8 minute read

Dansk fjernvarme: Kære kommuner, I er ikke alene

Kære Kommuner, I er ikke alene

-Samarbejd med fjernvarmeselskaberne, når brevet skal sendes ud

Der ligger en stor kommunikationsopgave foran kommunerne, når de skal sende det ventede brev ud til borgerne om muligheden for fjernvarme. Et tæt og godt samarbejde med fjernvarmeselskaberne er altafgørende for at kunne informere borgerne på fyldestgørende baggrund

TEKST /

SOFIE KAROLINE HØGEDAL

Presserådgiver, Dansk Fjernvarme Danmark skal udfase naturgassen i boligopvarmningen, og frontløberen for udfasningen er kommunernes udsendelse af brev til deres borgere om muligheden for fjernvarme, hvor de bor.

I brevet ligger der en stor kommunikationsopgave, hvor kommunerne inden skal have et klart billede af mulighederne og udfordringerne, så borgeren får det mest retvisende og præcise brev tilsendt.

HUSKELISTE

• Forventningsafstem med fjernvarmeselskaberne som absolut minimum i forhold til varmeplanlægningen. Helst, lad dem tage medansvar og ejerskab i forhold til, hvad der skrives i brevet.

• Hvis det er muligt, kan der regnes samfundsøkonomi i varmeplanerne. Hvis den kommunale varmeplanlægning indeholder samfundsøkonomi, kan dette trin om samfundsøkonomi spares ved projektgodkendelsen. • Undgå at der er uafklarede områder i varmeplanen, såkaldt ”gule områder”, ved at have dialog med fjernvarmeselskabet og/eller yd hjælp til områder, der gerne vil etablere fjernvarmeøer i kommunen.

Seniorkonsulent hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, Nina Marie Holmboe.

Det er de lokale fjernvarmeselskaber, som i sidste ende skal udrulle den kollektive varmeforsyning til borgerne, og det er derfor essentielt, at selskaberne har medansvar og er involverede i udsendelsen af beskeden til borgerne.

Derfor bør en vigtig prioritering inden udsendelsen af brevet være at samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab for at afdække områderne og mulighederne for fjernvarme eller anden kollektiv opvarmning, fortæller seniorkonsulent hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, Nina Marie Holmboe. - Der er mange danskere, der ønsker fjernvarme, men kollektiv forsyning kræver planlægning for at blive givtigt og godt for alle. Først skal potentialet undersøges, så udarbejdes der projektforslag over samfundsøkonomi, projektforslaget skal godkendes af kommunen, og derefter kan borgerne tilkendegive tilslutning. De mange led gør, at det kan tage tid fra tanke til handling, som måske er svært for borgeren at forstå og forholde sig

til, siger Nina Marie Holmboe og fortsætter: - Det er ikke nødvendigvis kommunerne, der skal tage det fulde ansvar for indholdet i brevet. Fjernvarmeselskaberne har et godt overblik over deres forsyningsområder og mulighederne for at udvide dem. Et samarbejde med fjernvarmeselskabet kan være med til at sikre, at der bliver planlagt en solid og stabil fjernvarmeforsyning, hvor der ikke bliver taget risici, siger Nina Marie Holmboe.

DANSK FJERNVARME TASK FORCE

Dansk Fjernvarmes Task Force for konverteringer samarbejder med kommuner og fjernvarmeselskaber for at yde rådgivning, sparring samt at skabe dialog omkring konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme. -Task Force er i dialog med myndighederne og andre interessenter om de bedste rammer og lovgivning i forbindelse med udfasning af gas fra boligopvarmning. -Task Force deler viden om de bedste løsninger i kommuner eller fjernvarmeselskaber (inden for planlægning, samarbejde, teknik, organisering, økonomi, jura, etc.) -Task Force yder sparring og faciliterer samarbejdet mellem fjernvarmeselskaber og kommuner.

FJERNVARMESELSKABERNE STÅR PARAT TIL AT HJÆLPE

I Dansk Fjernvarme er Nina Marie Holmboe en del af brancheorganisationens Task Force for konverteringer, der samarbejder med kommuner og fjernvarmeselskaber for at sikre en god og gnidningsfri konvertering af naturgasområder i Danmark. - Ikke alle i Danmark kan få fjernvarme, selvom efterspørgslen er stor. Det vil blive en overraskelse for nogle borgere og vil sikkert afføde spørgsmål og frustration, som man skal være klar til at svare på som kommune. Endnu en god grund til at alliere sig med fjernvarmeselskaberne, siger Nina Marie Holmboe.

EKSTRA OPMÆRKSOMHED PÅ ”DE GULE OMRÅDER” I VARMEPLANERNE

Det svære kan være der, hvor fjernvarmen ikke kan nå ud med det samme (hvor der kan gå nogle år), eller de områder med potentialer, men hvor der ikke er et fjernvarmeselskab, som har ressourcerne til at udrulle. Disse områder bliver nogle gange kaldet ”gule områder” i varmeplanen. - Der er med den nye klimaaftale åbnet op for, at der beregnes samfundsøkonomi allerede i varmeplanen, så man efterfølgende kan smidiggøre godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojekter i kommunen. Dermed vil fjernvarmeselskaber hurtigere kunne nå ud til de områder, der ellers ville have været længere ude i fremtiden, siger Nina Marie Holmboe. - Her er det også en god ide at snakke med fjernvarmeselskaberne om de ”gule områder”. De ved, hvor langt de kan komme ud, og hvornår de vil have mulighed for at komme ud i de områder, fortæller hun.

Der hvor der er stor efterspørgsel på fjernvarme fra borgerne, men hvor fjernvarmen ikke kan komme ud, er det en mulighed for at kigge på lokale kollektive løsninger. - Det er netop hastighed, der kan være afgørende, da individuelle varmepumper kan udhule muligheden/varmegrundlaget for kollektiv forsyning.

GODE RÅD TIL DE BORGERE, SOM SKAL VENTE PÅ FJERNVARMEN (PRIORITERET RÆKKEFØLGE):

1. Energibesparelser (brug energien klogt, skru ned for temperaturen, ændr adfærd i forhold til brugen af varme) 2. Energirenoveringer (i boligens klimaskærm) 3. Evt. abonnementsordning på en individuel varmeløsning (varmepumper).

GODE RÅD DER, HVOR DER ER POTENTIALE FOR KOLLEKTIV VARMEFORSYNING (START MED 1 OG ELLERS GÅ VIDERE TIL 2,3, …):

1. Undersøg om et af de eksisterende fjernvarmeselskaber kan levere varme (evt. ø/satellitvarme) 2. Lav et nyt fjernvarmeselskab om muligt (se Dansk Fjernvarmes guide og kontakt Dansk Fjernvarmes Task Force) 3. Lav evt. termonet om muligt (kontakt foreningen Termonet

Danmark) 4. Hvis der ikke er nok lokale kræfter til en kollektiv løsning, bør området have individuelle varmepumper.

- I forbindelse med ”Delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme” fra maj 2022 blev der afsat 125 mio. kroner via bloktilskudsaktstykke til at understøtte kommunernes

varmeplanlægning i 2022. Af disse penge blev 30 mio. kroner målrettet konsulentbistand ved opstart af såkaldte fjernvarmeøer (lokale fjernvarmeområder, som ikke ligger nær de eksisterende fjernvarmenet), siger Nina Marie Holmboe.

LANGT, MEN IKKE I MÅL

Med regeringens udspil, Danmark kan mere II og Klimaaftalen, blev det annonceret, at der nu skal fuld fart på udrulningen af fjernvarme – både af hensyn til udfasningen af den russiske gas, men også den grønne omstilling. Det vurderede Dansk Fjernvarme den gang som realistisk, såfremt Folketinget samtidig leverede nye værktøjer til fjernvarmeselskabernes arbejde med den samfundsvigtige opgave.

Det kan vi imidlertid konstatere,

Det er en god ide at snakke med fjernvarmeselskaberne om de ”gule områder”. De ved, hvor langt de kan komme ud, og hvornår de vil have mulighed for at komme ud i de områder

- Nina Marie Holmboe

VARMEPLANLÆGNING OG UDFASNING AF NATURGAS FRA BOLIGOPVARMNING – KORT FORTALT:

- I marts 2022 offentliggjorde EU-Kommissionen en plan for at gøre

Europa uafhængig af russisk kul, olie og naturgas inden udgangen af 2030 grundet landets invadering af Ukraine. I udspillet stod det også klart, at forbruget af russisk naturgas inden udgangen af 2022 skal reduceres med to tredjedele. Udspillet er bakket op af den danske regering, og i ”DANMARK KAN MERE II” fra april 2022 sættes den danske varmeplanlægning også under lup.

- D. 25 juni 2022 indgik Regeringen med en række partier en Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, hvor det blandt andet blev understreget, at det er aftalepartiernes politiske ambition, at der i 2035 slet ikke er flere boliger i Danmark, som opvarmes af gasfyr.

- D. 29 juni 2022 har KL og regeringen indgået en aftale med det formål at fremskynde varmeplanlægningen i kommunerne.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at mindske afhængigheden af russisk gas gennem udfasning af fossile brændsler til opvarmning.

REGERINGEN OG KL ER ENIGE OM FØLGENDE:

1. Kommunerne gennemfører i 2022 en planlægningsindsats for omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede. 2. Alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i disse områder får inden udgangen af 2022 klar besked om udrulning af fjernvarme, herunder om de i stedet skal overveje at udskifte til en anden løsning som fx varmepumpe. 3. Kommunerne gennemfører planlægning og fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for udrulning af fjernvarme hurtigst muligt, mhp. at kommunerne kan godkende projektforslagene inden udgangen af 2023. 4. Der gennemføres en indsats for at understøtte planlægningsprocessen og udarbejdelse af projektforslag gennem forenklede procedurer, rådgivning, gennemgang af tilskudspuljer, vejledninger og undersøgelse af muligheden for standardskabeloner for projektforslag. 5. Rammerne for en strategisk energiplanlægning skal styrkes. I første omgang gennem etableringen af lokale koordinationsfora i kommuner, mhp. at styrke koordinationen mellem kommuner, fjernvarmeselskaber, eldistributionsselskaber, Evida, virksomheder med potentiale for udnyttelse af overskudsvarme m.fl. og derigennem understøtte en hensigtsmæssig planlægning og omstilling til grøn varme. 6. I områder, hvor fjernvarmen ikke udrulles, kan der være behov for at understøtte etablering af fælles varmeforsyning i mindre målestok. 7. Etablering af et dialogudvalg for implementering af aftalen, herunder status i 2025. 8. Øvrige forhold 9. Finansiering.

at Folketinget ikke har leveret på. Med de stigende priser på materiel og råvarer, stigende rente og knaphed på ressourcer, så kommer vi ikke til at være i mål med en fuld udrulning af fjernvarme i 2028. Vi er kommet langt, men vi er ikke i mål, siger Nina Marie Holmboe.

Dansk Fjernvarme havde under forhandlingerne om Danmark kan mere II peget på især tre forslag, der vil styrke fjernvarmeselskabernes muligheder for at udfase den sorte gas: En ja tak til fjernvarme ordning, der vil gøre planlægning lettere for selskaberne og boligejerne og give risikoafdækning i forhold til de store investeringer, flere midler i fjernvarmepuljen samt forlænget afskrivning på aktiver n

Ikke alle i Danmark kan få fjernvarme, selvom efterspørgslen er stor. Det vil blive en overraskelse for nogle borgere og vil sikkert afføde spørgsmål og frustration, som man skal være klar til at svare på som kommune.

Certificeret i FN’s verdensmål Krüger leverer rådgivning og teknologi til danske forsyninger og industrier – og medvirker dagligt til at sikre sundhed og trivsel.

Anlæg til at fjerne PFAS i drikkevand

Sådan kan vi hjælpe dig:

• Indledendeanalyseafråvandskvalitet –opdagstofferneitideogbeskytdinboring

• Vurderingafbehandlingsmetode

• Opstillingafpilotanlægogudførelseafforsøg

• Behandlingafresultaterogberegningafdrifts-og anlægsøkonomi

• Leveranceaffuldskala-anlægtilatrenseforPFAS

• Myndighedsbehandlingifm.ansøgningomvideregåendevandbehandling

• UdlejningafanlægtilatrenseforPFAS

This article is from: