Teknik & Miljø - februar 2011 by Teknik & Miljø - KTC

#02 februar 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Byggesagsbehandling:

EN LOVGIVNINGSMÆSSIG ABSURDITET KL SKAL LAVE BEDRE LOBBYARBEJDE GIV OS OPGAVERNE OG VIS OS LIDT TILLID

kulturarv:

Forandring gennem kultur

Kulturarvskommunerne - hvad kan vi lære af dem?

Fællesskabet har bygget Christiansfeld

Bygningskulturarven bør prioriteres højere

Dine visioner i de rette hænder

Tyngde kræver tyngde. Når dine bæredygtige visioner skal realiseres, håndplukker vi det bedste team blandt vores 11.000 medarbejdere. Gennem dialog og processtyring sikrer vi dig den stærkeste løsning – også på den lange bane. Et eksempel på tyngden er udbygningen af S-banen Hellerup-Holte. Ved at samle vores ressourcer på tværs af landegrænser har vi styrken til at løfte det omfattende projekt, fordi vi kan byde ind med den største know how til den bedste pris. Grontmij | Carl Bro vandt rådgivningsopgaven for udbygning af S-banen Hellerup-Holte. Anlægget forventes taget i brug år 2016.

Vil du se, hvordan vi kan forme dine bæredygtige visioner? Besøg fremtidsvisioner.dk

Halsnæs Kommune Frederiksværk

TEMA

Hobro Fjorden

Kulturarv

54 BYGNINGSKULTURARVEN BØR PRIORITERES HØJERE

56 Stålsat vilje i Halsnæs: Forandring gennem kultur

ommunen er en central aktør i arbejdet med bevaring og udvikling af den K lokale bygningskulturarv, men mange sagsbehandlere, planlæggere og politikere ønsker sig flere værktøjer, mere viden og inspiration. Det viser en ny under søgelse fra Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Byg-ningskultur 2015.

64 FÆLLESSKABET HAR BYGGET CHRISTIANSFELD

Frederiksværks historie er uløseligt forbundet med industri og stålpro duktion; men krisen har gjort, at industrien er under pres, og det har givet byen et afsæt for en udvikling, hvor gamle industribygninger rum mer erhverv og kultur.

60 Gentofte har kulturarven med i grøn strukturplan

Et af de tidligste danske eksempler på byplanmæssig helhedstænkning er tilgængelig i fuld skala i Christiansfeld, der betragtes som enestående i kraft af sin historie og uspolerede homogenitet.

I Gentofte har man hævet blikket og udviklet et nyt planredskab, der går på tværs af alle forvaltninger og har kulturarven som mærkesag.

68 KULTURARVSKOMMUNERNE – HVAD KAN VI LÆRE AF DEM?

70 Hver havn har sin historie

Foto: Dav Jacobsen

Kulturarvskommunerne anbefaler andre kommuner til at tage udfordringen op og gøre kulturarv til en ressource i den kommunale udvikling

Projektet ’Fem kulturhavne i det Sydfynske Øhav’ har til formål at afdække og tydeliggøre de fem havnes faste kulturarv og deres for tællinger for at fastholde og udvikle det sydfynske områdes maritime identitet som et middel til sydfynsk udvikling.

76 Så nænsomt som muligt - så radikalt som nødvendigt

73 Den hemmelige fjord I årtusinder har mennesker levet langs med Mariager Fjord, og op gennem årene har de efterladt sig spor. Har man øje for disse spor, fortæller de en fantastisk historie om fjordens kulturarv.

De otte kulturarvskommunepro jekter, som Kulturarvsstyrelsen søsatte i 2006 og 2009 har vist, at kulturarven i høj grad kan være både levende og en god forretning.

Tema: kulturarv

Indhold

Feb 2011

Va n d - o g n aturp la n e r :

Sænk ambitionsniveauet

Naturstyrelsen, KL, KTC og kommunale nøglepersoner mødtes i Vejle for at gøre status efter det første år med vandog naturplanerne.

10 Giv os opgaverne

10 Giv os opgaverne og vis os lidt tillid, så skal vi nok levere varen Vand- og naturplanerne set fra et kommunalt perspektiv.

12 Vandplaner øger risikoen for oversvømmelser og stiller samtidig krav om mindre udledning af spildevand 14 Værdi i samarbejdet mellem myndighed og rådgiver om myndighedsopgaver

Byg og B o li g

En lovgivningsmæssig absurditet

Regeringen har lovet at forbedre byggeriets produktivitet og konkurrenceevne. Derfor skal den tekniske byggesagsbehandling flyttes fra kommunerne til regionale centre. Det er dog meget svært at få øje på, hvordan denne løsning skal fremme byggeriets konkurrenceevne

lovgivningsmæssig 18 En absurditet

L ed else :

22 Rejsen mod en fælles organisation Driften i Varde Kommune har som kollegaerne i det meste af landet stået med en udfordring i forlængelse af kommunesammenlægningerne.

Fa ggrupp e ko n f e r e n c e n :

28 KL skal lave bedre lobbyarbejde Med kommunalreformen mistede KL sin eksistensberettigelse, fordi kommunerne i dag selv har de kompetencer, som KL tidligere var leverandør af til kommunerne. Ifølge tidligere borgmester og nuværende folketingsmedlem Nick Hækkerup bør KL udfylde tomrummet med bedre lobbyarbejde.

M iljø

ESCO-Light i Middelfart Kommune

Pla n læ gn i n g:

36 Lokalplaner bør fremme lavenergibyggeri

32 Tilskudsordning

Trafik:

Medvind på cykelstien fik to tredjedele til at stille bilen

For syni n g:

Biogas i kommunehøjde

DER TRÆNGER VAND IND I SKUESPILHUSET I Det Kongelige Teaters Skuespilhus er det helt i orden at have vand i kælderen. Her suger vi nemlig koldt havvand ind i særlige hulrum i betonen, så vi kan køle bygningen ned, når tilskuerne bobler over af begejstring. Og så bruger vi selvfølgelig varmen fra tilskuerne til at varme bygningen op om natten. Al den gode kropsvarme skulle jo nødig gå til spilde. Vi kan også lave en løsning til dig, hvor intelligent beton og ud-fordrende arkitektur går op i en højere enhed. Se selv på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Henning Nørsgaard T. 5495 0822 hn@teknikogmiljo.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 72282804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnoment Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / F. 7228 2807 ktc@ktc.dk Abonnomentspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Kulturarven skaber vores identitet I dette nummer er et af temaerne ’kulturarv’. Det er et emne der får større og større betydning for os i kommunerne. Det er særligt, fordi kulturarven er med til at skabe eller genskabe identitet, både i byer og på land. Det er med til at ”brande” området. Det har måske også noget med ’danskhed’ at gøre. Vores egen kultur og historie får større betydning i en globaliseret verden. Forhå bentlig har det ikke noget med ’fremmedfjendsk’ holdning at gøre! Ret beset er det dog vigtigt, at også borgere med anden baggrund end etnisk dansk får kendskab til vores kulturarv. Hvad er så vore håndtag? Hvor er det vi kan gøre en forskel i kommunernes teknik- og miljøforvaltninger? Spændvidden er stor: Fra kommuneplanen på den ene side til pleje af fortidsminder på den anden side. Gennem skilte- og facaderegler og lokalplaner kan byg ningers historiske karaktertræk bevares. Gamle borge og herregårde kan restaureres og indgå som elementer i oplevelsesøkonomien. Men det koster! Sikring af kulturhistoriske værdier vil ofte blive sat op imod økonomiske interesser hos grundejerne. Dermed bliver det også nødvendigt med politiske prioriteringer. Vi har en særlig opgave i teknik- og miljøforvaltningerne for i sam arbejde med museer og kulturforvaltninger at få synliggjort de kultur historiske værdier og sørge for, at der bliver offentlig debat om disse og få skabt forståelse for nødvendigheden af at sikre kulturarven. Samarbejdet med museerne er godt i gang i mange kommuner, - særligt de 7-8 kommuner, der har været udpeget som kulturarvs kommuner. Nu må tiden være inde til, at erfaringerne herfra spre der sig som ringe i vandet til alle de øvrige kommuner. Læs mere i bladet herom og sørg derefter for at få holdt et møde med den lokale museumsinspektør om, hvordan I bedst tilrettelægger et fremtidigt samarbejde.

Torben Nøhr Teknisk direktør Køge Kommune

ISSN 1902-2654

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur- og vandplaner

Sænk ambitionsniveauet Naturstyrelsen, KL, KTC og kommunale nøglepersoner mødtes i Vejle for at gøre status efter det første år med vandog naturplanerne

Rig på natur er meget ofte synonymt med et lavt befolkningstal; men DUT-midlerne til naturindsatsen fordeles med udgangspunkt i indbyggertallet uden at tage hensyn til mængden af natur i kommunerne.

Af | Irene Brandt

”Der er ingen tvivl om, at engagementet i kommunerne er stærkt i forhold til vandog naturplanerne; men der er også bekymring over især to forhold: tidspresset og økono mien,” sagde KLs direktør for Velfærd og Service, Torben Kjærgaard, på Naturstyrel sens KLs og KTCs fælles opfølgningskonfe rence 18. januar i Vejle, hvor der blev kigget på forløbet indtil videre omkring gennemfø relsen af vandog naturplanerne.

”

Forpligt os på opgaven og stil de nødvendige ressourcer til vores rådighed i stedet for at gøre opgaven kompliceret ved at opstille modeller, vi er tvungne til at bruge.” Torben Nøhr, formand KTC

”Det er nødvendigt, at der skabes sam menhæng mellem ambitionsniveauet og de ressourcer, der er afsat til at gennemføre indsatsen. I KL vil vi gå målrettet efter, at der enten bevilges flere penge - eller at ambitionsniveauet skal sænkes. Hvis vi ikke får pengene til at gennemføre indsatsen, så må regeringen enten tage kampen op med EU eller for eksempel halvere antallet af vandløbsspærringer, som skal nedlægges,” sagde Torben Kjærgaard. Han efterlyste større gennemsigtighed og åbenhed: ”Vi har en lang tradition for, at langsigtet planlægning foregår i åbenhed. Derfor er det

vigtigt, at vi har en plan B for, hvad der skal ske, hvis der pludselig udskrives valg. Så al ting ikke går i stå, indtil vi ved, hvad en even tuel ny regering vil,” sagde Torben Kjærgaard.

I samme båd Direktøren for Naturstyrelsen, Niels Chri stensen, kvitterede for dialogen på dagens møde og kunne sagtens genkende KLs og kommunernes bekymring over tidspresset, de manglende ressourcer og bekymringer ne over usikkerheden i datagrundlaget. ”En stor del af finansieringen af vandog naturplanerne sker via landdistriktsmid lerne. Det medfører hindringer og rammer, som vi ikke får meget ud af at udfordre, for de er politisk vedtaget. I kommunerne har I megen fokus på ressourcerne til at løse opgaven - I staten er vi i samme båd. Så vi kender jeres vanskelligheder og udfordrin ger,” sagde Niels Christensen. Vi når det ikke KTCs formand, Torben Nøhr, var overbevist om, at selv om der bevilges flere ressour cer til gennemførelsen af indsatsen, så skal ambitionsniveauet sænkes: ”Vi når det ikke inden 2015! For det nytter ikke at have alle de gode planer om samarbejde mellem borgerne, hvis vi ikke har medarbejdere til at gå ind i indsatsen. Der mangler et sted mellem to og fem med arbejdere i hver kommune, til at løfte denne opgave,” sagde Torben Nøhr.

Han opfordrede de statslige myndighe der til at droppe bureaukratiet: ”Forpligt os i stedet på opgaven og stil de nødvendige ressourcer til vores rådighed i stedet for at gøre opgaven kompliceret ved at opstille modeller, vi er tvungne til at bruge,” sagde Torben Nøhr.

”

Finansieringsmodellen er ved at være på plads med 130 mio. kr. om året de næste fem år. Den vandløbsindsats, som derefter skal ske, er den indsats, vi kan få for de midler, der er afsat.” Jørgen Bjelskou, Kontorchef Skov og naturstyrelsen

Stor usikkerhed I løbet af konferencen blev det klart, at usik kerheden i kommunerne er stor. Dels fordi arbejdet med gennemførelsen af vandog naturplanerne er sat i gang, inden de er endeligt vedtagne, dels fordi der er stor usikkerhed omkring virkemidlerne, dels fordi finansieringen langt fra er på plads, og ikke mindst fordi høringen afsluttes 6. april - og arbejdsgrupperne, der arbejder med udvalgte områder i indsatsen for vandog naturplanerne, endnu ikke er færdige med arbejdet. Endelig blev det klart på konferen cen, at det forestående Folketingsvalg også giver anledning til bekymring i de tekniske

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur- og vandplaner

forvaltninger i kommunerne. Dertil kommer frustrationer over en centralistisk tilgang fra regeringens side til, hvem der skal løse opgaverne - for eksempel i forbindelse med Natura 2000. Jørgen Bjelskou fra Naturstyrelsen forsøgte at give svar på spørgsmålene. Han opfordrede kommunerne til at arbejde videre med høringssvarene med afsæt i det tilsendte høringsmateriale i stedet for at afvente rapporterne fra arbejdsgrup perne, som alligevel sandsynligvis ikke kan pege på endegyldige løsninger for indsatsen i den enkelte kommune. At et Folketingsvalg midt i processen kan blive problematisk for kommunerne, kunne han også bekræfte, for processen ville gå i stå, mens tiden går og tidsfristerne overskrides. Han kunne også bekræfte, at der stadig er meget stor usikker hed omkring de sidste 10.000 tons kvælstof, som regeringen forhandler med landbruget om. Et optimistisk bud på, hvornår disse forhandlinger er afsluttet, lød på ultimo 2011; men sker der væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige udspil, skal forhandlings resultatet sendes i en ny høring. I forhold til finansieringen af indsatsen i kommunerne, var tilbagemeldingen lige så nedslående:

”Det er et politisk spørgsmål, hvad der specifikt skal gøres, og hvordan indsatsen skal finansieres,” sagde Jørgen Bjelskou.”

”

Vi har en lang tradition for, at langsigtet planlægning foregår i åbenhed. Derfor er det vigtigt, at vi har en plan B for, hvad der skal ske, hvis der pludselig udskrives valg. Torben Kjærgaard, direktør for Velfærd og Service, KL

DUT skævvrider Eske Groes, kontorchef i Kontoret for Teknik og Miljø i KL, havde en lidt klarere mening om finansieringen: ”Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår vi skal være færdige; men lige så snart datoen er fastsat, så er indsatsen omfattet af DUT, og staten skal give penge til kommunerne, så indsatsen kan gennem føres på rådhuset,” sagde Eske Groes; men senere på dagen blev det klart, at DUT er en rigtig dårlig løsning, for nok får kom munerne samlet set dækket udgifterne til indsatsen; men derefter fordeles midlerne

mellem kommunerne med udgangspunkt i befolkningstallet, hvilket groft sagt betyder, at kommuner, hvor indsatsen for vandog naturplanerne bliver stor, ikke får ret mange penge - og omvendt. I forvejen er persona leressourcerne efter amternes nedlæggelse blevet fordelt i kommunerne ud fra befolk ningstallet - og så længe midlerne til na turindsatsen fordeles efter DUT-principperne, vil skævvridningen foregå i det uendelige. I Hjørring Kommune står man således over for at skulle gennemføre en vand løbsindsats, der i Hjørring Kommune alene vil koste betydeligt mere end der forventes afsat til indsatsen i hele vandoplandet. ”Hvem har ansvaret for, at vi ikke kan gennemføre indsatsen på grund af mang lende finansiering?” spurgte biolog Jens Pedersen fra Hjørring Kommune. Jørgen Bjelskou svarede: ”Der er ingen tvivl om, at der er kom muner, der har svære betingelser, og at det kan blive svært at gennemføre indsatsen til tiden.; men finansieringsmodellen er ved at være på plads med 130 mio. kr. om året de næste fem år. Den vandløbsindsats, som derefter skal ske, er den indsats, vi kan få for de midler, der er afsat.”

DIVA DanDas

Når regnskabet skal gøres op - er det godt med en DIVA ved sin side Der er landet en DIVA - det nye software til værdifastsættelse. DIVA (det DIgitale Vandselskabs Anlægskartotek) er udviklet specielt til de danske forsyningsselskabers nye virkelighed i et samarbejde mellem anerkendte revisionsselskaber, eksperter på forsyningsområdet og systemudviklere. Orbicon har hjulpet 40 forsyninger i mål med selskabsdannelsen, og har med DIVA udviklet et nyt og funktionelt økonomi- og ledelsesprogram.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk/informatik

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur- og vandplaner

Giv os opgaverne og vis os lidt tillid, så skal vi nok levere varen Vand- og naturplanerne set fra et kommunalt perspektiv Af | Teknisk direktør og KTC-formand, Torben Nøhr. Indlæg i forbindelse med konferencen om vandog naturplanerne i Vejle 18. januar 2011

Det er nu et år siden, vi stod her sidst. Dengang var det som at få julegaver. Med spænding tog vi pakkerne med hjem, lagde et stort og effektivt arbejde i høringssva rene - og så kom pausen. Ved sidste års møde lagde jeg især mærke til to ting: At KL udpegede vandog naturplanerne til top fem listen over vigtige kommunale indsatsområder, og at direktør Niels Christensen fra Naturstyrelsen frem hævede vigtigheden af at stå sammen som en samlet offentlig sektor. Det synes jeg, vi har forsøgt; men vilkårene har ikke været nemme, og vores tålmodighed har været sat på mange prøvelser. Åbenheden på de statslige kontorer har ikke afspejlet sig i en tilsvarende åbenhed i miljøcentrenes kon takt til kommunerne, - først inden for de sid ste par måneder er der sket noget her. Det er ikke styrelsernes skyld, - men de meget politiske omstændigheder, vi arbejder i. Vi har holdt sammen, ikke mindst fordi denne sag jo i bund og grund handler om forholdet mellem landbrug og miljø., og hvis der er nogen, der burde stå sammen om mil jøet, er det kommunerne og Miljøministeriet. Vi har siden haft fire gode konstruktive møder mellem KTC, KL og By- og Land skabsstyrelsen. Vi har aftalt procedurer, åbnet døre, og KL og ministeren har holdt møder. Sidst men ikke mindst har KTCs faggruppe for natur og overfladevand holdt møder sammen med KL. Det bedste har faktisk været vandop landsstyregrupperne, VOS, som fungerer rigtigt godt. Her er vore politikere godt med, og vi har som kommuner vist, at vi kunne samarbejde på dette område. Både på miljøchefniveau og på udvalgsformands niveau. Ligesom vi har haft god dialog med landbo og grønne organisationer.

Vådområder Vådområderne er jo indtil nu, det eneste element/virkemiddel i udmøntningen af Grøn Vækst der nærmer sig sin gennemfø relse. Vi venter dog fortsat i spænding på den egentlige iværksættelse.

”

Det bedste har faktisk været vandoplandsstyregrupperne, VOS, som fungerer rigtigt godt. Her er vore politikere godt med, og vi har som kommuner vist, at vi kunne samarbejde på dette område.” Torben Nøhr, formand i KTC

Vi kan konstatere, at vi får indsatsen serveret i småbidder. For hverken staten el ler kommunerne er dette hensigtsmæssigt. Sammenhængen går tabt, og det er svært at få et overblik. Grøn Vækst lagde op til en samlet pakke - hvad blev der af den? Vådområdeindsatsen er det ene ele ment, som er rullet ud, og denne indsats går godt. Vi har i kommunerne leveret varen. Forundersøgelserne er en del steder færdige eller meget lang i proces. De første vådområder behandles nu i Naturstyrel sen. Undervejs har det været svært at få klare svar omkring reglerne/rammerne for vådområderne, og det har vanskeliggjort vores arbejde. Der er stadig væsentlige elementer, som vi har behov for svar på. Det gælder især den risiko, som det ser ud til at de projektejende kommuner ser ud til at stå med, hvis eller når vi igangsætter projekterne. Modellen med etablering af VOSer har fungeret, men baggrunden for at etab lere VOSerne var, at man ville igangsætte

netop vådområdeindsatsen før de statslige vand(indsats)planer var udarbejdet. Lad os få den resterende del af indsatsen beskre vet i de statslige vandplaner og konkreti seret i vore kommunale handleplaner, som det hele tiden har været hensigten. Vi kan fint samarbejde i kommunerne, og der er derfor ikke behov for at staten skal diktere og stille krav om, hvordan vi skal samarbejde. Giv os opgaverne og vis os lidt tillid, så skal vi nok levere varen.

Vandløbsområdet Et af de områder, vi lige nu venter spændt på, er, hvordan arbejdet med vandløbsved ligeholdelsen vil blive organiseret. Vil der blive valgt den ene eller den anden model. Det vil der forhåbentlig blive lejlighed til at drøfte ved eftermiddagens workshop. Udgangspunktet - reduceret vandløbs vedligeholdelse - giver meget miljø for pengene; men der skal være tilstrækkelige datagrundlag til at løse opgaven med nye regulativer. Supplerende indsamling af data koster, og det tager tid. Sidst vi lavede vandløbsregulativer tog det 10 år … Vi er ikke i gang endnu. Så spørgsmålet er, om det kan nås inden 2015 for alle vandløb? Det er i kommunerne, vi møder bor gerne - her nok mest utilfredse landmænd. For eksempel har mange kommuner i løbet af efteråret oplevet utilfredse landmænd, der har klaget over oversvømmelser i høstti den, hvilket jo hænger sammen med kraftig nedbør i august. Overvågningsprogrammet Ved vi nok om vandområdernes tilstand i dag? Og om effekten af de forskellige tiltag? Fra KTC udtrykte vi dyb bekymring for en tilsyneladende slanket overvågningsind

Arkivfoto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur- og vandplaner

Udgangspunktet - reduceret vandløbsvedligeholdelse - giver meget miljø for pengene; men der skal være tilstrækkelige datagrundlag til at løse opgaven med nye regulativer.

sats under høringen i efteråret. I kontrast hertil hævdes, at overvågningsbudgettet er det samme som i amternes tid, kun barbe ret med de årlige 2%. Vi har været glade for den dialog vi har haft og har med Miljøcentrene om den loka le udmøntning af overvågningsprogrammet. Det lover godt, men vi er stadig skeptiske overfor, om det er tilstrækkeligt. Tvinges vi selv til at udføre yderligere overvågning for at sikre, at vi fagligt set gør det rigtige? Det er selvfølgelig bedst at bruge pengene på foranstaltninger, og mindre på at overvåge, at det står skidt til ….

Spildevand Her ligger den største indsats. Vi ved også godt, hvad der skal laves. Forslaget til vand planen er såmænd også ret præcis på dette punkt. Mange er i gang, en del har allerede lavet ny spildevandsplan; men vi overhales af klima og opfyldelse af base-line. Vi ved godt hvem regningen skal sendes til. Borgerne skal betale; men det kræver at vi ikke hindres af vandprisloftet. De administrative udgifter – to spildevands ingeniører/biologer – skal vi selv finde. Vi syn es, det er et paradoks, at vores kommunalbestyrelse nemt kan sige ja til at bruge 100 mio. kr. om året til nye bassiner, for bedret rensning, separering af regnog spilde vand; men de kan ikke finde den ene million, der skal bruges til at planlægge indsatsen. Ministeren vil ikke hjælpe os, selvom vi har foreslået, at der blev afsat et beløb til planlæg ning af indsatsen fra vandafledningsafgiften. Det må man ellers godt på vandforsyningsom rådet, så hvorfor ikke på spildevandsområdet? … og imens scorer staten pengene gennem momsen - en halv mia. kr. ryger hvert år direkte i statskassens sorte hul.

Finansiering Finansieringen af indsatsen for vandog naturpaknerne er forankret i en underlig model. Alle EU-pengene kommer via snørk lede veje, og i kommunerne ved vi endnu ikke, hvor meget der skal afsættes. Indtil nu ingenting; men kan det passe? Formanden for Natur- og overfladevandfaggruppen, Flemming Lehbert Sørensen, har spurgt: Hvilket hus er vi ved at bygge? Et sårbart drivhus eller et ordentligt byg ningsværk? Der er ikke længe til år 2015, hvor naturen for alvor skal kunne mærke at vi har gjort noget. Derfor venter vi nu på afrapportering fra arbejdsgrupperne. De skal være færdige i januar, så der er 14 dage tilbage. Vores hø ringssvar skal være klar 6. april, derefter skal de i kommunalbestyrelsen og udvalgene i marts måned. Det betyder reelt, at vi har fire uger til arbejdet! Men vi vil og vi kan.

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur- og vandplaner

Vandplaner øger risikoen for oversvømmelser og stiller samtidig krav om mindre udledning af spildevand Ophør af vedligehold af vandløb vil øge vandspejlet i både vandløb og grundvand og dermed øge risikoen for oversvømmelser og øge mængden af uvedkommende vand i spildevandsledninger. Af | Vandplanernes øgede risiko for oversvømmelser og krav om mindre udledning af spildevand bliver dyrt for kommunerne. Af | Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Vandplaner Vandplanerne foreskriver mindre forurening med spildevand, bedre fysiske forhold i vandløbene og reduktion af udledningen af kvælstof fra landbruget. Mindre forurening med spildevand skal ske ved: • Reduktion af overløb • Rensning af spildevand i det åbne land • Forbedret rensning på små renseanlæg eller afskæring

Reduktion af landbrugets udvaskning af kvælstof skal ske ved • Etablering af vådområder • Skærpede krav til vinterafgrøder

Opnåelse af bedre fysiske forhold i vandløbene skal ske ved: • Ophør af vedligehold • Fjernelse af spærringer • Vandløbsrestaurering • 10 m brede bræmmer

Ophør af vedligehold af vandløb Ophør af vedligehold af vandløb vil føre til øget vandspejl og højere sekundært grund vandsspejl under store nedbør og i nedbørs rige perioder. Herved vil der skabes øget risiko for oversvømmelser af infrastruktur, bygninger og marker. Klimaændringernes større og mere intense nedbør vil yderligere øge risikoen for oversvømmelser.

Staten får ansvaret for indsatsen overfor landbruget samt skabelse af 10 meter brede bræmmer langs vandløbene, mens kommu nerne får ansvaret for mindre udledning af spildevand, bedre fysiske forhold i vandløbene og etablering af vådområder.

For at imødegå sådanne oversvømmelser kan der gøres følgende: • Udvide hydrauliske flaskehalse i vandløbene i bredden • Etablere vådområder eller søer til opmagasinering af vand • Bygge diger langs vandløbene • Plante skov langs vandløbene • Udføre differentieret vedligehold af vandløbene

Det er muligt på samme tid både at øge den hydrauliske kapacitet af vandløbene og øge den økologiske kvalitet. Opstuvning i vandløb stammer sædvan ligvis fra hydrauliske flaskehalse på korte strækninger. For at øge den hydrauliske kapacitet af vandløbene bør de hydrauliske flaskehalse udvides og vedligeholdelsen i form af grødeskæring og oprensning opret holdes eller skærpes på disse strækninger. Ved differentieret vedligehold af vandlø bene opretholdes eller skærpes vedligehol delsen dels i de hydrauliske flaskehalse og dels på meget flade strækninger. På stræk ninger, der ikke er hydrauliske flaskehalse og har et rimeligt fald, kan vedligeholdelsen derimod mindskes eller ophøre. For at kunne vælge de rette løsninger til at undgå oversvømmelser og samtidigt øge den økologiske kvalitet er det nødvendigt at skaffe en grundig hydraulisk viden om vand løbene. Til brug herfor er on-line målinger af flow og niveau og hydrauliske modelbereg ning et godt værktøj.

Nye vådområder Etablering af vådområder kan dels fjerne næringssalte og dels mindske risikoen for oversvømmelser andre steder langs vand løbet. Der skal imidlertid afsættes årlige driftsmidler til vedligehold og pasning. De våde områder vil med tiden skifte karakter,

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

idet sedimenter og planterester vil få ter rænet til at stige. Om nogle år vil disse våd områder blive til højere liggende krat eller skov og vil ikke længere være effektive. Med klimaændringernes vådere og var mere klima vil malariamyggen komme igen i Danmark. Dette skal man tage hensyn til ved placering af de kommende vådområder.

Mindre udledning af spildevand. I følge vandplanerne skal der udledes mindre spildevand fra det åbne land og fra overløb fra spildevandsledninger. Mindre udledning af spildevand fra det åbne land kan enten ske ved at afskære spildevandet til nærmeste kloaksystem eller ved at etablere lokal rensning af spildevand. Begge dele er dyrt og koster per husstand anlægsudgifter på 50.000 - 250.000 kr. og driftsudgifter på 1.500 kr.- 4.000 kr om året. Reduktion af overløb med spildevand kan ske ved: • Fjernelse af uvedkommende vand i kloaksystemet • Separering af fælleskloakerede oplande • Mere nedsivning i fælleskloakerede oplande • Etablering af større hydraulisk kapacitet i det nedstrøms kloaksystem • Bygning af spildevandsbassiner

Uvedkommende vand Under regn er 60-90 % af flowet uved kommende vand i spildevandsledninger i typiske danske byer med blandede separat - og fælleskloakerede områder. Der kan være mange forskellige kilder til uvedkommende vand i spildevandslednin ger. To væsentlige kilder til uvedkommende vand er dels indtrængende vand fra vandløb og dels indtrængende grundvand. Ophør af vedligehold af vandløbsstrækninger vil føre til højere vandspejl i vandløbene under regn samt til højere sekundært grundvandsspejl i nedbørsrige perioder. Hvor der eksisterer spildevandssy stemer i nærheden af sådanne vandløb, vil mængden af uvedkommende vand i spildevandssystemet øges på grund af ind trængende åvand og stigende grundvand i nedbørsrige perioder. Dette vil derpå føre til større overløb andre steder i spildevands systemet og til oversvømmelse af kældre. Sporing af uvedkommende vand kan effektivt ske med on-line målinger af flow og niveau kombineret med hydrauliske modelberegninger. Bassiner På mange overløb af spildevand skal der etableres nye eller større spildevandsbas siner samt eventuelt nye eller opgraderede pumpestationer. Anlægsudgiften for et

spildevandsbassin med pumpestation ligger ofte på omkring 10 - 25 mio. kr.. Hertil kommer så årlige driftsudgifter til pasning, vedligehold, oprensning og el. Mange eksisterende spildevandsbas siner virker ikke efter hensigten, fordi der ved dimensioneringen ikke var tilstrække lig viden om relationerne mellem nedbør, flow og niveauer. Nogle spildevandsbas siner kommer der derfor næsten aldrig spildevand i, medens andre bassiner alt for ofte er overbelastede med store overløb til følge. Den nødvendige hydrauliske viden til korrekt dimensionering er kun mulig ved forudgående on-line målinger og hydrauli ske modelberegninger.

Økonomi I Regeringens plan ”Grøn Vækst” regnes med udgifter på 13,5 mia. kr. i perioden 2010-2015. Hertil skal lægges de brugerfi nansierede udgifter i Forsyningsselskaberne. Udgifterne til reduktion af overløb med spildevand og øgede mængder uvedkom mende vand i spildevandssystemerne er store. Eksempler fra 3 kommuner viser at udgifterne ligger i størrelsesordenen på om kring 500 mio. kr. per Spildevandsforsyning. For hele landet svarer dette til en udgift på omkring 50 mia. kroner!

Teknik & Miljø / Februar 2011 Natur

Claus Borg, Natur & miljøchef, Lemvig Kommune

Anders C. Bjørnshave-Hansen Seniorprojektleder, NIRAS.

Værdi i samarbejdet mellem myndighed og rådgiver om myndighedsopgaver Trods øgede opgavemængder er kommuners tekniske forvaltninger i disse år udsat for besparelser, skarpe nedskæringer og dermed øget pres på ressourcer og det personale, som normalt løser opga verne. Det kræver fokus på ledelse, benhård prioritering af opgaverne og eventuelt også nye løs ningsmodeller. I en række tilfælde skaber det værdi at benytte rådgiverassistance til at fjerne pukler i myndighedsbehandling. Af | Claus Borg & Anders C. Bjørnshave-Hansen

Kommuners tekniske afdelinger efterspør ger i disse år i øget grad konsulentydelser, dels til forberedende myndighedsarbejde, dels til projektarbejde inden for natur, vand, miljø, forsynings- og anlægsteknik etc. I dag assisterer NIRAS flere kommuner og kommunale forsyningsvirksomheder end før kommunalreformen med en række af de nævnte opgaver. Denne artikel beskriver erfaringer fra samarbejdet mellem Lemvig Kommune og NIRAS om opgaveløsninger inden for miljø, vand og natur, herunder bl.a. miljøgodkendelser. Som myndighed har Lemvig Kommu nes miljø- og naturafdeling en lang række forskelligartede miljø-, vandog naturop gaver. Da kvalitetskrav og tidsplaner for kommunens myndighedsbehandling på en række områder er veldefinerede, kan det sætte myndigheden under tidspres, og til tider er det svært for kommunen at have tilstrækkelige personaleressourcer til at

løfte alle opgaver. Derfor søges hjælp hos rådgiver til at løse opgaverne.

Værdi i samarbejdet Værdi i samarbejdet med rådgiver er for kommunen – udover ressourceudjævning – også tilførsel og opbygning af specialistvi den. Lemvig Kommune har siden kommu nalreformen efterspurgt rådgivningsydelser inden for bl.a. miljøgodkendelser, vand og natur. Dels i forbindelse med spidsbelast ninger på enkelte sagsområder, dels i for bindelse med specialistydelser til opgaver, hvor kommunen fagligt og vidensmæssigt selv erklærer sig for ”tynde” til at løse op gaven på egen hånd. Kommune og rådgiver aftaler en ramme for løsning af opgaverne og foretager en gensidig afstemning af forventninger til metoder, retningslinjer, produkt, terminer, økonomi samt kommu nikation. God kemi, gensidig respekt og forståelse for hinandens kompetencer mel

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur

lem rådgiver og kommune er vigtig. Tillid, herunder overholdelse af aftaler og viden om hinandens arbejdsgange, er derfor nøgleord. Det opbygges ved åbenhed og videnoverførsel og gælder begge veje.

Opgavernes løsning og kvalitet Kommunen og dens team har krav og ønsker til opgavernes løsning og kvalitet og ofte en dertil hørende værktøjskasse med procedurer, erfaringer, skabeloner etc., som skal anvendes. Rådgiver kender fagområ det, juraen og sagsgange i kommunerne. NIRAS har i mange år assisteret kommuner ved sagsbehandling inden for miljø, vand og natur. Hos NIRAS løses opgaver altid efter interne kvalitetssikringsprocedurer, som også er blevet dagligdag i kommunen. Der for kan samarbejdet hurtigt gå aktivt i gang, og toget komme på de rette skinner med løsning af de enkelte sager. Når medarbejdere hos myndigheden og hos rådgiveren er ligeværdige parter med høj faglighed, engagement, gensidig respekt og tillid, gerne krydret med lidt godt humør, er man solidt rustet til at løse de tværfaglige opgaver, den kommunale miljø administration står overfor. Opgaver tilde les, og data for opgavens løsning overføres fra myndigheden, der informerer ”lodsejer”. Rådgiver fungerer ved lodsejerkontakt direkte som myndighedens forlængede arm og har hele tiden myndighedens regelsæt og procedurer for øje. Vidensdeling, kompetenceopbygning og logbog For at tilføre energi og merværdi i samarbej det er vidensdeling og kompetenceopbyg ning undervejs i processen en vigtig ingre diens. Det sker hele tiden ved opsamling af erfaringer, der udveksles mellem myndig hed og rådgiver på evalueringsmøder, hvor beslutninger føres i en slags fælles logbog. NIRAS’ medarbejdere på opgaven har solid viden om miljølovsadmini-stration, ofte erfaring fra kommunal praksis ved projektog sagsbehandling inden for miljø, vand og natur og er klar til indsats. Uanset, om der er brug for at løse en enkeltopgave her og nu, eller om der er tale om et længere samarbejde med kompetenceopbygning og vidensudveksling. Kommunens medarbejdergruppe er som i NIRAS sammensat af en vifte af med arbejdere med forskellige faglige kompe tencer, specialviden og erfaringer, der giver

den bedste mulighed for at løse forskellige miljø-, vand-, natur- og grundvandsopga ver, bl.a. inden for jordforurening, historisk kortlægning, forureningsundersøgelse, risikovurdering, samt opgaver inden for industrimiljø, klima, rent vand, vandløb, §3-natur, NATURA2000, landskabsvurderin ger, råstofopgaver og VVM. Sammen sup plerer vi hinandens kompetencer alt efter, hvad der er behov for i den enkelte sag. Indtil videre har samarbejdet udmøntet sig i løsning af mere end 50 sager med forbe redende arbejde, miljøtekniske beskrivelser og vurderinger helt frem til forslag til de endelige miljøgodkendelser med vilkår. For slag til miljøgodkendelse skrives i et sprog, som både lever op til de stillede krav, og som er læsevenligt for den almindelige bor ger. Det er altid kommunen, som træffer de endelige beslutninger; rådgiver sørger for, at grundlaget er i orden.

Løste opgaver Kommunerne har med amternes nedlæg gelse overtaget hele ansvaret for eksem pelvis miljøgodkendelser af store husdyr brug og opgaver, der handler om at sikre landskabet og forbedre den eksisterende natur, skabe nye naturområder og samtidig forbedre mulighederne for friluftsliv. Ofte er kommunens opgaver i det åbne land tæt relateret til naturarealer, der kræver specialviden, feltbesigtigelse og håndtering af spørgsmål inden for natur, vandmiljø og NATURA2000. I tæt samarbejde med kom munens faglige stab og ud fra kommunens retningslinjer løser NIRAS’ medarbejdere miljø-, planlægnings- og naturopgaverne og gerne i kombination med kommunens faglige medarbejdere, f.eks. hvis der skal foretages feltbesigti-gelser, opmålinger, prøvetagning eller lodsejerbesøg. Udover de mange husdyrbrugsmiljø sager har vi sammen løst opgaver inden for vandmiljø, herunder N & P-screening af mulige vådområder, opgaver inden for indu strimiljø og planlægningsopgaver, herunder indsatsplaner mv. Hvad har vi opnået? Den anvendte samarbejdsmodel, hvor NIRAS med meget kort varsel kan gå ind i et sagsområde i forbindelse med spids belastninger, giver kommunen en større fleksibilitet ved planlægning af arbejdet. ”Uforudsete” opgaver som f.eks. behov for politiske udredninger, afklaring og fastlæg

gelse af administrationsgrundlag, akutte miljøuheld eller andre pludseligt opstå ede opgaver medfører ikke en forsinkelse af sagsflowet, idet rådgiverassistancen benyttes som buffer ved spidsbelastnin ger. Dette medfører også, at kommunens egne medarbejdere i højere grad kommer til at fungere som projektledere og i nogen grad frigøres for de mere rutineprægede sagsbehandlingsopgaver. Ved evalueringsmøder, der aftales mel lem kommunens koordinator og NIRAS’ projektleder undervejs i processen, sætter vi fokus på proces, kvalitet og tidsplan. Her drøftes problemer, udviklingsområder, tidsplaner mv. Eksempelvis: Hvor kræver processen at blive ”LEAN’et”? På hvilke områder skal der tilpasses, løftes rent fag ligt eller udvikles for at leve op til enten Mil jøstyrelsens vejledning/anvisning eller Miljø klagenævnets seneste afgørelser, f.eks. på BAT- og naturområdet? Holder tidsplanerne eller skal der strammes op? Sammen udgør vi ved opgaveløsning et velfungerende team, og vi løser miljø-, vandog naturop gaver til stor gensidig faglig tilfredshed. Løsningerne er tilpasset såvel kommunens egne krav og ønsker som de nyeste rele vante retslige og miljøfaglige krav. Både Lemvig Kommune og NIRAS op lever herved igennem forløbet et tillidsfuldt og givende samarbejde, hvor vi sammen opnår at hæve det faglige vidensniveau. NIRAS tilfører på denne baggrund Lemvig Kommune ressourcer til opgaveløsning i kommunens organisation, hvor der ellers opstår flaskehalse for opgavernes fremdrift. Lemvig Kommunes forventninger til terminer, faglighed og resultater for opga vernes løsning bliver således indfriet til alles tilfredshed.

Teknik & Miljø / Februar 2011 natur

Nyt fra

Natur

Danmarks natur skrumper

ERSITET 2010 DANMARKS BIODIV trusler Status, udvikling og Faglig rapport fra

2011

DMU nr. 815

Naturens mangfoldighed går stadig tilbage i Danmark trods et mål om at bremse udvik lingen senest i 2010. Det fastslår en ny rap port fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Rapporten har evalueret 2010-målet om at standse tabet af biodiversitet i Danmark og må konkludere, at det ikke er nået. Naturens mangfoldighed er på retur over alt i verden. Arter uddør med unaturlig høj hastighed, fordi mennesket i stigende grad lægger beslag på klodens resurser.

Bekymringen for tabet af biodiversitet har ført til biodiversitetskonventionen og til 2010-målet om at standse tabet af biodiver sitet. Målet blev ikke nået, og derfor satte verdenssamfundet nye mål og nye tidsfri ster på FNs Biodiversitetskonference i Ja pan i 2010.

Læs mere: www2.dmu.dk/Pub/FR815.pdf

NDERSØGELSER

DANMARKS MILJØU ET

AARHUS UNIVERSIT

Mindre fosforgevinst ved randzoner langs vandløb To nye ferskvandstemaer på Danmarks Arealinformation På Danmarks Arealinformation findes nu, under temaoverskriften ”Ferskvand”, To punktbaserede temaer med oversigt over de vandløbsstationer i den fællesoffentlige Win Bio-database, hvor der enten er udtaget prø ver til bestemmelse af Dansk VandløbsFau na Index (DVFI), eller er gennemført tilsyn med henblik på analyse af fiskebestanden. Til de enkelte punkter er knyttet oplysninger om: - Ejer (hvilken myndighed er ansvarlig af stationen) - Stationsnr. - Navn (Stationens navn) - Lokalitet - Start år (Første undersøgelsesår) - Slut år: (Foreløbig seneste undersøgelsesår) - Tilsyn: (Antallet af tilsyn i undersøgelsesperioden) Med ovennævnte oplysninger vil en myndig hedsbruger, der har læseadgang til det aktu elle fagsystem, have hurtigere og nemmere mulighed for at fremsøge relevante analyse data i det aktuelle fagsystem (WinBio).

Randzoner i form af udyrkede bræmmer langs vandløbene vil tilbageholde væsent ligt mindre mængder af næringsstoffet fos for end Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, Aarhus Universitet, skønnede i 2008. Med 10 meter randzoner langs alle vandløb - og langs søer større end 100 kvadratmeter - vil tilbage holdelsen af fosfor ifølge DMUs nyeste forsk ningsresultater være 6-38 ton fosfor pr. år. Og så skal randzonerne høstes årligt og plante materialet med sit indhold af fosfor fjernes. Træplantning og trætilvækst langs 10 procent af vandløbene kan dog øge den samlede til bageholdelse til 17-121 ton fosfor pr. år. DMU skønnede i 2008, at randzoner ville kunne tilbageholde fosfor i størrelsesorde nen 70-250 ton pr. år. Skønnet udgjorde en

del af grundlaget for det mål for fosforreduk tion på 210 ton fosfor pr. år, som er fastsat i regeringens ’Grøn Vækst’-plan for natur, miljø og landbrug. Planen opererer med, at 50.000 hektar landbrugsjord udlægges som randzoner for at mindske næringsstoftilførs len i form af fosfor til vandmiljøet. Resultaterne viser, at en aktiv indsats i form af træplantning langs vandløb har væsent lig betydning for stabilisering af vandløbenes brinker. Eksempelvis vil plantning og tilvækst af træer i randzonerne langs 10 procent af alle vandløb medføre en yderligere reduktion i fos fortabet på 11-83 ton fosfor pr. år.

Nyt fra

Miljø

Læs mere: www.dmu.dk

Kun fem kommuner driver deres arealer økologisk Kun fem kommuner dyrker deres arealer økologisk, skriver Økologisk Landsforening. De fem kommuner er: Ballerup, Alle rød, Fredericia, Holbæk og Herning. Somr de eneste kommuner i Danmark, driver de både deres egne og bortforpagtede arealer økologisk, viser Det Økologiske Danmarks kort, som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening står bag. Kortet bygger på en undersøgelse af alle kommu nernes økologi-politik. Undersøgelsen viser desuden, at 11 kom

muner end ikke har et forbud mod brug af pesticider. Danmarkskortet er baseret på oplysninger fra landets 98 kommuner. For 27 af landets kommuner har det desværre ikke været mu ligt at få oplysninger om økologisk og pesti cidfri dyrkning af kommunens arealer. En kelte kommuner dyrker deres egne arealer økologisk, mens de ikke stiller krav til økolo gisk dyrkning af bortforpagtede arealer, lige som enkelte kommuner slet ikke har arealer som de bortforpagter.

Nyt fra

Klima

IntellIgente rammer Nyt fra for fremtIdens Natur uddannelse Skærpede krav og forventninger til undervisningsformer, energioptimering, it og bæredygtighed kræver nye innovative perspektiver på udvikling af skoler og videnbyggeri. Rambølls erfaring med projektering af uddannelsesmiljøer sikrer intelligente rammer for kommende generationers uddannelse.

www.Ramboll.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 Byggesagsbehandling

En lovgivningsmæssig absurditet

Regeringen har lovet at forbedre byggeriets produktivitet og konkurrenceev ne. Derfor skal den tekniske byggesagsbehandling flyttes fra kommunerne til regionale centre. Det er dog meget svært at få øje på, hvordan denne løsning skal fremme byggeriets konkurrenceevne Af | Irene Brandt

”Det er for os i kommunerne uforståeligt, at Christiansborg-politikerne kan foreslå at centralisere byggesagsbehandlingen, og vi vælger at tro, at det er fordi de ikke ved nok om den reelle opgave,” udtalte formanden for KTC Torben Nøhr, da det blev kendt, at regeringen har planer om at centralisere den tekniske byggesagsbehandling i regio nale centre. Han får følgeskab af formanden for DA BYFO, Mikael E. Jensen: ”Jeg synes, at dette udspil fra regeringen er udtryk for en lovgivningsmæssig absurditet, hvor den nødvendige viden og det nuance rede kendskab i lovgivningsarbejdet ikke er til stede,” siger Mikael E. Jensen og fortsætter: ”Det er ikke godt for retssikkerheden, og det er et udtryk for magtens arrogance, når lovgiverne ikke tager imod fornuftige og velfunderede indstillinger før, under og efter udarbejdelsen af ny lovgivning.” Han ser regeringens udspil som et angreb på både byggesagsbehandlingen og det kommunale selvstyre. Formanden for KTCs faggruppe Byg og Bolig, Lone Himmelstrup, har ligeledes svært ved at se logikken i regeringens forslag: ”Selv om regeringen samler den tekniske byggesagsbehandling i regionale centre, vil byggeriet stadig være underlagt lokale forhold, som ikke alene er forskel lige fra kommune til kommune; men også fra lokalplan til lokalplan. Den del af byg gesagsbehandlingen, som handler om de bebyggelsesregulerende bestemmelser, vil derfor stadig skulle foregå i kommunerne,” siger Lone Himmelstrup. Hun skønner, at den tekniske byggesagsbehandling er den mindst tidskrævende del af en byggesags

behandling, og at indførelsen af regionale centre derfor blot vil blive en bureaukratisk udfordring for bygherrerne.

”

Selv om regeringen samler den tekniske byggesagsbehandling i regionale centre, vil byggeriet stadig være underlagt lokale forhold, som ikke alene er forskellige fra kommune til kommune; men også fra lokalplan til lokalplan.” Lone Himmelstrup, formand for KTCs faggruppe Byg og Bolig

Frem – og tilbage Mikael E. Jensen understreger, at da man i 1982 gik væk fra den regelbaserede byg gesagsbehandling til funktionsbaseret byggesagsbehandling, skete dette blandt andet, fordi byggeindustrien i Danmark ønskede dette. ”Den regelbaserede byggesagsbehand ling var stiv og ufleksibel og gav ikke mulig hed for innovation; men hvis byggesagsbe handlingen skal centraliseres og ensrettes i alle kommuner, er vi jo tilbage til tilstandene fra før 1982,” konstaterer Mikael E. Jensen. Regeringens udspil ventes omsat til lovforslag inden sommerferien. Derefter vil der gå et stykke tid med etableringen af cen trene og overførsel af opgaverne fra kom munerne til centrene; men Mikael E. Jensen forventer, at senest med udgangen af 2012 kan de regionale centre være en realitet. ”Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan byggeriet i Danmark skal blive mere konkurrencedygtige som følge af

dette initiativ,” siger Mikael E. Jensen og fortsætter: ”Der er lagt op til at de regionale centre skal være en selvstændig myndighed. Kom munerne bevarer myndigheden, når det gælder de bebyggelsesregulerende bestem melser. Bygherren skal altså - hvis regerin gens forslag gennemføres - forholde sig til to myndigheder og to klageadgange etc.”

Absurditetens baggrund Et besøg på Erhvervs- og Byggestyrel sens hjemmeside giver et ganske godt indblik i, hvad der er gået forud for dét, der i dag tegner til at blive en centralistisk og bureaukratisk myndighed på området for byggesagsbehandling. I 2002 offentliggjorde regeringen sin ’Konkurrenceevnepakke’. Heri nævnes Byg gesagsbehandlingen ikke direkte som et konkurrencehæmmende parameter. Til gen gæld står der, at regeringen vil ”øge konkur renceevnen og produktiviteten i byggeriet.” Det er med henvisning til denne ’pakke’, at regeringen i dag argumenterer for sin beslutning om at centralisere den tekniske byggesagsbehandling i regionale centre. I maj 2007 dukker Økonomi- og Er hvervsministeriets byggepolitiske hand lingsplan, ’Bedre og billigere byggeri’ op. Heri kan man læse følgende: ”Initiativerne under indsatsområdet ”Administrative forenklinger” sigter på at gøre det lettere at bygge. Dels ved at lette mulighederne for at få en hurtigere og mere ensartet byggesagsbehandling dels ved at give rum for mere innovation og ny tænkning, når byggereglerne skal fortolkes. Bl.a. lægges der op til, at private aktører

Teknik & Miljø / Februar 2011 Byggesagsbehandling

Foto: Helle Moos

Brian Mikkelsen er i fuld gang med at udvikle den helt forkerte løsning på et reelt problem, og i DI, er man da heller ikke begejstrede for ministerens cen tralistiske tilgang til dansk erhvervslivs konkurrenceproblemer.

fremover skal kunne varetage opgaven med den tekniske byggesagsbehandling, der i dag varetages af kommunerne.” Dette initiativ skyldes ifølge handlings planen, at byggebranchen oplever, at kom munernes behandling af byggesager kan være langvarig og uensartet, og at venteti den kan koste mange penge for borgere og virksomheder, som for eksempel har byg gegrund og håndværkere stående klar, og ikke kan komme i gang til den planlagte tid. Endvidere oplever producenter af typehus, at husene i visse tilfælde vurderes forskel ligt i forskellige kommuner til trods for, at der er tale om ensartede produkter. Handlingsplanen understreger, at sta digt flere tekniske krav i dag er funktions krav, hvilket både øger muligheden for flek sibilitet og innovation i byggeriet, og kræver mere specialiseret viden til vurdering af, om kravene overholdes. Synspunktet uddybes: ”Medarbejdere, der har denne viden, vurderes stadig sværere for kommunerne at fastholde og rekruttere. Derfor er det hen sigtsmæssigt at øge brugen af de tekniske kompetencer blandt ingeniører, arkitekter og håndværksvirksomheder og gøre disse private virksomheder entydigt ansvarlige for, at bygge rier lever op til de nationale krav til sikkerhed, sundhed og tilgængelighed. Det ansvar, der i dag er uklart fordelt mellem virksomheder og kommuner, bør samles hos virksomhederne. Et entydigt ansvar følges op af et krav om certificering og etablering af et betryg gende tilsyn, som sikrer, at ansvarlige, certificerede virksomheder håndterer de byggetekniske forhold korrekt. For ikke-komplicerede byggerier ventes ændringen at medføre en ikke ubetydelig

tidsgevinst for bygherrer og deres rådgi vere, idet certificerede rådgivere i én og samme arbejdsgang vil kunne projektere og stå inde for byggeriets opfyldelse af de byg getekniske krav. For store byggerier, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser, bør byg geriet kontrolleres af en uvildig certificeret 3. part.”

”

Det er for os i kommunerne uforståeligt, at Christiansborg-politikerne kan foreslå at centralisere byggesagsbehandlingen, og vi vælger at tro, at det er fordi de ikke ved nok om den reelle opgave.” Torben Nøhr, formand for KTC

Siden regeringen forfattede denne handlingsplan er der sket en del i kommu nerne. Først og fremmest har kommunalre formen betydet, at byggesagsbehandlingen i kommunerne foregår i fagligt stærke miljøer, dels har finanskrisen bevirket, at kommuner ne i dag både kan rekruttere og fastholde kva lificeret arbejdskraft. Derudover gennemførte regeringen i forbindelse med BR08, at kom munerne ikke længere skulle foretage den tekniske byggesagsbehandling i forbindelse med ukomplicerede byggesagsansøgninger. Denne regel trådte i kraft i januar 2009. Hvem ønsker denne ændring Tilbage står spørgsmålet: Hvem ønsker denne ændring i byggesagsbehandlingen? Brian Mikkelsen, der er Økonomi- og Er hvervsminister gør, han udtalte i december sidste år, at:

”En lang sagsbehandlingstid kan have negative konsekvenser for bygge-virksom hederne, særligt i denne tid, hvor vi står over for store udfordringer i forhold til at sikre vækst - også i byggeriet. Vi skal derfor have vendt udviklingen nu. Regeringen har derfor som led i konkur rencepakken lagt op til, at vi opretter nye centrale enheder, som skal stå for den tekniske byggesagsbehandling. Det vil give hurtigere og bedre byggesagsbehandling. Samtidig vil vi også arbejde for, at borgere og virksomheder fremover kan ansøge digi talt om en byggetilladelse.” Arbejdet med digitalisering af bygge sagsbehandlingen er allerede langt frem skredet i kommunerne. Det er altså ikke nødvendigt at centralisere for at fremme dette ønske. Ministeren nævner den lange sagsbehandlingstid som et andet argument. Ifølge den nyeste opgørelse på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside er sagsbe handlingstiden stadig skandaløs høj i kom munerne. Tallene er imidlertid bruttotal og for eksempel fremgår det, at en byggesag i Ha derslev Kommune i gennemsnit er 53 uger under vejs; men på kommunens hjemme side kan man læse, at en byggesagsbehand ling i gennemsnit varer seks uger. Forskellen opstår, fordi kommunen oplyser den nettotid, kommunen bruger på sagsbehandlingen. Fagfolk har ingen forventninger om, at den spildtid, som fylder i Erhvervs- og Byg gestyrelsens opgørelser, og som oftest be står af forsinkelser som følge af manglende oplysninger, som kommunerne afventer at bygherren skal fremsende, vil blive reduce ret, fordi myndigheden placeres i en central institution langt væk fra borgeren. Derimod >

Teknik & Miljø / Februar 2011 Byggesagsbehandling

> forventer de samme fagfolk, at en effektiv, digital byggesagsbehandling, som fra star ten kan afvise byggesagsansøgninger, der ikke er vedlagt alle nødvendige oplysninger, vil kunne reducere sagsbehandlingstiden markant; men dette kan udmærket ske i kommunalt regi, og de udviklingstiltag som pt. er under vejs med støtte fra ABT-fonden udvikles til brug i kommunerne! Brian Mikkelsen er med andre ord i fuld gang med at udvikle den helt forkerte løsning på et reelt problem, og i DI er man da heller ikke begejstrede for ministerens centralistiske tilgang til dansk erhvervslivs konkurrenceproblemer. I efteråret 2010 udsendte DI debatoplægget: ’Inspiration til udvikling – 100 forslag der bringer Danmark fremad’ heri foreslår DI, at

”Der bør indføres deadlines for, hvornår byggesager og miljøgodkendelser skal være godkendt/afvist (med mindre ak tøren ikke fremsender nødvendig doku mentation) samt deadline for klagesags behandling. Overskrides deadline, skal der som udgangspunkt gælde automatisk godkendelse.” Ikke et ord om centralisering af bygge sagsbehandlingen - tværtimod har DI været i dialog med Folketingets erhvervsordfører i håb om at få standset Brian Mikkelsen. Dansk Byggeri er modsat DI meget be gejstrede for Økonomi- og erhvervsministe rens ønske om at centralisere den tekniske byggesagsbehandling. Da ministerens beslutning blev offent liggjort i midten af december sidste år, ud

talte Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri: ”Den meget store forskel, der er i dag på både behandlingstid og gebyr, vil samtidig blive fjernet. Helt optimalt bliver det, hvis centrenes arbejde udliciteres, og det bliver valgfrit for bygherre, hvilket center man vil benytte. Det vil sikre konkurrence, som både giver lavere priser og vil være et værn mod ophobning af sager ét bestemt sted.” Det bliver ikke svært at forestille sig, hvor skuffet Torben Liborius bliver, når det går op for ham, at han - hvis Brian Mik kelsen og Dansk Byggeri får deres ønske opfyldt - fremover skal sende to byggean søgninger til to myndigheder og betale byg gesagsgebyr to gange!

Case: Så galt kan det gå Teknik & Miljø har bedt byggesagsbehandler Lars Jeppesen fra Svendborg Kommune skitsere forløbet af byggesagsbehandlingen, som den kan komme til at se ud, hvis det ender med at staten etablerer centrale byggesagsbehandligscentre, der skal overtage den byggetekniske sagsbehandling i forbindelse med byggesagerne. Følgende scenarie tegner sig: En bygherre, som for eksempel ønsker at købe en eksisterende erhvervsbygning og indrettet denne til bilforhandler, skal sende sin byggesag til det regionale center, som tager sig af den tekniske byggesagsbehandling; men da byggesagsbehandling forholder sig til en række love og ikke kun til bygningsreglementet, skal bilforhandleren stadig kontakte kommunen for at opnå godkendelse inden for følgende forhold: • Godkendelse i forhold til lokalplanen og kommuneplanen. Herunder: - Må der overhovedet etableres en bilforhandler i det zpågældende område? - Godkender lokalplanen valget af byggematerialer på for eksempel tag og facade. (Den tekniske godkendelse foregår i det regionale center; men lokalplanen har muligvis krav til materialevalget ud fra et æstetisk krav.) - Er der planlagt tilstrækkeligt med ppladser i forbindelse med etableringen af bilforretningen? Kommunen kan godt give en dispensation fra lokalplanen - for eksempel om afstand til skel; men det vil være det regionale

center, der efterfølgende skal vurdere om placeringen også er brandteknisk i orden. • Ifølge miljølovgivningen er det også kommunen, der skal undersøge grunden for evt. forurening. • Kravene til bebyggelsesprocenten på matriklen vil også fortsat være et kommunalt anliggende. • Hvis der indrettes et areal på matriklen til en større p-plads skal bygherren også i byen to gange. Det regionale center skal godkende projekteringen og dimensioneringen af selve kloakanlægget, der skal bortlede overfladvandet fra p-pladsen; men det er kommunen, der skal godkende, at overfladevandet afledes til det kommunale kloaknet. Det samme gør sig gældende i forhold til etablering af eventuelle fedt- og olieudskillere.

• Tilgængeligheden til ejendommen er ligeledes en dobbeltsag, som både skal tage hensyn til bygningsreglementet og den placering eventuelle kørestolsramper måtte have i forhold til for eksempel kommunale fortove.

• Udover bygningsreglementet stilles der i arbejdsmiljølovgivningen krav til for eksempel lofthøjde, udsugning, dagslys etc. I dag kører disse lovgivninger et tæt parløb, som også vil blive slået i stykker, når centrene sidder med den tekniske byggesagsbehandling, mens kommunen skal sikre at arbejdsmiljølovgivningen er overholdt. Med andre ord, borgeren skal i fremtiden kontakte en lang række myndigheder, når de ønsker en byggesag gennemført. Det er både det regionale center, kommunernes planafdelinger, forsyningsselskaberne, naturafdelinger, vejafdelingerne etc., der kan blive involveret i godkendelsen af byggeriet, før det kan påbegyndes. Lars Jeppesen peger på, at borgeren i dag har én indgang til alle disse myndigheder via den kommunale byggesagsbehandling. Det er med andre ord meget svært at se, hvor i byggesagsbehandling en opdeling på to myndigheder skulle resultere i hurtigere sagsbehandling.

Stå tidligt op

- og oplev morgenstemningen langs kanalerne i Amsterdam. Resten af dagen er der fuldt program med besøg i: Ijburg – Amsterdams nye, klimasikrede bydel Utrecht – hvor du kan se Hollands største byudviklingsprojekt, Leidsche Rijn.

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Houten – lille, bæredygtig og klimatilpasset kommune Ijsselmeer – introduktion til Almere principperne om økologisk, social og økonomisk bæredygtighed. Amsterdam – Waternet, demokratisk ledet forsyningsselskab med ansvar for drikkevand, spildevand og overfladevand.

Tilmelding og detaljeret program:

www.ktc.dk Studietur

6.-9. juni

2011

Teknik & Miljø / Februar 2011 ledelse

Rejsen mod

en fælles organisation Af | Irene Brandt

Driften i Varde Kommune har som kollegaerne i det me ste af landet stået med en udfordring i forlængelse af kommunesammenlægningerne ”I løbet af 2008/09 skar vi antallet af ma terielgårde i kommunen ned fra otte til tre. Samtidig ændrede vi strukturen fra at være geografisk betinget til at være funktionsbe stemt. Så vi havde hårdt brug for at få skabt fælles holdånd og kultur. Derfor besluttede vi os for at lave et projekt, der kunne skabe det for os,” fortæller Bjarne Fly, der er drifts chef i Varde Kommune. Han fortsætter: ”Når jeg har godt 100 medarbejdere, er der imidlertid ikke råd til fodfejl, når man skal stable så stort et projekt på benene. Der er mange, der skal involveres, og det er en stor omkostning for Driften - så vi skulle være sikre på at ramme rigtigt.” Via kollegaer kom Bjarne Fly i kontakt med konsulent Mogens Abildgaard, som gennemfører lignende projekter i andre kommuner.

Driftschef i Varde Kommune Bjarne Fly (tv) og konsulent Mogens Abildgaard.

”Det var jo vigtigt for os, at vores samarbejdspartner havde erfaring med etablering af fælles kultur og teamudvikling på arbejdspladser, der ligner vores. Det er jo ikke for sjov, vi tager fat på så stort et projekt. Resultatet skal betyde noget rigtig godt for organisationen, og det skal på sigt føre til noget positivt,” forklarer Bjarne Fly.

Projektet designet Konsulenterne satte sig sammen med Bjarne Fly, den øvrige ledelse samt tillidsog sikkerhedsrepræsentanterne fra de tre materielgårde. Dette hold afdækkede i fæl lesskab, hvilke temaer det ville være rele vant at tage hånd om i projektet. Resultatet blev fem temaer: • Samarbejde • Kommunikation og dialog • ’3 i 1’ - samhørighed og vi-kultur • Kundeansvarlighed og kundepleje • Arbejdsglæde og den gode arbejdsplads.

I slutningen af 2009 var Driften klar til at realisere projektet, som fik titlen: ’Fælles Drift’. Alle medarbejdere deltog på en fælles kick-off-dag, hvor konsulenterne tog alle med på en metaforisk rejse. ”Metaforen fik ekstra styrke, da hver medarbejder i den nye organisation skulle opleve sig selv og sine nye kollegaer som rejsende, der skal stifte bekendtskab med det fremmede,” siger Mogens Abildgaard, som selv fulgte projektet fra start til slut. Han tilføjer: ”Metodemæssigt er det fra et konsu lentperspektiv godt, at de enkelte grupper, som tager ud på den fælles rejse, ikke bliver større end seks 4-6 personer. Det sikrer, at vi får mange individuelle bidrag til holdnin ger og ideer til, hvad den nye organisation skal kunne i forhold til de opstillede temaer.” Hen over foråret sidste år blev medar bejderne i Driften delt op i fem nye hold på tværs af gamle fag- og kulturgrænser. De nye hold mødtes to gange ½ dag, hvor de

Teknik & Miljø / Februar 2011 ledelse

”

Det var meget vigtigt for os, at alle kunne komme til orde i processen. Alle skulle have mulighed for at bidrage til processen, så alle også efterfølgende har ejerskab til det, vi er blevet enige om.” Driftschef i Varde Kommune Bjarne Fly

skabte konkrete handlingsforslag til de op stillede temaer. Også her blev der etableret mindre grupper i forbindelse med hver pro cesdag for at skabe den optimale forudsæt ning for en god gruppedynamisk proces, hvor så mange stemmer som muligt blev hørt og anerkendt. Projektet blev afsluttet med et ’topmø de’, hvor hele medarbejdergruppen bakkede op om, hvilke af de opstillede forslag til handlinger, der skulle iværksættes på kort sigt, og hvilke på længere sigt.

”Ind imellem blev der afholdt evalue ringsmøder, hvor driftschefen, øvrige ledere samt tillidsog sikkerhedsrepræsentanter deltog. Disse konsulentstyrede møder var et godt grundlag for at fastholde processens vision og mål,” forklarer Mogens Abildgaard.

Gennemarbejdet Mogens Abildgaard fremhæver betydnin gen af, at lederne meget tidligt i processen udvælger de temaer, der er vigtige for ar bejdspladsen at have en fælles holdning til.

”Takket være den tidlige og grundige dialog sikrer vi, at processen får sat det rigtige fokus, og at projektet er grundigt gennemarbejdet, inden det sættes i værk,” siger Mogens Abildgaard. Da først ledelsen og medarbejderrepræ sentanterne i Driften var enige om proces sens indhold, fik Mogens Abildgaard til op gave at gennemføre en proces, som kunne engagere medarbejderne bredt. ”Det var meget vigtigt for os, at alle kunne komme til orde i processen. Alle >

Genanvendelse af byggeog anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 ledelse

> skulle have mulighed for at bidrage til pro cessen, så alle også efterfølgende har ejer skab til det, vi er blevet enige om,” forklarer Bjarne Fly.

En stor udfordring Mogens Abildgaard tog derefter medarbej derne med på rejsen til deres nye arbejds plads og nye kollegaer, og undervejs fik de mulighed for at lægge den kultur, de gerne ville sige farvel til bag sig, og i stedet i fæl lesskab vedtage en ny, der var baseret på de af de gamle traditioner, som er gode for arbejdspladsen, og alle de nye, som skal styrke holdånden i Driften på tværs af de forskellige funktioner og arbejdssteder. ”Man skal ikke underkende, at det kan være en stor udfordring for den enkelte medarbejder, at de gamle grupperinger brydes op og erstattes med nye,” siger Mo gens Abildgaard. Bjarne Fly supplerer: ”På alle arbejdspladser vil der være medar bejdere, der har modstand, når der skal ske forandringer. Det skete også hos os; men Mogens Abildgaard og hans konsulentkolle

gaer var meget professionelle gode til at gå i clinch med dem, som var mest fremmede over for processen og forandringerne, og inddrage dem, for når de først selv fik lov at komme til orde, havde de jo også gode bidrag til processen.”

Løbende proces Set i bakspejlet er processen blevet gen nemført til alles fulde tilfredshed, og den fælles kultur er ved at tage form på mate rielgårdene i Varde Kommune, konstaterer Bjarne Fly; men dermed er processen langt fra afsluttet: ”Der er meget stor spredning på de indsatser, vi sammen med medarbejderne har valgt for vores arbejdsplads. Nogle tiltag er store - andre er små, og processen er løbende,” siger Bjarne Fly. Konkret kan Bjarne Fly dagligt se, hvor dan hans medarbejdere er blevet bedre til at gøre tingene på den måde, der er mest hensigtsmæssig - også selvom de i årevis har løst opgaven på en anden måde. ”De er rigtig gode til at udveksle me toder, og det kan ske på to måder: Enten giver en kollega gode råd til de andre

om gode løsninger, eller også reflekterer medarbejderne selv over at se, andre gøre tingene på nye måder.”

Nye tiltag i den løbende proces Mens medarbejderne klør på med gen nemførelsen af projektets resultater kigger ledelsen fremad, og næste stop er udviklin gen af en strategi- for opgaveoptimeringen i de faglige teams i afdelingen. ”Vi arbejder med at finde de bedste måder at sammensætte de enkelte teams på, når det gælder størrelse og faglig sam mensætning; men det handler også om at vælge, hvilket materiel der er bedst egnet til at løse de opgaver, vi har. Derudover har vi løbende fokus på, hvordan vi bedst sikrer kvalitetsudviklingen og kvalitetskontrollen,” siger Bjarne Fly. Disse processer hviler på samme grundlag som medarbejderudviklingspro cessen, og Bjarne Fly understreger, at det ikke kun var medarbejderne, der blev udvik let under gennemførelsen af ’Fælles Drift’. ”Processen var rettet mod os alle, så det var også et lederudviklingsforløb, ” siger Bjarne Fly.

Varde Kommune består af de fem tidligere kommuner: Blåbjerg, Blåvandshuk, Varde, Ølgod og Helle kommuner. Varde Kommune er med et areal på knap 1256 kvm. landets femte største kommune. Kommunen har en samlet kystlinie på omkring 60 km, og er en meget stor turistkommune. Der bor 50.475 borgere i kommunen (1/1-10).

Driften Driften er en virksomhed i Varde Kommune med en aftale/kontrakt med det politiske fagudvalg Plan og Teknik. Driften tager sig af al drift på det tekniske område og er opdelt i seks fagområder: • • • • • •

Idrætsanlæg/parker Grønne områder Vandløb Strande Veje Materielgårde/værksted.

Driften har mellem 90 (vinter) og 125 (sommer) ansatte og har et nettobudget på 75 mio. kr. Fysisk har Driften til huse på tre materielgårde i henholdsvis Oksbøl, Nr. Nebel og hovedkvarter i Sig nord for Varde.

Vær med, når årets lederdage om det personlige lederskab, løber af stablen. Vi kaster lys over erfaring – talent og relationer, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkende og systemisk lederskab betyder for din organisation.

Perspektiver på ligestillling og talent i lederstillinger Senior Researcher, Ph.D., cand.adm.pol. Helle Holt, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Du kan bl.a. opleve

Narrativ ledelse: Fra system til fortælling og fra anerkendelse til bekræftelse Allan Holmgren, direktør for DISPUK.

Den ny tids lederskab – i lyset af velfærdsdebatten og perlerækken af de seneste 15 reformer Lektor ved RUC, John Storm Pedersen. Hvilke leder- og menneskeidealer ønsker vi i fremtiden? Professor ledelsesfilosof, Ole F. Kirkeby, CBS. Talentudvikling 2015 Talentchef Rikke Albrektsen, Fredericia Kommune.

I samarbejde med

Hvor og hvornår? Den Kommunale Højskole i Grenaa den 31. marts-1. april. Uformel networking den 30. marts. Middag kl. 19.

RING til koordinator Susanne Skovsen på 8779 6323 – hvis du har spørgsmål om tilmelding.

SKRIV til chefkonsulent Hanne Lykke på hl@cok.dk – hvis du har spørgsmål til kurserne.

LÆS MERE OG TILMELD DIG på www.cok.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 Ktc

Nyt fra

KTC

Ny formand for KTC faggruppen Byg & Bolig

Lone Himmelstrup - ny formand for KTC faggruppen Byg & Bolig

KTCs bestyrelse har udpeget ny formand for KTC faggruppen for Byg & Bolig. Valget er faldet på Lone Himmelstrup fra Svend borg Kommune, som erstatter Iben Koch fra Rudersdal, som har valgt at trække sig fra posten. Iben Koch vil dog i en overgangs periode frem til 1. marts fortsat varetage høringsarbejdet i gruppen, samt undergrup perne. Lone Himmelstrup er til daglig afdelings chef i Miljø og Teknik i Svendborg Kommune i en afdeling hvis faglige område er bygge

sagsbehandling - vejmyndighedsrollen samt miljøområdet. Hun er uddannet Bygningsin geniør i 1993. Lone Himmelstrup startede sin karriere med byggesagsbehandling og blev i 2001 kommuneingeniør i Tranekær Kommune på Langeland. I forbindelse med Strukturrefor men blev hun ansat som teknisk chef i Lan geland Kommune. Lone Himmelstrup har været ansat i Svendborg Kommune siden ef teråret 2008. Lone Himmelstrup er indstillet til formandsposten af KTC Syddanmark.

Kommunalteknisk Chefforening går nu of fensivt til værks for at forsvare den kommu nale opgaveløsning på teknik- og miljøom rådet. På den årlige faggruppekonference i Middelfart med 100 aktive KTC-folk var der enighed om, at det er vejen frem. Det var et indlæg fra Nick Hækkerup, tid ligere borgmester i Hillerød og nuværende folketingsmedlem og medlem af den social demokratiske ledelse, der fik de kommunal tekniske chefer op af stolene. Han provo kerede forsamlingen ved at fortælle, at de kommunale synspunkter er temmeligt usyn lige i den politiske debat i forhold til andre stærke interesseorganisationer som Dansk Energi og Dansk Industri. Som folketings medlem er det uhyre sjældent at blive kon taktet af kommunale parter. Medlemmerne af KTC er stolte af deres arbejde og kæmper for at skabe de bedste løsninger for veje og trafik, miljø og grund vand, byggesagsbehandling og alle de øvri ge tekniske områder, kommunerne vareta ger, i et tæt samarbejde med KL. Lige nu er det særligt regeringens over vejelser om at centralisere byggesagsbe handlingen, der optager foreningen. Det er en kommunal kerneopgave og derfor et al vorligt angreb på det kommunale selvstyre. Gennem byggesagsbehandlingen har vi dag ligt kontakt med tusindvis af borgere, som

får råd og vejledning. Enkle sager klares samme dag, andre kræver høringer af nabo er og samtidig behandling i forhold til flere lovgivninger for at få spildevandstilladelse eller sikre de brandmæssige forhold; men det hele koordineres gennem byggesagsbe handlingen - med kun én indgang til det of fentlige for borgerne. ”Det er for os i kommunerne uforståe ligt, at Christiansborg-politikerne kan fore slå at centralisere byggesagsbehandlingen, og vi vælger at tro, at det er fordi, de ikke ved nok om den reelle opgave,” udtaler for manden for KTC Torben Nøhr. Derfor drager KTCs bestyrelse nu til Christiansborg for at forklare centrale politikere om virkeligheden for borgerne i mødet med kommunerne. Vi behandler mindst 50.000 sager om året og i

Foto: Hanne Loop

KTC går i offensiven

langt, langt de fleste af sagerne er borgerne tilfredse med både sagsbehandlingstiden og afgørelsen - og ikke mindst at sagen klares hurtigt og lokalt. Torben Nøhr erkender, at der er usædvan ligt at en kommunal chefforening tager kon takt direkte til Christiansborg, men pointerer at det ikke er for at gå KL i bedene, men alene for at oplyse om ’de faktiske forhold i jernindustrien’.

Teknik & Miljø klarer sig godt på annoncemarkedet 2009 blev et dårligt annonceår - og Dan ske Specialmediers Annoncebarometer viser, at yderligere 12% af annonceom sætningen i løbet af 2010 er forsvundet fra medier til den offentlige sektor sam menlignet med 2009. Teknik & Miljø har dog klaret sig bedre. Takket være annoncekonsulent Henning

Nørsgaards store indsats er bladets annon ceomsætning ikke faldet så meget som for sammenlignelige blade, idet vi kun har mi stet 9% omsætning i 2010 i forhold til 2010. Resultatet viser også, at Teknik & Miljøs læsere er en attraktiv målgruppe for annon cørerne.

Nyt fra

Ministerier & Styrelser Ny tænketank for forstæder Hvordan får vi gjort forstæderne mere bære dygtige, så boligerne bruger mindre energi, det bliver lettere at komme rundt til fods og på cykel, og der bliver flere områder til fri luftsliv? Det er nogle af de spørgsmål, som en ny tænketank, nedsat af Miljøministeriet og Realdania, skal arbejde med frem til 2012. Tænketanken kommer til at bestå af eksper ter fra bl.a. Ålborg Universitet og KL. Undervejs vil Aalborg Kommune, Brøndby Kommune, Horsens Kommune og Kerteminde Kommune bidrage med en række konkrete projekter.

Forstæderne har i en årrække stået i skyg gen af bl.a. gamle erhvervsområder og havne, når byplanlæggere og investorer skulle placere deres opmærksomhed. Men nu er det forstæ dernes tur. Tænketanken vil i marts 2012 publicere en rapport, der beskriver udfordringer og mulig heder i forhold til at skabe mere bæredyg tige forstæder. Miljøministeriet og Realdania bidrager hver især med 750.000 kr. til projektet. Her af modtager de 4 kommuner hver 100.000

kr. til at gennemføre deres eksempelprojek ter. Derudover bidrager hver kommune selv med minimum 100.000 kr. til gennemførsel af deres eksempelprojekt.

Læs mere: http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/ Projekter/Fostaedernes_taenketank/

Nye regler for lavfrekvent støj fra vindmøller Miljøminister Karen Ellemann vil have en grænseværdi for lavfrekvent støj fra vind møller. Derfor har hun bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen. Det sker for at tilgodese et ønske om klare regler på området. Sagen om Østerild har givet anledning til at se på reglerne for lavfrekvent støj. En offentlig høring om støj fra det kommende testcenter for store vindmøller viste, at fle re borgere udtrykte bekymring for lavfre kvent støj. Derfor har miljøminister Karen El lemann bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen. ”De nye regler giver ikke anledning til, at kommunerne skal ændre deres planer for vindmøller. Miljøstyrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reg lerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne,” siger Karen Ellemann. De nye regler forventes at være klar inden sommerferien 2011 og kommer også til at omfatte testcenteret i Østerild.

Arkivfoto: Christian Ringbæk/Scanpix

Nyt fra Mere miljøteknologi til husdyrproducenter i fremtiden Miljøstyrelsen gør det nu nemmere for tek nologiproducenter, at udvikle, demonstrere og teste ny miljøteknologi. Det vil være til gavn for både producenter, landmænd og miljøet Allerede fra december 2010 har teknolo giproducenter, der ønsker at gennemføre en såkaldt VERA-test af deres nye tekno logi, kunnet få en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen om, hvor stor effekt den nye teknologi kan forventes at have. Gennem VERA-testen kan producenten få dokumen teret miljøeffekten og driftsstabilitet af tek nologien, så den kan optages på Miljøsty

relsens Teknologiliste. Listen giver overblik over den miljøeffektive teknologi, der er på markedet. Miljøstyrelsen giver de vejledende udtalel ser, så teknologier kan testes inden for de lovmæssige rammer; men samtidigt er det vigtigt for Miljøstyrelsen, at sikre den mil jøteknologi der benyttes, har en dokumen teret miljøeffekt. Derfor står der også i ud talelserne, hvor mange husdyrbrug det er relevant at teste teknologien på, med hen blik på optagelse på Teknologilisten, når ud vikling og test er gennemført.

Teknik & Miljø / Februar 2011 faggruppekonferencen

KL skal lave

bedre lobbyarbejde Med kommunalreformen mistede KL sin eksistensberettigelse, fordi kommunerne i dag selv har de kompetencer, som KL tidligere var leverandør af til kommunerne. Ifølge tidligere borgmester og nuværende folketingsmedlem Nick Hækkerup bør KL udfylde tomrummet med bedre lobbyarbejde Af | Irene Brandt

”Interesseorganisationernes mulighed for at påvirke folketingspolitikerne er ekstrem stor, for som folketingsmedlem har man meget lidt assistance. Derfor er vi meget modtagelige, når en interesseorganisation har gjort en indsats for at dokumentere en problemstilling,” sagde nuværende social demokratisk folketingsmedlem og tidli gere borgmester i Hillerød Kommune Nick Hækkerup på KTCs Faggruppekonference, hvor han var inviteret til at svare på spørgs målet: Hvordan ser en erfaren politiker på samspillet mellem interesseorganisationer, politikere og embedsmænd i ministerier og styrelser? Ifølge Nick Hækkerup er der dog én interesseorganisation, som ikke gør til strækkeligt meget ud af muligheden for at påvirke folketingets medlemmer gennem lobbyarbejde: ”Spørgsmålet er, om KL har den ind flydelse foreningen bør have set i lyset af, hvor mange ressourcer, der investeres i KL,” sagde Nick Hækkerup og fortsatte: ”Siden jeg stoppede som borgmester, er jeg ikke blevet kontaktet af KL én eneste gang. Mit spørgsmål er derfor: Får kommu nerne nok for deres kontingent til KL, når KL ikke bruger den store mulighed de har for at få indflydelse gennem samarbejde med Folketingets medlemmer? Her hvor sneen er væk fra vejene bliver jeg rigtig glad for, at jeg ikke længere er borgmester i Hillerød Kommune, for det er store huller, der dukker op på vejene; men hvorfor er der ikke nogen, der fortæller, at det er helt galt, og at vi står over for en kæmpe udgift til vejvedligeholdelse?”

Landbruget har ministeren Mens KL ifølge Nick Hækkerup sover, er an dre interesseorganisationer særdeles aktive lobbyister:

”

Kernen i KTCs arbejde er at styrke vidensdelingen i kommunerne, og vi er glade for samarbejdet med KL; men det skal ikke afholde os fra at bruge andre kanaler til at fremme KTCs synspunkter.” KTC-formand Torben Nøhr.

”DI er rigtig gode til at være helt fremme i skoene. Landbrug og Fødevarer er så ef fektive, at de har ministeren. Ligeledes er de regionale naturgasselskaber ekstremt gode til at sikre, at der ikke sker noget på natur gasområdet, som ikke først er clearet med selskaberne. De opnår deres indflydelse gen nem afholdelse af eksklusive arrangementer med spisning og et let program, hvor alle vigtige beslutningstagere og embedsmænd i Energistyrelsen er inviteret. Man kan selv følgelig spørge, om det er god anvendelse af naturgaskundernes penge? Svaret er ja. Det er en rigtig god investering at have en god kontakt til styrelserne,” sagde Nick Hækkerup. Enkelte kommuner har vist sig at være ganske gode til selv, at lave lobbyarbejde: ”Alle kommuner er hårdt ramt økono misk, og de oplever stort set alle, at det er svært at komme igennem med beklagelser over manglen på penge - bortset fra Furesø Kommune, som stadig ridder højt på den bølge af velvilje, kommunen har haft siden Brixtofte efterlod Farum Kommune i dyb gæld,” sagde Nick Hækkerup og uddybede:

”Det er lykkedes Furesø Kommune at overbevise regeringen om, at aftalen, der blev indgået, ikke var god nok, og at de der for gerne vil have en ny. En venstreminister efterlader selvfølgelig ikke en partifælles fallitbo til sig selv; så lur mig, om der ikke snart kommer et forslag til en særaftale, der hjælper Furesø Kommune økonomisk! Så kan man vel forvente, at vi i oppo sitionen vil gøre oprør? Det sker ikke. Lad endelig regeringen løse problemet inden valget, så vi ikke skal sidde og mokke med det bagefter.”

Loyale embedsmænd På trods af, at ministerielle embedsmænd som udgangspunkt er meget loyale over for deres minister, oplever Nick Hækkerup oftere og oftere, at oppositionen i Folketin get bliver kontaktet af embedsmænd, som foreslår folketingsmedlemmerne at stille spørgsmål i Folketinget om specifikke ting. ”Via disse uformelle kontakter vidste vi i Socialdemokratiet allerede inden offentlig gørelsen af resultatet af Helle Thornings skattesag, hvad udfaldet ville blive. Derfor kunne vi også være meget skråsikre op til afgørelsen,” sagde Nick Hækkerup. Korte høringsfrister Efter Nick Hækkerups oplæg var der mulig hed for at konferencedeltagerne kunne stil le spørgsmål til oplægsholderen. Miljøsags behandler Per Møller fra Allerød Kommune, der er medlem af Miljø & Grundvand-fag gruppen spurgte blandt andet til, om der kan gøres noget ved, at høringsfristerne bliver kortere og kortere.

Teknik & Miljø / Februar 2011 faggruppekonferencen

rummet ud ved at lave bedre lobbyarbejde, selvom der er mange kommunale interesser, som ikke er partipolitisk afhængige og derfor også er oplagte for en lobbyindsats,” sagde Nick Hækkerup. Torben Nøhr, der er formand for KTC og teknisk direktør i Køge Kommune, spurgte Nick Hækkerup om oppositionen har gjort sig overvejelser om at ændre styringsformen i kommunerne. Foto: Jesper Hedegaard.

”Faktisk er det noget, der ofte påtales,” svarede Nick Hækkerup og fortsatte: ”… og det er helt sikkert et problem i forhold til kvaliteten af de love, der skal ved tages, at der ikke er tid til at lave kvalificere de høringssvar. For eksempel omkring skat telovgivningen: Jo hurtigere loven bankes igennem, des flere huller er der i den fær dige lov. Hvad sker der så? Vi skal til at lave ændringer. Resultatet er usikkerhed hos

Søren Peter Sørensen var igen på ba nen med et spørgsmål: ”Hvorfor har Folketinget så stærke me ninger om styring, når problemet er priorite ring. Vi har hverken brug for detailplanlæg ning fra Folketinget eller for at blive styret. Derimod vil det være godt med hjælp til prioriteringen og valget af retning,” sagde han. Nick Hækkerup svarede:

”

Du skal dog ikke forvente, at vi i Folketinget vil nøjes med at beskrive opgaven og derefter overlade resten til kommunerne. Så langt kommer vi aldrig! Der bruges så mange penge i kommunerne, at Folketingets skal interessere sig for, hvordan I anvender ressourcerne.” Folketingsmedlem Nick Hækkerup.

”Som det ser ud for mig, mistede KL i forbindelse med kommunalreformen sin eksistensberettigelse,” sagde folketingsmedlem Nick Hækkerup på KTCs Faggruppekonference.

borgerne, og ofte er ændringer uforståelige og sporadiske. Med denne fremgangsmåde gør både regeringen og Folketinget sig selv en bjørnetjeneste.” KTC-bestyrelsesmedlem og tekniks chef Søren Peter Sørensen fra Silkeborg Kommune ville gerne vide, om Nick Hæk kerup også havde bemærket, at de mini sterielle styrelser og centre de senere år har flyttet fokus fra samarbejde til ensidig ministerbetjening. ”Der er ingen tvivl om, at det forholder sig sådan. Når der i øjeblikket nedlægges enheder, sker det med henblik på at skabe en tættere kontakt mellem den udførende enhed og ministeren,” bekræftede Nick Hækkerup.

KLs identitetskrise Nick Hækkerup blev også bedt om at ud dybe sine synspunkter om KL og forenin gens mangel på indflydelse: ”Som det ser ud for mig, mistede KL i forbindelse med kommunalreformen sin ek sistensberettigelse. Inden reformen kunne KL tilbyde kommunerne kompetencer, som man ikke havde i kommunerne; men i dag er kommunerne så store, at de selv har eksperterne ansat. KL har ikke fyldt tom

”Jeg synes, der har været en tendens til at centralisere, og der kan argumenteres for udviklingen - for eksempel at placere alting i København, fordi det er dér, der bor flest mennesker; men når man samtidig diskute rer muligheden for at udvikle Udkantsdan mark , virker politireformen, domstolsrefor men, besparelser gennem skolelukninger samt plantiltag, der tillader større butikker og frie åbningstider - tilsammen rationelt fornuftige tiltag, som af hensyn til sam fundsøkonomien har flyttet alting ind i centrene - stik mod ønsket om at standse affolkningen af yderområderne,” sagde Nick Hækkerup. Han fortsatte: ”I oppositionen ønsker vi ikke at centra lisere; men vi vil sikre, at de aftaler, vi som regering kommer til at indgå med kommu nerne holder. Sidste år brugte kommunerne 5 mia. kr. for meget. Meget kunne hentes, hvis kommunerne var forpligtede til at lære af hinanden; men når nogen har fået en god idé, så bliver den kaldt ’Hillerød-modellen’ eller ’Fredericia-modellen’ - men ingen borgmester vil have en ’Hillerød-model’. De vil have deres egen. Kommunerne skal ikke nødvendigvis løse alle opgaver på den samme måde; men på én eller anden måde skal de være forplig tet til at lære af hinanden.”

”Behovet for prioritering er uforløst lands politik, som blev meget tydelig i forbindelse med Folketingets reaktion, da kommunerne ønskede at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje. Når vi først er nået dertil, at vi på Christiansborg skal blande os på dette niveau. Så er der ingen grænser! Du skal dog ikke forvente, at vi i Folketinget vil nøjes med at beskrive opgaven og derefter overlade resten til kommunerne. Så langt kommer vi aldrig! Der bruges så mange penge i kommu nerne, at Folketinget skal interessere sig for, hvordan I anvender ressourcerne.”

KTCs rolle Geolog Eric Farley fra Herning Kommune, der er medlem af Miljø & Grundvand-fag gruppen, ville gerne vide, hvordan KTC kan arbejde for at få mere politisk indflydelse. ”I KTC har I to store fordele, dels har I skoene på, og ved hvor de trykker, dels har i meget høje kompetencer. Det er dét, I kan byde ind med. I dag understøtter I KL ved at bidrage til KLs arbejde; men det har ingen virkning, hvis KL ikke har den indfly delse, foreningen burde have. Der findes andre kommunale samarbejder, som ikke holder sig tilbage fra at kontakte folketingets medlemmer for at få deres synspunkter igennem.” KTCs formand, Torben Nøhr, fik det sid ste ord på faggruppekonferencen: ”Kernen i KTCs arbejde er at styrke vi densdelingen i kommunerne, og vi er glade for samarbejdet med KL; men det skal ikke afholde os fra at bruge andre kanaler til at fremme KTCs synspunkter.”

Teknik & Miljø / Februar 2011 miljø

Arkivfoto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Nyt fra

Målinger af luftforurening i trafikerede gader udgør kernen i overvågning af luftkvalitet – blandt andet når man skal vurdere om græn seværdier overholdes. Målinger er imidlertid ressourcekrævende, og det er derfor kun muligt at gennemføre målinger i et meget begrænset antal gader. Derfor udgør luftfor ureningsmodeller et uundværligt værktøj til at få information om luftforureningen i det store flertal af gader, hvor der ikke måles. Til det formål har forskere i Danmarks Mil jøundersøgelser, DMU, ved Aarhus Universi

Miljø

Dansk luftmodel med global gennemslagskraft tet udviklet OSPM (Operational Street Pollu tion Model), som i dag er en af verdens mest anvendte modeller på området. OSPM-mo dellen har indgået i mange forsknings- og ud redningsprojekter genne årene. Modellen kan downloades i en 100 dages prøvelicens fra DMUs hjemmeside. En ny videnskabelig ar tikel viser, at modellen i dag anvendes i mere end 30 byer i mere end 17 lande verden over. Årsagen til OSPM-modellens succes er, at den er enkel at anvende og giver meget hur tige resultater. Det er muligt inden for få se kunder at beregne hvordan luftforureningen har udviklet sig på en gade gennem et helt år. En tredje årsag til succesen er at OSPM er robust. Med robust menes her at model len med gode resultater kan anvendes me get bredt inden for sit anvendelsesområde. Modellen giver således gode resultater for meget forskellige meteorologiske forhold i de enkelte lande, og parametre som gadens bredde og bygningshøjde behøver ikke at være meget præcist bestemt for at give ri melige resultater. OSPM-modellen beskriver spredningen af luftforurening nede i selve gaden, mens der

anvendes målinger eller andre modeller til at beskrive baggrundsniveauer i og uden for byen. Forskerne udviklede oprindeligt OSPMmodellen til at beskrive luftforureningen i så kaldte gadeslugter, det vil sige lukkede gade rum med høje bygninger på begge sider af gaden. Trafikerede gadeslugter er de steder i byen, man finder den største luftforurening. DMU-forskerne har siden videreudviklet mo dellen, således at den kan beskrive luftforure ningen i andre former for bygader – for ek sempel gader med bygninger på den ene side af gaden, gader med åbninger i facaden osv. Tilsvarende har DMU-forskerne arbejdet med at udvikle værktøjer til at beregne grøn ne cykelruter gennem byen – dvs. beregne den rute gennem byen som giver den lave ste eksponering fra punkt A til punkt B uden at forøge rutens længde væsentligt. Dette arbejde viser, at man kan reducere sin eks ponering for luftforurening med op til 30% uden at øge rutens længde med mere end 20 %.

Nyt fra

Klima

Kilde: DMU-Nyt

Miljøminister skærper krav til drikkevandet Vandværkerne skal til at analysere for fle re pesticider og pesticidnedbrydningspro dukter i boringskontrollen for at sikre rent drikkevand. Miljøminister Karen Ellemann udvider listen fra 23 til 32 stoffer, som drik kevandet fremover skal testes for. Glypho sat, der er Danmarks mest brugte ukrudts middel, optræder som noget nyt på listen, ligesom AMPA, der er nedbrydningsproduk tet af glyphosat. Fem af stofferne skal der kun analyseres for, hvis der dyrkes kartofler eller andre særlige afgrøder i vandindvin dingsområdet. Glyphosat er ikke fundet i vandværker nes drikkevandsboringer i 2009. Men en ny grund-vandsrapport fra GEUS, Danmarks Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, viser en øget forekomst af re

ster af glyphosat i grundvandet end tidlige re set. Miljøministeren har derfor samtidig bedt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen om en undersøgelse af, hvor resterne af glypho sat stammer fra. I alt er der i 2009 ni grund vandsprøver, der overskrider grænseværdi en for glyphosat ud af 635 prøver. Glyphosat bruges af såvel haveejere som landmænd. ”Jeg vil én gang for alle have klarlagt, hvorfor vi ser en øget forekomst af glypho sat i vores grundvand. Er der en særlig risiko ved, at haveejere bruger sprøjtemidler i by erne? Eller skyldes fundene derimod land brugets anvendelse på markerne, eller er der tale om udledning fra punktkilder som eksempelvis vaskepladser, hvor regeringen med de nye regler for vaskepladser allerede har grebet ind? Når vi ved, hvor problemet

opstår, er jeg klar til at sætte ind mod glypho sat og komme problemet til livs,” siger miljø minister Karen Ellemann. Årsagen til forureningen af grundvandet med glyphosat kan også være sprøjtning for tæt på vandboringer. Derfor fremsætter re geringen lovforslag om indførelse af sprøj tefri zoner på 25 meters afstand til drikke vandsboringer i forbindelse med aftalen om Grøn Vækst. Rapporten er en del af ’Vandmiljø og Natur 2009’ fra Naturstyrelsen og Danmarks Mil jøun-dersøgelser. Den beskæftiger sig ikke kun med grundvandet, men også med vand kvaliteten i danske farvande, søer og åer.

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

Nyt fra

Miljø

Hjælp til boligejere med forurenede grunde Miljøstyrelsen genåbner nu den låneordning, hvor boligejere med en forurenet grund kan få hjælp til at rense grunden finansieret med et afdragsfrit statsgaranteret lån med et rentetilskud. Låneordningen er et tilbud til de mere end 400 boligejere, som har tilmeldt sig statens ordning for oprydning af forurenede grunde, hvor ventetiden i dag ligger på 15-20 år for de sidst tilkomne.

”Låneordningen er ganske enkelt et godt tilbud til de boligejere, der står med et akut behov for en oprydning for eksempel i en salgssituation. Den giver boligejere mulig hed for at få en hurtig oprydning og komme ud af en låst situation,” siger vicedirektør i Miljøstyrelsen Michel Schilling. Tidligere har i alt 32 boligejere fået hjælp fra låneordningen i år 2004 og 2008.

Teknisk Miljøledelse

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

Alle, der står på listen for den såkaldte værditabsordning, det vil sige boligejere, der uden deres vidende, har købt en forurenet grund, får adgang til låneordningen. Tilsagn om optagelse på låneordningen vil blive givet så længe, der er bevillingsmæs sig dækning.

Nyt fra

Klima Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at lede og koordinere forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndig heder På DTU’s masteruddannelse i Teknisk og virksomheder

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring. Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer. Ansøgningsfrist: 30. april 2011 Studiestart: 25. august 2011

Målgruppe: Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, skaber fremdrift i miljø-som og arbejdsmiljøTML Teknisk Miljøledelse Uddannelsen giver netværk, dig et fagligt sikkerhedsledere, undervisere, organisationsarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, Kursussekretariatet v/Ida Jensen nu består af over 300 miljø- og arbejdsmiljøprofessionelle, Tlf: 4525 konsulenter og ansatte i arbejdstilsynet. 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk der alle er tidligere og nuværende studerende fra Master i koordinere og rådgive om miljøog arbejdsmil Arbejdsmiljø ledelse. Miljø- og jøarbejde i private og offentlige virksomheder. Adgangskrav: Velkommen til informationsmøde Målgruppe: Minimum bachelorniveau og tre års relevant Du lærer: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller arbejdsmiljø. København: 10. marts eller 13. april kl. 17 på DTU i erhvervserfaring eller mellemtekniker • at vurdere krav til forbedringer af miljø og bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, Århus: 23. marts kl. 17, Århus Universitet i arbejdsmiljø uddannelse suppleret med særlig erfaring. organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet. konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, • at identificere forandringsmuligheder Frederik Nielsens Vej Varighed: To års deltidsstudium med 16 • at iværksætte forandringsprocesser 31 Tilmelding venligst til seri@man.dtu.dk undervisningsdage pr. semester (heraf fire • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så ledelse og strategi

s e

Å b e n U d d a n n e l s e

På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og arbejdsmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Teknik & Miljø / Februar 2011 miljø

ESCO-Light

i Middelfart Kommune En unik tilskudsordning for boligejere. For Klima, Konto og Konkurrencekraft.

Af | Klimachef

Morten M. Westergaard og projektleder Ole Andersen

ESCO-light, en kort introduktion. Energy Service COmpany, eller ESCO, er et begreb, der er indtrådt på de kommu nale dagsordner. Der er nærmest tale om et overbegreb, der i bund og grund handler om en virksomheds- og forretningsmo del, der fremmer energibesparelser. Det er ikke raketvidenskab, men en model, der i særdeleshed udviklede sig i forbin delse med energikrisen i USA i 1970’erne. I dansk kontekst støder vi på begreber, der efterspørger den type modeller når vi taler om ”Funktionsudbud baseret på kritisk/teknisk dialog”, når det drejer sig om energibesparelser. ESCO-Light: Det startede med Danmarks første større ESCO-projekter i Danmark I Danmark er særlig én ESCO variant på fremmarch. Det er den garanterede. Mid delfart, Kalundborg og Gribskov kommuner er længst fremme med deres ESCO-projek ter. I Middelfart handler det om energire novering af samtlige kommunale bygninger med en garanteret energibesparelse på 21%. Her er tale om store projekter, der styres af store ESCO virksomheder som Scheider Electric, Siemens og YIT. Middel fart, Kalundborg og Gribskovs projekter be skrives nærmere i projekt www.escommuner.dk.

ESCO light: Hvorfor, hvem og hvornår For at udvikle den danske byggebranche, reducere Co2 udledningen fra boliger, øge borgernes bevidsthed om energibesparelse og forbedre komforten i borgernes boliger, har Middelfart Kommune hentet inspiration i ESCO modellen og udviklet ESCO-light modellen. Udviklingen sker som en del af projekt ESCOmmuner. Middelfart Kom mune har inviteret alle energiselskaber i Kommunen, håndværkere samt Videncen ter for Energibesparelser i bygninger til et partnerskab om projektet. Ambitionen er at skabe en kommerciel levedygtig ordning. Derfor er pilotprojektet tidsbegrænset. Det skal starte medio marts 2011 og være ”selvkørende” efter den 31. august 2011. ESCO-Light: Drivere i pilotprojekt og krav til energibesparelsernes kvalitet Det kan betale sig at spare på energien. Det ved vi alle. Med ESCO-light bliver energibesparelser endnu mere værdifulde. Nu får boligejerne ikke blot energibesparel sen, der opstår ved eksempelvis at skifte de gamle vinduer ud med lavenergivin duer, konvertere kedel til fjernvarme eller lægge mere isolering på loftet. Boligejerne får også et kontant tilskud på 1 krone pr. kwh, der beregningsmæssigt kan spares! Udskiftning af vinduer og døre i alm. par celhus fra 2-lags termoruder til lavenergi

ruder, i alt 26m2, medfører et tilskud på ca. 3670,- kroner. Krumtappen i projektet er det fakta, at energiselskaberne er pålagt at tilvejebringe energibesparelser. Disse skal indberettes til energistyrelsen. Hvis man ikke selv kan realisere energibesparelserne, så må man købe. Der opstår derved et marked for energibesparelser. For at energibesparelserne har en ind beretningsværdi over for energistyrelsen, er der særlige krav til deres kvalitet: De skal være additionelle, de skal være beregnet korrekt, de skal tilvejebringes igennem en dokumenteret proces, der opfylder energiselskabernes/energistyrelsens krav. Kort og godt betyder det, at energibesparel serne kun har værdi, hvis de ikke var skabt uden en særlig indsats, de skal beregnes på grundlag af energistyrelsens standard værdiliste, det skal dokumenteres, at de er realiseret. Man kan finde detaljer i aftale af 20. november 2009 mellem Klima- og ener giministeren og net- og distributionsselska berne, med dertilhørende bilag.

ESCO-Light: Mange pointer i Håndværkeruddannelsen ved Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Den danske håndværkerbranche har endnu ikke kvalifikationer, der kan give energisel skaberne den fornødne dokumentation for energibesparelsernes kvalitet. Derfor er

Teknik & Miljø / Februar 2011 Miljø

Nu får boligejerne ikke blot energibesparelsen, der opstår ved eksem pelvis at skifte de gamle vinduer ud med lavener givinduer, konvertere kedel til fjernvarme eller lægge mere isolering på loftet. Boligejerne får også et kontant tilskud på 1 krone pr. kwh, der beregningsmæssigt kan spares! Arkivfoto: Martin Damgård/Scanpix

partnerskabet i ESCO-Light med Viden center for Energibesparelser i Bygninger afgørende. Igennem partnerskabet er der udviklet et decideret supplement til den populære energivejleder-uddannelse, der skal sikre, at håndværkerne opnår nævnte kompetencer og dermed energiselskaber nes tillid. Uddannelsen fungerer på kom mercielle vilkår, hvilket betyder, at der på den front kan produceres flere ESCO-light håndværkere. I et strategisk perspektiv har uddannel sen meget at byde på. Ud over at håndvær kerne kan fremme deres salg, ved at give kunden ”tilskuddet” indlejres en meget vig tig kompetence. Det er evnen til at beregne energibesparelser, hvilket er fundamentet i store ESCO virksomheder. Med den viden er der ikke langt til, at håndværkerne bliver i stand til selv at fungere som esco’er el ler danne små lokale esco-konsortier, eller indgå som de store ESCO virksomheders foretrukne underleverandører. Håndvær kerne bliver nemlig i stand til at se den kontekst de indgår i. Mange kunder ønsker resultater og ikke udstyr1. De ønsker en energibesparelse og er ambivalente, om komponenterne er ”made in china” eller ”made in Tawain”, hvis funktionskravene el lers er i orden.

ESCO-Light: Hvem vover hvad? Håndværkerne skal afsætte tid til deltagelse

antal beregnede og sparede kwh og de konkrete ordrer, kunderne giver esco-light håndværkeren. De data kan omregnes til CO2 reduktioner og øget beskæftigelse ud fra nøgletal. Så præcis effektvurderinger er det kun meget få kampagner, der kan fremvise.

i kursus, og de skal indstille sig på at bruge tid på at gennemføre energitjeck hos bolig ejere, der måske ikke afgiver en ordre. Om vendt så har de en strategisk fordel, fordi hele oplægget ESCO-light er møntet mod ”boligejeren, der vil spare på energien”. Det flotte beløb på 1 krone pr. Kwh gælder kun i en begrænset periode, hvorefter det er markedsprisen, der gælder. Så afsætnings mulighederne findes. I pilotprojektet afholder partnerskabet borgermøder om energirenoveringer. På møderne gennemgås ESCO-Light ordnin gen, andre eksisterende ordninger (Skrotdit-oliefyr), finansieringsmuligheder ved Middelfart Sparekasse samt betydningen af boligens energiforbrug ved salg afholdt af ejendomsmæglerkæden ”Et godt hjem”. Endelig tilbydes organisering af energiklyn ger, efter de principper der blev beskrevet i artiklen ”Minklimaplan”.

ESCO-Light: Hvordan kan min kommune lave noget lignende? I bund og grund handler det om at: Samle energiselskaber og håndværkere. Præsen tere dem for ideen (eks. denne artikel) og så komme i gang. I Middelfart har TRE-FOR, Naturgas Fyn, Middelfart Fjernvarme, Nørre Aaby Kraftvar meværk, Videncenter for Energibesparelser i bygninger samt lokale håndværkere inve steret i projektudviklingen i det, vi forventer, er kommercielt levedygtigt efter pilotpro jektperioden - til gavn for klima, konto og konkurrencekraft. Nemt og bekvemt. En samlet effektop gørelse vil foreligge ved projektafslutning. Der vil løbende være udvikling og status beskrivelse på www.esco-light.dk. Men ved blot at samle ingredienserne energi selskaber, håndværkere og Videncenter for energibesparelser i Bygningers kursus og tilsætte en portion vilje, så er enhver i stand til ”Esco-light” i egen kommune.

ESCO-light: Hvordan måles effekten af pilotprojektet? Mange kampagner er vanskelige at effek tvurdere. I ESCO-light gennemføres hele procesen ud fra ét samlet dokument over for boligejeren. Det er for at lette sags gangen og dokumentere krav til energibe sparelsernes kvalitet. I den forbindelse vil Middelfart Kommune, som esco-light sekre tariat modtage dokumenterne. Det betyder, at der opnås indsigt i et antal boligbesøg, 1

Se Dansk Industris bog ”Sælg Resultater og ikke udstyr”. Det er en fantastisk indføring i ESCO og EPC

Teknik & Miljø / Februar 2011 navne

Nyt om

Navne

Ny chef for miljø, plan og byg i Albertslund Opslagstavlen Albertslund Kommune har ansat Kirsten Ager holm Gyalokay, afdelingschef i Køge Kommunes teknik- og miljøforvaltning, som ny afdelingschef for miljø, plan og byg. Hun efterfølger Lars Chri stensen, der som tidligere omtalt er blevet tek nisk direktør i nabokommunen Vallensbæk.KTC Kirsten Gyalokay er 49 år, oprindelig labo rant-uddannet, efterfølgende uddannet miljø tekniker og i 2006 master i kommunikation

fra RUC. Efter eksamen som miljøtekniker i 1986 blev hun miljømedarbejder ved Miljø kontrollen i Københavns Kommune og i 1992 miljø- og affaldsmedarbejder i Roskilde Kom munes miljøafdeling. Herfra rykkede hun i 1999 til Ølstykke Kommune som grøn guide og kom i 2002 til Køge Kommune som af falds- og agenda 21-medarbejder i teknisk forvaltnings plan og udvikling.

Direktør skal udvikle Fredericia Der er nu sat navn på den person, der skal lede det ambitiøse udviklingsprojekt for havneområdet i Fredericia. Parterne bag projektet FredericiaC, Fredericia Kommune og Realdania, har valgt den erfarne projektdirektør Jens Christensen. 61-årige Jens Christensen har arbejdet med projektledelse siden han i 1996 forlod posten som teknikdirektør

i Rødovre Kommune. Siden har han blandt andet arbejde for Miljøministeriet og Køge Kommune. Den nye direktør indleder sit virke med at føre projektet gennem anden fase af den store konkurrence om en udviklingsplan. Konkurrencen slutter til foråret, hvor Jens Christensen skal stå i spidsen for det videre arbejde med den endelige udviklingsplan.

Ny by- og miljødirektør i Frederiksberg Kommune

Ny byplanchef i Rudersdal Kommune

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har som ny by- og miljødirektør på Frederiksberg ansat Ulrik Winge. Ulrik Winge har massiv ledelsesmæssig og faglig ballast med sig og kommer senest fra stillingen som centerchef for Center for Bydesign i Københavns Kommune. Ulrik Winge tiltræder stillingen den 1. marts 2011. Ulrik Winge, 45 år, er civilingeniør, MPA og har bl.a. været miljøchef for DSB, planlæg ningsdirektør i Banestyrelsen samt vicedi rektør i Trafikstyrelsen. Siden 2005 har Ulrik Winge været chef for det store plan- og ar kitekturområde i Københavns Kommune, nu Center for Bydesign. Ulrik Winge er gift med Astrid Egebak Win ge og familien tæller en pige og to drenge.

Lone Byskov, tidligere Hillerød Kommune, tiltrådte 1. februar stillingen som byplanchef i Rudersdal Kommune. Lone Byskov kommer fra en stilling som leder af Ejendomsområdet i Hillerød Kom mune, hvor hun har været ansat siden 2006. Hun har tidligere været ansat på en privat tegnestue i hovedstadsområdet. Lone Byskov er 44 år gammel, uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og har en diplomuddannelse i ledelse fra Metropol. Privat er hun gift, har tre børn og er bosid dende i Hillerød.

Her har hun siden 2007 været afdelings chef for sekretariat og udvikling i den nu større Køge Kommunes teknik- og miljøfor valtning. Kirsten Gyalokay tiltrådte per 1. ja nuar som afdelingschef for miljø, plan og byg i Albertslund Kommunes miljø- og teknikfor valtning, valgt blandt 43 ansøgere.

Ny projektchef for ”Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade” Svend Heegaard er udnævnt til ny projekt chef for et af Danmarks største byudvik lingsprojekter ’Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade’ i Odense Kom mune. Svend Heegaard tiltræder som pro jektchef den 1. marts 2011. Svend Heegaard er 60 år, bosat i Odense og anerkendt som en engageret kapacitet in den for store byudviklingsprojekter. Stadsdi rektør i Odense Kommune Jørgen Clausen betegner ham som den rigtige mand til at sik re en god fremdrift og et succesfuldt resultat i forhold til Thomas B. Thriges Gade projektet. Han fremhæver samtidig Svend Heega ards fokus på inddragelse, motivation og kommunikation i forhold til projektets inte ressenter. Før ansættelsen som projektchef på ’Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thri ges Gade’ har Svend Heegaard blandt andet fungeret som projektchef for store projekter som Havnestad (Islands Brygge), Midtermo len (København Ø) og Greenland Passage (London Docklands). Tidligere stod han som direktør i spidsten for ØKs succesfulde afog udvikling af Havnestads Projektet (Dansk Soja Kage Fabrik). Organisatorisk er Svend Heegaard place ret i Bystrategisk Stab i Borgmesterforvalt ningen. Læs mere: www.byenudafboksen.dk

Nyt om

Navne

Slagelse har ansat planchef

Ny direktør i Favrskov Kommune Opslagstavlen

Odsherred Kommunes planchef Tine Christiansen er blevet planchef i Slagelse Kommune. Der var 36 ansøgere til KTC den nyoprettede stilling i Slagelse. Tine Christiansen er 39 år og kulturgeograf. Efter sin eksamen fra Københavns Universitet i 1999 blev hun ansat som planlægger i Nykøbing-Rørvig Kommune, og da denne kommune i januar 2007 indgik i dannelsen af Odsherred Kommune, blev hun den nye kommunes planchef.

Favrskov Byråd har besluttet at ansætte Lars Clement som ny direktør for Teknik og Kultur. Lars Clement har de seneste seks måne der været konstitueret i stillingen, og før det var han i fire år chef for Borgmestersekreta riatet i Favrskov Kommune. Lars Clement er 37 år, og han har en kan didatuddannelse i statskundskab fra Aarhus Universitet i 2004. Lars Clement begyndte sin karriere Aar hus Kommune i Sundheds- og Omsorgsaf delingen i 2003 og fortsatte i 2004 til Borg mesterens afdeling som fuldmægtig. I 2005 blev Lars Clement ansat som spe cialkonsulent i den tidligere Hadsten Kom

mune, og i august 2006 tiltrådte han job bet som chef for Borgmestersekretariatet i Favrskov Kommune. I begyndelsen af 2010 fik han endvidere ansvaret for HR-området. Som sekretariatschef har Lars Clement spil let en vigtig rolle i opbygningen af Favrskov Kommune. I august 2010 blev Lars Clement konstitu eret som direktør for Teknik og Kultur, og han har derfor et rigtig godt kendskab til den or ganisation, som han blev direktør for pr. 1. februar 2011. Lars Clement bor i Risskov, er gift og far til tre børn i alderen 7 til 15 år.

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

Jeg læser Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne Som direktør for Provas er jeg primært interesseret i historier relateret til områderne vand, spildevand og affald, og dem kan jeg finde i Teknologisk Indsigt. Nyhedsbrevet samler det hele et sted og skriver direkte til målgruppen. Derfor er det et godt værktøj som supplement, når jeg skal finde informationer og holde mig up to date. John Hartvig Mølgaard Adm. Direktør Provas, Haderslev

Tegn dit gratis prøveabonnement på ing.dk/emk

Teknik & Miljø / Februar 2011 planlægning

Lokalplaner bør fremme lavenergibyggeri

Af | Niels Hørby Jørgensen og Claus Christensen fra Energitjenesten

I lokalplanen er det muligt at skrive ind, at der skal bygges lavenergibyggeri, fx lavenergi klasse 2015. Men blot at stille kravet er ikke tilstrækkeligt. Lokalplanen skal også indret tes, så den ikke stiller unødige hindringer i vejen for de nye energibesparende bygninger I Energitjenesten, som vejleder om ener gibesparelser og vedvarende energi, har vi ofte kontakt med folk som gerne vil bygge et nyt lavenergihus. Spørgsmålene om design af huset og valg af de tekniske løs ninger er mange. Men en af de helt typiske udfordringer er at finde en god, solbeskin net placering til bygningen på grunden. Der kan f.eks. være skygger fra nabobygninger eller fra høje træer, som forhindrer den lavtstående sol i vinterhalvåret i at nå ned til bygningen. Hvis lavenergihuset kan pla ceres ideelt og fri for skygger kan op mod halvdelen af energibehovet til rumopvarm ning dækkes af den gratis passive solvarme gennem vinduer og døre

Jagten på kilowatttimer skærpes I det nye bygningsreglement BR10 er ener gikravene strammet med 25 %. BR10 er trådt i kraft den 31. december 2010. Nu er kravet til et nyt hus på 150 m2 et energifor brug på max 63,5 kWh/m2/år. Det betyder, at jagten på hver kWh skærpes yderligere. Blot at isolere yderligere er ikke tilstrække ligt. Derimod kan man opnå store bespa relser, hvis bygningen placeres med den bedste orientering på grunden. I forstaden Hjortshøj ved Århus er der opført et nyt lav energihus, hvor man har drejet bygningen, så de store vinduer blev sydvendte i stedet for som oprindeligt planlagt vestvendte. Derved blev der med et snuptag sparet 15 kWh/m2/år. Og så var man oven i købet hel dig med en god udsigt i den sydlige retning. For at forhindre overophedning om somme ren er der monteret udvendig sol afskærm ning som er opbygget i træ og stål. Prisen for lavenergi må ikke blive for høj Det prisbillige lavenergihus bygger man typisk i 1½ til 2 plan i en kompakt form. Ydervægge i lette konstruktioner muliggør bedre isolering, uden at det stjæler af bo ligarealet. En stor del af vinduerne – typisk

halvdelen – orienteres mod syd for at få mest mulig gratis solvarme. Lokalplanen skal gerne give mulighed for, at sådan et hus kan bygges. Det er altid muligt at bygge et lavener gihus, hvis økonomien ikke har nogen betydning. Der kan fx isoleres ekstra eller vælges mere avanceret og kostbar teknik eller opsættes et ekstra stort solcelleanlæg. Men for de fleste bygherrer er det vigtigt, at prisen ikke bliver for høj. Risikoen er at lavenergiløsningen bliver fravalgt, hvis det bliver for dyrt eller besværligt.

Ønskeliste til lokalplanen: 1. Mest muligt solindfald på bygningen er nøgleordet, som kan være svært at opnå. Det betyder at der ikke bør være høje træ er eller bygninger som kan forhindre gra tis solvarme gennem vinduer, eller som skygger for solvarme eller solcelleanlæg. 2. Ideelt set er en grund med en hældning let mod syd, det bedste. Sådan var bo pladserne i øvrigt ofte placeret i fortiden. 3. Grunden og byggefeltet har en størrelse og orientering, så det er muligt dreje huset og få en god placering af bygningen på grunden.

Teknik & Miljø / Februar 2011 planlægning

Lavenergihuset her fra Svaneke på Bornholm er helt nybygget, med lette vægkon struktioner, kompakt form og med solvarmeanlæg til varmt vand på taget og desuden et 30 m2 solcelleanlæg monte ret på carporttaget. Se mere om huset på Energitjene stens lavenergitema. www.energitjenesten.dk

Billedet fra Komfort Husene i Skibet ved Vejle, viser hvor dan husene er placeret i en skæv vinkel i forhold til vejen, for at optimere den passive solvarme. Læs mere om projektet med de 10 lavenergihuse på www.komforthusene.dk .

Erfaringer fra Komfort Hus – Projektet: Uddrag fra bogen om Komfort Husene. 4. Gør det muligt, at bygge i 1½ eller 2 plan. 5. Gør det muligt, at bygge med lette kon struktioner, som giver mulighed for en bedre isoleret ydervæg, uden at den bliver voldsomt tyk. 6. Undgå krav om, at vinduer skal have sprosser eller andre opdelinger, da det markant forringer vinduets energimæs sige egenskaber. 7. Giv mulighed for, at der kan etableres en effektiv udvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmning har ofte stor påvirkning af bygningens udseende, men er nødvendig i lavenergibyggeri med store vinduer, hvor der nemt kommer proble mer med overophedning. 8. Der bør ikke stilles krav, som forhindrer et større solvarmeanlæg til varmt vand og opvarmning på fx 12 m2. Solcelleanlæg til strømproduktion er de mest plads krævende og kan fylde op til ca. 50 m2. Bedst udbytte for begge anlæg fås ved en sydvendt orientering og med en hældning på ca. 45 grader. Solenergianlæg er ofte nødvendigt for at opnå lavenergiklasse 2015 eller den kommende klasse 2020 og altid ved plus energihuse.

Projektet er gennemført på et areal, der allerede var byggemodnet, og hvor der var en lokalplan med ret stringente bebyggelsesregulerende bestemmelser; Blandt andet et stramt byggefelt, naturligvis med den hensigt at forhindre naboer i at tage udsigten fra hinanden. Med den normale placering på grunden, hvor facaderne er parallelle med vejen, ville husene have skygget for hinanden i forhold til solindfald fra syd. På et fællesmøde puslede vi husenes placering på plads, så alle kunne få sol fra syd. Det betød at vi måtte dreje nogle af husene i en skæv vinkel i forhold til vejen. Enkelte projekter måtte derefter ændre på bygningskroppens udformning for at kunne være på byggefeltet. Orientering i forhold til solindfald har betydning for alle typer af lavenergibygninger, herunder for dagslyset i bygningen og for anvendelsen af udendørsarealer. Oplyser Charlotte Højmark, Teknisk konsulent hos Isover.

Mere viden Find flere informationer om design og teknik i lavenergibygninger på Energitjenestens lavenergitema, som kan findes via dette link. http:// www.energitjenesten.dk/index. php?id=2795 I temaet er der også vist et eksempel på et prisbilligt lavenergihus. Læs mere og se billeder fra lavenergihuset i Hjortshøj på hjemmesiden www.plushuset.dk I bogen Komfort husene, som er udgivet af Isover, videregives erfaringer, viden og inspiration vedr. projektet med de 10 passivhuse i Vejle. I bogen, som gratis kan bestilles på isover.dk, er der fra side 146 en god beskrivelse af de betydende forhold vedr. bygningens udformning og udstykninger. Miljøministeriet har udgivet en vejledning til lokalplanlægning for boligområder, hvor forhold som aktiv og passiv solvarme samt lavenergibyggeri i forbindelse med lokalplanlægning beskrives grundigt.

Teknik & Miljø / Februar 2011 Nyt fra Kommuner

Nyt fra

Kommunerne Østjyske kommuner fastholder krav om en mere rimelig udligning Indenrigs- og sundhedsministeren har netop meddelt, at den planlagte revision af udlignings ordningen udskydes i endnu et år. Det finder seks østjyske borgmestre meget bekymrende. Borgmestrene i Hedensted, Favrskov, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs forudser, at udskydelsen vil stille dem i en situation, hvor kommunens økonomi ikke længere kan hænge sammen. Dette til trods for at alle seks kommuner i forbindelse med budget 2011 har gennemført meget store re duktioner af driftsbudgetterne. Borgmestrene anerkender, at en omlæg ning af den kommunale udligning ikke er no gen let opgave, og derfor opfordrer de seks østjyske borgmestre indenrigs- og sundheds minister Bertel Haarder til at fortsætte det igangsatte analysearbejde af den nuværende ordnings uhensigtsmæssigheder. Det giver god tid til at få udformet en mere rimelig udligningsordning. En ordning som

minimerer de meget store forskelle, der er på den service, som kommunerne har øko nomisk mulighed for at tilbyde deres borgere. Den nuværende udligningsordning er re sultatet af den reform, der blev gennemført i 2006 og som trådte i kraft 1. januar 2007. En reform som blandt andet skulle gøre op med en skæv byrdefordeling i den tidligere ordning. At det ikke er lykkedes til fulde, viser AKFs se neste analyse af kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer. De seks østjyske kommuner har gennem de seneste to år udarbejdet flere analyser, som dokumenterer en række uhensigts mæssigheder og problemstillinger ved den nuværende udligningsordning. Hovedresul taterne fremgår af en mere end 200 sider lang rapport, som blev indsendt til Finansie ringsudvalget i februar 2010. De centrale problemstillinger i de seks østjyske kommuners analyser er følgende:

Furesø og Realdania løfter Farum midtby Furesø Kommune og Realdania udskriver til foråret arkitektkonkurrencen Farum i foran dring. Konkurrencen er et ambitiøst projekt, som skal skabe et sammenhængende og attraktivt byområde i Farum. Nøgleordene er identitet, flere oplevelser og bæredygtig hed. Projektet skal også vise vej for nye vi sioner i mange danske forstæder. Furesø Kommune er gået i samarbejde med Realdania om projektet, og i første omgang gælder det den fælles vision for

området – en vision, der først i det nye år skal udvikles i tæt dialog med borgere, for eninger og erhvervslivet i og omkring Fa rum centrum. Når visionen er på plads, skal den omsæt tes til noget konkret. Det kommer til at fore gå i en arkitektkonkurrence, som skal mun de ud i forslag til en samlet helhedsplan for byområdet og et konkret forslag til anven delse og udformning af Bybækgrunden.

Flere penge til bevægelse i by og parker Tre millioner kroner finder nu vej fra tre århu sianske magistratsafdelinger til ti initiativer, som skal gøre det sjovere og sundere at be væge sig i det offentlige rum. Det er Teknik og Miljø, Sundhed og Om sorg og Kultur og Borgerservice, der tilsam men har afsat en pulje på i alt 9 mio. kr. Foreninger i Århus har søgt om tilskud til fa

ciliteter, ruter, redskaber, installationer m.v. i det offentlige byrum, byens parker og grønne områder, som fremmer sundhed, bevægelse og motion. Pengene fordeles over to år. Der er indkommet 19 ansøgninger, og dommerkomiteen har anbefalet, at de ti af dem imødekommes. Der vil være endnu en ansøgningsrunde i 2011.

• Børn og ældre tilsidesættes i forhold til ressourcestærke erhvervsaktive • Socialt betingede udgiftsbehov dækker ikke reelle behov i hele landet • Kommunerne udlignes forskelligt af geo grafiske årsager • Beregningsmetoderne flytter penge fra udkantskommunerne til hovedstadskom munerne • Udligningsgraden er lav sammenlignet med øvrige nordiske lande

Læs mere om de østjyske kommuners arbejde for en mere rimelig udligning på www.rimeligudligning.nu

Frederiksberg som fodgængerfrontløber Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glent høj, har underskrevet International Traktat for Fodgængere, som skal medvirke til at sikre, at fodgængerforhold indtænkes i vedli geholdelsen og udbygningen af byens infra struktur. I en tæt bebygget og børnerig kommune som Frederiksberg kommer forholdene for fodgængere alle ved. Traktatens overordnede principper ligger allerede i dag til grund for den måde, som Frederiksberg samtænker hensynet til alle trafikanter og indarbejder det i nye projekter. Kommunens Tilgængelighedsplan, der lø bende forbedrer et sammenhængende net af fodgængerruter, og arbejdet med trafik sikkerhed er gode eksempler. Frederiksberg Kommune bakker derfor fuldt ud op om trak tatens hensigt - at skabe et levende og trygt byliv for alle.

Nyt fra

Kommunerne Randers Kommune får 15 mio. kr. fra trafikpulje I den nærmeste fremtid får Randers Kom mune de mere præcise betingelser knyttet til tilskudsmidlerne. Herefter skal der i Ran ders tages politisk stilling til håndtering af projekter og tilskud. Tilskuddet på de 15 mio. kr. er fordelt på følgende tre projekter: 1. Medfinansiering af Randers Cykelby - en by i bevægelse fase 2. 3,1 mio. kr. Cykeltrafikken til og fra Dronningborg fremmes, bl.a. med særlig fokus på en høj fremkommelig pendlerrute fra midtbyen. Til skudet er betinget af kommunal medfinan siering, og der er ikke afsat midler på det nuværende budget.

Formålet med projektet er at forbedre bus sernes fremkommelighed på den trafikerede Rosenørnsgade, der udgør en central flaske hals for bybussystemet i Randers by. Derud over øges fremkommeligheden på tilsluttede veje i form af signalanlæg og -regulering, etab lering af busbane samt aktiv busprioritering. 3. Strategi for busfremkommelighed i signal anlæg i Randers Kommune. 0,3 mio. kr. Formålet med projektet er at kortlægge de eksisterende signalanlæg i Randers Kom mune og udarbejde en strategi for øget bus fremkommelighed gennem signalanlæg. For valtningen har i forvejen planlagt at lave en signalstrategi finansieret over driftsbudgettet.

. Bedre fremkommelighed på Centerringen 2 i Randers. 11,6 mio. kr.

Borgere skal hjælpe byudviklingen i Felsted på vej I løbet af de kommende fem år får bymiljøet i Felsted et ganske synligt løft. Aabenraa Kom mune har med 2 mio. kr. i støtte fra Socialmini steriet samlet 6 mio. kr. til et fornyelsesprojekt, der skal styrke området og bymiljøet i Felsted. Det er meningen, at fornyelsesprojektet skal hjælpe områdeudviklingen på vej ad flere spor: Ved at sikre et mangfoldigt udbud af akti vitetsmuligheder. • Ved at forskønne Felsted bymidte. • Ved at skabe et sikkert og trygt stinet. • Ved at udvikle Felsted som et sundt, grønt og klimavenligt lokalsamfund. • Ved at skabe gode vilkår for de lokale erhvervsvirksomheder.

København gør klar til fremtidens klima Veje og hele bydele under vand kan blive konsekvensen af fremtidens klimaforandrin ger for København. Beregningerne viser, at ødelæggelser fra oversvømmelser kan ko ste det danske samfund op til 20 milliarder kroner, hvis ikke klimatilpasningsplanen for København foldes ud. Derfor er en ny klima

tilpasningsplan blevet behandlet i kommu nens teknik- og miljøudvalget. Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard er indstillet på at, at København må investere op mod 12 milliarder kroner på klimatilpasningen over de næste 100 år. Voldsomme regnskyl, et stigende havvands

spejl og stigende temperaturer er de konkre te udfordringer. Sommerens regnskyl, der 14. august sat te Lyngbymotorvejen og mange kælderrum under vand, vil være småting sammenlignet med fremtidens klimaændringer. En af pla nens helt centrale punkter er en dæmning med sluseporte i Nordhavnen, en bevægelig sluseport ved Kalveboderne og en forhøjelse af kystlinjen langs Øresund. Til gengæld vil det 5,9 meter høje dige på Sydvestamager ifølge prognoserne være en sikker skanse de næste 10.000 år. Bo Asmus Kjeldgaard gør opmærksom på, at det er en national opgave at sikre hoved staden mod naturkatastrofer. Han håber, Fol ketinget vil bidrage til at løse opgaven.

Sommerens regnskyl, der 14. august satte Lyngbymotorvejen og mange kælderrum under vand, vil være småting sammenlignet med fremtidens klimaændringer. Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix

Teknik & Miljø / Februar 2011 Trafik og veje

Nyt fra

Trafik & veje Vinteren på vej til at koste 2 mia. kr. men god forberedelse kan reducere udgiften at koste 2 mia. kr. Det skyldes først og frem mest, at vejene ikke har været vedligeholdet ordentligt, da frosten satte ind. Sagen er, at det øverste, tynde slidlag, vejen regnfrakke, de fleste steder i landet ikke er vedligeholdt ordentligt – der er huller og revner. Det be tyder, at vand og frost for alvor kan få fat og

Arkivfoto: Tommy Kofoed/Scanpix

Kommunerne kan spare op til 5 % svarende til et trecifret millionbeløb, hvis de går i gang med at planlægge vejarbejderne for 2011 nu. En normal vinter koster ca. 1 mia. kr., fordi sne og frost skaber slaghuller i vejene. Her til kommer udgifter til snerydning. Denne unormalt tidlige og kolde vinter er på vej til

En letbane fra Lyngby til Ishøj og Avedøre Holme En letbane som fortsætter over Øresunds broen til Malmø, op langs den svenske kyst til Helsingborg, over til Helsingør og retur til Lyngby. Det kan blive virkelighed om 30-50 år, hvis en ny Ringbyvision for byområderne langs Ring 3 løftes hele vejen. Visionen for Loop City er udarbejdet for Realdania af BIG - Bjarke Ingels Group m.fl. De ti kommuner, heriblandt Ishøj, Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen og Transportministeriet er gået sammen med Realdania om at udarbejde en ambitiøs og langsigtet vision af en kaliber som Finger planen, og som peger fremad ved at have fo kus på de største bymæssige udfordringer i fremtidens byer ”det grønne”, det sociale og på mangfoldighed i moderne byer. Det foreløbige resultat ligger nu klar som en samlet vision, der fortæller, hvordan man

kan skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bæl te fra Lundtofte i nord via Lyngby, Glad saxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som trafikal rygrad. I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som frem tidige byområder over de næste mange år. Ringbyvisionen angiver, hvordan områderne omkring letbanens stationer kan udvikles til levende, selvstændige og mangfoldige by områder. Områder, hvor bæredygtige løsnin ger og livskvalitet er i højsædet. Læs mere om projektet og byvisionen for Loop City her: realdania.dk/Presse/Nyhe der/2010/Realdania+præsenterer+ny+Loop +City-vision-291110.aspx#.

ødelægge vejenes dyrebare og dybereliggen de bærelag. Ud over den ekstra mia. til vej vedligeholdelse, kommer udgifterne til ekstra snerydning på et trecifret millionbeløb. Derfor opfordrer asfaltindustrien vejens ejere, først og fremmest kommunerne, til allerede nu at gå i gang med at planlægge, hvordan og hvornår vejene skal repareres. Ved at gå i gang nu, kan vi komme i gang med reparationer og belægninger så snart frosten går af jorden og dermed forlænge asfaltsæsonen. Derved svarer kommunerne op til 5%, når man tager det hele med: Spa rede dagpenge, færre overarbejdspenge og bedre kapacitetsudnyttelse. En besparelse der let kan løbe op i et trecifret millionbeløb.

Mobilitetsprogram skal få pendlere til at fravælge bilen Region Hovedstaden og Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport har i december 2010 tildelt trafikadfærdsprojektet Formel M 8,2 millioner kroner i støtte. Projektet er udviklet af projekthuset Gate 21 i samarbejde med blandt andre Danske Regioner, Region Hovedstaden og en række kommuner og universiteter. Danske Regio ner har i de senere år arbejdet for at sætte effektiv mobilitet på dagsordenen, Projektet skal indarbejde brugen af trafikal mobilitetsstyring, også kaldet mobility ma nagement, i dansk transportplanlægning. Hovedformålet er at påvirke pendlere og andre borgere via holdningsbearbejdning, in formation og tekniske tiltag, så de overvejer muligheden for at fravælge bilen til fordel for et grønnere alternativ. Desuden vil projektet give bud på, hvordan den eksisterende infra struktur kan udnyttes bedst muligt. Projektets mål er at kunne reducere CO2udledningen og enekørsel i bil med 10-15 procent i 17 erhvervsog boligområder i kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, København, Køge, Fredericia og Middelfart.

Vejforum 2010

Rapportering Vejforum 2010 var 10 års jubilæum for konferencen, der siden starten i 2001 har fordoblet deltagerantallet og ubestridt har opnået status som Vejsektorens vigtigste årligt tilbagevendende arrangement. De faglige fokuspunkter var bl.a. driftsopgaver, samarbejdsformer og ITS. Og så deltog 30 unge ingeniørstuderende. De snusede til de mange faglige indlæg, og gav gode råd om hvordan Vejsektoren kan blive mere attraktiv for unge og studerende.

www.vejforum.dk

Vejsektoren er ved at blive grå i toppen, og det betyder, at sektoren på tværs af offentlige og private organisationer får en stigende udfordring med at rekruttere nye medarbejdere. Vejforum har sat dette på dagsordnen, bl.a. ved at invitere ingeniørstuderende til at deltage i konferencen for at forbedre dialogen med de studerende. I en rundbordssamtale har nogle af de studerende som deltog i Vejforum peget på en række ting, som de mener kan forbedre kendskabet til jobmulighederne i Vejsektoren og derved rekrutteringen af nyuddannede. Kontakten mellem uddannelsesstederne og de offentlige og private arbejdspladser i Vejsektoren kan ifølge de unge forbedres. Et væsentligt område er praktik-ordningerne. Såvel de unge som arbejdspladserne får erfaringsmæssigt meget ud af praktikophold som typisk ligger lige før specialet. Men de studerende oplever, at de bruger for meget tid med at finde den rigtige praktikplads og opfordrer til, at der etableres en database med praktikpladser og -projekter. Det vil gøre det nemmere og mere attraktivt for de unge at finde den rigtige praktikplads og sikre, at praktikstederne – sammen med uddannelsesstederen – har en plan og en ide med praktikopholdet.

sens vurdering under forandring. Der bliver reduceret i antallet af medarbejdere og ledere, og området vil næppe have den samme status i fremtiden. Det er også en udfordring for Vejsektoren og for Vejforum. ”Vi skal blive bedre til at se helhederne og den kæmpe store betydning som veje og trafik har for kvaliteten af de offentlige rum. Gør vi det, så kan vi bidrage positivt til samfundsudviklingen. Det bliver også en udfordring for Vejforum at understøtte denne udvikling. Veje skal være pæne og ordentlige og bidrage til, at de ydre fysiske rammer er smukke og velfungerende, sagde Per Clausen som et eksempel på et vigtigt indsatsområde, hvor Vejforum kan vise, at man ser ud over de snævre vejtekniske forhold.

Tabel over afholdte sessioner – efter temaer TEMA

Indlæg

Workshops

ITS

Sikkerhed

Flere gæsteforelæsninger og åbent hus-arrangementer på virksomhederne er andre aktiviteter som ifølge de studerende kan og bør opprioriteres. Og så skal det gøres nemt for underviserne at få gæsteforelæsninger og gennemføre virksomhedsbesøg. Med de 30 ingeniørstuderende på deltagerlisten har Vejforum dermed givet et godt bidrag til at forbedre kontakten mellem sektorens aktører og de studerende.

Vejdrift

Projektering

Vejforvaltning

Klima

Planlægning

Anlæg

Efterslæb på vejvedligeholdelsen Åbningen af Vejforum understregede, at kommunerne er under et stort økonomisk pres. Det betyder, at der er et stort efterslæb på vejvedligeholdelsen og at kommunerne er kreative, når der skal findes besparelser. Den udfordring blev vendt af formanden for KLs Udvalg for Teknik & Miljøborgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune, der bl.a. fokuserede på de muligheder der er i funktionsudbud og længerevarende partnerskabsaftaler mellem kommuner og private. Nedklassificering var et andet tema som blev vendt grundigt. Konsekvenserne og debatten i medierne viser, at emnet kan sætte sindene i kog. Således også på Vejforum.

Trafik

Mobilitet

Også Vejforums formand chefkonsulent Per Clausen, Vejdirektoratet, peger de på at budgetterne er trængte – særligt i kommunerne. ”Økonomien er en af de helt store udfordringer særligt i vejdriften og derfor var det vigtigt på Vejforum at få belyst, hvordan vi kan få mere for de samme eller færre penge. Det betyder bl.a. fokus på nye samarbejdsformer med de private; vi skal simpelthen øve os i at samarbejde mere,” sagde Per Clausen. Fokus på helhedstænkning De klassiske tekniske forvaltninger i kommunerne er ifølge Per Clau-

Konferencer og workshops Udbuddet af møder og workshops var igen stort på Vejforum, og antallet af indlæg rundede 100. Temaerne omfattede alt fra cykelpolitik til bitumenstabiliserede bærelag og ITS, så det var et fagligt meget stort og meget bredt favnende program. I tabel 1 ses oversigten over temaerne ved de afholdte konferencer og workshops. Den mest velbesøgte session var om vejdrift med knapt 300 tilmeldte deltagere. Denne session scorede pæne evalueringer både på det faglige indhold og på mødeledelsen. Vejforvaltning og trafiksikkerhed var også velbesøgte sessioner med fine evalueringer. Der er dog enkelte ridser i lakken, hvor sessioner scorer bedømmelsen mindre god eller dårlig i et lidt større omfang. I de afgivne kommentarer er der bemærkninger om, at flere af de afholdte virksomhedsindlæg er for prægede af reklame. Dette er naturligvis ikke acceptabelt og i Vejforums ånd, og organisationen vil være særligt opmærksom på dette fremover. Dette ændrer ikke ved, at den samlede evaluering fra deltagerne er flot.

Workshops har over de sidste par år vist sig at være en mødeform, der har scoret godt på Vejforum og i 2010 blev der igen afholdt 10 workshops. De afholdte workshops scorer generelt fint på både indhold og mødeledelse med langt de fleste vurderinger som god, meget god eller udmærket. På workshops er facilitatorens rolle vigtig og afgørende for at få det optimale ud af arrangementet og få deltagerne engageret. Samlet set bedømmer 90 % af deltagerne der har besvaret spørgeskemaet, at det faglige udbytte i Vejforum har været godt, meget godt eller overordentligt godt, er yderst tilfredsstillende og på niveau med sidste år. Men der er dog et par sessioner, hvor bedømmelserne ”mindre godt” og ”dårligt” giver højere udslag og der er plads til forbedringer. Ligeledes er der i de indsendte kommentarer, nogle der tilkendegiver, at nogle oplæg var forældede og gentagelser fra tidligere år. Disse indvendinger er Vejforum selvfølgelig opmærksomme på. Godkendt prioritering af drift og ITS Vejforum havde udvalgt et par fokusområde, som var særlig godt dækket ind i programmet; et af disse var vejdrift, der var prioriteret ved flere indlæg. Igen – kommunerne er under et stort økonomisk pres, og vejdrift fylder meget og har stor betydning for både kommunerne og de private samarbejdspartnere. En af ambitionerne var som nævnt at indkredse, hvordan man kan få mere vejvedligeholdelse for færre penge. Vejforum har efterfølgende spurgt konferencedeltagerne om de vurderede, at denne prioritering og dækning af temaet var god og relevant. Mere end 85 % af besvarelserne kvitterede for, at det var en aktuel og relevant prioritering, og det må siges at være en flot bedømmelse med en så bred sammensat deltagerkreds med så forskellige faglige interesser. Tilsvarende var ITS er et særligt prioriteret emne. Og i betragtning af, at dette jo alt andet lige er et mere begrænset emne, så udtrykte mere end 75 % af besvarelserne tilfredshed med prioriteringen. Det tyder på, at forståelsen for perspektiverne i ITS er for alvor ved at finde vej til vejsektoren. Balance mellem deltagergrupper og networking Deltagerantallet på Vejforum er siden starten i 2001 fordoblet og antallet rundede i 2010 omkring 1000 deltagere. Vejforum retter sig mod alle aktører i Vejsektoren - deltagere fra staten, kommunerne og de private aktører. For 3-4 år siden var det et punkt på dagsordnen at sikre deltagelse af kommunale repræsentanter på Vejforum, og over de sidste par år er antallet af kommunale deltagere steget jævnt. Og udviklingen er fortsat i 2010, således, at der er en god balance mellem deltagere fra kommuner, stat og private. Mere knapt 70 kommuner var repræsenteret på Vejforum. Lang den største gruppe af delta-

gere er stadig de private entreprenører og rådgivere, der samlet udgør 44 % af deltagerne. Repræsentanter fra kommuner udgør 33 % og repræsentanter fra Vejdirektoratet udgør 15 %. Udviklingen fremgår af fig. 1. Fig. 1 Deltagerne i pct. fordelt på de forskellige kategorier 45 40 2008

2009

2010

25 20 15 10 5 0

er jd Ve

kt ire

e els

sin

f. of

vir

. En

p tre

n re

er ør Rå

ive

iv pr

vir

. Uo

----------------------------------------------------------------------------------”Jeg ser altid frem til at møde de mange tidligere kolleger og nuværende aktive indenfor sektoren. Og så lærer jeg altid nyt!” – Teknisk Direktør Anders Thanning, Hvidovre. ----------------------------------------------------------------------------------Der er ingen tvivl om, at en vigtig funktion af Vejforum er networking mellem de forskellige deltagere fra offentlige og private virksomheder. Mere end 97 % af deltagerne kvitterer for at mulighederne for at dyrke netværk er gode, meget gode eller overordentligt gode. Udstilling I 2010 var der 36 udstillere på Vejforum og udstillerne var placeret på 3 forskellige områder i forbindelse med konferencen; i glassalen, foyeren ved hovedindgangen og i en del af vandrehallen. Udstillerne dækker et meget bredt fagområde, og der burde være noget af interesse for alle konferencedeltagere. Hvordan oplevede virksomheden afviklingen af virksomhedsudstillingen?

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Formålet med udstillingen er at understøtte dialogen mellem konferencedeltagerne og de virksomheder og organisationer som udstiller og har deres aktiviteter i Vejsektoren. Det vigtigste hensyn er, at antallet af udstillere matcher antallet af konferencedeltagere og den tid, der er til rådighed, så udstillingen giver mening og skaber værdi for både udstillere og konferencedeltagere. Som en del af evalueringen er virksomhederne inviteret til at aflevere et evalueringsskema, ligesom Vejforum har interviewet et bredt udsnit af udstillerne. Udstillerne har budt ind med en række konkrete konstruktive forslag og enkelte kritikpunkter, der alle tages med i planlægningen af Vejforum 2011. Generelt udtrykte udstillerne meget tilfredshed med deltagelse i Vejforum 2010 og den kontakt, som man har opnået med deltagerne. Flere indvender, at den tid, der er til kontakt med deltagerne er begrænset. Og dette er for så vidt også rigtigt, hvis man ser på den programtid, der er sat af til virksomhedsudstilling. Udgangspunktet er, at Vejforum er en konference med en udstilling og ikke en egentlig messe, hvorfor tiden er begrænset. Det er vores vurdering, at udstillerne kan og skal optimere deres udbytte ved at se deltagelsen i udstillingen som en del af den samlede deltagelse i Vejforum, dvs. deltage i konferencer og workshops og byde ind med konferenceindlæg og artikler i fagblade, sådan som mange allerede gør.

I forbindelse med Vejforum 2010 laves evaluering med input fra konferencedeltagere og udstillere. 500 konferencedeltagere har besvaret det elektroniske spørgeskema som er udsendt af Vejforum. Ligeledes er der gennemført interviews med 16 udstillere. Materialet indgår i forberedelsen af Vejforum 2011.

DE UNGES RÅD TIL VEJSEKTOREN Praktikkatalog – lav en database med praktikpladser og –projekter Gæsteforelæsninger – Vejsektorens aktører skal ud på uddannelserne og give forelæsninger Åbent hus arrangementer – virksomheder og institutioner i Vejsektoren skal invitere Støt underviserne – gør det nemt for underviserne at få gæsteforelæsninger og gennemføre virksomhedsbesøg.

Formandens vurdering Vejforums formand, chefkonsulent Per Clausen, Vejdirektoratet, vurderer Vejforums således. ”Vi har fået rigtigt mange positive tilbagemeldinger om Vejforum 2010. Der har været ros til det faglige indhold, som jeg også vurderer var endnu bedre end sidste år,” siger Per Clausen og fortsætter ”Der er en rivende udvikling i vejsektoren og det har betydet, at vi har kunnet præsentere meget, der har nyhedens interesse. Også udstillingen synes jeg vi kan være rigtigt godt tilfreds med; den understøtter på bedste vis dialog og kontakt mellem de offentlige og private deltagere på Vejforum”. ”Der er selvfølgelig forbedringsmuligheder, det ville være mærkeligt andet ved så stort et arrangement. Vi tager selvfølgelig materialet fra evalueringer og andre tilbagemeldinger med i planlægningen af Vejforum 2011,” afslutter Per Clausen. ----------------------------------------------------------------------------------”Super fint – glæder mig til at kommer tilbage næste år….” – deltager -----------------------------------------------------------------------------------

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte af Vejforum 2010?

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Tak til udstillerne på vejforum 2010 Alfred Priess A/S Arkil A/S ATKI BITUM Danmark A/S Bo Jensen Filtech A/S CFF GmbH & Co. KGH Colas Danmark A/S COWI A/S Daluiso A/S Danintra A/S Dansk Trafik Teknik A/S DELTA Epoke A/S G9 Udventar ApS Grontmij l Carl Bro A/S guide-lines Hans Møller Vej-og Parkmaskiner A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Lemminkainen A/S LKF Vejmarkering A/S MUNCK Asfalt A/S NCC Roads A/S Olsen Engineering A/S Orbicon I Leif Hansen A/S Pankas A/S Peder Grønne A/S Rambøll Danmark A/S Samkom Seri Q Sign A/S Svenningsens Swarco Danmark A/S Technical Traffic Solution A/S Vejdirektoratet Vejreglerne Via Trafik Rådgivning A/S Vianova Systems Denmark A/S YouGov Zapera

www.shc.dk

Hvad synes du om virksomhedsudstillingen?

Teknik & Miljø / Februar 2011 trafik

Medvind på cykelstien fik to tredjedele til at stille bilen Odense Kommune har 540 km cykelstier, og flere bruger cyklen end i de fleste andre kommuner; men de tohjulede bruges mest til korte ture på under en håndfuld kilometer. For at få odenseanere til også at hoppe på cyklen, når turene er lidt længere, besluttede kommunen at opfylde et gammelt århusiansk valgløfte: Medvind på cykelstien…

Af | projektleder Elsebeth Gedde, Cyklisternes By, Trafik & Anlæg, Odense Kommune

”Medvinden” kunne vi give i form af en lille el-motor, der giver cyklisten lige det lille ekstra skub, der fjerner de værste gener ved at cykle. Odense er Cyklisternes By og for at fremme cyklismen yderligere gen nemførte vi i 2010 et forsøg med el-cykler. Første del af forsøget kørte fra januar til juli 2010. Vi har lige evalueret denne del med mange spændende resultater. Eksempelvis bruger 66 procent af de tidligere daglige bilister, som har deltaget i evalueringen af undersøgelsen, nu cyklen til trans port mellem hjem og arbejdsplads eller uddannelsessted. Første del af forsøget blev en stor suc ces til trods for, at næsten halvdelen af for søgsperioden foregik i den værste vinterpe riode i mands minde. Vi er spændt på anden halvdel af forsøget, der kører netop nu og vil blive afsluttet i marts. Det ser jo ud til, at vejret heller ikke denne gang bliver særligt cyklistvenligt.

Sved er problemet Men hvorfor har vi i det hele taget brugt ca. en million kr. fra kommunekassen på indkøb af el-cykler, kampagner og forsøg? Er el-

cykler ikke kun for magelige cyklister, der ønsker at komme frem uden at anstrenge sig, og som er ligeglade med motion og sundhed…? Nej! Det var netop for at punktere nogle af disse fordomme, at vi igangsatte el-cykelforsøget. Vi ved nemlig fra mange undersøgelser, at en af de væsentligste grunde til, at folk ikke benytter cyklen, når de for eksempel skal på arbejde, er sved! Det er det ekstra besvær, der går med at tage et bad og skifte tøj, som er årsagen til, at folk lader cyklen stå, lige så snart cykelturen bliver længere end ca. fem kilometer, som for mange er ”svedgrænsen”. En af deltagerne i forsøget, Heidi Skaunborg, der til daglig arbejder hos DSB i Odense og har ca. 11 km til arbejde, udtryk ker det således: ”Jeg har prøvet at cykle til arbejde før. Men det er slet ikke foreneligt med et job, hvor der er direkte kontakt til vores kunder. De og mine kolleger skal ikke sidde over for én, som knapt nok kan få vejret, og som lugter af sved. El-cyklen hjælper lige præcis så meget, at cykelturens dårlige sider bliver elimineret. Modvind bliver forvandlet til

El-cyklerne, der bruges i forsøget, er gedigne cykler i den dyre ende fra Kildemoes. De skal kunne holde til daglig transport i al slags vejr, og der var heller ikke store problemer med mekanikken. Batteriet gav dog problemer i det kolde vejr, især med rækkevidden.

medvind, og bakkerne går alle sammen nedad. Man skal stadig træde, og man mærker stadig, at man cykler. Men det er ikke mere end, at jeg kan gå direkte ind i billetsalget og betjene vores kunder.” >

Teknik & Miljø / Februar 2011 trafik

Forsøget blev indledt med en parade gennem Odense med rådmand Jan Boye i spidsen.

de spørgeskemaer. Derfor er undersøgel sen især repræsentativ for denne gruppe. Det mest positive og overraskende er faktisk, at to tredjedele af deltagerne fortsat brugte cykel dagligt til at komme til og fra arbejde over tre måneder efter, at forsøget sluttede. Tallet svarer nogenlunde til de målinger, vi foretog midtvejs i forsøgspe rioden, og det viser, at når først gode vaner er grundlagt, så holder de ved. De, der cyklede meget under kampagnen, cykler også meget nu, og mange bruger cyklen eller el-cyklen til mere end den daglige pendlertransport.

> Store vinderchancer Det var netop pendlere som Heidi Skaun borg, vi havde i tankerne, da forsøget blev skudt i gang den 30. november 2009. Odense Kommune havde indkøbt 100 elcykler og tilbød borgerne ”medvind på cy kelstierne” og store muligheder for at vinde en el-cykel, idet ti af cyklerne kunne vindes til ejendom efter forsøget. Der var dog visse betingelser, som skulle være opfyldt, for at man kunne del tage. Deltagerne skulle normalt anvende bil til den daglige transport. De skulle have mellem 5 og 20 km til deres arbejdsplads eller uddannelsessted, og de skulle være indstillet på at cykle mindst fire dage om ugen. Vi udvalgte efter først til mølle-prin cippet 50 erhvervsaktive, 25 studerende og 25 personer i alderen 60+. Interessen var overvældende, og det skyldes ikke bare muligheden for at vinde en el-cykel af en god kvalitet, men også den store medieomtale, der var om projektet. Vi lagde vægt på, at forsøget ikke bare skulle være til gavn for de 100 deltagere men også promovere cykling generelt. Derfor indgik vi blandt andet en aftale med P4 Fyn, der skød kampagnen i gang og skaffede de 20 af deltagerne via en konkurrence. Hele kampagnen blev sat i gang med en

fælles cykeltur gennem Odense, og den er løbende blevet dækket af aviser og tv både på Fyn og i resten af landet.

Gode vaner grundlagt Selve el-cykelforsøget sluttede med udlod ningen af de ti af el-cyklerne, så Odense Kommune nu har 90 cykler til den igangvæ rende forsøgsrunde. For at kunne deltage i lodtrækningen skulle man have cyklet mini mum 98 dage i kampagneperioden og have tilbagelagt mindst 980 km på el-cyklen. Det svarer nogenlunde til, at el-cyklen skulle have været i brug fire dage om ugen, hvis man tager hensyn til ferie og helligdage. Der var 38, som nåede målet og såle des kunne deltage i lodtrækningen om de ti el-cykler. En gevinstchance på 26 procent må siges at være ret stor. For kampagnegruppen var forsøget dog langt fra slut. Vi besluttede at sætte en ny runde i gang, og i november 2010 udsendte vi et spørgeskema, så vi kunne evaluere forsøget og se, om det var lykkedes os at ændre på nogle vaner. Ud af de 100, som deltog i forsøget, svarede 61 på spørgeske maet. Det er i langt overvejende grad de studerende og personerne over 60, der ikke har responderet, hvorimod 88 procent af de erhvervsaktive besvarede de ret omfatten

Mindst 13 har købt el-cykel Kigger man lidt nøjere på besvarelserne, så viser det sig, at ud af de 61, der svarede på evalueringsskemaet, så bruger 23 i dag en el-cykel til den daglige transport. Og da vi udloddede 10, er der altså mindst 13, som efterfølgende har investeret i en el-cykel. Vi ved naturligvis ikke, om nogle af de 39, der ikke har udfyldt evalueringsskemaet, eller om nogle af vinderne ikke har svaret, så tal let er formentlig noget større. Men det glædelige er også, at 17 i dag lader sig transportere på en almindelig cykel. Forsøget har altså haft en effekt på lysten til at bruge cyklen som det primære pendlertransportmiddel i det hele taget. De 40 forsøgsdeltagere, som vi nu sik kert ved har udskiftet bilen med cykel, fik stillet supplerende spørgsmål. De fleste bruger cyklen 4 eller 5 dage om ugen. Ca. halvdelen bruger mere tid på transport med cykel end med bil, mens resten overve jende sparer tid! Men det overraskende er, at mange af dem, der har fået forlænget deres transporttid, ikke oplever dette som stressende. Tværtimod bruger en tredjedel af deltagerne den ekstra tid til at stresse af, og to tredjedele ser den forlængede cykel tid som en kærkommen anledning til at få lidt ekstra motion. Kun syv procent oplever den ekstra rejsetid som stressende. Alt i alt kan vi allerede nu konstatere, at el-cykler er langt bedre til at løse specifikke transportbehov – især på mellemdistancer ne – end vi på forhånd havde ventet. Mens

Teknik & Miljø / Februar 2011 trafik

En planlagt presseindsats og samarbejde med radio- og tv-kanaler var med til at skabe opmærksomhed om forsøget - og til at fjerne nogle fordomme om el-cykler.

forsøget stod på i Odense har el-cyklerne tilbagelagt 115.333 km – eller næsten tre gange rundt om jorden. De har sparet mil jøet for 19.031 tons CO2 eller det samme, som to personer udleder på et år. I den sto re sammenhæng betyder det måske ikke så meget, men forsøget har jo også vist, at det rent faktisk kan lade sig gøre at ændre vanerne hos selv inkarnerede bilister, hvis man tænker lidt utraditionelt. Deri ligger den store gevinst!

Jordnære HR-processer - hvem er vi?

- hvad siger kunden?

- vores HR-ydelser

Konsulenthuset ABILDGAARD skaber udvikling i din virksomhed. Vi tilrettelægger og gennemfører målrettede forløb for ledere og ledergrupper samt for afdelinger og teams. Vi anvender anerkendte værktøjer og analyser til fx adfærdsprofilering og teamprofilering mm.

“Konsulenthuset ABILDGAARD har sat skarp fokus på ledelses- og samarbejdskompetencer i ledergruppen som grundlag for udvikling af Vej & Park Bornholm. Konsulenthuset har signaleret en jordnær og professionel indgang til processen, der bygger på en grundlæggende forståelse for vores arbejdskultur i Vej & Park Bornholm.”

• • • •

Kontakt os og hør nærmere om vores ydelser. Konsulenthuset ABILDGAARD BindingsVærket, Nørre Alle 22, 1. sal DK-8000 Århus C +45 23 25 15 75

Bjarne Freund - Poulsen, entreprenørchef, Vej & Park, Bornholms Regionskommune

• • • • •

Samarbejde i ledergruppen Etablering af teams Etablering af selvstyrende grupper Proces til opstilling af lokale værdier i din afdeling Sammenlægningsproces og etablering af ny kultur Individuel coaching Lederen som coach 360° evaluering Trivsel - og tilfredshedsmålinger

www.abildgaard-co.dk info@abildgaard-co.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 By & bolig

Nyt fra

By & Bolig Indbudt konkurrence om et havnebad i Hasle by på Bornholm Bornholms Regionskommune udskriver nu en indbudt konkurrence om et havnebad i Hasle by. Konkurrencen er udskrevet i sam arbejde med Realdania og Lokale- & Anlægs fonden. Konkurrencen skal belyse placering og ud formning af et mindre havnebad med tilhø

rende faciliteter, der kan realiseres indenfor 5,2 millioner kr. Forslaget skal beskrive ho vedgrebet, hvordan havnebadet er indpas set i det lokale miljø, og hvordan havneba det tilfører miljøet noget nyt. Forslaget skal som minimum omfatte et lukket børnebas sin med lav vanddybde, et voksenbassin,

faciliteter og installationer som tilgodeser mulighed for vandleg, et udkigstårn og en opholdszone til udendørs samvær og afslap ning. Havnebadet forventes etableret i 2011. Læs mere: www.mulighedernesland.dk

Ålborg får landets største bystrand

Nyt om

musik, teater og gøgl eller open air-biograf, vil Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 2 mio. pladsen kunne bruges til det. Samtidig indby kr. til etablering af aktivitetsplads uden for der de kommende faciliteter til, at selvorgani idræts- og kulturcenteret Nordkraft. Pladsen serede kommer forbi og dyrker idræt, leger - der også bliver et samlingssted for idræt, eller hænger ud. Der bliver etableret en ”grej kultur og gøgl - får landets største bystrand, bank” i Nordkraft med idræts- og legeudstyr indtil vandet tager over om mindst 10 år. som er tilgængeligt for alle pladsens brugere. Aktiviteterne kommer til at foregå på Tegl Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet gårds Plads. En 5.250 m² stor plads, som bli med 2 mio. kr. I alt koster det 13 mio. kr. at ver et tværgående samlingssted for de mange Opslagstavlen anlægge den nye aktivitetsplads. aktiviteter i Nordkraft. Hvad enten det er idræt,

Energibesparelse ses i arkitekturen

Navne

Byggesager skal være digitale Til alle landets kommuner vil der i 2012 være udviklet et it-system, så borgerne og KTC erhvervsvirksomhederne kan få hjælp til at lave ansøgninger om byggetilladelse. Borgerne skal kunne se restriktioner på de arealer de vil bygge på, og få hjælp til at udfylde ansøgningspapirerne. Systemet vil kunne integreres med kommunens øvrige fagsystemer. Det skal bygge på erfaringerne fra et igangvæ rende pilotprojekt med deltagelse af Erhvervsog Byggestyrelsen, seks kommuner og KL.

KOMBIT A/S skal hjælpe kommunerne med at konkretisere projektet, så det er klar til alle interesserede kommuner i 2012. KLs digitale strategi blev vedtaget af KLs bestyrelse i slutningen af 2010. I den høring, der lå forud herfor, fandt knapt 90 pct. af kommunerne, at digitalisering af bygesags behandling er vigtig. I strategien er der angivet som mål, at 80 kommuner har implementeret digital ansøg ning i 2015, og at 70 pct. af ansøgerne benyt ter sig af løsningen.

Teglgårdsplads bliver bystrand

Planlægning og Byggeri, Aarhus Kommu ne, er netop flyttet ind i nye lokaler på Kalk værksvej. Der er tale om et foregangsbygge ri, hvor fokus er på lavenergi, bæredygtighed og indeklima – og det ses på lang afstand. Byggeriet er en udvidelse af forvaltningen for Byggeri og Planlægning, Aarhus Kommu ne, og er tænkt som et markant billede på energiarkitektur i bybilledet. Målet har været at skabe et foregangsbyggeri inden for kon torbyggeri med et energiforbrug på passiv hus-niveau og et godt indeklima. Byggeriet er i energiklasse 1, skærpet med elementer fra den tyske passiv-standard. Byggeriet har et generelt energiforbrug på max 50 kWh/m2/år, hvilket svarer til cirka det halve af energiforbruget i kontorbygnin ger bygget i samme periode. Byggeriet er dobbelt så tæt i sine konstruktioner, som det danske bygningsreglement kræver. Kontorhuset, der har en facade i natursten, er på seks etager med en tekniketage øverst.

Nyt fra

Forsyning Affaldsarkitektur med skibakke De boltrer sig på den internationale arkitek turarena - tegnestuen BIG. Nu har de vun det arkitektkonkurrencen om Amagerfor brændingens nye affaldscenter. Landskab og anlæg flyder sammen i BIGs vinderprojekt for Amagerforbrændings nye affaldscenter og tagfladen på den 100 me ter høje bygning benyttes til en skibakke af et materiale, der kan benyttes året rundt og også kan holde på rigtig sne. Blandt 36 dan ske og internationale arkitektfirmaer vandt BIG-Bjarke Ingels Group konkurrencen. Byg geriet til 3,5 mia. kr. er planlagt til igang sættelse i 2012. Anlægget forventes, at stå færdigt i foråret 2016 – første ovnlinje idrift sættes i slutningen af 2015 og anden ovn linje i starten af 2016 Det nye anlæg bliver mere miljørigtigt og mere energieffektivt og giver bl.a. 20 pro cent mere energi per ton affald. Det nye an læg bidrager ifølge Amagerforbrænding med en årlig CO2-reduktion på 50-60.000 ton og dermed til den nationale målsætning om, at Danmark bliver et fossil-frit samfund og til Københavns vision om at være Co2-neutral hovedstad i 2025.

”Det er et fantastisk forslag, og fordi vi bygger stort, er det oplagt, at udnytte høj den, så det ikke bare bliver en kolos, men gennemtænkt,” siger direktør i Amagerfor brænding Ulla Röttger. Vi lever sammen med byen og får her en arkitektur, som understre ger netop det – og at vi faktisk leverer noget tilbage til byen, som kan bruges, og som er flot. Man kommer til at kunne løbe på byg ningen, cykle på den – ja, stå på ski på den. Der er rigtig mange muligheder,” siger hun. Og det var netop tanken med det vinden de forslag. ”Et fra-affald-til-kraftvarmeværk med en ski bakke på taget er et klokkerent eksempel på en by og en bygning, som er både økologisk, øko nomisk og socialt bæredygtig”, Bjarke Ingels, Stifter og Partner i BIG-Bjarke Ingels Group. Amagerforbrændings nye affaldsbehand lingscenter kommer ikke kun Københavns borgere til gode. ”Med det her unikke byggeri kan vi ’brande’ vores viden og teknologi i Dan mark og fortælle hele verden, alt det vi kan på miljø og energi-området,” siger Ulla Röttger

Landskab og anlæg flyder sammen i BIGs vinderprojekt for Amagerforbrændings nye affaldscenter og tagfladen på den 100 meter høje bygning benyttes til en skibakke af et materiale, der kan benyttes året rundt og også kan holde på rigtig sne.

Nyt fra

Planlægning

kilde: www.amfor.dk/mna

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Regler for benchmarking og selskabsgørelse Mandag den 7. marts 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Forbrændingsanlæggene skal nu pligtmæssigt benchemarke sig mod hinanden med indberetningsfrist 01.06.11. Der redegøres for reglerne herfor samt de foreløbige erfaringer med frivillig benchmarking. Derudover fokuseres på et af alternativerne til benchmarking, nemlig selskabsmæssig udskillelse og konkurrenceudsættelse, sådan som en tværministeriel embedsmandsgruppe har indstilliet. Der fokuseres på en selskabsudskillelse i det såkaldte mix-scenarium, som embedsmandsrapporten fremlægger som en mulig overgangsordning til et fuldt udbudsscenarium. Specielt fokuseres der på processen for selskabsgørelse, drift af selskaber, in-house-reglen (hvis kommunerne beholder forbrændingsanlæggene) og koblingen til varmemarkedet. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

Teknik & Miljø / Februar 2011 forsyning

Biogas i kommunehøjde Siden 2009 har seks kommuner deltaget i et projekt om biogas, hvor ambitionerne fra starten var høje og arbejdstøjet taget på, for nu skulle der gang i en masse nye og spændende samarbej der mellem kommuner og landbruget om miljø, energi, klima og erhvervsudvikling på en helt ny måde, alt sammen på baggrund af regeringens aftale om Grøn Vækst. Af | Christina Egsvang Føns, chefkonsulent KL, Kontoret for Teknik og Miljø

Favrskov Kommune er kendetegnet ved, at der allerede er et velfungerende biogasanlæg i kommunen.

Den 9. december 2010 blev et projekt mel lem seks kommuner Blue Planet Innova tion og KL afsluttet. Den korte konklusion i projektet er, at de store ambitioner ikke helt kunne rummes i de usikre rammevilkår, som biogasproducenterne stadig må leve med her 22 måneder efter, at regeringen lancerede Grøn Vækst. Men arbejdstøjet er ikke lagt på hylden i kommunerne, og derfor har projektet også været positivt i den forstand, at alle kommuner er nået videre i deres individuelle processer med at fremme biogassen i deres kommuner. Det gennemgående i projektet var seks temadage, hvor der dels var faglige oplæg som på den ene eller anden måde kunne bidrage til et højere vidensniveau om bio gas. I rækken af oplæg har der derfor både været noget om de økonomiske, juridiske, planlægningsmæssige og energimæssige udfordringer ved at få dannet biogasselska ber og indpasset biogassen i det nuværen de energisystem. I Ringkøbing Skjern Kommune er man nået rigtig langt med et etablere en mere decentral struktur for biogasudbygningen i kommunen. Kommunen har således en målsætning om, at bioenergi skal dække 25% af kommunens energibehov i 2020. Kommunen har fået dannet et selskab, der skal stå udbygningen af biogas. Udbygnin gen er tænkt i etaper, hvor første etape består af fire gårdanlæg og en ringledning til biogassen, der forbinder anlæggene med

aftageren, som i første omgang er et kulfy ret kraftvarmeværk. I Thisted Kommune kan en af løsnin gerne blive, at de formodede 2-3 konven tionelle biogasanlæg, skal kobles på deres fjernvarmeringledning. Endvidere er der godt gang i et økologisk biogasanlæg. I Mariagerfjord Kommune er der nogle helt særlige udfordringer med vandmiljøet, samtidig med at de nogle steder i kommu nen har nogle meget dyre barmarksvær ker. Som led i kommunens videre proces afholdes der en workshop, hvor kommunen samler alle de interessenter, som kan tæn kes at kunne få gavn af biogas for at få sat nogle pejlemærker for kommunes videre arbejde med biogas. I Herning Kommune har der allerede været dialoger mellem de relevante interes senter d.v.s. kommunen, landbruget og forsyningssektoren. Kommunens fokus er forsat at koordinere nogle af alle de kom munale tiltag, der er på klima, energi og miljøområdet med eventuelle kommende biogasprojekter i kommunen. Favrskov Kommune er kendetegnet ved, at der allerede er et velfungerende bio gasanlæg i kommunen. Beregninger viser, at der muligvis ikke vil være plads til yderli gere anlæg, såfremt det nuværende anlæg får en godkendelse til at udvide. Frederikshavn Kommune har i projektet taget udgangspunkt i deres igangværende projekt Energibyen Frederikshavn. I dette

KO MMU NI KAT I O N

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

”

Usikkerheden med at få rammebetingelserne på plads - som lovet ved Grøn Vækst - gør det ikke lettere at finde ekstern finansiering til nye biogasanlæg.” Christina Egsvang Føns, chefkonsulent KL Kontoret for Teknik og Miljø

projekt indgår muligheden for opførsel af et meget stort biogasanlæg og opgraderings anlæg, således gassen dels kan kobles til naturgasnettet og - hvis muligt - anvendes til andre formål for eksempel i transport sektoren. I øjeblikket ses der nærmere på en placering og organisering af et sådant anlæg. Som en del af afslutningen på projektet, blev der diskuteret barrierer for udbygnin gen af biogas i Danmark. En af de helt store barrierer er, at det finansieringsmæssigt er svært for initiativtagerne at få projekterne til at hænge økonomisk sammen. Usikker heden med at få rammebetingelserne på plads - som lovet ved Grøn Vækst - gør det heller ikke lettere at finde ekstern finansie ring til nye biogasanlæg. En anden barriere er, at der er rigtig mange forskellige partere, som alle skal bakke op om udbredelsen af biogas, hvis den skal blive til noget. Kommunerne er helt klart oplagte initiativtager til de lokale

dialoger; men her er det vigtigt dels med en landspolitisk opbakning til denne dialog og dels en opbakning fra de forskellige bran cheforeningers side. Men Blue Planet Innovation slipper ikke helt kommunerne endnu. Der er planlagt udviklingsprojekter, som fokuserer på samspillet mellem landbrug, kommune og fjernvarmesektor. Det indebærer bioenergi i bredere forstand – både biogas og energi afgrøder i den lokale forsyning. Blue Planet Innovation varetager projektledelse, samar bejdsproces og fundraising for parterne og tilknytter energi-, landbrugs- og miljøfaglige kompetencer. Temaerne vil blive lanceret i foråret 2011. KL kører også videre med deres netværk om biogas for kommunale medarbejdere, der arbejder med planlæg ning for biogas og med miljøgodkendelse af biogas. Endvidere afholdes der en temadag for politikere og embedsmænd om biogas den 2. marts i Vejle.

Læs mere om biogastemadagen 2. marts 2011 http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Arrangementer/2011/03/ Invitation-til-temadag-om-biogas---fra-nationalt-mal-til-lokal-praksis/

KURÉR KLIMA

KAOS Er klimaplanen ét stort kaos

med en masse muligheder og idéer, du ikke kan overskue? Så kontakt Tankegang. Vi hjælper med at samle og prioritere forslag og aktiviteter, så du får en sammenhængende plan. Vi hjælper med at sætte ord og billeder på, så omverdenen kan se tingene for sig og får lyst til selv at bidrage.

Læs mere om KLs dialognetværk om biogas http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Artikler/65612/2009/11/Videndeling-om-biogas/ Læs mere om Blue Planet Innovation http://www.blueplanetinnovation.com/?cat=1

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

51 vanebrydende visuel kommunikation

0 p l e vdanske toppolitikere debattere affald, klima og energi

debattér affaldsreformens konsekvenser

den 11. og 12. maj på hotel nyborg strand

AffAld Konference & årsmøde 2011 Det hele kører i kredsløb, så der mangler ikke noget, hvis man bare sørger for at bruge ressourcerne igen og igen. over spille en helt anden positiv rolle i verden, end vi har været Ved forfatter Tor Nørretranders

Hvor langt kan vi komme med ressourcer fra land og by, Det er regeringens vision, at Danmark på sigt skal frigøre sig ske som energiforsyningsmæssige og økonomiske formål. Regeringen nedsatte i marts 2008 en klimakommission bestående af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Kommissionen har nu givet sit bud på, hvordan regeringens vision, om at Danmark i fremtiden , Ved Katherine Richardson, formand for klimakommissionen og prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

debedaletmmer af folketingets miljø- ogrskoplav nl(Aæ),gnEyinvigsnd Ves-

udvalg

Landbruget har mange tusinde års erfaringer med at udnytte de naturlige ressourcer. Hvordan håndterer landbruget sin biomasse, og hvilke tanker gør man sig for at udnytte biomassen bedre, herunder i relation til bioforgasning? Kan den biomasse, som kommuner og -, n med landbrugets biomasse, og i givet fald hvordan? Kan biomassen fra ”Land & By” fremme udviklingen af bedre bioforgasningsanlæg? Ved Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Der er nu gået 1½ år siden affalsdsreformen. Det har været en hektisk tid for alle parter, hvor der er blevet brugt megen tid og kræfter på gebyrer, regulativer, IT-systemer, databaser, genbrugspladser, benchmarking og meget mere. Har det været sliddet værd, og hvad er der efter ministerens opfattelse kommet ud af det? Affaldssektoren har en lille, men vigtig, rolle i arbejdet på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Hvor ser miljøministeren, at sektoren kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og det ”fossilbrændstoffrie” samfund? Ved miljøminister Karen Ellemann

med m F) (C), Mette Gje Dohrmann (D ge Leegaard mød bl.a. Ta rd (SF) og Jørn aa sg m ol H e Grete selbo (V), Ann

mød bl.a. Forfatter Tor nørretranders Tidl. minister og rektor erling olsen Miljøminister Karen ellemann og mange flere

Debat med medlemmer fra folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Tage Leegaard (C)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Tage Leegaard (C)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

deltag i interessante Dohrmann (DF) Mette Gjerskov (A) Jørn temamøder

læs mere om renosams årsmøde 2011 på www.renosam.dk

Eyvind Vesselbo (V)

ORGANISK AFFALD Kun en mindre del hjemmekomposteres eller bioforgasses. Kan , , ,

BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Genanvendelse af restprodukter, jord til byggeog anlægsarbejder og genanvendelse af sorteret, uforurenet

til brændstof til person og lastbiler. Mange kommuner står i et , eller skal der investeres i ny teknologi. Hvilke erfaringer har vi i dag og hvordan kan disse udnyttes?

AFFALDSFORBRÆNDING UNDER NYE RAMMER?

. , genanvendelse. Bør der ikke hurtigst muligt stilles krav til, hvilke mængder af fori givet fald, hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af byggeHvem har ansvaret? Er det Miljøstyrelsen, eller bør vi som kom-

Regeringens Vækstforum fremlagde i november 2010 deres er bl.a. forslag om: • forbrænding, så erhvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg. • ligste, tilgængelige anlæg. s• anlæggene med mere markedsbaseret regulering.

es Hvor afhocld ? konferen esnpå afholde Konferencen nyborg strand Østerøvej 2 org DK-5800 Nyb 31 31 31 65 Telefon +45

AKTUELT EMNE Nye affaldsbekendtgørelser, implementering af affaldsrammedirektivet, etablering af A/S i kommunerne kan betyde, at der kommer aktuelle emner op, som på nuværende tidspunkt er uforudsigelige. Indholdet i dette tema vil først blive offentliggjort umiddelbart inden årsmødet.

UdflUgter til Sejltur med veteranfærgen Chimera, Virksomheden Triosam, Kommunekemi og RenoSams golftur

Tilmelding

elde dig på vo Du kan tilm blanket elektroniske osam.dk på w w w.ren

res

den r tilmelding er sidste frist fo

4. april 2011

god fornøjelse!

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: Kulturarv

Bygningskulturarven bør prioriteres højere Kommunen er en central aktør i arbejdet med bevaring og udvikling af den lokale bygningskulturarv, men mange sagsbehandlere, planlæggere og politikere ønsker sig flere værktøjer, mere viden og in spiration. Det viser en ny undersøgelse fra Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Bygningskultur 2015. Undersøgelsen følges op af konkrete aktiviteter, der skal bidrage til, at bygningskulturarven bliver en integreret del af alle kommuners arbejde med at skabe bæredygtige lokalsamfund.

Foto: Anne Prytz Schaldemose

Af | Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015

Bygningskultur 2015 er skal formidle viden og inspiration, som sætter spor i kommunal planlægning og byggesagsbehandling og udmønter sig i øget interesse blandt ejere af bevaringsværdige og fredede bygninger.

Foto: Erik Iversen.

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: Kulturarv

Haderslev Kommune er en af de kommuner, som er langt fremme i arbejdet med bygnings kulturarven. I april 2011 afholder Bygnings kultur 2015 og kommunen et seminar om bygningsarven i planstrategien.

Bygningskulturarven skal højere op på den kommunale dagsorden. Det mener 90 procent af ejerne af de bevaringsværdige bygninger ifølge en ny undersøgelse fra Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Bygningskultur 2015. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire kommuner oplever folkelig opbakning til arbejdet med bygningsarven, og at hele 77 procent af de bevarings værdige bygningers ejere ser kommunen som det naturlige sted at søge viden til at vedligeholde, udvikle og genanvende deres bygninger. Til gengæld føler over halvdelen af kommunerne sig ikke klædt på til at rådgive ejerne af de bevaringsværdige bygnin ger, og mange ønsker sig flere værktøjer i det daglige arbejde med at administrere, bevare og udvikle bygningsarven. Endelig svarer kun en fjerdedel af kommunerne, at bygningskulturarven i høj grad er et politisk indsatsområde. Opgaven ligger derfor lige for, og med Bygningskultur 2015 er ønsket at bakke op om kommunernes opgave med bygningskulturarven, inden det er for sent.

Kompetenceløft styrker økonomien Kommunernes og ejernes arbejde med bygningskulturarven vanskeliggøres af, at der mangler kortlægning og et samlet over blik over bevaringsværdierne. Det har man blandt andet erkendt i Assens Kommune, som var blandt de første til at melde sig ind i Bygningskultur 2015s kommunenet værk. I Assens oplever man det manglende overblik over kommunens bevaringsværdier som en hæmsko for sagsbehandling og planlægning: ”Skal vi arbejde strategisk med byg ningsarven, har vi brug for overblik over, hvad vi har, hvad vi skal værne om, og hvordan vi kan skabe udvikling uden at ødelægge det gamle. Det har vi ikke nu, og det betyder, at vi skal træffe beslutninger ud fra et grundlag, vi ikke kender,” forklarer Ann-Mett Rønsholt fra Plan og Byg i Assens Kommune og uddyber:

”Lige nu har vi kun få, gamle regi streringer over nogle af de bevarings værdige bygninger, og vi har ingen SAVE-registreringer.” Kommunens medarbejdere mangler viden om metoden, og Ann-Mett Rønsholt skønner, at det vil koste i omegnen af 1½ mio. kr. i konsulentomkostninger for en fuld SAVE-registrering. ”Hvis vi i stedet kan løfte medarbejder nes kompetencer via et kursus og efterføl gende selv foretage registreringen, er vi nået langt,” siger hun.

Fra faglig fordybelse til debat og opsmøgede ærmer Forankring af kompetencerne i de danske kommuner er netop visionen bag Bygnings kultur 2015, og allerede nu er der lagt konfe rencer, seminarer og kurser i kalenderen. Alle aktiviteter er målrettet de medarbejdere, som arbejder med bygningskulturarven, lige fra kommuneplan til byggesagsbehandling. Med kurser i SAVE-metoden og bevaringsværdige bygninger kan planlæggere og sagsbehand lere blive fortrolige med de nyeste metoder, vejledninger og rammebetingelser. Derudover skal seminarer og konferencer relatere byg ningskulturarven til planstrategi, transformati on og klima, og ikke mindst ser flere kommu ner muligheder i, at Kulturarvsstyrelsen frem til 2015 kommer på besøg i samtlige landets kommuner for at gennemgå de fredede bygninger og beskrive deres ”bærende fredningsværdier.”. Besøget giver mulighed for at øge fokus på bygningskulturarven i kommu nen generelt, samtidig med at kommunens medarbejdere har mulighed for at afprøve Kulturarvsstyrelsens metoder og redskaber i praksis på den lokale bygningskulturarv. Nem adgang til viden døgnet rundt Men allerede nu er der hjælp at få. Ini tiativets hjemmeside www.bygningskul tur2015.dk samler og tematiserer viden om bygningskulturarv, og syv erfarne eksperter, står til rådighed til at besvare spørgsmål om

blandt andet kortlægning af bevaringsværdi er, traditionel byggeog restaureringsteknik, oplevelsesøkonomi og genanvendelse. Tilbage i Assens kommune er man alle rede godt i gang med at screene de kultur historiske værdier for at udpege og optage dem i kommuneplanen. Men inspiration, gode eksempler og mulighed for erfarings udveksling? Ja tak: Ann-Mett Rønsholt: ”Vi har så megen fin bygningsarv og man ge fine kulturmiljøer, som vi kan bygge videre på og bruge til at brande kommunen; men hvordan gør vi det? Det er nyt for os, og det er sikkert også nyt for mange andre kommuner.” Læs mere: I alt har 92 ud af landets 98 kommuner deltaget i Bygningskultur 2015s undersøgelse af kommunernes forhold til bygningsarven, som kan downloades på www.bygningskultur2015.dk. Her kan du også finde viden, vejledninger og gode eksempler på lokalog kommuneplanlægning, melde dig ind i det kommunale netværk eller søge gratis ekspertrådgivning.

Bygningskultur 2015 sikrer den byggede kulturarv Kulturarvsstyrelsen og Realdania har med Bygningskultur 2015 igangsat et initiativ rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Initiativet skal styrke og fremtidssikre håndtering af bygningskulturarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner. Initiativet blev introduceret i Teknik og Miljø i maj 2010 og lanceret den 23. november.

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Stålsat vilje i Halsnæs:

Kanalen der løber gennem midtbyen langs Allegade

Forandring gennem kultur

Frederiksværks historie er uløseligt forbundet med industri og stålproduktion. Men krisen har gjort, at industrien er under pres, og det har givet byen et afsæt for en udvikling, hvor gamle industribyg ninger rummer erhverv og kultur. En proces med politisk forankring og borgerinddragelse har skabt fokus på kulturarven og en ny identitet i byen og på tværs af de traditionelle fagområder. Af | Michael Nørgaard

Planlægning er for planlæggere, og museer er for museumsfolk og kustoder. Det er den traditionelle måde at tænke verden på; men denne opfattelse har de vendt på hovedet i Frederiksværk, og skabt en ny fælles forstå else på tværs af fagområder og politik. Der har banet vej for udnyttelse af bygningerne i den industrielle kulturarv. Udgangspunktet var og er en industri under afvikling, der efterlader centralt place rede bygninger og områder uudnyttede, og en ambition om at skabe en levende by for borgere og virksomheder og et attraktivt om råde for nytilflyttere og turister. Godt hjulpet på vej af en status som kulturarvs-kommune støttet af Kulturarvsstyrelsen og Realdania. Frederiksværk ligger i Halsnæs Kommu ne i Nordsjælland, hvor Hundested er den an den hovedby. Efter kommunalreformen hed kommunen Frederiksværk-Hundested, men efter en afstemning blandt borgerne blev navnet Halsnæs vedtaget som nyt navn fra 2008. Kommunen har ca. 30.000 indbyggere.

Ny identitet med kulturarv Faktisk blev det en rund fødselsdag, der for alvor satte fart på kulturarvs-ambitionerne og skabte en ny bevidsthed i Frederiksværk. Det fortæller formanden for Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati i Halsnæs, Helle Vibeke Lunderød (A). ”Ved byens 250 års fødselsdag i 2006 havde vi en stor historisk udstilling i Gjethu set - et flot projekt i sig selv; men også en begivenhed, der for alvor skabte en ny iden

titet med afsæt i historien. Mange genop dagede den spændende historie, som byen har, og vi så alle de muligheder og uslebne diamanter, som vores by er fuld af,” fortæl ler udvalgsformand Helle Vibeke Lunderød. Ud af disse erkendelser kom en forståelse for, at borgerinddragelsen er vigtig i Hals næs Kommunes kulturarvsprojekt.

”

Byrådet vil skabe en sammen hængende by, hvor industrikulturen er omdrejningspunkt.” - Halsnæs Kommuneplan om Frederiksværk

Nogle af midlerne har efterfølgende været afholdelse af en række ’walk and talk’-arrange menter, hvor borgere, politikere og embeds folk har været i dialog om indretningen af byen og udnyttelse af de enkelte bygninger. ”Vi synes, det har været en rigtig god form til dialog med alle interessenterne. Mest positivt har det været, at alle aldersklasser har været repræsenteret – fra unge familier med barnevogn til ældre historieinteresserede bor gere. Jeg oplever, at det har givet en utrolig god opbakning og bred forankring af Halsnæs` kulturarvsprojekt,” siger udvalgsformand Helle Vibeke Lunderød.

Bedre forståelse for kulturarv Processen omkring kulturarvsprojektet har haft mange positive effekter. Én er, at debat

ten om kulturarven generelt er blevet meget mere kvalificeret i byen, én anden er, at forståelsen mellem politikere, planlæggere og museumsfolk ifølge Helle Vibeke Lunderød er blevet bedre. ”Vores oplevelse er, at dialog, indsigt og forståelse på tværs af politik og forvaltning har taget et kæmpe skridt fremad. Kulturarv er ikke længere kun noget støvet noget for kulturudvalget, men et aktivt begreb som alle har et ejerskab til. Meget konkret, så skal alle udvalgssager nu forholde sig til kulturarvs spørgsmål – på linje med miljø og sundhed. Og det betyder faktisk, at hensynet til kul turarven medtænkes i større udstrækning,” siger udvalgsformanden. Den vurdering deler leder af Industri museet Frederiks Værk, Frank Allan Ras mussen, der også er centralt placeret i Kulturarvsprojektet: ”Vi har fået afmonteret opfattelsen af, at historien er noget, der hører til på et museum – det er en aktiv del af nutiden. Den anden vej rundt har vi som museumsfolk også fået et andet forhold til de rammer, som planlæggerne arbejder under,” siger Frank Allan Rasmussen. Halsnæs kommuneplan fra 2009 har i øv rigt et øget fokus på kulturarven og historien.

Et levende museum Centralt i kulturarvsprojektet står netop le der af Industrimuseet Frederiks Værk, Frank Allan Rasmussen. ”Vi kommer fra en situation, hvor stål valseværket havde 3000 arbejdspladser og

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

Elektrostålværket opført i 1970erne

kæmpestor betydning for byen Frederiks værk. I 2002 gik Det Danske Stålvalseværk konkurs og en rekonstruktion i 2004 bety der, at der i dag er blot 380 arbejdspladser tilbage. Det er indlysende, at det har været en stor omvæltning for byen med så stort et tab af arbejdspladser, tab for underleve randører og butikker,” fortæller Frank Allan Rasmussen, der trådte til som leder af Industrimuseet i 2005. ”I stedet for at lade det hele forfalde har vi skabt en vision om, at skabe en le vende by, hvor de gamle industribygninger bliver til aktiver for byen. Den mest kendte, Gjethuset, er efter min opfattelse én af Danmarks flotteste historiske industribyg ninger, der i dag er omdannet til et levende kultursted med koncerter, teater, udstillin ger og konferencer. Det er blot et eksempel på, hvordan kulturarven kan udnyttes og blive et omdrejningspunkt for turisme og oplevelser,” siger Frank Allan Rasmussen. Udvalgsformanden supplerer og frem hæver også Krudtværksområdet som et modelprojekt på, hvordan et gammelt indu striområde kan udnyttes blandet. ”På Krudtværksområdet har vi et fan tastisk område, hvor vi både har mange foreninger og lettere håndværksvirksom heder, der trives side om side og bruger bygningerne med respekt for historien og de herligheder, som er i området. Det er ikke et turistprojekt, men et aktiv for de borgere, som bor i byen i dag,” siger Helle Vibeke Lunderød.

Flere turister Men turisterne har også opdaget, at der i det hele taget sker noget i Frederiksværk. I 2005 havde Industrimuseet 2800 gæster og i 2010 var det tal steget til 20.000 gæster. Ambitio nen er at nå langt højere. ”Vi kan se, at nogle af de udenlandske industrikultur-projekter, som vi kan sammen ligne os med, har meget store besøgstal. Ironbridge nær Birmingham i England har 800.000 gæster om året. Bergslagen nord for Stockholm og Emcher Park ved Düsseldorf i Ruhr-området er også et par inspirerende ek sempler med kæmpestore besøgstal,” fortæl ler Frank Allan Rasmussen. Han fortsætter: ”Jeg mener, at vi med den rigtige mar kedsføring og tilrettelæggelse kan skabe en akse af unikke autentiske oplevelser for turi ster i vores region. Fra Helsingør til Fredens borg, Hillerød og til Frederiksværk kan vi byde på en fantastisk tur, hvor historie og kulturarv møder nutiden.”

se af området. Jeg mener, at området har et potentiale på højde med Emscher Park i Ruhr i Tyskland, men der er stykke vej dertil endnu, og det kræver en stor økonomisk indsats at udvikle området og udnytte mulig hederne,” siger Helle Vibeke Lunderød. Frederiksværk har også internationale ambitioner. Én er at blive det, der hed der ”Anchorpoint”, på European Route of Industrial Heritage. Det er en status, som giver adgang til et europæisk netværk for turister, der er interesserede i den kulturelle industriarv. En anden og endnu større ambition er at få status som Verdensarv (World Heri tage) under FN-organisationen UNESCO. I Danmark er det Jelling, Roskilde Domkirke og Kronborg, der i dag har denne status.

Kanalen med Gjethuset i baggrunden

Internationale ambitioner I midtbyen er mange af de gamle bygninger og industrianlæg i en forandringsproces og retningen er sat for Halsnæs og den industrielle kulturarv; men der er et stykke vej igen. Det store stålvalseværksområde på 400.000 m2 kræver store investeringer for at kunne blive et aktiv for kommunen og området. ”I dag er der jo stadig gang i aktivite terne på ståvalseværksområdet, og det er et godt udgangspunkt for en blandet anvendel

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Brug uddannelsesstederne Af | Michael Nørgaard

Af |

1: VISION I Halsnæs Kommune skal Frederiksværks enestående industrielle kulturmiljø fra 1700-tallets militære industrielle kompleks til den stadigt aktive stålindustri spille hovedrollen i skabelsen af lokal identitet, helhedsorienteret planlægning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Kulturarven skal være en drivkraft og en ressource, der bidrager med kvalitet i borgernes liv i hele kommunen.

2: 10 kulturarvsbud fra Halsnæs • D u skal gøre kultuarven til et aktiv i borgernes dagligdag • D u skal bruge kulturarven i planlægningen • D u skal respektere og inddrage borgerne • D u skal satse på autencitet og kvalitet • D u ska kommunikere det gode budskab • D u skal se helheder ikke enkeltheder • D u skal skabe netværk du kan videndele med • D u skal formidle kulturarven bredt via mange medier • Du skal dyrke tværfagligheden • Din vilje skal være stålsat

Der er store ressourcer og viden at hente ved samarbejde med uddannelsesstederne. Det viser erfaringerne fra Halsnæs og Indu strimuseet Frederiks Værk. Bl.a. har man haft samarbejde med LIFE på Københavns Universitet, hvor to specialstuderende har skrevet projektet ”Transformationsstrate gier for Stålvalseværket i Frederiksværk”. ”Det er nogle gode ressourcer og inspiration, man kan trække ind i et projekt som vores ved aktivt at samarbejde med uddannelsesstederne. Jeg tror også, at uddannelsesstederne har stor glæde af at samarbejde med nogle institutioner og

virksomheder, som går engageret ind i et projekt. Rapporten ”Transformationsstra tegier for Stålvalseværket i Frederiksværk” har utrolig høj kvalitet, og faktisk fremlagde de studerende den for byråd og embeds mænd,” fortæller leder af Industrimuseet Frederiks Værk Frank Allan Rasmussen. Han fortæller, at man med tilsvarende succes har haft samarbejdsprojekter med studeren de fra RUC, Arkitektskolen og DTU. Det nævnte projekt ”Transformations strategier for Stålvalseværket i Frederiks værk” kan i øvrigt findes på www.issuu. com.

Kanalen set fra Nordtorvet

Nyt fra

Kulturarv Kommuner får eksperthjælp til håndtering af fredede og bevaringsværdige bygninger Kommunerne oplever stor folkelig opbak ning til arbejdet med at sikre, anvende og udvikle bygningskulturarven og efterspørger derfor viden om bygningsarvens muligheder og særlige kvaliteter. Det viser en ny under søgelse fra Realdania og Kulturarvsstyrel sen, som nu har søsat en gratis ekspertråd givning i forbindelse med det koordinerede initiativ Bygningskultur 2015. På initiativets hjemmeside kan kommuner ne stille spørgsmål om bevaring, anvendelse og udvikling af bygningsarven og få svar fra en række af landets førende eksperter. Læs mere: www.bygningskultur2015.dk

Pas på fortidsminderne

Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Gravhøje, stendysser og runesten rundt om i landet fortæller om vores fælles historie. Skal disse fortidsminder fortsat være histo riske pejlemærker i landskabet, skal de også plejes og passes. Hvordan, kan ses på altomfortidsminder. dk, et nyt website med videovejledning, fak ta og spørgsmål/svar om korrekt pleje af for tidsminder. Problemet er, at selv om jættestuer og grav høje ser ud som urørlige mastodonter og har stået i tusinde af år, er de sårbare, når vildt voksende skov og krat indtager fortidsmindet. I værste fald ødelægges fortidsminderne og de spor af mennesker, som ofte er gemt

Ny direktør for Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen får Anne Mette Rahbæk som ny direktør fra den 1. marts 2011. Kulturminister Per Stig Møller har styrel sens nuværende vicedirektør Anne Mette Rahbæk, som overtager af direktørstolen ef ter Steen Hvass. Anne Mette Rahbæk er 41 år og uddannet cand.scient.pol. Som vicedirektør har hun væ ret medlem af styrelsens direktion og stedfor træder for direktøren. Hendes praktiske ledel seserfaring er bl.a. blevet suppleret med en master i management development fra CBS. Anne Mette Rahbæk har gennem de se nere år bl.a. haft det overordnede ansvar for analyse af § 16-museerne, forarbejdet til ud vikling af Carlsbergområdet, tilsynet med de fredede fortidsminder samt restaurering af ruiner, megalitter og styrelsens egne frede de bygninger. inde i mange gravhøje og stendysser. Usyn ligt, når rødderne graver sig ned i stenalder bygningerne. Synligt, når træerne vælter i storm og i faldet rykker alt i stykker. Så selv om det kan se malerisk og idyllisk ud med træer på toppen af en gravhøj, er det bedst at fjerne træer og buske for at be vare det fredede fortidsminde. Derved bliver det også mere synligt i landskabet til glæde for alle. Altomfortidsminder.dk har videovejled ning, fakta, gode råd og spørgsmål/svarfunktion om korrekt pleje af fortidsminder ne. Altomfortidsminder.dk har vejledninger for lodsejere og kommuner til at søge økono misk støtte til synlig formidling og forbedring af adgangsforhold til fortidsminderne. Altomfortidsminder.dk er også portalen hvor den interesserede borger, turist, naturkulturelsker kan finde viden om Danmarks mere end 30.000 fredede fortidsminder og blive inspireret til selv at tage på tur i forti den. Læs mere på: altomfortidsminder.dk

Et arbejde som har givet hende en stærk samarbejdsrelation til både Realdania, Ar bejdsmarkedets Feriefond, Danmarks Radio en lang række kommuner, museer og andre centrale aktører. Anne Mette Rahbæk har desuden medvirket til arbejdet med udvik ling af strategiske netværk, opbygning af nye tværgående faglige enheder og igangsættel se af større markante projekter som kultur arvskommuneprojekterne , det danske ver densarvssamarbejde og det sociale medie 1001 fortællinger om Danmark. På det interne organisatoriske plan har Anne Mette Rahbæk arbejdet med udvikling af styrelsens ledelsesgruppe, samarbejds former og styrelsens kapacitet til løbende omstilling til nye opgaver.

Søbygård på Ærø.

Foto: Terkel Broe Christensen/scanpix

Top 10 Årets bygninger 2010 Kulturarvsstyrelsen har sammensat en liste over de ti mest spændende nyfredninger og restaureringsprojekter i 2010. Få inspiration til en tur i arkitekturen og læs mere om de ti steder på www.kulturarv.dk. 1 København: Lokummer i Krystalgade 2 Fyn: Grubbe Mølle 3 Langeland: Herregården Broløkke 4 København: Harsdorffs Hus 5 Ribe: Kunstmuseum, (Sankt Nicolaj 10A og B) (F. 1977) 6 Frederiksberg: Gotved Gymnastikhus 7 Ærø: Søbygård 8 København: Frederik d. 8’s Palæ, Amalienborg 9 København: KB-hallen 10 København: Bispebjerg Hospital

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Gentofte har kulturarven med i grøn strukturplan Bygningskulturarv er ikke bare fine, gamle huse, der vidner om forgangne tiders håndværk og byg geskik. En facaderække, et gadeforløb eller villahavernes høje træer bærer også på vigtige fortæl linger, som kommunen bør bevare og udvikle. I Gentofte har man hævet blikket og udviklet et nyt planredskab, der går på tværs af alle forvaltninger og har kulturarven som mærkesag. Af | Birgitte Lindegaard Jensen, Bygningskultur 2015

De kulturhistoriske interesseområder er udvalgt ud fra deres evne til at skabe forbindelse og netværk mellem de store samlede grønne områder.

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

Kulturhistoriske interesseområder blev udpeget for hver af kommunens syv bydele. Villahavernes høje træer er fremhævet som et af de elementer, der bør sikres og udvikles.

Om Gentoftes grønne strukturplan Gentofte Kommune har med Grøn Strukturplan ønsket at tydeliggøre de rekreative værdier og fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder. Planen beskriver rammerne for den overordnede planlægning og de potentielle udviklingsmuligheder for en sammenhængende grøn struktur. Hent planen på: www.gentofte.dk.

Oldtidens gravhøje, militærets forter og batterier og 1900-tallets villaer. Grønne veje og stier og villahavernes gamle, høje træer. Den nyeste tilføjelse til Gentoftes kom muneplan – ’Grøn Strukturplan 2010-2013’ - bygger bro mellem natur og kultur og tæn ker bevaring og udvikling af bygningskultur arv sammen med klimatilpasning, sundhed og biologisk mangfoldighed. Planen intro ducerer et nyt, bredt natursyn, der omfatter kulturarv fra fortidsminder til villahaver og skrotter den skarpe modsætning mellem natur og kultur. Teknik og Miljø, Strategi og Udvikling, Plan har været pennefører på planen, som alle kommunens forvaltninger har bidra get til med deres ønsker til udviklingen af de grønne områder. Resultatet er et farvel til silotænkning; en vision på tværs af forvaltninger og planlægningsinteresser og et redskab, der forbedrer vilkårene for helhedsorienteret udvikling af kulturhistori ske kvaliteter og grønne områder under ét budget.

Ny tilgang til forvaltning ”Planen styrker indsatsen for at bevare Gentoftes grønne karakter, udvikle de kulturhistoriske kvaliteter og skabe fysiske sammenhænge mellem byrum, grønne områder og bygningskulturarv,” lyder det fra Ole Thun, planlægger og arkitekt i Gentofte Kommune. Han har arbejdet indgående med Grøn Strukturplan, og for ham var det vigtigt at få et redskab, som kunne udløse den byggede kulturarvs potentiale i

forhold til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Vel at mærke på et bæredygtigt grundlag. Ole Thun: ”Med kommuneplan 2009 var kulturarv ét af tre fokusområder, så det var vigtigt for os i planenheden at tage denne mærkesag med videre i Grøn Strukturplan. Den blev vedtaget af et enstemmigt byråd, og det siger noget om, at politikkerne her i kom munen er langt fremme, når det kommer til at samtænke det grønne og kulturarven som en værdifuld æstetisk og oplevelses mæssig værdi.”

Havernes høje træer skal bevares Efterhånden som Grøn Strukturplan blev til, er Gentoftes bydele blevet gennemgået en for en. Derefter har Teknik og Miljø, Strategi og Udvikling, Plan markeret de udviklingsområder, som har potentiale til at skabe forbindelse mellem kulturhistorien og det grønne. Bygningskulturarven spænder fra oldtidens gravhøje, over middelalderens landsbyer, de kongelige lyst- og jagtveje, lystslottene og det militære kulturland skab. Nyere kulturarv er repræsenteret ved 1900-tallets villaer og modernistiske bygninger, men også villahaverne har med deres høje, gamle træer stor betydning for oplevelsen af Gentofte som en kommune med grønne, kulturhistoriske værdier. Ud pegningen af de kulturhistoriske skatte er et dialogredskab til kommunens øvrige forvalt ninger og borgere, som forbedrer vilkårene

for at formidle værdierne, ikke mindst til de private husejere. ”Nu er det ikke kun os her i Planenhe den, der kender historierne og værdierne, men også vores kollegaer i Vej og Park eller i Skole og Fritid. Det øger sandsynligheden for, at borgerne bliver inspireret til at bevare træer, have- og parkanlæg,” uddyber Ole Thun.

Fælles overblik skaber synergi Det tværsektorielle udgangspunkt, har ført til, at kommunens medarbejdere bruger pla nen i det daglige arbejde og føler ejerskab til projektet på tværs af faggrupper. Det fæl les overblik betyder, at forvaltningernes for skellige interesser kan koordineres bedre, og det gavner både faglighed og økonomi. Den fossile stenalderfjord, Hvidørebæk dalen, mellem Klampenborg og Ermelun den er et godt eksempel. Kommunen har iværksat et projekt, der smukt forener visio nen om synergi i udviklingen af kulturarv, biologisk mangfoldighed, rekreation og ikke mindst klimatilpasning. Alene projektets regulering af regnvand vil med tiden mini mere belastningen af det fælles kloaknet og føre til besparelser i anlæg og drift af den fremtidige spildvandshåndtering. ”Den fossile stenalderfjord fra Klam penborg til Ermelunden bliver synlig, så vi midt i storbyen får et kig ud over et nyt kulturhistorisk landskabsrum. Ud over et stort panorama genskaber vi to væsentlige elementer i området – åen og den våde eng – og vi genanvender tidligere spærredæm >

Foto Gentofte Kommune

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Med Gentofte Kommunes grønne strukturplan fik de gamle militære anlæg i Københavns Nyere Befæstning nyt potentiale som forsinkelsesbassiner for overfladevand. Her den genskabte bro over styrtet i Nordre Oversvømmelse.

Netværk skal styrke viden og dialog i kommunerne Gentofte Kommune er med i netværket omkring Bygningskultur2015. 70 kommuner deltager med i alt 150 medarbejdere. Netværket skal inspirere kommunernes arbejde med bygningskulturen og tilbyder blandt andet gratis rådgivning, seminarer, kurser, konferencer og studieture. Tilmeld dig på www.bygningskultur2015.dk eller hos hna@bygningsarv.dk.

> ninger til forsinkelsesbassiner,” forklarer Ole Thun. Spærredæmningerne blev udviklet som led i Nordre Oversvømmelse i det histori ske befæstningsanlæg, Københavns Nyere Befæstning, der omkranser hele Køben havn, men det militære kulturlandskabs massive anlæg blev aldrig anvendt som op rindeligt tænkt, og gennem årene forsvandt området i skov og krat. ”Udpegningen af området som et kulturhistorisk udviklingsområde indgår fint i sammenhæng med Grøn Strukturplan, der udover tværsektorielt samarbejde også anbefaler tværkommunalt samarbejde. Området vil nu blive et fantastisk rekreativt tilbud og udflugtsmål med en stor fortæl leværdi, ikke alene som en synliggørelse af kulturhistorien i landskabet men også som led i en naturgenopretning og styrkelse af biodiversiteten i Hvidørebækdalen. Samtidig løser vi et stadig større behov for regn

vandsregulering i forbindelse med kommu nens klimatilpasning. Alt sammen inden for det samme budget,” siger Ole Thun. Kulturarvens potentiale indfries Eksemplet Hvidørebæk viser, hvordan forskellige interesser i forvaltningerne kan forenes, og i en fuldt udbygget kommune som Gentofte, er det vitalt. Efter kom munen opdagede området og begyndte at udvikle ideen om at genanvende dets oprindelige funktion, er projektet nu også blevet integreret i det store formidlingspro jekt ’Københavns Nyere befæstning’, som Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Natursty relsen har sat i gang. Ole Thun: ”Jo hårdere kommunerne er udbygget, des vigtigere bliver det ikke at skade hinan dens interesser, når arealer skal udvikles til nye formål. Planen medfører en naturlig rækkefølge for de projekter, der udvikles. Den betyder,

at de projekter og fokusområder, som vi ud vikler, er dem, hvor der er størst mulighed for at skabe synergi mellem forvaltninger ne. Vores interesser er tæt forbundne, også på tværs af kommuneskel, og det kræver en fælles påpasselighed. Med den grønne strukturplan har vi fået et redskab, der kan skabe nye samarbejder - og nye mulighe der. ” Denne artikel er blevet til i forbindelse med Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Bygningskultur2015. Initiativet skal blandt andet inspirere kommunernes arbejde med bygningskulturarven. Gennem blandt andet artikelserier vil Bygningskultur 2015 bidrage til videndeling på tværs af kommunegrænser.

Find viden om planlægning på www.bygningskultur2015.dk På hjemmesiden www.bygningskultur2015.dk kan man finde praktiske værktøjer om lokalplanlægning og inspiration til, hvordan man kan inddrage bygningsarven i planlægningen. Få viden om byomdannelse og nærdemokrati, om kommune- og lokalplanlægning, og find vejledninger til kortlægning.

Nyt fra

Kulturarv Vandkraft og vandrende laks Vandkraft er en vigtig del af Danmarks hiÂ storie. En ny publikation â&#x20AC;&#x2122;Vandkraftens kulÂ turarvâ&#x20AC;&#x2122; giver gode rĂĽd om, hvordan vandmĂ¸lÂ lerne og deres historiske omgivelser kan sikres, nĂĽr der skal laves passage for fisk, sĂĽdan som et EU-direktiv har bestemt. Gennem de sidste 650 ĂĽr er der anlagt omkring 4.000 opstemninger til brug af vanÂ dets kraft â&#x20AC;&#x201C; til kornmĂ¸ller, jern- og tekstilinÂ dustri, haveanlĂŚg pĂĽ herregĂĽrde, elvĂŚrker, engvanding og dambrug. Godt for os, men skidt for fiskene, der har svĂŚrt ved at svĂ¸mÂ me forbi spĂŚrringerne. Â Nu fĂĽr fiskene hjĂŚlp af vandplanerne, der er den danske gennemfĂ¸rsel af EU's vandramÂ medirektiv. De fleste spĂŚrringer skal nedlĂŚgÂ ges, ogsĂĽ i vandlĂ¸b, hvor laks ikke har vandret i tusinde ĂĽr. Hvad betyder det for mĂ¸ller og elvĂŚrker, der stadig bruger vandkraft? TĂ¸rrer historierne og de fine kulturmiljĂ¸er rundt om mĂ¸llerne ud, hvis vandet ledes ad andre veje eller forsvinder? Ikke nĂ¸dvendigvis. Â Publikation "Vandkraftens kulturarv" er til inÂ

spiration og giver gode rĂĽd om, hvordan opÂ gaven kan lĂ¸ses, sĂĽ vandet kan boble, fosse, klukke og hvirvle til glĂŚde for bĂĽde fisk, sportsÂ fiskeren, vandmĂ¸lleren og borgerne, der sĂŚtÂ ter pris pĂĽ kulturmiljĂ¸er langs ĂĽen og bĂŚkken. Â Det bliver kommunernes opgave i de komÂ mende ĂĽr at lave handleplaner, der lever op til vandplanerne. Kulturarvsstyrelsen anbefaÂ ler, at kommunerne kortlĂŚgger vandkraftens historie og laver en samlet prioritering af alle opstemninger. PĂĽ den mĂĽde bliver det tydeÂ ligt, hvor i vandlĂ¸bene, der er sĂŚrlige kulturÂ historiske vĂŚrdier, som skal passes pĂĽ, hvis man laver en sĂĽkaldt faunapassage. Â Det er vigtigt, at kommunen samarbejder pĂĽ tvĂŚrs af forvaltningerne og spĂ¸rger muÂ seet til rĂĽds. Mange borgere og foreninger har ogsĂĽ stor interesse i vandet og kan bidraÂ ge med viden og engagement i bevaringsarÂ bejdet. I nogle omrĂĽder vil det vĂŚre oplagt at lave helhedsorienteret landskabsplan, som integrerer flere hensyn. Velfungerende landÂ skaber med en rig kulturarv, et godt vandÂ Kulturarv_omsla

g 1

miljĂ¸ og mangfoldig natur kan bidrage til at skabe attraktive bosĂŚtningsmuligheder og styrke friluftsliv, turisme og nye erhverv. Download publikationen â&#x20AC;&#x2122;Vandkraftens kulturarv i pdf her: http:// www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/ kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/ WEB_Vandkraftens_kulturarv.pdf

7BOELSBGUFOT LVMU 1SJPSJUFSJOH BG LVMUVSB

VSBSW

SWFO J WBOEQMBOMÂ&#x153;HOJOH

Forsiden af Vandkraftens kulturarv

) $ "/%&34 &/4 #06-&7" 3% ,Â?#&/) "7/ 7

5&-&'0/ 888 ,6-563 "37 %,

,VMUVSBSWTTUZSFMTFO

17/12/10 11:45:29

Foto: Arne Magnussen/Scanpix

Himmerland, MiljĂ¸styrelÂ sen og Realdania genÂ nemfĂ¸rer i fĂŚllesskab. En integreret analyse af bygninger, kulturmiljĂ¸, erhvervsforhold, energiÂ forsyning og stofkredsÂ lĂ¸b skal skabe grundlaÂ get for udvikling af en helt bĂŚredygtig Ă¸ i milÂ jĂ¸mĂŚssig og Ă¸konomisk forstand. Samtidig skal Ă¸ens erÂ hvervs- og turismemĂŚsÂ sige potentialer og Ă¸ens energi- og miljĂ¸mĂŚssige muligheder analyseres. LivĂ¸ har tidligere fungeret som â&#x20AC;?anbrinÂ gelsesstedâ&#x20AC;? under den sĂĽkaldte Kellerske Ă&#x2026;ndssvageanstalt, hvorfor LivĂ¸ i dag har et unikt kulturmiljĂ¸ i form af anstaltens bygninÂ ger i LivĂ¸ By og Ă¸vrige bygninger knyttet til anstaltens samlede drift af Ă¸en (landbrug, elvĂŚrk, vandvĂŚrk, fĂŚngsel m.m.) De fleste bygninger er fra begyndelsen af 1900-tallet,

LivĂ¸ skal gĂ¸res grĂ¸n Hvordan kan der sikres en fremtidig bĂŚreÂ dygtig drift af den lille Ă¸ LivĂ¸, som ligger i Limfjorden, pĂĽ en mĂĽde sĂĽ kulturmiljĂ¸et beÂ vares og anvendes, og Ă¸en forsynes med egen bĂŚredygtig energi? Det er det centrale spĂ¸rgsmĂĽl i projekt â&#x20AC;&#x2122;GrĂ¸n LivĂ¸ â&#x20AC;&#x201C; et bĂŚredygÂ tigt kulturmiljĂ¸â&#x20AC;&#x2122;, som Skov- og Naturstyrelsen

og anstalten blev nedlagt i 1960erne. I fĂ¸rste omgang gennemfĂ¸res en forunÂ dersĂ¸gelse, som skal kortlĂŚgge tre punkter: 1) Kan der etableres lokal, bĂŚredygtig enerÂ giforsyning pĂĽ Ă¸en? 2) Hvordan kan man gĂ¸re bygningerne mere eftertragtede med moderne faciliteter, samtidig medÂ at kulturmiljĂ¸et bevares? 3) Hvordan kan man bedre udnytte det erÂ hvervs- og turismemĂŚssige potentiale for Ă¸ensÂ anvendelse, herunder muligheden for en Ă¸get anvendelse af de tomme bygninger iÂ vinterhalvĂĽret, f.eks. til kursusvirksomhed el. lign. StĂ¸rstedelen af Ă¸en er i dag fredet og den hĂ¸rer under Skov- og Naturstyrelsen. BygÂ ningerne har siden 1980â&#x20AC;&#x2122;erne fungeret som bl.a. feriecenter og lejrskole. Styrelsen driver desuden et Ă¸kologisk demonstrationslandÂ brug samt skovdrift pĂĽ Ă¸en. LivĂ¸ har i dag tre fastboende familier og tiltrĂŚkker ĂĽrligt 30.000 besĂ¸gende.

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Fællesskabet

Byen fremstår som en gennemført helhed: Kirkepladsen og kirken, det fysiske udtryk for menighedens ordning som troens, religionens, åndens udgangspunkt. I sammensmeltningen af dagliglivet med åndens liv, skabes det kosmos, som byens og menighedens liv er. Menneskesamfundets indrettede, ordnede liv er udgangspunktet, og efterhånden som man selv, eller bare ens blik, bevæger sig væk fra dette centrum, nærmer man sig mere og mere naturen, for til sidst at ende i de fjerne skove, billedligt talt. Denne livets fuldstændighed, spændvidden fra kosmos til kaos, fra kultur til natur er illustreret i byens plan i sammenhæng med byens omgivelser.

Af | Irene Brandt

har bygget Christiansfeld Et af de tidligste danske eksempler på byplanmæssig helhedstænk ning er tilgængelig i fuld skala i Christiansfeld, der betragtes som enestående i kraft af sin historie og uspolerede homogenitet. Det er mere end 200 år siden, byen blev grundlagt; men takket være et storstilet kulturarvsprojekt vil den enestående by blive bevaret.

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

”Det ser du ikke andre steder i Danmark!” Sådan lyder Christiansfelds slogan, og byen i Sønderjyllands nordøstligste hjørne er virkelig enestående med sine smukke gulstens huse og grønne områder. I januar må, man dog tage fantasien kraftigt til hjælp, for at få øje på det grønne. Træerne står bladløse mellem husene og i gaderne, som uden det forskønnende bladhang fremstår nøgne. Den lappede asfalt i de historiske gader, samt vin duer og bygningsdele, der trænger til at blive vedligeholdt eller direkte udskiftet, bliver tydelige. Det ville faktisk være ret trøstesløst, hvis ikke det var fordi et storstilet projekt, Christiansfeld Bybevaring, er sat i værk for at sikre byens uerstattelige kulturarv. På hjørnet af Lindegade og Kongensga de er projektet meget tydeligt, for inde bag stilladserne er håndværkerne i gang med at genopbygge byens gamle honningkagebutik. Bageriet bliver genåbnet i nyindrettede loka ler, hvor der udover butik med showroom, hvor kunderne kan følge med i honningkageog chokoladeproduktion, vil være mulighed for at nyde husets fristelser i en café, som indrettes i tilknytning til bagerbutikken. Brødremenigheden og chokolatier Kim Rasmussen har indgået en aftale, som be tyder, at der igen i begyndelsen af 2011 kan

leveres chokoladehonningkager fra Brødre menighedens Bageri i Christiansfeld. Restaureringen af bageriet er en del af sidste og tredje trin i bybevaringsprojektet, som startede i 2003.

Levende kulturarv De smukke gamle huse, haveanlæg og berømte honningkager er dog kun en del af den fantastiske fortælling, som kan fortæl les om Christiansfeld i kulturarvssammen hæng. Mindst lige så spændende er histo rien om menigheden, som byggede byen - og stadigvæk udgør en markant del af Christiansfeld i det 21. århundrede. Denne del af fortællingen er dog ikke særlig kendt uden for byen. Det er i hvert fald ikke svært at finde danskere, som mener at vide, at Christiansfeld blev grundlagt at huguenot ter, der var på flugt fra den katolske konge i Frankrig. Virkeligheden er en hel anden. Christiansfeld blev i 1772 grundlagt af Den fornyede Brødremenighed fra Herrnhut i Sachsen. Brødremenigheden, der opstod i Böhmen og Mähren i det nuværende Tjekkiet, har førreformistiske rødder, der rækker helt tilbage til den sene middelalder. I begyndelsen af det 18. århundrede blev menigheden fordrevet og søgte tilflugt i det

sydøstlige Sachsen, hvor grev Zinzendorf gav dem land til at bygge en by på. Byen fik navnet Herrnhut - og herfra udgår menighe dens aktiviteter stadig. Zinzendorf var pietist, og i begyndelsen af det 18. århundrede var pietismen - takket være den enevældige Christian VI - nær mest at betragte som statsreligion i Dan mark. Zinzendorf blev derfor godt modtaget ved det danske hof. Kongen tildelte greven Dannebrogordenens storkors og forsynede greven med tilladelser til at missionere i de danske kolonier i Vestindien og Grønland. Samme år (1730) opnåede herrnhutterne så godt et forhold til en gruppe mennesker i landsbyen Stepping (8 km vest for Christi ansfeld), at de begyndte opbygningen af et societet dér. Det blev et udgangspunkt for den videre udbredelse af evangeliet, som næsten overalt, hvor brødrene kom, var med til at skabe grobund for den vækkel sesbølge, der var begyndt med pietismen. Den tætte kontakt mellem kongehuset og Zinzendorf varede dog ikke ved, for Chri stian VI foretrak Halle-pietismen frem for den herrnhuttiske variant. Christian VI døde, blev efterfulgt af sin søn, Frederik V, der var alt andet end pietist, og efter Frederik, kom endnu en Christian - den 7 - som heller ikke >

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

> er kendt for pietistisk livsførelse; men en hel del for sin livlæge Struensee, som var dybt interesseret i fremskridt og udvikling. Struensee havde et godt øje til herrnhut ternes evner inden for håndværk og handel, og fik lov til at købe den gamle kongsgård ’Tyrstrupgård’, på hvis marker Christiansfeld nu ligger. Tilladelsen skal ses som en slags egnsudvikling anno 1773. Christiansfeld fik derfor også både 10 års skatte- og værne frihed samt købstadsrettigheder, hvilket betød, at den handelsmæssigt ikke var underlagt Haderslev.

Universel grundplan Folk fra Brødremenigheden i Herrnhut be gyndte i 1772 sammen med danske tilhæn gere at bygge Christiansfeld. Grundplanen er den samme som i brødremenighedens byer over hele jorden: To parallelle gader, som krydses af en tværgående gade. Langs med og mellem gaderne opførte menig heden sine huse. centralt for byplanen er den store kirkeplads, som omkranses af menighedens huse på alle fire sider. Bypla nen symboliserer menneskets forhold til religionen (se billedtekst).

”Det er fællesskabet, der har bygget Chri stiansfeld,” fortæller pastor Jørgen Bøytler fra brødremenigheden. Jørgen Bøytler er formand for styregruppen for Christiansfeld Bybevaring. Han fortsætter: ”Det er vigtigt for byen, at vi ikke bliver et frilandsmuseum, men fortsat kan være en levende by, der rummer det samme, som enhver anden by: boliger, forretninger, kirker, håndværkere etc.” Men Christiansfeld er ikke som andre byer. Mange steder i verden er der herrnhutter-byer, der er bygget over samme grundplan; men hver eneste by er unik, fordi husene i byerne er opført i lokale materialer. I Christiansfeld er det således de gule tegl fra Egernsund, der går igen i alle husene. På især syd- og vest vendte facader og gavle er thujabeklædningen et andet tydeligt særpræg ved byen. Der er med andre ord tale om beskedenhed, når de i Christiansfeld hævder, at ’det ser du ikke andre steder i Danmark!’ - de kunne såmænd godt erstatte Danmark med hele Verden, hvilket også understreges af, at Christiansfeld er at finde på den danske tentativliste til optagelse på UNESCOs World Heritage List.

Fællesskabets huse Da herrnhutterne kom til Danmark bosatte de sig i overensstemmelse med deres religi ons doktriner: Unge, ugifte kvinder i Søster huset, unge, ugifte mænd i Brødrehuset og enker i Enkehuset. Familierne boede i deres egne enfamilieshuse. Derudover drev fæl lesskabet en række bygninger: kirken kaldet ’Salshuset’, hotellet og skoler for henholdsvis drenge og piger. De bærende værdier i fæl lesskabet hvilede på Zinzendorfs idé om ’hjer tets religion’ som kunne være en samlende overbygning for alle kristne kirkesamfund på trods af øvrige forskelle. Man havde ældste råd, aktive lægfolk, lodtrækning ved vigtige tvivlsspørgsmål, gensidig sjælesorg i små grupper og menigheden var fælles om alt. ”Der var herrnhuttiske håndværkere, som rejste fra by til by i takt med, at nye byer blev grundlagt. De udvekslede faglig viden med håndværkere, hvor de kom frem, hvilket er grunden til, at de herrnhuttiske håndværkere var meget efterspurgte,” for tæller Jørgen Bøytler og fortsætter: ”I alle byerne har der især i starten væ ret et meget stærkt træk af fælleseje, fordi fællesejet var grundlaget for hele byens

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

eksistens. Herrnhutterne havde mange lokale tilhængere, og på intet tidspunkt har danskerne i Christiansfeld været i mindre tal; men i fællesskabet blev individet ikke fremhævet. Det betyder, at det for eksem pel i dag er stort set umuligt at finde ud af, hvem der har tegnet Brødremenighedens huse. Vi ved, at byplanen og tegningerne er blevet godkendt i Ældsterådet i Herrnhut og ikke mere!”

Rummelig tro Brødremenigheden i Christiansfeld mø des stadig til gudstjenester i menighedens smukke kirke, som adskiller sig fra en almin delig dansk folkekirke derved, at der hverken er alter eller prædikestol. Kirkebænkene står også på langs i rummet, som efter reformi stisk forbillede ikke er forsynet med billeder. Adskillelsen af kønnene er ligesom andre traditioner gået tabt i takt med at samfundet rundt om menigheden har udviklet sig. ”Brødremenighedens medlemmer ligner alle andre danskere, og teologisk set kan Brødremenigheden meget fint være midt i den danske folkekirke. Mange medlemmer af Brødremenigheden er da

også medlemmer af folkekirken - og for den sags skyld kan man også både være katolik og medlem af Brødremenigheden. Det ville i hvert fald ikke være et problem for Brødremenigheden! Fra begyndelsen var det slet ikke meningen, at Brødremenig heden skulle være en selvstændig gren af kristendommen. Det skete først i 1840erne. Derfor er vi principielt åbne over for andre trossamfund,” siger Jørgen Bøytler. Brødremenigheden i Danmark består i dag af ca. 300 medlemmer. Deraf er ca. 150 bosiddende i Christiansfeld og omegn, mens de øvrige bor forskellige steder i Dan mark. Ud over at være ejere af de smukke bygninger i Christiansfeld og dermed også en væsentlig drivkraft i bybevaringsprojek tet er det i dag mest i missionsarbejdet og i det økumeniske arbejde Brødremenigheden bruger sine kræfter. Brødremenighedens Danske Mission, har hjemsted i Christians feld, og herfra støttes missionsarbejdet i Tanzania, D.R. Congo og Albanien. Missi onsarbejdet består i forkyndelse, undervis ning og diakoni. ”Brødremenigheden har aldrig været stor i Danmark. På Verdensplan har vi

900.000 medlemmer, så 300 syner jo ikke af meget; men på trods af, at vi ikke er flere, har vi altid været meget synlige i det danske samfund. Jeg er derfor også sikker på, at det danske samfund ville fortsætte uændret, hvis vi en dag forsvinder; men hvis dette sker, ville der mangle en nuance i billedet af Danmark,” siger Jørgen Bøytler.

Kommunen leverer de nye veje Bag bybevaringen står et partnerskab bestå ende af Brødremenigheden i Christiansfeld, Kolding Kommune og Realdania. ”Dette partnerskab er grundlaget for, at det kan lade sig gøre. Jeg synes, det er in teressant at se, hvor langt man kan komme i dette projekt, når private i form af kollek tivet Brødremenigheden samarbejder med kommunen om det grundlag, som kommu nen fremover skal tage hensyn til, når der skal laves lokalplaner,” siger Jørgen Bøytler, som også er meget glad for, at Kolding Kommune har lovet at bidrage med ca. 45 mio. kr. over de kommende år til renovering af gader og torve i Christiansfeld.

Bybevaringsprojektet er opdelt i tre etaper Første fase – er afsluttet Der er foretaget en byggeteknisk og bygningshistorisk registrering som grundlag for de konkrete restaureringsopgaver og den overordnede helhedsplan for byens langsigtede bevaring. Restaureringsarbejdet er foretaget præcis på samme måde som det oprindelige bygningsværk, og kun det allermest ødelagte er erstattet af nyt materiale. Christiansfeldcentret er etableret som centrum for formidling af projektet. Centret er åbent for alle og viser udstillinger og fungerer som fysisk samlingssted for alle aktiviteter i projektet. Mange bygninger er restaureret, så de nu fremstår som ved opførelsen for 225 år siden, men ført ind i nutiden. Byens centrale torv Prætoriustorvet har undergået en komplet fornyelse. Anden fase – er afsluttet Flere bygninger er blevet restaureret. Derudover er der påbegyndt en særlig indsats på

bykernens historiske haver. Indsatsen omfatter registrering, en historisk redegørelse og konkrete restaureringsarbejder, herunder de fredede havepavilloner. Der er gennemført bygningsarkæologiske undersøgelser på en række bygninger. Tredje fase gennemføres i perioden 2008-2011 Den afsluttende fase af bybevaringsprojektet involverer restaurering af en række ejendomme – herunder Christiansfelds honningkagebageri. I projektet indgår desuden en samlet indsats mod den overordnede facadekultur. Endelig vil en videreførelse af Christiansfeldcentret være omfattet. Finansiering Realdania og Augustinus Fonden har med økonomisk støtte været med til at kunne realisere intentionerne i Christiansfeld Bybevaring. Augustinus Fonden har ydet 7 mio. kr. og Realdania har ydet 32,2 mio. kr. til første etape. Anden etape blev gennemført

med støtte fra Realdania på kr. 17 mio. og af Kulturarvsstyrelsen med kr. 1 mio. I 2009 begyndte tredje og sidste fase i det omfattende bybevaringsprojekt. Tredje fase er budgetteret til lige knap 94 mio. kr. Brødremenigheden financierer i alle byggeprojekterne den del af byggesummen, som kan betales ved hjælp af bygningens drift. Bag bybevaringen står et partnerskab bestående af Brødremenigheden i Christiansfeld, Kolding Kommune og Realdania. Ud over de 94 mio. kr. investerer Kolding Kommune i en fornyelse og opgradering af gader, pladser og udendørsarealer i den historiske bykerne.

Læs mere: www.kolding.dk www.christiansfeldcentret.dk www.realdania.dk www.ensure.org/Christiansfeld/intro.htm

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Kulturarvskommunerne

– hvad kan vi lære af dem? Kulturarvskommunerne anbefaler andre kommuner til at tage udfordringen op og gøre kulturarv til en ressource i den kommunale udvikling

Af | Lisbeth Øhrgaard, konsulent, arkitekt MAA, Kulturarvsstyrelsen

”Formålet med initiativet er, at kommuner ne i de kommende år får brugt kulturarven aktivt i deres kommuneplaner. Samtidig er det et mål, at der anvendes nye tilgange til arbejdet med kulturarven, som andre kom muner kan blive inspireret af.” Sådan cirka stod der i den invitation, som samtlige landets borgmestre fik fra Kulturarvsstyrelsen og Realdania i 2008 om at deltage i et nyt kulturarvskommu neprojekt. Invitationen resulterede i fire nye kulturarvskommuner: Mariagerfjord, Halsnæs og Vordingborg Kommuner samt det Sydfynske Øhav bestående af et forma liseret samarbejde mellem Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner. Det er nu godt og vel to år siden, initiati vet startede i kommunerne. I den forløbne tid har de udpegede kulturarvskommuner arbejdet benhårdt på at indarbejde kultur arven i deres planlægning og udvikle nye metoder til at arbejde med kulturarven som en ressource frem for en forhindring i den kommunale udvikling. De deltagende kom muner har alle udtrykt, at de forbliver kultur arvskommuner – også selv om det samlede initiativ nu formelt er slut. I en ny publikation, ’Kommune – kend din kulturarv’, giver de i alt syv nye kultur arvskommuner deres centrale anbefalin ger videre til andre kommuner, som også ønsker at arbejde fremadrettet med deres kulturarv. Publikationen samler nogle af de vigtigste erfaringer og resultater fra kom munerne og giver smagsprøver på dét, de arbejder videre med.

Kulturarven betaler sig Undersøgelser viser, at både den alminde lige befolkning og virksomheder sætter pris på kulturarven og befinder sig godt de ste der, hvor der er en højt profileret kulturarv. Kulturarvsstyrelsen og Realdania har med kulturarvskommune-projekterne ønsket at afprøve i praksis, hvordan man kan aktivere den kulturarv, der omgiver os alle, og som er med til at give de steder, hvor vi færdes, deres egen identitet.

”

Kulturarven er autentisk, og den er bundet til konkrete steder og til det liv, der er levet dér.” Lisbeth Øhrgaard, konsulent, arkitekt MAA, Kulturarvsstyrelsen

For mange kan kulturarven være en lidt diffus størrelse, og det kan være svært at bruge den som afsæt for konkrete udvik lingsprojekter. Men kulturarven er autentisk, og den er bundet til konkrete steder og til det liv, der er levet dér. Det er altså ikke kun den materielle, fysiske kulturarv, der er i spil. Det gælder lige så meget om at finde ind til kernen i historierne og få øje på stedernes særtræk. Det er dét, kommunerne kan bruge som udgangspunkt for den videre udvikling.

Det første kulturarvskommuneprojekt Kulturarvskommuneprojektet er en fortsæt telse af det første kulturarvskommunepro

jekt i 2006-07, hvor fire kommuner blev ud peget som kulturarvskommuner: Aalborg, Hjørring, Haderslev og Hvidovre Kommuner. De afprøvede i 1:1 mulighederne for at gøre kulturarven til et potentiale i kommunens udvikling – og med stor succes! Resulta ter fra disse kommuners arbejde kan bl.a. læses i publikationen ’Kulturarven – et aktiv. Anbefalinger fra fire kulturarvskommuner’.

Find den gode fortælling Kulturarvskommunerne har gjort en række nyttige erfaringer, og ud fra disse er der gi vet en række centrale anbefalinger til andre kommuner, der også ønsker at arbejde stra tegisk og fremadrettet med deres kulturarv. En vigtig anbefaling, som samtlige kulturarvskommuner videregiver, er at finde den gode, fælles fortælling, som kan være med til at skabe – eller styrke - den lokale identitet. Hvilke historier rummer områdets bygninger, helheder, fortidsminder og er hvervsstrukturer i såvel byer som i det åbne land? Hvad kan knytte områdets borgere sammen og give mening for besøgende? I Halsnæs Kommune har det for eksem pel været Frederiksværk by og den stolte industrielle kulturarv, som har givet den fælles fortælling. Under overskriften ’Stålsat kulturarv’ har kommunen fået sat retning på sine udviklingsaktiviteter, der skal medvirke til at tiltrække nye borgere og turister. Mariagerfjord Kommune valgte fjorden som en sammenhængende faktor i den nye kommune. Med den samlede fortælling om Mariager Fjord og en kortlægning af dens

I Vordingborg Kommune er det bl.a. historien om den danske middelalder, der skal lokke nye borgere og turister til.

kulturarv, har ’Dejlig er fjorden’, som er for tællingens overskrift, været med til at samle borgerne omkring kommunen som et godt sted at bo, leve og arbejde. I det Sydfynske Øhav er de fire kom muner gået sammen om at afdække og tydeliggøre fortællingerne om områdets traditionsrige havne. Disse fortællinger skal være med til at styrke området som maritimt center og tiltrække flere turister. ’Kulturhavne – Danmarks blå hjerte’ er over skriften på den fælles fortælling. I Vordingborg Kommune er det bl.a. historien om den danske middelalder, der skal lokke nye borgere og turister til. Kom munen har en overordnet vision om at være det gode alternativ til hovedstaden. Strate gisk godt placeret inden for pendlerafstand til København ønsker kommunen at gøre fortællingen om den danske middelalder til en del af den strategiske udviklingsplatform sammen med andre kvaliteter som et lang sommere tempo, mere plads og nærhed til naturen.

Anbefalinger til andre kommuner En del af formålet med kulturarvskom munerne har været at høste nogle erfarin ger, som kan være til inspiration for andre kommuner. Det har derfor været meget positivt at se, hvordan det påvirker lokalt. Kulturarvsprojekterne har sat sig spæn dende spor. Andre kommuner har ladet sig inspirere og ser muligheder i at arbejde med kulturarven, og det er spændende at konstatere, at projekterne har været med til

at sætte en udvikling i gang. De anbefalinger, som kulturarvskommu nerne giver videre til andre kommuner, der gerne vil gøre kulturarven til en dynamo for fremtidig udvikling, ligger i god forlængelse af de råd, som de første kulturarvskommu ner anbefalede. • Find den gode, fælles fortælling • Tænk i helheder frem for enkeltelementer • Formuler en vision • Find, visualiser og kommuniker de fysiske kvaliteter • Gør kulturarven til en integreret del af planlægningsarbejdet • Arbejd på tværs af forvaltninger, museer og andre interessenter. Anbefalingerne er uddybet i publikationen ’Kommune – kend din kulturarv!’

Publikationen kan rekvireres gratis hos Kulturarvsstyrelsen eller hentes i en pdfversion fra Kulturarvsstyrelsens hjemme side: www.kulturarv.dk

Kom godt i gang guide Hvis spørgsmålene trænger sig på i kom munen om, hvordan man griber arbejdet an med kulturarven – uanset om det drejer sig om indarbejdelse i kommune- og lokalplaner, eller det drejer sig om et mere fremadret tet og strategisk arbejde med kulturarven – så har Kulturarvstyrelsen netop offentlig gjort en digital Kom Godt i Gang Guide. Heri kan man finde nemt tilgængelige anvisninger på forskellige plansituationer og udviklingssituationer. Guiden findes på www.kulturarv.dk/kommune-plan/ kom-godt-i-gang-guide/

I 2005 iværksatte Kulturarvsstyrelsen og Realdania en undersøgelse af danskernes holdning til kulturarven. Den viser bl.a., at et stort flertal af de spurgte borgere og virksomheder mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling. Den viser også, at 82 % af borgerne og 70 % af virksomhederne mener, at deres kommune bør tage hensyn til kulturarven i forbindelse med nybyggeri, trafikforhold, udlægning af erhvervsområder udviklingsplaner mm. Kilde: ”Kulturarv – en vigtig ressource for kommunernes udvikling”. Kulturarvstyrelsen og Realdania.

Hver havn har sin historie Projektet ’Fem kulturhavne i det Sydfynske Øhav’ har til formål at afdække og tyde liggøre de fem havnes faste kulturarv og deres fortællinger for at fastholde og ud vikle det sydfynske områdes maritime identitet som et middel til sydfynsk udvikling

Af | Irene Brandt

”De fem havne rummer hver sit historiske forløb og hver sine fortællinger. Ved at stu dere og beskrive havnene på tværs kan vi opnå en bredere forståelse for den enkelte havns udviklingshistorie. Tilsammen kan de fem havne give en samlet havnehistorie fra den tidlige middelalderhavn over sejlskibsti den til den industrialiserede havn. Arbejdet med havnene på tværs giver også mulighed for en bred diskussion af kulturarvsrelaterede problemstillinger og udvikling af forskelligartede løsningsmu ligheder.” Sådan formulerede arbejdsgrup pen bag projektet ’Fem kulturhavne i det Sydfynske Øhav’ - som omfatter havnene i Fåborg, Marstal, Ærøskøbing, Svendborg og Rudkøbing - det forestående arbejde, da arbejdsgruppen skrev sin ansøgning til Kul turarvsstyrelsen; men derudover handlede

projektet også om at besvare tre spørgs mål, som tager afsæt i, at havnene ikke længere er, hvad de har været: • Er der basis for at fastholde det oprinde lige liv på havnen eller tilføje et nyt, f.eks. kulturliv? • Hvordan nedbringes den trafikale barriere, der ofte er mellem bymidte og havn, uden at slette de kulturspor, der er knyttet hertil? • Hvilken tilgang skal vi tage til kulturarven i havneområdet? Skal vi bevare monu menter og spor? Lade kulturarven være ramme for ny eller eksisterende anven delse? Nyfortolke kulturarven eller måske decideret bevare delmiljøer? ”Når vi taler om det fremadrettede giver arbejdet med fem havne mulighed for at

udvikle forskellige planløsninger, forskel lige konsekvenser for kommuneplanen og forskellige projekter og konkrete løsninger i 1:1. Fra det rå til det polerede og fra det bevarede til det nyfortolkede,” konkluderede arbejdsgruppen, der repræsenterede de fire kommuner, Svendborg, Faaborg Ærø og Langelands kommuner, som huser havnene.

Positiv konkurrence Projektet er nu næsten afsluttet, og den projektansvarlige, arkitekt og planlægger i Plan, Kultur og Erhverv i Svendborg Kom mune Klaus Johannessen, er tilfreds med resultatet. ”Tidligere konkurrerede de fem havne om at tiltrække erhvervsaktiviteter til hav nene. Det gør de i en vis forstand stadig, men nu og i fremtiden bliver det i højere

Foto: Jesper José Petersen

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

Svendborg Havn er en af de fem kulturhavne i det sydfynske øhav.

grad oplevelsesøkonomi, lystbåde og gamle træskibe, der konkurreres om; men det er en positiv konkurrence, som er blevet styrket gennem projektet, fordi vi også har haft fokus på den helhed, de fem havn er, og de oplevelsesøkonomiske muligheder et stærkt samarbejde kan give,” siger Klaus Johannessen. Han fortsætter. ”Vi startede med fem havne, som skulle kortlægges, og endte med et overblik over, hvordan de komplementerer hinan den, for selvom hver havn har sin egen hi storie, så fortæller de tilsammen den fulde historie om den maritime kulturarv i det Sydfynske Øhav.”

Danmarks Blå Hjerte Gennem tiderne har hver af de fem havne udviklet sine egne kendetegn - for eksem pel inden for værftsindustrien, som er rigt repræsenteret i de fem havne - fra tradi tionsrige træskibsværfter over stålskibs værfter til fremstilling af moderne glasfiber både. I projektet er der taget afsæt i denne mangfoldighed, når Det Sydfynske Øhav præsenteres som rammen om en række temaer, som med fordel kan studeres på al ler nærmeste hold i de fem havne, hvor de forskellige værfter stadig er aktive. ”Værftsindustrien i de fem havne kan indgå som ét af ’stoppestederne’ i bran det: Danmarks Blå Hjerte, som er et af projektets delresultater,” fortæller Klaus Johannessen. Fortællingen om det Sydfynske Øhav som Danmarks Blå Hjerte er udmøntet i et fælles logo, der samler de fire kommuner og fem havne. Logo og fortælling skal an vendes som udviklings- og markedsførings platform for de kommende projekter. ”Andre initiativer er blevet til i forlængel se af projektet - for eksempel ’Fra landkrab be til sejler’, fordi det Sydfynske Øhav er et oplagt sted at lære at sejle. Der var allerede sejlerskoler flere steder; men via projektet kan der komme nye initiativer til,” fortæller Klaus Johannessen. Derudover lægges der via projektet op til etableringen af ’Puslepladser’, som

er åbne pladser og beddinger for ejere af skibe, hvor de gamle maritime håndværk holdes i live – en slags arbejdende værk sted. ’Den blå kulturarvslods’ er en idé til guidede ture i øhavet – en person der med fokus på kulturarven kan supplere natur guiderne i arbejdet med at formidle det internationalt enestående øhav og havnene som øhavets porte.

Fra kulturarv til kommuneplan Kulturarvsprojektet har følere i mange retninger. Et cykelprojekt, som indlemmer fleresmå øer i det Sydfynske Øhav, er inspi reret af kulturarvsprojektet. Projektet ses også som et vægtigt element i de fire kom muners bestræbelser på at etablere en na tionalpark i øhavet. Derudover får projektet meget stor betydning for den kommunale planlægning for anvendelsen af havnearea lerne nu og i fremtiden. ”Allerede inden vi startede projektet om de fem kulturhavne, havde Kulturarvsstyrel sen udpeget havnen her i Svendborg som den blandt de danske industrihavne med den mest komplette og velbevarede helhed af funktioner. Udfordringen er at holde udviklingsperspektivet på havnen op over for bevaringsperspektivet, hvilket heldigvis er blevet lettere i takt med at kulturarv i dag betragtes som et udviklingspotentiale. Målet er, at de bevaringsværdige bygninger indarbejdes i kommuneplanen; men samti dig kan vi blive stillet overfor en prioritering, for med udpegningen af bygninger som be varingsværdige kan der følge en overtagel sespligt, hvilket i sidste ende kan lægge en økonomisk begrænsning for, hvor mange bygninger, der kan opnå denne betegnelse,” siger Klaus Johannessen. Han vurderer, at Svendborg Havn har haft sin storhedstid som erhvervshavn; men der er stadig potentiale for at bevare bl. a. værftsaktiviteter på havnearealet, som er centrum i Danmark for reparation af træskibe. Godsbanearealet er for længst opgivet som underlag for skinner. I stedet er området inddraget til byudvikling. Derud over er det shippingfirmaer, slæbebådsfir

maerne, foderstofkompagniet og søfarts skolen, der holder liv i havnen. ”I takt med at industribygningerne på havnen opgives til industriformål, står der nye anvendelser i kø for at komme ind. Det gælder både traditionelle erhverv, mere vi denstunge virksomheder og virksomheder som arbejder med oplevelser. Indtil videre sker det i eksisterende bygninger, men inden længe formentlig også i ny byudvik ling på havnen, dér hvor de ikke-bevarings værdige bygninger rives ned. Også her har samarbejdet i kulturarvsprojektet fået betydning, fordi vi på tværs af kommuner og havne har kunnet samarbejde om at se de udviklingsmuligheder, de fem havne til sammen har,” siger Klaus Johannessen.

Sporene skræmmer Andre havne - for eksempel i Holbæk og Nyborg - er de seneste år blevet omdan net til nye boligområder uden spor af den oprindelige havn, der engang lå på de at traktive arealer; men disse spor skræmmer i Svendborg: ”Vi ender ikke med at fjerne alle byg ningerne på havnen og erstatte dem med boliger. Det er ikke havnen i Svendborg, der skal klare hele bosætningsudviklingen i byen - og slet ikke når museumsfolk udefra >

Om kulturarvskommune projektet Formålet med initiativet er, at kommunerne i de kommende år – også dem der endnu ikke har indarbejdet kulturarven i deres planstrategier – får brugt kulturarven aktivt i deres kommuneplaner. Det er ligeledes et mål, at der anvendes nye tilgange til arbejdet med kulturarven, som andre kommuner kan blive inspireret af. Læs mere: www.kulturarv.dk/kommune-plan

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

> har peget på, at vi har Danmarks mest bevaringsværdige havn! Kulturarvsprojek tet har styrket vores ønsker om at bevare havnen, som er en afgørende del af byens historie, samtidig med at havnen stadig spiller en betydelig rolle i byens erhvervs liv,” siger Klaus Johannessen. I og med at havnene i det sydfynske stadig - trods stagnerende vækst - er aktive havne, retter kulturarvsprojektet ikke kun søgelyset mod den pittoreske kulturarv på havnearealerne. Korn- og foderstofkompag niernes betonsiloer og stålskibsværftets haller fra det 20. århundrede indgår på lige fod med de charmerende træhuse og prominente murstensbygninger fra tidligere århundreder i det materiale, som projektet har udpeget som kulturarv i de fem havne. ”I projektet har vi peget på, hvilken kulturarv hver af dem havne rummer. Nu er det så op til politikerne at afgøre, hvor langt vi skal gå i bevaringsindsatsen,” siger Klaus Johannessen.

Fortæl en havnehistorie Klaus Johannessen har medbragt et kort over Svendborg Havn, hvor omridset af hver eneste bygning på det store havneareal er markeret. De bevaringsværdige bygninger er markeret med rødt og yderligere er en række potentielt bevaringsværdige bygnin ger også markeret på kortet. ”Hver eneste bygning på kortet rummer en fortælling om de aktiviteter, der er fore gået dér, og selvom vi bevarer alle de ’røde’ bygninger, vil vi miste mange fortællinger,” siger Klaus Johannessen med beklagelse men tilføjer: ”Heldigvis kan der med den rette til gang til havneomdannelsen være penge i at bevare de bevaringsværdige bygninger. Derfor tror jeg også, det vil lykkes for os at tilgodese både bevaringsopgaven og udvik lingen af havnen.”

Ringe i vandet Arbejdet med kulturarven sammen med de andre sydfynske kommuner har spredt sig som ringe i vandet i Svendborg Kommune, for selvom det sidste punktum endnu ikke er sat i samarbejdet mellem de fem havne, er Svendborg Kommune allerede i gang med at styrke kulturarven i hele kommunen. ”Vi er i gang med at udpege og beskri ve 40 kulturarvsmiljøer i kommunen, hvoraf havnen er den ene. I dette projekt beskriver vi alt fra herregårde til boligområder over landsbyer som for eksempel Ollerup, der er helt unik med sit meget store friskole- og højskolemiljø. Det er formidlingsprojekter, hvor de lokale museer spiller en stor rolle; men fordi vi her i kommunen har plan og kultur i samme forvaltning kommer kommu nen også til at spille en stor rolle i arbejdet med at kombinere bevarelsen af kulturar ven med udviklingen af kommunen,” siger Klaus Johannessen.

Det Sydfynske Øhav – kulturarvsprojekt: • Danmarks Blå Hjerte. Projektet har skabt den fælles fortælling om Sydfyn som Danmarks blå hjerte. Fortællingen er udmøntet i et fælles logo, der samler de fire kommuner og fem havne. Logo og fortælling skal anvendes som udviklings- og markedsføringsplatform for de kommende projekter.

• Som en del af projektet bliver den fysiske kulturarv i de fem havne kortlagt i en fælles publikation, ”Den maritime kulturarv i det Sydfynske Øhav”. Hermed bliver den tværgående og helhedstænkende tilgang til kulturarven og sammenhængen mellem havnene understreget.

• Projektet har vist, at der er et potentiale i at benytte kulturarven som både identitetsskaber og udviklingsinstrument for ikke blot én kommune, men for en hel egn med flere kommuner involveret. På Sydfyn kan den fælles maritime kulturarv være med til at samle hele området om fælles udviklingsinitiativer. Et resultat af projektet bliver ”Strategi for Danmarks blå hjerte”, hvor fokus ikke er på de enkelte havne, men på oplevelsesprojekter på tværs af øhavet.

• Der er blevet udarbejdet en oversigt over den bevaringsværdige kulturarv for hver havn, som bl.a. skal bruges ved kommende temaplaner og som bidrag til kommuneplanerne. Processen har været frugtbar, men har også vist, at de fire kommuner og fem havne er meget forskellige steder i deres planlægning. Det er opfattelsen, at arbejdet har givet et nyttigt redskab for kommunernes planlæggere. Hvordan den maritime kulturarv indarbejdes i selve kommuneplanlægningen, er for tidligt at sige endnu – det vil først vise sig ved den kommende revision af kommuneplanerne.

Læs mere: www.kulturarv.dk/kommune-plan

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

Den hemmelige fjord I årtusinder har mennesker levet langs med Mariager Fjord, og op gennem årene har de efterladt sig spor. Har man øje for disse spor, fortæller de en fantastisk historie om fjordens kulturarv Norgesvej

Finlandsvej

Sverigesvej

orgv Visb

Sandelsmosevej

Him

ROLIGH EDSVEJ

Rin gve

je n

de ga ter Øs

mer land

sga

DST

NSV

E EGAD

ARK

HADSUND FÆRGE CA. 1900

BR OG

SKOV

TIDL. FISKERIHAVN I DAG MARINA

Det tidligere baneareal er i dag uden togskinner og station. Hadsunds tid som jernbaneby kan i dag kun ses som spor i byplanet med et bredt og fladt areal og tilhørende bygningsstruktur. Bygningerne på havnen har været placeret og udformet i forhold til havnebanens forløb og krumning. Det kan ses i slagteriets, snedkeriets og mejeriets placeringer, der afspejler den tidligere havnebane. Etableringen af havnebanen gjorde, at man blev nødt til at opfylde nogle af de fjordnære arealer for at få plads til at få sporene helt ned til havnen. Det brede og flade baneareal, hvor stationen lå, er i dag en infrastrukturel barriere imellem byen og fjorden, idet det adskiller de parallelle veje Alsvej, Jernbanegade og Østre Allé.

E AD NEG

BROTÅRN

HAV

HAVNEGADE

HADSUND SVINGBRO 1904-1976 FÆRGEFORBINDELSE 1904

Opfyldningen af de inderste enge og lavvandede områder danner et lavt, plant område ud for Hadsund. Den gamle kystlinje ligger ca. 100 m inde i landet, og det giver de havnenære kvarterer en anden karakter end i de fleste havnebyer.

VAGERVÆSENET

INDUSTRIHAVN

RGAD

VESTE

HADSUND KLAPBRO FRA 1976

FISKERKVARTÉR DE

STOR

HADSUNDS HAVNEMILJØ

RÆ

TORV

TRAFIKHAVN

VE ND

STRA

TIDL. FÆRGELEJE

j rsve de Ran

BÅ

FISK

FRITHOLDT ENGAREAL FJO

FISKERKVARTÉR

HADSUND BROEN CA. 1904 EJ

TIDL. LANDINGSPLADSER

TIDL. FÆRGELEJE

ENGAREAL

FÆ

Opslag efter opslag tager fjordatlasset sin læser med på en rejse gennem landskabet omkring Mariager Fjord. Opslag fra Fjordatlasset side 54-55 om Hadsunds Havnemiljø

F R A FÆ RG EST E D T I L FAST FO R B I N D E L S E

NEG

FÆRGEKRO LYSTBÅDEHAVN STATIONSBYGNING

Historiske vejforløb HADSUND KLAPBRO (1976) I DAG

1:8000

BAKKE-BEBYGGELSE

HIM

KIRKE

TIDL. BANEAREAL

SKOVBEBYGGELSE

STOREGADE HAVN

ENGAREAL MED ENKELTHUSE OMKRING TVÆRVEJE TIL FJORDEN

ENGVEJ OG STRANDVEJ

FISKERI- OG TRAFIKHAVNEN

Kvarteret omkring de to veje i den sydvestlige del af Hadsund er bygget fra Første Verdenskrig og frem til 1930’erne. Det var hovedsagligt fiskere, der boede her i enfamilieshuse, og mellem husene og fjorden byggede de deres bådeskure, så de ikke havde udsigt ud over fjorden; det var vigtigere at holde øje med båden end at kunne se vandet. I kvarteret fandtes flere små træbådsværfter, hvoraf det sidste er revet ned inden for de sidste år. Mellem husene løber i dag stadig de ”fiskerstier”, som gjorde, at fiskerne havde let adgang til deres skred (landingsplads for fiskerbåde). Fiskerstierne giver fine kig til vandet, når man bevæger sig i kvarteret, men de fortæller også kvarterets historie og bør bevares.

Fiskerihavnen blev i 1937 anlagt lidt øst for broen, og her flyttede fiskerne nu hen. Vejnavnene fortæller om kvarterets historie med Fjordgade, Koldbæksvej og Fiskerihavnsvej. Havnen har fungeret som erhvervshavn, men i dag er der ikke længere erhvervsfiskeri i byen, og havnen er nu lystbådehavn. Desuden er den hjemsted for Vagervæsenet, som er det danske farvandsvæsen, der er ansvarlig for vedligeholdelsen af bøjerne i fjorden, samt for lodseri mm. Ved den gamle fiskerihavn kan man se Vagervæsenets meget farverige røde- og grønne bøjer og de to flotte skibe ”Jacob Peter” og ”Als”.

NYE STØRRE BYGNINGER

MINDRE FISKERHUSE

FISKERSTI SKURE FISKERSTI

NEDREVET BÅDEBYGGERVÆRFT

Foran molerne ligger pladsen, hvor garnet bliver bødet og barket, og havnemiljøet omkring fiskerihavnen er meget stemningsfuldt. Ankomsten til Hadsund skete før i tiden fra færgelejet, op ad Havnegade til Storegade og Hotel Hadsund. Trafikhavnen blev anlagt i 1860 som aflastning for det lille færgeleje. I 1927 blev der anlagt havnebane fra Hadsund til trafikhavnen og havnens industrier blev dermed forbundet med toglinjen til Aalborg. Ved havnen er der en lille træbro (Andersens Bro), der anvendes til turistsejlads med turbåden Svanen.

Den vestlige del af havnen kaldes stadig for Ly ng ”Københavnerhovedet” fordi Københavnerba kk damperen indtilen1958 lagde til ved den specielle skibsbro. Lige øst for Hadsundbroen lå i 1900-tallet slagteri, mejeri, tømmerhandel og senere maskinsnedkeri. Virksomhederne lå strategisk godt både i forhold til havnen og til jernbanen.

TIDL. SNEDKERI TIDL. MEJERI

LANDINGSPLADSER SLAGTERI TIDL. UDSKIBNING

HADSUND

BYDIAGRAM

Af | Irene Brandt

”Vi kalder Mariager Fjord ’den hemmelige fjord’, fordi fjorden er så utilgængelig fra landsiden. Tidligere var det fjorden i sig selv, der var forbindelsen mellem de tre store byer, Hobro, Hadsund og Mariager; men heller ikke i dag er der veje langs fjorden. Så vil man opleve det fantastiske landskab langs Mariager Fjord, sker det bedst fra en båd eller til fods på en af de mange tram pestier langs fjorden,” siger historiker Marie Garsdal Brøsted. Hun er ansat som udvik lingskonsulent i Mariagerfjord Kommunes Center for Plan, HR og Udvikling Det er Marie Garsdal Brøsted, der har været tovholder i kulturarvsprojektet, som er foregået med støtte fra Kulturarvsstyrel sen. Projektet, Dejlig er fjorden, er ét af i alt otte kulturarvskommune-projekter, som styrelsen har støttet økonomisk. ”Sammenlignet med de øvrige pro jekter skiller ’Dejlig er fjorden’ sig ud. Det skyldes blandt andet, at projektet er lavet i forvaltningen og desværre ikke i nært samarbejde med museerne. Jeg er selv tilflytter, og som historiker er jeg meget

begejstret for alle de spændende historiske tilbud, der er i kommunen; men blandt kom munens borgere i almindelighed er der ikke megen selvforståelse og bevidsthed om kommunens historiske værdier,” fortæller Marie Garsdal Brøsted. Den manglende forståelse for kulturarv som begreb har betydet, at vi har måttet begynde et helt andet sted, end de andre projekter, Kulturarvsstyrelsen har støttet. ”Da vi ikke er vant til at tænke i kultur arvsbaner her i kommunen, har vi valgt at lave en registrering af den kulturarv, der findes i så rigt mål omkring Mariager Fjord, hvilket projektet faktisk er blevet kritiseret for. Det har ligget i luften, at støtten skulle bruges til at udarbejde strategier for bevarel sen af kulturarven; men kritikerne glemmer, at man ikke kan lave strategier, hvis man ikke kan se det ’guld’, man sidder på,” fortæl ler Marie Garsdal Brøsted. Hun tilføjer: ”… og folk hér var ikke bevidste om, hvilket fantastisk sted, de bor!” Marie Garsdal Brøsted og hendes kol legaer brugte projektets midler til at udar

bejde et fjordatlas, som blev udgivet i form af den meget, meget smukke bog: Dejlig er fjorden - historier og spor i fjordlandet. Bogen blev trykt i 6.000 eksemplarer, som blev revet væk, da kommunens borgere fik mulighed for at få bogen med hjem fra blandt andet kommunens biblioteker. Bo gen tager læseren med på en rejse i ord og billeder gennem ét af Danmarks aller smuk keste landskaber - og hvem har ikke lyst til at få syn for sin hjemegns oversete skatte? ”Vi har helt sikkert sat en proces i gang med udgivelsen af fjordatlasset. Borgerne og kommunens politikere har fået åbnet øjnene for, at kulturarv er meget mere end gammelt ragelse, som står i vejen for udvik lingen. Projektet har været med til at pege på, at kulturarv er en ressource, som vi blandt andet kan bruge til at gøre Mariager fjord Kommune til en attraktiv bosætnings kommune,” siger Marie Garsdal Brøsted.

Et integrationsprojekt Som projektleder har hun ønsket med projektet at give kommunens politikere en >

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Læs mere: Har du lyst til at give dig selv en stor læseoplevelse, så gå ind på hjemmesiden. www.mariagerfjord.dk/ da-dk/Borger/Bolig%20 og%20byggeri/Arkitektur%20og%20planlaegning/Bevaringsvaerdige%20sammenhaenge. aspx Hvor du kan læse fjordatlasset i pdf-format. På hjemmesiden kan du også læse mere om projektet.

> kulturarvsbrille, de kan tage på, når de skal behandle ansøgninger fra projektmagere, der gerne vil udvikle eller ændre byen eller landskabet. Tanken med kulturarvsbrillen er, at man kan tage den af og på: man tager den på og betragter et projekt eller et områ de med kulturarven i sigte. Det betyder ikke at kulturarven er det vigtigste parameter, men at den skal tages med i betragtning når der skal udviklesi udvikler. ”Det er så vigtigt, at politikerne gør sig klart, hvad det er, de gerne vil - hvor de vil byudvikle, og hvor der skal bygges?” siger Marie Garsdal Brøsted. Hun håber, at den skærpede bevidsthed kan beskytte den velbevarede havn i Hobro mod store bolig projekter på havnearealet, for sporene fra andre havnebyer skræmmer. ”Derudover er Dejlig er fjorden-projektet langt hen ad vejen også et integrationsprojekt” fortæller Marie Garsdal Brøsted og fortsætter:

”Kommunesammenlægningen har ikke kunnet fjerne de barrierer, der har været mellem byerne langs fjorden, som i mange år indbyrdes har ligget i konkurrence; men hvis kulturarvsprojektet kan åbne folks øjne for, at byerne hver især har deres eget særpræg, og at de ikke længere behøver at konkurrere om tilflytterne og virksomhe derne, fordi de nu er sammen i én kom mune, så har projektet også medvirket til, at stridsøksen nu kan begraves. Styrken i projektet har jo netop været at fokusere på, at fjorden er fællesskabet - samtidig med, at det er forskellighederne, vi kan gøre til vores styrke.”

Dårlige tider er godt for kulturarven Projektet er afgrænset til fjordområdet, hvor tre af kommunens byer er placeret. Hobro er med 10.000 indbyggere kom munens største by. Dens største aktiv er

Den ydre del af Mariager Fjord er omgivet af fladt land, som til dels er opstået som følge af en stor inddæmning syd for fjordens munding. Ved Hadsund rejser landskabet sig, og fjorden, der indtil Hadsund er flad og lavvandet, bliver meget dyb mellem de stejle skrænter. Bundforholdene i fjorden gør fjorden meget følsom over for forurening; men ikke desto mindre er Mariager Fjord i dag ét af landets aller bedste lystfiskerfarvande.

ifølge Marie Garsdal Brøsted havnen. For sydhavnen er der en bevarende lokalplan, som udvikleren meget gerne ser udbredt til hele havnen, der blandt andet rummer Dan marks ældste aktive træskibsværft. ”Kulturarven i havnen bør forløses på den rigtige måde og kobles sammen med byen, så den ikke ender som enten en museumshavn eller et boligområde - men et sted, hvor der er liv, og det oprindelige havnemiljø er bevaret,” siger Marie Garsdal Brøsted. Hadsund er med 5.500 indbyggere den næststørste by, og skønt byen ligger perifert i forhold til infrastrukturen i kommunen, har den både en stærk og meget attraktiv bykul tur - og ikke mindst er byen hjemsted for en lang række højt profilerede virksomheder. ”Mariager, der i dag har 2.500 indbyg gere, var frem til reformationen områdets absolut største by. Siden gik byen i stå, og

i dag er den meget velbevarede midtby byens aller største ressource. Mariager er en lille perle langs fjorden, og byen er langt hen ad vejen blevet hjulpet af, at der kom dårlige tider, som standsede byudviklingen i Mariager,” siger Marie Garsdal Brøsted.

Rig på råstoffer ”En rejse langs Mariager Fjord er en alsidig rejse. Dels er det en rejse gennem varieren de landskaber fra de stejle skrænter og den dybe fjord vest for Hadsund og til de flade marsk-enge ved fjordens udmunding. Det er også en rejse gennem historien, hvor sporene efter de mennesker, der har bosat sig langs fjorden i stort tal siden istiden, er mange. Endelig er det en geologisk rejse, for området er rigt på råstoffer,” siger Marie Garsdal Brøsted. Takket være de meget specielle jord bundsforhold i og omkring fjorden er un

dergrunden rig på råstoffer - kalk, ler, kridt, salt m.m. er let tilgængelige langs fjorden, og råstofindustrien ligger tæt omkring Mariager Fjord. Den industrielle kulturarv omkring Mariager Fjord er derfor særdeles interessant. ”Hvad den gode adgang til både råstof fer og transport har betydet for lokalsam fundene, er ikke mindst tydelig i Assens, hvor den store cementfabrik ’Dania’ har givet grobund til etableringen af en helt by,” siger Marie Garsdal Brøsted og fortsætter: ”Kulturarven langs Mariager Fjord er baseret på landskabet og den historie, land skabet fortæller om det liv, der er blevet levet her.”

Foto: Dav Jacobsen.

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

Teknik & Miljø / Februar 2011 Tema: kulturarv

Så nænsomt som muligt

– så radikalt som nødvendigt Kulturarven kan være en særdeles rig kilde til udvikling af lokale arbejdspladser, turistattraktioner og attraktive områder for bosætning. De otte kulturarvskommuneprojekter, som Kulturarvs styrelsen søsatte i 2006 og 2009 har vist, at kulturarven i høj grad kan være både levende og en god forretning.

Af | Anne Iversen Hansen, Johanne Priem Bugge og Robert Mogensen, rådgivere i kulturarv, oplevelsesøkonomi og planlægning hos COWI

givent sted, og hvordan kulturarvens energi kan aktiveres. Kommunens særlige kultur miljøer, landskabelige kvaliteter og både den materielle og immaterielle kulturarv skal ses i et nyt lys: Hvad er det kulturarven i vores kommune fortæller om os, og hvor dan kan den blive et brændstof for vores nutid og fremtid? Kulturarven viser os natur ligt, hvilken identitet og særlige kendetegn en kommune eller destination kan få. Når sporet er lagt, er der ikke langt til at tænke i nye projekter og ideer, der kan bygge videre på fortællingen. Der er økonomi i at

Foto: Robert Mogensen.

I modsætning til f.eks. forlystelsesparker, som skaber en helt ny verden uafhængigt af tid og sted, så er kulturarven en res source, der kan indskrive nye tiltag i en rodfæstet fortælling. At bygge videre på kulturarven og de lokale kvaliteter giver en genkendelig identitet og en energikilde, som er anvendelig på mange planer - lige fra den overordnede branding-strategi til det konkrete anlægsprojekt. At arbejde med kulturarv kan være lidt af et detektivarbejde, som handler om at få øjnene op for, hvad der er kulturarv på et

Foto: Robert Mogensen.

Teknik & Miljø / Februar 2011 tema: kulturarv

tænke i oplevelser, og oplevelser finder du i kulturarven.

Kulturarv som katalysator Haderslev Kommune var blandt de fire før ste kulturarvskommuner, og her bevægede man sig ud på ukendt territorium. En ny, sammenlagt kommune skulle finde den fælles historie og de kilder til udvikling, som kulturarven rummer. COWI var ekstern kon sulent på projektet, som tog udgangspunkt i den nye kommunes særlige naturgeografi med et sammenhængende landskabsbånd

Foto: Robert Mogensen.

Aarøsund består af flere delmiljøer, som tilsammen udgør fortællingen om den gamle færgeby og det lille fiskerleje. Længst mod nord ligger lystbådehav nen og de store bådhuse til vinteropbevaring. Om sommeren syder træbroerne af internationalt liv, og der grilles på fællespladsen.

på tværs af kommunen og et gammelt vej forløb, som fulgte landskabet. Undervejs på dette bånd blev der sat knappenåle fire ste der på kortet; Gram Slotsby, Tørning Mølle og det tilhørende energilandskab, Hader slevs middelalder-ø og fisker- og færgelejet Aarøsund. Det sidste sted var en overraskelse. Er det kulturarv, blev der spurgt? Svaret er ja, og det kom ret hurtigt, da personer uden for arkitektur- og museumskredse fik nys om projektet. Vi havde sat en nål i et kort, og fortalt om værdien i stedets historie. Det betød, at der i løbet af projektets tilblivel sestid kom henvendelser fra potentielle investorer og projektmagere, som ville realisere ideer i begge ender af landskabs båndet, der udsprang af kulturarven. I vest er Gram Slot nu vågnet af sin tornerosesøvn og blevet til en veletableret

De arkitektoniske kvaliteter i Aarøsund knytter sig især til Færgehavnen og Badehotellet med de omgi vende bygninger fra starten af 1900-tallet. Sidstnævn te udgør et samlet og farverigt miljø opført omkring en gårdsplads og beliggende ved byens ankomstvej. Miljøet støttes af en harmonisk husrække langs Fær gevej og en bebyggelse på kystskrænten langs vejen Aarøsund Havn. Sidstnævnte bebyggelse er hævet over vejen og afsluttes ved lystbådehavnen. Remisebygningen anvendes i dag til bådebyggeri og har masser af charme som den ligger der, omgivet af planker og både.

Kulturhistorien i Aarøsund knytter sig primært til færgeruten til Assens, som nu er nedlagt. Men det maritime lever i bedste velgående med hele tre hav ne og et badehotel. Badehotellet var en del af det sommerliv, som overklassen i starten af 1900-tallet etablerede uden for byerne.

forretning med økologisk højprofileret drift, restaurant og stilfulde selskabslokaler. I Aarøsund var interessen for stedet pludse lig så stor, at kommunen valgte at udskrive en konkurrence om udformningen af områ det og placeringen af nye faciliteter og ny bebyggelse. Overskriften på denne artikel er også overskriften på COWIs vinderfor slag til udvikling af Aarøsund Havn. COWI har efterfølgende været ekstern konsulent på et kulturarvskommuneprojekt i det Sydfynske Øhav på tværs af fire kom muner og tre museer. Begge projekter har vist, at kulturarv er et emne, som mange mennesker har en mening om, og som har potentialet til at samle aktører fra både museerne, erhvervsog turistforeninger, planlæggere og arkitekter, projektmagere og mange flere. Kulturarven har brug for de mange forskellige synspunkter og tolknin ger, for at blive til en levende historie, der fortælles, opleves og diskuteres. Læs mere: Haderslev Kulturarvskommune - se http:// www.haderslev.dk/index.asp?id=1545

Teknik & Miljø / Februar 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til 10 nye medlemmer i KTC Thomas Nielsen Teamleder Ejendomsservice, Kalundborg Kommune Henrik Kubel Teamleder Vej & Park, Kalundborg Kommune Merete Løvschall Chef for sekretariatet, Vejle Kommune Keld Andersen Chef for Industri & Landbrug, Vejle Kommune Lone Himmelstrup Afdelingschef, Svendborg kommune Finn Thoft Jensen Chef for Vand, Vejle Kommune Hans Brok-Brandi Funktionsleder - Natur & Miljø,Skanderborg Kommune Susanne Jakobsen Miljø- & Klimachef, Frederiksberg kommune Ulrik Brock Hoffmeyer Afdelingschef, Frederiksberg kommune Morten Hundahl Mnatur- & Miljøchef, Syddjurs Kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Formands- og driftsledertræf 2011 - Genbrugsstationer .........................3.-4. mar. WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen..........................................7. mar. Drift af pumpestationer 1...................................................................................7.-9. mar. WinBio-brugerkursus .................................................................................................8. mar. FVC Ledernetværk .......................................................................................................9. mar. Administration af NBL's byggeog beskyttelseslinjer...................................10. mar. Styr på miljøet ...........................................................................................................10. mar. Biogas – myndighedsbehandling fra A til Å.............................................14.-15. mar. Praktisk el på renseanlæg og ved pumpestationer ................................14.-15. mar. Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer...........................................15.-16. mar. Indvindingstilladelser.......................................................................................16.-17. mar. Pumpetræf 2011 FVC ...............................................................................................17. mar. Pumpetræf 2011 Comwell Roskilde ....................................................................24. mar. Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................28.-29. mar. Landskabsvurderinger i landbruget.....................................................................30. mar. Landbrugstilsyn - grundkursus ...........................................................................4.-5. apr. Procesteknik 1 ..........................................................................................................4.-6. apr. Boringer......................................................................................................................5.-6. apr. Renovering af afløbssystemet.............................................................................6.-7. apr. El på vandforsyning .....................................................................................................7. apr. Konference om mårhund og andre invasive dyrearter.....................................7. apr. DVFI indsamling ..........................................................................................................11. apr.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Forvaltningslov, Offentlighedslov og Retssikkerhedslov Kom og få et grundigt indblik i korrekt sagshåndtering i henhold til de forvaltningsretlige principper, borgernes rettigheder og de retslige sikkerhedsprincipper 22.-23.03.2011 på Park Inn Copenhagen Airport 25.-26.05.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Projekt- og processtyring af Kommuneplan 2013 Kom rigtigt fra start med den kommende revision af kommune planen. COK har med afsæt i vores erfaringer fra vores uddannel ser i henholdsvis Projektledelse og Procesledelse skræddersyet et kursus for dig, som har ansvaret for eller som har en aktiv rolle i kommuneplanprocessen. Kurset giver dig konkrete færdigheder og værktøjer, der aktivt bidrager til en målrettet, ressourceoptimal og kvalitetsfremmende kommuneplanproces – og dermed som sidegevinst – også er et profiterende bidrag til en ny plankultur 11.-13.04.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Håndhævelse af Bygge- og Planloven Bliv skarp på at anvende håndhævelsesbestemmelserne i Byggeog Planloven, således at bestemmelsen i lovgivningen overhol des, samt at borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen sikres. 27.04.2011 på Park Inn Copenhagen Airport 05.05.2011 på Scandic Bygholm Park Horsens Offentlige Geodatas samspil Du får Information om ny lovgivning på ejendomsdataområ det. Orientering om BBR, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden om adressens vigtighed i registre og kort. Inspiration til hvor dan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes og ajourføres ved brug af ejendomsdata. Idéer til hvordan BBR´s datakvalitet kan forbedres og fremtidsperspektiver ved brug af geografisk infra struktur - BBR og FOT og meget mere 29.-31.03.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Juraen ind i Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven Du får belyst problemstillinger vedrørende håndhævelse og rets sikkerhed ved miljøtilsyn. Vi kommer ind i juraen bag Miljøbe skyttelsesloven og Husdyrloven i forhold til reguleringer, hånd hævelser, sanktioner og bevissikring 09.-10.05.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Kommunal Klimaledelse – Kursus der kan rekvireres hjem i egen kommune Arbejder I med at omsætte kommunens klimamål til konkrete handlinger, vil I på dette kursusforløb få indsigt og værktøjer til at arbejde med de klimarelaterede opgaver på en ny og helhedsori enteret måde, således at kommunen er rustet til det fremtidige klimaarbejde. Arbejdet med at indarbejde klimamål i de nye kommuneplaner er i gang. Men hvordan omsætter man målene til konkret hand linger, og hvordan griber man arbejdet an med at håndtere kli maforandringerne. Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Teknik & Miljø / Februar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S

Silovej 40 • 2690 Karlslunde. T. 5614 1449 • F. 5614 6463 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS

T. 4920 2067. FilArkiv til scannede byggeog miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GADE- OG PARKINVENTAR

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

Teknik & Miljø / Februar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

GEOGRAF A/S

Hejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S

Masnedøgade 20 • 2100 København Ø. T. 7020 0226 • F. 7020 0227. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9 • 8381 Tilst. T. 7020 0426 • F. 7022 0427. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, T. 4920 2067

Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29 • 9400 Nr. Sundby. T. 9817 9485 • F. 9817 1812.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S

NIRAS Informatik

Sortemosevej 2 • 3450 Allerød. T. 4810 4200 • F. 4810 4300. Vestre Havnepromenade 9 • 9100 Aalborg T. 9630 6400 • F. 9630 6404. E-mail: gis@niras.dk • www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro,

COWI A/S

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

LandCAD® til Windows

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 • 3450 Allerød. T. 4810 4200. Åboulevarden 80 • 8100 Århus C. T. 8732 3232. www.niras.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Februar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

LEDNINGSRENOVERING KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S

Masnedøgade 20 • 2100 København Ø. T. 7020 0226 • F. 7020 0227. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9 • 8381 Tilst. T. 7022 0426 • F. 7022 0427. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Kort & Matrikelstyrelsen

Rentemestervej 8, 2400 København NV. T. 3587 5050. F. 3587 5051. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

PAVILLONER OG MANSKABSFACILITETER FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scandi Byg as

Himmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør. T. 9867 2500 • F. 9867 3733. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4 • 5690 Tommerup. T. 6447 3512 • F. 6447 3528. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning. Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

SPILDEVANDSRENSNING HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

SCANNING

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij I Carl Bro,

SLAMSUGERE

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S

J. Hvidtved Larsen A/S Norconsult Danmark A/S

EnviDan A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olieog fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

New Line Miljøteknik FORCE Technology

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/S

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver. info@danskscanning.dk www.danskscanning.dk

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Scan-Tegn A/S

LIFA A/S

Miljøservice A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Proagria A/S

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total entreprise.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Faaborg Værft A/S, Havnen • 5600 Faaborg T. 6261 2110 • F. 6261 0330 E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / Februar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning TOILETBYGNINGER Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

Wavin DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Grontmij I Carl Bro, ZENZO GROUP ApS

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S

Tietgensvej 12 • 8600 Silkeborg. T. 8682 2900 • F. 8682 2950. Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj. T. 4817 3142 • F. 4814 0442. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. T. 3341 3182 • Mail: nem@vd.d

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VARMEFORSYNING

SPRINGVAND OG BASSINER

Pond team

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke vand.

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro,

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive. T. 9752 5022 • F. 9752 9254. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger.

Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager. T. 9668 7888 • F. 9668 7890. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup. T. 4598 9898 • F. 4583 0612. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk. T. 4565 0300 • F. 4565 0330. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

DEN RIGTIGE VINDER

Mette Vangkilde Gram Civilingeniør, Anlæg & Forsyning T: 9630 6460 E: mvg@niras.dk Jens Chr. Binder Chefkonsulent, Anlæg & Forsyning T: 9630 6522 E: jeb@niras.dk

NIRAS ER EKSPERTER I UDBUD OG KONTRAKTER. VI HAR LANG ERFARING INDEN FOR VEJ- OG PARKDRIFT SAMT AFFALDS- OG FORSYNINGSOMRÅDET. VI HJÆLPER KOMMUNER OG FORSYNINGER MED AT AFKLARE BEHOV, FORMULERE UDBUD SAMT VÆLGE DET BEDSTE TILBUD. VI SIKRER, AT DEN RIGTIGE VINDER.

NIRAS A/S