Teknik & Miljø - februar 2008 by Teknik & Miljø - KTC

FEBRUAR 2008 • NR.2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Kommunale chefer lever livet farligt Bedre kvalitet forudsætter bedre ledelse Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R TEMA Ledelse og Kompetence

Klima Camp Konference: Chef i teknik og miljø DK 08

Vejforum 2007 afrapportering

Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennemgribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommunale chefer lever livet farligt..og spændende Ikke en dag uden en fyringssag blandt cheferne i kommunerne. Ser man bort fra de spektakulære sager, så har kommunalreformen med efterdønninger faktisk kostet omkring 800 kommunale ledere deres job. Læs om tilpasningen i den kommunale ledelsesstruktur. Og læs også en lidt usædvanlig karrierehistorie om en kvinde med en for kommunale chefer usædvanlig baggrund, der gennem efteruddannelse blev afdelingsleder. Læs fra side 18

Bedre kvalitet og bedre ledelse hænger sammen Hvordan sikrer vi, at gode velvalgte ledelsesprincipper også omsættes til god ledelse i den praktiske virkelighed – til glæde for borgerne. KTC`s faggruppe for ”Ledelse, kompetenceudvikling og organisation” skriver om udfordringen. Læs også en kronik, der bygger på en ny masterafhandling: Kvalitetsreformen medfører øget grad af virksomhedsgørelse af de decentrale institutioner, og den decentrale leder overloades med større ansvar og en række nye opgaver – med andre ord - mød Blækspruttelederen i en kvalitetsreformtid. Læs fra side 22

Opvarmning til RenoSams årsmøde ”Affald – miljøproblem eller ressource” – det er temaet for RenoSams årsmøde og konference i maj, hvor politikere, forskere, teknikere m.fl. tager områdets store udfordringer under behandling. Det gør vi også i dette blads majnummer som er temanummer om affaldsområdet. I det blad du sidder med i hånden kan du læse programmet for RenoSams årsmøde og også varme op med historien om de to affaldsselskaber KARA/NOVEREN, der i kølvandet på kommunalreformen er fusioneret – og det er gået hurtigt og relativt smertefrit. Læs side 32

Hvor der er en vilje er der en vej Kommunalreformen gav nye udfordringer for organiseringen af vintertjenesten i den såkaldte overgangsvinter - 2006/2007. Evalueringen viser, at samarbejdet mellem kommunerne og Vejdirektoratet har fungeret særdeles tilfredsstillende og udgiftsniveauet blev lavere end forventet. Men vejsektoren kan komme til at halte i fremtiden – i hver fald viser en ny rapport fra DTU, at der i dag uddannes for få ingeniører på vejområdet. Der skal flere midler til uddannelse og forskning, hedder det i rapporten. Læs fra side 36

Seks bogstaver der provokerer… Hvis borgerne er kunder, bliver politikere og embedsfolk så sælgere? Diskussionen om kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og service er. Kunderne bliver ved med at stille højere krav til kommunerne og staten, og de kan ikke indfries. Forventningsgabet kan kun udfyldes ved hjælp af god kommunikation, og her er det helt afgørende, at det offentlige formår at sætte sig i kundens sted… Læs side 44

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder FEBRUAR 2008 • NR.2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVN E I N G E N I Ø R E N

Kommunale chefer lever livet farligt Bedre kvalitet forudsætter bedre ledelse Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R TEMA Ledelse og Kompetence

Klima Camp Konference: Chef i teknik og miljø DK 08

Vejforum 2007 afrapportering

Forsidefoto: Colourbox. UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Kvalitetsreform og ledelsesrollen Af Jesper Brandt, chef for Teknik & Miljø, Greve Kommune

Kvalitetsleder, Økonomileder/Controller, Forandrings-og

Medlem af KTCs bestyrelse

innovationsleder, Konkurrenceleder, Digitaliseringsleder, HR leder, Kulturleder, Værdileder, Effektiviseringsleder,

Selvom Kvalitetsreformen måske ikke retter sig så tyde-

Anerkendelsesleder, Lønadministrator og forhandler,

ligt mod det tekniske område, er det vigtigt at være

Arbejdsmiljøleder, Strategisk leder, Leder for selvleden-

opmærksom på, hvad det er der sker når denne reform

de personale, Netværker, Mentor og coach, Forhand-

skal realiseres. Den øverste ledelse, som dækker de

lingsleder, Dokumentationsleder (revisor), Kontrollant,

tekniske områder rundt om i landet, bør være proaktiv,

Informationsleder, Rationaliseringsekspert. Derudover er

når emner i forbindelse med Kvalitetsreformen skal

der intet nævnt om et eventuelt behov for en fagfaglig

drøftes i direktionen. For eksempel er der i Kvalitetsre-

ledelse.

formen indeholdt en ledelsesreform som berører alle.

Foruden disse mange krav til den moderne leder, er der

Netop ledelse og ledelsesrollen er under stor forandring

også meget fokus på medarbejdernes trivsel. Den kom-

i de kommende år. Styring er vigtigere end nogensinde.

munale sektor står overfor den nok største udfordring

Man kan trække fire dominerende idealer for styring

med at fastholde og rekruttere nye medarbejdere til

frem i Kvalitetsreformen. Det er

kommunerne nogensinde. Der vil være mange seniormedarbejdere, der inden for de næste 5 – 10 år vil

1) effektivitet i omkostningsøkonomisk forstand,

trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bliver man-

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

2) markedsgørelse i form af konkurrenceudsættelse,

ge steder fremhævet, at ledernes kompetencer skal

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

3) evaluering, overvågning og måling

blandt medarbejderne. Men er det reelt at tro, at et løft i

4) innovation og kreativitet.

ledernes kompetenceudvikling er løsningen til at sikre

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

frit valg mv,

styrkes, for god ledelse skal der til for at skabe trivsel

medarbejdernes trivsel. Jeg tror at det bliver svært med Som følge af strukturreformen med større kommuner,

de mange roller som ledernes skal påtage sig. Jeg tror,

ser vi løbende store organisationsændringer, så man i

at vi skal blive bedre til at udøve tillidsbaseret ledelse,

højere grad er rustet til at leve op til de nævnte fire ide-

således at medarbejderne i endnu højere grad er med

aler. Denne virksomhedsgørelse bliver tydeligere ude i

til at udføre deres opgaver på en selvstændig, god og

organisationen - på institutionsniveau.

kvalificeret måde. Det vil være med til at gøre vores sek-

De enkelte lederes ledelsesrum vil blive ændret – og

tor mere attraktiv for den enkelte medarbejder.

rollerne er mange. Læser man regeringens oplæg til en

Der er ingen tvivl om, at den offentlige leder og hvad

Kvalitetsreform fra august 2007 igennem, fremgår det

rollen og ledelserummet indebærer vil være meget i

at lederne får roller som:

fokus de kommende år.

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Diverse 44 I Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R Diskussionen om kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og service er.

46 I Nyt havnerum til Århus De Bynære Havnearealer i Århus skal kædes sammen med byens centrum. Projektet er ved at blive til virkelighed.

16 I Klimacamp DK 08 - 2100 timer der vil gøre en forskel for klimaet

50 I Områdeklassificering af byzoner Ifølge den nye jordforureningslov bliver alle byzoner fra januar 2008 klassificeret som områder, der kan være lettere forurenet.

Verden venter ikke på nogen – derfor skal der gang i Klimaindsatsen.

Ledelse og kompetence 18 I Kommunale chefer liver livet farligt

54 I Forbedring af vandkvaliteten i regnvandsbassinerne i Albertslund Albertslund kommune besluttede i 1960-70’erne at udforme de separate regnvandssystemer som åbne kanaler- og bassiner for at skabe et spændende bymiljø.

kommunalreformen har kostet omkring 800 ledere deres job, enten i form af fyring eller omplacering

20 I Efteruddannelse banede vej for chefjob Et utraditionelt karriereforløb, efteruddannelse og en ledelse, der spottede talentet og gav plads til udvikling, banede vejen for et chefjob.

22 I Endnu bedre kvalitet i det offentlige forudsætter endnu bedre ledelse God ledelse i praksis – hvad skal der til. KTC`s faggruppe giver et bud på, hvad der skal til.

26 I Blækspruttelederen i en Kvalitetsreformtid Er kvalitetsreformen svaret på ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor.

28 I Lederuddannelse er ikke kun for akademikere

58 I Klimakampen skal kæmpes sammen Kommunerne er en central spiller i klimakampen. Men modsat en sportskamp, er der ikke kun én vinder og én taber.

60 I Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Fra 2008 skal større ventilations- og klimaanlæg efterses hvert femte år.

62 I Dansk Bygge Klassifikation - byggeriets nye reference- og klassifikationssystem Om baggrunden for ibrugtagningen af Dansk Bygge Klassifikation (DBK).

64 I Backstage på det nye skuespilhus Den nye nationalscene stikker cirka 50 meter ud i havne løbet i Københavns Havn.

På Albertslund Kommunes Materialegård valgte man selv at iværksætte en lederuddannelse for sjakbajsniveauet – en meget positiv oplevelse for både kursister og undervisere.

32 I Hver fusion har sin unikke historie! Tempo og fokus på de langsigtede mål har bragt fusionen mellem affaldsselskaberne KARA og Noveren sikkert igennem det første år af fusionen.

36 I Mangel på vejingeniører

Nyt 66 I Erhvervsnyt 70 I KTC Nyt

DTU og Vejdirektoratet slår alarm - der uddannes for få ingeniører på vejområdet.

Veje 37 I Vejforum 2007 – afrapportering Rapportering og evaluering Vejsektorens hovedbegivenhed i 2007.

42 I Overgangsvinteren 2006/2007 – et eksempel på samarbejde Vejdirektoratet og kommunernes fælles løsning af vintertjeneste på de tidligere amtsveje er nu opgjort og afregnet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

6I HJ LPER HELE VEJEN RUNDT

FRA PLANL GNING TIL DRIFT s 6EJE OG BYGADER s +ONSTRUKTIONER AFVANDINGSSYSTEMER OG HAVNE s 'R NNE OMRÍDER OG SPORTSANL G s 6EJBELYSNING OG SIGNALANL G

#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIV NINGSVIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEK NIK MILJ OG SAMFUNDS KONOMI OVER HELE VER DEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDAR BEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES

+GS ,YNGBY 2INGSTED !ALBORG 6IBORG ±RHUS 6EJLE 3ILKEBORG

+OLDING %SBJERG !ABENRAA 3VENDBORG /DENSE (OLSTEBRO

WWW COWI DK

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Planlovsdage 2008 By- og Landskabsstyrelsen (Byer og Landsplan), Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Bygningsinspektørforening og Danske Planchefer indbyder herved ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-, miljø- og byggesagsafdeling til Planlovsdag 2008. Det overordnede tema for Planlovsdag 2008 er Kommuneplanen, der skal udvikles og nytænkes især som følge af kommunalreformen. Og kommunerne er godt i gang. Kommunalreformen har betydet mange nye opgaver i kommunerne. Der skal planlægges for udvikling og beskyttelse både i byerne og i det åbne land. Det betyder nye faglige udfordringer med mulighed for – og vel også krav om - at forny kommuneplanen og grundlaget for planlægningen. I

udviklings- og lokaliseringsstrategier. Den politiske dagsorden sætter

Københavnsk regnvand skal genbruges lokalt

nye emner på programmet fx klimapolitik. Og der er behov for fort-

Særlige tage, der opsuger regnvand - og fodboldbaner der fungerer

sat at udvikle værktøjerne i værkstøjkassen.

som midlertidige vandbassiner.

de mange sammenlagte kommuner er der behov for en ensretning af de tidligere kommuneplaner og en revurdering af de tidligere

Der skal tænkes nyt i København for at ruste sig til fremtidens klimaændringer med meget mere regn.

Planlovsdagen gennemføres følgende 3 steder i landet: Ålborg: Kongres- og Kulturcenteret – onsdag d. 12. marts

Politikerne i Københavns Kommune har sendt en ny spildevand-

Middelfart: Hindsgavl – torsdag d.13. marts

plan i høring - og i stedet for at bygge nye, større og dyre spilde-

København: Store Auditorium, Herlev Sygehus –

vandsledninger til at opsamle al vandet, skal vand fremover ses som

onsdag d. 26. marts

en vigtig del af byens udvikling. Derfor lægger spildevandsplanen op

Nærmere om program og tilmelding www.dabyfo.dk

til at finde nye måder at bortskaffe eller genanvende regnvand på: - Vi skal jo have afprøvet nogle forskellige muligheder - fungerer det med grønne tage, der kan absorbere en stor del af den nedbør, der falder lokalt. Eller kan man bruge fodboldbaner eller basketballbaner som bassiner, der kan tage vandet, når der kommer intensiv regn

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij I Carl Bro A/S NCC Construction A/S COWI A/S Orbicon A/S RGS 90 A/S COK RenoSam Tankegang A/S BlomInfo A/S Byggecentrum Disud Elbek & Vejrup A/S Rambøll Danmark A/S Niras A/S RenoSam SKI A/S Dakofa COK - Chef i teknik og miljø Byggecentrum Fersvandscentret DTU - Institut for Ledelse

på meget kort tid, siger projektleder i teknik- og miljøforvaltningen side 2 5 7 9 11 12 14 21 25 29 30 31 41 41 45 49 52 53 63 70 76

Dorthe Rømø, ifølge DR. I dag bliver byens spildevand og regnvand ledt til rensning i fælles ledninger. Men den løsning holder ikke, når fremtidens klimaændringer byder på op mod 30 procent mere nedbør fremover. Ledningerne er simpelthen ikke store nok til at klare presset - med oversvømmelser til følge, Kilde dr.dk samt www3.kk.dk

DN skal have ny direktør Danmarks Naturfredningsforenings nuværende direktør Gunver Bennekou fratræder sin stilling ved udgangen af juli 2008. Foreningens behov har i de forløbne syv år gradvist ændret sig, og det er blevet klart, at der er brug for en anden slags indsats, skriver foreningen i en pressemeddelse. ”Vi har oplevet adskillige år med stærkt øget pres på natur og miljø. Det kræver en langt mere offensiv strategi. Der er i det danske samfund mere end nogensinde før brug for at nogen taler naturens sag. Regeringens ambitioner på natur og miljøområdet bliver mest ved kønne ord. Og kommunerne magter endnu ikke deres nye, stærkt forøgede ansvar og opgaver for natur og miljø, de har overtaget fra amterne”, siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Yardsticks workshop om australske og new zealandske erfaringer om benchmarking i parksektoren IFPRA - International Federation of Parks and

hidtil. Yardstick ejes og drives af parkindustri-

Recreation Administration - glæder sig over at

en, og IPFRA er forpligtet til at indgå i et sam-

kunne tilbyde muligheden for at deltage I

arbejde med projektet internationalt.Kommu-

fås på www.yardstickglobal.com eller

”Yardsticks Parks Benchmarking Workshops” i

nale Park og Naturforvaltere og Odense Kom-

www.ifpra.org.

Danmark, Finland, Norge og Singapore i løbet

mune er vært ved den danske workshop,

af marts 2008.

som afholdes

Formålet med workshoppene er at præsentere metodik og nøgleresultater og høre om de tilgængelige muligheder for ben-

den 7. marts kl. 10.00 – 15.00 på Odense Rådhus, lokale 224. Der serveres frokost. Tilmelding

chmarking på internationalt grundlag, herun-

sker til Karina Behrens på

der at vurdere fordelene samt overveje delta-

kebe@odense.dk. senest den 29.

gelse i IFPRA-projekt fra 2008 og frem.

februar 2008. Arrangementet er

Chris Rutherford, en af Yardstick-projektets

gratis og alle er velkomne. Works-

ledere, vil præsentere en workshop om pro-

hoppen afholdes på engelsk. Mak-

jektet med fokus på metode og de resultater,

simum deltagere er 50 personer.

som er opnået i Australien og New Zealand

Kontaktperson for arrangementet

”Det bliver Nordens Venedig !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Derfor gør de ﬂeste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: • Færre oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Flere rekreative områder • Større udbytte af investeringerne www.orbicon.dk

er kontorchef Lene Holm, leho@odense.dk Yderligere oplysninger om Yardstick kan

På www.parkognatur.dk findes en nærmere beskrivelse af projektet på engelsk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Brænde kan forbedre Danmarks CO2-regnskab En øget brug af brænde kan hjælpe Danmark til at opfylde målene i EU-kommissionens nye klimaplan. Der står allerede en brændeovn i godt 500.000 danske hjem. Her fungerer den som hyggespreder og billig varmekilde, men derudover er den et vigtigt redskab, når Danmark skal leve op til kravene i EUkommissionens klimaplan. I 2020 skal 30 procent af danskernes energiforbrug komme fra vedvarende energikilder, og samtidig skal udledningen af CO2 fra bl.a. bygninger være reduceret med 20 procent. ”En forøget brug af brænde vil være en billig og nem måde at komme et godt stykke nærmere målene i EU-kommissionens lovpakke. Brænde er CO2-neutralt og kan derfor med fordel erstatte kul, olie og naturgas” siger seniorforsker, dr. agro., Niels Heding fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Selv om brænde allerede er den næstmest benyttede vedvarende energikilde i Danmark, er der gode muligheder for at udbrede brugen yderligere. ”Hver ny brændeovn, der tages i brug, vil spare os for fem tons CO2-udledning om året. Derudover vil en mere effektiv udnyttelse af brændeovnen hos dem, der allerede har en brændeovn, kunne hjæl-

Teams skal designe fremtidens Kløvermarkskvarter Københavns Kommune og Skanska har udpeget otte arkitektteams til at give deres bud på, hvordan Kløvermarkskvarteret bliver et visionært idræts- og byområde med boliger til alle og nye rekreative muligheder. De otte teams er bredt sammensat af arkitekter, idrætsforskere og repræsentanter fra foreninger og boldklubber, som skal belyse muligheder for at styrke idrætsanvendelsen og sikre et nyt, levende by- og boligområde på Amager. "Jeg glæder mig meget til at se otte visionære forslag fra arkitekterne, som udgør en god blanding af unge og fremadstormende og etablerede danske og udenlandske tegnestuer. I Kløvermarkskvarteret skal vi sætte nye standarder for bæredygtig byudvikling og skabe helt unikke byrum og rekreative strøg", siger teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam. Arkitekterne skal komme med forslag til en samlet strukturplan for hele Kløvermarkskvarteret, og en bebyggelsesplan for Kløvermarken og dele af Kløverparken. Der kan placeres op mod 200.000 kvadratmeter etageareal på Kløvermarken, heraf 175.000 kvadratmeter etageareal til boliger, hvoraf en væsentlig del skal være billige boliger. Se Københavns Kommunes hjemmeside om Kløvermarken: www.klovermarken.kk.dk/

pe betragteligt i CO2-regnskabet” siger Niels Heding. Kilde – Skov & Landskab

Ny bog om :

”Den gode ansættelsessamtale”

Dansk Miljøteknologi vil sikre fremtiden

Aldrig har det været sværere at finde gode medarbejdere. Ikke alene er arbejdsløsheden generelt lav. Som medarbejdere har vi også alle – uanset om vi har lederansvar eller ej – holdninger til, hvad der er et godt arbejde og en udfordrende arbejdsplads for os. Og uanset de rette kompetencer kan potentielle medarbejdere og virksomheder alligevel risikere at passe dårligt sammen, hvis man ikke også i rimelig grad deler værdisæt og har en tilpas ens indstilling til, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling. Derfor er gode ansættelsessamtaler helt afgørende for, om to parter vælger hinanden på det rette grundlag.

Den gamle forening Miljøteknisk Brancheforening har udskiftet både navn

Stort set alle ansættelser sker på baggrund af en eller anden

og formål med foreningen. Foreningens medlemsvirksomheder arbejder

form for samtale mellem ansøger og virksomhed. Men der er

med vandmiljø, vandforsyning og spildevand. ”Vores medlemmer kan

stor forskel på indhold og kvalitet af samtalerne. Og det er

være med til, at vi overkommer nogle af de største miljøudfordringer vi

ærgerligt, for der står både økonomi og menneskelige omkost-

har herhjemme. Det drejer sig om hvordan vi håndterer og undgår over-

ninger på spil for begge parter.

svømmelser, hvordan vi sikrer rent grundvand, hvordan vi nedbringer forureningen af vores vandløb, søer og kyster. Og vi er dygtige i Danmark,

”Den gode ansættelsessamtale” af erhvervspsykolog Edith Kahl-

men der skal handles hurtigt, hvis vi vil forebygge kommende oversvøm-

ke, Børsens Forlag

melser og have nok rent grundvand til de fremtidige generationer fortæller formand Jesper Nybo Andersen.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Temadag om administration af taxa-området

EU’s klima- og energiplan Europa-Kommissionen har fremlagt sit udspil til en klima- og energipakke. Pakken er et omfattende kompleks af direktiver, som blandt andet beskriver planen for, hvordan EU når sit mål for at nedbringe CO2-udslippet, og hvor-

Foreningen af stabsmedarbejdere i Teknik- og Miljøområdet (STM)

dan medlemslandene skal fordele indsatsen for at udbygge andelen af ved-

indbyder til temadag om administration af taxaområdet.

varende energi (vind, biomasse, biogas, vandkraft m.m.).

Tid: Torsdag 22. maj 2008 kl. 10:30 – 15:00

og det skal vi blive ved med at være. Vi er det land i EU, der har udbygget

Sted: Kolding kommune, Teknisk forvaltning, Nytorv 11

mest med vedvarende energi, siden Europa-Kommissionen i 1997 opfor-

”Danmark er med i forreste række, når det gælder vedvarende energi,

drede landene til at forstærke deres indsats. Med kommissionens ambitiøse Administrationschef Stig Werner Isaksen og sekretariatsleder Dorte

krav til Danmark vil Danmark stadig være helt i front. Jeg er tilfreds med, at

Glerup fra Kolding kommune holder oplæg om reglerne inden for

Kommissionen skeler til, hvem der allerede har gjort noget på vedvarende

taxaområdet. I oplægget berøres bl.a. følgende emner: Tildeling af

energi. Danmark er klar til at løfte sin del af opgaven, til gavn for både miljø,

tilladelser, førerkort, takster, kørselsreglement, bestillingskontor her-

klima og det erhvervsliv, der leverer fremtidens løsninger. Vedvarende ener-

under vedtægter og taxi-struktur i kommunen.

gi er en vigtig nøgle til at løfte den store opgave med at nedbringe vores CO2-udslip, og derfor vil vi gerne snarest drøfte dette med partierne”, siger

Fremsend gerne spørgsmål omkring taxa-administrationen inden

Connie Hedegaard. Men oppositionen er ikke så imponeret: "Regeringen er

mødet, så disse kan inddrages i tilrettelæggelsen af oplæggene.

slet ikke villig til, at Danmark igen skal være foregangsland på klimaområdet.

Mere om tilmelding på www.stabsmedarbejder.dk

Besøg på Grønland og flotte skåltaler om den globale opvarmning bliver ikke tilnærmelsesvis fulgt op af handlekraft. Samtidig lægger Kommissionen

Tilmelding skal ske senest 14. april 2008 på mail til:

op til, at de danske forpligtelser kan blive endnu større, og det forbereder

Pris pr. deltager: 300 kr. inkl. kaffe og frokost

regeringen sig jo slet ikke på," siger socialdemokratien Mette Gjerskov, og

Tilmelding – max. 50 – først til mølle-princippet gælder

fortsætter: "Det er direkte pinligt, at Connie Hedegaard har brugt sin energi på at overtale EU til at mindske kravene til Danmark,"

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

HUSK konferencen Chef i Teknik og Miljø

Nye anklager mod slam på landbrugsjord

Se side 53

DAKOFA undrer sig over hvordan en udsendelse på DR kan få et helt Folketing til at ændre holdning til genanvendelsen af slam. Der fremførtes i udsendelsen en række argumenter om miljø- og sundhedsfarer ved anvendelse af slam i jordbrug, som kan være svære at genkende i den videnskabelige debat. F.eks. konkluderede 12 danske forskningsinstitutioner efter et femårigt fælles forskningsprojekt under det strategiske miljøforskningsprogram i 2002, at anvendelse af slam i jordbruget efter gældende regler ikke har giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke fører til akkumulering af miljøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grundeller overfladevand. Derfor kalder DAKOFA til lyn-konference 25.02.08 om slam i jordbrug, hvor bl.a. den citerede, nye DMU-rapport om lægemidler i

Nyt fra COK

slam fremlægges, og hvor førende forskere fra Aalborg, Århus og

Chef i teknik og miljø Målgruppen er chef/ledergruppen i teknisk forvaltning. Vi opfordrer hele chef/ledergruppen til at deltage samlet Kursusperiode 05.03. – 06.03.2008

hed – eller det modsatte – ved slam, herunder redegør for, om

Forvaltning i teknik og miljø Kurset er et specialefag i Kommunomuddannelsen Målgruppen er ledere og administrative medarbejdere med sagsbehandlende funktioner på teknik-, miljø- og naturområdet i kommuner og regioner Modul 1: 11.03. – 12.03.2008 Modul 2: 31.03.– 02.04.2008 Modul 3: 28.04. – 30.04.2008 Modul 4, eksamen: 19.05. – 20.05.2008

Københavns universiteter samt DTU øser af deres viden om farligder er videnskabeligt belæg for at fravige konklusionerne fra 2002.

Havekulturfondens Hæderspris 2008 Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin Hæderspris, De kurtiserende Traner, til en person, der i særlig grad har virket for havekulturens fremme. Blandt modtagerene er så prominente per-

Lederskabets dimensioner Målgruppen er chefer og ledere der for nylig har skiftet ansvarsområde i forbindelse med stillingsskifte eller strukturændringer Kursusperiode: 03.03. – 05.03.2008

soner som professorerne J.P. Junggren Have, Sven Ingvar Ander-

Det ”eksemplariske lederskab” Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 14.04. – 16.04.2008

skabsarkitekt Torben Schønherr.

Auditoruddannelsen Målgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdet Modul 1: 07.05. – 09.05.2008 Modul 2: 18.06. – 20.06.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

son, Jørn Palle Schmidt og Ib Asger Olsen, redaktørerne Søren Holgersen (Grønt Miljø) og Kim Fjord (Haven), samt forskeren Patrik Grahn, Sveriges Landbrugsuniversitet. I 2007 gik prisen til landHavekulturfondens formål er at fremme havekulturen, idet ordet ’have’ tages i videste betydning som ’beplantning i forbindelse med bebyggelse’. Prisen består af et kontant beløb, samt bronzeskulpturen De kurtiserende Traner, der er udarbejdet af kunstneren Helen Schou (1905 – 2006). Som inspiration til de kommende års uddelinger anmoder Fondsbestyrelsen om indstillinger af personer der i særlig grad har gjort sig fortjent til at modtage Hædersprisen. Alle kan indstille anlæg, personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller lignende, og Fondsbestyrelsen vil ligge vægt på såvel havekulturens miljøskabende side, som individets skabende udfoldelse. Indstillinger for Hædersprisen 2008 kan sendes til Havekulturfonden, Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby, senest den 1. april 2008.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Fuld gang i KTCs faggrupper KTCs faggrupper har netop afholdt den årlige konference, hvor der bliver gjort status og kigget frem på årets opgaver. Høringsprocessen, som er faggruppernes centrale opgave, er nu optimeret via et høringsmodul på KTC Portalen.

Høringsmodul i luften KTCs faggrupper har nu fået forbedrede arbejdsvilkår med nye faciliteter på KTC Portalen. Faggrupperne har fået egne projektrum og er nu online med et nyt høringsmodul som skal benyttes ved høringer. Dette betyder en lettelse af arbejdsgangen for faggruppen og sagsbehandlere i KL og det giver mulighed til KTC for at levere høj kvalitet og værdi i høringsprocessen, så nu er det slut med bes-

Én af KTCs vigtigste opgaver er at komme med bemærkninger og

Mange opgaver i 2008

klima-området, reform af vand- og

værlig rundsending af mails og

input til høringssager, der vedrører

KTCs faggrupper holder hvert år i

affaldssektoren, infrastruktur og kol-

dokumenter.

det kommunaltekniske område.

januar en faggruppekonference,

lektiv trafik, digital forvaltning og

Dette arbejde sker i tæt samarbej-

hvor faggrupperne mødes og arbej-

ledelse og rekruttering.

de med KL. Arbejdet er organiseret

det koordineres med KTC, KL, KTCs

i 9 faggrupper med hver sit fagom-

associerede foreninger og faggrup-

magasin inviterer i samarbejde

råde som speciale (se box med

pemedlemmerne. Årets konference

med KTC Viden faggrupperne til

oversigt over faggrupper). Disse

i Kolding viste, at der er fuld gang i

samarbejde om de fællestemaer

KTC Faggrupper

faggrupper er etableret på tværs af

aktiviteterne i faggrupperne, der er

som vi arbejder med. I dette num-

• Byg og Bolig

KTCs kredse. Faggrupperne repræs-

ved at finde sig tilrette i den nye

mer, kan du bl.a. læse et indlæg fra

• Digital Forvaltning

enterer KTC f.eks. i høringssager

struktur, som blev implementeret i

KTCs ”Faggruppe for Ledelse, Kom-

• Forsyning

om lovforslag, udkast til vejlednin-

forbindelse med kommunalrefor-

petence og Organisation”. Faggrup-

• International

ger m.m. vedrørende den kommu-

men.

pen har ikke mange høringssager,

• Ledelse, Kompetence og

naltekniske sektor. Også de forenin-

KTCs faggrupper har meget vari-

mna

Redaktionen på nærværende

men mange centrale opgaver.

Organisation

ger der er associeret til KTC kan

erede opgaver – nogle grupper

Rekruttering og fastholdelse af

• Miljø og Grundvand

udpege et medlem til hver af de

behandler rigtigt mange høringsud-

medarbejdere i den kommunale

• Natur og Overfladevand

relevante faggrupper.

kast – hvilket bl.a. afspejler hvor

sektor er en kæmpe udfordring og

• Plan

der er størst lovgivningsaktivitet.

faggruppen arbejder bl.a. med at

• Veje, Trafik og Trafiksikker-

deltager også i faggruppernes

Nogle af de områder, hvor der for-

synliggøre sektoren på uddannel-

hed

arbejde.

ventes stor aktivet i 2008 er bl.a.

sesinstitutionerne.

KLs kontor for teknik og miljø

AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk. RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er ﬂere udfordringer i vente.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan ﬂyde over landegrænserne.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

3 spændende dage med bl.a. foredrag , politisk paneldebat, udbytterige ture... Fej[X^ [\e )(% dXa )''/

Kfij[X^ [\e ))% dXa )''/

Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.

Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geograﬁ og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og ﬁk debut som forfatter allerede i 1966. Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein

...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering. Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning. Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.

Workshop 2 – Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, ﬂeksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?

Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse? Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker? Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Kfij[X^ [\e ))% dXa )''/

=i\[X^ [\e )*% dXa )''/

Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund Tur 5 RenoSam golfen

Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne. Repræsentantskabsmøde og udstilling

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God fornøjelse...

Bestil program for 2008 på e-mail: renosam@renosam.dk eller ring på 46 75 66 61

Vesterbrogade 24, 2. tv., s 1620 København V s Tlf. 46 75 66 61 s Fax. 46 75 64 82 s E-mail: renosam@renosam.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Klima Camp DK 08:

2100 timer der vil gøre en forskel for klimaet De 70 deltagere på forårets KLIMA CAMP 08 får en unik mulighed for at gøre en forskel. I modsætning til tidens mange andre seminarer, konferencer og debatfora, hvor udfordringerne på klimaområdet blot diskuteres, skal eksperter og beslutningstagere på KLIMA CAMP DK 08 allerede efter 30 timer være i gang med konkrete handlinger.

KLIMA CAMP DK - 08 ”Vi vil i styregruppen sikre, at KLIMA CAMP DK - 08 ikke blot ender i gode diskussioner og flotte erklæringer, men rent faktisk også i handleplaner, der er lette at operationalisere og umiddelbart til at sætte i værk – ja, faktisk regner vi med, at flere konkrete projekter allerede bliver skudt i gang, inden campen er slut,” siger deltager i styregruppen for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Hans-Martin Friis Møller. Og erfaringer fra tidligere camps – for eksempel Energy Camp og Vand Camp – viser, at arrangørerne

Isen på Nordpolen smelter hurtige-

har noget at have deres ambitioner

re end frygtet og for tiden står kli-

og forventninger i. Camp-konceptet

maarrangørerne i kø for at sætte

har i mange sammenhænge vist

dagsordnen for indsatsen. Men der

sig leveringsdygtigt i konkrete hand-

er kun én ting der tæller – det er

linger. Der sker simpelt hen noget

handling.

specielt, når man lukker et nøje

darden for den danske klimaind-

ringer, vi sætter sammen – er helt

udvalgt miks af eksperter og beslut-

sats.

afgørende for resultaterne. Vi har

Sådan er udgangspunktet for

Netop nu er arrangørerne bag

skarpt fokus på, at vi får sat de rigti-

sammen med en række procesle-

KLIMA CAMP DK 08 i gang med at

ge hold, der kan udfordre og inspi-

dere og nogle meget håndgribelige

udvælge deltagerne, der skal have

rere hinanden maksimalt. Vi skal

udfordringer.

lov til at prøve kræfter med kom-

blande ekspertviden, beslutnings-

I dette tilfælde bliver der tale

munernes udfordringer på klima-

kompetence, livserfaringer og nys-

Målet er gennem en forening af

om 30 timer til de i alt 70 deltage-

området inden for camp-samar-

gerrighed til den rigtige cocktail.

viden og kræfter i det offentlige og

re. Med andre ord leveres der

bejdsformens rammer.

Foruden embedsfolk, forskere,

private, at skabe konkret handling i

2100 timers koncentreret arbejde

kommunerne.

fra specialisterne, der sætter stan-

samarbejdet om Klima Camp DK

ningstagere inde i mange timer

08 som er indgået mellem KTC (Kommunalteknisk Chefforening), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Miljøteknologi.

”Dynamikken i campens 9 teams – de personligheder og erfa-

rådgivere og andre eksperter lader vi hver gruppe berige med en per-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

son, der ikke umiddelbart har

om Danmarks position som føren-

Dansk Miljøteknologi. ”Det er vigtigt

for Dansk Miljøteknologi og med-

nogen tilknytning til den kommuna-

de på klimaområdet frem mod Kli-

at kræfterne forenes fordomsfrit og

lem af styregruppen I KLIMA CAMP

le verden eller emnet for campen

matopmødet i København, ved

at vi hver især yder det der nu

DK – 08, direktør Jesper Nybo

og dermed ikke er ”bundet” af

udgangen af 2009,” siger direktør

engang er vore specialer. Vi forven-

Andersen.

vanetænkning, men kan stille andre

og KTC-formand Mikael Jentsch.

ter at vi kan bidrage meget aktivt til

og nye spørgsmål og udfordre kon-

”Det øger troværdigheden omkring

at vise produkter og løsninger, der

Hvad sker der nu?

ventionerne.” siger Dorthe Petersen

topmødet betragteligt, at vi rent

på et helt anvendelsesorienteret

I den kommende tid dumper invi-

fra Bindslev AS, der leder projekt-

faktisk har skabt nogle unikke ram-

plan kan betyde store forskelle i

tationerne ind af postkasserne

forløbet.

mer og modeller for hvordan man

f.eks. den kommunale drift og for-

rundt i landet hos de personer som

kan organisere sig og vise hvordan

syning. Hvis vi kan nå frem til gavn-

bliver inviteret til at deltage i Klima

Handling frem for ord!

det i snitfladerne mellem det

lige måder at organisere opgaven

Camp DK 08. Hold dig orienteret

De danske kommuner har for

offentlige og dets leverandører kan

og ansvaret i mellem os, kan vi rent

om Klima Camp DK 08 på hjem-

længst erkendt, at der er store

lykkes at skabe vindere hos både

faktisk komme til at gøre en forskel

mesiden www.klimacamp.dk

opgaver i sigte – og mange initiati-

kommuner og leverandører, men

allerede her og nu,” siger formand

ver er allerede sat i værk, men der

vigtigst af alt – at klimaet nyder

er et udpræget behov for at handle

direkte gavn heraf. Vi tror på at Kli-

i stedet for blot at nedsætte nye

ma Camp DK - 08, arbejdsformen

paneler og udvalg til at udtænke

og aktørerne i projektet, kan gøre

handlingsplaner og strategier.

den afgørende forskel og skabe

”Et udbygget offentligt/ privat

handling,” siger KTCs formand.

samarbejde er et centralt element,

jh/mna

De står bag KLIMA CAMP DK 08 KTC – Kommunalteknisk Chefforening er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark – se www.ktc.dk

når de kommende års udfordringer

Fordomsfrit samarbejde

FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører - forening for virk-

på klimaområdet skal løses og der-

Samarbejdet mellem kommunerne

somheder, der yder rådgivning, planlægning og projektledelse – se

for vil KTC på kommunernes vegne

og leverandører af ydelser og pro-

www.frinet.dk

gå forrest i at skabe handling og

dukter er det centrale omdrejnings-

løsninger på området. Det er også

punkt for, hvordan man kan gøre

intentionen, at KLIMA CAMP DK -

en forskel for klimaet – det er også

08 skal styrke kommunikationen

udgangspunktet for foreningen

Dansk Miljøteknologi – er en brancheforening for de betydende virksomheder indenfor vand, spildevand og vandmiljø - se 0www.mtbf.dk

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Kommunale chefer lever livet farligt I forbindelse med kommunalreformen har mange chefer i kommunerne måttet sige farvel til deres hidtidige job, og fra 1. april kan kommunerne nedregulere lønnen for omplacerede chefer.

men allerede har rørt kraftigt i gry-

omplaceret i forbindelse med kom-

den blandt både chefer og medar-

munalreformen, og hvis man

bejdere, er det langt fra sikkert, at

begynder på det i stort omfang,

omvæltningerne er forbi. Hos IDA

kan det få mange til at overveje,

Tal på chefudskiftninger

[Ingeniørforeningen i Danmark]

om de skal blive i kommunerne,

Omkring 800 kommunale

siger Ole Høyer, formand for Ansat-

måske forstærket af et dårligt over-

topchefer har mistet deres job

te Ingeniørers Råd, at man blandt

enskomstresultat,” siger Ole Høyer.

eller er blevet placeret på et

de kommunale ingeniører er

I en situation hvor kommunerne

lavere ledelsesniveau som føl-

bekymret for, hvad der kommer til

skal spare, vil de næppe fortsætte

ge af kommunalreformen og

at ske i løbet af foråret.

med at betale cheflønninger til

de afledte virkninger - ifølge

medarbejdere, som ikke længere

Jens Christian Birch, formand

mer er, at der kommer yderligere

er chefer, når de ikke er forpligtet til

for Kommunaldirektørforenin-

reduktioner blandt de kommunale

det, lyder hans vurdering: ”For

gen. Kilde: Berlingske Tidende.

Selv om det er over et år siden, at

chefer. Kommunerne er jo i en situ-

kommunerne er udløbet af job- og

I de fynske kommuner er

strukturreformen trådte i kraft, ruller

ation, hvor de hele tiden skal finde

løngarantien en mulighed for at til-

tallet af udskiftede chefer på

efterdønningerne stadig. Ikke

nye besparelser, samtidig med at

passe arbejdsstyrken, enten til

75-100 siden starten af 2006,

mindst når det gælder chefposter-

der er lovet rationaliseringsgevinster

færre medarbejdere eller ved at

viser en rundspørge foretaget

ne. Hver uge sin fyring af en kom-

i forbindelse med kommunalrefor-

ansætte yngre medarbejdere til en

af Fyns Stiftstidende.

munal topchef. Sådan er indtrykket,

men. Her er lønninger og antal

lavere løn,” siger han.

når man scanner pressens omtale

medarbejdere selvfølgelig helt cen-

af den kommunale verden. Og det

trale elementer,” siger Ole Høyer.

/ Af Joel Goodstein

”Det vi hører fra vores medlem-

Han vurderer, at en utilfredsstil-

Øget antal fyringer

”Forklaringen på det øgede antal

Hos DJØF har man fra 2006 til

fyringer er formodentlig, at man i

munaldirektørforeningen anslår, at

lende overenskomstfornyelse kom-

2007 oplevet ”en dramatisk stig-

forbindelse med kommunalrefor-

kommunalreformen har kostet

bineret med den snart aktuelle

ning” i antallet af afskedigelser

men har haft brug for i større eller

omkring 800 ledere deres job,

mulighed for at nedregulere lønnen

blandt kommunale chefer, fortæller

mindre omfang at omstrukturere

enten i form af fyring eller ompla-

for omplacerede medarbejdere kan

Louise Ascanius, juridisk konsulent i

sine forvaltninger, og den proces

cering. Alene på Fyn har kommu-

igangsætte en ny bølge af medar-

DJØF. Dertil kommer en række

har mange steder haft personale-

nerne siden starten af 2006 skilt

bejderudskiftninger i kommunerne,

sager om omplaceringer. De berør-

mæssige konsekvenser. Der er sim-

sig af med op mod 100 ledende

også blandt cheferne.

te har siddet i stillinger som kom-

pelthen blevet chefer i overskud.

er ikke bare en fornemmelse. Kom-

”Når overenskomsterne udløber

munaldirektører, direktører, forvalt-

Nogle steder har man sågar opret-

pørge, som Fyns Stiftstidende har

1. april, bliver det muligt for

ningschefer, sekretariatschefer, per-

tet en ny forvaltning og nedlagt den

foretaget.

arbejdsgiverne at regulere lønnen

sonalechefer, økonomichefer og

igen. Andre forklaringer er samar-

ned for de medarbejdere, som blev

kontorchefer.

bejdsproblemer og personlig kemi,

medarbejderne. Det viser en runds-

Men selv om kommunalrefor-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 19

der jo en situation med sparekrav

Løn kan reguleres ned fra 1. april

næsten alle steder. Det er ikke billigt at afskedige chefer, så måske skulle kommunerne prøve at finde

Som led i overenskomstfornyel-

nogle relevante opgaver til tidligere

sen i 2005 aftalte KTO og kom-

chefer, inden man vifter dem ud af

munerne, at de kommunale

døren,” siger Louise Ascanius.

medarbejdere tidligst kan få nedreguleret deres løn pr. 1.

Ros til KL

april 2008, hvis der for en

Også hos Ledernes Hovedorganisa-

medarbejder er gennemført en

tion [LH] lyder vurderingen, at man

”væsentlig stillingsændring”

ikke har set de sidste chefrokader

som led i kommunalreformen.

og personalereduktioner i kommu-

Lønnen vil i så fald blive ned-

nerne.

trappet over tre år til det nye

”Jeg vil ikke blive overrasket, hvis

lønniveau. I visse tilfælde kan

man i fremtiden ser flere slanknin-

lønnen fastfryses, indtil den sva-

ger og tilpasninger af de kommu-

rer til den pågældende medar-

nale direktioner. Kommunalrefor-

bejdernes nye stillingsniveau.

men har øget den generelle fokus

www.kto.dk

på, hvordan man driver en kommune, og hvordan man optimerer sine processer. Derfor kigger man også på, om man har den rigtige ledelsesstruktur og de rigtige ledere,”

der ikke passer, så vejene må skil-

siger Lykke Petersen, som rådgiver

les. Vi oplever også, at de nye kom-

de kommunalt ansatte medlemmer

munalbestyrelser skaber nye

af LH, der måske står overfor valget

arbejdsvilkår med krav og forvent-

mellem en omplacering og en frat-

ninger, som påvirker vores med-

rædelse.

lemmers arbejdsvilkår, og det sam-

Jobfare: Kommunalreformen har kostet 800 kommunale chefer deres job - og der forventes yderligere reduktioner.

”I forbindelse med reformen

arbejde ender ikke altid lykkeligt.

gjorde de fleste nye kommuner et

ger, man valgte dengang, ikke alle

på, at der stadig er en ret stor che-

Vores medlemmer er generelt

forsøg på at finde job til alle medar-

sammen er holdbare på længere

fudskiftning i kommunerne,” siger

udsat for et massivt arbejdspres,”

bejdere fra de sammenlagte kom-

sigt, og det kan være forklaringen

hun.

siger Louise Ascanius.

muner. Men nogle er blevet place-

Hos DJØF forventer man ikke, at

ret på en post, de ikke passer til,

udløbet af job- og løngarantien den

eller de har simpelthen været i

1. april vil medføre nedreguleringer

overskud. Spørgsmålet er så, hvad

af cheflønninger i større omfang.

man har tilbudt de ledere, som ikke

”Vi mener ikke, at tjeneste-

Reform kræver øget professionalisme

kunne bevare den stilling, de havde

Fra Lundgaard Konsulenterne lyder meldingen om de mange che-

mænd kan få nedreguleret deres

tidligere. Har man haft et attraktivt

fudskiftninger i kommunerne:

løn, selv om garantien udløber, og

tilbud, så man kunne fastholde

for de øvrige grupper foreligger der

dem, eller siger man farvel til dem,”

en teoretisk mulighed for en nedre-

siger hun.

gulering, men vi forventer, at

Lykke Petersen roser KL for at

"Man kan ikke generalisere ud fra de mere spektakulære sager om fyringer af kommunaldirektører - der er specifikke årsager i de enkelte sager. Men hvis der er en stigning i antallet af fyringer, så kan det være et symptom på flere ting: I forbindelse med kommu-

have udarbejdet vejledninger om,

nalreformen er der skabt en ny sammensætning af chefgrupper og

ordentligt og ikke begynde på ned-

hvordan kommunerne skulle kom-

politikere i kommunerne. Kemien i gruppen af politikere og de

reguleringer, selv om de formelt

me igennem strukturreformen, her-

ledende embedsmænd skal være i orden. En anden årsag til

har muligheden,” siger Louise Asca-

under placering af medarbejdere i

udskiftningerne i toppen af kommunerne er kravet om, at ledelsen

nius.

nye stillinger.

arbejdsgiverne vil opføre sig

Hun forventer dog ikke, at man

”Man var meget opmærksom på

i de nye, større kommuner skal være mere professionel, og at topledelsen skal være hele byrådets topledelse. I den mindre organi-

har set de sidste afskedigelsessager

de processer, kommunerne skulle

sation har der ofte været et tættere samspil mellem kommunaldi-

i kommunerne i forbindelse med

igennem, og det kan have været

rektør og borgmester, men i den noget større organisation er der

kommunalreformen.

med til, at mange kommuner har

endnu større krav til, at man som topchef kan arbejde professionelt

tacklet personalesituationen fornuf-

i forhold til hele byrådet, og det er en udfordring, der ikke er blevet

”Ikke alt er faldet på plads endnu, der er stadig turbulens, og poli-

tigt, og at vi derfor hos Lederne

mindre med de større byråd,” siger Ole Bladt-Hansen fra Lundga-

tikere som ikke helt har fundet

ikke har set en stor bølge af sager.

ard Konsulenterne.

deres egne ben. Men samtidig er

Men nu viser det sig, at de løsnin-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Efteruddannelse banede vej til chefjob Ønsket om at prøve nyt, efteruddannelse og en ledelse, der spottede talentet, banede vejen for, at Kirsten Gyalokay i dag har et chefjob i Køge Kommunes tekniske forvaltning. / Af Joel Goodstein

Universitetscenter. Det er en toårig uddannelse, der er målrettet stude-

Blå bog

rende, som har flere års erhvervserfaring og et job ved siden af studi-

Kirsten Agerholm Gyalokay,

erne.

46 år

”Efter at have arbejdet med for-

Uddannelser: Laborant, mil-

midling i flere år, men som selv-

jøtekniker og Master i Professi-

lært, havde jeg brug for at få en

onel Kommunikation [RUC]

teoretisk overbygning på de prakti-

Job: Statens Planteværnscen-

ske erfaringer, jeg havde gjort.

ter, Miljøkontrollen i Køben-

Strukturreformen var også på vej,

havns Kommune, Miljøafdelin-

og jeg vurderede, at der ville blive

gen i Roskilde kommune, Grøn

brug for at arbejde endnu mere

Guide i Ølstykke Kommune,

En uddannelse som miljøtekniker

professionelt med formidling og

miljømedarbejder og teamko-

er ikke den typiske baggrund for en

kommunikation i Teknisk Forvalt-

ordinator i Køge Kommune

afdelingsleder i en teknisk forvalt-

ning i den nye og større Køge Kom-

Nuværende job: Sekretariats-

ning anno 2008. Toplederne er

mune,” siger hun.

og udviklingschef i Køge Kom-

mænd, og afdelingslederne har

For at kunne passe sit job i kom-

Sekretariats- og udviklingschef Kirsten Gyalokay – efteruddannelse banede vejen til chefjobbet.

munes tekniske forvaltning.

også en klar overvægt af mænd

munen fik Kirsten Gyalokay indret-

med akademisk baggrund. Men

tet en hjemmearbejdsplads og

mønsteret kan brydes - det viser

samtidig fik hun lov til at få en

Kirsten Gyalokays historie. Vejen er

ugentlig hjemmearbejdsdag, hvor

gået over ansættelser som mil-

hun også kunne bruge tid på studi-

Nyt chefjob

også var en del af. Faktisk tror jeg, at

jøtekniker i to kommuner, som

erne. Men de to års uddannelse

Da Kirsten Gyalokay blev færdig med

ledelsen ville have undret sig, hvis

Grøn Guide og fra 2002 som mil-

krævede omkring tyve timer til stu-

sin Master-uddannelse i 2006, stod

jeg ikke havde søgt den. Men det var

jømedarbejder i Køge Kommune.

dier om ugen.

der et nyt job og ventede på hende i

en lidt underlig situation, da et par

Køge Kommune.

kollegaer også havde søgt samme

Efter et par år i Køge Kommune

”Det var hårdt både at arbejde

var tiden kommet til at koble mere

fuldtid og studere, samtidig med at

uddannelse på. Som konsekvens af

familien også skulle passes. De

før vi skulle aflevere vores afgangs-

sin interesse for formidling begynd-

perioder, hvor jeg skrev projekter,

projekt, så jeg var ret speedet, men

te Kirsten Gyalokay i 2004 på

var jeg nærmest i en boble, hvor

det gik godt, og jeg fik jobbet som

nator fik hun i efteråret 2007 tilbudt

uddannelsen som Master i Profes-

jeg nok ikke var så nærværende i

teamkoordinator for et nyt team

stillingen som sekretariats- og udvik-

sionel Kommunikation på Roskilde

familien,” siger hun.

”Intern Udvikling”, som Agenda 21

lingschef i Køge Kommunes tekniske

”Jeg var til jobsamtale tre dage,

stilling, og at det var mig, som fik tilbudt den,” siger hun. Efter knap et år som teamkoordi-

forvaltning. Det sagde hun ja tak til. ”Chefrollen er ny for mig og spillereglerne er anderledes nu. Jeg kan ikke bare være den frække medarbejder, som stiller de kritiske spørgsmål til ledelsen. Nu er jeg selv en del af den. Min loyalitet er skiftet og skal ligge hos ledelsen nu. Og pludselig har jeg ikke den tætte kontakt til en række dejlige kollegaer, som jeg havde tidligere. Det skal jeg lige vænne mig til,” siger hun. Èn af de nye udfordringer for Kirsten Gyalokay er, at hun for første gang har fået personaleansvar – for syv medarbejdere. ”Jeg har nogle meget engagere-

Det er ikke for pengenes skyld, jeg arbejder i en kommune, men fordi der oftest er gode arbejdsvilkår og sjovt og udfordrende på samme tid. Lønforhandlinger har jeg aldrig brugt meget energi på. Det burde jeg måske, når jeg ser, hvad nogle mandlige kollegaer har fået for tilsvarende funktioner og indsats. Det er – desværre – nok lidt typisk for kvinder

de medarbejdere med temmelig mange opgaver, hvor jeg af og til

Gyalokay for alvor begyndte at få øjnene op for betydningen af formidling af miljøarbejdet. ”Én ting er at skabe de ordninger, som gør det muligt at komme af med farligt affald, en anden ting er at få fortalt, at ordningerne er der, og hvordan man undgår at producere så meget affald ved en mere bæredygtig adfærd. På den måde handler miljøarbejde også altid om formidling,” siger hun. Et eksempel på en vellykket koordinerings- og kommunikationsopgave var da Kirsten Gyalokay som medlem af en arbejdsgruppe under foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne [FMK, red.] udarbejdede brancherelaterede lister med koder for farligt affald,

midlertidigt må tage nogle af deres

dringen som leder, og jeg var ikke

der var et værktøj til kollegaerne i

opgaver, for at de ikke skal få for

overrasket, da de spurgte, om jeg

de tekniske forvaltninger.

meget overarbejde eller knække

ville have jobbet,” siger hun.

midt over. Jeg kan allerede fornem-

Om de ting, som motiverer hen-

”Da jeg nogle år efter fik job i Køge Kommune, var det vores

me, at det er vigtigt i et chefjob, at

de i arbejdet, siger Kirsten Gyalok-

lister, man brugte, og det var selv-

ay:

følgelig en god fornemmelse, at vi

man ikke får så travlt, at man ikke er opmærksom på, om medarbej-

Jeg foretrækker arbejdspladser med en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder og et godt miks af mange forskellige uddannelser og kompetencer. Og det er der oftest i de tekniske forvaltninger. Særlig når vi er en størrelse som Teknisk Forvaltning i Køge, hvor vi i dag er omkring 115 medarbejdere

derne har for travlt, og om de trives,” siger Kirsten Gyalokay.

”Jeg kan godt lide at koordinere og udvikle opgaver og få tingene til at gå op i en højere enhed. Og så

( *

ges – også flere år efter,” siger hun. Hvis man med ordet karriere får

skal opgaverne jo lige ud over ram-

indtrykket af en nøje udtænkt plan,

pen til sidst – altså borgere og virk-

er det ikke det rette ord til at beskri-

somheder skal have viden om det,

ve Kirsten Gyalokays arbejdsliv.

vi faktisk gør. Alle de super gode

Snarere har der været tale om, at

projekter, kommunerne laver, skal

hendes egen udvikling undervejs

være synlige”.

har været med til at bestemme,

Nu er hun chef for en afdeling,

hvilket næste skridt var det rigtige.

som både tager sig af sekretariats-

”Da jeg uddannede mig, havde

Gi os Giv et praj Er der et hul i vejen, en væltet

funktioner, men som også har

jeg ingen anelse om, at jeg skulle

medarbejdere, der beskæftiger sig

have de job, jeg har haft. Men jeg

lygtepæl eller et ødelagt vejskilt,

med jura, Agenda 21, analyse- og

har aldrig været bange for, at jeg

kan du give Frederikshavn Forsy-

byudviklingsopgaver. Og formidlin-

ikke kunne finde et arbejde. Da jeg

gen har hun heller ikke sluppet.

forlod et fast job for at blive Grøn

Bl.a. skal Køge Kommune plan-

Guide i en tidsbegrænset stilling,

Se mere på www.forsyningen.dk

lægge en ny kommunikationsstra-

var der flere kollegaer og venner,

– ny hjemmeside, som Tankegang

tegi, og den opgave glæder Kirsten

som undrede sig over, at jeg frivil-

Gyalokay sig til at være en del af.

ligt opgav et fast job for noget mid-

”Jeg er ikke typen, der kommer

for den slags skift. Selv hvis alle de

job, men nu har jeg lige fået en ny,

tekniske forvaltninger lukkede i

En anden udfordring bliver at få en

stor udfordring i mit første chefjob,

morgen, var der nok et nyt job et

nogenlunde normal arbejdsuge.

og derfor er det ikke aktuelt for mig

eller andet sted. Hvis man vil følge

at tænke på, hvad der kommer

sine interesser og udvikle sig, så bli-

bagefter,” siger hun.

ver man nogle gange nødt til at tage en chance og kaste sig ud i

brug for mig på samme måde som før, skal jeg finde et arbejdsniveau,

Formidling er vigtig

som er rimeligt på længere sigt.

Det var i sit tidligere job i Roskilde

Men jeg føler, jeg er klar til udfor-

Kommunes miljøafdeling, at Kirsten

ning et praj via din mobiltelefon.

har udviklet og produceret.

lertidigt. Men jeg er ikke så nervøs

En normal arbejdsuge

jeg har store børn nu, der ikke har

' &

havde lavet noget som kunne bru-

til at holde 25 års jubilæum i et

”Jeg arbejder meget, og selv om

FO RSY NI NG

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

noget nyt,” siger Kirsten Gyalokay.

Vanebrydende visuel kommunikation

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Endnu bedre kvalitet i det offentlige forudsætter endnu bedre ledelse KL, Danske Regioner og KTO er ved at udarbejde en kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, der omfatter 10 principper for god ledelse. Det er vigtigt, at emnet er på dagsordenen og diskuteres i den offentlige sektor, men hvordan sikrer vi, at gode velvalgte ledelsesprincipper også omsættes til god ledelse i den praktiske virkelighed? Det er det svære og det er først, når det sker, at borgerne får glæde af arbejdet. Vi har drøftet dette i KTC´s faggruppe for ”Ledelse, kompetenceudvikling og organisation”. I denne artikel giver vi et bud på, hvad der skal til.

ningen af diverse principper, og de vil lettere forstå nødvendigheden af at arbejde videre med dem. Hvad mener vi så mere præcist med ledelsesforståelse? Lad os med det samme indrømme, at en ”mere præcis” fastlæggelse af indholdet kræver både mere omtanke og viden, end vi har kunnet stable på benene inden for rammerne af

/ Af KTC´s faggruppe ”Ledelse, kompetenceudvik-

offentlig ledelse. Artiklens hensigt

tageren har forstået, hvorfor netop

denne artikel. Vi vil i det følgende

er således at bidrage til at gøre

disse principper - og ikke andre - er

give et bud på indholdet i begrebet

noget, som allerede er godt, endnu

de rigtige. Mange ledere har ikke

ledelsesforståelse, men samtidig

bedre.

en lang lederuddannelse bag sig.

opfordre til at der arbejdes videre

10 principper om god ledelse er

med det i passende fora.

Bedre ledelse i det offentlige er

ling og organisation” ved teknisk direktør Ole

højt på dagsordenen i øjeblikket.

derfor - næsten - lige så svære at

Møller, Roskilde Kommune (formand) og direktør

Regeringens 3-partsaftale med KL,

nyttiggøre i hverdagen for uerfarne

Ole Bach, Firmaet Ledelsesforståelse.

Danske Regioner, LO og AC inde-

ledere, som 10 principper for god

Hvad mener vi med ledelsesforståelse?

bærer, at alle offentlige ledere skal

brobygning er det for lægfolk. Det

Med ledelsesforståelse mener vi, at

have en lederuddannelse. Dette er

bagvedliggende skal forstås og

forstå med hjertet, at offentlige

også et markant og væsentligt ele-

erkendes. At gøre dette, er på

ledere er til for - gennem handling

Lad os indledningsvis slå fast, at

ment i regeringens oplæg til en

lederområdet en livslang proces,

baseret på stadig bedre ledelses-

der udføres masser af god ledelse i

kvalitetsreform i det offentlige. Vi er

som kun kan påbegyndes for sent.

kompetencer - at skabe stadig bed-

det offentlige. Både udenlandske

grundlæggende enige i, at den

og indenlandske kyndige frem-

væsentligste nøgle til at forbedre

gerkanalen for ledelsesprincipperne

Nøgleordene er altså:

hæver Nordeuropas effektive

kvaliteten af offentlige ydelser og

ellers trænger de ikke ind – uanset

•

Resultatforståelse

offentlige sektor, som en væsentlig

service inden for givne budgetter er

hvor rigtige og velvalgte de er. De

•

Fællesskabsforståelse

årsag til, at det går så godt med

bedre ledelse - også selvom

gør ingen nytte. Nøglen til åbnin-

•

Kompetenceforståelse

konkurrenceevnen og økonomien i

niveauet for offentlig ledelse som

gen af modtagerkanalen kalder vi

•

Handlingsforståelse

denne del af Europa - omkost-

sagt ikke er lavt i dag.

”ledelsesforståelse”. Hvis vi kan

Lederne skal have åbnet modta-

re resultater for fællesskabet.

ningsniveauet taget i betragtning. Vi

Vores synspunkt er, at nok så

give vores ledere en ramme at for-

Hvorfor så lige disse nøgleord og

kender også mange eksempler på

mange - eller få - principper for god

stå ledelsesgerningen i, vil de lette-

hvad betyder de?

resultater skabt gennem god

ledelse først flytter noget, når mod-

re kunne forstå indholdet og betyd-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 23

Figur 1. Ledelsesforståelsesbegrebet illustreret.

Resultatforståelse

titet, eksempelvis som borgertil-

Fællesskabsforståelse.

som leder, nemlig troværdighed i al

Der er kun én grund til, at man bli-

fredshed, faglig kvalitet, medarbej-

At blive leder i det offentlige er

tale og adfærd.

ver ansat som leder - både i det

dertilfredshed og sidst men ikke

noget ganske særligt. Noget der er

offentlige og i det private - og det

mindst, økonomisk effektivitet.

grund til at være stolt af. Offentlige

bet, og hvad dette indebærer af

er for at skabe resultater. Det lyder

Målingerne skal naturligvis være

ledere har ansvaret for fællesska-

krav til personlig adfærd, er grund-

elementært, men hele debatten

balancerede og afpasset ydelsens

bet, idet de alene er ansat for at

læggende for ledelsesforståelsen.

omkring kvalitet i den offentlige

karakter, men de skal gennemføres,

gøre noget for andre – borgerne.

Det giver en højere mening og

sektor er netop et resultat af, at den

fordi ledelsen og organisationen

Offentlige lederes mission er ikke

hensigt med at være offentlig leder.

har været alt for dårlig til at doku-

har et eget behov for at sikre, at de

pakket ind i penge, som i den pri-

Alle ledelsesprincipper, der handler

mentere sine resultater og ydelser-

fællesskabsmidler, som den er sat

vate sektor. Der er penge både

om mål og mening - både individu-

nes kvalitet. Den offentlige sektor

til at administrere, anvendes så

input og output. I den offentlige

elt og kollektivt - vil pludselig få en

er så gammel, at den i mange år

effektivt som muligt - og dermed

sektor er penge kun input. Output-

ny dybde. Kanalen til forståelse og

havde glemt, hvorfor den eksiste-

også giver så stor en borgertilfreds-

tet er service og ydelser til borger-

dermed udvikling er åbnet. Derfor

rer. Offentlige ledere, som kommu-

hed som muligt - på kort og lang

ne – til fællesskabet, til mennesker.

er det vigtigt at arbejde med fælles-

naldirektører, stadsingeniører, stads-

sigt.

Det betyder, at man ikke kan være

skabsforståelse.

arkitekter, rektorer m.v. var før i

Succesfuld ledelse kræver, at

At forstå ansvaret for fællesska-

en god offentlig leder uden at have

tiden ofte magtfulde mennesker.

også den øverste leder grund-

forstået i sin inderste sjæl, at det er

Kompetenceforståelse

De vidste bedre - på borgernes

læggende forstår, hvor det er, at

fællesskabet, det handler om. I

Forståelsespektret af ledelseskom-

vegne. Sådan er det ikke mere,

organisationens ydelse skal gøre en

første omgang borgerne, som vi

petencer er vigtig for både lederens

men de gamle traditioner, hvor

forskel for borgerne. Endvidere skal

betjener og i næste omgang det

og virksomhedens videre udvikling.

faget og fagligheden står over bor-

han forstå og evne at tilrettelægge

fællesskab, som alle ansatte i for-

Hvis lederen ikke har en forståelse

gerne og nogle gange også over

organisationens strategier og struk-

valtningen inkl. den politiske ledel-

af sit samlede kompetencebehov,

politikerne, er ikke helt uddøde

turer med udgangspunkt heri. Dét

se udgør.

er det vanskeligt at udvikle sig selv

endnu.

er afgørende for, at medarbejderne

Dette bærer direkte ind i lede-

og virksomheden struktureret og

kan se deres rolle i helheden og

rens eget motiv for ledelse og egne

målrettet. Lederen vil blive et let

sats at få vendt tankegangen og

derigennem finde mening og

personlige egenskaber og motiver.

offer for den syndflod af værktøjer

den kommunale indsats ud mod

ansvarsfølelse i deres job. Når

Når man er ansat for at gøre noget

og nye indpakninger af ledelsesger-

borgerne og væk fra faglig forfæn-

resultater forstås i denne kontekst

for andre, skal det at gøre noget for

ningen, som strømmer ind over

gelighed og egne magtbastioner.

er kanalen til at forstå ledelsesprin-

andre også gerne være en væsent-

ham fra konsulenter og kursusud-

Det offentlige har brug for at defi-

cipper om mål, strategier, struktu-

lig del af motiver for at blive en

bydere. Med en veludviklet kompe-

nere sine ydelser til slutbrugeren

rer, processer m.v. også åben. Fæl-

offentlig leder. Er det motiv ærligt til

tenceforståelse får lederen et over-

meget præcist. Så præcist, at man

lesskabsforståelsen og resultatfor-

stede, er vejen åben ind til de

blik over ledelsesdisciplinens for-

kan måle ydelsens kvalitet og kvan-

ståelsen går op i en højere enhed.

afgørende personlige kvalifikationer

skellige kompetenceområder. Det

Derfor kræver det en særlig ind-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

har de behov for sparring med en

ståelse og kompetenceforståelse

Målrettede kurser og rådgivning i ledelsesforståelse.

og værktøjer i bestræbelserne på at

giver lederen fundamentet for at

I de seneste 5 – 10 år er interes-

samt arbejdspladsens mission –

skabe resultater, der er veldefineret

gøre det, han er ansat til, nemlig at

sen for lederudvikling vokset bety-

igen for at få skabt et bedre ledel-

ud fra borgernes behov.

levere stadig bedre og bedre resul-

deligt i den offentlige sektor og der

sesmæssigt verdenskort. Ofte til-

tater til borgerne. Forståelsen af dis-

bruges i dag mange kræfter på per-

trækkes lederen af et kursus i den

der flere bud på i litteraturen, som

se tre elementer er afgørende for

sonlig og ledelsesmæssig udvikling.

type værktøjer, som han i forvejen

eksempler kan nævnes Business

at kunne udvikle et stort lederskab,

Men den sker ofte meget tilfældigt

har kompetencer inden for, eller

Excellence Modellen, Balanced

der leverer store resultater, men

og individuelt uden en overordnet

han vælger af mangel på bedre

Scorecard og Steven Coveys

det er ikke tilstrækkeligt. Lederen

helhed og sammenhæng.

”noget om personlig udvikling”.

model.

skal også have evnen til at omsæt-

giver ham mulighed for hele tiden

Handlekraft

at forstå sin organisations behov og

Resultatforståelse, fællesskabsfor-

vælge de rigtige ledelsesindsatser

Sådanne kompetencerammer er

Der er kurser nok om ledelses-

erfaren chef eller lederkollega, der kender den pågældende person

Det er afgørende, at den enkelte

te forståelsen til resultater ved brug

disciplinens enkeltelementer og

leders ledelsesmæssige opkvalifice-

men hovedindholdet er, at ram-

af handlekraft. Handlekraft til at

ledelsesværktøjer - og ikke et ondt

ring sker ud fra såvel en bred ledel-

men indeholder:

udvikle sig de steder, hvor forståel-

ord om dem. Men vi mangler kur-

sesforståelse, som ud fra en kon-

•

Selvforståelse - motiv, karakter

sen har vist behov for det, og for at

ser, der bidrager til at give lederne

kret vurdering af netop hans aktuel-

og kompetencer

omsætte den opnåede forståelse til

et helhedssyn i ledelse med resul-

le udviklingsbehov, for at han kan

Medarbejderforståelse -

resultater via konkrete fremadrette-

tatforståelse, fællesskabsforståelse

bidrage til at skabe de resultater,

mening, tillid, samarbejde og fri-

de handlinger.

og kompetenceforståelse, som de

som fællesskabet efterspørger i

bærende elementer. Vi mangler

netop hans forvaltning.

Der er nuancer i deres tilgang,

•

hed

Handlekraft betyder, ”at gøre

Mål og strategiforståelse - bor-

noget” og udvikling, betyder ”at gøre

med andre ord kurser i ledelsesfor-

gernes behov på kort og lang

noget på en ny og bedre måde”.

ståelse. Kurser, der kan give leder-

sigt

Man kan studere resultatforståelse,

ne en solid ramme at udvikle sig

Organisationsforståelse - gode

fællesskabsforståelse og kompeten-

selv, deres lederskab og virksomhe-

processer, tilstrækkelige res-

ceforståelse nok så meget, men hvis

den i. Et ledelsesmæssigt verdens-

sourcer, nødvendige værktøjer

det ikke fører til, at man gør noget

kort, der sikrer, at lederen ikke farer

m.v.

og hele tiden gør det på en bedre

vild i urskoven af ledelsesværktøjer

og mere effektiv måde, er øvelserne

og nye indpakninger af kendte

Alle erfaringer fra succesfulde orga-

akademiske og spild af tid. Det er

ledelseselementer.

nisationer viser, at det er rammer

handlingerne, der fører til resultater.

Kurser i ledelsesforståelse er et

tæt på ovenstående, der giver

Det er bedre handlinger, skabt gen-

vigtigt skridt, men gør det ikke ale-

bedst mening og de bedste resulta-

nem dybere forståelse, der fører til

ne. Når offentlige ledere søger efter

ter, når de udfyldes begavet.

bedre resultater.

lederkurser og værktøjer til sig selv,

•

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I LEDELSE OG KOMPETENCE 25

LANDSDĂ&#x2020;KKENDE 3D BYÂŽ og ORTOFOTO DANMARKÂŽ I 2008 MBODFSFS BlomInfo A/S to nye landsdĂŚkkende produkter.

3D BYÂŽ og ORTOFOTO DANMARKÂŽ er selvstĂŚndige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke. 3D BYÂŽ fremstilles i ďŹ&#x201A;ere versioner: t FOLMF LMPETNPEFMMFS NFE nBEF UBHF t LMPETNPEFMMFS NFE TJNQMF UBHF t LMPETNPEFMMFS NFE TJNQMF UBHF PH med tilfĂ¸jet â&#x20AC;&#x17E;tag-udstyrâ&#x20AC;&#x153;, t BWBODFSFEF OÂ&#x201C;KBHUJHF NPEFMMFS NFE GBDBEFGPUPT CZVETUZS PH USVF ortofotos. ORTOFOTO DANMARK fremstilles pĂĽ grundlag af farveCJMMFEFS EFS PQUBHFT NFE 7FYDFM UltraCam digitale kameraer i forĂĽret/sommeren 2008. 1JYFMPQMÂ&#x201C;TOJOHFO FS DN

MasnedĂ¸gade 20 2100 KĂ¸benhavn Ă&#x2DC; Tlf.: 70 20 02 26 blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk

True MĂ¸llevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 22 04 26 nvp@blominfo.dk www.blominfo.dk

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Blækspruttelederen i en Kvalitetsreformtid Markedsgørelse og spændingerne mellem centralisering og selvstyre er på dagsorden i den offentlige sektor. Er kvalitetsreformen svaret på de udfordringer som dette giver for ledelse i den offentlige sektor.

nye opgaver - Blækspruttelederen.

som aldrig før, hastigt efter hinan-

politik, og har her identificeret de

Men er dette nødvendigvis kvalitet!

den, omfattende reformer som

dominerende idealer for styring og

både har betydning for selve struktu-

ledelse i den offentlige sektor.

Læring og tillid frem for dokumentation og kontrol

ren og for ledelsesrummet i den offentlige sektor. Samtidig er ledelse

Kvalitetsreformen sætter turbo på

I stedet for at gøre den decentrale

generelt og professionel ledelse i

den styringsfilosofi, der er skabt gen-

leder ansvarlig for udfordringer i den

den offentlige sektor i særdeleshed

nem forvaltningspolitikken siden

offentlige sektor i en tid med skat-

kommet på dagsordnen. Debatten

1983. Udviklingen i forvaltningspoli-

testop, kontrol og dokumentation og

om professionel ledelse i den

tikken kan karakteriseres i tre trin:1

øgede forventninger fra politikere og

offentlige sektor er rykket ud af

1. Det udgiftspolitiske problem –

borgere til bedre service finder vi, at

Finansministeriets kontorer og frem

der er et behov for en ny ”kvalitets-

til såvel regering som fagbevægelse.

reform”, hvor der er vægt på udvik-

pengene fosser ud ad statskassen. 2. Det interne effektivitetsproblem

ling af den offentlige sektor via

Dobbeltbevægelse i reformer

– more Value for Money.

læring og tillid frem for dokumentati-

Reformerne i den offentlige sektor er

3. Konkurrenceproblemet – virk-

on og kontrol, større indflydelse på

ikke entydige i forhold til, hvilken

somhedsgørelse af den offentli-

Jesper Brandt, MPA Copenhagen Business School,

at skabe mening i det daglige arbej-

form for ledelse og styring de sætter

ge serviceinstitution.

januar 2008.

de og ”ethos” tilbage de offentlige

på dagsordenen. De er ikke rettet i

ansatte samt større ”voice” til bor-

mod et mere ideelt bureaukrati, et

Kvalitetsreformen gør det tydeligt, at

gerne, ikke kun som brugere, men

nyt fagbureaukrati eller en ren mar-

der er tale om en spænding imellem

Vi har i vores masterafhandling

som medspillere i udformning og

kedsmodel, og reformerne udfordrer

de-regulering og re-regulering i styrin-

(Master of Public Administration) på

gennemførelse af lokale beslutnin-

de velkendte grænser mellem politik

gen af de offentlige serviceenheder.

Copenhagen Business School set på

ger. Vi ville ønske, at regeringen hav-

og forvaltning, offentligt og privat,

På den ene side sker der en stærk

den seneste store reform i den

de skelet mere til 4. generations

centralt og decentralt. Reformerne

politisk styring og central re-regule-

offentlige sektor - Kvalitetsreformen.

NPM ”Public Service Orientation”,

synes at indebære en dobbeltbe-

ring i resultatkontrakter og stadig flere

Vi var interesserede i at undersøge,

hvor dette er centrale elementer,

vægelse mod øget decentralisering

målings- og evalueringsinstrumenter,

hvad reformen kommer til at betyde

frem for at være inspireret af tidlige-

og stærk vægt på professionel virk-

overvågningsinstutitioner ex. KREVI –

for offentlig ledelse fremover.

re mere brutale NPM generationer,

somhedsledelse på den ene side, og

Kommunernes og Regionernes Eva-

Vi fandt, at Kvalitetsreformen

hvor det er markedsgørelsen, der er

en tendens til centralisering og øget

luerings Institut. På den anden side

medfører øget grad af virksomheds-

det dominerende ideal for styring og

detailstyring på den anden side.

ses en tendens til øget selvstyring via

gørelse af de decentrale institutio-

udvikling af den offentlige sektor.

Vi har i vores masterafhandling

Den offentlige sektor er under

set på, hvordan Kvalitetsreformen

tændige enheder og fokus på pro-

indgår i regeringens moderniserings-

fessionel ledelse og strategisk kom-

/ Af Kirsten Bækvang, Maj-Britt Høybye Hansen og

ner, og den decentrale leder overloades med større ansvar og en række

forandring, og der gennemføres

decentralisering, bæredygtige selvs-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 27

petence. Der er tale om en særlig

virksomheden. Virksomheden, som

gørelse overloaded med en række

sen, og en fortætning af spændin-

neo-liberal styringsform, som inde-

den enhed der agerer på et marked,

meget forskellige og nogle gange

gerne mellem centralisering og selv-

bærer en række styringsdilemmaer i

anvender styringsformer og indrettet

modsatrettede opgaver og ledelses-

styre og mellem re-regulering og de-

grænsefladen mellem politik og

sin organisation i forhold dertil. Som

funktioner. Vi har derfor kaldt det

regulering, samtidig med en mæg-

administration og mellem admini-

følge heraf forventes driftsinstitutio-

”Blækspruttelederen”. Spørgsmålet

tiggørelse og ansvarliggørelse af den

stration og serviceenheder.

nen at have eller udvikle en marked-

er her om blæksprutten er i fare for

decentrale ledelse.

søkonomisk rationalitet.

at blive kvalt i sine mange arme og

Fire idealer

Men samtidig med, at virksomhe-

Er kvalitetsreformen så svaret på

om ikke Kvalitetsreformen bidrager

de udfordringer, som dette sætter

hertil.

for ledelse i den offentlige sektor –

I vores afhandling har vi i Kvalitetsre-

derne/drifts-enhederne får mere

formen fundet fire dominerende

ansvar lagt ud økonomisk, admini-

idealer for styringen af den offentlige

strativt og ledelsesmæssigt skal de

er fyldt med en række forskellige

med reformen en forstærkelse af

sektor i fremtiden.

dokumentere, at de opfylder centralt

krav, som følge at såvel re-gulering

spændingerne mellem de forskellige

• •

Vi ser således et ledelsesrum, der

ikke umiddelbart. Vi ser derimod

Effektivitet i omkostningsøkono-

fastsatte krav dels til selve processer-

og de-regulering og med en række

styringsformer, og mener ikke at

misk forstand

ne (akkreditering) og dels ift.

forventninger til, at lederne kan navi-

uddannelse og kompetenceudvik-

Markedsgørelse i form af konkur-

mål/standarder for kvalitet ift. out-

gere i mellem forskellige krydspres

ling er det eneste svar herpå. Der

renceudsættelse, frit valg mv.

put/resultater. Yderligere sker der en

fra oven og fra neden i organisatio-

skal være tale om mere strukturelle

Evaluering, overvågning og

regulering af alle offentlige institutio-

nen og eksternt via lovgivning,

ændringer, hvor der skabes tillid til

måling

ner via en række overordnede

bestyrelser og diverse andre fora.

ledelse og medarbejdere i den

Innovation og kreativitet.

beslutninger vedr. styreformer, ex.

Lederidentiteten er ikke længere

offentlige sektor, og hvor det ikke

omkostningsbevilling, konkurrence-

embedsmanden, der agerer i et hie-

alene er markedsgørelse, som er

I lyset af NPM – New Public Manage-

udsættelse som fremmer bestemte

rarkisk system og neutral forvalter

idealet for udvikling af den offentlige

ment ses virksomhedsgørelsen af den

markedsorienterede styreformer. På

centralt udmeldte politikker (govern-

sektor. Vi ser dog en lille spire til

offentlige serviceinstitution som svaret

et og samme tidspunkt en de-regu-

ment), men er i stedet for en pro-

noget der er anderledes i den del af

på udviklingen af en moderne offent-

lering og en re-regulering, som idea-

fessionel leder – en jonglør, der er i

Kvalitetsreformen som handler om

lig sektor. I forlængelse af de fire idea-

liseres via central styring/decentral

dette komplekse netværk ideelt set

bruger- og medarbejderdreven inno-

ler ser vi en række enheder der er ita-

ledelse.

er i stand til selv at skabe og kom-

vation. Her er der måske noget af

munikere mening, og herved

det, der kunne blive til en ny vej for

• •

lesat indenfor markedsregimet. Det

Det er i særdeles lederen af virk-

drejer sig om markedet, der ses som

somheden/ driftsenheden, der er

repræsentere helheden og finde gyl-

udviklingen af den offentlige sektor

middel til såvel fornyelse, effektivitet

sat i spil, som den der har ansvar for

dige værdier og programmer, der

– at lade medarbejderne og bruger-

og kvalitet i den offentlige sektor. Vi

kvalitetsudviklingen, men også med-

kan omsættes i beslutningspræmis-

ne være med til at udvikle nye servi-

ser således mere en Konkurrencere-

arbejderne er blevet ansvarliggjort ift.

ser for denne helhed (governance).

ces og nye procedurer.

form end en Kvalitetsreform.

at skabe kvalitet i mødet med bor-

Dette ledelsesrum er ikke væs-

geren, ex. via mere uddannelse og

entlig anderledes med eller uden en

De-regulering og re-regulering

kodeks for god offentlig ledelse.

kvalitetsreform – sporerne er lagt

I forlængelse heraf er idealet for

Lederidentiteten bliver udover den-

tidligere i forvaltningspolitikken. Men

driftsinstitutionen som en enhed,

ne bemægtiggørelse og ansvarlig-

vi ser en skærpelse af markedsgørel-

1) Pedersen, D. red.: Offentlig ledelse i Managementstaten, København 2004, Forlaget Samfundslitteratur

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Lederuddannelse er ikke kun for akademikere….. På Albertslund Kommunes Materialegård valgte man selv at iværksætte en lederuddannelse for sjakbajsniveauet – en meget positiv oplevelse for både kursister og undervisere. / Af driftschef Carsten Leth, Materialegården, Albertslund Kommune

nelse – og at gøre den obligatorisk.

elementer fra partneringtanken.

Samling i større sjak

Kommunen ville sætte fokus på

Arbejdet med denne firmatisering

Albertslund Kommunes Materiale-

ledelse som fag, herunder skabe

har betydet en helt anden fokus på

gårds udviklingstiltag på organisati-

en fælles ledelsesmæssig bevidst-

udviklingsdelen på Gården, og som

ons- og personaleudviklingsområ-

hed og referenceramme. Styrende

mange andre i samme situation

det har de seneste 5-6 år været

for uddannelsens sammensætning

har det betydet, at det i dag er en

mange – et af de væsentligste har

var kommunens værdigrundlag for

noget anden virksomhed end i

været en samling af flere mindre

ledelse, og fokus primært på udvik-

1997. Man har bibeholdt de 3

enheder i større sjak. Tidligere var

ling af den personlige del af ledel-

ledelsesmæssige niveauer: Chef –

organisationen sammensat af flere

sesopgaven. Indholdet af uddan-

formænd – sjakbajser, reduceret

fragmenterede mindre specialen-

nelsen gør, at kursisterne får mulig-

antallet af formænd og herudover

heder – helt ned til enkeltmedar-

hed for at gennemføre 2 af 3 fag til

udviklet organisationen løbende.

bejdere som arbejdede med særli-

diplomlederuddannelsen, hvilket

Albertslund Kommunes Materia-

ge opgaver direkte under forman-

igen betyder at uddannelsen

legård er som kommunal entrepre-

den. En samling i større enheder er

Ledelse har i en årrække været

undervisningsmæssigt gennem-

nør ikke den eneste som har arbej-

gennemført med henblik på at sik-

noget man dels har øvet sig på,

føres som et samarbejde mellem

det med organiseringen – langt fra.

re en mindre sårbar organisation og

men som man også i rigt mål har

lokale undervisere og Danmarks

I samme ca. 10-årige periode har

samtidigt etablere mere handlekraf-

kunnet læse sig til gennem et væld

Forvaltningshøjskole(DFH).

en lang række gode tiltag rundt

tige enheder gennem større

omkring i landets kommuner bidra-

arbejdssjak.

af uddannelsesmæssige tilbud. Virksomhederne og deres ledere

Elementer fra partnering

get til, at netop entreprenørafdelin-

har i både den offentlige og private

I Albertslund Kommune har man

gerne er blandt de kommunale

neret med de større arbejdssjak

sektor i samme årrække investeret

sin egen Materialegård – ganske

afdelinger som man organisatorisk

krævede ret hurtigt en uddelegering

mange millioner i uddannelser –

som gældende for mange andre

har arbejdet mest med – ikke

af kompetencen ”ned ad” – ellers

på et noget uigennemskueligt og

kommuner. Materialegården funge-

mindst på grund af firmatiseringer-

fungerede det ikke optimalt i hverda-

trendmæssigt skiftende uddannel-

rer som nettobevillingsenhed, er på

nes affødte effektiviseringskrav.

gen og noget af ideen med at sikre

sesmarked. Dermed ikke sagt at

kontraktstyring og dermed konkur-

Som eksempel kan nævnes Gen-

mere handlekraftige sjak ville forsvin-

udbuddet af uddannelser kvalitets-

renceudsat. Materialegården har

tofte og Bornholm, hvor man i et

de. En sådan proces kan være van-

mæssigt er dårligt – nærmere at

siden 1997 fungeret under en

samarbejde mellem medarbejdere

skelig idet der gøres alvorligt op med

det kræver sin leder at vælge rig-

bestiller – udfører – modtager

og ledelse meget målrettet - og

tidligere tiders arbejdsprocedurer og

tigt.

model – populært betegnet en

med gode resultater – f.eks. har

beslutningsprocesser – og ikke

BUM-model. Modellen har udviklet

arbejdet med begrebet ”Selvstyren-

mindst skal det afklares ”hvem gør

2001 bl.a. af ovenstående årsager

sig hen over årene, så der i dag i

de grupper” og herigennem udvik-

så hvad nu” rent kompetencemæs-

at iværksætte sin egen lederuddan-

samarbejdet lægges stor vægt på

let organisationerne.

sigt efter dette kompetenceskred.

Albertslund Kommune valgte i

Reduktionen af formænd kombi-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 29

Nye vilkår for ledelsen

– og særligt tilrettelagte forløb var

Lederuddannelse light

engagement inden for den ”store”

I takt med at Albertslund Kommune

helt tydeligt for omkostningstunge.

Materialegården fik støtte til projek-

lederuddannelse fik til opgave sam-

arbejdede med tilblivelsen af en

Idé og beslutning om selv at lave et

tet fra kommunens Fællesforvalt-

men med ledelsen på Gården at

intern lederuddannelse – overveje-

forløb lå således ret hurtigt lige for

ning. To konsulenter med stort

tilrettelægge og skabe ”Lederud-

des det på Materialegården, hvad

– især set i lyset af kommunens

den organisatoriske udvikling fra

allerede igangværende arbejde

mindre mere fragmenterede enhe-

med egen lederuddannelse.

der til større samlede sjak havde af betydning for ledelsen på Gården.

Reelle ledere

Med større enheder og den øgede

De krav der blev stillet til en egen-

kompetence til sjakbajsen grundet

skabt uddannelse blev hurtigt

kompetenceskredet tegnede der sig

afdækket: Struktur og idé skulle

et behov for at uddanne på sjakbajs-

tages fra den eksisterende lederud-

niveauet. Visse helt interne tiltag

dannelse – her havde formænde-

med temadage for sjakbajsniveauet

ne gode erfaringer og ideer til ind-

blev afprøvet med gode resultater –

hold – samtidigt med at niveau og

men et behov for noget mere var

omfang skulle tilpasses. Materiale-

oplagt hvis den nye organisering

gårdens egen uddannelse skulle

skulle udnyttes ordentligt.

som en særlig ting være langt

Mulighederne for uddannelse

mere praktisk orienteret – der

ved AMU og lignende blev vurderet

ønskedes praksisnære færdigheder

samtidig med at det private marked

og mængden af teoretisk bag-

blev afsøgt. I offentlig regi ved f.eks.

grundsstof skulle minimeres. Erfa-

AMU var der ikke umiddelbart til-

ringerne fra det øvrige arbejde med

bud som dækkede de ønsker

denne gruppe ledere var, at man i

Materialegården havde for en evt.

dagligdagen havde en praktisk ind-

uddannelse af sjakbajserne. Det

gangsvinkel til ledelse – den skulle

private havde en lang række tilbud

bibeholdes både under kurset og

– mest i form af teambuilding for-

efterfølgende i det daglige arbejde.

løb – og havde de ikke lige hvad

Og som noget nyt skulle denne

der efterspurgtes – så lavede man

medarbejdergruppe lære at betrag-

gerne særlige forløb. De eksisteren-

te sig selv som reelle ledere, hvilket

de tilbud dækkede ikke behovene

kurset også skulle sikre.

Bruger du de rigtige IT-værktøjer? ã BSA ByggeSagsAdministration

ã ludoc constructor Rationelt beskrivelsesarbejde

ã V&S prisbøger og databaser Komplette opslagsværker på priser i byggeriet.

Kom på gratis seminar* og hør hvordan vores IT-programmer vil effektivisere dine byggeprojekter.

ã V&S Budget Hurtig anlægsbudgettering

ã Sigma 2007 Enterprise Fleksibel kalkulation i projektfasen

Læs mere og tilmeld dig på: vs.byggecentrum.dk eller ring på telefon 70 12 06 00.

ã Lean Project Planner Enkel og effektiv projektstyring *) Begrænset antal pladser

Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Fakta om Materialegårdens lederuddannelse light: Uddannelsen er opdelt i 5 moduler: 1. Kommunikation 2. Mødeledelse- og deltagelse 3. Konflikthåndtering 4. Situationsbestemt ledelse og ”Værdigrundlag for ledelse” 5. Dreamteam og personlig planlægning Modulerne køres på eksternt kursuscenter som dagsseminarer dog undtaget modul 2 og 5 som er 2-dages internatkurser. På internatkurserne er der indlagt en aftenseance. På modul 5 var der bl.a. inviteret en privat anlægsgartner til at fortælle om diverse forhold – herunder arbejdet med ledelse - på det private konkurrerende arbejdsmarked. På kurset arbejdes en del med interviewmetode hvor kursister interviewer hinanden og derigennem får en fortrolighed med hinanden som er bærende for kurset. Der arbejdes med praktiske og selvoplevede cases fra hverdagen – og som noget af det første drøftes aftaler om tavshedspligt og fortrolighed. Kursisten vil under kursusforløbet have arbejdet med et udviklingsområde så hun/han

rengøringsafdeling inviteret til at del-

arbejdspladsen bliver et endnu

efterfølgende kan arbejde videre med at udvikle eget sjak/egen

tage. Deltagerantallet blev 23 ledere

mere attraktivt sted at være. Dialo-

enhed.

på ca. samme niveau – heriblandt

gen internt i de enkelte sjak samt

også sjakbajsernes stedfortrædere

mellem sjak og formandsniveau er

med henblik på at skabe en fælles

forbedret væsentligt og grundste-

referenceramme i sjakkene.

nen for at arbejde videre med en

Pris: ca. 100.000

Efterfølgende må det konstateres at denne uddannelse ramte dannelse light”. Ideen var, at arbej-

Konceptet lå klart i starten af

plet – og udfyldte rammen mere

udvikling af f.eks. arbejdstilrettelæggelse er lagt. Vil man i organisationerne arbej-

det med kommunens værdigrund-

2007, og et forløb hen over somme-

end forventet. Samtlige deltagere

de med værdibaseret ledelse og sik-

lag for ledelse skulle føres igennem

ren blev en realitet. For at skabe

har klart rost dels kursets indhold

re at der ledes ifølge værdierne helt

ned til sjakbajsniveauet – for på

interesse for projektet og i øvrigt sik-

og gennemførelse, men også tilta-

ned til den enkelte medarbejder –

den måde at skabe sammenhæng

re et forbedret samarbejde mellem

get. Ledelsesgerningen på Materia-

så kræver det en fælles ledelses-

rent ledelsesmæssigt. På den

Materialegård og de daglige samar-

legården har fået et helt andet liv –

mæssig referenceramme på alle

måde ville formænd og sjakbajser

bejdsparter, blev de tekniske service-

og en langt mere seriøs drøftelse af

ledelsesniveauer. Ledelse er således

rent ledelsesmæssigt komme til at

assistenter fra kommunens skoler

ledelsesproblematikker i hverdagen

langt mere end dyre teoretiske

”tale samme sprog”.

samt ledere fra den kommunale

skulle gerne på sigt gøre, at

ledelsesforløb – det er også forløb planlagt for de laveste niveauer – med fokus på den praksisnære

DISUD – Miljørådgivning ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Klimaplaner Oversvømmelser Miljøgodkendelser Grønne regnskaber Benchmarking Afløb Renseanlæg

Karsten Krogh Andersen Tel: 45 85 95 22 karsten@disud.dk • www.disud.dk

ledelse. Kommunerne kan godt selv lave disse forløb – det kræver dog at opgaven prioriteres i hverdagen. Planlægger man selv, er det ikke kun kursisterne der lærer – men også de interne ledere der bruges som undervisere lærer rigtig meget. Det er særdeles væsentligt at uddannelserne får den ”ikke teoretiske” vinkel, ellers mistes eleverne og udbyttet bliver derefter. Der skal tænkes anderledes, og inddragelsen af lokale ledere er efter bedste overbevisning ”et must”.

kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder

Har du en køreklar brancheløsning til din forsyningsvirksomhed?

Vi vil udvikle

Det har vi.

| fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

Vi har arbejdet sammen med forsyningsvirksomheder i ti år og har Danmarks mest kompetente konsulenter inden for økonomi- og ressourcestyring til forsyningsområdet. Vores løsning, EV Forsyning, er testet og i drift hos kunder.

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

Book et møde med os, hvis du vil vide mere om, hvordan man forvandler kommunale driftsselskaber til aktieselskaber.

Elbek & Vejrup leverer fagsystemer til styring af økonomi og ressourcer i teknisk forvaltning og forsyning. Fagsystemer fra Elbek & Vejrup holder teknisk forvaltning og forsyningen i gang. Læs mere: www.elbek-vejrup.dk/forsyning

Charlotte Hylleberg Mortensen Markedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem, og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Hver fusion har sin unikke historie! •

Tempo og fokus på de langsigtede mål har bragt fusionen mellem affaldsselskaberne KARA og Noveren sikkert igennem det første år af fusionen.

Begge tidligere selskaber havde afgørende interesse i at lægge

kan sættes yderligere ned. Fusionen af KARA og NOVEREN

sig sammen. Kommunerne bag

blev godt hjulpet på vej af en fæl-

det tidligere NOVEREN blev ved

les ledelsesmæssig forståelse af

fusionen medejere af et for-

affaldssektorens fremtidige udfor-

brændingsanlæg og fik dermed

dringer. Derudover havde ejerkom-

løst sit problem med adgang til

munerne og selskabernes bestyrel-

fremtidig forbrændingskapacitet.

ser samme opfattelse af det overordnede sigte og mål med fusio-

/ Af direktør Jacob Hartvig Simonsen, RenoSam

nen.

Fælles ledelsesmæssig forståelse To affaldsselskaber på Sjælland er i

Kommunerne bag det tidligere

kølvandet på kommunalreformen

KARA blev medejere af et fremtids-

fusioneret. Det nye affaldsselskab KARA/NOVEREN dækker ca.

Direktør Thorkil Jørgensen, I/S KARA/NOVEREN

400.000 indbyggere. Det bemærkelsesværdige ved fusionen er, at den har været hurtig,

sikret deponi og fik samtidig sikkerhed for fremtidige affaldsmængder til forbrænding.

Thorkil Jørgensen, direktør i KARA/NOVEREN.

relativ smertefri, og at den nye virk-

”Vores forarbejde og beregninger viser en stor økonomisk gevinst ved at gennemføre en fusion. Vi

somhed er kommet hurtigt op i ful-

Det ser ud til, at følgende fire fakto-

regner med at kunne trække en

de omdrejninger. Når fusionen har

rer har haft helt afgørende betyd-

gevinst hjem på ca. 150 mio. kr.

været en succes, skyldes det en

ning for, at fusionen er lykkedes.

over de næste 20 år”, siger Hen-

række gunstige omstændigheder til-

•

Der er holdt fokus på det over-

ning Maul, vicedirektør i

ordnede sigte. Man har undgået

KARA/NOVEREN.

sat systematiseret sund fornuft.

fristelsen til at begrave sig i

Og tallene holder. Selskaberne

Vicedirektør Henning Maul, I/S KARA/NOVEREN

detaljerne.

var faktisk så sikre på fusionsgevin-

Der har været holdt et højt tem-

sten, at man fra første dag kunne

at der ikke er 2 fusioner, der ligner

po fra start til mål, og man har

bruge de laveste af de to tidligere

hinanden. Derfor skal man også

bevidst undgået nogle af de tra-

selskabers takster på samtlige

skabe et effektivt affaldsselskab,

være særdeles varsom med at

ditionelle barrierer.

områder. Fusionen, der nu har

der var tilpasset den nye kommu-

Hold fokus på det overordnede

været på plads i et år, har derudo-

nale struktur og sektorens fremtidi-

sigte

ver givet mulighed for, at taksterne

ge rammevilkår. De langsigtede

”Når vi sammenligner vores fusion med andre fusioner, er det tydeligt,

overføre erfaringer fra den ene fusionsproces til den anden” siger

•

Det var således afgørende at

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 33

målsætninger for fusionen blev for-

På det ledelsesmæssige niveau

fra den første politiske principbe-

tum undgik man at grave sig ned i

muleret således,

blev der samtidig gennemført store

slutning om fusion blev truffet, til

detaildiskussioner, og starte forfra

•

at kommunerne skulle have

bestræbelser på at holde diskussio-

selskaberne fysisk sad i samme

hver gang man mødtes.

mulighed for fortsat at få udført

nerne på et overordnet niveau.

lokaler i den nye organisation.

de opgaver, som de hidtil hav-

•

Når man gennemregnede detal-

Det var samtidig en væsentlig

Tidsplan

udfordring at få tingene på plads til

10. marts 2006 – politisk prin-

tiden. På et kritisk tidspunkt opstod

de fået udført af deres affalds-

jer, kunne det vise sig, at det ene

selskab

selskabs kommuner måske ikke på

at sikre langsigtet behandlings-

et specifikt område ville opleve en

kapacitet til forbrænding og

direkte økonomisk fordel. Ved at

munalbestyrelser anmodes om at

net, men direktion og bestyrelse

deponi

holde fokus på de overordnede og

tiltræde fusionsoplægget

var ikke på plads, så hvem skulle

at høste rationaliseringsfordele

samlede gevinster undgik KARA og

og dermed sikre virksomheder

NOVEREN, at mindre grus i maski-

fusionsoplægget er modtaget fra

og ejerkommuner lave priser

neriet fik lov til - i den store sam-

alle kommuner

at skabe et økonomisk og fag-

menhæng - at udvikle sig til store

ligt effektvit selskab der er frem-

og uoverstigelige problemer.

tidssikret.

”Det var så afgjort en fordel, at vi undgik at gå i detaljer med forde-

Generelt kan man sige, at de over-

le og ulemper for den enkelte bor-

ordnede mål blev fastholdt som

ger i den enkelte kommune”, siger

pejlemærker igennem hele proces-

Thorkil Jørgensen.

sen. Det betød, at der ikke under-

Og Thorkil Jørgensen og Hen-

cipbeslutning om fusion 31. august 2006 – de 9 kom-

14. december 2006 – tilsagn til

1. januar 2007 – ny virksomhed (KARA/NOVEREN) skabt 4. januar 2007 – konstituering af selskabets bestyrelse 23. januar 2007 – topledelse udpeges 25. januar 2007 – øvrig ledelsesstruktur meldes ud

der formelt et ledelsesmæssigt vakuum. Det nye selskab var dan-

træffe en lang række meget væsentlige beslutninger? I den situation tog de to direktører fra de gamle selskaber ansvaret på sig og forberedte forslag til en ny organisation og ledelsesstruktur. Dette var noget af et sats, idet ingen af direktørerne reelt vidste, om de skulle være med til at videreføre ledelsen i det nye selskab.

vejs kom støj i form af ønsker om

ning Maul er enige. Det handler

at ændre retning, ændrede forud-

om at fastholde den meget positive

ning af administrative medarbejde-

rum, var det ikke muligt at involve-

sætninger etc.

problemstilling, som det er at reali-

re til Roskilde

re ledere og medarbejdere fra de

primo marts 2007 – fysisk flyt-

Fordi der blev arbejdet i et tom-

sere en væsentlig fusionsgevinst og

Detaljen kan dræbe

så efterfølgende tage stilling til,

Det blev oplevet som en klar for-

Der lå naturligvis et meget stort

hvordan gevinsten skal fordeles.

del, at fusionsprocessen blev holdt

Det nye KARA/NOVEREN

i kog, og alle i bestyrelser og ledel-

dækker Greve, Holbæk, Kal-

arbejde til grund for fusionen. Medarbejdere i de to tidligere selskaber

Hold et højt tempo

se så og sige blev holdt til ilden.

undborg, Køge, Lejre, Odsher-

kom på hårdt arbejde for at vende

Fusionen blev gennemført i et højt

Ved at lægge stort pres på selska-

red, Roskilde, Solrød og

og dreje de økonomiske, service-

– og nogen vil givetvis sige hæs-

bernes ledelse og bestyrelser, var

Stevns. I alt ca. 400.000 ind-

mæssige og organisatoriske udfor-

blæsende - tempo.

selskaberne tvunget til at tænke i

byggere.

dringer.

Der gik faktisk mindre end et år

løsninger. Ved at fastholde momen-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Oplande for de fusionerede affaldsselskaber I/S KARA og I/S NOVEREN.

om den kommunale magtfordeling

tidligere sad i administrationen i

i det nye selskab. Løsningen blev,

Audebo, skal efter fusionen køre til

at magten deles mellem kommu-

Roskilde hver dag. Det er klart, at

nerne, dels efter princippet en

en øget transport på 70 km dagligt

kommune en stemme og dels

til et job man ikke har søgt ikke

efter antallet af indbyggere i kom-

umiddelbart opfattes positivt.

munerne. Bestyrelsens beslutnin-

Overraskende få har dog valgt at

ger kræver således et flertal blandt

udskifte jobbet i KARA/NOVEREN

interessentkommunerne rundt om

med et job tættere på hjemmet,

to organisationer, idet man ikke

bestyrelsesmedlemmer kunne

bestyrelsesbordet og dels et flertal

hvilket er meget positivt.

kunne forhandle eller give binden-

være forstyrrende eller direkte øde-

udregnet efter indbyggertallet i

de løfter til nogen pga. den uafkla-

læggende for fusionen. I fusionen

kommunerne.

rede ledelsesmæssige situation.

var de personlige dagsordener fra

Forberedelsesfasen betød imidlertid, at så snart den nye bestyrel-

Modellen sikrer både en beskyt-

Øvelsen med at samle to administrationer og to ledelsesteams til et nyt har naturligvis heller ikke

såvel bestyrelser som direktioner

telse af mindretallet, og samtidig

været uden udfordringer. Selvom

fraværende.

kan de mindre kommuner ikke rot-

den nye fælles organisation er

te sig sammen og kuppe de store.

større, er der ikke behov for en

Det lykkedes at parkere pro-

se kom på plads, kunne de to direktører umiddelbart fremlægge

blemstillingerne til efter fusionen.

En god løsning for et fremtidigt

dobbelt så stor ledelsesgruppe.

et gennemarbejdet forslag til en ny

Lige netop her havde KARA/NOVE-

konstruktivt samarbejde.

Nogle er i den proces blevet skuffe-

organisation og ledelsesstruktur for

REN også heldet/timingen med sig.

den nyvalgte politiske ledelse.

Der skulle sammensættes en ny

Kulturforskelle

KARA/NOVEREN et stærkt ledelsesmæssigt team.

de, nogle er tilfredse, og i dag har

bestyrelse, hvilket faldt sammen

Det er ikke smertefrit at lægge to

tion hurtigt på plads, og derved

med konstitueringen efter kommu-

organisationer sammen. Naturligvis

Fusionen har skabt et nyt og

reducerede man den periode, hvor

nalreformen. Ligeledes står den

har der været kulturforskelle, og det

mere robust selskab, der kan mere

medarbejderne skulle gå og være

ene af de fusionerende selskabers

nye selskab er stadig ikke i mål på

end summen af de tidligere selska-

usikre på fremtiden.

direktører til pension inden for kort

alle områder.

ber. Det nye selskab har f.eks. nu

Hermed kom den nye organisa-

tid.

Undgå de værste fælder

25 års god administrativ praksis i

fået mulighed for at skabe nye

Begge selskabers ledelser var

begge tidligere selskaber er blevet

stærke ansvarsområder ikke mindst

Der er nogle klare barrierer, der kan

også meget opmærksomme på, at

sat på prøve. Man tog derfor også

i relation til udviklingsarbejdet.

få enhver fusion til at gå i sort.

en fusion næppe ville lykkes, hvis

den ledelsesmæssige beslutning, at

Hvad skal selskabet hedde? Hvem

den ene part i en fusion oplever

man accepterede forskelle i en

sige noget generelt om fusioner,

skal være direktør, og hvem skal

det, som om de bliver ædt, i stedet

periode, indtil der blev udviklet et

gælder det vel om at holde fokus

være bestyrelsesformand?

for at de indgår som en ligeværdig

nyt fælles grundlag.

og udnytte de positive faktorer som

I tilløbet til KARA/NOVERENs fusion var selskaberne meget

part i noget nyt og fælles. Derfor var det også af afgøren-

opmærksomme på, at personlige

de betydning, at man hurtigt og til-

dagsordener for direktører og/eller

fredsstillende løste problematikken

Når man skaber et nyt fælles

”Hvis man skal vove pelsen og

drivende kraft for at få en så stor

grundlag, er det klart, at der vil

kompleks opgave til at lykkes”, slut-

være vindere og tabere.

ter Thorkil Jørgensen, direktør for

Nogle af de medarbejdere, der

KARA/NOVEREN.

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 35

Viden der bringer mennesker videre

En effektiv vandsektor--Kravet om udskillelse af de kommunale vand- og spildevandsaktiviteter i selskaber giver store udfordringer for kommunerne. Der er både behov for nye kompetencer og dygtig ledelse. Rambøll giver din kommune et stærkt fundament for selskabsgørelsen og sikrer en professionel forberedelse og gennemførelse. Vi kortlægger fremtidsudsigter og scenarier og rådgiver om organisatoriske, tekniske, juridiske og økonomiske forhold. www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Mangel på vejingeniører Danmarks Tekniske Universitet og Vejdirektoratet slår alarm. En ny rapport fra DTU Byg viser, at fremtidige planer om udvidelser og forbedringer af vejnettet kan strande, fordi der i dag uddannes for få ingeniører på vejområdet. Det er nødvendigt at afsætte flere midler til uddannelse og forskning, hedder det i rapporten.

investeres massivt i den fysiske infra-

venter direktoratet at skulle ansætte

struktur på vejområdet for at sikre

mindst 40 vejingeniører i løbet af de

kræver det ifølge institutdirektør

mobiliteten i samfundet, mangler der

næste par år, og kommunerne for-

Jacob Steen Møller, DTU Byg, at vej-

tilsvarende investeringer i uddannel-

venter at skulle ansætte et langt

sektoren og staten øremærker bety-

se og forskning på området.

større antal. Samtidig melder rådgi-

delige økonomiske midler til under-

vende ingeniørfirmaer og entrepre-

visning og forskning på vejområdet.

”I modsætning til områder som

Hvis vejforskningen skal styrkes,

trafik og transport, som har høj prio-

nører om manglende muligheder

ritet, når forskningsbevillingerne

for at ansætte medarbejdere med

understreger, at det især er bevil-

udmøntes, så har det vejtekniske

de nødvendige vejtekniske kompe-

lingssituationen, som gør det van-

område oplevet en kolossal nedtur.

tencer, samt at opgavemængden er

skeligt for universiteterne at sikre en

På DTU uddannes der stort set

større end firmaernes kapacitet.

styrkelse af et relevant område som

ingen højtuddannede ingeniører

Uden medarbejdere i alle led med

vejområdet:

inden for vejteknik, og det tidligere

den fornødne høje vejtekniske kom-

så stærke forskningsmiljø er forsvun-

petence får vi ikke den tilstrækkelige

siteterne, hvis ikke umuligt, at sikre

det,” siger Maj-Britt Quitzau.

effektive udnyttelse af ressourcerne,

de nødvendige midler til vidensud-

og det vil være svært at fastholde

vikling og innovation inden for områ-

Hvis ikke universiteterne styrker

Prorektor Knut Conradsen, DTU,

”Det er i dag vanskeligt for univer-

uddannelsen af højt specialiserede

Pres på anlægsopgaver

den kvalitet af vejnettet, som vi ken-

der, som har stor samfundsøkono-

ingeniørkandidater til at anlægge

Den alvorlige situation i vejsektoren

der i dag,” siger han.

misk betydning, men som er knap så

veje i de kommende år, vil samfun-

forværres yderligere af, at der i disse

dets behov for et moderne og frem-

år er et voksende pres på anlæg og

Universiteterne på banen

f.eks. vejteknik. Konsekvensen er, at

kommeligt vejnet ikke kunne opfyl-

vedligeholdelse af det danske vej-

Vejsektoren efterlyser, at universite-

der sker en langsom nedprioritering

des. Allerede i dag står vejsektoren

net. Statistiske opgørelser viser, at

terne spiller en stærkere og mere

af den type forskning og udvikling,

over for en truende mangel på kvali-

vejtrafikken i Danmark er steget

aktiv rolle på vejområdet. Det er dog

som understøtter centrale samfunds-

ficeret arbejdskraft.

med 25 pct. siden 1990, og i øje-

ikke villighed på universiteterne,

mæssige behov. En udvikling som

blikket ses vækstprocenter på tre-

som mangler.

både universiteterne og vejsektoren

Det fremgår af en udredningsrapport om vejsektorens behov for arbejdskraft, som civilingeniør, ph.d.,

fem pct. om året. Vejdirektør Henning Christiansen

spektakulære vidensområder, som

På DTU Byg er der gjort flere forsøg på at styrke forskning og under-

finder uhensigtsmæssig.” Kilde: Pressemeddelelse fra DTU

Maj-Britt Quitzau fra Institut for Bygge-

fra Vejdirektoratet udtrykker bekym-

ri og Anlæg ved DTU har udarbejdet i

ring over, at sektoren ikke kan få de

En forudsætning for at styrke

samarbejde med Vejdirektoratet.

nødvendige menneskelige ressour-

uddannelsen af højtuddannede

cer til at løse opgaverne:

vejingeniører er, at der udvikles et

Læs hele rapporten på

stærkt forskningsmiljø, som kan til-

www.byg.dtu.dk/Nyheder

Rapporten, som tegner et dystert billede af fremtiden i den danske vejsektor, konkluderer, at mens der

”Alene ud fra forventningen om aldersbetinget tilbagetrækning for-

visning i vejteknik.

trække og kvalificere de studerende.

Vejforum 2007 Ô Rapportering Vejforum er samlingsstedet for vejsektoren - og i 2007 med 800 deltagere. Antallet begrænses tilsyneladende kun af de fysiske rammer. Til trods for en udvidelse af udstillingsarealet på Nyborg Strand var der ikke plads til alle de firmaer, der ønskede at udstille. Deltagerne bedømte, at fagligheden var i top, og at mulighederne for netværksdyrkning var ekstrem gode. I en række kommentarer gives der udtryk for, at Vejforum 2007 var et godt arrangement. 66 % af deltagerne har besvaret evalueringen, og den samlede bedømmelse af Vejforum 2007 var meget positiv.

Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Vejforum – sektorens faglige samlingspunkt Vejforum står nu klart som det største faglige samlingspunkt for hele vejsektoren, og det forpligter organisationen bag Vejforum. Rammerne på Nyborg Strand gør, at deltagerantallet ikke kan øges væsentligt. Reelt er det størrelsen på foredragssalene, der sætter begrænsningerne. Til gengæld har Nyborg Strand andre fortrin. Overnatning I forbindelse med Vejforum er overnatning et væsentlighedskriterium for deltagerne. Hotelkapaciteten i Nyborgområdet kan dække ca. 600 overnatninger afhængig af, hvor mange der vælger at bo på dobbeltværelse.

www.vejforum.dk

Med et øget deltagerantal betød det, at flere måtte overnatte i Odense, hvortil der er ca. 25 min. kørsel. I år kunne deltagerne vælge mellem forskellige overnatningsmuligheder, dog efter først-til-mølle-princippet. Så snart et hotel var fuldt booket, blev muligheden fjernet fra tilmeldingen. Den positive effekt heraf var, at deltagerne allerede ved tilmeldingen vidste, hvor de skulle overnatte, og evt. med hvem der skulle deles værelse. Men med 500 tilmeldinger på de første 2 timer, ja så var Nyborg Strand hurtig udsolgt. Alternativ til Nyborg Strand Vejforum har undersøgt alternativer til Nyborg Strand, men i øjeblikket er der ingen, der kan dække lokalebehovet for 6 parallelle sessioner, 2

workshopper og samtidig klare overnatning for hovedparten af deltagerne samme sted. Men Vejforum er konstant på udkig efter nye alternativer. Åbningen Vicedirektør Per Clausen bød, som formand for Vejforum, velkommen til deltagerne og de 2 indbudte politikere. Vejforum havde i 2007 udvidet deltagerantallet med knap 100 og var således det største nogen sinde med 800 deltagere. På trods af dette blev Vejforum udsolgt på en uge. Man afventede med spænding, om kommunalreformen betød noget for tilslutningen til Vejforum, men Per Clausen kunne konstatere, at det var glædeligt, at kommunerne så massivt sluttede op om Vejforum. Kommunerne repræsenterede langt den største gruppe med ca. 1/3 af deltagerne. Alle i vejsektoren var dog godt repræsenteret.

Dommerpanelet var enig om, at gruppens arbejde er vigtig for udvikling af miljørigtige løsninger til vejene. Et støjreducerende slidlag kan reducere støjen med op til 3 decibel, mellem vejoverflade og køretøjers hjul. SRSgruppen fik prisen for at have produceret et udbudsmateriale, som gør det nemt at formidle og udbrede den miljørigtige støjreducerende asfalt. En glad Mikael Thau, sekretær i gruppen, modtog prisen på gruppens vegne. VEJ-EU uddelte 2 jubilæumspriser. De gik til Laura Sand Pedersen og Thomas Hjort Møller begge fra Aalborg Universitet. Pengene skal bruges til en studietur til Dubai, hvor de skal studere trængselsproblemer i trafikken. De fik hver 6.500 kr., som blev overrakt af Jette Kastoft, formand for VEJ-EU. Nyhederne på Vejforum Den største nyhed på Vejforum 2007 var, at Nyborg Strand havde udvidet antallet af lokaler og tilføjet en ny foyer. Det gjorde det muligt, dels at have flere deltagere, dels at flere kunne udstille under bedre forhold. Dette var en stor forbedring for afviklingen af Vejforum. Fagligheden Der var stor tilfredshed med den faglige del af arrangementet: 92 % af svarerne befinder sig mellem godt tilfreds og overordentlig godt tilfreds. Det samme gør sig gældende for udstillingen. Mulighederne for at dyrke faglige netværk ligger helt oppe på 97 %.

Fig Fig. 1 viser hvorfra deltagerne kommer kommer. Med det store antal deltagere var det ikke muligt for alle at overnatte i Nyborg. For at råde bod herpå var der indsat ekstra busser og hyppigere busafgange til Odense end de tidligere år. Valget stod mellem at deltage og bo i Odense – eller ikke at kunne deltage. Per Clausen omtalte det forhold, at Vejforum var udsolgt i løbet af en uge, kunne føre til ændringer i tilmeldingsproceduren. Det vil blive vurderet i 2008. Per Clausen introducerede de 2 indbudte politikere; trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Jens Christian Lund, medlem af trafikudvalget for Socialdemokraterne. De fremlagde deres partiers ideer for fremtidens trafik. Det var interessant og underholdende. Prisuddeling NVF udvalg 34’s Vejmiljøpris blev overrakt af Mads Jegsen, formand for NVF til et hold forskere af projektet ”1. generationssystem for udbud og udførelse af støjreducerende slidlag”. Forskerne har udarbejdet udbudsmaterialet i den såkaldte SRS-gruppe (StøjReducerende Slidlag), som i samarbejde mellem vejmyndigheder, industri og rådgivere er nedsat under vejregelgruppen U.21.

Fig. Fig 2 viser tilfredsheden med Vejforum 2005-2007. 2005 2007 Bedømmelserne viser, at Vejforum i høj grad levede op til sit formål. Deltagerne fik det udbytte, de efterspurgte eller forventede. Workshop Der blev gennemført 5 workshopper: Ô Vintertjeneste Ô Fremtidens vej Ô Vejtrængsel – at måle og beskrive

Ô Ô

Kunde, klient, vælger og medborger Trængselsafgift i Norden

I år var støj ikke særskilt på programmet, fordi de forskellige indlæg om støj var placeret under andre fagområder, f.eks. vejdrift eller planlægning.

Facilitatorerne blev godt modtaget af både de faglig ansvarlige for workshopperne og af deltagerne. Der blev efterlyst flere workshopper.

Er der et indlæg, der skal genopfriskes eller ikke blev hørt, kan det findes på www.vejforum.dk. Her findes artikler fra langt de fleste indlæg.

De faglige indlæg Der var 81 faglige indlæg og fem workshopper – det er det største antal indlæg i Vejforums historie. Der indkom ca. 100 forslag til indlæg og workshopper. Derfor måtte faggruppen desværre også fravælge relevante indlæg. I forbindelse med OPP havde faggruppen indbudt 3 gæstetalere til at holde indlæg; en udenlandsk og 2 danske. Desuden var der indbudt enkelte andre indlægsholdere, hvor faggruppen skønnede, det var relevant og for at få enkelte sessioner fyldt ud med relevante indlæg.

Evaluering af de enkelte indlæg Evalueringsskemaerne blev sendt til deltagerne elektronisk. 528 svarende til 66 % af deltagerne har returneret evalueringsskemaerne. Det er 8 % flere besvarelser end sidste år. Det er ganske flot. De enkelte indlæg blev bedømt på en skala fra 1-5, hvor 5 var bedst. Den samlede bedømmelse af indlæggene og workshopperne fremgår af fig. 3. Workshopperne opnåede en bedre faglig bedømmelse end indlæggene. Gennemsnittet for indlæggene er 3,3 - med 2,7 som det laveste og 4,1 som det højeste.

Et par deltagere undrede sig over sammensætningen af de enkelte sessioner. Det sker, at faggruppen må sætte indlæg sammen, som ikke helt matcher hinanden. Dette skyldes forskellige grunde: emners relevans og aktualitet eller tilpasning af programmet.

Workshopperne opnåede et gennemsnit på 3,9. Det er en ganske fin bedømmelse. Der rettes en stor tak til alle indlægsholdere og workshoparrangører for deres store og gode indsats.

Infrastrukturkommissionen Som et særlig indlæg havde Vejforum indbudt formanden for Infrastrukturkommissionen, Birgit Aagaard-Svendsen til at fremlægge kommissionens konklusioner. Birgit Aagaard-Svendsen fremlagde hovedpunkter fra den ufærdige rapport. Den indeholdt en række forslag til nye veje og baneførelser (et ekstra spor mellem København og Ringsted via Køge). Som opponenter til Birgit Aagaard-Svendsen optrådte Svend Tøfting, ITS Danmark og Alex Landex, DTU. Svend Tøfting fokuserede på mulighederne for større udnyttelse af ITS og for at øge fremkommeligheden på det eksisterende vejnet. Alex Landex advokerede for mulighederne i udvidelse af den kollektive trafik til aflastning af vejnettet. Denne session tiltrak ca. 400 deltagere. De enkelte sessioner De faglige indlæg foregik i seks parallelle foredragsrækker, der var inddelt i 14 emnegrupper: Ô Anlæg 9 Ô Vejdrift 12 Ô Planlægning 12 Ô OPP 3 Ô Trafikal drift 6 Ô Modulvogntog 3 Ô Trafikledelse 3 Ô Trafiksikkerhed 10 Ô Vejforvaltning 9 Ô Kommunalreform 2 Ô Projektering 2 Ô Vejklassificering 2 Ô Arkitektur 3 Ô Infrastrukturkommissionen 1

Fig. Fig 3 viser karaktererne af indlæggene. indlæggene Hvad savnes fagligt? Af evalueringsskemaerne fremgik 35 forslag til andre faglige emner, der ikke var indeholdt i Vejforum 2007. Blandt dem var der flere, som handlede om trafik og trafikplanlægning – bl.a. road pricing, samspil mellem transportformer og trafikplanlægning. Der ønskedes mere synlighed af entreprenører og asfaltbranchen. Endelig nævntes også driftsopgaver som et emne. På den baggrund kan vi konkludere, at Vejforum rammer meget bredt, og at det er ganske få nye emner, der efterlyses – ikke mindst i betragtning af det store deltagerantal. Udstilling I år var antallet af virksomheder, der kunne udstille, øget fra 16 til 21. Forholdene i de nye lokaler var væsentlig bedre end i den gamle sal C.

www.shc.dk

Det var et lyst og venligt lokale med højt til loftet. Desværre var vi ikke i stand til at efterkomme efterspørgslen på stande på trods af forbedringerne på Nyborg Strand. Sektorstanden havde i år stand i den nye foyer, hvilket var en klar forbedring af forholdene. Der var otte forskellige temaer på sektorstanden. 92 % syntes, udstillingen var god. Øvrige kommentarer til Vejforum 2007 Der var mange kommentarer til Vejforum 2007. De kan ses på www.vejforum.dk. Der var flest positive kommentarer, nogle negative og flere praktiske råd. Kommentarerne er sporadiske, og der er heldigvis ingen gennemgående kritikpunkter. Generelt Den samlede bedømmelse viser, at 91 % syntes, at udbyttet var godt eller overordentlig godt. Tilmelding Mange oplevede, at der var udsolgt næsten førend, det var åbnet for tilmeldingen. Således var der efter åbning af tilmeldingen 300 tilmeldinger i løbet af to timer og efter otte timer 500 tilmeldinger. Ved Vejforum 2006 var der 300 tilmeldinger i løbet af det første døgn. Det er jo imponerende, men også lidt skræmmende. Hovedårsagen til den hurtige tilmelding var ønsket om enkeltværelse på Nyborg Strand. Enkeltværelserne var udsolgt i løbet af godt en time. Derfor kan flere have tilkendegivet, at de oplever problemer ved tilmeldingen. Dog syntes 90 %, at tilmeldingen fungerede godt, og kun 1,7 % at den var decideret dårlig. Overnatning I år måtte ca. 80 overnatte på to hoteller i Odense pga. det forøgede deltagerantal. På Vejforum 2006 kunne alle overnatte i Nyborgområdet. Alternativet til ikke at bo i Odense var, at man ikke kunne deltage i Vejforum. Så man accepterede at bo i Odense, ikke mindst fordi man allerede ved tilmeldingen var vidende derom. Vejforum har stort set alle hotelværelser i Nyborgområdet. 90 % var tilfredse med overnatningsforholdene mod 92 % i 2006, hvor alle boede i Nyborgområdet. Festmiddagen Langt hovedparten af deltagerne var tilfredse med festmiddagen. 95 % syntes, den var god eller overordentlig god. 5 % fandt den mindre god og bare to personer syntes, den var dårlig. Et par stykker syntes, vinen var dårlig. Næste år bliver den prøvesmagt. Det skulle jo nødig gentage sig. Hvert år er der enkelte, som efterlyser muligheden for reservation af bord ved middagen. Det vil blive overvejet og drøftet med Nyborg Strand. Der var kun to negative kommentarer til underholdningen: ”De kunne ikke lide Tom McEwan”.

Vores egen vurdering er, at lokalet er blevet for stort, efter at sal C er inddraget. Selv med billedskærm er det svært at følge med. Også i forhold til dansen er lokalet for stort. Generelle spørgsmål Tilsyneladende er start- og sluttidspunktet nu passende, selvom afslutningen var rykket en time frem. Det mente i det mindste 94 %. Hvorimod 3 % mente, at det enten starter for tidligt eller slutter for sent. Det er en forbedring i forhold til 2006, hvor 8 % syntes, at det sluttede for sent, og 6 % at det startede for tidligt. Længden af de enkelte indlæg fandt 93 % passende. 6 % syntes, at de var for korte, og nogle enkelte at de var for lange. De største problemer omkring skiltningen forekom i den nye tilbygning på Nyborg Strand. 87 % kunne finde rundt uden problemer, og 1 % syntes, skiltningen var dårlig. Det er et dårligere resultat end i 2006, hvor 96 % var tilfreds med skiltningen. Det vil vi se nærmere på til Vejforum 2008. Men alt i alt har vi fået en meget positiv tilbagemelding på Vejforum 2007. Evalueringen kan ses på www.vejforum.dk

Din kilde til viden – fra cykelstier til motorveje

www.niras.dk Hos os er en vej mere end jævn sort asfalt. Netop nu arbejder NIRAS for eksempel som rådgivende ingeniører på den nye havnefront ved Havnegade i København, på omlægning af fortove og cykelstier i Gentofte Kommune, på udbygning af bolig og erhvervscenter ved Trekroner Station i Roskilde, på renovering af ca. 300 km hovedvej i Etiopien. Så uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt divisionen for Anlæg & Forsyning og aftal et møde. NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200

TEKNIK & MILJØ I VEJE

Vinter og veje:

Overgangsvinteren 2006/2007 – et eksempel på samarbejde Vejdirektoratet og kommunernes fælles løsning af vintertjeneste på de tidligere amtsveje er nu endelig opgjort og afregnet. Samarbejdet har fungeret særdeles tilfredsstillende og udgiftsniveauet blev glædeligt lavere end forventet.

og dermed midt i vintersæsonen

Hermed kunne et skift af entrepre-

kede Kommunernes Landsforening,

2006/2007. Vinterudvalget – der

nører, materiel m.m. midt i sæso-

Amtsrådsforeningen og Vejdirekto-

er et vejsektorudvalg med repræs-

nen undgås, ikke mindst af hensyn

ratet op om denne model.

entanter fra kommunerne, Vejdirek-

til trafiksikkerheden og fremkom-

toratet og tidligere amterne – fik

meligheden der således blev priori-

kommuner, hvoraf de 3 var ø-kom-

derfor til opgave, at udarbejde en

teret højest.

muner, der valgte ikke at deltage i

praktisk model for gennemførelse

I lovgivningsarbejdet i forbindel-

Der var således også kun 5

den fælles løsning af overgangsvinteren.

af denne sæsons vintertjeneste, set

se med udmøntning af kommunal-

i lyset af at amternes veje pr. 1.

reformen på vejområdet var der

januar skulle fordeles mellem kom-

ligeledes særlig opmærksomhed

Principper - udførelse

munerne og staten.

på overgangsvinteren. I bemærk-

Følgende overordnede principper lå

ningerne til lovforslaget er det såle-

til grund for gennemførelsen af

overordnet i, at Vejdirektoratets 6

des forudsat, at parterne ved

overgangsvinteren:

nye vejcentre, i samarbejde med

udstrakt frivilligt samarbejde gen-

•

kommunerne, videreførte amternes

nemførte den af Vinterudvalget

nes vintertjeneste, var fortsat

vintersetup til og med april 2007.

anbefalede løsning. Ligeledes bak-

knyttet til opgaven til og med

Udvalgets anbefaling bestod

Personalet der indgik i amter-

/ Af fagkoordinator for vintertjeneste Freddy Knudsen, Vejdirektoratet.

Vintersæsonen 2007/2008 er kommet godt i gang, og samtidigt kan der nu gøres endelig status for den med spænding imødesete overgangsvinter 2006/2007, som kommunerne og Vejdirektoratet i fællesskab løste på de tidligere amtsveje.

Baggrund Kommunalreformen trådte som bekendt i kraft pr. 1. januar 2007,

Snerydningsopgaverne på gamle amtsveje i overgangsvinteren 2006-2007 blev løst i godt samarbejde mellem kommunerne og Vejdirektoratet.

TEKNIK & MILJØ I VEJE 43

•

april 2007, uanset ændret

Vejdirektoratet fremgik følgende

længdefordelt. Det drejer sig om

ansættelsessted pr. 1. januar

principper for afregning:

følgende udgifter:

regninger til alle kommunerne for

2007.

•

Kommunale udgifter, hvor den

deres andel af overgangsvinteren.

Salthaller, materiel m.m. skifte-

alle udgifter til entreprenører og

nye kommune dækker flere

Disse regninger indeholder

de formelt ejerskab pr. 1. januar

leverandører.

amter

opgørelsen af de samlede udgifter

Landsdækkende udgifter

samt korrektioner for deres a kon-

afholdt af Vejdirektoratet

to-betaling samt eventuelle udlæg

2007, men råderetten blev ved

•

Vejdirektoratet afholdt i forskud

Primo oktober blev der udsendt

•

Alle vejbestyrelser skulle herud-

frivillige aftaler udsat til 1. maj

over opgøre eget forbrug (pri-

2007.

mært personale).

Amternes vagtcentraler blev

•

og køb/salg af salt. Resultatet af opgørelserne er en

afløst af tilsvarende på Vejdirek-

Aftalerne beskrev desuden i detal-

samlet udgift for overgangsvinteren

Fremtid

toratets 6 vejcentre, der så vidt

jer, hvilke poster (i alt 36) der skul-

pr. amt. Denne udgift pr. amt er

Vejdirektoratet og kommunerne har

muligt blev bemandet med det

le indgå i de nævnte opgørelser,

herefter blevet sporlængdefordelt

nu implementeret de overdragne

hidtidige amtspersonale.

samt hvilke der ikke blev afregnet

mellem kommunerne i amtet og

amtsveje i egen vintertjeneste fra

Kontrakter med entreprenører

for, som fx brug af materiel, pladser

Vejdirektoratet, hvorved de enkelte

den igangværende vintersæson

og leverandører blev bibeholdt

og eventuelle vagtcentraler fra de

kommuners hhv. Vejdirektoratets

2007/2008. Vejdirektoratets

til og med april 2007.

tidligere amter.

samlede udgifter til overgangsvinte-

vejcentre overvåger – eller over-

ren fremkommer.

våger og udfører – dog stadig vin-

Resultatet af overgangsvinteren må

Opgørelse og fordeling

For hele landet er der benyttet

tertjeneste på overordnede kom-

siges at have været særdeles til-

Opgørelserne over de enkelte

knapt 184 mio. kr. på gennemførel-

munestrækninger i 60 kommuner,

fredsstillende, ikke mindst på grund

vejbestyrelsers udgifter skulle ifølge

se af overgangsvinteren, fordelt

der således kan udnytte, at vejcen-

af udvist velvilje fra alle implicerede

aftalerne indrapporteres til Vejdirek-

med udgifter afholdt af Vejdirekto-

trene har døgnbemandede vinter-

parter. Trafikanterne har således

toratet 1. juni 2007, til efterfølgen-

ratet på ca. 78 mio. kr. hhv. udgifter

vagtcentraler til overvågning, var-

næppe bemærket nogen forskel i

de sporlængdefordeling indenfor

ca. 106 mio. kr. afholdt af kommu-

sling og styring af indsats. Supple-

indsatsen på vejene.

hvert enkelt amt.

nerne. Vejbestyrelsernes udgift har

rende hertil afgiver Vejdirektoratet

gennemsnitlig udgjort ca. 5.000 kr.

meldinger til flertallet af kommuner,

Det viste sig dog ikke praktisk

Principper - afregning

muligt, hvorfor de sidste opgørelser

pr. km. spor, mod Vinterudvalgets

når der kaldes ud til indsats på

Alle udgifter, som kommunerne

blev modtaget med udgangen af

tidligere estimat for en normalvinter

statsvejene.

hhv. Vejdirektoratet havde ved gen-

september.

på 7.000 kr. pr. km. spor, og der-

Dette nye og fremadrettede

med et mindre forbrug på ca. 28

samarbejde bygger således videre

på principperne fra løsningen af

nemførelse af overgangsvinteren,

Som udgangspunkt er alle

skulle herefter opgøres og efterføl-

omkostninger til overgangsvinteren

gende fordeles pr. amt efter en

som nævnt opgjort pr. amt. I det

sporlængdeopgørelse. I aftalerne

omfang udgifterne ikke har været

se indeholder dog naturligvis lokale

er Vejdirektoratets håb, at dette

mellem de enkelte kommuner og

opgjort pr. amt, er de blevet spor-

variationer.

samarbejde kan udvikles yderligere.

Denne gennemsnitlige besparel-

den fælles overgangsvinter, og det

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Seks bogstaver der provokerer:

K-U-N-D-E-R Hvis borgerne er kunder, bliver politikere og embedsfolk så sælgere? Diskussionen om kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og service er. / Af partner og journalist Stener Glamann, Tankegang

kommunerne. Medarbejderne lær-

Kommune oplevede jeg pludselig

Det førte til en række meget

te at betragte sig selv som service-

ordet kunder som meget kontro-

engagerede, indholdsmætte og vig-

medarbejdere i en virksomhed, og

versielt i en kommunal virksomhed.

tige diskussioner om kommunens

ledelse blev en meget vigtig og

forhold til borgere og samarbejds-

synlig disciplin i den kommunale

Engagerede diskussioner

partnere. Der er ikke noget facit, for

virksomhed.

Det optrådte i visionen og værdier-

det giver naturligvis ingen mening

ne for Ringkøbing-Skjern Kommu-

at pålægge folk at bruge et ord, de

brugte jeg ofte ordet kunder om de

ne, som jeg var med til at formule-

ikke bryder sig om. Det lyder falsk

mennesker, som kommunerne ser-

re og visualisere. Et markant mind-

og utroværdigt.

vicerede, og jeg følte mig på ingen

retal af byrådsmedlemmer, ledere

måde misforstået. Jeg troede, det

og medarbejdere kunne simpelt-

Her er et par af argumenterne

var et ufarligt ord, men 22 år efter

hen ikke forlige sig med ordet kun-

imod ordet kunder:

min artikel om Ulfborg – Vemb

der.

Som kommunikationsmand

Forældre til børn, der skal tvangsfjernes er ikke kunder. De handler ikke frivilligt med kom-

Da jeg var journalistpraktikant på

munen og bryder sig ikke om

Dagbladet i Holstebro i 1984 hav-

den service, kommunen yder.

de min første forsideartikel over-

Det er for unuanceret. Nogen

skriften ”Kommune sender de

er kunder, andre er brugere,

ansatte på charmekursus”. Det var

mens andre igen er klienter,

dengang, Jan Carlsson rev pyrami-

elever eller interessenter.

derne ned i SAS og bad de ansatte

skattefinansierede gratisydelser

Ulfborg-Vemb Kommune vest for Holstebro lukkede rådhuset i en

Kunder er nogen, der betaler for det, de får. I kommunen har vi

behandle kunderne med et smil. -

Hvis borgerne er kunder, er vi

dag ”for at lære medarbejderne at

sælgere, og det er vi ikke. Vi

betragte borgerne som kunder”,

skal ikke sælge noget.

stod der blandt andet i min artikel. Det var opsigtsvækkende og måske

Kunder får god service

grænseoverskridende for nogle af

Ledelsen havde ét hovedargument:

de ansatte.

Det er gavnligt for organisationen at

Siden skyllede BUM-modeller

betragte borgerne som kunder. Vi

og Public Management ind over

skal behandle alle som kunder –

Kravene vokser

værdifuld.

Følelsesladet diskussion

Kundeservice er ikke det samme

op igen. I Tankegangs kundemaga-

Hverken Kolding Kommune, FASAN

som altid at give kunden ret. Det er

sin bragte vi et interview med fore-

eller Ringkøbing-Skjern Kommune

at se sagen fra kundens synspunkt

dragsholderen Christine Feldthaus.

er bagefter, når det gælder nye

og betragte sig selv som én, der

Vi bad hende give nogle gode råd

kompetencer og inspiration fra det

skal hjælpe kunden bedst muligt.

til kommunerne om tendenser,

omgivende samfund. Tværtimod.

Det er der plads til i enhver kom-

Diskussionen om service og

mune. Der er også råd til det, for

I efteråret 2007 dukkede den

hun oplever i samfundet. Hendes hovedpointe var, at kommunerne

kunder vil være følelsesladet i

det koster ikke ekstra. Tværtimod –

skal betragte deres kunder som –

enhver kommune. Det er påfalden-

en del af den gode kundeservice er

kunder. For Christine Feldthaus’

de, at Christine Feldthaus slet ikke

at give et klart svar. Et velbegrundet

mormor var en kommunaldirektør

har anset det for at være kontrover-

og venligt afslag på stedet er billige-

en ophøjet og fjern figur, som man

sielt at bruge begrebet kunder i for-

re end et uforståeligt brev, der

ærbødigt nejede for, hvis man

bindelse med kommunerne. Hun

kommer et par uger efter henven-

opnåede den ære at få foretræde

har ikke gjort det for at provokere,

delsen.

for ham. I dag forventer hver ene-

for hun interesserer sig slet ikke for

ste borger individuel service, og

kommuner. Hun har alene gjort

le højere krav til kommunerne og

hvis ikke kommunen kan levere

det, fordi hun betragter sig selv og

staten, og de kan ikke indfries. For-

den, ryster de opgivende på hove-

alle andre som kunder i de kom-

ventningsgabet kan kun udfyldes

det. Vi fik flere positive reaktioner

munale butikker.

ved hjælp af god kommunikation,

på artiklen, blandt andet en hen-

Så er det da et problem, at dem

Kunderne bliver ved med at stil-

og her er det helt afgørende, at det

vendelse fra Kolding Kommune,

på den anden side af skranken,

offentlige formår at sætte sig i kun-

som gerne ville bringe den på sit

ikke møder en kunde, men en kli-

dens sted – at tænke sin service

intranet til inspiration for alle ansat-

ent, en borger, en pårørende, en

ud fra kundens synspunkt i stedet

te. Kommunikationschef Lis Hornø

elev, en bruger eller måske en kla-

for at tænke den fra bureaukratiets.

var netop faldet over kundebegre-

ger. Det kan give støj på linjen.

Derfor er ordet kunder andet

bet som en vigtig pointe, og den

Kunden kommer ind for at få

end 6 bogstaver, der erstatter b-o-r-

blev altså spredt elektronisk i den

personlig service af en ekspert, hun

g-e-r-e. Det er et symptom på kom-

store sydjyske kommune.

betaler for via skatten. Så skal hun

munens kundesyn.

Priser: 1.700 kr. for medlemmer. :: 2.700 kr. for ikke-medlemmer. Alle priser er ekskl. moms. Læs mere om seminaret på www.renosam.dk

ansatte på genbrugsstationerne.

DEN 17. APRIL 2008 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

loven foreskriver.

med var selve diskussionen også

- MED FOKUS PÅ AFFALDSSEKTOREN

der kan få den betjening, som

diskutere synspunkterne med de

SELSKABSORGANISERING

bad om ret til at bruge artiklen og

i ordet, der betød noget, og der-

(Tilmeldingen er bindende)

TILMELDING SENEST

17. MARTS 08

service. Det var altså signalværdien

:: Enkeltkommune med fælles forsyningsorganisation (vand, spildevand, affald, varme, el, gas) :: Enkeltkommune, hvor driftsaktiviteterne på affaldsområdet ønskes udskilt i eget Affalds A/S :: Ændring af fælleskommunalt organisations-form fra I/S til A/S.

ikke blive betragtet som et objekt,

POLITISK HELDAGSSEMINAR OM

Også affaldsselskabet I/S FASAN

Vi stiller skarpt på følgende 3 problemstillinger

det vil sige yde en god, individuel

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Nyt havnerum til Århus De Bynære Havnearealer i Århus skal kædes sammen med byens centrum. Projektet er ved at blive til virkelighed. Afdelingsleder Lars Peder Pedersen fra Rambøll Danmark fortæller om planerne for det nye havnerum og projektets nuværende fase. / Af Jakob Skovgaard Nielsen, Rambøll Danmark

pas til sommerferien. Du afleverer

planen omfatter den fem kilometer

CD’er og bøger på Hovedbibliote-

lange strækning mellem badean-

ket og tjekker din mail. Bag en glas-

stalten Den Permanente i Risskov

Hele projektet er budgetteret

væg kravler et par børn rundt på

mod nord og Marselisborg Lystbå-

til ca. 1,5 milliarder kroner i

det interaktive gulv, der fortæller

dehavn og Tangkrogen mod syd.

2007-priser.

historier efterhånden, som de

Århus Kommune betaler ca.

den aktuelle udstilling af projekter

projekt med omdannelsen af Hav-

850 millioner kroner, Realda-

fra Arkitektskolen, mens du lytter til

nepladsen til et stort sammenhæn-

nia og Realea A/S betaler ca.

en podcast om de forskellige pro-

gende havnebyrum i området ud

650 millioner kroner.

jekter.

for Domkirken og etableringen af

Da du skal hjem, går du langs

den sydlige bastion med byens nye

med vandet forbi byggepladsen ud

Hovedbibliotek – Multimediehuset.

for Domkirken for at se, hvor langt

Det er sommer. Du har lige drukket

Helt centralt i kommunens planer for De Bynære Havnearealer er

bevæger sig rundt. Bagefter ser du

Som en del af projektet skal det

arbejdet med det nye havnerum er

sidste stykke af Århus Å frilægges

nået.

og ved etableringen af bastionen

Det er din formiddag i 2015 iføl-

Management og PLH Arkitekter som underrådgivere. Arkitektkonkurrencen er netop

skal en del af havnebassinet indvin-

startet. Den gennemføres som pro-

en kop morgenkaffe på en cafe

ge Århus Kommunes visioner for

des, ligesom der skal fjernes dele

jektkonkurrence efter forudgående

ved Århus Å. Du rejser dig og går

De Bynære Havnearealer.

af de nuværende kajkonstruktioner.

prækvalifikation.

1000 skjulte parkeringspladser skal

”En specialitet er, at vi forbehol-

Genskabelse af byens kant

etableres i bastionen, og derudover

der os ret til at udnævne flere vin-

mod Multimediehuset, hvor du har et par ærinder.

I 2003 vedtog byrådspolitikerne i

skal de trafikale forhold optimeres

dere af første del af konkurrencen,

den åbnede å. Du stopper et øje-

Århus Helhedsplanen for De

for både biler, cyklister og trafikan-

hvis der er flere ligeværdige bud på

blik, læser dagens digt på Multime-

Bynære havnearealer med store

ter. Grenåbanen og en kommende

konkurrencebesvarelsen,” fortæller

diehusets facade og går så ind i

planer for udviklingen af Århus

letbane gennem Århus skal også

afdelingsleder Lars Peder Pedersen

ankomstområdet. I samme øjeblik

Havn. De Bynære Havnearealer

integreres i projektet.

fra Rambøll Danmark.

kører letbanen ind på perronen

skal overgå til nye bymæssige for-

under bygningen. Kort efter kører

mål. Selve havneaktiviteterne skal

kender deltagerne, og vi kender

den videre sydpå hen over den sid-

så flyttes længere østpå.

Arkitektkonkurrence i to runder Projekter er nu ved at blive til virke-

der har lavet hvad.”

Du passerer Europa-huset langs

ste bro, inden åen løber ud i havet.

Resultatet af en forudgående

”Første runde er anonym. Vi

Du tager rulletrapperne op over let-

idekonkurrence blev, at man skal

lighed. Rambøll Danmark blev i

banestationen og slår et smut ind

arbejde hen imod ”en genskabelse

2006 udpeget som bygherrerådgi-

forbi Borgerservice og bestiller nyt

af byens kant mod havet”. Helheds-

ver på projektet med Rambøll

projekterne, men vi ved ikke, hvem

Oversigtskort – Havneprojektet i Århus.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

De bynære havnearealer i Århus - her skitseret med å-åbningen, multimediehus og havneplads.

Ingeniørtekniske løsninger tænkt med fra starten

erne om deres planer for gennem-

ne. Men fordi projektet kræver

Havnepladsen mellem bastionerne

førelse af deres projekter. Via tema-

viden om så forskellige ting som

bliver først færdig senere, fordi

Når vinderprojekterne er fundet, bli-

er som fx indhold, konstruktion og

havnebygning, infrastruktur, jernba-

pladsen skal bruges som bygge-

ver projekterne kædet sammen

indeklima tager vi en faglig dialog

neteknik og kulturelt byggeri, så er

plads for de andre delprojekter.

med folkene bag.

om deres projekt,” siger Lars Peder

det nødvendigt, at de ingeniørtekni-

Pedersen.

ske løsninger er tænkt med i pro-

”Dem går vi så videre med til anden runde. Anden runde indebærer en dialog med arkitektfirma-

”Det er atypisk, at man laver to runder i en konkurrence som den-

jektet fra starten,” siger Lars Peder Pedersen. ”Det er nemlig vanskeligt at vurdere økonomien i et projekt, hvis man ikke har talt med folkene bag projektet. Og samtidig er det alt for usikkert økonomisk at starte på et

Brugerinddragelsen har resulteret i udarbejdelsen af syv kerneværdier for Multimediehuset.

projekt i denne størrelsesorden,

- Borgeren som udgangspunkt

ordentligt på forhånd.”

- Livslang læring og fællesskab

hvis det ikke er gennemarbejdet Vinderen af arkitektkonkurren-

- Mangfoldighed, samarbejde og netværk

cen bliver fundet i slutningen af

- Kultur og oplevelser

2008 og derefter kommer en pro-

- Brobygger mellem borger, teknologi og viden

jekteringsperiode på tre år. I 2011

- Fleksibel og professionel organisation

begynder anlægsarbejdet, og ved

- Et bæredygtigt ikon for Århus.

udgangen af 2014 kan århusianerne tage Multimediehuset i brug.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

Borgernes hus ”I udviklingen af de nye facilite-

og børnene har sat deres fingeraf-

eksterne lejere, der kan skabe syn-

de Hovedbibliotek i Århus har i

ter tager vi udgangspunkt i visioner-

tryk på Multimediehuset,” siger

ergi med biblioteket og dets bruge-

mange år ikke kunnet leve op til

ne og værdierne for Multimediehu-

Marie Østergård. Filmen fra Eksperi-

re, som for eksempel kultur-,

aktivitetsniveauet i bygningen. I

set, så vi ikke lader os begrænse af

mentarium kan ses på Multimedie-

undervisnings- eller medieinstitutio-

1934, da Hovedbiblioteket blev

vores nuværende fysiske forhold,

husets hjemmeside og vil blive

ner.

bygget, var bøger det afgørende

når vi skal tænke muligheder for

distribueret til de deltagende arki-

medie. Men i dag er Hovedbibliote-

borgerne.”

tekter i konkurrencen.

kets udbud af medier steget vold-

Brugerinddragelse

somt, og kravene til bibliotekets

Et væsentligt element i planlægnin-

stitutioner og andre offentlige insti-

par år ud i fremtiden, så er det bru-

funktion har ændret sig drastisk.

gen er inddragelsen af de kom-

tutioner er også blevet hørt.

geren, vi projekterer Multimediehu-

De fysiske rammer i det nuværen-

Marie Østergård er Borgerservice

”Multimediehuset skal stå på havnefronten i mange år. Og da vi højst kender medieudviklingen et

Medarbejdere, undervisningsin-

set efter. Derfor skal det først og

”Ved at inddrage mangfoldige

mende brugere af Multimediehu-

og Bibliotekers projektleder på det

set. Og det er borgere i alle aldre,

brugergrupper forsøger vi at sikre,

fremmest bygge på de menneskeli-

nye Multimediehus.

der er blevet hørt.

at Multimediehuset lever op til de

ge behov for nærvær, netværks-

forventninger, fremtidens bruger

dannelse, oplevelse, læring, reflek-

med rette måtte have,” siger hun.

sion, tryghed, sansning og kommu-

”Det nye multimediehus skal

”Vi havde blandt andet i som-

være borgernes hus. Huset skal

mers en uge, hvor vi holdt Eksperi-

ikke kun danne rammen for udlån

mentarium for børn mellem 9-14

af medier. Det skal også give bru-

år. Vi bad dem komme med bud

gerne oplevelser og rum til læring

på, hvad de godt kunne tænke sig,

Bygges på menneskelige behov

og fordybelse. Der skal være mulig-

der bliver mulighed for i det nye

Der bliver i Multimediehuset lavet

Læs mere om Multimediehu-

hed for fordybelse og koncentration

hus. På den måde har vi kunne

plads til, at institutioner udefra har

set på hjemmesiden;

og også samspil og videndeling,”

indarbejde børnenes ideer i kon-

mulighed for at leje sig ind i bygge-

www.multimediehuset.dk

siger hun.

kurrencematerialet og visionerne,

riet. Det skal være en eller flere

nikation,” siger Marie Østergård.

Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

Fire nye indkøbsaftaler indenfor rådgivende ingeniørydelser træder i kraft 1. marts Som indkøber indenfor den offentlige sektor kan du efter den 1. marts nemmere og med færre ressourcer købe rådgivende ingeniørydelser. Du behøver nemlig ikke at gå i et krævende EU udbud, da SKI allerede har afløftet udbudsforpligtelsen på de fire aftaler. Aftalerne sikrer desuden et højt kvalitetsniveau målt ud fra kompetencer og referencer, og de 44 valgte leverandører dækker både store ingeniørvirksomheder samt mindre mere specialiserede virksomheder i en stor geografisk spredning.

Kom til informationsmøde og hør mere om aftalerne: 11. marts kl. 12.00 –15:30 på ARoS i Århus 12. marts kl. 12.00 –15:30 på IT Universitetet i København Tilmelding skal ske på www.ski.dk, hvor du samtidig kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og løbende modtage elektroniske nyheder om aftalerne.

Tilmeld dig på www.ski.dk

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q

® ÊÊ

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Områdeklassificering af byzoner Ifølge den nye jordforureningslov bliver alle byzoner fra januar 2008 klassificeret som områder, der kan være lettere forurenet. Det betyder, at flytning af jord skal anmeldes til kommunen, og jorden skal håndteres som lettere forurenet.

jøet, fordi kommunens indats over-

de lettere forurenede områder, her-

net jord. Endelig gør områdeklassifi-

for den lettere forurenede jord kan

under at undgå, at lettere forurenet

ceringen det enklere for grundeje-

prioriteres der, hvor indsatsen har

jord utilsigtet bliver kørt bort til

re, entreprenører og myndigheder

størst virkning.

deponering eller genanvendelse på

at administrere flytning af over-

uforurenede arealer. Ligeledes

skudsjord fra byggearbejder i

Enklere administration og mulighed for at undtage

betyder områdeklassificeringen, at

byområderne. Den nye lovgivning

kommunen får mulighed for at

betyder ligeledes, at en række

Hensigten med områdeklassifice-

målrette generel rådgivning om at

ejendomme, der tidligere var foru-

ringen er at udpege og klassificere

bo og opholde sig på lettere forure-

reningskortlagte, nu i stedet vil blive

/ Af biolog Steffen Damgaard Nielsen og geolog Jacob Steffensen, Grontmij | Carl Bro A/S

Nye paragraffer i jordforureningsloven betyder, at alle byzoner klassificeres som områder, der kan være lettere forurenet. Alle grunde, hvor der skal bygges eksempelvis boliger, børneinstitutioner eller offentlige legepladser skal nu vurderes af kommunen og eventuelt undersøges for forurening. Kommunen kan med fordel straks fra begyndelsen af 2008 gennemarbejde områdeklassificeringen og udarbejde det regulativ, der skal beskrive kommunens fremtidige jordhåndtering inden for byzonen. En fornuftig områdeklassificering, som indbefatter de relevante byområder, vil være til gavn for mil-

Byzonekort 2008 Bogense. Gældende byzone er udgangspunktet for områdeklassificeringen, hvor kommunen ud fra en samlet vurdering af forureningsforholdene kan undtage større sammenhængende områder og opnå en række administrative, økonomiske og miljømæssige fordele. Udlånt af Nordfyns Kommune. Copyright Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Flyfoto 1954 Bogense. Historiske flyfoto tidsfæster byudviklingen i f.eks. et industriområde eller bebyggelsestætheden i et boligområde. Byområder udviklet efter ca. 1940 kræver en nærmere gennemgang før områder kan undtages af områdeklassificeringen. Udlånt af Nordfyns Kommune. Copyright Cowi A/S.

områdeklassificerede og derved ikke på samme måde vil være registrerede og pålagt forskellige restriktioner. Imidlertid kan kommunen ud fra en samlet vurdering af forureningsforholdene og den historiske byudvikling undtage områder inden for byzonen, eller inddrage områder uden for byzonen i de områdeklassificerede arealer. Hvis områder, baseret på gode argumenter, kan undtages af områdeklassificeringen, betyder det færre udgifter til transport og deponering af lettere foru-

med fyldjord samt kendte forure-

sourcer og foregå gennem tæt dia-

renet jord, færre udgifter for byg-

ningsdata.

dre byer kan vurderes samlet.

log mellem kommune og rådgiver.

I den 5. fase fremlægges det

Kildegrundlaget for områdeklas-

I den 1. fase fastlægges de ønske-

endelige oplæg til områdeklassifice-

de områder, samt ikke mindst

sificeringen vil typisk bestå af ældre

de datakilder, herunder hvilke data

ringen i form af skriftligt materiale

færre administrative opgaver for

målebordsblade, flyfoto og bypla-

kommunen allerede har, og hvilke

og kortbilag. Områdeklassificerin-

kommunen i forbindelse med

ner i kombination med eksisteren-

data der skal skaffes. I den 2. fase

gen fremlægges politisk og sendes

anvisning af lettere forurenet jord.

de oplysninger om jordforurening,

opstilles de kriterier, som kommu-

efterfølgende i høring. I 6. fase

udtræk fra bygnings- og boligregi-

nen vil benytte i forbindelse med

gennemgås høringssvarene og der

Større arbejdsindsats

steret samt viden om vej- og trafi-

undtagelse og inddragelse fra

tages stilling til, om høringssvarene

Udgangspunktet for områdeklassifi-

kanlæg.

områdeklassificeringen. Denne fase

skal føre til ændringer i område-

kan med fordel udføres som en

klassificeringen. I den 7. fase træder

herren på ikke-områdeklassificere-

ceringen er den til enhver tid gæl-

Væsentlige kriterier for undtagel-

dende byzone. På baggrund af

se af områder i områdeklassificerin-

workshop sammen med kommu-

områdeklassificeringen i kraft og

kommunens samlede viden om

gen er blandt andet, at områderne

nens miljømedarbejdere. Kriterier-

der udarbejdes informationsmateri-

forureningsforholdene i de enkelte

skal være sammenhængende og

ne samles og anskueliggøres i et

ale til de borgere, der bor i de

områder foretages en vurdering af,

have en vis størrelse samt være

diagram, der kan tjene som doku-

områdeklassificerede områder.

om der er grundlag for henholdsvis

afgrænset fra omgivelserne i kraft

mentation for undtagelse og ind-

at undtage eller inddrage større

af bebyggelsestype, bebyggelsesal-

dragelse fra områdeklassificeringen.

sammenhængende områder i

der, topografi mv. Endvidere skal

I den 3. fase indsamles al det

områdeklassificeringen.

området være bebygget senere

ønskede datamateriale. I den 4. fase

tes at få væsentlig betydning for,

end cirka 1940 og have en ensar-

gennemgås det indsamlede materi-

hvordan overskudsjord fra byzonen

sterende kendskab i kommunen til

tet anvendelseshistorie, ligesom

ale herunder foretages en vurdering

fremover skal håndteres. Mængden

byens udviklingshistorie og forure-

der ikke skal være større trafikan-

af, om sammenhængende områder

af overskudsjord fra byzonen vil for-

ningsforhold, herunder kendskab til

læg i området.

i byzonen kan undtages fra område-

mentlig stige, og kommunen og

klassificeringen eller områder uden

borgerne får derfor et behov for, at

Denne viden består af det eksi-

de enkelte områders bebyggelses-

Fremtidig helhedsløsning Områdeklassificeringen må forven-

tidspunkt, intensitet af arealanven-

Faseopdelt strategi

for byzonen skal inddrages i områ-

jordanvisningen kan foregå hurtigt

delse, trafikbelastning, industriel

Områdeklassificeringen bør gen-

deklassificeringen. Denne del

og gnidningsfrit.

belastning, opvarmningsformer,

nemføres i en faseopdelt fremad-

udføres bedst en byzone ad gangen.

bebyggelsestæthed, historik om

skridende proces tilpasset den

I større byer vil gennemgangen

værktøjer må forventes at få en sti-

byudvikling, kendskab til områder

enkelte kommunes behov og res-

være opdelt i kvarterer, mens min-

gende betydning i den daglige sty-

IT-baserede jordhåndterings-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Målebordsblad 1918 Bogense. Historiske målebordsblade beskriver arealanvendelsen og tidsfæster byudviklingen. Anvendelseshistorie og bebyggelsestype er væsentlige kriterier for at undtage arealer fra områdeklassificeringen. Udlånt af Nordfyns Kommune. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

selve områdeklassificeringen og

ring og dokumentation af jord-

arbejdsgangene i forbindelse med

Den lettere forurenede jord, der

strømmene, ligesom en GIS-base-

anmeldelse, anvisning og transport

skal håndteres og bortskaffes i for-

frem til genanvendelsesprojekter,

ret database vil kunne bruges i for-

af jord. Når kommunikationen fore-

bindelse med områdeklassificerin-

der nyttiggør den resulterende let-

bindelse med evaluering og videre-

går elektronisk, er det hurtigere for

gen kan med fordel betragtes ud

tere forurenede jord.

udvikling af områdeklassificeringen.

alle parter, og så snart en sagsbe-

fra et genanvendelsessynspunkt,

Flere kommuner vil med fordel

handler har anvist jorden til en jord-

hvor jorden nyttiggøres i f.eks.

kunne indgå i et samarbejde

med RGS 90 A/S udviklet værktøjet

modtager, sendes der automatisk

støjvolde eller udnyttes ved f.eks.

omkring områdeklassificeringen og

JordWEB, www.jordweb.dk, hvor

en e-mail til både bygherre, jord-

landskabsmodellering til rekreative

derved opnå stordriftsfordele i for-

det er muligt elektronisk at anmel-

modtager og transportør. Det bety-

formål. Derved kan områdeklassifi-

bindelse med bl.a. standardisering

de forurenet jord. Formålet med

der desuden, at der sikres en bedre

ceringen betragtes som en

af procedurer, tilpasning af IT-værk-

den nye portal, der stilles gratis til

sporbarhed på jorden fra opgrav-

helhedsløsning, der dækker hele

tøjer samt etablering og drift af

rådighed for alle, er at forenkle

ningssted til slutbrug.

arbejdsgangen fra udarbejdelsen af

genanvendelsesprojekter.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 18. februar 2008

konference

Grontmij | Carl Bro har sammen

Slam på landbrugsjord – hvad ved vi? Mandag den 25. februar 2008 kl. 09.00-16.15 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Slamanvendelse har gennem mere end 30 år været gjort til genstand for omfattende, offentligt støttet videnskabelig forskning. Seneste således under SMP II, hvor 12 danske forskningsinstitutioner efter et femårigt fælles forskningsprojekt i 2002 konkluderede, at anvendelse af slam i jordbruget efter gældende regler ikke har giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke fører til akkumulering af miljøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grundeller overfladevand. En ny DMU-rapport sætter spørgsmålstegn ved lægemidler i spildevand og slam. Giver det grund til at ændre på den hidtidige konklusion? Få svaret på konferencen, hvor DMU-rapporten fremlægges og diskuteres af førende slamforskere, og hvor miljøpolitiske ordførere fra Folketingets partier er inviteret til at debattere. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53

Chef i Teknik & Miljø

Meld dig til 2 inspirerende dage med fokus på forandringer og ledelsesudfordringer - nu og i fremtiden. Vær med og få lejlighed til at drøfte løsninger, oplev spændende og inspirerende talere, der giver deres bud på tingene. Få ny viden, du kan drage nytte af, mød kolleger fra hele landet og styrk dit netværk i dagligdagen

Den årlige konference - Den tekniske chef - har ændret navn til Chef i teknik & miljø. Både indhold og form har også undergået en række ændringer som en konsekvens af opgave strukturreformen og ny organisering i landets kommuner. Ændringen betyder også, at konferencen nu henvender sig til hele ledergruppen i teknisk forvaltning. Vi opfordrer derfor hele ledergruppen til at deltage. Vi glæder os til at byde jer velkommen på konferencen.

Du kan bl.a. høre følgende indlæg på konferencen: Velkommen til vidensamfundet og næste generation! Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk

5. - 6. marts 2008

Sekretariatschef Lisbet Lorenzen, Københavns Kommune Fra folkestyre til markedsdemokrati Professor Tim Knudsen, Københavns Universitet En guidet tur i det digitale landskab! Chefkonsulent Jens Ole Back og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingen. Oplæg fra Syddjurs kommune og Københavns kommune. Infrastrukturen - en national udfordring! Medlem af Infrastrukturkommissionen Birgit W. Nørgaard, Adm. direktør i Grontmij Carl Bro

Om konferencen - Tilmelding Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune.

Velkommen til en ny virkelighed i mellem borgere og politikere! Partner Lisbeth Binderup, Lundgaard konsulenterne

Konferencen arrangeres af KTC og COK – Den Kommunale Højskole.

På opdagelsesrejse i fremtiden med bagage og med dansktalende guider Nye perspektiver på hverdagen og på den fremtid, der venter v. Dialogteatret Vand- og naturplaner i Århus Kommune Forvaltningschef Claus Nickelsen, Natur og miljø, Århus Kommune

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingen Afdelingsleder Jan Gjerlevsen, BYG-gruppen, Sønderborg Kommune Direktør Preben Juul Sørensen, Natur, teknik og miljø, Syddjurs Kommune

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Forbedring af vandkvaliteten i regnvandsbassinerne i Albertslund I forbindelse med udbygning af Albertslund kommune tilbage i 1960-70’erne besluttede man som noget nyt, at udforme de separate regnvandssystemer som åbne kanaler og bassiner for at skabe et spændende bymiljø. Men algevækst blev et problem, som det først nu er muligt at løse effektivt ved at anvende den nyeste filterteknologi til rensning af vandet.

onde cirkel for søens tilstand, se figur 2. Albertslund kommune fik i

En sø i naturlig balance har en

2007 tildelt Nordisk Råds

minimal fosfortilførsel, lav alge-

Natur- og Miljøpris. Blandt

vækst samt mange bundplanter og

andet for den kreative håndte-

rovfisk.

ring af regnvand i bymiljøet og

Men regnvandsbassinerne i

for forbedringen af tilstanden i

Albertslund var derimod inde i en

de naturlige recipienter.

ond cirkel: stor fosfortilledning, grøn algesuppe samt få bundplanter og rovfisk.

Efter bassinernes indvielse

Regnvandsbassinerne blev også

begyndte de at gro til med bundhæftede vandplanter. Udbredelsen

skal udvælges på grundlag af en

påvirket af andefodringen, idet

af vandplanterne blev de første år

generel forståelse af de biologiske

ændernes afføring virker som

bekæmpet manuelt og maskinelt.

og biokemiske processer. En sådan

udledning af urenset husspilde-

Det blev senere afløst af et forsøg

forståelse kan beskrives enkelt ved

vand, dvs. indhold af både organisk

Miljøforvaltningen, Albertslund kommune

med kinesiske græskarper, der viste

henholdsvis den gode cirkel og den

stof og næringssalte. Samtidig syn-

Ole Bo Hansen og Raoul Roestenberg, Krüger A/S

sig at være meget effektive overfor

/ Af Hans-Henrik Høg, Teknik- og

planterne, men samtidig blev bassinerne belastet med planktonalger. Algeopblomstringen i sommerVed planlægning af byudviklingen i

perioden medfører en ringe gen-

det centrale Albertslund i 1960-

nemsigtighed i vandet (sigtedybde)

70’erne valgte man – som i resten

og en forringet æstetisk værdi af de

af kommunen - at udforme regn-

åbne vandområder. Problemet skyl-

vandssystemerne som åbne bassi-

des især fosforindholdet i det

ner og kanaler. På den måde kan

afstrømmende regnvand.

regnvandssystemerne både aflede regnvand og derved forhindre over-

Den gode og den onde cirkel

svømmelser og samtidig indgå som

Gennem hele forløbet har Alberts-

et berigende element i det retline-

lund Kommune fokuseret på, at de

de bycenter-miljø, der består af

nødvendige tiltag til forbedring af

moderne byggeri.

forureningstilstanden i bassinerne

Figur 2: Den gode cirkel for søens tilstand.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

Figur 3: 3FM filterets nylonfibre har en ekstremt lille maskevidde på 3-5 mikrometer og er derfor i stand til rent mekanisk at fjerne de kritiske alger om sommeren uden tilsætning af kemikalier til det rensede vand.

ker en del af foderet til bunds og

varig karakter. Derfor blev der efter-

bassinet gennem et filter. Meto-

dimentet som følge af den min-

forstærker derved forureningsbe-

følgende fokuseret på mere perma-

den blev nærmere vurderet på

dre forekomst af døde alger, der

lastningen.

nente løsninger i form af mekani-

grundlag af forsøg udført i løbet

falder til bunds.

ske eller kemiske renseanlæg

af sommeren 2006 med 10 og

Hvordan bryder man den onde cirkel ?

eventuelt i kombination med andre

20 mikrometer filterdug på et

3FM filter-metoden blev afprøvet i

tiltag og under stadig hensyntagen

tromlefilter. Filterdugens maske-

løbet af sommeren 2007.

I første omgang forsøgte Alberts-

de grundlæggende biokemiske og

vidde på 10 mikrometer viste sig

lund en nænsom og samtidig øko-

biologiske balancer i bassinet.

dog at være utilstrækkelig til fjer-

3FM filter

nelse af de kritiske alger.

3FM (Flexible Fibre Filter Module) er

nomisk løsning baseret på biomanipulation: Opfiskning af skidtfisk til

Indledningsvist blev forskellige

Begrænsning af biomassen ved

et kompakt filtersystem, der med

forøgelse af mængden af algespi-

typer af renseindgreb vurderet:

kontinuerlig finfiltrering af vand

fleksible nylonfibre som filtermedie

sende zooplankton i vandet samt

•

Fosforfjernelse i det tilstrømmen-

fra bassinet gennem hele som-

tilbageholder partikler, dvs. suspen-

udplantning af bundplanter til ilt-

de regnvand er renseteknisk

merperioden med et recirkule-

deret stof og alger fra søvand. Filte-

ning af vandet, optagelse af

meget kompliceret og bekostelig

rende finmasket filter som 3FM

ret spules fuldautomatisk med en

næringsstoffer og til skjul for rovfisk.

og derfor ikke anvendt.

filtret, der har en maskevidde på

kombination af trykluft og søvand.

Begrænsning af algevækst ved

kun 3-5 mikrometer. Med dette

Se figur 3.

fældning med aluminium for at

filtrering af meget store mæng-

filter kan på kort sigt opnås en

binde fosfor til sedimentet.

Desuden forsøgte man en kemisk

•

der søvand i sommerperioden,

nedbringelse af mængden af

Forsøg i sommeren 2007

Den ønskede forbedring af til-

dvs direkte symptombehandling

alger i vandfasen og på længere

Forsøgsperioden strakte sig fra 17.

standen blev dog ikke opnået, og

i algevækstperioden ved recirku-

sigt en gradvis nedbringelse af

juli til 30. august 2007, dvs. i perio-

de opnåede resultater var ikke af

lering af store mængder vand fra

puljen af fosfor bundet i bundse-

den med mange alger i bassinet.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Figur 1: Det er ikke kun borgerne, der trives med kanalmiljøet i det centrale Albertslund.

Der blev pumpet 30 m3/h igen-

Den hydrauliske kapacitet for et

spædevand i fjernvarmesystemet.

le få år, når den akkumulerede fosforpulje i bundsedimentet gradvist

nem filteret og det rensede vand

senere permanent anlæg ved

På grund af prisen på ca 23 kr/m

blev recirkuleret til bassinet.

Rådhusbassinet bestemmes af

for vandsværksvand, er der på den-

formindskes og den mulige fosfor-

volumenet af bassinerne (9.000

ne måde betydelige besparelser at

frigivelse herfra tilsvarende reduce-

indløb og udløb ses i tabel 1. Klor-

m3) og algernes reproduktionsrate

hente for Albertslund Fjernvarme-

res.

ofyl A (der medvirker til algernes

om sommeren. Denne kapacitet er

forsyning ved at erstatte vand-

fotosyntese) er det almindeligt

bestemt til 100-150 m3/h og altså

værksvandet med forrenset vand

permanent 3FM anlæg kunne

anvendte mål for algekoncentratio-

væsentligt større end forsøgsan-

fra bassinet – altså en både økono-

finansiere sig selv inden for en

nen.

læggets kapacitet.

misk og miljømæssig god løsning!

årrække på grund af de opnåede

noget teknisk eller miljømæssigt

kapacitet effektivt kan reducere

Anvendelse af renset bassinvand til spædevand i fjernvarmesystemet

algemassen i Rådhusbassinet ved

Ved tilsætning af koagulanten PAX-

net renses separat i 3FM anlægget,

kontinuerlig drift gennem hele

XL60 i tilløbet kan rensegraderne i

således at koagulanten under ingen

sommerperioden. Den opnåede SS

3FM filteret øges til 90-95% over-

omstændigheder vil optræde i

reduktion på 64 % vil øge sigte-

for SS, 75-80 % overfor Total-P og

udledningen til Rådhusbassinet.

dybden og lysindfaldet ned gen-

85-95% overfor alger (klorofyl-A).

nem vandet, dvs. modvirke den

Det rensede regnvand fra bassinet

En varig løsning

onde cirkel. Fjernelsesgraden over-

er herefter rent nok til at kunne

Det finmaskede 3FM-filter vurderes

for Total-P på 33% skyldes, at P

erstatte almindeligt vandsværks-

at være en god varig løsning på

både er bundet i både alger og SS.

vand, der normalt anvendes som

problemet med algevækst i regn-

Resultatet af vandanalyserne på

Den opnåede reduktion på 47 % af algerne viser, at et 3FM filter med den fornødne hydrauliske

Den tilsatte koagulant udgør ikke

For Albertslund kommune vil et

besparelser til spædevand til fjernvarmesystemet.

problem i fjernevarmesystemet. Vand til recirkulering i Rådhusbassi-

vandsbassinerne Rådhussøen og Kanalen. Filteret installeres permaINDLØB Gennemsnits konc. mg/l

UDLØB Rensegrad Gennemsnit [%] konc. mg/l

nent ved Rådhusbassinet, således at det kan være i drift i hele alge-

Der ønskes generelt ikke

vækstperioden forår-sommer-efter-

nogen efterligning af naturlige

år. Total-P

0,14

0,094

vandige økosystemer. Der Den opnåede algereduktion for-

ønskes et bassin og kanalsy-

Suspenderet Stof (SS)

14,3

5,2

ventes umiddelbart at forbedre

stem i bymiljøet med spejlklart

Klorofyl A

0,072

0,038

vandkvaliteten i bassinet efter nog-

vand og uden væsentlig visuel

le måneder og forbedringen for-

og lugtmæssig forurening.

Tabel 1: Rensegrader overfor bassinvandet opnået med 3FM filteret uden brug af koagulant.

ventes at blive forstærket efter nog-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57 KTC PRODUKTARK | FEBRUAR08 | KTC VIDEN CENTER|

KTC Viden - er en nem genvej til store mængder kommunale erfaringer

KTC Portalen - din genvej til viden Kommunernes tekniske forvaltninger har mulighed for at dele deres viden på KTC Portalen. Det sker på KTC Viden Center, hvor ﬁldeling og kompetencenet er hjørnestenene. Dette produktark går tæt på nogle af de væsentligste funktioner.

Det bærende koncept i systemet er, at det

BRUGERPROFIL

ikke er nødvendigt at opﬁnde den dybe tal-

En aktiv brugerproﬁl giver også adgang til ny-

lerken igen, hvis andre allerede har gjort sig

hedsbreve, kursuskalender og meget andet.

nogle gode erfaringer. At der ofte kan skæres

Hvis du ikke allerede har en brugerproﬁl, kan

genveje, hentes inspiration og spares masser

du oprette en ny på www.ktcviden.dk

af tid, er blot værdifuld bonus for kommunerne.

HVAD BESTÅR LØSNINGEN AF? De primære funktioner på KTC Viden er byg-

KOMPETENCENET

get op omkring 2 vigtige redskaber - ﬁldeling

På KTC Viden kan alle medarbejdere med en

og kompetencenet, der på hver sin måde, gør

aktiv brugerproﬁl på en nem og hurtig måde

det muligt for de ansatte i de tekniske forvalt-

komme i direkte kontakt med kollegaerne i de

ninger af udveksle viden og dyrke netværk.

andre kommuner. Oprettelse af brugerproﬁl på KTC Portalen

DELING AF DOKUMENTER Procedurer, best practice - eksempler, svarbre-

- OG MEGET, MEGET MERE

ve, projektbeskrivelser, myndighedsafgørelser,

For registrerede brugere på KTC Portalen, er

brochurer, notater, er blot nogle få af de typer

ting som KTC Nyhedstjenesten, KTC Stillings-

dokumenter, som kommunerne deler med

annoncer, KTC Kalenderemner, samt KTC Pro-

hinanden på KTC Viden.

jektrum med til at gøre KTC Viden til den mest oplagte platform for vidensdeling i den tekniske sektor. Prøv selv på www.ktcviden.dk Kommunerne stiller spørgsmål på KTC Viden

Man udvælger 5-10 faglige emner og sender sit spørgsmål afsted. Så går systemet igang med at matche andre brugeres faglige proﬁler med det stillede spørgsmål. Med over 5500 registrerede brugerproﬁler, er KTC Viden en Kommunerne deler dokumenter på KTC Viden

yderst effektiv måde at tilegne sig viden på!

KONTAKT Jesper Hedegaard A: Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg T: 8921 2116 / 4057 4515 M: jh@ktc.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Klimakampen skal kæmpes sammen Kommunerne er en central spiller i klimakampen. Men modsat en sportskamp, er der ikke kun én vinder og én taber. Kampen kan kun vindes, hvis mange spiller sammen. Det vil sige virksomhederne, staten, kommunerne og borgerne. Sker dette ikke, vil kampen også få mange tabere.

nere efter. Det må ikke være tilfæl-

i Kolding var, hvad det er for redskaber og virkemidler, som kom-

”Kommunerne spiller en vigtig

digheder, der råder, sådan at den

munerne har brug for i klimakam-

rolle i kampen mod klimafor-

ene statslige styrelse lovgiver og

pen. Er der områder, hvor vi skal

andringerne, og mange kom-

vejleder ud fra en klimaændring på

bede ministeren om at se nærme-

muner er allerede i gang med

2 grader og en gennemsnitlig

re på lovgivningen, for at kommu-

visionære projekter. Nu gælder

vandstandsstigning på 1/2 meter,

nerne kan få de nødvendige red-

det om hurtigt at sprede de

mens den anden statslige styrelse

skaber? Sådan at vores byer ikke

gode erfaringer, inspirere hin-

lovgiver og vejleder ud fra en kli-

oversvømmes og vores huse ikke

anden og fjerne eventuelle

maændring på 3 grader og en gen-

bruger uforholdsmæssigt meget

barrierer.”

nemsnitlig vandstandsstigning på

energi?

Klima- og energiminister Con-

3/4 meter. ”Holland har gjort det.

nie Hedegaard.

De har besluttet sig for, at alle

KL vil på kommunernes vegne / Af chefkonsulent Cathrine Maria Nielsen og

de statslige styrelser skal dimensio-

på faggruppedagen den 31. januar

deltage i Klima-og energiministeri-

offentlige myndigheder arbejder ud

ets tværministerielle klimatilpas-

fra det scenarie, der forudsiger en temperaturstigning på 2 grader. Så

chefkonsulent Christina Føns,

nings-koordineringsgruppe. Formå-

begge KL, kontoret for teknik og miljø

let med denne gruppe er at skabe

ligeledes tilpasningstemaet i sit

kan vi også lægge os fast på et

et forum, hvor man mødes på

oplæg i plenum senere på dagen.

scenarie” pointerer Eske Groes.

tværs af alle kommunale og statsli-

”Klimatilpasning er i nogen kom-

På KTC’s årlige dag for faggrupper-

ge myndighedsområder for at

muner allerede meget nærværen-

Kommunalt fingeraftryk muligt

ne blev det livligt diskuteret, hvor-

diskutere, hvordan barriererne for

de og vil i fremtiden blive det i de

Det andet ben i klimaproblematik-

dan KTC’s medlemmer kan bidrage

klimaarbejdet i Danmark kan løses.

fleste andre. Det er en opgave,

ken er CO2 reduktion. Her har kom-

til at løfte debatten op på et højt

I Kolding diskuterede faggrupperne,

som vi ikke kan lukke øjnene for,

munerne også skal-opgaver, men

fagligt niveau. Den 31. marts på

hvordan de bedst kan bidrage med

da den berører vores borgere og

mindst lige så interessant er det, at

”Kommunernes Klimakonference”,

fagligt input og sparring til KL, så vi

derved også os”, sagde han. Eske

der er en overvægt af kan-opgaver.

arrangeret af KL og COK vil diskus-

kan rejse de problemstillinger, som

Groes understregede, at et vigtigt

Her har kommunerne mulighed for

sionen blive bragt et skridt videre,

kommunerne skal løse, når borger-

tema for KL at drøfte med klima-

at sætte deres eget fingeraftryk i kli-

når klima- og energiministeren og

ne får toilet i hele kælderen, og når

og energiministeren er, at vi må

makampen. Klimaet er mange ste-

landets kommunalpolitikere disku-

vinden river deres tage af.

have et fælles billede af udviklin-

der blevet en fælles opgave i kom-

gen. Han pointerede, at KL mener,

munen, som samler borgere, politi-

i samspillet mellem det kommuna-

Fælles scenarie

at ministeriet må komme med en

kere, virksomheder og forsknings-

le og landpolitiske klimaarbejde.

Eske Groes, kontorchef for KL’s

central udmelding om, hvilket kli-

verdenen. En udfordring som giver

kontor for teknik og miljø, berørte

mascenarie kommunerne og alle

kommunen identitet.

terer, hvordan synergier kan høstes

Et centralt spørgsmål i debatten

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59

På ”skal-siden” hører kravet om

muner er selvforsikrede, og nogen

CO2 reduktion hos de kommunale

af disse kommuner vil nok overve-

forsyningsselskaber. Her er også

je, om man fremover skal genfor-

aftalen mellem KL og daværende-

sikre sig i forhold til ekstreme

/tidligere transport- og energimini-

hændelser. Den anden del af ”risk mange-

ster om, at kommunerne skal gennemføre energisparetiltag i de

ment” er spørgsmålet om, hvordan

kommunale institutioner med en

kommunerne forebygger, at man

tilbagebetalingstid på under 5 år.

bliver et let offer for en mulig sammensværgelse mellem borgere,

Men det er kun et meget lille udsnit af de aktiviteter, som kom-

der besidder fast ejendom, og for-

munerne har sat i værk for at redu-

sikringsselskaberne. Under sit oplæg understregede

cere CO2 udledningen. Nogle kommuner er gået ind i kampen med

Eske Groes også vigtigheden af, at

at reducere CO2 ved at fremme

kommunerne i dette spørgsmål

lokale ordninger med delebiler.

står sammen. ”Når den første

Andre er med i storskala projekter

prøvesag kommer, så er det meget

sammen med andre kommuner,

vigtigt, at den pågældende kom-

staten og det lokale erhvervsliv om

mune indhenter såvel teknisk som

at omlægge den kollektive trafik til

juridisk bistand udefra. Som vores

et mere CO2 neutralt brændstof, og

retssystem virker, så bliver det den

andre igen har konkrete projekter

eller de to første sager, der lægger

om energibesparelser med borger-

linjen for, i hvilket omfang man

ne i særlige bydele og virksomhe-

som borger eller forsikringsselskab

der i særlige klimanetværk. Atter

kan kaste et økonomisk erstatnings-

andre kommuner har indgået

ansvar over på kommunen”, sagde

spændende partnerskaber med pri-

han.

vate om at fremme bygningsreno-

De første par erstatningssager

veringen både i den offentlige og

mod kommunerne som følge af klimaforandringerne bliver vigtige, da

den private sektor. økonomisk besparelse eller udgift

man fra flere sider søger at gardere

de vil være retningsgivende for om

Kommunal CO2-beregner

for kommunen, og et bud på, hvor

sig selv. Når man søger at gardere

og i hvilket omfang kommunerne

I samarbejde med Klima- og ener-

meget CO2 kommunen vil spare.

sig selv, så orienterer man sig typisk

har et økonomisk erstatningsansvar

giministeriet arbejder KL på at

Men kommunerne er kun lige

mod at kaste skylden over på en

På ”Kommunernes Klimakonfe-

udvikle en kommunal CO2 bereg-

gået i gang på klimaområdet. En

anden part, som man så vil prøve

rence”, arrangeret af KL, den 31.

ner. Værktøjet vil gøre det lettere

række kommuner er som tidligere

at få gjort ansvarlig for en økono-

marts vil diskussionen blive ført

for kommunerne at få et overblik

nævnt i gang med nogle spænden-

misk erstatning.

videre. Tre borgmestre fra Greve,

over og desuden kvantificere deres

de projekter, men der er mange

indsats. Det bliver muligt at sætte

flere virkemidler store som små.

og forsikringsselskaber har deres

tere med klima- og energiministe-

tal på. Et eksempel; Hvis vi

Derfor var virkemidler og faggrup-

øjne stift rettet mod kommunen i

ren. Med udgangspunkt i de erfa-

omlægger alle busserne i bussel-

pernes input til CO2 beregneren

dette spørgsmål. Altså at de begge

ringer, som de deltagende kommu-

skabet til at køre på biobrændsel,

også genstand for livlig debat på

vil søge i langt højere grad end hid-

ner har på klimaområdet, vil

hvor stor vil x-købings CO2 redukti-

faggruppedagen i Kolding.

til at gøre kommunen økonomisk

spørgsmålet være, hvordan stat og

ansvarlig for skader, der følger af

kommuner bedst spiller sammen.

det ændrede klima.

Der vil uden tvivl også komme nog-

on så være? CO2 beregneren giver svaret, og svaret giver synlighed. CO2 beregneren kan også give

Det er ikke kun kommunerne og de statslige myndigheder, der er optaget af klimaudviklingen og de

Det er oplagt, at både borgere

Dette fører til det tredje ben i kli-

Lolland og Frederikshavn vil debat-

le skarpe spørgsmål så som: Hvor-

et bud på hvilke virkemidler, det er

afledte konsekvenser. Mange priva-

maproblematikken. Kommunerne

dan får vi et fælles plangrundlag via

interessant at arbejde med. Bereg-

te parter, herunder lodsejere og

må udover indsatsen for at fore-

valg af et af de klimascenarier, der

neren bliver derfor ikke kun en

ejere af fast ejendom i øvrigt samt

bygge yderligere forværring af kli-

er lagt frem af panelet i FN? Hvor-

hjælp til dem, der er i gang, men

forsikringsselskaber, har fået øje på,

maet og indsatsen for at tilpasse

fra får vi den ekstra finansiering, vi

også til dem, der lige nu står og ser

at klimaudviklingen har medført, at

sig klimaforandringerne også tænke

skal bruge til disse mange og nye

sig lidt søgende omkring. Altså

risikable hændelser så som over-

i et tredje spor, som man kan kalde

opgaver? Hvordan sikrer vi os, at

dem, der overvejer, hvor det er

svømmelser og storme dels er ste-

”risk management” i forhold til

kommunerne ikke får en ny rolle

hensigtsmæssigt at gå i gang. CO2

get i hyppighed, dels er blevet

erstatninger.

som bagstopper for forsikringssel-

beregneren kan give et bud på,

sværere at forudsige.

hvilke virkemidler kommunen kan tage fat i. Et bud på, om det er en

Denne usikkerhed om risikable hændelser i fremtiden har ført til, at

Den ene del af ”risk management” er spørgsmålet om kommunens egen forsikring. Mange kom-

skaberne?

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Fra 2008 skal større ventilations- og klimaanlæg efterses hvert femte år. Eftersynene vil afdække mulighederne for at effektivisere anlæggenes el- og varmeforbrug. Eftersynene skal udføres af firmaer, der er akkrediteret til opgaven.

eventuelt køles. Dertil kommer besparelser ved at bruge mere effek-

Anlæg, der skal efterses

tive ventilatorer og indføre varme-

Ventilationsanlæg: • Summen af mærkepladeeffekter for anlæggets ventilatormotorer er 5 kW eller derover

genvinding, hvor det ikke findes. Der hvor rådene er blevet fulgt, har man ofte sparet 30 til 50% af energiforbruget til ventilation.

•

Mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kW eller derover

Følgende anlæg er dog undtaget Erfaringerne peger også på, at et eftersyn bør gentages med års mellemrum, og at selv nyere anlæg bør

/ Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og

Klimaanlæg:

efterses.

• • •

Anlæg i bygninger til industri, håndværk, erhvervsmæssig produktion i landbrug og gartneri mv. Anlæg, der bruges under 500 timer årligt Klimaanlæg, hvor over 50% af energiforbruget til køling går til andet end personkomfort.

Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Omfattede anlæg

Figur 1. Anlæg omfattet af det lovpligtige energieftersyn.

Ordningen omfatter større ventilati-

samt på en række ventilationsfirma-

ventilators specifikke effekt (W pr.

D. 1. januar 2008 trådte en ny ord-

onsanlæg i bygninger samt klimaan-

ers og rådgivende ingeniørers erfa-

m3/s) beregnes, ligesom anlæggets

ning i kraft, der har til formål at frem-

læg til personkomfort. Figur 1 viser,

ringer med ventilations- og klimaan-

totalvirkningsgrad og temperaturvirk-

me økonomisk rentable energibe-

hvilke anlæg der er omfattet, og hvil-

læg.

ningsgrad beregnes. Eftersynet

sparelser og øge energieffektiviteten i

ke, der er undtaget fra ordningen.

ventilations- og klimaanlæg. Ordnin-

Det skønnes, at omkring 30.000

gen, der kaldes det lovpligtige ener-

Ved eftersynet registreres der en

omfatter også en energirådgivning i

række grundoplysninger om

form af besparelsesforslag og gode

ventilationsanlæg og 15.000 klima-

anlægget, og anlæggets driftstilstand

råd.

gieftersyn af ventilations- og klimaan-

anlæg omfattes af ordningen. Elfor-

inspiceres, ligesom der udføres et

læg, er en opfølgning på EU’s byg-

bruget i disse anlæg skønnes til 680

måleprogram. Grundoplysningerne

program, som Energistyrelsen har

ningsdirektiv og den danske lov om

GWh/år og opvarmningen af ventila-

vedrører bl.a. anlægsdata, drifstid og

fået udviklet specielt til disse efter-

fremme af energibesparelser i byg-

tionsluften skønnes til 1400 GWh/år.

benyttelsestid, antal brugere og ener-

syn. Edb-programmet kan gennem-

ninger.

Det er rundt regnet 2% af Danmarks

gipriser. Inspektionen af driftstilstan-

regne seks væsentlige besparelses-

elforbrug og 2% af rumvarmeforbru-

den omfatter anlæggets styringer,

muligheder (figur 2) med el- og var-

ventilationstjek og energiselskaber-

get. Den årlige energiudgift til disse

setpunkter, om remmene er slidte

mebesparelser, investeringer, tilbage-

nes energirådgivning viser, at der kan

anlæg er i alt omkring 1,5 mia. kr.

og slappe, om filtre og flader er snav-

betalingstid og rentabilitet, således at

Erfaringer fra bl.a. Elsparefondens

Ved eftersynet benyttes et PC-

sede osv. Målingerne omfatter luftha-

montøren kan udvælge de mest for-

ved at tilpasse driftstiden, volumens-

Indholdet af et energieftersyn

stigheder, tryk og temperaturer foru-

delagtige besparelser og kan medta-

trømmen og temperaturen til beho-

Det lovpligtige eftersyn er baseret på

den eleffekter. Ud fra målingerne

ge dem i rapporten til kunden. Pro-

vet i de lokaler, der ventileres og

erfaringerne med VENT-ordningen

beregnes volumenstrømme, og hver

grammet omfatter også over 40

opnås betydelige energibesparelser

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

• • • • • •

Justering af driftstid Lavere indblæsningstemperatur Udskiftning af ventilator Etablering af varmegenvinding Reduktions af hovedvolumenstrøm (ved skoler, beboelse og dagog døgninstitutioner) Frekvensstyring af pumpemotor i væskekoblet varmegenvinder

Energiforbrug El 9 kW · 4000 h/år Varme

36.000 kWh/år 94.000 kWh/år

Energiudgift

92.000 kr./år

(el 1,25 kr./kWh, varme 500 kr./MWh)

Pengebesparelse Ved 25% besparelse Ved 10% besparelse

Figur 2. De seks besparelsesforslag.

23.000 kr./år 9.200 kr./år

Samlet pengebesparelse, hvis besparelsen klinger ud over fem år

gode råd om energieffektivisering

være akkrediteret til opgaven af

(se eksemplerne i figur 3). Nogle af

DANAK (Danmarks nationale akkre-

rådene foreslås af programmet ud

diteringsorgan). Formålet med akkre-

fra inspektionen og de udførte målin-

diteringen er at sikre, at eftersynene

ger, mens andre skal udvælges af

udføres efter Energistyrelsens ret-

montøren fra en liste over gode råd.

ningslinier og at de er af høj kvalitet.

Montøren kan altid justere rådene og

Akkrediteringen sikrer desuden, at fir-

tilføje sine egne gode råd.

maerne lærer af deres erfaringer og

Eftersyn af et typisk anlæg vurde-

af eventuelle fejl, de måtte begå. Et

res af branchefolk at omfatte i alt fire

eftersynet og foretage investeringer i

fattes i en rapport til kunden. Rap-

af kravene for at blive akkrediteret er,

montørtimer og at koste omkring

anlægsforbedringer.

porten omfatter de udarbejdede

at virksomheden har en kvalitets-

2.500 kr. plus moms. For en ordens

besparelsesforslag og gode råd og

håndbog, som beskriver virksomhe-

skyld skal det understreges, at der er

Indfasning af eftersynene

viser anlæggets nøgletal, og i et bilag

dens kvalitetsstyringssystem, organi-

fri prisdannelse på eftersynene, såle-

For at opnå en jævn fordeling af

til rapporten vises de udførte målin-

sationen, måleudstyret m.m.

des at prisen på et eftersyn aftales

eftersynene over årene, er der lavet

helt frit mellem anlægsejeren og

en indfasning som vist i figur 5.

eftersynsvirksomheden.

Ønsket har været, at de største

Resultatet af eftersynet sammen-

ger og registreringer. Anlægsejeren

Det er forventningen, at omkring

Ved 25% besparelse Ved 10% besparelse

57.000 kr. 23.000 kr.

Figur 4. Eksempel på energiforbrug og -besparelser for typisk anlæg med varmegenvinding.

des være råd til både at betale for

har ikke pligt til at gennemføre forsla-

et halvt hundrede firmaer vil blive

gene, men må selv bestemme, om

akkrediteret til at udføre eftersynene.

de opstillede besparelsesforslag og

Det gælder både store, landsdæk-

sparefondens ventilationstjek vurde-

færreste anlægsejere kender mær-

gode råd skal realiseres.

kende firmaer og mindre, lokale.

res det, at der kan rådgives om

kepladeeffekterne, startes i stedet

Resultatet af eftersynet og målingerne indrapporteres elektronisk til

Ud fra erfaringerne med bl.a. El-

anlæg efterses først, men da de

Også enmandsfirmaer vil kunne opnå akkreditering.

Energistyrelsen og gemmes i en

Etageareal ifølge BBR >= 8000 m

Efterses senest 31. marts 2009

database. Data om det enkelte efter-

Kan det betale sig?

syn videregives ikke uden anlægseje-

Energistyrelsen lægger vægt på, at

rens samtykke, men der vil blive

det skal være økonomisk fordelagtigt

lavet statistikker, som bl.a. kan bruges

at få gennemført det lovpligtige ener-

til en videreudvikling af ordningen.

gieftersyn, også for ejerne af de

Ved næste eftersyn på et anlæg kan

mindste anlæg. Anlægsgrænsen på

de tidligere målinger hentes ind i PC-

5 kW mærkepladeeffekt og hyppig-

programmet, så montøren kan sam-

heden med femårlige eftersyn er

besparelser på mindst 25% første

med de største bygninger. Fristen for

menligne sine målinger med de tidli-

fastsat ud fra dette ønske. Det sam-

gang og mindst 10% ved de følgen-

eftersyn af anlæg (på 5 kW eller der-

gere målinger.

me er omfanget af eftersynet, hvor

de eftersyn. Som det ses af figur 4,

over) i de største bygninger er sat til

hovedvægten ligger på ventilations-

kan besparelsen for et typisk anlæg

31. marts 2009, således at udgiften

Eftersynsvirksomheder

delen, så der ikke både kræves en

med effektiv varmegenvinding

om nødvendigt af hensyn til budget-

For at kunne udføre det lovpligtige

ventilationsmontør og en kølemontør

opgøres til henholdsvis 57.000 kr. og

lægningen kan udskydes til 2009.

energieftersyn skal en virksomhed

til et eftersyn.

23.000 kr. over fem år. Der vil såle-

Uanset indfasningen kræves nye

31. december 2009

2000 - 3999 m2

31. december 2010

1000 - 1999 m

31. december 2011

< 1000 m2

31. december 2012

4000 - 7999 m

Figur 5. Indfasningen af eftersyn

anlæg først efterset fem år efter •

Tryktabet i kanalsystemet for indblæsning er stort. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma

•

Indblæsningsventilatorens specifikke elforbrug er højt. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma

•

Temperaturvirkningsgraden er lav. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma

•

CO2-styringen bør justeres

•

Der er et stort solindfald i de ventilerede lokaler. Det anbefales at undersøge, om solindfaldet kan begrænses med markiser eller lignende

•

Det anbefales at få monteret manometre til trykmåling på kompressorens fordamper- og kondensatorside ved næste lovpligtige serviceeftersyn

Figur 3. Eksempler på gode råd om energibesparelser

ibrugtagningen.

Yderligere oplysninger Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/sw52288.asp Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, tlf. 3392 6881, RMH@ens.dk Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, tlf. 3879 7070, MJ@dea.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Dansk Bygge Klassifikation Denne artikel omhandler baggrunden for ibrugtagningen af Dansk Bygge Klassifikation (DBK), - byggeriets nye reference- og klassifikationssystem

ren ofte er uerfaren, og at der kun i

/ Af Knud Bindslev, KB Informatik

ditioner eller vanemønstre som

meget sjældne tilfælde skabes en egentlig projektorganisation. Man kunne med god grund spørge: "Hvordan bærer man sig egentlig ad?" - og svaret er: "Man gør som man plejer at gøre" Der er igennem årene skabt trafastlægger hvordan samarbejde og kommunikation foregår - og det er

Gennemførelsen af en byggesag

i vid udstrækning disse vanemøn-

fra ide til færdigt produkt er ofte et

stre som sikrer, at det trods alt lyk-

langvarigt og kompliceret forløb,

kes at få husene op og stå, dog

som involverer såvel statslige som

ofte med et større eller mindre

kommunale myndigheder, banker

antal skrammer i de kvalitetsmæs-

og realkreditinstitutioner, forsikrings-

sige, økonomiske og tidsmæssige

selskaber, byggetekniske, juridiske

overflader.

og økonomiske rådgivere, samt

Om Dansk Bygge Klassifikation DBK fastlægger rammer for at kunne klassificere hele byggeriet i hele dets livscyklus - fra program til bortskaffelse. Med DBK kan man klassificere byggeobjekter som aktører, processer, bygninger, rum og bygningsdele, projekt- og informationsmateriale, erfarings- og byggevideninformation m.m. DBK udgør grundlaget for digitalisering af byggeriets processer og for udarbejdelse af konkrete kravspecifikationer til udvikling af IT-værktøjer til byggeriet. DBK strukturen og DBK-kodningssyntaksen er værktøjer for alle aktører i byggeprocessen. Det kan anvendes til at strukturere, ordne og sortere de informationer, der udvikles og gemmes gennem et projektforløb. Det gælder lige fra byggeinformationer i form af dokumenter til de byggeobjekter, der optræder som bygningsdele i et projekts 3D bygningsmodeller. Byggecentrum holder i marts 2008 kursus om DBK med artiklens forfatter som kursusleder.

randører, transportører og produ-

Stigende mængde projektinformationer

center, og endelig som tillæg et

De omtalte vanemønstre har i sig de

dem relevante information, som de

indeholder information om adskilli-

ikke lille antal specialister, der dæk-

samme meget negative effekter som

i mange tilfælde anvender som

ge tusinde elementer, der er for-

ker hver sit felt i den stadigt mere

kokain, alkohol og tobak. De er meget

grundlag for nye dokumenter, som

skellige mht funktion, art, kvalitet,

komplicerede byggeproces.

svære at komme af med og de virker

distribueres i kredsen. At arbejde

dimension osv. Informationen om

nedbrydende på deres værter.

med en så stor og omfattende

de mange elementer skal i forskel-

informationsmængde, som hele

lig form og omfang kommunikeres til alle involverede i sagen.

entreprenører, håndværkere, leve-

Alle disse myndigheders, institutioners og firmaers indsats bør koordi-

Et af de væsentligste problemer,

neres idet deres medarbejdere skal

som man kæmper med i denne

tiden revideres og udvides, stiller

samarbejde om at fremstille det

forbindelse, er ganske enkelt

voldsomme krav til evnen og viljen

hus, som bygherren ønsker sig. Det

omfanget af projektinformationerne

til kommunikation.

er under alle omstændigheder en

sammen med det stadigt voksende

kompliceret affære, som ikke bliver

antal parter i sagen. Samtlige disse

sammen med planer og dokumen-

ment identificeres og beskrives i

mindre problematisk af, at bygher-

parter skal løbende have den for

ter, indgår i en "normal" byggesag

tekst og på tegninger. Elementer-

De tegninger eller modeller der

For rationelt at kunne koordinere informationen om et så stort antal elementer, må hvert enkelt ele-

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I DIVERSE 63

nes fysiske udformning, deres pla-

de mange dokumenter, at de alle

anden side kan genbruge data i

og det er kun op til os selv at bruge

cering i bygvĂŚrket, samt relationer-

helt eller delvis refererer til det

Ă¸nsket omfang.

det og dermed opnĂĽ de vĂŚsentlige

ne til andre elementer angives pĂĽ

samme, nemlig det fĂŚrdige bygge-

tegningerne, mens oplysningen om

Dette ordningssystem, som er

rationaliseringsgevinster, som ligger

ri, og der vil derfor i vid

kernen i al informationsstrukture-

gemt og venter pĂĽ at blive opdaget

hvem der skal levere i den Ă¸nske-

udstrĂŚkning vĂŚre tale om, at de

ring, har vi nu fĂĽet i form af DBK -

og udnyttet.

de kvalitet incl. beskrivelsen af den

samme data indgĂĽr i forskellige

til monteringen hĂ¸rende arbejdsy-

dokumenter, i forskellig sammen-

delse, dens mĂŚngde, tid, pris osv.

hĂŚng og udformning. Denne

indgĂĽr i beskrivelser, budgetter, tids-

kendsgerning, som udgĂ¸r et perfekt

planer, byggeregnskaber, kvalitets-

grundlag for genbrug af data, som

styringsdokumenter, etc.

alternativ til genindtastning af data, er kun i meget ringe grad blevet

DBK samler trĂĽdene

udnyttet.

Elementerne reprĂŚsenteres pĂĽ

Ă&#x2026;rsagerne til den manglende

planlĂŚgningstadet og under den

udnyttelse af en sĂĽ oplagt rationali-

efterfĂ¸lgende styring og kontrol af et

seringsgevinst, som oven i kĂ¸bet

ofte vĂŚsentlig stĂ¸rre antal data, som

fĂ¸rer en rĂŚkke meget positive og

tilknyttes de enkelte elementer. Der

vĂŚsentlige sidegevinster med sig,

V&S Prisdata 2008

kan her f.eks. vĂŚre tale om resulta-

er sikkert mange.

Vi sĂŚtter pris pĂĽ byggeprojekter

Givet er det i al fald, at det

gen af en acontobegĂŚring, detaljer

omtalte datagenbrug kun kan gen-

pĂĽ en aftaleseddel, det registrerede

nemfĂ¸res i praksis, hvis der findes

timeforbrug ved gennemfĂ¸relsen af

og anvendes et â&#x20AC;?ordningssystemâ&#x20AC;?

en aktivitet, beskrivelse af en mangel

med en dertil hĂ¸rende kodnings-

pĂĽ en mangelliste, osv.

struktur.

Den meget store datamĂŚngde

NĂĽr alle elementer og deres til-

kommunikeredes helt op til ĂĽrtusind-

hĂ¸rende â&#x20AC;?haleâ&#x20AC;? af data forsynes

skiftet nĂŚsten udelukkende som

med koder i nĂ¸dvendigt omfang, er

fysiske dokumenter, hvor forskellige

det muligt at lade vore kĂŚre com-

uddrag af den samlede datamĂŚng-

putere arbejde for os - arbejde

de struktureredes i forhold til doku-

med at bringe orden i kaos, sĂĽle-

mentets specifikke formĂĽl.

des at vi pĂĽ den ene side kan fĂĽ de

Det var og er karakteristisk for

oplysninger vi Ă¸nsker og pĂĽ den

V&S Prisdata er et uundvĂŚrligt vĂŚrktĂ¸j til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlĂŚgning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ĂŠt sted, og der er priser pĂĽ bĂĽde anlĂŚg, nybyggeri, renovering og drift. V&S Prisdata fĂĽs i digital version og i bogform. LĂŚs mere og bestil pĂĽ vs.byggecentrum.dk. Du kan ogsĂĽ kontakte os pĂĽ 70 12 06 00.

BYGGECENTRUM DS800 5

terne af en kvalitetskontrol, anvisnin-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Backstage på det nye skuespilhus Når 'Hamlet' indvier scenen i det nye Skuespilhus den 16. februar, behøver skuespilleren ikke være bekymret for, om han når ud helt til publikum. Det nye skuespilhus er nemlig skabt specielt til teater, og der er taget højde for alt fra efterklangen af replikkerne til nærheden til publikum.

bagerste række. En sådan nærhed

plads til i alt 1.000 mennesker.

de funktioner, som indgår i en vel-

vil ifølge skuespiller på Det Kongeli-

Dramaet foregår dog ikke kun på

fungerende teatermaskine, og det

ge Teater, Henning Jensen "skabe

scenen, men begynder allerede

har været fantastisk spændende at

et mirakel igen og igen på scenen."

udenfor:

skræddersy Skuespilhuset til Det

Både skuespillere og det tekniske

Kongelige Teater. Vi har villet give

personale har haft indflydelse på

kæmpe træbeklædt promenade, et

optimale betingelser for dét, som

udformningen af Skuespilhuset.

slags fortov, der svæver ud over

"Huset har alle de grundlæggen-

det hele handler om, nemlig

„Adgangen til huset sker via en

vandet på skæve pæle a la Vene-

mødet mellem publikum og skue-

Et hus med drama

dig. Promenaden løber hele vejen

spil,“ fortæller arkitekt Henrik

Ud over at Danmark for første gang

rundt om huset. Det arkitektoniske

Schmidt fra arkitekterne Lundgaard

i mange år får et teater, der helt og

drama fortsætter i den glasbeklæd-

& Tranberg.

holdent er bygget til drama, har

te foyer, som er omgivet af vand på

nationalscenen fået tre moderne

tre sider. Man vil kunne se ind til de

scener under samme tag med

rå murstensvægge, de brede trap-

Der er kun 18 meter fra forscenen til det publikum, der sidder på

per op til den store sals balkoner Når Skuespilhuset bliver indviet

og til livet, der udfolder sig i foye-

med en opsætning af Shakespea-

ren,“ forklarer Henrik Schmidt. Huset vil udstråle liv nærmest

res berømte stykke lørdag den 16. februar, er der én ting 'Hamlet' ikke

døgnet rundt. Fra siden ind mod

behøver være eksistentielt usikker

Kvæsthusgade kan man om dagen

på: Rummet, han befinder sig i, er

kigge ind gennem vinduessprækker

designet til skuespil.

i muren og se nogle af forberedelserne til aftenens forestilling. I den

Store Scene – som den største af husets tre scener hedder – er

kvadratiske, glasomkransede tage-

nemlig bygget til at have en efter-

tage, udspændt mellem store stål-

klangstid på et sekund – hvilket er

gitterdragere, er der faciliteter til

"helt afgørende for naturalistisk

skuespillere og administration,

spil", som teknisk direktør på Det

blandt andet kantine og prøverum,

Kongelige Teater, Nikolaj Jensen,

med en formidabel udsigt over vandet.

formulerer det. Til sammenligning har Operaen en efterklangstid på 1,6 sekunder, mens en koncertsal typisk klinger i to sekunder.

Ved siden af topmoderne faciliteter og masser af plads har Skuespilhuset en beliggenhed, der giver medarbejdere og publikum en fantastisk udsigt over vand og by. På billedet ses også den lange promenade i eg, hvorfra der er indgang til Skuespilhuset.

Om aftenen bliver livet på tagetagen og naturligvis på de i alt tre scener omdrejningspunktet.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

Midt på taget ses det 32 meter høje kobberbelagte scenetårn, som er et af skuespilhusets mange karakteristiske vartegn. På mindre end et år forvandlede tårnets blanke kobber sig til den nuværende brune farve. På 10-30 år vil det yderligere irre fra brun til grøn. Tempoet afhænger af luftens syreindhold. Foto: Jens Lindhe

Publikum sidder i havnen

prenøren, der bl.a. har skullet tage

udsigt fra den øverste etage over

etagen varierer voldsomt, og derfor

Den nye nationalscene stikker cirka

hensyn til gamle kajkonstruktioner,

havnen mod Operahuset.

skal bygningen, i lighed med f.eks.

50 meter ud i havneløbet i Køben-

en 132kV ledning, der løber på

Den øverste etage på Skuespil-

havns Havn. Det er denne del af

tværs af havnebassinet, og jord-

huset har et udhæng på 26 meter,

optage egentlige bevægelser," for-

huset, som rummer tilskuerpladser-

bundsforhold af moræne, smelte-

hvilket cirka svarer til længden af to

tæller Kim Bundgaard.

ne, mens skuespillerne står på

vandssand, kalk og flint.

busser. Etagen, der rummer husets

kajkanten. Selvom skuespillerne har

store brokonstruktioner, kunne

Mens det frie spænd i store

kontorfaciliteter, har ikke nogen

udhæng mod vandet giver huset et

form for synlig understøttelse og

let og luftigt udtryk, er frie spænd på

synes nærmest at svæve frit.

op til 48 meter inde i huset med til

blandt publikum at bekymre sig om

Flot udsigt over havn og hovedstad

at få at få våde sko. Området er

Ved siden af topmoderne faciliteter

nemlig helt inddæmmet og oven i

og masser af plads har Skuespilhu-

struktiv bedrift. I modsætning til

købet sikret mod skibskollisioner.

set en beliggenhed, der giver med-

Operaens tag på den anden side af

Eksemplarisk byggeproces

Derudover er grundvandssænknin-

arbejdere og publikum en fanta-

havnen, er der her tale om en

Byggeleder Mikkel Mikkelsen fra

gen kontrolleret, så den ikke breder

stisk udsigt over vand og by. Især

egentlig etage med bibliotek, kon-

COWI, som har repræsenteret byg-

sig ind under den indre by, hvor fle-

får medarbejderne en fantastisk

torer og kantine. Belastningen på

herren, Kulturministeriet og Det

sit på det tørre, behøver ingen

"Kontoretagen er lidt af en kon-

re gamle huse er bygget på pæle.

at sikre teatret optimal funktionalitet.

Kongelige Teater, over for både entreprenør, arkitekt og myndighe-

"Skuespilhuset er en stor udfor-

der, er rigtig tilfreds med projektet.

dring rent fagligt, men også plan-

Overordnet har han været bindeled

lægningsmæssigt, hvor vi koordine-

til skuespilhusets naboer, ligesom

rer med bygherre, bruger, bygherre-

han har haft ansvar for, at tidsplan,

rådgiver, arkitekt og øvrige rådgive-

økonomi og kvalitet blev efterlevet.

re. For COWI betyder projektet, at vi

"Det har været et eksemplarisk

er med i noget historisk. Skuespil-

byggeforløb. Vi er færdige til tiden,

huset bliver et landemærke i Dan-

og budgettet er overholdt. Det skyl-

mark," siger seniorprojektleder i

des i særlig grad en meget aktiv og

COWI Kim Bundgaard.

stærk bygherre, bl.a. personificeret

Under vandoverfladen unders-

ved Det Kongelige Teaters chef,

tøtter en række borede pæle i bun-

Michael Christiansen, der som tidli-

den af havnen promenadedækket rundt om skuespilhuset. Pælene har været en konstruktionsmæssig udfordring for rådgiverne og entre-

gere formand for Øresundsbro Det 150 meter lange promenadedæk af egetræsplanker står på skæve betonpæle a la Venedig. Der er adgang til teatret fra hver sin side af det svævende fortov, der ligesom foyer og publikumssal befinder sig over det oprindelige havneindløb. Foto: Jens Lindhe

Konsortiet har stor erfaring fra bygning af Øresundsbroen." Pressemateriale/COWI

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør Erhvervsnyt til teknisk forvaltning

4 tekniske rådgivere vandt EU-udbud SKI har netop gennemført fire EU-udbud på rådgivende ingeniør-

Dansk Orienterings-Forbund og COWI indgår omfattende samarbejdsaftale

ydelser, der gør det nemmere for kommuner og andre offentlige organisationer at få direkte rådgivning inden for bygge- og anlægsar-

COWI og Dansk Orienterings-Forbund partnere i et nyt spændende

bejde uden selv først at skulle gennemføre et udbud. 44 firmaer

samarbejde.

blev valgt som leverandører. Den offentlige sektor indkøber rådgivende ingeniørydelser for ca.

For Dansk Orienterings-Forbund betyder partnerskabet at forbundets klubber får adgang til den nyeste teknik til fremstilling af grund-

4 mia. kr. årligt. Et tal der ventes at stige de kommende år i takt med

materialer til brug ved korttegningen. Med adgang til landsdækkende

øgede investeringer til eksempelvis infrastruktur og byggeri.

luftfoto, DDO® og digitale højdemodeller, DDH® bliver orienterings-

Rammeaftalerne sikrer en lang række rådgivningsydelser inden for fire områder: Planlægning, bygherrerådgivning samt henholdsvis bygge- og anlægsprojekter. Opdelingen følger den faglige organisering og ydelsesbeskrivelser i branchen. Opdelingen sikrer tillige, at specialiserede samt mindre rådgivningsvirksomheder er kommet med på aftalen. Ca. halvdelen af virksomhederne har færre end 50 ansatte eller er specialiserede. Og det er positivt vurderer adm. direktør Søren Jakobsen, SKI. ”Aftalen betyder, at offentlige organisationer kan gå direkte i dialog med de valgte tekniske rådgivere på SKI-aftalen, hvis de står over

kortene fremover betydeligt bedre, især når arbejdet i terrænet kombineres med GPS teknologi. COWIs forretningsenhed for Geografisk Information en af Europas førende kortproducenter baseret på digital kortlægning. Kort af topkvalitet er orienteringssportens idrætsplads, og partnerskabet med Dansk Orienterings-Forbund tager afsæt i dette fællesskab. Som en meget synlig del af samarbejdet overtager COWI retten til navnet på forbundets Danmarksturnering for klubhold. ”DM hold” hedder fra 1. januar 2008: COWI ligaen.

for at skulle i gang med en planlægningsopgave eller et bygge- og anlægsprojekt. Der er stor bredde i leverandørfeltet, både nogle af de største i branchen er præsenteret samt en række mindre rådgivere. Med sin brede geografiske dækning vil det stort set være muligt, at hente rådgivning over hele landet”, siger Søren Jakobsen. En kreds af SKI´s kunder blandt kommuner, ministerier og halvoffentlige virksomheder har været med i udbuddets følgegruppe for at sikre, at aftalen dækker disse organisationers behov. Følgegruppen

Ny hjemmeside skal fremme miljøeffektiv teknologi

har fulgt udbuddet og haft indflydelse på opdelingen i ydelser, udbuddets indhold samt evalueringsmodel. SKI venter, at offentlige organisationer vil indkøbe rådgivningsy-

Danske virksomheder og iværksættere med grønne produkter eller ideer fik 1. februar en bedre indgang på nettet til gode råd om mil-

delser på aftalen i 2008 for ca. 155 mio. kr. I 2009 ventes brugen af

jøeffektiv teknologi. På den nye hjemmeside

SKI´s aftale at stige til ca. 900. mio. kr.

www.ecoinnovation.dk, der er lanceret af Miljøministeriet, kan inte-

Rammeaftalen træder i kraft 1. marts 2008 og løber i to år med mulighed for yderligere to gange et års forlængelse. Flere oplysninger på: www.ski.dk

resserede finde relevant viden om miljøeffektiv teknologi. Blandt andet kan erhvervsfolk med en god idé til miljøeffektiv teknologi finde oplysninger om tilskuds- og finansieringsmuligheder og partnerskaber for innovation. Hjemmesiden fortæller også om både den danske og den europæiske indsats for at fremme miljøeffektiv

Syv vejprojekter udskydes et år

teknologi. Endelig kan man læse om den rådgivning, som det nystiftede Sekretariat for miljøeffektiv teknologi i Miljøstyrelsen tilby-

I alt syv statslige vejbyggerier bliver sat i bero i mindst et år. Det sker

der virksomheder og iværksættere, når det handler om udvikling og

som en konsekvens af en samlet budgetoverskridelse på Vejdirekto-

markedsføring af ny miljøteknologi.

ratets anlægsbudget på 2,2 milliarder kroner. Skæbnen for de syv vejbyggerier bliver først afgjort ved de politi-

Målet med hjemmesiden og sekretariatet er at bidrage til, at især

ske forhandlinger til efteråret. Til den tid skal de konkurrere med

danske virksomheder, iværksættere og forskere får et bedre grund-

andre trafikinvesteringer, som politikerne ønsker på banen.

lag for at målrette udvikling og markedsføring af nye miljøeffektive teknologier til fremtidens behov. Begge initiativer er en del af regeringens handlingsplan om fremme af miljøeffektiv teknologi. Den kan også findes på hjemmesiden.

TEKNIK & MILJØ I NYT 67

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Brønderslev Kommune får Vejdirektoratets Idépris Vejdirektoratet udvider nu sin uddeling af Årets Vejpris til også at omfatte en Idépris. Idéprisen gives til et projekt, som er i planlægningsfasen og rummer særlige kvaliteter. Første modtager bliver Brønderslev Kommune for udarbejdelsen af masterplan og designmanual for det helt nye boligområde, Nordbyen. De detaljerede bebyggelsesplaner med et varieret system af veje og stier viser sympatiske klyngebebyggelser med lave bebyggelsesprocenter og gode muligheder for fællesskab og sammenhæng med det omgivende landskab.

Danmark EU's nummer sjok i vind-udbygning

Juryen ønsker at påskønne projektets intentioner og ambitionsniveau for dermed at opfordre de mange involverede aktører til at realisere projektets mange originale og kvalitetsbærende aspekter. Især idékataloget vidner om indlevelse og fornyelse. Projektet skal ses som et opløftende indlæg i debatten om en kvalitativ udvikling af

De stillestående energiforhandlinger er med til at skræmme

boligområder i byens periferi.

investorer fra at bygge nye vindmøller, siger Dansk Industri ifølge

”Vi fornemmer, at den nye bydel kan blive et særligt godt sted at

dagbladet Information. Som eneste EU-land præsterede Danmark i

bo, hvis de ambitiøse og smukke forslag til fysisk udformning bliver

2007 at reducere sin installerede vindmøllekapacitet. Mens lande

efterlevet,” udtaler juryen.

som Spanien, Tyskland og Frankrig stormer frem med nye vindkraftanlæg, ligger Danmark helt i bunden af EU-statistikken - i klasse med lande som Cypern, Malta og Luxembourg. Alene Spanien formåede sidste år at bygge nye møller med en kapacitet svarende til, hvad Danmark samlet har opbygget gennem de seneste 30 år. Kilde: www.inf.dk

København vejleder professionelle Københavns Kommune har på en hjemmeside samlet relevant materiale om private projekter angående veje, pladser og parker.

NIRAS styrker sine GISkompetencer

Til private rådgivere, entreprenører og andre professionelle samarbejdspartnere, der arbejder med byens veje, pladser og parker, er der via hjemmesiden bl.a. adgang til: •

Designmanual for Byens Rum i Københavns Kommune

•

Ansøgningsvejledning for private projekter på veje, pladser og

•

Københavns Kommunes udbudsparadigmer for projekter på

parker

Ønsket om god og letforståelig geografisk information stiger stærkt i disse år ikke mindst fordi, der hele tiden kommer nye tekniske

veje m.m.

muligheder. Det mærker man også i rådgiverbranchen og er en af de centrale grunde til, at en af landets største rådgivervirksomhe-

•

der NIRAS nu styrker deres kompetencer inden for feltet.

•

Krav til tegningsmaterialer ved projektering af veje m.m. Linksamling med relevante links på vejområdet. Derudover har hjemmesiden en særlig indgang for borgere, der

Det sker med overtagelsen af alle aktiviteterne i det højt specialise-

skal i gang med et privat vejprojekt - enten på offentlig vej eller på

rede firma U-GIS, hvis medarbejdere, aktiviteter og aktiver fremo-

deres egen private fællesvej.

ver bliver fuldt integreret i NIRAS. "Selvom vi allerede står stærkt på GIS-området og er langt fremme inden for fx Remote Sensing og satellitfotos giver den nye konstruktion også vores kunder helt nye muligheder. Med de ekstra resurser og faglige kompetencer kan vi både tilbyde en række ydelser, som forbedrer kundernes udbytte og en langt bredere vifte af ydelser og produkter, som vi gerne har villet levere, men ind til i dag har manglet", siger Carsten Toft Boesen, som er administrerende direktør hos NIRAS.

Invitation til kommunale medarbejdere. Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) inviterer til temamøde om vejbelysning.

• Der er kommet nye sikkerhedskrav til vejbelysning. Hvordan håndteres disse? • Driftsaftaler omkring vejbelysning, hvordan kan det skrues sammen. • Og hvordan er det med regler om udbud, kontrakter, afgiftsfritagelse osv. De nye sikkerhedskrav fremgår af stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6B og 8. For eksisterende installationer skal kravene i bekendtgørelsen være opfyldt senest 1. juli 2008. Man har dog mulighed for at få forlænget denne frist ved indsendelse af en indsatsplan til sikkerhedsstyrelsen. Et er sikkerhedskrav noget andet er daglig drift, her ser vi på hvordan en driftsaftale kan se ud.

Hvordan er det med reglerne om udbud, kontrakter og afgiftsfritagelse? Hvilket direktiv hører vejbelysning under, og hvad med anlægsinvesteringer? Kan disse indbygges i en driftsaftale eller skal disse udbydes særskilt? Her vil Kammeradvokaten informere.

Link til bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27401.

Hvor og hvornår? Temamødet afholdes i HORSENS: Onsdag den 27. februar 2008, Horsens Rådhus, mødelokale 4, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Haslev: Onsdag den 5. marts 2008, Slagterivej 25, 4690 Haslev. Indgang ved Seas-Nve’s reception. Tidspunkt:

Kl. 13.00 – 16.00. Der vil blive serveret kaffe/te med kage undervejs.

Pris og tilmelding Deltagelse i temamødet er gratis. Tilmelding hurtigst muligt og senest fredag d. 22/2 for mødet i Horsens og fredag d. 29/2 for mødet i Haslev til KTC’s sekretariat på mail bkl@ktc.dk.

Program Programmet vil indeholde følgende: • De nye sikkerhedskrav til vejbelysning og udelys i det hele taget. Kurt Hincheli Hejlesen Seas-Nve. • Hvordan kan en driftsaftale se ud. Henrik Olsen Seas-Nve. • Regler om udbud, drift og anlæg samt afgiftsfritagelse. Kurt Barteleben Kammeradvokaten.

VELKOMMEN

TEKNIK & MILJØ I NYT 69

§ §

Juridisk kompetenceudvikling på affaldsområdet Kurset tager udgangspunkt i den

huske det. Mange af de diskussio-

”Videreudvikling af medarbejdernes

begreber og forhold kan være van-

juridiske kompetencer er væsentlig.

skelige at læse direkte ud af lov

eksisterende affaldsregulering og

ner der har været om juraen på

Det kan ikke være andet end posi-

eller bekendtgørelse. Der er derfor

bliver illustreret ved gennemgang af

kurset, har jeg direkte kunne bruge

tivt, at der skabes en fælles forstå-

ofte nødvendigt at ty til domsprak-

konkrete sager, domme og cases.

i min dagligdag”, siger Mette Suhr

else på et højere niveau af grundla-

sis fra både Danmark og EU, samt

De nyeste diskussioner og anbefa-

Stoffregen, afdelingschef for logistik

get for affaldsadministrationen i

fortolkningsbidrag i vejledninger og

linger om den fremtidige indretning

og genanvendelse hos affaldssel-

Danmark”, siger Jacob H. Simon-

skrivelser fra bl.a. Miljøstyrelsen.

af affaldsregulering inddrages ligele-

skabet REFA.

des på kurset.

”Vi er positivt overrasket over de

sen, direktør i RenoSam. Derfor har

Målgruppen for RenoSams kur-

RenoSam i samarbejde med advo-

sus om affaldsjuraens A-Z er admi-

kat Mads Kobberø fra Bech-Bruun,

nistrative medarbejdere ansat i

mellem teoretisk gennemgang af

har fået på kurset. Vi har derfor

Professor Birgitte Egelund Olsen fra

affaldsselskaberne og kommuner-

affaldsreguleringen og gruppearbej-

også besluttet os for at udbyde det

Århus Universitet samt Pernille

ne, der til dagligt beskæftiger sig

de, med konkrete opgaver og cases

igen”, slutter Jacob H. Simonsen.

Aagaard Truelsen fra Energimiljø

med affaldsspørgsmål.

med efterfølgende opsamling.

sammensat et kursus i affaldsjura.

Igennem kurset får deltagerne et

Der er lagt vægt på at veksle

”Jeg synes, det har været et

meget flotte tilbagemeldinger, vi

Første hold på 24 personer er netop ved at fuldføre kurset. Andet hold starter midt i marts.

indgående kendskab til de centrale

super godt kursus. Vi har været

Affaldsjuraens a til z

dele af affaldsreguleringen med

igennem rigtigt meget materiale, så

Reguleringen af affald er omfattet

henblik på anvendelse i den dagli-

man kan nok sige, det har været

”affaldsjura A-Z” kan informationen

af et kludetæppe af love og

ge drift og myndighedsbehandling.

både hårdt, aktuelt og relevant.

findes på www.renosam.dk

bekendtgørelser. Reguleringen kan

Kurset løber over et halvt år og

Den komplekse og tørre jura bliver

være noget af en jungle at finde

består af 3 moduler, hver af 2

formidlet så den bliver spiselig. Og

rundt i. Mange af de centrale

dages varighed.

når den først er spiselig, kan man

Hvis du vil vide mere om kurset

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC-nyt

Berggreen siger farvel Direktør i Rudersdal Kommune, Carl Steen Berggreen, har efter 20 år i kommunen valgt at gå på pension. C.S. Berggreen blev ansat som stadsingeniør i den daværende Søllerød Kommune i 1988 efter 18 år i Vejdirektoratet - de sid-

Nye medlemmer i perioden 6. januar - 5. februar 2008 Direktør

Jan Fjorder

Bornholms Forsyning A/S

ste 10 som chef for Drift og Vedligeholdelsen af statsvejene. I de forløbne år har C.S. Berggreen skabt betydelige resultater med sine mange ideer, visioner og sin handlekraft, der er kombineret med et stort organisationstalent. Det kom bl.a. til udtryk, da

HUSK konferencen

Chef i Teknik og Miljø Se side 53

Søllerød Kommune som den første kommune i landet privatiserede sine renseanlæg. 15 år senere stod han for nedlæggelsen af de to ældste renseanlæg og fik dem erstattet med underjordiske bassiner og ledninger. Ligeledes udviklede C. S. Berggreen tidligt partnerskabs-modeller med private firmaer – en moderne samarbejdsform mellem det offentli-

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

ge og erhvervslivet, der senere har vist sig at være stor interesse for. Sine organisatoriske evner fik Carl Steen Berggreen ikke mindst mulighed for at udfolde i 2000, da Søllerød Kommune gennemførte en større organisationsændring. Den betød bl.a., at de tidligere forvaltninger

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

– herunder han egen tekniske forvaltning – blev nedlagt og erstattet af

Ekstern støj....................................................................................................................3. mar. Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................6.-7. mar. Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar. Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar. Udbud af kloakopgaver...................................................................................10.-12. mar. Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar. WinRis brugerkursus - spildevandsdata på Danmarks Miljøportal ...........26. mar. Luftvejledningen .......................................................................................................27. mar. Mikroskopering af aktiv slam........................................................................27.-28. mar. Nedsivningstilladelser ..............................................................................................31. mar. IT- og GIS-strategi og værktøjer i kloakforsyningen ........................................1. apr. Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr. Landbrugstilsyn og -administration..................................................................7.-8. apr. Procesteknik 1 ..........................................................................................................7.-9. apr. Miljøansvarsloven .........................................................................................................8. apr. Miljøgodkendelse af husdyrbrug .....................................................................9.-10. apr. Træf for naturplejere.................................................................................................10. apr. Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................14.-15. apr. Administration af naturbeskyttelseslovens §3..........................................15.-16. apr. Besigtelse af naturarealer ...............................................................................21.-22. apr. Beredskab og indsats ved akutte forureninger.........................................21.-22. apr.

de ledelse samlet i en direktion, som C. S. Berggreen fik plads i med tit-

en moderne områdestruktur. I samme forbindelse blev den overordnelen Direktør for Teknik og Kultur. Rudersdal Kommune inviterer til afskedsreception i Rådssalen på rådhuset i Holte, fredag d. 29. februar kl. 10 – 12.

Høringssager:

ændring af lov om trafikselskaber og

faggrupperne afgivet svar i følgende

lov om jernbane

høringssager:

Ændring af byggeloven

Bekendtgørelse om beretninger om

Lovforslag om miljøskader

miljøtilsyn og miljøgodkendelser Nyt lovforslag om SDO lån Udkast til bekendtgørelse om til-

Udkast til revideret elskrotbekendtgørelse Forslag til ændring af love om

skud til opretholdelse af ændret

elforsyning, naturgasforsyning, varm-

afvanding

eforsyning og Energinet.dk

Vejledning om krydsoverensstemmelse & vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse Udkast til ændring af miljømær-

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Udkast til forslag til lov om

I perioden 6. jan. – 5. feb. 08 har

kebekendtgørelsen

Skemaer vedr. udarbejdelse af de kommuneplaner Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Broconsult www.broconsult.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE

BROER OG TUNNELLER AFFALDSINDSAMLING

Leverandør til teknisk forvaltning

KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. C. G. Jensen A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Rokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud. Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75 PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg. Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd. Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Leverandør til teknisk forvaltning

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 8921 2113

UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, VejlsĂ¸vej 51, 8600 Silkeborg Âˇ Tlf. 89 21 21 13 Âˇ Telefax 89 21 21 14 Âˇ E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljĂ¸ og arbejdsmiljĂ¸

Du lĂŚrer: n BU WVSEFSF LSBW UJM GPSCFESJOHFS BG NJMKĂ PH BSCFKETNJMKĂ n BU JEFOUJGJDFSF GPSBOESJOHTNVMJHIFEFS n BU JWÂ°SLTÂ°UUF GPSBOESJOHTQSPDFTTFS n BU JOUFHSFSF NJMKĂ PH BSCFKETNJMKĂ BSCFKEFU J MFEFMTF PH TUSBUFHJ n BU GPSCFESF TBNTQJM PH SFHVMFSJOH NFMMFN NZOEJHIFEFS PH WJSLTPNIFEFS

Adgangskrav: .JOJNVN CBDIFMPSOJWFBV PH USF ÂŻST SFMFWBOU FSIWFSWTFSGBSJOH FMMFS NFMMFNUFLOJLFS VEEBOOFMTF TVQQMFSFU NFE TÂ°SMJH FSGBSJOH Varighed: 5P ÂŻST EFMUJETTUVEJVN NFE VOEFSWJT OJOHTEBHF QS TFNFTUFS IFSBG GJSF MĂ SEBHF 6OEFSWJTOJOHFO FS UJMSFUUFMBHU TÂŻ JOUFSFTTFSFEF GSB IFMF MBOEFU LBO EFMUBHF Pris: LS QS TFNFTUFS QMVT NBUFSJBMFS AnsĂ¸gningsfrist: BQSJM Studiestart: BVHVTU 'JOE GMFSF PQMZTOJOHFS QÂŻ www.tml.dtu.dk Teknisk MiljĂ¸ledelse ,VSTVTTFLSFUBSJBUFU W *EB +FOTFO 5MG n & NBJM JK!JQM EUV EL

Velkommen til informationsmĂ¸der KĂ¸benhavn: NBSUT FMMFS BQSJM LM QÂŻ %56 J CZHOJOH TBM 1SPEVLUJPOTUPSWFU ,HT -ZOHCZ Ă&#x2026;rhus: NBSUT LM Â&#x201C;SIVT 6OJWFSTJUFU J LPOGFSFODFDFOUSFU CZHOJOH MPL 'SFEFSJL /JFMTFOT 7FK 5JMNFMEJOH WFOMJHTU UJM LVSTVTTFLSFUBSJBUFU

NoBells.dk

Â&#x201C; C F O 6 E E B O O F M T F

PĂĽ DTUâ&#x20AC;&#x2122;s masteruddannelse i Teknisk miljĂ¸ledelse sĂŚtter vi fokus pĂĽ, hvordan man skaber fremdrift i miljĂ¸- og arbejdsmiljĂ¸arbejdet. Du opnĂĽr kompetence til at lede, koordinere og rĂĽdgive om miljĂ¸- og arbejdsmiljĂ¸arbejde i private og offentlige virksomheder.