Interview Operachef

28 |Scene&Kultur ”Greven af Luxembourg” er en tidløs kærlighedshistorie

Den Jyske Opera vil have publikum til at grine,

når den fejrer sit 75-årsjubilæum med Franz Lehárs charmerende og vittige operette ”Greven af Luxembourg”

interview

Nevine Reenberg

reenberg@k.dk En mand og en kvinde forelsker sig – uvidende om, at de allerede er gift ind i et proformaægteskab. Selvom den østrig-ungarske komponist Franz Lehár skrev den ironiske historie ”Greven af Luxembourg” om operasangerinden Angèle og den fattige grev René tilbage i 1909, kunne det komiske plot lige så godt være begyndelsen på en nutidig Hollywood-komedie. Det siger den tyske instruktør Philipp Kochheim, der står bag en ny opsætning af operetten på Den Jyske Opera. Ifølge ham er der en helt særlig grund til, at institutionen har valgt at fejre sit jubilæum med netop dette stykke, der har premiere den 11. marts. ”Vi vil gerne have folk til at grine. Noget af det smukkeste er det øjeblik, hvor publikum fra hele landet samles og pludselig bryder ud i latter på samme tid. Det er en af grundene til, at jeg laver teater, og det er noget, vi har meget brug for lige nu – særligt efter nedlukninger og coronakrise,” siger han.

For instruktøren handler historien om kærlighed. Om alle de op- og nedture, der følger med kærligheden, og de forventninger, vi har til hinanden, når vi mødes. Noget, som alle kan relatere til, og som gør, at historien stadig er relevant i dag.

En operette er en mere lettilgængelig udgave af en opera. Typisk med et mere lystigt præg, hvor replikkerne både bliver sagt og sunget. En slags scenekunstens pendant til en komediefilm. ”Greven af Luxembourg” handler om en fyrste, der ikke vil gifte sig med den kvinde, han er forelsket i, fordi hun er af en lavere stand. For at omgå det problem, betaler han den fattige grev René for at gifte sig med hende i et proformaægteskab for senere at lade sig skille. På den måde vil hun opnå en titel, der er værdig til fyrsten.

En slags blind date

Da den en fattige grev René og operasangerinden Angèle bliver gift, ser de ikke hinandens ansigter ved ceremonien. Men da de to tilfældigt møder hinanden ved en senere lejlighed, bliver de med det samme forelskede i hinanden uvidende om, at de allerede er gift. Instruktøren Philipp Kochheim ser en moderne parallel i fortællingen. ”Man kan sige, at komponisten Lehár har opfundet konceptet blind date: Parret er blinde for hinanden til bryllupsceremonien og forelsker sig uden at vide, at de allerede er gift. Det har den symbolske betydning, at man skal sætte farten ned og give hinanden en chance i kærligheden, hvor vi ofte dømmer hinanden ude, før vi rigtigt har lært hinanden at kende,” siger Philipp Kochheim.

Den tyske instruktør og operachef har gennem sin karriere instrueret over hundrede operaer, teaterstykker og mu-

0 ”Normalt er det mændene, der skal finde løsningen på plottet, men Lehár har vendt klichéen rundt, så det er kvinderne, der er kloge og selvsikre,” siger operachef Philipp Koccheim, om Franz Lehárs oprette. – Fotos: Den Jyske Opera.

Philipp Kochheim

Født i Hamborg i 1970. Har studeret kunsthistorie, økonomi, teatervidenskab og litteratur på universitetet i München i Sydtyskland. Fra 2013-2017 operachef ved ved Staatstheater Braunschweig. Siden 2017 operachef på Den Jyske Opera. Vandt sidste år P2-prisen Årets Begivenhed for opsætningen af ”I går og i morgen” på Den Jyske Opera fra 2020. Han har desuden modtaget en række tyske teaterpriser.

sicals, men det er første gang, han skal instruere en operette, og det er helt bevidst. Han mener, at operetten som genre har haft en tendens til at portrættere kvinder som dumme og uintelligente karakterer, der bliver kørt rundt i manegen af mænd. Men i Franz Lehárs stykke forholder det sig helt omvendt. ”Normalt er det mændene, der skal finde løsningen på plottet, men Lehár har vendt klichéen rundt, så det er kvinderne, der er kloge og selvsikre.”

Hvad den tyske instruktør mener er, at mens det i den typiske operette forholder sig sådan, at den mandlige karakter finder løsningen og redder dagen, er det i ”Greven af Luxembourg” helt omvendt. I stykket er det ikke grev René, men kvinden Angèle, der opdager, at de allerede er gift, og hun lader ham leve i uvidenhed, indtil han selv finder ud af det.

Væk fra kliché-figurerne

”I operaer kan man godt finde stærke, kvindelige karakterer, men i operetten er det meget sjældent, at man – som i dette stykke – ser, at det faktisk er de kvindelige karakterers intelligens, der driver plottet. Franz Lehár prøvede at søge væk fra kliché-figurerne i sin operette og har i ’Greven af Luxembourg’ skabt nogle mere realistiske karakterer,” siger han.

Ifølge Philipp Kochheim er ”Greven af Luxembourg” et meget unikt stykke, der er i trit med tiden. Det er svært at sige, om komponisten Franz Lehár havde et særligt feministisk blik for sin tid, men ifølge instruktøren kan et tilbageblik på historien forklare, hvorfor stykket kan virke så tidssvarende. ”Det blev skrevet i en tid, hvor suffragetterne (kvindeforkæmperne, red.) kæmpede for kvindefrigørelse og stemmeret. Lehár var klar over, hvad der skete i samfundet og prøvede at bryde med det negative kvindebillede,” siger han og tilføjer: ”Jeg overvurderer ikke, hvad vi kan som teater, men jeg kan godt lide at lege med tanken om, at vi selv med en lille operette kan vise den udvikling.” J

”Greven af Luxembourg”

Har premiere den 11. marts i Musikhuset i Aarhus, hvor den spiller frem til den 19. marts. Forestillingen er på danmarksturné fra den 21. marts til den 30. april 2022 og kan opleves i mange dele af landet.