Teknik & Miljø - april 2010 by Teknik & Miljø - KTC

APRIL 2010 • NR.4 ÅRGANG 100

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ STAD S O G H AV N EINGENIØREN

Lokal naturbeskyttelse betaler prisen Ukontrollerbare kvoter har ingen gang på jorden Chef i Teknik og Miljø 2010 Blst vil meget gerne gøre det bedre

Succesfuld indsats mod skolebrande

Bedre viden om danskernes transport

International konkurrence for kommuner

Mod til at tænke nyt ... Råd til at lade være?

Ingeniørmæssig nytænkning og faglig tyngde kan lette budgettet. Det ved man hos E.ON Climate and Renewables, Nordic, som har sparet et stort millionbeløb i forbindelse med projektudviklingen af havmølleparken Rødsand 2.

Se hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk Grontmij | Carl Bro er rådgiver fra projektudvikling til færdiggørelse af havmølleparken Rødsand 2

7955_GCB_ann_Rødsand2 Teknik og Miljø.indd 1

26/03/10 09.41

INDHOLD

Tema: Natur og vand

Lokal naturbeskyttelse betaler prisen

Ukontrollerbare kvoter har ingen gang på jorden

By- og Landskabstyrelsen anslår, at udgifterne til gennem førelsen af vandog naturplanerne er 15,3 mia. kr. Pengene er endnu ikke kanaliseret ud i kommunerne, hvor natur- og vandafdelingerne ser frem til at få klarhed over opgaven med at realisere planerne. Læs mere side: 18.

De omsættelige kvælstofkvoter er smertens-

Kæmpebjørneklo fra oven

barnet i vandog naturplanerne. De er udset til at sørge for en begrænsning på 10.000 tons ud af de 19.000 tons kvælstof, naturen årligt

Århus er en af de kommuner, der har benyttet såkaldt

skal skånes for; men landmændene ønsker

remote sensing eller satellitovervågning i kampen mod

kvoterne hen, hvor peberet gror. Selv eksper-

kæmpebjørneklo. Metoden er udviklet til overvågning

terne har svært ved at se, hvordan kvoterne no-

af regnskov, men overført til kæmpebjørneklo af NIRAS.

gensinde kan blive løsningen på problemerne

Kommunen ser remote sensing som et redskab i den

med udledningen af kvælstof til sårbare indre

strategi for udvikling af biodiversitet, den lancerer i forbin-

farvande. Læs mere side: 20.

delse med FNs biodiversitetsår i år. Læs mere side: 23.

Overvågning af et dynamisk og sårbart vandmiljø – Strukturreformens konsekvenser for kommunernes hverdag og i forbindelse med de kommende Vandplaner. Siden amternes nedlæggelse for tre år siden er der sket en væsentlig reduktion i overvågningen af specielt vandløbenes tilstand. I denne artikel fortæller biolog Dennis S. Thomsen og chefkonsulent Peter B. Adamsen om nogle af konsekvenserne for kommunernes daglige virke, og hvilken betydning det kan få for udarbejdelse af de kommende handleplaner for vandplaner, hvor det primære kvalitetselement i vandløbene er

Feltarbejde med Miljøportalen i baglommen

Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI). Læs artiklen side: 31.

6,8 mio. til renere vand

Styr på styregrupperne Første milepæl i vandområdeindsatsener rundet. 1. marts var skæringsdato for etablering af styregrupperne, som nu er etableret i de 23 vandoplande, hvor det er nødvendigt. Politisk forankring af opgaven er vigtig. Sådan er udmeldingen samstemmende fra KL og KTC. Læs mere side 25.

Økologi som grønt værktøj Den grønne værktøjskasse skal åbnes helt, når EUs vandrammedirektiv skal implementeres. Det mener formanden for

Vand og klimaændringer er det

Dansk Landbrugs Økologisek-

Hvor megen tid kan personalet

dominerende tema blandt 16

tion, Uffe Bie, der peger på

i naturafdelingen spare, hvis de

udviklingsprojekter, som By- og

økologisk kvægbrug som et af

kan registrere data direkte på

Landskabsstyrelsen nu har givet

de værktøjer, der kan bruges ak-

Miljøportalen, mens de er ude i

økonomisk støtte til som led i

tivt i de sårbare områder, hvor

naturen? Det undersøger Svend-

den miljøteknologiske handlings-

myndighederne vil stille krav

borg Kommune i samarbejde

plan. Støtten udgør 6,8 mio. kro-

om en ændret arealanvendelse.

med By- og Landskabsstyrelsen.

ner.

Læs mere side: 36.

Læse mere side:28.

Se de 16 projekter side: 33.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

APRIL 2010

POLITIK OG LEDELSE

Ole Møller fortæller om fire projekter, der alle anviser smartere måder at løse opgaver på

Indhold Leder 6 Natur- og vandplanerne - en stor udfordring for os alle

Ledelse 10 Kinderæg, en alligator og en Audi er symboler på kvalitetsledelse Er kvalitetsstyringsloven en pestilens eller en værdi i teknik- og miljøforvaltningerne?

13 KL tager fat på ledelsesudfordring 40 Chef i teknik og Miljø 2010 Er snævre økonomiske rammer måske lige netop den gødning, som fremmer kreativitet?

47 Fokusering og smartere løsning af opgaver 10

52 Præcis fastsættelse af vej- og parkpriser

Planlægning 37 Vi vil meget gerne gøre det bedre By- og Landskabsstyrelsen har bedt sine samarbejdspartnere om et skudsmål.

50 Helhed er nøgleordet i Fredericia

Byg og bolig 44 Succesfuld indsats mod skolebrande 40

Forsyning 60 Regeringen klemt om affaldsområdets f remtid 64 Livscyklusvurderinger hjælper med at finde nyt drikkevand

Trafik og veje 64

54 Bedre viden om danskernes transport 76 Konference flyttede holdninger

International 72 LivCom – en international konkurrence for kommuner

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Vand- og naturplaner på dagsordenen – store problemer eller nye muligheder?

Vand- og naturplaner i sammenhæng Vand- og naturplanerne er endelig på vej, og store udfordringer venter kommunerne på vandog naturområdet. Men planerne åbner samtidig muligheder for samtænkning med kommuneplanen, udvikling af naturområder og kreative løsninger i håndtering af regnvand.

COWI hjælper med at skabe overblik og sammenhæng med et bredt spektrum af kompetencer og erfaring, fra faglige specialistydelser til prioritering og planlægning - kombineret med ganske almindelig sund fornuft.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

LEDER

Natur- og vandplanerne - en stor udfordring for os alle I 2007 blev der slået på tromme

til at kommentere det omfat-

i skrivende stund foreligger der

for, at de nye kommuner forstod

tende materiale, og der har godt

ikke en termin for denne of-

sagens alvor og tog idéfasen se-

nok været mange bemærkninger.

fentliggørelse, hvilket er utilfreds-

riøst. Det gjorde rigtig mange,

Overraskende mange bemærk-

stillende – specielt i lyset af de

men så hørte kommunerne ikke

ninger går på, at datamaterialet

mange terminer kommunerne

noget som helst fra Miljøministe-

og det faktuelle grundlag, som

hele tiden skal efterleve og bliver

riet og statens miljøcentre i 2½

natur- og vandplanerne hviler på,

holdt op på.

år. Da kommuneplanerne skulle

ikke er korrekt eller opdateret.

Natur- og vandplanerne vil

godkendes, forsøgte vi at mødes

Mange kommuner er også over-

stille store krav, meget store

med miljøcentrene for at koordi-

raskede over, at deres indlæg

krav, som kommunerne virkelig

nere vore kommuneplaner med

fra idéfasen i 2007 slet ikke er

skal lægge sig i selen for at imø-

de længe ventede natur- og vand-

indarbejdet. Set fra kommunal

dekomme. Det er en vigtig og

planer. Men miljøcentrene kunne

side kunne alle disse faktuelle

meget spændende opgave, som

kan og må indgå i en åben og tro-

ikke drøfte dette emne, så længe

forhold sagtens have været bragt

skal løses til gavn for befolkning,

værdig dialog med tværkommu-

de politiske forhandlinger stod på.

på plads i et teknisk samarbejde

natur og miljø. Men opgaven kan

nale faggrupper og kommunale

Så kom snigpremieren. By- og

mellem stat og kommuner. Ek-

kun løses ordentligt, hvis kom-

embedsmænd.

Landskabsstyrelsen gav en fin ori-

sempelvis kunne det være sket

munerne får et langt bedre og

Danmark er geografisk et ret

entering på det store teknikermø-

sammen med KL og KTCs fag-

kontinuerligt samarbejde med

lille land, og det tekniske område

de i Vingsted. Sideløbende holdt

gruppe for natur- og overflade-

Miljøministeriet - både politisk

en ret lille del af den offentlige

miljøministeren pressemøde på

vand, mens den politiske proces

og administrativt. Planernes gen-

sektor. I det lys må vi se at finde

Christiansborg og præsenterede

foregik sideløbende.

nemførelse vil kræve politisk og

ud af det!

”den største satsning i Miljøministeriets levetid”. Efter to års ventetid har kommunerne så haft 40 arbejdsdage

APRIL 2010 • NR.4 ÅRGANG 100

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Nu venter og forbereder kom-

økonomisk sammenhæng, men

munerne sig på, at natur- og

det vil også kræve at de mange

Søren Peter Sørensen

vandplanerne

of-

dygtige medarbejdere i Miljømi-

Teknik- og miljøchef

ficielt i 6 måneders høring. Men

nisteriets styrelser og miljøcentre

Silkeborg Kommune

fremlægges

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

46 Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk Lokal naturbeskyttelse betaler prisen Ukontrollerbare kvoter har ingen gang på jorden Chef i Teknik og Miljø 2010 Blst vil meget gerne gøre det bedre

Succesfuld indsats mod skolebrande

Bedre viden om danskernes transport

International konkurrence for kommuner

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. 52 Telefax 72 28 28 07. Email: ktc@ktc.dk

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag: Kontrolleret af

ISSN 1902-2654

80-2-289

LEICA LASER AFSTANDSMÅLER

899,-

Disto D2. Ultra lille afstandmåler til indendørs brug. Udregning af flademål (m2) og rummål (m3). Pythagoras og dobbelt Pythagoras funktion. Nøjagtighed ± 1,5 mm. Rækkevidde op til 60 m.

1.799,-

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 7. maj 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

5.999,-

GEOFENNEL FULDAUTOMATISK ROTATIONSLASER

LEICA DISTO AFSTANDSMÅLER D3. Verdens mindste afstandsmåler. Udregning af værelsesdimensioner. Flademål (m2) og rummål (m3) samt vinkel/ gradmålinger op til ± 45°. Med tiltsensor og udklappeligt endestykke med automatisk nulpunkt. Timer (automatisk nedtælling). Nøjagtighed ± 1 mm. Rækkevidde fra 5 cm op til 100 m.

FL 110 HA. Vandret selvnivellerende rotationslaser. Ekstra robust med metaltop, mask- og tilt funktion og Li-Ion batteri. Fald op til 5° i 2 akser (X-Y). Nøjagtighed ± 0,75 mm på 10 m.

2 stk.

899,RAVENDO MØRTELBØR BC 1100 S. Ekstra smal bør. Luftgummihjul med dobbelte kuglelejer. Galvaniseret 110 ltr. kasse.

www.xl-byg.dk

NYT OM LEDELSE

Gode erfaringer med benchmarking Kommunerne har fået et kompas,

cesser og systemer, understøttet

Kommunekompasset har gået

til Tyskland og Polen. Særligt har

de kan manøvrere efter. Sådan

prioritering af, hvilke udviklings-

sin sejrsgang verden over og er

dog mange kommuner i Sverige

kunne den kortfattede konklu-

områder der skal arbejdes med

blevet anvendt til evalueringer

og Norge taget redskabet til sig.

sion lyde af en to-årig evaluering,

og medvirket til et hensigtsmæs-

af kommuner i mindst 13 lande

som Krevi har foretaget af Kom-

sigt og positivt udviklingspres.

lige fra Namibia og New Zealand

munekompasset. Kompasset er et redskab til benchmarking af kommunale processer. Fem

pilotkommuner,

Ledere ønsker pligt til uddannelse

Sorø,

Stevns, Silkeborg, Odder og Ringkøbing-Skjern, har været med til at teste kompasset, og alle fem kommunaldirektører,

som

har

deltaget i pilottesten, kan anbefale deres kollegaer at bruge kompasset.

Uddannelse af ledere skal ikke bare være en ret, men

formation til brug for udvikling af

en pligt. Det svarer 66 pro-

organisationen. En ledelsesinfor-

cent af lederne i en under-

mation, som de oplever, at de

søgelse foretaget af Mandag

ikke kan få med andre redskaber.

Morgen blandt 843 ledere i

Evalueringen viser, at Kommu-

den offentlige sektor. Knap

nekompasset især har givet pilot-

20 procent svarer nej og 14

kommunerne bedre overblik over

procent ved ikke.

styrker og svagheder, identificeret relevante

udviklingsområder

pilotkommunerne, givet konkret inspiration til udvikling af nye pro-

Foto: Kim Nielsen/Polfoto

De har oplevet, at Kommunekompasset giver god ledelsesin-

Med trepartsaftalen fra 2007 sikrede FTF, at offentlige ledere har ret til lederuddannelse på diplomniveau.

På skolebænken med den private sektor

KL-protest LEDELSE mod ny samtalemodel for sygemeldte

lederne

foretræk-

ker næsten halvdelen (47 procent), at en obligatorisk lederuddannelse er sammensat af blandede hold med offentlig og privat ansatte ledere. 27 procent ville foretrække hold med ledere

KL har sendt et brev til beskæf-

Den nye samtalekontrol har-

en model, der betyder, at for ek-

fra forskellige offentlige insti-

tigelsesministeren med en hård

monerer ikke med målet om en

sempel en kræftpatient, der del-

tutioner, mens 24 procent

kritik af en ny model for samta-

effektiv offentlig sektor. Oveni

vist kan passe sit arbejde, frem-

ville foretrække holde sam-

lekontrol af sygemeldte. Den nye

kommer, at borgerne med rette

over skal til samtale hver måned

mensat udelukkende med

model, som regeringen vil indføre,

vil opfatte modellen som unød-

i jobcentret i stedet som nu hvert

ledere fra samme instituti-

er spild af alles tid, fordi den bety-

vendigt bureaukrati.

kvartal.

onsbaggrund.

der flere samtaler med syge, der ikke har brug for det, mener KL.

Blandt

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

KL finder det helt uforståeligt, at regeringen nu kommer med

Kilde: FTF

NYT OM LEDELSE

Ligestilling kræver kvoter ”Danmark lider af udpræget be-

en ændring af den traditionelle

røringsangst, når det kommer til

kønsopfattelse. De mener heller

at sikre ligestilling på arbejdsmar-

ikke, at det længere er nok blot at

kedet. Vi formår, at få kvinder ind

snakke om manglen på kvinder

på arbejdsmarkedet, men ikke at

i ledende stillinger og i bestyrel-

få et ligeligt antal mænd og kvin-

serne.

der i lederstillinger. Danmark ligger i bunden i forhold til resten af

”Reel ligestilling kræver handling,” skriver debatørerne.

EU, når det handler om andelen

De slår til lyd for, at indførelse

af kvindelige erhvervsledere. Det

af kønskvotering derfor vil være

er ikke godt nok,” skriver Lotte

med til at sikre reel ligestilling.

Cederskjold, der byrådsmedlem

”Kvoterne skal ikke eksistere

(S) i Århus og Camilla Fabricius,

for evigt, men indtil vi kan se en

der er formand for Ligestillings-

effekt.

ledere betyder ikke automatisk

af potentialet. Kvalifikationerne er

mindre kvalificerede ledere.

der, det handler bare om at åbne

At påstå dette er en hån mod

øjnene og udnytte det.

kvinder. Kvoter skaber derimod

Noget tyder på, at køn også er

udvalget og byrådsmedlem (S)

Kønskvotering er ikke længere

en basis for forandring. Det hand-

en kvalifikation. Dette kan man se

Århus i et debatindlæg i Jyllands-

et fy-ord blandt kvinder i Europa.

ler ikke om enten eller, men om

ud fra det økonomiske overskud i

Posten.

Det ses tværtimod som det ene-

både og,” skriver Lotte Ceder-

virksomheder med kvinder i top-

skjold og Camilla Fabricius.

ledelsen. Det skaber alsidighed

Set i lyset af, at der i 2010 sta-

ste redskab, der kan nedbryde

dig kun er 10 pct. af Danmarks

muren til den økonomiske magt,

De fortsætter:

og innovation i såvel ledelsen

bestyrelsesmedlemmer og 24

som stadig har svært ved at give

”Vi skal udnytte vores velud-

som på hele arbejdspladsen.

pct. af landets chefer, som er

plads til kvindelige ledere.

dannede kvinder, og kun ved at

Det vil sige, at moderne ledel-

kvinder, mener de to forfattere

Kvinder er ikke mindre kom-

få flere kvinder i lederstillinger

se med en lige repræsentation

til indlægget, at der er brug for

petente end mænd, så kvindelige

opnår vi en optimal udnyttelse

giver overskud på bundlinjen.”

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

miljømæssigt og økonomisk.

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

og arbejdsmiljø. Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater -

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

Kinderæg, en alligator og en Audi er symboler på kvalitetsledelse Er kvalitetsstyringsloven en pestilens eller en værdi i teknik- og miljøforvaltningerne? I Aalborg Kommunes Teknik og Miljøforvaltning tog forvaltningsledelsen udfordringen op. Kvalitetsstyring blev til kvalitetsledelse, og begrebet er i dag på vej til at blive en velintegreret del af forvaltningens 320 medarbejderes hverdag

siger Michael Laden, der sidste år

strategi. Det var første gang, vi

bremset, bl.a. fordi gruppen af

i februar tiltrådte stillingen som

skrev fælles en bog om forvalt-

tids-

kvalitetskoordinator

Aalborg

ningen. Det blev også det første

årsager, ikke formåede at opnå

Kommunes Teknik- og Miljøfor-

skridt i retning af den helheds-

den nødvendige koordinering ”

valtning. I februarudgaven af Tek-

tænkning, der er overskriften for

fortæller Frede Aagren og fort-

nik & Miljø fortalte han bladets

forvaltningen i dag, for vi ønskede

sætter:

læsere om den historiske dag i

at nedbryde de skarpe grænser

”I efteråret 2008 besluttede

november sidste år, da forvaltnin-

mellem de enkelte afdelinger

vi os for at finde pengene og

gen blev ISO 9001-certificeret. I

i forvaltningen, som dengang

ansætte en kvalitetskoordinator

dag har han taget forvaltningens

fandtes,” siger Frede Aagren.

på fuld tid. Vi lagde stor vægt på,

prioriteringsmæssige

at kvalitetskoordinatoren skulle

udviklings- og administrationschef, Frede Aagren med til mødet

Andet skridt

have gode formidlingsevner og

med Teknik & Miljø, for vi vil gerne

I 1995 var Christian Bjerg tiltrådt

være en dygtig kommunikator.”

vide, hvorfor denne pligtopgave,

som direktør i forvaltningen, og

som mange andre elsker at hade,

det var den vej han ville.

er blevet en succes i Aalborg. / Af Irene Brandt

Med denne beslutning blev det andet skridt mod helhedstænk-

”Vi har også tidligere arbej-

ning og kvalitetsledelse taget.

Ledelsens fulde opbakning er,

det med kvalitetsledelse i en af

som Michael Laden påpeger, en

forvaltningens afdelinger; men

Smil

væsentlig forudsætning for suc-

det fyldte mange ringbind, og

”Michael er rigtig god til at fasthol-

cesen.

vedligeholdsdelen

ufor-

de fokus. Han ved, det ikke nytter

blev

”Jeg søgte det her job, fordi ar-

”Helt tilbage i ’98 aftalte vi

holdsmæssig vanskelig. Nu har vi

at skrive lange referater og sende

bejdet med Kvalitetsstyringsloven

i direktionen, at vi ville lave en

haft en projektgruppe, hvor fem

dem rundt til alle medarbejderne.

her i forvaltningen har ledelsens

virksomhedsplan for hele forvalt-

projektledere med stor interesse

Hvis de overhovedet bliver læst,

fulde opbakning, og fordi ledel-

ningen. Vi fik en virksomhedsplan

forsøgte at få gang i kvalitets-

lægger hver især mærke til dét,

sen er ankermand på processen,”

med en mission, en vision, og en

arbejdet; men processen blev

de selv syntes er vigtigt; men det

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

Fordi den kvalitetscertificeringen, som kvalitetsstyringsloven forpligter visse afdelinger i de tekniske forvaltninger til at gennemføre, fik lov at udvikle sig til et kvalitetsledelsesprojekt, hvor alle - fra medarbejder til chefer fik ejerskab til processen, er den tekniske forvaltning i Aalborg Kommune så stolte af certifikatet, at det har fået plads ved indgangen til forvaltningen. Her er det dog fjernet fra sin plads til ære for Teknik & Miljøs læsere. Det er kvalitetskoordinator Michael Laden til venstre, og udviklings- og administrationschef Frede Aagren til højre.

er måske ikke det samme, som

præcise kommunikation, der lig-

sluttede brugertilfredshedsunder-

hedder ’Kvalitetsledelse’. Dermed

det ledelsen vægter mest. Mi-

ger bag beslutningen om at be-

søgelse vist, at på for eksempel

sikrer vi, at den enkelte medar-

chael har lært os at skære ind til

skrive, hvad kvalitetsledelse går

husdyrområdet er der stort set

bejder har indflydelse på og for-

benet og kun formidle det vigtig-

ud på med ganske få ord: Vi skal

kun tilfredse borgere. Selv de

ståelse for, at vi er i gang med

ste,” fortæller Frede Aagren.

gøre det, vi siger, vi gør!

borgere, der ikke fik medhold i

en proces, og at vi skal videre endnu,” siger Michael Laden.

Så enkelt kan det siges.

deres sager, giver de kommunale

symbol på betydningen af at

”Michael har brugt megen tid

sagsbehandlere topkarakterer.

have fokus på maksimalt tre ting:

på at finde ud af, hvad det egent-

Det er let at huske for os alle. På

lig er, vi går rundt og siger, og om

Kvalitetsgruppe

ven om Kvalitetsstyring blev ved-

samme måde har vi opfundet

det, vi gør, egentlig har værdi for

Michael Laden har ikke siddet

taget, gik det hurtigt i Teknik- og

Bas-Al, den bas-spillende alli-

borgeren. Det er utroligt lærerigt

alene med det store arbejde at

Miljøforvaltningens ledelse med

gator, som deler navn med vort

at blive konfronteret på denne

vende skepsis til begejstring.

at beslutte, for det første at kalde

it-kvalitetssystem, og auditerne

måde, og resultatet er, at Tek-

”I 2008 nedsatte vi en kvali-

processen for kvalitetsledelse i

symboliseres ved en Audi TT. Ved

nik- og Miljøforvaltningen i højere

tetsgruppe med repræsentanter

stedet for kvalitetsstyring, som gi-

at bringe humoren ind i kvalitets-

grad leverer de ydelser, der giver

fra alle forvaltningsgrene og både

ver negative associationer, og for

arbejdet, får vi vores kollegaer til

borgerne kvalitet,” siger Frede

ledere og medarbejderrepræsen-

det andet at udvide målgruppen

at smile, og når man smiler, sti-

Aagren og tilføjer:

tanter. Kvalitetsgruppen formule-

for kvalitetsledelsen langt ud over

”Jeg bruger kinderæg som

Fordi

det

ledelsesmæssige

fundament var på plads, inden lo-

ger læringsevnen, hvilket vi straks

”Okay - det kan godt være, at

rede målene for kvalitetsledelsen

lovkravet og ladet processen om-

benytter os af, når vi vil fortælle

du kan finde en villaejer på en

i forvaltningen, og denne proces

fatte hele forvaltningen i to tempi.

om betydningen af kvalitetscerti-

kategori c-vej, som her i vinter i

har været meget vigtig i arbejdet

Når alle grene i forvaltningen er

ficeringen og de muligheder, den

tre måneder har levet med me-

med at få spredt kendskabet til

med,

rummer,” siger Michael Laden.

terhøje snedynger, og som ikke

fordelene

kvalitetsledelse

komme i fokus og forvaltningen

synes, han har fået kvalitet i sne-

helt ud i det yderste hjørne i

vil tage endnu et skridt væk fra

rydningen!”

forvaltningen. På snart sagt alle

den gamle sektoropdelte forvalt-

teammøder har vi et punkt, der

ning og hen mod en enhedsfor-

Én overskrift Det er også forestillingen om den

Til gengæld har den netop af-

ved

vil

helhedstankegangen

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

valtning, hvor alle medarbejdere

også om, at vi nok slet ikke var

mærksomme på, at nye medar-

arbejder med afsæt i forvaltnin-

nået hertil, hvis vi ikke var blevet

bejdere - uanset hvor fagligt kva-

gens målsætning og lærer at læg-

tvunget til det. Så alt i alt var det

lificerede de måtte være - ikke

ge snævre, faglige særstandpunk-

godt, loven om kvalitetsstyring

umiddelbart forstår, hvordan tin-

ter bag sig, hvis disse ikke gavner

kom, ellers havde vi ikke været så

gene fungerer her i huset. Derfor

helheden i opgaveløsningen.

dygtige i forvaltningen, som vi er i

er det meget vigtigt for os, at nye

dag, hvor vi evner at lave innova-

medarbejdere får en grundig og

tion fra både bunden, siderne og

ensartet introduktion, så de også

Kapitel 1

toppen,” siger Frede Aagren.

kan bidrage til, at arbejdet med

Formål og anvendelsesområde

kvalitetsledelse kan fortsætte.”

§ 1. Loven skal ved at ind-

Godt vi blev tvunget ”Når vi ser tilbage på det første

certificeringsforløb og hvilke pro-

Kvalitetsledelsesprocessen

cedurer og værktøjer, vi begyndte

giver øvelse i at arbejde med af-

at arbejde med i processen, så er

sæt i kvalitetsmål og evalueringer

Det vi siger

medvirke til at sikre faglig kva-

det tydeligt, at vi ikke indførte no-

med inddragelse af samarbejds-

Det fundament, som det suc-

litet, effektivitet og ensartet-

get, der ikke var brug for i arbej-

partnere og borgere, og Frede

cesfulde arbejde med kvalitets-

hed i kommunalbestyrelsens

det med at skabe kvalitet,” siger

Aagren er så tilfreds med de

ledelse i forvaltningen hviler på,

sagsbehandling på natur- og

Michael Laden.

føre et kvalitetsstyringssystem

resultater forvaltningen har nået

begynder at tegne sig: Dels var

miljøområdet samt til at sikre

Selve processen med at blive

gennem arbejdet, at han er sik-

der ledelsen, som allerede læn-

borgernes og virksomhedevr-

certificeret har med andre ord i

ker på, at når hele huset i 2012

ge inden regeringen forlangte

nes tillid til og tilfredshed med

sig selv skabt et bedre underlag

skal certificeres, er der andre

det, var begyndt at arbejde hen

sagsbehandlingen.

for at udøve kvalitetsledelse.

områder, der vil blive behandlet

mod en forvaltning med fokus

”Kravet fra regeringen om

med de samme værktøjer. Blandt

på helheden og kvalitet i opgave-

at indføre kvalitetsstyring på en

andet er arbejdsmiljøcertificering

løsningen. Dels er der koblingen

række afdelinger i forvaltningen

en helt oplagt kandidat i denne

mellem kompetenceudvikling og

har på en lang række områder

forbindelse.

arbejdet med kvalitetssikring gen-

nyheder, de sjove historier og

nem kvalitetsledelse i hele certi-

inviterer til hyggestunder, og føl-

ficerings processen; men derud-

ger man ikke med på intranettet,

over er der endnu et parameter,

så går man altså også glip af et

væsentlig del af kvalitetsstyrings-

som er i spil - og måske det aller

glas vin engang imellem. Vi har

loven og har derfor også fået en

vigtigste.

til gengæld sikret, at intranettet

stimuleret os til at gå endnu længere, end vi allerede var nået.

Ensartethed

Skal vi være ærlige, handler det

Kompetenceregnskaber

Fokusområder i 2010

betydningsfuld plads i Teknik- og

• Helhedsorientering – planlægning, tværfaglighed

dette

ikke er utilgængeligt og fyldt med

Miljøforvaltningen i Aalborg Kom-

projekt er det vigtigste. Uden Mi-

lange kedelige meddelelser. Her

mune.

”Kommunikationen

chaels evne til at have fokus på

skriver vi kort og godt - og selv-

Udover at skabe overblik over,

at finde det vigtigste og målrette

følgelig altid med fokus på det,

• Kvalitetsmål

hvilke kompetencer der kræves til

kommunikationen til de respek-

der er vigtigst,” fortæller Michael

– er den enkelte medarbej-

den optimale opgaveløsning har

tive målgrupper, havde vi aldrig

Laden.

der opmærksom, og har vi

arbejdet med kompetenceregn-

fundet ud af, hvad der skal til, for

KVALIcafeer er en anden po-

fornemmelse af, hvad der

skaber også sat fokus på, hvor-

at tingene også kan fungere i vir-

pulær kommunikationsplatform,

er vores vigtigste mål

dan forvaltningens medarbejdere

keligheden,” siger Frede Aagren.

hvor medarbejderne tre - fire

og kundebetjening

• kompetencestyring

uddannes.

Michael Laden har som nævnt

gange årligt inviteres til en 30 mi-

– har vi styr på medarbejder-

”Vi forsøger at skabe en vis

oven for bragt processen i spil

nutters sammenkomst, hvor der

nes evner og ressourcerne

ensartethed i medarbejdernes

gennem brugen af humor og

bliver snakket om de tiltag og ud-

ift. opgaveflowet

kompetenceudvikling.

ek-

sjove gimmicks, som har båret

fordringer der følger i kølvandet

sempel har vi i samarbejde med

den ellers tilsyneladende tunge

på arbejdet med kvalitetsledelse.

COK udviklet vores projektle-

proces hele vejen igennem de

Cafeerne er så populære, at

derforum, som er blevet en stor

deltagende afdelinger; men det

medarbejderne fra de afdelinger,

succes, fordi alle har den samme

har ikke altid været lige nemt.

der endnu ikke er blevet certifice-

– får vi evalueret på leverandørerne • den daglige brug af kvalitets ledelse

For

– hændelser og afvigelser

forståelse af de begreber og red-

”Vi har brugt en del energi på

– forbedringsområder

skaber, de arbejder med i projekt-

at lære vores kollegaer, at her i

– registreringer

ledelse,” siger Michael Laden og

huset er det intranettet, der bru-

– evalueringer

fortsætter:

ges til gensidige informationer.

”Tilsvarende er vi meget op-

Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Det er her, vi fortæller de gode

ret også gerne deltager.

LEDELSE

Den kompetente leder

centralt i forskellige sektorer og

– KLs politik for kommunal ledelse

niveauer. Kommunernes tople-

på

forskellige

organisatoriske

dere, mellemledere, fagledere og

Kompetent lederskab

enkelt leder er unik. Kompetent

Den kompetente leder tør inter-

institutionsledere har imidlertid

Kommunernes udfordringer gør

lederskab foldes ud på basis af

venere kontant og konsekvent,

meget til fælles. De kommende

kompetent kommunalt lederskab

individuel personlig og faglig ud-

når det er nødvendigt.

år står de sammen om følgende

til en afgørende faktor. Kommu-

vikling, men også ved at prioritere

• Kunne styre, organisere, rekrut-

nerne og KL vil derfor intensivere

samspil og organisatorisk læring

tere, udvikle, prioritere, imple-

En massiv og konsekvent ind-

arbejdet med at rekruttere, kvali-

med medarbejdere og kolleger.

mentere, delegere og følge op,

sats for kompetenceudvikling, der

ficere og udvikle kommunale le-

Kompetent

også på tværs af organisatoriske

kan aflæses i en mere systema-

dere. Spredte initiativer skal aflø-

ikke om anciennitet eller alder.

og faglige grænser. Gøre organi-

tisk og dokumenteret ledelses-

sationen kompetent.

praksis i kommunerne.

lederskab

handler

ses af en sammenhængende og

fire hovedopgaver:

dokumenteret indsats. Ledelse

Kompetent lederskab karakterise-

• Konsekvent forfølge og indhente

En række målrettede initiativer

sætter standarden for kvalitet, ef-

res ved lederens vilje og evne til at:

resultater med udvikling af kva-

i forhold til ledertalentspotting,

fektivisering og trivsel. Hele den

• Lade de nødvendige person-

litet og effektivisering. Bl.a. gen-

ledertalentudvikling og lederre-

kommunale ledelseskæde, på

lige kompetencer folde sig ud

nem forøget fokus på dokumen-

kruttering.

tværs af sektorer og barrierer,

i organisationen, herunder gen-

tation af og dialog om effekter.

skal styrkes som centralt omdrej-

nem værdier, selvindsigt og re-

• Dygtiggøre sig i ledelse som

ningspunkt. Ledelse, organisa-

fleksion.

Gennemførsel af projekter og partnerskaber til støtte for tvær-

håndværk samt løbende ud-

gående

organisationsudvikling,

tion, teknologi, samspil og rela-

• Give mål og retning i et stra-

vikle sig personligt, hvor igen-

innovation og forbedringstiltag.

tioner skal kædes sammen, både

tegisk perspektiv, designe og

nem både det personlige ledel-

Det sker, hvor ledelse er det af-

når der idéudvikles, planlægges

håndtere processer samt kom-

sesrum og teamledelsens rum

gørende omdrejningspunkt, fx

og implementeres.

munikere og sparre mening ind

tydeliggøres.

nye

i processerne, og sikre at hand-

Lederens kompetencer

ling følger ord.

styringsformer,

teknologi,

• Kunne begå sig i professionsfag-

selvledelse, strategi, HR, trivsel,

lige miljøer, fordi lederen optræ-

ledelsesevaluering og ledelse af

der med interesse, indsigt, re-

forskellighed.

Kompetent lederskab er et hånd-

• Mestre personaleledelse, mang-

værk sammensat af personlige

foldighed, forskellighed, relatio-

egenskaber og ledelsesfaglige

ner og konflikthåndtering, fordi

kompetencer. Nogle er rationelle,

lederen kan rumme og motive-

Fire hovedopgaver

betingelser, der påvirker ledelses-

andre

re andre til at skabe resultater.

Ledelse varierer centralt og de-

rummet.

værdiorienterede.

Hver

spekt og accept af fagligheden.

En øget fokusering på vilkårene for ledelse, herunder på

Hver sjette offentligt ansatte har en leder i maven Leder? Nej tak. Det er ikke noget for mig Sådan lyder det typiske svar hos offentligt ansatte, hvor kun 18 procent af de menige medarbejdere erklærer sig enige i udsagnet ”jeg kunne godt tænke mig at blive leder på et tidspunkt”. 52 procent afviser tanken, mens 29 procent er hverken enige eller uenige. Det viser en undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Momentum blandt 1.015 repræsentativt udvalgte danskere. På den baggrund er det i udgangspunktet et relativt beskedent felt, som kommunerne har at vælge imellem, når de skal finde tusindvis af erstatninger for de store årgange af ledere, som går på pension i de kommende år. Det er dog mere end rigeligt til at fylde hullerne efter de mange afgående ledere, hvis de 18 procent af de menige ansatte, som har lysten, rent faktisk bliver ledere. Men det er langt fra alle, der har ambitionen, som også har evnerne. Det fremhæver Søren Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

»Vi bør ikke gå på kompromis med kravene til fremtidens ledere. Ledelse er et håndværk, som mestres ved, at personlige og faglige kompetencer er rigtigt sammensat. Og realistisk set er det et fåtal, som har forudsætningerne. Kravene bliver endda skærpede i en tid, hvor kommunerne er under pres. Derfor skal vi meget gerne gøre flere interesserede i at blive leder, så vi har et bedre udgangspunkt for at finde de rette, og så skal vi følge op med massiv kompetenceudvikling,« siger Søren Thorup. Nogle kan måske tiltrækkes fra den private sektor, hvor betydeligt flere – 29 procent af de menige medarbejdere – godt kunne tænke sig at blive leder. Men derudover er det værd at kigge på, hvad der får folk til at takke nej til højere løn, indflydelse og stjerner på skulderen som leder. Den hyppigste forklaring er, at de prioriterer familielivet højere. Det angives af 42 procent af alle dem, som ikke vil være ledere, uanset hvor de er ansat i dag. I samme boldgade angiver 27 procent også, at et lederjob er for tidskrævende. Kilde: Momentum

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Foto: Jens Dresler/Polfoto

LEDELSE

Jagten på talenterne er gået ind

Væksthus for Ledelse, der er et

»Kommunen bør intensivere

det skal sættes i system, hvis vi

selv, at de er opmærksomme

samarbejde mellem lønmodta-

arbejdet med at spotte medar-

skal have nok dygtige ledere til

på, om deres medarbejdere har

gere og arbejdsgivere i regioner

bejdere med ledelsestalent og

det store generationsskifte,« siger

lederpotentiale. Og over halvde-

og kommuner, har netop udgivet

herefter gå i dialog med talen-

Søren Thorup.

len siger, at de ofte hjælper de ta-

en guide til, hvordan man op-

terne om, hvordan de kan få

Ifølge en undersøgelse, som

lentfulde medarbejdere til leder-

dager og udvikler ledertalenter.

udviklet deres potentiale og blive

analysebureauet Kaas & Mulvad

udvikling. Oftest ved at opfordre

Væksthusets bestyrelsesformand,

afklaret omkring, om de vil være

gennemførte for Væksthus for

dem til at tage en lederuddan-

Søren Thorup, der til daglig er af-

ledere. Mange ledere har selvføl-

Ledelse blandt regionale og kom-

nelse eller deltage i kommunens

delingschef i KL, fremhæver, at

gelig allerede øje for talenterne i

munale ledere i efteråret 2009,

førlederprogram.

der skal en systematisk indsats til:

dag, men der skal skrues op, og

mener 95 procent af lederne

Kilde: Momentum

Kommunerne vil i de kommende år stå over for en massiv afgang af erfarne og dygtige kommunale ledere. Det sætter den borgernære velfærd under pres. KL sætter derfor i samarbejde med kommunerne fokus på kompetent lederskab, ledertalentspotting og -rekruttering i ny samlet politik for kommunal ledelse.

Kommunerne og KL tager fat på kæmpe ledelsesudfordring

sere på i de kommende år. Politikken indeholder en vision om den kompetente leder, som opstiller syv kendetegn, som lederen skal stræbe efter og fire hovedopgaver, som KL og kommune i samarbejde skal fokusere på: • Massiv og konsekvent kompetenceudvikling af de kommunale ledere

Mere end en tredjedel af de kommunale ledere er fyldt 55 år

bakker i en ny undersøgelse, gen-

med de store krav, der stilles til

og siger derfor farvel til arbejds-

nemført af YouGov Zapera, op

de kommunale ledere, er det

lentspotting,

markedet i løbet af få år. Det

om, at lederne spiller en rolle for

desværre ikke alle, som har de

ling og lederrekruttering

efterlader kommunerne med en

den service, borgerne modtager.

forudsætninger, der skal til,” ud-

• Målrettet indsats for lederta-

• Gennemførsel

ledertalentudvikaf

projekter,

kæmpe udfordring i forhold til at

Heldigvis viser undersøgelser

rekruttere og uddanne tilstrække-

også, at et tilstrækkeligt stort an-

KL har derfor i samarbejde

til støtte for organisations- og

ligt mange kompetente.

tal medarbejdere i kommunerne

med en række kommunaldirek-

ledelsesudvikling med fokus på

”Dygtige og kompetente lede-

har lyst og ambitioner om at blive

tører formuleret en samlet politik

effekten på ledelseskvaliteten i

re er helt afgørende for, at kom-

ledere. Der skal dog en målrettet

for kommunal ledelse. Politikken

kommunerne

munerne kan levere velfærds-

indsats til for at sikre de rigtige

opstiller visionen om den kom-

ydelser af høj kvalitet til borgerne

talenter – både rekrutterings- og

petente leder, som beskriver en

på en effektiv måde,” siger Søren

uddannelsesmæssigt.

række træk, som den enkelte le-

Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

munerne i samarbejde skal foku-

”Ledelse er et særligt håndværk, der kun kan mestres ved,

taler Søren Thorup.

• Øget fokus på vilkårene for ledelse i kommunerne

der skal stræbe efter for at blive

Vil du vide mere: Den kompe-

en bedre leder.

tente leder – KLs politik for kom-

Dette er danskerne enige i.

at personlige og faglige kompe-

Samtidig opstiller politikken fire

Mere end to ud af tre danskere

tencer er rigtigt sammensat. Og

hovedopgaver, som KL og kom-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

partnerskaber og samarbejder

munal ledelse kan findes på www.kl.dk/denkompetenteleder

DE FLESTE MENER, AT VANDLØB BARE ER VANDLØB – I NIRAS MENER VI, AT VANDLØB ER NATURENS NERVE

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur

VANDLØB AFLEDER VAND FRA BYER OG MARKER OG KAN BRUGES TIL AT FOREBYGGE KLIMABETINGEDE OVERSVØMMELSER.

T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk

MEN DE ER OGSÅ LEVESTED FOR DYR OG PLANTER, LIGESOM STORE DELE AF VORES SAMLEDE NATUR FINDES I ÅER, ENGE OG MOSER. DET ER HENSYN, VI SKAL FORENE. DET HJÆLPER VI MED I NIRAS.

NIRAS A/S

www.niras.dk

KTC NYT

KTC – Miljø- og grundvand:

Direktør er ny faggruppeformand Teknisk direktør Heidi K. Stranddorf, Herlev, er ny formand for KTCs faggruppe for Miljø- og grundvand.

Der er vagtskifte på formandspo-

/ Af Michael Nørgaard

vigtigt fagområde som faggrup-

sten i KTCs faggruppe for Miljøog Grundvand. Teknisk direktør Heidi K. Stranddorf, Herlev, har afløst Christian Madsen, Gentofte. ”Det er et komplekst og meget pen dækker, og jeg ser frem til samarbejdet med det netværk

Informér om §3 beskyttelsen

af 40 engagerede folk, som ar-

Teknisk direktør Heidi K. Stranddorf er ny formand for KTCs faggruppe for Miljø- og grundvand.

bejder i faggruppe og undergrupper,” siger Heidi K. Stranddorf,

”En vigtig forudsætning for

og har en række andre kommu-

der med formandsposten vender

mig for at tage formandsposten

nale ansættelser bag sig. Heidi

KTC-Faggruppen, Miljø og over-

tilbage til faggruppen, som hun

er, at KTC har ambition om at

Stranddorf har desuden været

fladevand, arbejder med na-

tidligere har været medlem af.

være mere synlig og dagsorden-

ansat i Miljøministeriet og i råd-

turbeskyttelse og vandløb, og

”Det er en meget velfungeren-

sættende. Jeg tror, at vi på dette

givende ingeniørfirma og kender

har meget væsentlige opgaver

de og godt organiseret faggruppe,

fagområde i et tæt samspil med

dermed fagområdet fra flere si-

omkring de nye vandplaner,

som jeg overtager. Det er også en

KL kan være med til at præge ud-

der.

Natura 2000-planer, beskyt-

nødvendig forudsætning for, at vi

viklingen og sikre, at reguleringen

telse af habitater, etablering

kan levere troværdige hørings-

bliver bedst mulig,” siger Heidi K.

grundvand beskæftiger sig med

Stranddorf.

miljøbeskyttelsesloven,

Faggruppen

for

miljø

vandoplandssamarbejder,

svar og input til lovgivningsarbej-

m.v. Faggruppen arbejder også

det med høj kvalitet. Det er et

”Det er en voldsom mængde

med klimakonsekvenser og ef-

imponerende stort netværk, som

nye love og bekendtgørelser,

kendelsesloven, samt tilknyttede

fekter af klimaforandringerne,

bidrager til faggruppens arbejde.

som er i spil på dette område, og

områder. Godkendelser af hus-

bl.a. kystbeskyttelse.

Vi kan trække på rigtigt mange

det har stor betydning for admini-

dyrbrug er også en væsentlig op-

Faggruppen har skrevet en

kompetente og dygtige kommu-

strationen i kommunerne og for

gave for faggruppen.

standardtekst vedr. §3 beskyt-

nale folk,” siger Heidi K. Strand-

miljøet - ikke mindst.”

telsen til brug for kommunerne

dorf, der også kvitterer for det

Heidi K. Stranddorf er uddan-

til publicering på de kommu-

store arbejde, som den afgående

net civilingeniør og HD, tidligere

på

nale hjemmesider.

formand, Christian Madsen, har

teknisk direktør i Lejre Kommune

faggrupper

Faggruppen anbefaler i for-

vandsloven

grund-

landbrugsgod-

Læs mere om faggruppens arbejdsopgaver og medlemmer www.ktc.dk/foreningen/ktc-

lavet i faggruppen

bindelse med debatten om kommunernes håndtering af § 3-beskyttelsen, at alle kommuner oplyser om § 3-beskyttelsen og reglerne herom på

Mere liv i KTC Nordjylland

deres hjemmesider. Standard-

Kredsbestyrelsen i KTC Nordjyl-

tes vi, fordi vi havde brug for

hvert møde. Vores medlemmer

teksten kan bruges, som den

land har fundet frem til, at en

hjælp til løsning af konkrete op-

skal nemlig vide, at der er noget

er – eller give inspiration til en

fast møde struktur vil være frem-

gaver, det var dengang, kommu-

at komme efter – hver gang,” si-

tekst, miljøafdelingerne selv

mende for ønsket om mere liv i

nerne var små,” fortæller kreds-

ger Christian Bjerg.

skriver.

kredsen.

formanden Christian Bjerg.

”Vi er en lille kreds med kun

Ændringerne i mødestrukturen

til at rotere mellem kommuner-

til brug på din kommunes

11 kommuner, og siden kommu-

betyder, at deltagerne ved, hvad

ne. Endelig satser kredsbestyrel-

hjemmeside her: www.ktc.dk/

nalreformen er de behov, vores

de kan forvente, når de deltager

sen på, at skabe sammenhæng

viden

medlemmer har for at mødes,

på et kredsmøde:

mellem kredsens medlemmer og

forandret meget. Tidligere mød-

Møderne kommer derudover

Du kan downloade teksten

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

”Fast dagsorden og et tema for

KTCs Faggrupper.

annonce_Teknisk Forvaltning

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi. Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 13 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat! Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r n i po yose r r e m g r rte Trig jælpe lsme e afh musk og

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune og Københavns Kommune

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Glostrup | Herning | Esbjerg | Vejen · elbek-vejrup.dk

E&V_TF_190x260mm.indd 1

22/01/10 13:28:08

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Lokal naturbeskyttelse betaler prisen By- og Landskabstyrelsen anslår, at udgifterne til gennemførelsen af vandog naturplanerne er 15,3 mia. kr. Pengene er endnu ikke kanaliseret ud i kommunerne, hvor natur- og vandafdelingerne ser frem til at få klarhed over opgaven med at realisere planerne

tens planer. Men kommunerne

nerne. Pengene tages ikke fra

Han erkender, at det kan være

tvinges nu til at bruge kræfterne

de andre serviceområder i kom-

svært at acceptere, at bevillinger-

på kvalitetssikringen af dataene

munerne. Det er med andre ord

ne ikke er på plads, når opgaven

fra Miljøcentrene. Ressourcerne

de konkrete naturaktiviteter i de

med at finde vådområder alle-

til etableringen af Vandoplands-

enkelte kommuner, der i øjeblik-

rede er sat i gang.

styregrupperne og det forestå-

ket betaler prisen for regeringens

”Vi vil gerne løse opgaverne,

ende arbejde med udpegning af

stort anlagte natur- og vandinitia-

men giv os nu også muligheden

vådområder er indtil videre også

tiver, som indtil videre kun eksi-

i form af ressourcer, så det kan

sket på bekostning af de lokalt

sterer på papiret,” siger Flemming

blive en succes. Situationen er

forankrede initiativer i kommu-

Lehbert Sørensen.

at regeringen har sat nogle skibe i søen. De flest ligger for anker.

Hvem har de bedste data? Af: Irene Brandt

gør besætningen på et af skibe-

KTCs faggruppe for Natur- og Overfladevand har i siden offentlig-

ne, og de har fået at vide, hvor de

gørelsen af Vand- og Naturplanerne brugte tiden på at kvalificere

skal sejle hen; men de har hver-

arbejdet med planerne i kommunerne.

ken kompas, søkort eller proviant

Faggruppen peger blandt andet på, at en række centrale spørgs-

med på turen … og når rejsen

”I forhold til, hvad andre kom-

mål vedrørende vådområdeindsatsen hurtigst muligt skal afklares

ender, ved de ikke om målet er

munale opgaver koster, er det

med By- og Landskabsstyrelsen.

nået. De statslige overvågnings-

småpenge, der anvendes på tek-

En central opgave for faggruppen er at skaffe overblik over for-

programmer er så amputerede,

nik- og miljøområdet; men det

slagene til vandog naturindsatserne i oplandene, så principielle

at de ikke dækker behovet,” siger

ændrer ikke på, at hvis vi ikke får

spørgsmål kan rejses på tværs af oplandene, Miljøcentrene og kom-

Flemming Lehbert Sørensen.

pengene til at løse opgaven, så

munerne til drøftelse centralt med By- og Landskabsstyrelsen.

er der andre opgaver, der ikke

Konkret har faggruppen taget initiativ til at spørgsmål og svar, som

løses,” siger Flemming Lehbert

dukker op i kommunerne i takt med at de tager hul på vådområde-

Kunsten at afgrænse opgaven

Sørensen, der er Natur- og Mil-

indsatsen, bliver tilgængelige på hjemmesiden: vandprojekter.dk.

I KTCs faggruppe Natur og Over-

jøchef i Holstebro Kommune

”Vi ønsker også, at der kommer fokus på, hvilke myndigheder,

fladevand har medlemmerne la-

og formand for KTCs faggruppe

der har de mest valide data på miljø-området. Her i Holstebro Kom-

vet en estimeret opgørelse over,

Natur og Overfladevand. I mid-

mune har vi for eksempel gennem digitaliseringen af hele spilde-

hvor mange ressourcer kommu-

ten af marts går han som sine

vandsområdet et totalt overblik over miljøbelastningen helt ned på

nerne skal bruge for at løse op-

kollegaer fra resten af landet og

den enkelte husstand. Disse tal kan Miljøcentret slet ikke levere. Vi

gaven. Opgørelsen viser, der er

kigger langt efter de penge, der

anbefaler derfor, at Miljøcentrene bruger de kommunale tal på de

store forskelle fra kommune til

skal følge med vandog natur-

områder, hvor vores talmateriale er det bedste. Der er ingen grund

kommune, hvilket blandt andet

planerne. Indtil videre har Flem-

til, at Miljøcentrene skal sidde og bruge tid på at skaffe data, som

skyldes, at der er store forskelle

ming Lehbert Sørensen og hans

allerede findes i kommunerne,” siger Flemming Lehbert Sørensen.

på, hvor berørte kommunerne

chef-kollegaer kun set opgaverne

Han tilføjer:

er af vandog naturplanerne.

strømme ind i forvaltningerne.

”Vi har i forbindelse med den tekniske forhøring til vandog na-

Samtidig er der ikke lige stort

”Der er masser af værdifuld

turplanerne set eksempler på, at Miljøcentrenes data ikke er opdate-

overblik over opgavens omfang i

natur i Danmark, som kommu-

ret med det resultat, at de for eksempel anbefaler stramninger over

alle kommuner. Det fremgår dog

nerne passer på - vel at mærke

for renseanlæg, som allerede er forbedrede.”

tydeligt, at det forventede forbrug

natur, som ikke er indeholdt i sta-

Kommunale medarbejdere ud-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

i årsværk ligger et sted mellem

TEMA: NATUR OG VAND

”Det er de konkrete naturaktiviteter i de enkelte kommuner, der i øjeblikket betaler prisen for regeringens stort anlagte natur- og vandinitiativer, som indtil videre kun eksisterer på papiret,” siger Flemming Lehbert Sørensen, der er Natur- og Miljøchef i Holstebro Kommune og formand for KTCs faggruppe Natur og Overfladevand.

fire og seks. Det er især det fore-

nerne; men det vigtigt, at vi fo-

stående arbejde med ændring

kuserer på de opgaver, der bliver

af vandløbsregulativerne i for-

stillet og udfører disse under de

længelse af gennemførelsen af

rammer, der gives. Vi vil løse vo-

vandplanerne og udarbejdelsen

res del af opgaven ordentligt! Det

af handleplanerne for natur- og

forudsætter dog, at vi får penge-

vandplanerne, der kommer til at

ne til at arbejde med opgaven og

lægge beslag på flest ressourcer

ikke mindst, at opgaven er klar og

i natur- og vandafdelingerne i

tydelig. Er den ikke det, så vil vi

kommunerne.

slet ikke have den. Udefinerede

”Det er vigtigt, at vi afpasser

opgaver bliver aldrig til succeser.”

det kommunale arbejde med de rammer, vi bliver givet. Jeg

En stejl proces

håber, de rammer bliver klare.

Flemming

Det, vi kan konstatere er, at op-

konstaterer, at den proces, der

gaven med at finde halvdelen af

Lehbert

Sørensen

er planlagt med statslige indsat-

vådområderne inden 1. juni i år

Fakta:

ikke er krystalklar. Hvis vi ser på

Vand- og naturplanerne vil samlet set betyde et stort løft for miljøet:

ner m.v. på især naturområdet

opgaven med etablering af våd-

• Kvælstof langs kysterne bliver reduceret med 19.000 tons – heraf

godt kan kortsluttes, så indsat-

områder, så er det en opgave vi

skal 10.000 tons reduceres via kvælstofkvoter; men udformningen

sen kunne påbegyndes tidligere.

rent fagligt kan håndtere; men

af kvoterne er endnu ikke vedtaget.

For mange af naturområderne

splaner, kommunale handlepla-

her et par måneder før tidsfristen

• Fosfor i søerne bliver reduceret med 210 tons

har aktørerne på naturområdet i

er det for eksempel uklart, hvilke

• 7300 km vandløb bliver forbedret af hensyn til dyre- og planteliv

årevis vidst, hvilke initiativer, der

krav der stilles til kommunernes

• Spildevand bliver renset bedre

skal til for at sikre en gunstig be-

forprojekter 1. juni. Det er frustre-

• Tilbagegang af planter og dyreliv i Natura 2000 områder bremses

varingsstatus på i hvert tilfælde

rende.

• 130.000 ha naturarealer får ekstensiv drift for at forhindre tilgro-

nogle af naturområderne.

Også i forhold til vores politikere skal vi have opgaverne i fokus. Det er afgørende, at vores politikere forstår, at det koster ressourcer i vandog naturafde-

ning • 16.000 ha naturarealer får forbedret vandforhold ved indsats mod dræn og udtørring • 20.000 ha skovnatur sikres ved at stoppe opsplitning og sammenkæde små arealer

”Vi kan gå i gang i morgen

med arbejdet; men sådan bliver processen ikke. I stedet er der nu lagt op til en meget stejl proces, hvor vi først skal gå i gang om

lingerne at gennemføre Vand- og

• En generel styrkelse af hele den danske natur uden for Natura

nogle år. Tiden frem til start skal

Naturplanerne, så vi sikrer, at de

2000 områderne på grund af affødte effekter fra den samlede

bruges på at pege på indsatsom-

indsats

råder, beskrive indsatsen og lave

penge, staten overfører til kommunerne, tilfalder disse afdelin-

• Da første fase i høringen af de 23 vandplaner og 246 naturpla-

aftaler med lodsejere. Jeg vurde-

ger,” konstaterer Flemming Leh-

ner sluttede 11. marts, kunne Miljøcenter Aalborg, der modtog

rer, at noget af dette arbejde er

bert Sørensen. Han fortsætter:

høringssvarene, konstatere, at der var blevet indsendt cirka 800

overflødigt, for vi kender alle de

høringssvar – fordelt på omkring 350 høringssvar på vandplanerne

mest oplagte trusler og påvirk-

og 450 høringssvar på naturplanerne.

ninger. Det er bare at komme i

”Der er ingen tvivl om, at vores medarbejdere synes, at det er meget spændende at komme i gang med realiseringen af pla-

Kilde: www.blst.dk

gang,” siger Flemming Lehbert Sørensen.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Ukontrollerbare kvoter har ingen gang på jorden

De omsættelige kvælstofkvoter er smertensbarnet i vandog naturplanerne. De er udset til at sørge for en begrænsning på 10.000 tons ud af de 19.000 tons kvælstof, naturen årligt skal skånes for; men landmændene ønsker kvoterne hen, hvor peberet gror. Selv eksperterne har svært ved at se, hvordan kvoterne nogensinde kan blive løsningen på problemerne med udledningen af kvælstof til sårbare indre farvande

bringes i spil i vandplanerne. Uof-

”Hvis man differentiere regu-

finder sted i dag, fungerer, fordi

ficielt betyder det, at ambitionen

leringen lokalt, er hele ideen jo,

den stiller landmænd i hele lan-

om at nedbringe den årlige ud-

at der skal være forskellige kvote-

det ens. Der er ingen motivation

ledning af kvælstof med 19.000

priser i forskellige oplandeFor det

for at fifle med kvælstofudlednin-

tons er udskudt til 2. planperiode,

første ligger der en risiko alene i

gen; men indfører man et lokalt

der først starter i 2015,” siger

den del af kvotesystemet, som

differentieret kvotesystem, kan

Brian H. Jacobsen. Han er senior-

indebærer, at de kan omsættes.

man ikke samtidig bevare det nu-

forsker ved Fødevareøkonomisk

Vi risikerer, at det kan blive en

værende system, hvor tildelingen

Institut ved Københavns Univer-

god forretning for landbruget at

alene sker på baggrund af jordty-

sitet. Sammen med kollegaen,

sælge kvoter på tværs af hoved-

per og afgrøder og uden hensyn

professor Lars Gårn Hansen, har

vandoplandene. Resultatet kan

til, hvilke vandløb overskydende

Brian H. Jacobsen analyseret de

derfor meget let ende med at bli-

kvælstof ender i,” siger Lars Gårn

mulige modeller for omsættelige

ve, at det kvælstof, der er tiltænkt

Hansen og tilføjer:

kvælstofkvoter i landbruget.

tilførsel på jord, hvor kvælstofud-

’’Reelt er et nationalt kvotemar-

ledningen til vandmiljøet ikke er

ked – med samme priser alle ste-

Der vil blive krejlet

stort, ender i områder, hvor vand-

der - det eneste, der vil kunne fun-

Herefter er det store spørgsmål,

miljøet er mere sårbart - og ska-

gere i praksis. Og forsøger man sig

om denne udsættelse af målet er

den som følge af kvælstofudled-

med lokalt differentierede marke-

godt eller skidt for miljøet. Umid-

ningen bliver desto større. Denne

der, vil resultatet nok alligevel være

delbart er det selvfølgelig skidt

handel med kvælstofkvoter på

tæt herpå på grund af ’ulovlig’ han-

/ Af Irene Brandt

for vandmiljøet, at den ambitiøse

tværs af vandoplandsgrænserne

del over oplandsgrænserne.’’

plan om at reducere kvælstofud-

vil være ulovlig; men hvordan

ledningen med 19.000 tons årligt

skal myndighederne kontrollere,

Rækkefølgen er væsentlig

”Der er tre modeller for, hvordan

risikerer at ende uden reduktion i

at den ikke finder sted? Det vil

Brian H. Jacobsen og Lars Gårn

man kan indrette et kvotesystem

tilførslen af kvælstof fra landbru-

især blive meget svært i de tilfæl-

Hansen peger på betydningen

til begrænsning af kvælstofud-

gene med det resultat, at vand-

de, hvor én landmand har jord i

af, i hvilken rækkefølge de for-

ledningen fra landbrugene; men

miljøet kun skånes for de 9.000

to hovedvandoplande, hvori be-

skellige initiativer gennemføres.

ingen af de tre modeller er ide-

tons kvælstof, som blandt andet

grænsningerne

forskellige,”

Som nævnt oven for tyder alt på,

elle, for der er minusser ved dem

skal opsamles gennem etablering

siger Lars Gårn Hansen. Han fort-

at målsætningen om at fjerne

alle. I Grøn Vækst peger regerin-

af vådområder og ådale med hø-

sætter:

10.000 tons kvælstof fra vand-

gen og Dansk Folkeparti på den

jere vandstand, eller ved hjælp af

”Det vil i øvrigt være naivt at

miljøet via omsættelige kvælstof-

model, vi kalder ’Tabsmodellen’.

begrænsninger i jordbehandlin-

forestille sig, at ulovlighederne

kvoter er udskudt mindst fem år.

Denne model er imidlertid be-

gen på tidspunkter, hvor udvask-

ikke vil finde sted. Laver man et

Dette er ifølge Lars Gårn Hansen

tydeligt vanskelligere at admini-

ningen af kvælstof er størst. Men

system, der giver mulighed for

og Brian H. Jacobsen uheldigt:

strere end den model, vi kalder

lytter man til kritikken fra Fødeva-

krejl - så vil der blive krejlet!”

for ’Overskudsmodellen’. Dertil

reøkonomisk Institut, er det må-

Brian H. Jacobsen fortsætter

ner, ådale, ingen jordbearbejd-

kommer, at kvotesystemet efter

ske meget godt med en time out

med redegørelsen for kritikken af

ningbraklægning, økologi, ådale

planen i Grøn Vækst skulle have

- for efter al sandsynlighed ville

kvoterne:

og efterafgrøder, som skal redu-

været iværksat 1. januar i år. Si-

de omsættelige kvælstofkvoter

”Alt i alt mener vi, at det er en

cere kvælstofudledningen med

den blev det udskudt til 1. januar

slet ikke være egnede værktøjer

rigtig dårlig idé at basere den lo-

de sidste 9.000 tons årligt er i

2012; men i dag peger alt på, at

til en lokalt differentieret regule-

kale differentiering af kvælstofud-

øjeblikket på vej. De tekniske

det tidligst bliver efter 2015, at

ring af kvælstofudledningen fra

ledningen på omsættelige kvæl-

forhøringer er afsluttet, og forsla-

de omsættelige kvælstofkvoter

landbrugene.

stofkvoter. Den regulering, der

gene tilpasses nu de nye data.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

”De tiltag inden for randzo-

TEMA: NATUR OG VAND

afgjort. Grøn Vækst lagde op til,

Seniorforsker Brian H. Jacobsen (th) og professor Lars Gårn Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet er skeptiske overfor de omsættelige kvælstofkvoter, som skal sikre en reduktion på 10.000 tons kvælstof om året til vandmiljøet. Kvotemodellerne er enten for svære at kontrollere eller for dyre for landmændene.

at der skulle findes modeller, som var klar til implementering fra starten; men siden har politikerne - hårdt presset af landbrugsorganisationerne - været fremme med meldinger, der giver anledning til at tro, at hvis de omsættelige kvælstofkvoter nogensinde bliver en realitet, så

Når vandplanerne er endelig

bliver det først i forbindelse med

godkendt, vil man umiddelbart

Vandplan 2 i 2015.

derefter kunne starte de tiltag,

”Men hvis kvoterne kommer,

som skal nå målet på 9.000 tons,

så er den gode nyhed til kommu-

men dette sker, før vi uden at vi

nerne, at det sandsynligvis slet

har ved, hvordan vished for, at

ikke bliver en kommunalopgave at kontrollere, om landbruget

det overhovedet er realistisk, at tro, de sidste 10.000 tons fra de

ledningen fra landbruget, og så

hold. Dermed vil man være mere

overholder reglerne. Det fornufti-

omsættelige kvælstofkvoter kan

- når man ved, hvordan disse

Så man er sikker på, at at nå det

ge vil være at placere mest mulig

skal hentes,” siger Brian H. Jacob-

reduktioner fordeler sig over lan-

samlede mål på 19.000 tons

kontrol i leverandør- og aftagerle-

sen. Han tilføjer:

det - supplere med de langt man

blev fordelt rigtigt på de forskel-

dene, som i overskudmodellen.

”I virkeligheden burde man

kan komme ad denne vej. Der-

lige oplande.”

Med denne løsning vil antallet af

starte med at implementere

efter kan man justere omfanget

finde en effektiv national model

af de andre tiltag, der netop kan

Den gode nyhed

brug være meget begrænsede,”

til begrænsning af kvælstofud-

differentieres efter de lokale for-

Intet er på nuværende tidspunkt

siger Lars Gårn Hansen.

Tre modeller - ingen er ideelle

tionalt, at der er et effektivt kvo-

Overskudskvoten:

men resultatet vil i mindre om-

temarked, samt at al anden na-

Denne kvote baseres på en pant-

fang være knyttet til kvælstoftabet

Professor Lars Gårn Hansen og

tional kvælstof regulering fjernes.

model, hvor landmanden betaler

til vandmiljøet.

seniorforsker Brian H. Jacobsen

Til gengæld skal der suppleres

en pant, for den kvælstof, han

fra Fødevareøkonomisk Institut

med regler og arealtiltag, der kan

indkøber til sit landbrug i form

Tabskvoten:

ved Københavns Universitet har

differentieres lokalt i de oplande,

af foder og gødning. Når året er

Ved at knytte kvoterne direkte til

beregnet mulighederne i tre for-

der kræver særlig beskyttelse.

omme omregnes landmandens

tabet af kvælstof til vandmiljøet,

produktion til kvælstof gennem

bliver der en direkte sammen-

skellige modeller for, hvordan

kontrolbesøg på de enkelte land-

man kan indrette et kvotesystem

De tre modeller er:

måling

hæng mellem kvoter og miljøpå-

til begrænsning af kvælstofudled-

- Kvote baseret på tilførsel

landbrugets produkter. Når pro-

virkning, hvilket er en fordel; men

ningen.

- Kvote baseret på overskud

dukterne sælges får landmanden

samtidig er det en ulempe, at

- Kvote baseret på tab til vand-

sin pant tilbage. Har landmanden

det bliver meget krævende årligt

betalt pant for 1000 kg. kvælstof,

at skulle beregne tabet til vand-

og sælger han produkter, der in-

miljøet for hver enkelt mark eller

Om kvotesystemer generelt som reguleringsværktøj til ned-

miljø.

bringelse af kvælstofudledning,

proteinindholdet

mener professoren og seniorfor-

Tilførselskvoten:

deholder 950 kg. kvælstof, beta-

bedrift. Det kræver således en år-

skeren, at et kvotesystem r kan

Denne kvotemodel er identisk

ler han pant for de 50 kg, som er

lig modellering af udvaskning og

udformes så det sikrer en økono-

med den måde kvælstofudled-

blevet udledt til naturen. Denne

retention baseret på sædskifte,

misk effektiv tilpasning, og at det

ningen fordeles på i dag. Model-

model giver en bedre sammen-

gødningstype m.m.. Endvidere vil

kan medvirke til at sikre, at reduk-

len er meget let at styre, men til

hæng til kvælstoftabet og er sta-

der være omfattende incitamen-

tionerne i kvælstofudledningen

gengæld er sammenhængene til

dig forholdsvis let at styre - men

ter til omgåelse så det er et åbent

sker, hvor det er billigst; men

kvælstoftabet mindre - og gan-

fortsat uden geografiske hensyn

spørgsmål hvor meget lokal diffe-

skal den økonomiske gevinst ved

ske uden geografiske hensyn og

og uden mulighed for geogra-

rentiering der kan opnås ved et

kvoterne høstes forudsætter det,

uden mulighed for geografisk va-

fisk variationør det lidt lettere og

sådant system i praksis.

stiller krav om at systemet er na-

riation..

mere sikkert at beregne omfang;

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

I dag tildeles kvælstof u afhængigt af geografi I vandplanerne opereres der med store geo-

Lillebælt fra Jylland og i det Sydfynske øhav

Som udgangspunkt har de alle tilladelse til

grafiske forskelle mellem landsdelene, når det

8,2 kg/ha. Det betyder, at nogle områder

at udbringe 90% af den optimale mængde

gælder tilladelser til udledning af kvælstof fra

kommer til at opleve store begrænsninger i

kvælstof. Hvad, der er optimalt, afhænger af

markerne til vandmiljøet. De 23 hovedvando-

dyrkningen af landbrugsjorden, mens andre

jordbund og afgrøde. Landmænd, der dyrker

plande imellem er der store forskelle på, hvor

helt slipper for nye indgreb.

brødhvede, har dog tilladelse til at tilføre eks-

meget kvælstofudledningen skal begrænses.

Det er de store geografiske forskelle, der

tra kvælstof til hvedemarkerne. Denne mulig-

For eksempel skal der slet ikke ske reduktio-

kræver kvoteløsninger i én eller anden form.

hed udnyttes dog kun 60% bl. a. fordi den

ner i oplandet omkring Vidåen i Sønderjylland.

I dag er alle landmænd underlagt ens be-

merpris, landmændende kan opnå, er for lille.

Til sammenligning er begrænsninger omkring

grænsninger, uanset hvor i landet, de bor.

Principper for en grøn omlægning af kvælstofreguleringen Der tages udgangspunkt i en mo-

den samlede kvælstofindsats i

under bl.a. Grønt Danmarkskort

EUs

del med omsættelige kvælstof-

tilstrækkeligt omfang tager højde

og forsknings- og innovations-

sikre, at alt vand har ’god til-

kvoter. Omlægningen skal bidrage

for geografiske forskelle i natu-

programmet GUDP.

stand’ i 2015 med en mulighed

til en omkostningseffektiv indsats

rens og miljøets sårbarhed, fx

Eventuelle indtægter skal tilba-

for at udskyde en del af indsat-

til reduktion af kvælstofbelastnin-

i kombination med målrettede

geføres til erhvervet via jordskat-

sen til senere på visse betingel-

gen af natur og miljø samt til en

indsatser, som understøttes af

terne.

ser. Det overordnede mål med

reduktion af landbrugets drivhus-

øvrige Grøn Vækst initiativer, her-

Kilde: Grøn Vækst

vandrammedirektiv

skal

vandrammedirektivet er at beskytte og forbedre tilstanden i

gasudledning. Modellen skal desuden bidrage til, at de opstillede

En af mange veje

vandløb, søer, overgangsvande,

mål for reduktion i udvaskningen

Kvoterne er - som det fremgår nedenfor - bare én (men betydelig) af

kystvande samt grundvand. Det

af kvælstof til vandmiljøet realise-

mange veje til målet om at begrænse udledningen af kvælstof med

helt centrale instrument til at

res inden for den opstillede tids-

19.000 tons om året og udledningen af fosfor med 210 tons årligt.

nå miljømålene er vandplaner med

ramme (2015).

tilhørende

indsatspro-

Modellen sigter mod, at give

grammer, der udarbejdes af

den enkelte landmand større

By- og Landskabsstyrelsen, og

handlefrihed og klare incitamen-

kommunale handleplaner.

ter til at reducere kvælstofudled-

Vandrammedirektivet er i høj

ningen mest muligt og handle

grad en rammelov. Direktivet

miljømæssigt forsvarligt.

fastsætter en række miljømål og

Omlægningen skal som ud-

opstiller de overordnede ram-

gangspunkt sikre, at der ikke sker

mer. Hvordan rammerne udfyl-

dobbeltregulering og i videst mu-

des, er i vid udstrækning overladt

ligt omfang bidrage til administra-

til de enkelte medlemslande.

tive lettelser for landbruget. Omlægningen skal tilsigte, at

Kilde: Miljøstyrelsen

Kilde: Miljøcenter Odense

Vismænd tror ikke på kvælstofkvoter

mændene heller ikke - det vil være alt for dyrt for landbruget.

I stedet for omsættelige kvælstofkvoter mener De økonomi-

De økonomiske vismænd går

hed, vil udløse uoverstigelige

De økonomiske vismænd har

ske vismænd , at målrettede,

ikke ind for omsættelige kvoter

kontrolproblemer, da kvælstof er

foretaget beregninger, der viser,

arealspecifikke tiltag bør få større

på kvælstof som middel til at

let at transportere, og det ikke er

at det er nødvendigt med en

vægt i Grøn Vækst, og de anbe-

mindske landbrugets udlednin-

muligt at kontrollere udbringnin-

reduktion i gødningsniveauet på

faler i stedet for de omsættelige

ger af kvælstof. det slår de fast i

gen på den enkelte mark, fast-

40-50 pct. for at opnå målet om

kvælstofkvoter, at der vedtages

deres rapport, der udkom i slut-

slår vismændene.

10.000 ton kvælstof. Lidt i over-

frivillige indsatsplaner med en

En national kvote, eller en

kanten, men baseret på at ikke

”baggrundstrussel” om en dyrk-

Lokale kvoter, der er differen-

skærpelse af det nuværende

alle skal reducere, hvorfor nogen

ningsafgift som incitament.

tieret efter områdernes sårbar-

normsystem, duer ifølge vis-

skal op på 40-50%.

ningen af februar.

EUs vandrammedirektiv

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Denne koloni af kæmpebjørneklo er beliggende ved krydset mellem Havkærvej og Viborgvej i Århus Kommune.

Kæmpebjørneklo fra oven Århus er en af de kommuner, der har benyttet såkaldt remote sensing eller satellitovervågning i kampen mod kæmpebjørneklo. Metoden er udviklet til overvågning af regnskov, men overført til kæmpebjørneklo af NIRAS. Kommunen ser remote sensing som et redskab i den strategi for udvikling af biodiversitet, den lancerer i forbindelse med FN’s biodiversitetsår i år. / Af Peter Søgaard, cand.scient. i biologi,

Århus Kommune har i mange

Oplagt idé

2008, hvorefter NIRAS’ rapport

år bekæmpet kæmpebjørneklo

Århus Kommune hørte om satel-

forelå i september. Optagelserne

som led i sin almindelige natur-

litovervågning af kæmpebjørne-

viste en bestand på 250 matrikler

pleje. 2004 vedtog Folketinget

klo i foråret 2008 og så en mulig-

med kæmpebjørneklo inden for

Lov om drift af landbrugsjorder,

hed for at få løst sit problem.

kommunens område, heraf 120 hidtil ukendte.

som den daværende fødevare-

Planter har en unik, såkaldt

minister Eva Kjer Hansen i 2006

spektral signatur, som modsvarer

Generelt regner man med en

fulgte op med Bekendtgørelse

den måde, hvorpå de reflekterer

vis usikkerhed i satellitbilleder.

om bekæmpelse af bjørneklo.

sollys. Kender man den spektrale

Derfor leverer NIRAS oversigter

Bekendtgørelsen åbner mulighed

signatur for f.eks. kæmpebjørne-

over både relativt sandsynlige og

for, at den enkelte kommune

klo, kan man, ud fra en analyse

potentielt sandsynlige forekom-

vedtager en egentlig indsatsplan.

af satellittens optagelser, identifi-

ster.

Den mulighed benyttede År-

cere individer inden for et givet

Århus Kommune får årligt cirka

område. Kombinerer man satel-

200 henvendelser om bestande

litbilledet med observationer i fel-

af kæmpebjørneklo. De fleste af

Den første udfordring var at få

ten, kan man yderligere detaljere

disse er registreret i forvejen.

overblik over problemets om-

og fejlkorrigere analysen og der-

fang. Kommunen kendte sine

med skaffe et veldokumenteret

egne, men ikke de private lods-

grundlag for bekæmpelse.

hus Kommune samme år.

Kemiske og biologiske midler

Århus Kommune

ejeres bestande, selvom mange

Flemming Kristensen, cand.scient. i geografi,

fulgte kommunens opfordringer

Godt overblik

handling for at give andre arter

NIRAS

og foretog frivillige indberetnin-

QuickBird-satelliten tog billeder

bedre vækstvilkår. I praksis bety-

ger.

af Århus Kommune ultimo juli

der det bekæmpelse ad tre om-

Indsatsplanen

prioriterer

tidlig

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Billedet er optaget af QuickBird-satelliten, hvor kolonien er markeret op med blå polygon.

Når kæmpebjørneklokolonien er lokaliseret ved hjælp af plantens spektrale signatur, markeres koloniens beliggenhed på luftfotos.

gange i perioden 15. april til 1.

forvaltningens anvisninger. Men

taterne er tydelige på de offent-

Nye perspektiver

oktober.

kommunen kunne ikke kontrol-

lige arealer. På de private arealer

Århus Kommune har afsat midler

lere, i hvilket omfang det skete.

antages de indtil videre at være

til bekæmpelse af kæmpebjør-

ske bekæmpelsesmidler i form

Det blev muligt med NIRAS’

mindre synlige, eftersom kom-

neklo for tiårsperioden 2006-16.

af punktsprøjtning med pesticid

rapport. Som tidligere har kom-

munen først med den digitale

Fra 2010 indgår indsatsen i kom-

ved store bestande, men anbe-

munen valgt at appellere til bor-

registrering fik effektive redskaber

munens nye plan for bevaring

faler generelt biologiske midler i

gernes frivillige engagement og

til at drive processen. Nyere un-

af biodiversitet. Meningen er at

form af rodstikning, opgravning,

tilbyder hvert år at assistere med

dersøgelser viser, at frø fra kæm-

koncentrere miljøindsatsen om-

afgræsning mv.

bekæmpelse, såfremt lodseje-

pebjørneklo mister spireevnen

kring udvikling og bevaring i et

ren henvender sig inden 1. juni.

efter 3-5 år. Mere konservative

helhedsperspektiv frem for om-

Frivilligt engagement

Mange benytter sig af ordningen.

skøn siger 5-7 år.

kring bekæmpelse af en enkelt

Frem til 2008 byggede indsat-

Kommunen har ikke udstedt på-

sen i forhold til private lodsejere

bud, som den kan ifølge loven.

Kommunen benytter kemi-

alene på frivillighed. Kommunen

For at sikre den langsigtede

art. Planen lanceres inden for de

effekt af indsatsen samarbejder

kommende måneder som led i

Århus med tilgrænsende kom-

FN’s biodiversitetsår.

stillede informationsmateriale til

Synlige resultater

muner. Det er tanken at doku-

Remote sensing af kæmpe-

rådighed og opfordrede borgerne

Indsatsplanen mod kæmpebjør-

mentere resultaterne ved forny-

bjørneklo blev testet i Stenløse

til at indberette bestande og følge

neklo kører på femte år. Resul-

ede satellitoptagelser.

Kommune og er senere udført i Nordjyllands Amt samt Odense,

Udviklet til overvågning af regnskov

Egedal, Gladsaxe og Syddjurs Kommuner.

Remote sensing er oprindelig udviklet til overvåg-

ret japansk pileurt. I princippet kan satellitovervåg-

Der er 98 kommuner i DK. Vi

ning af regnskov, men overført til registrering af

ning bruges til registrering af en hvilken som helst

håber, at andre kan hente inspira-

kæmpebjørneklo af NIRAS. NIRAS har desuden

planteart. NIRAS arbejder på at udvikle metoden

tion i vores erfaringer.

brugt metoden til registrering af gyvel. Denne

til registrering af §3-områder (beskyttede naturty-

sommer skal Silkeborg Kommune have registre-

per) under naturbeskyttelsesloven.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Vandområdeindsatsen:

Styr på styregrupperne Første milepæl i vandområdeindsatsen er rundet. 1. marts var skæringsdato for etablering af styregrupperne, som nu er etableret i de 23 vandoplande, hvor det er nødvendigt. Politisk forankring af opgaven er vigtig. Sådan er udmeldingen samstemmende fra KL og KTC.

De statslige planer var kraftigt

alt 16 tværkommunale styregrup-

sluttet, at arbejdsdelingen for

forsinkede, og det giver en skrap

per, der følger vandoplandene.

vandoplandsstyregrupperne

tidsfrist for arbejdet, og det un-

En optælling viser, at det i ti ud

således, at det er miljøcheferne,

drer, at man ikke har bedre styr

af de 16 er embedsmænd, der

der udfører arbejdet, mens po-

på tallene:

er formænd for styregrupperne;

litikerne former en følgegruppe

”Det undrer os meget, at vi

mens det i de resterende seks

for arbejdet. Vi har haft det før-

ikke har fået de data til kvalitets-

er kommunalpolitikere. Der er en

ste møde i følgegruppen for en

sikring, når vi alligevel har ventet

tendens til, at det i Midt- og Vest-

måned siden (marts 2010), og

på planerne. Vi har forståelse for,

jylland er politikere, der sidder i

det er min klare opfattelse, at po-

at konklusionerne kræver en po-

formandsstolen

styregrup-

litikerne er glade for opgaven og

litisk behandling, men det gør de

perne. Dette siger dog ikke nød-

for at deltage i arbejdet og kunne

tekniske data ikke - der er jo ikke

vendigvis noget om det lokale

bringe viden og status tilbage til

politik i, om der er en spærring i

politiske engagement.

teknik- og miljøudvalgene,” siger

for

et vandløb,” siger miljøchef Flem/ Af Michael Nørgaard

ming Bach ifølge EPN.

Torben Nøhr

Politisk fokus

”På den anden side så oplever

Fra Landbrugets side er der

Fra KTC-formand, teknik- og mil-

jeg også, at politikerne har tillid til,

en anden form for utilfredshed

jødirektør Torben Nøhr, under-

at miljøcheferne kan prioritere og

Arbejdet med vandområdeindsat-

med vandområdeindsatsen. Man

streges vigtigheden af at have

finde den indsats, som har den

sen blev skudt i gang 14. januar,

frygter, at indgrebene vil gøre det

opgaven med vandområdeind-

største nitrateffektivitet, så jeg ser

hvor alle kommuner fik udleveret

umuligt at drive et effektivt land-

satsen politisk forankret:

en god og oplagt arbejdsdeling

de statslige forslag til vandog

brug, når de store reduktioner i

naturplaner. Fra mange sider har

fosfor og kvælstof skal findes.

der været undren og utilfredshed

”Jeg ser en forskellig grad af

mellem embedsværket og politi-

kompetence, som man har valgt

kerne på den måde, det er tilret-

at lægge til det politiske niveau i

telagt på.”

Etablering af styregrupper

forhold til arbejdet med vandog

Konstruktionen i de to vando-

Undren fordi datagrundlaget i

På trods af skepsis omkring data-

naturplanerne rundt om i landet,

plande følger KLs anbefaling, der

mange af de udsendte forslag var

grundlag og tidsplan for arbejdet

og det er jo helt i tråd med de an-

er, at den formelle vandoplands-

håbløst forældet og har betydet,

med vandområdeindsatsen, så er

befalinger om styregrupper, som

at mange kommuner har måttet

tiden for den første del omkring

er udsendt fra KL,” siger Torben

bruge tid på at indgive meget

forhøringen og organisering af ar-

Nøhr.

basale, faktuelle bemærkninger

bejdet overholdt:

med de statslige udspil.

til planerne, således f.eks. i Silke-

”Det er efter min opfattelse

KLs anbefaling til styregrupper

”Vi har noteret, at alle vandop-

utroligt vigtigt, at der er politisk

Samarbejdet inden for vando-

landsstyregrupper nu er på plads.

fokus på opgaven med vandog

plande kan hensigtsmæssigt

”Vi er overraskede over, hvor

Der er jo 23 vandoplande og der

naturplanerne. Det er én af de

organiseres på tre niveauer:

mange bemærkninger vi har

har været behov for at nedsætte

vigtigste miljøopgaver i nyere tid,

måttet komme med i betragt-

vandoplandsstyregrupper (VOS)

og den skal og bør have høj poli-

ning af, hvor længe staten har

i 15 af vandoplandene,” fortæl-

tisk prioritet.”

arbejdet med planerne. Vi har i

ler Mikael Kirkebæk fra Skov og

de sidste år indberettet en række

Naturstyrelsen.

borg.

Styregruppe på politisk niveau Projektgruppe på chefniveau

Politikere i følgegruppe

Arbejdsgruppe på medar-

tal til statslige styrelser, men de

På www.vandprojekter.dk kan

Torben Nøhrs kommune Vording-

er ikke lagt til grund for vandog

man følge fremdriften i arbejdet

borg har aktier i to vandoplande,

Afhængigt af lokale forhold

naturplanerne,” siger teknik- og

og bl.a. finde en oversigt over

nemlig Østersøen og Smålands-

kan de to sidste niveauer evt.

miljøchef Søren Peter Sørensen,

formænd og kontaktpersoner for

farvandet.

slås sammen.

Silkeborg Kommune.

styregrupperne. Der er nedsat i

bejderniveau

”I vores område har man be-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Foto: Ole Arkhøj/BLST

styregruppe etableres på politisk

”Det er vigtigt, at der her i den

af arbejdet. I denne proces, som

jektgennemførelse blandt styre-

niveau for at sikre en klar politisk

første fase ikke bliver opbygget et

handler om at skabe dialog, tillid

gruppens medlemmer og

forankring af indsatsen. KL har

stort bureaukratisk apparat, som

og forståelse for opgaven, spiller

beslutte hvilke projektmulighe-

også skrevet til kommunerne,

kan handlingslamme arbejdet. I

politikerne selvfølgelig en natur-

der, der skal søges om midler til

at såfremt man i et vandopland

denne første fase af arbejdet er

lig, vigtig og helt central rolle,” si-

forundersøgelse af, og hvilke pro-

vælger, at vandoplandsstyregrup-

det et meget fagligt fokus, hvor vi

ger Torben Nøhr.

jekter, der skal søges om midler

pen etableres administrativt, dvs.

skal finde de vådområder, som er

uden direkte politisk deltagelse,

mest N-effektive,” siger Lehbert

så er det vigtigt, at det politiske

Sørensen

ejerskab sikres på anden måde,

Vandoplandsstyregruppens opgaver

kommunen, der er udpeget som

Vandoplandsstyregrupperne skal

midler.

projektansvarlig, der kan søge om

inden 1. juni 2010 udarbejde

Vandoplandsstyregruppe skal

følgegruppe og ved at opgaven

Vigtig rolle i forhold til dialog

en vandoplandsplan for vando-

identificere mindst 50% af pro-

løbende tages op i de relevante

Det politiske bør spille en vigtig

plandet, hvoraf mulige projekter,

jekterne, der forventes gennem-

politiske udvalg og i kommunal-

rolle i forhold til den dialog, der

deres økonomi, reduktion af næ-

ført i vandoplandet, og som vil

bestyrelserne.

skal være med interessenter og

ringsstof og overordnet tidsplan

blive ansøgt om forundersøgelse af inden 1. juni 2010.

f.eks. ved etablering af en politisk

Formanden

til gennemførelse af. Det er kun

fag-

lokale aktører om opnåelse af re-

for gennemførelse fremgår. Om

gruppe for Natur- og Miljøchef

for

duktionerne af kvælstof og fosfor-

nødvendigt revideres denne plan

Flemming

udledningen.

som følge af udvikling af projekt-

Lehbert

KTCs

Sørensen,

Links om vandområdeindsatsen

Holstebro Kommune, understre-

”I slutningen af maj har vi i

ger også det vigtige i det politiske

vandoplandsstyregrupperne mø-

Vandoplandsstyregrupperne

engagement, men påpeger også,

de med de grønne organisa-

skal desuden udpege én pro-

www.vandprojekter.dk

at det er det faglige, der er i fokus

tioner, landbruget og øvrige in-

jektejer (kommune) for hver

www.kl.dk

i første omgang.

teressenter om tilrettelæggelse

forundersøgelse og for hver pro-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

porteføljen i vandoplandet.

Vej- og Parkchef til Frederiksberg Kommune En tur gennem Frederiksbergs gader vidner om det store politiske fokus der er på, at byen tager sig godt ud. Det gælder også overalt i det offentlige rum, hvad enten det er veje, pladser eller grønne områder. Hvor man end bevæger sig hen, fremtræder byen velordnet, ren og pæn. Kombineret med de meget store udviklingsinitiativer, der er i gang med at blive realiseret, først og fremmest de store anlægsarbejder som f.eks. etableringen af Cityringen, kommer den nye Vej- og Parkchef til at stå som en meget central aktør i feltet mellem politik, organisation og borgere. Det er karakteristisk for vej- og parkområdet, at det er hér en lang række af kommunens overordnede visioner og politikker får et konkret fysisk udtryk - transformationen fra idé til virkelighed.

Der er udarbejdet en selvstændig job- og personprofil for den nye chef, der kan rekvireres på Frederiksberg Kommunes hjemmeside www.frederiksberg.dk eller Lundgaard Konsulenternes hjemmeside www.lundgaard-konsulenterne.dk. Vej- og Parkchefen vil blive ansat i henhold til overenskomsten med den relevante faglige organisation, med en forventet løn på ca. 650.000 kr. ekskl. pension, hvortil kommer mulighed for indgåelse af en resultatlønsaftale, der yderligere kan udgøre op til 50.000 kr.

Er der behov for uddybende oplysninger kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen på tlf. 7542 4233 / 4034 8304 eller By- og Miljødirektør i Frederiksberg Kommune, Jacob Nordby på tlf. 3821 4000. Ansøgning mailes til post@lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 11. maj 2010 kl. 09.00.

Som Vej- og Parkchef i Frederiksberg Kommune er du på! Om stillingen Stillingen som Vej- og Parkchef er placeret i By- og Miljødirektoratet med direkte reference til direktøren. Vej- og Parkafdelingen består af ca. 55 medarbejdere, der er organiseret i fem kontorer.

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi er knap 7.000 medarbejdere, der betjener ca. 95.000 borgere i Frederiksberg Kommune fra vugge til grav. Mere end 6.300 arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner – nogle døgnet rundt, og ca. 700 arbejder i administrationen.

www.lundgaard-konsulenterne.dk

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Feltarbejde med Miljøportalen i baglommen Hvor megen tid kan personalet i naturafdelingen spare, hvis de kan registrere data elektronisk, mens de er ude i naturen? Det undersøger Svendborg Kommune samtidig med at de påbegynder en opdatering af registreringen af beskyttede naturområder. Software udvikles i samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen ring af § 3-natur. På sigt ser na-

føre til fejl. Det er alt sammen

Når vi kan registrere vores ob-

turafdelingen i Svendborg Kom-

sjuskefejl, som desværre nemt

servationer på computeren og

mune endnu større muligheder

opstår. Endelig er det en kilde

derefter indlæser oplysningerne

i redskabet, som, de forventer,

til irritation, at Naturdata ofte er

direkte i Naturdata på Miljøporta-

”Vi har en helt klar forventning

også vil kunne anvendes i andre

nede. Det betyder, at det ikke al-

len, undgår vi, at observationerne

om, at vi gennem dette projekt

situationer i forvaltningen i takt

tid kan lade sig gøre at registrere

fra feltarbejdet aldrig kommer

kan spare tid i naturafdelingen,”

med, at skemaerne i programmet

data på portalen på det tidspunkt,

længere end til skemaer, der er

siger Peter Østergaard, der er

tilpasses konkrete formål.

man har planlagt at gøre det,” si-

vedhæftet sagsmapper; og at

/ Af Irene Brandt

”Hidtil har vi skrevet registrerin-

ger biolog Jette Raal Stockholm,

dataene aldrig bliver overført til

gerne på papir, når vi var på feltar-

der sammen med kollegaen Ni-

Miljøportalen, hvor alle kan have

Hvor meget tid, der vil blive

bejde. Registreringerne overførte

colai Wøldike Schmith er gået i

glæde af dem.”

sparet vil blive afdækket hen over

vi så til Naturdata i Miljøportalen,

gang med at implementere det

sommeren og det tidlige efterår,

når vi kom tilbage på kontoret;

nye værktøj i naturafdelingen i

4000 §3-områder

når naturafdelingens medarbej-

men inden dataene er registre-

Svendborg Kommune.

Naturafdelingen

dere tager ud i felten for at regi-

ret, kan meget gå galt og manuel

Jette Raal Stockholm fortsætter:

Kommune står ikke alene for

strere naturkvalitet. I stedet for at

indberetning på miljøportalen er

”På computeren registrerer vi

tilsynet med kommunens egne

medbringe print af kort og stak-

tidskrævende. Somme tider er

direkte i skemaer, der er designet

§3-områder. §3-naturen i Ærø

kevis af skemaer til registrering af

det en kollega, der skal taste re-

til opgaven. Registreringerne kan

og Langelands kommuner tilses

observationerne under feltarbej-

gistreringerne ind. Så kan der ske

gennemføres, mens man er off-

også af medarbejderne fra natur-

det har medarbejderne en lille

fortolkningsfejl. Der kan også ske

line, og når forbindelsen senere

afdelingen i Svendborg Kommu-

computer med. På computeren

fejl, selvom man klarer det efter-

genoprettes, oploades data fra

ne. Det betyder, at der er mere

er installeret software, som op-

følgende tastearbejde selv, fordi

computeren til Naturdata.

end 4000 §3-områder, som ven-

rindeligt er blevet udviklet i et

man skal registrere dataene to

Planen er således at skemaer-

ter på at blive registreret. Siden

samarbejde mellem Dafolo og

gange – først i felten og dernæst,

ne gemmes lokalt og at upload til

opgave- og strukturreformen har

Kort- og Matrikelstyrelsen; men

når de skal tastes ind i Naturdata.

naturdata sker automatisk når der

naturafdelingens

som nu er blevet videreudviklet

Somme tider går der lang tid fra

er forbindelse. Dette kan spare tid

kun registreret §3-natur i det

i By- og Landskabsstyrelsen til

tilsynet til registreringen i Natur-

og frustrationer over driftsforstyr-

omfang, arealerne har været in-

også at kunne bruges til registre-

data finder sted, hvilket også kan

relser på miljøportalen/naturdata.

volveret i andre sagsgange i den

chef for Natur- og Vandafdelingen i Svendborg Kommune.

De to biologer, Nicolai Wøldike Schmith (tv) og Jette Raal Stockholm, fra naturafdelingen i Svendborg Kommune og deres afdelingschef, Peter Østergaard, har store forventninger til fordelene ved brug af den digitale applikation, der giver afdelingens inventører adgang til at registrere naturoplysninger digitalt under feltarbejdet.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Svendborg

medarbejdere

v ejfo r u m

2 0 10

I ND læ g

W o r k S Ho p

U DSt I ll INg

Call for Papers 8.-9. december 2010 på Hotel Nyborg Strand / Deadline 26. maj 2010

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2010 Nu er det tid til indsendelse af papers til Vejforum 2010. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille. Indlæg Vi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2010 bliver mindst lige så spændende at deltage i som tidligere år. Udover de 7 traditionelle hovedoverskrifter, har Faggruppen udpeget 2 temaer, som der meget gerne modtages forslag til. Det er • Vejdrift - nye løsninger • Mobilitetsledelse

erfaringer. giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

gælder for de faglige koordinatorer for workshopper.

Workshop En workshop på Vejforum handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer. til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen.

Faglige emner: • Vejforvaltning • planlægning • projektering • trafiksikkerhed • trafik • Anlæg • Vejdrift

Udstilling på Vejforum 2010 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program.

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder.

Faggruppen Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelige program.

Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske

Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder deltage gratis én dag. Det samme

www.vejforum.dk

Indlægsholderne skal indsende en artikel og en power point- eller keynotepræsentation senest den 16. november 2010. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt. Indsendelse Indlæg, workshop og udstilling kan kun sendes ind på www.vejforum.dk. Sidste frist er den 26. maj 2010. Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i Call for papers folderen.

TEMA: NATUR OG VAND

tekniske forvaltning. Det store ar-

”I øjeblikket er der andre sags-

hjørne af kommunen og efter-

mere fejlmulighederne såvel som

bejde med at besøge og kvalitet-

behandlinger i det åbne land –

hånden arbejde os frem. Denne

tidsforbruget i arbejdet med regi-

svurdere de registrerede områder

for eksempel husdyrsager – der

fremgangsmåde holder antallet

strering af den beskyttede natur.

starter om få måneder.

afventer registreringen af §3-na-

af køretimer på et minimum. En

Samtidig er digitale løsninger me-

”Indledningsvis er vi gået i

tur. Tilsvarende har vi brug for at

anden måde at prioritere indsat-

get anvendelige, når det drejer

gang med at ajourføre oplysnin-

kende kvaliteten af de tre kom-

sen på kunne også være at regi-

sig om at systematisere arbejds-

gerne om §3-områder på Area-

muners natur, så vi kan fordele

strere de bedste naturområder

gangene på områder, hvor vi skal

linfo ud fra luftfotos og kort . Det

midlerne til naturpleje til de om-

først. Opdateret viden om de

gøre det samme igen og igen.

er vores fornemmelse, at bl.a. en

råder, hvor der er mest brug for

højst målsatte naturområder er

Dertil kommer, at brugen af di-

del søer ikke er registrerede, selv-

indsatsen.”

eksempelvis et vigtigt grundlag

gitale løsninger sikrer, at de data,

om de er beskyttede efter natur-

Udover de to årsværk har na-

for at lave en god sagsbehandling

vores medarbejdere registrerer,

beskyttelsesloven,” siger Nicolai

turafdelingen i Svendborg Kom-

i landbrugssagerne,” siger Nicolai

bliver lagret digitalt, hvilket er en

Wøldike Schmith.

mune forventninger om, at arbej-

Wøldike Schmith.

meget stor fordel, når der som i

det med at registrere data i GIS

i de nye digitale metoder til regi-

også kan effektiviseres, når den

Valg af hardware

turtyper, er tale om data, som

strering af natur i forhold til at få

digitale registrering tages i brug.

På miljøcentrene, hvor den di-

skal bruges igen og igen - ikke

rekte digitale registrering allerede

kun internt i kommunen men

Vil selv

anvendes,

også af alle andre.”

”På sigt er det interessant, hvis

I nogle kommuners naturafde-

gerne under feltarbejdet på små

vi i kommunerne kan dokumen-

linger har man lavet aftaler med

kompakte, bærbare computere,

tere tilsynet med habitaterne ved

eksterne konsulenter om regi-

som er udviklet til militærbrug;

By- og Landskabsstyrelsen har

hjælp af de samme metoder,

streringen af §3-naturen; men

men de er også ganske veleg-

i tæt samarbejde med Kort &

som Miljøcentrene benytter,” si-

denne løsning er bevidst fravalgt i

nede til feltarbejde i den danske

Matrikelstyrelsen og Danmarks

ger Nicolai Wøldike Schmith.

Svendborg Kommune

flere sammenlignelige data kommunerne imellem.

foregår

registrerin-

natur. Tabletterne, som disse

Miljøportal lavet en mobil

”Det er vigtigt for os, at det er

computere kaldes, er vandfaste,

digital løsning, som gør det

To årsværk

vores egne sagsbehandlere, der

og tablettens monitor kan bruges

muligt at registrere data, ind-

Da naturafdelingen i Svendborg

løser denne opgave. Dels for at

i skarpt dagslys.

taste og oploade dem til den

Kommune ikke hidtil har lavet sy-

afdelingens medarbejdere opnår

”Desværre er disse computere

stematisk registrering af den be-

et godt kendskab til de beskytte-

også ret dyre; men vi planlægger

skyttede natur, har de heller ikke

de naturområder. Vi bliver bedre

at købe én tablet-computer, så

dokumenterede data for, hvor

til at læse de digitale luftfotos, når

vi er sikre på, at uanset vejrfor-

der

lang tid opgaven – herunder re-

vi selv står for registreringen. Dels

holdene, har vi altid én compu-

webservices til at tale sammen

gistreringen i Naturdata - reelt ta-

for at vedligeholde medarbejder-

ter, der kan bruges. Derudover

med Naturdatabasen.

ger med de nuværende registre-

nes faglighed inden for artsbe-

anskaffer vi mindst én lille ul-

ringsmetoder; men på baggrund

stemmelse af planterne, som er

tramobil pc, lille bærbar enhed

eksisterende

af medarbejdernes erfaringer fra

vigtige markører, når naturtypen

med touchscreen,” siger Jette

som feltmedarbejderne allere-

andre arbejdspladser og tilsva-

skal bestemmes,” siger Jette Raal

Raal Stockholm. Til efteråret, når

de bruger, når de taster deres

rende opgaver i kommunen, an-

Stockholm.

erfaringerne med den digitale

oplysninger ind manuelt. Nu

Peter Østergaard supplerer:

registrering evalueres, vil den

kan medarbejderne hente en

Kommune, at der kan spares ca.

”Prisen for, at vi selv løser op-

anvendte hardware også indgå i

elektronisk udgave af blanket-

½ time pr. tilsyn, når man tager

gaven, er, at registreringen af de

evalueringerne, men holdningen

terne for det område, de skal

det mobile, digitale registrerings-

4000 naturområder kommer til

til digitale løsninger er klar i na-

besøge, og taste de nye regi-

værktøj i brug. Med lidt mere end

at foregå i en proces, der stræk-

turafdelingen i Svendborg Kom-

streringer direkte på skærmen.

4000 registrerede §3-områder

ker sig over flere år.”

mune:

Det betyder, at medarbejderne

slår naturafdelingen i Svendborg

betyder det 2000 timer, hvilket svarer til ca. to nettoårsværk. ”Vi har brug for at effektivisere

tilfældet med de beskyttede na-

Han ser også gode muligheder

mens man er ude i felten. Løsningen er en applikation, benytter

Miljøportalens

Applikationen bygger på de pdf-blanketter,

Den næste opgave i afdelin-

”Når de elektroniske løsninger

får tidligere års registreringer

gen bliver derfor også at bestem-

findes, er det dumt ikke at udnyt-

med ud i felten, og dem kan

me, hvor man egentlig skal starte.

te mulighederne,” siger Jette Raal

de bruge til støtte for den nye

Stockholm.

registrering. Når de nye data er

arbejdet med registreringen af

”Den mest effektive måde at

den beskyttede natur,” siger af-

registrere naturen på mener vi er

delingschef Peter Østergaard og

at tage det hele fra en ende af.

fortsætter:

Vi kunne eks. starte i det øverste

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

fællesoffentlige naturdatabase,

Peter Østergaard får det sidste ord: ”Digitale løsninger skal mini-

registreret, oploades de direkte til Naturdatabasen.

TEMA: NATUR OG VAND

Overvågning af et dynamisk og sårbart vandmiljø – Strukturreformens konsekvenser for kommunernes hverdag og i forbindelse med de kommende Vandplaner. Der er siden amternes nedlæggelse for tre år siden sket en væsentlig reduktion i overvågningen af specielt vandløbenes tilstand. Denne artikel fortæller om nogle af konsekvenserne for kommunernes daglige virke og hvilken betydning det kan få for udarbejdelse af de kommende handleplaner for vandplaner, hvor det primære kvalitetselement i vandløbene er Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI). Hammesbro Bæk - et fint mindre vandløb på Sydøstfyn.

/ Tekst og fotos af: Dennis S. Thomsen, biolog ved Svendborg Kommune

vandløbsloven, vedligeholdelse,

Dette nødvendiggør en relativt

dog vanskelig at bruge for den

Peter B. Adamsen, chefkonsulent ved

restaurering og akutte miljøuheld,

hyppig overvågning, idet det ofte

almindelige administrative med-

Rambøll Danmark A/S

idet de har overtaget det tidligere

er nødvendigt at kunne doku-

arbejder, og det kræver nogen

amtslige miljøvagtberedskab.

mentere tilstanden på et givent

erfaring, før WinBio bliver en del

For at løse opgaverne bedst

tidspunkt, f.eks. i forbindelse med

af hverdagen.

muligt er det nødvendigt med en

sagsbehandling efter miljøuheld

På Fyn findes der fra amtets

Efter strukturreformen 1. januar

opdateret viden om vandløbenes

eller i forbindelse med restaure-

tid meget fine tidsserier for fau-

2007 er kommunerne myndig-

tilstand, herunder specielt den

ringer. Mange forureninger kan

naens tilstand for en lang række

hed for både de tidligere amts-

faunamæssige tilstand. Vandløb

desuden gå uopdagede hen.

vandløb, hvilket kan fortælle me-

og kommunevandløb samt de

er en meget dynamisk naturtype,

På Miljøportalen findes data-

get om den udvikling, som de

private vandløb.

der reagerer relativt hurtigt, både

basen WinBio, hvor der ligger hi-

fynske vandløb har været igen-

positiv og negativ, på påvirknin-

storiske overvågningsdata tilbage

nem. Siden amternes nedlæggel-

ger.

fra amternes tid. Databasen er

se er overvågningen varetaget af

Kommunerne skal blandt andet tage sig af administration efter

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

de enkelte landsdeles Miljøcentre

tilsyneladende periodevis forure-

Vandplaner

de med at udarbejde og imple-

og samtidig er hyppigheden og

ning af Hammesbro Bæk - typisk

Den 14. januar 2010 kom de

mentere de kommunale hand-

antallet af overvågningsstationer

i forbindelse med kraftige ned-

statslige vandplaner i kommunal

leplaner skal give mening i den

reduceret betragteligt, så der ikke

børshændelser om sommeren.

forhøring.

sidste ende, må der følges op på

Ved en gennemgang af data-

Det eneste miljømål for vand-

rede data at hente i WinBio (se

basen WinBio kunne det konsta-

løbene i Statens Vandplaner er

faktaboksen). Det skyldes, at de

teres, at Hammesbro Bæk har

DVFI, og datagrundlaget er ho-

økonomiske midler fra amternes

været i en positiv udvikling fra

vedsageligt baseret på under-

Nyt overvågningsprogram

regionale overvågning (ROVA)

2003 - 2006 med faunaklasser

søgelser i perioden 2003-2007.

Miljøministeriet er i færd med at

ikke blev overført til miljøcen-

ved de fire overvågningsstationer

Det betyder, at disse data for

udarbejde et nyt overvågnings-

trene.

hovedsageligt mellem 4 og 6 (ef-

vandløbenes tilstand vil være

program - også for vandløbene.

tere effekterne tilstrækkeligt.

Et skøn lyder på, at der i dag

ter DVFI). Fra 2002 og tilbage i ti-

5-9 år gamle, når de kommu-

Ifølge DMU, som er fagdatacen-

kun overvåges ca. en tiendedel

den har Hammesbro Bæk ved de

nale handleplaner sættes i værk

ter for overvågningen, skal det

af de tidligere regionale statio-

tre øverste stationer muligvis har

(sandsynligvis i 2012). Når man

ny program overholde Danmarks

ner (ROVA). Antallet af stationer

været påvirket af gift i flere om-

tænker på, hvor dynamiske og

forpligtelser overfor EU (kontrol-

med biologisk vandløbsovervåg-

gange, mens der ikke har været

sårbare vandløbene er, virker det

overvågning) og understøtte ar-

ning alene på Fyn havde i 2006

registreret nogen påvirkning ved

uholdbart og utilstrækkeligt at

bejdet med vandplanerne (den

samme omfang som hele den

den nederste station.

skulle anvende så gamle data.

operationelle overvågning).

nuværende

landsdækkende

Opsporingen af kilden til for-

Det betyder, at der er risiko

Kontrolovervågningen

bliver

ureningen af Hammesbro Bæk

for at effekten af de tiltag (f.eks.

en videreførelse af NOVANA pro-

Det betyder, at det nuværen-

er begyndt med en minutiøs

forbedret spildevandsrensning),

grammet (ca. 800 stationer en

de niveau (800 stationer) er af

gennemgang af vandløbet, hvor

som er påregnet at føre til god

gang i hver vandplanperiode), og

et omfang, der giver en overord-

vandløbets nuværende tilstand

tilstand (”baseline”) alligevel ikke

derudover overvåges 35 statio-

nede beskrivelse af vandløbenes

(faunaklasse og mere detaljeret

virker efter hensigten, og at yder-

ner årligt for at følge eventuelle

miljøtilstand på landsplan, men at

artssammensætning) er grundigt

ligere tiltag vil være nødvendige.

klimaændringer.

der mangler viden om den aktu-

undersøgt. Herudfra er det lykke-

Modsat kan der blive brugt anse-

Den operationelle overvågning

elle tilstand i de enkelte vandløb.

des at indkredse forureningskil-

elige millionbeløb til forbedring af

vil dels omfatte undersøgelse af

overvågning.

det i en grad, som kan dokumen-

længere er ret mange opdate-

For kommunerne betyder det,

den til et udløb fra et regnvands-

en tilstand, som muligvis allerede

strækninger, hvor tilstanden er

at hvis man ønsker oplysninger

bassin. Efterfølgende vandog

er blevet bedre. Sådanne situa-

ukendt eller data forældede. Den

om et givent vandløb, er det nød-

sedimentanalyser har bekræftet

tioner med mulige fejlinvesterin-

enkelte station vil kun blive un-

vendigt selv at skaffe data, enten

mistanken, og der pågår pt. en

ger kunne øjensynlig have været

dersøgt én gang i den 6-årige pe-

ved selv at undersøge vandløbet

opsporing i de opstrøms lig-

undgået, hvis amternes regionale

riode, som programmet omfatter,

eller bruge konsulenter til opga-

gende regnvandsledninger fra en

overvågning var blevet fortsat i

hvis tilstanden viser sig at være

ven.

landsby. Samtidig er det planen,

Miljøcentrene efter 2006.

meget dårlig eller meget god, to

at der skal udtages vandprøver til

Vandplanerne omtaler, at der

gange hvis den ligger på grænsen

Et konkret eksempel – Hammesbro Bæk

analyse i forbindelse med større

på flere områder mangler viden.

til målopfyldelse. Der bliver des-

nedbørshændelser i sommeren

Det gælder f.eks. betydningen af

uden en kvote, der skal bruges til

Hammesbro Bæk er et fint min-

2010.

miljøfarlige stoffer, ligesom en del

at undersøge stationer, hvor der

dre vandløb på Sydøstfyn, hvor

I forbindelse med fauna- og

vandløbsstrækninger er udeladt i

rejses tvivl om datagrundlaget for

der gennem 2008 og 2009 er

forureningsundersøgelsen i Ham-

planerne på grund af manglende

vandplanerne.

blevet konstateret smådyrs- og

mesbro Bæk har det således

eller forældede data. De forbe-

Om dette er tilstrækkeligt til

fiskedød på en ca. 2,5 km lang

været et vigtigt element, at der

hold omkring datagrundlag, der

at sikre et fagligt godt datagrund-

strækning. Årsagen til fiskedøden

har været tilgængelige overvåg-

tages i vandplanerne indikerer, at

lag for det videre arbejde med

har umiddelbart ikke kunnet for-

ningsdata for faunaens tilstand

der venter en stor opgave med at

at opnå god tilstand i danske

klares.

gennem en lang årrække. Denne

tilvejebringe data, som kan brin-

vandløb må tiden vise. Det er

Svendborg Kommune iværk-

brugbare overvågningsserie er

ges i spil i næste planperiode.

dog værd at holde sig for øje, at

satte derfor i samarbejde med

dog blevet brudt de seneste tre

Efter den første planperiode vil

de resultater, der ønskes opnået,

Rambøll en fauna- og forure-

år, hvilket på sigt kan gøre det

det logiske spørgsmål fra mange

ikke bliver bedre end det grund-

ningsundersøgelse

sensom-

vanskeligt at identificere poten-

sikkert være, hvorvidt de mange

lag, de hviler på.

meren 2009 med henblik på at

tielle forurenere af danske vand-

tiltag i vandløbene har virket efter

opspore og afskære kilden til en

løb.

hensigten. For at det store arbej-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

6,8 mio. kroner til renere vand Vand og klimaændringer er det dominerende tema blandt 16 udviklingsprojekter, som By- og Landskabsstyrelsen nu har givet økonomisk støtte til som led i den miljøteknologiske handlingsplan. Støtten udgør 6,8 mio. kroner. De 16 projekter er:

Forsvar mod oversvømmelser Oversvømmelser som følge af ekstremt vejr kan fremover blive hyppigere på grund af klimaforandringer. Risikoen er navnlig alvorlig for mennesker, der bor beskyttet af diger. Projektet udvikler en model, der kan forudsige, hvornår vejr, vind og bølger kan få diger til at bryde sammen. Tilskud: 600.000 kr.

Regnvand ned i kørebanen De hårde belægninger i byerne leder mere regnvand ned i gamle kloakker. Det sætter kloakkerne under pres. Projektet undersøger om porøs beton, der tillader at regnvandet siver igennem kørebanen, kan skåne kloakkerne. Tilskud: 200.000 kr. Foto: Lars Gejl/Scanpix

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Model mod kystforurening

Test af arsen-renseanlæg

Miljøfarlige stoffer kan blive spredt, hvis byområder med forurenet jord

Arsen er et naturligt – men giftigt - stof i den danske undergrund, som

oversvømmes på grund af klimaforandringer. Projektet tager udgangs-

de danske vandværker løbende overvåger. Via projektet skal effektivi-

punkt i området omkring Horsens og udvikler en computermodel, der

teten af et nyudviklet arsen-renseanlæg dokumenters så dem der skal

kan stille skarpt på de steder, hvor risikoen for oversvømmelser fra

brug anlægget fremover kan være sikker på effektiviteten af anlægget.

grundvand, vandløb, søer eller havet er størst. Tilskud: 990.000 kr.

Tilskud: 70.000 kr.

Nyt kort med oversvømmelse Der er behov for at kortlægge arealer langs vandløb, som risikerer at

Kortlægning af vandkredsløb

blive oversvømmet i forbindelse med ekstrem nedbør. Projektet tager

En bedre forståelse af vandstrømmen mellem søer og vandløb og

udgangspunkt i tal for Storåen i Vestjylland, der er en af Danmarks

grundvand vil gøre det nemmere at forstå, hvordan naturlige vand-

mest vandrige åer. Målet er at udvikle et geografisk informationssy-

kredsløb fungerer, og hvordan man skaber et renere vandmiljø. Projek-

stem til hele landet. Tilskud: 420.000 kr.

tet udvikler en IT model, der kan simulere bl.a. næringsstoffer og vand i søer og vandløb. Tilskud: 870.000 kr.

Partikelseparator til regnvand Regn der falder på veje bliver forurenet med giftige partikler og olie fra

Separate kloakker

trafikken. Herved ødelægges vand, der ellers kunne gavne i naturen

Hvis regnvand i byområder ledes til separate kloakker, be-

og give nyt drikkevand. Formålet med projektet er at udvikle en rense-

grænses mængden af vand, der skal gennem de kommu-

mekanimsme, der nemt kan installeres i eksisterende afløbssystemer.

nale

renseanlæg.

Tilskud: 500.000 kr.

toder.

Projektet

Regnvandet skal

skal

dokumentere

renses

med

enkle

effektiviteten

meren

semetoder i separerede kloakker. Tilskud: 250.000 kr.

Veje snavser regnvand Byens veje gør regnvand så snavset, at det forurener vandløb og søer

Nye filtre renser tungmetal

og grundvandet, hvis det ledes urenset videre. Projektet samler viden

Projektet skal udvikle keramiske filtre til at rense spildevand for tung-

om, hvordan regnvandet kan opsamles og renses i separate kloakker,

metaller. Foreløbige undersøgelser tyder på, at keramiske filtre giver

der er adskilt fra byens øvrige spildevand. Tilskud: 495.000 kr.

en bedre filtrering og kræver mindre vedligeholdelse end de sandfiltre, renseanlæggene bruger i dag. Tilskud: 80.000 kr.

Mini renseanlæg til åbent land Forurening af vandløb og søer skal begrænses markant, bl.a. i for-

Dræning og jordvarme i én arbejdsgang

bindelse med regeringens vandplaner. Projektet vil færdigudvikle og

Det er dyrt at installere jordvarme, og det begrænser brugen af den

teste et lille, billigt, driftsikkert anlæg, der kan rense spildevand fra

miljøvenlige energiform. Det er bl.a. bekosteligt at nedgrave jordslan-

ejendomme i det åbne land: boliger, sommerhuse og små erhvervs-

ger. Projektet skal udvikle en jordslange, der også kan bruges til at

virksomheder. Tilskud: 50.000 kr.

dræne regnvand væk fra jorden. På den måde kommer jordvarmen billigt i jorden på steder, der alligevel skal drænes. Tilskud: 200.000 kr.

Mindre vandspild Vandspild fra utætte vandrør kan minimeres ved at sænke trykket i

Bekæmpelse af fosforforurening

vandledningerne. Ny teknik skal udvikles, der kan tilpasse trykket i de

Mange søer døjer med store mængder fosfor, som er tilført med tidli-

vandrør, der fører ud til forbrugerne, så det passer med forbruget. Selv

gere tiders urensede spildevand fra boliger og industri. Projektet sam-

om Danmark har verdensrekord i tætte vandrør, vil systemet stadig

ler erfaringer og stiller skarpt på metoder, der har vist sig mest effektive

kunne spare store mænger vand. Tilskud: 400.000 kr.

til at bekæmpe fosforproblemet i søer. Tilskud: 245.000 kr.

Bedre rensning fra hospitaler

Billigere rense-planter

Hospitalsspildevand indeholder lægemiddelrester og mikroorganis-

90.000 boliger på landet skal i de kommende år have renset de-

mer, som renseanlæggene i dag ikke er fuldt i stand til at rense for. En

res spildevand bedre til gavn for vandmiljøet. Projektet vil optimere

del af stofferne ender derfor i havet og i søer og åer. Projektets stiller

rodzonealæg, hvor spildevandet ledes ud i et område med fx pil og

skarpt på tekniske tiltag, som kan installeres på hospitaler, så miljø-

elefantgræs, der opsuger de skadelige næringsstoffer. Formålet er at

belastningen via spildevandsafledningen bliver mindre.

reducere omkostningerne uden tab af renseevne. Tilskud: 450.000 kr.

Tilskud: 990.000 kr. Vil du vide mere: www.blst.dk

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

POLITIK OG LEDELSE

Et solidt grundlag for vurdEring af vandløb Vandløb og andre vådområder er dynamiske naturtyper, der reagerer relativt hurtigt på påvirkninger. Dette nødvendiggør viden om udviklingen og den aktuelle tilstand i disse områder. Rambøll overvåger, dokumenterer og rådgiver i forbindelse med implementering af de kommende vandplaner og ved sagsbehandling efter akutte miljøuheld.

www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TEMA: NATUR OG VAND

Økologi som grønt værktøj Den grønne værktøjskasse skal

”Det økologiske kvægbrugs

åbnes helt, når EUs vandramme-

sædskifte har en veldokumen-

direktiv skal implementeres.

teret effekt på kvælstofudled-

Det mener formanden for

ningen, og som sidegevinst får

Dansk Landbrugs Økologisektion,

man tillige en større biodiversitet,

Uffe Bie, der peger på økologisk

som også er et prioriteret mål i

kvægbrug som et af de værktøjer,

regeringens grønne vækststra-

der kan bruges aktivt i de sårbare

tegi,” påpeger Uffe Bie, der også

områder, hvor myndighederne vil

nævner problematikken omkring

stille krav om en ændret arealan-

pesticiderne.

vendelse. ”I stedet for at tage jord ud af

med

tilskud

Naturfredningsformarkedsorienterede

aktiviteter,

dyrkning, er det oplagt at tænke

ening har lanceret en ny land-

”Økologien kan ikke konkur-

økologien ind i forbindelse med

brugspolitik, hvor målet er et 100

rere 100 procent på markedsvil-

og Dansk Landbrugs prognose

vandrammedirektivet, så landbru-

procent økologisk landbrug om

kår, fordi vi ikke har de samme

for udviklingen i den økologiske

get ikke mister for meget,” siger

25-30 år. Den vision deler Uffe

udbytter som det konventionelle

produktion frem til 2015 forudser

Uffe Bie, som peger på, at land-

Bie ikke, selv om han ser store

landbrug. Men hvis regeringen

en stigning i mælkeproduktionen

bruget på den måde kan bruge

muligheder for økologien i den

og befolkningen vil have den

til 700.000 ton svarende til 15

økologien som fuld kompensati-

miljøpolitiske debat, som ikke vil

miljøindsats, som økologien kan

procent af den samlede danske

onsmulighed.

blive mindre hektisk i de kom-

bidrage med – og det tror jeg,

mælkeproduktion, hvilket vil kræ-

mende år.

at de vil – så er det nødvendigt

ve en omlægning af godt 67.000

med et tilskud til den økologiske

hektar.

Dansk Landbrug bør i det hele

Nødvendigt Danmarks

Rapporten peger på, at økologisk mælkeproduktion har potentialet til at kombinere miljøhensyn og indtægtsgivende og markedsorienterede aktiviteter. Foto: Elvig Hansen/Scanpix

taget bruge økologien meget

”Et 100 procent økologisk

mere offensivt i forbindelse med

landbrug vil have for store øko-

hele miljødebatten og regerin-

nomiske omkostninger for det

Der er plads til meget mere

vativt skøn for reduktion af ud-

gens grønne vækststrategi, me-

danske samfund, fordi vi mister

økologi i Danmark. Det vurde-

vaskning på 25 kilo N pr. hektar

ner økologiformanden.

en betydelig del af de eksport-

rer ICROFS (tidligere FØJO) i en

fra virkemiddelrapporterne (fra

På de nitratfølsomme områder

indtægter, som vi henter hjem

udredning fra 2007 bestilt af Fø-

VMPIII) ligger der et reduktions-

kan økologisk kvægbrug mindske

på det konventionelle marked, og

devareministeriet.

Eksempelvis

potentiale ab mark på mellem

udledningen af kvælstof med op

dem skal vi ikke afskære os fra,”

er der plads til en firdobling af

1,6 og 2,3 millioner kilo N. Ved

til 40 kilo N pr. hektar i forhold

siger økologiformanden.

økologisk mælkeproduktion, med

brug af virkemiddelrapportens

udgangspunkt i de eksisterende

antagelser om forholdet mellem

bedrifter.

udvaskning fra rodzonen og tilfør-

produktionsform,” siger Uffe Bie.

Hvis man anvender et konser-

til konventionel drift. Derimod

Derimod mener han sagtens,

er der ikke den samme gevinst

at økologien kan tænkes ind i

ved ren økologisk planteavl, hvor

regeringens vision om at forene

Rapporten peger på, at øko-

sel af kvælstof til overfladevandet

kvælstofudledningen stort set er

et højt niveau for miljø- og natur-

logisk mælkeproduktion har po-

svarer dette til en potentiel reduk-

den samme som fra konventio-

beskyttelse med et moderne og

tentialet til at kombinere miljø-

tion i belastningen af overflade-

nelle planteavlsbedrifter.

konkurrencedygtigt landbrug.

hensyn og indtægtsgivende og

vandet på 400-600 ton N.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

PLANLOVSDAGE 2010

Vi vil meget gerne gøre det bedre By- og Landskabsstyrelsen har bedt sine samarbejdspartnere om et skudsmål, og på Planlovsdage 2010 i Middelfart lovede styrelsens vicedirektør, Sven Koefoed-Hansen, at tage kritikken til efterretning / Af Irene Brandt

”Heldigvis fik vi mange positi-

tættere på det næste end på det

tilbagemeldinger på samarbej-

ve tilbagemeldinger. Vi fik at vide,

sidste valg. Skiftet på ministerpo-

det; men desværre har nogle få

at vi er gode samarbejdspartnere;

sten har dog forsinket færdiggø-

kommuner oplevet, at de blev

men også at der er plads til for-

relsen af Landsplanredegørelsen;

irettesat af Miljøcentrene. Det

bedringer. Vi vil fremover have

men jeg forventer, at den færdige

beklager vi meget. Kommunerne

mere fokus på at bruge planlæg-

redegørelse vil blive offentlig-

har store, dygtige og kompetente

ningsarbejdet som et redskab til

gjort til sommer, og at det bliver

forvaltninger. Fra styrelsens side

at opfylde politikernes ønsker.

en Landsplanredegørelse uden

vil vi undgå, at I en anden gang

Derfor vil vi også være bedre til

de store ændringer i forhold til

kommer til at opleve dialogen

at kommunikere med vores sam-

forslaget,” sagde Sven Koefoed-

med Miljøcentrene som irette-

arbejdspartnere og ikke mindst

Hansen.

sættende, for sådan ønsker vi

blive mere bevidst om vores

Kommuneplanerne lader også

egen rolle,” sagde Sven Koefoed-

vente på sig. 73 er færdige, 21 er

Hansen. Han fortsatte:

på vej og fire mangler stadig.

ikke at fremstå.”

Hvad planlægning IKKE kan

”Vi oplever også en tendens

”Men set i lyset af, at det er før-

Sven Koefoed-Hansen fortalte, at

til, at vores faglige miljøer i styrel-

ste gang, kommunerne skal stå

den tidligere miljøminister, Troels

By- og Landskabsstyrelsen har

sens hovedkontor i Haraldsgade

for arbejdet med planlægningen,

Lund Poulsen, havde været me-

spurgt sig selv og sine samar-

lukker sig om sig selv, hvilket

er det slet ikke så dårligt,” sagde

get opmærksom på den massive

bejdspartnere, om det er rigtigt,

bestemt ikke gavner den tværgå-

Sven Koefoed-Hansen. Han fort-

og fortsatte fraflytning fra land til

at styrelsen ikke er fagligt på om-

ende kommunikation; men vi er

satte:

by.

drejningshøjde med sine samar-

også meget opmærksomme på

”Vi har forhørt os i kommu-

”Han var derfor også meget

bejdspartnere i kommunerne.

de tilbagemeldinger, vi har fået

nerne om forløbet. Har de ople-

opmærksom på, om planlægning

”Vi spurgte, om det er rig-

fra vores samarbejdspartnere, og

vet en god og tidlig dialog med

kan bruges til at påvirke denne

tigt, at vi sidder i København og

vi vil meget gerne gøre det meget

Miljøcentrene under vejs, og er

udvikling. Da vi undersøgte, om

tror, vi kan bestemme det hele.

bedre!”

problemerne blevet løst? Hel-

det er tilfældet, viste det sig, at

digvis har mange givet positive

det kan planlægning IKKE; men

Passer det også, at vi ikke har ændret os i takt med lovgivningen

Landsplanredegørelsen

By- og Landskabstyrelsen foreta-

hvad med vores kommunikation?

strukturændringerne….

ger sig dog en hel andet end at

Er den heller ikke god nok?”

lave interviewundersøgelser. Det

Det var vicedirektør i By- og

fremgik også af Sven Koefoed-

Landskabsstyrelsen, Sven Koe

Hansens indlæg på Planlovsdage

foed-Hansen, der på Planlovs-

2010.

dage 2010 i Middelfart fortalte

”Umiddelbart efter et nyvalg til

- dels om de opgaver styrelsen

Folketinget udarbejdes en Lands-

pt. arbejder med, og dels om

planredegørelse - således også

den undersøgelse, styrelsen har

efter sidste valg; men Lands-

foretaget blandt sine samarbejds-

planredegørelse 2009 har været

partnere.

længe undervejs, og vi er snart

”

Kommunerne har store, dygtige og kompetente forvaltninger. Fra styrelsens side vil vi undgå, at I en anden gang kommer til at opleve dialogen med Miljøcentrene som irettesættende, for sådan ønsker vi ikke at fremstå. Vicedirektør Sven- Koefoed- Hansen, By - og Landskabsstyrelsen.

”

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

PLANLOVSDAGE 2010

vi var på besøg i 15 kommuner,

bevilget penge til nedrivning af

trafikinvesteringsplanen. Derefter

”Det er dels planlægningen

hvor vi drøftede de problemstil-

forfaldne bygninger. Der er ikke

er der Landsplandirektivet og en-

for nye store husdyrbrug, for

linger, vi mødte,” sagde Sven

planer om at øge puljen; men

delig i bunden af hierarkiet finder

denne planlægning skal fremover

Koefoed-Hansen.

til gengæld agter vi at informere

man de bindende aftaler mellem

foregå efter de samme princip-

bedre om mulighederne,” sagde

stat og kommuner - for eksempel

per, som I i dag anvender, når I

Sven Koefoed-Hansen.

Vindmølleplanlægningen.

laver erhvervsplanlægning. Dels

Kommunerne udtrykte blandt andet ønske om at få større muligheder i kystnærhedszonerne.

planlægningen af minimum 40-

God planlægning

i hierarkiet er beslutninger, som vi

50 store biogasanlæg. Det er re-

klar over, hvor meget de egentlig

Kystnærhedszonen er allerede i

alle indiskutabelt skal overholde,”

geringens ønske, at meget mere

har mulighed for at sætte i gang

By- og Landskabsstyrelsen søge-

præciserede Sven Koefoed-Han-

gylle skal anvendes til energifor-

i denne zone. Eneste krav er, at

lys i og med styrelsen til sommer

sen.

syning i biogasanlæg. Planerne

udviklingen er beskrevet i kom-

udgiver rapporten: ’God plan-

munens planlægning. I ved det

lægning

godt; men jeres politikere ved

”Det viste sig, at de slet ikke var

omfatter store industrielle anlæg med kapacitet til at modtage

som kan inspirere kommunerne

Grøn vækst i planafdelingerne

det ikke! De kender ikke mulig-

i dette arbejde. Rapporten er

Det er ikke i planafdelingerne, at

påvirke trafikken til og fra anlæg-

hederne, og det er vores opgave

blevet til i et samarbejde mellem

tiltag som Grøn Vækst samt vand-

gene, og det vil være en klassisk

at forbedre vejledningen, så po-

By- og Landskabsstyrelsen, KL og

og naturplaner fylder mest; men

planlægningsopgave for kommu-

litikerne får denne viden,” sagde

ni kommuner. Udover rapporten

Sven Koefoed-Hansen understre-

nerne. Det nye er, at vi også kom-

Sven Koefoed-Hansen.

offentliggør styrelsen artikler, vej-

gede, at der især er to ting fra

mer til at lægge en række af disse

kystnærhedszonen’,

mange 100 tons i døgnet. Det vil

Nye sommerhusområder stod

ledninger og andre informatio-

Grøn Vækst, som vil komme til

anlæg i det åbne land. For uanset

også højt på kommunernes øn-

ner om det åbne land på i den

at berøre planafdelingerne i kom-

hvad producenterne af anlæg-

skeliste - og det vel at mærke nye

elektroniske samlemappe, Apro-

munerne.

gene siger, forventer vi lugtgener

områder ud til kysten og ikke bag

pos, på styrelsens hjemmeside.

de eksisterende.

http://www.blst.dk/Kommune-

”På dette punkt, kan vi ikke

plan/Apropos/

imødekomme kommunerne. Der

Styrelsen arbejder også med

er givet tilladelse til 8.000 - og

vejledning til kommunerne om-

flere tilladelser vil der ikke blive

kring indhold og revision af digi-

givet. Til gengæld var der enig-

tale kommuneplaner.

hed om, at der ikke bør pilles ved

”Flere og flere kommuner

strandbeskyttelseslinjen på 300

vælger at digitalisere kommune-

meter uden for byerne,” sagde

planerne. Det er den rigtige vej

Sven Koefoed-Hansen.

at gå; men man skal sikre, at det

De 15 kommuner pegede

juridiske fundament er i orden.

også på, at stik mod hensigten i

For eksempel må der ikke herske

Planloven hindrer detailhandels-

tvivl om, hvilke dokumenter by-

reglerne bevaringen af detailhan-

rådet har vedtaget,” sagde Sven

delen i de små samfund.

Koefoed-Hansen.

”Denne påstand vil vi under-

”I hvert fald de fire øverste lag

søge, for det er bestemt ikke hen-

Planstrategi

sigten med Planloven,” lovede

De næste kommuneplaner er på

Sven Koefoed-Hansen.

vej, og arbejdet starter med at

Endelig pegede kommunerne

de statslige styrelser melder ud,

med problemerne med de over-

hvilke interesser regeringen har.

skydende bygninger i landdistrik-

Interesserne er udtrykt i lovgiv-

terne.

ningen og i form af anlægslove

”Hvis de står og forfalder,

og cirkulærer. Derefter er der de

skal de rives ned eller benyttes

politisk vedtagne handleplaner -

til andre formål, hvilket landzo-

for eksempel Grøn Vækst. Læn-

nelovgivningen

rummer

gere nede i hierarkiet kommer

mulighed for. Der er i øjeblikket

sektorplaner - som for eksempel

også

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

PLANLOVSDAGE 2010

fra anlæggene. Første prioritet er

er det nu producenterne man

vi også skal fælde 800 ha plan-

”Det grønne tema fylder også

at placere anlæggene i eksiste-

venter på i kommunerne. Area-

tage. Forslaget har været i høring.

meget. Hvordan kan vi skabe

rende industriområder; men i det

lerne er udpeget; men hvem skal

Vi fik mere end 400 høringssvar.

grønne områder i nærmiljøet, så

omfang dette ikke er muligt, vil

bygge møllerne?

I løbet af april forventer vi, at et

byens borgere ikke skal ud på

lovforslag vil blive fremlagt i Fol-

lange transporter for at komme

anlæggene skulle placeres i det åbne land,” sagde Sven Koefoed-

Testcentre

ketinget,” sagde Sven Koefoed-

ud i naturen?” sagde Sven Koefo-

Hansen.

Helt så smertefrit er landets mest

Hansen.

ed-Hansen.

Han lovede, at arbejdet med

omdiskuterede vindmølleprojekt

By- og Landskabsstyrelsen er

Campingpladserne vil dog fort-

placeringen af biogasanlægget

ikke. Staten ønsker at etablere et

på udkig efter flere områder, hvori

sat i vid udstrækning ligge i det

vil blive understøttet på samme

testcenter i Thy. I første omgang

der kan etableres testcentre. De

åbne land, og i det omfang bybo-

vis, som By- og Landskabsstyrel-

søgte man efter et område uden

skal ikke være så store som i Thy;

erne skulle ønske at bevæge sig

sen understøtter vindmølleplan-

for fuglebeskyttelsesområderne,

men mindre områder med plads

derud, vil de fremover kunne glæ-

lægningen. Det vil sige gennem

hvor der var plads til at rejse ti

til for eksempel to 250 w-møller

de sig over, at det nu sandsynlig-

pendanter til Statens Vindmøl-

250 meter høje møller med en

vil være attraktive for vindmølle-

vis bliver tilladt at bygge større og

lesekretariater, som har et godt

indbyrdes afstand på 600 meter.

producenterne, der har brug for

flere campinghytter på de danske

samarbejde med kommunerne

Dette var ikke muligt inden for

at udvikle deres produkter.

campingpladser. Dette ønske var

landets grænser.

placering

vindmøller.

”Derfor har vi sendt et brev til

blandt ønskerne fra kommunerne

Grundlaget for at nå målet om

”Vi endte i Thy, hvor der var

kommunerne. Vi vil gerne nå må-

i yderdistrikterne, og Sven Koe-

planlægning for 75 MW vindmøl-

plads til at etablere syv vindmøl-

let 20 testmøller inden 2020. Så

foed-Hansen venter, at camping-

ler er nået; men efter en periode,

ler mod ekspropriation af fem bo-

der er brug for, at kommunerne

pladserne allerede til sommer

hvor vindmøllebyggeriet var så

liger. Det er billigt sluppet; men til

hjælper med at finde egnede pla-

kan tage fat på at modernisere og

godt som gået i stå herhjemme,

gengæld er det kontroversielt, at

ceringer,” sagde Sven Koefoed-

udvide deres campinghytter.

Hansen.

Tilsvarende forventer Sven Koefoed-Hansen at de sidste af de

Byplanlægning ud af det lukkede rum

8.000 sommerhusgrunde i kyst-

Troels Lund Poulsen sammen-

eftersommeren.

zonen vil blive godkendt i løbet af

satte et meget bredt Bypolitisk

”Derefter venter vi bare på,

Råd, som ud fra fire temaer: Blåt,

at der vil blive bygget på disse

sundt, grønt og tæt, har været på

grunde,” sagde Sven Koefoed-

besøg i danske byer, for at stu-

Hansen.

dere byplanlægning.

Endelig har By- og Landskabs-

”Rådet er meget bredt sam-

styrelsen være i spil i forbindelse

mensat. Det har været godt og

med revision af lovgivningen ved-

givet plads til overvejelser om,

rørende ekspropriationer.

hvorvidt vi en gang imellem sid-

”Det er stadig sådan, at de

der i lukkede rum og er lidt for

offentlige myndigheder kun kan

enige,” sagde Sven Koefoed-

ekspropriere

Hansen.

når dette er absolut nødvendigt.

privat

ejendom,

Arbejdet i det Bypolitiske Råd

Ligesom ejeren fortsat også selv

peger i retning af at inddrage er-

skal have mulighed for at udnytte

hvervslivet aktivt i planlægning,

mulighederne i planlovgivningen

da det er byerne, der i fremtiden

for at undgå ekspropriationen. I

kommer til at gå forrest i væksten

forhold til ekspropriationer til for

i samfundet.

eksempel golfbaner, er der ikke kommet konkrete bestemmelser i loven om dette; men vi er blevet pålagt at følge udviklingen nøje og rapportere til Folketinget,

De danske kyster vil fortsat være beskyttet af 300 meterreglen.

hvilken vej det går,” sagde Sven Koefoed-Hansen.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2010

Skab resultater i snævre rammer Er snævre økonomiske rammer måske lige netop den gødning, som fremmer kreativitet og synlighed i de tekniske forvaltninger? Spørgsmålet blev stillet på konferencen: Chef i teknik og Miljø 2010.

Så længe, der er skattestop, har

velfærd. Sådan lød budskabet

på, at der med stordrift ikke alene

kommunerne følgende mulig-

meget kort og sat lidt på spid-

kommer fordele. Ulemperne er

heder: De kan reducere omfang

sen fra forskningsleder Karsten

også til at tage og føle på.

eller kvalitet af serviceydelser;

Vrangbæk fra AKF, på konferen-

Efter Karsten Vrangbæk fik

indføre mere brugerbetaling eller

cen: Chef i teknik og Miljø 2010,

chefkonsulent Nikolaj Sveistrup

mere privatfinansiering; effektivi-

som havde overskriften: Krea-

fra KL ordet. Han startede med at

sere og høste administrative og

tivitetsfremmende

lederskab.

konstatere, at KL i stigende grad

driftsmæssige

Han

/ Af Irene Brandt

efterfølgende

oplever, at staten udfordrer prin-

sælge kommunale ejendomme

mulighederne for at udnytte de

cipperne for, hvad der er statens,

og/eller byggegrunde eller om-

stordriftsfordele, som kommune-

og hvad der er kommunernes an-

prioritere penge fra for eksem-

sammenlægningerne skulle give

svarsområder.

pel teknik- og miljøområdet til

kommunerne; men meget tyder

stordriftsfordele;

uddybede

”Vi oplever statsapparatet som belærende - også når der etableres statslige rejsehold, der godt nok hjælper kommunerne; men samtidig fortæller os, hvordan vi skal gøre tingene. Vi oplever også, at nogle af de spændende kommunale opgaver, overtages af staten. Alt i alt betyder denne udvikling, at regeringen blander sig i metodevalget i den enkelte kommune. Dermed vinder de statslige myndigheder kommunalt råderum, og de trækker udviklingen i retninger, der ikke altid stemmer overens med kommunalbestyrelsernes ønsker,” sagde

”I arbejdet med de nye kommuneplaner skal vi tilbyde planer og strategier, politikerne kan bruge til noget i deres arbejde de næste fire år. Vi skal fremme helhedstænkningen, og glæde os over de nye opgaver, kommunerne har fået, for de er en gave i dette arbejde. I de tekniske forvaltninger kan vi for eksempel samarbejde med kommunernes sundhedsafdelinger om at udvikle de fysiske rammer for det forebyggende sundhedsarbejde,” sagde Maj Green.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Nikolaj Sveistrup.

Helhedstilgang Efter disse to indlæg var det en befrielse at møde vicekontorchef Maj Green fra Gladsaxe Kommune, der trådte op på scenen med budskabet om, at den kommunale forvaltning er et helt unikt tværfagligt miljø, hvor medarbejderne arbejder med sammen-

CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2010

hænge og infrastruktur i bred forstand, og hvor det lokalpolitiske råderum stadig er til at få øje på. Maj Greens fokus var at gøre forvaltningerne endnu bedre til at udnytte disse muligheder og endnu mere attraktive at samarbejde med. ”I arbejdet med de nye kommuneplaner skal vi tilbyde planer og strategier, politikerne kan bruge til noget i deres arbejde de næste fire år. Vi skal fremme helhedstænkningen, og glæde

”I MidtLab arbejder vi med at finde en metode til implementering af nye ideer, der giver toplederne bare en lille mulighed for at sige ja,” fortalte Annemette Digmann.

os over de nye opgaver, kommunerne har fået, for de er en gave i dette arbejde. I de tekniske forvaltninger kan vi for eksempel samarbejde med kommunernes

dårlige byggemetoder med det

fremmende lederskab gik Anne-

om vi havde pengene, så kan vi

sundhedsafdelinger om at ud-

resultat, at vi, hver gang vi ser

mette Digmann på scenen. Hun

slet ikke skaffe medarbejdere nok

vikle de fysiske rammer for det

efter skimmelsvamp i de almene

er afdelingsleder på MidtLab un-

til at arbejde i den offentlige sek-

forebyggende sundhedsarbejde,”

boliger, finder skimmelsvamp!,”

der Region Midtjylland, som ar-

tor - med mindre vi bliver innova-

sagde Maj Green.

sagde Maj Green - og så kom der

bejder med innovative projekter.

tive og udvikler nye måder at løse

Hun havde mange bud på,

i øvrigt ikke flere beklagelser fra

hvordan helhedstilgangen kun-

hende. I stedet opfordrede hun

fornyelse svaret?” spurgte Anne-

Annemette Digmann har stu-

ne styrkes i arbejdet med Grøn

sine kollegaer til at vise de øvrige

mette Digmann retorisk, da hun

deret innovation længe. Ikke fær-

vækst, klima, sundhed og fore-

kommunale forvaltninger, at de

var kommet på plads foran sit

re end 100 cases om innovation

byggelse, kultur og fritid, om-

tekniske forvaltninger er meget

publikum. Hun fortsatte:

har hun nærlæst med henblik på

rådetilgangen som metode og

mere end dem med sneplovene

sidst - men ikke mindst - i sty-

og skraldespandene.

ringsreformen og tilsynet med de

”Hvorfor

innovation

opgaven på.

”Det er det, fordi regeringen

at finde svaret på, hvad innova-

har beregnet, at i 2025 skal 75%

tion er, hvad der fremmer inno-

”Vis hvad I kan. Så bliver I også

af en ungdomsårgang vælge en

vation og hvorfor innovation kan lade sig gøre.

inviteret ind….. og husk: De kom-

velfærdsuddannelse, blot for at

”Hvor har den tekniske sektor

munale besparelser er ikke værre

holde antallet af medarbejdere

”Jeg har fundet frem til, at in-

været henne i denne diskussion?

for os, end for de andre forvalt-

i den offentlige sektor på status

novation handler om at bruge ny

Som chef i Gladsaxe Kommune,

ninger!”

quo! …. Gør de så det? Nej, for-

teknologi - eller at bruge kendt

håbentlig ikke - for hvem skal så

teknologi i nye sammenhænge. I

lave alt det andet!”

Boston har man for eksempel de-

almene boliger.

kan man ikke komme uden om problemerne med en meget stor

Innovation er svaret

boligmasse, der stort set er op-

Som sidste taler inden eftermid-

Med andre ord: Det er en

signet og bygget en ny banegård,

ført på én gang og efter samme

dagens workshop om kreativitets-

uomtvistelig kendsgerning, at selv

hvor passagerernes kommen og

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2010

gåen producere den elektricitet,

lagt en bestyrelse, hvis fornemste

der bruges i bygningen og mere

opgave er at være uenige med

til, så man også kan sælge energi

hinanden i fuld offentlighed. Det

til naboerne. Man har anvendt

er man bare ikke i Novo Nordisk!”

dynamoer i dette projekt på en

sagde Annemette Digmann.

helt ny måde. De ligger i gulvene

Den offentlige sektor lider

og på trapperne, og man har pla-

også under, at tidshorisonten

ner om også at lægge dem ind i

sjældent rækker længere end til

bænkene, så passagererne også

næste valg.

producerer energi, når de sidder

”Men hvad er der brug for om

ned. En strålende idé - men hvor-

15 år? Hvordan skal sygehusene

dan får vi det ind på Nørreport

se ud, når man kan ’printe’ or-

Station?” spurgte Annemette Dig-

ganer?” spurgte Annemette Dig-

mann og fortsatte:

mann.

Kreativitetsfremmende lederskab / Af Irene Brandt

”Innovation handler også om at omsætte idéerne til handlinger,

Lær at sige ja

der giver værdi til organisationen.

”Topledere er trænede i at undgå

For eksempel øget service ved

problemer. Derfor er der megen

Deltagerne på Chef i Teknik og Miljø blev udfordret på deres ledel-

brug af færre ressourcer!

innovation, der ikke bliver til no-

sesstil, innovationskompetence, helhedstænkning mm. Det resulterede i kreative øvelser og mulighed for prototyping.

En dristig og eksperimente-

get, af den simple grund, at in-

rende tilgang til udfordringerne

novation kan give problemer.

er også et kendetegn ved inno-

De offentlige ledere er samtidig

vative miljøer, og sidst men ikke

utroligt gode til at sige nej! … og

mindst, så ved man aldrig, hvad

det er der en god forklaring på:

Efterfølgende kunne en samlet flok liste en række punkter op, som

et innovativt projekt ender med,

I vores hjerner har vi et center

var kendetegnende for dagens forløb:

for kender man svaret, er der ikke

for mis-match, der sender fare-

tale om innovation.”

signaler ud i hele kroppen, når vi bliver bange. Det fører til, at vi

Realisér drømme

straks finder på 27 gode grunde

Det er ofte udefrakommende

til, hvorfor nye ideer ingen gang

nødvendigheder, der sætter inno-

har på jorden; men det kan da

vative processer i gang. Ildsjæle i

ikke nytte, at det er topledernes

organisationen finder på at bruge

mentale tilstand, der er barrieren

besparelser som springbræt for at

for innovation her i landet!

gøre det, de altid har drømt om,

I MidtLab arbejder vi derfor

forklarede Annemette Digmann

med at finde en metode til im-

og tilføjede, at der ofte også er

plementering af nye ideer, der

tilfældigheder med i spillet, når

giver toplederne bare en lille mu-

innovative idéer opstår.

lighed for at sige ja,” fortalte An-

”Som ledere skal I derfor de-

Hun opfordrede sine tilhørere

kan opstå på jeres arbejdsplads.

til at gå hjem og se på sin egen

Det kan blandt andet ske ved at

måde at agere på. Hvorfor har

bryde med den monofaglige kul-

man for eksempel teams, hvis

tur, som præger mange arbejds-

man ikke ved, hvad man skal

pladser. Det kan være svært i de

bruge dem til?

offentlige

organisationer,

fordi

store fagbureaukratier hæmmer innovation og fornyelse. Der er megen silo-tænkning, og den offentlige sektor er samtidig under-

nemette Digmann.

signe muligheder, for at tilfældet

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Som billederne viser, blev der ikke sovet i timen. Tværtimod. Deltagerne gik til den kreative opgave med stort engagement.

d Betydningen af at inddrage andre – og få andres kompetencer i spil d Betydningen af proces og forståelse for hinanden frem for resultat d De rigtige udfordringer fremmer kreativitet d De rigtige spørgsmål fremmer nytænkning – fornyelse og innovation d Stramme rammer kan øge kreativ tænkning og løsninger d Samspil med andre giver en fælles forståelsesramme og et bedre perspektiv på opgaveløsninger d Det er vigtigt at formulere det innovative spørgsmål – i spørgsmålet ligger det iboende svar d Skab – grin – udnyt de tilfældige muligheder d Svært selv at se, at man er dum i nakken d Man skal ikke være bange for nye veje d Teknik og miljø – proaktiv medspiller i organisationen og som facilitator d Nedbryd de formelle hierarkier og lad kompetencerne komme i spil på nye måder

CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2010

Planlægning

Byggematerialer

Discokugle

Håndværkerne kommer Bordet tømmes

Færdig

Vi bygger

Fremlæggelse

Fremvisning

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

BYG & BOLIG

Succesfuld indsats mod skolebrande For tredje år i træk giver et stort antal skolebrande genlyd i medierne. Efter tre store brande i første halvdel af dette årti satte Høje-Taastrup Kommune fokus på området og har de seneste år kun oplevet få, mindre episoder.

/ Af Anne Sønderskov Nielsen, projektchef,

uden for normal arbejdstid. Korp-

bygningsafsnit på Grønhøjskolen.

brandklassifikation af døre samt

set installerede centralt overvå-

Branden var et eksempel på, at

opmagasinering

gede kameraer, hvorfra vagterne

brandsikring virker: En sektions-

der skal benyttes til flugtveje.

modtog information om optræk

adskillelse forhindrede, at ilden

Mange fejl har typisk kunnet

til hærværk uden for deres ruti-

bredte sig til andre dele af byg-

rettes ved, at kommunen over for

nemæssige besøg.

ningen.

skolernes ledelser indskærpede

gangarealer,

bygningsreglementernes

bestem-

Efter den tredje brand, som

I forlængelse af samarbej-

fandt sted på Grønhøjskolen i

det om det renoverede afsnit af

melser om gangarealer, branddøre

august 2005, besluttede Teknisk

Grønhøjskolen fortsatte NIRAS

mv. Andre har krævet investeringer,

Forvaltning som en yderligere for-

med at gennemgå samtlige kom-

f.eks. i form af udskiftning af døre og

anstaltning at gennemføre brand-

munens skoler - inkl. de øvrige

opklassificering af adskillende væg-

teknisk gennemgang af samtlige

dele af Grønhøjskolen. Opgaven

ge. Ofte var det muligt i henhold til

kommunens grundskoler.

fokuserede i første omgang på

de funktionsbestemte regler i BR08

aktive foranstaltninger som ABA-

at foreslå løsninger, som var billigere

Bygge- og Anlægsafsnittet, Høje-Taastrup

det

ingeniørfirma

anlæg (automatisk brandalarme-

og mere effektive end løsninger i

Kommune

NIRAS, hvis afdeling for brand-

ringsanlæg), der har umiddelbart

henhold til de oprindelige regler.

sikring, NIRAS Safety, som de

målelig effekt på sikkerhedsni-

eneste i landet tilbyder såkaldt

veauet. I anden omgang lå fokus

risikoopdelt brandsikring. Risiko-

på passive foranstaltninger, især

I årene 2003-5 oplevede Høje-

opdelt brandsikring er en dyna-

sektionsadskillelser. Ifølge tal fra

Taastrup Kommune større brande

misk metode, der prioriterer sik-

Beredskabsstyrelsen for 2005-

på en fjerdedel af kommunens

kerhedsmæssige anbefalinger ud

7 var det på landsplan kun 1%

Aktive og passive foranstaltninger skal kombineres

grundskoler. Dertil kom et antal

fra effektivitet og økonomi. Med

af alle udrykninger til brande i

Efter 2005 har der ikke været

mindre episoder. Samtlige større

f.eks. 6 mill. kr. til rådighed kan

bygninger med ABA-anlæg, der

alvorlige skolebrande i Høje-

brande skyldtes unge eller store

en kommunalbestyrelse umid-

krævede to eller flere strålerør,

Taastrup

børns hærværk eller uforsigtige

delbart se, hvor den får størst

uden ABA-anlæg var det 17% af

antallet af mindre episoder er

omgang med ild. Skader på in-

sikkerhedsmæssigt udbytte af sin

brandene, som krævede to eller

stabiliseret. I 2007 registrerede

ventar og bygninger lå på anslået

investering.

flere rør.

Beredskabsstyrelsen fire brande

NIRAS Safety, og Tove Sanderbo, leder af

Kommunen valgte at benytte rådgivende

Afsluttende rapport blev afleveret primo oktober sidstei år.

Kommune,

ligesom

Blandt andet i lyset af erfa-

på kommunens skoler, heraf

Risikoopdelt brandsikring af skolerne i Høje-Taastrup

ringerne fra Grønhøjskolen vur-

to påsatte. I 2008 registrerede

derede kommunen, at forskrifts-

Beredskabsstyrelsen to brande,

Efter den første brand, som

Høje-Taastrup Kommune har 12

mæssige passive foranstaltninger

heraf én påsat. I de første syv må-

fandt sted på Fløng Skole i 2003,

grundskoler, som pr. 1. septem-

var et vigtigt supplement til de

neder af 2009 har Beredskabs-

besluttede kommunalbestyrelsen

ber i år modtog 5.151 elever.

allerede implementerede aktive

styrelsen registreret én episode.

at øge bevillingerne til Teknisk

Skolerne har 945 ansatte. Der er

foranstaltninger.

Også i dette tilfælde var branden

Forvaltnings Afdeling for Byg-

47.400 borgere i kommunen.

45-50 mill. kr., som forsikringsselskabet betalte. Ingen mennesker kom noget til.

NIRAS’ fund i forbindelse med

påsat. Tallet for 2007 er usikkert,

ningsadministration samt at øre-

Samarbejdet mellem NIRAS

den brandtekniske gennemgang

fordi Beredskabsstyrelsen i dette

mærke en post specielt til brand-

og Høje-Taastrup Kommune be-

af skolerne omfattede eksem-

år ikke skelnede mellem grund-

sikring af skoler. Det kommunale

gyndte med den brandtekniske

pelvis manglende tætning af

skoler og andre skoler.

vagtkorps fik til opgave at holde

gennemgang af planerne for

gennemføringer i brandcelle- og

Andre kommuner har de sene-

opsyn med skoler og institutioner

renovering af det nedbrændte

brandsektionsvægge, manglende

ste år oplevet vækst i antallet af

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

BYG & BOLIG

Brandmandskab efterslukker b randen på Grønhøjskolen 7. august 2005. En sektionsadskillelse forhindrede, at ilden bredte sig fra den antændte fløj til resten af skolen. Scanpix.

skolebrande. Alene de første syv

hvor der i april i år blev påsat ild

Taastrup væksten i antallet af

blevet muligt for politikere og for-

måneder af 2009 registrerede

tre gange inden for to døgn. Af

brande på kommunens skoler.

valtning at beslutte og planlægge

Beredskabsstyrelsen 91 tilfælde. I

samme årsag som oven for er tal-

Ved herefter at sætte ind med

på dynamisk grundlag.

2006 lå tallet for året som helhed

lene for 2006 og 2007 usikre.

brandtekniske

på 120, i 2007 på 143 og i 2008

Ved hurtigt at sætte ind med

gennemgange

Situationen i Høje-Taastrup i

med fokus på passive foranstalt-

årene 2003-5 minder om situa-

på 144. Samtidig har der været

aktive

som

ninger lagde kommunen op til

tionen i andre kommuner i dag.

flere alvorlige brande, blandt an-

vægterordning,

tv-overvågning

yderligere sikring. Ved at benytte

Vi håber, at andre kan hente in-

det på Møllevangsskolen i Århus,

og ABA-anlæg bremsede Høje-

den risikoopdelte metode er det

spiration i fremgangsmåden.

foranstaltninger

Forslag og inspiration til klimaarbejdet! Energi- og klimaarbejdet fortsætter – hvem viser vejen i kommunerne? Konference om energioptimering og nytænkning indenfor bygninger, energiforsyning, trafik og grønne indkøb i kommunerne. Tid og sted: Onsdag d. 26. maj 2010 kl. 9.30-16.30, Odense. Tilmelding, pris og program, læs mere på www.ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd arbejder på at udvikle bæredygtige veje til bedre miljø og klima, også på kommunalt plan. Kommunernes muligheder – energi og klima Et hæfte med en lang række forslag, fra små løsninger til langsigtede energirenoveringer og mere utraditionelle tiltag som fx belønning af kreativitet og samarbejde. Hæftet er gratis (dog +porto og gebyr). Kan downloades, eller bestilles på info@ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd | www.ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

BYG & BOLIG

Kronprinsen kiggede ind af fremtidens vindue Byggeriets Energipris 2010 blev overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik, der er protektor for Klimakonsortiet, til Rationel Vinduer.

Kommunal anlægsaktivitet på historisk højt niveau

Vinduesproducenten har udviklet et nyt vindueskoncept, hvor vin-

En helt ny undersøgelse vi-

duet fungerer som en transpa-

ser, at kommunerne i 2010

rent radiator.

bruger mere end de 20 mia.

Det unikke koncept blev rost af

kroner på anlægsaktiviteter,

Kronprinsen. ”Rationel Vinduer har

som KL i sommer aftalte

realiseret visionen om et vindues-

med regeringen.

system, som tilfører boliger mere

Undersøgelsen,

som

energi i fyringssæsonen, end der

KL netop har gennemført

sættes til ud gennem vinduerne,”

blandt kommunerne, viser,

udtalte H.K.H. Kronprins Frederik

at kommunernes endelige

ved prisoverrækkelsen.

bruttoanlægsniveau i 2010 formentlig vil ligge et sted mellem 21-21,8 mia. kr. Samtidig forventes kommunerne at leve op til økonomiaftalens måltal om, at 9 mia. kr. af de samlede anlægsinvesteringer

skal

gå til de såkaldte kvalitetsfondsområder – det vil sige

Luftfoto viser varmeudslip

Det sker som et led i Skander-

siden er der anvisning til, hvordan

de borgernære serviceom-

borg Kommunes klimaindsats og

man som husejer kan få foretaget

råder.

formålet er, at motivere kommu-

en mere grund undersøgelse af sit

I første omgang budget-

nens borgere til at reducere CO2-

hus, hvis der er mistanke om for

terede kommunerne med

Som den første kommune har

udslippet og som ”sidegevinst”

stort varmetab.

anlægsudgifter på 17,1 mia.

Skanderborg fået lavet varmeføl-

også at spare på varmeregningen.

”Vi kan med de ny varmeføl-

kroner, fordi de manglede

somme luftfotos (hotmapping)

Med nogle få klik på kommu-

somme fotos forhåbentligt moti-

muligheder for at finansiere

af alle de større byer i kommu-

nens hjemmeside og indtastning

vere borgerne til at isolere deres

det høje anlægsniveau, der

nen. Kvaliteten af billederne er så

af en adresse, vil man lynhurtigt

huse bedre. Samtidig stiller vi

var aftalt med regeringen.

god, at det er muligt at se varme-

se, hvordan det står til med varme-

skrappe krav om energiklasse 1

Det fik i efteråret regeringen

tabet for hvert enkelt hus.

tabet i ens eget hus. På hjemme-

ved alt nybyggeri og Skanderborg

til at afsætte i alt 3 mia. kro-

Kommune er om kort tid klar med

ner til to lånepuljer.

et ambitiøst projekt, der skal mind-

Kommunernes interesse

ske energiforbruget i de kommu-

for disse puljer var så over-

nale bygninger,” siger Claus Leick,

vældende, at der endte

der er formand for miljø- og plan-

med at blive udmøntet lå-

udvalget i Skanderborg.

neadgang for i alt 4,3 mia.

De ny termografiske luftfotos, kan

kroner til yderligere anlægs-

ses på adressen:

aktiviteter.

www.skanderborg.dk/klima

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

Fokusering og smartere løsning af opgaver / Af Ole Møller, Formand for Faggruppen for Kompetence, Ledelse og Organisation

eksempler på smartere måder at

• Værdibaseret Kravene er stigende, og budgetterne er vigende i den tekniske sektor. Så effektiv løsning af op-

Værdibaseret planlægning - Se kommuneplanen på

løse opgaver på: planlægning

• Straks-behandling af byggesager i Odsherred

gaverne er et must. Faggruppen

• IT-system til forbedring af an-

for Kompetence, Ledelse og Or-

søgninger om miljøgodkendel-

ganisation under KTC arbejder for,

http://www.taarnby.dk/Byplanlaegning/kommuneplan.htm

Tårnby

se af husdyrbrug i Randers

at den tekniske sektor selv tager

• Info-ark til landmænd om fore-

styringen på den tilpasning, vi for-

byggelse og natur- og miljøreg-

venter i de kommende år. Vi skal

ler på Sjælland

Info-ark til landmænd - Se info-arkene på http://www.koege.dk/Erhverv/Landbrug/Landbrugstilsyn

Straks-behandling af byggesager Se en beskrivelse af straks-behandling http://www.odsherrederhverv.dk/page.asp?sideid=664&zcs=3

tænke fremadrettet, og selv være med til at definere, hvad der er vores kerneopgaver, og på hvilket niveau, de skal løses. Og så skal vi være drivende i at finde smartere måder at løse opgaverne på. Gør vi det ikke selv, kommer

Straks-behandlling og korrekte byggeansøgninger

der andre og gør det for os. Fag-

Ejendom og Byggeri i Odsherred

1 time). Straks-behandling kan

sparer tid, fordi den fuldt oplyste

gruppen arbejder for, at sektoren

Kommune indførte i 2009 straks-

laves for ukompliceret byggeri.

ansøgning, gør at flere arbejds-

deler store og små eksempler på,

behandling af byggeansøgnin-

Straks-behandling

gange i sagsbehandlingen kan

hvordan arbejdet i den tekniske

ger for professionelle ansøgere.

at ansøger aftaler tid med en

sektor kan fokuseres og effektivi-

Princippet er, at ’professionelle’

sagsbehandler på forhånd, og

seres, og har tidligere indkaldt ek-

ansøgere har mulighed for at få

medbringer en fuldt ud oplyst og

sempler på fokusering og effek-

en byggeansøgning behandlet,

dokumenteret ansøgning. Ord-

tiviseringer. Artiklen beskriver fire

mens de venter (det tager ca.

ningen med straks-behandling

kræver

blot

springes over.

Bedre dialog og lettere håndhævelse Natur- og miljøcheferne på Sjælland arbej-

sationer og kommunerne sammen har lavet

Et info-ark er en plastikdækket A4-side, der

der sammen med landbrugets organisatio-

og betalt for trykning for fire info-ark om:

kan tåle at ligge der, hvor informationen er relevant, f.eks. i traktoren eller i malkerummet.

ner om dialog og forebyggelse. Tanken er, at

Målet er at alle parter – kommuner, land-

landbruget selv via sin konsulenttjeneste of-

• Det kommunale landbrugstilsyn.

fensivt skal informere sine medlemmer om

• Det åbne land.

mænd og rådgivere - slipper for et antal

nogle af miljøreglerne for landbruget. Kon-

• Transport og udbringning af gylle, og

trælse og tidskrævende håndhævelsessa-

kret består initiativet i, at landbrugets organi-

• Opbevaring af gylle.

ger.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

Bedre IT-værktøjer og korrekte husdyransøgninger Randers kommune har udviklet

Endelig er der ikke er en auto-

Randers udviklet en IT-system,

et supplerende IT-system til brug

matisk kontrol af, om det angivne

som råder bod på manglerne i

ved ansøgning om godkendelse

udspredningsareal reelt kan bru-

husdyrgodkendelse.dk. Systemet

ges.

er i test hos sagsbehandlere i

husdyrbrug.

system

til

Miljøstyrelsens

husdyrgodkendelse

Det betyder at ansøgningerne

Randers, men vil blive gjort til-

er nemlig ikke tilstrækkeligt til at

ikke er fyldestgørende. Rigtigt

gængelig, når det er gennemte-

sikre at ansøgningerne er fyldest-

mange ansøgninger skal frem og

stet.

gørende:

tilbage i systemet mange gange

Ansøgeren har ikke mulighed

(ofte 4-7 gange). Det giver irrita-

for at indlægge bygninger præcist

tion og tidsspilde for såvel land-

nok.

mand, landbrugskonsulenter og

Konfliktsøgningen tager ikke hensyn

til

alle

lovgivningens

mange afstandskrav.

Randers Kommune har udviklet it-værktøj, der gør det lettere at søge om husdyrgodkendelse. Foto: Christoffer Askman/Scanpix.

kommunen. For at få fyldestgørende ansøgninger, og dermed spare tid, har

Gør minimalisme til en dyd! Da kommuneplansprocessen for

drejet fra bestemmelser direkte

Arbejdet med at lave planen

mer som regel, når en bygherre

kommuneplan 2006-2015 i Tårn-

rettet mod den fysiske verden til

bliver mindre omfattende, fordi

kommer med et projekt. Tidligere

by Kommune startede i 2004, så

bestemmelser om værdier for ud-

planen ikke skal være så detal-

var det sådan, at selvom projek-

politikerne ikke det store behov

viklingen. F.eks. indeholder ram-

jeret. Kommuneplanlægningen

tet var i overensstemmelse med

for en styrende kommuneplan, da

mebestemmelserne for området

forbliver på det overordnede ni-

de overordnede intentioner med

kommunen stort set var udbyg-

Øresundsparken værdierne ’Fysisk

veau - rammerne er lagt, når der

et område, var det ofte i konflikt

get. Politikerne efterspurgte en

miljø af høj kvalitet’, ’Håndtere re-

er lavet en overordnet beskrivelse

med de specifikke bestemmel-

kommuneplan som fokuserede

gional udvikling’, ’Stabilitet i lokal-

af værdierne og deres betydning

ser. Derfor skulle vedtagne planer

på mulighederne. Teknisk chef

samfundet’ og ’Bæredygtighed’.

er konkretiseret i de enkelte ram-

ofte bøjes, for at komme i gang.

Raymond Skaarup og byplanko-

Kommuneplanen er båret af ni

meområder. Derved fastholdes

Og bøjningen af planerne var ofte

ordinator Hanne Møller-Jensen

værdier, som er beskrevet nær-

muligheden for udvikling uden, at

tidskrævende frustrerende for de

overvejede, hvad de skulle gøre:

mere i kommuneplanen. De ni

der gives køb på allerede eksiste-

medarbejdere, som havde lavet

Der var ikke politisk efterspørgsel

værdier er fundamentet for hele

rende kvaliteter i området. Kom-

planerne.

efter en stor forkromet plan, og

kommuneplanen, og de bru-

muneplanen indeholder derfor

deres ressourcer var begrænsede.

ges i forskellige kombinationer i

kun i mindre omfang detaljerede

Virker det som planlægning?

Konklusionen blev et slogan, som

rammebestemmelserne for de

fysiske orienterede rammebe-

Raymond: ”Der er en lang pro-

Raymond har hold fast i siden:

enkelte områder. Værdierne er

stemmelser.

ces at ændre metoderne i plan-

”Gør minimalismen til en dyd”.

fundet ved en proces, som både

Og efterfølgende bliver ar-

lægningen så grundlæggende.

Hvorledes kunne de få noget po-

har inddraget medarbejdere i ad-

bejdet faktisk også mindre. Som

Men jo, det virker. Vi bruger de

sitivt ud af at gøre mindre, end

ministrationen og borgere.

Hanne siger så ”bidrager den

værdier, som er formuleret i kom-

værdibaserede planlægning til

muneplanrammerne, når vi laver

kommunen havde gjort i tidligere kommuneplaner? Svaret var ’vær-

Sparer det ressourcer?

at understøtte de muligheder,

lokalplaner,” og Hanne supplerer:

dibaseret planlægning’.

Hanne og Raymond er sikre på,

der opstår uden at underminere

”Værdierne har stor betydning,

at den værdibaserede planlæg-

tidligere beslutninger”. Mulighe-

hvis der f.eks. skal gives dispensa-

ning sparer ressourcer.

den for konkret udvikling kom-

tion fra de fysiske bestemmelser”.

Med værdibaseret planlægning er fokus i kommuneplanen

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Virksomhedstilsyn og -administration.........................................................26.-28. apr. Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr. Grundkursus for naturplejere..............................................................................3.-4. maj Nedsivningstilladelser .................................................................................................4. maj Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................5. maj Pumpetræf 2010, Ferskvandscentret......................................................................5. maj Ekstern støj .....................................................................................................................6. maj Miljøvurdering af planer og programmer ..................................................17.-18. maj Vandløbsplanter..................................................................................................17.-18. maj Boringer.................................................................................................................18.-19. maj Restaurering af mindre og mellemstore vandløb ....................................19.-20. maj Administration af naturbskyttelseslovens §3............................................19.-20. maj Tilsyn med anlægsarbejder..............................................................................25.-26. maj Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..............................................................25.-26. maj BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................25.-26. maj Korrekt etablering af brønde og ledningsanlæg..............................................27. maj Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................27.-28. maj Luftvejledningen...........................................................................................................1. jun. WinBio-brugerkursus ..................................................................................................1. jun. Administration af lokalplaner...................................................................................3. jun. Lovpligtige sygefraværssamtaler .............................................................................3. jun. Ådalsprojekter ..........................................................................................................7.-8. jun.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Værdierne har f.eks. spillet en

lægning. Værdier er jo en form

stor rolle i den konkrete planlæg-

for overordnede retningslinjer.

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED

ning af Øresundsparken, hvor

Og selvom Tårnby Kommune er

alle værdierne i kommunepla-

speciel – den er lille og næsten

Overholder du loven !

nens rammebestemmelser for

fuldt udbygget – så kan deres

området er blevet konkretiseret

erfaringer godt bruges i andre

til planer og bestemmelser, som

kommuner: Værdibaseret plan-

har konkrete fysiske resultater.

lægning sparer ressourcer og er

Hanne er dog lidt spændt på

god til at understøtte muligheder.

værdiernes juridiske holdbarhed.

Men der er selvsagt også nog-

Hvis et afslag på et projekt bliver

le faldgruber i værdibaseret plan-

begrundet udelukkende med, at

lægning. Planlægning er jo netop

det strider imod værdierne i ram-

at tage strategiske beslutninger

mebestemmelserne, vil det så

om fremtiden, og dermed at sige

holde i Naturklagenævnet?

nej til noget og ja til noget andet. Ikke alle kommuner kan bruge

Kan andre kommuner lære af det? Da Tårnby startede med værdibaseret planlægning var det nyt.

værdibaseret planlægning.

Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varmeeller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.

DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser. Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80

Men med udarbejdelsen af de nye kommuneplaner i 2009 regner Raymond og Hanne med at flere kommuner har brugt aspek-

www.denios.dk

ter af den værdibaserede plan-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

PLANLÆGNING

Helhed er nøgleordet i Fredericia Fredericia Kommune ønsker sammenhæng og helhed i planlægningen. Blandt andet derfor er kommunen nu i gang med at udarbejde en ”klimatrafikplan”. Planen udformes sammen med Grontmij | Carl Bro efter en særlig samarbejdsmodel, der sikrer kommunalt ejerskab, innovation og kvalitet. / Af Vej & Parkchef Ib Doktor, Fredericia Kommune og projektchef Michael Aakjer Nielsen, Grontmij | Carl Bro.

og denne vinter næsten har fået

bunds, ikke har ejerskab til og

processer forløber. Medlemmer-

alle til at glemme den globale op-

derfor ikke kan føre ud i livet.

ne af et team skal fx kunne mø-

varmning. Men de konsekvenser,

Den anden fare er lige det

des i mindre grupper og drøfte

som flere og kraftigere storme,

modsatte: At planen ikke kom-

problemer og udveksle erfaringer,

hyppige og voldsomme regnvejr

mer til at indeholde nye ideer og

og de skal coaches i processen

og stigende grundvand får for in-

nytænkning – fordi den primært

undervejs..

frastruktur og fremkommelighed,

er udarbejdet af rådgivere og

For at sætte de kreative pro-

vil vi gerne tage højde for i plan-

kommunale medarbejdere med

cesser i gang opererer projekt-

lægningen. Desuden ønsker vi, at

forstand

trafikplanlægning,

teamene hos Grontmij | Carl Bro

planen skal indeholde elementer,

og som måske ikke tænker så

med et begreb, som kaldes ”tidlig

der er med til at begrænse CO2-

mange kreative tanker om miljø

udfordring”. Personer, som har en

udslippet. Det vil i praksis sige, at

og klima.

særlig viden inden for et område,

på

planen skal være med til at mo-

Begge farer forsøger vi at

som ikke direkte har med opga-

tivere borgerne til at lade bilen

imødegå ved at bruge nogle af

ven at gøre, deltager i de første

stå og hoppe på cyklen eller tage

de elementer og værktøjer, som

brainstorms. Det kan være en

med kollektiv trafik i stedet.

Grontmij | Carl har udviklet til den

ekspert inden for et andet fag-

Selv om Fredericia Kommune

interne arbejdsproces til udarbej-

område eller en person med

er cyklistvenlig og etablerer nye

delse af oplæg, planer og projek-

anden uddannelse end den, der

cykelruter og en mængde andre

ter.

typisk findes i en projektgruppe.

tiltag, der skal fremme cyklismen,

”Pink ælling”

kalde disse personer for ”pink

Da Grontmij | Carl Bro og Fre-

kommune, som er omkranset af

Starten af processen er uhyre vig-

ænder” for at signalere, at det er

dericia Kommune mødtes første

gode motorveje, har en bilistven-

tig. Det er afgørende, at de rigtige

nogen, som skiller sig ud og kan

gang for at fastsætte rammerne

lig infrastruktur, og endnu ikke

mennesker er med i teamet helt

give nogle ”skæve” indspark til

for kommunens trafikplan, var vi

har de store trængselsproblemer.

fra begyndelsen. Og med ”rigtige

processen.

enige om, at der var en hel del

Mange gode kommunale kræfter

mennesker” forstår vi ikke bare

I den allerførste workshop,

forhold, vi skulle huske at tage

inden for fx trafiksikkerhed, sund-

personer med de rigtige faglige

hvor arbejdet med Fredericia

hensyn til. En trafikplan skal for-

hed og turisme trækker i samme

kompetencer. Projektteamet skal

Kommunes klimatrafikplan blev

holde sig til virksomheder, institu-

retning, men det understreger

også bestå af folk med forskellige

sat i gang, deltog en ung ingeni-

tioner og boliger. Den skal også

blot behovet for at få at få lavet

personlige egenskaber. Arbejds-

ørstuderende fra Aalborg Univer-

tage hensyn til alle former for

en helhedsplan på området.

processen er ikke en fortløbende

sitet i arbejdet. Det var altså ikke

og kontinuert proces, men består

tale om en ”pink and”, men om en ”pink ælling”…

trafikanter herunder den kollek-

Grontmij | Carl Bro har valgt at

er det ikke så ligetil i en jysk land-

tive trafik. Men en trafikplan får jo

For lidt eller for meget

af kreative, brainstormagtige og

også betydning for en lang række

Der er to farer, når man forsø-

mere analytiske og målrettede

Birgit Krogh, som den stude-

andre forhold i en kommune

ger at kombinere to specialer og

forløb. Det er helt afgørende, at

rende hedder, kunne supplere

som sundhed, miljø og klima,

kalde en trafikplan for en ”klima-

der er mennesker i projektgrup-

med teoretisk og ny viden, som

trivsel, turisme og meget mere.

trafikplan”. Den ene er, at planen

pen, som behersker og kan lide

både er mere international og

begge måder at arbejde på.

mere opdateret end vores. Men

Vi mener stadig, at konsekven-

bliver for uoverskuelig; at den

serne af de kommende klimafor-

indeholder for mange elemen-

Men det er også afgørende,

hun kunne først og fremmest

andringer er vigtige at forholde sig

ter, som medarbejderne, der skal

at der indgår personer, som har

bidrage med en ung tankegang.

til, selv om COP15 er overstået,

effektuere planen, ikke forstår til

kompetence i, hvordan arbejds-

Unge mennesker oplever verden

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

PLANLÆGNING

anderledes end os, der har væ-

Til workshoppen, hvor Fredericia Kommune og Grontmij | Carl Bro udstak rammerne for den kommende klimatrafikplan, deltog ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet, Birgit Krogh som ”pink ælling”. Han var med til at komme med skæve og unge indspark til blandt andre Michael Aakjer Nielsen fra Grontmij | Carl Bro (tv) og Vej & Parkchef Ib Doktor, Fredericia Kommune.

ret hos henholdsvis kommuner og rådgivende ingeniørvirksomheder i en årrække… Og det var inspirerende at hun deltog i workshoppen. Birgit har fortalt, at hun også fik noget ud af det, og at det var ”fedt” for en uerfaren studerende at få lov til at komme med input til en kommune og et stort anerkendt ingeniørfirma.

Ejerskab og læring

viteter, der foregår i kommunen,

”Den pink ælling” deltog i vores

uanset om det er trafik-, plan-

første workshop, men der er ikke

lægnings-, turist- eller miljø- og

noget i vejen for, at vi også kan

naturafdelingen, der er initiativta-

inddrage Birgit senere i processen.

ger. Derfor skal de overordnede

Det er nemlig en del af samar-

rammer for klimaindsatserne stå

bejdsmodellen, at vi ikke opfatter

helt knivskarpe, inden arbejdet

planlægningsprocessen som et

med klimatrafikplanen bliver for

lineært stykke arbejde, men mere

fremskredent. De overordnede

som en cirkulær proces, hvor man

rammer ventes at være klar her

kan gentage elementerne i en

i foråret.

større detaljeringsgrad senere. Workshops, hvor begge parter

vi har til det endelige resultat. Det

afklares, inden processen går i

Evaluering og læring

deltager, er en væsentlig del af

sikrer i sidste ende, at alle tager

gang for alvor. Fredericia Kom-

I det hele taget er evaluering en

processen. I forbindelse med kli-

ejerskab til projektet, og at klima-

mune har en forventning om, at

løbende del af den samarbejds-

matrafikplanen har der hidtil kun

trafikplanen bliver til mere end

der ligger nogle besparelser i, at

model, Fredericia Kommune og

været holdt to workshops. Den

blot endnu en diger rapport på

kommunen udfører noget af ar-

Grontmij | Carl Bro praktiserer.

første blev holdt hos Fredericia

hylden.

bejdet selv.

Det er ikke bare de konkrete re-

Kommune, hvor de meget over-

Der sker en læring for begge

ordnede rammer for projektet

parter ved at udformningen af

Tag en timeout

processen er genstand for en lø-

blev fastlagt. Derefter holdt vi en

den konkrete plan for en stor dels

Arbejdet med klimatrafikplanen

bende evaluering og feedback.

workshop sammen uden for vo-

vedkommende sker i fællesskab.

i Fredericia er nu i gang, men

Når projektteamet af rådgivere

res vante miljøer, hvor den ”pink

Det er ikke bare ”eksperterne”

processen er midlertidigt sat på

og kommunale teknikere mødes

ælling” også deltog.

hos rådgiverne, der går hjem og

standby.

Kommune

for at evaluere samarbejdet og

laver research og beregninger.

har benyttet sig af et andet vigtigt

processen, foregår det på bag-

”start-workshop” er at kickstarte

Også

medarbej-

element i samarbejdsmodellen:

grund af et sæt ”spilleregler”, der

projektet og skabe dynamik. I fæl-

dere får ”hjemmeopgaver” for,

Timeout! Deltagerne i projekt-

allerede er bestemt i starten af

lesskab fastlagde vi de overord-

som skal præsenteres for resten

teamet kan planlagt eller spon-

processen.

nede mål med klimatrafikplanen;

af projektteamet, når det mødes

tant tage en timeout – en kon-

går ved hjælp af dialog, og der

vi kortlagde de sammenhænge,

næste gang.

struktiv afbrydelse af processen.

sættes fokus på personlige rela-

Formålet

med

den

første

kommunens

sultater, der evalueres, også selve

Fredericia

Evalueringen

fore-

som gælder i en kommunal for-

Det er ikke helt problemfrit

Formålet er at tage en ”tur i

tioner og trivsel. Vi vil til den tid

valtning og ridsede de udfordrin-

at etablere et samarbejde, hvor

helikopteren” og få sat projektfor-

være bevidste om at synliggøre

ger og muligheder op, som vi kan

begge parter forventes at arbejde

løbet i perspektiv. Alle skal være

hver enkel deltagers indflydelse

forvente at støde på undervejs.

lige engageret og intenst, sam-

klar over, hvor projektet er på vej

på helheden. På den måde kan

Et vigtigt formål med den fælles

tidig med at den ene part tager

hen, og der skal være mulighed

man skabe ejerskab ikke bare til

start-workshop er at inddrage alle

betaling af den anden part for ar-

for at justere kursen undervejs.

den færdige klimatrafikplan, men

parter, lære hinanden at kende

bejdet. Forhold omkring kontrakt,

Der skal være sammenhæng

og at afstemme de forventninger,

arbejdsfordeling etc. skal derfor

i mellem de miljø- og klimaakti-

også til processen og arbejdet med at udvikle planen.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

Præcis fastsættelse af vej- og parkpriser Fredericia Kommunes Vej- og Parkafdeling er i færd med at analysere, hvad hver eneste aktivitet koster. Det skal gøre det muligt helt præcist at identificere kostprisen på de enkelte ydelser og dermed optimere anvendelsen af de kommunale ressourcer. Metoden hedder ABC og anvendes med succes i mange private virksomheder.

Ud over at drive hovedparten af

det, vi har gjort hidtil, og det er

Grundlæggende for ABC er, at

de kommunale veje og grønne

her, ABC-analyserne kommer til

man ikke kan bruge penge i en

arealer sælger Fredericia Kom-

sin ret.

virksomhed, uden at det er hen-

treprenørgården en stor del af

Et ABC-overblik

er altså en følge af, at der udføres

sine ydelser til kommunale insti-

I samarbejde med seniorkonsu-

aktiviteter.

tutioner.

lent Rasmus Jungdal fra revisi-

På den måde kan ingen udgif-

For disse ydelser tager Entre-

ons- og konsulentfirmaet Price-

ter “gemme sig” i regnskabet og

prenørgården en timepris, som er

waterhouseCoopers, PWC, har vi

dermed komme som en overra-

ens, uanset hvilken ydelse der er

analyseret vores ressourceforbrug

skelse for nogen. Øvelsen skaber

tale om. Prisen er fastsat, så den

efter ABC-analyse: ABC står for

med andre ord overblik og gen-

balancerer i forhold til Entrepre-

Activity Based Costing. Det hand-

nemsigtighed i økonomien.

nørgårdens udgifter og indtægter,

ler skåret helt ind til benet om at

og så regnskabet helst skulle gå

sætte en pris på hver enkelt ak-

Vælg det, man er bedst til

i nul.

tivitet i organisationen, både de

ABC-analysen bygger alene på

Driftsregnskabet balancerer da

direkte aktiviteter og de indirekte.

data om og fra virksomheden,

også over en periode på tre til fire

Altså f.eks: Hvad koster det at slå

og når den anvendes rigtigt, giver

år, helt som det er tiltænkt. Det er

en kvadratmeter græs, når man

det mulighed for at omkostnings-

et billede på den fleksibilitet, vi til-

både indregner mandskab, maski-

effektivisere på alle niveauer. Vi

byder, og som kan være nødven-

ne, administration og eventuelle

kan nu se, hvad der er gynger, og

dig i en kommunal organisation.

andre omkostninger, der kan hen-

hvad der er karruseller. Det giver

føres til aktiviteten “at slå græs”.

mulighed for at udarbejde planer

Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er vigtigt at vide, hvad

ABC er med andre ord et ak-

for, hvordan vi kommer ned på

er gynger, og hvad er karruseller.

tivitetsbaseret

regnskabsprincip,

det rette omkostningsniveau i

i Fredericia Kommune og

Vi skal ikke nødvendigvis tjene

der baserer sig på en fuldstændig

forhold til opgaven. Det kan na-

direktør for Fredericia Spildevand A/S

ind på det ene, hvad vi sætter til

fordeling af alle omkostninger til

turligvis ende med en erkendelse

på det andet; men det er faktisk

de rette aktiviteter.

af, at vi ikke har mulighed for at

/ Af Per Holm, drifts- og forsyningschef

ført til en aktivitet. Omkostninger

munes tekniske driftsenhed En-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEDELSE

Activity Based Costing handler skåret helt ind til benet om at sætte en pris på hver enkelt aktivitet i organisationen, både de direkte aktiviteter og de indirekte. F.eks: Hvad koster det at slå en kvadratmeter græs, når man både indregner mandskab, maskine, administration og eventuelle andre omkostninger, der kan henføres til aktiviteten ’at slå græs.’ Foto: Lars Havn Eriksen/Scanpix

Alle

kan

bruge

modellen

levere varen til rette pris, og i så

og stordriftsfordele i organisatio-

Fredericia Kommune, og dermed

fald må vi lade private aktører

nen. De fleste faste omkostnin-

er det givet, at noget skal udby-

Jeg ser store perspektiver i denne

overtage arbejdet.

ger forbliver i kommunen, og der-

des. Gennem ABC-analyserne

måde at omkostningsfastsætte

ABC- øvelsen hjælper os til

med er der risiko for en stigning

ved vi nu, hvad vi er gode til, og

sine ydelser på. Modellen har

at vælge det, vi er bedst til, og

i timepriserne. Hvor meget de

hvad der skal løses af andre.

allerede vist sit værd på vej- og

sælge resten ud. I bund og grund

ville stige, vidste vi imidlertid ikke,

Vi vurderer alle ydelser, både

parkområdet, og nu fortsætter vi

har en virksomhed kun to mulig-

men også på dette punkt kom

de der giver overskud, og de der

med systemet i det nye spilde-

heder, når en vare er for dyr: Den

ABC-analyserne til sin ret. Vores

giver underskud. Der er jo altid

vandsselskab samt på affalds- og

kan holde op med at producere

forudsætninger for at kunne be-

en årsag til begge dele, og nu

ejendomsområdet, der også er

varen og lade andre leverandø-

regne den korrekte timepris er på

har vi et redskab, der giver mu-

placeret i Fredericia Kommunes

rer overtage markedet, eller den

plads nu.

lighed for at gribe om nældens

afdeling for Drift og Forsyning.

rod og dermed optimere på alle

Selv om ABC-systemet ikke

rette pris, så markedet fortsat er

Prisen kan falde

omkostninger. Men hvis vi ikke

er en ny opfindelse er det et

åbent for virksomheden.

kan sørge for at bringe sig ned på I løbet af de første måneder af

kan levere en bestemt ydelse til

effektivt værktøj til at få styr på

Ud over ønsket om et bedre

2010 har vores regnskabsfolk

en pris, der kan konkurrere med

sine omkostninger, og hvis vi til

overblik stod Fredericia Kommu-

sammen med PWC gennemgået

de private aktører, så skal vi ikke

enhver tid kan levere de kommu-

nes Entreprenørgård også ved

hele den vej- og parktekniske op-

levere den. Skatteydernes penge

nale ydelser til den rigtige pris for

indgangen til det nye år over

gaveportefølje og beskrevet alle

skal anvendes optimalt.

den rigtige kvalitet på den opti-

for den konkrete udfordring, at

detaljer. Dermed har vi det nød-

I forhold til tidligere vil vi kun

male tid, vil politikerne også være

udskillelsen af et spildevands-

vendige overblik til prissætning

udføre de opgaver, vi er bedst til,

tilfredse. Således får vi mulighed

selskab efter reglerne i den nye

af opgaverne, og vi er nu i færd

og dermed kan vi forhåbentlig

for at bevare de arbejdspladser

Vandsektorlov ville flytte ca. 25%

med at beskrive disse, så både

justere priserne ned. Det gælder

i kommunerne, som fungerer

af medarbejderne over i det nye

vi og andre aktører kan prissætte

hele vejen rundt, idet de private

godt, og som vi kan udføre om-

selskab.

dem.

aktører jo leverer de resterende

kostningseffektivt.

ydelser til en billigere pris, end

Flytningen af kloaksanerings-

Entreprenørgården er ikke di-

opgaverne til selskabet har stor

mensioneret til at udføre hele

kommunens

betydning, når vi ser på synergier

den tekniske opgaveportefølje i

selv kunne levere dem til.

Entreprenørgård

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TRAFIK

Bedre viden om danskernes transport Siden den nationale transportvaneundersøgelse (TU) i 2006 blev genoptaget med en ny og forbedret spørgeteknik, er knap 2% af alle danskere blevet spurgt indgående og konkret om deres transport. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst den geografisk stedfæstelse af rejserne gør, at det nu er muligt at lave analyser af transportadfærden på bestemte dele af vejnettet, i bestemte områdetyper eller i afgrænsede geografiske områder. I artiklen introduceres TU, og de nye analysemuligheder eksemplificeres med en kortlægning af transportefterspørgslen i Region Midtjylland.

ske formål, så må man spørge mange mennesker. Det har man

Kort om Transportvaneundersøgelsen

siden 1992 jævnligt gjort i Transportvaneundersøgelsen (TU), der

Administration og udvikling

er den eneste datakilde, som teg-

DTU Transport

ner et samlet og repræsentativt billede af danskernes transport. Efter en kortere pause blev un-

Interviewgennemførelse Synovate

dersøgelsen genoptaget i 2006

Ejerkredsen

med en ny og forbedret kvalitet

DTU, Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, DSB,

i dataindsamlingen, herunder i

Rådet for Sikker Trafik, Københavns Kommune, Aalborg Kom-

særlig grad den geografiske kod-

mune, Viborg Kommune og Albertslund Kommune

ning af rejserne. TU har hidtil overvejende været drevet frem af de statslige myndigheders efterspørgsel efter

Ejerne betaler løbende til dataindsamlingen og har fri adgang til at bruge data. Andre kan købe sig til dataadgang på specifikke opgaver

data til at forbedre værktøjerne til

Datagrundlag 2006-2010

forståelse af udviklingen og pro-

82.000 personer mellem 10-84 år interviewes

gnosticering af fremtiden, samt

240.000 konkrete rejser registreres

behovet for et videngrundlag til belysning af aktuelle trafikpolitiske emner. Udvikling af trafikmodeller har i særlig grad været motiverende for at indsamle data om danskernes transportvaner.

Interview 60 % af de kontaktede svarer, heraf er der 20 % som svarer via internet og 80 % via telefon Et interview tager i gennemsnit 12 minutter - varierende fra et par til 30 minutter

I øjeblikket gennemføres ekstra

Stedfæstelse

mange interview for at styrke da-

98 % af alle start og slutadresser for rejserne kan geokodes

tagrundlaget i den Landstrafikmo/ Af Carsten Jensen, DTU Transport,

del, som er under udvikling. Data kan imidlertid også be-

forbindelse med konkrete planar-

interviewet. Der interviewes om

Lykke Magelund, Tetraplan A/S,

nyttes til analyser med et konkret

bejder, men flere kommuner har

alle dage hele året rundt. Stan-

lm@tetraplan.dk

regionalt eller et lokalt sigte. Den-

også købt sig ind i ejerkredsen

dardstikprøven, der for tiden pga.

ne type TU baserede analyser har

med ret til udvidet brug af data.

udvikling af Landstrafikmodellen

caj@transport.dtu.dk og

hidtil fokuseret på at tegne simp-

er fordoblet, er på ca. 20.000.

le profiler af transportmarkedet

Om undersøgelsen

Heraf lykkes det at gennemføre

og af trafikanterne i et givet om-

Hvert år kontaktes et repræsen-

interview med ca. 13.000. Man

Baggrund og anvendelse

råde. De forbedrede data åbner

tativt udsnit af danskere mellem

kan besvare enten via internettet,

Transportvaner kan man ikke

imidlertid op for mere præcise og

10-84 år via brev og med en

hvad 20 % vælger at gøre, eller

måle sig til - i hvert fald ikke, hvis

detaljerede lokale undersøgelser.

forespørgsel, om de vil deltage i

man kan blive kontaktet telefo-

man skal have det hele med.

Regioner og kommuner viser da

undersøgelsen. Interviewet kon-

nisk.

Man er nødt til at spørge. Hvis

også stigende interesse for at nyt-

centreres om adfærd på én be-

Der stilles spørgsmål om per-

man skal bruge det til statisti-

tiggøre data. Det sker som oftest i

stemt dag - som oftest dagen før

sonen: Køn, alder, husstandstype,

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TRAFIK

beskæftigelse, indtægt, bilejerskab mm. Og der stilles spørgsmål om transport på en bestemt dag: Formål, tidspunkt, transportmiddel mm. Rejsernes udgangspunkt og endemål kortlægges på adresser, hvoraf det er muligt at identificere de geografiske koordinater til 98 %. I perioden 2006-2010 gennemføres ca. 82.000 interview, svarende til at knap 2 % af befolkningen i alderen 10-84 år deltager. Eftersom stikprøven er repræsentativ, kan man lægge data sammen for flere år.

Transportefterspørgsel i Region Midtjylland

en bedre viden om transportef-

kopier af efterspørgselsmønstret

skellige rejseformål. Derimod er

terspørgslen i Region Midtjylland.

relateret til pendling.

det ikke tilstrækkeligt til at lave

Som et eksempel på de ana-

Desuden var der et ønske om at

Fra TU havde man på analy-

særskilte analyser af efterspørgs-

lysemuligheder, som de nye for-

få et billede af snitfladen mellem

setidspunktet en repræsentativ

len efter kollektiv transport, der

bedrede TU data åbner op for,

regional og lokal efterspørgsel.

stikprøve på 26.000 stedfæstede

udenfor de større byer kun udgør

udgør

ture med relation til Region Midt-

nogle få procent af det samlede

data er brugt til kortlægning af

ofte det centrale datagrundlag for

jylland. Det er et tilstrækkeligt

antal ture.

transportefterspørgslen i Region

analyser af transport-efterspørgs-

grundlag til at analysere på for-

Midtjylland.

lens relationer. Rejser mellem

beskrives i det følgende, hvordan

Pendlingsstatistikken

Strukturreformen betød over-

hjem og arbejde/uddannelse ud-

alt i landet nye udfordringer i

gør imidlertid kun en begrænset

planlægningen af den kollektive

del af det samlede antal rejser - i

bustransport. Udfordringen var

region Midtjylland en fjerdedel jvf.

særlig stor i Midtjylland, hvor fire

figur 1. Med de nye forbedrede

amter med meget forskellige for-

TU data har det været muligt at

udsætninger og praksiser mht.

lave en kortlægning af den sam-

den offentlige bustransport blev

lede efterspørgsel, dvs. inkl. alle

fusioneret. Med trafikselskabet

rejseformål i regionen. Og der vi-

Midttrafik for bordenden skulle

ser sig store forskelle i efterspørg-

20 kommuner og Region Midtjyl-

selsmønstret for forskellige rejse-

land nu samarbejde om at skabe

formål. Baserer man sig alene på

den bedst mulige betjening. Til

pendlingsstatistikkens beskrivelse

støtte for den konkrete busplan-

af rejser til arbejde og uddannel-

lægning, og de prioriteringer der

se, overser man altså væsentlige

skal foretages, ønskede Midttrafik

rejsestrømme, som ikke blot er

Alle

T og

B us

B il

C ykel

G ang

20%

Hjem-arbejde/uddannelse

40% Hjem-ærinde/indkøb

60% Hjem-fritid

80%

100%

Ikke hjem baseret

Figur 1. Rejseformål fordelt på ture i Region Midtjylland for forskellige transportmidler. TU 2006-2008

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TRAFIK

A Fritid - registrerede ture

B Fritid - ture mellem gamle kommuner

Figur 2. Eksempler på optegninger baseret på geokodede TU data. Med undtagelse af kort A er opregnet til antal ture på en gennemsnitsdag

miljøbelastende

transportad-

færd i forbindelse med indkøb, idet gang og cykel er de hyppigst benyttede transportmidler, og rejseafstande ikke er særlig lange. Den mest miljøbelastende C Fritid – ture udlagt på vejnettet

transportadfærd relaterer sig til

D Ærinde/indkøb - udlagt på vejnettet

storcentre udenfor bykernerne. Her kommer kunderne langvejs fra, og de kommer praktisk taget alle med bil. Indimellem disse yderpunkter findes meget forskellige efterspørgselsprofiler for transporten til forskellige typer af indkøbsfaciliteter. Det blev kvantificeret i undersøgelsen. By- og Landskabsafdelingen i Miljøministeriet har igangsat I figur 2 er vist tre niveauer for

Der ses en tydelig forskel mellem

Kommune er fx. foretaget en vej-

en udredning, som forventes at

optegning af efterspørgslen efter

de lange fritidsrejser, som ”fyl-

netsudlægning af cykel- og fod-

være færdig sidst på året, hvor

fritidsrejser i region Midtjylland,

der” på det overordnende vejnet

gængertransporten.

der bl.a. ses på sammenhæng

med udgangspunkt i data fra TU:

og de lokalt orienterede rejser til

1. Først er alle de registrerede

ærinde/indkøb.

der og transportefterspørgsel. Her

ture ”smidt” ud som mikado-

De forskellige opgørelsesme-

Stedfæstelsen af ture gør det

vil de nye data fra TU, på samme

pinde i landskabet, idet stre-

toder og kortoptegninger bidrager

muligt at kortlægge transport-

måde som i udredningen om de-

gerne viser relationen mellem

med oplysninger, som er nyttige i

mønstret mellem forskellig typer

tailhandel, blive brugt til at tegne

geokodede adresser for rejser-

det konkrete arbejde med tilret-

af områder. Det er viden, som fx.

profilen af efterspørgselen efter

nes start- og endepunkt.

telæggelsen af hvor, hvor ofte og

kan være til gavn i kommunernes

persontransport.

2. Derefter er vist en optegning,

hvornår busserne skal køre. Ved

konkrete dispositioner, når der

er at kunne opnå pålidelige resul-

hvor de registrerede rejser er

refleksivt at bruge denne geogra-

skal tages beslutninger om nyud-

tater på et forholdsvis detaljeret

samlet i rejsestrømme i et zo-

fisk orienterede viden er det mu-

bygning og byomdannelse.

niveau mht. virksomheds- og om-

nesystem svarende til de gam-

ligt at identificere og kvantificere

le kommuner fra før realiserin-

de rejsestrømme der berøres af

delsudvalget

TU data kan beriges med an-

gen af strukturreformen (andre

forskellige tiltag i busbetjeningen.

TU-baseret analyse af sammen-

dre geokodede informationer om

hængen

lokalisering

de lokaliteter, som der rejses til og

zonesystemer kan vælges).

mellem lokalisering af virksomhe-

Andre analysemuligheder

I 2006 blev for Detailhangennemført

mellem

Forventningen

rådetyper.

3. Endelig er der foretaget en ud-

Eksemplet fra Midtjylland viser,

af detailhandlen og kundernes

fra. I det Centrale Virksomhedsre-

lægning på vejnettet af efter-

hvor detaljeret man kan gå til

transport – herunder deres valg

gister har man information om de

spørgslen ud fra en forudsæt-

værks med de nye geokodede

af transportmiddel. På trods af at

fleste virksomheder i Danmark:

ning om, at de fleste vælger

TU data. Tilsvarende analyser

undersøgelsen blev gennemført

Hvor de ligger og hvilken branche

den korteste rute.

kan laves i andre regioner og i de

med ”gamle” TU data, hvor kun

de tilhører. For Københavns Kom-

store byer. I de store byer, hvor

en begrænset del af adresser

mune er det på den måde kort-

Tilsvarende kort kan optegnes for

man har en mere differentieret

for ture kunne geokodes, viste

lagt, hvordan transportadfærden

alle andre rejseformål, og i figur

anvendelse af transportmidler,

der sig meget tydelige og valide

er for ansatte i forskellige typer af

2 er vist et en udlægning på vej-

vil man også kunne opdele på

resultater. I de store byers bro-

virksomheder. Sigtet var at kvali-

nettet af rejser til indkøb/ærinde.

transportmidler. I Københavns

kvartere finder man den mindst

ficere arbejdet med at få flere til

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

TRAFIK

at cykle på arbejde. Der viste sig

i data i den aktuelle kommune.

store forskelle. Knap halvdelen

Man kan fx. besvare spørgsmål

af de ansatte på arbejdspladser

som: Hvor stor er markedsande-

indenfor offentlig administration,

len for forskellige transportmid-

Om TU undersøgelsen

undervisning og sundhed cykler

ler? Til hvilke rejseformål anven-

www.transport.dtu.dk

på arbejde. Lidt over en fjerdedel

des de forskellige transportmidler

Danskernes transport – hvor meget, hvordan, hvor og hvornår?

af de ansatte indenfor handel,

og hvor langt rejses der? Det er

Carsten Jensen, DTU Transport. 2009. www.trafikdage.dk

hotel og restauration cykler på

gjort for en hel række af kom-

arbejde. Sådanne resultater skal

muner, og der viser sig store for-

Eksempler på analyser baseret på geokodede TU data

naturligvis fortolkes i lyset af for-

skelle i transportadfærden rundt

Detailhandelkunders transport .Detailhandelsudvalget. 2006.

skellige vilkår og forudsætninger

om i landet og i forskellige typer

www.detailhandeludvalget.dk

for de ansatte på forskellige typer

af kommuner. Hver kommune

af arbejdspladser.

har sin unikke profil relateret til

Eksempler på analyser og planer, hvor TU data bidrager:

befolkningens sammensætning,

Før biltrafikken står stille - Hvad kan den kollektive trafik bidrage

ikke muligt at gå helt så avanceret

infrastrukturen,

med? Region Hovedstaden. 2009. www.regionh.dk

og geografisk detaljeret til værks

udbuddet af kollektiv transport

med TU data, som det er be-

mm.

For mange kommuner er det

lokaliseringen,

Her kan du finde flere oplysninger

Trafikplan for Nordjylland Trafikselskab. 2009. www.nordjyllandstrafikselskab.dk

skrevet i artiklen, alene fordi data

I de mindste kommuner, hvor

ikke rækker. Der ligger imidlertid

data hverken rækker til at beskri-

Kollektiv trafikplan - Mål og strategi for busserne i Randers Kom-

andre muligheder, som gør data

ve transportmønstret eller til at

mune. Midttrafik og Randers Kommune. 2009. www.randers.dk

interessante også for de enkelte

tegne en profil af rejserne og tra-

kommuner. Fx. kan data bruges

fikanterne, kan man stadig opnå

til at tegne profiler af både bor-

brugbar viden, ved at foretage en

gernes og de besøgendes trans-

sammenlægning af data fra flere

portadfærd, med udgangspunkt

sammenlignelige kommuner.

Bustrafikken i Køge 2009-2012. Køge Kommune. 2008. www.koege.dk De nævnte eksempler findes også på www.tetraplan.dk

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

VEJE & TRAFIK

Svendborgs flydende havnekontor.

To kystbanerapporter klar Den

nedsatte

task-force,

som

skulle

Afvandingskonstruktioner er revideret

undersøge,

En ny samlet revision af vej-

hvordan rettidigheden på

reglen ’Konstruktion og vedli-

Kystbanen og i øresunds-

gehold af afvandingskonstruk-

trafikken kunne forbedres,

tioner’ ligger nu på nettet.

har nu afsluttet sit arbejde.

Vejreglen er revideret og sam-

I to rapporter anbefales en

tidig gjort mere brugervenlig.

række tiltag, som vil kunne forbedre rettidigheden for passagererne. Samtidig kan der gøres op med DSBFirst’s kritiserede praksis med at

Kommunal Vejteknisk Forening holder årsmøde i Svendborg 6.-7. maj

Henvisning til opdaterede regndata I forhold til 2005-udgaven er hovedtrækkene i de væsent-

springe stationer over for at

I år er det 10. år at Kommunal

tekniske område, som Svend-

lige ændringer:

indhente forsinkelser.

Vejteknisk Forening, i daglig tale

borg Kommune har gennemført

• Gentagelsesperioderne

Kvf, holder årsmøde og general-

i de senere år. Her kan nævnes

acceptabel overskridelse af

forsamling.

Forslagene strækker vidt:

for

cykel/gangbro over Johs. Jør-

hydraulisk kapacitet er revi-

den daglige drift, som sikrer

Kvfs bestyrelse synes, at det

gensensvej, trafikchikane ved en

deret og omstruktureret

at togene ikke holder længe-

skal fejres, og holder derfor års-

befærdet vej, hvor skolebørn skal

re end højest nødvendigt på

møde over to dage. Så kan kol-

krydse, 2 – 1 vej langs stranden

stationerne, over justeringer

legerne få mulighed for at møde

ved Skårupøre/Åbyskov, fauna-

• Sikkerhedsfatorer, herunder

i togenes standsningsmøn-

hinanden og netværke.

passage ved Hesselagergård, fug-

klimafaktor er anført ved

letårn ved Sortemosen, det nye

henvisning til SVK27 og

Fra helt konkrete initiativer i

stre til en styrket rettidighedskultur hos alle aktører i jernbanesektoren. Gennemførelse og opfølgning på de

Årsmødet afholdes på Hotel Christiansminde. Årsmødet indledes med den årlige generalforsamling.

mange initiativer anbefales

Vi skal herefter ud på en kø-

endvidere forankret i en

retur, hvor vi skal se nogle af de

fortsættelse af den nedsatte

spændende ting inden for det

Tankefuld-byudviklingsprojekt, og så slutter vi turen ved Svendborg Havn, hvor det flydende Havnekontor

udflugtsplatformen

”Bølgen” kan iagttages.

• Henvisning til opdaterede regndata (SVK28)

SVK29 • Norm- og lovgrundlag er opdateret. Vejreglen påpeger stadig en del steder, hvor der skal træffes valg og fastlægges po-

task-force.

litiske linjer i de enkelte vejbe-

Rapporterne kan læses

styrelser.

på trm.dk http://www.trm.

Vejreglen findes på

dk/sw259390.asp

www.vejregler.dk under ’Veje’.

Ny vejregel om parkeringsanlæg

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Vejreglen, der beskriver, hvordan

der også BR08s vejledning om

keringsbehov for boliger, butik-

anlæg for parkering og stands-

antallet af handicapparkerings-

ker, kontorvirksomheder samt

ning i byområder udformes og

pladser.

offentlige institutioner. Vejreglen

dimensioneres, er nu godkendt.

Desuden er der indarbejdet

Anlæg for parkering og stands-

Høringen har bl.a. medført, at

dimensioner for 75 grader par-

ning i byer med bilag findes på

de krav, som BR08 (Bygnings-

kering og manøvrearealer for

vejregelhjemmesiden:

reglementer) stiller til dimen-

vinkelret parkering, hvis en eks-

sioner for handicapparkerings-

tra bakning kan accepteres.

pladser, er indarbejdet som en

I vejreglens kapitel 5 er der

anbefaling i vejreglen. Det gæl-

angivelser af registrerede par-

http://www.vejsektoren.dk/ wimpdoc.asp?page= document&objno=121168

NYT FRA MINISTERIER

PCB-problem kortlægges Da Miljøstyrelsen i foråret 2009

På grundlag af kortlægningens

sort, oplyser miljøministeren, at

der er så lav, at den i praksis kan

offentlig gjorde rapporten: ”Sund-

resultater vil det blive vurderet, i

et af målene i regeringens kom-

betragtes som udtryk for, at der

hedsmæssig vurdering af PCB-

hvilket omfang, der i Danmark er

mende affaldsstrategi er at sikre

ikke er en PCB-forurening af af-

holdige bygningsfuger”, blev der

behov en særlig indsats i relation

en høj kvalitet i genanvendelsen

faldet. Miljøstyrelsen har også af-

etableret et tværministerielt sam-

til PCB, og hvordan indsatsen i gi-

af byggeaffald. I den sammen-

sluttet et projekt om målemetode

arbejde

problemstillinger,

vet fald skal tilrettelægges. Hvad

hæng igangsætter Miljøstyrelsen

for PCB i af-fald/byggematerialer.

som relaterer sig til PCB, idet de

angår håndtering af PCB i affald,

et udredningsarbejde, som bl.a.

På grundlag af projektet vil styrel-

vedrører en række forskellige mi-

som er den problemstilling, der

skal belyses, om der kan fastsæt-

sen snart offentliggøre en vejled-

nisteriers ressort.

hører under Miljøministeriets res-

tes en grænse for indhold af PCB,

ning om dette.

Miljøminister Karen Ellemann lover at genfremsætte forslaget om 25 meter sprøjtefrie bræmmer langs vandløb og søer.

Pesticidfrizoner om vandindvindingsanlæg er udskudt

Ny landbrugslov vedtaget

ves, og samtidig åbnes der for

SFs Kristen Touborg tror iføl-

Det annoncerede lovforslag om

nye selskabsdannelser, og for at

ge DR Nyheder ikke på den ny

etablering af 25 meter brede

udenlandske selskaber og kapi-

lov og på at større brug er vejen

pesticidfri beskyttelseszoner om-

talfonde kan eje danske land-

frem. Han mener, at det typisk

kring almene vandindvindingsan-

brug.

er sådan at jo større gård, man

Loven kan komme til at betyde

unge landmænd nu får mulighe-

et farvel til det traditionelle selv-

den for at kigge sig omkring efter

eje i landbruget. Bopælspligten

andre finansielle samarbejds-

for landbrugenes ejere ophæ-

partnere, end vi kender i dag.

har -des større er underskuddet.

læg, hvorfra der indvindes grund-

Der laves også om på de

vand til drikkevand, er udskudt til

arealkrav, der i dag gælder for

Kritikere af loven har bl.a.

fremsættelse i næste folketings-

brug med mange husdyr. Det vil

efterlyst bedre muligheder for

samling.

gøre forholdene mere fleksible,

at give kommunerne mere ind-

mener regeringen.

flydelse på, hvor i kommunen

nyt fra

Landbrugs- og Fødevareminister Henrik Høegh mener, at

store industrielle landbrug kan etableres.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,Til/frameldingsfrist 4. maj 2010

konference

Affaldsdirektivets gennemførelse - en ABC for Danmark Tirsdag den 11. maj 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Miljøstyrelsens slagplan for gennemførelse af EU’s nye affaldsdirektiv, som skal være gennemført i dansk ret senest 12.12.10 fremlægges. Den rummer som punkt A den implementering af definitioner, vi fik med den nye affaldsbekendtgørelse, som punkt B den import/eksportregulering af forbrændingsegnet affald, der gives adgang til efter direktivets artikel 16, og som punkt C det program for forebyggelse, som medlemslandene skal udarbejde frem mod 2013. Sektorens aktører inviteres til at kommentere slagplanen. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

RENOSAMS ÅRSMØDE

Regeringen klemt om affaldsområdets fremtid DI skal ikke sidde for bordenden i de kommende forhandlinger om affaldsområdet. Det var et af budskaberne fra Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti, på RenoSams årsmøde i Kolding / Af Michael Nørgaard

af affaldsreformen er udskudt til

læg rundt om i landet. Havde vi

ningsvirksomheder,” sagde so-

senere i 2010. Det, synes vi, er

samme struktur som Holland, så

cialdemokraternes miljøordfører

dybt beklageligt; vi vil gerne have

ville, der kun være fem anlæg,”

Mette Gjerskov som kommentar

en afklaring af betingelserne for

konstaterede Haukohl.

til regeringens ønske om at libe-

affaldssektoren,”

Mette

Haukohl pegede også på af-

ralisere. Dohrmann sendte også

Gjerskov. Dohrmann var på linie

giftsforskellene på tværs af Euro-

et klart signal til regeringen om-

og konstaterede, at regeringen

pa og understregede, at de bør

kring liberalisering og om hvem,

har stukket hovedet i busken og

harmoniseres, hvis ikke affaldet

der skal bestemme den frem-

efterlyste også klare regler

skal flyde ukontrolleret mod syd

sagde

tidige udvikling: ”Det er ikke DI,

Fra både Dohrmann og Gjer-

der skal sidde ved bordenden i

skov blev der advaret mod mere

forhandlingerne”.

og øst. (Se faktabox)

detailregulering af affaldsområdet;

Svensk overkapacitet

Jørn Dohrmann trak en paral-

krav om klare sække på genbrugs-

Fra

Der var verbale tæv til regeringen

lel til vandsektoren: ”Er vandet

pladserne er et gennemgående

Malmø fortalte direktør Håkan

på RenoSams årsmøde som blev

blevet billigere efter det kæmpe

billede på, hvordan detailregule-

Rylander om de svenske erfa-

afholdt i Kolding i dagene 23. til

arbejde, vi har været igennem

ring kan komme til udtryk.

ringer med konkurrenceudsæt-

25. marts. In absentia – for rege-

med omkostninger til rådgivere

ringspartierne glimrede ved deres

og nye selskaber? Jeg synes ikke

fravær, på trods af invitationer.

rigtigt, at det er slået igennem,”

Private anlæg ikke billigere

sagde Dohrmann.

Som

Tævene kom fra både Dansk

privatisere vores fælles forsy-

affaldsselskabet

Sysav

telse. Sysav er det næststørste

baggrund

for

affaldsselskab i Sverige. Selskabet dækker 14 kommuner med i alt debatten

650.000 indbyggere.

Folkeparti og Socialdemokrater-

”Vi synes, at kommunerne har

havde deltagerne fået en tur

”Vi har ageret i et frit marked i

ne, der i udgangspunktet kvitte-

gjort det godt på affaldsområdet.

igennem de europæiske erfa-

en årrække nu. Det har været en

rede for en velfungerende og vel-

Selvfølgelig er der plads til for-

ringer med liberalisering af af-

udfordring, der har øget bevidst-

drevet kommunal affaldssektor

bedringer, men vi mener, man

faldsforbrændingen.

blev

heden om vores omkostninger

på årsmødet. Miljøordførerne fra

skal udvise stor forsigtighed, når

præsenteret af Jørgen Haukohl

og vores kompetencer,” fortalte

de to partier ønsker ikke ukritisk

der skal foretages ændringer. Vi

fra Rambøll, der konkluderede, at

Håkon Rylander.

liberalisering af affaldsforbræn-

ønsker fleksibilitet og regeringen

private anlæg ikke er billigere end

dingen og beklagede samstem-

skal ikke stramme for hårdt om-

de offentligt drevne anlæg.

mende, at regeringen har ud-

kring affaldsområdet, så ryger

”De private anlæg skal give

kommuner bevarede deres mar-

skudt arbejdet med næste del af

handlemulighederne og fleksibi-

overskud til ejerne, deres finan-

kedsandele. Men i 2008 vendte

affaldsreformen som omhandler

liteten. Vi ønsker fortsat, at kom-

siering er dyrere, og de skal kal-

billedet for alvor, og anlæggene

netop affaldsforbrændingen. Der-

munerne skal spille en væsentlig

kulere en risiko. Danmark har

gik 10-15% ned i mængder, så-

med blev Regeringen klemt fra

rolle på affaldsområdet,” sagde

en unik sammenhæng mellem

ledes at der er overkapacitet. Det

begge sider af folketingssalen.

Dohrmann.

Den

”I årene før finanskrisen var der rigeligt med affald, og mange

affaldsforbrænding og varme- og

betyder, at der nu er en benhård

”Vi ønsker ikke en ideologisk

”Forligspartierne har fået med-

elproduktion. Det betyder, at vi

priskonkurrence, og anlæggene

drevet liberalisering af affalds-

delelse fra den nye miljøminister

kan have en prisbillig behand-

går langt ned i pris for at tiltrække

forbrændingen og hovedløst at

om, at forhandlingerne om del 2

ling. Det er muligt med 29 an-

affald,” fortalte Håkan Rylander.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

RENOSAMS ÅRSMØDE

Konkurrencen betyder, at affald transporteres over lange afstande i Sverige, ligesom der i dag er import af 7 til 800.000 tons affald fra Norge. Norge planlægger dog en væsentlig udbygning af affaldsforbræningen, således at landet i 2015 har kapacitet til at brænde eget affald. Dermed bortfalder væsentlige mængder affald fra de svenske affaldsforbrændingsanlæg. ”I dag er EON og FORTUM i gang med at planlægge nye affaldsforbrændingsanlæg i Sverige. Jeg frygter, at dette vil forværre situationen og kan kun opfordre til, at man planlægger og udbygger affaldsforbrændingen med den største omhu – ellers vil man få en dyr og nyttesløs overkapacitet.”

Renosams årsmøde havde 300 deltagere fra affaldsselskaber, private rådgivere og leverandører samt organisationer.

Afgifter på forbrænding Europa Danmark: 300-400 kr/t Sverige: Ingen efter 01.10.2010 Norge: ca. 100 kr/t Tyskland: Ingen Holland: Ingen Øvrige EU: 0-100 kr/t Kilde: Jørgen Haukohl, Rambøll, konferenceindlæg på RenoSams årsmøde 2010.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

OPSLAGSTAVLEN

Sådan så tyskerne Danmark fra oven i 1944 JO Informatik ApS lancerer et nyt

rateknik. Det er meget sparsomt

af LW1944 som en samlet foto-

sagsbehandling indenfor det of-

website med luftfotos af Dan-

hvad der idag findes af gode luft-

mosaik.

fentlige (miljøundersøgelser, do-

mark optaget af tyskerne i 1944.

fotos fra krigstiden.

Fotoserien, kaldet LW1944, er optaget af det tyske Luftwaffe og

JO Informatik er specialister i

kumentation i byggesager, natur-

Se løsningen live på nettet:

udvikling af digitale webløsninger

http://lw1944.flyfotoarkivet.dk/

til historisk arkivmateriale. Firmaet

Se lignende løsninger med

har i en årrække leveret lignende

mange flere årgange på: www. flyfotoarkivet.dk

har indtil nu kun været forbeholdt

forvaltning, byudvikling o.s.v)

de få, da fotos hidtil har ligget

Om JO Informatik ApS

løsninger med historiske luftfotos

godt gemt i Det Kongelige Biblio-

Det er Helsingør virksomheden,

til de danske kommuner, regio-

Læs mere om JO Informatik

teks arkiver. Nu er de digitaliseret

JO Informatik ApS, der har udvik-

ner og Miljøcentre. Her anvendes

på vores hjemmeside: www.jo-

og for første gang tilgængelig for

let softwareløsningen til visning

løsningerne i stor udstrækning til

informatik.dk

offentligheden på internettet. Sådan så tyskerne Silkeborg

aftale mellem JO Informatik og Det Kongelige Bibliotek. Det Kongelig Bibliotek har forstået scanning af de gamle papirfotos for at sikre dem for eftertiden, og JO Informatik har georefereret (fastslået de geografiske koordinater for) hvert foto, og udviklet softwaren, så de nu kan vises som en samlet fotomosaik på et zoombart Google kort på nettet. Selvom fotos er 66 år gamle er de i en utrolig god kvalitet både alderen taget i betragtning, og ikke mindst datidens kame-

LMK VEJ bliver til Lemminkäinen

’’opslagstavlen’’

Det hele er muliggjort via en

Lemminkäinen-koncernen lancerer nyt logo i alle sine selskaber under mottoet: ét firma - ét logo og opfordrer kommunerne til at gå nye veje. ”Vores finske ejere har ønsket at samle alle sine datterselskaber under et fælles brand, der understreger, at alle er medlem af én stor familie og derfor også har samme navn. Det er med til at slå Lemminkäinens navn fast som en stor international virksomhed.” Sådan siger Lemminkäinens danske direktør Claus Terkildsen, der markerer navneskiftet i kølvandet på et af de bedste år i det danske selskabs historie.

Positiv udvikling ”Gode og lange kontrakter med Vejdirektoratet har udmøntet sig i en meget høj aktivitet, som vi naturligvis glæder os over, og den politiske beslutning om at bevilge 2,7 mia. kr. til forbedring af det statslige vejnet over de næste fire Lemminkäinens danske direktør Claus Terkildsen opfordrer kommunerne til at gå nye veje.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

år får også stor positiv betydning for Lemminkäinen. Der vil blive bragt mange nye arbejder i udbud, ikke mindst på Sjælland,” siger Claus Terkildsen.

GRU N DSA LG

Arkivfoto: Johnny Madsen/Scanpix

42 millioner til truet natur 2020 biodiversitet

Miljøminister

Karen

Ellemann

skyder nu en række naturpro-

GRUND TIL AT NYDE UDSIGTEN

biologiske mangfoldighed i den danske natur.

Når Hjørring Kommune sælger

jekter i gang over hele landet.

De otte projekter er delvist

Projekterne til 42 millioner kro-

finansieret af EUs særlige LIFE-

ner styrker regeringens indsats

fond, der har bevilliget 21 millio-

lie en ny udsigt. Både en fysisk

EUs miljøministre har vedta-

for at bevare truede og sjældne

ner. Staten betaler et tilsvarende

get et nyt mål for biodiversi-

danske naturtyper såsom høj-

beløb, så de truede naturtyper i

udsigt og udsigten til et nyt liv,

tet. I 2020 skal tabet af biodi-

moser, overdrev, ferske enge og

alt får 42 millioner kroner.

versitet i hvert medlemsland

moser. Projekterne betyder, at de

Projekterne finder alle sted

være stoppet, og den natur,

truede naturtyper ikke alene bli-

i Natura2000-områder, der er

der er i tilbagegang, skal så

ver større, men også bliver af en

internationale

vidt muligt genoprettes. Der-

bedre kvalitet. Bevarelsen af høj-

råder, som skal bevares og gen-

Ny Udsigt, som Tankegang har

udover vil det nye mål un-

moser, overdrev, ferske enge og

oprettes efter EU’s habitatdirektiv.

udviklet sammen med Hjørring

derstrege, at EU må tage et

moser spiller en stor rolle, når det

Projekterne kan deles op i tre

medansvar for den globale

gælder om at sikre og øge den

kategorier:

beskyttelsesom-

en byggegrund, køber en fami-

nye naboer og nye oplevelser.

Det er tanken bag konceptet

Kommune. Det består af en salgs-

biodiversitet. Endelig er det

vogn, billedshow, trykt materiale

på dansk opfordring aftalt, at

og senest en ny hjemmeside.

der fremover skal være delmål, så det bliver muligt at

Digitale kommuneplaner

følge udviklingen undervejs.

Nye

kommuneplan-

Landskabsstyrelsen nu udarbejde

De globale økonomiske om-

hjemmesider gør det muligt for

en vejledning, der beskriver de

kostninger ved det årlige tab

borgerne at navigere nemt og

juridiske rammer for den digi-

af biodiversitet svarer til 50

hurtigt omkring i retningslinjerne

tale kommuneplan. Vejledningen

www.nyudsigt.dk. Velkommen

mia. euro, oplyser Kommis-

for kommunens udvikling. Her

ventes klar i løbet af foråret.

sionen. 60 procent af jor-

kan borgerne for eksempel bru-

Den nye vejledning vil bl.a. be-

til Hjørring.

dens økosystemer er blevet

ge digitale kort til at finde ud af,

skrive de lovmæssige krav til den

forringet i løbet af de sidste

hvor der må ske byudvikling, eller

digitale kommuneplan, retnings-

50 år, og tabet af biodiversi-

hvilke områder der er reserveret

linjer for brug og opdatering af

teten sker 100 til 1000 gan-

til erhverv, boliger eller natur.

links og give eksempler på, hvor-

Frederikshavn

ge hurtigere end normalt.

Men det nye planformat skaber

dan forskellige kommuner har

København

også problemer. Derfor vil By- og

udnyttet de digitale muligheder.

digitale

Får du ikke fat i en af de attraktive grunde, kan du nyde udsigten på

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

FORSYNING

Livscyklusvurderinger hjælper med at finde nyt drikkevand Resumé Vandplanerne blev for nyligt sendt i høring og lægger op til at Københavns Energi skal finde halvdelen af sin årlige drikkevandsindvinding andre steder end de grundvandsmagasiner, der i dag indvindes fra. Årsagen til dette er, at vandplanerne søger at tilgodese vandmiljøet. Livscyklusvurderinger viser sig at være en vigtig brik, når vandforsyningen skal træffe beslutninger om fremtidens drikkevandsproduktion. Vurderingerne peger dog også på, at hvis forsyningen af hensyn til miljøet tvinges til at tage en ny teknologi til drikkevandsproduktion i brug, så bliver der en øget belastning andet sted i miljøet.

Teknologier til drikkevandsproduktion

Indvinding af rent grundvand

Kulfiltrering af lettere forurent grundvand

Etablering af ny kildeplads (20 km længere afstand)

Behandling af søvand

Kunstig infiltration af søvand

Afsaltning af havvand

Tabel 1. Resultatet af Livscyklusvurdering (LCA) udført af seks teknologier til drikkevandsproduktion. Teknologierne er præsenteret i den rækkefølge som LCAen evaluerede dem med den mest miljøvenlige først.

De statslige vandplaner kan for-

for naturen. I det tilfælde, at KE

(LCA) på de mest nærliggende

ventes at betyde dyrere drik-

ikke får lov til at indvinde en til-

vandforsyningsteknologier

kevand - ikke kun for kunderne,

strækkelig mængde grundvand til

at se, hvilke miljøpåvirkninger

men også for naturen. Hvis den

produktion af drikkevand, er virk-

disse alternativer ville give an-

drastiske nedgang i indvindingstil-

somheden dog på forkant med

ledning til. Vurderingerne viser,

ladelserne til Københavns Energi

situationen. Alternativerne findes,

at det miljømæssigt billigste er

(KE) bliver virkelighed, kan KE bli-

men ud over de betragtelige øko-

at bruge den metode, KE alle-

ve nødsaget til at se sig om efter

nomiske omkostninger som følge

rede bruger: nemlig rent grund-

alternativer til den drikkevands-

af etableringen af ny teknologi,

vand. Hvis denne mulighed ikke

produktion, der finder sted i dag;

vil det også koste i det grønne

er til stede, så kunne alternativer

oppumpning af rent grundvand,

regnskab.

være at ”gå længere efter van-

for

der luftes og filtreres. Denne

Et samarbejde mellem Hvid-

det”. Det vil sige, undersøge om

metode har været anvendt med

ovre Forsyning og KE har med

der kan etableres nye boringer

og Kim Cecilia Zambrano,Sektionsleder,

modifikationer i 150 år og må alt

udgangspunkt

internationalt

til rent grundvand på nye loka-

Københavns Energi A/S

andet lige anses for at være den

anerkendte metoder fået gen-

liteter, at rense lettere forurenet

billigste og den mest skånsomme

nemført

drikkevand eller etablere anlæg,

/ Af Berit Godskesen, ErhvervsPhD-studerende

Miljømæssig rækkefølge

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Livscyklusvurderinger

FORSYNING

Københavns Energi finder det vigtigt, at der foretages samlede vurderinger af vandindvindingens betydning for at kunne træffe de rigtige beslutninger i relation til, hvor Storkøbenhavn fremover skal hente sit drikkevand – aktualiseret af de statslige vandplaner og behovet for at opnå nye indvindingstilladelser. Foto: Jan Djenner/Scanpix.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

FORSYNING

Figur 1. Livscyklusvurderinger (LCA) indeholder alle faser i det analyserede p rodukt eller system fra vugge til grav.

der regenerer kunstigt grundvand

luering. Denne miljø-evaluering

I husholdningen er der også

i grundvandsreservoiret, vil livs-

ved nedsivning. Rensning af sø-

sammenholdt med det mere

måder at reducere miljøbelast-

cyklusvurderinger hjælpe med til

vand og afsaltning af brakvand er

traditionelle forretningsperspektiv

ningen. Først og fremmest ved

at træffe et miljørigtigt valg.

endnu dyrere for miljøet.

nedsætte

sit

vandforbrug,

Udover

livscyklusvurderinger

giver virksomheden et bredere

”KE vil gøre indsigelser mod

perspektiv, når beslutninger skal

men også ved at anvende se-

er KE i gang med at sammen-

de vandplaner, der pt. foreligger.

træffes om nye måder at produ-

kundavand, hvor det er muligt.

sætte et beslutningsgrundlag til

Vi er som alle andre større for-

cere vand på.

Eksempler på sekundavand er

at vægte mulige alternativer til

syninger underlagt de statslige

Formålet med LCAen har været

regnvand og recirkulering af gråt

drikkevandsproduktionen.

vandplaner og må tilpasse os

at foretage en kvantitativ evalu-

vand (vand opsamlet fra bad og

slutningsgrundlaget vil evaluere

den virkelighed, der bliver resul-

ering af de miljømæssige konse-

vask). Den LCA, som KE har fået

miljøhensyn, men KE vil også gå

tatet på den anden side af hø-

kvenser ved forskellige måder at

udført på sekundavand, viser, at

skridtet videre og evaluere andre

ringsperioden. Men tilpasningen

producere vand på. Denne LCA

især regnvandsopsamling er godt

påvirkningselementer. Eksempler

kan som sagt betyde en højere

evaluerer seks forskellige tekno-

for miljøet. Det gælder dog kun

på andre påvirkningskategorier er

pris for forbrugeren og en højere

logier inden for drikkevandspro-

i områder med fælleskloakering,

påvirkning af vandressourcen (fx

pris for miljøet,” lyder det fra for-

duktion. Resultatet viser, at de

hvor regnvandet bruges i stedet

grundvandsressourcens

syningsdirektør Per Jacobsen, KE

seks teknologier kan præsenteres

for at blive udledt direkte til spil-

ning), befolkningens tillid, sund-

I en LCA medregnes alle sy-

i rækkefølgen vist i tabel 1, hvor nr.

devandssystemet. De to andre

hed osv.

stemets livsfaser, fra udvinding

1 påvirker miljøet mindst. Det vil

sekundavandsanlæg i LCAen er

KE finder det således vigtigt, at

af råstoffer over produktion og

sige, at grundvandsindvindingen

boringsvand (anvendelse af af-

der foretages sådanne samlede

brug til bortskaffelse og eventuelt

er den foretrukne teknologi ud fra

værgevand i for eksempel hus-

vurderinger af vandindvindingens

genanvendelse – med andre ord

en miljømæssig synsvinkel. Hvis

holdningen

kommunale

betydning for at kunne træffe de

alle afledte miljøpåvirkninger fra

vandforsyningen bliver nødt til at

spulevogne) og recirkulering af

rigtige beslutninger i relation til,

vugge til grav, se figur 1. Resul-

tage en af de andre teknologier

gråt vand. Disse har også stort

hvor

taterne fra en LCA vil kunne bru-

til drikkevandsproduktion i brug,

miljømæssigt potentiale.

skal hente sit drikkevand – aktua-

ges til at træffe beslutninger om

betyder det, at miljøet får en øget

De beskrevne undersøgelser

liseret af de statslige vandplaner

teknologier til vandforsyningen

belastning i forhold til den eksiste-

viser, at hvis KE bliver nødt til at

og behovet for at opnå nye ind-

baseret på en miljømæssig eva-

rende grundvandsindvinding.

søge efter vand andre steder end

vindingstilladelser.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

eller

Storkøbenhavn

Be-

påvirk-

fremover

FORSYNING

Midlertidig løsning til godkendelse af borings- og d rikkevandsanalyser By- og Landskabsstyrelsen har

våges af den kommune, der

til at redigere i data og dermed

rettigheder, således at forbrugs-

udsendt et brev til alle kommu-

forbruger størstedelen af vandet.

også adgang til godkendelse af

kommunen kan godkende de

ner, der angiver en midlertidig

Dette betyder, at borings- og drik-

vandanalyser.

analysedata, de skal i henhold til

løsning på problematikken om-

kevandskontrol skal foretages af

kring forbrugskommuners god-

forbrugskommunen.

kendelse af borings- og drikkevandsanalyser.

Med den midlertidige løsning

lovgivningen.

kan ressourcekommunen oprette

En permanent løsning er for-

Dette har imidlertid ikke kun-

en bruger hos forbrugskommu-

mentligt en realitet med udgan-

net lade sig gøre med den nu-

nen og tildele de nødvendige

gen af 2010.

Drikkevand, der indvindes i

værende brugerstyring, der kun

én kommune (ressourcekom-

tillader at én kommune, nemlig

mune) og forbruges i en anden

ressourcekommunen, hvor an-

(forbrugskommune) skal over-

lægget fysisk ligger, har adgang

forsyning

DI:

Kommuner bryder lov om attraktivt affald Kommuner ser stort på den nye

munale, hvis resultat hverken skal

tilbyde,” siger Christian Møller og

at affaldshåndtering blev effektivi-

lov om håndtering af erhvervsaf-

gå i plus eller minus.

fortsætter:

seret ved at overlade konkurren-

fald, underbyder private affalds-

”Det virker paradoksalt, at

”Hvis kommunerne ikke retter

selskaber på ulige vilkår og re-

nogle offentlige affaldsselskaber

ind, ender det med igen at blive

ducerer derved effektiviseringen

kan tilbyde bedre priser, end

en kommunal opgave, og lovgiv-

af området, siger DI, som også

hvad nogle private selskaber kan

ningen skulle netop medvirke til,

cen til private affaldsselskaber.” Kilde: www.di.dk

mener, at loven er til for at blive fulgt; men at flere kommuner har svært ved at gøre dette, når det gælder regeringens nye lov om behandlingen af genanvendeligt erhvervsaffald. Loven blev indført 1. januar i år og betyder, at kommuner og fælleskommunale selskaber ikke længere må stå for indsamling og genanvendelse af den genanvendelige del af erhvervslivets affald. Hidtil har fem fælleskommunale selskaber, hvilket dækker over ti kommuner, haft problemer med at overholde de nye regler. Ifølge adm. direktør Christian Møller, Marius Pedersen A/S, bliver de private affaldsselskaber stadig udkonkurreret af de kom-

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Kun lidt PCB i Københavns Kommunes bygninger Som den første kommune i lan-

og unge, eller hvor brugere bor i

gen, og om der er behov for at

det har Københavns Kommune

længerevarende perioder.

fjerne de PCB-holdige materialer i

FAKTA OM PCB PCB står for polychlorerede biphenyler, som er en gruppe stoffer, som indeholder chlorforbindelser knyttet til benzenringe. PCB er primært anvendt i

undersøgt omfanget af giftstoffet

I undersøgelsen er der fundet

PCB i fugemasse i kommunens

to bygninger med høj koncentra-

Når luftmålingerne er afsluttet

bygninger. Foreløbig tyder alt på,

tioner af PCB i nogle udvendige

i foråret 2010, vil Københavns

at der er langt mindre PCB end

fuger og et lille antal bygninger

Ejendomme

frygtet.

med moderate koncentrationer

kerne en handlingsplan for den

Kun få af Københavns Kom-

af PCB. Et højt indhold af PCB i

fremtidige håndtering af PCB i

munes bygninger har en høj

fugerne indikerer alene, at der

kommunens

koncentration af giftstoffet PCB i

kan være et forøget indhold af

kerne skal bl.a. tage stilling til, om

fugemasse. Det viser en ny un-

PCB i indeluften, som kan udgøre

undersøgelsen bør udvides til at

dersøgelse fra Københavns Ejen-

en mulig sundhedsrisiko for bru-

omfatte de resterende 428 byg-

indtagelse af fed fisk og mælk.

domme, der har kortlagt omfan-

gerne af bygningerne.

ninger i risikogruppen.

De PCB koncentrationer, som

de konkrete bygninger.

forelægge

bygninger.

politi-

Politi-

fugematerialer inden for byggebranchen men blev forbudt i 1977, dog med visse undtagelser. PCB optages i kroppen ved indtagelse af mad, gennem indånding af luften, og via hudkontakt - hovedparten fra

get af stoffet PCB i fugemasse i et

Københavns Ejendomme vil

udsnit af kommunens bygninger.

derfor måle indeluften de to ste-

Find flere oplysninger

bygninger er ikke akut giftige,

142 bygninger er undersøgt ud af

der, hvor der er fundet høje kon-

Resumé af undersøgelsen og

men er uønskede og kan over

de 570 bygninger, som er blevet

centrationer af PCB i de udvendi-

den samlede rapport kan findes

lang tid udgøre en sundheds-

defineret som riskogruppe. Der

ge fuger. Målingerne skal bruges

på

risiko.

er tale om bygninger bygget/op-

til at afdække, om niveauet af

hjemmeside: http://www.kejd.dk

ført fra 1950-1977, hvor PCB blev

PCB i indeluften udgør en sund-

brugt, og hvor der færdes børn

hedsrisiko for brugerne af bygnin-

personer kan blive udsat for i

Københavns

Ejendommes

COOP sparer penge ved energirigtigt byggeri COOP Danmark kommer i det

besparelser at hente – til gavn for

innovation og ønske om, at Dan-

lange løb til at spare penge på

såvel miljø som økonomi.

mark skal være blandt verdens 3.

en ny fabrik i Hasselager ved

COOPs anlæg er et godt ek-

mest energieffektive nationer i

Århus. Det skyldes i høj grad, at

sempel på, at AffaldVarme Århus’

2020,” siger rådmanden for Tek-

man tænker energibesparelser

energirådgivere ofte finder store

nik og Miljø, Laura Hay.

og energieffektivitet ind i det nye

energibesparelser i selv helt nye

byggeri allerede på planlægnings-

erhvervsbyggerier,

stadiet.

udgifterne ofte ikke er indgået i

og reduceret CO2-udlednin-

overvejelserne i byggefasen.

gen med ikke færre end 1,3

fordi

drifts-

”Det er et eksempel på, hvor-

I nybyggeriet har COOP sikret det mindst mulige energiforbrug

millioner tons om året. Det

Energirådgivere fandt besparelserne

dan kommune og erhvervsliv

svarer til udledningen fra

kan finde frem til løsninger i fæl-

250 parcelhuse, og det sæn-

Ved at isolere bygningerne bedre

lesskab, der er til gavn for såvel

ker

end bygningsreglementet kræ-

miljøet som for pengepungen.

med 35%, og varmefor-

ver, udnytte overskudsvarmen

Og det er helt nødven-digt med

bruget med 65%.

fra køleanlægget på en mere

engagement fra private, hvis vi

energivenlig måde samt ved at

som bysamfund skal leve op til

installere et mere energieffektivt

byrådets mål-sætning om CO2-

ventilationsanlæg end det op-

neutralitet. Det samme gælder

rindeligt foreslåede, er der store

for det nationale mål om grøn

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

fabrikkens

elforbrug

Rådmanden for Teknik og Miljø i Århus Kommune, Laura Hay

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

34 af Klimaplanens initiativer påbegyndt

4,7 mio. kr. til forskønnelse i landområder

Så er starten for alvor gået for

det vil i denne sammenhæng

”København CO2-neutral i 2025”.

sige hele kommunen med und-

Ud af planens 50 initiativer er de

tagelse af Tønder by.

34 allerede påbegyndt. Klimaplan

mio. kr. til rådighed til nedrivning eller forbedring af forfaldne ejendomme i landområderne,

Formålet er at skabe bedre

I august 2009 blev Københavns

Tønder Kommune har i alt 4,7

boliger og bedre miljøer, så det

”København

bliver endnu mere attraktivt

CO2-neutral i 2025” vedtaget

at bo og bosætte sig i Tønder

enstemmigt i borgerrepræsen-

Kommune.

tationen. Planen formulerer et

havns udledning kommer fra

mål om at nedsætte Køben-

elforbruget, hele 51%. Det er

initiativer; heraf er 34 allerede

dels fra regeringens indsatspul-

havns CO2-udledning med 20%

derfor naturligt, at den vigtigste

igangsat i 2010. Det drejer sig

je - 3,5 mio. kr. - og en kom-

i 2015 set i forhold til 2005-ni-

del af løsningen ligger i en om-

blandt andet om klimarenovering

munal medfinansiering på 1,2

veauet.

lægning

af kommunens bygninger, op-

mio. kr.

Samtidig

fremlægges

energiforsyningen.

Indsatsmidlerne

stammer

en ambitiøs vision at blive CO2-

Derudover

på

sætning af flere vindmøller, for-

Ejere af forfaldne ejendom-

neutral i 2025. Det vil sige, at

områderne transport, byggeri og

bedring af forholdene for elbiler

me kan søge om at få ejen-

når byens CO2-udledning er

bygningsrenovering,

og etablering af lommeparker.

dommene fjernet. Samtidig er

reduceret til en minimum, skal

nernes adfærd samt byudvikling

Der er afsat 28 mio. kr. til im-

der mulighed for at få tilskud på

den helt opvejes af initiativer

være med til, at København kan

plementering af planen i 2010 og

25 pct. til udvendig renovering

uden for byen, f.eks. vindkraft.

nå i mål med CO2-reduktionen.

62,5 mio. kr. 2011-2013, altså i

af ejendomme. Til særligt beva-

Det største bidrag til Køben-

Planen beskriver 50 konkrete

alt 90,5 mio. kr.

ringsværdige ejendomme kan

skal

initiativer

københav-

tilskuddet komme op på 33 pct.

Strategi Kommunalbestyrelsen har vedtaget en strategi for anvendelse af indsatspuljen i Tønder Kom-

Millioner til vedligeholdelse styrker beskæftigelsen

mune, pengene skal anvendes efter følgende prioritering: • Beboede ejendomme med sundheds- og brandfare

Beskæftigelsen i den trængte

snit af kommunale bygninger til

har ekstra mange penge til rå-

byggebranche har udsigt til et

et anslået beløb af ti mio. kr. Se-

dighed til vedligeholdelse af

løft, når Kolding Kommune i

nere på foråret følger yderligere

kommunale bygninger, skyldes

løbet af foråret 2010 udbyder

opgaver inden for renovering af

det, at byrådet netop har opta-

opgaver inden for renovering og

daginstitutioner, skoler, idrætsfa-

get et lån på 50 mio. kr. fra den

• Andre ejendomme, det er

vedligeholdelse af kommunale

ciliteter for børn samt plejecen-

pulje, som staten har oprettet

væsentligt at få revet ned eller

bygninger for et samlet beløb af

tre til et samlet beløb af 50 mio.

for at sætte gang i det lokale

forbedret

80 mio. kr.

kr. samt 20 mio. kr. til vedlige-

byggeri.

De første opgaver blev udbudt i uge 11. Det drejer sig om vedligeholdelse af et bredt ud-

• Forfaldne ejendomme i mindre bysamfund • Forfaldne ejendomme ved offentlig vej

Det ventes, at der i Tønder

holdelse af øvrige kommunale

Kommune kan fjernes ca. 35

bygninger.

forfaldne ejendomme og her-

Når Kolding Kommune i år

udover ske en ret betydelig forskønnelsesindsats.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

FORSKNING

Danmarks vandmiljøplaner eksempel for global husdyrproduktion NY

Den danske kombination af forskning, regulering og land brugets aktive medvirken for at effektivisere landbrugets kvælstofudnyttelse og mindske kvælstoftabet til miljøet kan blive en rollemodel globalt. Foto: David Iversev/Polfoto

siden

af renere vandmiljø og mindre

1985 af næringsstofforurenin-

iltsvind lader dog vente på sig.

gen fra landbrugets husdyr- og

Og regeringens Grøn Vækst-plan

planteproduktion er EUs indspil

forudsætter da også yderligere

til et globalt initiativ ”Livestock

reduktioner i såvel kvælstof- som

in a Changing Landscape”, der

fosfortab fra landbruget.

Danmarks

Nordisk bioenergipris til svensk forsker

håndtering

både skal optimere en hurtigt

”Livestock in a Changing Land

voksende og mere intensiv hus-

scape”-initiativet, der er et inter-

dyrproduktion på verdensplan og

institutionelt samarbejde med

fremhæver

afbøde skaderne af den på miljø

FNs fødevare- og landbrugsorga-

Sverige har fået Nordisk Mi-

i sin motivering det nordiske

og natur. Danmarks Miljøunder-

nisation FAO i spidsen har udgi-

nisterråds bioenergipris. Bio-

bioenergiaspekt, som Berndes

søgelser (DMU), Aarhus Univer-

vet sin anden publikation med

energiprisen består af 50.000

flittigt har markedsført interna-

sitet, har i vidt omfang gennem

udbyttet fra samarbejdet med

danske kroner og et diplom.

tionalt.

årene bidraget med evalueringer

titlen ”Livestock in a Changing

og forskning i relation til de tre

Landscape – Experiences and

Docent Göran Berndes fra

Priskomitéen

Prisen gives til en person eller

I dag leder Berndes blandt

en organisation som har gjort

andet et bredt internationalt

vandmiljøplaner

samarbejde

Regional Perspectives”. Til offent-

en særlig indsats for at fremme

forskernetværk om produktion

med Det Jordbrugsvidenskabe-

liggørelsen vaer knyttet en dag-

og øge anvendelsen eller pro-

af biobrændsel inden for IEA

lige Fakultet, Aarhus Universitet

lang workshop i Bern i Schweiz,

duktionen af bioenergi.

Bioenergy.

og Fødevareøkonomisk Institut,

hvor perspektiverne for den glo-

Københavns Universitet.

bale husdyrproduktion fremover

Berndes forsker i energisy-

Netværket,

som

også omfatter de nordiske lan-

de, skal i løbet af en periode

Den danske kombination af

sammenhængen mellem disse

på tre år drøfte de udfordrende

forskning, regulering og landbru-

Projektchef i DMU Torben

og andre faktorer. Fokus ligger

spørgsmål, som bioenergiud-

gets aktive medvirken for at effek-

Moth Iversen er medforfatter til

på hvordan man kan bruge

viklingen står over for.

tivisere landbrugets kvælstofud-

en opdateret beskrivelse af de

nyttelse og mindske kvælstoftabet

danske handlingsplaner og deres

arealanvendelse

biomasse, således at klimapå-

De nordiske fødevare-, fi-

virkningen mindskes samt på

skeri-

til miljøet kan blive en rollemodel

omkostninger frem til 2004, som

konsekvenserne af en storsti-

skovbrugsministre besluttede

globalt. Siden 1985 er landbru-

blev fremlagt i Bern. Han peger

let anvendelse af biomasse til

at oprette en bioenergipris

gets kvælstoftab reduceret med

på den videnbaserede tilgang i

energi.

i 2006. I 2007 gik prisen til

ca. 50 procent og kvælstoftabet

bestræbelserne på at nedbringe

samt

landbrugs-

Berndes er den tredje mod-

nordmanden Erik Eid Hohle

fra by- og industrispildevand redu-

kvælstoftabet fra landbruget som

tager af Nordisk Råds Bioener-

og i 2008 til Dan Asplund fra

ceret med over 50 procent.

af afgørende betydning for de

gipris.

Finland.

De positive effekter på natur og miljø af reduktionen i form

er til diskussion.

stemer,

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

positive resultater, Danmark har opnået de seneste årtier.

NYT FRA MINISTERIER

Danskernes egne friluftsønsker opfyldt En hundeskov ved Holbæk, en

projektet selvfølgelig blive ind-

hele landet og er udarbejdet i

mountainbike børnebane i Rold

draget. Det gælder f.eks. de ken-

samarbejde med borgere, for-

Skov, motionsfaciliteter ved Ran-

nelklubber,

eninger, organisationer og myn-

ders, fugletårne ved Søndersø og

foreninger, som har henvendt

på Amagers sydspids og bedre

sig om hundeskove, de lods-

De mange nye stier, naturlege-

muligheder for skoleundervisning

ejere der stiller jord til rådighed

pladser, overnatningssteder etc.

i det fri ved Esbjerg. Dette er blot

for stier og de rideforeninger

kan ses på Skov- og Naturstyrel-

nogle ud af i alt 52 nye projek-

som ønsker etableret ridestier.

sens hjemmeside:

Friluftsprojekter over hele landet

http://www.skovognatur.dk/

Miljøministeriet. Samtlige 52 projekter bygger på forslag, som er

De 52 projekter er fordelt over

BedreFriluftsliv

borgergrupper

digheder.

ter, som sættes i gang via 6 mio. kroner i en særlig pulje under

Naturprojekter/Projekttyper/

kommet fra borgere, kommuner, foreninger og organisationer.

nyt fra

I forbindelse med den fysiske udførelse af projekterne vil

samarbejdspartnerne

bag

Hjælp til miljøvirksomheder

Fotograf Niels Fabæk/Scanpix

Naturbarometer står på fint Danmark er på den europæiske

den nyeste måling, fordi vi har

Danmark har udpeget de bedst

top fem liste over lande, der er

mere end fordoblet arealet af be-

egnede områder i de indre dan-

bedst til at udpege værdifulde

skyttede områder på havet siden

ske farvande, herunder at områ-

naturarealer. Vi ligger på niveau

den seneste måling i december

derne er tilstrækkelige til at sikre

Renere luft, renere vand og

med Tyskland, Belgien, Holland

2008. Havområderne er bl.a.

en god udvikling for de dyr, plan-

bedre udnyttelse af affald. Det

og Italien.

udpeget for at beskytte vigtige

ter og naturtyper, som de er udpeget for at beskytte.

er de tre fokusområder i rege-

Det fremgår af EUs Natura

yngle- og opvækstområder for

ringens nye miljøteknologiske

2000 barometer, hvor EU kom-

marsvin samt sjældne boblerev

handlingsplan. Planen giver 90

missionen en gang om året gør

- Danmarks svar på koralrev. EU

millioner kroner i støtte over to

status over medlemslandenes

beskriver de nye udpegninger

Fakta: Samlet set er ca. 8,3 pct.

år til nye miljøteknologiske løs-

naturudpegninger.

som ”recent significant progress”.

af det danske landareal og 17,7

ninger. Den miljøteknologiske

EU har for nylig godkendt, at

Danmark scorer bl.a. højt ved

pct. af havet udpeget.

handlingsplan er især målrettet støtte til udvikling, test og

DISUD

demonstration af nye miljøteknologiske løsninger. Indsatsen

Inst. for Bæredygtig Udvikling Rådgivning: Klima, miljø og energi

er fokuseret på områderne vand, luftforurening og affaldsbehandling. Og som noget nyt sættes der penge af til projekter i udlandet – f.eks. Kina og Indien. Se handlingsplanen for miljøteknologi her: http://www.ecoinnovation.dk

• • • •

Klimaændringer Oversvømmelser Energibesparelser Miljøgodkendelser Tel. 45 85 95 22

karsten@disud.dk

• • • • •

Vandplaner Vand Spildevand Benchmarking Grønne regnskaber www.disud.dk

Karsten Krogh Andersen

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

INTERNATIONAL

LivCom

– en international konkurrence for kommuner I takt med den stigende globalisering, er mange kommuners interesse for at arbejde internationalt også steget. Det internationale element i kommunernes arbejde har mange bevæggrunde: Det kan være en forudsætning for at deltage i EU-projekter, et sted at hente ny inspiration til løsning og effektivisering af de daglige opgaver, og være en måde at sætte sin kommune på verdenskortet. For medarbejderne kan det give nye udfordringer, opbygge vigtige netværk og relationer til kollegaer fra andre lande og kan ikke mindst være med til at øge erkendelsen af sit eget områdes styrker og svagheder – set med øjne udefra.

The International Awards for Liveable Communities

forkortet LivCom. LivCom er en

”livable communities” og LivCom

årlig konkurrence, der startede

er verdens eneste konkurrence,

En af mulighederne for at spille

i 1997. Det overordnede formål

der fokuserer på at belønne

med på den internationale bane

med LivCom er at bidrage til en

”best practice” i forhold til det

er deltagelse i The International

bedre livskvalitet for borgerne

lokale niveau. LivCom er politisk

Awards for Livable Communities,

ved netop at fremme mere

uafhængig og støttet af FNs mil-

En konkurrence med flere kategorier Man kan stille op i to kategorier: I ”Whole City Award” kategorien, skal man give en status for, hvordan ens by løser opgaverne inden for følgende emner: • Forskønnelse af byrummet – samspillet mellem natur og bebyggelse • Kunst, kultur og arv • Best Practices på miljøområdet • Lokal inddragelse og indflydelse • Sund Livsstil • Stragtegisk planlægning Der er tale om vigtige emner, som alle danske kommuner uden tvivl har mere eller mindre færdigformulerede politikker, strategier og handlingsplaner for. Man dyster i en gruppe af kommuner med samme indbyggertal. Konkurrencen foregår ved, at man i første omgang indsender skriftligt materiale til bedømmelse. En delmængde af ansøgerne inviteres til at deltage i den endelig finale, hvor man får mulighed for at supplere sin skriftlige fremstilling med en mundtlig fremstilling foran et dommerpanel og tilskuere. Efter præsentationen stiller dommerne spørgsmål efter behov. Når dommerne har hørt alle præsentationerne, afgør de, hvem der får hvilke priser. Det afsløres den sidste aften af konkurrencen. Den anden kategori er ”Environmentally sustainable Project Awards”, som underopdeles i ”Natur” og ”Bygninger”. Her dyster man på tværs af kommunestørrelse. Det projekt, man beskriver, skal gen-

/ Af Afdelingschef Thomas Boe, kontorchef Lene Holm og biolog Laila Krüger,

nemgås i forhold til de samme emner, som nævnt oven for under ”Whole City Award”. I 2010 afholdes LivCom den 4.-8. november i Chicago. Læs mere om konkurrencen på www.

Natur, Miljø og Trafik, By- og

livcomawards.com. Bemærk, at hjemmesiden også indeholder en dansk version af konkurrencema-

Kulturforvaltningen, Odense Kommune

terialet.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

INTERNATIONAL

Det var meget spændende at følge med i de andre præsentationer. På ultrakort tid har man adgang til at snuse til, hvordan kineserne laver bæredygtig byudvikling, hvordan araberne planlægger infrastruktur med fokus på tilgængelighed også for fodgængere, hvordan canadierne involverer deres borgere i byens opgaveløsning og meget mere.

jøprogram. Der deltager typisk

vores projekt blev inviteret med

Det var meget spændende

om vi vil deltage igen i 2010. Det

mere end 50 kommuner og byer

i finalen, og vi skulle forberede

at følge med i de andre præ-

kunne være rigtig spændende at

fra hele verden i denne konkur-

en mundtlig præsentation. Det

sentationer. På ultrakort tid har

deltage i Whole City Award, da

rence, og man dyster i flere for-

kostede en del ressourcer at lave

man adgang til at snuse til, hvor-

processen vil involvere mange

skellige kategorier.

den

præsentation.

dan kineserne laver bæredygtig

medarbejdere på kryds og tværs

Men den gode forberedelse var

byudvikling, hvordan araberne

af kommunen. Der er ingen tvivl

Odense deltog i 2009

med til at give oplægsholderne

planlægger infrastruktur med fo-

om, at der ligger en stor værdi

I 2009 deltog en dansk kommu-

den

mavefornemmelse,

kus på tilgængelighed også for

bare i forberedelsesarbejdet, hvor

ne for første gang i konkurrencen.

som er nødvendig, hvis man skal

fodgængere, hvordan canadierne

man ”tvinges” til at sammensæt-

Det var Odense Kommune med

virke overbevisende.

involverer deres borgere i byens

te data på kryds og tværs af, hvad vi ”plejer” at gøre.

mundtlige

gode

projektet ”Odense Stream Fish

Vi valgte fiskepassageprojek-

opgaveløsning og meget mere.

Passage” (Saabys stryg i Munke

tet, fordi det har berøring til alle

Konkurrencen er en alvorlig sag

Som nævnt har ingen danske

Mose) i kategorien ”Environmen-

de emner, der er nævnt ovenfor,

for alle deltagerne, og det er man

kommuner deltaget i konkur-

tal Sustainable Project Awards”.

var et netop afsluttet projekt og

ikke i tvivl om. Stemningen er in-

rencen før sidste år. Det skyldes

Deltagelse i konkurrencen skal

derfor levede op til kravene om

tens og spændende. Samtidig er

uden tvivl manglende kendskab

ses som en udmøntning af

aktualitet.

der gode muligheder for at skabe

til konkurrencen og hidtil mang-

Odense Kommunes Internatio-

Til konkurrencen var vi heldige

netværk i frikvartererne til dem i

lende prioritering af den interna-

nale Strategi, der blev vedtaget i

med, at vi først skulle lave vores

verden, der efter deres egen me-

tionale dimension i det kommu-

2009 og kan findes på kommu-

præsentation en af de sidste

ning er de fremmeste inden for

nale arbejde. Det skyldes i hvert

nens hjemmeside, hvis man sø-

dage. Det betød, at vi havde god

”best practice” – det er da noget

fald ikke, at Danmark ikke har

ger på ”Internationalt arbejde”.

lejlighed til at lytte til de andres

af et tilbud!

noget at bidrage med.

Konkurrencen foregik i Pilzen

præsentationer, og især lytte sær-

Vores projekt fik en 4. plads i

Har du lyst til at høre mere

i Tjekkiet. Vi var et lille hold, der

ligt til, hvad dommerne spurgte

sin kategori og en sølvmedalje.

om erfaringerne med at deltage i

havde samarbejdet om at lave

om. Der var ét spørgsmål, som

Det er vi glade for, og ikke mindst

konkurrencen, er du velkommen

den skriftlige præsentation af

næsten altid gik igen – hvordan

har vi lært meget af at deltage i

til at kontakte en af forfatterne.

projektet. Det var en stor dag,

ville vi overvåge og monitere ef-

konkurrencen. I øjeblikket over-

da vi modtog meddelelse om, at

fekten af projektet?

vejer Odense Kommune derfor,

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

OPSLAGSTAVLEN

To Belos Trans Giant redskabs-

Hammerbugt Kommunes Vej og

bærere med 5-leds Ransomes

Park. Han fortsætter:

arbejdet

”Teknologisk er det ikke mindst

på græsarealerne i Jammerbugt

den måde, de er styret på, der er

Kommune mere effektivt end no-

afgørende, og alle funktioner kan

gensinde. Maskinerne med klip-

betjenes fra kabinen og har god

pere blev leveret af S.D. Kjærsga-

placering. Der er så mange fines-

ard i sidste græssæson.

ser. Dertil kommer, at der er rigtig

cyklinderklippere

gør

’’opslagstavlen’’

Teknisk spydspids med god plads

DOB og Wirtgen nye medlemmer i Asfalt industrien Dansk Overfladebehandling er netop blevet medlem af Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening og associeret medlem af Asfaltindustriens Brancheforening, som også har optaget Wirtgen som associeret medlem.

Kørselshastigheden er blevet

god plads i kabinen. På nogle af

øget med fem-seks kilometer i

denne type maskiner kniber det

timen under græsklipningen, og

med, at der er plads til madpak-

det betyder rigtigt meget for ef-

ken, men her er der rigeligt med

fektiviteten.

plads også med en fuldvoksen

flittigt årets vinterberedskab pri-

kan vi gøre endnu mere

fører.

”Belos Trans Giant er teknolo-

”Vi er stolte over, at to så respekterede og veldrevne virksomheder har valgt Asfaltindustrien, for sammen

mært på stiruterne i kommunen.

for at få bedre veje og in-

gisk foran på en række områder,

Det er vigtigt med et godt ar-

”Der passer de perfekt med

frastruktur i Danmark,” siger

og der ud over er førerkomforten

bejdsmiljø. Førerne kører hele

deres størrelse. Begge maskiner

Asfaltindustriens adm. dir.

helt i top. Det var de primære

arbejdsdagen med denne type

har kørt med henholdsvis kost

Anders Hundahl.

årsager til, at vi valgte to Belos

maskiner, så det lave støjniveau

og plov samt efterløbere til salt-

”Vi har valgt Asfaltindu-

Trans Giant, og vi nåede allerede

og den gode komfort betyder

spredning, og de har fungeret

strien, fordi vi gerne vil være

at blive så glade for dem i sidste

meget. Det er også væsentligt, at

fuldt tilfredsstillende også til disse

en aktiv del af infrastruktur-

græssæson, at jeg er sikker på,

der er en velfungerende aircon-

opgaver. De er både handy og let

branchen, og så tæller det

at det ikke bliver de sidste, vi har

dition.”

kørende, så de er velegnede til

naturligvis, at arbejdsgiver-

rigtigt mange opgaver,” siger Jens

foreningen har et særdeles

Ørtoft.

konkurrencedygtigt

købt i Jammerbugt Kommune,”

Jammerbugt Kommune har

siger driftschef Jens Ørtoft ved

anvendt de to Belos Trans Giant

kontin-

Belos Trans Giant er forsynet

gent,” siger Finn Jensen,

med en 87 hk Kubota diesel-

direktør, DOB, og tilføjer, at

motor og kan køre 40 km/t ved

DOB er gearet til at fremme

transport. Maskinen er hydrosta-

markedsføringen af nye og

tisk drevet og centerstyret. Moto-

differentierede produkter til

ren opfylder de nyeste miljøkrav

det danske vejnet.

i Europa, og en effektiv forbræn-

”Wirtgen vil gerne vise, at

ding giver både god driftsøkono-

vi støtter branchen og udvik-

mi og er skånsom overfor miljøet.

lingen på maskinområdet. Det håber vi at kunne gøre gennem en endnu tættere dialog med kunderne og branchen, som et associeret

Den ene af Jammerbugt Kommunes to Belos Trans Giant redskabsbærere med en fem-leds Ransomes klipper.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

medlemskab er udtryk for,” siger Jens-Ove Mortensen, adm. dir. Wirtgen Danmark.

NAVNE

Ny teknisk chef i Solrød

Ny formand for RenoSam

Steen Danielsen går på pension

en stilling som økonomichef på

ved slutningen af marts og aflø-

Amager Hospital og har bestridt

ses af Niels V. Haar Sørensen

flere chefstillinger i sygehusvæse-

Ny teknisk chef er Niels V.

net i Region Hovedstaden.

...

Haar Sørensen, der er uddannet

Niels Sørensen har tidligere

økonom. Niels Sørensen er 44 år

i fem år været forsyningschef i

og har en bred ledelseserfaring

Holbæk kommune og har i den

fra både kommune, region og

forbindelse haft en tæt kontakt

stat. Niels Sørensen kommer fra

med hele det tekniske område.

Nekrolog:

Børge Voss Romme

Mads Jacobsen (V), ny formand for RenoSam.

1922 -2010

Næstformand i Teknik- og miljø-

Den 2. marts 2010 afgik fhv. stadsingeniør i

vet som kasserer. Fra 1979 – 1984 var han en

udvalget i Struer, Mads Jacobsen

Høje-Taastrup kommune Børge Romme ved

skattet formand i foreningen. Hvem husker ikke

(V) afløser Vagn Larsen som for-

døden.

hans indledning til den mundtlige beretning om

mand for RenoSam.

Børge blev umiddelbart efter bestået civil-

foreningens virke på årsmøderne: ”Det er jeres

Der var kamp om pladserne i

ingeniøreksamen i 1948 ansat i Høje-Taastrup

formand, der taler til jer”. Så var der ro og lyd-

RenoSams bestyrelse, da forenin-

kommune, hvor Michael Madsen på det tids-

hørhed i salen.

gen d. 24. marts holdt repræsen-

punkt var kommuneingeniør. I Teknisk Forvalt-

I 1995 stiftedes ”Roskilde Fingerens Senio-

tantskabsmøde på årsmødet i

ning var derudover ansat en sekretær. Efter

rat”, hvor Børge varetog hvervet som sekretær,

Kolding og fem ud af de syv be-

en periode som afdelingsingeniør blev Børge i

indtil han til aller sidst på grund af svigtende syn

styrelsesmedlemmer er helt nye i

1965 udnævnt til stadsingeniør. Han afsluttede

måtte overlade det til Frank Nielsen.

bestyrelsen.

sin karriere ved kommunen som kommitteret

Børge bestred herudover andre tillidshverv

fra 1989 – 92. På daværende tidspunkt var an-

såsom formand for det lokale fugleskydningssel-

tallet af ansatte i Teknisk Forvaltning 75.

skab og rigshofmester i ”Corfitz Ulfeldt Lauget”.

Ny formand er Mads Jacobsen, der repræsenterer Venstre i Byrådet i Struer og er næstformand i teknik og miljøudvalget. Mads Jacobsen sidder i bestyrelsen

for

Børge kom således til at stå i spidsen for en

Børge var som chef værdsat af sine medar-

fantastisk kommunal udvikling fra en landkom-

bejdere, og for de nærmeste medarbejderes

mune med to stationsbyer, landdistrikter og et

vedkommende udviklede der sig et livslangt venskab.

affaldsselskabet

befolkningsunderlag i 1948 på ca. 8.000 ind-

Nordvestjysk Renovationsfælles-

byggere til en dynamisk centerkommune med

Børge var på mange måder et ydmygt men-

skab i/s, NVR Affald, der dækker

stor personbanegård, trafikcenter og butikscen-

neske, der nok vidste, hvad han ville, men han

kommunerne Lemvig, Struer og

terbebyggelsen City 2 foruden store boligområ-

var aldrig anmassende i sin fremfærd. Man kun-

Holstebro, og det er i den egen-

der med et befolkningstal på nu over 45.000. Et

ne altid stole på ham.

skab, at Mads Jacobsen har været

andet stort projekt var omdannelsen af de store

I 2006 havde han den sorg at miste sin el-

medlem af RenoSams bestyrelse

grusgravsområder sydvest for Hedehusene

skede Tove, men han forblev aktiv lige til sin

i den forgangne valgperiode.

til Hedeland. Han var også med til at etablere

sidste dag på trods af et betydeligt synsmæs-

I det civile liv er Mads Jacob-

fælleskommunale selskaber såsom Vestegnens

sigt handicap i de seneste år. Han spillede sågar

sen økologisk landmand med

Kraftvarmeselskab, Affaldsselskabet Vega og

bridge så sent som få dage inden sin død. Han

100 stykker malkekvæg i Struer.

Avedøre Kloakværk ligesom han var bestyrelses-

bevarede således sine åndsevner usvækkede

Mads Jacobsen afløser Vagn Lar-

medlem i Ole Rømer Selskabet og Dansk Vejhi-

på trods af tiltagende fysisk svaghed.

sen på formandsposten, der ikke

storisk Selskab.

genopstillede ved kommunalvalget.

Æret være Børge Rommes minde

Børge blev i 1973 indvalgt i Stadsingeniørforeningens bestyrelse og overtog straks hver-

Harald V. Thomsen

mna

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

VEJEN UD AF DILEMMAET

Konference flyttede holdninger ”Den ultimativt største udfordring, I står med i vejforvaltningerne i kommunerne”. ”Et vejnet som i ulande – værre end i Rusland”. Sådan lød de skudsmål, som de kommunale veje fik med fra henholdsvis vejdirektør Per Jacobsen fra Vejdirektoratet og medierne på konferencen ”Vejen ud af dilemmaet”, som Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij | Carl Bro holdt den 24. marts i Odense.

Har din kommune et vedligeholdelsesefterslæb på vejnettet?

Problemstillingen blev yderligere tilspidset af indlæggene fra politisk redaktør i Danmarks

82%

Radio, Ask Rostrup og kommunalforsker, Ph.d. og lektor fra Danmarks Medie- og Journalist-

Nej

14%

højskole, Roger Buch. Der kommer ikke flere penge til området, lød det samstemmende fra de to

Ved ikke

iagttagere af kommunale forhold. 0%

Grunden er åbenbar, mente

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

de to mediefolk. Der er en magisk grænse på 50 procents skat-

28-03-2010

tetryk, så det offentlige har stort

Hvor mange penge forventer du, at din kommune samlet set vil bruge på vejområdet i 2010 i forhold til 2009

set altid den samme mængde penge til rådighed. Og når puljen skal fordeles, er det ikke vejenes vedligeholdelse, der står først i køen. Vejene er ganske enkelt ikke ”sexede nok”, lød begrun-

Fig. 1

Meget mere (over 20% mere)

Lidt mere (5-20% mere)

Omtrent det samme (+/- 5%)

54%

Lidt mindre (5-20% mindre)

14%

Meget mindre (over 20% mindre)

14%

delsen. Borgmester Marie Stærke (A) fra Køge Kommune havde da også mod nok til at indrømme, at / Af Søren Bülow, Dansk Vejforening,

det var sjovere for en borgmester

Anders Hundahl, Asfaltindustrien og

at klippe snore over til nyanlæg

Jørn R. Kristiansen, Grontmij | Carl Bro

end at bevilge penge til vedlige-

Ved ikke

10%

28-03-2010

20%

30%

40%

50%

60%

Fig. 2

holdelse. Grontmij | Carl bro havde

Dilemmaet stod allerede klart for

forud for konferencen lavet en

de fleste deltagere inden konfe-

undersøgelse blandt kommuner,

rencen: Kommunerne har ikke

der repræsenterer en tredjedel

penge til at igangsætte den vedli-

af det kommunale vejnet, lige-

geholdelsesindsats, der skal til for

ligt fordelt mellem Jylland, Fyn

at indhente det efterslæb, som

og Sjælland. Af disse kommuner

har hobet sig op. Og de har slet

svarede 82 procent, at de havde

ikke penge til at udføre de gen-

et vedligeholdelsesefterslæb. En

nemgribende reparationer, der

lige så stor andel oplyser, at vej-

bliver nødvendige om få år, hvis

budgettet for 2010 er beskåret

IKKE de får udført den nødven-

eller status quo i forhold til 2009.

dige vedligeholdelse.

Heller ikke i fremtiden ser det for

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Er din kommunes budget til vejvedligeholdelse (kørebaner og bygværker) for de næste 4 år samlet set blevet:

�get

14%

Som tidligere

54%

Faldet

25%

Ved ikke

28-03-2010

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Fig. 3

VEJEN UD AF DILEMMAET

lyst ud. 79 procent af de kommu-

kræver det ofte et større indgreb

ner, der deltog i undersøgelsen,

hos mekanikeren. Derefter kan

ventes at bruge færre eller i hvert

man nøjes med behandlinger

fald ikke flere penge på vedlige-

med længere mellemrum. Hvis

holdelse af veje og bygværker de

træværket er blevet forsømt, må

næste fire år.

der også reparationer til, før man igen kan nøjes med en gang

Konsensus om løsning

træbeskyttelse hvert tredje eller

Udsigten for vejene ser altså om-

fjerde år.

trent lige så sort ud som nylagt

Veje, fortove, broer og alt det

asfalt. Men når vi tre arrangører

andet, der hører med til infra-

alligevel har svært ved at få ar-

strukturen, har det naturligvis på

mene ned efter konferencen,

samme måde. Derfor var der

skyldes det først og fremmest to

enighed om, at der skal en rime-

forhold:

ligt intensiv vedligeholdelsesind-

Ask Rostrup.

For det første viste både de-

sats til i starten. Senere kan man

batten og arbejdet i de work-

skrue ned for blusset, og set over en årrække har man ikke brugt

Fra berøringsangst til åbenhed

til for at bringe vejenes tilstand

shops, som også var en del af konferencen, en bred konsensus

flere penge, end man bruger nu

Hvordan problemet skal løses i

mindre

om, hvad der skal til for at løse

blot på at reparere de værste ska-

detaljer, er der fortsat forskellige

i fremtiden. En kommune kan

problemet. Egentlig er det ikke så

der. Tværtimod kan man på lidt

meninger om. Men den største

ikke ”låne” af fremtidige budget-

svært. Medicinen er den samme,

længere sigt spare rigtigt mange

hurdle er fortsat, at kommuner-

ter, og vedligeholdelsesindsatsen

uanset hvad man undlader at

penge – for gode veje kræver

nes økonomi ikke er skruet sam-

bliver derfor altid en kortsigtet

vedligeholde. Hvis bilen ikke har

langt mindre løbende vedligehol-

men, så de på kort sigt kan afsæt-

omkostning – ikke en investering

fået rustbehandling i en årrække,

delse.

te de nødvendige midler, der skal

i fremtiden.

op på det niveau, der betyder en vedligeholdelsesindsats

Mere end autoværn www.dansk-auto-vaern.dk

Paddehegn

Støjskærme

Beton autoværn

Brorækværk

Stålautoværn

Trafikværn

Beton autoværn

Træ autoværn

Påkørselsdæmper

Eftergivelig autoværns-ende

Spengler BSWF

Tertu

EURO-ET

CAT-350

Trafikværn

Trafikværn Spengler BSWF

Mastefundamenter

Portaler

Langå trafiksikringsmoduler Præfabrikerede chikaner

Rundkørselselementer

Special opgaver udføres

Bestil et konsulentbesøg Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Pilebækvej 5, 4632 Bjæverskov Tlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: mail@dansk-auto-vaern.dk

Dansk Auto-Værn A/S

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

VEJEN UD AF DILEMMAET

nes, at den smager godt. Den allerstørste hindring for at slippe af med hullerne én gang for alle er holdninger! Men holdningerne fik et skub, og det er den anden og største grund til, at konferencen ”Vejen ud af dilemmaet” var en succes: Bente Bendix Jensen, der er valgt til byrådet i Esbjerg Kommune og sidder Teknik & Forsyningsudvalget udtrykte det meget klart, da konferencens mødeleder, Ask Rostrup bad om en mening fra de tilstedeværende politikere: ”Inden jeg kom, tog jeg stærkt afstand fra at binde mig til noget i 15 år. Jeg tror, at vi politikere har en berøringsangst over for så lange aftaler, der binder og forpligter

Vejen ud af dilemmaet - Den 3. vej var velbesøgt.

vores efterkommere. Men efter at Der var altså enighed om, at

kommunerne planlægge vedlige-

ning og langtidsplanlægning skal

have lyttet en hel dag og hørt så

man må se på vejene over et

holdelsen over lidt længere tids-

der til!

mange argumenter er jeg faktisk

længere perspektiv end det ene

horisont end frem til næste valg.

Medicinen er altså kendt, men

år, som normale kommunale

Konferencen diskuterede forskel-

det er ikke alle patienter, der sy-

budgetter strækker sig over. Kort-

lige muligheder fra interne aftaler

sigtede økonomiske betragtnin-

til partnering og funktionsudbud

ger og skiftende politiske med-

over 4, 12 eller 15 år, og selv

spillere er i hvert fald ikke vejen

om detaljerne kan være meget

ud af dilemmaet.

forskellige, så står det principielle

På en eller anden måde må

fast: Samarbejde, helhedstænk-

tilbøjelig til at tage min holdning op til revision!”

Borgmester Marie Stærke fra Køge Kommune indrømmede, at det var sjovere for en borgmester at klippe snore over til nyanlæg end at bevilge penge til vedligeholdelse.

Invitation til bredere samarbejde Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij | Carl Bro vil nu evaluere på konferencen og de mange input, der kom på dagen. Både KTC og KL har udtrykt ønske om at være med til et bredere samarbejde for at finde modeller til en løsning af problemet, og vi vil også gerne drøfte sagen med folketing og regering.

Bente Bendix Jensen, der er valgt til byrådet i Esbjerg Kommune og sidder i Teknik & Forsyningsudvalget tager sine holdninger op til revision.

Problemet med en kommunal infrastruktur, der forfalder mere og mere, er ikke bare et lokalt anliggende. De kommunale veje er en del af den samlede infrastruktur. Busruter går på tværs af kommuner og regioner, og hvad skal vi med et effektivt motorvejsnet, hvis vejene, som fører dertil, er uegnede at køre på…? Borgmester Marie Stærke fra Køge Kommune mente, at kommunerne nok selv kunne klare at sørge for en god kvalitet i skoler, børnehaver og ældreplejen, men savnede landspolitikere, som turde tage et medansvar for, at kvaliteten af vejene og den fælles infrastruktur blev acceptabel.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

”Den ultimativt største udfordring, I står med i vejforvaltningerne i kommunerne,” sagde vejdirektør Per Jacobsen fra Vejdirektoratet.

NYT OM NATUR & MILJØ

Albertslund Kommune overtager formandskabet for ambitiøst miljøsamarbejde

natur

miljø

Fra 1. marts har Albertslund

net Dogme 2000. I 2009 skif-

har Green Cities kommunerne

Kommune stået i spidsen for det

tede samarbejdet navn til Green

besluttet at reducere CO2-udled-

forpligtende

Cities.

ningen med 25% inden 2015 –

Green Cities, der udover Alberts-

fælles vision om et bæredygtigt

en meget ambitiøs målsætning.

Nye veje for Vadehavet

lund består af Allerød, Ballerup,

samfund og er enige om, at ved

Målene omhandler i øvrigt vand-

Holland, Tyskland og Danmark

Herning, Kolding og København

at løfte i flok når man længst.

forbrug, pesticider, støj, luftforure-

har indgået en ny aftale på re-

miljøsamarbejde

Kommunerne

har

Kommune. Formandskabet over-

Kommunerne har forpligtet

ning, økologi, naturens tilstand,

geringskonferencen om be-

tages fra Herning Kommune, der

sig på 16 fælles mål. At målene

kemikalier, affald, samarbejds-

skyttelsen af Vadehavet.

de sidste to år har ført an.

er forpligtende betyder, at der

form og veje til at nå målene.

Green Cities samarbejdet blev

for langt størsteparten dels er

startet i 2000 af Albertslund, Bal-

fastsat en tidsfrist, og dels er be-

lerup og København under nav-

sluttet præcise mål. Eksempelvis

Læs mere om Green Cities på www.miljokommunerne.dk

Med den nye aftale lægges der op til, at beskyttelsen af Vadehavet fortsat skal have høj prioritet, men også på, at landskaberne og kulturarven samt hensynet til en bæredygtig an-

DMU kritiserer plan for Anholt-vindmøller

vendelse af vadehavsområdet

VVM-redegørelsen for havvind-

ver den verdens største. Parken

havvindmølle-parken ved Anholt

vil bl.a. søge at påvirke de

mølle-parken ved Anholt er base-

kommer til at dække fire procent

undervurderer risikoen for fugle-

internationale maritime orga-

ret på fejlagtige tolkninger og un-

af Danmarks energiforbrug. Hav-

og dyrearter i området.

nisationer samt havneorgani-

dervurderer de mulige skadelige

vindmølleparken er en del af den

DMU gør i sit høringssvar op-

sationerne, så der sikres forsat

virkninger for fugle- og dyrearter i

energipolitiske aftale fra februar

mærksom på, at flere af antagel-

fokus på sejladssikkerheden i

området, mener DMU.

2008. Aftalen blev indgået af alle

serne i rapporten er baseret på

og omkring Vadehavet. Også

Folketingets partier undtagen En-

fejlfortolkninger og forkerte vur-

risikoen for skibsfarten i for-

hedslisten.

deringer, men disse punkter er

hold til vindmølleanlæg og

ikke blevet inkluderet i den ende-

andre offshore aktiviteter i

lige VVM-redegørelse.

Vadehavet og Nordsøen skal

Havvindmølleparken vest

for Anholt skal åbnes i 2012. Der skal opstilles 100 til 175 hav-

DMU kritiserer imidlertid pla-

vindmøller. Der er ingen grænse

nerne i sit høringssvar. Blandt

for, hvor høje møllerne må være.

andet mener DMU, at Energi-

Med en kapacitet på 400 MW bli-

styrelsens VVM-redegørelse om

fremover skal indgå. Det trilaterale samarbejde

vurderes.

KL’s MiljøJurauddannelse

Deltager du i uddannelsen, vil du

for erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

• få et bredt kendskab til juridiske pro blemstillinger på hele miljøområdet • blive miljøjuridisk generalist på hele miljøområdet • blive god til at servicere det politiske system i kommunerne i komplekse miljø juridiske sager • blive en bedre miljøjuridisk med og modspiller over for borgere, advokater og andre myndigheder

KL’s Miljøjura opruster og udvikler miljømedarbejdere i kommunerne - de gode miljømedarbejdere bliver endnu bedre og klædes på til de nye udfordringer på natur- og miljøområdet. Sikker myndighedsdrift og kvalificeret betjening af politi kerne sikres bedst gennem kvalificerede medarbejdere.

Uddannelsen består af 7 moduler af 2 dage og starter i oktober 2010. Læs mere på www.kl.dk/miljoejura

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

JURA

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Vejledende udtalelse om ophør af kommunale ordninger for kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald

er fokus på områderne vand, luftforurening

affaldsbe-

handling. Der sæt-tes desuden penge af til projekter i udlandet, for eksempel i Kina og Indien. Det fremgår af meddelelsen, at danske virksomheder

Ny handlingsplan giver 90 mio.

igennem en længere årrække

kr. i støtte til nye miljøteknolo-

har udviklet en række kompe-

giske løsninger

tencer for miljøteknologi, som

Miljøministeriet oplyser, at

har gavnet miljøet, og som der

regeringen har fremlagt en ny

er stor og stigen-de efterspørgsel på i udlandet.

Udtalelsen relaterer sig til den ny

skaber kan udbyde transport af

miljøteknologisk handlingsplan

affaldbekendtgørelse, som trådte

kildesorteret,

genanvendeligt

med fokus på renere luft, re-

Handlingsplanen for miljø-

i kraft den 1. januar 2010

erhvervsaffald. Dette reguleres

nere vand og bedre udnyttelse

teknologi udmønter en poli-

Som følge af den ny affaldsbe-

derfor af de almindelige kommu-

af affald. Planen giver 90 mio.

tisk aftale fra efteråret 2009

kendtgørelse præciserer Miljøsty-

nalretlige regler, herunder kom-

kr. i støtte over to år til nye mil-

mellem rege-ringen og alle

relsen, at det følger af de almin-

munalfuldmagten. Miljøstyrelsen

jøteknologiske løsninger. Der

Folketingets partier. Ministeriet

delige kommunalretlige regler,

vurderer, at kommuner og kom-

er tale om løsninger, der kan

oplyser slutteligt, at regerin-

at kommuner – og kommunale

munale fællesskaber, som har

være med til at afhjælpe globa-

gen alene i 2010 for-venter

fællesskaber, som har fået over-

en utilsigtet overkapacitet, som

le miljøproblemer og sikre øget

at bruge mere end 1,9 mia.

draget de relevante opgaver –

led i bortfaldet af opgaven med

dansk eksport og flere danske

kr. til grøn forskning, udvikling,

som udgangspunkt ikke kan drive

at håndtere det omhandlede af-

arbejdspladser.

demonstration og grøn omstil-

virksomhed, medmindre der er

fald, på markedsvilkår kan udby-

udtrykkelig lovhjemmel hertil.

de opgaver med transport af af-

målrettet støtte til udvikling, test

affaldsbekendtgørelsen

faldet. En forudsætning er dog,

og demonstration af nye mil-

lelse af 1. marts 2010 på

har kommunen hverken hjem-

at den utilsigtede overkapacitet

jøteknolo-giske løsninger. Der

www.mim.dk)

mel til at etablere en ordning for

søges afviklet.

Med

kil-desorteret, genanvendeligt er-

Udtalelsen

giver

endvidere

Handlingsplanen

især

ling i erhvervslivet. (Miljøministeriets

medde-

Cirka 800 høringssvar på vandog naturplaner

hvervsaffald, konkret anvise det

vejledning til fortolkning af be-

pågældende affald eller opkræve

grebet

gebyrer herfor. Der kan heller

genbrugs-plads menes de (kom-

ikke tilbydes indsamling i form af

munale) miljøgodkendte plad-

hente- eller bringeordninger for

ser, hvor primært husholdninger

Vandplanerne har til formål at forbedre vandområder i Danmark. Na-

affaldet fra virksomheder. Affald

indtil nu har haft mulighed for at

tura 2000-planerne gennemføres i forbindelse med Danmarks imple-

fra kommunale institutioner og

aflevere diverse affaldsfraktioner

mentering af EU’s fuglebeskyttelses og habitatdirektiver

virksomheder kan dog indsam-

– med undtagelse af dagreno-

Miljøministeren fremlagde den 14. januar 2010 de nye vandog

les med kommunens hushold-

vation. En genbrugspladsordning

naturplaner. Planerne blev sendt i høring hos de berørte myndigheder

ningsaffald.

er en bringeordning. Styrelsen

med høringsfrist den 11. marts 2010.

Efter

vurderer således, at der ikke kan

By og Landskabsstyrelsen meddeler, at første fase i høringen af de

kommunale

etable-res en ordning med opstil-

23 vandplaner og 246 na-turplaner nu er afsluttet. Der blev indsendt

anlæg fortsat, under nærmere

ling af kuber el. lign. til genanven-

cirka 800 høringssvar.

angive betingelser, varetage selve

deligt erhvervsaffald, da sådanne

Første høringsfase har primært haft til formål at få vandog natur-

behandlingen af kildesorteret af-

typisk tilrettelægges i umiddelbar

planerne til teknisk eftersyn hos myndighederne for at sikre, at data-

fald. Men en tilsvarende adgang

nærhed af beboelsesområder og

grundlaget og forudsætningerne for planerne er i orden. Planerne skal

findes altså ikke for indsamling af

derfor har karakter af en hente-

senere på året i en egentlig offentlig høring i et halvt år. Efter denne

affaldet.

ordning.

høring vil By og Landskabsstyrelsen udarbejde de endelige vandog

kan

miljøbeskyttelsesloven

eksisterende

Affaldsbekendtgørelsen regu-

Grøn plan skal hjælpe virksomheder til eksportsucces

genbrugsplads.

(Miljøstyrelsens

Med

vejledende

naturplaner.

lerer ikke, hvorvidt kommuner og

udtalelse af 17. marts 2010 på

(By og Landskabsstyrelsen meddelelse af 22. marts 2010 på

de relevante kommunale fælles-

www.mst.dk)

www.blst.dk)

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

JURA

Kommunal støtte til opførelse af tilbygning på udlejet bygning Kommune kan støtte opførelse af

nomisk individuel støtte, med-

te borgernes mulighed for fritids-

tilbygning, når bygningen lejes ud

mindre der herved varetages en

ak-tiviteter, herunder aktiviteter af

Ny bekendt gørelse om grønne regnskaber

til en privat person og anvendes

lovlig kommunal interesse. Efter

generel kulturel karakter. Statsfor-

Bekendtgørelse om virksomhe-

til akvarium. Udlejningen skal ske

statsforvaltningens opfattelse må

valtningen finder, at et akvari-um

ders afgivelse af miljøoplysnin-

på markedsvilkår

en kommune ikke anskaffe el-

er en sådan kulturel aktivitet, som

ger er trådt i kraft den 15. marts

Lemvig Kommune fik i 1995

ler opføre huse med henblik på

en kommune enten kan drive

2010

tilladelse til at opføre en bygning,

anvendelse, salg eller udlejning

selv, eller kan yde støtte til, og at

Et grønt regnskab opgør en

som efterfølgende skulle lejes

til andet end lovlige kommunale

en udvidelse af akvariet vil kunne

virksomheds forbrug af energi,

ud til en privat person, der ville

formål.

fremme turismen i kommunen.

vand og råvarer samt udlednin-

drive et akvarium i bygningen. I

Det er tilladt for kommuner

Det udtales herefter, at kom-

2009 spurgte kommunen stats-

at udføre eller støtte en aktivitet,

munen kan yde støtte til opførel-

for-valtningen, om kommunen

hvis der er kommunal interesse

se af tilbygningen til akvariet og

med nr. 210 af 3. marts 2010

kunne opføre en tilbygning til den

heri. Det er almindeligt antaget,

efterfølgende leje den ud. Kom-

beskriver, hvordan et grønt

pågældende bygning. Ved tilbyg-

at fremme af turismen i kom-

munen skal sikre, at udlejningen

regnskab skal se ud, og hvad

ningen ville der ske en udvidelse

munen er et lovligt kommunalt

sker på markedsvilkår.

det skal indeholde, herunder

af akvariet.

for-mål.

Statsforvaltningen udtaler, at

Efter kommunalfuldmagtsreg-

en kommune ikke må yde øko-

lerne kan kommunen lovligt støt-

ger af miljøfremmede stoffer. Den

nye

bekendtgørelse

(Statsforvaltningens udtalelse

de forskellige krav der stilles

af 12. marts 2010 til Lemvig

til virksomheder med og uden

Kommune)

miljøledelse. I bekendtgørelsen afgrænses desuden de virk-

Ansat i kommune kan være medlem af kommunens økonomiudvalg

somheder, der skal udarbejde grønne regnskaber. Der er også bestemmelser om kvalitetssikring og vurdering af oplysnin-

Medlemskab er muligt, når den pågældende ikke

person kan sidde i et udvalg, som vedkommende

gerne i det grønne regnskab

behandler sager direkte knyttet til øko-nomiudval-

er undergivet i tjenstlig henseende.

samt procedurer og frister.

get, ikke har ledelsesbeføjelser og ikke kommer til

Det afgørende i vurderingen af, om en person,

Fra den 31. marts 2010 skal

der er ansat i kommunen, samtidig kan være

alle virksomheder afgive deres

Samsø kommune har anmodet Statsforvalt-

medlem af økonomiudvalget, er, hvilke arbejds-

miljøoplysninger i et digitalt

ningen om en vejledende udtalelse om fortolk-

opgaver den pågældende udfører. Skal ved-kom-

indbe-retningssystem.

ningen af kommunestyrelsesloven § 29, stk. 3-5.

mende som medlem af økonomiudvalget tage

Bekendtgørelsen

Bestemmelserne indeholder regler om, i hvilke

stilling til egne afgørelser eller eventuelt føre tilsyn

stedet for bekendtgørelsen om

tilfæl-de kommunalt ansatte vil være udelukket

hermed, er han efter statsforvaltningens opfattel-

visse listevirksomheders pligt til

fra medlemskab af økonomiudvalget.

se afskåret fra medlemskab af økonomi-udvalget.

at udarbejde grønne regnska-

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt en per-

Det er i den konkrete sag oplyst, at den kom-

ber (nr. 1515 af 14. december

son kan være medlem af økonomiudvalget og

munalt ikke behandler sager, der er direkte knyttet

2006) og bekendtgørelsen om

samti-dig være ansat i kommunen med placering

til økonomiudvalget, ikke har ledelsesbeføjelser

et regi-ster over udledning og

i afdelingen Intern Service og Kultur. Afdelingen

og ikke ved sit medlemskab af økonomiudval-get

overførsel af forurenende stof-

fungerer som stabsfunktion for kommunens di-

vil kunne komme til at tage stilling til egne afgø-

fer (nr. 132 af 7. februar 2007).

rektion og afdelinger og refererer gennem direkti-

relser og indstillinger.

at tage stilling til egne afgø-relser og indstillinger

onen til økonomiudvalget. Baggrunden for reglerne er, at det er uhensigtsmæssigt, at en person er medlem af et udvalg, hvis den pågældende hyppigt vil være afskåret fra at deltage i sagsbehandling på grund af kon-kret inhabilitet. Det er ikke ønskeligt, at en

træder

Fremover skal virksomhe-

Statsforvaltningen finder derefter, at den på-

derne sende deres grønne

gældende kan være medlem af økonomiudvalget

regnskaber til Miljøstyrelsen og

og samtidig være ansat i kommunen.

ikke, som hidtil, til Erhvervs- og

(Statsforvaltningens udtalelse af 9. marts 2010 til Samsø Kommunalbestyrelse)

Selskabsstyrelsen. (Miljøstyrelsens meddelelse af 15. marts 2010 på www.mst.dk)

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

NYT FRA KTC

Sæt kryds i kalenderen: KTCs faggruppe for Natur og Miljø arrangerer konference om vandog naturplanerne sammen med 100 Mile 3.- 4. juni med studiebesøg i Tyskland. På konferencen mødes natur- og miljøchefer fra stat, regioner og kommuner og diskuterer de fælles udfordringer. I konferencen indgår en tur syd for grænsen, hvor deltagerne får lejlighed til at høre om, hvordan arbejdet med opfyldelsen af EU-direktiverne løses i Tyskland.

Kommunalt Entreprenørforums forårsseminar Seminaret omhandler. Konklusioner fra fag-erfagrupper. Rekruttering. Hvordan kan vi blive mere effektive ved hjælp af ny teknologi og nye samarbejdsformer. Netværk - mål og effekt. Den Kommunale Entreprenøruddannelse Odense Congress Center den 27.04.2010

Læs mere på www.ktc.dk

Velkommen til syv nye KTC-medlemmer i marts

Bestillerrollen Få klarlagt, hvilke krav du kan stille til dit trafikselskab og få gode råd til, hvordan det kan gøres Find inspiration til, hvordan du kan samarbejde med nabo kommunerne, så den kollektive trafik fremstår som et sammenhængende tilbud til borgerne i regionen Hør om, hvordan andre kommuner griber opgaverne an Få viden om processen bag den årlige planlægning af trafikken og økonomien bag Ringsted Kongrescenter den 25.05.2010 Scandic Bygholm Park den 03.06.2010

Byplanchef Britt Vorgod Pedersen, Gladsaxe Kommune Vej & Parkchef Henrik Bech Hjortbøl, Lejre Kommune Planchef Karin Niemann Christensen, Fredericia Kommune

Kommunernes håndtering af styringsreformen for de almene boliger Få gennemgået de nye regler om styringsdialog og dokumentationspakke. Med en tættere dialog mellem kommune og boligorganisationer stilles der samtidig krav til både den kommunale organisering og til samarbejdet mellem boligsektoren og kommunerne. Kurset giver eksempler og værktøjer til det fremtidige samarbejde herunder emner og organisering KL Huset, København den 10.06.2010 Scandic Bygholm Park, Horsens den 15.06.2010

Kontorchef Knud Søndergaard, Odense Kommune Områdechef Mette Preisler, Københavns Kommune Afdelingsleder Carsten Grønborg, Horsens Kommune Vej- og Parkchef Lars-Erik Skydsbjerg, Tønder Kommune

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S

Denios Aps.

Cowi A/S

RGS 90 A/S

XL-Byg

Dakofa

Orbicon A/S

Tankegang A/S

Niras A/S

Geograf A/S

Elbek & Vejrup A/S

DISUD

Lundgaard

Dansk Autoværn A/S

Vej – eu

Rambøll A/S

COK

Det Økonomiske Råd

Århus Universitet

Ferskvandscentret

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Nyt fra COK

bagsiden

Byggesagsbehandling – grundlæggende, modul 1 Du får en tematisk gennemgang af byggemyndighedens retsgrundlag, herunder Byggeloven og Bygningsreglementet, en grundlæggende indsigt i de formelle krav til god byggesagsbehandling, herunder viden om krav til byggetil-ladelser, dispensationer m.v., indsigt i kravene til god sagsoplysning samt god forvaltningsskik og en forståelse for dilemmaet mellem byggesagsbehandlerens vejlederrolle og myndighedsrolle. Den Kommunale Højskole 07.-09.06.2010 Køb og salg af fast ejendom Få overblik over de grundlæggende principper, begreber og regler i forhold til køb og salg af fast ejendom og få indsigt i fastsættelse af markedspris og udbudsregler Den Kommunale Højskole den 25.-26.05.2010 Forvaltning i teknik og miljø Målgruppen er ledere og medarbejdere i teknik og miljø. God forvaltning er en væsentlig del af god service over for borgerne. Få bedre forudsætninger for at kunne foretage en god og korrekt myndighedsbehandling og undgå formelle fejl og faldgruber. Kurset indgår som et specialefag i Kommunomuddannelsen. Den Kommunale Højskole den 30.08.-31.08. (1), 27.09.29.09. (2), 01.11.-03.11. (3), 24.11.-25.11.2010 (eksamen) Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fag specifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft. NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup. Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse. GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m. Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata. Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEVERANDØRER

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Leverandør til teknisk forvaltning NEDSIVNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

LUGTMÅLINGER

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havne områder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions vektorisering. Få tilbud.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner. New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total entreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

LEVERANDØRER

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Leverandør til teknisk forvaltning VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter Toiletkabiner

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VARMEFORSYNING

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I APRIL 2010

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Master i Miljøog Energiret Ønsker du specialviden inden for energi- og miljøret samt en helhedsforståelse af de retlige, politiske og økonomiske rammer på området? Masteruddannelsen i Miljø- og Energiret giver deltagerne en grundig indføring i den nationale regulering og brug af virkemidler på miljø- og energiområdet og styrker dermed virksomheder og myndigheders knowhow. Master i Miljø- og Energiret er et deltidsstudium over to år, og undervisningen er tilrettelagt, så det er muligt at kombinere job og studie.

NYT HOLD STARTER I AUGUST 2010 Ansøgningsfrist 1. juni Læs mere på www.meel.dk

au AARHUS UNIVERSITET � � � �