Teknik & Miljø - maj 2011 by Teknik & Miljø - KTC

#05 maj 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Digitalisering

Sikkerhed og nemme løsninger Omkostningsreduktion og bedre systemer På video med Vrads

Beskyttet natur:

Miljøsagsbehandling:

Chef i teknik og miljø:

Forsyning:

Opgaven kan stadig blive kommunal

Færre hænder på sagerne

Passion er lederens drivkraft

Geotermi - et nyt erhvervseventyr

Foto: Scanpix

Elisabeth Krog Seniorprojektleder

Vi hed Grontmij | Carl Bro. Fremover hedder vi Grontmij. Vi skifter navn i dag Navneskiftet er en lille justering, men resultatet af en stor forbed ring. Vi er en af Europas førende rådgivende ingeniørvirksom heder. Vi arbejder sammen på tværs af fysiske og faglige grænser for at sikre dig de bedste løsninger. Og potentialet er enormt.

Rådgivningsydelser i international klasse med en stærk lokal forankring og fokus på bæredygtige løsninger. Det er Grontmij.

Læs mere på grontmij.dk

TEMA

Digitalisering 16 Sikkerhed og nemme løsninger Aalborg Kommune er langt fremme med implementeringen af GIS i sagsbehandlingen.

20 GeoScene3D - Geologisk 3D værktøj i den daglige sagsbehandling lere kommuner bruger GeoScene3D som værktøj i den daglige sagsbehandF ling inden for natur og miljø, primært inden for vandforsyningen. GeoScene3D bruges endvidere som visualiseringsværktøj internt og eksternt i kommunerne og som editeringsværktøj for at kunne opdatere ny viden i lokale og regionale geologiske modeller.

23 Reform og strategi giver kloge m2 øje-Taastrup Kommune har samlet kommunens ejendomme under ØkonomiudH valget. Ansvaret for drift, vedligeholdelse og nyanlæg er placeret i Center for Ejendom og Intern Service (CEIS). Senest har byrådet vedtaget en ejendomsstrategi, der skal skabe kloge m2 og afvikle vedligeholdelsesefterslæbet over 10 år.

26 Cirklens kvadratur: Omkostningsreduktion og bedre systemer Fælleskommunale initiativer på geodataområdet.

28 KL, en række kommuner og KOMBIT arbejder med at udvikle digital byggesagsbehandling til alle landets kommuner Digital byggesagsbehandling er en webløsning, der leder borgerne igennem ansøgning om byggetilladelse ved at anvende nettet. Der er tale om en selvbetjeningsløsning, der hjælper borgerne med at give kommunerne de oplysninger, de har brug for i behandlingen af byggeansøgninger.

30 Danmarks Miljøportal skal gøre det nemt og nyttigt

32 På video med Vrads

Danmarks Miljøportal har fokus på at gøre det nemmere for brugerne at hente og levere data. Det sker ved at sikre stabil drift og målrettet udvikling.

o sekunder. Det bliver afstanden mellem Vrads og Borgerservice i Silkeborg T Kommune. EnergiMidt, Microsoft og kommunen er sammen om et forsøg, hvor alle byens husstande får et webkamera. Forsøget blev sat i gang 7. april

Indhold

MAJ 2011

Ledelse:

10 12

40 G- eotermi et nyt erhvervseventyr

Med torsk går samarbejdet ikke i fisk Chef i teknik og miljø: Passion er lederens drivkraft

Under overskriften: ’Ledelse i den tekniske sektor - skulle det være noget særligt?’ diskuterede tre direktører, en chef og en professor ledelse på konferencen Chef i teknik og miljø. Byg & Bolig:

36 Fra snot til godt 38 Hvad betyder de nye momsregler for handel med byggegrunde? Forsyning:

40 Geotermi - et nyt erhvervseventyr Vestsalling gemmer på store mængder varmt vand i undergrunden. Der skal bare prikkes hul, kobles nogle rør på og eventyret kan starte.

44 National datamodel der virker Miljøstyrelsen har i 2010 indført et ny affaldsdatamodel til registrering af de affaldsmængder, der modtages på danske behandlingsanlæg samt affald, der bliver eksporteret.

46 Kommunale og private kræfter går sammen om et renere København 48 Hurtigere opdagelse af forureninger med bakterier på vandværker Miljø:

Svendborg sætter 58 kultturarven i spil

52 ESCO i Sorø Kommune 54 Miljøreguleringen er for kompliceret 56 Miljøsagsbehandling: Færre hænder på sagerne Pla nlægning:

58 Svendborg sætter kulturarven i spil Bevaringsværdigt. I Svendborg har man udviklet en ny metode til effektivt at få overblik over kulturarven.

Planlovsændringerne giver panderynker

Tra fik:

62 Nordiske cykelbyer Natur:

64 Beskyttet natur: Opgaven kan stadig blive kommunal I Kolding Kommune og mange andre kommuner ærgrer politikere og medarbejdere sig over, at opgaven med at finde den uregistrerede beskyttede natur i første omgang ikke er tilfaldet kommunerne; men løbet er ikke kørt endnu, og KL arbejder for at arbejdet med feltregistreringen sendes i udbud.

66 Vinderholdet i Grøn Vækst 70 Det er på tide, vi giver noget tilbage til naturen 72 Kom, talte og gik igen

Vinderhold 66 i Grøn Vækst

iljøminister Karen Ellemann var på fransk visit i Silkeborg i forbindelse med Politisk Forum. M Hun nåede dog både at rose, rise og undgå at besvare oplagte spørgsmål.

74 Hvor skal vi få data om naturens tilstand fra? 75 Naturforvaltning er en klassisk velfærdsydelse 76 Europas overfladevand 77 Hvis vi skal have god økologisk tilstand i vandmiljøet, skal vandløbsloven ændres! KTCs faggruppe for Natur og overfladevand, NOV, inviteret til høring på Christiansborg om vandløbsloven

GRÅSPURVENE GÅR EN KOLD FREMTID I MØDE Erhvervs- og Byggestyrelsen ville gerne koble BBR’s oplysninger med energiselskabernes forbrugsdata. Spørgsmålet var bare, om det overhovedet kunne lade sig gøre Det kunne det. Med hjælp fra COWI har Erhvervsog Byggestyrelsen udviklet et koncept til overførsel af data fra energiselskabernes kundedatabaser til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Konceptet skaber ny, værdifuld viden om sammenhængen mellem energiforbrug, bygningstyper og forbrugsmønstre i Danmark. Derudover kan den nye viden også synliggøre et for højt energiforbrug i den enkelte husstand. De eneste, der bliver kede af det, er formentlig gråspurvene. Vi kan også hjælpe dig med at få intelligent dataanvendelse og klimahensyn til at gå op i en højere enhed. Læs mere på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Henning Nørsgaard T. 5495 0822 hn@teknikogmiljo.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Hvem har mandatet på vegne af 98 kommuner? Meget tyder på, at det ville være mere omkostningseffektivt, hvis kommunerne i fællesskab satte standarder for digitale data og krævede, at alle systemleverancer til kommunerne indrettes således, at der altid er adgang til data, der overholder fælleskommunale standarder. Det er vigtigt, at kommunerne står sammen om denne opgave Her rejser sig et helt principielt spørgsmål. Hvem er det, som har mandat til at formulere fælleskommunale standarder og gennemføre forhandlinger med leverandørerne på kommunernes vegne?

”

F KG-bestyrelsen er klar til at påtage sig ansvaret for at implementere en fælleskommunal geodatamodel i alle kommuner.

Nogle vil svare, at KL har mandatet; men her skal man huske, at KL henter mandat fra de politiske udvalg, som næppe vil/kan tage stilling til et spørgsmål om datastandarder. Nogle vil svare, at det er staten, der skal stille standarder; men på nogle områder angår data kun kommunernes forvaltninger og her giver det ikke mening, at staten formulerer standarder. Andre vil mene, vi bare skal køre videre som hidtil. Hertil kan jeg kun sige, at det mener jeg ikke vi skal. Det er for dyrt at køre videre med 98 individuelle løsninger. Jeg har ikke det endelige svar på den principielle problemstilling vedrørende fælleskommunalt mandat til at træffe disse beslutninger på vegne af 98 kommuner; men jeg vil gerne komme med et konkret eksempel, hvor vi lige nu har brug for et fælleskommunalt mandat. Geodataprojektet formulerede et første forslag til en fælleskommunal datamodel på geodataområdet. Efter projektet er der etableret et Fælles Kommunalt Geodatasamarbejde (FKG). FKG har i samarbejde med 28 kommuner udviklet en fælleskommunal kravspecifikation til et web-baseret geodatasystem, og de 15 af kommunerne arbejder lige nu videre med et fælleskommunalt udbud. FKG-bestyrelsen er klar til at påtage sig ansvaret for at implementere en fælleskommunal geodatamodel i alle kommuner. Det er dog klart, at FKG-bestyrelsen kun kan påtage sig denne opgave, hvis der er bred accept af, at standardiseringen skal implementeres i alle kommuner. Samtidigt skal der være bred accept af, at FKG-bestyrelsen har mandat til at vedtage en fælles standard. Jeg opfordrer til debat om dette meget principielle spørgsmål, og hører meget gerne om alternative forslag til organisering af fælleskommunale løsninger samt mandat til beslutning på vegne af alle 98 kommuner. Eva Kanstrup

ISSN 1902-2654

Direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune Formand for KTCs faggruppe for Digital Forvaltning og FKG bestyrelsen

Nye vindmøller? Undersøg placering med 3D data Blom har produceret landsdækkende data, der er velegnede til analyse, visualisering og dialog om placering af vindmøller. Den digitale højdemodel kombineret med bygninger, skove og læbælter i 3D kan styrke planlægningen, den offentlige debat og beslutningsgrundlaget.

www.blomasa.com

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blom.dk@blomasa.com

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 aarhus@blomasa.com

Teknik & Miljø / Maj 2011 navne

Nyt om

Navne

Grontmij siger farvel til efternavnet Carl Bro

KTCs formand bliver medlem af bestyrelsen i IFHP

Siden 29. april har Danmark været på fornavn med Europas fjerdestørste rådgivervirksomhed. Efter fire år som Grontmij | Carl Bro hedder virksomheden nu Grontmij. Frem mod 2015 vil Grontmij-koncernen fordoble omsætningen og investere omkring 300 millioner euro i udvikling af nye kompetencer samt effektive og miljørigtige løsninger inden for områderne vand, energi, miljø, transport, byggeri og industri. Opkøb af relevante virksomheder primært i Nordeuropa skal også bidrage til væksten. Seneste større køb var for eksempel Frankrigs andenstørste rådgiver Ginger med omkring 2.600 ansatte, der blev erhvervet i juni 2010. Grontmij består i dag af 11.000 rådgivere, som fra 350 kontorer, heraf 20 i Danmark, løser hen ved 70.000 projekter årligt over hele verden. Grontmij blev etableret i 1915 af den hollandske landmand Doedo Veenhuizen. I de første år rådgav virksomheden landbruget i forbindelse med oversvømmelser og metoder til at indvinde og efterfølgende opdyrke land. Navnet “Grontmij” er en kombination af bogstaverne i de hollandske ord for jordforbedring (GRondverbetering) og landgenindvindingsvirksomhed (ONTginningMaatschappIJ).

KTCs formand, Torben Nøhr, bliver medlem af bestyrelsen i IFHP (International Federation for Housing an Planning).IFHP er en organisation, som har til formål at skabe og markedsføre forståelse for menneskers bosætning i en omskiftelig verden. Flemming Borreskov, Realdania, er for tiden formand for organisationen. IFHP arbejder på at opfylde sit formål ved at arrangere spændende konferencer om byplanlægning og byudvikling rundt omkring i verden, som kan tjene som inspiration for byplanlæggere, kommuner og andre interesserede i udvikling af fremtidens byer. Næste IFHP-konfe-

rence finder sted 11. – 14. september 2011 i Tallinn, Estland. www.ifhp.org

Miljøministeriet ansætter ny direktør i Kort & Matrikelstyrelsen Til juni får Kort & Matrikelstyrelsen ny direktør. Det bliver den 40-årige Susanne Juhl, der kommer fra en stilling som afdelingschef i Klima- og Energiministeriet. Susanne Juhl er i dag afdelingschef i Klima- og Energiministeriet, hvor hun senest har haft ansvaret for den nationale energiog klimapolitik og har før det bl.a. været vicedirektør i Energistyrelsen, økonomichef i

Vejdirektoratet samt været ansat i Finansministeriet. Stillingen som direktør i Kort & Matrikelstyrelsen bliver ledig, da afgående direktør Jesper Jarmbæk ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt. Susanne Juhl bliver ansat på åremålskontrakt og tiltræder 1. juni 2011.

Nyt professorat i multifunktionelle kulturlandskaber Henrik Vejre er netop udnævnt som professor i et nyt professorat: Multifunctional Cultural Landscapes på Skov & Landskab. Med det ny professorat sætter Skov & Landskab, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ekstra fokus på feltet mellem naturog samfundsvidenskab i landskabsforskningen. Henrik Vejre vil først og fremmest fremme det multifunktionelle gennem en forskningsog innovationsindsats. Fakultetesresultater skal gerne i fremtiden hjælpe planlægningen

af landskaberne i et samspil mellem borgere, der bruger områderne, lodsejerne og myndighederne, der har ansvaret for forvaltning af områderne: kommuner, region eller stat. Henrik Vejre er født i 1962, agronom fra 1988. 1989-90 Soil and Natural Resource surveyor, Indonesien. Ph.d. i skovøkologi 1996. Ansat på Skov & Landskab som lektor siden 1998.

Nyt om

Navne

Bjarne Pedersen i spidsen for KOMDIR

Københavns Universitet skærper fokus på byudvikling og klimaforandringer med ansættelse af professor med unik indsigt i og erfaring med håndtering af regnvand i byen. Marina Bergen Jensen er én af pionererne i Danmark, når det gælder nye løsninger for håndtering af regnvand. Hun er netop blevet ansat som “Professor in Design and Construction of Urban Landscapes adapted to climate change” på Skov & Landskab, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Købehavns Universitet. Her arbejder hun med at udvikle værktøjer til, hvordan vi kan nytænke byens landskab og bruge byrum, parker og gader som buffer over for bl.a. kraftigere nedbør og hedebølger.

KOMDIR, som består af 190 kommunale topledere, har øget arbejdskraften i bestyrelsen fra 11 til 13. Rudersdals kommunaldirektør Bjarne Pedersen bliver ny formand for KOMDIR, og som noget nyt var der på generalforsamlingen direkte valg af de to næstformænd. Det blev den afgående formand Jens Chr. Birch, Næstved samt stadsdirektør Niels Højberg, Århus. Ud over de fem fødte medlemmer fra foreningens regioner blev følgende fem valgt til hovedbestyrelsen: Jann Hansen, Silkeborg, Lars Svenningsen, Nyborg, Jane Wiis, Frederikshavn, Henrik Kolind, Roskilde og Per Ullerichs, Rødovre.

Fotograf: Inger Grønkjær Ulrich

Professor i klimatilpasning

Marina Bergen Jensen.

Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

vigtigste fælles opgaver. Det har betydning

og arbejdsmiljø.

for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og

Vi bygger en grøn fremtid sammen

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

www. orbicon.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 ledelse

Med torsk går samarbejdet ikke i fisk Hvad har torsk og økologiske gulerødder Udsigten til at skulle lukke to af Danmarks mest trafikerede jernbanestrækninger i et halvt år var ikke tillokkende. Men den gamle tunnel var faldefærdig, og derfor besluttede Banedanmark og rådgiveren Grontmij | Carl Bro at bygge en ny ved siden af jernbanen og derefter skubbe den på plads ved hjælp af donkrafter og gigantiske ”rulleskøjter”. Metoden kan anvendes alle steder, hvor det er afgørende, at trafikomlægninger og lukninger varer kort tid. Ved Svanemøllen i København blev det kun nødvendigt at indsætte busser i seks uger, der blev tilberedt og indtaget en mørk og kold vinterdag, med vejhuller og risiko for, at et samarbejdsprojekt kuldsejler, med hinanden at gøre? Faktisk en hel del. Af | projektleder Ulrike Klasterer, Grontmij

Tætte og længerevarende samarbejdsforhold mellem en kommune og private virksomheder har mange fordele. Ved at løse opgaverne i fællesskab kan man inddrage ekspertise fra begge parter. Man kan bruge den private virksomheds mulighed for at investere på de rigtige tidspunkter og planlægge og rationalisere arbejdet, så det bliver økonomisk optimalt. Samtidig kan man udnytte den kommunale ekspertise og kommunens detaljerede kendskab til ikke bare det konkrete projekt, men også til den politiske baggrund og alt det andet, der foregår i kommunen. I dette tilfælde var baggrunden en fireårig partneringaftale om vedligeholdelse af 22 km af Kalundborg Kommunes veje i byerne. Ikke en voldsomt stor mængde, men alligevel nok til, at omkostningerne, hvis projektet løber af sporet, bliver ganske betragtelige – ikke mindst for borgerne.

Kreativitet på spil Det var derfor, at ni vejfolk - fem fra Kalundborg Kommune og fire fra Pankas A/S – mødtes en kold og mørk vinterdag på RISIKOKUBE

Risikokuben Konsekvens Ubetydelig 1 Sandsynlighed

Entreprenøren, Pankas A/S, vandt også en funktionskontrakt for 635 km af Kalundborg Kommunes veje ude på landet. og derfor var der en ekstra grund til, at samarbejdet kom godt fra start. I teorien er det naturligvis optimalt, hvis alle, som har ansvaret for vejenes vedligeholdelse, kan bidrage med hver sine ekspertiser, men når mange kommuner alligevel kvier sig ved at indgå tætte og længerevarende samarbejder med private virksomheder, skyldes det ofte risikoen for, at samarbejdet går skævt. Mange er bange for, at teorierne ikke holder i praksis, når uforudsete hændelser, som man aldrig hundrede procent kan tage højde for i et udbudsmateriale, indtræffer.

Mindre 2

Moderat 3

Større 4

Konsekvens Ubetydelig 1 Sandsynlighed

Katastrofal 5

Næsten sikkert 5

Sandsynligt 4

Næsten sikkert

Sandsynligt

Muligt

Mindre 2

Risikograd:

Moderat 3

Mindre

Større 4

Moderat

Høj

Kritisk

Katastrofal 5

en smuk nordsjællandsk økologisk gård. Grontmij havde sammen med Kalundborg Kommune udarbejdet udbudsmaterialet, men nu skulle skåltalerne fra kontraktens underskrivelse et par dage før jul afløses af praktisk arbejde, og det er altid en del af sådanne aftaler, at samarbejdes skal sættes i gang på den bedst mulige måde. Det kræver nemlig mere end et lille skridt at flytte sig fra hver sin side af bordet til samme side. Spillereglerne for forholdet mellem en kunde og en leverandør er kendte og godt beskrevet; men når parterne i fællesskab skal have ansvar for, at vejene og alle sideanlæg bliver vedligeholdt og lever op til alle krav om standard og funktion om fire år, er der ikke noget, der hedder ’plejer’ eller noget, som man bare kan slå op i en bog. Derfor mødtes alle til workshop, og ved hjælp af kreativt arbejde med farvede stykker karton, flipover og andre hjælpemidler Målsætning

Muligt 3

Sjældent

Usandsynligt

Risikograd:

Mindre

Moderat

Høj

Sjældent

Usandsynligt

Kritisk 5

Teknik & Miljø / Maj 2011 Ledelse

fik vi lavet en årsplan for arbejdet og en samarbejdsaftale, der blev underskrevet af alle workshoppens deltagere. Men papirer og underskrifter gør det ikke alene. De menneskelige relationer og samspillet mellem entreprenør og bygherre er nok endnu mere afgørende for projektets succes. Det var her, torsken og de økologiske grøntsager kom ind i billedet. Deltagerne startede med at grave grøntsager op, og fik så til opgave at tilberede et fælles aftensmåltid, der var de nordsjællandske omgivelser værdigt. Når man er vant til at styre en asfaltmaskine, kan det være en stor udfordring at tilberede mayonnaise fra bunden, men resultatet var i hvert fald lovende for det fremtidige samarbejde

Fælles viden… Selv om fælles tilberedning af et økologisk måltid kan være med til at lægge grundstenen til et godt samarbejde mellem entreprenør og bygherre, hvor ’nøgleordene er vilje til dialog, gensidig tillid og respekt’, som én af deltagerne udtrykte det, så var formålet med workshoppen langt mere end det. Overskriften var jo risikostyring, og ligesom med veje gælder det i første omgang om at få fundet slaghullerne og lokaliseret de svage steder – dvs. identificeret mulige risici – så man kan sætte et advarselsskilt op. Første del af workshoppen gik derfor

med en brainstorm, hvor vi fik identificeret alle de mulige forhold, der kunne gå galt. … fælles handlinger… En risiko kan vurderes efter, hvor stor sandsynligheden er for, at noget går galt, samt efter, hvor galt det går, når det går galt. Hvis man opstiller de forskellige risici i et skema, kan man straks få en indikation over, hvilke handlinger, det er nødvendigt at sætte i værk. Det er naturligvis afgørende, at man får skubbet så mange af de mulige hændelser som muligt ned i det grønne hjørne, og det kan man gøre enten ved at reducere sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer, eller ved at mindske konsekvenserne af, at den gør det – eller begge dele. Hvis eksempelvis et systemnedbrud får store eller katastrofale konsekvenser, er det ofte nødvendigt både at have et backupsystem, der reducerer sandsynligheden for nedbrud, og en handlingsplan, der mindsker konsekvenserne, hvis nu begge systemer skulle holde op med at virke på samme tid. Risikokuben kan altså være et godt værktøj til at opstille en handlingsplan for, hvordan man styrer uden om faldgruber, misforståelser og forudsete og uforudsete hændelser i et samarbejdsprojekt. En handlingsplan omfatter altid foruden en beskrivelse af selve handlingen også en ansvarlig person for hver enkelt handling.

… og fælles mål Men det er naturligvis ikke nok at vide, hvordan man styrer uden om, hvis ikke man samtidig ved, hvor man er på vej hen. Det overordnede formål med den første workshop, når et så tæt samarbejde skal etableres, er at få opstillet en bindende samarbejdsaftale. Begge parter skal forpligte sig til de handlinger, der er nødvendige for at skabe et tillidsfuldt, konstruktivt og effektivt samspil, som sikrer, at alle de fælles ressourcer udnyttes bedst muligt, og at parterne inddrager hinanden så hurtigt som muligt – både når der opstår problemer, og når det hele går efter planen. En af de vigtige hurdler er at få skabt en fælles målsætning. Udgangspunktet er nemlig, at kommunen og entreprenøren ikke nødvendigvis har samme mål med projektet. Men det gælder om at finde den fællesmængde, der er, og få denne fælles målsætning nedskrevet i en forpligtende samarbejdsaftale! En workshop som denne er efter vores mening en fantastisk god investering, når to parter, som normalt har et kunde/leverandør-forhold, skal til at arbejde tæt sammen om et fælles mål … og tilbagemeldingerne fra de deltagende vejfolk har da også været positive over hele linjen. Faktisk kan man sammenfatte det hele i ét udsagn: Fem kokkehuer!

Teknik & Miljø / Maj 2011 ledelse

Passion er lederens drivkraft Under overskriften: ’Ledelse i den tekniske sektor - skulle det være noget særligt?’ diskuterede tre direktører, en chef og en professor ledelse på konferencen Chef i teknik og miljø Af | Irene Brandt

”Det slår mig, at I bruger ordet ’passion’ på to måder: som jeres egen passion og som medarbejdernes. I forventer helt tydeligt passion af folk, ja i driver dem til passion!” sagde professor Ole Fogh Kirkeby, da de tre direktører og den enlige chef havde fortalt om deres tilgang til deres ledelsesfag (se faktabokse). Han fortsatte: ”Men vi har mange passionsofre i det her samfund! Derfor er det vigtigt, at arbejdspladserne kan tackle de passionerede

medarbejdere, for bliver de for passionerede, bliver de til stressede medarbejdere, som slet ikke kan holde op med at arbejde!” Professorens delte begejstring for begrebet passion, svækkede dog ikke resten af panelets glæde ved passion. Ole Møller: ”Et vist engagement i tingene er en god hjælp i en arbejdssituation, og min erfaring er, at engagementet fødes af, at man har forstand på opgaven.”

Ydmyghed og respekt Så var vejen banet for at følge op på nødvendigheden af faglighed hos ledelsen. Ole Fogh Kirkeby konstaterede, at der findes mange fagligheder i en forvaltning: ”Nogen skal have ansvaret for at koordinere fagligheden, men det udelukker selvfølgelig ikke, at én faglighed vælges til at repræsentere de andre.” Niels Christian Koefoed, der har 27 år i forsvaret i bagagen konkluderede, at man

Værdier - ikke buzzwords

I skal kunne tre ting

Poul Møller, direktør for plan, udvikling, kultur, natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune. Faglig baggrund: folkeskolelærer.

Ole Møller, kommunaldirektør i Faxe Kommune, tidl. teknisk direktør i Roskilde Kommune. Faglig baggrund: civilingeniør.

”I Syddjurs Kommune har vi en enhedsdirektion, som består af tre direktører og kommunaldirektøren. Som udgangspunkt tror jeg ikke, at det er noget særligt at være leder i en teknisk forvaltning sammenlignet med de øvrige forvaltningsområder, og i princippet skal alle tre direktører i Syddjurs kommune kunne bytte ansvarsområde uden problemer,” sagde Poul Møller i sit indlæg.

”Hvis jeg skal svare på, om ledelse i en teknisk forvaltning er noget særligt, så bliver svaret: nej og ja!” sagde Ole Møller, da han fik ordet. Til gengæld blev holdningerne tydeligere, da han fortsatte:

Tre fagchefer refererer til Poul Møller, som først og fremmest lægger lægt på at udmønte kommunens ledelsesgrundlag i sit daglige arbejde. ”Vi skal sikre, at politikerne har et beslutningsgrundlag af høj kvalitet. Dernæst skal vi sikre, at vi kan tilbyde vores medarbejdere attraktive arbejdspladser, og endelig skal vi sikre, at der er helhedstænkning i forvaltningen,” sagde Poul Møller. Han beskrev betydningen af arbejdet med kommunens værdier, så de bliver reelle værdier og ikke bare smarte buzzwords, hvilket blandt andet sikres ved at cheferne er forpligtet på værdierne og løbende forholder sig til, hvordan beslutningerne matcher målsætningerne. ”Vi har tre indsatsområder: økonomistyring, udvikling af den attraktive arbejdsplads samt kommunens samarbejde med borgerne, som handler om større indsats fra frivillige aktører, at gøre borgerne selvhjulpne og øge brugen af digitale løsninger. Derudover lægger vi vægt på at engagere byrådet gennem fokus på, hvilke innovative løsninger, der gør Syddjurs Kommune til en unik offentlig organisation,” sagde Poul Møller.

”I skal kunne tre ting: ledelse, politik og fag. For at mestre ledelse skal i have forstand på alt fra økonomi til strategisk ledelse og personaleledelse - ikke mindst skal I kunne styrke medarbejdernes selvledelse,” sagde Ole Møller og fortsatte: ”Inden for politik mener jeg selvfølgelig ikke, at I skal bedrive politik i forvaltningen; men I skal have politisk gefühl, og I skal forstå de hard core spilleregler og forvaltningsloven etc. Den slags skal i simpelthen bare kunne! Med hensyn til fag - behøver I selvfølgelig ikke at være ingeniører; men I skal have indsigt i faget - ellers giver det ikke mening for jer. Hvis vi ikke har et billede af, hvor det hele skal bevæge sig hen, giver det heller ikke mening, og det er jo ikke så godt, for det er os, der skal være med til at give mening for borgerne. I skal have passion for planlægning, veje og natur. Har I ikke passionen, kan man jo sætte en hvilken som helst nørd til at lede en teknisk forvaltning.”

Teknik & Miljø / Maj 2011 Ledelse

ikke selv behøver at have en faglig baggrund, så længe man bare interesserer sig for fagligheden. Poul Møller, der har en baggrund fra folkeskolen, gav sit besyv med: ”Når man ikke selv har en faglig baggrund, der passer til forvaltningen, må man udvise ydmyghed og respekt over for andre og over for deres faglighed; men fordelen ved at komme udefra er, at man kan se, hvordan teknik og miljø-området let kan lukke sig om sig selv - underforstået: Det kan ikke være anderledes! Ledelsen opgave er at kommunikere ud, hvad der ligger bag de løsninger, vi vælger. Kommunikation er med andre ord et nøgleord i denne sammenhæng.”

Skal der ikke være molboer mere? Også blandt deltagerne var der lyst til at blande sig i debatten. Tove Frederiksen fra Køge Kommune ønskede blandt andet svar på, hvorfor centraliseringer er så udbredte, når meget tyder på, at decentralisering er meget bedre? Ole Fogh Kirkeby svarede: ”Er der en mastermind, der ved, hvordan vejen skal placeres, og hvordan parken skal se ud? Nej, der er ikke en mastermind, der har svaret på alle spørgsmål. Derfor tror jeg heller ikke på centraliseringer; men tendensen drives af udviklingen, som fordrer, at alt skal være rationelt. Jeg spørger: skal der ikke være molboer mere? Måske handler det i virkeligheden om, at vi skal have nogle flere molboer!”

Politikerne er valgt af borgerne Det sidste emne, som blev drøftet i panelet handlede om samspillet mellem politikerne og forvaltningen. Lene Jensen: ”Det er et stort arbejde at oversætte mellem den tekniske og den politiske verden. Som direktør er det min opgave at formidle og udtrykke de politiske budskaber, så medarbejderne tager dem til sig. Politikerne er måske ikke de klogeste; men det er dem, borgerne har valgt!” Ole Fogh Kirkeby fik det sidste ord: ”Vi er dømt til at leve i et demokrati. Så selvfølgelig er det politikerne, der prioriterer, men de får jo god vejledning fra forvaltningerne!”

Frihed til det svære

Generalist med militær baggrund

Lene Jensen, direktør for teknik og miljø samt børn og unge i Lejre Kommune. Faglig baggrund: civilingeniør. Medlem af KTCs bestyrelse.

Niels Christian Koefoed, park og vejchef i Gentofte Kommune. Faglig baggrund: militæruddannelse og tidl. officer i forsvaret.

”For mig er kommunal ledelse et bevidst tilvalg, og via ansættelse i en planafdeling har jeg været igennem alle afdelingerne i en teknisk forvaltning, inden jeg søgte ind til BaneDanmark som efterlyste ledere med interesse for ledelse. Den gang stillede jeg mig selv spørgsmålet. Hvad skal man kunne for at lede medarbejdere? Mit svar er: Man skal ikke kunne dét medarbejderne kan; men have passionen - og i hvert fald ikke udfordre medarbejdernes passion, som er så vigtig i forhold til deres faglige kompetencer,” sagde Lene Jensen, der efter tiden i BaneDanmark kom til Lejre Kommune som direktør for teknik og miljø. For nylig blev hun også direktør for børn og unge-forvaltningen.

”Jeg har en generalists tilgang til ledelse i en teknisk forvaltning, og hvis jeg skal svare på spørgsmålet. Er ledelse i den tekniske sektor noget særligt? Så bliver svaret: Nej - ikke i forhold til, hvad jeg kender fra forsvaret, hvor jeg har været i 27 år som officer, for også i forsvaret er der kun én måde at få en ny idé accepteret: få den gamle idé ud først!” sagde Niels Christian Koefoed. Han lagde ikke skjul på, at han trives bedst med klare kommandolinjer, kendte rammer og råderum inden for disse.

”Efter fire år i Lejre kan jeg konstatere, at min personlige passion er, at få samfundet til at fungere,” sagde Lene Jensen og fortsatte: ”Som leder har jeg lært, at vi skal have stor respekt for dét, der driver de mennesker, der arbejder i forvaltningen. Min faglige baggrund har samtidig givet mig frihed til at bevæge mig ud i de svære ledelsesopgaver og udfordre medarbejderne.”

”Mit incitament er ledelsesrummet og mulighederne for at leve passionen ud. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af centraliseringer, fordi min erfaring er, at centraliseringer fjerner incitamentet og innovationskraften,” sagde Niels Christian Koefoed. Han er heller ikke tilhænger af forvaltninger, der fortæller borgerne, hvad de gerne vil have. ”Vi skal ikke bruge vores faglighed til at bestemme, hvordan byens parker skal se ud.” Som leder i en driftsafdelingen har Niels Christian Koefoed BUM tæt inde på arbejdslivet. ”Bum har medført, at planlægning og drift er blevet adskilt; men vi skal sikre, at adskillelsen ikke bliver så stor, at al udvikling fjernes fra udførerdelen,” sagde Niels Christian Koefoed.

Teknik & Miljø / Maj 2011 ledelse

Nyt fra

Ledelse Økonomi- og Digitaliseringscentret i Høje-Taastrup Kommune vandt MIAPRISEN 2011og Årets MIAPRIS-vindere blev Økonomi- og Digitaliseringscentret i Høje-Taastrup Kommune. MIAPRISEN hylder virksomheder og institutioner for deres arbejde med mangfoldighed i arbejdslivet. ØDC fra Høje Taastrup Kommune vandt prisen i kategorien for mindre og mellemstore virksomheder. Økonomi- og Digitaliseringscentret i Høje Taastrup Kommune (ØDC) har arbejdet med mangfoldighed siden 2007. Det er en arbejdsplads med 59 medarbejdere, der repræsenterer 10 forskellige religioner, 9 forskellige nationale baggrunde, handikaps og homoseksuelle mv. Mangfoldighed på arbejdspladsen anskues som en resurse, der bidrager til en bedre opgaveløsning. Det er ikke et spørgsmål om at opfylde lovgivningen, det er et ønske om at gå længere end det for at skabe en god

arbejdsplads, der leverer høj kvalitet. ØDC er en arbejdsplads, og derfor vil der altid være størst fokus på arbejdsopgaverne. Det er fleksibiliteten og synliggørelsen af forskelligheden, der er det ”anderledes” i forhold til mange andre arbejdspladser. ØDC kalder det 51-49. Altså hensynet til opgaven udgør 51% og hensynet til medarbejderen 49% i arbejdstilrettelæggelsen.

Plads til alle Der skal være plads til alle - uanset hvilken livssituation, man måtte befinde sig i. Derfor sørger ØDC-ledelsen for, at medarbejderne får arbejdsopgaver og funktioner, der passer til deres udgangspunkt. Det spiller også ind på arbejdets tilrettelæggelse, og der tages selvfølgelig hensyn til de forskellige religioners højtider i ferieplanlægningen. ØDC har

Ny tværkommunal lederuddannelse I Middelfart Kommune har man siden kommunalreformen i 2007 udbudt kommunens egen lederuddannelse på diplomniveau til alle lederne i samarbejde med IBC i Fredericia. Men for at sikre fleksibilitet i forløbet og større ledernetværk, indgår Middelfart Kommune nu et samarbejde om en fælles lederuddannelse med Kolding og Vejle Kommuner. Samarbejdet med Kolding og Vejle Kommune er med til at sikre en række stordriftsfordele for alle tre kommuner. Bl.a. kan der hurtigere oprettes flere hold, så dem, der allerede er i gang, kan komme videre, og nye ledere hurtigere kan komme i gang med uddannelsen.

Vejle og Kolding Kommuner har samarbejdet om en fælles lederuddannelse siden 2010 og nu udvides uddannelsen til også at optage ledere fra Middelfart Kommune. Lederuddannelsen er på diplomniveau og består af ni moduler og et specialemodul, der alle afsluttes med eksamen. I alt er uddannelsen sat til et årsværk svarende til 60 ECTS point. Lederne tager uddannelsen som deltidsuddannelse, dvs. at de går på uddannelsen i tre år samtidig med, at de passer deres lederjob Rent praktisk foregår undervisningen på den nye lederuddannelse skiftevis i Vejle og Kolding kommuners undervisningslokaler.

også nedskrevet en politik for sociale arrangementer, hvoraf det fremgår, at de forskellige religioners og kulturers højtider fejres i centeret. Det er vigtigt for ØDC, at anvende de kompetencer medarbejderne har - uanset hvad den enkeltes udgangspunkt er. Et eksempel på dette er en kinesisk medarbejder, der var ansat i kantinen. Hun havde en regnskabsuddannelse fra Kina, som hun ikke havde kunnet bruge i Danmark. Hendes danske sprog var ikke særlig stærkt, hvilket begrænsede hendes jobmuligheder. Lederen af ØDC blev opmærksom på hendes kompetencer og ansatte hende i ØDC, hvor hun nu bruger sin uddannelse, og hvor det ikke er altafgørende, at hendes sprog er flydende dansk.

Ny undersøgelse om kvinderne i kommunal topledelse Inden for de sidste år er der kommet flere kvinder i kommunal topledelse. En ny undersøgelse belyser, hvem de er, og hvordan de adskiller sig fra mændene. Økonom og politolog Morten Balle Hansen har undersøgt forskellene på de mandlige og kvindelige ledere i den kommunale topledelse. Det overraskende ved undersøgelsen er bl.a., at kvinderne ikke vinder frem på de traditionelle kvindelige værdier, men at de i stedet prioriterer flere af de traditionelt mandlige værdier. Kvinderne har blandt andet vist sig at være mere forandrings- og opgaveorienteret end mændene, hvilket tidligere blev anset som mandlige værdier. Der er stadig forskel på mænd og kvinders måde at lede på, men ikke på den måde, vi normalt ville have forventet. Kilde: Djøfbladet

Nyt fra

Digital forvaltning

01 1 0 1 0 0101 10101 0 0101

Download egne bygningsdata på hjemmecomputeren borgeradgang fra egen computer er næste skridt i kommunens digitaliseringsplan for byggesagsområdet. ”Vi arbejder i øjeblikket på at få løst de sidste tekniske udfordringer, så borgerne kan hente de registrerede byggedata ned på deres egne pc´ere. Vi forventer at kunne gå i luften umiddelbart før sommerferien,” siger afdelingsleder Hans Eghøj fra Byggesag. I forbindelse med kommunesammenlægningen afsatte Herning Kommune et beløb til at få alle byggedata skannet, så de kunne samles i et nyt digitalt byggearkiv. Visionen var at gøre det digitale arkiv tilgængeligt for

borgeren fra deres hjemme pc og samtidig at give bedre muligheder for at søge bygningsdata. ”Før vi begyndte opbygningen af det digitale byggearkiv fyldte vores arkiv ca. 400 hyldemeter. Havde man placeret alle disse sider i forlængelse af hinanden, ville de have nået fra Skagen til Gedser. Derfor besluttede vi at oprette et digitalt arkiv. Scanningen af de mange hyldemeter dokumenter har ikke været uden problemer, men vi har nu været gennem en indkøringsperiode på cirka to år, hvor de fleste småfejl efterhånden er blevet rettet,” fortæller Hans Eghøj.

Arkivfoto: Nicolai Howalt/Scanpix

Herning Kommune forventer at kunne åbne for digital adgang til byggesagsarkiv før sommerferien Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at give digital borgeradgang med Nem Id til byggesagsarkivet. Baggrunden for udvalgets beslutning er primært, at man politisk ønsker at give borgerne bedre muligheder for at indhente byggedata. Det digitale arkiv har i en periode været tilgængelig på en borger-pc, der er placeret i Teknik- og Miljøs kundebetjening. Her har borgerne kunnet finde relevante byggedata og få det brændt over på en cd-rom. Digital

Kommunernes data overlevede kommunalreformen Det er den væsentligste konklusion på det tilsyn med kommunernes bevaring af data og digitale dokumenter, som Statens Arkiver netop har afsluttet. Kun fem kommuner er blevet indberettet til den relevante statsforvaltning for at have slette data, som skulle bevares for eftertiden, mens to kommuner har fået yderligere frist til at svare. De fleste kommuner har også afgjort, hvilket arkiv, der skal modtage deres bevaringsværdige data og dokumenter og omkring en tredjedel af kommunerne fører en fortegnelse over deres bevaringsværdige systemer. Statens Arkiver har nu pålagt de resterende kommuner at udarbejde en tilsvarende fortegnelse, så der skaffes et landsdækkende overblik over, hvilke systemer med bevaringsværdige data, der findes i kommunerne, og hvornår data skal afleveres til offentligt arkiv.

Konklusionen er, at det skærpede tilsyn har båret frugt. Der er dog stadig grund til bekymring og til at fastholde fokus på de kommunale data. Kommunerne nøler i mange tilfælde med at fastsætte frister for, hvornår deres bevaringsværdige data og digitale dokumenter skal afleveres til offentligt arkiv. Forklaringen på det kommunale arkiveringsnøl er formentlig kommunernes stramme økonomi, hvor det er svært at argumentere for udgifter, der ikke umiddelbart er synlige for borgerne. Flere hundrede kommunale it-systemer, som indeholder bevaringsværdige data, har endnu ikke fået fastsat en frist for aflevering af en arkiveringsversion til offentligt arkiv. Statens Arkiver har nu bedt kommunerne om at fastsætte afleveringstidspunkter for data og dokumenter fra de systemer, hvor fristen mangler.

Nye budskaber i bybilledet I disse uger ruller flere og flere biler gennem Sorøs gader med reklamer for Sorø Kommunes digitale selvbetjeningsportal, straXen.dk. Som noget helt nyt er Sorø Kommune nemlig begyndt at tage de kommunale biler i brug som rullende reklamesøjler. Det er ønsket om at få flere borgere til at gøre brug af de digitale muligheder, der får Sorø Kommune til at gribe til utraditionelle midler, så som at trylle de kommunale køretøjer om til rullende reklamesøjler. Udover ønsket om at kunne levere en tidssvarende og fleksibel borgerservice er der også økonomisk sund fornuft for kommunen i at opfordre til digital selvbetjening. En borgerhenvendelse på nettet koster nemlig en brøkdel af en telefonbetjening eller en personlig henvendelse på rådhuset. Sorø Kommune råder over omkring 70 biler. De fleste hører til hjemmeplejen, Vej og Park og Teknisk Service.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Sikkerhed og nemme løsninger Aalborg Kommune er langt fremme med implementeringen af GIS i sagsbehandlingen

Af | Irene Brandt

Guldkalven i det ålborgensiske arbejde med implementering af GIS i sagsbehandlingen i kommunens forvaltninger hedder: den fælles database. Det er hér, alle geografiske temaer, regnearkstabellerne og datalisterne lagres og konverteres til oplysninger, som kan vises på kort til glæde og gavn for kommunens medarbejdere og borgere. Databasen er forudsætningen for, at der kun findes én valid version af geodatasystemet, så alle medarbejdere arbejder med de samme data, og at data kun skal opdateres ét sted. ”Vores strategi er, at der kun findes én virkelighed - nemlig den, der er beskrevet

i geodatasystemet, og den strategi har vi fastholdt,” fortæller Bruno Alexander Højrizi, der er leder af Aalborg Kommunes Forsyningsvirksomheders Omkostningscenter GIS, OCG. GIS-databasen er med tiden blevet knyttet op til en lang række fagsystemer, som trækker på de georelaterede data i databasen. Lidt usædvanligt i forhold til andre kommuner, startede brugen af geodata i Teknikog Miljøforvaltningen og i Forsyningsvirksomhederne som et fælles netværksbaseret samarbejde.. og allerede i slutningen af 80erne anskaffede forvaltningen og forsy-

Omkostningscenter GIS, OCG, i Aalborg Kommune, hører til under kommunens forsyningsvirksomheder. her ser du alle de medarbejdere fra OCG og Kort & IT Afdelingen, som er med i artiklen. Fra venstre: Bruno Alexander Højrizi, Line Beierholm Jeppesen, Anders Rieck Sørensen, Kenneth Holm Andersen og Anders Lintner. Siddende: David Ricard Clement

ningsvirksomhederne et CAD-system til formålet. Op gennem 90erne blev CAD til GIS, og udviklingen derfra har ført til mere og mere avancerede løsninger, som i dag ikke kun bruges i de tekniske områder, Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne, men i hele kommunen.

Hurtigere sagsbehandling Arbejdet med forankringen af databasen foregår i et samarbejde mellem tre kommunale organisationer. Borgmesterafdelingens IT Center er garanten for, at kommunens stærke sikkerhedskrav er opfyldt, hvilket har vist sig at være en stor udfordring, når man arbejder med borgerrettede GIS-løsninger, hvor data til og fra borgerne hele tiden skal ind og ud gennem kommunens firewall. Den anden aktør er Kort & IT-afdelingen i Teknik og Miljøforvaltningen, som har ansvaret for vedligeholdelsen af grundkortene. Det er også Kort & IT-afdelingen, der bistår de øvrige forvaltninger i kommunerne med at bruge de geodatabaserede data i forvaltningernes arbejde. Endelig er OCG ansvarlig for de tekniske løsninger. ”Fordelen ved den fælles database er, at alle har samme grundlag at arbejde ud fra; men udfordringen er at sikre, at de data, alle har adgang til, vedligeholdes og er korrekte. Vi har helt klare retningslinjer for, hvem der vedligeholder hvilke data, så vi hele tiden kan leve op til målet: hurtigere og mere sikker sagsbehandling,” siger Bruno Alexander Højrizi. Skyggen OCG og Kort & IT arbejder i krydsfeltet mellem, at kommunens ledelse på den ene side har besluttet, at brugen af selvbetjeningsløsninger for borgerne via kommunens hjemmeside skal udbygges - og på

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

den anden side at beskytte kommunens datanetværk mod uønsket indtrængen udefra. Derfor er det også lidt af en tilsnigelse at sige, at der kun findes én database med kommunens geodata. Der findes faktisk to, som er næsten identiske. Den ene er tilgængelig for borgerne og lagrer de data, borgerne indsender til databasen via kommunens hjemmeside. Det kan for eksempel være ansøgninger om etablering af jordvarmeanlæg, indberetninger om invasive arter etc. De to databaser synkroniseres med fem minutters mellemrum. Konstellationen sikrer, at eventuelle hacker- og virus-angreb aldrig når længere end til skyggedatabasen.

2000 lag En anden udfordring handler om at kommunens geodata skal være digitaliserede, brugbare og vedligeholdte. ”Vi har ca. 2000 GIS-lag, som kan til- eller fravælges i de forskellige løsninger, der er baseret på GIS-data. For at sikre at disse lag altid er opdaterede, er der udpeget en ansvarlig medarbejder for hvert eneste lag i databasen,” fortæller David Ricard Clement, der er projektingeniør i OCG. Generelt har hver afdeling få lag, de er ansvarlige for, men der er også et par afdelinger, der har ansvaret for mange lag. ”Det er vigtigt, at afdelingerne føler ejerskab for lagene. GIS er en abstrakt

verden, hvori lange lister omsættes til kort; men når skoleafdelingen selv leverer data til databasen, får de også ejerskab og bliver fortrolige med at bruge data fra GIS,” siger David Ricard Clement.

Hurtige løsninger Når en forvaltning kontakter OCG eller Kort & IT, fordi de har et ønske til en GIS baseret service, går udviklingen i gang efter et nøje planlagt forløb. ”Vi starter med at koble fagpersonen fra forvaltningen sammen med en GIS-medarbejder fra Kort & IT. I fællesskab finder de ud af, hvilke funktioner og behov for informationer servicen kræver, og hvad der skal lægges ud til borgerne,” fortæller ingeniør Anders Rieck Sørensen fra OCG. Han fortsætter: ”Når en forvaltning har beskrevet en selvbetjeningsløsning, kan vi lave en intelligent GIS-løsning, som sikrer, at borgerne ikke sender en ansøgning om noget, som alligevel ikke kan lade sig gøre.” Umiddelbart lyder det tids- og ressourcekrævende at etablere web-services for forvaltningerne; men takket være udviklingen af fleksible skabeloner kan en service være klar til brug allerede tre-fire uger efter, at ønsket blev formuleret. Geograf Line Beierholm Jeppesen fra Kort & IT-afdelingen i Teknisk Forvaltning i Ålborg, er én af de GIS-konsulenter, som i

samarbejde med sagsbehandlerne finder ud af, hvordan en borgerrettet service skal designes. ”Det er vigtigt at have et godt samarbejde med sagsbehandlerne. De kender sagsgangen, data og lovgivningen, og så har de rigtig gode idéer til, hvordan man kan designe linjen. De forventer, at vi derefter kan designe en løsning, der ser godt ud, virker og er hurtigt, for selv har de jo 1000 andre ting, de skal beskæftige sig med,” siger Line Beierholm Jeppesen. Senest har hun bistået med udviklingen af en digital ansøgning til jordvarme og spildevand, hvor borgeren via kommunens hjemmeside kan sende en digital ansøgning til kommunen. ”Ud over at den nye service giver borgeren mulighed for at lave en rigtig smart ansøgning til forvaltningen, har vi også en forventning om, at sagsgangen, der tidligere har kunnet strække sig over mange måneder, bliver meget kortere. Samtidig udvikler vi egne kompetencer og data, for slet ikke at snakke om den økonomiske gevinst, når sagsbehandlerne ikke skal bruge så meget tid på den enkelte ansøgning.” siger Line Beierholm Jeppesen. Hun tilføjer: ”Ofte bliver sagsbehandlerne meget overraskede over, hvor mange data vi har adgang til, og hvordan de kan bruges; men faktisk er det en hyldevare, som oven i købet er baseret på data, vi har haft adgang til i >

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Producentansvaret - hvordan går det? Mandag den 20. juni 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Indsamling af elektronikskrot skal hæves fra de knap 60% af den markedsførte mængde til 65% inden 2020, og batterierne fra de nu knap 40% til 45% i 2016. Kan producentansvaret løfte opgaven? Og hvordan? Bedre, billigere og minde bureaukratisk? Konferencen præsenterer det kommende elektronikskrotdirektiv og diskuterer de hidtidige erfaringer med producentansvaret. Hvilke problemer møder producenter, kommuner og behandlere? Hvordan kan vi blive bedre til at hæve både indsamlingsmængden og kvaliteten på vejen mod et ressourceeffektivt Europa? UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

> årevis; men som først er blevet brugbare i takt med, at vi kobler disse data med geodata.”

Balance Den stærkeste side i entreprisemodellen, som ligger til grund for arbejdet med geodata i Aalborg Kommune, er den store transparens i kommunens geodata, som giver kommunens borgere og politikere mulighederne for at realisere drømmen. Skabelonerne, der sikrer at web-baserede borgerservices hurtigt og effektivt kan etableres, er den anden store force; men udfordringen for Kort & IT og OCG er at finde balancen mellem kapacitet og idéer, som helst skal følges ad. Lederen af Kort- og IT-afdelingen, Anders Lintner, giver sit bud på, hvad der skal til: ”Hvis man på den ene side beslutter, at kommunen skal bruge digitale løsninger, hvor dette er muligt, så er man altså også nødt til at investere i digitale løsninger. Nogle af de ressourcer, der frigøres, når sagsbehandlingen optimeres, bør derfor reinvesteres i IT-afdelingerne,” siger Anders Lintner. Han tilføjer: ”I takt med at de andre forvaltninger i Aalborg Kommune får øjnene op for de muligheder, der er i digitale serviceydelser, skal de også begynde at betale for vores bistand. Hidtil har de fået hjælpen gratis for at få udviklingen sat i gang.” De fælles løsninger Sammenlignet med andre kommuner er Aalborg kommet langt, meget langt, hvilket er årsag til en række dilemmaer, som kommunen skal tage stilling til i takt med, at der etableres tværkommunale samarbejder om digitale løsninger - som for eksempel Umbrella og Fælleskommunalt Geodatasamarbejde, FKG. ”Den konstruktion, som ligger til grund for samarbejder som for eksempel Umbrella, har ikke været attraktivt for Aalborg Kommune. Vi er den 3. største kommune målt på indbyggertal og skulle derfor betale en uforholdsmæssig høj pris for at have adgang til Umbrella-løsningerne; men vi har så få af de sager, der indgår i Umbrella, at det aldrig ville kunne tjene sig ind,” siger Anders Lintner. Aalborg Kommune er dog med i Umbrella. ”Det er vi, fordi vi dels fik forhandlet prisen ned, og fordi det ikke kan nytte noget, at vi i kommunerne udvikler 98 forskellige

løsninger,” siger Anders Lintner. Han er dog langt fra tilfreds med Umbrella-modellen, der er baseret på en hostet løsning, som, han forventer, vil give mange problemer i Aalborg. ”Det giver os store tekniske problemer at trække på data fra hostede løsninger, som ligger uden for kommunens firewall. Vi risikerer at stå med en løsning, som giver borgeren adgang til at sende en digital ansøgning til kommunen; men som ikke giver sagsbehandlerne mulighed for at sagsbehandle ansøgningen i én arbejdsgang, fordi der ikke er forbindelse til kommunens dokumentsystemer, hvilket betyder, at borgeren lige så godt kan sende sin ansøgning til kommunen via en e-mail,” siger Anders Lintner.

Summen af en række valg Kort & It og OCG har i forbindelse med etableringens af databasen med kommunens geodata måttet træffe en række valg, som dels har afsæt i, hvad der er teknisk muligt - her og nu og ikke mindst i fremtiden. Dels skal matche kommunens skrappe sikkerhedskrav omkring brugen af digitale data. Projektingeniør Niels Vemmelund fra OCG forklarer kompleksiteten omkring valget af, hvor borgerservices skal driftafvikles: ”Man kan for eksempel vælge en webhostet løsning som Google eller Amazon. En anden mulighed er at placere databasen centralt, som vi har valgt her i Ålborg, og endelig kan man have en ekstern drift, som for eksempel Umbrella, der er en løsning, der er hostet via en Kombit-aftale,” siger Niels Vemmelund. Han fortsætter: ”Vores erfaring er, at dedicerede løsninger, hvor hardware og software er i samspil, er et godt udgangspunkt for en høj sikkerhed. Resultaterne her i Ålborg viser, at den centrale drift med fokus på ejerskab og data sammen med erkendelsen af, at vi alle arbejder på et fælles projekt, er et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med GIS i de kommunale forvaltninger.” Det er sikkerhedskravene, der sætter grænserne for ekspansionen af systemet til flere forvaltningsområder, konstaterer Niels Vemmelund, og det er et faktum, man ikke kommer uden om: ”Vi arbejder ud fra kravet om sikkerhed og nemme løsninger baseret på ét fælles datagrundlag for borgerne og for sagsbehandlerne,” siger Niels Vemmelund. Tilsvarende står teknikerne i OCG og

kommunens IT Center også over for en andre udfordringer, for i takt med at de digitale muligheder udvikles og spreder sig fra at omfatte computere til også at omfatte tablets og smartphones, skal de nye dynamiske løsninger hele tiden matche kommunens krav om sikker drift. ”Endelig skal vi sikre, at sagsgangene er nedskrevet, så de er lette at implementere. Vi skal også sikre, at sagsbehandlerne og projektudviklerne taler samme sprog for slet ikke at snakke om IT-teknikkerne,” siger Niels Vemmelund.

Borgernes valg De nye digitale løsninger skal løbende tilpasses fremtidens medier, ligesom det heller ikke er lige meget, hvilken browser borgeren har valgt at bruge. ”Uanset om borgeren benytter Aalborg Kommunes hjemmeside til en-vejs eller tovejskommunikation, skal vi sikre, at siderne vises på en måde, der er tilpasset borgerens medie og borgerens browser. Det betyder, at vi til hver service skal stille platformsspecifikke applikationer til rådighed, så alle borgere, får en god oplevelse, når de bruger vores hjemmeside,” siger ingeniørstuderende Kenneth Holm Andersen, der er i praktik hos OCG. Samtidig skal OCG og Kort & IT hele tiden tilpasse de digitale services i takt med at nye muligheder inden for webbaseret it og hardware udvikles. ”Der er altså en meget god grund til, at Aalborg Kommune har valgt at udvikle it-baserede borgerservices på baggrund af skabeloner og med afsæt i intuitivt genkendelige designs fra for eksempel Google, når nye services udvikles. For de skal sandsynligvis løbende ændres i takt med udviklingen, og andre skal slet ikke bruges i ret lang tid,” siger Kenneth Holm Andersen. Bruno Alexander Højrizi får det sidste ord: ”Man kunne selvfølgelig vælge kun at udvikle til Windows Explorer, der er den mest udbredte browser. Det ville være rationelt; men det er borgerne, der bestemmer, og de vælger somme tider en anden browser. Så vi kan på ingen måde tillade os som kommune at favoriserer en producent på bekostning af de andre.”

annonce_Teknisk Forvaltning

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi. Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat! Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r in ose po er r my rter g Trig jælpe lsme e afh musk g o

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

GeoScene3D - Geologisk 3D

værktøj i den daglige sagsbehandling Flere kommuner bruger GeoScene3D som værktøj i den daglige sagsbehandling inden for natur og miljø, primært inden for vandforsyningen. GeoScene3D bruges endvidere som visualiseringsværktøj internt og eksternt i kommunerne og som editeringsværktøj for at kunne opdatere ny viden i lokale og regionale geologiske modeller.

Af | Carsten Vigen Hansen, Skanderborg Kommune, Natur og Miljø & Claus Holst Iversen, Favrskov Kommune, Natur og Miljø & Charlotte Agnes Bamberg, Aarhus Kommune, Natur og Miljø & Lonnie Frøjk, I•GIS ApS

I 2009 besluttede Miljøstyrelsen, nu Naturstyrelsen, at man i forbindelse med den afgiftfinancierede grundvandskortlægning skal bruge GeoScene3D som værktøj til opstilling og tolkning af rumlige geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Herved opnås et fælles arbejdsredskab som gør udveksling af data og modeller nemmere og f.eks. tilpasning af modeller i naboområder lettere. Dette betyder, at der fra Naturstyrelsens side indtil 2015 skal opstillles ca. 80 modeller i GeoScene3D i DK. I takt med at den nationale grundvandskortlægning afsluttes, vil flere områder i Danmark være godt dækket ind med geologiske og geofysiske data, og her er GeoScene3D et oplagt værktøj til at skabe sig et overblik over alle de mange data. GeoScene3D er udviklet af I•GIS som en Windows applikation til tolkning, visualisering og formidling af geodata. Programmet er udviklet til danske data og med fokus på geologiske modeller, både inden for grundvand, forureningsundersøgelser og geoteknik. Med GeoScene3D er det endvidere muligt at visualisere en lang række geodata som f.eks.: boringer, geofysik, vandkemi, terrænforhold og geologiske lag. (Se figur 1)

Anvendelse af GeoScene3D i kommunerne Ved at benytte programmet GeoScene3D

Figur 1 Viser brugerfladen for GeoScene3D)

får kommunerne i Danmark mulighed for at arbejde videre med de geologiske modeller, som er udarbejdet af Naturstyrelsen og bruge disse data i den daglige sagsbehandling. Nogle kommuner vælger også at få udarbejdet en model i GeoScene3D, der dækker hele kommunen og vælger at få ’gamle’ modeller bragt til live ved at konvertere til GeoScene3D format. Tidligere var det normal praksis, at den amtslige- eller den kommunale sagsbehandler måtte fremskaffe rådgivernes rapporter over div. geofysiske og hydrogeolo-

giske undersøgelser og således forsøge at danne sig et overblik over geologien ud fra simple figurer. I dag kan man således vha. GeoScene3D hurtigt få sig et overblik over de lokale geologiske forhold, som er meget relevant i den daglige sagsbehandling. I GeoScene3D kan alle relevante informationer sammenstilles som f.eks. den nedre afgrænsning af grundvandsmagasinet, tilstedeværelse af lækage- og dæklag samt beliggenheden af grundvandsspejlet. Data fra de nationale Jupiter og Gerda databaser kan let indlæses direkte i GeoScene3D, og

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Skanderborg, Favrskov og Aarhus kommuner har benyttet GeoScene3D i følgende sagsbehandlingsgange: • • • • •

urdering af indvindingstilladelser til vandindvinding. V Ansøgning om råstofindvinding Optegning af geologiske profiler. Vurdering af placering af nye kildepladser. Indsatsplanlægning, visualisere hvordan forurening fra ældre lossepladser evt. kan spredes til vandforsyningsboringer.

sammenholdt med kommunes egne data skabes der hurtigt et godt geologisk overblik.

GeoScene3D i flere kommuner Som det ses fra Skanderborg, Favrskov og Aarhus kommuner er det muligt at opstille geologiske modeller i GeoScene3D efter den enkelte kommunes behov og ud fra de data, der er tilgængelige i kommunen. Flere kommuner anvender allerede i dag

• Indsatsplanlægning, visualisering og formidling af information fra kortlægning til politikere og borgere. • Sårbarhedsvurdering ud fra lertykkelser.

GeoScene3D i forbindelse med den daglige sagsbehandling inden for vandforsyningsområdet (Jf. faktaboks for flere eksempler på anvendelse af GeoScene3D). I enkelte kommuner har man valgt at betragte GeoScene3D som et basalt værktøjsprogram til den daglige sagsbehandling, som alle medarbejdere inden for vandforsyningsområdet som udgangspunkt har installeret på computeren. I andre kommuner har man

valgt GeoScene3D som et specialværktøj, hvor programmet er installeret på en enkelt computer. Med GeoScene3D er det således blevet realistisk og gjort praktisk muligt at overskue og arbejde med store mængder af geologiske data, der til stadighed kommer flere af, i den daglige sagsbehandling. >

Skanderborg kommune I Skanderborg Kommune er der i GeoScene3D opstillet en geologisk 7-lagsmodel med udgangspunkt i NOVANA modellen. NOVANA er det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen, hvor modellen er brugt som grundvandsmodel i forbindelse med de nationale vandplaner. De syv lag defineret i NOVANA modellen er opstillet og sammenholdt med boringer og geofysiske data fra kommunen, og herfra er der opstillet en geologisk model, der dækker hele Skanderborg Kommune. Denne model giver et godt overblik over den lokale og den regionale geologi. I Skanderborg Kommune bruges GeoScene3D primært til vurdering af indvindingstilladelser, men er også brugt i forbindelse med sagsbehandling af et nedlagt flyveaskedepot med tilhørende moniteringsboringer. Her bruges GeoScene3D til at lave profiler i den geologiske model af boringer omkring flyveaskedepotet for at visualisere geologien. Disse profiler er indgået i en vurdering af, hvor god beskyttelse der er i forhold til en udstrømning/nedsivning fra flyveaskedepotet.

Profilsnit viser geologien ud fra lokal NOVANA model i Skanderborg kommune og med boringer fra den nationale Jupiter database)

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Favrskov kommune Favrskov Kommune har, som led i Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, fået opstillet en geologisk model, der dækker ca. 90% af kommunen. Store dele af kommunen er kortlagt med geofysik (TEM, SkyTEM og PACES). Karakteristisk for området er, at der forekommer et netværk af begravede dale, som er opfyldt med kvartære smeltevandsaflejringer. Aflejringerne i disse dale udgør de regionale grundvandsmagasiner i kommunen. Her kan der indvindes grundvand af god kvalitet, som flere steder er velbeskyttet imod forurening fra overfladen. Samtidig er der i Favrskov kommune en god datatæthed i form af både korte og dybe boringer, som kan supplere og understøtte den geofysiske kortlægning. Den opstillede geologiske model i GeoScene3D, som dækker Favrskov Kommune, er således ret sikker og enkel i sin opbygning. GeoScene3D anvendes i den daglige sagsbehandling både som screeningsværktøj til at danne sig et ’førstehåndsindtryk’ af geologi og hydrogeologi og som værktøj til at vurdere specifikke lokale geologiske og hydrologiske forhold ud fra de data, der findes. GeoScene3D er eksempelvis anvendt i forbindelse med ansøgning om nye indvindingstilladelser på nye og eksisterende kildepladser. Her bruges GeoScene3D til, at lokalisere egnede kildepladssteder, hvor det bl.a. vurderes om boringen kan placeres i et velbeskyttet grundvandsmagasin.

3D figur viser ud fra den geologiske model fra Thorsø området et tværsnit gennem en begravet dalstruktur.)

Aarhus Kommune I Århus Kommune har vi i GeoScene3D fået opstillet en seks-lags hydrostratigrafisk model for ét af kommunens 17 indsatsområder, Beder indsatsområde. Her er alle kommunens data i form af boringer, geofysik, ældre kortlægninger og viden samt forskellige GIS temaer, indlæst i GeoScene3D og ud fra disse er geologien inddelt i seks lag fordelt på tre sandmagasiner og tre till/ler lag. Modellen er tænkt som et værktøj, der skal danne grundlag for den daglige sagsbehandling inden for vandforsyning, og som fundament til indsatsplanlægningen. Modellen skal fremadrettet kunne anvendes af rådgivere, vandforsyninger, landbrug og andre interessenter, således alle arbejder ud fra samme platform. Forekommer/ fremskaffes der ny viden eller data, skal disse opdateres og integreres i modellen. Ved at få en hydrostratigrafisk model opstillet i GeoScene3D bliver den daglige sagsbehandling i Aarhus Kommune nemmere og hurtigere. GeoScene3D er eksempelvis anvendt i forbindelse med opstilling af nye vilkår, der skal overholdes for at beskytte grundvandet, ved etablering af en genbrugsplads i kommunen.

Profilsnit viser geologien ud fra hydrostratigrafisk model)

Nyt fra

Digital forvaltning

01 1 0 1 0 0101 10101 0 0101

Kanalstrategi med fokus på tværgående principper og mål Aarhus Kommune har vedtaget en kanalstrategi for perioden 2010-2012. Kanalstrategien sætter fokus på effektivisering i hele organisationen i tråd med kommunernes fælles digitaliseringsstrategi. Visionen for kommunens kanalstrategi lyder: ”Borgere og virksomheder skal fortsat opleve en god service samtidig med, at Aarhus Kommune opnår en mere effektiv anvendelse af sine ressourcer”. Det betyder, at antallet af fysiske henven-

delser skal falde og at antallet af digitale henvendelser skal stige. Samtidig skal borgere og virksomheder fortsat opleve en god service. Derfor stiller strategien skarpt på kanalvalg. Den primære kanal for borgernes og virksomhedernes kontakt kommunen skal være den digitale. De sekundære skal være SMS og telefon. Skriftlige henvendelser via brev eller mail er de mest uhensigtsmæssige, idet de kræver flest ressourcer. Kanalstrategien er bygget op omkring en

række tværgående principper, der skal understøtte strategiens forankring i det enkelte magistratafdelinger. Udover principperne, er der også formuleret tværgående mål, der ligger sig op ad målene i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. I strategien bliver det understreget, at implementeringsopgaven ligger decentralt hos de enkelte magistratafdelinger. Dermed er det hele organisationen, som er ansvarlig for en vellykket strategi.

Digitalisering giver kæmpe besparelser IT-Branchen og Dansk Erhverv vurderer nu, at kommunerne om fire år kan spare tre milliarder kroner årligt ved at digitalisere 80 procent af den offentlige service. KL mener dog ikke, at det er så nemt at få borgerne til at betjene sig selv. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. ”Man kan ikke bare beslutte sig for, at nu skal alle borgere betjene sig selv. Dels er der nogle borgere, der ikke kan det, og som ikke forstår

vores ydelser. Dels er der det, at de nævnte kæmpepotentialer er tal, der, som jeg ser det, er grebet ud af luften,” siger Jakob Harder, chef i KLs center for Borgerbetjening og it-politik. I KL er målet blandt andet at få regeringen til at lovgive på området. Lige som det nu er lovpligtigt at søge SU digitalt, skal nogle af de mere simple og rutineprægede opgaver fra kommunernes borgerservice gøres udelukkende digitale.

For Jacob Harder er det ikke så vigtigt, om kommunerne når de 80 procents digitalisering, som IT-Branchen foreslår, men andelen skal op i nærheden. Som det ser ud nu, kommer kun mellem 2 og 10 procent af borgernes henvendelser ind via selvbetjening.

Kilde: www.kl.dk

Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet vinder Digitaliseringsprisen Transportministeriet har sammen med Klima- og Energiministeriet modtaget Digitaliseringsprisen. 4. januar 2010 gik Transportministeriet i luften med et nyt ESDH-system kaldet F2. F2 er udviklet af cBrain i samarbejde med Socialministeriet. Implementeringen af F2 blev gennemført på 6 måneder, og Transportministeriet har i det godt et år, der siden er gået, kunnet dokumentere både en voldsomt forøget medarbejdertilfredshed, samt en øget effektivisering, hvad angår sagsgange og papirforbrug. Efterfølgende gennemførte Klima- og Energiministeriet i sensommeren 2010 en

fuldstændig identisk implementering af F2 på blot otte uger. Klima- og Energiministeriet høstede dermed ikke kun effektiviseringen ved selve programmet, men kunne ligeledes fremvise en markant projekteffektivisering ved at genbruge de implementeringsskridt og -løsninger, som Transportministeriet havde dokumenteret virkede. Det var disse omfattende effektiviseringsgevinster, som gjorde, at Transportministeriet sammen med Klima- og Energiministeriet på årets Digitaliseringskonference kunne lade sig hylde som vinder af Digitaliseringsprisen.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Reform og strategi 2 giver kloge m Høje-Taastrup Kommune har samlet kommunens ejendomme under Økonomiudvalget. Ansvaret for drift, vedligeholdelse og nyanlæg er placeret i Center for Ejendom og Intern Service (CEIS). Senest har byrådet vedtaget en ejendomsstrategi, der skal skabe kloge m2 og afvikle vedligeholdelsesefterslæbet over 10 år.

Af | Jørgen Lerhard, teknisk direktør

I Høje-Taastrup Kommune har vi gennem en årrække været i færd med at reformere ejendomsområdet inspireret af facility management tankegangen, så vi kan få råd til bedre bygninger for de samme penge. Med den nye ejendomsstrategi tror vi på, det lykkes.

Organisatoriske og administrative forhold er de største barrierer for arealeffektivisering i kommunerne. Det viser en undersøgelse af det kommunale ejendomsområde fra Deloitte, januar 2011. Deloitte skønner, at kommuner i gennemsnit kan spare 12-15 mio. kr. årligt på bygningsdrift ved at arealeffektivisere. Penge, der i stedet kunne gå til eksempelvis vedligeholdelse, hvor behovet er veldokumenteret. Således har Dansk Byggeri/Rambøll opgjort kommunernes samlede værditab i den kommunale bygningsmasse til 98 mia. kr. over 20 år med det nuværende vedligeholdelsesniveau. Det er Rambølls vurdering, at kommunerne skal investere 22-25 mia. kr. i genopretning af bygningerne, samtidigt med at vedligeholdelsesudgifterne skal stige fra 2,6-3,4 mia. kr. årligt i kommunerne samlet set. Der er med andre ord god grund til at gå ejendomsområdet efter i sømmene.

Facility management i Høje-Taastrup Kommune Det, der har gjort det vanskeligt at optimere den kommunale ejendom i Høje-Taastrup Kommune, er, at ansvaret for ejendommen har været spredt på politiske fagudvalg, fagligt administrative chefer og decentrale ledere, der har forvaltet hver sin del af ejendomsmassen. De har skullet sikre gode faciliteter til netop deres fagområder, som en naturlig del af deres opgavekompleks. Ejendomsområdet er derfor blevet et politisk og administrativt brydningsfelt i kommunen, hvor mange forskellige interesser er i spil og ressourcerne diskuteres. Det har betydet, at data om ejendommene er spredt ud i organisationen, og at der ikke er en fælles, ensartet definition af ejendomsbehov. Økonomistyringen er i øvrigt ikke bygget op med henblik på at synliggøre ejendomsøkonomien, og alt dette kan - som rapporterne viser - aflæses på bygningsmassen. Høje-Taastrup Kommune samlede i 2007 ejendommene under Økonomiudvalget. Kommunens ejendom kan herefter forvaltes som en helhed på tværs af fagområder. Administrativt fulgte direktionen op med oprettelsen af Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS), der pr. 1. januar

2010 overtog ansvaret for drift og vedligeholdelse af kommunens ejendom samt ansvaret for ejendomsbudgetterne. Det betyder blandt andet, at skolernes teknisk/ service personale nu refererer til CEIS, og at det ikke længere er tilknyttet én skole, men servicerer flere af kommunens ejendomme. Vedligeholdelsesbudgetterne ligger i CEIS og ikke på den enkelte ejendom/institution. Med vedtagelsen af ejendomsstrategien ’Kloge m2’ fuldender Høje-Taastrup Kommune en reform af forvaltningen af ejendomsområdet politisk, administrativt, økonomisk og digitalt. Det skal bane vejen for at ændre kommunens ejendom til kloge m2.

Kloge m2 i Høje-Taastrup Kommune Byrådet har i 2011 besluttet, at kommunens ejendom skal bestå af kloge m2, det betyder, at de skal: - understøtte Høje-Taastrup Kommunes politikker og strategier omkring udvikling - være tidssvarende og fremtidssikret til kommunens opgaver - være bedst og billigst at drifte - sikre og øge værdien af kommunens aktiver Målet skal nås ved hjælp af kommunens nye ejendomsstrategi.

Ejendomsstrategi A) Høje-Taastrup kommunes ejendom skal kortlægges digitalt og analyseres i et IT baseret ledelsesinformationssystem, der

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Udvikling af ejendomsstrategier

skal synliggøre mulighederne i kommunens ejendom. Byrådet har afsat ressourcer til at få udviklet systemet og få etableret datagrundlaget i 2011. B) Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for ejendomsmassen, der skal hænge sammen med ejendomsøkonomien. (Vejledende) Kvalitetsstandarder for udnyttelse af ejendommen, for kvaliteten af m2 og den tilhørende ejendomsøkonomi skal besluttes politisk. C) Der skal på baggrund af budgetforliget udarbejdes et årligt forslag til ”ejendom i balance”, der præsenteres på byrådets strategiseminar, indgår i budgetprocessen og fremlægges sammen med ’budget i balance’ før sommerferien. Forslaget til ejendom i balance skal indeholde et samlet bud på, hvordan kommunens ejendomsmasse kan honorere kommunens ejendomsbehov inden for det afsatte budget til anlæg/drift og vedligeholdelse af ejendom. ’Ejendom i balance’ skal indarbejdes i årshjulet. D) Politiske og administrative beslutninger om ejendomsmasse, ejendomsbehov, ændringer i ejendommen og ejendomsøkonomi skal koordineres på tværs af udvalg og administrativ organisation. Beslutningsprocesserne skal indrettes, så samarbejdet om ejendomsstrategien styrkes, og så incitamenterne til at suboptimere fjernes. E) Økonomien i ejendom (masse, behov, ændringer) skal tydeliggøres i økonomistyringssyst emerne og i økonomistyringens processer. Økonomistyringen skal indrettes, så samarbejdet om kloge m2 styrkes og så incitamenterne til at suboptimere fjernes. F) Ejendomsstrategien med tilhørende handlingsplan revideres årligt efter budgetforliget. Revidering af ejendomsstrategien indarbejdes i årshjulet.

Fordelene opvejer ulemperne Det er vanskeligt at reformere ejendomsområdet; men forventningen er, at kommunen ved at analysere på den eksisterende ejendomsmasse og på serviceområdernes ejendomsbehov kan udnytte ejendommene

Udvikling af ejendomsstrategi i Høje-Taastrup Kommune Figuren illustrerer, hvordan ejendomsstrategien skal sikre den bedst mulige tilpasning imellem kommunens organisation og udviklingsbehov på den ene side, og kommunens ejendomsportefølje på den anden side. Udviklingen i kommunens service-, velfærdsydelser ændrer løbende kravene til ejendomsporteføljens kvalitet og mængde. Ofte ændrer kravene sig med kort varsel. For at kunne imødekomme de foranderlige krav og behov og samtidigt optimere ejendommen fysisk og økonomisk er det afgørende, at beslutninger om kommunens ejendom sker på grundlag af de strategier og planer, kommunen har for service-, velfærdsområderne. Ligesom det er afgørende, at administration, drift og udvikling af kommunens ejendom sker på grundlag af et godt overblik over kommunens eksisterende ejendomsportefølje. I figuren viser

bedre, få bedre ejendomme til serviceydelserne og få mere ejendom for pengene. Med en analyse af mulighederne i den samlede ejendomsmasse, kan der formodentlig opnås pæne besparelser på nyanlæg, der i stedet kan anvendes til større renoveringer og moderniseringer. Selv om vi forventer at kunne spare på bygnings m2, regner vi faktisk med at få flere funktionelle m2 til borgere og brugere. Det vil give besparelser på driftsudgifterne, samtidigt med at vedligeholdelsesefterslæbet kan afvikles over en 10-årig periode, hvilket igen vil stabilisere og måske endda øge aktivernes værdi.

de grønne kasser nogle af de oplysninger, der er brug for til udvikling af ejendomsstrategier. Til at styre udviklingen af kommunens ejendomme har politikere og direktion en række virkemidler. Det drejer sig blandt andet om strategisk planlægning, økonomistyring og organisation og ledelse jf. den midterste blå kasse i figuren. Og er de nødvendige data tilgængelige jf. de to grønne kasser i figuren, så bliver det muligt at gennemføre en række analyser af kommunens ejendom og ejendomsbehov, der kan illustrere de strategiske muligheder for politikere og direktion. De forskellige muligheder er kædet sammen med forskellige konsekvenser og handlemuligheder jf. den højre blå kasse i figuren. Ejendomsstrategierne skal justeres én gang årligt, da omverdenen og opgaver ændrer sig. I Høje-Taastrup Kommune er vi skeptiske overfor, om vi kan spare 12-15 mio. kr. årligt på bygningsdriften alene ved at arealeffektivisere, som Deloitte skønner; men vi tror på, at vi med kloge m2 kan opnå en gevinst på 12-15 mio. kr. årligt i besparelser og værdisikring af kommunens aktiver. Samtidigt hermed får vi bedre m2 til borgere og brugere, og vi understøtter kommunens udvikling. Der er med andre ord store gevinster at hente for alle parter ved en reform af ejendomsområdet. Det er der brug for ... også i Høje-Taastrup Kommune.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Cirklens kvadratur:

Omkostningsreduktion og bedre systemer Fælleskommunale initiativer på geodataområdet

Af | Jens Ole Back, kontoret for teknik & miljø, KL

Geodata viser sig overalt. Stort set enhver nyhed med geografisk indhold illustreres med kort. De underliggende teknologier er blevet udviklet radikalt siden årtusindskiftet med Google som den mest betydningsfulde driver. Denne teknologiske udvikling indebærer mulighed for reduktion af kommunale omkostninger til indkøb og drift af geodatasystemer. Den kan samtidigt muliggøre, at geodata kan indgå som administrationsgrundlag i mange forskellige kommunale opgaver. Ved siden af den teknologiske fornyelse er interessen for gevinster ved fælles løsninger og samarbejde i stærkt vækst. Det kommunale geodataområde har i udtalt grad været præget af 98 forskellige løsninger. Markant højere grad af fællesskab kan reducere omkostninger til drift af geodatasystemer. Tilbage står, hvorledes gevinsterne reelt indhøstes.

1) Fælleskommunalt Geodatasamarbejde, FKG blev dannet i efteråret 2010. Bestyrelsen består af 3 medlemmer fra KTC fagudvalg for digitalisering og de 3 kommunale medlemmer fra FOTdanmarks bestyrelsen. EvaKanstrup, Herning kommune er formand.

et geodataprojekt i 2010. Modellen gøres nu færdig, og projektet gennemføres med frikøbte medarbejdere fra kommunerne og miljøministeriet. Medarbejderne fra miljøministeriet skal bl.a. sikre sammenhæng mellem den fælleskommunale datamodel, datamodellerne på Danmarks Arealinformation og datamodelarbejde i ministeriet. FKG har fundet midler til etablering af en (mindre) fælleskommunal geodatabase. Geodatabasen er primært tiltænkt som en hjælp til de kommuner, der ikke har investeret i en geodatabase. De nærmere detaljer angående denne database vil blive fastlagt hen over sommeren 2011.

Projekt 2: Fælleskommunalt rammeaftaleudbud Målsætningen for rammeaftaleudbuddet er enkel:

Fælleskommunal datamodel og fælleskommunalt udbud Fælleskommunalt Geodatasamarbejde, FKG1 har igangsat to projekter, der skal sikre at gevinsterne opstår i virkelighedens verden.

1. Udbuddet skal resultere i en klar reduktion af kommunernes omkostninger til indkøb og drift af geodatasystemer. 2. Udbuddet skal resultere i løsninger, som uden videre kan udbredes til hele den kommunale forvaltning.

Projekt 1: Fælleskommunale geodatamodel En af kilderne til omkostningsreduktion er en fælleskommunal geodatamodel, som skal erstatte de mange individuelle datamodeller. En første version af den fælles datamodel blev udviklet i forbindelse med

Både datamodel- og rammeaftaleprojektet indgår i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Rammeaftaleudbuddet gennemføres med rådgivning fra Devoteam Consulting og advokatfirmatet Bender, von Haller, Dragsted.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Geodata viser sig overalt.

FKG indbød kommunerne til at medvirke i rammeaftaleudbuddet i februar 2011. 15 kommuner har meldt sig til projektet. Projektet forventes afsluttet ultimo oktober 2011.

Rammeaftalen Udbuddet tilrettelægges som et overordnet udbud af en rammeaftale med et antal leverandører. Rammeaftaleudbuddet skal efterfølges af specifikke ’miniudbud’, der gennemføres af grupper af kommuner eller af kommunerne enkeltvis. Modellen er valgt i samråd med projektets rådgivere. Kommunerne vil have mange specifikke krav til geodatasystemets sammenhæng med lokale systemer. Alle disse krav kan ikke indarbejdes i én kravspecifikation under rammeaftaleudbuddet. I stedet skal disse krav formuleres i de respektive miniudbud. Derfor udformes en overordnet kravspecifikation, som lægges til grund for rammeaftaleudbuddet. Leverandørerne skal på rammeaftaletidspunktet byde ind med en basisløsning baseret på den overordnede kravspecifikation, der fastsætter en række minimumskrav til leverandørernes systemer. Leverandørerne kan ikke i rammeaftaleudbuddet opgive priser på leverancer til specifikke kommuner, idet disse vil afhænge af kommunernes krav til integrationer med lokale systemer. Men leverandørerne vil i forbindelse med rammeudbuddet blive afkrævet priser på konsulenttimer, undervisning og andre enhedspriser.

Rammeaftaleudbuddet er et EU-udbud, og det forventes, at ca. 3 leverandører indgår en rammekontrakt med FKG/KL.

De efterfølgende miniudbud Så snart rammeaftalekontrakten er indgået kan kommunerne indkøbe på kontrakten via et eller flere såkaldte ’miniudbud’. I miniudbuddet formulerer kommunerne deres specifikke krav til en leverance og disse krav sendes til de leverandører, der er med på rammeaftalekontrakten. Det er væsentligt, at kommunernes krav i miniudbuddet respekterer de overordnede og generelle rammer, der sættes af rammeaftaleudbuddet. Miniudbuddet kan ikke efterspørge en leverance, der er forskellig fra det overordnede koncept, hvorom leverandøren har indgået rammeaftale. Kriterier for valg af leverandør i forbindelse med miniudbud vil ligeledes være fastlagt i rammeaftalen. Der er ingen faste tidsgrænser ifm miniudbud; men generelt skal leverandørerne naturligvis have rimelig tid til at udarbejde et specifikt tilbud. Sammenlagt forventes, at et miniudbud i de fleste tilfælde kan gennemføres på én måned. FKG-projektet vil gennemføre 2-3 miniudbud umiddelbart efter at rammeaftalerne er underskrevet. Det forventes, at flere kommuner i samarbejde kan gennemføre et sådant miniudbud. Kommuner, der ikke har tilmeldt sig udbudsprojektet, vil kunne indgå i et miniudbud, hvis de er klar til indkøb på rammeaftalen.

For leverandørerne er der den væsentlige forskel på rammeaftaleudbuddet og miniudbuddene, at et miniudbud resulterer i en konkret leverance. Den tætte sammenkædning af rammeaftaleudbuddet og miniudbuddene betyder at leverandørernes incitament holdes ved lige hele vejen igennem. Implementeringen af den fælleskommunale datamodel tænkes sammen med rammeudbuddet, således at leverandørerne skal byde med systemer, hvis geodata overholder den fælleskommunale geodatamodel.

Information om projekteterne FKG lægger stor vægt på information om de igangværende projekter. Alt materiale lægges på www.kl.dk/fkg. Dvs at kravspecifikationen til rammeaftaleudbuddet er tilgængelig medio juni og dele af den fælleskommunale geodatamodel nogenlunde samtidigt. Rammeaftalekontrakterne er tilgængelige medio september. Kravspecifikationen til miniudbuddene er formentlig tilgængelige fra medio september. Der afholdes en kommunal konference om FKG projekterne - formentlig i oktober 2011. På denne konference gennemgås i detaljer resultaterne af rammeaftaleudbuddet samt et eller flere miniudbud. Konferencen vil bl.a. tilbyde deltagerne at finde parter, som de kan indgå i et miniudbud med. Der udsendes invitation til konferencen primo august 2011.

Teknik & MiljĂ¸ / Maj 2011 Tema: Digitalisering

KL, en rĂŚkke kommuner og KOMBIT arbejder med at udvikle digital byggesagsbehandling til alle landets kommuner

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Digital byggesagsbehandling er en webløsning, der leder borgerne igennem ansøgning om byggetilladelse ved at anvende nettet. Der er tale om en selvbetjeningsløsning, der hjælper borgerne med at give kommunerne de oplysninger, de har brug for i behandlingen af byggeansøgninger. Erhvervsog Byggestyrelsen har sammen med Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe, Århus og Vejle kommuner gennemført et pilotprojekt, som er finansieret af ABT- fonden. Også andre kommuner, bl.a. Roskilde og Frederiksberg har arbejdet med digitalisering af byggesagsbehandlingen. Projektet, der nu gennemføres, er baseret på de erfaringer om forretningsprocesser, webløsninger mm som fremsynede kommuner allerede har indhøstet. Af | Pia Færch. Vicekontorchef; Kontoret for Teknik og Miljø, KL

Digital byggesagsbehandling er et af de projekter, der er prioriteret i den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING kan kun gøres til at vellykket projekt, hvis udviklingen finder sted i samarbejde med interesserede kommuner. I løbet af de kommende uger vil KOMBIT i samarbejde med KTC og KL foreslå en række kommuner at deltage i de grupper af kommunale medarbejdere og chefer, der skal være med til at både at give projektet retning og fremdrift og at holde det på sporet. Formålet med DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING er at give kommunerne et redskab, der kan bruges i kommunernes bestræbelser for at gøre byggesagsbehandlingen hurtigere, billigere og mere ensartet. Kombit har sammen med KL etableret et modningsprojekt, hvor vi afklarer nærmere, hvordan den endelig løsning, der skal tilbydes alle kommuner skal se ud, hvor meget der kan genbruges fra det fælles projekt med EBST, hvornår der vil kunne tilbydes en løsning mv. Nedenfor gennemgås en række at de hensyn, der overvejes imødekommet med en løsning. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING er en webløsning, som skal gøre det muligt for borgerne at kunne gennemskue krav og behov for dokumentation, når der søges om tilladelse til at bygge nyt, bygge om eller bygge til. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING bliver den flade, hvor borgerne møder kommunerne i ansøgningssituationen. Webbaserede ansøgninger skal skabe værdi for borgerne. Ansøgning om byggetilladelse finder sted, samtidig med at borgerne tænker på design, finansiering og aftaler med entreprenører. Webløsninger skal møde borgerne i den situation, som

borgerne er i, når et nyt byggeprojekt står for døren. Og webløsninger skal designes som en del af brugernes samlede brug af nettet. Målet er naturligvis, at flest muligt skal bruge nettet, i stedet for at gå direkte til den kommunale sagsbehandler. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING skal omfatte, at stort set alle byggesager kanaliseres gennem web fladen, og DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING skal kunne imødekomme, at forskellige grupper af borgere vil møde ansøgningssituationen med vidt forskellige behov. Målgruppen for DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING rækker fra borgere, der ansøger om byggesager meget få gange i deres liv til professionelle rådgivere og bygherrer. Borgere og professionelle rådgivere vil opleve en gevinst ved DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING, fordi sagsbehandlingen kan blive hurtigere, mere forudsigelig og mere ensartet. For kommunerne skal fordelene ved at bruge DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING være, at byggeansøgninger der kommer fra borgerne er struktureret og dokumenteret, så de kan indgå direkte i sagsbehandlingen. Antallet af ansøgninger, hvor det er nødvendigt at anmode ansøgeren om at indsende supplerende oplysninger, skal begrænses. For ansøgeren skal gevinsten også være, at flest mulig usikkerheder er afklaret allerede i ansøgningssituationen. Data, som genereres i DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING skal give værdi for kommunerne i den videre sagsbehandling. Data skal være tilstrækkelige og validerede af hensyn til den videre sagsbehandling. Men det er ikke hensigten, at udvikle fagsystemer eller ESDH-løsninger i tilknytning

til DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING. Det skal afklares i udviklingsforløbet, hvordan og med hvilke struktur data skal udstilles for øvrige applikationer, så de bedst muligt kan danne grundlag for yderligere rationalisering af kommunernes arbejdsgange. Data, der allerede eksisterer skal give værdi for borgerne, uanset om det drejer sig om kort eller registerbaserede data. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING vil blive baseret på eksisterende offentlige registre. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING skal i videst muligt omfang benytte eksisterende fællesoffentlige løsninger, bl.a. NEMID. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING vil blive modulært opbygget. Kommunerne skal kunne vælge at bruge egne GIS-data og egne GIS-redskaber i forbindelse med DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING. Det skal være muligt for de kommuner, der har digitaliseret deres byggesagsarkiver at gøre relevante data til en ressource i dialogen med borgerne. På den anden side vil digitalisering af byggearkiverne ikke blive en forudsætning for at kunne bruge web løsningen. Business casen for DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING er baseret på de gevinster for den enkelte kommune, der er knyttet til selve ansøgningssituationen. De fordele, der kan opnås ved efterfølgende interne rationaliseringer, og ved at ansøgere bruger mindre tid vil være betydelige. Men disse mulige besparelser er ikke medregnet, fordi gevinsterne vil afhænge stærkt af den enkelte kommunes eller den enkelte ansøgers tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne. De fordele, som opnås for bygherrer, fordi byggesagsbehandlingen muligvis kan blive hurtigere, er heller ikke medregnet.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Danmarks miljøportal skal gøre det nemt og nyttigt Danmarks Miljøportal har fokus på at gøre det nemmere for brugerne at hente og levere data. Det sker ved at sikre stabil drift og målrettet udvikling.

Af | Lone Hedegaard Kristensen, Danmarks Miljøportal

Ideen bag Danmarks Miljøportal (www.miljoeportal.dk) er ganske enkel: Ved at samle adgangen til alle miljødata ét sted kan myndigheder og borgere dele og genbruge data på tværs af kommunegrænser og fagområder. Det betyder, at de enkelte myndigheder ikke skal opbygge og drive sine egne databaser. Samtidig understøtter Miljøportalen myndighedernes samarbejde om data og digital forvaltning, som skal medvirke til en effektiv håndtering af miljøopgaverne i Danmark. Det skal virke, og brugeren skal ikke spekulere på, hvor kompleks mekanikken bagved portalen i virkeligheden er, siger sekretariatsleder for Danmarks Miljøportal Birgitte Pahl, der erkender, at der stadig skal gøres et stort stykke arbejde for at komme helt i mål med den vision. Flere af de miljødatabaser, som Danmarks Miljøportal overtog driften af i 2007, er nemlig baseret på ældre systemer. De forudsætter et stort udviklingsarbejde for at kunne leve op til brugernes behov for at ajourføre og hente data uden, at det kræver dyb faglig eller teknisk indsigt inden for et bestemt område.

Databaserne skal leve op til behovene De første år af Miljøportalens levetid blev primært brugt til at få driften til at fungere og til at få databaserne til at ”tale sammen”.

Nu er man nået til selve moderniseringen af databaserne, så de bl.a. bliver mere brugervenlige. Det gøres bl.a. i takt med at opgaverne konkurrenceudsættes en ad gangen. I første omgang planlægges det at tre af de i alt ni databaser for overfladevand bliver slået sammen i én database. Derfor har Danmarks Miljøportal annonceret EUudbuddet om en ny punktkildedatabase. Og i maj måned blev den nye database DKjord lanceret. Det nye ved DKjord er, at registreringer af jordforureninger hele tiden opdateres direkte fra regionernes sagsbehandlingssystemer. Det er ifølge Danske Regioner første gang i Europa, at man har lavet et sådant system. Fordelen er, at borgerne kan få nemmere adgang til data om deres egen grund. En sidegevinst, som ikke umiddelbart er synlig, er at data udveksles direkte mellem offentlige myndigheder, som sikrer, at myndighederne har adgang til de senest opdaterede data om jordforurening. Endelig har Danmarks Miljøportal i foråret 2011 også annonceret EU-udbuddet etablering af en ny infrastruktur på Arealinformation, der viser miljødata som grafik på et danmarkskort. ”Fra vores brugerundersøgelser ved vi, at mange sagsbehandlere i kommunerne er glade for at få præsenteret miljødata grafisk

via et danmarkskort, selvom de også har mulighed for at gå direkte ned i databaserne på eksempelvis natur og grundvand. I det hele taget vil vi gerne være lydhøre over for brugernes ønsker,” siger Birgitte Pahl, der har været sekretariatsleder for Miljøportalen siden 2009.

Myndighedernes ajourføringsaktivitet er stigende En ting er, at driften kører optimalt, at sikkerheden er i orden og at adgangen til data er i top. Det er den del Miljøportalen skal sørge for, så myndighederne har de bedste forudsætninger for at levere og hente miljødata. En anden ting er, at de data, som findes i databaserne, er både korrekte og aktuelle. Det er den del myndighederne skal sørge for. De seneste statistikker, som udarbejdes af Miljøportalen hvert kvartal, viser at ajourføringsaktiviteten er stigende ”Jeg tror, at den stigende aktivitet hænger sammen med flere ting. For det første er driften blevet langt bedre. Det betyder, at der skal bruges mindre tid på opgaven. For det andet tror jeg, at kommunerne har haft travlt med andre opgaver i forbindelse med strukturreformen,. Vi ved også, at flere myndigheder har været i tvivl om, hvad der egentlig er deres ansvar. Her må vi gribe

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Kort om Dataansvarsaftalen Parterne bag Danmarks Miljøportal har indgået en dataansvarsaftale. Den fastsætter, hvilke myndigheder der har ansvar for opdatering af de enkelte datasæt og for at stille dem til rådighed.

Kort om Danmarks Miljøportal

lidt i egen barm også, for selvom det alt sammen står i dataansvarsaftalen, så trænger den til at blive revideret, så den bliver nemmere at forstå. Det er noget, vi er i gang med nu,” siger Birgitte Pahl.

E-arkivet får nyt liv på Danmarks Miljøportal Udover driften af miljødatabaserne ser det nu også ud til, at Danmarks Miljøportal overtager driften af det landsdækkende elektroniske arkiv, E- arkivet, der rummer miljøsager frem til amternes nedlæggelse den 31. december 2006. Egentlig var det hensigten, at E-arkivet skulle nedlægges efter fem år i Danske Regioners regi, men med Danmarks Miljøportal er der opstået en mulighed for at lægge driften af E-arkivet her fremover. ”Miljøsager forældes ikke, så vi ved at mange sagsbehandlere har været kede af udsigten til at E-arkivet skulle droppes, da de stadig har brug for at søge tilbage i tidligere afgørelser. Umiddelbart falder den opgave ikke ind under vores hat, men når nu vi har muligheden, hvor E-arkivet kan rummes, så yder vi gerne myndighederne den ekstra service,” siger Birgitte Pahl.

Danmarks Miljøportal blev oprettet efter strukturreformen som et samarbejde mellem regionerne, staten, og kommunerne. Formålet med Danmarks Miljøportal er at drive, vedligeholde og udvikle fællesoffentlige it-løsninger, der gør det muligt for myndighederne at dele og udveksle miljødata om fx natur, grundvand og overfladevand.

Kort om webservices og applikationer Brugergrænsefladen skal anskaffes af myndighederne selv Danmarks Miljøportal stiller webservices til rådighed, så myndighederne kan udvikle deres egne it-systemer (programmer eller applikationer), som passer præcis til det behov, den enkelte myndighed har for at hente og lagre data. Danmarks Miljøportal udvikler ikke selv sådanne applikationer. De bliver typisk bestilt af en eller flere myndigheder hos en it-leverandør.

Webservices får systemerne til at tale sammen Webservices er små programmer, der gør det muligt for miljømyndighedernes it-systemer at ”tale sammen” med databaserne hos Danmarks Miljøportal. Med webservices kan myndighederne fra deres egne it-systemer trække data ud af databaserne og samtidig ajourføre data inden for blandt andet grundvands-, jordforurenings- og naturområdet.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

På video med Vrads To sekunder. Det bliver afstanden mellem Vrads og Borgerservice i Silkeborg Kommune. EnergiMidt, Microsoft og kommunen er sammen om et forsøg, hvor alle byens husstande får et webkamera. Forsøget blev sat i gang 7. april Landsbyen Vrads – der ligger i det naturskønne Midtjylland – er blevet valgt som en forsøgslandsby, hvor alle byens borgere får let adgang til at tale med Borgerservice i Silkeborg Kommune via et webkamera. Med webkamera-forsøget håber Silkeborg Kommune at blive klogere på, i hvor høj grad borgerne tager de digitale muligheder til sig. ”Vi er i fuld gang med at kigge nærmere på, hvordan vi bedst og billigst kan betjene borgerne i fremtiden. Vi står over for at skulle ændre drastisk på de borgervendte serviceydelser, og vi ser projektet i Vrads som et innovationsprojekt. Det kan give os viden om, i hvor høj grad borgerne vil bruge

et digitalt tilbud, der er let tilgængeligt fra deres eget hjem – og selvfølgelig også en viden om, hvordan tilbuddet kan udvikles, så den teknologiske løsning skaber værdi for alle parter,” siger Michael Maaløe, Jobog Borgerservicechef i Silkeborg Kommune.

Digitaliseringen rummer et kæmpe potentiale Og der er ingen tvivl om, at nye digitale tilbud og selvbetjeningsløsninger på sigt rummer et kæmpe potentiale for bedre og billigere betjening af borgerne. ”Borgerne vil i stadigt stigende grad skulle betjene sig selv, og i de tilfælde, hvor

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

der er brug for en direkte dialog og sagsbehandling, kan man også sagtens forestille sig, at det kan foregå digitalt. For eksempel via en videosamtale, hvor sagsbehandleren og borgeren kan se hinanden og udveksle elektroniske dokumenter undervejs i samtalen,” siger Michael Maaløe. Før dét rent sikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre, er der et stykke vej, men i Silkeborg Kommune vil man gerne indhente viden og erfaringer ved at eksperimentere. ”Af denne grund har vi gang i flere digitale forsøgs- og udviklingsprojekter. Det er vigtigt at inddrage både borgerne og de ansatte tidligt i processerne,” understeger Michael Maaløe.

Vrads er allerede digital At det netop er Vrads, der er udpeget som forsøgsby for webkamera-kommunikation, skyldes borgernes stærke sammenhold

og den store andel af fiberforbindelser, der sikrer hurtig kommunikation. ”Vrads er gået fra at være en landsby uden ordentligt internet til at være det sted i Midtjylland med flest fiberforbindelser. Vi har leveret fiberinternet til 70 procent af husstandene i byen, hvilket er rekord i det midtjyske. Derfor er vi sikre på, at sende- og modtage hastigheden er i top, og uden problemer kan opfylde de krav HDkameraerne stiller til båndbredde,” fortæller kommunikationskonsulent Jacob Hokland fra EnergiMidt.

Forsøgsprojektet er bare det første trin Ud over Silkeborg Kommune og EnergiMidt har Microsoft også en andel i projektet. ”Der er et enormt økonomisk potentiale i digital forvaltning. Digital forvaltning handler i bund og grund om at involvere borgerne og gøre dem selvhjulpne. For ofte

er de digitale løsninger for indviklede for borgeren, som så alligevel ender med at stille sig i kø nede i kommunens borgerservice. Med vores Lync-løsning og webkameraer kan borgeren få hjælp hjemme i stuen med det samme,” udtaler Bo Jepsen, ansvarlig for salg til kommuner i Microsoft Danmark. Da løsningen er en forlængelse af de nye kommunikations- og samarbejdsværktøjer, Silkeborg Kommune indfører, vil de umiddelbare besparelser og forbedringer først blive synlige i kommunens interne arbejdsgange, men efterhånden som der åbnes mere og mere op for kommunikationen, kan potentialet i Borgerservice også realiseres.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Kulturarv

Nyt fra

Kulturarv Museer i samarbejde om digital formidling Formidlingen af den midtjyske kulturhistorie får et løft, efter at Regionsrådet for Region Midtjylland har besluttet at støtte to museumsprojekter. Selv om det ene handler om middelalderborge og voldsteder og det andet om herregårdenes rolle, forventer de at kunne kvalificere hinanden igennem et samarbejde. Der er tale om to selvstændige projekter, men de arbejder begge med kortlægning på webben og digitalt baseret formidling ude i landskabet. Det er ambitionen på sigt at udvikle en fælles platform for formidling af Midtjyllands kulturlandskaber og kulturhistorie – en plat-

form, der også vil kunne rumme andre temaer som eksempelvis kystkultur, industrikultur eller landbrugshistorie. Initiativet til ”Region Midtjylland som Herregårdslandskab” kommer fra Dansk Center for Herregårdsforskning, der har til huse på Gammel Estrup. Projektets fokus er herregårdenes rolle som lokale økonomiske og kulturelle aktivitetscentre i fortid og nutid. Mens kilderne til Herregårdsprojektet vil være herregårdene selv, landskaberne, fotografier, billeder og skriftligt materiale, vil en stor del af forskningen og kortlægningen af middelalderborge og voldanlæg komme til at bero på arkæologiske undersøgelser. Mar-

kante anlæg som Kalø slotsruin, Spøttrup og bispens Hald er velkendte af de fleste, men regionen rummer også mange befæstede middelalderanlæg, som enten ligger upåagtede hen eller er skjult under jordoverfladen. Man ved derfor heller ikke, hvor mange borge og voldanlæg, der findes i Midtjylland, men lokale undersøgelser tyder på, at der kan være omkring 300. Det er de 10 arkæologiske museer i regionen, der står bag projektet, som nu i de indledende faser koordineres af en koordineringsgruppe med repræsentanter fra Holstebro Museum, Viborg Stiftsmuseum og Moesgård Museum.

Hammerhavnens skjulte granit- Indvielse af havbådebyggeri og konstruktioner bliver synlige kystkulturcenter i Han Herred Realdania har bevilget et tilskud på 5 mio. kr. til at udvide projektet ”Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn”. De ekstra midler skal bruges til at genskabe dele af det oprindelige havneanlæg, så de kulturhistoriske kvaliteter bliver mere synlige. Projektudvidelsen forventes godkendt i Bornholms Regionskommune i april. Hammerhavn er i sin tid opført til at udskibe granit, og tidligere var havnen rammen om rigtig mange arbejdspladser, dengang man brød granit på Hammerknuden. Med tiden er havneanlægget imidlertid ændret, og nu ønsker man at genskabe nogle af de oprindelige konstruktioner, så de kulturhistoriske værdier bliver mere synlige og kan bidrage til at gøre Hammerhavn til et attraktivt og smukt mødested - både for havnens daglige brugere og de mere end 100.000 besøgende, som hvert år lægger vejen forbi Hammerhavn.

Lokale kræfter i foreningen Han Herred Havbåde har siden 2007 arbejdet på at sikre Danmarks sidste store kystlandingspladser og flåden af klinkbyggede havbåde. I foråret 2009 gik A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Realdania ind i projektet med økonomisk støtte, og lørdag den 30. april kunne Han Herred Havbåde fejre den

officielle indvielse af et nyt kystkulturcenter med bådebyggeri, hvor besøgende kan opleve det traditionelle bådebyggerhåndværk, og et havbådehus, der fortæller om egnens særegne kystkultur. Han Herred Havbåde har allerede søsat to af de traditionelle havbåde – Elbo, der oprindelig er bygget i 1919, og Jammerbugt fra 1938. De bliver begge brugt af foreningens bådelag.

Studietur om kulturarvens betydning for lokal udvikling Kulturarvens betydning for turisme, erhvervsudvikling og bosætning er et varmt emne i mange danske kommuner. Borgernes interesse for autenticitet og kulturelle oplevelser er stigende og sætter sit præg på en lang række af de valg, vi træffer i vores hverdag. For de danske kommuner skaber det nye muligheder for en aktiv politik for den lokale bygningskulturarv. Bygningskultur 2015 inviterer derfor på studietur d. 29.-30. september 2011. Turen går til Nordtyskland, hvor deltagerne vil få konkret og anvendelig inspiration til, hvordan bygningsarven kan bidrage til at skabe lokal stolthed, øget turisme og ny erhvervsudvikling i de danske kommuner. Turen er målrettet Bygningskultur 2015s kommunale netværk og de kommunale beslutningstagere generelt.

Læs mere: http://bygningskultur2015.dk/aktiviteter/aktiviteter/studietur_om_kulturarvens_betydning_for_lokal_udvikling/

Tænk nyT. Tænk sammen. Tænk videre … Flere tekniske forvaltninger ønsker at effektivisere processer inden for fx byggeri, drift og vedligehold samt vandplanlægning. Med it-værktøjer som RamByg og GeoGIS er Rambøll med til at udvikle og levere de brugervenlige arbejdsredskaber, der skal til for at sikre effektivitet, overblik og dokumentation til gavn for forvaltninger og borgere. www.RaMBoll.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 By & Bolig

Fra snot til godt Høje-Taastrup energirenoverer i disse år 27 daginstitutioner til en standard, som rundt regnet svarer til nybyggeri. Det er det første og største projekt af sin slags i Danmark og viser, at det kan betale sig at gå videre end de nuværende krav til bygningers energieffektivitet.

Af | Jørgen Lerhard, direktør for Teknik- og Miljøområdet, Høje-Taastrup Kommune

Udover lavere energiforbrug og bedre indeklima har daginstitutionerne også fået et arkitektonisk løft - her er det daginstitutionen Vejtoften.

Energirenoveringen skærer mellem 50 og 60% af det samlede energiforbrug – tabellen viser tallene for Vejtoftens børnehave.

Det var en stor dag, da klima- og energiminister Lykke Friis i april kunne indvi første etape af energirenoveringen af 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau. Der er nemlig ikke tale om almindelig energirenovering, men en gennemgribende renovering, som slår flere fluer med et smæk: Forbedrer indeklimaet, gør en forskel i klimaregnskabet, er rentabel og bidrager til en bedre totaløkonomi. Høje-Taastrup er klimakommune og har sat sig ambitiøse mål for at reducere CO2udledningen – både i byen som helhed og i vores egen virksomhed. Og lige præcis når det gælder vores egen virksomhed, er bygningerne vigtige: 40% af det samlede energiforbrug i Danmark går til opvarmning af bygninger, så der er en stor gevinst at hente ved at gøre noget her.

Sådan begyndte det Høje-Taastrup er en kommune, som i høj grad er udbygget i 70erne og 80erne, så størstedelen af de kommunale institutioner har nogle år på bagen. Det gælder også de 27 daginstitutioner, som er over 30 år gamle og trængte til renovering. Tage var utætte, og vinduer nedslidte. Derudover var institutionerne plaget af træk, og gulvet føltes koldt, selv når der var skruet op for varmen. ”Vi kunne se, at mange af daginstitutionerne havde et forholdsmæssigt højt energiforbrug. Derfor begyndte vi at regne på, hvordan økonomien ville se ud, hvis vi gjorde bygningerne så tætte, velisolerede og energieffektive som teknisk og økonomisk muligt: Kunne vi reducere varmefor-

bruget radikalt? Vi tænkte, at nu vi alligevel skulle i gang med renovering, kunne vi måske lige så godt tage skridtet fuldt ud,” forklarer projektleder Mette Forslund. Beregningerne viste, at en ambitiøs energimodernisering af hele klimaskærmen og en optimering af ventilationsanlægget giver en betydelig energibesparelse. Alt i alt en mere rentabel løsning end blot at renovere til minimumskravet i Bygningsreglementet fra 2008. Høje-Taastrup Kommune besluttede derfor at gå hele vejen med en komplet energirenovering af klimaskærmen frem for blot at udføre den allermest nødvendige vedligeholdelse.

De første syv daginstitutioner er klar Foreløbig er syv ud af de 27 institutioner færdigrenoveret. De syv, som nu er klar, var de daginstitutioner, som var i dårligst stand, og hvor der derfor vil være den største gevinst at hente. Daginstitutionerne er på mellem 350 og 460 m² (brutto). Alle syv institutioner er længehuse, der er orienteret nord/syd, hvilket er optimalt for energioptimering og solindfald. Bygningerne er relativt ens og omfatter to grundtyper af bygninger: Nogle med fladt tag og nogle med taghældning. Institutionerne er blevet topisoleret, har fået udskiftet utætte og dårligt isolerende vinduer med nye tre-lags ruder, fået udbedret de utætte tage og facader og har populært sagt fået en ny ’overfrakke’ af isoleringsmateriale. Samtidig er facadebeklædningen gjort vedligeholdelsesfri.

Teknik & Miljø / Maj 2011 By & Bolig

I april indviede klima- og energiminister Lykke Friis de første syv ny-renoverede daginstitutioner.

De første syv renoveringer er foretaget i løbet af vinterhalvåret 2010-11 og har hver varet typisk tre måneder.

Plus på bundlinjen Projektet gennemføres på almindelige markedsvilkår – det vil sige uden støtte eller tilskud af nogen art. Renoveringen finansieres af kommunens renoveringspulje, som er en del af anlægsbudgettet. Man har valgt at prioritere anderledes end tidligere: I stedet for at reparere lidt over det hele, har man valgt at renovere i bund udvalgte steder. Det betaler sig. Den samlede pris for energirenoveringen af de syv daginstitutioner er 12 mio. kr., hvor en almindelig renovering ville have kostet 10 mio. kr. Tilbagebetalingstiden er vanskelig at beregne helt nøjagtig – bl.a. fordi der er stor forskel på bygningernes stand. Generelt er energirenoveringen tjent hjem på ca. 12-17 år, og herefter sparer man så penge pga. et lavere energiforbrug. Set på klimaskærmens samlede levetid, som er sat til 40 år, vurderer vi, at der er en gevinst på ca. 240.000 kr. pr. institution – dvs. penge, som spares i kommunens budget. Farvel til træk og fodkulde Én ting er økonomien i renoveringsprojektet. Noget helt andet – og mindst lige så vigtigt – er de glade børn og voksne i institutionerne, der nu har sagt farvel til træk og fodkulde. ”Før renoveringen var vores bygninger selvfølgelig slidte men i en forsvarlig stand.

Men 30 år og mange hundrede børns leg og færden sætter selvfølgelig sine spor. Så selvfølgelig kan vi allerede mærke en væsentlig forbedring i indeklimaet nu,” siger lederen af børnehaven Vejtoften, Janne Rosenborg. Børnene har i nogle af institutionerne først og fremmest lagt mærke til, at der er kommet nogle nye, spændende vinduer i ”børnehøjde” og dejlige brede vindueskarme, man kan sidde i uden at fryse. Derimod har deres forældre bidt mærke i de tydelige forbedringer i indeklimaet. ”Tidligere var der simpelthen så fodkoldt - det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere,” siger Thomas Paulsen, medlem af bestyrelsen for Søndervangs Børnehave. Oven i har daginstitutionerne fået et arkitektonisk løft med større vinduer og glaspartier, som giver mere lys og mere spændende bygninger.

Stort potentiale Alle kommuner står over for store renoveringsarbejder de kommende år. Rambøll har i en rapport fra oktober 2010 vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres bygninger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgifter stige fra de nuværende (skønnet til) ca. 2,6 mia. kr. årligt til 3,4 mia. kr. årligt. Ifølge Rambøll skal kommunerne derudover foretage investeringer i omegnen af 22-25 mia. kr. i en genopretning af deres bygninger.

Derfor er det interessant, når man kan kombinere den tiltrængte renovering med et markant lavere energiforbrug og dermed bedre økonomi. Høje-Taastrup Kommune samarbejder med Rockwool om at dokumentere og kommunikere resultaterne og erfaringerne fra projektet. Læs mere på www.htk.dk/lavenergi og www.rockwool.dk/events. Kontakt Hvis man vil vide mere om energirenoveringen, er man velkommen til at kontakte Tove Sanderbo T. 43 59 12 30 E-mail: ToveSa@htk.dk

Danmarks Tekniske Universitet beregnede i 2008, at den offentlige sektor kan nedsætte energiforbruget i bygningerne med 2/3 gennem en målrettet, ambitiøs indsats. Det vil kræve en årlig investering på ca. 3 mia. kr. frem til 2020. Til gengæld vil man så til den tid nyde godt af en lavere energiregning. I 2006 betalte den offentlige sektor næsten 7 mia. i energiregning, og den ville kunne nedsættes med ca. 4 mia. kr. hvert år.

Teknik & Miljø / Maj 2011 By & Bolig

Hvad betyder de nye momsregler for handel med byggegrunde? Det har hidtil været muligt at handle byggegrunde momsfrit. Momsfritagelsen for disse grunde blev imidlertid ophævet ved årsskiftet.

Eksempel: Byggegrund solgt i 2011 for 1.000.000 kr. inkl. moms. Salgsmomsen udgør herved 200.000 kr. Der er således ved første salg modtaget 800.000 kr. i indtægt. Kommunen udnytter i 2013 tilbageskødningsklausulen (forkøbsretten) og generhverver grunden til samme pris. Kommunen får herved en omkostning på 1.000.000 kr., idet den ”skjulte” momsbelastning på grunden ikke kan medtages i kommunens momsregnskab. Det koster altså kommunen 200.000 kr. at købe grunden igen. Kommunen sælger i 2013 atter grunden, og på grund af markedets udvikling har grunden fortsat kun en markedsværdi på 1.000.000 kr. inkl. moms. Kommunen skal af salget afregne 200.000 kr. i moms til SKAT. Det koster herved kommunen yderligere 200.000 kr. at sælge grunden.

Resultatet bliver, at kommunen får en ”ekstra” momsbelastning på 400.000 kr. ved at generhverve grunden i forhold til, hvis den første køber havde beholdt grunden eller solgt til anden side. Fandt det første salg sted før 2011, er der kun moms på salget fra kommunen i 2013.

Teknik & Miljø / Maj 2011 By & Bolig

Af | Susanne Aakjær Holst Director, momskonsulent, KPMG Århus

Med denne artikel gives et indblik i nogle af de relevante overvejelser omkring håndteringen af byggegrunde fremadrettet. Vi sætter i næste nummer fokus på de nye momsregler ved salg af nye bygninger og særskilt salg af bebyggede grunde.

Kommuners momspligt Momspligten på byggegrunde rammer stort set alle kommuner. Kun hvis det står klart, at salget af en byggegrund sker som led i kommunens myndighedsudøvelse, og at en manglende momsberegning ikke vil virke konkurrenceforvridende på markedet, kan kommunens salg efter en konkret vurdering ske momsfrit. Der vil dog næppe være mange eksempler på salg af byggegrunde, hvor dette kan betragtes som en myndighedsopgave overordnet set. Definition på byggegrunde Ved byggegrunde forstås et ubebygget areal, som efter planloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger. Det betyder, at kommuners salg af byggegrunde til opførelse af private boliger og erhvervsbyggeri klart hører ind under momspligten. Definitionen på en byggegrund betyder til gengæld også, at arealer med status i kommuneplanen som ”perspektivareal” eller ”rammebelagt areal”, og hvor denne status ikke muliggør opførelse af bygninger, falder uden for begrebet byggegrund. Disse arealer kan følgelig handles momsfrit. Det forhold, at arealet endnu hverken er udstykket eller bearbejdet i fysisk forstand, har derimod ikke nogen betydning. Bebyggede grunde med gamle bygninger anses i visse tilfælde også som en byggegrund. Det vil særligt være tilfældet, hvis kommunen som sælger forpligter sig til at nedrive bygningerne, eller det indskrives i aftalen med køber, at grunden erhverves med henblik på nedrivning af bygningerne. Andre faktorer kan dog også spille ind ved vurderingen af, om der reelt handles en byggegrund.

Hvad koster momspligten? Ved salg af erhvervsgrunde vil momsen typisk blive overvæltet på køberen, der under normale omstændigheder kan fratrække momsen i sit momsregnskab. Forskellen til situationen i 2010 vil dermed primært være, at der ikke længere skal søges en frivillig registrering hos SKAT for byggemodning af arealer med henblik på salg til en registreret virksomhed, og en overdragelse af en momsreguleringsforpligtelse til køber. Nu kan kommunen via sin momsregistrering hos SKAT direkte fratrække momsen på byggemodning m.v. i et momsregnskab og fakturere grunden tillagt 25 pct. moms. Ved handel med byggegrunde til private er det til gengæld ikke altid muligt at hæve prisen på grunden med 25 pct. I nogle tilfælde kan momsen slet ikke overvæltes, i andre tilfælde delvist og i enkelte tilfælde fuldt ud. Derved kommer momsen i mange tilfælde til at minimere kommuners fortjeneste på salg af byggegrunde. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der uanset salgsprisens størrelse samtidig følger en ret med til momsfradrag på byggemodningsomkostninger. Det gælder uanset tidspunkt for byggemodningen. For ”nye” byggemodningsomkostninger fratrækkes momsen hos SKAT med det samme. For omkostninger afholdt før 2011 er der momsfradrag for byggemodningsomkostninger på det tidspunkt, hvor salgsmomsen skal angives til SKAT. Ved udgangen af 2015 kan der søges om godtgørelse for momsen på byggemodningsomkostninger hos SKAT på fortsat usolgte byggegrunde. Tilbageskødningsklausuler I forbindelse med salg af kommunale, ubebyggede grunde tinglyses ofte deklaration om, at en ubebygget grund ikke må sælges videre uden først at være tilbudt kommunen. Kommunen har ret, men ikke pligt, til at købe en grund tilbage. Om kommunen vil købe grunden tilbage, afhænger typisk af en vurdering af, om grunden er så attraktiv,

at kommunen kan sælge den videre igen inden for kortere tid. Sådanne tilbageskødningsklausuler kan give væsentlige ulemper for en kommune. Ved det første salg fra kommunen skal der således beregnes salgsmoms på traditionel vis. Denne moms overvæltes helt eller delvist på kunden eller bæres fuldt ud af kommunen. Når kommunen generhverver grunden, sker dette normalt uden momsberegning, da salget sker fra en privatperson - men ofte til samme pris, som køber havde erhvervet grunden til. Når kommunen går på markedet med grunden igen, skal kommunen atter beregne moms af salget. Herved kan samme grund blive momsberigtiget i flere omgange med væsentlige økonomiske tab for kommunen. Disse uheldige konsekvenser står i skarp kontrast til betingede salgsaftaler, hvor salgsaftalen kun er bindende for parterne, hvis betingelser opfyldes, og hvor der sker tilbageskødning, hvis betingelserne ikke opfyldes. I denne situation anses handlen typisk som en nullitet, hvilket giver en væsentligt bedre momsmæssig situation for kommunen. Det bør derfor fremadrettet nøje overvejes, hvornår og hvordan tilbageskødningsklausuler bruges.

Alt det andet Ovenstående gennemgang er langt fra udtømmende. Der kan siges meget mere om moms og byggegrunde. Ikke mindst i forhold til ekspropriation, hjemfaldsforpligtelser og frikøb af samme, samt salg af grunde, som udelukkende har været anvendt til momsfri udlejning. Fokus her til sidst må dog være at påpege vigtigheden af at agere momsmæssigt korrekt og optimalt i relation til de nye momsregler. Gå porteføljerne af byggegrunde igennem og vurder, om der er forhold, som bør ændres eller tilrettes.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

Geotermi

– et nyt erhvervseventyr Vestsalling gemmer på store mængder varmt vand i undergrunden. Der skal bare prikkes hul, kobles nogle rør på og eventyret kan starte.

Den geotermiske varme kan danne grundlag for at bygge et nyt kurbad/feriecenter med nye former for wellness og natur oplevelser ved Limfjordens kyst.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

Af | Karl Krogshede, klimakoordinator i Skive Kommune

Der er tale om så store mængder varmt vand, at samtlige borgere i Skive Kommune kan blive forsynet med fjernvarme mindst hundrede år ud i fremtiden. Sandsynligvis slipper det ikke op, for jordens indre vil fortsætte med at varme vandet op. Det er nærliggende at tænke på fjernvarme i forbindelse med udnyttelsen af geotermisk energi. Det gør man både i Paris, København og Thisted. I fremtiden vil borgere og erhvervsliv i Skive Kommune også få billig fjernvarme fra den nye kilde. Det koster penge at bore, grave rør ned og etablere et pumpesystem; men allerede fra dag et vil prisen være billigere end den produktionspris, de nuværende værker har. Og til forskel for andre energikilder, som vi kender, vil prisen på geotermisk varme ikke stige med tiden.

Store besparelser Skive Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaet Brix & Kamp lavet en kalkulation på et geotermisk værk, som forsyner varmeværkerne med varmt vand via en udvidet fjernvarme forbindelse imellem værkerne. Over en årrække kan der udvikles et transmissionsnet, som kan modtage overskudsenergi fra virksomheder og kraftvarmeværker, men også afgive den grundvarme der er behov for i varmeværker og andre industrier. Ved at etablere transmissionsnettet har fjernvarme forbrugere en mulig samlet besparelse op imod 30 mio. kr. pr år.

Ambitionen er at etablere et fælles forsyningsselskab, hvis rør snor sig gennem kommunens opland i Salling, føres videre til Skive by og helt ud til Lundø på Nordfjends. Det er mange kilometer rør, men det kan betale sig.

Sund fornuft Det er netop denne tankegang, som har drevet medarbejderne i Skive Kommune gennem de sidste 20-30 år. Klima & Energi er ikke bare et spørgsmål om at tage ansvar. Der er sund fornuft og økonomi i alternative energikilder. Kommunen har sparet mere end 80 millioner på energibesparende foranstaltninger som f.eks. solvarme i disse år. Tankegangen vil fortsætte og forhåbentlig vil den brede sig til borgere og erhvervsliv over de kommende år. Geotermi er formentlig en uudtømmelige energikilde, der kan gøre livet i Skive Kommune grønnere og rigere, og geotermien er den energikilde, der kan føre flest forandringer med sig, hvis den bliver udnyttet optimalt. Der er penge i varmt vand. Det gælder ikke mindst billig varme, men det gælder også udvikling af nye produkter og nye erhvervsområder. Returvarme giver nye muligheder I fjernvarme bruges det varme vand fra dybet i en varmeveksler, som varmer fjernvarmevandet op. Når vandet kommer retur har det en temperatur på ca. 40 grader. Udnyttelsen af denne returvarme kan være

første mulighed i det nye eventyr. Måske er der penge i fiskeopdræt eller levende foderproduktion onshore i store kar. Måske handler det om sushi-tang eller tang til kosmetik. Eller vil det være en idé med nye billige væksthuse. Billig returvarme er en kategori af nye eventyr. En anden kategori vil være direkte brug af det saltholdige vand fra undergrunden. På Læsø har man ombygget en kirke til et kursted, hvor det kendte saltsyderi leverer helsende salte kurbade. De muligheder findes måske også i Vestsallings undergrund. Måske er der grundlag for at bygge et nyt kurbad/feriecenter med nye former for wellness og naturoplevelser ved Limfjordens kyst. Skive Kommune har sat sig det mål at blive CO2 neutral i 2029. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe nye erhvervsmuligheder inden for Klima & Energi. Strategien er en helhedsstrategi, der tager hånd om den totale energiressource samt søger muligheder for at knytte nye erhverv til kommunen. Kommune har etableret et tæt samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. I fællesskab udvikler vi erhvervsturismen, sætter gang håndværkernes samarbejde om energirenovering og skaber nye uddannelser. Skive Kommune bliver grønnere, når erhvervslivet er på forkant med udviklingen i Danmark.

sOll

KTC Årsmøde 2011

www.ktc.dk

KOmmUNeN Ver. 2.0 Velkommen til den innovative kommune

Kommunernes fremtid KTCs årsmøde tager afsæt i, at alle kommuner har store udfordringer med at sikre velfærdsydelser og leve op til borgernes forventninger og statens krav med stadig færre ressourcer til rådighed. Presset for at finde nye, anderledes og billigere løsninger er større end nogensinde. KTC vil medvirke til, at kommunerne gennem innovation er i stand til at påvirke samfundets udvikling positivt.

teKniK sKaber velfærd Teknik og miljø udgør ikke nogen stor del af kommunens budget. Til gengæld er opgaveløsningen i den tekniske forvaltning en vigtig del af fundamentet under den kommunale service – tænk blot på planlægning, infrastruktur og bygninger. Teknik og miljø er vant til at samarbejde på tværs – offentlig og privat – og med borgerne. det er nu, denne viden – og netværkene – skal aktiveres.

forandring er ledelse som direktør og chef udfordres din egen rolle og evne til at inspirere til forandringer og bringe inspirationen videre til dine medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere. målet med årsmødet 2011 er, at alle deltagerne får en oplevelse af, at det rykker. deltagerne bliver reelt involveret, får afprøvet en række nye metoder og viser nye veje gennem samarbejde, som skal til for at ændre det negative fokus på besparelser og nedskæringer.

vi vil vise resultater KTCs årsmøde 2011 vil blive gennemført i et procesorienteret konferenceformat, hvor deltagerne – offentlige som private – bliver udfordret til at bidrage til fremtidens kommune. resultatet nås gennem strategiske netværk og bidrager til innovation og effektivisering. efter årsmødet giver KTC mulighed for, at deltagerne i regionale og landsdækkende aktiviteter fortsat kan bidrage til udviklingen af ”Kommunen ver. 2.0”.

mUsiKTeaTreT i HOlsTebrO 22. Og 23. sePTember 2011 direkte shuttlebus til / fra Karup lufthavn

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

National datamodel der virker Miljøstyrelsen har i 2010 indført et ny affaldsdatamodel til registrering af de affalds mængder, der modtages på danske behandlingsanlæg samt affald, der bliver eksporteret.

Af | Henning Jørgensen, RenoSam

Affaldsdatamodellen afløser ISAK systemet, hvor behandlingsanlæggene i årtier har indberettet mængder og typer af affald, de har modtaget. Oplysningerne fra dette system er blevet benyttede af Miljøstyrelsen i forbindelse med den årlige nationale opgørelse over affaldsmængder. Opgørelsen var opgjort på behandlingsformer og anlæg. Kommunerne benyttede oplysningerne som datagrundlag ved udarbejdelse af de 4 årlige affaldsplaner samt planlægningsredskab ved vurdering af fremtidige investeringer i behandlingsanlæg. ISAK systemet havde den svaghed, at nyeste oplysninger, som var tilgængelig for kommunerne var ca. tre år gamle. Således er opgørelserne for 2007 først offentliggjort i 2010.

Affaldsdatamodellen Med den nye affaldsdatamodel skal virksomheder som: • indsamler • eksporterer og • behandler affald enten løbende eller mindst én gang pr år

indberette, hvor store mængder affald, de håndterer. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om: • hvor affaldet er produceret, • hvem der transporterer det, • hvor det bliver behandlet, og • EAK koder. Med den nye affaldsdatamodel får kommunerne mulighed for at se, hvor store mængder affald og hvilken type affald den enkelte virksomhed får afhentet, hvem der kører affaldet, og hvor det køres hen.

Hvad kan affaldsdatamodellen bruges til? Kommuner kan fortsat bruge disse oplysninger i forbindelse med deres affaldsplanlægning, og som noget nyt også som planlægningsværktøj i forbindelse med virksomhedstilsynet. Oplysninger i affaldsdatamodellen afslører nemlig, om virksomhederne afleverer de mængder og typer affald som kommunen må formodes af have vurderet på baggrund af virksomhedernes størrelse og antal ansatte.

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

Med den nye affaldsdatamodel får kommunerne mulighed for at se, hvor store mængder affald og hvilken type affald den enkelte virksomhed får afhentet, hvem der kører affaldet, og hvor det køres hen.

Kommunerne kan således målrette deres miljøtilsyn mod de virksomheder, hvor der er stor forskel mellem oplysningerne i affaldsdatamodellen og de forventninger kommunen har til virksomhedens affaldsmængde- og sammensætning.

Hvordan indberettes? Virksomheder, indsamlere og behandlingsanlæg skal fortage indberetningen elektronisk til en central computer, som administreres af Miljøstyrelsen. Indberetningerne kan fortages manuelt, hvor de enkelte data overføres en for en via en hjemmeside tilknyttet affaldsdatamodellen. Ved overførsel af større mængder data kan dette ske automatisk som system til system overførsel. Indkøringsproblemer Mange - ja faktisk langt de fleste - datasystemer har ofte store indkøringsproblemer, og enkelte systemer kommer aldrig over børnesygdommene, og må derfor skrottes. I forhold til affaldsdatamodellen er der en række parametre som kan vanskeliggøre brugen af modellen. Nogle af disse er menneskelige og andre er EDB tekniske.

Hvilke problemer er der? Af de menneskelige kan nævnes: Indsamlerne har muligheden for at indberette, men har ikke en pligt. Behandlingsanlægget skal indberette, hvis indsamleren ikke ønsker at indberette. Dette betyder, at det ikke er entydigt, hvem der indberetter. Dette skaber en situation, hvor der en risiko for, at der enten ikke bliver indberettet, eller der bliver indberettet dobbelt. Derfor skal det, når der ruller et læs affald ind på et behandlingsanlæg, være entydigt afklaret, hvem der indberetter. I forhold til det EDB tekniske kan nævnes: Det er usikkert, om systemet har kapacitet til at modtage datamængder i så store mængder som det forventes, at systemet skal kunne håndtere - specielt hvis alle ønsker samtidigt at indberettet årligt. Konsekvenser Hvis der indberettes dobbelt, der ikke indberettes eller kapaciteten på EDB-anlægget ikke er tilstrækkelig, vil dette resultere i, at de oplysninger, som kan trækkes fra affaldsdatamodellen, ikke er retvisende. Dermed

kan modellen ikke benyttes som grundlag for de kommunale affaldsplaner samt ved vurdering af, hvilke virksomheder miljøtilsyn skal rettes mod. Konsekvensen heraf kan blive en nedadgående spiral, hvor systemet ikke bruges, fordi tilliden til systemet falder og relevansen opleves som ikke eksisterende.

Anbefaling En altafgørende betingelse, for at affaldsdatamodellen kommer til at virke succesfuld, er at de data som kan trækkes ud af modellen har en kvalitet, så de kan bruges og bliver brugt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil modellen ikke få et langt liv. Det er derfor vigtigt, at aktørerne motiveres til at benytte modellen. Miljøstyrelsen opfordres derfor til: • at øge information om affaldsdatamodellen over for alle interessenter • klart og entydigt at definere hvem der skal indberette til affaldsdatamodellen • at pilotteste modellen yderligere inden den endelige implementering

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

Kommunale og private kræfter går sammen om et renere København For at sikre en ren by slog Københavns Kommunes renholdsmedarbejdere og servicemedarbejdere i Jeudan kræfterne sammen på en fælles renholdsdag. Partnerskaber giver en bedre og mere effektiv opgaveløsning, og derfor håber kommunen på flere lignende samarbejder fremover.

Af | Lillan Clemmensen, kommunikationskonsulent, Københavns Kommune

Affaldet i byen skelner ikke mellem, om de københavnske fortove tilhører kommunen eller private virksomheder. Bliver de efterladte aviser, nedfaldne blade eller tabte vandflasker ikke fjernet det ene sted, blæser de hurtigt videre til et andet fortov med en anden ejer. Derfor er en ren by en fællessag, og det fik Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og den private ejendomsvirksomhed Jeudan, der renholder omkring 100 ejendomme i Indre By, til at gå sammen om at holde byen ren den 7. maj. For en enkelt dag kunne københavnerne derfor se kommunens orangeklædte renholdsmedarbejdere gå side om side med Jeudans servicemedarbejdere i sort arbejdstøj i det indre København. ”Vi sætter stor pris på en fælles renholdsdag, hvor to sider af samme sag mødes og går sammen om at holde byen ren. Både fordi vi kan lære meget af hinanden, og fordi det gør det synligt for borgerne, at det ikke kun er kommunen, der står for at holde byen ren,” siger centerchef Claus Robl fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Vidensdeling letter arbejdet Helt konkret gav den fælles renholdsdag medarbejderne i Københavns Kommune og Jeudan mulighed for at få et indblik i, hvordan parterne hver især løser deres opgaver, og hvilke udfordringer, de står overfor. Denne vidensdeling er med til at gøre det daglige arbejde lettere, forklarer Claus Robl. ”Kommunens fortove støder ofte op til et fortov, en trappe eller en gård, der tilhører Jeudan, og derfor letter det dagligdagen for alle, når man lærer hinanden bedre at kende. Jeudan har lige som os stor erfaring med renhold, og derfor kan vi også lære meget af hinanden. I sidste ende handler det om, at københavnerne skal få en endnu renere by,” siger han. De i alt 100 mand brugte blandt andet kræfterne på at skrabe tyggegummi af Amagertorvs granitsten. Selvom en offentlig plads normalt ikke hører under Jeudans regi, er virksomhedens administrerende direktør Per W. Hallgren glad for at være en del af en fælles indsats. ”Vi ønsker at både beboere, handlende, turister og andre, der til daglig færdes i byen

har en oplevelse af, at København er en ren by, som lokale virksomheder og kommunen drager omsorg for. Vedligeholdelse af byen handler ikke kun om vedligeholdelse af ejendomme. Byrummet, gader og stræder, pladser, parker og grønne områder skal også vedligeholdes og være indbydende. Derfor spiller den daglige renholdelse af byen en stor og vigtig rolle,” siger han og tilføjer, at virksomheden ser positivt på samarbejdet med Københavns Kommune.

Flere og bedre partnerskaber Det er langt fra første gang, at Københavns Kommune indgår i partnerskaber med private aktører for at sikre en ren by. Tidligere har kommunen i samarbejde med det københavnske erhvervsliv udviklet et udendørs askebæger for at gøre det nemmere for rygerne at komme af med cigaretskodderne, så færre skodder ender på gaden. Dengang var blandt andet Tivoli med til at rådgive om udformningen af askebægerne, og Claus Robl håber på, at kommunen fremover vil kunne få gang i endnu flere partnerskaber.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

relevant for Teknik- og Miljøforvaltningen, fordi det er et område, der har adskillige kontaktflader med det private erhvervsliv. For eksempel når der skal gives byggetilladelser eller tilladelser til arrangementer i byen. ”Vi har rigtig mange snitflader med det private erhvervsliv. Vi står tit over for de samme udfordringer og har hver især gode bud på løsningerne. Derfor er arrangementer som dette noget, begge parter har udbytte af,” siger han. Selvom den fælles renholdsdag indtil videre var en engangsforestilling, og Jeudans sortklædte servicemedarbejdere og kommunens orange renholdsmedarbejdere nu er gået hver til sit igen, håber Claus Robl derfor, at det ikke var sidste gang, at de to parter gik sammen om en ren by.

Københavns Kommune samler 3.500 tons affald om året. Det er ca. 70 tons om ugen.

Ren dag - København Den 7. maj gik renholdsmedarbejderne fra Københavns Kommune sammen på gaden med Jeudans servicefolk. Begge parter spiller en stor rolle, når byen skal holdes ren. Jeudan Servicepartner renholder 130 ejendomme i Københavns Kommune. De indsamler 260 tons affald om året svarende til fem ton affald pr. uge alene opsamlet på udvendige arealer. Københavns Kommune samler 3.500 tons affald om året. Det er ca. 70 tons om ugen. Kommunen bruger ca. 110 mio. kr. på at fjerne skrald fra gader og stræder om året. Affaldskurve på travle strækninger som Strøget, bliver tømt op til seks gange i døgnet, og det koster ca. 16.000 kr. om året at drive sådan en affaldskurv.

Foto: Troels Heinen

”Hvis kommunen og det private erhvervsliv løfter sammen, er det noget, der rykker, og der er masser af områder, hvor det ville give rigtig god mening at stable et samarbejde på benene med en privat aktør. For eksempel kunne vi gå sammen med bankerne om at udvikle en ordning, så kvitteringerne fra hæveautomaterne ikke ender på gaden. Derfor ser vi gerne endnu flere partnerskaber fremover,” tilføjer han. For at skabe flere og mere etablerede partnerskaber er Københavns Kommune derfor begyndt at arbejde strategisk med området. Helt konkret er kommunen i øjeblikket ved at definere forskellige former for partnerskaber og skabe klarhed om, hvad et partnerskab indebærer for begge parter. ”Et partnerskab kan have mange forskellige udformninger. Det kan være et længerevarende samarbejde, men det kan også være et samarbejde omkring et enkelt projekt, der kan bidrage til at parterne kan arbejde mere effektivt,” forklarer Claus Robl.

Mange snitflader med erhvervslivet Ifølge Claus Robl er partnerskaber særligt

Teknik & Miljø / Maj 2011 Forsyning

Hurtigere opdagelse af forureninger med bakterier på vandværker I 2010 fik Odense Kommune udtaget prøve til bakteriologisk analyse hver måned på alle vandværker i kommunen. Det viste sig at 7 af 10 forureninger ikke blev fundet ved den rutinemæssige kontrol.

De fleste vandværker vælger kun at udføre dette mindstekrav til antallet af bakteriologiske analyser. Herudover udføres der kontrol af drikkevandet på vandværkernes ledningsnet ved såkaldte begrænsede kontroller.

Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix

Af | Richard Jensen, Projektleder, Cand. scient, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune

Teknik & Miljø / Maj 2011 forsyning

Der er 20 almene vandværker i Odense Kommune. Hvert år viser nogle af vandværkets lovbestemte kontrolprøver, at der er for mange bakterier i drikkevandet i forhold til de kravværdier, som gælder på området1. På vandværkerne i kommunen skal der ifølge drikkevandsbekendtgørelsen1 kun foretages 1–4 årlige bakteriologiske kontroller på vandværket. For at undersøge ”udbyttet” ved at forøge det årlige antal bakteriologiske analyser fra vandværkerne, foretog Odense Kommune i 2010 kontrol hver måned på alle vandværkerne. Ved 7 af 10 bakteriologiske forureninger i 2010 blev forureningen fundet i de supplerende analyser, og altså inden den rutinemæssige bakteriologiske kontrol blev foretaget (kontrollen på vandværkernes ledningsnet medregnet). Distribueret eller produceret vandmængde m3 pr. år

Prøverne blev udtaget og analyseret af Eurofins for coliforme bakterier, kimtal ved 22 °C og kimtal ved 37 °C. Kommunen kunne glæde sig over alle vandværkernes velvillige deltagelse i projektet.

Nuværende kontrolhyppighed Drikkevandsbekendtgørelsens mindstekrav til hyppigheden af bakteriologiske analyser på almene vandværker fremgår af bekendtgørelsens bilag 10, og kravet til vandværkerne i Odense Kommune fremgår af den indsatte boks. De fleste vandværker vælger kun at udføre dette mindstekrav til antallet af bakteriologiske analyser. Herudover udføres der kontrol af drikkevandet på vandværkernes ledningsnet ved såkaldte begrænsede kontroller (kun 1 på de 5 mindste værker i kommunen).

Undersøgelser pr. år Normal kontrol

Undersøgelser pr. år Udvidet kontrol

3.000 - 10.000

1/21)

10.000 - 35.000

1/2

1/21)

35.000 - 350.000

Vandværker i Odense Kommune Antal vandværker

350.000 - 1.500.000

1.500.000 - 2.660.000

2 1

2.660.000 - 3.500.000

3.500.000 - 7.000.000

7.000.000 - 10.500.000

10.500.000 - 14.000.000

1) Den anførte brøk skal forstås således, at ½ betyder en prøveudtagning hvert andet år.

Baggrund Hyppigheden af bakteriologiske analyser på vandværkerne har været oppe at vende i den offentlige debat i flere omgange. Senest har fagbladet Ingeniøren i 2009 og 2010 prøvet at undersøge den øjeblikkelige bakteriologiske kvalitet af drikkevandet fra vandværkerne. I denne forbindelse har professorerne Erik Arvin og Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU udtalt, at den lovbestemte kontrol er alt for dårlig til at opdage en bakteriologisk forurening inden for en rimelig tid. Odense Kommune besluttede derfor at undersøge effekten af, at udtage prøver til bakteriologisk analyse fra alle vandværkerne hver måned i 2010. VandCenter Syd, der ejer de seks største værker, foretager (på eget initiativ) denne kontrol i forvejen.

Overskridelser af kravværdier De observerede bakteriologiske overskridelser fordelte sig som følger: I 7 tilfælde blev der fundet 1 – 5 coliforme bakterier pr. 100 mL. Disse bakterier må ikke kunne påvises i drikkevandet, og tilstedeværelsen skyldes forurening fra omgivelserne. I to tilfælde sås overskridelser af kimtal ved 37 °C og i to tilfælde overskridelse af kimtallet ved 22 °C. Sådanne mindre overskridelser ses på vandværker i alle landets kommune, som det fremgår af artikler i Ingeniøren i 2009 og 2010. Diskussion Forureningskilden blev i fem af de syv tilfælde fundet og udbedret, og det kan derfor ikke afgøres, hvornår forureningerne ville være erkendt ved den lovbestemte,

rutinemæssige kontrol. I de to tilfælde, hvor kilden ikke blev sporet, blev forureningen ikke fundet ved den lovbestemte kontrol. Hvis der kun udføres den lovbestemte kontrol for bakterier, vil en forurening gennem f.eks. revner i en rentvandsbeholder, der kun ses ved kraftigt regnfald, kunne fortsætte meget længe uden at blive opdaget. Det kræver nemlig at prøven tilfældigvis udtages efter kraftigt regnfald (og sandsynligheden herfor stiger selvfølgelig med hyppigheden af prøvetagning). På dette tidspunkt kan den i værste tilfælde være tiltaget så meget, at det har sundhedsmæssige konsekvenser for forbrugerne. Det er Odense Kommunes erfaring, at selv ved fund af kun 1 coliform bakterie pr. 100 mL er der tale om en forurening fra omgivelserne, og kilden kan i de fleste tilfælde findes/sandsynliggøres og udbedres. Der udføres derfor teknisk tilsyn med vandværkerne efter fund af coliforme bakterier. Hvis et vandværk ønsker en tidlig erkendelse ved bakteriologiske problemer, er det oplagt at supplere bekendtgørelsens mindstekrav til analysefrekvens. Listeprisen for prøveudtagning og bakteriologisk analyse (coliforme bakterier, E. coli, kimtal ved 22 °C og kimtal ved 37 °C) er iflg. Eurofins prisliste under 1.000 kr. pr. prøve. Ekstraudgiften for selv de mindste vandværker vil således ikke overstige 11.000 kr. pr. år for denne forbedring af sikkerheden for et hurtigt fund af bakteriologiske forureninger.

Miljøministerits bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Bilag 10: Kontrolhyppighed på vandforsyningsanlæg. NB: Kun 1. del omhandlende normal kontrol og udvidet kontrol er medtaget, da kun disse medtager bakteriologiske analyser, og antal vandværker i Odense i de enkelte kategorier er tilføjet.

Teknik & Miljø / Maj 2011 miljø

Nyt fra

Miljø

Model for geografisk fordeling af emissioner til luft Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har udviklet en ny model, SPREAD, til fordeling af emissioner til luft med høj opløsning (1x1 km). Modellen er udviklet til at opfylde kravene til at rapportere geografisk fordelte emissioner og til at skabe bedre emissionsdata. DMU udarbejder de årlige nationale emissionsopgørelser for drivhusgasser og luftforurenende stoffer i henhold til Danmarks forpligtelser til internationale konventioner, eksempelvis FNs klimakonvention og konventionen om langtransporteret luftforurening, CLRTAP. Tidligere har den danske emissionsopgørelse været tilgængelig på 50x50 km EMEP-grid

for rapportering til CLRTAP hvert femte år. Rumlige emissionsdata bruges som input til modelberegning af luftkvaliteten, der igen tjener som input til for eksempel vurdering og evaluering af virkninger for sundheden. Til disse formål efterspørges fordelinger med høj rumlig opløsning. SPREAD er bygget op om separate fordelingsmodeller for sektorerne i det danske opgørelsessystem; stationær forbrænding, mobile kilder, flygtige emissioner fra brændsler, industrielle processer, opløsningsmidler og anvendelse af andre stoffer, landbrug og affald. Dermed er det muligt at lave fordelinger for enkelte sektorer samt for en række delsektorer og separate kilder.

Rapporten dokumenterer metoderne i denne første version af SPREAD og præsenterer udvalgte resultater. Desuden er en række potentielle forbedringer beskrevet og diskuteret. Læs mere: Plejdrup, M.S. & Gyldenkærne, S. 2011: Spatial distribution of emissions to air – the SPREAD model. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 72 pp. – NERI Technical Report no. FR823. www.dmu.dk/Pub/FR823.pdf

Nordvestjylland vil være kraftcenter for energi og miljø Sverige har A-kraften. Texas har olien. I Nordvestjylland går blæsten frisk over Limfjordens vande, og landskabet er fyldt med topmoderne landbrug. Det er grundlaget for fremtidens klimavenlige energi, og – hvis man griber det rigtigt an – grundlaget for en sand vækstmotor for forskning, udvikling og salg af løsninger til energi, miljø og forsyning. En række kommuner og virksomheder i området arbejder allerede målrettet med

Maabjerg Bioenergy står færdigt i begyndelsen af 2012

udvikling og etablering af ”grønne arbejdspladser”. Med bl.a. opførelsen af Maabjerg BioEnergy, der er verdens største af sin art og lokal produktion af brint til biler, er der et godt udgangspunkt for en videre udvikling af dette segment i hele Nordvestjylland, vurderer Ole Gade, der er formand for Nordvestjysk Lederforum. ”De dynamiske effekter af et sådant helhedssyn vil bidrage til væsentlig økonomisk vækst i området i en lang årrække, hvor kli-

ma, miljø og økonomi fungerer i et stærkt samspil,” siger han og peger på bioethanol som en oplagt mulighed på kort sigt. Maabjerg BioEnergy står færdigt i begyndelsen af 2012. Anlæggets direktør Jørgen Udby vurderer, at et bioethanolanlæg vil kunne øge produktionen af biogas betragteligt og samtidig mindske afhængigheden af affald som brændselskilde hos naboen, Måbjergværket, ligesom det vil medvirke til, at der tages hul på at nedbringe klimabelastningen fra transportsektoren ved tilsætning af bioethanol til benzin. EU-kommissionen har en vision om, at en fjerdedel af brændstof til transport skal være baseret på biobrændsler i 2030. I Danmark har regeringen en forventning om, at fem-seks bioethanolanlæg vil blive opført i nær fremtid. Og her vil tilstedeværelsen af klimaklyngen og et stærkt landbrug give en helt oplagt placering i Nordvestjylland. ”Hvis man skal udnytte bioethanolanlæg maksimalt, bør fremstillingen kombineres med et bioenergianlæg og afbrænding af restprodukter i et biomassefyret kraftvarmeværk. Vi har lige præcis sådanne anlæg på plads her, så vi er allerede over halvvejs i mål, mens andre stadig er på vej hen til startlinjen,” siger Ole Gade.

Nyt fra

Miljø

Green Cities: EU skal gøre det lovligt at vælge miljømærkede produkter eller en miljøstyret produktion Når EU den kommende tid skal modernisere EUs politik for offentlige indkøb, så har Green Cities-kommunerne ét enkelt ønske. Det skal gøres lovligt for kommuner at efterspørge og vælge en leverandør, der kan tilbyde et miljømærket produkt ,eller som har miljøcertificeret sin virksomhed. I dag må kommuner ikke kræve eller tillægge det nogen vægt, at leverandørens produkt er miljømærket eller at produktionen er miljøcertificeret. Det gør det svært for kommuner at implementere en grøn indkøbspolitik og herved stimulere udviklingen af en grøn vækst i EU. Ved at gøre det lovligt for en kommune at efterspørge miljømærker som ’Blomsten’,

’Svanen’ og ’Blaue Engel’ vil den offentlige indkøber kunne fastsætte et højt miljøbeskyttelsesniveau for produktet. Kommuner kan i dag opstille miljømæssige, tekniske specifikationer i deres udbudsmateriale, men det er en tidskrævende og vanskelig opgave at finde frem til, hvad markedet kan levere af miljøvenlige produkter og om der er et vist udsnit af markedet, der kan leve op til de tekniske specifikationer. Det betyder, at mange kommuner til sidst undlader at stille miljøkrav, med et lavere miljøbeskyttelsesniveau til følge. Det er EUs udbudsdirektiv, der forhindrer kommunerne i at vælge miljømærkede produkter eller miljøstyrede virksomheder til, da dette ifølge udbudsdirektivet er konkurrenceforvridende.

Der findes adskillige tusinde virksomheder i EU, der enten er EMAS-registrerede eller ISO 14001-certificerede. Ligeledes er der på det danske marked 4.500 miljømærkede produkter, ifølge Dansk Miljømærkenævn. For adskillige produktgrupper er der et stort udvalg af producenter, der har miljømærkelicens til at producere miljømærkede produkter. For mange produktområder er det derfor muligt for kommunen at få tilbud fra flere tilbudsgivere med miljømærkelicens. Desuden er miljømærkede produkter pr. definition ikke dyrere end andre produkter, skriver Dansk Miljømærkenævn. Green Cities har derfor svært ved at se, hvordan krav om miljømærker og miljøstyring skal være konkurrenceforvridende.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 miljø

ESCO

i Sorø Kommune På baggrund af en mistanke om et højt energiforbrug i kommunens ejendomsmasse, stigende energipriser samt et øget vedligeholdelsesefterslæb på kommunens ejendomme, valgte Sorø Kommune som en af de første kommuner i landet i 2009 at se nærmere på en ny partnerskabsaftale kaldet ESCO.

Af | Johnny Christensen, centerchef, Sorø Kommune

Da Sorø Kommune som én af landets første kommuner i 2009 valgte at se nærmere på mulighederne i ESCO, var den daværende viden omkring ESCO beskedent. Kun Middelfart Kommune var startet op på projektet, og erfaringerne var sparsomme. Senere er det gået stærkt, og flere kommuner har fulgt i ’ESCO-fodsporet’ herunder Sorø Kommune. Principperne for projektet bygger på en investering i energibesparende bygningsforbedringer, der finansieres og tilbagebetales gennem energibesparelser. ESCO-modellen betyder, at Schneider Electric, som er valgt som samarbejdspartner, yder Sorø Kommune en garanti for en reduktion i de årlige energiomkostninger ved at investere nogle penge i energibesparende bygningsforbedringer. Hvis kommunen ikke opnår den garanterede besparelse, betaler Schneider Electric forskellen.

Feltanalyse Projektet blev indledt med en feltanalyse i maj 2009, hvor seks forskellige bygninger, svarende til 9% af den samlede ejendomsmasse, blev undersøgt. Feltanalysen viste, at der i de seks udvalgte bygninger var et betydeligt besparelsespotentiale, der kunne realiseres med den rette indsats.

Kombinationen af feltanalysen og bygningernes årlige energiforbrug viste, at der i Sorø Kommunes samlede bygningsmasse er et anslået besparelsespotentiale på mellem 16 og 19%. Dette svarer til 4,2 til 5 mio. kr. pr. år regnet med de nuværende energipriser. Samtidig vil CO2 udledningen årligt reduceres med 18-20%. For at realisere disse besparelser vil det kræve en investering på 40 til 50 mio. kr. På baggrund af feltanalysen valgte Sorø Kommune i slutningen af 2009 at igangsætte et EU-udbud på gennemførelse af ESCOprojektet i samarbejde med Sorø Kommunes bygherrerådgiver, Rambøll. 12 indgav ønske om at blive prækvalificeret, hvoraf syv blev fundet egnet. Sorø Kommune indgik i starten af 2010 en rammeaftale med firmaet Schneider Electric Denmark A/S om gennemførelse af et ESCO-projekt opdelt i tre faser, hvor fase 2 og fase 3 kunne tilkøbes, når resultatet af fase 1 blev kendt.

Fase 1 Fase 1 som omhandlede en grundig energianalyse af 66 bygninger fordelt på 133.000 m2 blev gennemført i perioden fra februar 2010 til februar 2011. Energianalysen af de indeholdte bygninger i projektet tilkendegjorde, at der kunne opnås energi-

Foto: Schneider Electric

Teknik & Miljø / Maj 2011 miljø

Rådhuset i Sorø indgår som én af de bygninger, der er omfattet af ESCO-samarbejdet.

og vandbesparelser samt forbedring af bygningernes klimaskærm ved investeringer i de tekniske installationer, efterisolering og udskiftninger af døre og vinduer. Det samlede investeringspotentiale blev kalkuleret til 68,1 mio. kr. og vil medføre, at vedligeholdelsesefterslæbet i kommunens bygninger bliver reduceret med ca. 26,7 mio. kr. - samtidig opnås en årlig CO2-besparelse på 18%, en årlig driftsbesparelse på 2,4 mio. kr. og en årlig varmebesparelse på 22,3%. På baggrund af investeringerne forventes det ligeledes, at Sorø Kommunes ønske om at forbedre indeklimaet i en lang række bygninger vil blive opfyldt. Fase 2 Borgmester i Sorø Kommune Ivan Hansen og kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen underskrev den 18. februar 2011 fase 2 og fase 3 aftalen mellem Sorø Kommune og Schneider Electric. Fase 2 omfatter udførelsesdelen, hvor de energibesparende tiltag i bygningerne, som er blevet aftalt på baggrund af en grundig feltanalyse i fase 1, udføres. Der er relativt stor forskel på standen af bygningerne, og det er derfor meget forskelligt, hvilke og hvor mange energisparetiltag der udføres på de enkelte bygninger. På baggrund af en delvist nedslidt byg-

ningsmasse og derved højt energiforbrug har det været vigtigt for Sorø Kommune at få så mange energibesparende tiltag med som muligt, som samtidig kunne forsvares med en realistisk tilbagebetalingstid. Sorø Kommune har valgt en tilbagebetalingstid på 25 år. Der vil således ske udskiftning af tekniske installationer med kort tilbagebetalingstid kombineret med udskiftning af vinduer, efterisolering af hulmure og tag samt udskiftning af belysning, som ofte har en længere tilbagebetalingstid. I udførelsesperioden frem til den 31. december 2012 vil der i takt med at de energibesparende tiltag udføres ske en videreuddannelse af kommunens tekniske servicepersonale, som skal uddannes i optimal drift af kommunens bygninger, så Sorø Kommune fremover kan arbejde systematisk og struktureret i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og CO2 udslippet. Derudover vil der blive afholdt kurser for 1-2 ansatte i hver bygning, med henblik på at kunne følge bygningens energiforbrug på computeren samt god daglig adfærd omkring energiforbrug i bygningen.

Fase 3 Når bygningerne bliver afleveret over de næste to år, vil de overgå til fase 3, som er

garantiperioden. På nuværende tidspunkt er der aftalt en garantiperiode på 10 år, men med mulighed for forlængelse. I denne periode er Sorø Kommune garanteret en besparelse på de årlige energiomkostninger. Den procentuelle besparelse ligger på nuværende tidspunkt ikke endeligt fast, da der på nuværende tidspunkt tilgår og fragår bygninger i projektet som følge af kommunale ændringer, men den endelige garanterede besparelse i de årlige energiomkostninger forventes at blive ca. 15%.

Kontaktinformation: Sorø Kommune Stabscenter Ejendom Rådhusvej 8 4180 Sorø Centerchef Johnny Christensen Tlf.: 57 87 63 00 johc@soroe.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 miljø

Miljøreguleringen er for kompliceret Virksomhederne oplever bureaukrati og lange sagsbehandlingstider, når de skal have tilladelse til at udvide produktionen. Politikere, embedsmænd og virksomheder er enige om, at miljølovkomplekset skal forenkles.

Af | Michael Nørgaard

DI har været ude i landet og tage pulsen på miljøtilsynet, og hvordan det spiller sammen med mulighederne for vækst. Udgangspunktet er, at mange virksomheder oplever, at miljøgodkendelser og procedurer i forbindelse med produktionsudvidelser tager så lang tid, at det marked, der var grundlag for udvidelsen kan være væk. Øjensynligt en situation, som ikke er forbedret i løbet af de sidste ti år, hvor der bl.a. har været en kommunalreform, der havde til formål at optimere og effektivisere sagsbehandlingen. Fra alle sider peges på, at en forenkling af miljølovskomplekset er nødvendig. Organisationer, myndigheder og virksomheder har været med i processen, der symbolsk endte på Christiansborg med politikerdebat og overrækkelse af en række anbefalinger til miljøminister Karen Ellemann.

Politikere klar til at reformere Partierne på Christiansborg tilkendegav over en bred front, at man er indstillet på at reformere miljølovene, således den socialdemokratiske miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov: ”Miljølovene er jo resultat af politiske kompromisser, så det er egentligt forkert at skyde på embedsmændene. Vi mener, at lovene skal laves om og forenkles.” … og det var budskabet rundt om bordet i valgåret 2011. Miljøminister Karen Ellemann konstaterede, at den administrative regulering skal vær en støtte for virksomhederne, ikke en hæmsko. ”Jeg mener, at vores klagesystem skal forbedres, så sagsbehandlingstider for borgere og virksomheder bliver kortere; og de pukler, vi har i systemet, skal bringes ned,” sagde ministeren og pegede også på, at

det såkaldte ’Virksomhedsudvalg II’ arbejder med reglerne for miljøgodkendelse og tilsyn, så miljøadministrationen bliver lettere for virksomhederne. Forenkling er nøglen til mange forbedringer, for eksempel når det handler om gennemskuelighed, væsentlighed og tidsforbrug. Det er nogle groteske sagsforløb, der kan berettes om ude fra virkeligheden, hvor eksempler viser, at sagsbehandling og høringer kan betyde, at der går op til 40 måneder fra ansøgningstidspunktet, til der gives en tilladelse. Alle anerkender, at miljølovskomplekset er for uoverskueligt – og det gælder uanset, om man ser det fra virksomhedernes side eller fra myndighedernes. På konferencen blev miljølovskomplekset beskrevet som et hus med rigtigt

Virksomhedsudvalg II Virksomhedsudvalg II skal inden sommer 2011 komme med anbefalinger til modernisering af miljøreguleringen og sikre en implementering af IED (Industrial Emissions Directive). Udvalget har deltagelse fra en bred kreds af interessenter.

Teknik & Miljø / Maj 2011 miljø

mange tilbygninger og rod, som der er svært at finde rundt. DI-direktør Lars Goldschmidt understregede også kompleksiteten i lovgivningen – sådan som udfordringen ser ud for virksomhederne. ”Vi skal understøtte virksomheder i at blive endnu bedre på miljøområdet og dermed skabe vækst til gavn for Danmark. Før i tiden skulle miljøgodkendelser forhindre virksomheder, der ikke bekymrede sig om miljøet, i at gøre skade på omgivelserne; men sådan ser virkeligheden jo slet ikke ud i dag. Her har miljøet høj prioritet i de fleste virksomheder, og loven overholdes, hvis altså virksomhederne kan forstå loven,” sagde Goldschmidt.

Anbefalinger til miljøministeren

VVM tager tid Debatten på Christiansborg understregede, at VVM-regelsættet er centralt og opleves som meget tidskrævende ude i landet. VVM-screeninger efterfulgt af VVM-vurderinger er meget tidskrævende, bl.a. på grund af de lange høringsperioder. Fra flere sider blev den lovgivningsmæssige placering udfordret: Bør VVMreglerne indarbejdes i miljølovgivningen for dermed at få en mere smidig og samtidig behandling med øvrige miljøregler? Den troede politikerne ikke på. Således Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo: ”VVM handler jo ikke kun om miljøet, så jeg tror ikke, det er så enkelt, at alting

Debatmødet arrangeret af DI var organiseret med en række arbejdsgrupper. Arbejdet mundede ud i en række anbefalinger, som blev overrakt til miljøminister Karen Ellemann. Her hovedoverskrifterne og udvalgte underpunkter: Dialog og samarbejde Virksomheder og myndigheder skal have dialog for at etablere fælles mål, så korrekte ressource kan allokeres. Der skal være et klart og fælles billede af det samlede proces og enighed om tidsfrister og de vigtigste forhold i sagen. ommunen er hovedindgangen K for virksomhederne, så godkendelsesmyndigheden får det

løser sig blot ved at flytte den lovgivningsmæssige placering.” SFs miljøordfører Steen Gade var på linie: ”Der er ingen naturlov for, hvor VVMreglerne skal være placerede, men jeg savner de gode argumenter for at flytte reglerne. Det vigtige er, hvordan reglerne administreres og udføres. Én del af problemet er, at kommunerne ikke har ressourcerne.” Forslaget om at integrere VVM og miljøgodkendelser er bl.a. rejst af KTCfaggruppeformand Ebbe Møller Olesen, (se artiklen ’ Færre hænder på sagerne’, hvor dette uddybes.) Politikernes skepsis kan nok også vurderes at være et udtryk for, at man ikke tror, at en ændring af reglerne gør det alene; den administrative praksis og organisering af opgaverne er også vigtig.

Organisering Hernings miljøchef Mogens Bentzen mente, at man skulle kigge indad i de kommunale organisationer: ”Det største problem er vores eget bureaukrati og de mange sager, der giver liggetid og ventetid. Også stopklodser som klager har stor betydning for varigheden af sagsbehandlingen,” sagde Bentzen. Også DI-direktør Lars Goldschmidt pegede på organiseringen af opgaverne som én vigtig nøgle til at optimere tidsforbruget.

samlede koordinerende ansvar. Virksomhederne har ansvar for at tage den første kontakt. VVM regler og samspil med miljølovgivningen VVM og miljøbeskyttelsen skal koordineres, og der skal være samtidighed i sagsbehandlingen. I dag er der dårlig kommunikation om reglerne. Planansvarlige er involveret fra starten i behandlingen af en ansøgning om miljøgodkendelse. Planlov, der understøtter virksomhedernes udvikling Miljøvurderinger skal indgå i kommuneplaner, så planrammerne

Én indgang Miljølovskomplekset bliver ikke ændret på kort sigt, og meget kan gøres for at optimere inden for de nyværende rammer. Konsulent Christian Poll fra DN påpegede, at det materiale, som virksomhederne indsender i forbindelse med ansøgninger ofte er mangelfuldt – en situation som man også kender fra byggesagsområdet. Det kan der være mange årsager til, men uanset årsagen, så betyder det et større tidsforbrug. Én af nøglerne til at sikre, at det materiale, der fremsendes, er optimalt, er, at en godkendelsessag indledes med en dialog og forventningsafstemning. Et opstartsmøde, når en sag starter, blev fra mange af arbejdsgrupperne på konferencen anvist som et middel til at få et optimalt sagsforløb. Konkret mundede dette ud i anbefalingen, at ’virksomheder og myndigheder skal have dialog for at etablere fælles mål, så korrekte ressourcer kan allokeres. Der skal være et klart og fælles billede af det samlede proces og enighed om tidsfrister og de vigtigste forhold i sagen.’ Meget tyder på, at man stadig oplever, at virksomhederne nogle stede skal henvende sig mange steder i systemet og at dette bidrager væsentligt til at frustrere virksomhederne og koster tid. En væsentlig forbedring vil derfor være, at praksis er, at en virksomhed skal henvende sig et sted og derefter bliver guidet igennem systemet.

bliver klare Et grundigt gennemarbejdet plangrundlag Planlov og nærdemokrati Hensyn til de eksisterende virksomheder i planlægningen. De skal inddrages, så de har mulighed for at varetage deres interesser. Deres situation skal tages med i planovervejelserne. Blandede bolig- og erhvervsområder skal ikke være mulige. Forenkling og implementering af EU lovgivning Lav et nyt skelet i miljølovgivningen, der består af EU lovgivnin-

gen og suppleres med danske særregler, hvor det er nødvendigt. En tænketank kan kulegrave den danske lovgivning. Der skal opstilles servicemål for sagsbehandlingen Undgå lovsjusk og få vejledninger hurtigt på plads. Lovgivning signalerer en forældet kultur. Rapportering skal forenkles med mere ansvar til virksomheder. Tilsynet handler om de strategiske emner.

Hele listen med anbefalingerne kan ses på: www.di.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 Miljø

Miljøsagsbehandling:

Færre hænder på sagerne Der er en historisk lejlighed til at få ryddet op i miljølovgivningen. Der synes at være politisk vilje og EUs IE-direktiv skal alligevel indarbejdes i lovgivningen. Kommunerne er klar til at spille aktivt og fordomsfrit med. Sådan lyder budskabet fra KTCs nye faggruppeformand, Ebbe Møller Olesen.

Af | Michael Nørgaard

Miljølovgivningen er blevet for kompliceret, og det kan betyde lange sagsforløb og ventetider, inden nye produktioner kan sættes i gang. Kommunerne er heller ikke begejstrede for situationen, og er ifølge KTC-faggruppeformand Ebbe Møller Olesen klar til at bidrage til at optimere lovgivning og administration. ”Jeg synes en meget vigtig konstatering efter DI-mødet på Christiansborg er, at alle de vigtige interessenter signalerer, at de er klar til at spille aktivt og positivt med. Fra industri over myndigheder og til de grønne organisationer. Nok så interessant, så synes der også at være bred politisk opbakning til at få ryddet op i miljølovgivningen,” siger Ebbe Møller Olesen. ”For os er det afgørende punkt, at miljøkvaliteten ikke forringes, men ellers er vi villige til at se fordomsfrit på den måde, opgaverne løses på. Kommunerne har en vigtig rolle på miljøområdet, tæt på virksomheder og borgere, og sådan skal det også være fremover; men kan vi finde mere logiske arbejdsdelinger, så er vi villige til at se på det,” siger KTCs nye faggruppeformand. Møller Olesen har desuden stor sympati for forslaget om at få skabt en IT-

administrationsportal, som kan understøtte sagsbehandlingen

Skjult sagspukkel Møller Olesen peger også på, at kommunerne mange steder har en skjult sagspukkel, som er meget tidskrævende og ikke altid repræsenterer de sager, hvor de miljømæssige aspekter er de vigtigste. ”De såkaldte §42-sager - naboklager og lignende - kan være utroligt tidskrævende. Dels fordi det kan være komplicerede konflikter, dels fordi parterne tit klager gentagne gange over trufne afgørelser. De ressourcer, kommunerne bruger på dette område, bør begrænses, så vi kan fokusere på de miljømæssigt væsentlige sager,” siger Ebbe Møller Olesen. ”I Næstved Kommune har vi forsøgsvis haft en borgerombudsmand til at bidrage til konfliktløsning. Kommunerne kan også optimere sagsbehandlingen ved at sørge for nogle helt grundlæggende ting overholdes. Det kan være hurtige kvitteringer for henvendelser og enkel og klar kommunikation,” siger Møller Olesen.

digi talt

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

Blå Bog Ebbe Møller Olesen KTCs bestyrelse har udpeget afde lingschef Ebbe Møller Olesen, Næstved , som formand for KTCs faggruppe for Miljøog grundvand. Ebbe Møller Oles en har en bred erfaring fra chefstillinge r på miljøområdet med ansættelser i Ros kilde Amt, Københavns Amt, Storstrø ms Amt og til Næstved Kommune, hvo r Ebbe

i dag er chef for afdelingen for Miljø & Udvikling Faggruppen afgiver hvert år svar i ca. 100 høringssager.

Læs mere om faggruppen og Ebbe Møller Olesen på www.ktc.dk

jeg liker

dig Sproget har fået et nyt ud-

Godkendelsessagerne VVM-sagerne bærer en stor del af ansvaret for tidsforbruget i mange af miljøsagerne - både i form af screeninger og eventuelt de efterfølgende VVM-vurderinger. Ebbe Møller Olesen har et par forslag, som vil kunne nedsætte sagsbehandlingstiden betydeligt. Et er, at det skal understreges, at der kun skal VVM-screenes, når ansøgningen eller ændringen fordrer en godkendelse, og et andet er, at VVM-reglerne for virksomhederne flyttes fra planloven over til miljøbeskyttelsesloven. ”De relevante dele af VVM-regelsættet burde efter min vurdering integreres med øvrig miljølovgivning. Det vil betyde færre hænder på sagerne og sikre mere optimale forløb, ” vurderer Ebbe Møller Olesen, der også påpeger, at man har en vigtig og væsentlig udfordring med at implementere EUs Industrial Emissions Directive (IE-direktivet), der bl.a. erstatter IPPC-direktivet og samler en række direktiver på miljøområdet. Ebbe Møller Olesen peger på, at dette direktiv skal være integreret i dansk lovgivning i januar 2013 og også er en anledning til at få ryddet op i lister og branchebekendtgørelser.

sagnsord: at like. Det betyder, EUs IE-direktiv

at man har trykket på like-

Væsentlige dele af reguleringen af miljøområdet bygger på EU-retsakter, f.eks. direktiver.

knappen på Facebook. Over

Et af de direktiver, der betyder meget for den danske regulering af virksomheder og landbrug, er IPPC- direktivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). Formålet med direktivet er bl.a. at sikre en mere sammenhængende godkendelsesproces for forurenende virksomheder.

halvdelen af dine kunder er på Facebook, og de vil gerne like forsyningen, affaldsselskabet eller miljøafdelingen. Hvis du tilbyder noget, der er af værdi for kunden.

IPPC-direktivet erstattes af det nye IEdirektiv (Industrial Emissions Directive). Det er trådt i kraft 6. januar 2011 og skal inden d. 6. januar 2013 implementeres i dansk ret gennem ændring af love og bekendtgørelser. IE-direktivet samler syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét direktiv.

Kontakt Tankegang og få

Kilde: www.mst.dk

Frederikshavn

hjælp til at lave mål og strategi for din Facebook-side og hjælp med at sætte den op.

København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

57 vanebrydende visuel kommunikation

Foto: Anne Prytz Schaldemose

Teknik & Miljø / Maj 2011 planlægning

Af |

Svendborg

sætter kulturarven i spil Bevaringsværdigt. I Svendborg har man udviklet en ny metode til effektivt at få overblik over kulturarven. Kommunens aktuelle Kulturmiljøprojekt omfatter både land og by, hele kulturmiljøer og enkeltbygninger – og det kombinerer knivskarp registrering med formidling og inddragelse af lokale ildsjæle.

Af | Helle Nysted Andersen og Birgitte Lindegaard Jensen, Bygningskultur 2015

Levende kystkultur, rå industrihavn, kridhvide middelalderkirker og en gammel købstadsbykerne. Velbevarede landsbyer fra nyere tid, den ene fornemme herregård efter den anden, og et kulturlandskab, som er enestående smukt. Svendborgs kulturarv er rig på både fortællinger og fysiske spor. Men hvordan får man overblik over herlighederne og forankret overblikket i den fremtidige planlægning og udvikling af kommunen? Det har man et bud på i den sydfynske kulturarvskommune. Her skal det såkaldte Kulturmiljøprojekt kortlægge kulturmiljøerne, gennemføre en SAVE-bygningsregistrering og skabe ny formidling af kulturarven.

Et samlet blik – en samlet fortælling ”Svendborg er kulturarvskommune sammen med tre andre kommuner på Sydfyn, og derfor har vi ekstra fokus på kulturarven i et regionalt perspektiv. Samtidig har vi overtaget blandt andet forundersøgelserne til kommuneatlas for den tidligere Svendborg Kommune. Det giver et godt udgangspunkt for at arbejde videre”, siger projektleder i Planafdelingen, Helle Juul Kristensen, om baggrunden for projektet. Kommuneplanen rummer enkelte værdifulde kulturmiljøer i det åbne land samt kystkulturmiljøer og stævningsskove, men der mangler kortlægning af kulturhistoriske helheder både i købstaden, stationsbyerne og landsbyerne, og det skal Kulturmiljøpro-

jektet råde bod på. Også den nyere kulturarv skal under lup: ”Amtet har lavet gode undersøgelser af kulturarven op til Landboreformen, men der er brug for et samlet blik på de spor og fortællinger, som andelstiden, industrialiseringen og opbygningen af velfærdssamfundet har efterladt,” uddyber Helle Juul Kristensen og fortæller, at inspirationen til projektet kommer fra Haderslev, Hjørring og ikke mindst fra Assens, hvor man netop har sat gang i en ’screening’ af kommunens kulturmiljøer. Målet er at skabe et bedre administrationsgrundlag og sikre, at man lever op til planlovens krav om udpegning af særligt bevaringsværdige miljøer. Lokale udvik-

Teknik & Miljø / Maj 2011 planlægning

lingsaktiviteter skal også sættes i gang, og ikke mindst vil man bruge kulturarven til at skabe en samlet fortælling og en fælles identitet for Svendborg Kommune.

Målestok letter sagsbehandling I første omgang har kommunen som en del af projektet gennemført en systematisk udpegning og afgrænsning af de kulturhistoriske værdier i kommunen ved hjælp af KIP – som er Kulturarvsstyrelsens metode til at udpege kulturhistoriske interesser og helheder. Det har indtil videre ført til 33 geografisk afgrænsede kulturmiljøer. Nu er kommunen i gang med en SAVEregistrering, der skal komme tættere på at vurdere og beskrive de arkitektoniske værdier. Men fordi der ikke er ressourcer til at registrere og vurdere alle bygninger i kommunen, har COWI anbefalet en anden vej. Den består i, at kommunen prioriterer at registrere bygninger, som ligger inden for de udpegede kulturmiljøer og repræsenterer et bredt udsnit af områdets kulturarv – både tidsmæssigt, geografisk og i forhold til anvendelse. Når denne registrering er gennemført, anvendes den som et sammenligningsgrundlag i fremtidige byggesager. COWI, som har udviklet ideen, kalder det for en ’SAVE-målestok’ til at udbygge registreringen, efterhånden som behovet opstår. For den enkelte sagsbehandler betyder det, at man kan finde bygninger, der minder om dem, man skal tage stilling til. Samtidig tager ’målestokken’ højde for lokale forhold og kan derfor bruges i lokalplanlægningen. Selve registreringsarbejdet er også blevet effektiviseret: Det foregår i ’marken’ ved hjælp af en Ipad med software, som gør det let at se præcis, hvor man befinder sig, og hvilken bygning der skal registreres. Og ikke mindst giver systemet mulighed for at registrere oplysninger om den enkelte bygning med det samme og redigere i eksisterende informationer. Formidling er afgørende Kommunen er tovholder på projektet,

som bliver gennemført i samarbejde med Svendborg Museum, der ifølge Helle Juul Kristensen, ”har bidraget med en fantastisk viden og et dejligt engagement gennem hele processen.” Museet arbejder blandt andet med formidling. Og kulturarven skal nemlig formidles. Det er vigtigt at få fortællingerne frem om, hvad der er foregået. Det er fortællingerne, der giver de enkelte steder identitet, og som dermed giver saft og kraft til de fysiske spor. Og det er identiteten, der er vigtig for både borgere og turister, og som også virksomhederne kan bruge til fx at markedsføre deres produkter. På vej er en række walk-and-talk ture arrangeret af Svendborg Museum og en hjemmeside med kort over de foreslåede kulturmiljøer. Også Den Lokale Aktionsgruppe, LAG-Svendborg, har fokus på formidlingsindsatsen: ”Vi vil gerne være med til at bringe kendskabet til kulturarven videre til borgerne, så de kan bruge materialet fra projektet til at skabe nye aktiviteter og nyt liv i kommunens historiske miljøer,” siger Inge Skelgaard, som er LAG-Svendborgs repræsentant i projektets følgegruppe. Hun håber, at en stærk formidling af Kulturmiljøprojektet vil betyde, at også projektansøgerne til LAG midlerne vil se muligheder i kulturmiljøerne og tænke dem med i nye initiativer.

Ildsjæle er en ressource Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Sydfyn sidder med i Kulturmiljøprojektets arbejdsgruppe og følgegruppe. Her ser man projektet som et godt initiativ og samarbejdet med kommunen som en mulighed for at give input og påvirke kommunens beslutninger. Foreningens bestyrelse mødes i forvejen regelmæssigt med ledende politikere og forvaltningen for at drøfte aktuelle sager og mere langsigtede perspektiver. Hvert kvartal holdes fællesmøde med Plan og Kultur samt Teknik og Miljø, og ikke mindst deltager foreningen i flere af kommunens faste udvalg: Facaderådet, Bygningsfor-

Foto: Lars Lund og Svendborg Kommune

Svendborgs kulturarv er rig på både fortællinger og fysiske spor. Her Svendborg Havn.

Svendborg Kommune har udviklet et kulturmiljøspil, som bliver brugt til at diskutere de enkelte kulturmiljøers værdier, og hvilke indsatser, der er behov for.

Kom på kursus i SAVE Kom med den 25. august i Roskilde, når Kulturarvsstyrelsens og Realdanias koordinerede initiativ Bygningskultur 2015 tilbyder et kursus med grundig indføring i de redskaber, der kan sikre overblikket i kommunen. På kurset vil deltagerne blive fortrolige med både SAVE-metoden og den reviderede SAVE-vejledning samt med den nationale database over fredede og bevaringsværdige bygninger ”FBB”. Læs mere om dette og andre kurser på www.bygningskultur2015.dk

bedringsudvalget, Billedkunstrådet og Arkitekturprisen. Også andre kommuner kan have glæde af samarbejdet med lokale foreninger: ”Der er ingen tvivl om, at kommunernes administrationer kan hente rigtig god hjælp og inspiration i de lokale interessesammenslutninger. Vi kan udbygge, detaljere og for-

Købstadskulturen er en vigtig del af fortællingen om Svendborg. Her Brogade.

midle, og vi kan medvirke til, at kulturarven bliver ’hvermands eje’. Som ulønnet, frivillig og uafhængig interesseforening med kontakter i alle afkroge af lokalsamfundet har vi måske bedre chancer for succes – i den henseende – end den officielle forvaltning,” siger Henrik Fog Møller, som er foreningens repræsentant i projektets arbejdsgruppe, og understreger, at lokale ildsjæle selv har et ansvar for et konstruktivt samarbejde: ”I Svendborg ligger vi – og andre interesseorganisationer – helt ude i det

Foto: Lars Lund og Svendborg Kommune

Teknik & Miljø / Maj 2011 planlægning

I landskabet syd for Ollerup kan man aflæse fortællingen om en succesfuld udskiftning af landsbyen Øster Skerninge.

proaktive alarmfelt, det vil sige der, hvor vi somme tider bliver forvekslet med en del af den kommunale forvaltning. Og det er jo også farligt. Som vores borgmester på et tidspunkt bemærkede det: ”Husk, at I skal bide os i haserne”. Det gør vi så, og man tager det alvorligt – os alvorligt! Rådet til kommunerne er derfor: Hvis I ikke har proaktive interesseforeninger, så skab dem.”

Find mere inspiration fra kommunernes arbejde med kulturarven på www.bygningskultur2015.dk

Revideret SAVE-vejledning lanceret

Kulturmiljøspil styrker dialog

Udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en kommunal opgave. I mere end 20 år har SAVE-metoden været et vigtigt registreringsredskab som grundlag for bevaringsindsatsen. Med SAVE-metoden er det muligt at danne sig et overblik over et stort antal bygninger på relativ kort tid og dermed få et godt udgangspunkt for at formulere en bevaringspolitik og udarbejde en bevaringsplan eller udviklingsstrategi for et byområde.

Sammen med COWI har Svendborg Kommune udviklet et kulturmiljøspil, der skal hjælpe med at prioritere, hvilke kulturmiljøer der rummer et særligt udviklingspotentiale. Med det kommunale landkort som spilleplade blev repræsentanter fra blandt andet Turistforeningen, Den Lokale Aktionsgruppe, Kulturmiljørådet, Kulturarvsstyrelsen, Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Sydfyn, og det lokale egnsteater, Baggårdteatret, inviteret til at diskutere, hvilke værdier, der knytter sig til hvilke kulturmiljøer, og forsøgt at definere de konkrete indsatser, der er behov for fremover.

Den 31. marts lancerede Kulturarvsstyrelsen en ajourført SAVE-vejledning, der erstatter den seneste SAVE-vejledning fra 1997. Den reviderede vejledning breder formidlingen af SAVE-metoden ud. Den er tilpasset de nye digitale registreringsmuligheder i FBB, hvor man nu både kan kortlægge bebyggede strukturer og registrere bygninger. På Kulturarvsstyrelsens website findes desuden en værktøjskasse – et ’SAVE-kit’ – som kommunen kan bruge i registreringsarbejdet. For eksempel introduktionsbreve til ejere, legitimationskort og oplæg til pressemeddelelse. Læs mere på www.kulturarv.dk eller www.bygningskultur2015.dk.

Kulturmiljøprojektet afsluttes i maj 2011. Følg det på kommunens blog: http://kulturarvsvendborg.wordpress.com.

Spillereglerne er udførligt beskrevet på kommunens blog: http://kulturarvsvendborg.wordpress.com.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Planlægning

Planlovsændringerne giver panderynker Planlovsdagene - de traditionsrige møder om aktuel udvikling på planlovsområdet – samlede i år ikke mindre end 300 deltagere til tre møder i Ålborg, Middelfart og København.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder KTC

Med årets buket af nye planlovsændringer er det lagt op til et udfordrende år for planlæggere og alle interesserede i udviklingen af især det åbne land og de såkaldte udkantsområder. Kontorchef Sanne Kjær orienterede om lovforslaget, som er en opfølgning på regeringens udspil ”Danmark i Balance i en global verden”. Planlovsændringerne, som blev 1. behandlet i Folketinget 10. februar 2011, understøtter lokale hensyn til vækst og erhvervsmæssig udvikling

Bymidter redet Forslaget om særlige detailhandelsregler i yderkommunerne er taget ud af lovforslaget og lægges over til videre drøftelse i det nyligt nedsatte detailhandelsforum, og den del af forslaget, der handler om de generelle detailhandelsregler, er lempet lidt, så alle kommuner i forbindelse med omdannelse af bymidter har mulighed for at give tilladelse til at flytte en eksisterende butik, som er større end det, der nu er lovligt, til en anden placering i bymidten. De kommende planlovsændringer har til formål at give lokale muligheder. Det gav mange spørgsmål og lyst til at debattere udviklingen i plangrundlaget med de centrale embedsmænd fra Naturstyrelsen, der præsenterede de nye lovinitiativer på Planlovsdage 2011. Det vækker en vis bekymring iblandt de fremmødte kommunale chefer og sagsbehandlere, som finder de mange mindre ændringer af Planloven for at få ændret praksis alt for radikale i forhold til ønsket om at imødekomme mere frihed til kommunerne i sagsbehandlingen. Der var både frygt og usikkerhed om de reelle forvalt-

ningsmuligheder og mulige forventninger fra politikere og borgere, loven vil medføre for kommunerne.

Kompliceret opgave Kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup præsenterede de ændringer, som regeringens udspil ”Grøn Vækst” vil medføre i planloven . I et svar til spørgere i salen karakteriserede hun det som en kommende pligt for kommunerne, men mulighederne for allerede nu frivilligt at planlægge er til stede. Vindmølle- og biogasplanlægningen blev præsenteret af chef for vindmølle- og biogassekretariaterne under Miljøministeriet Kåre Albrechtsen. Den langvarige planlægningsproces er en kompliceret opgave for kommunerne, hvilket blev illustreret af et konkret eksempel fra Ringkøbing-Skjern kommune. Ringkøbing-Skjern kommunes afdelingsleder Niels Peter Lauridsen fortalte om den omfattende vindmølle- og biogasstrategi, som allerede i dag gør kommunen uafhængig af fossilenergi, og som på sigt skal give et klart bidrag til, hvad kommunen skal leve af i fremtiden. Den omfattende udbygning kan kun realiseres i et tæt samarbejde med planchefer i nabokommunerne, som i fællesskab arbejder med planlægning i de kommunale randområder, hvor mange af udpegningsområderne for især vindmøller ligger. Fra salen blev der fra flere deltagere rettet en kritik mod Naturstyrelsens lokale Miljøcentre, som anklages for at svigte deres rolle som regionale koordinerende led imellem kommunerne og sektormyndighederne. Det giver mange kommuner store problemer at forhandle direkte med sektormyndigheden, primært fødevareerhverv.

Naturstyrelsens vicedirektør Sven KoefoedHansen lovede forsamlingen, at Naturstyrelsen fortsat vil løfte sit ansvar om at koordinere over for sektormyndighederne.

Ingen planlovsdag uden fokus på byerne Forstæderne i bred forstand er det nye udviklingsområde, og kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, fortalte om arbejdet med den nye bæredygtige forstad, som også blev præsenteret i to aktuelle forstadsprojekter fra hhv. Århus og Hovedstadsområdet. At Naturstyrelsen nye profil er blevet meget grøn gav også anledning til nogle kritiske kommentarer fra byplanlæggerne i salen, som syntes, at byplan og arkitektur er blevet for nedtonet i forhold til udviklingen af miljø og natur. Det er dog ikke Statens hensigt at nedprioritere planlægningen i byerne, kunne Sven Koefoed-Hansen, vicedirektør i Naturstyrelsen, berolige forsamlingen med. Dermed lovede han at tage opfordringen til at se på profileringen af byer og arkitekturpolitik, mv. på den nye styrelses hjemmeside med hjem og give præsentationen en fornyet opmærksomhed i Naturstyrelsen. www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx? /samling/20101/lovforslag/L128/index.htm ”Grøn Vækst” 1. behandlet i Folketinget den 22. marts 2011 Planlægning for store husdyrbrug og fælles biogasanlæg: www.ft.dk/dokumenter/tingdok. aspx?/samling/20101/lovforslag/L165/index.htm

Teknik & Miljø / Maj 2011 trafik

Nordiske cykelbyer I tre år vil 11 nordiske kommuner samarbejde om at fremme brugen af cyklen som transportmiddel på de korte ture. Målet er at reducere antallet af korte bilture og dermed nedbringe CO2-udledningen og fremme en sundere livsstil blandt borgerne. I Danmark er projektets timing perfekt i forhold til regeringens grønne transportpolitik og forebyggelseskommissionens forslag til hvordan vi bliver sundere.

Af | Projektleder Finn Rasmussen, Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune er Lead Partner projektet Nordiske Cykelbyer, der desuden består af Viborg, Silkeborg og Randers Kommune i Danmark, Kristiansand og Sandefjord Kommune i Norge samt Varberg, Mölndal, Svenljunga, Mariestad og Tranemo Kommune i Sverige. Nordiske Cykelbyer adskiller sig fra tidligere cykelbyprojekter ved at deltagerne er mindre og mellemstore kommuner, der endnu ikke har oplevet trængselsproblemer i samme omfang som fx København, Odense og Göteborg.

Lokale udfordringer – interregionalt samarbejde De 11 kommuner er meget forskellige både hvad angår geografi, topografi og demografi og har desuden meget forskellige erfaringer med cykelfremme. Erfaringerne afhænger blandt andet af nationale traditioner og regler for cykeltrafik, lokale politiske ambitioner, målsætninger og prioritering, samt forskelle i organisering og ressourcer. Men fælles for de 11 kommuner er, at vi oplever de samme udfordringer: • Øget anvendelse af bilen som transportmiddel dvs. øget trængsel på vejene og øget CO-2 udledning

• Øget omfang af livsstilssygdomme bl.a. som følge af forkert kost og fysisk inaktivitet • Aftagende anvendelse af cyklen som transportmiddel Ud over disse udfordringer er der et fælles behov for i højere grad, at strukturere arbejdet med de cykelfremmende aktiviteter og synliggøre arbejdet på de politiske dagsordener. Med dette afsæt vil vi i de kommende år samarbejde om at udvikle metoder der kan fremme cykeltrafikken. Hver kommune er ansvarlig for at tilpasse og gennemføre aktiviteterne, så de passer til den lokale kontekst - derved sikres størst mulig effekt. Grundstenen i projektet er samarbejde, og der afholdes tre årlige todages projektmøder med vægt på videndeling og erfaringsudveksling. Til dato er der afholdt projektmøde i Lund, Kristiandsand og Odense hvor vi bl.a. har kortlagt hvert lands best practice på området og delt de erfaringer, der hidtil er gjort med fremme af cykeltrafik. Ét af formålene med projektet er, at de deltagende kommuner får tilført viden og kompetence gennem samarbejdet med de

øvrige deltagere. Og der er mange fagligheder repræsenteret når de 11 kommuner er samlet – typisk med 1 – 2 repræsentanter fra hver kommune: hardcore vejingeniør, landskabsingeniør, byplanlægger, naturog miljøforvalter, sundheds- og idrætsmedarbejder, sociologi, turismemedarbejder og kommunikation, for bare at nævne nogle. Målet er, at der indenfor den 3-årige projektperiode kan opnås målbare resultater. Men omdannelse af de involverede byer til egentlige ”cykelbyer” med en vedvarende høj andel af cyklister kræver en permanent og fast forankret indsats. Internationale erfaringer peger på, at de afgørende forudsætninger for etablering af egentlige ”cykelbyer” er: • stærkt politisk ejerskab • formel organisering • dokumentation og kontinuerlig monitering • benchmarking med andre kommuner • fortsat kompetence- og metodeudvikling Det er på disse områder, at projektet skal tilføre de deltagende kommuner en værdi som de ikke ville kunne opnå på egen hånd.

Teknik & Miljø / Maj 2011 trafik

Cykel-

Bil

Kollektiv

Gang

Cykel

Frederikshavn Silkeborg Viborg Randers

56 62 63 59

3 3 3 5

6 20 22 19

25 14 12 16

Gennemsnit af 57 danske kommuner Odense (Danmarks nationale cykelby)

58 20

7 30

20 20

politik

Cykel-

regnskab

Cykel-

handlingsplan

Kvalitetscirklen

Kvalitetscirklen Den grundlæggende arbejdsmetode i Nordiske Cykelbyer er kvalitetscirklen, der skal sikre en systematisk og strategisk tilgang til cykelfremme og en kontinuerlig kvalitetsudvikling. I hver kommune skal der formuleres og vedtages en lokal cykelpolitik med overordnede mål for cykeltrafikken. Politikken følges op af en (cykel)handlingsplan hvori der udpeges nogle indsatsområder og fastlægges en række handlinger der skal iværksættes for at nå målet. Én af forudsætningerne for at få flere til at cykle er at den rigtige infrastruktur er på plads, men alle erfaringer peger på, at det langt fra er tilstrækkeligt. Fremme af cykeltrafikken handler nemlig om meget mere end anlæg af cykelstier og etablering af ordentlig cykelparkering - den store udfordring er at få borgerne op på cyklerne! Både danske og internationale erfaringer viser, at de største effekter opnås, når kommunen arbejder helhedsorienteret og systematisk med fremme af cykeltrafik. Nordiske Cykelbyer arbejder derfor ud fra en to-strenget strategi, hvor kommunerne både styrker den lokale cykelinfrastruktur og samtidig igangsætter en række kampagner og projekter, der skal motivere borgerne til at cykle mere.

Kilde: Danmarks Statistiks Transportvaneundersøgelse 2009

Hvert år udarbejdes der et cykelregnskab, der følger op på handlingsplanens indsatser og resultater og dermed giver vigtige input til eventuel justering af mål og igangsættelse af nye handlinger. De enkelte kommuner fastlægger selv omfang og ambitionsniveau for henholdsvis politik, plan og regnskab. Nordiske Cykelbyer tilbyder kommunerne at sætte arbejdet med cykelfremme i system.

Cykelfremme The Nordic Way Projektet sigter mod at udvikle et fælles nordisk koncept for fremme af lokal og regional cykeltrafik – The Nordic Way. The Nordic Way indeholder en fælles cykelstrategi, der inkluderer en politisk erklæring og en fælles procesplan. Procesplanen forpligter kommunerne til at udarbejde: cykelpolitik, -handlingsplan og -regnskab med en høj grad af brugerinvolvering, årlig revision af indsatser, løbende erfaringsudveksling og fælles metodeudvikling, samt ikke mindst obligatorisk benchmarking mellem øvrige nordiske kommuner. Et sådant fælles koncept vil dels sikre kvalitetsudvikling af de lokale indsatser til fremme af cykeltrafikken, dels etablere

en fælles nordisk standard, der kan danne ramme om fortsat fremme af cykeltrafikken. Derved kan andre kommuner få glæde af arbejdet og del i erfaringerne. Sådan fordeler transporten sig pct.-vis i de danske byer der medvirker i Nordiske Cykelbyer. Erfaringer viser, at det er lettere at fremme cykeltrafik i de byer hvor der i forvejen er mange cyklister – så Frederikshavn har tilsyneladende den letteste opgave? Nordiske Cykelbyer har egen hjemmeside: www.nordiskecykelbyer.dk Projektet fortsætter frem til udgangen af 2011, er støttet af Interreg IV A: Kattegat-Skagerak-programmet og COGITA og Veksø er tilknyttet som rådgivere.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Natur

Beskyttet natur:

Opgaven kan stadig blive kommunal I Kolding Kommune og mange andre kommuner ærgrer politikere og medarbejdere sig over, at opgaven med at finde den uregistrerede beskyttede natur i første omgang ikke er tilfaldet kommunerne; men løbet er ikke kørt endnu, og KL arbejder for at arbejdet med feltregistreringen sendes i udbud Af | Irene Brandt

Kære miljøminister Karen Ellemann Kolding Kommune er enig med miljøministeren i, at registreringen af §3-natur ikke er god nok. Derfor har kommunen også de senere år lagt et stort arbejde i at opdatere vores viden om naturen gennem årlige tilsyn, feltundersøgelser og opdatering af §3-registreringen – en indsats vi regner med at fortsætte med de kommende år. Da der er registreret ca. 3.500 §3-lokaliteter inden for kommunegrænsen, vil vi dog med vores nuværende ressource langt fra kunne gennemgå alle resterende §3-arealer over den treårige periode, som svarer til Naturstyrelsens tidshorisont, ligesom der over tid vil være behov for gentagne tilsyn på udvalgte lokaliteter. Derfor er et overordnet initiativ til at forbedre registreringen af §3-natur velkomment. Sådan lyder indledningen i et brev formanden for Plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg-Skrumsager, umiddelbart inden påske sendte til miljøminister Karen Ellemann. Resten af brevet er mindre fordrageligt, for Christian Kloppenborg-Skrumsager er ikke tilfreds med, at opgaven med at registrere den beskyttede §3-natur er blevet placeret i Naturstyrelsen. ”Det er utroligt ærgerligt, at denne opgave ikke varetages af kommunerne. Det er os, der har det lokalkendskab, opgaven kræver, og vi risikerer, at de 36 mio. kr. der nu bruges på opgaven er spildte, fordi de registreringer, Naturstyrelsen foretager, ikke kommer kommunernes naturafdelinger til gavn,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Han frygter også, at medarbejderne i kommunerne alligevel ender med at skulle udføre registreringen, fordi opgaven er blevet reduceret til stort set kun at bestå af en skrivebordsgennemgang ved hjælp af luftfotos. ”Der er stor sandsynlighed for, at der vil blive foretaget fejlregistreringer, når registreringen alene sker på baggrund af luftfotos. Efterfølgende bliver det kommunernes sagsbehandlere i naturafdelingerne, der skal på besigtigelse og rette fejlene i takt med, at de opdages,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager I brevet til ministeren understreger han, at selvom Naturstyrelsen skulle finde på at tage på feltregistrering, så vil disse besøg ofte ikke være tilstrækkelige til en endelig afklaring af arealets §3-status. ”Årsagen er, at Naturstyrelsen ikke ligger inde med kommunens viden om tidligere sagsbehandling på arealerne, at en detaljeret botanisk kortlægning ofte er nødvendig, ligesom dialog med lodsejeren ofte er nødvendigt for af at klarlægge det driftshistoriske element i spørgsmålet om §3-status. Naturstyrelsens registrering vil derfor også sjældent være tilstrækkeligt grundlag for eventuel §3-sagsbehandling på den enkelte lokalitet, ligesom kommunens sagsbehandling på miljøgodkendelser til driftsændringer på landbrugsbedrifter kræver grundigere undersøgelser for at kunne anvendes. Endelig forekommer det som spild af ressourcer, at der ikke kobles værdisætning, målsætning og plejevurdering af lokaliteterne på arealbesigtigelserne, da disse elementer er en sædvanlig del af kommunens tilsyn som et vigtigt

bidrag til kommunens arbejde med naturkvalitetsplanlægning,” skriver Christian Kloppenborg-Skrumsager. Det er med andre ord spild af penge, at Naturstyrelsen sandsynligvis er på vej til at bruge 36 mio. kr. til at registrere den beskyttede natur, når indsatsen efterfølgende ikke kan bruges i kommunernes arbejde med den beskyttede natur. ”For mig handler det ikke om pengene. Opgaven skal - uanset om vi får penge til det eller ej - ligge i kommunerne, for det er kun de kommunale natur-sagsbehandlere, der har det lokalkendskab, der skal til, hvis opgaven skal løses på en fornuftig måde,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager. Lokalkendskabet er oparbejdet gennem tidligere besigtigede arealer, verserende og tidligere sager (håndhævelses- og dispensationssager) og erfaring i tolkning af luftfoto, ligesom medarbejderne har flere års erfaring i feltundersøgelser og brug af DMUs registreringssystem. ”Det er derfor indlysende, at opgaven med at registrere og opdatere §3-registreringen hører hjemme i kommunen,” skriver Christian Kloppenborg-Skrumsager. Han afslutter sit brev til miljøministeren med følgende anbefaling: ”Kolding Kommune skal derfor anbefale, at opgaven med at gennemgå og opdatere §3-registreringen udføres af kommunerne. Sigtet er at opnå en omkostningseffektiv udførelse af opgaven, der ikke blot vil kunne skabe større retssikkerhed og kvalitet i afklaringen af §3-status, men også vil bidrage til at løse andre opgaver, som §3-registrering og –besigtigelser er en forudsætning for at kunne løse.”

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen

Teknik & Miljø / Maj 2011 Natur

Send opgaven i udbud I KL ærgrer chefkonsulent Troels Garde Rasmussen sig også over, at forhandlingerne mellem regeringen og KL ikke førte til en entydig placering af opgaven i kommunerne. På den anden side har han ikke opgivet håbet om, at det alligevel kan ende med, at det også bliver kommunale sagsbehandlere i nogle kommuner, der ender med at gennemføre den del af opgaven, der handler om feltregistrering. ”Vi har aftalt en organisatorisk model, hvor Miljøministeriet og KL er sammen om projektet med Miljøministeriet som projektansvarlig. I dette projekt skal staten blandt andet vælge, hvem der skal være entreprenør på feltregistreringen i 2012-2013. 2011 bliver en slags pilotprojekt, hvor Naturstyrelsens egne folk feltregistrerer,” siger Troels Garde Rasmussen. Opgaven kommer forenklet sagt til at bestå af tre dele: • Gennemgangen af luftfotos. • Feltregistreringen. • Indberetning til miljøportalen. ”Der er intet til hindring for, at Miljøministeriet sender feltregistreringen i udbud, så opgaven kan løses bedst og billigst. Regeringen er stor fortaler for at sende offentlige opgaver i udbud - og feltregistreringen af den beskyttede natur er faktisk et oplagt sted at bruge udbud. Derefter er det så op til Naturstyrelsen, den enkelte kommune eller private konsulentfirmaer at byde på opgaven,” siger Troels Garde Rasmussen. Han er bekendt med andre kommuner, der som Kolding beklager, at det i første

Kommunale naturafdelinger løser opgaven bedst

Kommunerne vil kæmpe for, at naturmedarbejderne, som skal registrere den beskyttede natur, er ansat i kommunerne.

omgang ikke lykkedes KL og Miljøministeriet at blive enige om at placere opgaven i kommunerne. ”Men det hører med til historien, at det faktisk er utroligt vanskeligt at fordele midlerne til opgaven på forhånd, fordi den handler om at registrere al den beskyttede natur, som endnu ikke er registreret. Stikprøveundersøgelser indicerer, at det drejer sig om en betydelig fejlmargin, men det er ikke jævnt fordelt i hele landet, og vi kan jo ikke på forhånd vide, hvor luftfotogennemgangen vil afsløre, at den uregistrerede natur sandsynlig forekommer. Til gengæld vil det blive meget lettere, når gennemgangen af luftfotoene er afsluttet, for så ved vi præcist, hvor mange hektar det drejer sig om i den enkelte kommune. Til den tid står det staten frit for at vælge den billigste løsning,” siger Troels Garde Rasmussen.

Vi er klar til at byde Formanden for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, NOV, Flemming Lehbert Sørensen, forstår også godt, at Christian Kloppenborg-Skrumsager ærgrer sig over, at opgaven med at registrere den beskyttede natur i første omgang ikke er blevet kommunal. ”Vi er selv ret frustrerede over, sagsforløbet i forbindelse med planlægningen af indsatsen. Det ER ærgerligt, at opgaven måske er gledet ud af kommunale hænder. Vi håber, at KL vinder gehør i regeringen for sit forslag om at sende feltregistreringen i udbud, for vi har så mange fordele i kommunerne af selv at løse opgaven, at vi helt sikkert vil byde på at udføre feltregistreringen,” siger Flemming Lehbert Sørensen.

Derfor skal Kolding Kommunes egen naturafdeling ifølge Christian Kloppenborg-Skrumsager stå for registreringen af beskyttet natur: • Kolding Kommune har siden kommunalreformens gennemførelse foretaget mange vurderinger af §3-status, hvoraf en del har betydet, at de givne arealer er taget ud af registreringen – eksempelvis i forbindelse med sagsbehandling på anmeldelser om 15 års genopdyrkningsret. Naturstyrelsen vil ikke kunne se disse tilfælde ved deres gennemgang, fordi de ikke har adgang til kommunens sagsarkiv. • Kolding Kommune prioriterer gennemførelsen af naturkvalitetsplanlægning højt, og kommunens besigtigelser i den forbindelse kan derfor betragtes som egentligt dobbeltarbejde på de arealer, som Naturstyrelsen vil gennemgå. • Ved at Kolding Kommune foretager det meget grundige tilsyn på §3-lokaliteterne udbygges kommunens kendskab til naturgrundlaget. • Naturstyrelsens gennemgang af §3-lokaliteter kan antagelig forventes at medføre et stort antal håndhævelsessager, som ikke kan løftes med den nuværende bemanding i kommunerne. En mere hensigtsmæssig fremgangsmåde i at løfte sådanne håndhævelsessager vil netop være en mere gradvis gennemgang af §3-lokaliteterne over tid.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Natur

Vinderholdet i Grøn Vækst Vådområdeindsatsen er ét af de få tandhjul i Grøn Vækst, der rent faktisk bevæger sig

Af | Irene Brandt

Der blev lagt op til god stemning, da Naturstyrelsen havde inviteret kommunerne til informationsmøde om gennemførelsen af vådområdeindsatsen under Grøn Vækst. Fra mødets start understregede Mikael Kirkebæk fra Naturstyrelsen, at vådområdeindsatsen er en succeshistorie: ”Vådområdeindsatsen er ét af de få hjul i Grøn Vækst, der rent faktisk bevæger sig. I er med andre ord med på et vinderhold - og dem er der ikke så mange af under Grøn Vækst,” konstaterede Mikael Kirkebæk i sin velkomst og tilføjede: ”I har en høj stjerne i Naturstyrelsen efter realiseringsfasen, hvor I var optimalt kørende.” Mødet skulle sikre, at det videre forløb ville blive lige så vellykket. Mikael Kirkebæk lagde ud med en gennemgang af vigtige punkter i forbindelse med udarbejdelsen af vandoplandsplanerne (se faktaboks), hvilket medførte en kommentar fra Gustav Schaarup fra Aalborg Kommune, som opfordrede Naturstyrelsen til at give mulighed for at sætte flere projekter i gang end målet giver plads til. ”Vi ved jo, at mange projekter ikke realiseres, og så kan det blive problematisk at blive færdige inden tidsfristen udløber i 2015,” sagde Gustav Schaarup. Mikael Kirkebæk svarede: ”Vi forventer ikke, at alle projekter er færdige i 2015. Mange vil først blive afsluttet i løbet af 2017 og 2018; og der er ikke mulighed for at iværksætte flere projekter, end rammerne giver plads til.”

Hvad tænker bier? Karsten Gasseholm fra Naturstyrelsen tog afsæt i en tegning med Peter Plys, som hængende i en ballon er på honningjagt:

”I er Peter Plys, som ser bierne nærme sig jeres ballon. Bierne, det er os i FødevareErhverv og Naturstyrelsen. Nede på jorden står jeres chefer forklædt som Jacob, der råber op til Peter Plys: Hvordan går det? - og I svarer: ”Man kan ikke vide, hvad bier tænker!” ”I dag vil jeg fortælle, hvad vi tænker, når vi ser jeres ansøgninger,” lovede Karsten Gasseholm.

”

enetablering af vandløb ligger som G en indsats i Grøn Vækst; men modellen er ikke færdigbehandlet endnu. Jeg anbefaler derfor, at I parkerer de projekter under vådområdeindsatsen, som indeholder andre elementer fra Grøn Vækst, lidt endnu og venter.” Mikael Kirkebæk, Naturstyrelsen.

Han skelnede mellem forundersøgelsen og selve ansøgningen. ”Forundersøgelsen gennemføres for kommunens skyld og har til formål at finde en metode til realisering af projektet. I naturstyrelsen kigger vi efter, at alle de spørgsmål, der rejses i forundersøgelsen også besvares,” sagde Karsten Gasseholm og opfordrede kommunerne til selv at bidrage til effektiv sagsbehandling ved gennem selvkritik at sikre, at ansøgningerne lever op til disse krav, inden de afsendes. Ligesom realiseringsansøgningen skal indeholde et antal målepunkter, der kan kontrolleres med henblik på at vise, om projektet er gennemført som beskrevet. Hvad vil Peter Plys gerne vide? Der var mange spørgsmål til Karsten Gasseholm fra deltagerne: ”Hvordan er mulighederne for at inte-

grere lodsejernes ønsker om at skabe mere natur i forbindelse med gennemførelsen af et vådområdeprojekt?” spurgte Hans-Martin Olsen fra Kolding Kommune. ”Pengene går kun til den del af projektet, der vedrører kvælstofreduktionen. Det er også med udgangspunkt i kvælstofreduktionen, at projekterne skal begrundes; men det landskabelige hensyn indgår i Naturstyrelsens vurdering. For eksempel hører søer ikke til i ådale. Med andre ord: Selvom vandhuller er gode til at fjerne kvælstof, så giver vi kun tilladelse, hvis projektet også landskabeligt set er en god idé,” svarede Karsten Gasseholm. Dette svar affødte følgende kommentar fra Morten Horsfeldt Jespersen fra Silkeborg Kommune: ”Der er projekter, der falder, hvis der kun gives penge til kvælstoffjernelsen. Vi risikerer derfor at løbe tør for projekter.” Jens Albert Hansen fra Favrskov Kommune efterlyste en begrundelse for, at der ikke gives tilskud til fjernelse af afgrøder og plantevækst. Mikael Kirkebæk svarede på dette spørgsmål: ”Set up’et er, at Grøn Vækst finansierer etablering af vådområder; men ikke den efterfølgende drift, hvilket er helt bevidst, for det er en etableringsordning; men hvis driften efterfølgende understøtter kvælstofreduktionen, kan man efterfølgende søge om tilskud til driften,” lød svaret. Michael Dickenson fra Morsø Kommune stillede et spørgsmål vedrørende muligheden for at søge om tilskud til genetablering af rørlagte vandløb. Mikael Kirkebæk svarede: ”Dét er en udfordring! Genetablering af vandløb ligger som en indsats i Grøn Vækst;

Foto: Anders Tvevad/Scanpix

Teknik & Miljø / Maj 2011 Natur

Holløse Bredning i nordenden af Ellemosen, Tibirke Ellemose, blev opkøbt af staten i 1990 og sat under vand som vådområde ved naturgenopretning.

men modellen er ikke færdigbehandlet endnu. Jeg anbefaler derfor, at I parkerer de projekter under vådområdeindsatsen, som indeholder andre elementer fra Grøn Vækst, lidt endnu og venter. De andre virkemidler i Grøn Vækst kommer forhåbentlig snart på plads. Kan I ikke vente - så ender det med, at I selv kommer til at betale for indsatsen!”

”

rojekterne må ikke medføre skade P på Natura 2000 områder i form af beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for beskyttede arter eller ødelæggelse af beskyttede plantearter.” Olaf Christiani, Naturstyrelsen.

Baseret på gennemsnit Kim Diget Christensen fra Naturstyrelsen redegjorde for kravene til dokumentationen. Den valgte metode skal beskrives og indtegnes på kort og i arealopgørelser. Beregningerne skal være gennemskuelige, og der skal argumenteres for de valg, der træffes ved beregningen af kvælstofreduktionen. ”Ved beregningen af kvælstofreduktionen, er der en række hensyn, som skal indgå i beregningerne: Nedbør, jordbundsforhold og det drænede oplands størrelse; men alt efter, om der er tale om oversvømmelser, overrisling/nedsivning eller etablering af søer, har Naturstyrelsen fastlagt normer, som I skal tage afsæt i,” sagde Kim Diget Christensen. Niels Vedel fra Limfjordsrådet spurgte, hvorfor Naturstyrelsen tilsyneladende er klogere end konsulenterne, når det gælder vandbevægelser i for eksempel en ådal? Kim Diget Christensen:

”Det er vi heller ikke; men vi tager afsæt i en række tommelfingerregler i et forsøg på at undgå 200 sider tykke ansøgninger. Hvis I ønsker at levere en gennemarbejdet og velargumenteret ansøgning, er I velkomne; men jeg tror ikke, det er praktisk. Nogle steder passer det, at kvælstofreduktionen er 50% ved overrisling, andre steder er den lidt mere eller lidt mindre; men landsgennemsnittet kommer til at passe.”

Husk Natura 2000 Naturstyrelsen lægger vægt på, at ansøgninger til vådområdeprojekter tager høje for forekomsten af Natura 2000 områder inden for projektet. ”Projekterne må ikke medføre skade på Natura 2000 områder i form af beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for beskyttede arter eller ødelæggelse af beskyttede plantearter,” sagde Olaf Christiani fra Naturstyrelsen. Forundersøgelserne skal indeholde tydelige konsekvensberegninger, som for eksempel tager højde for den fosforfrigørelse, der finder sted, når landbrugsjord oversvømmes. Hvordan vil denne fosfor nedstrøms påvirke beskyttede naturtyper? Hans-Martin Olsen forhørte sig om mulighederne for at tage hensyn til potentielle naturtyper. ”Kig efter, hvad der er beskrevet for området i Natura 2000, hvis der for eksempel er et ønske om at udvide et rigkær, bør i nok overveje, om det er hér, I skal i gang med et vådområdeprojekt,” lød svaret fra Olaf Christiani. Tilsvarende ønskede Michael Dickenson svar på, om det også var muligt at tage hensynet til lystfiskerinteresser med i overvejelserne.

”Det samlede naturindhold, må ikke gå tilbage som følge af gennemførelsen af et vådområdeprojekt. I bliver derfor nødt til at foretage en afvejning af nettoeffekten. Hvad er vigtigst: udfasning af landbrugsjord eller nedgang i lakseynglen?” svarede Olaf Christiani.

”

ig efter, hvad der er beskrevet for K området i Natura 2000, hvis der for eksempel er et ønske om at udvide et rigkær, bør i nok overveje, om det er hér, I skal i gang med et vådområdeprojekt.” Olaf Christiani, Naturstyrelsen.

Er lodsejerne problemet? Hans Fink fra FødevareErhverv introducerede deltagerne til mødet med lodsejerne. ”Lodsejerne kan have forskellige grunde til ikke at være interesseret i at gennemføre et vådområdeprojekt. Modstanden kan for eksempel have rod i personlige forhold baseret på frygten for at projektet kan have en negativ påvirkning af landbrugsdriften. Mistillid til erstatningsniveauet og erstatningsmulighederne er også i spil, ligesom frygten for følgerne af at blive nabo til et naturområde kan medføre modstand. Endelig kan der i modstanden også være gemt en stor del positionering til forhandlingerne om gennemførelsen af projektet,” sagde Hans Fink. Han fortsatte: ”Landbruget betragter det åbne land som deres. De tager ikke miljøpåvirkningen med, når de hævder deres ret til at gøde til det punkt, hvor det gavner væksten; >

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digitalisering

> men det er ikke en naturlov, at landbruget uhæmmet kan forurene af hensyn til deres drift!” Han rådede de kommunale sagsbehandlere til at få ryddet dårlige sager af vejen, inden forhandlingerne om et vådområdeprojekt indledes med lodsejerne - og ikke mindst til at sende kompetente folk til de offentlige høringer, som kan give fyldestgørende svar, når lodsejerne stiller spørgsmål til projektet.

Kun for landmænd Der er forskellige muligheder for at kompensere lodsejerne for vådområdeindsat-

Husk at opdateret Vandoplandsplanen, VOP Det tværkommunale organiseringsorgan, VOS, har blandt andet til opgave at udarbejde og ajourføre VOP, koordinere indsendelsen af ansøgninger og udtale sig i forbindelse med gennemførelsen af private vådområdeprojekter. Mikael Kirkebæk fra Naturstyrelsen understregede vigtigheden af, at ændringer i projekterne løbende registreres i VOP. ”Det er vigtigt at data i ansøgningerne til vådområdeprojekterne afspejler den valgte indsats i VOP. Naturstyrelsen tjekker det. Så overensstemmelsen kan lige så godt være der fra starten.” Husk også: • a t indregne private projekter i VOP • at notere forventede supplerende projekter i VOP. • Lav en ny VOP når: • et projekt udgår • der sker ændringer i et projekt, som har fået tilsagn. • hvis ændringer i et projekt får konsekvenser for data i VOP.

sen. Lodsejeren kan vælge at beholde arealet og få kompensation i tyve år for tabet af dyrkningsmuligheder. For dyrkede arealer er den samlede kompensation over 20 år 70.000 kr. pr. ha., for græsarealer er beløbet 36.000 kr., og naturarealer får 6.000 kr. pr. ha. Projektets grænser skal sammenholdes med matrikelgrænserne, hvilket meget let kan medføre en 10% øgning af arealet, som skal kompenseres i forbindelse med projektet. Lodsejeren kan også vælge at sælge jorden til staten - med eller uden krav om erstatningsjord. ”Kompensationen til lodsejerne er den største udgift i et vådområdeprojekt. Især hvis lodsejeren ønsker at sælge - med hensyn til prisen på jorden er det en god idé at forhøre sig hos ejendomsmæglere og ikke mindst hos os i FødevareErhverv,” sagde Hans Fink. Han understregede, at erstatningerne kun kan gives til landbrugsjord og naturarealer. ”I det omfang, vådområdeprojektet påvirker andre lodsejere end landmændene, skal der iværksættes afværgeforanstaltninger, så det kun er arealer, der ejes af landmænd, der påvirkes af indsatsen,” sagde Hans Fink.

EU bestemmer Finansieringen af vådområdeindsatsen kommer fra EU - og det er derfor også EU, der bestemmer, hvordan virkemidlerne i forhold til landmændene skal sammensættes. Det fremgik af et indlæg fra Lars Grumstrup fra FødevareErhverv. ”EU foretrækker den 20-årige fastholdelsesaftale; men alternativet er opkøb af jorden - enten med eller uden erstatningsjord. Det er et krav fra EU, at det er den statslige myndighed, der opkøber jorden,” sagde Lars Grumstrup. I sit indlæg trak han grænserne op mellem de kommunale og statslige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af vådområdeprojekterne. Groft sagt kan man sige, at det er kommunerne, der klarer opgaven - med mindre, der skal opkøbes jord eller findes erstatningsjord, så tager FødevareErhverv over. ”I forbindelse med Vandmiljøplan II opkøbte vi hele ejendomme i drift, hvilket

somme tider resulterede i at vi måtte sælge med tab. Det kommer ikke til at ske i forbindelse med vådområdeindsatsen, for der er ikke budgetteret med tab denne gang,” sagde Lars Grumstrup. Hvordan det kommer til at gå i praksis, står hen i det uvisse. Der er nemlig endnu ikke indgået aftaler. Til gengæld er Lars Grumstrup optimistisk: ”Pt. er efterspørgslen på landbrugsjord ikke stor!” konstaterede han. Økonomien i vådområdeindsatsen forudsætter altså, at arealerne efterfølgende kan sælges til mindst samme pris, som staten kommer til at betale for jorden.

”

I det omfang, vådområdeprojektet påvirker andre lodsejere end landmændene, skal der iværksættes afværgeforanstaltninger, så det kun er arealer, der ejes af landmænd, der påvirkes af indsatsen.” Hans Fink, FødevareErhverv.

”Så det går vi ud fra den kan!” sagde Lars Grumstrup, som sætter sin lid til, at en liberalisering af landbrugsloven, der giver andre end landmænd adgang til at opkøbe landbrugsjord, kan sikre at jorden kan sælges uden tab, når vådområdeprojektet er gennemført. Åge Ebbesen fra Silkeborg Kommune ville gerne vide, om kommunerne har mulighed for at tinglyse for eksempel stier på projektarealerne, mens de er i statens besiddelse, og om kommunerne har mulighed for at byde på jorden, når den sættes til salg. ”Jeg kan ikke svare på det første spørgsmål, men jeg vil finde ud af det. Med hensyn til at købe jorden står kommunerne frit, for jorden sælges i offentligt udbud, hvor alle kan byde,” svarede Lars Grumstrup.

Nyt fra

Natur

Nej til yderligere fredning i Tøndermarsken Derfor har Miljøministeriet undersøgt mulighederne for at forbedre fuglebeskyttelsen. Ministeriet kan ikke umiddelbart anbefale, at vandstanden hæves markant, fordi det tyder på, at man ved en hård bekæmpelse af ræve kan opnå samme resultat. En hævning af vandstanden vil dels udløse erstatningsbeløb på mindst 12 mio. kr., dels være i strid med de kulturhistoriske hensyn i Tøndermarsken, hedder det i redegørelsen, der nu sendes videre til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Ministeriet anbefaler derfor, at bekæmpelsen af rævebestanden fastholdes og styrkes gennem udvikling af samarbejdet med de lokale jagtforeninger. Hvis vandstanden hæves i mindre omfang, og der skydes 8 ud af 10 ræve, kan man opnå det nødvendige

antal ynglefugle. Kan der skydes 9 ud af 10 ræve, vil det ikke være nødvendigt at hæve vandstanden, vurderer ministeriet. Ministeriet lægger også op til, at der arbejdes med at få flere frivillige aftaler med landmændene om at undlade afvanding. Ræven i Tønder-marsken er fra nu af jaget vildt. Foto: Niels Fabæk/Scanpi

Anbefaling fra Miljøministeriet om bekæmpelse af ræve og bedre udnyttelse af frivillige aftaler til beskyttelse af fuglene i Tøndermarsken får lokal opbakning Hellere skyde ræve end stramme fredningen og hæve vandstanden væsentligt. Sådan lyder en af anbefalingerne i en redegørelse fra Miljøministeriet om beskyttelse af fuglelivet i Tøndermarsken. Et flertal i Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken har besluttet at tiltræde redegørelsen og dens anbefalinger. Selv om Tøndermarsken har været fredet siden 1988 og er internationalt fuglebeskyttelsesområde, er der blevet færre ynglefugle i området. Brushane og sort-terne er forsvundet, og kobbersneppe og vibe er gået tilbage.

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne

Et nyhEdsbr Ev til dE kommu nalE chEfEr og dEr Es samarbEjdspartnEr E

Få det samlede overblik over: Nyheder og analyser

TEKNOLOGISK INDSIGT // 17. marts 2011 Kære Nyhedsbrevslæser

ENERGI OG MILJØ I KOMMUN ERNE

17. marts 2011

Danske kommuner kan ikk ”rekommunalisierung” af e kopiere tysk elselskaber Tyske kommuner har

Aktuelle lovforslag

Energi

succes med at overtage private elselskaber og gøre disse til profitable forretning er. Notat fra Dansk Ener gi vurderer, at en lignende model ikke giver mening i Danmark.

Høringer

Af KlAus ulriK Mor

Puljer og fondsmidler

tENsEN

80%

Den tyske elsektor oplever i disse år en tilbagespoling af den store privatiseringsbølge, der ellers har præget de europæiske elmarkeder. Et efter et skyder nye komm unale selskaber op, som i takt med, at de særlige koncessionsaftaler om retten til at lægge kable r i den tyske undergrund udløber, købe r bevillingerne tilbage fra de private for selv at forsøge sig på markedet.

Nyt fra kommunerne

ko m m u

Ner

Og det er der både politiske de t s t stem mer og gode penge i, Af l AN sbr e v e forklarer HansJoachim Reck fra den tyske N y Hed pendant til KL, Verbund Kom r e g munaler Unternehmen. A t od

Læs om

EnErgi

KLima

miLjø

affaLd

”Generelt er der for tiden en positiv diskurs om de komm unale forsy ninger. Efter finanskris en er borgerne blevet mere skeptiske over for store, anonyme firma er. Så længe energiforsynin gen er på kommunale hænder, sikre s derimod vækst og arbejdspla dser i regionen,” udtaler han til Nyhedsbladet Dansk Energi. Vandforsyning PLanLægning BygningEr I Kassel er 75 procent af byen s største elselskab, Städtisch e Werke med 200.000 kunder, på komm unale hænd

TransPorT

Teknik & Miljø / Maj 2011 Natur

Det er på tide, vi giver noget tilbage til naturen Peter Bønløkke Adamsen får 27. maj overrakt prisen som årets unge europæiske rådgiver. Det er den europæiske brancheforening for rådgivende ingeniører, EFCA, der uddeler prisen

Af | Irene Brandt

”Prisen er vigtig for mig, fordi den er en anerkendelse fra uvildige kollegaer af, at det arbejde, jeg laver, er i topklasse,” siger Peter Bønløkke Adamsen. Han er ansat ved Rambølls miljødivision på Fyn og er netop kåret til årets unge europæiske rådgiver. Peter Bønløkke Adamsen har fået prisen for sit arbejde med naturgenopretning, og ikke mindst sin evne til at tænke i løsninger frem for problemer. Hans speciale er faunapassager og vandløb.

”Jeg er også rigtig glad for, at prisen anerkender, at man som ingeniør også kan lave andet end at bygge broer og høje huse. Prisen understreger betydningen af naturområdet, og vil ganske givet være med til at skærpe interessen for naturindsatsen blandt ingeniører,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

Vokset op i et vandløb Både interessen for naturen og for ingeniørfaget har dybe rødder i Peter Bønløkke

Adamsens familie. Selv er han tredje generation af ingeniører i familien, og hans far var i mange år ansat i Fyns Amt, hvor han stod for overvågningen af øens vandløb gennem fauna-undersøgelser og ved kontrol med de 800 målestationer, der dengang var opstillet i de fynske vandløb. Fra første parket kunne han følge resultaterne af spildevandsrensningerne fra 70erne, og frem til amtet lukkede og slukkede 31. december 2006. I sin fritid tog han sine to sønner med på fisketure.

Smolt følger strømmen Peter Bønløkke Adamsen har specialiseret sig i at udvikle faunapassager (stryg), der forhindrer fiskeynglen i at gå i smoltfælder. Smoltfælder er typisk skabt som resultat af, at man har ønsket at bevare eksempelvis mølledamme. Når Peter Bønløkke Adamsen 27. maj kan tage til Berlin og modtage prisen som årets unge europæiske rådgiver, er det ikke mindst hans store engagerede indsats til gavn for den danske fiskebestand, der har bragt ham så vidt i karrieren. ”Siden 80erne er der blevet etableret en hel del fisketrapper og stryg i de danske vandløb. Nogle har dog efterfølgende vist sig ikke altid at væreoptimale løsninger. Godt nok lader de de voksne fisk passere op i vandløbet, når de skal op for at gyde; men når ynglen er klækket og begynder sin rejse tilbage til havet, kan de ikke komme tilbage,” fortæller Peter Bønløkke Adamsen.

Ynglen havner i smolt-fælder - og bestanden uddør i takt med at gedderne og fugle tager for sig af retterne i det smulte vand bag spærringerne. ”Smolten følger strømmen, og når de når frem til en spærring, stopper deres rejse mod havet. Vi har derfor udviklet forskellige metoder, til at lede smolten udenom spærringerne og gennem faunapassagerne,” fortæller Peter Bønløkke Adamsen og viser med en tegning, hvordan han har fundet på løsninger, som på én gang spærrer fiskeynglens adgang til det stillestående vand bag spærringerne og samtidig sikrer, at vandet kan slippe igennem, så dammen bag spærringen ikke tørrer ud. ”Man kan enten lave en uigennemtrængelig barriere, men med en fremadrettet rørforbindelse, som sikrer vandet til dammen. Så længe åbningen på røret vender væk fra strømmen, slipper smol-

ten ikke igennem. En endnu bedre løsning består i at lægge drænrør på tværs af indløbet til dammen og placeres en stendæmning ovenpå, som forhindrer fiskeynglen at svømme ind i bassinet,” siger Peter Bønløkke Adamsen. På denne måde har han sikret at både damme og fiskebestanden har overlevet i en række danske vandløb. ” … men det egentlige formål med faunapassagen er ikke udelukkende at bevare dammene. Det er i stedet formålet at skabe passage for fiskene og den øvrige fauna tilknyttet vandløbet. Mit arbejde handler om at skabe den mest optimale faunapassage som overhovedet muligt – og samtidig sikre eksempelvis rekreative og kulturhistoriske interesser bedst muligt,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

Teknik & Miljø / Maj 2011 Natur

”Jeg er vokset op i et vandløb og med en fiskestang i hænderne,” konstaterer Peter Bønløkke Adamsen. Derefter er det nærliggende at tro, at Peter Bønløkke Adamsen er uddannet miljøingeniør; men det er ikke tilfældet. Der står bygningsingeniør med anlæg som linje - og speciale i renseanlæg og spildevandsteknik på Peter Bønløkke Adamsens CV. ”Efter mit første job hos Carl Bro, hvor jeg arbejdede med fundering af huse og veje, er jeg målrettet gået efter at arbejde med dét, der interesserer mig mest: naturen! Min uddannelse som ingeniør er en adgangsbillet til min stilling; men det er dét, jeg arbejder med i dag, der viser, hvad jeg brænder for. Selvfølgelig skal fagligheden altid være i orden; men min erfaring er, at når man selv brænder for sit arbejde, så smitter det af på samarbejdsprocessen og resultaterne,” fortæller Peter Bønløkke Adamsen. Han er også sikker på, det er en kompliment, når biologerne fra Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, i Vejle og Silkeborg, undrer sig over, at rådgiveren fra Fyn, der møder op i lystfiskertøj til deres møder, er blevet ingeniør og ikke biolog. ”Det kan da godt være, at jeg skulle have været biolog i stedet for - men hvorfor? Jeg laver jo dét, jeg gerne vil arbejde med,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

Naturingeniør Titlen ’naturingeniør’ findes ikke; men Peter Bønløkke Adamsens engagement og interesse for naturen gør ham til en værdig repræsentant for denne betegnelse.

”Aller helst ser jeg, at alle spærringer af vandløb uden undtagelse fjernes. Det er da også dette, EUs vandrammedirektiv lægger op til. Indtil direktivet er gennemført, og fordi der vil være spærringer, der ikke kan fjernes af den ene eller anden grund, er det utroligt vigtigt, at vi sikrer, at både de voksne fisk og fiskeynglen, smolten, kan passere spærringerne,” siger Peter Bønløkke Adamsen. Han har været med til at udvikle en række løsninger i danske vandløb, som sikrer fiskenes uhindrede vandring både op i og ned ad vandløbene - og det er ikke mindst disse løsninger, som førte til at hans chef, Lone A. Clowes sammen med direktør Thorkild Feldthusen Jensen, i første omgang indstillede Peter Bønløkke Adamsen til at modtage prisen. ”Jeg er så heldig, at jeg er ansat på en arbejdsplads, hvor jeg får lov til at yde en indsats for dét, jeg brænder for, og min arbejdsplads er rigtig god til at anerkende vores indsats,” siger Peter Bønløkke Adam-

sen. Han brænder for naturen i almindelighed og vandløbene i særdeleshed. ”Jeg synes, det er frustrerende at se, hvordan vi taber data om vandløbenes tilstand i forbindelse med, at langt de fleste af målestationerne i vandløbene er blevet nedlagt. Indtil det skete, havde vi oparbejdet en stor viden, som nu langsomt går tabt. Samtidig mister vi muligheden for at omsætte denne viden til indtjening i form af eksport af know how til resten af verden, som har været langt bag efter Danmark på vandmiljøområdet,” siger Peter Bønløkke Adamsen. Han frygter også, at den manglende indsats for vandløbene kommer til at skade lystfiskererhvervet og -turismen, der årligt omsætter for 3 mia. kr. ”Vi skal ikke fortsætte med at påvirke naturen, som vi gør i dag. Vi har udnyttet naturen til industrialiseringen, men nu synes jeg, det er på tide, vi giver noget tilbage til naturen,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

Foto: Allan Lillebro Hansen

Peter Bønløkke Adamsen er med egne ord vokset op i et vandløb, og med en baggrund som ingeniør er det lykkedes at forene den store interesse for naturen med arbejdet som rådgivende ingeniør i Rambølls miljødivision på Fyn.

Teknik & Miljø / Maj 2011 natur: Politisk forum

Kom, talte og gik igen Miljøminister Karen Ellemann var på fransk visit i Silkeborg i forbindelse med Politisk Forum. Hun nåede dog både at rose, rise og undgå at besvare oplagte spørgsmål

Af | Irene Brandt

Da KL sidste år havde inviteret miljøminister Karen Ellemann til at tale på Politisk Forum endte det med, at ministeren lovede Martin Damm, at kommunerne får midler nok til at gennemføre de ambitiøse vand- og naturplaner. Dette løfte er ikke blevet indfriet endnu - og blev det heller ikke på dette års Politisk Forum, hvor Karen Ellemann kom, talte og gik igen - uden at hverken Martin Damm eller deltagerne på konferencen fik lejlighed til at stille ministeren ét eneste spørgsmål! Karen Ellemann indledte sin tale med at undskylde, at der sidste år var faldet en del upræcise svar fra hendes side på deltagernes spørgsmål til vand- og naturplanerne: ”Jeg var jo lige blevet miljøminister, og det var nogle meget tekniske spørgsmål, I ønskede svar på,” forklarede Karen Ellemann. Den nu mere erfarne minister mødte dog ikke op med løfter om fuld økonomisk kompensation for den enorme indsats, kommunerne står bag i bestræbelserne på at gennemføre regeringens vand- og naturplaner samt Grøn Vækst. I stedet fik kommunerne i år skældud af ministeren: ”Vi har netop afsluttet den offentlige høring om vand- og naturplanerne. KL og kommunerne har alle været væsentlige aktører i forarbejdet med både den tekniske forhøring og den offentlige høring. Så nu håber jeg, at

I også vil sætte handling bag ordene. Særligt på spildevandsområdet i den spredte bebyggelse i det åbne land, hvor kommunerne siden 1997 har haft til opgave at sikre, at alle 100.000 berørte ejendomme får ordnede kloakeringsforhold, så disse ejendommes spildevand ikke belaster vandmiljøet; men på 14 år er det kun 50% af ejendommene, der har fået forbedret spildevandsafledningen. Det er ikke godt nok! kommunerne skal stramme op på dette område og gennemføre en decideret indsats. Så de sidste ejendomme også kommer med,” sagde Karen Ellemann.

Spreder gift Siden vand- og naturplanerne blev offentliggjort i januar 2010, er de blevet diskuteret i mange forskellige fora. Landbruget kæmper indædt imod planerne, og har indtil videre opnået at få sat en stopper for kvælstofkvoterne, som skulle have sparet vandmiljøet for 10.000 tons kvælstof om året. KTCs faggruppe for Natur og overfladevand, NOV, har også rejst en del spørgsmål i forbindelse med planerne. For eksempel har NOV peget på det problematiske i, at de midler fra EU, som hidtil er blevet brugt til miljøvenligt drift af naturarealer nu alle kanaliseres over i den natur, der tilfældigvis er udpeget til Natura 2000 - uhensigtsmæssigt, siger NOV, fordi indsatsen i Natura 2000 dermed kommer til at ske på bekostning af den beskyttede natur uden for Natura 2000s grænser. Tilsvarende har NOV-faggruppen efterlyst et overvågningsprogram, som er i stand til fyldestgørende at dokumentere både, hvor der skal ske en indsats, og hvordan indsatsen siden viser sig at virke. NOVfaggruppen har ligeledes rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk at nå målsætningen med de økonomiske midler, der er afsat til gennemførelse af planerne. Langt, langt hovedparten af finansieringen kommer

fra EU, og når der ikke er flere penge at hente dér, stopper indsatsen - uanset om målet er nået. Det er i hvert fald, hvad Miljøministeriets og Naturstyrelsens embedsmænd har gentaget igen og igen på diverse møder. Hvis de fremmødte politikere, tekniske chefer og ledere af kommunale naturafdelinger havde håbet på, at ministeren ville svare på bare et par af de mange spørgsmål, der det seneste år er blevet rejst i debatten om vand- og naturplanerne, måtte de gå hjem - ikke alene med uforrettet sag - men også med røde ører! Her er, hvad ministeren gav tilhørerne med hjem. ”Det er første gang, vi har en samlet plan, for hele den danske natur,” sagde Karen Ellemann og ignorerede dermed både, at der findes masser af natur uden for Natura 2000, som fremover er fuldstændig ladt i stikken, og at der i Vadehavets vandopland på grund af manglende data ikke er planlagt en indsats. ”Der er balance mellem mål, midler og økonomi,” fortsatte Karen Ellemann; men gav ikke noget svar på, hvordan det vil gå, når pengene er brugt, og målene endnu ikke er inden for rækkevidde. Og i stedet for at redegøre for, hvorfor målestation efter målestation er pillet ned, med det resultat at naturens tilstand bliver sværere og sværere at dokumentere, sendte ministeren lidt ros ud over scenekanten til kommunerne: ”I er lige så gode, som amterne var,” sagde Karen Ellemann; men forinden havde hun sørget for, at alle, der fremover rejser kritik af hendes planer, kommer til at føle sig uden for det gode selskab: ”Fejl kan ikke undgås, når kompleksiteten er så stor, som det er tilfældet med vand- og naturplanerne, hvor man skal gå fra det generelle til det konkrete; men det spreder gift for miljøindsatsen, når valget af metoder hele tiden kritiseres.”

Neddeling Knusning Sortering Sigtning

Blanding Doppstadt i Løsning har den rigtige løsning!

Doppstadt -

Mobile og stationære miljøog specialmaskiner til behandling og oparbejdning af genbrug af organisk materiale og råstoffer samt biomasseproduktion. Doppstadt’s produktsortiment omfatter mobile og stationære maskiner og anlæg. hver enkelt maskine bliver specialfremstillet til professionelt brug. vi tilbyder selvfølgelig også intensiv rådgivning og vejledning, og verdensomspændende salg og service. Anvendelsesmulighederne omfatter bl.a. forberedelse eller forarbejdning af: træaffald grønt affald og organisk affald trærødder og stammer storskrald, hus- og industriaffald Kompost erstatningsbrændstof Jord spildevandsslam

AK-Serie Findeling

SM-Serie Sortermaskiner

DW 3060

AK 230

SM 414

DW 2560

AK 430 K

SM 518

DW 3080 K

AK 530

SM 620

DW 2060 E

AK 230 E

SM 620 A

DW 3080 E2

AK 430 E

SST 1025

DH-Serie Flishugger

DM-Serie Blander

DSP Sneglepresser

DH 910 K

DM 215

DSP 20-5

Doppstadt Danmark A/s • lundagervej 30 • DK-8723 løsning tel.: +45 76 74 85 85 • fax: +45 76 74 85 86 • info@doppstadt.dk • www.doppstadt.dk

Autoriseret DoppstADt forhAnDler • sAlg • service

Vissenbjerg Tryk A/S

• • • • • • • •

DW-Serie Forneddeling

Teknik & Miljø / Maj 2011 natur: Politisk forum

Hvor skal vi få data om naturens tilstand fra? Hvordan hænger det sammen, at miljøministeriet på ene side siger, at vi i Danmark laver en aktiv naturindsats, når datagrundlaget for at måle indsatsen forældes og indskrænkes? Det var ét af de relevante spørgsmål, som blev rejst i forbindelse med Politisk Forum i Silkeborg.

Af | Irene Brandt

En hjørnesten i den danske miljøindsats på landbrugsområdet er den fortsatte indsats for at mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Denne indsats har stået på i 25 år, og landbruget har spillet en central rolle ved at halvere kvælstofudvaskningen frem til i dag. Den næste milepæl er i 2015, hvor Vandrammedirektivets målsætninger skulle være nået. På Politisk Forum deltog Jesper Sølver Schou fra Det Økonomiske Råds Sekretariat som oplægsholder. Han sagde om Vandrammedirektivet. ”Vandrammedirektivet er som udgangspunkt en god måde at tænke miljøregulering på. De lokale effekter på landbruget som følge af direktivet er hensigtsmæssige i miljøøkonomisk henseende, for indsatsen foregår lokalt samtidig med, at der er gode muligheder for at kompensere landbruget for de tab, indsatsen påfører erhvervet. Reduktionen på 19.000 tons kvælstof var et ambitiøst mål; men denne målsætning er blevet svækket efter udskydelsen af indsatsen til fjernelse af de 10.000 tons. I denne sammenhæng har man helt glemt den natur og de borgere, der taber på denne udskydelse. interessen har alene samlet sig om påvirkningen på landbruget som følge af gennemførelsen af vandrammedirektiverne,” sagde Jesper Sølver Schou. Han fortsatte: ”Vandrammedirektivet lukker ikke dansk landbrug! Direktivet rammer enkelte landbrug lokalt og regionalt. Landbruget er heller ikke bærende for samfundsøkonomien - og

hvis husdyrproduktionen skal begrænses i Himmerland, lukker det ikke slagterier. De får i stedet slagtedyrene fra andre egne af landet. Landbrugets største problem er ikke miljøreglerne, men en fastlåst produktionsstruktur, som betyder, at ineffektive landmænd sidder i vejen for de dynamiske!”

Mål for naturbeskyttelse Vandrammedirektivet er altså ifølge Jesper Sølver Schou godt - og landbruget skal bare lære at leve med kravene; men hvordan sikrer vi så, at intentionerne i direktivet slår igennem i Danmark? ”Vi skal blive bedre til at lave konkrete mål for naturpolitikken og følge op med afgørelser og overvågning - også når det gælder den såkaldt ’almindelige’ natur,” sagde Jesper Sølver Schou. Han foreslog at koble naturindsatsen med større fokus på omkostningseffektivitet ud fra devisen: at tydelig afkast og effekt ved en indsats altid er et godt argument for at bruge flere ressourcer på naturindsatsen. ”… og er vi dygtige til at udnytte ressourcerne, har vi råd til mere!” konkluderede Jesper Sølver Schou. Han foreslog et par konkrete tiltag, som kan styrke naturindsatsen: ”De regler, der gælder for fredsskov, om genetablering, hvis skoven fældes, bør udbredes til også at gælde for alle de beskyttede naturtyper. Det vil give lodsejerne

større fleksibilitet og styrke bevaringsindsatsen. Derudover bør vi i Danmark overveje at indføre et samlet system af tilskudsordninger. Modellen bruges i Storbritannien og er en god måde at skabe sammenhæng mellem landbrugs- og naturstøtten.”

Kommunerne og naturindsatsen Jesper Sølver Schou besvarede også spørgsmålet: Gør kommunerne det godt nok på naturområdet? ”Kommunerne gør, hvad de får besked på! For nylig blev det også slået fast, at kommunerne i hvert fald gør det lige så godt, som amterne i sin tid gjorde - men gjorde amterne det godt nok? I det Økonomiske Råds Sekretariat har vi faktisk stor lyst til at undersøge forholdet mellem opgaver og ressourcer samt effekten af naturindsatsen. Det er vores indtryk, at der ikke er afsat flere ressourcer til naturindsatsen; men der er kommet flere opgaver, som kommunerne skal løse,” sagde Jesper Sølver Schou og konstaterede, at denne undersøgelse måske kan vise sig at blive endda særdeles svær at gennemføre: ”Vi mangler de informationer, vi skal bruge, for der findes ikke nye data. Statistikkerne bliver ældre og ældre - og der kommer ikke nye data, hvilket er særdeles bekymrende, når vi samtidig går rundt og siger, at vi laver en aktiv naturindsats.”

Teknik & Miljø / Maj 2011 NATUR: POLITISK FORUM

Naturforvaltning er en klassisk velfærdsydelse KL foreslår en tredelt klassifikation af det åbne land, hvor der både er plads til landbrug, vand- og naturbeskyttelse og flersidig landdistriktsudvikling

”Naturforvaltning indarbejdes i kommuneplanlægningen, sammentænkes med friluftslivet og indgår i synergi med klassiske velfærdsområder: Børnepasning, undervisning, genoptræning og sundhedsarbejdet i øvrigt. Naturforvaltning er blevet en klassisk velfærdsydelse i kommunerne,” sagde formanden for KLs teknik og miljøudvalg, Martin Damm, da han som en af de første talere fik ordet på Politisk Forum. Han konstaterede også, at kommunernes samlede udgifter til naturområdet har været stigende siden kommunerne overtog naturområdet. Fra 120 mio. kr. i 2007 til 202 mio. kr. i 2009; men trods disse investeringer, er den danske natur fortsat under pres – primært pga. manglende plads og nitratpåvirkning. ”Det har KL forslag til at ændre på. For eksempel har vi foreslået miljøministeren en tredelt klassifikation af det åbne land, hvor der både er plads til landbrug, vand- og naturbeskyttelse og flersidig landdistriktsudvikling. Det har vi endnu til gode at se realiseret,” sagde Martin Damm. I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale, der skal rette op på den gamle og mangelfulde registrering fra 1993. ”Det er i al beskedenhed det vigtigste, der er sket for de beskyttede naturtyper, siden de blev indført for snart 20 år siden. Aftalen er en vindersag for staten, kommunerne, de grønne organisationer, landbruget, borgerne og ikke mindst naturen,” sagde Martin Damm. Som det eneste Grøn Vækst initiativ er vådområdeindsatsen ved at blive gennemført.

”Der er igangsat forundersøgelser og projekter over hele landet. Når det hele er færdigt, er der 150 nye vådområder til glæde for dyr, planter, borgere og landmænd. Kommunernes indsats er pudsigt nok det eneste større Grøn Vækst initiativ, der reelt er blevet implementeret – her næsten to år efter Grøn Vækst,” sagde Martin Damm Næste skridt er gennemførelsen af statens vand- og naturplaner. i denne forbindelse er KL stærkt optaget af at følgende betingelser er til stede: • At der er overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering • At kommunerne får den nødvendige tid til at gennemføre opgaverne - og ikke skal bøde for, at statens planer er næsten to år forsinket • At der en reel mulighed for målopfyldelse i kombination med de nødvendige lodsejer- og borgerprocesser. ”Det er hidtil ikke lykkedes staten at anvise reelle finansieringskilder til store dele af den kommunale indsats. Det gælder f.eks. for naturindsatsen og administrationen. For naturindsatsen har staten med Grøn Vækst forudsat en omfattende finansiel omprioritering af den kommunale naturforvaltning. Det vil dels forringe naturbeskyttelsen uden for Natura 2000-områder, dels vil det efterlade kommunernes lovpligtige myndighedsarbejde ufinansieret!” sagde Martin Damm og fortsatte: ”Muligheden for målopfyldelse - med to års forsinkelse på de statslige planer

Den manglende finansiering vil forringe naturbeskyttelsen uden for Natura 2000-områder.

Foto: Naturstyrelsen/Peter Bundgaard Jensen

Af | Irene Brandt

- er selvsagt begrænset. Lad mig nævne spildevandsindsatsen. Vandplanernes bindende karakter medfører, at de tidligere regionplaners ”virke for” mål ophøjes til at være bindende, med målopfyldelse i 2015. Såfremt målet fastholdes, vil det medføre en overophedning af markedet – med betydelige takststigninger for forbrugerne, især i landdistrikterne. Endelig betyder tid en hel del. Med vandplanerne skal kommunerne ændre vandløbsvedligeholdelse på 6.000 km vandløb, åbne rørlagte strækninger på godt 968 km - og fjerne 2.900 spærringer såsom cementbygværk, kulturarvsmøller m.m. Det kræver tid og ressourcer. Staten har med Grøn Vækst tænkt på lodsejere og entreprenører - men åbenbart ikke kommunerne. Med andre ord: Uden de nødvendige midler til kommunerne kommer denne indsats til at tage rigtig lang tid. Derfor, kære regering og statsadministration: Vi prioriterer fortsat vand- og naturopgaverne højt; men vi kan ikke gøre det ved at sætte de fyrede folkeskolelærere til opgaverne. Vi har brug for - ligesom jer - at kunne ansætte kvalificeret arbejdskraft.”

Foto Niels Fabæk/Scanpix

Teknik & Miljø / Maj 2011 natur

Donau er et markant indslag i bybilledet i Budapest.

Europas overfladevand Det ungarnske EU-formandskab satte med konferencen ”Future of European Waters” i Budapest, Ungarn 23. til 25. marts fokus på de udfordringer, der er for overfladevandene i Europa. Konferencen var også afslutning på et stort EU-projekt om bla. udfordringerne af klimaændringer på de europæiske vandsystemer. På konferencen blev det sandsynliggjort, at Europa står over for en stor og vigtig udfordring vedrørende den fremtidige håndtering af vand. Problemstillinger i forhold til oversvømmelser, manglen på vand og tørke skal inkorporeres yderligere i både EUs og medlemlandenes lovgivning. F.eks indgår tørkeproblematikken ikke i EUs lovgivning på vandområdet, så det er et indsatsområde på EU kommissionen i årene fremover. Der var mange spændende indlæg og synspunkter. Bl.a. var det interessant at høre om vandplanen for Donau, hvor det er lykkedes, at få 91 kommuner i 19 lande til at arbejde sammen og få udarbejdet en vandplan. Det var dog også tydeligt, at de centraleuropæiske lande har helt andre udfordringer end Danmark. De store vandløb

og floder deles af mange lande og påvirkningerne er store. For eksempel er det et problem, at behovet til vand til køling af industri og energianlæg flere steder hæver temperaturen i vandløbe med 4-5 grader. Middelhavsområdet har som bekendt knaphed på vand og krafige nedbørshændelser skaber problemer med oversvømmelser i bl.a. flere større byer. En af udfordringerne er at indarbejde vandproblemstillingerne mere i den fysiske planlægning. En betydelig økonomisk udfordring ligger i, at vand- og spildevandsanlæg generelt er gamle, og at der er et betydeligt efterslæb på vedligeholdelsen. Et af spørgsmålene er, om vi i fremtiden skal udvikle alternativer til det vandskyllende toilet af hensyn til vandforsyning og spildevandshåndtering. Et andet fokus var på opgørelser af det reelle vandforbrug - herunder det vandressourceforbrug, der følger varetransporterne rundt om i verden. For eksempel står landbrugsproduktionen for ca. 70% af det samlede vandforbrug. Vandressourceforbruget eller ”Water footprint” skal tydeliggøres og være med til præge den fremtidige indsats.

Fra KTC-NOV deltog Bjarne Bringedal Svendsen, Morten Hundahl, Steen Ravn Christensen og Flemming Lehbert Sørensen. Se mere om konferencen på http:// www.trivent.hu/2011/few2011/index.html Specielt kan henvises til http://www. trivent.hu/2011/few2011/downloads/ future_of_european_waters_key_messages.pdf som er en sammenskrivning af de statments og anbefalinger, der kom ud af konferencen.Se mere om konferencen på http://www.eu2011.hu/event/ future-european-waters-conference

Teknik & Miljø / Maj 2011 Tema: Digital forvaltning

KTCs Natur og overfladevandfaggruppe:

Hvis vi skal have god økologisk tilstand i vandmiljøet, skal vandløbsloven ændres! KTCs faggruppe for Natur og overfladevand, NOV, inviteret til høring på Christiansborg om vandløbsloven Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg holdt 27. april en høring om revision af vandløbsloven. Udover ændringer af vandløbsloven blev også vandløbsindsatsen i forhold til Grøn Vækst og vandløbsvedligeholdelse drøftet. Naturstyrelsen ved Jørgen Bjelskou beskrev vandløbsloven og indsatsen under Grøn Vækst. Helle Tegner Anker, professor ved Københavns Universitet beskrev forholdet til vandramme- og habitatdirektivet og eventuelle ændringer af vandløbsloven - herunder spørgsmålet om, hvorvidt retten til dræning af arealer skal vurderes og ind i et tilladelsessystem. Fra KTC-NOV gav Flemming Lehbert Sørensen et kommunalt syn på, hvordan vandløbsindsatsen rulles ud i Grøn Vækst. ”Vådområdeindsatsen og de planlagte indsatser for fosfor-ådale, vandløb, sørestaurering, spildevand m.v. risikerer at ske som næsten isolerede ’søjler’ med individuelle administrationsmodeller og midler. Det bliver en bureaukratisk og usammenhængende indsats, hvis ikke Naturstyrelsen sikrer, at man kan iværksætte de tiltag i og omkring vandløbene, som er de rigtige, når man står og for eksempel skal fjerne spærringer i vandløb. Projekter, som typisk bliver større genopretningsprojekter, fordi den højdeforskel der er ved en opstemning, skal fordeles i vandløbet,” sagde Flemming Lehbert Sørensen. Han fortsatte: ”Vi står over for udfordringen med at sikre god økologisk tilstand i vandløbene; men opgaven kan ikke løses, med mindre

vandløbsloven laves om. Afvejningen mellem afvandingshensyn og natur/miljø er fastlåst i de nuværende regulativer. Fremover må retten til dræning vurderes i forhold til målene i især vandrammedirektivet – ellers er det ikke muligt at nå målene.”

Tungt ankesystem Jørgen Bjelskou sagde, at det er kommunerne, der skal lave konsekvensanalyser af reduceret vandløbsvedligeholdese – altså vurdere, hvilke arealer der oversvømmes ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er en stor faglig udfordring, men også tids- og procesmæssigt en enorm udfordring. Flemming Lehbert Sørensen foreslog derfor, at der nedsættes et særligt klagenævn til vurdering af konsekvenserne ved den indsats, der i første omgang laves på de ca. 7.300 km vandløb. ”Det nuværende ankesystem, hvor afgørelsen om ændringer behandles i naturog miljøklagenævnet, og kompensationsspørgsmålet behandles i taksationskommissionen, er for tungt og tidskrævende i forhold til den forestående indsats,” konstaterede Flemming Lehbert Sørensen. Bjarne Moeslund fra Orbicon fortalte om vandløbsvedligeholdelse, herunder at kommunerne en del steder vedligeholder for hårdhændet og også på vandløbsstrækninger, hvor der ingen nytte eller effekt er af vedligeholdelsen. Pointen var, at der umiddelbart ved driften kan ske forbedringer i de fysiske forhold i vandløbene. Desuden at vi i forhold til den fremtidige indsat skal bruge

”Vi står over for udfordringen med at sikre god økologisk tilstand i vandløbene; men opgaven kan ikke løses, med mindre vandløbsloven laves om,” sagde Flemming Lehbert Sørensen på høringen på Christiansborg data til at lave bl.a. konsekvensvurderinger, og der er det et problem, at der foretages færre hydrologiske målinger i vandløbene end tidligere. De tilstedeværende medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, formand Steen Gade, Mette Gjerskov, Flemming Møller Mortensen, Trine Mach, Ole Vagn Christensen og Eyvind Vesselbo stillede mange spørgsmål. Interessen gik på om der er behov for at ændre vandløbsloven, på spørgsmålet om hvorvidt man skal ændre på retten til afledning af vand fra alle arealer, på vandløbsindsatsen generelt i forhold til implementeringen af grøn vækst – får vi en sammenhængende indsats uden for meget administration?, selve vandløbsvedligeholdelsen og også overvågningen at vandløbene blev det spurgt ind til. Høringen kan ses på www.ft.dk/webtv/video/20101/mpu/ H2.aspx?as=1

Teknik & Miljø / Maj 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til nye medlemmer i KTC Kontorchef Affald & genbrug, Lene Dyrskov Toftgaard Frederiksberg kommune

Hvem kan blive medlem af KTC? Det kan være svært at pege præcist på KTC medlemmets titel, da mange nye organisationsformer og -typer har vundet indpas i kommunerne. Der er dog visse fællestræk. KTC medlemmer kan findes i kommuner fra direktioner til fagchefer og afdelingschefer med selvstændigt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar på det kommunaltekniske område. Meget ofte er KTC medlemmer ledere for hele eller dele af det kommunaltekniske område og har titel som ”Teknisk Direktør”, Teknisk Chef”, ”Fagchef” eller ”Afdelingschef”. Direktører og chefer fra fælleskommunale selskaber og 100% kommunalt ejede selskaber kan også være medlemmer af KTC, lige som deres tilsvarende afdelings- og fagchefer med et selvstændigt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar, kan være medlemmer.

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................24. maj Benchmarking og nøgletal på renseanlæg ........................................................25. maj Ekstern støj...................................................................................................................26. maj Vandhuller, gadekær og regnvandsbassiner...............................................30.-31. maj Afløbsjura - hvad er praksis? ..........................................................................30.-31. maj Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus..............................6.-7. jun. Spildevandsafledning i det åbne land ..............................................................6.-7. jun. Plantebestemmelse ......................................................................................................7. jun. Temadag om PCB..........................................................................................................8. jun. Besigtigelse af naturarealer.................................................................................8.-9. jun. Sæt power på dit lederskab 3 .............................................................................8.-9. jun. Træf for renseanlægspersonale................................................................................9. jun. Dambrugsgodkendelse .............................................................................................14. jun. Drift af pumpestationer 1 ...............................................................................14.-16. jun. Grundkursus for åmænd..................................................................................14.-16. jun. Styr på miljøet ............................................................................................................15. jun. Procesteknik 2 .....................................................................................................15.-17. jun. Træf for renseanlægspersonale, Roskilde ...........................................................16. jun. Landskabsvurderinger i landbruget......................................................................16. jun. Grundkursus for åmænd .................................................................................29.-31. aug. Grundkursus i spildevandsrensning (intro 29.-30. aug.).................31. aug.-2. sep. Screening af vandløb.............................................................................................7.-8. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Driftsledere på kommunale renseanlæg Lederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevisgivende prøve Efterår 2011 start modul 1 den 30.08.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Vådområder - fra forundersøgelse til tilsyn Kurset sigter på, at deltagerne efter endt kursus kan forberede, planlægge og realisere vådområder - fra opstart til afslutning. Kurset er specifikt målrettet de opgaver, som kommunerne står overfor til og med 2015 23.-24.08.2011 på Scandic Bygholm Park, Horsens Miljø- og naturmedarbejderen - grunduddannelse Uddannelsen sigter på at give deltagerne viden og indsigt i udvikling, administration og myndighedsforvaltning indenfor naturog miljøområdet, herunder politisk sagsadministration samt dialog og samspil med interessenter mv. 03.-06.10.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Kommunal klimaledelse Du vil tilegne dig viden og værktøjer til at arbejde med klimarelaterede opgaver, få indsigt i tilpasnings- og reduktionsindgangsvinklen til klimaabejdet, og du vil få skabt en forståelse for, at der skal sikres helhedstænkning i den kommunale planlægning, således at klimahensyn tidligst muligt tænkes ind i planlægningen og derved opnå en proaktiv tilgang til de nødvendige klimaindsatser 05.-07.09.2011 på Scandic Jacob Gade, Vejle Kommunal entreprenørledelse - Ledelse i første række COK udbyder i samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet. Uddannelsen sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Læs mere på www.cok.dk Efterår 2011 start 25.08.2011 modul 1 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Efterår 2011 start 30.08.2011 modul 1 på Tune Kursuscenter, Greve Støttet byggeri På kurset får du introduktion til det støttede byggeri. Hvad er det, og hvor er reglerne? Reglerne belyses med praktiske eksempler på typiske sager i form af oplæg til sagsforløb. Du får også mulighed for at etablere netværk på tværs af kommunerne og blandt andre deltagere 24.-25.08.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Teknik & Miljø / Maj 2011 LEVERANDØRER

LEVERANDØR TIL TEKNISK FORVALTNING ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Norba A/S

Silovej 40 • 2690 Karlslunde. T. 5614 1449 • F. 5614 6463 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA PLAN·AGRAF

Orbicon A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS

T. 4920 2067. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknik & Miljø / Maj 2011 LEVERANDØRER

LEVERANDØR TIL TEKNISK FORVALTNING

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Grontmij A/S GEOGRAF A/S

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

Hejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Intergraph Danmark A/S

JO Informatik ApS, T. 4920 2067

Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Sortemosevej 2 • 3450 Allerød. T. 4810 4200 • F. 4810 4300. Vestre Havnepromenade 9 • 9100 Aalborg T. 9630 6400 • F. 9630 6404. E-mail: gis@niras.dk • www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

BAC Corrosion Control A/S

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

NIRAS Informatik

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Dækbark fra Kold

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Maj 2011 LEVERANDØRER

LEVERANDØR TIL TEKNISK FORVALTNING KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Havnecon Consulting ApS

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/S

KOMPOSTERING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER Grontmij A/S

KORTFREMSTILLING

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij A/S

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Scandi Byg as

Himmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør. T. 9867 2500 • F. 9867 3733. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

PAVILLONER OG MANSKABSFACILITETER

COWI A/S

Lloyd’s Register ODS

Munck Forsyningsledninger a/s

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Teknik & Miljø / Maj 2011 LEVERANDØRER

LEVERANDØR TIL TEKNISK FORVALTNING COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Wavin HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

SCANNING

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver. info@danskscanning.dk www.danskscanning.dk

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Scan-Tegn A/S

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning. Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Orbicon A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olieog fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

SLAMBEHANDLING

EnviDan A/S

Grontmij A/S J. Hvidtved Larsen A/S

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

SPILDEVANDSRENSNING

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Rambøll Danmark A/S

FORCE Technology

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/S

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

New Line Miljøteknik

Faaborg Værft A/S, Havnen • 5600 Faaborg T. 6261 2110 • F. 6261 0330 E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total entreprise.

Teknik & Miljø / Maj 2011 LEVERANDØRER

LEVERANDØR TIL TEKNISK FORVALTNING TOILETBYGNINGER Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VARMEFORSYNING Grontmij A/S

Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TANK•TEST A/S Pond team

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive. T. 9752 5022 • F. 9752 9254. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger.

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager. T. 9668 7888 • F. 9668 7890. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup. T. 4598 9898 • F. 4583 0612. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk. T. 4565 0300 • F. 4565 0330. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

SE MULIGHEDERNE!

Flemming Munck Markedschef, Informatik T: 8732 3314 E: fmm@niras.dk Jesper Kjærgård Markedschef, Planlægning T: 8732 3380 E: jk@niras.dk

VI GØR DIGITALISERINGEN ENKLERE NIRAS har udviklet webGIS, der gør det nemmere at bruge GIS-data i din kommune. Både for kommunen og borgeren. Vi har også et dynamisk, digitalt koncept for kommuneplanen. Det kalder vi DK-plan. NIRAS tilbyder rådgivning inden for GIS og geografisk IT skræddersyet til netop dine behov og forhold. Vi dækker alle områderne inden for udvikling, herunder teknisk analyse, design, programmering, databaseløsninger, rapportering, testning og integrationsteknikker.

NIRAS A/S