Teknik & Miljø - April 2023

DMP:

UDPEGNING AF

LAND TIL VIND- OG

SOLENERGI KAN

GÅ VÆSENTLIGT

HURTIGERE

KOLLEKTIV TRAFIK I LUFTEN?

SYMBIOSEPLATFORM AARHUS

GØR RESTER TIL RESSOURCER

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Fagtema

Fagtema

Fagtema 1: Natur og miljø

- rød tråd

Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 30.-31. maj

Gør indkøb til udvikling

Fagtema 1: Ledelse

Fagtema 2: Kyst, havne og beredskab

Fagtema 1: Klima

Fagtema 2: Planlægning

Kommunen som facilitator

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg

Fagtema 2: Årsmøde, værtsby

KTC Årsmøde 2023, 26.-27. oktober

Er byen for børn?

Fagtema 1: Byggeri og ejendomme

Fagtema 2: Almene boliger

Byggelovsdage, november

På job i en omstilling

Fagtema 1: Mobilitet og infrastruktur

Fagtema 2: Digitalisering

GRØN OMSTILLING ER I KONKURRENCE

Den grønne omstilling er sund fornuft, og i de danske kommuner står vi klar med ambitiøse planer. Både borgerne, politikerne og medarbejderne har store forventninger. Dog stiller virkeligheden også pt. med nogle vilkår, som godt kan gøre mig bekymret for, om dét at stå klar til forveksling kan komme til at ligne dét at stå … stille.

Den grønne omstilling er et samlet begreb, som omfatter rigtigt mange muligheder og en bred vifte af indsatser. Det, som politikere og administrationer i kommunerne selv kan iværksætte direkte, sker via indkøbsaftaler og i forhold til forskellige vedligeholdelses- og anlægsaktiviteter. I kommunerne er der mange gode ideer til mere bæredygtige kommunale bygninger, ønske om at anlægge veje og cykelstier med mere bæredygtige materialer eller ønske om at arbejde for grøn kollektiv trafik. Det, som dog udfordrer mange af disse gode ideers mulighed for at blive til realitet, er, at omkostningerne til disse løsninger i starten ofte er højere end de tidligere løsninger. Indkøbsprisen i budgetåret styrer købet, indtil vi får skabt en ny normal.

Samtidig er vi i en tid, hvor de økonomiske ressourcer skal række vidt i den offentlige sektor, idet der er mange serviceforventninger fra borgere og virksomheder. Disse forventninger er ikke kun skabt af borgere og virksomheder, men også af national politik og politikere, samfundsdebat og medier osv. Når vi ser på Teknik og Miljø området, er der en oplagt forventning om, at kommunerne i 2030 har nedbragt CO 2 udlednin -

gen i overensstemmelse med de nationale mål.

DET ER GODT MED FORVENTNINGER

-Men så er det også vigtigt, at de kommunale politikere og deres administrationer (vi) får de rigtige rammevilkår til at udfylde dette, og lige nu opleves det, at der er et klart mismatch mellem forventninger og rammevilkår.

Jeg oplever – og lytter mig til – at de nødvendige prioriteringer bliver

på sagen, kan prioriteringsøvelsen også medføre, at den kommunale anlægskapital forringes og ikke kan gøres mere bæredygtig, og vi dermed skubber et større investeringsbehov ud i fremtiden.

Lidt afhængigt af, hvordan de kommunikerede forventninger er og udvikler sig over tid, og hvordan de økonomiske rammevilkår bliver, vil det kræve kloge og svære beslutninger i de kommunale politiske og administrative systemer at sikre en balance i ud -

De lokale muligheder for at omsætte de mange forventninger, der er fra især Folketinget og på tværs af hele den kommunale serviceleverance, bliver mindre og mindre

mere og mere omdrejningspunktet for kommunernes politikeres muligheder i hverdagen. De lokale muligheder for at omsætte de mange forventninger, der er fra især Folketinget og på tværs af hele den kommunale serviceleverance, bliver mindre og mindre. Den grønne omstilling kommer i et stigende konkurrencepres med andre velfærdsområder, hvilket vil have betydning for muligheden for at indfri de overordnede målsætninger. Ser man meget pessimistisk

Ansvarshavende redaktør

Forsidefoto: Bæverdæmning

viklingen. Og det vil kræve politisk mod at afstemme forventninger og dermed også hastighed.

Den grønne omstilling kræver en stærk politisk prioritering, hvis den ikke skal blive den store taber i den intensiverede konkurrence mellem alle de kommunale velfærdsområder.

Den store opgave for os i de tekniske afdelinger bliver fortsat at fremlægge de bedste, grønne løsninger, som politikerne kan prioritere imellem.

Udgiver

TechMedia A/S

Naverland 35

2600 Glostrup

T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening

Godthåbsvej 83

8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl

T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov

T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark

T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Helle Hansen

T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk

PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris

Kr. 1019- + moms om året for 9 numre

Løssalg

Kr. 165,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Temaindhold

FOKUS:

RETTE RAMMER

TIL GRØNNE MÅL

DENNE UDGAVES TEMAER:

AFFALD & RESSOURCER

KOLLEKTIV TRAFIK: HVOR SKAL EN REFORM FØRE OS HEN?

GENANVENDELSE AF

PVC SKAL STYRKE

DEN GRØNNE

OMSTILLING FOR VANDSEKTOREN

Branchen kan hvert år spare 22.000 benzinbiler i CO2-udledning ved at lave rør med genanvendt PVC i stedet for 100 % jomfruelig PVC. Lemvig Vand viser vejen.

SIDE 24

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Et ekspertudvalg skal komme med anbefalinger i forhold til strukturen for busbetjeningen og organiseringen med kommuner og regioner, der ejer trafikselskaberne. Hvor skal dette arbejde føre hen?

SIDE 40

ØLSLATTER FORVANDLES

TIL GIN GENNEM

AARHUSIANSK

SYMBIOSESAMARBEJDE

Gennem projektet Symbioseplatform Aarhus har 14 virksomheder indgået i samarbejder, hvor de forvandler rester til ressourcer.

SIDE 18

Via en digital platform kan kommunens afdelinger ”shoppe” genbrugsmøbler, som er blevet til overs andre steder i koncernen.

SIDE 20

LADERNE

SKAL FØRST

OG FREMMEST

GIVE VÆRDI TIL

BRUGERNE

Mange kommuner er ved at udarbejde udbud til de operatører, der skal opsætte ladestandere til elbiler. To publikationer fra vejregelgrupperne skal hjælpe kommunerne med at håndtere dilemmaer. Vi er taget til Fyn for at høre, om de kan bruges.

SIDE 48

GRUNDDATA ER HER AF EN GRUND

I det digitale Danmark har fællesoffentlige, autoritative og tilgængelige grunddata virket som en skudsikker idé. Men alle sektorer skal med på vognen, hvis vi skal kunne indfri business casen.

SIDE 34

VEJFORUM 2023

Styrk infrastrukturen

Vi mærker alle de stigende priser og oplever, at forsyningskæderne indimellem svigter. Oven i det har vi udsigt til problemer med at rekruttere medarbejdere. Branchen er helt afhængig af, at alle led i kæden er velfungerende. Ikke mindst når vi skal bidrage til at nedsætte klimaaftrykket og implementere grønne og bæredygtige mål og midler.

Branchen har også brug for at styrke det internationale udsyn og finde viden og inspiration uden for landets grænser. Branchen udvikler sig og giver mulighed for at løse avancerede IT-opgaver, lave miljøløsninger eller udvikle spændende designs. Eller for at udvikle de klassiske anlægs- og driftsopgaver og arbejde med ny teknologi, maskiner og robotter som en del af løsningen.

Tilmeld dit indlæg senest den 20. maj 2023. Læs mere på www.konferenceforum.dk

Love og regler

LEDER

3 Grøn omstilling er i konkurrence

8

Ønskeseddel til grøn fremdrift

16 Affaldsposer i regnbuens

farver: Aalborg går forrest og indfører enklere og billigere affaldssortering

30

FOKUS

8 Ønskeseddel til grøn fremdrift

10 Det hele starter og slutter med lovkvalitet

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

12 Selskabsgørelse af kommunale affaldsaktiviteter

14 Placer det endelige ansvar for affaldssortering på chefniveau – hvis det skal lykkes!

16 Affaldsposer i regnbuens farver: Aalborg går forrest og indfører enklere og billigere affaldssortering

18 Ølslatter forvandles til gin gennem aarhusiansk symbiosesamarbejde

20

Møbelcirklen giver nyt liv til Randers Kommunes inventar VAND

Danske Vandværker og Region

Sjælland: Vi vil sikre nye

værktøjer til helhedsorienteret arealplanlægning

24

Genanvendelse af PVC skal styrke den grønne omstilling for vandsektoren

28 Økologer glæder sig over adgang til fosforgødning fra rensningsanlæg

30 Danske Vandværker og Region Sjælland: Vi vil sikre nye værktøjer til helhedsorienteret arealplanlægning

DIGITALISERING

32 Udpegning af land til vind- og solenergi kan gå væsentligt hurtigere

34 Grunddata er her af en grund

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

36 Gode cykeldata til alle

40 Kollektiv trafik: Hvor skal en reform føre os hen?

42 Elektriske luftfartøjer forbinder hele landet

44 Asfalten er Aalborgs skinner: Plusbus arbejder på de sidste detaljer

46 Kunstig intelligens-system til vejskader registrerer nu også tilstande af skilte

48 Laderne skal først og fremmest give værdi til brugerne

51 Beplantningen langs vejene skal fremme biodiversitet, klimasikring og æstetik NATUR

54 Klimaskovfonden har klimaprojekter i mere end hver tredje kommune

56 Et vildere Nordjylland

54 Klimaskovfonden har klimaprojekter i mere end hver tredje kommune

Ønskeseddel til grøn fremdrift

Mange flere anlæg med vedvarende energi. Styrket natur. Høje ambitioner er godt, men arbejdet med at planlægge og føre den gennemgribende omstilling ud i livet lægger uundgåeligt et ekstra pres på rådhuse og lokalpolitikere. Hvad skal der til for at lette processen? Fire tekniske direktører giver deres bud

-Klagesystemet er sandet til. Der klages over mange ting, og sagsbehandlingen af klagerne tager lang tid, hvilket bremser projekterne. Vi har brug for hurtigere klagebehandling.

Sådan lyder et ønske – eller måske snarere et nødråb – fra Sven Koefoed-Hansen, direktør i Næstved på Sydsjælland og medlem af KTC’s bestyrelse.

Baggrunden er, at den grønne omstilling de senere år både har øget arbejdspresset på kommunerne og det fysiske pres på det åbne land, hvor der drives landbrug eller ligger fri natur. Målsætninger hos EU samt i Folketinget og byråd om at mindske CO 2-udledningen og øge produktionen af grøn energi betyder, at det vælter ind med ansøgninger om fx pladskrævende anlæg med vindmøller og solceller.

Samtidig er der planer om at udtage lavbundsjorde, som udleder

meget CO 2, om at øge skovarealerne og om at udlægge større områder til uberørt natur for at sikre en mangfoldig flora og fauna. Allerede i 2017 kortlagde Teknologirådet og Aalborg Universitet – som omtalt i januarudgaven af Teknik & Miljø – at de samlede grønne planer i Bruxelles og på Christiansborg vil lægge beslag på 130-140% af Danmarks 43.000 km2. Oveni kommer endda indhug i det åbne land fra den mere langsigtede udvikling med nye byområder og nye erhvervsarealer.

-Vi er der, hvor vi kommer til at prioritere tingene; vi kan ikke det hele. Hvis vi fx skal opstille store anlæg med vedvarende energi, kan det blive nødvendigt at give køb på andre interesser som fx naturbevaringsværdier, som i dag bliver nøje overvåget og er præget af tunge processer, siger Sven Koefoed-Hansen.

ENERGIANLÆG

KRÆVER PLANLÆGNING

Tre andre tekniske direktører

tilslutter sig ønsket om en mere smidig behandling af klager – og ønsket er blevet større efter krigsudbruddet sidste forår i Ukraine: Med EU’s mål om at blive helt uafhængig af russisk energi vokser – og haster – opgaven med at bane vej for grøn energi.

Og dét arbejde kan tage mange former, påpeger Anders Debel, direktør i nordvestjyske Holstebro.

-Vi har masser af plads, så vi har også en forpligtelse til at etablere energianlæg, som de tætbefolkede kommuner ikke kan have. Men det burde indgå i udligningsordningerne, at vi har en masse tidskrævende planlægningsarbejde. I Holstebro har vi fx to kæmpestore elkabler fra havmølleparker i Nordsøen. Meget strøm sendes videre ud i landet, men det er optimalt at bruge en stor del af strømmen lokalt, fx ved at etablere Powerto-X-anlæg, og det kræver, at vi udlægger store arealer.

Arbejdet med at planlægge og forberede de store energianlæg, herunder omfattende høringer,

RETTE RAMMER TIL GRØNNE MÅL?

Sven KoefoedHansen, direktør i Næstved på Sydsjælland og medlem af KTC’s bestyrelse.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND Journalist

udløser tusindvis af arbejdstimer og kræver særlige kompetencer i Holstebros tekniske afdelinger, pointerer Anders Debel.

Han udpeger også en anden lokal udfordring:

-Strømmen fra Nordsøen løber videre i det, vi ofte kalder elnettets motorveje. Hér vil det være fordelagtigt at kunne placere energikrævende virksomheder, fordi vi så undgår tab ved at skulle transportere energien hen til de traditionelle erhvervsområder. Men de store kabler ligger langt overvejende i landzone, og vi mangler værktøjer til at åbne for, at energitunge virksomheder kan placere sig dér, siger Anders Debel.

FLERE FORDELE TIL NABOER

Også små 200 km mod syd giver store vidder grundlag for at etablere grønne energianlæg.

-I princippet har vi plads til det hele, men vi mangler lokalpolitiske incitamenter. Lokalområderne kan få betaling, hvis der stilles vindmøller op, men det er kun engangsbeløb, som ikke giver varigt afkast til gavn for de berørte borgere og lokalområder. Og anlæggene udløser ikke mange lokale job, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik & Miljø i Aabenraa.

Den sønderjyske kommune er landets niendestørste og har opførte eller planlagte solcelleanlæg på i alt små 1000 hektar og yderligere 1200 hektar anlæg på vej mod planlægning. Samlet svarer det til et areal, som er lidt større end landets to mindste kommuner, Frederiksberg og Vallensbæk – tilsammen. Så er arealer til vindmøller endda ikke regnet med. Og slet ikke jord til de to store klimaparker, kommunen har meldt sig klar til huse – de er hver på 8.000-10.000 hektar, altså arealer på størrelse med Høje-Taastrup eller Københavns Kommune.

FLERE FORMÅL

I Herning pointerer teknik- og miljødirektør Eva Kanstrup, at udtagning af lavbundsjorde formentlig er den ”mest lavthængende frugt” i indsatsen med at mindske den danske CO 2-udledning.

-Men det er komplekse og langstrakte processer at få taget jorden ud af landbrugsproduktionen, og

vi har brug for væsentligt større nationale puljer, så jorden kan blive købt fra landmændene, siger Eva Kanstrup, der også har sæde i KTC’s bestyrelse.

Hun ser desuden et stort potentiale i multianvendelse, altså at den ombejlede jord tjener flere formål samtidig.

-Der er helt sikkert et større pres på arealanvendelsen end for 5-10 år siden, og der burde derfor være politisk fokus på multianvendelse. Fx at opstille solcelleanlæg på lavbundsjorde, som alligevel skal tages ud af landbrugsproduktionen, eller at plante skov under vindmøllerne. Lokalt skal vi også passe på, at vi ikke hopper fra projekt til projekt, men sikrer en langsigtet planlægning n

ØNSKESEDDEL FRA DIREKTØRERNE:

• Hurtigere behandling af klager, så borgere og organisationer stadig respekteres, men uden årelange forsinkelser af projekter (højeste ønske)

• Erkendelse af, at der skal ske prioriteringer i det åbne land, hvor grønne energianlæg nogle gange må have forrang for fx naturinteresser

• Lokalsamfund skal have større del af økonomisk indtjening fra grønne energianlæg

• Grønne energianlæg og natur skal i højere grad samtænkes – fx med solceller på lavbundsjorde og skove under store vindmøller

• Større puljer til at opkøbe – og siden udtage – lavbundsjorde fra landmænd

• Mulighed for at lade energitunge virksomheder placere sig tæt på store elkabler i landzone

• Særligt krævende planopgaver, fx af store VE- og transmissionsanlæg, bør indregnes i udligningsordningerne

Kilde: Sammenskrevet

Eva Kanstrup, miljødirektør i Herning og medlem af KTC’s bestyrelse.

Anders Debel, direktør i nordvestjyske Holstebro, medlem af KTC

Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik & Miljø i Aabenraa, medlem af KTC.

Det hele starter og slutter med lovkvalitet

Lovkvalitet kræver tid og inddragelse. Klart formuleret lovgivning, som er velfunderet i virkeligheden, forudsætter ressourcer hos både lovsnedkeren og interessenten . Det er på tide, at der kommer større fokus på helstøbt lovgivning i stedet for lappeløsninger, som udspringer af en pludselig – og oftest medieskabt – anledning.

Iforbindelse med, at Højesterets nu tidligere præsident Thomas Rørdam skulle give plads til sin efterfølger, udtalte han i begyndelsen af december 2022 til mediet Advokatwatch, at ”Tempoet i lovgivningen har været lidt for friskt”. Han fortsatte: ”Der har også været en tendens til, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget den sagkundskab, der sikrer en bedre lovgivning og retssikkerhed”.

Lidt senere på måneden kom det nye regeringsgrundlag, som havde et afsnit om principper for regeringsførelse. Man skulle tro, at der var blevet lyttet, for der blev bl.a. lagt vægt på overholdelse af den vejledende høringsfrist på 4 uger –den 12. januar sendte Beskæftigelsesministeriet så lovforslaget om afskaffelsen af store bededag som helligdag i høring med frist til den 19. januar 2023… Til gengæld blev der peget på sagkyndige udvalg for fremsættelse af en ny offentlighedslov, belysning af fremtidens velfærdsinstitutioner, barrierer for

uddannelse gennem livet, fremtidens busbetjening i Danmark og meget mere. Det bliver så (desværre) straks kaldt syltekrukker af opposition og medier.

KAN FLERTALSREGERINGEN HOLDE FAST I DE GODE INTENTIONER?

Der er grund til at håbe på, at regeringsgrundlaget er udtryk for, at lovgivnings- og reformarbejdet igen kan funderes på et solidt fagligt grundlag. Lovmøllen maler hurtigt – alt for hurtigt. Det ses efterhånden sjældent, at der ned -

sættes fagligt funderede lovforberedende udvalg, som på baggrund af et kommissorium udarbejder en betænkning med forslag til ny lovgivning. I stedet gennemføres politiske forhandlinger bag lukkede døre, hvor der indgås detaljerede politiske aftaler på baggrund af den virkelighed, som Slotsholmens embedsværk kender til fra deres færden på de bonede gulve. Det er ikke embedsværkets skyld, at aftalerne bliver dårligt funderet – de har ikke tid til at fordybe sig i de sektorer og områder, som de regulerer. Der er jo altid et § 20-spørgsmål, der skal besvares, et samråd, der skal forberedes, eller en aktindsigt, der skal afgøres. De detaljerede politiske aftaler fastlåser hele rammen for, hvad der efterfølgende kan vedtages, og inddragelsen af den virkelige verden og den faglige ekspertise, som har de bedste forudsætninger for at bidrage, bliver illusorisk. Når først den politiske aftale er indgået, bliver det embedsværkets bibel, og hensigtsmæssighed eller faglighed kan ikke flytte et komma – for som det hedder: det er politisk besluttet. Det er som om, at faglige og saglige argumenter ikke længere tæller, når en politisk beslutning er truffet. Det ligger i kortene, at politik jo er holdningsdrevet, og selvom den politiske aftale måske ikke passer så godt ind i virkeligheden og fagligheden, er det nu engang det, som de folkevalgte har ønsket. Resultatet er ofte et spild – lovgivningen virker ikke efter hensigten, den er unødig dyr at implementere, og/eller den er vanskelig at administrere i praksis. Ofte må der laves hurtige lovændringer efterfølgende for at rette op.

Det er vanskeligt at forestille sig, at regeringen og Folketinget ikke skulle ønske sig det fagligt

Der er behov for at sætte tempoet ned, så det ikke er ”lidt for friskt”, og der er behov for at sikre rimelige rammer for inddragelse

TEKST / JACOB BRANDT Partner, advokat (L), Codex Advokater

RETTE RAMMER TIL GRØNNE MÅL?

set stærkeste grundlag at træffe beslutninger på, og at de ikke skulle ønske sig den størst mulige viden om virkeligheden på det område, hvor de skal træffe store beslutninger om at ændre hverdagen for tusindvis af borgere og virksomheder.

DET KRÆVER

TID OG RESSOURCER

Lovkvalitet kræver tid, ressourcer og tålmodighed. Et lovforberedende udvalg sammensat på tværs af samfundets aktører i den enkelte sektor med deltagelse af Slotsholmens fineste sikrer ikke alene, at et lovforslag tager afsæt i virkeligheden på det fagligt set bedste grundlag – det sikrer også, at embedsværket får de bedst mulige forudsætninger for at betjene regeringen og Folketinget under såvel de politiske forhandlinger som det efterfølgende lovarbejde. Som bonus er de også klædt på til implementeringen.

Der er behov for at sætte tempoet ned, så det ikke er ”lidt for friskt”, og der er behov for at sikre rimelige rammer for inddragelse.

En længere høringsperiode er en god begyndelse, men det vigtigste er, at de politiske aftaler kommer til at stå på et meget stærkere fundament, der er bygget af faglighed og indsigt i virkeligheden. Man kan håbe, at regeringsgrundlaget giver comeback for de lovforberedende udvalg besat med personer med viden fra hverdag og akademia.

DET GODE EKSEMPEL I JORDFORURENINGSLOVEN

Et fremragende eksempel findes i jordforureningsloven. Da en højesteretsdom i 1991 udvandede forureneransvaret i miljøbeskyttelsesloven, var det nødvendigt at se på, hvordan der kunne rettes op med en ny samlet regulering på området. Jordforureningsudvalget blev nedsat med deltagelse af de relevante ministerier samt repræsentanter fra kommuner, amter, advokatsamfundet, universiteterne, industrien og de grønne organisationer. En arbejdsgruppe blev nedsat til at analysere gældende ret, og de afgav en betænkning om ”den juridiske verden”, mens en anden arbejdsgruppe beskæftigede sig med

de tekniske aspekter, som resulterede i en betænkning om ”den fysiske verden”. Selve udvalget afgav betænkning 2/1996 om forurenet jord, og som bilag A var et udkast til ny jordforureningslov. Udkastet var så gennemarbejdet, at det kunne fremmes, og det trådte i kraft 1. januar 2000. Loven er ændret en del gange siden, bl.a. som følge af implementering af EU-regulering, men de grundlæggende principper er fastholdt, og den dag i dag udgør Jordforureningsudvalgets betænkning jævnligt et afgørende fortolkningsbidrag til lovens anvendelse. Mange frustrationer kunne undgås, hvis i hvert fald de største ændringer blev grundigere forberedt i lovforberedende udvalg som Jordforureningsudvalget. Milliarder kunne spares, og retssikkerheden styrkes markant, hvis ventetiderne ved domstolene kunne nedbringes. Bedre lovkvalitet ville give færre tvister ved domstolene og voldgifterne. Bedre lovkvalitet ville spare samfundet for spild af menneskelige og økonomiske ressourcer. Finansministeriet burde regne på det n

Se filmen om S-PLAN via QR-koden, eller læs mere på s-plan.dk

Webbaseret værktøj

Fleksibel dataudveksling

Udviklet sammen med

Få styr på udledningstilladelser, kloakoplande og alle andre data i spildevandsplanen med S-PLAN

RETTE RAMMER TIL GRØNNE MÅL?

SELSKABSGØRELSE AF KOMMUNALE AFFALDSAKTIVITETER

Den 30. august 2022 blev der indgået en aftale mellem den daværende Socialdemokratiske regering og Venstre, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser. Lovforslaget skal træde i kraft i januar 2024, og derfor er der behov for, at kommunerne så småt opstarter deres strategiske overvejelser , når de skal finde den rigtige selskabsmodel og ejerstrategi.

Den politiske aftale skal ses i lyset af Landsskatterettens dom af 21. oktober 2020, hvor en kommune i en årrække havde opkrævet moms af sine renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger. SKAT anså kommunens renovationsydelser som værende omfattet af begrebet ”forsyningsvirksomhed” i momslovens bestemmelser og som følge heraf omfattet af afgiftspligten.

Landsskatteretten ændrede SKAT’s afgørelse og fandt, at kommunen ikke kunne anses for at være en afgiftspligtig person i forbindelse med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger, idet kom -

munen ikke leverede varer og ydelser i konkurrence med erhvervsdrivende. Landsskatteretten fandt heller ikke, at kommunen kunne anses for omfattet af begrebet ”forsyningsvirksomhed” i henhold til momsloven, idet renovationsydelser ikke omfattes af bilag I til momssystemdirektivet.

AFTALE OM SELSKABSGØRELSE AF KOMMUNERNES LEVERING AF AFFALDSYDELSER AF 30. AUGUST 2022

Et bredt flertal af Folketingets partier har vurderet, at Landsskatterettens dom medvirker til konkurrenceforvridning, og har derfor indgået en bred politisk aftale om at imødegå

dette. Måden, det skal ske på, er ved at udskille leveringen af affaldsydelser til husholdningerne i private selskaber, så det sikres, at affaldsydelserne bliver momspligtige.

Reglerne om selskabsgørelse skal træde i kraft i 2024 med en forventet overgangsperiode på omkring et år. Der er dog endnu ikke sendt et lovforslag i høring, og derfor er det fortsat uvist, præcis hvordan reglerne kommer til at udmønte sig. Ifølge aftalen er aftalepartierne dog enige om, at det, der skal udskilles i egne selskaber, er de affaldsydelser, der omhandler indsamling i form af hente-ordninger for husholdningsaffald og drift af genbrugsstationer. Administrationen i de nye selskaber får ansvaret for driften og for kontakten til borgerne, og det er hensigten, at det, ved at udskille driftsopgaverne fra kommunerne, vil skabe øget gennemsigtighed i omkostningerne og finansieringen af opgaverne til indsamling af husholdningsaffald.

Aftalepartierne har i aftalen anført, at det skal undersøges, om det er muligt og hensigtsmæssigt at undtage ikke-brofaste øer for kravet. Derudover skal det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt også at selskabsgøre kommunernes drift af deponier.

KOMMUNERNES STRATEGISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED SELSKABSGØRELSE

Selvom lovforslaget endnu ikke er sendt i høring, og vi dermed ikke

TEKST / TINA SELMA WEDEL BJERREGAARD Advokat, & KATRINE DONS KVOTTRUP Advokat,

præcist ved hvilke affaldsaktiviteter, der bliver omfattet af reglerne, samt hvilke krav, der stilles til de nye momspligtige selskaber, så er der overvejelser kommunerne med fordel bør gøre sig allerede nu. Det kan vise sig som en fordel at være på forkant med de strategiske overvejelser, særligt hvis lovforslaget bliver vedtaget med en kort implementeringsfrist og overgangsperiode, idet selskabsgørelsen må forventes at være en omfangsrig og ressourcekrævende proces. I det følgende vil blive gennemgået et lille udpluk af de mange overvejelser og beslutninger, kommunerne skal træffe i forbindelse med realisering af selskabsgørelsen. Det følgende er således langt fra en udtømmende tjekliste.

VALG AF

SELSKABSSTRUKTUR

Kommunerne kan og bør allerede nu gøre sig strategiske overvejelser om, hvorledes affaldsydelserne organiseres mest optimalt fremadrettet, herunder overveje om de forskellige affaldsydelser skal placeres under samme selskab, eller om aktiviteter som indsamling og drift af genbrugspladser skal deles ud under flere separate selskaber.

De kommuner, der i forvejen har 100 % ejet forsyningskoncern omfattende spildevands-, vandforsynings- og/eller varmeforsyningsaktivitet, skal desuden overveje, om kommunens affaldsaktiviteter med fordel skal placeres i denne forsyningskoncern, idet sådan placering ofte vil være forbundet med administrative fordele.

Hvor affaldsaktiviteterne i dag drives af flere kommuner i forening eller i deciderede § 60-fællesskaber, bør kommunerne ligeledes gøre sig overvejelser om, hvordan selskabsstrukturen skal være for disse fælles aktiviteter.

BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

Kommunerne bør gøre sig overvejelser om bestyrelsessammensætningen i de kommende affaldsselskaber. Hvilke kompetencer ønskes repræsenteret i bestyrelsen? Hvordan skal fordelingen være mellem byrådsmedlemmer og eksterne medlemmer? Skal det være en professionel bestyrelse? Hvordan skal valg af bestyrelsesmedlemmerne foregå? Og ikke mindst om valg

skal eller ikke skal ske i forbindelse med byrådsvalg.

PLAN FOR UDSKILLELSE AF AKTIVER OG PASSIVER M.V. En forudsætning for selskabsgørelse af affaldsaktiviteterne er afklaring af, hvilke aktiver og passiver, der knytter sig op på de enkelte aktiviteter. Der bør fastlægges en klar plan for, hvilke ejendomme, driftsmidler og driftsinventar, der skal udskilles til det eller de enkelte selskaber i forbindelse med selskabsgørelsen. Første step i denne proces er at ajourføre og systematisere kommunens anlægskartotek, så kommunen har et fyldestgørende grundlag for at tage stilling til udskillelsen.

KONTRAKTER

Overdragelse af eksisterende kontrakter mellem kommunerne og eksterne aftaleparter vedrørende affaldsaktiviteterne kræver samtykke fra de respektive aftaleparter, medmindre der i kontrakterne er taget udtrykkeligt forbehold for andet.

Kommunen bør derfor igangsætte en indsamling og systematisering af de eksisterende kontrakter. I forbindelse med systematiseringen bør kommunerne notere, hvornår kontrakterne udløber, hvilke opsigelsesfrister der gælder, og om der i kontrakterne er taget forbehold for overdragelse til et selskab. Der kan være kontrakter, der knytter

Kommunerne kan og bør allerede nu gøre sig strategiske overvejelser om, hvorledes affaldsydelserne organiseres mest optimalt

sig til flere aktiviteter som eksempelvis IT-aftaler og -licenser, og som derfor skal opdeles i forbindelse med en selskabsgørelse.

Ved indgåelse af nye kontrakter vedrørende affaldsaktiviteterne bør kommunerne desuden tage forbehold for overdragelse af kontrakterne til et af kommunen ejet kapitalselskab uden samtykke fra aftaleparten.

MEDARBEJDERFORHOLD

Der ligger ligeledes en opgave i at systematisere, hvilke affaldsaktiviteter de enkelte medarbejdere knytter sig til, samt endnu vigtigere, at forholde sig til, hvilke arbejdsopgaver og dermed medarbejdere, der efter en selskabsgørelse fortsat er behov for.

Med henblik på at begrænse utrygheden blandt medarbejderne kan det i øvrigt anbefales i videst mulige omfang at holde dem orienteret undervejs i processen, så medarbejderne er klar over, hvad der skal ske, og hvornår de kan forvente udmeldinger om deres fremtid n

PLACER DET ENDELIGE ANSVAR FOR AFFALDSSORTERING PÅ CHEFNIVEAU – HVIS DET SKAL LYKKES!

Gentofte Kommune har arbejdet målrettet med at implementere den daværende regerings ressourcestrategi og plan for affaldshåndtering ”Danmark uden affald” fra 2013 og har samlet en række erfaringer om, hvordan man bedst sikrer, at affaldssorteringen bliver implementeret og holdt ved lige.

Der blev udarbejdet designspil og kommunikationsmaterialer til forskellige medarbejdergrupper samt undervisningsmaterialer til skoler og daginstitutioner.

Den vigtigste erfaring, vi har gjort os i forbindelse med implementeringen af affaldssortering, er, at det endelige ansvar som minimum skal ligge på chefniveau for at sikre, at sorteringen kan integreres ordentligt ind i en kommunal organisation.

Der er tre grunde til det: Det kræver en dedikeret ansat til op -

gaven. En vedvarende sikring af finansiering til drift og anlæg, fx standpladser (skraldespande). Og det mest udfordrende: en stærk og vedholden forandringsproces, der kræver chefniveauets løbende opmærksomhed.

På baggrund af regeringens ressourcestrategi fra 2013 formulerede Gentofte Kommune en politisk godkendt affaldsplan gældende

for 2014-2024. Et af punkterne i planen var implementering af affaldssortering på kommunens institutioner.

Affaldskonsulent Torbjørn Bochsen Westh fortæller:

-Vi startede i 2015 med etnografiske studier af, hvad der gav mening at sortere, og undersøgelser af barrierer for affaldssortering. Vi kørte et pilotprojekt på to skoler og to daginstitutioner.

Den efterfølgende implementering forudsatte desuden en anlægsbevilling og en renovationskontrakt, der omfatter aktuelle affaldstyper. Det betød, at vi kunne starte affaldssorteringen fra august 2019. Først på skoler og daginstitutioner og efterfølgende kommunens resterende ejendomme. I august 2022 implementerede vi de tre affaldstyper, vi manglede jf. regeringens ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” og efterfølgende affaldsbekendtgørelse.

NY METODE

Erfaringerne fra pilotprojektet og den efterfølgende implementering har klarlagt nogle overordnede retningslinjer for, hvordan affaldssorteringen kan gennemføres.

Torbjørn fortæller:

- Der er syv nøglepointer, der bør efterleves for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af affaldssorteringen. De er:

• Undervurder ikke opgaven: Projektet skal forankres på chefniveau i alle berørte opgaveområder

• Lokal forankring og beslutningskraft: Der bør nedsættes lokale følgegrupper, som minimum på alle større ejendomme. Det er fx skoler og plejehjem. Dette

TEKST / MIKAEL ESMANN JENSEN

AFFALDSSORTERING

grupperne til at forholde sig til, hvordan de skulle håndtere affaldet lokalt.

Der blev udviklet kommunikationsmaterialer til forskellige medarbejdergrupper og undervisningsmateriale til alle skoletrin samt til de ældste børn i daginstitutionerne.

Dertil blev der afholdt et væld af orienteringsmøder, og alle institutioner er besøgt flere gangeafhængig af behovet.

LYKKES!

nogle skraldespande op?”, fortæller Torbjørn og fortsætter:

tiltag sikrer lokal forankring, beslutningskraft og tilpasning. Følgegruppen skal bestå af repræsentanter for alle interessentgrupper. På skoler vil det fx være elever, lærere, administration, teknisk service og rengøring.

• Gør det nemt: Folk vil faktisk gerne affaldssortere, men har deres eksisterende nøgleopgaver og praksis, som kan gøre det vanskeligt at implementere affaldssortering i en travl hverdag. Derfor skal løsninger være pragmatiske og passe ind i deres daglige praksis.

• Målrettet kommunikation: Der skal udvikles informationsmateriale og læringsmateriale, der har forskellige målgrupper for øje, og med fokus på, at alle ved, hvad der skal sorteres i og hvordan.

• Timing: Du skal ikke starte med møder og informationsmaterialer, før du er helt sikker på, hvornår affaldssorteringen skal starte. Du risikerer at entusiasmen for at komme i gang bliver vendt til modstand.

• Standpladser: Der skal tages højde for plads- brand- og forsikringskrav i forbindelse med opstilling af udvendige beholdere. Det er både tidskrævende og bekosteligt.

• Løbende monitorering: Sorterede affaldsmængder skal kunne monitoreres centralt, så man kan følge udviklingen af sorterede mængder.

KONKRETE TILTAG

Torbjørn udviklede også et designspil for at sikre en lokal forankring, tilpasning og beslutningskraft. Spillet var designet til at få følge -

FORBEDRET

SORTERING OG MERE

GENANVENDELSE

Siden vi begyndte at implementere affaldssorteringen i august 2019 er der sendt knap 70 ton til genanvendelse. Isoleret set et flot tal, men hvis du regner mængden af restaffald med, svarer det kun til ca. 11% (eksklusive storskrald, bygningsaffald og farligt affald). Dog kan vi se, at efter fornyet fokus på affaldssorteringen, sendes der mere til genanvendelse, efter vi har implementeret tekstiler, mad og drikkekartoner og madaffald i august 2022.

Vi kan se, at der stadig er et stort stykke arbejde, før vi rammer de 55%, som EU sætter som mål for sortering i 2025.

HVAD HAR VI

LÆRT AF FORLØBET?

Det er en kompleks opgave at implementere noget, som burde være så simpelt som affaldssortering. Velmenende kollegaer spurgte ofte, dengang projektet startede op:

-”Hvorfor sætter I ikke bare

-Grundlæggende kan du sige, at der skal implementeres en forandringsproces for samtlige medarbejdere i en kommune, der på hver ejendom har deres egne nøgleopgaver, praksisser, barrierer, kulturer og forståelsesrammer. Både på små, men specielt når der er tale om større institutioner, vil der yderligere være tale om en findeling mellem medarbejdergrupper, forståelsesrammer, praksisser mm. Torbjørn fortsætter:

-Oven i forandringsprocessen kan der ligge en ret stor og helt anderledes opgave, der kræver byggeteknisk forståelse, når der skal tilpasses standpladser; dels skal du forstå, hvor meget mere plads der skal bruges til de nye beholdere. Det afhænger jo af, hvor mange brugere der er af en ejendom, og hvor gode de er til at sortere. Dels skal du forstå bygningsreglementet, den lokale planlov og kunne sammenholde det med anbefalinger ift. brand (SBI) og orientere dig om, hvad forsikringen har at sige. Ca. 60% af den samlede anlægsbevilling er gået til at tilpasse disse standpladser.

NÅR PLANEN ER IMPLEMENTERET

Når planen er implementeret, står vi tilbage med vores indledende konklusion – for at sikre en ordentlig overlevering af opgaven til de respektive opgaveområder skal du sikre, at cheferne forstår og accepterer, at de har det endelige ansvar for, at sorteringsopgaven fastholdes i organisationen n

Mængde til genanvendelse 2022

Der sendes mere til genanvendelse, efter vi har implementeret tekstiler, mad og drikkekartoner og madaffald i august 2022. Dog er der stadig et stort stykke arbejde foran os.

Affaldsposer i regnbuens farver:

Aalborg går forrest og indfører enklere og billigere affaldssortering

En ny metode til sortering af husholdningsaffald på forbrændingsanlægget Nordværk i Aalborg kan på sigt reducere antallet af affaldsspande for aalborgenserne og borgere i resten af landet. Samtidig sparer det samfundet penge, begrænser miljøbelastning og mindsker tung transport gennem byen. Sorteringsmetoden er allerede udbredt i Norge og Sverige.

De seneste år er affaldssortering rykket ind i danskernes husholdning. Det har for mange husejere betydet, at de har skullet gøre plads til flere containere i gårdmiljøet - med de udfordringer, det giver med f.eks. skadedyr og pladsmangel.

En ny metode til sortering af affald i Aalborg er baseret på et optisk farvekodningssystem, som sorterer de forskellige affaldstyper ud fra affaldsposernes farve. Det giver mere effektiv sortering og kan på sigt betyde mindre udendørs sortering hos forbrugerne.

Ideen er, at hver affaldstype har en affaldspose med en unik farve. De forskelligt farvede poser smides i samme affaldsskakt eller beholder, hvorefter poserne transporteres til et sorteringsanlæg. Her sørger en robot for at sortere affaldet ud fra affaldsposernes farve.

Byrådsmedlem i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) fik sammen med resten af udvalget inspiration fra Norge, inden kommunen valgte løsningen.

-Det er én af de beslutninger, jeg er stolt af, fordi vi kan være frontløbere i Aalborg. Vi valgte løsningen som et enstemmigt byråd, fordi det var effektivt, økonomisk rentabelt, der er minimal fejlsortering, og fordi det var bekvemmeligt for vores borgere. Det er vi blevet bekræftet i, og vi har en forventning om, at det vil blive positivt taget imod af borgerne, siger Lasse Frimand Jensen.

I Aalborg kommer det nye farvesorteringsanlæg til at sende de grønne og sorte affaldsposer til hver sin del af affaldsanlægget. Der vil på sigt være mulighed for at tilføje yderligere to fraktioner i Aalborg.

DER ER BÅDE PENGE OG CO 2 AT SPARE

Det er virksomheden Meldgård Miljø, der har vundet udbuddet på at drifte sorteringsanlægget i Aalborg de næste 18 år. Og svenske Envac står bag den tekniske løsning, som de håber, kan inspirere andre kommuner.

-Vi tror på, at vores løsning både kan blive en billige -

re løsning for kommunen og en hjælp til forbrugerne, der ikke længere behøver at sortere deres affald i forskellige spande eller containere, der hvor de bor. I Aalborg og andre tætbebyggede byer betyder det også mindre pladsbrug til skrald under jorden, tung trafik i bybilledet og mindre forurening, siger Thomas Rovsing, der er adm. direktør i Envac.

En undersøgelse fra affaldsanalysefirmaet Econet viser, at løsningen med optisk farveposesortering er minimum 10 procent billigere end alternative løsninger på markedet.

Ud over at være en billigere, hurtigere og enklere måde at sortere affald på, har farvesorteringsteknologien potentiale til at være et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid, der også mindsker transporten i forbindelse med affaldsindhentning. Dette er

Alle poser indsamles i samme skraldespand. Visualisering af anlæg

TEKST / THOMAS ROVSING Adm. Direktør, Envac FOTOS/ Envac

blandt andet tilfældet i Valla Torg i Stockholm, hvor de efter implementering af teknologien oplevede en reduktion på 66 % af usorteret affald og en 90 % reduktion i trafikken til indsamling af affald, fordi der nu kun var brug for én skraldebil.

GODE ERFARINGER FRA NORGE OG SVERIGE

Mens Nordværk i Aalborg foreløbigt er det eneste danske anlæg, der skal anvende farvesorteringsløsningen, er man anderledes langt fremme i vores skandinaviske nabolande. Envac har 20 farvesorteringsanlæg, der betjener én million husstande i Norge og Sverige.

Siden offentliggørelsen af åbningen har flere kommuner været på besøg for at høre mere om løsningen og søge inspiration. Og Envac håber, at de gode erfaringer kan inspirere andre kommuner, når de skal finde nye løsninger på deres affaldssortering.

-Vi håber, at Aalborg kan være en rollemodel, så flere kommuner får øjnene op for den nye farvesortering. Det er en forholdsvis enkel løsning, fordi vi kan benytte eksisterende spande og biler. Det eneste, vi har brug for, er at omdele poser i de relevante farver til forbrugerne og så etablere farvesorteringsanlægget, siger Thomas Rovsing.

På sigt er der derfor et potentiale i at mindske antallet af affaldsspande, ikke blot i Aalborg, men i de private husholdninger over hele Danmark, ved at lade sorteringen af poserne foregå på anlægget i stedet for i plastspandene foran hjemmene. Løsningen taler dermed ind i mange danskeres ønske om simplere løsninger og har til mål at mindske den nuværende mængde af usorteret og fejlsorteret affald.

TEKNOLOGIEN BAG

Ud over at have til mål at mindske den nuværende mængde af usorteret og fejlsorteret affald, så søger systemet at gøre det så bekvemmeligt og simpelt for brugeren som muligt at sortere sit affald. Farvesorteringsteknologien gør det nemlig muligt, som tidligere,

at smide alt sit affald ned i samme affaldsskakt. Herefter bliver poserne transporteret til et sorteringsanlæg, hvor en robot sørger for at sortere affaldet ud fra affaldsposens farve.

Systemet bag affaldssorteringen arbejder ved brug af optisk sortering og kunstig intelligens til at optimere affaldssorteringsprocessen. Affaldsposernes farvekoder gør det ikke blot muligt at sortere poserne optisk, men også at indsamle vigtige driftsdata, som kan give et indblik i brugernes adfærd. Netop dette kan være til gavn for en bredere gruppe, da denne viden kan bruges til at motivere til yderligere genbrug.

Den driftsdata, som indsamles, fortæller blandt andet om mængde pr. fraktion, affaldstype, og hvornår bestemte affaldstyper smides ud. Disse indsigter gør det muligt for den kunstige intelligens at optimere systemet kontinuerligt, modsat et traditionelt anlæg, hvor ændringer skal indføres manuelt n

FAKTA

Om Envacs farvesorteringsløsning:

• Svenske Envac Optibag er leverandører af farvesorteringsanlægget i Aalborg

• Anlægget er det eneste af sin art i Danmark

• Envac leverer løsningen til flere end 1,2 millioner husstande i Norden og Frankrig

• Forbrugerne skal fortsat kildesortere affald i poser, men slipper for at bruge forskellige spande, hvilket sparer plads i baggårde og indkørsler

• Der er allerede 20 lignende anlæg i Sverige og Norge, der betjener én million husstande

• Anlægget i Aalborg forventes at behandle ca. 50.000 ton affald årligt

Poserne sorteres efter farve på anlægget.

ØLSLATTER FORVANDLES TIL GIN GENNEM AARHUSIANSK SYMBIOSESAMARBEJDE

Gennem projektet Symbioseplatform Aarhus har 14 virksomheder indgået i samarbejder, hvor de forvandler rester til ressourcer. Mød Rest Destilleri og hør, hvordan de sammen med Restaurant Nögen kan forvandle ølslatter til gin

Vidste du, at der hvert år bliver smidt 540.000 tons spiseligt mad ud i Danmark?

Det har fået tre unge iværksættere bag startupvirksomheden

Rest Destilleri til at arbejde med det benspænd, at hele deres produktion af gin skal være baseret på restressourcer – lige fra indhold til genbrugsflasker og etiketter.

Til dagligt holder Rest Destilleri til i Spørring, hvor de også har deres produktion. Siden 2021 har de produceret gin på forskellige restprodukter.

Ligeledes forvandler Restaurant

Nögen sæsonens overskudsråvarer til unikke smagsoplevelser. Men indtil for nylig kendte virksomhederne ikke til hinanden – det var først på et møde med Symbioseplatform Aarhus, at de fik øjnene op for det potentiale, som lå i hinandens forretninger.

MATCH MADE IN MADSPILD

Som en del af projektet blev der afholdt en workshop med fokus på, hvordan madspild i virksomheder, i og omkring Aarhus, kan begrænses gennem konkrete symbiosesamarbejder. Her deltog Rest Destilleri sammen med de andre fødevare-

virksomheder: Connecting Grounds, Merry Berry og Restaurant Nögen. -Vi er konstant på udkig efter restressourcer, vi kan konvertere til højkvalitets spiritus. Symbioseplatform Aarhus har været med til at udfordre vores forretning og åbne vores øjne for potentialet i ølslatter, fortæller Christen Holbæk, der er co-founder og salgsansvarlig hos Rest Destilleri. Han forklarer, at det, de har brug for som grønne iværksættere og aftagere af restressourcer, er et netværk og virksomheder, der har behov for at komme af med deres restprodukter. Igennem projektet blev Rest De -

Teamet bag Rest Destilleri. Fra venstre: Erik Sig Hansen, indkøbsansvarlig, Christen Holbæk, salgsansvarlig, Rolf Nielsen, produktionsansvarlig

stilleri og Restaurant Nögen enige om at indgå et samarbejde, hvor de blandt andet skulle teste et produktionskoncept af. Her producerer Rest Destilleri gin af restaurantens ølslatter, som efterfølgende igen kan sælges på restauranten og dermed indgå i en fuldstændig cirkulær proces. Derudover bruger virksomhederne hinanden til events og kan på den måde være hinandens pendant og styrke hinandens services, koncept og brand omkring bekæmpelse af madspild gennem kvalitetsprodukter.

Symbioseplatformen har også givet Rest Destilleri og Restaurant Nögen muligheden for at kunne bruge hinanden som sparrings- og samarbejdspartnere – også i forhold til de misforståelser og udfordringer, de hver især støder på:

-I stedet for at bruge nye råvarer, så bruger vi simpelthen bare det, der er i overskud, og så er spørgsmålet jo, om vi kan sælge en halv råvare lige så godt, som vi sælger en hel? Vi støder tit på antagelsen om, at vores produkter er billigere, fordi de er produceret af restprodukter, men det er faktisk lige omvendt. Det er processen og genanvendelsen, der er dyr. Så kan man eksempelvis tage 350 kr. for en flaske gin, og kan man tage en kuvertpris på 600 kr. for overskudsråvarer? siger Christen og fortsætter:

-Det kan vi, fordi Restaurant Nögen har nogle sindssygt dygtige kokke, og fordi vi bruger 12 timer i destilleriet på at producere et rigtig godt produkt, som kan konkurrere med markedet på både kvalitet og smag, og som kan bære sig selv uden en 20 minutter lang fortælling om produktets historie. Og så er det da bare fedt, at det er lavet ud af det halve.

NYE SYMBIOSER PÅ VEJ

Udover fast samarbejde med Re -

HVAD ER EN SYMBIOSE?

En symbiose kendetegnes ved, at én virksomheds restprodukt genanvendes som en ressource hos en anden virksomhed. Det kaldes f.eks. et industrisamarbejde, en ressourcesymbiose m.m.

staurant Nögen og Merry Berry, har Rest Destilleri også indledt samarbejder med Skanderborg Bryghus og Northside Festival i løbet af projektperioden.

-Vi laver vores egen rå alkohol, og så vidt jeg ved, er vi de eneste i Danmark, der laver vores egen gær. Rå alkohol bliver typisk produceret i Tyskland og Polen, hvor andre destillerier vælger at få fragtet den del, fordi det er rigtig bøvlet. Men for os er det hele humlen i vores produktion; at kunne tage rigtig mange råvarer ind og lave en rå alkohol i stedet for at få den importeret.

Særligt samarbejdet med Skanderborg Bryghus er en ideel symbiose, da Rest Destilleri skal bruge minimum 300-400 liter øl til destillering af gin, og det er større mængder, end hvad en enkelt restaurant kan bidrage med, fortæller Christen og forklarer:

-Vi har jo taget teten på, at vi ikke kun skal genanvende 2-3%, men at vi skal helt op på 80-90%, så det er cirka 4,6 kilo råvarer, vi får sendt afsted pr. flaske. Det er jo det, man ofte glemmer, når man køber en flaske spiritus –hvor mange ressourcer det rent faktisk har krævet i produktionen. Men det betyder også, at vi har reduceret Danmarks samlede madspild med 2 ton sidste år, så vi kan virkelig gå ind og gøre en forskel.

SAMARBEJDE MED AARHUS KOMMUNE ÅBNER

DØRE FOR NETVÆRK

En af de største udfordringer, ved at få gang i et symbiosesamarbejde, er at finde de rigtige samarbejdspartnere. Dertil er der et stort gap mellem de virksomheder, som har ressourcer i overskud, og de virksomheder, der gerne vil være aftagere. Derfor valgte man i Symbioseplatform Aarhus at lægge vægt på en grundig matchmaking af virksomheder.

-I stedet for at fokusere på, hvem der havde noget, de skulle af med, så har vi taget udgangspunkt i aftagerne med behov for ressourcer, forklarer Mikkel Dalegaard fra Aarhus Kommune, der er projektleder på Symbioseplatform Aarhus og fortsætter:

-Vi har haft stort fokus på at matche virksomheder med oplagte samarbejdsflader og forenelige kulturer. På den måde har vi

fjernet mange forbehold blandt deltagerne. Det har skabt en atmosfære, hvor virksomhederne meget hurtigt har fundet sammen om kreativ udvikling.

Denne tilgang har især været værdifuld for Rest Destilleri.

-Det tager lang tid at ramme de rigtige mennesker, og derfor er det sindssygt vigtigt at få nogle gode kontakter. For en startup som os er et halvt år lang tid at bruge på

I stedet for at bruge nye råvarer, så bruger vi simpelthen bare det, der er i overskud, og så er spørgsmålet jo, om vi kan sælge en halv råvare lige så godt, som vi sælger en hel?

de forkerte mennesker, fortæller Christen Holbæk og supplerer:

-Det har klart været positivt at samarbejde med Aarhus Kommune, som ved, hvilke spillere der findes i byen, og som også kender til nogle af virksomhedernes udfordringer, så det har helt klart været med til at åbne nogle døre og skabe nogle nye muligheder n

OM SYMBIOSEPLATFORM AARHUS

Symbioseplatform Aarhus er støttet af EU’s Regionalfond. I projektet deltog 14 virksomheder, der blev til 7 symbiosesamarbejder, som alle blev afviklet i løbet af 2022. Projektet er skabt i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i projektet, arbejdes der på at formidle viden og erfaringer til andre kommuner. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte projektleder Mikkel Dalegaard på misvd@aarhus.dk.

Gør Danmark renere sammen os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

MØBELCIRKLEN GIVER NYT LIV TIL RANDERS KOMMUNES INVENTAR

Randers Kommune har i de seneste 2 år arbejdet med cirkulær økonomi ved udskiftning af møbler og inventar på kommunens arbejdspladser. Via en digital platform kan kommunens afdelinger ”shoppe” genbrugsmøbler, som er blevet til overs andre steder i koncernen.

TEKST / CAROLINE BOLDSEN Møbelcirklen & KLAUS BRENDSTRUP KOHBERG

Kommunikationsansvarlig, Affald & Genbrug, Randers Kommune

Når man kigger på en kommune gennem ressourcebrillerne, springer brugte møbler, der køres til storskrald, hurtigt i øjnene. Det gjorde de også i Randers Kommune, hvor de mange overskydende møbler fra en skole gav inspiration til Møbelcirklen.

-Idéen er at sikre, at møbler, der ikke længere bliver brugt for eksempel på en skole, på et kontor eller andre steder på kommunens arbejdspladser, kan få nyt liv. Det kræver måske en ombetrækning, en lakering eller bare, at møblet bliver sat sammen med andre møbler, og vupti, så er det klar til et nyt liv et andet sted i organisationen, fortæller Mark Sabro Gregersen, som er projektleder for konceptet Møbelcirklen, der var det første af sin slags i Danmark.

Udover reparation af møbler leverer Møbelcirklen også inventar produceret af paller fra kommunens genbrugspladser, som eksempelvis bordplader, rumdelere og hylder.

BESPARELSE PR. FORVALTNING

Kundefordelingen til dato samt kundernes anslåede, direkte økonomiske besparelse ved at handle hos Møbelcirklen i stedet for at købe nyt.

FLERE BUNDLINJER

Selvom Møbelcirklen er en indsats, der i høj grad hjælper direkte genbrug på vej, og det umiddelbart leder tanken hen på FN’s verdensmål nr. 12 om bæredygtig produktion og forbrug, så havde projektet et andet vigtigt sigte i verdensmål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst. Forankret som en social indsats, bygger projektet på mere bæredygtige løsninger til en anden af de opgaver, en kommune står overfor: At øge beskæftigelsen for borgere fra kanten af arbejdsmarkedet.

-Opgaven kan forklares enkelt: Vi istandsætter og genbruger eksisterende inventar. Arbejdet udføres af mennesker, som har en masse at byde ind med kompetencemæssigt, men som måske har behov for en særlig tilrettelagt håndsrækning for at kunne opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. På den måde får vi klædt dem på med nye kompetencer og større tiltro til egne evner – og det ender ofte ud i, at de får ordinære timer, fortæller Tine Arensbach, ledelsesansvarlig for Møbelcirklen.

De klodser, man kan se på bordet, hvor de arbejder, er til banderne til et sæt ”air hockey på spisebordet”, som bliver brugt på plejehjem som en sjov lille aktivitet, der kan få pulsen og adrenalinen lidt op. Træet er overskudstræ fra tømreruddannelsen på Tradium.

Møbelcirklen er et godt eksempel på den bredde, som et projekt kan få, hvis der arbejdes aktivt med verdensmålene og ikke kun fokuseres på et enkelt. Dog er det ifølge Mark Sabro Gregersen afgørende, at

de globale mål omsættes til noget konkret. Noget, der kan vises på en skærm i værkstedet. Noget, som kan kaste en high five af sig, hver gang der tages endnu et skridt mod målet.

-For at gøre det hele lidt mere konkret for medarbejderne, tog jeg udgangspunkt i forretningsplanen og definerede nogle klare mål for Møbelcirklen det første år, forklarer han.

Målene hed:

Antal varer cirkuleret: 500

Besparelse: 1.000.000

Omsætning: kr. 200.000

INSPIRATION

FRA CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER

Genbrug og levetidsforlængelse er nogle af hjørnestenene i Møbelcirklens forretningsmodel, som har kørt med stadig stigende succes siden 2020. Koblingen mellem cirkulær økonomi og det rummelige arbejdsmarked har vist sig at være en værdiskabende kombination, der gør op med den lineære tilgang om indkøb og bortskaffelse af kommunalt inventar, som har eksisteret alt for længe. Den samlede ledelse af Møbelcirklen arbejder for kontinuerlig udvikling, da der er flere hjørner af de cirkulære forretningsmodeller, som kan skabe flere rummelige arbejdspladser og reducere møbelforbrugets klimabelastning yderligere.

-Vi undersøger selvfølgelig, om vi kan udvikle flere produkter og

Karoline i køkkenet: Det lille køkken/bord med vask er et mudderkøkken, som Møbelcirklen er ved at udvikle til børnehaverne. Det er lavet af gamle paller og andre dele fra genbrugspladsen og bliver tjekket igennem af kommunens legepladsansvarlige, så de lever op til alle de krav, der nu er til sådan nogle legemøbler i en børnehave.

MINIMER STØJ VED

TUNG TRAFIK - med betonskørter

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Jørgen Dau på tlf.

Betonskørter anvendes, hvor der er behov for støjreducering. Eksempelvis i forbindelse med beboelse tæt på tung trafik.

Med Oranje betonskørter kombineres funktion, lang levetid og æstetik på elegant vis. Se mere på oranje.dk

afsætte til vores kommunale kunder, men kan vi på en eller anden måde gavne udsatte borgere ved at donere nogle gode produkter, er det også en spændende mulighed. Vi kigger også på plastik, som Randers har et stort know-how indenfor, hvor jeg godt kan se os skabe et nyt kredsløb og udnytte de muligheder, plastik giver for f.eks. at 3D-printe reservedele, forklarer Mark Sabro Gregersen. Tegnebrættet byder også på idéer om at skabe rum for studerende i form af eksempelvis

designkonkurrencer, der tager udgangspunkt i Møbelcirklens overskudskapacitet.

-Sidst, men ikke mindst, er Møbelcirklen en vigtig netværkskatalysator for byens private virksomheder. Derfor er målet at styrke viden, know-how om mangfoldig og bæredygtig ledelse og mulighederne for et tættere rekrutteringssamarbejde. Alt sammen yderst relevant i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor flere og flere virksomheder tænker bæredyg -

Mark og møblerne. Som projektleder er Mark Sabro Gregersen altid på jagt efter nye muligheder og samarbejder, som giver værdi for miljø og mennesker.

tighed og grøn omstilling ind i deres forretningsmodeller, siger Tine Arensbach.

KOMMUNE, KEND DIN KUNDE

De kundegrupper, der indledningsvist støttede op om Møbelcirklen, var administrationerne i de forskellige forvaltninger. Det var især de mest populære produkter som kontorstole, konferencestole og hæve/sænke-borde, der blev købt. Men kundegrupperne udvikler sig hele tiden, og indenfor plejecentre og daginstitutioner har dem, som sidder med indkøb, nu også fået øjnene op for Møbelcirklen.

-Det skal være nemt at købe bæredygtigt, ellers gør vi det ikke. Så kort er beskeden fra Mark Sabro Gregersen: -Ligesom vi får bedre samvittighed ved at give manden fra Hus Forbi halvtreds kroner, fordi han står lige der, hvor man er på vej ind for at bruge penge alligevel. Eller giver halvtreds kroner til kampen mod kræft, fordi vi alligevel sidder i sofaen og blot skal bruge vores mobil i 1 min. Vi vil alle gerne være bedre mennesker, det hjælper på vores samvittighed, men det skal være nemt. Så gør det nemt!

Når man begiver sig ind på et ”marked” og betragter sine kommunale kollegaer som kunder, er det dog ikke helt nok, at de kan få god samvittighed ved at købe inventar gennem Møbelcirklen, forklarer Mark Sabro

Gregersen:

-Selvom inventaret er brugt, har mange forventninger om, at det skal fremstå som nyt. Vi forsøger at imødekomme det ved at være ærlige om evt. brugsspor, og så sørger vi for at levere kvalitetsprodukter. Tingene skal

være i orden. Derfor bliver alt inventaret inden levering gennemgået nøje og rengjort. Alle stole blive damprenset. Alle hæve/sænkeborde bliver smurt. Alle whiteboards vaskes helt i bund, så de er så hvide som nye.

Mekanismerne er ifølge Mark Sabro Gregersen simple: -Hvis produkterne og servicen er af høj kvalitet, skabes der tillid. Tillid skaber både gensalg og verdens stadig bedste markedsføring: mund til mund.

HVORDAN STARTER

MAN NOGET TILSVARENDE?

Nu har du læst med så langt, og er forhåbentlig blevet nysgerrig på, hvordan I kan komme i gang i din kommune. Det kan virksomhedschef ved Jobcenter Randers Erhverv, Tine Arensbach forklare:

-I Randers ansatte vi en kaptajn, som blev bedt om at recirkulere en masse inventar. På spørgsmålet om, hvor inventaret var, fik han den måske lidt ubehjælpsomme besked: Det er derude et sted og venter på, at du finder det, fortæller hun. Dermed var bolden givet op, og de kommende trin var:

• Lav en forretningsplan

• Definér målsætninger

• Identificér kommunens ”passive inventar”

-Skal du i gang med et projekt som Møbelcirklen, må du ikke undervurdere sidste punkt. Det lyder lige til, men det krævede en god portion kold canvas og ydmyghed. Der skulle identificeres nøglepersoner og opsættes mange møder. Det var centralt både i forhold til at få indhentet inventar – og til at få etableret en afsætningskanal, slutter Tine Arensbach n

Adgangsregulering og områdesikring med automatiske pullerter

Came Danmark A/S har i mere end 20 år været leverandør af automatiske pullerter i hele Danmark. Anvendelsesområderne er oftest bilfrie gader, havneområder og bymidter.

Pullerter til adgangsregulering:

Modstår op til 2,5 ton køretøjer med en hastighed op til 48 km/t.

Pullerter til områdesikring:

Modstår op til 7,5 ton køretøjer med en hastighed op til 80 km/t.

Denne type pullert er sikret efter den Europæiske sikringsklasse PAS 68 og Internationale sikringsklasse IWA 14-1.

Dimensioner: Ø250 mm til Ø325 mm.

Styresystemer: Kodetastatur, fjernbetjening, online, App og opkald

Design: Valgfri RAL-farve. Mulighed for tilvalg af lyd og lys.

Udvalgte referencer: Københavns Kommune, Holbæk kommune, Aarhus kommune, Aalborg kommune, Haderslev kommune, Silkeborg kommune, Køge kommune, Gentofte Kommune, Brøndby kommune, Odense kommune, Esbjerg kommune, Tønder kommune, Ærø kommune, Udenrigsministeriet.

Genanvendelse af PVC skal styrke den grønne omstilling for vandsektoren

I resten af Europa har man længe brugt genanvendt PVC til byggeplast. Nu er tiden kommet til Norden, særligt til vandsektoren, mener vandforsyning Lemvig Vand, plastrørsproducent Nordisk Wavin, PVC-branchens indsamlingsordning WUPPI og klimacenteret Klimatorium, der i februar måned har demonstreret, at det er muligt at producere spildevandsrør med genanvendt PVC , der lever op til de høje nordiske kvalitets- og miljøkrav.

Vandsektoren arbejder mod at blive klimaneutral i 2030, hvilket også er en fastsat ambition fra regeringen i ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. For spildevandsselskaber er der stadig behov for udvikling og nye tiltag, for at kunne lykkes med klimaneutralitet, viser en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2021.

I en udvidelse af sommerhusområdet i Gjellerodde i Lemvig Kommune har man demonstreret en løsning, der kan bidrage til den grønne omstilling. Her er spildevandsrør med 70 % genanvendt PVC blevet lagt i jorden, og rørene indgår nu som en del af forsyningsområdet.

Testresultater dokumenterer, at de genanvendte rør har samme kvalitet som rør af 100

Vi kan som branche hvert år spare 22.000 benzinbiler i CO2-udledning ved at lave rør med genanvendt PVC i stedet for 100 % jomfruelig PVC

% jomfruelig PVC og derfor også har en levetid på op til 100 år. De nye rør giver modsat en CO 2-besparelse på 50 %, viser gennemsnitsberegninger fra EfD, og rørene kan derfor blive en vigtig faktor for danske vandforsyninger ift. At kunne reducere deres CO 2-udledning.

Projektleder Isa Schipperheijn.

Knud Jensen, direktør i WUPPI.

VANDSEKTORENS

BRUG AF PVC-RØR

SVARER TIL 22.000

BENZINBILER OM ÅRET

For en vandforsyning udgør vand- og spildevandsrør en stor budgetpost. Rør udgør faktisk 1/3 af alle Danmarks offentligt ejede anlægsaktiver. Så selvom en kommune som Lemvig kun har 20.000 indbyggere, har de rør til over en milliard kroner.

Hos de danske vandforsyninger er 23 % af alle rør lavet af PVC. PVC har nogle særlige egenskaber, der gør dem attraktive for spildevandsselskaber at bruge. I Norden har vi særligt høje kvalitetskrav til plastrørsystemer, heriblandt til PVC. Kravene, som er samlet i Nordic Poly Mark, har hidtidigt gjort det vanskeligt at bruge andet end jomfruelige råvarer. Altså 100 % ny PVC-plast.

Som direktør Lars Nørgård Holmegaard fra Lemvig Vand og Klimatorium fortæller, vil man kunne reducere CO 2-udledningen markant i branchen, hvis spildevandsvandselskaber i stedet genanvender eksisterende PVC-materialer:

- Vi kan som branche hvert år spare 22.000 benzinbiler i CO 2-udledning ved at lave rør med genanvendt PVC i stedet for 100 % jomfruelig PVC. Og vi kan i alt kompensere for det, der svarer til 36.000 biler om året, hvis man også inkluderer andre PVC-produkter hos vandforsyningerne. Når vi bruger så meget plastik, er det vigtigt, at vi indtænker, hvordan det kan genanvendes.

DER SKRIVES EN FORM FOR DANMARKSHISTORIE

Det er første gang i Danmark, at man lægger spildevandsrør i jorden af genanvendt PVC-materiale, der ellers ville have været endt som affald efter brug. PVC-affaldet er dels indsamlet hos danske kloakmestre og består af ødelagte rør og stumper, der er blevet til overs ved installation, dels også fra byggeaffald.

Det er ikke noget nyt, at PVC indsamles til genanvendelse. Det har PVC-branchens indsamlingsordning WUPPI gjort i over 25 år.

- Der ligger et stort potentiale for vandsektoren i at lagre CO 2, ved at genanvende den betragtelige mængde PVC-affald i Danmark i vores aktiver, siger projektleder Isa Schipperheijn fra Lemvig Vand.

Hos de danske vandforsyninger er 23 % af alle rør lavet af PVC. PVC har nogle særlige egenskaber, der gør dem attraktive for spildevandsselskaber at bruge.

Den indsamlede plast er tidligere typisk blevet sendt til genanvendelse i Tyskland og andre lande fremfor at ende i Danmark. Årsagen til dette er, at der i Danmark og resten af Norden siden 2002 har været forbud mod brug af bly i PVC, der frem til 2000 blev brugt som stabilisator, når man lavede PVC-rørene.

Med hjælp fra WUPPI har man i dette projekt sikret, at den indsamlede PVC-plastik er fra efter 2002 og derfor er blyfri. Herudover har Teknologisk Institut testet rørene

Genanvendelse af PVC kan på sigt blive endnu større. I Danmark er der nemlig tusindvis af kilometer PVC-rør, som ikke længere er i brug, men stadig ligger i jorden og venter på at blive gravet op.

for blyindhold, så det er valideret, at der ikke er noget bly i dem.

NY EU-FORORDNING KAN UDVIDE GENANVENDELSEN AF PVC

De fire samarbejdspartnere håber med demonstrationen af de nye spildevandsrør, at de kan være med til at skubbe branchen hen mod at gøre genanvendt PVC til standard i fremtidens rør.

Genanvendelse af PVC kan på sigt blive endnu større. I Danmark er der nemlig tusindvis af kilometer PVC-rør, som ikke længere er i brug, men stadig ligger i jorden og venter på at blive gravet op. Problemet ved disse rør er, at mange er fra før 2002 og derfor ikke må genanvendes.

En ny EU-forordning er lige nu på vej og vil formentlig fra sommeren 2023 muliggøre at genanvende blyholdigt PVC som inderkerne i rør og andre specifikke produkter – med den betingelse, at det ikke eksponeres til mennesker eller miljø.

Som direktør Knud Jensen i WUPPI fortæller, kan det faktisk være en god idé at genanvende ældre PVC-rør – også selvom de indeholder små mængder bly. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at genanvendelse af de blyholdige rør er den mest miljørigtige affaldshåndtering.

Thomas Høst-Madsen, produktchef fra plastproducenten Nordisk

Direktør Lars Nørgård Holmegaard, Lemvig Vand og Klimatorium.

Wavin har en tilsvarende holdning og mener, at vi i den grønne omstilling nogle gange må tænke nyt lovgivningsmæssigt:

- Det er vigtigt, at de certificeringer og regulativer, vi arbejder under, er tidssvarende ift. hvilken verden, vi lever i, kontra dengang, de blev lavet. Vi ønsker ikke at stå stille i udviklingen af mere bære -

dygtige og vedvarende materialer. Vi er interesseret i at få testet nye produkter og få systemet sat op, så vi kan udvikle de mest klimavenlige rør inden for vores standard.

PLASTVIRKSOMHEDER ER

KLAR TIL AT TÆNKE GRØNT

De genanvendte PVC-rør er nu

i jorden i Lemvig og indgår også i udstillingen hos Klimatorium, som er Danmarks internationale klimacenter.

Idéen til PVC-produktet stammer fra et tidligere VUPD-projekt, hvor der blev etableret rør med PE- og PP-genanvendt materiale fra blandt andet brugte fiskenet. Her var Lemvig Vand, Nordisk Wavin og Klimatorium også med som deltagere. WUPPI tog, efter de positive resultater fra projektet, initiativet til sammen at se, om man nu også kunne gøre noget ift. PVC.

- Vi var de partnere, der skulle til, og har gjort det uden eksterne projektmidler. Det vigtigste har været at få etableret et godt samarbejde og herfra holde godt fast i målet, så det rent faktisk blev til et fysisk resultat på under et år, fortæller Isa Schipperheijn.

Klimatorium har siden arbejdet videre med genanvendelse af plastik som en del af Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi og er nu – i samarbejde med andre forsyninger og plastvirksomheder - ved at producere cirkulære brønddæksler og flanger, der bruges i rørforbindelser. Og der er stadig flere veje at gå. For det skal – og kan - lykkes at gøre vandsektoren 100 % klimaneutral inden 2030 n

Thomas Høst-Madsen, produktchef, Nordisk Wavin.

ØKOLOGER GLÆDER SIG OVER ADGANG TIL FOSFORGØDNING FRA RENSNINGSANLÆG

EU har nu tilladt brugen af stoffet struvit fra spildevandsslam som fosforgødning i økologiske jordbrug. Det er et vigtigt skridt på vejen for økologerne, der løbende leder efter bæredygtige næringsstoffe r. Samtidig giver det forsyningsselskaber et marked for at recirkulere og afsætte fosfor og dermed styrke bidraget til den cirkulære økonomi.

mangler bl.a. vores type gødskning på majsmarker, siger Niels Møller Jensen.

BARRIERE FOR FOSFOR TIL ØKOLOGI ER FJERNET

Miljøvirksomheden Krüger rådgiver både Aarhus Vand og Herning Vand om optimering af deres struvitanlæg. Krüger har desuden designet anlægget hos Forsyning Helsingør. Ifølge Peter Balslev, der er procesingeniør hos Krüger og bl.a. rådgiver om struvit, har det største problem hidtil været for lav salgspris for fosfor.

Det er et vigtigt skridt på vejen i arbejdet med at udvikle økologisk jordbrug, at EU nu efter en 7 år lang proces har optaget fosforholdig struvit fra spildevandsslam i EU’s økologiforordning, så det kan bruges som gødning i økologiske jordbrug. Det kan blive en win-win situation, da forsyningsselskaberne samtidig får et større udbud af potentielle kunder, der vil aftage struvit. Foreløbig har kun Herning Vand, Aarhus Vand og Forsyning Helsingør fungerende struvitanlæg, der kan trække fosfor ud af spildevandet. Forsyning Helsingørs anlæg står på stand by i øjeblikket.

-Vi ser frem til at kunne sælge meget mere struvit i Danmark fra vores anlæg. Økologerne har

manglet velegnede fosforkilder, og har kun kunnet bruge noget, der er dyrere end vores produkt, siger Niels Møller Jensen, der er direktør i Herning Vand. Den største kunde har hidtil været et fransk firma, der har brugt struvitten til at berige kompost med fosfor.

Nu sker der endelig noget. Herning Vand har netop indgået aftale med et økologisk landbrug i nærheden af Herning om at aftage 2,5 tons gødskning, der består af kvælstof og fosfor. Begge dele er eftertragtet hos økologerne.

-Det er en rigtig god start. I samarbejde med Økologi Rådgivning Danmark får vi nu en kanal til at komme af med produktet. Det ser ud til, at økologiske landbrug er det bedste sted at bruge det. De

-EU-godkendelsen åbner nu op for efterspørgsel fra økologiske landbrug, og jeg forventer, det vil betyde stigende salgspris for fosforholdig struvit. Det betyder, at der kan komme bedre økonomi for renseanlæggene i at producere struvit, siger Peter Balslev.

Problemet har hidtil været, at traditionelle gødningsstoffer baseret p å kunstgødning er traditionsbundet og kører med meget store volumener. Økologiske landbrug savner andre tilladte fosforholdige gødningsstoffer, så de kan undgå at bruge traditionel gylle. Struvit er et lokalt produceret genvundet materiale med meget lavt indhold af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Det kan være med til at dække et presserende behov for bæredygtigt fosfor i økologisk planteproduktion, siger Peter Balslev.

Forsyningsselskaberne opnår

Herning Vand er sammen med Aarhus Vand og Forsyning Helsingør de eneste forsyningsselskaber med struvitanlæg i Danmark. På billedet anlægget hos Herning Vand. Det er sandsynligt, at der nu vil komme flere anlæg.

TEKST / JESPER WITH Journalist

besparelser ved reduceret brug af energi i anlægget, mindre brug af kemikalier til fjernelsen af fosfor og mindre brug af transport pga. reducerede mængder af overskudsslam, der skal køres på markerne. Med en indtægt på salg til gødning lagt oveni, forventes regnestykket at se markant bedre ud nu.

EFTERSPØRGSLEN ER TIL STEDE

-Der er efterspørgsel på recirkuleret fosfor blandt økologer, men det er primært kvælstofindholdet i struvit, der er eftertragtet. Det er ikke et guldæg, som alle står og tripper efter, men det vil styrke økologisk jordbrug at få tilgang til et ekstra næringsstof. Flere godkendte næringsstoffer til økologien øger samtidig muligheden for, at konventionelle landmænd tør

omlægge til økologi. Det er vigtigt for at nå det politisk besluttede mål (fra 2019) om en fordoblet økologisk produktion i 2030, lyder det fra Casper Laursen, der er specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Innovationscentret foretager bl.a. uvildige afprøvninger indenfor økologisk jordbrug. En af hovedopgaverne er at finde nye næringsstofkilder til økologien, da man ikke kan bruge kunstgødning som i det konventionelle landbrug.

Derfor ser han det som positivt, at både Aarhus Vand og Herning Vand allerede har struvitanlæg og er klar til at sælge til økologiske landbrug. Der er størst efterspørgsel blandt økologer i Østjylland og øst for Lillebælt, hvor der ikke er så mange husdyr.

landet. Helsingør Forsyning bør desuden se at få deres standby struvitanlæg i gang igen, for det er svært at få nok næring til økologisk landbrugsdrift i Nordsjælland, siger Casper Laursen.

Hos organisationen Økologisk Landsforening er der også tilfredshed med den nye mulighed. Holdningen er, at ressourcerne skal forvaltes i kredsløbet, og det gør man ved at udnytte struvit fra spildevandsslam som næringsstof.

-Spildevandsslam er ikke tilladt i økologien, da man har været bekymret for at få uønskede miljøfremmede stoffer med, men på denne måde kan vi holde fosfor i kredsløb uden den bekymring. Vi vil fortsat gerne have afklaret, om vi også skal godkende spildevandsslam, der har den fordel, at det er en organisk gødning og dermed mere i tråd med økologi, der som udgangspunkt kun bruger organisk gødning, men struvit er en god løsning, siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening. Hun har dog det lille ”men”, at så længe konventionelle landbrug kan bruge spildevandsslam som helhed på markerne, vil det fortsat være billigere end den organiske gødning. Hvis der ikke kommer tilstrækkeligt med struvit på markedet, som økologerne kan købe til en acceptabel pris, vil den nye mulighed, som EU-forordningen giver, ikke få den store betydning n

-Struvit er et granuleret produkt, så det kan afsættes over hele STRUVIT

Struvit er ikke økologisk, men hører under det, EU kalder ’ikke- økologiske gødningsstoffer’, som det er tilladt at bruge i økologisk landbrug. Det kræver, at producenten får lavet en CE- mærkning som en dokumentation af kvaliteten.

Struvit har traditionelt været set som et problem på renseanlæggene, fordi det kan skabe ukontrollerede udfældninger. Det kan give nedbrud på pumper, rør og varmevekslere og sætte sig som et struvit-lag, der er lige så hårdt som cement. Men det kan altså også udvindes og sælges som en slags genbrugsfosfor – med et indhold af 12,5 pct. fosfor og 5,5 pct. kvælstof.

Struvitprocessen foregår ved, at slammet på renseanlægget afvandes fra typisk 5 pct. til 30 pct. i tørstof. Vandet, der presses ud af slammet, indeholder fosfor. Det udkrystalliseres som struvit på anlægget ved at tilsætte kemikalier, magnesium og luft.

Big bags med struvit fra Åby Rensningsanlæg, der hører under Aarhus Vand.

Sådan ser granuleret struvit ud, når det er trukket ud af spildevandsslam

DANSKE VANDVÆRKER OG REGION SJÆLLAND: VI VIL SIKRE NYE VÆRKTØJER TIL

HELHEDSORIENTERET AREALPLANLÆGNING

Et nyt projekt giver værktøjer, der lader brede samfundsmæssige hensyn som rent drikkevand, en bæredygtig landbrugssektor og grøn energi gå hånd i hånd ved at tænke geologi og samfundsmæssige interesser sammen.

TEKST / SUSAN MÜNSTER

Direktør, Danske Vandværker

TEKST / BRUNO JERUP

Formand, Region Sjællands udvalg for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø

Vi står over for store samfundsudfordringer i de kommende år, når det gælder den grønne omstilling. Her er arealanvendelsen en af de helt store nødder, der skal knækkes, fordi der er mangel på plads til de mange aktiviteter, vi

gerne vil have. Vi skal bruge land, når der for eksempel skal etableres landbaserede vindmøller og solceller eller plantes ny skov.

Samtidig skal vi beskytte grundvandet og biodiversiteten bedre, vi skal klimatilpasse Danmark, og vi skal udvikle og omlægge dansk

landbrug og fødevareproduktion, så vi bruger jorden dér, hvor den er bedst, uden at vi skader grundvandet. Også menneskers trivsel kræver adgang til natur og lægger derved beslag på vores arealer. Desværre er rent drikkevand et ofte overset hensyn, når der er

BAGGRUND: EN SAMLET VISION FOR DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREPRODUKTION

I det seneste SVM-regeringsgrundlag fik minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, til opgave at skabe en samlet vision for dansk landbrug og fødevareproduktion. Miljøminister Magnus Heunicke har ansvar for at udvikle en national klimatilpasningsplan og for at indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark. Det er ligeledes miljøministeren, der har ansvar for at få kortlagt og beskyttet arealer, der skal sikre os rent drikkevand, de såkaldte grundvandsparker. Kirkeminister Louise Schack Elholm har på sin side fået ansvar for vores planlov.

kamp om arealerne, fordi ressourcen ligger godt gemt under jordoverfladen.

I dag er den tværgående prioritering stort set fraværende, og arealplanlægningen er på mange måder et wild west, hvor det handler om at komme først, og der er mange økonomiske interesser på spil.

En bedre udnyttelse af vores arealer kræver i stedet et stærkt samarbejde mellem relevante aktører, både på myndighedsområdet mellem regioner og kommuner, internt i kommunerne, og på tværs af ministrenes ressortområder –f.eks. landbrug, miljø, byggeri og erhverv.

Vi vil derfor gerne gå aktivt ind i det partnerskab, som regeringen vil nedsætte med bl.a. landbruget, fødevaresektoren og naturorganisationer med henblik på, at der i første halvår 2024 kan udarbejdes en samlet visionsplan for arealanvendelsen i Danmark.

KONKRETE BUD PÅ DE BEDSTE LØSNINGER

Men bedre beskyttelse af vores drikkevand – kombineret med andre samfundsmæssige interesser – kræver ikke kun samarbejde, men også både nytænkning og nye redskaber for at lykkes.

Et nyt samarbejde mellem Region Sjælland, Danske Vandværker, Roskilde Universitet og landbrugets forsknings- og udviklingsorganisation SEGES giver med det netop igangsatte projekt Helhedsløsning for arealplanlægning i Region Sjælland et kvalificeret indspark til bredere, politiske prioriteringer, analyse og debat omkring arealplanlægning. Samtidig kommer projektet med konkrete bud på de bedste løsninger lokalt og regionalt.

Region Sjælland er demonstrati -

onsområde for projektets systematiske, databaserede afdækning af jorden som naturgrundlag for samfundets arealanvendelse og de planinteresser, der gør sig gældende for landzonen. Regionen fungerer derved som case for, hvordan man på begavet, mangefacetteret vis kan samtænke og identificere potentialer for optimering af arealanvendelsen.

LANDSKABSKORT SKAL SIKRE OVERBLIK

I projektet udarbejdes et landskabskort med afsæt i jordressourcens potentialer og vilkår for arealanvendelse baseret på fysiske geodata, der i høj grad er uafhængige af politiske interesser og lovgivning.

Derefter kobles de fysiske potentialer med planlag og interesser for at vise optimal udnyttelse af arealer. Det sker gennem scenarier, der viser, hvor der kan være synergi mellem flere interesser på samme areal, og hvor der kan være negative effekter indbyrdes mellem interesser.

På den måde udvikles en metode, hvor arealplanlægning ikke bliver sektoropdelt, men hvor der arbejdes med gevinster og konflikter i forhold til flere interesser og formål, hvilket giver en helhedsorienteret planlægning. Lige som jorden består af forskellige lag, skal en optimal prioritering af arealerne tage højde for såvel politiske interesser som geologiske muligheder og begrænsninger.

Værktøjet kan hjælpe med den komplekse prioritering af arealer. Og det er afgørende, når arealerne ikke alene skal tilgodese ét, men i mange tilfælde en bred vifte af formål. Det kræver samtænkning og nytænkning på tværs af ønsker, behov og sektorer.

Rent drikkevand, bæredygtigt landbrug og grøn energi skal gå hånd i hånd. Derfor ser vi frem til at bidrage aktivt til den kommende visionsplan for Danmarks arealanvendelse n

OM HELHEDSLØSNING FOR AREALPLANLÆGNING I REGION SJÆLLAND

Projektet er opstået i et partnerskab mellem en række institutioner: Roskilde Universitet er ansvarlige for projektets videnskabelige del, der omfatter kortlægning, analyser, metodeudvikling og udgivelse af resultater.

SEGES Innovation (privat og uafhængig forsknings- og udviklingsorganisation indenfor landbrugs- og fødevareområdet), Region Sjælland og Danske Vandværker sikrer, at der arbejdes på tværs af interesser og med henblik på en bredere anvendelsesmulighed af værktøjet også i den politiske debat.

Projektet hører under Partnerskab for bæredygtig vandforsyning.

Udpegning af land til vind- og solenergi kan gå væsentligt hurtigere

En nylig rapport viser, at data fra tidligere miljøvurderinger kraftigt kan accelerere udpegning af 36.600 hektar til landvind og solenergi inden 2030. Hastigheden kan øges så meget, at EU’s nødforordning potentielt bliver overflødig, siger specialist fra COWI.

Sidste års klimaaftale, hvor ambitionen er at firdoble produktionen af sol- og vindenergi i Danmark inden 2030, betyder, at der skal findes 36.600 hektar land til vindmølle- og solcelleanlæg. Et areal der svarer til over 73.000 fodboldbaner.

- Det er et enormt område, som bliver svært at finde i et lille land som Danmark, hvor hver enkelt hektar allerede er udnyttet til et andet formål. Ambitionen stiller også krav om en langt mere effektiv proces, end vi ser i dag. Det er her, hvor vi i DREAMS-projektet ser store muligheder i at bruge erfaringer fra tidligere miljøvurderinger, siger Ivar Lyhne, der er lektor og Ph.d. i miljøvurderinger på Aalborg Universitet (AAU), der også er tilknyttet DREAMS-projektet, som har affødt rapporten.

DREAMS-projektet er et bredt konsortium, der består af universiteter, konsulentvirksomheder, bygherrer og myndigheder. De arbejder blandt andet for at samle miljøvurderinger digitalt og gøre det nemt at søge data derfra og få overblik.

Dataene er indsamlet, struktureret og stillet til rådighed gennem Danmarks Miljøportal, som er et fællesoffentligt datasamarbejde.

Deres nye rapport, “Acceleration af VE på land”, analyserer de ti seneste miljø- og miljøkonsekvensrapporter indenfor solceller og landvind hver især, og viser de typiske miljøfaktorer, der har betydning for udpegning af områder til solceller og landvind, og hvordan de konkrete miljøforhold kan håndteres.

- Der er mange aktører involveret i placeringen af solceller og landvind, og der er varierende viden om, hvor miljøforhold giver mulighed for eller gør det umuligt at placere solceller og vind. Rapporten er en del af DREAMS-projektets ambition om at lave en fælles database med viden fra tidligere miljøvurderinger, som kan være et fælles udgangspunkt for aktørerne – både i forhold til placering af sol og vind og i forhold til, hvad der skal undersøges i processen, siger Ivar Lyhne.

VIDEN OM STØJ, TRUEDE

DYREARTER OG SKYGGEKAST

KAN ØGE HASTIGHED MARKANT

COWI og Rambøll har foretaget analysearbejdet i rapporten. Gennemgangen af miljøvurderingerne viser, at en række miljøfaktorer har betydning for udpegninger af områder til solceller og landvind – som f.eks. støj, truede dyrearter og skyggekast.

Hos Rambøll mener afdelingschef Peter Forfang Sørensen, at den lettere adgang til resultater fra tidligere miljøvurderinger kan være et vigtigt bidrag til den

TEKST / MARK

BENFELDT KJÆR Kemp & Kjær PR

overordnede planlægning, når myndighederne skal udpege de store områder til vind- og solcelleanlæg.

- Rapporten viser, hvor der typisk kan opstå konflikter, men også hvor konflikterne har en chance for at blive løst. Eksempelvis ved at kende til hvilke udpegninger, der ofte nemt kan tilrettes. Det sikrer, at de, der skal investere i anlæggene, minimerer risikoen for at gå forgæves, siger Peter Forfang Sørensen, afdelingschef i Rambøll.

COWI bakker også op om DREAMS-projektet og ser store perspektiver i det.

Ulf Kjellerup, der er ledende specialist i vand og natur hos COWI, vurderer, at når viden digitaliseres og gøres søgbar, kan man hurtigt finde frem til omkring tre fjerdedele af de typiske problemstillinger, mens den sidste fjerdedel af arbejdet gælder de lokale forhold.

- Vi ved, der er et enormt stort tidsforbrug ved udarbejdelse af miljøvurderinger. Når en rapport er færdig, bliver den typisk bare sat på en hylde og samler støv. Det betyder, at en masse værdifuld viden, som andre kunne bruge, går tabt, siger Ulf Kjellerup fra COWI. Med en samlet database for miljøvurderinger, og flere rapporter som den der lige er lavet, kan det ifølge Ulf Kjellerup accelerere hastigheden for miljøvurderinger så meget, at særlovgivning bliver overflødig.

- Digitalisering og genbrug af viden vil gøre os i stand til at producere miljøvurderinger langt hurtigere og mere effektivt. Så meget, at det kan vise sig, at EU-kommissionens nødforordning, der skal sikre ’fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi’, kan vise sig at være overflødig, siger Ulf Kjellerup.

Rapporten “Acceleration af VE p å land – Nøgle-aspekter i udpegning af arealer til vindmøller og solceller”, kan hentes her: https://dreamsproject.dk/download/3118/

- Du får jo en masse viden lige fra start, og opdager måske, at du ikke behøver at få tre biologer til at kortlægge faunaen i et område, for det blev gjort for seks måneder siden. Det er små erkendelser i starten af en miljøvurdering, der kan gøre en enorm forskel i ressource- og tidsforbruget, og så kan man fokusere på de tungeste problemstillinger, siger han.

MILJØDATA ER CENTRALE FOR HURTIGERE

OG MERE KVALIFICEREDE BESLUTNINGER

Det fællesoffentlige datasamarbejde, Danmarks Miljøportal, er del af projektet, som de mener kan skubbe til den grønne omstilling.

- Miljøvurderinger er centrale for at træffe informerede beslutninger, og derfor er det til stor gavn for den grønne omstilling at samle data, så beslutningstagere kan foretage de nødvendige afvejninger af, hvordan arealer skal anvendes, og så man samtidig tager hensyn til både miljø, biodiversitet, rekreative formål m.m., siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

EU-kommissionen og flere andre internationale organisationer følger tæt med i Danmarks arbejde med at digitalisere viden fra tidligere miljøvurderinger, da DREAMS-projektet anses for at være blandt de allermest innovative på området.

DREAMS-projektet er et Innovationsprojekt støttet af Innovationsfonden n

For yderligere

information:

DREAMS-projektets

hjemmeside: https:// dreamsproject.dk/da/

GRUNDDATA ER HER AF EN GRUND

I det digitale Danmark har fællesoffentlige, autoritative og tilgængelige grunddata virket som en skudsikker idé. Men alle sektorer skal med på vognen , hvis vi skal kunne indfri business casen.

Det fællesoffentlige grunddataprogram fyldte meget på dagsordner og digitale budgetter hos myndighederne igennem 2010’erne. Kommunerne og staten har investeret mange millioner i at sikre udvikling af fællesoffentlige datastandarder og -infrastruktur, som skal komme os alle til gode i det danske samfund. Den primære kilde til grunddata er nu Datafordeleren.

Gevinster og besparelser ved implementeringen af fællesoffentlige grunddata var derfor også et tilbagevendende emne i nyhedsbreve, til møder og på konferencer igennem denne årrække. At høste gevinsterne kræver dog nogle gange, at kommunerne går forrest.

I hverdagen er realiseringen af gevinsterne imidlertid afhængig af, at andre sektorer og virksomheder, for hvem begreber som ”datafordeler” og ”grunddata” er fremmedord, stifter bekendtskab med vores fællesoffentlige datamotorvej.

REDUKTION AF ELAFGIFT

– EN BYRDE, DER LANDER

PÅ KOMMUNERNES BORD

I slutningen af 2022 tog KOMBIT og KL konsekvensen af, at brancheforeningen for energi- og forsyningsselskaberne ikke selv havde etableret adgang til relevante grunddata, når boligejere med elvarme som primær varmekilde, søger om reduktion i elafgift via deres elselskaber.

KOMBIT sikrede derfor, i samarbejde med virksomheden Geosite Aps., etableringen af en frit tilgængelig løsning, Gis4Mobile, som giver alle interesserede mulighed

I energisektoren rummer digitalisering store potentialer, blandt andet i forhold til at støtte datadreven planlægning af den grønne omstilling

for at slå autoritative data om registreringsdato af varmekilder op på bygnings- og adresseniveau.

Der er her tale om de selvsamme data, som elselskaberne i årevis har indhentet og fået blåstemplet hos kommunerne, fordi det - inden Datafordelerens idriftsættelse i 2019 - ikke var muligt for andre parter at få adgang til disse data.

Den hidtidige proces holder fast i omstændelige, manuelle sagsgan -

ge fra elselskaber til kommune og tilbage igen, når en husejer søger om reduktion.

Datafordeleren tilbyder, at alle, der har et sagsbehandlingsbehov og investerer i den rette opsætning af deres it-systemer, kan få gratis adgang til data døgnet rundt. Dermed kan man skære ekstra manuelle arbejdsgange, tilbageløb og dermed også sagsbehandlingstid ud af ligningen.

I forbindelse med KOMBIT og KL’s dialog med kommunerne blev det dog tydeligt, at energibranchens incitament for selv at drive denne omstilling ikke var tilstrækkeligt.

FORANDRING KOMMER

IKKE AF SIG SELV

KOMBIT og KL’s indsats er et tydeligt eksempel på, at flere sektorer i Danmark – trods Danmarks flotte position på den globale digitale rangliste – stadig ikke i tilstrækkelig grad tager digitaliseringen til sig og (pro)aktivt omstiller til smartere og bedre løsninger.

I energisektoren rummer digitalisering store potentialer, blandt andet i forhold til at støtte datadreven planlægning af den grønne omstilling. Kommunerne kan bidrage til både den digitale og grønne omstilling ved dels at vise vejen med gode eksempler og cases, men også ved at afvise rollen som ”dataautomat”.

Kommunerne kan med andre ord indtage en central rolle med henblik på både at afvise – og vise vejen – for at realisere digital omstilling for både offentlige og private aktører.

KL og KOMBIT er kommunernes allierede og sparringspartnere, og der er rig mulighed for at komme i kontakt med os. Vi vil være at finde på Digitaliseringsmessen i Odense (27. september) samt Kortdage i Aalborg (1. og 2. november) n

GODE CYKELDATA TIL ALLE

Mange arbejder for at fremme cyklismen i Danmark, og i den forbindelse er det vigtigt at have overblik over den eksisterende cykelinfrastruktur – lokalt, regionalt og nationalt. Hvor mange kilometer cykelsti findes der? Hvor kan jeg køre på selvstændige cykelstier eller kantbaner? Hvilken belægning og bredde har cykelarealerne? Projektet ”Gode cykeldata til alle” sætter fokus på, hvordan vi kan skabe og udnytte data om vores cykelinfrastruktur.

Et nyligt afsluttet projekt ”National kortlægning af cykelinfrastruktur” (KL/Region Hovedstaden/ Danske Regioner, 2021) konkluderede, at offentlige geografiske data rummer store potentialer ift. at udgøre en god cykeldata-infrastruktur. Dog vil

DELAKTIVITETER I PROJEKT

”GODE CYKELDATA TIL ALLE”

1. Databehovsafdækning

Gennem workshops og dialogmøder afdækkes databehov til planlægningsopgaver og registreringsbehov i forhold til eksisterende og nye stiruter.

2. Informationsarkitektur for cykelinfrastrukturmodel

Baseret på databehovet skabes en arkitektur for den informationsmodel, der skal danne basis for cykelinfrastrukturmodellen.

3. Kvalitetsforbedring af data

Der arbejdes med en kvalitetsforbedring af data, så registreringspraksis ensrettes i henhold til den fremtidige infrastrukturmodel.

4. Produktudvikling/Proof of Concept

Der udarbejdes anvisninger til måder til at se og arbejde med cykelinfrastrukturmodellen for mobilitetsplanlæggere og andre relevante brugere.

5. Undervisning og formidling

Det planlægges at afholde undervisning/ workshops for at sikre, at mobilitetsplanlæggere har kendskab til den digitale infrastruktur for cykeldata.

kvalitetsforbedring af data, lettere adgang til data samt kompetenceudvikling blandt slutbrugerne være vigtige elementer i forhold til at kunne understøtte fremme af cyklismen gennem brug af offentlige data.

HOVEDKONKLUSIONER FRA

”NATIONAL KORTLÆGNING AF CYKELINFRASTRUKTUR” (2021):

1. Der er et stort potentiale for forbedring af datakvalitet samt øget kompetence i forhold til udnyttelse af offentlige geografiske data om cykelinfrastruktur.

2. Der er behov for et fælles sprog for dataregistrering på tværs af registre.

3. Mobilitetsplanlæggere ønsker adgang til gode cykeldata via en lettilgængelig landsdækkende (webGIS) platform, som ikke kræver de store GIS-færdigheder.

Med afsæt i projektet har et nyt projekt under Cykelpuljen ”Gode cykeldata til alle” til formål at skabe den fornødne sammenhæng mellem - og kvalitet i - offentlige geografiske data, så de kan udgøre en god og robust cykeldata-infrastruktur til brug for mobilitetsplanlægning.

Projektet har som projektområde valgt Supercykelstisamarbejdet Region Midtjylland, men resultater og metoder skal udbredes til alle landets kommuner. Projektet, der løber til udgangen af 2023, vil have fokus på bred inddragelse og vidensdeling.

GOD GEOGRAFISK DÆKNING

AF CYKELDATA I NUVÆRENDE DATASÆT

Data om cykelinfrastruktur findes i de myndighedsejede GeoDanmark-datasæt og kommunernes vejforvaltningssystemer men også i crowdsourcing datasæt som Open Street Map.

Fuldstændigheden ift. geografisk dækning af de myndighedsejede data er god. Af de offentlige cykel -

Eksempel på geografisk fladedækning af stier. De røde streger viser, hvor der findes myndighedsdata for stier, mens de grønne streger viser, hvor Open Street Map indeholder yderligere stiregistreringer.

KILOMETER STI REGISTRERET

I GEODANMARK OG OSM

data udgør GeoDanmark-grunddatasættet langt de fleste kortlagte stier (95-98 pct.).

Et udtræk af data i de midtjyske

kommuner viser, at der generelt er registreret færre kilometer ”Cykelsti langs vej” og ”Cykelbane langs vej” i GeoDanmark sammenlignet

KILDER TIL DATA OM CYKELINFRASTRUKTUR

GeoDanmark-grunddata, som udstilles via services på Datafordeleren og Dataforsyningen og driftes af GeoDanmark

GeoFA-data, som udstilles via services på GeoDanmark-hjemmeside og driftes af GeoDanmark

Vejforvaltningsdata, som driftes og udstilles via vejforvaltningssystemer hos henholdsvis Vejdirektoratet og Sweco

Open Street Map (OSM) som udstilles via www.openstreetmap.org

Projektet har som projektområde valgt Supercykelstisamarbejdet Region Midtjylland, men resultater og metoder skal udbredes til alle landets kommuner.

med cykelstier registreret i Open Street Map. Men med vejkategorien ”Hovedsti” inkluderet vil GeoDanmark indeholde flere stier end OSM. Udfordringen er dog, at vejkategorien ”Hovedsti” kan dække over mange typer stier, hvoraf nogle reelt er cykelstier, mens andre kan være af mere rekreativ art eller til brug for fodgængere. Der er således brug for en bedre beskrivelse af hovedstierne i GeoDanmark.

Antal kilometer sti registreret i hhv. GeoDanmark og Open Street Map i de midtjyske kommuner.

KVALITETEN AF DATA KAN FORBEDRES

For at kunne udnytte de registerbaserede stiregistreringer er det afgørende med en høj kvalitet –ikke bare i forhold til, hvor stierne er tegnet, men også i forhold til beskrivelserne af stiernes type mv. Eksempelvis kan vejkategorierne ”Hovedsti” og ”Cykelsti langs vej” være anvendt om stier, der synes at være helt identiske (jf. illustrationen i figur 3) eller der kan være tale om egentlig fejlregistrering af cykelinfrastruktur (jf. figur 4). For

I projektet vil vi sammenstille data

fra GeoDanmark, vejadministrationssystemer samt Open Street Map for derved at forbedre kvaliteten af registreret cykelinfrastruktur.

Figur 4. Eksempel hvor data beskriver en cykelsti, men virkeligheden viser noget andet?

Figur 3. Eksempel hvor registrerede data beskriver forskellige stityper selvom virkeligheden viser, at stierne er ens.

Sammen med Supercykelsti-samarbejdet er det besluttet at tage udgangspunkt i nogle basisdata, men scopet kan sidenhen udvides.

at kunne udnytte data er det afgørende, at der findes gode og ensartede data på tværs af kommuner og andre myndigheder. Et vigtigt element i projekt ”Gode cykeldata til alle” er derfor at opstille en fælles datamodel for registrenes anvendelse af begreber ift. registrering af cykelinfrastruktur.

I projektet vil vi sammenstille data fra GeoDanmark, vejadministrationssystemer samt Open Street Map for derved at forbedre kvaliteten af registreret cykelinfrastruktur.

DE FØRSTE DATA OG

BEGREBSMODELLER

Mange data vil være relevante ift. mobilitetsplanlægning. Sammen med Supercykelsti-samarbejdet er det besluttet at tage udgangspunkt i nogle basisdata, men scopet kan sidenhen udvides. De udvalgte data er:

• Geometri af cykelinfrastrukturen

• Attributter til cykelinfrastrukturen

- Vej-/stitype samt supplerende rutetyper

- Belægningstype

- Bredde

- Årsdøgnstrafik

Der er opstillet en første version af begrebsmodellen, som vi i den kommende tid kommer til at diskutere med de af jer, der er interesserede.

DATA SKAL AFSPEJLE DEN VIRKELIGHED VI OPLEVER

Samtidig med opstilling og diskussion af de overordnede begrebsmodeller er vi gået i gang med at analysere en form for ”ground truth” for cykelkort ved at analysere eksisterende, udarbejdede cykelkort sammenlignet med eksisterende offentlige data. Dette gøres for at indkredse, hvordan data kan navngives og sættes sammen for at vise dét, som kommunerne/mobilitetsplanlæggerne i dag betragter som reel cykelinfrastruktur n

Eksempel fra Aalborg, hvor sorte streger viser et cykelstikort, kommunen selv har optegnet (i 2018), mens grønne streger viser stidata fra GeoDanmark.

VIL DU VIDE MERE?

Hvis du er interesseret i at få nyheder fra projektet, så send en mail til asni@kl.dk

Har du konkrete spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte projektets

tovholdere:

Line Hvingel, KL, lihv@kl.dk

Thomas Jensen, KL, thje@kl.dk

Første bud på opstilling af en generisk begrebsmodel for stityper. Spørgsmålet er, om det er ”geografisk oplagt”, at stier løber langs vej versus i eget tracé og dermed en unødig information? Opdelingen i de to underkategorier stiller også et definitionsspørgsmål ift., hvor bred afstanden skal være mellem vej og sti, før det bliver ”i eget tracé”?

Første bud på en generisk begrebsmodel for belægningstyper.

KOLLEKTIV TRAFIK: HVOR SKAL EN REFORM FØRE OS HEN?

SVM-regeringens grundlag fra december 2022 annoncerer, at den vil ”understøtte busdækningen for både byer og yderområder”. Et ekspertudvalg skal komme med anbefalinger i forhold til strukturen for busbetjeningen og organiseringen med kommuner og regioner, der ejer trafikselskaberne. Hvor skal dette arbejde føre hen?

Regeringens tanker om den kollektive trafik præsenteres under overskriften

”Et sammenhængende Danmark” sammen med tanker om infrastruktur, adgang til læge, uddannelse og mulighederne for at bo og arbejde i hele landet. Det rammer dermed klokkerent mange kommuners udfordringer, men er god busdækning forudsætning for – måske endda katalysator forvelfærd, vækst og sammenhæng i hele landet?

Ja. Men behovet for justeringer er stort på to områder. Der er for det første både brug for en styrket planlægning på tværs af det nationale, regionale og det lokale med kommuner og regioner som omdrejningspunkt for danskernes daglige mobilitet. Der er for det andet brug for en ny struktur og

arbejdsdeling, der styrker den kollektive trafiks rolle.

FRA PLANHIERARKI

TIL MOBILITETSPLAN

Trafikselskaberne (§ 60-selskaber) har siden 2007 udarbejdet deres trafikplaner i feltet mellem statens trafikplan for jernbanetrafikken og trafikbestillingerne fra kommuner og regioner som fastlagt i lov om trafikselskaber. I de seneste år er trafikselskabernes trafikplaner af navn og gavn blevet erstattet af mobilitetsplaner, der i større grad sammentænker den traditionelle kollektive trafik (busser, lokaltog suppleret af flextrafik) med alternative transportformer som samkørsel, delemobilitet på løbehjul og cykler og bedre integration mellem transportformerne forankret i trafikale knudepunkter.

Samtidig er planlægning af transport og mobilitet blevet mere fremtrædende i kommunerne. Dels i den fysiske planlægning, som kommunerne varetager efter planloven, dels i DK2020-klimahandlingsplaner, og endelig udarbejder mange kommuner også mobilitetsplaner.

Dette planhierarki til trods er der hidtil ikke sikret en rød tråd og sammenhæng, der gør den kollektive trafik til et reelt alternativ for flere danskere. Kun 41 pct. af danskerne kan erklære sig enige i udsagnet: Jeg oplever, at der er en god sammenhæng i offentlig trans -

Bilen er rygraden i danskernes transport. 87,4 % af transportarbejdet (personkilometer) foregår med bil, 8,2 % med bus og tog og 3,7 % med cykel

port, fra den seneste undersøgelse fra trafikvirksomhederne (2021). Planhierarkiet skal erstattes af en mere sammenhængende, national mobilitetsplan, hvor også staten bakker op med politik, regulering og medfinansiering.

EN MOBILITETSGARANTI TIL DANSKERNE

Ifølge Transportvaneundersøgelsen 2021 foregår 40 % af danskernes transportarbejde (med bil og bus) indenfor bopælskommunen og yderligere 43 % i de omkring -

TEKST / LASSE REPSHOLT Formand, Kollektiv Trafik Forum

liggende kommuner indenfor den region, hvor man er bosat. Tilsvarende foregår 77 % af cykelturene indenfor kommunegrænsen. Selvom vi danskerne pendler mere og længere, er kommuner og regioner altså stadig det rigtige sted at starte med en national mobilitetsplanlægning. Et godt udgangspunkt kunne være en fælles vision – en samfundskontrakt – hvor alle danskere kan stole på, at de, på alle tidspunkter og til en rimelig pris, kan transportere sig til de fleste steder i byerne og mange steder udenfor byerne uden at eje egen bil.

Bilen er rygraden i danskernes transport. 87,4 % af transportarbejdet (personkilometer) foregår med bil, 8,2 % med bus og tog og 3,7 % med cykel. En national mobilitetsplan skal ikke have som målsætning at vende op og ned på dette billede, men at rykke balancen væsentligt til fordel for de bæredygtige transportformer. De seneste års kraftige vækst i antallet af biler er ikke kun et udtryk for mere velstand, velfærd og mobilitet, men et udtryk for, at vi hidtil ikke har formået at tilpasse den kollektive trafik til danskernes behov og forventninger.

KOLLEKTIV TRAFIK I EN NY ROLLE

Den anden store udfordring er at sikre, at sektoren – med trafikselskaberne i spidsen – sikrer, at digitaliseringen, den teknologiske udvikling, bevægelserne i demografien og det klimapolitiske prærogativ bliver spændt for opgaven med at skabe en bedre kollektiv trafik.

En anden overvejelse for regeringens transportudvalg vil derfor være, om trafikselskabernes rammevilkår bør tilpasses, så den kollektive trafik kan indtræde i en ny rolle som en nødvendig forudsætning for en mobilitetsgaranti for danskerne (se boks).

Ser vi på den kollektive trafiks betydning for klimaindsatsen identificerer KL’s Klimabarometer 2022 også transport & mobilitet som det område, hvor de fleste (73 %) kommuner ikke kan nå deres klimamål (kun overgået af landbrug med 77%). Transport & mobilitet er i øvrigt det område, hvor flest (71 % af kommunerne) mener, at der er størst behov for at styrke det fælleskommunale samarbejde.

KOMMUNERNES ROLLE

På kontoen ”2.32.31 Busdrift” har kommunerne i Budget 2023 afsat

3,9 mia. kr. Det er mange penge, 38 % af det samlede budget for transport og infrastrukturområdet og i øvrigt 240 mio. flere end i budgettet for 2022. Kollektiv trafik i en ny rolle betyder dog også, at kommunen skal tænke den bæredygtige mobilitet væg-til-væg. I de større byer kan man arbejde med fremkommelighed og frekvens, måske endda Bus Rapid Transit for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Etablering af grønne øer, bilfri zoner, Transit Orienteret Byudvikling, hvor fodgængere, cyklister og kollektiv trafik prioriteres, reduktion af parkeringsareal og andre trafikale virkemidler kan skabe en helt ny balance i det trafikale billede og den måde, byerne

fungerer på. Det er afgørende, at kommunerne både politisk og administrativt finder veje til at prioritere den bæredygtige mobilitet på tværs af forvaltninger og hensyn. I andre kommuner – på landetskal ambitionen nok ikke være, at husholdningerne lever uden bil, men dog at en mobilitetsgaranti gør det muligt. Et andet mål kan være, at blot én bil i kombination med kollektiv trafik dækker behovet for flere familier. I tæt samarbejde med regionerne, bør kommunerne også sikre, at de store trafikstrømme mellem byerne betjenes godt med kollektiv trafik. Her er det vigtigt at huske, at hvis den kollektive trafik skal udgøre et samlet, reelt alternativ, skal den også være til stede om aftenen og i weekenderne – ikke kun til pendlingen i ugedagene.

DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I EN NY ROLLE?

De eksisterende mobilitetsløsninger:

1. Samfundsfinansieret udbud: Busser, tog og flextrafik fra trafikselskaberne.

2. Kommercielle udbud: Offentligt tilgængelige cykler, løbehjul og delebiler fra Donkey Republic, VOI, Bolt, ShareNow, Green Mobility m.fl.

3. Idealistiske og borgerinvolverende udbud: Landbybusser, samkørsel og delebiler (Nabogo, FDM Ta’ Med og GoMore) …og nye hybridløsninger

4. Funktionelt udbud: Trafikselskabernes tilbud til borgerne – den offentlige servicetrafiksammensættes af både busser, cykler og delebiler på grundlag af (kommercielle) aftaler med de relevante (kommercielle) aktører.

5. Samskabelse af udbud: Trafikselskaber inddrager – efter kommunalt forbillede –borgerne og civilsamfundets aktører i fælles løsninger på borgernes mobilitetsbehov.

Elektriske luftfartøjer forbinder hele landet som det eneste kollektive transportmiddel

AAM, der står for Advanced Air Mobility, er en nytænkning i luftfart, hvor dagens kollektive infrastruktur suppleres med ét nyt lag kollektiv infrastruktur i luften baseret på mindre elektriske luftfartøjer (eVTOL), der ikke forurener, samt støjer så lidt, at de ofte går i ét med baggrundsstøjen. Prisen pr. passager eller fragtenhed bliver så lav, at det flere steder kan konkurrere med landbaserede transportmidler, uden at det kræver opførsel og vedligehold af en omfattende, bekostelig og ofte naturfjendtlig fysisk infrastruktur.

”I en ikke så fjern fremtid …”, sådan kunne flere Sci-Fi film starte, hvor blandt andet flyvende biler og lignende flyvende transportformer ofte indgår som effekter i visualiseringen af en fremtid.

En masse privatejede flyvende biler forventer vi ikke at se i hverken en nærmere eller fjern fremtid, hvis overhovedet nogensinde, men gevinsterne fra det ekstra supplerende lag af offentlig transport i luften, der skildres i fremtidsfilm som hurtig, nem transport mellem bydele, byer og landsdele, er meget mere nært forestående, end de fleste forestiller sig.

luftfartøjer benævnt eVTOL, der står for electric-Vertical-TakeOff-and-Landing, dvs. de kan lette/ lande lodret fra en Vertiport på

AAM BINDER LANDET BEDRE SAMMEN Over 200 udviklingsfirmaer verden rundt arbejder på elektriske

MaaS giver brugeren valgmuligheder i forhold til, hvordan den kollektive rejse skal ske.

TEKST / JOHN MARTIN WINTHER ANDERSEN CEO og medstifter, Copenhagen Helicopter

blot et par tusinde kvadratmeter, f.eks. placeret på land, vand eller et hustag, men flyve lige så hurtigt som et mindre fly.

Med plads til typisk 4-30 passagerer ombord binder de bydele, byer samt landsdele inkl. øer og udkantsområder bedre sammen.

Udover at traditionelle flyfabrikker investerer i AAM, investerer bilfabrikker som Toyota, Hyundai, Honda, Mercedes og Stellantis ligeså enorme summer, blandt andet pga. deres ekspertise indenfor masseproduktion af biler.

OL PARIS 2024

Forskellige ubemandede prøveflyvninger har fundet sted rundt om i verden, f.eks. i Singapore, Helsinki og Dubai. Den første rigtige operationelle flyvning med passagerer ombord i en eVTOL i Europa forventes at ske til OL i Paris 2024 … det er blot ét års tid væk, længere væk er virkeligheden med certificerede flyvende taxaer ikke.

En større udrulning af eVTOL fartøjer, der dækker flere ruter rundt om i Europa, forventes først at starte op fra slutningen af indeværende årti, dvs. om ca. 3-4 år.

Til den tid er det ikke kun vigtigt, at eVTOL fartøjer er certificeret af de europæiske luftfartsmyndigheder EASA, men også at både statslig samt kommunal lovgivning til infrastrukturen er på plads i form af politisk konsensus og tilladelser til at bygge og drive landingspladser de ønskede steder. Disse landingspladser benævnes Vertiporte eller Vertipads, afhængigt af deres størrelse og serviceniveau - ligesom der for busser er forskel på størrelse og serviceniveau på en Busterminal og et Busstop.

GODT FOR MILJØET, ØKONOMIEN, SAMFUNDET OG JOBSKABELSE

EASA har fået vurderet alle europæiske byer og metropoler for egnethed til AAM, hvor København kom ind på en 27. plads ud af 389 byer, mens Øresundsregionen fik en 16. plads ud af 91 metropoler i Europa.

I en yderligere undersøgelse af borgernes meninger om AAM-services, svarede 80% fra positiv til meget positiv, og 41% var allerede klar til at prøve AAM services, før de endnu eksisterer.

I år 2030 forventes AAM og underliggende forretninger at

producere 90.000 nye jobs i EU og 156.000 nye jobs i år 2035 i EU. Alene i Danmark svarer det til henholdsvis 1.100 og 1.900 nye jobs samt en markedsværdi på kr. 2 og 7 milliarder i år 2030 og 2035, hvis ligeligt fordelt ud i hele EU, voksende til en markedsværdi i Danmark på kr. 96 milliarder i år 2050.

Den danske ”Landstrafikmodel” er blandt andet blevet brugt til at simulere omfanget af antal brugere og type af brugere af AAM, når en given pris pr. passagerkilometer nås. Med forventning om, at de priser opnås cirka i år 2035, vil 84.000 personer dagligt bruge AAM services i år 2035. Disse passagerer vil primært være flyttet væk fra vejnettet og bilen. Det vil både spare ca. 120.000 tons CO 2 årligt i Danmark og være med til at reducere den store byrde af trængsel i trafikken, der koster samfundet over 30 milliarder årligt.

MAAS GIVER BRUGEREN VALGMULIGHEDER TIL DEN KOLLEKTIVE REJSE

Brug af eVTOL fartøjer giver borgeren større frihed til at vælge og kombinere, hvordan man vil rejse i fremtiden. Det vil udvide borgernes muligheder, når de skal vælge steder, de f.eks. vil bo eller/og arbejde og besøge.

Indførslen af AAM bliver ikke en direkte erstatning af noget eksisterende landbaseret transportmiddel, men et supplement til borgerens valg, der med kommende MaaS services (Mobility as a Service) integrerer de forskellige transportformer til lands, til vands og i luften gnidningsfrit med hinanden, så det for forbrugeren bliver lige så nemt som at handle forskellige typer dagligvarer ind i ét og samme supermarked.

AAM kommer til at tilbyde – via samspil med nuværende landbaserede transportformer - at alle danskere rundt om i hele landet får adgang til jævnlig, hurtig og nem kollektiv transport. Ejerskab af egen bil er for langt de fleste ikke længere nødvendigt for at komme relativt nemt rundt.

Det vil sige, at det bliver mere muligt for alle danskere at transportere sig nemt, kollektivt, grønt og til en fornuftig pris, uanset om de bor i en provinsby, på landet eller på en ø.

REJSETID

Eksempler inkl. check-in tid

Aarhus – København: 0:40

Odense – København: 0:35

Sønderborg – København: 0:45

Thisted – København: 1:00

Ringkøbing – København: 0:55

Aalborg – Esbjerg: 0:45

Skagen – København *: 0:55

Samsø – Bornholm via København: 1:00

Skagen – Gedser via København: 1:25

* med mulighed for stop på Læsø og Anholt

FØRSTE SPADESTIK

I Copenhagen Helicopter har vi netop indgået et samarbejde med HCA Airport i Odense, hvor UAS Denmark har over 10 års erfaring med at skabe fundament for droner. Samarbejdet bygger på at skabe fundament for etablering og udvikling af AAM i Danmark, hvor f.eks. Odense Banegård vil være egnet til en Vertiport pga. dens centrale lokation, fysiske struktur med P-plads på taget, samt især flere kollektive transportformer, der forbinder hinanden såsom busser, letbane etc.

Vi håber i de kommende år, at andre kommuner er ligeså nysgerrige på, hvad AAM kan tilbyde borgerne og landet som helhed n

Vil du vide mere: www.evtol.dk

MaaS (Mobility as a Service) er EU lovgivning (EU)

2017/1926 omhandlende enkel og nem adgang samt billettering til flere offentlige og private transportformer.

FAKTA

Kilde: EVE Air Mobility.

Asfalten er Aalborgs skinner: Plusbus arbejder på de sidste detaljer

Efter et omfattende vejarbejde har bybustrafikken i Aalborg siden nytår været tilbage på den strækning , der i efteråret bliver Danmarks første BRT-linje (Bus Rapid Transit). Det vil sige, at de sidste kantsten er sat, vejbelægningen er lagt, og stationerne er ved at blive gjort færdige.

Allerede før de 25 meter lange busser ruller ud fra Danmarks største el-busdepot – og før de sidste ca. 10.000 stauder og træer er plantet – kan borgerne i Aalborg glæde sig over opgraderingen af nedslidte fortove, udtjente kloakker og anden infrastruktur i tracéet. Men også over den styrkede tilgængelighed i forhold til ramper, ledelinjer for synshandicappede, cykelstier og regulerede fodgængerkrydsninger, som et stort BRT-projekt fører med sig.

Sidst, men ikke mindst, er der udsigt til øget byrumskvalitet og selve hovedformålet: Grøn og effektiv kollektiv transport på tværs af byen.

De 25 meter lange busser står klar på Tide Bus’ nyopførte depot i den sydøstlige ende af plusbuslinjen. Men de sidste detaljer mangler, før busserne kan indgå

i driften, og linjen åbner for passagerer. Det drejer sig om:

• Læskærme med rejsekort- og informationsudstyr

• Slidlag på en stor del af strækningen

• Test af tracé og busser

• Chaufførtræning

LÆSKÆRME MED REJSEKORTOG INFORMATIONSUDSTYR

De 14 plusbusser, som skal supplere de 107 øvrige el-busser i Aalborg, kommer til at køre som skinnebåret trafik. Der bliver hurtig ind- og udstigning, fordi passagererne køber billet eller tjekker ind på deres rejsekort på perronen, før de stiger på bussen. Åbningen af linjen afhænger af, at rejsekort-automaterne (RVM’en) fra marts til maj 2023 bliver monteret i

På plusbussens 22 stationer opstilles i alt 37 læskærme. Skærmene ser måske bekendte ud, men har større tagflade og bedre læforhold end tidligere modeller. LED-belysningen er dæmpet til et minimum. Når der er passagerer i læskærmen, bliver lysniveauet automatisk øget af hensyn til passagernes tryghed og komfort.

Foto: AFA

JCDecaux

læskærmene på perronerne, så der kan købes billetter her.

I øjeblikket bliver prototypen for stationerne testet. Løsningen er dansk designede (Holscher) og reklamefinansierede (AFA JCDecaux) læskærme, som spiller sammen med det øvrige udstyr på stationerne. Der bliver fremrykkede og hævede perroner, taktile ledelinjer og sikkerhedszoner, rejsekortudstyr, infoskærme, gelændere, læskærme, lysmaster og skraldespande m.v. Alt i alt giver de effektive stationer brugerne en helt anderledes og mere eksklusiv oplevelse end tidligere tiders busstoppesteder.

SLIDLAG PÅ EN STOR DEL AF STRÆKNINGEN

Det kom bag på mange, hvor slidte de gamle kørebaner var. Og der var en endnu større overraskelse, da de gamle byveje blev brudt op. Opbygningen var nogle steder elendig – fx veje, hvor asfalten var lagt direkte på muldjorden! Det er slut nu, for vejene skal håndtere busser med en totalvægt på 39 tons og maksimalt akseltryk. Derfor bliver der brugt SMA-belægning (motorvejsasfalt) på strækningen og SFB (cementstabilseret asfalt) ved stationerne.

Forsyningsledninger med kort restlevetid er blevet udskiftet under kørebanen, og udlægningen af slidlaget udgør den sidste brik, før tracéet er helt færdigt omkring sommerferien.

TEST AF TRACÉ OG BUSSER

Før de afsluttende slidlagsarbejder går i gang, bliver tracéet afprøvet. Der er ikke krav om en særlig godkendelsesproces. Det kræver blot vejmyndighedens tilladelse at køre på strækningen – præcis som for alle busser over 12 meters længde – og tilladelsen er på plads.

Busserne bliver også testet grundigt, inden de skal

Opbygningen af kørebanerne var nogle steder elendig – fx veje, hvor asfalten var lagt direkte på muldjorden! Det er slut nu, for vejene skal håndtere busser med en totalvægt på 39 tons og maksimalt akseltryk.

i drift. Der er trods alt forskel på de virtuelle designværktøjer og det at køre en rigtig bus. Busserne har allerede været ude at køre i blandet trafik mellem busdepotet og synshallen – og skulle en detalje på busvejen kræve justering, kan det stadig nås. Frem mod den egentlige åbning kommer der flere og flere BRT-busser i tracéet – først uden passagerer og senere med. Alt sammen for at sikre, at alle systemer er velfungerende, når plusbussen indvies. Hvis der skulle være en børnesygdom eller to, bliver de håndteret i efteråret. Som udgangspunkt er der altid én bus i reserve ud af flåden på i alt 14 plusbusser.

CHAUFFØRTRÆNING

Busserne er 24,8 meter lange og har tre sektioner, to drejeled, modstyrende baghjul, elektriske ramper, digitale sidespejle og kameraovervågning, blindvinkelovervågning, automatisk hastighedsbegrænser samt andre automatiseringer. Til gengæld er der intet billetsalg i busserne.

Plusbusserne er ikke afhængige af banenormer eller baneuddannelse. De er almindelige, store motorkøretøjer og kræver blot et traditionelt ”stort kørekort” at betjene. Men der er tale om ny teknologi, så der er meget nyt at lære for chaufførerne, inden de skal ud på deres første tur efter køreplanen n

Plusbussen er 24,8 meter lang og drevet af et ca. 700 kWh batteri, der bliver ladet op om natten. Den er bygget af polske Solaris og indrettet til turen på 30 minutter gennem Aalborg. Der er derfor relativt mange ståpladser og få sæder. Der er trods meget lav indstigningshøjde automatisk rampe til kørestolsbrugere og dårligt gående.

Foto: Jesper Schultz, Aalborg Kommune

INTELLIGENS-SYSTEM TIL VEJSKADERREGISTRERER NU OGSÅ

TILSTANDE AF SKILTE

“...Pluto har gjort dataindsamlingen betydeligt mere effektiv. Ud fra det indsamlede data genereres der automatisk en plan for det arbejde, der skal gøres for at vedligeholde og genoprette vejene inkl. skilte og andet udstyr.”

Ovenstående citat er begrundelsen for tildeling af årets udviklingspris i KEF (kommunernes forening for kommunal drift og service), ultimo 2022

Kunstig intelligens (AI) er en teknologi, der revolutionerer vores måde at tænke og arbejde på. Den kan bruges til at automatisere opgaver og lette den administrative byrde for kommuner. Tilbage i 2021

udgav KTC en artikel omkring, hvordan Pluto Technologies anvender kunstig intelligens til asfaltvedligeholdelse i flere danske kommuner. Sidenhen er systemet blevet videreudviklet og registrerer nu også automatisk tilstanden af vejinventar såsom skilte, kantpæle, riste, m.fl. Vejskilte spiller en afgørende rolle i at sikre sikkerhed på vejene. De er et visuelt kommunikationsværktøj, der formidler vigtig

information til bilister, fodgængere og cyklister.

Et slidt eller falmet skilt kan være svært at læse, hvilket kan forårsage forvirring for bilister og øge risikoen for ulykker. Et manglende eller skjult skilt kan også skabe farlige forhold for bilister, især om natten eller under dårligt vejr. Derfor er det afgørende at forstå tilstanden for vejskilte for en kommune.

I 2022 vandt Aabenraa Kommune og Pluto Technologies KEFs udviklingspris for et AI-system, der automatisk registrerer alt fra falmede og snavsede skilte til slaghuller og andre vejskader ud fra optagelser taget med smartphone i et kommunalt køretøj. I denne artikel vil vi diskutere, hvordan AI kan hjælpe kommunerne i forhold til vedligeholdelse af skilte og vejmarkeringer - herunder frigøre ressourcer, planlægge budgetter og omfavne en fremtid med selvkørende biler.

REGISTRERING SOM FOREGÅR AUTOMATISK

En kommunes vejskilte skal være synlige, klare og nemme at forstå. Det er derfor vigtigt at kende tilstanden for vejskilte, så kommuner kan prioritere vedligeholdelse og reparation. Over tid kan vejskilte blive beskadiget, falmet eller slidt på grund af miljømæssige faktorer som vejr, sollys og endda hærværk.

Tidligere i den manuelle tilgang har en medarbejder skullet vælge et eller to objekter, som man registrerede efter. Et AI-system derimod har ikke samme udfordring, og med systemet kan medarbejderen køre op til 80 km/t og blot fokusere på at køre. Derudover gemmes billeder af vejen hver femte meter, således at der er dokumentation, som kan deles med andre medarbejdere og bistå i andre arbejdsprocesser.

TEKST / JOHAN BENDER Founder, CEO. Pluto Technologies

Kommuner skal derfor regelmæssigt inspicere deres vejskilte for at identificere skilte, der skal repareres eller udskiftes.

Traditionelt er denne opgave blevet udført manuelt, hvor en medarbejder har måttet snegle

sig med 20 km/t for at kunne køre og registrere på samme tid - en opgave, som både er udfordrende og farlig.

I Aabenraa Kommune har de tusindvis af vejinventar - herunder skilte, kantpæle, rister, m.fl., og ligesom i andre kommuner er det en tung administrativ arbejdsopgave at inspirere og ajourføre skilte løbende. Udover skilte skal kommunen også inspicere veje, grøfter, stier, m.fl., og med begrænsede ressourcer er det en udfordring at nå det hele. Derfor har Aabenraa Kommune sammen med Pluto Technologies været med til udviklingen af et AI-system, som med kamera automatisk kan registrere og dokumentere opgaver i vejmiljøet.

ofte det skal ske. Budgetplanen kan omfatte forskellige kategorier af omkostninger, såsom udskiftning af gamle og nedslidte skilte, reparation af beskadigede skilte, rengøring og vedligeholdelse af skilte, og opdatering af skilte for at afspejle ændringer i vejsystemet. Ved at oprette en sådan budgetplan kan kommunen få en bedre forståelse af de nødvendige ressourcer, der skal afsættes til vedligeholdelse af vejskilte, og kan sikre, at der er tilstrækkelige midler til at opretholde vejskilte i en tilfredsstillende tilstand.

FREMTIDENS

SELVKØRENDE BILER

Flere biler udstyres i dag med avancerede sensorer og kameraer, der kan registrere og fortolke vejskilte og vejstriber. Disse oplysninger bruges til at styre bilens hastighed, retning og afstand til andre køretøjer. Hvis vejskilte og vejstriber ikke er tydeligt markeret eller er i dårlig stand, kan det føre til unøjagtige eller forkerte oplysninger. Er vejstriber tydeligt optegnet og med læsbar skiltning, kan de automatiske systemer være med til at forhindre farlige situationer.

OPSUMMERING

Ved at prioritere vedligeholdelse og reparation kan kommuner sikre, at vejskilte forbliver klare og synlige, hvilket reducerer risikoen for ulykker på vejene. Historisk har denne opgave været ressourcekrævende, og viden har været begrænset til den enkelte medarbejder. Med kunstig intelligens kan alt fra skilte, slaghuller, m.fl. automatisk registreres, og alt er dokumenteret, således at man automatisk kan oprette arbejdsplaner, m.v. ud fra det indsamlede data n

“Pluto giver os en utrolig detaljeret viden om vores veje og vejudstyr, systemet er helt enkelt at bruge, og igennem den kunstige intelligens får vi let adgang til de detailoplysninger, vi ønsker. Pluto er en kæmpe gevinst for os, når vi skal prioritere de forskellige vedligeholdelsesopgaver på vejene, og vil helt sikkert bevirke, at værdien af vores vejkapital øges, fordi vi har fået et detaljeret og objektivt beslutningsgrundlag.”

Søren Nagstrup Nielsen, driftchef i Driftenheden, Aabenraa Kommune

Kort fortalt installeres en smartphone i forruden af et kommunalt køretøj. Telefonen optager en video af vejen, hvorfra alt registreres automatisk og bliver uploaded over wifi, når medarbejderen kommer tilbage på kontoret.

LØBENDE VEDLIGEHOLD

Data omkring skiltenes tilstand kan bruges til at få oprettet en budgetplan ved at give kommunen en bedre forståelse af, hvor meget vedligeholdelse og udskiftning af vejskilte der er nødvendig, og hvor

Formålet bag Pluto Technologies er at gøre administration af veje lettere for kommuner ved hjælp af mere intelligente og brugervenlige redskaber. Pluto’s team er fra hele verden og har bl.a. været med til at kortlægge veje i over 190 lande samt præsenteret ved internationale konferencer for kunstig intelligens og urban planning. Teknologien anvendes både indenfor og udenfor EU i dag. Mere information findes på hjemmesiden www.pluto.page.

OM PLUTO

På billedet ses både registreringer af skilte, men også mindre revner, som systemet har identificeret.

LADERNE SKAL FØRST OG FREMMEST GIVE

VÆRDI TIL BRUGERNE

Mange kommuner er ved at udarbejde udbud til de operatører, der skal opsætte ladestandere til elbiler. Ladeoperatørerne er nye kommunale samarbejdspartnere, som gerne vil sætte ladestandere op, hvor de forventer stor søgning. Steder, hvor elbilerne ikke flokkes om standerne, skal også tilgodeses , men er ofte knap så interessante. To publikationer fra vejregelgrupperne skal hjælpe kommunerne med at håndtere dette og andre dilemmaer. Vi er taget til Fyn for at høre, om de kan bruges.

ATTRAKTIVE LOKATIONER MIXES MED MINDRE ATTRAKTIVE

Derfor bliver kommunerne i ”Håndbog Planlægning og etablering af ladeinfrastruktur”, der udkom på Vejregelportalen i september sidste år, rådet til at ’pulje’ udbuddene, så attraktive placeringer parres med knap så attraktive.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er rådet fulgt, og kommunen har delt udbuddet i otte puljer, hvor hver pulje indeholder både attraktive og lidet attraktive placeringer. Håndbogen giver ikke konkrete svar på, hvordan udbud skal strikkes sammen, og derfor udgav de to vejregelgrupper bag håndbogen i december ”udbudsforskrifter til koncessionskontrakter til etablering og drift af ladepunkter”, som er tænkt som en hjælp til både kommuner og ladeoperatører i udbudsfasen.

TEKST / GORDON VAHLE

Faaborg-Midtfyns Kommune er som andre kommuner godt i gang med at udarbejde udbud til de operatører, der skal etablere ladestandere til elbiler. Den formelle baggrund er den såkaldte ladestanderbekendtgørelse, der ”fastsætter bestemmelser om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer … for:

1. … ikke beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser.

2. Større ombygning af bygninger med mere end 10 parkeringspladser.

3. Nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser.”

Ladestanderbekendtgørelsen udgør de minimumskrav, som Staten stiller til, hvor der skal opsættes ladestandere, men det ville være en rigtig dårlig idé blot at bruge bekendtgørelsen som grundlag for udbudsmaterialet. Ladeoperatørerne lever af at sælge den el, som elbilerne skal bruge, og en del af de ladestandere, som skal opsættes ifølge bekendtgørelsen, vil sjældent blive brugt. Operatørerne vil nok sætte dem op alligevel, men ikke uden at der følger ekstra penge eller andre fordele med.

NÅEDE DEADLINE TAKKET VÆRE FORSKRIFTERNE

- Hvis ikke vi havde haft udbudsforskrifterne, så var vi ikke blevet færdige med udbuddene inden deadline til at søge om statsligt tilskud, slår projektlederne for udrulning af ladeinfrastruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune Elsebeth Gedde og Anders Rønlov Forchhammer fast. Den deadline, de taler om, er sidste frist for at få del i en pulje på 98 mio. kr. til opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer.

Foto: Sciencejournalist.dk.

Elsebeth Gedde og Anders Rønlov Forchhammer har været projektledere på Faaborg-Midtfyns Kommunes udarbejdelse af udbud til ladestationer. Udbudsforskrifterne har været en hjælp, men der er stadig et stort arbejde for kommunerne, hvis udbuddene skal tage hensyn til de lokale forhold.

Journalist, Sciencejournalist.dk

Sidste frist for ansøgninger er 30. april. Det kan således nås endnu. Men det haster noget.

Faaborg-Midtfyn Kommune har fra starten stræbt efter at nå at få udbuddene i hus, inden fristen for at søge om tilskud til at få dækket højest 50 procent af udgifterne udløb.

LOVGRUNDLAGET

STÅR KLART

- Vi har hele tiden regnet med, at vi nok skulle have penge op af lommen. Da vi prioriterer værdi for brugerne så højt, kan vi ikke også i alle tilfælde tilgodese operatørernes ønsker. Selv om det ikke er det vigtigste for os, er det godt for økonomien, at vi er i så god tid, at vi kan få dækket nogle af de udgifter, opsætningen af ladestandere giver os, siger Elsebeth Gedde.

Udbudsforskrifterne til etablering af ladepunkter består af fire dokumenter plus en vejledning. Alle dokumenter indeholder både lovbestemt stof, der skal være med i det endelige udbud, og forslag til formuleringer og indhold, som kommunerne kan vælge at tage med, omformulere eller helt droppe, hvis det passer bedre til den enkelte kommune.

- Det er klart og tydeligt beskrevet, hvilket lovgrundlag, hvilke standarder etc., der gælder på området. Og det er dén del af udbudsforskrifterne, som for alvor har sparet os for tid. Uden forskrifterne var vi blevet nødt til at hyre jurister med specialistviden på området. Ud over, at det var blevet dyrt, så ville det betyde, at vi ikke var blevet færdige tidsnok til, at vi kunne få del i den statslige pulje, understreger Elsebeth Gedde.

Anders Forchhammer supplerer med, at de andre dele af udbudsforskrifterne også har været en hjælp –

først og fremmest til at huske, at ”man har fået det hele med”. Men de giver ikke i sig selv en tidsbesparelse.

VÆRDI ER VIGTIGERE END ØKONOMI

- Kommunerne bør ikke betragte udbudsforskrifterne som skabeloner, hvor man bare med ’søg-ogerstat’ kan indsætte kommunens egne oplysninger og printe et fikst og færdigt udbud ud. De skal først finde ud af, hvilket serviceniveau de ønsker at tilbyde elbilisterne, og hvordan dette kan forenes med kommunens ønsker, planer og økonomi, råder han.

Vi har hele tiden regnet med, at vi nok skulle have penge op af lommen. Da vi prioriterer værdi for brugerne så højt, kan vi ikke også i alle tilfælde tilgodese operatørernes ønsker

Parkeringspladsen ved direktørboligen på den gamle slagterigrund er måske ikke det mest oplagte sted at placere en lader. Men det er påbudt, for der er mere end 20 parkeringspladser. Gavlmaleriet, ”Dyrkeren”, lavet af den lokale belgisk fødte kunstner Els Cools, giver et hint om, at det ikke er så dårlig en idé alligevel: ”Dyrkeren” dyrker huse –nærmere bestemt Klokketårnet, Faaborgs vartegn – og på samme måde vil der gro huse på markerne. Det er nemlig her, Faaborgs nye udviklingsområde kommer til at ligge. Foto: Sciencejournalist.dk.

Det værste for brugerne er at køre rundt i byen og lede efter ledigt ladestik. Det giver mere værdi at have en lade-ø med seks eller otte stik henne ved Brugsen frem for en stander med to stik, som altid vil være optagne

I Faaborg-Midtfyn Kommune har nøgleordet fra starten været, at ladestationerne skal ’skabe værdi’ for elbilisterne. Når man bruger tid og kræfter på at etablere en ladeinfrastruktur, så kan det lige så godt være noget, som elbil-brugerne har gavn og glæde af uanset, om de bor fast i kommunen eller er gæster.

- Det værste for brugerne er at køre rundt i byen og lede efter le -

digt ladestik. Det giver mere værdi at have en lade-ø med seks eller otte stik henne ved Brugsen frem for en stander med to stik, som altid vil være optagne. Og når vi nu ifølge ladestanderbekendtgørelsen skal placere en lader på en P-plads, hvor der sjældent holder elbiler; hvorfor så ikke placere den i dét hjørne, hvor der er boliger, så beboerne her også kan få gavn af den?

VEJREGLER MED KOMMUNAL INDFLYDELSE

Både ’Håndbog om planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler’ og det tilhørende sæt af udbudsforskrifter er udarbejdet af ad hoc-grupper fra to vejregelgrupper: Udstyr for veje og bygværker og Byernes Trafikarealer.

Vejregelgrupperne består af repræsentanter fra Vejdirektoratet, kommuner og regioner, rådgivere, leverandører mv., og de udarbejder håndbøger og andre publikationer til de myndigheder og virksomheder, der planlægger, anlægger og driver vores vejinfrastruktur. Alle publikationer kan hentes på vejregler.dk.

Kommunerne har haft to repræsentanter i hver af de arbejdsgrupper, som har udarbejdet dokumenterne om ladere til elbiler. Desuden har interesseorganisationer som Dansk e-Mobilitet, Drivkraft Danmark, Forenede Danske Elbilister (FDEL) og FDM været inddraget i arbejdet.

lyder at par af Anders Forchhammers eksempler på begrebet ’værdi for brugerne’.

FORSKELLIGE

UDBUD

I NORD OG SYD

Faaborg-Midtfyn Kommune er som så mange andre opstået ved, at to gode naboer flyttede sammen som følge af Strukturreformen i 2007. Og de to dele af kommunen er fortsat ret forskellige, i hvert fald hvad angår elbiler og ladebehov. Der er 59 lokationer, hvor der skal kunne lades, og udbuddet er fordelt i otte puljer med fem til ti lokationer i hver.

- Men udbuddene ser ret forskellige ud alt efter, om de gælder for Faaborg med opland eller for den nordlige del med Ringe som bymæssigt centrum, oplyser Elsebeth Gedde.

Firkantet sagt, så er Faaborg et ferieområde, mens Ringe er et landdistrikt, og det stiller forskellige krav til udformningen af udbud og sammensætningen af puljerne. I et ferieområde varierer ladebehovet meget gennem året. Mange ladestandere vil stå ubrugte hen om vinteren, mens der i feriesæsonen vil være rift om kapaciteten. I et landdistrikt er der en del idrætshaller og lignende med mange parkeringspladser, men få elbiler med ladebehov.

DE LOKALE FORHOLD SKAL MED

- Tildelingen sker som en vægtning imellem pris, kvalitet og kapacitet, men på grund af forskellige behov i nord og syd har vi tilpasset pointgivningen i forhold til vejregelgruppernes materiale. Vi har fire puljer i hvert område, og hver operatør kan kun få tildelt to puljer i henholdsvis nord og syd og højest fire puljer i alt, fortæller Anders Forchhammer.

- Det er blandt andet de komplekse forhold i Faaborg-Midtfyn, der gør, at vi ikke umiddelbart har kunnet bruge udbudsforskrifterne direkte. Det er helt afgørende, at vi bidrager med vores kendskab til lokale forhold for at kunne lave udbud, der er attraktive for operatørerne. Vi kender jo fx alt til vores udbygningsplaner, og hvis vi fortæller operatørerne, at der om få år vil være masser af mennesker og aktivitet, så kan selv en lader på en afsides liggende parkeringsplads blive attraktiv, påpegede Elsebeth Gedde n

Beplantningen langs vejene skal fremme biodiversitet, klimasikring og æstetik

I december sidste år udgav vejregelgruppe Udstyr for veje og bygværker en ny håndbog for beplantning. Formålet med beplantningen langs veje og vejanlæg er blevet udvidet, og nu er biodiversitet og klimasikring sidestillet med æstetik.

Den tidligere håndbog om beplantning handlede først og fremmest om æstetik. Beplantningen skulle være en fryd for øjet, og de gode råd i håndbogen drejede sig mest om, hvordan vejmyndighederne kunne anlægge og drifte smukke arealer langs vejene på en sikkerheds- og ressourcemæssigt forsvarlig måde.

Nu er der kommet yderligere formål ind i håndbogen, og i forordet formuleres det sådan: ”En målrettet brug af beplantning skal øge

muligheden for at yde et positivt bidrag til biodiversiteten og foregribe påvirkninger fra klimaudfordringer (…) samtidig med, at vejrummene bidrager til en landskabelig æstetisk oplevelse for trafikanterne.”

- Beplantning er ikke noget, som blot skal anlægges og driftes. Den skal planlægges i en dynamisk proces, der løbende må gentænkes og justeres. Det er blandt andet denne proces, håndbogen kan hjælpe vejmyndighederne i kommunerne med at gen -

Et fint eksempel på udnyttelse af byrummet, hvor selv mindre stykker jord kan anvendes som et dekorativt element. Her ved en nedlagt buslomme ved Randersvej i Aarhus.

Foto: Schønherr.

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Et ungt spinkelt bøjeligt træ bliver med tiden til en hård påkørselsfarlig genstand og skal derfor allerede fra starten placeres uden for sikkerhedszonen eller beskyttes med fx et autoværn

nemføre, siger landskabsarkitekt MAA Jørgen Becker-Christensen fra firmaet Schønherr A/S.

Firmaet har deltaget i udarbejdelsen af håndbogen for at få forskellige plantefaglige baggrunde og indgangsvinkler til beplantning med. Håndbogen giver derfor en bred viden om biologiske, projekterende, driftsmæssige og æstetiske forhold.

BIODIVERSITET

OG ÆSTETIK KAN

GÅ HÅND I HÅND

At biodiversitet og klimasikring nu er en del af Håndbog Beplantning betyder ikke, at alt, hvad der stod i den gamle håndbog, kasseres. Tværtimod ses beplantningens funktion nu som en udvidelse af den æstetiske brug af beplantning, som tidligere var hovedprioriteten. I håndbogen understreges det, at både biodiversitet og æstetik prioriteres højt, og at de ikke udelukker hinanden som tilgang til plantevalg i et beplantningsprojekt.

- Men at biodiversitet og æstetik vægtes lige højt, betyder faktisk, at selve begrebet ’beplantning’ får en udvidet betydning. Ved ’beplantning’ forstås nu både den, som er bevidst skabt, og den naturligt fremkommende vegetation langs vejene. Den fremkommende vegetation kan ofte udgøre en ønsket værdi, eller den kan gøres til en værdi ved at ændre i driften eller andre enkle tiltag. Den naturlige vegetation kan dermed ’genanvendes’ og indgå i den ønskede vejbeplantning, siger fagansvarlig for beplantning i Vejdirektoratet Mette Riis.

EN TRANSFORMERING AF AREALERNE VED VEJENE

- Der er brug for en udvikling og en transformering af arealerne langs vejene, og håndbogen vejleder om, hvordan denne udvikling kan planlægges, gennemføres og driftes. Det er afgørende, at der er en forståelse for processen og for intentionerne hos både kommunen og borgere, understreger Mette Riis.

Ikke mindst det sidste stiller store krav til kommunens kommunikation. Der er en del fordomme om beplantning, der understøtter biodiversitet – blandt andet, at den er ’grim’. Håndbogen peger på masser af muligheder for at etablere en beplantning, som både er æstetisk og skaber et miljø, hvor

Her går biodiversitet og æstetik hånd i hånd: En lysåben artsrig vejskråning med Liden skjaller og Gul evighedsblomst. (Foto Mette Riis, Vejdirektoratet.)

en mangfoldighed af arter lever og trives.

- Men forventningerne til, hvordan det vil se ud, skal være realistiske. Når intentionen er, at vejbeplantning skal understøtte biodiversitet, ligner virkeligheden ikke et foto fra et salgskatalog for en blomstereng. De planter, blomster og urter, som skal understøtte biodiversitet, er jo ikke udviklet med udseendet som formål. Denne viden skal formidles til tekniske rådgivere, kommunens egne folk og ikke mindst til trafikanterne, lyder rådet fra Mette Riis.

Mange vejkanter og skråningsarealer er den naturtype, der kaldes overdrev. De kan med de rigtige valg og fravalg udvikles til artsrige arealer. Overdrev er en truet naturtype, der er lysåben og næringsfattig, og derfor må der ikke udlægges muld eller gødes. Men det betyder ikke, at man ikke samtidig kan skabe æstetisk smukke landskaber.

TRAFIKSIKKERHED

KOMMER ALTID FØRST

Det er naturligvis altid en forudsætning, at trafiksikkerheden prioriteres højest, når beplantningen og placeringen af vejens øvrige udstyr planlægges.

- I modsætning til andet vejudstyr som fx skilte er beplantning langs vejen ikke genstande, som kan produceres med givne sikkerhedsmæssige egenskaber. Når beplantning planlægges, bliver man derfor nødt til at tage hensyn til, at planter gror og forandrer sig med tiden. Et ungt spinkelt bøjeligt træ bliver med tiden til en hård påkørselsfarlig genstand og skal derfor allerede fra starten placeres uden for sikkerhedszonen eller beskyttes med fx et autoværn, understreger Mette Riis.

De beplantede arealer skal vedligeholdes, så det er muligt at drifte vejens øvrige udstyr. Maskiner og driftspersonale skal kunne komme sikkert frem og udføre driftsopgaverne. Drift af beplantning handler således også om fremkommelighed, opsamling af skrald, anvendelse af maskiner og mange andre forhold. Alt dette er der naturligvis en masse gode råd at hente om i den nye håndbog.

UDFORDRINGEN

FRA EKSTREMT VEJR

Planlægning af beplantning langs

Anvendelse af flere træarter i samme beplantning til at give diversitet. Bevidst valg om at udnytte muligheden i den brede midterrabat til at placere træerne, så de giver et mere naturligt udtryk end den stringente allérække, og som understøttes af driftsvalg af vegetationen, så urter og græsser vokser op.

Beplantningen bør også i sig selv være med til at klimasikre vejen og dens omgivelser. Den skal fx kunne bidrage til at begrænse erosion på skråninger og understøtte drænfunktion

vejene skal også forholde sig til ekstremt vejr som tørke, skybrud og storme. Udfordringerne fra påvirkning af vejr og vand skal afklares i planlægningen, og klare intentioner, retningslinjer og risikovurderinger må lægges til grund for udformning og valg af klimasikret beplantning.

- Beplantningen bør også i sig selv være med til at klimasikre vejen og dens omgivelser. Den skal fx kunne bidrage til at begrænse erosion på skråninger og understøtte drænfunktion, oplyser Mette Riis.

Konkret kan der ved veje i byzone ofte være behov for at opsamle og forsinke vejvandet, så det ikke belaster kloaknettet. Skybrudsanlæg som bede og faskiner kan med den rigtige beplantning give området

karakter, understøtte biodiversiteten og skabe trivsel for vejens naboer.

FLERE ERFARINGER

I NÆSTE UDGAVE

Både biodiversitetsvenlig drift og håndtering af ekstremt vejr er fag, der er i hurtig udvikling.

- Vi samler stadig erfaringer om, hvordan beplantningen kan planlægges, og driftsplaner kan udformes, så biodiversiteten understøttes, og beplantningen tager højde for ekstremt vejr. Håndbogen indeholder den aktuelle viden netop nu. Men som for andre af vejregelgruppernes publikationer vil også Håndbog Beplantning løbende blive ajourført, så den nyeste viden bliver tilgængelig, så snart det er muligt, lover Mette Riis n

Foto: Schønherr, fra Vestre Ringgade Aarhus.

KLIMASKOVFONDEN HAR KLIMAPROJEKTER I MERE END HVER TREDJE KOMMUNE

Klimaskovfonden har i to ansøgningsrunder i fondens første år givet tilsagn til i alt 54 projekter, der til sammen dækker lige over 500 hektar. Projekterne er spredt over hele landet, og med den seneste ansøgningsrunde er der projekter i gang i 35 kommuner . I syv kommuner er der hele tre projekter i gang på både kommunale og privatejede arealer. Til sammen vil projekterne betyde en reduktion på 183.000 tons CO 2.

kommuner har sat konkrete mål for skovrejsning og lavbundsudtag.

-Det er helt tydeligt, at kommunerne har tænkt skovrejsning og lavbundsudtag med i deres klimaplaner. Hvis de ikke har sat konkrete mål endnu, så har rigtig mange kommuner i hvert fald skrevet en forventning

KLIMAHANDLING PÅ TVÆRS AF SEKTORER

MORTENSEN

-Vi er virkelig glade for, at så mange har taget imod muligheden for støtte, og at vi er kommet i gang med både skovrejsning og de små lavbundsprojekter under 10 hektar. Klimaudfordringerne kalder på handling fra alle sider, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

LAVBUND OG SKOV VIGTIGE REDSKABER I KOMMUNERS KLIMAMÅL

Derfor er det også positivt, at de to klimaredskaber, Klimaskovfonden støtter, udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning, indgår i en række kommuners DK2020 klimahandleplaner for at nedbringe CO 2-udledningen inden for kommunens grænser. Klimaskovfonden har ved en gennemgang af 35 kommuners DK2020-planer konstateret, at cirka to ud af tre

Klimaskovfonden har fået som en del af sin opgave at rejse private midler til klimaindsatsen. I januar lancerede fonden en standard, der gør det muligt for private bidragydere at give donationer til fondens projekter. Private virksomheder, der giver større beløb, har mulighed for at give bidrag øremærket til konkrete projekter. Et eksempel er virksomheden Novo Nordisk Pharmatech i Køge, der har valgt at give et bidrag til den danske klimaindsats på 100.000 kroner via Klimaskovfonden. For det beløb bliver der rejst 1, 2 hektar skov på et areal i Ishøj Kommune, en god cykeltur fra virksomheden.

-Klimakrisen kræver, at vi går nye veje og samarbejder på tværs af forskellige sektorer, så der opstår helt nye muligheder for klimahandling. Vi ser et stort potentiale i at kunne bringe lodsejere, der har jorden og vil stille den til rådighed, sammen med bidragydere, der har en interesse i at finansiere et arealbaseret klimaprojekt. Med sådanne partnerskaber kan vi accelerere klimaindsatsen, siger Poul Erik Lauridsen og løfter sløret for, at fonden også vil lancere partnerskaber med kommuner i efteråret 2023.

TEKST / ASTRID BJØRG

Kommunerne spiller en vigtig rolle i forhold til de arealbaserede klimaprojekter, både ved at ansøge om støtte som lodsejere til klimaprojekter på kommunale arealer, men i høj grad også for at få private lodsejere til at lave klimaprojekter og ved at involvere borgere og virksomheder i kommunen til at finansiere indsatserne. Den slags samarbejder kan Klimaskovfonden facilitere, og det giver nogle nye muligheder for, at vi sammen kan nå klimamålene.

Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden

om CO 2-reduktion gennem ændret arealanvendelse, hvor skovrejsning og lavbundsudtag er væsentlige redskaber, siger Poul Erik Lauridsen.

Til eksempel har Holbæk, Jammerbugt, Lemvig og Fredericia mål om at rejse 500 ha skov inden 2030, mens Randers har en ambition om 3000 hektar ny skov. På lavbundsområdet udmærker Skive Kommune og Jammerbugt Kommune sig ved at have mål på omkring 1000 hektar, mens Holbæk, der også er den mest lavbundsrige kommune på Sjælland, har et mål

om udtagning af 1500 hektar inden 2030.

-Det er også nødvendigt med store ambitioner, hvis de politiske målsætninger om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord og rejsning af 250.000 hektar skov skal blive til virkelighed. Der er langt igen, og det er langsigtede investeringer, så der skal sættes fart på udviklingen med flere lavbunds- og skovrejsningsprojekter, siger Poul Erik Lauridsen.

KOMMUNERNE

Effekten af klimaprojekterne

under Klimaskovfonden tæller med i de geografisk afgrænsede DK2020-mål uanset hvem, der ejer de arealer, der laves projekter på. Det vil sige, at også kirker og private lodsejere indenfor kommunegrænsen har en betydning for kommunens klimamål. Hvis kommunen også er ejer af arealerne, hvor der rejses skov, tæller effekten også med i opgørelsen for kommunen som virksomhed. Der er derfor et godt incitament for kommuner til at opfordre aktører i kommunen til at lave projekter og søge støtte fra Klimaskovfonden.

-Kommunerne spiller en vigtig rolle i forhold til de arealbaserede klimaprojekter, både ved at ansøge om støtte som lodsejere til klimaprojekter på kommunale arealer, men i høj grad også for at få private lodsejere til at lave klimaprojekter og ved at involvere borgere og virksomheder i kommunen til at finansiere indsatserne. Den slags samarbejder kan Klimaskovfonden facilitere, og det giver nogle nye muligheder for, at vi sammen kan nå klimamålene, siger Poul Erik Lauridsen n

Klimaskovfonden åbner en ny ansøgningsrunde den 15. maj 2023 med frist 30. juni 2023.

VIDSTE DU AT…

… Kommuner kan medregne den løbende årlige CO2-effekt fra Klimaskovfondens projekter på private arealer i kommunens frivillige og geografiske opgørelser af klimamål?

Klimaskovfonden har udarbejdet den første danske standard for klimabidrag gennem skovrejsningsprojekter. Den beskriver blandt andet, hvordan projekters additionalitet sikres, hvordan der tages højde for risikofaktorer ved skovrejsning, og ikke mindst hvordan CO2effekterne kan rapporteres, så dobbelttælling undgås. Det betyder, at den løbende årlige CO2effekt fra projektet kan indgå i lodsejerens frivillige klimaregnskab og kan tælles med i kommunens geografiske opgørelser. Hvis kommunen også er lodsejer i et projekt, kan den løbende årlige realiserede CO2-effekt indgå i kommunens egne frivillige aktivitetsbaserede CO2-opgørelser og mål som virksomhed.

OBS: i første ansøgningsrunde med demonstrationsprojekter var andre vilkår gældende.

Et vildere Nordjylland

Nordjylland er kendetegnet af sine store vidder, de enorme horisonter og det store udsyn. Og vi har store visioner for naturen . Vi tænker Natur på tværs af Nordjylland og dermed på tværs af kommuneskel.

Projektet Natur på tværs af Nordjylland er politisk forankret i KKR Nordjylland, og administrativt styres projektet af en chefstyregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentation fra 5 af de 10 nordjyske kommuner, der er med i projektet.

Med projektet vil vi gennemføre den vildeste investering i fremtidens Nordjylland. Det gør vi ved sammen at give plads til vildere og større natur, hvor der er plads til mennesker og store oplevelser.

Natur på Tværs af Nordjylland skal være et strategisk omdrejningspunkt, som udpeger og udvikler vilde naturområder. Samtidigt er Natur på Tværs et forum, hvor vi i fællesskab skaber og synliggør synergi mellem planer, strategier og politikker på natur- og miljøområdet på tværs af de nordjyske kommuner.

Tiden er kommet til at give no -

get af pladsen tilbage til naturen også i Nordjylland.

SKAL VI LYKKES MED VISIONERNE

- er vi nødt til at gentænke den måde, vi forvalter vores landskaber på. Pladsen kan kun bruges én gang, så når vi afsætter mere plads til naturen, skal det ske i de områder, hvor de sjældne og truede arter allerede findes i dag. Det er nemmere, billigere og mere effektivt at passe på den eksisterende natur end at lave ny natur. Arealerne er typisk også den dårligste landbrugsjord, så projektet vil også understøtte, at landbruget kan bytte sig til bedre og mere sammenhængende jord – til fordel for landmanden og naturen.

Når vi afsætter plads til vild natur, vil der samtidigt være en række positive sidegevinster.

Vildere landskaber vil være attraktive til rekreative aktiviteter, fremme spændende undervisning samt tiltrække turister og øge bosætningen.

Derudover vil vilde naturlandskaber på sigt yde væsentlige bidrag til at løfte en lang række klima- og miljøindsatser, bl.a. fordi de vil lagre meget store mængder kulstof, modvirke oversvømmelser af lavtliggende områder og begrænse udvaskning af næringsstoffer.

Så skal vi lykkes med at skabe de nødvendige forandringer, så kræver det, at hele Nordjylland samarbejder. Vi er derfor i gang med at udvikle samarbejdet mellem forvaltninger i kommunerne og finde løsninger på tværs af kommunegrænserne.

Vi vil derudover invitere borgere, foreninger og det lokale erhvervsliv ind til et frivilligt, men også forpligtende, samarbejde,

hvor alle føler, at de bidrager, og er en del af noget større.

DET FAGLIGE FUNDAMENT

For at sikre projektet det bedste faglige grundlag har DCE, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, lavet en analyse af potentielle fremtidige naturområder i Nordjylland.

Analysen baserer sig på en række faglige kriterier, der vil sikre, at det videre arbejde i projektet tager udgangspunkt i, hvor potentialerne for at sikre og udvikle en artsrig natur er størst (Brandmandens Lov). Samtidigt sikrer det, at udvælgelsen af projektområder sker på et objektivt og upolitisk grundlag. Hermed skabes fundamentet for en objektiv og faglig tilgang til de kommende projektområder.

DE MANGE POSITIVE SIDEGEVINSTER

I de store og vilde naturområder, udvalgt efter hvor de sjældne og truede arter allerede findes, kan vi opleve en række andre positive sidegevinster.

Pladsen kan kun bruges én gang, så når vi afsætter mere plads til naturen, skal det ske i de områder, hvor de sjældne og truede arter allerede findes i dag

De 20 største potentielle naturområder i Nordjylland, fundet ved at sammenkæde arealer med beskyttede naturtyper eller skove, som har en maksimum-afstand på 20 meter. Områderne er nummereret 1-20 efter faldende størrelse og indikatorer for områdernes egnethed. (Ejrnæs, R., Fløjgaard, C. & Bladt, J. Enestående natur i Nordjylland. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.)

Vildheste på Mols.

KLIMA

Natur på Tværs har sammen med Institut for biologi, Århus universitet finansieret et forskningsprojekt om sammenspil mellem naturgenopretning og klimaafbødning og –tilpasning. Forskningsprojektet har mundet ud i et fagligt notat, der viser at:

• Naturgenopretning i form af genudsætning af store planteædere, urørt skov og naturlig tilgroning og naturlig hydrologi bør fortsat primært ses som et effektivt virkemiddel til at forbedre vores natur og biodiversitet

• Det vil dog også kunne bidrage væsentligt til klimatilpasning, og i mere begrænset omfang, til klimaafbødning indenfor de kommende årtier

(Se: Pedersen, P.B.M & Kristensen, J.A, 2022, Sammenspil mellem naturgenopretning og klimaafbødning og –tilpasning. Institut for biologi, Aarhus Universitet.)

REKREATIVT

Udover at være grobund for en blomstrende biodiversitet vil områderne samtidigt være attraktive til rekreative aktiviteter, fremme spændende undervisning samt tiltrække turister og kunne være med til at øge bosætningen.

Derudover er det livgivende for krop og sjæl at vandre og opholde sig i de stille og øde naturområder. Derfor vil de udgøre et vigtigt element i arbejdet med både fysisk og psykisk sundhed.

FORMIDLING VIA FILM

At benytte arealer med vildere natur til bl.a. rekreative formål kræver en formidling af, hvad vild natur er, hvad man kan forvente, der kommer til at ske af ændringer, og hvad det vil betyde i forhold til adgang og fremkommelighed. Til

ALLE RAPPORTER, NOTATER, FILM MM KAN SES PÅ

WWW.NATURPÅTVÆRS.DK:

Ejrnæs, R., Fløjgaard, C. & Bladt, J., Enestående natur i Nordjylland. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Pedersen, P.B.M & Kristensen, J.A, 2022: Sammenspil mellem naturgenopretning og klimaafbødning og –tilpasning. Institut for biologi, Aarhus Universitet

Formidlingsfilmen ”Hvad nu hvis”

Vildere landskaber vil være attraktive til rekreative aktiviteter, fremme spændende undervisning samt tiltrække turister og øge bosætningen.

dette formål har vi fået udviklet en oplysningsfilm om hensigtsmæssig adfærd i områder med græssende dyr.

PROJEKTOMRÅDER

I den kommende tid vil den administrative arbejdsgruppe i samarbejde med ejere af potentielle ”Natur

på Tværs” naturområder iværksætte et konkret formidlingsprojekt. Vi vil her tage afsæt i vores screeningsskema, der bygger på de udviklede rapporter og notater. Nu er det endelig blevet tid til helt konkret at komme ud i naturen efter mange års strategisk planlægning n

Tiden er kommet til at give noget af pladsen tilbage til naturen også i Nordjylland.

Bæverdæmning.

Nå kommunens klimamål – kommuner kan søge støtte til ny skov i ny ansøgningsrunde i Klimaskovfonden

I en tredjedel af landets kommuner er der et eller flere klimaprojekter under Klimaskovfonden på vej. Klimaskovfonden blev etableret for at accelerere med skovrejsning eller udtagning af lavbundsjorder. Efter fondens første år er der gennemført to ansøgningsrunder med tilsagn til 53 projekter, 28 af projekterne sker på kommunalt ejede arealer, og de udgør til sammen 290 hektar. CO 2-effekten af klimaprojekterne kan medregnes i DK2020 mål for kommunen som geografisk område.

Klimaskovfonden åbner en ny ansøgningsrunde for støtte til projekter den 15. maj med frist 30. juni 2023.

Se mere på www.klimaskovfonden.dk

Nyt medlem i KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme

KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme har fået et nyt medlem, Morten Reuber Nielsen, som er centerchef i Center for Ejendomme i Næstved Kommune.

Morten Reuber Nielsen havde første arbejdsdag som centerchef i august 2022 og kommer fra en stilling som chef for Danske Banks globale ejendomsportefølje og byggeprojekter.

Erfaringen fra det private erhvervsliv ser Morten Reuber Nielsen som en fordel i det arbejde, som venter i faggruppen.

-Jeg er relativ ny i den kommunale verden, men har til gengæld mange års erfaring fra det private. Jeg tror, at den erfaring kan bringes i spil ved at se tingene med andre øjne og i højere grad komme med forslag til at løse opgaverne på anden vis. Det er bl.a. i forhold til det kommercielle område, hvor jeg oplever, at det kommunale og private erhvervsliv tænker forskelligt, men hvor begge verdner får gavn af hinanden.

Faggruppernes arbejde i KTC er vigtigt,

både i forhold til deling af viden på tværs og i forhold til KL’s høringssvar. Derfor var det også oplagt for Morten Reuber Nielsen at blive medlem af faggruppen

som ny medarbejder i kommunalt regi.

-Faggrupperne er en vigtig platform for deling af viden og erfaringer indenfor de respektive områder. For eksempel på Kommunale Ejendomme, hvor vi møder de samme udfordringer, og hvor en kommune kan have fundet en god løsning, som flere kan få gavn af. Det er også set i forhold til samarbejdet med KL, hvor vi får mulighed for at komme med høringssvar og dermed kunne påvirke en beslutning, så den passer bedre til virkeligheden og understøtter anden lovgivning, samt sikrer bedre vilkår for opgaveløsningen, siger han og slutter med:

-I forhold til samarbejdet med KL er det særligt aktuelt lige nu i forhold til, hvordan vi sikrer, at vi er opdaterede med tankerne fra den nye regering og revision af AB18 ( Byggeriets Regler).

Nyt om navne /

KTC FAGGRUPPE FOR KOMMUNALE EJENDOMME

Kilde: Klimaskovfonden

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup