Teknik & Miljø - august 2010 by Teknik & Miljø - KTC

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2010 • NR.7-8 ÅRGANG 100

STAD S OG H AVNE I NGE NI ØRE N

Tema: Park og natur:

Team- og projekt organisering

Kommunerne skal tage større ansvar for klimaindsatsen

Dialog baner vej for smidig proces

Foto: Christoffer Askman/Scanpix

Grønsvær uden pesticider En anderledes bypark Stress af i naturen Landsbyer i storkommunen

Er dine projekter i de rigtige hænder?

Minutiøs planlægning og projektledelse i særklasse sikrer optimal trafikafvikling og sparer væsentlige ressourcer. Det oplever Københavns Kommune, DSB, Banedanmark og Trafikstyrelsen, når 40 fagdiscipliner spiller sammen med 250.000 daglige brugere ved den komplekse renovering af Danmarks travleste station. Se hvordan projektledelse i de rigtige hænder gør det umulige muligt på Nørreport Station. Besøg fremtidsvisioner.dk Grontmij | Carl Bro arbejder som rådgivende ingeniør på tre forskellige entrepriser både over og under jorden ved moderniseringen af Nørreport Station.

INDHOLD

Tema:

Den Grønne Ring Sundhed i naturen

Park og natur

Den Grønne Ring forventes i fremtiden at være et stort aktiv for borgerne og turister i Struer Kommune. Læs mere side: 18

Stress af i naturen Odense Kommune har taget et utraditionelt initiativ. Det består i at komme med konkret inspiration til, hvordan borgerne kan bruge naturen til at stresse af i på en enkel og overkommelig måde. Læs mere side: 17

730.000 Dkr. fra Friluftsrådet til Green Space Award! Læs mere side: 45 Anvendelse af oplevelsesværdier i planlægningen Grønne områder i byerne danner rammen om en lang række rekreative oplevelser og aktiviteter. Den rekreative værdi hænger sammen med om et område rummer mulighed for oplevelser og udfoldelse af rekreative aktiviteter, der svarer til de besøgenes behov og ønsker. Et fokus på de besøgenes rekreative oplevelser og præferencer er derfor vigtigt når der planlægges for byens grønne områder. Læs mere side: 32

Bedre grønne oplevelser i byen

Sæt fokus på borgernes træer

I forbindelse med anlæggelsen af det nye byudviklingsområde ”Kolding Åpark” i Kolding, tages der stilling til den fremtidige brug af et 10 ha stort beskyttede naturområde. Læs mere side: 22

Projektet ”Bedre grønne oplevelser i byen” skal give eksempler på, hvordan byerne kan indrettes med fokus på at tilvejebringe mange forskellige oplevelsesmuligheder med det grønne i byen. Læs mere side: 38

Flere forhold gør det interessant at bruge kommunale ressourcer på at få et samspil med grundejere omkring træer på private arealer op at stå. Læs mere side: 40

KOLDING BANEGÅRD KOLDING GÅGADE

Åsted /knudepkt.

Åsted

VANDSPEJL

Åsted /fitness

DESIGN CITY ØST

Mere grønt for pengene

Åsted

Bålhytte Åsted

UNIVERSITETSPLADSEN

SYDDANSK UNIVERSITET

Fugletårn

KOLDING DESIGN SKOLE FORSKERPARKEN

IBC

Læs mere side: 26

Naturoplevelser i Kolding Åpark

KOLDING CENTRUM

VANDSPEJL

Vordingborg Kommune samarbejder med NIRAS om at udvikle et administrativt værktøj, så kommunalbestyrelse og forvaltning kan prioritere indsatsen. Læs mere side: 46

Albertslund Kommune har præsenteret ”Grønt Regnskab 2009” og en flot palet af eksempler på arbejdet, der bærer kommunens grønne indsats. Læs mere side: 28

Vi skaber grønne sammenhænge! Aalborg Kommune har gode erfaringer med partnerskabsbaseret samarbejde om driften af de grønne områder mellem udfører og bestiller. Læs mere side: 30

Grønsvær uden pesticider

Sponsering i dansk parkforvaltning I dag er det kun ganske få af de danske parkforvaltninger, der rent faktisk har prøvet at arbejde med sponsorater, og sker det, er det oftest ad hoc fra projekt til projekt. Læs mere side: 42

Nordisk Park– og Friluftskonference i Oslo I starten af juni satte ca. 300 nordiske deltagere kursen mod Oslo for at deltage i Nordisk Park- og Friluftskonference. Læs mere side: 44

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

AUGUST 2010

LEDER

Indhold Ledelse 10 Team- og projektorganisering: Jo mere du giver – des mere får du Miljø og Teknik i Svendborg Kommune bruger teamog projekt organisering til at tiltrække og fastholde medarbejdere.

12 Konflikter kan ikke undgås - de skal afklares Den gode teamleder går ind i konflikterne og undersøger, hvad det er, der er så vigtigt, at et teammedlem er parate til at gå i konflikt med kollegaerne for at få sine egne idéer igennem.

Klima: 52 Kommunerne skal tage større ansvar for klimaindsatsen ”I bund og grund handler det her om at skabe et godt tillidsforhold mellem styrelsen og reglementets interessenter.” Chefkonsulent Katrine Krone, Center for Byg og Bo, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Den kommunale klimaindsats halter. Der sker fremskridt, men det er kun få kommuner, der arbejder med en egentlig strategi. Det viser en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito.

Byg og bolig 54 Dialog baner vej for smidig proces

BR 10 er blevet behandlet på rekordtid. Erhvervs- og Byggestyrelsen takker en fokuseret dialogbaseret sagsbehandling for, at reglementet blev klar ultimo juni.

57 Frisk luft i Malling Skole En god ventilation og luftudskiftning er altafgørende for indeklimaet og elevernes opmærksomhed i et klasseværelse.

58 Som brødre vi bygge Anmeldelse af Holger Bisgaards bog: Københavns genrejsning 1990 – 2010

Planlægning 62 Landsbyer i storkommunen I Randers kommune prøver man at udvikle nye metoder til kortlægning af ressourcer i landsbyerne.

Forsyning 66 Kan man stole på en TV-inspektion? 72

Natur og vand 70 Dansk-tysk møde om implementeringen af Vandrammedirektivet

Grænseoverskridende møde om vandplaner i grænselandet.

72 Skanderborg samarbejder om godt badevand og gode badestrande

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Optimeret drift – giver samtidig smukke grønne anlæg

Prioritering af driftsmidlerne til drift og vedligehold af grønne områder er en udfordring for landets kommuner. COWIs grønne driftsingeniører og landskabsarkitekter hjælper med at skabe overblik over de grønne arealer ved registrering og fastlæggelse af driftsniveau. Der kan findes besparelser ved en bevidst prioritering af plejeniveauet og ved nytænkning og omlægning af driftstunge arealer og beplantninger. Den bedst mulige anvendelse af kommunens driftsmidler, kan sikres på både kort og lang sigt. COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6000 medarbejdere hver især er det på deres.

Når COWIs landskabsarkitekter projekterer smukke nye anlæg, gøres det med henblik på lave driftsomkostninger og til glæde for kommunens borgere. En overordnet parkplan kan hjælpe kommunen med de langsigtede planer for kommunens grønne profil.

Kontakt: Driftsingeniør Kai Nicolaisen Telefon: 2160 7483 kain@cowi.dk

Landskabsarkitekt: Lone Bredgaard Thuesen Telefon: 2428 6419 lnt@cowi.dk

www.cowi.dk TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

LEDER

Park og natur har brug for fantasifulde og tværfaglige ledere I Hvidovre Kommune har vi nogle dejlige grønne områder – både parker og mere uplejede naturområder. Men kendetegnende for Hvidovre og de øvrige kommuner i Københavnsområdet er, at de grønne områder er begrænsede i forhold til befolkningens størrelse. Den helt store ledelsesmæssige udfordring er derfor at finde den rigtige balance, hvor vi på den ene side tager hensyn til plante- og dyreliv, men på den anden side skaber nogle gode rammer for, at borgerne kan komme ud i det grønne. Det kræver god fantasi at skabe en holdbar kobling mellem de forskellige hensyn. En af metoderne er at arbejde med både medarbejdernes og borgernes syn på park og natur. Vi kan med fordel ophæve det skarpe skel mellem park og natur og lukke lidt mere natur ind

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ

august 2010 • nr.7-8 årgang 100

STA DS O G H AV NEI NGENI Ø REN

i byparkerne. Både i erkendelse af, at det i sparetider er for ressourcekrævende at holde byparkerne polerede. Men også for at skabe en højere grad af biodiversitet og et grundlag for et mangfoldigt dyreog planteliv. Man kan spørge sig selv, hvordan park og natur kan konkurrere med de store serviceområder som ældre og børnepasning i en kommunal sparetid? Der er dog en tendens til, at man i stigende grad anerkender, at natur og grønne områder er vigtig for vores generelle velfærd og sundhed – måske især i en tid, hvor meget af vores liv er præget af it og virtuel virkelighed. Park og natur skal tænkes ind i sammenhæng med for eksempel ældre-, børne- og kulturområdet. Ved at samarbejde på tværs af de kommunale serviceområder

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk Tema: Park og natur:

Team- og projektorganisering

Kommunerne skal tage større ansvar for klimaindsatsen

Dialog baner vej for smidig proces

Foto: Christoffer Askman/Scanpix

Grønsvær uden pesticider En anderledes bypark Stress af i naturen Landsbyer i storkommunen

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. Email: ktc@ktc.dk

kan vi skabe mere værdi for alle områder. Der må derfor skabes aktiviteter, som understøtter, at borgerne færdes og bruger de grønne områder – dog uden at være til gene for planter og dyr. Det kan for eksempel være aktiviteter for de ældre, som måske kan have glæde af at passe nogle af de grønne områder, det kan være gangbroer, som giver borgerne adgang til vådområder, eller det kan være kunstinstallationer, som giver borgerne en helt anderledes oplevelse i det grønne. Alle de forskellige interesser og ønsker til park og natur stiller store krav til ledelsen: Vi skal evne at tænke tværfagligt og kunne se eget fagområde i et større perspektiv. Vi skal være kreative

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Anders Thanning, teknisk direktør, Hvidovre Kommune, næstformand for KTCs bestyrelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

og fantasifulde. Vi skal turde tænke i nye metoder og udfordre den gængse opfattelse af, hvordan vores grønne områder skal se ud og anvendes.

ISSN 1902-2654

FØDSELSDAG DEWALT KOMPAKT SLAGBOREMASKINE

Inkl. bor

3.999,-

RIS

FØDSELSDAGSP

DC727KL. 2 gears 18V Lithium boremaskine. 13 mm nøglefri borepatron. Max. drejningsmoment på 41 Nm. Kompatibel med alle Dewalt 18V batterier. Leveres i transportkuffert.

1.799,0 INKL. 4 R DE MIN. LA K. OG 2 ST ION I2,0 AH L IER BATTER

MAKITA BENZIN JORDBOR BBA520. Udviklet til énmandsbetjening. Motor 2 takt benzin. Cylindervolumen 52CC. Effekt 1,98kW / 2,6 Hk. Borlængde 800 mm. Max. bor Ø220 mm. Vægt 10,5 kg.

RIS

FØDSELSDAGSP

549,BAHCO TOPNØGLESÆT

MAKITA PÆLEBOR P-49183. Ø150×800 mm.

S800. 1/4" og 1/2" topnøglesæt med 77 dele, indeholder toppe 4-34 mm. Skraldenøgler, skruetrækker-håndtag, skruetrækkertoppe og diverse værktøjer.

399,MASCOT SAFE ARCTIC SOFTSHELL Calgary. Fluorescerende softshell stretchjakke med lodrette og vandrette reflekser. Fleece på indersiden og formskårede ærmer med velcrolukning ved håndled. Regulerbar elastiksnøre i nedre kant. Godkendt efter EN 471 – kl.-3/2. Gul.

S I R P S G A D S L E S D FØ MAKITA BENZINKÆDESAV

1.299,-

DCS4610 kædesav 35 cm. Elektronisk tænding og omgående start. Automatisk kæde smøring. Safety-Matic kædebremse. God afvibrering og perfekt balance. Cylindervolumen 46 cm3.

249,MASCOT SAFE COMPETE BUKSER Olinda. Fluorescerende med reflekser. Teflon® behandlet. Lommer til mange formål. Baglommer med forstærkninger. Lårlomme med flere rum, klap og regulerbar velcrolukning. Hammerstrop. Godkendt efter EN 471- kl.2/2. Gul/marine.

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 3. september 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

www.xl-byg.dk www.xl-byg. TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT OM LEDELSE

Dialog ved udbud - hvad er myte og hvad er muligt? Før udbud

Efter offentlig gørelse af udbud, men før tilbuds fristens udløb

Efter tilbuds fristens udløb, men før kontraktindgåelse

Efter kontrakt indgåelse

Bred adgang til dialog

Snæver adgang til dialog

Meget snæver adgang til dialog

Bred adgang til dialog

Offentlige myndigheder og private virksomheder kan tit være i tvivl om, hvor meget de må tale sammen før, under og efter et udbud. Og derfor afholder de sig til tider helt fra at gå i dialog. Dette kan resultere i manglende innovation i opgaveløsningen eller at opgave-

løsningen ikke svarer til myndighedens behov. Men der er muligheder for dialog ved udbud. Det fastslår en vejledning, som Udbudsrådet har offentliggjort. Adgangen til dialog afhænger imidlertid af, hvor i udbudsprocessen man befinder sig, jf. figur:

Vejledningens hovedkonklusioner er: 1. En virksomhed, der har ydet en myndighed rådgivning før udbuddet, er ikke udelukket fra at afgive tilbud, medmindre dialogen har givet virksomheden en konkurrencefordel. 2. Den offentlige myndighed kan efter offentliggørelse af udbuddet supplere og præcisere indholdet af udbudsmaterialet. 3. En virksomhed kan efter afgivelse af tilbud supplere og præcisere indholdet af dets tilbud. 4. Efter afgivelsen af tilbud, er det ikke tilladt at forhandle om elementer i kontrakten, som er re-

300 medarbejdere på Driftsgården i Horsens Kommune blev sidste år testet for deres evner til at læse og regne. Testen var tvungen. Til gengæld kunne de ansatte selv bestemme, om de ville tage imod et tilbud om undervisning. Det gjorde i alt 80. ”Testen viste, at 200 af vores ansatte havde et reelt behov for at forbedre deres evner i dansk og matematik. 80 af dem valgte at tage imod tilbuddet om undervisning på 9. klasses niveau, og det, synes vi, er flot,” fortæller driftschef Jørgen Broch Nielsen.

Han ser klare beviser på, at undervisningen har resulteret i, at de ansatte har fået et øget selvværd og er blevet mere glade for deres arbejde. ”Tidligere skulle nogle af medarbejderne have hjælp til at udfylde deres dagsedler. I dag fortæller de, at de godt kan selv. Nogle er også blevet langt bedre til at læse avisen, og de kan læse pixie-bøger højt for deres børnebørn. Alt sammen takket være kurset,” fortæller Jørgen Broch Nielsen. Undervisningen har foruden dansk og regning omfattet særlige kurser for ordblinde og tosprogede.

Læs vejledningen om grænserne for dialog her: www.udbudsraadet.dk/fileadmin/ user_upload/Nyheder/2010/Vejledning_om_graenserne_for_dialog.pdf

LEDELSE

Tvangs-test gav selvværd

levant for tilbudsprisen, eller som vedrører grundlæggende elementer. 5. Forhandling om elementer i kontrakten må under og efter udbuddet ikke resultere i en væsentlig ændring af kontrakten. 6. Dialogen skal under udbuddet ske på en objektiv og gennemsigtig måde.

Fordelingen af midler til kompetenceudvikling er evalueret Den model til fordeling af midler til kompetenceudvikling som KL og KTO aftalte ved sidste overenskomst, er nu evalueret. Evalueringen viser, at modellen er administrativt udfordrende. Halvdelen af de ti kommuner, der har deltaget i evalueringen, mener, at de ressourcer, de har brugt på at administrere modellen, ikke står mål med puljens størrelse. Til gengæld har samarbejdet har været godt og konstruktivt. I forbindelse med trepartsafta-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

lerne i 2007 blev der i perioden 2008-11 afsat et engangsbeløb på 388 mio. kr. til kompetenceudvikling for ansatte i kommunerne. Med Overenskomsten 2008 har KL og KTO/SHK aftalt, hvordan midlerne skal anvendes i kommunerne. Evalueringen viser bred enighed om, at de ekstra midler fremmer og understøtter kompetenceudviklingen i kommunerne. Midlerne er blevet brugt til meget forskellige uddannelser, kurser og temadage og både individuelt, til

medarbejdergrupper eller til hele arbejdspladser. I evalueringen er de ti kommuner også blevet bedt om at komme med forslag og ønsker til en fremtidig model. Her var der bred enighed om, at ekstra midler til kompetenceudvikling er godt, men de er ikke enige om, at pengene skal være opdelt på hovedorganisationer. Foraenes medlemmer er enige i, at midlerne skal være ekstra. Hvis midlerne fremover skal tages af

lønkronerne vil foraenes arbejdstagerrepræsentanter ikke bakke op om en fortsættelse. Og arbejdsgiverrepræsentanterne vil ikke bakke om en fortsættelse, hvis midlerne skal tages af den kommunale ramme. Læs hele evalueringen af modellen for anvendelse af trepartsmidler til kompetenceudvikling KL/ KTO/SHK på: www.kl.dk/Image Vault/Images/id_43210/ImageVaultHandler.aspx

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø. Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater miljømæssigt og økonomisk.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

LEDELSE

Team- og projektorganisering:

Jo mere du giver – des mere får du Miljø og Teknik i Svendborg Kommune bruger teamog projektorganisering til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Samtidig understøtter den nye organisationsform værdiskabende processer og forbereder organisationen til fremtidens udfordringer.

Udviklingskonsulent Mikael Kronstrøm har det faglige ansvar for gennemførelsen af teamog projektorganiseringen i Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

/ Af Irene Brandt

”Da organisationen for Miljø og Teknik i den nye Svendborg Kommune i 2006 blev vedtaget, blev det gjort ud fra de opgave og den bemanding der var. Denne organisationsform viste sig at give nogle udfordringer omkring hvilken afdeling der havde ansvaret for en given opgave. Der blev bl.a. brugt megen unødig tid på opfølgning og kommunikation mellem afdelingerne. Derfor blev der i begyndelsen af 2008 taget en strategisk beslutning om at ændre organiseringen, således at det ikke længe skulle være opgaven der angav afdelingerne, men om det var en myndighedsopgave eller det ikke var en myndighedsopgave. Samtidigt havde vi i Miljø og Teknik en høj gennemsnitsalder. I en af afdelingerne var gennemsnitsalderen for eksempel 56 år! Vi er i hård konkurrence med private arbejdspladser, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, og dette er tilsammen en væsentlig årsag til, at vi er gået væk fra den organisationsform, hvor det er lederen, der fortæller medarbejderne, hvad de skal lave, og hvor medarbejderen

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

spørger lederen om, hvilken opgave, de skal udføre,” siger udviklingskonsulent Mikael Kronstrøm. Miljø og Teknik i Svendborg Kommune tog udfordringen op, nedsatte en udviklings- og idégruppe, som fik til opgave at finde ud af, hvordan opbygger vi en organisation hvor skellene mellem afdelingerne afgøres ud fra om det er en myndighedsopgave eller det ikke er, samtidigt med, at den tager højde for hvad der tiltrækker unge medarbejdere – og ikke mindst hvordan man fastholder medarbejdere. ”Vi ved udmærket godt, at vi aldrig kan konkurrere med det private arbejdsmarked på lønnen; men vi har andre muligheder – for eksempel at organisere arbejdspladsen på en måde, som giver medarbejderne høj indflydelse og gode faglige udviklingsmuligheder – og her er teamog projektorganisering absolut et konkurrenceparameter,” siger Mikael Kronstrøm.

Udfordringer Mikael Kronstrøm understreger, at det ikke er nok at blive enige om, at

ændre organisationen til teamog projektorganisering. Det er vigtigt, at alle ved, hvorfor man har ændret organisationsformen. Hvad den skal føre til, og hvad man forventer at få ud af det, så man har noget at måle sig op imod. ”Man er også nødt til at tage højde for, at ikke alle medarbejdere flytter sig lige hurtigt i en forandringsproces. Derfor skal man have fokus på tre ting: Hvis man ikke skaber forandring, så får man det, man altid har fået. Skaber man tilpas forandring, får man udvikling – og skaber man for megen forandring, får man modstand!” siger Mikael Kronstrøm. Han fortsætter: ”Det er mennesker, vi har med at gøre. Vi kan lige så godt fra starten se i øjnene, at ikke alle kan arbejde sammen. Er et team blevet sammensat på en uhensigtsmæssig måde, er det vigtigt at finde en løsning eller om nødvendigt en ny sammensætning i teamet. Vi har under vejs både været ude som konfliktløsere og været nødt til at bryde et team op og lave en ny sammensætning. Den professionelle tilgang er her meget vigtig,

for det skal ikke handle om personlige relationer, men om at opgaverne løses.” Det er Mikael Kronstrøms erfaring, at teamog projektorganisering især er en udfordring for medarbejdere, der tænker meget fagligt. ”I 6R-modellen tager vi udgangspunkt i skemaer med givne udsagn. Det betyder, at diskussionerne i de enkle team er blevet hævet over det personlige plan, og kollegaerne har derfor kunnet påtage sig mæglerrollen og få de skeptiske kollegaer med ind i teamet. Det handler om at snakke om tingene – og ikke om hinanden; men jeg indrømmer, det ikke bare lige er noget man gør. Det tager tid; men når det lykkes, får man kvalitet for sin investering!” siger Mikael Kronstrøm. Forandringsprojektet i Svendborg Kommune startede i efteråret 2008, og Mikael Kronstrøm forventer, at der kommer til at gå endnu et år, før teamog projektorganiseringen i Miljø og Teknik er 100% implementeret. ”Det tager ca. tre år, at gennemføre en så omfattende organisationsforandring,” konstaterer han. Når de tre år er gået har alle administrative medarbejdere, afdelingsledere samt mellemledere i driftsorganisationen både gennemgået et udviklingsforløb, der har klædt dem på til at arbejde i en organisation med fokus på teamog projektorganisering, og gennemført processen i hele organisationen.

LEDELSE

Strategisk proces Ledelsen i Miljø og Teknik har været inforstået med, at i begyndelsen af processen, vil indarbejdningen af den nye organisationsform kunne betyde produktivitetsnedgang. ”Men det er også vigtigt at se forløbet i sin rette sammenhæng. I forlængelse af kommunalreformen handlede det først og fremmest om at skabe sikker drift i Miljø og Teknik. Team- og projektorganiseringen er en efterfølgende strategisk proces, som skal forberede organisationen til fremtidens udfordringer,” siger Mikael Kronstrøm. Miljø og Teknik i Svendborg Kommune har præciseret målet for den nye organisationsform i fem punkter: 1. At gå fra administrativ og faglig ledelse til primær strategisk og personalemæssig ledelse på chefniveau. 2. At indføre og understøtte en teamog projektbaseret organisationsform i samtlige enheder. 3. Opgaveansvaret forankres på det operationelle niveau. 4. At fjerne ikke-værdiskabende aktiviteter. 5. At skabe sammenhæng i opgaveløsningen og kundebetjeningen via automatisering og forenkling af arbejdsrutiner. ”De to sidste punkter foregår løbende. Både 2. og 3. punkt er gennemført. Det første punkt er stadig en udfordring. Målsætningen er, at 20% af tiden på chefniveau bruges til administrativ og faglig ledelse, mens 80% af tiden skal bruges til strategisk og personalemæssig ledelse. Da vi startede på organisationsændringerne, var fordelingen nærmest omvendt; men efter sidste kommunalvalg er der større åbenhed for, at afrapporteringen på udvalgsmøderne varetages af det team, der arbejder med sagen.

Dialogbaseret Teamudvikling via 6R-modellen og MBTI Miljø og Teknikforvaltningen i Svendborg Kommune har taget afsæt i dialogbaseret teamudvikling og 6R-modellen i arbejdet med at ændre organisationen fra en standardorganisation til en teamog projektorienteret organisation. 6R-modellen skaber overblik over processen gennem beskrivelse af redskaber, roller, retning, rammer, regler og relationer i de enkelte team. I arbejdet med roller har Miljø og Teknik brugt Myers-Briggs Type Indikatoren, MBTI. MBTI kan give klarhed over det enkelte menneskes præferencer, og er derfor et godt alternativ, hvis medarbejderne ikke har erfaring med at arbejde med personlig udvikling. MBTI fokuserer på, hvordan menneskelige forskelligheder kan opleves, ikke kun som en hindring, men også som et aktiv, der individuelt og i grupper kan anvendes konstruktivt. MBTI beskriver en række grundlæggende forskelle i menneskers måde at fungere på. Ud fra spørgeskemaet indplaceres den enkelte i én ud af 16 mulige typer. Spørgeskemaet kan give klarhed over det enkelte menneskes præferencer, det vil sige hvordan den enkelte: • Foretrækker at handle • Foretrækker at kommunikere • Møder andre mennesker • Træffer beslutninger • Går til en arbejdsopgave • Samarbejder med andre m.m.

Det har flyttet en del af chefernes tidsforbrug i den rigtige retning,” siger Mikael Kronstrøm.

Start med ledelsen Det seneste år i processen har chefgruppen arbejdet med værdsættende ledelse ud fra en systemisk tankegang. De er blevet klædt på til de svære ledelsesopgaver, som handler om ikke at føre konflikter ud på et personligt plan; men i stedet på et neutralt grundlag og via værdsættende tankegang løse/forebygge konflikter. ”Set i bakspejlet er det blevet klart, at vi skulle være startet hér; men det var først undervejs, vi fandt ud af, at det ville være gavnligt for processen,” siger Mikael Kronstrøm. Han tilføjer:

”Ledelsen er jo meget central i hele organisationsændringsprocessen. De skal gå forrest – ikke bare sige, de gør det; men også vise det. Det er også ledelsen, der skal sikre, at vi hele tiden holder indsatsen op mod målet: Bringer indsatsen os nærmere målet? Det er også vigtigt, at ledelsen forstår, at de ikke har mistet ansvar og kompetencer, fordi nogle ledelsesbeslutninger i dag træffes i teamet. Afdelingslederne har i stedet fået nye, strategiske ledelsesopgaver. ” Mikael Kronstrøm kalder det leadership ledelse, når afdelingslederne nu skal understøtte afdelingens team og sikre, at de kan udvikle sig fagligt. ”Afdelingslederen skal i dag sik-

re, at grundlaget for, at et team kan træffe de rigtige beslutninger, er til stede. Som ledere er det deres fornemste opgave at skabe værdi gennem andre. Det betyder, at de skal have fokus på, at afdelingens team fungerer og løser deres opgaver; men de skal ikke selv ind og træffe beslutningerne i de enkelte team,” siger Mikael Kronstrøm.

Sig godmorgen Den værdsættende og dialogbaserede ledelse har taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forvaltningen. ”Helt banalt handler det om, at man som leder skal huske at sige godmorgen til folk og lytte til deres synspunkter! Når vi spørger medarbejderne om deres erfaringer med at arbejde i team, er der mange der siger, at de er glade for, at der nu er nogen, der hører på, hvad de har at sige. At lytte til folk, kan løse op for mange ting! Og ikke mindst i en teamproces er det vigtigt at lytte, så man undgår, at bekymringerne vokser til frustrationer og ender som sygemeldinger,” siger Mikael Kronstrøm. Han fortsætter: ”Ledelsen skal være parat til at lytte til de medarbejdere, de normalt overser, for alle har et budskab – og uanset, hvor negativt budskabet er, er der altid en positiv parallel, og det er dén, det er relevant at finde. I stedet for at fokusere på, hvad folk ikke ønsker, kan man med fordel interessere sig for, hvad de ønsker.” Mikael Kronstrøm forventer at arbejdet med at få funktionsdygtige team bliver lettere med tiden. ”De unge akademikere er vant til fra deres uddannelse, at fokus er på, hvad de selv kan bidrage med til processen frem for, hvad de selv kan få ud af det. De ved, at jo mere de giver i et team – des mere får de igen, for det er teamet, der er garant for videndeling på arbejdspladsen,” siger Mikael Kronstrøm.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

LEDELSE

Konflikter kan ikke undgås - de skal afklares Den gode teamleder går ind i konflikterne og undersøger, hvad det er, der er så vigtigt, at et teammedlem er parate til at gå i konflikt med kollegaerne for at få sine egne idéer igennem

/ Af Irene Brandt

”Vi kan lige så godt acceptere det: Når mennesker skal arbejde sammen, kan der potentielt opstå konflikter af enhver art,” siger Asbjørn Molly, der er organisationsog ledelseskonsulent hos Attractor. Han har blandt andet påtaget sig opgaven at formidle den amerikanske psykolog B.W. Tuckmans teorier om teamudvikling. Tuckmann opstillede allerede i 1960erne en teamudviklingsmodel over fire faser, som betegner forskellige stadier af teamsamarbejdets forløb.

De fire faser er: Forming – når teamet mødes; Storming – afklaring via konflikter; Norming – konsensus opstår samt Performing – det højtydende team. Teorien anskueliggør, at alle team går igennem en eller anden grad af koordinationsvanskeligheder eller konflikt, før det kører godt for dem. Konflikter er med andre ord en naturlig del af en teamdannelsesproces. De skyldes ikke, at bestemte deltagere i teamet er obstruerende.

”Denne tænkning har hjulpet mange team til et mere konstruktivt og anerkendende samarbejde og udvikling omkring aktuelle vanskeligheder. Teamlederen skal ikke nødvendigvis forholde sig til alle konflikter i et team – mange har bedst af at forløbe upåagtet hen; men at tænke konflikter som noget, man har mulighed for at lære noget af, er ofte et frugtbart perspektiv,” siger Asbjørn Molly. Han fortsætter: ”Når den gode teamleder går

Et teams udvikling: Det er afgørende for teamdannelsesprocessen, at lederen af teamet har en fornemmelse af, hvor teamet befinder sig. Det vil give teamlederen mulighed for at afstemme sine ledelsesinterventionsformer med teamets forskellige udviklingsstadier. Det er her, modellen bliver virkelig brugbar – når vi sammenstiller ledelsesinterventioner med teamets forskellige stadier: Teamets udviklingsstadie

Ledelsesinterventioner

Forming - Teamet dannes. Hvem er deltagerne? Hvad skal vi? Hvordan skal vi gøre det? Hvem refererer vi til?

Introduktion af deltagerne og afklaring af grundlæggende vilkår, mål, vision og værdier.

Storming - Koordinering, vanskeligheder i forbindelse med etablering af fælles forståelser, roller og rutiner.

Konfliktopløsning og udvikling af teamspecifikke fælles forståelser, roller, rutiner m.m.

Norming - Teamet etablerer fælles forståelser, roller og rutiner igennem selvevaluering og aftaler. Fællesskabet etableres, den enkelte ”underordner” sig.

Forstærke teamspecifikke fælles forståelser, roller, arbejdsrutiner m.m. Begynde udvikling af ”teamets fortælling” med henblik på skabelse af fællesskabsfølelse.

Performing - Teamet kan koncentrere sig primært om sagerne, frem for om arbejdsrutiner, samarbejde og organisering. Samarbejdet glider. Mindre processnak og selvevaluering.

Forstærke arbejdspræstationerne igennem fokus på toppræstationer, potentialer, nye mål m.m.

Kilde: Et teams udvikling - og lederens muligheder for intervention deri Af Asbjørn Molly & Thorkil Molly Søholm, Attractor

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

LEDELSE

”Teamlederen skal ikke nødvendigvis forholde sig til alle konflikter i et team – mange har bedst af at forløbe upåagtet hen; men at tænke konflikter som noget, man har mulighed for at lære noget af, er ofte et frugtbart perspektiv,” siger Asbjørn Molly, der er organisationsog ledelseskonsulent hos Attractor.

ind i en konflikt, vil fokus være en undersøgelse af, hvad der er så vigtigt for det enkelte teammedlem, at han/hun er parat til at gå i konflikt med kollegaerne for at få sine egne idéer igennem. Ved at afdække, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt, finder man samtidig frem til kilden for den energi, som konflikten er resultat af. Og som kan ledes i andre og mere konstruktive retninger end konfliktens. Det er blevet formuleret på denne måde: Bag ethvert problem og enhver konflikt findes en frustreret drøm. Den anerkendende leder afdækker drømmen, så teamet kan komme videre i processen.”

Motiverende ledelse Asbjørn Molly ser altid ledelsesopgaven i et systemisk perspektiv. Tuckmans teorier ser han derudover som et glimrende afsæt for den anerkendende og systemiske ledelsestankegang, fordi modellen kan fungere som støtte for teamle-

deren i forhold til at time teamlederens tilgang til teamet. ”Teamlederen kan med fordel tage afsæt i det, vi har kaldt 4Rmodellen, når han/hun skal afgøre, hvornår man som teamleder skal påtage sig chefrollen, og hvornår coachrollen skal findes frem,” siger Asbjørn Molly. 4R-modellen tager afsæt i: retning, rammer, råderum og relationer. ”Modellen er god fordi den definerer domæner at være leder indenfor. Modellen peger samtidig på, hvilke områder, man som leder skal have fokus på. Retningen og rammerne er defineret af organisationens overordnede sigte og mål samt af økonomiske og ressourcemæssige forhold. Som sådan er de sjældent til forhandling. Når teamlederen skal kommunikere retning og rammer til teamet vil det derfor ske fra en chefposition. Men når det kommer til råderum og relationer har teamlederne

mulighed for at være faciliterende og coachende – og jo mere højtydende et team er, des mere bliver lederens rolle coachende med afsæt i åbne kontrakter mellem ledelse og medarbejdere,” siger Asbjørn Molly. Han er overbevist om, at en dygtig teamleder kan motivere selv den mest udedikerede medarbejder. ”Det er altid muligt at finde noget, der er vigtigt for folk. Kigger man sig grundigt for, har alle et motiverende punkt. Det handler så om at trække energien fra det ind i arbejdsituationen, for eksempel fra fritidsinteresser el.lign. De fleste ønsker jo et energigivende arbejdsliv,” siger Asbjørn Molly.

Fra førerhund til hundefører Asbjørn Molly understreger, at det ikke er en naturlov, at alle organisationer skal arbejde i team. Han anbefaler, at man analyserer sin organisation med henblik på at finde

den organisationsform, der bedst løser opgaven. ”Teamorganisering kan også med fordel differentieres. I nogle organisationer handler det måske bare om at begrænse teamorganiseringen til en administrativ struktur af hensyn til vagt- og ferieplanlægningen,” siger Asbjørn Molly. Han fortsætter: ”Men vælger man teamorganiseringen 100%, er det vigtigt, at teamlederen selv tror på det han/ hun siger. Har man gode peptalks, kan man rent faktisk flytte holdninger!” Asbjørn Molly anbefaler teamlederne at flytte sig fra rollen som førerhund til rollen som hundeføreren, der holder sig bagved medarbejderne og giver dem mulighed for at løbe. ”Dermed bliver teamlederen den, der understøtter, udfordrer, anerkender og faciliterer udviklings- og læreprocessen i teamet,” siger Asbjørn Molly.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

NYT FRA MINISTERIER

Rotteplan: Nu klapper fælden! Med miljøministerens nye rotteplan bliver jagten på de små skadedyr intensiveret og moderniseret i landets 98 kommuner. Med de nye regler vil kommunerne få frigjort et to-cifret millionbeløb til at målrette indsatsen f.eks. dér, hvor rotteplagen er størst lokalt eller til forebyggelse af rotters resistens overfor gift. Den nye rotteplan indeholder mange nye tiltag. Her er de otte væsentligste: • Borgerne får nu mulighed for at anmelde rotter 24 timer i døgnet. Digitale meldesystemer giver mulighed for et hurtigt overblik over, hvor der er rotteproblemer i et konkret område.

• Ændring af tilsynsregler på ejendomme i landzonerne, så det kommunale eftersyn fokuseres på ejendomme med rotteproblemer. I dag skal alle ejendomme besøges uanset rottetilstand. • Alle rottefængere skal autoriseres og bestå den statslige rotteeksamen. • Alle kommuner skal udarbejde en handlingsplan for rotteområdet. • For at modvirke rotters resistens vil kommuner fremover kunne påbyde private bekæmpelsesfirmaer at anvende den svageste rottegift først. • Tilsynet med private bekæmpelsesfirmaer skærpes.

Stor indsats for at opspore jordforurening i børneinstitutioner Børneinstitutioner er højt prioriteret i regionernes arbejde med at kortlægge og oprense jordforurening. Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen, som også understreger, at kommunerne gør et stort arbejde for at rådgive institutionerne om den lettere forurening.

I efteråret 2009 blev samtlige regioner spurgt om deres indsats og strategier i forhold til at opspore de alvorlige forureninger i børneinstitutioner, mens udvalgte kommuner blev spurgt om deres rådgivningsindsats. Resultaterne af undersøgelsen er samlet i rapporten: Opfølgning

Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

• Information og vejledning til borgere og professionelle styrkes. • Erfaringer fra forsøg med rottespærrer vil blive vurderet, når resultater foreligger Den nye rotteplan er i høring frem til den 6. september 2010.

nyt fra

på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner, som kan læses her: www.mst.dk/Publikationer/ Publikationer/2010/06/ 978-87-92617-41-5.htm

51 mio. kr. til nye job og vækst i Udkantsdanmark Fornyelsesfonden giver nu en håndsrækning til fem områder i Danmark, hvor ledigheden er særlig høj, og hvor der er behov for at støtte den erhvervsmæssige omstilling. Det samlede tilskud er på 51 mio. kr. og gives til fem projekter, som skal skabe nye arbejdspladser og gavne Danmarks eksport.

De 5 støttede projekter er: • Nyt videns- og testcenter in-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

den for grøn offshore energiteknologi ved Lindoe Offshore Renewables Center – LORC på Fyn på Lindø Værftet (ca. 25 mio. kr.) • Etablering af maritimt videncenter i Frederikshavn, der hjælper til at fremtidssikre den maritime branche – MARCOD (ca. 9,5 mio. kr.) • Fokus på øget efterspørgsel på energirigtig renovering, som en markant indsats for Søn-

derborg-områdets klimavision ProjectZero (ca. 5 mio. kr.) • Innovation og omstilling i skaldyrsproduktion ved Limfjorden – Dansk Skaldyrcenter (ca. 6,5 mio. kr.) • Etablering af algeinnovationscenter på Lolland med henblik på at udvikle forretningspotentialet i dyrkning af alger – Grønt Center (ca. 5 mio. kr.) Læs mere om projekterne på Fornyelsesfonden.dk.

Bedre adgang til natur og fortidsminder Med en pulje på 24 millioner kroner åbnes der nu op for at foreninger, lodsejere og kommuner kan søge midler til friluftsfaciliteter i de mange fredede områder eller ved et af de tusinde fortidsminder. Formålet er at give offentligheden mulighed for flere og bedre naturoplevelser. Det er regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst, der åbner op for støtteordningen. Der er afsat fire millioner kroner årligt i perioden 2010-2015. Ordningen trådte i kraft 1. juli 2010, og ansøgningsskemaer kan findes på www.ferv. fvm.dk og www.skovognatur. dk. Den første ansøgningsrunde udløber den 1. november 2010.

Stærke anlæg kommer ikke af Sig Selv Dem skaber vi sammen. Rambøll rådgiver kommuner og energiforsyninger om vedligehold af broer, tunneller, havne, spildevand og andre infrastrukturanlæg. I samarbejde med vores kunder sikrer vi en optimal udnyttelse af ressourcer gennem en systematisk og effektiv tilgang til drift og vedligehold. Kontakt Søren Duus, sdu@ramboll.dk eller Asger Knudsen, akn@ramboll.dk og hør mere om vores ydelser. www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT PARK & NATUR

Street-kulturen indtager Køge Kommune De er glade i Hastrupparken og Søparken efter, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har valgt at støtte et stort forsøg med street-kultur i boligområderne. Igennem nogen tid har beboerrådgivere og beboerforeninger i de to boligområder nemlig efterspurgt relevante fritidsaktiviteter for deres børn og unge. På baggrund af efterspørgslen fra boligområderne udarbejdede Kulturafdelingen i Køge Kommune i tæt dialog med om-

rådernes aktører projektet Street Ways. Projektet tager udgangspunkt i street-kulturen, der er populær blandt områdernes børn og unge. Street Ways in the hood Projektet, der netop har fået tilsagn om 700.000 kr. i støtte fra ministeriet støttes desuden af Køge Kommunes Kulturudvalg med 210.000 kr. Udover at projektet skal skabe en række aktiviteter inden for street-kulturen – det være sig

Arkivfoto: Janine Wiedel/ Alamy/Scanpix

street- og breakdance, graffitti, dj’ing, beat box’ing, streetart og gadeteater - så er det også målet, at projektet udbygger samarbejdet mellem boligområderne og kommunens kulturinstitutio-

natur

Flere grønne oplevelser i byerne Byerne skal have flere sammenhængende grønne områder - også der hvor den er tæt. Det vil øge trivslen for byboerne, samtidig med at byerne bliver bedre rustet til at modstå et varmere og vådere klima. Derfor inviterer By- og Landskabsstyrelsen og Friluftsrådet landets kommuner til at deltage i et projektforløb med fokus på grønne oplevelser i udvalgte byer. Ansøgningsfristen er 9. september. Senest 1. oktober udvælges op til fem kommuner til at deltage. Link til vejledning om ansøgning Projektet skal bl.a. være med til at udvikle redskaber til forskellige typer af grønne indslag i byen, som kommunerne kan bruge, hvis de ønsker at fremme borgernes mulighed for at dyrke motion, opleve naturen, eller hvis man vil fremme biodiversiteten i byen.

ner, for i fremtiden at kunne tilbyde flere aktiviteter i områderne, men også for at flere af områdernes beboere inddrages i kommunens eksisterende kulturelle tilbud.

Hvor skal stierne gå? Billund Kommune har iværksat et projekt, der skal skabe synlighed omkring kommunens samlede stinet og ligge sporet til stisystemet udvikling i årene fremover. I den forbindelse bad kommuneni foråret om forslag fra borgere, for-

eninger eller organisationer, der har kendskab eller ideer til stier/ områder, der bør indgå i planen. Projektet er usædvanlig i den forstand, at de fleste kommuners stiplaner har teknisk karakter. Det drejer sig om planer, som hovedsagligt omhandler udvikling af trafiksikre færdselssårer for de bløde trafikanter og fremme af miljørigtig transport.

Bevægelse i alle planer By- og Landskabsstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden er gået sammen om projektet ”Bevægelse i alle planer”, der sætter fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. Projektet er aktuelt for alle byer uanset størrelse. I efteråret 2010 indbydes alle landets kommuner til at deltage i projektet ”Bevægelse i alle planer”. To til fem kommuner bliver derefter udvalgt til eksempelkommuner, som får økonomisk støtte og rådgivning til at arbej-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

de målrettet med idræt og bevægelse i byernes planlægning. Det er ambitionen, at de udvalgte kommuner kommer så langt med at integrere idræt og bevægelse i byernes rum, at de kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan blive inspireret af. De udvalgte kommuner skal udforme en bevægelsespolitik, der sikrer, at motion og bevægelse tænkes ind i planer og konkrete projekter fra start og på tværs af forvaltningerne. Bevægelsespolitikken kan fx indeholde principper for, hvordan stier til cyklister og

skatere kan forbinde bydele, hvordan gamle industrigrunde kan revitaliseres til forskellige former for fysisk aktivitet – eller det kan være forbedrede forhold for dem, der stiller særlige krav til byens indretning, for eksempel blinde, gangbesværede og børn. Kommunerne vil få økonomisk støtte og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, der blandt andet tæller Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastikog Idrætsforeninger, Sund By Netværket og Kommunernes Landsforening.

TEMA: PARK OG NATUR

/ Af Lene Holm, Kontorchef, Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik. Park & Natur

Ifølge WHO er stress den største trussel mod folkesundheden. Mangel på tid opleves som et stigende problem for mange mennesker og stress påvirker både den fysiske og den mentale sundhedstilstand. Er det tilstrækkeligt, at samfundet står parat til at helbrede, når først vi er blevet stressede? Eller er det mindst lige så vigtigt, at vi får nogle bud på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge stressen.

Odense Kommunes Sundhedspolitik Kommunens sundhedspolitik har mange indsatsområder, hvor psykisk sundhed er et af dem. Et andet vigtigt punkt i kommunens sundhedspolitik er emnet ”ansvar for egen sundhed”. Kobler man ambitionen om at fremme den psykiske sundhed med ønsket om at fokusere mere på ansvar for egen sundhed samt den stigende individualisering i samfundet som

helhed, forekommer det oplagt, at der ”mangler” et godt til bud til den enkelte borger inden for dette område. Vi ved, at vi skal børste tænder for at forebygge tandskader, at vi skal motionere for at forebygge diverse fysiske lidelser, men hvad ved vi om, hvad vi konkret kan gøre for at forebygge stress? Er det nok bare at ”tage det roligt”? Eller kan man ”tage det roligt” på en mere effektiv måde?

Samarbejde med meditationslærer Med ønske om at skabe borgernære håndgribelige tilbud tog Odense Kommune kontakt til en erfaren meditationslærer og forfatter. Det var tydeligt fra starten, at der var fælles genklang for ideen. Meditationslæreren så en mulighed for at bruge sin viden og erfaring i en anden sammenhæng, og kommunen så muligheden for at trække på den store viden og erfaring. Der blev lagt en plan for, hvad vi i fællesskab mente kunne være nyttige værktøjer for borgerne. Der blev lagt vægt på: 1) Øvelserne skal kunne gennemføres på kort tid, 5-10 minutter. 2) Øvelserne skal kunne gennemføres uden nogen hjælpemidler. 3) Øvelserne skal beskrives ”nede på jorden” og ikke udstråle religiøse undertoner. 4) Øvelserne skal være meget enkle og letforståelige, så man hurtigt kan lære dem udenad. 5) Øvelserne skal appellere til for-

skellige sanser, således at der kan være noget der kan passe til så mange forskellige mennesker som muligt. 6) Øvelserne skal kunne gennemføres i naturen og evt. også andre steder. Når vi har valgt at tage udgangspunkt i naturen skyldes det, at flere undersøgelser har vist, at ophold i naturen har en vigtig positiv indvirkning på borgernes sundhed. Det blev endvidere aftalt, at vi gerne ville formidle budskaberne ikke alene i tekstform på kommunens hjemmeside, men også som filmklip. Det passede godt sammen med et samarbejde med Odense Film Værksted, som vi i forvejen havde etableret.

Filmklip, lydfiler, tekster og kort giver inspiration Fem konkrete øvelser er beskrevet. Man kan kalde dem afstressningsøvelser eller opmærksomhedsøvelser. Forventningen er, at man opnår mere overskud i hverdagen ved at lave øvelserne, og at man ved at fokusere på den mentale sundhed også øger det fysiske velbefindende. De fem filmklip giver inspiration til: • Gående meditation • Meditation ved solnedgang • Meditation ved træ • Meditation i en park (HCA-haven) • Meditation ved udsigt (Jernalderlandsbyen) Lyden fra filmene kan downloades selvstændigt.

De fem tekstvejledninger giver inspiration til: • Afslapning gennem naturens lyde • Fokuseringsøvelse på nuet • Gående meditation • Meditation ved solnedgang eller solopgang • Meditation på uendeligheden Materialet består desuden af et kort over Odense Kommune med konkrete forslag til, hvor man kan gennemføre afslapningsøvelserne.

Borgernes interesse I foråret 2010 satte Odense Kommune en annonce i avisen og indbød borgerne til at komme til introduktion af projektet Stress af i Naturen, hvor meditationslærer Svend Trier gav et overblik over materialet og gennemførte en kort øvelse med de godt 70 fremmødte. Det kan konstateres – ikke overraskende – at emnet især ser ud til umiddelbart at vække interesse hos kvinder frem for mænd. Det var vel at mærke kvinder i alle aldre fra de helt unge til bedstemor-generationen. Om det er udtryk for, at kvinder er mere stressede, er mere interesseret i at forebygge stress, er mere interesserede i at teste nye metoder eller bare er mere nysgerrige, skal jeg lade være helt usagt. De fremmødte gav alle udtryk for stor interesse for at bruge øvelserne fremadrettet og der var stor ros til initiativet. Har du lyst til at orientere dig i materialet kan film, lyd og tekst hentes på www.odense. dk/stressaf

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Den Grønne Ring Sundhed i naturen Figur 1.

Den Grønne Ring forventes i fremtiden at være et stort aktiv for borgerne og turister i Struer Kommune. Ligesom projektet ventes at være med til at markedsføre Struer som en sund og grøn by

/ Af Flemming Thusgaard Jørgensen, Skov- og Landskabsingeniør. Struer Kommune, Teknisk Drift og Anlæg.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Planlægningen med 3. plads ved Øster Strand (strand tæt ved bycentrum) er i fuld gang, med temaer som udlejning af havkajakker, fjordnaturformidling, aktiviteter på stranden og meget mere. Det forventes, at projektet fortsætter de næste mange år og at Den Grønne Ring i fremtiden vil være et stort aktiv for borgerne og turister i kommunen og vil være med til at markedsføre Struer som en sund og grøn by.

Svaret er • Tværfagligt samarbejde administrativt/politisk • Inddragelse af ekstern samarbejdspartner (DGI) • Borgerinddragelse, borgerinddragelse, borgerinddragelse • God tid, tålmodighed og kreativitet er meget vigtigere end mange penge

Tværfagligt samarbejde administrativt Det hele startede med at Struer Kommunes Sundhedscenter i 2007 udarbejdede en ny sundhedspolitik. I den stod der blandt andet følgende: Vision Sundhed er en del af hverdagen for alle i Struer Kommune – uanØstre Strand.

Struer Kommune er det sidste år blevet beriget med to nye udendørs motionspladser. Pladserne er et resultat af et flerårigt projekt Den Grønne Ring – Sundhed i naturen der har planlagt 12 pladser/mødesteder på en otte km lang rute i og omkring Struer by, der alle skal indbyde til motion og bevægelse, leg og socialt samvær. Når Den Grønne Ring står færdig, forventes det at blive en unik tur, dels på grund af mødestederne, der opfordre til bevægelse i naturen, men også fordi den sammenkobler Struer bys meget varierende parker og naturområder (se figur 1). De to første mødesteder står som sagt allerede klar i form af et fitnesstorv i Borgerlunden samt en skovmotionsplads i Lystanlægget. Fitnesstorvet i Borgerlunden er en stor cirkelrund plads i stenmel med 16 motionsredskaber, bordtennis, stort skakspil og enkelte legeredskaber. Pladen har et ”leven-

de tag” af forskellige højstammede træer der giver god skygge til de aktive brugere. Pladsen er en ”se og bliv set plads”, hvor der er mulighed for kredsløbstræning, styrketræning og smidighedstræning. Målgruppen er primært unge og familier. Skovmotionspladsen ligger i Struers gamle lystanlæg, på en lysning i en høj bøgeskov. I lysningen er der opsat motionsredskaber i robinietræ. Redskaberne består af nogle grundmoduler, der alle har flere forskellige træningsmuligheder. Skoven danner en grøn væg omkring pladsen, og derfor kan man her træne i et lukket rum. Pladsen er for alle, men er speciel god til 50+, genoptræning og en bestemor/barnebarn tur. Ved etablering af begge pladser har der været stor borgerinddragelse, og nu, hvor de står færdige, er der borgere i parkerne som aldrig før. Foreninger, private virksomheder og offentlige institutioner har tilmeldt sig miniinstuktørkurser og almindelige borgere kommer flittigt til de mange offentlige instruktionsdage.

Hvordan gik det lige til? Det interessante spørgsmål er så, hvordan det er gået til at en lille vestjysk kommune pludselig vil føre sig frem og fremhæve et projekt som helt unikt.

TEMA: PARK OG NATUR

Fitnesstorvet i Borgerlunden.

set sociale tilhørsforhold. Struer Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed. Struer Kommunes sundhedspolitik 2007-2010

Mål Struer Kommunes smukke og varierende natur skal rumme flere muligheder for rekreation, oplevelser, leg og bevægelse. Struer Kommunes sundhedspolitik 2007-2010

For at opfylde disse ambitiøse visioner og mål blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe mellem kommunens Sundhedscenter og De Tekniske Områder. De sidste tre år har arbejdsgruppen udarbejdet et fyldestgørende projektmateriale og efterfølgende stået for implementering og etableringen af ideer og pladser. Helt afgørende for den gode synergieffekt i projekt Den Grønne Ring – Sundhed i Naturen er tværfagligheden i projektgruppen. Kort

fortalt bidrager Sundhedscentrets personale med den sundhedsfaglige vinkel og en stor kompetence inden for borgerinddragelse, mens tilstedeværelsen af de tekniske medarbejdere fra ide til udførelse sikrer, at praktiske faktorer som rumdannelse, materialer, placering osv. er indtænkt fra start. De to fagområder kan i praksis lære af hinanden på mange flere områder, og de meget forskellige synsvinkler betyder helt sikkert, at projektet bedre tilpasses den enkelte borger.

Tværfagligt samarbejde politisk Også på det politiske plan arbejdes der på tværs i dette projekt. Projektmaterialet er blevet behandlet i både Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, begge udvalg bidrager økonomisk til projektet og ved indvielser af nye pladser klipper de to udvalgsformænd røde snore over i fællesskab. Dette har været medvirkende til at projektet har en meget stor og

Trimble Juno® • • •

Navigation Kamera Modem

Når opgaveN skal løses rigTigT førsTe gaNg

Autoriseret Trimble importør og forhandler T:+45 7733 2233 D:+45 5131 4235

www. geoteam.dk Geoteam_Ad_210mmx70mm_0810.indd 1

8/9/2010 11:57:48 AM

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

bred opbakning af hele byrådet, og politikerne har været meget engageret i projektet og deltaget aktivt i det. Derudover skal nævnes, at man politisk har givet projektgruppen meget stor frihedsgrad til at være kreativ og komme med nye ideer inden for det meget visionære og omfattende projektmateriale.

Inddragelse af ekstern samarbejdspartner (DGI) Internt samarbejde er godt, men ekstern deltagelse er også nødvendigt, hvis det endelige projekt virkelig skal være banebrydende og innovativt. Derfor blev DGI projektog landskabsværksted allerede fra start en del af projektgruppen. Struer Kommune havde i forvejen en partnerskabsaftale med DGI Vestjylland, som henviste os til deres projektog landskabsværksted i Karpenhøj. Samarbejdet med DGI projektog landskabsværksted blev så omfattende, at projektgruppen valgte at lade dem stå for selve opsæt-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

ning af projektmaterialet. Udarbejdelsen af projektmaterialet blev dog stadig foretaget i samarbejde, hvor der blev holdt en række møder i projektgruppen med gennemgang og analysering af alle områder.

Borgerinddragelse, borgerinddragelse, borgerinddragelse Stor grad af borgerinddragelse er et af de vigtigste mål i projektet. Etablering af en udendørs motionsplads uden borgerinddragelse ville ikke være noget værd, da det at få folk til at bevæge sig mere og ændre vaner, kun kan lade sig gøre gennem inddragelse og engagering. Derfor arbejdes der med borgerinddragelse på mange niveauer i dette projekt: • Der oprettes brugergrupper for hvert område med deltagelse af alle tænkelige interessenter (med før, under og efter). Her har brugerne haft direkte indflydelse på valg af motionsredska-

ber, placering, vejledningsplaner osv. • Der er holdt offentligt annoncerede informationsture i projektfasen for at få input fra borgerne • Ved indvielse af nye pladser er åbningsarrangement med rød snor en selvfølge • Der arrangeres offentlig planlagte vejledning og instruktionsdage • Der uddannes miniinstruktører fra stavgangsforening, gymnastikforening, ældremotion, lokale fysioterapeuter og mange flere. Disse miniinstruktører kan så instruerer medlemmerne i deres egen forening, og dermed breder kendskabet til pladserne sig som ringe i vandet • Der foretages evaluering af borgerkendskab og borgertilfredshed

God tid, tålmodighed og kreativitet er meget vigtigere end mange penge Til sidst skal det nævnes, at projekt Den Grønne Ring - Sundhed i Na-

Skovmotionspladsen i Lystanlægget.

turen ikke er et økonomisk tungt projekt. Alt er selvfølgelig relativt, men for at få en fornemmelse af omfanget kan nævnes at tre medarbejdere årligt, hver især, bruger ca. fem timer ugentligt på administrative opgaver vedrørende projektet, og at der afsættes ca. 500.000 kr. om året til etablering af pladserne. Det vil f.eks. ikke give nogen mening at etablere alle pladserne på samme tid. Borgerinddragelsen vil i så fald blive meget begrænset, fundraising vil heller ikke kunne udnyttes i samme omfang (Nordeafonden og Lokale- og Anlægsfonden har indtil nu finansieret ca. halvdelen af projektmidlerne) og kreativiteten omkring den enkelte plads vil også formindskes. Derfor er tid vigtigere end mange penge i dette projekt.

UDDRAG FRA PROGRAM Det grønne Kolding Landskabsarkitekt Thomas Thinghuus, Kolding Kommune Hvordan kan det grønne bidrage til at profilere byerne, og hvordan kan vi profilere det grønne i byen? Prof. Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab, KU The Green Olympics in London 2012 Peter Neal, Head of Public Space, CABE Space, England

DANSKE PARKDAGE Fremtidens grønne byer – brug, branding og borgerinddragelse 20. - 22. september 2010 i Kolding

Godt design som branding for en by Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding Liv i gaden Camilla van Deurs, Gehl Architects Skatecity – udvikling af faciliteter til ungdoms- og streetkultur Morten Hansen, Skatecity.dk

Et sted ved åen – helhedsstrategi for Kolding Å Arkitekt Kristine Jensen, Kristine Jensens Tegnestue By- og havekultur i Christiansfelt Arkitekt Jørgen Toft Jessen

PARALLELLE SESSIONER Grøn branding og Nordic Green Space Award Mere klimavenligt liv og bevægelse i byen Kan færre midler give bedre by? Fremtidens leg og aktivitet – brug af nye muligheder

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er d. 20. august 2010.

ARRANGØRER Skov & Landskab, Københavns Universitet

For ellevte år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Kolding, én af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med spændende kvaliteter både i det åbne land og i bymiljøet. Med udgangspunkt i værtsbyen Kolding behandler Danske Parkdage 2010 aktuelle emner som: • Hvordan omsætter vi visioner om branding til helt konkrete initiativer inden for planlægning, investering og markedsføring i en by som Kolding? • Hvordan får vi sat fokus på byens grønne velfærd og grønne værdier – både dem i det åbne land og dem i centrum? • Hvordan indretter vi fremtidens byrum, så der bliver endnu bedre mulighed for aktivitet og leg til gavn for folkesundheden både fysisk og mentalt? Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk og politikere. Alle både offentligt ansatte og privatansatte er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Kommunale Park- og Naturforvaltere Kolding Kommune

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

TEMA: PARK OG NATUR

Naturoplevelser i Kolding Åpark I forbindelse med anlæggelsen af det nye byudviklingsområde ”Kolding Åpark” i Kolding, tages der stilling til den fremtidige brug af et 10 ha stort beskyttede naturområde. Området ligger i dag ubenyttet hen midt i hjertet af Kolding by og lige ud til Kolding Å. / Af Thomas Misbach Thinghuus Landskabsarkitekt, Kolding Kommune

Ny bydel i Kolding Åpark Der udarbejdes i øjeblikket en lokalplan, som bliver grundlaget for en helt ny bydel i Kolding. Bydelen bygges op som en klassisk tæt by med et moderne og nutidigt udtryk, hvor bydesign og arkitektur skaber gode rammer for bydelens brugere og beboere. En del

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

af lokalplanen indeholder et 10 ha stort beskyttet naturområde, og der vil være fine muligheder for at udnytte kontrasten mellem design og vild natur. Som en del af byggemodningen er der nu sat midler af til udvikling af og adgang til naturområdet. Rekreativt potentiale under hensyn til naturen Oprindeligt har området været en del af Kolding Fjord, men er i løbet af de sidste 100 år fyldt op med overskudsjord fra rensning af roer. Naturområdet er i dag sammensat af selvgroede biotoper af forskellig karakter. Området er karakteriseret som mose, og er mere eller mindre præget af birkeskov. Der ingen stier eller naturlige opholdspladser og området virker mørkt, ufremkommeligt og har en privat karakter. Derfor benyttes det kommunalt ejede område næsten ikke af Koldingenserne. Ved at åbne området for offentligheden, kan det store potentiale

udnyttes til rekreative interesser, for den almindelige borger, skoler, institutioner eller virksomheder i nærheden. Det er blevet kortlagt, hvor der skal tages speciel hensyn til naturen, og hvor der er muligheder for rekreative tiltag. Der vil i det endelige projekt blive lagt vægt på formidling, så flest mulige borgere vil kunne bruge området fremover.

Workshoprække Projektering af opgaven er sket sideløbende med en workshoprække i efteråret 2009. Deltagerne har været naboer, organisationer og planlæggere, som gennem forløbet har bidraget med idéer og gode råd til den fremtidige anvendelse. Der blev bl.a. diskuteret spørgsmålet om, hvordan området kan bruges af flest mulige målgrupper og på samme tid fastholde og måske udvikle betingelserne for den vilde flora og fauna. Deltagerne var enige om, at de planlagte aktiviteter skulle ligge ude langs

Kolding Å, mens området skulle benyttes mere og mere på naturens betingelser, idet man går gennem den vilde natur. Aktivitetspladser Der etableres en hovedsti i yderkanten af naturområdet langs Kolding Å. Denne sti er den hurtige rute gennem det grønne område, og stien er knyttet til eksisterende stier mod øst og vest. Langs hovedstien placeres fire ”åsteder” med mulighed for ophold og aktiviteter. Åstederne får et gennemgående nyt og anderledes design, men skal hver især kunne benyttes til forskellige formål. En plads kommer til at indeholde faciliteter til idrætsformål og kan blive et mødested før eller efter løbeturen. På en anden plads er der fokus på na-

Aktivitetspladserne langs åen får forskellige temaer og en gennegående designlinie (Illustration Stephen Valentin Jensen, GBL).

TEMA: PARK OG NATUR

KOLDING BANEGÅRD KOLDING GÅGADE

KOLDING CENTRUM

Åsted /knudepkt.

Åsted

VANDSPEJL

Åsted /fitness

DESIGN CITY ØST

Åsted

Bålhytte Åsted

UNIVERSITETSPLADSEN

SYDDANSK UNIVERSITET

Fugletårn

VANDSPEJL

KOLDING DESIGN SKOLE FORSKERPARKEN

IBC

turformidling med oplysninger om hvilken flora og fauna, som findes i området, samt grejbank. Åstederne vil i øvrigt fortsætte langs åen gennem hele Kolding by.

Langs de 10 ha store beskyttede naturområde ligger ktivitetspladser mod Kolding Å (Kort Stephen Valentin a Jensen, GBL og Thomas Thinghuus, Kolding Kommune).

Adgang til naturområdet Gennem naturområdet etableres og vedligeholdes nogle trampestier, som vil komme til at passere de blødeste områder på trædæk. Man vil støde på et fugletårn og mindre opholdspladser, som vil være integreret bedst muligt i naturen. Hvis det er muligt, vil der også blive foretaget forbedringer for naturen, ved bl.a. at sikre mere vand til de våde områder.

En del af mosen er birkeskov og her lægges spor til trampestier (Thomas Thinghuus).

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Byens grønne områder opleves også gennem næsen Dufte betyder mere for os end vi umiddelbart tror. På trods af deres flygtighed ligger der et stort potentiale i at udvikle anvendelsen af plantedufte i byens grønne områder. Det er på mange måder udfordrende at arbejde målrettet med dufte. Ved at have fokus på gode værksbetingelser, tage højde for hvordan planten frigiver sin duft samt tænke på tilgængeligheden, kan man dog optimere duftoplevelsen. / Af Victoria Linn Lygum, Landskabsarkitekt og Ph.d.-studerende, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Der er intet som en bestemt duft, der på et splitsekund kan vække en følelse, et værdifuldt glimt fra fortiden, noget der længe har været glemt, men som betyder enormt meget for den, man er. Duften af nyslået græs, en blomstrende syrenbusk, et nåletræ på en varm dag. Foråret og sommeren er højsæson for naturens dufte, men deres flygtige karakter gør, at man skal være heldig for lige at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt for at opfange dem og nyde den oplevelse, de giver. I dag bor flere og flere mennesker i byen, hvor naturlige miljøer

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

for det meste kun genfindes i form af offentlige grønne områder, private gårde og haver. Mange tilbringer meget af deres tid indendørs, og kontakten til naturens dufte er ofte begrænset i hverdagen. Vi oplever de omgivelser, vi befinder os i, gennem en mere eller mindre bevidst brug af alle vores sanser inklusiv lugtesansen. Det er ikke altid, man lige tænker over det, men lugte kan faktisk have en stor betydning for, hvordan man oplever et bestemt sted. De fleste af os har sikkert været ude for den ubehagelige og altoverskyggende oplevelse at skulle opholde sig i nærheden af en fyldt skraldespand på en varm sommerdag. På den anden side kan en blomstrende hyld sætte prikken over i’et på den perfekte gåtur gennem parken.

Lugte og deres påvirkning Inden for forskningsverdenen er det først i løbet af de seneste år, at de mest basale afklaringer omkring lugte og lugtesansen er blevet opnået, og det er først nu, at man er begyndt at forstå vigtigheden af lugtinformationers indflydelse på mennesket. Lugte er kemiske forbindelser, der enten i luftform eller i små vanddråber føres fra lugtkilden til lugtesansen via indåndingsluften. Det er molekylernes forskelligartede struktur, der gør, at de bliver opfattet som særprægede, og mennesket kan skelne mellem ca. 10.000 forskellige lugte. Lugte kan både påvirke os på det bevidste og ubevidste plan og

kan have en fysik og en følelsesmæssigt indvirkning på os. Lugte kan f.eks. virke stimulerende eller afslappende, få munden til at løbe i vand eller provokere hovedpine, påvirke en følelse af velbehag eller ubehag. Men bestemte lugte kan i høj grad også vække følelsesstemninger og minder. Samlet set kan lugte siges at have en meget direkte indflydelse på os, hvilket ikke kun gør dem spændende men også nødvendige at inddrage i arbejdet med byens grønne områder.

Plantedufte Planters duft opbevares som æteriske olier, der kan være opløst i harpiksstoffer i ved og bark eller opbevaret i specielle celler i de yderste dele af planten, dvs. i blomsten, bladet eller roden. Frø og frugter kan også indeholde æteriske olier – f.eks. citrusfrugter, hvor olien sidder i skrællen. De æteriske oliers lette fordampelighed gør, at de kan blive opfanget af dyrs og menneskers lugtesans. Frigivelsestidspunktet og karakteren af blomsterdufte er specifikt tilpasset for at tiltrække ét eller flere bestemte bestøvende dyr. Æteriske olier i blade, ved og bark beskytter planten mod insektangreb, dyre-gnav og sygdomme – og for at få glæde af disse dufte kræves ofte en berøring eller beskadigelse af planten. Karakteren af en planteduft varierer fra art til art men afhænger i høj grad også af duftens koncentration i luften, som igen afhænger af plantens størrelse, antal og af-

stand til den, der oplever duften. De fleste plantedufte opleves som behagelige, men i slemme tilfælde kan en plantes lugt minde om urin eller råddent kød, hvilket fluer f.eks. sætter stor pris på, men som vi mennesker helst vil undgå.

At designe med plantedufte For landskabsarkitekten, der har planter som et af sine primære materialer, er muligheden for at arbejde med dufte helt enestående. Planteverdenen byder på uendeligt mange dejlige dufte, men den målrettede anvendelse af dem som del af et design er ikke helt uden udfordringer. Først og fremmest er vores ordforråd til at beskrive dem meget begrænset, de er svære at vurdere objektivt, og deres uhåndgribelighed gør dem vanskelige at inddrage i en designproces. Det er dog til en vis grad muligt at arbejde målrettet med dufte. Som regel byder et bestemt område på mange forskellige lugte, der hænger sammen med stedets naturlige og syntetiske materialer og helt overordnet også af årstiden, vejret, jord- og vandforhold samt hvilke aktiviteter, der foregår i området. Vil man optimere et design i forhold til plantedufte, gælder det først og fremmest om at identificere og modarbejde eventuelle lugtgener – bl.a. ved et velovervejet materialevalg samt en god affaldshåndtering. Tilgængelighed Har man først identificeret, hvilke

TEMA: PARK OG NATUR

En blomstrende hyld. Fotograf: Victoria Linn Lygum.

plantedufte man vil arbejde med, er optimeringen af dem som del af et design en kompleks opgave. Både artsspecifikke og ydre faktorer har indflydelse på, hvordan en bestemt plante frigiver sin duft. Udover at fokusere på at skabe ideelle vækstvilkår kan man generelt sige, at planter skal placeres, så deres blomsterdufte kan nå vores næser, mens blade ofte skal være i rækkevidde for fingre og fødder, for at duften har mulighed for at blive frigivet. Når duften er frigivet fra planten og ligger i luften, er læ en afgørende faktor for tilgængeligheden. Læ og lette briser er fint, men en stærk vind kan hurtigt sprede duftene og bære dem væk. Beplantning i flere lag, der både indeholder stedsegrønne og løvfældende planter, er bedst, når det gælder om at skabe læ. Man kan også helt undgå vind ved at fange duften indendørs f.eks. i et drivhus. Vil man anvende flere planter, der dufter samtidigt på samme sted, skal man sikre sig, at duftene harmonerer i koncentration og i karakter. Men de enkelte plantedufte er dog så komplekse, at de i sig selv sjældent bliver kedelige. Selv om det er en udfordring at optimere oplevelsen af plantedufte, er det vigtigt at have fokus på dem i arbejdet med byens grønne områder. Dufte kan være helt fortryllende, og for bymennesket har det stor betydning en gang imellem at stoppe op, tage en dyb indånding og dufte til blomsterne.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

En anderledes bypark På et ledigt byggefelt i Ørestad Syd har By & Havn etableret den 25.000 kvadratmeter store urbane aktivitetspark PLUG N PLAY, hvor man kan spille fodbold og basket eller prøve kræfter med alternative sports grene som speedskating og parkour. PLUG N PLAY er gratis for alle og åben døgnet rundt, og både familier, skoler og foreninger benytter parken i stor stil.

På PLUG N PLAY er det muligt at prøve kræfter med ander ledes idrætsdiscipliner som parkour. Foto: Kontraframe/Scanpix.

PLAY. Flere af faciliteterne kan flyttes, så de kan genbruges, når byggefeltet skal tages i brug. Med PLUG N PLAY har vi skabt rammerne for et byliv, der ellers ikke ville være opstået af sig selv med samme hastighed,” siger Rikke Faaborg Jarmer.

/ Af Katrine Jacobsen, By og Havn

14. august 2009 blev aktivitetsparken PLUG N PLAY indviet af Kronprins Frederik, og siden er parken blevet mere og mere populær. PLUG N PLAY er på størrelse med Amalienborg Slotsplads, og aktivitetsparken bliver liggende minimum de næste fem år. Herefter regner man med, at grunden er solgt, og aktiviteterne fra PLUG N PLAY skal flyttes til en anden lokalitet. By & Havn, som udvikler nye bydele i København, har med PLUG N PLAY skabt rammerne for at afprøve fremtidige kultur- og fritidsaktiviteter. Det eneste, det kræver, er, at brugerne selv medbringer rulleskøjter, fodbold eller cykel. Derefter er der frit slag blandt de mange forskellige aktiviteter. Udviklingschef i By & Havn, Rikke Faaborg Jarmer, forklarer, at PLUG N PLAY skal medvirke til at skabe byliv og samtidig fungere som

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

et slags testlaboratorium for nye sportsaktiviteter. ”Når man bygger ny by på en bar mark, som det er tilfældet i Ørestad, er der selvfølgelig en del udfordringer som at skabe et attraktivt bymiljø. Men samtidig giver det mulighed for at eksperimentere, og det er vi ikke bange for. Med PLUG N PLAY tester vi samspillet mellem idræt, kultur og bevægelse i byens rum. Som urban aktivitetspark kan PLUG N PLAY være med til at kickstarte fremtidige kultur- og fritidsaktiviteter både i Øre-

stad og andre nye byudviklingsområder,” siger Rikke Faaborg Jarmer, som har været involveret i projektet fra begyndelsen. Hun understreger samtidig, at midlertidighedsbegrebet har været en væsentlig faktor i etableringen af PLUG N PLAY: ”PLUG N PLAY udspringer af idéen om at udnytte de midlertidige tomme byggefelter, der uundgåeligt vil præge byudviklingen i de første år. I stedet for at lade byggefeltet stå tomt, har vi udnyttet pladsen og etableret PLUG N

En god synergi På PLUG N PLAY er det muligt at prøve kræfter med anderledes idrætsdiscipliner som parkour. Derudover kan man dyrke speedskating, som er rulleskøjteløb på inlinere, samt dirtjump, hvor man på cykel hopper over jordbunker. Det er også muligt at dyrke mere almindelige discipliner som beach volley og basket, og derudover kan man dyrke sine egne grøntsager i De Urbane Haver. De mange forskellige aktiviteter, der er samlet på et sted, betyder, at der er noget for enhver smag. ”En af PLUG N PLAYS største forcer er den synergi, der opstår, fordi så mange forskellige aktiviteter er samlet på et sted. Området bruges både af skoler, foreninger og familier. Jeg har eksempelvis mødt en familie, som var glade for, at far og søn kunne spille fodbold, mens mor og datter stod på rulleskøjter. Det giver en fantastisk synergi med forskellige aldersgrupper og sportsgrene, der skaber en variation af brugerne, men alligevel går det hele op i en højere enhed,” understreger Rikke Faaborg Jarmer.

Digi talt

Fakta om PLUG N PLAY PLUG N PLAY ligger på et byggefelt på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd – lige ved Vestamager Metrostation. Området er åbent døgnet rundt og er offentligt tilgængeligt. Følgende foreninger er tilknyttet PLUG N PLAY: Team JiYo, Vesterbro Rulleskøjteklub, De Urbane Haver, FC Ørestad City og Danske Freestyle Cyklister. De samlede anlægsudgifter er på ca. 15 millioner kroner. PLUG N PLAY blev indviet d. 14. august 2009 af HKH Kronprins Frederik. Anlægget er tegnet af arkitekterne Kragh & Berglund, og NCC har stået for etableringen. På www.plugnplay.dk kan man blandt andet se, hvilke træningstilbud foreningerne tilbyder, samt hvornår banerne er ledige.

Ilir Hasani, som er den ene af stiftere af parkourgruppen Team Jiyo, mærker også den gode synergi. ”Hos Team Jiyo oplever vi en rigtig god stemning og bevægelsesglæde på PLUG N PLAY. Det er rigtig fedt, at mange discipliner er samlet på et sted. Personligt elsker jeg at spille beachvolley og ikke mindst dyrke parkour, og på PLUG N PLAY har jeg mulighed for at gøre begge dele. Der er også mange folkeskoleklasser, der benytter sig af muligheden og bruger en hel dag på området,” fortæller Ilir Hasani.

Unik tilblivelse Ved tilblivelsen af PLUG N PLAY har de enkelte foreninger spillet en stor rolle. Sammen med landskabsarkitekterne Kragh & Berglund har foreningerne været involveret i udformningen af

anlæggene. Med hjælp fra By & Havn har foreningerne indsamlet en tredjedel af de samlede anlægsudgifter. I alt har foreningerne fundraiset 5,5 millioner kroner hos Lokale- og Anlægsfonden, Nordea Fonden, Københavns Kommune og Danmarks Idrætsforbund. De resterende ni millioner kroner har By & Havn bevilliget, da man mener, PLUG N PLAY vil styrke Ørestad. Samtidig styrer foreningerne også dele af områdets drift, og området er derfor brugerdrevent. Ilir Hasani fra Team Jiyo har været involveret i parkourparkens tilblivelse, og for ham har det været meget positivt. ”Det var en stor oplevelse at være inddraget i idéudviklingen og udformning af verdens største parkourpark. Vores mål var at udforme en park, der var multifunktionel, og samtidig inddrage nogle af verdens bedste parkour-spots. Det

var desuden vigtigt, at parken blev udformet på en måde, så både begyndere og garvede kunne drage nytte af den. Vi er rigtig glade for at have været med til at skabe et samlingspunkt for både passionerede udøvere og begyndere,” siger Ilir Hasani. Foreningerne på PLUG N PLAY har desuden forpligtet sig til at afholde åbent hus-arrangementer eller workshops fire gange årligt, og til gengæld stiller By & Havn området gratis til rådighed. Visionen er desuden, at PLUG N PLAY skal bruges og ”slides” så meget som muligt i de fem år, det er til rådighed, og det medvirker foreningernes aktiviteter og tilbud på området til. Den høje grad af inddragelse af foreningerne i tilblivelsen af PLUG N PLAY har været afgørende for foreningernes engagement i projektet. ”PLUG N PLAYs tilblivelse og organisering er unik. Helt fra idéfasen har det været planen, at området skulle være brugerdrevent, og derfor har foreningerne været involveret i både udformningen af anlæggene og fundraising. Det er meget positivt, at foreningerne har været og stadig er så involverede i processen, for det medvirker til, at de føler større ejerskab og tilhørsforhold til anlæggene,” fortæller Rikke Faaborg Jarmer. Har man lyst til at besøge den unikke aktivitetspark, kører metroen lige til døren. Stå af på Vestamager Metrostation og prøv kræfter med de mange discipliner. Hjemmesiden www.plugnplay.dk fungerer desuden som kalender og bliver jævnligt opdateret. Vel mødt på PLUG N PLAY.

Skrump hjemmeSiden Hvordan får man en stor hjemmeside ind på en mobiltelefon? Tankegang kan hjælpe. Vi kan lave en mobiludgave af hjemmesiden, så den passer til formatet på en iPhone og de andre smartphones, som flere og flere bruger.

Kunderne forventer, at de kan få informationen direkte på mobilen. Det kan vi hjælpe med at levere. Ring og få en pris i dag.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

TEMA: PARK OG NATUR

Albertslund og grønt regnskab 2009:

Grønsvær uden pesticider Albertslund Kommune har præsenteret ”Grønt Regnskab 2009” og en flot palet af eksempler på arbejdet, der bærer kommunens grønne indsats. Pesticidfri drift af boldbaner er et eksempel på, at miljøarbejde kan styrke arbejdsglæde og engagement. / Af Michael Nørgaard

Albertslunds miljøarbejde er legendarisk og kendt i ind- og udland. Og kommunens grønne regnskab, som blev præsenteret i juni er da også endnu et bevis på, at der er bund i miljøarbejdet og god inspiration at hente for mange andre. Det har klimaog energiminister Lykke Friis også opdaget, og hun deltog i præsentationen af det grønne regnskab, og var den første til at modtage 2009-regnskabet.

Flotte eksempler Paletten af eksempler på Albertslunds miljøarbejde omfatter alt fra økologi i skolekantinen, til grønne kontorer, grønne boliger og ungdommens klimatopmøde. Alt dette blev præsenteret som 10 gode miljøhistorier. Og udgangspunktet for de gode miljøhistorier er ifølge borgmester Steen Christensen klart: ” Det handler om inspiration og initiativ. Det er to væsentlige egenska-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Grønt regnskab i Albertslund var også lejligheden til At der blev indgået en samarbejdsaftale med Better Place om at skabe optimale muligheder for elbiler i kommunen. At borgmester Steen Christiansen uddelte diplomer til de Grøn Butikker og Grønt Kontorer, der driver forretning med omtanke for miljøet. At ”De grønne initiativpriser” blev uddelt. Mini Trans A/S modtog prisen for virksomheder. Med Grøn Express – en kurerordning hvor de kører med el- og hybridbiler – har de skilt sig ud i en branche der ellers er svær at flytte miljømæssigt. At Vridsløselille Andelsboligforenings og Albertslunds Boligselskabs følgegruppe for rækkehusene fik borgerprisen for deres engagement i klimarigtig modernisering af boliger i Albertslund Syd.

ber, når der skal arbejdes med miljø. Med en mangeårig tradition for miljøarbejde er det ikke initiativ, der har manglet i Albertslund. Til gengæld kan der blive behov for at indhente ny inspiration, efterhånden som mange idéer og initiativer er afprøvet og gennemført,” sagde Albertslund-borgmesteren. ”Det lange seje træk har kendetegnet miljøarbejdet i Albertslund, og er båret af et stort miljøengagement. Men vi ønsker at fortsætte med at skabe resultater og nye grønne løsninger, der kan skabe det gode liv for vores borgere. Og det kræver fortsat engagement hos både borgere og medarbejdere, og derfor er der hele tiden brug for ny inspiration, ” sagde Steen Christensen.

Og miljø-selvbevidstheden er i top hos Albertslunds borgmester: ”Vi er i front på miljøområdet som landets eneste 100% miljøcertificerede kommune, takket være engagerede medarbejdere, ledere og borgere.” Grønt Regnskab 2009 er det 18. grønne regnskab, der er udarbejdet i Albertslund, der var den første kommune i Danmark, der udarbejdede et grønt regnskab.

Grønsvær uden pesticider Et indsatsområde i Albertslunds grønne strategi er, at fodboldbanerne skal drives uden brug af pesticider. ”Da vi gik i gang med projektet med drift uden pesticider var målet at bevare nogle flotte baner og finde de rigtige tek-

nikker,” fortæller stadioninspektør Boje Larsen fra Albertslund Stadion. ”Der er grundlæggende nogle

Albertslund Stadion har 22 ha græs, hvor der er 24 fodboldbaner. Banerne ligger på rondeller. Det gør at man kan dreje banerne, så målfeltet ikke altid er på det samme spot. Mere end 200 stærekasser er opsat. Stæren lever bl.a. af insektlarver, og i græsplæner er der mange insektlarver bl.a. gåsebillelarven og stan kel benlarver, som lever af græssets rødder.

TEMA: PARK OG NATUR

Albertslund borgmester Steen Christensen overrækker klimaog energiminister Lykke Friis kommunens ”Grønt regnskab 2009”. Foto: Peter A. Petersen

tekniske ting man kan gøre for at give græsset de bedste betingelser – uden brug af pesticider. For det første vertikalskæres græsset - som det hedder. Det er i princippet samme teknik vi selv bruger i vores haver, når vi er træt af mos i plænen. Her suges gammelt græs op for at give plads til nyt græs og for at undgå unødig fugt i bunden, hvor svampevækst kan leve. Det gør græsset stærkere og giver plads til nye græsfrø,” fortæller Boje Larsen. ” Et andet element er, at vi slår græsset ofte for at forhindre ukrudtet i at kaste frø. Ligeledes eftersår vi flere gange om året for at undgå bare pletter, hvor ukrudtet kan etablere sig.”

Ikke omkostningsfrit Stadioninspektør Boje Larsen er meget tilfreds med kvaliteten af de baner som man har i Albertslund, men fortæller også, at det koster ekstra ressourcer at drive plænerne pesticidfrit. ”Vi skal have bistand ude fra til at løse nogle af de specielle opgaver - fx udspredning af gødning med gps, der er med til at optimere pleje af banerne og minimere gødningsforbruget. Ligeledes er der et større tidsforbrug hos vores egne medarbejdere. Den sparede udgift til pesticider rækker kun et stykke af vejen, når disse meromkostninger skal dækkes,” forklarer Boje Larsen. To medarbejdere har fået en

treårig uddannelse som certificerede græsplejere, hvor de har lært, hvordan banernes grønsvær kan vedligeholdes gennem intensiv pleje og uden brug af pesticider.

Positive sideeffekter Ser man isoleret på det økonomiske regnestykke for drift uden pesticider, så er der altså meromkostninger. Men det er for snævert kun at anskue tingene sådan, mener stadioninspektør Boje Larsen. ” Jeg oplever nogle medarbejdere som er stolte over det resultat de har opnået med banerne og at medarbejdernes engagement i det hele taget er højnet p.g.a. dette arbejde. Det mener jeg samlet set giver større effektivitet og an-

svarlighed. Dette skal også med i regnskabet,” siger Boje Larsen. ”Samtidigt oplever vi, at brugerne af Albertslund Stadion – både de faste og gæster ude fra - roser vores anlæg til skyerne, så brugertilfredsheden er også i orden.”

Link Læs mere om Albertslunds ”Grønt regnskab 2009” på http://www.albertslund.dk/ Borger/MiljoeOgNatur/ GroentRegnskab.aspx

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Vi skaber grønne sammenhænge! Aalborg Kommune har gode erfaringer med partnerskabsbaseret samarbejde om driften af de grønne områder mellem udfører og bestiller. Det har givet mulighed for nye arbejdsgange, mindre tilsyn og større fokus på udvikling af de grønne områder.

/ Af Marianne Jensen, Park & Natur , Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har siden 2006 i tre omgange udbudt ca. 30% af de kommunale grønne områder efter HelPark-konceptet – sidste del blev udbudt i efteråret 2009 med start foråret 2010. De øvrige områder vedligeholdes efter samme koncept ud fra en intern kontrakt. Med HelPark er der tale om et basisudbud, kombineret med en samarbejdsform, der bygger på partnerskabsprincipper. Samarbejdsformen skal sikre, at arealerne også på sigt udvikles, at borgernes ønsker og behov tilgodeses, at medarbejdernes kompetencer

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Kildeparken besøges af over 1 mio. mennesker årligt excl. de besøgende, der er til særlige arrangementer som karneval mv.

inddrages, og at samarbejdet mellem bestiller og udfører kan foregå i en troværdig og ligeværdig atmosfære. Resultatet af udbudene er, at vi nu samarbejder med to private udførere – HedeDanmark A/S og Nygaard A/S, samt vores egen Entreprenørenhed. I forbindelse med det nyeste udbud har vi inddraget den priva-

te udfører i de strategiske overvejelser om udviklingen af de grønne områder i Nibe. Vi har i fællesskab samarbejdet om at beskrive følgende: • Fælles vision med samarbejdet • Udpegning af strategiske fokusområder • Strategiske målsætninger for disse områder

• Resultatmål (benchmarks), ambitioner og målemetode/grundlag for de enkelte fokusemner • Oplæg til incitamenter og bonus Et eksempel på et strategisk fokusområde er i dette tilfælde økonomi med udvalgte undergrupper, hvor vi i fællesskab har udvalgt emner, der skal udarbejdes målbare handlingsplaner for.

TEMA: PARK OG NATUR

Vi har valgt økonomifokus ud fra flere forskellige kriterier. Et af de væsentlige var, at vi ville arbejde efter en partneringtankegang, hvor et af de vigtigste elementer er åbent regnskab. Når man arbejder med åbent regnskab, er det meget naturlig at drøfte cashflow, bonus ved indfrielse af fastlagte mål samt samarbejde med borger og brugere via udvalgte udviklingsopgaver.

mere affald rammer i kurven og ikke udenfor – fugle og andre dyr får dermed heller ikke held med at sprede affald over hele parken. En strategisk set bedre placering af kurvene på belastede områder medvirker desuden til en tidsbesparelse. Med den investering forventer vi, at udførerens udgifter til renhold reduceres med ca. 100 timer. En del af dette er med til at finansiere indkøbet af de nye stativer. Vi har således fået opgraderet inventaret, udgiften til renhold er reduceret, og medarbejdernes forslag er imødekommet. Det er vigtigt at have medarbejdere, som aktivt kommer med forbedringsforslag - store som små. Med de rigtige idéer bliver det positivt at investere i kommunens arealer for de private udførere, fordi alle får noget ud af det.

Deltagerpriser (excl. moms og hotel): DAKOFA-medlemmer: incl. festmiddag kr. 5.600,excl. festmiddag kr. 5.100,-

konference

Nye affaldsstativer sparer penge Med samarbejdet om de grønne områder i Nibe videreføres de gode erfaringer med HelPark-konceptet. Et helt jordnært og konkret eksempel på udbyttet af HelPark har vi i Kildeparken i Aalborg, hvor HedeDanmark har en entreprise på renholdelse af det 6,6 ha store parkareal. I parken er der 23 affaldsstativer. Efter en dialog med de medarbejdere, der har udført renhol- Hvorfor HelPark? delsen i parken, skiftede vi alle I bestræbelserne på at udvikle de stativerne ud med en ny model. grønne områder ved effektiv og raDen nye model har en række for- tionel drift og ved at inddrage bordele. Hver affaldskurv har dobbelt gere og brugere med deres ønsker så stor kapacitet. De nye kurve er og behov har vi set HelPark – heldesignet med et såkaldt lukket hedsorienteret parkforvaltning som en rigtig god ramme. sideindkast, medfører, at 02/08/10 Annonce hvilket 23. september 13:49 Side 1

Ikke-medlemmer: incl. festmiddag kr. 7.200,excl. festmiddag kr. 6.700,Til/frameldingsfrist 16. september 2010

Her er der mulighed for at få en sammenhæng mellem de store overordnede tanker og planer og den handlingsplan, der udarbejdes af bestiller og udfører i fællesskab for den kortsigtede pleje på det enkelte område. Altså en sammenhæng mellem det strategiske og operationelle niveau. Her er der ikke blot tale om at få driften af de enkelte elementer udført til den billigste pris, men at se de grønne områder i en større sammenhæng. Samtidig skal borgernes og brugernes ønsker tilgodeses, og derfor er det vigtigt, at signalerne derfra samles op. Her har den enkelte medarbejder i marken en stor opgave. De møder borgeren derude, og det er vigtigt, at de dels kan formidle målet for området, men også fange de signaler op, som borgeren eller brugeren sender. Når disse signaler omsættes til handling i overensstemmelse med de overordnede ideer og planer for området, begynder konceptet at virke. Det har Aalborg Kommune sat yderligere fokus på, idet de sidste udbud giver mulighed for at opnå bonus, når samspillet mellem kommunen og en-

treprenøren virker, og der opnås resultater udover at kvalitetsbeskrivelsen overholdes. Når man anvender Helpark, går man fra den traditionelle entreprisestyring til partneringlignende samarbejde, hvor både entreprenør og udbyder har stor interesse i at driftsoptimere i fællesskab. Man kan ikke sige det ofte nok: Stor ærlighed og åbenhed fører til et spændende samarbejde, hvor kontrol, tvister og bod bliver »omdirigeret« til konstruktiv dialog om udvikling af områderne. Samtidig skal grundlaget være på plads – at der helt overordnet er en grøn struktur og udarbejdet en Natur, Park og Friluftspolitik, der giver retningen for de målsætninger og handlingsplaner, der skal udarbejdes. For at medarbejderen i marken kan give områderne større kvalitet, er det vigtigt, at han/hun forstår, hvilke tanker der ligger bag, og hvordan dette område hænger sammen med de øvrige. Det var vigtigt for fire år siden, og det er endnu mere vigtigt i dag, hvor vi står over for nye behov hos borgerne og færre ressourcer til at imødekomme dem.

Affald 2020

- viden > innovation > klima > ressourceforvaltning > vækst Torsdag den 23. sept. – fredag 24. sept. 2010 på Hotel Opus, Horsens I regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – viden>vækst>velstand>velfærd” sættes 10 langsigtede mål for Danmark, som skal nås senest 2020. EU-Kommissionens strategi ”Europa 2020” opstiller mål for en intelligent og bæredygtig vækst i 2020 med 7 flagskibsinitiativer for bl.a. et innovativt og ressourceeffektivt Europa, ligesom affaldsdirektivet sætter genanvendelsesmål i 2020 og EU's klimaog energi-direktiver har reduktions- og VE-mål for 2020. Årskonferencen sætter fokus på de mange modsætningsfyldte hensigter med affaldet. Om aftenen den legendariske årsfest. På 2.-dagen ekskursioner til DAKA Biodiesel og RecyclingCenter Horsens. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Anvendelse af oplevelses værdier i planlægningen Grønne områder i byerne danner rammen om en lang række rekreative oplevelser og aktiviteter. Den rekreative værdi hænger sammen med om et område rummer mulighed for oplevelser og udfoldelse af rekreative aktiviteter, der svarer til de besøgenes behov og ønsker. Et fokus på de besøgenes rekreative oplevelser og præferencer er derfor vigtigt når der planlægges for byens grønne områder. I regi af PartnerLandskab har to kommuner afprøvet et værktøj, som måske kan bruges i den grønne forvaltning. / Af Andrej Christian Lindholst, Post Doc, Skov & Landskab Christine Nuppenau, Parkplanlægger, Københavns Kommune Bo Seidelin Hune, Landskabsarkitekt, Odense Kommune

Projektet I regi af PartnerLandskab har Skov & Landskab sammen med Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Odense og Københavns Kommuner undersøgt, hvordan

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Fakta boks om kortlægning af rekreative oplevelser • Metoden bygger svensk forskning, der har udpeget 8 hovedtyper af rekreative oplevelser som særligt vigtige. • De 8 oplevelser dækker de mest almindelige aktiviteter of formål med besøg i rekreative områder. • De 8 oplevelser sætter fokus på oplevelsen fremfor form, faciliteter og funktioner. • Kortlægning af oplevelser sker gennem registreringer på stedet. • Hjælperedskaber til kortlægning er kuglepen og udprint af luftfoto. • Resultatet af kortlægning kan gengives grafisk og integreres i GIS. • Supplerende oplysninger i form af fotos og beskrivelser er vigtige for formidlingen af de rekreative oplevelser. • En oplevelse har først rekreativ værdi når den ’matcher’ brugernes præferencer. • De 8 oplevelser er overvejende et ekspert-sprog og ikke direkte egnet til bruger/borgerdialog.

kortlægning af rekreative oplevelser i grønne områder kan anvendes i planlægning i park- og naturforvaltningen. Undersøgelsen har omfattet tre workshops med deltagelse af forskere, studerende og park- og naturforvaltere. Erfaringer fra tilsvarende workshops i Gøteborg og Sheffield har også været inddraget. Hver workshop har omfattet afprøvning af praktisk kortlægning samt gruppearbejde og diskussioner omkring anvendelsen i en planlægningssituation. 2 delrapporter er udarbejdet for henholdsvis Skt. Jørgens Park i Odense og Kastrup Fort i København. En del af det metodiske ud-

gangspunkt har været rapporten ’Natur og Sundhed’ fra Skov & Landskab. Projektet har øget de deltagende kommunernes forståelse for, hvordan borgernes rekreative oplevelser kan tænkes ind i planlægningen og forvaltningen af byens grønne områder. En metode baseret på et oplevelsesperspektiv sætter fokus på rekreative oplevelsesmuligheder og -værdier i parker og grønne områder. Hovedkonklusionen er, at det kan være nyttigt at italesætte de rekreative oplevelser i grønne områder. Ofte tænkes oplevelser ind i form af funktioner, som kælkebak-

ker, blomsterbede, soppebassiner og grills. Kortlægningen af rekreative oplevelser indeholder dog en mere systematisk og underbygget tilgang. Derved bidrager kortlægningen af rekreative oplevelser med et væsentligt lag af information til brug i den daglige forvaltning og planlægning. Samtidig er det kommunernes oplevelse, at der stadig mangler en del metodeudvikling før værktøjet er umiddelbart brugbart. Derimod kan der påpeges en række delværktøjer og vigtige temaer og spørgsmål, der bør indgå i den enkelte planlægningssituation.

Hvad er oplevelser? En oplevelse er en umiddelbar mental og kropslig tilstand, som vi efterfølgende husker som noget særligt. For det enkelte menneske afhænger oplevelsen af sansninger, følelser, sindsstemning, tanker eller eftertanker. En oplevelse er derfor i første omgang ikke et sprogligt fænomen. En oplevelse kan derfor ikke nødvendigvis ’fanges’ i et ord eller en enkelt sætning. Det kan derfor være en udfordring at videreformidle og finde en fælles forståelse af hvad indholdet er, i det vi oplever. Miljøpsykologien beskæftiger sig med hvordan vi sanser, oplever, påvirkes og forstår vores omgivelser. Svensk forskning har igennem de sidste 25 år indkredset en række vigtige oplevelser, der har

TEMA: PARK OG NATUR

sammenhæng med det moderne bymenneskes besøg i rekreative grønne områder. I dag taler man om 8 hovedtyper af rekreative oplevelser, der danner rammen om vores besøg i rekreative grønne arealer. De 8 hovedtyper er kort gengivet i tabel 1.

Kortlægning af oplevelser Kortlægningen af oplevelser i et grønt område foregår i flere trin. Først skal der være enighed om fortolkningen af oplevelserne samt på hvilket niveau der skal kortlægges. For eksempel kan kortlægningen ske inden for rammen af et enkelt grønt område eller på et mere overordnet niveau (for eksempel bydel). Den konkrete kortlægning afhænger af blandt andet af, hvilken byskala man arbejder med – om man fokuserer overordnet på en bydel eller om man er inde i den enkelte park. Detaljeringsniveauet kan således være forskelligt, afhængigt af formålet med kortlægningen. Dernæst skal selve oplevelserne og deres styrke kortlægges. Det er her vigtigt at opnå en ensartet fortolkning i kortlægningen, hvor der er skabt enighed og accept om forståelsen af oplevelserne. Dette kan ske for eksempel ved at en gruppe af medarbejdere sammen kortlægger et grønt område evt. gennem flere besøg og løbende taler sammen herom. Vurderingen og tolkningen af de enkelte oplevelser kan ligeledes variere alt afhængig af, hvem der læser og kortlægger oplevelserne. Uddannelse, erfaring, formålet med kortlægningen, natursyn og åbenhed overfor nye perspektiver er således faktorer, som kan have indflydelse på, hvordan oplevelserne læses og tolkes. Det er imidlertid kommunernes erfaring, at det muligt at skabe konsensus om forståelsen af oplevelserne ved diskussion og en fælles introduktion til kortlægningen. Af praktiske årsager kan det

være en fordel at inddele et område i prædefinerede ’rum’, hvori en eller flere oplevelser registreres. Oplevelser optræder dog i sig selv som afgrænsende i et grønt område for eksempel i form af ’oplevelseszoner’. Sådanne zoner kan overlappe hinanden eller en mindre zone kan være indeholdt i en større zone eller et mere overordnet fysisk rum. Værktøjerne til selve kortlægningen er kuglepen og print af luftfoto. Oplevelser og

Datatabel: Kastrup Fort Datatabel med registrering af oplevelser i de forskellige oplevelsrum/zoner. Datatabellen giver et overblik over hvilke oplevelser, der er til stede i Kastrup Fort. De enkelte rum/zoner er nærmere uddybet med beskrivelser og fotos i en delrapport fra projektet.

Kortlagte zoner/rum og oplevelser på Kastrup Fort Zone

Oplevelser Fri Natur

Artsrige

Fredfyldte

Rumlige

Tryg Fri udfoldelse udfoldelse

Sociale

Kulturelle

1 Svag

2 god

3 stærk

Farvekodning for oplevelser:

- Ikke til stede

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Tabel 1 – Hovedtyper af oplevelser i rekreative arealer Navn

Beskrivelse / fortolkning

Vigtige karakteristika

Fri Natur

Oplevelse af det fritvoksende, urørte, vitale, et møde med naturen på dens egne præmisser.

Ingen synlige faciliteter, ingen synlig urbanitet eller støjpåvirkning. ’Fri natur’

Artsrige

Oplevelse af rigdom på planter, insekter og dyr.

Tilstedeværelsen af forskellige eller særlige planter, insekter og dyr. FxFor eksempel blomster, svampe eller bæver.

Fredfyldte

Oplevelse af en uforstyrret ’ro og fred’, at være alene i sikkerhed og tilbagetrukket og at være i ét med naturen/omgivelserne.

Ingen kunstig støj (fxfor eksempel fra transport), få eller ingen andre mennesker, ingen affald, Ingen cykelstier/transportveje m.m. ’Åndehul’

Rumlige

Oplevelse af indtræden i et selvstændigt og afgrænset univers.

Helhed, forbundenhed, harmoni, Ingen gennemskæringer af fxfor eksempel stier/veje. Findes i forskellige former: fxfor eksempel en ’sal af bøgeskov’ eller den ’åbne horisont ved vandet’.

Tryg udfoldelse

Oplevelse af trygge og givne rammer og faciliteter for udfoldelse og leg sammen med andre mennesker.

Afgrænset og overskueligt rum, fxfor eksempel indrammet af træer, buske eller hegn. Legeredskaber, bænke/borde, møde med husdyr/kæledyr. ’Legeplads’.

Fri udfoldelse

Oplevelse af åbne og frie rammer for udfoldelse og aktivitet.

Åbne og tilgængelige robuste arealer (fxfor eksempel græsflader/grusbaner/boldbaner), understøttende faciliteter (omklædningsrum m.m.). ’Fælled’

Social

Oplevelse af en organiseret og underholdende scene og samvær med andre mennesker.

Faciliteter, services og aktiviteter, såsom kiosk, restaurant, bænke, borde, grill, spil m.m., god belysning, ’opholdssteder’ ’Social scene’.

Kultur

Oplevelse af det dyrkede, menneskeskabte og formede præget af vores kultur og historie.

Skulpturer, statuer, springvand og kanaler, blomster og beskårne buske og vækster. ’Historisk bypark’

Registrering af oplevelser: 0: ikke til stede, 1: svag oplevelse, 2: god oplevelse, 3: fuld oplevelse

Definitioner tilpasset fra Grahn & Stigsdotter 2010

rum/zoner indtegnes på luftfotoet. I forbindelse med kortlægningen kan der tages noter og fotos som dokumentation for fortolkningen. Efterfølgende kan de kortlagte oplevelser og rum/zoner opsættes i en datatabel. Den grafiske gengivelse kan ske for eksempel i form af temakort (8 individuelle kort med gengivelse af hver oplevelse med en farve) eller i form af overlappende ’zonekort’ (for eksempel med markering af oplevelseszoner). Kortlægningen kan endeligt indarbejdes i GIS. Samlet set er det en ’fortolken-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

de’ metode, der er beskrevet her. Det betyder at de 8 hovedtyper af oplevelser skal aflæses og fortolkes i den konkrete sammenhæng et grønt område indgår i. For eksempel vil det være sammenhængene, kontrasterne og forskellene i et område, der er med til at definere oplevelserne frem for idealbilleder af den enkelte oplevelse (for eksempel Norske fjelde som ideal for oplevelsen af Fri Natur). Samtidig kan et idealbillede være en hjælp til at definere den indre kvalitet i en oplevelse. Metoden er ikke fuldstændig,

men tilbyder et sprog og en systematik, som gør det muligt at redegøre for, hvilke oplevelser der findes og i hvilket omfang i findes. En kortlægning af oplevelser kan dog ikke stå alene, men må suppleres med øvrige analyser af byens/bydelens øvrige tilbud, barrierer og adgangsveje, registrering af faciliteter, inventar, beplantning m.m.

Hvilken ’værdi’ har oplevelserne? Hvis værktøjet skal bruges fremadrettet i planlægning og udvikling af arealerne, bør kortlægningen kob-

les sammen med en afdækning af de besøgendes brug og præferencer. Den rekreative ’oplevelsesværdi’ opstår, når de mulige oplevelser i et grønt område’matcher’ med borgernes brug og præferencer. Dermed dog ikke sagt, at dette match er ligetil – parker både kan og skal tilbyde overraskelser, som ikke nødvendigvis er et direkte resultat af tilbud og efterspørgsel. Det er kommunernes umiddelbare oplevelse, at de 8 oplevelser, som de er beskrevet i metoden, ikke er egnede til at indgå direkte i en dialog med besøgende og bor-

TEMA: PARK OG NATUR

Velkommen til nyhedsbreVet

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbr Ev til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnEr E

KTC byder det nye nyhedsbrev fra Mediehuset Ingeniøren velkommen. Vi har store forventninger til nyhedsbrevet, som bliver en fantastisk kilde til alt relevant inden for energi, miljø og klima. Vi glæder os til løbende at modtage nyheder baseret på cases fra den virkelige verden, så indholdet bliver aktuelt, faktuelt og ikke mindst inspirerende. Nyhedsbrevet er skrevet til os i kommunerne. Derfor har KTC indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god rabat på nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen Torben Nøhr Formand for Kommunalteknisk Chefforening Teknologisk Indsigt Energi og miljø Eksklusivt Aktuelt Tidsbesparende

Tegn et gratis prøveabonnement på ing.dk/emk Årsabonnement: 6.499 kr. KTC-medlemmer: 5.199 kr.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

gere, for eksempel som diskussionsoplæg. Snarere bør planlæggere og forvaltere tage udgangspunkt i den besøgendes hverdagssprog og situation, når dialogen om oplevelser og preæferencer skal sættes i scene. Efterfølgende kan de besøgendes udsagn ’oversættes’ eller sorteres i forhold til de 8 hovedtyper af oplevelser. Såfremt at ressourcerne ikke rækker til en større afdækning af præferencer kan forvaltningen også anvende deres eksisterende viden.

Kortlægning i sammenhæng med planlægningen Kortlægning af oplevelser er ikke en eksakt metode men skal tilpasses behovene i den enkelte planlægningssituation. En række spørgsmål skal afklares før og efter den egentlige kortlægning. Spørgsmålene kan opdeles i følgende 5 temaer: • Sammenhænge i planlægningen (for eksempel politiske rammer, eksisterende planer, målsætninger, ressourcer) • Kortlægning af oplevelser (for eksempel som beskrevet ovenfor) • Behov og ønsker (for eksempel afdækning af besøgenes eller lokale brugergruppers præferencer) • Handling og udvikling (for eksempel hvilke tiltag kan der anbefales) • Kommunikation (for eksempel hvordan skal kortlægningen formidles grafisk eller hvem skal anvende oplevelseskortet). De 5 temaer udgør en interaktiv ramme, hvor svar på spørgsmål vedrørende hvert tema afhænger af hinanden. Det nytter ikke meget for eksempel at udarbejde en kortlægning, der ikke kan indpasses i den overordnede planlægning eller at forsøge en afdækning af præferencer, der ikke er ressourcer til at gennemføre. Hvilket niveau kortlægningen foretages på

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Tips til oplæring i kortlægning af rekreative oplevelser • Få vejledning af en erfaren kortlægger. • Oplæring i kortlægningen bør ske i områder med stærke og klare oplevelser. Kortlægning bør for eksempel normalt ikke ske om vinteren. • Ensartet kortlægning kræver gentagelse og dialog mellem kortlæggere.

og om der anvendes en rum eller zone inddeling bør også sammentænkes med hvilke handlings- og/ eller udviklingstiltag der påtænkes.

Udfordringer og metodeudvikling Anvendelse af oplevelser i planlægningen rummer en række udfordringer og uafklarede spørgsmål. En brugerdialog, der sætter fokus på brug og præferencer i forhold til de 8 oplevelser. er for eksempel en vigtig del, der bør videreudvikles. Såfremt at kortlægningen anvendes på et overordnet niveau, er det vigtigt at kortlægningen er ensartet over tid og sted. Det er et problem såfremt at forskellige personer (for eksempel på grund af egne opfattelser) ikke kortlægger på det samme grundlag. Sammenligninger af forskellige grønne områder kan således blive unøjagtig og dermed miste troværdighed. Vejrlig og personlige dagsstemninger kan ligeledes være med til at påvirke kortlægningen. Der mangler p.t. vejledningsmateriale til hvordan en ensartet kortlægning sikres i den enkelte planlægningssituation. Hver hovedtype af oplevelse kan forefindes i forskellige typer af områder og områder med forskellige karakteristika. For eksempel vil oplevelse af ’Tryg udfoldelse’, typisk være til stede på en veldesig-

net legeplads, men kan også være til stede i områder, der er anlagt til andre formål eller anvendes af andre brugergrupper. For eksempel en petanque-bane for ældre medborgere. Selvom sådanne områder bidrager til den samme oplevelse, kan de godt være i konflikt med hinanden og svække den overordnede, men samme hovedtype af oplevelse. For eksempel kan en nærtliggende placering af områder med Tryg udfoldelse for henholdvis ældre medborgere og unge være et problem. Der mangler p.t. et vejledningsmateriale der kan understøtte genkendelsen af oplevelser og deres styrke i forskellige typer af områder. Projektet i regi af PartnerLandskab har anvendt et meget lille budget. Medarbejderne fra kommunerne har endvidere lagt en del medfinansierende timer i projektet. Projektet understreger at oplevelsesperspektivet udgør et vigtigt fokus i planlægning og forvaltning af grønne områder, og at der kan være god mening i at forsøge at systematisere dette arbejde. På trods af det lille budget er det lykkedes at sætte fokus på en række centrale spørgsmål og temaer, der kan være med til at videreudvikle den eksisterende metodiske ramme. En fremtidig tættere kobling med erfaringer i andre lande kan også være et bidrag til metodeudviklingen herhjemme.

Referencer og yderligere inspiration Berggren-Bärring, A.M. and P. Grahn 1995. Grönstrukturens Betydelse För Användningen: En Jämförande Studie Av Hur Människor I Barnstugor, Skolor, Föreningar, Vårdinstitutioner M Fl Organisationer Utnyttjar Tre Städers Parkutbud. Alnarp: Sveriges lantbruksuniversitet. Caspersen, O.H. and A.S. Olafsson 2009. ’Recreational Mapping and Planning for Enlargement of the Green Structure in Greater Copenhagen’, Urban Forestry & Urban Greening. Grahn, P. and U.K. Stigsdotter 2010. ’The Relation between Perceived Sensory Dimensions of Urban Green Space and Stress Restoration’, Landscape and Urban Planning. Lindström, M. and S. Jönsson 2009. How to Measure Landscape Experiences: From Quantitaitive to Qualitative Research. Kalmar: Department of Human Sciences, University of Kalmar. Nordh, H., 2006. Parkkaraktärer - ett verktyg för planering och gestaltning av grönområden. Institutionen för landskapsplanering, Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp. Randrup, T. B., Schipperijn, J., Hansen, B. I., Jensen, F. S. Stigsdotter, U. K., 2008. Natur og Sundhed. Skov og Landskab, Hørsholm. Schipperijn, J, 2010. Use of urban green space. Forest & Landscape, Denmark.

OPSLAGSTAVLEN

Anlægsgartnere høster også græs Pasningen af de grønne arealer i én af Danmarks største slotsparker kræver, at anlægsgartnerne kan håndtere alt fra store landsbrugsmaskiner til kantklippere. Ligesom landbruget har intensiv og ekstensiv drift og fx golfbaner har meget forskellige krav til, hvor fint de grønne områder skal klippes, spænder pasningen af store slotsparker også over mange forskellige kvalitetsniveauer. Det kan de tale med om hos OK grøn anlæg as, der har stået for pasningen af Bernstorff Slotshave i en årrække. Pasningen er en del af opgaven, der omfatter både Charlottenlund og Bernstorff Slotshaver, som hører under Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Grønthøstermetoden sikrer en varieret flora I løbet af året bliver der i de store

naturarealer jævnligt klippet stier i græsset, så det er muligt at færdes mellem det høje græs. Her i sommer har OK grøn anlæg også været ude med den helt store grønthøster, så hele arealet med naturgræs er blevet slået og presset til hø, der bruges til foder. Det er nemlig meget vigtigt at naturgræsset bliver fjernet, så der ikke sker en for stor tilførsel af kvælstof til arealerne. Hermed gives større chance for at en stor og varieret del af den danske flora kan vokse her. Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den også kaldes, er en stor skovagtig have på 613.000 m², som blev anlagt omkring Bernstorff Slot i Gentofte i slutningen af 1760’erne. Slotshaven er anlagt som en engelsk inspireret, romantisk landskabshave med vidtstrakte plæner,

ege- og bøgeskov. Haven rummer også en finere og mere herskabelige del med bl.a. en rosenhave og frugthave, hvor anlægsgartnerne får brugt deres mange andre kompetencer.

Hunde er velkomne - og dog Med sin placering tæt på byen og tæt befolkede villaområder, er den store park en oase, hvor man kan komme tæt på natu-

ren og dermed også et yndet udflugtsmål for mange hundeejere. På de store naturområder tillades løse hunde, hvis de er under kontrol. For en sikkerheds skyld er der omkring slottet netop anlagt et afskærmet område med takshæk og hegn, så hundene ikke kan løbe ind til slottets café. Her klippes græsset i fine buer, ligesom kanterne langs de mange grusstier klippes sirligt.

FalcoGamma Hi overdækning

FalcoLinea bænk

Terrazzola multiredskab

FalcoSlim cykelstativ

Kvalitet og design i offentlige rum Falco A/S = Ådalen 7C = 6600 Vejen = Tel.: 7536 8100 = Fax: 7536 8900 = www.falcoas.dk = info@falcoas.dk

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Bedre grønne oplevelser i byen Projektet ”Bedre grønne oplevelser i byen” skal give eksempler på, hvordan byerne kan indrettes med fokus på at tilvejebringe mange forskellige oplevelsesmuligheder med det grønne i byen

/ Af landskabsarkitekt Lone Jansson og kontorchef Holger Bisgaard, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet.

Et grønt islæt i byen er vigtigt, fordi byen er det daglige landskab for de fleste danskere. Det er med udgangspunkt i byen, at danskerne oplever og gør erfaring med både den mere selvgroede natur og den kultiverede. Derfor har Byog Landskabsstyrelsen og Friluftsrådet taget initiativ til et nyt projekt for i samarbejde med op til fem kommuner at give eksempler på, hvordan byerne kan indrettes med fokus på at tilvejebringe mange forskellige oplevelsesmuligheder med det grønne i byen. Projektets titel er ”Bedre grønne oplevelser i byen”. Formålet med projektet er i samarbejde med kommunerne at øge mængden af grønne oplevelsesmuligheder i de udvalgte byer. På baggrund heraf udvikles generelle kommunale planredskaber. Grønne oplevelser forstås i projektet som oplevelser af planter og økosystemer i f.eks. parker og gårdrum, på husvægge og tage og i de bynære skovog naturområder.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Der tages udgangspunkt i tankegangen, der ligger i oplevelsesværdikortlægning(1), som danske og svenske forskere har udviklet i forbindelse med planlægning af de regionale grønne områder i Stockholm og København. I disse projekter blev der arbejdet med fem grundlæggende motivationsfaktorer for befolkningens friluftsliv i de grønne områder: Naturoplevelse, fred og ro, motion, familiebånd og social stimulering. I ”Bedre grønne oplevelser” bliver der arbejdet videre med disse kategorier, så de tilpasses grønne oplevelser i en hel by. Nogle kategorier vil være ens, andre justeres, og eventuelt tilføjes nye.

Inspirerer til motion og bevægelse Grønne områder inspirerer til motion og bevægelse. Afstanden til

grønne områder er derfor afgørende for, hvor ofte vi bevæger os. I mange byer kan der skabes kortere afstande til de rekreative områder ved at forbinde dem i et netværk, der også rækker ud til byens rand og de bynære skove og naturområder. Endvidere er indretningen og kvaliteten af byens grønne områder afgørende for, om de bliver brugt og inspirerer til bevægelse. Derfor er det vigtigt, at det nøje overvejes, hvilke faktorer der tilfører kvalitet til et område, og om der er brug for forskellige initiativer afhængig af målgrupperne i området. En udfordring, der også skal tænkes ind i forhold til det grønne i byen, er, at der forudses klimaforandringer med øget temperatur - især i byerne. Det betyder, at der bliver flere dage, hvor det kan være ubehageligt at opholde

De nyere bydele bygget efter 2. verdenskrig ligger overvejende som forstæder domineret af boliger i tilknytning til en by. Planlægningen er baseret på princippet om masser af lys og luft. Derfor er forstæderne meget grønne, men ofte med et begrænset udbud af oplevelsesmuligheder. Arkivfoto: Jørgen True/Scanpix

sig i byer - selv i Danmark. Grønne planter kan afhjælpe problemet. Især træer sænker temperaturen, men også grønne planter på byens vægge og tage kan bidrage betydeligt til at sænke temperaturen. Temperaturen sænkes primært ved planternes skyggeeffekt og fordampning af vand, og ved at vegetationsdækkede overflader ikke lagrer så meget varme, som byernes faste overflader.

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Forskellige muligheder Byerne har grundet deres forskellige historie og alder forskellige muligheder for at blive grønne. De indre dele af byen er for det meste anlagt før anden verdenskrig i en tid, hvor cykler og sporvogne var de mest almindelige transportmidler. Det har sat sit præg på byens udformning. De er for eksempel ofte tættere, end de nye bydele. Det er et godt udgangspunkt for bæredygtig forsyning af vand og varme, men den høje tæthed betyder også, at der kan være forholdsvis lidt plads til grønne og blå rekreative områder. Der må her i højere grad tænkes i mere kompakte grønne indslag og gode forbindelser ud af byen til det åbne land og skovene. Grønne stiforbindelser i de gamle byområder kan også gøre det nemmere og tryggere at færdes til fods og på cykel. Ændringerne i erhvervsstrukturen åbner i nogle byer mulighed for at omdanne de ofte centralt placerede industriarealer til nye formål. Det er i denne forbindelse vigtigt at overveje om nogle af de tiloversblevne arealer kan supplere den grønne struktur i tætte bydele. De nyere bydele bygget efter 2. verdenskrig ligger overvejende som forstæder domineret af boliger i tilknytning til en by. Planlægningen er baseret på princippet om masser af lys og luft. Derfor er forstæderne meget grønne, men ofte med et begrænset udbud af oplevelsesmuligheder. Da over halvdelen af Danmarks befolkning bor i forstæderne vil det være til glæde for mange, hvis de grøn-

ne oplevelsesmuligheder her blev mere mangfoldige.

Søges: fem kommuner ”Bedre grønne oplevelser i byen” gennemføres som en række parallelle eksempelprojekter i kommuner, der kan ansøge om at deltage i projektet. Kommunerne står for den konkrete planlægning, mens projektets medarbejdere bidrager til sparring og generel metodeudvikling. Den kommunale planlægning bygger på den eksisterende planlægning i de op til fem deltagende byer. Der arbejdes med den samlede grønne struktur. Det vil sige grønt på såvel byniveau, områdeniveau, og i detaljen. På byniveau er målet, at de deltagende kommuner skal videreudvikle deres overordnede grønne strategi for casebyerne og de bynære omgivelser. En overordnet grøn strategi skal bl.a. indeholde en oversigt over hvilke grønne oplevelser, der skal være tilgængelig for byens borgere, mål for tilgængelighed, og principper for sammenhængen i den grønne struktur fra træet på byens torv, gennem bolig- og erhvervsområder til de bynære skove og naturområder. På områdeniveau skal de deltagende kommuner, evt. i samarbejde med en relevant partner, planlægge for udvikling af det grønne i et caseområde i hver af casebyerne, f.eks. en boligafdeling i et socialt boligselskab, et privatejet erhvervsområde og et offentligt friareal. Planerne skal tage udgangspunkt i den overordnede grønne strategi. Der lægges vægt

på at illustrere forskellige typer af samarbejde mellem kommunen, grundejere og brugere af grønne oplevelser. Projektets medarbejdere udvikler en database med eksempler på, hvordan der i detaljen kan skabes forskellige typer af grønne oplevelser jf. den tidligere omtale af oplevelsesværdier. Databasen udvikles sideløbende med planlægningen på byog områdeniveau, således at erfaringerne kan anvendes i planlægningen. Kommuner, der ønsker at deltage i projektet, kan søge frem til 9. september 2010. Der vil i udvælgelsen af eksempelbyer blive lagt vægt på, at de udvalgte byer repræsenterer forskellige danske bytyper, størrelse, geografisk placering og forskellig status for den grønne planlægning.

Pleje og vedligeholdelse

Anlægsarbejde

Yderligere oplysninger om pro jektet kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside www.BLST.dk.

Note (1): Caspersen, Ole Hjorth og Olafsson, Anton Stahl (2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. Baggrundsoplysninger er endvidere hentet i: Rosenbak, Marianne og Jørgensen, Gertrud (2009): Den grønne by - udfordringer og muligheder. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 89-2009. Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

TEMA: PARK OG NATUR

Sæt fokus på borgernes træer Flere forhold gør det interessant at bruge kommunale ressourcer på at få et samspil med grundejere omkring træer på private arealer op at stå. Dette både for eksisterende træer og ved plantning af nye træer.

Populus Canescens - Hammerum april 2008. Foto: Svend Andersen.

/ Af Svend Andersen, Plantefokus.

Har man blik for det kan man i mange byer finde store og markante træer. Dette både i små som store byer og på steder hvor man mindst venter det. Måske lever disse træer i stilhed, men når et sådant træ trues af fældning eller udsættes for en brutal tilbageskæring, så kommer deres værdi op i lokalmediernes spalter. Sådanne markante træer giver med deres størrelse, farver og form nærområdet karakter, bidrager til at gøre byen grøn og hæver oplevelsen af stedet. Dette uanset om træet er privat eller kommunalt ejet. Et ejerfor-hold som umiddelbart synes ligegyldigt, men som ved nærmere eftertanke har mange perspektiver og muligheder.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Alle træer er byens træer Som allerede antydet skelner hverken byens borgere, turister og andre besøgende mellem om byens flotteste træer er kommunale eller privatejede. For ”tilskueren” er træerne en del at byens profil, image og udtryk. Forskellen kommer ind på den måde, at de private træer er afhængige af ejerens blik for de-

res værdi og hans evne og vilje til at beskytte og pleje dem. Især ved ejerskifte er disse træer udsatte, og ejerskifter er der ofte flere af i et langt træliv. Ved min træregistreinger i kommuner har jeg erfaret at mange af vore byers markante solitærtræer er privatejede. Dette kan overraske, når de jo er afhængige af skif-

tende ejeres velvilje. Mit bud på en forklaring baserer sig på mine iagttagelser fra registreringsopgaverne og forklaringen åbner op for uudnyttede samspilsmuligheder. Når mange af byernes markante træer er privatejede, skyldes det at de ofte står lidt tilbagetrukket fra vej og gade ved en let tilbagetrukket bygning eller hul i bygningsrække. Det betyder, at de har stået let beskyttet, og at de først og fremmest har haft tilstrækkelig gode vækstforhold for rødder til at kunne blive store og gamle i modsætning til evt. træer i selve gaden. Vi skal være glade for disse store private træer som på tilfældig vis har fået lov til at overleve og udvikle sig hensigtsmæssigt til gavn for byens udtryk. På mange private grunde med tilsvarende voksesteder er der givetvis aldrig blevet plantet træer med udviklingspotentiale, eller de er blevet fejlbehandlet og fældet igen. Disse private pletter med mulighed for trævækst bør inddrages i at gøre fremtidens byer grønnere og mere miljøvenlige.

Potentiale i samspil Flere forhold gør det interessant

TEMA: PARK OG NATUR

Fraxinus excl. - Eydes Hotel i erning april 2008. TilbageH trukket; men også grøn i gaden. Foto: Svend Andersen.

at bruge kommunale ressourcer på at få et samspil med grundejere omkring træer på private arealer op at stå. Dette både for eksisterende træer og ved plantning af nye træer. Det er langt billiger at bevare et markant træ end at skulle etablere et nyt. Ejere af de markante private træer kunne kontaktes af kommunen og positivt oplyses om at træet værdsættes af byens borgere. Kommunen kunne tilbyde bistand omkring en beskyttende tinglysning af træet ved ejerskifte og tilbyde hjælp, når der er behov for evt. beskæringsindsats. Omtale af en sådan indsats kunne kombineres med efterlysning af tilsvarende egnede pletter på gader og veje, hvor der kunne plantes nye træer. Med det rette trævalg, beskyttende tinglysning og faglig styring af træets vækst vil dette kunne give langtidsholdbare løsninger. Investeringsmæssigt er det samtidig en langt billigere løsning end at søge at etablere tålelige vækstforhold for træer i selve gaden. Flere træer på private grunde kunne derfor betyde færre træer på selve gadearealerne, men også med optimering af forholdene for dem, der så plantes her.

Respekt for det grønne Jeg tror at mange private ejere af markante træer vil blive glade for

at opleve at ”det offentlige” og byens borgere sætter pris på deres træ og interesserer sig for det. Det giver positiv omtale i medier at kommunen samtænker egne og private træer i at gøre byen og kommunen grønnere tilmed på overkommelig vis. Dette bidrager forhåbentlig også til større respekt, indsigt og ejerskab til træer og det grønne i øvrigt - helt i stil med den opgave, som naturvejledere arbejder med fra en helt anden vinkel.

Skal ideen føres ud i livet, kræver det, at kommunen har et godt registreringsmateriale på egne træer med gode målbeskrivelser af forventninger til resultat og faglig styring og indsats undervejs. Mange kommuner arbejder på den front i øjeblikket for bedre at kunne prioritere indsatsen, men også for at indsamle erfaringer til fremtidens plantninger. Skal der være et godt samspil mellem offentlige og private træer forventes det, at der er styr på og respekt om kommunens egne træer. Alle træer skal

opleves som byens og borgernes træer. I disse år er det en generelt udbredt tendens, at mere og mere af ”det grønne” overdrages til eksempelvis grundejerforeninger, industri og handelsvirksomheder. Dette er forståeligt af økonomiske og praktiske grunde, men der er også her faglige udfordringer. Disse bør tages op i sammenhæng med plantningsstra-tegier og ønsket om grønne byer med trivelige træer i samspil med grundejere og borgerne.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Sponsering i dansk parkforvaltning Forventninger til den fremtidige budgetudvikling Undersøgelsen viste (figur 1), at der ikke er megen optimisme blandt parkforvalterne, og mere end to tredjedele af parkforvalterne forventer reducerede budgetter i de kommende år. Hvis de forventede budgetnedskæringer realiseres, vil det betyde markante besparelser på de midler, der i fremtiden vil være til rådighed til den fortsatte drift og udvikling af byens parker og grønne områder. Dermed er det sandsynligt, at der i de kommende år vil være en stigende interesse og et voksen-

/ Af Lærke Knudsen, Landskabsarkitekt

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Overvejelser i forbindelse med sponsorater De parkforvaltninger, der i fremtiden forventer at benytte sponsorater som et middel til at opnå flere økonomiske midler, kan med fordel lave en analyse for at få afklaret en række potentielle problemstillinger og risici. Analysen kan bru-

Budgetudvikling 79%

80%

79%

%vis fordeling af budget

70% 60% 50% 40% 30%

19%

20%

10%

12%

Næste 5 år

Sidste 5 år

Øget

Formindsket

Sidste 5 år

Uforandret

Næste 5 år

Potentiale Flere parkforvaltninger gav udtryk for, at sponsorater opfattes som en måde at få tilført flere økonomiske midler. Samtidigt er der en voksende interesse for at inddrage forskellige lokale brugergrupper og frivillige, som på forskellig vis kan være med til at bidrage med tid og arbejdskraft. Det kan også være med til at styrke oplevelsen af lokalt ejerskab til de grønne områder og få afstemt brugernes forventninger med parkforvaltningens ressourcer og muligheder.

Figur 1 viser udviklingen i parkforvaltningernes budgetter (n = 42)

30 25

%vis fordeling

14 10

ra g in dd er Bo rg

Figur 2 viser de parkforvaltningernes bud på de 3 vigtigste udfordringer i fremtiden (de næste 5 år), (n = 105).

et An d

rin ite lis

te str a & er an Pl

r gie

lse Le tio an isa rg

lse

tio

ko m

na li

Denne artikel er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der er lavet i efteråret 2009, af de danske parkforvaltningers erfaringer og holdninger til sponsering af de offentlige grønne områder. Undersøgelsen indgår som en del af det afsluttende speciale ”Hvem skal betale for fremtidens parker? – en undersøgelse af sponsering i dansk parkforvaltning” på landskabsarkitektuddannelsen og er gennemført som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Skov & Landskab og NIRAS Konsulenterne. Spørgeskemaet blev sendt til parkforvaltningen i alle 98 danske kommuner. Og efterfølgende er det svarene fra de 58 parkforvaltninger, der deltog i undersøgelsen, som ligger til grund for resultaterne.

de behov for at inddrage forskellige former for eksterne midler og sponsorater, hvis man fortsat skal kunne pleje og udvikle de grønne områder, så de også i fremtiden fremstår som attraktive områder (figur2).

I dag er det kun ganske få af de danske parkforvaltninger, der rent faktisk har prøvet at arbejde med sponsorater, og sker det, er det oftest ad hoc fra projekt til projekt. Presset på budgettet og fremtidige forventninger til de grønne områder kan imidlertid meget vel skubbe til udviklingen og mange parkforvaltninger kan i fremtiden mere eller mindre frivilligt blive kastet ud i at skulle inddrage eksterne sponsorer og frivillige

ges til at fastlægge det overordnede formål med sponseringen, hvilke typer af sponsorater (anlæg, event eller drift), hvilke områder eller projekter er velegnede, sponsoratets varighed og hvilke former for modydelser vil man tilbyde. Og opfatter borgerne sponsoratet som noget positiv og ekstra, der tilføres, eller bliver det oplevet som et forsøg på skjult reklame og giver måske negativ omtale i medierne. Efterfølgende kan der på baggrund af analysen formuleres en sponsorpolitik, og retningslinjer for samarbejde med fremtidige sponsorer. Undersøgelsen viste, at en række parkforvaltninger havde afslået et sponsorsamarbejde som følge af etiske og moralske begrænsninger. Men ingen havde afslået et sponsorat af frygt for dårlig medieomtale. Og der var bred enighed om at sponsorater er noget, der skal godkendes politisk, inden der indgås en sponsoraftale.

Barriere Der er ingen tvivl om, at flere af de danske parkforvaltninger oplever, forskellige barrierer i forhold til at inddrage sponsorer (figur 3). I dag er holdningen hos de fleste parkforvaltere, at sponsering af de grønne områder mest er en (teoretisk) interessant mulighed, men det er ikke rigtigt noget, man selv overvejer at prøve. Dels er der usikkerheden overfor, hvordan

TEMA: PARK OG NATUR

man kommer i gang med at inddrage sponsorer. Hvor tidskrævende er det? Hvad kan man tilbyde af modydelser? Flere parkforvaltere tilkendegav, at de ikke ønskede at være afhængige af en sponsor for at få udført en kommunal opgave og, at en effektiv sponsorpolitik på sigt kunne blive en økonomisk ulempe, fordi politikerne måske i fremtiden i højere grad vil forvente, at parkforvaltningen selv skaffer en del af budgettet. Hvilket kan være en væsentlig barriere i forhold til interessen og motivationen for at afprøve muligheden med sponsering. Resultaterne viste også, at det er få parkforvaltninger, der rent faktisk har prøvet at arbejde med sponsorater.

Eksempler på kommunale sponsorater Undersøgelsen viste, at det oftest er fonde, som parkforvaltningerne samarbejder med, og egentlig sponsering er mere noget, der sker fra projekt til projekt. Og det enkelte sponsorat ses som en mulighed for at gennemføre projekter, der ellers ikke havde været økonomiske midler til. I 2005 og 2007 kørte Københavns Kommune kampagnen ”Gør byen grønnere – giv træer!” hvor Vej- og Park via lokale kampagner opfordrede virksomheder, boligforeninger, skoler, institutioner og private til at donerer et træ. Kampagnerne resulterede i 185 træer på Vesterbro og Nørrebro. I naturområdet Egå Engsø i Århus Kommune har et sponsorat fra et vinfirma betydet, at der kunne anlægges en sti rund om søen, bygges et fugletårn samt en bro ud i vandet. Faciliteter, som har været med til at øge områdets naturoplevelser. Sponsor har logo på en oversigtstavle over områdets fugle. Kerteminde Kommune har med hjælp fra forskellige sponsorer gennemført et projekt med at få opstillet tre udendørs fitnesspar-

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Sponsorater er en måde at få flere økonomiske midler (n = 38)

29%

45%

24%

Via sponsorater kan der sættes fokus på de grønne områders kvaliteter (n = 38)

18%

39%

29%

11%

Sponsorater giver mulighed for lokalt samarbejde/ ejerskab (f.eks. erhvervsliv, private, ngo’er) (n = 38)

24%

55%

18%

Sponsering kan være en mulighed i forbindelse med anlægsopgaver (f.eks. nyanlæg, dele af inventar, træer m.v.) (n = 38)

34%

45%

16%

Sponsering kan være en mulighed i forbindelse med drift og pleje (f.eks. alm. drift af parker og grønne områder) (n = 38)

16%

45%

24%

Sponsering kan være en mulighed i forbindelse med events (f.eks. skulpturer, musik arrangementer osv.) (n = 38)

42%

45%

Ønsker ikke at være afhængig af en sponsor for at få udført en kommunal opgave (n = 38)

50%

29%

13%

Mangler overblik over passende modydelser (n = 38)

13%

39%

21%

16%

11%

Det er for tidskrævende at finde sponsorer (n = 38)

32%

58%

Sponsorater skal godkendes politisk, inden der indgås en aftale (n = 38)

66%

21%

En effektiv sponsorpolitik kan på sigt blive en økonomisk ulempe (f.eks. en underbudgettering af afdelingens midler) (n = 38)

37%

34%

24%

Andet (skriv venligst) (n = 13)

92%

Figur3, viser holdningen til forskellige udsagn i forbindelse med sponsorater Antallet af respondenter, n, kan variere hvis nogle respondenter har valgt ikke at besvare alle spørgsmål.

ker forskellige steder i kommunen, for at gøre det nemt for borgerne at træffe sunde valg og en let adgang til motion. Kommunen brugte bl.a. deres hjemmeside til at informere om projekterne og gøre opmærksom på, at man søgte sponsorer til et eller flere træningsredskaber (1 redskab eller en hel fitnesspark). Sponsorerne fik virksomhedens navn på det enkelte fitnessredskab og på instruktionstavler. I dag er der opstillet to fitnessparker og det tredje er på vej.

Konklusion De grønne områder og deres forvaltere står over for flere nye udfordringer i fremtiden. Der er en klar forventning om en yderligere reducering af budgetterne i mange danske kommuner i de kommende år. Parkforvalternes holdninger til de forskellige problemstillinger i forbindelse med sponsering viser et interessant misforhold mellem oplevelsen af og ønsket om sponsering som et middel til at opnå flere økonomiske midler og så op-

levelsen af forskellige barriere i forbindelse med sponsering. Undersøgelsens resultater indikerer, at mange danske parkforvaltninger forholder sig afventende over for mulighederne for ekstern finansiering. Men med forventningen om faldende budgetter kan

de kommunale parkforvaltninger i fremtiden muligvis blive nødt til at overveje alternativer i form af et øget samarbejde med private sponsorer og fonde eller ved at inddrage frivillige; en udvikling, der i dag spiller en væsentlig rolle i flere udenlandske parkforvaltninger.

Loven om offentlig sponsering Den 1. juli 2006 trådte reklameloven (lov nr. 490) – om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre – i kraft. Formålet med loven var, at give kommunerne en bedre adgang til supplerende finansiering af de opgaver, kommunerne varetager, bare dette sker under hensyntagen til den neutralitet og saglighed, der er gældende for den kommunale opgavevaretagelse. Formålet med loven er at give kommunerne en bredere adgang til supplerende finansiering af de opgaver, kommunerne varetager, når dette sker under hensyntagen til den neutralitet og saglighed, der er gældende for den kommunale opgavevaretagelse. Det blev samtidigt pålagt den enkelte kommune at sikre, at eventuelle reklamer ikke er i strid med markedsføringsloven eller anden gældende lovgivning og der tages særlige hensyn, hvis reklamen er rettet mod børn og unge, f.eks. skolesponsorering og anden markedsføring på skoler og daginstitutioner.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Nordisk Park– og Friluftskonference i Oslo I starten af juni satte ca. 300 nordiske deltagere kursen mod Oslo for at deltage i Nordisk Park- og Friluftskonference. Der var spændende inspiration f.eks. om indvandreres syn på naturen, som nok udgør en større udfordring end de fleste af os aner. En præsentation af den norske friluftslov satte også tanker i gang.

spændende oplæg ”Friluftsliv og svensk natur set udefra”, som var en øjenåbner for de mange tilhørere. Yusra berettede – med udgangspunkt i sit eget familieliv – om de omstændigheder, oplevelser og erfaringer, som folk fra krigsområder har med sig i bagagen, når de starter på integrationsprocessen i vores lande. Det blev undervejs i oplægget tydeligt, at borgere med en anden kulturel baggrund har helt an-

/ Af Lene Holm

Formålet med konferencen er at sætte fokus på aktuelle udfordringer og emner inden for park- og friluftsområdet og skabe rammer for netværk på tværs af landegrænser og på tværs af faggrænser. Fokus var på de grønne arealers betydning i og i umiddelbar nærhed af byerne og de udfordringer, som er knyttet til at tage vare på drive arealerne, således at de er attraktive for et bredt spekter af brugere/borgere. Fra Danmark var vi en delegation med deltagere fra Skov & Landskab, Friluftsrådet samt Århus og Odense kommuner, som havde fornøjelsen af at repræsentere landet. Mon ikke der er basis for lidt større dansk deltagelse næste gang konferencen holdes om fire år, formentlig på Island.

Indvandreres brug af natur og grønne områder? Yusra Moshtat fra Miljøforvaltningen i Göteborg holdt et utroligt

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Foto fra Yusra Moshtats oplæg (Göteborg Kommune).

dre forventninger og traditioner for, hvad de bruger grønne områder til, herunder hvilke typer af grønne områder, der overhovedet er interessant for dem at benytte. Et eksempel er, at for borgere med skandinavisk baggrund er skove typisk forbundet med absolut fred

og ro, hvorimod skove for borgere med anden kulturel baggrund kan være forbundet med angsten for drab, overfald og voldtægter.

Der kan læses mere i rapporten ”Med andra ögon”.

Eksempel fra oplægget:

Varför pratar vi om det här? • 16% av Sveriges befolkning är människor med invandrarbakgrund. • Människor med invandrarbakgrund vistats i skog och natur mindre än infödda svenskar. SCB 1997. • Antalet människor med utlänsk bakgrund kommer att växa. • Barnen ärver vårt beteende och risken är då att en stor grupp människor inte ser naturen som en resurs. • Ohälsa och utanförskap. Invandrare har en sämre hälsa än genmomsnittet (Integrationsverket 2003). • Ökade kostnader för samhället.

TEMA: PARK OG NATUR

Der gennemføres tilsyneladende mange enkeltprojekter rundt omkring om emnet og projektejerne kender typisk ikke til hinandens projekter. Man udnytter ikke hinandens viden og erfaringer. Man får støtte til sit projekt, men bidragyderne kræver typisk ikke nogen evaluering. Det fremgår med tydelighed, at der er behov for mere forskning om indvandrernes relation til naturen og miljøarbejdet.

Har vi brug for en Friluftslov i Danmark? Et norsk oplæg af Auden Garberg fra Miljøværndepartementet handlede om den norske Friluftslov, som i øvrigt har eksisteret i mange år. Det kan meget nemt foranledige til spørgsmålet, om tiden snart er inde til at overveje en tilsvarende lov i Danmark. Nogle overvejelser i den forbindelse kan være: • Lovgivningen, der regulerer friluftslivets adgangs- og opholdsmuligheder er fordelt på flere love. En ny samlet lov giver mulighed for overblik og forenkling. • De grønne rum, parker, natur og skove giver grundlag for stadig flere forskellige nye aktiviteter, som kan indebære behov for justering af reglerne. Dels for at udvise behørig fleksibilitet, og dels for at sikre at der opstår mindst mulige konflikter mellem forskellige brugergrupper. • Nedgang i turismen på landsplan må der være interesse i at søge vendt. I en friluftslov kan man indføre incitamentsstrukturer, der kan motivere til aktiviteter, der kan modvirke dette. • En ny lov giver mulighed for at fokusere på sundhed og forebyggelse som integrerede emner - relevant både i forhold til fysisk aktivitet og mental sundhed. • En ny lov kan bruges til at fastsætte regler m.v. vedrørende na-

turvejlederordningen, herunder at sikre den løbende udvikling af denne aktivitet. • En ny lov kan bruges til at fastsætte minimumsregler for brug af offentlige arealer til kommerciel brug. • En ny lov kan bruges til at fastsætte minimumsregler for ”færdselsregler”, således at hver offentlig lodsejer ikke selv behøver at offentliggøre særlige ”ordensregler”. • En ny lov kan medtage beskyttelsen af de grønne områder i byerne over en vis størrelse eller fastsat ud fra andre kriterier. • En ny lov kan indarbejde resultatet af en analyse af om, hvad klimaforandringerne har af langsigtede konsekvenser for friluftslivet i Danmark. • En ny lov kan indarbejde resultatet af en analyse af, hvilke særlige krav og rammer der skal være opfyldt for at ny-danskere har interesse i at øge deres brug af grønne områder. Der er uden tvivl mange andre overvejelser, som også kunne være relevante. En start kunne være at få undersøgt, hvor der findes friluftslove, og hvilken betydning det har for friluftslivet og de beslægtede ”brancher”.

Find konferencens materiale Der blev afholdt mange andre spændende oplæg, f.eks. om: • Parkers og grøntområders betydning for sundheden, Ulrikka Stigsdottir, Skov & Landskab • At arbejde i parkerne som frivillig, Elina Nummi • Danske Nationalparker, Mads Ellegaard, Friluftsrådet Konferencens materiale i form af programmet og diverse oplæg kan findes på www.parkogfriluft2010.no

730.000 Dkr. fra Friluftsrådet til Green Space Award! ”Den generøse bevilling fra Friluftsrådet betyder, at vi nu for alvor kan komme i gang med projektet. Forhåbentlig vil bevillingen også virke som en løftestang for yderligere bevillinger både i Danmark, Norge og Sverige. Friluftsrådets bevilling vil blive betragtet som en blåstempling af projektet. Det nordiske partnerskab bag Green Space Award vil på næste møde i september beslutte en mere præcis plan for det videre arbejde.,” siger Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, der er leadpartner på projektet i tæt samarbejde med Skov & Landskab, der har været hovedskribenter på selve ansøgningen om støtte til Green Space Award. Sankt Hans aften fik hun den gode nyhed fra Friluftrådet om en bevilling på 730.000 Dkr. til udvikling af Green Space Award. Det er en holdindsats i samarbejdet, som blandt andet består af Kommunale Park- og naturforvaltere, der har bragt den første bevilling i hus. Støtte og opbakning, ideer og inspiration, entusiasme og tro, penge, kritisk kommentering, skrivearbejde og arrangering! Folkene bag Green Space Award håber nu, at den første bevilling bliver en løftestang for yderligere bevillinger i både Danmark, Norge og Sverige. Nyheden er særlig velkommen oven på et afslag fra Nordea Fonden. Mellem alle de gode projekter der var søgt penge til, har Nordea Fonden valgt at fokusere på andre projekter. Lige nu arbejdes der med flere ting. Green Space Awards svenske partnere er i gear med den indledende forberedelse af projektansøgninger, herunder kontakt til Nordisk Ministerråd. I forhold til Nordisk Ministerråd arbejder vi får en fælles ansøgning, der kan dække alle lande. Det samme i Norge, hvor der er aftalt møde med Miljøverndepartementet og norske friluftsorganisationer. I Danmark er der indledende kontakter til Erhvervs- og Boligstyrelsen (EBST) omkring afklaring af støttemuligheder. Herudover er Green Space Award I gang med forberedelse af partnermødet i september. Det forventes, at mødet kan blive en blanding af inspiration, diskussion, gode gensyn, status samt beslutninger om det fremadrettede arbejde. ”Alle er velkomne til at følge med i projektets udvikling på www. greenspaceaward.com. Her kan man også allerede nu komme i dialog - uanset om man er partner eller ej, og man kan bidrage med fotos over dejlige grønne områder,” tilføjer Lene Holm.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Mere grønt for pengene Kommunernes forvaltning af grønne ressourcer får færre midler til rådighed de kommende år. Vordingborg Kommune har taget udfordringen op og samarbejder med NIRAS om at udvikle et administrativt værktøj, så kommunalbestyrelse og forvaltning kan prioritere indsatsen.

Sådan kan man også pleje den bynære natur. Kreaturer afgræsser et engareal tæt på Vordingborg By.

længste inden for en enkelt kommune. Flere områder har særlig naturmæssig værdi, blandt andet Møns Klint, Præstø Fjord og Smålandsfarvandet. / Af Flemming Kruse, naturchef, Vordingborg Kommune Thomas Barfoed Randrup, adjungeret professor (KU), NIRAS Mette Glarborg Bahrenscheer, chefkonsulent, NIRAS Bodil Vestergaard, konsulent, NIRAS

Vordingborg Kommune dækker et areal på 621 kvadratkilometer og har ifølge de seneste tal 46.615 beboere. Forvaltningen af den grønne ressource varetages under ét af et såkaldt natursekretariat. Sekretariatet blev oprettet i forlængelse af strukturreformen i 2007, hvor de tidligere Vordingborg, Langebæk, Møn og Præstø Kommuner blev lagt sammen. Den grønne ressource omfatter grønne områder (parker og idrætsanlæg), naturforvaltning og overfladevand (søer og vandløb). Den 385 km lange kystlinje er landets

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Det begynder med visionerne Kommunalbestyrelsens beslutning om at samle alle opgaver relateret til drift og udvikling af grønne ressourcer i én afdeling udspringer af medlemmernes integrerede eller ”holistiske” indfaldsvinkel til emnet. Naturpolitik er nok et afgrænset politikområde defineret ved en selvstændig vision, men har også grænseflader til andre områder. I kommunens planstrategi fra 2007, den såkaldte Plan21, udpeger kommunalbestyrelsen 14 politikområder, som sammenfatter relationerne mellem kommunen og dens borgere. Om naturpolitik hedder det:

De 100 gadekær i Vordingborg Kommune kan bruges til mange formål. Dette bebos af en hejre.

”En mangfoldig natur, smukke landskaber og grønne områder i byerne er af afgørende betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation og for kommunens erhvervsudvikling, infrastruktur og bosætning.” Visionen understøttes af detaljerede politiske målsætninger for biodiversitet, nationalparker, nationale og internationale aftaler, grønne områder i byerne og partnerskaber.

Plan21s visioner og målsætninger gentages i Naturpolitik for Vordingborg Kommune, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i april 2009. Dokumentet understreger kommunens holistiske tilgang til grønne ressourcer ved at koble natur, grønne arealer, fortidsminder og kulturhistoriske levn samt rekreative interesser. Natursekreatriatet har specifikke handleplaner for pesticider, strande, invasive arter, naturformidling og klima. Plan21 og Naturpolitik er indarbejdet i kommunalplanen, som blev vedtaget i 2009.

Prioriteringer er nødvendige Natursekretariatet beskæftiger 11 fortrinsvis akademiske medarbejdere. 2010-budgettet er på

TEMA: PARK OG NATUR

Måske fremtidens parker skal anlægges som skove. Dette er en spæd begyndelse.

traktiv natur. Men prioritering handler også om at planlægge forløbet. Attraktiv natur opstår ikke, fordi vi holder op med at bekæmpe ukrudt og klippe græs og hække. Fungerer prioriteringsværktøjet efter hensigten, skal det over de kommende år anvendes lokal-

25 mio. kr. svarende til 1% af det samlede kommunale budget. Organisatorisk er der tale om et såkaldt fagsekretariat under direktøren for teknik og miljø, der er placeret i ledelseslaget umiddelbart under kommunaldirektøren. Naturchefen står for den daglige ledelse. Samarbejdet med NIRAS udspringer af kommunens ønske om at få et værktøj, som gør det muligt for politikerne at fastholde de overordnede visioner for området, samtidig med at de prioriterer ressourcerne. Ifølge planen skal værktøjet udvikles hen over efteråret 2010 og danne grundlag for den fremtidige indsats på området. Planen har fire trin: Første trin handler om at skabe overblik over kommunens grønne områder. Det sker ved at systematisere områderne efter indhold (biodiversitet, kulturhistorie, sundhed, landskabsæstetik mv.), ejerforhold og adgangsforhold. Andet trin handler om at beskrive kommunens nuværende prioriteringer på relevante relaterede områder. I det aktuelle projekt drejer det sig om sundheds-, bosætnings-, fritids- og naturpolitik. Tredje trin handler om at inddrage interessenterne. Først inddrages borgerne gennem en workshop, hvor de diskuterer prioriteringer i forhold til tre udvalgte

sivt og tilpasse sig stadig knappere ressourcer. Knappe ressourcer vil fremdeles være et vilkår, ikke mindst under den nuværende lavkonjunktur. Men derfor kan kommunerne godt tænke offensivt. Efter strukturreformen i 2007 har Vordingborg Kommune vendt ressourceproblemet til en udfordring og fået en vision for de grønne områder, som peger fremad. Med det fuldt udviklede prioriteringsværktøj til rådighed kan kommunens natursekretariat synlig-

Sommerblomster er populære, men kostbare indslag i bybilledet. Frederik VII i fuldt flor.

lokalområder relateret til det åbne land, landsbyerne og de større bysamfund. Dernæst inddrages politikerne gennem et inspirationsseminar, hvor de besigtiger grønne områder, lytter til oplæg og gennemfører en prioriteringsproces. Endelig handler det afsluttende fjerde trin om at udvikle det konkrete værktøj, som skal gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at prioritere ressourcerne til naturforvaltning i overensstemmelse med borgernes ønsker og politikernes egne visioner. Prioritering kan være at omdanne et intensivt plejet område til at-

område for lokalområde i hele Vordingborg Kommune.

Grønne muligheder for alle Kommunernes forvaltning af grønne områder har i mange år været et spørgsmål om at tænke defen-

gøre handlemulighederne for politikerne samt vise konsekvenserne af deres beslutninger. Det styrker nærdemokratiet i kommunen og sikrer, at de knappe ressourcer udnyttes optimalt. Parallelle værktøjer kan eventuelt anvendes på andre politikområder. Vordingborg Kommune og NIRAS præsenterer det igangværende udviklingsprojekt på Danske Parkdage i september i år. På det tidspunkt er projektet nået til trin 3, hvor NIRAS gennemfører en workshop for borgerne efterfulgt af et visionsseminar for politikerne. Alle er velkomne til at tage tråden op. Haveanlæg bliver svære at undvære i fremtidens parker. Udsnit af Historisk Botanisk Have i Vordingborg.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

TEMA: PARK OG NATUR

Ny ingeniøruddannelse skal styrke arbejdet med kommunernes grønne arealer Når de første have- og parkingeniører om fire år springer ud fra Skovskolen i Nordsjælland, vil de udfylde en længe savnet funktion som driftsledere, der både har forstand på økonomi, æstetik, teknik og natur. Målet er, at ingeniørerne skal prioritere grønne arealer ind i byens anlægsprojekter, få dem økonomisk rentable og desuden ruste byerne til klimaforandringer.

/ Af Anette Ketler, journalist

Det er en mangeårig efterspørgsel fra bl.a. tekniske forvaltninger, der nu har fået Skov & Landskab under Københavns Universitet i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole til at opstarte en ny og byorienteret grøn uddannelse. Efter sommerferien tager ca. 20 studerende hul på en uddannelse som have- og parkingeniør og dermed et undervisningsforløb, der skal forberede dem til et arbejde med de grønne fag i byerne. ”Det er især ledere i teknik- og miljøforvaltninger og i anlægsgartnerfirmaer, der har efterspurgt naturspecialister med indsigt i byernes kulturmiljøer,” siger studieleder ved Skov- & Landskab, Københavns Universitet, Susanne Ogstrup. ”Man har simpelthen manglet eksperter, der på den ene side

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

De nye have- og parkingeniører vil prioritere klimahensyn ind i byens grønne områder. Et grønt tag kan opsuge op til 50 procent af det regnvand, der falder på det. Taget her er fra Augustenborgs Botaniska Takträdgård. Foto: Susanne Ogstrup

Have- og parkingeniør: Studiestart: 30. august 2010. Der er stadig en chance for en plads på have- og parkingeniøruddannelsen i 2010: Kontakt Susanne Ogstrup på 30 50 51 83 senest 5. september. Adgangskrav: Eksamen på gymnasialt niveau eller erhvervsfaglige uddannelse. Studievarighed: 4 år med to praktikperioder. Uddannelsen er SU-berettiget. Studiesteder: Skovskolen i Nødebo, periodevist på Roskilde Tekniske Skole Studiemiljø: Skovskolen ligger smukt placeret i Gribskov. Mulighed for at leje kollegieværelser og deltage i studenteraktiviteter ude og inde. Karrieremuligheder: Kommunernes park- og naturforvaltninger, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet, By- og Landskabsstyrelsern, Skov- og Naturstyrelsern samt private virksomheder. Yderligere information: Studieleder Susanne Ogstrup, sog@ life.ku.dk, mobil 30505183.

har kendskab til de særlige opgaver, der er forbundet med f.eks. en historisk park eller en park med mange besøgende, med fodboldbaner, kirkegårde, legepladser osv. Og på den anden side have det ledelsesmæssige og ikke mindst det driftsøkonomiske perspektiv, når disse grønne områder skal projekteres og plejes.” Samtidig gør Susanne Ogstrup opmærksom på, at der er brug for specialister, der kan fremtidssikre de grønne områder, så de får mange flere funktioner, end de har i dag. ”De grønne åndehuller skal både være til oplevelse og motion, men også afstresning og natur skal prioriteres. Vi ved i dag, at patienter på byernes hospitaler bliver hurtigere raske, hvis de har udsyn til træer og anden beplantning, og forskning viser, at grønne omgivelser har en markant afstressende effekt på os alle sammen.”

Bæredygtige økonomiske løsninger Lars Østerbye, formand for Skov & Landskabs rådgivende udvalg for Park og Landskab og stadsgartner i Herning Kommune, har været fortaler for en have- og parkingeniøruddannelse i mange år.

TEMA: PARK OG NATUR

De nye have- og parkingeniører vil blandt andet udvikle byens grønne gårdmiljøer. Frodige planter og rislende vand fra en regnvandstrappe giver gode oplevelser for både børn og voksne. Foto: Marijke Zwaan, Byhavenetværket. Akkreditering foto: Marijke Zwaan, Byhavenetværket.

”Vi har altid manglet teknikere, der kan lede og styrke driftsarbejdet, og som er i stand til at håndtere administrative opgaver. Med andre ord et led mellem det akademiske niveau og den traditionelle gartneruddannelse.” Lars Østerbye fortæller, at man til disse funktioner i et vist omfang har gjort brug af søsteruddannelsen til have- og parkingeniørerne, nemlig skovog landskabsingeniører. Men disse har naturligt manglet kendskab til projekter i parker og byområder og til den klassiske park- og havekultur. Derfor forventer han, at de nye, grønne ingeniører kan tænke i publikumsvenlige og æstetiske baner, når opgaverne skal tilrettelægges. ”Skov- og landskabsingeniørerne har desuden været dygtige til at se bæredygtige, økonomiske løsninger. Det forventer jeg også, at de nye have- og parkingeniører kan.” Det skulle der være mulighed for. I hvert fald bliver de kommende have- og parkingeniørstuderende undervist i blandt andet driftsøkonomi, projektstyring, ledelse og organisation samt anlægs- og driftsstyring. Desuden – og det er nyt i forhold til søsteruddannelsen – lærer de at udvikle, organisere og styre projekter inden for byens grønne områder. Hen imod slutningen af uddannelsen kan de derudover specialisere sig i f.eks. bytræer og bynatur, havedesign, sports- og friluftsanlæg eller sti- og vejdrift.

Vigtig rolle i klimatilpasning Et andet nyt aspekt i have- og par-

kingeniøruddannelsen er klimatilpasning, og det sætter Lars Østerbye pris på. ”Det er jo en helt ny udfordring, vi sidder med i kommunerne. At fremtiden efter alt at dømme byder på flere hedebølger og mere regnvand, som vores nuværende kloaksystemer får svært ved at håndtere. Derfor er der brug for specialister, der kan tænke opbevaring af vand og buffer i afvandingssystemet ind, når byernes grønne områder fremover skal planlægges. Her kan have- og parkingeniørerne spille en vigtig rolle.” Have- og parkingeniørerne kan i deres planlægningsarbejde f.eks. gøre brug af det faktum, at et grønt tag over et år kan opsuge op til 50 procent af det regnvand, der ellers havner i kloaksystemet. Og at grønne regnvandsløsninger, hvor vandet forsinkes og nedsives lo-

kalt, kan være et alternativ til større kloakker. Samtidig viser engelske studier, at med blot 10 procent mere grønt i en storby, kan temperaturen i centrum af byen reduceres med op til tre grader. Planter og natur i byen får dermed en vigtig betydning i et ændret klima.

Mange jobmuligheder Som have- og parkingeniør opbygger de studerende en praksisorienteret og kreativ profil med en solid placering mellem det håndværksmæssige og det akademiske niveau. To gange i studieforløbet skal de i praktik, hvor de f.eks. som assistent til en ledende medarbejder møder de aktuelle problemstillinger og opgaver, en have- og parkingeniør typisk arbejder med. Studieleder Susanne Ogstrup forventer, at de grønne ingeniører i kommunerne kan få job i na-

tur- eller parkforvaltninger, i driftsafdelinger, byplanafdelinger eller som driftschefer på større sportsanlæg. I statsligt regi kan det være i Vejdirektoratet, Slots- og Ejendomsstyrelsen eller i Banedanmark. I det private erhvervsliv vil jobmulighederne typisk være som bygge- og anlægsleder i service- og anlægsvirksomheder. Selvom der umiddelbart med en ny uddannelse kommer større konkurrence blandt faggrupperne i den grønne branche, ser Susanne Ogstrup ikke have- og parkingeniørerne som en trussel mod de skovog landskabsingeniører, der i dag besætter mange driftslederfunktioner i kommunerne. ”De skovog landskabsingeniører, jeg har talt med, har taget meget positivt imod den nye uddannelse. De kan se, at den styrker de grønne fag, som får endnu flere nuancer.”

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT OM KLIMA

Handlingsplan for vedvarende energi viser, at Danmark kan og vil nå EU-mål Den danske andel af vedvarende energi skal ifølge EU-direktivet om vedvarende energi udgøre mindst 30 pct. i år 2020, hvor andelen i 2008 var 18,7 pct. Udbygningen med vedvarende energi skal samtidig leve op til nogle fastlagte delmål i perioden frem mod 2020, og Danmark er endelig forpligtet til, at mindst 10 pct. af energiforbruget til transport skal komme fra vedvarende energi i 2020. Den nye handlingsplan viser, at Danmark kan nå 2020-målene. VE-handlingsplanen opregner en lang række initiativer, der hidtil er taget for at

fremme udbygningen med vedvarende energi, og planen fremhæver, at der vil blive taget yderligere initiativer i forbindelse med en kommende energiaftale for perioden efter 2011. Frem til 2020 skal regeringen hvert andet år indsende en fremdriftsrapport til EU, der dokumenterer, at Danmark lever op til delmålene frem mod 2020. Her har Danmark mulighed for at konkretisere og justere handlingsplanen, hvis der er behov for det. Første rapport skal afleveres til Kommissionen inden udgangen af år 2011.

Nation

al hand

lingspla ende en n ergi i D anmar k

For vedv ar

Juni 20 10

Ambitiøse miljøzoner efterlyses Det Økologiske Råd kræver, at regeringen handler og indfører miljøzoner i alle større byer: Med krav om lukkede partikelfiltre på alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner.

Med krav om katalysatorer på benzinbiler og tunge dieselkøretøjer. Med krav til udstødning og støj fra to-hjulede motorkøretøjer (knallerter m.v.).

Ønsket om skærpede miljøzonekrav skal også ses i lyset af, at en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse tidligere på året viste, at der er 45 % øget risiko for lungekræft, hvis man bor ved

en stærkt trafikeret vej. Det svarer til 2-300 ekstra lungekræfttilfælde årligt. Forureningen fra trafikken er derved en af de hyppigste årsager til lungekræft efter rygning.

Store fordele ved en fælles nordisk klimastrategi Det kan medføre væsentlige fordele for miljøet og samfundsplanlægningen hvis de nordiske lande harmoniserer deres fremtidige energi-, klimaog luftforureningsstrategier. Det viser en ny nordisk undersøgelse som er koordineret af IVL Svenska Miljöinstitutet. Undersøgelsen, som er finansieret af Nordisk Ministerråd, er gennemført som et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Hvis de nordiske lande i frem-

Fotograf: Johannes Jansson/norden.org

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

tiden lægger fælles energi-, klimaog luftforureningsstrategier vil miljøsituationen forbedres på flere områder. Samtidig vil det blive lettere for de nordiske lande at leve op til forpligtelserne i de internationale miljøaftaler såsom UNECE, CLRTAP, EU CAFE og UNFCCC. Ud over miljøfordelene ved fælles strategier viser undersøgelsen at de nordiske lande vil kunne drage yderligere nytte af det øgede samarbejde som følge af strategiarbejdet. Usikkerhederne er altid betydelige i scenarie- og strategiarbejdet, men for de nordiske lande vil det medføre store fordele hvis man i fremtiden mindsker disse gennem et øget samarbejde og fælles prognoser på eksempelvis brændselspriser og energibehov.

VE J FO RU M

2010

Be for mær va k n lg yp af ov roce ern du atn re ing

Invitation Tilmelding til Vejforum åbner onsdag den 15. september 2010 Overnatning Tilmelder du dig senest den 30. september 2010, deltager du i lodtrækningen om enkeltværelserne. Primo oktober får du en mail, om du er tildelt et enkeltværelse – og hvor. Enkeltværelserne er fordelt på hoteller i Nyborg, hvorimod alle dobbeltværelserne er på Hotel Nyborg Strand. Vi forventer, at alle kan bo i Nyborg. Se mere om lodtrækningen på vejforum.dk Fagligt indhold Vejforum 2010 byder på et spændende fagligt program med 96 indlæg og workshopper. Der er igen i år lagt meget vægt på workshopperne. Se hele det faglige program på vejforum.dk

www.vejforum.dk

Underholdning En meget kendt kunstner kommer og underholder efter festmiddagen. Derefter er der dans til to orkestre. Du kan kun tilmelde dig på ww.vejforum.dk. Alle skal tilmelde sig også indlægsholdere og udstillere. Vi glæder os til at byde dig velkommen til Vejforum 2010 på Hotel Nyborg Strand, den 8.-9. december 2010.

Priser for deltagelse i Vejforum Tilmelding før den 15. oktober 2010 1 dag 1.500,- kr. 2 dage 3.000,- kr. Tilmelding efter den 15. oktober 2010 1 dag 1.600,- kr. 2 dage 3.200,- kr. Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen. I år udbyder vi mange dobbeltværelser i et forsøg på at undgå, at nogen skal overnatte i Odense. Vælger du at bo på dobbeltværelse er prisen 500,- kr. Et enkeltværelse koster fra 730 – 1.280 kr. Festmiddag 650,- kr. Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2010 Spørgsmål, kontakt VEJ-EU Tlf. 7244 7192

KLIMA

Opsang:

Kommunerne skal tage større ansvar for klimaindsatsen Den kommunale klima indsats halter. Der sker fremskridt, men det er kun få kommuner, der arbejder med en egentligt strategi. Det viser en under søgelse fra den grønne tænketank Concito.

”

Undersøgelsen efterlader indtrykket af både en statslig og kommunal sektor, der ikke har gjort sig klart, hvor stor betydning klimatilpasning vil få for livet – og budgetterne – i kommunerne inden for få år. Kommunernes Klimaindsats 2010

/ Af Michael Nørgaard

Det er helt åbenlyst, at kommunerne er pressede på økonomien. Fyringsrunder og nedskæringer er på dagsordnen landet over. Og selvfølgelig slipper teknik- og miljøområdet heller ikke fri. Måske er det et symptom, at kun 16% af de danske kommuner har en strategi for klimatilpasning, og at kommunerne generelt ikke prioritere klimaindsatsen. Det er i hvert fald den nedtrykkende konklusion fra rapporten ”Kommunernes klimaindsats” udgivet af den grønne tænketank Concito i juni måned. Fra mange sider skydes der på de rammebetingelser, som staten giver kommunerne for klimaindsatsen, men det er for nemt kun at sende aben videre til staten, mener Concitos formand Martin Lidegaard:

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

”Der er ingen tvivl om, at staten har sovet i timen i forhold til klimaindsatsen. Der mangler guidelines og statslige ressourcer til dette arbejde,” siger Martin Lidegaard til Teknik & Miljø. ”Det ligner lidt en situation, hvor aben bliver kastet rundt. Men kommunerne kan ikke læne sig tilbage; man bliver nødt til at være sig pinligt bevidst om det myndighedsansvar, man har i kommunerne.” Martin Lidegaard efterspørger dog også bedre økonomiske rammer for indsatsen i kommunerne og foreslår, at man giver kommunerne bedre låneadgang til klimatilpasning og klimavenligt nybyggeri. På samme måde som kommunerne har adgang til lån til energirenovering i bygninger.

Få en klimastrategi Og opskriften på at komme videre er ikke ny – men enkel, lyder det fra Martin Lidegaard.

”

”En del af indsatsen er meget ligetil – medtænk klimainvesteringerne, når I alligevel skal investere i vandsektoren, vejsektoren osv. Nogle gør dette allerede, men det er altså de færreste, som gør det konsekvent og efter en strategi. Derfor er det helt centrale budskab fra os, at alle kommuner skal få sig en klimastrategi,” siger Martin Lidegaard ”Alternativet er skræmmende. Nemlig at man først reagerer, når man mærker konsekvenserne. Det er borgere og virksomheder, der kommer til at betale prisen. Oversvømmelser og kælderen fyldt op med vand er bare et af scenarierne, hvis man ikke gøre noget,” siger Martin Lidegaard. Men der er alligevel basis for en vis optimisme, mener Lidegaard. ”Vores undersøgelse viser, at kommunerne for alvor er kommet ind i klimakampen, og det er fantastisk. Men den viser desværre også, at der er lang vej igen, når

det handler om konkrete initiativer. Det er i sidste ende kommunernes eget ansvar at foretage de rette valg, men staten kunne fjerne mange barrierer ved en mere aktiv politik,” lyder den samlede konklusion fra Concito og Martin Lidegaard.

KL – mere fart på klimatilpasning KL ønsker også mere gang i klimatilpasningen i kommunerne, men understreger også de rammebetingelser som, der er for arbejdet. ”Concito-rapporten viser, at kommunerne kun laver den allermest nødvendige klimatilpasning. Det er ikke ambitiøst nok, men kommunernes økonomi giver os ikke mulighed for at løfte så store anlægsinvesteringer, som der er brug for. Derfor er der behov for, at regeringen vil medvirke til at finde en model for investeringerne på dette område,” siger formanden for KLs Teknik- og miljøudvalg Martin Damm. Han peger på, at staten netop har bevilget 1,7 mia. kr. til vedligeholdelse af de statslige veje, men ikke har givet penge til det kommunale vejnet – på trods af, at det kommunale vejnet er væsentligt større end det statslige. KL foreslår konkret, at staten og KL i fællesskab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed over for klimaændringer, og at der etab-

KLIMA

Rapportens anbefalinger På baggrund af det omfattende talmateriale kommer Concito med seks konkrete anbefalinger, som her blot er opsummeret:

1: Strategisk tilgang til klimaområdet Kommunerne skal følge klimamålsætningerne op med langsigtet og strategisk planlægning af de konkrete aktiviteter. Klima skal tænkes på tværs i forvaltningerne, og der skal tages højde for, hvilken effekt eksempelvis lokalplanlægning, trafikplanlægning og husdyr har. 2: Adfærdsændringer Adfærdsændringer både hos borgere, virksomheder og i forvaltningerne skal prioriteres. Også her er den tværgående inddragelse af forvaltningerne vigtig. 3: Grøn indkøbspolitik Kommunerne skal i højere grad udnytte deres markedsposition som storindkøbere til at øge efterspørgslen på klimavenlige produkter og services og bruge grønne leverandører og samarbejdspartnere. 4: Erhvervsrettet indsats Virksomhederne står for store andele af den kommunale klimabelastning, og alene derfor bør kommunerne øge deres indsats over for erhvervslivet. 5: Borgerrettet indsats Kommunerne har et stærkt udgangspunkt for at oplyse om og inddrage borgerne i klimaindsatsen. 6: Samlet strategi og finansiering af klimatilpasning Der skal udarbejdes strategier, indsatser og budgetter for klimatilpasning i kommunerne og indsatsen skal sammentænkes med anden planlægning. Økonomien skal forbedres – for eksempel ved oprettelse af en statslig lånefond eller etablering af en kommunal låneramme til klimaindsatsen.

leres muligheder for låneadgang til nybyggeri og klimainvesteringer.

Organisatorisk udfordring Concito-undersøgelsen er gennemført i et samarbejde med KL. KTC har ligeledes medvirket ved udarbejdelse af spørgerammen til undersøgelsen. 60 ud af de 98 kommuner har svaret og medvirket, ligesom syv ud af landets ti største kommuner er med; der ligger således et solidt talmateriale til grund for rapportens konklusioner. Undersøgelsen viser, som beskrevet, samlet set, at flere og flere kommuner prioritere klimaindsatsen højere, men at det halter med at få lavet målsætninger og strategi for arbejdet. Konkret viser undersøgelsen, at arbejdet med energieffektivitet og el- og varmebesparelser er det område, hvor det går bedst. På dette område har næsten alle kommuner gang i aktiviteter. Handler det om CO2-reduktion, så viser tallene, at 96% af kommunerne tillægger økonomien nogen

eller stor betydning, mens det tilsvarende tal er 66%, når det handler om de statslige rammebetingelser. Tallene er næsten i samme størrelsesorden, når det handler om øvrige indsatsområder. På 3. pladsen over barrierer kommer mangel på viden og erfaringer hos kommunens eget personale. Dette kan ses som et billede på den organisatoriske udfordring som understreges, når opgaverne går på tværs af mange fagområder og forvaltninger. Det er ressourcekrævende at koordinere på tværs.

Link og baggrund: Læs hele rapporten ”Kommunernes Klimaindsats” på www.concito.info KL-notat: ”Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser”, 7. April 2010. www.kl.dk

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

BYG & BOLIG

Dialog baner vej for smidig proces BR 10 er blevet behandlet på rekordtid. Erhvervs- og Byggestyrelsen takker en fokuseret dialogbaseret sagsbehandling for, at reglementet blev klar ultimo juni.

”

I bund og grund handler det her om at skabe et godt tillidsforhold mellem styrelsen og reglementets interessenter.

”

Chefkonsulent Katrine Krone, Center for Byg og Bo, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

/ Af Irene Brandt

”Kære Katrine Som formand for DABYFO vil jeg på vegne af bestyrelsen og vores medlemmer, de kommunale bygningsmyndigheder, sige EBST tak for et godt og konstruktivt møde. Ligeledes vil jeg gerne udtrykke stor anerkendelse til de medarbejdere hos jer i styrelsen, der har initieret og deltaget i mødet. Jeg glæder mig over, at der nu i fællesskab er skabt rum, tillid og vilje til samarbejde. DABYFO er indstillet på at yde sit bidrag, og ser frem til et fremadrettet og fortsat frugtbart samarbejde.”

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Sådan indledte Mikael E. Jensen, der er formand for DABYFO, Forum for Danske Bygningsmyndigheder, sit høringssvar vedrørende BR 10 til Erhvervs- og Byggestyrelsen, EBST. Brevet er stilet til Katrine Krone, der er chefkonsulent i Center for Byg og Bo under EBST og som har stået for den overordnede koordinering af BR10. Hun er glad for den rosende indledning, og tilfreds med, at de arbejdsprocesser, styrelsen har indført omkring høringen af BR 10, har givet så gode resultater. ”Her i styrelsen er vi en ret ny flok, der arbejder med byggelovgivningen og bygningsreglementet. Det betyder, at vi har set på opgaven med nye øjne. Resultatet

er blevet, at vi har organiseret os i mindre teams, hvilket har styrket den tværfaglige vidensdeling,” siger Katrine Krone. Hun fortsætter: ”Samtidig har vi generelt gjort os stor umage med at vejlede kommunerne, når de spørger os som myndighed på området.” Det er med andre ord ikke tilfældigt, at Mikael E. Jensen uddelte roser til EBST i sit høringssvar.

Løbende dialog Høringsfristen for BR10 udløb i begyndelsen af maj, og allerede ultimo juni var BR10 klar til offentliggørelse, hvilket sikrer, at BR 10 kan træde i kraft inden udgangen af 2010 – inklusive overgangsperioden på seks måneder, hvor der

er frit valg for, om man vil følge det nye bygningsreglement, BR10, eller det gamle, BR08. BR10 har primært haft det formål at implementere regeringens strategi på energiområdet i reglementet; men da EBST alligevel havde reglementet til revision, besluttede styrelsen at se på, om der var andre områder, som også trængte til at blive opdateret – herunder reglerne for brandsikring og indeklima. Fokus har dog meget klart været på at gennemføre regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. ”I stedet for kun selv at arbejde med de ændringsforslag, vi nu havde øje for, besluttede vi os for løbende at invitere de mennesker, der til daglig arbejder med bygningsreglementet – herunder blandt andet DABYFO – til afklarende møder. Dialogen foregik også via mails,” fortæller Katrine Krone. I EBST startede processen tilbage i 2008, hvor arbejdet med regeringens strategi på energiområdet blev påbegyndt.

BYG & BOLIG

Gode kontakter ”Processen har været lang, og undervejs har vi som myndighed hele tiden skullet finde den rette balance for reglernes udformning. Antallet af myndigheder og interessenter er stort, når det handler om bygningsreglementet,” siger Katrine Krone. Hun fortsætter: ”Da høringsfristen udløb, havde vi modtaget mere end 150 høringssvar; men takket være den konstruktive dialog med interessenterne i forarbejdet til høringsudkastet og en kæmpe indsats fra alle de kapitelansvarlige her i EBST, har det været muligt at behandle svarene på mindre end to måneder. Tidligere ville samme proces ofte strække sig fra seks til ni måneder.” Katrine Krone understreger, at det selvfølgelig kræver planlægning, koordinering og ikke mindst tid, under forarbejdet; men tiden

er godt givet ud, fordi resultatet efterfølgende er overraskende positivt. ”Tiden er giver godt ud. Takket være det gode forarbejde er der nemlig næsten ingen overraskelser i høringssvarene i forhold til de nye regler. Mange af svarene refererer dog også til punkter i bygningsreglementet, som slet ikke er til behandling i denne omgang. Vi vidste, de ville komme – og selvom vi juridisk set ikke skal forholde os til denne del af svarene, så gør vi det selvfølgelig alligevel, for der kan være gode pointer gemt i svarene,” siger Katrine Krone. Hun glæder sig også over, at dialogprocessen har givet hende gode kontakter til mange interessenter på området. ”I bund og grund handler det her om at skabe et godt tillidsforhold mellem styrelsen og reglementets interessenter. Vi har fået

mulighed for meget tidligt i processen at tage kontakt til folk, der til dagligt arbejder med reglementet for at spørge, om vores idéer over hovedet har nogen gang på jorden. Endvidere har det været interessant at få sat ansigt på mange af de mennesker, vi dagligt samarbejder med som myndighed på bygningsreglementets område,” siger Katrine Krone.

Inspiration for andre styrelser EBST kan konstatere, at langt de fleste samarbejdspartnere, som DABYFO, er tilfredse med forløbet omkring BR10. ”De udtrykker især glæde over at vi har inviteret til dialog forud for reglernes endelige udformning og har haft mulighed for at komme til orde i processen,” siger Katrine Krone. Hun tilføjer:

”Vi har nu konstateret, at det kan lade sig gøre at bearbejde høringssvar meget hurtigt, når man vælger at gå i dialog med interessenterne meget tidligt i forløbet. Den dialogbaserede metode har vist sig at være til gavn for alle parter,” siger Katrine Krone, der er chefkonsulent i Center for Byg og Bo, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

”Vi har nu konstateret, at det kan lade sig gøre at bearbejde høringssvar meget hurtigt, når man vælger at gå i dialog med interessenterne meget tidligt i forløbet. Vi håber, at andre myndigheder vil lade sig inspirere af vores gode erfaringer, for den dialogbaserede metode har vist sig at være til gavn for alle parter.”

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT BYG & BOLIG

Trepartsaftale om værftsgrund Udvalg gør klar til nedrivning af 12 bygninger i kommunen Realdania Arealudvikling, ADP og Fredericia Skibsværft har indgået aftale om en hurtig overdragelse af arealerne, som Fredericia Skibsværft lejer af ADP på havnen i Fredericia, og som Realdania Arealudvikling køber af ADP efter værftets flytning. Ifølge aftalen skal Fredericia Skibsværft forlade de lejede arealer allerede med udgangen af 2010 og rydde bygninger mv. frem til 1. april 2011. På denne måde bliver det muligt at inddrage arealerne i byudviklingen seks år før forventet, ligesom

skibsværftets administrationsbygning overtages. Det er i lighed med de tidligere grundkøb på området Realdania Arealudvikling, som i første omgang overtager arealerne og administrationsbygningen, hvorefter de indskydes i partnerselskabet FredericiaC. FredericiaCs bestyrelse har således truffet beslutning om at overtage arealerne og administrationsbygningen fra Realdania Arealudvikling med de forpligtelser, der er aftalt mellem parterne.

Fredericia Skibsværft betaler sin del af oprydningen efter jordforurening fra værftets aktiviteter og modtager et beløb på 19,5 mio. kr. for den værdiforøgelse, som den tidligere overtagelse af arealerne og administrationsbygningen repræsenterer. Samtidig betaler ADP 17 mio. kr. til Realdania Arealudvikling for at overdrage ansvaret for at håndtere forurening og eventuelle bygningsrester mv. under terræn på de arealer, som havneselskabet sælger til Realdania Arealudvikling.

Vejledning om styring af den almene boligsektor Socialministeriet har udsendt en ny vejledning om styring af den almene boligsektor. Vejledningen er et led i styringsreformen af den almene boligsektor, hvor kommuner og boligorganisationer fremover skal samarbejder om mål- og rammer for sektoren. Vejledningen giver en samlet fremstilling af den fremtidige styringsmodel for den almene boligsektor. KL og BL har i forbindelse med reformen udgivet en ny pjece, der kan inspirere samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer. Pjecen giver en række eksempler og ideer til, hvordan samarbejdet kan gribes an.

Styrings

dialog

lem ejde mel r samarb ione ktøj til ganisat – Et vær boligor ner og kommu

Økonomien til styringsreformen Det er mellem Socialministeriet og KL aftalt, at kommunerne får 12 mio. kr. samlet til at implementere styringsreformen. Profilen for DUT ser således ud: Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 Styringsform 4 4 3 1 Fra 2014 forudsættes styringsreformen at være udgiftsneutral for kommunen.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Teknik og Miljøudvalget i Tønder Kommune er klar til at sætte en bulldozer på 12 nedslidte og ubrugelige bygninger rundt om i det lokale landskab. Det er det foreløbige resultat af de 87 henvendelser, der er kommet ind efter at kommunen og staten i fællesskab har oprettet en såkaldt ”indsatspulje” til en forskønnelse af landområder og landsbyer i kommunen.I puljen er der knap fem millioner kroner. De penge er øremærkede til enten at rive en række bygninger ned – eller sætte dem i stand. 63 af de 85 henvendelser går på nedrivning. Heraf er det i 37 tilfælde ejerne selv, der gerne vil have deres bygninger jævnet med jorden. De sidste 26 henvendelser kommer fra enten lokale foreninger, lokalråd, naboer eller andre . Efter at vi har set nærmere på de forskellige henvendelser er 26 ”emner” nu, i første omgang, indstillet til nedrivning – 16 hvor det er ejerne selv, der har henvendt sig, 10, hvor det er andre, der har en interesse i sagen.

BYG & BOLIG

Ventilationsaggregatet er placeret i de uudnyttede loftsarealer.

Nye lofter giver både en bedre luftfordeling og akustiske fordele.

Frisk luft i Malling Skole En god ventilation og luftudskiftning er altafgørende for indeklimaet og elevernes opmærksomhed i et klasseværelse. Men også lærernes arbejdsmiljø er på spil, hvis der ikke er en ordentlig luftudskiftning på arbejdspladsen, og det var en af årsagerne til, at Århus Kommune besluttede at udstyre Malling Skole med et helt nyt ventilationsanlæg. Skolen er nemlig fra en tid, hvor man ikke tænkte i moderne ventilationsanlæg, men nøjedes med nogle kanaler ud til den friske luft. Det rækker dog ikke til dagens standard, og derfor fik firmaet OR Ventilationsteknik A/S til opgave at etablere et nyt ventilationsanlæg..

ler,” fortæller Per Rasmussen fra OR Ventilationsteknik A/S. Kort fortalt betyder det, at luften i det enkelte klasseværelse bliver skiftet, når der er behov for det. Hvert lokale er udstyret med to VAV terminaler. VAV står for Variable Air Volumen, og terminalerne kontrollerer bl.a. luftens CO2-niveau, temperatur m.m. og sender besked til en central terminal, som så regulerer ventilationen automatisk herefter, fortæller Per Rasmussen. Det betyder, at når luftkvaliteten er ok, så arbejder anlægget kun med en meget lav luftmængde, og når der er brug for det, så øges luftudskiftningen. Det giver selvsagt energibesparelser. Men grundlæggende sørger anlægget for, at luften i et lokale udskiftes, hvad der svarer til tre gange i timen.

Behovsstyret ventilering ”I samarbejde med kommunens ingeniører valgte vi et såkaldt behovsstyret ventilationsanlæg – eller rettere to til de 15 klasseloka-

Akustiske fordele ”Anlægget monterede vi bl.a. i isolerede kanaler i tagrummene for at udnytte pladsen bedst muligt. Herudover blev alle lofter udskif-

tet med såkaldte Troldtekt plader, som dels er lydisolerende, og som dels tillader, at ventilationsluften diffust kan blæses ned igennem dem, så der ikke opstår trækgener. Ydermere blev der lavet lydisolering klasseværelserne imellem, så alt er gjort for at reducere støjgener,” siger Per Rasmussen. ”Vi lavede alt arbejdet, mens skolen var i drift, og det krævede en del koordinering med skolens tekniske serviceleder Peter Dam og min partner Bjørn Rasmussen. Arbejdet varede omkring tre måneder. Ud over at systemet er lydsvagt og behovsstyret, så er det også særdeles økonomisk i drift. Det er min opfattelse, at Århus Kommune er indstillet på at finde de bedst mulige løsninger,” slutter Per Rasmussen. Alle oplever et forbedret indeklima Det kan ingeniør i Århus Kommune, Ole Søgaard, bekræfte: ”Kommunen har en målsætning om at være CO2-neutral i

2020, og vi satser på en besparelse på CO2 og varme på 2 % om året,” fortæller Ole Søgaard. Samtidig har vi fokus på ordentlig luft og optimale indlæringsforhold i vores institutioner, så det var naturligt at vælge et effektivt ventilationssystem med lavt elforbrug til Malling Skole. Og vi kan vist roligt påstå, at alle har oplevet et forbedret indeklima på skolen,” siger ingeniør Ole Søgaard.

De finder en løsning Her er Malling Skoles tekniske serviceleder, Peter Dam, enig: ”Det har overrasket mig, så støjsvagt systemet er, selv når det kører med fuld effekt,” siger Peter Dam og fortsætter: ”Systemet styrer sig selv, men via CTS med urstyringsprogram kan jeg f.eks. forlænge tiderne, hvis der er et aftenmøde på skolen. Både elever og lærere er meget tilfredse, og der lugter aldrig mere af gamle madpakker i klasselokalerne.”

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

BYG & BOLIG

Som brødre vi bygge Anmeldelse af ”Holger Bis gaard: Københavns genrejsning 1990 – 2010” Udgivet af Bogværket 2010 Anmeldt af direktør Carl Nielsen, Århus Kommune, Teknik og Miljø

Overskriften var at finde på forsiden af Weekend avisen den 2. juni 1995. Under overskriften var en artikel om Københavns stort anlagte byudvikling på Amager. Artiklens indledning lød: ”I næste måned udbydes Københavns nye bybane til en ubeboet sump på Amager Fælled i licitation.” Vil man vide mere om bl.a. hvorfor og hvordan ”sumpen” er udviklet – og i det hele taget om de store forandringer, der er foregået i København siden 1990 – kan jeg anbefale at læse Holger Bisgaards bog om ”KØBENHAVNS GENREJSNING 1990 – 2010”. Bogen er læseværdig fordi den forholder sig til tre interessante vinkler med udgangspunkt i Københavns udvikling, nemlig de politiske og de byplanfaglige aspekter foruden – naturligvis – de konkrete forandringer. De to førstnævnte vinkler kan læses med udbytte af alle, der interesserer sig for udviklingen i vores byer. Den konkrete udvikling i København er interessant…fordi udviklingen i landets hovedstad har betydning ud over hovedstaden…også i Jylland! Artiklens overskrift ”som brødre vi bygge” rammer kernen i bogens centrale tese (den 1.), nemlig at ”udviklingen er et produkt af

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

en nødvendig politisk beslutningskraft byggende på en alliance mellem stat og kommune”. Holger Bisgaard indleder med 5 teser, hvoraf den første som nævnt berører de politiske vilkår. De 2 næste handler om betydningen af (kommune)planlægningen og dens kvalitet for investorernes interesse i at realisere projekter. Den 4. tese vedrører udbygningsaftalers betydning for det økonomiske samspil mellem investorer og kommune. Den 5. tese handler om de langsigtede infrastrukturinvesteringers betydning for at fastholde bl.a. investorers udviklingsperspektiv. Bogen er disponeret i tre tidsmæssige bølger. Den første fra 1990 til omkring 1996/97. En bølge der belyser, ”to vigtige alliancer mellem kommunen og staten - én på planområdet og én om genopretningen af kommunens økonomi”. Begge alliancer er historisk interessante – ikke kun i København. Alliancen på planområdet handler ikke kun om, hvordan staten anerkendte betydningen af en stærk hovedstad som et væsentligt grundlag for at markere Danmark i en stadig mere internationaliseret verden. Alliancens mere jordnære betydning var, at staten og kommunen efter mange års uenighed om brugen af Amager Fælled (et historisk fælleseje – og dermed en ditto skæbne - mellem stat og kommune) så arealerne som nøglen til at booste udviklingen i København. Den anden alliance om kommunens økonomi er perspektivrig, da staten hér ser et økono-

misk medansvar for at fremme en lokal udvikling ud fra et nationalt perspektiv. En alliance med nogle økonomiske modeller, som det er nyttigt at læse om – i en Københavnsk kontekst. Efter hver af de tre bølger, er der korte, illustrative afsnit om konkrete temaer, der knytter sig til ”bølgens” pointer: ”Byens nye by” og ”Byens bane” i forlængelse af bølgen 1990-1996/97. Den anden bølge dækker årene medio 90’erne til begyndelsen af 00’erne. Udviklingen byggede i høj grad på, at ”kommunen skulle vise, at der var kontinuitet i byens planlægning, og vise, at der stod et solidt flertal bag byens planlægning”. Det er en periode, hvor der kommer gang i en række store udbygningsprojekter. Og en del af dem – specielt kvaliteten af byggerier langs Kalvebod Brygge - er med god ret udskældt. Men byggeriet skal samtidig ses i lyset af et fælles statsligt/kommunalt ønske om at fremme udviklingen i København. Og det skete på godt og ondt. Den anden bølge var også en periode med markante offentlige – specielt statslige – investeringer i København: Øresundsbroen, Kastrup Lufthavn, metroen, udbygningen af Det Kongelige Bibliotek, Statens museum for Kunst, Københavns Universitet, flytningen af dele af Kunstakademiet til Holmen og flytningen af DR-byen til Ørestaden. Som Holger Bisgaard udtrykker det i slutningen af afsnittet: ”Med den anden bølge har København således efterhånden opnået sin ’naturlige’ del af de samlede investeringer i hovedstadsområdet.”

Det synspunkt vil sikkert i sig selv kunne give anledning til en del bemærkninger fra den øvrige del af hovedstadsområdet – ligesom det kunne give anledning til mange regnestykker mht den ’naturlige’ del af væksten i den øvrige del af landet. Den anden bølge afrundes med temaer om: ”Boligpolitik”, ”Havnen” og ”Trafik”. Specielt temaet om ”Boligpolitik” er interessant, fordi det viser, hvordan Københavns kommunes énsidige fokuseren på alment byggeri i mange år i betydelig grad bidrog til de økonomiske problemer op gennem 1980’erne og 90’erne. Og dermed er det med til at understrege betydningen af, at større kommuner generelt fokuserer på boligpolitikkens betydning for ikke kun mangfoldigheden i byen og de enkelte boligområder, men også for politikkens økonomiske betydning. Den tredje bølge varer fra begyndelsen af 00’erne til ultimo 2007. Denne bølge havde fokus på at få en mere varieret beboersammensætning og at få børnefamilierne tilbage til byen. ”Men hvis boligstrategien om at få børnefamilier til at blive i byen skulle lykkes som en længevarende trend, var det nødvendigt at få bedre forhold for børnene, bedre børneinstitutioner og skolefaciliteter og bedre idræts- og kulturfaciliteter.” Strategien rummer finansielle og planmæssige udfordringer i de store kvarterløftsområder, som København rummer. Bogen indeholder mange gode eksempler på de konkrete omdannelser/forandringer, der er gennemført. Små

BYG & BOLIG

som store forandringer, som har tilført lokalområdet nye kvaliteter. Eksempler som i høj grad kan tjene som inspiration for politikere og planlæggere uden for København. I Holger Bisgaards optik var byen ”ved den tredje bølges afslutning præget af en frodig mangfoldighed af byboere, som bruger byens mange faciliteter bredt. Byen var ikke længere en nedslidt by,…” Nogle kunne få den kætterske tanke, at Holger Bisgaards ansættelse som planchef i København under den tredje bølge i nogen grad har farvet retorikken. Men lad det være, for når retorikken skrælles bort, så står der dog tilbage et billede af en hovedstad, som i betydelig grad har ændret karakter gennem de seneste 1015 år. Selvfølgelig er byen – som alle andre byer – fortsat ”nedslidt”, for der slides hver dag på vore byer, og ønskerne til forandring lever og udvikler sig (heldigvis). Jeg vil derfor lade Holger Bisgaards retorik afrunde den tredje bølge:”…men var blevet genrejst som en frodig og velstillet by, hvor der nu kunne tages hul på den nye udfordring, som hedder at skabe en miljømæssig bæredygtig by.”” Tredje bølge afrundes med temaer om ”Drivere” og ”Valby”. Afslutningsvis et afsnit om ”Efter 2006” og ”Efterskrift”. Essensen af perioden efter 2006 rummes under overskriften ”Fra konsensusplanlægning til konfrontationsplanlægning”. Det politiske omdrejningspunkt i afsnittet er – ikke overraskende – den daværende overborgmester Ritt Bjerregaard. Bogens pointe er, at den hidtidige

konsensus mellem stat og kommune fik vanskelige vilkår. Mange husker sikkert sagen om de 5.000 boliger til en husleje på 5.000 kr. foruden skænderiet mellem Kulturministeren og Byggeborgmesteren om parkeringshuset på Kvæsthusbroen. Perioden rummede en række enkeltstående initiativer som ”metropolzonen”, højhuspolitikken, Scala-projektet m.fl. – som Holger Bisgaard citerer en medarbejder på Rådhuset ”Det er en drypvis planlægning uden en samlet plan”.

Bogen kan med sit indhold naturligvis vække til debat. Både om byens faktiske udvikling – mangt og meget har været sagt og skrevet f.eks. om Ørestaden, dens skala, byområdernes og byggeriets kvalitet – og om planlægningens organisering – mangt og meget har også været sagt om forholdet mellem Ørestadsselskabet og de kommunale og statslige planmyndigheder. Men der er næppe tvivl om, at bogens 1. tese, at ”udviklingen er et produkt af en nødvendig politisk beslutningskraft byg-

gende på en alliance mellem stat og kommune” har været og også i fremtiden vil være det helt centrale omdrejningspunkt for udviklingen i København – og den øvrige del af landet. Derfor er bogen læseværdig for politikere, planlæggere og folk der i øvrigt interesserer sig for udviklingen i København og Danmark. Det befordrer læsningen, at teksten er suppleret righoldigt med illustrationer og at de enkelte afsnit er overskuelige…så læseren kan gå til og fra bogen som lærerig lystlæsning!

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

NAVNE

Ny direktør i Vallensbæk Lars Christensen er ny teknisk direktør fra 1. august. Han kom fra en stilling som afdelingsleder i Albertslund Kommune. Lars Christensen afløser Uffe Juul, der går på pension. Lars Christensen er ny teknisk direktør i Vallensbæk. Lars Christensen er 48 år og uddannet miljøplanlægger fra RUC i 1994. Han kommer fra en stilling som miljø- og planchef i Albertslund Kommune, og har tidligere været sektionsleder i Glostrup Kommune og konsulent og direktør i rådgivningsfirmaet Planmiljø. Lars Christensen blev valgt blandt mere end 60 ansøgere. ”Jeg synes, at Vallensbæk repræsenterer nogle gode og sympatiske holdninger til ledelse og organisation, og det glæder jeg

ne på og skabe integration i løsningerne.” ”Også på det faglige område synes jeg, at der er mange spændende udfordringer i Vallensbæk. Infrastruktur og byudvikling er i fokus, og vi skal være en central del af den udvikling som skal ske i hovedstadsregionen og på Vestegnen” siger Lars Christensen, der er medlem af KTC.

mig til at blive en del af. Det bliver spændende at arbejde i direktionen og på tværs af fagområderne,” siger Lars Christensen. ”Kommunerne er under et stort økonomisk pres og derfor er vi nødt til at tænke nyt og prøve at finde nye måder at løse opgaver-

Tilfreds kommunaldirektør Lars Christensen afløser direktør Uffe Juul, der har været teknisk direktør i Vallensbæk siden 1999. Vallensbæk Kommune har 15.000 indbyggere. ”Valget faldt på Lars Christensen, der er en utrolig stærk kandidat med en bred erfaringsbag-

grund både fra andre kommuner og fra det private erhvervsliv”, siger Vallensbæk Kommunes kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen. ”Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet med Lars, som hurtigt bliver kastet ud i opgaverne med den fortsatte byudvikling i Vallensbæk, forskellige vejrenoveringsprojekter og bygningen af den nye daginstitution”, siger kommunaldirektøren. ”Vores nye tekniske direktør får god brug for sine stærke ledelsesevner og tekniske overblik, som vi også vil benytte os af i kommunens generelle og strategiske udvikling,” siger Bjarke Steen Johansen. -mna

DMU-chef skal fremme nyt EU-forskningsprogram for Østersøen Forskningschef Bo Riemann, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, får en central national rolle som ”advokat” for EUs nye og særdeles omfattende strategiske forskningsprogram om beskyttelse af Østersøen, BONUS-169. AU/DMU deltager i forvejen i forskningssamarbejdet Baltic Nest Institute (BNI), som Aarhus Universitet har støttet øko-

nomisk siden dets oprettelse i 2007. I BONUS-169-regi bliver det Bo Riemanns opgave at styrke forbindelsen mellem BONUS-169-programmet og dets interessenter, herunder de relevante ministerier, aktører i erhvervslivet og de involverede ikke-statslige organisationer. Desuden skal han fremme kendskabet til programmet

Udnævnt:

Lisbet Poll Hansen, projektchef, Rambøll Lisbet Poll Hansen (45) er blevet udnævnt til projektchef i Rambølls miljødivision. Hun kommer fra en stilling som projektleder i samme virksomhed. Tidligere har hun arbejdet i COWI, Dong Energy og i Miljøministeriets departement. Lisbets kerneområder er klimaog miljøstrategier og rådgivning i forhold til bæredygtige byggerier og anlæg. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

og arbejde for at øge den danske medfinansiering af programmet. Europa-Parlamentet gav onsdag den 16. juni sin støtte til BONUS169-programmet, der omfatter samspillet mellem oplande, fiskeri, økonomi og forvaltning af Østersøen. Netop i det krydsfelt foregår forskningen ved det godt tre år gamle Baltic Nest Institute, hvor

AU/DMU samarbejder med det svenske miljøministerium, Stockholms Universitet og DTU Aqua. For øjeblikket foregår der drøftelser med det finske miljøministerium om også at deltage i instituttet. BNI’s opgave er at udvikle, anvende og formidle forvaltningsmodeller for Østersøen, der er et truet hav. Samspillet mellem miljøforskning, fiskeriforskning og anvendt økonomi er centralt i dette arbejde. DMU’ direktør Henrik Sandbech, der pt. er formand for BNI, har store forventninger til forskningen i BNI, der nu får en direkte kobling til EUs BONUS-169-program for Østersøen. Han forudser, at BNIs resultater vil bringe dansk miljøforskning et afgørende skridt frem og placere Aarhus Universitet i toppen af den internationale forskning og rådgivning på området.

NAVNE

Nyt job til direktør Hans Minor Vedel Hans Minor Vedel, direktør for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune, har fået nyt job som chef for en ny forvaltningsgren, ”HR, kommunikation og trivsel” under Børn og Unge magistraten i Aarhus Kommune. I forlængelse af direktør Hans Minor Vedels afsked med Favrskov Kommune med udgangen af juli 2010 konstitueres chefen for borgmestersekretariatet og HR, Lars Clement, pr. 1. august 2010 som direktør for Teknik og Kultur. 36-årige Lars Clement, der er uddannet cand.scient.pol., blev 1. august 2006 ansat som chef for borgmestersekretariatet i Favrskov Kommune. Før det var han ansat i tidligere Hadsten Kommune og i Aarhus Kommune.

Generalfor samling i Dansk Miljøteknologi Jesper Nybo Andersen, administrende direktør i Orbicon/LeifHansen, er på generalforsamlingen den 16. juni blevet genvalgt som formand for brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, som nu har rundet 60 medlemsvirksomheder. Direktør Leif Bentsen fra Krüger blev genvalgt som næstformand. Nyvalgt til bestyrelsen blev Jesper Nerlov, vicepresident for Research and Development i Haldor Topsøe. Herudover består bestyrelsen af Claus Witt, Grundfos DK, Bjarne Knudsen, Vand og Teknik, samt Jens Legarth, Force Technology.

Anders Bjarklev ny prorektor på DTU DTUs bestyrelse har ansat institutdirektør, professor Anders Bjarklev som ny prorektor på DTU. Anders Bjarklev (f. 1960) er institutdirektør på DTU Fotonik (siden 2004). Han er uddannet civilingeniør (1985) og senere ph.d. (1988) fra DTU, hvor han også blev dr. techn. (1995). Hans videnskabelige produktion er omfattende, herunder med flere end 150 videnskabelige artikler i internationale publikationer. Han har fungeret som referee på en række videnskabelige tidsskrifter, herunder Science og Nature. Han har stor undervisningserfaring, ligesom hans forskning er resulteret i 20 patenter/patentansøgninger og givet anledning til etableringen af to selskaber og et omfattende netværk inden for IKTbranchen. Han har modtaget en række priser og udnævnelser, herunder VILLUM KANN RASMUSSENS tekniske legat på 1,5 mio. kr. Anders Bjarklev afløser DTUs nuværende prorektor, Knut Conradsen, som har ønsket at fratræde stillingen med udgangen af august.

Ny sekretariats chef for Center for Energi besparelser enrik Teglgaard Lund er blevet H udpeget som ny sekretariatschef for Center for Energibesparelser. Henrik Teglgaard Lund, testchefen for Forbrugerrådets blad Tænk, bliver ny sekretariatschef for Center for Energibesparelser. Han tiltrådte 1. juli som centerets daglige leder i indsatsen for at skabe energibesparelser i Danmark. Den 48-årige civilingeniør har siden 2002 ledet arbejdet med laboratorietest af produkter, så forbrugerne kan vælge miljøvenlige varer af høj kvalitet. Før det var erhvervslivet Henrik Teglgaard Lunds målgruppe, da han arbejdede med energieffektiviseringer i industrivirksomheder for COWI og som energikonsulent i Dansk Industri.

Vand-direktør fra Grenaa til Billund Bestyrelsen i Billund Vand A/S har blandt 39 ansøgere valgt Jesper Brødsgaard som ny direktør. Tiltrædelse sker snarest muligt, oplyser Billund Kommune. Jesper Brødsgaard er 34 år og kommer fra en stilling som direktør for Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a, hvor han er leder for ni ansatte. Den nye direktør i Billund Vand A/S er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Privat er han bosiddende i Århus med familien, som også består af to små døtre på to år og to måneder.

Bo Normander ny formand for Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd har valgt civilingeniør, ph.d. Bo Normander til ny formand. Med valget af Bo Normander styrker rådet sin forbindelse til forskningsverdenen. Bo har i en årrække arbejdet ved Danmarks Miljøundersøgelser og bl.a. været ansvarlig for den danske miljøtilstandsrapport – senest Natur & Miljø 2009. Det har givet Bo et bredt og dybtgående kendskab til miljøets tilstand i Danmark – og sammenhængen til det europæiske og globale miljø.

Fhv. rådmand bliver direktør Den mangeårige århusianske byrådspolitiker Poul B. Skou skal være direktør for et fjernvarmeselskab Den tidligere konservative rådmand, Poul B. Skou er blevet ansat som ny direktør for Lystrup Fjernvarme nord for Århus. Han var i en årrække af de mest fremtrædende borgerlige profiler i Århus Byråd, hvor han i perioden fra 1998 til 2006 var rådmand for teknik og miljø. Efter kommunalvalget i 2005, hvor partiet opnåede et dårligt resultat, valgte Poul B. Skou i februar 2006 at forlade byrådsarbejdet. Den 52-årige fhv. rådmand kommer fra en stilling som salgschef i det private erhvervsliv. Han tiltræder sit nye direktørjob 1. juli.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

PLANLÆGNING

Landsbyer i storkommunen I Randers kommune prøver man at udvikle nye metoder til kortlægning af ressourcer i landsbyerne.

/ Af lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet, Institut 20 og Kasper Lemvigh, Kuben Management.

I de seneste år er der kommet mere fokus på udvikling i landsbyerne. Mange landsbyer og mindre bysamfund – især i udkantsområder – har svært ved at tiltrække virksomheder og beboere, ligesom landsbyerne mange steder er præget af lav eller negativ vækst, tomme og forfaldne huse samt en ringere offentlig og privat service. Hvis denne udvikling skal vendes, er der behov for en aktiv indsats. Det er kommunernes opgave at planlægge og gennemføre en indsats for udvikling i landdistrikterne. Med strukturreformen har kommunerne overtaget ansvaret for planlægningen af det åbne land, og står dermed over for nye udfordringer. Kommuneplaner-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

ne omfatter nu både byzone og landzone og bør derfor gennemføres med en mere helhedsorienteret tilgang, der omfatter en samlet strategi for alle bebyggelser i kommunen, sådan at også de små og mindre landsbyer får opmærksomhed i den kommunale planlægning. En væsentlig udfordring i udviklingen af sådanne strategier er at skabe et overblik over de objektive ressourcer i landsbyerne rundt om i kommunen, således at landsbyernes styrker og svagheder og rolle i forhold til hinanden kan synliggøres. En sådan kortlægning vil kunne målrette planlægningen og skabe et udgangspunkt for at igangsætte og koordinere relevante initiativer på lokalt niveau samt hjælpe med prioritering af de kommunale ressourcer. Den traditionelle kortlægning af lokale ressourcer vil ofte være ret begrænset, og analyser udføres i reglen på kommuneniveau, hvorved der tegnes et unuanceret billede af den aktuelle situation i landsbyerne og de mindre bysamfund. Der er således en risiko for, at konkrete potentialer og problemer i den enkelte landsby ikke afdæk-

kes tydeligt, hvorved man mister muligheden for at gennemføre en målrettet planlægning og prioritering af ressourcerne. Der er med andre ord et aktuelt behov i kommunerne for at finde nye metoder til at kortlægge forskelle og udviklingstendenser i landdistrikterne - for efterfølgende at kunne planlægge og prioritere den kommunale indsats. I forsøgsprojektet ”Landsbyer i storkommunen” tages der livtag med denne udfordring, idet formålet er at gennemføre en kortlægning af landsbyer i Randers Kommune for at skabe et godt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af en prioriteret og målrettet planlægningsproces. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Kuben Management, Randers Kommune og Aalborg Universitet v/lektor Jørgen Møller. Projektet er finansieret af Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidler. Randers Kommune og Aalborg Universitet yder medfinansiering. I forsøgsprojektets 1. fase afprøves en nyudviklet registerbaseret metode, hvor målet er at give et overskueligt og sammenfatten-

de billede af den enkelte landsbys fysiske og socio - økonomiske forhold. Metoden indebærer en kortlægning baseret på GIS - analyser af elektroniske registerdata fra Danmarks Statistik, hvilket gør det muligt at lave en rumlig analyse af landsbyernes relative kvaliteter og svagheder samt udviklingstendenser. Resultatet af kortlægningen lyder i hovedtræk som følger: • På baggrund af statistisk analyse grupperes de undersøgte landsbyer i fem typer. Landsbyerne i hver type deler vigtige sociale, demografiske og geografiske karakteristika, og adskiller sig samtidig væsentligt fra landsbyerne i de øvrige klynger. Landsbyerne i Randers Kommune kan med andre ord langt fra opfattes som homogene enheder. • Udover at de undersøgte landsbyer kan inddeles i en række landsbytyper, er det meningsfuldt at rangere landsbytyperne på en værdimæssig skala, gående fra ”ressourcestærke landsbyer” til ”mindre ressourcestærke landsbyer”. De mest

PLANLÆGNING

De mest ressourcestærke landsbyer er kendetegnet ved at ligge tæt på Randers, og har haft befolkningstilvækst og en forholdsvis højtuddannet befolkning, som for en stor andels vedkommende er ansat i servicesektoren. Her et nybyggerkvarter i Stevnstrup, som har oplevet en fremgang i indbyggertallet på 117 indbyggere i perioden 2002 – 2007. Arkivfoto: Gerth Hansen/Scanpix

ressourcestærke landsbyer er kendetegnet ved at ligge tæt på Randers, og har haft befolkningstilvækst og en forholdsvis højtuddannet befolkning, som for en stor andels vedkommende er ansat i servicesektoren. De mindre ressourcestærke landsbyer har en skæv alderssammensætning med en overvægt af ældre, ligesom landsbyerne er kendetegnet ved en befolkning, som har en forholdsvis lav indkomst, og som for en stor andels vedkommende er beskæftiget i enten den primære eller sekundære sektor. • Endelig viser kortlægningen en tendens til, at landsbyer med forholdsvis mange ressourcer er lokaliseret i umiddelbar nærhed af Randers, mens de mindre ressourcestærke landsbyer er placeret relativt langt fra Randers (især i den nordlige del af kommunen). I projektets øvrige faser er det meningen, at der gennemføres en række undersøgelser i udvalgte randrusianske landsbyer med det formål at verificere den kvantitative metodes resultater ved at gøre

brug af andre metoder og indikatorer. Således gennemføres der dels en visuel registrering for at registrere og vurdere kulturmiljøets bevaringsværdi, og dels en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse for bl.a. at måle mængden af sammenhængskraft og social kapital i en række landsbyer. Arbejdshypotesen er, at der findes en sammenhæng mellem de objektive ressourcer, fundet i registerundersøgelsen, de fysiske ressourcer fundet gennem besigtigelser og de sociale ressourcer fundet gennem spørgeskemaundersøgelsen.

Projektet forventes afsluttet i efteråret 2010 med en rapport, hvori projektets samlede resultater præsenteres, og værdien af kortlægningsmetoden og -processen vurderes. En vigtig del af projektet er løbende at øge kendskabet til de anvendte metoder samt at formidle projektets resultater og erfaringer til glæde og gavn for andre kommuner, der ønsker et praktisk anvendeligt redskab i planlægningen af kommunens landdistrikter og landsbyer, samt andre interessenter, der ønsker større indsigt i de

vilkår, der gælder for yderområderne i Danmark.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: - Konsulent Kasper Lemvigh, Kuben Management, tlf. 8933 6969 eller på mail knl@kubenman.dk - Lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8378 eller på mail jm@plan.aau.dk - Rasmus Heller Olsen, Randers Kommune, tlf. 8915 1545 eller på mail rho@randers.dk.

DISUD

Inst. for Bæredygtig Udvikling Rådgivning: Klima, miljø og energi • • • •

Klimaændringer Oversvømmelser Energibesparelser Miljøgodkendelser Tel. 45 85 95 22

karsten@disud.dk

• • • • •

Vandplaner Vand Spildevand Benchmarking Grønne regnskaber www.disud.dk

Karsten Krogh Andersen

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Ny plan skal sikre vores d rikkevand Roskilde-, Egedal- og Frederikssund kommuner har i samarbejde med de lokale vandværker og Københavns Energi udarbejdet en lovpligtig indsatsplan for et af de store lagre af rent grundvand – ved Værebro – hvor der hver dag pumpes 5 millioner liter drikkevand op til 40.000 forbrugere. Indsatsplanen skal beskytte grundvandet fremover.

Planen sætter blandt andet ind på følgende områder • Sikkerhedszoner omkring drikkevandsboringer i form af frivillige dyrkningsaftaler.

• Skovrejsning - forebygger ny forurening og reducerer udvaskningen af pesticider og nitrat. • Håndtering af BAM-forurening, et nedbrydningsprodukt fra pesticider • Vandsamarbejde, der sikrer fælles indsats omkring grundvandsbeskyttelse. • Landbrugskampagne, der skal minimere risikoen for forurening af grundvandet. • Oplysningskampagner, der skal reducere brugen af pesticider Kort Værebro indsatsplan

Sønderborg overtager formandskabet for internationalt havnebysamarbejde

10 vindmølleområder på vej

1. juli 2010 overtog Sønderborg formandskabet for det internationale havnebysamarbejde Si tous le Port du Monde .. . Officielt skete det i Rennes Frankrig. Her blev formand for Kultur og Erhverv, Stephan Kleinschmidt på generalforsamlingen indsat som ny præsident for fællesskabet.

Herning Kommune vil gerne øge andelen af vedvarende energi - blandt andet ved at udnytte de muligheder, som vindkraft giver. Derfor har Herning Byråd vedtaget et forslag til en ny vindmølleplan. Formålet med planen er at udpege arealer, hvor der i fremtiden kan opstilles minimum tre vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 150 meter. Målet med planen er desuden fremover at samle vindmøllerne på de arealer, der er udpeget til formålet i stedet for at have møllerne spredt over hele kommunen. Herning Kommunes klimaplan har et mål om at skabe mulighed for 60 MW ny vindmølleenergi inden år 2030 for at nedbringe brugen og afhængigheden af fossile brændstoffer. Med den nye vindmølle-plan vil det mål kunne nås, da planen giver mulighed for, at der kan opstilles mellem 40 og 51 vind-møller med en samlet effekt på op til 170 MW.

Alsion bliver en vigtig brik i formandskabet. Konkret er det bl.a. besluttet, at der skal laves en videokonference om Alsion i 2011, at der skal etableres samarbejde mellem et intelligent energicloster i Rennes og Sønderborg, samt at der i sommeren 2011 skal afholdes en sommercamp med unge entre-4

prenører fra havnebysamarbejdets universiteter. Sønderborg vil herudover arbejde på, at Flensborg bliver associeret medlem i 2010, samt at havnebyer fra de Baltiske lande bliver nye medlemmer. Fokus vil her være på de havnebyer, der har været eller skal være EuroRapport pæiske Kulturhovedstæder.

Værebro Indhol.indd 4

Søer i Esbjerg oprenses med brug af ny teknik Teknik og Forsyningsudvalget anmoder byrådet om at bruge 4 millioner på at oprense søer i Vognsbølparken og Spangsbjerg Møllesø, så kraftige regnfald ikke oversvømmer og beskadiger området. Til at rense de to søer vil Esbjerg Kommune bruge en ny teknik, som skal adskille vandet fra

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

det slam, der vil blive pumpet op fra søens bund. Slammet pumpes direkte op i en GeoTube. GeoTuben er en forholdsvis ny metode i Danmark, og er kort sagt en form for pose lavet af et vævet geotekstil. Dette materiale er så fint, at det tillader vandet at løbe gennem, mens slammet og sedimenterne bliver i posen.

20-04-2010 13:44:23

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Havnebad bliver Faaborgs nye attraktion Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem længere tid arbejdet på at få etableret nye bade- og søsportsmuligheder i Faaborg by. Det er Faaborgs borgere, der i arbejdet med den såkaldte Masterplan Faaborg har peget på, at et bynært havnebad giver god mulighed for at udvikle vand- og badeaktiviteter i byen. Havnebadet er et af fire større projekter, som indgår i Masterplan Faaborg, en plan der skal fremme byens udviklingsmæssige potentialer som en attraktiv bosætnings- og turistby. Havnebadets beliggenhed centralt i byen ved byens havnepark og tæt på lystbådehavnen giver optimale muligheder for at tiltrække turister og borgere fra hele byens opland og det øvrige Fyn – og på denne måde understøtte udviklingen i hele byen.

Egedal vil bygge et bæredygtigt rådhus Danmarks mest energieffektive rådhus, der samtidig kan spare skatteborgerne for omkring 130 millioner kroner over de næste 25 år. Sådan lyder den ambitiøse plan for et splinternyt rådhus til 400 ansatte i Egedal Kommune. Beslutningen er truffet på baggrund af en rapport fra rådgivningsfirmaet Ernst & Young, der konkluderer, at et nyt rådhus vil kunne spare Egedal Kommune for samlet set 130 millioner kroner over de næste 25 år, fordi man får en mindre og samlet administration. Desuden bliver udgifterne transport, drift og vedligehold reduceret betydeligt.

Aabenraa får Danmarks mest ambitiøse klimamodel I Aabenraa Kommune har man allerede oplevet adskillige oversvømmelser, hvor store værdier er gået tabt. Derfor har kommunen nu iværksat Danmarks mest ambitiøse klimaplan, der skal sikre borgere, virksomheder og natur mod oversvømmelser i fremtiden.

I samarbejde med forsyningsselskabet Arwos og Grontmij | Carl Bro er Aabenraa Kommune gået i gang med at udvikle en avanceret klimamodel, der meget præcist kan simulere konsekvenserne af klimaforandringer. Klimamodellen gør det muligt at simuler,e hvad der sker,

når havets vandstand og grundvandsspejlet stiger, kombineret med f.eks. et skybrud eller en kraftig vestenvind. På den måde får man i Aabenraa alle de oplysninger, der er nødvendige for den fremtidige planlægning. Se mere på www.arwos.dk

Stifinder med 100 ture ud i det blå

Randers vil i front med mangfoldighed i naturen

Med Ringkøbing-Skjern Kommunes nye Stifinder, er der nu over 100 gode grunde til at komme op af sofaen og ud i kommunens dejlige natur. På hjemmesiden rksk.dk/ stifinderen har kommunen samlet mere end 100 smukke og spændende naturruter. Ruterne er anbefalet af sogneforeninger, museer, turistforening, løbeklubber, Skov- og Naturstyrelsen og mange flere. Desuden har kommunen selv lagt en masse ruter ind, som giver fantastiske naturoplevelser.

2010 er af FN udråbt til internationalt biodiversitetsår. Derfor har Randers Kommune som en af foreløbig 30 kommuner underskrevet den såkaldte ”Countdown 2010”-erklæring, der forpligter kommunerne til at arbejde for øget mangfoldighed i naturen. Aftalen blev underskrevet d. 1. juni, og dermed deltager Randers Kommune i By- og landskabsstyrelsens kampagne for at fremme biodiversitet. På Styrelsens hjemmeside kan man finde en samlet oversigt over danske kommuners indsatser for at sikre mangfoldigheden i naturen. Randers Kommunes indsatser

Københavns første fuldautomatiske p-anlæg På Nørrebro kan man sende bilen ned under jorden og få den hentet op igen - helt automatisk. I det nye p-anlæg er det kun bilerne, der kommer ned under jorden. Man stiller bilen i en af elevatorboksene, går til registreringsautomaten, og så sørger det fuldautomatiske elevatorsystem for at sende bilen ned på en ledig parkeringshylde. P-anlægget i Nørre Allé er det første af tre fuldautomatiske, underjordiske p-anlæg, som Københavns Kommune er ved at bygge. Tilsvarende p-anlæg i Leifsgade på Islands Brygge og Under Elmene på Amagerbro åbner senere på året.

på området viser, at kommunen allerede er godt med sammenlignet med andre kommuner. Men ambitionerne er større endnu. Indtil videre er følgende projekter beskrevet: 1. Bekæmpelse af invasiv bjørneklo. Dette gøres bl.a. ved afgræsning og slåning af enge og langs vandløb, og giver bedre vilkår for en lang række planter bl.a. Engkabbeleje, Festgræs og Gøgeurt. 2. Fugleovervågning. Der bliver talt fuglearter i Vorup, Væth og Hornbæk Enge. Den nye viden om fuglene skal skabe grundlag for optimal naturpleje for fuglelivet. 3. Afgræsning af hede. I Assentoft bakker er der lavet aftaler med lokale landmænd om afgræsning af heden på Ådalskrænten. Samtidig udtyndes buske og træer, så der skabes grobund for flere forskellige plantearter. Link til Danmarkskort over biodiversitetskommuner.: www.blst.dk/NATUREN/ Biodiversitet/Kommunernes+ opgaver/kommunekort.htm

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

FORSYNING

Kan man stole på en TV-inspektion? Kontroludvalget Kontroludvalget, der har det overordnede ansvar for kontrolordningens funktion, er sammensat bredt fra hele afløbsbrønden:

/ Af Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

De nye forsyningsselskaber bruger mange penge på TV-inspektion for at skabe sig et overblik over afløbssystemernes tilstand. Men hvordan sikrer de sig, at de kan stole på TV-inspektionerne og planlægge fremtidige tiltag ud af disse informationer? Ja det er ganske enkelt. De anvender firmaer, der er medlem af DTVK (Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning). DTVK er en frivillig kontrolordning for TV-inspektionsfirmaer, oprettet i 1986. Formålet med ordningen er at sikre, at de tilsluttede firmaer udfører arbejde af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling. Kontrolordningen er lavet for at sikre, at kunderne kan stole på de TV-rapporter, som de rekvirerer. Kravene til TV-inspektioner er angivet i ”Fotomanualen”, i ”Særlige Betingelser for TV-inspektion” og i DTVK’s Tekniske Bestemmelser. Fotomaualen (Fotomanualen – TV-inspektion af afløbsledninger Vejledning nr. 57 2010) er den danske standard for, hvordan observationer/skader skal rapporteres ved en TVinspektion. Manualen udgives af DANVA og revideres løbende. Den lever således op til de krav, der fx stilles i forbindelse med den europæiske standardisering DTVK’s Tekniske Bestemmelser indeholder betingelser for optagelse, minimumskrav til udstyr, krav til indberetninger, krav til kontrol af det udførte arbejde, certificering af TVoperatøreren, uddannelse, kundehenvendelser mv.

Det daglige arbejde varetages af 2 tekniske konsulenter med et indgående kendskab til branchen: Peter Hjortdal, Aarhus Vand Allan Møller, Eltel A/S Arbejdet omfatter: • Kontrol af virksomhedernes produktion, ved at der udtages stikprøver, der derefter kontrolleres • Uddannelse af operatører, der skal beså en prøve (certificering) og efteruddannelse • Besvarelse af tekniske forespørgsler om kontrolordnings virke mv.

Hvor meget TV-inspiceres der? Kontrolordningen får indberetninger fra alle de tilknyttede firmaer, og derfor kan det opgøres, hvor mange km TV der køres af medlemmer af ordningen. I figur 1 er vist en oversigt over de inspicerede km siden 1988. Takten har været stigende siden ordningen blev oprettet. Det er dog tydeligt at kommunesammenlægningen i 2007 og selskabsdannelsen af forsyningerne i 2009 har haft en mærkbar indflydelse på antallet af inspicerede km Fordelene ved brug af firmaer tilknyttet DTVK: Kontrolordningen er oprettet for at sikre kunderne kvalitet af det udførte arbejde. Der er følgende fordele ved brug af tv-inspektionsfirmaer tilkyttet DTVK:

Hvis kontrollen afslører graverende fejl, er det er krav at kunden informeres af TV-inspektionsfirmaet. Enhver kunde, der har fået foretaget TV-inspektion af et firma, der er medlem af DTVK, er berettiget til at forelægge kvalitetsspørgsmål for DTVK.

• DTVK er en veletableret kontrolordning • Medlemsfirmaer er velorganiserede • Minimumskrav til udstyr • Kun uddannede TV-operatører udfører TV-inspektion • Løbende efteruddannelse af TV-operatører • Løbende kontrol af firmaernes TV-produktion • Certifikater fornyes hvert år • Kunden får besked hvis kontrollen afslører graverende fejl • Mulighed for forespørgsel vedrørende kvalitet • Mulighed for at klage over dårlig kvalitet

Kontrolmærket Kontrolmærket er registreret og må kun anvendes af tilsluttede

Vedtægter og Tekniske Bestemmelser kan rekvireres fra DTVK’s sekretariat, eller hentes på DTVK’s hjemmeside www.dtvk.dk.

5000

Figur 1. Oversigt ovetr antal km TV- inspektion i DTVK siden 1988

4500 4000 3500 Km

Krav til de tilsluttede firmaer • De tilsluttede firmaer skal leve op til en række krav, der blandt andet omfatter: • Firmaets udstyr • Uddannede/certificerede operatører • Rapportering • Kvalitetssikring af eget arbejde • Indberetning af udført arbejde

Vagn Lykke, Skive Kommune (KTC) Bo Laden, Aalborg Forsyning (DANVA) Inge Faldager, Teknologisk Institut Ove Kjærsgaard, Niras (FRI) Kaj Petersen, Kaj’s TV (Dansk Byggeri) Peter Ellegaard, Per Aarsleff (Dansk Byggeri) Tina Aabye, Forsikring og Pension

firmaer, hvis rapporter mv. altid skal være forsynet med kontrolmærket.

3000 2500 2000 1500 1000 500

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

19 88 19 89 19 90 19 91 19 92 19 93 19 94 19 95 19 96 19 97 19 98 19 99 20 00 20 01 20 02 20 03 20 04 20 05 20 06 20 07 20 08 20 09

De tilsluttede firmaer skal desuden kunne levere en digital afrapportering, der kan gemmes i kommuners og forsyningers database.

År

NYT FRA KTC

Ny formand for Ledelse, Kompetence og Organisation-faggruppen KTCs bestyrelse har udpeget teknisk direktør Erik Jespersen, Fredericia Kommune, som ny formand for faggruppen, Ledelse, Kompetence og Organisation, efter Ole Møller. Faggruppen udfylder en vigtig rolle i forhold til ledelsesudvikling, uddannelse af mellemledere, styrkelse af den kommunaltekniske sektors rekruttering og image blandt

unge ingeniørstuderende og andre højtuddannede samt andre væsentlige emner. Desuden har faggruppen et tæt samspil med COK om kurser og uddannelse af sektorens ledere. KTCs bestyrelse ser frem til at disse og andre opgaver videreføres af faggruppen under den nye formand.

Ny kredsformand for KTC kreds Midtjylland På kredsgeneralforsamlingen 11. juni blev direktør Hanne Arends, Silkeborg Kommune, valgt som ny formand for KTC Midtjylland. Hun afløser natur- og miljøchef Jakob Bisgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nyvalgt medlem til bestyrelsen er desuden teknisk direktør Asger Geyti, Skanderborg Kommune. Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune, fortsætter i bestyrelsen.

Nyt nyhedsbrev til de kommunale chefer Mediehuset Ingeniøren har i samarbejde med KTC lanceret nyhedsbrevet - Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne. Nyhedsbrevet vil løbende bringe informationer, som hurtigt og nemt kan holde læserne opdateret i dagligdagen. Energi og miljø i kommunerne er et nyhedsbrev, som udelukkende er skrevet til de kommunale tekniske chefer, miljø-, klimaog energimedarbejdere samt deres samarbejdspartnere.

KTC byder nyhedsbrevet velkommen ”Som formand for KTC har jeg store forventninger til nyhedsbrevet, som byder på relevant viden inden for energi, miljø og klima. Jeg glæder mig til et nyhedsbrev, som er aktuelt, faktuelt

og ikke mindst inspirerende. Vi har indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god rabat på nyhedsbrevet,” siger KTCs formand Torben Nøhr

Et uundværligt redskab Redaktionschef Rolf Ask Clausen fra Ingeniøren udtaler: ”Som redaktionschef garanterer jeg, at nyhedsbrevet skrives af dedikerede journalister. Ingeniøren har i forvejen en betydelig redaktionel styrke på energi/ miljø/klima, og denne vægt lægger vi bag indholdet i nyhedsbrevet. Derfor ved vi med sikkerhed, at indholdet bliver relevant og uundværligt for abonnenterne.” Læs om energi, klima og miljø Nyhedsbrevet udkommer 2-3

Hvis du vil læse mere om nyhedsbrevet, så klik ind på ing.dk/ emk.

gange om ugen og følger udviklingen på tæt hold. Det betyder, at læserne får information om energi, miljø og klima samlet. Nyhedsbrevet byder på historier baseret på cases fra den virkelige verden.

Aftale med KTC Mediehuset Ingeniøren har indgået en aftale med KTC som sikrer, at KTCs medlemmer får rabat på Nyhedsbrevet. Et årsabonnement koster som udgangspunkt kr. 6.499,-; men medlemmer af KTC får rabat og kan derfor nøjes med at betale kr. 5.199,- for et årsabonnement på nyhedsbrevet: Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne

Velkomm en til n

yhedsbr e Vet TEKNO L O GISK IN Energi D og miljø i komm SIGT // u Et ny hE

isk Inds igt Energi og miljø

un al

E ch EfE

r og dE rE s

sa ma

nerne

rb Ejd

spa rt

nE rE

Med ven lig hilsen Torben Nøhr

Eksklusiv t Aktuelt Tidsbesp arende

210x282

til dE ko mm

KTC byd er det nye Ingeniø nyheds ren velk brev fra ommen. Medieh til nyheds uset Vi har stor brevet, e forvent som bliv relevan ninger er en fan t inden for ene tastisk os til løbe rgi, milj kilde til nde at ø og klim alt modtage fra den a. Vi glæ nyhede virkelig der r basere e verden, faktuelt t på cas så indhold og ikke es mindst et bliver inspirer aktuelt, ende. Nyheds brevet er skre har KTC vet til os i kom indgået munerne. et sam Ingeniø arbejde ren, som Der for med Me sikrer vore rabat på diehuse s medlem nyheds t brevet. mer en god

Teknolog

Ingeniøren

ds br Ev

Formand

for Kom munalt eknisk Che

fforenin

Tegn et gratis prøv på ing. eabonn dk/emk ement Årsabon nement: KTC-me 6.499 kr. dlemmer : 5.199 kr.

Teknologi

sk Indsi

gt KTC

.indd

02-07-20

10 10:25 :40

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT OM NATUR

Døgnflue fremgang Danmarks største døgnflue – majfluen – vinder frem flere steder i Nordjylland. Det er tegn på, at vandløbene er blevet renere, fordi majfluen er meget sart over for forurening. Majfluens fremgang er dokumentet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ålborg, der overvåger naturen i regionen. Netop i juni måned er der gode muligheder for at opleve de ret sjældne majfluer, når de på lune sommeraftener flyver over en række vandløb i regionen, bl.a. Sæby Å og Gerå ved Kattegat og Sønderup Å og Lindenborg Å ved Limfjorden. ”Fremgangen for majfluen viser, at det virker, når vi gør en indsats mod forurening. Det er godt for majfluen, og alle de andre planter og dyr, som er afhængige af et rent vandmiljø,” siger biolog Hans Heidemann Lassen, biolog, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ålborg Biologer følger majfluens udbredelse med særlig interesse, fordi den er en såkaldt nøgleart, der bruges til at beskrive kvaliteten af danske vandløb. Trives majfluen er det et godt tegn for vandløbet, fordi insektet stiller forholdsvis høje krav til iltindholdet i vandet,

Majfluen er i fremgang. Foto: Scanpix

og derfor ikke kan klare sig i vandløb, der er forurenet med næringsstoffer fra bl.a. landbruget. Majfluen har to livsstadier. Et flerårigt nymfestadie i vandløbene og et kortvarigt

Nye oplysninger om truede arter By- og landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Videnscenter for Landbrug har udgivet informationsmaterialet "Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngleog rasteområder". Materialet skal gøre det nemmere for lodsejere at forvalte deres arealer på en måde, der bedst muligt sikrer beskyttelsen af yngleog rastestederne for de såkaldte bilag IV-arter.

Landskab og byrum

natur

Københavns Befæstning skaber nye naturoplevelser

fæstning e avns be Københ i verdensKLass on ti aK tr – en at

Kulturarv iljø og kulturm

voksenstadie som flyvende insekt. I nymfestadiet lever majfluen nedgravet i den øverste del af vandløbsbunden. Den foretrækker sandbund med et indhold af planterester under nedbrydning, som den ernærer sig af. Den er derfor afhængig af, at forholdsvis iltrigt vand trænger ned i vandløbsbunden. Majfluen tilhører familien af døgnfluer, der rummer knap 40 danske arter. Familien har fået sit navn, fordi dyrenes voksne liv kun varer ganske få timer eller døgn, som de bruger på at formere sig og lægge æg, hvorefter de dør. Den danske majflue har lånt sit navn fra det engelske mayfly, der henviser til, at de voksne insekter sværmer i maj måned i England, altså er cirka en måned tidligere end i Danmark. Oplev majfluen: Bedste muligheder for at se majfluen er ved Sæby Å, Voer Å og Gerå ved Kattegat og Sønderup Å og Lindenborg Å ved Limfjorden. Der er også mindre bestande i bl.a. Klostergrøften, Liver Å og nedre dele af Uggerby Å-systemet ved Skagerrak og til Gåser Å, Skibsted Å, Binderup Å og øvre dele af Halkær Å ved Limfjorden

Friluftsliv ion og rekreat

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Et storstilet projekt skal forvandle den tilgroede og mange steder gemte og glemte Københavns Befæstning til en stor sammenhængende attraktion i verdensklasse. Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen er gået sammen i et partnerskab for at realisere projektet. Partnerne har til sammen afsat 175 millioner kroner til projektet, og forventningen er, at kommuner med flere vil bidrage med yderligere investeringer, engage-

ment og aktiviteter både lokalt og regionalt. Det storstilede projekt strækker sig over de næste tre til fem år og skal give befæstningen tilbage offentligheden. Læs mere om projektet: • Københavns Befæstning - en attraktion i verdensklasse: www.kulturarv.dk/fileadmin/imported/files/ www.kulturarv.dk/kulturarv/projekter/kbh-befaestning/befaestning-brochure.pdf

KORT NYT OM NATUR

Varde Å får 35 nye sving

Snæblen har nu fået adgang til helt nye og store gydeområder. Arkivfoto: Jens Meulengracht Madsen/Scanpix

Den stærkt truede laksefisk, snæblen har nu fået adgang til helt nye og store gydeområder idet Varde Å er blevet genetableret i sit oprindelige forløb. Snæblen var engang udbredt i hele Vadehavet fra Holland til Danmark, men findes i dag kun i Danmark. Projektet til 60 mio. kroner omfatter en strækning på 20 kilometer, hvor Varde Å er blevet udvidet til dobbelt bredde for at kunne rumme alt det vand, der indtil indvielsen løber gennem Ansager Kanal. Der er yderligere lavet 35 slyng og ni store gydebanker samt fjernet to store spærringer. Samti-

dig er et dambrug blevet moderniseret. I alt er en halv million kubikmeter jord gravet op. Jorden skal blandt andet bruges til at fylde Ansager Kanal op efter indvielsen. Kanalen blev lavet i 1950’erne for at gøre det muligt at lave strøm på et lokalt savværk. Det havde konsekvenser for Varde Å, der blev fattigere på vand. I dag er der ikke længere brug for strøm fra det lokale savværk, og Varde Å føres tilbage til sin oprindelige form og fylde. Til stor glæde for dyreog plantelivet i åen.

Nye skove er tilpasset fremtidens klima Danmark har en målsætning om at fordoble det samlede skovareal til ca. 20% eller 950.000 ha inden udgangen af dette århundrede. Det betyder, at mere CO2 vil blive bundet og dermed forhindret i at slippe ud i atmosfæren, at grundvandet forskånes for rester af gødningsstoffer fra landbrugsdrift og ikke mindst et mere varieret landskab med en høj grad af biodiversitet. Derfor er man mange steder rundt om i landet i fuld gang med at rejse nye skove, der samtidig er tilpasset et klima med varmere vintre, mere nedbør og kraftige storme. For eksempel vil Skævinge Skov og Gørløse Skov i Nordsjælland i fremtiden udgøre ca. 1000 ha. nyt klimatilpasset skovareal. ”Projektets primære formål er at beskytte de eksisterende grundvandskilder og skabe potentiale for nye. Ved at opkøbe

landbrugsjord og rejse skov i stedet vil vi sikre, at der ikke i fremtiden siver pesticider og hjælpestoffer fra gødning ned til grundvandet. På alle de arealer, vi opkøber, er der derfor forbud mod brug af gødning og pesticider,” fortæller Niels Worm, der er skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland og projektleder for de to skovrejsninger. Bag projektet står Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Energi (KE) og Hillerød Kommune. KE finansierer opkøbene af ejendommene gennem brugerafgifter på ca. 50 øre pr. m3 drikkevand, Hillerød Kommune donerer enkelte arealer og har blandt andet forpligtet sig til at etablere stiforbindelser og friluftsfaciliteter, mens Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland varetager opkøbene af ejendommene, efterhånden som de bliver sat til salg. Ejendommene er-

hverves i fri handel, og der kan derfor gå adskillige år, før der bliver tale om én samlet skov. Når ejendommene er købt tager Skov- og Naturstyrelsen sig også af tilplantningen og pasningen af de nye skove fremover. I foråret 2010 er der indtil videre opkøbt ca. 140 ha ud af de 1000 hektar. Dertil kommer, at flere private lodsejere er begyndt at indse fordelene ved rejse skov på deres egne jorder. Blandt andet ydes der et pænt statsligt tilskud efter ordningen om Tilskud til privat skovrejsning, ligesom der er mulighed for at opretholde landbrugsstøtten på de tilplantede arealer. ”Det er en lang proces. Vi har ikke ekspropriationsmuligheder, så vi skal forhandle med hver enkelt lodsejer på helt almindelige markedsvilkår for at få arealerne hjem. På den måde vil projektområdet de første år

være et kludetæppe af arealer, som vi så senere må forbinde til ét samlet skovområde,” siger Niels Worm. Udover projektet med rejsningen af Skævinge skov og Gørløse skov er der flere tilsvarende projekter skåret over samme model i gang i det nord- og midtsjællandske landskab, nemlig fra Roskilde mod Køge og omkring Ringsted. I Skovloven angives det, at over 50 % af et skovareal skal være tilplantet med træer. I de to nye skovområder ved Skævinge og Gørløse er det hensigten at tilplante ca. 55 % af arealet og lade resten henligge til rekreative formål og græsarealer, der på længere sigt kan udvikle sig til moser og overdrev. Også dalområder vil blive holdt fri for tilplantning. På den måde skabes der nye vådområder, hvor nedbøren kan opstuves.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

NATUR & VAND

Dansk-tysk møde om implementeringen af Vandrammedirektivet Græneoverskridende møde om vandplaner i grænselandet 4. juni mødtes 18 danskere med ni tyskere i grænselandet. Baggrunden for mødet var dels udveksling af erfaringer med implementering af vandrammedirektiverne. I dette tilfælde mellem de sønderjyske grænsekommuner og den tyske delstat Schleswig-Holstein, om hvilken det har forlydt, at man er nået meget langt med implementeringen af vandrammedirektivet. Den anden anledning var den i forhold til grænsekommunerne meget lukkede proces om vandplanerne for det internationale vandområde Kruså/Vidå. Mødet var arrangeret af KTC i samarbejde Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner. Det blev udbytterigt, og biolog Hans Harald Hansen fra Aabenraa Kommunes Miljø- og naturafdeling skrev efterfølgende et fyldigt referat, som vi her bringer uddrag fra.

Gammel traktat svær at ændre Mødet startede med en kort introduktion for de danske deltagere til det dansk-tyske samarbejde ved projektleder Tom Knudsen, Miljøcenter Ribe. Han kom ind på de rent juridiske problemer med at lave handleplaner for grænse-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

vandløbene, der er reguleret af en traktat fra 1922 med en særlig dansk-tysk kommission som vandløbsmyndighed. Denne traktat kan ikke uden videre ændres uden godkendelse fra de oprindelige underskrivende stater. Den danske kommunalreform har gjort det nærmest umuligt at opfylde traktatens bestemmelser om den danske repræsentation i grænsevandløbskommissionen, hvad der er et velkendt problem i de to af grænsekommunerne. Tom Knudsen kunne endvidere fortælle, at der på nuværende tidspunkt ikke er indgået fælles aftaler om indsatsen i de fælles havområder. På dette område er Danmark gået længere end tyskerne, idet der på nuværende tidspunkt arbejdes med projekter til at begrænse næringsstofudledningen til de østdanske havområder gennem VOS, mens denne særlige indsats ikke er indledt i Tyskland. Efter denne indledning kørte de danske deltagere med bus til landsbyen Schafflund, hvor de tyske kolleger tog imod.

Det fælles dansk-tyske møde Den fælles del af mødet startede med et indlæg fra Dr. Dieter Grett fra det slesvig-holstenske landbrugs- og miljøministerium. Dr. Grett har det overordnede ansvar for implementeringen af vandrammedirektivet i Schleswig-Holstein.

Opgaven med at vise EU, at vi sammen kan løse opgaven, er af delstaten indledt allerede i 2002. Det er velkendt, at delstaten har skilt sig ud fra de fleste andre tyske stater ved at være nået langt i processen. Opgavefordelingen er på hver sin side af grænsen så forskellig, at man allerede på forhånd har kunnet udelukke at tale om et møde mellem kolleger i egentlig forstand. Mødet var snarere mellem organisationer med nogenlunde samme arbejdsområder. Man har etableret en struktur, der beror på den særlige tyske struktur på vandløbsområdet. Her adskiller den tyske model sig markant fra den danske, idet delstaten er øverste vandløbsmyndighed, repræsenteret gennem lokale styrelser (amter). Den praktiske udførelse af vandløbsadministrationen foretages af de såkaldte ”Wasser und Bodenverbände” (WUB), der svarer til vore dige- og landvindingslag, under tilsyn af de to vandløbsmyndigheder. Ved implementeringen af vandplanerne, udføres den overordnede ledelse og koordinering af landbrugs- og miljøministeriet. Den detaljerede udarbejdelse er lagt ud til 34 arbejdsgrupper, hvor WUBerne har sekretariatsfunktionen og skal sørge for samarbejdet mellem en langs række udpege-

de repræsentanter fra forskellige foreninger og organisationer som repræsenterer landbrugs-, fiskeri- og naturbeskyttelsesinteresser samt vandværker og byer. Ministeriet deltager i alle arbejdsgrupperne som observatør og indarbejder resultaterne i de endelige vandplaner. Denne struktur med høj grad af borgerinddragelse, har ifølge Dr. Grett været en succes, idet der er opnået konsensus omkring planerne for 590 af 600 enkelte vandløb, og der er kun indkommet 46 forslag i forbindelse med høringen af vandplanerne. Strukturen har allerede længe været på plads, og den tyske delstat har siden 2004 støttet forskellige projekter til forbedring af forholdene i vandløbene. Man er altså startet før vandplanernes vedtagelse, men med den begrundelse, at man godt vidste, hvor problemerne ville ligge i forhold til vandrammedirektivet.

Store forskelle Hans Harald Hansen konkluderer, at tyskerne trods dette ikke i enhver henseende er nået så meget længere med vandplanerne og deres målopfyldelse end vi er i Danmark. ”Ser man på antallet og den samlede længde af vandløb, der forventes at kunne opnå en god tilstand ved 1. planperiodes ud-

NATUR & VAND

løb, så er andelen væsentlig mindre end i Danmark. Noget af forklaringen ligger i den traditionelle tyske brug af vandløbene til transportsejlads. Det tyder endvidere på, at man har fået EUs accept til at udpege væsentlig flere vandløb (>60 %) som værende stærkt modificerede eller kunstige, og hvor vandplanernes gennemførelse vil være til ulempe i forhold til den hidtidige anvendelse. Ministeriet har her lyttet til udmeldingerne fra arbejdsgrupperne. Her er Danmark gennem de sidste mere end 20 års indsats for at forbedre vandløbskvaliteten fysisk og kemisk samt med gennemførslen af vandmiljøplanerne langt foran. Dette har tyskerne for længst erkendt, hvilket vandløbsmyndighederne i grænseområdet

har kunnet spore gennem mange henvendelser om erfaringsudveksling og studiebesøg,” konkluderer Hans Harald Hansen. Han fortsætter: ”Et særligt tysk problem er arealerhvervelsen. Formentlig alle vandløb er udmatrikuleret og i dige- og landvindingslagenes eje, hvor de i Danmark er i privat eje, også efter projekternes gennemførelse. I Tyskland skal man finde jord at bytte med eller købe jorden, hvor man i Danmark hidtil har kunnet erstatte sig ud af et projekt. Det gør det dyrt i Tyskland.” Hans Harald Hansen konstaterer ligeledes, at tyskernes vandplaner er vedtaget mindst et år før de bliver det i Danmark, og ved udarbejdelsen har så mange parter været involveret, at rigtig mange konflikter er ryddet af vejen. På

den anden side ved de, der gennem en lang årrække har haft kontakt til tyskerne omkring vandløbsforhold, i hvor høj grad miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og miljøtiltag generelt er blevet gjort til genstand for organisatoriske og politiske manifestationer. Mange planer og ønsker er gået i stå på grundlag af principielle diskussioner. Her har vi på dansk side været meget mere operative ved at kunne forhandle direkte med den enkelte landmand og lodsejer. De vandløb, som især blev fremhævet og senere på dagen besøgt, har en del af deres opland i det dansk-tyske grænseområde. Blandt projekterne var skabelse af fiskepassager ved vandmøllerne i landsbyerne Schafflund og Meyn samt restaurering af et habitatområde for havlampret.

Siden 2004 er der i SchleswigHolstein gennemført eller forberedt en række projekter for at restaurere vandløb, fjerne okker og skabe fiskepassage ved vandmøller og opstemningsanlæg. Fiskepassagerne har man af ejendomsmæssige og kulturhistoriske årsager ofte valgt at løse ved anvendelse af mæandrerende fiskepas i stedet for stryg. Ved landsbyen Meyn var der for eksempel anvendt et særligt tysk patent, lavet af store, opslidsede rør, som var sat U-formet og forskudt ind i hinanden. Foto: Hans Harald Hansen

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

NATUR & VAND

Skanderborg samarbejder om godt badevand og gode badestrande Som en af de første kommuner i Danmark er Skanderborg Kommune godt i gang med at lave ambitiøse badevandsprofiler for kommunens mange badesteder. Med bade vandsprofilerne er første skridt taget mod at få udarbejdet en egentlig badevandspolitik.

/ Af Kasper Rasmussen, biolog, ALECTIA og Hans Brok-Brandi, funktionsleder, Natur og Miljø, Skanderborg Kommune

Handsken er taget op i Skanderborg Kommune og sammen med ALECTIA er Skanderborg Kommune allerede gået i gang med at lave de lovpligtige badevandsprofiler, der skal sikre godt badevand og gode badestrande. Kommunerne skal senest have profilerne færdige til marts 2011, men alligevel har Skanderborg Kommune valgt at gå i gang nu. At Skanderborg Kommune har store ambitioner på området, lægger Claus Leick, formanden for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune ikke skjul på. ”I Skanderborg Kommune er godt badevand en mærkesag. Vi ønsker indbydende badestrande og godt badevand for både borgere og turister. Samtidig vil vi meget gerne inddrage borgerne, så vi får deres gode ideer med i vores arbejde. Og så passer det også godt

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

ind i kommunens forhåbninger om at blive Årets Friluftskommune 2010.” siger Claus Lieck og fortsætter: ”Hvad der startede som en plan for opfyldelse af direktivets krav om udarbejdelse af badevandsprofiler, er nu blevet langt mere omfattende, til fordel for kommunens borgere og besøgende på vores strande.”

Alle strande er med Flere af Gudenåsystemets store søer som Mossø, Skanderborg Sø og Knudsø ligger i Skanderborg Kommune. Det betyder, at kommunen har 17 badestrande – og flere af strandene er meget populære og velbenyttede. ”Som udgangspunkt får hver enkelt strand nu en badevandsprofil. Den beskriver i detaljer, hvordan forholdene er på den pågældende strand samt vurderer risikoen for forurening af badevandet. Samtidig bliver profilerne grundstenene i vores overordnede administration af kommunens badevand,” forklarer ingeniør og badevandsansvarlig, Lotta Boe, fra Skanderborg Kommunes Natur og Miljøafdeling. Udvidet service og ekstra information Her kunne Skanderborg Kommune have valgt at stoppe arbejdet, men det er langt fra tilfældet. For udover badevandsprofilerne laver kommunen nemlig en ny strategi for, hvordan borgerne, turister og andre får de bedste forhold ved søerne.

Lovpligtige badevandsprofiler EUs Badevandsdirektiv fra 2006 udstikker retningslinjerne for, hvordan medlemslandenes badevand skal forvaltes. Direktivet kræver gennem udarbejdelse af badevandsprofiler, et større kendskab til badevandet og badestrandenes beskaffenhed end tidligere. Der kræves blandt andet højere grad af varsling og information. Eksempelvis er det nu et krav, at brugerne ikke kun informeres om badevandskvaliteten, men også om den forventede varighed af en eventuel forurening. I direktivet omtales dette som ”forvaltningsmæssige foranstaltninger”. I forbindelse med direktivet er det et lovbundet krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder de første badevandsprofiler senest marts 2011. Herefter skal de ajourføres hver 2.-4. år afhængig af det enkelte badeområdes klassifikation. Udarbejdelsen af badevandsprofiler, skal ifølge EUs badevandsdirektiv omfatte flg. punkter: a. en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrologiske karakteristika for badevandet herunder de kilder, der kan være årsag til forurening; b. en identifikation og vurdering af årsagerne til forurening, der vil kunne have en effekt på badevandet og på de badendes helbred; c. en vurdering af potentialet for masseopblomstring af blågrønalger (cyanobakterier); d. en vurdering af potentialet for masseopblomstring af tang (makro-alger) og/eller planteplankton; e. hvis vurderingerne under punkt (b) viser, at der er en risiko for kortvarige forureningsforhold, skal følgende information gives: • den forventede natur, frekvens og varighed af den potentielle, kortvarige forurening, • detaljer om eventuelt resterende forurening, inklusive de administrative tiltag, der er gennemført for at begrænse forureningen, samt et skøn for hvornår forureningen er væk, • administrative tiltag, der er gennemført i forbindelse med kortvarige forureningshændelser med angivelse af, hvilken administrativ enhed der har gennemført det beskrevne tiltag. Desuden kontaktdetaljer for denne myndighed. f. den fysiske placering af målestationen. Kilde: Miljøstyrelsen

NATUR & VAND

I tæt samarbejde mellem ALECTIA og Skanderborg Kommune gennemføres en omfattende registrering af alle relevante forhold som sanitet, livredningsudstyr, affaldssortering, parkeringsforhold, handicapvenlighed, børnesikkerhed og informationstavler og mange andre forhold. Skanderborg Kommune har valgt at gå ud over minimumsimplementeringen af kravet om badevandsprofiler, fordi badevand og friluftsliv er fokusområder i Skanderborg – og fordi Kommunen gerne vil give brugerne af strandene en god service med gode og relevante oplysninger.

Hjemmeside som vejviser Med de nye systematiske oplysninger om badestrandene vil Skanderborg Kommune også udbygge oplysningerne på kommunens hjemmeside. Det er planen at badegæster skal kunne klikke sig frem til de relevante oplysninger på et GIS-kort over badestrandene i kommunen. På den måde kan man som borger hurtigt få et overblik over, hvor man kan tage hen og bade, samt hvilke badestrande der opfylder ens behov. Workshop skal give gode ideer For at sikre at kommunen får de bedst mulige forhold for badegæsterne, har man valgt at tage natur-, frilufts- og turistorganisationer,

Knudhule ved Ry er en af de mange indbydende badestrande i Skanderborg Kommune.

sportsklubber samt forskellige erhvervsorganisationer med på råd. I den planlagte proces er der indlagt en workshop til efteråret, som skal være med til at opfange ideer og forslag fra de mange forskellige interesser, der er i forhold til benyttelse af badestrandene og søerne. Formålet med workshoppen er at skabe grobund for synergieffekter og samarbejde imellem de mange forskellige interesser, der er tilknyttet søerne og badestrandene. Borgerinddragelse og inddragelse af interesseorganisationer er nemlig noget af det Skanderborg Kommune prioriterer rigtig højt, når der udarbejdes en ny politik.

Friluftsliv og turisme Formand for Friluftsrådet i Søhøj-

Bente Uhre og Lotta Boe fra Skanderborg Kommune drøfter badevandsstrategier med Rasmus Bang fra ALECTIA.

landet Willi Dupont er glad for, at Skanderborg Kommune nu sætter ekstra fokus på badestrandene – og formidlingen ved badestrandene. ”Vi synes, det er et ret godt initiativ Skanderborg Kommune har taget – og vi ser frem til at blive inddraget i processen med badevandspolitikken.” Det målrettede arbejde med badevandsprofiler og en ny badevandspolitik falder også i god jord ved Skanderborgs turistchef, der synes, at det er en rigtig god idé at have fokus på badestrandene gennem en egentlig badevandsstrategi og politik. ”Strande og badevand af høj kvalitet betyder meget for både borgere og turister, og vores

gæster har en naturlig forventning om, at et så naturskønt område som vores også byder på skønne badeoplevelser,” slutter Marianne Purup, turistchef i Skanderborg.

Badesæsonen 2011 Samarbejdet mellem Skanderborg Kommune og ALECTIA forventes afsluttet i starten af oktober. Herefter forestår formidlingen af badevandspolitikken til borgerne og andre interessenter. I den forbindelse tages forskellige medier i brug, bl.a. kommunens hjemmeside, informationstavler og lokale nyhedsmedier. Målet er at borgerne allerede i sommerhalvåret 2011, vil få glæde af kommunens nye badevandspolitik.

Gode badestrande er langt mere end blot rent vand. Eksempelvis er skiltning og affaldshåndtering vigtige parametre.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

KORT NYT FORSYNING

Vand skal vise vejen til vækst og velfærd

Maabjerg BioEnergy er en realitet Efter otte års forberedelser er Maabjerg BioEnergy endelig klar til at opføre det produktionsanlæg, der skal blive verdens største bioenergianlæg. Det står klart efter, at bestyrelsen for selskabet netop har godkendt resultatet af en omfattende udbudsrunde med 12 delentrepriser. Anlægget står færdigt ved udgangen af 2011 og går i kommerciel drift i 2. kvartal 2012.

Fakta om Maabjerg BioEnergy • Omdanner 500.000 tons biomasse til ren energi – varme og el. • Producerer årligt 18,4 millioner kubikmeter biogas. • Total investering på 375 mio. kr. • Nettoomsætning på 45 mio. kr./år. • Energiudnyttelsen svarer til

varme- og elforbrug i 5.000 / 12.500 boliger. • Reducerer i klimabelastning med 50.000 tons CO2 / år. • Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. • Samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. • Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv.

God orientering har givet m illiontilskud Tidlig og tydelig klar besked til borgerne om, at der var tilskud at hente til etablering af jordvarmeanlæg, har fået interessen til at stige kolossalt. Faktisk er Varde Kommune den kommune i landet der har fået hentet flest tilskudskroner hjem til at overgå til en grønnere energiform. Mere end 100 borge-

re i kommunen har hentet 20.000 kroner hos Energistyrelsen, der 1. marts åbnede for en tilskudspulje med navnet ”skrot dit oliefyr.” Nye tal fra Energistyrelsen viser, at borgerne i netop Varde har udvist markant større interesse for at udnytte den grønne tilskudsmulighed end borgere i alle andre dele

af Danmark. Langt de fleste kommuner har hentet under en tredjedel tilskud af Vardes tal, og kun et par enkelte er nået op på det halve. I Ålborg Kommune har 51 fået tilskud. I Esbjerg har 37 fået del i puljen. I Sønderborg er det 55 og i Kolding 33.

Mindre papirnusseri - lettere miljøregler Byrdejægerprojektet er et af flere initiativer i Miljøministeriet, der skal bidrage til at lette hverdagen for de danske virksomheder. Ministeriet har lavet analysearbejdet på basis af samtaler med store danske virksomheder inden for fem forskellige brancher. Nogle af de initiativer, der er igangsat eller igangsættes i løbet af 2010, og som letter byrder, der nævnes i byrdejægerrapporten: • Sammenlægning af natur- og

miljøklagenævnene forventes at forenkle og effektivisere klagesagsbehandlingen • Evaluering med henblik på revision af godkendelsessystemet • Systematisk udfasning af papirbaserede arbejdsgange, så digital kommunikation fremmes • Sikre professionel sagsbehandling og videndeling • Forbedring af formidlingen og vejledningen af BAT dokumenterne

• Nye vejledninger på risikoområdet, ammoniak, olieoplag, transport og overførsel af grøntlistet affald • Et projekt om forenkling og effektivisering af virksomhedernes og kommunernes rapporteringsforpligtelser For mere information om Miljøministeriets arbejde med regelforenkling:http://www.mim. dk/Ministeriet/Miljoereglerne/

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, igangsætter nyt projekt om vandteknologi. Projektet vil behandle de muligheder for dansk vækst, som vandteknologi rummer. Vandteknologi har potentialet til at være noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden. Projektet har til formål at skabe viden om, hvordan det danske udviklingspotentiale på vandområdet kan realiseres gennem uddannelse, forskning og teknologisk udvikling for at skabe vækst for det danske samfund. Projektet vil munde ud i en konference og et visionsnotat. Projektet er funderet i Akademirådet.

Landets første fjernkølingscentral sparer København for 3.000 tons CO2 årligt Fjernkølingscentralen i Adelgade, der forsyner virksomheder omkring Kgs. Nytorv, er første skridt i Københavns Energis arbejde for at sikre CO2-neutral køling til det københavnske erhvervsliv. Den næste central kommer til at ligge i området ved Rådhuspladsen og forventes klar til drift i 2012/13. Herudover vurderer Københavns Energi yderligere seks projekter. Tilsammen vil de syv projekter spare atmosfæren for op til 30.000 tons CO2 om året – svarende til den totale CO2-udledning fra en mindre provinsby.

Forbedring og klimasikring af kloakker sikrer bedre vandkvalitet Øgede regnmængder kan fremover give problemer med oversvømmelser i kloakker og private kældre. Derfor skal Grontmij | Carl Bro sammen med Vordingborg Spildevand udbygge og for-

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

bedre kloakkerne i 20 byområder i Vordingborg Kommune. Projektet skal sikre Vordingborg Kommunes spildevandsplan for 2009-2020, der har til formål at udbygge og vedlige-

holde det samlede spildevandsanlæg, så vandkvaliteten sikres i vandløb, søer og hav – og dermed overholder de fastlagte målsætninger for vandmiljøet i kommunen.

Projektet løber fra 2010 frem til ultimo 2013, hvor forbedringerne i kloaksystemet i områderne Allerslev og Mern samt Damsholte og Ny Æbelnæs er etableret.

OPSLAGSTAVLEN

’’opslagstavlen’’

Elevatoren er lige på trapperne Mange ældre mennesker i byerne får nu helt nye muligheder for at blive boende længere tid i egen bolig. Og for alle beboere i ældre ejendomme gælder, at både livskvaliteten og bevægelsesfriheden kan få et ”lift”. Det skyldes, at elevatorproducenten, KONE, har udviklet en ny teknologi, der er langt mindre pladskrævende og derfor åbner helt nye anvendelses-muligheder. Samtidig har KONE indledt et tæt samarbejde med entreprenørfirmaet, rbe A/S, om Easyvator, der samler al ekspertise vedrørende elevatorer og ejendomsrenovering

i ét team og gør det lettere, hurtigere og billigere at projektere og opføre elevatorer i ældre beboelsesejendomme. KONE´s nye elevatorteknologi hedder KONE MaxiSpace og er designet specielt til eksisterende bygninger. Det er den første og eneste elevator på markedet uden kontravægt, og det betyder, at den kræver langt mindre plads end en traditionel elevator i eksempelvis en skakt. KONE MaxiSpace kan således placeres næsten hvor som helst - selv midt i durchsigten og udvendigt i baggården.

Ny organisation i HedeDanmark HedeDanmark sætter fokus på naturpleje og -genopretning I marts i år samlede HedeDanmark organisationens viden om naturpleje og -genopretning i en ny afdeling: Afdelingen for Naturpleje og -genopretning, der ledes af afdelingschef Tine Eggertsen. Baggrunden er blandt andet, at der både nationalt og interna-

tionalt er et øget fokus på natur og miljø, og at kommunerne bliver mødt af skrappere krav fra den danske stat og EU om at gøre mere for naturplejen. Den nye afdeling vil beskæftige sig med alt fra mindre manuelle opgaver til større og mere omfattende opgaver. Det kan for eksempel dreje sig om hegnings-

opgaver, bekæmpelse af invasive arter, rydningsopgaver og naturgenopretningsprojekter. Afdelingen for Naturpleje og –genopretning vil dermed dække fra de helt små praksisnære enkeltprojekter over naturgenopretningsprojekter, der udbydes i licitation, til totalløsninger med rådgivning, ansøgning om støttemidler og efterfølgende

udførelse af selve entreprenøropgaven. Da Afdelingen for Naturpleje og –genopretning udspringer af HedeDanmarks nuværende organisation, er afdelingen allerede i gang med flere projekter, blandt andet i det fredede område Eskebjerg Vesterlyng i Kalundborg Kommune.

Ledelse af

bejdsmiljø A ejdAsrm Arbejdrsbm il iljø jø

Format: 175

Ledelse af Arbejdsmiljø Hvordan opbygger og disse nye ledelsessy driver virksomhed stemer? erne ringer har virksomhed erne gjort? Fungerer cer ledelsessy tificerede arbejd smiljøstmer efte r hensigt en? Bliver arb ejd øvrige led smiljøet integreret elsesopgav i er i virksom forhold til de hederne? Hvordan går det me indflydelse d medarbej på arbejd dernes smiljøet? Sikrer led else kontinuerli ssystemerne, at virk gt udvikle r arbejdsmi somhederne ljøet? Hvordan fun virksomhed gerer samspillet me certificer er, myndigheder og llem ingsorgane rne? Hvilke erfa

Med bag grund i et treårigt fors bogen svar kningsproje på disse spø kt giver hvordan rgsmål og arbejdsm giver bud iljøledelsen enkelte virk kan styrkes på, somhed, på den hvordan virksomhed koblingen erne og den mellem sikre en høj statslige regulerin kvalitet for g kan arbejdsm iljøet.

Nyt Teknis k

ISBN 97887-571-2 701-0

9 788757 Ledelse_a

f_Arbejdsm

iljø_94011

-1_omslag.i

94011-1

Forlag

ndd 1

127010

x 245 - Ryg

: 10,5 mm

Ledelse a f

A r be bejdsm smiljø

net opnå certifikat på, at deres arbejdsmiljøledelsessystemer er i orden. Et godt arbejdsmiljø er således vigtigt for både ledelse og medarbejdere, og det er væsentligt at kunne dokumentere, at man har styr på arbejdsmiljøet i forhold til kunder, samarbejdspartnere, myndigheder samt nuværende og kommende medarbejdere.

ejdsmiljø

- Certificering i praksis Denne bog giver et bud på, hvordan arbejdsmiljøledelse kan styrkes på den enkelte virksomhed, og hvordan koblingen mellem virksomheden og den statslige regulering kan sikre en høj kvalitet for arbejdsmiljøet. Certificeret arbejdsmiljøledelse baseret på systematiske ledelsessystemer er blevet interessant for danske virksomheder, der siden 2001 har kun-

Ledelse af Arb

Et godt arbe jdsmiljø er såvel lede lse som med vigtigt for arbejdere arbejdsm arkedet. på Både i til kunder, samarbejdsp forhold myndighed artnere, er samt nuv kommen de medarbe ærende og Certificerin jdere er det væsentligt i praksis g at kunne dokumenter at man har e, styr på arbe Derfor er jdsmiljøe certificere t. t arbejdsm systematisk iljøledelse e ledelses baseret på systemer for danske blevet virksomhed har kunnet er, som side interessant også opnå cert n 2001 end ifikat på, ledelsessyst at deres arbe videre emer er i orden. jdsmiljøDenne bog undersøger, miljøet udv hvordan ledelsen af ikler sig i praksis. arbejds-

nyttf.dk

Robson Sø

Rocha og

Certificeri n i praksis g

Pernille Ho

hnen (red.) Nyt Tekn

isk Forlag 22-04-2010

16:31:14

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

NYT OM JURA

JURA

Vejledning til Planlovens bestemmelser for detailplanlægning

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Kommune kunne ikke lovligt meddele dispensation fra lokalplan Brøndby kommune meddelte den 3. juli 2009 dispensation fra visse bestemmelser i en lokalplan til opførelse af kontor- og lagerbygning i erhvervsområde. Dispensationen omhandlede særligt lokalplanens bestemmelser om et beplantningsbælte, som afskærmede erhvervsområdet fra privat bebyggelse. I dispensationen havde kommunen givet bygherren ret til at opføre 60 m2 af lagerbygningen indenfor det område, der var udlagt til beplantningsbæltet, og 610 m2 af byggeriet udenfor lokalplanens byggefelt. Kommunen foretog i første omgang ikke høring af naboer til byggeriet, idet man fra kommunens side skønnede, at dispensationerne var af underordnet betydning. Efter opførelsen af byggeriet henvendte 16 naboer sig og gjorde gældende, at byggeriet medførte markante gener for de omkringboende. Naboernes ejendomme lå umiddelbart på den anden side af grænsen til lokalplanområdet, der samtidig var kommunegrænsen. Kommunen genoptog sagen til fornyet behandling og meddelte – efter gennemførelse af nabohøring - dispensation til bibeholdelse af byggeriet.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Naboerne indbragte herefter sagen for Naturklagenævnet. I klagen gjorde naboerne gældende, at kommunen ikke havde fornøden hjemmel til at meddele lovliggørende dispensation, hvorfor dispensationen var ulovlig og dermed ugyldig. Naturklagenævnet fastslog, at Planlovens § 19, stk. 1, giver kommuner adgang til, at dispensere fra lokalplaner, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne for lokalplanen. Det følger dog af § 19, stk. 2, at videregående afvigelse kun kan ske ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det ligger som hovedregel inden for kommunens dispensationskompetence at fravige en lokalplans bebyggelsesregulerende bestemmelser. Derfor fandt Naturklagenævnet at fravigelsen på 610 m2 fra lokalplanen byggefelter – uanset de genevirkninger fravigelsen har for navnlig én af naboerne – er omfattet af kommunens dispensationskompetence. Hvad angår beplantningsbæltet, derimod, fandt Naturklagenævnet, at det af lokalplanens anvendelsesbestemmelser frem-

gik, at det pågældende område skal være beplantet og ikke på nogen måde må bebygges eller anvendes til parkering. Uanset, at bebyggelsen på 60 m2 efter en umiddelbar betragtning udgjorde et mindre indgreb, påpegede Naturklagenævnet, at indgreb i afskærmningsbælter mellem erhvervs- og boligområder må anses for yderst betænkeligt, idet det tilsigtede formål om at sikre en effektiv adskillelse og afskærmning mellem områderne udhules. Naturklagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at der kunne gives dispensation, hvorfor kommunen er forpligtet til, at foranledige at der sker enten fysisk eller retlig lovliggørelse. Naturklagenævnet har i den forbindelse påpeget, at retlig lovliggørelse ved en ny lokalplan, der muliggør byggeriet, forudsætter at der foreligger en tilstrækkelig planmæssig begrundelse herfor. Bech-Bruun førte denne sag for Naturklagenævnet, på vegne af naboerne til byggeriet.

(Naturklagenævnets af 14. juni 2010)

afgørelse

Planlovens bestemmelser om detailplanlægning får nu sin egen vejledning. Formålet med vejledningen er, at give kommunerne de bedste forudsætninger for, at fremme et varieret butiksudbud. Vejledningen, som er udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen, tager udgangspunkt i lovens bestemmelser. Vejledningen beskriver bl.a. hvordan butikker i bymidterne fremmer et levende og varieret byliv, hvordan man afgrænser bymidten, hvordan betegnelsen "butiksareal" skal forstås, og hvordan detailhandel skal behandles i kommune- og lokalplaner. Et forslag til vejledning har været sendt i høring og høringssvarene har peget imod, at der er behov for præcisering indenfor en række emner. Dette gælder bl.a. muligheder for at åbne butikker med særligt pladskrævende varer i allerede planlagte områder. Vejledningen indeholder derudover en detailhandelsordbog med definitioner og beskrivelser af ord, der ofte bruges ved detailplanlægning. (Vejledning om detailplanlægning, Vejledningen kan findes via dette link: http:// www2.blst.dk/blst_praesentation/Vejledning_detailhandel_endelig.pdf )

NYT OM JURA

Alt affald skal genanvendes Regeringen har anlagt en ny affaldsstrategi, der gælder til og med 2012.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Foto: Klaus Holsting.

Sagsbehandlingstider i byggesager På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside er det nu muligt at sammenligne, hvor længe en kommune er til at sagsbehandle en byggesag i forhold til andre kommuner En oversigt viser, at de mest effektive kommuner afslutter deres byggesager inden for 2-3 uger, mens andre kommuner gennemsnitligt er 2-3 måneder om at færdigbehandle ansøgninger. Økonomi- og erhvervsministeren udtaler, at en lang sagsbehandlingstid kan have store konsekvenser for håndværkervirksomheder, der er klar til at bygge, men som må afvente tilladelsen. I en periode med lavkonjunktur er det afgørende, at byggesagsbehandlingen i kommunerne er så effektiv som overhovedet muligt. Ministeren påpeger, at kommunerne siden 1. januar 2009 ikke har skullet byggesagsbehandle i de fleste tekniske forhold ved ukompliceret byggeri, fx parcelhuse. På hjemmesiden kan ses en oversigt over kommunernes byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstider.

(Økonomi- og Erhvervsministeriets meddelelse af 9. juni 2010 på www.oem.dk)

Miljøministeriet oplyser, at alt danskernes affald i fremtiden enten skal genbruges, genanvendes eller omdannes til energi. Der skal med den nye affaldsstrategi satses på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier til affaldsbehandling. Et af tiltagene er en landsdækkende informationskampagne vedrørende, hvordan man undgår affald og en helt ny indsats mod spild af mad, der smides ud. Andelen af affald, der deponeres på lossepladser skal falde fra 7 til 6 procent i 2012. Miljøministeren udtaler blandt andet, at affaldsstrategien skal sætte skub i udviklingen af miljøteknologier, der både kan bidrage til at minimere spildet og miljøbelastningen, men også på sigt kan blive til nye danske eksportsuccesser. Det oplyses, at der forventes anvendt 31 millioner kroner til at understøtte gennemførslen af initiativerne. (Miljøministeriets meddelelse af 17. juni 2010 på www.mim.dk)

Salg af kommunes ejendom til affaldsvirksomhed uden offentligt udbud Dispensation fra krav om offentligt udbud givet til kommune ved overdragelse af fast ejendom i forbindelse med selskabsdannelse af den kommunale affaldsvirksomhed

rende undtagelse findes ikke for affaldssektoren. Der gælder dog en generel mulighed for undladelse af offentligt udbud, hvis der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse.

Kommunen ansøgte statsforvaltningen om fritagelse for offentligt udbud ved overdragelse af grund og bygninger i forbindelse med en selskabsdannelse på forsyningsområderne, herunder affaldsområdet.

Statsforvaltningen bemærker, at overdragelsen af de omhandlede ejendomme sker med henblik på videreførelse af den kommunale affaldsvirksomhed i selskabsform. Alle ejendomme benyttes af forsyningsområderne, og arealernes anvendelse forbliver dermed uforandrede.

De omhandlede matrikler blev anvendt som kommunale genbrugspladser eller administration for forsyningsområderne. Arealerne blev overdraget til nystiftede selskaber til den senest offentliggjorte ejendomsværdi, og kommunen ville eje 100 % af aktierne i de nystiftede selskaber. Udgangspunktet er, at salg af en kommunes faste ejendomme ikke må ske uden forudgående offentligt udbud. Vandsektorloven indeholder en undtagelse ved salg i forbindelse med udskilelse af vand- og spildevandsforsyninger, men en tilsva

Statsforvaltningen finder herefter, at der efter omstændighederne foreligger sådanne særlige forhold, som kan begrunde, at der meddeles dispensation fra offentligt udbud. Statsforvaltningen har ingen yderligere bemærkninger til, at kommunen indhenter ejendomsvurdering med henblik på, at salget sker til markedspris. (Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse af 27. maj 2010 til Aabenraa Kommune på www.statsforvaltning.dk)

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

NYT FRA KTC

Nye KTC m edlemmer i juni-juli Casper Toftholm, Planchef, Faxe Kommune Raymond Skaarup, Direktør, Tårnby Forsyning Kirsten Lund Andersen, Stadsgartner, Aalborg Kommune Niels Ove, Administrationschef, Aalborg Kommune Jesper Christensen, Afdelingschef/Tekn. Forv., Helsingør Kommune Claus Bo Frederiksen, Afdelingschef/Tekn. Forv., Helsingør Kommune Ingela Karlsson, Miljøcenterchef, Egedal Kommune

Landzonekursus Få sat fokus på, hvordan et godt og kvalitativt administrationsgrundlag er med til at sikre, at der ikke træffes ulovlige afgørelser, der er i strid med lighedsprincippet. Desuden gennemgåes den seneste praksis på landzoneområdet fra Naturklagenævn og Domstol. Bygholm Landbrugsskole, 2 dages eksternatkursus: 31.08.2010 kl. 9-16 og 01.09.2010 kl. 9-16

Hans Lund, Vicedirektør, Egedal Kommune Jesper Juhl Kristensen, Afd. Leder Trafik & Infrastruktur, Holbæk Kommune

Miljøkurser

Vådområder – fra forundersøgelse til tilsyn Kurset har fokus på, at du efter endt kursus kan forberede, planlægge og realisere vådområder fra start til afslutning. Kurset er specifikt målrettet de opgaver, som kommunen står overfor fra oktober 2010 og ind i 2011. Bygholm Landbrugsskole, 2 dages internat 29.09. – 30.09.2010

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus for åmænd...........................................................................30. aug.-1. sep. Forvaltningsret ..............................................................................................................6. sep. Kemi for industrisagsbehandlere .......................................................................7.-8. sep. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep. FVC Ledernetværk dag 1, Roskilde .......................................................................15. sep. Kommunale råstofopgaver..............................................................................15.-16. sep. El på renseanlæg og ved pumpestationer..........................................................16. sep. Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................20.-21. sep. Polymeroptimering på renseanlæg.......................................................................21. sep. Sæt power på dit lederskab 1, Roskilde ......................................................21.-22. sep. Vedligeholdelse af blødbundsvandløb (tidl. problemvandløb) ............22.-23. sep. Revision af spildevandsplanen.......................................................................22.-24. sep. Naturpleje for administrative ........................................................................27.-29. sep. Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep. FVC Ledernetværk dag 1, Ferskvandscentret.....................................................29. sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................30. sep. Offentlighedens adgang til naturen ...................................................................30. sep. Procesteknik 1..........................................................................................................4.-6. okt. Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt. Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................6.-7. okt. Praktisk drift af afløbssystemer - modul A.....................................................6.-7. okt. Skimmelsvampe...........................................................................................................11. okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S

Dakofa

Cowi A/S

Mediehuset Ingeniøren

XL-BYG

Falco

RGS 90 A/S

OK Grøn anlæg

Orbicon A/S

Vej - eu

Rambøll A/S

Disud

Geoteam

Ferskvandscentret

Skov & Landskab

COK

Tankegang A/S

Niras A/S

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Kommunal Entreprenørledelse Uddannelsen er opbygget i 4 moduler og sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Der vil kunne opnås VEU-godtgørelse til uddannelsens moduler. Der udbydes et hold på Sjælland og et hold i Jylland se www.cok.dk

bagsiden

Byggesagsbehandling – juridisk set Få - med afsæt i BR 08 - et overblik over de juridiske forhold, du skal have styr på i din byggesagsbehandling - både i henhold til Byggeloven og i henhold til Forvaltningsloven. Scandic Kongens Ege Randers den 07.09.2010. Scandic Odense den 22.09.2010. Scandic Glostrup den 30.09.2010 Juraen rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed. Giv dig selv muligheden for vidensdeling og erfaringsudveksling og muligheden for at komme i dybden med kommuneplanen COK - Den Kommunale Højskole 15.09. - 17.09.2010 Juraen rundt om lokalplanen Kom i dybden med lokalplanlægningen. Kurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokalplanarbejdet, og giver dig mulighed for atkomme i dybden med tvivlsspørgsmål. Det juridiske grundlag i forhold til indhold, struktur og proces. Afgørelser og retspraksis fra Naturklagenævnet og domstole, forskellige plantypers muligheder og begrænsninger COK - Den Kommunale Højskole - 15.11. - 17.11.2010 Driftsledere på kommunale renseanlæg Lederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevisgivende prøve. COK - Den Kommunale Højskole, Grenaa. Modul 1: 06.-08.09.2010. Modul 2: 12.-14.10.2010. Modul 3: 08.-10.11.2010. Modul 4: 07.-08.12.2010 Støttet byggeri Behandling af støttesager det nye BOSSINF og skema ABC, driften af det støttede byggeri, anvisningsordninger og økonomiske konsekvenser for kommunen, regler om lejeforholdet i Almenlejeloven og præsentation regler for om regnskaber og styringsrapporter, herunder typiske driftssager. COK – Den Kommunale Højskole 06.-07.09.2010 Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltning Temadag for ledere Målstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i den tekniske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdet har temaet fået fokus med Lov om kvalitetsstyring der nu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse af kvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare mål fra sommeren 2010. Scandic Bygholm Park, Horsens den 08.09.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fag specifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft. NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomi styring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata. Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leverandør til teknisk forvaltning NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. - Telefon 72 15 77 00. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havne områder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions vektorisering. Få tilbud.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam hygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner. New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

LEVERANDØRER

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total entreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71. Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VARMEFORSYNING ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

DET HANDLER OM HELHED

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk

ÅER, SØER OG ANDRE VÅDOMRÅDER KAN BRUGES TIL AT FOREBYGGE KLI-

Susanne Nielsson Teamchef, Vand & Forsyning T: 4810 4395 E: sln@niras.dk

DET ER HENSYN, VI SKAL FORENE. DET HJÆLPER VI MED I NIRAS.

MABETINGEDE OVERSVØMMELSER. DE KAN OGSÅ BRUGES TIL REKREATIVE FORMÅL.

NIRAS A/S