Budskabet om værdien af grønnere byer slår igennem

BUDSKABET OM VÆRDIEN AF

GRØNNERE BYER SLÅR IGENNEM

Når 20 kommuner sender sine medarbejdere i den samme retning for en dag, nemlig mod Svendborg, så er det fordi noget er på spil: den 29. august afholdt Green Cities konferencen ”Byens grønne kvadratmeter – hvilken værdi har de?”

TEKST /

SUSANNE GRUNKIN

Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities

FOTOS/

GREEN CITIES Vi er begyndt at mærke ophobningen af borgere i de større byer – ’byen klemmer lidt om hofterne’ – flere mennesker, men mindre plads. Det har betydet, at der er et stigende pres på de eksisterende grønne arealer og på de arealer, der kunne udvikles til bynatur: De bliver inddraget til boligbyggeri. Desuden står vores samfund overfor kritiske udfordringer med klimaforandringer og tab af biodiversitet, ligesom vores sundhed og trivsel lider.

Derfor giver det mening for kommunerne at finde svarene på, hvordan de mere aktivt kan tænke flere grønne områder ind i byplanlægningen. En aktuel øjenåbner i forhold til problemstillingen er den usædvanligt lange hedebølge, vi har oplevet på godt og ondt hen over sommeren.

Green Cities har forfulgt temaet og har stillet skarpt på, at plads til mere og bedre bynatur og ikke mindst flere bytræer er en del af svaret.

EN PLADS I SKYGGEN

De fleste af os har i frisk erindring, hvordan det føles mere behageligt og svalende, når vi søger skyggen under et træ frem for under et halvtag, et solsejl eller en parasol. Det er der en forklaring på.

Årsagen er træernes evapotranspiration, der betyder ‘samlet fordampning fra et plantedækket areal’. Fordampning fra jorden skaber, sammen med at det levende plantemateriale ånder gennem løvet, et svalende mikroklima omkring træerne. Træer har dertil en evne til at blokere for op til 90 pct. af solens stråler afhængig af bladenes tæthed, og samtidig nedkøler de asfalt og anden belægning omkring træerne. Mange træer i bybilledet er med til at give et mere behageligt byklima, når de hede somre er over os, og et bedre mikroklima med bekvem luftfugtighed og svalende skygge fra trækroner kan i yderste konsekvens gøre forskellen mellem liv og død. Det ser vi eksempelvis hos vores naboer i Sydeuropa, hvor varmerekorder i storbyerne koster menneskeliv.

TRÆERNES TRIVSEL

Men træernes trivsel er afgørende for at opnå den kølende effekt. Undersøgelser, hvor man

Mulighed for nærhed til naturen langs Aarhus Å. I mødet mellem det grønne og det blå er der skabt forudsætninger for varierede miljøer for byens planter og dyr – og samtidig et hyggeligt mødested for byens borgere.

har sammenlignet træer i dårlig vækst med træer i god vækst, har vist, at markant dårligere vækstbetingelser er fatale for køleeffekten. Et eksempel er visse arter af træer, hvis evne til at ånde bliver reduceret med en faktor fem, hvis rødderne vokser i sammenpakket og dårligt ventileret jord. Som det er i dag, har træer i stressede gademiljøer med begrænset plads og svære vækstvilkår ofte ringere effekt end træer i parker.

Med andre ord: for at vi kan opnå størst mulig effekt af bytræerne, bør de både planlægges, plantes og plejes, så de yder størst mulig effekt. Det kræver plads, gode vækstbetingelser samt løbende vanding og tilsyn ikke mindst i de unge år. Til gengæld er udbyttet mærkbart - og det øges år for år, som træerne vokser til.

PLADS TIL DET GRØNNE?

En anden problemstilling, kommunerne står med, er de utilsigtede konsekvenser ved en høj bebyggelsesprocent; for eksempel at når vi bygger så tæt, lægger varmen sig i nede i gader og byrum og har svært ved at forsvinde igen. At vi har set det som en værdi at bygge tæt, som vi har gjort de senere år, har været på bekostning af andre værdier, vi også kunne have realiseret i byerne som god plads til det grønne.

Når vi ser på bebyggelsesprocenten, er den eksempelvis i nye bykvarterer som Århusgadekvarteret i København henved 185 procent. Blot for sammenligningens skyld er den cirka 30 procent i parcelhuskvarterer, som vi oftest kender dem.

Andelen af grønne områder i Århusgadekvarteret opmåles i øvrigt 30 meter ud i vandet fra kajkanten, dvs. det er ikke landjord. At finde plads til træer i tætte bydele kræver altså fantasi - og et skohorn!

I andre lande er man anderledes opmærksom på træernes værdi i byplanlægningen. Singapore, Sydney i Australien, Vancouver i Canada og Cambridge Massachusetts i USA er de storbyer i verden med flest træer målt på andel løvdække baseret på luftfotos. Det høster disse storbyer mange fordele af. De væsentligste fremhævede effekter har været træernes CO₂ optag og deres evne til at absorbere store mængder regnvand. Men også træernes evne til at nedkøle byerne, mindske luftforurening fra partikler samt reducere støj og stress bliver desuden stadigt mere vægtige argumenter for sikre plads til flere træer i byerne.

NY NATIONAL ARKITEKTURPOLITIK

I de næste par år vil der blive arbejdet på at udvikle en ny national arkitekturpolitik som afløser for den forrige fra 2014 med titlen ’Mennesker i centrum’. Vi ved i dag, at fokus på mennesket ikke har været gavnligt for miljøet, og konsekvensen har været utilstrækkelig handling på at fremme bæredygtigheden. Der er stadig alt for høj CO₂ udledning i byggeri og anlæg, vi bygger stadig på bekostning af natur og biodiversitet, og vi efterlader stadig alt for lidt plads til det grønne i byerne.

Arkitekturpolitikken skal vi bruge til at omsætte tankerne om det, vi vil, til egentlig handling. Vi skal ikke mindst via lokalpolitikere og de kommunale forvaltninger få politikkens mål til at slå igennem i byggeri og anlæg - og i landskabet.

I 2015, året efter arkitekturpolitikken, vedtog FN de 17 verdensmål. Vi bør sikre, at den nye nationale arkitekturpolitik denne gang bærer stærkt præg af verdensmålenes helhedsorienterede tilgang med både ’mennesket, samfundet OG planeten i centrum’! n

De fleste af os har i frisk erindring, hvordan det føles mere behageligt og svalende, når vi søger skyggen under et træ frem for under et halvtag, et solsejl eller en parasol. Det er der en forklaring på.

ANDEL AF GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER

Andelen af grønne områder er højest i parcelhuskvarteret, fordi private haver indgår. Den høje andel i Århusgadekvarteret sammenlignet med Arenakvarteret skyldes, at der opmåles 30 meter ud i vandet fra kajkanten - mens Naturpark Amager, som ligger vest for Arenakvarteret, ikke tælles med. Hvis man alene ser på andelen af offentligt tilgængelige områder, vil andelen af grønne og blå områder i bykvartererne overgå parcelhuskvarteret.

Kilde: By & Havn