Sundhed&Senior TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 21. MARTS 2015
Billard og en lille en til halsen Aktiv aldring kan være andet og mere end motion og sund livsstil. Der er brug for et bredere sundheds- og aldringsbegreb, mener forsker.
Side 4
Børn og ældre i leg i Nordjylland En gruppe børnebørn og deres bedsteforældre tager en gang om ugen i Nordjyske Arena i Aalborg for at lege og motionere sammen. Analytiker vurderer, at det er en tendens, der vil brede sig.
Side 6
Vi skal spise mere fuldkorn Selvom danskerne er blevet bedre til at spise fuldkorn, får kun en fjerdedel af den voksne befolkning de anbefalede daglige 75 gram.
Side 10
Da egenbetalingen blev for høj Fire seje kvinder oprettede deres egen studiekreds, da de ikke længere kunne gå til fransk på VUC – her var egenbetalingen blevet for høj, så de gik selv i gang.
Side 20
Det bliver bedre med tiden I modsætning til den fremherskende opfattelse bliver vores almindelige tilfredshed med livet forøget med alderen ofte på trods af sygdom og skavanker, skriver psykologerne Mindy Greenstein og Jimmie Holland i deres bog ”Lighter as We Go”, frit oversat til ”Det bliver lettere med alderen”.
Side 22 I l lu st r at i o n : M o rt e n Vo i gt
Højskole for modne voksne
- indblik, udsyn og samvær!
Højskole for modne Voksne
Sundhed, livsstil og bevægelse 08. – 14. April
Vandrekurser
- indsigt, udsyn og samvær!
06. – 12. Maj eller 10. - 16. Juni
Natur, sundhed og den gode smag 24. – 30. Juni
Vi sætter fokus på sund livsstil, og pirrer både smagsløg, krop og ånd.
snør støvlerne og gør dig klar til højt humør, når vi skal på vandretur ud i det blå.
kurset, hvor natur, motion, sund mad og gode råvarer er i højsædet.
• Giv din sundhed en vitaminindsprøjtning • Bryd indgroede vaner • Prøv forskellige former for bevægelse • Workshop – livsstil og sundhedsvaner
• Mærk fællesskabsfølelsen der opstår, når man vandrer sammen • Afvekslende terræn fra sandstrand til mark- og skovveje • Vandring koblet med kulturelle og historiske oplevelser
• få inspiration fra det gamle nordiske køkken • foredrag og debat om bæredygtighed, sundhed og nye indkøbsmuligheder • sundhed for krop og sjæl • Vandreture eller hop i bølgen blå for foden af højskolen
Få tilsendt brOchure FOr hvert enKelt Kursus ring tlf. 8655 8944 el. mail@rudestrand.dk
- mød os på Facebook
Forår og sangglæde 06. – 12. Maj
kor-kursus krydret med musikoplevelser og foredrag • oplev den gejst og energi, det giver at synge med andre • forårsstemningen understreges ved en klassisk koncert • foredrag – hvordan du synger dig glad • Besøg på kunstmuseet silkeborg Bad - tæt på naturen og kunsten
Kystvejen 114 • 8300 Odder www.rudestrand.dk
2 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Længe leve alderdommen Af Karin Dahl Hansen Liv&Sjæl-redaktør dahl-hansen@k.dk
For nylig var jeg til et orienteringsmøde om pensionsforhold. Det var, som det lyder, kedsommeligt, pænt indviklet, og fremmødet var derfor ikke uventet beskedent. Men det er relevant. For alderdommen er blevet lang, og selvom pensionsaldereren stiger i takt med levealderen, har mange – navnlig kvinder – udsigt til mange og gode leveår som pensionister. Vi lever længere og er generelt sunde og raske langt op i alderdommen. Med andre ord er det vigtigt at spare nok op, for alderdommen kan blive lang og oplevelsesrig. Hver anden nyfødt pige har i dag udsigt til at kunne fejre
sin 100-årsfødselsdag, så når man hører yngre mennesker beklage sig over, at de nu har rundet de 30 år, glemmer de, at de har 60-70 leveår tilbage, som den hollandske aldringsprofessor Rudi Westendorp gør opmærksom på i dette tillæg. Han påpeger, at mange har et fordomsfyldt billede af ældre og alderdom, for realiteterne er, at alderdom og sygdom er to forskellige ting, og at langt de fleste har et velfungerende helbred, til de er i hvert fald 75 år.
Det er der mange eksempler på i dette tillæg, hvor redaktionen har samlet nogle af de bedste artikler, der har været bragt det seneste år om sundhed og seniorlivet. Det er emner, der er så vigtige og relevante, at Kristeligt Dagblad hver uge skriver om dem, og som den eneste avis her i landet har avisen en særlig seniorside. Netop fordi
Sundhed&Senior-Quizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Sundhed&Senior-quiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. 33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 26. marts klokken 12. Vi offentliggør navnene på de fem vindere i 3 avisen lørdag den 28. marts. 33Førstepræmien er et gavekort fra Bellevue til et hotelophold med middag i Danmark eller Tyskland. Værdi: 999 kroner.
33De to næste besvarelser, vi trækker, vil hver få tilsendt et gavekort på 500 kroner til shop.k.dk.
33Derefter trækker vi endnu to besvarelser. De to vindere får hver bogen ”Gennem den kulsorte sky – Påskehistorier” fra Kristeligt Dagblads Forlag. Bogen er forfattet af syv af landets bedst skrivende forfattere og er på 144 sider. Værdi: 200 kroner.
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
WW Med andre ord
er det vigtigt at spare nok op, for alderdommen kan blive lang og oplevelsesrig. Hver anden nyfødt pige har i dag udsigt til at kunne fejre sin 100-årsfødselsdag, så når man hører yngre mennesker beklage sig over, at de nu har rundet de 30 år, glemmer de, at de har 6070 leveår tilbage.
der er mange gode historier at fortælle om den tredje alder. Det er ikke længe siden, at Sundhedsstyrelsen reviderede sine anbefalinger om motion og bevægelse for ældre. Det er ikke længere nok at gå en rask travetur en halv times tid hver dag. Mindst to gange om ugen skal der gås mere til vaflerne, pulsen skal op, og der skal arbejdes intensivt med kroppen for at vedligeholde eller øge konditionen og muskel- og knoglestyrken. Dertil kommer, at man også skal træne og vedligeholde sin bevægelighed og balanceevne. Men mange veje fører som bekendt til Rom, og det er ikke nødvendigvis et medlemskab af motionscenteret, der skal til. For 91-årige Anna Westh er svaret labradorhunden Apollo. Den er med til at holde hende i gang. For en hund skal luftes flere gange om dagen, pinde skal kastes,
og selvom sofaen kalder, og det regner udenfor, er der ingen smutveje. For mange ældre er der både livskvalitet og god motion i at have en hund.
Og så er motion jo ikke alting for et godt og langt liv. Som det fremgår af en anden artikel her i tillægget, skal hjernecellerne også holdes ved lige. Det tog en grupper kvinder i Vestjylland selv initiativ til, da egenbetalingen på voksenuddannelse blev hævet betydeligt. I stedet dannede de deres egen studiekreds, hvor de mødes hver anden uge og taler fransk. Desuden læser de moderne fransk skønlitteratur og diskuterer bøgerne indbyrdes, de holder foredrag for hinanden om deres oplevelser, og de præsenterer dagens bagværk og syltetøj på fransk. Sådan kan man også skabe livskvalitet.
Det siges, at mænd ikke er så gode som kvinder til at komme ud og møde andre mennesker. I Aarhus er Club 60+ et særligt tilbud til byens mænd. Et medlemskab af klubben giver også adgang til en lang række sportsbegivenheder, og når klubbens medlemmer mødes og spiser smørrebrød, er der ofte et oplæg fra en af byens sportsklubber. Den dag Kristeligt Dagblad var på besøg, var det managerne for ishockeyklubben, der kom forbi. Ud over hyggeligt selskab og god frokost er en af gevinsterne ved den ugentlige fribillet til Aarhus Stadion eller ishockeyarena, at man altid har nogle at følges med, når man skal af sted til kamp. Det og meget mere kan der læses om i dette tillæg, som forhåbentlig indeholder god inspiration til selv at komme i gang. God fornøjelse!
Gæt med i quizzen 331. Aske Juul Lassen har skrevet en ph.d.afhandling om alderdommen. Hvad er titlen på afhandlingen?
336. Hvor mange hundeejere mellem 45 og 99 år ønsker at holde hund hele livet?
3311. Ældre Forum har udgivet et materiale, der skal inspirere ældre til at træne. Hvad hedder det?
332. Hvor mange gram fuldkorn anbefales det, at man spiser om dagen?
337. Hvor mange minutter bør ældre være fysisk aktive hver dag ifølge Sundhedsstyrelsen?
3312. Hvad står VUC for?
333. Hvad er navnet på den kajak, der er opkaldt efter en nordvestjysk by?
338. Hvor i Nordjylland motionerer bedsteforældre med deres børnebørn?
3313. Hvem modtog Fællesskabsprisen i 2014?
Sund zen 334. En klub i Aarhus er for mænd over 60 år, hvor de kan mødes om sportsarrangementer og smørrebrød. Klubbens navn?
339. Hvor mange danskere over 60 år føler sig ofte ensomme?
3314. Fra hvilket land stammer professor Rudi Westendorp?
335. Hvor mange medlemmer har Aalborg Seniorsport?
3310. Hvad hedder det kajakløb, der er opkaldt efter en dansk å?
3315. Hvad er den amerikanske titel på bogen skrevet af psykologerne Jimmie Holland og Mindy Greenstein?
33Svar quizzen tillæg. Dagbla Københ ”Sundh send p dk. 33Svar Dagbla den 26 offentl vindere marts. 33Førs fra Bell med m Tysklan 33De t trække
Den sunde måde at sidde på® SPAR HELT OP TIL 3000,-
Vores fysioterapeut Kamilla Nørgaard er i forretningen efter aftale.
... på en Farstrup hvilestol med COMFORT+ ELLER HALLINGDAL BETRÆK. Vælg frit mellem over 100 stoffarver og 10 træfarver. Tilbuddet gælder indtil 4. maj 2015
MODEL VIVA
MODEL VIVA
MODEL PLUS
MODEL LUX
Med stål drejefod og høj ryg.
Smal.
DANSK TOPKVALITET
Med stål drejefod og lav ryg.
GIV DIG SELV EN FARSTRUP HVILESTOL
10 ÅRS STELGARANTI
Nakkestøtte
HVILESTOL EFTER MÅL
At vi er specialister i hvilestole er ikke nogen hemmelighed. Vi tilpasser stolen, så den passer til din krop. Det giver den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger du selv, så din nye stol passer ind i stuen.
VI KOMMER I HELE DANMARK
Rygstøtte
VÆLG MELLEM 10 TRÆFARVER Lændestøtte Siddevinkel
Sædedybde Sædehøjde
SIDDEKOMFORT Vi tilpasser stolen.
FÅ GRATIS BESØG AF STOLEBUSSEN
Vi kommer med stolebusser i hele Danmark og demonstrerer stole i eget hjem.
SE ALLE PRISERNE PÅ FARSTRUP-COMFORT.DK
Vejle: Stolebussen • Tlf. 75 34 33 88 Aarhus C: Silkeborgvej 39 • Hjørnearkaden • Tlf. 86 13 35 88 Mandag-fredag kl. 10.30-17.30 • Lørdag kl. 10-14 Gratis parkering foran butikken • www.farstrup-comfort.dk
MODEL PLUS MULTI Med elektrisk sædeløft.
RING OG REKVIRER BROCHURER
MODEL PLUS
Med indbygget fodhviler.
4 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Billard og en lille én til halsen er godt for ældre Aldringsforsker Aske Juul Lassen argumenterer i ph.d.-afhandling for, at aktiv aldring kan være andet og mere end motion og sund livsstil. Der er brug for et bredere sundheds- og aldringsbegreb, mener han handler også om at skabe et rum, som er inkluderende, selvom man er fysisk svækket. Om der også er en sundhedsmæssig fordel er svært at måle. Men flere af dem sagde, at ’jeg havde ligget i min grav, hvis det her ikke var der’. Det er helt tydeligt, at det har en ekstrem betydning for velvære og følelsen af ensomhed, som bliver afhjulpet,” siger Aske Juul Lassen. Han peger på, at idéen om, hvilke aktiviteter der er gode for ældre, har gennemgået en forandring inden for de seneste 60-70 år. ”Tidligere forventede man ikke, at ældre var fysisk aktive. Faktisk blev de frarådet fysisk aktivitet, fordi det var for farligt, og de blev i stedet opfordret til for eksempel kortspil og andre sociale aktiviteter. I dag er det sådan, sat lidt på spidsen, at vi forventes at være aktive og leve sundt, til vi dør sunde og raske af alderdom som 90-årige. I en vis forstand er alderdommen annulleret.” ”Jeg vil på ingen måde sige noget dårligt om fysisk hård aktivitet, men mere se på aktiviteter, der allerede eksisterer, og have dem anerkendt som en form for aktiv aldring – og så glemme, at der som med billard kan følge lidt usunde vaner med. Mange ældre føler sig også lidt fremmedgjorte over for sundhedskampagner. De har haft et aktivt arbejdsliv og vil gerne have lov til at nyde det. Men det kan være, at man undgår den modstand, hvis man også inddrager andre aktiviteter,” siger Aske Juul Lassen.
Af Dorte Remar remar@k.dk
En gruppe på 10 til 15 mænd i alderen 70 til 95 år mødes fire gange om ugen i et aktivitetscenter for at spille billard. De spiller i timevis, snakker sammen, og undervejs er der indlagte ølpauser og indimellem også en lille skarp til halsen. Skal det nu være sundt? Ja, siger Aske Juul Lassen, der er ansat som videnskabelig assistent ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. ”Det er sundt, at de kommer hjemmefra, snakker med andre og deltager i en aktivitet. Og det sunde ved billard, vil jeg påstå, er, at en større gruppe af ældre kan være med til et spil, hvor man kan gå lidt til og fra, tage pauser og tale med hinanden. Det åbner for et rum, hvor man kan være i mange timer, og det skaber socialt fællesskab. De mænd, der spiller billard, kender hinanden rigtig godt, de kerer sig om hinanden og bliver bekymrede, hvis en ikke dukker op,” siger Aske Juul Lassen. Han forsvarede i efteråret sin ph.d.-afhandling med titlen ”Aktiv aldring og annulleringen af alderdommen”. I forbindelse med afhandlingen har han lavet feltarbejde på to aktivitetscentre for ældre i Storkøbenhavn og analyseret FN’s verdenssundhedsorganisation WHO’s og EU’s officielle politik om aktiv aldring. ”Med billardspillet følger en særlig livsstil med øl og små skarpe. Og det var jo ikke det, EU og WHO mente, da de formulerede deres politikker om aktiv aldring. Men billardklubben er aktiv aldring. For det første fordi billard er en aktivitet, som mændene har utrolig stor glæde af, og som giver dem livskvalitet, samtidig med at de deltager i deres lokalsamfund og er socialt aktive,” siger Aske Juul Lassen og fortsætter: ”For det andet er det en meget velegnet motionsform for ældre mennesker, fordi der i spillet er en naturlig vekselvirkning mellem det aktive og passive, som betyder, at de kan holde til at spille billard i mange timer. Det er de færreste ældre, der kan holde til hård fysisk aktivitet fem timer i træk, men med billard kan de sprede aktiviteten ud over dagen.” Aldringsforskeren peger på, at antallet af danskere over 65 år er stigende, og de mange ældre udfordrer den
WW Det en meget
velegnet motionsform for ældre mennesker, fordi der i spillet er en naturlig vekselvirkning mellem det aktive og passive, som betyder, at de kan holde til at spille billard i mange timer
ASke Juul Lassen, PH.D., videnskabelig assistent
måde, som samfundet og sundhedssystemet er indrettet på.
Den lange alderdom skaber mange nye former for udfoldelsesmuligheder for ældre efter pensionen. Men den åbner også for en masse nye problemer omkring, hvordan man indretter sin hverdag, og hvordan man som ældre planlægger fremtiden, når man kan forvente at leve længere og længere. Det har blandt andet ført til kampagner fra officiel side, der opfordrer ældre til at føre en sund livsstil og være aktive både fysisk og socialt. Men der kan også være sundhedsmæssige fordele ved aktiviteter, som ikke lever op til de officielle
livsstilsråd, mener Aske Juul Lassen. ”Jeg sammenligner EU’s og WHO’s aldringsopfattelse med det, der foregår blandt de ældre i deres hverdag. Der er mange overensstemmelser, men de ældre foretager sig også rigtig mange ting, som jeg vil kalde aktiv aldring, og som giver stor livskvalitet, men som ofte ikke vil blive karakteriseret som sundt.” ”Et af mine kernebudskaber er, at der er behov for at få en bredere definition på, hvad sundhed er, når der tales om aktiv aldring. Sundhed bør være andet og mere end fravær af sygdom, hvilket også er en del af WHO’s måde at anskue sundhed på. Det
kan også handle om sundhed i forståelsen af det hele liv, og det er sociale aktiviteter en del af. Jeg vil gerne stå på mål for det brede sundhedsbegreb som et vigtigt parameter, der dækker over både socialt og fysisk velvære.” Aske Juul Lassen har under arbejdet med sin afhandling også studeret aktiviteter som en pilates-gruppe, et it-kursus og et smedeværksted og været til stede på aktivitetscentrene, hvor der blev spillet kort og terninger, lavet håndarbejde, drukket kaffe og spist frokost. ”Billardgruppen endte med at fylde mest, fordi den fint fortæller, hvad aktiv aldring også kan være. Det er ikke bare en fysisk aktivitet, men
Spørgsmålet er så, hvordan man kan definere et godt ældreliv, og hvordan man indretter samfundet til den store generation, der bliver ældre i de kommende år. ”Det er nødvendigt at arbejde med et bredere og udvidet sundheds- og aldringsbegreb, som tager højde for de fællesskaber, mange ældre allerede er en del af, og som har positive effekter på deres hverdagsliv, livskvalitet og generelle sundhed. Samtidig skal der også tages højde for, at ældre ikke er en ensartet gruppe. De aktiviteter, der for nogle ældre virker helt uoverstigelige, er for andre fuldstændig naturlige,” siger Aske Juul Lassen. Han blev for nylig på Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference hædret med Kirsten Avlund Prisen, der gives til en talentfuld aldringsforsker.
Korte kurser 2015 Påskekursus
Som forårssolen morgenrød
01.04 - 06.04
Gennem kunst, musik og foredrag vil vi se på påskens fortælling – en fortælling, der kaster lys over det mangfoldige menneskeliv med dets skrøbelighed og håb. Kursusleder Annemarie Morris.
Pris dobbeltværelse pr. voksen: 4.100,Enkeltværelse: 4.500,-
Eugene Onegin Russisk opera
06.04 - 12.04
Vi skal på strejftog gennem den russiske opera, høre koncert med russiske sange og klavermusik, og vi skal opleve Eugene Onegin i operaen i Kiel. Kursus med Peter Wang.
Pris dobbeltværelse pr. voksen: 5.350,Enkeltværelse: 5.950,-
Musik i Wien Rejsekursus
04.05 - 14.05
Vi skal opleve det kejserlige Wien med besøg på Hofburg, slottet Belvedere og kunsthistorisk museum. Fem dage på højskole, fem dage i Wien.
Pris dobbeltværelse pr. voksen: 8.500,Enkeltværelse: 9.600,-
Sommeroplevelser i Sønderjylland Et kulturmøde
14.06 - 20.06
Foredrag om og ekskursioner i regionen. Kurset tilbydes til både dansk- og tysktalende. Vi skal sammen opleve grænselandets særlige tiltrækningskraft. Et anderledes sønderjyllandskursus.
Pris dobbeltværelse pr. voksen: 4.200,Enkeltværelse: 4.800,-
Sønderjylland - midt i sommeren - midt i verden! Besøg grænseregionen
28.06 - 04.07
Kom til en landsdel rig på historie, minder og erfaringer. Vi skal se på egnens historie, nutid og fremtid, samt opleve Sønderjyllands natur. Kursusleder Annemarie Morris.
Pris dobbeltværelse pr. voksen: 4.200,Enkeltværelse: 4.800,-
Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa + 45 74 62 47 00 | adm@hojoster.dk
6 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Til spring og leg med bedste Hver torsdag eftermiddag tager en gruppe børnebørn og deres bedsteforældre i Nordjyske Arena i Aalborg for at lege og motionere sammen. Analytiker vurderer, at det er en tendens, der vil brede sig Af Birgit Søes Rasmussen seniorliv@k.dk
Musikken brager ud af højtta lerne og signalerer, at nu går opvarmningen i gang. ”Så tager vi lige den her,” råber instruktør Jane Fjeld gaard Andersen, mens hun går på stedet med høje ener giske benløft. Straks slipper børn og bed steforældre hinandens hæn der og følger trop. 22 børn er med denne dag sammen med deres 12 bed steforældre, som har været omkring flere af byens børne haver for at samle de små op. Susanne og Per Hansen fra Aalborg går til ”Spring og leg” med de fireårige børne børn Frida og Anne, som er kusiner født med fire dages mellemrum. ”Vi glæder os til torsdag. Efter gymnastikken tager vi sommetider pigerne med os hjem til aftensmad og hygge. Det er fantastisk at have no get sammen med dem og at røre sig. Anne har udviklet sig meget motorisk siden sid ste år, hvor vi også var med,” fortæller Susanne Hansen. Og udfordringer er der mas ser af i Aalborg Idrætsgymna stiks (AIG) veludstyrede sal. Efter opvarmningen løber børnene med bedsteforæl drene lige i hælene hen til ribberne og kravler i højt tempo til tops og ned igen, hvorefter de løber over i mod satte ende af hallen for at gå på balancebommen. Når kusinerne begynder i skole og bliver for store til at være med i ”Spring og leg”, der er målrettet børnehave børn fra tre til seks år, plan lægger Hansen-ægteparret at fortsætte med det næste hold børnebørn – Fridas lillesøster og Annes lillebror. Aalborg Seniorsport står bag tilbuddet, som nu kører på tredje sæson. Kirstine Langagergaard, sportschef i foreningen, har sammen med barnebarnet Liam på fire år også stor fornøjelse af udfol delserne i ”Spring og leg”. ”Vi har et frirum uden for ældre, hvilket styrker vores indbyrdes forhold. Er vi bed steforældre der, mens børne ne er små, er de der også for
WW Vi har et frirum uden forældre, hvilket styrker vores indbyrdes forhold. Er vi bedsteforældre der, mens børnene er små, er de der også for os, når de bliver ældre.
Kirstine Langagergaard, sportschef
os, når de bliver ældre,” me ner Kirstine Langagergaard. Liam er hendes yngste bar nebarn. De ældre i flokken har hun lavet alt muligt an det med – de har for eksem pel været på højskoleophold, ski- og cykelture sammen. Og i efterårsferien er hun og bør nebørnene faste deltagere i Aalborg Seniorsports årlige lejrskole for bedsteforældre og børnebørn i Juelsminde, hvor der er bål, idræt og strandture på programmet.
Kirstine Langagergaard er glad for sport og vil gerne gi ve interessen videre til børne børnene. Hun fremhæver, at ”Spring og leg” virker som fø dekæde for AIG. Når børnene stopper på holdet, får de en indmeldelsesblanket til AIG, og fordi de er blevet glade for at tumle i hallen, har flere meldt sig ind. Omfanget af bedsteforæl dres og børnebørns fælles idrætsaktiviteter på lands plan kendes ikke, men til
0 Ingeborg Abildgaard fra Aalborg er en af de bedsteforældre, der hver uge går til gymnastik med sit barnebarn. Her ses hun med Signe på fire år. – Foto: Cathrine Ertmann.
buddene findes rundt om kring i idrætsforeningerne, siger analytiker Trygve Laub Asserhøj fra Idrættens Analy seinstitut. Han tror, det er en tendens, der vil brede sig de kommende år. ”Gode idrætsvaner går i arv, men undersøgelser viser, at forældre til småbørn ofte har så travlt med at få hver dagen til at hænge sammen, at de ikke har tid til at motio nere sammen med børnene. En del forældre vælger at gå i fitnesscentret om aftenen, når børnene sover, eller på andre tidspunkter, hvor det lige kan passe ind. Derfor, men også fordi børn og bed steforældre ofte har stor glæ
de af at være sammen, er det fint, at foreningerne er be gyndt at lave tilbud målrettet børne- og ældregeneratio nen,” mener Trygve Laub Asserhøj. Han fremhæver gymnastik ken som en særlig velegnet sportsgren for seniorer og mindre børn, idet den kan til passes og udøves af kroppe i forskellige aldre, og fordi gymnastik i forvejen er popu lært blandt både børn og æl dre. Tilbage til hallen i Aalborg, hvor alle skal ud på en løbe tur, før de slutter for i dag. ”Er der en, der vil løbe med mig?”, spørger bedstefar Per Hansen.
En lille rødhåret gut iler til og lægger sin hånd i Per Han sens, og med en hale af børn og bedsteforældre går det huhej rundt i salen. Tre af dagens seniorer er stadig på arbejdsmarkedet, mens de øvrige er efterlønne re og pensionister. Flere er garvede medlem mer af Aalborg Seniorsport, der med 1700 medlemmer er en af byens største foreninger og i stadig vækst. Foreningen tilbyder en bred palet af forskellige sportsgrene, blandt andet badminton, stavgang, moti onsløb og vandgymnastik. Plus aktiviteter som sangkor, fællesspisning, museumsbe
søg, foredrag og en årlig ud landstur. Det sociale islæt har ifølge Kirstine Langagergaard, som er initiativtager til Aalborg Seniorsport, der har 20 år på bagen, høj prioritet. ”Det er vigtigt, at vi kom mer hinanden ved. Mange medlemmer har nået en al der, hvor de har oplevet for skellige tab. Nogle har mistet ægtefællen, andre har været nødt til at flytte til noget min dre, fordi de ikke mere mag ter eller har råd til den tidli gere bolig, og så er der alle dem, der savner kollegafæl lesskabet efter at være holdt op på arbejdsmarkedet,” si ger hun.
Nu er vi endelig fri for computerbekymringer dukaPC er brugervenlige computere til nybegyndere. Som bruger af dukaPC behøver du ikke være nervøs for at trykke på noget forkert. Vi sørger for, at intet kan gå galt - så spring ud i det. Indbygget hjælp guider dig igennem hvert program på en enkel og tryg måde, og Kundeservice sidder klar til at hjælpe dig over telefonen.
Kun i Bilka 21. - 27. marts 2015
FÅ GRATIS INTERNET* RESTEN AF ÅRET ved køb af dukaPC eller dukaBOX
VÆRDI 891 KR. Spændende demodage i Bilka Mød dukaPC og få en demonstation af de brugervenlige computere på følgende datoer i tidsrummet 9.30-17.30:
Serviceabonnement
Ved køb af dukaPC eller dukaBOX medfølger et serviceabonnement, som koster 150 kr./md ved køb af dukaPC og 99 kr./md ved køb af dukaBOX. Serviceabonnementet giver dig blandt andet: • Fri adgang til hjælp hos vores venlige og tålmodige kundeservice • Indbygget hjælpefunktion, som du kan trykke på, hvis du går i stå • Beskyttelse mod virus og uønsket e-mails • Automatiske opdateringer af dukaPC og Windows programmer • Garantiforlængelse så længe abonnementet er aktivt
A-Z Hjørring
24/3
Bilka Esbjerg
24/3
Bilka Herning
26/3
Bilka Hillerød
24/3
Bilka Holstebro
23/3, 25/3
Bilka Horsens
25/3, 27/3
Bilka Hundige
22/3, 23/3
Bilka Ishøj
22/3, 27/3
Bilka Kolding
21-27/3
Bilka Næstved
23/3, 26/3
Bilka Odense
23-25/3, 27/3
Bilka One Stop Fields
21-27/3
Bilka Skalborg
21-27/3
Bilka Slagelse
25/3
Bilka Sønderborg
23/3
Bilka Vejle
24/3, 25/3, 27/3
Bilka Viborg
24/3, 27/3
Bilka Tilst
22-27/3
*Gælder ved køb af en dukaPC eller dukaBOX. Internetforbindelsen har en forventet hastighed på 2-12 /0,5-1Mbit/s. Udenfor 3G dækning vil der opleves en lavere hastighed. 20 GB forbrug pr. måned. Gratis internet gælder kun ved aktivt serviceabonnement. Bilka priser: Bordmodel 6.979 kr., bærbar 4.979 kr., dukaBOX 1.479 kr. Tilbuddet gælder kun i Bilka i perioden 21. - 27. marts 2015.
Kundeservice tlf. 77 34 18 18 Læs mere på www.dukapc.dk
8 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Livet skal leves, også når vi er gamle Den hollandske aldringsforsker Rudi Westendorp vil ændre danskernes fordomsfulde syn på alderdom. For faktum er, at mange mennesker i dag kan mere i en høj alder, end de er klar over Af Lasse Ryom Nielsen ryom@k.dk
Menneskekroppen er ligesom en bil. Den bliver slidt og langsommere med tiden. Den får småskavanker, og sandsynligheden for, at motoren svigter, bliver ligesom med helbredet forøget i årenes løb. Men dybest set kan både kroppen og en ældre bil mange af de samme ting som førhen, da de var toptunede. Sammenligningen kommer fra den 55-årige hollandske professor Rudi Westendorp og indkapsler en vigtig pointe, som han i mange år har forsøgt at formidle i sit hjemland. For ifølge den internationalt anerkendte aldringsforsker er alder ikke et problem – samfundet gør den til et. Han vil derfor udfordre den gængse opfattelse af ældre mennesker, som i dag bliver kaldt ældrebyrden. For mennesker i en høj alder kan i dag langt mere, end de kunne tidligere, mener Rudi Westendorp. ”Vi har et meget fordomsfuldt syn på ældre i dag. De bliver opfattet som en belastning for samfundet, og vi tænker ofte, at alderdom og sygdom er to sider af samme sag. Men sandheden er, at vi i dag kan meget mere i en høj alder. Alderdom og sygdom er to uafhængige ting, og langt de fleste har et velfungerende helbred, indtil de er 75 år. Der er mennesker, som bliver syge tidligere i livet, men så er sygdommen ikke alene et resultat af deres alder. Man burde derfor i langt højere grad at se ældre mennesker som en ressource frem for en byrde. Ellers er det et problem, ikke bare for samfundet, men også for den ældre selv,” siger han.
Rudi Westendorp læner sig tilbage i stolen på sit kontor i
det indre København. Bag ham er tykke bøger netop blevet stillet på plads på reolerne som et symbol på, at den hollandske professor har taget sin forskning og ikke mindst sine pointer om alderdom med til en stilling på Københavns Universitet. Her er han blevet tilknyttet Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab – og samtidig blevet en del af det nye europæiske konsortium EIT Health, som i december sidste år fik en milliardbevilling fra EU til blandt andet at forbedre livskvaliteten for Europas borgere. Den 55-årige Rudi Westendorp, der betragtes som en af de førende eksperter inden for aldringsforskning i Europa, skal forske i innovative løsninger til at fremme livslængde og livskvalitet hos ældre. Et område, der bliver stadigt mere relevant med en befolkningssammensætning, som vil ændre sig markant i de kommende år. Gennemsnitslevealderen er de seneste 150 år steget med 4-5 år pr. generation, og det er noget, vi skal forberede os på både som samfund og som enkeltpersoner, mener Rudi Westendorp, der har en oplevelse af, at vi ikke indser, hvor gamle vi bliver i dag. ”Der er nogle mennesker, som allerede begynder at få komplekser omkring deres alder, når de fylder 30 år. 30 år!”, udbryder han med forargelse i stemmen og forsætter talestrømmen: ”Unge mennesker i begyndelsen af 30’erne kan meget vel blive hundrede år, hvis de lever sundt og holder sig i gang. Vi indser slet ikke, hvor gamle vi bliver. De her mennesker bliver nødt til at have in mente, at de meget vel kan have 60-70 år tilbage at leve i. Så det afgørende i dag er faktisk, at man har en aktiv tilgang til livet og lever det frem
0 Rudi Westendorp er en af de mest citerede aldringsforskere i Europa og har udgivet mere end 500 videnskabelige artikler. Den 1. januar i år tiltrådte han en stilling som professor på Københavns Universitet, hvor han skal udvikle innovative løsninger til at fremme sund livsstil og aktiv aldring. – Privatfoto.
for at stoppe med at gøre de ting, man godt kan lide, bare fordi man bliver ældre. Hvis man er inaktiv og ikke har en glæde ved livet, så er man heller ikke så tilbøjelig til at blive ældre,” siger Rudi Westendorp. Selv har professoren forsøgt at holde sig selv i gang. Det var nemlig ifølge ham selv en af årsagerne til, at han forlod hjemlandet og søgte nye udfordringer i Danmark. ”Jeg besluttede mig for at udvide min horisont, fordi jeg følte, at jeg efter at have arbejdet 30 år det samme sted i Holland ikke længere kunne finde den samme begejstring med det, jeg lavede
der. For mange går det den forkerte vej følelsesmæssigt, når de har passeret 55 år. Det ville jeg forbygge,” siger Rudi Westendorp.
Selvom det er et faktum, at fysikken skranter med alderen, er ældre i Danmark faktisk godt tilfredse med deres liv. Ifølge den hollandske professor oplever danskerne deres liv som fyldt med muligheder og ser deres skavanker som mindre betydningsfulde, hvilket får dem til at vurdere deres livskvalitet til 8 på en skala fra 1 til 10. Og så er vi tilbage ved sammenligningen af kroppen med en bil. ”Når man bliver ældre, går
det ned ad bakke for ens krop, men rigtig mange ældre finder heldigvis en måde at håndtere det på. De griner ad det. De finder med andre ord en måde at køre deres bil på – nogle bestemte tricks. Så når det ene ikke virker, så prøver man noget andet, der gør, at man kan komme fra A til B. Du kan håndtere din krop, du kan håndtere dit liv og på den måde have lige så meget livskvalitet i en høj alder, som når du er purung og frisk,” siger Rudi Westendorp. Når nu danske ældre allerede har en høj livskvalitet, hvorfor så forske i det her? ”Fordi jeg mener, at vi bør
ændre vores syn på ældre. I fremtiden vil mange af samfundets udfordringer koncentrere sig om ældre mennesker. Majoriteten siger, at de vil hjælpe små børn eller unge, der har problemer. Men problemerne er ikke dér længere. Vi løste de problemer i de forgangne årtier. Politikere, fagfolk og mennesker i al almindelighed skal åbne øjnene for de udfordringer, der følger med, at vi bliver ældre og ældre. En måde at håndtere det på er at holde af den bil, man har. Den bringer stadigvæk en fra A til B. Måske ikke i samme tempo, men den fungerer stadigvæk,” siger Rudi Westendorp.
KompletSyn – lige nu helt gratis Nyt avanceret udstyr giver dig et omfattende syns- og sundhedstjek KompletSyn er vores nyeste og mest avancerede synstest. Ud over den normale synstest tager vi, som noget helt nyt, bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov. Det
Bestil synstest på louisnielsen.dk
KompletSyn gratis indtil 5. april 2015 (normalpris 149 kr.). ©2015 Specsavers.
hjælper til at opdage øjensygdomme, såsom glaukom (grøn stær) og forkalkning samt diabetes og forhøjet blodtryk. Ønsker du et omfattende syns- og sundhedstjek af dine øjne, så er KompletSyn lige nu helt gratis.
KompletPris> fra 795 kr.
10 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
D hv en
0 Havregryn og rugbrød er sikre veje til fuldkorn. Er man ikke til disse danske klassikere, kan man gå efter et af de 661 produkter på markedet, der er mærket med fuldkornslogoet. – Foto: Scanpix.
Fuldkorn – hvad er det? Selvom danskerne er blevet bedre til at spise fuldkorn, får kun en fjerdedel af den voksne befolkning de anbefalede daglige 75 gram. En del forbrugere tror fejlagtigt, at mange kerner i brødet er lig med fuldkorn, siger ekspert Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk
Har du prøvet at stå nede i supermarkedet og skulle kø be et rugbrød med hjem og tænkt: ”Jeg må hellere vælge et af dem med mange kerner i, for så får jeg godt med fuld korn”? Hvis ja, er du næppe den eneste. For en del forbrugere har det nemlig traditionelt været og er stadig svært at finde ud af, hvornår vi putter fuldkorn i munden, og hvor når der i stedet er tale om no get andet. I Fødevarestyrelsens tidli gere officielle kostråd lød et af rådene ”spis groft”. Men ifølge ernæringsekspert Pre ben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metro pol har netop dette råd fået folk til at gå galt i byen, når de har købt bagværk. Brød fyldt med eksempelvis græskarkerner eller solsikke kerner er blevet købt i den tro, at man så spiste groft og fik godt med fuldkorn. Med de nye anbefalinger fra 2013 blev rådet lavet om, så det i dag hedder ”vælg fuldkorn”. ”Det bedste, forbrugerne kan gøre, er at gå efter nøgle
hulsmærket, som rækker mod fibre og fuldkorn, og som også betyder, at man får mindre salt og sukker. Vil man være sikker på at få end nu mere fuldkorn, så kan man gå efter fuldkornsmær ket,” siger Preben Vester gaard Hansen. Alt det korn, man får fra hvede, byg, havre, tørret majs, hirse og ris, er fuld korn. Men det behøver ikke være i form af hele korn, for at man kan kalde det fuld korn. Kornet kan også være fuld stændig pulveriseret som i mel – det vil stadigvæk være fuldkorn, hvis hele kornet er brugt. Et brød fra bageren, der umiddelbart er helt uden kerner, kan altså sagtens væ re et fuldkornsbrød og der med sundere end et andet brød, der har et højt indhold af for eksempel græskarker ner. Man skal heller ikke forle des til at tro, at det sundeste brød er det mørkeste. ”Hos bageren, hvor vi ikke kan læse indholdsdeklaratio nen, kan vi fristes til at tro, at det mørkeste brød også er det groveste. Men der skal man vide, at der ofte tilsættes si rup i brødet blandt andet for at gøre det sødere, og det gør
det samtidig mørkere,” siger Preben Vestergaard Hansen. Når det overhovedet anbe fales at spise fuldkorn – 75 gram dagligt lyder anbefalin gen – skyldes det, at der er flere sundhedsmæssige ge vinster ved at indtage det. Blandt andet er det med til at reducere risikoen for at ud vikle kræft i mave-tarm-ka nalen, hjerte-kar-sygdomme samt diabetes 2. En del af for klaringen er, at vi ved at spise mange fuldkornsprodukter ikke får så meget af det usun de fedt, og at fuldkornspro dukter mætter så meget, at vi ikke foranlediges til at spise så meget usundt. Desuden er der både protein og minera ler i, som er vigtige for vores krop – for eksempel kalium, jern, magnesium og fosfor.
To af de sikreste kilder til fuldkorn er ifølge Preben Vestergaard Hansen havre gryn, som er 100 procent fuldkorn, og rugbrød, hvor der som oftest vil være godt med fuldkorn i. Derimod skal man passe på, at man ikke la der sig snyde af visse mor genmadsprodukter. ”På en del morgenmads produkter står der, at de har et højt indhold af fibre. Men det giver ingen garanti for, at
der er meget fuldkorn i. Der er normalt 10 procent fibre i korn, og hvis der står, at der er mere i, så skyldes det, at man har tilført det som klid, og det er ikke fuldkorn,” siger ernæringseksperten. Undersøgelser viser, at det kun er en fjerdedel af dan skerne, som får den anbefale de daglige mængde på 75 gram fuldkorn. Men faktisk er det en fremgang, for tidli gere var det endnu færre. Fremgangen kan imidlertid undre, idet indtaget af både havregryn og rugbrød, som ellers er sikre kilder til fuld korn, er faldende, og at en del mennesker også i dag springer morgenmåltidet over. Men der er en god for klaring. ”Mens traditionelt rugbrød ikke er så populært, så er der kommet for eksempel et stør re udvalg af rugboller, rugpi ta og rugflader på markedet, som gør, at vi alligevel får mere, end vi plejer. Og så har der været flere kampagner med fokus på fuldkorn, som også har hjulpet til,” siger Preben Vestergaard Hansen. Lige netop kampagner har de kørt adskillige af hos Fuld kornspartnerskabet. Det er et partnerskab indgået i 2008 mellem myndigheder, sund
hedsorganisationer, produ center og dagligvarehandel med det formål at få dansker ne til at spise mere fuldkorn, øge tilgængeligheden af dette og dermed forbedre folke sundheden. Og noget tyder på, at Fuld kornspartnerskabet har tryk ket på de rigtige knapper. I hvert fald findes der i dag 661 produkter på markedet med fuldkornslogoet på mod blot 150 i 2009.
Ligeledes er halvdelen af de morgenmadsprodukter, som dagligvarehandlen sælger i dag, fuldkornsprodukter, hvorimod det i 2009 kun var en fjerdedel af produkterne. Det fortæller Rikke Iben Neess, der er kampagneleder hos Fuldkornspartnerskabet. Hun fremhæver tre årsager til, at det er lykkedes at få fuldkornsfremgang. ”Det er vigtigt, at der er så mange forskellige partnere med i Fuldkornspartnerska bet, som hver især spiller ind med deres ressourcer. Det har også været afgørende, at vi har fået fuldkornslogoet, som 67 procent af forbrugerne kender i dag. Og så har vores forskellige kampagner, heri blandt den nationale fuld kornsdag, også betydet me
get, tror jeg,” siger hun. Der er dog stadig grund til at beholde arbejdshandsker ne på. ”Den største udfordring er at få dem, der spiser aller mindst fuldkorn, til at spise mere af det. De, der spiser mindst, spiser i gennemsnit kun 23 gram fuldkorn dagligt. Men det er en uhomogen gruppe, så den kan være lidt svær at fange. Heldigvis er det dog blevet bedre. Inden vores kampagner begyndte, spiste denne gruppe kun 12 gram fuldkorn om dagen,” si ger Rikke Iben Neess.
Fem myter om fuldkorn 33Lyst brød kan ikke være fuldkornsbrød. 33Mørkt brød er altid fuldkornsbrød. 33Fuldkorn er kun hele kerner. 33Alle kerner er fuldkorn. 33Fuldkorn findes kun i brød. Kilde: Fuldkornspartnerskabet
Jule- og nytårskrydstogt igennem Panamakanalen Gennem Panamakanalen Bestil inden 10. april og spar op til 40% 19 dage
16. december 2015
Pacific Princess København
Los Angeles
Princess Cruises San Pedro (LA)
Sejl med et af Princess Cruises’ mindre skibe (670 passagerer) hele vejen igennem Panamakanalen og hør om kanalens spændende historie, mens du bliver opvartet ombord med fantastisk service og mad og nyder den hyggelige julestemning ombord.
SPAR op til 40% ved bestilling før 10/4
Oplev: Cabo San Luca, San Juan del Sur, Puntarenas, Panamakanalen, Santa Marta, Aruba og Ft. Lauderdale Rejsen inkluderer: Fly t/r, 1 nat på hotel i San Pedro (LA), 17 nætters krydstogt med alle måltider samt underholdning ombord. Rabatten er fratrukket prisen.
Pris pr. person fra kr.
17.995,Sommerkrydstogt til Solens Rige Rundt om Japan
Yonago
Med dansk rejseleder og Japan-ekspert Sydkorea Busan
Karazawa
Japan
Maizuru Yokohama (Tokyo)
Nagasaki
14 dage
22. juli 2015
Diamond Princess København
Tokyo (Yokohama)
Princess Cruises
Tokyo
Oplev: Tokyo, Aomori, Karazawa, Maizuru, Busan og Nagasaki Rejsen inkluderer: Fly t/r, 3 nætter på hotel m/morgenmad i Tokyo, 8 nætters krydstogt med alle måltider samt underholdning ombord, dansk rejseleder, byvandringer og udflugter jf. program, velkomstmiddag dag 2 og sushismagning dag 4.
Pris pr. person fra kr.
Krydstogter er altid inklusive alle måltider samt underholdning ombord Medlem af RGF nr. 2356. Der tages forbehold for udsolgte booking-kategorier. Vi hjælper med fly og hotel ifm. krydstogterne. Priserne er vejl. pr. person i delt indvendig kahyt, inkl. som anført i tilbuddet ovenfor samt havneafgifter og adm. gebyr.
Tlf. 70 200 100 · cruise@profilrejser.dk · www.profilrejser.dk/krydstogt
24.990,-
12 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Hunden giver alderdommen indhold – og styrker helbredet ”Gåturene og det sociale liv med en hund er en af årsagerne til, at jeg holder mig så godt i gang,” siger 91-årige Anna Westh. Forskning undersøger i disse år, hvordan kontakten mellem kæledyr og mennesker styrker helbredet 2 Anna Westh træner sammen med Apollo på engen i Ølstykke. ”Det giver mig energi og glæde at have en hund, og jeg møder andre hundeejere og børn, der vil kæle med hunden. Det er skønt,” siger den 91-årige Anna Westh. – Fotos: Leif Tuxen.
Af Britta Søndergaard soendergaard@k.dk
91-årige Anna Westh kaster den gule tennisbold med en særlig kastearm, mens den brune labradorhund Apollo løber efter bolden. Det er torsdag eftermiddag på en hundelegeplads i Ølstykke i Nordsjælland. Den ranke kvinde med store smilehuller virker lige så vital som en velfungerende 70-årig, når hun med raske skridt spadserer hen ad grusstien. Hver morgen mødes hun sammen med andre hundeejere på engen. Normalt går hun en morgentur på to kilometer sammen med en 18 år yngre veninde, der også er hundeejer. Sidst på eftermiddagen er det igen tid til en gåtur med Apollo. Samlet bliver det til godt tre kilometers spadseretur om dagen. Anna Westh mener selv, at Apollo er en del af forklaringen på, at hun er sund og rask og kan klare sig uden hjælp i parcelhuset. Hun bor alene, efter at hendes mand døde for 16 år siden. ”Kroppen ville forvitre, hvis ikke jeg kom ud at gå. Når jeg vågner om morgenen, rækker jeg bare armen ud, og så kommer Apollo. Det giver en særlig kontakt at have en hund. Når jeg går tur, taler jeg med andre, og der kommer børn og kæler med Apollo. Jeg har også den fordel, at selvom Apollo er en fredelig hund, så gør den højt, når nogen ringer på. På den måde føler jeg mig tryg,” fortæller Anna Westh. Anna Westh har altid elsket dyr. Kærligheden blev grundlagt, da hun voksede op på en gård på Fyn. Hun fortæller med et stort smil, hvordan hun som barn nød at mærke kalvene slikke mælk af hendes hånd. Senere blev hun gift og fik tre børn. I alt syv hunde har hun haft. Da den forrige hund døde og hun som 84-årig blev præsenteret for en brun labradorhvalp, var hun ikke tvivl om, at livet som hundeejer skulle fortsætte. Den 91-årige pensionist indrømmer dog også, at hendes fremskredne alder betyder, at hun er træt om eftermiddagen og derfor ofte må overvinde sig selv til at gå tur. For hunden skal luftes alle årets 365 dage.
Anna Westh er en af de foreløbig fem ældre, som seniorforsker Britta Hørdam har interviewet og følger i et projekt, der skal belyse, hvad
0 Anna Westh mener selv, at Apollo er en del af forklaringen på, at hun er sund og rask og kan klare sig uden hjælp i parcelhuset.
kæledyr kan betyde for ældres fysiske formåen og livskvalitet. Britta Hørdam og dyrlæge Carsten Mortensen fortæller om projektet over kaffe og Anna Wesths hjemmebagte drømmekage i stuen hos den ældre kvinde. 300 brugere af Carsten Mortensens dyrlægeklinik i byen har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Den viser, at hundeejere over 70 år får markant mere motion end deres jævnaldrende, og at
over halvdelen af samtlige adspurgte mellem 45 og 99 år ønsker at holde hund hele livet. Idéen til projektet opstod, da Britta Hørdam i 2007 lavede en stor undersøgelse af ældre hofteopererede patienters genoptræning støttet af TrygFonden. Et af undersøgelsens sideresultater var, at patienter, der har hund, hurtigere bliver genoptrænet. ”De er nødt til at lufte deres hund. I det hele taget havde
mange af hundeejerne i undersøgelsen større fysisk og psykisk overskud,” fortæller Britta Hørdam. Hun mener, at kommunerne ofte overser, at ældre mennesker, der har haft hund hele deres liv, kan have stor gavn af at beholde deres kæledyr, selvom de får brug for hjemmehjælp eller en plejehjemsbolig. ”Jeg har for eksempel interviewet og følger en 94-årig dame på et plejehjem, der har beholdt sin hund. Det betyder, at hun ikke føler sig ensom. Vores nye spørgeskemaundersøgelse viser, at hunden giver sunde motionsvaner, og samtidig giver det indhold i tilværelsen, at man skal sørge for et dyr,” siger Britta Hørdam. Dyrlæge Carsten Mortensen har flere gange oplevet, hvor hårdt det tager på ældre mennesker, når kommunen forlanger, at deres dyr skal aflives. For et par år siden kom han i kontakt med en 83-årig enlig kvinde uden familie eller venner. Hun var blevet nødt til at skille sig af med to gamle katte, og kommunen mente ikke, at hun kunne anskaffe sig et nyt kæledyr. ”Det var ikke til at bære. Anna var ensom, og hendes store passion i livet var katte, og så måtte hun ikke anskaffe sig nye dyr, fordi hun skulle have hjemmehjælp,” fortæller Carsten Mortensen. Løsningen blev, at Carsten Mortensen satte sine egne to siameserkatte i pleje hos An-
na, selvom kommunen ikke billigede projektet. ”I dag er Anna død, men hun havde en god tid og livede op, da hun fik to katte,” fortæller Carsten Mortensen. Han mener, at de grønne arealer omkring plejehjem kunne indrettes til miljøer, hvor frivillige kunne holde høns og andre dyr mod til gengæld at hjælpe ældre beboere med pasningen af kæledyr. ”Kæledyr kan have en stor følelsesmæssig betydning og give liv frem for de robotsæler, man bruger mange steder,” mener Carsten Mortensen.
Hans synspunkt understøttes af en undersøgelse fra Aarhus Universitet, der viser, at ældre og demensramte har lettere ved at knytte sig til besøgshunde end til robotsæler og demensbamser. Dyrlægens erfaringer med gamle mennesker og kæledyr bekræftes af flere internationale undersøgelser. Adfærdsbiolog Galina Plesner fra TrygFondens projekt, der organiserer besøgshunde på plejehjem, fortæller, at international forskning i stigende grad interesserer sig for, hvordan kontakt med kæledyr kan fremme menneskers sundhed. For eksempel viser en stor amerikansk undersøgelse blandt hjertepatienter, at hundeejere har markant større overlevelse et år efter en hjerteoperation end ikkehundeejere. ”Der er god evidens for, at
det at holde et kæledyr kan have en positiv indvirkning på helbredet. Det faktum, at man har et betydende individ i sit liv, kan styrke sundheden. Det er også påvist, at kontakt med kæledyr kan udløse hormonet oxytocin, der gør mennesker mere sociale. Man taler også om såkaldt hudsult blandt ældre, fordi de mangler berøring. Her kan et kæledyr have en positiv effekt,” forklarer Galina Ples ner. Hun understreger dog samtidig, at en del af undersøgelserne har en tendens til at tegne et for optimistisk billede af fordelene. ”Man må som udgangspunkt regne med, at hundeejere har en bedre fysik end ikke-hundeejere og generelt er mere aktive mennesker. Derfor er det ikke sikkert, at den bedre sundhed kun skyldes hunden,” siger Galina Plesner. Adfærdsbiologen advarer i det hele taget mod at betragte det at holde hund som mirakelkur. ”Det er et stort ansvar at holde hund, og det skal man huske, hvis man påtænker at anskaffe sig en hund,” siger hun. Ved kaffebordet fortæller Anna Westh, at hun agter at beholde Apollo, så længe hun overhovedet kan. ”Jeg har aftalt, at hvis jeg en dag ikke længere kan klare pasningen, så kan min datter træde til. Det giver mig en tryghed.”
Klar til hund? 33Vælg en overkommelig race. 33Vær sikker på, at der er råd til at holde hund i hverdagen. 33Find ud af, hvem der kan hjælpe med at passe hunden. 33Overvej gode alternativer til at få en hund. Kilde: Fødevarestyrelsen
Rejsekursus med Rønshoved Højskole
Færøerne – dit hjertes øer 2. – 13. august 2015. Selve rejsen 6. - 13. august Kombineret højskoleophold og rejse Tag med Rønshoved Højskole på en unik rejse til Nordatlanten og besøg Færøerne. Forud for selve rejsen ligger et introduktionsforløb til Færøerne og færøsk kultur på Rønshoved Højskole. Efter fire dage på højskolen drager man så nord på. Med erfarne færøkendere bydes du med på en rejse, hvor vi bevæger os på ”En line mellem himmel og hav”. Det sker i verdens smukkeste ørige, som National Geographic har døbt Færøerne. Intet sted er der over fem km til havet, og naturen taler stærkt til den menneskelige eksistens. I mødet med den færøske natur, kultur, kunst og historie erfarer du, at livet er fyldt med modsætninger. Det er i dette spændingsfelt, at livets konturer tegnes og betydning og mening opstår. Den færøske natur er storladen og ofte voldsom og utæmmelig. Andre gange blid og rolig, med bølgende græs i solen, der minder om en dansk blomstereng. Men efter blot kort tids vandring på fjeldet eller en sejltur på det blyfarvede hav, mellem de atten øer, er vi klar over, hvilke kræfter der er på færde. Det maner til ydmyghed og eftertænksomhed. Midt i den vældige natur møder vi et fuldt moderne samfund, med en veludbygget infrastruktur, alle moderne bekvemmeligheder og kommunikationsmidler. Uddannelsesniveauet er relativt højt bl.a. med eget universitet. Færinger er et stolt folkefærd med eget sprog, og samtidig en befolkning, der er delt mellem selvstændighed eller dansk tilhørsforhold. En rig
kultur udfolder sig, med bl.a. musik, litteratur, film og kunst. Og det med en kvalitet, så man næppe tror det muligt blandt knap halvtredstusinde sjæle, hvor religionen stadig fylder meget, trods opbrud. På rejsen får du lejlighed til at møde færøske fortællere, der med kærlighed, humor og vid formidler den færøske folkesjæl. Mennesker hvis baggrund spænder fra kunstneren til politimanden, musikeren, arbejdsmanden, akademikeren og den tidligere Mærsk Kaptajn. At åbne sig for og møde disse mennesker er en rejse i sig selv. Vi bevæger os fra nord til syd, som fra øst til vest, mens vi kører gennem tunneler, ”kravler” over fjeldet i bus og sejler mellem øerne og i grotter, og for de der vil, vandres der på fjeldet. Kulturhuse og kirker skal vi besøge. Spise lammegryde hos kongsbonden i Kirkebø, fiskebord og fiskesuppe hos Poul i Fuglefjord og holde festaften med Kingokoret og bygdefolket i Tjørnuvik. Det er den færøske natur, historien, samfundet og dets mennesker og derigennem også ”Dit hjertes øer” vi gennem fire dage forbereder os på at møde. Kursusledere: Annemarie Morris højskolelærer og Ronald Risvig valgmenighedspræst i Aulum. Rejseleder: Ronald Risvig. Ronald Risvig er færøkender og har tilegnet sig indsigt om færøsk kultur, kunst, natur og historie gennem den tid han har boet på de grønne øer og gennem sine mange
rejser som guide med mindre og større grupper. Og ikke mindst gennem mødet med hans store venne-og bekendtskabskreds blandt færingerne. Et netværk der i høj grad kommer deltagerne til gode, da de vil møde færøske fortællere med vidt forskellig baggrund
Tilmelding Tilmeldingsfrist: Så tidligt som muligt, da der er begrænset antal på maks. 39 deltagere – Tilmelding kan ske så længe der er plads, forhør nærmere på højskolen. Senest dog 1.maj 2015. Herefter efter forespørgsel.
Pris for ophold og rejse Dobbeltværelse kr. 15.900,00 Enkeltværelse kr. 18.800,00 I prisen er inkluderet: Al undervisning og alle ture og entreer og guider i såvel Danmark som på Færøerne Fuld forplejning på højskole og på Færøerne. Du kan downloade det detaljerede højskole- og rejseprogram på www.ronshoved.dk eller bestille det ved at ringe til højskolen på 7460 8318.
Rønshoved Højskole
Højskolen ved Flensborg Fjord
14 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
0 47-årige Ole Kassow og 96-årige Thorkild Thim er blevet gode venner efter mange cykelture rundt i København. Ole Kassow er initiativtager til projektet Cykling uden alder, hvor frivillige cykler ældre rundt på rickshawcykler, så de kan komme lidt væk fra plejecentrene og ud i den friske luft. – Foto: Paw Gissel.
”Jeg føler mig fri på cyklen” Frivillige landet over cykler ældre rundt på rickshawcykler, så de kan komme ud af plejecentrene og få frisk luft. Og nu har flere kommuner valgt at investere i cykler til projektet. Kristeligt Dagblad cyklede med på en tur Af Marie Louise Hagemeister seniorliv@k.dk
”Hvem er det, der banker på mit bøgetræ?”. Teksten fra den gamle klassiker bliver hurtigt til et tralala, men det får ikke de to mænd på rickshawcyklen til at sænke stemmerne, mens de triller af sted gennem det indre København. De kunne være far og søn, som de cykler der og synger og skaber smil på vejen. For to år siden kendte de ikke hinanden, men på cyklen er de blevet gode venner. Fordelingen er klar: Den ene fragter den anden rundt og hjælper med at huske historien, mens den anden dirigerer og rækker hånden ud, når der skal drejes. Sådan er det et par gange om måneden, når 47-årige Ole Kassow ringer til 96-årige Thorkild Thim for at høre, om han vil med ud på en lille tur rundt i byen. ”Det er frustrerende, når kroppen ikke vil, som jeg vil. Derfor er det dejligt, når jeg kan komme ud på den her måde. Jeg føler mig fri på cyk-
WW Det er
frustrerende, når kroppen ikke vil, som jeg vil. Derfor er det dejligt, når jeg kan komme ud på den her måde. Jeg føler mig fri på cyklen.
Thorkild Thim, 96 år
len,” siger Thorkild Thim og slår tonen an til ”Er du dus med himlens fugle”. Idéen til at cykle ældre rundt på rickshawcykler opstod for et par år siden, da Ole Kassow hver dag cyklede forbi Luther Kirken på Østerbro. Her så han ofte en mand sidde op ad kirkemuren i en solplet. Ved siden af manden stod en rollator og afslørede benenes formåen. Kirken ligger ved siden af et plejecenter, og det fik Ole Kassow til at tænke, at det kunne være dejligt, hvis de ældre – som manden her – kunne komme ud på nogle længere ture. Og da tanken efter flere uger blev ved med at rumstere, besluttede han at gøre noget ved det. Han lejede en rickshawcykel og gik ind på plejecenteret og spurgte, om der var en af de ældre, der ville med ud at cykle. Det var der, og dagen efter var der endnu en. Det var Thorkild Thim, som Ole Kassow havde set så mange gange ved kirken. I dag er der til projektet knyttet cirka 300 frivillige, der ligesom Ole Kassow væl-
ger at bruge noget af deres fritid på at cykle ældre rundt. Både på Bornholm og i Aarhus, Hjørring, Odense og Brøndby Kommuner står der nu rickshawcykler på udvalgte plejecentre, og Københavns Kommune har for nylig valgt at bruge en million kroner på at indkøbe 40 nye rickshawcykler.
Også i Norge har man taget projektet til sig, og flere kommuner er på vej. Ole Kassow modtog sidste år Fællesskabsprisen, som hylder de mennesker, hvis indsats er med til at skabe fællesskab, for sit projekt, som han kalder Cykling uden alder. De unge mænd i bjørneskindshuer fortrækker ikke en mine, selvom Thorkild Thim laver fagter og tilråb fra cykelvognen, da vi cykler ind på Amalienborg Slotsplads. Her har han selv stået i timevis som garder i Den Kongelige Livgarde i 1938. Pludselig svigter hukommelsen ikke, for det er som at befinde sig i en tidsboble, hvor kulisserne står, som de altid har stået, og minderne får frit løb. Efter knap to år
som garder kom krigen, og sammen med sin familie levede Thorkild Thim et tilbagetrukket liv i Brønshøj, hvor hverdagen skulle gå på trods. Da krigen sluttede, købte han sammen med en ven et par forretninger rundt om i byen. Men da vennen i stedet ville være ejendomsmægler, valgte han at købe den ene af forretningerne, og således blev det, at han i 25 år solgte undertøj og kjoler fra sin dametøjsforretning på Christianshavn. ”Jeg elsker damer, det gør jeg,” siger Thorkild Thim, som med sin solbrune teint og klædt i gråt fra top til tå, kun brudt af et stribet tørklæde, afslører, at han ikke har sluppet sin indre Don Juan. Forbipasserende får alle et lille vink og en hilsen med på vejen som en lille påmindelse om, hvor skønt livet er lige nu og her. Men livet har bestemt ikke været sorgløst for Thorkild Thim. For når man er 96 år, finder man også ud af, at det ikke er alle forundt at få et langt liv. For 10 år siden mistede han sin kone, og som den yngste i en søskendeflok
på syv har han også mistet alle sine søskende. Og for et halvt år siden mistede han sin søn. Det gjorde særligt ondt, for det er jo ikke meningen, man skal overleve sin børn, som han siger. Han har stadig to døtre og voksne børnebørn, som han ser og taler meget med. Nej, det nytter ikke at være sur og ked af det. Heller ikke, da han måtte erkende, at han ikke længere kunne beholde sit hus i Brønshøj, hvor han har boet hele sit liv, og i stedet måtte flytte ind på Kærbo Plejecenter på Østerbro. Derfor betyder det meget for ham, når han kan komme ud og væk. Og timerne med Ole Kassow på cyklen giver fornyet energi. ”Men du har da fået mange nye kvindelige beundrere, Thorkild,” lyder det drillende fra Ole Kassow bag på cyklen, mens han remser navnene op på alle de kvinder, som Thorkild Thim deler kaffen med i gårdhaven, og som i ny og næ sidder ved siden af ham i cyklen. ”Ja, ja, Ole,” siger han, mens han ryster på hovedet.
BORNHOLM
Vidste du, at 1 time fra København – det er alt, hvad der skal til, før I sidder på Færgen og kan mærke feriestemningen brede sig i kroppen?
Vidste du også, at vi har Danmarks største vandfald? Du skulle også opleve Blåskinsdalen. Den er næsten så frodig som regnskov. En gåtur rundt om Opalsøen med stejle klippesider og fantastisk udsigt. Og byerne – de er så hyggelige med de røde tage, bindingsværk og røgeskorstene. Stemningen er helt særlig. Det skal bare opleves.
Ja - sku’ vi ikke!
I skulle virkelig tage og besøge os….
SENIOR-TOUR M. CHRISTIANSØ
(PS8)
SENIOR-TOUR: KLIPPER & HAV
(PS5)
CLASSIC-TOUR
(PFH2)
Ferie på Bornholm med besøg på Christiansø. Danmarkshistorie, unik natur og hyggelig ø-stemning.
Forkæl jer selv. Skønt beliggende feriebolig i vandkanten. Tæt på skøn natur og hyggelige byer.
Bo på voksen-hotel i Bornholms smukke natur. Gåafstand til Hammerknuden og Hammershus.
• 1 uge i campinghytte m. eget wc/bad • Dagsuflugt til Christiansø • Rundvisning på Bornholms Middelaldercenter inkl. kaffe/kage • Færge Ystad-Rønne t/r i egen bil • Øresundsbron t/r • Forsikring
• • • • • •
• • • • •
1.999,-
3 nætter i ferielejl. med udsigt til klipper og hav 1 flaske Asti ved ankomst Skøn 3 retters middag på Restaurant Le Port Færge Ystad-Rønne t/r i egen bil Slutrengøring, el- og vandforbrug Forsikring
1.888,-
Ank. man el. torsdag 27/4-4/6 & 24/8-3/9 2015. En deltager skal være fyldt 65 år.
BEDSTE-TOUR MED BØRNEBØRN
(FB4)
4.249,-
pr. pers. v/2 pers.
pr. pers v/2 pers.
pr. pers. v/2 pers. Ank. mandag, torsdag 4/5-18/5 & 3/9-24/9 2015. SENIOR-PRIS kr. 4.049 (65+ år). Halvpension kan tilkøbes.
Ank. mandag 30/3-22/6 & 17/8-26/10 2015, hvis én deltager er fyldt 65 år
VANDRE-TOUR
(AVP1)
7 nætter i dobbeltværelse med sø-udsigt 7 x morgenmad Overdådig fiskebuffet på røgeri Færge Ystad-Rønne t/r i egen bil Øresundsbron t/r
CYKEL-TOUR: ØEN RUNDT
(ACP1)
Tag børnebørnene med til Bornholm. Inkl. dejlige, og lærerige oplevelser for børn og voksne.
5 dage for 4 dages pris på hyggeligt hotel i Sandvig. Udforsk Bornholm med bus og til fods.
Nyd en smuk tur Bornholm rundt på cykel. Oplev øen i langsomt tempo og bo tre steder på øen.
• • • • • •
• • • • • •
• • • • • •
1 uge i feriehus Rundvisning på Hammershus Slotsruin Guided naturvandring med naturvejleder Dagstur til Christiansø Færge Ystad-Rønne t/r i egen bil Forsikring
6.299,-
ialt for 4 pers.
Ank. 28/6 2015 for 2 voksne og 2 børn (max 14 år).
5 nætter på hyggeligt hotel i Sandvig 5 x morgenmad 2 guidebøger med kort og turforslag Buskort til fri kørsel på øen Færge Ystad-Rønne t/r (gående passagerer) Mulighed for tilkøb af bus/tog til Ystad
2.349,-
2 nætter på hotel i Hasle på øens vestkyst 2 nætter på charmerende pensionat i Allinge 3 nætter på hotel i Snogebæk på østkysten Færge Ystad-Rønne t/r for 2 pers. og 2 cykler Cykelguidebog til Bornholm, inkl. kort Bagagetransport kan tilkøbes
Fra
pr. pers. v/2 pers.
Ank. 1/5 – 15/9 2915. SENIOR-PRIS kr. 1.895 (65+ år). Halvpension kan tilkøbes.
2.768,-
pr. pers. v/2 pers.
Se flere tilbud på cykelferie på vores hjemmeside.
Born h ol ms største u d va lg! n u www.bornholmtours.dk tlf. 5649 3200
Bestil din ferie på
eller
16 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
At nå frem til at kunne tilgive er en langsom proces. Der er en sammenhæng mellem den tid, man bruger på at arbejde med sine følelser, og den positive virkning
Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk
Mange mennesker lider unødigt, fordi de ikke kan tilgive. Sådan konkluderede den amerikanske psykolog, professor Everett L. Worthington for mere end 30 år siden. Dengang kombinerede han sit akademiske arbejde med et halvtidsjob som parterapeut og besluttede sig for at undersøge, hvad der sker med mennesker, der på et dybt niveau kan tilgive et andet menneske. I dag er han 68 år, professor ved Virginia Commonwealth University og en af verdens førende forskere i tilgivelse. Han har skrevet omkring 200 forskningsartikler, hvoraf en god del har handlet om tilgivelse, og fastslår, at det er sundt at tilgive. Langt op i historien har det været forbeholdt teologer og filosoffer at arbejde med tilgivelse i en akademisk sammenhæng, men i 1980’erne begyndte læger og psykologer særligt i USA at se på fænomenet, mens det i Danmark fortsat ikke er genstand for forskning blandt psykologer og læger. I 1998 gav den store amerikanske fond Templeton Foundation en stor bevilling til forskning i netop tilgivelse. Everett L. Worthington stod i spidsen for projektet, som havde et budget på 5,5 millioner dollars. De første år afprøvede forskere, om det påvirkede helbredet positivt, når man tilgav et medmenneske. I dag er fokus rettet på, hvilke terapeutiske veje til tilgivelse som har størst effekt. Worthington er medforfatter til en ny bog, ”Tilgivelse og mental sundhed”, hvor en række forskere ser på de videnskabelige beviser og teorier bag sammenhængen mellem tilgivelse og trivsel. ”I USA er der lige så stor bevidsthed om, at det er sundt at tilgive, som at det er usundt at spise burgere på McDonald’s. Men ligesom vi spiser burgere fra McDonald’s, selvom det er usundt, så er vi tilbøjelige til at sidde fast i vrede uden at arbejde på at kunne tilgive,” siger han. Når forskere som Everett L.
Tilgivelse er sundt WW Det er meget individuelt, hvor ofte du står i en situation, hvor du har brug for at tilgive et andet menneske. Det hænger sammen med livsomstændigheder, men også med ens tilgang til livet. Mennesker, som møder et andet menneske med ydmyghed, har gerne lettere ved at nå frem til at tilgive. Everett L. Worthington, professor
Worthington ser på tilgivelse, handler det om andet og mere end at se et menneske i øjnene og udtale ordene: ”Jeg tilgiver dig.” I Worthingtons optik er tilgivelse en længere, mental rejse med en terapeut som rejseleder. Tilgivelsen er det land, man håber en dag at kunne træde ind i, men der er også mennesker, som ikke når frem til at kunne tilgive. ”Mennesker har forskelligt potentiale for at kunne tilgive. Og det er meget individuelt, hvor ofte du står i en situation, hvor du har brug for at tilgive et andet menneske. Det hænger sammen med livsomstændigheder, men også med ens tilgang til livet. Mennesker, som møder et andet menneske med ydmyghed, har gerne lettere ved at nå frem til at tilgive.”
Senest har Everett L. Worthington og en gruppe kolleger set på 67 undersøgelser af tilgivelse og den sundhedsmæssige effekt. ”Der en sammenhæng mellem den tid, du bruger på at arbejde dig frem til tilgivelsen, og den sundhedsmæssige effekt mentalt og fysisk,” siger han. De personer, som indgår i forskningen, er mennesker, som har opsøgt terapi og fået
hjælp til at bearbejde alt fra utroskab til indbrud. ”Mange opsøger en terapeut, fordi de har et ønske om at kunne tilgive et menneske, fordi de ved, det er usundt at bære rundt på hadefulde følelser, men også, fordi de har hørt om andre, som har fået det bedre ved at kunne tilgive. I USA er der mange, som har et ideal om at kunne tilgive, der er defineret af en religiøs overbevisning, hvilket får dem til at ønske at kunne forsone sig,” siger han. Viften af årsager til at søge terapi er bred, og de terapeutiske veje er mange, men ifølge Worthingtons forskning er det vigtigste, at man går grundigt og langsomt til værks. ”Tilgivelse er noget, som vokser inde i den enkelte. Man kan træffe en aktiv beslutning om at opføre sig anderledes over for et menneske, som man har bitre og hadefulde følelser over for på grund af en uretfærdighed, men vi kan sagtens træffe den beslutning intellektuelt uden at have tilgivet. Beslutningen om at ville tilgive svarer til, at man står i et mørkt rum og tænder lyset. At ændre følelser kræver tid. Tilgivelse handler om en følelses-
mæssig forandring, hvilket gør feltet mere komplekst at arbejde med, for der er ofte stor forskel mellem, hvad man siger, og hvad man føler,” siger han. De mennesker, som når frem til en indre tilgivelse af et andet menneske, får et sundere liv. Mennesker, som har tilgivet, er mindre plaget af angst, depression, stress og søvnløshed. Det fysiske helbred ændres også. Større undersøgelser har vist, at tilgivelse får blodtrykket til at falde, der er færre muskelspændinger, sandsynligheden for hjertesygdomme mindskes, og man får sågar en sundere hud. Nogle af de mange studier har blandt andet set på sammenhængen mellem effekten af tilgivelse og alder. Her er konklusionen, at tilgivelse har størst helbredsmæssig effekt, når man er midt i livet eller ældre. ”En ung i 20’erne, som har været offer for en forbrydelse og tilgiver voldsmanden, oplever ikke en markant forbedring af det fysiske og mentale helbred, men mennesker i 50- og 60-årsalderen oplever en markant forandring. På nogle måder er det som at holde op med at ryge. Effekten ses ikke her og nu, men
T e g n i n g : M o rt e n Vo i gt
over tid mærker man en forbedring i sin livskvalitet,” siger Everett Worthington. Broccoli er vældig sundt, men mange mennesker bryder sig ikke om denne grønne spise. Og ligesom broccoli ikke altid er velset på et middagsbord, skal man ifølge Everett Worthington omgås begrebet tilgivelse med stor varsomhed. Ikke mindst i parforhold. ”Når jeg taler med par, oplever jeg, at ordet ’tilgivelse’ kan være meget provokerende og let opfattes som en anklage. Ved at tale om tilgivelse har man antydet, at der er noget, som skal tilgives. Et parforhold er en tosporet vej, og der er typisk problemer i begge spor, og her er det bedre gensidigt at bekende sin fejl, undskylde og på den vis komme hinanden i møde.”
Det siger ordbogen 33Tilgive har to betydninger. Ordet betyder at ophøre med at føle vrede eller bitterhed mod nogen på grund af en krænkelse. Tilgive betyder også at bære over med og undskylde. Kilde: Den danske Ordbog
SUNDE DYR ER GLADE DYR YES!
– så husk det årlige sundhedstjek hos dyrlægen Forebyggelse er langt bedre og billigere - husk dyr kan ikke sige til, når det gør ondt.
www.dyrefondet.dk Dyrefondet Ericaparken 23, 2820, Gentofte, tlf. 39 56 30 00
18 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Ældre skal træne med en højere intensitet Mange seniorer ved, at 30 minutters aktivitet om dagen modvirker livsstilssygdomme. Færre ved, hvordan man holder kroppens funktionsniveau oppe. Det skal et inspirationsmateriale lave om på Af Jannie Iwankow Søgaard seniorliv@k.dk
Kan du løbe lige så stærkt, som du kunne, da du var 18 år? Næppe – og det er naturligt nok og skyldes alderen. Kan du bukke dig ned med strakte ben og nå dine snørebånd? Hvis du kan, har du været god til at holde dig smidig og bevægelig gennem hele livet. Kniber det derimod med at fange snørebåndene, er det et tegn på, at den smidighed, du havde, da du var 20 eller 25 år, ikke er blevet vedlige holdt. Eksemplerne kommer fra ph.d., cand.scient. Lis Pug gaard. Hun har i mange år arbej det med ældretræning og har i samarbejde med Ældre Fo rum, der er et statsligt råd under Social- og Integrati onsministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet, lavet et inspirati onsmateriale til træning for ældre, der hedder ”Bevægel se hele livet – vil du med?”. Det skal være med til at højne forståelsen for, hvor vigtig alsidig træning er for at bibeholde kroppens høje funktionsniveau. Materialet, der er udkom met på en dvd, retter sig mod seniorer i alderen fra 60 år og opefter og er tænkt som in spiration til kommuner og andre aktører, der beskæfti ger sig med træning af ældre. ”Hovedformålet har været at forklare, at træning er mange ting. Rigtig mange tror, at det er nok at gå en tur på 30 minutter hver dag, og det er jo også godt, når det handler om at modvirke livs stilssygdomme. Men hvis man ønsker, at kroppen be holder et højt funktionsni veau, så skal der mere til, og det er der færre, der er bevid ste om,” siger Lis Puggaard. Da Sundhedsstyrelsen revi derede sine motionsråd i 2011, kom der to nye ”pinde” med, med anbefalinger for
målgruppen af borgere på 65 år og derover. Den ene anbefaling lyder, at man to gange 20 minutter ugentligt skal lave øvelser, der vedligeholder eller øger konditionen samt muskel- og knoglestyrken. Den anden, at man ligele des to gange ugentligt skal la ve udstrækningsøvelser, som varer 10 minutter for at vedli geholde eller øge kroppens bevægelighed. Derudover anbefales det, at man udfører regelmæssige øvelser for at vedligeholde el ler forbedre balanceevnen.
Men disse gode råd fra Sund hedsstyrelsen har ifølge Lis Puggaard haft svært ved at vinde udbredelse i befolknin gen, og derfor har hun i sit in spirationsmateriale fra Æl dreForum valgt at have sær ligt fokus på dem. ”Det er ikke svært at få folk til at forstå, at 30 minutters daglig motion kan være afgø rende for at modvirke livs stilssygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme. Men det kræver noget mere forklaring at give dem en for ståelse for, hvor vigtigt det er at træne muskler, bevægelig hed, kondition og balance, hvis de fortsat vil bevare kroppens høje funktionsni veau, når de kommer op i al deren,” siger hun og anbefa ler, at man generelt træner varieret med høj intensitet og hård belastning, så man kan mærke, at kroppen bliver brugt. I ”Bevægelse hele livet – vil du være med?” er øvelserne gradueret, så de kan bruges som inspiration, uanset om man er 60 eller 85 år, og til materialet er der også udvik let en app til mobiltelefoner, så man kan have øvelserne med sig, uanset hvor man er – øvelserne kan således udfø res både i naturen og hjemme i stuen. Lis Puggaard håber, at der kan komme en større forstå else for, hvor vigtig alsidig træning er, men er godt klar
0 Balancetræning er vigtig, når man bliver ældre. – Foto: James Hjertholm.
Motionsanbefalinger til ældre 33Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige, dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. 33Mindst to gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. 33Lav udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Kilde: Sundhedsstyrelsen
over, at det kan blive en stor udfordring at få alle seniorer med på træningsvognen. ”Ens hoved skal ville træ ningen, og man skal priorite re det. Det er klart, at hvis man aldrig har haft lyst til at bevæge sig, kan det være
svært at blive overbevist om, hvor vigtigt det er. Så skal man helt derhen, hvor man begynder at mærke, at man ikke kan det samme som før, inden man begynder at be væge sig regelmæssigt,” siger hun.
En af dem, der har været med til at afprøve det nye træningsmateriale, er Ruth Pedersen, som er frivillig gymnastikinstruktør for en gruppe seniordamer på 75 år og derover i byen Bindslev i Hjørring Kommune. Hun pointerer, at det især er positivt, at materialet er et inspirationsmateriale og ikke et fuldt ud færdigt trænings program. ”De damer, jeg træner, har givet udtryk for, at det er et vældig godt inspirationsma teriale, efter at de alle også har fået dvd’en med hjem. De føler ikke, at der er nogen løf tede pegefingre, og har påpe get, at de er glade for, at de ældre, der medvirker i fil men, ikke er supermotioni ster, men ganske almindelige mennesker som dem selv,” si ger hun.
Den nordjyske gymnastikin struktør er også selv blevet
inspireret af materialet og bruger flere af øvelserne i si ne gymnastiktimer, og især én ting er hun blevet mere opmærksom på. ”Især det med, hvor vigtigt det er at få pulsen op, har jeg bidt mærke i, og vi får derfor pulsen meget højere op, end vi gjorde førhen på mit gym nastikhold,” siger hun og fortsætter: ”De damer, jeg træner, har gode bevægelsesfunktioner, fordi de alle har lavet idræt i mange år. Deres muskelstyr ke og koordination er også helt god, mens den helt store udfordring er at få oparbejdet en bedre balance,” siger Ruth Pedersen og anbefaler mate rialet som inspirationskilde til alle, der arbejder med æl dre og bevægelse. Dvd’en ”Bevægelse hele livet – vil du være med?” kan rekvireres fra ÆldreForums hjemmeside: aeldreforum.dk
Se de mange spændende
FORÅRS- OG SOMMERKURSER
chure o r b l ie c e p s t d Få tilsen lt kursus e k n e t r e v h r fo 4 eller på 4 9 8 5 5 6 8 .: Tlf nd.dk mail@rudestra April 22.04.-28.04.
- indsigt, udsyn og samvær!
Se mere på www.rudestrand.dk – eller mød os på Facebook Maj 06.05.-12.05.
NOGET PÅ HJERTE Vi hylder både den mundtlige og skriftlige fortælling. Det handler om indlevelse, dialog og nærvær, når vi fokuserer på kunsten at fortælle.
Maj 13.05.-19.05.
03.06-09.06
Maj
FORÅR OG SANGGLÆDE Spring ud i sangens og musikkens verden. Et korkursus med musikoplevelser og foredrag om musik. Oplev den gejst og energi, det giver at synge sammen.
Maj 20.05.-26.05.
DU DANSKE FRISKE STRAND Vi skal ud i den friske luft og benytte os af den skønne beliggenhed ved havet på vandreture. Mulighed for at tage en dukkert i Kattegat. Udflugter til Tunø og Alrø.
Juni
PÅ RUDE STRAND SENIORHØJSKOLE
VANDREKURSUS 1 Snør støvlerne og gør dig klar til højt humør og vide horisonter, når vi skal på vandretur ud i det blå. Oplev fællesskabsfølelsen der opstår, når man vandrer sammen.
Maj/juni 27.05.-02.06.
PINSE PÅ RUDE STRAND Nyd solopgangen over havet og se pinsesolen danse. Kom og lad dig inspirere af vores smukke omgivelser, når Rude Strand byder på en uge i Pinsens tegn.
Juni 10.06.-16.06.
ØSTJYSKE LANDSKABER 2 Få det bedste af forsommeren med en uge fordelt på tre forskellige udflugter til de smukke østjyske landskaber.
OPTAG ET
Juni 17.06.-23.06.
Juli 01.07.-14.07.
FÅ
OPTA
Juni 10.06.-16.06. VANDREKURSUS 2 Snør støvlerne og gør dig klar til højt humør, når vi skal på vandretur ud i det blå. Vi skal opleve områdets dyre- og fugleliv. Masser af motion og input for krop og sjæl.
Juni/Juli 24.06.-06.07.
NATUR, SUNDHED OG DEN GODE SMAG Dette er kurset, hvor natur, motion, sund mad og gode råvarer er i højsædet. Få inspiration af det gamle nordiske køkken.
Juli 15.07.-28.07.
SOMMER PÅ RUDE STRAND Oplev to ugers sanselig sommer på Danmarks bedst beliggende højskole lige ved stranden. Vi bruger de skønne omgivelser til motion, bevægelse og vandreture i nærområdet. PLADSE R
ØSTJYSKE LANDSKABER 1 En uge fordelt på udflugter til de smukke østjyske landskaber, foredrag og højskolesang. G ET
KUNST OG KULTUR I ØSTJYLLAND Med foredrag, vandreture og udflugter forener vi kunst og natur i vores smukke omgivelser på Rude Strand.
Juni 24.06.-30.06.
MIDSOMMER PÅ RUDE STRAND En uge i midsommersolhvervets tegn med alt hvad det indebærer. Vi gør klar til fest og fejrer solhvervet.
06.05.-12.05.
HØJSOMMER PÅ RUDE STRAND Få det bedste af den danske sommer, når vi udnytter vores fantastiske beliggenhed ved stranden. Se solen stå op, og tag en morgemdukkert i Kattegat. PLADSE R
FÅ
Kystvejen 114 • 8300 Odder • rudestrand.dk
REJSEKURSUS TIL ISLAND To uforglemmelige højskoleuger fordelt på Rude Strand og Island.
FÅ PLADSE R
August
05.08.-11.08. AKTIVT SENIORLIV Vi sætter fokus på det aktive seniorliv og genopfrisker, hvordan vi kan forblive aktive. Vi skal mærke på egen krop, hvad det gør ved humøret at bevæge sig. En uge med aktivitet for både krop og sjæl.
20 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Startede selvstændig studiekreds, da egenbetalingen blev for høj Fire seje kvinder oprettede deres egen studiekreds, da de ikke længere kunne gå til fransk på VUC Af Knud Jakobsen seniorliv@k.dk
I 2011 lukkede et flertal i Folketinget reelt de veluddannede ældre ude fra voksenuddannelsescentrene, VUC, ved hjælp af en voldsom prisstigning. De var typisk kursister, som tog enkeltfag på hf og gjorde det for deres egen skyld, og ikke fordi de skulle bruge uddannelsen erhvervsmæssigt. Det ramte blandt mange andre fire ældre kursister på VUC i Holstebro, og de blev vrede. ”Det var rigtigt irriterende. Det var træls, og det var dårligt,” siger Vinni Mejer, Kirsten Simonsen, Pia Christiansen og Else Ulberg. Normalt er de smilende og venlige, men politikernes beslutning fra dengang kan stadig kalde vreden frem.
Alle havde i flere år læst fransk på det samme hold og havde regnet med at fortsætte, men det satte Folketinget en stopper for. Som led i genopretningspakken skulle alle kursister med en videregående uddannelse nu betale fuld pris for undervisning på VUC, og til den pris kunne der ikke samles hold. ”Vi skulle betale 23.500 kroner for to års undervisning i fransk, og det er der bestemt ikke mange, som har råd til,” siger Else Ulberg, og Pia Christiansen supplerer: ”For den pris kan man jo tilbringe en måned i Frankrig.” De fire kvinder blev ikke bare vrede. De besluttede også at gøre noget ved det, og så startede de for sig selv. De oprettede deres egen studiekreds, og lige siden august 2011 har de mødtes hver 14. dag for at tale fransk. De læser moderne fransk skønlitteratur og diskuterer bøgerne indbyrdes, de holder foredrag for hinanden om deres oplevelser, og de præsenterer dagens bagværk og syltetøj på fransk. ”På den måde får vi de dagligdags ord frem, og det er dem, vi har brug for,” siger Else Ulberg. De er enige om, at deres private studiekreds har hjulpet dem til at holde deres franskkundskaber ved lige og til at udvide deres ordforråd. ”Jeg har netop været en tur i Frankrig og havde ingen problemer med at kommunikere, og så godt var det næppe gået, hvis ikke vi havde haft vores egen studiekreds. Et sprog skal holdes ved lige, ellers glemmer man det,” siger Vinni Mejer.
0 De fire seje kvinder tog skeen i egen hånd og oprettede deres egen studiekreds, da de blev lukket ude fra voksenuddannelsescenter, VUC. Fra venstre er det Kirsten Simonsen, Vinni Mejer, Pia Christiansen og Else Ulberg. –– Foto: Jens Bach.
De er også enige om, at de mangler en lærer. ”En lærer kan se det, vi mangler, og kan tilrettelægge undervisningen efter vores behov. Selv fumler vi bare videre, så godt vi kan,” siger Kirsten Simonsen. ”Vi udvider vores ordforråd, men mangler den dybere forståelse, som en lærer kan give os,” tilføjer Pia Christiansen. Hvorfor går I så ikke bare på aftenskole? ”Den kan ikke opfylde vores behov. Vi vil gerne tale fransk, og så kan det ikke nytte, at vi kommer på et eller andet begynderhold. Det vil hverken være godt for os eller de andre,” forklarer de.
Pia Christiansen er autodidakt billedkunstner og spillemand, mens de tre andre har et langt liv bag sig som lærere i folkeskolen. Hver har sin forklaring på ønsket om at lære fransk. Vinni Mejer var som ung au pair-pige i Paris, hvor hun lærte sproget, men da hun kom på Nr. Nissum Seminarium, var der ingen undervisning i fransk, og så gled det lige så stille ud. Da hun fik tid, skulle sproget genopfri-
skes. Else Ulberg var lidt i samme situation. Hun havde lært fransk i gymnasiet, men underviste i engelsk og kunne ikke sætte to ord sammen på fransk, og det skulle der gøres noget ved, når hun blev pensionist. For Pia Christiansen var det lidt af et tilfælde, at det blev fransk. Hun havde været i Sydamerika og havde behov for at lære spansk, og da det ikke blev udbudt på VUC, valgte hun fransk i stedet. Nu tilbringer hun sammen med sin mand en måned i Frankrig hvert år. Kirsten Simonsen havde sin helt egen begrundelse. Hun havde undervist i tysk, og da hun blev pensioneret, sagde hun til sig selv, at hendes hjerne ikke måtte gå i stå. Den skulle udfordres, og så meldte hun sig til fransk, som var helt nyt for hende. ”Jeg tror, det er vigtigt for ældre, at de holder sig i gang,” siger hun. Hvad tror I, politikerne har sparet ved at lukke jer ude? ”De har ikke sparet noget som helst, tværtimod. Det var ærgerligt for os, at vi blev smidt ud, men det var sandelig også dårligt for skolen. Vi gik sammen med en flok un-
ge, som vi kunne hjælpe med mange ting. De var trygge ved os, som de ikke skulle konkurrere med, og de blottede sig mere over for os, end de ville have gjort over for jævnaldrende. Klassen fungerede rigtig fint med forskellige aldersgrupper,” siger Vinni Mejer. ”De unge var glade for, at vi var der, og vi var lidt i samme båd. Selvom vi er uddannede lærere, var vi der jo ikke i lærerrollen,” siger Kirsten Simonsen. Det bekræfter Else Ulberg: ”Det er min erfaring, både fra mit arbejdsliv og fra fritidsinteresser, at en gruppe fungerer bedst, når den rummer begge køn, og når der er stor aldersspredning. Så er der balance.” ”Ældre vil gerne have noget at gå op i, og jeg synes, det er trist, at de gamle bliver smidt ud. Det er folk, som har levet et langt liv og gerne vil have noget sammen med andre, når de går på pension,” siger Kirsten Simonsen. ”Hvad skete der egentlig med den livslange læring? Der skal også være noget for hovedet, det er ikke nok med blomsterbinding,” siger Pia Christiansen. ”Eller banko. Man ved jo, at
der ikke er noget, der holder hovedet i gang, som det at lære et fremmedsprog,” føjer Else Ulberg til.
Vicki Facius, der er specialkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, udgav i 2014 en rapport om voksenpædagogiske læringsmiljøer på VUC, og hun er tilbøjelig til at give de fire tidligere VUC-kursister ret. ”Med mit kendskab til læringsmiljøet på VUC kan det sagtens være rigtigt, at engagerede, seriøse og rummelige, modne kursister kan have haft en rigtig positiv indflydelse på læringsmiljøet på de enkelte VUC-hold og have været med til at højne både fagligheden og engagementet,” siger Vicki Facius. Formanden for Lederforeningen af VUC, Hans Jørgen Hansen, vil heller ikke afvise, at de ældre kursister kan have haft en positiv indflydelse på læringsmiljøet, men han ser alligevel ikke udelukkelsen af de ældre som det største problem. ”Jeg synes, det er meget værre, at kravet om fuld egenbetaling også rammer veluddannede indvandrere, der kommer til landet med en uddannelse, de ikke kan bru-
ge, og yngre danskere, som har brug for mere uddannelse. De rammer hovedet mod glasloftet,” siger Hans Jørgen Hansen.
Uddannelse for voksne 33VUC er forkortelsen for Voksenuddannelsescenter. 33Der er 31 voksenuddannelsescentre i Danmark, og uddannelserne spænder lige fra ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau (toårigt hf) til almen uddannelse for voksne og unge. 3381 procent af kursisterne på VUC var i 2013 under 30 år. 33I 2007 udgjorde gruppen over 60 år 12 procent, men den var i 2013 reduceret til under en procent. 33På hf-enkeltfag steg aktiviteten med 69 procent fra 2007 til 2013, samtidig med at de ældre kursister forsvandt. Stort set ingen af kursisterne på hf-enkeltfag var i 2013 over 60 år. Kilde: VUC årsrapport 2013, udgivet af VUC Sekretariatet
kørekortsfri “bil” Kan leveres både som EU45 km og som 25 km Invalideknallert som kan køres uden kørekort. Unik smidighed og lasteevne. · stærk 50 cc benzin motor · lang rækkevidde · varmeanlæg kan eftermonteres Findes i: Van, Cross, Pick Up, Top
Unik driftsikkerhed. Bygget i stål og plade som i de gode gamle dage.
Kig efter logoet Limited Speed Edition, der er din garanti for at køretøjet er godkendt efter danske regler. APE Limited Speed Edition forhandles kun gennem autoriserede forhandlere, der sikrer, du altid er godt kørende og får den bedste service.
®
THE LEADING PATHFINDER
Importør: TMP. ThoMas Møller Pedersen aPs. elMevej 8, glyngøre. 7870 roslev. Tlf: 9774 0733. e-Mail: info@TMP.dk, www.TMP.dk COMMERCIAL VEHICLES
R OPGRADER DIN SØVN QUALITY PARTS & FASHION
med magpur
®
R Bedre søvn
PERFORMANCE BIKES
R Færre muskelspændinger RACING SPORT
R Magnetterapi
25%
RABAT ude
R Færre smerter
På en magpur-p
8,-)
(normalpris kr. 74
INTRO-TILBUD FULD KOMFORT – uanset sovestilling
SPAR,-
kr. Madras: 90 x 200 cm Vejl. pris kr. 3.998,Into pris kr. 2.498,inkl. 1 gratis pude.
1.500
adras På en Magpur m ed m de og få en pu
Hurtig og fragtfri forsendelse i DK
Med Magpurs topmadras giver du din søvn et kvalitetsløft. Madrassens klinisk dokumenterede memory skum letter belastning af muskler, led og ryg og giver følelsen af komfort og balance. Under den quiltede overflade bidrager i alt 725 magnetfelter til en bedre søvnkvalitet gennem veldokumenteret smertelindring. Læs mere på Magpur.dk og bestil vores brochure på 7521 1110 eller magpur@magpur.dk
GRATIS
tlf. 75 21 11 10 · www.magpur.dk Dalgasvej 2 · 6800 Varde
RUDE STRAND SENIORHØJSKOLE
– højskole for modne voksne Spændende temauge den 15. – 21. april
I Karen Blixens fodspor
Mulighed for dagsku rsus 2.850 kr
Nu har du muligheden for at komme endnu tættere på Karen Blixen som forfatter og person, når vi afsætter en uge til netop denne sagnomspundne forfatterinde.
Vi skal også opleve en snert af Karen Blixens Afrika med vilde dyr på safaritur gennem REE Park, som har til formål at bidrage til bevarelse af bestanden af truede dyrearter – en indsats, der rodfæster sig i hjertet af Afrika, Karen Blixen Camp. En temauge på Rude Strand med spændende foredrag og udflugter bl.a.: • Fokus på Blixen og Rungstedlund v/Catherine Lefebvre, direktør Rungstedlund • ”Elsk din skæbne – ord om og af Karen Blixen” v/Lone Hertz, skuespiller, foredragsholder • ”Karen Blixens liv” v/John Christensen, Afrika kender • ”Karen Blixens forhold til Afrika” v/Poul Bjergegaard, Phd. Aarhus Universitet • Foredrag om REE Park Safari og Karen Blixen Camp i Kenya v/direktør Jesper Stagegaard • Udflugt til Djursland, Katholm Gods og REE Park • Rikke Sonnes foredrag med: “Karen Blixens univers” og “Drømmerne” v/Rikke Sonne, cand.theol.
En spændende temauge på Rude Strand, hvor du naturligvis også oplever ægte højskolestemning med fællessang, samlinger og foredrag. Få tilsendt særskilt brochure om kurset. Ring 86 55 89 44 eller på mail@rudestrand.dk - se mere på rudestrand.dk
Kystvejen 114 • 8300 Odder • rudestrand.dk
22
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Jo ældre vi bliver, des bedre bliver vi til at mestre livet Erfaringerne siger os, at de fleste former for modgang ikke er verdens undergang Af Lis M. Frederiksen seniorliv@k.dk
Frygten for at blive gammel kan vise sig som en frembrusende dominoeffekt hen over årene. Det bliver kun værre, siger man til sig selv. Når man er 20 år, frygter man at blive 30. Når man er 30, frygter man at blive 40. Når man er 40, frygter man at blive 50 og så videre og så videre. Og der er sandelig noget at bekymre sig om, selvom det måske ikke lige er det, du forventede. To amerikanske psykologer påviser nemlig i en bog, at hvis du har negative forventninger til det at blive gammel, mens du er ung, så er du mere tilbøjelig til at få et dårligt helbred, når du bliver ældre. Bekymringerne for at blive ældre topper midt i livet, skriver psykologerne Mindy Greenstein og Jimmie Holland i deres bog ”Lighter as We Go”, frit oversat til ”Det bliver lettere med alderen”. I modsætning til den fremherskende opfattelse, så bliver vores almindelige tilfredshed med livet forøget med alderen ofte på trods af sygdom og skavanker. Den 86-årige Jimmie Holland er selv et godt eksempel. Hendes akademiske karriere er imponerende. Lad mig bare nævne, at hun stadig er aktiv professor i psykiatri på Cornell University, et af USA’s førende. Vi ved alle sammen, at de færreste nok bliver 86 år, uden at der har været diverse skavanker. Det kan vi så vælge at fokusere på. Eller vi kan lade den positive ende af vægtskålen veje tungest. De to psykologer udgør et makkerskab og et venskab mellem den 86-årige og den 50-årige. De udforsker sammen de positive styrker og værdier, som i løbet af et liv lærer os, hvem vi er, og hvad vi kan, som alderen skrider frem. I bogen er et af deres mål at skabe medleven, retfærdighed og en kultur, der dæmmer op for den frembrusende frygt for at blive gammel. De vil have os til at se alle de sider, hvor dit sind og din positive holdning sejrer over fysiske begrænsninger og medvirker til følelsen af tilfredshed og glæde ved tilværelsen. Vi har nået en alder, hvor man ikke behøver at bekymre sig så meget for fremtiden. Børnene er voksne. De klarer sig forhåbentlig godt.
0 I modsætning til den fremherskende opfattelse så bliver vores almindelige tilfredshed med livet forøget med alderen ofte på trods af sygdom og skavanker. – Foto: Scanpix.
Økonomien er kendt, og den indretter vi os på. Karriereræset er ovre, og vi er blevet klogere på os selv og på verden omkring os. Tænk på alle de dumheder, man har sagt og gjort som ung. Jeg har i hvert fald. Nu er man blevet klogere og bygger videre på mange års erfaringer. De ligger derinde lag på lag, erfaringerne, og venter bare på at blive hevet frem, når situationen kræver det. Erfaringerne giver ro, og der er dybest set kun grund til at være glad og nyde hver eneste dag. Forleden sagde et af børnebørnene til mig: ”Mormor, du er blevet gammel. Du er rynket i ansigtet”, og jeg svarede: ”Det er godt at være gammel, og rynkerne, synes jeg, er fine at se på.” Han stirrede lidt overrasket på mig. Det var vist ikke lige det svar, han havde ventet. Når jeg ser mig omkring blandt mine jævnaldrende og taler med dem, så er der så megen livsglæde og gåpåmod. De er i gang med noget meningsfuldt, som optager dem. Mange nyder, og det gælder i høj grad også mig selv, at kunne fordybe sig i opgaver og udfolde sider af sig selv, som der ikke rigtig var plads til midt i et hektisk arbejdsliv. Medleven og indlevelse i andre menneskers
situation, medmenneskelighed, kræver, at man er i stand til at sætte sig ud over sig selv, og det er jo netop en af dejlige oplevelser ved at blive ældre, at man ikke længere er så optaget af sin egen navle. Dermed ikke sagt, at temperamentet ikke stadig kan slå gnister. Der kan stadig gå ild i gamle huse, som talemåden lyder, og godt det samme. Men som de to amerikanske damer skriver i bogen ”Lighter as We Go”, at selvom hukommelsen svigter, så siger ens erfaring, at de fleste former for modgang ikke er verdens undergang. Hvis man er klar over, at man nok skal komme ovenpå igen, så sparer man tid og kommer hurtigere over det. Den form for visdom kan man kun erhverve, hvis man bygger oven på et langt levet livs erfaringer. Således inspireret synes jeg, at vi skal have nogle flere gode, positive ord ind i hverdagssproget om at være gammel: erfaring, ro, glæde ved livet, omsorg, medmenneskelighed, modenhed, visdom, vis – listen kan sikkert gøres meget længere. Men dette her er en begyndelse, og vi er selv de fremmeste fortalere for alderens glæder, hvis vi vil.
23
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Få ny energi 0 68-årige Samuel Rachlin udgav sidste år bogen ”Jeg, Putin – det russiske forår og den russiske verden”. – Foto: Hans Christian Jacobsen.
Det er næsten zenbuddhistisk at stå på en strand og fiske For Samuel Rachlin, journalist, forfatter og ekspert i russiske forhold, er det vigtigt dagligt at kunne glæde sig over livet
det gode liv Af Dorte Remar remar@k.dk
5 Hvad er det gode liv for dig? 3 Det er, at man kan glæde sig over livet hver dag. Halfdan Rasmussen siger det på en fantastisk måde i sit heltekvad ”Livet er en morgengave”. Det handler om at sætte pris på og nyde hver dag. For mig er det en del af det gode liv at føle, at jeg kan være noget for andre – familie, venner og hvem der nu måtte have brug for en hånd. En del af nydelsen ved at leve er at have overskud og tid til det. 5 Hvornår har du det bedst med dig selv? 3 Når jeg er i fuld vigør og laver noget, udretter noget og skaber noget, som jeg synes er tilfredsstillende og givende for andre. Det kan være, når jeg formidler viden via en artikel, en kommentar eller et foredrag, skriver en bog eller har en samtale med nogen. Det er også, når jeg er ude på egen hånd i naturen og går en tur i en skov som Dyrehaven i Klampenborg eller Redwoods nord for San Francisco i Californien. Her er nogle kæmpe træer, der er tusind år gamle, og en skønhed, jeg bliver overvældet over. Men jeg har det også godt, når jeg er til koncert. At gå på en kunstudstilling eller at se film i biografen hører med i billedet. 5 Hvad gør du for at holde kroppen i gang?
3 Jeg holder hovedet i gang og kroppen i gang og prøver at spise og leve sundt. Jeg har løbet og cyklet, siden jeg holdt op med at ryge for over 30 år siden. Jeg cykler altid, når jeg er i København og kan sagtens cykle 15 til 20 kilometer på en dag. Og jeg elsker at løbe og gør det et par gange om ugen, uanset hvor i verden jeg er. 5 Hvad er afslapning for dig? 3 Ud over at gå ture, være til koncerter og på udstillinger, hvor jeg slapper af og har intense oplevelser, så elsker jeg at fiske. Det har jeg gjort, siden jeg var dreng. Jeg føler mig i nærkontakt med naturen og med mig selv. Der er noget næsten zenbuddhistisk ved at stå på en strand og prøve at lokke en fisk på krogen. Og når man en gang imellem fanger noget, så er det en ekstra bonus. Det er fantastisk, og jeg glemmer alt omkring mig, uanset om fisken er stor eller lille. 5 Hvad er der altid i dit køleskab? 3 Der er ikke ret meget at skrive om i mit køleskab. Når jeg er alene, er det som regel et ret kedeligt sted med rugbrød, smør og mælk – og noget fuldkornshavregryn, som jeg tager med fra USA. Til min kones ærgrelse køber jeg altid ind fra dag til dag. Lige nu ligger der nogle tykke, hvide nyhøstede asparges fra Tyskland, som jeg har købt på torvet på Israels Plads i København. Jeg har også et par fri-
ske majs. Og min yndlingsspise røget hellefinne. Det elsker jeg.
… efter et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum
Lær hvordan du kan • ændre din livsstil • opnå et varigt vægttab • håndtere stress • styrke dit selvværd • forøge din livskvalitet
5 Hvad er din største last? 3 Godt selskab og madlavning – det kan også være, at det er i omvendt rækkefølge, men som regel i tæt forbindelse. Og så elsker jeg chokolade, specielt noget med marcipan. Nogle gange bliver det for meget, og så holder jeg som nu en pause fra chokolade. 5 Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået? 3 Jeg har fået mange hen ad vejen af læger, trænere og venner. Det bedste, som jeg følger, er: Spis sundt og hold dig i form – and keep smiling!
NaTur MoTioN BaLaNce KreaTiviTeT PsyKoLoGi erNæriNG
Samuel Rachlin 33Født i 1947 i det tidligere Sovejetunionen. Kom til Danmark som ni-årig. Uddannet cand.phil. i russisk fra Københavns Universitet og har desuden en master i journalistik fra USA. Har blandt andet været korrespondent for DR i Moskva, nyhedsvært på TV2 Nyhederne og korrespondent for TV2 i USA og Rusland. Har desuden skrevet flere bøger om Rusland og russiske forhold.
eneværelser, + friStore internet,
socialt samvær, spændende almendannende fag og bus til døren. Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig Tlf.: 97 88 83 00 • www.livsstilshojskolen.dk
24 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
0 Hver dag cykler Ove Høyer de tre kilometer fra parcelhuset ud til Struer Kajakklub og ror en tur på Limfjorden. Kajakken har været en stor del af hans liv og er det fortsat. – Foto: Jens Bach.
På vandet glemmer man hurtigt alle sine bekymringer Den 88-årige Ove Høyer fra Struer har roet kajak, siden han som 15-årig selv byggede den første. Sidste år rundede han 1000 kilometer på vandet Af Knud Jakobsen seniorliv@k.dk
”Der er mange, som siger, at det ikke er sjovt at blive gammel, men det synes jeg. Når man bliver gammel, kan man blade i erindringens bog og glæde sig over alt det, man har oplevet,” siger den 88-årige Ove Høyer fra Struer. Han har levet et langt og aktivt liv, hvor kajakken har spillet en væsentlig rolle, og det gør den fortsat. Hver dag cykler han de tre kilometer fra parcelhuset ud til Struer Kajakklub og ror en tur på Limfjorden, før han cykler hjem igen. ”Jeg gør det selvfølgelig for at holde mig i gang, men jeg gør det også for at slappe af. På vandet lægger man alle bekymringer bag sig,” siger han. Den 88-årige sportsmand lader sig ikke stoppe af bølger og blæst, og i 1996 slog han alle rekorder ved på et år at tilbagelægge 7150 kilometer på vandet og tage den 25 kilometer lange tur rundt om Venø 100 gange. Nu er han blevet en ældre herre, som tager den med ro, og sidste år
WW Jeg gør det
selvfølgelig for at holde mig i gang, men jeg gør det også for at slappe af. På vandet lægger man alle bekymringer bag sig.
Ove Høyer, 88 år
kom han kun op på 1000 kilometer i kajakken, hvortil kommer en række andre aktiviteter så som lange cykelture og marchture. Han ror ikke så stærkt som i gamle dage, men holder et støt tempo på seks kilometer i timen, og er der nogen at følges med, snakker han gerne. Den venlige og smilende mand har aldrig svært ved at finde selskab, og er han alene, synger han en sang. Han er aktiv i foreningen Kom og syng og har været medlem af Struer Koret så længe, at han er blevet æresmedlem. Ove Høyer var kun 15 år, da han i 1941 byggede sin første kajak og blev skipper på eget skib. Det var under krigen, hvor det var svært at skaffe materialer, men det lykkedes. Hans mor forærede ham to lagener til beklædning af træskelettet, og en god forbindelse skaffede maling til tætning af lærredet. De var tre drenge, som byggede kajak samtidigt, og en af de andre havde en søster, der var kæreste med en farvehandler. ”Det tog halvandet år at bygge kajakkerne, og selvom
det var et stort arbejde, ville jeg ikke være det foruden. Det var en stor oplevelse at sætte kajakkerne i vandet for første gang og se dem flyde på vandet,” siger Ove Høyer. Kajakken var bygget til tursejlads med plads til sovepose og telt, og i de første år blev det til mange ture. Senere blev det også til kapsejladser, og i 1946 blev Ove Høyer sammen med sin lillebror Arne jysk og dansk mester. Dengang var Ove Høyer så god, at han blev udtaget til specialtræning til OL i London i 1948, men uheldigvis faldt det sammen med hans militærtjeneste. ”Jeg var blevet udlært som smed i 1947 og skulle være soldat umiddelbart efter, og desværre var jeg dum nok til at løbe for stærkt, når vi havde idræt, så jeg blev taget til korporal. Jeg fik ganske vist fri til rotræning, men militærlivet kom alligevel på tværs. Jeg var ikke i topform og klarede ikke kravene ved udtagelsesløbet i Odense,” siger han.
Det gjorde kammeraten Frederik Kobberup fra Struer Ka-
jakklub til gengæld, og i London vandt han sølv i 1000 meter enerkajak. Han roede i en af de berømte Struer-kajakker, som hurtigt kom til at dominere kajaksporten. Kajakkerne var limet op i mahognifiner og lignede et luksusmøbel, og de var så hurtige, at man i de næste 50 år skulle ro i en Struer-kajak for at vinde et VM eller OL. Ove Høyer blev sendt til Tyskland med den danske brigade, og med roningen gik det ned ad bakke. Han mødte Lili, og de fik 60 år sammen. Da hun døde sidste år, var det en stor sorg. ”Men jeg forsøger at tænke på de mange gode år, vi fik sammen, og ikke så meget på, at hun er væk, selvom jeg savner hende, når jeg kommer hjem og ikke har nogen at fortælle til om dagens oplevelser,” siger han. I 1950’erne begyndte han igen at ro med lillebror Arne Høyer, der nu var blevet den stærkeste og ved OL i 1960 i Rom var med til at hente bronze hjem til Danmark i 500 meter stafet. Sammen opnåede de to brødre flere mesterskaber, og
det var også i 1960, at Ove kom med til et stort stævne på Hitlers rostadion i Grünau i Østberlin. ”Jeg var bare med som passager, men så kom de til at mangle en mand i firerkajakken, og så gik jeg med. Vi fik selvfølgelig ingen placering, og det var ikke kun, fordi jeg havde nok at gøre med at holde min pagaj klar af de andres. Østlandene var dengang utroligt stærke, og i alle bådene sad der såkaldte sportsstudenter,” fortæller han. Han er formentlig den dansker, der har tilbragt flest timer i kajak, og i mange år var han en berømt/berygtet deltager i det 118 kilometer lange maratonløb, som hedder Tour de Gudenåen. Det strakte sig tidligere over to dage, og han var kendt for at snakke hele vejen fra start til mål. I garagen i Struer hænger en ægte Struer-kajak, som det ene barnebarn skal have. På arbejdsbordet står der tre små dampmaskiner, og de to af dem har han bygget selv. ”Man bliver aldrig for gammel til at lege,” siger den 88-årige sportsmand.
Skriv om dit liv - og få det udgivet!
OPTIKERBESØG I DIN EGEN STUE Få foretaget synsprøve og eventuelt brillekøb i eget hjem.
Vi interviewer dig, hvis du ikke kan skrive selv.
Postboks 31 8520 Lystrup Tlf. 24 78 12 70 / 20 51 94 76
Pris forprøve syns jemme
h
,0 5 3 . r k
KØRER PÅ HELE SJÆLLAND
BRILLE BILEN
Tidsbestilling
Tel. 70 26 26 20
22 ÅRS ERFARING
www.hjemmeoptikeren.dk
OPHOLD MED KULTUR - oplev Kinas terrakottahær
mil -priser
1. april - 30. september Forkæl jer selv med et ophold på Odder Parkhotel og oplev særudstillingen “Den første kejser - Kinas
terrakottahær” på Moesgaard Museum
andlinger, Det Detdanske danskesmil smil g Narkosebehandling. tiltilFlensborg-priser Flensborg-priser Krone-brobehandlinger, brobehandlinger, KroneImplantaterog ogNarkosebehandling. Narkosebehandling. Implantater
Dr. Bent Borg • Tandlæge Borg • Tandlæge Dr. Bent Borg • Tandlæge Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg
Waldstrasse 13-15 • D-24939 Flensburg Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 3-15 • D-24939 Flensburg Tlf: 0049 461 144050 • Fax: 0049 461 17885 www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com www.bentborg.com • mail: bb@bentborg.com 4050 • Fax: 0049 461 17885 m • mail: bb@bentborg.com
OPHOLD MED KULTUR
OPHOLD MED KULTUR SPECIALTILBUD
- Oplevelser udover det sædvanlige
2/4 – 6/4 (påsken), 23/5- 25/5 (pinse) og 29/6 – 9/8 (sommerferien)
• Entré til Moesgaard • 3-retters middag • Overnatning i dob.vær. • Stor morgenbuffet Tillæg for enkeltvær. 200,-
• Entré til Moesgaard • 3-retters middag (29/6-9/8: sommerbuffet) • Overnatning i dob.vær. • Stor morgenbuffet Tillæg for enkeltvær. 200,-
FOR KUN
795,Pris pr. person
FOR KUN
I
50%
t.o.m. 12 år
599,Pris pr. person
Member of:
BESTIL NU ➤ PÅ 8654 4744
BØRN
L ÆS MERE PÅ OPHOTEL.DK
26 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. marts 2015
Frokost og sport mod ensomhed I Aarhus giver byens elitesportsklubber hver uge fribilletter til Club 60+, der er en klub, som skaber socialt fællesskab for modne mænd Af Ulla Skovsbøl seniorliv@k.dk
Der er rullepølse, der er æg gemadder, der er roastbeef med remoulade. Men fiske fileten er ubetinget det stør ste hit. Fadene med smørre brød cirkulerer og bliver hur tigt tømt, når Club 60+ holder herrefrokost. Der bliver guffet og grinet. Mændene omkring det fælles frokostbord på Fol kestedet i Aarhus er i højt hu mør. Om lidt kommer Søren Thrane, manager i Ishockey klub Aarhus og fortæller om den næste kamp i skøjtehal len, som de frokostspisende mænd skal hen og se – sam men. Club 60+ er for mænd fra 60 år og opefter. De mødes hver torsdag til frokost, spi ser, snakker og hygger sig, men madoplevelser er ikke det eneste, de deler. Hver uge går de sammen ud og ser en fodbold- eller håndbold kamp, badminton, basket el ler ishockey. Takket være klubbens idémand, Thomas Unterschlags, gode kontakter til sportsklubberne, kommer de gratis ind, når de viser de res medlemskort til klubben. Thomas Unterschlag er ud dannet socialrådgiver, men den gode kontakt til klubber ne har han, fordi han er spea ker ved blandt andet fodbold klubben AGF’s hjemmekam pe – og fordi han i det hele taget er vild med sport. ”Men jeg er ikke den eneste mand, som er sportsidiot,” siger han. ”Rigtig mange enlige, æl dre mænd er store sportsfans. De sidder hjemme i stuen og ønsker, at de i stedet sad på stadion og heppede på AGF. Men de har ikke nogen at gå derhen med, og så bliver de hjemme,” siger han. Han fik klubben op at stå i efteråret, og i de første måne der har han været lønnet som klubleder. Oplysningsforbun det FO-Aarhus har betalt hans løn med et tilskud fra kommunen. Han var indstil let på at fortsætte på frivillig basis, når pengene slap op, men har fået mulighed for i stedet at intensivere arbejdet, efter at klubben i januar modtog en check på 225.000 kroner fra TrygFonden. Med den økonomiske ballast kan Thomas Unterschlag gøre en ekstra indsats for at få flere modne mænd ud af busken og med i klubben. Fadene går rundt igen. Og selvom der ikke er flere fiske fileter, fejler appetitten ikke noget. Hans Erik, 71 år, er ale ne i hverdagen. Han kone dø de for halvandet år siden. Det kan være tomt og trist ind imellem at have mistet den, man har delt livet med. Men han synes, det er rigtig rart at mødes med jævnaldrende
0 10 medlemmer var med til håndbold, og her er det Jørgen Kirkegaard, der giver udtryk for tilfredshed med en løftet tommelfinger. Ved siden af ham ses Jens Pelle. – Foto: Lars Aarø.
mænd over en bid brød og gå til sportskampe sammen. Eigil på 78 år er alderspræ sident. Han er også enke mand, men selvom Thomas Unterschlag oprindelig havde tænkt sig, at klubben først og fremmest skulle være et værn mod ensomhed blandt ældre, enlige mænd, så behøver man hverken være enlig eller decideret ensom for at være med.
Jens Pelle, der er gået på efterløn fra et lærerjob, er for eksempel gift, og han synes ikke, at hverken ensomhed eller kedsomhed præger hans hverdag. Men han er et udendørsmenneske, og vin teren kan blive frygtelig lang, når man ikke længere går på arbejde og er vant til at bruge sin fritid uden for hjemmets fire vægge. ”Jeg keder mig nu heller ik ke, og jeg er også gift og det hele,” indskyder Flemming på 62 år. Men sport er hans store li denskab, og han synes, det er alle tiders at have nogen at gå til fodbold med. Hele vejen rundt om frokostbordet er der
enighed: Det er lidt magisk med sådan et klubkort, der giver gratis adgang til gode sportsbegivenheder, og det er rigtig godt at have nogle at dele oplevelserne med. Thomas Unterschlag har fået både fodboldklubben AGF, håndbolddamerne i SK Aarhus, Århus Håndbold, de professionelle basketballspillere i Bakken Bears, Høj bjerg Badminton og Ishockey Klubben Aarhus med i et samarbejde, der understøtter Club 60+, og han er tydelig vis en mand med gode over talelsesevner. ”Når vi kommer til is hockey i skøjteklubben, er der reserveret pladser, der er tæpper til os og gratis fadøl. Jeg er faktisk rørt over at op leve, hvordan vi bliver mod taget,” fortæller han. ”Det var ikke svært at få sportsklubberne med. Der var ingen, som for alvor skul le overtales, da jeg præsente rede dem for idéen og for den viden, vi har om ensomhed.” Det, som han fortalte klubmanagerne om ensom hed, var, at 65.000 medbor gere over 65 år ofte føler sig
uønsket ensomme, og at mændene er i overtal. Kvin der har tit lettere ved at fast holde deres sociale netværk og skabe nye, når de holder op med at arbejde eller mister ægtefællen. Det er svært for mange mænd. Er man en som, bliver man lettere syg, og amerikanske undersøgel ser har vist, at langvarig en somhed giver højere frekvens af både hjerte-kar-sygdom me, alzheimer og depression. Derfor er der brug for at ska be muligheder for sociale fællesskaber for ældre mænd, der ikke længere har et stærkt socialt netværk.
Men Thomas Unterschlag er begyndt at nedtone sin snak om ensomhed, når han for tæller om Club 60+. Han hav de forestillet sig, at de enlige mænd ville strømme til og melde sig ind i klubben, så snart idéen blev kendt, men det er gået mere trægt, end han forventede. En af forkla ringerne er, tror han, at ingen ønsker at blive stemplet som ensom. ”Alle sagde på forhånd til mig, at det ville være op ad
bakke at lave den her slags aktiviteter for mænd over 60 år, men at det skulle være så svært, det havde jeg ikke forestillet mig,” siger han. Klubben har 16 medlem mer, men der er uden proble mer plads til 50, vurderer han. ”Derfor bruger jeg ikke or det ensom så meget mere. In gen ønsker det prædikat hæf tet på sig. Jeg taler ikke om det dårlige ved at være en som, men om det gode ved at have et socialt netværk,” si ger han. Rundt om frokostbordet mener mændene, det er reali stisk at få flere med, hvis bare det ikke bliver for dyrt. Nu, hvor der er udsigt til fonds midler i klubkassen, bliver medlemskontingentet sat ned fra 325 kroner til 175 kro ner om måneden. Der kan de fleste være med – især i betragtning af, hvor meget man får for pengene: frokost med sodavand, te og kaffe en gang om ugen og mindst én ugentlig fribillet, som nemt kan koste over 100 kroner, hvis man skal betale fuld pris i stadions tælleap
parat. Så er smørrebrødsfa dene tømt, termokanderne med kaffe har været rundt, og ishockeymanageren, som skal levere dagens oplæg, er kommet. Thomas Unterschlag byder velkommen, og mændene læner sig tilbage i stolene – klar til den næste kamp.
Ensomhed 3365.000 danskere over 65 år føler sig ofte ensomme. 33Mangel på netværk øger risikoen for sygdom eller tidlig død med 50 procent. 33Både kvinder og mænd oplever ensomhed, men enkemænd er særligt udsatte. 33Lægerne kontaktes cirka 100.000 gange om året af ældre, der trænger til en at tale med. Kilder: Mary Fonden 2012, ældre sagen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik 2010 og Statens Institut for Folkesundhed 2013
ØST FOR PARADIS PRÆSENTERER
★★★★★
★★★★
★★★★★
”hudløs ærlig ... engagerende ” ”med en kompromisløshed, der må aftvinge respekt ”
” koncentreret og sanselig ” ” jeg føler mig genkendt ”
”humoristisk, hjertevarm, vedkommende ” ”sætter tankerne i gang ”
filmmagasinet ekko
cinemaonline.dk
cphculture.dk
Hvilke tanker deler du ikke med nogen?
vinder AF europA cinemAs pris For
BedsTe europÆisKe FiLm
BerLin FiLm FesTivAL- pAnorAmA 2015
official selection 2014
mod naturen
en film af ole giæver
SE TRAILEREN HER
PREmIERE 26. mARTS
GRAND KØBENHAVN • GLoRIA KØBENHAVN • EmPIRE KØBENHAVN • VESTER VoV VoV KØBENHAVN ØST foR PARADIS AARHUS • CAfé bIoGRAfEN OdENsE • bIffEN AAlBOrg • NICoLAI KOldiNg ISHØj • VALbY KINo • KLoVboRG • GUDHjEm • REPRISEN • SoRØ • fAAboRG • m.fL.
www.fACEbooK.Com/moTNATUREN
# moTNATUREN
www.seniorhoejskolen.dk
-
14.04.15 12.05.15 12.05.15 26.05.15 16.06.15 23.06.15 14.07.15 14.07.15
Besættelsen Nordisk mytologi - forårshøjskole Danmarks Nationalparker - 3 på stribe Pinsekursus Vestkysten og Limfjordens øer Sallingland, Thyland og andre lande Vandreture over stok og sten 14-16 km Kirker, kirkekunst & ekskursioner
SENIORHØJSKOLEN , NØRRE NISSUM D E G N E PA R K E N 2 2 76 2 0 L E M V I G
Kunsthistorie, Litteratur, Akryl, Guldalderen, Vandreture, Højskolesangbogen, Samfundshistorie, Svampejagt, Natur, Vestjylland rundt, Raku, Psykologi, Efterkrigstiden, Musik, Limfjorden rundt samt meget, meget mere...
14-dages kurserne i 2015 tilbyder bl.a.
Samt mange flere spændende ugekurser i efteråret!
08.04 06.05 06.05 20.05 10.06 17.06 08.07 08.07
Udpluk fra forårets ledige ugekurser
Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet, humor og venlighed. Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.
Bes kat til a 978 log 910 11
I FORM TIL LIVET