Teknik & Miljø - oktober 2010 by Teknik & Miljø - KTC

OKTOBER 2010 • NR.10 ÅRGANG 100

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ STAD S OG H AVNE I NGE NI ØRE N

Digital forvaltning:

Leder: Vi har ikke noget valg Uudnyttet potentiale i digitalisering Det er nu, E-arkiverne skal reddes KTC Konferencen:

Klima:

Natur:

Byg og bolig:

De, der råber højest, får pengene

Særskilt betaling for regnvand

Friluftsliv i særklasse

Uden miljøviden ingen løsning

Punktér udgifterne med effektiv GIS

IT skaber i sig selv ikke effektivitet, men evner man at udnytte teknologien, er der besparelser at hente. Vil du sikre, at investeringerne i GIS og IT giver gevinst, skal der tænkes nyt og utraditionelt. En række kommuner har allerede opnået betydelige gevinster, der kan mærkes i budgettet. Vores webGISpakke og vores henvendelsessystemer bidrager til

effektive arbejdsgange og store besparelser i din kommune. Vil du have en sparringspartner, der forstår arbejdsgangene i forvaltningen og formår at omsætte dem til IT, der skaber værdi, så kontakt Afd. dir. Nils Bo Wille-Jørgensen på T 4348 6085 eller M NilsBo.Wille-Jorgensen@grontmij-carlbro.dk

INDHOLD

Tema: Digital Forvaltning

Det nye BBR, som gik i luften i december, har blandt andet medført bedre datakvalitet og billigere drift.. Læs mere side 16

Det er nu, E-arkiverne skal reddes

500 GIS-folk i diskussion

De tekniske forvaltninger i kommunerne skal forberede sig på, at de meget snart skal vælge, hvordan de ønsker at bevare data fra e-arkiverne. Læs mere side 20

Ifølge universitetslektor har de traditionelle geografiske virksomheder i Danmark væsentlige udfordringer i forhold til konkurrence fra andre brancher og udlandet. Læs mere side 30

Udfordringer i kommunal it-ledelsespraksis Danske kommuner har styr på driften, og der er sat strøm til flere kommunale services – nu skal de bare gøres digitale. Læs mere side 26

Silkeborg kommune har en udviklingsplan Fordelene ved at anvende GIS-teknologien på tværs af de kommunale forvaltninger er oplagt; men forudsætningen er ledelsesmæssig opbakning i hele kommunen. Læs mere side 22

Fælles datacenter for kloaksystemer Bortskaffelse og rensning af spildevand er en vigtig samfundsmæssig og arbejdskrævende opgave – det fælles datacenter er et effektivt værktøj til at løfte denne opgave. Læs mere side 28

Giv os et praj Herning Kommunes Vej og Trafik afdeling valgte i starten af 2009, at benytte hjemmesiden til en hurtigt og nem indmelding af fejl og mangler vedrørende veje og grønne områder. Læs mere side 36

Gentoftes borgere glade for digital selvbetjening Flere og flere borgere benytter sig i dag af Gentofte Kommunes digitale selvbetjeningsløsning, Genvej. Læs mere side 38

Find de fede steder i naturen I Århus Kommune, Natur og Miljø, har man fundet et naturtilbud, som opfylder en hel række behov for borgerne og kommunen – uden at koste en krone. Læs mere side 46

Nyt BBR medfører nye muligheder for forvaltningerne

Hvorfor skal adresser være så besværlige? For kommunerne er det en myndighedsopgave at tildele adresser. Opgaven er i sig selv velkendt, men i praksis kæmper mange med at få indberetningen til at hænge sammen. Det har fået KMD til at udvikle en løsning, der forenkler opgaven betydeligt. Læs mere side 34

Vi har da overlevet skiftet til det nye BBR ”Ja,” siger registerfører Doris Voss, ”det nye BBR er væsentligt billigere end det gamle; men det er ikke blevet bedre!” Læs mere side 14

Uudnyttet potentiale i digitalisering Rapporten IT i praksis® 2010 har kortlagt de potentialer og udfordringer, der findes i den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor. Læs mere side 18

BorgerGIS i ny indpakning Vores verden er i konstant forandring! I Geodata Danmarks verden, hvor GIS og geodata er centrale omdejningspunkter, er der i disse tider stor fokus på digitalisering med effektivisering og omkostningsreduktion til følge. Læs mere side 32

Udpegning af oversvømmelsestruede områder Digitale højdedata er velegnede til analyse og udpegning af områder der kan blive berørt ved skybrud og vandstandsstigninger. Læs mere side 42

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

OKTOBER 2010

LEDER

Indhold KTC Konferencen TEKNIK OG MILJØ 2010-2020 8

Unge kommunalpolitikere: De, der råber højest, får pengene

I USA og Kina er kommunen en teknisk forvaltning Hvordan lykkedes det at skabe en god økologisk tilstand i søer, vandløb og havet

Ét af højdepunkterne på KTC Konferencen var paneldebatten mellem tre unge kommunalpolitikere, som alle er medlemmer af deres respektive kommuners teknik- og miljøudvalg.

I får ikke hjælp fra borgerne!

Danmark skal være fri af fossile brændstoffer

Brug jeres indflydelse

Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer 50

Klima: 50 Grøn by med opdelt vandafledningsbidrag

52 Miljøministeren foreslår særskilt betaling for regnvand

55 Tænk alternativt og spar 50%

56 Energikonference fuld af kreativitet og artisterier

Natur:

60 Et partnerskab til alles fordel

62 Esbjerg formidler friluftsliv i særklasse

Byg og bolig: 66 Uden miljøviden ingen løsning - fra erhvervskvarter til attraktivt boligområde

Miljø: 62

70 Generel tilfredshed ... med mulighed for forbedringer

Planlægning: 72 Ny inspiration til det lokale landskab

Veje og trafik: 74 SAMKOM og KommuneAtlasset 4

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Vejen fra vision til løsning er kort

Roskilde Festival, teltplads, 29. juni 2010 kl. 13:09:21

Hvad hvis du fra din teltplads på Roskilde Festival sender en SMS fra din GPS-mobil og via et kort på din Facebook-profil straks opdaterer vennerne med din placering? Festivalløsningen er så vidt vi ved ikke udviklet, men eksemplet illustrerer, hvordan et luftfoto som Roskilde Festivalens teltplads, der for de fleste blot er et eksempel på organiseret kaos, for COWI er kilde til ny inspiration i udviklingen af GIS-løsninger. COWI er den offentlige forvaltnings rådgiver inden for bl.a. drift og vedligehold, velfærd, arbejdsmarked, sundhed, byggeri og klima. Vi besidder de kompetencer, der gør, at vejen fra vision til færdig GIS-løsning er kort. Virkeliggørelse af visionen om det digitale Danmark bliver mulig, når man råder over faglig bredde, innovationsevne og den dybe tekniske indsigt, som COWIs GIS-rådgivere har.

Kongens Lyngby Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12

Odense Odensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49

Århus Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Tlf. 87 39 66 00 Fax 87 39 66 60

Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01

www.cowi.dk/GIS

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

LEDER

Vi har ikke noget valg! Når det handler om digital forvaltning har vi i kommunerne ikke noget valg: Vi er nødt til at stå sammen om at udvikle og drifte fælles itløsninger. Er vi ikke i stand til i fællesskab at udvikle løsninger, vil regeringens effektiviseringskrav ende med, at regeringen presser løsninger ned over kommunerne.

Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi understreger også vigtigheden af dette, og måske ender gennemførelsen af digitaliseringsstrategien med at blive lakmusprøven på, om kommunerne for alvor er klar til at udvikle og implementere fælles digitale løsninger. Åbne standarder er et nøglebegreb, når vi taler om digital forvaltning. Det er essentielt, at det lykkes at udvikle standardiserede fælles løsninger. Dels fordi det er en forudsætning for at kunne dele data på tværs af kommunegrænserne, og dels fordi det sikrer, at der er basis for et flerleverandørmarked, som er en forudsætning for, at priserne på de digitale løsninger løbende konkurrenceudsættes.

Vi er allerede godt på vej. Projektet om omkostningseffektiv geografisk forvaltningsgrundlag, OGF, hvor 37 kommuner har deltaget i udviklingsarbejdet, er et godt eksempel herpå. Projektet videreføres nu i Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde, FKG, hvor første opgave er at udarbejde en fælleskommunal kravspecifikation for et web-baseret geodatasystem. Men hvis vi ønsker at gå skridtet videre – fra en vellykket start til en vaskeægte succes – så er der flere forudsætninger, som skal være opfyldt. Især to ting er væsentlige, hvis vi skal lykkes som en effektiv digital forvaltning: De løsninger, vi udvikler, skal udvikles i et tværkommunalt fællesskab. Det er alt, alt for dyrt, hvis hver kommune skal udvikle og drifte sin egen løsning.

OKTOBER 2010 • NR.10 ÅRGANG 100

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NEI NGENI Ø REN

… men aller vigtigst er det, at vi i kommunerne kommer i gang. Gør vi ikke det, kommer andre og fortæller os, hvordan vi skal gøre det! Vi skal motivere borgerne i kommunerne til at anvende de digitale kontaktflader til kommunen. Vi kan ikke forvente at opnå reelle effektiviseringsgevinster med mindre det lykkes os at flytte mindst 90% af borgerkontakten til at foregå via den digitale løsning på internettet.

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk Digital forvaltning:

Leder: Vi har ikke noget valg Uudnyttet potentiale i digitalisering

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk

Eva Kanstrup Formand KTC-faggruppen Digital Forvaltning

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S.

Det er nu, E-arkiverne skal reddes KTC Konferencen:

Klima:

Natur:

Byg og bolig:

De, der råber højest, får pengene

Særskilt betaling for regnvand

Friluftsliv i særklasse

Uden miljøviden ingen løsning

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. Email: ktc@ktc.dk

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

ISSN 1902-2654

OVERSVØMMELSER? Find risikoområder med nye data BLOM har produceret Danmarks Højdemodel, som kommunerne og staten bruger. Med BLOM’s hydrologiske forbedringer af højdemodellen og BLOM’s nye flowtemaer kan landsdækkende og lokale analyser udpege potentielle risikoområder. De nye data kan styrke kommunernes planlægning, forebyggelse og beredskab.

www.blomasa.com

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blom.dk@blomasa.com

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 aarhus@blomasa.com TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KTC KONFERENCEN

Unge kommunalpolitikere:

Problemet er, at de, der råber højest, får pengene Ét af højdepunkterne på KTC Konferencen var paneldebatten mellem tre unge kommunalpolitikere, som alle er medlemmer af deres respektive kommuners teknik- og miljøudvalg. Med en veloplagt Steffen Kretz som ordstyrer, fik de mulighed for at tegne fremtiden / Af Irene Brandt

”Jeg har taget helt vildt mange noter,” svarede Anders Wolf Andresen

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

spontant, da Steffen Kretz indledningsvis spurgte de unge politikere, hvilke af de foregående indlæg, der havde gjort størst indtryk. Anders Wolf Andresen fortsatte: ”Klimatilpasning er meget vigtigt hos os i Hvidovre Kommune. Vi har 800 husstande, der er i farezonen, hver gang der er skybrud. Jeg har også lyttet med interesse til Søren Larsens indlæg om offentlig privat samarbejde. Vi kan ikke se bort fra, at økonomien i kommunerne er grundlaget for alt. Løsningen er ikke nødvendigvis at udlicitere kommunale opgaver, for det er hverken billigere eller bedre – bare ekstra administration for

kommunerne. Til gengæld tror jeg, at offentlige-private samarbejder kan være en god løsning.” Jens Meilvang havde også lyttet med interesse til Mette Wiers indlæg fra Klimakommissionen og Søren Larsens indlæg om offentligt privat samarbejde, OPP; mens Emma Glæsel især havde hæftet sig ved Roger Buchs indlæg om kampen om de økonomiske ressourcer i kommunerne. ”Teknik- og miljøområdet er et tavst område, som ikke brokker sig.” tilføjede Roger Buch under debatten. Han fortsatte: ”Forældre og ældre brokker sig, når kommunerne varsler besparel-

ser på børne- og ældreområderne. Derfor er det ofte en ulempe, at politikerne er på valg hvert 4. år.” Emma Glæsel: ”Det er rigtigt, at det er et problem i kommunerne, at de, der råber højest, får pengene. Skærer vi ned på investeringerne i vores veje, får vi bare en endnu større regning senere.” Jens Meilvang var dog ikke sikker på, at borgerne er fuldstændig ligeglade med teknik- og miljøområdet: ”Der kommer et punkt, hvor emner som vejbelysningen og hullerne i vejene også bliver emner, borgerne interesserer sig for,”

POLITIK OG LEDELSE

Steffen Kretz (med ryggen til) styrede slagets gang. I debatpanelet ses fra venstre: Anders Wolf Andresen, Jens Meilvang og Emma Glæsel.

sagde han. Anders Wolf Andresen supplerede: ”Jeg ser ikke grænserne mellem teknik- og miljøområdet og de andre kommunale områder som en uoverstigelig kløft. Børnene i børnehaverne, eleverne i skolerne og de ældre på plejecentrene opholder sig i bygninger, som alle er interesserede i er gode og velfungerende. Børnene skal have sikre cykelstier mellem hjem og skole – og hvem husker ikke den store opmærksomhed, der for kort tid siden var på kvaliteten af toiletterne på skolerne. Det er vores opgave som politikere at forbinde de tekniske opgaver med borgernes velfærd.”

Langsigtet Steffen Kretz stillede spørgsmålet: ’Er politikerne ikke gode nok til at tænke langsigtet?’ til panelet. ”Det er vælgerne, der sætter dagsordenen. Som politikere er det vores opgave at få dem til at stille krav til os om at tænke langsigtet. Personligt synes jeg, at det er meget svært at tænke langsigtet, når man hele tiden bliver hevet i både arme og ben,” sagde Emma Glæsel. Jens Meilvang supplerede: ”Det er også svært at tænke langsigtet, når der ikke er penge i kommunekassen!” Anders Wolf Andresen var mere optimistisk:

”Hvis vi som politikere indgår i en fornuftig dialog med borgerne, tror jeg godt, vi kan komme igennem med visioner, der rækker mere end fire år ud i fremtiden,” sagde Anders Wolf Andresen. Han er i øvrigt overbevist om, at de tekniske forvaltninger vil vokse de næste ti år. ”Vi får flere og mere komplekse opgaver på det tekniske område i kommunerne. Det vil helt sikkert kræve større forvaltninger i takt med at opgaverne på miljø og klimaområdet øges. Det kan derfor blive nødvendigt at tilkøbe ekspertise fra den private sektor.”

De tre kommunalpolitikere i debatpanelet var: Byrådsmedlem (SF) og formand for teknik og miljøudvalget, Anders Wolf Andresen, Hvidovre Byrådsmedlem (K) og medlem af klima og miljøudvalget, Emma Glæsel, Allerød. Byrådsmedlem (V) og formand for miljø- og teknikudvalget, Jens Meilvang, Norddjurs kommune.

POLITIK OG LEDELSE

I USA og Kina er kommunen en teknisk forvaltning ”Jeg synes, vi i kommunerne ofte skydes i skoene, at vi ikke løser opgaven godt nok, og at andre derfor bør overtage opgaverne. Det er en helt forfejlet og forudsigelig automatreaktion,” sagde KTCs formand, Torben Nøhr, på KTC-Konferencen; men da han – inspireret af konferencens tema: Teknik & Miljø 2010 – 2020 - begyndte at se ti år ud i fremtiden, var han ikke utilbøjelig til at følge kritikernes spor. ”Kommunerne startede i sin tid som tekniske forvaltningerne; men bliver vi også de sidste?” spurgte Torben Nøhr og fortsatte: ”De områder i de tekniske forvaltninger, som tager afsæt i lokale forhold og beliggenhed, vil i hvert fald også fremover være afhængige af,

at der er en god dialog med lokale politikere. De kan derfor kun styres fra kommunerne. Sammenligner vi os med andre lande, vil vi opdage, at i så forskellige lande som Kina og USA er en kommune en teknisk forvaltning,” sagde Torben Nøhr. Torben Nøhr så fremad på seks områder: Byudvikling, miljø, klima, trafik, digitalisering og samarbejdet mellem kommuner og det private erhvervsliv. ”I 2020 er al udvikling koncentreret omkring byerne. Især stationsbyerne klarer sig godt, og landdistrikterne har vi vinket farvel til i år 2020,” sagde Torben Nøhr. Med hensyn til den økologiske tilstand i naturen var han mere tilbageholdende med at spå om fremtiden:

”Det afhænger af staten. Det er den, der har ansvaret for de forsinkelser, vi oplever på natur- og miljøområdet; men det er kommunerne, der får skylden, når vi ikke når målene,” konstaterede Torben Nøhr. Om Danmark har opfyldt klimavisionen i 2020 afhænger tilsvarende af, om regeringen tør tænke lige så langsigtet, som de strategiske energiplaner. Det samme gælder for trafikplanlægningen, hvor målet er at 50% af al persontransport skal foregå ved hjælp af offentlige transportmidler. ”Hvis dette mål skal nås, skal vi organisere den offentlige trafik i en helt ny struktur, hvor kommunerne kun har ansvaret for den inter-

ne trafik i kommunen,” sagde Torben Nøhr. Til gengæld er Torben Nøhr meget optimistisk med hensyn til den digitale udvikling i kommunerne, som - ifølge KTC-formanden - om ti år er meget længere fremme, end vi i dag har fantasi til at forestille os. Om ti år finder vi, når Torben Nøhr skal give et bud på fremtiden, flere private firmaer, som agerer på områder, der i dag varetages i kommunerne. ”Men i de store, professionelle kommuner kan og vil vi også i år 2020 meget gerne selv løse opgaverne,” sagde Torben Nøhr. IrBr

I får ikke hjælp fra borgerne! ”Ressourceklemmen – misforholdet mellem borgernes uendelige behov og kommunernes begrænsede ressourcer - bliver i fremtidens jeres helt store udfordring,” sagde kommunalforsker Roger Buch på KTC-Konferencen. Han kunne konstatere, at KTCs medlemmer som udgangspunkt har valgt det helt rigtige sted at gøre karriere, for kommunalpolitik er langt vigtigere end Folketinget. ”Men I fra den tekniske forvaltning er i konkurrence med de varme hænder. Selvom skattetrykket vokser og vokser, vil den demografiske udvikling medføre, at ældre- og sundhedsområderne andel af de kommunale udgifter stiger

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

og stiger. Spørger man borgerne, afviser de at spare på disse områder. I stedet peger de på anlægsudgifterne, som oplagte spareobjekter. Selvom nogle af de aller største kommunale udfordringer ligger inden for teknik- og miljøområdet, skal I med andre ord ikke forvente, I får hjælp fra borgerne i kampen om de kommunale ressourcer,” sagde Roger Buch. Gennem tiden har skiftende regeringer valgt at løse problemer med ressourceknaphed ved hjælp af centraliseringer og fusioner. ”Vi ved ingenting om, hvorvidt fusioner egentlig løser problemerne; men uanset om de gør eller ikke gør, vil centraliseringer og fusioner

også blive valgt af fremtidens politikere,” forudsagde Roger Buch. Til gengæld lovede han, at man som kommunal leder ikke kommer til at kede sig i fremtiden. ”I får brug for alle ledelsesidealerne fremover, for det bliver virkelige sjovt, udfordrende … og krævende at være offentlig leder,” lovede Roger Buch og tilføjede: ”Det virkelige problem ligger dog et helt andet sted: Indien og Kina giver os kamp til stregen. I 20 – højest 30 – år, har vi stadig kapital, vi kan trække på; men derefter er det slut.” IrBr

Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd,

Hvordan lykkedes det at skabe en god økologisk tilstand i søer, vandløb og havet Historien kan man ikke ændre. Til gengæld er der frit slag, når det gælder ting, der endnu ikke er sket. På KTC Konferencen benyttede Christian Ege, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd denne mulighed til at sikre, at Danmark i 2020 har skabt en god økologisk tilstand i søer, vandløb og i havet. ”Det lykkedes, fordi vi skiftede spor i 2012. Vi indså, at Grøn Vækst fra 2009 ikke var nok, at hverken fjernelsen af 9.000 ton eller 19.000 ton kvælstof ville række til at nå målsætningen. Vi hævede derfor målet til 26.000 ton,” sagde Christian Ege. Ideen om omsættelige N-kvoter var et vildspor. I stedet blev langt flere marginaljorder taget ud af omdrift – ikke 75.000 ha, som foreslået i Grøn Vækst, men 3-400.000 ha. Bedre sædskifte på markerne, bl.a. med langt fle-

re efterafgrøder og mere økologisk jordbrug var ligeledes med til at sikre, at vi nåede målet.

Bedre klima Samtidig med at vi nåede de økologiske mål for vandmiljøet, nåede vi også klimamålene. For at realiserer dette havde Christian Ege også på dette punkt været nødt til at stramme ambitionsniveauet. ”En 30% reduktionen af udslippet af klimagasser fra landbruget blev nået – ved hjælp af større udtagning og mere biogas,” forklarede Christian Ege. Ammoniakfordampningen blev samtidig reduceret med 50% ved hjælp af renere teknologi i staldene, og ved at lægge afgifter på ikke-bioforgasset gylle. ”I 2011 ændrede vi loven om godkendelse af husdyrbrug, så den entydigt krævede brug af Best Avai-

lable Technology (BAT), hvilket medførte, at max. ammoniak-fordampning blev på 4% i stalde, hvor der ellers ofte blev godkendt med 8% i 2010,” sagde Christian Ege. Pesticidafgifter, effektiv teknologi – som injektion og monitorering af skadevoldere, samt bedre sædskifte på markerne har ligeledes været medvirkende årsag til forbedringerne i vandmiljøet.

Bidraget fra trafik, industri og kraftværker Det er også lykkedes os at reducere udslip af kvælstofoxider. Det er blandt andet sket som en sidegevinst til, at kraftværker, industri og boliger er blevet omlagt til vedvarende energi - især vind, fjernvarme, sol og varmepumper. Nye teknologier til skibe og biler har ligeledes betydet en markant reduktion af udslippet af kvælstofoxider og CO2.

Direktiv udskudt ”Vi nåede ikke målet om god økologisk kvalitet i vandmiljøet i 2015. I stedet nøjedes vi med en udskydelse til 2018, hvor vi - takket være sporskiftet i 2011 - endelig nåede målet,” sagde Christian Ege. Da han efterfølgende blev spurgt om, hvad der skete 2011, som var årsag til det markante kursskifte, svarede Christian Ege: ”Danskerne valgte nogle politikere, som ikke ville nøjes med frivillige aftaler; men som i stedet valgte virkemidler, der virker. Vi vidste fra de to første vandmiljøplaner, at de i modsætning til Vandmiljøplan III rent faktisk havde virket. Forskellen på de to første og den sidste var, at den 3. mest var baseret på frivillige aftaler.” IrBr

KTC KONFERENCEN

Danmark skal være fri af fossile brændstoffer ”Jeg er sikker på, at vi er den først kommission i mands minde, hvis løsninger IKKE bliver kasseret,” sagde direktør i AKF Mette Wier på KTC Konferencen. Hun var inviteret til at tale på konferencen i sin egenskab af at være medlem af Klimakommissionen. ”Der er tre gode grunde til at sige farvel til de fossile brændstoffer: • Dels er de ikke en uudtømmelig kilde til energi. • Dels er der sikkerhedspolitiske grunde til, at vi som nation bliver uafhængige af OPEC-landene, der for manges vedkommende bryder sig meget lidt om os. • Dels er der hensynet til Jordens klima Kommissionens udfordring har også været at finde en løsning, som ikke er på bekostning af hverken landets vækst eller borgernes komfort. Vi har søgt løsninger, som er grønne uden at være begrænsende for landets vækst,” sagde Mette Wier.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Ingen vinderteknologier Klimakommissionen har ikke lagt sig fast på en vinderteknologi, som prioriteres over alle de andre. ”Der er ingen, der er så kloge, at de i dag kan forudse, hvilke teknologier, det er bedst at satse på. Markedsmekanismerne - og ikke planøkonomisk tankegang - skal afgøre, hvilke vedvarende energikilder vi skal satse på. I kommissionen har vi dog lagt hovedvægten på: Masser af vindmøller – især ude på havet. Biomassefyrede kraft-varmeværker som supplement, når det ikke blæser; men biomasse er også en begrænset ressource.. Energieffektiviseringer overalt – også i kommunerne Elektricitet som den altdominerende energibærer. Fjernvarme skal bruges dér, hvor det giver mening. Brug af varmepumper er i denne sammenhæng helt central. Individuel opvarmning i bygninger uden for fjernvarmenettet skal

”Jeg er sikker på, at vi er den først kommission i mands minde, hvis løsninger IKKE bliver kasseret,” sagde direktør i AKF Mette Wier på KTC Konferencen.

olie- og gasfyr udfases og erstattes med el-drevne varmepumper. Alle nye huse skal bruge langt mindre energi end i dag. Gamle huse skal energirenoveres, når de alligevel bygges om. Det siger sig selv, at disse tiltag vil kræve en lang række omlægninger,” sagde Mette Wier. Ejere af bygninger af enhver art kan derfor godt indstille sig på, at fremtidens opvarmning kommer til at ske via varmepumper og fjernvarme. Trafikanter i personbiler vil på længere sigt blive elektrificerede. Alle former for energibesparelser vil blive gennemført, så længe de er lønsomme, og endelig skal hele energiforsyningssystemet udstyres med intelligente løsninger, som blandt andet også kan sikre udvekslingen af el med udlandet. Forespurgt hvorfor Klimakommissionen staser så hårdt på for eksempel vindenergi og samtidig ikke nævner andre vedvarende energikilder som for eksempel solenergi, svarede Mette Wier:

”Vi har valgt at have fokus på de modne teknologier, og vi mener ikke, at solenergi endnu er udviklet tilstrækkeligt.”

Energi bliver dyrere ”Uanset – om vi er grønne eller brune – så vil energi i fremtiden blive dyrere. For kommunerne betyder dette, at der vil være mere fokus på det kommunale energiforbrug i bygninger og ved indkøb af energi. Der er mange basører for kommunerne at hente hér, for i takt med at energipriserne stiger vil guldet ligge på gaden. Merudgiften skal nemlig modsvares af besparelser på forbruget,” sagde Mette Wier og tilføjede: ”Det vil blive et stort behov for strategisk kommunal planlægning. Det vil ske i nationale rammer, som kommuner selv koordinerer indbyrdes og planlægger indenfor; men det er vigtigt, at kommunerne ved, hvad de kan forvente fra staten i form af stigende afgifter på de forskellige energikilder.” IrBr

Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer ”Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer,” sagde administrerende direktør Søren Larsen fra Grontmij | Carl Bro på KTC Konferencen. Inden havde han fortalt en historie fra det virkelige liv, der viser, at dette mod ikke altid er til stede: ”Der er en tendens til, at offentlige myndigheder ofte vælger den løsning, der er billigst her og nu; men det eksempel, jeg hér vil fortælle om, viser, at den billigste ikke altid er den bedste løsning i det lange løb. Vi har samarbejdet med et større dansk sygehus. Vi fandt besparelser på 22% på den tekniske drift af sygehuset. Det krævede en engangsinvestering på i alt 82 mio. kr., men til gengæld kunne sygehuset hvert år spare 25 millioner kroner på driften. Det er nu ét år siden, at vi afleverede denne plan til sygehusledelsen, som stadig diskuterer, om det er en god

idé at bruge 82 mio. kr. her og nu, for derefter at spare 25 mio. kr. hvert år,” sagde Søren Larsen. Han fortsatte: ”Som borger er det svært at acceptere, at dette eksempel desværre ikke er enestående.” Søren Larsen opfordrede kommuner og andre offentlige myndigheder til at samarbejde med det private erhvervsliv om at finde løsninger, som skaber varige værdier for samfundet. ”Jeg har en indædt tro på, at intelligent anvendelse af tekniske løsninger kan klare balancen mellem manglen på ressourcer og behovet for udvikling,” sagde Søren Larsen og fortsatte: ”Vi oplever nu og fremover et stort pres på at fastholde et højt serviceniveau. Specielt teknik- og miljøområdet er under pres, og prognoserne viser, at dette pres vil vokse i og med at forbedringer inden for klima og energi vil være

Direktør Søren Larsen fra Grontmij | Carl Bro

påkrævet samtidig med, at det bliver sværere og sværere at rekruttere fagligt kvalificeret personale.”

Opgaver udbydes I 2020 forventer Søren Larsen at alle relevante offentlige opgaver er i udbud. ”Jeg tror ikke, at der i 2020 bliver indgået aftaler mellem for eksempel kommunerne og private virksomheder, som ikke indeholder en forventning om at gøre det bedre. Valget af leverandør vil blive truffet på baggrund af dialoger

mellem kommuner og virksomheder, og den virksomhed, der kan levere en løsning, der frigør flest ressourcer, får opgaven,” sagde Søren Larsen og tilføjede: ”Jeg tror også, at langt de fleste opgaver, som i dag varetages af kommunerne, i 2020 er overgået til private virksomheder. Det drejer sig om alt fra drift af tekniske anlæg til drift af institutioner og skoler. Kommunernes opgave er at vurdere kvaliteten og bestille de skræddersyede løsninger.” IrBr

Brug jeres indflydelse ”Jeg ved, at KTC har en ikke ringe indflydelse på KL, og jeg ser gerne, at I bidrager til, at KL bliver mere offensive i sit modspil til regeringen,” sagde Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Bo Asmus Kjeldgaard, på KTC-Konferencen. Han efterlyste en mere visionær dialog med staten og understregede, at ikke alle behøver at leve op til visionerne fra starten. Som borgmester for Teknik og Miljø i værtskommunen havde Bo Asmus Kjeldgaard fået æren af at

åbne KTC-Konferencen. Ubeskedent benyttede han lejligheden til at fremhæve klimaindsatsen uden for hovedstaden: ”I Københavns Kommunen har vi meget ambitiøse mål og visioner for klimaindsatsen; men det har man også i andre kommuner,” sagde Bo Asmus Kjeldgaard. Han fremhævede sin barndomsby Holstebro for at indvi verdens største biogasanlæg. Ærø blev krediteret for at placere sig i verdensklasse med det

nye 35.000 kvm. store solfangeranlæg, som sammen med energi fra biomasse, skal dække øens energiforbrug. Samsø Kommune blev fremhævet i borgmesterens tale for sit Energiakademi, som har modtaget Gøteborg-prisen. ”Jeg er også imponeret over Lolland Kommune, som med succes har arbejdet målrettet med at tiltrække visionære energivirksomheder,” sagde Bo Asmus Kjeld gaard. Han tilføjede: ”I København er vi startet på

Nordeuropas største byudviklingsprojekt i Nordhavnen. Vi vil gerne være et forbillede for storbyer i resten af verden, og vi satser stærkt på grøn vækst. I kommunerne har vi mange fælles interesser, derfor er det vigtigt, vi trækker på samme hammel, når vi står over for statslige bindinger, som er barrierer for udviklingen i kommunerne.” IrBr

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Vi har da overlevet skiftet til det nye BBR ”Ja,” siger registerfører Doris Voss, ”det nye BBR er væsentligt billigere end det gamle; men det er ikke blevet bedre!” / Af Irene Brandt

Når Hans Eghøj, der er afdelingsleder i Byggesagsafdelingen i Herning Kommune og medlem af BBR-følgegruppen, som skal videreudvikle det nye BBR, næste gang mødes med følgegruppen, skal gruppen se nærmere på ikke mindre end 300 forslag til forbedringer, som registerførere fra hele landet har sendt ind til KOMBIT, der administrerer det nye BBR – og en del af disse forslag kommer fra hans egen afdeling, hvor registerfører Doris Voss, skal tænke sig om meget længe, før hun kan komme i tanke om noget pænt at sige om det nye BBR – ud over at det er blevet meget billigere, end det gamle BBR var. ”Det nye BBR er bedre til at re-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

”

Det er en skam, at det nye BBR ikke lever op til vores forventninger, for vi vil meget gerne udbygge den digitale forvaltning; man mange af de tiltag, der er kommet, virker ikke efter hensigten.

”

Hans Eghøj, afdelingsleder i Byggesagsafdelingen i Herning Kommune

gistrere og dokumentere sagsbehandlingen. Derudover er det igen blevet muligt, at autorisere medarbejdere fra andre afdelinger til at indberette oplysninger i afgrænsede områder af BBR registret,” siger Doris Voss – og når hun siger ’igen’ er det fordi, hun er en erfaren registerfører, som siden 1977 har arbejdet med BBR. Hun har været med fra starten, hvor BBR blev digitalt, og husker, at den aller første digitale BBR rummede samme mulighed. Hun har med andre ord prøvet at skifte fra ét system til et nyt før: ”Sidste gang havde vi en over-

gangsperiode, hvor vi kunne øve os i at bruge det nye. Denne ganghavde vi en testperiode, som desværre ikke blev brugt ret meget på grund af travlhed. Derefter skete skiftet fra dag til dag. Det har været svært, fordi meget er anderledes – både programmets udseende og måden, vi registrerer data på,” siger Doris Voss. Hun beklager blandt andet, at indberetningen nu skal foretages i helt bestemte rækkefølger, og at data ikke kan genanvendes. ”Jeg må også sige, at arbejdsgangene ikke er blevet optimeret, dog har kollegaer, som ikke var

vant til det gamle BBR, helt sikkert lettere ved at lære det nye, end vi andre; men vi har de overlevet!” siger Doris Voss.

Bunkerne voksede At implementeringen af det nye BBR var en hård omgang for Doris Voss og hendes kollegaer bekræftes af Hans Eghøj, som i foråret var vidne til, hvordan sagsbunkerne bare voksede på registerførernes arbejdsborde. ”Heldigvis har Doris Voss og hendes kollegaer arbejdet sig gennem bunkerne, og i dag er bunkerne væk. Jeg ved fra kollegaer fra andre kommuner, at vi ikke er ene om at være frustrerede over det nye BBR. De fleste af os har svært ved at se gevinsten; men vi accepterer også, at alt har en indkøringsperiode,” siger Hans Eghøj. Han tilføjer: ”Det er en skam, at det nye BBR ikke lever op til vores forventninger, for vi vil meget gerne udbygge den digitale forvaltning; man mange af de tiltag, der er kommet, virker ikke efter hensigten.”

POLITIK OG LEDELSE

Intergraph Maps & Apps

Cloud-baseret GIS. Fremtiden er her nu.

Med Intergraphs nye cloud-baserede GIS-platform kan I spare 20 % på driften af GIS. Hør hvordan på Kortdage - stand nr. 28.

www.intergraph.dk Amazon Web Services, the “Powered by Amazon Web Services” logo are trademarks of Amazon.com, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Nyt BBR medfører nye muligheder for forvaltningerne Det nye BBR, som gik i luften i december, har blandt andet medført bedre datakvalitet og billigere drift. Samtidig har det nye system åbnet mulighed for, at forskellige fagfolk eller fagsystemer indberetter data til registret.

/ Af Susanne Rasmussen, KOMBIT

”Det er gået rigtigt godt, og fordelene ved det nye system er tydelige, men træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen,” sådan vurderer projektleder Sisse Bang fra KOMBIT selv lanceringen af det nye Bygnings- og Boligregister – BBR nu 10 måneder efter, at det nye BBR gik i luften. Det nye BBR har langt hen ad vejen levet op til forudsætningerne om blandt andet at sikre forbedret datakvalitet. Det sker f.eks. ved hjælp af automatiske kontrolfunktioner, der hjælper brugeren med at opdage fejl under registreringen. Dette gør det også lettere at udbrede inddateringen af data i BBR til de fagfolk, der sidder med den sagsbehandling, som leverer data til BBR, f.eks. byggesagsbehandlere eller miljøsagsbehandlere. En anden umiddelbar fordel ved systemet, er at det er web-baseret, og at det derved blot kræver en computer med netadgang for at logge på systemet. Men som med de fleste nye systemer har lanceringen har også budt på udfordringer:

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Pia Færch, KL.

Siise Bang, KOMBIT.

”Der er altid ting, der overrasker, når man lancerer så stort et system som BBR. Men samlet set er det gået godt, og systemet virker efter hensigten”, siger Sisse Bang og fortsætter: ”Når man moderniserer et system, der som BBR har eksisteret i mange år, er det jo noget af en omvæltning. Derfor vil det altid tage noget tid, inden det nye system kommer rigtigt ind under huden hos brugerne. Men vi kan mærke på vores kontakt med kommunerne, at de nu er begyndt

at kunne høste gevinsterne af det nye system.”

Inddragelse af kommunerne I forbindelse med udviklingen har der været fokus på at inddrage kommunerne og sikre kommunernes medindflydelse på eget system. ”Det har været vigtigt at sikre, at kommunerne blev hørt i processen, og at kommunerne selv har ejerskab i forhold til data og system” siger vicekontorchef Pia Færch fra KL.

Parterne bag det nye BBR BBR-loven blev i 2005 lagt om, så det nu ikke længere formelt er hver enkelt kommune, der har ansvaret for at etablere og drive et lokalt bygnings- og boligregister. KOMBIT er af EBST bemyndiget til at udvikle og styre driften af det nye BBR. KOMBIT, er ejet af KL og dermed i sidste ende af kommunerne. Erhvervs- og Byggestyrelsen er dataansvarlig myndighed og bestemmer derfor, hvilke data og funktioner BBR skal indeholde. KL står for kontakten til KOMBIT og Erhvervs- og Byggestyrelsen vedrørende de kommunale interesser og ønsker om videreudvikling og ændringer af BBR.

Hun fortæller endvidere: ”Under udviklingen af systemet har KL konstant haft dialog med en gruppe af BBR-fagfolk, der har ydet en stor indsats for, at systemet skulle blive så godt som muligt. Der er nu etableret en ny gruppe af såvel fagfolk, som ledere på området. De skal være med til at sikre, at også videreudviklingen af BBR lever op til de behov og forventninger kommunerne har ift. indretning af arbejdsgange, optimering af ressourceanvendelse og behov for data.” I modsætning til det gamle BBR, er der lagt op til, at det nye bliver opdateret med nye systemversioner to gange om året. Senest er BBR version 1.1.1 således gået i luften og allerede i december forventes version 1.2 at blive sat i drift. De fleste forbedringer i forbindelse med de nye versioner kommer fra kommunerne. De indsender ændringsønsker, som ligger til grund for KL’s og Erhvervs- og Byggestyrelsens overvejelser og drøftelser, når indhold til nye versioner skal klarlægges. Og projektgruppen i KOMBIT er i den forbindelse blevet positivt overraskede over det engagement kommunerne udviser. ”Det viser os, at kommunerne har taget processen til sig, og det er vi glade for. Det giver optimale muligheder for hele tiden at forbedre løsningen til brugernes fordel,” siger Sisse Bang. Samtidig maner Sisse Bang dog også til tålmodighed. Alle indkomne forslag indgår i en proces, hvor KL i samarbejde med en kommunal fag- og ledelsesgruppe prioriterer de indkomne kommunale

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

ønsker, hvorefter der sker en forhandling med EBST om kommende versioners indhold. Det betyder, at der naturligvis også vil være ønsker, der ikke realiseres eller ikke realiseres i det tempo, som nogle kunne ønske.

Fælleskommunale indkøb giver fordele Et af succeskriterierne for det nye BBR har været, at det skal være billigere at drive end det gamle. Så selvom det koster at bygge et nyt system, vil driften over tiden betyde, at kommunerne tjener investeringen hjem. Dertil kommer, at det nye system giver mulighed for at optimere arbejdsgangene omkring etablering og anvendelse af data fra BBR. Parterne bag systemet er dog udmærket klar over, at nogle kommuner vil være nødt til at gentænke deres arbejdsprocesser for at få hentet gevinsterne hjem.

Foranalyserne til systemet viste nemlig, at arbejdsgangene rundt omkring i landets kommuner var meget forskellige. F.eks. har nogle kommuner også i det gamle system valgt at lade fagmedarbejdere sørge for inddateringen i BBR, mens det i andre kommuner alene var registerførerne, der stod for dette. For at lave et nyt samlet system har man været nødt til at foretage nogle valg. Det betyder naturligvis, at mange vil opleve, at det nye system på nogle områder er en forbedring og tilpasning til deres måde at tilrettelægge arbejdet på, mens det på andre områder vil opleves som besværligt, fordi det er tilrettelagt ud fra andre principper. ”Det er den type udfordringer, som kommunerne må tage hånd om lokalt. Netop denne type lokale tilpasninger er eksempler på udfordringer, som kommunerne vil opleve flere af i takt med, at der i de kommende år vil blive etable-

ret flere fælleskommunale løsninger. For i disse løsninger er det jo kommunerne, der i fællesskab beslutter, hvordan et system eller en løsning mest hensigtsmæssigt skal se ud,” forklarer Pia Færch og fortsætter: ”Det vil forhåbentlig betyde, at mange kommuner kan høste gevinster af andre kommuners erfaringer med god og effektiv tilrettelæggelse af arbejdsgange. Dette er netop en af pointerne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi”

Leverandøruafhængighed en fordel Udviklingen af det nye BBR stod KMD for på baggrund af et udbud. I udbuddet indgik foruden udviklingen også retten til at drifte systemet de første fire år. Derefter skal driften igen sendes i udbud, og det sikrer, at prisen ikke stiger unødigt. ”En af de ting KOMBIT blev sat i verden for, var jo at skabe konkur-

rence på markedet for at sikre bedre priser og kvalitet i de kommunale it-løsninger. Og derfor er det jo helt essentielt for os, at vi allerede med BBR, som var den første løsning KOMBIT sendte i luften, har sikret, at løsningen konkurrenceudsættes. Det ved vi, i sidste ende vil komme både sagsbehandlerne og de kommunale pengekasser til gavn” siger Sisse Bang. Det nye BBR åbner endvidere mulighed for at kommunernes 3.partsleverandører kan tilgå BBRdata. Det betyder, at det bliver nemmere at integrere fra andre systemer til BBR, således at man ikke skal inddaterer og ajourføre data i flere systemer ligesom man kan hente data ved kilden. KOMBIT stiller samtidig et testmiljø til rådighed for kommunens 3. partsleverandører, så de har mulighed for at udvikle samt afprøve deres applikationer op i mod testdata, før de får adgang til driftsmiljøet.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Uudnyttet potentiale i digitalisering Borgerne har det, der skal til for at gå skridtet videre mod digitalisering, men det kræver nytænkning fra de offentlige organisationer for at høste effektiviseringsgevinsterne på vejen mod den næste generation af e-services. Rapporten IT i praksis® 20101 har kortlagt de potentialer og udfordringer, der findes i den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor.

/ Af Thomas Kræmer Schmidt og Hayriye Gjøderum, Rambøll Management Consulting A/S

På trods af at hovedparten af de offentlige organisationer husker at tilpasse arbejdsprocesserne, når der indføres ny it, er det kun en meget lille del, der opnår ressourcebesparelser ved it-anvendelsen. IT i praksis® 2010 viser, at 83% af de offentlige organisationer i det seneste år har forandret virksomhedens arbejdsprocesser som følge af nye it-løsninger, og 31% angiver endda, at disse forandringer har været væsentlige. Det er imidlertid kun 14% af organisationerne, som opnår reelle ressour-

Organisationers vurdering af uudnyttet potentiale ved øget digitalisering g 14%

Øget digitalisering af processer i forhold til borgere og virksomheder

29%

22% 0%

68% 20%

40%

60%

Stat - Meget stort

Stat - Stort

Kommune - Meget stort

Kommune - stort

Illustrationstekst: 80% af kommunerne og 43% af statslige virksomheder ser et stort uudnyttet potentiale i forhold til en øget digitalisering af processer til borgere og virksomheder.

cebesparelser på baggrund af it-investeringer. En af hovedforklaringerne på de udeblevne resultater er, at mulighederne oftest undervurderes og viden eller evner til at kunne realisere potentialet mangler. IT i praksis® 2010 viser således, at 80% af kommunerne og 43% af statslige virksomheder fortsat ser et uudnyttet potentiale i forhold til en øget digitalisering af processer til borgere og virksomheder.

Markedsfør de digitale løsninger Metoderne til at realisere gevinsterne i dette uudnyttede potentiale er flere. På kort sigt handler det om klar kommunikation til borgerne, idet kun næsten hver anden borger udtrykker, at de har et klart kendskab til de digitale kommunikationskanaler, som det offentlige

tilbyder. De offentlige myndigheder er således træge mht. at markedsføre deres digitale løsninger, og kun 15% markedsfører konsekvent deres digitale løsninger i dag. Der skal derfor sættes fuld fart på markedsføringen af de digitale ydelser, som borgerne kan benytte, idet der er en stor målgruppe, som kan nås via denne. Potentialet ved markedsføring taler sit eget sprog. Op mod 80% af de offentlige virksomheder, der opnår de bedste resultater med deres it-anvendelse, markedsfører deres digitale løsninger i dag.

Legale fordele til digitale borgere? Markedsføring kan dog ikke gøre det alene. Borgerne skal have tilstrækkelige it-kompetencer til at kunne kommunikere digitalt med det offentlige. Heldigvis mener

62% af borgerne, at de har de itkompetencer, der skal til, for at blive digitale borgere. Endvidere anbefaler OECD, at der for at skabe et solidt gennembrud med anvendelsen af digital kommunikation til og fra det offentlige anvendes incitamenter og obligatoriske løsninger over for borgerne. Belønning af borgere og virksomheder ser også ud til at vinde mere og mere indpas hos offentlige organisationer. Udviklingen ses blandt andet ved, at det i 2008 kun var 8% af de offentlige myndigheder, der så et meget stort potentiale ved belønning for at benytte digitale kanaler. I 2010 ser 84% af kommunerne et stort potentiale i at belønne borgere og virksomheder for at benytte digitale kanaler. Dette tal skal ses i lyset af, at kommunerne i det nuværende og kommende år er særligt

IT i praksis® er en undersøgelse foretaget af Rambøll Management Consulting blandt de 500 største private virksomheder i Danmark, samtlige kommuner

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

100%

Kilde: Rambøll Management Consulting - IT i praksis® 2010

og regioner samt statslige virksomheder. De resultater, som omtales i denne artikel, omhandler kun de offentlige organisationer.

80%

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

ger skal således øges ved at sætte slutbrugeren i fokus, frem for at myndighederne tager afsæt i egne interne processer ved udvikling af nye digitale løsninger.

Anvendelse af markedsføring hos virksomheder med de bedste og dårligste resultater ved anvendelse af it I hvilken grad benyttes markedsføring af digitale løsninger i dag?

28% 8%

I hvilken grad forventes markedsføring af digitale løsninger benyttet inden for de næste 2-3 år

51% 31%

67%

23%

23% 0%

41% 20%

40%

60%

80%

Best practice - Høj grad

Best practice - Nogen grad

Worst practice - Høj grad

Worst practice - Nogen grad

100%

Kilde: Rambøll Management Consulting - IT i praksis® 2010 Illustrationstekst: 80% af de offentlige virksomheder, der opnår de bedste resultater ved anvendelse af it, markedsfører deres digitale løsninger i dag. Inden for de næste 2-3 år vil disse gøre det systematisk og konsekvent.

trængte på ressourcer, hvorfor der naturligt er et øget fokus på effektivisering ved at kanalisere flere borgere over til de digitale kanaler. Gevinsterne ved anvendelse af de digitale løsninger kommer både borgerne og de offentlige organisationer til gode. IT i praksis® 2010 viser desuden, at 66% af borgerne er positive eller indifferente overfor, at kommunikation med det offentlige via internettet giver borgere kortere sagsbehandlingstid. Modstanden mod, at den digitale borger opnår fordele, findes imidlertid også, og modstanden stiger generelt, jo ældre borgeren er.

Næste generation af e-services Økonomiaftalen for 2012 mellem KL og regeringen fastlægger, at kommunerne i fællesskab skal udvikle mindst 15 nye fælleskom-

munale velfungerende og effektive selvbetjeningsløsninger. Bedre kommunale selvbetjeningsløsninger skal med andre ord være med til at øge andelen af digitale borgerhenvendelser og effektivisere sagsbehandlingen i kommunerne. Hvis det skal lykkes kommunerne at skabe nye innovative løsninger, er det imidlertid nødvendigt med nytænkning i form af brugerinddragelse. I dag er det kun 6% af de offentlige organisationer, som konsekvent involverer borgerne i forbindelse med udvikling af serviceydelser. Effekten af at inddrage borgere og virksomheder i udvikling af nye løsninger taler ellers tydeligt, idet 18% af de offentlige virksomheder, som opnår de bedste resultater ved anvendelse af it, i høj grad inddrager borgere og virksomheder. Samtidig er der ingen blandt de offentlige virksom-

heder, som opnår de dårligste resultater, der inddrager borgere og virksomheder i udviklingen af nye løsninger. Innovation af nye løsnin-

Fuld fart frem Udfordringen for de offentlige virksomheder er at blive bedre til at udnytte de effektiviseringsmuligheder, som ligger i digitaliseringen. Hvor fokus hidtil meget har været på forandringsledelse internt i organisationen, skal fokus nu også rettes mod eksterne forhold. Der skal med andre ord fuld fart på markedsføringen, så kendskabet til de digitale muligheder udbredes, og antallet af digitale borgere øges, samtidig med at borgerne skal inddrages i udviklingen af digitale services.

Borgernes holdning til hvorvidt det er acceptabelt, at de, der kommunikerer digitalt, får kortere sagsbehandlingstid, fordi den digitale kommunikation gør sagsbehandlingen hurtigere.

5% 16%

23%

13% 24% 18%

Helt enig Delvist enig Hverken eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke

Kilde: Rambøll Management Consulting - IT i praksis® 2010 Illustrationstekst: 66% af borgerne er positive eller indifferente overfor, at borgere, som kommunikerer med det offentlige via internettet, opnår kortere sagsbehandlingstid, da elektronisk information kan håndteres mere effektivt.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Det er nu, E-arkiverne skal reddes De tekniske forvaltninger i kommunerne skal forberede sig på, at de meget snart skal vælge, hvordan de ønsker at bevare data fra e-arkiverne / Af Irene Brandt

”Da amterne lukkede, var der mange, der var sikre på, at behovet for e-arkiverne med amternes gamle arkivmaterialer ikke længere ville være der, når regionernes forpligtelse til at hoste arkiverne ville udløbe med udgangen af 2011,” siger direktør i Teknik & Miljø i Herning Kommune, Eva Kanstrup, der er formand for KTC-faggruppen Digital forvaltning. Hun fortsætter: ”Men vi vidste godt i de tekniske forvaltninger, at vi ville have behov for disse data også efter 2011.” Direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune Søren Gais Kjeldsen er enig: ”Vi kan se på tallene for udtrækkene fra e-arkivet, at efterspørgslen er dalende; men ser man nærmere på tallene viser det sig, at mens de andre forvaltningsgre-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

ne stort set ikke længere benytter data fra e-arkivet, så er trækket fra de tekniske forvaltninger uændret gennem årene. De tekniske forvaltninger står derfor også alene med ønsket om at bevare arkiverne. At de skal bevares, er der ingen tvivl om, for vi har brug for at kende historikken, der knytter sig til den geografiske beliggenhed, når vi skal træffe en lang række afgørelser i de tekniske forvaltninger,” siger Søren Gais Kjeldsen. På teknik- og miljøområdet har der i løbet af foråret 2010 været en del usikkerhed i forhold til, hvordan kommunerne skal forholde sig til lukningen af E-arkivet med udgangen af 2011. Derfor påtog KTC-faggruppen for digital forvaltning og KL sig at komme med en vurdering og evt. anbefaling af, hvordan kommunerne kan forholde sig ved lukningen af arkivet, og om E-arkivet bør videreføres i en anden konstruktion. ”Gruppen finder umiddelbart, at det kan være mest hensigtsmæssigt at e-arkivet hjemtages, men vi jan ikke negligere, at det i hvert fald i nogle kommuner vil være billigere, at e-arkivet videreføres i en fælleskommunal eller fællesoffentlig løsning, såfremt der

er tilslutning til dette i kommunerne,” siger Eva Kanstrup.

Kjeldsen, der også er KTCs repræsentant i bestyrelsen for DMP.

DMP tager opgaven Faggruppen finder, at DMP (Danmarks Miljøportal) er det bedste bud på organisatorisk forankring af fortsat fælles drift af et E-arkiv. På foranledning af faggruppen og KL har DMP derfor besluttet at gennemføre en rundspørge til samtlige kommuner om, hvor mange kommuner, der ønsker at binde sig til at deltage i en videreførelse af earkivet i DMP. Det er ikke nødvendigt at alle kommuner deltager, men DMP har behov for tilbagemelding fra et tilpas stort antal kommuner, for at det er økonomisk fornuftigt at gennemføre det. Der vil ske endelig afklaring af, om det fælles earkiv etableres inden udgangen af 2010. ”Vi har på det seneste bestyrelsesmøde i Danmarks Miljøportal vedtaget, at vi vil påtage os denne opgave og lave en beregning til kommunerne, der viser, hvad det kan komme til at koste at lave en løsning. De penge, kommunerne kommer til at betale til DMP, skal sikre et rentabelt grundlag at drive E-arkivet på,” siger Søren Gais

Kommunespecifikke udtræk Samtlige kommuner har tidligere modtaget en henvendelse fra firmaet Dithmer, der tilbyder at etablere kommunespecifikke udtræk fra E-arkivet. Fristen for at svare på denne henvendelse er sat til den 30. september 2010. KL har talt med firmaet, der er indforstået med, at der er behov for at denne frist udskydes for kommuner, der er interesseret i at deltage i en evt. drift af et fælles e-arkiv. Kommuner har således fortsat tre valgmuligheder for fremover at tilgå søgning af sager fra amterne. De tre muligheder er, 1. Anmode statens arkiver om at søge efter relevante sager og bestille disse herfra 2. hjemtage kopi af e-arkivet til søgning i papirsager, som så derefter skal bestilles hos statens arkiver, eller 3. Deltage i fælles offentlig videreførelse af e-arkivet, så der ad denne vej bliver mulighed for at søge i de gamle papirsager, som så derefter skal bestilles hos statens arkiver

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Der er forskellige omkostninger ved de tre løsninger, og det er ikke muligt at opstille generelle beskrivelser af disse omkostninger.

Økonomiske konsekvenser af de forskellige muligheder: Statens Arkiver Samtlige bevaringsværdige sager fra de nedlagte amter er pr. 1. januar 2012 overført til statens arkiver. Statens arkiver har i januar 2010 meddelt, at ’Amternes efterfølgermyndigheder kan hjemlåne arkivalier, skabt af amterne til administrativ sagsbehandling. Statens Arkiver forventer i den forbindelse at kunne tilbyde følgende services: • Bestilling af papirsager til afhentning på læsesal. • Bestilling af papirsager til fremsendelse pr. post. • Bestilling af papirsager til scan-

ning og levering gennem sikker e-post. • Bestilling af sager afleveret i digital form til levering gennem sikker e-post. • Identifikation af sager m.v. såfremt journalnummeret ikke er kendt samt andre former for opslag i arkivalier. Servicen træder i kraft, når Statens Arkiver har modtaget de første afleveringer fra mellemarkiverne, som forventes at finde sted i 2. kvartal af 2011. I forbindelse med etableringen af servicen vil Statens Arkiver fastsætte priser for ydelserne samt beskrive, hvor hurtigt de forskellige ydelser kan leveres. Kommunerne betaler hver gang de rekvirerer en sag, og prisen afhænger af, hvor svært, det er et finde sagen, og hvor mange dokumenter, der indgår i sagen. Statens arkiver har meddelt,

at det må forventes, at ekspeditionstiden af identificerede sager vil være 1-4 dage.

Hjemtage kopi af e-arkivet Samtlige kommuner har modtaget henvendelse fra Firmaet Dithmer om muligheden for at bestille et udtræk af e-arkivet, der vil skulle dække kommunen behov for søgninger i e-arkivet. Firmaet har også angivet en pris på dette udtræk. Kommunen skal dertil forvente omkostninger til serverkapacitet og opsætning samt drift i egen kommune sammen med øvrige egne løsninger. De fleste kommuner skal derfor beregne en engangsomkostning, der er større end den, firmaet har angivet, og omkostninger til løbende drift. Firmaet Dithmer har oplyst, at der er behov for en SQL-server, og at der ikke vil være stor belastning af systemet. ”Her i herning forventer vi at

have store engangsudgifter på omkring 250.000 kr. og udgifter til drift på op til 80.000 kr. pr. år; men som nævnt vil det være forskelligt fra kommune til af kommune afhængigt af, hvor meget man har i forvejen. For os gælder det, at vi er nødt til at holde udgifterne op mod hinanden og lave en hård økonomisk beregning, for vi er nødt til at lægge opgaven dér, hvor det giver kommunen den bedste forretning,” siger Eva Kanstrup.

Fælles videreførelse af e-arkiv Alternativt kan den enkelte kommune som nævnt oven for vælge at tilmelde sig en fælles videreførelse af e-arkivet, som Danmarks Miljøportal vil stå for. Udgiften vil afhænge af, hvor mange kommuner, der melder sig til denne løsning. Den fælles videreførelse vil være tidsbegrænset til en kortere årrække.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Silkeborg kommune har en udviklingsplan Fordelene ved at anvende GIS-teknologien på tværs af de kommunale forvaltninger er oplagt; men forudsætningen er ledelsesmæssig opbakning i hele kommunen

/ Af Irene Brandt

Geodata Implementeringsprojektet, som efter ti måneders intensiv indsats netop er afsluttet, er endt med en række klare anbefalinger til kommunerne omkring implementering af et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag, OGF, baseret på et flerleverandørmarked. Silkeborg Kommune var blandt de 37 kommuner, som deltog i implementeringsprojektet. Sektionsleder Flemming F. Christensen fra Informatiksektionen i Silkeborg Kommunes Teknik og miljøafdeling sad i projektets styregruppe, og har således fulgt projektet meget tæt. Nu starter næste udfordring for Flemming F. Christensen: at sikre at anbefalingerne fra projektet gennemføres i Silkeborg Kommune. ”Ikke mindst set i lyset af at Silkeborg Kommune er i en situation, hvor der skal spares mange penge i alle forvaltninger, har vi megen fokus på, at nye teknologiske tiltag skal resultere i en positiv business case. Det er vigtigt for den ledelsesmæssige opbakning, at investeringerne i nye geodata-programmer modsvares af besparelser i form af færre udgif-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

ter til for eksempel programlicenser eller som en rationaliseringsgevinst i form af sparede årsværk,” siger Flemming F. Christensen. I forbindelse med projektet blev der gennemført en benchmarking af geodata og GIS i de deltagende kommuner, som viste, at licenser

til desktopbaserede GIS-programmer udgør en væsentlig udgift, og at potentialet for besparelser er stort ”I forbindelse med projektet vedtog vi en række generelle anbefalinger, som lægger op til, at 75% af de eksisterende desktop-

De tre OGF-principper: OGF-projektet har udarbejdet tre principper for et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag Det første princip siger, at geodata er et anliggende for hele kommunen, og det anbefales kommunerne at overveje den organisatoriske forankring af geodataområdet. Princippet lægger endvidere op til, at alle investeringer på geodataområdet styres af almindelige forretningsprincipper, således at økonomisk nytteværdi kan dokumenteres. Det andet princip handler om data og tilgang til data. Her foreslås, at kommunale geodata er standardiserede efter fælles datamodeller, og at der aftales standardiserede måder at tilgå data på. Det tredje princip handler om fagsystemer, der bygger på kommunale geodata. Her betones, at kommunerne kun bør indkøbe (større) fagsystemer, som kan anvendes i alle kommuner. Dvs er uafhængige af leverandørers platforme. Herved sikres, at de er flere om at finansiere udvikling af fagsystemer.

”

Det er vigtigt for den ledelsesmæssige opbakning, at investeringerne i nye geodata-programmer modsvares af besparelser i form af færre udgifter til for eksempel programlicenser eller som en rationaliseringsgevinst i form af sparede årsværk.

”

Flemming F. Christensen, sektionsleder Informatiksektionen, Teknik og Miljø, Silkeborg Kommune.

klienter uden for GIS-funktionen er udskiftet med web baserede løsninger inden udgangen af 2012. Så stort er potentialet ikke her i kommunen. Vi har – vores størrelse taget i betragtning – relativt få licenser; men jeg forventer, vi kan reducere mellem 25 – 50% på dette felt,” siger Flemming F. Christensen.

Strategier på chefniveau De deltagende kommuner har på baggrund af de generelle anbefalinger udarbejdet en udviklingsplan, som skal føre den enkelte kommune sikkert gennem arbejdet med implementering af GIS-teknologierne på tværs af forvaltningerne, og samtidig sikre at eventuelle investeringer modsvares af tilsvarende besparelser og rationaliseringsgevinster. ”Det anbefales blandt andet, at alle større investeringer inden for it ledsages af en nytteværdiberegning. Her i kommunen er dette allerede en standardprocedure, idet alle nyanskaffelser vurderes i vores business case-værktøj; men én ting er, at vi på forhånd kan kalkulere en forventet besparelse/ rationaliseringsgevinst ved en nyanskaffelse. En anden ting er at realisere gevinsten. Det er en ledelsesopgave – og det, vi kan gøre, er at udbygge værktøjet til også at understøtte ledelsesopgaven,” siger Flemming F. Christensen. Han fortsætter: ”En anden anbefaling opfordrer kommunerne til altid at tage geodata med i overvejelserne ved itinvesteringer – ikke kun i de tekniske forvaltninger – men på alle fagområder. Det er en anbefaling,

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

som vi helt sikkert vil tage til os. Det er ikke sikkert, at der altid er behov for at tænke geodata ind i business casen; men vi bør som minimum forholde os til, om det er relevant. Vi har jo set eksempler på, at der et foretaget investeringer i it, hvor man ikke har haft øje for, at investeringen skulle være kompatibel med GIS, hvilket er utrolig ærgerligt, da GIS altid er godt til at give overblik - herunder fejlfinding, fordi programmet kan sammenholde de fysiske forhold med oplysningerne i registrene.” Inden 2012 har Silkeborg Kommune derfor pålagt sig selv at etablere et tværorganisatorisk organ, der skal sikre, at geodata udbredes i kommunen. ”Vi er allerede meget tæt på at have opfyldt denne målsætning; men tænker vi længere frem vil vi med fordel kunne styrke den strategiske drøftelse af mulighederne i GIS på chefniveau. Det er utroligt vigtigt, at den strategiske udvikling bringes op på et it-governance plan, som et tværorganisatorisk tiltag på chefniveau,” siger Flemming F. Christensen.

Fælles kommunale geodata I forlængelse af projektet om det omkostningseffektive geografiske forvaltningsgrundlag, har KL og KTC-faggruppen for Digital Forvaltning besluttet at udarbejde en fælleskommunale kravspecifikation, som skal sikre kommunerne bedre, billigere og mere standardiserede web-baserede geodatasystemer. Ansvaret for udarbejdelsen af den nye kravspecifikation er placeret i det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG). Samarbejdets mål er at sikre effektivisering, standardisering og øget udbre-delse af geodata i kommunerne. Det mål skal blandt andet opnås ved at øge anvendelsen af standardiserede data og systemer i kommunerne. Kravspecifikationen skal udarbejdes i fællesskab og på den

”

Funktionalitet og performance er utroligt vigtig, når vi taler om it-løsninger, derfor er det også store krav, vi s tiller til programleverandørerne.

”

Flemming F. Christensen, sektionsleder Informatiksektionen, Teknik og Miljø, Silkeborg Kommune.

mest omkostnings-effektive måde. Derfor har bestyrelsen for FKG valgt at tage udgangspunkt i en kravspecifikation, der er udarbejdet af Silkeborg Kommune. ”Allerede i september havde vi konverteret alle fælleskommunale data, så de lever op til den fælleskommunale geodatamodel, der blev udarbejdet som en del af projektet,” fortæller Flemming F. Christensen, som også er bestyrelsesmedlem i FKG. Han fortsætter: ”Det gik overraskende hurtigt, hvilket jeg til dels tilskriver, at vi har et geodata-team her i teknik- og miljøforvaltningen, som har kunnet afsætte det nødvendige antal medarbejdere til at løse konverteringsopgaven, hvilket er betydeligt mere effektivt, end hvis opgaven skal uddelegeres til fagpersonalet i forvaltningerne, som så skulle have løst opgaven ved siden af de kerneopgaver de har i dagligdagen.”

Langt fremme Silkeborg Kommune er også på andre områder så langt fremme, at anbefalingerne ikke er relevante hér. For eksempel er det flere år siden at kommunen fik en digital kommuneplan baseret på WMS/

”

WFS-teknologi, som gør det muligt at genanvende data i den digitale plan i andre sammenhænge. Dermed lever Silkeborg Kommune allerede op til anbefalingen om, at kommunen inden 2012 skal udstille flere temaer via fælles udpegede services. ”Til gengæld er der plads til forbedringer når det drejer sig om anvendelse af fællesoffentlige brugerstyring af programmerne,” indrømmer Flemming F. Christensen og tilføjer: ”….men vi vil gerne! Vi har i dag brugerstyring; men den fælles offentlige brugerstyring, kan bruges i højere grad. Det vil helt sikkert blive meget lettere for eksempel at introducere nye medarbejdere til opgaverne, hvis vi bruger de samme brugerstyringsløsninger i alle kommuner.”

Værd at gå efter Der er andre anbefalinger, som ikke er gennemført i Silkeborg Kommune – og sandsynligvis heller ikke bliver det, fordi Flemming F. Christensen vurderer. Det ikke er optimalt: ”Det anbefales for eksempel, at kommunerne inden udgangen af 2012 enten indgår i et fælles driftscenter drevet af en leveran-

Det er utroligt vigtigt, at den strategiske udvikling bringes op på et it-governance plan.

”

Flemming F. Christensen, sektionsleder Informatiksektionen, Teknik og Miljø, Silkeborg Kommune.

dør eller i et kommunalt fællesskab; men vi er en kommune, der har en størrelse, som betyder, at der i nogle situationer ikke er behov for at løfte opgaven i et fællesskab. Vi regner med, at vi selv vil drifte efter OGF-principperne for at bevare muligheden for at tilrette databaserne med kort varsel; i andre sammenhænge giver det god mening at indgå i et fællesskab – for eksempel samarbejder vi allerede med andre kommuner i GeoMidt samarbejdet omkring Flyfotoarkivet. Den opgave er det helt naturligt at løfte i et fællesskab med andre,” siger Flemming F. Christensen. Den sidste af de i alt 11 anbefalinger råder kommunerne til inden udgangen af 2012 primært at udvikle efter OGF-principperne – det vil sige efter åbne standarder på et liberaliseret og konkurrenceudsat marked, der ikke giver én leverandør monopollignende status på geodata-området. ”Funktionalitet og performance er utroligt vigtig, når vi taler om itløsninger, derfor er det også store krav, vi stiller til programleverandørerne. Det er ikke altid, at programmerne er indbyrdes kompatible, selvom det modsatte påstås; men det bliver langsomt bedre, og åbne standarder er helt sikkert værd at gå efter,” siger Flemming F. Christensen.

Få dig en udviklingsplan I første omgang er det de 37 kommuner, som deltog i OGF-projektet, der som en del af projektet har fået en udviklingsplan; men det skal ikke afholde de resterende 61 kommuner fra at følge trop. ”Mit råd til alle kommuner er: Få jer en udviklingsplan! Her i Silkeborg Kommune har vi allerede haft stor gavn af arbejdet med vores plan, som sammen med den konsekvente brug af business cases har kvalificeret arbejdet med vores GIS-strategi,” siger Flemming F. Christensen.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

3D bliver et af hovedtemaerne på Kortdage 2010 i Århus den 1.-3. november med 500 deltagere

Geografiske informations systemer i tre dimensioner bliver den nye standard En række kommuner har erstattet flade landkort med GIS i tre dimensioner (3D) til brug ved byplanlægning og borgerkommunikation. Grundstenen for et bredere gennembrud er lagt, men flere kommuner tøver. Naturligt, siger ekspert og angiver indarbejdede planmetoder og økonomi som forklaring.

/ Af Mikkel Buhelt

De nordsjællandske kommuner Helsingør og Hørsholm har gjort deres første erfaringer med geografiske systemer i 3D. Helsingør fik udarbejdet en tredimensionel model over Kronborg-området for at vise forskellige fremtidsmuligheder, og da Hørsholm Midtpunkt stod over for en større omlægning, blev tredimensionelle kort ligele-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Om Kortdage 2010 Kortdage 2010 afholdes i Århus 1.-3. november 2010 på Radisson Blu Scandinavia Congress Center med forventet deltagelse af mere end 500 beslutningstagere, eksperter og superbrugere inden for kort og geografiske informationssystemer, geodata, software og tjenesteydelser. Kortdage er en årlig tilbagevendede konference, der afholdes af interesseorganisationen Geoforum. Tilmelding på www.kortdage.dk. Læs mere om Geoforum på www.geoforum.dk.

des inddraget i den borgerrettede kommunikation. Der blev også anvendt en tredimensionel bymodel i forbindelse med renovering af Kongens Nytorv i København, og Herning kommune har også gjort sine 3Derfaringer. ”Ved at vise noget i tre dimensioner bliver det meget lettere for borgere, beslutningstagere og såmænd også for teknikere at forstå landkort og skitser og træffe de rette beslutninger,” siger Lars Flemming. Han arbejder til hverdag med geodata hos COWI men udtaler

sig her som formand for 3D-udvalget i interesseorganisationen Geoforum, som arbejder på at koordinere erfaringer omkring geografiske systemer i tre dimensioner til glæde for alle kommuner og private aktører. Han nævner som eksempel, at byplanlæggere og borgere ikke alene kan se, hvordan nybyggeri ser ud og passer ind i en bydel. ”Man kan også nemt udarbejde skyggediagrammer for eksempelvis høje bygninger, hvis man frygter de tager sol og udsigt for omkringliggende ejendomme,” siger han og opfordrer flere kommuner

til at anvende 3D i byplanlægningen. At 3D er et højinteresseområde fremgår også af, at landets største konference for geodatabranchen, Kortdage 2010 i Århus 1.-3. november, kører et helt spor udelukkende med fokus på 3D, ligesom de tre dimensioner vil snige sig ind i mange af de øvrige indlæg. Læs mere på www.kortdage.dk.

Grundlag for gennembrud Ifølge Jesper Rye Rasmussen fra BLOM, der har produceret 3D modellerne for Helsingør, Hørsholm og København og avancerede tre-dimensionelle bymodeller med masser af virkelighedstro detaljer for byer over hele Europa, er to barrierer fjernet, så der nu er grundlag for et bredere 3D gennembrud i den kommunale verden: ”For det første er der kortdata i 3D til rådighed for hele landet. For det andet er priserne på 3D programmerne faldet i pris, og det er blevet meget lettere at arbej-

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

de med,” forklarer Jesper Rye Rasmussen og peger på, at der tilmed er kommet gratis alternativer som Googles SketchUp. Han vurderer, at ti til femten kommuner – især de større - indtil videre har arbejdet med 3D bymodeller i deres planlægning. Det tal forventer han vil stige, omend kommunernes økonomi, indarbejdede planmetoder og prioritering hos nøglemedarbejdere sætter en naturlig grænse for, hvor hurtigt det vil gå. Udfordringerne til trods er der ifølge Jesper Rye Rasmussen stærke argumenter for kommunerne til at gå i gang: ”Byplaner visualiseret i 3D er lette at forstå, giver langt bedre borgerkommunikation og gør det nemmere for de folkevalgte politikere at sætte sig ind i konsekvenser af forskellige alternativer. Med nutidens computerkraft går det hurtigt med at udarbejde alternative forslag, så man får truffet kvalificerede beslutninger og ikke skal bruge ressourcer på at rette

op på dyre fejl efterfølgende,” siger han.

Kommuner holder igen Peter Byrn fra Bentley Systems, der er blandt verdens førende inden for software til illustration af infrastruktur, har i en årrække tilbudt 3D-programmer: ”Flere større kommuner bruger 3D bymodeller til byplanlægning og vurdering af arkitektur. Men der skal også være sammenhæng mellem de gamle og nye kort, så man ikke ender med statiske 3D kort og bymodeller, som samler støv, fordi de ikke er integreret med kommunens øvrige kort og data,” advarer Peter Byrn. Han peger på, at man kunne gå skridtet videre og lægge flere lag på kortene såsom registeroplysninger fra CVR, CPR og BBR: ”Det kan være en bekostelig affære at intregrere data med 3D kort. Men dataintegration vil give 3D bymodellen en større nytteværdig, fordi større dele i den kommunale organisation vil kunne

bruge den. I det nuværende budgetklima i kommunerne ser det ud til, at tilskud fra fonde kunne være en farbar finansieringsmulighed,” siger han og fortsætter: ”Ydermere vil det give mening, hvis kommunerne også begynder at integrere digitale 3D bygningsmodeller, som er tilgængelige via nybyggeri eller større renoveringsopgaver. Erhvervs- og Byggestyrelsen har via Det Digitale Byggeri klarlagt spillereglerne for leverandørerne og de statslige myndigheder. Det vil være yderst nærliggende, at kommunerne begynder at stille krav om indhold og råderet over data, når de er bygherre. Det er der ingen, der gør i dag.” Ifølge Peter Byrn er beredskab et område, der er særdeles interesserede i at arbejde i tre dimensioner, fordi det kan give et hurtigt overblik over indretningen af en brændende bygning fyldt med røg og varme. ”3D kortsystemer på en bærbar computer kan hjælpe indsats-

lederen til at vurdere, hvor der er bedst adgang til bygningen, hvordan adgangsforholdene er inde i bygningen, hvor er der tekniske installationer såsom gashaner, ventilationsanlæg og elevatorskakte, hvor der eventuelt opholder sig personer, og hvor der kan være farlige kemikalier og eksplosiver,” anfører Peter Byrn. Andre eksempler på, hvor kommuner kunne bruge 3D-modeller, er ved udarbejdelse af servicekontrakter på rengøring eller maling af offentlige bygninger, idet overfladearealerne let kan beregnes. ”Lige nu oplever vi, at mange kommuner holder igen i forhold til at investere i 3D-systemer. Forklaringen ligger formentligt til dels også hos geodataleverandørerne selv, der er vant til at henvende sig til teknikere eller mellemledere hos kommunen. I stedet skal vi nok højere op i det kommunale hierarki og tale fordele med beslutningstagere i andre afdelinger,” siger Peter Byrn.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Udfordringer i kommunal it-ledelsespraksis Danske kommuner har styr på driften, og der er sat strøm til flere kommunale services – nu skal de bare gøres digitale.

/ Af fuldmægtig Christina Lykke Jakobsen, Center for IT-Ledelse, Aalborg Universitet

De senere år har budt på omfattende forandringer af it-infrastrukturen og vækst i de kommunale investeringer i it. Danmark er da også at finde blandt de førende lande i internationale benchmarkings, når det gælder spørgsmålet om digitalisering af den offentlige forvaltning. Og de danske kommuner gør det ganske godt. Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet af danske kommuners digitale modenhed viser, at både når det gælder borgervendte selvbetjeningsløsninger og strategisk brug af it i udviklingen af den kommunale organisation, er kommunerne rigtig godt med. Dog står kommunerne over for særdeles komplekse problemstillinger, når det handler om at skabe integrerede digitale services og øge nytteværdien af deres it-anvendelse.

Det kommunale digitaliseringslandskab Forskere fra Aalborg Universitet har lavet den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske kommuners digitale modenhed set fra

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

it-chefens stol. Undersøgelsen er udmøntet i rapporten ”Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 – status og udfordringer”. Rapportens resultater suppleres af en interviewundersøgelse foretaget i 12 danske kommuner i foråret 2009 om it-ledelsesmæssige udfordringer set fra kommunaldirektørens, borgerservicechefens og it-chefens stol. Undersøgelsen er udarbejdet som en del af forskningsprojektet DISIMIT – Digital serviceintegration gennem innovativ it-ledelse – der er et forskningssamarbejde mellem 11 danske kommuner, to konsulenthuse og forskere fra Aalborg Universitet. Rapporten kan downloades på www.disimit.dk. Rapporten peger på, at danske kommuner på en række områder er nået langt i digitaliseringen af de kommunale forvaltninger og services: • Alle kommuner tilbyder i et vist omfang digitale selvbetjeningsløsninger • Hovedparten af kommunerne har en vedtaget it-strategi forankret på topledelsesniveau • Strategisk brug af it er et fokusområde i udviklingen af den kommunale organisation • Effektiv opgavevaretagelse og forbedret service er omdrejningspunkter for digitalisering Kommunerne står dog også overfor en række udfordringer, hvis målene om øget digitalisering og effektivisering skal nås:

Det ko m mu n ale Dig statu s og u itali

se DforD – resulta ringer ringslanD ter fr a k kommu skab vantita nale ittiv unde chefer i danmar rsøgelse bla ndt k

• Lukning af traditionelle kanaler • Integration af it-systemer: både de borgerrettede selvbetjeningssystemer og kommunens interne it-systemer, samt kommunale it-systemer med andre offentlige systemer • Måling af effekter og dokumentation af nytteværdien af it • Fokusering på it og digitalisering i kommunale institutioner, blandt medarbejdere og politikere.

Automatisering og kulturelt spring Rapporten viser, at kommunerne i høj grad ser digitalisering som et middel til effektiv opgavevaretagelse og forbedret service. Det er helt i tråd med de nationale udmeldinger, hvor effektivisering i høj grad fremhæves som det ønskelige resultat af digitaliseringen af den offentlige sektor. ”Vores undersøgelse viser, at

2009

størstedelen af kommunerne nu befinder sig på et modenhedsniveau, hvor de har automatiseret de eksisterende processer – populært sagt sat strøm til kendte arbejdsgange,” siger professor, ph.d. Pernille Kræmmergaard, Center for IT-Ledelse på Aalborg Universitet. Kommunerne er nu nået dertil, hvor de skal høste gevinsten af de kommunale digitaliseringstiltag. Og det er en større udfordring. ”Det kræver et kulturelt spring, hvis kommunerne i fremtiden ønsker at bevæge sig mod øget digital modenhed og få større nytteværdi af it. De skal i højere grad fokusere på deres interne organisering, ændre arbejdsgange, samarbejde på tværs både internt i kommunen og mellem offentlige institutioner og i det hele taget på behovet for en begyndende transformation,” siger professor Pernille Kræmmergaard.

Medarbejderinnovation ”Rapporten peger for eksempel på, at it og digitalisering hidtil har været et anliggende for topledelsen. Medarbejderne har vænnet

Pernille Kræmmergaard, Center for IT-Ledelse, Aalborg Universitet.

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

sig til, at der kommer ny teknologi, og de tager det i anvendelse uden den store modstand. Det springende punkt er nu at få den ny teknologi forplantet i organisationen og få medarbejderne til at indtænke teknologien i de daglige rutiner og innovere med teknologien,” siger Pernille Kræmmergaard.

Effektiviseringsgevinster skal høstes Det er dog også nødvendigt, at man begynder at kigge længere ud end til den enkelte kommune. ”Der skal også ske et øget samarbejde mellem de offentlige systemer. Det er ikke en opgave, den enkelte kommune kan løse selv – her må politikerne på banen og forholde sig til de lovgivningsmæssige barrierer, der i dag er en hindring for øget integration af data mellem de offentlige myndigheder,” siger Pernille Kræmmergaard. Politikerne skal med andre ord aktiveres. Undersøgelsen viser nemlig også, at den politiske ledelse ikke har den helt store interesse for digitalisering af den kommunale forvaltning og de offentlige services. Hvis digitaliseringen skal øges, bør politikerne i højere grad på banen. ”Kommunerne kan ikke tvinge borgerne til at bruge de digitale løsninger. De borgere, der ikke vil bruge selvbetjeningsløsningerne, skal stadig betjenes. Og det gør det vanskeligt for kommunerne at lave en fornuftig business case. Derfor må politikerne på banen og tage stilling til, hvorvidt der for eksempel kan lukkes for traditionelle kanaler mellem kommune og borgere.” siger professor Peter Axel Nielsen. Måling af effekter Og netop business cases er et andet område, hvor kommunerne selv mener, at de har nogle udfordringer. Undersøgelsen viser, at en stor del (74 pct.) af kommunerne er begyndt at udarbejde business

Professor, ph.d. Peter Axel Nielsen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet og professor, ph.d.

cases, men at kun en mindre del af kommunerne (34 pct.) måler effekterne af deres it-anvendelse. ”Det er helt klart en udfordring for kommunerne at udarbejde business cases. De råd der gives på nationalt niveau er yderst detaljerede og ofte for omfattende at bruge på mindre it-investeringer og –projekter,” siger professor Peter Axel Nielsen. Han tilføjer: ”Vi arbejder lige nu med at udvikle en bedre model for business cases, og også gerne et metodeapparat til effektmåling, der giver mening for kommunerne.”

DISIMIT-projektet løber frem til ultimo 2011. Baseret på undersøgelsen har projektdeltagerne valgt at arbejde videre med tre hovedområder: • Fra omkostning til værdiskabelse • Strategisk planlægning og projektstyring • Kommunikation og samspil mellem it og forretningen

Du kan følge arbejdet på www.disimit.dk.

Med et forskerhold i ryggen ”Vi har nu en fantastisk mulighed for at arbejde videre med os selv og nogle af de udfordringer, som analysen peger på - og vi har et forskerhold til at hjælpe os,” sådan siger it- og digitaliseringschef Erik Sørensen, når han beskriver det forløb, som han selv og Viborg Kommune befinder sig i lige nu, qua deres deltagelse forskningsprojektet DISIMIT og temaet, der fokuserer på samspil og kommunikation mellem it og forretningen (den kommunale forvaltning). ”Vi valgte at gå aktivt ind i netop dette tema, fordi det passer perfekt ind i vores arbejde omkring effektivisering og digitalisering. Arbejdet i temaet koncentrerer sig blandt andet om, hvordan man kan sammentænke it, effektivisering og organisationsudvikling, så it både kan understøtte kommunens forretningsstrategier og –planer og samtidig kan være en innovativ driver i arbejdet med at udvikle forretningen,” fortæller Erik Sørensen. Forskergruppen i gangsatte i efteråret 2009 et større analysearbejde, der blandt andet indebar fokusgruppeinterviews med direktionen i Viborg Kommune. Samtidig har forskergruppen holdt en række workshops med it-lederne i de fem kommuner, som deltager i temaet, herunder Erik Sørensen. Emnet har været it-ledernes egne roller og kompetencer, deres syn på samarbejdet med direktionen og hvordan de selv, som it-ledere, kan medvirke til at forbedre samarbejdet. ”Det har givet os en unik mulighed for at komme tæt på it-lederne og få et indblik i deres ledelsesmæssige udfordringer samtidig med, at vi har haft mulighed for at afprøve de processer, vi har udviklet til at forbedre samarbejdet mellem di-

rektion og it-lederen,” fortæller professor Pernille Kræmmergaard. Analysen peger blandt andet på, at Viborg Kommunes fokus på it har skiftet fra næsten udelukkende at være koncentreret om sikker drift til i dag, hvor man begynder at se på it som et middel til at skabe forandring og værdi for organisationen som helhed. Det stiller nogle andre krav til den måde, it skal ledes på i kommunen, og til det samspil, der skal være mellem it-organisationen og den øvrige ledelse. Og det er de udfordringer, kommunen vil arbejde videre med i tæt samarbejde med de forskere, der er tilknyttet temaet. ”Vi vil nu sætte spot på, hvordan vi, gennem arbejdet med digitaliseringsstrategien og de it-strategier, der knytter sig op på den, får • styr på samspillet mellem direktion og it-organisation – hvordan får vi rum til at tale strategi? • klarhed på beslutningsstruktur og roller - det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Det er en utroligt spændende rejse, både jeg selv og hele it-organisationen er på i øjeblikket. Vi har store forventninger til, hvad det videre arbejde i temaet indebærer af forandringer i vores organisation, og vi er slet ikke færdige med at udvikle og udfordre os selv. Vi har derfor også sagt ja tak til at agere case for et ph.d.-studie, der netop fokuserer på det strategiske arbejde omkring digitalisering, og hvordan vi sikrer, at digitalisering bliver et væsentligt issue for direktionen og fagledelserne,” siger Erik Sørensen.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Fælles datacenter for otte forsyningsselskabers kloaksystemer Bortskaffelse og rensning af spildevand er en vigtig samfundsmæssig og arbejdskrævende opgave – det fælles datacenter er et effektivt værktøj til at løfte denne opgave.

/ Af Torbjørn Mandahl Pedersen, landinspektør

For at opretholde en effektiv bortledning og behandling af spildevand er det nødvendigt at registrere, håndtere og forholde sig til store datamængder. Det kræver en stor arbejdsindsats at drifte og vedligeholde så store mængder information, og arbejdskraften hertil kan være svær at skaffe - især i det fremtidige jobmarked. Spildevandscenter Avedøre (Spildevandscentret) har fra ABTfonden (Anvendt Borgernær Teknologi) fået tildelt midler til at gennemføre et projekt, der ved at udnytte teknologiske muligheder og nye samarbejdsformer afprøver etablering af et fælles datakompetencecenter for kloaksystemer. I datakompetencecentret overføres ansvar for vedligeholdelse af data fra otte forsyningsselskaber til et samlet datacenter, som skal placeres hos Spildevandscentret. Der er store forventninger til projektet, som er baseret på en hypotese, om at det samlede data-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

På grund af usikkert datagrundlag, kan der ofte opstå tvivlssituationer ”i marken".

center dels vil give betydelige serviceforbedringer til borgerne og andre kunder samt frigøre ressourcer, som herefter kan bruges til andet værdiskabende arbejde. ABT-fonden er projektets hovedsponsor og deres opdrag er, at investeringerne skal bruges som

en løftestang for udvikling og effektivisering i den offentlige sektor – til gavn for borgere og medarbejdere. Tanken er, at offentligt ansatte med samme indsats kan levere mere service til borgerne, hvis vi gør brug af ny teknologi og organiserer os smartere. Formålet

er at øge produktiviteten i den offentlige sektor, uden at kvalitetsniveauet forringes. Læs evt. mere på www.abtfonden.dk. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Spildevandscenter Avedøre, otte af ejerkommunernes kommunalt ejede forsyningsselskaber (herefter benævnt forsyningerne) samt to private rådgivningsfirmaer; Capacent A/S og Landmålergården I/S. De deltagende forsyninger er Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Ishøj, Rødvre og Vallensbæk.

Den nuværende situation Spildevandscentret er stiftet i 1965 og ejes af ti kommuner med tilsammen 275.000 borgere. Spildevandscentret 25 mio. m3 spildevand fra de kommunalt ejede forsyningsselskabers ca. 2.300 km lange Kloaksystem transporteres årligt til rensning på Spildevandscentrets renseanlæg. Ansvaret for vedligeholdelse og opdatering af oplysninger om forsyningernes kloaksystem er delt mellem Spildevandscentret og forsyningerne.

Med indførelse af et fælles online datacenter vil der altid være adgang til opdaterede data, uanset om man befinder sig på kontoret eller ”i marken”.

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

For at kunne danne en teknisk og fysisk sammenhæng i hele kloaksystemet bliver data årligt indsamlet og konverteret, og anvendes bl.a. til hydrauliske beregninger samt visning på kort (GIS). I dag vedligeholdes kloaknettets data i mange forskellige systemer, og kvaliteten er uens. Som konsekvens heraf skal dobbeltdata eksempelvis slettes og datavalidering foretages hver eneste år, når data samles sammen. I løbet af året sker ingen opdatering af disse oplysninger, hvorfor datakvaliteten henfalder over året som følge af ændringer eller tilføjelser til Kloaksystemet.

Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at kombinere teknologi og nye samarbejdsformer til at etablere et fælles datacenter for kloaksystemer der omfatter otte af ejerkommunernes forsyningsselskaber samt Spildevandscentret for derigennem at frigøre det arbejdsbesparende potentiale. Projektet er som udgangspunkt delt i to parallelle spor: • Teknologisk udvikling, i form af eksempelvis ny internetbaseret teknologi – se faktaboks. • Organisatorisk udvikling, i form af en ny samlet datacentral. For at kunne redegøre for den samlede effekt af denne udvikling, består en del af projektet i at kortlægge de ressourcer, som benyttes til at udføre opgaverne i dag, samt identificere de ressourcer, som skal benyttes i den fremtidige datacentral. Selve projektet forventes at tage 1½ år hvilket blandt andet skyldes, at der er afsat megen tid til implementering, undervisning og test for derigennem at sikre, at medarbejdere og brugere bliver fortrolige med den nye teknologi og de nye arbejdsgange.

Forventede teknologiske forbedringer: • Fælles centralt databasesystem, DanDas, en national branchestandard på afløbsområdet • Central behandling af data om kloaksystemet, LER-indberetninger (indberetninger til det fælles landsdækkende ledningsejerregister), graveforespørgsler m.m. • Elektronisk indberetning fra borgere og brugere • Digitalt administrationsgrundlag, servitut- og ledningsoplysninger, dispensationsbehandlinger, forespørgsler m.m. • samme drifts- og vedligeholdelsessystem • Centralt indkøb af hardware, software, konsulenter m.m. Et samlet overblik hjælper til vurdering af hvor omlægninger/renoveringer kan udføres, så de gør størst fælles gavn

Serviceforbedring gennem: • Lettere overblik og adgang til afløbsdata for forsyninger, kommuner og borgerne • Mere korrekte data om kloaksystemet • Indberetning på nettet/følg din henvendelse • Sikring af hurtig adressering af akutte opgaver. Øvrige gevinster gennem: • Lettilgængeligt fejlfrit datagrundlag til anlægsprojekter på tværs af kommunegrænser • Kvalitetsforbedret og bredere dækkende datasæt giver sikrere hydrauliske modeller og enklere opdatering af disse • Bedre hydrauliske modeller er nødvendige for at opgradere kloakog afløbssystemet til at imødegå de forventede fremtidige nedbørsforhold som følge af de forudsete klimaændringer. For at opnå rationaliseringsgevinsterne i projektet foretages der en omfattende kvalitetssikring og forbedring af afløbsdata fra de enkelte forsyninger.

Forventet situation efter gennemføring af projektet Projektet har opstillet følgende hypoteser/succeskriterier. • Efter etablering af det fælles datacenter, vil der være adgang til opdaterede data om kloaksystemet for hele Spildevandscentrets oplandsområde. • Der er skabt et stærkt fagligt miljø blandt databehandlerne i datacentret. Borgerhenvendelserne sker bl.a. via internetbaserede værktøjer. Sagsbehandlere i kloakforsyningerne oplever en højere grad af systematisering, kvalitetssikring og dermed et bedre grundlag for det daglige arbejde. Samtidig skal der ikke længere bruges ressourcer til at holde data om kloaksystemet ajour, så der er frigivet tid til andre væsentlige arbejdsopgaver. Driftspersonale i kloakforsyningen vil opleve, at den fremtidige driftsrapportering foregår direkte til den centrale database. Herved opnås forbedret datakvalitet og lavere ressourceforbrug. Samtidig opnås en hurtigere opdatering af stamdata. Ledere i forsyningerne vil opleve en større medarbejdertilfredshed, en mere rationel drift baseret på bedre data, og en mulighed for at basere fremtidige investeringer på større gennemskuelighed på tværs af kommunegrænserne.

Bedre hydrauliske modeller er nødvendige for at opgradere kloakog afløbssystemet til at imødegå de forventede fremtidige nedbørs forhold som følge af de forudsete klimaændringer.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

500 GIS-folk i diskussion om hvordan det danske landkort skal tegnes Ifølge universitetslektor har de traditionelle geografiske virksomheder i Danmark væsentlige u dfordringer i forhold til konkurrence fra andre brancher og udlandet. Mere end 500 beslutningstagere, eksperter og superbrugere skal på Kortdage 2010 i Århus 1.3. november 2010 forsøge at blive enige om, hvordan geografiske kort og informationssystemer kan gøres bedre, så de vinder større udbredelse ved eksempelvis planlægning af infrastruktur og i sundhedsvæsenet. De skal også se på, hvordan Danmark sikres en fremtid som kompetencenation på området. Historisk set er Danmark et af de mest detaljerede kortlagte lande i verden med tilhørende offentlige registre og oplysninger om befolkningen, ejendomme m.v. Og kort og geodata anvendes mere end nogensinde før i både den offentlige og private sektor - men ikke lige meget i alle sektorer: ”Eksempelvis kan geografiske informationssystemer anvendes i meget større omfang til at optimere planlægning og ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. Både i forhold til placering af sygehuse,

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

analyser af befolkningens behandlingsbehov og som hjælpemiddel til fysisk aktivering af den stillesiddende del af befolkningen,” siger sekretariatschef Jesper Skovdal fra foreningen Geoforum, der er arrangør af Kortdage 2010. De to centrale emner på årets Kortdage-konference bliver altså for det første at drøfte, hvordan der fortsat sikres en stærk position for den veludbyggede danske kort- og geodataindustri i såvel konkurrence som samarbejde med udenlandske virksomheder. For det andet: hvordan geografiske informationssystemer skal udformes, så de kommer endnu bedre i spil ved eksempelvis planlægning af infrastruktur og sundheds- og plejesektoren eller ved optimering af private virksomheders drift, logistik og markedsføring.

Branchen er under pres Ifølge en af hovedkræfterne bag Kortdage 2010, Lars Brodersen, der er lektor ved AAU og ekspert i geokommunikation og geoinformation, holder den geografiske branche i Danmark et højt niveau; men der er væsentlige udfordringer: ”Vi oplever, at det traditionelle kort-, kortdata- og geoinformati-

onsdomæne er under pres fra andre domæner og brancher, som egentlig laver noget helt andet end kort, kortdata og geoinformation. Derfor skal vi smøge ærmerne op og suge til os fra verden omkring for at forblive konkurrencedygtige, og det er Kortdage meget velegnet til,” siger Lars Brodersen. Meget passende er ’opdagelsesrejse’ derfor valgt som det samlende tema for Kortdage 2010, der bliver åbnet af Troels Kløvedal med et indlæg om nysgerrighed, kort - og opdagelsesrejser. Grundet det store deltagerantal er dette års Kortdage henlagt til Radisson Blu Scandinavia Congress Center i Århus. Læs mere på www.kortdage.dk Kort kan være meget informative eller manipulerende - alt afhængig af ens synsvinkel: Kort 1: Kortet fra Kort & Matrikelstyrelsen giver indtryk af et veludbygget og demokratisk retfærdigt landsdækkende vejnet i Danmark, hvor ingen bliver voldsomt forfordelt. Kort 2: Ser man på Danmark i Google Earths perspektiv kan man

Troels Kløvedal tager deltagerne på Kortdagene med på opdagelsesrejse. Foto: Brian Bergmann/Scanpix.

se, at Motorvejsnettet primært forbinder de tætbefolkede område. Store dele af Udkantsdanmark er svære at nå. Kort 3: Det tredje kort viser de rigeste områder (grøn) og de fattigste områder (rød). Kortet er udarbejdet af Jan K. Staunstrup fra Aalborg Universitet og leger med tanken om, at infrastrukturen skulle fokusere på en direkte forbindelse mellem de to rigeste områder i Danmark, nemlig Hovedstaden og Østjylland.

Ifølge Lars Brodersen, lektor ved Aalborg Universitet og formand for Kortdagsudvalget i Geoforum, er den danske kort- og geodatabranche under pres fra både andre brancher og udenlandske konkurrenter.

POLITIK OG LEDELSE

Kortdage 2010 1. - 3. november

Et er et søkort at forstå, et andet, skib at føre... Temaet for årets konference er

Opdagelsesrejsen Geoforum Geoforum Danmark Danmark står bag Kortdage, der er samlingsstedet for alle med

Geoforums interesse for“Kortdage” kort, geodata, er samlingsstedet og geograﬁskefor informationssystemer alle, der interesserer(GIS). sig for kort, geodata, og geograﬁske informationssystemer (GIS).

www.kortdage.dk www.kortdage.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

/ Af Gregers Nielsen, kontorleder, Geodata Danmark

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

I dagens informationssamfund er mange af os online 24:7 via Internet og mobiltelefon. Vi er sociale på sites som Facebook og Twitter, vi nethandler som aldrig før, og vi servicerer os selv i forbindelse med f.eks. skat og på vores respektive kommuners hjemmesider. Derfor forventer vi også, at de services, vi bruger, er hurtige og brugervenlige, og at relevante informationer er let tilgængelige. Det er derfor meget naturligt, at vi engang imellem stopper op, og evaluerer vores borgervendte

WebGIS-løsninger. Er de så gode, som vi går og tror, eller er der rent faktisk mulighed for forbedring? Både kommuner og leverandører bør stille sig selv spørgsmålet: Opnår borgerne det, de forventer, når de besøger og benytter kommunens hjemmeside? Traditionelt udstiller kommunerne kort og geodata til borgerne i en omfattende WebGIS portalløsning, der ikke er en fuldt integreret del af kommunens hjemmeside. Denne tankegang er formentlig ikke længere tidssva-

rende, da Google Maps de seneste år har sat helt nye standarder for præsentation af kort og geodata på Internettet. Data og geografiske informationer skal præsenteres i en kontekst, hvor dataene giver mening, og med en hastighed vi i dag tager for givet.

Informationer om lokalplan, matrikel og adresse i Billund Kommune findes let ved et enkelt klik i kortet.

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Ved adressesøgning i Byggesag Online.dk vises tilgænge lige byggesager, der hentes med et enkelt klik.

VisKort til borgerinformation og digitalisering. Borgerne er vant til at søge information på kort. Derfor indgår geodata i de fleste kommuner som en aktiv komponent i kommunens digitaliseringsstrategi. VisKort er udviklet som et fællesoffentligt Open Source projekt af IT & Telestyrelsen til brug på ’borger.dk’-portalen, for at gøre det nemt at anvende Geodata som en integreret del af en webside. Geodata Danmark har lanceret VisKort Online, en abonnementsservice på Internettet, hvor kommunerne nemt og fleksibelt kan drage fordel af VisKorts funktioner – uden at skulle investere i programlicenser og egen IT-infrastruktur. VisKort Online gør det muligt, hurtigt og fleksibelt at integrere geodata i kommunens hjemmeside, hvad enten det handler om kommunens egne GIS-data eller offentligt tilgængelige data. VisKort er udviklet med fokus på webredaktøren, og man behøver ikke være GIS specialist for at anvende servicen til distribution af illustrationer på en webside. GIS administratorens rolle bliver at gøre relevante geodata tilgængelige for de ansvarlige webredaktører. Moderne web-teknologi VisKort er opbygget med anvendelse af Web 2.0 teknologi. Brugeroplevelsen er i højsædet med lynhurtige kort og en nem og let overskuelig brugerdialog. Med andre ord får brugeren en oplevelse, som den der kendes fra Google Maps og andre lignende Internettjenester. Forskellen er, at VisKort

Online er en integreret del af kommunens hjemmeside, med kommunens egne data. Med VisKort Online kan man kombinere egne Geodata med data fra fællesoffentlige datakilder, Kort- og Matrikelstyrelsen, Danmarks Miljøportal mv. VisKort Online gør det ligeledes muligt at integrere egne data med data og søgninger fra Google, Google StreetView, Microsoft Bing Maps mv., alt efter ønske og temperament.

VisKort Online i Billund Kommune Adskillige kommuner har allerede valgt VisKort Online fra Geodata Danmark til kortvisning i kommunernes hjemmesider. Fælles for disse kommuner har været et ønske om at modernisere og effektivisere den måde, hvorpå kort og geodata bliver udstillet på hjemmesiderne. Billund Kommune er blandt de kommuner, der har valgt VisKort Online. Forud for beslutningen, blev brugsmønstret på den eksisterende WebGIS portalløsning undersøgt. Det viste sig, at besøgende på portalløsningen kun klikkede ganske få gange pr. besøg. Det var en indikation af, at borgerne måske mistede overblikket

i overflødige værktøjer og muligheder, og derfor opgav deres forehavende inden fremsøgningen af den ønskede information var gennemført. Med VisKort Online opsætter Billund Kommune nu dynamiske illustrationer til hjemmesiden, så geodata præsenteres i den kontekst hvor de hører hjemme hvilket betyder, at borgerne nu får data serveret i rette sammenhæng. Med VisKort Online har kommunen reduceret ressourceforbruget til WebGIS, samt styrket informationsniveauet ud ad til, til glæde for både borgere og kommune.

Én løsning flere anvendelsesmuligheder Det koncept og den infrastruktur Geodata Danmark har skabt i forbindelse med VisKort Online, har efterfølgende vist sig at være generisk og velegnet som grundlag for andre services baseret på VisKort. ByggesagOnline.dk er opstået, som en videreudvikling af VisKort Online konceptet. Dermed tilbydes nu et nyt og innovativt digitalt byggesagsarkiv, der kan indeholder alle scanninger af gamle byggesager en kommune har fået foretaget.

Med ByggesagOnline.dk kan kommunerne udstille byggesagsarkivet i en velkendt brugergrænseflade, hvor borgerne har mulighed for at fremsøge byggesagsdokumenter via kortsøgninger. Med ByggesagOnline.dk opnås genkendelighed, brugervenlighed samt en betydelig reduktion i omkostningen til et digitalt byggesagsarkiv. Der skal ikke investeres i nye systemer, men blot abonneres på en ny VisKort Online konfiguration.

Perspektiver Det er realistisk at forvente, at fremtiden for VisKort Online ikke kun er som informationsbærer, men at konceptet i højere grad udvikler sig til at være en 2-vejskommunikation mellem borger og kommune. Geodata Danmark har fokus på kommunernes borgervendte kommunikation i forbindelse med den kommunale digitaliseringsstrategi. Ønsket om øget interaktion mellem borger og kommunal forvaltning er større end nogen sinde. Geodata Danmark ser VisKort Online som en vigtig komponent til illustrationer og fremtidig 2-vejs kommunikation, som målsætningen i e2012 foreskriver.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Nyt indberetningsværktøj letter kommunerne:

Hvorfor skal adresser være så besværlige?

For kommunerne er det en myndighedsopgave at tildele adresser. Opgaven er i sig selv velkendt, men i praksis kæmper mange med at få indberetningen til at hænge sammen. Det har fået KMD til at udvikle en løsning, der forenkler opgaven betydeligt

/ Af Bodil Villumsen

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Da lovgrundlaget for det nye BBR blev udsendt, blev det slået fast, at adressetildeling er en myndighedsopgave. Umiddelbart kan det lyde som en simpel sag, men i praksis spreder opgaven sig som mælkebøttefrø i blæsevejr: Den involverer både 4 registre, en række interne afdelinger i kommunen, eksterne interessenter lige fra 112 og postvæsnet til lokale aktører, og til tider skal naboerne til adressen også høres. I KMD var indtrykket, at opgaven ikke altid blev fulgt helt til dørs med det samme, så virksom-

heden bad 8 kommuner fortælle, hvordan de løser opgaven i dag. Det bekræftede mistanken: ”Mange kommuner oplever opgaven som besværlig, og det skyldes både tekniske og organisatoriske forhold. For eksempel kan opgaven vandre fra skrivebord til skrivebord, fordi der er flere registerførere involveret. I realiteten skal de registrere mange af de samme oplysninger – bare i forskellige registre – og det giver helt unødvendigt dobbeltarbejde,” fortæller Claes Nue, der er markedschef for området i KMD.

112 har brug for at kende en ny udstykning, så snart der er aktivitet i området. Det hjælper jo ikke, at de ikke kan finde frem til adressen, hvis en håndværker kommer til skade under byggeriet på en nyudstykket grund. Foto: Christoffer Hellmann

Det kan gøres enklere Visionen blev at samle hele sagsbehandlingen i én løsning, hvor adressetildelingen også kunne ske i én arbejdsgang.

POLITIK OG LEDELSE

Alle adresseopgaver bliver s amlet i én løsning De 8 kommuner, der deltog i interviewrunden, pegede på, at de nu kan samle hele adresseopgaven i én løsning – og i én arbejdsgang: Indsætte foreløbige adressekoordinater for nye ejendomme. Indsætte koordinater for nye adgangsadresser. Kontrollere et vejnavns entydighed ved oprettelse af ny vej. Danne adresseliste med alle høringsparter. Danne indhold i høringsbrev. Danne mail til Adresse-info om ny vej. Danne mail til CPR-Vej med forespørgsel på vejkode. Danne og sende orientering til adresseabonnenter. Samtidig kommer arbejdet med adresser til at hænge bedre sammen med oprettelse og ændring af ejendomme.

”Når opgaven er så tung for kommunerne, animerer det ikke ligefrem til, at den bliver løst løbende. Mit indtryk er også, at kommunerne samler sager sammen og indberetter sjældnere. Og det kan næppe undre, når man ved, hvor mange hænder en sag typisk skal igennem. Omvendt er mange både interne og eksterne parter afhængige af, at adresserne er ført ajour, og det kan en forenkling forhåbentlig hjælpe med,” siger Claes Nue. Adresseopgaven er nemlig ikke kun en tidsrøver. De otte kommuner pegede også på, at sagernes snørklede vej gennem organisationen giver en tidsforskudt sagsbehandling. Oplysningerne vil simpelthen fremtræde forskelligt i forskellige registre i en periode. Og det giver ikke det bedste grundlag for at kvalitetssikre de adresser, som nogle interessenter er direkte afhængige af. ”For eksempel er 112 naturligt nok langt fremme i skoen. De har brug for at kende en ny udstykning, så snart der er aktivitet i området. Det hjælper jo ikke, at de ikke kan finde frem til adressen, hvis en håndværker kommer til skade under byggeriet på en nyudstykket grund,” forklarer Claes Nue. Generelt efterlyste kommunerne også en større fleksibilitet

i adressesagsbehandlingen end den, de møder i det nye BBR.

Bestod testen Med kommunernes ønsker i ørerne kunne KMD gå i gang med at udvikle den løsning, virksomheden havde sat sig for: Én samlet løsning, hvor én person kunne klare alle opgaver i én arbejdsgang. Resultatet blev Structura Adresse, der er i familie med KMDs øvrige løsninger inden for teknik og miljø. Tre kommuner lagde hænder og hoveder til en test af Structura Adresse, og en af dem var Gribskov. I modsætning til de fleste andre kommuner har kommunen allerede samlet adresseopgaven hos én person. Dorthe Buhl har arbejdet med opgaven i tre år i kommunen, så hun er vant til at jonglere rundt mellem forskellige systemer – herunder også kommunens eget GIS. På den baggrund tog hun godt imod den forenklede indberetning: ”Mit indtryk er helt klart positivt. For eksempel kan jeg gå direkte ind i adressen og ændre den – og så slår det igennem både i ESR, i BBRs enheder og i BBRs bygninger på én gang. Funktionen til at rette adressepunkter finder jeg også ret smart,” siger hun og for-

klarer, at her er hun vant til at skifte arbejdsplads, fordi hendes egen ikke er en teknisk pc. ”Nu kan jeg løse opgaven fra min egen arbejdsplads, og blot jeg markerer to punkter på kortet, bliver adressepunktet automatisk placeret de rigtige tre meter inde på grunden,” fortæller hun. I testen bemærkede hun også, at hun ikke behøver selv at tegne en ny udstykning ind i GIS, når hun modtager den fra landinspektøren. Den skematiske redegørelse kan i stedet scannes ind og dermed sikre, at de nye husnumre bliver placeret korrekt.

Sparer tid og arbejdsgange Generelt ser Dorthe Buhl frem til, at hun nu kan få det fulde overblik ét sted. ”Jeg tør ikke sige, hvor meget tid det vil spare, men jeg kan se, at mange arbejdsgange bliver lettere, og nogle forsvinder helt. For eksempel bliver høringerne meget nemmere at håndtere,” siger hun. Så alt i alt er hun fortrøstningsfuld, også på vegne af den rettidige sagsbehandling. ”I dag har jeg nok en tendens til at samle lidt sammen, før jeg indberetter. Min intention er at indberette i hvert fald hver uge, og det kan den nye løsning hjælpe med,” slutter hun.

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Pleje og vedligeholdelse

Anlægsarbejde

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Giv os et praj Herning Kommunes Vej og Trafik afdeling valgte i starten af 2009, at benytte hjemmesiden til en hurtigt og nem indmelding af fejl og mangler vedrørende veje og grønne områder.

Borgerne har taget godt imod muligheden for at indberette digitalt til kommunen, for antallet af indberetninger er stigende. I 2009, da ’Giv os et praj’ gik i luften, fik Herning Kommune ca. 300 indberetninger, og i 2010 viser de foreløbige tal, at antallet af indberetninger kommer op på ca. 400 – altså en stigning 25%.

/ Af Hanne Thomsen Muhlbrand

Alt i alt en effektiv digital løsning! Via ”Giv os et praj” kan borgerne digitalt indberette forhold omkring huller i veje, tømte sanddepoter, ødelagte ruder i læskærme, skraldespande, som er overfyldte m.v. Når fejl eller mangler meldes ind via selvbetjeningsskemaet, modtager afsenderen en automatisk kvittering på, at kommunen har modtaget indberetningen. Skemaet modtages direkte i Vej og Trafiks mailboks, hvorfra de løbende fordeles til de forskellige driftområder.

Herning Kommune har opnået: • god beskrivelse af problemet • præcis udpegning på kort • evt. billeder vedhæftet • færre telefonopkald • mulighed for statistik • nem og hurtig fordeling af indberetninger • beskrivelse og kort kan skrives direkte ud og tages med i ’marken’.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

POLITIK OG LEDELSE

Sæt Borgeren i centrum Den ideelle digitale tekniske forvaltning har døgnåbent og giver borgere og virksomheder hurtig adgang til relevant information og selvbetjening. Rambøll har værktøjerne og kompetencen, der sikrer kommunerne effektive arbejdsprocesser, intelligent planlægning og visualisering via GIS-komponenter, så den digitale tekniske forvaltning bliver en succes.

www.Ramboll-InfoRmatIk.com

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Gentoftes borgere glade for digital selvbetjening Flere og flere borgere benytter sig i dag af Gentofte Kommunes digitale selvbetjeningsløsning, Genvej. Bag succesen står kommunens bevidste fokus på forankring og inddragelse på tværs.

Det første år benyttede 72% af forældrene den digitale skoleindskrivning, mens andre offentlige selvbetjeningsløsninger til sammenligning ofte kun har ca. 5% brugere.

løsning, som også andre kommuner kunne koble sig på,” siger digitaliseringschefen.

/ Af Frederik Georg Stage, Kommunikations konsulent, Gentofte Kommune.

I Gentofte Kommune benytter over 10.000 husstande sig i dag af Genvej, der er hovedstadskommunens bud på en digital informations- og selvbetjeningsløsning. Siden lanceringen i februar 2007 er antallet af brugere vokset støt, og alene i det sidste års tid er tallet fordoblet. Bag den nuværende succes, der sidste år kastede Videnskabsministeriets ’Bedst på nettet’ og EUs digitaliseringspris af sig, gemmer sig mere og andet end blot tekniske bestræbelser på at lave gode selvbetjeningsløsninger. Det fortæller digitaliseringschef i Gentofte Kommune, Tina Iversen. ”Nogle af de væsentligste årsager til Gentoftes digitale succes er, at vi bruger rigtig mange kræfter på at skabe ejerskab til Genvej. Både på tværs af vores egen organisation og i det politiske niveau. Samtidig lægger vi også mange kræfter i løbende at informere borgerne om vores løsninger,” siger Tina Iversen. Personaliseret løsning I dag rummer Genvej over 40 digitale selvbetjeningsløsninger, som Gentoftes borgere har adgang til med NemID eller digital signatur.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Genvej er indrettet, så siden tilpasser sig den enkelte borgers behov, så eksempelvis forældrene i en børnefamilie får nem adgang til informationer fra børnenes daginstitution og skole. Samtidig har den enkelte bruger også mulighed for at personalisere indholdet efter eget behov. Blandt Genvejs mange tilbud, finder man i dag muligheden for at bestille pas og sundhedskort, melde flytning, kontakt til børnenes skole og daginstitution, digital skoleindskrivning, anmeldelse af skadedyr, aflæsning af vandforbrug og meget mere. Samtidig har borgeren via Genvej let adgang til egne oplysninger hos andre myndigheder herunder Skat.dk og Sundhed.dk.

Borgere savnede personaliseret service Arbejdet med Genvej startede i efteråret 2006. Baggrunden var en tiltagende efterspørgsel blandt borgerne, der efterspurgte en mere personaliseret service, der skulle tage udgangspunkt i den enkelte borgers egen situation, fortæller Tina Iversen. ”Dengang savnede kommunen en generel fremdrift i den fælles offentlige digitale borgerservice, og vi valgte selv at gå i gang ud fra ønsket om at samle frem for at sprede mere offentlig information. Visionen dengang var, at Genvej skulle være eksemplet på, hvordan personaliseret borgerservice og ægte selvbetjening så ud, samtidig med kommunen ønskede en

Løsninger udvikles i fællesskab Det overordnede mål med Genvej er at styrke kommunens borgerservice og samtidig effektivisere den interne administration. Derfor er det naturligt for Tina Iversen og hendes folk at indgå i et tæt samarbejde med opgaveområderne om nye løsninger. Det var eksempelvis tilfældet, da skoleområdet bestilte en ny løsning, der skulle give forældre mulighed for selv at foretage digital skoleindskrivning. ”Vi blev hurtigt klar over, at skolesekretærerne var den gruppe, der vidste mest om, hvilke informationsbehov forældre typisk har, når de vil indskrive deres børn i skole. Derfor blev skolesekretærerne en helt central brik i udviklingen af den nye løsning,” husker Tina Iversen. Da løsningen var færdig, blev skolesekretærerne grundigt uddannet i både digital skoleindskrivning og i Genvej generelt og kom på den måde til at fungere som en slags ambassadører for løsningen, fortæller Tina Iversen. Satsningen gav hurtigt gevinst. Det første år benyttede 72% af forældrene den digitale skoleindskrivning, mens andre offentlige

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

selvbetjeningsløsninger til sammenligning ofte kun har ca. 5% brugere, fortæller Tina Iversen.

Også til markedsføring Mulighederne i Genvej er i dag en kendt sag i de fleste opgaveområder i kommunen. Både som en mulighed, der kan bruges til at udvikle nye løsninger på velkendte opgaver eller som en mulighed, der kan tænkes ind fra start, når nye projekter står for døren. Det sidste gælder blandt andet for kommunens fjernvarmeselskab, Gentofte Fjernvarme, der for tiden arbejder på at udbrede fjernvarme til mange områder i kommunen. ”For tiden er vi i færd med en større markedsføringskampagne, hvor vi har brug for borgernes udmelding, om de ønsker fjernvarme eller ej. I den forbindelse er vi gået i dialog med folkene bag

Genvej, om vi sammen kan udvikle en Genvejsløsning, der giver os bedre muligheder for at kommunikere med borgerne, og samtidig gør det lettere for borgerne selv, at tage stilling i sagen,” fortæller Johan Sølvhøj Heinesen, der er leder af Gentofte Fjernvarme.

Stor oplysningsindsats For at sikre at de digitale muligheder bliver brugt i praksis, bruger kommunen løbende ressourcer på at oplyse borgerne om Genvej. Kommunen afholder it-kurser på bibliotekerne, Kommuneservice afholder tema-torsdage og til åbent hus og andre borgerrettede arrangementer er der en infostand om Genvej. Samtidig er medarbejderne i Kommuneservice og i chat-foraet på kommunens hjemmeside, behjælpelige med at få borgerne godt i gang med Genvej og NemID.

Fakta om Genvej

Digital personaliseret selvbetjeningsløsning, der har været i luften siden februar 2007. Genvej er et sikkert univers med Nemid som adgangsnøgle, der giver brugeren adgang til hele den offentlige sektor. IT-platformen kan bruges af andre kommuner, og bruges i dag bl.a. også af Hørsholm, Rudersdal, Roskilde, Syddjurs, og Randers kommuner. Genvej er udviklet i samarbejde med Assemble A/S

EnviPortal – fremtidens digitale knudepunkt! Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses softwareløsninger med EnviPortal Saml trådene med blandt andet: EnviTrix Online styring af tømningsordningen, med mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik. EnviDrift Håndtering af alle henvendelser vedrørende driften på kloaksystemer. EnviTronic Elektronisk driftsjournal til renseanlæg, vandværker etc., som nemt håndterer registrering/lagring af interne og eksterne data. ED ProjektBank Database til håndtering af kloaksanering, som nemt og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. Endvidere får du integreret helpdesk, mulighed for spørgeskemamodul, altid nyeste programversion og automatisk backup af alle data.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Projekt Tælleuge Vi har i Hjørring Kommune en interesse i at få kortlagt vores kommunikation med borgerne. Informationen om, hvordan henvendelser kommer ind i kommunen, er vigtig i forhold til at få borgerne til at benytte de mest hensigtsmæssige og ofte billigere kanaler - de digitale kanaler. Det er desuden, som et led i E2012 besluttet, at kommunerne skal finde en måde, hvorpå de kan dokumentere deres digitaliseringsindsats. Det har dog hele tiden stået os klart, at vi i Hjørring kommune har skullet finde vores egen metode, så den passer til vores hverdag.

be en samhørighed omkring opgaven, så områderne ikke følte, at de stod alene. Samtidig handlede det også om at få samlet opgaven rent tidsmæssigt og af hensyn til sammenlignelighed.

Udpegning af tælleansvarlige For at løfte opgaven var det nødvendigt, at vi kortlagde, hvem der skulle tælle. Dette skete i samspil med niveau 3-cheferne – kontorchefniveauet – der uddelegerede tælleansvaret i det omfang, der var behov for det. Derefter meldte de tilbage til projektlederen for projektet, Julie Ravn, om hvor vidt deres afdeling skulle tælle, og hvem tælleansvaret eventuelt blev uddelegeret til. Tanken var, at hvor kontorcheferne havde flere afdelinger/ teams under sig, kunne de sende ansvaret videre til en person med større indsigt i den daglige drift og problemstillinger.

/ Af Mads Krogh, Else Rantzau og Julie Ravn

Til at begynde med stod KL for metoden, som deltagerne i den fælleskommunale tælleuge skulle benytte, hvilket fungerede som en solid platform at starte på. Der var dog elementer i det oprindelige udspil fra KL, der gjorde, at vi var nødt til at konkretisere og arbejde lidt videre med metoden. De fire steder, hvor det var mest markant, var:

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

• Tidsplanen • Struktureringen • Definitioner på: Hvad er det vi tæller? • Udviklingen af et tælleredskab Motivationen for at ændre processen bundede i et ønske om at gøre den så gennemsigtig, overskuelig og meningsfyldt som muligt, da vi allerede inden påbegyndelsen kunne se, at tælleugen ville

være en ekstra arbejdsopgave for alle medarbejdere.

Timing I erkendelsen af at tælleopgaven ville være en byrde for medarbejderne, valgte vi, at hele organisationen talte i samme uge frem for at brede det ud over et halvt år, hvor det ekstra arbejde skulle gå på skift mellem fagområderne. Dette handlede til dels om at ska-

Hvad er det, vi tæller? Det lå os på sinde, at tælleugen ikke blev en sur tjans, der bare skulle overstås. Derfor gik vi i dialog med de respektive områder og afdelinger for at finde ud af, hvad der var væsentligt for dem ved optællingerne. Dette resulterede i et ønske fra områderne om, at vi skulle foretage en mere nuanceret registrering, end der var lagt op til fra KLs side. Hvor det oprindelige oplæg primært fokuserede på antallet af henvendelser, og hvil-

POLITIK OG LEDELSE

Forsyn i n g

ke kanaler de gik igennem, blev der under tælleugen også registreret, hvilken type henvendels, der var tale om, når vi havde kontakt til borgerne. For områderne handlede det om at få kortlagt, i hvilken grad de forskellige services blev benyttet. Samtidig blev det at tælle mere relevant for medarbejderne, da det drejede sig om at kortlægge deres hverdag og ikke bare om at indsamle data. Projektet kom derfor også til at dreje sig om at gøre områderne klogere på sig selv og hinanden. Denne nuancering gjorde dog den konkrete tælleproces sværere, og med hensigten om at gøre projektet så tilgængeligt og gnidningsløst som muligt, var det nødvendigt at udarbejde et redskab, der kunne gøre tælleugen lettere for medarbejderne.

Tælleprogrammet For at gøre opgaven mere overskuelig lavede vi et redskab til arbejdsopgaven. IT-afdelingen udviklede et program, der kunne køre i forgrunden, mens medarbejderne sad og arbejdede ved deres PC, så det var nemt at registrere, når der forekom henvendelser. I programmet var der mulighed for at registrere, hvilken afdeling henvendelsen var foretaget i, hvilken kanal den gik igennem, hvad henvendelsen drejede sig om samt en mulighed for at tilføje en kommentar til henvendelsen. På den måde var det muligt at samle data, der kunne give et nu-

anceret billede af henvendelsen. Programmet gjorde det også lettere at indsamle tallene fra tællerne og lave en fælles registrering, fordi programmet førte dataene ind i en central database, når registreringen skete.

Flere formål Teknik- og Miljøområdet (TMO) i Hjørring Kommune har sat sine spor på tælleugen og vice versa. I forberedelsesperioden var området – der sideløbende har været præget af omstruktureringer – også involveret i processen. TMO valgte som de første at inddrage fejlomstillede telefoner, hvilket har været med til at synliggøre arbejdsgange og ansvarsområder. Ved at tilføje muligheden for at registrere fejlopkald i tælleprogrammet, begyndte man på Teknik- og Miljøområdet at kortlægge de steder, hvor henvendelserne havnede hos forkerte personer eller forkerte afdelinger. På den måde handlede tælleugen hos Teknik og Miljøområdet ligeledes om at kortlægge områdets arbejdsgange og ansvarsområder såvel som indsamling af det data, der oprindeligt var en del af formålet. Arbejdet, og de resultater der er kommet ud af tælleugen, har desuden været med til at skabe mere vidensdeling på tværs af afdelingerne i hele kommunen. Afdelingerne har fået bedre indsigt i hinandens arbejde, da de nu har muligheden for at få en oversigt over de andre afdelingers områder

(emner). Her kan de for eksempel se, hvilke andre afdelinger der besvare henvendelser vedrørende ’sygedagpenge’ og kontakte dem, hvis der er noget, de selv er i tvivl om. Det kunne være angående lovgivning, ydelse eller lignende. Det giver muligheden for indsigt i hinandens arbejde.

Erfaringerne Ud fra de erfaringer, vi har gjort os, er Teknik- og Miljøområdet ikke de eneste dele af kommunen, der har draget nytte af arbejdet med tælleugen. En del af den viden, vi opnåede, var ikke tænkt ind i projektet fra starten, men gennem dialogen med afdelingerne og arbejdet med tælleprogrammet nåede vi til et punkt, hvor tælleugen ikke kun gavnede et centralt register og den digitale kommunikation, men samtidig også gav afdelingerne et udbytte i forhold til deres hverdag. Projektet har fået en hvis bevågenhed, og i den forbindelse er vi blevet kontaktet af 15 andre kommuner, der er interesseret i at benytte det program, der er blevet udviklet. Dette er blevet distribueret, og vi venter selvfølgelig spændt på at høre om andre kommuners erfaringer.

For yderligere informationer om projektet eller ønsker din kommune at benytte tælleprogrammet kan udviklingskonsulent Julie Ravn kontaktes på mail: Julie. Ravn@Hjoerring.dk

Klæd dit hus på til regnvejr Kommunen og forsyningen gør deres til at sikre sig mod voldsomt regnvejr. Men der er også en opgave for husejeren med at trimme hus og terræn til at modstå pladaskregn.

Tankegang tilbyder at samle en pakke af medier med gode råd til husejere.

Er du klimaklar?

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Udpegning af oversvømmelses truede områder Digitale højdedata er velegnede til analyse og udpegning af områder der kan blive berørt ved skybrud og vandstandsstigninger. Nye og forbedrede informationer om terrænet, kan bidrage væsentligt til planlægningen og prioriteringen af den forebyggende indsats. / Af Jesper Rye Rasmussen, BLOM

11. august 2007 faldt der 60 mm regn på halvanden time i Virum nord for København. Det er en ekstrem nedbørsmængde på ganske kort tid. Statistisk set svarer hændelsen til en intensitet, der kun forekommer hvert 20. år. Regnen forårsagede store trafikale problemer og mange oversvømmede kældre i Virum og andre steder i Københavnsområdet. Skybruddene i sommeren 2007 gav på landsplan skader for ca. 600 millioner kroner. I august 2010 oplevede hovedstadsområdet igen voldsomme skybrud og dramatiske billeder af blandt andet druknede biler på Lyngbyvej i København, satte atter fokus på skadevirkningerne af de stadigt hyppigere og voldsomme regnskyl. Helt indlysende har kommunerne, Banedanmark, Vejdirektoratet og forsyningsvirksomheder i mange år målrettet arbejdet med forebyggende indsats for at afbøde problemerne ved de ekstreme hændelser. Det er dog også tydeligt, at emnet er kommet noget højere op på dagsordenen i den

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

De kraftige skybrud i august 2007 og 2010 medførte at mange veje og kældre blev oversvømmet fordi kloakkerne ikke havde kapacitet nok til at lede vandet væk. Billedet er fra Hummeltoftevej i Virum, august 2007.

politiske debat og i bevidstheden hos eksempelvis grundejere og boligkøbere. Presset på især kommunerne for at gøre endnu mere, er derfor stigende. En af effekterne kan være, at dimensioneringskravene til afløbssystemerne skærpes fordi behovet for større kapacitet er nødvendig for at undgå eller reducere opstuvning på terræn.

Terrænmodeller og risikoområder Terrænforholdene er et vigtigt element i analyserne af hvor problemerne kan opstå. Det er en af grundene til at staten og de fleste danske kommuner har erhvervet brugsret til den officielle, landsdækkende digitale højdemodel – ’Danmarks Højdemodel’ – som

firmaet BLOM har produceret. Der er tale om en meget detaljeret og

Digitalisering af underføringer under vejbroer og banedæmninger forbedrer anvendeligheden af den digitale højdemodel til hydrologiske analyser. Illustrationerne viser ’før’ og ’efter’ situationen. Underføringen er markeret med rødt.

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

nøjagtig højdemodel, som er produceret ved hjælp af opmåling fra fly – flere end 19 milliarder punkter er indsamlet som grundlag for højdemodellen. Punkttætheden er et punkt pr. 1,6 m og højdenøjagtigheden er bedre end 10 cm. Højdemodellen er velegnet dels til analyse og visualisering af forskellige scenarier for hvilke områder der kan blive berørt ved skybrud og vandstandsstigninger, dels til at planlægge og prioritere den forebyggende indsats. Computersimuleringerne kombineret med data om arealanvendelse og ejerforhold, vil være værdifulde i den langsigtede planlægning.

er og dæmninger vil være barrierer, som giver et forkert billede af vandets opstuvning og strømning på modellen, hvis ikke der etableres huller på de steder hvor der faktisk er gennembrud i terrænet. Huse kan også have indflydelse på vandets strømning på terrænet, selv om bygninger ikke er en del af ’Danmarks Højdemodel’. I den sammenhæng kan BLOMs landsdækkende 3D bygningsmodel benyttes. 3D bygningsmodellen omfatter mere end 2,2 millioner bygninger, der er produceret på baggrund af de informationer, som er indsamlet fra fly i forbindelse med etableringen højdemodellen. Kommunernes egne digita-

le kort som indeholder bygninger, kan også benyttes. Bygningstemaet kan projiceres ned på terrænmodellen og tildeles en standardhøjde på eksempelvis tre, så husene dermed symboliserer en barriere for vandstrømmene på terrænet.

Lunkekort – lavninger i terrænet Udpegning af lavninger (lunker) i terrænet er en af de umiddelbart oplagte anvendelser af højdemodellen. BLOM har derfor produceret et landsdækkende lunkekort. Netop lavningerne i terrænet har været årsag til mange af de problemer, der er opstået i forbindelse

Analyser af lavninger I terrænet kan udføres på forskellige detaljeringsniveauer afhængig af behov. I en overordnet screening identificeres delområder til nærmere undersøgelse.

med skybrud. Regnen er opstuvet på terræn fordi afløbssystemerne ikke har haft kapacitet til at lede vandet væk. Det forsvinder først når kloakkerne igen fungerer, terrænet har opsuget vandet eller det er pumpet væk fra de berørte arealer. Derfor er lunkekortet anvendeligt i analyser til udpegning af potentielle risikoområder. En overordnede screening af lavninger i terrænet kan udføres

Hydrologiske forbedringer af højdemodellen For at øge anvendeligheden af den digitale højdemodel til hydrologiske analyser, er der foretaget en række forbedringer af modellen. Forbedringerne omfatter især digitalisering af underføringer under vejbroer og banedæmninger. Bro-

Flowkortet viser vandstrømmene på terræn, men det indeholder samtidig detaljerede informationer om strømningsveje og vandmængder. Kombineres flowkortet med lunkekortet ses det tydeligt, hvor der kan opstå problemer i forbindelse med skybrud. For de kommuner som har fået udført BBR-geokodning af bygninger er det endvidere muligt, at visualisere hvilke huse der eksempelvis har kælder eller hvilken anvendelse der er af bygningerne. Illustrationen viser bl.a. volumen i de enkelte lunker og bygninger med kælder (lilla farve).

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Huse kan også have indflydelse på vandets strømning på terrænet. Illustrationerne viser flowkort suppleret med beregnede lunker, henholdsvis uden bygninger og med bygninger inkluderet i højdemodellen.

som en digital analyse, hvor der justeres på forskellige parametre afhængig af, hvad der ønskes visualiseret. Parametrene kan være lunkernes areal, største dybde, middeldybde, volumen eller oplandsareal. Dermed kan der i de indledende faser af udpegningen af risikoområder ske en sortering som er afhængig af den detaljeringsgrad analysen foretages på. I første omgang er der måske behov for et samlet overblik over en hel kommune og dernæst en nærmere undersøgelse af et eller flere delområder. Ved en analyse af et delområde kan eksempelvis alle lunker med en kapacitet på under 10 kubikmeter sorteres fra. Dermed reduceres antallet af lavninger betragteligt. Lavninger er dog ikke ensbetydende med, at der er problemer. Lunkerne kan være drænet af kloakker, vandløb eller kanaler. Endvidere betyder den meget høje detaljeringsgrad i højdemodellen, at selv meget små fordybninger i terrænet registreres. Eksempelvis kan der ses lunker, som opstår i plovfurer på marker. Små lavninger vil typisk blive filtreret fra i en

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

visualisering af lunker, men informationerne er bevaret i kortet og kan til hver en tid indgå i detaljerede analyser, hvis der er behov for det. Lunkekortet indeholder ikke registrering af jordbundsforhold, overfladens beskaffenhed eller andet som kan have betydning for naturlig nedsivning i terrænet. Det vil sige, at højdemodellen betragtes som glat og uigennemtrængelig eller med et andet udtryk, impermeabel. Der kan dog sagtens være forhold som gør at terrænet er impermeabelt. Det kan være befæstede arealer (veje, parkeringsarealer osv.) eller i perioder hvor det har regnet så meget, at jorden er mættet og dermed ikke kan optage mere vand.

Strømningsveje – flowkort Vandets strømning på terrænet er et komplekst net af lunker, forbindelser mellem lunker, kanaler og vandløb. BLOM har udviklet og beregnet et landsdækkende flowkort, som bygger på relationerne mellem de enkelte celler i højdemodellen. Det vil sige, at for hver eneste 1,6 m x 1,6 m celle er der

beregnet en højderelation til de omliggende celler – ligger cellen over eller under nabocellerne. Flowkortet kan på den måde både vise retningen på strømningsvejene og hvor stort et opland, der er til et givet punkt i modellen. Det giver mulighed for vurdering af de arealer, som ligger opstrøms i forhold til lunkerne. En lunke kan måske umiddelbart være uinteressant, men hvis der ovenfor (højdemæssigt) er større arealer som tilfører betydelige vandmængder, kan der opstå problemer, især hvis strømningsvejene er korte. Den ’intelligens’ som er bygget ind i flowkortet gør det anvendeligt for mere avancerede hydrologiske modelleringer. Derudover er de programmer som er udviklet til at fremstille flowkortet så effektive, at genberegning af et revideret landsdækkende kort, kan gennemføres relativt hurtigt. Flowkortet kan leveres både rasterbaseret og vektorbaseret. De beregnede informationer i flowkortet om strømningsvejene kan visualiseres på mange måder afhængig af de konkrete behov. Det

kan være ved brug af farver, for eksempel grøn, gul og rød, eller ved tykkelsen på de linjer, der repræsenterer strømningsvejene. Pile kan angive retningen på strømningen.

Højdemodellen er et dynamisk produkt Generelt set er den landsdækkende højdemodel et levende produkt, der løbende forbedres og udbygges. Det sker på baggrund af de informationer, som er til rådighed i form af eksempelvis BLOMs landsdækkende ortofotos og digitale skråbilleder af de større byområder i Danmark eller ved de udpegninger af ændringer, der rapporteres fra eksterne samarbejdspartnere og andre kilder som kan bidrage til vedligeholdelsen af højdemodellen. Den samfundsmæssige nytteværdi af det bedst mulige grundlag for indsatsen imod oversvømmelser, kan ikke undervurderes. Her kan højdedata benyttes til analyser og computersimuleringer, der kan bidrage til nedbringelse af skadevirkningerne i forbindelse med skybrud.

KORT NYT DIGITALISERING

GIS kan spare samfundet for store summer 13.-14. september holdt interesseorganisationen Geoforum en Sundheds-GIS konference, som nu følges op med mere formel netværksdannelse, hvilket betyder, at der for første gang nogensinde på dansk grund etableres et formelt netværk mellem sundhedsforskere og GIS-eksperter. Ifølge en af initiativtagere, Charlotte Glümer, overlæge og forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, vil et samarbejde mellem de to faggrupper give en nyttig erfaringsudveksling og på længere sigt kunne kvalificere forebyggelsesarbejdet og planlægningen inden for sundhedsområdet: ”GIS er et fremragende værktøj, som kan anvendes til at visualiere i hvilke områder, der er den største byrde af borgere med uhensigtsmæssige sundhedsvaner relateret til rygning, kost, motion, alkohol og forekomst af kroniske sygdomme,” siger Charlotte Glümer.

Fastfood påvirker sundhed Fra undersøgelser i udlandet ved man, at der er en sammenhæng mellem overvægt og nærhed til fastfoodrestauranter samt hvilken type bebyggelse, man bor i. Ligeledes er der lavet forsøg med at sætte en GPS på en gruppe mennesker for at kortlægge motion og bevægelsesadfærd. ”Ved at inddrage GIS i sundhedsforskningen kommer vi et spadestik dybere, når vi skal forklare, forudse og forebygge uhensigtsmæssige sundhedsvaner i befolkningen. Livsstil, og dermed sundhed, afhænger nemlig også meget af, hvor man bor, og det skal vi vide meget mere om, så vi kan skabe de sunde rammer, der betyder mest for sundheden. Derved kan vi bruge ressourcerne dér, hvor det giver mest mening,” siger Charlotte Glümer.

Bedre planlægning Der er ligeledes store gevinster ved at inddrage geografiske informationssystemer ved planlægning af infrastruktur på sundhedsområdet, mener professor Henning Sten Hansen fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet: ”Man kan træffe langt mere kvalificerede beslutninger, om hvor hospitaler skal placeres ved at inddrage geografiske informationssystemer. Man får et langt bedre billede af, hvor de mest sygdomsudsatte bor, hvor lange transporttider, der bliver til nærmeste skadestue, og om der er lighed i adgang til behandling.” Han peger på, at geografisk analyse og modellering kan give et let forståeligt overblik, når politikere skal træffe beslutninger om komplekse problemstillinger, el-

Ny kommunikationsplatform Redaktionen for de fællesoffentlige referencemodeller har netop lanceret en ny kommunikationsplatform. Platformen er bygget op omkring en interaktiv blog med eksempler på anvendelsen af henholdsvis for-

retningsreferencemodellen (FORM) og service- og teknologireferencemodellen (STORM) samt information om redaktionens arbejde. Med den nye platform stiller Den Digitale Taskforce sammen med KL og Danske Regioner viden til rådighed, som kan bidrage til at sikre klare definitioner og beskrivelser af opgaver og it-løsninger i den offentlige forvaltning. FORM og STORM er beskrivelser af de opgaver, der anvendes inden for et bestemt område, samt relationerne mellem disse opgaver. Når vi taler om den offentlige forvaltning, er referencemodellerne med til at definere de opgaver, forvaltningen udfører, og de relationer, der består mellem forvaltning, virksomhed og borger.

Følg redaktionen her: blog.modernisering.dk

ler når regioner og kommuner skal optimere ruter i sundheds- og hjemmeplejen. Ifølge vicepræsident Inge Flensted fra interesseorganisationen Geoforum, skal man ikke længere end til universitetsbyen Lund i Sverige for at finde en klynge, der er længere fremme med at bruge GIS i sundhedssektoren: ”Danmark har en veludbygget GIS-industri, og hvis den blev koblet stærkere til sundhedsområdet, kunne det formentligt skabe en ny dansk vækstbranche. Men lige nu ser vi mere, at svenske virksomheder er på vej til at udbygge deres aktiviteter i Danmark. Her kunne vi godt selv stå stærkere,” siger hun.

Mister kommunalt monopol Når ejendomme og ejerlejligheder skal opdeles eller sammenlægges, kan sagens papirarbejde fremover blive ordnet hurtigere end hidtil. Det samme gælder andre byggesager, f.eks. opdeling, sammenlægning eller bebyggelse af grunde. Private landinspektørfirmaer med den nødvendige beskikkelse må fra 1. oktober udføre opgaverne i fri konkurrence. Det betyder, at borgerne og virksomhederne har flere udbydere at vælge imellem. Det vil – alt andet lige – give kortere ekspeditionstider. Hovedstadskommunernes monopol har længe været genstand for kritik. Allerede for seks år siden kritiserede Byggesocietetet i København i skarpe vendinger monopol-situationen i de to kommuner.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Find de fede steder i naturen I Århus Kommune, Natur og Miljø, har man fundet et naturtilbud, som opfylder en hel række behov for borgerne og kommunen – uden at koste en krone

Projektleder Henrik Müller fra Natur og Miljø i Århus Kommune på stenen med kløvemærkerne, som er ét af 12 mål, man kan finde i Marselisborg-skovene ved hjælp af gps-koordinater.

/ Af Irene Brandt

”Marselisborgskovene er det næstmest besøgte naturområde i Århus – kun overgået af Riis Skov, som i øvrigt er Nordeuropas mest besøgte naturområde,” fortæller Henrik Müller og fortsætter: ”Her er rigtig mange spændende steder, og vi arrangerer mange guidede ture i skovene; men vi ville også gerne formidle områdets kultur- og naturværdier til en bredere målgruppe – for eksempel børnefamilier, som sjældent kan få det optimale udbytte af guidede ture. Vi ville med andre ord gerne udvikle fleksible tilbud, som borgerne kan benytte sig af, når det passer ind i deres hverdag.”

Solen skinnede og skoven var begyndt at dufte af efterår, da jeg iført gummistøvler og med en Garmin Etrex i hånden gik rundt mellem de høje stammer i Marselisborg skovene syd for Århus og ledte efter en stor sten med synlige kløve-mærker. Stenen har ligget ubemærket hen i skovbunden i århundreder; men nu er den én af 12 kulturminder, som jeg og alle andre kan pejle os frem til ved hjælp af gps-koordinater. Det eneste det kræver er en mobiltelefon med indbygget gps eller en håndholdt gps som for eksempel. Garmin Etrex. Man kan blive på stien eller gå direkte efter målet – på tværs af bakker og vandløb, og selv en journalist i sin absolut bedste alder kan ikke undertrykke et stille ’yes!’, da stenen dukker op for enden af kompaspilen. Det er projektleder Henrik Müller fra Natur og Miljø i Århus Kommune, der har sat mig stævne i skoven, så jeg selv kan prøve Århus Kommunes digitale borgertilbud på naturområdet.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Hvad er geocaching? Geocaching er en hobby, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager finder ’skatte’, som er placeret over hele verden. Turen starter foran computeren, hvor man på Geocaching.com eller Geocaching.dk finder koordinaterne, som man taster ind i en GPS. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tre udfordringer Natur og Miljø stod altså med en opgave, der rummede tre udfordringer: Dels ønsket om at formidle de mange seværdige steder, som ofte er godt gemt i de store skove, dels ønsket om ikke at sætte flere skilte op i skoven, end der allerede er – og endelig, at det ikke måtte koste noget. ”Det er 1½ år siden, vi tog en brainstorm for at finde en løsning. Dengang var geocaching forholdsvist nyt; men på mange måder,

TEMA: DIGITAL FORVALTNING

Næste trin: biotoper Marselisborg- og Moesgaard-skovene rummer stor biodiversitet og en lang række nøglebiotoper af stor naturværdi. ”Vi vil meget gerne formidle denne naturrigdom til borgerne. ’Via GPS til fortiden’ er en stor succes, og det vil være oplagt at finde de værdifulde biotoper og lægge koordinater og informationsark ind på hjemmesiden, så borgerne også har mulighed for at finde de steder, hvor skovens skjulte værdier findes,” siger Henrik Müller. Vi står lige ved siden af en skovsø, som for få år siden var et skygget vandhul; men i dag - efter omfattende naturpleje med fældning af de største og mest skyggegivende træer på søens breder - fremstår som en sund skovsø med masser af lys og liv – blandt andet er søen i dag hjemsted for den store vandsalamander.

”Søen ville være et oplagt emne for en biotop, som vi kunne lægge koordinator til på hjemmesiden; men det er en balancegang. Dels ønsker vi at formidle den værdifulde natur til borgerne – og dels ønsker vi at værne om naturen – især faunaen skal vi beskytte mod al for megen færdsel. Vi kunne for eksempel ikke drømme om at lægge koordinater til grævlingegravene ind på hjemmesiden,” siger Henrik Müller. Der skal da heller ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt søen kan blive tømt for salamandre, når først børnefamilierne udstyret med gps og fiskenet henlægger familieudflugten til søen. ”I skoven er der også mange steder, som dokumenterer driften af skoven gennem tiderne. Disse steder kan jeg også sagtens forestille mig, at vi en dag lægger koordinater og informationsark til på hjemmesiden,” siger Henrik Müller.

Tre mio. besøg ”De offentlige skove har gennemgået en forvandling de seneste årtier. Tidligere blev skovene drevet som forstmæssige mønsterskove med fokus på ved-produktionen og økonomisk afkast til kommunen. I dag er den kommercielle skovdrift stadig en del af formålet med kommunens skove; men det er den mindste del af aktiviteterne. Det primære mål for skovdriften







    

  





  

N 56° 05.6 E 010° 14 94 .070

fandt vi, passede konceptet perfekt til vores udfordring. Vi kan ikke bruge geocaching.dk til at formidle vores seværdigheder, fordi reglerne siger, at der skal ligge en fysisk ’skat’ på de angivne koordinater som skal vedligeholdes; men via kommunens hjemmeside kan folk finde koordinaterne. De kan også downloade informationsark, som beskriver de seværdigheder, der ligger på de forskellige koordinater,” fortæller Henrik Müller. I samarbejde med Moesgaard Museum udvalgte Natur og Miljø, hvilke kulturminder, der indgår i projektet. Museet tog sig også af opgaven med at lave beskrivelserne, der nu ligger på kommunens hjemmeside. ”Vi har brugt meget få ressourcer på dette tilbud. Vi har redigeret i beskrivelserne af kulturminderne, lagt arkene på hjemmesiden. Derudover har vi været ude på lokaliteterne for at finde de nøjagtige gps-koordinator – derefter har projektet solgt sig selv!” siger Henrik Müller.

                                                                                                                                                                                           



er produktionen af rekreative ydelser til kommunens borgere, som besøger vores skove tre millioner gange om året,” siger Henrik Müller, og han kan slet ikke lade være med at regne på, hvor stor en værdi denne ydelse repræsenterer for kommunen, hvis borgerne hypotetisk betalte 25 kr., hver gang de går en tur i skoven – 75 mio. kr. er trods alt også en slat! ”Vores sekundære opgave er at producere natur, hvilket engang imellem kan komme i konflikt

Informationsark om stenen med kløvemærkerne

med målsætningen om at tilbyde rekreative områder til borgerne. I Marselisborg- og Moesgaardskovene finder vi flest nøglebiotoper. De kan som sagt være sårbare over for færdsel. Vi vil derfor gerne flytte nogle af de rekreative aktiviteter ud til de nye skove i kommunen; men hvis jeg skal være ærlig, tror jeg, der går 100 år, før de er lige så attraktive, som de gamle skove,” siger Henrik Müller.

Find kulturminder via gps her: www.aarhuskommune.dk/borger/ natur-og-miljoe/Ud-i-naturen/Naturvejledning/Naturcenter-Oernereden.aspx

Stenen er et kulturhistorisk minde, som fortæller historien om det møjsommelige arbejde stenhuggerne havde.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KORT NYT DIGITALISERING

OK til kommunal SMS Nu er der ikke flere undskyldninger eller udsættelse for kommunal SMS korrespondance med borgerne. Der er mange penge at spare for den enkelte myndighed, og det er ikke dyrt at komme i gang. NEM-SMS kan integreres med alle moderne SMSløsninger. Der findes herudover alternativer til NEMSMS, særlige kommunale SMS serviceydelser og funktioner. Løsninger, som allerede er funktionsklare og klar til at benytte.

CIM Mobility tilbyder dialog SMS med borgerne. Det betyder, at borgeren nemt og trygt kan besvare de SMSer, de modtager. Den kommunale affaldstjeneste kan for eksempel fra nu udvides, så borgerne kan abonnere på SMSbeskeder om tømning af skraldespand, storskrald, septiktanke eller tilsvarende.

Gratis adresser sparer samfundet for ½ mia. Aftale om gratis adgang til kommunernes adressedata har sparet virksomheder og myndigheder for næsten en halv mia. de seneste fem år. Det viser ny analyse af gevinsterne ved det åbne adressesystem. Vigtige funktioner som 112, ambulancetjenester, politi og beredskab, post og transport, GPS mm. er hver dag afhængige af adresser. Den nye undersøgelse viser, at både de offentlige forvaltninger og erhvervslivet har sparet millioner siden aftalen om gratis adresser blev indgået i 2002. Målet i de kommende år bliver at udbrede brugen af gratis adresser til sektorer, der endnu ikke anvender muligheden. Adresserne fastsættes af kommunerne og distribueres gennem OIS – Den Offentlige Informationsserver. Undersøgelsen viser, at videregivelse af adresser fordeler sig med ca. 70% til den private sektor, ca. 20% til stat og regioner og ca. 10% til kommunerne. Læs analysen ”Værdien af danske adressedata” her: www.adresse-info.dk/Portals/2/ Benefit/Vaerdien_af_danske_ adressedata_2010-07-07l.pdf

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Arkivfoto: Martin Rasmussen/Scanpix

Ledere sidder med nøglen til store energibesparelser på it-området Der kan spares mange penge i de danske serverrum. Faktisk kan den rigtige indsats nedbringe eludgifterne med op til 90 procent, og det betyder noget på bundlinjen, når et serverrum på en gennemsnitlig kontorarbejdsplads bruger strøm for mellem 100.000 og 200.000 kroner om året. En ny undersøgelse, som Center for Energibesparelserhar fået gennemført blandt over 300 it-ansvarlige viser, at det i mange tilfælde er virksomhedslederne, der kan gøre en forskel for at få nedbragt energiforbruget Med enkle tiltag kan de hjælpe deres it-afdelinger med at spare penge på elregningen til serverdriften, som oven i købet

blive mere effektivt kørende. Et af de mest oplagte tiltag er, at lederne justerer organisationen, så elforbruget i serverrummet bliver en del af it-afdelingens budget. Ifølge de it-ansvarlige, der har svaret på undersøgelsen, er en af de største barrierer for at spare i serverrummet, at det ikke har høj nok prioritet i organisationen. En anden barriere er, at der ikke er afsat penge til at gennemføre energibesparelser, selvom økonomien i energibesparelser er god, og der samtidig kan høstes andre fordele. Det bekræfter altså, at det i høj grad er lederne, der skal tage teten, når det gælder om at få gennemført energibesparelser i serverrummet.

Rebild Kommunes byggesager er online Rebild Kommune har siden 2008 haft deres bygge- og ejendomssager tilgængelige via deres hjemmeside. Tiltaget har gavnet både Teknik- og Miljøforvaltningen, de professionelle samarbejdspartnere og borgerne. Siden 2008 har arkivet også været tilgængeligt for interesserede borgere og professionelle sam-

arbejdspartnere på kommunens hjemmeside. Noget man i Rebild Kommune har været meget glade for. ”At lade det digitale byggesagsog ejendomsarkiv være tilgængeligt online har afgjort væres en succes. Borgere samt professionelle såsom arkitekter og ingeniører kan nemt tilgå relevante op-

lysninger, hvis der fx skal bygges til eller det skal undersøges hvor en brønd befinder sig” siger afdelingsleder fra Rebild Kommune Peter Henneby Peter Henneby vurderer, at interessen for de online byggesager fordeler sig ligeligt mellem borgere og professionelle samarbejdspartnere.

FORSYNING

Geodata Danmark – specialister i WebGIS & Geodata

tGIS

T KO M PA

I disse omskiftelige, tider bevarer Geodata Danmark overblikket! Vi har fokus på digitalisering og omkostningseffektiveløsninger, og tilbyder en seriøs rådgivning om GIS og Geodata – så der skabes mest mulig nytteværdi i eksisterende data og applikationer.

Geodata Danmark tilbyder: BorgerGIS VisKort Online til GIS i hjemmesider NetDialog – Giv et tip til borgerhenvendelser Sagsbehandler WebGIS NetGIS Sag Flex Viewer til ArcGIS Server Affaldsadministration Opkrævning Renovatør-integration

VisKort med lokale FOT data og ortofoto

Geodata Online Hosting af geodata Værditilvækst i eksisterende geodata FOT-data og OGF datamodeller Hosting af digitale byggesager og dokumenter

Energivej 3, 4180 Sorø . Birkemosevej 7, 6000 Kolding Tlf. 57 86 04 00 . info@geodata.dk . www.geodata.dk TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KLIMA

Grøn by med opdelt vandafledningsbidrag Berlin er som andre byer i Tyskland underlagt krav om, at vandafledningsbidraget skal opdeles i særskilt betaling for regnvand og spildevand. Det har bidraget til, at byen er blevet mere grøn. Tyske vurderinger lyder på, at mellem 20% og 40% af regnvand kan frakobles kloakkerne.

/ Af Michael Nørgaard

Et udvalg er i gang med en udredning vedrørende opkrævning af vandafledningsbidrag baseret på en kombination af vandforbrug og befæstede arealer. Arbejdet tager afsæt i miljøministerens forslag om samme, der afstedkom debat og delte vandene i august måned. Vi har kigget til Tyskland for at se på deres erfaringer med et opdelt vandafledningsbidrag. Faktisk er reglerne, der ligger til grund

På Potzdamer Platz, hvor det s tore Sony Center har adresse, er der store befæstede arealer; men omkring 60% af tagene er med græstag. Det betyder mindre vand i kloakkerne, men fungerer også som køling af bygningerne. Foto: Michael Nørgaard

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KLIMA

Figur: Omtrentlig forholdsmæssig udvikling i vandafledningspriser ved betaling af et samlet vandafledningsbidrag henholdsvis et delt vandafledningsbidrag. Shoppingcentret får næsten 3 doblet sit bidrag, men får også incitament til at frakoble regnvand. Mere end 75 % af betalingen vedrører overfladevand.

3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0

for retstilstanden i Tyskland, gamle; men bestemmelserne er blevet forvaltet og fortolket forskelligt, og først med diverse forvaltningsretslige stadfæstelser ligger det nu fast, at de tyske kommuner har pligt til at opkræve et todelt vandafledningsbidrag. Det forudsætter dog, at minimum 12 til 15 % af omkostningerne til anlægget vedrører regnvand. Erfaringerne fra Tyskland viser, at i bymæssig bebyggelse udgør omkostningerne til spildevand i gennemsnit mellem 55 % og 70% af omkostningerne, og tilsvarende udgør omkostninger til regnvand (overfladevand) mellem 30% og 45%.

Berlin – delt opkrævning siden år 2000 Håndtering og behandling af spildevand varetages i Berlin af selskabet ’Berlin Wasserbetriebe’ , der ejes af Land Berlin (50,1%) og de store koncerner RWE (gas og el) og Veolia med hver 24,95%. ”Reglerne om opsplitning af vandafledningsafgift i betaling for spildevandsafledning og overfladevand har været gældende i Berlin siden år 2000,” fortæller selskabets talsmand Stephan Natz. ”Vi oplevede faktisk, at grund-

Samlet bidrag

Delt bidrag Vandafledning

Enfamiliehus

Beboelsesejendom

ejerforeninger, der repræsenterer etageboliger, pressede på for at få reglerne indført. Reglerne betyder nemlig omfordeling af udgifterne mellem de forskellige typer af ejendomme - til fordel for netop etage-ejendomme med beskeden tagflade og beskedent grundareal,” siger Stephan Natz. Som eksempel nævner Stephan Natz, at han selv sparede omkring 20% på vandafledningsbidraget i sin private bolig, da vandafledningsafgiften blev omlagt. I den anden ende af spektret er supermarkeder og lignende ejendomme med store parkeringspladser og tag-arealer kommet til at betale mere for afledningen i forhold til det areal, de faktisk afleder overfladevand fra. Figur 1 illustrerer, hvordan omfordelingen mellem forskellige ejendomstyper omtrentligt ser ud efter de fremherskende tyske modeller.

Registrering af arealer En af de helt store administrative og tekniske udfordringer ved implementeringen af de nye regler i Berlin var registreringen af befæstede arealer. ”Disse registreringer af befæstede arealer og tagflader var i ud-

Overfladevand

Shoppingcenter

gangspunkt yderst mangelfuld,” fortæller Stephan Natz. ”Ved hjælp af luftfotos og det eksisterende kortmateriale fik vi skabt et billede af, hvordan situationen så ud på ejendommene i Berlin. Efterfølgende udsendte vi dette opdaterede materiale i høring til mere end 100.000 grundejere i Berlin. Man kan måske forestille sig, hvordan udenbys ejere, ejerskifter i perioden sammen med dialogen om de almindelige faktuelle oplysninger gav et voldsomt administrativt pres,” fortæller Stephan Natz fra Berliner Wasserbetriebe. Han tilføjer: ”I dag er systemet kørt ind og giver ingen administrative problemer”.

Prisstruktur Betaling for vandafledningsbidrag er delt i forskellige dele; en kubikmeterpris, et fast bidrag og en betaling for de bebyggede og befæstede arealer som en kvadratmeter-pris. Sidstnævnte er så den del af betalingen, der kan påvirkes ved frakobling af regnvand. Har ejendommens bygninger grønne tage, der tilbageholder og forsinker regnvandet, så ydes der 50% rabat på den kvadratmeter-afhæn-

gige pris. Tilsvarende betales der kun 50% for arealer, der er tilsluttet bassiner, der forsinker regnvandet. I andre tyske byer anvendes en faktor, således at der ydes optil 100% rabat for grønne tage – afhængigt af type og lagtykkelse. Den berlinske model er altså ikke den, der giver den største tilskyndelse til at etablere grønne tage og andre overflader, der tilbageholder overfladevandet. Ifølge Stephan Natz er omkring 5 mill. kvm. fra private ejendomme frakoblet Berlins kloakker, siden gebyret blev introduceret. Det svarer til 5 kvm. ud af det samlede bebyggede/befæstede areal på 80 kvm. Isoleret set et betragteligt areal, men procentmæssigt et stykke fra det generelle potentiale på 20 til 40%, som vurderet af forskellige andre kilder.

Rådgivning om afkobling Berlin Wasserbetriebe har rådgivet om mulighederne for at afkoble regnvand; men der er ifølge Stephan Natz begrænsninger på mulighederne pga. af særdeles høj grundvandsstand i visse områder af Berlin, tæt bebyggelse og nærheden til floden Spree. Men byen er blevet mere grøn. ”Som Berliner synes jeg, at byen har ændret sig og er blevet mere grøn pga etableringen af en større mængde grønne tage, der også giver nedslag i afledningsbidraget. I området ved fjernsynstårnet, hvor der er meget nybyggeri, er dette for eksempel meget synligt. Det har også stor betydning for det klima og den luftfugtighed, man oplever, når man opholder sig i området,” fortæller Stephan Natz. I et andet kendt område i Berlin – Potzdamer Platz – hvor der er store befæstede arealer, er omkring 60% af tagene med græstag. Det betyder mindre vand i kloakkerne, men fungerer også som køling af bygningerne.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KLIMA

Miljøministeren foreslår særskilt betaling for regnvand Kloakforsyningerne skal i de kommende år afholde store udgifter til at opgradere kloakker og bassiner til at modstå de stigende regnmængder. Miljøminister Karen Ellemann vi bruge vandafledningsbidraget til at skabe incitament til, at borgere og virksomheder finder alternativer til at lede regnvandet i kloakken.

/ Af Michael Nørgaard

Alle erfaringer og modeller peger på, at der er mange penge at spare ved at tænke alternativt, når det handler om regnvandshåndtering. Det er bedre at forebygge, at regnen når frem til kloakkerne eller forsinke den, end at bygge kloakker til de værst tænkelige regn-scenarier. Købehavns Energi har eksempelvis beregnet, at man kan spare 6-7mia. kroner ved at tænke alternativer til traditionelle kloak-løsninger. Det understøttes af en række danske og udenlandske cases, der også illustrerer, at en alternativ tilgang kan bidrage til at skabe grønne og levende byrum.

Ministerens forslag Miljøminister Karen Ellemann foreslog i august, at man skal opkræve et bidrag for afledning af regnvand. Målsætningen med ministerens forslag er, at skabe incitament til at tilsluttede ejendomme frakobler deres regnvand fra de offentlige kloakker. Forslaget startede en

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

”

Danva ser meget positivt på, at K aren Ellemann har åbnet for drøftelsen af nye værktøjer til regnvandshåndtering. Med klimaændringernes nye regnmønstre er der brug for nytænkning, herunder også nye økonomiske incitamenter.

Direktør Carl-Emil Larsen, Danva.

debat om skattestop og flere afgifter til sagesløse danskere. ”Spildevandsafgiften er ikke en skat, men en pris, man betaler for at få afledt vand fra sin grund. Afgiften skal modsvare den reelle omkostning ved at aflede og rense spildevandet. Jeg har foreslået, at man i stedet for at basere afgiften alene på, hvor meget drikkevand ejendommen modtager fra vandværket, også tager hensyn til - hvis det kan lade sig gøre på en enkel måde - hvor meget vand, der ryger i kloakken fra ejendommen,” kommenterede Karen Ellemann noget af kritikken. ”Hvis man lader sit regnvand fra tagene nedsive i jorden, så udleder man mindre vand og vil dermed skulle betale mindre. I min bog er det altså mere liberalt at betale for ens reelle forbrug af spildevandsafledning end at lade betalingen afhænge af, hvor meget vand, man køber fra vandværket.” Ministeren annoncerede, at der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde forslag til at ændre betalingsvedtægtsloven, så et særskilt bidrag for regnvand bliver muligt.

”

KL – staten skal bidrage KLs perspektiv på ministerens forslag var i første omgang bekymring for det administrative i forbindelse med en ændring af opkrævningsreglerne. »Jeg har umiddelbart meget svært ved at forestille mig en lov, der kan måle, hvor meget regnvand husejere leder ned i en kloak. Det kan nemt blive så bureaukratisk, at gevinsten ved at opkræve afgiften forsvinder,« lød kommentaren fra Martin Damm, formand for KLs teknik- og miljøudvalg. Erfaringerne fra Tyskland peger på, at det er en stor administrativ byrde forbundet med at ændre takstreglerne, I hver fald i en overgangsfase. KL har også lagt et lidt bredere perspektiv på spørgsmål og efterlyser, at staten bidrager til at løse finansieringen af spildevandsopgaverne. KL fremhæver blandt andet, at de samme takster også skal finansiere andre nye opgaver, som Folketinget pålægger kommunerne - eksempelvis spildevandsrensning i det åbne land og opgaver i forbindelse med vandplanerne. Det kan give voldsomme takststigninger.

”Der skal flere ting til, når vi skal kunne håndtere det nye klima med voldsommere regnskyl. Vi ved godt, hvordan man renoverer kloakker, og det er vi i fuld gang med i kommunerne. Men udfordringen ligger i at løse det samlede problem, som de nye og voldsomme regnskyl skaber,” siger Martin Damm.

Skepsis i Dansk Byggeri I kloaksektionen i Dansk Byggeri får ministerens forslag om et bidrag for regnvand en blandet modtagelse. ”Vi synes, at det er uheldigt at bruge de samme virkemidler ud over landet, for der er meget stor forskel på, hvilke muligheder grundejerne har for at reagere på en ændring som foreslået af ministeren. Nogle steder vil nedsivning ikke være muligt, og dermed er det blot endnu en straf at tildele endnu en afgift,” siger formand for kloaksektionen i Dansk Byggeri, Jørn Berner Pedersen. ”Vi synes, man skal tage alle midler i brug; men det er for nemt blot at sprede en ny afgift ud over landet. Jeg synes vi ser mange gode initiativer - både i forbindelse med offentlige og private anlægsarbejder,” siger Jørn Berner Pedersen. Dansk Byggeri ser de voldsomme konsekvenser af sommerens store regn-episoder som et resultat af, at kommunerne har forsømt at renovere og udbygge kloaknettet med rettidig omhu. Danva støtter omstruk turering af takstsystem I Danva, vandselskabernes brancheorganisation, er man tilfredse med ministerens forslag:

KLIMA

Lyngbymotorveje 15. august i år. Foto: Søren Svendsen/Scanpix

Nye regler for vand afledningsbidrag? Vandafledningsbidraget opkræves i dag som en samlet takst beregnet på grundlag af det målte rent-vandsforbrug. Da kloakforsyningernes reelle omkostninger vedrører både afledning af spildevand og overfladevand, så favoriserer de nugældende regler store ejendomme, der har et lille vandforbrug og store tagflader, p-arealer m.m., hvorfra overfladevandet afledes til de offentlige kloakker. Det betyder, at en opdeling af vandafledningsbidraget i særskilt betaling for spildevand og regnvand vil betyder, at nogle ejendomme slipper billigere og andre skal betale et væsentligt højere bidrag – hvis de fortsat afleder regnvand til offentlig kloak. Kloakselskabernes udgiftssammensætning er forskellig fra selskab til selskab, men når først kloak-anlæggene er etablerede, så er der tale om en meget stor fast kapital- og driftsomkostning, og kun i begrænset omfang variable driftsomkostninger. Det gør det ekstra interessant at forsøge at reducere anlægsomkostningerne.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KLIMA

”Danva ser meget positivt på, at Karen Ellemann har åbnet for drøftelsen af nye værktøjer til regnvandshåndtering. Med klimaændringernes nye regnmønstre er der brug for nytænkning, herunder også nye økonomiske incitamenter,” siger direktør Carl-Emil Larsen, Danva. ”Det er naturligvis vigtigt, at det bliver et værktøj, der kommer til at indgå i vandselskabernes takstsystemer, så det kan anvendes til at skabe incitament til lokal håndtering af regnvand de steder, hvor dette er muligt og meningsfyldt. Der er ikke brug for en ny afgift, der skal afleveres til alle grundejere, men en omstrukturering af takstsystemet.” Danva har I flere sammenhænge fremhævet, at de lokale regnvandsløsninger giver mere fleksibilitet, fordi man ikke binder så store investeringer i anlæggene, og foreningen mener altså, at et bidrag for regnvand kan fremme etable-

”

Det er jo et paradoks, at en kommune kan skaffe 100 millioner kroner årligt til nye investeringer i kloakker, men det er næsten umuligt at skaffe den ene million om året, der skal bruges til at ansætte de to med arbejdere, der skal planlægge arbejdet. Torben Nøhr, formand KTC

ringen af de decentrale anlæg.

KTC: lad os få finansieret spildevandsplanlægningen KTC-formand Torben Nøhr har i et debatindlæg tidligere opfordret kommunerne til at sætte fart på spildevandsplanlægningen og dermed fremtidssikre kloaksystemerne. ”KTC har for så vidt ingen betænkeligheder ved ministerens

”

forslag om opkrævning for regnvand, blot de administrative konsekvenser bliver gennemtænkt nøje,” siger Torben Nøhr, der kraftigt opfordrer til, at man medtænker finansieringen af spildevandsplanlægningen, når man skal ind og ændre lovgivningen: ”Vi står i kommunerne over for en kæmpe opgave med planlægning af de nye spildevandsløsninger og –anlæg. Planlægning er en

myndighedsopgave og dermed skal opgaven skattefinansieres, hvilket betyder, at opgaven skal ind i den samlede prioritering af skattefinansierede opgaver. Vi synes ikke, at det er helt logisk, at vi står over for så stor en opgave, samtidig med at vi ikke kan finansiere den helt basale planlægning og kvalitetssikring,” siger Torben Nøhr. ”Det er jo et paradoks, at en kommune kan skaffe 100 millioner kroner årligt til nye investeringer i kloakker, men det er næsten umuligt at skaffe den ene million om året, der skal bruges til at ansætte de to ingeniører/biologer, der skal planlægge arbejdet. ” ”Hvis man nu skal ændre Betalingsvedtægtsloven for at kunne opkræve betaling for regnvand, så vil jeg opfordre Miljøministeren til samtidigt at gøre det lovligt at indregne udgifterne til spildevandsplanlægning i taksten for vandafledning,” lyder det fra Torben Nøhr.

Monsterregn i København:

Tænk alternativt og spar 50% Der venter en stor udgift til udbygning og renovering af kloakker. Tænkes der alternativt, så kan regningen halveres . Det viser beregninger fra Københavns Energi. / Af Michael Nørgaard

I Teknik & Miljø nr. 9-2010 kunne du læse om Københavns Kommunes målsætninger for grønne tage og at grønne tage sikrer fordampning og forsinker regnvandets vej til de overbelastede kloakker. Københavns Energi har sat tal på, hvor stort besparelsespotentialet er, hvis man tænker alternativer til den traditionelle kloakudbygning

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

og afkobler og forsinker regnvand. Det kan for eksempel ske ved etablering af faskiner, grønne tage og flere grønne indslag i byrummet. ”Hvis vi skal indrette vores kloaksystem sådan, at det kan rumme selv de værst tænkelige skybrud, så skal rør og pumper øges i størrelse og antal. Vi vurderer, at det vil koste mellem 12 til 13 mia. kr. Her i København har vi valgt en strategi, hvor vi lægger vægt på god vedligeholdelse i kombination med en fornuftig kapacitet, der kan rumme langt størstedelen af regnog spildevandet,” siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra Københavns Energi. ”Selv med dette gode afsæt er der altså behov for investeringer i de kommende år. Hvis vi satser på

alternativ regnvands-bortledning, for eksempel faskiner, regnvandskanaler mellem husene, regnvands-søer i parkerne og grønne tage, så vil udgiften løbe op i 6-7 milliarder kroner - en besparelse på 50%,” siger Per Jacobsen, I nye bydele som for eksempel Ørestaden ledes regnvandet fra hustage og befæstede arealer til særlige regnvandskanaler, der snor sig mellem husene. ”Kanalerne skåner kloaksystemet og så tilfører de rekreativ værdi til byen, hvor vi også kan arbejde på at skabe regnvandssøer i parkerne og grønne haver på tagene. Mulighederne er mange,” siger Per Jacobsen.

Tilskud til nedsivning Københavns Energi giver tilskud til

grundejere, som etablerer faskiner, der sørger for, at den regn, der falder på hustagene, ledes uden om kloakken og ned i jorden. Både parcelhuse og etageejendomme kan få tilskud. Tilskudet er formelt/juridisk set en tilbagebetaling af den del af tilslutningsbidraget, der vedrører regnvand. Og Københavns Energi synes, der skal gives flere incitamenter til, at borgerne leder vandet udenom kloakkerne. ”Vi støtter miljøministerens forslag om at opsplitte vandafledningsbidraget, så der kan opkræves for regnvand. En opsplitning vil give mulighed for større incitamenter til, at grundejerne afleder regnvandet på deres egen grund og leder regnvandet uden om kloakken - for eksempel ved at anlægge faskiner,” siger Per Jacobsen.

KLIMA

Fremtidens miljøteknologier ►► Fremtidens►renseanlæg►er►energineutralt►► og►producerer grøn energi ►► Radar►og►intelligent►styring►af►►spildevands-► systemet►forebygger oversvømmelser ►► Ny►måleteknologi►styrker beredskabet► ved drikkevandsforurening Læs mere på www.kruger.dk/da/tema

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KLIMA

Energikonference fuld af kreativitet og artisterier Grønne Erhverv – et netværk under Københavns Kommune, afholdt 22. september en højst utraditionel konference for landets klimaeksperter. Man så straks, at dette var en konference med et usædvanligt koncept, for dagens første indslag var en kunstner, der spillede guitar med hovedet nedad – 5 meter over jorden! I en nedlagt fabrikshal med rå betongulve, ståldragere i loftet, kæder og spil, blev deltagerne dagen igennem stimuleret af kunstneriske indslag, blandet med interessante indlæg fra nogle af branchens faglige sværvægtere – både private-, offentlige- og NGOer. / Af Jesper Hedegaard

Ikke alene var dagens oplægsholdere tvunget til at holde korte indlæg, de var også berøvet deres sædvanlige støttestok – powerpoint-showet! I stedet blev de flankeret af spændende lyseffekter og optrædende fra AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet, som supplerede oplægsholdernes pointer med artistiske indslag. Kim Behnke fra Energinet.dk blev således under sit indlæg suppleret af musikere fra husorkesteret Tako Lako, som med violin og saxofon

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

lagde bunden til et spændende oplæg om, hvordan Smart Grids i fremtiden vil gøre det muligt for helt almindelige husholdninger at bidrage ikke alene til eget – men også til andres forbrug af el – gerne produceret via private parcelhusmøller og solcelleanlæg. ”Hele forudsætningen for at vi i fremtiden kan have en fleksibel og varieret elforsyning, er nemlig den udbygning af elnettet, som Energinet.dk i øjeblikket udfører,” sag-

de Kim Behnke. Han brugte udviklingen af mobiltelefonteknologien over de sidste 20 år som et billede på den udvikling, el-nettet nu skal igennem, for at vi kan få fuldt udbytte af den grønne energi i fremtiden. ”Massive investeringer og ny teknologi er vejen frem,” sagde Kim Behnke. For at private husholdninger skal komme til at spille en rolle i energiproduktionen, skal der ske

Grønne Erhverv er et nytænkende og handlingsorienteret netværk Københavns Kommune, der understøtter grøn vækst og virksomheders frivillige miljø- og klimaarbejde. På Erhvervslivets præmisser rådgiver og inspirerer Grønne Erhverv virksomheder til CO2 reduktioner med et mål om grøn vækst og CO2 neutralitet i 2025. www.kk.dk/groenneerhverv

Kreative indslag og sjove gimmicks var hjørnesten i en faglig men også helt igennem speciel konferenceoplevelse - her en omvandrende frugtbuffet.

væsentlige ændringer i lovgivningen i forhold til de tilladelser, der i dag kan gives til lokal elproduktion.

Bønner, kål og gulerødder ”Andre – men også væsentlig større ting skal falde på plads, hvis Danmark i det hele taget skal have en chance for at blive CO2 neutral,” sagde formanden for IDA, Frida Frost. Regeringen skal nemlig sætte nogle klare mål op, der kan hjælpe både virksomheder og det offentlige med at igangsætte de projekter og de investeringer, der skal til, hvis Danmark i det hele ta-

KLIMA

Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi illustrerer hvordan nationaløkonomien og social økonomien skal smelte sammen, hvis Danmark vil udvikle sig energirigtigt og CO2 neutralt.

get skal kunne leve op til EUs mål i 2050,” pointerede Frida Frost. ”Det er også et kapløb om de gode jobs og den gode innovation at gøre det danske energisystem fri af fossile brændstoffer, og vi kan – hvis vi vil - erobre hele det område, der hedder Cleantech – vi skal bare have nogle politikere til at hjælpe os NU!” fortsatte Frida Frost. ”I øvrigt skal danskerne også lære at elske en lang række af de nye energikilder, vind, jordvarme, solenergi - ligesom vi også ligeså godt kan lære at elske bønner, kål og gulerødder, for det er nemlig de produkter, det danske landbrug skal lære at elske at producere, hvis vi vil have en CO2 neutral fremtid,” sluttede Frida Frost.

Vindmøllestøj er lyden af penge i banken… ”Den enkelte borger skal inddrages i de offentlige projekter i langt større grad, end vi er vant til at se i Danmark,” sagde Søren Hermansen, da han indledte sit indlæg otte meter over jorden - badet i spotlight - på en af fabrikhallens balkoner. Søren Hermansen har selv mange erfaringer med borgerinddragelse, da han i 12 år har stået i spidsen for energiprojekter på Danmarks vedvarende energiø – Samsø. Søren Hermansen tog også utraditionelle midler i brug for at illustrere sine pointer – så med hula hoop-ringe og en stabel bøgebrænde fik han i et spændende og inspirerende indlæg fortalt historien om, hvordan lokal forankring af

energiprojekter er den eneste farbare vej, hvis man vil gøre en forskel for klimaet. ”Lokalt ejerskab kan nemlig først for alvor opstå, når folk har haft pungen oppe af lommen!” pointerede han. ”Vi har på grund af andelsejerskabet af de lokale vindmøller aldrig diskuteret fald i huspriser, erstatning for støj eller noget andet, for i Samsingernes ører er lyden fra vindmøllevingerne, lyden af penge i banken,” fortsatte Søren Hermansen. Han kunne med sine hula hoop-ringe illustrere, hvordan vi i Danmark i stedet for ensidigt at fokusere på nationaløkonomien, også skal lære at benytte os af en anden ting – nemlig socialøkonomien. Ved håndsoprækning blandt konferencens deltagere kunne han bevise, at danskerne er involveret i foreningsarbejde, som ingen andre – og at denne frivillighed skal bane vejen for menigmands engagement i klimaforanstaltninger og et CO2 neutralt Danmark, I det hele taget var dagen præget af en sammensmeltning af

kreativitet og kunstneriske indslag, som kunne inspirere deltagerne til at tænke lidt anderledes. Konferencens arrangør, Jacob Hartmann, der er ansat i Københavns Kommune med ansvaret for offentlige-private partnerskaber og udviklingsopgaver sagde: ”Jeg ser dette som teambuilding for 300 klimaeksperter, som skal kunne huske denne konference og føle sig opløftet og gå hjem og turde være modige og forhåbentlig gøre noget for klimaet.” Netop de egenskaber, som kunst indeholder i forhold til at

skabe nye vinkler på en opgave, er noget af det, der kan hjælpe danske klimaprofessionelle til at få sat gang i løsninger og projekter, som rækker ud i fremtiden og kan sikre dansk uafhængighed af fossile brændstoffer. Man skal kort sagt tænke ud af boksen – være fræk og opfindsom for at kunne gøre en forskel. For dem, der deltog i Grønne Erhvervs konference 23. september, er vejen til de skæve ideer og de kreative tanker nok ikke længere helt så lang – så held og lykke med at gøre en forskel for klimaet.

LANDINSPEKTØRER . EKSPROPRIATION

Vil du være en del af LIFA’s kompetente ekspropriationsafdeling? LIFA A/S landinspektører søger landinspektør, jurist, ingeniør eller anden medarbejder med speciale og erfaring inden for ekspropriation.

Interesseret? Se jobbet på www.LIFA.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

KORT NYT NATUR

Ny og rig natur i Østerild Klitplantage Folketinget har besluttet, at der skal anlægges et nationalt vindmølletestcenter ved Østerild i Thy. Regeringen og forligspartierne har i forbindelse med etableringen lagt afgørende vægt på, at der tages størst mulige hensyn til naturen, og at der kan skabes de bedst mulige sammenhængende naturområder i området, herunder at sikre hensynet til EU-beskyttede arter og naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, har i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en plan for naturgenopretningen, der skal sikre, at naturen får den bedst mulige udvikling i området. I forbindelse med anlægsarbejdet skal der fældes 266 hektar skov i Østerild Klitplantage. Skovrydningen vil hovedsageligt gå ud over nåletræsplantager, der vil blive omlagt til en mosaik af lysåbne våde og tørre klitter og hermed gavne en række sjældne og beskyttede arter. Blandt de arter, der vil blive tilgodeset, er fuglene tinksmed, hedelærke, natravn og trane samt strandtudse, markfirben og sommerfuglen ensian-blåfugl, der alle vil få bedre vilkår. Krondyr har en speciel status og lokal inte-

resse i området og med de tiltag, der er foreslået i forhold til skjuleog fødemuligheder, vil forholdene for denne art kunne blive opretholdt. I øvrigt indgår det i planen at kompensere for fældningen af de 266 hektar skov ved at rejse skov på andre af statens arealer.

Lysåbne stræk Den plantagedrift og dræning, der i op mod hundrede år har været kendetegnende for området, vil blive afløst af lysåbne stræk af klitheder iblandet mindre bevoksninger med løvtræer, buske og skovfyr. Set ud fra hensynet til biodiversiteten er der tale om et stort fremskridt: nåletræsplantagerne er artsfattige og kun en svag afglans af de vidtstrakte skandinaviske skove, mens de danske klitheder er enestående i et europæisk perspektiv. De, som holder af at gå tur i læ af nåletræer, bliver dog heller ikke forbigået – det er kun en ganske lille del af de store nåletræsplantager, som skal fældes. Helt uforstyrret bliver naturen fra Hjardemål Plantage i nord til den sydlige del af Østerild Klitplantage dog ikke. Møllerne i det natio-

nale vindmølletestcenter i Østerild skal naturligvis tilses og med jævne mellemrum afløses af nye mølle-prototyper. Møllerne kommer derfor til at sætte et markant præg på landskabet og kan udgøre en risiko for forbipasserende fugle og flagermus. Der udarbejdes nu et særskilt overvågningsprogram for bl.a. disse eventuelle konsekvenser; et program, som DMU også lagde op til i forårets høring om VVM-redegørelsen for testcentret. Planen for testcentret lægger generelt op til, at der er fri adgang til området med de restriktioner, som den private ejendomsret og de tekniske anlæg indebærer. Det betyder, at der etableres stier for offentligheden og udsigtspunkter i den sydlige del af området, hvorimod den nordligere del vil blive forbeholdt dyrelivet uden at der skal være adgangsforbud. Udlejning af jagten vil ophøre på en del af de statslige arealer.

Udkast til Implementeringsplanen kan ses via dette link: www.blst.dk/LANDSKABET/ Testcenter/Planen/

Sammenligning af over vågningsprogrammer Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland har for Byog Landskabsstyrelsen udarbejdet en rapport, som giver en teknisk gennemgang og sammenligning af overvågningsprogrammer i Danmark (NOVANA 2007-09), Slesvig-Holsten, Holland og Irland. Sammenligningen er gennemført for luft, naturtyper og arter, grundvand, vandløb, søer og kystområder.

SAMMENLIGNIN G AF OVERVÅGNIN GSPROGRAMM ER I DANMAR SLESVIG-HOLST K, EN, HOLLAND OG IRLAND

Faglig rapport

Rapporten kan ses på: www.dmu.dk/Pub/FR790.pdf

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

fra DMU nr. 790

2010

DANMARKS MILJØ

AARHUS UNIVERSIT

UNDERSØGEL

SER

Flere dyr og planter under lup Natur – og miljøovervågningen i Danmark bliver nu styrket og moderniseret, så den passer bedre til behovet og forpligtelserne i lovgivningen i Danmark og i EU. Helt konkret vil antallet af naturtyper og arter, der overvåges, blive forøget. Således vil alle danske naturtyper, der er nævnt i EUs habitatdirektiv blive overvåget. Det betyder ny overvågning af yderligere 32 naturtyper som f.eks. enekrat og strandvold. På samme måde vil biologerne fremover følge alle ynglefugle, som Danmark skal overvåge ifølge EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Det betyder, at udviklingen for yderligere 17 nye fuglearter vil blive fulgt som f.eks. vandrefalk og fiskeørn. Den nye natur- og miljøovervågning er beskrevet i det nye NOVANA-program for perioden 2011 til 2015, som Byog Landskabsstyrelsen netop har sendt i høring. Overvågningen af natur og miljø skal i fremtiden spille mere sammen med de kommende vand- og naturplaner. Derfor indsamles der i det nye program oplysninger om flere vandområder, planter og dyr, som kan bidrage til at vurdere effekterne af planerne. Det betyder bl.a., at der vil blive overvåget et større antal vandområder og naturområder end tidligere. Det drejer sig primært om ny overvågning af flere søer og marine områder. Se overvågningsprogrammet her: www.blst.dk/ NATUREN/Overvaagning_af_ vand_og_natur/Nyt_overvaagningsprogram/nyt_overvaagningsprogram.htm

KORT NYT NATUR

DIVA DanDas

Når regnskabet skal gøres op - er det godt med en DIVA ved sin side Der er landet en DIVA - det nye software til værdifastsættelse. DIVA (det DIgitale Vandselskabs Anlægskartotek) er udviklet specielt til de danske forsyningsselskabers nye virkelighed i et samarbejde mellem anerkendte revisionsselskaber, eksperter på forsyningsområdet og systemudviklere. DIVA afløser det gamle DAKAR – Forsyningernes nye virkelighed har krævet et helt nyt program til at håndtere forsyningens værdier. DIVA gør regnskabet nemmere. Orbicon I Leif Hansens har hjulpet 40 forsyninger i mål med selskabsdannelsen, og har med DIVA udviklet et nyt og funktionelt økonomi- og ledelsesprogram.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk/informatik

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

NATUR

Naturgenopretning i Eskebjerg Vesterlyng

Et partnerskab til alles fordel Store dele af Sjællands største overdrev Eskebjerg Vesterlyng i Kalundborg Kommune er vendt tilbage til sit oprindelige udseende efter en gennemgribende oprydning i de vildtvoksende enebær og birkekrat. Projektet blev økonomisk muligt, da kommunen indgik et partnerskab med HedeDanmark og ejerlavet. / Af Jørgen Kielstrup, HedeDanmark

De fleste genkender det: man starter en mindre oprydning ét sted, pludselig tager den ene ting den anden, og man ender i et større projekt. Sådan kan man også beskrive det genopretningsprojekt, som Eskebjerg Vesterlyng ved Sejerø Bugten har gennemgået sidste efterår og først på vinteren. Hvad der skulle have været en rydning på knap fire hektar omkring områdets gravhøje, blev til en rydning af ca. 40 hektar med vildtvoksende enebær og birkekrat - men uden at det kostede Kalundborg Kommune ekstra. Siden fredningen af Eskebjerg Vesterlyng i 1945 har landbruget ændret sig, hvilket har betydet, at kvægholdet er svundet betydeligt ind, og at man ikke længere samler brændsel i området. Området har derfor stort set fået lov til at passe sig selv, mens enebær og birk har spredt sig og overtaget en

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

del af pleje- og vedligeholdelsespligten fra det tidligere amt, og derfor skulle vi have ryddet omkring områdets gravhøje og dysser. HedeDanmark så imidlertid flere muligheder for at søge støttemidler til at gøre noget mere ved området, og det kunne vi jo kun være interesserede i, da Eskebjerg Vesterlyng har stor naturværdi på grund af sin sjældne fauna,” siger Michael Torp, biolog hos Kalundborg Kommune.

Efter at området blev fredet i 1945, overtog enebær og birk Eskebjerg Vesterlyng, fordi landbruget ændrede sig. Området havde fungeret som overdrev i flere hundrede år og som et område, hvor man hentede enebærbrænde. Da den brug holdt op, voksede området til.

Da Eskebjerg Vesterlyng er et Natura 2000 område, skulle der tages mange hensyn til naturen. Heldigvis bød vinteren på hård frost, så de tunge entre prenørmaskiner fra HedeDanmark ikke satte varige spor i området.

stor del af området. Allerede tilbage først i 1980erne blev udviklingen anset for at være et problem, uden at det dog kom til at betyde noget i praksis. Det gjorde det

så til gengæld nu. I dag ligger ca. 40 hektar af overdrevet, som det gjorde, da de ca. 300 hektarer blev fredet. ”Kommunen har overtaget en

Givtigt partnerskab På foranledning af HedeDanmark indgik kommunen derfor et partnerskab med HedeDanmark og ejerlavet for Eskebjerg Vesterlyng, I/S Vesterlyng. På projektets vegne søgte HedeDanmark økonomisk støtte til naturpleje og – genopretning, hvilket resulterede i, at man fik mangedobbelt det beløb, som man oprindeligt havde til rådighed til rydningen. Samtidig bidrog veddet fra de ryddede områder også til at holde omkostningerne nede, da det blev solgt til varmeværker; en løsning, der bød på flere fordele udover medfinansieringen: Dels blev veddet anvendt som ”grøn energi”, dels blev den næringsfattige jord på de ryddede områder ikke belastet af næringsstoffer i vedmassen. ”Vi kørte et parløb, hvor HedeDanmark var konsulenten og entreprenøren, der i høj grad bidrog til at få udarbejdet de nødvendige ansøgninger, så vi fik pengene til projektet. Det hele forløb fint, og vi havde en god dialog, hvor vi løbende tog relevante spørgsmål op,

NATUR

så vi kunne få løst eventuelle problemer og udfordringer,” siger Michael Torp, der mener, at erfaringerne er så gode, at Kalundborg kommune godt kan indgå lignende partnerskaber i fremtiden. Den anden part i partnerskabet var ejerlavet I/S Vesterlyng, der også er meget tilfredse med forløbet og resultatet. ”Området var fuldstændig groet til, fordi kommunen ikke har ressourcerne til naturpleje og – genopretning. Da HedeDanmark blev involveret, fik vi finansieringen på plads, og tingene begyndte at ske,” siger Martin Østergaard, der er formand for lavet. Man vil nu holde bevoksningen i de ryddede områder nede ved hjælp af græssende kvæg året rundt og har allerede nu planer om at søge flere støttemidler næste år, så man kan fortsætte arbej-

det med at genoprette og pleje det enestående område.

En spændende udfordring For HedeDanmark har projektet på Eskebjerg Vesterlyng været en spændende opgave, da man skulle være meget omhyggelig i valget af maskiner og den praktiske løsning af opgaven, så indgrebet i naturen blev så skånsomt som muligt. ”Området er et Natura 2000 område med mange restriktioner på grund af biologiske hensyn, for eksempel planten nikkende kobjælde og den gule engmyre. Vi har derfor skullet tage store hensyn til naturen under arbejdet med at fjerne de vildtvoksende enebær og birk,” siger Claus Lorenzen, skovfoged hos HedeDanmark og leder af projektet på Eskebjerg Vesterlyng.

På grund af støttemidlerne til projektet kunne man som led i naturgenopretningen – og plejen også nedlægge færiste i vejene i samarbejde med kommunen og indhegne en del af området sammen med ejerlavet. Blandt andet har man opstillet hegn på tværs af det inderste af bugten, så kvæget ikke forlader området ad søvejen, når der er lavvande. ”Generelt må man jo sige, at jo tidligere vi kommer ind i et projekt som dette, des større er sandsynligheden for at vi kan gå ind og rådgive omkring eventuelle finansielle støttemuligheder og finde de rette løsninger for alle parter,” siger Claus Lorenzen, der som projektleder ikke kun fungerer som konsulent og entreprenør, men også som bindeled mellem parterne i et partnerskab, for eksempel som her et ejerlav og en kommune.

I alt 40 hektarer af det ca. 300 hektarer store område er nu ført tilbage til det udseende, som overdrevet havde gennem flere hundrede år.

Natura 2000 område Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. Områderne er udpeget for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Kilde: Skov- og naturstyrelsen, www.skovognatur.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

NATUR

Esbjerg formidler friluftsliv i særklasse I en konkurrence med utroligt højt niveau trak Esbjerg det længste strå, og blev kåret som årets friluftskommune 2010. Friluftsrådet begrunder prisen med kommunens forbilledlige formidling af naturoplevelser og friluftsliv.

/Af Stig Kongsted Hansen, Kommunale Park- og Naturforvaltere

I alt 15 kommuner var med i et intenst kapløb om at blive kåret som årets friluftskommune 2010, hvor der i år blev fokuseret på kommunernes evne til at formidle naturoplevelser og fritidsliv. De 250.000 kroner samt æren gik til Esbjerg Kommune, der i deres ansøgning var helt fremme i skoene: ”Vi betragter os faktisk som Danmarksmestre i friluftsformidling,” udtaler borgmester Johnny Søtrup blandt andet i en i øvrigt meget formidlervenlig og flot opbygget ansøgning, der er fyldt med overbevisende argumenter. Argumenterne holder, når man bevæger sig over til Esbjerg for at undersøge sagen nærmere. Det er 40 års erfaring i formidling, et kæmpe engagement hos medarbejderne, et godt samarbejde mellem alle natur- og kulturinstitutioner og endelig en fælles identitet, som iføl-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Stemningserindringer – et gennemgående begreb i Esbjerg Kommunes ansøgning og i samtalen med Jens Futtrup: ”Det er vigtigt at børnene får sig nogle oplevelser. Her har vi vores stærke side, da vi har så mange naturskoler og andre besøgssteder. Det er gennem disse primære oplevelser, man får stemningserindringer, og det er dem der gør, at ens identitet bliver stærkere. Man får en større forståelse for det landskab man bor i, og vender lettere tilbage igen senere i livet, selvom man er flyttet fra området” siger Jens Futtrup.

ge en af kernemedarbejderne i den årelange formidling, lederen af skoletjenesten på natur og kulturformidlingscentret Myrthugaard, Jens Futtrup, gør udslaget. Det er september 2010 og en af årets meget sjældne vindstille dage langs den jyske Vestkyst. Der er langt mellem husene og fuldstændigt fladt på Vestkystvejen 463 i nordgående retning. Langt ude i horisonten kan man i det skarpe solskin dog ane en lille forhøjning i vejen. Det viser sig at være en lille viadukt over Varde Å, som her løber ud i Ho bugt. Det er netop på dette sted, hvor Vadehavet begynder, at vi finder Myrthugaard. Allerede før bilmotoren er slukket, tager Jens Futtrup imod. Han har gennem mange år, sammen med de øvrige medarbejdere, opbygget et hav af natur- og kulturtilbud til alle aldersgrupper fra vugge til grav. I dag har han besøg af et par børnehaver, der hygger sig med de forskellige tilbud omkring

gården. Den ene børnehave spiser madpakker og snakker med gårdens dyr, mens den anden netop skal til at bevæge sig gennem en af Esbjerg Kommunes fire oplevelsesstier.

Opdagelsesrejse ”Kom med. Vi skal på opdagelsesrejse. Den starter om ganske få minutter,” siger Jens Futtrup og ligner én, der glæder sig, selvom han har prøvet det mange gange før. Vi bevæger os ind i en lille granskov, hvor der er et åbent rum fyldt med strandsand. Vi er nu midt i det læringsrum, hvor oplevelsesstien begynder. Et skib ligger kæntret og symboliserer et strandet skib. Ballasstenen er skudt op gennem dækket, og de knækkede træer rundt omkring er et levn fra stormen i1999. De passer fint

Opdagelsesrejsende ved havet. Foto: Jens Futtrup

NATUR

”

Det er ikke bare en pris og så slut, nej det er et skridt på vejen videre frem mod endnu bedre formidling.

”

Jens Futtrup, lederen af skoletjenesten på natur og kulturformidlingscentret Myrthugaard, Esbjerg Kommune.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

NATUR

Det er til venstre Dorte Vind, pædagogisk udviklingskonsulent, og til højre: Jens Futtrup, leder af skoletjenesten ved Myrthugaard. Foto: Stig Kongsted Hansen

ind i scenariet sammen med den knækkede mast på skibet. Det hele pirrer til børnenes fantasi, der helt tydeligt bliver sat på en prøve. Pædagogen starter - siddende i skibet - sin dramatiske beretning om strandingen sammen med børnene. Til sidst ender hun ud med at spørge: ”Hvad er der sket med de folk, der er strandet her? Er de draget videre, og skal vi ikke drage videre ud i området, og se om det er værd at bosætte sig i området?” børnene springer op for at komme videre. De tager stråhatte på, ligesom den gamle eventyrer Jens Bjerre, inden de går i hans fodspor ud i landskabet på oplevelse. Når det er de lidt større skolebørn, indsamles der ting undervejs, og ved stiens ende når de til nogle feltstationer, der er en slags oplysningshytter. Her er der en udstilling, som perspektiverer de ting, børnene har fundet.

Ubetinget succes Dette koncept omkring børn, natur og bevægelse er en ubetinget succes i Esbjerg. Mange af kommunens pædagoger har således været på et kursus, hvor de har lært om, hvordan man skal gå gennem en oplevelsesti og tænde børnene. Det bliver de så grebet af, at

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Kommentar til valget af Årets Friluftskommune fra jurymedlem Thomas Thinghuus, Kolding Kommune: Udvælgelsen af Esbjerg som Årets Friluftskommune er fuldt fortjent. Kommunen står stærkt i alle tre konkurrenceparametre ”Gennemførte tiltag”,” Visioner” og ”Strategier”. Det er nemlig ikke nok, at den enkelte kommune udfører spændende projekter, hvis tiltagene ikke hænger godt sammen med den samlede plan eller strategi for området. Især hæftede vi os ved, at Esbjerg havde meget klare og enkle visioner for formidling, med fokus på at samle natur og kultur til ét tiltag og med ambitioner om at skabe oplevelser for hele familien. Ansøgningen var målrettet og formidlet perfekt. Juryen har valgt også at fremhæve Fredensborg, Odense, Middelfart og Rudersdal, da opløbet om 1. pladsen var meget tæt. Både Middelfart og Fredensborg har haft et imponerende antal varierede tiltag og planer for fremtiden, mens Rudersdal gør et stort og spændende arbejde omkring Rudersdal Ruten. Odense Kommune har fasttømret sig som en virkelig stærk naturformidler, som har udført mange af de tiltag, som andre kommuner endnu kun har i planfasen. Der er meget inspiration at hente hos alle de 15 deltagende kommuner, og jeg vil opfordre til at udforske hjemmesiderne, hvis man selv arbejder med friluftsliv eller bare gerne vil have inspiration til nye oplevelser.

flere af dem efterfølgende uddanner sig på et længere kursus til naturpædagoger. Jo, engagementet lyser ud af alle i området, og det kombineret med en række stærke institutioner betyder meget: ”Vi oprettede den første naturskole i 1970. Fyrre års erfaring har udviklet et fantastisk netværk af kultur og naturtilbud på Myrthugaard. Alle de andre institutioner: Ribe Vikingecenter, Fiskeri og Søfartsmuseet og Vadehavscentret bunder i samme grundtanke som os. Vi kommer alle fra samme idèbase, men har bare udviklet forskellige brugergrupper. Denne fælles identitet, og et godt samarbejde hele vejen rundt lige fra Skov og Park og ud til pædagoger og naturvejledere, gør os stærke,” slutter Jens Futtrup fra Myrthugaard.

Det skal pengene bruges til: Der skal bl.a. bygges Shelters og hytter, så formidlingen af friluftsliv yderligere forbedres.

annonce_Teknisk Forvaltning

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi. Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat! Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r in ose po er r my rter g Trig jælpe lsme e afh musk g o

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

BYG & BOLIG

Uden miljøviden ingen løsning - fra erhvervskvarter til attraktivt boligområde

En grundig miljøhistorisk gennemgang på matrikelniveau har givet overblik over den forureningsmæssige situation i et nedslidt erhvervsområdet. Miljøhistorikkerne har lettet den daglige miljøsagsbehandling i Gladsaxe Kommune og dannet basis for kreative projektforslag i en arkitektkonkurrence om byomdannelse til boligområde.

/ Af Elsebeth Engsig-Karup, geolog, Gladsaxe Kommune, Tanja Christensen, civilingeniør, COWI og Malene Sadolin, geolog, COWI.

I 2007 besluttede Gladsaxe Kommune at byomdanne et nedslidt erhvervskvarter i Bagsværd. Formålet var at gøre kvarteret attraktiv for moderne boligbebyggelse og lettere erhverv. For at skabe overblik over miljøbelastningen i området fik kommunen COWI til at udarbejde omkring 80 miljøhistoriske redegørelser - én for hver matrikel. Oplysningerne herfra blev opsummeret i en rapport, der gav et

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Hvor kommer pengene fra? Kommunen ansøgte i 2007 det daværende Socialministerie om støtte til planlægning, udredning og organisering af byomdannelsen. Socialministeriet gav i alt 960.000 kr. i støtte til projektet, mod at kommunen selv bidrog med ca. 2 mio. kr. Med baggrund i byfornyelsesloven (LBK 132 af 05/02/2010) kan kommuner søge midler til byudvikling af nedslidte byområder samt ældre erhvervsog havneområder. Jfr. §7 kan tilskuddet højest maksimalt udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltningerne, dog højest 10 mio. kr.

hurtigt overblik over forureningssituationen i området. Rapporten blev bagefter anvendt som et gennemgående værktøj bl.a. til en arkitektkonkurrence, hvor tre arkitektgrupper kom med forslag til det kommende udviklingsprojekt.

Detaljeret miljøhistorik gav overblik Bagsværd erhvervskvarter er kraftigt forurenet. Årsagen er dels deponering af affald i en tidligere grusgrav i området og dels virksomhedernes kemikaliehåndtering efter etablering af et erhvervsområde i den opfyldte grusgrav. På grund af de kommende boliger og fremtidig detailhandel i området var det vigtigt at få skabt et overblik over forureningssituationen tidligt i projektforløbet, så der kunne tages højde for de mil-

jømæssige, økonomiske og tidsmæssige aspekter. Grundige historiske redegørelser var derfor nødvendige, for at kendte og mulige forureninger kunne beskrives, inden byggeriet skulle tilrettelægges. Den generelle historik for området viser, at grusgravningen ophørte i 1940erne, og gravområdet blev herefter brugt som losseplads. Der blev deponeret både køkkenaffald, haveaffald, byggeaffald og kemikalieaffald. Da grusgravene var fyldt op, udstykkedes området, og der blev etableret et egentligt erhvervsområde. Virksomhedstyperne var inden for metalproduktion, skrot, anlægsvirksomhed, transport samt service og håndværk. Mange af virksomhederne har gennem tiden forurenet jord og grundvand.

For at danne et overblik over den potentielle forureningssituation i området blev der indsamlet historisk materiale i kommunens arkiver. På baggrund af dette blev der udarbejdet historiske redegørelser på matrikelniveau med relevant tilhørende baggrundsmateriale. Herudover blev der udarbejdet en samlet, let tilgængelig og illustrativ oversigt over potentielle og kendte forureninger i området. Til brug for planlægningen af den fremtidige bebyggelse er der i historikkerne belyst to stofgrupper, som er vigtige at fokusere på: Immobile og flygtige stoffer. Den historiske gennemgang har givet kommunen et godt overblik over, hvor de konstaterede og potentielle forureninger befinder sig - helt ned på matrikelniveau. Forureningsoplysningerne har medført, at kommunen kan foretage en mere realistisk planlægning af det kommende byggeri - blandt andet gennem en arkitektkonkurrence - og give bedre vejledning til kommende bygherrer.

Arkitektkonkurrence og vurdering af projektforslag Tre arkitekt-grupper udarbejdede med afsæt i den samlede miljøoversigt hvert sit forslag til en fremtidig udformning af det kom-

BYG & BOLIG

Bagsværd 1954.

mende boligområde, Bagsværd Park. Da de tre projektforslag forelå, blev der udført en miljøteknisk vurdering af forslagene med en beskrivelse af fordele og ulemper i forhold til håndtering af forurening med immobile og flygtige stoffer I forhold til den immobile forurening forventes det, at en stor del af området er overfladeforurenet som følge af områdets mangeårige erhvervsmæssige brug. Den immobile forurening kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Det var derfor vigtigt, at der i projektforslagene var indtænkt en helhedsplan, som medfører,

Immobile og flygtige stoffer Immobile stoffer består typisk af tjærestoffer, tungmetaller og tung olie. Stofferne spredes ikke langt fra kilden i hverken jord eller grundvand. Forureningerne findes ofte i overfladenære jordlag eller i fyld, og kan graves væk. Flygtige stoffer består typisk af chlorerede opløsningsmidler samt lettere olie. Stofferne spredes længere væk fra kilden i jord og grundvand og kan bl.a. give indeklimaproblemer. Fjernes ved afværgeforanstaltninger og ventilation i/under bygninger.

at arealer, der påtænkes ændret til følsom anvendelse, kan sikres mod kontaktrisiko. Forurening med flygtige stoffer kan give anledning til afdampning til bygninger, der opføres oven på

den forurenede jord. Flygtige stoffer i jorden kan desuden udvaskes til grundvandet og skade vandforsyning og vådområder. Derfor blev der i vurderingen af projektforslagene lagt stor vægt på, hvordan de

forholdt sig til en eventuel risiko for indeklima og grundvand. I forbindelse med vurderingen af de tre forslag blev der også set på, hvordan den enkelte løsning forholdte sig til jordhåndteringsspørgsmålet i området samt optimering af jordbalancen. Det kan for eksempel være i form af genanvendelse af ren eller forurenet jord. En stor udfordring for arkitekterne var særligt udviklingen omkring den tidligere grusgrav, hvor der

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

BYG & BOLIG

Bagsværd 2009.

bl.a. er deponeret industriaffald til en dybde af ni meter under terræn. Den vindende arkitektgruppe har foreslået, at der etableres underjordisk parkeringsanlæg i dette område. Denne optimerede udnyttelse af det stærkt forurenede område var udslagsgivende for valget af projektforslag.

Hvad blev historikkerne ellers brugt til? I Gladsaxe Kommunes miljøafdeling har historikkerne givet et samlet overblik over forureningerne i det gamle industriområde både generelt og på matrikelniveau. Historikkerne og den samlede over-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

sigt anvendes i dag som et hurtigt opslagsværk ved forespørgsler og lignende. Kommunen har givet oplysningerne videre til Region Hovedstaden, som hurtigt greb bolden og vurderede materialet. Herefter har regionen kortlagt relevante grunde. Langt størstedelen af ejendommene er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 2, der angiver henholdsvis begrundet mistanke om forurenet jord og egentlige fund af forurening. Ejendommene vil derfor være underlagt lovmæssige krav om at sikre mod kontaktrisiko, indeklimarisiko samt mod en væsentlig fordyrelse af den

fremtidig offentlige indsats ved bygge- og anlægsarbejder. Dertil kommer, at alle ejendommene i Bagsværd Erhvervskvarter er områdeklassificeret, hvilket betyder, at jorden generelt betragtes som lettere forurenet, og at jordforureningsloven stiller krav om, at de øverste 50 cm af jorden skal være ren eller befæstet med varig belægning, hvis arealanvendelsen ændres til bolig, børneinstitution, legeplads, kolonihave eller sommerhus.

Miljøhistorikker løste umulig opgave Med de historiske gennemgan-

ge har det været muligt at få et klart billede af forureningssituationen, som den ser ud i dag. Den vindende arkitektgruppe har med den samlede områdehistorik som redskab udarbejdet et forslag, som gør det muligt at byomdanne området og udnytte de vanskelige forhold optimalt. Hvad der måske kunne se ud som en umulig opgave – nemlig at bygge boliger på et gammelt erhvervsområde – viser sig nu som en realistisk mulighed.

KORT NYT BYG & BOLIG

Vinder kåret af idékonkurrence om ny vidensbydel på Nørrebro COBE Arkitekter København løb med sejren i idékonkurrencen om udvikling af en vidensbydel på Københavns Universitets Nørre Campus. Vidensbydelen skal styrke samarbejdet mellem by, erhverv og universitet. Med sejren vinder COBE Arkitekter en kontrakt på rådgivning under udviklingen af vidensbydelen til en værdi af 1 million kroner. Frem til foråret 2011 skal vinderteamet sammen med brugerrepræsentanter udarbejde den konkrete udviklingsplan for området. COBEs vinderforslag har imponeret konkurrencens jury med sine klare strategier og vision for en integreret vidensby, som spiller sammen med det lokale bymiljø. Forankringen af universitetet i byen sker blandt andet ved etablering af såkaldte videnspladser,

Vinderprojektet fra COBE. Foto: Marie Hald/Scanpix

råder, hvis der skabes bedre sammenhæng mellem de eksisterende områder. Forslaget fokuserer i stedet på at øge tilgængeligheden til store og små rekreative områder ved hjælp af omfattende cykelstinet.

som hver især bliver tilknyttet en ‘vidensbørs’ – for eksempel en bogcafe, udstillingsbygning eller et konferencecenter. Områdets centrale vidensplads bliver placeret i hjertet af campus ved skæringspunktet mellem Nørre Allé og Tagensvej og forbinder Rigshospita-

let, Panum, Universitetsparken og De Gamles By. I juryens bedømmelse fremhæves vinderforslagets grundtanke om, at det ikke er nødvendigt at etablere nye store rekreative om-

Se vinderforslaget og følg udviklingen På http://campus.ku.dk/vidensbydel/ kan man bl.a. se vinderforslaget, læse juryens betænkning, følge udviklingen af Vidensbydel Nørre Campus og stille konkrete forslag til udviklingsplanen.

Konstruktioner levede ikke op til lovgivning Knap 5.000 tage kollapsede eller fik skader pga. de store snemængder i vinteren 2010. Ingen af de undersøgte tage levede op til bygningsreglementets konstruktionskrav. Det viser ny rapport. Erhvervs- og Byggestyrelsen laver nu informationsmateriale til bygningsejeren af usikre bygninger. For at fremtidssikre bygningerne mod eventuelle større snemængder strammer EBST også konstruktionskravene yderligere. Den nye rapport om tagkollapsene viser, at alle de undersøgte bygninger, der er kollapset i forbindelse med den store snelast, havde væsentlige konstruktionsmæssige mangler. De levede hverken op til de daværende eller de nuværende konstruktionskrav. Tagkollapsene ramte især landbrugsbygninger i Nordjylland med store spændvidder.

I løbet af efteråret 2010 udarbejder Erhvervs- og Byggestyrelsen informationsmateriale rettet mod landmænd, da en af hovedkonklusionerne i rapporten er, at der er mange mangler i landbrugsbyggeriet. I informationsmaterialet bliver det bl.a. præciseret, at det altid er bygningsejeren, der har ansvaret for, at bygningen er sikker. Erhvervsog Byggestyrelsens eksisterende vejledning om rydning af sne på tage opdateres desuden med den nyeste information. Undersøgelsen er gennemført af Dansk Standard for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs rapporten på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk/pub_kvalitet_byggeriet/0/7

Usikkerhed i opkrævning af byggesagsgebyrer Erhvervs- og Byggestyrelsen har fået udarbejdet en rapport om otte udvalgte kommuners byggesagsgebyrer. Rapporten viser, at der stadig er store forskelle på kommunernes måde at beregne gebyrerne på. Læs rapporten og se oversigt over kommunernes byggesagsgebyrer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk/byggesagsbehandling_publ/0/7

  



  

  



 





 





 



            

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

MILJØ

Miljøtilsyn

Generel tilfredshed ... med mulighed for forbedringer Miljøstyrelsen har i samarbejde med DI fået gennemført en evaluering af, hvordan virksomheder oplever de miljøtilsyn, de modtager. Undersøgelsen, som er gennemført af Grontmij | Carl Bro, viser helt overordnet, at virksomhederne har en positiv indstilling til miljøtilsyn, som de foregår i dag. Der er dog også rum for forbedringer, så tilsynet bliver mere værdiskabende for både virksomhed, det eksterne miljø og for myndigheden.

/ Af Cand.techn.soc. Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen, Erhverv, Chefkonsulent Karin Klitgaard, DI, Miljøchef Uffe Sønderhousen, Grontmij | Carl Bro A/S

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Oplevelsen af miljøtilsynet er afhængig af virksomhedens størrelse og den faglige baggrund hos virksomhedens miljøansvarlige. For især mindre virksomheder opleves det generelt, at miljøtilsynet skærper deres opmærksomhed på miljøforhold, at tilsynet forebygger problemer, og at vejledningsaspektet ved tilsynet har stor værdi for virksomheden. For de større virksomheder med større miljømæssig faglig indsigt og egentlig miljøorganisation er det centrale i miljøtilsynet muligheden for dialog og herunder dialog om fremtiden og muligheden for at forebygge miljøproblemer, muligheden for at ’blive kigget efter i sømmene’ og få legitimeret miljøarbejdet internt og eksternt. Miljøtilsynet er ikke hovedårsagen til at virksomhederne tager initiativer på miljøområdet, bl.a. fordi det bliver taget for givet, at lovgivningen skal overholdes. Effekten af miljøtilsynet er især, at virksomhederne under tilsynet bliver mere opmærksom på konkrete miljøforhold. Det er et gennemgående træk,

at egenkontrol i den nuværende form ikke anvendes specielt aktivt i virksomhedens drift. De indsamlede data anvendes ikke som styringsparametre af virksomhederne og betragtes primært som input til myndighedernes kontrolarbejde. Der bliver som hovedregel udtrykt tilfredshed med den tilsynsførendes faglige indsigt og forståelse for virksomhedens forhold. Der er dog stor variation i vurderingerne af dette. Tilsvarende er der stor variation i oplevelsen af den tilsynsførendes evne til at tage beslutninger og hastigheden herfor.

Størst indflydelse på miljøindsats De elementer i tilsynsprocessen, som har størst indflydelse på virksomhedernes konkrete miljøindsats er: • Dialog og sparring under tilsynet • Den fysiske gennemgang af virksomheden under tilsynet • Rapporten fra tilsynet, som rummer anvisninger på konkrete tiltag, som skal sættes i værk for at overholde gældende krav

Endelig er der en klar tendens til, at miljøtilsynet er med til at fastholde mange virksomheders langsigtede fokus på miljøarbejdet. Der er imidlertid en forskel på, hvad store og små virksomheder lægger vægt på, især i forhold til indhold af den dialog, der foregår under miljøtilsynet. Mindre virksomheder uden særlige kompetencer på miljøområdet lægger vægt på, at dialogen har karakter af vejledning. Det viser sig også, at bevidstheden om, at der kommer tilsyn, har en større indflydelse på miljøindsatsen i små virksomheder end i de større virksomheder. Større virksomheder, hvoraf nogle har egne miljøkompetencer, lægger vægt på, at dialogen rummer en kritisk vurdering af virksomhedens miljøindsats. Nogle betragter miljøtilsynet som en ekstra audit, som derved giver virksomheden mulighed for at bruge tilsynet i den løbende udvikling af miljøindsatsen. Fælles gælder det, at miljøtilsynet således giver tryghed i virksomheden i forhold til ubehagelige overraskelser på miljøområdet

MILJØ

med risiko for skade på virksomhedens drift og image. Virksomhederne har gennem miljøtilsynet mulighed for at blive bekræftet i, at deres adfærd svarer til det niveau, myndighederne kan kræve eller at få rettet ind til dette niveau. Virksomhederne efterspørger klar besked fra den tilsynsførende. Der er ikke noget i undersøgelsen, der tyder på, at håndhævelse fører til, at virksomhederne er utilfredse med tilsynet.

Kommunernes miljøtilsyn under pres og i udvikling Miljøtilsynet har i de senere år været under pres og området er blevet nedprioriteret i mange kommuner. Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet er faldet markant, antallet af tilsyn er faldet og antallet af håndhævelsesreaktioner er næsten fordoblet målt pr. tilsyn. Omkring halvdelen af kommunerne har haft svært ved at overholde minimumsfrekvenserne. Det er der flere forklaringer på, hvoraf den mest oplagte er kommunalreformen. Samtidig kan det med denne

04/10/10

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,Til/frameldingsfrist 2. november 2010

Udviklingspotentialer for et styrket, mere effektivt miljøtilsyn Der er således flere anledninger til at bruge de udviklingspotentialer for et mere styrket og miljøeffektivt miljøtilsyn som projektet peger på: 11:10

konference

Annonce 9. november

undersøgelse konstateres, at kommuner og miljøcentre i virksomhedernes øjne generelt gør en god indsats, og at miljøtilsynet er et væsentligt element i virksomhedernes miljøarbejde, men ikke det eneste der har indflydelse på indsatsen. De kommende år vil miljøtilsynet være præget af ændringer og udvikling. Her skal nævnes det netop vedtagne Industrial Emissions direktiv, der sætter krav til tilsynsfrekvens og tilsynsplanlægning for de store, i-mærkede listevirksomheder. Finansministeriets, Miljøministeriets og KLs regelforenklingsprojekt har også tilsyn og brugerbetaling på dagsordenen. Og endelig bør den snarlige afrapportering fra regeringens Håndhævelsesudvalg nævnes.

• Øget fokus på virksomhedens væsentligste miljøforhold – bl.a. sikret gennem bedre forberedelse af tilsynet fx ved anvendelse af branchespecifikke tjeklister • Identificere hvilke virksomheder myndigheden anvender ressourcer på • Kontinuitet i tilsynets indhold for den enkelte virksomhed og i den personlige kontakt hos myndigheden • Fokus på det fysiske tilsyn og dialogen i tilsynet - herunder tydelige opsummeringer ved afslutningen af det enkelte tilsyn • Relevans af egenkontrol for både myndighed og virksomhed • Udvikling af den tilsynsførendes egenskaber og kompetencer herunder anvendelse af auditteknik, konflikthåndtering m.v.

Undersøgelsens metode Evalueringsprojektet har bestået af en bagudrettet del, som har vurderet, hvorvidt miljøtilsynet har indflydelse på virksomhedernes miljøindsats samt en vurdering af brugen af egenkontrollen, og om denne har effekt for deres

eget miljøarbejde. Endvidere er der foretaget en vurdering af virksomhedernes erfaring med miljøtilsynet, herunder en vurdering af tilsynsmyndighedernes kompetencer. Evalueringen er gennemført som en kombination af telefoninterviews, elektroniske spørgeskemaer suppleret af gennemgang af øvrigt kildemateriale. I et fremadrettet perspektiv har projektet afdækket, hvilke ønsker de adspurgte virksomheder har til miljøtilsynet i fremtiden. Dette foregik i tre workshops afholdt forskellige steder i landet.

Reference Rapporten ”Evaluering af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn” er udarbejdet af Grontmij | Carl Bro A/S og kan downloades fra www.mst.dk/Publikationer/ Publikationer/2010/09/ 978-87-92668-95-0.htm

Side 1

Genanvendelse af bygge- & anlægsaffald samt jord Tirsdag den 9. november 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet udgør mere end halvdelen af den samlede danske genanvendelse. Farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet og en forestående regulering med nye genanvendelseskriterier i genanvendelsesbekendtgørelsen kan meget vel ændre billedet. Samtidig arbejder Miljøstyrelsen med en udskillelse af jord-genanvendelsen fra den nuværende genanvendelsesbekendtgørelse, og der redegøres for såvel overvejelserne om bygge- og anlægsaffaldets fremtidige håndtering som for overvejelserne vedr. genanvendelse af jord. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

PLANLÆGNING

Ny inspiration til det lokale landskab Januar 2010 begav seks engagerede kommuner sig ud på en landskabsrejse fast besluttet på at få en lokal forståelse af landskabet og at denne forståelse skulle tilegnes på deres præmisser.

/ Af Christina Egsvang Føns,KL og Anette Ginsbak fra By- og Landskabsstyrelsen

Et samarbejde mellem Vejen, Sønderborg, Aabenraa, Esbjerg, Haderslev, Kolding, KU Life, By- og Landskabsstyrelsen og KL om landskabskaraktermetoden er nu afsluttet og resultaterne bliver offentliggjort. De væsentligste resultater er, at landskabskaraktermetoden nu kan udføres ved at udfylde et processkema, som kan understøtte kommunerne i processen med at få kortlagt deres landskaber. Skemaet er særlig en stor hjælp, fordi hverdagen i kommunerne ikke er til, at der bliver afsat sammenhængende tid til at gennemføre landskabskaraktermetoden for et område på en gang. Skemaet er en aktiv pdf-fil, hvori de forskellige notater i løbet af processen kan skrives. Med skemaet bliver brugeren også ledt trin for trin igennem første del af analysen. Processkemaet hjælper derfor med til, at brugeren lettere kan gå til og fra opgaven og nemt finde tilbage til rette sted i arbejdsprocessen. Skemaet har også vist sig at være en god hjælp, når landskabet skal analyseres på tværs af kom-

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

munegrænserne. Skemaet giver den fælles ramme for analysen og dialogen. Kommunerne har lavet et lille hæfte med skemaet og et uddrag af forklarende tekst og illustrationer fra miljøministeriets vejledning fra 2007, som gør den handy at have med sig ud i landskabet. I uddraget er der alene anført den basale viden, som er nødvendig til udførsel af analysen.

Forbedret kortgrundlag Selve kortgrundlaget for den naturgeografiske analyse er også blevet forbedret, idet der nu opereres med et digitalt kort, der viser landskabsformer. Kortet er produceret af GEUS og kan opfattes som en digital afløsning af det meget anvendte landskabskort af Per Smed. Det er udviklet til at kunne anvendes i en skala på 1:100 000 og kortet er dermed umiddelbart anvendeligt i forbindelse de andre kort, som indgår i metoden for eksempel jordtype kort mv. Der er også fokus på den lands-

dækkende, detaljerede, digitale højdemodel fra KMS, som de fleste kommuner har i dag. Den giver en god mulighed for fortolkning af landskabet, også når der lægges for eksempel luftfoto og højdekurver over. Brugen af højdemodellen kan også vise betydningen af et nyt anlægs påvirkning af vigtige udsigtspunkter og sårbare områder i et karakterområde.

Rig på refleksioner Som et sidste output fra projektet har der været rigtig mange og gode refleksioner over arbejdet med landskabet. Disse refleksioner er mundet ud i gode råd dels til samarbejdet mellem kommuner om tværgående landskaber og dels til tips om organisering af arbejdet med landskabskarakteranalysen. Det blev for eksempel tydeligt i projektet, at landskabet ikke er noget, man forstår i løbet af en halv time hjemme ved skrivebordet. Landskabet er noget, som skal opleves og føres dialoger omkring, hvis det skal indgå som en integre-

ret del af forvaltningen i kommunerne og hos staten. Selv om de vejrmæssige forhold ikke var de mest optimale – men i sne og slud skal kommunerne ud – så blev der i løbet af samarbejdets halve år lagt gode kim til, at landskabet kommer under kærlig kommunal behandling. Timerne til at udføre en landskabskarakteranalyse hænger ikke på de kommunale træer, en landskabskarakteranalyse for hele kommunen er uden tvivl meget ressourcekrævende, men med en rigtig god indsats fra de seks kommuner og KU Life er det lykkedes at gøre metoden mere operationel for kommunerne. Resultaterne bliver lagt på Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside om landskabskaraktermetoden i oktober. For de landskabsinteresserede har KL også oprettet en digital dialogportal, hvor der er rig mulighed for at have gode meningsudvekslinger mellem både private, kommunale og statslige engagerede mennesker.

KORT NYT VEJE & TRAFIK

Odense modtager årets vejpris Begrundelsen for prisen er Odense Kommunes store samlede cykelindsats. den 2002 aktivt satset på at skabe ”Cyklisternes By” ved at implementere en række planer og tiltag.

Transportminister Hans Chr. Schmidt overrakte Vejprisen 2010 til Odense Kommune for De gode Cykelstier. Rådmand Jan Boye fra By og Kulturforvaltningen modtog prisen på Odense Kommunes vegne. Begrundelsen for prisen er Odense Kommunes store samlede cykelindsats. Kommunen har 510 km cykelstier og har si-

Tre indsatser blev fremhævet Senest er cykelringen rundt om bymidten blevet færdig, men i sær tre indsatser blev fremhævet i forbindelse med overrækkelsen: 1. Den arkitektoniske bearbejdning af cykelstierne i midtbyen omkring Klingenberg og pladsen foran Domkirken. Stisystemet med de gennemtænkte designdetaljer indføjer sig fornemt som en integreret del af det store byrum, og detaljeringen med de store belysnings-

master understreger og komplementerer hele anlægget. 2. Tunnelanlægget under Søndre Boulevard ved Hunderup Skole fremhæves for sine arkitektoniske overvejelser. Stisystemet rummer et gennemtænkt tunnelanlæg med dagslys/ovenlys - altsammen for at skabe tryghed for børnene. 3. Niels Bohrs Allé fremhæves for sit forbilledlige stærke arkitektoniske hovedgreb - det brede, gennemtænkte og beplantede vejanlæg, hvor cykelstierne ligger i eget tracé. Det oprindelige visuelle og funktionelle udtryk fastholdes på fornem vis i

vejens videreførelse til de nye erhvervsvirksomheder omkring Tietgenbyen. Vejprisen uddeles hvert år af Vejdirektoratet, og det er den blevet siden 1994. Hensigten er at påskønne det, der er lidt udover det ”ordinære” og som måske sætter en standard for senere projekter.

Odense Kommune har 510 km cykelstier og har siden 2002 aktivt satset på at skabe ”Cyklisternes By” ved at implementere en række planer og tiltag. Her grønt for cyklister, når det er rødt for alle andre. Arkivfoto: Finn Hjorth/Scanpix

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

VEJE & TRAFIK

SAMKOM og KommuneAtlasset SAMKOM har netop udgivet en ny opdateret udgave af KommuneAtlasset, hvor der blandt andet er fokus på trafiksikkerhed, klima og miljø. / Af Ib Doktor, formand for KTC-faggruppen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, Vej- og Parkchef, Fredericia Kommune

KommuneAtlas – kort om veje og trafik Oplysningerne i KommuneAtlasset stammer fra Danmarks Statistik, Vejdirektoratets egne fortegnelser samt oplysninger hentet direkte hos kommunerne ved udsendt spørgeskema. SAMKOM er opmærksom på, at nøgletal, som i KommuneAtlasset, har deres styrker og begrænsninger. I nogle tilfælde og sammenhænge kan nøgletal vise sig at være for unuancerede til direkte anvendelse. Erfaringen viser dog, at selv i disse tilfælde kan nøgletal give anledning til diskussion, ny fokus og udvikling.

Mere information Rapporten kan downloades fra SAMKOM hjemmeside (www. samkom.dk) eller bestilles hos Schultz Boghandel.

tlas muvenje eogA trafik Ko-m kort om

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Dette er den første udgave af KommuneAtlasset efter kommunalreformen i 2007. KommuneAtlasset bringer en række relevante og værdifulde oplysninger og informationer om veje og trafik samlet ét sted og i en let tilgængelig form. KommuneAtlasset er et af de synlige resultater af samarbejdet mellem kommunerne og Vejdirektoratet, i daglig tale kaldet SAMKOM. SAMKOM er et strategisk samarbejde mellem kommunerne og Vejdirektoratet, et samarbejde der endnu mere er aktualiseret ved kommunalreformen i 2007. Sammen kan de to parter udvikle fælles strategier for veje, trafiksikkerhed m.v., samt udvikle effektive vej- og trafikinfrastrukturer i Danmark. Det giver, på den lange bane, mulighed for at der

skabes god sammenhæng imellem de kommunale og statslige infrastrukturinvesteringer. KommuneAtlasset er en god værktøjskasse, hvorfra der kan hentes en række nøgletalsoplysninger om veje og trafik. Den enkelte medarbejder i den kommunale vejforvaltning kan derved forholdsvis hurtigt danne sig et overblik og foretage en sammenligning med andre kommuner. I SAMKOM-samarbejdet vil der i de kommende år stadig være relevante opgaver at tage fat på. Der skal fortsat udvikles værktøjer til brug for den enkelte vejsektormedarbejder i kommunerne. Uanset hvordan f.eks. klimatilpasningsstrategierne gribes an, vil der være behov for et fælles sprog de to vejforvaltninger i mellem, den statslige og den kommunale vejforvaltning, i forhold til indsatserne på hele området. Det kan SAMKOM være med til at bane vejen for.

POLITIK OG LEDELSE

Velkommen til nyhedsbreVet

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbr Ev til dE kommunalE chEfEr og dEr Es samarbEjdspartnEr E

KTC byder det nye nyhedsbrev fra Mediehuset Ingeniøren velkommen. Vi har store forventninger til nyhedsbrevet, som bliver en fantastisk kilde til alt relevant inden for energi, miljø og klima. Vi glæder os til løbende at modtage nyheder baseret på cases fra den virkelige verden, så indholdet bliver aktuelt, faktuelt og ikke mindst inspirerende. Nyhedsbrevet er skrevet til os i kommunerne. Derfor har KTC indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god rabat på nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen Torben Nøhr Formand for Kommunalteknisk Chefforening Teknologisk Indsigt Energi og miljø Eksklusivt Aktuelt Tidsbesparende

Tegn et gratis prøveabonnement på ing.dk/emk Årsabonnement: 6.499 kr. KTC-medlemmer: 5.199 kr.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

NYT OM JURA

JURA

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Fuldt tilslutningsbidrag ved kloakering, uanset tidligere bidrag til kommunal tømmeordning En grundejerforening gjorde Syddjurs Kommune opmærksom på, at kommunen i forbindelse med tilslutning til den kommunale tømmeordning havde opkrævet et engangsbeløb af en række grundejere i kommunen. Kommunen oplyste på daværende tidspunkt, at engangsbidraget ville blive modregnet ved opkrævning af tilslutningsbidrag i forbindelse med senere tilslutning til kloaksystem. Grundejerforeningen rettede henvendelse til kommunen, da det tidligere indbetalte renseanlægsbidrag ikke blev modregnet det nu opkrævede tilslutningsbidrag. Kommunen afviste at modregne tidligere indbetalte renseanlægsbidrag og fastholdt, at der

ikke kunne modregnes efter praksis før 1987-loven. Betalingsvedtægtslovens § 11, stk. 3 medfører, at alle tidligere trufne afgørelser eller vedtægter om betaling bortfalder, når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med loven. Spørgsmålet blev indbragt for Statsforvaltningen, som bemærkede, at flere forhold talte for ikke at anse engangsbidraget som et normalt tilslutningsbidrag i betalingsvedtægtslovens forstand. Blandt andet det forhold, at reduktion af standardtilslutningsbidraget svarende til det tidligere betalte tilslutningsbidrag til tømmeordningen vil være i strid med den tilsigtede harmonisering af betalingsreglerne i betalingsvedtægtsloven og

lovens solidaritetsprincip, samt at bestemmelsen i de tidligere vedtægter herom bortfalder i medfør af betalingsvedtægtslovens § 11, stk. 3. Statsforvaltningen fandt derfor, at Syddjurs Kommunen i forbindelse med kloakeringen af et område kunne opkræve fuldt tilslutningsbidrag fra grundejerne. Den fulde opkrævning kunne håndhæves på trods af, at grundejerne tidligere havde betalt et tilslutningsbidrag til en kommunal tømmeordning for samletanke og hustanke. Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 21. september 2010 til Syddjurs Kommune på www.statsforvaltningerne.dk

Regeringsinitiativ om ændring af planloven ’Danmark i balance i en global verden’ er den overordnede titel på regeringens nye initiativ, der skal skabe vækst og fremgang i Danmark. Initiativet har særlig fokus på yderområderne i Danmark, og skal give yderkommunerne en udvidet adgang til at gennemføre planlægning til gavn for erhverv, bosætning og detailhandel. Regeringens mål er, at Danmark i 2010 skal være blandt de ti rigeste lande i verden. Et af tiltagene i den forbindelse er en ændring af planloven. Regeringen vil derfor fremsætte forslag om en ændring, der skal styrke initiativet og virkelysten i yderkommunerne og dermed skabe en lige adgang til vækst og fremgang for alle dele af Danmark. Yderkommunerne får bedre vilkår for udvikling af detailhandlen. Alle kommuner skal have lettere ved at etablere butikker. Det skal være nemmere for alle kommuner at planlægge større butiksarealer uden for bymidten samt etablere én butik over

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

2.000 m2 i bymidten af byer med over 3.000 indbyggere. Ændringen af planloven skal give yderkommunerne en udvidet adgang til at planlægge i kystnærhedszonen. Den udvidede planlægningsadgang skal blandt andet styrke mulighederne for at etablere nye boliger samt lette adgangen til at placere og udvide butikker i tilknytning til byer og landsbyer. I den forbindelse skal balancen mellem byer, landsbyer og det åbne land opretholdes. Miljøministeren udtaler, at de nye regler vil fastholde samme beskyttelse af natur og miljø i kystnærhedszonen i yderkommunerne som tidligere. Reglerne vil imidlertid give yderkommunerne mulighed for en mere fleksibel planlægning. Regeringsudspillet om Danmark i balance i en global verden kan læses på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk og Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside www.oem.dk

Miljøstyrelsen: Det nye affaldsregister fungerer efter hensigten! Affaldsregistret er det nye digitale register, som skal gøre registrering nem og hurtig for de virksomheder, der tilbyder at håndtere affald. Det digitale register skal på samme tid sikre, at der findes en opdateret oversigt over de virksomheder og anlæg, der tilbyder håndtering af erhvervsaffald. Brugere af affaldsregisteret vil derfor i fremtiden kunne se, hvilke genanvendelsesanlæg, kommunale behandlingsanlæg, indsamlingsvirksomheder, transportører, forhandlere og mæglere, som er omfattet af registeret og dermed kan håndtere erhvervsaffald. Der er forskellige tilmeldingsfrister for henholdsvis eksisterende virksomheder og indsamlingsvirksomheder, hvilket fremgår af miljøministeriets hjemmeside. Affaldsregistret har været oppe at køre siden 1. september 2010 og skal på sigt afløse ”Det Midlertidige Affaldsregister”. Registeret har indtil videre virket efter hensigten og forventes at være fuldt opdateret pr 1. marts 2011. Læs Miljøstyrelsens meddelelse af 21. september 2010 her: http://www.mst.dk/Virksom hed_og_myndighed/Affald/ Nyheder+affald/AffaldsregisteretOppeAtKore.htm

NYT OM JURA

Bortskaffelse af affald fra natur og parkområder kan ikke finansieres ved gebyrer fra husstande eller virksomheder Albertslund Kommune havde indført en ordning, der pålagde kommunens husstande at betale gebyr til dækning af kommunens udgifter til bortskaffelse af affald fra natur og parkområder. På Statsforvaltningens anmodning udtalte Miljøstyrelsen i anledning af sagen, at en forudsætning for at opkræve gebyrer er, at brugerkredsen er veldefineret og at de, som betaler, får en modydelse for gebyret. Miljøstyrelsen hæftede sig ved, at det ikke kun var kommunens

egne borgere, der havde adgang til skraldespandene i parker mv. men også turister og borgere fra andre kommuner, der benytter natur- og parkområderne. Miljøstyrelsen bemærkede, at det var tvivlsomt, hvorvidt det omhandlede gebyr var i overensstemmelse med grundlovens § 43. Kommunens finansiering af renholdelsen af natur og parkområder burde i stedet ske gennem skatter. Princippet om ”forureneren betaler” er grundlaget for miljø-

beskyttelseslovens § 48, stk. 6 og 7. Det følger af bestemmelserne, at gebyrer opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen. Hos virksomheder kan gebyret opkræves hos den i CVR-registeret registrerede ejer af virksomheden. Statsforvaltningen påpegede, at affald i naturen eller i parkområder ikke har en sådan tilknytning til kommunens husstande eller virksomheder, at affaldet kan anses for at vedrøre kommunens husstande eller virksomheder.

Statsforvaltningen fandt på denne baggrund, at miljøbeskyttelsesloven ikke gav kommunerne hjemmel til at tilpligte kommunens husstande at betale gebyr til dækning af kommunens udgifter til bortskaffelse af affald fra natur og parkområder. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 26. august 2010 til Albertslund Kommune på www. statsforvaltningerne.dk

Kommunal støtte til tv-overvågning i Tingbjerg Københavns Kommune bad Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om lovligheden af, at kommen, som deltager i et forpligtende partnerskab for Tingbjerg, gav støtte til opsætning af tv-overvågning. Partnerskabet, hvori blandt andet også politiet, SSP og lokale boligselskaber i Tingbjerg deltager, har til formål at gennemføre en helhedsorienteret tryghedsindsats i Tingbjerg/ Utterslevhuse. Blandt andet vil Partnerskabet støtte opsætning af tv-overvågning på Ruten. Videoovervågningen skal bidrage til opklaring og forebyggelse af kriminalitet og hærværk samt skabe tryghed for områdets beboere.

Udgangspunktet er, at private ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel i medfør af lov om tv-overvågning § 1. Det følger videre af bestemmelsen, at der kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning af et boligområde, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Lovgivningen fastsætter ikke bestemmelser om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning. Men Statsforvaltningen fandt, at en kommune kan yde støtte til forskellige aktiviteter i det omfang, hvor der er en kommunal interesse i aktiviteten.

På denne baggrund fastslog statsforvaltningen, at tryghed for beboere og andre borgere på offentlige områder i kommunen er en kommunal interesse. Københavns Kommune kan derfor inden for rammerne af kommunalfuldmagten yde støtte til opsætning af tv-overvågning. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 31. august 2010 til Københavns Kommune på www.statsforvaltningerne.dk

Kommune ikke erstatningsansvarlig for nedskrivning af garanti Vejle kommune havde stillet krav om garanti over for det selskab, der udførte byggemodningen i et byggeprojekt. Garantien var en sikkerhed for, at byggemodningsarbejderne blev udført. Kommunen nedskrev garantien tre gange, efterhånden som byggemodningen skred frem. Da det senere viste sig, at byggemodningen indeholdt fejl og mangler, lagde grundejer-

foreningen sag an mod kommunen og byggemodningsselskabet om erstatning. Selskabet blev dømt i sagen; men var ikke i stand til at betale erstatning. Grundejerforeningen mente, at kommunen var erstatningsansvarlig over for grundejerforeningen som følge af, at den stillede garanti ikke var tilstrækkelig, og at kommunen havde nedskrevet garantien.

Højesteret frifandt Vejle kommune, da det ikke var godtgjort, at kommunen havde begået en ansvarspådragende fejl ved fastsættelsen af størrelsen af den garanti, som byggemodningsselskabet blev afkrævet af kommunen i medfør af byggelovens § 4, stk. 2. Højesteret fandt heller ikke, at der var tale om så åbenbare og væsentlige mangler ved de udførte bygningsarbejder, at

kommunen havde handlet ansvarspådragende ved at nedskrive garantien.

Læs Højesterets afgørelse af 17. september 2010 her: http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/ Kommuneikkeerstatningsansvarlig.aspx

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Velkommen til fire nye medlemmer i KTC Betina Hjorhøy Grimm Susanne Kremmer Torben Skovgård Nielsen Niels Erik von Freiesleben

Teknisk chef Afdelingschef Direktør Natur- og miljøchef

Tårnby Kommune Albertslund Kommune Thisted Vand Allerød kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Åmandstræf 2010, Roskilde....................................................................................26. okt. Afløbsjura - hvad er praksis?..........................................................................26.-27. okt. Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................27.-28. okt. Åmandstræf 2010, Silkeborg..................................................................................28. okt. Miljøvagten på skadesstedet ..........................................................................28.-29. okt. Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................1.-2. nov. Moderne landbrug - bedriftsforståelse ................................................................2. nov. Nødsituationer på pumpestationer ..................................................................2.-3. nov. WinSpv brugerkursus - spildevandsdata på Miljøportalen ............................3. nov. Håndtering af regnafstrømning ........................................................................3.-4. nov. Rensning af regnvand ................................................................................................5. nov. Drift af pumpestationer 1 .................................................................................8.-10. nov. Regler på genbrugspladser .....................................................................................11. nov. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak .....................................................11.-12. nov. Kemi og procesteknik .......................................................................................15.-16. nov. Habitatdirektivet................................................................................................16.-17. nov. Service, kommunikation og konflikthåndt. på genbrugspladser .......17.-18. nov. Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer.........................................22.-23. nov. VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................23. nov. Rådnetanke..........................................................................................................23.-24. nov. Administration af Vandforsyningsloven.....................................................24.-25. nov. Temadag om rotter og rottebekæmpelse, Silkeborg ......................................25. nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S

Geodata 49

Cowi A/S

Krüger A/S

Blominfo

LIFA A/S

Intergraph 15

Orbicon A/S

RGS 90 A/S

Elbek & Vejrup

Geoforum 31

Dakofa 71

OK Grøn anlæg

Mediehuset Ingeniøren

Rambøll A/S

COK

Envidan 39

Ferskvandscentret

Tankegang A/S

Niras A/S

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

bagsiden

Projekt- og processtyring af Kommuneplan 2013 Kom rigtigt fra start med den kommende revision af kom muneplanen. COK har med afsæt i vores erfaringer fra vores uddannelser i henholdsvis Projektledelse og Procesle delse skræddersyet et kursus for dig, som har ansvaret for eller har en koordinerende rolle i kommuneplanprocessen. Kurset består af 2 moduler. Kurset giver dig konkrete fær digheder og værktøjer, der aktivt bidrager til en målrettet, ressourceoptimal og kvalitetsfremmende kommuneplanpro ces – og dermed som sidegevinst – også er et profiterende bidrag til en ny plankultur. Vejle Center Hotel 12.01.–13.01.2011 (modul 1) og 02.02 –03.02.2011 (modul 2)

Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Deltag i kurset og få større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v. COK – Den Kommunale Højskole den 01.-04.11.2010

Juraen rundt om lokalplanen Kurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokalplan arbejdet, og giver dig mulighed for at komme i dybden med tvivlsspørgsmål. Det juridiske grundlag i forhold til indhold, struktur og proces. Afgørelser og retspraksis fra Naturklagenævnet og domstole, forskellige plantypers muligheder og begrænsninger. COK - Den Kommunale Højskole den 15.-17.11.2010

Funktionsbaserede brandkrav Skaf dig overblik over reglerne og deres indflydelse og få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brand forhold i den daglige byggesagsbehandling. COK – Den Kommunale Højskole den 07.-09.12.2010

Grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning Kommunerne er enten i gang eller skal i gang med at udar bejde indsatsplaner. Kurset vil omhandle indsatsplanernes samspil med øvrige statslige og kommunale planer, juraen omkring indsatspla ner samt implementering af indsatsplaner. COK – Den Kommunale Højskole 29.-30.11.2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence udvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S Branchespecifikke, effektive og gennemtænkte forretningsløsninger udviklet af konsulenter med branchekendskab. Baseret på Dynamics NAV, Microsoft SharePoint, Microsoft .NET samt Microsoft CRM. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Læs mere på elbek-vejrup.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Norba A/S Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata. Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Havnecon Consulting ApS Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES SIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Leverandør til teknisk forvaltning PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ LUFTFOTO JW LUFTFOTO 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Scandi Byg as Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Klima, Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Proagria A/S Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SLAMBEHANDLING FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. - Telefon 72 15 77 00. Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Mikro-Tegn A/S Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions vektorisering. Få tilbud.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Miljøservice A/S Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam hygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Inja Miljøteknik A/S Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner. PURUS as Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

LEVERANDØRER

New Line Miljøteknik Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total entreprise.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71. Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger. GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

FÅ STYR PÅ KVALITETEN AF DRIKKEVANDET

Christian Rosen Balder Chefkonsulent, Analyse & Strategi T: 4810 4767 E: crb@niras.dk Preben Dissing Chefkonsulent, Vandforsyning T: 4810 4478 E: pdi@niras.dk

GODT DRIKKEVAND AFHÆNGER BÅDE AF VANDRESSOURCEN, ANLÆG TIL BORINGER, LEDNINGER OG VANDVÆRKER OG AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDENS EVNE TIL AT ARBEJDE MED KVALITET. NIRAS HAR UDVIKLET ET SYSTEM TIL DOKUMENTATION AF DRIKKEVANDS-KVALITET. SYSTEMET ER BASERET PÅ EN SYSTEMATISK STRUKTUR BASERET PÅ PDCA (PLAN, DO, CHECK, ACT), DER ER DEN INTERNATIONALT VEDTAGNE METODE TIL STYRING, FORBEDRING OG DOKUMENTATION AF KVALITET. NIRAS RÅDGIVER DERUDOVER OM TEKNIK, HOLDBARHED OG HYGIEJNE VEDRØRENDE ALLE ANLÆG FRA BORING TIL FORBRUGERENS VANDHANE.

NIRAS A/S