Teknik & Miljø - Oktober 2022

Det går stærkt i dagens Danmark. Omstillingstid, multi-krisetid, krigstid – tiden kalder på hand ling, og Folketingspolitikerne svarer med nødvendig hast. Og det er jo mest godt: Der tages ansvar, der tages de svære be slutninger, der skal til. Men det er også en tid, hvor vi som kom muner og faglighed skal være særdeles opmærksomme.

Når Folketingets beslutnings hastighed er høj, kan der være mindre plads til proces og dialog. Når disse to led kobles af eller nedskaleres, kan flere ting gå galt: Vigtig faglig eller lokalt differentierende viden, der burde have været på bordet som en del af beslutningsgrundlaget, er måske ikke nået frem. Vigtige in teressenter – borgere og erhverv f.eks. – kan føle sig overset og overhalet indenom, og de chefer og medarbejdere, der ender med ansvaret for at gennemføre de besluttede tiltag, står med en stejl og utaknemmelig – eller rent ud umulig - opgave.

Det var ikke nogens hensigt, og det tjener ikke nogen. Tværti mod bliver resultatet i værste fald forsinkelse, fejl, fordyrelse, klager og unødigt bureaukrati.

OS, SÅ HVEM?

Målet er selvfølgelig altid at lave fagligt velfunderede love og løsninger, som er implementer bare i virkeligheden på de givne vilkår – under hensyntagen til, at de 98 danske kommuner er forskellige i størrelse, geografi, demografi, primære erhverv osv. Men det kræver – altså – netop proces og dialog i en effektiv, struktureret form.

relser, organisationer, råd og hin anden; når vi inviterer til dialog i netværk eller på konferencer – så styrker vi samtalen.

Men en samtale er aldrig bedre end de input, der bærer den. Derfor er det så umådeligt vig tigt, at vi hver især – som ledere, som kommuner, som fagligheder – bidrager med den differentie rede viden, der i sidste ende er

En samtale er aldrig bedre end de input, der bærer den. Derfor er det så umådeligt vigtigt, at vi hver især – som ledere, som kommuner, som fagligheder – bidrager med den differentierede viden, der i sidste ende er grundlaget for gode beslutninger.

I KTC ser vi det som vores vigtigste opgave at fastholde og sikre det faglige, lokale og erfaringsbaserede input i den nødvendige samtale og videns udveksling mellem kommunerne og nationale beslutningstagere på det tekniske område. Når vi bidrager til de høringssvar, som KL afgiver; når vi mødes med sty

grundlaget for gode beslutninger. Det kræver - også af os – at vi afsætter tiden og ressourcerne til det.

For det er jo faktisk kun os – i fællesskab – der kan. Det er vores del af kontrakten, når udvikling skal virke i virkeligheden.

FORANDRINGENS TID ER STARTET

- er danskerne villige til at følge med? En ny undersøgelse fra Instituttet for Fremtidsforskning og Epinion giver et svar.

SIDE

FOKUS: ÅRSMØDE 2022 – PÅ TVÆRS FOR EN GRØN OMSTILLING

OFFENTLIGE INDKØB OG GRØN OMSTILLING?

Er det lidt forældede værdier, der styrer normer og regler for indkøb, der er problemet, og ikke de eventuelt manglende standarder?

SIDE

VARMEPLANER GIVER SVED PÅ PANDEN

Den fremskyndede varmeplanlægning har udløst stor travlhed på rådhuse og i forsyningsvirksomheder.

SIDE 26

LAV VINDSTYRKE ER IKKE EN HINDRING

Selvom det blæser mere ved Vesterhavet end i Nordsjælland, er der ingen teknologiske eller økonomiske hindringer for opstilling af landvind over hele landet.

SIDE

SUPERCYKELSTIER

Som brikkerne falder på plads i cykelpuslespillet, kan borgerne få glæde af super-cykel-forbindelser, der giver reel mulighed for at lade bilen stå.

SIDE

SKABER FUNDAMENTET FOR ENERGIEFFEKTIVISERING AF DANSKE BOLIGER

Vi når ikke vores klimamål uden massiv digitalisering, anvendelse og forbedring af grunddata sammen.

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER

Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med led ningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedlige holdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Aarsleff Rørteknik mindsker gener og omkostninger betydeligt med vores gennemtestede strømpeforingsmetode der sikre plads i anlægsbudgettet til mere spændende projekter end kloakfornyelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

ÅRSMØDENUMMER 2022 – PÅ TVÆRS FOR EN GRØN OMSTILLING

Kommunernes Klimabarometer:

temperaturmåling på den kommunale klimaindsats

er mere end et regneark

er startet - er danskerne villige til at følge med?

ENERGI & FORSYNING

Energiøer: Kommunerne får en helt central rolle

vindstyrke er ikke en hindring for vindmøller

BioCirk - Viborg Går Grønt

Kommunerne er kernen i den grønne omstilling

Energibesparelser kan blive et afgørende redskab

med forsynings- og affaldsselskaber bliver afgørende

giver sved på panden

samarbejder om gassens udfasning

INDKØB

indkøb og grøn omstilling?

Køb-grønt-eller-forklar: Bæredygtighed i sigte i flere offentlige kontrakter?

EPD´er, i asfaltarbejde

RESSOURCER

BYGGERI & EJENDOMME

Kommunernes Klimabarometer: ÅRETS TEMPERATURMÅLING PÅ DEN KOMMUNALE KLIMAINDSATS

KL har netop offentliggjort Kommunernes

Klimabarometer 2022. Det er anden gang, Klimabarometeret udkommer, og denne gang med svar fra samtlige 98 kommuner . Du kan læse et udpluk af resultaterne her, og alle resultater og figurer kan downloades fra KL’s hjemmeside.

TEKST / METTE SKOVBJERG

Teamleder, KL’s Center for Klima og Erhverv

Kommunernes Klimabarometer dækker i år både kommunernes organisering af klimaar bejdet, prioriterede indsatser og virkemidler for både klimatilpasning og forebyggelse, samt en selvstændig undersøgelse om kommuner nes grønne indkøb. Endelig har KL i samarbejde med Aarhus Universitet lavet en survey om kommunernes klimaaftryk fra forbruget og arbejdet med at binde

Partnerskaber som udspringer af kommunernes klimaarbejde

Figuren viser den procentvise fordeling af kommunernes svar på spørgsmålet “Har din kommune indgået nye partnerskaber, som udspringer af din kommunes klimaarbejde?”

Formålet med Kommunernes Klimabarometer er både at sætte fokus på bredden og dybden i kommu nernes klimaarbejde, samtidig med at resultaterne i Klimabarometeret kan understøtte KL’s arbejde for at

Prioriterede indsatser i kommunernes klimastrategier

viser den procentvise fordeling af kommunernes

TEMPERATURMÅLING

varetage kommunernes interesser på klimaområdet.

KOMMUNERNES HOVEDFOKUS ER PÅ GRØN VARME, ENERGIEFFEKTIVISERING OG OMSTILLING TIL

VEDVARENDE ENERGI

Med udsigten til et efterår og vin ter, hvor der er tårnhøje energipri ser, og der måske kan blive lukket for gasforsyningen fra Rusland, er der massivt fokus på energispa reindsatser og omstilling til grøn varme og strøm. Klimabarometeret viser derfor heller ikke overrasken de, at det er her, kommunerne har deres hovedfokus.

Hele 94 pct. af kommunerne har omstilling til grøn varme som højdespringeren i hvilke indsatser, der prioriteres i kommunernes kli mahandleplaner. 83 pct. prioriterer energieffektivisering, og 80 pct. svarer omstilling til vedvarende energi.

Adspurgt til hvilke virkemidler, kommunerne vurderer er vigtigst for at kunne levere grøn varme, peger hele 96 pct. af kommunerne på udrulning af fjernvarme og 84 pct. på udfasning af naturgas og oliefyr i de kommunale ejendom me. For energieffektivisering er de vigtigste greb energirenovering (88 pct.), dataoverblik (76 pct.) og energiledelse (74 pct.).

Virkemidlerne til at udrulle den vedvarende energi er særligt bor gerrettede kampagner (som dog også omhandler energieffektivise ring mv., 82 pct.), strategisk ener giplanlægning (80 pct.), solceller på land (67 pct.) og tage (62 pct.) og energifællesskaber (55 pct.).

KLIMAPLANERNES

REALISERING KRÆVER

PARTNERSKABER

Der skal mange virkemidler i brug for at nå kommunernes klimamål. Et centralt virkemiddel på tværs af

sektorområder er brugen af part nerskaber. Faktisk svarer kun 8 pct. af kommunerne, at de ikke har eller er ved at indgå partnerskab, som led i klimaarbejdet.

Adspurgt til hvilke aktører, kommunerne i særlig grad indgår partnerskaber med, svarer 87 pct. private virksomheder, 63 pct. for syningsselskaber og 46 pct. andre kommuner.

POLITISK VILJE, MEN STEN PÅ VEJEN

Samtlige 98 kommuner svarer i årets Klimabarometer, at det politiske fokus på klimaindsatsen er langt større (62 pct.), større (35

forandringerne er blevet mindre over de seneste år.

Kommunernes Klimabarometer afdækker dog samtidig, at hele 77 pct. af kommunerne forventer at stå tilbage med en restudledning i klimaregnskabet, som man ikke kan planlægge for. Restudlednin gen varierer i størrelse, men det er gennemgående, at kommunerne i dag mangler bedre rammer og værktøjer for at kunne planlægge helt frem til klimaneutralitet.

Det er særligt udledning fra transport og landbrug, der udfor

Det politiske

fokus på klimaindsatsen i dag sammenlignet med for tre år siden

Figuren viser den procentvise fordeling af kommunernes svar på spørgsmålet

“Hvordan vurderer du, at det politiske fokus på klimaindsatsen er i dag, sammenlignet med for tre år siden?”. Ingen kommuner har svaret ”Mindre” eller ”Langt mindre”.

3

Virkemidler til transport og mobilitet (øverst) og landbrug og arealanvendelse (nederst)

Figuren viser den procentvise fordeling af kommunernes svar på spørgsmålet “Hvad vurderer du er de væsentligste virkemidler, som din kommune vil tage i anvendelse inden for den angivne indsats

brugsemissionerne er, at kommu nerne mangler gode værktøjer at kunne tage i brug. Udviklingsbeho vet handler både om en forvent ning til teknologi- og vidensudvik ling, men også om at der gennem partnerskaber med landbruget kan udvikles fælles modeller og virkemidler.

På transportområdet er der en bevidsthed om, at udviklingen går den forkerte vej, og at transportbe hovet og andelen af privatbilisme

og vare- og tung transport ikke forventes at falde fremover. Selv om man elektrificerer en stor andel af transporten, er der behov for at se på løsninger, der flytter folk fra bil til kollektiv trafik, cykel, gang eller en blanding derimellem. De værktøjer, kommunerne tager i anvendelse i dag for at ned bringe CO -udledningen fra trans

bilflåde og forbedring af den kol lektive transport. Faktisk peger alle kommuner på, at man aktuelt er meget optaget af at arbejde med elladeinfrastrukturen.

For at nedbringe udledningen fra landbrug og arealanvendelse, er det skovrejsning, udtagning af landbrugsjord og samarbejde med landbrugsorganisationer, der er de mest prioriterede virkemidler i dag.

Ikke desto mindre peger kom munerne på, at der er væsentlige

barrierer for at nå i mål. Det ben spænd, flest kommuner peger på for at nedbringe CO 2-udledningen, er de lovgivningsmæssige rammer. Det er et flertal af kommunerne, der peger på rammerne for at op sætte solceller på de kommunale

ejendomme som et helt konkret ek sempel på, at reglerne i dag brem ser klimaindsatser i kommunerne.

Det, der oftest bremser klimatil pasningsprojekter, er ifølge kom munerne problemer med finansie ring. Kommunerne efterspørger

for det første tydeligere og mere brugbare modeller til at beregne, hvad berørte lodsejere skal betale – men også, at der fra statslig side afsættes midler til at understøtte, at nødvendige klimatilpasningspro jekter kan realiseres n

I BRUG FOR EN STÆRKERE

Vi er optaget af at afdække byers potentiale og skabe byudvik ling, der sikrer velfungerende byer i udvikling. Vi har fokus på at bygge differentieret og bygge miljøer, hvor mennesker trives og lykkes - hjemme, på arbejdet og hvor der ellers er behov for rum.

Gennem teoretisk og praktisk viden, og adgang til omfat tende data, skaber vi grundlaget for kommunernes bosæt ningsstrategier. Vi kan bidrage til en markedsdreven og succesfuld udvikling af jeres kommune.

Afdæk potentialerne og giv plads til mangfoldighed.

Kontakt os for at høre mere

KLIMAREGNSKABET ER MERE END ET REGNEARK

I Aarhus er byens klimaregnskab et centralt element i arbejdet frem mod et fossilfrit bysamfund . Regnskabet skaber et forpligtende overblik over kommunens nedtrapning af udledningen og sætter fokus på de initiativer, der er nødvendige, men som ikke nødvendigvis har en effekt på den direkte udledning af drivhusgasser.

TEKST / HANS CHRISTIAN BUGGE

Udviklingskonsulent, Aarhus Kommune

Når direktør for Teknik og Miljø i Aarhus, Hen rik Seiding, sidder ved skrivebordet i konto ret på fjerde sal på rådhuset i Aarhus, kan han med et enkelt drej på hovedet nyde den fine udsigt over byen. Og udsigten over byen – måske ikke fra direktørkontoret – men i overført betydning er et vigtigt instrument i arbejdet med byens klimaind sats – især når talen falder på det ganske omfattende klimaregnskab, som er et vigtigt element i at overvå ge, om byen flytter sig i den rigtige retning.

-Klimaindsatsen handler jo om konkrete foran dringer og konkret omstilling af vores samfund. I den forbindelse er det en stor inspiration, at Aarhus byråd har opsat et ambitiøst mål omkring CO 2 neutralitet i 2030 og ikke mindst, at de insisterer på, som del af byrådets årlige budgetlægning, at få en afrapportering på, hvordan det går med klimaregnskabet. Vi er dybt afhængige af at måle alt det, vi kan måle, men det har kun værdi, hvis vi kalibrerer med virkeligheden. Derfor skal vi hele tiden have et øje på de faktiske forandrin ger i byen og ikke kun på, hvordan tallene udvikler sig i regnearket, siger Henrik Seiding.

BLØDE OG HÅRDE RESULTATER GÅR HÅND I HÅND

et centralt element. I de første år handlede det om at skabe et overblik og en baseline over, hvad byen rent faktisk udledte, blive klogere på, hvilke delmål klima indsatsen skulle sætte, samt sikre den nødvendige fremdrift i arbejdet. De senere år er klimaregnskabet for byen blevet mere og mere sofistikeret. Man har med andre ord arbejdet data og udledning af driv husgasser ind som en naturlig del af forvaltningens processer.

-For hvert af de områder byens klimaplan tager fat på, har vi lavet individuelle mål for, hvor meget de en kelte områder skal begrænse udledningen af drivhus gasser. Det giver mulighed for at planlægge klimaind satsen bedst muligt med inddragelse af de forskellige fagligheder, der skal til for at løse udfordringerne, siger Henrik Seiding.

Det interessante er imidlertid, at målene for hvert område svinger fra en reduktion på 104.000 ton CO 2 over en fireårs-periode til 0 ton i samme periode. Men det er altså ikke fordi, nogen har lavet en skrivefejl eller ikke har sat ambitiøse målsætninger.

-For at lykkes med vores ambitioner på klimaområ det er vi afhængige af en masse indsatser, der ikke gi ver et direkte afkast i form af reducerede udledninger nu og her. Det kan være etablering af ladeinfrastruk tur, skabe de rigtige rammevilkår eller gennem styr ket ”klimaledelse” overfor kommunens over 20.000 medarbejdere - at skabe en ny form for samhørighed omkring klimakrisen. Det kan ikke måles og vejes på samme måde, men er lige så væsentligt, for at vi når i mål, siger Henrik Seiding.

CO2e-udledning for Aarhus Kommune som samfund 2009-2020.

Siden 2008 har Aarhus arbejdet målrettet med klima indsatsen – og siden 2008 har klimaregnskabet været

Blandt andet derfor er det årlige klimaregnskab, som afleveres til byrådet, blevet udbygget med en lang række indikatorer, som ikke nødvendigvis er målfaste størrelser.

-Vores indikatorer er lidt som udsigten fra rådhu set. Vi skal kigge på samfundet og se, om det går i den rigtige retning. Oplever vi flere elbiler, ser vi, at vores børn arbejder med klima i skolerne, eller bliver krav om klimarigtige forbrugsvarer tydeligere hos forbruger ne. Det kan være svært at sætte tal på, men er nogle vigtige observationer, vi skal gøre os, så vi kalibrerer vores indsatser til virkeligheden, siger Henrik Seiding.

BINDENDE KLIMAMÅL FORPLIGTER

En af de udfordringer, et klimaregnskab kan have, er, om det får den nødvendige opmærksomhed og har den nødvendige forpligtende tyngde. Det har politi

Politikerne i Aarhus har indført bindende klimamål for kommunens klimaindsats. Det betyder, at klimaregnskabet bliver forpligtende på en helt anden måde.

kerne i Aarhus været interesserede i at styrke og har derfor indført bindende klimamål for kommunens klimaindsats. Det betyder, at klima regnskabet bliver forpligtende på en helt anden måde.

-Det, at vi som embedsværk har nogle politikere, der sætter nogle mål, der skal indfries, er et positivt benspænd – for det betyder, at vi hele tiden skal forholde os til, om vores handlinger og udvikling af de forskellige indsatser skaber reelle forandringer, siger Henrik Seiding.

Samtidigt er målene helt konkret

FAKTA:

Klimaregnskaberne udarbejdes en gang årligt og afrapporteres til byrådet i første kvartal. Byrådet behandler klimaregnskabet på samme møde som det økonomiske regnskab. Klimahandlingsplanen omfatter hele samfundet, og derfor står alle forvaltninger med en vigtig opgave i samfundets grønne omstilling. Hvert projekt skal levere en lille brik i det store puslespil.

forpligtende. Det betyder, at man kan blive nødt til at sætte ekstra løsninger i værk, hvis ikke årets bindende klimamål er nået.

DATA ER VIGTIGERE

END NOGENSINDE FØR

Sideløbende med udviklingen og arbejdet med klimaregnskabet er det blevet tydeligere, at data på klimaområdet er vigtigere end no gensinde før. Både fordi det giver en mere detaljeret viden om, hvad rent faktisk sker, men også fordi at data får værdi for os som menne sker på en anden måde, jo tættere det kommer på vores virkelighed.

-På mange måder er ambitionen om CO 2-neutralitet både meget konkret og meget abstrakt. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe data, som meget præcist ned i enkelte områder kan være med til at gøre det tydeligt og relaterbart, hvor det giver værdi at sætte ind. Jeg synes, det er en overset funk tion ved data – at data, hvis det bliver konkret nok, i sig selv kan være med til at skabe nye handlin ger, fordi man meget konkret kan se, hvilken forskel man gør, siger Henrik Seiding.

På den måde er data blevet et af de instrumenter, man arbejder med i forhold til medarbejderne i Aarhus Kommune. Kommunen som virksomhed er nemlig også under lagt krav om CO 2-neutralitet i 2030.

-Her spiller data igen en vigtig rolle, da man kan komme ganske nært, hvor det er, at de enkelte afdelinger har udfordringerne, og dermed så kan sætte ind, hvor man får de bedste resultater, siger Hen rik Seiding n

Henrik Seiding, direktør for Teknik og Miljø i Aarhus.

FORANDRINGENS TID ER STARTET - ER DANSKERNE VILLIGE TIL AT FØLGE MED?

En ny undersøgelse fra Instituttet for Fremtidsforskning og Epinion viser, at danskernes handlinger ikke følger deres holdninger , når det gælder klimaspørgsmålet.

TEKST / MARTIN KRUSE

Senior Executive Advisor & Futurist, Instituttet for Fremtidsforskning

Efter hvad der må betegnes som årtiers fodslæb, har verdenssamfundet taget skridt fremad, som man kun kunne håbe på for blot få år tilbage. Det er nu, forandringernes tid starter. Det er nu, vi kan gøre noget ved de problemer, der truer fremtidige generationer, verdens økosystemer og planeten, som vi kender den.

Men har vi lyst til det? Flertallet af danskerne (62%) er bekymrede for klimaforandringerne. Så det åbenlyse svar er ja. Men en ting er, hvad vi har lyst til at gøre, en an den ting er at få tingene gjort. Det

kender mange mennesker, der har startet i et fitnesscenter.

Dertil kommer, at mennesket er ikke altid er glad for forandring. Slet ikke forandringer, der koster os penge eller kræver, at vi skal ændre vores vaner. Så bliver det ofte ved snakken - eller kan vi gøre noget? Instituttet for Frem tidsforskning har sammen med Epinion sat sig for at undersøge danskernes holdning til klimaet.

HOLDNINGER, OPFATTELSE, EFFEKT

Kernen i undersøgelsen er at se på 3 ting, a) folks holdninger b) folks

egen opfattelse af deres handlin ger c) effekten af deres samlede handlinger.

Distinktionen er central, fordi folk har et ønske om at bibeholde et positivt selvbillede, underordnet hvad de faktisk foretager sig. Det hjælper f.eks. på samvittigheden at tage cyklen 1 gang om ugen, men hvis man flyver til USA 3 gange om året, så er nettoeffekten negativ, underordnet hvor klimarigtig cy kelturen måtte være.

62% af danskerne er bekymre de for klimaforandringerne. Der er altså flere, der er bekymrede over klimaforandringer, end der er villige til at lave ændringer i deres levemåder for at hjælpe til med at reducere klimaforandringer.

Ikke overraskende svarer flertal let (72%) af dem, der er bekymrede (meget enige eller enige), at de i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lave ændringer i den måde, som de lever på for at hjælpe til med at reducere klimaforandrin gerne. Det store spørgsmål er så, om de handlinger, de foretager, så også har en klimaeffekt. Det korte svar til det er nej. Ikke i betydeligt omfang. Årsagen er, at de store poster på klimabudgettet - føde varer, transport og opvarmning - udligner de handlinger, som folk foretager.

ANSVARSFRASKRIVELSE

I den kvalitative undersøgelse er der flere, der påpeger, at mangel på viden, tid, vaner m.m. er med til at fastholde dem i eksisterende praksis. Disse forklaringer bliver dog i vid udstrækning brugt som undskyldninger for at ikke at fore tage de klimarigtige handlinger. Vi har som mennesker et behov for at opretholde et positivt selvbillede,

et selvbillede, hvor vi er konsisten te i vores opførsel, og hvor vores værdier og vores handlinger er samstemmige. Men undersøgelser viser gang på gang, at det ikke er tilfældet.

Denne undersøgelse gør det da også klart, at viden ikke synes at have en nævneværdig betydning på ens handlinger. Jo mere højtud dannet, jo mere er man generelt villig til at gøre noget for klima forandringerne, men ens villighed indebærer ikke, at man rent faktisk gør noget. Tværtimod viser under søgelsen, at jo højere indtægt og uddannelse, jo større er diskrepan

Klimafodaftrykket

er med andre ord mere et spørgsmål om socioøkonomisk polarisering end om ens holdninger til klimaet

sen imellem ens påståede ønske om at gøre noget for klimaet og ens faktiske handlinger. Årsagen til det er, at ens indkomst er mere for klarende for ens klimaaftryk end ens holdning. Klimafodaftrykket er med andre ord mere et spørgsmål om socioøkonomisk polarisering end om ens holdninger til klimaet.

4 SEGMENTER KAN UDLEDES

• De grønne forbrugere (15 %): en grøn holdning stemmer overens med grønne handlinger

• Mere holdning end handling (41 %): en grøn holdning stemmer ikke overens med handlinger

• Grønne klimamodstandere (6 %): ens forbrug er grønt, men man har ikke grønne holdninger

• Forandringsuvillige (37 %): Man har hverken grønne handlinger eller holdninger

Når nu 62% af danskerne er be kymrede for klimaforandringerne, hvorfor er det så kun 15%, der kan betegnes som Grønne forbrugere, og hvad siger det om fremtiden?

Vi har i denne del af verden opnået en velstand, der har skabt et liv fyldt med privilegier, så som at spise oksekød, flyve og have adgang til bil. Disse privilegier kommer med et klimaaftryk, men

er samtidigt indbegrebet af livs kvalitet for os. At reducere vores klimaaftryk er at reducere vores private fordele. Det er meget få mennesker, der er villige til at gøre det. Selv blandt de 15% grønne forbrugere må man forvente, at samstemmigheden imellem hold ning og handling ikke er kausal for en stor del af dem.

Den grønne forbruger tæller den unge vegetar, der kører på cykel til studiet og ikke flyver eller kører bil, og som næsten aldrig køber tøj. For en ganske stor andel af disse grønne forbrugere vil deres for brug være defineret mere af deres livssituation, eksempelvis at være en ung studerende på SU, mere end deres holdninger. Med andre ord må en stor del af disse grønne forbrugere tænkes at bevæge sig

over til de andre segmenter i takt med, at de bliver ældre.

Undersøgelsen viser med al ty delighed det, der i sociologien ken des som det kollektive handlings problem. Det er meget svært at forestille sig, at den enkelte borger kommer til at gøre noget på dette område.

Der skal strukturelle løsninger til, så som en co 2-skat. Men for at afgif ter eller reguleringerne skal have succes, skal de opfattes som legitime. At knække den nød bliver den svære, men nødven dige opgave for beslut ningstagere og menings dannere i de kommende år n

Du kan finde rapporten her. https://cifs.dk/da/ fokusomraader/ miljo-og-ressourcer/

Kommunerne får en helt central rolle

Energinet skal inden 2033 bygge den elektriske infrastruktur til to nye energiøer – en kunstig ø i Nordsøen og en i Østersøen med Bornholm som det fysiske knudepunkt. Energiøerne kommer til at forsyne millioner af danske og europæiske husstande med grøn energi og sætte turbo på den grønne omstilling. Det er en opgave, der kun kan lykkes i et tæt samarbejde med de kommuner, der skal lægge jord til nye kabler og anlæg på land.

TEKST / SUNE

JUUL-SØRENSEN

Seniorkommunikationskonsulent, Energinet

Danmark har i en årræk ke været førende inden for havvind og har opsat flere havvindmølleparker ud for de danske kyster, svarende til 2,2 GW. Men hvis Danmark og Europa skal lykkes med den grønne omstilling, skal det antal mange dobles. Selvom potentialet er stort i de indre farvande, er det langt større i Nordsøen og Østersøen. Energistyrelsen anslår, at vindpo tentialet er 150 GW i Nordsøen og 93 GW i Østersøen. Det svarer til det årlige energiforbrug hos mere end 250 mio. husstande.

-Krigen i Ukraine har sat turbo på den grønne omstilling. I Energi net skal vi understøtte omstillin

gen af det danske energisystem og sørge for, at der kan produceres langt mere vind- og solenergi end tidligere, siger Hanne Storm Edlef sen, vicedirektør med ansvar for energiøer i Energinet.

LÆNGERE UD PÅ HAVET

For at udnytte det store potentia le kræver det, at strømmen fra de mange vindmøller opsamles ude på havet i knudepunkter, hvor den skal omdannes fra vindmøl lernes vekselstrøm til jævnstrøm, som kan transporteres effektivt over store afstande. Det kræver energiøer, der udover opsamling og omformning af strømmen også kan indeholde f.eks. servicehavn,

vedligeholdelsesfaciliteter og for mentlig også såkaldte power-to-xanlæg, der ved hjælp af elektrolyse kan omdanne strøm til co 2-neutrale produkter som f.eks. brint eller ammoniak.

-Energiøerne er på en og samme tid en enkel løsning på udfordrin gen med at forløse det store vind potentiale i vores farvande ud for Danmark, og samtidig en kompleks teknisk udfordring. Vi skal sørge for, at energiøerne bliver forbundet ikke bare til Danmark, men til flere lande og på sigt også flere energi øer, så vi kan flytte strømmen over store afstande, så den kan udnyt tes, hvor der er brug for den, siger Hanne Storm Edlefsen.

Computer-visualisering af 3 GW omformeranlæg, som det kan komme til at se ud på Bornholm. De højeste bygninger vil være op til 25 meter høje.

ET VIGTIGT SAMARBEJDE

Hvis energiøerne skal bidrage til den grønne omstilling, skal de tilsluttes til det danske elnet, så strømmen kan komme ud i de danske stikkontakter. Energien skal ind de rigtige steder i elnettet, hvor der er ledig kapacitet tæt på forbruger ne. På land skal strømmen igen omdan nes til vekselstrøm, så den kan komme ind i det danske elnet. Det kræver store omformerstationer.

-Kommunerne får en helt central rolle i den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi. Når der kommer vindmøller og solceller, så følger der også stationer og kabler med. Vi ved godt, at vi ikke kommer med gaver til kommunerne. Det er anlæg, der fylder i landskabet, og som helt naturligt kommer til at påvirke omgivelserne og lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, at vi får en tidlig og god dialog med kommunerne, så vi kan tage mest muligt hensyn, siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet med ansvar for miljø, kvalitet og sikkerhed.

Netop samarbejdet med de kommuner, hvor anlæggene skal placeres, er afgørende for at sikre gode løsninger og hensyn til lokale interesser. Energinet er særligt opta get af en god og tidlig dialog med de borge re, der bliver berørt af de store projekter.

-Vi har en fælles opgave med kommu nerne om at sikre tidlig og god inddragel se af borgerne. Det er ikke altid sådan, det bliver opfattet, når vi kommer med

et forslag til placering, og mange ville jo naturligt nok ønske, det lå et andet sted. Det er muligt at arbejde med placering og indpasning i landskabet, og det er vigtigt, at de der bliver påvirket, får en stemme i processen, og dér er samarbejdet med kommunerne vigtigt, siger Marian Kaagh.

ET GODT OG PROFESSIONELT SAMARBEJDE

Kommunerne er myndighed på en række områder blandt andet plangrundlaget for de nye anlæg og som miljømyndighed. Derfor er samarbejdet med både politike re og forvaltning afgørende for gode pro cesser, der sikrer fremdrift på de vigtige projekter.

-Vi oplever generelt et virkelig godt og professionelt samarbejde både med politikere og sagsbehandlere. Det er nok ikke så tydeligt, men kommunerne løfter en stor opgave for fællesskabet. Det er vi rigtig glade for. Det er afgørende for, at vi får en grøn omstilling, der er både hurtig og effektiv, men som også bliver indpas set rigtigt i kommunerne og tager de nød vendige hensyn, siger Marian Kaagh.

IKKE KUN EN ULEMPE

Selvom det er et stort arbejde, og det kan være en udfordring at placere de nye anlæg i landskabet og skabe forståelse herfor, oplever Energinet i stigende grad, at nye elforbindelser også bliver set som en mulighed.

-Vi oplever, at kommunerne i endnu højere grad ser nye tilslutninger og infra struktur som muligheder. Muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, men også for at få grøn strøm ind til udvikling af power-to-x-anlæg eller for at udnytte overskudsvarmen lokalt, siger Marian Kaagh.

For Energiø Nordsøen er Revsing sta tion i Vejen udset som mest sandsynlige tilslutningspunkt. Energiø Bornholm betyder både anlæg på selve Bornholm og forventeligt nyopførelse af en ny station ved Solhøj i Høje Taastrup og Ishøj kommuner n

FAKTA

ENERGIØ BORNHOLM

Energiø Bornholm kommer til at producere 3 GW strøm, svarende til 3,3 millioner husstandes forbrug. På land skal Bornholm lægge jord til et omformeranlæg. Energinet har udpeget et muligt areal til højspændingsstationen, som undersøges i løbet af 2022. I august 2022 underskrev den danske og den tyske regering en aftale om, at Energiø Bornholm skal forbindes med kabel til Tyskland.

ENERGIØ NORDSØEN

Energiø Nordsøen kommer til at producere mindst 3GW i 2033 med plads til mindst 10 GW på sigt svarende til over 11 mio. husstande. I slutningen af 2021 underskrev Energinet en samarbejdsaftale med den belgiske transmissionssystemoperatør Elia om at samarbejde om en mulig forbindelse til Belgien.

Læs mere om energiøerne på www. energinet.dk

Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør med ansvar for energiøer i Energinet

Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet med ansvar for miljø, kvalitet og sikkerhed.

Lav vindstyrke er ikke en hindring for vindmøller

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal firedoble produktionen af vedvarende energi på land frem mod 2030, herunder fordoble mængden af landvind til mere end 8 GW . Det vil kræve, at de enkelte kommuner tager et ansvar, og selvom det blæser mere ved Vesterhavet end i Nordsjælland, er der ingen teknologiske eller økonomiske hindringer for opstilling af landvind over hele landet.

THOMAS KJÆRULFF TORP

” At placere kæmpevindmøller ved Vosnæs er lidt ligesom at placere et solcelleanlæg i en sportshal (det giver ingen mening).”

Sådan skriver to borgere i et debatindlæg i Lokalavisen Aarhus, men de gør regning uden vært. For det giver faktisk mening at opstille vindmøller ved Vosnæs i Aarhus Kommune, selvom det ikke blæser så meget, som det f.eks. gør ved Vesterhavet.

De tre Vestas V136 4,2 MW vindmøller, som NRGI Renewables vil opstille i det bakkede østjy ske landskab lige nord for Aarhus med en middelvind på cirka 7,3 m/s, kan nemlig producere 43 millioner KWh om året. Det svarer til grøn strøm til omkring 10.700 husstande.

– Vores foreløbige screeninger peger på, at området er mere end egnet. Vi har bl.a. fået beregnet vindmøllernes produktion ud fra den stedlige vindressource af den norske rådgivningsvirksomhed Meventus, som viser en forventet årlig produktion på 14,3 millio ner kWh pr. vindmølle, fortæller Allan Dahl, projektleder ved NRGI Renewables.

Området ved Vosnæs er fundet egnet til opstilling af vindmøller i Aarhus Kommunes VE-temaplan. Først senere vil Aarhus Byråd med afsæt i plangrundlaget, borgernes høringssvar og forvaltningens vurdering træffe en afgørelse om, hvorvidt projektet skal føres ud i livet. Projektet er dog interessant, fordi det viser, at det faktisk kan betale sig at opstille vindmøller i

landområder med en begrænset middelvind.

FÅ STEDER SOM VED VESTERHAVET

Hvis Danmark skal nå det politi ske mål om en firedobling af grøn strøm på land imod 2030, herunder en fordobling af produktionen fra vindmøller på land, så skal flere af de 98 danske kommuner tage et ansvar. En opgørelse fra Energi styrelsen har vist, at halvdelen af kommunerne hverken har opsat vind eller sol på land i de sidste fem år. Det gælder f.eks. Fredensborg Kommune, hvor borgmester Tho mas Lykke Pedersen (S) har udtalt til TV2 Lorry:

– Jeg anbefaler, at man stiller dem op, hvor det bedst kan svare sig for de penge, som man betaler for vindmøllerne, og det blæser altså mere i Jylland, end det gør i Fredensborg Kommune, for nu at sige det lige ud.

Middelvinden i Fredensborg Kommune er cirka 7,5 m/s, ifølge et kort over middelvinden i Danmark udarbejdet af EMD International, hvilket ganske rigtigt er mindre end ved Vesterhavet - men cirka den samme som ved Vosnæs i Aar hus Kommune. Generelt er der ikke andre områder i Danmark, der som Vesterhavet kan prale af en mid delvind på 8-10 m/s. Men mindre kan også gøre det, oplyser Anne Vedel, chef for produktløsninger i Vestas.

DE POLITISKE MÅL

”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” fra den 25. juni

TEKST

fastsætter et mål om en firdob ling af den samlede produktion fra landvind og sol inden 2030. Bag klimaaftalen står Regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Libe ral Alliance og Alternativet samt Kristendemokraterne.

Ifølge regeringen vil energiparker udgøre mellem 30 og 40 procent af målsætningen. Dermed får de dan ske kommuner en stor opgave med at opsætte sol og vind på land.

– Det afhænger selvfølgelig af den enkelte business case for hvert vindmølleprojekt, og om projektud viklerne ser bæredygtige mulig heder, men som global leverandør af landvindmøller har vi tilpasset vores produktportefølje til en bred vifte af klimatiske forhold. I f.eks. Finland og Sverige udbygger vores kunder i områder med relativt lave middelvindshastigheder på mellem

Vi støder af og til på det argument fra nogle kommuner, at det ikke giver mening at sætte vindmøller op, fordi det blæser for lidt. Men i dag er teknologien så god, at det er langt nemmere at indrette sig og udnytte den vind, der er til rådighed. Det er også nødvendigt, hvis vi vil nå den politiske målsætning om en firedobling af grøn strøm på land imod 2030

- Jacob Klivager, afdelingschef i Green Power Denmark

seks og syv meter i sekundet. Så det kan give mening i en nordisk sammenhæng, hvis der kan bygges vindmølleprojekter af en vis stør relse, siger hun.

NØDVENDIGT MED FLERE VINDMØLLER

Ifølge Jacob Klivager, afdelingschef i Green Power Denmark, er det

meget få kommuner i Danmark, hvor det slet ikke giver mening at opsætte vindmøller på land.

– Vi støder af og til på det argu ment fra nogle kommuner, at det ikke giver mening at sætte vind møller op, fordi det blæser for lidt. Men i dag er teknologien så god, at det er langt nemmere at indrette sig og udnytte den vind, der er til rådighed. Det er også nødvendigt, hvis vi vil nå den politiske mål sætning om en firedobling af grøn strøm på land imod 2030, siger han.

Størstedelen af landets kom muner kan bidrage langt mere til produktion af grøn strøm, end de gør, påpeger Jacob Klivager. Faktisk lever kun 5 af de 98 kommuner til fulde op til deres potentiale for vindmøller på land. Det skriver Ingeniøren på baggrund af tal fra Energinet. Kun Ringkøbing-Skjern, Randers, Holstebro og Lemvig har

Middelvinden 100 meter over terræn. Kortet viser middelvinden 100 meter over terræn. Det ses, at det er meget få steder i Danmark, hvor det blæser lige så megetss som ved den jyske vestkyst. En lav middelvind er dog ikke nødvendigvis en hindring for opstilling af vindmøller. Kortet fra EMD International er det meste præcise for middelvinden i Danmark, fordi det er baseret på detaljeret terræn og kalibreret efter data for den faktiske vindmølleproduktion. Kilde: EMD International

udnyttet al ledig plads til opsæt ning af vindmøller.

Nye tal fra Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter tendensen. I 21 kommuner produ ceres mindre end 10 GWh vind energi – og i fem af dem er der slet ingen vindmøller. Top tre kommu nerne er: Ringkøbing-Skjern med 949 GWh, Lolland med 678 GWh og Jammerbugt med 450 GWh.

– Vindmøllemodeller designet til områder med lavere vindstyrke gør det muligt at opstille vindmøller i hele Danmark til gavn for samfun det og den grønne omstilling. Også i de kommuner, der ellers ikke har tradition for at opstille vindmøller, siger Jacob Klivager n

VIBORG GÅR GRØNT

Virksomheden BioCirc har udviklet et koncept for en cirkulær, bioøkonomisk energi- og industriklynge, som skal transformere Viborg Kommunes samlede energiforbrug til at være baseret på grønne energikilder indenfor 3-4 år . Den lokalpolitiske interesse er stor, og BioCirc ses som en potentiel gamechanger inden for grøn omstilling. På nationalpolitisk plan har konceptet fra BioCirc inspireret til den politiske aftale om nationalt udpegede energiparker.

energi. Den markante Power-to-X dagsorden har i de seneste år skabt en øget opmærksomhed på muligheden for at producere gasformige og flydende grønne brændsler, når der er en over produktion af VE. Men vi savner fortsat at se tværsektorielle, hel hedsorienterede ”energiparker” i fuld skala, som adresserer energi-, landbrugs- og transportsektorens enorme omstillingsudfordringer. GreenLab i Skive Kommune er en god inspiration på dette område. Men bolden skal samles op af stat, kommuner og private investorer, så vi kommer fra ét laboratorium til mange fuldskalaanlæg rundt om i landet. BioCirc er et bud på, hvor dan ovenstående udfordringer kan adresseres.

Problemerne står altid i kø, når store VE-projekter skal realiseres. De bliver ikke mindre af, at der skal lægges beslag på op mod 1.000 ha i sammenhæng for, at et projekt som Viborg Go Green kan realiseres. Men der er truffet en modig politisk beslutning.

I starten af 2022 kom det frem, at landets største biogasanlæg i Vinkel i Skive Kommune var blevet opkøbt. Det strategiske opkøb blev gennemført af multifamiliekonto ret Maigaard & Molbech på vegne af den private investor Bo Bendt sen i et joint venture med Europe an Energy.

ha, hvor der ud over 20 ha grøn industriklynge skal placeres mange hundrede megawatt solceller og vindmøller, som kan fodre klyngen med vedvarende energi.

HVORFOR ER BIOCIRC INTERESSANT?

TEKST /

THOMAS

DAMGAARD,

Chef for Natur & Miljø, Viborg Kommune

Opkøbet af Vinkel Bioenergi var det første skridt i dannelsen af BioCirc-gruppen, som vil være en førende cirkulær bioøkonomisk koncern med fokus på Genbrug, Waste-to-Energy, Vedvarende Energi og Power-to-X.

Siden opkøbet er det gået stærkt, og yderligere 3 biogasanlæg er opkøbt, to i Viborg Kommune og et i Vesthimmerland kommune. Der er via borgmestre skabt kontakt til en række kommuner, og i Viborg og Vesthimmerland har byrådene stemt for at arbejde videre med at tage dette kvantespring i kommu nernes grønne omstilling. I Viborg Kommune er en konkret planpro ces i skrivende stund undervejs for et område på op mod 1.000

Det har længe været særdeles attraktivt for projektudviklere at etablere solcelleparker og opsæt te vindmøller. Den kommunale planlægning repræsenterer en milliardværdi for de projektudvik lere og investorer, som får retten til at etablere VE-anlæg. Men alt for ofte ender omkringboende, nærlig gende lokalsamfund og kommune med at stå med alle generne uden mulighed for kompensation, der tilnærmelsesvis er proportional. Af samme grund går det i man ge kommuner langsomt med den landbaserede indsats i den grønne omstilling.

En anden udfordring ved den konventionelle planlægning for vind og sol er den ensidige fokus på produktion af vedvarende

Konceptet fra BioCirc indbefatter, at lokale varmeværker får adgang til store mængder overskudsvar me uden afregning. Ifølge BioCirc vil virksomheden i tillæg hertil oprette en erhvervsdrivende fond, hvortil en væsentlig del af projek tets økonomiske overskud over føres. Fondens formål er, uden om anlægsloftet, at tilgodese kommu nens borgere og særligt de berørte lokalsamfund med nybyggeri og rekreative anlæg. Fondens besty relse vil ifølge oplægget fra BioCirc blive udpeget af byrådet.

BioCircs energiparker er mul tifunktionelle og baserer sig i høj grad på den sektorkobling, som kendes fra GreenLab i Skive Kommune. Hjertet i parkerne er biogasanlægget, som leverer grøn naturgas til nettet samt kulstofkil den til produktion af gasformige og flydende elektrobrændstoffer til transportsektoren. Men udover solcellepark, vindmøller og biogas anlæg er også pyrolyseanlæg og græsproteinanlæg integreret i den cirkulære, bioøkonomiske klynge. Sidstnævnte teknologier har et stort potentiale til at flytte land brugssektoren - både hvad angår

sektorens klimaaftryk og sekto rens påvirkning af vandmiljøet via udvaskning af næringsstoffer.

De tre altdominerende ”skur ke” i klimaregnskabet hos mange kommuner; energi-, landbrugs- og transportsektoren – eller mere po pulært boliger, bøffer og biler – får således et kraftigt skub i den rigti ge retning i BioCircs energi- og in dustriklynge. Skubbet kan skaleres og tilpasses den enkelte kommu nes geografiske forudsætninger og behov for grønne energikilder.

PERSPEKTIVERNE I VIBORG KOMMUNE

Projektet Viborg Go Green omfatter omtrentligt 100 MW vindmøller, 600 MW solceller og et industriom råde på 20 ha, der rummer biogas anlæg, brintanlæg, pyrolyseanlæg, græsproteinanlæg og yderligere en række mindre procesanlæg.

GRØNNE ENERGIKILDER

Viborg Kommune har en ambi tiøs klimaplan med et mål om, at energi- og transportsektoren skal reducere klimaaftrykket med 78 % frem mod 2030. Viborg Go Green er dimensioneret således, at forbru get af el, fjernvarme og brændsler samt transportsektorens energi forbrug i Viborg Kommune i grove træk kan dækkes af grønne, vedva rende kilder. Realisering af Viborg Go Green kan således potentielt bringe os godt og vel i mål med vores 2030 målsætninger.

OVERSKUDSVARME

I Viborg Kommune fylder natur gas fortsat meget som energikilde til boligopvarmning. Vi arbejder aktuelt med en omfattende var meplanlægning, der skal udfase naturgassen og forsyne langt flere af kommunens borgere med varme baseret på vedvarende energi. Viborg Go Green producerer meget store mængder overskudsvarme med høj temperatur, og det forven tes, at klyngen vil kunne forsyne mange tusinde borgere med billig, grøn varme i løbet af få år.

LANDBRUGETS KLIMAMÅL

I Viborg Kommune har vi et am bitiøst mål om, at landbruget skal reducere sit klimaaftryk med 60 % frem mod 2030. Det kræver, at nye teknologier bringes i spil og på få år er funktionsdygtige i fuld skala. Viborg Go Green har integre

ret et pyrolyseanlæg i sin klynge. CO 2-binding via omdannelse af or ganiske restprodukter fra landbru get til biokul er udset til at være et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling af landbruget. Det vil Vi borg Kommunes landbrugserhverv få adgang til.

VANDOMRÅDEPLANER

Viborg Kommune investerer mange ressourcer i at finde lokale løsninger på de reduktionskrav, som vandområdeplanerne foreskri ver for næringsstofbelastningen af Hjarbæk Fjord. Etableringen af en græsproteinfabrik muliggør, at landbrugserhvervet i Viborg Kommune kan prioritere dyrk ning af græs og dermed reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet markant.

VOKSER TRÆERNE SÅ IND I HIMLEN?

Problemerne står altid i kø, når store VE-projekter skal realise res. De bliver ikke mindre af, at der skal lægges beslag på op mod 1.000 ha i sammenhæng for, at et projekt som Viborg Go Green kan realiseres.

I Viborg Kommune bryster vi os af at have noget af Danmarks smukkeste og mest alsidige natur. Vi har ca. 80 velfungerende by samfund, som vi ønsker at videre udvikle i god dialog og samskabel se med vores borgere. Det er ikke realistisk at finde 1.000 ha i Viborg Kommune, uden at det bliver i no gens baghave, eller uden at det vil påvirke flora og fauna.

Men der er truffet en modig poli tisk beslutning. Viborg vil gå grønt!

Vi savner fortsat at se tværsektorielle, helhedsorienterede ”energiparker” i fuld skala, som adresserer energi-, landbrugs- og transportsektorens enorme omstillingsudfordringer. GreenLab i Skive Kommune er en god inspiration på dette område. Men bolden skal samles op af stat, kommuner og private investorer, så vi kommer fra ét laboratorium til mange fuldskalaanlæg rundt om i landet.

Viborg Kommune har en ambitiøs klimaplan med et mål om, at energi- og transportsektoren skal reducere klimaaftrykket med 78 % frem mod 2030

KOMMUNERNE ER KERNEN I DEN GRØNNE OMSTILLING

Den grønne omstilling understreger den sandhed, der altid har været kendt ude i kommunerne: Lokale visioner bliver til globale forandringer.

Alles øjne er rettet mod Christiansborg, når det handler om klima-, ener gi- og forsyningspolitik. Det er her, de store aftaler laves, strategier lægges og ambitioner opsættes. Men sandheden er, at en anden aktør, kommunerne, i virkeligheden står for en lige så stor del af det reelle arbejde med at sikre den grønne omstilling. Det er i kommunerne, planerne bliver til

virkelighed, og i samarbejdet med det lokale erhvervsliv, de visionæ re kræfter, der kan se, hvor netop de kan bidrage til, hvad der kan synes som en uoverskuelig opgave. Den grønne omstilling understre ger den sandhed, der altid har været kendt ude i kommunerne: Lokale visioner bliver til globale forandringer.

VE ER VEJ FREM

At den grønne omstilling er vor tids største opgave, har længe været tydeligt. Men behovet for en omstilling væk fra den fossile energi er med den brutale, russiske invasion af Ukraine gået fra at være en klimamæssig nødvendig

hed til en sikkerhedspolitisk og forsyningsmæssig krise, der akut skal håndteres. Løsningen på både klima- og energikrisen er den sam me: Vedvarende energi – og rigtigt meget af den. Hele energisystemet skal omstilles, og i Danmark skal vi producere så megen energi, at vi kan eksportere den til lande, der ikke har de samme grønne forud sætninger, som vi har. Det handler både om mere vind- og solenergi, men det handler også om brint og Power-to-X (PtX). Anlæg, der kan konvertere den grønne strøm til andre energiformer som ren brint, metanol, ammoniak m.v. PtX giver ikke alene mulighed for at lagre den grønne strøm, men

Åbningen af brinttankstationen på Prags Blvd. i København. Stationen er den første af sin slags i Danmark, da den kan tanke både let og tung transport. Her tanker bl.a. de knap 100 brinttaxaer, der kører i Kbh.

TEKST / METTE KIRSTINE SCHMIDT, Politisk og international chef,

KORT FORTALT: BRINT OG POWER-TO-X

kan også omstille de sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte. Denne indirekte elektrificering er afgørende for omstillingen af den tunge transport, luft- og skibsfart, industrien m.m.

BEHOV FOR STÆRKE PARTNERSKABER

Udviklingen på brint og PtX går godt i Danmark. I skrivende stund er der 36 aktive brint- og PtX-pro jekter, med en samlet, annonceret kapacitetsambition på 7+ GW i 2030. Og flere kommer til konstant. Til sammenligning er ambitionen i den danske PtX-strategi, der blev lanceret i foråret 2022, på 4-6 GW. Det viser med al tydelighed, hvor hurtigt det går, og hvor meget in dustrien tror på udviklingen. PtX-projekterne fordeler sig over hele Danmark. Der er tiltag i samtlige danske regioner, og det er ikke kun godt for den grønne dagsorden, men også for den lokale udvikling. Brint og PtX repræ senterer en helt ny industri, med arbejdspladser, brandingmulig heder og lokal vækst. Der er store muligheder for de enkelte kom muner for at være dem, der går forrest. Dem, der tager ansvaret på sig, og tænker ud over kommune grænsen. Der er behov for stærke partnerskaber mellem kommuner ne og lokale, visionære kræfter, der kan se, hvordan den spirende brintog PtX-industri kan gavne netop deres lokalsamfund.

PTX SKABER GEVINST FOR KOMMUNERNE

På papiret ser det let ud. Men det er naturligvis lettere skrevet end gjort. Der ligger store opgaver for kommunerne i at gøre visionerne til virkelighed. Planlægning, vur dering, godkendelse og dialogen med kommunens borgere er en omstændelig proces. Men jo netop en proces, hvor kommunerne har ekspertisen. Det arbejde under

støttes af den PtX-Taskforce, som blev oprettet i forlængelse af PtX-strategien, og som har til formål at hjælpe aktørerne med viden og afklaring i processen. Det absolut vigtigste i den kommunale proces er at sikre den lokale op bakning og skabe et lokalt ejerskab over projektet. Det er afgørende, at alle er med ombord, og alle kan se fordelene ved, at det er netop deres kommune, der tager ansvaret på

Første spadestik til HySynergy i Fredericia. På billedet ses (venstre mod højre) Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen – Jacob Krogsgaard, CEO Everfuel - Finn Schousboe, direktør Crossbridge Energy Fredericia – Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen

sig, og arbejder for at tiltrække en ny industri.

For ny industri betyder nye ar bejdspladser, nye tilflyttere, flere børn i institutionerne og generel lokal vækst. Det er den fortælling, der er central i dialogen med kom munens borgere, når nye projekter skal udvikles i samarbejde med lo kalbefolkningen. Omstillingen skal være et fælles projekt til gavn for alle. Og det er kun med opbakning og lokalt ejerskab over udviklingen, at visionerne føres ud i livet.

BRINTINFRASTRUKTUR ER AFGØRENDE

Vi står over for store ændringer i vores energiforsyning. Omstillin gen til et energisystem baseret på vedvarende energi kræver allerede nu strategiske beslutninger for kommunerne, så de er gearet til en verden uden fossil energi. Det handler både om initiativer på energiproduktion, herunder vind, sol og PtX, udbygning af fjernvar men, og infrastruktur til transport. Ny ladeinfrastruktur til batteribi ler stiller store planlægningsmæs sige krav, og tankinfrastruktur til brinttransport skal også tænkes ind i den lokale planlægning. Brinttankstationer fungerer på samme måde som traditionelle, fossile tankstationer. Brintbiler,

Den danske klimaindsats er 100% afhængig af kommunernes facilitering af ambitionerne, og der går en lige linje fra en lukket gashane ind i Europa og til teknik- og miljøudvalg i samtlige 98 kommuner

som typisk er lastbiler, tankes på samme måde og samme tid som fossile biler, og sikrer både en mo bilitet og rækkevidde, som kendes fra benzin- og dieselbiler. Det er en stor fordel for de forbrugere, som har et kørselsbehov, der ikke tilstrækkeligt dækkes af batteriers begrænsede rækkevidde og lange opladningstid. Men disse tanksta tioner er et relativt nyt fænomen, og det stiller krav til både planlæg nings- og godkendelsesprocesser lokalt. Derfor er det vigtigt, at disse processer tages med i lignin gen, og at der allerede nu tages stilling til, hvordan disse processer strømlines.

Der er allerede et netværk af brinttankstationer i Danmark, og det kommer til at vokse hastigt i de kommende år. Det vil være en stor fordel, hvis viden om opførsel, planlægning og godkendelse sam les centralt, så de enkelte kommu ner kan søge råd og vejledning om

opførsel af nye stationer. Brintbiler er en oplagt teknologi at bruge i kommunernes egne vognparker, især for de kommuner, der breder sig over store geografiske arealer. Lokale brinttankstationer er såle des vigtige for dels at understøtte den generelle omstilling af både tung og persontransport, og dels i forhold til at nedbringe emissi onstallet for kommunernes egen transport.

Udbygningen af brint- og PtX-in dustrien er vigtig både for den danske og globale omstilling. Men det er også en oplagt mulighed for kommunerne for at vise leder- og ejerskab for omstillingen. Den dan ske klimaindsats er 100% afhæn gig af kommunernes facilitering af ambitionerne, og der går en lige linje fra en lukket gashane ind i Europa og til teknik- og miljøud valg i samtlige 98 kommuner. Det er her, de grønne slag slås, og det er her, de vindes n

”Spadestik” fra H2RES-projektet ved Avedøreværket (der grundet Corona blev til et signal via walkie-talkie til en mand i en gravemaskine)

Energibesparelser kan blive et afgørende redskab

Der er et stort potentiale for at spare mere energi i bygninger , men det kræver, at vi igangsætter de rigtige tiltag nu. På en debatsalon, arrangeret af Energispring og EjendomDanmark og afholdt den 17. august, diskuterede vi, hvordan vi kommer fra påviste energibesparelsespotentialer til flere faktiske potentialer.

Krigen i Ukraine har sat fokus på energiforsyningen og gjort dansker ne opmærksomme på deres energi forbrug og især udgifterne til el og varme. I 2019 blev det beregnet, at Danmark samlet set kan spare op mod 14 milliarder kroner frem til 2030, hvis der gennemføres rentable energieffektiviseringer i bygninger og industri. Tallene stammer fra en bereg ning lavet af EA Energianalyse.

På Energispring og EjendomDanmarks Debatsalon om, hvordan vi når i mål med energibesparelserne, blev der debatteret på livet løs om, hvordan vi får flere reelle ener gibesparelser i vores bygninger.

VI SKAL TALE TIL BÅDE HJERTE OG HJERNE

Det er ikke nok, at der bare bliver kommuni keret mere – det er vigtigt, at kommunika tionen bliver tilpasset, når vi skal motivere forskellige brugere i bygningerne og beboer ne til at sænke energiforbruget. Vi skal tale til både hjertet og hjernen. Et vigtigt redskab er, at energidata bliver lettere tilgængelige for professionelle, da det spiller en afgørende rolle i at sænke energiforbruget yderligere i vores bygninger. Det er et af de vigtigste budskaber, der kom frem i Debatsalonen.

Direktør Jan Hansen fra Andelsboligfor eningernes Fællesrepræsentation, ABF, uddyber, hvorfor der skal tales til både hjer nen og hjertet, når der kommunikeres med lejerne og beboerne: Hjernen, fordi der kan være penge at tjene på korrekt adfærd, og hjertet, fordi det handler om at blive person ligt engageret.

-Det er vigtigt at engagere beboere og lejere ved at tale til hjertet. For eksempel ved at fortælle om, hvordan energibesparelser kan bidrage til at blive fri fra russisk gas eller stoppe klimaforandringerne, udtaler han.

DATA ER IKKE NOK I SIG SELV

På debatsalonen blev der sat fokus på, hvor vigtigt det er, at forsyningsselskabernes data om forbrugsmønstre er let tilgængeli ge og anvendelige for dem, der har brug for dem. I dag hindrer regulering og krav om fuldmagter ofte adgang til data. Det er en skam, for disse tal kan være vigtige for at målrette energieffektiviseringsindsatserne i bygninger. I løbet af arrangementet fortal te Energispring om deres erfaringer med at reducere varmeforbruget med 5-10 % uden større investeringer. Nogle af de vigtigste ting for at opnå besparelser er timeaflæste data, intelligent energistyring, at vi har de

TEKST / KRISTIN RABBE LARSEN Energispring

FOTOS/ Hofor

Der var gang i den politiske debat. Set fra venstre bestod panelet af: Peter Stenholm (administrerende direktør i EjendomDanmark), Line Barfod (teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune), Heidi Bank (boligordfører fra Venstre og medlem af Folketinget) og Henrik Garver (administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI). Thomas Uhd (freelancer) var moderator.

rette kompetencer i driften, og at der er ledelsesmæs sigt fokus.

Der er et enormt potentiale i at have adgang til data, men det kræver, at man kan anvende og forstå dem korrekt.

-Vi står overfor to hovedudfordringer for at høste energieffektivisering ved hjælp af data. De må gøres mere tilgængelige og nemmere at anvende. Almindeli ge mennesker skal kunne bruge dataene, lyder det fra Pia Rasmussen, der er sektionsleder i Videnscenteret for Energibesparelser i Bygninger.

Samtidig understreger Pia Rasmussen, at den råd givning og vidensformidling, der kræves, ikke skal standardiseres, da brugerne har forskellige behov for oplæring. Når driftsfolk eksempelvis har lært at bruge data, kan de reagere på beboernes eller lejernes adfærd i de bygninger, de drifter, og sætte nødvendige tiltag i gang.

Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiver ne, er enig og udtaler at:

-Det er vigtigt at gøre data let tilgængelige for byg ningsejere og deres samarbejdspartnere. For eksem pel ved at installatører får adgang, så de kan rådgive bygningsejere.

SYSTEMERNE SKAL TALE SAMME

SPROG – OG DE SKAL TALE SAMMEN

Centerchef Christian Hauser fra Bygningsstyrelsen pointerer, at det er en fordel at skabe en sammen hæng mellem data fra forskellige systemer. I dag er det en udfordring, at data fra forskellige forsy ningsselskaber ikke er ens, hvilket gør det svært for bygningsejere med bygninger i flere forskellige forsyningsområder at bruge og analysere dem. Ved at køre mange forbrugsdata fra vedligeholdelsespla ner, energimærker og lejearealer sammen, så bliver det nemmere at analysere dem og give mere specifik viden om, hvilke energitiltag, der bør igangsættes i hvilke bygninger.

-Det fordrer, at vi ser på ejendomsporteføljen ud fra et bredt perspektiv. Til det formål er vi ved at skabe en sammenhæng mellem data fra forskellige syste mer. Formålet er, at vi skal bruge hver investeret krone bedst muligt, siger Christian Hauser. Det er helt afgø rende for at tage de rigtige beslutninger.

BRUGERE OG BEBOERE

ER FORSKELLIGE- OG DERES

INDSATS ER VIGTIG

Op mod 70 % af energiforbruget i København sker i bygningerne. Derfor spiller vores adfærd i dem en helt central rolle for at reducere det samlede energifor brug. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at spare energi ved at tilpasse vores adfærd i bygningerne.

Erfaringer viser, at det ofte kan være svært at få le jere og beboere i tale og få en god dialog om energiad færd. Under debatsalonen blev der derfor sat fokus på, hvordan man kan kommunikere med lejere og beboere for at påvirke og opnå en god energiadfærd. Lejerne og beboerne er forskellige og har forskellige tilgange til energiforbrug, og bevidsthed om deres energifor brug. Kommunikationen må tilpasses derefter, og der kan ikke laves en standardiseret model for alle. Der er brug for en høj grad af ”proceshjælp” til at tage de rette beslutninger.

Med over 80 deltagere var der fuldt hus til debatsalonen, som blev afholdt hos Grundejernes Investeringsfond i indre København.

Til højre ses Erik Hagelskjær Lauridsen, der er specialkonsulent i TMF. Til arrangementet fik han mulighed for at møde nogle af de private aktører. I dette tilfælde Morten Juul Andersen (Projektchef i Arup&Hvidt) og Hans Andersen (Bæredygtighedschef i DEAS).

Vi har en brændende platform – vi må derfor prioritere de tiltag, hvor det giver størst klimaeffekt, og skubbe hurtigere på for at få gennemført nogle af de beslutninger, der er truffet

- Heidi Bank, Boligordfører, Venstre

DE GODE EKSEMPLER SKAL VISE VEJ

For at skabe motivation kan bygningsejere med fordel fremhæve gode eksempler, som viser, at det er muligt at ændre adfærd og reducere energiforbruget.

-Lejere og brugere har behov for at læne sig op ad de gode eksempler, som viser, at det er muligt, udtaler Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.

ER DET ILDSJÆLE ELLER DE STORE SPILLERE, DER SKAL SKRUE NED FOR ENERGIEN?

Under debatten blev behovet for ildsjæle og am bassadører diskuteret. De kan nemlig være vigtige for at sætte gang i energibesparende tiltag – men samtidig kan processerne desværre hurtigt gå i stå, hvis indsatsen bliver afhængig af for få personer. Det blev foreslået, at man i højere grad skal invol vere ejendomsadministratoren til at styre proces serne, for at sikre den løbende opmærksomhed på energibesparelser.

POLITISK OPMÆRKSOMHED

Debatsalonen blev afsluttet med politisk debat mellem Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø), Københavns Kommune, Heidi Bank, boligordfører for Venstre og medlem af Folketinget, administrerende direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, og administrerende direktør Peter Stenholm i EjendomDanmark.

I debatten blev der sat fokus på, at stigende energi priser gør energibesparelser mere aktuelt end nogen sinde. Der er mange penge at spare på at gennemføre rentable energieffektiviseringer i bygninger. Der var enighed i debatten om, at både klimakrisen og energi krisen gør, at arbejdet med energibesparelser kun kan gå for langsomt, og tiltag må igangsættes hurtigt.

-Vi har en brændende platform – vi må derfor pri oritere de tiltag, hvor det giver størst klimaeffekt, og skubbe hurtigere på for at få gennemført nogle af de beslutninger, der er truffet, udtaler Heidi Bank, Ven stres boligordfører og medlem af Folketinget

FRIVILLIGE BESTYRELSER HAR BEGRÆNSEDE RESSOURCER

Mere konkret blev der sat fokus på, at der er behov for målrettet og professionel processtøtte til de mindre og mellemstore bygningsejere, der ofte drives af fri villige bestyrelser med begrænsede ressourcer. Man ge har brug for rådgivning og processtøtte fra start til slut. Der blev lagt vægt på, at de store professionelle bygningsejere har nogle helt andre muligheder end

de mindre, og det er vigtigt, at de store professionelle bygningsejere fastholder deres opmærksomhed på energibesparelser i deres bygninger.

LINE BARFOD: ENERGIBESPARELSER GIVER MANGE FORDELE

Fortællingen om energibesparelser skal ikke kun handle om at ofre noget. Vi skal også sætte spot på de fordele, som den grønne omstilling giver. Dette var en af pointerne, som Line Barfod lagde vægt på. Og så er det vigtigt at få flere med på vognen. -Partnerskaber som Energispring er afgørende for at komme i mål med energibesparelserne. Mange gør allerede rigtig meget, men flere skal gøre endnu mere, udtaler Line Barfod, der er teknik- og miljøborgmester. Det er vigtigt, at det offentlige fortsætter med at gå forrest og inspirerer private bygningsejere til at reducere energiforbruget i bygninger. Gode erfaringer fra blandt andet Energispring partnerskabet viser, at samarbejde, benchmarking og videndeling nytter, og at det er et vigtigt redskab for fortsat at reducere energiforbrug i bygninger n

Der blev også tid til debat i mindre grupper. Her er det Line Barfod (teknik- og miljøborgmester) sammen med Gorm Elikofer (kundechef i HOFOR) og Jens Akkerman (Key Account Manager i HOFOR).

SAMSPILLET MED FORSYNINGS- OG AFFALDSSELSKABER BLIVER AFGØRENDE

Forsynings- og affaldsselskaberne spiller en afgørende rolle i realiseringen af kommunernes klimamål. Men det kræver samtænkning, koordinering og tydelig retning i ejerskabsudøvelsen , og det bliver afgørende, at kommunen går foran og tager initiativ til at indfri potentialerne.

Klimaindsatsen i kommu nerne er mangfoldig. Nogle er kan-opgaver, men andre er skal-op gaver. Hvor balancen mellem disse to ligger bør drøftes løbende. Dilemmaerne for kommunerne er mange, og i en tid med stram øko nomi, udfordringer med f.eks. at

skaffe hænder nok, stærke lokale (sær-)interessegrupper og stadig flere kriser vil forventningerne til kommunernes klimaindsatser fra borgere og virksomheder stige – og evnen til at levere resultater vil komme under pres.

Alle kommuner navigerer i lo kale forhold. Om det er i Næstved,

Nyborg, Norddjurs eller en af de øvrige kommuner tager kommunen afsæt i lokal tilpasning indenfor en fælles og overordnet ramme. Rammen er rummelig og udvikler sig i stigende grad med baggrund i input fra borgere, virksomheder og lokale interessenter.

Klimahandlingsplaner er hand leplaner for en grønnere fremtid, som ingen kommuner kan stå alene med at udfolde. Grøn omstilling er en sag, som samler lokalsamfund, borgere og forvaltninger på kryds og tværs i nye samarbejder. Disse samarbejder er en kæmpe ressour ce, der både kan og vil bidrage med nye og anderledes klimaløsninger uden at skelne til, hvor pengene kommer fra.

Forsynings- og affaldsselska berne har – og vil også fremover – spille en helt afgørende rolle i realisering af klimamålene. Et ak tuelt eksempel:

Et bredt flertal i Folketinget er i september 2022 blevet enige om en aftale, der sigter på at frem me en klimaneutral affaldssektor. Centrale elementer omhandler et styrket affaldstilsyn og en regule ring af affaldsgebyret. Med aftalen forestår udarbejdelse af konkret lovgivning og en håndtering af de udfordringer, implementeringen vil give.

Aftalen understreger vigtighe den af kommunernes samspil med selskaberne på forsynings- og affaldsområdet for at kunne reali sere de politiske klimamål. F.eks. er kommunernes klimahandleplaner i forlængelse af klimapartnerskabet DK2020 i vid udstrækning afhæn

Strategirealisering er der, hvor plan møder virkelighed. I de indsatser er etablering af partnerskaber og netværk vigtige elementer, så kommunerne kan lære af hinanden. Partnerskaber og netværk skal give de deltagende kommuner gevinster i samarbejdet, mere fælles metodeudvikling og nyttig inspiration.

TEKST / JESPER HOSBOND JENSEN

KALLE SYBERG

gig af omstilling hos netop affaldsog forsyningssektorens selskaber.

BEHOV FOR ØGET SAMSPIL MELLEM SELSKABER, BESTYRELSER OG KOMMUNER

I Komponent ser vi et behov for at prioritere samspillet mellem selskabernes, deres bestyrelser og kommunerne. I kommunens roller som både ejer, myndighed og samarbejdspartner ligger et stort potentiale for at samtænke, koor dinere og sætte tydelig retning i ejerskabsudøvelsen.

Vi oplever, at det er værdifuldt for både selskabernes bestyrel ser og kommunalbestyrelserne at skærpe opmærksomheden omkring samarbejdet, hinandens roller og mulighederne for at kunne spille hinanden bedre. En fælles opfattelse og tydelighed om de lokale politiske prioriteringer og selskabernes forretningsper spektiv er afgørende for at nå de politiske klimamål.

Det er afgørende, at kommu nen går foran og tager initiativ til at indfri potentialerne. Og der er lavthængende frugter at plukke, f.eks. i at have en god ejerstrategi og en plan for, hvordan de løbende dialoger mellem ejer og selskab understøtter værdiskabelsen.

STRATEGIER SKAL REALISERES PÅ

DEN LOKALE ARENA

Rigtig mange aktører har været involveret i arbejdet med kommu nernes DK2020-planer. Nu forestår den store indsats med at få planer ne realiseret. Strategirealisering er der, hvor plan møder virkelig hed. I de indsatser er etablering af partnerskaber og netværk vigtige elementer, så kommunerne kan lære af hinanden. Partnerskaber og netværk skal give de deltagende kommuner gevinster i samarbej det, mere fælles metodeudvikling og nyttig inspiration.

Også internt i kommunerne er der organisatorisk udvikling med at understøtte den lokale klima indsats og udvikle samspillet med selskaber og andre aktører – f.eks. i form af klimasekretariater og selskabssekretariater. Det bliver spændende at følge op på deres betydning i forhold til realisering af DK2020-planerne – men også på, om de har kunnet bidrage til at

styrke den lokale politiske dagsor den og politikudvikling på klimaom rådet, og om den lokale involvering af borgere, brugere, virksomheder og professionelle er lykkedes.

Forhåbentlig vil det vise sig, at sekretariaterne bidrager med styrket fokus på klimaindsatsen og kommunernes rolle for sam men med selskaberne at kunne levere ind til klimamålene og tage del i formuleringerne af de politiske valg og løsninger på klimaudfordringerne.

DER SKAL MERE TIL

Kommunernes rolle i at realise re klimamål kan og bør udfoldes mere i de kommende år. Ellers når vi ikke i mål. En vej at gå er at øge mængden af skal-opgaver og mindske mængden af kan-opgaver tilsvarende. Med en styrket indsats i forhold til etablering af f.eks. fælles sprog og fælles metoder vil der også kunne leveres mere på konkrete indsatser.

Det er måske for meget at sige,

at kommunalpolitikerne er blevet væk på klimaområdet, men de politiske rum bør udvikles lo kalt og styrkes, for at indsatsen på klimadagsordenen lykkes. Og samspillet med den udtalte grad af selskabsgørelse på forsynings- og affaldsområderne påkalder sig op mærksomhed. Klimaindsatsen kan ikke lykkes, hvis ikke det lokale de mokrati og dets selskaber bidrager hertil. Ikke alene som ansvarlige i forhold til implementering – men også i forhold til at sikre lokalt ejerskab til valg af løsninger og udvikling af nye indsatser.

Vi oplever, at bestyrelser i sel skaber, politikere i kommunalbe styrelser og de mange professio nelle i kommuner og selskaber er i tråd med befolkningens ønske om en styrket klimaindsats. Men der kan gøres mere for at understøtte dette. Og der er behov for en bred og samtidig indsats med eksempel vis bestyrelsesuddannelse, net værk og kompetenceudvikling.

Sammen kan vi mere n

Kommunernes rolle i at realisere klimamål kan og bør udfoldes mere i de kommende år. Ellers når vi ikke i mål. En vej at gå er at øge mængden af skal-opgaver og mindske mængden af kan-opgaver tilsvarende. Med en styrket indsats i forhold til etablering af f.eks. fælles sprog og fælles metoder vil der også kunne leveres mere på konkrete indsatser.

Rigtig mange aktører har været involveret i arbejdet med kommunernes DK2020-planer. Nu forestår den store indsats med at få planerne realiseret

VARMEPLANER GIVER SVED PÅ PANDEN

Den fremskyndede varmeplanlægning har udløst stor travlhed på rådhuse og i forsyningsvirksomheder , og indsatsen er højt prioriteret. Men blandt andet kamp om arbejdskraften risikerer at forsinke indsatsen.

aftale mellem regeringen og KL. Den indebærer blandt andet, at lidt over 400.000 husstande, som i dag bruger naturgas eller olie, inden nytår skal modtage et brev med besked om, hvorvidt de kan komme på fjernvarme – og hvornår det kan ske.

I 2028 skal fjernvarmen være rullet ud alle de steder, hvor det giver mening – groft sagt hvor bo ligerne ligger tæt nok på hinanden og nogenlunde tæt på varmeled ningerne. Men for at kunne sende brevet til husstandene med natur gas skal kommunerne allerede i år have overblik over, hvor meget fjernvarmen skal rulles ud – og næste år skal der ligge konkre te, godkendte projekter klar for udrulningen.

AMBITIØS PLAN FOR KOMMUNER

TEKST / NILS-OLE

Der bliver arbejdet hårdt med varmeplaner i kom muner og fjernvarmevirk somheder, og kommu nerne er i tæt dialog med KL. Men de afdelinger, som arbejder med planerne, er spændt til det yderste, og vi risikerer, at personalemangel forhindrer os i at nå alle tidsfrister ne. Der er rift om de ingeniører og andre eksperter, som sidder med varmeplanlægning – mellem kom muner og private virksomheder og mellem kommunerne indbyrdes.

Sådan siger Torben Nøhr, strate gikonsulent, som for Køge Kommu ne varetager kontakten til Vesteg nens Kraftvarmeselskab (VEKS), der har ansvar for fjernvarmeud rulningen i Køge fra Ølby i nord til Herfølge i syd. Han er desuden medlem af KTC’s underfaggruppe for Energi og Varmeplanlægning.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede før sommerferien at

skrue op for udrulningen af fjern varme for at gøre Danmark mindre afhængig af russisk gas og for at styrke den grønne omstilling af samfundet.

Beslutningen udløste i juni en

KL kortlagde i september i en rundspørge, at hele 94 procent af kommunerne i meget høj eller høj grad prioriterer omstilling til grøn varme. De mest anvendte red skaber er varmeplanlægning (96 procent) og udfasning af naturgas/ oliefyr i kommunale ejendomme (84 procent).

-Det er en ambitiøs plan og en stor opgave for kommunerne. Af de godt 400.000 naturgaskunder er det nok realistisk, at lige knap

NØGLEPUNKTER OM FREMSKYNDET VARMEPLANLÆGNING

KL og regeringen indgik i juni en aftale om fremrykkede planer

af 2023 skal kommunerne godkende projektplaner for alle forventede udvidelser af fjernvarmenettet

fjernvarmeproduktion skal være 100 procent grøn allerede i 2028 (mod tidligere 2030)

Biomassekedel på fjernvarmeværk

300.000 kan komme over på fjernvarme, og hvis det skal ske frem til 2028, svarer det til 50.000 konver teringer om året. I forvejen bliver der hvert år koblet cirka 20.000 boliger på fjernvarmenettet i kraft af nybyggeri, siger Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme, som repræsenterer landets lidt over 400 fjernvarmevirksomheder – alt fra små, lokale kundeejede varmeværker til store tværkommunale energikoncerner.

Det seneste år har der ifølge Kim Behnke været

Det er en ambitiøs plan og en stor opgave for kommunerne. Af de godt 400.000 naturgaskunder er det nok realistisk, at lige knap 300.000 kan komme over på fjernvarme, og hvis det skal ske frem til 2028, svarer det til 50.000 konverteringer om året

omkring 30.000 konverteringer – flere end vanligt, formentlig på grund af de kraftige prisstigninger på naturgas.

-Der er ingen tvivl om, at vi ser mange initiativer (med udrulning, red.), og der ville være flere, hvis der var penge nok i de puljer, regeringen og Folketinget har afsat. Men opgaven er meget forskellig i omfang. F.eks. har Frederiksberg 98-99 procent dækning af fjernvarme, mens Holbæk slet ikke har fjernvarme endnu. De største projekter ser vi lige nu i Middelfart med planlagt udrulning til næsten 7.500 husstande og i Horsens med udrulning til 11.500 husstande. I Mid delfart er det nye projekter, som er sat i gang i år, mens projekterne i Horsens har været planlagt gennem fire år, siger Kim Behnke.

3 RÅD FRA FORSKER

På Aalborg Universitet har Jakob Zinck Thellufsen som lektor i varmeplanlægning været med til at udarbejde den seneste Varmeplan Danmark om fjernvarme. Han har tre overordnede råd til den intensive indsats i kommunerne lige nu: -Sørg for at holde informationsmøder. Mange steder bliver fjernvarmen planlagt rullet ud til nye byer, og på vejen ligger der ofte landsbyer eller boligområder. Men hvordan er stemningen her for at blive tilknyttet fjernvarmen om et stykke tid? Jo før kommunen ved noget om opbakningen, og jo mere den ved, desto bedre er beslutningsgrundlaget for de overordnede planer om udrulning. -Fortæl, at en fjernvarmeinstallation stort set ikke kræver tidsforbrug til f.eks. vedligehold – modsat varmepumperne, som kræver nogen vedligeholdelse. Jo flere der kobler sig på, desto bedre økonomi får et kommende fjernvarmenet. En del boligejere ved nok ikke, at varmepumper kræver mere tid og mere teknisk snilde end fjernvarmeinstallationer.

-Gå i dialog med de boligejere, som må vente nogle år på at få fjernvarme. Nogle af dem kan være fristet til at skifte til en varmepumpe, og vælger de først at investere måske 100.000 kr. eller mere i en jord-til-vand-pumpe eller en luft-til-vand-løsning, så går der mange år, før de bliver interesserede i at komme på fjernvarmenettet. Måske kan en mindre luft-til-luft-pumpe – ofte til 20.000-30.000 kr. –være en mellemløsning, indtil fjernvarmen kommer til området. Måske kan forsyningsselskabet indgå en aftale om at finansiere pumpen, mod løbende betaling og forhåndstilmelding til fjernvarmen.

Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme.

Per Wulff, områdechef for grøn varmeforsyning, Vestforbrænding.

STOR UDRULNING PÅ SJÆLLAND

Køge på Østsjælland er et andet eksempel på en kommune, som længe har været i gang med at rul le fjernvarme ud til flere kunder.

-Vi har traditionelt været en af landets største naturgaskommu ner, men for ti år siden begyndte vi at udfase naturgas og fik fjernvar me ud til store virksomheder og in stitutioner samt til boligselskaber. Nu er vi gået i gang med parcelhu

PRES PÅ VARMEPLANER

• Tidskrævende arbejde – skal løses ved siden af øvrige opgaver

• Kamp om ingeniører og andre eksperter – mellem kommuner og private virksomheder og indbyrdes mellem kommuner

• Stigende materialepriser og begrænset mand skab/kapacitet hos tekniske leverandører

• Rift om tilskud fra statslige puljer

fjernvarme til dele af Egedal og Frederikssund. Vi er i tæt dialog med alle vores fjernvarmekommu ner, så de ved, hvad de kan skrive til husstande med naturgas, siger Per Wulff, områdechef for grøn varmeforsyning.

I øjeblikket leverer Vestfor brænding fjernvarme svarende til forbruget i omkring 70.000 parcelhuse, og i foråret vedtog be styrelsen en udbygningsplan med investeringer på 6,1 mia. kr. Det betyder en udvidelse, der svarer til opvarmningen af yderligere cirka 39.000 parcelhuse.

-Vi vil over nogle år udbygge fjernvarmenettet til områder med omtrent 36.000 natur gaskunder. Vi forventer, at om kring 30.000 af dem vil tilslut te sig fjernvarmen. I runde tal bruger vil lidt over fem milliarder på at udbygge nettet og knap en milliard på at udbygge varmepro duktionen, især ved at udnytte energi fra spildevandsanlæg og hente overskudsvarme fra virk somheder, siger Per Wulff.

Sideløbende vil Vestforbræn ding gennemføre kampagner rettet mod omkring 1.000 hus stande og virksomheder med gas i de eksisterende fjernvarme områder. Målet er hvert år at få 100-200 gaskunder til at skifte til fjernvarme.

Der er ingen tvivl om, at vi ser mange initiativer (med udrulning, red.), og der ville være flere, hvis der var penge nok i de puljer, regeringen og Folketinget har afsat. Men opgaven er meget forskellig i omfang.

sene. Uden for selve Køge er der allerede fjernvarme i Borup, og vi overvejer at etablere fjernvarme i Bjæverskov, Ejby og Vemmedrup, fortæller Torben Nøhr, der frem til 2020 var teknisk direktør i kommu nen – og fra 2009-14 var formand for KTC.

Generelt er naturgas meget udbredt på store dele af Sjælland, og det præger også planlægningen hos Vestforbrænding, som håndte rer affald fra 19 kommuner vest og nord for København. Fem af dem får fjernvarme fra virksomheden, nemlig Ballerup, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk.

-Det bliver inden længe til syv kommuner, for vi skal snart levere

GRØN VARME PÅ SKINNER

Mens udbygningen af fjernvarme nettet bliver en krævende opgave, ser Kim Behnke fra Dansk Fjern varme ikke tilsvarende udfordrin ger i den fremrykkede omstilling af produktionen – så fjernvarmen bliver 100 procent grøn i 2028 mod tidligere 2030.

Her er fjernvarmevirksomheder ne allerede langt i planlægningen, og der er især forventninger om, at biogas – altså helt CO 2-fri gas – kan fylde markant mere på forsynings siden om nogle år. I øjeblikket står vedvarende energi for omkring 2/3 af fjernvarmen, og andelen har været kraftigt stigende de seneste ti år n

I 2028 skal fjernvarmen være rullet ud alle de steder, hvor det giver mening – groft sagt hvor boligerne ligger tæt nok på hinanden og nogenlunde tæt på varmeledningerne. Opgaven er meget forskellig i omfang i kommunerne. F.eks. har Frederiksberg 98-99 procent dækning af fjernvarme, mens Holbæk slet ikke har fjernvarme endnu.

Foto: Nils Rosenvold.

BLIV

KTC

AF KTC

beslutningstagere

Grundfortællingen

Grundfortællingen

Kommunerne samarbejder om gassens udfasning

Gassen skal ud af vores energisystem, hvis vi skal nå vores klimamål og løse energikrisen. Landets kommuner står derfor over for en stor opgave, når de i løbet af få måneder skal have en samlet plan for grøn varme i de områder , der i dag er gasforsynede. I projekterne Energi På Tværs og Grøn Omstilling Sjælland samles partnerne og udforsker mulighederne.

AFTALER BAG INDSATSEN

Udfasningen af gas blev poli tisk besluttet med ’Klimaftale for energi og industri’ i 2020. Det var en del af regeringens klimahandlingsplan.

Inden årets udgang skal kom munerne og forsyningssel skaberne have planerne klar for, hvordan de sikrer grøn varme til deres borgere. Arbejdet mod en grønnere varmeforsyning skal forceres, og kommuner og forsyningsselskaberne står med en meget kort tidshorisont til at udarbejde realistiske varmeplaner, der blandt andet udfaser gas til opvarmning.

Projekterne Energi på Tværs og Grøn Omstilling Sjælland samler aktører på energiområdet, hvor de samarbejder om at accelerere den grønne omstilling. Jens Skov-Spil ling er programchef for ener giomstilling i Gate 21, der driver begge projekter i samarbejde med henholdsvis Region Hovedstaden

og Region Sjælland. Han fortæl ler, at det kræver samarbejde på tværs, hvis hele forsyningsbran chen skal kunne løfte den store planlægningsopgave. Det kræver blandt andet en kortlægning af, hvor der er potentiale for fjernvar me, og hvad der skal ske i områder ne med naturgas og oliefyr: -Hele forsyningssektoren står i en situation, hvor der kræves handling her og nu. Det er et kæmpe arbejde, som vi kun lykkes med, hvis vi samarbejder på tværs af kommuner og forsyningssel skaber. Det handler dels om at informere borgerne, som skal have fjernvarme, men også den store opgave at vejlede de borgere, som ikke skal have fjernvarme, i alternativer - skal de for eksem

I 2022 kom udspillet ”Danmark kan mere II”, hvor aftalepar terne lægger op til, at alle husejere med gas- eller oliefyr inden årets udgang modtager et brev med klar besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme, eller om de i stedet skal over veje at udskifte fyret med en alternativ opvarmningskilde. Det blev vedtaget den 25. juni med aftalen ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”. Den 29. juni kom aftalen ”Aftale om fremskyndet plan lægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne” med KL, her blev kommunernes rolle i arbejdet udspecificeret.

pel have mindre lokale fællesløs ninger eller måske et individuelt alternativ?

KL og regeringen har politisk besluttet, at der skal skabes loka le koordinationsfora, der har til formål at styrke samarbejdet og koordinationen mellem kommu ner, selskaber og virksomheder. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er mange kommuner alle rede i gang med at samarbejde på tværs af kommunegrænserne for at styrke det strategiske samspil for fremtidens energisystem og lette arbejdsbyrden for den enkelte

kommune. Det sker blandt andet i projekterne Energi på Tværs og Grøn Omstilling Sjælland.

I de to projekter er kommunerne også i dialog med gasselskabet Evi da, der spiller en aktiv rolle i udfas ningen af naturgas. Evida fortæl ler, at de er klar til, at kommunerne rækker ud, så de kan gå i en endnu tættere dialog:

-I Evida er vi lige så interesse rede som kommunerne i, at vi får planlagt konverteringen væk fra gas til opvarmning så godt som overhovedet muligt. Et af værk tøjerne er den digitale platform Gasdata, hvor kommunerne kan tilgå de data, de efterspørger, om gasforsyningen og gasinfrastruk turen i et specifikt geografisk område, som kan bruges i kommu nens varmeplanlægning, siger Tina Schou, funktionsleder i Evida.

BORGERNE

EFTERSPØRGER HANDLING

De stigende energipriser har øget borgernes efterspørgsel på tiltag, der kan sænke energiforbruget. Det gør sig gældende for både herog-nu-løsninger og løsninger på længere sigt.

Jacob Lora Skjødt er Grøn am bassadør i Køge Kommune, der både deltager i projektet Energi på Tværs og Grøn Omstilling Sjælland. Ifølge ham forbruger Køge Kom mune store mængder gas. Deres

gasforbrug står for hele 90 % af deres CO 2-udledning i varmepro duktionen. Derfor har de også brug for at finde løsninger nu og her, og det skal blandt andet ske gennem samarbejde. Her fokuserer de på både elektrificering og udvidelse af fjernvarme:

-Vi arbejder sammen med tre borgergrupper, som ønsker at skabe egne fjernvarmeløsninger i byerne uden for VEKS’ forsynings område. Her bliver løsningerne i videst muligt omfang baseret på overskudsvarme i kombination med varmepumper – og erfarin gen hidtil er, at folk bakker op. De ønsker kollektiv varme gerne før

end senere, fortæller Jacob Skjødt, Grøn ambassadør i Køge Kommune og afslutter:

-Fjernvarme til vores boligområ der er indtil for nyligt blevet brem set af de meget lave gaspriser og kravene om en positiv samfunds økonomi. Det har tidligere hindret udvidelse af fjernvarme til de almindelige forbrugere i områder med gas. Nu er udfordringen deri mod overvejende kapacitetsmæs sig. Vi skal vurdere, hvor mange projekter, vi kan håndtere, og hvor mange nye projekter markedet er i stand til at starte op, levere materi ale til, tilvejebringe arbejdskraft til med videre n

GRØN OMSTILLING SJÆLLAND OG ENERGI PÅ TVÆRS

Energi på Tværs er et regionalt energiomstillingsprojekt i Region Hovedstaden, der gennem næsten ti år har samlet de 29 kommuner i regionen, fire kommuner i Region Sjælland, 11 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Projektet har fokus på at understøtte en omstilling af varmesektoren og samtidig bidrage til at gennemføre energibesparelser, som kan sænke det samlede energiforbrug. Energi på Tværs er finansieret af Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne. Grøn Omstilling Sjælland er et nyt projekt, der skal fremme samarbejdet om en effektfuld grøn omstilling i Region Sjælland. Projektet understøtter implementeringen af de ambitiøse klimamål, som mange kommuner har sat og stadig sætter i øjeblikket. Projektet fokuserer på at skabe en sammenhængende grøn varmeforsyning samt at accelerere opbygningen af ladeinfrastruktur til elbiler. 13 af regionens kommuner deltager i projektet, som både er åbent for flere kommuner samt selskaber. Grøn Omstilling Sjælland er finansieret af Region Sjælland.

OFFENTLIGE INDKØB OG GRØN OMSTILLING?

Der er allerede redskaber i værktøjskassen, som de offentlige indkøbere kan anvende – hvis de har mandatet til det. På den baggrund er det vel rimeligt at spørge, om det er de grundlæggende og lidt forældede værdier, der styrer normer og regler for indkøb , der er problemet, og ikke de eventuelt manglende standarder?

TEKST / SÖNNICH DAHL SÖNNICHSEN

Den grønne omstilling er noget, der tales meget om. Den grønne omstilling er essentiel i forhold til at undgå de værste skadevirkninger på klima og miljø. Den grønne om stilling er også afgørende vigtig for at opretholde et civilsamfund, som vi kender det. Et civilsamfund, hvor der er plads til den enkeltes frihed under ansvar, uden at det fratager eller forringer andres mulighed for frihed under ansvar. Den grønne omstilling kræver ikke alene tale og snak, men i høj grad handling. Ligesom den industrielle revoluti on var et resultat af menneskelige handlinger og ændrede processer, kræver den grønne omstilling også menneskelig handling og ændrede processer.

FRA PILOTPROJEKT TIL DRIFT

Det offentlige indkøb bliver af mange, deriblandt EU Kommissio nen, fremhævet som et af midler ne til at komme nærmere målene i Paris aftalen. For at understøtte udviklingen er indkøbsdirektivet blevet justeret, og de juridiske rammer burde dermed være på plads til at bruge den offentlige indkøbsmuskel til et grønnere og mere cirkulært indkøb i praksis. Det anerkendes i den juridiske ramme, at en ændring i processer for det offentlige indkøb kræver nye måder at arbejde på. Forskellige pilotprojekter forsøger at skubbe til status quo på indkøbsområdet. For eksempel indkøb af børneha ver, skoler, havnebusser, parker, møbler og legetøj. Hvilket burde være grobund for flere læringsfor løb og til inspiration for at skalere til daglig drift. Med andre ord, et fundament for et offentligt indkøb,

hvor der inddrages flere værdier end det primære fokus på nedskæ ring af omkostninger. Men sker der ændringer i driften af indkøb i offentligt regi og i processer, som offentlige indkøbere anvender?

Jeg mener godt, der kan argumen teres for at ja, der sker noget i det offentlige indkøb. Men jeg mener også, der kan argumenteres for, at det går alt for langsomt, givet de udfordringer vi som civilsamfund ser ind i med hensyn til klimafor andringer og ressourceknaphed. Hvilket EU Kommissionen også har tilkendegivet.

OMKOSTNING ELLER INVESTERING

Med alle de krav til drift og nye

anlæg, som forvaltningerne møder fra borgere og politikere, er det naturligvis en udfordring blandt offentlige instanser at få ender ne til at mødes finansielt. Hvilket skal og bør anerkendes. Som det så også sker gennem og i form af resultatmåling af indkøbere rela teret til opnåede nedskæringer og besparelser. Men når vi taler om en grønnere fremtid, handler det også om finansielle muligheder og prioriteringer.

Et eksempel er de mange mil liarder kroner, som kommuner og staten bruger på at tilpasse infrastruktur til nu- og fremti dens udfordringer med forhøjet vandstand fra neden og fra oven. Udgifter som ikke kan fraviges i fremtiden, men som gør mulig hederne for at indkøbe og drive hospitaler, børnehaver, skoler og så videre, ringere. Med andre ord, vores forbrug har en pris, hvad enten vi betaler den ved indkøbet/ under forbruget eller venter til et senere tidspunkt. Da skattekroner skal bruges mest omkostnings

Ordet økonomi er en sammensmeltning af Oekos, hvilket betyder husholdning, og Nomos, hvilket betyder normer og regler. Med andre ord hvilke normer, regler og værdier, der guider måden, hvorpå vi styrer vores økonomi.

effektivt, også på lang sigt, må det derfor være rimeligt at stille spørgsmål ved, hvorfor det of fentlige indkøb som en repræsen tant for vores fælles forbrug ikke bruger den offentlige indkøbsmu skel mere pro-aktivt til at minime re skadevirkning af nuværende forbrugsmønstre? Indkøbsfunk tionen er en gatekeeper position, hvor beslutningen for emissioner relateret til det specifikke indkøb afgøres. Der kan naturligvis kun stilles krav til kontraktens gen stand, men det udelukker ikke, at indkøbere forholder sig til de indlejrede emissioner fra produk tionen, samt hvad der sker efter brugsfasen. Her er det helt nød vendigt at betragte en del indkøb som investering i fremtiden, frem for en omkostning nu og her.

Spørgsmålet er derfor, om ikke de offentlige indkøbere bør måles på mere end de kortsigtede mo netære omkostningsreduceringer som mål for et ´godt´ indkøb. Men

også måles på deres evne til at købe produkter og services, som ikke skader omverdenen, og som bidrager til en grønnere fremtid?

DE STYRENDE

VÆRDIER FOR INDKØB

Ordet økonomi er en sammen smeltning af Oekos, hvilket bety der husholdning, og Nomos, hvilket betyder normer og regler. Med andre ord hvilke normer, regler og værdier, der guider måden, hvorpå vi styrer vores økonomi. Indkøb er i individuelle husholdninger måden at bruge pengene på, men under det ligger de grundlæggende vær dier for, hvad der købes.

En familie har måske værdien om kun at købe økologisk, hvor en anden familie kun køber ikke-øko logisk og en tredje familie har den norm for indkøb, at der kan købes både økologisk og ikke-økologisk. På samme vis er det offentlige indkøb eksponent for vores fælles værdier for husholdning i offent

ligt regi. Her kan der selvfølgelig ligeledes være delte meninger om, hvorledes vores fælles finanser skal bruges. Uanset om valget fal der på et laveste pris regime eller et, der vægter kvalitet over pris, er det et udtryk for, hvilke værdier offentlige instanser anser som de vigtigste. Med andre ord, hvis fokus er drevet af en ekstern moti vation om at spare flest penge her og nu, sendes der også et signal til resten af samfundet om, hvad der er de styrende værdier og normer for det gode indkøb.

Argumentet for ikke at foretage et grønnere eller mere cirkulært indkøb er ofte, at der mangler standarder. På produkt siden er der måske noget om det i forhold til standarder, hvis vi går et par år tilbage. Men udviklingen i mar kedet går stærkt. Så argumentet bliver svagere. Ligesom der også findes proces standarder for det cirkulære offentlige indkøb i form af ISO20400. Med andre ord er der allerede nu redskaber i værktøjs kassen, som de offentlige indkø bere kan anvende – hvis de har mandatet til det. På den baggrund er det vel rimeligt at spørge, om det er de grundlæggende og lidt foræl dede værdier, der styrer normer og regler for indkøb, der er problemet, og ikke de eventuelt manglende standarder?

Det anerkendes i den juridiske ramme, at en ændring i processer for det offentlige indkøb kræver nye måder at arbejde på. Forskellige pilotprojekter forsøger at skubbe til status quo på indkøbsområdet. For eksempel indkøb af børnehaver, skoler, havnebusser, parker, møbler og legetøj.

Køb-grønt-eller-forklar:

Bæredygtighed i sigte i flere offentlige kontrakter?

Den 1. juli trådte de seneste ændringer til udbudsloven i kraft. De omfatter bl.a. en mulighed for erhvervsministeren for at pålægge offentlige ordregivere at forklare, hvis de ikke inddrager miljø- eller klimahensyn i deres udbudsmateriale . Et såkaldt ”køb-grønt-eller-forklar-princip”.

TEKST / MORTEN BERNHARDT Legal Specialist, COWI

Den offentlige sektor køber hvert år ind for omkring 380 mia. kr. 1) Det er derfor ikke uvæsentligt, hvis langt flere ordregivere end hidtil skal stille krav til miljø- eller klimahen syn (bæredygtighed) i deres udbudsmateriale. Fra et grønt omstillings synspunkt er det derfor glædeligt at se princippet i den vedtagne lovtekst.

Præcis hvordan kravet til ordregiverne i sidste ende kommer til at se ud er p.t. uvist, eftersom erhvervsmi nisteren endnu ikke har udnyttet sin hjemmel, og ikke under høringerne til loven kunne give et klart svar i forhold til indholdet. Udnyttes muligheden, er for

ventningen til bekendtgørelsens indhold dog, at kravet vil minde meget om det nuværende ”opdel-eller-for klar-princip”. Dette princip forpligter ordregivere til at forklare, hvis de ikke opdeler en kontrakt, og formålet er ganske enkelt at øge konkurrencen og få flere min dre virksomheder i spil til de offentlige opgaver.

Skeptikere med praktisk kendskab til udbudsproces ser vil sige, at kravene til ordregivernes forklaringer på, hvorfor de ikke opdeler en kontrakt, er forholdsvis lempelige. Begrundelserne for manglende opdeling af kontrakter udfordres i hvert fald sjældent, selvom det dog hænder. 2) Ofte ses ordregivere bruge stan dardforklaringer, såsom ”kontrakten er ikke opdelt i delkontrakter ud fra markedsmæssige og økonomiske hensyn, herunder omkostninger til udbud og kontrak tadministration” eller ”Ordregiver har ikke opdelt kon trakten i delkontrakter, idet ordregiver ikke vurderer, at kontrakten på en meningsfuld måde kan opdeles, idet alle ydelserne under kontrakten har stor sammen hæng”. Det er forventeligt, at ordregivernes opfattelse af kravene til deres begrundelse i forhold til køb-grønt tillige vil være, at de er lempelige og kan standardi seres tilsvarende. Denne skribent vil dog mene, at

Bæredygtighed kan indarbejdes i det offentlige indkøb på mange måder, og det behøver ikke nødvendigvis at være fordyrende

”opdel-eller-forklar-princippet” har bidraget til, at flere offentlige ordregivere i hvert fald overvejer, om en kontrakt kan opdeles, og derfor i en vis udstrækning har fungeret efter hensigten. Det samme eller mere vil formentlig – og forhåbentlig – ske med indførelsen af køb-grønt-princippet.

ARBEJDES DER IKKE

MED BÆREDYGTIGHED ALLEREDE NU?

Hvad vil det betyde, hvis et køb-grønt(-eller-forklar)princip søsættes? Og hvilke overvejelser kan man gøre sig, hvis man som ordregiver allerede nu ønsker at indarbejde mere bæredygtighed i sit udbudsmateriale? Her i 2022 bør bæredygtighed i kontrakter vel være et kendt fænomen?

Realiteten er, at kun ganske få ordregivere har kastet sig ud i at lave udbudsmaterialer, som for alvor bygger på bæredygtighed som en integreret del af grundtanken for selve indkøbet. De fleste afholder sig fra at kaste sig ud i bæredygtighed, da det ikke er bu siness-as-usual og antager fejlagtigt, at ”nytænkning selvfølgelig er dyrere og sværere, end det vi gør i dag”.

Den indstilling vanskeliggør udvikling i retning af mere bæredygtighed i offentlige udbud, og én ting er sikker: Bæredygtighed er kommet for at blive. Svært at arbejde med eller ej, så er det en realitet, at alle, der arbejder med offentlige indkøb fremover må forhol de sig til, hvordan vi udbyder med krav om en mere ressourcevenlig, og mere CO₂-neutral m.m. tilgang. Det koster en ekstra indsats, og der skal afsættes midler til arbejdet, men bæredygtighed kan indarbejdes på mange måder, og det behøver ikke nødvendigvis at være fordyrende.

Bæredygtighed er kommet for at blive. Svært at arbejde med eller ej, så er det en realitet, at alle, der arbejder med offentlige indkøb fremover må forholde sig til, hvordan vi udbyder med krav om en mere ressourcevenlig, og mere CO2-neutral m.m. tilgang

HVORDAN INDTÆNKES EN BÆREDYGTIG TILGANG PÅ EN GOD OG KONKRET MÅDE?

COWIs oplevelse er, at de fleste ordregivere har gjort sig nogle grundlæggende tanker omkring fokus områder for bæredygtighed, men ikke er proaktive nok til at forankre principperne i deres indkøb. Det er uklart, hvad ordregiver gør for eksempelvis at sikre, at deres kontrakter tager særligt hensyn til vand, sundhed og trivsel, mangfoldig natur, CO₂-re duktion eller bæredygtige fællesskaber. Alle prin cipper, som indgår i mange offentlige ordregiveres bæredygtighedsstrategi.

Med nogle klart formulerede principper bør der afholdes workshops, hvor det drøftes til bunds, hvor dan disse initiativer imødekommes på bedst mulig vis, og dermed også, hvordan de bedst muligt bringes ind i kommende projekter. Skal der f.eks. udpeges en ansvarlig person for bæredygtighed i kernen af alle projektgrupper på kontrakter over en vis økonomisk størrelse?

På basis af de afholdte workshops kan ordregive re med fordel udarbejde en plan for eksekvering af initiativerne fra de afholdte workshops, som nu skal implementeres. Det er et must, at bæredygtighed tænkes ind i projektarbejdet fra start, da gevinsterne i høj grad opnås i projektets indledende beslutnings processer. Når bæredygtighed først bringes i spil langt inde i et projektforløb, er mange væsentlige beslut ninger allerede truffet, og det kan vanskeliggøre en helhjertet brug af de løsninger, der allerede muliggør et større niveau af bæredygtighed.

Skal en bro designoptimeres for at mindske mæng den af ressourcer og derigennem CO₂ udledningen? Kan eksisterende materialer genanvendes? Skal der stilles specifikke krav til CO₂-udledningen af cement eller armeringstål? Saglige og proportionale krav kan stilles til produkter ved hjælp af miljøvaredeklarati oner (EPD), som indeholder opgørelsen af forskellige miljøpåvirkninger fra forskellige faser af et produkts levetid. Trykprøv jeres ideer til kravniveau på marke det via en yderligere markedsdialog – det er godt givet ud.

Overvej også hvilken hjælp til konkretisering af mulige bæredygtighedstiltag, der kan hentes i eksi sterende standarder og certificeringssystemer – eller principperne heri – som f.eks. CEEQUAL, BREEAM eller DGNB.

Der er tydeligt, at markedet generelt er klar til at levere mere bæredygtigt, end ordregiverne kræver. Og ikke mindst, så er det glædeligt, at der higes efter større og mere konkrete ambitioner og krav fra ordre giverne n

Morten Bernhardt, Legal Specialist, arbejder i COWIs transportsøjle og bistår offentlige kunder med udbud, kontrakter og indarbejdelse af bæredygtighed.

Miljøvaredeklarationer, EPD’er, i asfaltarbejde

Torsdag den 27. og fredag den 28. oktober 2022 drager størstedelen af landets kommunale chefer i de tekniske afdelinger til årsmøde i Viborg i regi af Kommunalteknisk Chefforening. Torsdag eftermiddag kan du i spor D, Mobilitet, høre om bl.a. EPD’er i asfaltarbejde. Vi er glade for at kunne deltage og for at kunne bidrage med denne artikel om emnet. For vi er langt fremme med genbrug og klimaløsninger i asfaltindustrien , som der er stigende efterspørgsel på hos kommunerne.

Vugge Port Grav

Asfaltens livscyklus, jf. EN 15804.

Hvad er en EPD?

På engelsk hedder det EPD, Environmental Product Declaration, på dansk miljøvaredeklaration. Den er et redskab, der gør det nemmere og sikrere at købe grønt.

lignes, og dermed kan man som indkøber vælge den leverandør, der kan dokumentere den største CO 2 besparelse.

Det er vigtigt, at man gør sig klart hvilke krav, der stilles til de produkter, der indhentes miljøva

redeklarationer på. Det kan f.eks. være levetiden af en belægning eller om belægningen har særlige ønskede egenskaber. Det nytter jo ikke, hvis produktet i sig selv er grønt og klimavenligt, hvis levetiden er markant kortere end

TEKST / PETER MIKLOS

Munck Asfalt, formand for Asfaltindustriens Miljøudvalg &

TRINE LETH KØLBY

Miljø- og arbejdsmiljøchef, Asfaltindustrien & ANDERS HUNDAHL

Direktør, Asfaltindustrien

Dokumentet beskriver på få si der miljøpåvirkningen fra en nær mere specificeret enhed (f.eks. et ton asfalt), opdelt på de forskellige faser i livscyklussen – fra udvin ding af granit og bitumen over ud lægning til opfræsning og genbrug. Alle asfaltproducenter organiseret i Asfaltindustrien (Arkil, Colas, NCC, Munck, Pankas og PEAB), kan levere miljøvaredeklarationer, når en kommune køber asfalt. Vejdirek toratet stiller krav om miljøvarede klarationer i sine arbejder.

Deklarationer for forskellige pro dukttyper kan lægges sammen og indgå i en samlet vurdering af et større projekt, som er sammensat af mange produkttyper. Det kunne være et stort vejanlæg. I konkre te udbud kan deklarationer fra forskellige leverandører sammen

andre produkter, og CO 2-aftrykket dermed samlet set højere.

Data angivet i EPD’en skal veri ficeres i henhold til den interna tionale standard DS/EN 15804 og ISO 14025. Det kan man f.eks. gøre i et branchefællesværktøj, der gør det nemt direkte at sammenstille EPD’er for forskellige produkter og producenter. Herefter kan EPD’er ne anvendes både som et datablad til dokumentation for produkters miljøpåvirkning i forbindelse med salg og kundekrav, men også som et internt redskab til at få synlig gjort forskellige produkters miljø påvirkninger, der kan bruges til en kortlægning af de største potentia ler for reduktion af produktionens miljøpåvirkning.

HVAD SKAL VI BRUGE DEKLARATIONERNE TIL?

Danske kommuner har ambitiøse klimahandlingsplaner. De vil være med til at sikre, at Danmarks når i mål med netto-nul-udledning af drivhusgasser. Med miljøvaredekla rationer kan kommunerne endnu

alt efter, hvad de skal anvendes til. Derudover kan EPD’en dække forskellige faser for produktet. For veje gælder, at det ikke kun er pro duktion, transport og udlægning af asfalt, som har en miljøpåvirkning, men at der også forudgående kan ligge et stort energi- og materiale forbrug i forbindelse med udgrav ninger, jordflytninger, bundsikring samt den efterfølgende afslutning med vejens udstyr såsom skilt ning, autoværn, afmærkninger og lignende. Er der EPD´er på samtlige arbejder kan en kommune se, hvor klimapåvirkningen stammer fra, og sammenligne forskellige projekteringsmuligheder.

Det bliver dermed relevant for bygherren at overveje miljøpå virkningen fra den samlede sum af vejentreprisen og ikke kun påvirkningen fra produktionen af asfalt. Derudover er det relevant at overveje, om EPD’ernes bereg nede miljøpåvirkning er beregnet udelukkende for produktionsfasen fra råvareindkøb til afgang ved porten, eller om det er en mere om

For at drive udviklingen i den rigtige retning og for at gøre det hurtigt, er det vigtigt, at grønne entreprenører bliver belønnet for investeringerne i udvikling af grøn teknologi, cirkulær produktion og alternative CO2-neutrale råvarer og/eller brændstoffer ved, at store indkøbere som kommunerne stabilt og i lang tid efterspørger de grønne løsninger

lettere nå de ambitioner, ved i deres grønne indkøb at tage miljøvarede klarationerne til sig som verifice ret dokumentation af en asfalts miljøpåvirkning fremfor at forlange beskrivende hensigtserklæringer, som bygherre/rådgiver efterfølgen de vurderer i forhold til miljøeffekt; denne sidste fremgangsmåde, der traditionelt har været brugt i for bindelse med øvrige kriterier i ”mest fordelagtige bud” (ud over pris), vil ikke egne sig til seriøs bedømmelse af grønne indkøb. Her giver miljø varedeklarationen en langt mere sikker og objektiv bedømmelse af tilbuddene – og dermed lige vilkår for de bydende.

EPD’er kan være produkt- eller branchespecifikke. Dvs. at de kan udarbejdes med forskelligt fokus

fattende EPD, som også inddrager produktets transport til anven delsesstedet og indbygningen i konstruktionsfasen. En EPD med tager altid miljøpåvirkningen ved affaldshåndtering efter endt brug og mulig nytteværdi ved genbrug.

På EPD-Norges hjemmeside er Asfaltindustriens branchespecifik ke EPD’er til rådighed for kommu nerne, ligesom de enkelte asfalt virksomheder publicerer deres produktspecifikke EPD’er samme sted. EPD’erne er frit tilgængelige.

ER DET SVÆRT?

Vi har hørt fra nogle kommuner, at det lyder svært, arbejdskræ vende og uoverskueligt at komme i gang med at bruge miljøvarede klarationer. Og vi var da også selv

noget overvældede, da vi i 2020 gik i gang med at gøre os klar til at kunne levere EPD´er. Men som med så mange ting, så går det lettere, når man først er kommet i gang.

Vejdirektoratet afholder løbende kurser i brug af miljøvaredeklarati oner, ligesom du kan læse mere om emnet på EPD Danmarks hjemme side. Hvis der er interesse for det, afholder vi også gerne webinar om det. Endelig er emnet oppe på Vejforum den 7. og 8. december 2022 i Nyborg med sessioner om ”Krav til bæredygtighed i kommu nale driftsudbud” og ”Klimakrav/ CO 2 reducerende krav i Vejdirekto ratets kontrakter”.

I asfaltbranchen ser vi frem til sammen med kommunerne at gøre vores del for, at Danmark kommer i mål med en 70% reduktion af CO2 emissionen (målt fra 1990) i 2030. Vi håber, at offentlige indkøbere går seriøst til deres ansvar. For at drive udviklingen i den rigtige retning og for at gøre det hurtigt, er det vig tigt, at grønne entreprenører bliver belønnet for investeringerne i ud vikling af grøn teknologi, cirkulær produktion og alternative CO2-neu trale råvarer og/eller brændstoffer ved, at store indkøbere som kom munerne stabilt og i lang tid efter spørger de grønne løsninger n

I november 2020 udkom den første miljøvaredeklaration for en dansk asfalt belægning. Der er tale om en branche-miljøvaredeklaration, der beskriver en gennemsnitlig dansk belægning med klimavenligt slidlag.

Grunddata skaber fundamentet for energieffektivisering af danske boliger

MORTEN

WESTERGAARD

Klimachef, Middelfart Kommune, &

JONAS GILLETT Specialkonsulent, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur &

PETER KNUDSEN, Chefkonsulent, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Velfungerende grunddata om personer, ejendomme, virksomheder, adresser og geografi er afgørende for at få tempo i den grønne omstilling. Vi når ikke vores klimamål uden massiv digitalisering, anvendelse og forbedring af grunddata sammen.

For at gøre det konkret og fokusere på ordene anvendelse og sammen, gengiver vi her et eksempel på god anvendelse af grunddata, der sætter afgørende fart i energieffektiviseringer og udskiftningen af olie- og gasfyr. I eksemplet anvendes grunddata om ejendomme, adresser og geografi i kombination med data fra energi- og forsyningssektoren.

Kommunerne har en stor opgave med at realisere energibesparelser, effekti viseringer og konverterin ger fra olie- og gas i boligerne. For at optimere opgaven har kom munerne Middelfart, Fredericia, Høje-Taastrup og Fredensborg udviklet værktøjet www.boli ganalysen.dk i samarbejde med Realdania og Viegand Maagø. I dag står Energistyrelsen for drift og videreudvikling i tæt samarbejde med kommunerne.

HVAD ER BOLIGANALYSEN?

Boliganalysen er designet til at hjælpe kommunerne med at opnå energibesparelser og omstilling til klimavenlig opvarmning i private boliger og udlejningsejendomme. Boliganalysen bygger på idéen om at anvende fælles værktøjer og da takilder på tværs af kommunerne til at fremme og understøtte den grønne omstilling. De væsentligste fordele herved er, at omkostninger og indsats for den enkelte kommu ne bliver betydeligt reduceret, og der bliver skabt stringens og styrke i budskaber og information til bor gerne og overensstemmelse med nationale politikker og mål.

Boliganalysen er omtalt i 3 po litiske aftaler for at fremme den grønne omstilling, har engageret stort set alle landets kommuner og er forankret i et nationalt part nerskab med Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening. Boliganalysen omtales med et smil blandt kommunerne som ”weapon of mass reduction” med henhold til klimagasreduktioner.

Udsnit fra brugergrænsefladen på www.boliganalysen.dk med opslag på

at definere en analyse med parametre fra blandt andet grunddataregisteret BBR.

Grundlaget for succes er i høj grad ”bottom-up tilgangen” om de fælles interesser og behov. Især

Udsnit fra brugergrænsefladen på www.boliganalysen.dk med opslag på fanebladet ’Geografi’, hvor det er muligt at arbejde med analysen geospatialt. den opsøgende og nysgerrige tilgang med involvering og dialog med mange partnere har været en virkelig god investering.

Anvendelse af grunddata er nøglen til succes. Der trækkes på et væld af data, såsom BBR, Ejerfor tegnelsen, Skærmkortet, Matriklen, Ejendomsbeliggenhedsregisteret og Danmarks adresseregister, alle fra Datafordeleren, dertil Plandata.

Det gode er, at data bliver bedre af at blive brugt, og med bedre data bliver analyserne yderligere

kvalificeret, og dermed kommer der yderligere fart i den grønne omstilling. For eksempel forbedres BBR gennem anvendelse af Boli ganalysen, hvis boligejerne med anvendelse af værktøjet derved opmuntres til at ajourføre egne grunddata.

Grunddata bidrager væsentligt i boliganalysen.dk til bred interes sentinvolvering og dermed som ”weapon of mass reduction”. Klima udfordringerne kræver de bedste våben – grunddata er blandt dem.

BOLIGANALYSEN

Boliganalysen giver mulighed for at kommunikere målrettet til husejere om potentialet i for eksempel at udskifte olie- eller gasfyret eller energirenovere boligen. Værktøjet anvender indhold og beregninger fra SparEnergi.dk til at generere unikke internetsider baseret på indhold fra SparEnergi. dk, tilpasset den enkelte boligejers bolig og situation for derigennem at skabe størst mulig aktualitet og anvendelighed. Udvælgelse af modtagere gennemføres i brugervenlige analyseværktøjer, som anvender offentlige energidata fra for eksempel BBR på Datafordeleren og Energimærkningsdatabasen. Boliganalysen er organiseret med en styregruppe bestående af Energistyrelsen, KL, Middelfart, Høje-Taastrup og Lolland, samt Realdania.

VIDEREUDVIKLING AF GRUNDDATA I RELATION TIL GRØN OMSTILLING

Videreudvikling af grunddata er foreslået prioriteret i regeringens udspil til ny national digitalise ringsstrategi, og dermed er det anerkendt, at grunddata er funda ment for forretning og forvaltning og bidrager væsentligt til vækst, effektivisering og løsning af de store udfordringer på tværs af sektorer i både det private og of fentlige. Grunddata skal sikre bedre sammenhæng i den offentlige sek tor, skabe innovation og vækst i de danske virksomheder og bidrage til den grønne omstilling.

STRATEGI OVERORDNET

Grunddata er afgørende for den offentlige sektors forvaltning, vækst i den private sektor og fundament for fortsat digitalise ring, effektivisering og innovation. Målet for grunddata er at levere et datafundament via Datafordeleren til fremtidens digitale løsninger og sikre driften som kritisk infrastruk tur for alle de mange løsninger, der allerede er etableret hos blandt andet finanssektoren, ATP og kommunerne. For at sikre grundda tas værdiskabelse fremover er der udviklet en strategisk rammeplan for de kommende seks år med en række initiativer, som vil medvirke til at fastholde grunddata som et

væsentligt element i det danske datafundament.

SAMARBEJDET MED

KOMMUNER OG ANDRE TIL

SIKRING AF VÆRDI

Grunddata stilles til rådighed på Datafordeleren i et stærkt fælles offentligt gensidigt forpligtende samarbejde. Fremadrettet er der et særligt fokus i styregruppen for grunddata for at danne partner skaber til etablering af økosyste mer på tværs af det offentlige og private. Med en stærk governance på tværs af for eksempel KL, For sikring & Pension, finanssektoren og alle de mange registermyndig heder er der et godt udgangspunkt for realisering af yderligere værdi gennem samskabelse.

FREMTIDENS GRUNDDATA

TIL SIKRING AF BLANDT ANDET GRØN OMSTILLING

Grunddata om blandt andet per soner, geografi, en højdemodel og ejendomsdata er helt centrale i digitale løsninger til løsning af klimaudfordringerne. Forstået således, at klimaet blandt andet berører det enkelte menneske med sine ejendomme, der er placeret på danmarkskortet med sine specifik ke karakteristika i forhold til for ek sempel vejnet, højdeforhold, ejen domsværdi og andet. Grunddata er derfor centrale, når kommunerne

planlægger byudviklingen, realkre ditvæsenet finansierer ejendomme og forsikringsbranchen fastlægger forsikringsvilkår.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur prioriterer et tæt samarbejde med IT-virksomheder og interesseorganisationer. Således er der blandt andet etableret et tæt samarbejde med IT-Branchen, som afholder konferencen ’Dan marks Data’, hvor Grunddataprisen uddeles af Styrelsen for Datafor syning og Infrastruktur. Formålet er blandt andet at have en samtale om, hvordan grunddata sammen med energi- og forsyningssekto rens data mv. kan være drivkraften i den grønne omstilling. Grøn om stilling kræver løsninger på tværs af sektorer i samarbejde mellem det private og det offentlige –klimaproblemerne går på tværs af geografiske og administrative grænser.

INFRASTRUKTURER TIL GRØN OMSTILLING BYGGER OVENPÅ GRUNDDATA

For at kunne udvikle både nuvæ rende samt fremtidige dataløsnin ger til den grønne omstilling er det essentielt, at de datainfrastruktu rer, som løsningerne bygger på, er standardiserede, ajourførte og med høj oppetid. Alle disse ord rimer på grunddata, og derfor er grundda ta også centrale i udviklingen og

etableringen af infrastrukturer til den grønne omstilling. I det følgen de gives en række eksempler på, hvordan grunddata bidrager til og er essentielle for udviklingen af disse løsninger.

BEVÆGELSESDATA

Pålidelige og standardiserede grunddata i form af eksempelvis offentlige arealers geografiske udstrækning eller vej- og fortovs midter kan udgøre et vigtigt afsæt for introduktionen af autonome systemer i form af leveringsrobot ter, automatiseret offentlig service og sikre pålidelig navigation i tætte byområder generelt. Grunddata spiller i dette scenarie sammen med de data, som de autonome systemer selv genererer som f.eks. deres position og retning på et givet tidspunkt. De kombinerede grund- og bevægelsesdata spiller sammen med andre sensordata og kan muliggøre mere effektive og grønnere løsninger i form af mindre ressourceforbrug i form af mindre tidsforbrug eller lavere energiforbrug. Styrelsen for Da taforsyning og Infrastruktur vil i 2023 udarbejde en national plan for bevægelsesdata, hvor adgan gen til grunddata forventes at udgøre et vigtigt element.

KLIMATILPASNINGSDATA

I et foranderligt klima skal Dan mark i fremtiden forvente at opleve både hyppigere og voldsomme re skybrud. For at undgå store

samfundsøkonomiske tab, er der derfor brug for en stærk klima tilpasningsindsats både lokalt på kommunalt niveau, men også på nationalt niveau, hvor det sikres, at datagrundlaget for klimatilpasning er solidt og robust. Her kommer grunddata ind i billedet. Grunddata såsom Danmarks Højdemodel og de dertilhørende hydrologiske til pasningslag, der viser, hvor vandet flyder hen, når det rammer jorden, er begge datasæt, der er altafgø rende for den danske klimatilpas ningsindsats. Når man kobler dette med viden om, hvor i terrænet, at vandet samler sig, så begynder man at kunne danne sig den nød vendige viden ift. at sætte ind med klimatilpasningsindsatser de rette steder og med de rette redskaber. Grunddata er dermed et vigtigt fundament, når vi i fællesskab skal sikre Danmark mod et klima i forandring.

FORSYNINGSDATA

Et godt datafundament er centralt i den ambitiøse omstilling, der skal ske i vores energi- og forsy ningssektor. Data skal være med til at optimere investeringer i ny produktion og infrastruktur, un derbygge nye forretningsmodeller og fremme fleksibelt energiforbrug og energieffektiviseringer. Her er grunddata og principperne herfor om gode frie data centrale at bygge videre på. De helt store gevinster og perspektiver i data realiseres, når data kombineres på tværs. Det

har Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Energistyrelsen, i et samarbejde med Kredsløb, Energi net og Aarhus Kommune, gjort med etableringen af Testfaciliteten for en Bygningshub, som netop anvender og integrerer en række grunddata og forbrugsdata fra forsyningssektoren med målsætningen om at understøt te energieffektivisering.

ET SAMMENHÆNGENDE

GRUNDLAG FOR ET DIGITALT DANMARK

Styrelsen for Dataforsyning og In frastruktur har som sit overordnede formål at skabe og vedligeholde et sammenhængende grundlag for et digitalt Danmark. Udfordringer med klimaforandringer og modernisering af den offentlige forvaltning går på tværs af sektorer. For at understøt te samfundets store omstillinger skal der være adgang til data, som kan bruges og genbruges på tværs af myndigheder og sektorer. Gode digitale løsninger forudsætter sam menhængende data og digital infra struktur og et aktuelt og autoritativt datafundament – og det er netop SD FIs rolle at stille et sammenhængen de fundament til rådighed, hvilket vi sikrer gennem grunddata på Datafor deleren, Dataforsyningen og arbejdet med infrastrukturer i forhold til bevægelsesdata, klima og forsyning ovenpå grunddata – alt sammen i et tæt og forpligtende samarbejde med ikke mindst kommunerne, men også med staten i øvrigt, regionerne og det private erhvervsliv n

Udsnit af ’Et sammenhængende grundlag for et digitalt Danmark’; strategi for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Figuren illustrerer den samlede tilgang til at styrke fundamentet for det digitale Danmark.

GRØNNE SAMMEN 2025

Artiklen her er et besøg i en nær fremtid i Viborg Kommune.

JESPER AAGAARD LAURITSEN

Projektchef

Grønne Sammen, Viborg Kommune

Det er naturligvis hoved løst at tro, at man kan forudsige fremtiden. Det har de seneste par års begivenheder tydeligt vist os. Men måske er det netop derfor endnu vigtigere at have nogle tydelige billeder af en ønsket fremtid. Nogle ambitioner og nogle projekter, som kan bære, og som kan give håb. For politikere, for kommunale ledere og medarbejdere – og i særlig grad for det samfund, vi alle er en del af. I Viborg har vi en sammenhængs model, som udpeger nogle klare politiske mål. Nogle af dem handler om grøn omstilling. Om at være Grønne Sammen.

DER ER SKET MEGET SIDEN 2020

Grønne sammen begyndte i 2020 som et afgrænset eksperiment på en række skoler og dagtilbud i Viborg kommune. Siden er det bare vokset. Nu fem år senere - i 2025er Grønne Sammen den samlende betegnelse på Viborg kommunes grønne omstilling. Stadig med et skarpt fokus på de børn og unge, som er fremtidens voksne, og stadig som en – nu meget større –begivenhed, hvor Viborg Kommu ne er scenen og nu med national

OM GRØNNE SAMMEN 2022

• Da Grønne Sammen først så dagens lys i 2020, var satsningen en emneuge på seks skoler og dagtilbud i Viborg Kommune. I 2022 er Grønne Sammen bredt ud til alle (14.000) børn og unge i kommunen gennem to årligt tilbagevendende emneuger med fokus på bæredygtige tanker, muligheder og handlinger.

• I 2022 arrangerede Grønne Sammen, i tæt sam spil med det omgivende samfund, en grøn festi valuge i september måned. Her var der grønne arrangementer rundt omkring i hele kommunen med åbent hus hos eksempelvis virksomheder og kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festiva lugen afsluttedes med en grøn festival over to dage med forskellige scener og stande i Viborg bymidte.

opmærksomhed. Men Grønne Sammen er meget, meget mere. Grønne Sammen er blevet begrebet for Viborgs måde at omstille sam fundet på.

Et par eksempler kan illustrere udviklingen:

Før var fokus i den grønne om stilling primært på kommunens egne bygninger, biler, energifor brug, naturområder og indkøbsaf

taler. Det var ambitiøst, og det var med stærke samarbejdspartnere, bl.a. Århus Universitet om ener gieffektivitet og CO 2-besparelser i kommunens virksomheder. Der var naturligvis også borgerrettede tiltag i form af eksempelvis råd givning om energiforbrug i private boliger og affaldsløsninger, men indsatsen var hovedsageligt rettet mod kommunen selv.

I Viborg kommune besluttede byrådet at skrotte de mange politikker og i stedet samle kræfterne om fem fælles temaer og 22 fælles mål. En ny politisk styringsmodel.

TEKST /

I 2022 er Grønne Sammen bredt ud til alle (14.000) børn og unge i kommunen gennem to årligt tilbagevendende emneuger med fokus på bæredygtige tanker, muligheder og handlinger.

I 2025 ER FOKUS FLYTTET

Der arbejdes stadig intenst med interne kommunale forhold, men hovedvægten af indsatsen er hjælp til at understøtte initiativer, som borgere og virksomheder i Viborg kommune selv iværksætter. Eksempelvis er flere nabogrupper gået sammen om små fælles ved varende energianlæg. Kommunen har stillet analysekraft og anden viden til rådighed og har på op fordring afholdt fællesmøder. Men ellers har kommunen ikke deltaget. Før var den kommunalt drevne indsats for grøn omstilling – lidt firkantet formuleret – en teknisk disciplin med fokus på bygninger, ladestandere, natur, energiforbrug, affald, biogas, energieffektivitet osv. De øvrige direktørområders engagement i grøn omstilling var at deltage i de samme initiativer: Re ducere energiforbruget i ældreboli ger, sortere affald i skolerne osv.

I 2025 er grøn omstilling en sam menhængende indsats, hvor der arbejdes sammen på tværs af de

kommunale områder om at under støtte initiativer i samfundet, men også om at udvikle og gennemføre egne initiativer. Grøn omstilling er i 2025 meget mere end energi. Det er også læring, sundhed, forbrug, arbejdsliv.

Bevidstheden om, at man kom mer længere, hvis man arbejder sammen på tværs og med aktører i samfundet, er udviklet meget i de forløbne fem år. Eksempelvis har en borger fra Viborg etableret et digitalt fællesskab omhandlende grønt forbrug, som har flere end 35.000 deltagere. Kommunen er deltager og bidrager med erfarin ger høstet fra områder, hvor kom munen er storforbruger.

SAMMENHÆNG

Spørger man, hvad der er sket med vores syn på grøn omstilling siden 2020, er svaret flerdelt. Dels er der sket noget i samfundet, som har skubbet os alle i samme retning på samme tid. Dels har vi i Viborg haft en parathed til at reagere på de muligheder, som opstår. Alle husker krigen i Ukraine. Udover de meget store konsekvenser for Ukraine og ukrainere, havde krigen også store konsekvenser for bor gere i hele Europa. Også i Viborg oplevede borgerne enorme pris stigninger på energi, på fødevarer, faldende boligpriser osv. Ønsket om at omstille samfundet til grøn nere og mere uafhængige energi former fik mere kraft. Men et ønske er ikke nok. Der skal også være en parathed. Den havde vi – og har vi stadig – i Viborg.

Siden 2018 har vi insisteret på at skabe sammenhæng i alt, hvad vi som kommune foretager os. Kort fortalt konstaterede vi tilbage i 2018, at der i Viborg kommune var langt over 100 forskellige poli tikker og strategier fordelt på de forskellige direktørområder. Politik ker og strategier, som ikke hang ordentligt sammen. Som skabte løsninger til borgerne på kommu nens præmisser fremfor borger nes. I Viborg kommune besluttede byrådet at skrotte de mange poli tikker og i stedet samle kræfterne om fem fælles temaer og 22 fælles mål. En ny politisk styringsmodel. Sammenhængsmodellen. Ambi

Grøn omstilling er i 2025 meget mere end energi. Det er også læring, sundhed, forbrug, arbejdsliv

tionerne i den nye model kunne kun blive til virkelighed, hvis den kommunale administration fulgte trop og dygtiggjorde sig i at spille sammen på tværs. Fordi det er den eneste måde, hvorpå borgerne ville få de rigtige løsninger. Slut med leverancer, som ikke hænger sam men. Slut med faglige vurderinger, som er modsatrettede. Slut med at blive skubbet rundt i systemet. Det siger sig selv, at sådan var det ikke fra dag ét. Heller ikke fra dag 100. Men i Viborg har vi trænet i det lige siden, og vi er blevet ret gode til at skabe sammenhæng. Det er blevet vores indstilling til opgaveløsning. Et mind-set.

SKARP TRÆNING, KLARE MÅL OG EN TRO PÅ FREMTIDEN

Vi har en klar politisk retning, som også prioriterer grøn omstilling, og vi har trænet og trænet det tvær gående samspil. Derfor er Grønne Sammen i 2025 ikke længere alene en fed festival og to spændende emneuger. Grønne Sammen lever på tværs af alle direktørområder – det lever i samfundet, og det lever hele året. Grønne Sammen er Viborgs måde at omstille til grønt samfund på - for alle og med alle.

Vi skruer tiden tilbage til nu. 2022. Også i Viborg er der god plads til, at vi kan blive endnu mere grønne og skabe endnu mere sam menhæng. Retningen er tydelig. Vi har fundet vejen. Vi går på den. Vi tror på den n

OM SAMMENHÆNGSMODELLEN

• Sammenhængsmodellen er 22 politisk vedtagne mål fordelt på fem temaer.

• Der måles på alle 22 mål. Det sker i samarbejder med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

• Via Viborg kommunes hjemmeside kan man finde sammenhængsbarometret, som fortæller hvordan det går.

Gellerup Ny Naturpark er nomineret

Gellerup Ny Naturpark i Aarhus er nomineret til at repræsentere Danmark i den internationale Green Cities Europe Award 2022 , der er en del af EU-kampagnen ”More Green Cities for Europe”

TEKST / BIRTE KENNEDY Project Manager, More Green Cities for Europe

Med nomineringen konkurrerer Gellerup Ny Naturpark med 12 andre EU-lande og deres nominerede projekter om den prestigefyldte pris.

De indsendte projekter er vurderet ud fra, hvordan de udnytter merværdien af grønne infrastrukturer – derudover skal projektet understøtte et eller flere af de fem temaer i Green Cities kampagnen: Klima, biodiversitet, social sammenhængskraft, trivsel og økonomi.

- Gellerup Ny Naturpark er et mønstereksempel på, hvordan et smukt koncept for grønnere byer kan få stor effekt ved at være til inspiration for mange andre almennyttige områder, siger Susanne Grunkin, Dan ske Landskabsarkitekter, der sammen med Henning Roed, Danske Planteskoler, Michael Petersen, Danske

Gellerup Ny Naturpark er realiseret med udgangspunkt i en arkitektkonkurrence vundet af SLA og Effekt i fællesskab og i tæt samarbejde med Brabrand Boligforening og teamets øvrige samarbejdspartnere COWI, Social Action, GAME og Boris Brorman Jensen.

De indsendte projekter er vurderet ud fra, hvordan de udnytter merværdien af grønne infrastrukturer – derudover skal projektet understøtte et eller flere af de fem temaer i Green Cites kampagnen. Det er klima, biodiversitet, social sammenhængskraft, trivsel og økonomi.

De 13 projekter vil i de kommende uger blive vurderet af en international jury. Prisoverrækkelsen finder sted i Paris 8. december 2022. Læs mere om Green Cities Europe Award her: award.thegreencities.eu/

Anlægsgartnere, Jon Pape, Park- og Naturforvalterne, Morten Weeke Borup og Ole Kjærgaard, Landskabsrå det, udgjorde juryen i den nationale udvælgelse.

- Der ligger et uforløst potentiale i rigtig mange almene områder, hvor store tomme græsplæner i dag har alt for lidt værdi i forhold til det sociale liv og biodiversitet.

- Men ved at Gellerup Ny Naturpark er blevet for vandlet til en smuk naturpark, har naturen i byen fået en bystrategisk funktion som destination. På én gang

Gellerup Ny Naturpark byder på gode uderum både til afslapning og leg. Der er plantet over 2000 nye træer og buske, og alle træerne er specielt håndplukkede til Gellerup.

Med Gellerup Ny Naturpark har Brabrand Boligforening skabt et stort, grønt og socialt fællesrum for både beboere og besøgende.

FOTOS/ SLA

MORE GREEN CITIES FOR EUROPE

13 EU-lande deltager i kampagnen ”More Green Cities for Europe”, der arbejder for flere grønne områder og mere natur i byerne.

Den danske del af kampagnen er et partnerskab mellem brancheorganisationerne Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne.

skaber parken opmærksomhed og tilføjer en aktuel og positiv fortælling til området, fortsætter Susanne Grunkin.

- Dertil udmærker projektet sig ved at være det projekt af alle indsendte, der ser ud til at løfte sig mest muligt i forhold til at øge biodiversiteten.

ET GRØNT SOCIALT FÆLLESRUM

Tegnestuechef, Karsten Thorlund, SLA, der er desig nerne bag parken, siger:

- Med Gellerup Ny Naturpark har vi sammen med Brabrand Boligforening skabt et stort, grønt og socialt fællesrum for både beboere og besøgende i Gellerup.

- Ved at prioritere natur, biodiversitet og gode ude rum for alle viser vi, at der er andre måder at udvikle vores udsatte boligområder på end ved blot at rive boliger ned: Nemlig ved at tilføre en masse nye sociale aktiviteter og naturkvaliteter. Og på den måde skabe sociale, humanistiske og klimamæssigt bæredygtige løsninger.

BIODIVERSITETEN ER STEGET MARKANT

Der er plantet over 2000 nye træer og buske i Gellerup Ny Naturpark.

Alle træerne er specielt håndplukkede til Gellerup, og de er plantet, så de skaber et optimalt mikrokli ma, effektivt håndterer skybrud og øger trygheden i parken.

Træerne er udvalgt med en stor artsvariation, hvilket er en bevidst hyldest til Gellerups etniske og kulturelle mangfoldighed, og som også gør, at så mange dyr, bier og insekter som muligt kan finde levesteder i parken.

- Vores målinger viser, at biodiversiteten i parken er steget med mere end 500 procent på bare tre år.

GRØN NORM 2.0

Green Cities Denmark har som mål at få indført en grøn norm for bynatur – og har udgivet publikationen ”Grøn Norm 2.0”, som præsenterer ti metoder til, hvordan kommunerne i praksis kan arbejde for at få mere og bedre bynatur. Oplægget er oversat til engelsk og indgår nu i arbejdet for grønnere byer i de øvrige 12 EU-lande i ”More Green Cities for Europe” kampagnen. Få ”Grøn Norm 2.0 ” ved henvendelse til: info@green-cities.dk

- På den måde kan man sige, at Gellerup Ny Natur park er designet til at give både mennesker, dyr og planter et godt sted at leve og bo – i en helt ny form for sammensmeltning af by, udsat boligområde og natur, siger Karsten Thorlund.

Kristian Würtz, adm. direktør i Brabrand Boligfor ening udtrykker stor tilfredshed med nomineringen.

- Vi er utroligt stolte af, at Gellerup Ny Naturpark er udpeget til at være det danske bidrag i Green Cities Europe Award 2022.

- Naturparken er et særdeles vellykket greb i for vandlingen af Gellerupparken fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel i Aarhus.

- Vi har fået en fantastisk park, der bliver brugt til koncerter, grill, leg og afslapning for områdets beboere – ligesom parken også bruges som et åndehul for besø gende fra resten af Aarhus, pointerer Kristian Würtz n

BIODIVERSITET I BYER

I foråret udgav Green Cities en 62-siders publikation ”Biodiversitet i byer” – der præsenterer en række eksempler på, hvordan man kan arbejde målrettet med at øge biodiversiteten blandt andet i målet om at gøre byerne mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer. Et af eksemplerne fra ”Biodiversitet i Byer” viser netop, hvordan man i boligforeninger kan arbejde med biodiversitet. Her udtaler specialkonsulent Sara Berg fra boligforeningen KAB (Københavns Almindelige Boligselskab):

-Der er et kæmpe potentiale for mangfoldig natur i mange boligafdelinger, og vi har kun lige kradset i overfladen og er ved at finde ud af, hvad det kan – og det er rigtig meget. Publikationen ”Biodiversitet i byer” præsenterer eksempelvis grønne tage, grønne skolegårde, lommeskove, by-skove, vild natur omkring hospitaler og virksomheder, der prioriterer mangfoldig natur på deres udearealer.

Få ”Biodiversitet i byer” ved henvendelse til info@green-cities.dk

Naturparken breder sig over 13 hektar og på rekreative områder til sport, leg og udeliv.

SUPER CYKELSTIER, SUPERCYKELSTIER OG SUPER-CYKELSTIFORBINDELSER

Som brikkerne falder på plads i cykel-puslespillet, kan borgerne få glæde af super-cykel-forbindelser , der giver reel mulighed for at lade bilen stå.

Nøgletal

stigning

49% af brugerne på supercykelstierne er

84% kender supercykelstierne

generelle

med ruterne

vælger

Nøgletal Supercy kelstisamarbejdet, Hovedstadsregio nen. Illustration fra Supercykelstisam arbejdet, Hoved stadsregionen.

Sekretariatsleder, Supercykelstisamarbejdet i Region Midtjylland

IHovedstadsregionen har man i 13 år arbejdet seriøst og dedikeret med Supercykelstier på tværs af kommunegrænser. Arbejdet startede som en konsekvens af nedlæggelsen af amterne. Den korte afstand mellem kommunerne gjorde det nødvendigt at få koordineret arbejdet med cykelinfrastruktur. Supercykelstisamarbejdet i Hovedstadsregionen har leveret bemærkelsesværdige og beund ringsværdige resultater, der viser en stor stigning i cykeltrafikken på de etablerede supercykelstiruter, der er tydeligt skiltede, og hvor cyklisten prioriteres som trafikant. Resultaterne har givet genklang. Ikke bare i Region Midtjylland, men også i Region Syd, Byregion Fyn og Region Sjælland er der etableret samarbejde om cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser.

POTENTIALET

I REGION MIDTJYLLAND

Men er der ikke stor forskel på,

hvad man kan i Hovedstadsregi onen, og hvad man kan i Jylland? Har borgerne ikke længere til arbejde? Der er langt imellem tin gene vest for Storebælt.

Faktisk ikke så langt endda. 43 % har under ti kilometer til arbej

de. Gennemsnitsturlængden på supercykelstierne i Hovedstads regionen er 13 km – hver vej. Rent teoretisk er der et stort overflyt ningspotentiale fra bil til cykel i Region Midtjylland. Supercykelstier i Hovedstadsregionen har vist, at etablering af Supercykelstier kan være med til at sænke barrie ren for at tage cyklen på job. Fra Hovedstadsregionens evaluering ved vi, at 13 % af cyklisterne på supercykelstierne er overflyttet fra bil til cykel.

Grundene til at sigte efter den samme overflytning i Region Midt jylland er mange. Udover at kunne afhjælpe trængselsproblemer i regionens større byer og omkring skoler og institutioner i morgenti merne, er overførsel fra bil til cykel en gevinst ikke bare for den enkel te, men for samfundet.

Med en økonomisk samfunds

REGION MIDTJYLLAND

Afstand mellem hjem og arbejde i Region Midtjylland på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

TEKST

gevinst på 8 kr. per kørt km overflyttet fra bil til cykel, reduktion i sygedage, re duktion i luftforurening og øget mentalt velvære skorter det ikke på argumenter for, at vi skal arbejde på at gøre det til det nemmeste valg at lade bilen stå og hoppe på cyklen.

Og nej alle kan ikke cykle. Ikke hele vejen i hvert fald, men hvis vi lykkes med at gøre kombinationsrejser attraktive, så kan vi glæde os over, at ved bare tre km cykling hver vej til stationen, så har man opfyldt WHO minimumsanbefalinger til daglig fysisk aktivitet.

Transportminister Trine Brahmsen er heller ikke blind for potentialet i en overflytning fra bil til cykel og har udtalt en konkret målsætning om at øge cykel turene i DK med 20% inden 2030. Lige nu går det den forkerte vej. Fra 2014 til 2021 er antallet af cykelture faldet med næsten 14% , og det på trods af at de fleste af os godt ved, at cykling er godt for os.

HVAD ER ET SUPERCYKELSTISAMARBEJDE?

Et supercykelstisamarbejde hjælper den kommunale cykelstiplanlægger med at søge løsninger på, hvad man gør, når den cykelrute, man gerne vil prioritere, kryd ser kommunegrænsen?

Det er sekretariatets opgave at koor dinere og facilitere samarbejdet. Det er samarbejdets opgave at stræbe efter de bedst mulige løsninger for brugerne og arbejde sammen for at øge cykelandelen,

En Supercykelsti bliver til. Illustration, Supercykelstisamarbejdet, Hovedstadsregionen Albertslundruten som eksempel

ikke bare i egen kommune, men sammen lagt i kommunerne.

Et supercykelstisamarbejde beror på tillid. Ingen er tvunget ind i det. Der er ingen krav til bestemte standarder. Man bliver enige om anbefalinger til infra strukturen, man hjælper hinanden til at stræbe efter bedst mulige løsninger for brugerne, man deler viden og erfaringer og arbejder sammen for en fælles vision om en Region med tydelige og gode cy kelforbindelser, med cyklisten som den prioriterede trafikant.

ER ALT SÅ BARE

HJERTER OG REGNBUER?

Selvfølgelig ikke. Vi har diskussioner, stærke holdninger og forskellige priori teter i de respektive kommuner. Men vi arbejder for den samme vision. Vi arbej der efter devisen, at kage til dig, betyder mere kage til mig. Det er ikke et nulsums spil. For hver ekstra cyklet km i regionen er vi tættere på et fælles mål.

HVAD ER EN SUPERCYKELSTI?

Cykelinfrastruktur er ofte et puslespil, hvor forskellige delelementer skaber et hele. En Supercykelsti kan sammensæt tes af eksisterende infrastruktur såvel som nyanlæggelser. Det vigtige er, at brugerne tages i hånden og føler det som en sikker og god forbindelse fra A-B.

Det er nødvendigt at blive enige om en ramme, når man starter et Supercykel stisamarbejde op på tværs af kommune grænser med ti kommuner. Man må dis kutere hvilke anbefalinger, man vil give til infrastrukturen på en Supercykelsti. I Samarbejdet er der forskellige anbefalin

ger til infrastrukturen alt efter hvor man ge cyklister, man forventer på ruten. Dele af ruten kan være stærkt befærdede, mens andre dele kan være mindre befær dede. Det er nødvendigt, i et område med stor forskel på cyklister i spidstimen.

Man kommer ikke nødvendigvis frem til et facit med to streger under, for den gode løsning afhænger ofte af kontek sten og sammenhængen med den øvrige infrastruktur. Det er den hele forbindelse. Ikke delelementer. Ikke brudstykker, men den hele rute, der vurderes, optimeres og skiltes. På en Supercykelsti bliver du ikke efterladt på en kantstribe på landevej belastet af tung trafik.

Så hvad er en Supercykelsti? Det korte svar er, at Supercykelstier er supercykel stiforbindelser, der giver mulighed for at komme trygt fra A-B. En Supercykelsti er godt skiltet, den prioriterer cyklisten som trafikant. Den kan forløbe langs en to minus en vej, den kan forløbe ad lande vej, og den kan også forløbe på nyanlagt cykelinfrastruktur med stor bredde og belysning.

Vi stiler højt, men som med mange andre ting er det også i et Supercykel stisamarbejde en balancegang mel lem at have store ambitioner og kunne eksekvere.

En Supercykelsti er en super-cykel-for bindelse, det er mindre vigtigt, om den forløber på en super cykelsti.

Rundt omkring i Supercykelstisamar bejdets kommuner arbejdes der for, at brikkerne falder på plads i cykel-pusle spillet, så borgerne kan få glæde af su per-cykel-forbindelser, der giver mulig hed for at lade bilen stå n

Foto: Supercykelstisamarbejdet, Region Hovedstaden

Kommuner, brancheforening og affaldsselskab -samarbejder om øget genanvendelse af erhvervsaffald

Et unikt samarbejde mellem syv sjællandske kommuner, et fælleskommunalt affaldsselskab ARGO, Affalds- og ressourceindustrien ARI og DTL, Danske Vognmænd, har fuld gang i et pilotprojekt, som skal fremme genanvendelsen af erhvervsaffald . Baggrunden er undersøgelser, der indikerer, at omkring halvdelen af det erhvervsaffald som i dag brændes, kan genanvendes.

TEKST / RIE DØLLNER Kommunikation, ARGO

For at optimere genanven delsen, og for at virksom heder skal kunne leve op til de kommende sorte ringskrav, så skal der viden, dialog og understøttelse til – og det er hele formålet i det igangværende pilotprojekt.

Unødvendigt meget genanven deligt erhvervsaffald brændes på forbrændingsanlæg. Det er kon klusionen på en undersøgelse, som det fælleskommunale affaldssel skab ARGO igangsatte i slutningen af 2019. For at øge genanvendel sen af erhvervsaffaldet og optime re affaldssorteringen, så blev det klart for ARGO, at kædens vigtigste interessenter skulle involveres. Det

AKTØRERNE I PILOTPROJEKTET

Kommunerne Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød.

Affalds- og ressourceindustrien ARI (repræsenterer private affaldsindsamlere og behandlere) og DTL (repræsenterer Danske Vognmænd og det fælleskommunale affaldsselskab ARGO).

Desuden bakker DI Service, Dansk Erhverv og Biogas Danmark op om projektet.

ville være nødvendigt, for at kunne opnå en koordineret indsats, hvor rammer og opfølgning ville hænge sammen fra start til slut.

- Det har været vigtigt for pro jektet at få inddraget alle interes senter omkring erhvervsaffaldet.

Dels er vi afhængige af hinanden i værdikæden, og dels har vi mulig hed for at udnytte hinandens styr ker til at fremme processen i denne sammenhæng. Vi har samarbejdet lige fra identifikation af relevante brancher/virksomheder, informati on og dialog med virksomhederne, samt øget kommunalt tilsyn og stikprøvekontrol på ARGOs for brændingsanlæg, fortæller Trine Lindegaard Holmberg, Direktør i ARGO.

BREDT SAMARBEJDE GIVER DE BEDSTE FORUDSÆTNINGER

FOR PROJEKTET

Med det udgangspunkt tog ARGO fat i sine ejerkommuner og Af falds- og ressourceindustrien, ARI (repræsenterer private affaldsind samlere- og behandlere) i målet om at opnå den bedste sparring og output på opgaven. Alle interes senter var tydeligt interesserede i at samarbejde om opgaven, hvilket har givet gode forudsætninger for,

Erhvervsaffald indeholder ofte genanvendelige materialer.

at pilotprojektet kan komme i mål som forventet.

- Dette samarbejde på tværs er helt nødvendigt i denne opgave, idet indsamlerne ikke alene kan gennemføre den krævede omstil ling. Det, at vi har hele kæden af interessenter med i designet af pro jektet, er afgørende for, om pilotpro jektet lykkes, og for at en omstilling på sigt kan realiseres, fortæller Niels Bukholt, Seniorchefkonsulent og sekretariatsleder i ARI.

Det har for projektet også været vigtigt at have kommunerne med. Dels fordi de har et større kendskab til de enkelte virksomheder, og dels for deres myndighedsrolle. De har, udover tilsynspligten, også mulig hed for at sanktionere. Projektet skulle dog gerne have potentiale til bedre samarbejde på affaldsdelen end sanktionering.

- Køge Kommunes motivation for at indgå i dette projekt er, at vi kan konstatere, at der bliver sendt alt for få mængder erhvervsaffald til genanvendelse, heriblandt mad affald. Vi skal have optimeret på dette område, og det gør vi bedst i et bredt samarbejde af aktører fra

brancheforening

De 12 affaldstyper, som virksomheder skal sortere i fra årsskiftet, er glas, metal, plastik, papir, pap, madaffald, haveaffald, træ, tekstiler, mad – og drikkekartoner, genanvendeligt farligt affald (batterier og elektronik), hård PVC og anden affald til nyttiggørelse.

både det offentlige som private, fortæller Susan Bladt, Teamleder & Virksomhedsambassadør i Køge Kommune.

FRA PROJEKT TIL OUTPUT

For at afgrænse pilotprojektet og samtidig sætte fokus på den nye kildesortering, som træder i kraft ved årsskiftet, tages der afsæt i affaldstypen madaffald. Ud fra affaldsstatistikker og virksom hedsoplysninger har samarbejds partnerne udpeget brancher og virksomheder, der formodes at have madaffald til udsortering.

Det vil sige, at virksomheder, der producerer eller sælger madvarer,

samt virksomheder med kanti ne- eller kaffeordning, er pro jektets primære målgruppe. Disse virksomheder fik i forsommeren en henvendelse fra deres bopælskommune om vigtigheden af at sortere deres affald med et særligt fokus på madaffald. De blev i brevet også tilbudt råd og vejledning af deres indsam ler i forhold til optimering af deres affaldssortering. I det te efterår vil indsamlerne gå i dialog med deres kunder om mulighederne for at øge sorteringen. Det kan være, at antallet af beholdere skal forøges, at beholderne til en given affaldstype skal være større, eller inter vallet for tømning skal forøges, eller der blot er brug for vejledning i bedre sortering. Kommunernes opgave bliver at foretage stikprøvevis opfølgning overfor virksomheder, hvor de indsamlede mæn ger til genanvendelse er lavere end forventet. Den

VIRKSOMHEDER

Virksomheder, der er blevet kontaktet af kommunerne, har madaffald på et eller andet niveau. Det er blandt andet hoteller, restauranter, bagerier, slagterier, supermarkeder, dagligvarebutikker, tankstationer med friskproducerede fødevarer, døgnkiosker med friskproducerede fødevarer, samt virksomheder med 50+ ansatte, der forventes at have en kantine/kaffeordning. I alt er cirka 1.300 virksomheder blevet kontaktet.

opfølgning vil ske i slutningen af 2022 og starten af 2023, ligesom ARGO løbende vil foretage stik prøvekontroller på forbrændings anlægget i Roskilde.

VURDERING AF INDSATS

Der er ikke sat et endegyldigt resultatmål på pilotindsatsen, da alle interessenter fortsat er i en læringsfase. I foråret 2023 vil indsatsen bliver vurderet på baggrund af tilbagemeldinger fra indsamlere, stikprøver fra ARGO (behandlingsleddet) og kommu nernes tilsyn n

Scan og se folderen her: Forside af udsendte folder.

STORE KOMMUNALE KLIMAGEVINSTER VED GENBRUG I BYGGERI

Genbrug er godt for klimaet. Det er der udbredt enighed om. Men hvor meget CO 2 sparer vi egentlig ved at sætte et genbrugt vindue i en bygning frem for et nyproduceret? Eller når vi genbruger beton direkte i stedet for at knuse det til vejfyld? Det har Teknologisk Institut undersøgt for projektet Circular Builders for at tydeliggøre potentialet i at bygge cirkulært.

terialer, hvis vi skal lykkes med at nedbringe byggeriets heftige belastning på klima og ressourcer. Derfor er det også vigtigt, at vi kan vise, hvor stor en forskel gen brug i byggeriet rent faktisk gør, siger Mette Marie Nielsen. Hun er seniorprojektleder hos Gate 21, der sammen med Hållbar Utveck ling Skåne leder projektet Circular Builders.

FOKUS PÅ CO 2 -UDLEDNING I HELE BYGGERIETS

VÆRDIKÆDE – OG HELE MATERIALETS LIVSCYKLUS

Byggeriet udgør en stor miljø- og klimabelastning i vores samfund. Opførel sen af bygninger står for 40 procent af materialeforbruget og 40 procent af energiforbru get i EU og for 40 procent af den globale, energirelaterede CO 2-ud ledning. Bygge- og anlægsbran chen bidrager også markant til affaldsstatistikkerne: en tredjedel af de samlede affaldsmængder i Danmark og Sverige kommer fra bygge- og anlægsprojekter.

Gennem en cirkulær omstilling af byggebranchen kan vi sænke klimabelastningen og reducere både affaldsmængderne og be hovet for at anvende jomfruelige råstoffer – i flere led af byggeriets værdikæde.

Men hvor stor er klimagevin sten egentlig ved genbrugsløs ninger frem for konventionelle byggematerialer?

Det har Teknologisk Institut un dersøgt i projektet Circular Builders ved at kortlægge klimaeffekten i 119 tiltag fra konkrete demon strationsprojekter i ni kommuner. Formålet er at inspirere andre kommuner til at tænke cirkulært i deres byggestrategier.

- At bygge med genbrugsma terialer kræver, at offentlige bygherrer løber en del ekstra kilometer i forhold til udbud, projektering og samarbejdet med de udførende aktører under selve byggefasen. De ved, at det er afgørende, at vi arbejder med bl.a. genbrug og cirkulære ma

I projektet har danske og sven ske kommuner udviklet og testet konkrete løsninger inden for cir kulært byggeri med det formål at reducere CO 2-udledningen i hele byggeriets værdikæde. Derfor er fokus i kortlægningen på effekten i forhold til den såkaldte indlejrede CO 2 i materialerne – det vil sige den CO 2, der er forbundet med produk tion og håndtering af materialerne gennem hele deres livscyklus.

Tiltagene er demonstreret i kon krete nybyggerier, renoveringer og nedrivninger, men også gennem initiativer på genbrugsstationer, som kan understøtte en mere cir kulær håndtering af byggeaffald og byggematerialer.

- Det er ikke godt i sig selv at bygge cirkulært – det er godt, hvis det fører til besparelser af ressourcer, CO 2 og udledning af toksiske stoffer, siger Stefania Butera, som er seniorspecialist med fokus på cirkulært byggeri

TEKST

HER ER KLIMAGEVINSTERNE STØRST

Genbrugte byggematerialer

Konventionelt byggemateriale

Sparet CO 2

Genbrugt vindue Konventionelt træ/alu-vindue 98-99 procent

Direkte genbrug af metal Konventionelt metalprodukt Over 99 procent (særligt stålprodukter)

Direkte genbrug natursten: Jomfruelig natursten - Marmor og skifer Jomfruelige marmor og skifer 98-99 procent - Kalksten og granit Jomfruelig kalksten og granit 88 procent og 79 procent

Direkte genbrug af Konventionel beton 25 MPa 96 procent betonelement/-flise

Direkte genbrug af tagsten Konventionel tagsten 98 procent

Direkte genbrug af mursten Konventionel mursten 77 procent

Nybyggeri med alternative Konventionelt byggemateriale

Sparet CO 2 eller ”best-in-class” jomfruelige byggematerialer

Biogasproduceret mursten Konventionelt murværk 66 procent ”Best-in-class” tagsten Konventionel tagsten 53 procent

Beton baseret på FUTURECEM- Konventionel beton 25 MPa 33 procent cement 25 MPa

Cirkulær håndtering af Konventionel behandling af Sparet CO 2 byggematerialer efter byggematerialer efter nedrivning eller af byggeaffald nedrivning eller af byggeaffald

Direkte genbrug af cementpulver Nyttiggørelse af hærdet

Over 30.000 procent cementpulver som vejfyld

Direkte genbrug af natursten Nyttiggørelse af knust Op til 22.500 procent natursten som vejfyld Direkte genbrug af:

Tagsten

Nyttiggørelse af knust

Over 15.000 procent tagsten som vejfyld

Sanitetskeramik Sanitetskeramik til deponi

Over 17.000 procent Mineraluld Glas/stenuld til deponi og genanvendelse 4.000-6.400 procent af stenuld i ny produktion

Direkte genbrug af solceller

og LCA hos Teknologisk Institut og én af hovedpersonerne bag undersøgelsen.

- For at sætte tal på både de po tentielle og reelle besparelser, har vi spurgt kommunerne om, hvad de har gjort anderledes i forhold til ’business as usual’. Har de bygget

Se klimagevinsterne for alle 119 tiltag her:

Bortskaffelse af solceller

278 procent

667 procent Direkte genbrug af malingrester Forbrænding som farligt affald

At bygge med genbrugsmaterialer kræver, at offentlige bygherrer løber en del ekstra kilometer i forhold til udbud, projektering og samarbejdet med de udførende aktører under selve byggefasen

med genbrugte byggematerialer? Eller lavet tiltag, hvor borgerne kan aflevere byggematerialer på genbrugspladsen, så andre kan få glæde af dem? Det kan også være, kommunen har revet en gammel

bygning skånsomt ned, så materi alerne kan bruges igen, forklarer hun. Med udgangspunkt i miljøvare deklarationer (EPD’er), LCA-rappor ter samt generiske LCA-databaser

og oplysninger fra kommunerne om materialer og mængder har Teknologisk Institut afdækket klimaeffekterne af de 119 til tag. Og resultatet viser, at der for nogle tiltag er store potentielle klimabesparelser at hente, mens andre tiltag har mere begrænsede klimaeffekter.

OVERSETE GEVINSTER I DE HALVTOMME MALERBØTTER

Ifølge Stefania Butera er der flere overraskelser blandt resultaterne. Det gælder f.eks. en fraktion som maling, der er nem at genbruge.

- Mange fokuserer på beton, tegl og mursten, fordi det er de fraktioner, der fylder mest i byg geaffaldet. Men det viser sig, at der er store besparelser i f.eks. at genbruge en halv bøtte maling. Det er virkelig nemt at genbruge – det er ikke ligesom mursten, der skal renses én for én.

Selvom der også er meget CO 2 at spare ved at genbruge f.eks. beton, tegl og natursten, spiller andre faktorer også ind i netop anven delsen af tunge materialer. Det gælder særligt transporten, som endda kan betyde, at genbrug af et materiale i sidste ende er en dårlig løsning rent klimamæssigt.

- Man skal se på, hvor langt man skal køre materialet, før man genanvender det. Knust betonaf fald som vejfyld eller tilslag i ny beton kan faktisk give en klimabe lastning i stedet for besparelse på grund af transporten, siger Stefa nia Butera.

KOMMUNALE AMBITIONER

KAN SKUBBE TIL MARKEDET

Som en del af byudviklingspro jektet Tiny Varigheden har Køge Kommune opført Klimahuset, som skal fungere som kursus- og demonstrationshus. Ved at tænke

CIRCULAR BUILDERS

cirkulære byggemetoder ind allere de i designfasen er det lykkedes at bygge huset af genbrugsmaterialer og alternative byggematerialer og dermed spare næsten 25 tons CO 2 i forhold til, hvis der var brugt kon ventionelle og nye materialer.

- Kommunerne har haft forskel ligt fokus, så det er ikke rimeligt at sammenligne klimaeffekterne på tværs. Men eksemplet fra Køge Kommune viser alligevel, hvor store potentialerne er, hvis man tænker cirkulært i hele byggepro cessen, siger Stefania Butera.

Sammen kan kommunerne bruge kortlægningen til at skubbe mar kedet i en mere cirkulær retning, mener Mette Marie Nielsen:

- Der er behov for flere kommer cialiserede produkter og forret ningsmodeller på det cirkulære område. Ved at tage ansvar for det cirkulære byggeri, stille krav i ud bud, forankre cirkulære principper og gå sammen om fælles hensigts erklæringer til markedet, kan de offentlige bygherrer være med til at fremme udviklingen n

Kortlægningen af klimaeffekter er en del af projektet Circular Builders, hvor ni danske og svenske kommuner har udviklet, testet og forankret løsninger for cirkulært byggeri for at reducere energiforbruget i hele byggeriets værdikæde. Gennem 119 konkrete cases har kommunerne arbejdet med både cirkulære krav i udbud, cirkulære principper i planer, strategier og politikker og indgået i dialog med markeds- og civilsamfundsaktører for at udvikle markedet for cirkulære byggeløsninger. Projektet har været finansieret af Interreg ÖKS og Region Sjælland og sluttede i september 2022.

NYT ’VAREHUS’ SKAL GØRE DET NEMT FOR KOMMUNER AT AFPRØVE IOT

Konceptet hedder INSTALL og er et IoT-varehus, der tilbyder rådgivning, udlån og opsætning af udvalgte IoT-løs ninger, der understøtter den grønne omstilling og gør hverdagen smartere ude i kommunerne.

Selvom mange kommunale IT-afdelin ger meget gerne vil anvende IoT i hver dagen, så er det svært at komme i gang, når man som kommune står alene med projektet. Data fra IoT-udstyr kan hjælpe kommunerne på områder som energiopti mering, egenkontrol og klimasikring, men der skal være kort mellem idé og brugs værdi, for at det giver mening.

Et nyt varehus står klar til at hjælpe kom munale medarbejdere med at forankre moderne IoT-teknologier i det offentlige.

Det bliver der god mulighed for, efter at INSTALL – etableret af det tværkommu nale netværk Fællesskabet for Dynami

ske data (F2D2) – officielt åbnede den 6. september.

INSTALL tilbyder en samlet pakkeløs ning, hvor der sørges for konfiguration af sensorer og gateways, samt vejled ninger til installation og forståelse af da ta-output. Samtidigt tilbydes kommuner rådgivning i håndteringen af sensorer nes indsamling af data i det offentlige, så det sker i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.

I første omgang fokuserer INSTALL på fem områder: Indeklima og energioptime ring, køleskabe og egenkon-trol, behovs styret vanding, lokalebrug og kloge kva dratmeter, og monitorering af vandstand og vandløb.

VINDMØLLEVINGER KAN NU GENANVENDES

Koden er knækket til genanvendelse af vindmøllevinger hos Siemens Gamesas vindmøllevingefabrik i Aalborg, hvor Jakob Mænnchen og et hold af kolleger med projekt #recyclableblade har fundet opskriften på, hvordan langt det meste af en vindmøllevin ge kan genanvendes.

Opskriften er baseret på en ny type lim eller resin, som gør det muligt at opløse vingematerialet ved hjælp af en eddikesyre opvarmet til kun 80 grader celsius. Før var der behov for temperaturer på cirka 500 gra der celsius for at skille vingerne ad, hvilket

Med ny kemi kan fabrikken opløse vingematerialet i løbet af 3 til 4 timer, til man står med præcis det samme materiale, der i sin tid blev placeret i vindmøllevingen.

kostede dyrt på CO 2-kontoen og gjorde stor skade på vingematerialet.

– Vindmøllevinger er lavet af kompositter, der primært består af en blanding af træ, resin og glasfibre, der normalt ikke bare kan adskilles. I de genanvendelige vinger har vi introduceret et nyt link i kemiens rygrad, der aktiveres ved hjælp af eddikesyren. Derfor kan vi opløse vingematerialet i løbet af 3 til 4 timer, til vi står med præcis det samme ma teriale, der i sin tid blev placeret i vindmølle vingen, forklarer Jakob Mænnchen.

Kilde: Green Power Denmark

RETTELSE TIL TEKNIK & MILJØ NR. 9, SEPTEMBER 2022

Beklageligvis manglede der i septembernummeret en skri bentinformation til forside artiklen om Isfjordscenteret i Ilulissat.

Skribenterne er:

Kjell Nilsson Landskabsarkitekt, Nilsson Landscape

&

Leneisja Jungsberg Ph.d. og Senior Research Fellow, Nordregio

NY BESTYRELSE I KREDS SYDDANMARK

Bestyrelsen i Kreds Syddanmark er konstitueret og består af Martin Sejersgaard-Jacobsen (formand, Billund), Karina Kisum Jensen (Haderslev) og Martin Albertsen (Assens)

MARTIN SEJERSGAARDJACOBSEN har arbejdet i den kommu nale sektor de sidste knap 10 år som blandt andet Anlægs og driftschef i Kolding Kommune og nu som direk tør for Teknik, Plan og Kultur i Billund kommune. Tidligere har han været regionschef i HedeDanmark.

Om det kommende arbejde i besty relsen udtaler han:

-Jeg ser frem til at understøtte de faglige vigtige dialoger, som vores medlemmer bringer i spil, og hjælpe med til at få bragt den viden ind i ek sempelvis høringssvar til ny lovgivning mm.

Det er vigtigt, at vi som forening er med til at kvalificere de rammer og den lovgivning, vi arbejder under. Jeg moti veres derfor af netop at bringe den vir kelighed, som vi befinder os i til hver dag, i spil, så der skabes gode løsninger på nogle af de store dagsordener, som vi arbejder med i kommunerne.

KARINA KISUM JENSEN er ansat som direktør for Teknik og Klima i Ha derslev Kommune. Inden sin ansættel se i Haderslev, arbejdede hun i mange år som planchef i det midtjyske.

Hun var i en lang periode bestyrel sesmedlem i Danske Planchefer, og som formand der var hun tillige for mand for planfaggruppen i KTC.

Om det kommende arbejde i besty relsen udtaler hun:

-Jeg ser frem til at få et bredere netværk i det syddanske, og håber på at kunne bidrage til et større fokus på fordelene ved det tværkommunale samarbejde i kredsen.

Det er min oplevelse, at vi gennem samarbejde kan påvirke samfundsud viklingen i en positiv retning. Vi har simpelthen større sandsynlighed for indflydelse, når vi arbejder sammen.

MARTIN ALBERTSEN har arbejdet to år i det daværende Told og Skat, ca. 17 år i Middelfart som stabschef med ansvar for bl.a. den centrale stab, bor gerservice, It og Bridgewalking. Han er ansat i Assens Kommune som direktør for By, Land og Kultur, der dækker over teknik og miljøområdet, jobcentret, borgerservice og IT.

Om det kommende arbejde i besty relsen udtaler han:

-Jeg ser frem til være med til at sæt te en dagsorden inden for især klimaog miljøområdet, der altid fortjener øget opmærksomhed.

Som forening skaber vi et fællesskab og en tillid mellem teknik- og miljøfor valtningerne i kommunerne, og der med videndeling om gode praksisnære løsninger på komplicerede problemer.

NY FORMAND I FAGGRUPPEN FOR MILJØ OG GRUNDVAND

Lis Vedel, leder af Natur og Miljø i Halsnæs Kommune, er tiltrådt som formand i KTC Faggruppen for Miljø og Grundvand.

Lis har været 20 år i Miljøministeriet, pri mært Miljøstyrelsen, og nu mere end syv år på Natur- og Miljøområdet i kommuner – de seneste fem år som leder af Natur og Miljø-afdelingen i Halsnæs Kommune.

Om visionen for det kommende for mandskab og arbejdet i gruppen udtaler hun:

-Jeg ved, at man både i staten og i kom munerne er optaget af at løse opgaverne så godt og så effektivt som muligt. Jeg tror på, at hvis vi hjælpes ad, kan vi gen sidigt berige hinanden. I kommunerne har vi bl.a. stor viden om, hvordan lovgiv ningen fungerer i praksis.

Miljøområdet er kendetegnet ved, at der løbende kommer ny viden. Vi får vi den om, at nogle af de stoffer og produk ter, der blev anvendt tidligere, viser sig at være skadelige for miljøet – også efter mange år. Det er noget af det, vi sammen skal håndtere i fremtiden. Vi skal, ved fælles hjælp, identificere og fokusere

på de ting, der udgør de største risici for vores miljø og grundvand.

Noget af det, jeg oplever som utroligt spændende ved at arbejde på miljøområ det, er samspillet mellem de forskellige faggrupper. Jeg har en juridisk baggrund og sætter stor pris på kolleger med na turvidenskabelig baggrund. Når vi bruger vores viden sammen, tror jeg, vi opnår de bedste resultater.

Jeg ser meget frem til samarbejdet i KTC Faggruppe for Miljø og Grundvand og i underfaggrupperne Jord, Vand, Virk somheder og Landbrug. Jeg glæder mig til samarbejdet i KTC med KL og med Miljø ministeriet. Jeg vil arbejde for, at regler og håndhævelse heraf bliver så enkelt som muligt.

Posten overtager Lis fra Christi na Føns, chef for Miljø og Byggeri i Esbjerg Kommune, som i mange år har ydet en uundværlig indsats som faggruppeformand.

NY KOMMUNIKATIONSKONSULENT

I KTC SEKRETARIATET

KTC byder velkommen til Anne Dyrholm, som tiltrådte 1. oktober som kommunikationskonsulent i KTC Sekretariatet.

Anne er cand.mag. i Engelsk og Retorik og kommer fra en stilling som kommu nikationskonsulent i energiselskabet OK, hvor hun har været ansat siden 2007. Anne har haft ansvaret for OK’s markedsområder inden for BtB og BtG i forhold til kommunikations- og presse rådgivning, kommunikationsstrategi, planlægning og formidling, internt såvel som eksternt.

I KTC skal Anne løse forskellige kom munikationsopgaver samt styrke den

kommunikative indsats og dermed øge KTC’s synlighed på relevante platforme. - Jeg ser frem til at bruge min erfaring og kommunikationsfaglige værktøjskas se hos KTC. Gennem mit tidligere arbejde har jeg stiftet bekendtskab med nogle af de fagområder, som KTC’s faggrupper og netværksgrupper beskæftiger sig med. Jeg ser frem til at lære de forskellige områder inden for den kommunaltek niske sektor endnu bedre at kende, og jeg glæder mig til at bidrage med at vi dereformidle den vigtige viden samt de interessante nyheder og emner i KTC. At starte nærmest lige til ÅRSMØDE 2022 giver mig en fantastisk mulighed for at lære foreningen og KTC’s medlemmer godt at kende fra begyndelsen, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad vi kan skabe sammen, siger Anne.

Godt indeklima er vigtigere end nogensinde

Vi har gjort det igen.

Vores største nyhed til dato er indbegrebet af fremtidens varmepumpeteknologi. Fremtidssikrede komponenter og avanceret teknologi, der tilpasser sig det aktuelle varmebehov og sikrer optimal integration til smarthome og myUplink. Fuld kontrol og optimalt indeklima - altid og overalt.

Roth Touchline® SL – trådløst system til gulvvarme og gulvkøling

Det nye Roth Touchline® SL system er velegnet til individuel temperaturstyring i alle typer byggeri med gulvvarme og gulvkøling. Systemet har et bredt sortiment af tilbehør, hvor du bl.a. finder Roth vindueskontakter, som sørger for at der lukkes for varmen automatisk i rummet, når vindue eller dør åbnes i en længere periode. Systemet kan også styres via Roth Touchline® SL appen, hvis systemet udvides med Roth Touchline® SL WiFi-modulet.

19 grader

mende år. Det bliver på den baggrund spændende at være i installationsbran chen, for vi har mange af løsningerne. Vi kan renovere og nybygge med gode kli mavenlige installationer. Vi har løsnin ger til ventilering med minimalt energi forbrug. Varmegenvinding i ventilati onsanlæg sparer masser af varme. Vi kan udbygge fjernvarmenettet, der giver en attraktiv fleksibilitet i valget af var mekilde. Her kan kombinationer af over skudsvarme, solvarme, varmepumper og energilagring vise sig attraktive.

Det kan dog for branchen være svært at håndtere travlheden med at udrulle de gode kendte energibesparende installa tionsløsninger og samtidigt have over skud til at arbejde med udviklingen af nye endnu bedre løsninger.

meter bygning. Det er derfor lettere at få en stor bolig mærket til at være miljøven lig end en lille bolig. Det er intuitivt for kert, for det er trods alt de rige i de store boliger, der belaster miljøet mere end de fattige i de små boliger. Det forhold må vi blive bedre til at håndtere. Nøjsomhed er en dyd, vi ikke må glemme i miljøarbejdet. Bygningers klimabelastninger og miljø certificering skal fremover i højere grad være i relation til den funktion, som byg ningen opfylder og dermed ikke per kva dratmeter bygningsareal som i dag.

Energipriserne er steget markant, og vi ved ikke, om der er gas nok til, at vi i Dan mark både kan køre den særligt gasfor brugende industriproduktion på fuld kraft og holde normale temperaturer i boliger, institutioner og kontorer vinte ren over. Det, vi hurtigt kan gøre, er at sænke temperaturen der, hvor vi bor, lærer og arbejder. Men vi skal stadig være i termisk komfort, for ellers falder vores velvære, produktivitet og lærings evne. Så når temperaturen er nede på 19°C og vi skal lave siddende arbejde, må vi have meget tøj på. Her gælder normalt mindst tre lag tøj på overkroppen og to lag på benene. 19°C kræver således, at vi har lange underbukser på under de nor male lange vinterbukser, når vi tilbringer tid siddende indendørs.

Vi har også den mere udfordrende op gave med markant at mindske bygnin gernes klimabelastning over de kom

Hvad skal der til for, at vi kan drifte var mesystemerne med lave vandtemperatu rer, så varmepumpernes energieffektivi tet bliver højest mulig? Hvordan behovstilpasser vi ventilationen? Hvordan mind sker vi det tårnhøje varmetab fra det cirkulerende varme brugsvand? Skal vi have flere varmesystemer i de enkelte bygninger, så der kan skiftes mellem varmesystemet til de små behov om ef teråret og varmesystemet til de store behov om vinteren? Skal vi have mere energilagring i de enkelte bygninger, så vi kan købe energi, når den er billig? Denne liste af spørgsmål er slet ikke udtøm mende, og det er sikkert, at branchen får masser af nye spørgsmål, som kræver analyse og udvikling. Der er brug for nye løsninger og innovation, for at vi kan løfte udfordringerne i den grønne omstilling!

Vi må dog aldrig glemme, at vi skal nærme os ægte bæredygtighed for vores bygnin ger. Miljømærkningen af bygninger har i dag den udfordring, at de mærkes i for hold til klimabelastningen per kvadrat

De stigende energipriser er ikke jævnt fordelt. Det er særligt synd for gaskun derne. Fællesskabet må hjælpe. Men det er en svær tid at balancere behovet for hjælp til de fattigste af gaskunderne og behovet for at gøre det økonomisk at traktivt at bidrage til den grønne omstil ling. Det er vigtigt, at hjælpen ikke fjer ner incitamentet til at investere i at mindske klimabelastningerne.

Vi skal også nu som før huske på, at op retholdelsen af et sundt indemiljø skal være det primære fokus for byggebran chen. Vi bygger ikke huse for at spare energi, men for at mennesker skal trives, være produktive og lære effektivt. Der er allerede investeret en masse ressourcer i hver og en af os. Det er et uhyggeligt stort tab af ressourcer, hvis vi på grund af dårligt indemiljø ikke yder optimalt, bliver syge eller dør tidligt.

Den aktuelle situation med høje energi priser er kommet overraskende og plud seligt. Den grønne omstilling med mind skede klimabelastninger fra byggeriet er nu både ansvarligt overfor fremtiden og indsatsen er pludseligt blevet mere øko nomisk attraktivt.

Installationsbranchen får travlt med de tilknyttede opgaver.

Velkommen til TechMedias Indeklimatillæg

Vi skal spare på energien lige nu og samtidigt accelerere investeringerne i installationer, der giver godt indeklima og understøtter trivsel, læring og produktivitet uden unødige miljøbelastninger

Af Lars Gunnarsen, professor, Build - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Løft indeklimaet med et frisk pust fra skyen

Indeklima. Det lyder som en enkelt parameter, men det dækker reelt over mange ting, og de varierer over dagen. Derfor bør alle parametre følges hele dagen for at få et retvisende billede af indeklimaet

Af Mathias Diemer, Elma Instruments

Indeklima er mange ting, og det foran drer sig over dagen. Derfor er et øje bliksbillede sjældent nok. Solindstråling, lokalebelastning og indregulering af klimastyring er alle med til at påvirke indeklimaet. Derfor bør alle parametre følges kontinuerligt eller gennem for eksempel en hel arbejdsdag ved analyse for at opnå et retvisende billede.

CO2, temperatur, fugt, træk og lys vari erer gennem dagen og har stor indfly delse på både velvære og produktivitet. Da vi i højere grad opholder os indendørs, er emnet ikke nyt, men det har heller aldrig været vigtigere. Nyeste genera tion af instrumenter til indeklimamåling både logger og sender data i skyen også fra hjemmekontoret som mange af os opholder os mere i efter coronapande mien, og som typisk ikke har ventilati onsanlæg og anden mekanisk og elektro

nisk komfort. Data i skyen varsler et paradigmeskifte for vores indeklima med nye muligheder.

Vi skal tænke på energien - også når vi taler indeklima Engang åbnede man vinduet, når hoved pinen trykkede for meget. Den æra er vi heldigvis forbi de fleste steder. Ventilati onsanlæg sikrer indeklimaet, og dét job kan gøres meget energieffektivt, hvor langt størstedelen af varmen fra udblæs ning genbruges. Et korrekt indreguleret anlæg holder ligeledes automatisk balan cen mellem for lav luftudskiftning med indeklimagener til følge, og for høj luftud skiftning med unødigt energiforbrug. Energi er det nye guld, og specielt ved mekanisk ventilation er det vigtigt, og et krav, at få så meget luft for energien som muligt, SEL værdi, for at nedbringe CO2 udledningen til vores miljø og spare vo res pengepung. Med en transportabel energimåler fra Elma Instruments kan du måle netop det elektriske energioptag

øjeblikkeligt, logget gennem periode eller endda live data i skyen med for eksempel PEL104, som kan tilgås fra pc’en på skri vebordet, selvom den er monteret på kundens ventilationsanlæg i den anden ende af landet.

Luftudskiftning er kodeordet til regulering af for eksempel CO2 og luftfugtighed Alle har efterhånden hørt om CO2 som den store indeklimasynder. Både produk tive kvaliteter som koncentrationsbesvær og helbredsmæssige påvirknin ger som hovedpine og ubehag, kan kob les til højt niveau af CO2. Tommelfinger reglen er 1.000 ppm, før vi mister kon centrationen og fornemmer den dårlige luftkvalitet, men påvirkningen er, lige som mange andre parametre, individuel. Luftudskiftning er ligeledes vigtigt for at mindske andre skadelige gasser og partikler i vores indeklima, fra radon til afgasning af inventar og bygningsover flader.

Loggerflex anvender enten egen gateway eller et eksisterende wi-fi, som kommunikerer på maskinernes netværk IOT i hele verden. Den helt nye ”Bun”-serie indeholder alle tænkelige parametre i samme lille lækre indpakning.

Beskyt din bygning med

Komplet brandbeskyttelse og røgevakuering

DANMARKSPREMIERE

Lindab Fire System Pro

Ét styresystem - komplet brandbeskyttelse

Lindab Fire System Pro er et nyt styresystem, der ikke kun forhindrer brand i at sprede sig, men forhindrer også røg i at sprede sig gennem dit ventilationssystem. Det begrænser skader på din bygning til et minimum og skaber mere tid for

folk at komme sikkert ud. Det intelligente system med kun tre hovedkomponenter styrer automatisk brandspjæld og røgkontrolspjæld. Systemet opsættes nemt via Lindab ProLink appen.

Ved både naturlig og mekanisk ventila tion er det selvfølgelig vigtigt at sikre den rette mængde udskiftning af luften. Det sikres blandt andet ved korrekt ind regulering, så ventilationsanlæg regule rer korrekt i forhold til belastningen af lokaler. Anvend for eksempel VillaKit 1 og 2 til kontrolmåling og VillaKit Pro til egentlig indregulering og dokumenta tion ved måling enten i kanaler eller på armaturer.

Fra det energimæssige perspektiv er det vigtigt at huske på, at fugtig luft kan indeholde mere energi end tør luft. Det betyder, at det kræver mere energi at ændre temperaturen en grad i et fugtigt lokale end i et tørt.

Elma Instruments tilbyder et bredt pro gram af måleudstyr til måling af indekli maluften. Det kan blandt andet være CO2 og luftfugtighed. Fra skrivebordsmodel len, så du husker at åbne vinduet, til instrumenter som logger over for eksem pel en arbejdsuge, eller som sender data direkte i skyen, så de frit kan tilgås, lige meget hvor i verden du befinder dig.

Temperaturen kan sløve eller forfriske og forskelle giver træk Når vi skifter luften i vores lokaler, og holder indeklimaet friskt og sundt, er det

Med en transportabel energimåler, for eksempel PEL104, kan du måle netop det elektriske energioptag øjeblikkeligt, logget gennem periode eller endda live data i skyen, som kan tilgås fra pc’en på skrivebordet, selvom den er monteret på kundens ventilationsanlæg i den anden ende af landet.

Både produktive kvaliteter som koncentrationsbesvær og helbredsmæssige påvirkninger som hovedpine og ubehag, kan kobles til højt niveau af CO2. Tommelfingerreglen er 1.000 ppm, før vi mister koncentrationen og fornemmer den dårlige luftkvalitet

vigtigt også at tænke på temperaturen, altså det termiske indeklima. Klimaet bliver varmere og flere bygninger udsty res med både varme og køling for at sikre velvære. Men både opvarmning og ned køling kan medføre uønskede effekter som træk ved for eksempel uens tempe rering, kuldenedfald eller kraftig solind stråling.

Hos Elma Instruments

fører man et stort program til måling af termisk indeklima, fra luftog overfladetemperatur til strålingsenergi fra sol, og de svært målelige, ekstremt langsomme luftstrømme, der føles som træk. Det gælder for eksempel ”alt i et” ISO 7730 sæt, som måler både temperatur, fugtighed, indstråling og træk helt ned til laveste mærkbare niveau.

Opfattelsen af termisk indeklima og for eksempel trækgener er ekstremt indivi duel. Selv et let træk om fødderne kan give generel kuldefølelse i kroppen, selv om rumtemperaturen overordnet set er ok. Det kan desværre medføre, at tempe raturen hæves i lokalet for at kompen sere. Selv et par graders temperaturæn dring, for at afhjælpe de kolde tæer, fører til et markant højere energiforbrug og måske yderligere træk, da temperatur forskelle stiger.

Hos Elma Instruments fører vi et stort program til måling af termisk indeklima, fra luft og overfladetemperatur til strå lingsenergi fra sol, og de svært målelige, ekstremt langsomme luftstrømme, der føles som træk. Se for eksempel vores ”alt i et” ISO 7730 sæt, som måler både tem peratur, fugtighed, indstråling og træk helt ned til laveste mærkbare niveau. Vi

kan også tilbyde røgprodukter til visuelt at følge luftstrømme og påvise træk. Et helt område for sig selv, som vinder hurtigt indpas, er termografi, altså var mekamera. For få år siden var teknolo gien ekstremt dyr. I dag kan man selvføl gelig stadig få high end udstyr, som nu kan se de mindste temperaturområder og variationer i fuld termisk HD opløs ning. Men teknologien er blevet meget tilgængelig i mindre og prisattraktive ”værktøjskasse” modeller.

Til kolde overflader, visualisering af gulvvarmenettet og nedkøling fra for eksempel træk omkring et utæt vindue, er man nu meget langt, selv med de min dre og prisstærke modeller. Elma Instru ments har et meget bredt program fra både Flir og HIK Micro, som spænder fra værktøjskassemodeller tilgængelige fra et par tusinde til high end termografi til eksperten. Også her findes selvfølgelig et produktprogram fra øjebliksbillede til logning og onlineløsninger i skyen.

Luftfugtigheden er én ting

- men husk også materialefugten

Vi udskiller alle fugt gennem fordamp ning fra hud og udåndingsluft, så også her har lokalebelastningen stor indfly

Tænk fremad.

Det enkle valg

Godt indeklima starter med Geniox ventilationsaggregater

Reducér sygefravær og øg produktivitet og trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladsen med god, sund ventilation fra Systemair.

Hjertet i ethvert ventilationssystem - en integreret, intelligent løsning.

Energibesparelse og bæredygtighed gennem en innovativ og energieffektiv konstruktion. Avanceret teknologi skaber det perfekte indeklima på enkel og forståelig vis.

Læs mere om Geniox ventilationsaggregater fra Systemair på www.systemair.dk

delse. Fugten i luften bliver meget syn lig, når en overflade når sin dug punktstemperatur og vandet kondense rer på for eksempel et koldt vindue. Overflader og materialer kan selvfølgelig også opfugtes af egentlige skader på klimaskærm og forkert isolering, som flytter dugpunkt ind i bygningsmateria ler. Skimmelsvampesporer findes alle steder og når de møder en fugtig over flade, som indeholder cellulose fra for

Parametrene er mange og ligesom CO2-niveau kan påvirke os, kan mange andre parametre som ringe lyskvalitet med usynligt flimmer, høje lydniveauer eller kontinuerlig støj fra ventilationen, give ubehag

eksempel tapetklister, begynder svam pen straks at etablere sig. Materialefugt måles heldigvis let og hurtigt. Fra simpel søgning af fugt til måling af specifikt fugtindehold i træ, beton og bygningsmaterialer. Hos Elma har vi et bredt program fra for eksempel de professionelle partnere Tramex og Protimeter, som gør forskellen i detaljen. For eksempel har vi samarbejdet om måling i nordiske træsorter, så du sikres korrekt måling i netop dit materiale. Har uheldet først været ude, ved fugt eller decideret vandskade, hjælper vi såmænd også med professionelle instru menter til måling af materialefugten i saneringsprocessen. Fra øjebliksmålin ger med tagscanneren DEC, som finder fugt under tagpappen til loggere i skyen, så du fra kontoret kan se, hvornår affug teren kan nedtages hos kunden.

Lys og lyd, og alle de andre parametre, som påvirker os Parametrene er mange og ligesom CO2 niveau kan påvirke os, kan mange andre parametre som ringe lyskvalitet med usynligt flimmer, høje lydniveauer eller kontinuerlig støj fra ventilationen, give ubehag.

Heldigvis kan alle parametre måles med rette udstyr, og heldigvis findes alle produkter i modeller fra øjebliksmålinger over periodelogning til online cloud løsninger med adgang til data fra skyen.

Data i skyen varsler paradigmeskifte

Hos Elma Instruments synes vi ikke, der findes en facitliste til indeklima. Alt, hvad der påvirker os, både i hjemmet og på

Et helt område for sig selv, som vinder hurtigt indpas, er termografi, altså varmekamera. For få år siden var teknologien ekstremt dyr. I dag kan man selvfølgelig stadig få high-end udstyr, som nu kan se de mindste temperaturområder og -variationer i fuld termisk HD-opløsning. Men teknologien er blevet meget tilgængelig i mindre og prisattraktive ”værktøjskasse”-modeller.

arbejdspladsen, eller når vi dyrker vores sport, er indeklima. Derfor tilbyder vi et fuldt program til måling af alle tænkelige parametre i indeklimaet og alle andre tekniske parametre for den sags skyld. Vi kan nu løfte sløret for vores helt nye løsning fra Loggerflex. En simpel enhed, plug & play, sender dine data direkte i skyen, så du har tilgang overalt. Anvend dit eksisterende wi fi eller anvend Log gerflex’ egen gateway, som kommunike rer på maskinernes netværk IOT i hele

verden. Den helt nye ”Bun” serie indehol der alle tænkelige parametre i samme lille lækre indpakning. Flere års levetid på det brugerudskiftelige batteri. Flere tek niske måleparametre end nogen anden. Alarmgrænser som pusher mail, opkald eller SMS ved overskridelse. Indtast en hedens ID og du er i gang på sekunder. Aldrig er så mange loggeparametre ble vet kombineret med så stor brugerven lighed. Her er tale om et paradigmeskifte i målemetode, og vi giver gerne en ufor pligtende demonstration.

Loggerflex er en simpel enhed, plug & play, sender data direkte i skyen, så man har tilgang til dem overalt.

Tænk fremad.

NYHED – BEDST, NEMMEST, BILLIGST

AIR2TRUSTs

FDC

FD Rektangulære brand- og røgspjæld Op til 6 års garanti Formstabil konstruktion med aerodynamisk forstærkning Fås i 200 x 200 mm til 1500 x 800 mm, L = 350 mm Yderst konkurrencedygtige priser Leveringstid ca. 3 uger

AIR2TRUSTs brand- og røgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene fabrikeres med ekstern spjældmekanisme, der sikrer mindre turbulens, lavere tryktab og svagere lydniveau. Derudover,

FD

Ny overvågningsløsning giver bedre ventilation og indeklima

Øland har netop lanceret en ny løsning, som gør det væsentligt nemmere at overvåge indeklimaet og reagere hurtigt på dårligt performende ventilationsanlæg. Løsningen er baseret på Danfoss’ ECLautomatik, der nu kan leveres som et integreret plug & play modul i Ølands ventilationsaggregater

Øland har, som nogle af de første, knæk ket koden til enkel overvågning af venti lationsanlæg og indeklima. Omdrejnings punktet er Danfoss’ ECL automatik, der gør det muligt at se anlæggenes aktuelle performance og indeklimasituation på en tablet eller mobiltelefon. ECL automa tikken kan nu leveres integreret i Ølands ventilationsaggregater, hvilket giver en betydeligt enklere montage end de eksi sterende overvågningsløsninger på markedet.

Øland tilbyder i forvejen overvågning af ventilationsanlæg, men i lighed med andre producenter er der tale om løsnin ger, der kræver et interface og dermed typisk ekstra administration og udgifter for montørerne. Den nye plug & play løsning er da også udviklet efter, at et stigende antal montører har efterspurgt en mere smidig og brugervenlig over vågningsløsning baseret på Danfoss’ ECL automatik.

Visualiserer klimasituationen her og nu ECL automatikken anvendes i forvejen mange steder til overvågning af varme og varmtvandsproduktion. For den tek nisk ansvarlige varmemester eller vice vært giver det en lang række fordele at kunne styre og overvåge samtlige tekni ske installationer, herunder også venti lationsanlæggene online i Danfoss’ ECL portal.

Vores nye løsning visualiserer klimasituationen her og nu for brugeren. Det gælder både den teknisk ansvarlige, som får en alarm direkte på sin tablet eller mobil, hvis ventilationsanlæggets per formance falder, og det gælder slutbru gerne ude i lokalerne, som også har mu lighed for at følge med i indeklimasitua tionen i ECL portalen, siger produktchef i Øland, Mogens Rasmussen og fortæller, at adgangen til portalen med visualise

ringen er gratis for både teknikere og slutbrugere.

Det giver ifølge Mogens Rasmussen rig tig god mening at overvåge ventilations anlægget løbende, fordi det sikrer opti mal performance og dermed et godt indeklima. Performance falder for ek sempel, hvis filteret er beskidt. Så skal anlægget bruge ekstra energi på at trække luft gennem filteret, hvilket er både fordyrende og forringer udbyttet af anlægget.

Jo nemmere, vi kan gøre det at over våge anlæggene, desto større er chan cen for, at der udføres service og foreta ges udskiftninger i tide. Samtidig kan vi nu også inddrage slutbrugerne med den

enkle, mobile visualisering i vores løs ning. På den måde medvirker vi til at gøre indeklima til noget mere håndgribe ligt og målbart, som man som slutbruger kan forholde sig til. På folkeskolerne kan man for eksempel forestille sig, at læ rerne downloader ECL appen på deres mobiltelefoner, så de kan melde tilbage til viceværten, hvis de oplever forringel ser i indeklimaet, siger Mogens Rasmus sen.

Det er Airforces automatikafdeling, der har udviklet den nye løsning, som også omfatter al den nødvendige dokumenta tion. Øland opkøbte virksomheden i 2021, og siden har de to virksomheder gen nemført en stribe fælles projekter.

Jo nemmere, vi kan gøre det at overvåge anlæggene, desto større er chancen for, at der udføres service og foretages udskiftninger i tide

Godt indeklima uden aftryk.

Fiberteknologi og tekstilbaseret ventilation belaster miljøet mindre og tager hele produktets livscyklus med i betragtning – derfor kan vi både bidrage med godt indeklima og dokumentation til bæredygtigt byggeri.

Læs mere om vores løsninger til et bæredygtigt indeklima på ke-fibertec.dk/green-thinking

I dag er ventilationsanlæg ikke blot et spørgsmål om komfort, men også et spørgsmål om sundhed. Sundhed for de mennesker, der opholder sig i bygningerne og sundhed for bygningerne selv.

Sundt indeklima kvæler ikke bæredygtigheden - tværtimod

I manges ører rimer ventilation, airconditioning og godt indeklima på højt energiforbrug og dyre investeringer. Virkeligheden er dog en anden. Både fordi moderne ventilationsanlæg betaler sig hjem meget hurtigere, end man skulle tro, og fordi en velventileret bygning faktisk kan vise sig langt mere bæredygtig end det modsatte

Af Mikkel Svold, skribent, Systemair A/S

Ventilationens og måske særligt aircon ditionings dårlige ry er ikke kommet ud af den blå luft. Det er nemlig helt korrekt, at de første generationer af anlæggene ikke ligefrem havde energiforbrug, end sige klimaet, på dagsordenen. De gamle anlæg var designet udelukkende efter at gøre huse og kontorer mere behagelige at være i. De var designet til at give kom fort og ikke så meget andet. Ventilationsanlæggene var typisk dyre i drift og svære at vedligeholde, men pri

sen blev ikke kun betalt i kroner og ører, men også i udledning af drivhusgasser, når de energislugende systemer skulle holdes i gang, og når reservedele skulle produceres. Ja, man kan næsten sige, at det dårlige ry faktisk kom ud af den blå luft i form af mere CO2 udledning. Men det er på tide at lægge det dårlige førstehåndsindtryk på hylden, for virke ligheden i dag tegner et helt andet billede. I dag er ventilationsanlæg ikke blot et spørgsmål om komfort, men også et spørgsmål om sundhed. Sundhed for de mennesker, der opholder sig i bygnin gerne og sundhed for bygningerne selv.

”Man bør gøre regnestykket op på en mere holistisk måde og medtage det reducerede sygefravær og den øgede produktivitet”, fortæller professor Bjarne W. Olesen, Center for Indeklima og Energi på DTU, i et interview bragt i Teknik & Miljø i januar.

Smart ventilation OG bæredygtigt indeklima i verdensklasse!

Lindinvent udvikler smarte produkter for behovstyring av indeklima, lys och solafskærmning for at skabe produktive, bæredygtige og energieffektive byggninger. Med vores webinterface overvåges ejendommen nemt for at sikre succes. Med fire patenter, 10+ integrerede sensorer, Bluetooth® og webforbindelse skaber vores nyeste produktserie INSQAIR® et stille og perfekt sensorstyret indeklima med minimalt energiforbrug og bevist laveste life cycle cost. Fås som integreret og frithængende.

Med mere præcise målinger, dynamisk tilpasning af temperatur og luftfugtig hed, bidrager nye klimaanlæg til bedre energiøkonomi i bygninger med andre ord, reducerer moderne ventilationsanlæg faktisk en bygnings samlede energiforbrug på trods af, at anlægget i sig selv naturligvis stadig skal bruge strøm for at fungere. Med årtiers optimeringer på ventilati onsanlæggene har vi nu nået et punkt, hvor det faktisk giver både økonomisk og klimamæssig mening at investere i nye anlæg, også på gamle bygninger.

Bæredygtighed er også social Når man til hverdag taler om bæredyg tighed, tænker de fleste danskere på ting som CO2 aftryk, transport, energiforbrug og andre ting, som hører under klimadebatten. Med moderne, energieffektive ventilationssystemer er det ikke et pro blem. Men under bæredygtighedsbegre bet hører også andre ting, for eksempel økonomisk bæredygtighed og ikke mindst social bæredygtighed. Mens den økonomiske bæredygtighed har prominente pladser i regnearkene,

Arbejdstilsynet arbejder med nogle grænseværdier for CO 2-indholdet i luften, men som Bo Sterner, salgsdirektør i Systemair, udtrykker det, så er de maksimale 1.000 ppm en grænseværdi, som måske ikke er den optimale værdi i forhold til et sundhedsmæssigt perspektiv.

Når vi glemmer indeklimaet og dermed sundheden på arbejdspladsen, vender vi også det blinde øje til de enorme økono miske omkostninger, der er forbundet med ekstra sygedage, dårligere koncen tration og lavere produktivitet. De inve steringer, det kræver at forbedre indekli maet med for eksempel bedre og mere moderne ventilation, bliver hurtigt for svindende små sammenlignet med om kostningerne ved dårligere sundhed.

Sundhed er en god investering Søren Norman Andersen bakkes op af forskningen på området: Dårligt inde klima har en tydelig effekt på medarbej

dernes produktivitet, trivsel og generelle sundhed.

”Man bør gøre regnestykket op på en mere holistisk måde og medtage det reducerede sygefravær og den øgede produktivitet”, fortæller professor Bjarne W. Olesen, Center for Indeklima og Energi på DTU, i et interview bragt i Teknik & Miljø i januar.

Ser man sådan på det, er der ikke tale om en fordyrelse. Tværtimod vil en forbed ring af indeklimaet være en god investe ring.

For at nå målene om social bæredygtig hed er det altså nødvendigt, at sundhed og trivsel indtager en mere prominent

Covid-pandemien har om noget gjort folk opmærksomme på, at der er behov for at revurdere, hvordan og hvor ofte vi skifter luften i vores bygninger.

kan bygningers sociale bæredygtighed nemt forsvinde mellem linjerne. Måske det skyldes, at definitionen af social bæredygtighed ikke er helt fast. Ifølge et fremsynsnotat fra Rådet for Grøn Omstilling og tænketanken Concito i oktober 2020, defineres social bære dygtighed forskelligt, afhængigt af hvem der er bygherre, rådgivere eller myndighedernes prioriteringer. Dog er man generelt enige om, at social bære dygtighed indebærer både et miljømæs sigt, økonomisk og sundhedsmæssigt aspekt.

Ifølge Søren Norman Andersen, admini strerende direktør i Systemair, er det særligt den sundhedsmæssige vinkel på den sociale bæredygtighed, der står tilbage på perronen.

- Glemmer vi indeklimaet og dermed sundheden på arbejdspladsen, vender vi også det blinde øje til de enorme økonomiske omkostninger, der er forbundet med ekstra sygedage, dårligere koncentration og lavere produktivitet, påpeger Søren Norman Andersen, administrerende direktør i Systemair.

Tænk fremad.

- Hvis vi skal opfylde klimamålene, står mere end 30 millioner europæiske bygninger over for en omfattende energirenovering inden for de næste par år. Disse renoveringer kommer til at kræve fornyede ventilationssystemer og klimaanlæg, hvor man udskifter de gamle kontrolsystemer, blæsere og loftsventilatorer for at opnå bedre energiøkonomi, understreger Søren Norman Andersen, administrerende direktør i Systemair.

plads i folks bevidsthed. En undersøgelse fra WHO understreger, at god ventila tion, kontrolleret luftfugtighed og i det hele taget et godt indeklima ikke blot er et spørgsmål om komfort. Undersøgelsen vurderer, at luftforurening både inde fra og udefra resulterer i et tab på 2 millioner sunde leveår alene i EU. På trods af omfattende videnskabelig evidens findes der ikke nogen deciderede reguleringer af, hvordan bygninger skal ventileres for at reducere de sundheds mæssige risici.

Arbejdstilsynet arbejder ganske vist med nogle grænseværdier for CO2 ind holdet i luften, men som Bo Sterner, salgsdirektør i Systemair, udtrykker det,

så er de maksimale 1.000 ppm en græn seværdi, som måske ikke er den optimale værdi i forhold til et sundhedsmæssigt perspektiv. Typisk ser vi kun et påbud om at gøre en ekstra indsats for at forbedre indeklimaet for at kunne komme under de 1.000 ppm.

Fremtidens byggeri kræver bedre sundhed

Det store spørgsmål er således, hvordan vi sikrer bedre indeklimaløsninger i frem tidens byggerier og energirenoveringer?

Svaret ligger, ifølge Søren Norman An dersen, to steder: i øget opmærksomhed i samfundet og i strammere reguleringer. At opdatere bygningsreglementet med

Foto: Systemair.

afsnit om sundhedsfremmende ventila tion og indeklimakontrol er i høj grad en opgave, der tilfalder brancheforenin gerne. For at komme i mål med stram mere reguleringer kræver det ifølge Søren Norman Andersen, at branchefor eningerne øger presset på politikerne, så de bliver bevidste om de sundhedsmæs sige konsekvenser af, at nogle bygherrer vælger at springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til indeklima. Politikerne skal vide, at indeklima på trods af energirenoveringens måske blakkede ry har en direkte effekt på folks sundhed. Det øgede politiske pres kan dog også komme fra andre steder end brancheorganisationerne, nemlig den brede offentlighed, hvor sundhed og i særlig grad luftbåren smitte er kommet på alles læber.

Covid pandemien har om noget gjort folk opmærksomme på, at der er behov for at revurdere, hvordan og hvor ofte vi skifter luften i vores bygninger. Der er ikke nogen tvivl om, at fokus er rettet mod et sundt og godt indeklima, der er med til at reducere risikoen for smitte, fortæller Søren Norman Andersen. Ud over at regulere temperaturen i vores bygninger, regulerer en god og moderne ventilation nemlig også luftfugtighed. For at skabe et sundt indeklima er ideal området for luftfugtigheden mellem 40 60 procent. Bliver luften for tør, ud tørrer vores slimhinder og kroppens første bolværk mod infektion forringes. Bliver den for fugtig, øger du risikoen for blandt andet skimmelsvamp og råd. Igen er de sundhedsmæssige konsekvenser altså til at få øje på.

Dog er det ikke kun opmærksomheden på sundhed, der driver transformationen af offentlighedens syn på indeklima. Det gør også klimadagsordenen.

Foto: ShutterStock.

Energieffektivitet og miljømæssig bæ redygtighed bidrager til, at efterspørgs len på vores produkter og ventilations systemer generelt er forøget. Og hvis vi skal opfylde klimamålene, står mere end 30 millioner europæiske bygninger over for en omfattende energirenovering inden for de næste par år. Disse renove ringer kommer til at kræve fornyede ventilationssystemer og klimaanlæg, hvor man udskifter de gamle kontrolsystemer, blæsere og loftsventilatorer for at opnå bedre energiøkonomi, siger Søren Norman Andersen.

Moderne ventilationsanlæg betaler sig hjem meget hurtigere, end man skulle tro, fordi en velventileret bygning faktisk kan vise sig langt mere bæredygtig end det modsatte.

Fokus på sundhed og indeklima går altså hånd i hånd med den grønne agenda. Spørgsmålet er, om politikere, brancheorganisationer og bygherrer er opmærk somme nok. Og om de ved, at et sundt indeklima ikke er et kompromis med bæredygtigheden, men en forudsæt ning.

Bluetooth-ventilation er næste skridt

og de indbyggede målekors skal tilses årligt. Samtidig er det blevet populært at gemme ventilationen væk bag et Trold tekt loft. Ulempen ved at have et ventila tionssystem bag loftet er imidlertid, at loftet skal tages ned, hver gang ventila tionssystemet skal indstilles og vedlige holdes.

På hovedkontoret hos Kjellerup Ventila tion er ventilationen også gemt væk bag loftet. Men hvor det normalt er nødven digt at finde skruemaskiner, stiger og afdækning frem for at indstille ventila tionen, kan det nu klares over en app. Her kan luftgennemstrømningen styres fra 0 til 100 procent og alt fra CO2 til tem peratur måles via et VAV spjæld med ultralydssensor, som er langt mere hold bar og vedligeholdelsesfri end enheder med målekors. Ultralydssensoren bety der også, at installatøren ikke længere skal tænke over respektafstande og turbulens, da der kan kompenseres for det i appen. Dermed kan systemet instal leres på mindre plads.

Da 30 procent af energiforbruget i man ge bygninger stammer fra ventilation, bevirker alle disse fordele, at løsningen skaber et mere bæredygtigt byggeri.

Trådløst styrede ventilationsspjæld og ultralydsmåling baner vejen for fremtidens ventilation. Lindabs forsøg på at nytænke teknologien skaber allerede begejstring blandt både installatører og forbrugere

Nogle gange sker det, at en idé, som de færreste egentlig havde bedt om, bliver ekstremt populær. Det er tilfældet for Lindabs Bluetooth kontrollerede ventila tionsspjæld Ultra BT det første ventila tionssystem i Norden, som styres via Bluetooth. I hvert fald hvis man spørger Kjellerup Ventilation. Da den silkeborgensiske virksomhed skulle renovere sit nye domicil, beslut tede de at afprøve Lindabs trådløse VAV spjæld, som kan styres af både forbru gere og installatører med appen OneLink. Beslutningen fremkaldte i første om gang en let rynken på næsen hos Kjelle rup Ventilation. Men skepsissen blev hurtigt erstattet af et smil på læben.

Jeg var lidt i tvivl, om det nu ville fun gere, men jeg må bare erkende, at det var der ingen grund til. Det har opfyldt et behov, som vi ikke vidste, vi havde. Det er bare rigtig godt tænkt, det dér, siger Lars Gerner Skovdal, projektchef hos Kjellerup Ventilation, som instal lerer ventilationssystemer i hele lan det.

Bygningsreglementet

kalder på nye løsninger

Ventilationsanlæg har i lang tid sakket bagud i jagten på at opfylde branchens skærpede energikrav til nye bygninger. Mange gammeldags spjæld kan kun re gulere luftmængden ned til 30 procent,

Som bygningsreglementet udvikler sig lige nu, er vi nødt til at hoppe med på teknologibølgen. Teknologien er blevet så god, at jeg stoler fuldt og helt på sy stemet og det er vigtigt for en gammel dags type som mig. Som teknikere kan vi nu bedre stå på mål for, at vi holder os inden for reglementet, fordi vi kan moni torere det hele tiden, siger Lars Gerner Skovdal.

Tid er penge

Kjellerup Ventilation er nu begyndt at tilbyde Ultra BT til mange af deres kun der rundt omkring i landet. Salgsproces sen foregår med alle ovenstående argu menter, men også internt simplificerer systemet processen for installatørerne. Både under og efter installation.

Systemet sparer os rigtig meget tid på indregulering. Og tid er som bekendt penge. Samtidig er det en fordel for vores kunder, fordi de selv kan klare driften uden at ringe til en tekniker. Så selvom indkøbsprisen er højere end for gammel dags ventilationssystemer, vil det tjene sig hjem igen i løbet af få år, siger Lars Gerner Skovdal, som dagligt nyder gavn

Lars Gerner Skovdal, projektchef hos Kjellerup Ventilation, kan styre ventilationen i domicilet i Silkeborg via Lindabs app OneLink.

Når VAV-spjældet er monteret og strømtilsluttet, kan Ultra BT-systemet ved hjælp af Bluetooth indstilles på mindre end en time per rum.

BESØG CAMFIL CITY

Luftforurening er overalt, hvor vi færdes udendørs, indendørs, på arbejde, i vores hjem, på skoler, i offentlige miljøer og så videre. Derfor er effektiv ventilation og luftfiltrering af største betydning for at beskytte både mennesker, processer og miljøet. Tag et kig i vores virtuelle 3D-verden – Camfil City –for at se, hvordan du filtrerer luften i din virksomhed.

af kunne styre deres eget trådløse sy stem:

Der vil altid være nogen på kontoret, der lige vil have lidt mere luft, der er koldere eller varmere. Det kan jeg nemt imødekomme med appen. Og det samme kan vores kunder.

Made in Denmark

Rent teknisk fungerer Ultra BT på den måde, at Bluetooth modtageren på Ultra BT VAV spjældet kommunikerer med

Jeg var lidt i tvivl, om det nu ville fungere, men jeg må bare erkende, at det var der ingen grund til. Det har opfyldt et behov, som vi ikke vidste, vi havde

rumfølere i udvalgte zoner. Reguleringen kan derefter styres fra appen. Det hele kører over Bluetooth forbindelsen, hvil ket minimerer kabeltrækket og installa tionstiden.

Løsningen er udviklet over flere år på

Lindabs egne udviklingsafdelinger i Sverige og Farum. Og de fysiske produk ter produceres på Lindabs faciliteter i Haderslev. Der er altså tale om dansk design og produktion, hvilket har været en prioritet for Lindab.

fremad.

Bluetooth-sensoren forbindes med VAV-spjældet ved hjælp af OneLink appen og giver mulighed for at opdele ventilationen i forskellige zoner.

Til at starte med var det trådløse setup egentlig kun tiltænkt installatøren, men i takt med at vi fandt ud af, hvor effek tivt Bluetooth fungerer, har vi udvidet teknologien til, at den helt almindelige forbruger kan benytte det til at skabe et bedre indeklima, siger Claus Kristiansen, salgsingeniør hos Lindab.

Han pointerer, at systemet også kan kobles på et CTS anlæg, så alle rumdata kan kontrolleres fra centralt hold. Ek sempelvis af en varmemester i et lejlig hedskompleks. Det skaber stor tilfreds hed for mange kunder i forskellige slags bygninger.

Vi har en del projekter, hvor Ultra BT er faldet i god jord, og vi fornemmer faktisk, at det trådløse har fået overtaget ude på markedet. Derfor er vi også i gang med at udvikle flere trådløse ventilationspro dukter. Vi stopper ikke her, siger Claus Kristiansen.

Ultra BT

• Ventilationen styres via en app på telefonen.

• Kan reducere energiomkostninger i kontorbygninger med 73 procent.

• Tilbagebetalingstid på omkring fem år.

• Måling og regulering af luftmæng der ned til 0,2 m/s.

Kjellerup Ventilation har opsat Ultra BT-systemet i hele deres domicil og tilbyder det også til deres kunder i hele landet.

Varmepumper med spotprisoptimering

Lad varmepumpen køre, når elprisen er lavest. Smart Price Adaption - eller spotprisoptimering - er indbygget i alle Vølund Varmetekniks varmepumper og sikrer forbrugeren, at strømmen købes, når den er billigst. Varmepumpen bruger så den oplagrede energi, når elprisen stiger

Med spotprisoptimeringsfunktionen kan man flytte varmeog varmtvandsproduktion væk fra tidspunkter med spidsbelastning og lade varmepumpen køre, når elpriserne er lavest.

Med energiprisernes himmel flugt er det mere aktuelt end nogensinde med intelligent varmestyring. Det får man eksempelvis med varmepumper fra Vølund Varmeteknik, der for snart tre år siden introducerede sin S serie, hvor både vejrstyring, spotprisoptime ring og smartteknologi er integreret. Trækker man spotprisoptimering ud og kigger nærmere på dén feature, så er det faktisk en ”gammel” nyhed, der findes i styringen på alle Vølunds varmepumper med internetopkobling.

Brug billig el Med spotprisoptimeringsfunktionen kan man flytte varme og varmtvandspro duktion væk fra tidspunkter med spids belastning og lade varmepumpen køre, når elpriserne er lavest. Funktionen er gratis dvs. kræver ikke særlige abonne menter og aktiveres ganske enkelt med et tryk på varmepumpens display. Herefter vælges mellem DK1 = Jylland og

Fyn og DK2 = Sjælland og øerne, alt efter hvor man bor i landet. Så sørger styrin gen automatisk for at købe el, når den er billigst. Det forudsætter naturligvis, at forbrugeren er tilmeldt en variabel el prisaftale.

Varmepumpens styring kan indstilles til, at temperaturen på rumvarme hhv. varmt brugsvand må hæves, mens elpri sen er lav. Funktionen har flere trin, så forbrugeren kan vælge den ønskede påvirkningsgrad.

Større installation

For fuldstændigt at undgå varme og varmtvandsproduktion når strømmen er dyr, skal varmepumpen stå stille i perio der med spidsbelastning, hvilket typisk er fire timer om morgenen og fire timer om aftenen. Det vil give behov for en cirka 50 procent større installation, af

hængig af om boligen har gulv varme (lav afkøling) eller radiato rer (høj afkøling):

Eksempel 1:

En varmepumpe har COP 4 og ønsket er, at den skal holde stille i fire timer (= spidsbelastning). Boli gen aftager 6 kW. Det kræver 824 liter buffer, hvis temperaturen hæves fra 35°C til 60°C (gulvvarme), mens elprisen er lav.

Eksempel 2:

En varmepumpe har COP 4 og ønsket er, at den skal holde stille i fire timer (= spidsbelastning). Boligen aftager 6 kW. Det kræver 1.378 liter buffer, hvis temperaturen hæves fra 45°C til 60°C (radiatorer), mens elprisen er lav.

Komfortvarme

Én ting er billig el og dermed billig varme. Noget andet er at ”spare på varmen” og samtidig have en behagelig komforttem peratur i boligen.

Her tilbyder S serien fra Vølund Varme teknik funktioner som indbygget vejr styring, der følger vejrudsigten en praktisk feature ved hurtige omskift i vejret. Den proaktive funktion til hånd tering af pludselige temperaturændrin ger gør blot S serien endnu mere energi

besparende. Samtidig sørger den auto matisk for den rette komforttemperatur, ligesom varmepumpen kan indgå i net værk med blandt andet husets ventila tion og anden boligautomation alt sam men for at sikre et behageligt og sundt indeklima.

Den intelligente styring registrerer des uden husstandens adfærdsmønster og ved, hvornår forbruget af varmt vand typisk er højt og tilpasser sig det. De forskellige parametre kan justeres ind efter hinanden, så familien i husstanden opnår det optimale mix af prisfordele, sparet forbrug, komfort og nedsat klima aftryk.

App med mange funktioner

Nøglen til Vølund Varmetekniks varme løsninger og smart home univers er appen myUplink. Den giver adgang til funktioner som overvågning, alarmer, information om softwareopdateringer, styring efter vejrudsigt, historiske data og spotprisoptimering.

Appen giver hurtigt en statusoversigt over varmesystemet og den tilsluttede varmepumpe. Det gælder også, hvis man har tilsluttet sensorer og anden byg ningsautomatik. Eksempelvis vil zone

Nøglen til Vølund Varmetekniks varmeløsninger og smart home-univers er appen myUplink. Den giver adgang til funktioner som overvågning, alarmer, information om softwareopdateringer, styring efter vejrudsigt, historiske data og spotprisoptimering.

inddeling med intelligent tilbehør vise status rum for rum det gælder både temperatur, luftfugtighed og CO2 niveau.

Hvis systemet kræver brugerens op

mærksomhed, vil man blive alarmeret via en push besked og e mail. For instal latøren er nogle af fordelene desuden, at serien kan fjernovervåges og diagnosti ceres fra værkstedet.

God indendørs luft på skolerne er en økonomisk sundhedsinvestering

Børn tilbringer meget af deres skoledag indendørs. Indendørs luft kan indeholde op til halvtreds gange mere forurening end udendørs luft. En yderligere udfordring for den indendørs luft på skolerne er, at bygningerne samler et stort antal mennesker på samme tid i længere tid ad gangen. Dette medfører i sig selv en belastning af fine partikler og kemikalier i luften. Samtidig kan klasseværelser og gruppearbejdspladser være relativt trange

Af Camfil A/S

Ved at tackle indendørs luftforurening forebygger vi helbredsproblemer, redu cerer sygefravær og sænker omkostnin gerne for renoveringer. Skoler er en be tydelig offentlig investering. Deres livs cyklus kan blive påvirket af ventilation. Højkvalitets og tilpasset ventilation tjener også komforten, forbedrer læ

ringsresultater og bekæmper virusepidemier.

God luftkvalitet er en vigtig del af et godt og sundt skole og arbejdsmiljø. Dårlig luftkvalitet er på den anden side en al vorlig sundhedsrisiko i værste fald. Det reducerer kvaliteten af arbejdet og ind læringen at opholde sig i dårlig luft. In dendørs luftproblemer kan også føre til sygemeldinger og længerevarende syg

domsforløb. I kommunerne bliver gælden til reparationer og byggeri let urimelig høj, når bygninger renoveres eller er i for dårlig stand.

Indeklimaet på en skole kan forårsage sygdom blandt børn Indendørsluften på skolerne kan i bedste fald fremme og i værste fald forværre børns helbred resten af livet. Dårlig inde

Skolernes indeklima er et tilbagevendende problem, som stadig ikke er løst mange steder.

Camfils City M-luftrenser har Hepa-filtre i henhold til EN 1822:2019 samt aktive kulfiltre, så den fjerner både små partikler samt gasser fra luften.

luft kan forværre influenzasmitte, men kan også forårsage astma. Indendørs luft kan også påvirke indlæringen. Desuden reducerer god indendørsluft sygefravæ ret for både elever og lærere. Skoler udgør en stor del af kommunernes investerings og vedligeholdelsesomkostninger. Kommunerne bør derfor sikre, at problemer med indendørsluften ikke øger investeringsbyrden. At priori tere skolebørns sundhed er et valg, der kan fremmes omkostningseffektivt og energieffektivt. I bedste fald betjener løsningerne flere forskellige interessen ter.

Ventilation og luftrensere med Hepa-filtre kan bruges til at bekæmpe vira I løbet af coronapandemien har der væ ret stor interesse for, om effektiv venti lation kan bruges til at bekæmpe vira. Ventilationens rolle i forhold til virus kontrol er blandt andet blevet undersøgt på Goethe universitetet i Frankfurt. Undersøgelser har vist, at tilstrækkelig ventilation kan reducere risikoen for virus i lokaler, der minder om klassevæ relseslignende forhold. Emnet er meget vigtigt og højaktuelt, da spredning af vira har kompliceret uddan nelsesinstitutionernes virke og forårsa get meget fravær for studerende og

ansatte. Undersøgelser viser, at Hepa filtrerede systemer med cirkulerende luft fjerner små partikler, inklusive vira, fra luften. Det er dog ofte ikke muligt at udstyre et eksisterende system med Hepa filtre på grund af utilstrækkelig systemydeevne. Elforbruget kan også stige til niveauer, der ikke er bæredyg tige.

Hvis det eksisterende system har util strækkelig ventilation, så er den hurtig ste, nemmeste og billigste måde at an vende luftrensere med Hepa filtre, der filtrerer fine partikler, skimmelsvamp, vira og bakterier og i de fleste tilfælde også gasser som VOC og ozon.

WHO anbefaler tilmed, at luftrensere med Hepa eller Ulpa filtre placeres i områder med utilstrækkelig ventilation.

Fordelene ved City M luftrenseren er filtreringseffektivitet, flytbarhed og lavt lydniveau

Effektive luftrensere bidrager til et sundt indeklima. Derudover reducerer de omkostningerne for kommunerne og regionerne. Globalt set er dette et stort fænomen: bedre indeluft redder liv, fore bygger alvorlige helbredsproblemer og forbedrer livskvaliteten.

Camfils City M luftrenser har Hepa filtre i henhold til EN 1822:2019 samt aktive kulfiltre, så den fjerner både små partik ler samt gasser fra luften. Det forbedrer bygningens energieffektivitet og redu cerer behovet for rengøring. City M luft renseren reducerer også den kemiske belastning, som mennesker forårsager i

bygninger samt fjerner lugte. Den gør det også nemmere for folk med allergi og astma at opholde sig i lokalerne.

Fordelen ved City M luftrenseren er, at den er nem at transportere, hvis den skal bruges et andet sted. Det er vigtigt, at luftrenseren kan placeres i rummet for at optimere brugen. Vedligeholdelses omkostningerne er ret moderate, da der kun kræves lidt vedligeholdelse bortset fra udskiftning af filtre. Derudover er luftrenseren meget behagelig: den er stille og diskret. Enhedens minimalisti ske design sikrer, at den ikke er distrahe rende i et klasseværelse.

Camfil koncernen har leveret titusind vis City M luftrensere til skoler rundt om i verden, og de har gjort en stor forskel i forebyggelsen af smitte og dårligt inde klima, fortæller Else Marie Sørensen, administrerende direktør hos Camfil A/S.

Sådan sikrer du, at Hepa-filteret er et ægte Hepa-filter

Der findes Hepa filtre på markedet, især til luftrensere, som muligvis ikke opfyl der de krævede filtreringskriterier. Den eneste måde at sikre, at et Hepa filter er, hvad der er lovet er at kræve, at det overholder EN 1822:2019. Standarden kræver, at hvert enkelt filter er individu elt testet for lækager på fabrikken. Hvert filter får sit eget serienummer, og lækagetest tildelt det serienummer skal dokumenteres. Dette viser brugeren, at det medfølgende Hepa filter fjerner selv de mindste partikler fra luften, inklusive vira og bakterier.

Et dårligt indeklima kan blandt andet give så stort koncentrationsbesvær, at det kan ses på børnenes indlæring og med lavere karakterer til følge. Desuden kan utilstrækkelig ventilation reducere risikoen for virus i lokaler, der minder om klasseværelseslignende forhold.

Ny oeland.dk/airforce hjemmeside byder dig snart

oeland.dk/airforce

og webshopsnart velkommen

Vi hjælper med at gøre det nemt for dig i dag og i fremtiden

Hjemmesiden er blevet mere dynamisk og afspejler Ølands nye identitet.

Tag et kig på siden og kontakt vores salgsafdeling for yderligere ønsker om information og hvad Øland kan hjælpe dig med i forbin delse med fx energioptimale ventilationsløsninger samt brand sikkerhed i ventilationssystemer i alle former for bygninger.

Vi besidder en unik viden indenfor brandtekniske systemer.

Blåa Huset i Malmø

Blåa Huset er et nybygget kontor i Lockarp uden for Malmø. Visionen for projektet var meget klar fra starten - at bygge Malmøs mest moderne og energieffektive kontor

Af Elvis Kokot, business development director, Digital Services, Swegon

De største udfordringer var at nå et avanceret niveau af energieffektivitet, at vælge bæredygtige byggemateria ler samt langtidsholdbare løsninger, samtidig med at man sørgede for, at bygnin gen blev forsynet med det bedst mulige indeklima. En komplet indeklimaløsning blev valgt fra Swegon, og ifølge bygherren blev hele processen lettet ved beslut ningen om kun at have én foretrukken leverandør til dette.

I mange aspekter et imponerende kontor Erhvervsparken i Lockarp er strategisk placeret lige uden for Malmø, med motorvejen og byen i nærheden. Blåa Huset er en kontorbygning i tre etager og i alt 2.000 kva dratmeter. Det nederste niveau er delt

mellem et kontor og et lager, og de to ovenstående etager indeholder lukkede arbejds pladser og kontorlandskaber. Hele bygningen byder på et imponerende indeklima med nøje udvalgt interiør og skøn ne møbler i beroligende farver.

Swegon som enkelt leverandør Bygherren af Blåa Huset, Mattias Feldt, har i tidligere projekter arbejdet sammen med en række leverandører af indeklimaløsninger, en almindelig metode i bygge branchen. Det blev dog priori teret i dette tilfælde at finde én foretrukken leverandør for at sikre, at der blev sørget for det bedst mulige indeklima til bygningen.

Gennem en bred vifte af pro dukter og stor erfaring blev valget af Swegon truffet, og Mattias Feldt kan identificere

en række fordele ved at ar bejde med Swegon som en keltleverandør. Partnerska bet startede i de tidligste faser af projektet og fortsatte gennem installation, idrift sættelse og aflevering. Mat tias siger, at støtten fra Swegon, selv efter projektets afslutning, har været lydhør og hjælpsom, simpelthen meget værdifuld.

Dashboardet, der er tilgængeligt i Swegon Inside Analytics samt Inside App, er tilgængeligt i Blåa Huset. Begge løsninger giver et overblik over indeklimaet og gør det muligt at foretage nogle justeringer af eksempelvis indetemperaturen.

Et optimalt indeklima og et lavt energiforbrug En af hovedudfordringerne med Blåa Huset var at sørge for et optimalt indeklima og stadig have størst mulig re spekt for bygningens energi forbrug.

En komplet løsning til et be hovsstyret indeklima, så længe det er godt installeret og idriftsat, giver et optimalt indeklima på det rigtige tids punkt. Det ventilerer, opvar mer og køler hverken for me get hvilket er energiineffek tivt eller for lidt hvilket påvirker komforten negativt. I dette tilfælde blev Swegons WISE system til ventilation valgt og leveret. Systemet tilpasser indekli maet, når der er behov for det, og muliggør stor kom fort og produktivitet i loka lerne. Justeringer af indekli maet igangsættes i dette tilfælde af VOC overvåg ning.

Gangareal i Blåa Huset.

Udover selve indeklimaet er også blandt andet møblerne med til at gøre det behageligt at være i kontorerne.

Henrik Lassesen Luftakrobat og Country manager.

Mød nogle af ventilationsbranchens mest erfarne luftakrobater.

AAF/Dinair er en af verdens førende producenter af luftfiltre. Koncernen har flere end 3.000 ansatte i 22 lande. Vi har over 100 års erfaring og en vision om til stadighed at være verdens førende inden for luftfiltre og luftfilterløsninger. Vores produkter produceres bæredygtigt med fokus på energibesparelser og effektivitet iht. ISO16890 og EN1822. Vores eFRM HEPA filtre (membran filtre) er godkendt til pharma og renrum m.m. og kan give besparelser på op til 50%. Disse historier og mange andre, uddyber vi gerne ved lejlighed. Kontakt en af luftakrobaterne i AAF Danmark på tlf.: 70 26 01 66 eller check: aafeurope.dk

Den nyligt lancerede vandoptimerings funktion mellem WISE og kølemaskinen reducerede energiforbruget med 10 13 procent. I god overensstemmelse med kravene til energieffektivitet i bygnin gen.

Gør det usynlige synligt Swegon Inside er et paraplynavn for Swegons digitale løsninger, der bruges til at visualisere og styre indeklimaet. I forhold til Blåa Huset har vi arbejdet tæt sammen med en referencegruppe af både bygherre og lejere for at udvikle disse løsninger og bringe dem på marke det.

Det blev i dette tilfælde prioriteret at finde én foretrukken leverandør for at sikre, at der blev sørget for det bedst mulige indeklima til bygningen

Swegon Inside er et paraplynavn for Swegons digitale løsninger, der bruges til at visualisere og styre indeklimaet. I forhold til Blåa Huset har vi arbejdet tæt sammen med en referencegruppe af både bygherre og lejere for at udvikle disse løsninger og bringe dem på markedet.

Dashboardet, der er tilgængeligt i Swegon Inside Analytics samt Inside App, er tilgængeligt i Blåa Huset. Begge løsninger giver et overblik over indekli maet og gør det muligt at foretage nogle justeringer af eksempelvis indetempe raturen. Farveangivelserne og symbo lerne giver et klart overblik og gør skær men og appen intuitiv og brugervenlig. Det blev anerkendt af brugerne, at In side løsningerne er nemme at bruge, og at de får et positivt indtryk af indekli maet.

Bygherren af Blåa Huset, Mattias Feldt, har prioriteret at finde én foretrukken leverandør, Swegon, for at sikre, at der blev sørget for det bedst mulige indeklima til bygningen.

Blåa Huset var et partnerprojekt Udover det tætte partnerskab og sam arbejde mellem Blåahuset AB og Swegon, blev hele denne byggeudvik ling gennemført som et partnerprojekt. Det er en model for, hvordan forskellige projektpartnere går sammen under ét budget og forpligter sig til tillidsfuld gennemsigtighed mellem hinanden. Møder og diskussioner holdes sammen på tværs af virksomheder, og færdiggø relsen af projektet bliver i alles interes se.

THERMEX

MULTICOM

Kompleks ventilationsopgave i avanceret pingvinanlæg

Kattegatcentrets nye pingvinanlæg er helt i særklasse, og er ét ud af kun otte pingvinanlæg i

det niveau

Af Signe Nørmark Gregersen, marketingansvarlig, Venti

Pingvinanlægget er bygget i to imponerende etager. I den øverste etage står de besø gende i et malerisk klippeland skab fra Sydhavet helt tæt på pingvinerne. Og på nederste etage tages de med ned under vandet, hvor der er mulighed for at betragte verdens hurtig ste pingviner udfolde sig i det 200.000 liter store bassin. Det helt exceptionelle ved det nye anlæg er, at man har formået at skabe en fuld stændig enestående og autentisk oplevelse hos publi kum af at stå midt imellem de ægte, antarktiske pingviner uden den klassiske tykke glasrude, der plejer at skille publikum fra de levende dyr. I pingvinanlægget møder du pingvinerne i deres verden du tages helt med ind i den fuldendte oplevelse med både lyde, lugte og temperatur. Den meget komplekse opgave er løst i samarbejde med Ven ti, der har udarbejdet en helt unik og specialtilpasset løs ning til pingvinanlægget. Venti har via Euroclima fået fremstillet et ventilationsaggregat, der formår at skabe de perfekte rammer for den integrerede sanseoplevelse, der var målet og opgaven fra Kattegatcentrets side.

Anlæg med særlige egenskaber

Det konkrete ventilations­

Kattegatcentrets pingvinanlæg er i to etager. Et under vandet og et over vandet, og på grund af Ventis specielle ventilationsløsning får publikum en fornemmelse af begge verdener.

aggregat, der er fremstillet specifikt til pingvinanlægget, har en række helt særlige egenskaber, der gør det mu ligt at løse den komplekse opgave.

Helt unikt har aggregatet flere køleflader, der køler og affugter luften på skift. Det vil sige, at når en køleflade er iset til, så tager en anden køleflade straks over, mens den første neddrosler sin afkøling og dermed afises. Dette styres helt minutiøst af automatikken, og gør det muligt konstant at holde temperaturen og luftfugtig heden 100 procent på det ønskede niveau hos pingvi nerne.

Samtidig er aggregatet i stand til at rense luften for bakterier fra publikum, hvil ket er enormt vigtigt for at sikre det reneste og sundeste indeklima hos pingvinerne. Ønsket om netop at skabe den sansemættede oplevelse af at være helt tæt på pingvinerne, og samtidig sikre ping vinerne et optimalt indeklima og trivsel, har medført en stor og kompleks opgave i at sikre, at luftkvaliteten er helt i orden hos dyrene i anlægget. Opgaven løses ved, at Euro­

Foto:

Kattegatcentret.

Aggregatet i pingvinanlægget har flere køleflader, der køler og affugter luften på skift. Det vil sige, at når en køleflade er iset til, så tager en anden køleflade straks over, mens den første neddrosler sin afkøling og dermed afises.

For at sikre mest mulig bæredygtighed, både når det handler om klima, miljø og økonomi, er såvel design og indretning, valg af komponenter og systemer samt energiforsyning nøje gennemtænkt

clima aggregatet UV bestråler luften, inden den blæses ind til pingvinerne. UV bestrålingen fjerner eventuelle bak terier, som måtte være i luften, og sikrer dermed, at kun helt frisk luft sendes ind i anlægget.

Når luften har cirkuleret i pingvinanlæg get og derefter bevæger sig ud over publikum, suges den efterfølgende ind i aggregatet igen bag ved de besøgende. Dette har den ekstra gevinst, at gæster ne netop bliver en del af pingvinernes verden både i temperatur, luftfugtighed og ikke mindst lugte det fuldender den autentiske helhedsoplevelse. Euroclimas særlige kompetence til at lave

specifikt kundetilpassede specialanlæg, har i samarbejde med den faglige eksper tise hos Venti skabt en løsning helt i sær klasse til et pingvinanlæg i verdensklasse.

Det er en af de ting, der virkelig giver mening for os, når vi kan få en kompleks opgave, som vi så formår at løse sammen til UG. Vi sætter altid kunden forrest og

Pingvinerne hos Kattegatcentret er såkaldte æselpingviner. De er verdens hurtigste pingviner med en fart på 36 km/t, og har fået deres navn grundet den lyd, de udsender. Den lyder som et skrydende æsel.

Tænk fremad.

Foto: Kattegatcentret.

Foto: Kattegatcentret.

tager udgangspunkt i det ønskede resul tat, siger Søren Clausen, salgs og marke tingdirektør hos Venti.

Bæredygtighed i projektet

En vigtig sidebemærkning er, at hele denne komplekse løsning selvfølgelig koster noget energi. Men her understre ger Kattegatcentret selv, at man i høj grad har haft fokus på bæredygtighed i projektet.

Kattegatcentrets direktør Karsten Bjer rum Nielsen forklarer:

For at sikre mest mulig bæredygtighed, både når det handler om klima, miljø og økonomi, er såvel design og indretning, valg af komponenter og systemer samt energiforsyning nøje gennemtænkt, og bæredygtige og energioptimerede løs ninger er valgt.

Her giver samarbejdet mellem Kattegat centret og Venti igen god mening. Venti har med det Eurovent certificerede Euro clima aggregat skabt en løsning, der sikrer en høj varmegenvindingseffekt, samtidig med at der er et lavt energifor brug til motorerne.

Samspillet mellem den fagligt komplekse opgave og det bæredygtige fokus, taler

Pingvinanlæggets bassin rummer 200.000 liter vand, og takket være ventilationsanlægget bliver publikum taget med til Sydhavet.

direkte ind i Ventis kerneforretning, fortæller Søren Clausen.

Han forklarer videre: Vores ambition er at løse enhver op gave, uanset kompleksitet, på allerhøje

ste niveau. Og vi brænder for at gøre det med de mest energioptimerede løsninger overhovedet muligt. Alt dette gik op i en højere enhed i projektet med Kattegat centret.

Udsugsvarmepumper fra IKM A/S

Udsugsvarmepumper fra IKM A/S er

Enkel indeklimaløsning til ventilation, varmt vand samt varme komplet i en unit.

Nem og hurtigt installation uden ude del.

Til energirenoverede og nybyggede boliger

til 250 m2

Dækker boligens samlede energibehov ud af boligens udsugningsluft.

Varmepumpe løsning med rigtige gode energital til energirammeberegningen.

Enkel og bæredygtig energiløsning til en god pris.

Varmeventilator til lavtemperaturfjernvarme og varmepumper

Varmeventilatorer, også kaldet kaloriferer, anvendes for eksempel i lager- og produktionshaller, værksteder, landbrugsbygninger, sportshaller og større detailhandelslokaler. Her ses en lagerhal med Flowair LEO varmeventilatorer.

Af Bjarke Hansen

En lastbil med første produktionsbatch af Flowairs nyeste kalorifer/varmeventi lator fra LEO NP serien er på vej ind på lageret til Anteco Thermo Trade A/S, da vi taler med virksomhedens direktør Nis Pedersen. Anteco Thermo Trade A/S, der leverer opvarmningsløsninger til dansk industri og servicesektor, er ansvarlig for Flowairs produkter på det danske mar ked. At det er Danmark, der som første

land blandt den innovative producents andre store europæiske markeder får første batch af LEO NP serien, er ikke tilfældigt.

Behov for lavtemperaturprodukter

Danmark er specialist i lavtemperatur fjernvarme, som også i industri, landbrug og detailhandel vinder stigende udbre delse. Samtidig vinder varmepumper i stigende grad også ind i industrien til rumopvarmning i Danmark. I begge til

fælde stiller det særlige krav til varme produkter til danske varmeinstallationer, som i høj grad har glæde af god nedkøling og muligheden for at bruge lave temperaturer i varmesystemet, konstaterer Nis Pedersen.

Vi har klaret os fint med vores eksiste rende serie af varmeventilatorer, men den nye serie dedikeret til lavtemperatur vil give os en endnu bedre mulighed for at vælge det rette produkt til den rette varmekilde.

Stigende udbredelse af lavtemperaturvarmekilder i Danmark øger kravene til varmeprodukter. Derfor er en serie varmeventilatorer med større varmeafgivelse i samme kabinetstørrelse udviklet

og

fra dag til

Få en MID-godkendt termisk energimåler leveret i morgen

Det bedste ved Belimos MID-godkendte termiske energimåler er nok, at den er så pålidelig, at du kan bruge den til at afregne varmeforbrug. Eller det er, at du kan få den integreret i Belimos energiventil, så du får både effektiv energiregulering og -måling i én samlet enhed. Overblik!

Måske synes du bare, det bedste er, at vi har den på lager, så du kan få den leveret fra dag til dag. Læs mere og bestil nu på belimo.dk

Overgang til effektive lavtemperaturvarmekilder øger forsyningssikkerheden og fremmer grøn omstilling. Flowair LEO NPvarmeventilatorserien er optimeret til, i samme kabinetstørrelse som traditionelle enheder, at kunne levere mere varme fra lavtemperaturvarmekilder.

Så det er særdeles interessant at kun ne levere produkter, der opfylder de krav bedst muligt. Derfor har vi fra An teco Thermo Trade i et stykke tid efter spurgt varmekaloriferer fra vores leve randører, der endnu bedre kan honorere de ekstra krav til at levere varme og sikre bedst mulig afkøling, som lavtem peraturfjernvarmen og ligeledes varme pumperne stiller, fortæller Nis Peder sen.

Flowair udviklede derfor en varmeventi lator, NP serien, som er specifikt egnet til væskebåren lavtemperaturvarme, og hvor den mindste og kun 10,5 kilo tunge varmeventilator kan levere 6,3 kW ved en fremløbstemperatur fra varmetilførs len på 60°C, nedkøling til en returtempe ratur på 30°C og omgivelsestemperatur på 18°C. Til sammenligning afgiver den traditionelle kalorifer i samme kabinet størrelse 2,9 kW, så ydelsen er markant forøget med 117 procent. Dette er endda sket uden et forøget elforbrug til ventila toren sammenlignet med den traditio nelle LEO varmeventilator.

En anden fordel ved NP udgaven er, at afkastlufttemperaturen er højere, og dermed er risikoen for, at personalet føler træk, mindre.

Med Flowair LEO-varmeventilatorer kan klimaet styres enkeltvist eller zonevist, så flere enheder arbejder sammen fra én styring, der ligeledes kan tilsluttes bygningens overordnede automatik.

Spar hver femte varmeventilator Ved en fremløbstemperatur på 45°C og returtemperatur på 30°C, hvilket er mere typisk for varmepumper, kan den nye LEO NP enhed afhængigt af modellen levere 15 til 50 procent mere varme end de traditionelle i samme kabinetstør relse.

Det er ikke helt så markant en forbed ring som for fjernvarmen, men dog sta

dig en rigtig fin forbedring, siger Nis Pedersen og illustrerer det med et sim pelt regnestykke det betyder for ek sempel, at i en hal, der normalt skulle have haft 5 6 kaloriferer, kan den ene kalorifer spares væk. Varmeventilatorerne anvendes eksem pelvis i lagerhaller, værksteder og pro duktionslokaler, og landbrugsbygninger, men også i offentlige bygninger som sportshaller, byggemarkeder og større detailhandelslokaler.

Optimeret varmeveksler

Specifikt er det varmeveksleren i kabi nettet, der er optimeret på, en varme veksler med kobberrør/aluminiumsfin ner som kombinerer de særdeles gode varmelednings og holdbarhedsegenska ber fra de to materialer. Antallet af rør og bøjninger er ændret og de interne flow forhold optimeret til en god afkøling og dermed højere effekt og udblæsnings temperatur i forhold til væskens tilfør selstemperatur og kabinetstørrelse. Alle varmeventilatorerne i LEO NP seri en har tretrins hastighedsregulering af ventilatorerne og er beregnet til en max. væsketemperatur på 70°C. Ved tempera tursættet 60/30/18°C, for eksempel

lavtemperaturfjernvarme, leverer den største af LEO NP enhederne (XL3) op til 25,4 kW. Med en vægt på kun 10,5 kilo for den mindste enhed og 25,8 kilo for XL3 enheden er varmeventilatorerne enkle og hurtige at installere.

LEO varmeventilatorerne kan leveres med universelt montagebeslag til en stor variation af opsætninger, som kan vari ere vinklen med 170° i forhold til væg gen. Endvidere er der mulighed for en heds eller zonestyring, hvor indekli maet i en hel zone kan styres via

Flowairs kontrolboks T Box eller en mere basal manuel styringsenhed.

Utraditionelle materialer

Flowair har generelt en historik for at udnytte mulighederne i brugen af mate rialer, som i VVS branchen er nye og innovative, for at skabe kabinetter, der er lettere, og hvor formen nemmere kan varieres og designes. Hvor kabinetter traditionelt har været produceret i me talplader, benytter Flowair sig i stedet gerne af for eksempel ekspanderet poly propylen, EPP. For varmeventilatoren og kaloriferen LEO har det gennem tiden resulteret i markante vægtreduktioner, så den nuværende serie vejer væsentligt mindre end forgængerne og altså også betydeligt mindre end mange andre tilsvarende produkter på markedet. En materialereduktion, som er en fordel for miljøet og pengepungen.

Ny udgave af varmeventilatoren LEO NP fra Flowair kan levere mere varme fra samme kabinet, også ved lave temperaturer fra varmeforsyningen, sammenlignet med den traditionelle enhed. Ydelserne i tabellen er med omgivelsestemperatur på 18°C.

LEO-varmeventilatorernes universelle monteringsbeslag giver frihed i montagen.

Denne type forbedringer kan reelt mærkes i dagligdagen for VVS installa tøren, som skal installere det, fortæller Nis Petersen og fremhæver forskelle, for eksempel om man skal være én eller to mand til at løfte, eller om bæreevnen er god nok i en gammel væg, den kan måske ikke holde 50 kilo, men fint 25 kilo. For

skelle, der også er mærkbare for instal latørens kunder i form af lavere instal lationspris og hurtigere og mindre ind gribende installation.

Udviklingen stopper naturligvis ikke her, så vi har flere projekter i støbeskeen til de nye varmekilder, understreger Nis Pedersen og løfter sløret for det næste, der er på vej fra Flowair: et lufttæppe til indgangspartier til lavtemperaturvar mekilder.

Ventilationsanlæg

Et samlet koncept til boligventilation

Vi gør det nemt for dig - uanset om du har et lille eller et stort projekt

dine projekttegninger til os, så beregner vi omkostningsfrit hvilket komplet ventilationsanlæg, du bør vælge.

Du får en optimal

kravene

Opnå et godt indeklima ved hjælp af befugtning - en overset faktor

Luftfugtighed påvirker indeklimaet i produktionsmiljøer og diverse kommercielle bygninger. Befugtning sikrer den rette luftfugtighed, så man undgår problemer med driften og ubehag for medarbejderne

Af Condair A/S

I mange år har der i byggebranchen væ ret fokus på at reducere mængden af CO2 indendørs, når man har ønsket at for bedre indeklimaet. CO2 niveauet er na turligvis vigtigt, men det kan ikke stå alene. Man kan komme til at ventilere så meget, at luften indendørs bliver for tør. En for lav luftfugtighed kan medføre gener for mennesker samt beskadige bygninger, inventar og producerede produkter. Mere om det om lidt. Befugtning er derfor en nødvendig del

af arbejdet med at skabe et godt inde klima. Især i vintermånederne, hvor luftfugtigheden generelt er lavere end på andre tidspunkter af året. Med be fugtning er det muligt at holde luftfug tigheden på et stabilt og optimalt ni veau. Det foregår i korte træk ved, at en befugter løbende kontrollerer fugtniveauet i luften.

Når det falder under et bestemt punkt, udsender befugteren fint forstøvede mikroskopiske dråber, som fordeles ud i rummet via enten ventilationskanaler eller direkte via dyser. Dråberne absor

beres straks af luften i rummet, og der ved øges luftfugtigheden.

Konsekvenser ved for lav luftfugtighed

Tør luft kan medføre et væld af følge virkninger. Eksempelvis kan folk få fysi ske gener såsom hoste, irriterede øjne og koncentrationsbesvær. Trægulve kan sprække, da den tørre luft trækker fugt ud af træet. Produktioner i forskellige industrier går heller ikke fri. For eksem pel i papirbranchen fører udsving i luft fugtigheden til, at papiret ændrer form,

Den korrekte luftfugtighed er vigtig i et datacenter. Forkert luftfugtighed kan blandt andet påvirke levetiden på flere komponenter.

Nye multifunktionelle trykvagter i ens design

Alarm E

Erstatter ES 332 trykvagt med ekstern pressostat og ES 981 Alarmlampe.

Alarm E har mulighed for 3 forskellige tilslutningsspændinger, er IP53 og har batteri-backup.

Med Alarm E behøver du kun ét produkt for at løse en lang række overvågningsopgaver

Alarm EP2

Erstatter

Indstilles

Læs meget mere om de

og

på vores spritnye hjemmeside.

Vi er også at

på ChillVenta i Nürnberg fra 11-13. oktober, hvor

sammen med Jørgensen Appliances. Her

vi fortrinsvis

vores frekvensomformerprogram, styringsplat-forme og IoT

Vi glæder os til at byde både nuværende og kommende kunder

fælles stand 6-218.

hvilket kan gøre papirruller ubrugelige og dermed påføre producenterne store økonomiske tab.

Luftfugtighed spiller også en stor rolle i forhold til vira og smittespredning. Det skyldes blandt andet to omstændighe der. For det første begynder slimhinder at udtørre, når luften er tør. Vira får derved nemmere ved at finde vej til blod banen. For det andet svæver luftbårne partikler rundt i luften i længere tid, hvis luften er tør, sammenlignet med en opti mal fugtet luft.

Når det falder under et bestemt punkt, udsender befugteren fint forstøvede mikroskopiske dråber, som fordeles ud i rummet via enten ventilationskanaler eller direkte via dyser

Altså bliver mennesker og virksomheder berørt af luftfugtighed på mange måder. Regulering af luftfugtigheden er derfor et område, hvor man kan opnå store fordele ved at lægge sit fokus.

Forskellige behov for luftfugtighed

En optimal luftfugtighed varierer alt efter miljø og branche. I miljøer, hvor mennesker opholder sig over længere tid, anbefales en relativ luftfugtighed på mellem 40 60 procent. Det kunne for

På museer stilles der ofte krav om en stabil relativ luftfugtighed på 50 procent. Det sker for at sikre, at udstillede genstande bevares bedst muligt.

I miljøer, hvor mennesker opholder sig over længere tid, anbefales en relativ luftfugtighed på mellem 40-60 procent. Det kunne for eksempel være kontorbygninger, skoler og institutioner.

eksempel være kontorbygninger, skoler og institutioner. I produktionsmiljøer, hvor der arbejdes med træ eller embal lage, er der brug for en relativ luftfugtig hed på mellem 45 55 procent. Inden for det spænd kører maskinerne optimalt, med en ensartet produktion til følge. Andre steder er det nødvendigt med en præcis og konstant relativ luftfugtighed. På museer, for eksempel, stilles der ofte krav om en stabil relativ luftfugtighed på 50 procent. Det sker for at sikre, at udstillede genstande bevares bedst muligt.

I medicinalindustrier kan kravet om en bestemt luftfugtighed variere, alt efter hvilket farmaceutisk præparat der frem stilles. Det samme gør sig gældende i andre industrier, hvor bestemte proces ser har betydning for, hvor præcist luft fugtigheden skal styres.

Tænk fremad.

Bygningsreglementet er blevet opdateret

Ofte bliver befugtning først tilføjet til en bygning, efter udfordringerne med tør luft har vist sig. Årsagen er, at mange rådgivere, entreprenører og bygherrer ikke er opmærksomme på behovet for at kontrollere luftfugtigheden. Dette er dog ved at ændre sig. Den seneste version af bygningsreglementet åbner nu i endnu højere grad op for brugen af befugtning i diverse brancher. Dette kan medvirke til, at flere folk får øjnene op for fordelene ved befugtning og derfor indtænker befugtning i ventilationsløsninger alle rede fra starten af byggeprojekter. Bygningsreglementet fremhæver samti dig vigtigheden af hygiejne i forbindelse med brugen af befugtning. Der kan nem lig forekomme bakterier i vand. Det vand, som bruges til befugtningen, må ikke udgøre nogen risiko for folks sundhed eller komfort. Derfor er det afgørende, at leverandører af befugtningsanlæg har fuldstændig styr på hygiejnen i alt lige fra produktion, installation og service af deres anlæg.

Ny webportal med indeklima som omdrejningspunkt Det øgede fokus på luftfugtighed kom

mer også til udtryk via en ny webportal ved navn ”Healthy Indoors”. Portalen fortæller om, hvordan man kan optimere indeklimaet i kommercielle, kommunale og private bygninger. Formålet er at øge folks komfort, sundhed og produktivitet. Der stilles skarpt på alle de parametre, der har indflydelse på indeklima, heri blandt luftfugtighed. Portalen udsprin ger af en erkendelse af, at mange men nesker tilbringer 80 90 procent af deres tid indendørs, hvorfor indeklima bør være et af de øverste punkter på dagsor denen i et byggeprojekt.

Mere information

Læs mere om bygnings reglementet, § 429: www.bygningsregle mentet.dk/Tekniske bestemmelser/22/Krav

Besøg portalen Healthy Indoors: www.healthyindoors.eu/ Portalen er resultatet af et samar bejde mellem en række internatio nale virksomheder, heriblandt Con dair, som alle opererer i Danmark og sælger produkter, der relaterer sig til indeklima.

I medicinalindustrier kan kravet om en bestemt luftfugtighed variere, alt efter hvilket farmaceutisk præparat der fremstilles.

Exhausto Living Guide for korrekt ventilering af boliger

Af Henning Grønbæk, product expert, Exhausto

Exhausto har udarbejdet et komplet system, der anviser løsninger på opga ven med ventilering af boliger i etage ejendomme og rækkehuse på en enkel og sikker måde, sådan at lovgivningen overholdes. Virksomheden hjælper lige fra idéfasen med projekteringsforslag, levering, funktionstest og evt. service. På den måde sikrer man sammen, at man som virksomhed afleverer en løsning,

der virker. Løsningerne er veldokumen terede og stort set al dokumentation findes på Exhaustos hjemmeside. De viste eksempler lever alle op til kra vene i bygningsreglementet BR18 samt brandsikringen i henhold til DS428, og viser i en række videoer, hvordan man praktisk kan udføre løsningerne. De tilhørende systembeskrivelser kan downloades på hjemmesiden. Eksem plerne omfatter både centrale system løsninger og decentrale systemløsnin ger.

Central eller decentral løsning?

I forbindelse med valg af systemløs ning er det vigtigt fra starten at gøre sig klart, om projektet skal udføres med en central løsning, for eksempel ved hjælp af VEX300T eller decentral løsning med det nyere produkt VEX40T.

På hjemmesiden findes en tabel, hvor fordele og barrierer for begge løsninger (central/decentral) er gennemgået. Den kan med fordel indgå i dine overvejel ser, når du skal vælge løsning.

Virksomheden Exhausto kan på enkel og overskuelig vis sikre, at man løser opgaven med ventilering af boliger i etageejendomme og rækkehuse på en enkel og sikker måde, sådan at lovgivningen overholdes

Oversigten over de forskellige løsningsforslag, der er tilgængelige.

Emhætter

Exhausto tilbyder emhætter med auto matisk skift til forcering ved madlavning ud fra temperaturen på kogepladen/ komfuret. Emhætte type Fabriano ESL142 WER (hvid) og Fabriano type

ESL142SER (rustfri) har tillige en alarm funktion indbygget Safe Alarm, som hele tiden overvåger temperaturen på komfuret. Ved forhøjet temperatur gives alarm, som brugeren kan afstille ved et tryk på emhætten. Safe Alarm skal blot

indstilles i forhold til komfurtype og emhættens højde over komfuret. Fabriano har tillige indbygget filtervagt timer, som kan aktiveres af kunden.

For Fabriano type ESL142 tilbydes som tilbehør en Safe Guard funktion, som ved

er dine eksperter

Styring af luftfugtighed

Affugtning

Forbedring

Energibesparelser

Condair producerer og sælger avancerede systemer og anlæg til styring af luftfugtigheden. Vi er specialister i befugtning, affugtning, evaporativ køling og måleinstrumenter til professionel brug.

Vores løsninger inden for befugtning og affugtning sikrer, at luftfugtigheden bliver styret med stor præcision til gavn for virksomheder, institutioner, produktioner og brugere af bygninger, der har udfordringer med indeklimaet.

Alle vores anlæg er hygiejnesikrede og energieffektive.

Vi hjælper dig med at beregne dit behov, og vi tilbyder service på vores anlæg 24 timer i døgnet.

Befugter

Affugter

Ring oghør hvordanvi kandighjælpe

I forbindelse med valg af systemløsning er det vigtigt fra starten at gøre sig klart, om projektet skal udføres med en central løsning

Tænk fremad.

meget forhøjet temperatur på komfuret, slukker for strømmen til komfuret, hvis beboeren ikke selv tager hånd om pro blemet. Det er i dag et lovkrav i Norge, hvor man har reduceret antal dødsbran de med årsag i komfuret/madlavning med over 50 procent.

Denne funktion anbefales til ungdoms boliger, ældreboliger og demensboliger, hvor risikoen for brand som følge af uopmærksomhed er ekstra stor ja, det burde faktisk være et lovkrav som i Nor ge.

Udover ovennævnte funktioner som standard og tilbehør, har emhætten en god emopfangsevne og er dokumenteret i henhold til EN13 141 3 som en af mulig hederne i henhold til bygningsreglemen tet. På den måde kan BR18 kravet opfyl des ved en luftmængde på 170 m3/h, hvor der ellers er krav om 120 l/s = 432 m3/h.

Brandautomatik, der opfylder DS428 Til en komplet løsning hører også brand automatik med tilhørende spjæld. Brand /røgspjæld anvendes for eksem pel i forbindelse med decentrale anlæg, der har fælles kanaler og ved centrale løsninger anvendes for eksempel brand /røgspjæld samt røgkontrolspjæld. Vi kan tilbyde brandautomatik type EFG. Exhausto brandautomatik EFG er udvik let med hovedformålet at opfylde alle kravene i DS428 5, samtidig med at den er nem at installere og idriftsætte. Det er muligt, da:

VEX300T er en serie meget kompakte varmegenvindingsaggregater, der udmærker sig ved, at alle lufttilslutninger vender opad og al service kan udføres fra fronten. Luftmængdeområde for de fem størrelser er fra 90 til 3.900 m 3/h. Alle Exhausto VEX, herunder VEX300T, er Eurovent-certificeret og tilbydes med et stort filterprogram lige fra forfilter (Coarse 65 procent (G4) til finfilter ePM 80 procent (F9)).

VEX40T udmærker sig ved Danmarks nok laveste energiforbrug, for indbygning i 600 x 600 mm skab, lavt lydniveau, left/right i ét og samme aggregat, mulighed for fugtgenvinding (entalpi-veksler som tilbehør) og integreret forvarmeflade, en lang række filterkombinationer, fra Coarse 65 procent til ePM1 80 procent samt en mulighed for filtrering med aktivt kul og andet tilbehør.

• Kablingen imellem modulerne til spjæld, røgdetektorer, brandtermo stater og temperatursensorer må udføres med fri topologi, samt at • Strømforsyning til spjældene, røgdetektorer og bus kommunika tionen sker med ét fælles 2 leder kabel uden krav om skærm og parsnoning.

Det er således vores håb, at systemløs ningerne og en fuld produktpalette i form af VEX aggregater, emhætter, brandspjæld og brandautomatik kan være en hjælp ved projektering af bo ligventilationsanlæg, der overholder BR18 og DS428 og derved forenkle arbejdet.

Dokumentation

Scan koden og se dokumentation på Exhaustos løsninger.

Adiabatisk køling

Menerga har 30 års erfaring med indirekte adiabatisk køling

Adiabatisk køling

• Adiabatisk køling optager varme, da det er en fordampningsproces.

Det kan man finde eksempler på overalt i naturen.

• Fordampningskulden opstår, når vand fordamper.

Der sker en faseændring uden brug af energikrævende kompressorer.

• Det foregår indirekte, hvilket betyder, at det er udsugningsluften, der befugtes.

Man undgår man høj luftfugtighed i tilluften og risiko for Legionella bakterier.

Bæredygtighed

PP

• Menergas varmeveksler er lavet i Polypropylen, hvilket sænker den indlejrede CO2 med 60% sammenlignet med tilsvarende i Aluminium. Polypropylen er tilmed genanvendeligt.

• Ingen brug af drivhusgasser i kølesystemet, da der anvendes vand.

• Der kan med fordel anvendes regnvand, hvilket bidrager til LAR (Lokal Afvanding af Regnvand), som aflaster det offentlige net.

Menerga metoden

• Den adiabatiske køleeffektivitet er på over 90% grundet vores unikke løsning polypropylen, hvor vi overrisler varmeveksleren.

• Den høje effektivitet på 2,2 L/person pr. sommerdag medfører et minimalt vandforbrug.

• Ved at lade fordampningen ske i varmeveksleren, kan befugter undværes, hvilket giver lavere tryktab og energiforbrug.

Læs mere! Og se vores udvalg af bæredygtige ventilationsaggregater

www.menerga.dk

Også kaldet indirekte evaporativ køling

Et godt indeklima udelukker ikke en bæredygtig ventilationsløsning

KE Fibertec AS har gennem snart 10 år arbejdet med at indtænke bæredygtige løsninger i sine

tekstilbaserede ventilationsprodukter. Det har hele tiden været virksomhedens mantra, at bæredygtighed ikke må gå udover indeklimaet. ”Vi lever af at sælge et godt indeklima, og det ønsker vi ikke at gå på kompromis med”, siger administrerende direktør Carsten Jespersen

Dansk byggeri står overfor nogle store udfordringer, hvis Parisaftalens krav til udledning af drivhusgasser skal overhol des. En grænseværdi på 12,0 kilo CO2 eq. per kvadratmeter indføres som et lov krav per 1 januar 2023 på alt nybyggeri over 1.000 kvadratmeter, samtidig med at der skal udføres en LCA (livcyklusvur dering). Lidt paradoksalt er grænsevær dien både ambitiøs og uambitiøs. Uambi tiøs set i forhold til, at skal udledningen af drivhusgasser i Parisaftalens 1,5°C scenarie overholdes, burde de nye græn seværdier i realiteten sættes 10 20 gan ge lavere. Ambitiøst fordi det er et tungt apparat at få implementeret med så relativ kort tid. Som producent af ”skræd dersyede” tekstilbaserede ventilations løsninger har KE Fibertec kæmpet med at finde en løsning, hvor en tredjeparts evalueret EPD kan dække over vores mange forskellige produktkonfigurationer, uden at vi drukner i bureaukrati. Vi har fundet en løsning, men vi er bekend te med, at mange producenter af tekni ske komponenter til byggebranchen kæmper med at finde eksterne aktører, der kan løfte opgaven og med at få pro jektforløbet gennemført til tiden. Det er rigtig ærgerligt, at EPD systemet ikke har indtænkt ”skræddersyede” løsninger ind i evalueringssystemet, for rigtig mange produkter i ventilationsbranchen laves specifikt til ordre. Med tanke for at indeklima og mekanisk ventilation sammen med andre tekniske installationer fylder meget i de cirka 40 procent af verdens samlede CO2 udled ninger, som kan relateres til byggeriet og

En grænseværdi på 12,0 kilo CO 2-eq. per kvadratmeter indføres som et lovkrav per 1. januar 2023 på alt nybyggeri over 1.000 kvadratmeter, samtidig med at der skal udføres en LCA (livcyklusvurdering).

driften af bygninger, så det er nu, vi skal have ord omsat til handling. Den globale klima og energikrise medfører et pres serende behov for en bæredygtig omstil ling med fokus på mere miljørigtige og energieffektive alternativer. Vi skal an vende materialer og løsninger, der sikrer både det gode indeklima og sunde byg ninger uden at belaste miljøet og klimaet. Fokus på energieffektivitet, sunde mate rialer og recycling bliver nøgleområder, og det skal ikke stoppes af lange sagsbe handlingstider eller et 2023 lovkrav til LCA, som ikke kan efterleves, fordi stan darden ikke har en færdig løsning på

skræddersyede produkter eller ressour cer til at gennemføre EPD processen. Men klimavenligt byggeri er ikke kun begrænset til de materialer og løsninger, der anvendes, men i høj grad også til brugen af bygningerne, herunder inde klimaet. Et godt indeklima er nøglen til medarbejdernes sundhed, trivsel og produktivitet. I hele optimeringen af indeklimaet er bæredygtighed et godt udgangspunkt, og med dokumentation kan man ofte opnå et bedre indeklima, end det kræves af lovgivning og regle menter, fordi mange kriterier skal opfyl des.

Affald som ressource KE Fibertec har arbejdet stra tegisk og målrettet med bæ redygtighed i 10 år med øn sket om at tage ansvar som en global virksomhed. Her er målsætningen at påvirke miljøet mindst muligt og med et kontinuerligt arbejde at optimere i alle led i virksom hedens supply chain, hvor det er muligt. Målsætningen er at understøtte mere miljørigtige og energieffektive løsninger fra produktionen af tekstilba seret ventilation til transpor ten af varen ud til kunden og til, hvordan produkterne kan genanvendes efter brug. Her har man arbejdet målrettet i en årrække med en reduktion af aftryk på både forbrugs og produktionsområdet, både i forhold til spild og CO2. Derfor arbejder KE Fibertec i dag målrettet med at finde andre virksomheder, der kan hjælpe

på vej mod at blive CO2 neu trale i 2030.

I forlængelse af virksomhe dens Cradle to Cradle certifi cering tilbage i 2012, er næste målsætning, at man med udgangen af 2022 har ind gået strategiske samarbejds aftaler eller optimeret interne processer til at genanvende al restmateriale af tekstiler. Alle restgarner bliver i dag genan vendt til at producere vulst snore til montage af tekstil kanaler, hvilket har resulteret i en reduktion på syv tons spild.

Samtidig har man indgået aftaler med eksterne virk somheder om genbrug af affald fra det tekstilmateriale, der bliver spild fra produktionen, herunder en aftale med en virksomhed, der gen anvender tekstilaffald fra KE Fibertec til at lave akustikpla der. Samlet set forventes det, at op mod 40 tons affald vil blive genanvendt og indgå i en cirkulær økonomi. Affald som alt er Cradle to Cradle og brandgodkendt.

Hos KE Fibertec ser man af fald som en værdifuld res source, som ofte tidligere er blevet håndteret og bortskaf fet forkert. Men med et stort materialekendskab i hele forsyningskæden får man store muligheder for at vende det til nye løsninger. Det be tyder så også samtidig, at virksomheden i dag stiller højere krav til underleveran dører og samarbejdspartnere om højere grad af materiale kendskab og genanvendelig hed.

CO2-neutral i 2030

At byggebranchen står over for store udfordringer og at vigtigheden af at vi alle skal handle nu, står klart for en hver. Trods at ventilationsløs ningen kun udgør en lille del af det samlede byggeri, er det vigtigt for KE Fibertec hele tiden at have fuld kontrol og et overblik over det CO2 aftryk, man afsætter og hvordan man hele tiden kan arbejde mod at reducere den negative belastning af mil jøet. Senest har KE Fibertec deltaget i ”Klimaklar Produk

Alt

måleudstyr

Udviklingschef hos KE Fibertec, Anders Olsen.

Carsten Jespersen, administrerende direktør for KE Fibertec.

tionsvirksomhed” under Dansk Industri og Industriens Fond. Med Klimaklar Pro duktionsvirksomhed understøttes Kli mapartnerskabet for Produktionsvirk somheds ambitiøse målsætning, at Dan mark skal have verdens første klimaneu trale produktionsindustri og skabe øget grøn eksport, vækst og beskæftigelse i Danmark.

KE Fibertec har gennem samarbejdet fået indsigt og rådgivning om, hvordan man fremover kan beregne virksomhe dens CO2 aftryk, man har fået 100 pro cent styr på de tre opdelinger af udled ning Scope 1, Scope 2 og Scope 3 og hvordan man i fremtiden kan sætte sig nye reduktionsmål, så kursen holdes mod at blive CO2 neutral i 2030. Ved arbejdet med bæredygtighed gen

Tænk fremad.

forbindelse fik man installeret luft til luft varmepumper til opvarmning af en 600 kvadratmeter ny tilbygning på væ veriet, så arbejdet mod en udfasning fra naturgas til rumvarme er påbegyndt.

Samtidig er der installeret elladestan dere til opladning af firmaets el og hy bridbiler, hvor strømmen naturligvis leveres af solcelleanlægget.

Oplagt at være med i SBTi

I dag er der generelt et stort fokus på at indtænke strategier og udvikle efter en bæredygtig tankegang. Men for at det ikke kun bliver til en række af hensigts erklæringer med ord om, at materialer i et byggeri er fremstillet bæredygtigt, efterspørges det oftere og oftere, at virksomheder i byggebranchen skal

ben på klimaområdet. KE Fibertec tilmel der sig til SBTi, da virksomheden ønsker at vise og dokumentere de mål, som man er lykkedes med ved mere bæredygtige alternativer.

Ifølge udviklingschef hos KE Fibertec Anders Olsen er det helt oplagt, at virk somheden er med i Science Based Tar get:

Det handler først og fremmest om at sætte handling bag ordene, men også at afdække og dokumentere, hvilke tiltag vi arbejder målrettet med og vise de resultater, vi faktisk opnår mod en mere bæredygtig fremtid. Vi ønsker at være transparente og åbne omkring vores udvikling, så vi dels imødekommer vores kunder med relevant dokumentation, men samtidig også holder os selv oppe på, at vi når de målsætninger, som vi stiller os selv, siger Anders Olsen.

KE Fibertec har i de seneste år opnået en certificering efter FN’s verdensmål, re certificering efter Cradle to Cradle standarden og har udarbejdet dokumen tationspakker senest efter DGNB og BREEAM i samarbejde med Rambøll Danmark.

Vi har gennem arbejdet med bæredyg tighed fået en masse erfaring og læring. Vi ser FN’s 17 udviklingsmål som et fæl les sprog for alle parter i byggebranchen. De er lig med innovation og skaber et behov for åben dialog for alle involve rede parter. Der skal dannes gode part nerskaber og fokuseres på konkrete og ambitiøse målsætninger, for at vi kom mer til at gøre en forskel. Cirkulært byg geri er vejen frem og vi ser, at CO2 bliver en ny global ”valuta” for byggeri, for eksempel via EPD beregninger, påpeger Anders Olsen.

kunne dokumentere, hvordan deres produkter og services lever op til bære dygtighed. Hvor man tidligere kunne melde lidt fluffy målsætninger ud, stilles der i dag langt højere krav til, at man kan dokumentere, at man faktisk gør en forskel.

Af samme grund vokser Science Based Target, også kaldet SBTi, der er et part nerskab mellem CDP, FN’s Global Compact, World Ressources Institute (WRI) og WWF. Målsætningen for part nerskabet er at øge ambitionerne i kam pen mod klimaændringer og i dag arbej der mere end 1.000 virksomheder og finansielle institutioner i 50 sektorer om initiativet om at reducere deres emissioner i overensstemmelse med videnska

KE Fibertec har gennem samarbejdet fået indsigt og rådgivning om, hvordan man fremover kan beregne virksomhedens CO 2-aftryk, man har fået 100 procent styr på de tre opdelinger af udledning - Scope 1, Scope 2 og Scope 3 og hvordan man i fremtiden kan sætte sig nye reduktionsmål, så kursen holdes mod at blive CO 2-neutral i 2030. nem 10 år har virksomheden allerede arbejdet en del med Scope 1 og 2, hvor det næste arbejde bliver at bygge videre og udvide Scope 3. Her bliver EPD og LCA vigtige værktøjer til at dokumentere den positive påvirkning, en tekstilbaseret ventilationsløsning har på miljøet. Med de helt ekstreme elpriser landet oplever lige nu afledt af en krig i Europa, som der er ingen, som ved, hvor længe vil vare, er alle nødt til at gentænke nye og mere optimale løsninger. Derfor har et helt naturligt område for KE Fibertec været at reducere elforbruget med nye tiltag. For nylig fik man installeret et nyt solcelleanlæg, der vil kunne dække cirka 35 50 procent af det samlede elforbrug lidt afhængig af årstiden og i samme

For KE Fibertec udelukker et godt inde klima ikke at vælge en bæredygtig ven tilationsløsning. Tværtimod så kan net op certificeringer og dokumentation af bæredygtighed være en måde at opnå et bedre indeklima, da certificeringerne ofte er så systematiske og effektive, at byggefejl ofte undgås og der stilles hø jere krav om miljøvenlige materialer og komponenter.

Hvad er Scope?

Scope 1 = Direkte emissioner fra virksomheden (for eksempel forbrænding af olie, gas m.m.).

Scope 2 = Indirekte emissioner forårsaget af købt energi (for eksempel elektricitet og fjernvarme).

Scope 3 = Andre indirekte emissioner.

Indeklima - hvad nu hvis bygningers ventilation levede op til kravene?

Hvad nu hvis ventilationen i landets boliger, kontorer og undervisningslokaler levede op til de krav, der gælder ved større renoveringer og nybyggeri?

Af Göran Wilke, CEO, IC-Meter

Svaret er ligetil:

• vi vil opleve et mere behageligt indeklima med væsentligt renere luft færre partikler og gasser.

• vi bliver mere kreative, og har lettere ved at lære, men også sove.

• risikoen for fugt og skimmelsvamp vil være markant lavere.

• risikoen for smittespredning, for eksempel med covid 19 vil falde.

Er udfordringen så løst med mere kontrol?

Nej, men en større interesse for det fak tiske indeklima og fokus på de nye mu ligheder i bygningsreglement (BR) vil være en rigtig god start. Men uden ”lyd hørhed” overfor faktiske målinger og brugernes ønsker og mulige medspil, kommer vi ikke i mål.

Udfordringen er, at bygninger og de tilhø rende tekniske installationer skal være meget robuste. De skal kunne håndtere vidt forskellige brugere og brugsmønstre i bygningernes levetid. Det er for eksempel ikke svært at holde fugt og forurening nede i en tom bygning.

Problemet opstår, når bygningerne er i brug. Det er brugerne og deres aktiviteter, som er udfordringen. Og her udfoldes hele paletten fra store boliger med én beboer, til små lejligheder med mange eller alt for mange beboere. Hertil kommer, at nogle beboere har en mindre hensigts mæssig adfærd, som forøger behovet for frisk luft i netop deres boliger. På den anden side, uden brugere er byg ninger ikke meget værd. Derfor er den nødvendige men også indlysende løs ning, at hver bolig håndteres som en se parat zone, som styres ud fra det faktiske indeklima og brugsmønstre. Her får bru gerne dokumenteret de faktiske forhold og mulighed for at give input og respons. I virkeligheden ganske ligetil. Medicine

ringen skal tilpasses den enkelte pa tients behov, hverken for meget eller for lidt, og patienten skal have adgang til sin journal og selvsagt modtage gode råd, når adfærden halter.

Sådan er det desværre ikke i dag på ven tilationsområdet. Lad os tage balanceret ventilation som eksempel. Det er det pt. foretrukne valg ved renovering og ny byggeri. Her ligger luftskiftet fast og ens i alle boliger døgnet og året rundt. En rigtig ”standardløsning” uden måling og beregning af det faktiske behov for luft skifte. De samme lejligheder risikerer både over og underventilation over tid. Balanceret ventilation svarer til, at lægen giver den samme medicin til alle beboere i en bygning. Men lovændring og Lands byggefondens demonstrationsprojekt varsler nye tider læs nedenfor om æn dringer i BR og behovsstyret ventilation.

Mennesket - forureneren - som skal beskyttes og hjælpes Mennesket er den største forurener i boli

ger, hvor vi producerer CO2, andre gasser og vanddamp. Høje koncentrationer af CO2 er skadelige for vores hjerne, og dæmper kreativitet, koncentration og indlærings evne. Et forhold, som i sig selv burde få alarmklokkerne til at blinke. Professor Geo Clausen har for eksempel konkluderet, at skolerne kunne droppe 9. klasse, hvis CO2 koncentrationen i landets skoler blev holdt nede på det lovpligtige niveau. Hertil kommer, at aktiviteter såsom vask og bad, rengøring og madlavning forøger fugtindholdet i boligen. Forurenet og fugtig luft er skadelig for vores helbred, og høj fugtighed kan give skimmelsvamp etc. Men byggematerialer, møbler og tekstiler giver også sit bidrag til, at boli gens luft bliver forurenet. I virkeligheden kan det siges meget en kelt. Vi er designet til at indånde frisk luft og udånde forurenet luft. Det funge rer fint i naturen. Problemerne opstår, hvis blot en lille andel af den luft, vi ind ånder, er forurenet, for eksempel udån dingsluft fra andre mennesker.

Månedens indeklima i de enkelte lejligheder.

Døgnets luftskifte i alle lejligheder - l-s pe. kvadratmeter.

Energikrav og tætte bygninger

Vi forsøger at bygge os til et komforta belt klima inden døre et skjold mod årstidens skiftende vejr. Energikrav og klimahensyn er omsat til krav om, at bygninger skal være meget tætte og

velisolerede. På den måde slipper var men ikke ud, hvilket er det klare mål. Den uønskede sideeffekt er, at den forure nede luft bliver hængende. Derfor skubber energisparehensyn på den nødvendige udvikling og nytænk

ning af ventilationssystemer, som sikrer et godt indeklima og fortsat lavt energi forbrug. Ikke i en standardberegning, men netop under vidt forskellige brugs situationer og vejrforhold i den enkelte bolig.

OPTIMÉR ENERGILØSNINGEN I DIN VIRKSOMHED

Jævn

FabricAir

CO2-fordeling ved behovsstyret ventilation.

Måling og vidensdeling

I lighed med anden sygdomsbehandling er det vigtigt at kende de faktiske for hold. På indeklimaområdet handler det om at måle indeklima hyppigt og forstå sammenhænge i forhold til de forhold, som skaber og skader det aktuelle inde klima. Dvs. brugsmønster og forurening, ventilation, aktiv udluftning osv. Måling er udgangspunktet og åbner op for to spor feedback til brugerne og forbedret styring af mekanisk ventila tion.

Det første handler om vidensdeling. Bruger og drift skal tilbydes informationer om de faktiske forhold suppleret med gode råd. Når indeklima og energi forbrug bliver synligt, banes der vej for bedre adfærd. Én ting er sikker. Vi skal ikke forvente, at alle synes, at det er vigtigt og at alle ændrer adfærd. Men mindre kan også gøre det. Viden og op lysninger om de faktiske forhold i egen lejlighed er ikke uinteressant, og ændrer nogles adfærd over tid.

Beboerklager over ventilation baseres tit på enkeltstående oplevelser og følelser, som er svære at dokumentere. Det er svært for driften at omsætte til konkrete handlinger. Når drift og beboere omvendt kan se målinger af fugt og CO2 koncen trationen i lejlighederne osv., kommer vi tættere på en god dialog og løsninger. Sidst, men ikke mindst, så giver målinger vigtig information, når der skal træffes beslutninger om nye ventilationsløsnin ger og smartere styring. En screening af patienten før operation.

Ændret lovgivning åbner op for behovsstyret ventilation Ændringer i bygningsreglementet (BR)

I lighed med anden sygdomsbehandling er det vigtigt at kende de faktiske forhold. På indeklimaområdet handler det om at måle indeklima hyppigt og forstå sammenhænge i forhold til de forhold, som skaber og skader det aktuelle indeklima

per 1. januar 2021 og 1. januar 2022 baner vej for tiltrængt nytænkning af bolig ventilation.

Behovsstyret boligventilation er ét ek sempel på nytænkning.

Hver lejlighed er forsynet med friskluft ventiler i facaden, én måler som måler indeklima (temperatur, relativ fugt og CO2) midt i boligen, samt to styrbare ventiler (VAV spjæld) i køkken og bad. En Cloudløsning analyserer indeklimaet i hver lejlighed i forhold til det aktuelle lokale vejr, og beregner det nødvendige luftskifte i de næste fem minutter. Alle data gemmes og dokumenteres overfor beboer og drift.

Ejendommen viderefører traditionelt trykstyret udsugningsanlæg for en opgang/hel bygning. Trykstyringen sikrer et konstant undertryk i kanalerne. Frisk luft suges ind i lejligheden via ven tiler, typisk placeres bagved radiator eller tæt på loft i de ”tørre” rum.

Resultater af demonstrationsprojekt I FAB Højstrupparken i Odense gennem

fører Landsbyggefonden et demonstra tionsprojekt, hvor de to ventilationsløs ninger stilles overfor hinanden i to helt ens bygninger. Én bygning med smart behovsstyret ventilation og ét med traditionel balanceret ventilation. Pro jektet har kørt siden august 2021, og resultaterne fra et års drift er netop publiceret.

Se mere her: www.bit.ly/3CyaO2c.

Resultater

• Samlet luftskifte er hele 40 procent lavere ved behovsstyret ventilation, hvilket skyldes, at luftskiftet tilpasses det aktuelle behov i hver lejlighed.

• Gennemsnitlig luftfugtighed og CO2 koncentration følges ad i de to bygnin ger, men den relative andel med høje ikke anbefalede koncentrationer er lidt lavere i bygninger med behovssty ret ventilation. Cloudstyring skruer hurtigt op, når prognose varsler høj forurening lige om lidt i forhold til de satte grænser.

• Energiforbrug ved behovsstyret venti lation uden varmegenvinding forhøjer det samlede vægtede energiforbrug med 4 5 procent i forhold til balanceret ventilation.

• Behovsstyret ventilation uden supple rende varmegenvinding gav en kun to procent større samlet varme og eludgift, svarende til 7 kr./lejlighed og måned.

• Anslået investeringsbesparelse på 35 procent i forhold til balanceret ventila tion.

• Nye former for varmegenvinding. Af kastluft fra varmeveksler at producere varmt brugsvand eller opvarme trappe, kælder eller loftrum.

nanoe™ X-teknologien kan bringe utrolige fordele indendørs, så hårde overflader, bløde møbler og indendørsmiljøet kan være et renere og mere behageligt sted at være, uanset om du er hjemme, på arbejdet eller besøger hoteller, butikker, restauranter osv.

nanoe™ X, teknologi med fordelene ved naturens hydroxylradikaler

Hydroxylradikaler (OH-radikaler) har kapacitet til at hæmme forurenende stoffer, visse vira og bakterier i at rense og deodorisere.

nanoe™ X technology verified against SARS-CoV2