Teknik & Miljø - april 2012 by Teknik & Miljø - KTC

#04 April 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Politisk forum i Aarhus

Grøn omstilling – Kommunerne som drivkraft Martin Lidegaard:

Kan kommunerne og staten gøre det bedre sammen? Grøn omstilling gennem partnerskaber Energiforlig

Kommunerne skal sikres strategisk indflydelse

Politisk forum:

Mød virksomhederne med et håndtryk

Foto: VisitDenmark

Nyt om navne:

Ny redaktør på Teknik & Miljø

Miljø:

Olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden ?

Trafik og Veje:

Trafikplanlægning i helikopterperspektiv

Det danske vejr kræver klimaledelse

Varmere, vådere og vildere. Sådan bliver det danske vejr. Skal din kommune sikres mod hyppigere oversvømmelser, kræver det overblik og tværfaglig planlægning for at være på forkant med klimaudfordringerne.

og effekten af tilpasning. Alt dette forbinder vores tværfaglige team i en klimatilpasningsplan, som bredt favner interesserne i din kommunes forvaltninger og forsyning. Sammen kan vi gøre din kommune helt klar til fremtidens klimaudfordringer.

Lad os hjælpe dig på vej. Vores klimakortlægning udpeger eksisterende og fremtidige problemområder, mens vores nøjagtige oversvømmelsesberegninger præciserer oversvømmelsesrisikoen

For mere information kontakt: afdelingsdirektør Water & Energy, Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090 eller gruppeleder Uffe Gangelhof på T 2723 4709. Eller læs mere på grontmij.dk

TEMA

Politisk forum 14 Kan kommunerne og staten gøre det bedre sammen?

Vi står lige nu i en spændende tid, hvor alle gør deres bedste for at opfylde vores ambitioner om et bedre klima. Her spiller landets kommuner en meget vigtig rolle, mener klima-, energi- og bygningsministeren. Interview med Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister

16 Opgaverne giver os viden til at skabe vækst

Som godkendelsesmyndighed for en række virksomheder, som forvalter af det åbne land, som ansvarlig for at lave handleplaner for klimatilpasning – og som energiplanlægger kan kommunerne bidrage til bæredygtig vækst og skabe lokale arbejdspladser. Indlæg af borgmester og formand for KLs udvalg for Teknik og Miljø, Martin Damm

38 Udvikling af lokalplanen

Den sidste rapport om ”Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011” viser, at lokalplanredskabet fungerer, men kan forbedres. Rapporten lægger op til diskussion om planlæggerroller og arbejdsdelingen mellem planlæggere og politikere

8 Energiforlig Kommunerne skal sikres strategisk indflydelse 20 Klimaarbejde og erhvervsudvikling går hånd i hånd i Aarhus Kommune 25 24 timers erhvervsservice skaber arbejdspladser 32 Har kommunen de nødvendige redskaber til at gennemføre vandhandleplanerne? 42 Olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden ? 54 Det er en god forretning at have styr på bygningerne 60 Vinderveje til det gode liv

tariatet KTC Sekre flytter

24 Ny redaktør til KTCs kommunikation

TC har ansat den 39-årige journalist, Lilli Marie Nielsen, til at stå i spidsen K for foreningens samlede kommunikation. Det vil sige, at hun både skal arbejde med Teknik & Miljø, ktc.dk og kommunikation i bred forstand

l får Fra 1. apri : y adresse t tariate n re k e S C , KT kken 36A Papirfabri . rg ebo 8600 Silk

Indhold

april 2012

6 Fortæl Hovedkontoret at det faktisk går rigtig godt herude ... 8

an kommunerne og staten 14 Kgøre det bedre sammen

Energiforlig - Kommunerne skal sikres strategisk indflydelse

Politisk Forum 2012

Offentlige-private partnerskaber kan bane vej for grøn vækst

14 Kan kommunerne og staten gøre det bedre sammen 16 Opgaverne giver os viden til at skabe vækst 18 Grøn vækst i Middelfart 20 Klimaarbejde og erhvervsudvikling går hånd i hånd i Aarhus Kommune 22 Mød virksomhederne med et håndtryk 25

24 timers erhvervsservice skaber arbejdspladser

26 Grøn omstilling gennem partnerskaber 27 Ikast-Brande Kommune udøver myndighed med et servicegen 28

Chefen ringer, hvis borgeren er utilfreds

Ledelse

29 Multi-tasking er en tidsrøver 30 Ledelse i en brydningstid!

30 i en brydningstid! Ledelse

Forsyning

32 Har kommunen de nødvendige redskaber til at gennemføre vandhandleplanerne? 34

Hvor går grænsen for finansiering med takstmidler ?

Planlægning

38 Udvikling af lokalplanen Miljø

42 Olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden ? 44 Olieudskillere på parkeringspladser er spild af penge 46 Lille og vågen – Samsø går foran 48 Dansker i spidsen for miljøvenlig infrastruktur til OL 2012 i London 50 Jord- og grundvandsforurening Landsdækkende register på Danmarks Miljøportal 52 Teknik & Miljø bag Hjørring Kommunes app Byg & Bolig

44 Opålieudskillere parkeringspladser

Det er en god forretning at have styr på bygningerne

56 Forsøgsprojekter giver bedre energirenovering af skoler

Trafik & Veje

Trafikplanlægning i helikopterperspektiv

60 Vinderveje til det gode liv

BEDRE KLIMA PÅ RÅDHUSET GIVER LUFT I ØKONOMIEN

Når klimaforandringernes vinde blæser, nytter det ikke noget at stikke hovedet i jorden og gøre, som man plejer. Heller ikke når man står og mangler et nyt rådhus. Derfor brugte vi miljøvenlige materialer, da vi rejste Viborg Rådhus. Og ved at varme huset op med grundvand, sparer vi politikerne 35 procent på el-regningen, mens lydabsorberende materialer og naturlig ventilation sikrer, at hytten står dejlig frisk hver morgen - helt uden brug af klimaanlæg. Vi kan også skræddersy en energieffektiv løsning til jer, som er rar at opholde sig i. Se selv på cowi.dk

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen T. 2555 2820 amc@ktc.dk Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Fortæl Hovedkontoret at det faktisk går rigtig godt herude ... Jeg har været direktør for teknik- og miljøområdet i tre forskellige kommuner: I Køge, på Frederiksberg og i Vordingborg. Månedens vigtigste begivenhed i alle tre kommuner var – og er – MØDET i Teknik- og Miljøudvalget. Her forelægger vi sagerne, her har vi de gode drøftelser, her udspiller de politiske dramaer sig, her bliver linjerne lagt. Nogle gange får vi ros, andre gange kritik. Jeg har altid holdt meget af disse møder og ser fortsat frem til dem. Det er som at gå i operaen, teatret eller se en god film i biografen. Der er både saglighed, drama og følelser involveret i det spil, der udfolder sig under disse møder. En anden slags møder jeg også altid har set frem til, er møderne i Det Grønne Råd, Miljørådet eller Agenda 21-udvalget; kært barn har mange navne. Her MØDES vi igen, denne gang – sammen med vore politikere – med engagerede repræsentanter fra DN, Friluftsrådet, DOF, Kano- og kajakforeningen, jægerne, landboorganisationerne, s kovbruget, sportsfiskerne osv. Her taler vi om vores fælles natur og miljø, hvad vi kan gøre sammen, hvad DE gør og hvad VI som kommune gør. Vi har dialog, vi har meningsudveksling, vi bliver klogere. Ofte nøjes vi ikke kun med at holde møder og snakke, men vi tager også ud og ser på den seneste vandløbsrestaurering kommunen har gennemført, eller naturpleje, eller naturformidlingsprojekter. Der er også DRAMA i luften, når vi mødes i disse udvalg, men trods alt ikke på samme måde som når de politiske meninger krydses i de stående udvalg som teknik- og miljøudvalget. I det Grønne Råd, Miljørådet, Agenda 21 udvalget står vi sammen. Politikerne er med, forvaltningen og interesseorganisationerne. Da amterne fortsat bestod var Rådene obligatoriske, men i dag er de frivillige. Ikke desto mindre har næsten alle kommuner valgt at opretholde dem. Det har de fordi vi herigennem har en god kanal til dialog og medindflydelse. Og fordi vi synes det er interessant og spændende. Det er det unikke ved vores kommunestyre, at vi ikke kun styres af regler og love, men også ser fordele ved selv at organisere vores arbejde og sikre det brede folkelige engagement bag natur- og miljøarbejdet. Der er debat i disse måneder om HVEM, der er bedst til at passe på vores natur og miljø. Jeg tror på, at der er mange parter, der skal involveres i dette arbejde for, at det kan lykkes. Hvis opgaverne blev centraliseret og overladt til eksperter er jeg bange for, at rigtig meget ville gå tabt. I alle de tre kommuner jeg har arbejdet i har vi haft et fremragende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening på det lokale plan. Og de har hovedrystende set til, når deres centrale organisation har raslet med sablen om at kommunerne ikke gør det godt nok. Min opfordring er derfor, lad os nu holde sammen på det lokale plan, styrk vores samarbejde, få det bedste ud af det og fortæl hovedkontoret i København, at det faktisk går rigtig godt herude …… Torben Nøhr

ISSN 1902-2654

Formand for KTC Teknik- og miljødirektør i Køge

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre … Effekter af klimaforandringer lægger pres på infrastruktur og budgetter. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle løsninger, der sikrer hele vandkredsløbet, så vi kan skabe byer med plads til både vand og velfærd. Se mere på:

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / April 2012

Energiforlig

Kommunerne skal sikres strategisk indflydelse Kommunerne skal nu sikre sig indflydelse på detailudformningen af strategierne i forlængelse af energiforliget. Sådan lyder budskabet fra KTC. Finansieringen af energirenoveringer er stadig et springende punkt.

Af | Michael Nørgaard

”Kommunerne kan tjene 625 mio kr. på energirenovering” lød overskrifterne efter indgåelse af energiforliget. Historien bygger bl.a. på tal fra Dansk Erhverv. For læserne af dette blad og branchefolk i det hele taget er der jo ikke meget sensation i det. Branchen har i årevis peget på mulighederne for at spare på energien i de offentlige bygninger. I 2008 dokumenterede Rockwools rapport et endnu større potentiale, og resultaterne fra KTCs Klimacamp i 2008 anviste også en række muligheder. Fra mange sider bliver der således også kvitteret for, at aftalen er et stort skridt i den rigtige retning. Hensyn til miljø, energi og beskæftigelse kan gå op i en højere enhed. Energiforliget betyder, at der skal udarbejdes en samlet strategi for den eksisterende bygningsmasse og at det skal undersøges om kravene til bygningskomponenter skal analyseres. Anvendelse af ESCO-modeller skal også analyseres.

Strategisk interesse Teknisk direktør Mikael Jentsch, der er KTCs ansvarlige for klimaområdet, roser det nye forlig og glæder sig over, at der er kommet en bred aftale, så der kan arbejdes langsigtet. ”Det helt afgørende for kommunerne er, at vi nu får indflydelse på den strategiske energiplanlægning og strategien for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Dette er nogle områder med vigtige kommunale interesser,” siger Mikael Jentsch.

”Det er vigtigt, at vores borgere har adgang til sikker og billig energi og også har valgfrihed med hensyn til løsninger. Vi kan ikke tåle flere dårlige oplevelser i stil med ”barmarksværkerne”, hvor hele landsbyer er stavnsbundet til dyre anlæg. Vi må sikre, at vi har et system med energiløsninger, der er robuste og flexible, både, når det handler om energisystemet og om distributionsformerne,” siger Mikael Jentsch, og understreger, at fjernvarmesystemer og den grundlast som affaldsvarmen spiller, skal sikres plads. Jentsch lægger også vægt på, at biogassen er fast forankret i aftalen.

Problemet er finansiering Det efterhånden velkendte redskab, ESCO, er specifikt nævnt i energiforliget og optræder også i flere kommentarer som den forkromede løsning på energirenoveringerne. Anvendelsen af ESCO-modeller skal analyseres som en del af forliget. Mikael Jentsch peger på, at ESCO kan være godt til at løse visse udfordringer. ”Når vi taler om bygningsrenovering, så handler det om, at lave nogle samlede renoveringer, hvor også den almindelige bygningsvedligeholdelse og renovering medtages, så andre gode hensyn som fx indeklima også løftes. Det handler altså ikke kun om energirenovering,” påpeger Mikael Jentsch. ”Og dermed har vi en finansieringsmæssig udfordring, for de investeringer som ikke er energirenovering skal

finansieres af de slunkne kommunekasser og kan ikke lånefinansieres ,” siger Mikael Jentsch, der vurderer, at ESCO primært er interessant, når ESCO-partneren har noget viden og kompetence som kommunen ikke selv har til rådighed. En central udfordring er altså stadig finansieringen, og spørgsmålet er om den udfordring for alvor bliver løst med energiforliget. Det må den kommende tid vise.

KL positiv Kl er også tilfreds med energiforliget. Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, peger bl.a. på, at regeringen og forligsparterne i energiaftalen har afsat 19 mio. til partnerskaber om strategisk energiplanlægning og glæder os over, at der nu bliver afsat midler til at udvikle området – og til på sigt at være med til at gøre det til en kommunal opgave. ”Partnerskaber er et vigtigt skridt på vejen. Nu skal midlerne ud og virke dér, hvor de gør en forskel. KL glæder sig til at være med – for kommunerne er en central spiller i omstillingen til mere grøn energi. Stor kommunal involvering vil gøre det mere nærværende for både borgerne og virksomhederne – og det vil give kommunerne en bedre forståelse af, hvad deres rolle er”, siger Martin Damm i en pressemeddelelse. ”Kommunerne vil energiplanlægningen – og mange er også godt i gang. Men der har ikke været megen hjælp at hente hos staten. Bliver midlerne til partnerskaber

Teknik & Miljø / April 2012

Teknisk direktør Mikael Jentsch peger på, at renoveringsprojekter stadig kan strande på finansieringen.

brugt fornuftigt – og ude i kommunerne – vil vi se, at der bliver sat skub i udviklingen,” siger Martin Damm. Samtidig glæder KL sig over, at der er afsat penge til at videreudvikle den CO2beregner, som KL sammen med Klima- og Energiministeriet og seks kommuner udviklede i 2008.

Bolden hos kommunalpolitikerne Opfordringer til at komme i gang skorter det ikke på. Fx fra Danmarks Lærerforening. ”Vi har viden, vi har teknologi, vi har

folk, der mangler arbejde. Og vi har behov for at spare energi og nedbringe CO2 udslippet. Alle venter sådan set bare på, at renoveringsarbejdet kommer i gang. Bolden ligger hos kommunalpolitikerne, og det er bare med at smøge ærmerne op,” siger Anders Bondo Christensen i forlængelse af energiaftalen. Lærerformanden henviser også til de forbedringer af indeklima og vilkårene for indlæring som kan være nogle af de gode synergieffekter ved at renovere.

Vejen til en sikker fremtid Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner. Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med: • Workshops • LAR-screeninger og idéprojekter • Nedsivningstests • Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om: • Bæredygtigt byggeri • Renoveringer • Drift og vedligehold

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Ny rapport

Klimatilpasning i de danske kommuner – det siger politikerne Dorthe Hedensted Lund og Vibeke Nellemann fra Skov & Landskab har udgivet rapporten ”Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne”.

Rapporten findes nemmest på KUs hjemmeside ved at google titlen: ”Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne”

Hvad skal der til, før kommunalpolitikerne prioriterer klimatilpasning blandt alle de andre opgaver, som kommunerne varetager? Og hvilken politisk ledelse er der behov for? Skov & Landskab, Københavns Universitet har henover sommer og efterår 2011 interviewet politikere i otte kommuner og i kommunernes spildevandsselskaber. Interviewene har bl.a. fokuseret på, hvilke roller politikerne indtager og hvad der er vigtigt, for at klimatilpasning kommer på den politiske dagsorden og dermed bliver et vigtigt tema i kommunens politik, budget og forvaltning.

Undersøgelsen De otte kommuner omfatter: Dragør, Greve, Hedensted, Hørsholm, Kalundborg, Odense, Aalborg og Aarhus. Kommunerne er valgt, så alle fem regioner er repræsenteret, og både kommuner med store, dominerende byer og kommuner med mindre byer og større landområder er repræsenteret. Alle kommuner er valgt for at være proaktive i forhold til klimatilpasning, da vi især har fokus på at afdække, hvad der kan inspirere andre kommuner til klimatilpasning. I undersøgelsen har de to forskere interviewet borgmestre, udvalgsformænd og medlemmer fra det klimatilpasningsansvarlige udvalg og bestyrelsesformænd for spildevandsselskaberne i otte kommuner. Drivkræfter for klimatilpasning Der er flere grunde til, at klimatilpasning

er kommet på den politiske dagsorden i de undersøgte kommuner: Først og fremmest er det, fordi kommunerne har oplevet problemer med oversvømmelser, som de har været nødt til at reagere på. Dernæst er det, fordi emnet har været meget oppe i medierne, og der er blevet talt meget om klima og bæredygtighed i mange sammenhænge. Politikerne oplever forskellige drivkræfter for klimatilpasning på det politiske niveau, som i meget høj grad knytter an til, hvad der bringer emnet på den politiske dagsorden. Udover de konkrete oversvømmelseshændelser, borgerpres, og den generelle, nationale bevågenhed om emnet mv., som skaber oplevelsen af behov, kan klimatilpasning også fremmes af netværkssamarbejder, hvor man henter inspiration.

Resultater De fleste politikere i undersøgelsen har et stort engagement og en stor interesse for emnet til fælles. Undersøgelsen viser, at klimatilpasning, især regnvandshåndtering og kystsikring, er kommet højt op på dagsordenen i de otte kommuner. Især en række ekstreme regnskyl, som har medført store gener og økonomiske skader i en række danske kommuner, har gennem de seneste år hjulpet temaet kraftigt på vej op i den politiske bevidsthed i de berørte kommuner, men også proaktive forvaltninger, borgerpres og medieomtale er medvirkende faktorer.

Klimatilpasning i de danske kom muner det siger politike rne ARBEJDS RAPPOR

SKOV & LANDSK AB 146 / 2012

Dorthe Hedensted Lund Vibeke Nellemann

d e t n at u r -

kø b e n h av nosg ub i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t niversitet

Politikerne oplever dog også barrierer, bl.a. i form af prisloftet på vandafledningstakster, manglende national prioritering, fx i planloven, og regeringens klimatilpasningsstrategi, samt ikke mindst en presset økonomi, der gør det svært at prioritere klimatilpasning på bekostning af fx skoler og ældrepleje, som er presseren‐ de opgaver på kort sigt. I forhold til samarbejdsarenaer er særligt samarbejdet mellem politikere og forvaltning og dernæst samarbejdet mellem spildevandsselskab og kommune afgørende. Men flere kommuner indgår også samarbejde med andre byer, herunder byer både i nabokommuner og internationalt, til fælles løsninger på tværs af kommunegrænser og til gensidig inspiration og kompetenceudvikling. Uddrag af rapporten ”Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne”

Vi skræddersyr løsningen til jeres

Elbek & Vejrup A/S | Tangen 6 | DK-8200 Aarhus N | telefon+45 7020 2086

sags- og ressourcestyring

Vi er ikke blot et team af specialister i Dynamics NAV! Vi ser helheden og digitaliserer jeres processer. Vi laver skræddersyede løsninger for mere end en fjerdedel af landets kommuner. Blandt vores mange referencer tæller Natur og Vej Service, Aarhus Kommune, som har valgt Elbek & Vejrups branchespecifikke it-værktøjer til at understøtte deres målsætning om at være Danmarks mest moderne offentlige entreprenørvirksomhed. Se mere om hvordan I også kan få en løsning, der præcis matcher jeres behov på elbek-vejrup.dk/TF. Og kom og få en snak med os på Politisk Forum den 26. og 27. april.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Nye regler kan give boom i byggebranchen Miljøminister Ida Auken vil gøre det nemmere for vandselskaber og kommuner at investere i nye kloakker og klimatilpasning. Det kan skabe op til 2400 nye arbejdspladser.

Nye, større og bedre kloakker og smartere afledning af regnvand til for eksempel bassiner kan være en del af en fremsynet kommunal klimatilpasningsindsats. Men investeringer i kloakker og intelligente spildevandsløsninger har hidtil været svære for vandselskaberne at få dækket visse af omkostningerne til.

Lovforslag Det vil miljøminister Ida Auken ændre med to initiativer: Et forslag til ændring af prisloftsbekendtgørelsen, der blev sendt i høring i går, og et lovforslag til ændring af vandsektorloven, der blev fremsat i Folketinget torsdag d. 29. marts. ”Kommunerne og vandselskaberne har mange gode idéer til, hvordan de kan lave en klimatilpasningsindsats, der kan holde langt ind i fremtiden. Og hvis de udnytter de muligheder for at investere, vi giver dem, så er der rigtig mange job at hente.Samtidig får vi langt mere effektive kloakker og et samfund, der er klar til at håndtere klimaudfordringerne,” siger miljøminister Ida Auken. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil det koste 345 milliarder at udskifte alle kloakker i Danmark. Med en levetid på omkring 75 år vil der være behov for at investere omkring 4,6 milliarder om året i nye kloakker. Dertil kommer yderligere investeringer i kloaknettet på grund af et efterslæb i renoveringen. Derfor er det samlede behov for investeringer på i alt cirka fem milliarder om året. Nye arbejdspladser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at de forventede investeringer for 2010

og 2011 er på knap tre milliarder om året. Der vil derfor være brug for at investere yderligere to milliarder om året. Dansk Byggeri vurderer, at investeringer for to milliarder i bygge- og anlægssektoren vil skabe 2.400 nye arbejdspladser. -”Der er et kolossalt behov for investeringer i nye kloakker og spildevandsløsninger i Danmark, og det vil kræve investeringer for mange milliarder de kommende år. Jeg forstår godt, hvis kommunerne og vandselskaberne har været tilbageholdne med at sætte skub i arbejdet, for det har været for uklart, om de kunne finansiere deres forbedringer. Det tager vi fat på nu,” siger Ida Auken.

Afledning af regnvand til for eksempel bassiner kan ifølge Ida Auken være en del af en fremsynet kommunal klimatilpasningsindsats.

Ændringen af bekendtgørelsen skal forhindre, at vandselskaberne kommer i klemme, når de investerer i kloakker og klimatilpasning. Samtidig skal ændringen af vandsektorloven skabe mere klarhed over selskabernes finansieringsmuligheder til klimatilpasningstiltag som for eksempel håndtering af oversvømmelser, risikokortlægning og forhindring af overløb fra spildevandssystemer til søer, havne og vandløb.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

Offentlige-private partnerskaber kan bane vej for grøn vækst Regeringen arbejder for en grøn verdensøkonomi, og her må det offentlige og de private tage hinanden i hånden for at opnå resultater, påpeger miljøminister Ida Auken. ”Den danske regering er overbevist om, at grøn vækst er vejen frem, og det er helt oplagt, at vi skal i retning af en grøn transformation af økonomien med offentlige-private partnerskaber. Og det er ikke bare en mulighed, som vi kan tage eller smide væk. Nej, det er en tvingende nødvendighed,” siger miljøminister Ida Auken og tilføjer: ”Jeg tror på, at miljøpolitik handler om at løse flere problemer på én gang. Og offentlige-private partnerskaber kan både give en produktivitetsgevinst og løse konkrete miljømæssige udfordringer på samme tid.” Ida Auken fremhæver, at FN-konferencen om bæredygtig udvikling, Rio +20, som holdes i Rio de Janeiro i Brasilien den 20.-22. juni i år, bør være den politiske verdensbegivenhed, som kan kickstarte de grønne partnerskaber. ”Rio +20 er det oplagte sted, og nu må EU vise politisk lederskab for at skabe en grøn verdensøkonomi. Vi vil have et ambitiøst udbytte af Rio +20. Der skal være præcise mål og tidsfrister for en grøn og ressource-effektiv vækst. Rio sætter retningen og yder de nødvendige normative rammer,” påpeger Ida Auken. Samtidig understreger hun, at det opfølgende arbejde efter Rio +20 er mindst lige så vigtig og opfordrer den private sektor til at komme på banen og tage ansvar. ”Efter Rio-konferencen er der forhåbentligt mange ambitiøse planer og

strategier, som skal omsættes til konkrete handlinger, og den private sektor er altså et af omdrejningspunkterne til at få tingene til at ske,” siger Ida Auken. Den danske miljøminister mener, at der især er to områder, som vil have gavn af grønne offentlige-private partnerskaber – nemlig manglen på og selve adgangen til rent vand. Ifølge Verdens Sundhedsorganisationen WHO er der flere end 894 millioner mennesker, som hverken har adgang til drikkevand eller vand til madlavning og rengøring. ”Jeg håber, at vi i Rio kan blive enige om specifikke mål for at øge vandeffektiviteten, forbedre adgangen til rent drikkevand og forbedre håndteringen af spildevand i hele verden. Og konkrete offentlige partnerskaber på vandområdet i relation til byudsivning er et godt eksempel på at skabe partnerskaber mellem den private sektor og lokale myndigheder, som ikke kun kan bruges i Europa men også i lande som Indien eller Sydafrika. Med andre ord, så skal vi simpelthen omsætte teksten fra Rio til konkrete løsninger i form af offentlige-private partnerskaber,” fastslår Ida Auken. -lmn

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Kan kommunerne og staten gøre det bedre sammen? Vi står lige nu i en spændende tid, hvor alle gør deres bedste for at opfylde vores ambitioner om et bedre klima. Her spiller landets kommuner en meget vigtig rolle, mener klima-, energi- og bygningsministeren. Interview med Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister.

Halvdelen af vores el skal komme fra vindkraft, CO2 udledningen skal reduceres og både private husstande og virksomheder skal blive bedre til at udnytte energien. Det er blot nogle af de ambitiøse mål, som regeringen har sat for 2020 med regeringsgrundlaget, og som 22. marts blev understøttet af energiaftalen. Derfor er der meget arbejde, der skal nås, og det mest optimale er selvfølgelig, at kommunerne og staten arbejder sammen, så begge parter bidrager med det, de er bedst til. Kommunernes rolle i forhold til at nå de ambitiøse mål er meget vigtig, mener Martin Lidegaard. Hvordan kan kommunerne være med til at spille en aktiv rolle i at realisere de ambitiøse mål i energiaftalen? Kommunerne er med deres myndighedsbeføjelser, lokalkendskab og direkte kontakt til borgere og erhvervsliv meget vigtige medspillere i den grønne omstilling. For eksempel er det kommunerne, der anviser plads til biogasanlæg og vindmøller på land samt står for varmeplanlægningen. Fordi kommunerne har så stor betydning for vores grønne fremtid, samarbejder vi lige nu med Kommunernes Landsforening (KL) om at koordinere den fælles indsats stat og kommuner imellem. Det gør vi for at få de bedste muligheder for den fremtidige kommunale energiplanlægning, som er kendt under navnet ”strategisk energiplanlægning”. Med en strategisk energiplanlægning kan vi omstille vores energisystem, så vi

udnytter energien mere effektivt, øger elektrificeringen af forsyning og forbrug samt får en højere andel vedvarende energi. Det er også kommunerne, der med deres nærhed til borgere og virksomheder, har en unik mulighed for at skabe opbakning og bidrag til den grønne omstilling af vores samfund. Og heldigvis er der rigtig mange kommuner, der allerede udnytter dette. Tag eksempelvis Middelfart Kommune, der skal til at starte et forsøg op i større skala med intelligent styring af energiforbrug i privatboliger. Eller tag Albertslund, der blev udråbt som Nordisk Energikommune i 2011, fordi de sammen med den lokale boligforening og partnere fra energiindustrien har udviklet og afprøvet det såkaldte ”Albertslund-koncept – energieffektiv renovering af boliger”. Projektet viser lovende resultater for fremtidens energirenovering. Og dét er bare nogle få af de mange gode eksempler på, hvordan kommunerne kan spille en rolle på klima- og energiområdet. Hvad ser du af muligheder i energiaftalen for kommunerne? Kommunerne har en oplagt interesse i at deltage aktivt i at gennemføre energiaftalen. Der ligger mange grønne og lokale arbejdspladser i omstillingen, kommunerne får en grønnere profil, og endelig kan kommunerne fremtidssikre borgere og virksomheder mod udefrakommende prisstigninger på fossile energikilder. Helt aktuelt og interessant er det for kommunerne at se, hvad der netop er ved-

Foto: Carsten Snejbjerg

Af | Cecilie Weinholt-Ludvigsen, pressemedarbejder i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister

taget i energiaftalen, og som også får en betydning for kommunerne. For det første kan nævnes det store fokus på vindenergi, hvor kommunerne har en afgørende betydning i forhold til at lave planer, der kan udpege områder til for eksempel vindmølleparker. Staten vil her bl.a. understøtte kommunerne med planlægningsredskaber og strategiske miljøvurderinger. For det andet skal fjernvarmeværker, industri og boliger uden for fjernvarmeområderne omstilles til brug af vedvarende energi. Kommunerne er varmeplanmyndighed og skal sørge for at hjælpe omstillingen på vej. Det drejer sig om skift fra kul til træ og halm på de store kraftvarmeværker samt omstilling af et stort antal mellemstore og mindre naturgasfyrede kraftvarmeværker.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

De skal omstilles til at bruge biogas, store varmepumper, solvarme, industriel overskudsvarme m.v. Der er mange muligheder, og kommunerne skal sammen med energiselskaberne finde de bedste løsninger. I forhold til industrien sørger staten også her for en kickstart af omstillingen til vedvarende energi i 2013 og 2014. I områder, der ikke forsynes med fjernvarme, bliver der en udfordring for kommunerne med at bidrage til at fremme omstillingen fra olieog naturgasfyr til varmepumper, solvarme, halm, flis, træpiller m.m. Vi valgte, som et led i forhandlingerne, ikke at forbyde oliefyr i eksisterende boliger, hvis de ligger uden for områder med naturgas og fjernvarme. Men for langt de fleste borgere, vil det være en fordel at skifte til en anden varmekilde. Hvordan tænker regeringen kommunerne ind i fremtidens energiindsats? Energistyrelsen er, i samarbejde med KL og Energinet.dk, gået i gang med at se på, om kommunernes opgaver og beføjelser skal justeres, så kommunerne bedre kan påtage sig den vigtige rolle på energiområdet. Samarbejde på tværs af kommunegrænser, fremme af energibesparelser for hele kommunen samt udnyttelse af lokale ressourcer er nogle af de fokusområder, der ligger i samarbejdet. Jeg kan også oplyse, at Energistyrelsen snart vil offentliggøre en vejledning til kommunerne i de første skridt i strategisk energiplanlægning. Vejledningen omfatter kortlægning af energiforbrug - og forsyning, fremskrivninger af udviklingen, samt kort-

lægning af energibesparelsespotentialer og lokale energiressourcer. Får kommunerne mulighed for gennem strategisk energiplanlægning at spille en aktiv rolle, som en egentlig kommunal opgave, og ikke som en frivillig mulighed? Som det ser ud lige nu, er rammerne for kommunernes strategiske energiplanlægning under en frivillig ordning. Det betyder, at kommunerne ikke kompenseres økonomisk fra staten. Det er klart, at det koster penge at investere i nye områder, og derfor er der i energiaftalen afsat en pulje på 19 mio. kr. til forsøg med at udarbejde strategiske energiplaner i udvalgte kommuner. Energistyrelsen vil sammen med KL udarbejde et program, der sikrer, at forsøg med nye planlægningsmetoder m.v. bliver koordineret, og at erfaringerne bliver samlet op systematisk til glæde for de kommuner, der ikke kommer med i forsøgsprogrammet. Her tror jeg også, der er plads til, at staten bliver bedre til at understøtte den kommende planlægning, f.eks. ved at blive klar på naturgasnettets og fjernvarmens fremtidige rolle. Udviklingen af den strategiske energiplanlægning i kommunerne bliver dermed en fælles opgave for staten og de kommuner, der har lyst til at være pionerer. Jeg er stolt over at være vidne til det gode samarbejde, der er mellem kommunerne og staten, og jeg glæder mig til at se frugterne af dette samarbejde blive grønnere og grønnere.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Opgaverne giver os viden til at skabe vækst

Som godkendelsesmyndighed for en række virksomheder, som forvalter af det åbne land, som ansvarlig for at lave handleplaner for klimatilpasning – og som energiplanlægger kan kommunerne bidrage til bæredygtig vækst og skabe lokale arbejdspladser. Skal kommunerne ikke løse disse opgaver, svækker man både mulighederne for at skabe vækst og for at tage hånd om klimaudfordringerne.

Af | Martin Damm, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg

Regeringen har meldt klart ud, at en grøn omstilling skal være med til at bære vores samfund frem. På en og samme tid skal vi skabe vækst og tage hånd om klimaudfordringerne. Det mener vi i kommunerne giver god mening. På teknik- og miljøområdet har mange kommuner vist, at vi med vores helhedsorienterende tiltag og betydelige driftsorganisation kan sætte projekter i gang, som skaber nye teknologiske løsninger og produkter – og ikke mindst lokale arbejdspladser. Det er lige netop her, at kommunestyrets styrke viser sig. Derfor undrer vi os i kommunerne, når regeringen i oplægget til evalueringen af kommunalreformen sætter spørgsmålstegn ved placeringen af en række opgaver i kommunerne. Som vi ser det sætter regeringen spørgsmålstegn ved den helhedsorienterede tilgang til opgaveløsningen, som netop er kommunernes styrke – og som bidrager til bæredygtig vækst. Og vi undrer os, da det i skrivende stund ikke ser ud til, at regeringen vil tage skridtet fuldt ud og bede kommunerne om at lave planer for omstillingen til vedvarende energi. Strategisk energiplanlægning er ellers en måde at få kommunerne til at bidrage til den grønne omstilling.

Helhedsorienteret planlægning giver synergieffekter På vand- og miljøområdet lægger kommis-

soriet for evalueringen af kommunalreformen mere op til en revurdering af, hvor opgaven skal placeres, end en egentlig evaluering. I den revurdering må regeringen ikke overse de synergieffekter, der er forbundet med en markant kommunal indsats på natur- og miljøområdet. Der er en masse muligheder for synergieffekter til andre områder, fx sundhed og turisme. I Middelfart Kommune har de arbejdet meget med grøn vækst, og inden længe åbner de Naturpark Lillebælt i et samarbejde med Kolding Kommune. Alt det samarbejde og de synergieffekter det giver, sætter man på spil, hvis man piller opgaver væk fra kommunerne. For der skal jo være noget at samarbejde om.

Opgaverne gør helhedsplanlægning mulig Samtidigt med kommunalreformen implementerede man en helt ny regulering af husdyrbrugene, som blev placeret i kommunerne. Dette giver stor mening, fordi det giver mulighed for at koordinere planlægnings- og miljøindsatsen med udgangspunkt i kommunernes lokale kendskab til naturen og med mulighed for at støtte den enkelte landmand i en bæredygtig udvikling. Kommunerne står overfor at skulle lave handlingsplaner for klimatilpasning – og dermed komme med lokale løsninger på,

hvordan Danmark fremover skal håndtere skybrud og øgede regnmængder. Hvis vi i kommunerne ikke har dialogen med lodsejerne, når vi ikke så nemt de gode løsninger. Det giver rigtig god mening, at vi i kommunerne varetager opgaverne i det åbne land når vi lige om lidt skal ud og planlægge for klimatilpasningen. Den pointe er vigtig at tage med i evalueringen af kommunalreformen, hvor der lægges op til en genovervejelse af hvem der skal være myndighed i de lysåbne naturtyper – altså det som ikke er skov.

53.000 muligheder for grøn omstilling i fare I dag fører vi i kommunerne regelmæssigt tilsyn med 53.000 virksomheder. Det giver over en kortere årrække 53.000 fastlagte møder, hvor vi kan skabe dialog med virksomhederne om klima og miljørigtig teknologiudvikling. Ved tilsyn og godkendelser af virksomheder har vi muligheden for at fremme grønne og bæredygtige tiltag med vækstpotentiale. Kommunerne er virksomhedernes indgang til det offentlige. At have én indgang letter sagsgangene – og kan i sidste ende være med til at fremme vækst. Det er kommunernes force, at reguleringen kan tage udgangspunkt i et indgående kendskab til de lokale natur- og miljøforhold og kendskab til områdets samlede

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

industri og dets belastning af omgivelserne. Samtidigt kan dette lokale kendskab udnyttes i et samarbejde med virksomhederne, om at opnå en mere bæredygtig udvikling. Strategisk energiplanlægning er en kommunal opgave Strategisk energiplanlægning er vores forslag til en kommunal plan for omstillingen til vedvarende energi, som vil gøre det klart for borgerne, virksomhederne og energiselskaberne, hvad der forventes af dem.

I energiforliget tog regeringen og forligsparterne ikke skridtet fuldt ud og bad kommunerne om at lave planer for omstillingen til vedvarende energi. Det er ellers endnu en måde at få kommunerne til at bidrage til den grønne omstilling. Til gengæld er der afsat midler til partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Og partnerskaber er et vigtigt skridt på vejen. Nu skal midlerne ud og virke dér, hvor de gør en forskel. KL glæder sig til at være

med – for kommunerne er en central spiller i omstillingen til mere grøn energi. Stor kommunal involvering vil gøre det mere nærværende for både borgerne og virksomhederne – og det vil give kommunerne en bedre forståelse af, hvad deres rolle er.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Grøn vækst i Middelfart Kommunen og erhvervslivet samarbejder om grøn omstilling i Middelfart. Det skaber nye job, innovation og reducere udslippet af CO2.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

Af | borgmester Steen Dahlstrøm og formand for Miljø- og Energiudvalget Johannes Lundsfryd Jensen, Middelfart Kommune

Det er muligt at sikre et bedre klima samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser, uden det koster en krone. Det er Middelfart Kommune et godt eksempel på. I 2008 og 2009 har lokale håndværkere foretaget energirenovering af knap 100 kommunale bygninger. Resultatet viser sig nu: Kommunen har sparet mere end 20 procent på energiregningen. De penge bliver over en 10-årig periode brugt til at betale for, at håndværkere har efterisoleret og på anden måde mindsket energiforbruget i de offentlige bygninger. På den måde har vi skabt 50 årsjob blandt håndværkere, reduceret vores udslip af CO2 og skabt bedre rammer for leg og læring i de kommunale skoler, børnehaver og ældrecentre uden, at det koster skatteborgere noget. Modellen hedder ESCO og breder sig i disse år til andre kommuner i Danmark, Sydafrika, USA, Kaliningrad, Letland og Kroatien.

Krav skaber innovation Som kommunal myndighed har vi i flere år arbejdet med energi. Det er dog først de seneste 4-5 år, vi har gjort det med det strategiske sigte: At spare på energien og skabe nye lokale arbejdspladser. Strategien kalder vi for ”Middelfart - den grønne vækstkommune”. Vores filosofi er, at det er en vigtig opgave for en kommune at samarbejde med det lokale erhvervsliv om innovation og omstilling. Særligt når det gælder omstilling til grøn vækst. Det skaber vækst og arbejdspladser. Vi tror ikke på, at markedet alene kan sikre grøn vækst. Det er langt mere effektivt, når omstillingen af vores samfund finder sted i et frugtbart samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Kommunen kan være en vigtig aktør for innovation ved at stille krav som myndighed, stimulere efterspørgslen som en stor kunde og understøtte kulturændringer ved at være en aktiv medspiller og sparringspartner for lokale virksomheder.

Grøn vækst er imidlertid ikke det eneste succeskriterium. Som kommune har vi også et ansvar for vores miljø og natur. Vi står i Danmark, ja i hele verden, med store udfordringer inden for disse områder. Vi kan naturligvis ikke løse hele verdens miljø- og klimaproblemer i lille Middelfart kommune. Men akkurat som vi er en del af problemet, idet vi bl.a. også bruger meget energi og udleder store mængder CO2, så er vi som kommune også en del af løsningen. Vi må tage vores del af ansvaret.

Forankring hos topledelsen Hvis vi vender blikket mod vores egen organisation, er vores erfaring, at det er vigtigt at fastholde strategien igennem en længere årrække, og at strategien er forankret i topledelsen. Vi oplever nu, hvordan konkrete grønne projekter skabes forskellige steder i organisationen. Vi har valgt at gennemføre strategien gennem den eksisterende organisation. Det er en stor fordel i forhold til at skabe ejerskab til strategien. Den vigtigste læring er fokuseringen på gennemførelse af konkrete projekter. Vigtig er også troen og modet på at samarbejde med de rigtige partnere for en lille kommune kan føre til nyskabende løsninger på fremtidens udfordringer, som også kan brugers af andre. De rette personer i de konkrete projekter er ofte vigtigere end selve organiseringen: Engagement og arbejdsomhed er vigtige faktorer, som ofte overses i alle typer af organisationer. Grønne jobs og effektiviseringer Vores strategi ”Middelfart – den grønne vækstkommune” har mange aspekter. Det er vigtigt for at sikre løbende fremdrift. Ingen ved, hvad morgendagen bringer. Netop derfor er det vigtigt, at vores indsats for grøn vækst har mange forskellige elementer. Vi kan se, at vores satsning med energirentable investeringer i de kommunale

bygninger kombineret med privat/offentligt samarbejde har inspireret borgere og virksomheder til at udvikle nye modeller, som også kan bruges i private boliger. Håndværkere tager uddannelse i energirenovering, bankerne udbyder særlige energilån, vvs´ere og tømrere går sammen om at termofotografere, og vi har sågar en hel landsby, som har ansøgt om at blive ”energilandsby”. I alt er der skabt omkring 125 årsjob inden for energirenovering. Den grønne vækstkommune er mere endnu, såsom: Projekter for genopretning af naturen, energirenovering af private boliger og kommunale institutioner, Danmarks næststørste dyrehave med et energineutralt natur- og aktivitetscenter, energirenovering af hele kommunens gade- og vejbelysning efter ESCO-modellen, energiuddannelse af håndværkere, det privat/offentlige samarbejde Grøn Erhvervsvækst med knap 100 private virksomheder fra Middelfart, Kolding og Odense kommuner, nye virksomheder, eksport af viden, elbiler og cykelprojekter. Vi synes selv, vi er nået langt i den korte tid, vi har arbejdet med ESCO og den grønne vækstkommune. Vi har sat mange initiativer i gang, og de første resultater har allerede vist sig. Hele dagsordenen for grøn vækst er stadig ny. Vi tror, at vi vil opleve store forandringer i takt med, at energipriserne fortsætter deres himmelflugt, og ny teknologi vil gøre energirenoveringer endnu mere rentable. Akkurat som det var vanskeligt at forudse internettets betydning for 10 år siden, er det nok også svært at forestille sig, hvad grøn vækst betyder i 2020. Men èn ting er sikkert: Efterspørgslen på energi bliver ikke mindre. Derfor bliver behovet for effektiviseringer – som vi ser det med ESCO-modellen – kun mere aktuelt som tiden går. Vi kan lige så godt komme i gang nu. I det lange løb er det en god investering. Både for økonomien, klimaet, borgerne og kommunen.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Klimaarbejde og erhvervsudvikling går hånd i hånd i Aarhus Kommune Klimaarbejde er en kæmpe opgave, som samtlige danske kommuner står overfor, men mange steder er der ikke penge til at løse opgaven. Aarhus Kommune mener, at en af nøglerne er at se opgaven som et integreret klima- og erhvervsudviklingsprojekt.

Af | Bünyamin Simsek, Rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Løsningen af udfordringerne med klimaarbejde og -tilpasning, der er en ikke uvæsentlig del af hele klimadagsordenen, giver mulighed for at forløse det store eksportpotentiale, som udspringer af Danmarks styrkepositioner inden for blandt andet vind-, vand-, og fjernvarmeteknologi. Det er præmissen for Aarhus Kommunes tilgang til klimatilpasning. Et centralt punkt i vores seneste klimaplan er at understøtte den danske cleantech-industri gennem etablering af innovative demonstrationsprojekter for derigennem at styrke virksomhedernes position på de globale eksportmarkeder – i særdeleshed det kinesiske marked. Samtidig løses vores klimaudfordringer gennem konkrete udviklingssamarbejder og projekter, og kommunens økonomiske midler geares, så effekten af klimaindsatsen mangedobles. Vi har succes med vores tilgang til klimaarbejdet, men en række forudsætninger er nødvendige for succes. Blandt andet skal det nødvendige mindset være til stede i kommunen. Vi politikere skal gøre op med tidligere tiders kommunal silotænkning og give plads til nye tilgange, mens medarbejderne skal sikre, at de rette kompetencer samles om opgaven. Derudover skal vi turde satse på nytænkende projekter. Traditionelt har den kommunale tilgang i forhold til udbudsregler og manglende risikovillighed været en barriere for udvikling. Frygten for, at resultatet ikke kan ses fra dag ét, har erfaringsmæssigt voldt os en del vanskeligheder især i forhold til de store udviklingsprojekter. I stedet for at støtte de mindre, innovative aktører i vækstlaget

bliver resultatet ofte, at man vælger trygheden i form af et færdigudviklet produkt fra én af de store spillere.

På kanten af den kommunale forvaltning Aarhus Kommune valgte i 2007 at forankre klimaarbejdet i en selvstændig afdeling, Klimasekretariatet, som er ansvarlig for den tværgående projektledelse i klimaindsatsen. Organisatorisk er Klimasekretariatet placeret som en del af magistratsafdelingen Teknik og Miljø, men sekretariatet adskiller sig på mange måder fra kommunens øvrige enheder. Klimasekretariatet lever et liv på kanten af den kommunale forvaltning i et krydsfelt mellem kommunen og det private erhvervsliv. Etableringen af Klimasekretariatet er en afgørende faktor i klimaarbejdets hidtidige succes. I Klimasekretariatet er de vigtigste kompetencer forretningsforståelse og helhedstænkning med baggrund i faglige kompetencer, som gør dem i stand til at møde virksomhederne i øjenhøjde. De forstår virksomhedernes motivationsfaktorer og er nøglen til, at vi er nået så langt med vores udviklingsprojekter og tværfaglige samarbejder på klimaområdet. Kommunen som facilitator En vigtig del af Klimasekretariatets arbejde er at involvere eksterne aktører. Det sker blandt andet med klimapartnerskabsaftaler, som kommunen indtil nu har indgået med 23 virksomheder og institutioner. En anden central opgave er at opbygge relationer virksomheder og institutioner imellem.

Ved at facilitere tværfaglige samarbejder, fungerer Klimasekretariatet som katalysator og brobygger, der skaber fundamentet for innovative udviklingsprojekter. Et af de konkrete projekter, som Aarhus Kommune har faciliteret, er samarbejdet mellem en række virksomheder og institutioner i Skejby. Her arbejder Midttrafik, NRGi, Vestas og en række andre aktører nu målrettet på at forbedre trafiksituationen i området og nedbringe CO2-udledningen gennem en række initiativer. Eksempelvis ved at udfordre medarbejdernes transportvaner, tilbyde nye løsninger til medarbejderne og samarbejde om innovative tiltag virksomhederne imellem.

Fra rundbordssnak til strategisk ledelse Arbejde med klimapartnerne har givet os en række værdifulde erfaringer. Blandt andet, at det ikke kan betale sig at forsøge at engagere alle mulige samarbejdspartnere i et givent projekt. I stedet bør fokus være på at involvere de aktører, som er motiverede på grund af en brændende platform eller på grund af oplagte forretningsmuligheder. Det er dog ikke problemfrit, når vi som kommunal tovholder har forsøgt at stable nye projekter på benene. Tidligere gik der ofte rundkreds i den, når vi satte os til bordet for at diskutere mulige projekter. I dag har vi meget mere fokus på de strategiske ledelsesaspekter, og vi har altid en plan B, så projekter ikke strander i uendelige diskussioner frem og tilbage. Kommunens rolle er at holde fokus på slutmålet og sørge for, at de andre omkring bordet ser positivt på mulighederne.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: politisk forum

Hvis vi hele tiden dvæler ved barriererne, kommer vi aldrig videre. Så er det bedre at igangsætte projektet med de parter, der kan se en fordel i det nu og her, og som derfor er klar til at trække i arbejdstøjet. Så må resten komme ombord senere.

Fælles front skal styrke Danmarks eksportmuligheder En af udfordringerne i klimaarbejdet er, at emnet fylder meget på den politiske dagsorden, og at alle så at sige gerne vil have en del af kagen. Det gælder både internt i kommunerne, men også kommunerne imellem. Det stiller store krav til politikernes evne til at lægge gamle vaner bag sig og tænke ud over kommunegrænsen. Det vil øge danske virksomheders muligheder på de globale eksportmarkeder, hvis vi også i kommunerne står sammen og danner fælles front udadtil. Der er ikke kun brug for tværgående samarbejder i den enkelte

kommune, men også på nationalt plan. Hvis vi for eksempel vil sælge klimaløsninger til Kina, er vi nødt til at ophæve den nationale konkurrencedimension. Aarhus har i kraft af vores venskabsaftale med den kinesiske storby Harbin gode relationer i Kina, men hvis vi for alvor skal have hul igennem til det kinesiske marked, dur det simpelthen ikke, at Aarhus konkurrerer med andre danske byer. Vi kommer alle meget længere, hvis vi arbejder sammen, så derfor vil Aarhus tage initiativ til et samarbejde på området på tværs af kommunerne.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Mød virksomhederne med et håndtryk Flere kommuner har gode koncepter for samarbejde med virksomhederne. Hvordan får vi de gode metoder udbredt til alle kommuner, så potentialet for grøn omstilling realiseres?

Af | Direktør Lars B. Goldschmidt, DI

Erhvervsudvikling skal fylde mere i kommunalbestyrelsens arbejde. Virksomhederne er også tæt på borgerne, dels som naboer og dels som arbejdspladser. Derfor er det vigtigt at skabe et dynamisk rum med erhvervspolitikken og virksomhedernes rammebetingelser i øvrigt. Virksomhederne er interesserede i at udvikle sig, udvide og måske flytte rundt. Mød dem med et håndtryk, der siger samarbejde. Hvordan kan man få løst et støjproblem, når aktiviteten udvides? Dialog er det bedste grundlag for et langvarigt samarbejde.

Fokus på væsentlighed Flere kommuner har udviklet gode koncepter for samarbejde med virksomhederne og forvaltning af miljøreglerne. Det er desværre ikke tilfældet alle steder. Hvordan får vi de gode metoder udbredt til alle kommuner, så potentialet for grøn omstilling realiseres? Kommunerne har et stort ansvar for, hvordan miljøreglerne forvaltes. En væsentlig udfordring for udvikling af virksomheder i dag er tidsforbruget til miljøsagsbehandling. DI’s medlemmer oplever tit, at sagerne trækker ud på grund af en manglende fælles forståelse af, hvad der er væsentligt i miljøsagerne. Dialogen kan skabe nye løsninger til gavn for virksomhed, miljø og kommune. Vi skal gøre os umage for at gøre dem, vi samarbejder med, bedre.

En virksomhedssag i miljøafdelingen har altid to parter: Miljøet og virksomheden. Vi savner, at kommunerne anlægger et perspektiv, som i højere grad er, at ’det er muligt’, frem for at se begrænsningerne i den konkrete sag. Kommunernes miljø- og teknikforvaltninger skal både tænke i muligheder for at skabe arbejdspladser og være miljøets vogter. Gør ikke ’forsigtighedsprincippet’ til det styrende forvaltningsprincip gå efter væsentlighed og løsninger.

Udbud og selskabsdannelse En adskillelse af myndighedsopgaver og driftsopgaver på kommunale teknikområder er vigtigt; således bør kommunerne anvende funktionsudbud af opgaver i stedet for udbud af løsninger. Det er vigtigt for innovation og konkurrencen på området. Tilsvarende kan OPP-løsninger mellem myndigheder og virksomheder også skabe den gode løsning, når begge parter besidder nødvendig viden om en opgave. På forsyningsområderne vand og affald kan opgaverne frisættes i forsyningsselskaber, sådan som det er ved at ske på vandområdet. Der er brug for, at vand- og affaldsselskaberne kan indgå i nye virksomhedskonstellationer med andre selskaber her i landet og udenlands for at tiltrække viden, kapital og adgang for danske løsninger til andre markeder. Kommunen bør tænke sin rolle som den, der sætter mål og skaber rammer.

Lars B. Goldschmidt

Tænk ud af boksen Klimatilpasning er en anden disciplin, hvor kommunerne kan bruge nye metoder. Her bør der være en platform for mere offentligt-privat samarbejde som kan resultere i innovative løsninger, der bygger på kompetencer i både kommuner og virksomheder. Man skal fordomsfrit kunne arbejde med anvendelse af funktionsudbud og total-økonomi betragtninger, hvor økonomien over flere år og på tværs af sektorer inddrages. Der skal tænkes ”out of the box” ved alle skriveborde. På den måde kan den kommunale sektor spille en fremtrædende rolle i en grøn omstilling i Danmark. Erhvervslivet har ofte løsningen eller dele af den. Kommunerne bør inddrage erhvervslivet i de klimatilpasningsplaner, der er på vej. Man skal bare huske ikke at blive alt for lokal i sine indsatser. Indsatsen for klimatilpasning skal koordineres på tværs af kommunegrænser, og der skal være et reelt internationalt udsyn for at lære af andre lande. Den grønne omstilling skal blive til arbejdspladser og vækst. Der skal skabes lokal udvikling og dynamik, som giver mulighed for at følge med i den globale udvikling.

Hvad? At samle hele natur- og miljøsektoren til et brag af en konference, så vi i fællesskab kan sætte retningen for udviklingen af den danske natur og miljøet

Hvem? Medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

Husk tilmelding før 1.maj, hvor konferenceprisen stiger til kr. 4595,www.naturogmiljo2012.dk

I samarbejde med:

Nyborg Strand 22.-23. maj 2012

Konferencen arrangeres af:

Teknik & Miljø / April 2012 navne

Nyt om

Navne

Ny redaktør til KTC’s kommunikation

Tim Jeppesen ansat som ny kommunaldirektør i Fredericia Kommune. Tim Jeppesen kommer fra en stilling som Direktør for Kultur, Erhverv og Udvikling i Svendborg Kommune. Han tiltræder den 15. maj i år. Tim Jeppesen har som direktør i Svendborg Kommune været chef for 8 fagenheder, og været strategisk ansvarlig for nogle af kommunens største udviklingsprojekter. Bl.a. Tankefuld – et af Fyns største byudviklingsprojekter og et byudviklingsprojekt, a la Fredericia C, hvor bymidten skal forbindes med havnen. For øvrigt et arbejde der også i Svendborg sker i samarbejde med Realdania, nøjagtig som fremover i Fredericia.

KTC har ansat den 39-årige journalist, Lilli Marie Nielsen, til at stå i spidsen for foreningens samlede kommunikation. Det vil sige, at hun både skal arbejde med Teknik & Miljø, ktc.dk og kommunikation i bred forstand. - Da jeg så stillingsopslaget allerførste gang, tænkte jeg med det samme, at dét der er lige mig. Jeg trives som en fisk i vandet med at skrive, og jeg er vild med at følge en bladproduktion til dørs, helt fra idefasen til slutresultat. Derudover har jeg det rigtig godt med at skrive til nettet og udnytte de elektroniske muligheder. Samtidig kan jeg godt lide at arbejde med kommunikationsfødekæder, som jeg kalder dem, hvor de forskellige platforme spiller sammen for at få budskaberne ud over rampen. Derfor er jeg vildt glad for mit nye job og glæder mig meget til at komme i gang, siger den nye redaktør. Lilli Marie Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998 og

har desuden en mastergrad i journalistik fra Cardiff University i Wales i 2005. Hun har arbejdet som journalist på Jyllands Posten, på TV 2/Danmark som magasin-tovholder på det trykte blad ”Medie Nyt” og på Radioavisen i Grønland. Desuden har hun arbejdet med kommunikation i Miljøstyrelsen og Dansk Røde Kors. - Det er vigtigt at have et godt samspil mellem Teknik & Miljø og ktc.dk, som kan supplere og forstærke hinanden, og jeg vil gerne bidrage til at integrere de to forskellige platforme noget mere. Det vil sige, at vi hæver nytteværdien af vores nyheder, artikler og debatindlæg. Samtidig vil jeg gerne bane vejen for, at KTC’s budskaber kan nå ud til en bredere skare. Et eksempel kan være en fagligt spændende artikel i Teknik & Miljø, der gemmer på en vigtig nyhed, som fortjener at komme mere frem i lyset, siger Lilli Marie Nielsen, der tiltrådte stillingen den 20. marts.

Omlægning af administrationen i Næstved Kommune

KTC byder velkommen til 4 nye medlemmer:

Næstved Kommune siger farvel til fagforvaltningerne og goddag til 18 nye centre I den nye direktion fortsætter kommunaldirektør Jens Christians Birch, Poul Kold, Per B. Christensen og Bruno Lind, mens økonomidirektør Peter Pedersen er rejst til Aarhus Kommune og direktør for Teknik- & Miljø Svend W. Jensen går på pension. Til gengæld henter man nuværende chef for Center for strategi og udvikling Bettina Høst Poulsen ind i direktionen. De 18 centre bliver alle bemandet med folk fra Næstved Kommune.

Flemming Kjølstad Larsen Teknisk Chef, Allerød Kommune

Ny centre og centerchefer: Center for Miljø og Natur Ebbe Møller Olesen Center for Plan, Udvikling og Byggeri Marit Christiansen Center for Veje og Trafik Jørgen Gerner Hansen Center for Ejendomme Morten Hallgreen

Kristian Hovmark Teamleder, Maribo Kommune Mogens Pedersen Direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune Petter Møller Direktør, ETK, Køge

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

24 timers erhvervsservice

skaber arbejdspladser

Når en virksomhed vil slå sig ned i Aabenraa, skal der senest et døgn efter ligge et svar klar fra kommunen. Også lokalpolitikerne er klar til hurtig udrykning. De har nedsat en grundsalgsgruppe, som rykker ud med få timers varsel.

Af | Lilli Marie Nielsen

Har kommunen et egnet areal? Hvad er prisen? Hvordan ser lokalplanen ud? Og hvad er tidshorisonten? Det er netop den slags spørgsmål, som Aabenraa Kommune lover erhvervslivet at svare på inden for 24 timer. - Når en person henvender sig til kommunen for at etablere en virksomhed, så er det ofte resultatet af lang tids overvejelser, og nu skal der så endelig ske noget. Derfor er der meget lidt forståelse for, at tingene kan tage lang tid hos kommunen, og det fik os til at iværksætte en 24 timers erhvervsservice, siger Aabenraas borgmester Tove Larsen. Servicen leveres i et samarbejde mellem kommunen og Erhvervenes Hus, og udover at give svar på areal og pris, indebærer servicen også, at virksomheden får svar på, om der eksempelvis er grundvands-, forsynings- eller adgangaproblemer. Også politisk har Aabenraa etableret en såkaldt grundsalgsgruppe, som kan rykke ud med kort varsel, og det er ifølge borgmesteren afgørende med hurtige svar for at skabe arbejdspladser. - Alle sider af byrådssalen er repræsenteret i gruppen, og det er en klar fordel. Det er ikke altid, at alle kan stimle sammen med få timers varsel. Men ofte lykkes det, og når gruppen er enig, går det igennem til Byrådet. På den måde føler virksomhederne sig trygge, for vi siger, at vi finder en løsning, og så gør vi det også. Da en af de helt store virksomheder, DS SM, skulle bygge til på grund af vindmølletårne, holdt vi et hurtigt møde i gruppen. Det gav hurtig

ekspedition, og vi fik skabt arbejdspladser, som det hele drejer sig om. Og jeg tror da også, at det er en af grundene til, at vi faktisk kommer ind på en førsteplads i DI’s erhvervsklimaundersøgelse, når det netop gælder erhvervsservice, påpeger Tove Larsen. Hun er stolt over Aabenraas politiske vilje på erhvervsområdet. - Jeg er da stolt over den brede politiske enighed. Jo mere vi samarbejder, jo mere gavner vi den kommune, som vi er sat i verden til at varetage, understreger Tove Larsen. Ud over 24 timers servicen har Aabenraa udviklet en speciel dialogmødetilgang til større byggesager, som ifølge formand for Teknik- og Miljøudvalg, Erwin Andresen, har givet en markant hurtige sagsbehandlingstid. - Senest 14 dage efter en henvendelse, skal sagsbehandlingen startes op, og efterfølgende kommer et dialogmøde. Her sikrer vi, at virksomhederne præcist ved, hvilket materiale de skal have i orden, og det giver hurtige sagsbehandlingstider, når papirerne er i orden. Vi har en sagsbehandlingstid i øjeblikket på cirka 6-8 uger for større erhvervsbyggesager og 1-2 uger for en-familiehuse, siger Erwin Andresen og tilføjer:

Aabenraa-borgmester Tove Larsen og formand for Teknik- og Miljøudvalget Erwin Andresen.

- Jeg vil lige understrege, at der ikke er tale om en dispensationsport. Men forudsætningen for en hurtig sagsbehandling er, at materialerne er i orden. Han understreger samtidig, at det er altafgørende med en god dialog med erhvervslivet for at sætte skub i tingene. - Det er godt, når erhvervslivet stiller krav til kommunen. På et tidspunkt var vi meget udfordrede på vores sagsbehandlingstider, men det har vi fået vendt, fastslår Erwin Andresen. Aabenraas borgmester, Tove Larsen, fremhæver desuden, at indsatsen på erhvervsfronten har løftet kommunens image. - Vores 24 timers erhvervsservice betyder rigtig meget for Aabenraas image, og det er også vigtigt politisk. Vi har fået et godt ry hos erhvervslivet, og det er sket via mund-tilmund metoden, hvilket er helt uvurderligt for os. Det sparer os jo for masser af reklamekroner, understreger Tove Larsen.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk forum

Grøn omstilling gennem partnerskaber Partnerskaberne skal udvikle løsninger til gavn for en bæredygtig livskvalitet i fremtidens København. Og den københavnske cleantech-branche skal have en unik mulighed for at udvikle og teste produkter og løsninger.

Af | overborgmester Frank Jensen, København

København har en markant befolkningsvækst. I de sidste par år er byen vokset med knap 15.000 nye københavnere om året. Tendensen fortsætter og alle prognoser peger på, at vi i 2025 vil være 650.000 københavnere – 20 % flere end i 2011. Samtidig har vi en ambition om, at København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad.Det stiller krav til en grøn omstilling af København. Det starter selvfølgelig med kommunen selv, men det handler også i høj grad om at overbevise virksomheder, borgere, forskningsinstitutioner med flere om deres rolle og betydning for omstillingen. Vi har de sidste par år taget hul på udfordringen og fået de første erfaringer med partnerskaber om grøn omstilling.

Partnerskaber for en bæredygtig by Partnerskaberne handler om, hvordan vi helt konkret gør København mere klimavenlig i tæt samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Her er forsyningsselskaberne en afgørende medspiller, da en meget stor del af reduktionen i CO2-udledning skal komme ved, at energi- og varmeforsyningen bliver mere bæredygtig. Men også andre parter, som private virksomheder og vidensinstitutioner,

er vigtige, når vi skal udvikle fremtidens energi- og vandløsninger i takt med, at vi bygger nye bydele som f.eks. Nordhavn. Det er her, vi lægger spor, der kan rulle den grønne omstilling ud i fuld skala – i en balance mellem salg af grunde til nybyggeri, ambitioner om smart grid, mv. Hele filosofien er, at vi i partnerskaberne udvikler løsninger til gavn for en bæredygtig livskvalitet i fremtidens København. Samtidig med at vi giver den københavnske cleantechbranche en unik mulighed for at udvikle og teste produkter og løsninger, som kan eksporteres til byer over hele verden.

Partnerskaber for bæredygtig vækst og eksport Vi har derfor også partnerskaber, der skal skabe efterspørgsel efter de grønne løsninger som danske virksomheder kan tilbyde – og som allerede er afprøvet i København. De løsninger demonstrerer vi i publikationen Copenhagen: Solutions for Sustainable Cities. Her beskriver vi otte forskellige byløsninger, f.eks. havnebadet, fjernvarme, affaldsbehandling mv. Sammen med blandt andet staten og Dansk Arkitektur Center synliggør vi også disse løsninger på en lang række internationale platforme.

Den synlighed giver mulighed for, at flere forskellige virksomheder og aktører kan skrive sig ind i fortællingen om den enkelte løsning og ikke mindst gøre sig forhåbninger om at levere løsninger i andre byer og dele af verden. I efteråret havde jeg fornøjelsen af at præsentere vores byløsninger sammen med en række virksomheder på møder i Sydney og Melbourne, og det er tydeligt, at vi har et godt, bæredygtigt rygte i Australien. Flere virksomheder har da også meldt tilbage, at de er i konkrete forhandlinger med de australske byer. Og der er store forhåbninger til, at vi i forbindelse med den samarbejdsaftale, jeg formelt indgår med Beijing i juni, kan åbne yderligere døre til det kinesiske marked for danske virksomheder.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

Ikast-Brande Kommune udøver myndighed med et servicegen Både i 2010 og 2011 er Ikast-Brande kåret af Dansk Industri til at være kommunen med det bedste erhvervsklima i Danmark. Kåringen skete på baggrund af både virksomhedernes egen oplevelse af erhvervsklimaet og statistiske parametre.

Borgmester Carsten Kissmeyer, IkastBrande, modtager DIs pris for "bedste erhvervsklima."

Af | Karina Kisum Jensen

Dialog og samarbejde med virksomhederne er noget af det, som vi er rigtig gode til i IkastBrande Kommune. Der hvor Ikast-Brande Kommune skiller sig særligt positivt ud, er på faktorer som ”hurtig og kompetent sagsbehandling”, ”fysisk planlægning” og ”information og dialog med kommunen”. Borgmester Carsten Kiss meyer fortæller om årsagen til, at kommunen klarer sig så godt i DI’s undersøgelse: ”Vi byder alle slags virksomheder velkomne i kommunen, uanset om de er energitunge, store produktions- eller vidensvirksomheder eller noget helt andet. Vi har placeringsmuligheder til alle, og hvis den rette erhvervsjord ikke allerede er udstykket, finder vi også ud af det”. Som et eksempel på denne service fremhæver Carsten Kissmeyer, da virksomheden Mascot henvendte sig til Ikast-Brande Kommune med deres ønske at opføre et nyt domicil: ”Virksomheden havde en række ønsker til placering og særligt om en beliggenhed tæt på motorvejsnettet. Det kunne vi ikke umiddelbart honorere. Resultatet blev, at vi udvidede planlægningen for den lille by Pårup, der ligger i krydspunktet mellem Hovedvej 13 og den kommende motorvej mellem Herning og Silkeborg. I dialog med Naturstyrelsen og Vejdirektoratet lykkedes det at gennemføre en ambitiøs og fremtidsrettet planlægning, der gav mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde, som levede op til ønskerne fra Mascot. Samtidig fik kommunen en unik mulighed for at tilbyde flere

velbeliggende erhvervsgrunde og samtidig en strategi for Pårups fremtidige udvikling.”

Myndighed med et servicegen Et andet kendetegn ved Ikast-Brande Kommune er, at man ”udøver myndighed med et servicegen”. Det betyder, at både politikere og embedsmænd ser på muligheder frem for begrænsninger: ”Hvis en virksomhed kommer med et projekt, som ikke umiddelbart kan lade sig gøre ud fra deres egne opstillede konditioner, så er kulturen i kommunen, at virksomheden ikke bare får et blankt ”nej”. Afslaget følges op med råd og vejledning fra vores side om alternative muligheder for, at projektet kan realiseres alligevel. På den måde er vi i tæt dialog med virksomhederne, sådan at vi sammen finder en løsning, der er tilfredsstillende for både virksomheden og dens omgivelser, og hvor vi samtidig tilgodeser de overordnede interesser i planlægningen.” Fremstår samlet Kommunen har en intern regel om, at virksomheden ikke skal kunne mærke, at kommunen er delt op i forskellige afdelinger. Teknisk Område tæller for eksempel tre: Planafdelingen, Bygge- og Miljøafdelingen og Drifts- og Anlægsafdelingen. Kommunens interne organisation må ikke betyde, at en virksomhed, der kommer med et projekt, som involverer flere forskellige fagligheder, ”drypvist” får svar fra flere forskellige afdelin-

ger. Her sørger afdelingerne for at koordinere internt og sende ét samlet svar til virksomheden. ” Virksomhederne skal opleve kommunen som en reel og professionel samarbejdspartner,” understreger Carsten Kissmeyer.

Udvalg matcher erhvervslivet Kommunens politiske organisering afspejler, at der er stort fokus på erhvervslivets vækstbetingelser. Tre politiske udvalg har relation til erhvervslivet. Økonomi- og Planudvalget har blandt andet ansvaret for Planlovgivningen. Erhvervskontaktudvalget varetager den direkte kontakt til virksomhederne og arbejder med at skabe gode vækstbetingelser. Endelig sikrer Arbejdsmarkedsudvalget, at virksomhederne kan have den rette arbejdskraft til rådighed: ”Det er en bevidst strategi, at vi har så stort fokus på erhvervslivet. Gode vilkår for vores erhvervsliv bidrager nemlig til at skabe det økonomiske fundament for den offentlige service til vores børn, ældre og svage borgere. Hos os er vi ikke vant til, at tingene kommer af sig selv, derimod må vi kæmpe for at skabe udvikling. Hvis vi ikke understøtter erhvervslivet, får vi heller ikke udvikling,” slutter Carsten Kissmeyer.

Teknik & Miljø / April 2012 ledelse

Silkeborg Kommune:

Chefen ringer,

hvis borgeren er utilfreds Af | Lilli Marie Nielsen

Dansk Industri undersøger hvert år erhvervsklimaet i landets kommuner. Bedst står det til i Ikast-Brande og Herning, hvorimod Silkeborg ligger i bunden af DI’s rangliste. På årets lederdage løftede de tre midtjyske kommuner sløret for, hvordan de helt konkret knokler for at skabe et attraktivt erhvervsklima.

Direktør i Silkeborg Kommune, Hanne Ahrens

Udviklingschef i Herning Kommune, Mette Højborg (t.h.) og Teknisk Direktør, Herning Kommune, Eva Kanstrup (t.v.)

Det kom som et chok, da Silkeborg Kommune i september sidste år blev udpeget til at have et af Danmarks dårligste erhvervsklimaer (nr. 90 på DI’s rangliste). - Det nytter jo ikke at gå i selvforsvar, i stedet må vi lære af det, og Byrådet vil se årlige forbedringer på tilfredsheden, sagde direktør i Silkeborg Kommune Hanne Ahrens. Derfor har Silkeborg iværksat en lang række tiltag, som skal puste nyt liv i kommunens erhvervsklima blandt andet en ny hjemmeside, som gør det nemmere for erhvervsfolk at komme i kontakt med kommunen. Derudover besøger borgmesteren og den ordførende direktør hver måned 1-2 virksomheder, og der er etableret servicemål for eksempelvis bygge- og miljøsager, ligesom der er indledt en tæt dialog med BYG. - Vi har deﬁneret, hvilken service borgeren kan forvente hos os. Hvor lang tid de forskellige sager forventes at tage, og de servicemål har vi hængt op som plakater, så folk kender dem. Og vi bliver målt på, om vi lever op til målene. Der ligger en stor opgave i at kommunikere med borgerne, forklarede Hanne Ahrens. Derudover har Teknik og Miljø i Silkeborg Kommune iværksat sin egen brugerundersøgelse. Det betyder, at borgerne bliver bedt om at besvare en række tilfredshedsspørgsmål, efter de har haft kontakt med kommunen. - Svarene ryger direkte ind til ledelsen og den pågældende medarbejder. I modsætning til DI’s imageundersøgelse giver en tæt brugerundersøgelse, baseret på konkrete sager, nemlig anvendelig viden om, hvordan vi kan forbedre servicen. Hvis en borger er utilfreds, bliver han efterfølgende ringet op af chefen for det pågældende område. Vi tror på, at det virker. Hvor mange er det lige, der bliver ringet op af chefen, hvis de klager over

dårlig service i supermarkedet?, spurgte Hanne Ahrens og tilføjede, at det kun er sket et par gange, at chefen har måttet ringe: - Der har vist sig at være en udpræget tilfredshed, når der bliver spurgt i forhold til konkrete oplevelser, forklarede hun. I Herning, som løb med andenpladsen i DIʼs undersøgelse, udarbejdede kommunen i 2010 sammen med det lokale erhvervsråd en erhvervsstrategi, hvis mål er at skabe 1.500 nye arbejdspladser frem mod 2014. Fokus ligger på innovation, it, uddannelse og branding. Når der kommer en henvendelse fra en virksomhed, nedsættes der en task force, som både skal sikre den tværgående koordinering og sikre, at virksomheden serviceres bedst muligt. - Der er en klar forventning fra det politiske om, at der tænkes i muligheder fremfor begrænsninger, når den enkelte virksomhed skal serviceres - en forventning som ingen i administrationen er i tvivl om, fastslog Mette Højborg, udviklingschef i Herning Kommune. De seneste år har Herning arbejdet målrettet med bl.a. LEAN for at sænke sagsbehandlingstider og højne kvaliteten af ydelserne til virksomheder. - Vi mødes med rigtig mange virksomheder, når behovet opstår, både i forhold til udfordringer og nye muligheder. Vores erfaring er, at meget faktisk kan ordnes over en kop kaffe, hvor fokus er på at finde den bedst mulige løsning, og det er uden tvivl den tilgang, der er med til at skabe et godt erhvervsklima, forklarede Mette Højborg. En af Hernings store udfordringer er manglen på kvaliﬁceret arbejdskraft, og derfor bakker kommunen op - både indholdsmæssigt og økonomisk - til Uddannelsesnetværk Herning, som består af samtlige

Teknik & Miljø / April 2012 ledelse

Multi-tasking

er en tidsrøver uddannelsesinstitutioner i Herning og Ikast-Brande, 22 lokale virksomheder og de to kommuner. Målet er, at der i 2014 er 3.000 nye studerende på mellemlange og lange uddannelser. Netop Ikast-Brande løb med førstepladsen i DI’s undersøgelse. Her mener borgmester Carsten Kissmeyer, at forudsætningen for et godt erhvervsklima er politisk vilje. - Det er vigtigt, at Byrådet siger, at vi vil og laver en vision for erhvervsområdet, påpegede Carsten Kissmeyer, som personligt går ind i små og store kampe for at tilfredsstille erhvervslivet i kommunen. - Lobbyisme på Christiansborg er nødvendigt. Vi må af og til kæmpe kampe på den nationale scene for at få tingene gennemført, sagde han og tilføjede: - Som borgmester inviterer jeg nogle gange sagsbehandlerne ind til samtale om en given sagsbehandling, hvor vi diskuterer, om vi kan finde en anden løsning. For et afslag dur ikke, et nej dur ikke. I stedet SKAL vi finde en løsning. De udmeldinger skabte en del debat i Grenå, blandt andet sagde KTCʼs formand, Torben Nøhr, at den slags metoder “aldrig ville kunne foregå på Sjælland”. Men Carsten Kissmeyer fastholdt, at det af og til er nødvendigt at tage flyveren til København: - Ikast-Brande skal følge loven, men vi udfordrer alle afgørelser fra myndigheder og ankenævn, hvis vi mener, at de er udtryk for en retning, der hæmmer Ikast-Brande Kommunes handlefrihed, sagde Carsten Kissmeyer

Den menneskelige hjerne er ikke skabt til multi-tasking. Jo ﬂere afbrydelser og distraktioner i løbet af en arbejdsdag, jo mere daler produktiviteten.

Af | Lilli Marie Nielsen

40 procent! Så meget daler produktiviteten, hvis en medarbejder konstant skifter mellem forskellige opgaver. - Mennesker kan ikke multi-taske. Vores hjerne er simpelthen ikke skabt til det. Tværtimod er vores halvandet kilo mellem ørerne skabt til at koncentrere sig om én ting ad gangen, når vi hele tiden skifter mellem forskellige opgaver på arbejdet, tjekker mails og facebook, så viser ny hjerneforskning, at det tager 40 procent længere tid at løse opgaverne, forklarede Lone Frank, forfatter og videnskabsjournalist med en baggrund som forsker og ph.d i neurobiologi, på årets lederdage for chefer i Teknik og Miljø. Samtidig understregede hun, at jo mere man multi-tasker, jo lettere har man ved at blive distraheret, og jo mere afhængig bliver hjernen af konstant at få nye stimuli. Folk skal have deres “Twitter-fix”, som hun udtrykte det. - Men på den måde ødelægger man faktisk sin hjerne, for den skal fodres for at kunne producere optimalt og interessant. Hjernen har brug for koncentration og pauser, forklarede hun. Den nye hjerneforskning har fået flere internationale virksomheder, deriblandt bilproducenten VW, til at lukke ned for medarbejdernes passwords i weekenden, så de ikke kan tjekke arbejdsmails i fritiden.

Lederdagene i Grenå handlede om vinderstrategier og vindermentalitet og satte samtidig fokus på, hvordan man som leder sammen med sit lederteam ruster sig til konkurrencen om vækst og udvikling. Og her kan det være nyttigt at vide, hvor vækstsporet egentlig sidder i den menneskelige hjerne, og hvordan medarbejderne ud fra et hjerne-perspektiv får de bedste arbejdsbetingelser til at få gode ideer. Udmeldingen fra Lone Frank var klar: - Brainstorming-møder, hvor folk sidder rundt om mødebordet er en dårlig ide. I stedet skal man som leder give folk ro, lad dem eksempelvis gå hjem og lad deres underbevidsthed arbejde. Hjernen har brug for ro, og pludselig når underbevidstheden har tid til at knokle, opstår de gode ideer, sagde Lone Frank. Når de gode ideer så er kommet frem i dagens lys, er det vigtigt, at lederen kommer mere på banen og presser på for at realisere ideerne. - I den efterfølgende proces er det godt med indspark og lidt pres fra lederens side. Det skaber effektivitet og medvirker til, at det videre arbejde skrider frem, understregede Lone Frank.

Teknik & Miljø / April 2012 ledelse

Ledelse

i en brydningstid! Færre politikere og ændret udvalgsstruktur er på dagsordnen i Svendborg, hvor også organisationen skal tilpasses den nye udvalgsstruktur. Og så skal en ny central erhvervskontakt servicere erhvervslivet i Svendborg Kommune.

Af | udviklingskonsulent Mikael Kronstrøm , Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Miljø og Teknik i Svendborg Kommune er organiseret som en team og projektorganisation. Alle team og projekter refererer direkte til en afdelingschef uden mellemledere. Se Teknik og Miljø august 2010, side 10, ”Jo mere du giver – des mere får du”. Siden har Svendborg Kommune, som i så mange andre kommuner, sat fokus på, at tilpasse organisationen til de kommende års udfordringer. Et resultat af dette arbejde har været, at der i foråret 2011 er blevet taget en overordnet direktionsbeslutning om, at antallet af afdelingschefer i organisationen skulle nedbringes. I Miljø og Teknik har det resulteret i, at antallet af afdelingschefer reduceres fra 4 til 3. Efter vi har igangsat implementeringen af den nye organisation med 3 afdelingschefer er to nye organisatoriske udfordringer kommet udefra. 1: Svendborg Byråd har besluttet at se på, om den politiske organisation kan fungere med færre politikere samt en ændret udvalgsstruktur fra den kommende valgperiode. Der er i forbindelse hermed meldt ud, at den administrative organisation skal afspejle den politiske organisation. 2: Svendborg Byråd har besluttet at oprette en Erhvervskontakt i et Erhvervenes Hus, der skal servicere erhvervslivet i Svendborg Kommune. Heri skal placeres relevante medarbejdere fra forskellige dele af forvaltningerne.

De ledelsesmæssige udfordringer for afdelingscheferne med at gennemføre en organisationsændring, der har to kendte ubekendte, er at holde fokus og bevare motivationen, både hos sig selv og hos medarbejderne.

At rejse er at leve En af de erkendelser, man må gøre i en organisation, der har fokus på at optimere sin organisation er, at man er på vej. Som H.C. Andersen skrev ”at rejse er at leve”. Det er et vilkår, at man hele tiden er på vej. Det er som at rejse med et tog, der ikke har nogen endestation. Det stopper ved en station, men efter en kortere eller længere pause kører det videre til næste station. Togføreren har ingen direkte indflydelse på, hvor toget skal køre hen, men kun indflydelse på, hvordan toget kommer derhen. Sådan er det også med organisationer i udvikling. For det meste kan cheferne kun påvirke processen. De har ringe eller slet ingen indflydelse på beslutningerne om hvordan den overordnede organisation skal udvikle sig, men de har meget stor indflydelse på, hvordan man når de angivne mål. I en organisationsudviklingsproces er det processen man som leder har direkte indflydelse på: Hvordan man når de fastsatte overordnede mål. Når de overordnede mål ændres undervejs, mister lederen ikke fokus, idet lederens mål er processen.

Teknik & Miljø / April 2012 ledelse

Det er vigtigt, når der arbejdes med organisationsudvikling, også at se det som et kulturprojekt. Man kan ikke ændre en kultur alene, og man kan heller ikke forankre en ny organisation alene. Medarbejderne skal inddrages i processen, for at de derigennem kan tage ejerskab for den nye organisation. Hvis medarbejderne ikke tager ejerskab for en organisationsudviklingsproces, vil der være stor risiko for, at der bliver handlet ud fra hvordan den gamle kulturs strukturer var. Det vil da kun være på papiret, at man har fået en ny organisation.

Miljø og Teknik I Miljø og Teknik blev det hurtigt klart, at når antallet af ledere bliver reduceret, betyder det for den enkelte afdelingschef, at ledelsesspændet bliver større. Der skal derfor være fokus på følgende: Ledelse er værdiskabelse gennem andre. Medarbejderne skal tage ansvar i egne processer, se organisationen som en helhed og sig selv som en del af denne helhed. Som leder er det vigtigt, at lede processer ikke at gennemføre dem selv.

For at inddrage medarbejderne har chefgruppen i Miljø og Teknik bl.a. sat fokus på rammer, dialog, værdsættende ledelsesprocesser og medindflydelse. Chefgruppen har fra starten defineret de rammer, der skulle være gældende for hele udviklingsforløbet. Dialog har for Miljø og Teknik været et strategisk værktøj siden strukturreformen. At informere har været - og er stadig en vigtig del af kulturen i Miljø og Teknik. Ved at have et stort informationsniveau undgår man i store træk mytedannelse og misforståelser. Information gives på fælles dialogmøder, hvor der er mulighed for at have en åben dialog om de udvalgte emner, uddybe og afklare misforståelser. Miljø og Teknik har i lidt over tre år arbejdet med værdsættende ledelse. Det er ikke forbudt at snakke om problemer - for de er der. Men at starte med at se noget godt i problemer og udfordringer giver en meget mere positiv indgangsvinkel, når de skal løses. Og jo, der er noget godt i alt, det skal bare findes. Vi har konstateret, at jo mere vi

har arbejdet på denne måde, jo nemmere er det at finde noget godt i de udfordringer og problemer, vi står over for. En anden del af den værdsættende ledelse er ikke at have fokus på, hvad det er vi ikke vil have, men have fokus på det, vi ønsker i stedet for. Man kan ikke gøre noget ved det, man ikke vil have. Men man kan gøre noget for at få det, man ønsker i stedet for. I Miljø og Tekniks organisationsproces har medarbejderne haft medindflydelse på processen og via høringer haft mulighed for at påvirke beslutningerne. At sende chefgruppens beslutninger i høring har givet anledning til refleksion, gode dialoger i chefgruppen og kvalificeret beslutningerne. Vi er næsten i hus med vores organisationsproces 2, siden den nye kommune blev etableret, og vi ved, at der kommer flere. Men vi er på vej mod nye ukendte overordnede mål. Vi er altid på vej. Det at være på vej, har vi indflydelse på, og der vi vil have fokus.

Teknik & Miljø / April 2012 forsyning

Har kommunen de nødvendige redskaber til at gennemføre vandhandleplanerne? Spildevandsplaner binder ikke vandselskaberne, det ligger klart efter en udmelding fra Naturstyrelsen.

Af | Karsten Filsø, Formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Holstebro Kommune

Efter en udmelding fra Naturstyrelsen synes det ikke længere meningsfyldt at anvende ressourcer på spildevandsplaner, da vandselskaberne ikke er forpligtet af planerne. Jeg overvejer derfor hvad der sker, når vandhandleplanerne skal gennemføres? I forbindelse med anmodning om godkendelse af spildevandstakster for 2012 i Holstebro Kommune fandt kommunen ud af, at taksterne ikke var baseret på de samme projekter som fremgik af investeringstidsplanen i spildevandsplanen. Miljøprojekter var taget ud, andre projekter var udskudt og nye var kommet til. På den baggrund rettede både kommunen og forsyningsselskabet henvendelse til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen svarede, at kommunen – men ikke vandselskabet – er forpligtet af spildevandsplanen. Hvis vandselskabet skal forpligtes, henvises kommunerne til at udnytte deres ejerbeføjelser på generalforsamlingen.

Derudover fremgår det af svaret, at lovgivningen ikke regulerer, om det er lovligt at godkende taksterne i denne situation. Naturstyrelsen tilsidesætter herved en udtalelse fra By- og Landskabsstyrelsen fra 2010, ifølge hvilken kommunen ved godkendelse af takster skal sikre, at grundlaget for taksterne er i overensstemmelse med kommunens planer for forsyningsområdet.

Spildevandsplaner Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en spildevandsplan, som beskriver kommunens planer for spildevandsforsyning. En spildevandsplan skal bl.a. indeholde en tids- og investeringsplan for de projekter og tiltag som beskrives i planen. Spildevandsplanen skal inden vedtagelse gennemgå en offentlig høring i en periode på 8 uger, med henblik på at give borgerne mulighed for at få indflydelse på og gøre

indsigelse imod kommunens planer for spildevandsforsyning. Vandselskaberne er monopolvirksomheder, som borgerne i kommunen er tvunget til at benytte. Følges spildevandsplanens tids- og investeringsplan ikke af vandselskaberne, er de af kommunerne udarbejdede spildevandsplaner reelt uden værdi, og borgerne er tvunget til at betale en spildevandstakst for deres spildevandsafledning, som ikke afspejler det kommunalbestyrelsen har besluttet. Herved sker der en kortslutning af den demokratiske proces som lovgivningen stiller krav om, i forbindelse med vedtagelse af en spildevandsplan. Den offentlige høring af spildevandsplanen, som nu efterfølgende skal foretages for at tilpasse spildevandsplanen til det som spildevandsforsyningsselskabet allerede gør, forekommer ikke at være udtryk for en demokratisk proces.

Teknik & Miljø / April 2012 Forsyning

Vandløbene kan blive taberne, når vandselskaberne ikke er forpligtede af de kommunale spildevandsplaner.

Det er en uholdbar situation, at der i lovgivningen ikke er fastlagt en entydig pligt for vandselskaberne til at følge den planlægning som kommunalbestyrelsen vedtager for spildevandsforsyningen i kommunen – en spildevandsplan, der i øvrigt er udarbejdet i samarbejde med forsyningen.

Konsekvenser af Naturstyrelsens udtalelse Kommunen har en pligt; men ikke nødvendigvis et virkemiddel til at sikre at de kan overholde pligten. Kommunen er bundet af spildevandsplanen og skal virke for planen. En stor del af de aktiviteter som ifølge planen skal udføres, må kommunen imidlertid ikke udføre – det må kun vandselskabet. I forbindelse med opdelingen af lovgivningen på spildevands- og vandforsyningsområdet er der tydeligvis ikke taget stilling til, hvor snitfladen mellem henholdsvis den miljø- og planmæssige del og den driftsmæssige del af spildevandsopgaven skal placeres. Med den udlægning som Naturstyrelsen nu udmelder, er der ikke længere nogen begrundelse for at anvende ressourcer på at lave spildevandsplaner. Man kan også overveje, hvorfor kommunalbestyrelsen skal godkende spildevandstaksterne. Miljø- og service mål – vandhandleplaner – klimatiltag I Miljøministeriets notat fra 2011 om miljøog servicemål omtales hvordan miljømål skal beskrives i kommunens vandforsynings- og spildevandsplan, for at vandselskabet kan få tillæg til prisloftet. Det

virker nærmest som om at det for Miljøministeriet er en ren selvfølgelighed at vandselskabet følger vandforsynings- og spildevandsplanen. Konkurrenceankenævnet stiller heller ikke spørgsmålstegn ved den bindende virkning af spildevandsplaner, når de træffer afgørelse om hvorvidt et miljømål er tilstrækkelig konkret i spildevandsplanen til at vandselskabet kan få tillæg til prisloftet. Naturstyrelsens udtalelse viser imidlertid, at når kommunerne skal gennemføre vandhandleplanerne, så er det nødvendigt at meddele påbud til vandselskaberne – det er ikke tilstrækkeligt at det står i spildevandsplanen. Tilsvarende gælder miljø- og servicemål; og klimatiltag vil heller ikke kunne løses med kommunale planer.

Problemet blev forudset allerede i 2009 Allerede i 2009 rejste KL spørgsmålet overfor Miljøministeriet: Er forsyningsselskaberne forpligtet overfor kommunerne til at udføre de tiltag som kommer til at fremgå af de kommunale handleplaner som opfølgning på de statslige vandplaner? Miljøministeriet udtalte at: ”Den indsats, der skal gennemføres som opfølgning på Grøn Vækst på for eksempel spildevandsrensning i det åbne land, kommer til at fremgå såvel af den kommunale spildevandsplan som af den kommunale handleplan, og skal i begge tilfælde stemme overens med den statslige vandplan. Det er kommunalbestyrelsen, som beslutter på hvilken måde indsatsen skal gennemføres, herunder i hvilket

omfang indsatsen skal gennemføres af et etableret forsyningsselskab.” ”Det fremgår ikke direkte af loven, at forsyningsselskaberne er forpligtet til at gennemføre kommunalbestyrelsens beslutninger, men da selskaberne alene er oprettet med det formål at udføre opgaver for kommunens vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed, ses der ikke noget behov for en udtrykkelig hjemmel”. Endelig anføres det, at som den nye vandsektorlov er sat sammen, er der ikke søgt ændret ved kommunernes handlepligt i forbindelse med gennemførelsen af vandplanerne den situation, hvor et forsyningsselskab ikke vil gennemføre en indsats, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal gennemføres som et led i gennemførelsen af vandplanen, med henvisning til, at forsyningsselskabet ikke har tilstrækkelig finansiering til at kunne gennemføre indsatsen, er der taget højde for i vandsektorloven – via muligheden for at korrigere prisloftet. Miljøministeriet bør nu indse, at der er behov for en udtrykkelig hjemmel. Den nuværende situation er både ulogisk og uholdbar.

Teknik & Miljø / April 2012 Forsyning

Vand i Byer og klimaindsatsen

Hvor går grænsen for finansiering med takstmidler ? Den del af klimaindsatsen, der handler om regnvand er delt mellem myndigheder og forsyningsselskaber. Det har skabt nogle barrierer for helhedsorienterede projekter.

Af | Michael Nørgaard

Selskabsdannelsen på spildevandsområdet har skabt en helt ny forvaltningsdisciplin, der går ud på at finde rundt i prislofter og anvendelsen af takstmidler. Øvelsen har i særlig stor udstrækning betydning for projekter, der går på tværs af ansvarsområ-

Lovkatalog på vej Klimalokalplaner foråret 2012 Klimafinansieringspakke foråret 2012 • Præcisering vedr. miljø- og servicemål. • Bedre mulighed for at udnytte vedvarende energi. Pakke FT-samling 12/13 • Indførelse af regnvandsbidrag • Ændrede regler vedr. taktsfinansiering, herunder præcisering af anvendelsesområde for takstfinansiering, samt integrerede regnvands- og naturløsninger • Kommunale klimatilpasningsplaner • Sektorplaners betydning for vandselskaber • Forbedre vandselskabernes lånefinansiering

derne mellem myndigheder og forsyningsselskaber, som fx projekter om alternativ håndtering af regnvand og vejvand. Temaet har været på dagsorden på hos partnerskabet Vand i Byer, der nu har deltagelse af næsten 120 partnere bestående af kommuner, vidensinstitutioner og private virksomheder. Vand i Byer har efterhånden sat 12 projekter i gang, hvoraf mange med afsæt i partnerskabets innovationsdagsorden netop går på tværs af myndighedsgrænser og ansvarsområder. Advokater, kommuner og eksperter var oplægsholdere på mødet. Og selvfølgelig også Forsyningssekretariatet og Naturstyrelsen, som er centrale spillere. Førstnævnte skal bl.a. godkende selskabernes prislofter og om afholdte udgifter er omfattet af lovlige miljø- og servicemål. Reglerne får til tider paradoksale udtryk, fx kravet om, at kommunerne skal bøde en ½ mia for at have betalt for lidt vejbidrag. Tilsvarende har Naturstyrelsen meldt ud, at vandselskaberne ikke er forpligtede af de kommunale spildevandsplaner.

Vejvand skaber tvivl De to instanser, Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet deltog således også, da en række konkrete grænsetilfælde blev testet af på Vand i Byers arrangement.

Hvad må takstfinansieres og hvornår kan prisloftet forhøjes ? Diskussionerne viste, at særligt afkobling af vejvand og rensning af vejvand skaber tvivl blandt de aktører, der arbejder med de projekter. Det betyder, at mange konkrete projekter formentligt strander på usikkerhed og under alle omstændigheder kræver en større udredning for at blive realiseret.

Ikke muligt med forhåndstilsagn I mange sager kunne det således være produktivt at få en forhåndstilkendegivelse fra Forsyningssekretariatet om, hvorvidt et givet projekt kan finansieres med takstmidler. Forsyningssekretariatet melder imidlertid, at man ikke har lovhjemmel til at give forhåndstilsagn, hvilket formentligt ellers kunne bane vej for en række projekter, der kunne bidrage til at udfylde den kommunale klimaindsats. Lovforslag på vej Regeringen har indset, at strukturen og ambitionerne ikke helt hænger sammen. Bl.a. har man sat på dagsordenen at undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigts-

Teknik & Miljø / April 2012 forsyning

København og regnvandet Refusion af tilslutningsbidrag Københavns Energi fik pludselig succes med at give refusion for frakobling af regnvand. Og stoppede midlertidigt ordningen.

mæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt. Konkret sidder Naturstyrelsen også og arbejder med forberedelse af lovforslag, der bl.a. kan følge op på betænkningen fra det såkaldte Spildevandsudvalg, der barslede med en betænkning i december 2011. Dette forventes bl.a. at munde ud i et forslag om opdeling af vandafledningsbidraget, så der introduceres et egentligt regnvandsbidrag. Naturstyrelsen er bl.a. i gang med at kigge på de tyske erfaringer med dette område. I Tyskland har forsyningerne i årevis været forpligtede til at opkræve et særskilt regnvandsbidrag.

Mange løsninger Vand i Byer spejler i stor udstrækning de aktører og faggrupper som arbejder med løsningen af regnvandsudfordringen; det handler både om faggrupper med forskellig baggrund og firmaer med forskellige specialer. Diskussionerne på Vand i Byers møder viser, at der er stort behov for strategiske drøftelser og for de innovative tiltag som kan skabes i samarbejdet mellem partnerne. Regnvandsudfordringen løses ikke kun med een slags indsats, men gennem en kobling af de traditionelle

kloakerings-løsninger og nye tiltag og planlægning.

Om Vand i Byer Partnerskabet Vand i Byer er primært finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation og arbejder med udfordringen omkring tilpasning af byer til et ændret klima og arbejder dermed inden for temaet energi-, klima- og miljøteknologier. Målet er, at partnerskabet skal bidrage til at realisere visionen om Danmark som klimarobust grønt foregangsland og etablere Danmark som det ”globale demonstratorium for bæredygtige vandteknologier, systemløsninger og integreret vandressourceforvaltning”.  Målet er at udvikle, dokumentere og præsentere teknologier og planlægningsværktøjer til klimatilpasning af danske byer og samtidig udvikle eksportpotentiale i forhold til urbane områder i Europa, USA, Asien og Australien, samt til udvikling af nye, klimarobuste byer i lande i økonomisk og institutionel transition, herunder Kina og Mellemøsten. Læs mere på www.vandibyer.dk

KE har siden 2008 tilbudt tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, når ejendomme i fælleskloakerede områder frakoblede regnvand fra fælleskloakker. Ordningen har levet et stille liv, hvis man måler på antallet af frakoblede ejendomme siden ordningen trådte i kraft i 2008. KEs og Københavns Kommunes informationer om frakobling og etablering af nedsivningsanlæg har i perioden været meget synlige og overskuelige, bl.a. på nettet. Imidlertid lød meldingen fra KE pludselig i februar 2012 på, at nu var ordningen midlertidigt lukket, fordi den afsatte bevilling på 20 mill. kr var brugt. Så ordningen er begyndt at virke. Meldingen skabte dog en vis uro på igangværende projekter, der forudsatte tilbagebetalingen som en del af projektfinansieringen. Efterfølgende er ordningen genstartet, således at den gælder til udgangen af 2012, men på nogle ændrede vilkår, som bl.a. inkluderer ejendommens beliggenhed, det frakoblede tagareal og projektets totaløkonomi. Københavns Energi har tidligere været ude med tal, der anskueliggjorde, at en total skybrudssikring i København ville koste 12-13 mia., men at dette beløb med en række alternativer til de traditionelle kloakker, bl.a. faskiner, kunne reduceres til 6-7 mia.

Teknik & Miljø / April 2012 kort nyt

Ny motorvej til Sønderborg Ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg er indviet. Motorvejen er bygget i et Offentligt Privat Partnerskab mellem Vejdirektoratet og KMG - Kliplev Motorway Group Hermed erklærede transportministeren Sønderborgmotorvejen for åben. I sin åbningstale hæftede Henrik Dam Kristensen sig ved det glædelige i, at den nye vej er åbnet til gavn for borgere og erhvervsliv i Sønderjylland. ”Vejen giver nye muligheder for alle trafikanter i Sønderjylland. Ikke mindst opfylder den et stort behov hos Sønderjyllands levende erhvervsliv, der nu står parat til at udnytte potentialet i den hurtigere og

sikrere forbindelse til resten af Danmark og hele Europa.” Sønderborgmotorvejen er bygget i et Offentligt Privat Partnerskab mellem Vejdirektoratet og KMG - Kliplev Motorway Group, og er det første OPP-samarbejde på vejområdet i Danmark. I den forbindelse udtaler Henrik Dam Kristensen (S): ”Vi står over for mange udfordringer på infrastrukturområdet i de kommende år – udfordringer og ikke mindst

svære prioriteringer. Svære prioriteringer, der samtidig skal sikre en effektiv infrastruktur. Det kræver, at store beløb investeres på de rigtige tidspunkter, på de rigtige steder og ikke mindst på den rigtige måde. Dette OPP-projekt vil sammen med øvrige erfaringer indgå i de overvejelser, der fremadrettet skal gøres, når der skal planlægges og bygges ny infrastruktur.”

Frederikssund udliciterer Vej & Park Frederikssund Byråd besluttede onsdag den 21. marts at overlade kommunens vejog parkområde til en privat leverandør, HedeDanmark. Forud var gået et udbud hvor tre private leverandører afgav bud, og hvor kommunens nuværende vejog parkafdeling afgav kontrolbud. I forhold til kommunens nuværende udgiftsniveau forventes aftalen at medføre en årlig besparelse på cirka 10 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 25 %. Kommunens egen vejog parkafdeling har i nogle år forberedt sig på konkurrencen, og afgav et kontrolbud som var cirka 4 millioner kroner billigere end det nuværende niveau - men altså stadig væsentligt over tilbuddet fra HedeDanmark. Frederikssunds borgmester, Ole Find Jensen, siger:

”Jeg er meget tilfreds med, at kommunen opnår så stor en gevinst ved dette udbud. Jeg anerkender dog samtidig den store indsats der er gjort i vores egen vejog parkafdeling. Der er sket en markant effektivisering, men altså ikke nok til at kunne matche de billigste private leverandører på markedet.”

Virksomhedsoverdragelse HedeDanmark overtager driften af kommunens vejog parkområde den 1. maj 2012. I den forbindelse tilbydes hovedparten af medarbejderne i den nuværende vejog parkafdeling ansættelse i HedeDanmark efter reglerne i lov

om virksomhedsoverdragelse, mens en mindre gruppe medarbejdere tilbydes fortsat kommunal ansættelse. De medarbejdere der fortsætter i kommunen, skal dels tilknyttes et nyt bestillerkontor, dels bemande en mindre, tilbageblivende vejog parkenhed som blandt andet skal forestå vintervagt, natur- og vandløbsvedligeholdelse, op- og nedtagning af badebroer, rottesikring og andre mindre serviceopgaver. HedeDanmark lejer som en del af udbudsbetingelserne fremover kommunens materielgård på Smedetoften i Frederikssund.

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet.... Dette er et annoncefinansieret særtillæg

til Dagbladet Børsen, torsdag den

27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet

CSR.

27. oktober 2011 www.csr.dk

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdannere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

– diStribueret med børSen torSdag

17. årgang Juni 2010 Nr. 03 k www.csr.d gang 18. år r 2011 Janua Nr. 01 csr.dk www.

kommende Udgivelser: Udgivelse Nr. 3 07. juni 2012 Nr. 4 30. august 2012 Nr. 5 25. oktober 2012 Nr. 6 13. december 2012

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, årgangaf skeptikere men18. rækken er blevet læn2011 gere.Marts Gabriel (billedet) er med.

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet. Side 29

aber ISO 2de6n0lGe0rSø0npnSlekatfOrm engagement får orfæl inG n f e r e s ør-kommunikation CSr-Strategien Græn edsfCSR Side 6, 10 og 20

Nr. 02

Sidewww.csr.dk 30

SibiLi

Spon

iaL re

e SoC

at rpor

CSr –

Sinet

maga

ervS

erhv

CSR Fonden har blæret Cradle to Cradle sig og gearer op i 2012 er ingen mirakelkur

Virksomhederne har i år fejret sig selv og nSibiLity deres CSR indsatser. CSR Awards 2012 skal være endnu større.

eSpo rate SoCiaL r

orpo

et CSr – C

magaSin erhvervS

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 06 eller e-mail jrm@horisontgruppen.dk

den 27. oKtober 2011

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSp

onSibiLity

en jdet med lande arbe de fra 80 er følger. delegere le standard ttede 400 Nationa avn afslu t ansvar. e i Københ smæssig På et mød samfund dard for global stan

mark

heder Virksom ærk kommunikerer -netve CSR Vemsta p R med CS Nyt Treyg æ k mærker ds ter be vil bind nret grønne nlaink r ion røom elus GGreenw lemashere holder prob sig Svanemærke-Snydere aggreSSive ngO’er tilbage Forbrugerombundsmand

til at leve

eR en balanCegang særlig tyrkere får CSR“Etniske hed”, siger opmærksom Kofod Olsen. tte chef Birgi

de at bry Gratiseknækker kurv ler afta

viSion RoHS-Re bitiøS e stoffer tik uam af flere farlig get til CSR-poli Udfasning e uden jler forsla Det afspe nåede ikke HveR fjeRd er mulig. Henrik je virksomhed g om ikke. Dialog tager bundlin brodden af aggresHver fjerde tiv-revision retnin direk indbevil meRe end at tilØen fart jagte rt. virksomheder, CSR eR at tale om, at blive klar 40 sive NGO’er. En kampagne mod og som spår ekspe re SkibSSide år helst r altid ses på gi  ndsansvar, Man undg se rening ne snyder. Snyderiet samfu el ikke miLjøteKnoLo oru med øn mærkerne |  producenten ar sen ne r dilemmaer. elf Mattel med dukkerspndsat d gr s partik CSR-i KLima  be Side 20 mo |  Det skabe Blomsten Svanen n  d. linjen artenog ltat.er ergi bund er blevet l ne ne niKatio n bsf Ken su og Barbie som startletter En ska Kommu ye r re | Skiomfattende. i Sk -udslip - for er fo lder Side 28 Ser amarbejde  CO 2 blev et lærestykke. elndørS oLogi  re CO 2 Levera Cent eligho 26 ar eKn sto e |  beSp Side miLjøt m Sid8 giver eLSe  e Side 18 hem |  Strategi & Led Stor computing a  v’er KLim Cloud e Sm ioner. |  arlig til CSR, redukt n  Strategi & LedeLSe  |  20 LeverandørSamarbejde  anSv dre niKatio |  Side undS l være be dsansvar. CSR+SoCiale medieR=pRobleme Kommu R elbileRne Skal på gaden un Samf |  rne ska læS dig klog på CSR Samf Virksomhederne famler sig frem SMV’e Rådet for Better Place-oplevelsescenter skal bejde  Vi har udvalgt fem bøger, som giver r rSamarpå nettet. mene overtale ndø forbrugerne. 34 svar på typiske CSR-spørgsmål. Levera Side 22 Side Side 25 |  Side 32

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Sushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser. Side 14

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forretning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham. Side 36 KommuniKation

KLima

kOmpetenCeguiden

Kompetenceguiden skaber overblik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspiration til at komme videre med CSR-indsatsen. Side 45 |

miLjøteKnoLogi

eLSe

gi & Led

Strate

Annoncedeadline 14. maj 09. august 04. oktober 22. november

Strategi & LedeLSe

LeverandørSamarbejde

KommuniKation

KLima

miLjøteKnoLogi

Tema Cleantech

Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag! Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser. Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks. Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife. For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Teknik & Miljø / April 2012 planlægning

Udvikling af lokalplanen Den sidste rapport om ”Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011” viser, at lokalplanredskabet fungerer, men kan forbedres. Rapporten lægger op til diskussion om planlæggerroller og arbejdsdelingen mellem planlæggere og politikere.

Af | Arne Post

Ultimo november 2011 var 173 af de undersøgte 192 lokalplanforslag vedtaget endeligt. Tre heraf vil ikke blive realiseret, og seks skal ændres. De resterende er annulleret efter medhold i klager, aflyst af kommunen, stillet i bero eller ikke færdigbehandlet. Indsigelser fra borgere har været afgørende for, at 6 lokalplanforslag er opgivet, og der er sket mange – hovedsageligt mindre – ændringer ved den endelige vedtagelse, dels som imødekommelse af indsigelser, dels på kommunens eget initiativ. To lokalplaner er opgivet efter klager til Natur- og Miljøklagenævnet. En tredie påregnes genoptaget. Klager over tre lokalplaner medførte fornyet fremlæggelse og herefter endelig vedtagelse. Så selv om klagere får medhold, resulterer det nogle gange kun i, at projektet forsinkes. Realisering bliver i de fleste tilfælde iværksat kort efter den endelige vedtagelse. Kvaliteten af planløsningerne er ikke indgået i undersøgelsen, men det er mit indtryk, at den gennemgående er høj. Både under forslagets udarbejdelse og behandlingen af indsigelser sker en bearbejdning af væsentlige problemstillinger, så selv om det måske nogle gange kan forekomme besværligt, er processen nyttig. Ud over redegørelse for resultaterne af undersøgelsen peges på emner, der bør undersøges nærmere. Bl.a. skismaet mellem behov for planlægning og ønsker om efterfølgende detailstyring samt spørgsmål om, hvor meget politikerne forstår af de ”lokale love”, de vedtager, og hvordan borgere oplever afvisning af indsigelser.

Vejledninger og undersøgelser En spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på knap 88 viste en spændvidde i

håndhævelse af lokalplaner fra 20-30 sager om året i en kommune i Hovedstadsområdet til ingen i en kommune i Vestjylland, begge med 50-60.000 indbyggere. Sådanne forskelle bør undersøges nærmere. Flere kommuner har oplyst om privat finansiering af infrastrukturanlæg, men uden at følge planlovens regler om udbygningsaftaler. Det er blandt de emner, hvor der er behov for vejledning. Blandt øvrige ønsker er ajourføring af vejledninger om servitutter, grundejerforeninger og bevarende lokalplaner samt en vejledning om klimabestemmelser. Det sidste forventes at komme som opfølgning af et nyt lovforslag om ændring af planloven2. En del lokalplaner har bestemmelser om klimatilpasning, men de er i mange tilfælde upræcise. Samtidigt er en række muligheder, der er beskrevet i Naturstyrelsens eksempelsamling i tilknytning til lokalplanvejledningen, ikke udnyttet. Selv om der er lavet lokalplaner i 35 år, er der mange spørgsmål, der bør belyses nærmere. Bl.a. i hvilken udstrækning veje og stier kan betragtes som fællesanlæg, og hvordan der kan opnås sikkerhed for færdiggørelsen af fællesanlæg ved private udstykninger. Krav om etablering af fællesanlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse er en indirekte handlepligt. Mulighederne for sådanne krav bør belyses nærmere. Fx om man kan kræve etablering af en hæk til en æstetisk begrundet afgrænsning af en bebyggelse. Eller om bestemmelsen om beplantningens tilladte højde giver mulighed for at regulere højden af hække i et boligområde. Ifølge det nye lovforslag skal formålet i en lokalplan fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse. Det kan måske være med til at gøre lokalplanerne lettere at

forstå. Forståeligheden kan også fremmes ved at oplyse om muligheder for dispensation i stedet for at skrive ”med byrådets særlige tilladelse”, samt oplyse om forhold, der reguleres gennem anden lovgivning, i stedet for at formulere det som lokalplanbestemmelser. Og især undgå ulovhjemlede kompetencenormer, og i stedet redegøre for intentioner (fx om arkitektonisk kvalitet), føre forhåndsdialog med bygherren og om fornødent fastsætte nærmere bestemmelser i en supplerende lokalplan. Knap 60 % af de undersøgte lokalplaner krævede tillæg til kommuneplanen. En supplerende undersøgelse af nye lokalplan-

Rapporten er illustreret med visualisering af forskellige projekter og foto af resultatet (hvor det har været muligt) eller eksisterende forhold

Teknik & Miljø / April 2012 planlægning

Planlovsdage 2012 Arne Post

LOKALPLANLÆGN

Sammenfattende

ING I DANMARK 2009

rapport

-2011

Rapporten er illustreret med visualiseringer af forskellige projekter samt – som her – et af projekterne under realisering.

forslag for centerområder fra 1. halvår af 2011 viste, at mere end 70 % af disse kræver tillæg til de næsten nye kommuneplaner. Der sker således i vid udstrækning kommune”planlægning” gennem lokalplanlægning. Anførselstegnene markerer, at de fleste tillæg er uden et egentligt planlægningsmæssigt indhold.

Politikere og planlæggere I omkring halvdelen af kommunerne er planlæggerne med til at forelægge forslag til lokalplaner og senere indsigelser for fagudvalget. Her er ingen signifikant forskel mht. kommunestørrelse. I 2. delrapport1 blev konstateret, at det er planlæggerne, der formulerer de politiske beslutninger. Set udefra er det vanskeligt at gennemskue, hvad der sker ”i Kommunen”. Mange projekter fra private bliver uden forbehold anbefalet af planlæggerne. Det viser sig tydeligt i den supplerende undersøgelse. 3/4 af disse forslag krævede tillæg til de næsten nye kommuneplaner. Beskrivelser af konsekvenser for centerstrukturen er omtrent fraværende. Alligevel er de næsten uden undtagelse anbefalet af planlæggerne, og alene begrundet med at der er nogle, der ønsker at etablere et nyt supermarked. Det giver indtryk af, at planlæggerne søger at opfylde politiske ønsker, før de er udtrykt formelt. Man kan ikke se, om planlæggerne er enige eller forud har fået kritiske kommentarer afvist af borgmesteren. I en del tilfælde bliver indsigelser indstillet afvist med begrundelser, der er mere politiske end planlægningsmæssige. På baggrund heraf og med referencer til syns-

350 planlæggere diskuterede på baggrund af oplæg fra Naturstyrelsen og Københavns kommune kommunernes kompetence og roller i forhold til lokalplanlægningen nu og i fremtiden på de traditionsrige Planlovsdage i marts.

Stigende detailstyring Diskussionen og reflektionen gik mest på, om der med stigende detailstyring i lokalplanerne med styrkede juridiske afgrænsninger bliver plads til den gode planlægning, som giver mulighed for at udvikle et område i fællesskab med lokalsamfundet eller med de developere, der vil gennemføre et projekt. Men kommunernes frihed til at godkende åbne lokalplaner anfægtes af Naturstyrelsen og af klagenævnet, som i stigende grad søger at begrænse kommunernes åbne formuleringer i lokalplanerne, det sker med argumentet om, at det ikke skal være muligt for kommuner at pådrage sig erstatningsansvar, hvis en lokalplan giver (for store) muligheder for skønsmæssige afgørelser.

Lokalplaner for centerområder har i de senere år udgjort en stigende andel af samtlige endeligt vedtagne lokalplaner.

Ikke mindst i sammenhæng med forventningerne til planlovens kommende ændring af kommunernes kompetence til at vurdere, er den eksisterende praksis udfordret.

punkter om formålet med planlægning og planlæggernes ansvar, lægger rapporten op til diskussion om planlæggerroller og faglig etik. Det aktualiseres også af, at vedtagelsen af lokalplaner iflg. det nye lovforslag kan uddelegeres til udvalg og forvaltning. Hermed skærpes planlæggernes ansvar for at gøre lokalplanerne forståelige og beslutningsprocessen gennemskuelig for borgerne.

Mere frirum Planlæggere diskuterede deres opfattelser af planlæggerrollen og gav gennem dialogen bud på de udfordringer, de ser som mest påtrængende i forhold til den udvikling, der finder sted over imod mere juridisk bindende lokalplaner.

Rapporten er udgivet af Dansk Byplanlaboratorium. Undersøgelsen er støttet af Dreyers Fond og Grundejernes Investeringsfond. Se rapporten under www.byplanlab.dk

orslag til lov om ændring af lov om planF lægning (Klimalokalplaner og forenkling af loven), fremsat den 29. 03. 2012. 2 Se om 1. og 2. delrapport i Teknik & Miljø maj 2010 og august 2011. 1

Der er ingen tvivl om, at overvejelserne er vigtige. Og KL har ønsket det større frirum til lokale afgørelser, som nu snart udmøntes i kommende lovgivning. Den faglige debat fortsætter hvor planlæggere mødes og i kommunalpolitiske kredse - og der er intet facit givet på opgaven. Og derfor er debatten mellem planlæggere og de centrale myndigheder vigtigere end nogensinde. Ane Marie Clausen

Teknik & Miljø / April 2012 Kort nyt

Kort nyt Grønt Fremdriftsforum til Natura 2000-planerne - Det er tvingende nødvendigt, at kommuner og andre myndigheder, grønne organisationer og det private erhvervsliv arbejder tæt sammen, hvis vi skal ændre naturens tilstand, siger miljøminister Ida Auken. Derfor har Ida Auken bedt en række organisationer om at deltage i et Grønt Fremdriftsforum, der skal følge planlægningen af Natura 2000-planerne, komme med gode råd og holde øje med, hvordan det går med gennemførelsen af konkrete indsatser i Danmark. Det første af en række møder i Grønt Fremdriftsforum blev afholdt i dag.

- Naturplanerne skal føres ud i livet, så naturen får det løft, den trænger til. Med Grønt Fremdriftsforum sørger vi for, at der bliver fulgt op på Natura 2000-planerne, så de kan blive gennemført ude i landet, siger Ida Auken. I december sidste år godkendte Ida Auken regeringens Natura 2000-planer. Planerne skal frem til 2015 skabe gode forhold i de 246 konkrete naturområder i Danmark, der er udpeget som særligt sårbare. Det er områder, der rummer vigtige arter og naturtyper, som kræver en særlig beskyttelse. - Vi har brug for alle kræfter og alle gode

indspark i arbejdet for at beskytte vores natur. I det arbejde bliver Grønt Fremdriftsforum en vigtig medspiller, siger Ida Auken. Grønt Fremdriftsforum skal opsamle og diskutere synspunkter fra de nuværende Natura 2000-planer og indsamle erfaringer frem mod de næste planer, der træder i kraft i 2015.

IDA lancerer klimatilpasningsstrategi

Succesfulde udbud

Frivillige forærer 30.000 timer til naturen

Ingeniørforeningen har udarbejdet konkrete bud på en klimatilpasningsstrategi for Danmark . ”Klimatilpasning af Danmark – IDAs klimatilpasningsstrategi”, som udspillet hedder, er udarbejdet af førende eksperter på området, og på initiativ af 3 af foreningens faglige netværk: IDA Miljø, IDAs Spildevandskomite og IDA Byg. IDAs klimatilpasningsstrategi er en helhedsorienteret plan, som dels rummer en overordnet strategi for, hvordan Danmark bør arbejde med klimatilpasning, dels indeholder en mere tilbundsgående diskussion af de fem væsentligste indsatsområder for klimatilpasning i Danmark, nemlig det åbne land, byerne, havet og kysten, bygninger og den transportmæssige infrastruktur.

Kommunale Park- og Naturforvaltere er medarrangør af arrangementet succesfulde udbud. Konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver har siden starten af 1990’erne været stigende, og der har været et vedvarende politisk pres for et fortsat øget brug af udlicitering til løsning af kommunale opgaver. Arrangementet er en opfølgning på et dagseminar afholdt i marts 2011 for virksomheder og offentlige forvaltninger, hvor der var fokus på udfordringer inden for udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver.

Landet over investerer entusiastiske naturelskere tusindvis af timer i at forbedre forholdene for naturen og friluftslivet – helt uden beregning. Det viser Naturstyrelsens opgørelse for tilskudsordningen lokale grønne partnerskaber. Til gengæld for den frivillige indsats modtager projekterne et kontant tilskud til byggematerialer og leje af maskiner, og i mange tilfælde lægger staten, kommuner eller private jord til projekterne. Siden starten af 2010 er der sat 67 nye projekter i gang på private og offentlige arealer i 51 kommuner. Samlet har projekterne fået et tilskud på 13 millioner kroner fra Naturstyrelsen, hvilket svarer til en fjerdedel af projekternes samlede omkostninger på 53 millioner kroner.

Læs mere på www.parkognatur.dk

Deltagerne i Grønt Fremdriftsforum er: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,  Landbrug og Fødevarer, Dansk Skovforening,  Kommunernes Landsforening,  Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Læs mere på www.ida.dk www.naturstyrelsen.dk

En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givet Ændrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne samfund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger. Læs mere på www.uponor.dk

UPO_udfordring_DK_Teknik_Miljo_190x260.indd 1

10/10/2011 8:16:27 AM

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Olie- og benzinudskillere

– følger lovgivningen med tiden? Undersøgelser viser, at olieog benzinudskillere ofte er utætte. Spørgsmålet er derfor, om lovgivningen på området bør opdateres, så den bedre forebygger forurening.

Af | civilingeniør Aino Takanabe, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

I Aarhus Kommune er der ca. 700 olieog benzinudskilleranlæg. Over halvdelen er ældre anlæg opbygget af betonringe, hvor der er risiko for udsivning. Det kan skyldes, at samlingerne mellem brøndringene ikke slutter tæt, eller at tætningsmaterialet ikke er olieresistent. Udskilleren har til formål at tilbageholde olie og benzin i spildevand. Det er derfor vigtigt, at den er tæt, så tilbageholdt olie ikke siver ud og forurener den omgivende jord. Natur og Miljø i Aarhus Kommune har i 2009 og 2011 kontrolleret i alt 100 olieog benzinudskillere beliggende i særligt sårbare drikkevandsområder. Samtlige udskillere var udført af betonringe. Hele 40 % viste sig at være utætte.

Andre undersøgelser Andre undersøgelser bekræfter billedet. En undersøgelse ved virksomheder på Københavns Vestegn i 2001–2002 viste, at 28 % af de undersøgte udskillere var utætte Hvidovere Kommune – Miljø avisen nr. 1, 2003. Og ved et lignende projekt i 2003 var 21 % utætte. Disse undersøgelser påviste, at det ofte er de ældre udskillere, der er utætte, men også

at der er tendens til utæthed i forbindelse med trafikal belastning ved f.eks. påfyldnings- og vaskepladser [Brøndby Kommune – Miljøavisen nr. 1, 2004]. Konklusionen er derfor klar: Under søgelserne viser samlet, at der er væsentlige problemer med de ældre betonudskillere.

Ingen kontrolmuligheder Kontrol af udskilleres tæthed er i det væsentligste overladt til miljømyndigheden. Påbudsmulighederne i miljøbeskyttelsesloven kan kun anvendes, hvis der er en konkret og velbegrundet mistanke om utæthed på en udskiller. Henvisning til resultater fra ovennævnte undersøgelser giver ikke i sig selv et juridisk holdbart grundlag for påbud om tæthedsprøvning.

En olieog benzinudskiller der er tilknyttet vaskepladsen ved en entreprenørvirksomhed. Der kører ofte tunge køretøjer over dækslet, hvilket er resulteret i både forskubbede og revnede brøndringe.

Spildevandsvejledningen, der rummer Miljøstyrelsens anbefalinger til udledning af spildevand, indeholder heller ikke tæthedsprøvning som et muligt krav i tilslutningstilladelser.

Tidssvarende krav Der er i dag udviklet holdbare og effektive olieog benzinudskilleranlæg. Alligevel er virkeligheden den, at hovedparten af de eksisterende anlæg bliver ældre og ældre med risiko for utæthed og en efterfølgende jordforurening.

AFFALD

Teknik & Miljø / April 2012

Tydelige revner ved indløbet til en olieog benzinudskiller, der er tilknyttet et almindeligt bilværksted.

Med de foreliggende undersøgelsesresultater kunne der derfor være fornuft i, at der, som i olietankbekendtgørelsen, var bestemmelser om sløjfning eller tæthedsprøvning for udskilleranlæg. Siden olietankbekendtgørelsen kom, har der været krav om, at ældre olietanke skal sløjfes afhængigt af type og alder. Der synes at være et klart behov for tilsvarende regler, som muliggør udskiftning eller renovering af en forældet olieog benzinudskiller, så der leves op til tidssvarende krav. Disse krav er bl.a. beskrevet i Aarhus Kommunes vejledning om drift, vedligehold, dimensionering og tæthedsprøvning af olieog benzinudskillere.

Virksomheder kommer i klemme Erfaringsmæssigt er de fleste virksomheder ikke opmærksomme på den forureningsrisiko, der er knyttet til en ældre udskiller. Oprensning efter en utæt udskiller kan være omfattende og udgiftstung for en mindre virksomhed. Også af denne grund kunne der være god mening i at sikre, at olieog benzinudskilleranlæggene følger med udviklingen.

FINGEREN

PÅ PLADSEN Tap. Tap. Tap. Så har borgeren eller turisten fundet den nærmeste genbrugs plads og set åbningstiderne. Det foregår på app’en Mit Affald, som alle kan hente gratis i App Store og Android Marked. En utæt olieog benzinudskiller. Det fremgår tydeligt, at samlingerne mellem betonringene er utætte, så olieholdigt spildevand forurener den omgivende jord.

Du kan få målrettet information om affald i din kommune ind på app’en, så du er i direkte kontakt med brugerne. Se mere på mitaffald.dk

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Olieudskillere

på parkeringspladser er spild af penge Koncentrationen af olie i regnvandet fra parkeringspladser er så lav, at det ikke længere er nødvendigt at opstille olieudskillere. Det får flere kommuner til at opgive kravet. Det sparer virksomhederne og kommunerne for udgifter til etablering og tilsyn, mens kommunerne slipper for at behandle tilladelser til olieudskillere.

Af | Amalie Gaardbo

Nu er det slut med at bekymre sig om olieudslip fra bilerne. Der er nemlig ingen olie at spore i regnvandet fra parkeringspladserne. Så enkelt lyder konklusionen i en ny rapport fra forskningsinstitutionen DHI, der er bestilt af Lynettefællesskabets Miljøgruppe. ”Prøverne har vist os, at der nærmest ikke er noget olie i regnvandet, ” siger Lone Kofoed Rasmussen fra By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune. Hun er desuden formand for den arbejdsgruppe, der har været nedsat i forbindelse med projektet. ”Det betyder, at en olieudskiller ikke kan reducere koncentrationen yderligere, så der er derfor normalt ikke nogen grund til, at kommunerne stiller krav om, at virksomheder skal etablere olieudskillere på deres parkeringspladser. Der er simpelthen ikke behov for det”.

Forskellige krav I forhold til regulering af olieudskillere eksisterer der ikke et entydigt lovmæssigt krav om etablering af udskillere. Fra de fleste kommuner er der dog i dag krav om, at der skal opstilles olieudskillere på parkeringspladser med mere end 20 parkeringsbåse. Kravet er derfor at undgå forurening, fordi olieudskillerne kan reducere koncentrationen af olie og

benzinrester i regnvand, inden det afledes til kloak eller udledes til vandområder. Den nye rapport viser imidlertid, at olieudskillere er overflødige. Det er godt nyt for både virksomheder og kommunerne. Det betyder for virksomhedernes vedkommende, at de ikke behøver at bruge tusindvis af kroner på at etablere olieudskillere eller holde tilsyn med dem. Det er særligt vigtigt, at en olieudskiller tømmes på de rigtige tidspunkter og vedligeholdes, fordi opsamlet olie ved store regnskyl vil blive skyllet ud og ledt videre til kloaksystemet. For kommunerne vil der også være en gevinst ved at droppe krav om olieudskillere, fordi der eksisterer mange kommunale parkeringspladser. Derudover er det miljøsagsbehandlere i de respektive kommuner, der skal bruge tid på at behandle spildevandstilladelser fra virksomheder for netop at sikre at tilsyn og tømning sker korrekt.

Problemer med miljø og sundhedsskadelige stoffer Undersøgelsen er gennemført for at vurdere, om oliekomponenter og miljø- og sundhedsskadelige stoffer i overfladevandet overholder kravene for afledning til kloak og vandområder. ”Meget af overfladevandet her i hovedstadsområdet, eksempelvis fra par-

keringspladser, bliver udledt til kloak og bliver dermed en del af det spildevand, vi renser hver dag. Men vi kan ikke nedbryde alle oliekomponenter på renseanlæggene, hvis vi finder olie i spildevandet.” forklarer Torben Knudsen, direktør i miljøvirksomheden Lynettefællesskabet, der renser spildevandet fra 1,1 million mennesker i hovedstadsområdet. ”Derfor var det vigtigt for os at undersøge, om kravene for afledning til kloak bliver opfyldt uden olieudskillere. Så prøverne blev indsamlet under regnvejr og efterfølgende analyseret for blandt andet olie, mængden af organisk og nedbrydeligt stof og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer som for eksempel kobber, bly og zink” For at få det bedst mulige indblik i sammensætningen af regnvandet blev prøverne indhentet fra to forskellige parkeringsarealer i Københavns Kommune. En parkeringsplads, der er tilknyttet en arbejdsplads, hvor bilerne holder stille en hel dag, mens den anden parkeringsplads er ved et indkøbscenter, hvor biler kører til og fra. Mens prøverne i forhold til olie bestod med glans, overskred koncentrationen af miljø og sundhedsskadelige stoffer, særligt kobber og zink, kravene for udledning til både kloak og vandom-

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

råder. Derfor er det stadig nødvendigt at opstille sandfang, som kommunerne stiller krav til i dag. ”Hvis regnvandet passerer et sandfang, inden det afledes til kloak eller til vandområder, kan vi reducere en del af de skadelige stoffer væsentligt. Et sandfang bør derfor opstilles på alle parkeringspladser, så vi mindsker forureningen mest muligt” siger Torben Knudsen. Af samme årsag vil Lone Kofoed Rasmussen fremadrettet ændre retningslinjerne i Gladsaxe Kommune: ”Fremover vil vi i kommunen ikke stille krav om at etablere olieudskillere, som vi ellers har gjort. Derimod vil vi fortsat stille krav om et sandfang for at overholde miljøkravene, men det er mere ligetil og billigere at etablere. Det næste skridt bliver at se på mulighederne for et mere effektivt sandfang, eventuelt kombineret med en form for filtrering”. Denne holdning deler man i Herlev Kommune, der på baggrund af rapporten har udarbejdet et notat med forslag til nye retningslinjer, hvori kravet om olieudskillere er udeladt: ”Rapporten fortæller os jo, at der under normale omstændigheder ikke er noget olie i overfladevandet. Det vil være en klar økonomisk og tidsmæssig gevinst for både kommunerne og

virksomhederne, at de ikke skal etablere olieudskillere, men kan nøjes med sandfang” siger miljøchef i Herlev Kommune, Jesper Raad Petersen.

Konkret vurdering af behov Ved parkeringspladser, der er tilknyttet industrigrunde, kan der dog være større risiko for oliespild, og derfor vil kommunerne foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt olieudskillere her vil være nødvendige. Hvis overfladevandet ledes til et vandområde, hvor der ikke er en olieudskiller på udløbet fra regnvandskloakken til vandområdet, vil kommunerne også vurdere risikoen for oliespild og behovet for en olieudskiller. Rapporten er offentliggjort på www. spildevandsinfo.dk, mens også natur- og miljømedarbejdere i det offentlige er informeret via foreningen EnviNa, der har til formål at sikre en ensartet administration af natur- og miljølovene. Om rapporten Rapporten er bestilt af Lynettefællesskabet og udarbejdet af DHI. Den indeholder analyseresultater fra i alt seks prøver, udtaget på to parkeringspladser i perioden d. 13.-18.- maj 2011. Flere parkeringspladser blev forud for prøverne besigtiget for at vurdere,

hvilke der var bedst egnede. De to parkeringspladser blev udvalgt på grund af deres forskellighed i forhold til belægningen: hvor parkeringspladsen ved indkøbscenteret Fisketorvet er af beton og anvendes op til flere gange dagligt, er parkeringspladsen ved arbejdspladsen på Ørestads Boulevard belagt med asfalt og knap så anvendt. I forbindelse med projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har været med i udvælgelsen af parkeringspladser og planlægning af prøvetagningerne, ligesom de har bidraget til rapporten. Rapporten kan findes på www.spildevandsinfo.dk

Om Lynettefællesskabet Lynettefællesskabet er Danmarks største miljøvirksomhed inden for spildevandsrensning og renser spildevand fra borgere og virksomheder i Lynettefællesskabets ejerkommuner – svarende til forureningen fra 1,1 millioner mennesker. Det sker på Lynettefællesskabets to renseanlæg, Lynetten og Damhusåen. Lynettefællesskabet beskæftiger ca. 135 medarbejdere og er ejet af otte kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Læs mere på www.lyn-is.dk.

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Lille og vågen

– Samsø går foran Samsingerne har taget stilling! Valget var enten udkant og recession eller forkant og udvikling.

Af | Per Urban Olsen, Udvalgsformand (C) for teknik og miljø og Søren Stensgaard, Teknisk Chef

Grøn vækst er udråbt til den medicin der skal redde Danmark, den vestlige verden og måske også det efterhånden så udstillede ”Udkants Danmark”? De af os der har valgt at bosætte os i områder, hvor der er længere mellem husene, ynder at kalde det Forkants Danmark. Og det er ikke kun tomme ord. Samsø valgte for over 10 år siden – i 1997 - at prøve kræfter med grøn vækst…. længe inden at begrebet fandt klangbund i den verdensomspændende finanskrise. På under ti år lykkedes det at omstille Samsøs energiforsyning til 100 % vedvarende energi. Samsø Kommune og øen blev allerede i 2003 CO2 neutrale med 10 kystnære møller syd for Samsø. Inden blev der opstillet 11 landmøller, der dækker øens eget elforbrug, og tre fjernvarmeværker leverer CO2 neutral varme fra halm, træflis og solenergi. Danmarks Vedvarende Energi Ø er verdenskendt, og der kommer gæster fra hele verdenen og besøger Samsø Energiakademi - fra japanske studerende til den irske præsident, er der massiv interesse i opskriften på, hvordan omstillingen er lykkedes ved folkeligt engagement, inddragelse og medejerskab.

Grøn vækst – ja tak! – men for enhver pris? Dengang som nu er de samme følelser og argumenter på spil. Tag et hvilket som helst mølleprojekt ud over landet og de samme processer fandtes på Samsø allerede for ti år siden – støj, visuel forurening, døde fugle – er det valide argumenter mod forandring? Men med mølleprojekter udviklet af store

energiselskaber forsvinder det lokale udbytte – og dermed den lokale accept. Det forekommer hyppigt – ja, det er nærmest uden undtagelse, at ”folkelig modstand” standser mølleprojekter – fra Belgien til Bolivia - bare ikke på Samsø. Her har vi selv bestemt, hvor de skal stilles op, og her ejer vi dem selv. For samsingerne forekommer det rimeligt, at vi skal finde plads til at producere den energi vi selv bruger. Hvis man selv har været en del af beslutningsprocessen og måske oven i købet ejer en del af møllerne bliver frygt og irritation erstattet af stolthed. På de vilkår er svaret et klart ja til Grøn vækst. I dag er vindmøllerne ejet af samsingerne og 30 % af familierne på Samsø ejer hele eller dele af en mølle. At borgerne på Samsø er med udviklingen i stedet for imod kan vi aflæse mange forskellige steder. Senest viste øboerne med ”Skrot dit oliefyr”kampagnen at omstillingsparatheden er helt i top. Seks gange flere samsinger end landsgennemsnittet skiftede oliefyret ud med fjernvarme eller varmepumper.

Og hvad med bundlinjen? I stedet for at importere fyringsolie køber vi halmen og dermed varmen fra landmændene. Resultat – øens betalingsbalance er forbedret med ca. 50 millioner årligt – penge der nu er i det lokale kredsløb i stedet for i en forgyldt Bentley i Mellemøsten. Og det giver varige arbejdspladser at være selvforsynende. Halm og træflis skal indsamles; møller og fjernvarmeværker skal passes.

Ny grøn vækst – den Fossilfri Ø På Samsø øver vi os lige nu på at sige Fossilfri Ø …. Fossilfri Ø ! Kommunalbestyrelsen har godkendt en masterplan, der skal gøre øen helt uafhængig af fossile brændstoffer som olie kul eller gas inden 2030. På Samsø kører busser, biler, traktorer og færger stadig på fossile drivmidler – årligt importerer øen for mere end 60 millioner kr. olie, benzin og diesel. Samsø har en overskudsproduktion af el på 140 % - energi vi blandt andet kan bruge til transport i fremtiden. Ligesom kartofler er energi efterspurgt. Og Forkants Danmark har en fordel – vi har pladsen og viljen til at producere energien, der efterspørges i byerne. En vilje der sidst blev demonstreret i kommunalbestyrelsens beslutning om, at 80 % af kommunens elforbrug skal dækkes af solceller inden udgangen af 2012. Efter 10 år er et modent vedvarende energisystem og lokale fjervarmeværker klar til et servicecheck. Og samsingerne skal finde ud af, om der skal flere eller større møller op. Der er potentiale til en biogasproduktion af husdyrgødning, landbrugsaffald og landbruget er klar, når staten åbner op for mulighederne– men naboerne skal også med. Energirenovering Samsø Kommune ejer selskabet Samsø Vedvarende Energi Aps. – der har fem af de ti 2.3 MW kystnære møller syd for Samsø. Selskabet kan anvende overskud, eller optage lån til investering i nye vedvarende energianlæg til offentlig forsyning, f.eks. nye vindmøller.

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Sol og vind er del af Samsøs strategi for en ø baseret på 100 % vedvarende energi.

Energirenovering af bygninger - et kæmpe potentiale for en lokal vækstpakke Energirenoveringer øger omsætningen hos håndværkere og skaber skatteindtægter. Besparelser på kommunens energibudgetter kan i sidste ende udmøntes i forbedret service til kommunens borgere. Samlet set kan der skabes ca. 50 grønne arbejdspladser på Samsø indenfor vedvarende energiproduktion, energirenovering og vidensformidling. På Samsø har vi besluttet, at energirenoveringer i offentlige bygninger med en tilbagebetalingstid under 20 år skal gennemføres. Der er 2.200 huse på Samsø. 1.800 af husene er rentable at energieffektivisere med dagens energipriser. Den samlede rentable investering er i alt 135.000.000 kr. Samsø Energiakademi og Samsø Kommune vil i partnerskab med håndværkerne og lokale pengeinstitutter stimulere private til at energirenovere. Oplysning og kampagner sammen med statslige støtteordninger er virkemidler, der skal i spil.

Grøn vækst uden infrastruktur? Infrastruktur i form af veje, it og telekommunikation er en forudsætning for at kunne udveksle varer og viden i en globaliseret verden. På en ø er havet og havnene en afgørende del af infrastrukturen. Hurtigere overfartstider og brændstofbesparelser effektiviserer infrastrukturen. Netop nu arbejder kommunen på at flytte den ene af øens to trafikhavne – begrundelsen er, at sejlafstanden til Sjælland kan reduceres med 30 %. Teknisk afdeling forvalter et stort ansvar for fremtidens grønne vækst – det er her

borgere og erhvervsliv får prøvet deres idéer mens de stadig er nye og ”skrøbelige”. Balancen mellem bevaring af natur og kulturværdier og udvikling af energilandskab og infrastruktur er en meget væsentlig udfordring. På den ene side ønsker vi at udvikle øen. Og på den anden side vil vi bevare den smukke natur og de landskaber, der hvert år tiltrækker mange gæster. På Samsø er vi ikke i tvivl om at det nok skal lykkes, ikke mindst fordi vi har erfaret, at Forkant og Udkant ikke bliver afgjort af geografi – men af viljen til samarbejde.

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & Miljø Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Dansker i spidsen for miljøvenlig infrastruktur til OL 2012 i London En fjerdedel af alle anlægsudgifter til OL 2012 i London går til midlertidige anlæg, der ligesom alt andet under OL skal være miljøvenlige. Derfor har den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins været med til at udvikle en særlig tynd og miljøvenlig type vejbelægning til brug på midlertidige veje i den olympiske park og specificeret kantsten af hård genbrugsplast, som kan genbruges.

Af | Mikkel Buhelt, PressOffice

OL er som bekendt en meget stor begivenhed, og arrangørerne har stået fast på, at bæredygtighed skal gennemsyre alle anlæg ved De Olympiske Lege - lige fra veje og broer til tilskuerpladser og logistik. Derfor er retningslinierne, at eksisterende vejog idrætsanlæg skal anvendes, hvor det er muligt, og at der kun må fremstilles permanente anlæg, hvis de også skal bruges i lang tid efter legene. Alt andet skal bygges som midlertidige anlæg. På den måde har arrangørerne givet rådgivere og leverandører muligheden for at tænke innovativt for at sikre miljøvenlige løsninger. Og det har passet danskeren Dorte Rich Jørgensen rigtigt godt. Hun er sustainability manager for Atkins Infrastruktur Team for London 2012 og har desuden en Ph.d. i energieffektivitet og reguleringsteknik fra Oxford: ”Fordi London 2012 som bygherre har så klare krav om bæredygtighed i alle forhold, er vi som rådgiver nødt til at overveje alle designs og materialevalg for at sikre os, at vi tilbyder de bedst mulige bæredygtige løsninger. Det har ført til meget spændende nytænkning, som i øvrigt også kan bruges andre steder,” siger Dorte Rich Jørgensen fra Atkins, der er officiel leverandør af ingeniørmæssig design under OL. Hun peger på, at når kunden - som er

London Organising Committee of the Olympic and Paralympic Games (LOCOG) og the Olympic Development Authority (ODA) - stiller så skrappe krav om bæredygtighed, spreder det sig som ringe i vandet, og nye teknologier bliver anvendt og udviklet. Så udover at verdens bedste atleter samles i London, bliver Legene også de hidtil mest miljøvenlige nogensinde og kan bruges som katalysator til at skabe forandringer i både lokalområdet i det østlige London, hvor den olympiske park er placeret, og som showcase for resten af verden.

Danskeren Dorte Rich Jørgensen har som sustainability manager for Atkins Infrastructure Team for OL i London 2012 et ansvar for, at blandt andet veje og broer er blevet opført så bæredygtigt som muligt og kan fjernes igen efter OL uden at efterlade spor i landskabet.

100 midlertidige faciliteter Atkins er en af verdens største multidisciplinære rådgivningsvirksomheder og blev valgt som officiel rådgiver på baggrund af sine tekniske meritter, men har som officiel sponsor desuden lov til at fortælle offentligheden om sine OL-erfaringer. Eftersom Atkins OL-opgaver inkluderer design af infrastrukturer, broer, veje, rådgivende ingeniørarbejde, akustik, brandberedskab, og adgangsforhold, herunder transport, logistik og understøttende faciliteter, vil nogle af erfaringer også være relevante for kommuner, der bestræber sig på at bygge med større bæredygtighed, uanset om det drejer sig permanente eller midlertidige anlæg.

Atkins har brugt over 100 mandeår på OL-opgaverne og været med til at designe 100 midlertidige faciliteter til konkurrence og træning for atleterne. Kriteriet for midlertidige anlæg har været, at de skal have et look-and-feel som permanente anlæg, skal kunne holde i omkring et års tid, være nemme at fjerne efter legene uden at efterlade sig spor, og alle materialerne skal kunne genanvendes. Det har ført til modulære løsninger, der samtidigt giver billigere byggeri og et lavere samlet omkostningsniveau, end hvis der kun skulle have været bygget pragtstadions. Derfor viser Legene i London også en vej for fattigere lande, som gerne vil byde ind på at være arrangør af et OL i fremtiden.

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Et eksempel på et midlertidigt anlæg er etablering af et anlæg til beachvolley på Horse Guards Parade midt i London, tæt på Downing Street. Til daglig bruges området til rideopvisning, og den funktion genvinder Horse Guards Parade efter legene.

Tynd vejbelægning I forbindelse med OL er der blevet opført den største park nogensinde inden for de sidste 150 år i Europa. Parken dækker et landområde på 2,5 kvadratkilometer i det østlige London. Den olympiske parks store areal ligger i fem forskellige bykommuner, der alle er blevet spurgt, hvilke veje og faciliteter de havde brug for efter OL. Disse er derfor så vidt muligt opført som permanente anlæg. Resten af vejene er midlertidige og lavet med tyndere vejbelægning, hvilket også betyder et lavere materialeforbrug. ”Der er blevet udtænkt alternative løsninger såsom kantsten af genbrugsplastik og tyndere vejbelægning, som er mere bæredygtige, hurtigere at anlægge, og som skaber et bedre arbejdsmiljø, ligesom brug af aske, kasserede glas og byggeaffald har givet et meget lavere forbrug af øvrige byggematerialer,” forklarer Dorte Rich Jørgensen fra Atkins.

Bæredygtige broer Floden River Lea skærer sig gennem den olympiske park. For at binde de forskellige OLfaciliteter sammen fra øst til vest har det derfor været nødvendigt at opføre en række broer. Allerede tidligt blev kriterier for brobyggeriet fastlagt og kommunikeret til både designere og beslutningstagere, hvilket gjorde det nemmere at forholde sig til og vurdere forskellige typer brodesign. En vigtig erfaring fra denne opgave er, at det er bedst at lægge sig fast på mere end et design, så broerne kan passes bedst muligt ind i landskabet. Broerne skal ikke bare forbinde de forskellige steder i den olympiske park og det omkringliggende samfund, men også leve op til arrangørernes målsætninger omkring sikkerhed, bæredygtighed og inklusion. Ved broernes landfæstning er der opført bure med sten, og i disse bure er der bygget fuglereder ved hjælp af genbrugte rør fra byggepladser for at sikre opholdssteder til områdets fugle og dermed være med til at sikre biodiversiteten i den olympiske park. Rederne er placeret i en højde og vendt mod det verdenshjørne, der er ideel for fuglene, men som ikke kan umiddelbart kan nås af mennesker, og som passer med det miljø fuglen trives bedst i. Der er desuden opført 66 opholdssteder til flagermus, blandt andet under

Særlige opholdssteder til flagermus er ophængt under broerne i den olympiske park.

broerne i lodrette flagermushuse, så flagermusene – som de har for vane – kan starte deres flyvetur med at styrtdykke.

Fælles myndighed for fem kommuner Eftersom den olympiske park breder sig ind over fem bykommuner, ville det normalt betyde, at bygherren skal søge godkendelser hos op til fem forskellige kommunale myndigheder, hvilket kunne trække anlægsprocessen i langdrag. Som løsning på dette blev der allerede i 2008 skabt en fælles myndighed - Olympic Infrastructure Technical Approval Authority (OITAA) – som varetager alle godkendelser af design omkring den olympiske park. OITAA tager således stilling til den olympiske parks infrastruktur, hovedveje, strukturer og geotekniske design. Takket være den fælles myndighed har der hurtigt kunnet træffes beslutninger, og man behøvede ikke at ”gøre som man plejer”, hvilket understøttede og tilskyndede nytænkning i designprocessen. Læs mere om erfaringerne fra London 2012 her: http:// learninglegacy.london2012.com/index.php

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Jord- og grundvandsforurening

Landsdækkende register på Danmarks Miljøportal Af | Tine Rømer, Miljømedarbejder i Glostrup kommune

Jord- og grundvandsforurening er jævnligt højt på dagsordnen i de danske medier, og kan være betydningsfuldt for mange, der enten er direkte berørte af en forurening eller er interesseret i jord- og grundvandsforurening i Danmark generelt. Nu er der udviklet en landsdækkende database med oplysninger omkring jord- og grundvandsforureninger, hvor man kan finde specifik viden om en præcis ejendom i Danmark.

Danmarks Miljøportal har udviklet en ny fællesoffentlig jordforureningsdatabase, som sikrer deling af de senest opdaterede data om jordforurening. Arbejdet har været i gang siden efteråret 2007, hvor en følge- og styregruppe med deltagelse af jordforureningsmyndighederne i Danmark, primært regionerne, kommunerne og Miljøstyrelsen, i samarbejde med Miljøportalens sekretariat har arbejdet på at skabe én fælles database for hele Danmark, hvor jordforureningsdata fra alle myndigheder er samlet. Databasen har nu været i drift nogen tid, og de første brugere har allerede gjort deres første erfaringer. Med DKjord, som databasen hedder, vises regionernes seneste data om jordforurening på Danmarks Arealinformation. Dermed får alle myndigheder og andre interesserede adgang til de mest opdaterede data. Det, der først og fremmest kan ses, er,

hvilke arealer der er kortlagt (registreret) af regionen efter jordforureningsloven (på grund af kendskab til eller mistanke om kraftig forurening) samt hvilke arealer, der er områdeklassificerede med formodning om lettere forurening af den øverste jord. Desuden er det muligt for alle interesserede at få samtlige oplysninger, der er registreret omkring jordforurening i databasen, for en specifik matrikel ved at printe en ”Jordforureningsattest”. Jordforureningsattesten kan f.eks. anvendes i forbindelse med indsamling af oplysninger ved en ejendomshandel eller af andre, der ønsker viden om forureningstilstanden af en præcis ejendom.

Myndighedernes brug af oplysningerne i databasen Det er ikke alle oplysninger i databasen, der

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

kan ses direkte, idet det kun er de geografiske flader, der kan vises på Danmarks Arealinformation. De øvrige oplysninger i databasen kan myndighederne (kommuner og regioner) få adgang til via de fagsystemer, myndighederne ellers bruger i deres arbejde med jordforureninger, hvis de vel at mærke har JARR eller GeoEnviron med de rette tillægsmoduler. Alle regionerne har fagsystemer, der er forbundet med DKJord, idet det er regionernes ansvar at opdatere oplysningerne i DKJord. Regionernes fagsystemer sender automatisk data videre til DKjord, når der er nye oplysninger. Enkelte kommuner har allerede adgang til oplysningerne i DKJord via GeoEnviron, der kan læse data fra databasen – og flere kommer til. En del kommuner (i tre regioner) har direkte adgang til regionens data, idet de har fået adgang til regionens sagsbehandlingssystem JARR. På denne måde kan kommunerne indberette nye oplysninger til regionen, som – når regionen har vurderet dem – lægges i DKjord sammen med regionens øvrige data. De kommuner, der anvender JARR ser altså ikke direkte på data fra DKjord, men på regionens data, som også (delvist) ligger i DKjord.

Videreudvikling af DKJord Udviklingen af DKjord har været en proces, der har strakt sig over nogle år og der har i følgegruppen været mange faglige diskussioner for at kunne udvikle det bedst mulige produkt inden for de givne rammer. Selv om DKJord nu fungerer, er udviklingen af DKjord ikke færdig. Der arbejdes allerede nu på at DKjord skal overtage opgaven som nationalt regi-

ster for kortlagte jordforureninger, så kortlægninger ikke fremover skal registreres i Matriklen hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Processen er i fuld gang, men det kræver en del juridiske ændringer, for at det kan gennemføres. Projektet forventes færdigt i løbet af de næste par år. Der er også planer om, at DKJord skal indeholde endnu flere oplysninger om jordforureninger. Der er ønske om, i forbindelse med DIADEM-projektet – Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel - at opnå digital adgang til alle oplysninger om jordforureninger, der er relevante for en ejendomshandel. De ekstra oplysninger, der ønskes indarbejdet, stammer primært fra kommunerne, og set fra min stol i en kommune bliver det spændende, at også kommunerne fremover skal bidrage direkte med oplysninger i databasen. Der er dog også udfordringer ved dette projekt, blandt andet i forhold til hvilken myndighed, der har ansvar for hvilke data. Denne del af udviklingen er i startfasen og forventes at fortsætte nogle år fremover.

Men kunne det ikke blive endnu bedre? Generelt finder jeg, at tanken omkring en fællesoffentlig database, der samler alle oplysninger omkring jordforurening i Danmark, er rigtig god, og at databasen som den ser ud nu er en god start og et godt udgangspunkt for en videre udvikling. Jeg håber på, at den fremtidige udvikling af DKjord og de tilknyttede systemer vil medføre større samlet viden og bedre udnyttelse af denne viden, så hverdagen med jordforureningsopgaver bliver lettere for både myndigheder og andre interesserede. En sådan udvikling kan dog kun ske, hvis

Print en Jordforureningsattest • Åben Danmarks Arealinformation (http://kort.arealinfo.dk/) • Find den aktuelle matrikel ved ”Søg” i den øverste grønne menulinje. Vælg ”Matrikel via adresse” • I boksen – vælg kommune, vejnavn og vejnummer. • Klik ”søg” og dernæst (Fjern) ”søgemarkering” • I venstre kolonne skal du ind under ”Adm. Grænser” og sætte flueben ved ”Matrikel” • I øverste menulinje trykker du nu på ”i” og klikker på den relevante matrikel på kortet • I infoboksen scroller du ned og trykker på ”Hent jordforureningsattest fra DKJord” • Afvent at attesten bliver dannet – det tager ca. ½ minut. • Attesten (pdf-fil) kan herefter gemmes på din egen pc eller udskrives

databasen bliver kendt og brugt og der er efterspørgsel og ønsker fra alle interessenter. Det er helt afgørende for, i hvilken retning og hvilket tempo udviklingen kan ske. Så min opfordring til alle kommuner er: Klik på DKjord, som det ser ud nu, og forestil jer, hvordan det kunne gøre databasen og de tilknyttede systemer endnu bedre. Efterspørg udvikling, der går i den ønskede retning!

Teknik & Miljø / April 2012 miljø

Teknik & Miljø bag Hjørring Kommunes app En digital strategi for selvbetjening for borgere og virksomheder har resulteret i en række selvbetjeningsløsninger til kommunens hjemmeside. Medarbejderne var selv med til at definere, hvilke løsninger teknik- og miljøområdet skulle tilbyde.

Af | Stener Glamann, Tankegang

Et langsigtet, strategisk arbejde med digital kommunikation førte til, at Teknik- & Miljøområdet blev spydspids for Hjørring Kommunes nye info-app, som blev præsenteret ved et åbent pressemøde på gågaden i Hjørring torsdag den 1. marts. Og det er netop en sjov teknisk facilitet, som er Hjørring-app’ens trækplaster. Med et enkelt tryk på iPhonen kan man ændre farven i lyset i gågadebelysningen i Hjørring. Lyset er enten hvidt, rødt, blåt eller gult, og når man har valgt sin farve på app’en, skifter lyset farve et øjeblik efter. Rent praktisk sender app’en en sms til den lokale elforsyning, som så slår farven over.

Miljøchef som tovholder Miljøchef Peter Risegaard Jakobsen fra Hjørring Kommune har været en af Teknik- & Miljøområdets ankermænd i app-projektet. ”For os har der hele tiden været to overordnede mål: Bedre service for borgerne og smartere arbejdsgange i Teknik- & Miljøområdet. Vi har både arbejdet med tekniske løsninger og med arbejdsgange og rutiner. Det gælder også med app’en,” konstaterer Peter Risegaard Jakobsen. Selvbetjening på nettet Det første skridt blev taget i 2009, hvor Teknik og Miljø sammen med kommunikationsbureauet Tankegang udarbejdede den første digitale strategi for selvbetjening for borgere og virksomheder. Den resulterede i en række selvbetjeningsløsninger til kommunens hjemmeside. Medarbejderne var selv med til at definere, hvilke løsninger, Teknik- & Miljøområdet skulle tilbyde.

”Det var bestemt ikke uden udfordringer. At ændre på arbejdsgange og rutiner er en proces der tager tid. Det har vi arbejdet meget med i vores digitale strategi,” fortæller Peter Risegaard Jakobsen. ”I 2011 har vi strammet ambitionsniveauet i vores strategi, så vi fra 2013 har selvbetjeningsmuligheder på alle vores opgaver – i første omgang dog simple løsninger.”

Praktisk handling Men strategier i sig selv gør det ikke. Der skal praktisk handling bag, og derfor blev en app til smartphones næste skridt i retning af en bedre service for borgerne, virksomhederne og turisterne i kommunen. Og Tankegang blev igen valgt som samarbejdspartner til projektet. ”Egentlig er det ikke så svært. Man skal træffe en beslutning om, at sådan en vil vi have, og så er det bare at gå i gang med arbejdet. Det har selvfølgelig taget tid og kostet mange diskussioner, men det er netop i den proces, forandringerne sker konstaterer miljøchefen fra Hjørring. ”Det mest spændende ved dette projekt har næsten været, at vi har haft mulighed for at arbejde på tværs af alle forvaltningsområder i kommunen. Og vi er blevet taget rigtig godt imod. Direktionen har bakket op – og det har i den sammenhæng selvfølgelig været afgørende.” Ud over lysskifteren indeholder Hjørring-app’en: − aktivitetskalender − servicetilbud fra kommunen − ris/ros funktion

− telefonliste med alle medarbejdere − kommunens adresser − giv-os-et-praj funktion − ledige job i området − apps og links Nye idéer er velkomne Fra april er app’en både i AppStore og som applikation til alle andre smartphones. Selve indholdet bliver løbende udbygget, og Peter Risegaard Jakobsen er helt sikker på, at både borgere og medarbejdere vil bidrage med nye idéer. ”Udviklingen går ikke i stå. Vi lærer det nye medie bedre at kende, og så kommer vi på nye idéer. Vi er også klar til at smide noget ud af app’en, hvis det viser sig, at det ikke bliver brugt. Hjørring-app’en er et bevis på, at kommunen er fremme i skoen, og at Teknik& Miljøområdet fører an. Det vil vi gerne blive med,” smiler Peter Risegaard Jakobsen.

Teknisk borgmester Den tanke kan borgmester Arne Boelt (S) fuldt ud tilslutte sig. Han tog personligt initiativ til, at Hjørring Byråd var blandt de første med en iPad, og app’en reklamerer han for ved enhver lejlighed. Borgmesteren har en idé om at låne iPad ud til ældre, som ikke kan finde ud af digital selvbetjening. På Hjørring-app’en skal der ligge en opskrift på at benytte selvbetjeningsløsningerne via nettet, og så kan den ældre arbejde på computeren derhjemme og følge opskriften på den lånte iPad.

DYNAMISK HAVNECHEF MED ET BLIK FOR HORISONTEN TIL AABENRAA HAVN At være havnechef i Aabenraa er på mange måder en helt særlig position i byen. Man er en del af en stor, aktiv erhvervshavn og arbejdsplads med mange dygtige virksomheder, der skaber liv og udvikling på havnen, i byen og i kommunen. Man er derfor en synlig skikkelse langt ud over havnekajerne.

fremdrift i den helhedsplan, der er tegnet for havnens udvikling for de kommende år.

Du har som ny havnechef det fine udgangspunkt, at du overtager en veldrevet organisation med en solid økonomi. Derudover går du ind på en arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at komme. Der er skabt et glidende og ubureaukratisk samarbejde med kunderne, og en dreven og engageret bestyrelse fuldender billedet af nogle gode arbejdsbetingelser.

Det kunne blive dig, der fik den opgave. Vi forudsætter ikke, at du har en maritim baggrund – men vi forudsætter, at du har format. I den sammenhæng lægger vi vægt på:

Men netop derfor kan man også tillade sig at have nogle forventninger til det, der skal ske, når den nye havnechef overtager roret. Der er nogle dagsordener, der skal drives videre end de er i dag. Der skal ikke mindst være fokus på at skabe endnu mere aktivitet på havnen, og der er brug for, at der kommer

■

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Helt grundlæggende skal den veldrevne driftsorganisation – som der står stor respekt om – have et ”skud” forretnings- og udviklingskompetence.

• Stærke kommunikative evner, der bringer dagsordenerne ud over rampen indadtil som udadtil. • Evnen til at skabe mål og retning, der er så tydelig, at der kan arbejdes hen imod den. • Det at kunne konfrontere positivt. • Troværdighed. • Humor – der skal ”mindst” være en god portion selvironi. • Det at kunne tage initiativer – og føre dem i mål.

Yderligere oplysninger Læs mere i den uddybende job- og personprofil på www.lundgaard-konsulenterne.dk. Er der behov for ﬂere oplysninger, kan du kontakte direktør Jakob Lundgaard på tlf. 4033 2414 eller bestyrelsesformand Hans Henrik Philippsen på tlf. 7024 3402. Ansøgning Søg stillingen via det elektroniske stillingsmodul på www.lundgaard-konsulenterne.dk så den er modtaget senest den 3. maj 2012 kl. 8.00.

Teknik & Miljø / April 2012 byg & bolig

Det er en god forretning at have styr på bygningerne Mangel på indsigt i bygningernes tilstand og behov for vedligeholdelse koster dyrt. Konsekvensen er efterslæb, som er dyrt at indhente, og udgifter til genoprettende renovering. Den situation kan undgås, og udgifterne nedbringes, med styr på bygningerne i kommunerne.

Af | Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark er vurderet til 100-180 mia. kr. I det offentlige ligger det på 26 mia. kr., mens det i kommunerne i 2011 lå på 4,4-11,1 mia. kr. Trods efterslæbet i kommunerne går det fremad. Budgetterne til vedligehold er steget, flere kommuner har afsat puljer til genopretning, og i de tilfælde er efterslæbet faldet.

Hvis det nuværende vedligeholdelsesniveau fastholdes, vil det medføre et årligt værditab på 4,7 mia. kr., som over 20 år vil betyde en halvering af bygningsværdien. Der er gode grunde til at passe på bygningerne. Uden vedligeholdelse bliver den samlede regning større, og den formue, som er bundet i mursten, forsvinder.

Potentiale til forbedring og risiko for værditab Samtidig er der plads til forbedring. I 2010 vurderede Rambøll, at de årlige vedligeholdelsesudgifter i kommunerne burde stige fra 2,6 til 3,4 mia. kr. Og der burde bruges 22-25 mia. kr. til genoprettende renovering på grund af utilstrækkelig vedligeholdelse. Øgede udgifter til mere vedligeholdelse og genoprettende renovering vil koste mere her og nu, men på sigt vil der være færre udgifter. Investering i renovering er en god forretning. Efterslæb og genoprettende renovering er dyrere end løbende vedligeholdelse. Kommunerne vil oven i købet miste penge, hvis der ikke investeres i vedligeholdelse. De kommunale bygninger blev i 2007 vurderet til en værdi på 189 mia. kr.

Hvorfor opstår efterslæbet? Hvorfor opstår vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne? Det har Bygherreforeningen undersøgt nærmere. De fem hovedbarrierer er økonomi, indsigt og procedurer:

1. Økonomi • Manglende budget eller anden prioritering af midler 2. Decentralt ansvar for vedligeholdelse • Ansvaret ligger ofte decentralt hos fx en institutionsleder, som måske mangler indsigt i eller prioriterer bygningsvedligeholdelse lavt ift. andre opgaver 3. Manglende totaløkonomisk overblik og handlemuligheder • Der bliver ikke set på sammenhængen mellem anlægsudgifter og drift og vedligehold

4. Manglende overblik over vedligeholdelsestilstanden • Der findes sjældent et overblik over bygningernes tilstand – og dermed ikke et redskab til at arbejde strategisk med vedligeholdelse 5. Manglende politisk bevågenhed • Politikerne har under de årlige budgetforhandlinger større fokus på andre mere ’borger-nære’ problemstillinger fx antallet af pædagoger, lukkedage osv.

Hvordan undgår man efterslæb? Hvordan kan man nedbryde barriererne? Det har Bygherreforeningen også undersøgt og peger på fem tiltag, som direkte adresserer de fem udfordringer: 1. Særskilte, flerårige vedligeholdelsesbudgetter • Med et særskilt og flerårigt budget for vedligehold undgår man ’fejlprioriteringer’ i det årlige budgetpuslespil 2. Etablering af større og mere professionelle driftsenheder • Ved at samle flere ejendomme i kompetente driftsenheder kan man sikre en bedre faglig håndtering af ejen-

Teknik & Miljø / April 2012 Byg & bolig

CASE: Bygningsvedligeholdelse i Esbjerg Kommune

Organisation og opgaver Vedligehold er en selvstændig afdeling under Teknik- & Miljøudvalget, som sikrer, at kommunens ejendomme vedligeholdes i forhold til anvendelse og bygningsværdi. Vedligehold varetager også energistyring og -mærkning, samt rådgivning om vedligehold, indretning og indeklima.

Hvis vedligeholdelsesindsatsen (den zigzaggende linje) ikke holdes på et tilstrækkeligt niveau, er det nødvendigt med genopretning (den lodrette linje), hvilket er dyrere end løbende vedligeholdelse

dommene og et langsigtet fokus på vedligeholdelse 3. Totaløkonomiske budgetter • Budgetteringen bør udover anlægsmidler indeholde midler til drift og vedligeholdelse af bygninger, så man får et samlet overblik over alle udgifter 4. Vedligeholdelsesplaner • Indsigt i bygningernes tilstand er afgørende for at lave et vedligeholdelsesbudget og få overblik over vedligeholdelsesefterslæbet 5. Sikring af politisk bevågenhed • Med særskilte budgetter, tilstandsoverblik og vedligeholdelsesplaner får politikerne et langt bedre udgangspunkt for at forholde sig til vedligeholdelse Med de tiltag kan et godt vedligeholdelsesniveau opretholdes, så man ikke skaber efterslæb og ekstra udgifter. Det har flere danske kommuner bl.a. Esbjerg fået øjnene op for: ”Vi har arbejdet efter flere af de principper siden 1990, hvilket har givet vedligeholdelsen af kommu-nens bygninger et markant løft. Organisatorisk, kompetencemæssigt og politisk har vi fået et bedre

beslutningsgrundlag med styr på vedligeholdelsesniveau, behov for indsatser og budgetlægning,” siger Poul Larsen, ejendomschef i Esbjerg Kommune. Kilder Bygherreforeningen og GI: • Barriereanalyse (2011, Advice A/S) • Hvidbog om bygningsrenovering (2011, Advice A/S) Dansk Byggeri: • Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark (2005, COWI) • Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark (2008, COWI) • Konsekvensanalyse af kommunalt bygningsvedligehold (2010, Rambøll) KL: Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb (2009, COWI)

For yderligere information om projektet Renovering på dagsordenen se www.bygherreforeningen.dk

Tilstandsvurdering og politisk prioritering Kommunen anvender to klassifikationsmodeller til deres 430 bygninger. Den ene model klassificerer efter ejerforhold og anvendelse, mens den anden klassificerer efter det vedligeholdelsesomfang, som kommunen har forpligtet sig til at sikre de enkelte bygninger. Endvidere foretages en årlig registrering hver enkelt bygnings vedligeholdelsestilstand efter en 1-4 skala, hvilket suppleres af en tilstandsvurdering af hver bygningsdel hvert 10 år. Den samlede klassifikation og tilstandsvurdering giver et brugbart overblik over vedligeholdelsestilstanden i bygningerne. Ikke mindst giver overblikket et simpelt redskab til politisk prioritering, så det er synligt, hvad konsekvensen er, hvis budgetterne ikke følger vedligeholdelsesbehovet.

Fremtidsperspektiver Der arbejdes på at udvikle systemet med en model, hvor man kan knytte en lav karakter til en tidsperiode, hvor denne tilstand accepteres, sammen med klassifikationsmodellen. F.eks. at et tag kun må have karakteren 6 i 3-5 år, før det skal renoveres. I modsat fald bliver klassifikationen uacceptabel. Dermed vil konsekvensen af for lav vedligeholdelse blive mere synlig.

Teknik & Miljø / April 2012 byg & bolig

Forsøgsprojekter giver bedre energirenovering af skoler Elmålerens pil sitrer kraftigt i det røde felt på de danske folkeskoler. Det store potentiale for energibesparelser kalder på nye løsninger, mener ekspert, der ser forsøgsprojekter som et stort skridt på vejen. Vallensbæk Skole og Grøndalsvænge Skole har netop lagt klasselokaler til to forsøg om ny energivenlig ventilation og belysning

Af | Kommunikationskonsulent Lene Ulsted Carlsen, Gate 21

Utætte vinduer. Dårlig ventilation. Mangelfuld isolering. Ringe belysning. Listen er lang, når folkeskolens dårligdomme skal gøres op. En række kommuner bruger i disse år milliarder på at energirenovere skolernes nedslidte bygninger. Men det er vigtigt at gøre det rigtigt og tænke i nye løsninger. Det mener professor Svend Svendsen ved DTU Byg: ”Der er et kæmpebehov for, at byggebranchen udvikler nye og bæredygtige løsninger til bl.a. skolerne,” siger Svend Svendsen. Han forklarer, at strukturen i byggebranchen hæmmer udviklingen af nye energirigtige løsninger til skolerne, da størstedelen af ansvaret ligger hos de rådgivende ingeniører. De vælger derfor ofte dokumenterede løsninger frem for nye, mindre-dokumenterede og bæredygtige løsninger. I partnerskabsprojektet Plan C har to forsøgsprojekter i Vallensbæk Skole og Grøndalsvænge Skole i København vist store besparelsespotentialer ved henholdsvis test af lavtryksventilation og LED-belysning i klasselokaler: ”Forsøgsprojekter som dem i Plan C giver muligheden for at vise og dokumentere de nyeste løsninger og lave demonstration af systemerne for kommunerne,” siger professor Svend Svendsen, der gennem DTU Byg er med i forsøgsprojekterne.

Ventilation og belysning trækker det tunge læs Netop ventilation og belysning er to områder, som belaster skolernes elregning meget. Det viste en undersøgelse, som Sta-

tens Byggeforskningsinstitut (SBi) lavede af danske skolers energimærker i 2009. ”De mest oplagte områder at investere i er ventilation og lys. De har den korteste tilbagebetalingstid, og ekstragevinsten for mange skoler vil være bedre lysforhold og bedre indeklima til gavn for lærere og elever,” forklarer seniorforsker ved SBi Ole Michael Jensen. Undersøgelsen viste også, at de fleste skoler havde en energimærkning under middel. Så potentialet for besparelser er stort: ”Danske skoler kan ved tilbundsgående energirenoveringer opnå en energibesparelse på gennemsnitligt 25 procent. Nogle lidt mere, andre lidt mindre. Nogle skoler har eksempelvis store idrætsfaciliteter og svømmehaller, som påvirker elforbruget meget. Derfor er skolernes besparelsespotentiale lidt mindre end offentlige bygninger generelt, men med en god renovering kan nogle skoler skære helt op til 30-35 procent af elregningen,” forklarer seniorforsker Ole Michael Jensen.

Forsøgsprojekter med dokumenteret effekt De to forsøg i Vallensbæk Skole og Grøndalsvænge Skole er eksempler på forsøg, som giver den dokumenterede effekt, professor Svend Svendsen efterlyser. En dokumenteret effekt uden småskavanker: ”Når vi gennemfører forsøgsprojekter i stor skala, opdager vi både fejl og uhensigtsmæssigheder i løsningerne. Og det er selvfølgelig bedst at udrydde den slags inden, man laver store gennemgribende

renoveringer af en samlet skole. Forsøgsprojekterne giver os også et indblik i helt nye og mere vidtgående løsninger, end vi ville kunne nå frem til ved beregninger og modeller,” forklarer han. Også projektleder i Plan C Per Boesgaard mener, at forsøgsprojekterne med inddragelse af flere partnere fra forskningsverdenen, det private erhvervsliv og kommunen skaber gode, dokumenterede løsninger: ”Det innovative ved forsøgsprojekterne er, at vi har samlet en række partnere, som har lagt alle kræfter i for at skabe nogle dokumenterede resultater. Producenterne har stillet deres bedste udstyr til rådighed, kommunen har stillet lokationer til rådighed og spillet en central rolle i udviklingsfasen. Og så har vi haft forskere og rådgivere med som garant for, at forsøgene trækker på den nyeste viden og kan anvendes umiddelbart.”

Dokumentation nok til fuldskala energirenovering Professor Svend Svendsen ser potentiale for, at resultaterne fra forsøgsprojekterne kan anvendes i energirenoveringen af en hel skole: ”Forsøgsprojekter som dem i Plan C er værdifulde for en større innovationskraft i byggebranchen, fordi de giver dokumentation, som kan skabe grobund for at afprøve projektet i fuldskala på en hel skole,” forklarer han og nævner, at dokumentationen vil give de rådgivende ingeniører større sikkerhed i anvendelsen af nye, bæredygtige løsninger.

Teknik & Miljø / April 2012 Tema: Politisk Forum

VEJ FO R UM

201 2

In d l æg

Wo r k s ho p

U d st IllI ng

C A l l f o r pA p e r s

Bidrag til Vejforum 2012 5.-6. december 2012 på hotel nyborg strand – sidste frist for bidrag er den 25. maj 2012 Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. den afholdes for 12. gang på hotel nyborg strand. her har du mulighed for at præsentere den nyeste viden og dine praktiske erfaringer for hele den danske vejsektor. Hovedtemaet for Vejforum 2012 er ”Trængsel”. Vejforum har i år valgt et hovedtema, der mærkes hver dag af mange trafikanter. kan vi gøre vejnetværket mere effektivt ved at fokusere på dele af netværket og samarbejdet mellem de parter, der står for drift og vedligeholdelse af de enkelte dele herunder kollektiv trafik? Vi vil i år fokusere på grænsefladerne mellem vejsektorens parter (privat/offentlig) og prioriterin-

gen af drift og vejvedligeholdelse. du kan i år vælge mellem en række former for bidrag. • • • • •

Indlæg Korte indlæg Plakatindlæg Workshop Udstilling

Vi har udarbejdet en liste med emner, som faggruppen vil lægge vægt på i år. det skal inspirere dig til at komme med forslag til bidrag.

af faggruppen, der sammensætter det endelige program. hvis bidraget godkendes, skal der indsendes en uddybende sammenfatning på 1-2 A4 sider og bidraget skal præsenteres på Vejforum. Sidste frist for tilmelding af bidrag er den 25. maj 2012. Sidste frist for opdatering af bidrag er den 25. oktober 2012. tilmelding og opdatering sker på www.vejforum.dk

se emnerne og læs mere på www.vejforum.dk TILMELDING AF BIDRAG der skal indsendes en sammenfatning på en halv A4 side som en pdf fil. Alle indkomne forslag vurderes

tilmelding sker på www.vejforum.dk

Teknik & Miljø / April 2012 trafik & veje

Trafikplanlægning

i helikopterperspektiv Hvis du som trafikplanlægger eller beslutningstager i en kommune ønsker at regulere trafikken ét sted, får det ofte konsekvenser for andre trafikanter, helt andre steder eller for helt andre områder af den kommunale drift. Odense Kommune er i gang med at udvikle et nyt værktøj, der nemt kan kortlægge en række effekter af trafikplanerne, inden de bliver ført ud i livet.

Af | kontorchef Thomas Jaap og trafikplanlægger Tanya Hempler-Mikkelsen, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

Trafikplanlægning er en proces, der griber ind i mange områder af en kommunes forvaltning. Hvis kommunen eksempelvis ønsker at begrænse biltrafikken på nogle bestemte strækninger, får det konsekvenser for gående, cyklister og buspassagerer – ikke bare det pågældende sted, men også for trafikken mange andre, og nogle gange helt uventede steder. Trafikintensiteten har også en række afledte effekter på fx støj, emissioner og ulykker. I dag er trafikplanlæggere ganske gode til at forudse trafikudviklingen på de omkringliggende gader og veje, hvis kommunen eksempelvis beslutter at ensrette eller lukke en vej, at anlægge en omfartsvej eller som i Odense Kommune at udarbejde en omfattende ny trafikplan, der vil ændre hele trafikmønstret indenfor kommunens Ringvej. Indtil nu har det kun været muligt at forudse reaktioner for én trafikantgruppe ad gangen,. Der er forskellige planlægningsværktøjer og adfærdsmønstre at tage hensyn til for bilister, cyklister og passagerer til den kollektive trafik, og restriktioner for én trafikantgruppe påvirker ikke bare denne, men også alle de øvrige. Endnu mere kompliceret bliver det, når man som planlægger skal inddrage andre faktorer end antallet af trafikanter i beregningerne. Støj, CO2, sikkerhed, rejsetid, tilgængelighed og borgernes oplevelser spiller en afgørende rolle, og mange gange er det netop disse faktorer, der er udgangspunktet for de forskellige trafikale tiltag.

Helhed og konsekvens Ønsket om at samle beregningerne for alle trafikanter og om at kunne beregne de samlede konsekvenser af planerne for fremtidens trafik var baggrunden for, at Odense Kommune for nogle år siden henvendte sig til Cowi. Sammen har trafikplanlæggere fra den rådgivende virksomhed og kommunen udviklet et nyt værktøj, en såkaldt multimodal trafikmodel, som opererer med både bil-, cykel og kollektiv trafik. Værktøjet har et modul, som beskriver, hvordan de enkelte trafikanter flytter mellem transportmidlerne, når der sker en restriktion, en hastighedsnedsættelse eller noget andet. Odense Kommune tog dette værktøj i brug i sommeren 2011, og vi kan nu på en nem og overskuelig måde anskueliggøre, hvad der sker mellem de forskellige transporttyper, når vi skruer på de haner, vi bruger i vores trafikplanlægningsarbejde. Nu er vi og Cowi ved at udvikle et tillægsværktøj, som vi kalder strategisk effektberegner. Det giver mulighed for at beskrive andre effekter af de trafikale tiltag, som kommunen planlægger. Kravet er, at det skal være et værktøj, som er nemt at arbejde med. Outputtet skal være så nemt og overskueligt, at trafikplanlæggere, politikere og andre straks ville kunne se effekterne af den foreslåede regulering af trafikken. Formålet er dels at sikre, at vi får den ønskede effekt, dels at finde eventuelle uønskede effekter det pågældende sted eller helt andre steder i byen.

Det skal ske allerede i planlægningsfasen, så man eventuelt kan ændre i planerne og reducere uønskede effekter – eller så vi i det mindste inden beslutningen træffes er klar over, hvilke sideeffekter en regulering skaber. Den multimodale trafikmodel samler en specielt udviklet Odense-model for cykeltrafik og de trafikmodeller, vi anvender for biler og for kollektiv trafik, i én overordnet model. Effektberegneren regner så på, hvordan forskellige trafiktiltag påvirker støj, udledning af CO2 og NOX, uheld samt trafikarbejdet - dvs. hvor mange køretøjer der er, og hvor mange kilometer de kører. De to værktøjer vil være integreret med hinanden og vil kunne anvendes direkte på de skærmbilleder, som vi bruger i vores daglige arbejde. Beregningen af de afledte effekter foretages ganske enkelt ved at sætte et flueben i en rubrik ”effektberegning” og klikke på en beregningsknap på skærmen.

Forståeligt output Det har været helt afgørende for Odense Kommune, at det output, som kommer ud af beregningerne, skulle kunne forstås af alle. Derfor kan vi både få output i form af tabeller, hvor effekterne beskrives i reelle tal, og på kort, hvor vi har valgt en meget enkel måde at beskrive effekten af en planlagt trafikal ændring. I første omgang er det ofte kun nødvendigt at få et meget overordnet billede af de afledte effekter.

Teknik & Miljø / April 2012 trafik & veje

Effektberegneren kan også beregne effekterne ved kryds.

Derfor har vi valgt at illustrere det med ”trafiklysfarver”, som er umiddelbart forståelige for borgere og politikere. På kortene kan man få en indikation for, hvordan en trafikplan eller dele af en trafikplan påvirker ét bestemt område. Strækninger eller kryds får en grøn farve, hvis ændringen medfører et fald i den pågældende parameter, gul farve, hvis der ingen ændring sker, og en rød farve, hvis der sker en stigning. Illustrationerne viser, hvordan vi har valgt at anskueliggøre effekterne for henholdsvis strækninger og kryds. I princippet kan alle de parametre, vi regner på, beskrives på samme måde. Og ved at sammenligne de forskellige kort, kan fx medlemmerne af By- og Kulturudvalget, som har ansvaret for trafikplanerne i Odense Kommune, få et klart billede af konsekvenserne af den ene eller den anden beslutning. Effektberegneren kalder vi ”strategisk”, fordi den netop er så anvendelig på et tidligt tidspunkt i planlægningsforløbet. Fordele og ulemper kan opvejes mod hinanden og politikerne får et beslutningsgrundlag, der gør, at de kender konsekvenserne af en beslutning, inden den træffes. Det er umiddelbart forståeligt, at restriktioner over for biltrafikken på en vej ofte vil have positive effekter på sikkerheden og støjniveauet det pågældende sted. Borgere og politikere har nok også en fornemmelse for, at sådanne restriktioner en gang i mellem kan koste på CO2- og NOX-regnskaber-

ne, fordi bilister vælger at køre en omvej. Men præcis hvor meget ekstra rejsetid og emission får vi? Og hvad nu med tilgængeligheden? Skal vi omlægge busruterne? Og hvis vi gør det, hvad så med gevinsten på støj-området? Går den tabt? Det er sådanne spørgsmål, vi kan få svar på, når værktøjerne er på plads. Trafikplanlæggere og ikke mindst kommunens politikere får en indikation af, hvilke konsekvenser hvert enkelt trafikprojekt får. Politikerne vil få et redskab til beskrivelse

De afledte effekter af et trafikalt tiltag beskrives med ”trafiklysfarver”. Grøn betyder forbedring, gul status quo og rød forværring. Hver effekt – fx støj, emission, antal forventede uheld trafikarbejde mv. – kan beregnes og udskrives særskilt.

af de dilemmaer, der er ved et trafikprojekt, og de kan vælge de løsninger, hvor målet nås med færrest mulige ”utilsigtede bivirkninger”.

Teknik & Miljø / April 2012 trafik & veje

Vinderveje til det gode liv Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij satte sammen med KTC det gode liv til debat på konferencen Vinderveje, hvor deltagerne arbejdede med begrebet ”det gode liv” for at finde argumenter, der kan få veje og infrastruktur opprioriteret i kommunen. Af | Ane

Marie Clausen.

Livsstilsanalytikeren Niels Erik Folmann fra ”Kender du typen” fortalte, at synet på det gode liv er et produkt af den velfærd og velstand, vi har opnået, og at vore forventninger til service er tårnhøje. Men det er først når noget ikke fungerer, vi interesserer os for det. De to unge kommunalpolitikerne Tina Staun, S, Aalborg Byråd, og Thomas Bak, V, Fredensborg Byråd, bekræftede, at det er svært at sætte trafik og veje på dagsordenen, når der ikke er helt konkrete problemer med huller i borgernes lokale veje. Der er dog flere stemmer i veje i en landkommune med store landdistrikter som Aalborg, end i en bykommune som Fredensborg. De unge kommunalpolitikere finder, at funktionskontrakter kan være et godt redskab til at fastholde midler til vedligehold af veje, så de ikke ofres i en sparerunde. Thomas Bak foreslog, at man kunne inddrage vedlige-

Derimod vil de to unge politikere ikke holdelse af vejkapitalen i grundlaget for udelukke, at en ubetydelig asfaltvej med tikommunernes bloktilskud, så vejenes værdi den kan nedklassificeres til at være grusvej. og vedligeholdelsesgrad bliver medregnet som kapital. Et forslag der vandt stor lydhørhed blandt konferencens deltagere. Kommunikation og alliancer De unge politikere debatterede også et spørgsmål om ophævelse af Konferencens konklusion blev, at ”det gode kommunale veje eller nedklassificeliv” handler om frihed og muligheden for at ring af veje. I Fredensborg vil en sådan få sine behov opfyldt. Vejområdet kommer beslutning være en bombe, som vil altid til kort, hvis man ikke får dannet alliandetonere med stor kraft. Thomas Bak cer med de store velfærdsområder om, at er klar modstander af at ophæve komveje skal have en nødvendig prioritering. Vejmunal vejstatus, for det vækker alt området udgør så lille en del af det samlede for stor folkelig modstand. Også Tina kommunale budget, at der ikke skal flyttes Staun fandt det svært, med mindre mange procent, før der er tale om en god forholdene helt åbenlyst taler for, at en udvikling. Så der skal arbejdes kommunikavejstrækning ikke har en samfundstivt på tværs af forvaltninger med at vise, at mæssig betydning. infrastruktur bidrager til borgernes gode liv. Forståelsen skal skabes internt i forvaltningerne, så skal politikerne nok følge med.

KVF sætter fokus på udviklingen i Horsens Trafik, teknik, offentlige rum og bygninger i Horsens er målet for KVFs årsmøde 10. maj, der sætter fokus på inspiration til udvikling af nye løsninger og debatterer forvandlingen af en gammel industriby til en moderne oplevelsesby. Vejfolk kan hente inspiration i Horsens, hvor kommunen præsenterer arbejdet med en ”mega-event”: planlægning og afvikling af første etape af Giro d`Italia. Løbet gennem-

føres for første gang i Danmark den 7. maj, og Giroens opløb og spændende afslutning finder sted i Horsens med masser af tilskuere til det store show. Første stop på inspirationsturen er Horsens ny Trafikterminal. Horsens Kommune, Midttrafik og DSB ombygger Horsens Banegård, bybusterminal og rutebilstation til en mere sammenhængende og tidssvarende trafikterminal. By- og regionalbusser samles med overdækkede ventefaciliteter og dynamisk trafikinformation. Samtidig skal belægninger, belysning og beplantning fornyes. Bilparkeringen udvides ved etablering af en stor pendlerparkeringsplads og cykelparke-

ring, som giver gode forhold for pendlerne. Andet stop er Horsens Statsfængsel, byens mest markante bygningskompleks, som blev taget i brug i 1853 med indsatte, som afsonede længere fængselsstraffe. I 2006 åbnede det nye statsfængsel ved Enner Mark, og Horsens Statsfængsel fungerer nu som museum og et område med kreativ udvikling. Er du i tvivl om, hvorvidt din kommune er medlem af KVF og kan deltage, så besøg hjemmesiden www.kvf.dk. Roland Rasmussen, formand for KVF

rv ice

alu |V

e| s Re

po ns

ibi lity

Miljøteknologier til fremtidens forsyning Effektiv forsyning gennem innovative løsninger • Ny måleteknologi styrker beredskabet ved drikkevandsforurening • Ny teknologi omdanner slam til CO2 fortrængende energi • Radar og intelligent styring af spildevandssystemet forebygger oversvømmelser

Klar til handling? Det er vi... Tlf. 3969 0222 Nye teknologier fra Krüger • TECTA™

Finder hurtigt kilden til drikkevandsforureningen

• Exelys™

Får mere energi ud af slam

• Nye moduler til STAR Control®

Aktiv samstyring af afløbssystemer og renseanlæg

www.kruger.dk

Teknik & Miljø / April 2012 kort nyt

En kridtstreg på plænen Højesteret afsagde dom i den såkaldte kridtsag den 21. marts. I Jammerbugt Kommune er man glade for, at dommen fastslår, at det kommunale selvstyres rammer er vide, når det gælder fritidsområdet. Sagen, går helt tilbage til 2007, hvor reglerne for opkridtning af streger på baner blev ændret ved kommunesammenlægningen. Gamle Pandrup Kommune foretog opkridtning af foldboldbaner, men med det nye regelsæt, som Jammerbugt kommune vedtog ved kommunesammenlægningen ligger ansvaret for opkridtning nu ved foreningerne selv. Sagen har både været for Statsforvaltningen, ved Landsretten og nu senest ved Højesteret, og med det positive udfald af

praksis

miljø ok.dk/ .c w w w

sagen til fordel for Jammerbugt Kommune, er vi nået langt.

Tilfreds borgmester Borgmester Mogens Gade er meget glad for sagens udfald, og siger at det er godt, at der er en høj frihedsgrad for kommunerne til selv at prioritere, hvad man ønsker at lægge mest vægt på i støtten til det lokale fritidsarbejde. ”Den offentlige sektor i Danmark er en af verdens mest decentrale. Staten sætter rammerne, og indenfor rammerne kan kommunerne selv agere. Og med udviklingen af endnu mere bæredygtige kommuner er grundlaget lagt for en forsat decentralisering. Det hele handler jo om et styrket lokalt selvstyre. Man må heller ikke glemme, at vi i Jammerbugt Kommune har valgt, at give foreningslivet langt mere i støtte, end Folkeoplysningsloven kræver som minimum,” siger borgmester Mogens Gade .

”Ud over at det er en sejr for det kommunale selvstyre er det også en sejr for Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalget er sammensat bredt af repræsentanter fra foreningerne. Udvalget har ikke ønsket, at bruge penge på kridtstreger, det har Højesteret nu bekræftet som værende helt lovligt. I sidste ende er det en sejr for Jammerbugt Kommune,” siger Gade. Det er dejligt, at de midler, som Folkeoplysningsudvalget forvalter, ikke skal bruges på kridtstreger på kommunens baner. Pengene understøtter de formål, som det folkeoplysende arbejde opererer med nemlig: undervisning, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter, udviklingsarbejde, aktiviteter for børn og unge under 25 år, lokaleudgifter, slutter borgmesteren. PM, Jammerbugt Kommune

Kursus for nye medarbejdere i natur- og miljøforvaltningen

KOMMUNAL MILJØPRAKSIS Kompetencer og værktøjer til en effektiv, faglig og resultatskabende natur- og miljøpraksis.

Hvor og hvornår? grenaa den 11.-13. september 2012

du er ansat på grund af din faglighed, men hvis du vil skabe resultater i natur- og miljøforvaltningen, har du behov for supplerende tværfaglige kompetencer og dialogværktøjer i dit samspil med politikere, borgere og øvrige interessenter.

Pris 11.300 kr. ekskl. moms

lær hvordan det politiske og administrative system spiller sammen og få indblik i de rammevilkår, du skal arbejde under. vi arbejder bl.a. med:

Kontakt Chefkonsulent Hanne lykke t: 8779 6316 e: hl@cok.dk

Koordinator Helle nielsen t: 8779 6320 e: hn@cok.dk

Kvalitetsstyring på miljøområdet retsgrundlag og kommunal sagsbehandling Konflikthåndtering i praksis – rollespil med dig som aktør Miljøarbejde i praksis – i spændingsfeltet mellem politik og faglighed Projektstyring og projektarbejde – det tværfaglige samspil.

udviklet i samarbejde med Kl, miljøstyrelsen KtC og envina

Teknik & Miljø / April 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Orbicon A/S

AFFALDSbehandling

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S

Byggematerialer

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Orbicon A/S Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Teknologisk Institut

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BROER OG TUNNELLER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORSYNINGSTEKNIK

Grontmij A/S Advokataktieselskabet Horten

ENERGIBESPARELSER

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

COWI A/S

Teknologisk Institut

Grontmij A/S

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / April 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Franck Geoteknik A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC Marine

Rohde Nielsen A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

CG Jensen A/S

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser COWI A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Hoffmann A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Andreasen & Hvidberg K/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geodata Danmark

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Orbicon A/S

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Havnecon Consulting ApS

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Teknik & Miljø / April 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING LIFA A/S

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

KOMPOSTERING

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S ZENZO GROUP ApS

Uponor A/S

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Planlægning

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

LIFA A/S

KORTFREMSTILLING

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

LIFA A/S

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Leif M. Jensen A/S

LUGTMÅLINGER

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Munck Forsyningsledninger a/s

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Teknik & Miljø / April 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

Rambøll A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Inja Miljøteknik A/S HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s

Orbicon A/S

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Orbicon A/S

Proagria RIA Watech AS

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser. Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

SLAMBEHANDLING

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olieog fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Teknik & Miljø / April 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Uponor A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Svømmebade

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Vandmand A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

STØJBEKÆMPELSE

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Wavin

TANK•TEST A/S

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Byggros A/S

ZENZO GROUP ApS

Wavin

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Er det svært at skabe dialogen?

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Få styr på alarmer og dyre udkald!

Christian Rosen Balder Chefkonsulent T: 4810 4767 E: crb@niras.dk Claus Reimers Hvelplund Markedschef T: 4810 4546 E: crh@niras.dk Thomas Dueholm Blicher Projektchef T: 9630 6558 E: tdb@niras.dk

Risikostyring for kloakker og renseanlæg Rørbrud, strømsvigt, styringsfejl, slitage, netværksfejl, korrosion, blokerede klapper, målerfejl, defekte pumper – eller bare en gren i højtvands-lukkeren? NIRAS Risikostyring • Effektiviserer beredskab • Prioriterer udkald, når skaden er sket • Forebygger kritiske hændelser • Giver input til bedre styring af anlæg • Giver grundlag for indførelse af systematisk vedligehold NIRAS A/S