Teknik & Miljø - september 2011 by Teknik & Miljø - KTC

#09 september 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Holstebro Kommune

Tillid og dialog giver succes i udlicitering af driftsopgaver I Holstebro kom hønen og ægget samtidigt

Bioenergi er langt mere end biogas Kunsten er ude i gaderne Natur - KTC mener …

Ledelse:

Miljø - KTC mener …

Byg og Bolig:

Omvendt liberalisering: Privatisér vandløbene

Høje forventninger til frikommuneforsøg

Problematisk ændring af jordforureningsloven i høring

ESCO er trods alt ikke en religion

Elisabeth Krog Seniorprojektleder

Pure Thinking. Det er, hvad du kan forvente af os, når vi rådgiver om vand. Pure Thinking er vores faglige tilgang. Den er passioneret, rendyrket, kompetent og altid med øje for bæredygtige løsninger, der gavner dig og de kommende generationer.

Du får vandrådgivning med hjerte og hjerne – og internationalt snit. Forankringen er lokal, så du kan være sikker på, at vi har det nødvendige kendskab til lige netop din problemstilling.

Bliv inspireret på grontmij.dk

Foto:

10 Sammenhæng på tværs Den offentlige sektor skal kunne ”blæse og have mel i munden samtidig”

12 Tillid og dialog giver succes i udlicitering af driftsopgaver Holstebro Kommune har inden for det seneste år haft besøg af otte danske kommuner, som var interesserede i at høre om, hvordan det er lykkedes at få succes med at udlicitere samtlige driftsopgaver i Teknik og Miljø - med særligt fokus på udbud inden for Vej og Park.

Ledelse 14 Høje forventninger til frikommuneforsøg I april måned godkendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vejle Kommune som én af i alt ni danske frikommuner. De første forsøgsansøgninger er sendt af sted – to af dem omfatter Teknik & Miljø området.

14 Vejle ønsker fleksible miljøtilsyn Der er ikke noget galt med reglerne om miljøtilsyn med landbrug og virksomheder, som de er beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven. Men aftalen mellem KL og Miljøministeriet om udmøntning af lovgivningen har nogle utilsigtede virkninger.

15 Store omkostninger – men ingen gevinst Hvem skal have regningen, når skraldemanden har tømt virksomhedens skraldespand med dagrenovation? Ifølge affaldsbekendtgørelsen er det den, der står anført som ejer af virksomheden i det Centrale Virksomheds Register (CVR); men den bestemmelse ønsker AffaldGenbrug i Vejle Kommune at blive fri for at efterleve.

16 Partner eller funktion? Ja tak! For at bevare den kapital, der er investeret i veje og anlæg, vælger mange kommuner at udbyde længerevarende udbud. Men hvad er bedst? Lange funktionsudbud eller kortere partneringudbud? I Odense vælger man fordelene fra begge.

Indhold

sep 2011

Tra fik:

Borgerne med til at lave trafiksikkerhedsplan [HOlstebro]

Miljø:

20 Borgerne med til at lave trafiksikkerhedsplan

24 26 28

KTC mener … Problematisk ændring af jordforureningsloven i høring I Holstebro kom hønen og ægget samtidigt HOlstebro Bedre vandløbskvalitet og større produktion HOlstebro

Erhverv:

Samspil og dialog om erhvervsudvikling [HOlstebro]

Byg og Bolig:

33 Varmepumpen giver varme og bedre indeklima [HOlstebro] 34 Holstebro er hurtig og billig [HOlstebro] 35 Det kan kun gå for langsomt med at få gennemført PCB-handlingsplanen 36 Få hjælp til PCB via ny hjemmeside og hotline på www.pcb-guiden.dk 38 Det betaler sig at vælge den rigtige samarbejdspartner 40 ESCO er trods alt ikke en religion Forsyning:

ioenergi er langt B mere end biogas

42 44 46

Hvordan bygger man en by på ti dage? [HOlstebro] Bioenergi er langt mere end biogas [HOlstebro] Få overblik over biomasserne med nyt GIS værktøj

Pla nlægning:

49 50 52 54 56

Nyt butikscenter skal passes ind i Holstebros struktur [HOlstebro] Nedlæggelse af slagterier åbner for spændende byrum [HOlstebro] Motorvej Herning - Holstebro [HOlstebro] Ny fremtid for Thorsminde - ved vandkanten i Danmark [HOlstebro] Kunsten er ude i gaderne [HOlstebro]

Klima :

60 62 64

Storå, Holstebro og forandringer i klimaet [HOlstebro] Klima og energi – fra plan til handling [HOlstebro] Hvordan undgås, at Danmark drukner?

Natur:

edlæggelse af slagterier 50 Nåbner for byrum

66 70 72 74

KTC mener … Omvendt liberalisering: Privatisér vandløbene Grøn Vækst i Holstebro Kommune HOlstebro Naturen på dagsordenen - En naturpolitik - hvorfor det? HOlstebro Slip naturen løs i byen

VERDENS SMUKKESTE OVERSVØMMELSE Det skal bare væk. Og det kan ikke gå stærkt nok! Oversvømmelser af gader og kældre er ved at blive dagligdag i Danmark. Med COWIs 3D-terrænmodeller laver vi effektive afvandingskanaler, der holder byen tør. Og vi stopper ikke her. Kanalerne og vandbassinerne kamufleres nemlig som smukke haveanlæg eller små søer i byens parker. Vandet kan jo lige så godt gøre lidt nytte, når nu vi alligevel skal trækkes med det. Vi kan også lave en løsning til dig, hvor vi slår to fluer med ét smæk. Se selv på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk

Vestjyske

overraskelser

Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Velkommen til Årsmøde i Holstebro. Denne udgave af Teknik & Miljø handler i høj grad om udviklingen i denne del af landet. Set med københavnske briller sker der mange forunderlige ting herovre. Den ene dag får de en motorvej forærende af staten, fordi det er et udkantsområde. Den næste dag indvier de et af verdens mest avancerede biogasanlæg … og hvis der er nogen, der har kæmpet vandmiljøets sag (og for skrappe krav i forhold til landbruget) er det forvaltningen i Holstebro. Vi glæder os til at høre (og læse) meget mere om det. Temaet for årsmødet er Innovation. Gennem nye ideer, gennem digitalisering, gennem frivilligt arbejde, gennem nye måder at arbejde sammen med private på, skal vi nå nye resultater. KTC har indstiftet den kommunaltekniske innovationspris, som uddeles første gang ved årsmødet. Efter det nu overståede Folketingsvalg håber vi i KTC, at der kommer lidt mere ro og sikkerhed i de landspolitiske meldinger. De seneste par år har været præget af alt for mange hovsa-beslutninger, udsættelser og skiftende kurs. Tænk bare på byggelovsområdet med grænsen på de 35 kvm, på vandplanernes stadigt større forsinkelser og på de pludselige indgreb mod længe planlagt harmonisering af vejklassificeringerne. Vi er nu oppe på over 350 medlemmer, hvilket vi er meget stolte over. Det giver os styrke til at gå i dialog med de statslige parter. Vi samarbejder godt med KL, men i stigende grad er vi som kommunal cheforganisation nødt til at gå direkte til de politiske beslutningstagere for at påvirke og opklare, inden uheldig lovgivning bliver vedtaget. Vi gjorde det, da byggesagsbehandlingen var ved at blive centraliseret, og vi gør det i forhold til miljøområdet.. Aldrig har vi i kommunerne haft så mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og aldrig har vi kunnet udføre vort arbejde så flot og koordineret som i disse år. Alligevel udsættes kommunerne for kritik. Det kræver, at vi står sammen, og at vi har en fælles forening til at varetage vore interesser. Det er derfor, vi har et KTC.

Torben Nøhr Formand KTC

ISSN 1902-2654

Med præfabrikerede anlæg, til håndtering af store regnvandsmængder, er der ingen grund til, at lade fremtiden komme bag på jer.

Lukket bassin Åbent bassin

Pumpestation

RC betonvarer tilbyder et stort udvalg af løsninger til håndtering af regnog spildevand. Vore elementbaserede bassinløsninger kan tilpasses ethvert behov, og vi tilbyder markedets stærkeste produktprogram. Komplette bygværker til pumpestationer leveres med integreret pumpesump, klar til installationer.

www.rc.dk

Teknik & Miljø / September 2011 Digital forvaltning

Nyt fra

Digital forvaltning

01 1 0 1 0 0101 10101 0 0101

Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi vedtaget KLs bestyrelse har netop godkendt handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Kommunerne står med store udfordringer de kommende år. Det økonomiske råderum er blevet mindre. Der bliver færre hænder til at løfte opgaverne, samtidig med at kravene til kvaliteten i de kommunale kerneydelser fortsat stiger. Disse udfordringer skal der findes svar på hurtigst muligt. Og et af svarene er den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Formålet med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er at skabe effektivise-

ring, en bedre borgerbetjening og udvikling af den kommunale service. Handlingsplanen for strategien forventes at blive færdigredigeret og offentliggjort på KLs hjemmeside fra primo september. Til handlingsplanen hører 32 enkeltprojekter, som i fremtiden skal være med til at sikre bl.a. mere effektiv digital selvbetjening. Også en beskrivelse af projekterne bliver snarest tilgængeligt på KLs hjemmeside. Men én ting er sikkert. Handlingsplanen gør det ikke alene. Det afgørende bliver at få omsat de fine programerklæringer og pro-

Giver digitalisering bedre ledelse? Der er høje forventninger til, at digitalisering kan forbedre sagsbehandling og ledelse i den offentlige sektor og give borgeren mere sammenhængende forløb. Men man ved ikke, om digitaliseringen kan leve op til forventningerne. Det skal et nyt treårigt forskningsprojekt fra AKF undersøge. Et nyt digitaliseringssystem på handicapområdet skal være med til at skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgeren. Det skal også give ledelsen bedre mulighed for at måle effekten af indsatsen, og det skal lette sagsbehandlernes administrative byrder. Der er mange høje forventninger, men man ved ikke, om kommunerne opnår alt det, de forestiller sig. Det skal et nyt treårigt forskningsprojekt fra AKF undersøge.

Hvis et digitalt sagsbehandlingssystem skal fungere, kræver det, at sagsbehandlerne taster de rigtige informationer ind de rigtige steder, at alle sagsbehandlerne er enige om, hvordan de fx definerer brugere med særlige behov, og at ledelsen og andre forstår de informationer, sagsbehandlerne taster ind. Forskeren skal både kigge på, hvordan praksis er, før det digitale system bliver implementeret, og hvordan praksis er efter. På den måde kan hun se, om digitaliseringen gør en forskel. Hun skal også undersøge, hvordan ledelsen bruger den nye viden, de har mulighed for at få med det digitale system

IT i praksis® IT i praksis® 2011 stiller skarpt på de aktuelle tendenser i danske virksomheders it-anvendelse. I år udkommer rapporten for første gang i to udgaver, som er rettet mod henholdsvis den offentlige og den private sektor. I rapporten til den offentlige sektor er der specielt lagt vægt på den offentlige kontekst og dagsordenen i kommuner, regioner og stat. Dog indeholder den også fulde analyser af private virksomheder, ligesom der bliver draget sammenligninger mellem de to sektorer. 2011-udgaven af IT i praksis® er udvidet med flere særskilte forretningsstrategiske analyser.

IT i praksis® er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt både kommuner, regioner, statslige institutioner og it- eller forretningsledere i de 500 største private virksomheder. I rapporten præsenteres og fortolkes undersøgelsens resultater i en række temaafsnit. Rambøll Management Consultings erfarne konsulenter giver her deres bud på resultaternes betydning. Desuden udpeger de, hvilke indsatsområder og muligheder virksomhederne bør være opmærksomme på.

jekter til synlige resultater, der kan måles på den kommunale bundlinje. Gennemførsel af handlingsplanen og de mange projekter forudsætter meget tæt samarbejde mellem KL, KOMBIT og alle kommuner. Det er afgørende, at så mange kommuner, som muligt indgår i samarbejdet om at udvikle og gennemføre de enkelte projekter. Kun i kommunerne findes den forretningsmæssige indsigt, der skal sikre, at de fælles løsninger, de fælles arkitekturprincipper og de fælles standarder, understøtter den kommunale opgavevaretagelse på den rigtige måde.

Digitaliseringen går i jordvarmen Vvs-og kloakmestre kan nu spare tid og bekymringer på hurtige og korrekte digitale ansøgninger til Odense Kommune Al kommunikation mellem erhvervsliv og myndighed skal fra 2012 være digitaliseret ifølge den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi; men I Odense Kommune er digitaliseringens nuller og et-taller allerede nu på vej ned i jordvarmen og nedsivningsanlæggene. Vvs- og kloakmestre har nemlig fået en ny og bedre mulighed for at indsende ansøgninger om jordvarmeanlæg og nedsivningsanlæg for spildevand digitalt. Og det har flere fordele: • Det er meget hurtigere at sætte sig til computeren og udfylde den digitale ansøgning på nettet. • Håndværksmesteren selvfølgelig gøre det på alle tider af døgnet, når det passer ham. • Risikoen for fejl er minimeret nu, da der i den digitale løsning findes hjælpetekster og vejledning undervejs - det var der ikke i den gammeldags elektroniske blanket. • Man kan ikke afslutte selvbetjeningsløsningen, hvis man ikke har svaret på alle spørgsmål. Det giver færre fejlagtige ansøgninger og forkorter sagsbehandlingstiden.

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse

Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver. Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø. Vi bygger en grøn fremtid sammen

www.orbicon.dk 9

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse – HOlstebro

Sammenhæng på tværs Den offentlige sektor skal kunne ”blæse og have mel i munden samtidig”

Af | Leif Theilgaard, Projektkoordinator, Holstebro Kommune

Teknik og Miljøforvaltningen er som den øvrige offentlige sektor, sat i verden for at efterleve politiske mål om service og ydelserne til borgere og samfund. I de sidste 20 år har to af nøgleordene for en moderne organisation været værdibaseret ledelse og engagerede medarbejdere. Siden 2005 har en af de helt store udfordringer i den offentlige sektor været at tilpasse organisationerne til nye og større forvaltningsenheder og krav om helhedsorienterede løsninger. På Natur og Miljøområdet blev kvalitetsstyringssystemer formelt svaret på nogle af disse udfordringer. Inden de nye organisationer var kørt ind kom finanskrise og økonomisk stagnation til at præge de nye vilkår. Udfordringerne i 2011 er derfor at udvikle organisationerne under vilkår om styring af økonomi og kvalitet med færre hænder og større krav til helhedsorienterede løsninger. Det er ledelsens udfordring. Svaret er her ikke større medarbejderstyring. Begreber som kvalitetsstyring og værdibaseret ledelse og kvalitetskontrakter udfordrer ledelsen af de nye organisationer. I Holstebro Kommune arbejder vi med udfordringerne på tre fronter - eller snarere i et samspil mellem tre fronter:

Mål og Rammestyring Hvert år efter vedtagelsen af budgettet for det kommende år udarbejdes en rapport. Formålet er at synliggøre prioriteringen af opgaver og ressourcer for chefgruppen og medarbejderne. På forvaltningsniveau beskrives konsekvenserne af dels det vedtagne budget, dels af eventuelt øvrige kommunale eller statslige initiativer, som får indflydelse på forvaltningens opgaver og ressourcer i de kommende 1-4 år. Kvalitetsstyringssystem Kvalitetssystemet, der har natur- og miljøområdet som udgangspunkt, laver ikke grundlæggende om på afdelingens rutiner i sagsbehandlingen. Men udarbejdelsen og indførelsen af et kvalitetsstyringssystem har på mange måder været en god evalueringsproces for en afdeling, der efter kommunalreformen har bragt flere ’kulturer’ sammen og tilført en del nye medarbejdere. Derfor vil Holstebro Kommune udvikle og udbrede kvalitetsstyrings-systemet til hele Teknik og Miljø.

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse – Holstebro

I Holstebro Kommune arbejder vi med udfordringerne i et samspil mellem tre fronter

Projektorganisationsudvikling At arbejde projektorienteret betyder i vores terminologi, at man tilrettelægger løsningen af opgaverne, så alle relevante faglige aspekter af en sag behandles af fagligt kompetente medarbejdere. Derfor arbejder vi projektorienteret - uanset om det drejer sig om sagsbehandling eller en projektopgave. Sagsbehandleren skal være koordinerende og kan derfor med fordel benytte nogle af de samme værktøjer, som benyttes af projektlederen til styring af projekter. Holstebro erfaring De tre bolde i ovenstående illustration skal spille sammen: Prøver man at håndtere boldene hver for sig, ender man med, at de farer i tre retninger. Det giver god mening at betragte projekt-organisations-udviklingen som rolleopsætningen og kvalitetsstyringssystemet som et af flere redskaber til at føre opgaven i mål under de givne rammer. Rolleopsætning i TM Vi har i forvaltningen i Holstebro været igennem et længere forløb for at få denne rolleopsætning på plads. Overvejelserne i forløbet har taget udgangspunkt, at alle opgaver

Vejen til mål afhænger af vilkår og forudsætninger

efter vores mening løses bedst ved en projektorienteret tilgang. Det betyder ikke, at alle opgaver er projekter, der løses af projektgrupper. Almindelig sagsbehandling skal ikke gøres til projekter, men den enkelte sagsbehandler kan med fordel benytte en projektorienteret tilgang ved koordinering af alle faglige input til løsning af opgaven. Her kan værktøjer og metoder, der anvendes i traditionel projektledelse, med fordel tages i brug af sagsbehandleren.

Redskaber i TM Vi har valgt at betragte kvalitetsstyringssystemet som et system, der skal give overblik og holde styr på de værktøjer, der i forvejen benyttes i forvaltningen. En slags værktøjstavle, hvor alle de benyttede værktøjer har sin bestemte plads. Nogle af disse værktøjer er meget specifikke, for eksempel udarbejdelse af en vandindvindingstilladelse, etablering af jordvarmeanlæg, eller en byggesagsbehandling. Jo mere kompleks og uprøvet samspillet mellem de forskellige fagligheder er i en konkret opgave, desto mere oplagt er det, at løse opgaven som et projekt. Projektlederen har mere brug for viden om, hvor

kompetencerne findes i forvaltningen, og hvordan projekter styres, end konkret viden om de faglige procedurer. Den projektorienterede opgave er i yderste konsekvens unik og uprøvet. Her er projektlederen afhængig af, at nogen har beskrevet rammer og forventninger til proces og produkt. Dette gøres i projektets kommissorium. Figuren nedenfor illustrerer, at der gennem tre forskellige ”rolleopsætninger” (sagsbehandler, projekt uden kommissorium og projekt med kommissorium) sættes mål med udgangspunkt i politisk vedtagne rammer og vilkår. De kompetencer, der er til stede, spiller ind på de vilkår, der er for at løse opgaven. Yderligere er illustreret, at mål til enhver tid vil være afstemt af de herskende værdier i samfundet, og som afspejler sig i politik.

I Holstebro Kommune blev det første udbud gennemført i år 2000. Her blev den model for kontraktstyring, som anvendes i dag, grundlagt. Holdningen i kommunen.

Tillid og dialog giver succes i udlicitering af driftsopgaver Holstebro Kommune har inden for det seneste år haft besøg af otte danske kommuner, som var interesserede i at høre om, hvordan det er lykkedes at få succes med at udlicitere samtlige driftsopgaver i Teknik og Miljø - med særligt fokus på udbud inden for Vej og Park.

Arkivfoto: Jan Djenner/BAM/Scanpix

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse – holstebro

Af | afdelingschef Annette Vognbjerg, Trafik og Park, Holstebro Kommune

I Holstebro Kommune blev det første udbud gennemført i år 2000. Her blev den model for kontraktstyring, som anvendes i dag, grundlagt. Holdningen i kommunen er, at opgaverne på vej- og parkområdet skal udbydes samlet og i få geografiske områder. Det sikrer, at større entreprenører med brede faglige kompetencer vil byde på opgaven og kan løfte den med høj kvalitet, så vi ikke selv skal bruge for meget tid på at kontrollere, om arbejdet udføres korrekt.

Dialog og tillid Med mange delentrepriser er der for kommunen meget arbejde forbundet med at koordinere opgaverne og grænsefladerne mellem entreprenørerne. Det vil vi gerne være fri for. Det er mere spændende at bruge tiden på faglige drøftelser af den enkelte opgave og udvikling. Hele udbudsformen bygger på princippet om en samarbejdsmodel mellem kommunen og entreprenøren, som i høj grad baserer sig på dialog og tillid frem for kontrol. Derfor giver vi også entreprenøren stor metodefrihed og vide handlemuligheder i kontrakten. Sådan er samarbejdet organiseret Samarbejdet er organiseret i en fælles styregruppe med deltagelse af chefniveau fra begge parter. Gruppen mødes mindst tre gange om året for bl.a. at drøfte omsætning af visionen til konkrete mål samt årsplanlægning. Styregruppen drøfter også eventuelle overordnede ændringer, f.eks. krav om besparelser. Inden for den seneste tid har fokus været på, hvordan besparelser kan gennemføres, så de går mindst muligt ud over serviceniveauet over for borgerne. En af de store opgaver for styregruppen er at skabe udvikling. Nogle af de udviklingsprojekter, vi arbejder med lige nu, handler om bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer og vedligeholdelse af grusveje. Målet er, at vi får en bedre ydelse og som minimum for den samme pris, men i kommunen vil vi naturligvis gerne kunne spare penge på sigt. Ud over styregruppens møder holder entreprenøren og Trafik og Park driftsmøder en gang om måneden. Her deltager Trafik og Parks bestillere og entreprenørens

formænd. På driftsmøderne drøftes den overordnede status for de enkelte fagområder, kvalitetsstyring og opfølgning i forhold til bonussystemet. Driftsmøderne suppleres med møder inden for de enkelte fagområder, hvor kun de medarbejdere, der beskæftiger sig med det konkrete fagområde, deltager. Ved at dele møderne op i driftsmøder og faggruppemøder sikrer vi, at driftsmøderne bliver effektive og koncentrerer sig om de emner, der har interesse og relevans for alle. På faggruppemøderne kan de enkelte opgaver så drøftes mere deltaljeret. Mødereferaterne fra Styregruppen, driftsmøderne og fagområdemøderne er den væsentligste del af kvalitetskontrollen, men vi laver naturligvis også stikprøvekontroller og fælleskontroller med entreprenørerne. Derudover kontrollerer vi meget lidt. Vi har i Trafik og Park ikke ressourcer til at køre rundt og kontrollere entreprenørerne, men vi reagerer selvfølgelig, hvis vi får henvendelser fra borgere om uhensigtsmæssige forhold.

Bonus og bod Vi bygger vores samarbejde på tillid og stoler på, at entreprenøren udfører de opgaver, der ligger i kontrakten, på en tilfredsstillende måde. I kontrakten er der derfor også en bonus- og bodsordning: Bonusordningen giver entreprenøren mulighed for at opnå efterbetaling på op til 2 pct. af årets samlede omsætning. Baggrundsdata for pointtildeling opsamles på driftsmøderne, hvor begge parter udfylder et tilfredshedsskema. I bodsordningen koster hver fejl eller mangel 3000 kr. i straf, men den udløses

først ved 10 fejl inden for en måned. Der har endnu ikke været behov for at udløse bodsbetaling. Vores idé bag kontraktstyringsmodellen er åben og ærlig dialog. Vi tror på, at der kommer det bedste samarbejde ud af at være villig til både at give og tage lidt. Partnering-modellen giver kommunen mulighed for at stille nogle udviklingskrav til entreprenøren, men den giver os også mulighed for løbende at kunne forbedre og justere på opgaven, når der er behov for det. Vi vil gerne have en dygtig og kompetent entreprenør til at løse opgaven, og det kræver også fleksibilitet fra vores side. Derfor er vi parate til at flytte rundt på opgaverne, hvis der skulle blive behov for det. På den måde sikrer vi, at entreprenøren kan drive en sund og god forretning, men også kan få den variation i opgaverne, som gør det lettere for ham at tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Det er jo også til kommunens fordel.

Visioner og mål aftales Som start på en ny kontraktperiode holdes en workshop med deltagelse af nøglemedarbejdere fra kommunen og entreprenøren. Her bliver den kommende kontraktperiodes samarbejdsform drøftet og aftalt. Samtidig bliver samarbejdets visioner og mål aftalt. I en af de nuværende kontrakter har kommunen og entreprenøren følgende fælles vision for samarbejdet: ’Det bedste offentligt-private samarbejde, der virker og udvikler i en effektiv, stolt og involverende organisation’. Vi vil gerne, at både entreprenørens og kommunens medarbejdere er stolte af at være en del af samarbejdet. Det gavner i sidste ende vores borgere.

Fakta om udlicitering af Vej og Park i Holstebro • Den nuværende kontrakt for udlicitering af driftsopgaver i Vej og Park løber fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2015. • Entreprenør på By-entreprisen er Kaj Bech A/S. Kontraktsummen på entreprisen er 35,35 mio. kr. om året. • Entreprenør på Land-entreprisen er NCC Roads A/S. Kontraktsummen på entreprisen er 5,97 mio. kr. om året. • Kommunens vintertjeneste er kun i begrænset omfang med i entrepriserne. Den øvrige del af vintertjenesten er udbudt særskilt.

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse

Høje forventninger til frikommuneforsøg I april måned godkendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vejle Kommune som én af i alt ni danske frikommuner. De første forsøgsansøgninger er sendt af sted – to af dem omfatter Teknik & Miljø området.

Af | Sinnet Ellehauge Haag, kommunikationskoordinator, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Kort før sommerferien sendte et enigt byråd fra Vejle Kommune 31 konkrete forsøgsansøgninger af sted til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ansøgningerne omfatter arbejdsmarkedsområdet, børne- og ungeområdet, seniorområdet, kulturområdet og teknik- og miljøområdet. ”Da muligheden for at blive frikommune opstod, var det oplagt for os at byde ind med forslag til, hvor det kunne give god mening at få løsnet nogle af de lovgivningsmæssige bånd, som ind imellem kan gøre det lidt vanskeligt at agere kundevenligt og økonomisk fornuftigt i den praktiske virkelighed,” siger Jørgen Chris Madsen, som er chef for AffaldGenbrug i Vejle Kommune. Den ny Affaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft i januar 2010, har haft enorme administrative omkostninger. En af de ting, der for alvor har trukket tænder ud, er opkrævningen af administrations- og genbrugspladsgebyrer, som skal opkræves for erhverv efter de nye regler. Her gik arbejdet med at implementere den ny bekendtgørelse i gang,

før Vejle Kommune fik status af frikommune, og derfor var der ikke andet at gøre, end at følge lovens bogstav og retningslinjerne fra Miljøstyrelsen. ”Siden foråret har vi haft fem sagsbehandlere til at arbejde fuldtids med implementeringen af de nye regler,” fortæller Jørgen Chris Madsen. Han fortsætter: ” … og i 2010 var billedet det samme. Desværre er de endnu ikke ved vejs ende, så vi håber inderligt, at den forsøgsansøgning, vi nu har liggende hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, bliver godkendt. Ellers står vi over for en ny kæmpeopgave med opkrævning af dagrenovationsgebyr, som vil belaste erhvervslivet økonomisk, og som vil give dårligere service, bl.a. ved at belaste udlejere med ekstra administrative byrder og stjæle en uhyggelig mængde af AffaldGenbrugs administrative ressourcer.”

af et foreslået frikommuneforsøg. Det gør man også i Vejle Kommunes afdeling for Erhverv, byggeri & miljø, der lige som AffaldGenbrug er en del af Teknik & Miljø-forvaltningen. Her har afdelingschef Keld Andersen og hans kollegaer ansøgt om at blive løst fra den aftale, som Miljøministeriet og KL har indgået omkring miljøtilsyn på landbrug og industri. ”Vi vil gerne have mulighed for at målrette vores tilsyn, så vi først og fremmest fokuserer på de virksomheder, hvor risikoen for forurening er størst, og hvor der er det bedste potentiale for miljøforbedringer,” siger Keld Andersen, der er chef for Industri & Landbrug. Han fortsætter: ”Samtidig ønsker vi en større fleksibilitet, så der kan prioriteres på tværs. Samlet set vil vi udføre det sammen antal tilsyn som foreskrevet i aftalen. Forslaget bidrager til, at vi kan yde en bedre og mere effektiv service i forhold til ansøgere og borgere.”

Målrettede miljøtilsyn Det er ikke kun hos AffaldGenbrug, at man krydser fingre for en ministeriel godkendelse

Vejle ønsker fleksible miljøtilsyn Af | Jacob Nygaard, miljømedarbejder ved Vand & Landbrug, Vejle Kommune

Der er ikke noget galt med reglerne om miljøtilsyn med landbrug og virksomheder, som de er beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven. Men aftalen mellem KL og Miljøministeriet om udmøntning af lovgivningen har nogle utilsigtede virkninger. Det er netop de utilsigtede virkninger af Miljøministeriet og KLs aftale om miljøtilsyn, som Vejle Kommunes afdeling for erhverv, byggeri & miljø gerne vil slippe for. Det er derfor, afdelingen har

ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lov til at gennemføre målrettede miljøtilsyn efter en særlig Vejle-model. ”Det er vores klare vurdering, at modellen lever op til den gældende lovgivning,” siger Keld Andersen, som er chef for afdelingen for erhverv, byggeri & miljø. Det er den praktiske udmøntning, som den er beskrevet i Miljøministeriets og KLs aftale, vi udfordrer med forsøget. I aftalen om miljøtilsyn med landbrug og virksomheder er der fastsat en

række tilsynsfrekvenser for individuelle virksomhedskategorier. Vejle Kommune er forpligtet til at udføre et bestemt antal tilsyn inden for hver enkelt virksomhedskategori hvert år. ”Det, vi ønsker, er selv at kunne prioritere, hvilke virksomheder, der skal have tilsyn, og hvordan tilsynene skal fordeles i perioden,” forklarer Keld Andersen. Han fortsætter: ”Vi vurderer, at den miljømæssige effekt vil være størst, hvis vi styrker tilsy-

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse

Store omkostninger – men ingen gevinst Hvem skal have regningen, når skraldemanden har tømt virksomhedens skraldespand med dagrenovation? Ifølge affaldsbekendtgørelsen er det den, der står anført som ejer af virksomheden i det Centrale Virksomheds Register (CVR); men den bestemmelse ønsker AffaldGenbrug i Vejle Kommune at blive fri for at efterleve. Af | Sinnet Ellehauge Haag, kommunikationskoordinator, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

I Vejle Kommune har Affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 4 givet anledning til mange bekymrede panderynker hos AffaldGenbrugs administrative personale. Ifølge denne paragraf skal gebyrer, der angår virksomheder, opkræves hos den, der står anført som ejer af virksomheden i CVR registeret. Tidligere kunne gebyret opkræves via BBR-registeret ved ejeren af ejendommen. Den nye bestemmelse giver en række udfordringer i forhold til opkrævningen af gebyret for dagrenovation – udfordringer, som både vil betyde øgede omkostninger og ringere service for virksomhederne. Det er især de ejendomme, der rummer både private boliger og erhverv, som volder AffaldGenbrug problemer. Her har ejeren af ejendommen oftest stillet affaldsbeholdere op, som både bruges af de private boliger og af erhvervene. Dagrenovationsgebyret er blevet opkrævet hos ejeren af ejendommen, som så typisk har fordelt beløbet ud på sine lejere og indregnet det i huslejen. ”Vi har utroligt mange af denne type

nene på de virksomheder, hvor der er den største risiko for forurening, og inden for brancher, hvor der eksisterer miljøforbedrende tekniske løsninger, der endnu ikke er bredt implementeret blandt virksomhederne. Den foreslåede Vejlemodel for miljøtilsyn skulle gerne medvirke til at give os en større fleksibilitet, som vil understøtte os i vores bestræbelser på at kunne give erhvervslivet og interesseorganisationer m.fl. en god service.”

blandede ejendomme i Vejle Kommune,” siger Karen Lübben, som er afdelingsleder for administration og indsamling hos AffaldGenbrug. Hun fortsætter: ”Hvis vi skal opkræve hos den enkelte virksomhed, vil det med vores nuværende dagrenovationssystem betyde, at princippet om dele-beholdere må stoppe, fordi den administrative byrde herved bliver alt, alt for stor.”

Én enkelt paragraf kræver stor indsats Med de nye opkrævningsprincipper skal AffaldGenbrug kortlægge og kontakte ca. 6.400 virksomheder for at bestemme, hvor stor en skraldespand, de skal ha’, hvor den kan placeres osv. Hertil kommer, at over 1.000 boligadministratorer, herunder boligforeninger, private udlejere m.m., som i dag administrerer ejendomme med erhverv, skal orienteres om de ændrede opkrævningsprincipper; og sidst, men ikke mindst, vil disse ændringer betyde, at der sandsynligvis også skal ændres på størrelsen af de skraldespande, der for nuværende er stillet op ved boligadministratorernes ejendomme. For ejerne af ejendommene vil den nye praksis, som følger af Affaldsbekendtgørelsen, betyde et enormt administrativt arbejde med at regulere huslejen. ”Det er et utroligt stort apparat, der nu skal igangsættes på baggrund af en enkelt paragraf, der ikke gavner nogen,” siger Karen Lübben og fortsætter: ”Så vi foretrækker en opkrævningsmodel, hvor man selv kan vælge, om man ønsker at blive opkrævet på den ene eller anden måde – for selvfølgelig skal virksomheder have muligheden for at blive opkrævet affaldsgebyret direkte, hvis de ønsker dette.”

Hvis frikommuneforsøget i Vejle vedrørende CVR opkrævning af dagrenovationsgebyr bliver godkendt, vil det betyde at: • Alle ejendomme, der indeholder flere erhverv pr. ejendom – samt alle ejendomme med blandet bolig og erhverv – kan fortsætte den nuværende ordning med opkrævning af dagrenovationsgebyr via ejendomsskatten. Hvis der er virksomheder, der ønsker at skifte opkrævning til CVR, skal de dog blot henvende sig hos AffaldGenbrug, så kommer de på den ordning. • Alle erhverv, som bliver opkrævet via CVR, skal ha’ egen skraldespand. • Alle nye erhverv vil blive opkrævet på baggrund af oplysninger i CVR registeret.

ikke forsøgsordningen bliver godkendt, vil ikke bare være dyr. Den vil også betyde, at en række andre vigtige opgaver må udskydes eller måske endda opgives. ”Vi skønner, at det vil kræve 4-6 årsværk alene i sagsbehandling at ændre opkrævningen, så den sker på baggrund af oplysningerne i CVR registret. De omkostninger, som dette medfører, skal jo dækkes ind, og der er ikke andre end brugerne af affaldsordningen til at betale,” siger Karen Lübben

4-6 årsværk Den ekstra sagsbehandlingsbyrde, som reglerne om opkrævning på baggrund af oplysninger i CVR registeret vil medføre, hvis

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse

Partner eller funktion? Ja tak!

For at bevare den kapital, der er investeret i veje og anlæg, vælger mange kommuner at udbyde længerevarende udbud. Men hvad er bedst? Lange funktionsudbud eller kortere partneringudbud? I Odense vælger man fordelene fra begge. Af | kontorchef Thomas Japp, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, tjaa@odense.dk

I Odense Kommune er vi, ligesom i mange andre kommuner i landet, nødt til at finde besparelser på vedligeholdelsesudgifterne til veje og vejanlæg. Vi vil dog ikke bare kigge på og konstatere, at vejkapitalen udhules og vores infrastruktur langsomt bliver ringere og ringere. Derfor er vi – også ligesom andre kommuner – begyndt at kigge efter andre udbudsformer på vedligeholdelsesarbejdet. Længerevarende udbud har principielt de fordele, at entreprenørerne kan planlægge langsigtet og tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt efter ressourcer og årstider. Kommunen kan derfor groft sagt få mere vedligeholdelse for de samme penge. Samtidigt kan entreprenørerne ofte foretage investeringer i starten af forløbet, så nedbrydningen af vejene stopper. Entreprenørens investeringer tjener sig ind senere, hvor vedligeholdelsesindsatsen bliver mindre.

Thomas Japp, tjaa@odense.dk

Store besparelser - lille indflydelse Dansk lovgivning åbner mulighed for to principielt forskellige længere kontaktformer til vejvedligeholdelse: Funktionskontrakter og partneringkontrakter. Funktionskontrakter løber over en lang periode – typisk 15 år ved asfaltudbud. I stedet for at man aftaler præcist, hvilke veje der skal have ny asfalt på hvornår, så aftaler man en tilstand (funktion), som vejene skal have efter de 15 år og på aftalte tidspunkter undervejs. Vejene skal opfylde specifikke krav til jævnhed, friktion, antallet af ”lapper” mv., og deres værdi skal være bevaret eller forøget som beskrevet i udbuddet – dvs. vejene skal løbende være vedligeholdt som aftalt. I et funktionsudbud formuleres, hvornår vejene skal have den tilstand, som det er defineret, men entreprenøren kan i øvrigt selv bestemme, hvornår og hvordan arbejdet udføres. Der er ofte rigtigt mange

penge at spare i forhold til traditionelle udbud, hvor kommunen definerer helt præcist, hvilke veje der skal vedligeholdes hvornår. Det er ikke ualmindeligt at opnå besparelser på 25-50 pct. på funktionsudbud i forhold til traditionelle etårige udbud, og desuden betyder det ofte, at vejene om 15 år vil være i langt bedre stand end nu. Dertil kommer besparelser i løbende administration ved at udarbejde udbudsmateriale en gang om året. Ulempen ved denne type udbud er, at man må give entreprenøren udstrakt frihed for at kunne høste gevinsten. Derfor anvendes funktionsudbud som regel kun på landet, hvor opgaverne er ukomplicerede, og vejene er uden ret meget udstyr.

Indflydelse – mindre besparelser Odense Kommune er en typisk bykommune, hvor der kun er få veje uden fortove, belysning, trafiklys, hyppige opgravninger,

Det er stadig nødvendigt med et meget tæt samarbejde mellem kommune og entreprenør, og derfor minder udbuddet meget om et partneringudbud, der blot strækker sig over 15 år i stedet for som normalt tre til fire. I byerne er kommunen nødt til at have meget mere hånd i hanke med arbejdet,

Teknik & Miljø / September 2011 Ledelse

Vejnettet i en by er en langt mere dynamisk end på landet, og det er meget svært at forudse behovet for vedligeholdelse af veje, fortove, udstyr mv.

ledninger, butikker, erhverv, komplicerede kryds mv. I byerne er kommunen nødt til at have meget mere hånd i hanke med arbejdet, og derfor er partneringaftaler, hvor entreprenøren og kommunen i fællesskab tilrettelægger arbejdet, en bedre løsning. Problemet med partneringaftaler er dog, at de typisk kun strækker sig over tre-fire år. Det er meget svært at forudse udviklingen og vedligeholdelsesbehovet over en længere periode, og derfor er der ikke så meget rationaliseringsgevinst at hente. Det skal være muligt at ændre betingelserne – og budgettet – løbende, og derfor kan entreprenøren ikke indregne den gevinst ved langtidsplanlægning og den sikkerhed for en fast indtægt i 15 år, som normalt er en del af tilbuddet til en funktionskontrakt. Hvis en kommune ønsker at fravælge de traditionelle asfaltudbud, hvor budgetterne er til forhandling hvert år, ender det som regel med en tre- eller fireårig partneringkontrakt for vejene i byen. Med en partneringkontrakt får man skabt en vis sammenhæng i vedligeholdelsesplanerne, men det er stadig kommunen, der tilrettelægger arbejdet i detaljer. Det sker ganske vidst i meget tæt samarbejde med entreprenøren, men det levner ikke mulighed for, at spare ret mange penge ved at udnytte stordrift og vælge metoder.

Vejkapitalen skal bevares Byrådet i Odense har derfor vedtaget at afprøve en udbudsform, der så vidt vides aldrig har været forsøgt før i Danmark, nemlig en kombination: Lange funktionskontrakter på partneringlignende vilkår. By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har vedtaget at udbyde vejene som et 15-årigt funktions/partneringudbud – i byen! Vejnettet i en by er en langt mere dynamisk end på landet, og det er meget svært at forudse behovet for vedligeholdelse af veje, fortove, udstyr mv. så lang tid frem i tiden. Desuden er vejene i byen meget mere afhængige af beslutninger, der træffes andre steder end i kommunens

vejafdeling. Det gælder eksempelvis beslutninger om renovering af kloakker, andre ledningsejeres planer og beslutninger om byplaner og byggeri. Derfor er der ingen entreprenør, som kan påtage sig risikoen for, at ændrede planer og uforudsete hændelser vælter budgettet, og vi har valgt at udforme funktionsudbuddet, så det foregår på partneringlignende vilkår. I stedet for at holde en licitation, hvor prisen er afgørende, er det selve vedligeholdelsesarbejdet, som tilbudsgiveren skal beskrive. Hvilke planer er der for vedligeholdelsesarbejdet, og hvilken vejkapital vil kommunen have ved kontraktperiodens udløb? Sagt med andre ord vinder den mest effektive entreprenør, der kan få mest ud af de penge, byrådet nu en gang bevilger! Ved et normalt funktionsudbud er det beskrevet, hvilken tilstand man ønsker veje og fortove i om 15 år, og så spørger man om, hvem der kan gøre det billigst. Det er stadig nødvendigt med et meget tæt samarbejde mellem kommune og entreprenør, og derfor minder udbuddet meget om et partneringudbud, der blot strækker sig over 15 år i stedet for som normalt tre til fire. Der er større frihed til for entreprenøren til at vælge metode og materialer, end man ellers ser, når der er tale udbud til vedligeholdelse af veje i byerne, men der er indbygget handlingsplaner, som gør, at det er beskrevet, hvordan parterne skal agere, når der indtræffer noget, som ikke har kunnet planlægges.

Tredeling af udbuddet Da det ikke er prøvet før, har vi lavet et forsøg med det kombinerede partnering/ funktionsudbud for et mindre testområde – og kun for to år. I 2012 udbyder vi så alle vejene i Odense By på samme måde og bruger naturligvis erfaringerne fra forsøget til at udforme udbuddet, så begge parter kan høste flest mulige fordele af det. Arbejdet går i gang til januar 2013. Odense Kommune har stadig godt 300 km veje og stier på landet, og disse udbydes

lidt mere traditionelt som et 15-årigt funktionsudbud. Udbuddet omfatter også rabatter, afvanding, striber og tilsyn med opgravninger og retablering. Det sidste kan indgå i det lange udbud, fordi der på disse veje ikke er mange hverken fortove eller ledninger i jorden. Der er indbygget løbende kontrol, så Odense Kommune hele tiden er sikker på, at vejene har den kvalitet, der er aftalt. Dette udbud er i skrivende stund ikke afsluttet. Der blev holdt licitation for forsøgsudbuddet i foråret, og det blev vundet af Munck A/S. I udbuddet var der indeholdt forskrifter for forskellige dialogmøder om teknik og samarbejde, så der er så meget gensidig læring som muligt i forløbet. Forsøget skal blandt andet afklare, om selve udbudsprocessen skal ændres, om samspillet om et vedligeholdelsesprogram fungerer, og om entreprenøren kan lave en effektiv handlingsplan under de givne rammer. Dialogen bliver også fremherskende, når det endelige udbud skal på plads. Hele processen starter med, at Odense Kommune inviterer teknikere, asfaltindustrien, rådgivende m.fl. til åbne tekniske dialoger. Det vil ske i efteråret 2012, når vi har samlet lidt flere erfaringer fra forsøgsudbuddet.

Teknik & Miljø / September 2011 Trafik og veje

Nyt fra

Trafik & veje Mobile mapping: Nyt system kortlægger veje hurtigere og mere effektivt Rådgivningsvirksomheden COWI har netop opdateret sit avancerede kortlægningssystem, ’mobile mapper’. Virksomheden kan nu derfor udføre både registrering af vejudstyr og opmålinger til vejprojektering mobilt. Metoden er nemmere, hurtigere og mere effektiv end traditionel registrering og landmåling. Siden foråret 2010 har bilisterne på de danske lande- og motorveje kunnet møde en COWI-bil med kameraer og laserscannere monteret på taget af bilen. COWI er nemlig i fuld gang med at udføre kortlægningsopgaver for flere kommuner med en ny metode - såkaldt mobile mapping - hvor alt vejudstyr, f.eks. skilte, rabatter og beplantning, langs en given strækning fotograferes og skannes med et top-avanceret udstyr, mens bilen følger den almindelige trafik. Kortlægningen er central for vejforvaltningerne i den daglige drift og vedligehold af veje, og med den nye metode får de et hurtigt og komplet overblik leveret digitalt i stedet for, at de selv skal ud i marken og foretage manuelle besigtigelser. Hurtig, nøjagtig opmåling uden at forstyrre trafikken Nu er udstyret blevet opdateret til

et særligt multifunktionelt High Definitionsystem, der betyder, at kortlægningsmetoden også kan anvendes til opmåling i forbindelse med projektering af veje. En af de væsentligste fordele med HD mobile mapper er, at COWI nu kan lave vejopmåling ’i bevægelse’ og dermed uden som med traditionel landmåling - at forstyrre trafikken med afspærringer, der koster tid og irritation for bilisterne og udgifter til skiltning. Systemet kan levere en nøjagtighed på 1520 mm, på trods af, at bilerne kører med en fart på op til 80 km/t, og der er mulighed for at køre og samle data om natten, hvor trafikken er svag. Samtidig kan mobile mapping levere et langt større datagrundlag end med traditionel landmåling. Det betyder, at de ingeniører, der efterfølgende skal arbejde med projektering af den konkrete vejstrækning, har et helt andet grundlag at tage afsæt i. En centralt forhold er, at en stor del af landmålingen flyttes fra marken og ind på kontoret- Ved f.eks. traditionel landmåling er det landinspektøren i marken, der vurderer, hvad der skal måles. Men med mobile mapping udføres en ’ukritisk’ dataindsamling på veje-

COWI har netop opdateret sit avancerede 360-graders kortlægningssystem til et multipurpose HD (High Definition)-system. Og kan nu således udføre både opmålinger til projektering og kortlægning til driftopgaver. Opmåling med det opgraderede system betyder langt mindre tid i marken, bedre data og mindre trafikale gener.

ne, og så udvælger de relevante fagfolk bagefter de data, der skal anvendes i den videre proces. Når arbejdet på den måde flyttes fra marken og ind på kontoret, giver det en større ’fleksibilitet’ i forhold til databehandling.

Motorvejsløsning med effekt for erhvervslivet i nordvest Lemvig, Holstebro og Struer kommuner har besluttet at undersøge de erhvervsmæssige effekter for Nordvestjylland ved en linjeføring af Herning-Holstebro motorvejen til Holstebro Nord. Med undersøgelsen vil kommunerne levere et dokumenteret og kvalificeret indspil til den politiske beslutning. En motorvej til Holstebro Nord vil give langt de bedste muligheder for erhvervsudviklingen i Nordvestjylland og give den lavest mulige responstid til det nye storsygehus i Gødstrup. Det er den linjeføring for den nye motorvej fra Herning, som Lemvig, Struer og Holstebro kommuner vil kæmpe for i fællesskab.

Vejdirektoratet er for øjeblikket i gang med at lave en VVM-undersøgelse af den motorvejsforbindelse mellem Herning og Holstebro, som Folketinget har besluttet. Undersøgelsen, der ventes afsluttet i 2012, omfatter flere alternativer. VVM-undersøgelsen vil især beskæftige sig med de anlægsmæssige konsekvenser ved forskellige linjeføringer, f.eks. i forhold til natur, miljø, fremkommelighed og tekniske anlæg. Som udgangspunkt forholder en VVM-undersøgelse sig ikke til motorvejens dynamiske effekter for erhvervslivet. Der er ingen tvivl om, at en linjeføring til Holstebro

Nord vil have langt den største effekt for erhvervsudviklingen i hele det nordvestjyske område. Undersøgelsen af de dynamiske effekter for erhvervslivet i det nordvestjyske område skal være færdig i starten af december i år. Fokus i undersøgelsen vil være Holstebro Nord løsningens betydning for virksomhederne i området, men også arbejdskraftens pendling til og fra området kommer til at indgå.

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse

Vi holder Danmark kørende

Vi har r åstofferne. Vi l ægger asfalten. og Vi Vedligeholder Ve jene.

Det er ganske kompliceret at beskæftige sig med veje. Men resultatet af vores arbejde er i grunden helt enkelt: Vi skaber gode forbindelser. Mellem mennesker, virksomheder og landsdele. Det er vi stolte af hos NCC Roads. Stolte af at kunne være med til, for vi gør det ikke alene. Uden gode samarbejdspartnere og kunder kom vi – og Danmarks veje – ikke langt. Vi ved, at godt samarbejde er vejen til at skabe gode forbindelser. Og behøver vi så fortælle, hvor store, hvor mange og hvor dygtige, vi er. Kan vi ikke nøjes med at sige, at vi har arbejdet med vejvirksomhed i over 100 år. Vil du høre mere om, hvordan vi sammen kan løse et projekt eller en opgave, så ring til os på 76 96 23 23.

19 NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

Teknik & Miljø / September 2011 Trafik – holstebro

Borgerne med til at lave trafiksikkerhedsplan 400 konstruktive forslag fra borgerne har påvirket Holstebro Kommunes dynamiske trafiksikkerhedsplan

Af | ingeniør Jørgen Kamp Hansen, Trafik og Park, Holstebro Kommune

I 2009 udarbejdede Holstebro Kommune sammen med firmaet Grontmij og politiet en trafiksikkerhedsplan. Den udpeger de udfordringer, der er for trafiksikkerheden på kommunens vejnet, og den fastlægger de mål, som kommunen ønsker at opfylde i perioden frem til 2017. Under udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen blev borgerne i sommeren 2008 spurgt om, hvor trafikken i Holstebro

Kommune føles utryg. Borgerne kunne henvende sig via kommunens hjemmeside, og der kom ikke færre end ca. 400 henvendelser med mange konstruktive forslag til forbedringer i hele kommunen. Skolerne er også kommet med indberetninger, om hvordan eleverne transporteres til og fra skole, og hvor de fornemmer utryghed og ømme punkter på skolevejen. Sammen med blandt andet udpegninger

af sorte pletter, uheldsanalyser og besigtigelser af de lokaliteter, som borgerne har udpeget, har disse aktiviteter resulteret i udarbejdelse af en række konkrete trafikprojekter rundt i hele kommunen med fokus på sikkerhed og tryghed.

En dynamisk plan Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet som en dynamisk plan, der revideres hvert andet

Teknik & Miljø / September 2011 Trafik – holstebro

år. Kommunens målsætning er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2017 er reduceret med 50 pct. i forhold til gennemsnittet i perioden 2005 – 2007. I perioden fra august 2009 til udgangen af 2011 har kommunen udbedret seks sorte pletter og én sort strækning til en samlet udgift på ca. 5.5 mio. kr. Ved udgangen af 2011 følges der op på udviklingen i uheldstallene og på henvendelserne fra borgerne. Opdateringen skal munde ud i en ny prioriteringsliste frem til og med 2013. Holstebro Kommune har indtil videre afsat 4 mio. kr. hvert år til trafiksikkerhed.

Tre planer Som en del af grundlaget for trafiksikker-

hedsplanen har kommunen lavet en vejklassificeringsplan, en hastighedsplan og en cykelruteplan. • Vejklassificeringsplanen fastlægger, hvilken vejklasse de enkelte veje i kommunen tilhører og definerer nogle geometriske krav for de enkelte vejklasser. Vejnettet i Holstebro Kommune er opdelt i land og by med fire grupper i hver klasse gennemfartsveje, fordelingsveje, primære lokalveje og sekundære lokalveje. • Hastighedsplanen fastlægger hastighedsgrænsen for veje i byzone og veje i det åbne land, samt hvilke hastighedsdæmpende foranstaltninge,r der bør bruges i de enkelte vejklasser.

• Cykelruteplanen skal give et overblik over det nuværende cykelrutenet og danne grundlaget for de kommende års udvikling af nettet. Disse delplaner danner nu grundlaget for arbejdet med trafikplanlægning i hele Teknik og Miljø. Trafiksikkerhedsplanen er et godt redskab for forvaltningen i det daglige arbejde. Samtidig er den med til at sætte fokus på trafiksikkerhed i det politiske arbejde. Nu handler det så om at sørge for at vedligeholde data, så det bliver den dynamiske plan, der er lagt op til.

Fester - Kursus - Konferencer - Overnatninger

Modtager af InternatIonal ’’excellence In QualIty’’ award 2011

Vi byder på oplevelser med kvalitet i højsædet Ring og få et uforpligtende tilbud eller fremvisning af vores skønne faciliteter. På gensyn på Hotel Ny Skovlund.

Teknik & Miljø / September 2011 miljø

Nyt fra

Miljø

550 landsbyboliger er mål for energirenovering i ny type projekt Ødis Sogn i Kolding Kommune danner rammen om en ny type energirenoveringsprojekt, hvor lokale borgere, foreninger, kommune, håndværkmestre, forsyningsvirksomheder og leverandører arbejder sammen for at få flest mulige boligejere til at energirenovere. Projektet startede med en energimesse 13. August. Forventningerne er store til, hvad formanden i plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg-Skrumsager kalder for en ren vindersituation.

Lokale ildsjæle Lars Frandsen (tv.) og Jens Søgaard Jørgensen er klar til at fungere som ambassadører for energirenovering og få flest mulige i Ødis Sogn og omegn med på vognen.

”Energimessen i Ødishallen er et rigtig godt initiativ, der kan hjælpe beboerne i Ødis Sogn og omegn med at spare energi og penge. Det er en ren vindersituation. Foruden den økonomiske gevinst for borgerne, kan landsbyen bruge indsatsen som et led i udviklingen af området. Sidst men ikke mindst er det en gevinst for miljøet, som hjælper kommunen til at realisere sine klimamål,” siger han. Det unikke privat-offentlige samarbejde Grøn erhvervsvækst er tovholder på messen, og sørger for at de lokale borgeres tilmeldinger fordeles mellem fire håndværkerteams, der har opdelt sognet i fire områder.

Opdelingen og samlingen af flest mulige energirenoveringsopgaver på et overskueligt geografisk område gør, at håndværksmestrene kan give stordriftsfordele på materialesiden og samtidig køre en stram tidsstyring på projekterne. Håndværksmestrene er lokale, og er efteruddannet med fokus på energirenovering i Grøn erhvervsvækst regi. Håndværksmestrene er primært små- og mellemstore virksomheder, som har dannet nye samarbejdsrelationer, for at stå stærkere på energirenoveringsområdet. Hvert område får således tilknyttet et stærkt team med en bred faggruppe af både tømrer, snedker og VVSere at trække på. De lokale håndværksmestre er aktivt gået med i organiseringen af messen og er frontløbere på energirenoveringsområdet, derfor er forventningerne også store. Ildsjæle i lokalområdet er også gået ind i arbejdet, og hvert af de fire områder får en lokal kontaktperson, der som ambassadør vil arbejde aktivt for at få flest mulige husstande med på vognen. Allerede inden projektet blev indviet med messen har flere energiinteresserede borgere tilmeldt sig projektet og dannet en energiklynge, som giver mulighed for erfaringsudveksling og fordelagtige tilbud. Medlem af sogneforeningen i Ødis, Jens Søgaard Jørgensen siger: ”Sogneforeningen er gået ind i det her projekt for at få sat Ødis på landkortet som et godt energirenoveringseksempel i Kolding Kommune, og for at det kan bidrage til udviklingen i lokalområdet. Vi vil gerne være døråbnere og vise lokalbefolkningen, hvilke muligheder der er for alternativ energiforsyning i vores område og hvordan energibesparelser kan være en økonomisk gevinst. Vi tror på, at det er naboeffekten, der skal sikre udbredelsen af energirenovering.” Bliver initiativet med messen og projektet en succes i forhold til energirenoveringsopgaver, er det meningen, at konceptet skal udbredes til Middelfart og Odense kommuner.

De lokale håndværksmestre står sammen for at få sat gang i energirenoveringsopgaver i Kolding kommune.

Tjek www.energimesse.nu for mere info om messens program og projektet.

Om Grøn erhvervsvækst: Formålet med Grøn erhvervsvækst er at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energieffektivt byggeri og renovering gennem øget efterspørgsel og udbud. Grøn erhvervsvækst skal vise private borgere, erhvervslivet og offentlige instanser, hvor let tilgængelig energirenovering er. Grøn erhvervsvækst er et unikt privat-offentligt samarbejde mellem Odense, Middelfart og Kolding kommuner samt følgende virksomheder og organisationer: 180 Academy-IBC, Business Kolding, Byggecentrum, Fiberline Composites, Grontmij Carl-Bro, Isover, Middelfart Erhvervscenter, Middelfart Sparekasse, O. Adsbøll & Sønner, Pettinaroli, Schneider Electric, TRE-FOR Energi. Grøn erhvervsvækst er støttet af EU og Syddansk Vækstforum. www.grønerhvervsvækst.dk

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse

regnvejr kan ikke planlægges Det kan landskaber og rekreative områder. Kraftige regnmængder stiller store krav til opsamling af spilde- og regnvand. Landskabsplanlægning i parkanlæg som Vigerslevparken i Valby sikrer skjult, underjordisk afvanding med øje for naturens egen æstetik og til gavn for vandmiljøet.

www.ramboLL.DK

Teknik & Miljø / September 2011 Miljø: KTc mener...

Problematisk ændring af jordforureningsloven i høring

KTC frygter, at en total ophævelse af fire ugers fristen blandt andet vil betyde, at der vil blive flyttet jord på baggrund af utilstrækkelige og forkert udfyldte anmeldeskemaer.

Arkivfoto: Kim Agersten/Polfoto

Forslag om ændring af jordanmeldesystemet kan medføre alvorlige miljøkonsekvenser

Teknik & Miljø / September 2011 miljø: ktc mener...

Af | Inger Holck Gregersen, Århus Kommune, Natur og Miljø, KTC underfaggruppeformand, Jord og Grundvand

Regelforenkling og afbureaukratisering kan bestemt være på sin plads, hvis man samtidig sikrer, at ændringerne ikke medfører nogen uhensigtsmæssige følger. Dette indlæg beskriver et eksempel på en regelforenkling, som ikke virker helt gennemtænkt. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har fremsendt et forslag om ændring af lov om forurenet jord, som omfatter, at anmeldepligtige jordflytninger nu ikke længere skal afvente kommunernes godkendelse. Der er lagt op til, at et jordparti kan bortkøres umiddelbart efter, der er foretaget anmeldelse. Ved at gøre kommunerne til et dokumentations- og tilsynsinstrument flyttes ansvaret således fra kommunerne til modtageren af anmeldepligtig jord. KTCs underfaggruppe for Jord og Grundvand har fremsendt et høringssvar til KL, hvor vi gør opmærksom på, hvorfor dette forslag både er unødvendigt og meget problematisk. Vi foreslår endvidere, at anmeldefristen bliver reduceret til en uge frem for at blive fjernet helt, og at der sættes fokus på yderligere udvikling og digitalisering af anmeldesystemerne.

Hvordan fungerer ordningen i dag? Jf. Jordforureningslovens § 50 skal jord, der flyttes fra kortlagte og forurenede grunde, modtageanlæg for jord, områdeklassificerede arealer samt offentlige veje, anmeldes til kommunen før bortkørsel af jorden. Kommunen godkender herefter jordflytningen og sikrer, at der er taget de korrekte og tilstrækkelige antal analyser, og at modtagestedet rent faktisk må modtage den anmeldte jord. Jf. Jordforureningsloven har kommunen fire uger til at sagsbehandle sagen i. Praksis viser, at kommunerne slet ikke gør brug af de fire ugers sagsbehandlingstid. Anmeldelser af jordflytninger behandles fra time til time/dag til dag i langt de fleste kommuner. Ganske få kommuner bruger over to dage, og forløbene strækker sig typisk kun over flere dage, hvis sagen ikke er blevet tilstrækkeligt belyst fra starten. Anmeldesystemet er endvidere lettet ved mulighed for at få generelle tilladelser, straksflytninger, at jord kan køres direkte til jordrenseanlæg, og at jord fra private kan køres til genbrugsstationer (dog ikke kraftig forurenet jord). Hertil kommer at de

uproblematiske jordflytninger til robuste og godkendte modtagesteder kan godkendes inden for kort tid. Det er derfor kommunernes vurdering, at anmeldesystemet ikke er så administrativt tungt, som det umiddelbart kan se ud, når man læser lovteksten.

KTCs høringssvar I høringssvaret har vi gjort rede for, at en total ophævelse af fire ugers fristen vil have følgende uheldige konsekvenser: 1. At der vil blive flyttet jord på baggrund af utilstrækkelige og forkert udfyldte anmeldeskemaer. 2. At der vil blive flyttet jord uden tilstrækkelige analyser samt foretaget deciderede fejlflytninger. 3. At mange jordpartier vil blive afvist på modtageanlæg med god styring, fordi anmeldeskemaer og analyser ikke opfylder kravene. 4. At der vil blive modtaget jord i råstofgrave/renjordstippe, som ikke burde tilføres disse, fordi ikke alle ejere af opfyldsarealer endnu har forstået regelgrundlaget, eller fordi den kortsigtede økonomi vejer tungere for dem. 5. At regionerne vil opleve flere tilfælde med forurenet jord i råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord og at § 52-godkendelserne jf. lov om forurenet jord ikke kan overholdes. 6. At vi vil opleve flere tilfælde med flytning af jord til § 3 områder og sårbar natur, som ud over ødelæggelserne i disse områder, vil øge forureningsrisikoen for grundvandsressourcer og recipienter. 7. At manglende tilladelser til byggeanlægsarbejde ikke opdages i så høj grad som med nuværende ordning. 8. At en nuværende tæt dialog med entreprenører og vognmænd vil gå tabt. 9. At kommunerne får flere sager, hvor der skal brandslukkes, når jorden er flyttet med flere politianmeldelser til følge. Ved at kommunerne godkender jordflytningerne får vi, som det fremgår ovenfor, til gengæld mange sidegevinster. En mangeårig retstradition på miljøområdet, om at forebygge forureninger, ændres med forslaget til, at kommunerne skal ud og

standse ulovlige opgravninger og deponeringer frem for at vejlede til korrekt anbringelse af jorden/hensigtsmæssig bortskaffelse. Med det aktuelle forslag, hvor § 50, stk. 6 også fjernes, kan kommunerne først handle, når den ulovlige handlig er sket. Formålet med lov om forurenet jord er jf. § 1, at forebygge jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening. Det tilsigtes endvidere særligt at forebygge yderligere forurening af miljøet ifm. anvendelse og bortskaffelse af jord. Hvis kommunerne således ikke kan bremse uhensigtsmæssige jorddeponeringer, vil det være en tilsidesættelse af forebyggelsesprincippet og en direkte konflikt med jordforureningslovens formål. Det bør der være stærke argumenter for at ændre på. Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre besparelser for kommunerne men derimod øgede omkostninger i forhold til administration og håndhævelse af lovgivningen omkring transport/anmeldelse og genanvendelse af jorden. Det vurderes for drastisk og problematisk at fjerne fire ugers fristen helt. Vi, der har afgivet høringssvar, vurderer, at der ikke umiddelbart er så stor bevidsthed omkring jordforurening i forbindelse med jordflytninger, at man kan overlade det til anmelder at sikre, at jordflytninger sker miljømæssigt forsvarligt. Der er derfor forslag om, at det nuværende system opretholdes, at tidsfristen foreløbig mindskes til 1 uge, og at de digitale anmeldelsessystemer udvikles til at kvalitetssikre anmeldelserne. En total fjernelse af fristen med nuværende systemer synes helt uoverskuelig, og vi er derfor mange, som håber, at det fremsendte forslag vil blive genovervejet nøje i forhold til de høringssvar, som er fremsendt. Den pågældende høring om ændring af jordforureningsloven var i denne sommerferieperiode indeholdt i en helt anden høring med overskriften ”Digital annoncering”, som intet har at gøre med jordflytninger!! Det er vi mange, som undrer os over, og vi vælger at betragte det som en misforståelse. Hvis der skal være en mening med høringssystemet, skal høringerne fremstilles under dækkende overskrifter, så det er de rette fagfolk, som får mulighed for at kommentere de enkelte høringer.

Teknik & Miljø / September 2011 miljø – holstebro

I Holstebro kom hønen og ægget samtidigt Nordeuropas mest moderne brinttankstation indviet, samtidig med at Holstebro Kommune tog tre brintelektriske biler i brug

Af | afdelingschef Poul Munk-Poulsen, Teknik og Miljø, Holstebro Kommune

Hvad kommer først, hønen eller ægget? Et spørgsmål, som kan give anledning til mange diskussioner, men som også er ganske relevant og nærværende, når det gælder indførelse af nye driftsmidler til transportsektoren. Hvad skal komme først, bilerne eller brændstoffet? I Holstebro kom biler og brændstof samtidigt. Den 20. juni i år blev Nordeuropas mest moderne brinttankstation indviet. Samtidig tog Holstebro Kommune tre nye brintelektriske biler i brug. Holstebro Kommunes tre nye brintelektriske biler er af samme type, som Københavns Kommune anvendte under klimakonferencen COP15, men blot opgraderet til den nyeste standard for tankning og med en tankkapacitet, som er fordoblet ved at øget trykket fra ca. 300 bar til ca. 700 bar. Københavns Kommune bliver opgraderet til samme standard i løbet af 2011.

Et oplagt alternativ i Nordvestjylland En fordobling af tankkapaciteten giver også en fordobling af rækkevidden, og det er netop her brint bliver interessant. ”Med den erhvervsog befolkningsstruktu,r vi har i det nordvestjyske område, kan den individuelle transport næppe reduceres væsentligt til fordel for kollektiv transport. Anvendelsen af brint som drivmiddel i biler og andre køretøjer er derfor et oplagt alternativ, når vi samtidig skal medvirke til en reduktion i udledningen af CO2,” sagde Holstebros borgmester, H. C. Østerby, ved indvielsen af tankstationen.. Elbilerne har allerede vist deres berettigelse til lokal bytrafik i mindre køretøjer, men har endnu ikke i større skala formået at gøre sig gældende som familiebil, pendlerbil eller til erhvervskøretøjer. Rækkevidden på omkring 150 km. pr. opladning er ikke tilstrækkelig. Med brint som drivmiddel får bilerne en rækkevidde på 5-600 km eller mere, og vi har i Holstebro fået demonstreret brintbiler fra både Hyundai og Daimler, som le-

ver fuldt op til de ønsker om komfort, der knytter sig til en familiebil eller en pendlerbil. Disse biler forventes at være på markedet i 2015.

15 brinttankstationer i 2015? Og så vender vi tilbage til hønen og ægget. Nu kommer bilerne, men hvordan får vi udbygget infrastrukturen? Sammen med Københavns Kommune deltog Holstebro Kommune i et møde med klimaminister Lykke Friis, som var arrangeret af producenterne inden for brintteknologi. Formålet var at påvirke de energipolitiske forhandlinger i Folketinget, så udbygningen af infrastruktur til brintkøretøjer sidestilles med udviklingen inden for elbiler. Målet er, at Danmark i 2015 skal have et net bestående af 15 brinttankstationer i samme standard som den i Holstebro, så infrastrukturen er klar, når producenterne sender brintbilerne ud på markedet. ”Holstebro Kommune er en af de kommuner i Region Midtjylland, hvor den største del af energiforbruget dækkes af alternativ energi. Men vi vil videre, så vi kan blive selvforsynende med energi - og på sigt gerne eksportør. Med ambitioner om mindst en fordobling af vindmølleeffekten i kommunen giver det derfor god mening at lagre overskudsproduktion af energi i form af brint,” siger borgmester H. C. Østerby.

Teknik & Miljø / September 2011 miljø – holstebro

Fakta om brintbileri Holstebro Kommune • H olstebro Kommune har købt tre brintelektriske biler. De skal som et forsøg afprøves af medarbejdere i tre afdelinger i kommunens administration frem til 2015. Det er i kommunens rehabiliteringsafdeling, i Jobcentret og i Teknik og Miljø. De tre afdelinger er valgt, fordi de har forskelligt kørselsbehov. • De tre brintelektriske biler er leveret af firmaet H2 Logic, der bl.a. har base i Herning. Den samlede investering i købet af bilerne er på 2,2 mio. kr. Heraf får kommunen godt 800.000 kr. i støtte fra Energistyrelsens såkaldte EUDP-program.

Læs mere om brinttankstation og brintbiler på www.hydrogenlink.net

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Tankanlægget

Ejerforhold, regnskabs-, skatte- og afgiftsregler i forbrændingssektoren - mens vi venter på fase 2 Mandag den 10. oktober 2011 kl. 09.00-16.00 hos Deloitte, København Der er med gennemførelsen af affaldsdirektivet skabt et de facto frit marked for forbrændingsegnet erhvervsaffald over landegrænser, og også husholdningsaffaldet er måske på vej til at blive konkurrenceudsat - dog med mulighed for en mix-model i en overgangsperiode. Konferencen belyser med afsæt i erfaringerne fra el- og vandsektoren dels selskabsgørelse, ejerforhold, deregulering og snitfladen til varmeområdet og dels de mere regnskabstekniske overvejelser omkring moms, afgifter, finansiering og skatteforhold i såvel et selskabs- som et mix-scenarium.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

Teknik & Miljø / September 2011 miljø – holstebro

Bedre vandløbskvalitet og større produktion I årene 2007 - 2009 har Holstebro Kommune i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen gennemført fire større vandløbsprojekter ved dambrug i Råsted Lilleå. Dambrugene er lagt sammen og bygget om til tre moderne modeldambrug. Vandløbskvaliteten er i perioden gået fra uacceptabel til fremragende … og produktionen i dambrugene er fordoblet. Af | biolog Jakob Larsen, Holstebro Kommune

De traditionelle danske ferskvandsdambrug har siden etableringen i 1950erne givet anledning til en række problemer for miljøet. Stemmeværker har spærret for fiskenes frie vandring i vandløbene. Udledningen af iltforbrugende stoffer og medicinrester har samtidig medført, at dyrelivet i vandløbene blev forarmet, og rentvandsarterne blandt fisk og smådyr forsvandt.

Nye tider Sådan er det ikke mere! Siden 2002 er dambrugserhvervet slået ind på en mere miljøvenlig sti, og de traditionelle jorddambrug er ved at forsvinde over hele Jylland. Denne udvikling er affødt af, at Fødevareministeriet i 2000 startede et udredningsarbejde, der skulle angive en farbar vej for udvikling af dambrugserhvervet, samtidig med at miljøproblemerne blev håndteret. Resultatet af Dambrugsudvalgets arbejde blev en ny bekendtgørelse om modeldambrug1 i 2002, hvor der blev stillet nye krav til installering af renseteknik og vandbesparelse. Guleroden for erhvervet var en fordobling af det tilladte foderforbrug til de dambrugsejere, der byggede om til de moderne recirkulerede modeldambrug. Lakseplanen Stort set samtidig udsendte Miljøministeriet i 2004 en National forvaltningsplan for laks. Målet med planen var, at resterne af den vilde, vestjyske laks skulle reddes og opnå en selvbærende bestand. Storå-laksen indgik i redningsplanen. Noget af det sidste miljøarbejde, der blev udført i Ringkjøbing Amt, var sammen

med Skov- og Naturstyrelsen at få økonomiske aftaler på plads med alle syv dambrug ved Råsted Lilleå, der er det vigtigste gydeog opvækstvandløb for laksen i Storå-systemet. Dambrugene skulle enten nedlægges eller miljøgodkendes og ombygges til modeldambrug og miljøvenlig drift. Sideløbende skulle vandløbene genslynges.

Råsted Lilleå reddes Ringkjøbing Amts arbejde blev efter kommunalreformen i 2007 videreført af Holstebro og Herning kommuner. Holstebro afsluttede i efteråret 2009 det sidste af fire større vandløbsprojekter ved Råsted Lilleå. Kommunens vision har været at skabe brede, lavvandede vandløbsstræk med godt fald og masser af gydegrus. Sådanne stræk er helt afgørende som gydeog opvækstområder for laksefisk og en væsentlig forudsætning for, at Råsted Lilleå i fremtiden forventes at producere en masse lakse- og havørredsmolt, men gavner også beskyttelseskrævende lampret-arter i habitatområde Nissum Fjord. De fire vandløbsprojekter har ud over erstatninger kostet 2,2 mio. kr. – eller 1.100 kr. pr. meter ny å. To traditionelle dambrug er blevet nedlagt, og produktionen samlet på tre store modeldambrug. Det har vist sig, at vandløbet meget hurtigt kvitterer for ændringerne: Faunaen, der før var forarmet og utilfredsstillende, er nu en rentvands-fauna med stor diversitet. En af de arter, som Holstebro Kommune har ansvaret for - den store sjældne slørvinge Perlodes microcephala - findes nu i hele Råsted Lilleå, hvor den før kun var at finde opstrøms ved de dambrug,

Råsted Lilleå genslynget ved Nymølle Dambrug (2011)

Råsted Lilleå genslynget ved Nymølle Dambrug (2008)

der lå øverst. Laksen vender tilbage i større tal, og bestandsundersøgelser, der blev udført i 2010 af DTU-Aqua, viste, at radiomærkede gydelaks i stort omfang er genfundet på de nyetablerede gydeområder. I Storåsystemet som helhed er laksebestanden stigende, og lystfiskerne har i de seneste år fanget laks på op til 20 kg.

Det kan modeldambrugene De tre dambrug, der er bygget om for ca. 60 mio. kr., har en samlet produktion på

Teknik & Miljø / September 2011 miljø – holstebro

Fiskemester Peter Olsen fanger fisk

ca. 2.500 tons regnbueørreder årligt. Det svarer til en fordobling af produktionen ved åen fra tiden før dambrugene blev moderniseret. To af disse dambrug bruger kun grundvand, mens det sidste supplerer med oppumpet å-vand. Der er krav om, at dambrugenes samlede udledning af næringssalte ikke forøges efter ombygningen. I praksis har det vist sig, at udledningen af kvælstof er den faktor, der begrænser produktionen, mens både fosfor- og den organiske udledning er reduceret markant.

Det siger dambrugerne De lokale dambrugere har nu opnået visse driftserfaringer med de nye modeldambrug: Peter Olsen, der er fiskemester på Nymølle Dambrug siger: ”Udviklingen med modeldambrug var nødvendig, hvis vi ville fortsætte med dambrug i Danmark. Og vi skal måske videre ad den vej”. Niels Wittus, der er fiskemester på Christiansminde Dambrug, bemærker: ”Der er store driftsomkostninger, og anlæggene er stadig sårbare”.

Hotel Royal

Rigtigt er det også, at anlæggene er meget sårbare over for svingninger i priser på fiskefoder og salgsprisen på færdig fisk . Vandforbruget på kun 30-50 liter pr. sekund gør, at der skal reageres hurtigt ved produktionsuheld, hvis store mængder fisk ikke skal gå tabt.

Note 1: Modeldambrug er moderne dambrug, der består af produktionskanaler i beton, renseforanstaltninger i form af slamkegler, mikrosigter, biofiltre og plantelaguner, kombineret med et lille vandforbrug.

Hotel Hotel Royal Royal er er et et 3 3 stjernet stjernet hotel hotel ii hjertet hjertet af af Holstebro. Holstebro. Vi Vi har har 40 40 værelser værelser fordelt fordelt på på 2. 2. og og 3. 3. sal. sal. Alle Alle værelser, værelser, er er med med karbad, karbad, der der er er mulighed mulighed for for kaffe/the kaffe/the på på værelset værelset og og de de har har alle alle udsigt udsigt over over Hotel Royal er et 3 stjernet hotel i hjertet af Holstebro. Holstebro Holstebro Midtby. Midtby.

Vi har 40 værelser fordelt på 2. og 3. sal. Alle værelser er med karbad, der er

Som gæst Royal du Som gæst på på Hotel Hotel Royal har harpå duværelset og de har alle udsigt over Holstebro Midtby. mulighed for kaffe/the følgende følgende fordele: fordele:

Som gæst på Hotel Royal har du følgende fordele:

• trådløs internet • gratis gratis trådløs internet • gratis trådløs internet • fri træning i Motion & • fri• træning i Motion & Trivsel Trivsel fri træning i Motion & Trivsel • gratis eftermiddags kaffe/the • gratis eftermiddags kaffe/the • gratis eftermiddags kaffe/the • tæt tæt på på byens byens caféer caféer og og kultur kultur liv liv •

• tæt på byens caféer og kultur liv

osring, et ring, at nærmere høre Giv os for høre GivGiv os et et ring, for at atfor høre nærmere hvad vi for eller din nærmere hvad kan gøre hvad vi kan kan gøre gøre forvidig dig eller dinfor virksomhed. virksomhed. dig eller din virksomhed.

Hotel Royal Holstebro Den Røde Plads 10 7500 Holstebro Tlf. 9740 2333 Fax 9740 3087

Den Røde Plads 10 · 7500 Holstebro · Tlf. 9740 2333

www.hotel-royal.dk

Teknik & Miljø / September 2011 Erhverv – holstebro

Samspil og dialog om erhvervsudvikling I Holstebro kommune er der fokus på tre afgørende rammevilkår - tilgængelighed, adgang til højt kvalificeret arbejdskraft og proaktiv service og betjening fra myndighederne. Af | chef for Erhvervs- og Turismeudvikling i Holstebro Kommune, Susanne Toftegaard Hansen

Kommunerne i Midt- og Vestjylland har kæmpet side om side med det lokale erhvervsliv om at få en motorvej fra Herning til Holstebro. Nu kommer motorvejen. Den står færdig i 2018 og vil lette adgangen for både medarbejdere og varer. Med motorvejen får Holstebro en konkurrencedygtig infrastruktur. En motorvej er et rammevilkår - og en forudsætning for fortsat vækst samt afgørende i forhold til tiltrækning og fastholdelse af virksomheder i det nordvestjyske område. I Holstebro kommune er der yderligere stort fokus på tre afgørende rammevilkår -

Erhvervspolitikken på Youtube: Gå ind på: http://www.youtube.com/ user/HolstebroKommuneTV og vælg: • F ødevare & Sundhed i Holstebro Kommune • Læg din virksomhed i Holstebro Kommune • Iværksætterri & innovatio i Holstebro

tilgængelighed, adgang til højt kvalificeret arbejdskraft og proaktiv service og betjening fra myndighederne.

Dialog og samspil med erhvervslivet Holstebro Byråd vedtog sidste år en ny erhvervspolitik. Den blev til i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Samarbejdet skal sikre, at der også er fodslag, når politikken skal føres ud i livet. Det tætte samspil sikrer, at den erhvervsservice, vi leverer, er drevet af virksomhedernes aktuelle ønsker og behov. Konkret har kommunen med udgangspunkt i erhvervspolitikken etableret et Udviklingsråd med interessenter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og handelsstanden. Der er også oprettet et turistforum og et handelsforum, og et erhvervsforum er på vej. Dialog, tillid og samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen er helt afgørende for, at der er fokus på de mange forhold, der har betydning for væksten i erhvervslivet. Erhvervspolitikken bliver dermed et fælles aktivt redskab til nytænkning, sparring, erfaringsudveksling og prioriteringer. Styrkepositioner Med erhvervspolitikken har vi sammen med erhvervslivet sat kursen for den udvikling, der ønskes, og de muligheder, der skal bruges for at udnytte vores styrker og sikre de bedst mulige vilkår for vækst I Holstebro betyder dette bl.a., at vi tilbyder en af Danmarks bedste og flotteste handelsbyer, en af Danmarks mest markante kulturbyer, en levende uddannelses by, et

af Danmarks mest trygge og sikre områder at færdes i, et område med fokus på bæredygtighed og en mangfoldighed af natur- og fritidstilbud. I Holstebro er der også helt unikke muligheder og rammer for talentudvikling. Ingen andre steder i Danmark har børn og unge så mange muligheder for i professionelle miljøer at afprøve deres talenter inden for musik, kultur og sport.

Tre særlige indsatsområder I Holstebro kommune har vi udvalgt tre særlige indsatsområder. De udmøntes bl.a. i projekterne FoodLife (fødevarer og sundhed) og ClimateCircle (energi og miljø). Målene er at skabe nye arbejdspladser inden for energi og miljø samt sundhed og fødevarer og bidrage til et bedre klima og et sundere liv. Det tredje indsatsområde er at skabe erhvervsudvikling omkring Holstebros styrkeposition som kulturby og de mange kreative kompetencer, vi har i kommunen. Det gælder både i form af erhvervsudvikling i de kreative erhverv i sig selv og ved at bruge de mange kreative kompetencer i det traditionelle erhvervsliv samt ved at etablere kreative partnerskaber. Læs mere: - og se mere om Holstebro kommunes erhvervspolitik på www.holstebro.dk og http://www.youtube.com/user/ HolstebroKommuneTV

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse

Nyt fra

Kommunerne Ikast-Brande er kåret som kommunen med Danmarks bedste erhvervsklima for andet år i træk Ikast-Brande Kommune er kåret som kommunen med Danmarks bedste erhvervsklima for andet år i træk. Bag kåringen står Dansk Industri, som sammen med 4.700 medlemsvirksomheder har givet Ikast-Brande Kommune den fornemme titel - igen. Baggrunden er offentlig statistik og en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne har vurderet kommunen i forhold til en række emner.

Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere kommunen i forhold til emner som • arbejdskraft • kommunal sagsbehandling • fysisk planlægning • kommunens image og • information og dialog med kommunen.

Køges grønne regnskab går den rigtige vej CO2-udledningen fra Køge Kommunes ejendomme er faldet med 5 procent fra basisåret 2008 til 2010. Køge Kommune har forpligtet sig til at nedsætte CO2-udledningen fra sine bygninger med 2 procent om året, så det går altså i høj grad den rigtige vej. ”Det er Køge Kommunes Energispareprojekt, som vi nu ser de første resultater af. Siden 2008 har vi gjort en særlig indsats for at gøre kommunens bygninger mere energivenlige. Vi har udskiftet varme- og ventilationsanlæg, vi har efterisoleret og vi har skiftet almindelige ruder ud med energivinduer. I første omgang har vi koncentreret os om skolerne, og her er varmeforbruget faldet markant. Som kommunens største arbejdsplads har Køge Kommune en forpligtelse til at gå forrest i klimaarbejdet, og det er dejligt at se, at Energispareprojektet virker,” siger formanden

guld Det grønne tivt friluftsliv En guide til ak

for Teknik- og Miljøudvalget Erling Larsen (A) Varmeforbruget i kommunens bygninger er samlet faldet med 9 procent fra 2009 til 2010. Derimod er strømforbruget steget med 2 procent i samme periode. Det skyldes, at Kommunen anvender mere IT-udstyr end tidligere. Samtidig har institutionskøkkenerne også fået flere elektriske hjælpemidler. Køge Kommune planlægger nu en række kampagner, som skal få medarbejderne til at spare på strømmen. Køge Byråd har netop besluttet at fordoble anlægsrammen for Energispareprojektet fra 10 til 20 mio. kr. om året. Energispareprojektet hviler økonomisk i sig selv. Kommunen låner pengene til at gennemføre projekterne, hvorefter de opnåede energibesparelser finansierer renter og afdrag på lånene.

Lejre Kommune er klar med ambitiøs klimaplan Det er ikke altid let at blive enige i politik; men klimaet har en stor stjerne blandt politikerne i kommunalbestyrelsen i Lejre. På det seneste kommunalbestyrelsesmøde var det derfor let for de 25 politikere at vedtage at sende en ambitiøs klimaplan i offentlig høring. Af klimaplanen fremgår det, at C02-udslippet i kommunen skal nedbringes med 30 procent frem mod år 2020, i forhold til de 20%, som landene i EU har aftalt. Det svarer til en reduktion på 81.841 tons drivhusgasser. En målsætning på 20 procent ville svare til en reduktion på 54.560 tons drivhusgasser. En stor andel af CO2-udslippet i kommunen kommer fra opvarmning, el-forbrug og forbrugeradfærd i individuelle boliger. Derfor skal der i planperioden gennemføres borgerrettet vejledning og kampagner for at fremme energirigtig forbrugeradfærd. Det kan eksempelvis handle om elbesparende tiltag i hjemmet, bedre varmeøkonomi, jord- og solvarme mv. Samtidig lægges stor vægt på samarbejde med landbrug og erhverv. Kommunen skal selv som arbejdsplads nedbringe udledningen af CO2 med to procent årligt frem til år 2020. Det skal blandt andet ske ved omfattende energirenovering af skoler, daginstitutioner, rådhuse og andre kommunale bygninger.

Aalborg Kommune lancerer bogen Det grønne guld Aalborg Kommune rummer en rigdom af grønne områder, hvor både børn og voksne har gode muligheder for mange forskellige fritidsaktiviteter. Hvad enten man er til vandreture, motionsløb, fuglestudier, mountainbike eller leg, så findes der et væld af muligheder i kommunen. Aalborg Kommune lancerer nu en bog – Det Grønne Guld – der indeholder en beskrivelse af kommunens smukkeste og mest værdifulde grønne områder, parker og skove, som er fredede eller kommunalt ejede.

Bogen er tænkt som en appetitvækker, der gerne skulle give borgerne stor lyst til at bevæge sig ud i ”guldet”. Ud over en beskrivelse af de enkelte områder, indeholder bogen også et kort, som viser områdernes placering. Dermed er bogen et godt redskab at have ved hånden, når udflugten for familien, børnehaven eller klassen skal planlægges, eller der skal hentes inspiration til den næste løbetur.

Teknik & Miljø / September 2011 Byg & bolig

Nyt fra

Byg & Bolig Respekt for de almene boliger! Med Arkitektforeningen som tovholder vil tegnestuer, kommuner, institutioner og skoler sætte fokus på de almene boligkvarterer der er alt for oversete i den offentlige debat. Det sker med Arkitekturens Dag fredag den 30. september 2011.

Foto: Johan Rosenmunthe

Brøndby Strandplanen

I 1960erne og 70erne blev der bygget 600.000 almene boliger. Byggerierne er en vigtig arv fra opbygningen af velfærdssamfundet. De hviler på en vision om lys, luft, plads og modernitet og er ofte godt byggeri af en høj kvalitet, som beboerne er glade for at bo i. I de senere år har det knebet med respekten for det almene boligbyggeri. Ord som ”Ghetto” er desværre blevet en fast del af debatten og problemer af social karakter har været altoverskyggende, når det har handlet om det almene. Arkitektforeningen ønsker at få respekten for de almene boliger tilbage, og vi mener derfor, at der er brug for en ny forståelse af og vision for det almene boligkvarters kvaliteter og muligheder.

Bedre rammer – bedre boligliv Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV bygger videre på de almene boligorganisationers lange og stærke tradition for gode rammer for fællesskab og et godt naboskab med plads til alle. Over de næste fem år vil kampagnen igangsætte nyskabende projekter, der kan være med til at sætte fokus på udvikling af de almene bebyggelser. Især står mange bebyggelser fra 1940erne, 50erne og 60erne over for store udfordringer i forhold til at forny boligafdelingernes fælles faciliteter, så de

De almene boligorganisationer er pionerer, når det handler om at skabe grønne rekreative arealer og gode fælles faciliteter.

også i fremtiden kan danne gode rammer om fællesskab, individuelle aktiviteter og uformelle møder med naboerne. Kampagnen sætter fokus på tre temaer, hvor der er brug for at tænke nyt, udforske muligheder og deltage i udviklingen af fremtidens gode boligliv. Det handler om nytænkning af fælles faciliteter for beboerne, forbindelser til naboområder og nyt liv i mindre indkøbs- og lokalcentre. Kampagnen har tre søgemuligheder: ”Den vilde idé” – her kan beboere, beboergrupper og ildsjæle søge støtte til en idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter for boligbebyggelsen. ”Projektudvikling” kan søges af beboergrupper og boligafdelinger, hvor støtten kan anvendes til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. Og endelig ”Projektrealisering”, hvor boligafdelinger kan søge støtte til større nyskabende projekter. Ansøgningsskemaer til de tre søgemuligheder kan hentes på www.detgodeboligliv.dk Frem til 2016 omfatter kampagnen to ansøgningsrunder. Første ansøgningsrunde løber fra 2. september 2011 til 16. december 2011. Den anden ansøgningsrunde bliver offentliggjort senere på kampagnens hjemmeside: www.detgodeboligliv.dk

De mange værdier ved at bo alment er fuldstændig overset. Værdier der f.eks. handler om unikke muligheder for fællesskaber, en husleje som for de fleste er til at betale, at det er mere bæredygtigt at bo i etagebyggeri eller rækkehus frem for parcelhus, fordi bygningerne bruger mindre energi og ofte findes tæt på by, job, skoler og offentlig transport. Hermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer, der skal løses i den almene boligarkitektur: Som en del af regeringens vækstpakke, skal der allerede i 2011 energirenoveres og ske et generelt løft, fordi mange almene boligkvarterer er nedslidte, og der er stadig mange almene boligkvarterer, der skal forbindes bedre til det omkringliggende samfund gennem planlægning af infrastruktur.

Fund af PCB i Esbjerg Kommunes bygninger To ud af 19 prøver viser et øget indhold af PCB i indeluften. Det fører nu til yderligere prøver på Fourfeldtskolen i Esbjerg. I starten af juli blev ti af kommunens bygninger undersøgt for indholdet af PCB i luften. De ti bygninger er alle opført i perioden fra 1950 – 1976, før det blev forbudt at bruge PCB. Undersøgelsen af PCB niveauet blev sat i gang på initiativ af Esbjerg Kommune. Forud var gået en screening af alle kommunens bygninger og herefter en udvælgelse af repræsentative bygninger, hvor undersøgelsen skulle gennemføres. Alt sammen i tråd med Esbjerg Kommunes handleplan for PCB i kommunale bygninger. I de ti bygninger blev der udtaget 19 prøver, og nu er resultaterne klar. Indholdet i to prøver udtaget på Fourfeldtskolen i klasselokaler ligger på ca. 900 ng/pr. m³ luft, hvilket er i området mellem 300 og 2.000 ng/m³ luft, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en varig løsning iværksættes, inden der er gået to år. Dermed siger Sundhedsstyrelsen også, at der ikke er et akut problem der forhindre at lokalerne kan anvendes.

Teknik & Miljø / September 2011 byg & bolig – holstebro

Varmepumpen giver både varme og bedre indeklima En ny varmepumpe er installeret for at give bedre varmefordeling, en mindre energiregning og bedre indeklima i den midlertidige pavillon i børnehaven Koglehuset i Holstebro.

Af | byggekoordinator Morten Jensen, Holstebro Kommune

Aktivitetsniveauet er højt denne morgen i børnehaven Koglehuset i Holstebro. De store børn er på vej til en fødselsdag og er samtidig nysgerrige efter at vide, hvorfor den hvide kasse på væggen er så interessant at fotografere. Børnene ved godt, at der kommer varme fra den, og institutionsleder Bjarne Frandsen fra Koglehuset fortæller, at man i den nærmeste fremtid vil forklare børnene, hvordan den hvide kasse omdanner luft til varme.

Ingen kolde områder I Koglehuset er varmepumpens primære funktion at erstatte elvarmen i pavillonens opholdsrum og dernæst at sørge for et godt indeklima. ”Varmen bliver nu cirkuleret ud i bygningen, mens el-radiatorerne især varmer, hvor de er placeret, samtidig med, at der med el-radiatorerne ikke er natsænkning af rumtemperaturen. Fremover bruges der mindre af den dyre el-varme, og vi får i tilgift en forbedring af indeklimaet,” fortæller Bjarne Frandsen. Luften, der sendes ude i pavillonen, får støvet til at hvirvle op. Det fanges af varmepumpens filter, som renses hver anden uge. En opgave, som tager mindre end fem minutter. Slukker automatisk Hvis varmepumpen skal fungere til glæde for pavillonens brugere og kommunens

økonomi, skal den indstilles, så ingen har et dagligt ansvar for, at der tændes og slukkes for den. Derfor har kommunen godkendt, at entreprenøren har valgt at opsætte DanmarksPumpen. Kommunens energirådgiver, Per Kristensen,forklarer hvorfor: ”Mine kriterier for en varmepumpe er, at den findes på Positivlisten, passer til det danske klima og automatisk kan indstilles på en dag- og nattemperatur via en urfunktion. Disse kriterier opfylder DanmarksPumpen,” siger Per Kristensen.

Det spares der Varmepumpen er indstillet, så den passer til børnehavens døgnrytme, og den arbejder kun, når der er behov for det. Med varmepumpen minimeres elforbruget betydeligt i den midlertidige pavillon. En varmepumpe med det hele koster mellem 18.000 og 20.000 kr. at sætte op. Den forventes at kunne reducere el-forbruget med ca. 2.000 kWh om året, svarende til 3.000 kr. og en tilbagebetalingstid på 7 år. Holstebro Kommune installerer varmepumper i midlertidige pavilloner, hvor der tidligere har været el-varme, idet pavillonerne forventes at blive flyttet inden for en årrække og genanvendt andre steder. Tilsvarende anvendes der varmepumper i bygninger uden for det kollektive varmeforsyningsområde.

Teknik & Miljø / September 2011 byg & bolig – holstebro

Holstebro er hurtig og billig i behandling af byggesager Blandt landets hurtigste til sagsbehandling og til nogle af de laveste gebyrer

Af | afdelingschef Henrik Littau-Jensen, Teknik og Miljø, Holstebro Kommune

I år ligger vi mellem en førsteplads og en plads som nr. 34. Førstepladsen med de laveste gebyrer er for erhvervsbyggeri.

Holstebro Kommune er blandt de hurtigste i behandling af byggesager og hører også til blandt de kommuner, der har de billigste gebyrer for sagsbehandlingen. Det fremgår af den seneste opgørelse på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk, hvor man kan sammenligne sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer i landets 98 kommuner. Det er anden gang i træk, at vi har været blandt de hurtigste til behandling af byggesager - første gang med en fjerdeplads og anden gang med en syvendeplads på landsplan. Det er vi ret stolte over. Naturligvis indeholder undersøgelsen udsving og variationer, men vi tager den stadig som et bevis på, at vi med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 34 dage gør det godt. Generelt for alle typer af byggeri har Holstebro nogle af landets billigste gebyrer for behandling af byggesager, viser opgørelsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Siden kommunalreformen Siden kommunalreformen har Holstebro Kommune haft gode erfaringer med at oprette byggesager centralt. Det er på den måde få medarbejdere, som opretter sagerne. Håndtering af BBR er også centraliseret for at opnå en ensartet behandling. Den centrale funktion er efter vores opfattelse en af årsagerne til, at vi har kunnet fastholde en forholdsvis kort sagsbehandlingstid på byggesager. Det betyder, at den enkelte sagsbehandler kan koncentrere sig om sin kerneopgave – behandling af byggesager. Ligeledes ved kommunesammenlægningen satte Holstebro Kommune gang i projekt ’weblager’. Ved at skanne alle gamle byggesager ind fik borgere direkte adgang til tegninger og sagsakter, og det sparede Byggeri og Ejendomme for arbejdet med at hente og bringe sager fra centralarkivet. Projektet med indskanning af ca. 15 tons papir blev endeligt afsluttet i 2010 og har absolut vist sit værd. Vi har fået megen positiv respons fra borgere, rådgivere og ejendomsmæglere.

GIS Byggesagssystem Holstebro Kommune har siden 2008 deltaget i et udviklingsfællesskab med ArtoGIS. En Web GIS har været i drift i Teknik og Miljø siden februar i år. Der er lavet en særlig kortløsning, som er tilpasset hver enkelt afdeling i forvaltningen. For byggesagsbehandlerne har det været med til at kvalitetssikre beslutningsgrundlaget. Det har også lettet deres adgang til informationer fra forskellige registre. Web-løsningen giver endvidere mulighed for adgang til andre systemer og hjemmesider. Det betyder, at Web GIS bliver benyttet som indgang til hele sagsbehandlingen.

Byggeri og Ejendomme i Holstebro • Afdelingen behandler ca. 1.500 sager om året. • Afdelingen har 17 medarbejdere, der tager sig af følgende arbejdsområder: Byggesagsbehandling, ejendomsskat, særlig vedligeholdelse af de kommunale bygninger, energibesparende foranstaltninger og byggeprojekter, samt det kommunale beredskab.

Teknik & Miljø / September 2011 byg & bolig

Det kan kun gå for langsomt med at få gennemført PCB-handlingsplanen Af |Simon Stig-Gylling, konsulent for Miljøsektionen i Dansk Byggeri

Den nyligt offentliggjorte PCBhandlingsplan er et skridt i den rigtige retning, men Miljøsektionen i Dansk Byggeri ønsker, at der indføres en PCB-deklarering af nedrivninger hér og nu. Noget som vil kunne give den øjeblikkelig miljømæssig gevinst og sikre at mere af byggeog anlægsaffaldet bliver genanvendt, sådan som alle parter ønsker Onsdag den 25. Maj udkom regeringen langt og længe med sin PCB-handlingsplan, som indeholdt klare forbedringer som vil være med til at sikre, at vi får lokaliseret PCB i den danske bygningsmasse. Planen vil være med til at sikre, at vi får opdateret vejledninger om frasortering af PCB-holdigt byggeaffald, og den vil være med til at fremme af initiativer der fjerner PCB ved kilden, som er selektiv nedrivning. Hvis ikke PCB bliver fjernet før bygningen bliver revet ned, bliver det kompliceret at få bugt med de miljøfarlige stoffer, når affaldsbjerget senere skal sorteres og behandles. Som det tydeligt fremgår af PCB-handlingsplanen, er det kun ved visse større nedrivningsopgaver, at der skal gennemføres selektiv nedrivning. I og med det ikke

gælder største fraktion, som er renovationsaffald, vil det stille yderligere krav til modtageanlæggene, som er en meget uholdbar løsning. Det vil sætte genbrugspladser og private modtageanlæg i stå, hvis de skal tjekke hvert et parti renovationsaffald der kommer ind. At de farlige stoffer bliver fjernet ved kilden er derfor alfa og omega for, at vi kan få løst dette problem. På nuværende tidspunkt er der hverken affaldsdataregistrering eller den nødvendige kontrol på de offentlige genbrugspladser, hvilket er et generelt problem.

Grænseværdier Et andet element i PCB-handlingsplanen er indførelsen af grænseværdier for byggeaffald. Dansk Byggeris Miljøsektion har i flere sammenhænge bekendtgjort, at generelle krav til analyser af bygningsaffald er problematisk, fordi genanvendelse af byggeaffald bliver så besværligt og omkostningsfuldt, og vil begrænse den høje danske genanvendelse af byggeog anlægsaffald. Generelle krav til analyser og anmeldelse kan medfører også psykologisk barriere for anvendelsen af genbrugsmaterialerne, idét sådanne krav fra bygherrer og entreprenører vil kunne opfattes som en usikkerhed og unødvendig kriminalisering af genbrugsmaterialerne. Etableringen af en grænseværdi kræver derfor under alle omstændigheder klare retningslinjer for prøveudtagning, prøvefrekvens og ana-

lysemetode. Og det skal i den forbindelse bemærkes, at der fortsat ikke er danske laboratorier der er akkrediterede til PCB-analyser. Den eneste løsning er derfor fortsat, at PCBén bliver fjernet ved kilden, så der ikke er nogen risiko for, at bygningsaffaldet er forurenet når det skal genbruges.

Miljøkortlægning Det er positivt, at PCB-handlingsplanen lægger op til en miljøkortlægning af bygningsmassen og vejledning om håndtering af PCB forud for nedrivning. Disse kortlægninger kommer til at danne grund for en forbedret deklarering af nedrivningsmaterialerne. Det sker allerede i dag, men der er klart rum for forbedringer. Her vil vi se en øjeblikkelig miljømæssig gevinst, hvis de generelle krav til kortlægning og deklarering indføres. Det er PCB–handlingsplanen ikke helt tydelig omkring.

Teknik & Miljø / September 2011 byg & bolig

Få hjælp til PCB via ny hjemmeside

og hotline på www.pcb-guiden.dk Hvis man har spørgsmål om PCB i bygninger, er der nu hjælp at få på hjemmesiden PCB-guiden.dk. Siden er spækket med information om PCB i bygninger til både kommuner, private og virksomheder. Samtidig er PCB-hotlinen åben hver dag

Af | Tobias Grindsted, pcbguiden.dk

PCB (polychlorerede biphenyler) er en svært nedbrydelig miljøgift, der, på grund af en række fordelagtige tekniske egenskaber, blev benyttet i byggematerialer i perioden 1950-1977. Eksempler, hvor PCB er blevet benyttet, inkluderer bl.a. fugemasse, fugebånd og lim i termoruder, men stoffet blev f.eks. også tilsat visse typer olie, maling og gulvmasse. Selvom PCB i dag er forbudt at anvende, findes det stadig i en endnu ukendt andel bygninger fra den periode, hvor stoffet blev brugt. I den forbindelse er der en risiko for, at PCB har forurenet indeluften, ligesom at stoffet kan have spredt sig til tilstødende byggematerialer og forurenet dem. Fordi PCB sættes i forbindelse med en lang række helbredsskadelige effekter, er det vigtigt, at myndigheder såvel som private er opmærksomme på de regler, der gælder, når der konstateres PCB i en bygning.

Flere kommuner har allerede stiftet bekendtskab med PCB: Nogle kommuner, som f.eks. Furesø Kommune, er blevet kastet hovedkulds ind i sager med stor medieopmærksomhed, hvor de hurtigt har skullet opbygge en stor viden og ekspertise om PCB. Andre kommuner har renoveret nogle kommunalt ejede bygninger, eksempelvis daginstitutioner og skoler, hvor PCB har været et problem. Flere kommuner har dog slet ikke eller kun i ringe grad stødt på stoffet, men hvad enten man har stor eller lille erfaring med PCB, kan man stå med en række spørgsmål om de gældende regler eller anbefalinger. Derfor har regeringen som led i sin PCBhandlingsplan fra maj 2011 søsat hjemmesiden PCB-guiden.dk og åbnet en telefon-hotline, så der er hjælp at hente om PCB.

Svar til kommuner og private om PCB Som kommune har man ansvar som bygningsejer, men hvordan skal kommunen foretage den sundhedsmæssige vurdering, hvis en af deres bygninger er mistænkt for at indeholde PCB? Og hvordan skal det PCB-holdige affald, der frembringes under en bygningsrenovering, bortskaffes? Den slags information kan man få hurtigt og nemt på PCB-guiden.dk. Hjemmesiden, der i ligeså høj grad kan benyttes af private, har således fra forsiden specifikke indgange til kommuner, borgere og byggevirksomheder. Det gør det nemt at finde ud af, hvilke dele af lovgivningen der gælder netop for en selv, og hvad de enkelte aktører skal være opmærksomme på.

Teknik & Miljø / September 2011 byg & bolig

PCB-guiden.dk med trin-for-trin-vejledninger Fordi PCB-guiden.dk henvender sig til en bred skare med lettilgængelig, grundlæggende information om PCB, er den nyttig for kommunerne ved spørgsmål om egne forpligtigelser som myndighed. Kommunerne kan også henvise til hjemmesiden, hvis de bliver mødt med spørgsmål, som de ikke selv har mulighed for at besvare. Hjemmesiden indeholder flere detaljerede trin-for-trin-vejledninger, f.eks. om handlingsforløbet for identifikation af PCB, som eksempelvis bekymrede bygningsejere kan få gavn af, og de rettigheder man som lejer har, hvis man bor i en PCB-forurenet bolig. Også bortskaffelse af PCB-holdigt affald samt håndtering af byggematerialer gennemgås og retter sig særligt til dem, der er ansvarlige for bortskaffelsen af byggeog anlægsaffaldet, og de, der kommer i kontakt med PCB via deres arbejde i en håndsværks- eller byggevirksomhed. Mange typer spørgsmål til PCB-hotlinen I tilknytning til PCB-guiden.dk er der åbnet en PCB-hotline, hvor man hver dag kan ringe eller maile om PCB-spørgsmål. PCB-hotlinen har tæt kontakt til de faglige PCB-eksperter i de relevante fagstyrelser for at give den bedste rådgivning. De første par måneder viser, at en vifte forskellige aktører kontakter PCB-hotlinen. Det er lige fra den boligsøgende familie, der er nervøs for, at deres drømmehus indeholder PCB, til borgeren der vil høre, om byggevirksomhe-

den, der renoverer hans ejendom, overholder reglerne om håndtering af PCB-holdigt affald. Det har været den lille nedrivningsvirksomhed i Nordjylland, som er frustreret over, at det byggeaffald han producerer, skal transporteres flere hundrede kilometer til Kommunekemi i Nyborg, til rådgivningsvirksomheden, der ønsker en nærmere definition af begrebet ”begrundet mistanke” i forhold til kommunernes tilsynspligt.

PCB-handlingsplan sætter ind mod PCB-problemet Hjemmesiden og telefon-hotlinen er to af de mange initiativer i regeringens PCBhandlingsplan, som blev offentliggjort i maj 2011 som et samarbejde mellem 6 statslige instanser (Slots- og Ejendomsstyrelsen, Socialministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet). PCB-guiden.dk bliver løbende opdateret med nye undersøgelser, vejledninger, FAQer osv. så al tilgængelig PCB-viden er samlet ét sted, dvs. også den relevante lovgivning om PCB og eksisterende rapporter og udgivelser om PCB fra de involverede parter.

Vejledninger på PCB-guiden.dk • Sådan får man identificeret og målt PCB i en bygning • Sådan håndterer man PCB-holdigt affald • Sådan gør du, hvis du har mistanke om PCB på din arbejdsplads • Sådan gør du, hvis du har mistanke om PCB i din lejebolig • Sådan håndterer man PCBholdige byggematerialer

Hvad er PCB? • PCB er en miljøgift, som sættes i forbindelse med en lang række helbredseffekter fx øget risiko for kræft og påvirkning af immun- og nervesystem • PCB optages i kroppen gennem kosten, indånding og hudkontakt • I perioden 1950-1977 blev PCB anvendt i en række byggematerialer og kan derfor findes i bygninger opført eller renoveret i den periode

Teknik & Miljø / September 2011 Byg og Bolig

Det betaler sig at vælge den rigtige samarbejdspartner Landets bygherrer har en god mulighed for at finde de bedst egnede rådgivere og entreprenører. Via Bygge Rating kan bygherren se, hvordan en virksomhed har klaret sig på sine tidligere byggeopgaver.

Af | Peter H. Staun, bygherrerådgiver, Vesthimmerlands Kommune, Teknisk Forvaltning og Morten Skaarup Jensen, kundekonsulent, Byggeriets Evaluerings Center

Når vi skal vælge restaurant, hotel, hvidevarer mv. giver det en nyttig viden at orientere sig om tidligere brugeres vurdering. På samme vis har bygherrer nu adgang til at se sine potentielle samarbejdspartnere efter i kortene, inden kontrakten indgås. Ved brug af Bygge Rating får bygherren information om den enkelte virksomheds kompetencer. Størstedelen af landets store og mellemstore entreprenører og rådgivere har i dag en Bygge Rating. Det betyder at de løbende bliver evalueret på områderne: tidsfrister, mangler, arbejdsmiljø og kundetilfredshed. Bygge Rating indgår i det såkaldte nøgletalssystem, der blev indført i det statslige byggeri i 2004, og som har bredt sig til øvrige dele af byggeriet. 23 kommuner og de 5 regioner anvender i dag systemet, og stadig flere bygherrer drager nytte af Bygge Rating på deres projekter.

Bygge Rating fra A til E Bygge Rating beregnes ud fra de byggeopgaver, en virksomhed tilmelder til evaluering. Bygge Rating angives på skalaen A til E, hvor A er bedst. Bag den let anvendelige rating indeholder hver evaluering et sæt nøgletal. Det svarer i princippet til energimærkningsordningen, hvori der også ligger nogle tal bag selve mærkningen, men det

er som regel tilstrækkeligt at vide, om der er tale om et A eller et G mærke. For entreprenører består en Bygge Rating af fire bogstaver, idet der gives en rating for hvert af de fire områder tidsfrister, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed. Således kan en entreprenørs Bygge Rating være fx ACCB. For arkitekter og rådgivende ingeniører består en Bygge Rating af ét bogstav.

Er et ”D” godt nok for dig? Bygge Rating gør det nemt for bygherren at formulere sine krav. For eksempel kan han stille krav om, at virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation, minimum skal have en C-rating. Ved at anvende mindste krav til virksomhedernes Bygge Rating sikrer man sig, at de bydende virksomheder kan dokumentere et højt kompetenceniveau. Udover at bygherren får muligheden for, at udvælge de mest kompetente virksomheder fungerer systemet som motivationsfaktor. Hvis bygherren stiller krav om, at den valgte rådgiver og entreprenør skal evalueres, vil virksomhederne utvivlsomt bestræbe sig på at få en god Bygge Rating. Den gevinst har mange bygherrer opdaget, og da der blot er en beskeden omkostning forbundet med at gennemføre en evaluering, er den hurtigt tjent hjem i form af bedre overholdelse af tidsfrister, færre mangler etc.

Kom godt i gang Hos Byggeriets Evaluerings Center vejleder man gerne om brugen af Bygge Rating, og det kræver ikke mange ressourcer at anvende systemet aktivt. På Byggeriets Evaluerings Centers hjemmeside www.byggeevaluering. dk kan man via den såkaldte udbudsgenerator få forslag til tekster til udbudsannoncer, udbudsmateriale og kontrakter. På hjemmesiden kan man desuden søge blandt de flere end 900 virksomheder, som er tilmeldt hos Byggeriets Evaluerings Center. Vesthimmerlands kommune anvender nøgletal Byggerådgiver Peter H. Staun er ansat hos Vesthimmerlands kommunes Tekniske Forvaltning og her anvendes Bygge Rating og kravet om nøgletal. Peter fortæller her om sit første møde med nøgletalssystemet og værdien i anvendelsen af Bygge Rating: Første gang jeg hørte om nøgletal og Byggeriets Evaluerings Center var som et indlæg på bygherreuddannelsen på Byggecentrums kursus, og jeg var ”hooked” med det samme. Idéen med at give håndværkerne og de projekterende karakterer således at vi havde en mulighed for at vælge ud fra et andet kriterium end den laveste pris, lød som sød musik i mine ører. Det kunne kun gå for lang-

Teknik & Miljø / September 2011 Byg og Bolig

Hvordan kommer jeg i gang? For mere information omkring anvendelsen af nøgletal og Bygge Rating kan du se Byggeriets Evaluerings Centers hjemmeside www.byggeevaluering.dk eller kontakte kundekonsulent Morten Skaarup Jensen på telefon 32 64 14 43 eller e-mail: msj@byggeevaluering.dk.

Kundekonsulent Morten Skaarup Jensen (tv.) og bygherrerådgiver Peter H. Staun (th.) på et byggeprojekt i Vesthimmerlands kommune. Her anvendes Bygge Rating som dokumentation for virksomhedernes kompetencer.

somt med, at komme hjem og få det sat i gang. Men det der med at få en god idé og få den omsat til handling, er vi jo ikke kendte for ved det offentlige, men ret hurtigt blev idéen accepteret, og vi var i gang.

I starten var interessen begrænset Første udspil fra vores side var at få systemet indarbejdet som en del af det kommunale byggeri. Herved inddrages de håndværkere, der arbejder for kommunen, og vi får spredt kendskabet til nøgletallene. Det næste skridt var at fortælle de lokale håndværkere og projekterende, hvad det nu var for noget, vi havde gang i. Husk på, at her ude på landet er mail og elektronisk fakturering af det onde. Derfor besluttede vi os for, at vi ville bruge nogle kræfter på at komme i dialog med vores lokale håndværkere og projekterende. Vi inviterede alle til et stort møde, ca. 350 invitationer blev sendt ud. Vi kontaktede Byggeriets Evaluerings Center og bad dem komme.

Foto: Søren Friis, Foto-Lab.

Bygge Rating skala:

Dagen kom og vi var klar; men der kom næsten ingen. Der var vel højt sat 25 håndværkere og et par projekterende. Så det var en nedtur af de store. De, der var til stede, ville dog gerne høre om idéen, og de ville også gerne indgå i dialog med os.

Endelig en måde til at vælge håndværkere Næste skridt blev, at vi præsenterede ideen for vores kollegaer på vores ERFA-møde med de øvrige kommunale byggefolk i Nordjylland. Her var der meget mere begejstring at spore. Endelig havde vi en måde, hvorpå vi kunne vælge de håndværkere, vi ville indbyde. Jeg kan sagtens tænke mig, at man siger, at entreprenører med en Bygge Rating dårligere end ”C” ikke kan komme i betragtning til en prækvalifikation. Også på projekteringssiden vil Bygge Rating være en væsentlig faktor i udvælgelsen af de bydende.

Entreprenører får en Bygge Rating for hvert af fire områder: tidsfrister, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed. En entreprenør kan for eksempel have denne Bygge Rating: ACCB Arkitekter og rådgivende ingeniører får en Bygge Rating for kundetilfredshed, for eksempel A.

Nøgletallene er kommet for at blive Jeg synes, systemet er relativt nemt at gå til, og at de skemaer, man skal udfylde, er til at forstå . Jeg har kun én gang oplevet en projekterende, der ringede mig op og var utilfreds med den evaluering, jeg havde givet ham. Jeg tror, de fleste har accepteret nøgletallene, og at de er kommet for at blive. Vi har deltaget på et par møder med det lokale erhvervsråd, hvor vi har fortalt om vores holdning til nøgletal. Vi forsøger på den måde af få formidlet vores budskab til entreprenørerne og de projekterende, men dette er ikke det eneste der kommer til at ske. Om ikke så længe tror jeg, at vi kommer til, at tage fat på det digitale byggeri, og vi kommer til at kigge på vores udbudsformer. Og selvfølgelig skal vi det. Verden flytter sig, så det skal vi også.

Teknik & Miljø / September 2011 byg & bolig

Med ESCOmmune konferencen satte Kalundborg, Gribskov og Middelfart kommuner fokus på, hvordan virksomheder i samarbejde med kommuner kan planlægge og gennemføre energibesparelser. Fælles for de tre kommuner er de gode erfaringer med allerede realiserede projekter. Af | Irene Brandt

”Enigheden på denne konference har overrasket mig,” konstaterede Per Meilstrup, klimadirektør på Mandag Morgen, og ordstyrer på Escommune konferencen i slutningen af august. Han fortsatte: ”Alle er enige om, at det her er noget, vi vil. ESCO løser ikke alle problemer; men ESCO får ting til at ske, der ellers ikke var sket.” I løbet af konferencen var der blevet afdækket en række barrierer for, at ESCO kan blive en endnu større succes, og Per Meilstrup konstaterede, at hvis disse barrierer fjernes er ESCO begyndelsen til en styrkelse af Danmark på det grønne område.

ESCO i det europæiske perspektiv Bendt Bendtsen, medlem af Europaparlamentet, deltog på konferencen med et indlæg om energipolitikken i Europa. ”Finanskrisen har skubbet energi og energibesparelser en lille smule tilbage i EU; men emnet rangerer dog stadig højt, for det handler også om sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed; men desværre er EUs 2020 mål ikke bindende på energiområdet, og jeg kan konstatere, at ambitionsniveauet på energiområdet i dag er betydeligt højere i EU Parlamentet end i ministerrådet,” sagde Bendt Bendtsen I betragtning af, at business cases på ESCO-projekter er særdeles gode, konstaterede Bendt Bendtsen, at ESCO ikke er så udbredt, som det burde være. ”Pengene er tjent ind på ganske få år. Alligevel er erhvervslivet tilbageholdende med at investere, fordi de har brug for en

buffer nu, hvor det samtidig er svært at låne penge til nye investeringer,” sagde Bendt Bendtsen. Samtidig er der stærke kræfter i Europa, som modarbejder energibesparelser: For eksempel de store energiselskaber, som tjener penge på at sælge energi. ”Disse selskaber er selvsagt ikke interesseret i, at der skal sælges mindre energi. I andre lande er energipriserne så lave, at besparelserne ikke kan forrente investeringerne … og i Polen synes man, at dansker-

Høje Taastrup Kommune har udbudt ESCO for 75 mio. kr. omfattende 250 bygninger *blandt andet Vejtoftens Børnehave på billedet som har fået isolering, nye vinduer og bedre indeklima.

ESCOmmuner ESCOmmuner er et udviklingsog demonstrationsprojekt støttet af EU’s Regionalfond, Erhvervsog Byggestyrelsen samt Kalundborg, Gribskov og Middelfart kommuner. Kalundborg Kommune er projektansvarlig over for EU’s Regionalfond og Erhvervs og Byggestyrelsen, mens Gribskov og Middelfart deltager som partnere. Projektperioden løber som udgangspunkt frem til ultimo 2011. ESCOmmuners formål er at fremme og udbrede brugen af ESCO-konceptet i Danmark og udruste danske kommuner til at kunne prioritere og bruge ESCO-kontrakter som et centralt energispareelement i kommunal bygningsdrift.

Foto: Mik Eskestad/Polfoto

ESCO er trods alt ikke en religion

TRAF I K

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse

nes holdning til brug af kul er vanvittig, fordi der er ødelæggende for Polens kuleksport. Alligevel er der europæiske virksomheder, der er så pressede, at de også bliver nødt til at spare på energien, og her har danske virksomheder, som har vist, de kan levere varen, mulighed for at blive spydspids,” sagde Bendt Bendtsen.

Barrierer En række oplægsholdere afdækkede derefter barriere på barriere, som hindrer yderligere udbredelse af ESCO. MF Anne Grethe Holmsgaard pegede for eksempel på lejeloven som en væsentlig barriere for ESCO, fordi lejeloven ikke åbner op for, at ejeren af bygningerne kan finansiere energibesparelser i bygningerne via huslejeforhøjelser. Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, konstaterede, at der også i de enkelte kommuner er modstand mod ESCO. En undersøgelse foretaget af NRGi Rådgivning viser bl.a., at de tekniske chefer opfatter ESCO, som et fordyrende mellemled, og at man fravælger ESCO, fordi man ønsker at beholde viden om energibesparelser i kommunens egen forvaltning. ”Jeg tror bare, kommunernes egne energibesparelser bliver mindre ambitiøse, fordi de eksterne parter ofte sætter skub i en udvikling, som kommunen sjældent selv har øje for,” sagde Anders Stouge. Projektleder og klimakoordinator Karen Margrethe Høj Madsen fra Ejendomsforvaltningen i Aarhus Kommune var deltager på konferencen, og hun tilføjede: ”I Aarhus Kommune er der lånestop; men når vi går i gang med ESCO-projekter kan vi godt få lov til at låne penge; men jeg oplever også, at vores kollegaer i bygningsafdelingen ser ESCO som en kritik af deres indsats.” Fås ikke bedre Konferencen var arrangeret af de tre kommuner Kalundborg, Gribskov og Middelfart, som står bag ESCOmmuner . Fra Middelfart Kommune fortalte Thorbjørn Sørensen, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen, om kommunens erfaringer med ESCO. ”Fordi ESCO giver besparelser, er selvfinansierende og ikke belaster andre serviceområder, er ESCO meget velegnet til at arbejde med i det politiske system. Da vi startede, ejede kommunen en del dårlige

bygninger, som i dag er blevet energi-renoveret. Samtidig er indeklimaet i bygningerne blevet forbedret - alt sammen takket være ESCO. Derudover har ESCO sandsynligvis skabt 35-40 helårsstillinger til håndværker, som betaler skat i lokalsamfundet. Det får man ikke bedre,” sagde Thorbjørn Sørensen.

Energibesparelser uden ESCO Rune Asmussen, der er afdelingschef for veje og bygninger i Randers Kommune var deltager på konferencen, og han kunne fortælle, at Randers Kommune årligt bruger 30 mio. kr. på energirenovering af kommunens bygninger. ”…. men vi bruger ikke ESCO. Vi er startet med de lavest hængende frugter, og vi samarbejder i stor udstrækning med private konsulentfirmaer på de områder, hvor vi ikke selv har ekspertisen. Så hvad skal vi bruge ESCO til? Der er jo ikke lighedstegn mellem ESCO og energibesparelser,” sagde Rune Asmussen. Både Thorbjørn Sørensen og Anne Grethe Holmsgaard gav ham medhold: ”Både Randers, Skive og Kolding kommuner har arbejdet meget målrettet med energirenoveringer af deres bygninger uden at bruge ESCO; men I Middelfart Kommune vurderede vi, at ESCO var den mest optimale løsning for os - blandt andet fordi vi efter kommunesammenlægning stod med rigtig mange nedslidte kommunale bygninger,” sagde Thorbjørn Sørensen. Anne Grethe Holmsgaard supplerede: ”Kan man lave gode energibesparelser i bygningerne på en anden måde end ved hjælp af ESCO. Så er det fint. ESCO er jo trods alt ikke en religion!”

www.escommuner.dk I forbindelse med konferencen blev ESCOmmuners hjemmeside, www.escommuner.dk, præsenteret. Hjemmesiden indeholder bl. a. vejledning til, hvordan kommuner og andre offentlige bygningsejere kan bruge ESCO konceptet i deres bygningsdrift. Hjemmesiden beskriver forskellige ESCOmodeller, og der er gode råd om, hvornår en ESCO-aftale er relevant, og om de overvejelser man skal gøre sig i tilknytning til de forskellige trin i et ESCO-samarbejde. Målgruppen for hjemmesiden er især kommuner og andre offentlige bygningsejere.

GRATIS

BUSSER

I 3 år har lokalbusserne været gratis på Mors, men passagertallet er ikke steget. Det gør Morsø Kommune og Tankegang noget ved i en kampagne, som for alvor sætter fokus på det gode bustilbud på Mors. Kampagnen består af kort, folder, bannere, annoncer og en event med skjult kamera, som du snart kan se på YouTube.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

41 vanebrydende visuel kommunikation

Teknik & Miljø / September 2011 Forsyning – Holstebro

Hvordan bygger man en by på ti dage? Holstebro er vært for danmarkshistoriens største spejderlejr med 35.000 deltagere i juli 2012

Af | konsulent Lars Stentoft

Holstebro har normalt 35.000 indbyggere. I uge 30 næste år fordobles indbyggertallet. Da er byen vært for op imod 35.000 spejdere i ti dage. For første gang holder alle fem danske spejderorganisationer en fælleslejr. Det bliver dermed den største spejderlejr nogensinde i Danmark. Derudover ventes ca. 60.000 gæster, så lejren bliver en af landets største events – på niveau med f.eks. Roskildefestivalen. Holstebro Kommune forventer naturligvis stor profilering og økonomisk omsætning med lejren og en langvarig effekt i form gæster, der vender tilbage efter lejren. Samtidig er der tale om en enorm planlægningsopgave, som trækker på hele det kommunale forvaltningsapparat – især Teknik og Miljø og tre lokale forsyningsselskaber.

Omfattende logistikopgave Alle 35.000 deltagere ankommer på én og samme dag. Hvis alle kommer med almindelige turistbusser, svarer det til, at der skal komme en fyldt bus pr. minut – i 11 timer. Den endelige trafikplan er ikke færdig endnu, men det bliver formentlig sådan, at ca. 15 fyldte busser kører ind på lejrens ensrettede veje hvert kvarter, tømmes for børn og bagage for efter 14 minutter at forlade området igen, så et nyt hold busser kan komme ind. DSB og Arriva indgår naturligvis i den meget omfattende logistikopgave, men på

grund af Holstebros placering på jernbanenettet kan kun en begrænset del af lejrens deltagere ankomme med tog. For at understrege Holstebros mange indsatser inden for energi og klima har kommunen bedt spejderorganisationerne overveje alternative CO2-venlige transportformer, som udfordrer deltagernes kreativitet og sikrer, at de allerede på vejen til lejren får sjove og anderledes oplevelser. Det kræver også kreativitet, men samtidig grundig planlægning, når kommunens Trafik og Park afdeling sammen med Vejdirektoratet, Politiet, Beredskabet og spejderlejren laver en plan for, hvordan man håndterer de op mod 60.000 besøgende, som i øvrigt kommer lige midt turisthøjsæsonen.

Sådan placerer man en midlertidig by Hvordan placerer og disponerer man en midlertidig by for 35.000 mennesker, som i øvrigt gerne skal kunne bygges op af især frivillige i løbet af en halv snes dage? Den første store opgave var at finde ca. 100 hektar til selve teltbyen og yderligere ca. 100 hektar til aktiviteter, familiecamping, parkering m.m. Det lykkedes at finde arealet i den nordlige del af Holstebro by, som giver mulighed for én samlet lejr med både bo- og aktivitetspladser, men samtidig bynært, som især byens handelsliv naturligvis er interesseret i. Herudover er beredskabschefens ønske om placering på sandjord

(i tilfælde af langvarig regn) og med en vis afstand til skov (for at undgå brandfare) imødekommet. Kommunens planafdeling blev hurtigt inddraget i arbejdet, idet området i kommuneplanen er udset til fremtidig udstykning. Ved at rykke byggemodningen frem kan dele af den nødvendige infrastruktur til lejren etableres permanent. Det sker i efteråret 2011 og foråret 2012. F.eks. etableres nye hovedledninger til spildevand, og gamle luftkabler graves ned. Al forsyning til lejren kommer fra de lokale forsyningsselskaber Vestforsyning, der sørger for vand, spildevand, varme og el, og NOE, der også leverer el, hvortil det samlede krav er hele 8.500 A. Ved at etablere en komplet forsyningsstruktur til selve bo-området kan der opstilles vandskyllende toiletter i stedet for de ”gammeldags” tørklosetter. Det har væsentlige hygiejniske og æstetiske fordele, men samtidig også en billigere udgift til leje, hvilket hurtigt får stor økonomisk betydning, da der skal lejes mere end 1.000 toiletter. Samtidig øger det sikkerheden for børnene, når lejren undgår, at store slamsugere skal køre rundt og tømme toiletter. De tekniske installationer som el, vand og toiletter placeres på ca. 50 infrastrukturpunkter rundt i lejren, som inddeles i fem bydele. De bliver hver på størrelse med en mellemstor dansk by og rummer f.eks. også store torve og samlingspladser, der

Teknik & Miljø / September 2011 Forsyning – Holstebro

indrettes i samarbejde med arkitekter i kommunens planafdeling. Lige midt i lejren ligger Døeshøjene. Det er fredede gravhøje, som enhver planlægger har respekt for. Her må der ikke anlægges lejr i traditionel forstand, så i stedet benyttes området som et stort ’hovedstrøg’ og et torv langs en etableret grusvej, hvor der bl.a. etableres stort restauranttelt, supermarked og scene. Håndteringen af forholdet til fredning sker i et samarbejde mellem kommunens Natur og Miljø afdeling, det kulturhistoriske museum, Naturstyrelsen (som også ejer området) og spejderlejren. En anden større miljøudfordring er en minkfarm, der ligger i lejrområdet. Også her er det lykkedes gennem en tæt dialog mellem kommune, minkejer, pelsdyravlerforening, dyrlæge og lejren at sikre et godt naboskab.

Overalt i lejren produceres der naturligvis affald - både i spejdernes daglige husholdning med tilberedning af mad over bål og fra bespisning af medarbejdere, hospital, restauranter, cafeer og kiosker. Det lokale renovationsselskab NOMI står for denne store opgave med både etablering og tømning af affaldsstationer. NOMI og spejderlejren har aftalt principper for sortering, og NOMI skaber sammen med Vestforsyning og NOE en række aktiviteter for børn, som også profilerer de tre selskaber.

En digital spejderlejr? Selv om mange spejderaktiviteter stadig er tæt forbundet med natur og primitivt friluftsliv, er selve planlægningen og kommunikationen elektronisk: Hele lejren får trådløs dækning gennem opsætning af 50-

100 acces points, så ca. 1.000 trådløse pc’ere og et endnu ukendt antal mobiltelefoner og smartphones har tilstrækkelig dækning. Hele dette setup bruges både til den interne kommunikation på lejren, men også til at markedsføre lejren og Holstebro på de sociale medier, hvor netop lejrens målgrupper er særdeles aktive. Det viser med al tydelighed, hvordan danmarkshistoriens største spejderlejr på den ene side stadig rummer nogle af de velkendte, gamle spejderaktiviteter, men på den anden side også planlægges og gennemføres ved hjælp af helt moderne teknologi.

Læs mere om Spejdernes Lejr 2012 på www.holstebro2012.dk Lars Stentoft driver eget konsulentfirma med opgaver inden for kultur og fritid, lederudvikling og -uddannelse samt samspil mellem private og kommuner. Lars Stentoft er tilknyttet Holstebro Kommune som konsulent i bl.a. planlægningen af de fysiske rammer for Spejdernes Lejr 2012

Teknik & Miljø / September 2011 Forsyning – holstebro

Bioenergi er langt mere end biogas I 2012 indvies ’Verdens største bioenergianlæg af sin art’ i Holstebro, men ambitionerne stopper ikke med Maabjerg BioEnergy Af | kommunikationsrådgiver Thomas Maxe, MAXEffekt

Det er efterhånden ni år siden, de første ideer om et bioenergianlæg i Holstebro blev nedfældet på en krøllet serviet. Nu er der gået et år siden første spadestik på byggeriet af ’Verdens største bioenergianlæg af sin art’, og om få måneder bliver drømme til virkelighed, når produktionen af biogas endelig går i gang.

Anlægget bliver opført efter Varmeforsyningslovens ’hvile-i-sig-selv’-princip og får en vigtig rolle i at sikre fjernvarmekunderne i Holstebro og Struer et stabilt, lavt prisniveau; men den samfundsøkonomiske gevinst er i virkeligheden langt større, fortæller Maabjerg BioEnergys bestyrelsesformand Arne Lægaard:

Maabjerg BioEnergy • Ejet af Vestforsyning Varme A/S (71,4%) og Struer Fjernvarme A/S (28,6%) • Omdanner 500.000 tons biomasse / år til ren energi – varme og el. • Producerer årligt 18,4 millioner kubikmeter biogas. • Total investering på 375 mio. kr. • Nettogevinst på 45 mio. kr./år. • Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i 5.000 / 12.500 boliger. • Reducerer klimabelastning med 50.000 tons CO2 / år. • Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. • Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv. • Giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. • Maabjerg BioEnergy er en del af EU-projektet ECOSTILER og får ca. 25 mio. kr. i støtte. Kilde: www.maabjerg-bioenergy.dk

”Ideen til at etablere et bioenergianlæg er født i landbruget, som har gjort en kæmpeindsats sammen med de lokale forsyningsselskaber og Holstebro Kommune for at få realiseret planerne. De barske realiteter er, at miljøkravene tvinger vore lokale landmænd til enten at skære ned på antallet af husdyr – eller at aflevere gylle til et bioenergianlæg, så de kan reducere udledningen af kvælstof og fosfor,” siger han og fortsætter: ”I disse tider må man være ærlig og konstatere, at der ikke er ret mange, som vil have råd til at skære ned på produktionen, hvis man skal konkurrere mod billige fødevarer fra udlandet. Så hvis vi ikke havde etableret Maabjerg BioEnergy, kunne det have startet en negativ spiral med nærmest uoverskuelige konsekvenser for landbruget og alle de afledte erhverv.” Maabjerg BioEnergy vækker også begejstring på rådhuset i Holstebro. Anlægget, der vil reducere den årlige CO2-udledning med 50.000 tons, er en fjer i hatten på Holstebro Kommunes ambitiøse klimastrategi. Derudover ser borgmester H.C. Østerby også biogassen som en trædesten på vej mod endnu større mål.

Teknik & Miljø / September 2011 Forsyning – holstebro

Næste fase: Bioethanol ”Det første skridt blev i virkeligheden taget i 1980erne, hvor Holstebro Kommune lagde en strategi for massiv udbredelse af fjernvarme. Det gav basis for etablering af det biomassefyrede Måbjergværket, som dengang var banebrydende i både teknologi og størrelse. Nu er Maabjerg BioEnergy klar til at åbne lige ved siden af Måbjergværket, og så er vi klar til tredje fase: Bioethanol,” siger borgmesteren. Sammen med Holstebros forsyningsselskab, Vestforsyning, har Holstebro Kommune meldt sig på banen som hjemsted for en af de fem-seks bioethanolfabrikker, som staten ønsker at få opført i Danmark. ”Vi har et stærkt landbrug omkring Holstebro, så vi vurderer, at vi kan producere 50 millioner liter bioethanol ved at placere en fabrik i Måbjerg-klyngen. Selve produk-

tionen udnytter faktisk kun en fjerdedel af biomassen. Derfor vil det være helt oplagt at placere fabrikken sammen med et bioenergianlæg og et biomassefyret kraftvarmeværk. Alle andre steder vil man få behov for at bygge et ’Måbjergværk’ og et bioenergianlæg fra bunden, så vi går benhårdt efter, at der selvfølgelig skal produceres bioethanol i Holstebro. Hvor ellers?” lyder det fra H. C. Østerby. Vestforsyning har fået foretaget beregninger, som anslår, at helt op mod 90-95 procent af biomassen vil kunne udnyttes, hvis en bioethanolfabrik bliver placeret i Måbjergklyngen. Samtidig vil Maabjerg BioEnergy kunne producere mere end dobbelt så meget biogas som i de nuværende planer. Maabjerg BioEnergy er bygget færdig ved årsskiftet. Anlægget går i kommerciel drift i april 2012.

Borgmester H.C.Østerby og formand for Vestforsyning A/S Arne Lægaard

Genanvendelse af byggeog anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / September 2011 Forsyning

Få overblik over biomasserne med nyt GIS værktøj Hvor meget biomasse findes i kommunen til energiformål? Hvor langt skal vi køre for at hente gylle nok til et biogasanlæg? Kan vi hente lokal flis til et nyt varmeværk? Sådanne spørgsmål kan et nyt GIS værktøj svare på for en myndighed, en investor eller et energiselskab.

Af | Knud Tybirk, Projektleder, Agro Business Park og Poul Larsen, Udviklingschef, Con Terra.

Som led i regeringens Energistrategi 2050 er der opstillet en lang række målsætninger om øget brug af biomasser til energiformål. Bl.a. vil regeringen forstærke anvendelse af biomasse til varmeforsyning ved at mindre varmeværker får frit brændselsvalg og give forbedrede vilkårene for biogas. Con Terra har netop færdiggjort et GIS værktøj, som kan opgøre de tilgængelige biomasser ret detaljeret i et projektområde i regi af Projekt Enercoast (se box). Værktøjet bygger videre på Con Terras CT Tools og har udviklet nye moduler til at opgøre andre biomasser end fra landbruget, samt et energikonverteringsmodul. Værktøjet er afprøvet i samarbejde med de tre kommuner og giver nogle spændende input til planlægning af for eksempel biogas og brug af biomasser.

Masser af biomasser Værktøjet udregner den potentielle produktion af biomasse og konverterer det til

energi (flere muligheder kan vælges) i et område. Konkret er der især store muligheder for at øge energiudnyttelsen af markhalm og energiafgøder i de tre kommuner, mens muligheden for at øge skovens andel til energiproduktion er mindre (se tabel 1). Husdyrgødningen vil også med fordel kunne konverteres til biogas, og energipotentialet i gyllen kan øges væsentligt, hvis det iblandes sorteret husholdningsaffald, naturafklip og/eller energiafgrøder.

Varmeværkets mulige brændselsvalg For at illustrere, hvordan et mindre varmeværk kunne bruge værktøjet har vi regnet på et eksempel på et lille naturgasfyret kraftvarmeværk (såkaldt barmarksværk) i Mellerup i Randers kommune. Det skal understreges, at det kun er et regneeksempel for at vise hvad værktøjet kan, hvor vi ikke har været i direkte dialog med værket. Hvis regeringens Energistrategi 2050

bliver implementeret i et energiforlig efter valget, kan et barmarksværk som det i Mellerup skifte brændsel og dermed lege med forskellige scenarier for fremtiden ved at bruge dette værktøj. For eksempel kan værket overveje at installeret et halmfyret varmeværk og modellen kan så hurtigt give et overblik over produceret halmmængder i et afgrænset område (Figur 2). En anden mulighed kunne være at erstatte noget af naturgassen med biogas og så kan modellen vise hvor mange dyreenheder, der findes i lokalområdet. Det kan endog deles op på større producenter (fx > 100 Dyreenheder), og udregnes inden for en radius af 5 eller 10 km. Værktøjet kan også beregne, hvor meget majs der dyrkes i lokalområdet til at supplere husdyrgødningen i biogasanlægget. Endvidere kan værktøjet vise, hvor meget ’naturafpuds’ som kommunen/lokale landmænd produTabel 1. Oversigt over energipotentiale i projektområdet.

Biomasse

Produktion totalt (GJ)

Eks. udnyttelse (GJ)

Pot. øgning (GJ)

Markhalm og energiafgrøder (afbrænding)

3.936.590

1.387.477

2.549.113

Flis og brænde fra skov og plantage

3.044.355

1.373.635

137.364

Al tilgængelig tilvækst i skov, Ved øgning antages at 10 % mere kan udnyttes til energiformål.

269.900

5.580

264.320

Her er kun medtaget den del af husdyrgødningen der forefindes på bedrifter med mere end 200 DE.

Husholdningsaffald

67.586

36.111

31.475

Øget potentiale ved forgasning frem for afbrænding

Naturafpuds

56.360

Tallet er behæftet med stor usikkerhed

7.374.791

2.802.803

3.038.632

Husdyrgødning

Ialt

Kommentar Reduceret for udnyttelse til landbrugsformål

Teknik & Miljø / September 2011 forsyning

Halmudbytte i kg. pr. ha.

Dyrkning af energipil kan reducere udvaskningen drastisk

cerer, og som også kunne indregnes i en forretningsplan for et biogasanlæg. Værktøjet giver en detaljeret mulighed for at lave scenarier og vurdere konsekvenser for lokal transport og ændringer i husdyrproduktion eller afgrødesammensætning.

Biogas investoren Man kan altså få langt mere detaljeret viden på forhånd og en række afledte forhold af for eksempel et biogasanlæg. Hvis et nyt biogasanlæg er under planlægning kan værktøjet give en række grunddata på tilgængeligheden af biomasser til anlægget. Det kan have afgørende betydning for anlæggets økonomi og dermed investorernes interesse. Investorerne kan også komme med et mere detaljeret beslutningsgrundlag til kommunen i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Værktøjet kan også illustrere for naboer og lokalbefolkning hvor biomasserne kommer fra og hvor den afgassede gødning skal hen bagefter. Det kan aflive mange myter og give konkrete data til den offentlige debat om anlægget. Bioenergiplan og vandplaner Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner arbejder aktivt med klima og energiplanlægning. Den sidste fase af projekt Enercoast vil bl.a. bruge dette værktøj til at skabe datagrundlaget for kommende biomassehandlingsplaner. Værktøjet kan beregne, hvor meget der findes af de enkelte typer biomasse. Med en efterfølgende analyse af de barrierer og muligheder, der er for at mobilisere denne

biomasse lokalt til energi, kan man kvalificere grundlaget for politiske beslutninger. Et andet væsentligt aspekt her er de afledte effekter det kan få at øge produktionen af biomasse til energi. Forskellige scenarier kan give mindre eller mere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og dermed påvirke kommunens vandplaner. For eksempel har flerårige energiafgøder en positiv effekt på tilbageholdelsen af N og P sammenlignet med korn eller majs. Det er også oplagt, at forskellige scenarier har forskellig effekt på klimagasbalancen og afgrødeskift kan påvirke pesticidbelastningen.

GIS til mere biomasse Værktøjet er baseret på detaljeret landbrugs- og skovbrugsstatistik, kombineret med kortlægning af naturarealer og husholdningsaffald. Det er udviklet til Arcview og Mapinfo og applicationen kan downloades med data for de tre kommuner her: http://www.cttools.dk/dokumentation/enercoast/enercoast.html. Der kan også læses to rapporter om værktøjet samme steds og på www.inbiom.dk Når regeringen og folketinget i det kommende år får vedtaget et nyt energiforlig vil forudsætningen for nye og eksisterende bioenergianlæg blive væsentligt forandrede med de foreslåede tilskud og afgifter. Con Terras værktøj kan komme i spil til mange nye opgaver og for eksempel kommuner kan med fordel anvende det til biomasse handlingsplaner eller klimaplaner.

Figur 1. Træflis produceres lokalt men handles også internationalt til varmeværker

Projekt Enercoast (www.enercoast.eu) Dette er et projekt med partnere i England, Tyskland, Norge og Sverige. Målet er bl.a. at analysere og udvikle forsyningskæder for biomasse til energi til forretningsmuligheder i et voksende marked ved at inspirere hinanden rundt om Nordsøen. I Danmark er et af målene at kunne opgøre biomasser, der er tilgængelige for energiformål i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Projektet er finansieret af Interreg Nordsøprogrammet, Region Midtjylland, de deltagende kommuner samt Agro Business Park.

Teknik & Miljø / September 2011 forsyning

Nyt fra

Forsyning Tankevækkende udstilling om den store affaldsudfordring Spinderihallerne i Vejle viser lige nu den tankevækkende udstilling Challenge Waste, der fokuserer på den voksende affaldsproblematik i verden – og i Danmark. Udstillingen viser, hvordan design kan være en del af løsningen af fremtidens affaldsproblemer. Udstillingen kan ses frem til 30. september. ”Affald er en af nutidens og fremtidens store udfordringer,” siger Jørgen Chris Madsen, chef for AffaldGenbrug i Vejle Kommune. Det er en stor og spændende opgave at sikre, at affaldet ikke ligger og flyder alle vegne, men bliver sorteret og indsamlet, så resurserne i affaldet kan udnyttes til gavn for både miljøet og pengepungen. Vejle har i mange år været blandt de kommunale frontløbere, når det gælder sortering

og genanvendelse af affald. Blandt andet har kommunens borgere i mange år udsorteret det organiske affald fra dagrenovationen. ”Tidligere blev det grønne affald komposteret,” fortæller Jørgen Chris Madsen. I dag bliver de gamle gulerødder og slatne salathoveder udnyttet til udvinding af biogas, som giver både strøm og varme. Når gassen er udvundet biomassen, bliver det næringsrige slam brugt til jordforbedring på landbrugsjord. Dermed bliver næringsstofferne ført tilbage til naturen, så vi kan ha’ glæde af dem igen.

Diffuse kilder forurener spildevandet Lynettefællesskabets otte ejerkommuner står nu over for en opgave om at træffe foranstaltninger, der reducerer miljø- og sundhedsskadelige stoffer i spildevandet. Det er blandt andet stoffet nonylphenol, og kviksølv, som i en ny rapport er udpeget som nogle af de syndere, der besværliggør rensning af spildevandet. Rapporten er bestilt af Danmarks største spildevandscenter Lynettefællesskabet og udarbejdet af DHI. Der er nemlig for mange metaller, lægemiddelrester- og miljøskadelige stoffer i vores spildevand – stoffer som renseanlæg-

gene kun fjerner i begrænset omfang. DHI’s rapport udpeger en lang række såkaldte fokusstoffer og mulige kilder til dem, som normalt er vanskelige at få fastlagt oprindelsen til. Det gør det lettere for kommunerne at målrette indsatsen på tilsyn af miljøkvalitet: Rapporten fra maj 2011 bygger på data fra alle de målinger, der er foretaget gennem de seneste år fra renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Det gør rapporten mere omfangsrig, end noget der tidligere er set. Derfor hilses den også velkommen i kommunerne: ”Rent praktisk vil vi se på, hvilke projek-

Ostevalle fra Arla bliver til grøn energi Maabjerg BioEnergy skal aftage restprodukter fra Arla ostemejeri i Holstebro. Det bliver til knap 4 mio. kubikmeter biogas. Med virkning fra 1. februar 2012 skal Maabjerg BioEnergy i Holstebro aftage al den ostevalle, som er restprodukter fra fremstillingen af Arlas flødeoste på mejeriet i Holstebro. På årsplan bliver det til 98.000 tons ostevalle, og forventningen er, at det vil kunne omsætte til 3,5 – 4 millioner kubikmeter biogas. Den nye aftale indebærer, at Maabjerg BioEnergy selv sørger for at transportere val-

len ud til det nærliggende bioenergianlæg. Hvis lokalplanerne falder i hak, vil det ske via en rørledning, så man helt undgår lastbiltransport. Samtidig overtager Maabjerg BioEnergy et såkaldt RO-anlæg, som flyttes ud på bioenergianlægget. Anlægget bruges til at trække vand ud af vallen. Maabjerg BioEnergy har allerede aftaler om at modtage ca. 450.000 tons gylle; men det giver en bedre og mere effektiv proces på anlægget, når gyllen suppleres med andre typer biomasse.

ter rapporten giver anledning til. Da mange af kilderne er diffuse, skal der laves et udredningsarbejde, som forhåbentlig kan udpege indsatsområder. En mulighed kan være at fokusere på bilvask for at reducere udledningen af nonylphenol og man kan se på, om tandlægernes rensning for kviksølv stadig fungerer. Først og fremmest er det vigtigste dog at tjekke de mange data eller indhente flere data, eksempelvis i vaskehallerne, for at vurdere, om vi har et indsatsområde” siger miljøchef i Gladsaxe Kommune, Carsten Sølyst.

Strategisk energiplan er vedtaget Furesø Byråd vedtog den 29. juni 2011 ”Strategisk energiplan for Furesø Kommune”. Planen understøtter kommunens mål om at blive 100% baseret på vedvarende energi og at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Planen beskriver en indsats, der dels skal gøre energiforbruget miljøvenligt, og dels skal reducere energiforbruget. Planen bygger på frivillige løsninger.

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Nyt butikscenter skal passes ind i Holstebros struktur Holstebro Kommune vil styrke detailhandlen i midtbyen ved at udbygge byens velfungerende handelsliv med et nyt butikscenter. Det indpasses i byens eksisterende gadestruktur, så det bliver en naturlig forlængelse af byens rum. Derfor udbyder kommunen Enghaven til salg med mulighed for at bygge 25.000 m2 til butikscenter, boliger og erhverv. Af | planlægger Helle Ringgaard og arkitekt Anette Ladefoged Dahl Jepsen, Holstebro Kommune

Indpasning af et butikscenter er en byplanmæssig udfordring, hvor der skal tages mange hensyn - særligt når det skal indpasses i en middelalderlig bystruktur som i Holstebro City. Rundt om i Danmark er der igennem de senere år opført butikscentre i mange byer. Alle er bestemt ikke lige vellykkede. For Holstebro er det vigtigt, at centret indpasses i byens struktur og skala, så det ikke bliver en ’færdigpakke’, der er landet i byen og lever sit eget liv.

Enghaven - fra p-plads til butikscenter Butikscentret skal opføres i Enghaven, som er en af Citys mest centrale parkeringspladser. Her parkerer mange, når der skal handles i gågaden. Der er direkte adgang til området fra Cityringen, ligesom der er gode forbindelser til gågadenettet. Enghaven har i dag 440 parkeringspladser, som med et butikscenter øges til 500 pladser i parkeringskælder. Da serviceniveauet på adgangsvejen ikke ønskes forringet, bliver mængden af pladser ikke øget væsentligt i området. Derimod er det tanken at etablere et parkeringshus et andet sted ved City, så parkeringsnormen overholdes.

Centret skal bidrage til byens liv Det kommende center skal være en naturlig udvidelse af byens gader, selv om centrets gader etableres under tag. Centret skal således bidrage til byens liv med gader og torve – som en del af byen og ikke en by i byen. Kommunen har udarbejdet et kvalitetsprogram med krav og ønsker, som vedlægges udbuddet. Programmet sætter fokus på de virkemidler, der er vigtige i forhold til at opnå et skræddersyet butikscenter, der er indpasset i byens nuværende struktur. Flere centre henvender sig primært indadtil mod centrets gange/gader og eventuelle torve og bidrager meget lidt til det liv, der leves udenfor. For at sikre åbenhed og liv i facaderne stilles krav om, at arkitekturen bidrager positivt til omgivelserne og er med til at danne gode byrum i overgangen mellem det eksisterende og det nye. Vi håber, at man tydeligt kan se, at centret er bygget i år 2012-2015 med udgangspunkt i en god sammenhæng med byen, og vi glæder os til at se resultatet.

Fakta om Enghavecentret • Udbuddet frigives i august 2011. • Centret bliver mellem 17.000 – 20.000 m² i to etager. Ovenpå centret kan der opføres mellem 5.000 og 8.000 m² boliger og erhverv. • Centret kommer til at indeholde en større dagligvarebutik. • Der etableres ca. 500 parkeringspladser i kælderniveau og ca. 150 cykelparkeringspladser primært til centrets ansatte. • Der opføres et parkeringshus et andet sted i byen til ca. 300 biler, inden butikscentret påbegyndes i 2013. • Butikscentret forventes at åbne i 2015.

Teknik & Miljø / September 2011 planlægning – holstebro

Nedlæggelse af slagterier åbner for spændende byrum Holstebro Kommune er i gang med at udarbejde en Cityplan, der skal give nyt liv

Af | arkitekt Anette Ladefoged Dahl Jepsen, Holstebro Kommune

I 2010 lukkede Holstebro Svineslagteri, og om få år lukker også byens kreaturslagteri. Det koster mange arbejdspladser. Til gengæld åbner det op for, at der kan skabes en helt ny bydel på slagterigrunden, og Holstebro Kommune er nu i gang med at udarbejde en Cityplan. Den skal sikre et sammenhængende forløb af byrum, der binder det eksisterende City sammen med byens nordlige udviklingsområde. ”Det var et hårdt slag for Holstebro at miste de mange arbejdspladser, da svineslagteriet lukkede sidste år, og der går også mange arbejdspladser tabt, når kreaturslagteriet lukker; men vi skal videre. Vi har nu en unik mulighed for at udnytte slagterigrunden til at udvikle og mangfoldiggøre bylivet i Holstebro. Byen skal være for alle. Vi har gennem årene skabt mange attraktive rum i vores by. Med den nye Cityplan vil vi fortsætte denne tradition, så Holstebro kan rumme endnu flere aktiviteter og tale til endnu flere målgrupper,” siger borgmester H. C. Østerby.

Foto af eksisterende forhold: Det lukkede svineslagteri rummer en række karakteristiske og bevaringsværdige industribygninger fra 50erne og 60erne.

Kulturhistorien skal bidragetil et værdifuldt bymiljø Ideen er at skabe en bydel på Slagterigrunden, der over tid skal omdannes med udgangspunkt i nogle af de mest bevaringsværdige byrum og bygninger. ”At give bydelen et liv fra starten ved at skabe nogle midlertidige aktiviteter i de eksi-

Skitse til fremtidig udformning: Det tidligere slagteri rummer et stort potentiale for udvikling af kreative erhverv, uddannelse, kultur, boliger og meget andet. Flere af de eksisterende bygninger og byrum skal indgå i denne udvikling og være med til at videregive områdets historie og inspirere til kreativitet og byliv. Skitsen er lavet af Juul & Frost Arkitekter.

sterende byrum og bygninger kan være med til at gøre området attraktivt for kommende virksomheder og brugere af området. Vi ser et stort potentiale i at etablere nye byrum som supplement til de eksisterende. Det skal være rum, som er mere uformelle og skabes gennem dialog med kommende brugere - de unge, studerende, kreative og udøvende kunstnere, der kan tilføre byens liv en anden dimension,” siger planchef i Holstebro Kommune, Søren Hemdorff. Slagteriet i Holstebro er udbygget over en periode på ca. 50 år; men det er tydeligt, at strukturen bygger på det gamle gaderum, der samlede bebyggelsen i området forud for opførelsen virksomheden. Det er omkring dette gaderum, at den helt særlige stemning er mest intens, og det er den rygrad, der skal bygges videre på. Transformationen af Slagteriet er Holstebros mulighed for at give rum til det anderledes – en mulighed for at kunne byde på noget mere end de traditionelle handelsgader og byrum, som fungerer rigtig godt i det eksisterende City. På den måde kan Holstebro skabe rum for både fin- og subkulturen.

Det eksisterende City er udbygget Det er også en udfordring at sikre gode rammer for udvikling inden for det eksisterende City. Her er der fokus på at sikre og

Teknik & Miljø / September 2011 Tema: Ledelse

videreudvikle et godt handelsliv omkring gågaderne, et stærkt kulturliv omkring blandt andet Musikteatret samt generelt at skabe mere byliv efter butikkernes lukketid. Mange af Citys eksisterende byrum er renoverede inden for de seneste 10 år eller er under renovering. Det er byens handelsgader og centrale pladser, der gives nyt liv gennem nyindretning og nye belægninger af granit og andre gode kvalitetsmaterialer, suppleret med kunstværker som f.eks. de tre kunstcirkler i Nørregade af Bjørn Nørgaard. Det er byens ’pæne stuer’, og der er stor tilfredshed med byrummene, som har givet byen et løft. Det er centralt for kommunen at give handels- og erhvervslivet gode betingelser. Det er en balancegang at give byggemuligheder, udvikle gode byrum og sikre parkeringspladser i en bymidte, som stort set er fuldt udbygget. Det er derfor afgørende at udpege og prioritere de steder i byen, hvor nybyggeri vil tilføre merværdi og skabe mere byliv.

Samarbejde med Realdania Den Cityplan, der nu er ved at blive udarbejdet, skal være et redskab i byens fremtidige planlægning og indgå som en del af Kommuneplanen. I forlængelse af Cityplanens overordnede strategier vil kommunen i samarbejde med Realdania udskrive en

byplankonkurrence for Slagterigrunden i foråret 2012. Her vil der forhåbentlig komme nogle interessante bud på en plan for området, der både angiver en fysisk struktur, men også en strategi for, hvordan inddragelse af borgere og brugere kan være med til at kvalificere planen og sætte gang i anvendelsen af områdets bygninger og byrum.

Fakta om slagterigrunden

Fakta om aktuelle større byggerier i Holstebro City • En ny retsbygning på ca. 4.000 m2 er under opførelse på Stationsvej • ATP bygger ca. 5.000 m2 kontorhus på Hostrupsvej til Udbetaling Danmark • Kommunen udbyder grund til ca. 20.000 m2 butikscenter i Enghaven

• Slagterigrunden ligger umiddelbart nord for Holstebros eksisterende bymidte, City.

• Kommunen opfører et nyt kontorhus på ca. 3.000 m2 i tilknytning til det eksisterende Rådhus

• Området ejes af Danish Crown.

• Kommunen planlægger et parkeringshus med ca. 400 p-pladser ved Bisgårdgade

• Den nordligste totredjedel af området består af et svineslagteri, der lukkede i 2010. Den sydligste tredjedel fungerer som kreaturslagteri i nogle år endnu. • Området er ca. 9 ha, mens det eksisterende City er på ca. 40 ha. • Slagterigrunden er en stor del af byens fremtidige udviklingspotentiale.

• Midt- og Vestjyllands Politi afventer afklaring af etablering af en ny Politigård i forbindelse med udmøntningen af Politireformen • Kommunen har søgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om økonomiske midler til etablering af et ca. 12.500 m2 stort Center for Sundhed

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Motorvej

Herning – Holstebro Trafikken berettiger til motorvej mellem de to store i Nordvestjylland Af | Carsten Maegaard, byplanarkitekt m.a.a., Holstebro Kommune

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i efteråret 2009 at få lavet en forundersøgelse af en forlængelse af motorvejsforbindelsen Vejle-Herning til Holstebro. Aftalen blev i forbindelse med aftalen om det akutte sygehusberedskab i Nordvestjylland suppleret med, at forundersøgelsen også skulle omfatte en vejforbindelse til et kommende nyt storsygehus i Gødstrup vest for Herning. Forundersøgelsen ligger til grund for, at der nu arbejdes med en VVM-undersøgelse.

Trafikken berettiger fuldt ud en motorvej Årsdøgnstrafikken er i dag på mellem 11.000 og 14.000 på Rute 18 mellem Herning og Holstebro. Den vil i 2020 være steget til 18.000 21.000. Det berettiger fuldt ud en motorvej. I forbindelse med forliget om at samle alle akutfunktioner i Gødstrup indgår desuden køretiden til akutmodtagelse som en vigtig forudsætning for planerne, da en del af oplandet til det nye sygehus ligger over 80 km væk. Der er en forholdsmæssig høj andel af tung trafik på strækningen – ca. 15 pct. - herunder landbrugsmaskiner, der giver jævnlige kødannelser på den højklassede vej. Det skal undersøges I VVM-rapporten skal bl.a. følgende delstrækninger undersøges:

Forslag A – Herning Øst til Holstebro Syd Denne strækning på 30,2 km. består dels af en eksisterende motortrafikvej, der udbygges til motorvej, dels af en strækning nyanlagt motorvej til den sydlige udkant af Holstebro by. Forslag B – Udbygning af Ringvejen til fire spor frem til Holstebro Nord Denne strækning består af den nuværende Ringvej, der blev anlagt under krigen og derfor i dag er omgivet af by på begge sider. Der er plads til en udbygning med yderligere to spor og svingbaner på den 7,7 km lange strækning. Trafikken er i dag op til 18.000 ådt. og vil med forslag A+B i 2020 stige til 23.000 ådt. Holstebros byudvikling er af flere årsager bl.a. nødt til at ske mod øst. Derfor vil den krydsende trafik med bil og cykel stige i takt med udviklingen fremover, og barrierevirkningen stige. Der er otte større kryds på Ringvejen, der alle skal udvides. Især tre kryds vil skulle suppleres med niveaufri passage for cykeltrafik. Støjniveauet vil stige til ca. 70 dB(A), som må afskærmes på ca. halvdelen af strækningen. Forslag A+B vil give den sydlige halvdel af byen en kortere afstand til motorvejsnettet, mens den nordlige del vil få samme eller langsommere adgang.

Forslag E – Motorvej øst om, til Holstebro Nord Et alternativ til udbygning af Ringvejen er forslag E, hvor motorvejen føres øst om Tvis og Mejrup, til Struer landevej og Nordre Ringvej, hvor trafikken fra Thy, Struer, henholdsvis Thyborøn og Lemvig samles. Dette alternativ vil i alt blive godt én km længere end Forslag A+B. Af samtlige alternativer i forundersøgelsen er det den løsning, der flytter mest trafik væk fra Ringvejen i Holstebro. Den giver også den største miljøgevinst i Holstebro, bl.a. fordi al transit-lasttrafik flyttes væk fra Ringvejen, og stop-and-go bliver afløst af glidende trafik. Desuden flyttes trafikken til og fra LemvigThyborøn, så den ikke skal igennem Struer. Samtidig giver forslag E kortest rejsetid mellem Nordvestjylland og Gødstrup Sygehus. Der spares 8-10 minutter i forhold til forslag A+B. Årsdøgnstrafikken vil i forslag E i 2020 ligge på ca. 17.000. Det vil sige, at denne løsning har kapacitet til at møde fremtidens trafik og byudvikling. Da uheldsfrekvensen på Ringvejen i Holstebro er temmelig høj nu, vil forslag E medføre en væsentlig sænkning i uheldsfrekvensen på strækningen. Miljøkonsekvenser I forbindelse med Forundersøgelsen er der ikke fundet natur- og miljømæssige forhold,

Fakta om motorvej • I 1996 vedtog Folketinget en projekteringslov for udbygning af Rute 18 Vejle – Herning – Holstebro til motorvej eller motortrafikvej. • I 2002 blev anlægsloven om motorvej mellem Vejle og Herning vedtaget. • I 2006 blev motorvejen og motortrafikvejen øst om Herning indviet • I 2007 blev motorvejen forlænget til Brande. • Resten af motorvejen mellem Vejle og Herning forventes at blive åbnet i 2014.

• Den 26.november 2010 besluttede forligspartierne bag aftalen ”Bedre Mobilitet” at igangsætte VVM-undersøgelsen af en udbygning af Rute 18 fra Herning til Holstebro Nord, inklusive en forbindelse til Gødstrup Sygehus. • Det forventes, at VVM- rapporten kommer i offentlig høring i august – september 2012. Det forventes, at en anlægslov vedtages i 2013, og at vejforbindelsen vil blive åbnet i 2018. • Der er afsat 2,5 mia. kr. på finanslov 2011 og - lidt overraskende - at finansieringen skal ske ved provenu fra salg af statslige aktiver.

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Signaturforklaring Røde Brun Mørk rød Lys rød

Lemvig

= Boligområder = igangværende boligudstykning = kommuneplanlagte boligområder = boligudvikling på længere sigt

Blå farver = erhvervsområder Mørk blå = igangværende erhvervsudstykning Mellemblå = kommuneplanlagte erhvervsområder Lys blå = erhvervsudvikling på længere sigt

Struer Skive

Viborg

Forslag B

Forslag E

Forslag A

Herning

der vil give væsentlige konflikter ved forslag A+B, bortset fra menneskets habitatområder langs Ringvejen. Ved forslag E vil tre lavbroer over Tvis Å, Storå og Savstrup Å naturligvis give nogle miljømæssige og landskabelige konflikter, hvorimod faunaen vil kunne passere både over og under vand.

Anlægspris og samfundsøkonomi For linjeføringen til Holstebro Nord er det

klart, at udbygning af en eksisterende ringvej til fire spor vil være billigere at anlægge end en spritny motorvej med tre dalbroer. I forundersøgelsen er forskellen overslagsmæssigt sat til ca. 828 mio. kr. i 2011 kr. Vejdirektoratet gør dog udtrykkeligt opmærksom på, at der er mange usikkerheder behæftet med de foreløbige tal. Den samfundsøkonomiske vurdering, der ligeledes er meget foreløbig, viser til

gengæld, at forskellen på de to alternativer indsnævres til ca. 300 mio.kr. i 2011 kr. og til ca. 80 mio.kr. med tillæg på 50 pct., for at tage højde for stigninger til 2020 priser. Alt dette undersøges meget mere præcist i VVM-undersøgelsen, der skal være klar om et år.

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Ny fremtid for Thorsminde – ved vandkanten i Danmark Af | planchef Søren Hemdorff, Holstebro Kommune

Thorsminde Havn er i dag den eneste tilbageværende statshavn i Danmark - dog kun til udgangen af i år. Med virkning fra den 1. januar 2012 overtager Holstebro Kommune havnen, der hidtil har været administreret af Kystdirektoratet. Med overtagelsen vil kommunen fastholde og sikre fiskeriets fremtidige udvikling. Samtidig ønsker kommunen at sikre arealer i byen til andre formål - i særlig grad for at styrke turismen. Som en forløber til overtagelse af havnen er der udarbejdet et katalog over projekter, der skal gennemføres over de næste tre år. Det samlede projekt, der har titlen ’Fremtidens landsby med afsæt i fiskeri og turisme’, støttes af Holstebro Kommune, LAG Holstebro, Fiskeri-LAG Vestjylland, Region Midtjylland og Socialministeriet.

En helhedsorienteret indsats Der er behov for en helhedsorienteret indsats i Thorsminde, som skal ses i sammenhæng med bl.a. initiativer på erhvervsog turistområdet og det sociale område. Trods fine kvaliteter i bebyggelsens oprindelighed og enkelhed samt den direkte kontakt til

naturen fremstår Thorsminde flere steder som en nedslidt by med arkitektoniske og planlægningsmæssige problemer. Derfor er det vigtigt, at der sikres et løft til hele byen - baseret på et forpligtende samarbejde, hvor engagerede borgere og brugere også medvirker i høj grad. Der er behov for nye initiativer, der vedrører hele byen. Det kan f.eks. være omfattende forbedringer af miljøet omkring de lokale butikker, større trafiksikkerhed med nye stier, højere kvalitet i de kulturelle tilbud med nye mødesteder, bedre integration af tilflyttere og bedre oplevelser for turister.

Konkrete initiativer Her er nogle af de konkrete initiativer, der allerede er sat i værk eller er på bedding: ’Vestkystens Fiskekasse’. Bl.a. for at bidrage til nye arbejdspladser i Thorsminde er et projekt med titlen ’Vestkystens Fiskekasse’ sat i gang. Med udgangspunkt i to virksomheder i byen, som forarbejder fisk, skal fiskerierhvervet styrkes og synliggøres i hele landet. Badesikkerhed på Thorsminde Strand. Efter flere badeulykker tidligere år startede i 2010 et forsøg med flydetove mellem to moler på stranden nord for indsejlingen til

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Fakta om Thorsminde • Thorsminde ligger ude ved kanten af Danmark - helt derude, hvor man ikke taler om udkant, men om vandkant. Den ligger midt på Bøvling Klit, der adskiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. • Fiskeriet er hovederhvervet i Thorsminde. Efter flere års tilbagegang oplever fiskeriet nu en positiv udvikling, bl.a. fordi fiskeauktionen er blevet internetbaseret. Mængden af fisk, der losses i Thorsminde, er nu væsentligt forøget. • Fiskeriet er også et væsentligt grundlag for Thorsmindes andet hovederhverv - turismen. Placeringen i det smukke klitlandskab ud til Vesterhavet trækker mange turister til. Den største turistattraktion er Strandingsmuseet St. George, der hvert år besøges af ca. 25.000 mennesker.

Thorsminde. Badende kan gribe fat i tovet, hvis strømmen fører dem væk fra kysten. Flydetovene har været en stor succes. De styrker sikkerhed og tryghed for de badende, og projektet har dannet skole for lignende initiativer andre steder på Vestkysten. Naturstier og formidling på ’Fugleøen’. Thorsminde er omgivet af en unik natur, som ikke alene knytter sig til Vesterhavet. Øst for Gl. Havn er der et opfyldt areal, der i dag ligger hen som naturareal. Sådan skal det stort set også være fremover, men tilgængeligheden skal øges ved forbedring

af stier i området og en styrket formidling af naturen. Lystfiskertrappe. Lystfiskeri trækker hvert år mange turister og fastboende i området til Thorsminde. Kommunen vil styrke lystfiskerkulturen i byen ved bl.a. at lave et trappeanlæg syd for Strandingsmuseet. Cykelsti til hjertet af Thorsminde. Fra Bjerghuse 4,5 km syd for Thorsminde er der anlagt en cykel- og spadseresti på tangen godt 3 km nordpå. Stien forlænges nu de sidste 800 meter til sluseanlægget i Thorsminde.

Miljøprioriteret gennemfart. Vesterhavsgade er hovedgaden i Thorsminde. Forskellige former for miljøprioriteret gennemfart skal dels skabe større trafiksikkerhed, dels styrke bymiljøet omkring byens hovedstrøg. Hotspot/trådløst internet. Informationsteknologi spiller en stadigt vigtigere rolle for virksomheder, organisationer og destinationer i turismeindustrien. Etablering af én antenne (hotspot-enhed) i havneområdet planlægges. Eneste krav for adgang til internettet er så en bærbar pc eller pda med trådløs opkobling. Forskønnelse ved slusen. Slusen er omdrejningspunktet i Thorsminde. Ved at ændre belægning og rækværk kan slusen fremstå som et smukt og positivt arkitektonisk element i bybilledet. Fornyelse i Gl. Havn. Gl. Havn med sine mindre broer og fiskerbåde er blandt Thorsmindes mest attraktive områder og oser af miljø og nostalgi. En strammere disponering af havnearealerne til opholds- og færdselsarealer kan understøtte aktiviteterne i havnen og udnytte ’baglandet’ til Gl. Havn optimalt. Thorsminde har en udfordring i sin beliggenhed; men beliggenheden er samtidig byens største styrke. Holstebro Kommune har taget udfordringen op og vil sammen med ildsjæle i Thorsminde udnytte og bygge videre på byens styrker.

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Kunsten er ude i gaderne At få kunsten ud i gaderne giver udfordringer - både ved etableringen og ved drift og sikkerhed

Af | arkitekt Vibeke Holmbo, Planafdelingen, Holstebro Kommune

’Maren’ Giacomettis skulptur ’Kvinde på Kærre’ eller ’Maren’, som er hendes kælenavn, har i mange år haft sin faste plads på det lille torv foran byens gamle rådhus. Hun er byens stolthed og trods det beskedne udtryk et vartegn for hele kommunen og kommunes tilgang til at være kulturby. For nogle år siden blev skulpturen udlånt til Louisiana museet til en stor Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Siden 1960erne og indkøbet af Giacomettis skulptur ’Kvinde på Kærre’ har det været Holstebros erklærede mål, at ’kunsten skal ud i gaderne’ - til glæde for alle, som færdes i det offentlige rum. Ønsket er forfulgt, både ved opstilling af skulpturer i byrum, tilknytning af kunstneriske konsulenter til byrumsprojekter og senest ved at inddrage den nyeste teknologi i kulturformidlingen i Holstebros bymiljø.

Giacometti-udstilling. I samme periode blev flere Giacometti-figurer solgt for trecifrede millionbeløb. Derfor var Holstebro Byråd naturligt nok bekymrede ved tanken om, at ’Maren’ igen skulle stilles op på torvet. Indtil udlånet var hun overvåget af videokameraer efter flere tilfælde af hærværk. En flytning af skulpturen til Holstebro Kunstmuseum blev drøftet, men der var et stort ønske om at fastholde den i byrummet. Derfor blev det besluttet at sikre den dyrebare skulptur med en elevator, som bringer den i sikkerhed under jorden kl. 21.00 og op igen kl. 9.00. Denne løsning er i sig selv blevet en del af attraktionsværdien og er med til at understrege, at målsætningen om kunst og kultur i det offentlige rum tages alvorligt.

Gågader Holstebro fik i 1966 sine første permanente gågader. Kort tid efter blev de lagt om med en belægning af sorte og hvide betonfliser,

Fakta om belysning i byrum

Byrum, å og kultur I skumringen opleves samspillet mellem lys, vand og himmel i byrummet omkring Storå. Lyslinierne og broens spejling i åen sætter den ønskede focus på åen som et aktiv for byens liv.

Belysningsprojektet er designet af belysningskonsulent Åsa Frankenberg (har bl.a. skabt lyskonceptet til Lars von Triers Dogville). Det er udført af Informationsteknik AB. Ud over lyslinierne og lyscirklerne består den kunstneriske del af belysningen af et lysloft bestående af 3000 LED-pixels, der afspiller en filmsekvens som en spejling af vandet i åen samt belysning af broens underside, som dermed spejles i vandet.

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Maren ”Daværende borgmester Arne Lægaard indvier og demonstrerer den ny elevator til den genopstillede skulptur ”Kvinde på Kærre”

Fakta om ’Maren’ ’Maren’blev indkøbt i 1966 for 210.000 kr. og var da 23 år gammel. Elevatoren fungerer hydraulisk og betjenes manuelt af en vagt af hensyn til sikkerheden omkring åbning og lukning af lugen i belægningen. Ud over elevatoren er figuren sikret med videoovervågning, berøringsalarm mm. ’Maren’ hyldes af Odin Teatret under de tilbagevendende festuger, og hun har fået en særlig støttegruppe i form af Marens Vennelaug. Desuden blev der i 2009 komponeret en hymne til hende af den færøske komponist Pauli î Sandagerdi. læses i det færdige resultat, som er et væsentligt bidrag til kommunens kulturprofil. som var karakteristisk for den første generation af landets gågader. Kunstner og professor Helge Bertram var tilknyttet som kunstnerisk konsulent og bidrog bl.a. med ’Vandkunsten’ i Nørregade, udformning af belægningsmønster og inventar i form af bænke og affaldskurve. Da den omfattende renovering af belægningen i byens gågader i 2000 blev indledt, var det derfor et klart ønske, at der igen skulle tilknyttes en kunstnerisk konsulent, og til denne opgave blev kunstner og professor Bjørn Nørgaard valgt. Bjørn Nørgaard valgte at udfordre fodgængerne i byens hovedgade, Nørregade, med tre lethvælvede cirkler i belægningen. En sådan integration af kunsten i byrummet kræver stor smidighed og samarbejde mellem de deltagende - kunstner, arkitekter, ingeniører, entreprenører, brolæggere osv. I Nørregade lykkedes dette i høj grad. Kunstneren deltog aktivt i at løse tekniske detaljer med producenter og ingeniører. På samme måde var det både udfordrende og fagligt tilfredsstillende for brolæggerne at få det komplicerede granitpuslespil i cirklerne til at gå op. Det gode samarbejde kan af-

Byrum, å og kultur Storås passage gennem midtbyen i Holstebro og arealet omkring er et af de senest renoverede byrum i byen. Holstebro Kommune og Realdania udskrev i 2006 i samarbejde en arkitektkonkurrence om områdets fremtidige udformning. I oplægget til konkurrencen blev der lagt vægt på, at åens store potentiale skulle udnyttes bedre, og byrummet omkring åen omdannes fra en uinspirerende bagside til en attraktiv og smuk forside, der i højere grad skulle knytte de to bydele på hver side af Storå sammen. Meget tidligt i processen blev det besluttet, at den kunstneriske del af dette projekt skulle være en speciel belysning. Derfor blev der valgt et vinderprojekt, der integrerede belysningen i projekts arkitektur og i høj grad understregede åens forløb. Lysdesigneren ønskede at understrege

åens forløb og formidle de tre meters højdeforskel mellem åens niveau og byens niveau, med bl.a. LEDlyslinjer og lyscirkler i belægningen. Den største udfordring i belysningsprojektet blev dermed at sikre anlægget mod de jævnligt tilbagevendende og til tider meget kraftige forhøjelser af vandstanden i Storå. Vandstanden er flere gange de seneste år steget med op til 2,5 m - i relativt korte perioder, men således at hele området omkring åen stort set har været under vand i flere dage. Dermed var det nødvendigt at udforme anlægget som et såkaldt ’undervandsanlæg’, hvor alle installationer blev forberedt til at kunne være under vand i op til 2 uger. >

Storskærm Storskærmen har været i brug et år og har vist sig at rumme mange muligheder for at skabe nye oplevelser i byens rum - kunst, leg og fælles sportsoplevelser.

Teknik & Miljø / September 2011 Planlægning – holstebro

Lægning af kunstcirkel ”Brolæggerne i gang med det komplicerede puslespil det var at samle de hvælvede cirkler i den skrånende gade.”

Storskærm på Teaterpladsen Teaterpladsen på sydsiden af Musikteatret og Black Box blev indviet i 2009. Tanken bag det nye byrum var at skabe et centralt byrum med plads til større arrangementer og koncerter og som samtidig i hverdagen kan fungere som et attraktivt opholdssted. Pladsen er udformet med siddetrapper og et større hævet publikumsområde, som vender mod teaterbygningens store lukkede facade, så der naturligt opstår et sceneområde langs facaden. Musikteatret greb den oplagte mulighed for at bruge den store facade aktivt og fik med støtte fra Færch Fonden opsat landets største udendørs storskærm på kvadratmeter. Skærmen blev indviet i sommeren 2010 under VM i fodbold og tiltrak op mod 4000 tilskuere.

Fakta om cirkler i gågaden

Et væsentligt formål med skærmen er formidling af kunst i det offentlige rum, og Musikteatret og Holstebro Kunstmuseum samarbejder om daglige forevisninger af ny dansk videokunst på skærmen. Skærmen anvendes desuden til filmfremvisning, sportsbegivenheder og computerspil og -leg, kommunal information m.m.

Kunstcirkel I regnvejr opleves farvespil og mønster i Bjørn Nørgaards kunstcirkler ekstra intenst. Her er det cirklen med titlen Jesu Hånd.

Odin Teatret Odin Teatret, som er bosidende i Holstebro afholder hvert 3. år en festuge med deltagelse af en lang række lokale og internationale gæster. Langs de fleste af ugens arrrangementer foregår i byens offentlige rum - gader, torve parker mm. - og sætter dermed fokus på ønsket om at lade kunst og kultur indgå aktivt i byens liv.

De tre cirkler har titlerne Jesu Hånd, Odins Øje og Livets Kilde. Desuden har de hver sin farveholdning - henholdsvis grøn, blå og rød granit fra mange steder i verden - og hver sit mønster/ tema - cirkel, kvadrat og spiral Fra vanddyser i cirklernes højdepunkt spredes vand ud over cirklerne til en vand-rende langs cirklernes afgrænsning.

Højvang

Teknik & Miljø / September 2011

Miljølaboratorium A/S Dit valg af professionel dansk miljølaboratorium

Højvang Miljølaboratorium A/S med speciale i miljøanalyser til: • Anlægs– og gartneribranchen • Jordentreprenører og Jordrensere • Rådgivere • De offentlige myndigheder • Deponier og sorteringsanlæg Analysearbejdet hos Højvang er DANAK-akkrediteret (certificeret) og udføres efter robuste metoder af højeste kvalitet. Vi leverer analyseresultaterne til den aftalte termin og hasteanalyser fra dag til dag.

Vi udbringer emballage og står for afhentning af prøver i hele landet, med egne chauffører, hvilket er inkluderet i analyseprisen. Højvang Miljølaboratorium tilbyder endvidere jordprøvetagning iht. jordflytningsbekendtgørelsen — BEK 1479 af 12/12-2007.

Højvang Miljølaboratorium A/S: Industri Vest nr. 8, 4293 Dianalund. • Tlf.: 58 59 24 24 58 Karetmagervej 13B, 7000 Fredericia. • Tlf. 2711 4739 • E-mail: hmlab@hmlab.dk

Teknik & Miljø / September 2011 klima – holstebro

Storå, Holstebro og forandringer i klimaet At placere en by ved et vadested gav god mening i middelalderen. I dag giver denne placeringen sammen med den øgede nedbør og byens indskrænkning af åens forløb imidlertid store udfordringer for kommunen og borgerne i Holstebro

Af | biolog Flemming Kofoed, Natur og Miljø, Holstebro Kommune

18. marts 1970, 21. januar 2007 og 16. januar 2011. Tre datoer, som Holstebro-borgerne næppe glemmer - specielt ikke dem, der boede eller bor i nærheden af Storå. Dengang i 1970, i 2007 og i 2011 forårsagede åen, der løber gennem Holstebro by, store oversvømmelser. Situationer, som kan blive hyppigere tilbagevendende med de forventede forandringer i klimaet - og situationer, som Holstebro Kommune allerede i dag anser som en udfordring, der skal tages hånd om.

Bycentrum i en ådal Holstebro blev i middelalderen anlagt ved et lavvandet vadested i Storå. Her kunne man relativt let komme over åen. I 1800-tallet blev Storebro anlagt ved vadestedet med de store stenpiller, som ses den dag i dag. Byen er siden vokset op omkring åen. De lavvandede arealer, som lå ned til åen, blev bebygget, og åen er gennem tiden blevet klemt sammen på mindre og mindre plads. Storå-systemets opland til Holstebro by er på ca. 825 kvadratkilometer, så der kommer vand fra et stort område af Midtjylland. 1970 Storå har gennem årene givet anledning til oversvømmede huse - oftest i forbindelse

med tøbrud. Den største oversvømmelse i nyere tid var således 18. marts 1970, hvor længere tids sne og is begyndte at smelte, samtidig med, at der dagen før var kommet meget kraftig nedbør. Flere hundrede huse blev oversvømmet, og mange mennesker blev evakueret fra deres hjem. Vandstanden nåede i midtbyen på sit højeste op på kote 11,30 m (meter over havet). Efter denne store oversvømmelse satte byrådet i 1970erne gang i en større regulering af Storå. På en strækning fra midtbyen og nogle kilometer nedstrøms blev åbunden sænket med omkring en halv meter og bredden forøget med 2-4 meter. Desuden blev en stor slyngning af åen, hvor Kvickly ligger nu, gravet igennem. Den forøgede vandføringsevne i det regulerede åprofil gav en vis tro på, at der nu var lagt en dæmper på oversvømmelserne - og der var da heller ikke de store oversvømmelser i Holstebro de følgende 30-40 år.

2007 og 2011 I vinteren 2006-07 faldt der rekord meget nedbør, så vandstanden i åen steg op til kote 10,0 meter i midtbyen 21. januar 2007. 16. januar 2011 oplevede Holstebro den største oversvømmelse siden 18. marts 1970. Vandstanden toppede i kote 10,10

Teknik & Miljø / September 2011 Klima – holstebro

meter efter dage med megen regn, samtidig med at dagtemperaturen steg til 7-8 grader og nattefrosten forsvandt efter en hård vinter. Vestpå ved Vemb var vandstanden så høj, at diger brød sammen, og store arealer blev sat under vand. Det anslås, at vandføringen på sit højeste var på ca. 65 kubikmeter i sekundet, hvor vandføringen som årsgennemsnit ligger på ca. 10 kubikmeter i sekundet.

Hvad kan vi gøre? Det er måske disse former for oversvømmelser, vi kan forvente mere af med de fremtidige klimaforhold? Og hvad kan vi så gøre? Der findes vandstandsmålere i Storå, opstrøms Holstebro, der viser vandstanden

nogle timer, inden vandet stiger i Holstebro. Vi arbejder på at få et varslingssystem, så borgere, der er truede af oversvømmelse, kan få nogle timer til at bringe værdifulde ting i sikkerhed. Erfaringerne fra oversvømmelsen i 2007 betød, at flere husejere var bedre forberedte på oversvømmelsen i 2011. Nogle havde bygget små diger eller opbygget et lager af sandsække og plader, der kunne sættes foran døre og vinduer, og nogle havde anskaffet små pumper. Det lykkedes således flere husejere, der fik vand ind i husene i 2007, at holde vandet ude ved oversvømmelsen i 2011, selv om den var ca. 10 cm højere. I Holstebro Kommune har vi planer om at forbedre vandføringsevnen gennem

Storebro i forbindelse med en renovering af broen, og vi har til stadighed fokus på vedligeholdelsen af åen, så vandføringsevnen sikres. Hvert år indsamles cykler, indkøbsvogne og andet ’storskrald’ fra åen. Lokale sandbanker bliver gravet væk, og udhængende og væltede træer saves ned. Disse vandløbsarbejder er kommunens forpligtelser i henhold til vandløbsregulativet; men det er ingen garanti mod oversvømmelser. Den forøgede nedbør, som fremtiden byder på, kan give flere oversvømmelser i Holstebro. Derfor har vi sat et arbejde i gang for at klarlægge konsekvenserne af forandringerne i klimaet.

Teknik & Miljø / September 2011 Klima – holstebro

Klima og energi – fra plan til handling 39 pct. af energiforbruget i Holstebro Kommune kommer i dag fra vedvarende energi. Dermed er Holstebro en af de kommuner i Region Midtjylland, hvor vedvarende energi udgør den største del af forbruget. Af | cand. scient. Lene Kirk Dalum, Natur og Miljø, Holstebro Kommune

Vi er allerede kommet langt med anvendelsen af vedvarende energi; men hvordan kommer vi videre frem mod kommunens mål om at producere mere energi, end vi forbruger, og at producere energien på lokale ressourcer?

Strategisk energiplan I bl.a. kommunens klimaplan, der for øjeblikket er i offentlig høring, er der fastsat en række mål og initiativer. Desuden er der udarbejdet en strategisk energiplan, som interessenterne inden for produktion af energi kan bruge til at sætte konkrete projekter i gang. Det er vigtigt, at alle interessenter inden for klima- og energiområdet medvirker til at nå målene og har en fælles forståelse for, hvordan vi kommer videre. Den strategiske energiplan er udarbejdet af klimaklyngen ClimateCircle, der er et offentligt-privat partnerskab. Der er skabt ejerskab til projekterne i energiplanen ved, at interessenterne hele vejen har været med til at fastlægge en fælles strategi. Alle er ligeværdige i processen, og

ClimateCircle understøtter interessenterne i at vælge løsninger, der er realistiske, gennemførlige og acceptable som helhed.

En sigtepæl Den strategiske energiplan er ikke et kommunalt plandokument, men Holstebro Byråd har besluttet, at planen skal være grundlaget for kommunens videre arbejde inden for klima- og energiområdet. På den måde er planen en sigtepæl for, hvordan vi kan komme videre med investeringer i produktion af vedvarende energi og reducere CO2 udledningen. Samtidig skal den strategiske energiplan bruges som inspiration til, at vi alle trækker i samme retning for at få energi- og miljøhensyn og økonomisk rentabilitet til at gå op i en højere enhed. Læs mere om den strategiske energiplan på www.climatecircle.dk

Teknik & Miljø / September 2011 klima – holstebro

39 pct. af energiforbruget i Holstebro Kommune kommer i dag fra vedvarende energi.

Fakta om brintbiler

Fakta om ClimateCircle

Holstebro Kommune har købt tre brintbiler, der bruges i den kommunale administration. Formålet er dels at tage aktiv del i forskning og afprøvning af den nye teknologi, dels at være med til at reducere udledningen af CO2. Det forventes, at anvendelsen af brint i energiforsyningen øges i de kommende år.

Klimaklyngen ClimateCircle blev oprettet i 2009. Formålet er at udvikle samarbejdet mellem kommunen og energivirksomheder, skabe mere vedvarende energi og styrke væksten i erhvervslivet. Aktørerne i styregruppen for ClimateCircle er:

Fakta om fjernvarmeforsyning Forsyning med fjernvarme er meget udbredt i byer og landsbyer i Holstebro Kommune. Forsyningen er især baseret på affald, flis, halm og naturgas. Med oprettelsen af Maabjerg BioEnergy erstattes en stor del af naturgassen med biogas. Maabjerg BioEnergy kan dække behovet for fjernvarme i 5.000 boliger og elforbruget i 12.000 boliger.

• • • • • •

Holstebro Kommune Dong Energy Vestforsyning A/S Nomi I/S Nupark amba Måbjerg Bioenergy Drift A/S

Arbejdet i ClimateCircle er finansieret af de medvirkende aktører og er støttet af Region Midtjylland.

Fakta om mål og visioner for klima og energi Holstebro Kommunes mål og visioner for klima- og energiområdet er i de senere år blevet konkrete gennem en række initiativer: • Oprettelse af klimaklyngen ClimateCircle, der er et offentligt-privat partnerskab og udarbejdelse af en strategisk energiplan. • Udarbejdelse af en klimaplan, der for øjeblikket er i offentlig høring. • Udarbejdelse af en vindmølleplan, der ventes vedtaget i 2011. • Holstebro Kommune er klimakommune i en aftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Teknik & Miljø / September 2011 Klima

Hvordan undgås, at Danmark drukner? Klimaændringerne fører til stadigt større, hyppigere og kraftigere nedbør og med tiden også stærkt stigende havvandsspejl. Sommerens skybrud i København og andre steder i landet er kun en lille forsmag på, hvad der vil komme meget mere af fremover. Danmark er i bogstaveligste forstand i risiko for at drukne - så noget effektivt må gøres.

Af | Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk.

Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er nu steget til 392 ppm (parts per milllion) fra 280 ppm før den industrielle revolution og vokser med 2,2 ppm per år. Koncentrationen er i dag den højeste i de sidste 20 millioner år. Boringer i havbund og på Antarktis viser, at koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren for 20 mio. år siden var på samme niveau som i dag, den

globale temperatur omkring 4 grader varmere end i dag, der var ingen is i Grønland og betydeligt mindre is i Antarktis, og havet stod ca. 30 m højere end i dag.

Klimaændringerne vil øges Så dette er, hvad vi på langt sigt kan vente, såfremt det lykkes at begrænse udledningen af kuldioxid og holde koncentrationen på de nuværende 392 ppm. Hvis koncentrationen stiger til over 450 ppm vil temperaturen stige til 4-6 grader højere end i dag, al is på polerne vil smelte og havet stige med 70 meter på lang sigt. Hvis dette sker, ophører Danmark med at eksistere om 100 - 200 år. Målinger af indlandsisens gravitation fra de 2 GRACE-satelitter er i følge den amerikanske rumfartsorganisation NASA konsistente med en fordoblingstid på 10 år eller mindre for indlandsisens afsmeltning i Grønland og Antarktis.

(a) Den globale havtemperatur 65 millioner år tilbage i tiden samt tidspunkterne for dannelse af indlandsisen i Antarktis og den nordlige halvkugle. I (b) er der zoomet ind på den globale havtemperatur i de sidste 5,3 mio. år og i (c) den sidste halve million år med de skiftende istider.1

Hvis vi skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1-2 grader og havet mere end 3-5 meter, skal vi have koncentrationen af kuldioxid ned på omkring 350 ppm - altså lavere end i dag. Her skal man huske, at halvdelen den udledte kuldioxid bliver i atmosfæren i tusinder af år og kun langsomt fjernes ved optag i planter. Den anden halvdel optages i havet, hvor den skaber forsuring og problemer for koraller, alger og fisk. Det mest sandsynlige scenarie er, at havet i den sidste halvdel af dette århundrede stiger med 3-5 meter, temperaturen i Danmark med 3-4 grader og intensiteten af nedbøren med 50-100% . Den videre udvikling afhænger af, hvor meget menneskeheden formår at nedbringe CO2 udledningen og koncentrationen i atmosfæren. Her er spørgsmålet, om menneskeheden hurtigt kan udfase brugen af kul? - ikke meget tyder herpå.

Tilpasning til klimaændringerne Danmark må tilpasse sig klimaændringerne for ikke at drukne. I første omgang må vi tilpasse os den stigende nedbør og stormaktivitet - og i anden omgang det stigende havvandsspejl. Da havvandspejlet for alvor begynder at stige om ca. 50 år, og da levetiden af anlæg, infrastruktur og bygninger er 100-200 år, må vi allerede nu indtænke det stigende havvandsspejl i klimatilpasningen. Kraftigere og større nedbør Den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren leder til opvarmning

Teknik & Miljø / September 2011 Klima

Grønland (a) og Antarktis (b) reduktion af ismassen fra GRACE statellitmålinger med bedste eksponentielle kurvetilpasning med 5-års og 10-års fordoblingstid.1 Med en fordoblingstid på 10 år for indlandsisens afsmeltning vil havet i år 2100 være steget ca. 5 meter.

af kloden og mere vanddamp og energi i atmosfæren. Den øgede vanddamp og energi i atmosfæren fører i Danmark til mere ekstremt vejr med stadigt større og kraftigere nedbør, som optræder med stigende hyppighed. Skybruddet over København 2.juli med nedbør på omkring 160 mm på 1,5 time vil i fremtiden gentages med øget hyppighed og styrke. Borgere og forretninger fik 2.juli ødelagt kældre, ejendele og varer for mere end 3 milliarder kroner, og Rigshospitalet var kun få centimeter fra en katastrofe, som ville have afbrudt livsvigtige behandlinger og kostet menneskeliv. Døde rotter lå i kældre og på terræn - og en person døde af Weills syge ved kontakt med kloakvand. Derfor bør der allerede nu sættes kraftigt ind for at undgå fremtidige oversvømmelser fra store kraftige nedbør. Nedsivning af regnvand, grønne tage, og forsinkelse i bassiner, haver, parker og fodboldbaner (LAR) batter intet mod så kraftige og store nedbør, da så meget nedbør hverken kan nå at nedsive eller holdes tilstrækkeligt tilbage i bassiner og lavninger. Hertil kommer, at blandingen af spildevand og regnvand med døde rotter i kældre og på offentlige arealer er yderst sundhedsfarligt. København og andre byer kan kun sikres ordentligt mod oversvømmelser fra kraftig nedbør med et separat regnvandssystem med åbne kanaler, tunneller og store rør, således at nedbøren hurtigt og effektivt ledes til hav eller vandløb.

Den større og mere intensive nedbør kræver øget hydraulisk kapacitet i både kloakker og vandløb, for at lavtliggende områder ikke skal drukne. Oversvømmelserne i august på Lolland, Falster, og Sydfyn kunne være undgået, hvis den hydrauliske kapacitet af nedstrøms vandløb og kanaler havde været større.

Stigende havvandsspejl Det stigende havvandsspejl kræver kystsikring, diger og opgivelse af kystnære arealer til bebyggelse og infrastruktur. Betydelige dele af de danske kystbyer kommer under max. vandspejl ved storm og højvande i løbet af de næste 50 år og betydelige dele af kystbyerne kommer under middelvande i løbet af de næste 50-100 år. Når havvandspejlet stiger, vil også grundvandsspejlet stige. Den øgede nedbør medfører i sig selv en stigning af grundvandet. Dette vil blive et stort problem for bygninger og infrastruktur i kystnære områder med mindsket bæreevne, oversvømmelser og ødelagte installationer. Når både stormaktivitet og havvandsspejl stiger vil også erosionen af kysterne øges. Beskyttelsen af vores kystbyer kunne formodentlig være en kombination af 1) diger og kanaler og 2) at leve med vandet. I Holland har man traditionelt beskyttet land og byer mod oversvømmelser fra floder og hav med diger og kanaler. I dag er udfordringen dobbelt i Holland med dels stigende

Havvandsspejlets stigning i vort århundrede under forudsætning af eksponentiel stigning med 10 års fordoblingstid.1

vandspejl i floder og hav og dels et synkende terræn. Derfor er man begyndt at leve med vandet ved at flytte husene højere op på pæle, bygge husbåde m.v..

En samlet langsigtet plan I stedet for et bruge mange penge på LAR, vil det derfor formodentlig være en bedre fremtidssikring af de lave arealer i vore kystbyer, at a) etablere separate regnvandssystemer med åbne kanaler b) at leve med vandet ved ikke opfører nye bygninger i lave områder, undgå kældre og etablere højere hussokler og pælefundering samt c) etablere diger og kystsikring Planlægning af en passende costeffektiv og fremtidssikret kombination af disse tiltag bør startes af de danske kystkommuner og staten. Dette ligger fint i tråd med opfyldelsen af EUs oversvømmelsesdirektiv og udarbejdelsen af risikokort.

James E. Hansen og Makiko Sato ”Paleoclimate Implications for Human Made Climate Change, 2011 NASA Goddard Institute. In press.

Teknik & Miljø / September 2011 Natur – Ktc mener...

Omvendt liberalisering: Privatisér vandløbene Dén, der tjener på vandløbsvedligeholdelsen, bør betale regningen

Af | Bjarne Bringedal Svendsen, KTCs Faggruppe for natur og overfladevand

Staten har fra april i år stækket kommunernes muligheder for at overdrage forpligtigelsen og udgiften til at vedligeholde vandløbene til lodsejerne. Det er ellers dem, der tjener på det. Kun vandløb, der er anlagt til særlige, private formål, eller som tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme, må efter stramningen af bekendtgørelsen privatiseres … og kun hvis de ikke samtidig er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 – beskyttede naturområder, og det er de fleste. KTC mener modsat, at det skal gøres lettere at privatisere vandløb. Kunstige vandløb og måske endda flere skal tillægges en særlig status - f.eks. kulturtekniske anlæg. For hvorfor er en afvandingskanal juridisk set sidestillet med en rislende bæk? Hvorfor skal fru Jensen på fjerde sal via sin skat betale for vedligeholdelsen af snorlige, regulerede afvandingskanaler, hvis primære formål er at afvande tilstødende marker på grund af erhvervsinteresser? Og hvorfor skal kommunerne tage balladen med utilfredse bredejere, når deres marker bliver oversvømmede? Med andre ord - hvad ville der egentligt ske, hvis lovgivningen i stedet trak i retning af øget privatisering?

Samfundet betaler vandløbsvedligeholdelsen Vandløbene tilhører bredejerne; og bre-

dejerne har en indlysende interesse i, at vandløbene passes – ellers går det ud over deres muligheder for at dyrke de vandløbsnære arealer. For samfundet er det en kæmpeudgift hvert år – formentligt langt over 50 millioner kroner; men hvad er samfundets interesse i vandløbsvedligeholdelsen? Over 90% af vandet stammer jo fra det åbne land og ikke fra byerne.

I gamle dage Et tilbageblik kan måske give en forklaring. Efter krigen ønskede samfundet at stimulere landbruget til højere produktion. Staten gav tilskud til landindvinding, hele fjorde blev tørlagte, vandløb blev rettet ud og markerne blev drænet. Alt sammen med tilskud fra staten – via den såkaldte grundforbedringslov. For at alle disse tiltag skulle virke efter hensigten, var det nødvendigt med en stringent vedligeholdelse. Den skulle bredejerne selv sørge for. Betaling for vedligeholdelsen var afstemt efter nytten - altså udgiften fordelt efter, hvor meget den enkelte bredejere ville tjene på vedligeholdelsen … og det gav selvfølgelig ballade, hvis nogle forsømte deres pligter. Ordningen blev afskaffet i 1963, hvorefter amter og sogneråd overtog disse forpligtelser – og sådan har det været lige siden. Men hvorfor besluttede Folketinget dengang dette? Umiddelbart giver det jo

god mening, når staten i forvejen tilskyndede landbruget til landvinding og dræning. Et kig i litteraturen giver denne forklaring: ”begrundelsen for at forlade den gamle ordning var dels stigende benyttelse af vandløb til fjernelse af spildevand, dels landbrugets økonomiske og praktiske vanskeligheder.” Da spildevandet kun udgør en beskeden del af vandet i vandløbene, har intentionen nok været hensynet til landbrugets økonomiske og praktiske vanskeligheder.

Brugerbetaling på vandløbsområdet I vore dage er spildevandsforsyningerne som bekendt selskabsgjorte. Det betyder, at brugerne af forsyningens kloaknet skal betale for at komme af med deres husspildevand. Alligevel er det gratis for spildevandsforsyningerne at benytte vandløbene. Det ville måske være mere rimeligt, om det gamle princip hinsides 1963 om, at den, der har nytten af vedligeholdelsen, skal betale. Tilsvarende om vejarealer, selv om det kun udgør en ubetydelig del af Danmarks areal. Tankegangen om en mere udstrakt betaling efter nytte er naturligvis et politisk spørgsmål, som vil rejse nogle problemer. For det vil indebære, at landbruget (igen) skal betale for hovedparten af vandløbsvedligeholdelsen; og erhvervet har i løbet af de sidste 50 år opbygget en forventning om, at samfundet betaler og er i øvrigt også i dag

Teknik & Miljø / September 2011 Natur – Ktc mener...

Vandløb eller kulturteknisk anlæg? Hvem skal betale for vedligeholdelsen?

ramt af økonomiske vanskeligheder. Det vil sandsynligvis også indebære, at mange af de enge og andre lave vandløbsnære arealer, som med statsstøtte blev inddraget i dyrkningen for halvtreds år siden, vil blive urentable at dyrke. Nu er virkeligheden også en ganske anden. Faktisk er det sådan, at vedligeholdelsen skal ophøre eller i hvert fald reduceres for at opnå et ordentligt miljø i vandløbene i overensstemmelse med EUs Vandrammedirektiv – i hvert fald i op mod 7.300 kilometer vandløb … og landbruget er tiltænkt støtte for følgerne. Spørgsmålet er, om der ikke er meget mere miljø at hente for kronerne, hvis kommunerne kunne tilbagelevere de vandløb, der mest af alt er dræningskanaler, til bredejerne. Et skridt i denne retning kunne også være indførelse af et nyt begreb i vandløbsloven – kulturtekniske anlæg.

Kulturtekniske anlæg Vandløbsloven har en meget lang fortid til forskel fra alle andre miljølove og bærer præg af dette. Alt hvad der kunne løbe i et rør eller åbent vandløb på vej mod havet var indtil 1974 at regne for et vandløb i vandløbslovens forstand. Med miljøbeskyttelsesloven i 1974 opstod begrebet spildevandsteknisk anlæg. Nu blev de rør og render, som kun førte spildevand eller regnvand fra

befæstede arealer reguleret efter miljøbeskyttelsesloven, selv om de fysisk set kan sidestilles med egentlige vandløb. Derfor er de ikke omfattet af EUs skrappe krav om ’god økologisk tilstand’ – det gælder jo kun de ’rigtige’ vandløb. KTC anbefaler en yderligere opdeling af vandløbene – kulturtekniske anlæg. Snart har mange kommuner en kæmpestor udfordring i at skabe en såkaldt god økologisk tilstand i vandløbene, også dem der er menneskeskabte og egentligt kun var tiltænkt rollen som vandafledere. Det er f.eks. kanalerne i lave områder, der typisk ligger næsten uden fald - ofte fyldt med alger og andemad. Ikke noget der ligner en bæk eller en å. De er derudover ofte meget svære og dyre - hvis ikke umulige - at ændre til den krævede gode økologiske tilstand. Samtidigt kunne vedligeholdelsen overdrages til landbruget og andre brugere, der jo har interessen og nytten. Derved vil samfundet spare penge, som kan bruges på de vandløb, der har miljømæssigt potentiale. Det kan selvfølgelig få den konsekvens, at der vil være arealer, det ikke længere vil være rentable for landbruget at opdyrke. De vil så vende tilbage til noget mere oprindeligt natur.

Privatisering af vandløbene Den nu ændrede bekendtgørelse om nedklassificering af vandløb har som sagt svæk-

ket kommunernes muligheder for privatisering af vandløb - det satte staten en effektiv stopper for. Gå i stedet den stik modsatte vej. Giv kommunerne bedre muligheder for at privatisere vandløbene … og giv så kommunerne de fornødne redskaber til at fastsætte bestemmelser for vedligeholdelsen af de privatiserede vandløb. Så skal vi nok sikre, at vedligeholdelsen forbliver miljømæssig forsvarlig – også i de kulturtekniske vandløb. Hvis udgiften til vedligeholdelsen af vandløb i højere grad betales af de, der har nytten – altså forsyninger, vejmyndigheder, landbruget m.fl., vil det kunne frigøre ressourcer, der kunne bruges på at forbedre de gode vandløb. Det vil også være i tråd med tankegangen i vandsektorloven m.v.

1 Flemming Tolstrups bog ”Vand og vandløb” udgivet på Juristforbundets forlag i 1970

Teknik & Miljø / September 2011 natur

Nyt fra

Natur

Århus får en ny skov

Rapport: Naturkvalitet i bynatur

Det første skridt til anlæg af en ny kommunal skov mellem Beder og Malling er nu taget. Rådmand Laura Hay glæder sig over kommunalt opkøb af godt 27 hektar til skoven. Mellem Beder og Malling er udpeget et stort skovrejsningsområde, som dels skal skabe nye friluftsmuligheder for indbyggerne, dels beskytte vigtige drikkevandsressourcer. Det er forhåbningen, at skoven i de kommende år gradvist kan udvides til en endnu større skov, i takt med at nye arealer inden for skovrejsningsområdet kommer til salg. Den nye skov bliver ikke kun til glæde for borgerne i Beder, Malling, Mårslet og den kommende by vest for Malling. Når letbanen er udbygget mod syd, har alle byens borgere let adgang til skoven. Det er planen, at de første træer plantes i efteråret 2012.

Denne rapport beskriver en metode til at beregne naturkvalitet for bynatur og fremlægger beregnet naturkvalitet for konkrete udvalgte grønne områder. Rapporten er en del af et større tværfagligt projekt om Livsstil og Naturkvalitet i byrummet, hvor København har været genstand for projektets undersøgelser. Studiet er baseret på kvantitative analyser af floraen i to til tre lokaliteter i hver af de fire københavnske bydele Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/ Holmen og Sundby/-Ørestaden. De botaniske analyser er foretaget dels af feltlaget (urtelaget) og dels af vedplanter i trælaget. De i alt ni lokaliteter er yderligere opdelt i fra to til syv delområder. I alt er 32 delområder analyseret. Disse delområder er alle terrestriske, dvs. større vandflader er ikke medtaget. Rapporten bygger videre på kendte na-

turkvalitetsmål, der tilpasses bynaturs vilkår, men fremlægger også nye. En gennemgang af resultaterne giver et hint om, hvad der kan gøres for at højne kvaliteten her og nu og på en længere tidshorisont. Her og nu kan driftsændringer forbedre visse forhold. Især kan driften ændre på oplevelsen af de rekreative naturværdier ved at ændre slåningsstrategierne. På længere sigt er der mulighed for at forbedre flere forhold. Fx kan gamle træers liv forlænges driftsmæssigt, gamle træstammer efterlades på stedet som helhed til henfald, når det bliver nødvendigt at fælde, fældede træers stubbe kan efterlades som høje stubbe til henfald og store sten kan placeres strategisk. Etablering af fugtighedsgradienter og terrænvariationer kan give grundlag for øget naturkvalitet i parker som i dag fremtræder monotone.

Store udsving i omkostningerne for kvælstofreduktion gennem etablering af vådområder Omkostningerne ved at hindre 1 kg kvælstof i at nå vandmiljøet gennem at etablere vådområder og områder med vedvarende græs spænder fra 1 til 45 kroner i 56 projekter, som de tidligere amter har gennemført. Det viser analyser af projekterne, som præsenteres i en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet. Analyserne, der præsenteres i rapporten ”Vådområders omkostningseffektivitet. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII”, viser sammenfattende, at skal om-

kostningseffektiviteten sikres, bør omkostningerne i langt højere grad reduceres frem for at kvælstofreduktionen pr. hektar øges. Samlet set er det især lodsejerkompensationer, der ser ud til at spille en stor rolle for omkostningsniveauet, og projekter med lave anlægsomkostninger og få udgifter til jordhandler er de mest omkostningseffektive. Ifølge Miljøministeriet er det første kvælstofreducerende vådområde under Grøn Vækst-planen sat i gang. Det drejer sig om et område i Bygholm ved Horsens, hvor dyrkede marker omlægges til naturlige enge ved fjernelse af grøfter og dræn.

VåDområDers omkosTningseF FekTiV

iTeT en erfaringsopsam ling og analyse af omkostningerne ved føre vådområdeproj at gennemekter under vand miljøplanerne VmPi og VmPii Faglig rapport fra Dmu nr. 835 2011 AU

Danmarks miljøu

aarHus uniVersiTe

nDersøgelser

Fødevareministeriets nye styrelse får navnet NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen bliver navnet på en ny styrelse, der samler Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet og FødevareErhverv NaturErhvervstyrelsen har fokus på vækst og bæredygtig udvikling, og med NaturErhvervstyrelsen bliver det understreget, at arbejdsområderne er erhverv, der arbejder i og med naturen, og at præmissen er samspil

og balance mellem natur og erhverv. ”NaturErhvervstyrelsen giver en ny retning for vores arbejdsområder inden for fødevareerhvervet, planterne, landbruget og fiskeriet, hvor opgaven netop handler om at balancere faglige hensyn og samfundets interesser, så resultaterne både giver vækst og bæredygtig udvikling”, siger fødevaremi-

nister Henrik Høegh. Den nye styrelse i Fødevareministeriet er en del af en større organisationsændring. Den nye styrelse er realitet fra den 1. oktober, hvor styrelsens nye direktør Pernille Andersen tiltræder.

Nyt fra

Natur

Etablering af vådområder til fosforfjernelse En ny rapport, ”Etablering af P-ådale”, fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, vejleder om lokalisering og etablering af oversvømmelsesområder langs vandløb, hvor partikelbundet fosfor kan bundfældes og dermed fjernes fra vandløbet, og nedstrømsbeliggende søer skånes for fosforen. Årtiers kraftige ”gødskning” af søerne med fosfor har forøget mængden af alger i vandet betydeligt og ført til markante påvirkninger af søernes økosystem. I dag er det først og fremmest fosfor fra dyrkede marker, der ender i søerne. På grundlag af de foreløbige vandplaner vurderes kun omkring en fjerdedel af de danske søer, der er i dag er omfattet af Vandrammedirektivet, at have mindst en såkaldt ”god” økologisk tilstand. I forbindelse med direkti-

vets implementering er undersøgt en række muligheder for at kunne mindske fosforbelastningen til de søer, hvor det er nødvendigt. Et af virkemidlerne til at mindske fosfortilførslen til søer er netop at etablere arealer langs vandløb opstrøms disse søer, som oversvømmes en gang i mellem (de såkaldte fosfor-vådområder eller P-ådale). I forbindelse med oversvømmelse vil der nemlig deponeres en stor del af den partikelbundne fosfor (P), som transporteres i vandløbet og som derved kan fjernes fra vandløbet. I Grøn Vækst-aftalen er etableringen af op til 3.000 ha fosfor-vådområder angivet til at skulle bidrage med 30 tons fosfor ud af de i alt 210 ton, som fosforafstrømningen jf. vandplanerne skal reduceres med.

ETABLERING AF P–ÅDALE

Faglig rapport fra

DMU nr. 840

2011

DANMARKS MILJØU

AARHUS UNIVERSITE

NDERSØGELSER

Alt i flaske-, papir- og miljøcontainere

Erfaring fra praktisk brug i op til 15 år uden reparationer

Vanskelig for opklæbning og grafitti For mere info se vores hjemmeside:

DANSK ROTATIONS PLASTIC ApS

www.drp.dk

Kalvehave Havnevej 3 . 4771 Kalvehave - Tlf: 55 38 01 02 - Fax: 55 38 80 34 - E-mail: drp@drp.dk

Teknik & Miljø / September 2011 Natur – holstebro

Grøn Vækst i Holstebro Kommune Holstebro Kommune har af staten fået bevilget et rammebeløb på godt 53 mio. kr. til at gennemføre tre vådområdeprojekter. Naturstyrelsens egne inkonsekvente regler kan dog sætte en stopper for et eller flere af disse projekter.

Af | biolog

Finn Christensen, Holstebro Kommune

Holstebro Kommune har af staten fået bevilget et rammebeløb på godt 53 mio. kr. til at gennemføre tre vådområdeprojekter. Forhandlinger med berørte lodsejere om salg af jord, erstatninger og jordfordeling er sat i gang. Det forventes, at anlægsarbejderne kan starte i efteråret 2012 eller i foråret 2013. Indsatsen med nye vådområder er en del af regeringens aftale om Grøn Vækst. I en aftale i november 2009 mellem Miljøministeriet og KL blev det besluttet, at staten skulle finansiere indsatsen, og at kommunerne skulle have ansvaret for at gennemføre den inden for de økonomiske rammer, som staten udstikker. Denne styringsmodel blev af KL opfattet som en sejr. Målet for vådområde-indsatsen samt kriterierne for gennemførsel af indsatsen skulle fremgå af udkastet til den statslige vandplan. I Holstebro Kommune er forhandlingerne med lodsejerne om tre vådområdeprojekter som nævnt sat i værk. Når forhandlingerne er afsluttet vil det vise sig, om kommunens forventninger til opbakning fra lodsejerne og økonomien holder, så projekterne kan realiseres, eller om et eller flere af dem må stoppe.

Man undres Arbejdet med vådområdeindsatsen har været præget af stort pres for at overholde aftalens tidsfrister samt usikkerhed om, hvad formuleringerne i aftalen om styringsmodellen faktisk ville indebære. Her skal fremhæve to forhold, der har vakt undren:

Naturhensyn og effektive omkostninger I information fra Naturstyrelsen er det ved flere lejligheder understreget, at vådområdeprojekter udelukkende skulle etableres for at få fjernet kvælstof, og at kun omkostningseffektive projekter kunne godkendes. Staten ville ikke medfinansiere natur- eller rekreative elementer i projekterne. Senere i processen blev det klart, at arealer i genetablerede vådområder skal være baseret på naturlig hydrologi og pålægges samme restriktioner, som i sin tid var gældende for projekter i Vandmiljøplan II - altså forbud mod afvanding, omlægning,

sprøjtning, gødskning, dyrkning af energiafgrøder, samt tilskudsfodring med kraftfoder. Det er givet, at restriktioner alt andet lige vil fordyre projekterne, og det er langt fra givet, at de krævede restriktioner bidrager positivt til omkostningseffektiviteten. Hvad er eksempelvis logikken i, at et omkostningseffektivt vådområdeprojekt delvist baseret på dyrkning af energipil ikke kan finansieres af staten? Dyrkning af energipil resulterer normalt i en betydelig tilbageholdelse af kvælstof, så forbud mod en sådan dyrkning i et vådområde kan meget vel resultere i mindre kvælstoftilbageholdelse

Teknik & Miljø / September 2011 Natur – holstebro

end muligt og samtidig fordyre realisering af projektet, idet de pågældende arealers værdi forringes mere end teknisk nødvendigt. Da værditab af projektarealer knyttet til restriktionen vedr. såvel dyrkning af energiafgrøder som de øvrige vådområderestriktioner kun svært kan forstås som andet end omkostninger, der skyldes naturhensyn, synes Naturstyrelsens holdning til forholdet (altså omkostninger, som staten angiveligt ikke må dække) at være inkonsekvent.

Økonomisk ansvar Det må undre, at Naturstyrelsen, sådan

som det faktisk bliver praktiseret, kan slippe godt fra at behandle kommunernes ansøgning om midler til forundersøgelser og projektrealiseringer som faste tilbud, og at staten principielt afviser efterfølgende ansøgninger om midler til dækning af uforudsete udgifter. Det virker specielt stødende, at kommunen yderligere bliver idømt en ’dummebøde’, hvis kommunen selv dækker uforudsigelige omkostninger, der overskrider mere end 3 pct. af bevillingen. For at imødegå sådanne situationer anførte Holstebro Kommune i sine realisationsansøgninger, som fuldstændig er ba-

seret på vurderinger og kvalificerede gæt, poster med ønske om reservation af beløb til dækning af eventuelt uforudsete udgifter. Disse poster blev afvist af den bevilligende myndighed. Det er en spændende tanke, om et 30 millioner kroners projekt måske skal stå eller falde på, om eksempelvis staten eller kommunen vil eller kan dække en uforudset omkostning på eksempelvis 500.000 kr.

Vestjyllands Kursus & Konference Center

Velkommen i hjertet af Holstebro Professionelt kursuscenter i tilknytning til hotellet. Seks mødelokaler velegnet til undervisning af grupper fra 20 til 150. I alle mødelokaler er der gratis adgang til Internettet på trådløst netværk. Vi har stort udvalg af moderne AV-udstyr, herunder storskærmsprojektor samt bærbar pc.

Teknik & Miljø / September 2011 Natur – holstebro

Naturen på dagsordenen

En naturpolitik – hvorfor det? Af | biolog og naturvejleder Bo Boysen, Holstebro Kommune

En naturpolitik for Holstebro Kommune er tæt på vedtagelse i byrådet. Dermed kommer naturen højt på den kommunale dagsorden. I politikken er værdier, udfordringer og muligheder præsenteret, og der er opstillet konkrete mål for indsatsen. Men hvad skal en kommune egentlig med en naturpolitik? Staten er jo rigtig flink til at fortælle kommunerne, hvordan de skal agere. Det gælder også på naturområdet.

Så hvis kommunerne administrerer lovene godt nok, er alt vel i sin skønneste orden? Svaret er, at der ud over selve lovene er masser af råderum, og at det er meget vigtigt, at kommunerne udfylder dette rum. Lovene har i bund og grund den samme tilgang til tingene som de ti bud i det gamle testamente: ”Du skal ikke…” … og det er fint nok. Nogle ting skal simpelthen være forbudt.

Rygdækning og opmærksomhed Men hvad så med alt det andet, som netop skal gøres? Stierne og lejrpladserne, der skal anlægges, for at folk kan komme ud og opleve naturen. Engene, der skal plejes, hvis vi vil opleve orkidéer og engblommer sammen med vores børnebørn. Kommunens 1.500 ha skove, der gerne skulle være optimale for både borgerne og de vilde dyr

Naturvejledertur

Teknik & Miljø / September 2011 Natur – holstebro

Holstebro Kommunes Naturpolitik

ved, at der er politisk rygdækning til det, vi gør. Set fra orkidéens og laksens side er naturpolitikken med til at skabe opmærksomhed om naturen, både politisk og i offentligheden. Herudover er det selvfølgelig en fordel for alle parter, at indsatsen er vel gennemtænkt. og planter … og vandløbene, der skal restaureres, hvis Storå-laksen igen skal blive et trækplaster for Holstebro. Med naturpolitikken sætter politikerne i byrådet kursen for, hvor kommunen fremover skal styre hen i naturen. Set fra vores side som embedsmænd og sagsbehandlere betyder naturpolitikken, at vi fremover

Biologisk mangfoldighed og friluftsliv Meget kort fortalt indeholder naturpolitikken en række delelementer i vores natur - de kommunalt ejede skove samt den tørre, den ferske og den salte natur. Hvert delelement behandles i politikken i lyset af to helt centrale værdier - den biologiske mangfoldighed og friluftslivet.

De landskabelige og kulturhistoriske værdier, kommunens parker, landbrugslandet, de private og statslige skove er alle eksempler på vigtige værdier. Alligevel er de ikke med i naturpolitikken i denne omgang. Vi har lagt vægt på at skære opgaven præcist til og præsentere et kortfattet og læsevenligt oplæg til borgere og politikere.

Læs mere: Oplæg til naturpolitik for Holstebro Kommune kan læses på www.holstebro.dk

BROER · PARK & VEJ · VANDLØB · PROJEKTUDVIKLING

SUCCESFULDT OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE Kaj Bech A/S sikrer de fælles mål gennem hele projektfasen fra udvikling til drift af opgaven. Tillid, loyalitet og ordholdenhed er vores kunders udtalelse. Mange projekter indebærer indgåelse af strategiske partnerskaber og samarbejde på kryds og tværs mellem det offentlige og private – Kaj Bech A/S er dokumenteret succes gennem innovativt tværfagligt samarbejde.

Mads Bjerresvej 7 · 7500 Holstebro · T 9610 4400 · www.kajbech.dk

7030.dk

SAMA I DEN EN RBEJDET KEL AFGØRE TE FASE ER VELLYK NDE FOR ET KET PR OJEKT 73

Teknik & Miljø / September 2011 Natur

Vis mod:

Konsekvenserne af klimaforanderinger og naturkatastrofer rammer storbyer på tværs af kontinenterne. Den måde vi har bygget byer på har på mange måde spillet fallit. Derfor skal naturens orden være medspiller i udvikling af byerne. Det handler om overlevelse, levevilkår og klimatilpasning – og om mod hos beslutningstagerne.

SEBs hovedsæde i København. Niveauerne og de bugtede kurver kan minde om vandreklitter og området har fået navnet Bymilen.

Foto: SEB

Slip naturen løs i byen

Teknik & Miljø / September 2011 natur

Af | Michael Nørgaard

Planlæggere og beslutningstagere har glemt naturen og ekskluderet den i 200 år, og det tvetydige forhold til naturen – mellem trussel og tilpasning – skal håndteres og anvendes aktivt i planlægningen. Det var noget af udgangspunktet for konferencen ’Fear of Nature’, der er afholdt på LIFE på KU. Det handler om ørkendannelse, tsunamier og om monsterregn og oversvømmelser og om at tilpasse byerne til naturen på naturens betingelser; og det handler om, at landskabsarkitekterne har et bud på, hvordan forståelse for naturen kan bruges aktivt i planlægning og udvikling af byerne. Hvordan man kan indrette sig og bruge viden om landskaber, planter, vind og vejr aktivt, og skabe herlighedsværdier, rekreative byrum med plads til udfoldelse med en høj grad af bæredygtighed og klimatilpasning. Giv slip Politikere og beslutningstagere skal udvise mod og turde slippe naturen og kreativiteten løs i byplanlægningen. Giv slip på det sikre og kontrollen af alting. Sådan lyder budskabet til politikerne fra professor og arkitekt Stig L. Andersson: ”Et fremherskende scenarie er, at beslutningstagerne vælger det kendte og bruger tid og kræfter på at kontrollere detaljerne i steder for at efterspørge kreativitet og innovative løsninger. Fem tegnestuer er måske indbudt til at byde på en opgave, og man ved, at de kan løse opgaven. Hvorfor så ikke bare sætte rammen og slippe én af dem løs i stedet for at vælge et kendt udtryk og kontrollere detaljer,” siger Stig L. Andersson. ”Selvfølgelig er der love og regler, men vi har set gode eksempler på, hvordan smidighed inden for rammerne og mod kan skabe store resultater. Mange politikere og embedsfolk har været i Barcelona, Bordeaux og Lyon, hvor der er skabt udvikling og gode bud på innovative løsninger. Lad os se inspirationen trænge ind herhjemme. Som det er nu, mangler vi viden og holdninger til naturen,” siger Andersson. ”Som danske eksempler kan jeg nævne SEBs hovedsæde i København, som vi har designet. Her kan man opleve naturen, vinden og vejret og området er et grønt og imødekommende byrum til glæde for

kunder, medarbejdere og Københavnere. Samtidigt er klimatilpasningen medtænkt, regnvandet håndteret og området indrettet med træer og materialer, så microklimaet er godt. Niveauerne og de bugtede kurver kan minde om vandreklitter og området har fået navnet Bymilen,” fortæller Stig L. Andersson. ”Rigtigt mange hensyn er samlet i SEBs domicil. Det rekreative, herlighedsværdien, indpasning af naturen og klimatilpasning; og samtidigt har SEB fået en branding-effekt ud af projektet som er kæmpestor og et domicil, hvor der er liv og levende mennesker omkring. Vel er det et privatfinansieret projekt, men bygherre har haft modet til at lytte og lade en ny løsning folde sig ud.” En vigtig pointe er, at byen og naturen ikke er modsætninger, men skal tilpasse sig hinanden. Det er forståelsen herfor, der ifølge Stig L. Andersson halter. Også byplanlægningens manglende indsigt i naturens processer og manglende fokus på menneskelige værdier er en væsentlig barriere for at skabe bæredygtige byer.

meget råt udtryk, der tager afsæt i de ting, som er på stedet: tidsler, europaller og blåmuslingeskaller!

Sundhed og bevægelse Et tema i på Fredericia Havn har været sundhed og bevægelse. ”Området fyldes med forskellige, midlertidige belægninger og elementer, der skaber gode muligheder for mange forskellige aktiviteter,” fortæller Stig L. Andersson. Elementerne er baseret på en borgerinddragelsesproces. Desuden levnes der plads i rammerne, så de vil kunne blive fyldt mere op, som tiden går, og nye ønsker dukker op. De forskellige rammers fysiske udformning tager afsæt i historiske kort fra området. Det fysiske udtryk af rammerne er båret af beplantning, belysning og tilgængelighed.

Positiv udvikling ”Vi mærker, at myndighederne famler lidt i de projekter, vi er involverede i, og giver forskellige krav til vandhåndtering for eksempel. De søger efter den bedste løsning, men det er svært at skifte spor fra den ene dag til den anden. De første skridt mod bæredygtighed er taget, og det er positivt,” siger Stig L. Andersson.

Systemer i balance SLAs bud på en bæredygtig og landskabeligt inspireret planlægningsmetode er proces-urbanisme. Metoden benytter samme logik som naturens organisationsprincipper, på samme måde som det er gjort i de konkrete projekter, For eksempel SEBs domicil eller Fredericia Havn. Natur og by er ikke hinandens modsætninger eller afgrænsede enheder. Der er tale om forskelligartede systemer, som tilsammen skal være i balance. Viden om vind, vand, lys, energi, kredsløb, politik, sundhed, byliv, fortætning, bæredygtighed, mm. samles til et økosystem.

Midlertidig arealanvendelse i Fredericia Et andet eksempel på en løsning, hvor man tilpasser anvendelsen til naturen og de forhold, der er på stedet, er Fredericia Havn. Fredericias havneområder har i årtier været domineret af industri. I 2004 lukkede en af havnens mest markante anlæg, Kemira Grow-How, og nedrivningen påbegyndtes. Realdania købte i juni 2008 Kemiras grund sammen med øvrige havnearealer og har sammen med Fredericia Kommune indgået et partnerskab om at skabe byudvikling på havnen. I mellemperioden indtil det store projekt er realiseret om 20-25 år har Fredericia Kommune med SLA som arkitekt skabt et midlertidigt område med et

Vifte af inspirerende projekter Fear of nature-konferencen præsenterede iøvrig oplægsholdere fra hele verden. Én af disse var den hollandske landskabsarkitekt Adrian Geuze, der bl.a. har designet Leidsche Rijn Park i Utrecht i Holland. Et referenceprojekt som bl.a. var på dagsordnen på KTCs studietur i juni måned dette år. (Se Teknik & Miljø, nr. 8/2011). Geuze fortalte bl.a. om projektet Madrid Rio, hvor 43 kilometer tunnel har flyttet motorveje under jorden midt i Madrid og skabt nogle varierede byrum og ført natur ind i byen i stort omfang. Projektet har samlet kostet 15 mia euro og byggeprocessen og samarbejdet har været kaotisk.

Teknik & Miljø / September 2011 navne

Nyt om

Navne

Nyansættelser hos Schneider Electric Erik Kurdahl er pr. 01. juli 2011 ansat som Account Manager i Buildings Business i Schneider Electric. Erik skal varetage salg af energi-, indeklima- og sikringsløsninger til det offentlige segment. Erik kommer

fra en stilling som salgschef for sikringsafdelingen hos Mariendal Electrics og har tidligere arbejdet for bl.a. Dansikring,G4S og ADT fire & security. Frank B. Hansen er pr. 01. juli 2011 ansat som Account Manager i Buildings Business i Schneider Electric. Frank skal varetage salg af energi-, indeklima- og sikringsløsninger til forskellige segmenter, herunder bl.a. Handel & Kontor. Frank har mere end 10 års erfaring fra branchen med bl.a. salg af sikringsløsnin-

ger og kommer senest fra en stilling som salgskonsulent hos SIKOM SikkerDanmark A/S. Frank har tidligere arbejdet for bl.a. Philips CSS og Bosch Security Systems.

To nye projektledere i Dansk Boligbyg a/s

Ny formand for KREVIs bestyrelse

Dansk Boligbyg a/s med afdelinger i Horsens, Hobro, Roskilde og Odense, har ansat to nye projektledere. Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggerier i hovedog totalentrepriser over hele landet. Jakob Ploug, 37 år, er ansat som projektleder i Roskilde afdelingen. Han er uddannet bygningskonstruktør, og har tidligere har været ansat i perioden maj 2005 - juni 2006. Sammen med projektleder Christian W. Skov skal han færdiggøre den nye Høng Skole. Henrik Horn Mortensen, 32 år, er ansat som projektleder i Odense afdelingen. Han er uddannet bygningsingeniør i 2003, og har arbejdet ni år som byggeog projektleder. Han er tilknyttet et projekt med opførelse af 56 boliger på Skovbrynet i Odense sammen med projektleder Bjarne Andersen.

Johannes Due er tiltrådt som ny formand for KREVIs bestyrelse, efter Lisbeth Binderup stoppede i maj, da hun fik stillingen som kommunaldirektør i Skanderborg Kommune. Johannes Due er 62 år og administrerende direktør i Sygeforsikringen ”danmark.” Han er cand. oecon. fra Aarhus Universitet og har tidligere blandt andet arbejdet i Arbejdsdirektoratet, Finansministeriet, Vejle Amt og Socialministeriet. Johannes Due har haft en række formandsposter, blandt andet for Strukturkommissionen i 2002–2003.

Konsulent hos Grontmij i Glostrup

Fra kommune til styrelse

Ny titel

Pernille Andersen, direktør i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltninger, bliver den nye direktør for NaturErhvervsstyrelsen.

Niels Thygesen, tekniks direktør i Furesø Kommune har fået ny titel i forbindelse med at Furesø Kommune har slanket sin direktion. Siden 1. august er Niels Thygesen by- og kulturdirektør i den Nordsjællandske kommune.

Laure Lopato er pr. 1. august 2011 ansat som konsulent inden for området Water, Soil and Nature hos Grontmij. Laure er 28 år og har en Ph.d. fra DTU i udvikling af diagnostiske værktøjer til undersøgelse af filtre i vandværker. Hos Grontmij skal Laure primært arbejde med projekter relateret til filteroptimering i vandværker.

Nyt fra

KTC

Generalforsamling skal tage stilling til seniormedlemskab KTCs generalforsamling, der finder sted 22. september i Musikteatret i Holstebro, skal tage stilling til, om det i fremtiden skal være muligt at være seniormedlem i KTC. har Det er KTCs bestyrelse, der har indstillet forslaget med den begrundelse, at KTC gennem det sidste år sagt farvel til adskillige medlemmer, som er gået på pension og mange flere vil følge i de kommende år. For mange af disse medlemmer har det faglige netværk været af væsentlig betydning, og de har stadig lyst til at følge med i, hvad der rører sig på teknik- og miljøområdet. Et af disse fratrådte medlemmer er Karsten Thorn, tidl. Sæby og Frederikshavn kommune, som er KTCs repræsentant i Danmarks vej- og bromuseums bestyrelse og Vejhistorisk forenings bestyrelse, uden at han formelt har kunnet have en tilknytning til foreningen, da adgangen til nye seniormedlemskaber blev afskaffet ved generalforsamlingen i 2007.

KTC har dog fortsat 16 seniormedlemmer fra tiden før 2007. Bestyrelsen har tidligere besluttet at give dispensation til, at Karsten Thorn kunne få et seniormedlemskab, så han officielt har et bagland i KTC. Bestyrelsen ønsker også at kunne tilbyde andre ældre medlemmer en fortsat tilknytning til KTC, som dog ikke skal sammenlignes med tidligere tiders vidtrækkende seniormedlemskab. Bestyrelsen vil derimod gerne give mulighed for, at man kan etablere sit eget KTCseniornetværk og desuden følge med i foreningens liv og virke ved at modtage nyhedsbreve og ved at få Teknik & Miljø i abonnement. Seniornetværket skal ikke have adgang til KTCs kredsmøder, m.v.

til KTC, som giver adgang til at seniorerne kan etablere og drive et seniornetværk på eget initiativ og uden udgift for KTC, samt modtage nyhedsbrevene KTC-UPDATE og Teknik & Miljø i abonnement. Seniorerne betaler et årligt beløb for tilknytningen svarende til den ordinære abonnementspris for Teknik & Miljø, dvs. 693,- + moms kr. i 2011. KTCs vedtægter skal efterfølgende ændres på baggrund af erfaringerne i forsøgsperioden, så der atter gives adgang til et egentligt seniormedlemskab af KTC.

Bestyrelsen indstiller derfor flg.: Bestyrelsen bemyndiges til i en forsøgsperiode på to år at etablere en seniortilknytning

Teknik & Miljø / September 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til fem nye medlemmer i KTC Lis Bjerremand

Teknisk Direktør, Gentofte Kommune Thomas Lindberg Ramsay

Afdelingschef, Odense Kommune Rie Perry

Udviklingsdirektør, Slagelse Kommune Hanne Laursen

Natur & Miljøchef, Middelfart Kommune Torben Gleesborg

Udviklingsdirektør, Vordingborg Kommune

Den kommunale landbrugsuddannelse Samarbejdet mellem kommunen og landbruget handler ikke kun om kontrol, men også om vejledning og forebyggelse. Et godt og troværdigt samarbejde kan være - sammen med bedre tilsyn og kontrol - med til at få fokus på ressourceoptimering, og kan på den måde være værdiskabende og medvirke til at forebygge fremtidige miljøproblemer. 02.11. - 03.11.2011 (1) og 09.11. - 10.11.2011(2) på Den Kommunale Højskole i Grenaa Kommunal entreprenørledelse - Ledelse i første række COK udbyder i samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet. Uddannelsen sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Læs mere på cok.dk Efterår 2011/forår 2012 Pladsmandens værktøjskasse 4 stærke redskaber til dig i din hverdag: Den gode dialog - selvledelse - effektive arbejdsteams og pladsmanden som arbejdsleder. Kursusforløbet handler om din dagligdag - de problemer du står overfor, og hvordan du takler dem bedst muligt. 3. kvartal 2011/1. kvartal 2012

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ...........26.-27. sep. Kemi for industrisagsbehandlere ..................................................................27.-28. sep. Vandforsyningsjura............................................................................................27.-28. sep. Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep. Renovering af afløbssystemet........................................................................29.-30. sep. Situationsbestemt ledelse ...............................................................................29.-30. sep. Tilsætning af polymer .................................................................................................3. okt. Moderne landbrug - bedriftsforståelse .................................................................5. okt. Kommunale råstofopgaver ..................................................................................5.-6. okt. Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt. Rådnetanke...........................................................................................................10.-11. okt. Vandløbslovgivning og -administration - videregående........................10.-11. okt. Procesteknik 1 .....................................................................................................10.-12. okt. Skimmelsvampe..........................................................................................................12. okt. Sæt power på dit lederskab, modul 1..........................................................12.-13. okt. Revision af spildevandsplanen.......................................................................24.-26. okt. Naturvurderinger i landbruget ..............................................................................25. okt. Åmandstræf 2011, Comwell Roskilde ..................................................................25. okt. Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................26.-27. okt. Åmandstræf 2011, Ferskvandscentret .................................................................27. okt. Håndtering af regnafstrømning ..............................................................31. okt-1. nov. Nødsituationer på pumpestationer ..................................................................1.-2. nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Driftsledere på spildevandsforsyningsanlæg Uddannelsen indeholder 3 grundmoduler. Der afsluttes med den bevisgivende prøve. Modul 1: Myndighed og miljøforståelse, modul 2: Ledelse, modul 3: Teknik. Efterår 2011/forår 2012 Planloven, ret og pligt Omdrejningspunktet for kurset er håndhævelse og administration af Planloven. Dag 1: Håndhævelsen og administrationen af lokalplanen og kommuneplanen. Dag 2: Administration og håndhævelse af landzonereglerne og landzoneadministration i henhold til Husdyrbrugsloven. Dag 3: Ekspropriation. 07.11. - 09.11.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Funktionsbaserede brandkrav Få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brandforhold i byggesagsbehandlingen. Et godt kendskab til reglerne i Bygningsreglementet, kap. 5. Lejlighed til at løse opgaver på baggrund af eksempelsamlingen og i brandteknisk dimensionering. Grundlaget for, at du selv i et vist omfang kan læse og forstå de beregninger, rådgivere/ansøgere leverer. 06.12 – 08.12.2011 på Den Kommunal Højskole i Grenaa

Læs mere på cok.dk hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. T: 8779 6300

Teknik & Miljø / September 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby • T. 4597 2211 COWI Ringsted • T. 4597 1900 COWI Odense • T. 6311 4900 COWI Vejle • T. 7642 6400 COWI Århus • T. 8739 6600 COWI Aalborg • T. 9936 7700 www.cowi.dk

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

Grontmij A/S

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Teknik & Miljø / September 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GEOGRAF A/S

Hejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

BAC Corrosion Control A/S

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Havnecon Consulting ApS

Grontmij A/S

Dækbark fra Kold

Rohde Nielsen A/S

IDRÆTSANLÆG CG Jensen A/S

COWI A/S

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER GEO

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Teknik & Miljø / September 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KORTFREMSTILLING

LUGTMÅLINGER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

Uponor A/S FORCE Technology

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk. COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PUMPER

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

COWI A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lloyd’s Register ODS

LEDNINGSRENOVERING

NEDSIVNING

Nedrivning

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

COWI A/S, HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Teknik & Miljø / September 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

SCANNING

Scan-Tegn A/S

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

GEO

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olieog fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC Proagria RIA Watech AS

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

EnviDan A/S HOBAS Scandinavia AB

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

Teknik & Miljø / September 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning SPRINGVAND OG BASSINER

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Pond team

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jfr. DS 455.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

VANDFORSYNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive. T. 9752 5022 • F. 9752 9254. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

STØJBEKÆMPELSE

VEDVARENDE ENERGI

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Hadsundvej 17 • 9550 Mariager. T. 9668 7888 • F. 9668 7890. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COLAS DANMARK A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup. T. 4598 9898 • F. 4583 0612. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Vandmand A/S

Pankas A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Grontmij A/S

Akzo Nobel Salt A/S

Orbicon A/S

Uponor A/S

VEJUDSTYR

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk. T. 4565 0300 • F. 4565 0330. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Wavin

ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VARMEFORSYNING

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

SKAL KOMMUNERNE SKABE DEN PRIVATE VÆKST?

Frøstand af vild blomst bliver ramt af regndråbe

Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs T: 2045 7147 E: hka@niras.dk Thorkil Neergaard Markedschef På Tværs T: 9630 6402 E: tbn@niras.dk

JA, FOR ELLERS ER DER NOK INGEN, DER GØR DET. I NIRAS UDVIKLER VI METODER OG STRATEGIER TIL AT SKABE PRIVAT VÆKST I KOMMUNERNE - DET FOREGÅR SELVFØLGELIG I DIALOG OG SAMARBEJDE MED BÅDE KOMMUNER OG MANGE ANDRE PARTER. VI MENER, DET ER VEJEN FREM.

Andreas Kragh Chefkonsulent T: 4810 4512 E: akr@niras.dk

NIRAS A/S