UDSYN: Norske kommuner kræver drivhusgasregnskab

UDSYN: Norske kommuner kræver

drivhusgasregnskab

TEKST /

SINDRE HAARR

Rådgiver, redaktør Tidsskriftet Kommunalteknikk, Norsk Kommunalteknisk Forening (NKF)

(Denne artikel er oprindeligt bragt i Tidsskriftet Kommunalteknikk, 2022-2)

Kommunerne i hovedstadsregionen i Norge investerer 10 milliarder kroner årligt. Nu kræver de kollektivt drivhusgasregnskaber.

CO2-udledningen i forbindelse med byggeri og anlæg udgjorde i 2017 13 millioner ton, hvilket svarer til 25 % af Norges samlede udledning. Ca. 75 % af drivhusgasemissionerne er relateret til produktion og transport af byggematerialer. Både som bygningsejere og som udviklingsaktører spiller kommunerne en vigtig rolle i at reducere emissionerne. Derfor skal udledningen af drivhusgasser dokumenteres bedst muligt.

I 2021 har Osloregionnettverket under Norsk Kommunalteknisk Forening nedsat en arbejdsgruppe, der nu kommer med anbefalinger til, hvilke krav man skal stille til drivhusgasregnskab i byggeprojekter. Arbejdsgruppen mener, at gennemsigtige drivhusgasregnskaber er vigtige både for, at vi kan lære af de enkelte byggeprojekter og for at kunne stille mere præcise kontraktkrav. -Kommunerne har brug for, at dette gennemføres på en ensartet måde, så vi bedre kan sammenligne regnskaberne mellem projekterne, siger miljørådgiver i Asker Kommune Jonas Tautra Vevatne, der er netværksleder: -På den måde sikrer vi, at kontraktkravene til reduktion af drivhusgasser rent faktisk indfries, fortsætter han og påpeger, at det har været en udfordring i tidligere projekter.

NKF-netværket vil nu kræve, at

OSLOREGIONNETTVERKET:

Netværk i regi af Norsk Kommunalteknisk Forening Består af kommuner: Asker, Bærum, Frogn, Lillestrøm, Lørenskog, Nesodden, Nittedal, Nordre Follo, Oslo, Ringerike, Rælingen, Vestby, Ås. der leveres drivhusgasberegninger for både planlagte og færdige byggerier, og at den anvendes aktivt som styringsredskab gennem hele byggeprocessen. De krav, der nu stilles i regionen, viser blandt andet noget om omfanget af beregningerne og lægger særlig vægt på drivhusgasregnskabet for byggematerialerne samt energifaktorer, ejerskab af data og kvaliteten af det, og hvordan det skal indberettes.

FORUDSIGELIGHED FOR LEVERANDØRER

-Ambitionen er, at kommunerne skal stille ens krav ift. leverandørerne, når de bestiller klimaregnskaber til deres byggeprojekter. På den måde får kommunerne bedre overblik over deres egne udledninger og vil bedre kunne træffe gode valg om løsninger, der bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030, siger Vevatne: -Størstedelen af Norges kommuner har langt højere klimaambitioner

Foto: Chris Caspersen

Kirsti Kierulf er administrerende direktør i NKF.

end regeringen, og for at opnå dem skal udledningerne fra kommunale byggeprojekter reduceres.

Kirsti Kierulf, administrerende direktør i Norsk Kommunalteknisk Forening, bifalder netværkets arbejde. -Det er vigtigt og rigtigt, at det kommunale Norge går forrest og stiller krav om, at vi skal nå klimamålene. At der nu stilles fælles krav i hele Oslo-regionen viser, at kommunerne skaber forudsigelighed for leverandørerne, samarbejder på tværs af kommunegrænser og går forrest i bæredygtighedsarbejdet n

Jonas Tautra Vevatne er netværkschef og daglig miljørådgiver i Asker Kommune.

Foto: Jon-Are Berg-Jacobsen, Vest Vind Media

DETTE ER KRAVENE TIL KOMMUNERNE I OSLO-REGIONEN:

Drivhusgasberegninger skal indsendes med en rapport både for det planlagte byggeri i forprojektet og for den færdige bygning. Drivhusgasberegningerne fra forprojektet skal ajourføres i det detaljerede projekt. Drivhusgasregnskaber skal undervejs anvendes som beslutningsgrundlag og værktøjer som grundlag for centrale valg i projektet. Kommunen bør tidligt fastsætte en CO2-ramme eller et klimabudget for byggeprojektet, og med en bedre praksis for drivhusgasregnskaber vil kommunerne kunne stille skærpede og mere præcise kontraktkrav. Alle beregninger skal foretages i overensstemmelse med den nationale standard for drivhusgasberegninger: NS 3720 ”Metode til drivhusgasberegninger for bygninger”:

OMFANG AF BEREGNINGER:

Der foretages en avanceret drivhusgasberegning i overensstemmelse med tabel 1 i kapitel 7.7 i NS3720. Informationsmodul B8, transport i drift (kapitel 7.6 i NS3720) kan udelukkes fra beregningerne, medmindre andet er angivet. Det betyder, at følgende moduler altid er inkluderet: A1-A5, B2-B5, B6, C1-C4 og D.

ENERGIFAKTOR:

Der skal anvendes to scenarier for elektricitet i overensstemmelse med kapitel 7.5.3 i NS3720.

GENNEMSIGTIGE RAPPORTER:

Der skal indberettes i overensstemmelse med kapitel 8 i NS3720. Resultaterne præsenteres for hvert informationsmodul, som angivet i tabel 4. Referenceenhed til præsentation af resultaterne er valgfri, men enheder, der muliggør konvertering mellem referenceenheder, skal være tydeligt angivet i rapporten (herunder m2 BTA, m2 BRA, antal formodede brugere/personer og bygningens levetid). Som bilag til rapporten leveres resultater i overensstemmelse med tabel 4 og livscyklusincitamenter (baggrundsdata, der kvantificerer bygningen) i et passende filformat, der gør det nemt at gøre disse data maskinlæsbare. .xls/Excel-format (er et godt udgangspunkt).

EJERSKAB AF DATA:

Bygherren bør som minimum have læseradgang i OneClickLCA (eller tilsvarende) og have rettigheder til at redigere efter aflevering af bygningen. Ved projektets afslutning skal en kopi af de regnskabet overføres til bygherren, da drivhusgasregnskaberne (f.eks. B6 og B8) bør ajourføres efter to års drift.

KRAV TIL DATAKVALITET

Som påpeget i kapitel 6.4 i NS3720 vil datakvaliteten være lavere i de indledende faser sammenlignet med beregningerne ”som bygget”. Det forventes, at datakvalitet efter bedste evne søges på niveau 1 i ”as built” beregningerne, især for informationsmodulerne A1-A5, B3-B5 og B6.

VIS OVERHOLDELSE AF PROJEKTETS KLIMAKRAV:

Kravene til drivhusgasemissioner er specifikke for hver opgave og bestemmes i projektets tidlige fase. Den del af drivhusgasberegningerne, der er forbundet med kontraktkravet, vil (oftest) have et mindre omfang end den samlede beregning (i punkt 1). Typisk vil kontraktkrav til emissioner fra materialeanvendelse være relateret til bygningsdelnumrene i 2 Bygning i overensstemmelse med NS 3431 og vil blive medtaget, men ikke emissioner relateret til tekniske installationer (selv om dette er inkluderet i drivhusgasrapporteringen). Kravet vil normalt også kun være knyttet til nogle af de informationsmoduler, der vedrører materialer, såsom A1-A3 (muligvis også A4+A5) og B2-B5 (især B4udskiftning). Men kontraktkravet kan også omfatte transport af byggematerialer og masser (A4) og montering og konstruktion på byggepladsen (A5).