Teknik & Miljø - juni/juli 2012 by Teknik & Miljø - KTC

#06-07 Juni/Juli

2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Energi, Klima & Spildevand

Samsø vil genbruge spildevandet Danske virksomheder agerer spildevandsselskaber Rejseholdet på sporet af en klimatilpasningsplan

Energioptimering i sommerhuset:

En god forretning

Trafik & veje:

Forsyning:

Innovation:

Natur & Miljø:

Køge går til Højesteret

Ramaskrig over tvungen fjernvarme

KTC uddeler innovationspris

Landbrug og kommune deler medarbejder

Nordby med det gamle klokketån er med i Samsøs nye spildevandssatsning.

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Det er dejligt med udsigt til vand... ...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem. Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Energi, Klima & Spildevand

12 Samsø får bæredygtig BioBooster

Teknik & Miljø holder sommer-p ause i juli. Næste nummer udkommer den 20. august. God sommerferie

Samsingerne på Nordøen får et avanceret spildevandrensningssystem, der kan rense vandet så grundigt, at det kan genbruges. Den bæredygtige BioBooster bliver omdrejningspunkt i ny spildevandsplan for øen.

18 Virksomheder agerer spildevandsselskaber Danske virksomheder betaler overpris for spildevand, vurderer miljøchef i Landbrug & Fødevarer. Derfor dropper de forsyningen og begynder selv at rense spildevandet.

6 Sommerhuskommuner satser 2 på store energibesparelser Pool, sauna og internet. Landets 200.000 sommerhuse er storforbrugere af energi og varme. Flere kommuner går nu aktivt til værks for at energioptimere sommerhusene.

33 Hvordan skræddersyer man en klimatilpas ningsplan? Et nyt Rejsehold giver gode råd til landets kommuner. Rejs med til Jammerbugt Kommune og hent inspiration til arbejdet med de famøse klimatilpasningsplaner, som skal være klar i 2013.

24 Esbjerg Forsyning afprøver nyt ledelsesværktøj Som det første forsyningsselskab i Danmark har Esbjerg Forsyning anskaffet sig et nyt ledelsesværktøj, HOMIS, der viser nøgletal for vand, varme og spildevand.

36 Behov for håndslag mellem Folketing og kommuner

20 Ny teknologi gør slam til ren energi

ed nye teknologier kan renseanlæggene blive energineutrale M og på længere sigt endda give overskud på energikontoen.

En klimatilpasningsplan uden handling er i bedste fald ligegyldig – i værste direkte skadelig, idet den giver et alibi for ikke at gøre mere, mener Mikael Jentsch, formand for KTC’s ad hocklimafaggruppe.

Indhold

Juni/JULI 2012

LEDER

Klimaændringer, monsterregn – kan vi gøre noget?

INNOVATION

38 Forebyggelse frem for brandslukning

KTC giver priser til de innovative Formålet med KTC’s innovationspris er at påskønne innovative løsninger i den kommunaltekniske sektor. I år er de digitale projekter i fokus.

TRAFIK & VEJE

Teltlejr skal inddrage borgerne i nye vejplaner Otte medarbejdere fra Odense Kommune rykkede stikket ud af den bærbare pc og flyttede arbejdspladsen til en stor teltpavillon ude på en mark syd for Odense.

Er glatte veje altid kommunens skyld? Dom fra Østre Landsret bryder med retspraksis og kan få negative konsekvenser for borgere over hele landet, vurderer Køge Kommune, som vil prøve sagen ved Højesteret.

Midtjylland klædt i lyserødt Midtjylland fik besøg af den internationale Giro d’Italia-cykelkaravane. Besøget har krævet lang forberedelse og et særligt fokus på information til borgere og virksomheder.

TC Viden bliver til 52 KKTC NETVÆRK

BYG & BOLIG

Kommunernes byggerier skal være digitale Kommunerne skal snart bygge digitalt. Digitaliseringen er en genvej til billigere og bedre byggeri.

Standardaftale hjælper kommunerne En ny standardaftale fungerer som tjekliste for bygherren, når der skal bygges digitalt.

DIGITALISERING

KTC Viden bliver til KTC NETVÆRK KTC Viden på ktc.dk, som det kendes i den tekniske sektor, bliver denne sommer lagt i graven, konverteret og omdøbt til KTC NETVÆRK.

NATUR & MILJØ

54 Landboforening og kommune hyrer fælles projektmedarbejder Som det eneste sted i landet har den lokale landboforening og Ringkøbing-Skjern Kommune i fællesskab ansat en projektmedarbejder.

Faglig begejstring på Natur & Miljø 2012 Snakken gik nonstop, og faglig viden og praktiske erfaringer fløj gennem luften, da knap 600 deltagere mødtes på Danmarks største naturog miljøkonference i Nyborg i maj.

aglig begejstring på 56 FNatur & Miljø 2012

58 Ny mulighed for mere effektiv og miljøvenlig ukrudtsbrænding Sammen med to lokale firmaer har Vejen Kommune udviklet et GPS-styret koncept, der gør ukrudtsbekæmpelse langt mere effektiv. FORSYNING

En brandvarm sag om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Byråd har besluttet at ændre varmeforsyningen fra naturgas til fjernvarme. Det betyder, at 950 ejendomme tvinges til at tilslutte sig fjernvarme.

KLIMATILPASNING

UNDGÅ VAND I GADERNE OG HULLER I KOMMUNEKASSEN BILLIG SKYBRUDSSIKRING KRÆVER 360°-VIDEN Klimaforandringerne øger risikoen for oversvømmelse og skybrud. Derfor udarbejdede vi et risikokort for Vordingborg Kommune og hjalp dem med at udvikle en handleplan for klimatilpasning. Så behøver Vordingborg ikke længere at frygte vandet. Vi kan også udarbejde en handleplan for din kommune. Se selv på COWI.dk

Annonce_M&T_maj2012.indd 1

01-05-2012 12:56:26

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk

Klimaændringer monsterregn – kan vi gøre noget?

Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Klimaet er under forandring! Ekstremsituationer forekommer hyppigere end tidligere. Vi oplever mere voldsomme regnbyger. Hvis vi tænker traditionelt, skal eksisterende regnvandssystemer udbygges, hvilket blot vil øge udgifterne væsentligt. Vi står med andre ord over for nye udfordringer, hvor der er behov for nytænkning og innovative løsninger. Lokal afledning af regnvand kan være en af vejene til nye løsninger. Er det bare en god ide, og er det noget, der kan gavne på sigt? Det umiddelbare svar er ja – det er en god ide, da regnvandsmængderne til kloaksystemet vil kunne reduceres, og omkostningerne til modernisering af kloakkerne mindskes. På den enkelte ejendom får man samtidig mulighed for at skabe nye løsninger blandt andet via nye små naturområder, som udover at aflaste det eksisterende regnvandssystem også vil kunne give den enkelte borger en naturoplevelse. I såvel nye som eksisterende by- og erhvervsområder kan lokal afledning af regnvand give nye udfoldelsesmuligheder til områdets brugere. Man vil få muligheden for at få naturen tæt på med alle de muligheder og oplevelser, som dette indebærer. Der bliver pludselig en mulighed for at bruge det lokale nærområde på en ny og mere kreativ måde med tilførsel af øget kvalitet. Med lokal afledning af regnvand kan en del af de udfordringer, som vi står over for, løses, men i forhold til de store monsterregnbyger skal der andre og mere radikale løsninger til. Der skal tænkes i, hvor regnvandet kommer fra, og hvor det løber hen, herunder hvordan lavereliggende områder vil kunne inddrages i en midlertidig opmagasinering af de større regnmængder. Udfordringen ligger i, at de fremadrettede løsninger skal være fleksible og kunne give plads for nye muligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at det, der i dag fremstår som en stor udfordring, vil blive vendt til noget positivt, hvor man blandt andet i by- og erhvervsområder vil få mulighed for nye oplevelser ved at få naturen bragt ind i områderne.

Kjeld Bussborg Johansen Direktør Miljø og Teknik Svendborg Kommune

ISSN 1902-2654

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Tænk FREM. Tænk saMMEn. Tænk vidERE … Effekter af klimaforandringer lægger pres på infrastruktur og budgetter. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle løsninger, der sikrer både samfundsværdier og vandkredsløbet, så vi kan skabe byer med plads til vand og velfærd. Se mere på:

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Lyngens Børnehave kører kun på LED Som den første daginstitution i Danmark har Lyngens Børnehave i Køge omlagt al belysning til LED. Institutionen regner med at skære op til 50 procent af det årlige energiforbrug.

Af | Sanne Maja Funch, Go’ Energi

Forandringen er total i Lyngens Børnehave i Køge. For blot få måneder siden var børnehaven oplyst af traditionelle lysstofrør, sparepærer og halogenspots. Men fra april i år er splinternye lysdioder, LEDer, blevet sat op. Lyset er blevet skiftet ud i alt fra emhætten til nødbelysningen, og havde Lyngens Børnehave haft et akvarium, var pæren også blevet skiftet dér, forklarer Mikkel Bauer fra Mit Lys Aps, der står bag den totale omlægning i daginstitutionen. - Tanken var at lave en hel børnehave med LED for at vise andre, at man kan lave en 100-procent konvertering, uden at nogen kan se forskel. LED er den nye teknologi, og når vi omlægger en hel børnehave til LED, er vi med til at drive udviklingen fremad, siger han. Men også mere prosaiske argumenter ligger bag den totale omlægning, forklarer lederen i Lyngens Børnehave, Tom Andersen. - Før brugte vi 12.000 kWh om året, men beregningerne viste, at vi kunne spare op til 40-50 procent af energiforbruget ved at lægge om. Jo færre ressourcer vi bruger på energi, jo mere er der jo til børnene, siger han. Allerede nu kan lederen se forskellen på energiforbruget. De seneste to år har Lyngens Børnehave brugt omkring 830 kWh i april måned. Men i år viste måleren 580 kWh, da måneden sluttede. Beregningerne viser, at forrentningen er på hele 87 procent, og at investeringen vil være tjent hjem på under 15 måneder.

Specialudviklede pærer Leder Tom Andersen forklarer, at han længe havde gået med tanken om at skifte i hvert fald en del af belysningen til LED. - For os handler det hele tiden om at effektivisere, fordi økonomien bliver mere trængt. Vi skal finde pengene, hvor de ikke umiddelbart er. Derfor er det dejligt, når teknologien udvikler sig og fører besparelser med sig, siger han.

Jo mindre energi vi bruger, jo flere ressourcer er der til børne ne, fremhæver leder af Lyngens Børnehave, Tom Andersen.

Lyngens Børnehave har selv betalt for produkterne, men ikke for monteringen, fordi omlægningen er et demonstrationsprojekt udført af Mit Lys Aps. Af samme grund blev udskiftningen total. Alt lys er erstattet én til én, så hvor der før var en lyskilde, er der stadig en i dag. Det betød, at nogle produkter blev udviklet undervejs, fordi de endnu ikke fandtes på markedet. Et eksempel er de fine arkitekttegnede lamper fra 70’erne, som findes i Lyngens Børnehave. De har en usædvanlig lang sokkel, der gjorde det umuligt at finde et alternativ til de 80-watt-halogenpærer, der sad i dem. Derfor blev der udviklet en 7-watt-LED-pære med en sokkel, der passede præcist til lamperne. Desuden har børnehaven arbejdet grundigt med retningen på de nye lyskilder. Arbejdet er en vigtig grund til, at pædagogerne knap lægger mærke til omlægningen, selvom institutionen er oplyst af langt færre watt end før. Før sad der for eksempel to lysstofrør i hver af institutionens ni lysskakter. - Men de lyste mere op i himlen end ned på gulvet, forklarer Tom Andersen. I stedet fik børnehaven to 9-watt-LED-pærer. Samtidig blev retningen på lyset ændret, så lyset fra skakten i dag er væsentligt

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Hvor der før var lysstofrør og halogenspots, er der nu sat splinternye LED’er op overalt. Børnehaven sparer 40-50 procent i energiforbrug.

Lyngens Børnehave er en mindre selvejende institution i Køge. Før konverteringen til LED havde børnehaven et årligt elfor brug på cirka 12.000 watt. Selve konverteringen har kostet omkring 13.000 kroner eksklusive moms for pærerne, men bør nehaven har ikke betalt for montering. Producentens beregninger viser, at investeringen burde være tjent hjem på under 15 måneder. Ud fra de oplyste tal har Go’ Energi beregnet, at forrentningen er på 87 procent.

fortsættes på side 10

Vejen til en sikker fremtid Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner. Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med: • Workshops • LAR-screeninger og idéprojekter • Nedsivningstests • Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om: • Bæredygtigt byggeri • Renoveringer • Drift og vedligehold

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Hverken personale, børn eller forældre har bidt mærke i den nye belysning.

forøget, selvom de gamle lysstofrør på papiret har et højere lysudbytte.

Vær opmærksom på LED Siden omlægningen er belysningen målt med en luxmåler flere steder. Målingerne skal sikre, at børnehaven er lige så godt oplyst som tidligere. I børnehaven er leder Tom Andersen da også godt tilfreds. - De første pærer blev sat op i vinter, men ingen lagde mærke til forskellen. Vi holder vores personalemøder om aftenen, når det er mørkt, men heller ikke dér har nogen bemærket, at lyset er blevet anderledes. Der er tilfredshed hele vejen rundt, siger han. I organisationen Go’ Energi håber projektleder Thomas Drivsholm, at Lyngens Børnehave bliver en inspiration for andre børnehaver: - Det vil være dejligt, hvis andre daginstitutioner får mod på tilsvarende omlægninger, siger han. Samtidig understreger Go’ Energi, at det er vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af LEDpærerne, hvis man har planer om at udføre et stort belysningsprojekt.

De bedste pærer har en levetid på op til 30 år og skal stort set aldrig skiftes. LED af god kvalitet har typisk et energiforbrug på linje med A-pæren, mens de allerbedste bruger mindre energi, og dem vil der blive flere af allerede inden for de nærmeste år. Omvendt findes der mange LEDer af lav kvalitet på markedet. De giver væsentligt dårligere lys og er mindre energieffektive end for eksempel sparepærer. Institutionen skal også være meget opmærksom på, om den får tilstrækkeligt med lys, blandt andet fordi LED lyser i én retning i modsætning til for eksempel en 360-graders Go’ Energi-mærket sparepære. - Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at der findes LED i mange kvaliteter, men du kan være sikker på, at du har valgt den bedste kvalitet, når du køber produkter med Go’ Energi-mærket, siger Thomas Drivsholm. Han anbefaler i øvrigt, at institutionerne søger rådgivning hos uvildige aktører, inden store belysningsprojekter sættes i værk.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Princip 1: Kvalitet

“ Ambitioner ned til mindste detalje” Vores mål er altid at imødekomme og helst overgå dine forventninger til kvalitet. Forudsætningen for at nå målet er, at vi sammen beslutter, hvor overliggeren skal placeres. Og det er din sikkerhed for, at vi målrettet og kompromisløst kan styre kvalitetsniveauet ned til mindste detalje – i hele byggeprocessen. Læs mere på mth.dk/principper

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Samsø er klar til at iværksætte en ny, bæredygtig løsning for spildevand på den nordlige del af øen. BioBooster hedder løsningen, som blandt andet vil betyde, at spildevandet bliver renset så godt, at det kan sendes ind i vandkredsløbet igen. De nye tiltag på spildevandsområdet kommer efter, at Samsø Kommune har indgået et nyt partnerskab med Grundfos.

Ny bæredygtig spildevandsrensning på Samsø Af | Søren Stensgaard, Teknik- og miljøchef i Samsø Kommune

Samsø er en ø med 4.000 indbyggere hele året. Men med en befolkning, der femdobles i sommermånederne. Det er i sig selv en interessant udfordring at drive og dimensionere et effektivt spildevandssystem, der i korte perioder skal håndtere de mange ekstra kubikmeter spildevand fra sommergæsterne og samtidig fungere økonomisk rationelt resten af året. Og det vel og mærke med høje krav til påvirkningen af nærmiljøet – rent badevand er nemlig en høj prioritet på en ”sommerhus-ø”. I Samsøs spildevandsplan var svaret indtil for nylig, at centralisere alt rensning på kommunens anlæg ved Ballen. I praksis betyder det, at øens 13 små landsbyer på sigt skal pumpe deres spildevand mange kilometer i trykledninger. På Samsøs Nordø ligger to landsbyer, Nordby og Maarup. Indbyggertal cirka 400. Herfra skulle spildevandet pumpes 20 kilometer mod syd til Ballen rensningsanlæg. Konsekvenserne ville være betydelige omkostninger til pumper og desuden potentielle problemer med svovlbrinte i de lange rørledninger med varierende spildevandsbelastninger.

En smartere bæredygtig løsning For at tænke nyt og anderledes lavede Grundfos i samarbejde med Samsø Kommune, Samsø Spildevand og Samsø Energiakademi en

bæredygtighedsanalyse. Analysen sammenligner den traditionelle centrale pumpeløsning med en decentral løsning baseret på BioBooster filterteknologi. Konklusionen er, at den decentrale BioBooster løsning er; • Billigere i anlæg • Billigere i drift • Udleder mindre CO2 Og ikke mindst: • Renser bedre Hertil kommer to yderligere men også væsentlige parametre: 1. Anlægget er trinvist skalerbart – hvilket åbner mulighed for justeringer i forhold til stigning eller fald i belastningen f.eks. befolkning og antallet af sommerhuse… eller en kattegatbro. 2. Anlægget afskrives på bare 25 år – dermed er øen ikke bundet af dispositioner, vi foretager nu, i de næste 75 - 100 år, som centrale løsninger hurtigt kan løbe op i.

fortsættes på side 14

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

itale g i d

EnviPortal - dit overblik! Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses softwareløsninger med EnviPortal På EnviPortalen finder du blandt andet: EnviAktiv Komplet portalbaseret værktøj, til håndtering af forsyningernes mange udfordringer i relation til vandsektor- og årsregnskabslov. Håndterer både rent vand og spildevand. EnviDrift Håndtering af alle henvendelser vedrørende driften på kloak- og vandforsyningssystemer, kortmodul og muligheden for at sende opgaver direkte til den eller de samarbejdspartnere, som skal afhjælpe problemet. EnviTronic Elektronisk driftsjournal til vandværker, renseanlæg etc.,som nemt håndterer registrering/lagring af interne og eksterne data samt værdier fra SRO-anlæg, og genererer brugerdefinerede rapporter til benchmarking etc. ProjektBank Database til håndtering af kloaksanering, som nemt og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. i kommunen. EnviTrix Online styring af tømningsordningen, med mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik, samt 2-vejs kommunikation mellem database og kørende enhed. Bestil en uforpligtende demonstration af EnviPortal, kontakt Ulrik Højbjerre på 87 22 55 46 Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44 13

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidan.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Af |

Med BioBooster kan spildevandet renses til et niveau, så det kan genbruges eksempelvis til markvanding og direkte vanding af afgrøder.

Spildevandrensning – symptombehandling eller ressource? På Samsø, og rigtigt mange andre steder i verdenen, har spildevand i en årrække været betragtet som et nødvendigt onde, der skal håndteres og behandles for at undgå sygdom, uhygiejniske forhold og skader på miljøet. Med en decentral løsning som BioBooster har vi muligheden for at vende om på den betragtning. I stedet for fortynding og ”slutdeponering” af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i recipienterne, kan vi i stedet lade det behandlede vand indgå i nye lokale kredsløb. Spildevandet kan renses til et niveau, der betyder, at det kan bruges igen. På en landbrugs-ø med begrænsede vandressourcer er det oplagt at sende det behandlede spildevand ind i vandkredsløbet igen. Vi kan umiddelbart infiltrere vandet i jorden og bruge det igen til markvanding – eller måske på sigt bruge det til direkte vanding af afgrøder. Energi og spildevand Samsø er Danmarks vedvarende energiø, og i Energiaftalen fra marts var forligspartnerne enige om, at Samsø med ”Fossilfri Ø” skal være med til at afprøve de løsninger, vi alle skal implementere, hvis Danmark i 2050 skal være uafhængige af fossile brændstoffer som olie og kul.

BioBooster er i den sammenhæng interessant af to væsentlige grunde: 1. BioBooster er mere energieffektiv end den centrale pumpeløsning - den bruger simpelt hen mindre strøm. 2. BioBooster kan indgå som regulerbar kapacitet – den kan rense spildevandet, når der er rigeligt af energi fra vedvarende energikilder. På sigt betyder det også, at driftsudgifter til elektricitet kan falde i takt med, at elprisen kommer til at afspejle udbuddet af vedvarende energi. Konkret vil vi afprøve potentialet i et energiforsøg ”Smart Grid i Landbruget”, der kører på Samsø i 2012 og 2013.

Hvad nu? Kommunalbestyrelsen på Samsø har besluttet, at den eksisterende spildevandsplan skal laves om, så vi indarbejder BioBooster i løsningen for øen. I et partnerskab mellem Grundfos, Samsø Spildevand, Samsø Kommune og Samsø Energiakademi er det planen at implementere anlægget i 2013. Og måske er den decentrale højteknologiske løsning for Nord øen bare første skridt i en yderligere decentralisering af spilde vandet på Samsø?

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Samsø skal være fossilfri ø i 2030 I energiforliget blev 9,5 millioner kroner øremærket til at forvandle Samsø til en fossilfri ø. Pengene er givet til Samsø Energiakademi, som peger på, at nøglen til succes ligger i folkeligt ejerskab og medindflydelse. Af | Søren Stensgaard, Teknik- og miljøchef i Samsø Kommune

Regeringen har besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Vindkraften skal femdobles, biogas skal sammen med naturgasnettet udvikles til balance-kapacitet, når vinden ikke blæser, og der skal findes CO2 neutrale løsninger i transportsektoren. Udfordringerne er store, og det samme er potentialerne for teknologi og systemeksport. Men der skal trædes nye stier i ukendt land – og barrierer, der blokerer vejen frem mod målet, skal ryddes af vejen.

Regeringen har i energiaftalen fra marts sat 9,5 mio. kr. af til, at Samsø over de næste fem år kan arbejde på at blive en Fossilfri Ø i 2030 – 20 år før resten af Danmark. Pengene er givet til Samsø Energiakademi i anerkendelse af den omstilling af øen til vedvarende Energi Ø, som akademiet har stået bag fra 1998. Dengang som nu, er nøglen til omstilling af lokalsamfundet: Folkeligt ejerskab og inddragelse i beslutningerne.

Kvalitetsdag – drift af veje og grønne områder Kvalitetsdagen er for alle parter, der arbejder med drift af veje og grønne områder – driftsherrer (offentlige og private), driftsentreprenører og rådgivere. Dagen giver inspiration til at løfte kvalitetsarbejdet fra at være gold kontrol og basis for uenigheder og konflikter til at være en aktivitet med et fælles mål og med en samlet indsats.

Indlæg om formiddagen 1. Hvad er kvalitet af drift af veje og grønne områder? 2. Hvem skal bestemme kvalitetsniveauet? 3. Hvordan formulerer vi kvalitetsniveauet over for brugere, og når vi skal udføre arbejdet? 4. Hvordan måler vi om kvalitetsniveauet er i orden?

5. Hvordan styrer vi kvaliteten på en effektiv og smart måde? 6. Hvordan samarbejder vi effektivt om sikring af kvaliteten? Om eftermiddagen er der tre parallelle workshops, og man kan vælge at deltage i to. Dagen afsluttes med en paneldebat.

Hotel Nyborg Strand: Den 14. november 2012 Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest den 14. september 2012 Yderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, kk@life.ku.dk, 35331778 / 23456718

det nat u r- og biov idensk a bel ige fa k u lt et

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Nordby på Samsø. Det er planen, at spildevandet fra blandt andet denne landsby ledes til det højteknologiske renseanlæg.

I 2013 vil Samsø prøve at køre med el-busser i den offentlige trafik på øen.

Det er helt bogstaveligt talt, at det er samsingerne, der ejer vindmøllerne og fjervarmeanlæggene på øen. Udfordringen for Samsø Energiakademi er nu at løfte arven fra den tidligere succes med den Vedvarende Energi Ø og på ny engagere og begejstre øboerne til at omstille den lokale transportsektor til el og bioenergi, energieffektivisere deres hjem og virksomheder samt forny det nu modne energisystem, der blev etableret fra 1999 til 2003. Hvor projektet med den vedvarende Energi Ø byggede på kendt almindelig tilgængelig teknologi, skal den Fossilfri Ø i langt højere grad prøve kræfter med nye teknologier og systemer.

visering af boliger. For at komme i mål er det besværligt – men nødvendigt – at mødes mange gange for at få fælles forståelse for sagen og vejen dertil. Herefter er det lange seje træk at holde fælles fokus på endemålet og sideløbende skabe kortsigtede succeser undervejs.

Samsingerne klar til paradigmeskift Meget tyder på at samsingerne er parate til at prøve kræfter med paradigmeskiftet fra olie og benzin – og forudsætningerne for en god start er til stede på Samsø: • Vi har dygtige håndværkere, der for længe siden har indset, at energieffektivisering og energiteknologier er nøglen til nye forretningsområder. • Vi har omstillingsparate landmænd, der ser energiproduktion som en naturlig forlængelse af erhvervet. • Vi har over 400 personer – over 10% af befolkningen – der ejer og i fælleskab driver vindmøllerne. • Vi har en enig kommunalbestyrelse, der ikke bare bakker op om den Fossilfri Ø, men også iværksætter konkrete initiativer. Ved den sidste ”skrot dit oliefyr kampagne” viste omstillingsparatheden sig ved, at syv gange flere samsinger end landsgennemsnittet skiftede fra olie til fjernvarme, sol og varmepumper. På et møde i april mødte der 100 lokale op for at etablere arbejdsgrupper om solceller, vindmøller, transport og energieffekti-

Samsø som testlaboratorium med udenøs eksperter Men omstillingsparathed og engagement på Samsø er ikke nok i sig selv. Vi må erkende, at nye teknologier og systemer mange gange kræver bistand fra ”udenøs eksperter”. I partnerskab med virksomheder og centrale myndigheder fra stat og Region Midtjylland udvikler vi Samsø til ”test laboratorium” for nye innovative løsninger. Et eksempel er BioBooster (se side 12-14 i dette nummer af Teknik & Miljø). Et andet eksempel er afprøvningen af elbusser i den offentlige transport i landdistrikter, der efter planen starter op i 2013 – et partnerskab mellem Trafikstyrelsens Center for grøn transport, Samsø Kommune, Samsø Energiakademi, Midttrafik og Arriva. Og Fossilfri ø er begyndt at tiltrække forsknings- og udviklingsprojekter f.eks. ”Smart Grid i Landbruget” støttet af Forsk El med partnere fra Teknologisk Institut, NRGi, LiAB, Samsø Automatition og Samsø Energiakademi. Der er lagt i ”kedlen” til fem meget spændende år, hvor udrulningen af den Fossilfri Ø bliver sat på skinner med Samsø Energiakademi som sekretariat. Lokomotivet og vognene leveres af lokale og partnere fra hele verdenen. Og alle de erfaringer, vi gør på Samsø ved at være ”sendt i forvejen” for resten af Danmark, deler vi med glæde med andre. Følg med udviklingen af den Fossilfri Ø på www.energiakademiet.dk eller kom på besøg og oplev den for jer selv.

UDDRAG FRA PROGRAM Partnerships and trusts Chief Executive James McCulloch, Nene Park Trust and IFPRA World Commissioner (UK) Nye fællesskaber – Nye udfordringer for lederen af park- og naturforvaltningen Lektor Hans Henrik Knoop, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Borgerinddragelse og frivillighed – Eksempler i den offentlige forvaltning Seniorforsker Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

DANSKE PARKDAGE Grønne fællesskaber skaber herlighed 12. - 14. september 2012 i Aalborg

Green Space Award – Et nordisk initiativ for at fremme og markedsføre grønne områder af høj kvalitet Kontorchef Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Professor Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab, Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet Hvad betyder grønne områder for boligselskaber – ikke mindst når der satses massivt på ungdomsboliger Direktør Ole Nielsen, Boligselskabet Himmerland

Urban Play – I Køge havn mødes kunsten og legen Lektor Bettina Lamm, Skov & Landskab, KU Naturgenopretning af Lille Vildmose Et samarbejde mellem Naturstyrelsen (projektleder Søren Kjær), Aage V. Jensens Fond (direktør Anders Skov) og Aalborg Kommune (biolog Roar Skovlund Poulsen)

PANELDEBAT: Danmarks grønne fremtid – At planlægge og forvalte grønne områder i fællesskab kræver en ny byudviklingsprocess og nye rollemodeller

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er den 13. august 2012.

ARRANGØRER Skov & Landskab, KU

For trettende år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Aalborg, en by med ambitioner om at være en grøn by med mange herligheder skabt i fællesskab. Med udgangspunkt i værtsbyen Aalborg handler Danske Parkdage 2012 om fællesskaber for grønnere byer. Under dette tema behandles aktuelle emner som: • Hvordan omsætter vi visioner for planlægning og forvaltning af byens grønne områder med partnerskaber/samarbejder som et aktivt valg? • Hvad er frivillighedens mulige rolle i park- og naturforvaltning? • Kan nye tiltag som f.eks. Nordic Green Space Award bidrage til bedre grønne områder og partnerskab og bedre involvering og dermed fastholdelse og udvikling af de grønne områder? • Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum tidssvarende og til gavn for forskellige målgrupper herunder ungdommen? Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk og politikere. Alle, både offentligt og privat ansatte, er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Kommunale Park- og Naturforvaltere Aalborg Kommune

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Danske virksomheder betaler så høj en overpris for spildevand, at det er langt billigere for dem at droppe forsyningen og i stedet selv rense spildevandet. Det vurderer miljøchef Anette Christiansen, Landbrug & Fødevarer, som opfordrer politikerne på Christiansborg til at ændre loven bag betalingsreglerne.

Virksomheder agerer spildevandsselskaber Af | Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug & Fødevarer

Danske fødevareproducenter er helt afhængige af at kunne få vand ind og dermed også vand ud af deres virksomhed – det kan ikke diskuteres. Hvad, der til gengæld godt kan diskuteres, er, hvordan man får vandet ud på den bedst mulige måde for både virksomhed, samfund og miljø. Som det er nu, kan det desværre rent økonomisk allerbedst betale sig for virksomhederne at træde ud af forsyningen og selv rense og aflede deres spildevand. Dette skyldes den måde, som betalingsreglerne for spildevand er fastlagt på, og som gør, at virksomhederne betaler en væsentlig overpris for deres spildevand. Derfor kan de slippe langt billigere ved selv at rense deres spildevand, end hvis de betaler sig fra det. På samme måde kan det også meget bedre betale sig for dem via – det såkaldte justerede betalingsprincip – at lave deres egen kloakering, som fører vandet hen til de offentlige renseanlæg.

Gode argumenter for fælles kloakker Ser man på det fra et samfundsperspektiv, burde man dog sikre sig, at virksomhederne ikke af økonomiske årsager så fordele i at agere ”spildevandsselskab”. Der er nemlig mange gode argumenter for at lade spildevandet flyde i de fælles kloakker og rense i de fælles anlæg. Mange steder er de offentlige renseanlæg nemlig direkte afhængige af de stoffer, der er i spildevandet fra fødevarevirksomhederne. Renseanlægget har ofte brug for kulstof, som netop fødevarevirksomhederne leverer i deres spildevand. Der er endda eksempler på, at et renseanlæg har måttet tilkøbe kulstof, efter en fødevarevirksomhed er stoppet med spildevandstilførslen. Ud fra et samfundsperspektiv er det heller ikke fornuftigt at have parallelle kloakledninger liggende, som det kræves, hvis det justerede betalingsprincip skal anvendes.

Samtidig er virksomhederne grundlæggende ikke interesseret i forretningsområdet vandrensning, men vil hellere koncentrere sig om deres kernekompetencer som fødevareproducenter, så længe der er økonomisk fornuft i det. Der er også situationer, hvor virksomhederne kan se reelle fordele i at holde deres vand ude af spildevandsstrømmen. Det er i de situationer, hvor man i stedet for at sende det samlet til et stort centralt rensningsanlæg kan bruge det mere fornuftigt. I flere tilfælde kan det være gavnligt for miljøet at sende det direkte til recipient efter rensning. Hvis en nærliggende å mangler vandtilstrømning, er der fornuft i at sende det direkte derud i stedet for at føre det kilometersvis igennem kloakker til havet. Det vil gavne vandmiljøet, men der er desværre barrierer, og samtidig kan det give udfordringer for renseanlæggets samlede økonomi. På samme måde kan man forestille sig, at man i stedet for at køre vandet ind over et centralt renseanlæg kunne rense, recirkulere og genbruge vandet i stedet for at lade det forsvinde ud i kloakken. Med det store fokus på miljøteknologi forventer vi, at der fremover vil være mere fokus på lokale løsninger.

Regler for spildevandsbetaling er ikke omkostningsægte Det korte svar på det lange spørgsmål om, hvornår det kan betale sig for virksomhederne at træde ud af en forsyning, er derfor, at det kan det, så længe reglerne for spildevandsbetaling ikke er mere omkostningsægte, end de er i dag. Derfor skal der lyde en opfordring til politikerne på Christiansborg om at få gjort noget ved loven bag betalingsreglerne, så det igen bedst kan betale sig at lade vandselskaberne om vandhåndteringen og virksomhederne om fødevareproduktionen og lade reglerne gennemgå for at sikre, at de reelt ikke stiller barrierer for lokale miljøteknologiske løsninger.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012

Kan solen konkurrenceudsættes? Kommunerne er glade for solen som

standardmærke, som alle bilprodu-

energikilde. Det er der flere grunde til.

center bruger, når de skal bevise, hvor

De to vigtigste er uden tvivl, at solenergi er en CO2 -fri energiform, der hjælper kommunen med at nå politiske mål og at prisen på solceller indenfor de sidste to år næsten er halveret. Så nu får kommunerne dobbelt så meget CO2 -reduktion for pengene, og det har sjovt nok mere end fordoblet lysten til at investere. En forudsætning for at forvalte borgernes penge på bedste vis er dog, at kommunerne får opstillet en række præmisser, der kan sikre et rimeligt sammenligningsgrundlag mellem de kon-

Kommunerne bliver slemt skuffede, hvis de regner med, at juli måned de næste 30 år, bliver lige så solrig, som den var i 2006. Dette år var med 321 solskinstimer rekordernes rekord.

langt bilen kan køre på literen. Mærket baseres på en test, der er ens fra bilproducent til bilproducent. Forestil dig, at nogle producenter kun tester deres bil i medvind og ned ad bakke, mens andre tilstræber mere realistiske valg af testbane og vejrforhold. De ville med sikkerhed opnå vidt forskellige resultater. Den nedad-i-medvind-kørende bil ville sandsynligvis komme godt ud i den sammenligning. Dermed ville brændstofforbruget pludselig handle mere om udgangspunktet

kurrerende leverandører. Det grundlag

for testen end om motorernes respek-

findes nemlig ikke i dagens marked. Her

tive ydeevne og hvad deraf følger.

hersker der nærmest lovløse tilstande.

kWh kan anlægget producere, så har

Manglen på standarder betyder, at kom-

man moduler af mindre god kvalitet,

som bilkøber gjort nemmere. Om de

munerne i høj grad risikerer at blive lo-

kan det snildt opvejes af en højt vurde-

opgjorte værdier så passer med de dag-

vet CO 2 -reduktioner og en produktion,

ret solindstråling. Desværre findes der

ligt opnåede forbrugstal er en anden og i

der ikke kan stå mål med virkeligheden,

ingen eksakt værdi for indstrålingen,

denne sammenhæng ligegyldig sag.

fordi de beregnes efter en alt for høj

der varierer fra år til år og fra sted til

solindstråling.

Heldigvis er det problem løst og livet

Moralen er, at kommunerne aldrig

sted. En mulighed er dog, at man vedta-

må overlade udgangspunktet for be-

Solindstrålingen er det parameter, der

ger en værdi, som alle, der konkurrerer,

regningerne til producenten. Fastsæt

danner grundlag for de beregninger, som

kan bruge. Det har man med held gjort i

for guds skyld selv værdien af solind-

leverandørerne laver, når de skal konkur-

andre brancher.

strålingen, selvom det er en varierende

rere på, hvor meget strøm et solcellean-

Når du skal købe en bil og du gerne

størrelse. Så er du ikke afhængig af 30

læg kan producere et givent sted. Jo høje-

vil have en, der kører langt på literen,

rekordsomre i træk – selvom der nok

re værdien af solinstrålingen er, jo flere

så kigger du efter energimærket. Et

næppe vil blive klaget over det.

www.energimidt.dk/offentlig 19

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Ny teknologi gør slam til ren energi Nye metoder til håndtering af slam rykker ved den vante forestilling om et renseanlæg som omkostning og beskidt affaldshåndtering. Med nye teknologier kan renseanlæggene producere så meget biogas, at de kan blive energineutrale og på den længere bane endog få overskud på energikontoen. Af | Henrik Møller, freelance journalist

Hillerød Forsyning kan fremlægge data fra et års forsøgsprojekt i fuld skala med en ny teknik til at bearbejde slam. Forsøget er gennemført i samarbejde med Krüger, der blandt andet valgte Hillerød, fordi anlægget er velegnet til at demonstrere den nye teknologi i en af to mulige konfigurationer (DLD), da man råder over to rådnetanke

– et centralt element i processen, da det styrker nedbrydningen af slammet og øger biogasproduktionen. Resultatet fra Hillerød viser, at produktionen af biogas er øget med 30 procent, mens mængden af slam til slutdeponering er reduceret med knap 20 procent fra normalt 3.600 ton til 2.900 ton i 2011. Forsyningen har sparet cirka 700.000 kr. på denne konto. Motoren i forsøgsprojektet er Krügers ExelysTM-teknologi, der ved hjælp af høj varme og øget tryk ”koger” slammet med damp i en kontinuerlig proces, såkaldt termisk hydrolyse. Efter behandlingen er kulstoffet i slammet blevet tilgængeligt, så der kan

udvindes mere biogas, og samtidig opnås der en betydelig reduktion af slammængder. - Det er en teknologi med nogle spændende muligheder. Vi producerer mere biogas og slipper for at skaffe os af med en stor mængde slam, siger spildevandschef Peter Underlin, Hillerød Forsyning, og tilføjer: - Vi har i de kolde måneder brugt en del af energien på den damp, der indgår i selve processen med at nedbryde slammet. Sammenlignet med andre teknologier er ExelysTMteknologien mere energieffektiv, og der arbejdes løbende på at optimere den, hvorved teknologien bliver endnu mere interessant. Hillerød Forsyning valgte at gå med i projektet, fordi det understøtter målsætningen om at være CO2-neutral i 2020. Fire initiativer, blandt andet termisk hydrolyse, skal gøre, at energiforbruget næsten halveres fra de nuværende cirka 2.000 MWh. Modsat skal biogasproduktionen udgøre cirka 1.300 MWh. - Vi ved dog ikke, hvordan det samlede spildevandsbillede kommer til at se ud, da det nye supersygehus, der skal stå klart i 2020, kan påvirke strukturen for renseanlæggene og dermed også vores mulighed for at investere her og nu i nye teknologier, forklarer Peter Underlin. Et fuldt udbygget ExelysTM-anlæg vil i Hillerød have potentiale til at producere biogas i en størrelsesorden, der svarer til varmeforsyningen til 200-500 husstande.

Faxe vil føre energien fra spildevandet tilbage til virksomhederne I Faxe Forsyning gør man også en stor indsats for at blive energiproducerende ved at udnytte det stærkt koncentrerede spilde-

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Udlandet viste stor interesse for fuldskalaprojektet, da det blev vist frem i Hillerød.

vand fra byens to store virksomheder, Royal Unibrew og Haribo. I samarbejde med Krüger har forsyningen forbedret forbehandlingsanlægget med to projekter: Dels renoveres rådnetanken, hvilket vil øge produktionen af gas og nedsætte mængden af slam, dels får forsyningen en 2700 m3 stor udligningstank. Den skal opsamle spildevandet fra de to virksomheder i perioder, hvor renseanlægget modtager mere spildevand, end forbehandlingsanlægget kan klare. På denne måde kan Faxe udnytte energien i spildevandet langt bedre end tidligere. Begge tanke står færdig i løbet af 2012. Foreløbige estimater viser, at det nuværende energiunderskud på ca. 1000 MWh/ år bliver vendt til et potentielt overskud på ca. 3000 MWh/år. Det betyder dels, at investeringen meget hurtigt er tjent hjem, og dels at der fremover vil være en væsentlig indkomst forbundet med gasudnyttelsen, ikke mindst hvis det nye energiforlig medfører den forventede cirka 50 procent stigning i afregningsprisen for el produceret på biogas. - Spildevand er en ressource, ikke et problem, fastslår direktør i Faxe Forsyning, John Christiansen. Hans vision er, at branchen skal anerkendes som energiproducent, og han drømmer om at kunne føre energien fra spildevandet tilbage til virksomhederne.

Fremtidens renseanlæg er energiproducerende - Vores vision er at ændre den måde, vi normalt tænker på renseanlæg som noget, der

belaster og lugter. Vores produkter dækker alle processer i et moderne renseanlæg og kan ændre det til at blive et kraftværk, forklarer Ole Adeler, General Manager i Krüger. Hidtil har fokus været på at reducere energiforbruget og dermed udledningen af CO2. Nu introduceres en ny dimension, fordi man begynder at se slam som en ressource til selv at danne energi. Målsætningen er at udvikle renseanlægget fra at være energiforbrugende til at kunne producere så meget biogas, at det bliver energineutralt og med potentialet til at få plus på kontoen.

Helhedstænkning på miljøet - Når det gælder miljø, prøver vi at tænke og agere i helheder. Vand er en vital ressource, fosfor er en begrænset ressource, og energipriserne går kun en vej – opad. Derfor giver det god mening at udvikle teknologier, der kan gøre et renseanlæg selvforsynende med energi og måske oven i købet skabe overskudsvarme til lokale husstande, siger Ole Adeler og fortsætter: Men Krüger agerer også i forhold til de andre miljøfaktorer: - Vi vil gerne kunne genindvinde fosfor, så det kan sælges til gødning. Desuden har vi teknologien til at producere bioplastic ud af slam, biopolymer, plastic der f.eks. kan bruges til covers til mobiltelefoner og er biologisk nedbrydeligt. Samtidig reducerer vi så mængden af slam til slutdeponering, og endelig arbejder vi naturligvis for, at det vand, der udledes til recipienterne, har en så høj kvalitet som overhovedet muligt.

Om Exelys-teknologien Ved hjælp af højt tryk og tempe ratur nedbrydes molekylerne i slammet, så kulstofkilden i slam met bliver tilgængeligt, og der i den efterfølgende udrådning kan dannes mere biogas. Viskosite ten ændres ligeledes, og dermed kan teknologien medvirke til at fordoble kapaciteten på eksiste rende rådnetanke med mulighed for import af slam eller organisk affald. I den mest energieffektive opstil ling har anlægget to rådnetanke, så nedbrydningen kan starte al lerede inden Exelys-fasen. Det er den optimale løsning, og den som gælder i Hillerød af den enkle år sag, at man havde to rådnetanke i forvejen. Den mest almindelig kendte op stilling er termisk hydrolyse før eksisterende rådnetank. I denne opstilling benyttes dog en del af den producerende biogas til dampproduktion, men der opnås ligeledes en markant reduktion af slammængden samt en forøgelse af kapaciteten på eksisterende rådnetank.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Vandproblemer i Abu Dhabi som katalysator for innovation Et projekt i Abu Dhabi for vandforsyning og spildevand, der blandt andet skal afhjælpe problemer med opstuvning af spildevand i bygninger og et vandspild på 30 procent, har været startskuddet for NIRAS til at udvikle et business intelligence-system, der kan optimere ledelse og drift for forsyningsselskaber over hele verden. Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Spildevand i folks huse, en lugt af rådne æg og et tab på 30 procent i drikkevandsforsyningen. Det er nogen af de problemer, myndighederne i Abu Dhabi – medlem af De Forenede Arabiske Emirater – tilbage i 2008 bad de to firmaer NIRAS og Amplex-Emirates LLC om at være med til at løse. Om vandproblemerne i Abu Dhabi siger Thomas Dueholm Blicher, projektchef og spildevandsekspert i NIRAS: - I de seneste årtier har en massiv befolkningstilvækst i Abu Dhabi medført en stor belastning af det separate spildevandssystem, hvilket har resulteret i konkrete problemer med lugt og oversvømmelser, som i nogle tilfælde løber ind i folks huse. På længere sigt søger myndighederne at løse problemet med en 40 kilometer lang tunnel, der skal lede al spildevandet til et nyt renseanlæg, men som tidligst kan stå klar i 2015. Indtil da skal de dæmme op for problemerne med opstuvning af spildevand og lugt, der stammer fra

svovlbrinte, som både er sundhedsskadeligt og ødelægger kloaksystemet og rensningsanlæggene. Thomas Dueholm Blicher tilføjer: - For vandforsyningen gælder, at omkring en tredjedel af vandet går tabt på grund af lækager, hvilket er utrolig dyrt, da alt drikkevand bliver fremstillet af afsaltet havvand fra Golfen, som i forvejen koster meget at fremstille. Dertil kommer, at vandforbruget per person er på 1.500 liter i døgnet, hvilket er 13 gange højere end i Danmark. Ingen ved, hvordan vandforbruget fordeler sig på husholdning og vanding i private haver, hvorfor det er svært at sætte ind med målrettede kampagner for at reducere vandforbruget.

Fra fuldskala til pilotprojekt Oprindeligt omfattede opgaven byen Abu Dhabi, der med omkring en million indbyggere også er hovedstad for de syv emirater og lidt

Avancerede realtidsmodeller med dansk software De realtidsmodeller, der skal opstilles i pilotprojekterne i Abu Dhabi, inde holder mange elementer. Modellen for vandforsyningen skal blandt andet omfatte data fra så kaldte noise loggers, som er en slags mikrofoner, der kan ’høre’, hvor der er lækager, ligesom data fra et vedlige holdssystem, Maximo, og et forbrugs system, CC&B (Custom Care & Bil ling), også skal integreres. Modellen for spildevand skal omfatte

data fra online-målinger for hydraulik – som er flow og niveau i kloaksyste met – og for vandkvalitet, der ana lyseres for svovlbrintegas i brønde og pumpestationer samt indhold af organisk stof, nitrat og svovlbrintefor bindelser i spildevandet. I begge realtidsmodeller indgår der dansk software og database værktøjer – AQUIS Operation og HOMIS for vandforsyningen og DIMS, Mike Urban og WATS for spildevandsmodellen.

Samarbejdspartnere: • NIRAS • Amplex-Emirates LLC • DHI • Birgit Paludan • Lina Nybo • HV Consult • Mathias Ovdal • Guttermann • Intellitect Water

Fotos: NIRAS

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

De involverede parter fra myndighed og spil devandsselskab til entreprenør og rådgiver besigtiger en kloak i Abu Dhabi.

Entreprenøren i Abu Dhabi installerer kloakudstyr, som bl.a. måler flow, spildevandskvalitet og svovl brintegas. Installationen foretages om natten, da mængden af spildevand her er mindst.

større end Amager. Men af forskellige årsager er projektet siden blevet ændret til tre pilotprojekter, der ved hjælp af blandt andet realtidsmodeller skal hjælpe med at overvåge lækager og vandkvalitet for vandforsyningen og formindske ophobning af spildevand og lugtgener i kloaksystemet. At opgaverne i omfang er blevet mindre, gør dem ikke umiddelbart lettere at løse. - I det store hele omfatter pilotprojekterne de samme elementer som det oprindelige fuldskalaprojekt, bare i mindre målestok. På basis af dybdegående systembeskrivelser og analyser skal vi for både vandforsyning og afløb opstille en realtidsmodel og udvikle rutiner og procedurer, som de involverede forsyningsselskaber kan bruge som klare guidelines for måling, analyse og overvågning af ledningsnettet. Desuden skal realtidsmodellerne kobles med data fra systemer, der omfatter oplysninger om drift, kundehenvendelser og reaktionstider, siger Thomas Dueholm Blicher. Projekterne skal efter planen være gennemført i sommeren 2012.

Katalysator for en banebrydende model Før forsyningsstyrelsen, Abu Dhabi Water and Electricity Authorities (ADWEA), i slutningen af 2011 besluttede sig for at ændre det i gangværende fuldskalaprojekt til tre pilotprojekter, havde NIRAS og de involverede samarbejdspartnere været i gang et par år med at løse opgaven. Det betød blandt andet, at NIRAS var klar til flere steder at opstille en brugervenlig realtidsmodel. Selvom en stor del af dette forarbejde ikke direkte kan anvendes i de nye pilotprojekter, har arbejdet ikke været spildt. - Da ADWEA henvendte sig til os, ønskede de ud over at få hjælp til at løse de akutte problemer med vandtab og spildevand også at kunne benchmarke sine fire datterselskaber – tre vandforsyninger og et spildevandselskab. Det satte os i gang med at udvikle ledelsesværktøjet HOMIS, der som det første system i verden omfatter alle relevante data fra vandproduktion og -distribution til afløb

På grund af stor befolkningstil vækst overbelastes kapaciteten i spildevandssystemet med oversvøm melse til følge. Her ses overløb af spildevand i et erhvervsområde.

og rensningsanlæg. Værktøjet kan bruges til at optimere drift og ledelse lige fra strategi, sygefravær og teknologi til reaktionstider på reparationer og kundehenvendelser, siger Thomas Dueholm Blicher og fortsætter: - Arbejdet med det oprindelige projekt har derfor været en katalysator for udviklingen af HOMIS, der også kan anvendes af forsyningsselskaber for varme og el. Stort eksportpotentiale HOMIS – der står for Holistic Management Information System – bliver ud over at indgå i pilotprojektet for vandforsyningsdelen i Abu Dhabi også afprøvet flere steder i Danmark. - HOMIS er blandt andet implementeret i Esbjerg Forsyning, hvor ledelsen bruger redskabet til at få et overblik over selskabets afledning af spildevand, forsyning af varme og vand samt til at informere organisationen om tilstand og udvikling. Dette gøres gennem brug af illustrative nøgletal, der automatisk bliver genereret og sat op i letforståelige rapporter, som alle medarbejdere kan læse. Hermed øges det fælles billede af, hvordan det går, og ledelsen kan derfor nemmere sætte fokus på nye indsatsområder, siger Thomas Haurdahl, chefkonsulent i NIRAS og ansvarlig for udviklingen af det nye værktøj. Han ser store perspektiver for den holistiske model. - Vi ser et stort eksportpotentiale for HOMIS og har allerede fået henvendelser fra Europa, Asien og Mellemøsten. Men værktøjet er også relevant for danske forsyningsselskaber, der af Vandsektorloven er pålagt at effektivisere deres drift. Da modellen giver et overblik over alle led i kæden, kan man forstærke de svage led og dermed bedre optimere den samlede drift, siger Thomas Haurdahl. Læs mere om HOMIS i Esbjerg Forsyning på side 24-25.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Esbjerg Forsyning afprøver nyt ledelsesværktøj

Foto: Esbjerg Forsyning

Ledelsesværktøjet HOMIS skal hjælpe Esbjerg Forsyning med løbende at følge udviklingen i vigtige nøgleparametre for dermed at opfylde mål om besparelser i energiforbrug og driftsomkostninger.

Direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen, håber, at HOMIS på alle planer vil optimere driften af forsyningens tre områder: Vand, varme og spildevand. Skærmen viser kundeklager fordelt på forskellige afdelinger.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

’Vi vil være bedre i dag end i går’. Sådan lyder et vigtigt mantra for Esbjerg Forsyning. For at opfylde dette og andre målsætninger har Esbjerg Forsyning som det første forsyningsselskab i Danmark anskaffet sig en helt ny type værktøj, HOMIS – Holistic Management Information System. - Vi kan kun blive bedre i dag, hvis vi ved, hvor vi var i går. Derfor har vi fået installeret HOMIS, fordi det er i stand til løbende at vise vigtige nøgletal på en overskuelig og ensartet måde på tværs af

de tre forsyningsgrene – vand, varme og spildevand, siger direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen, og fortsætter: - For at opfylde vores mål på lang sigt er det nødvendigt at kende nøgletal og målopfyldelse på kort sigt. Derfor sender systemet en gang om måneden alarmer til ledelsen og de afdelingsansvarlige, hver gang en målsætning for et nøgletal ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være, at der er uvarslede afbrydelser på fem timer og ikke på maksimalt fire timer, som er vores mål. Når en ansvarsperson

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

modtager en alarm, skal vedkommende forklare, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt. Hermed bliver fokus på vores indsatsområder hele tiden skærpet, hvilket igen betyder, at vi løbende kan forbedre vores indsatser. Blandt nogle af de mere langsigtede mål for Esbjerg Forsyning er at skære ned på driftsomkostningerne og reducere det samlede energiforbrug med fem procent.

Større videndeling Jesper Frost Rasmussen mener, at det nye ledelsesværktøj også vil styrke videndelingen. - En gang om måneden får alle 160 medarbejdere adgang til en fælles rapport, der på en overskuelig måde viser, hvordan det går på tværs af de tre forsyningsgrene. Før blev den slags rapporter lavet i hver sin afdeling på meget forskellige måder og med forskellig frekvens. Nu får medarbejderne hver måned både et ensartet billede og et større overblik over hele virksomheden og kan dermed bedre forstå, hvad baggrunden er for forskellige tiltag og forhåbentlig også lade sig inspirere af hinanden. I første omgang benytter Esbjerg Forsyning kun en del af funktionaliteten i det holistiske værktøj. - Vi bruger primært HOMIS til at aflæse nøgletal og som struktureret målstyring. Forslag til forbedringstiltag findes i andre systemer, som vi på sigt måske også vil integrere i HOMIS. Men vi har valgt at starte et sted for at komme i gang med at bruge systemet, siger Jesper Frost Rasmussen og fortæller, at det har taget to år at få det op at køre. - Arbejdet med at definere de rette nøgletal og færdigjustere modellen har taget længere tid, end både vi og NIRAS havde forventet. Men sådan går det ofte går med udviklingsprojekter! Definition af nøgletal er vigtigt Ifølge Thomas Haurdahl, chefkonsulent i NIRAS og hovedmanden bag HOMIS, er forarbejdet med nøgletallene særligt tidskrævende. - Det handler om at opbygge nyttige nøgletal, der er overskuelige og har en detaljeringsgrad, man både kan styre efter og har mulighed for at påvirke. Et nøgletal som kundehenvendelser siger jo ikke så

meget, hvis ikke man ved, hvilke former for henvendelser der er tale om. Et nøgletal som antal regnvejrsdage kan ofte være en god information, men svært for organisationen at påvirke. Derimod er antallet af udkald og tilkaldevagter interessant, da man kan se, hvordan ens egne ressourcer bruges, siger Thomas Haurdahl og tilføjer: - Et system som HOMIS er bare et middel og ikke et mål i sig selv. Det essentielle for virksomheden er at definere, hvilke nøgletal man vil styre efter.

HOMIS: 1. I ntegrerer simuleringsværktøjer, realtidsmodeller og operative systemer som vedligeholds- og økonomisystemer. 2. Viser nøgletal for hele og dele af forsyningsområdet via GIS-interfacen Google Earth. 3. Opsamler data med henblik på løbende forbedringer. Systemet kan også bruges til benchmarking internt og eksternt – f.eks. med data fra DANVA eller The International Water Association (IWA).

Ledningsnetmodel kan integreres Esbjerg Forsyning har i samarbejde med NIRAS og softwarefirmaet 7 Technologies for nylig implementeret en ny type ledningsnetmodel for henholdsvis vandforsyning og fjernvarme, der anvender realtidsdata baseret på henholdsvis AQUIS Operation og TERMIS Operation som software. På sigt skal disse modeller også indarbejdes i HOMIS - Vi har opbygget vores HOMIS-model simpelt, så vi først og fremmest har fået nogle relevante nøgletal i systemet. Efterfølgende har vi mulighed for at udbygge systemet, så det også kan modtage data direkte fra AQUIS og TERMIS, siger direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Sommerhuse kan spare på energi og varme Landets 200.000 sommerhuse tegner sig for et væsentligt og stigende forbrug af energi og varme. Og der er et kæmpestort potentiale for at spare. Et potentiale, som flere sommerhuskommuner og Det Økologiske Råd nu sætter fokus på.

Af | Michael Nørgaard

De danske sommerhuse har over de sidste 40 år ændret karakter. Komfort og moderne bekvemmeligheder med TV, internet m.m. er flyttet ind og har erstattet den mere enkle og lavteknologiske stil. I perioden er der også kommet ”luksus-sommerhuse”, der med swimmingpools og saunaer for alvor har afmonteret det klassiske sommerhusbegreb og sat nye standarder for energiforbruget. Også brugen har ændret sig, så sommerhusene mange steder bruges mere intensivt og året rundt, og mange steder også hele året af pensionister, der har fået ret til at benytte husene til helårsbeboelse. De nye bekvemmeligheder og den øgede brug af sommerhusene spiller ind på husenes brug af energi og varme. I mange huse af ældre dato sker opvarmning ved en kombination af elvarme og brændeovn, men isoleringsstandarden er beskeden og utilstrækkelig.

Del af klimastrategien I landets største sommerhuskommune Odsherred er borgmester Thomas Adelskov (A) helt bevidst om mulighederne for at lave energiforbedringer i sommerhusområderne. – Med 26.000 sommerhuse i en kommune med 33.000 indbyggere er vi helt klar over, hvor vigtig indsatsen i sommerhusområderne er for vores klimastrategi, siger Thomas Adelskov. Odsherred Kommune er Klimakommune og har også indgået den såkaldte kurveknækkeraftale. Kommunen har gennemført en lang rad af tiltag, der reducerer energiforbruget i kommunens egne bygninger. Der er blandt andet etableret jordvarme- og solcellean-

læg og energioptimering ved forbrug af vand, varme og el i kommunens egne bygninger. – Vi prøver at nå sommerhusejerne på forskellige måder. Vi har eksempelvis lavet en særlig avis ”Dit grønne sommerhus” med forskellige råd til sommerhusejerne om, hvordan energiforbedringer kan spille sammen med den almindelige renovering og vedligeholdelse af sommerhuset, siger Thomas Adelskov og fortsætter: – Ligeledes har vi en række sammenhænge, hvor vi drøfter energiindsatsen med sommerhusejerne. Vi har det såkaldte sommerhusråd, hvor vi mødes hvert kvartal, og i august måned hvert år har vi et møde med repræsentanter for de mange grundejerforeninger, der repræsenterer sommerhusejerne. Energispareindsatsen har i høj grad også betydning for de lokale håndværksmestre og virksomheder. Og, at man er klar til at udnytte de erhvervsmæssige muligheder understøttes af, at Odsherred har etableret Udvikling Odsherred med tidligere finansminister Thor Pedersen i spidsen. Også her er indsatsen i sommerhusområderne på dagsordenen. – Det er klart, at energirenoveringer i sommerhusene kan få stor betydning for vores lokal erhvervsliv, konstaterer borgmesteren.

Information om mulighederne Informationsindsatsen omkring besparelsespotentialet i sommerhusene er helt afgørende for at komme ud til sommerhusejerne, der i mange tilfælde ikke har fritidshuset højt på dagsordnen, når der skal energirenoveres. Det Økologiske Råd har også taget udfordringen op.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Anbefalinger til energiforbedringer i sommerhuset

Sommerhuse Ifølge Danmarks Statist ik var der i 2010 ca. 217 .000 sommerhuse i Danmark , men også et titusindta ls andre fritidsboliger. Som merhusene er koncentrerede i Vestsjælland, No rdsjælland og Nordjylland. Hovedparten af som merhusene er opført i 1960`erne og 1970`erne . Det anslås, at ca. 8 % af sommerhusene er helårs beboede - især af ældre ejere. De helårsbeboed e sommerhuse er større og bedre end de øvrige som merhuse.

– Vi tror, kommunerne har en vigtig rolle at spille i forhold til at nå ud til sommerhusejerne og er derfor i gang med at kontakte landets største sommerhuskommuner om formidlingssamarbejde, og det tegner allerede nu rigtigt positivt, vurderer Energi- og klimamedarbejder, Martin Bøndergaard. fra Det Økologiske Råd og tilføjer: – Sommerhusejerne skal kende mulighederne for at spare penge og energi i sommerhuset. Og de skal vide. at energiforbedringer i sommerhuset smitter af på driftsomkostninger, udlejningshyppighed og salgspris, samt forbedrer den oplevede komfort. DØRs anbefalingshæfte er trykt i mere end 10.000 eksemplarer som er gået ud til en lang række sommerhuskommuner, der blandt andet formidler hæftet via udlejningsbureauer, messer og grundejerforeninger.

Kompetent rådgivning nødvendig Det Økologiske Råd peger også på, at det er helt centralt, at de lokale håndværkere skal have viden til at kunne tilbyde kompetent rådgivning og de rigtige løsninger afhængigt af sommerhusets type og brugsmønster.

”Det Økologiske Råd” har udgivet hæftet”Spar penge og energi i dit sommerhus”. Hæftet kan frit downloades fra www.ecocouncil.dk.

Potentialet for energibesparelser i de danske sommerhuse er stort. Men hvordan gør man det rigtigt, og hvor er det bedst at begynde? Det Økologiske Råd giver i ny publikation anbefalinger til, hvordan man let kan spare penge og energi i sommerhuset. Af | Martin Bøndergaard, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd.

Energiforbruget i de cirka 200.000 danske sommerhuse er steget med 90 procent over de sidste 30 år. En stor del af stigning skyldes den større benyttelse uden for sommersæsonen samt komfortforbedringer af køkken og badfaciliteter. Det betyder imidlertid ikke, at energibesparelser kræver en tilbagerulning af udviklingen. Forbedringer i den oplevede komfort indendørs er derimod vigtige sidegevinster ved energiforbedringer, som samtidigt smitter positivt af på driftsomkostninger, udlejningshyppighed og salgspris. Selvom langt de fleste sommerhuse er dårligt isolerede, benyttes omkring hvert femte sommerhus intensivt i løbet af vinteren eller til decideret helårsbeboelse. Her bør man overveje en energirenovering med udskiftning af vinduer og efterisolering af vægge og loft, samt muligheder for etablering af solvarme, solceller og luft-luft varmepumper. Mange investeringer kræver dog lidt omtanke, f.eks. inden man køber en luft-luft varmepumpe. Rigtigt mange sommerhuse kan halvere energiforbruget, helt uden investeringer. Ejerne af de omkring 65.000 feriehuse, som holdes frostfrie gennem vinteren ved opvarmning til 5-15 °C, kan spare tusindvis af kroner årligt ved at lukke huset ned efter brug i vinterhalvåret. Dette og meget mere kan man læse om i hæftet ”Spar penge og energi i dit sommerhus – Anbefalinger til energiforbedringer i sommerhuset”. Her giver Det ØkoSpar penge og energi logiske Råd anbefalinger i dit sommerhus om solvarme, solceller, vinternedlukning, ventilation, efterisolering, varmepumper, brændeovne, samt udlejnings- og forsikringsaspekter. Anbefalinger til energiforbedrin ger i sommerhuset

Undgå ubehagelige overraskelser Se hvordan du finder en varmepumpe egnet til sommerhuset og den danske vinter. 20

Spar tusindvis af kroner Den billigste måde at nedbringe sine udgifter, er ved at lukke sommerhuset ned om vinteren. 14

Frostskader og forsikringsdækning Hvordan undgår du bedst frostskader, og hvornår dækker forsikringen ved strømafbrydelse? 15

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Vandmiljø og beskæftigelse

Kloakering af sommerhuse Kloakering i landets sommerhusområder kan give et godt bidrag til at realisere målsætningerne i vandområdeplanerne og skabe beskæftigelse. I Odsherred Kommune er kloakeringen af 24.000 sommerhuse i gang.

Kloakering af sommerhusområder kan bidrage til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor. Af | Michael Nørgaard

I Danmark er der 210.000 sommerhuse, hvoraf omkring 50.000 er kloakeret med tilslutning til offentlig kloak og efterfølgende rensning. En typisk løsning er en septiktank, der er med i en tømningsordning, der drives af den lokale forsyning. Men septiktankene er utidssvarende, og det øgede brug af sommerhusene i mange områder gør, at der er bred enighed om, at spildevandet fra sommerhusene i stor udstrækning skal føres til offentlig kloak. Men selvom arbejdet er i fuld gang rundt omkring i landet, så er tidsperspektivet for at få kloakeret de mange sommerhuse relativt langt. Ifølge planerne forventes mere end 80.000 sommerhuse kloakeret i løbet af de næste 20 år. Den lokale afledning af det sparsomt rensede spildevand medfører belastning af grundvand og vådomåder med fosfor og kvælstof, og i værste fald kan den lokale afledning påvirke de hygiejniske forhold og badevandskvaliteten og måske koste det blå flag på stranden. I et lidt større perspektiv handler det om, at forbedret spildevandsrensning kan bidrage til at realisere målsætningerne i vandområdeplanerne.

Beskæftigelsesmuligheder I Odsherred Kommune har man lavet en masterplan for kloakering af sommerhuse, der indebærer kloakering af 800 sommerhuse om året i løbet af 30 år. Arbejdet er i fuld gang, og samlet set skal 24.000 sommerhuse kloakeres. Samtidigt gennemføres en centralisering af renseanlægsstrukturen, så 12 mindre anlæg bliver til to større og moderne anlæg. Og borgmesteren i landets største sommerhuskommune er ikke i tvivl om de positive perspektiver ved den store indsats. – Der er rigtig mange fordele ved at kloakere i sommerhusområderne. Mange af vores sommerhusområder ligger ved fine våd- og naturområder, og her medfører den lokale afledning en unødig belastning af vandmiljøet. Nogle steder er grundvandsstanden så høj,

at det er svært for nedsivningsanlæg overhovedet at fungere, siger Odsherreds borgmester Thomas Adelskov. Han understreger også det beskæftigelsesmæssige perspektiv ved kloakeringerne. – Vi kan se, at en række mindre håndværksmestre har slået sig sammen og har budt på opgaverne. Og disse lokale samarbejder har faktisk vundet fire ud af fem opgaver, påpeger borgmesteren. En sidegevinst er, at disse konsortier af lokale håndværkere samlet har fået kapacitet til at byde på opgaver uden for lokalområdet og Odsherred Kommune.

Information og dialog Helt centralt i kloakeringsarbejdet er informationsindsatsen og kontakten til de mange sommerhusejere. Det vurderer direktør Erik Christensen, Odsherred Forsyning A/S. – Det er jo et relativt stort indgreb, vi foretager i de områder, der kloakeres, og idyllen forstyrres af gravemaskiner og udstyr til grundvandssænkning, ligesom der vil være korte perioder, hvor adgangsforholdene er påvirkede. – Vi har fra starten lagt vægt på åbenhed og information omkring kloakeringsarbejderne og har inviteret til orienteringsmøder og dialog med de berørte ejere i kloakeringsområderne, siger Erik Christensen, der er glad for, at de berørte sommerhusejere er tilfredse, når kloakeringerne er gennemført. Det øger anvendelsesmulighederne af sommerhusene og skaber øget værdi, lyder vurderingen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Brug lokalplanerne aktivt i sommerhusområderne Kommunerne skal bruge lokalplanerne aktivt til at sikre kvalitet i udviklingen i sommerhusområderne. Det handler både om natur, landskab og byggeri. Af | Michael Nørgaard

Sommerhusområderne i Danmark dækker omkring 500 km2 og udgør en vigtig del af de kystnære og åbne landskaber med lyngheder og overdrev. De klassiske sommerhusområder, hvor naturen krydser usynlige skel, er vigtige for plante- og dyrelivet. I store områder er sommerhusbyggerierne nærmest parcelhuslignende med klart afgrænsede skel, plæner, anlagte bede og stakitter – og byggemarkedernes sidste gode tilbud på grundene. Ifølge professor Anne Mette-Hjalager, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, så handler det om, at kommunerne og sommerhusejerne i fællesskab skal have holdninger til, hvordan områderne skal fremstå.

– Mange sommerhusområder er ikke omfattet af lokalplaner, og dermed er der relativt frit spil, når det handler om alt fra taghældninger, tagflader, bygningshøjde og til farver og materialer. Og det betyder, at sommerhusområderne visse steder kan komme til at fremstå som parcelhusgrunde og i værste fald klondykeagtige, siger Anne Mette-Hjalager, der er medforfatter til rapporten ”Udviklingsdynamikker i sommerhussektoren”. Professoren opfordrer derfor til, at sommerhuskommunerne får holdninger til, hvordan områderne skal fremstå og udnytter de muligheder, der er ved at lave lokalplaner. Analysen af fornyelsesdynamikkerne viser, at hovedparten af sommerhusene

blev opført i årene fra 1960 til 1975. Siden 1990erne er der foregået en betragtelig fornyelse ved om- og tilbygning, og gennemsnitsalderen på sommerhusene taget i betragtning, så må man forvente, at der vil være en fortsat bevægelse mod fornyelse og renovering. Derfor er det i disse år særligt vigtigt, at kommunerne har holdninger til, hvordan udviklingen i sommerhusområderne skal være. – Jeg vurderer, at interessen og forståelsen for den betydning, som sommerhusområderne har for natur og landskab, er stigende. Planlæggere og beslutningstagere i kommunerne får i stigende omfang øjnene op for området, siger Anne Mette-Hjalager.

Spild til SUNd FORNUFT Fra

Kommunekemi arbejder med en epokegørende løsning på miljøvenlig genanvendelse af spildevandsslam fra vandselskaberne. Vi håndterer hele processen, og resultaterne af vores bearbejdning kan anvendes bredt: Biobrændsel til energiproduktion. Fosfor med høj renhed udvindes, så det kan benyttes i landbrug og industri.

Kan du se fornuften? Slam tørres til biomasse Biomassen erstatter fossilt brændstof og fortrænger CO2 Markerne skånes for miljøfarlige stoffer fra slammet Værdifuld fosfor udvindes af asken til landbrug og industri Vi investerer i anlægget – vandselskaberne får leveringssikkerhed

Mere viden …

Scan koden og se mere

Kontakt udviklingschef Ole Kristensen, tlf. 6331 7105, eller chef for forretningsudvikling Morten Kamuk Madsen, tlf. 6331 7104. Så får du hurtigt et indblik i perspektiverne – for jer og for miljøet.

www.kommunekemi.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Aalborg Kommune er på vej med en ny bæredygtighedsstrategi, og direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Christian Bjerg, mener, at kommunens partnerskaber med erhvervslivet er afgørende for at kunne nå de strategiske mål, som Byrådet har sat sig inden for klima, bæredygtighed og erhvervsfremme.

Et bæredygtigt Aalborg bygger på partnerskab med erhvervslivet Af | Christian Bjerg, direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune

Bæredygtighed er kernen i fremtidens vækstdynamo i Norddanmark. - Aalborg Kommune er optaget af at styrke samarbejdet med virksomhederne, og vi tror på, at kommunen kan bidrage aktivt til at fremme grøn omstilling og grøn vækst i Nordjylland, og at det samtidig udvikler kommunen i en mere bæredygtig retning, siger Christian Bjerg, direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune. Erfaringen i såvel Danmark som EU er, at både kommunens og virksomheders klima- og miljøtiltag ikke alene fremmer en miljømæssig bæredygtig udvikling, men også fremmer økonomiske og sociale forbedringer. Derfor har sådanne initiativer størst mulighed for at blive vedvarende, selvbærende og dermed bæredygtige. I Aalborg har Byrådet blandt andet fokus på: 1) Fremme af en grøn erhvervsudvikling 2) Udviklingen af den attraktive grønne by 3) Udviklingen af globalt efterspurgte videnskompetencer 4) Grønne indkøb 5) Økonomisk bæredygtig energiforsyning – også på lang sigt For at fremme en bæredygtig omstilling er det afgørende at identificere indsatser, som på en gang gavner både erhvervslivet og kommunen. Samtidig harmonerer fremme af en miljømæssig bæredygtig omstilling i Aalborg Kommune rigtig

godt med den nationale klimadagsorden og med f.eks. regeringens fokus på ”Erhvervsfremme via Grøn Omstilling”.

Accelerere styrkepositioner Bæredygtigheds- og klimaindsatsen i Aalborg Kommune er forankret i de styrkepositioner, som Aalborg allerede har. En ny bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune er undervejs med visioner for et bæredygtigt Aalborg. Det er visioner om: - at være uafhængige af fossile brændsler og reducere det økologiske fodaftryk - at sikre en konkurrencedygtig lokal økonomi, der bygger på øget bæredygtighed - at alle dele af lokalsamfundet deltager i en fælles indsats for en bæredygtig omstilling Udvælgelsen af indsatser i bæredygtighedsarbejdet har fokuseret på at identificere de styrkepositioner, som Aalborg allerede har, og søge at accelerere dem: 1) Viden om en miljømæssig bæredygtighed i topklasse 2) En stor koncentration af virksomheder 3) E t overskud af energi og en betydelig mængde biomasse 4) E t aktivt handelsliv, som gerne deltager i arbejdet med at fremme miljø og vækst 5) E t stærkt europæisk brand som en proaktiv by i forhold til bæredygtighed (Aalborg Commitments)

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

6) N atur med global værdi og et landskab, som giver mulighed for ny natur 7) E n by, som fortsat vokser med potentiale til endnu mere Den kommende bæredygtighedsstrategi fokuserer på fire bærende principper for Aalborg Kommunes klima- og miljøindsats: Helhedstænkning, Bære dygtigheds kompetencer, Partnerskaber og alliancer samt Aalborg Commitments som brand for Grøn Aalborg.

100 Grønne Butikker i Aalborg Aalborg Kommunes partnerskab med erhvervslivet omkring bæredygtig omstilling udspringer af et ønske om at skabe et fundament for et varigt samarbejde. Initiativet med indførsel af Grøn Butik er et eksempel på et konstruktivt samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og handelslivet i Aalborg og Nibe samt Energitjenesten. Grøn butik er et frivilligt koncept, som primært fokuserer på forbedringer af butiksdriften f.eks. af energiforbruget. Mange butikker har vist interesse, og nu er der cirka 100 Grønne Butikker, og i efteråret blev den første grønne gågade i Aalborg indviet, hvor alle butikkerne er grønne. Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning er sammen med Erhvervskontoret og Aalborg Universitet initiativtager til ”Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark”. Det er et bredt privat-offentligt samarbejde, hvor også Hjørring Kommune, Hjørring Erhvervscenter og en række virksomheder deltager sammen med EnergiNord og deres energikonsulenter. En bæredygtig produktion og evnen til at kunne levere f.eks. klimavenlige produkter er i stadigt større omfang en forudsætning for

virksomhederne for at kunne fastholde markedsandele samt f.eks. at opnå finansiering. Derfor er det afgørende for en positiv erhvervsudvikling, at produktionsvirksomhederne i Aalborg understøttes i ”grøn omstilling” og ”grøn innovation”. - Som miljømyndighed må vi imidlertid også konstatere, at den nuværende miljøregulering ikke giver mulighed for at pålægge virksomhederne lavt energiforbrug, reduceret ressourceforbrug eller affaldsmængder eller udfasningen af farlige kemikalier. Indsatser, som er afgørende for at sikre en bæredygtig udvikling, men også for at styrke virksomhedernes udgangspunkt for en fortsat udvikling, siger Christian Bjerg. Ud over driftsoptimering vil Aalborg Kommune gerne bidrage til at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst. Erhvervsnetværket har allerede vist, at grøn omstilling og innovation er interessante udviklingsområder for mange virksomheder. - Den fortsatte optimering af f.eks. energiforbruget viser sig stadig at være fordelagtig for mange virksomheder, men det er vigtigt at løfte virksomhedernes bæredygtighedsindsats endnu videre, så der fokuseres mere strategisk og langsigtet på bæredygtighed i virksomhedernes forretningsplanlægning, siger Christian Bjerg. Erhvervsnetværket har også vist, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har den nødvendige viden ”in house” til at agere. Christian Bjerg understreger, at styrken ved erhvervsnetværket netop er de mange aktører, som samarbejder om at løfte virksomhederne ved at kombinere deres viden om blandt andet erhvervsudvikling, energi- og miljøforbedringer og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Ny viden om planlægning

60 % til nye abonnenter på Planlægning og Friluftsliv frem til 30. juni 2012

Få ny viden om: • Strategisk byomdannelse • Aktør netværk-teori • Urbane landskaber • Urbane virksomheder • Én by i Østjylland? • Fra plan til planperspektiv • KommuneKontaktRåd • Strategi

kommuneplan

• Social Farming – Green Care • Klimatilpasning i kommuner • Scenarier for byvækst • Innovativ plankultur • Samarbejde og innovation • Landskabskaraktermetoden Fordele: • Aktuel viden i din mailboks • Stort arkiv med Videnblade

Netværk for Bæredygtig udvikling i Norddanmark er et nordjysk net værk for produktionsvirksomheder, som har fokus på bæredygtig om stilling og udvikling. Netværket er et samarbejde med virksomheder, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscen tre, Aalborg Universitet og Energi Nord. Som partner i netværket kan virksomheder blandt andet forvente bæredygtighedsscreeninger af virksomhedens produkter og produktion samt vidensdeling.

• Gratis dialog med

Skov & Landskabs rådgivere • Rabat på arrangementer

Tegn abonnement på

www.videntjenesten.dk eller ring til Jette Alsing på tlf. 3533 1783 det nat ur- og biov idensk a belige fa k u ltet

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Se hvordan du får flere kunder

Business Partner ®

www.csr.dk

CSR Business Partner Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde. Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

I hælene på Rejseholdet Mord og kidnapning tager Rigspolitiets Rejsehold sig af. Monsunregn og oversvømmelser er til gengæld en sag for Naturstyrelsens Rejsehold for klimatilpasning. Ifølge regeringsgrundlaget skal landets kommuner inden udgangen af 2013 lave handlingsplaner for klimatilpasning, og derfor har regeringen nedsat et Rejsehold, som turnerer rundt i landet for at vejlede kommuner og forsyningsselskaber om de nye opgaver. Fem kommuner har indtil videre haft besøg af Rejseholdet – en af dem er Jammerbugt i Nordjylland. Teknik & Miljø rejste med. Af | Lilli Marie Nielsen

- Det er nyt for mig, at klimatilpasningsplanen skal indgå i kommuneplanen og sendes i høring sammen med den, udbryder Malene Stentoft, der er planlægger i Jammerbugt Kommune. Sammen med tre øvrige kolleger fra kommunen sidder hun bænket rundt om mødebordet på kommunens adresse i Pandrup i Nordjylland. Ved bordenden står Rejseholdets faste stab, Marie Brammer Nejrup og Mai Maskell Andersen. I baggrunden hænger en white board, som de to specialister fuldstændig har overtegnet med sirlige cirkler og pile i grøn, rød og blå. Overalt har de to klima-pionerer noteret vigtige pointer og gode råd, som Jammerbugt Kommune kan bruge i arbejdet med den kommende klimatilpasningsplan. - Dét med, at klimatilpasningsplanen skal være en del af kommuneplanen, er også helt nyt. Det er så nyt, at det ikke er meldt ud nogen steder endnu. Men det er jo en vigtig del af vores arbejde at fortælle og vejlede om de nyeste tiltag på det her område, siger Marie Brammer Nejrup. Rundt om bordet sidder også Jammerbugts Plan- og miljøchef, Gitte Clausen, som straks griber til handling: - Så vil jeg da foreslå, at vi skriver målene for vores klimatilpasningsplan ind i dette års kommuneplan, og så kan vi beskrive de konkrete klimaplaner i kommuneplanen næste år. Man kan da sagtens dele det op på den måde, ikke?, spørger hun Rejseholdet, som nikker og bekræfter, at det kan man sagtens.

Efterspørger vejledningsmateriale Planlægger Malene Stentoft rejser sig og efterspørger konkret vejledningsmateriale fra Rejseholdets side, som kommunerne kan tage udgangspunkt i, når de skal udarbejde klimatilpasningsplaner. - Der findes jo ikke noget materiale på nettet endnu, og det ville virkeligt være skønt, hvis det snart kom, efterlyser hun. Rejseholdets eksterne konsulent, Gyrite Brandt, påpeger, at materialet er på vej, men at det netop nu er i færd med de allersidste kvalitetstjek. Og hun forsikrer, at så snart der er givet grønt lys, vil materialet

Jammerbugt Kommune har 500 kvadrat kilometer lavbundsarealer (orange felter), som er en stor klimatilpasningsudfordring.

komme på nettet på www.klimatilpasning.dk under Rejseholdet, hvor alt nyt vedrørende klimatilpasningsplanerne vil blive offentliggjort. - Og så kunne det være godt at få en mail fra jer, som fortæller, når materialet er der. Et nyhedsbrev vil være for meget. Vi drukner i nyhedsbreve. Og sagen og materialet er for vigtigt til bare at blive puttet ind i et nyhedsbrev, som vi måske ikke får læst, siger Malene Stentoft. Rejseholdet lytter og nikker. Ønsket fra Jammerbugt er noteret. – Det er en god ide med en direkte mail, siger Mai Maskell Andersen og tilføjer: - Rejseholdets funktion er også at lytte til kommunerne i forbindelse med klimatilpasningsplanerne. Og vi tager gode ideer og konkrete problemstillinger med tilbage til maskinrummet, og på den måde er Rejseholdet faktisk også en vigtig kanal for kommunerne til at påvirke statens processer. Det tre timer lange møde i Pandrup er ved at ebbe ud, og snakken går ivrigt hen over bordet, mens Rejseholdets faste stab og de to eksterne konsulenter pakker deres tasker. Ude på parkeringspladsen venter taxaen. De skal nå et fly tilbage til København.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Rejseholdet er en del af regeringens task force for klimatilpasning og er organisatorisk tilknyttet Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde men er sat i verden for at vejlede kommuner og forsyningsselskaber blandt andet ved at give overblik over handlemuligheder og konkrete værktøjer. Rejseholdet blev nedsat i begyndelsen af 2012 og har ifølge planen en levetid på to år. Indtil videre har Rejseholdet besøgt fem kommuner, men kalenderen er godt booket op i den kommende tid. Frem til september vil Rejseholdet have besøgt omkring 30 kommuner. Rejseholdets faste stab er Marie Brammer Nejrup og Mai Marskell Andersen, og derudover er de to faste konsulenter, Birgit Paludan og Gyrite Brandt, med rundt i landet. Og hvis nogen skulle sidde og tænke på DR’s dramaserie, Rejseholdet, med drabschef Ingrid Dahl i spidsen, som kørte rundt i et kæmpe mobilt bus-kontor med skriveborde, computere og egen chauffør, så er virkeligheden en anden for regeringens klima-udsendte. - Normalt tager vi toget. Dér kan vi arbejde undervejs, og vi sparer CO2. Men i dag var vi nødt til at flyve, for ellers ville vi fire mennesker bruge alt for lang tid på transport, forklarer Marie Brammer Nejrup.

Find frem til kommunens service-niveau Mødet i Pandrup begynder med en kort orientering fra kommunens side om de særlige klimaudfordringer, som netop Jammerbugt Kommune står overfor. Og da miljøsagsbehandler Jakob Aarup trækker et kort op over kommuneområdet, der med store orange plamager med al tydelighed viser, hvor mange lavbundsarealer (500 kvadratkilometer), der er i kommunen, står det klart for alle, at Jammerbugts helt store klimatilpasningsudfordring ligger i det åbne land og ikke i de fire store byer – Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup – som alle ligger højt og derfor ikke er i den primære risikozone for oversvømmelser. Dernæst orienterer Rejseholdet kort om dets opgaver og funktion, hvorefter den eksterne konsulent Birgit Paludan, som til dagligt arbejder i Greve Kommune, beretter om, hvordan Greve helt konkret har grebet klimatilpasningsplanerne an. - Greve har oplevet store oversvømmelser, og regnen når ikke at strømme af, inden der kommer mere regn, og derfor har vi hele tiden en svampen-er-fuld effekt. Og det kan ske alle steder, så det er godt at gøre sig klart, hvad kommunen skal gøre, når det sker. Derfor er det godt at begynde med at finde frem til det service-nuveau, man som kommune vil have, og det er også et konkret udspil at vise lokalpolitikerne, forklarer hun.

Oversvømmelseskort, værdikort og risikokort Desuden beskriver Birgit Paludan kernen i de klimatilpasningsplaner, som kommunerne skal udarbejde - nemlig et oversvømmelseskort, et værdikort og et risikokort. - Der er ikke krav om konkret handling fra kommunens side i forhold til klimatilpasningsplanerne. Men der lægges op til, at de tre trin skal opfyldes, og det er hele essensen. Og min erfaring er, at når de tre trin er gennemarbejdet, så sker der også en kæmpe bevidstgørelse hos politikerne, påpeger Birgit Paludan og henviser igen til værktøjet ”klimameter” på www.klimatilpasning, hvor der er meget mere information om kortene. Også Rejseholdets anden eksterne konsulent, Gyrite Brandt, kommer på banen og fortæller blandt andet om de overvejelser om organisering, som kommunerne bør gøre sig. - Klimatilpasning skal indarbejdes i en lang række af planer i kommunerne; spildevandvandsplan, beredskabsplan, vandhandleplan og mange mange flere. Og det er vigtig at gøre sig klart, at klimatilpasningsplanen er en del af alle de mange forskellige planer. Eksempel-

FAKTA OM REJSEHOLDET ▶ Rejseholdet er en del af regeringens task force for klimatilpasning og organisatorisk tilknyttet Naturstyrelsen i Miljøministeriet. ▶ Rejseholdets opgave er at vejlede kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med at lave klimatilpasningsplaner. ▶ Det er gratis for kommuner og forsyningsselskaber at få besøg af Rejseholdet. ▶ Rejseholdet kan blandt andet vejlede i • At udvikle og begrænse indsatsen • At give viden og gode eksempler • At planlægge en helhedsorienteret proces • At identificere og nedbryde barrierer undervejs i arbejdet ▶ Rejseholdet har en levetid på to år. ▶ Mere information og kontaktoplysninger på www.klimatilpasning.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Marie Brammer Nejrup fra Rejseholdet.

Gitte Clausen, plan- og miljøchef i Jammerbugt Kommune, og Keld Agerbo, leder af Plan- og Bygteam.

vis er det jo afgørende at finde ud af, hvilke konkrete tiltag som skal indarbejdes i spildevandsplanen, for det kan få indflydelse på spildevandstaksten osv, forklarer Gyrite Brandt og henviser til, at der kommer organiseringsvejledninger på nettet i juni. Desuden opfordrer Rejseholdet Jammerbugt Kommune til at nedsætte en klimatilpasningsgruppe og nøje overveje, hvem der skal være med i gruppen, og hvilke opgaver den skal varetage – eksempelvis vil der være et stort arbejde i at koordinere klimatilpasningsområderne og drage borgerne ind i planerne. Også på det felt vil der snart komme vejledning på Rejseholdets hjemmeside. Igen er plan- og miljøchef Gitte Clausen hurtigt på banen og fortæller begejstret, at Jammerbugt i forvejen arbejder projektorienteret og faktisk allerede har besluttet at nedsætte en klimaprojektgruppe på 6-7 personer. Tre timer senere er mødet i Pandrup ved at slutte. Marie Bram-

Mai Maskell Andersen fra Rejseholdet.

mer Nejrup og Mai Marskell Andersen runder af ved den overtegnede white board med de mange pile og pointer og opsummerer Rejseholdets gode råd: - Start med den interne og eksterne organisering. Planlæg oversvømmelseskort, værdikort og risikokort. Beskriv jeres servicemål og præsenter dem for politikerne. Offentliggør klimatilpasningsplanen i kommuneplanen og tag handling ved at integrere planen i de øvrige kommunale planer. Rejseholdet hopper ind i taxaen og kører til lufthavnen. De ansatte i Jammerbugt Kommune er med egne ord blevet meget klogere på klimatilpasningsplaner. Den 11.-13. juni afholdt Kommunernes Landsforening og Naturstyrelsen en Klima-Camp for landets kommuner, hvor de kunne komme med input og debattere. Efterfølgende vil det endelige vejledningsmateriale om klimatilpasningsplaner blive offentliggjort.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & Spildevand

Det er jo ikke så ringe endda

”Set fra min stol, så er naturopgaven løftet kvalificeret og kompetent”. Sådan skrev Socialdemokratiets miljøordfører, Torben Hansen, i sidste nummer af Teknik & Miljø. Den ros vil KTC gerne kvittere for, og organisationen glæder sig over, at så central en politiker har bidt mærke i kommunernes indsats.

Af | Mikael Jentsch, formand for KTC’s ad hoc-klimafaggruppe

Torben Hansen, der er miljøordfører for Socialdemokraterne, roser i sidste nummer af Teknik & Miljø de danske kommuner for at have taget naturopgaven til sig. Det er en ros, som vi i KTC selvfølgelig må kvittere for. Det er naturligvis glædeligt, at en så central person på Christiansborg også har bemærket den store indsats, som kommunerne har ydet på naturområdet, siden vi fik ansvaret ved kommunalreformen. Dette også, fordi der er en tendens til, at kommunernes indsats bliver sat under debat af mange særinteresser, hvor oprigtig bekymring for naturhensyn er blandet sammen med egne beskæftigelsesmæssige hensyn. Det er jo et faktum, at varetagelsen af naturhensyn i kommunerne har fået et stort rum i den daglige opgavevaretagelse. Kommunerne har til fulde vist sig i stand til både at iagttage et armslængdeprincip og samtidig iværksætte bæredygtige løsninger i samarbejde med befolkningen i lokalområderne. Det har jo vist sig, at reelt gennemførlige og holdbare løsninger bygger på et lokalkendskab og en tæt dialog med de borgere, som skal yde for at sikre naturværdiernes bevarelse. Dette er jo netop kommunernes styrke. Vi kan det, som Staten sjældent har kunnet - nemlig agere med både legitimitet og folkelig opbakning i de løsninger, som vi effektuerer.

Troen på organisatorisk quick-fix er forbi Torben Hansen redegør i sin artikel også for sin forventning til den nedsatte Natur- og landbrugskommission. En forventning, som også vi i KTC støtter op om. Vi betragter nedsættelsen som en anerkendelse af, at dilemmaet mellem landbrugsinteresser og rene naturhensyn kun meningsfuldt kan løses ved en erkendelse af opgavens kompleksitet. Det har kommunerne gennem sin tilstedeværelse i den daglige og borger-

nære virkelighed egentlig nok haft inde på huden ganske længe, men det skal jo ikke forhindre os i at se med tilfredshed på, at man nu tager fat om de svære afvejninger på nationalt plan. Vi ser også dette som et tegn på, at tiderne, hvor troen på et organisatorisk quick-fix var fremherskende, er endegyldigt forbi. Kompleksiteten i opgavernes løsning og dilemmaerne i valget af metoder bliver jo ikke mindre af, at man flytter opgaver fra den ene til den anden myndighed. Det er derimod de grundlæggende valg og prioritering af hensyn, der skaber baggrunden for handling.

Folketinget uden om organisatorisk honningfælde Det betyder, at nedsættelsen af kommissionen efter vores opfattelse også er tegn på en vilje fra Folketingets side til at se på de grundlæggende fakta og ikke falde i den organisatoriske honningfælde ved at tro, at en flytning af opgaver i sig selv skaber bedre løsninger. Gode løsninger kan kun skabes sammen med befolkningen. Og kommunerne har vist evnen til at kunne engagere sin befolkning i løsningerne på en overbevisende måde. Selvfølgelig kunne man sige, for det er jo netop kommunernes eksistensvilkår. Naturhensynet bliver i vores optik langt bedst varetaget i organisationer, der kigger ud mod sine borgere end der, hvor blikket er fast rettet opad mod en minister. Torben Hansen erkender i sin artikel også, at udformningen af vandsektorloven ikke er løst til UG. Også her må vi fra KTC rose den socialdemokratiske ordfører for den klare udmelding. Efter vores opfattelse har hele tilblivelsen og den efterfølgende udmøntning båret præg af den forenklede og forkerte satsning på et organisatorisk quick-fix. For det har jo også her vist sig at være en vej, som har været belagt med tåbelige afgørelser og uforståelige konsekvenser.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Tema: Energi, Klima & SpildevanD

Nedsættelsen af en Natur- og landbrugskommission afspejler som sagt en erkendelse af løsningernes kompleksitet, og det samme forhold gør sig jo klart gældende, når vi betragter håndteringen af klimaudfordringerne. Løsningerne her kræver både samarbejde mellem mange parter men også især en fleksibilitet i valget af løsninger, som det nuværende regelsæt og måske især de statslige myndigheders udmøntning har sat en brat stopper for. Dette budskab er nu taget op af Folketinget, og det kvitterer vi for.

Behov for håndslag mellem kommuner og Folketing At løsningen så skulle ligge i udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan kan vi jo så nok være lidt skeptiske overfor. Forandringer skabes jo som bekendt kun gennem handling. Og en plan uden handling er i bedste fald ligegyldig – i værste direkte skadelig, idet den giver et alibi for ikke at gøre mere. Vi har jo lavet planen. Når dette sker, er der kun skabt et resultat, der har en bureaukratisk værdi og så en vis omsætningsmulighed for diverse rådgiverfirmaer.

Men samtidig er det jo også således, at en handling uden en plan rummer store farer for at skabe ufornuftige investeringer og modsatrettede løsninger. Vi har derfor behov for, at der gives et håndslag mellem Folketing og kommuner om, at vi både skal have en plan og mulighed for handlinger, der kan realiseres i den virkelige borgernære verden, for det er jo her, løsningerne ligger. Der er en række forhold på nationalt plan, der behøver afklaring for at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede samfundsmæssige ressourcer, og herunder ikke mindst en revision af hele vandsektorloven, så de værste tidsler og uhensigtsmæssigheder kan blive ryddet af vejen. Bliver de det, står kommunerne parate. Vi glæder os til opgaven, for det er vores borgere, der i dag skal leve med konsekvenserne af de manglende tiltag.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Innovation

KTC giver priser til de innovative Kender du en innovativ teknisk forvaltning? Så er det nu, du skal sikre, at forvaltningen bliver indstillet til KTCs Innovationspris. Af | Ane Marie Clausen

KTC uddeler i år sin innovationspris for anden gang. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunaltekniske sektor. KTC vil være med til at synliggøre gode eksempler på innovation i foreningen og over for omverdenen. I år er de digitale projekter i fokus. Der uddeles to priser: Den ene pris gives til et innovativt projekt. Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau. Sidste år gik priserne til ”Digital offentlig byggesag” og til klimachef Morten Westergaard, Middelfart Kommune. – KTC’s innovationspris blev sidste år givet til en innovativ leder og et innovativt projekt for første gang. Reaktionerne fra omverdenen viste, at det var rigtigt at belønne innovation og god ledelse i den kommunaltekniske sektor. For tildelingen skabte opmærksomhed på gode projekter og god ledelse, som blev positivt omtalt i pressen. Da Middelfart Kommune efterfølgende fik KLs innovationspris for projektet ”Grøn vækst kommune”, var det blot med til at fastslå successen for teknik- og miljøsektoren, siger Torben Nøhr, der er formand for KTC.

To priser – med fokus på digitalisering KTCs innovationspris gives til et kommunalt innovationsprojekt, der har skabt nye eller bedre løsninger inden for teknik – og miljøområdet, og som bidrager til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift uden at kræve flere ressourcer end før. I 2012 lægger KTC ekstra vægt på digitalisering, som er temaet for KTCs årsmøde. Der uddeles to priser: Én pris, der gives til en person, der medvirker til innovation i hverdagen, og én pris, der gives til et særligt innovationsprojekt, der markerer den kommunaletekniske sektor. Indstil din kandidat Alle kan være med til at indstille kandidater til KTC’s innovationspris: KTC’s bestyrelse, KTC’s kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, samarbejdsparter og andre interesserede med kendskab til kreative kommunale løsninger. Hvis du kender egnede kandidater, så send en mail med dit forslag til ktc@ktc.dk mærket ”KTC’s innovationspris”. Skriv en kort begrundelse for dit forslag, ledsaget af kontaktoplysninger på modtagerne eller projektet. Hvis du har materiale eller links, der underbygger dit forslag, er du velkommen til også at sende dette materiale sammen med din indstilling.

Uddeles på KTC’s Årsmøde Innovationsprisen bliver uddelt i forbindelse med KTC’s årsmøde i september 2012. 1. juli er sidste frist for indsendelse af kandidater. Efter denne dato vil juryen udvælge kandidater i hver kategori. Kandidaterne vil blive præsenteret på www.ktc.dk i august. Herefter kan KTC’s medlemmer frem til 10. september stemme om kandidaterne. Den kandidat i hver kategori, der får flest stemmer, får prisen overrakt 20. september på KTC’s Årsmøde i Ringsted.

Vindere af KTCs innovation spris 2011

Klimachef Morten Westergaard fra Middelfart Kommune vandt sidste års innovationspris.

Til at modtage prisen for ”Innovativt Projekt” i 2011 ses fra venstre: Jesper Dichmann Sørensen, tidligere Gentofte - nu MTHøjgaard, Iben Koch, Rudersdal, Philip Hartmann, Gladsaxe og Lis Bjerremand, Gentofte.

Kandidater søges til KTCs innovationspris

KTC hædrer den innovationsindsats, der foregår rundt omkring i de tekniske forvaltninger. Foreningen uddeler derfor for anden gang KTCs innovationspris til en innovativ leder og et innovativt projekt, der har givet resultater, som vækker begejstring og kan tjene til inspiration for andre. I 2012 lægger KTC særlig vægt på at hædre innovative digitale projekter. Kender du et godt eksempel på innovation i den kommunaltekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner? Hvem er årets innovative leder?

Kriterier: Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket 'Innovationsprisen'. senest d. 1. juli 2012 KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 20. – 21. september 2012.

K TCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede ledere og innovationsprojekter lægge vægt på: ¬U dvikling af nye – især digitale – produkter, metoder og processer, der gør det muligt at løse kendte opgaver på nye og billigere måder. ¬ Udvikling af nye produkter, metoder og processer, der sætter kommunerne i stand til at tilbyde helt anderledes service, tilbud og produkter end tidligere. Uden at det koster mere end de hidtidige løsninger. ¬ Ledelse af en innovationsproces: Enten ledelse af et helt konkret projekt, eller en tilgang til ledelse, som altid er opmærksom på at tænke nyt og anvende nye metoder og processer.

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & Veje

Forebyggelse frem for brandslukning

Teltlejr skal inddrage borgerne i nye vejplaner Odense Kommune har formuleret en ny ledelsesfilosofi, Ny virkelighed – Ny velfærd, som betyder, at samarbejde, forebyggelse og fællesskab er de gennemgående holdninger. Det medfører blandt andet, at borgerdialogen i højere grad foregår på borgernes hjemmebane. Derfor rykkede otte medarbejdere stikket ud af den bærbare pc og flyttede arbejdspladsen til en stor teltpavillon ude på en mark syd for Odense.

Bygger helt ny trafikåre Odense Kommune har en vision om at omdanne den indre by, der i dag er præget af tæt gennemkørende trafik, til et sted, hvor ”livet kan udfolde sig i et sammenhængende, bæredygtigt og tæt byom

- Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler om at tænke nyt om relationer, læring, innovation, udvikling og vækst. Denne vision har også udmøntet sig i en række ideer for indretning af fremtidens velfærdssamfund, som vi kalder Ny virkelighed – Ny velfærd, fortæller kontorchef Thomas Jaap, der har ansvaret for at implementere de nye tanker i Trafik & Anlægsafdelingen. En ledelseskonference i Odense Kommune sidste år pegede på, at fremtidens velfærd blandt andet afhænger af medarbejdernes kreativitet og evne til at finde nye måder at løse opgaverne på. ”Færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre,” lød det blandt andet i konklusionen fra konferencen. - For at sikre velfærden i fremtiden må vi blandt andet tænke forebyggelse ind i alle arbejdsopgaver. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt, og vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen, siger Thomas Jaap. - Ved en tidlig inddragelse og ved at komme ud til borgerne i stedet for blot at vente på, at de kommer til os, giver vi borgerne reel indflydelse. Det betyder, at vi kan forebygge en hel del senere ”forklaringer” og ”sager”, der jo virkelig er ressourcekrævende, uddyber han. Den nye måde at håndtere borgerdialogen på har allerede vundet indpas i de projekter, som Trafik & Anlægsafdelingen er ved at sætte i gang.

Kontorchef, Thomas Jap p, fra Odense Kommu ne rykkede med en stor del af medarbejderne ud i teltet for at svare på spø rgsmål fra borgerne.

Foto: Odense Kommun

Af | Journalist og kommunikationsrådgiver Gordon Vahle, KommunikationsTanken

råde med bylivet i fokus.” Det skal fortsat være nemt at komme ind og ud af byen, men hvis man skal fra den ene ende af byen til den anden, så foregår det via ringvejene. For at føre visionen ud i livet skal mange indfaldsveje og ringveje ombygges, og der skal etableres flere nye veje. En af de vigtigste nye indfaldsveje forbinder motorvejen og det kommende nye universitetshospital med byen. Vejprojektet er omfattende. Mere end 26.000 biler vil køre på vejen hver dag, og den passerer tæt forbi både boligområder og gennem naturområder, ligesom den kommende letbane skal køre i området. - Det er helt afgørende med en tæt borgerdialog, og at alle involverede parter om ikke bliver tilfredse, så dog får en forståelse for, hvorfor projektet bliver, som det bliver, påpeger projektleder Jacob Juhl Harberg, der har ansvaret for at få den nye indfaldsvej realiseret. For at gøre dialogen med borgerne konstruktiv har Odense Kommune valgt at flytte medarbejdere ud til stedet, hvor ve-

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & Veje

Teltmøder får indflydelse på projektet - Møderne har fået væsentlig betydning for projektet. Blandt andet er linjeføringen blevet flyttet væk fra et villakvarter og længere hen mod et skovområde. Det er ikke ideelt for miljø- og naturfolk, fordi vejen kommer til at dele et rekreativt område, som mange gerne vil have til at hænge sammen. Borgernes input har internt i forvaltningen betydet, at vi har flyttet nogle grænser af hensyn til helheden. Omvendt

Foto: Odense Kommun

jen kommer til at forløbe, og hvor der i dag kun er mark, skov og fuglesang. - I god tid inden detailprojekteringen gik i gang, slog vi et telt op på stedet. Her inviterede vi naboer og andre interesserede til at komme og få en snak med kommunens medarbejdere om projektet, siger Jacob Juhl Harberg. Otte medarbejdere rykkede således stikket ud af den bærbare pc og flyttede arbejdspladsen til en stor teltpavillon ude på en mark syd for Odense. Der var specialister fra Park & Vej, Trafik & Anlæg, Byplan, Letbanen og Industri & Miljø, så alle aspekter kunne blive grundigt belyst. Der kom cirka 300 mennesker i løbet af de to dage, arrangementet varede. - Men det er såmænd ikke antallet af besøgende, der er mest interessant. Det er den faglighed og dybde, et sådant arrangement skaber. Vi har målt, at vi har anvendt mellem fem og tyve minutter på hver eneste besøgende. Det betyder, at borgerne føler sig godt behandlet og har fået svar på de spørgsmål, de havde, understreger Jacob Juhl Harberg, der sammenligner med traditionelle borgermøder, hvor der typisk er cirka 15 sekunder til et spørgsmål fra en tilhører. Teltmøderne har udmøntet sig i en rapport, hvor svar og spørgsmål er beskrevet meget konkret, så også de, der ikke kom ind i teltet, kan få svar på sine spørgsmål.

Godt 300 borgere kig gede indenfor i teltet, hvor blandt andre Jac ob Juhl Harberg svarede på spørgsmå l.

har borgerne også fået en forklaring på, hvorfor vejen ikke kunne flyttes endnu længere væk fra boligkvarteret. Vi kunne gå uden for teltet, pege på skoven og fortælle lidt om, hvilke planer der er for naturområdet, og hvilket dyre- og planteliv, der også skal tages hensyn til, beskriver Jacob Juhl Harberg. Det bliver ikke sidste gang, at han kommer til at flytte sin arbejdsplads ud i naturen. - Planen er, at jeg flytter hele min arbejdsplads ud til en bygning i området, så snart anlægsarbejdet går i gang. Det er også vigtigt at være til stede under selve byggefasen, så vi straks kan svare på spørgsmål og lytte til eventuelle bekymringer hos både naboer og entreprenører. Vi er så heldige at have adgang til en bygning, der ligger optimalt, og når der ikke besøgende, som har spørgsmål, kan jeg jo bare fortsætte med mit normale arbejde, siger Jacob Juhl Harberg.

Lytter og finder et kompromis Den lyttende attitude gælder ikke kun for planlægning af store trafikårer. Også på cityringen, som skal lede bilerne uden om by-

- Her munder en nedlagt jernbane ud. Der kunne nemt placeres en ny vej, som ikke ville genere nogen, siger formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, Carsten Myhr.

kernen, vil der ske store ændringer i trafikken, hvis visionen om en levende bymidte skal virkeliggøres. Tre femtedele af denne indre ringvej går gennem Åløkkekvarteret. - Det påvirker mange af vores beboere. Nogle steder sker der stor forøgelse af trafikken, andre steder opstår farlige kryds eller forringede adgangsforhold. Derfor har vi været meget aktive i dialogen med Odense Kommune, så vi får så få gener som muligt, siger lærer Carsten Myhr, der er formand for en af de ældste og største grundejerforeninger i Odense, Åløkkekvarterets Grundejerforening. Foreningen repræsenterer 2.500 beboere og er meget aktiv med at tilgodese kvarterets interesser indenfor f.eks. trafik- og miljøforhold gennem et ”tæt og konstruktivt samarbejde med Odense Kommune”, som der står på foreningens hjemmeside. - Vi tager sjældent et nej for et nej men arbejder i stedet videre f.eks. ved at lave vores egne undersøgelser, beregninger eller alternative løsningsforslag, siger Carsten Myhr og tilføjer, at kommunen altid er meget åben, lytter og gerne fortsætter drøftelserne, indtil der findes en løsning, som er acceptabel for begge parter.

Deles om udgifterne Visionen for Odense betyder, at der pågår adskillige drøftelser mellem Åløkkekvarterets Grundejerforening og Odense Kommune eksempelvis om Toldbodgade, én af de veje, der indgår i cityringen, og hvor der allerede nu er en række trafikale udfordringer med både uheld og trængsel. Trafikken på Toldbodgade vil blive yderligere forøget, når byens gennemgående motorgade, Thomas B. Thrigesgade lukkes i 2014 for at skabe rum til liv i byen. Og mere trafik skaber flere farlige situationer, mere støj og mere trængsel og flere trafikanter, som skyder genvej gennem villakvarteret.

Foto: KommunikationsTanken.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & Veje

Så derfor skal der naturligvis gøres noget. Men hvad…? Det er noget af det, forhandlingerne mellem kommunen og grundejerforeningen drejer sig om. - Vi har blandt andet drøftet at lukke en af vejene i det farlige kryds for enden af Toldbodgade og samtidigt foretage trafiksaneringer i området. Men hele den ønskede løsning var ikke med på kommunens prioriteringsliste, og derfor har Åløkkekvarteret nu dels foreslået en billigere løsning og dels, at vi deles om udgifterne til bump på nogle af vejene, afslører Carsten Myhr som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at finde en løsning, som både borgere og kommune finder acceptabel – hvis man blot snakker sammen og lytter til hinanden. Allerede i dag er trafikken på Toldbodgade så tæt, at beboerne generes, og det er svært at komme hen til f.eks. Odense Seniorhus og marcipanfabrikken. Derfor har Åløkkekvarterets Grundejerforening foreslået en parallelvej på en nedlagt jernbanestrækning. Foreningen har endda bekostet en uvildig ingeniørundersøgelse af prisen for et sådant projekt. - Vores forslag indgår nu som et reelt alternativ til de planer, kommunen har for trafiksaneringer i området. Ganske vist er der himmelvid forskel på den pris, vores rådgivere er kommet frem til, og den pris kommunen har beregnet. Men mon ikke vi finder en løsning på dette også? Vi bliver i hvert fald ved med at søge dialogen, og det er bestemt mit indtryk, at denne dialog også er velkommen i Odense Kommune, påpeger Carsten Myhr.

Bæredygtighed frem for alt Fremtidens infrastruktur står over for store udfordringer og afgørende forandringer. Hos Uponor er det den drivkraft og inspirationskilde, der driver værket, når vi dagligt arbejder med løsninger, der skal gøre hverdagen lettere for alle. Med mere end 60 års erfaring udvikler og producerer vi holdbare rørløsninger i verdensklasse; Løsninger i plast til transport af drikkevand, afledning af spildevand, dræning, distribution af naturgas samt fremføring af el- og telekabler. Via forskning og samarbejde er vi med til at fremme udviklingen af plast som det mest miljøvenlige og holdbare alternativ. Med fokus på forholdene i Norden, både klimatiske og miljømæssige, samt tekniske og juridiske krav sikrer vi grundlaget for et trygt og sikkert samfund. Vi kalder det: Secure Plastic Solutions!

Uponor er en af verdens absolut førende leverandører af plastrør til VVS- og infrastrukturløsninger. Koncernen er repræsenteret i mere end 100 lande. Læs mere om vore systemer og produkter på uponor.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & Veje

Er glatte veje altid kommunens skyld? Dom fra Østre Landsret bryder med retspraksis og kan få negative konsekvenser for borgere over hele landet. Derfor ønsker Køge Kommune sagen prøvet ved Højesteret.

Af | Erling Larsen (A), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune

Hvornår har en kommune ryddet og saltet vintervejene godt nok? Skal vi fremover sætte skilte med ”Færdsel på eget ansvar” op overalt i vinterhalvåret for at være dækket ind? Det spørger vi os selv om i Køge Kommune, efter at vi i april i år ved Østre Landsret blev dømt til at betale erstatning til en borger, der en vinterdag tilbage i 2007 væltede på en glat cykelsti. Og vi er ikke de eneste, der spørger. Faktisk er vores Teknik- og Miljøforvaltning blevet kimet ned af kommuner og advokater fra hele landet, der er overraskede over dommen og vil høre alle detaljer. Vi har ikke svarene, og derfor ønsker vi nu dommen prøvet i Højesteret – både for kommunernes og for borgernes skyld.

En principsag Sagen er principiel, ikke bare for Køge men for alle kommuner. Den handler ikke om penge, men om ansvar: Er glatte veje og stier altid kommunens skyld? Har borgerne ikke også selv et ansvar for at færdes efter forholdene? Hvor går grænsen? Det vil vi gerne have Højesteret til at vurdere. Lad mig slå fast, at kommunen naturligvis skal betale erstatning i de tilfælde, hvor det er vores ansvar, at en borger kommer til skade. Det er også kommunens ansvar at foretage vintervedligeholdelse i overensstemmelse med de regulativer, kommunen selv har vedtaget. På den anden side kan vi ikke undgå glatte veje og stier om vinteren, uanset hvor ofte vi fjerner sne og spreder salt og grus. Borgerne er nødt til at hjælpe til – ved at tage ansvar og bruge deres sunde fornuft. I den konkrete sag var det diset vejr og plusgrader det meste af dagen, og der var ikke nedbør. Køge Kommune

havde saltet cykelstien dagen forinden. Vi mener, vi har levet op til vores ansvar og gjort alt, hvad vi burde. Vi undrer os over Østre Landsrets Dom, fordi den bryder med retspraksis. Der foreligger flere domsafgørelser, der frikender kommuner for erstatningskrav i lignende sager. Køge Kommune blev da også frikendt for erstatningsansvar i første omgang, da sagen blev behandlet i Byretten. Men Østre Landsret ændrede Byrettens dom med 2 dommerstemmer mod 1. Når en sag – som her – har været behandlet i to retsinstanser, kan den normalt ikke ankes videre i retssystemet. Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har derfor i første omgang søgt Procesbevillingsnævnet om lov til at indbringe landsretsdommen for Højesteret, begrundet i, at sagen er af væsentlig principiel karakter.

Dommen rammer borgerne Vi håber, at Højesteret vil tage sagen op og ændre dommen fra Østre Landsret. Ikke kun for kommunernes skyld, men også for borgernes. Det er nemlig ikke nødvendigvis en fordel for borgerne, hvis retspraksis ændres således, at kommunerne som udgangspunkt skal betale erstatning til borgere, der kommer til skade i glat føre. Hvis glatte veje og stier altid er kommunens skyld, kan det tvinge os til at gribe vintervedligeholdelsen anderledes an fremadrettet. Man kunne forestille sig, at kommunerne vælger at ændre prioriteringen for vintervedligeholdelsen ved at sænke deres standarder for vintervedligeholdelse, så de ikke lover for meget – eller måske ligefrem slet ikke vintervedligeholder visse veje og stier for at være på den sikre side. Er det, hvad vi – og borgerne – vil?

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & Veje

Kom ud af røret – og bliv klogere på alt, hvad der rør’ sig i jorden

Fakta om sagen ifølge Køge Kommune • I februar 2007 væltede en borger på sin cykel, da han kørte på en sti i Borup. • Det var diset vejr og plusgrader det meste af dagen, og der var ikke nedbør. Køge Kommune havde saltet stien dagen forinden - men stien var alligevel blevet glat. • I december 2007 anmelder borgeren uheldet til Køge Kommune med krav om erstatning. • I 2009 blev Køge Kommune i Byretten frifundet for erstatningsansvar i sagen. • Borgeren ankede sagen til landsretten, som ændrede Byrettens dom med dommerstemmerne 2-1.

Se aKtuelle KurSuSdatoer på

wavin.dk

Trænger du til at få opdateret din viden om vand- og afløbssystemer, så du bliver endnu skarpere på rør, systemer og miljømæssige udfordringer? Så tag med på et af vores kurser.

• Retspraksis har hidtil været, at der skulle foreligge ganske særlige omstændigheder, før kommuner har erstatningsansvar for uheld, der sker i forbindelse med fald på glatte veje og stier. • Køge Kommune ønsker nu sagen prøvet i Højesteret, med baggrund i sagens særlige principielle karakter. • Køge Kommune vil også bede KL gå ind i sagen.

Scan koden, læs mere om kurserne og tilmeld dig på wavin. dk. Så garanterer vi, at du får viden, der holder vand.

Solutions for Essentials

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & veje

Midtjylland klædt i lyserødt Midtjylland havde i maj besøg af den internationale cykelkaravane, der følger med Giro d`Italia. Besøget har krævet lang forberedelse, koordinering og et særligt fokus på information til borgere og virksomheder.

Af | Michael Nørgaard

Egentligt er det jo grotesk, at et Giro d´Italia skal starte i Jylland - 1.450 kilometer fra Milano. Men hvis Tour de France kan starte i London, og Giroen tidligere har været i Amsterdam, så er det vel ikke så mærkeligt endda? Selvsagt er der kæmpestor interesse fra cykelgale byer rundt omkring i Europa for at få starten på Giroen eller Touren til netop deres by. Pr-værdien ved at blive eksponeret for 350 millioner tv-seere er attraktiv. Derfor er det en ekstra cadeau til særligt Herning og Horsens, at de lykkedes med at få verdens næststørste cykelløb hevet nordpå. Formentligt i direkte konkurrence med europæiske metropoler, som de midtjyske byer på trods af ambitionerne og selvtilliden ikke helt matcher. Bag den flotte afvikling og de fantastiske billeder af byer klædt i lyserødt og titusindvis af tilskuere ligger et organisatorisk og praktisk arbejde, hvor blandt andet teknik- og miljøforvaltningerne har spillet en helt afgørende rolle.

Koordinering Og en kæmpe begivenhed som Giroen har grebet ind i stort set alle grene af Teknik- og miljøforvaltningen i Herning, som var centrum for to af de tre etaper, der blev kørt i Danmark. - Helt centralt i arbejdet har været oprettelse af en række stabsgrupper, der har haft til opgave at koordinere indsatsen mellem de mange forskellige områder og de otte kommuner, hvor Giroen er kommet igennem. Selvsagt har trafikken været en særlig udfordring, men også afvikling af den offentlige transport har krævet særligt

fokus, siger Morten Brinch Jensen fra Herning Kommune, der havde jobbet som logistik- og sikkerhedschef under Giro d’Italia. Redningsberedskab og ambulancer har også skullet sikres den nødvendige adgang til byen. Arbejdet i stabsgrupperne begyndte allerede i det tidlige efterår 2011. - Ved enkeltstarten d. 5. maj regner vi med, at der var mere end 120.000 tilskuere. Her var blandt andet organiseret parkering ved Messecenter Herning og særlige shuttletog til centrum, siger Morten Brinch Jensen. Også mere praktiske dagligdags gøremål som hjemmepleje og udbringning af mad til ældre har skullet sikres. Bryllupper og konfirmationer har været andre begivenheder, der har mærket cykelkaravanens besøg i det midtjyske. Én konfirmation er flyttet til en kirke uden for Herning, og et brudepar fik sig en æresrunde på Giroruten.

Til sommerferien Er man i øvrigt interesseret i cykelløb, Italien og historie og mangler lidt sommerferielæsning, så kan vi anbefale bogen ”Fallen Angel – the passion of Fausto Coppi” af William Fotheringham. Kan købes på Amazon.com. Og regner det, kan man jo se eller gense Jørgen Leths ”Stjernerne og Vandbærerne” om Giro d`Italia i 1974 med Ole Ritter og Eddy Merckx i hovedrollerne.

Fotos: Giro-Start 2012 - Christian Lindgren

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Trafik & veje

Samlet har det store arrangement også krævet et særligt fokus fra politiet, Vejdirektoratet, DSB, Movia og omkring 1.200 hjemmeværnsfolk!

Begejstring og engagement Det store arrangement har krævet en ekstra indsats og en stor fleksibilitet fra både borgere, virksomheder og de mange aktører, der har arbejdet med arrangementet. Og det er også det, man har oplevet. - Vi har mærket, at alle har arbejdet positivt med og givet lidt ekstra, for at få det hele til at lykkes. Og som man har kunnet se, så har byen været klædt i lyserødt hele vejen rundt, siger Morten Brinch Jensen og tilføjer: - At repræsentanterne fra den italienske cykelsportskaravane var meget imponerede over kulisserne og den praktiske afvikling i et omfang langt forbi almindelig høflighed! Information til borgerne Giro d`Italia har grebet voldsomt ind i hverdagen i det midtjyske. og derfor har kommunikation om de praktiske konsekvenser været altafgørende for en smidig afvikling. Herning er en by, der er vant til cykelarrangementer, så udgangspunktet har været godt. - Vi har haft en telefonisk hotline, hvor borgerne har kunnet ringe direkte ind og få kontakt med os. Vi har haft forbavsende få henvendelser, men har registreret alle henvendelser og kan konstatere, at der reelt kun har været to negative henvendelser, siger leder af Giro Startkontoret Frank Hyldgaard, Herning Kommune.

- Borgerne opfatter tingene på mange forskellige måder, og derfor har vi brugt alle virkemidler for at sikre, at informationerne er kommet ud til alle. Vores GIS-folk har lavet klikbare kort, så man kunne se konsekvenserne i et given område, ugeavisen har været en vigtig del af informationsindsatsen, og så har vi sikret, at alle otte berørte kommuner er gået i luften med informationerne samtidigt. På nettet er al information kommet ud via hjemmesiden www.girostart2012.dk, som har været en helt central informationskilde, siger Frank Hyldgaard. Hjemmesiden fik i alt mere end 50.000 besøg og alle berørte kommuner har linket til denne hjemmeside, så der kun har skullet opdateres et sted.

Skiltning en uge før En særlig indsats har også været skiltning. - En uge før de faktiske afspærringer begyndte vi at forvarsle de ændringer, der ville komme for trafikken, siger Poul Holm fra Herning Kommune og peger på, at tæt koordinering og dialog med politiet har været altafgørende for succes med afviklingen af trafikken. - Og så siger det sig selv, at det har krævet skilte og afspærringsmateriel i et stort omfang. Vi har blandt andet lånt udstyr, der fylder 21 paller i Aalborg, forklarer Poul Holm.

Erfaringerne fra Girostart: ¬K om i gang i god tid og inddrag alle væsentlige aktører i koordineringen. ¬ I nformation til borgere og virksomheder skal prioriteres højt, og alle medier skal udnyttes.

Her var Giroen på besøg: ¬H erning og Horsens var de centrale kommuner, hvor der var start og mål for de tre etaper af Giro d`Italia, der blev gennemført i Danmark. ¬H erudover var der de såkaldte rutekommuner, hvor løbene kørte igennem. Disse kommuner var Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Holstebro, Struer, Hedensted og Odder.

tilmeld dig ktC’S ÅrSmØde 20.—21. Sep. 2012

24/7-samfundeT: digital nutid — kommunal fremtid

KTC årsmøde 2012

KTC sætter på dette årsmøde fremtidens effektive digitale kommune til debat og refleksion. Konferencen giver udsyn og perspektiv, men vil også give plads til at bringe de gode digitale eksempler frem, blandt andet via KTC’s innovationspris. Du vil møde oplæg fra ind- og udland; fra stød i mellemgulvet til oplæg, der varmer i hjertet. Konferencen giver plads til at lufte din digitale frustration eller begejstring, og ledelse af digitale processer vil være i centrum.

PROGRAm UDSYN Mød trendsætteren, eksperten og den kreative praktiker — Soulaima Gourani, årets Young Global Leader 2012 — Lars Frelle Pedersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen — Morten Saxnæs, DialoguePeople – NetPeople Er Danmark i den offentlige digitale førertrøje – eller har vi mulighed for at komme det? NUDGING En anderledes måde at vejlede og optimere borgeradfærd ad frivillighedens vej. Konferencier på årsmødet er Henrik Føhns, studievært på Harddisken, P1. Besøg den digitale markedsplads og mød digitale eksempler helt fra Gedser til Skagen: Ideudveksling, videndeling og netværk.

På årsmødet uddeles KTCs INNOVATIONSPRIS 2012

SøG INSPIRATION I eT Af De 5 SPOR 1 Ledelse af unge digitale medarbejdere – de unge digitale årgange 2 APP-LAB – kommunal APP-udvikling 3 Barrierer for digital succes – love og regulering 4 Kommunal ejendomsdrift – effektiv forvaltning 5 Work smarter – not harder – prioritering og effektivisering PeRSPeKTIV Digitale analfabeter på ledelsesgangen. Den største barriere for at få gevinst af digital kommunikation v. Karin Sloth, Karin Sloth kommunikation PRAKTISKe OPLYSNINGeR Hvornår Årsmødet afholdes d. 20. og 21. september Hvor Ringsted Kongrescenter Tilmelding Tilmelding på www.ktc.dk.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Byg & Bolig

Kommunernes byggerier skal være digitale Om få måneder skal kommunerne bygge digitalt. For mange bliver det en vanskelig omstilling, men digitaliseringen er en genvej til billigere og bedre byggeri, mener Gentofte Kommune, som på eget initiativ har bygget digitalt siden 2007. Af | Stig Neumann

Meget vil være anderledes, når landets kommuner i fremtiden bygger nyt eller renoverer. Så skal de nemlig, præcis som staten har skullet de sidste fem år, ”bygge digitalt.” Det vil sige, at kommunen skal sikre, at der ved byggesager til mere end 20 mio. kr. blandt andet er digitalt udbud, digitalt tilbud og digitale bygningsmodeller. Det nye krav om digitalisering er en konsekvens af, at den såkaldte IKT-bekendtgørelse udvides til nu også at omfatte kommunerne. I Gentofte Kommune tog man i 2007 på eget initiativ fat på digitalisering, lang tid før kravet til kommunerne kom på tale. Grunden var , at det ville gavne kommunens byggeri og ejendomsdrift. - Det handler om at optimere bygningsdriften og arealudnyttelsen. Men det kan også give fordele i selve byggeprocessen. Med digitale bygningsmodeller kan man undgå fejl, der senere kan vise sig at være dyre, siger UllaBrit Lissner, der koordinerer data og analyse. Når Gentofte Kommune oplever gevinster, er det ikke et tilfælde. Der er bred enighed om, at Det Digitale Byggeri kan forbedre byggeriets ofte haltende produktivitet. Groft sagt skyldes det, at de digitale metoder gør den information, der knytter sig til byggeriet, mere struktureret og overskuelig, end vi er vant til. En spritny rapport – udført af DTU og betalt af Bygningsstyrelsen – sætter tal på besparelsen, og det er opmuntrende læsning set

med bygherrebriller. Undersøgelsen er udformet som et casestudium, der vurderer bygherrens økonomiske gevinster på en byggesag til 65 mio. kr., og selvom det ikke er hverdagskost for alle kommuner, giver det en idé om potentialet. For det første beskriver rapporten, at projektets entreprisesum var 15 procent lavere end forventet. Det skyldes, at udbudsmaterialet på grund af den digitale bygningsmodel var grundigere og mere informationsmættet end ellers, hvilket bragte entreprenørernes usikkerhed ned. For det andet forudser rapportens forfattere, at den efterfølgende bygningsdrift ligeledes vil blive 15 procent billigere. Grunden er, at driftsherren med den digitale aflevering har mere præcise oplysninger i en mere struktureret form, end han er vant til. Analysen er klar: Digitalt byggeri kan betale sig. I Gentofte taler man også om besparelser, særligt på driftsområdet. - Når vores driftspersonale kan finde alle de nødvendige oplysninger i ét system, bliver det lettere for dem at drive og vedligeholde ejendommene, siger Mette Tougaard Andersen, der har til opgave at forankre de nye, digitale oplysninger i et såkaldt Facilities Management-system.

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle Teknik & Miljøs fagområder – sammen med COK Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Byg & Bolig

Standardaftale hjælper kommunerne De nye krav om digitalt byggeri påvirker kontraheringen med arkitekt, ingeniør og entreprenør, men Foreningen bips har sammen med branchen udviklet en standardaftale, der fungerer som tjekliste for bygherren.

Gentofte Kommune har digitaliseret bygningsdriften, lang tid før det blev et krav. I dag oplever de fordelene.

Af | Stig Neumann

Når kommunerne fremover skal bygge digitalt, drejer det sig om at kræve det af byggesagens parter. Det er nemlig arkitekt, ingeniør og entreprenør, der skal opfylde de fem såkaldte bygherrekrav. Men skal bygherren leve op til sin forpligtelse og sikre, at digitaliseringen nu også sker, skal han lade det indgå i det aftalegrundlag, han præsenterer parterne for. Til det formål har en stribe af branchens store bygherrer, rådgivere og entreprenører udviklet en standardaftale, der fungerer som en håndsrækning til bygherrerne. Udfylder han branchens standardaftale punkt for punkt, kommer han automatisk gennem hele det nye kravkompleks. I sidste ende bliver den et supplement til den almindelige kontrakt og ydelsesbeskrivelse.

Præcis ansvarsfordeling I Gentofte Kommune, hvor man på eget initiativ har bygget digitalt i fem år, bruger man IKT-specifikationerne, som standardaftalen hedder. - Det er bestemt et værktøj, vi støtter os til. Det hjælper os med at komme rundt om det hele. Tidligere havde man bare en CADmanual, men efter Det Digitale Byggeri er datatyngden større, og derfor er der behov for en aftale, der bedre kan præcisere, hvad vi vil have fra rådgiverne. Det klarer IKT-specifikationerne. Noget, der er meget vigtigt, er, at det hjælper os med at sætte en ansvarlig på de

enkelte områder. Hvem skal man for eksempel henvende sig til med et spørgsmål om det digitale udbud? Det er vigtigt at få på plads, og det sikrer IKT-specifikationerne også, siger UllaBrit Lissner, der står for den del af aftalegrundlaget. Hun giver imidlertid samtidig udtryk for, at IKT-specifikationerne ikke er noget, man udfylder på en eftermiddag. Som det er tilfældet med alt aftalestof, er det kompliceret, men når man har arbejdet sig ind på det, bliver det nemmere. Og så betyder standardiseringen noget. - Et af de områder, hvor vi særligt mærker fordelen af at have en standardaftale, er ved afleveringen. Vi er sikre på, at vi får afleveret driftsinformationerne på samme, fornuftige måde hver gang, siger UllaBrit Lissner. Man får adgang til IKT-specifikationerne gennem Foreningen bips, en non-profit-organisation, hvor omtrent en tredjedel af landets kommuner og mere end 30 andre offentlige bygherrer allerede er medlemmer.

GeoEnviron - sikrer effektive arbejdsrutiner og overblik, bedre datakvalitet og kortere sagsbehandlingstid!

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre Tlf 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

Web

Miljø

Byggesag

Geokon har mange års erfaring med udvikling af løsninger til teknik- og miljøforvaltninger og i tæt samarbejde med vore kunder. Seneste løsning er mobilt tilsyn. Vi kan også hjælpe din kommune med mere effektive og tidsbesparende redskaber. Kontakt os og hør nærmere. 51

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Digitalisering

KTC Viden på ktc.dk ændres, så det fremover kommer til at huse de mere end 70 digitale netværk, der allerede drives rundt om i forskellige sektioner på KTC Portalen. Det sker for at skabe en fladere struktur, mere åbenhed og bedre tværgående relationer mellem netværk og brugere. KTC Viden, som det kendes i den tekniske sektor, bliver således denne sommer lagt i graven, konverteret og omdøbt til KTC NETVÆRK.

KTC Viden bliver til KTC NETVÆRK Af | IT & Specialkonsulent i KTC, Jesper Hedegaard

Hvad er videndeling? Et relevant spørgsmål for KTC, for dette begreb har i mange år været en hjørnesten i foreningens mission og vision: At sikre, at kommunerne gennem foreningen på det tekniske område, kan dyrke netværk og viden – både for chefer og medarbejdere. Her er KTC’s faggrupper, og det høringsarbejde de bidrager til, en meget væsentlig aktivitet for foreningen. Et andet af de steder, hvor det har været udmøntet, har været på KTC Portalen, hvor der siden 2003 har eksisteret en web- applikation, der hed KTC Viden. En af de primære funktioner på KTC Viden var, at kommunerne kunne dele filer med hinanden ved at lægge dem op på portalen, for derigennem at inspirere – og måske endda helt praktisk – at hjælpe hinanden med at finde best practice og genveje til en ensartet forvaltning af opgaverne. KTC Projektrum Da KTC Portalen introducerede nye strukturer i begyndelsen af 2009 med de såkaldte KTC Projektrum, skete der også et skred i den måde, hvorpå brugere kunne interagere med KTC Portalen på, for nu blev det nemlig muligt for alle registrerede brugere at lægge viden ind. KTC Projektrum var i praksis et lille hjørne af KTC Portalen, som blev stillet til rådighed for en ERFA gruppe, et netværk, et tværkommunalt samarbejde, eller en KTC faggruppe- eller kreds. I projektrummet kunne man dele filer, lave forummer, se medlemslister og sende beskeder til hinanden. Man kunne oven i købet invitere eksterne parter fra private og offentlige virksomheder ind i rummene, som normalt ikke ville komme på KTC Portalen. KTC Projektrum har haft god søgning og er i høj grad baseret på, at faglige netværk og ildsjæle har behov for at have én platform

for dokumenter, møder og dialoger. Men projektrummene er specialudviklet til KTC og meget svære at fejlrette i, vedligeholde – og i særdelshed dyre at videreudvikle. Dét har KTC i løbet af foråret arbejdet på at ændre ved at skifte en del af teknologien bag KTC Portalen ud fra TYPO3 til DRUPAL – begge nogle af verdens mest udbredte open source Content Management Systemer. Alle de tidligere funktioner og al viden vil allerede i løbet af sommeren 2012 blive migreret og overført fra de gamle ”KTC Projektrum” til de nye KTC NETVÆRK.

De nye sociale medier... Siden første version af KTC Viden i 2003 er der sket mange teknologiske landvindinger – men i særdeleshed er der også sket mange landvindinger inden for de sociale medier. Både Facebook, LinkedIn, Twitter, FlickR og alle de hundredevis af applikationer, som benytter sig af disse og andre sociale services, er boomet inden for de seneste 3-4 år. I modsætning til knowledge management tankegangen, som prægede de første versioner af KTC Viden, er det på de sociale medier brugeren selv, der kobler sig på netværk inden for sine interessefelter og deler den viden, der her og nu er interessant, relevant og nødvendig. Tilstedeværelsen af en stor mængde viden er langt fra en garanti for, at der opstår videndeling, men i stedet hænger dette nøje sammen med den enkeltes parathed til at optage ny viden. Katalysatoren for læring og videndeling i netværk kan være holdninger, personligt engagement, eller sociale- faglige og arbejdsmæssige sammenhænge. Det er især disse principper, som ligger til grund for deling af viden i de nye KTC NETVÆRK. Her vil det personlige engagement,

ENERG I

Plus som den enkelte lægger i sit arbejde, blive kombineret med det faglige udbytte, som mange får i professionelle ERFA netværk og mellemkommunale samarbejder på tværs af Danmark. KTC NETVÆRK tager det bedste fra begge verdener og stiller det gratis til rådighed for alle kommuner og kommunale virksomheder med abonnement på KTC Portalen.

Faglige søjler i KTC KTC NETVÆRK er inddelt i de primære fagområder som KTCs faggrupper beskæftiger sig med. Således vil chefer og medarbejdere få mulighed for at bruge alle netværk inden for sit eget fagområde, men strukturen er alligevel flad og baseret på simple emneord, så viden nemt kan deles på tværs af alle netværk. Inden for hvert fagområde er ”strømmen” det sted, hvor alle informationer i bedste Facebook-stil, bliver postet. Ud over at man kan se aktiviteter i sine egne netværk, kan man også følge med i, hvad der sker i andre netværk. Man kan nemt tilmelde sig netværk, oprette sine egne og søge og filtrere viden gennem netværk, geografi, filer og dialoger. KTC arbejder på at kunne tilbyde chat og gratis videokonferencer på KTC NETVÆRK allerede i slutningen af 2012. Alle tidligere brugere af KTC Portalen og KTC Projektrum, vil automatisk blive overflyttet til KTC NETVÆRK, så ingen nye brugernavne og kodeord nødvendige. Alle de gamle KTC Projektrum vil blive flyttet og konverteret i sommeren 2012, og administratorer og deltagere i netværk vil fra august blive tilbudt workshops, hvor man dels kan lære de basale funktioner i KTC NETVÆRK, dels kan få tilbudt et lokale til at afholde sit ERFA møde i. Der ydes brugersupport og udvikling fra KTC’s sekretariat.

i skive

Kontakt Jesper Hedegaard jh@ktc.dk +45 2555 2828

Til lykke til Teknisk Forvaltning i Skive Kommune, som netop er flyttet ind i Danmarks første plusenergi rådhus. Tak for samarbejdet om at skabe PlusEnergi i hele Skive Kommune: • Events i indflytningsugen • 3-i-1 folder om det nye hus • Åbent hus for børn – og for voksne Kontakt Tankegang og få hele historien samt en folder

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Natur & Miljø

Første gang i Danmark:

Landboforening og Kommune hyrer fælles projektmedarbejder Af | Lilli Marie Nielsen

Når Lene Moth skal på arbejde om morgenen, har hun to muligheder: Enten kan hun cykle ned på kontoret hos Vestjysk Landboforening i Ringkøbing, eller hun kan tage bilen og køre til det store, åbne kontorlandskab på rådhuset i Tarm. - Jeg er meget bevidst om at være synlig begge steder, men jeg holder ikke et detaljeret regnskab med, hvor mange timer jeg arbejder hvert sted. Tværtimod, så arbejder jeg der, hvor det er smartest i forhold til dagens arbejdsopgaver, siger Lene Moth, som de seneste tre år har haft to arbejdsgivere. Som det eneste sted i landet har Ringkøbing-Skjern Kommune og Vestjysk Landboforening nemlig i fællesskab ansat en projektmedarbejder for at bygge bro mellem naturen, landbruget og myndighederne. - Når jeg for eksempel er på kursus og møder folk fra andre kommuner og landboforeninger, kommer de tit med et ordentligt suk og siger ”åhhh, vi ku’ godt bruge sådan en som dig”. Det viser, at behovet er der, men ingen har endnu turdet tage springet, påpeger Lene Moth. Det var landboforeningen, som fik ideen til en fælles projektmedarbejder, og her forstår naturog miljøchef, Tove Urup Madsen, simpelthen ikke, hvorfor andre kommuner og landboforeninger ikke bare springer over vandløbet sammen i stedet for at grave grøfter og skyttegrave. Men sandsynligvis hænger det sammen med frygt, vurderer hun. - Den gængse opfattelse er, at en landboforening skal være rådgiver for landmændene og kun det. Og tankegangen er, at en landboforening ikke skal være FOR gode venner med kommunen, og de er nok bange for at lukke en myndighedsperson helt ind i foreningen. Men det er noget værre pjat. Der er ikke noget at være bange for. En fælles projektmedarbejder er en gevinst for alle, også landmændene og landboforeningerne, understreger Tove Urup Madsen. På rådhuset i Tarm fortæller fagleder, Ivan Thesbjerg, at kommunen også af og til får kritiske spørgsmål om den banebrydende fællesansættelse.

- Når jeg fortæller om ordningen, er der mange kommunalfolk, som reagerer ved at sige ”tør I godt det, når I har myndighedsrollen?”. Og ja, det tør vi godt. Vi tør faktisk ikke lade være. Vi kan sagtens styre myndighedskasketterne og har fra begyndelsen haft en totalt klar stillingsbeskrivelse for den fælles projektmedarbejder. Den går ud på, at Lene Moth overhovedet IKKE laver myndighedsopgaver. Det vil sige, at hun ikke er sagsbehandler. Hun laver ikke miljøansøgninger, og hun tager ikke ud og kontrollerer §3-områder for at give nogle konkrete eksempler, forklarer Ivan Thesbjerg og fortsætter: - Med en fælles ansat har kommunen fået udbygget sit samarbejde med landboforeningen, landmændene og virksomheder i området, og vi har fået en masse projekter gennemført, og ikke mindst er der blevet skabt en masse miljøforbedringer. Alt det får vi ved mindre arbejde og til en billigere pris. Det er en win-win situation. Vestjysk Landboforening er enig: - Samarbejde er den rigtige vej frem, og det bliver igen understreget i et nyt biomasse-projekt, som Lene er ved at tage fat på. Hun står simpelthen i midten af det hele og samarbejder med stat, virksomheder, landmænd, kommunen, landboforeningen og mange flere. Hvis natur og landbrug nogensinde skal gå hånd i hånd, og vi skal have succes-projekter i Danmark, så er det altafgørende at have en fælles-ansat, der kender både erhvervet og myndigheden, vurderer Tove Urup Madsen.

Træt af mudderkastning Ideen til en fælles ansat opstod for tre år siden, inden den globale krise for alvor begyndte at kradse på dansk jord. På det tidspunkt fik landboforeningen mange henvendelser fra landmænd, der havde et stykke jord, som de ikke lige vidste, hvad de skulle bruge til. - Nogen gange manglede vi ideer og viden, og i stedet for blot at henvise dem til kommunen, opstod ideen til en fælles medarbejder. Og derudover var jeg på det tidspunkt meget træt af at læse ufin mudderkastning i medierne om alle de projekter rundt om i lan-

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Natur & miljø

Fotos: Lene Moth.

Mens Natur- og Landbrugskommissionen prøver at finde ud af, hvordan natur og landbrug kan gå hånd i hånd, så har Ringkøbing-Skjern for længst knækket koden. Som det eneste sted i landet har den lokale landboforening og kommunen i fællesskab ansat en projektmedarbejder. Lene Moth har kontor begge steder og to logoer på sine powerpoint-præsentationer. Hendes debutprojekt var en okker-sø hos landmanden Henry, og sidenhen har mange andre landmænd henvendt sig for at få en ”Henry-sø”.

Fælles projektmedarbejder Lene Moth.

det, hvor tingene bare kørte skævt mellem landbruget og myndighederne. Alle taber ved sådan en proces, og jeg tænkte, at dét burde kunne gøres bedre, forklarer Tove Urup Madsen. Og som tænkt, så gjort. Kommunen var hurtigt med på ideen, og i foråret 2009 blev stillingen slået op. Lene Moth, der er biolog og har en diplomuddannelse i arealforvaltning, fik jobbet, og der var masser af arbejde at tage fat på. Ilddåben blev en okker-sø hos landmanden Henry. - Henry havde et areal, som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med. Målinger i grøften, som løber til vandløbet, viste meget høje okker-værdier, og kommunen gik derfor ind i projektet og fik anlagt en sø, som filtrerer vandet for okkeren. Jeg overtog opgaven og styrede processen med back up fra kommunen, som jo for eksempel havde stor erfaring med udbudsmateriale. Henrys planteavlskonsulent siger, at Henry med egne ord er ”noget kun begejstret”, og det er på vestjysk vist ret godt. I hvert fald har mange andre landmænd hørt om projektet, og de vil også gerne have en Henry-sø, siger Lene Moth.

Stormøde for lodsejere Men så kom krisen, og mange landmænd havde ifølge naturog miljøchef, Tove Urup Madsen, hverken mentalt eller økonomisk overskud til naturprojekter. - Det betød, at mange landmænd bakkede ud, fordi naturprojekter på ens landbrugsjord var et dårligt signal til både banken og naboen. Det signalerede frådseri i en krisetid, påpeger hun. Men så rullede bølgen med grøn vækst ind over landet og satte atter skub i naturprojekterne på landbrugsjorden i RingkøbingSkjern. Lene Moth fik rollen som tovholder på et af kommunens projekter med at etablere et 100 hektar-stort vådområde og stod blandt andet for kontakten til lodsejerne, som skulle afgive jord til projektet. - I sådan et projekt tager jeg ud og besøger alle lodsejerne flere gange, og der bliver virkelig drukket meget kaffe. Vi besluttede også

Okker-søen hos landmanden Henry er et resultat af den fælles ansættelse mellem landboforeningen og kommunen.

at holde et stormøde for alle lodsejerne, og vi havde hængt lodsejerkort op på væggen med navne på. Både planteavlskonsulenten, kommunen og landboforeningen var med, og efter et oplæg hvor vi fremlagde nogle ideer, og ikke færdige planer, var der rigtig mange spørgsmål og rigtig megen snak. Lodsejerne følte, at de kunne være med til at præge projektet og gik beroliget derfra, siger Lene Moth. Netop strategien med at fremlægge ideer og ikke færdige planer er altafgørende, hvis det generelt skal lykkes at få landbruget og naturen til at gå hånd i hånd, mener Tove Urup Madsen fra Vestjysk Landboforening. - Man kan ikke forcere projekterne. Tingene skal modnes hos landmændene, hvis de skal lykkes. Hvis de bliver præsenteret for et alt for færdigt projekt, føler de, at beslutningen er taget, og så sætter de sig på tværs for at trække tiden. Hvis de derimod bliver lyttet til, går det meget nemmere, understreger hun. Ud over konkrete naturprojekter har Lene Moth travlt med at informere landmændene om randzoner og vandplaner og hjælpe med at udarbejde høringssvar. - Det er super spændende at være en brik i den højaktuelle, nationale dagsorden, understreger hun.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Natur & Miljø

Snakken gik nonstop, og faglig viden og praktiske erfaringer fløj gennem luften, da knap 600 deltagere på Naturog Miljø Konferencen 2012 mødtes i Nyborg i maj.

Faglig begejstring på Natur & Miljø 2012 Af | Lilli Marie Nielsen

- Kommunalteknisk Chefforening, KTC, vil som organisation gerne være med til at videndele og erfaringsudveksle, og det var konferencen stærkt medvirkende til. Desuden viste konferencen, at kommunerne har styr på naturog miljøopgaven, siger formand for KTC, Torben Nøhr, der er vildt begejstret for konferencens forløb. - Jeg er ovenud tilfreds med konferencen. Det var en enestående lejlighed for kommunerne, regionerne og staten til at kommunikere med hinanden. Og derudover havde vi på konferencens første dag en rigtig god dialog med blandt andre Dansk Industri, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, siger Torben Nøhr og fortsætter: - Vi i KTC vil gerne være med til at sætte overlæggeren højt, og vi anerkender, at der er forskel på den måde, som kommunerne løser opgaver på. Men der skal ikke være tvivl om, at vi er optaget af at medvirke til god erhvervsudvikling og vækst, og vores ambition er at løse disse opgaver ”fremragende” for nu at bruge Lars Gold schmidts (DI) ord fra konferencen. Natur- og Miljø Konferencen 2012 var arrangeret af KTC og EnviNa, Foreningen af Miljø,- Plan,- og Naturmedarbejdere i det offentlige, i fællesskab. Også EnviNas formand, Hans Peter Birk Hansen, er tilfreds med konferencen.

- Der er stor begejstring hele vejen rundt. Folk er generelt meget positive og begejstrede for den dybe faglighed, og de fleste medarbejdere går helt klart hjem med en fin oplevelse, vurderer Hans Peter Birk Hansen og peger samtidig på, at konferencen har været udbytterig for samarbejdsforståelsen. - Der er måske kommet ideer til nye samarbejdsstrukturer. Men i mine øjne har konferencen også handlet om at øge forståelsen i de eksisterende samarbejdsfora, og netop den forståelse er meget vigtig, siger Hans Peter Birk Hansen.

KTC-TV og lydklip på nettet KTC-Sekretariatet har produceret en række filmklip fra Natur & Miljø 2012, som kan ses på nettet på www.naturogmiljo2012.dk. Her finder du også et fotogalleri fra konferencen og en masse KTC TV-klip, hvor konferencedeltagerne fortæller om udbyttet af at være med i Nyborg. Desuden ligger der på hjemmesiden en række lydklip fra konferencen, så du kan lytte (eller genlytte) til udvalgte oplægsholdere. Slideshows findes også på nettet Hvis du gerne vil have fingrene i de mange slideshows fra de forskellige sessions på Natur & Miljø 2012, findes de nu på www.naturogmiljo2012.dk.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Natur & miljø

Frank Steen Miljøchef Hørsholm Kommune

Hvorfor er du med på konferencen? - Konferencen har været sat stort op med et godt program og en struktur, som virker fortrinligt. Hvad fik du ud af åbningsdebatten? - Det er jo underholdende og sjovt, når der kommer nogle firkantede udtalelser frem, og det synes jeg, at der gjorde fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening. Der var dog ikke de store overraskelser. De kørte i de samme spor og ser ikke sig selv som en del af problemet, men derimod som en del af løsningen.

Hvad håber du at tage med hjem herfra til Hørsholm? - Mere beriget og mere vidende især i forhold de første workshops på konferencen, så man er up to date med, hvad der rører sig. Og så er det interessant at få bekræftet, at de problemer vi har i Hørsholm, er de samme problemer som i andre kommuner. I forhold til netværk er det også godt at være med på konferencen, især da jeg er ny i stillingen.

Rikke Hansen Sekretariatschef, VTUF (Vandsektorens Teknologi Udviklings Fond)

Hvorfor er du med på konferencen? - Fonden har et tema i øjeblikket, som er global klima, så da jeg så emnet for den her konference, var jeg ret hurtigt klar over, at her skulle jeg være med. Mange af fondens aktører omfatter også forsyningsselskaber, og deres myndigheder er jo også repræsenteret på konferencen, så det er super interessant.

på konferencen findes planerne, og dem skal vi have sat sammen. Jeg har talt med mange miljømedarbejdere her på konferencen lige fra Tønder til Nordjylland, og det har været super godt. De har holdninger, frustrationer og bekymringer i en positiv blanding, som gør, at de er motiverede, og det er rigtig godt. Og der er røget mange visitkort.

Går du efter at få noget konkret med hjem? - Jeg går efter konkrete ideer. Jeg leder efter folk, der har viljen og modet til at gå lige til grænsen på lovgivningsområdet i forhold til at få realiseret konkrete projekter, der kan virke til bedre miljø. Det kan være forbedret spildevandsrensning eller gode ideer og tanker i forhold til fosfor og nitrat. Jeg kender mange forsyningsselskaber, der er meget konkrete, men

Hvad kunne du bruge konferencens åbningsdebat til? - Det var en god blanding. Mange af tingene vidste jeg godt. Men det er en rigtig god ide at få sagt tingene, når man sidder 600 mennesker, for så ved vi alle sammen, hvor skoen trykker. Vi ved, at Dansk Industri markerer benhårdt på, hvad deres frustration er, og i salen kan vi høre, hvad sagsbehandlernes frustrationer er. Det er godt, bare der kommer noget ud af det!

Gudrun Guldbæk Miljø-sagsbehandler Brønderslev Kommune

Hvorfor er du med på konferencen? - Jeg arbejder med grundvand og grundvandsbeskyttelse i en lille kommune, hvor der ikke er så stor mulighed for faglig sparring, så jeg er her for at få ny viden og erfaringsudveksling. Hvor langt er man nået andre steder, og har man fået gang i nogle processer omkring grundvandsbeskyttelse? Og dét har jeg bestemt fået noget med hjem om. Den faglige sparring er det vigtigste på konferencen. Jeg følger især indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og her er der kommet gode eksempler frem. Eksempelvis er der nogle kommuner, som har lavet frivillige aftaler med landmændene, mens andre har fået gang i samarbejdet med vandværkerne. I pauserne får vi koblet lidt mere viden på, og det er rigtig godt. Tager du en helt konkret ide med hjem? - Der er ikke én konkret ide, som jeg tager med hjem, men der er der flere ting, som jeg gerne vil drøfte med min ledelse derhjemme. Man bliver også inspireret til at sætte gang i nogle ting, som har været ved at dø ud, fordi vi ikke nåede i mål. Men nu bliver man lidt tændt på det igen. Vi prøver sgu en gang til, når det nu kan lykkes andre steder. Jeg kan godt lide den stramme struktur på konferencen, for ellers kan der gå lidt for meget diskussionsklub i det. Er du blevet overrasket? - Nej, jeg er gammel i gårde og har prøvet det meste. Men jeg vil sige, at konferencen er godt tilrettelagt. Der er mange oplæg på kort tid, så man skal være skarp og følge med.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Natur & Miljø

Af | Af Christian Fink, freelance journalist

Ny mulighed for mere effektiv og miljøvenlig ukrudtsbrænding

Sammen med to lokale firmaer har Vejen Kommune udviklet et GPS-styret koncept, der gør ukrudtsbekæmpelse langt mere effektiv. Nu bliver løsningen tilgængelig for offentlige og private virksomheder i resten af landet.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Natur & miljø

Vejen Kommune har vedtaget at anvende gas til ukrudtsbekæmpelse i stedet for miljøfarlige sprøjtegifte. I kølvandet på den beslutning har kommunen sammen med to lokale samarbejdspartnere udviklet et nyt ukrudtsbrænderkoncept, som ifølge driftsleder Thomas Holm, Vej & Park, på én gang gør ukrudtsbekæmpelsen hurtigere, mere miljøvenlig og lettere at administrere. – Den integrerede GPS-løsning gør det muligt at registrere gasforbrug og CO2-udledning og giver mulighed for nemt at planlægge, overskue og dokumentere indsatsen med ukrudtsbrænderen, der er født med hele to udskydelige brænderhoveder. Dermed kan ukrudt på begge sider af eksempelvis stier elimineres i én arbejdsgang. Den høje brændestyrke muliggør desuden en dobbelt så høj marchhastighed som normalt, samtidig med at gasforbruget og dermed CO2-udledningen reduceres omkring 40 procent. Alt i alt er der således betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster at hente, forklarer han.

Mange fordele ved GPS-integration Løsningen er udviklet gennem et ’co-creation’-forløb, hvor Vejen Kommune er indgået i et tæt samarbejde med den lokale virksomhed ENVO-DAN, der har opbygget selve ukrudtsbrænderen. Xpoint GPS-flådestyringen er leveret og integreret af en anden lokal virksomhed, Jawin Safe Trip, der er dansk forhandler af systemet. – Vi benytter i forvejen GPS-løsninger ved græsslåning samt i vores vejmandsbiler. I forbindelse med ukrudtsbekæmpelse bliver det nemmere at planlægge, hvor der skal sættes ind, når GPS’ens kort sammenholdes med vore egne optegnelser. Samtidig hjælper løsningen os med at sikre, at vi kommer på de forskellige arbejds-

steder med den rette frekvens, og at vi ikke sætter ind på ikke-kommunale arealer. Desuden bidrager GPS til at dokumentere, hvornår vi har været på de forskellige steder, hvilket både kan være relevant internt og ved borgerhenvendelser, fortsætter Thomas Holm. Værkfører Flemming L. Jensen, der er ansvarlig for Vej & Parks materiel, lægger også vægt på muligheden for besparelser på gasbudgettet. – GPS-sporingen giver os overblik over, hvor stor en del af den forbrugte gas der er benyttet til brænding hhv. transport. Disse data overføres nemt til et regneark og kan efterfølgende benyttes til refusion af den afgiftsandel, der er gået til afbrænding, siger han.

Efterspørger effektivitets- og miljøforbedringer Hos Jawin Safe Trip i Brørup, der leverer GPS-løsninger til en lang række formål, oplever indehaver Jan W. Poulsen øget fokus på sådanne produkters anvendelighed blandt landets kommuner. – Kommunernes tekniske afdelinger bliver mødt med stadig større effektivitets-, miljø- og dokumentationskrav og er derfor åbne over for teknologiske landvindinger, der kan bidrage til at imødekomme kravene. Et godt eksempel er inden for slamsugning, hvor Xpoint GPSløsningerne giver overblik over og dokumenterer tidspunkt og position for udført arbejde, afhentet mængde samt leverede tillægsydelser. Desuden benyttes systemet som dokumentationsværktøj i forbindelse med blandt andet fejning samt plæne- og rabatklipning, forklarer han. Ole B. Jensen, direktør for ENVO-DAN, mærker samme tendens. – Vi oplever stigende efterspørgsel efter løsninger, der på én gang sikrer besparelser og en grønnere profil. Derfor forventer vi stor interesse for den nye ukrudtsbrænder med integreret GPS-registrering.

Ukrudstbrænderen reducerer gasforbrug og CO2-udledningen med 40 procent.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Forsyning

En brandvarm sag om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Byråd har besluttet at ændre varmeforsyningen i et område med 950 boliger og erhvervsbygninger fra naturgasopvarmning til fjernvarme og pålægge ejendommene tilslutningspligt. Det er ikke gået stille af.

Af | Ingeniør Kirsten Hesselaa og ingeniør Louise Langbak, Silkeborg Kommune

Silkeborg Byråd vedtog i 2011 en Varmeplan. Visionen er, at varmeforsyningen skal være CO2-neutral inden 2030. Det er ambitiøst, blandt andet fordi 82 procent af varmeforsyningen i kommunen i dag dækkes af fossile energikilder i form af oliefyr og naturgasfyr. En af grundene til, at varmeforsyningen er så fossil i Silkeborg er, at vi har 40 byer, hvor bygningerne primært opvarmes med naturgasfyr, og at to ud af fem fjernvarmeværker i kommunen bruger naturgas som brændsel. I Varmeplanen lægger vi blandt andet op til at ændre varmeforsyningen fra naturgas til fjernvarme i de byer, der ligger tæt ved eksisterende fjernvarmeområder, og at ændre brændslet på de naturgasfyrede fjernvarmeværker. Her skal naturgassen udskiftes med vedvarende energikilder som f.eks. stor-skala solvarmeanlæg, varmepumper, biomasse, biogas og geotermi.

Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Byerne Funder, Lysbro og Funder Kirkeby er i dag naturgasbyer, hvor 88 procent af ejendommene opvarmes med naturgasfyr, 11 % med oliefyr og 1 % med træfyr, jordvarme mv. Byerne ligger umiddelbart sydvest for Silkeborg By, der har fjernvarme. I januar 2011 modtog

Silkeborg Kommune en ansøgning fra forsyningsselskabet Silkeborg Varme A/S om godkendelse af et varmeprojektforslag for ændring af naturgasområderne i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby til fjernvarme. Projektet er helt i tråd med Varmeplanens vision. Silkeborg Kommune har vurderet, at hvis Funderområdet skal have en varmeforsyning, der kan blive CO2-neutral, og som kan indgå i et fremtidigt fleksibelt energisystem, så skal der etableres fjernvarme i området. Projektets beregninger viser, at det vil give en samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr. at ændre varmeforsyningen til fjernvarme i Funderområdet. Naturgas- og fjernvarmeområder omkring Silkeborg By, Funder, Lysbro og Funder Kirkeby ligger sydvest for det eksisterende fjernvarmeområde

Ingen tilslutningspligt - ingen fjernvarme Silkeborg Varme A/S indsendte i februar 2011 en ansøgning om, at Silkeborg Kommune pålægger tilslutningspligt til fjernvarme i Funderområdet. Begrundelsen er, at forsyningsselskabet skal investere 76 mio. kr. i fjernvarmeledningsnet i området. Cirka 42 mio. kr. dækkes af forbrugernes engangsbetalinger ved tilslutning. De resterende

Fakta om projektet i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg kommune

Varmeforsyning i området i dag 88 % naturgasfyr 11 % oliefyr 1 % træfyr, jordvarme m.v.

Pris for tilslutning af standardhus til fjernvarme 57.525 kr. inkl. moms (man vælger selv til slutningstidspunkt, dog senest inden 9 år)

Antal berørte ejendomme Ca. 950

35.200 kr. inkl. moms (kampagnepris, hvis man tilslutter sig fra starten)

[Kilde: Silkeborg Varme A/S].

Vedvarende energikilder 18%

Fosile energikilder 82%

Årlig varmepris for standardhus Naturgas: 18.410 kr./år Fjernvarme: 16.266 kr./år

Danmark gennemsnit

Vedvarende 45%

Fosile 55%

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Forsyning

34 mio. kr. tjenes ind i løbet af 20 år over fjernvarmeprisen. Det er derfor afgørende for forsyningsselskabet at have sikkerhed for, at en tilstrækkelig høj andel af forbrugerne tilslutter sig fjernvarmen. Sagt med andre ord: ingen tilslutningspligt – ingen fjernvarme!

Brugerøkonomi Silkeborg Kommune har på baggrund af ansøgningens oplysninger om brugerøkonomi og høringssvar fra naturgasselskabet vurderet, at hovedparten af ejendommene vil opnå neutral økonomi eller økonomisk gevinst ved gennemførelse af projektet. En mindre del af ejendommene vil opleve øgede udgifter til varmeforsyning. Det er ikke nogen hemmelighed, at fjernvarmeselskabet og naturgasselskabet ikke har været enige om de brugerøkonomiske beregninger. Vi har samlet set vurderet, at tilslutningspligten kan gennemføres på rimelige vilkår for forbrugerne. Der er forskellige muligheder for at få fritagelse fra tilslutningspligten. En ophedet debat I juni 2011 sendte vi ansøgningen om tilslutningspligt i høring hos de berørte cirka 950 grundejerne. I høringsperioden afholdt vi borgermøde med repræsentanter fra Silkeborg Varme A/S, Byrådet og kommunens administration. Der deltog 250 borgere, de fleste vrede og frustrerede! Vreden rettede sig ikke mod at skulle have fjernvarme, men mod den tvang, der ligger i tilslutningspligten. Der var meget lidt forståelse for, at det er nødvendigt at benytte tilslutningspligt for at opfylde visionerne i Varmeplanen. I høringsperioden modtog vi 172 ansøgninger om fritagelse og dispensation, 20 høringssvar, mange telefonopkald og en underskriftindsamling med 771 underskrifter imod ”tvangstilslutning”. En upopulær beslutning På trods af protesterne har Silkeborg Byråd besluttet at gennemføre projektet. Byrådet godkendte i februar 2012 ansøgningen om tilslutningspligt, og der blev sendt påbudsbreve ud til grundejerne. Silkeborg ommune Vi har udsendt omkring 835 kpåbud og 110 dispensationer og fritaVedvarende energikilder gelser. I månederne før og efter beslutningen foregik en hed debat 18% med et hav af læserbreve i avisen, radio- og tv-indslag i lokale og landsdækkende medier, spørgsmål til Klima- og Energiministeren i Folketinget omkring tilslutningspligt med henvisning til Silkeborg, dannelse af en facebook-gruppe ”mod fjernvarmetvang” og klage til Statsforvaltningen. Senest har en række i området søgt adFosile eborgere nergikilder 82%

Danmark gennemsnit

Vedvarende 45%

Fosile 55%

Andelen af vedvarende energikilder i varmeforsyningen i 2009 i Silkeborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet.

vokatbistand for at se på mulighederne for civilt søgsmål. Kort sagt – der var et massivt pres for at droppe tilslutningspligten. Vi har nu modtaget 100 klager over påbuddet om tilslutningspligt. Klagerne er videresendt til Energiklagenævnet, som er i færd med at behandle dem. Samtidig er Silkeborg Varme A/S ved at projektere ledningsnet og gøre klar til etablering af fjernvarmenettet.

Hvad har vi lært? Processen har vist, at tilslutningspligt er: • Voldsomt upopulært • En svær beslutning af træffe • Tager MEGET tid i administrationen • Kommunikation af varmeforsyningsstof er svært, men vigtigt for forståelsen • Klimatiltag er ok – bare de ikke går ud over mig og min økonomi. Hvad ville vi gøre om? Vi skal være meget bedre til at kommunikere på det strategiske niveau. Det er svært for borgere at forstå begreberne inden for varmeforsyning. Hvordan kan det være samfundsøkonomisk fordelagtigt, når jeg skal betale 35.000 kroner? Der er stor forståelse for, at vi skal gøre en indsats på klimaområdet, men når det påvirker den enkelte borger, kniber det lidt med velvilligheden. Vi har en opgave, som består i at få forklaret, at hvis vi skal nå nogle vegne på klimaområdet, så kan det betyde ændringer i min hverdag her og nu. Ændringer, som måske gør ondt. Forud for projektet havde vi Varmeplanen i offentligt høring. Deri står, at Funder, Lysbro og Funder Kirkeby skal overgå til fjernvarme. Det er der, ingen der har læst. Så da vi sendte projektet i høring, var borgerne fuldstændig uforberedte, og nogen følte sig taget ved næsen. Det er en god ide at forberede borgerne på, at det kommer. Vi skal også være bedre til at kommunikere på det konkrete niveau. Vi var i begyndelsen ikke godt nok klædt på til at svare på borgernes meget konkrete og detaljerede spørgsmål. Det gælder i øvrigt også for forsyningsselskabet, som meget tidligt i processen skal kunne svare præcist på, hvad det vil komme til at koste for den enkelte ejendom. Silkeborg Varme A/S lavede en ”Fjernvarmeberegner” på deres hjemmeside, som vi henviste borgerne til. Det har fungeret fint, men den skulle have været klar fra begyndelsen! Det positive Vi tror fortsat, at beslutningen om fjernvarme og tilslutningspligt i Funder-området er den rigtige! En så stor omstilling af vores samfund til vedvarende energikilder, som Energiforliget fra marts 2012 lægger op til, vil være uhensigtsmæssig for nogen på kort sigt. På den lange bane tror vi på, at vi i Danmark sikrer forsyningssikkerheden, sikrer uafhængigheden af ustabile regimer og får mindre CO2-udledning. I øvrigt er det hele ikke negativt i Funder-projektet. Vi hører også fra grundejere, som er glade for beslutningen om fjernvarme og tilslutningspligt. De råber bare ikke så højt. En anden positiv effekt af Funder-projektet er, at vi får mange henvendelser fra borgere i andre dele af Silkeborg Kommune, som lige skal høre lidt om varmeforsyningsplanerne i deres område. Man kan sige, at vi har fået begrebet varmeforsyning og tilslutningspligt sat på ”forsiden” i Silkeborg Kommune, og det er vi faktisk glade for!

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 Kort nyt Navne

Næstveds Teknik- og Miljødirektør Svend W. Jensen går på pension Efter en lang række topposter i den offentlige sektor har Svend W. Jensen, 65 år, cand. Jur. valgt at stoppe fra sin stilling som teknik- og miljødirektør i Næstved Kommune. Inden han kom til Næstved, havde han en tilsvarende stilling i Storstrøms Amt, hvor han på dygtig vis sikrede fordelingen af 500 amtslige medarbejdere til 17 modtagende myndigheder. Også indsatsen i den svære PROMS miljøsag blev anerkendt af alle parter. Svend W. Jensen blev teknik- og miljødirektør i den sammenlagte Næstved Kommune i 2007, hvor han har ydet en stor og dygtig indsats for at få de fem sammenlagte kommuner og Storstrøms Amt til at fungere som en ny kommu-

ne. Svend W. Jensen har som topchef evnet at finde balancen mellem direktionsarbejdet og ledelsen i den tekniske sektor, altid med blik på helheden, de strategiske valg og en meget kvalificeret rådgivning til de folkevalgte og kollegerne. Han har været en visionær ankermand for flere store klima- og vejprojekter, som har givet anledning til bred anerkendelse, både hos kollegerne og politikerne. Svend W. Jensen har altid praktiseret moderne ledelse af sit ansvarsområde, både overfor ledere og medarbejdere, og han har også stor forståelse for værdien af en god og åben dialog med de mange, ofte kritiske interessenter på teknik- og miljøområdet.

Henning I. Hansen ny præsident for IFEH Ved den nyligt gennemførte verdenskonference i Vilnius ”World Conference on Environmental Health” blev Henning I. Hansen, (Aarhus Kommune), faggruppeleder for EnviNas Internationale Gruppe, valgt som kommende præsident (President-Elect) for den verdensomspændende organisation International Federation of Environmental Health, IFEH, som EnviNa er medlem af. I IFEH vælges præsidenten to år før, at denne indtræder,

og indtil da er benævnelsen President-Elect. Henning I. Hansen vil indtræde som præsident ved verdenskonferencen i 2014 og vil bestyre posten frem til 2016. IFEH er en paraplyforening for nationale foreninger som EnviNa. P.t. er 40 lande repræsenteret, og IFEH har cirka 60.000 medlemmer.

Centerchef i Høje-Taastrup tiltrådt som ny chef på Christiansø

Svend W. Jensen

Der holdes afskedsreception torsdag den 21. juni 2012 fra klokken 14.00 til 16.00 i Kulturcentrets Foyer, Grønnegades kaserne. /Jens Christian Birch, Kommunaldirektør

Ny direktør i Fredensborg Trine Lindegaard Holmberg er ansat som ny direktør i Fredensborg Kommune, hvor hun skal stå i spidsen for miljø, kommunale arealer og digitalisering. Hun har tidligere været vicekommunaldirektør i Bramsnæs Kommune og direktør for teknik og miljø i Gentofte Kommune. Senest har hun fungeret som freelance konsulent for Kommunalteknisk Chefforening, KTC. Trine Lindegaard Holmberg tiltræder stillingen i Fredensborg den 1. juli.

Ny direktør i Hjørring Vandselskab

Orla Johannsen overtog 1. juni chefstolen på Christiansø, der er det eneste område uden for landets kommunale inddeling. Her skal han stå i spidsen for blandt teknik og miljø,

politi, toldvæsen, skolevæsen, socialforvaltning og giftefoged. Orla Johannsen kommer fra en stilling som centerchef for teknik og miljø i Høje-Taastrup Kommune.

Tommy Mostrup tiltrådte 1. juni som ny, administrerende direktør for Hjørring Vandselskab A/S. Han kommer fra en stilling som projektleder hos det kommunale it-fællesskab KOMBIT A/S.

Nye medlemmer i KTC

Region Hovedstaden har fået ny miljødirektør

Servicedirektør fratræder stilling i Norddjurs

Den 38-årige Sune Impgaard Schou tiltrådte 1. juni som ny miljødirektør i Region Hovedstaden. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Miljøstyrelsen.

Norddjurs Kommunes servicedirektør, Anders Brinch Larsen, fratræder sin stilling efter en gensidig aftale mellem parterne. Baggrunden er, at Norddjurs vil skabe en ny struktur, som samler den nuværende teknik- og miljøforvaltning med kultur- og udviklingsafdelingen. Det betyder, at kommunen slår en ny stilling op som udviklingsdirektør.

KTC byder velkommen til tre nye medlemmer af foreningen: Sidsel Poulsen, miljø- og planchef, Lyngby Taarbæk Kommune, Elise Baastrup Stilling, naturog miljøchef, Vesthimmerlands Kommune, Jens Peter Hegelund, direktør, Silkeborg Kommune.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Orbicon A/S

AFFALDSbehandling

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ENERGIBESPARELSER

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Grontmij A/S

Byggematerialer

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Teknologisk Institut

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

FORCE Technology

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

www.broconsult.dk

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Franck Geoteknik A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC Marine

Rohde Nielsen A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

CG Jensen A/S

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser COWI A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Hoffmann A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Andreasen & Hvidberg K/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geodata Danmark

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Orbicon A/S

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Havnecon Consulting ApS

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

LUGTMÅLINGER NEDSIVNING

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Revision

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING Wavin

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S ZENZO GROUP ApS

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Planlægning

FORCE Technology

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

LIFA A/S

KORTFREMSTILLING

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

LIFA A/S

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Grontmij A/S

KOMPOSTERING

Uponor A/S

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Find os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Leif M. Jensen A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Dynatest Denmark A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser. Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Proagria RIA Watech AS

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMSUGERE

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Wavin

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning STØJBEKÆMPELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olieog fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Svømmebade Wavin

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jfr. DS 455.

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

ZENZO GROUP ApS

Wavin

Munck Asfalt a/s

VANDFORSYNING

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

VAND problem eller muligheD?

Henrik Lynghus Markedschef, Klimatilpasning, vand & natur T: 2019 8777 E: lyn@niras.dk Jesper Rye Rasmussen Markedschef, NIRAS BlomInfo T: 2399 1488 E: jrra@niras.dk

Nogle ser skybrud og klimatilpasningsproblemer – NIRAS ser muligheder og værdier Når vi rådgiver kommuner og forsyninger om de tekniske, lovmæssige og økonomiske udfordringer ved at håndtere vand og skybrud på tværs af organisatoriske og geografiske skel, bruger vi NIRAS OVERSVØMMELSESKORT. NIRAS OVERSVØMMELSESKORT er en videreudvikling af den officielle, nationale højdemodel, som staten og kommunerne allerede bruger, hvor vi har indarbejdet over 100.000 vandveje, såsom underføringer og rørlagte vandløb. Derfor kender vi vandets veje. Og med helhedsorienteret vandplanlægning skaber vi synergier og sparer penge – ofte op til 90 % af prisen på en kloakteknisk løsning. Ring, hvis du vil vide hvordan. NIRAS A/S