Teknik & Miljø - april 2008

APRIL 2008 • NR.4

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Thisted ny klimakommune Miljøredningsplan for Østersøen KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland KTC-årsmøde – sæt kryds i kalenderen

Begræns brugen af kemikalier i byggeri

Frederiksberg:

Fra BUM til intern Partnering

Renosams årsmøde

Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennemgribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Stadig flere klimakommuner Bureaukrati tvinger kommuner til at dropper klimaprojekter – sådan lød overskriften i ugebladet ingeniøren for nyligt. Rammebetingelserne kunne være bedre for klimaindsatsen, men en række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med.

Læs også om KLs klimakonference, hvor halvdelingen af landets kommuner deltog og diskuterede med klimaministeren.

Læs side 14

Miljøredningsplan for Østersøen En redningsplan for den miljømæssigt hårdt prøvede Østersø blev sidste år lanceret uden den store bevågenhed. Forureningen er forværret de senere år, men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland. ”Landbruget står for hovedparten af forureningen og man bør overveje at tage bindende virkemidler i brug i forhold til de nu i overvejende grad frivillige, som ikke synes at virke”….læs anbefalingerne fra tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen, Karsten Skov.

Læs side 18

Verden største varmepumpeanlæg Vi har lånt et par spændende artikler fra vores finske søsterblad ”Kuntateknikka”. Læs bl.a. om verdens største varmepumpeanlæg som varmer og køler Helsingfors! Som varmekilde bruges renset spildevand. Det samme anlæg producerer køling i sommermånederne.

Læs også om hvordan et idrætinstitut ved Lojosøen i Finland får varme fra sjøen ved hjælp av en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rørsystem.

Læs fra side 44

KTCs studietur – Sydtyskland og Schweiz Årets KTC-studietur går til Schweiz og Sydtyskland hvor der er inspiration at hente til arbejdet med bæredygtig udvikling. Turdeltagerne skal bl.a. hører om ”2000-WattGesellschaft” – under denne overskrift har de nationale myndigheder i Schweiz lanceret en storstilet vision med det formål at få nedbragt hver schweizers energiforbrug fra de nuværende ca. 6000 Watt til 2000 Watt.

Basel er udpeget som pilotregion, og såvel by som kanton (region) har siden 2001 iværksat en stribe projekter og programmer til fremme af visionen.

Læs side 24-25

KTCs årsmøde 2008 KTCs årsmøde afholdes den 25. og 26. september 2008 på H. C. Andersens Hotel i Odense.

Konferencen bygger videre på resultaterne fra Klima Camp DK 08 som skal inspirere konferencedeltagerne til at arbejde videre med klimaindsatsen i kommunerne.

Den røde tråd for dagen vil være samspillet mellem offentlige og private aktører på teknik og miljøområdet i kommunerne.

Sæt kryds i kalenderen..og læs artikel side 13

4

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder APRIL 2008 • NR.4

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Thisted ny klimakommune Miljøredningsplan for Østersøen KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland KTC-årsmøde – sæt kryds i kalenderen

Begræns brugen af kemikalier i byggeri

Frederiksberg:

Fra BUM til intern Partnering

Renosams årsmøde

Forsidefoto: Colourbox.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Når bager rettes for smed... / Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune formand for KTCs bestyrelse

bestemte datoer ofte betyde, at man bliver tvunget ud i meningsløse merforbrug, for at brænde pengene af.

Det har vi i kommunerne vidst og vist gennem mange år. Og den tekniske sektor har bevist, at vi kan det til UG.

Johann Herman Wessel skrev i 1700-tallet en berømt

Derfor er det forstemmende, at bogholderdomstolen

fortælling om en smed, der begik en forbrydelse. For-

nu har slået til igen.

brydelsen skulle selvfølgelig straffes. Men da man kun Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

havde en smed, gav det et problem. Et kvikt hoved så,

Af finansloven fremgår det, at kommunerne ikke må bru-

at byen havde to bagere, og det er jo som bekendt en

ge mere, end de har budgetteret i anlægsbudgetterne.

UDGIVER:

mere, end det allermest nødvendige. Så løsningen lå

Det har vi som nævnt heller ikke tradition for. Men det

lige for, væk med bageren.

absurde er, at de projekter, som ikke blev afsluttet i 2007,

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

fordi vi styrer og planlægger i forhold til virkeligheden og Keine Hexerie – nur behändigkeit.

ikke en bogholderdato, udløser besparelser i 2008, blot fordi vi ikke skyndte os at brænde pengene af.

Sats: Grafikom A/S

Og så er det jo, at vi i den tekniske verden godt kan føle det som, at historien gentager sig. Det massive pres på

Enhver kyndig økonom ved, at en sådan panikøvelse

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

de kommunale serviceudgifter, har givet et merforbrug

indebærer et incitament til at iværksætte forsvarets

på driftsbudgetterne i kommunerne. Merudgifter, der ud

gamle øvelse i at brænde benzin af inden nytår, for at

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

fra lokalpolitiske argumenter er velbegrundede og som

få den samme mængde næste år. Og så vil vi i den

derfor næppe lader sig rulle tilbage. Man ser sig

offentlige sektor endelig have gjort os til grin for borger-

omkring – og får øje på de kommunale anlægsudgifter.

nes penge.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Ikke at de i sig selv udgør noget problem. Ja faktisk eksisterer der ikke en kommunal tradition for massive bud-

Derfor er det en ommer.

getoverskridelser på vores anlægsopgaver. En tradition som måske snarere findes i de statslige budgetområder.

Vi må have lov til at overføre de uforbrugte beløb fra

Men de kan reguleres. Bageren er fundet.

2007, som man jo politisk har taget stilling til at man vil gennemføre uden modregning i det budget for 2008,

Det er evident, at en forudsætning for et succesfuldt og

som jo også er belagt med løfter. Ikke alene fra de

økonomisk solidt styret anlægsprojekt er, at man plan-

lokalpolitikere, som står til ansvar for borgerne direkte,

lægger, timer og udfører sit arbejde i en løbende ubrudt

men også fra statens side i valgkampen. Vi er i den tek-

proces, hvor bogholderens kalenderår ikke er særligt

niske sektor vandt til at holde, hvad vi lover, og det har

afgørende. En proces kan godt løbe hen over et nytår

vi et stort ønske om at kunne blive ved med. For vi kan

uden at betyde et merforbrug. Faktisk vil en binding til

godt lide lugten i bageriet.

VI LÆGGER ASFALT OVERALT – OGSÅ PÅ DIN ADRESSE WWW.NCC.DK/ROADS

Vores microhold står klar, hvis du har en indkørsel, der skal asfalteres eller et hul i vejen, der skal repareres. Ingen opgave er for lille og uanset om du bor i Klovborg, Kolding eller på rådhuspladsen i København, så rykker vi ud med kort varsel og løser opgaven økonomisk og kompetent. Det er trods alt ikke uden grund, at vi har mere end 75 års erfaring som leverandør af velfungerende veje. Du kan bestille via vores hjemmeside www.microholdet.dk

6

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Miljø 14 I Stadig flere klimakommuner !

En række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2-udledningen.

Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med.

56

15 I Miljøet til eksamen Det Miljøøkonomiske Råd har for første gang fremlagt sin vurdering af, om vi får nok miljø for pengene. KL har læst rapporten og vurderer konsekvenserne.

18 I Miljøredningsplan for Østersøen Østersøen lider - men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland.

22 I En vej til en bedre offentlig sektor?

Nedtur på vitale dele af miljø- og naturområdet – konsekvenserne af strukturreformen må analyseres.

40 I Kommuner diskuterede klima på KL’s Klimakonference!

Kommunalpolitikere og topembedsmænd var samlet i Kolding for at diskutere klima med miljø- og energiministeren.

Diverse 42 I Chef-konference på COK Chef i teknik og miljø – ny revitaliseret konference på COK tiltrak en bred skare af ledere fra teknik- og miljøområdet.

44 I Lojosøen opvarmer Idrætinstitut!

Bæredygtighed!

Kisakallio idrætsinstitut i Lojo, Finland, får varme fra Lojo søen ved hjælp af en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rørsystem.

24 I KTC-studietur 2008 Bæredygtig byudvikling i Schweiz og Sydtyskland er langt fremme og har været det i en årrække – KTCs studietur går på jagt efter inspiration til arbejdet i kommunerne.

46 I Verdens største varmepumpeanlæg varmer og køler Helsingfors!

I begyndelsen af året tog Helsingfors Energi verdens største varmepumpeanlægg i brug. Som varmekilde bruges renset spildevand.

26 I Vejen til det CO2-neutrale lokalsamfund Mange kommuner har taget klimaudfordringen op og satser på det CO2-neutrale lokalsamfund.

30 I Kommunal varmeplanlægning i retlig belysning

50 I Fra BUM til intern Partnering Efter et par års erfaringer med BUM-modellen som den overordnede styringsmodel for driftskontrakter i Vej- og Parkafdeling, Frederiksberg Kommune, ønskede Teknisk Direktorat at revidere styringsformen.

Kun godt 1/3 af kommunerne har opdateret varmeplanerne siden 1990. Pålæg om tilslutningspligt er hovedreglen.

54 I KEF har store visioner for fremtiden

32 I Vestforbrænding konverterer fra naturgas til fjernvarme

Kommunalt EntreprenørForum arbejder for at udvikle de kommunale entreprenørers konkurrenceevne og for at skabe større respekt omkring det arbejde, der bliver udført hos landets kommunale entreprenører.

Vestforbrænding har en varmeplan! Ifølge planen er der store besparelser at hente i at konvertere over 300.000 MWh fra naturgas til fjernvarme.

38 I Begræns brugen af kemikalier i byggeri

56 I Vejforum 2008 Vejsektorens store arrangement Vejforum er ved at varme op til årets udgave af konferencen. Læs optaktsartikel.

Hvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikalier i byggerier.

59 I Efteruddannelse - jura og faglighed sikrer dialogen i miljøsager Efter reformen omfatter den nye hverdag på miljøområdet nye opgaver, nye kollegaer og nye trends, hvor kommunerne ikke skal træde meget ved siden af, før der lægges sag an mod dem.

Nyt

22

38

60 I Erhvervsnyt 61 I KTC Nyt

TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE 7

RĂĽdhuse skabt til kommunen

Byg nyt rĂĽdhus eller optimer det eksisterende De kommuner, der blev lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen, ďŹ k pludselig stor geograďŹ sk og organisatorisk spredning mellem bygninger, medarbejdere og servicefunktioner. I nogle kommuner er den bedste løsning at samle rĂĽdhuset i en ny bygning, mens den bedste løsning i andre kommuner er at omstrukturere funktionerne i de eksisterende bygninger. COWI kan hjĂŚlpe med at afdĂŚkke, hvad der bedst kan svare sig for jeres kommune, inden beslutningerne trĂŚffes.

Pü det store billede ses Hillerød Rüdhus’ byrüdssal, som er indrettet i en eksisterende bygning, mens det runde billede viser den nye kontorbygning. Hillerød Rüdhus er skabt i samarbejde mellem E. Pihl & Søn, KHR arkitekter, Alectia, Signal Arkitekter og COWI. Foto: Tom Bartho.

Vi tilbyder: s 4EKNISK VURDERING AF EKSISTERENDE EJENDOMME s /RGANISATIONSANALYSER s "EREGNING AF ANL�GS OG DRIFTSUDGIFTER s "EHOVSANALYSER s "RUGERINDDRAGELSE s &ORSLAG TIL lNANSIERINGSL’SNINGER F EKS /00 s 0ROJEKTERING OG BYGGELEDELSE COWI er en førende nordeuropÌisk rüdgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende pü sit felt, fordi vores 4000 medarbejdere hver isÌr er det pü deres.

www.cowi.dk

8

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Københavns affaldsindsamling på vej mod udlicitering Danmarkshistoriens største udbud af affaldsindsamling er på vej i Københavns Kommune, hvor fire ud af ti bydele går i udbud 19.maj.

Udbuddet bliver det første af tre store affaldsindsamlingsudbud, som tilsammen kommer til at dække alle Københavns 280.000 husstande, hvilket svarer til 10-12 store kommuner i Danmark. Derudover vil der inden for en tre-årig periode komme udbud af mere specialiserede opgaver, såsom indsamling af emballage og storskrald.

- Vores mål med udbuddet er at sikre den bedste og mest miljørigtige løsning til den rigtige pris. Med klare roller mellem kommunen som myndighed og bestiller og de private renovatører som vores

områdechef Jens Purup fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning.

Vand til 100.000 mennesker sikret mod pesticider

Københavns Kommune har arbejdet tæt sammen med den

For at beskytte grundvandet mod forurening har Københavns Energi

nuværende renovatør, R98, for at afdække alle facetter af byens ren-

netop indgået endnu en aftale med privat skov om en 100 procent

ovationsbehov og for at sikre en god virksomhedsoverdragelse af

pesticidfri skovdrift. Det drejer sig om Humleore Skov ved Ringsted,

medarbejderne.

der ligger op ad Vigersted Kildeplads, hvor der årligt udvindes cirka

dygtige samarbejdspartnere, ønsker vi at sætte fokus på borgeren som kunde og på skraldemanden som kernearbejder, fortæller

fem millioner kubikmeter drikkevand – svarende til årsforbruget hos Kilde: Københavns Kommune

100.000 mennesker.

- I de senere år har vi set, at flere og flere boringer og kildepladser må lukke som følge af forurening af grundvandet med pesticider og

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij / Carl Bro A/S NCC Roads A/S COWI A/S Orbicon A/S Rgs 90 A/S VIA Universitet College Dakofa Geograf A/S Blom Info A/S Byggecentrum Guldager A/S KL Tankegang Niras A/S Renosam Efter-& videreuddannelses Centret Krüger A/S Rambøll A/S Vej-EU Dansk Autoværn A/S Ferskvandscentret COK Marstal Navigationsskole

deres nedbrydningsprodukter. Derfor er vi glade for, at det er lykkeside 2 5 7 9 11 12 13 16 17 20 21 29 31 35 36 43 49 53 57 58 62 62 68

des at indgå en aftale, der sikrer, at der nu og i al fremtid ikke må bruges pesticider ved en af vores vigtige kildepladser på Sjælland, siger Per Jacobsen, direktør i Københavns Energi.

Københavns Energi betaler cirka 10 millioner kroner for aftalen, der tinglyses permanent på et cirka 95 hektar stort skovareal. Pengene kommer fra en særlig grundvandspulje, som Københavns Energi har oprettet til grundvandsbeskyttelsesformål. Hver enkelt forbruger betalte i 2008 cirka 75 kroner til denne pulje.

Københavns Energi har gennem grundvandspuljen købt et areal på 530 hektar, hvor der nu er plantet skov, som drives miljøvenligt af den danske stat. Desuden er der indgået fire aftaler med private grundejere om pesticid-frie zoner, der i alt dækker et areal på 235 hektar.

Københavns Energi har gennem de senere år måttet lukke flere kildepladser som følge af forurening med klorerede opløsningsmidler og pesticider. Senest er indvindingen neddroslet markant på to kildepladser, herunder landets største, Solhøj Kildeplads, der normalt yder over fem millioner kubikmeter vand, men nu kun leverer godt tre millioner kubikmeter. Alt i alt har Københavns Energi i løbet af de seneste 20 år tabt kampen om knap 15 millioner kubikmeter vand, som man må finde erstatning for på anden vis.

Kilde: Københavns Energi

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Økologiske forbindelser stiller krav til de nye kommuner Med amternes nedlæggelse overtog kommu-

kommunikation på tværs af kommuneg-

en række undersøgelser med fokus på enkelte

nerne forpligtelsen til at forvalte det, der i plan-

rænserne, når det gælder naturområdet, siger

arter, og de peger på, at de arterne har nytte af

loven er døbt "økologiske forbindelser", og

han.

forbindelserne.

Det er svært at dokumentere effekten af de

som skal sikre biologisk mangfoldighed og optimale livsvilkår for de vilde dyr. De økologi-

økologiske forbindelser, men der er foretaget

- For eksempel har man med ganske få tiltag fået odderen spredt fra Thy til resten af Jyl-

ske forbindelser skal skabe netværk mellem

land, og nu er bæveren tilsyneladende ved at

ellers isolerede naturområder til gavn for has-

tage samme tur fra Klosterheden og sydpå,

selmusen, bæveren og andre vildtlevende dyr.

siger Henrik Vejre.

Men den slags forvaltning kræver øget sam-

Han påpeger dog, at man i en forvaltnings-

arbejde over kommunegrænserne, påpeger

sammenhæng skal være opmærksom på, at

lektor Henrik Vejre, Skov & Landskab.

korridorerne både kan have gavnlige og skade-

- Det er en banalitet at fastslå, at naturfæn-

lige virkninger. Det, der kan virke som en for-

omener er grænseoverskridende, men det er

bindelse for nogle arter, kan være en barriere

ikke desto mindre vigtigt at have for øje i de

for andre, og derfor kan man ikke lave økologi-

nye kommuner. Ikke mindst fordi de fleste

ske forbindelser for mange arter på én gang. I

kommuner geografisk er langt mindre end de

stedet må man udvælge enkelte arter, som

tidligere amter og samtidig har langt flere

man vil gøre en indsats for.

administrative grænser mod nabokommunerne. Derfor er det bydende nødvendigt med

”Der bliver gratis is til alle !”

Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

Kilde: Skov og Landskab

10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Der skal styr på vindmølle-støjen

Kurveknækkere lader vente på sig

Naboer til vindmøller kender til den konstante ”swish-swish”-lyd fra

Den offentlige sektor har haft en stigning i energiforbruget på én pro-

vingerne og de hvinende lyde fra mølletoppen. De gener og prote-

cent de sidste mange år, og landets kommuner har tilsammen en

sterne fra borgere, der er utilfredse med lyden af vindmøller, kendes

elregning på 4,5 milliarder kroner om året. Men hvis alle landets kom-

ikke kun i Danmark. Forskere og ingeniører over hele verden arbejder

muner indgik den såkaldte kurveknækkeraftale med Energisparefonden

til stadighed på at nedbringe støjniveauet i vindmøllerne, og til næste

om at bryde den stigende energiforbrugskurve, så ville kommunerne

år sætter mange af dem kurs mod Danmark.

samlet spare 1,25 milliarder kroner om året på energi.

Aalborg Universitet er nemlig blevet udpeget til at være vært for

Foreløbig er det dog kun 11 af landets 98 kommuner, der har ind-

en international konference om vindmøllestøj i juni 2009, få måne-

gået aftalen, men det skyldes, at aftalen kun har eksisteret i et år,

der før den internationale klimakonference i København. På konfe-

mener Elsparefonden.

rencen vil forskere, udviklere, producenter, planlæggere og miljøfolk

- Vi kan se, at der er stor interesse i kommunerne, men der er et

diskutere blandt andet målemetoder, lyddæmpning, lydudbredelse,

stykke vej til, at 98 kommuner har skrevet under. Der er en proces i

støjgener og grænseværdier.

gang mange steder internt i kommunerne. Det er et godt tegn, for så

- Strøm fra vindmøller er jo suverænt godt for det globale miljø, men møllerne må ikke belaste det lokale miljø for meget, for så vil folk ikke have dem i deres område. I den sammenhæng er støjgener noget af det, folk oftest peger på som et problem, siger professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet.

Kilde: Aalborg Universitet

arbejder de seriøst med det, siger Christian Jarby, kundechef i Elsparefonden.

Ude i de kommuner, der har indgået aftalen, kan man se rigtig gode grunde til at forpligte sig til at nedbringe energiforbruget.

- For det første er det ganske enkelt nødvendigt af hensyn til vores klima og miljø at få styr på strømmen. For det andet er der mange penge at hente ved en fornuftig omgang med ressourcerne – herunder ikke mindst el. Alle kommuners økonomi er presset. Så alle de penge, der kan frigøres, kommer borgerne til gode, siger Leif Olsen (SF), underskriver af aftalen for Bornholms Regionskommune og formand for Teknik- og Miljøudvalget.

I Elsparefonden er man tilfreds med den generelle tilslutning til kurveknækkeraftalen, som i alt 36 kommuner, ministerier, institutioner, gymnasier og virksomheder har tilsluttet sig på mindre end et år. En ny evaluering af Elsparefondens kampagner over for det offentlige viser, at fonden har indfriet sit mål for 2007 om at indgå aftaler, der dækker et elforbrug på 500 GWh pr. år.

Kilde: Elsparefonden.dk

Alvorlige uheld nedbragt på M3 Tre år efter starten på udbygningen af Motorring 3 (M3) vest om

På lignende strækninger med vejarbejde sker normalt op til en

København viser nye tal, at trafikledelsessystemet har gjort bilister-

fordobling af uheldene. At det ikke er gået sådan under M3-arbejdet

nes vej gennem det 17 km lange vejarbejde sikrere, end før vejar-

tilskrives, at der er lavet en særlig beredskabsplan for strækningen,

bejdet begyndte.

som sikrer en hurtig oprydning efter uheld. Desuden hjælper trafikle-

Vejdirektoratet har sammenlignet uheldstallene for årene op til vejarbejdet med perioden med vejarbejde. Samlet set er uheldsbil-

delsessystemet med variable hastigheds- og informationstavler bilisterne gennem strækningen.

ledet stort set uændret, men antallet af uheld med tilskadekomne er

Erfaringerne fra M3 glæder transportminister Carina Christensen:

stort set halveret fra 10,3 alvorlige uheld pr. år inden vejarbejdet til

- Trafikledelsessystemet på M3 er et godt eksempel på, hvordan

nu 5,6 alvorlige uheld pr. år.

- Det er opmuntrende at se, at antallet af alvorlige uheld er faldet

teknologien ikke blot kan sikre en smidig trafikafvikling, men også har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Vi skal med en satsning på

så markant. Vi må ikke glemme de særdeles vanskelige betingelser,

Intelligente Trafik Systemer udnytte det potentiale, der ligger i at sikre

der er på vejarbejdsstrækningen. Set i det lys er antallet af mindre

en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem ny teknolo-

uheld faktisk også ganske lavt, siger Charlotte Vithen, der er leder af

gi. En sådan satsning på trafikledelsessystemer vil derfor indgå i den

Vejdirektoratets Kompetencecenter for trafikledelse.

investeringsplan, som regeringen vil fremlægge inden årets udgang.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Femte klimakommune er på plads Thisted er som den kun femte kommune i landet blevet en af Dansk Naturfredningsforenings klimakommuner. Thisted tilslutter sig den eksklusive gruppe med Frederikshavn, Hvidovre, Lolland og Lyngby Taarbæk Kommune.

Målet med klimakommunerne er, at hver kommune fastsætter et mål for CO2-reduktioner og udarbejder en klimahandlingsplan. Mere konkret skal kommunerne gennemgå fire trin: •

Underskrive en borgmestererklæring med et reduktionsmål for CO2-udledningen. DN anbefaler, at de enkelte kommuner forplig-

•

•

•

ter sig til en reduktion på mindst 2 procent om året frem mod

Cyklister mere udsatte i trafikken

2025.

Det er blevet farligere at færdes i trafikken, især hvis man er cyklist.

Lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning for at give

De seneste uheldstal fra Vejdirektoratet viser, at der i februar blev

indsigt i, hvor de største CO2-udledninger finder sted, samt hvor-

dræbt 38 på de danske veje, og det er det næsthøjeste tal siden

dan man kan reducere udledningen.

2000 og en stigning på 65 procent i forhold til februar 2007.

Udarbejde en klimahandlingsplan, der beskriver, hvordan man vil

Det er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af de dræbte i febru-

nå målet, samt hvilke områder man vil fokusere på. Tre områder

ar var cyklister, mens kun en enkelt cyklist blev dræbt samme måned

er oplagte at arbejde med; energieffektivisering - og besparelser,

sidste år. En årsag hertil menes at være vejret, da februar 2008 var

vedvarende energi samt transport.

varmere og med mindre nedbør end året før. Det har fået flere cykli-

Implementere planer og overvåge udviklingen. Kommunen skal

ster på vejene, samtidig med at bilisterne har sat farten op. Det for-

offentliggøre resultatet mindst en gang årligt. DN arbejder med at

klarer også, at der skete en tredobling af antallet af dræbte i eneu-

udvikle et CO2-barometer, der viser, hvordan udviklingen går i de

held fra tre til 10 bilister.

enkelte kommuner. Læs også artiklen side 14.

Kilde: Vejdirektoratet

12

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

FOTdanmark - repræsentantskabsmøde

Regeringen kræver barrierer ved gylletanke Som reaktion på en række miljøskadelige udslip fra landbrugets gyl-

24. april holder FOTdanmark repræsentantskabsmøde. FOTdan-

letanke, sætter miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu yderligere

mark (fælles objekttyper) har på bare 6 måneder fået tæt ved 2/3

ind for at øge sikkerheden for naturen. Ministeren har lavet en aftale

dele af kommunerne som medlemmer af foreningen, og i begyn-

med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, der

delsen af april har det 63. kommunale medlem meldt sig ind.

betyder, at alle gylletankene fra 1. februar 2009 som hovedregel skal sikres med en barriere, der forhindrer gylleudslip i at flyde uhindret

- Det er mig en stor glæde at samarbejdet har fået så god vind i sejlene. Det giver rigtig gode muligheder for at nå det mål vi har

ud ved uheld til skade for naturen.

- Vi har nu i flere år oplevet, hvordan uheld med gylletanke har

sat os - at gøre det fælles geografiske administrationsgrundlag

resulteret i fiskedød i nærtliggende åer og skade på naturen. Det er

landsdækkende inden udgangen af 2011, udtaler formand Torben

ikke rimeligt, og nu mener jeg, det er på tide at skærpe reglerne. Med

Nøhr, teknisk direktør i Vordingborg Kommune.

de nye krav til gylletanke mindsker vi risikoen for skade på naturen betydeligt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

I marts måned blev de første FOT-data fra Egedal kommune lagt i

Tiltaget er en skærpelse af den bekendtgørelse om husdyrgød-

testdatabasen, og databasen er nu i gang med at blive testet. Med

ning, som regeringen aftalte med de samme partier sidste sommer.

de første data i det fælles databasesystem (FOT2007) er FOTdan-

Kilde: Miljøministeriet

mark nået en vigtig milepæl.

- Det er hermed lykkedes at få leveret et godkendt datasæt fra en

RenoSams årsmøde

leverandør, og forventningen er, at de øvrige leverandører hurtigt

I disse år er der stort fokus på det globale klima og energiforbrug. RenoSam

følger efter, så vi kan nu se frem til, at leverancerne begynder at

har derfor valgt at lade en EU-parlamentariker lægge op til debat om sam-

køre glat, siger Torben Nøhr.

menhængen mellem miljøpolitik, affaldspolitik og energipolitik. På årsmødet lægges der også op til en bredere politisk debat om det offentliges rolle

Det årlige ordinære repræsentantskabsmøde for alle medlemmer-

som leverandør af forsyningsydelse til borgerne – en rolle der længe har

ne og de inviterede gæster finder sted den 24. april fra kl. 9.30 –

været til debat og under opbrud. Endelig vil der blive sat fokus på nogle af

15.00 i Torvehallerne i Vejle. Der vil være mulighed for at lytte til

de aktuelle problemstillinger for affaldssektoren. Det gør vi på tre workshop,

forskellige faglige oplæg, heriblandt om lokale FOT-samarbejder og

hvor der er fokus på kommunalreformens konsekvenser for affaldsselska-

om fælles infrastruktur via geonøgler.

berne, anvendelsen af økonomiske styringsredskaber på forsyningsområdet

Kilde: FOTdanmark

og integration af affaldsforbrænding i den danske energipolitik.

Se det fulde program for RenoSams årsmøde på side 36-37

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

KTC årsmøde 2008 i Odense

dage inddelt således at der på førstedagen fokuseres på det offentlige og private samspil, hvor konferencens deltagere gennem styrede processer – faglige oplæg og alternative arbejdsformer, udarbejder et fæl-

KTC fortsætter udviklingen af foreningens årsmøde d.

25. og 26. september. Målgruppen og deltagerantallet udvides og årsmødet afvikles nu kun over 2 dage.

les aktionskatalog med årsmødets faglige tema i højsædet. På andendagen integreres den nye viden i KTCs egne rækker – i faggrupper og KTC Kredsene og der skrues op for ambitionerne gennem intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC-medlemmerne får mulighed for at dyrke deres regionale og personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling.

KTC satte i 2006 en udvikling af foreningens årsmøde i gang – med fokus på mere debat og dialog og netværksdannelse mellem deltager-

Bygger videre på Klima Camp

ne. Nu tages næste skridt i udviklingen af årsmødet. Det indebærer

Temaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne fra KLIMA-

dels at konferencen afvikles over 2 dage og dels at målgruppen udvi-

CAMP DK - 08 som afholdes i dagene 29. og 30. maj. Her mødes en

des. Konferenceprogrammet tilrettelægges, så det er relevant for KTC-

række offentlige og private aktører til innovations- og strategilejr for at

medlemmerne i KTCs faggrupper og medlemmer af KTCs associerede

skabe den nødvendige fremdrift i kommunernes klimaindsats. KLIMA-

foreninger samt kommunernes rådgivere og private samarbejdspart-

CAMP DK - 08 afholdes i et samarbejde mellem KTC, FRI og Miljøtek-

nere.

nisk Brancheforening, så allerede i forsommeren lægges kimen til

KTC tager konsekvensen af de seneste års dalende interesse fra

KTCs årsmøde. KTC har forpligtet sig til at udbrede resultater og hand-

KTC medlemmernes ægtefæller, således at der ikke længere laves

lingsanvisninger fra KLIMACAMP DK – 08, så var man ikke heldig at få

særlige arrangementer for denne gruppe. Overordnet set bliver de 2

en plads i maj, så genoptages og videreudvikles samarbejdsrelationerne på KTCs årsmøde, hvor endnu flere kan deltage.

Samarbejdsformen – processerne og dyrkelsen af netværk med udspring i de faglige temaer, giver deltagerne – både fra virksomheder og kommuner et helt unikt indhold og mulighed for at skabe relationer. Virksomhedernes deltagelse i årsmødet ændres, så den giver maksimal værdi for virksomhederne før, under og efter konferencen – både ved traditionel annoncering i KTCs medier, men også i form af direkte involvering i problemløsning og praksisudvikling under konferencen.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 29. april 2008

konference

-mna

Affaldsplanen – et spørgsmål om kommunikation – ’closing the gap’ mellem holdning og handling Tirsdag den 6. maj 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Affald og affaldshåndtering kan være borgerens bidrag til en bedre verden – det gælder om at få historien med. Nøgleord i affaldsplanlægningen er grønt image, global opvarmning og borgerens affaldshåndtering, interkulturel kommunikation, borgertilfredshedsanalyser og sammenkædning mellem affaldsplanlægning, kommunikation og politiker- og borgerinddragelse.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

14

TEKNIK & MILJØ I MILJØ

Stadig flere klimakommuner En række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med.

fremsynede landmænd, der produ-

/ Af Joel Goodstein

yderligere forbedringer i energifor-

cerer biogas. Det giver tilsammen 82 pct. vedvarende energi, og nu er vores mål at få det tal endnu højere op. Derfor indgår vi en forpligtende aftale med Naturfredningsforeningen,” siger Erik Hove Olesen, borgmester i Thisted Kommune.

Et af borgmesterens ønsker til syningen er at få forbundet alle kommunens decentrale fjernvarm-

Thisted er måske Danmarks ”grøn-

eværker, så man altid kan levere

neste” kommune. Omkring 82 pct.

den bedste og billigste fjernvarme

af energiproduktionen i kommunen

til borgerne. ”Vores vision er at lave et fjern-

kommer fra vedvarende energikilder, bl.a. vindmøller, biogas og geo-

varmenet, som forbinder alle de

termisk varme. Men selv som uoffi-

mindre bysamfund i kommunen,

ciel Danmarksmester i ”grøn ener-

og det er meget ambitiøst med et

gi” har Thisted ambitioner om at

areal på 1.100 km2 og 80 km fra

nedbringe CO2-udledningen yderli-

den ene ende af kommunen til

gere. Kommunen har derfor ind-

den anden,” siger Erik Hove Ole-

gået en aftale med Danmarks

sen.

Et andet ønske er at kunne

Naturfredningsforening om at blive

udnytte overskudsstrøm fra vind-

klimakommune, og den forpligter sig dermed til at nedbringe CO2udledningen med 2 procent årligt.

Thisteds borgmester Erik Hove Olesen: ”Som kommune har vores rolle i høj grad været at skabe et netværk mellem kommunens energiaktører.”

møllerne til at producere fjernevarme. ”Som det er nu, skal vi nærmest

”Vi er stolte af, at vi er kommet så langt med at være selvforsynen-

som gennem mange år har satset

var de første med geotermisk ener-

betale for at komme af med strøm-

de i vedvarende energi. Det skyldes

på bæredygtige energiløsninger. Vi

gi, og vi har omkring 250 vindmøl-

men i perioder med stor produkti-

ikke primært kommunen, men en

har bl.a. et kraft-varmeværk, som

ler, som laver masser af elektricitet.

on,” siger borgmesteren.

masse engagerede mennesker,

både kan køre på affald og halm. Vi

Også mere end vi kan bruge. Vi har

TEKNIK & MILJØ I MILJØ 15

CO2-neutrale. Erik Hove Olesen deltog på konferencen, og den viste klart, at kommunerne har brug for hjælp fra politikerne på Christians-

Europæisk miljøpris til Thisted Thisted Kommune fik i novem-

borg. ”Der er en række afgiftsbarrierer,

ber 2007 Den Europæiske

som vi håber Folketinget vil ændre.

Solpris – EUROSOLAR-prisen -

Det nuværende afgiftssystem hin-

overrakt i Berlin. Prisen blev

drer en række CO2-reducerende

givet til Thisted, fordi 82 pct. af

aktiviteter. Ministeren lovede at kig-

kommunens energiproduktion

ge på det, og vi håber på konkrete

kommer fra vedvarende ener-

tiltag, der kan hjælpe kommuner-

gi. Det gælder energi fra bl.a. vindmøller, affaldsforbrænding,

ne,” siger han.

På den korte bane er det dog FN’s klimakonference i København i 2009, som venter på handling. ”Som kommune har vores rolle i

biogasanlæg og geotermisk varme. www.thisted.dk www.eurosolar.org

høj grad været at skabe et netværk mellem kommunens energiaktører

Folketinget skal hjælpe kommuner

fuldstændig galimatias, at vi skal

og understøtte et samarbejde mel-

køre det flere hundrede km væk.

lem dem.

Kommunen skal også i gang med

Det vil vi selvfølgelig meget hellere

at energimærke alle sine ejendom-

udnytte lokalt i vores kraft-varme-

guide til alle kommunens energi-

me, og borgmesteren håber, at

værker,” siger Erik Hove Olesen.

producenter. Guiden skal bruges

man på sigt kan finde en løsning,

På en klimakonference den 31.

Senest er vi ved at udarbejde en

op til klimakonferencen af de man-

så man ikke behøver køre kommu-

marts mødtes en række kommuner

ge besøgende fra hele verden, som

nens slam til Tyskland for at kom-

for at udveksle erfaringer og debat-

forhåbentlig vil se, hvordan man i

me af med det.

tere med klima- og energiminister

vores kommune fremmer en bære-

Connie Hedegaard, bl.a. om kom-

dygtig energiforsyning,” siger Erik

munernes muligheder for at blive

Hove Olesen.

”Vi skal have fundet en løsning, så vi selv kan brænde det af. Det er

Klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening har indgået aftale med flere kommuner om, at kommunerne skal nedbringe CO2udledningen. Læs mere: Danmarks Naturfredningsforening www.dn.dk

Miljøet til eksamen Det Miljøøkonomiske Råd har første gang fremlagt sin vurdering af, om vi får nok miljø for pengene.

KL har læst rapporten og vurderer konsekvenserne for kommunerne.

kontorchef i KL’s miljø- og teknikafdeling. Iføl-

Eske Groes, men den fremtidige indsats på

ge Det Miljøøkonomiske Råd er formålet med

området kommer til at afhænge af endnu

rapporten ”at belyse samspillet mellem øko-

ikke indgåede aftaler mellem Folketinget og

nomi og miljø samt effektiviteten i miljøind-

kommunerne.

satsen”. ”Uanset at man kan diskutere elementer i

/ Af Joel Goodstein

vandløb og fjorde og rent drikkevand. Vi kan

går fremad for miljøindsatsen her i landet. I

se af rapporten, at udledningerne af kvælstof

forhold til kommunerne bekræfter vismands-

og fosfor ikke er gået ned. Derfor er det nød-

rapporten, at det går tilbage med vandmiljøet,

vendigt at gøre noget,” siger Eske Groes.

Selv om kommunerne ikke er nævnt direkte i

en særlig indsats, når det gælder vandmiljøet,

den første rapport fra Det miljøøkonomiske

både med hensyn til fosfor, kvælstof og pesti-

råd, kan vismændenes anbefalinger godt få

cider,” siger han.

de kommende år. Det vurderer Eske Groes,

rolle som naturforvalter og ønsket om rene

rapporten, så underbygger den, at det ikke

og rapporten understreger, at der er brug for

konsekvenser for kommunernes miljøindsats

”Der er et dilemma mellem landbrugets

Det kommer til at koste milliarder af kroner at nå den ønskede vandkvalitet, vurderer

Endnu er KL ikke inviteret til forhandlinger med regeringen, men Eske Groes mener, at

➜

16

TEKNIK & MILJØ I MILJØ

svært at ændre på kort sigt. Derfor havde det være oplagt, at vismændene havde set ind-

Første rapport fra nyt råd

gående på det område, men det gør de for-

Den første rapport, Økonomi og Miljø 2008, fra Det Miljøøkonomiske Råd blev fremlagt 12. marts. Den endelige rapport forventes fremlagt 11. april. KL har – på lige fod med en række andre interesseorganisationer - kommenteret rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Såvel rapporten som organisationernes kommentarer kan findes på Det Mil-

håbentlig næste gang,” siger Eske Groes. ”For kommunerne er det vigtigt, at Folketinget tænker de kommende investeringer i fremtidens infrastruktur sammen med miljøinvesteringerne, og derfor har vi inviteret os selv til forhandlinger med regeringen for at få skabt en sammenhæng mellem infrastrukturen og indsatsen for at nedbringe CO2-

Miljøøkonomiske Råd og Det Økonomiske Råd udgør tilsammen De Økonomiske Råd.

Den statslige investeringsplan for fremtidens infrastruktur skal ligge klar inden årets udgang, og derfor forventer Eske Groes, at KL i løbet af foråret sætter sig til forhandlingsbor-

www.dors.dk

det med regeringen.

Til de kommuner, som ønsker at nedbrin-

der både skal generelle og lokale krav til for

ge CO2-udledningen og på sigt måske blive

at forbedre vandmiljøet.

helt CO2-neutrale, er der ikke meget konkret

”Selv om der er lokale forskelle, bliver man nødt til også at opstille generelle krav om

I sine anbefalinger til rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd fremhæver KL særligt indsatsen for et bedre vandmiljø og transportsektorens betydning for CO2-udledning. Ifølge KL er der brug for ”nye initiativer til at nedbringe landbrugets kvælstofoverskud, fosforoverskud og brug af pesticider”, hvis vandmiljøet skal

belastningen,” siger han.

jøøkonomiske Råds hjemmeside. Det

KL fremhæver vandmiljø og transport

at hente i rapporten. ”Vismændene kommer ikke med direkte

f.eks. mindre gødning, pesticider og større

forslag til, hvordan man nedbringer CO2-

bræmmer ved vandløbene.” siger han.

udledningen ude i kommunerne. Rapporten

forbedres yderligere. Når det gælder energiforbrug og CO2-udledning hæfter KL sig ved, at rapporten ikke kommer med forslag til, hvordan man nedbringer belastningen fra særligt transport af personer og gods. Ifølge KL skal der ske ”en massiv investering i kollektiv trafik”.

Kilde: Notat om KL’s anbefalinger på baggrund af ”Økonomi og Miljø”, marts 2008.

indeholder bestemt nogle interessante forslag

Folketinget tage stilling til, og nogle af dem

Infrastruktur og miljø skal kobles

til, hvordan man kan bruge kvoteordninger til

ligger endda på EU-niveau. Men fra kommu-

Eske Groes må videre konstatere, at miljøvis-

at nedbringe CO2-belastningen, men det er

nernes side skal vi naturligvis holde tæt dia-

mændenes rapport ikke tager fat på en af de

jo et anliggende for Folketinget,” siger Eske

log med Folketinget for at fremme betingel-

helt store udfordringer for den fremtidige

Groes. Han mener ikke, at man i kommuner-

serne for den fremtidige miljøindsats,” siger

energi- og klimaindsats: transport af personer

ne behøver læse hele rapporten fra miljøvis-

han.

og gods.

mændene. Man kan nøjes med resumeet.

”Transportsektoren er en af de store syn-

”Rapporten er i første omgang henvendt til

dere, når det gælder energiforbrug og CO2-

regeringen og Folketinget. Mange af de for-

udledning og samtidig et område, som det er

slag, som vismændene kommer med, skal

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

TEKNIK & MILJĂ˜ I MILJĂ˜ 17

LANDSDÆKKENDE 3D BYŽ og ORTOFOTO DANMARKŽ I 2008 MBODFSFS BlomInfo A/S to nye landsdÌkkende produkter.

3D BYÂŽ og ORTOFOTO DANMARKÂŽ er selvstĂŚndige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.

3D BYÂŽ fremstilles i ere versioner: t FOLMF LMPETNPEFMMFS NFE nBEF UBHF t LMPETNPEFMMFS NFE TJNQMF UBHF t LMPETNPEFMMFS NFE TJNQMF UBHF PH med tilføjet „tag-udstyr“, t BWBODFSFEF O“KBHUJHF NPEFMMFS NFE GBDBEFGPUPT CZVETUZS PH USVF ortofotos.

ORTOFOTO DANMARK fremstilles pĂĽ grundlag af farveCJMMFEFS EFS PQUBHFT NFE 7FYDFM UltraCam digitale kameraer i forĂĽret/sommeren 2008.

1JYFMPQM“TOJOHFO FS DN

Masnedøgade 20 2100 København Ă˜ Tlf.: 70 20 02 26 blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 22 04 26 nvp@blominfo.dk www.blominfo.dk

18

TEKNIK & MILJØ I MILJØ

Miljøredningsplan for Østersøen En redningsplan for den miljømæssigt hårdt prøvede Østersø blev sidste år lanceret uden den store bevågenhed. Forureningen er forværret de senere år, men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland.

lem de danske øer. Stort set hele

telse og 4) søfartens forurening. I

let og finansieret fra svensk side,

Danmark, bortset fra Vestjylland

dette indlæg sættes fokus på

udgør grundlaget for modelbereg-

(herunder Skjern Å), afstrømmer

næringssalte eller effekten heraf,

ningerne. De er for Danmarks ved-

dermed til Østersøen.

nemlig iltsvind, som må vurderes at

kommende foretaget af Baltic Nest

være langt det største problem.

Institute i Danmark, hvor Danmark

Modsat Danmark er der stor bekymring for Østersøens miljøtil-

For forurening med næringssal-

Miljøundersøgelser, Århus Universi-

stand i Sverige og Finland, hvor der

te, eutrofiering, defineres målet

tet samt moderinstitutionen i Sveri-

arbejdes intenst på at forbedre

som et niveau for næringssalte tæt

ge står for finansieringen. Der er

Østersøens tilstand 1). Det skyldes,

på det naturlige, dvs. en meget

heri ingen medfinansiering fra den

at forureningen må skønnes at

begrænset tilførsel af næringssalte.

danske regering, hvorfor det er hel-

være blevet forværret de seneste

Det overordnede styringsmiddel til

digt, at der kan hjælpes fra svensk

år. En meget kraftig opblomstring af

at nå denne reduktion af udlednin-

side. Det kan blot konstateres, at

alger i store områder langs Sveriges

gerne er ifølge planen at fastsætte

de videnskabelige landvindinger

kyster, iltsvind, døde havbunds-

niveauer eller lofter for, hvor meget

om Østersøen, og hvor meget, der

strækninger og forringet biodiversi-

der samlet set må udledes til de

skal til for at redde den, øges

tet viser dette. Kilderne til forure-

enkelte geografiske dele af Øster-

meget hurtigt i disse år.

En ny redningsplan for Østersøens

ning af Østersøen med næringssal-

søen. Udledninger fra Danmark

miljøtilstand så dagens lys på et

te er primært landbruget, men

påvirker f.eks. Kattegat og de Dan-

ikke må overskrides, fastlægger et

møde for Østersøens miljøministre

også manglende spildevandsrens-

ske Stræder i stort omfang.

helt nyt princip for reduktion af for-

i Krakow, Polen, den 15. november

ning fra østlandene bidrager.

/ Af Karsten Skov, Miljøvision, tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen

2007. Danske medier omtalte ikke

Baltic Sea Action Plan 2), som

Et fast niveau eller et loft, som

urening til Østersøen. Dette princip

17.210 ton kvælstof mindre

har ikke været anvendt før (man

denne miljønyhed, nok fordi det

Miljøredningsplanen for Østersøen

Ved at fastlægge dette niveau for,

har kun fastlagt reduktionsmål, som

skete midt under valgkampen, men

officielt hedder, skal gennemføre

hvad de enkelte havområder kan

i de danske vandmiljøplaner), og

også fordi forurening af Østersøen

visionen om et sundt havmiljø i

tåle at få tilført, kan der opstilles et

landene skal aflevere nationale pro-

synes at være glemt i den danske

Østersøen i 2021. Målet er at sikre

mål for reduktion fra hvert enkelt

grammer for opfyldelsen til sekreta-

miljødebat.

god økologisk tilstand - et begreb

land. Danmark skal derfor reducere

riatet for Østersøens Miljøkonventi-

som EU allerede bruger som målet

med 16 ton fosfor og 17.210 ton

on, Helcom, i 2010. Løbende skal

plan også få afgørende betydning

for en god miljøtilstand på vand-

kvælstof årligt. Selv om der tale om

det så vurderes, hvordan indsatsen

for bekæmpelsen af vand- og hav-

området.

et foreløbigt niveau baseret på en

skrider frem, og i 2013 skal mil-

Ikke desto mindre vil denne

Redningsplanen omfatter 4 ind-

vis usikkerhed, er der dog tale om

jøministrene vurdere om yderligere

grafisk jo ikke kun havområdet bag

satser: 1) forurening med nærings-

den bedst tilgængelige viden.

tiltag skal sættes i gang, f.eks. om

Bornholm, der regnes til Østersøen,

salte (eutrofiering), 2) forurening

MARE, Marine Research on Eutrop-

lofterne skal strammes.

men hele Kattegat og alt vand mel-

med farlige stoffer, 3) naturbeskyt-

hication, som er et program udvik-

forurening i Danmark. Det er geo-

TEKNIK & MILJØ I MILJØ 19

Christiansø – ren idyl i Østersøen, som under overfladen lider hårdt under de store udledninger af næringssalte.

Flest problemer i østlandene

Mens landbrugets belastning af

interesse med et helt afsnit om

ikke nås i 2015. Havstrategidirekti-

Miljøministrene besluttede i

Kattegat, Bælterne og Øresund sta-

konkrete tiltag, som landbruget kan

vet (2007) er i december 2007

november 2005 at udarbejde den

dig opretholdes som ”hot spots”.

bruge for at nedbringe tabet af fos-

blevet endeligt færdigt og skal nu

nye redningsplan. Fra dette tids-

Status for arbejdet i hele Østersøre-

for og kvælstof. Dette kan for Dan-

opfyldes i 2020. Miljømålene heri

punkt har Østersøkonventionens

gionen er, at 83 af de oprindelige

marks vedkommende sammenlig-

skal fastsættes i regionale områder

sekretariat og Østersølandene som

162 er blevet løst og dermed for-

nes med indsatsen for at regulere

mellem landene, dvs. at Danmark

medlemslande arbejdet intenst på

melt taget af listen. Løsninger er

husdyrbrugene ved den nye husdy-

og Sverige skal blive enige om et

at udforme planen. En del rappor-

stort set i gang i alle andre ”hot

rgodkendelseslov. Der ses dermed

miljømål for Øresund. Disse to

ter er blevet udarbejdet, bl.a. om

spot”-lokaliteter, men det tager

nu et tydeligt fokus på konkrete

rammedirektiver er bygget op som

påvirkningen af næringssalte 3).

naturligvis tid at få en lokalitet, f.eks.

løsninger i landbruget og mulighe-

procesdirektiver, hvor målet er at

forurening fra et landbrugsområde,

derne for at regulere herefter.

nå god miljøtilstand eller et

det på at begrænse forureningen

løst helt og dermed taget af listen.

Givetvis er det tænkt som informa-

bestemt miljømål. Dette skal ske

siden 1974, hvor Konventionen om

Samlet set må det dog vurderes, at

tion, altså frivillige løsninger. Lad os

ved at vurdere tilstanden i et vand-

forurening af Østersøen så dagens

der er endog meget lang vej til

håbe at de virker. Det bliver også

område og så gennemføre de til-

lys. I begyndelsen gik det ret lang-

samlet løsning.

interessant, om den danske hus-

tag, der skal til for at nå denne til-

dyrlov, som arbejder med binden-

stand. For så vidt angår Vandram-

I tilbageblik er der blevet arbej-

somt med at få gennemført en ind-

Eftersom der er tale om hele

sats, men med murens fald opstod

Østersøens opland ligger de ikke-

de krav, reelt kan reducere emissio-

medirektivet er EU-kommissionen

der en ny situation. I 1992 begynd-

løste lokaliteter primært i Rusland

nerne og ikke kun fører til mere

og landenes fællesarbejde med at

te en større indsats, hvor de vestligt

og Polen, men også Estland, Let-

produktion på samme niveau.

fastlægge de endelige miljømål og

udviklede lande hjalp de tidligere

land, Litauen og Hviderusland har

kommunistiske lande. Nu blev der

en række lokaliteter, som skal

dere ses sammen med EU's arbej-

undtagelser fra målene allerede

iværksat en mere systematisk ind-

løses. Der er allerede anvendt 25-

de på vand- og havområdet. Den

omkring 2 år forsinket. Ydermere

sats, hvor der blev udpeget 162

30 mia. kr., mens færdiggørelsen af

kan simpelthen ikke forstås uden.

kan man læse i avisartikler 6), at

alvorligt forurenende lokaliteter 4).

hele den oprindelige plan nemt

Dog er Rusland stadig ikke koblet til

målene i hvert fald for kystvandene

Disse ”hot spot”-lokaliteter omfatter

kan koste yderligere op mod 50

opfyldelsen af EU's mål på områ-

er ret slappe. Dette er naturligvis

samtlige større kilder til forurenin-

mia. kr. mere, hvor løsningen på

det, hvorfor Helcom har en unik

ikke hjælpsomt for vandmiljøets til-

gen af Østersøen som fabrikker,

forureningen med næringssalte

position som mellemled til

stand og skaber bare mere usikker-

store spildevandsanlæg og land-

skønnes at koste mellem 20-25

Rusland.

hed om, hvad der konkret skal

brugspåvirkning mv.

mia. af de 50 mia. 5).

Miljøredningsplanen skal endvi-

Vandrammedirektivet (2000)

andre vigtige elementer såsom

gøres.

fastsætter miljømål, som skal være

Af de oprindelige 4 lokaliteter, som Danmark står for, er kun

Landbruget er i fokus

opfyldte i 2015, og planperioderne

Danmark halter bagefter

Lynetten, spildevandsrensean-

Som et særligt nyt fokus er der i

fortsætter til 2021 og 2027 med

Umiddelbart må det vurderes, at

lægget i København, taget af listen.

planen viet landbruget en særlig

fornyet indsats, såfremt målene

Danmark gennem de tiltag, som

20

TEKNIK & MILJĂ˜ I MILJĂ˜

allerede er besluttet, vil kunne

Dette loftsmĂĽl pĂĽtages som bin-

opfylde det foreslĂĽede reduktions-

dende og bør ikke kun vÌre en

loft for Danmark. Disse tiltag er

anbefaling. Danmark bør selv gen-

Vandmiljøplan III (VMP III 2005-

nemføre dette senest i Vandmil-

15), de vand- og naturprojekter

jøplan IV. Herved bliver det meget

som er ivĂŚrksat i 2007 for ca. 600

lettere at fastholde, hvor meget der

mio. kr. af den sükaldte miljømilli-

skal nĂĽs.

D) Eftersom landbruget stĂĽr for

ard, den nye husdyrgodkendelsesordning samt gennemførelsen af

hovedparten af forureningen, bør

vandrammedirektivets miljømül.

man overveje at tage bindende vir-

Spørgsmület er imidlertid, om gen-

kemidler i brug i forhold til de nu i

nemførelsen af disse beslutninger

overvejende grad frivillige, som ikke

er ordentligt pĂĽ vej.

synes at virke.

For VMP III er mĂĽlet bl.a. at reducere udledningen af fosfor med 50 %, og udledningen af kvĂŚlstof med 13 %. Vigtige instrumenter til denne opfyldelse er f.eks. for fosfors vedkommende etablering af dyrkningsfrie randzoner pĂĽ 50.000 ha og for kvĂŚlstofs

evalueres ved udgangen af 2008,

for f.eks. kvĂŚlstof og fosfor, der skal

vedkommende en vurdering af,

synes meget at tyde pĂĽ, at vi er

nĂĽs over en 10-ĂĽrig periode. Vand-

hvad strukturudviklingen i sig selv

langt bag efter med at opfylde

miljøplanerne tager udgangspunkt i

vil give. Strukturudviklingen har ikke

mĂĽlene i denne plan.

en overordnet tilgang til et redukti-

givet et mindre dyrket areal endnu,

onsmĂĽl, mens vanddirektiverne er

De danske vandmiljøplaner og

snarere tvĂŚrtimod, og etableringen

EU's vanddirektivet er to forskellige

en lovreguleret proces, hvormed

af randzoner er kun sket i ganske

tilgange til at løse vandforurening

god miljøtilstand skal nüs pü bag-

lille omfang med fĂĽ hundrede hekt-

pü. Vandmiljøplanerne fastlÌgger

grund af lokalspecifikke vurderinger.

ar 7). Sü selvom VMP III først skal

nogle helt konkrete reduktionsmĂĽl

I regeringsgrundlaget melder regeringen pü side 49 ud, at den vil fremlÌgge forslag til en Vandmiljøplan IV for at nü de nye miljømül fra vandrammedirektivet. Dette er en ganske interessant udmelding, hvor der nÌvnes ekstensivering af landbrugsdriften i üdale og udmøntningen af landdistriksprogrammet. Udmeldingen er ikke videre detaljeret 8). Man kan konstatere, at der tilbagestür en opgave med at fastlÌgge detaljerne.

V&S Prisdata 2008

Vi sĂŚtter pris pĂĽ byggeprojekter

Som konklusion mĂĽ det fastholdes, at:

V&S Prisdata er et uundvÌrligt vÌrktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlÌgning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet Êt sted, og der er priser pü büde anlÌg, nybyggeri, renovering og drift.

mere for det videnskabelige vidensarbejde om Ă˜stersøen, ikke mindst BYGGECENTRUM DS800 5

V&S Prisdata fĂĽs i digital version og i bogform. LĂŚs mere og bestil pĂĽ vs.byggecentrum.dk. Du kan ogsĂĽ kontakte os pĂĽ 70 12 06 00.

A. Danmark bør interessere sig

ved at støtte dette økonomisk.

B. Politikerne bør ogsĂĽ interessere sig mere for gennemførelsen af Ă˜stersøens miljøredningsplan, ogsĂĽ for de ikke nĂŚrdanske vandomrĂĽder, hvor vi i forvejen har forpligtelser.

C. Danmark bør arbejde for, at

hvert land fĂĽr et reelt loftsmĂĽl for emissioner af fosfor og kvĂŚlstof.

Noter: 1. MiljÜvürdsberedningen, MiljÜ- og samhällsbyggnadsdepartementet: Strategi fÜr hav og kust utan ÜvergÜdning, 59 pp., Stockholm 2005, og Helcom, Activities 2006, overview 2. Helcom Baltic Sea Action Plan, 103 pp., november 2007, Finland.

3. Helcom, Development of tools for assessment of eutrophication in the Baltic Sea, Helcom, Baltic Sea Environmental Proceddings No 104, 62 pp., 2006, Finland, og Helcom, Towards a Baltic Sea Unaffected by Eutrophication, 35 pp., overview 2007.

4. The Baltic Sea Joint Comprehensive Environmental Action Programme, Helcom, 1993, og List of JCP HOT Spots in the Baltic Sea Catchment area as per June 2006.

5. Tallene er naturligvis grove skøn, men bedst mulige, foretaget af NEFCO/Helcom.

6. Information den 13. november 2007.

7. Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet: Vandmiljøplan III: Statusnotat for 2006, 17 pp., 2007 og Fødevareministeriet og Miljøministeriet, Grontmij/Carl Bro: KortlÌgning af 10 m randzoner langs mülsatte og ikke mülsatte vandløb og søer over 100 m2 i Danmark, 2008.

8. Regeringsgrundlag, Mulighedernes samfund, VK regeringen III, november 2007.

M8 ^f[b\e[\cj\ jbXY\i ep\ dlc`^_\[\i% @ d\i\ \e[ (, i _Xi m` ]a\ie\k bXcb ]iX Ék\be`jb mXe[É% El \i mfi d\kf[\ M8$^f[b\e[k k`c Xk fd]Xkk\ 8CK M8IDK M8E;% ;\k Y\kp[\i Xk \e _m`cb\e jfd _\cjk \a\e[fd bXe dfek\i\ \k >lc[X^\i Ycµ[^µi`e^jXec´^ g _\c\ mXidkmXe[j`ejkXccXk`fe\e% ;\k Y\kp[\i f^j [l `bb\ d\i\ Y\_µm\i Y\bpdi\ [`^ fd iµi# Y\_fc[\i\# _Xe\i# Yilj\i\ f^ Õ`j\i [\i bXcb\i k`c% ;\k ^`m\i ]´ii\ ´i^i\cj\i f^ Y\[i\ µbfefd`% Bc`b `e[ g nnn%^lc[X^\i%Zfd f^ ] d\i\ Xk m`[\ % <cc\i i`e^ k`c mfi\j ble[\Z\ek\i +/(* ++''# [\i j`[[\i gXiXk k`c Xk _a´cg\ [`^ d\[ Xk Ôe[\ [\e cµje`e^ [\i gXjj\i Y\[jk k`c a\i\j Xec´^% <cc\i bfekXbk [`e cfbXc\ MMJ `ejkXccXkµi f^ X]kXc dfek\i`e^% >lc[X^\i 8&J% ?\ai\mXe^ ($,% *+,' 8cc\iµ[% Kc]% +/(* ++''% nnn%^lc[X^\i%Zfd

22

TEKNIK & MILJØ I MILJØ

En vej til en bedre offentlig sektor?

- belyst ud fra udviklingen på Natur- og Miljøområdet

Inden vi på mange andre velfærds- og infrastrukturområder oplever den samme nedtur, som er sket på vitale dele af miljø- og naturområdet, må vi få gang i analysen af strukturreformen og af hvilken kvalitet i den offentlige sektor, vi ønsker.

driftsopgaver blevet overført fra især amterne til kommunerne, hvilket vel

sundheds- og hospitalssektoren.

En sådan analyse bør være et af

ning for fremtidens natur og miljø.

En sådan helhedsorienteret forvalt-

er udtryk for decentraliseringsbe-

fundamenterne for den varslede

ning er netop anbefalet i de nye EU-

stræbelser. De tværfaglige miljøer i

kvalitetsreform og bør tilvejebringes,

direktiver. Tilsvarende var der på

amterne, der gennem en årrække

selvom øvelsen kompliceres af, at

nationalt plan foretaget en visionær

var opbygget og tunet ind til at vare-

regeringen har gennemført en ræk-

samling af energi- og miljøministeri-

tage mere komplicerede opgaver

ke andre store reformer i samme

et i ét, som desværre i den

inden for f.eks socialvæsen (ex sen-

tidsrum. Jeg vil gerne varme op til

nuværende regerings første år blev

hjerneskadede), psykiatri, sundheds-

denne øvelse med en situationsbe-

adskilt igen.

væsenet (ex genoptræning), og tra-

retning inden for natur – og mil-

fik- og miljø blev splittet.

jøområdet. Danmark har efter vores

Væsentlige nedskæringer

egen opfattelse i en længere årræk-

Med strukturreformens ikrafttræden

således vitale dele af det danske

ke været blandt de bedste i verden

fra 1. januar 2007 er de 13 amters

naturforvaltningschef i Fyns Amt 1984-2005,

samfunds velfærd og infrastruktur,

til at forvalte miljø- og natur. Egentlig

miljø- og naturopgaver- og medar-

amtsdirektør 2006.

emner som politisk er særdeles

også en ros til amterne, hvor alle

bejdere blevet fordelt primært til sta-

oppe i tiden. Efter 1 år med den nye

væsentlige opgaver indtil 2007 var

ten, inkl. 7 nye statslige regionale

strukturreform må det være på sin

samlet. Jeg ved fra mit arbejde i

miljøcentre placeret udover landet,

Den første januar 2007 trådte rege-

plads med en uvildig analyse af,

Fyns Amt med regionale EU-projek-

og de 99 kommuner. Kommunerne

ringens strukturreform af den offent-

hvordan opgavevaretagelsen foregår,

ter, at mange regioner og lande i

har det umiddelbare ansvar, mens

lige sektor i Danmark i kraft efter fle-

og om der er behov for justeringer.

Europa misundte den danske måde,

staten varetager den mere overord-

re års forberedelser. Amterne blev

Har vi opnået de erklærede mål om

som arbejdet var organiseret på

nede planlægning. De 5 regioner har

nedlagt, og erstattet af 5 regioner og

stordriftsfordele, synergieffekter, en

inden for denne sektor. Det regiona-

nogle enkelte opgaver som råstoffer,

kommunernes antal blev reduceret

hel og effektiv administration, med

le niveau, amterne, udførte al over-

forurenede grunde og visse planlæg-

gennem sammenlægninger fra 275

én indgang for borgeren?

ordnet planlægning, og deltog i den

ningsbidrag. I udgangspunktet kan

Strukturreformen omhandler / Af Jørgen Dan Petersen, biolog, vand- og

til 99. Opgavevaretagelsen på sund-

Er vi på rette vej til at opfylde

efterfølgende realisering i samarbej-

man således på dette område godt

hedsområdet, socialområdet, under-

regeringens ambitiøse mål, hvorefter

de med stat og kommuner. Det gav

glemme alt om stordriftsfordele, syn-

visnings- og kulturområdet samt tra-

vi inden 2015 skal være verdens

en sammenhæng i forvaltningen,

ergieffekter og princippet om én ind-

fik- og miljøområdet blev på mange

bedste inden for alle dele af uddan-

hvor natur- og vandmiljøbeskyttelse

gang for borgeren. Fordi opgavevare-

områder væsentligt ændret. Med en

nelsesområdet, folkeskole, ungdoms

kunne sammentænkes, hvor alle

tagelsen er blevet væsentlig mere

styrket placering af staten for bord-

uddannelser (som gymnasier), uni-

relevante stoffer og påvirkningsfakto-

kompliceret, samtidig med at

enden, ikke mindst økonomisk, er

versiteter m.v.? Samme årstal har

rer kunne inddrages, og hvor der

amtsmedarbejdernes netværk og

der på mange måder tale om en

regeringen også tænkt, at vi skal

også var skabt mulighed for at tage

kompetencer ved udmøntningen er

centralisering. Omvendt er mange

være blandt de bedste inden for

højde for klimaændringernes betyd-

blevet spredt for alle vinde.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ 23

Miljø- og naturområdet oplever en nedtur og landbruget er en vigtig brik i spillet. Konsekvenserne af strukturreformen bør analyseres.

Allerede år 1 har der for de 7

det ændrer ikke ved, at vores meget

Det må derfor forventes, at der

turreformen ikke desto mindre dybt

nye statslige miljøcentre været tale

værdifulde vandmiljø kun kan sikres

vil komme et øget pres på at søge

i vores budgetter og hiver sammen-

om væsentlige nedskæringer i bud-

ved yderligere væsentlige reduktio-

at definere den nuværende natur-

hængskraften i stykker.

get og personale, bl.a. reduktioner i

ner inden for dette erhverv. Det bli-

og miljøtilstand som ”god nok” til at

de overvågningsprogrammer, som

ver derfor meget spændende at se,

opfylde EU’s beskyttelsesdirektiver,

mig, at vi på mange velfærdsområ-

amterne har udført i mange år – for

om de nye vand- og naturplaner fra

uanset at amternes overvågnings-

der i disse år oplever den samme

nogle stationers vedkommende til-

statscentrene tilskynder hertil, og

rapporter og miljøministeriets sam-

nye danske trend – retorikken

bage fra midten af 1970’erne. Både

beskriver målene og den værktøjs-

menfatninger i mange år til overflod

bestemmer vores mål – og ikke

arvesølv- og guld er og vil komme i

kasse, som kommunerne efterføl-

har demonstreret, at tilstanden

resultaterne. Vores sprogbrug

spil, når der som varslet skal ske

gende skal operere med. Umiddel-

langtfra er god nok, og at hovedårsa-

bestemmer overliggerens højde.

yderligere nedskæringer – foreløbig

bart har folketinget ikke tilvejebragt

gen er landbrugets udledninger af

Dette rejser et nyt filosofisk spørgs-

mindst 1,5% om året de første 3 år

den fornødne sammenhæng mel-

kvælstof og fosfor. Måske kan filosofi

mål: kan man tale om en overligger,

plus finansministerens nye 1%

lem mål, virkemidler og økonomi,

hjælpe os til at forstå den danske

hvis det i virkeligheden er en lim-

opsparing.

som er forudsætningen for at land-

regerings miljøpolitik bedre. Menne-

bostav? Måske, hvis man stadig kan

bruget kan og vil samarbejde om et

sket er det eneste dyr, som kan finte

komme under den. Det bliver

Mundkurv

væsentligt renere miljø. I stedet har

en finte – alle andre dyr kan kun fin-

sværere og sværere at gennemskue,

Statscentrene må ikke længere –

vi - også i de senere år – givet

te. Sagt på en anden måde er men-

hvad der i virkeligheden foregår.

som amterne – ytre sig om politisk

mange tilladelser til udvidelse af

nesket det eneste levende væsen,

sprængfarlige emner, som f.eks ilt-

husdyrbrug, som - populært sagt –

som kan administrere en løgn over

velfærds- og infrastrukturområder

svindssituationen, og dens sammen-

har opbrugt de nemme miljøløsnin-

en løgn over en hemmelighed.

oplever den samme nedtur, som er

hæng med vinterhalvårets afstrøm-

ger for landbruget, for at ansøgeren

ning af kvælstof og fosfor fra land-

kan præstere såkaldt ’miljøneutrali-

længere ønsker at være blandt de

området, må vi få gang i analysen af

brugets dyrkningsjorder. Der forelig-

tet’ efter udvidelsen. Vi har altså selv

bedste i verden til miljø- og naturbe-

strukturreformen og af hvilken kvali-

ger sågar en central instruks til med-

i oplandene til vores internationalt

skyttelse. Især ikke hvis det inde-

tet i den offentlige sektor, vi ønsker

arbejderne om, hvad de må sige

beskyttede natur- og vådområder

bærer yderligere restriktioner over

– endende op med en drejebog for

om iltsvindssituationen til medierne.

ladet tilladte produktionsudvidelser

for landbrugssektoren. Finten er, at vi

den offentlige sektors udvikling i de

gå forud for relativt billige miljøgevin-

siger det modsatte, at vi fortsætter

kommende år. Hvor resultaterne

ster.

med at påberåbe os vores høje pro-

tæller, og ikke retorikken, og hvor

fil og foregiver, at vores måder at

medarbejdere og ledelse får arbejdsglæden tilbage. Det haster.

Den eneste måde Danmark kan opnå en tiltrængt forbedring af sit

Hemmeligheden er, at vi ikke

vandmiljø er netop gennem yderli-

Og vi ved, at den dyreste form

gere reduktion af kvælstof og fosfor-

for miljøbeskyttelse er, hvis samfun-

producere på er (næsten) afkoblet

bidraget fra landbruget. Landbruget

det er nødt til ligesom i Holland at

fra at have konsekvenser for omgi-

har fortjenstfuldt allerede opnået at

opkøbe allerede givne tilladelser til

velserne. Fintens finte er, at uanset

leve op til Vandmiljøplan I og II, men

husdyrbrug.

disse tilkendegivelser skærer struk-

Afslutningsvis forekommer det

Inden vi på mange andre

sket på vitale dele af miljø- og natur-

KTC studietu

til Sydtyskland og

2000-WATTselskabet Schweiz forventer økonomisk vækst på 65 % frem mod år 2050, men forskerne er sikre på, at visionen om 2000 watts-samfundet er realistisk. Hør mere på KTCs studietur.

resultater i ny forskning efter devisen: ”hvad ville vi opnå, hvordan blev det, og hvad kan vi så gøre bedre”.

Fra 6000 til 2000 watt 2000-watt-selskabets fornemmeste opgave er, inden midten af århundredet, at reducere det gennemsnitlige energiforbrug

Der er for tiden mange aspek-

for hver Schweizer fra 6000

ter, der gør Basel til en af Euro-

watt til 2000 watt. Af dette for-

pas mest spændende byer.

brug skal kun 500 watt være fra ikke-fornyelige ressourcer.

Basel er bl.a. pilotregion for det

Bæredygtig byudvikling i S og Schweiz

storslåede miljøprogram 2000-

Det betyder at 2000-watt-sel-

watt-geselschaft. Programmet

skabet arbejder med såvel

gennemføres indenfor rammer-

udvikling af alternative energifor-

ne af ”Novatlantis”, et tæt mil-

mer som energi-optimering i

Efterårets studietur går 30.

ca. 6.000 watt pr. indbygger til

jømæssigt samarbejde mellem

byggeriet. Det er projektets tese,

oktober – 2. november til

2.000 watt. Et mål som kræver en

forskellige offentlige og private

at målene kun kan nås ved at

Schweiz og Sydtyskland.

indsats indenfor alle felter af miljø-

parter; universitet, kommuner

arbejde med både fysiske og

og regioner samt private virk-

økonomiske og sociale aspekter

somheder.

i den måde man indretter frem-

I Schweiz og Sydtyskland har man i

Turen giver os talrige muligheder

tidens samfund på.

mange år arbejdet målrettet med

for at studere og høre om den

og energiforvaltningerne.

bæredygtighed i såvel nybyggeri,

schweiziske indsats og drøfte mål,

praktisk laboratorium for forsk-

2000 watt er i øvrigt det gen-

renovering som byudvikling. Og

midler og resultater med et udvalg

ning i bæredygtighed. Et af

nemsnitlige energiforbrug pr.

siden 2000 har Basel, som bliver

af de involverede, såvel embeds-

målene med programmet er at

indbygger i verden i dag, men

vores base på turen, været pilotre-

mænd som lokalpolitikere. Men

transformere teoretisk forskning

yderpunkterne er ligger langt fra

gion i et meget bredt anlagt miljø-

turen bringer os også til et af Euro-

til praktisk handling, og så oven i

gennemsnittet med USA i top

projekt, som overordnet set har det

pas største bæredygtige byudvik-

købet anvende de praktiske

med et forbrug på 12.000 watt.

mål at nedbringe det gennemsnitli-

lingsprojekter for tiden; nemlig

ge energiforbrug fra de nuværende

bydelen Vauban i Freiburg. Her ser

Novatlantis fungerer som et

r

F O R E L Ø B I G T P R O G R A M

g Schweiz

Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport i bus, samt fælles frokoster og middage hver dag.

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00.

Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, der kører os til rådhuset, hvor vi bliver modtaget af lokalpolitikere og medarbejdere i ”Umwelt- und Gesundheitsschutz”-forvaltningen.

Vi får et oplæg om byens bæredygtigheds-strategi; hvad vil politikerne, hvad er der gjort i byen hidtil, hvad skal der gøres og hvad kan der derudover gøres. Der vil blive mulighed for dialog med oplægsholderne.

Vi spiser frokost sammen med vore værter, hvorefter vi bliver vist rundt i byen. Hovedvægten vil naturligvis ligge på nogle af de projekter vi har hørt om i formiddag.

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på Hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildungszentrum-21.ch) . Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne ser vi på forskellige belysningsprojekter.

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.

Vi starter med at se nogle af byens passiv-huse. Viviane Joyce, der er kommunikationskoordinator i Basels Miljø- og Energiforvaltning, sørger for at vi kommer ind i husene og får mulighed for at møde såvel teknikere som brugere.

Herefter tager Viviane Joyce os til et spændende fabriksområde, der er under omdannelse til et bæredygtigt kultur- og handelscenter. Repræsentanter fra brugergruppen fortæller om opbygningen af området og om bestræbelserne på at få såvel kultur- som handelsliv til at agere bæredygtigt.

Vi spiser frokost i området, www.gundeldingerfeld.ch.

Efter frokost besøger vi det lokale universitet, Fachhochschule Nordwestschweiz, Institut Energie am Bau, hvor professorerne Armin Binz og Werner Müller står for en grundig orientering om arbejdet i ”2000-watt-geselschaft”, www.basel.ch/en/basel/urban_development/2000_watt_society. Arbejdet sker i et samarbejde mellem universitetet, kommune, region og private aktører, og vi kommer i løbet af eftermiddagen også rundt og ser på en bred vifte af projekter.

Fælles middag i Basel centrum.

Lørdag den 1. november. Vi besøger, sammen med Viviane Joyce og lokale medarbejdere i forvaltningen og beboere, bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesellschaft. Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kollektive trafik og gode byrum, affaldshåndtering, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af

Sydtyskland

de vigtigste bifloder til Rhinen.

Frokosten indtager vi undervejs.

Middag i centrum.

Efter frokost er der programfri, d.v.s. mulighed for på egen hånd, at se nærmere på lige netop de projekter eller temaer, vi tidligere har fået præsenteret, enestående ny Schweizisk arkitektur eller kultur, som har din interesse.

vi de nyeste bæredygtige indsatser

Fælles middag i centrum af Basel.

i praksis, og bliver vist rundt af loka-

Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg. Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vau-

le beboere og brugere af området.

ban, som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke

Turen arrangeres af KTC i samarbej-

mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og

de med arkitekt maa Paul Børling.

beboerrepræsentanter. http://www.vauban.de/info/abstract.html.

Følg de løbende opdateringer på

Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksem-

KTCs hjemmeside, hvor du også

pler på Passiv-huse.

kan tilmelde dig.

Retur i Kastrup kl. 18.55.

Bemærk venligst, at der på grund

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person.

af en meget streng tidsplan fra SAS,

Ændringer i programmet kan forekomme.

skal foretages tilmeldinger SENEST 1. JUNI 2008!

Tilmelding sker på www.ktc.dk

26

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

Vejen til det CO2-neutrale lokalsamfund Regeringen har sat som mål, at Danmark skal være CO2 neutral på længere sigt - mange kommuner har taget handsken op og satser nu på det CO2-neutrale lokalsamfund.

/ Af Anders Dyrelund, markedschef for energi og klima, Rambøll Danmark A/S

Samsø formulerede for 10 år siden en målsætning om at blive CO2-neu-

tragtning. Specielt er der grund til at

mange kommunale forvaltninger

der med fjernvarme og større fælles

fokusere på, hvor kommunerne kan

står over for en stor udfordring.

bebyggelser påfører byggeriet unødi-

gøre en forskel og bidrage bedst til,

Det er snart 20 år siden man

at vi når den nationale målsætning

sidst arbejdede med varmeplanlæg-

på den mest økonomiske måde.

ning, ressourcerne er beskåret i

ge omkostninger og generelt øger forbruget af fossile brændsler.

kommunerne, og miljø- og bygge-

Forsyningssiden

kommuner bør gennemføre de

sagsbehandlingen har fået større pri-

I 1979 fik Danmark en førerposition

mest fordelagtige besparelser, inden

oritet. Energistyrelsen har tilsvarende

i verden i kraft af varmeforsyningslo-

nogen for alvor går i gang med de

fået beskåret de ressourcer, der før

ven og kommunerne blev drivkraf-

meget urentable besparelser. Det

hjalp kommunerne med varmeplan-

ten i at spare fossile brændsler. Som

kan man arbejde med i kommunale

lægningen. Det betyder, at mange

resultat af økonomisk optimering i

klimastrategier, eksempelvis som led

kommuner har et betydeligt efters-

varmeplanlægningen i kommunerne

i agenda 21 arbejdet, hvor man på

læb og, at der derfor er et stort

blev fjernvarmens markedsandel

overordnet niveau formulerer mål

potentiale for CO2 besparende pro-

øget fra 30 til 60 %, medens natur-

og prioritering.

jekter, der er meget fordelagtige for

gassen fik 15 %. Desuden blev

samfundet og brugerne. Det er pri-

energiforbruget til fjernvarmen redu-

Indsatsen bør koordineres og alle

Ved at sammenholde det samle-

tral og har nu passeret målet takket

de brændselsenergiforbrug i kom-

mært projekter for at konvertere sto-

ceret fra 1,2 til 0,5 MWh fossilt

være vindmøller på havet og nye

munerne med de muligheder, som

re naturgaskunder til fjernvarme, der

brændsel for hver MWh varme, der i

fjernvarmenet, der udnytter lokale

kommunerne har for at gøre en for-

udnytter kraftvarme og vedvarende

gennemsnit leveres til kunderne.

ressourcer. Flere andre lokalsamfund

skel ses middelbart, at kommuner-

energi.

Samtidig har kunderne sparet på

er også tæt på, mens andre har

nes lovpligtige arbejde med varme-

meget store investeringer forude.

Omvendt har der på det seneste

varmen. Der er ikke noget land i ver-

planlægningen i samarbejde med

været særlig stor fokus på slutforbru-

den, hvor el, naturgas, fjernvarme og

forsyningsselskaberne udgør langt

get og bygningsreglementet, og

affaldsbehandling er koordineret

kommunerne kan spare CO2, men

det vigtigste redskab. Første skridt

mange kommuner kræver nu, at

bedre end i Danmark. Vi var de

prisen varierer. Nogle forslag er

kunne således være en klimaplan

nybyggeri skal være lavenergiklasse

første i EU med en kommunal

urentable og sparer reelt ikke noget,

2009, med 80 % vægt på en opda-

2. Desværre er der en lille svipser i

varmeplan (i Aarhus), og eksperter

mens andre er rentable og medfører

teret varmeplan, 10 % på energire-

annekset til BR08 om energiramme-

kommer fra øst og vest for at se

store besparelser. Mange tiltag er

lateret kommuneplanlægning og 10

beregningen som betyder, at

resultaterne.

svære at vurdere pga. et komplekst

% på kommunens eget brænd-

bestemmelsen virker mod hensig-

samspil mellem byggeri, fjernvarme,

selsenergiforbrug til ejendomme og

ten i fjernvarmeområder. I områder,

des været forudsætningen for, at

naturgas, el og affald mv. Der er

transport.

hvor det ikke er muligt at etablere

Danmark er i front indenfor opvarm-

fælles forsyning, virker bestemmel-

ningssektoren, men det kan gøres

sen godt nok, medens den i områ-

endnu bedre. Vores erfaringer fra

Der er mange forslag til, hvordan

altså grund til at tænke sig om og vurdere forslag ud fra en helhedsbe-

Et nyt klimaministerium har fået til opgave at arbejde for sagen, og

De vandbårne systemer har såle-

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 27

Figur 2: Konverteringsbølgen fra naturgas til fjernvarme er i gang hos Vestforbrænding i Ballerup og Herlev kommuner. Her tilsluttes det første større erhvervsområde. I alt 23.000 MWh med 80 % starttilslutning og særdeles god økonomi og CO2 forfortrængning.

arbejdet med varmeplanlægningen i

gad vide om det vil blive overholdt i

hed til at anlægge en samlet øko-

investere endnu engang i at gentage

flere kommuner viser, at der er et

alle tilfælde? Hvorfor ikke et mind-

nomisk vurdering af forsyning og

besparelsen på egen matrikel.

meget stort potentiale for at effekti-

stekrav som man har til isolering?

klimaskærm. Det gælder i særdeles-

Bestemmelsen er til skade for virk-

hed, når man skal arbejde for fleksi-

somheders og privatpersoners øko-

visere sektoren yderligere, særligt

Desværre indeholder energiram-

ved konvertere større naturgaskun-

meberegningen i bygningsreglemen-

bilitet og forsyningssikkerhed i et

nomi og for samfundsøkonomien.

der til fjernvarme og ved at skifte til

tet en teknisk detalje, som medfører,

CO2 neutralt samfund på længere

Desuden blokerer bestemmelsen

mere effektiv og CO2 fri varmepro-

at reglementet ligefrem blokerer for

sigt. Et nyt hus, med normal klima-

for det CO2 fri samfund, da de indivi-

duktion, eksempelvis biomasse og

energirigtigt byggeri. Det ser ud til, at

skærm, der tilsluttes dagens gen-

duelle løsninger i byerne normalt

solvarme i stor skala. Fjernvarmen er

beslutningstagere i folketing og i

nemsnitlige fjernvarmesystem, vil

koster mere end de fælles løsninger

desuden en forudsætning for, at

kommuner slet ikke er klar over, at

automatisk blive lavenergiklasse 1,

og vanskeligt kan blive CO2 neutrale.

Danmark kan øge vindkraftandelen i

bygningsreglementet på grund af

hvis man beregner forbruget af foss-

elsystemet på en effektiv måde ved

denne tekniske detalje i et anneks

ilt brændsel, og det kan blive endnu

at lade fleksible fjernvarmesystemer

reelt kommer til at fungere som et

bedre, når flere fjernvarmesystemer

BR er i strid med EU's direktiver

med kraftvarme, akkumulatorer,

forbud mod at samarbejde om kol-

konverterer til vedvarende energi.

Denne gang kan vi ikke give EU skyl-

elkedler og varmepumper spille

lektiv forsyning i byerne. Dermed er

sammen med vindkraften.

den i strid med sund fornuft, 30 års

virker sådan, at energien i varmt

en række direktiver med relation til

energipolitik og over 100 års traditi-

vand, som passerer matrikelg-

klimaområdet - om strategisk mil-

udarbejde klimastrategier, der kan

on for, at man samarbejder lokalt om

rænsen til den nye bygning (i form

jøvurdering, om energianvendelse i

reducere energiomkostningerne og

fælles bedste løsninger, hvor det er

af fjernvarme eller blokvarme), i

bygninger, om energiforbrugende

CO2 emissionen.

fordelagtigt, eksempelvis fjernvarme

energirammeberegningen skal reg-

produkter og om vedvarende energi.

eller blokvarme. Hvis bestemmelsen

nes, som om det var fossilt brænd-

Fælles for dem er, at man skal foku-

Bygningsreglementet blokerer for energirigtigt byggeri

ikke snart bliver ændret, vil vi miste

sel (med faktor 1,0) og ikke som en

sere på at spare fossilt brændsel på

førerpositionen som foregangsland

energibærer af overskudsvarme og

en omkostningseffektiv måde, hvor

Bygningsreglementet indeholder

indenfor opvarmning, og vi kommer

vedvarende energi. Dermed forhin-

man ser på hele samfundet – altså

langt om længe en generel bestem-

til at bruge ekstra ressourcer, som

drer bygningsreglementet, at en byg-

også på tværs af ministerier og sek-

melse om, temperaturen i varmean-

fordyrer unødigt byggeriet for at spa-

herre samarbejder med sin nabo,

torer. Energieffektivitet og energibe-

læg skal fastlægges ud fra energi-

re meget lidt CO2, hvilket jo ikke lige-

sin grundejerforening eller resten af

sparelser måles i sparet fossilt

mæssige hensyn. Da alle fremtidens

frem er miljøvenligt – og slet ikke

byen om en fælles forsyning med

brændsel og ikke som uspecificeret

energirigtige opvarmningsformer har

”bæredygtigt”.

lav CO2 udledning. Hvis en bygherre

”energi”.

Flere kommuner er nu klar til at

Svipseren i bygningsreglementet

den. EU har i de seneste år udstedt

Den danske bestemmelse med

glæde af meget lav returtemperatur,

Vores erfaring viser, at fjernvar-

bør alle korrekt dimensionerede var-

me/blokvarme er den mest optima-

CO2 neutrale fjernvarme, skal han i

den generelle faktor 1,0 på fjernvar-

meanlæg i fremtiden således have

le opvarmningsform for ny bebyg-

energirammeberegningen lade som

me og blokvarme er således i strid

en meget lav returtemperatur! Men

gelse i byer, når man har metodefri-

om besparelsen slet ikke er sket og

med EU direktivet om energianven-

alligevel tilslutter sig den næsten

28

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

ge projekter, der sænker varme-

ter iht. varmeforsyningsloven,

forbruget og returtemperaturen.

•

Forhindringer for fjernkøling eli-

ledningsnet og forsyningskilder •

brug, forsyning, konvertering,

ne med Københavns Energi i

brændselsforbrug og CO2 emissi-

spidsen kan etablere fjernkøling baseret på energikilder med lav •

oner mv.

•

varmebehov og elbehov for alle

El-baseret køling i bygninger

større bygninger til brug for ener-

erstattes af fjernvarmebaseret

giledelse, besparelser og varme-

demonstreret af Nordforbræn-

planlægning

delse i bygninger, da den ikke er omkostningseffektiv, og da den ikke

•

Opvarmning af vandet i nye el-

tion og energikilder •

en opgørelse over kommunens biomasse ressourcer i samarbej-

læg på egen matriklen.

omlægges fra el til varmt brugs-

de med landbruget og skovbru-

Integreringen af fjernvarmenette-

vand

get.

ne, som vi har set omkring de

for kraftvarme, fjernvarme, blokvar-

store byer, fortsættes for at

etableres eventuelle solvarmean-

me og evt. vedvarende energi.

udnytte affaldsvarmen bedre og

læg på bygninger som solcelle-

øge konkurrencen mellem

anlæg.

•

I fjernvarmeforsynede områder

•

scenarier for forsyningen på kort og på lang sigt.

•

økonomisk og miljømæssig vurdering af projektforslag iht.

brændsler og produktionsformer.

bekendtgørelsen

Kommunerne arbejder primært

Perspektivdel:

Rambøll arbejder med bistand fra

med at reducere CO2 emissio-

•

AUC på ”Varmeplan Danmark”,

•

en opgørelse over varmeproduk-

forbrugende produkter

tager lokale hensyn til muligheden

Varmeplan Danmark – en vision

•

ding.

•

en forbrugerdatabase med areal,

CO2 udledning.

køling, eksempelvis som der er Figur 1: Historiske udvikling og vision for brændselsforbruget til fjernvarmen.

en energibalance over slutfor-

mineres, så fjernvarmeselskaber-

•

beregning af brændselsenergifor-

Opvarmningen i bygninger, der

bruget i projektforslag for forsy-

nen til termiske komfort på den

endnu forsynes med fossile

ning af ny bebyggelse med hen-

finansieret af Dansk Fjernvarmes

mest fordelagtige måde, medens

brændsler, konverteres til mere

blik på en reel lavenergiklassifice-

F&U konto. Planen tager udgangs-

el-produktion og transport pri-

CO2 fri energiformer som fjern-

ring.

punkt i den nuværende fjernvarme

mært håndteres regionalt.

varme eller en kombination af

Man følger Marstals eksempel og

varmepumper, solvarme, træpil-

varmeselskaber og kommuner har

udbygger store kollektive solvar-

ler, brændselsceller mv. alt

for at forbedre opvarmningen.

meanlæg

afhængig af lokale forhold og

Med start i Vestjyske kommuner

samfundsøkonomien.

De rådgivende ingeniørers vision

De eksisterende anlæg forbedres

I FRIs vision januar 2008 om Dan-

infrastruktur og de muligheder fjern-

Rambølls foreløbige vision er, at

•

•

de kommende års investeringer i

udbygges en række decentrale

planens aktionsdel vil bringe fjern-

gasfyrede kraftvarmeværker med

og nye teknologier inddrages

mark som førende energination,

varmeandelen op til ca. 66 % inden

elkedler, varmepumper og større

løbende.

lægges stor vægt på at nå frem til de

2020 samtidig med, at det fossile

varmelagre i samspil med øget

brændselsforbrug reduceres til

vindkraftudbygning.

Vi vil være taknemmelige for ideer

helhed. Visionen lægger således op

Mindre fjernvarmesystemer får

og informationer fra fjernvarmesel-

til, at fjernvarmen får endnu større

første prioritet til at udnytte de

skaber og kommuner, som vi kan

betydning end i dag med henblik på

lokale biomasseressourcer, bio-

inddrage i varmeplanens aktionsdel.

at opfylde målet om det klimaneu-

under 0,3 MWh brændsel/MWh var-

•

me.

•

bedste løsninger for samfundet som

Aktionsdel:

gas og halm suppleret med

•

Den påbegyndte konverterings-

træflis, hvorved disse bliver 100

Det er vores håb, at planen kan

omkostninger. Dermed bakker rådgi-

bølge fra naturgas og el til fjern-

% CO2 neutrale.

inspirere klimaministeriet og kom-

verne op om, at kommunerne skal

Overskudsvarmen fra de store

munerne i arbejdet med varmeplan-

arbejde for de mest effektive og øko-

forbrænding i Herlev og Ballerup,

kraftvarmeværker, der opererer i

lægning.

nomisk fordelagtige løsninger til glæ-

gennemføres i alle kommuner

det liberaliserede marked, udnyt-

for projekter hvor samfundsøko-

tes maksimalt, så man modvirker,

Hvad kan kommunerne gøre?

nomien er acceptabel.

behovet for flere kondensation-

Det er svært at give generelle råd,

Ny bebyggelse i byer tilsluttes

selværker i EU.

som gælder alle kommuner, men for

Anders Dyrelund har arbejdet i

varme, som bl.a. føres an af Vest-

•

fjernvarme eller blokvarme med

•

de for miljøet samfundet og energiforbrugerne.

Effektiviteten på alle produktions-

de fleste vil det være en god ide at

Rambøll med varmeplanlægning og

dokumenteret lavt forbrug af fos-

anlæg, der er baseret på affald

udpege et par ildsjæle i forvaltnin-

energiforsyning af større bysamfund

sile brændsler iht. kommunens

og anden biomasse, forbedres

gen, som kan arbejde tæt sammen

siden 1979, dog i Energistyrelsen fra

projektgodkendelse, (idet fejlen i

med røggaskondensering, der

med forsyningsselskaberne i kom-

1981 til 1986.

bygningsreglementet forudsæt-

udnytter den lave returtempera-

munen om varmeplanlægningen

tes rettet) medens spredte

tur.

om bl.a. følgende:

I eksisterende bygninger gen-

•

bebyggelser udformes som lavenergihuse med produktionsan-

•

trale samfund for lavest mulige

•

nemføres økonomisk fordelagti-

et digitalt kort med BBR data, områder med godkendte projek-

K L KO N F E R E N C E

TEKNIKOGMILJØ P O L I T I S K

F O R U M

2 0 0 8

Tilmeldingen til KL’s årlige konference på teknik og miljøområdet er i fuld gang, og interessen er stor. Konferencen lægger som de forrige år op til politisk og faglig debat om de aktuelle kommunale udfordringer på teknik- og miljøområdet kombineret med mere uformelt samvær og god underholdning. Politisk Forum 2008 sætter særligt fokus på den fysiske planlægning, infrastrukturen, klimaproblematikken og linjerne for den overordnede udvikling af landet som helhed.

BELLA CENTER, KØBENHAVN

DEN 29.-30. APRIL 2008 Program tirsdag den 29. april 2008 08:30 - 09:45

Kaffe, te, frugt, isvand og brød i udstillingsområdet i Bella Center

09:45 - 10:10

Velkommen til Politisk Forum 2008 v/ Bjørn Dahl, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg Velkommen til Cykelbyen København v/ Klaus Bondam, Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune

10:20 - 10:50

Fremtidens infrastruktur – fra ord til handling v/ Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen

10:50 - 11:20

Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

11:20 - 12:00

Herning og Danmarkskortet v/ Jan Møller Iversen, Direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune

12:00 - 12:40

Kommunalpolitik med regionalt udsyn v/ Jens Stenbæk, Formand for KKR Sjælland og Viceborgmester i Holbæk Kommune

12:40 - 13:50

Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet

13:50 - 14:30

Kommunerne og klimaet v/ NN

14:45 - 16:00

Temamøder

16:00 - 16:30

Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

16:30 - 17:45

Temamøder

17:45 - 18:15

Besøg i udstillingsområdet i Bella Center

18:45 - 19:00

Velkomstdrink på Hotel Scandic

19:00 - 21:15

Festmiddag – 3 retters menu med vin og kaffe

21:15 - 22:15

ATS Live Underholdning v/ Gorm Vølver og Ole Rasmussen: mændene bag At Tænke Sig på Politikens bagside

22:15 - 01:00

Festen fortsætter med jazzkvartetten Road Song

Program onsdag den 30. april 2008 08:45 - 09:00

Godmorgen og præsentation af udflugter v/ Hjalte Aaberg, Administrerende Direktør i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

09:00 - 09:45

Den usynlige verden – hvorfor man ikke bør overse oversete steder v/ Sociolog Henrik Dahl

09:45 - 10:05

Sådan ligger landet - Landsplanredegørelsen 2008 og de aktuelle udfordringer på miljøområdet v/ Miljøminister Troels Lund Poulsen

10:15 - 13:00

Udflugter i København

13:00 - 14:00

Frokostbuffet i Bella Center og farvel

DET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM

30

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

Kommunal varmeplanlægning i retlig belysning En undersøgelse af kommunernes administration af varmeplanlægningen afslører, at kun godt 1/3 af kommunerne har opdateret varmeplanerne siden 1990.

Pålæg om tilslutningspligt er hovedreglen, og projektforslag indkaldes sjældent i åbent opslag. / Af Bent Ole Gram Mortensen, professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet

naturgas og bygas). Dels er kom-

den primære myndighed på

besvare skemaet. Baseret på de 173

munerne engageret som ejere af

varmeforsyningsområdet og har

svar gav det en svarprocent på 64.

forsyningsvirksomheder, dels er

ansvaret for planlægning og god-

kommunerne via lovgivningen på-

kendelse af projekter vedrørende

munernes administration af områ-

lagt en række myndighedsopgaver

den kollektive varmeforsyning.

det ganske fornuftig. Kommunerne

Som helhed betragtet er kom-

kunne dog på visse områder

og -kompetencer som varmeplan-

Undersøgelse af kommunernes administration

optræde mere hensigtsmæssig.

blev omfattet af en særskilt regule-

Der har hidtil manglet en tilbunds-

søgelsens resultater, og vil koncen-

ring med vedtagelsen af varmefor-

gående viden om, hvorledes kom-

trere sig om de tre nedenstående

syningsloven fra 1979. Med loven

munerne har forvaltet varmeplan-

områder. Den egentlige forsknings-

blev der indført et egentligt plan-

lægningen. I 2006 udsendtes som

rapport er publiceret som: Bent Ole

lægningssystem for bygningsop-

et led i et forskningsprojekt et elek-

Gram Mortensen og Rikke Gottrup:

varmning, der bl.a. havde som kon-

tronisk spørgeskema til landets

Kommunal varmeplanlægning i ret-

sekvens, at landet blev opdelt i

daværende 271 kommuner. Svar-

lig belysning, Jurist- og Økonomfor-

områder, hvor opvarmningsformen

procenten var større end forventet. I

bundets Forlag, 2007.

(på sigt) var fastlagt.

alt 196 kommuner reagerede. 173

myndighed.

Den kollektive varmeforsyning

Denne artikel bygger på under-

De danske kommuner er en central

I 1990 blev loven fra 1979

kommuner besvarede spørgeske-

Varmeforsyningsplaner

aktør i forbindelse med den kollek-

afløst af den nugældende varme-

maet, mens 23 kommuner af for-

Som følge af den første varmefor-

tive varmeforsyning (fjernvarme,

forsyningslov. Kommunerne er nu

skellige årsager ikke ønskede at

syningslov fra 1979 blev der udfær-

ENE RG I diget varmeforsyningsplaner for alle

Kun 6 % indkalder projektforslag i

fra kommunen som forsyningsvirk-

kommuner. Siden 1990 har kom-

åbne opslag. Svarene kan afspejle

somheden. For størstepartens ved-

munerne ikke haft pligt til at vedta-

det faktum, at der i mange kom-

kommende drejer det sig om

ge egentlige varmeplaner, men

muner kun er en eller få kollektive

nybyggeri, men også i forhold til

pligten til at varmeplanlægge påhvi-

varmeforsyningsvirksomheder.

eksisterende byggeri anvendes til-

ler stadig kommunerne. Spørgeske-

I 86 % af de tilfælde, hvor til-

slutningspligten i et ikke ubetydeligt

maundersøgelsen viser, at kun 35

slutningspligten fremgår af en lokal-

omfang. En forblivelsespligt for de

% af kommunerne har udfærdiget

plan, har kommunen angivet, om

allerede tilsluttede forbrugere er

nye varmeplaner efter 1990. Det

tilslutningspligten gælder naturgas

dog mere benyttet end tilslutnings-

forhold, at varmeforsyningsplaner-

eller fjernvarme. Kommunerne kun-

pligten på eksisterende byggeri.

ne ikke længere er bindende, og at

ne have nøjes med at angive en til-

ww www.tan

ww

w.t

an

keg

an

g .d

w.t

keg ang .dk

an ke

g an

g .d

k

k

www.tankegang.dk

w w w.t

an ke ga

ng .d k

www.tankegang .dk

Ved nybyggeri kan tilslutningswww

.t an ke

ga ng

.d k

den gamle varmeforsyningsplan

slutningspligt til kollektiv varmefor-

pligten pålægges efter såvel planlo-

fortsat er dækkende, angives som

syning. Der synes ikke at være

vens som varmeforsyningslovens

årsagen til den manglende udfær-

nogen fordel ved den mere præci-

bestemmelser. Anvendelse af plan-

digelse af planer. Kommunernes

se angivelse, og den praksis er klart

lovens bestemmelser er admini-

manglende opdatering af varmefor-

imod den af ministeren tilkendegiv-

strativt enklere og foretrækkes af

syningsplanen harmonerer dårligt

ne hensigt. Fastlæggelsen kan være

61 % af kommunerne. Et sådant

med planlovgivningens krav om

med til at skabe en formodning for

valg kan imidlertid medføre, at en

revision af kommuneplanen hvert

eller forventning om en bestemt

række af de overvejelser (herunder

4. år, og at varmeforsyningen skal

opvarmningsform. Fra tid til anden

samfundsøkonomiske vurderinger),

inddrages i den fysiske planlæg-

klager naturgasselskaber over pro-

som kommunerne skal foretage

ning. De kommuner, der udeluk-

jektforslag, hvor fjernvarme trænger

ved projektbehandling efter varme-

kende bygger planlægningsforplig-

ind i områder, der oprindeligt har

forsyningsloven, ikke nødvendigvis

telsen på projektbehandling, må i

været udpeget som naturgasområ-

bliver foretaget.

stedet aktiv sikre, at der indkaldes

der. Til trods for, at kommunens

projektforslag, ikke blot for ny

eventuelle godkendelse af sådanne

udbredte brug af tilslutningspligt er

bebyggelse men også for eksiste-

projektforslag som oftest er blevet

udtryk for et proportionalt indgreb.

rende bebyggelse. Ændrede for-

opretholdt af rekursmyndigheden

Hvor anlæg leverer meget billig

hold kan betyde behov for revurde-

(Energiklagenævnet), ville det givet

fjernvarme, har grundejerne i reg-

ring af den fremtidige opvarm-

have været lettere for kommunen,

len et stærkt privatøkonomisk

ningsform. Det har ikke i forbindel-

hvis den ikke på forhånd havde

incitament til at tilslutte sig fjernvar-

se med undersøgelsen været

angivet en bestemt opvarmnings-

men. I sådanne tilfælde kan tilslut-

afdækket, i hvad omfang det sker.

form.

ningspligten være overflødig set i

Projektgodkendelse

Tilslutningspligt

lægget det nødvendige kunde-

Kommunernes primære styring af

Et af kommunernes vigtigste midler

grundlag. Ligeledes kan det overve-

varmeforsyningsområdet sker i dag

til at fremme den kollektive varme-

jes, om tilslutningspligten ikke med

Mød Jørgen M. Clausen fra Dan-

ved behandling af konkrete varme-

forsyning har siden den første

fordel kunne tidsbegrænses. Når

foss og Preben Maegaard fra

forsyningsprojekter. Alle projekter

varmeforsyningslov været og er sta-

først anlægsinvesteringen er afskre-

Thy i et magasin om vedvarende

vedrørende etablering af nye kol-

dig brugen af tilslutningspligt. Der

vet, er der ikke nødvendigvis nogen

energi, som Tankegang sender

lektive varmeforsyningsanlæg eller

er meget varierende holdninger til

grund til at opretholde tilslutnings-

udførelsen af større ændringer på

brugen af tilslutningspligt. Nogle

pligten.

eksisterende anlæg skal godkendes

kommunalbestyrelser anser den for

af kommunalbestyrelsen. Ideelt set

at være for bebyrdende for forbru-

tilknyttet pålæg om tilslutningspligt.

du kan læse indlæggene, del-

sker projektgodkendelsen og der-

gerne. Efter vedtagelsen af nye reg-

Efter undersøgelsen opfylder kun

tage i debatten og hente mere

med planlægningen som følge af

ler, hvorefter kommunerne fremo-

34 % af kommunerne både kravet

viden om vedvarende energi.

en konkurrence mellem systemer

ver ikke kan pålægge lavenergihuse

om skriftlig meddelelse til ejerne og

www.tankegang.dk

og konkrete projekter om at levere

tilslutningspligt, er spørgsmålet om

om tilslutningspligtens tinglysning

den mest hensigtsmæssige

anvendelse af tilslutningspligt ble-

på ejendommen. Det er overra-

opvarmningsform for en given

vet særligt aktuelt. Spørgsmålet om

skende og klart utilfredsstillende, at

bebyggelse.

tilslutningspligtens fremtid er da

disse relativt simple formalitetsreg-

også under politisk overvejelse.

ler ikke fuldt ud efterleves af alle

kalder ifølge undersøgelsen projekt-

I 65 % af de sidste 5 godkendte

forslag i forbindelse med nyudstyk-

projektforslag, er der ifølge under-

ninger. 77 % af kommunerne ind-

søgelsen anvendt tilslutningspligt.

kalder projektforslag fra bestemte

Ønsket om anvendelse af tilslut-

kollektive varmeforsyningsanlæg.

ningspligt kommer i lige høj grad

.t a n k

Det kan overvejes, om den

forhold til at sikre fjervarmean-

Halvdelen af kommunerne ind-

www

Der er en række formalitetskrav

kommuner.

egan

g .d k

www

ww

.tank

egan

w. t

an

keg

an

g.d

k

g.dk

Energisk

BLOG ud i april. Samtidig opretter vi en blog på hjemmesiden, hvor

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

32

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

CO2 :

Vestforbrænding konverterer 300.000 MWh fra naturgas til fjernvarme Vestforbrænding har en varmeplan, som er selskabets aktive bidrag til kommunernes lovpligtige arbejde med varmeplanlægning.

Ifølge planen er der store besparelser at hente i at konvertere over 300.000 MWh fra naturgas til fjernvarme.

affaldsproblemer, og man var enige om: •

at det er en god ide at samar-

•

at affaldsforbrænding er bedre

bejde end lossepladser og ikke mindst •

at spildvarmen skal udnyttes.

I 1970 blev Vestforbrænding stiftet af 12 kommuner med i alt 660.000 indbyggere. Siden har Vestforbrænding haft ansvar for al

/ Af Per Wulff, teknik- og energichef, I/S Vestforbrænding Anders Dyrelund, markedschef for energi og klima,

Vestforbrænding bidrager til at kommunerne konverterer fra naturgas til fjernvarme.

Rambøll Danmark A/S

I september 2007 tog borgmester Ove E. Dalsgaard Ballerup kommu-

affaldshåndtering i interessentkommunerne. Der blev etableret et fjernvarmenet til at forsyne bebyg-

skal realisere varmeplanen i de

forbrug. I dag udnyttes 1/3 af var-

gelser i Herlev og Ballerup. For-

omkringliggende kommuner. Den

men i Vestforbrændings eget fjern-

brændingsanlægget er løbende

sidste ledning i projektet er nu ved

varmenet, medens resten sælges til

blevet udbygget, senest med 2 sto-

at være lagt, og der er allerede 75

CTR og VEKS.

re kraftvarmelinier med en effektiv

% tilslutning.

Det fælleskommunale affalds-

Forbrændingsanlæggets ene

røggasrensning.

ovnlinie blev i 2007 forsynet med

ne det første afgørende spadestik

og fjernvarmeselskab I/S Vestfor-

røggaskondensering, og det påtæn-

til betydelige besparelser på varme-

brænding ejer et af Nordeuropas

kes at etablere det på resten af

Affaldsselskabet Vestforbrænding

regningen for områdets mange

største affaldsforbrændingsanlæg,

kraftvarmekapaciteten, hvilket sam-

Vestforbrænding ejes nu af 21

virksomheder og til et renere miljø

som årligt behandler 600.000 tons

let vil øge virkningsgraden fra 85 %

kommuner og behandler affald fra

for borgere. Det skete i forbindelse

forbrændingsegnet affald. Resten af

til 101 % og samtidig øge varme-

900.000 indbyggere og 46.000

med Vestforbrændings udvidelse af

affaldet fra Vestforbrændings

produktionen med 200.000 MWh.

private selskaber. Bestyrelsen bes-

fjernvarmenettet ved Mileparken i

opland går primært til genbrug og

Ballerup kommune. Projektet ved

en lille mængde til deponi. Energi-

Tilbageblik

gange om året for at udstikke de

Mileparken, der omfatter en varme-

en fra affaldsforbrændingen udnyt-

I 60’erne erkendte fremsynede

overordnede retningslinier for sel-

levering på 23.000 MWh, er det

tes til produktion af el og varme

kommuner i regionen, at der måtte

skabet. Der arbejdes først og frem-

første af en række af projekter, der

svarende til ca. 80.000 husstandes

gøres noget ved de stigende

mest ud fra følgende overordnede

tår af 21 politikere, som mødes 6

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 33

Varighedskurve for CTR VEKS og Vestforbrænding

bel investering, der vil komme

prioritering af affaldshåndteringen:

mekapacitet på 40 MW el og 150

1. Undgå affald

MW varme. Derudover er der 2

ing derfor aktivt del i varmeplan-

både affaldskunderne og fjernvar-

2. Genanvend

varmeproducerende ovnlinier med

lægningen i Storkøbenhavn og blev

mekunderne til gode.

3. Forbrænd

en samlet kapacitet på 20 t/h og en

i første omgang koblet til VEKS for

4. Deponer

produktion af 50 MW varme. Der

at afsætte 60 MW overskydende

10 år senere tog Vestforbrænd-

Ved at konvertere fra naturgaskedler til kraftvarme halveres

blev i 2006 installeret et røggas-

affaldsvarme om sommeren. Vest-

CO2 udslippet, når man ser på

Affald til genanvendelse er steget

kondenseringsanlæg på den ene

forbrændings fjernvarmenet blev

energistrømmene i samfundet,

dramatisk i de seneste år takket

kraftvarmelinie, hvor en dampforsy-

imidlertid ikke udbygget yderligere,

men i Danmarks CO2 regnskab iht.

være en ihærdig indsats og afgifter.

net absorptionsvarmepumpe udvin-

da der ikke på det tidspunkt var

Kyotoaftalen er besparelsen 100

Ud af en samlet affaldsmængde på

der kondenseringsvarme ved at ned-

affaldsvarme nok om vinteren, og

%, så det er noget, der kan mær-

ca. 2 millioner tons i Vestforbrænd-

køle og kondensere røggasserne fra

da naturgas fik første prioritet i Her-

kes.

ings ejerkommuner genanvendes

den vandholdige røgfane. Vi ind-

lev og Ballerup.

68 %, medens 25 % forbrændes

høster erfaringer fra anlægget og

og kun 8 % deponeres på en kon-

overvejer, hvordan et lignende anlæg

varmen vokset så meget, at det

nomisk fordelagtigt at opdatere de

trolleret losseplads. Alligevel er

på den anden linie bedst kan etable-

blev nødvendigt med en 80 MW

gamle varmeplaner med nye pro-

energien fra affaldsforbrændingen

res samtidig med, at fremløbetem-

forbindelse til CTR gennem Glad-

jektforslag for fjernvarmen? Det

steget voldsomt.

peraturen fra værket sænkes, og der

saxe kommune for at sikre udnyt-

skyldes flere faktorer:

etableres en akkumulator.

telse af al varmen.

Efter yderligere 10 år var affalds-

Det storkøbenhavnske fjernvar-

Det er selskabets målsætning at

Men hvordan kan det være, at det pludselig er så samfundsøko-

I 1979, da man startede varmeplanlægningen, var der ikke over-

Fjernvarmeselskabet Vestforbrænding

menet modtager også affaldsvarme

affald, primært ved: •

at maksimere el- og varmepro-

Stifterne af selskabet indså fra star-

de 3 anlæg producerer tilsammen

kommuner blev derfor betragtet

duktionen,

ten, at det ville være en god ide at

ca. 25 % af hele varmebehovet.

som ”naturgaskommuner”, hvor

at minimere kapitalomkostnin-

udnytte affaldsvarmen til fjernvar-

ger med effektiv finansiering og

me. Da der ikke var fjernvarme i

Varmeplanstrategien

at minimere de løbende drifts

nærheden, etablerede Vestfor-

Vestforbrændings varmeplan viser,

omkostninger

brænding et helt nyt fjernvarmenet

at den 450 mio. kr. store investe-

Siden er der som bekendt sket

i Herlev og Ballerup kommuner.

ring i at udbygge fjernvarmenettet

mange ændringer, som har gjort

Vestforbrænding har indenfor de

Det samlede varmebehov på

er samfundsøkonomisk fordelagtig

fjernvarmen mere økonomisk,

seneste år moderniseret forbrænd-

300.000 MWh kunne imidlertid

med en samfundsøkonomisk for-

både for samfundet, Vestforbrænd-

ingsanlægget, således at der nu er 2

kun udnytte affaldsvarmen i vinter-

rentning på over 10 % og med en

ing og varmeforbrugerne:

kraftvarmelinier med en samlet kapa-

halvåret. Om sommeren blev

samlet selskabsøkonomisk forrent-

•

citet på 65 t/h og med en kraftvar-

affaldsvarmen bortkølet.

ning på ca. 25 %. Det er en profita-

nedbringe behandlingsprisen for

• •

skud af affaldsvarme.

fra Amagerforbrænding og Kara, og

Herlev, Ballerup og Gladsaxe

naturgas havde første prioritet til at fortrænge olie.

Der er kommet meget mere affaldsvarme

34

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

Vestforbrændings varmeplan: De blå områder har fjernvarme, de røde områder planlægges konverteret fra naturgas til fjernvarme.

• •

•

• •

•

•

•

Kraftvarmekapaciteten i regio-

meget stort potentiale og behov for

indebærer bl.a., at Vestforbrænding

over kommende rentable varme-

nen er øget

at få opdateret varmeplanerne.

giver HNG en kompensation, der

forsyningsprojekter, og den kan

svarer til afdrag på lån til berørte

danne rygraden i kommunens

De gamle fjernvarmeledninger

Herlev, Ballerup og Gladsaxe

har fortsat en restlevetid på

kommuner fik en vigtig rolle i star-

installationer samt faste omkostnin-

egen opdaterede varmeplan. Desu-

mindst 30 år

ten af 80’erne med at fortrænge

ger forbundet med de konvertere-

den etableres et godt samspil med

Der er gradvist sket en fortæt-

olie med dansk naturgas, hvorfor

de kunder. Alt sammen omkostnin-

kommuneplanlægningen, således

ning og forandring af bolig- og

fjernvarmen i dag kun dækker

ger, der ikke falder væk før installa-

at den ny bebyggelse og forsynin-

erhvervsområderne

under halvdelen af kommunernes

tionerne er gældfri ved udgangen

gen kan planlægges og tilpasses

Der etableres ny tæt bebyggel-

varmebehov. Der er således meget

af 2014.

bygherrens ønsker om kvalitet, pris

se, som er egnet til fjernvarme

lang vej til CO2 neutralitet, men til

Erhvervsbyggeri er ikke længere

gengæld kan kommunerne nu se

ne, der i henhold til lovgivningen

friholdt for afgift på energi til

frem til at godkende stribevis af

skal arbejde med varmeplanlæg-

Vores overslag viser, at der er

rumvarme.

meget profitable fjernvarmeprojekt-

ningen i samarbejde med forsy-

store miljømæssige og økonomiske

Det er som bekendt kommuner-

og organisering på et tidligt tidspunkt.

Naturgasprojektet er nu økono-

forslag, som virkelig rykker i CO2

ningsselskaberne og løbende fores-

gevinster for samfundet og bygher-

misk sikret, og naturgasmarke-

regnskabet og samtidig sparer bor-

lå projekter, som kan forbedre den

ren ved at forsyne nye bebyggelser

det er liberaliseret, hvorfor der

gerne for mange penge til varme

samfundsøkonomiske anvendelse

i området med fjernvarme frem for

ikke længere er samme behov

og affaldsbehandling.

af energien.

at investere i dobbelt isolering eller solvarmepaneler på bygningerne.

for at tilgodese naturgassen

Naturgasleverandørerne har

Det er imidlertid svært for de

Der er en stigende fokus på

naturligvis ikke krav på erstatning

kommunale forvaltninger at identifi-

Normalt isolerede bygninger, der til-

energieffektivisering, brænd-

for mistede kunder, da markedet er

cere netop de energibesparende

sluttes fjernvarmen fra Vestfor-

selsenergibesparelser og frem-

liberaliseret. Det samme gælder

projekter, der er bedst for samfun-

brænding, bliver automatisk lave-

me af vedvarende energi

principielt naturgasnetselskabet,

det, da det er forsyningsselskaber-

nergihuse klasse 1, hvis man tager

Regeringen sigter nu mod at

men i vores situation er der tale

ne, som har informationerne. Der-

hensyn til det virkelige brændsels-

Danmark skal være CO2 neutral

om, at HNG vil miste en relativt

for er det mest oplagt, at fjernvar-

energiforbrug.

på længere sigt, ligesom mange

stor markedsandel. Derfor har Vest-

meselskaberne, ligesom vi har gjort

lokalsamfund har sat sig den

forbrænding og HNG valgt at sam-

her hos Vestforbrænding, udarbej-

samme målsætning.

arbejde om at fremme en sam-

der deres egen varmeplanstrategi

fundsøkonomisk udbygning af fjer-

og er på forkant i varmeplanlægnin-

nvarme- og naturgasnettene. Det

gen. Planen giver et godt overblik

Samlet set betyder det, at der er et

Din kilde til viden - også om grundvand

www.niras.dk En detaljeret grundvandsmodel er et uundværligt værktøj i kommunens arbejde med indvindinger og grundvandsbeskyttelse.

NIRAS dækker hele Danmark med grundvandsmodeller. Det sikrer en effektiv indgang, når vi rådgiver danske kommuner og vandværker om arbejdet med indsatsplaner, med miljømålslov og med vandrammedirektivet.

AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare?

Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

3 spændende dage med bl.a. foredrag , politisk paneldebat, udbytterige ture...

Fej[X^ [\e )(% dXa )''/

Kfij[X^ [\e ))% dXa )''/

Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr.

Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse.

Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.

Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.

Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg.

Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i.

Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein

...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber.

Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering.

Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning.

Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.

Workshop 2 – Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter.

I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?

Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse?

Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik?

Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?

Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Kfij[X^ [\e ))% dXa )''/

=i\[X^ [\e )*% dXa )''/

Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund Tur 5 RenoSam golfen

Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.

Repræsentantskabsmøde og udstilling

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God fornøjelse...

Bestil program for 2008 på e-mail: renosam@renosam.dk eller ring på 46 75 66 61

Vesterbrogade 24, 2. tv., s 1620 København V s Tlf. 46 75 66 61 s Fax. 46 75 64 82 s E-mail: renosam@renosam.dk

38

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

Begræns brugen af kemikalier i byggeri Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemiske stoffer og produkter i Danmark Hvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikalier i byggerier.

Mod nye krav i lovgivningen

deres anvendelse er registeret. For

”Fremtidens parcelhus” vist en ræk-

Erstatning af farlige stoffer med

virksomheder og alle i byggebran-

ke eksempler på miljøvenlige huse

mindre farlige er lovpligtig ifølge

chen er det derfor nødvendigt at få

i hvert deres design. Husene skal

arbejdsmiljøloven, men har ofte vist

overblik over, hvilke kemiske stoffer

bl.a. leve op til de krav der stilles i

sig svært at kontrollere.

der indgår i deres arbejdsprocesser.

I Herfølge v. Køge har projektet

/ Af Susanne Bruun Jakobsen, Det Økologiske Råd

På denne måde kan man gøre sin

Svanemærkning af småhuse, som

Implementeringen af den nye

indeholder krav i forhold til anven-

EU-kemikalielovgivning REACH vil

virksomhed parat til at møde nye

delsen af PVC, træimprægnering,

med tiden føre til begrænsninger

krav. Derudover kan alle i bygge-

tungmetaller, bromerede flamme-

og forbud mod særligt problemati-

branchen have en interesse i at

Byggeindustrien er en af de store

hæmmere m.m. I Stenløse Syd har

ske stoffer. Allerede nu er der nye

begrænse brugen af uønskede

forbrugere af kemiske stoffer og

Egedal kommune valgt at forbyde

regler for sikkerhedsdatablade og

kemikalier af hensyn til arbejdsmil-

produkter i Danmark. Kemikalier i

anvendelsen af PVC og trykimpræg-

videregivelse af informationer i

jøet, det ydre miljø og til indeklima-

byggeri påvirker vores arbejdsmiljø

neret træ i de nye byggerier. Dette

leverandørkæden og fra 1.6.2008

et i bygningerne.

og sundhed i forbindelse med pro-

er gjort ved, at kommunen har købt

medfører REACH en forpligtelse for

duktion af byggematerialer og i sel-

jorden og efterfølgende tinglyst ser-

producenter og importører til

ve udførelsen af byggeriet. Vores

vitutter på grundene ved salg.

præregistrering af kemiske stoffer.

Metoder til håndtering af kemikalier i byggeriet

Professionelle brugere af kemiske

Det Økologiske Råd, det regionale

stoffer og produkter skal sikre sig, at

miljønetværk MiljøForum Fyn, Byg-

ydre miljø påvirkes ligeledes gen-

Albertslund kommune har lige-

nem produktion af materialer samt

ledes et forbud mod anvendelse af

gennem håndtering og bortskaffel-

PVC og trykimprægneret træ i byg-

se af byggeaffald, og ikke mindst

geri, hvor de selv er bygherre og et

påvirkes indeklimaet og sundheden

ønske om anvendelse af miljømær-

i de færdige byggerier.

kede produkter, hvis muligt.

Miljøhensyn i planlægningen

des der med en positivliste over

Byggerier med særlige krav til

kemiske produkter omfattende

materialevalg får stadig større

fugemasser, malinger og gips. Kun

opmærksomhed og behøver ikke

produkter godkendt af sikkerheds-

være forbeholdt de få. Flere kom-

gruppen må anvendes på bygge-

muner er begyndt at stille krav om

pladsen.

I DR-byggeriet i Ørestaden arbej-

mere bæredygtigt byggeri – ofte

Som det ses, kan arbejdet med

med energikrav, og i nogle tilfælde

kemikaliebegrænsning og -substitu-

også krav om minimering af brugen

tion foregår på mange måder og

af kemiske stoffer og produkter.

mange niveauer.

Eksempel fra Kemiguiden, der kan benyttes i arbejdet med kemikaliestyring og substitution.

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 39

Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemikalier i Danmark.

ge- & Anlægssektorens Miljøklub

over, hvorvidt de projekterede

Det nordiske Svanemærke udvik-

Få mere at vide

Fyn, DHI samt entreprenørfirmaet

materialer og produkter indeholder

ler kriterier for småhuse (og etage-

På tre seminarer i maj i hhv. Oden-

Hansson & Knudsen a/s arbejder i

farlige eller uønskede kemikalier.

boliger er på vej) samt for kemiske

se, Århus og København vil repræ-

2008 sammen om afprøvning af

KEMIguiden bygger på et IT-system,

byggeprodukter. Endelig findes

sentanter fra forskellige led i bygge-

metoder til begrænsning af uøn-

hvor man indtaster byggesagens

Dansk Indeklimamærkning.

processen give deres bud på, hvor-

skede kemikalier i byggeri.

produkter og deres indholdsstoffer

dan bygherre, rådgiver eller entre-

ud fra leverandørbrugsanvisninger-

Svanemærket for småhuse arbej-

prenør kan sikre mindsket brug af

ge kemikalier undersøges for at

ne. Herefter får man en oversigt

der med absolutte krav (forbud) og

farlige kemikalier i byggerier. Hvilke

fremme byggeri uden miljø- og

over, hvorvidt produkterne indehol-

fleksible krav, hvor man skal samle

krav kan man selv stille? Hvordan

sundhedsskadelige stoffer.

der miljø- eller sundhedsskadelige

et antal point. De fleksible krav

finder man de rigtige materialer og

stoffer.

behøver ikke alle at være opfyldt,

kemiske produkter? Hvad kan for-

hvis man blot lever op til særligt

handlere, producenter og leve-

Barrierer for substitution af farli-

Projektet støttes af Realdania og Cowifonden. Projektet retter sig

Disse materialer kan så forsøges

både mod entreprenører og byg-

erstattet med andre, der er mindre

strenge parametre på andre områ-

randører af byggematerialer og

herrer, herunder kommuner.

problematiske. KEMIguiden har

der.

kemiske byggeprodukter gøre? De

Kemiske stoffer kan være optaget på en række forskellige kemika-

med held været anvendt på flere større byggesager.

lielister ud fra deres sundheds-

I forhold til kemikalier er der

vigtigste værktøjer præsenteres.

eksempelvis krav til PVC, flygtige

Dansk Byggeri og MiljøForum Midt-

organiske forbindelser, tungmetal-

jylland er samarbejdspartnere i forbindelse med seminarerne.

eller miljøskadelige effekt. Nogle af

Dansk Kemidatabase har på for-

ler, fareklassificeringer, krav til

listerne er internationale, andre er

hånd oplysninger om ca. 4000

træimprægnering, epoxyharpiks,

danske og retter sig bl.a. mod de

kemiske produkter indenfor bygge-

tinorganiske forbindelser, afgivelse

Seminarerne finder sted:

danske arbejdsmiljøregler.

og anlægssektoren. Værktøjet kan

af formaldehyd, DEHP, bromerede

Torsdag d. 22. maj kl. 13-16:

Der er udviklet to IT-værktøjer:

bl.a. benyttes til at sammenligne

flammehæmmere, Bisfenol A m.m.

Affald og Varme, Bautavej 1, 8210

KEMIguiden og Dansk Kemidataba-

vurderingen af ens produkt med

Listen er ikke udtømmende.

Århus V.

se, som hver på deres måde kan

lignende produkter. Produkterne

benyttes i arbejdet med kemikalie-

vurderes ud fra fareklasser og til-

Kriterierne for kemiske byggepro-

Forskerparken 10, Odense M.

styring og substitution af de uøn-

hørende risikosætninger (R-sætnin-

dukter har netop været i høring og

skede kemikalier.

ger) samt indholdet af opløsnings-

er nu under færdiggørelse. Der

Trekanten, Kalvebod Brygge 45, København V.

Tirsdag d. 27. maj kl. 13-16: Torsdag d. 29. maj kl. 13-16:

midler og kræftfremkaldende stof-

lægges op til visse stramninger af

KEMIguiden ejes af de regionale

fer. Vurderingen opdeler produkter-

kravene til småhuse. Disse nye kri-

miljønetværk og bruges med suc-

ne i 3 kategorier: Mindre farlig, Far-

terier giver mulighed for at benytte

Se program, tilmelding mv. på

ces af mange industri-virksomheder

lig og Meget Farlig. Virksomheden

udvalgte svanemærkede produkter,

www.mfmidt.dk,

til effektiv kemikaliestyring.

vælger sine anvendte produkter ud

uden at hele huset er svanemær-

www.ecocouncil.dk og

KEMIguiden kan danne et overblik

fra produktlister i en database.

ket.

www.mf-fyn.dk.

40

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

48 kommuner diskuterede klima på KL’s Klimakonference!

144 kommunalpolitikere og topembedsmænd fra 48 kommuner var samlet i Kolding for at diskutere klima med miljø- og energiministeren og hinanden.

denne sag. 98 kommuner skal ikke

ne rundt om i det danske land. Kli-

hvordan skoleklasser i en konkurren-

hver i sær opfinde den dybe taller-

malandkortet kan findes på

ce, udskrevet af SEAS, har kunnet

ken.

www.kl.dk/klimalandkort

spare 50% på forbruget. Et andet

Foruden kortet, som ministeren

eksempel, som ministeren frem-

Klimalandkort

understregede, var en rigtig god

hævede, var, hvordan man ved en

En af de ting, som skal være med

ide, lagde hun også vægt på, at

systematisk gennemgang af sine

til at sikre en videndeling, er det

hun meget gerne vil forsætte den

systemer kan spare rigtig meget

elektroniske klimalandkort, som

gode dialog med kommunerne for

CO2, ”for eksempel” sagde hun, ” så

blev præsenteret på konferencen.

at diskutere erfaringerne og udfor-

bruger offentlige computere 30% af

Klimalandkortet er en grafisk præs-

dringerne på klimaområdet. Mini-

deres energi, mens der ikke sidder

entation af de aktiviteter og projek-

steren tog da også en række

nogen ved dem.”

ter, som kommunerne arbejder

spørgsmål med hjem fra paneldel-

Klima- og energiministeren er impo-

med på klimaområdet. Kortet er

tagerne, konkrete eksempler på

eksempler op, hvor kommunerne i

neret over alle de ting, som kommu-

udarbejdet af KL, og alle kommu-

barriere, som hun mente, der var

dag kan gøre noget. Hun frem-

nerne allerede nu har sat i søen på

ner har mulighed for at få præsen-

behov for at kigge nærmere på.

hævede blandt andet trafikplanlæg-

klimaområdet. Det fremgik tydeligt,

teret deres projekter her. Koldings

da hun mandag d. 31 marts trådte

borgmester Per Bødker, der også er

Energi og tilpasning

ligger lige for. Her har Odense

op på talerstolen på Hotel Scandic i

medlem af KL’s internationale

I sit oplæg fokuserede ministeren

Kommune for eksempel haft gode

Kolding. Ministeren overtog da også

udvalg, forklarede det sådan: ”Kor-

også på de to store tiltag, som

erfaringer med at reducere trafik-

scenen fra Koldings borgmester Per

tet giver os mulighed for at viden-

regeringen kan bryste sig af: det

ken. Kommunerne har også mulig-

Bødker, der som velkomst til konfe-

dele med hinanden og erhvervsli-

brede energiforlig og tilpasnings-

heder for som medejere af netsel-

rencen ridsede et billede op af alle

vet, og vi kan bruge det i vores

strategien.

skaberne at igangsætte aktiviteter,

de aktiviteter, som Kolding har søsat

kommunikation med vores egne

”fordi det” som han sagde, ”er vores

borgere.”

/ Af Maria Cathrine Nielsen og Christina Føns, KL

Ministeren remsede en række

ningen, som et af de områder, der

På energisiden var hendes bud-

der fører til konkrete energibespa-

skab, at der er tale om den mest

relser. Som en anden ting frem-

markante reduktion i energiforbruget

hævede hun, at ”kommunen kan

brugt til at markedsføre de danske

i Danmarkshistorien, og at det vil

stille krav til byggeriet, og det vil

kommuner i forbindelse med KL’s

have konsekvenser hele vejen rundt.

hjælpe byggeriet til at komme helt i

kommunerne har en helt centrale

internationale klimakonference i

Der vil være brug for en bred sats-

front – det er vi nemlig ikke i dag.”

rolle, når der skal handles. Fordi det

juni 2009. På baggrund af oplys-

ning på alle teknologier og ikke kun

er på lokalt niveau, det skal ske.

pligt som offentlige myndigheder at handle”.

Ministeren understregede, at

Der udover vil kortet også blive

ninger på landkortet vil det være

på en enkelt teknologi. Hun lagde

Ministeren gav, ligesom rigtig

muligt for de deltagende både før,

også vægt på, at det er nødvendigt

Dialog om uhensigtsmæssigheder!

mange af deltagerne, udtryk for, at

under og efter konferencen at sam-

at styrke indsatsen for at spare på

Men samtidig understregede hun

det er meget vigtigt at videndele i

mensætte et besøg til kommuner-

energien, og hun fremhævede,

også, at det nu er tid til, at vi skal i

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 41

dialog om de uhensigtsmæssighe-

temamøder, der gik i dybden med Klima

der, der er - hvor der er uhensigts-

og trafik, Klima og energibesparelser og

mæssige barriere for, at kommu-

Klimatilpasning. På temamødet om trafik

nerne kan gå ind i klimaarbejdet.

var fokus rettet mod kommunernes nye rolle på trafikområdet. Jes Møller, teknisk

Ministeren lagde også vægt på, at det er kommunerne, der er tæt

direktør fra Køge, var en af oplægshol-

på borgerne, og derfor har kommu-

derne, og han understregede behovet

nerne også en vigtig rolle at spille i

for at gentænke trafikplanlægning som

forhold til oplysningskampagner,

en ny strategisk opgave, hvor cyklister og

der kan illustrere overfor borgerne,

forgængere bliver en integreret del af de

at det hjælper. ”Man kan undres,”

trafikmodeller, man bruger, og hvor

sagde hun, ”men budskabet skal

tværgående og holistiske løsninger bliver

siges igen og igen”. Hun fortalte, at

vægtet på linje med de traditionelle

erfaringerne fra 1 tons mindre

infrastrukturprojekter.

På temamødet om klima og energibe-

kampagnen er, at det skal være meget konkret - noget som borger-

sparelser var budskabet fra de to

ne kan relatere sig direkte til i deres

oplægsholdere fra Elsparefonden og Ski-

hverdag, førend de ændrer vaner.

ve Kommune, at kommunerne med energibesparelser kan komme rigtig langt

Ministeren kom også med en opfordring til, at deltagerne kunne komme med gode ideer til en ny

Klima- og energiminister Connie Hedegård diskuterede klima med 48 kommuner i Kolding

miljømæssigt og som en ekstragevinst – spare en masse penge. Så der var en

ordning om energibyer, som hun

beskrev de udfordringer, Greve har

steren om at gå hjem og tale med

stor opfordring til de deltagende om, at

vil lancere. Hun forestiller sig en

stået over for de senere år, hvor de

sin kollega – finansministeren. Han

få gennemført en automatisk, systema-

ordning, hvor de byer, der gør

har fået rigtig meget vand. Hans

sagde, at det ikke kan være rigtigt,

tisk registrering af energiforbruget i kom-

noget særligt på energiområdet,

spørgsmål til ministeren gik blandt

at finansloven med sine begræns-

munens bygninger og institutioner.

kan få en form for udmærkelse –

andet på, at der er et behov for, at

ninger i anlægsrammen blokerer

lidt i stil med ordningen som kon-

Danmark lægger sig fast på ét kli-

for gode og nødvendige klima- og

gav Kjeld Hansen sit bud på, hvordan

gelig hofleverandør. KL er på denne

mascenarie, og at der bliver fundet

miljøtiltag.

kommunerne kan bruge den øgede ned-

opfordring gået i dialog med Ener-

en løsning på, hvordan det her

gistyrelsen.

område skal finansieres. Han forkla-

derikshavn Kommune, talte om

de. Hans overordnede budskab var, at

rede overfor salen og ministeren, at

samarbejdet med erhvervslivet og

man fremover skal acceptere, at visse

ningsstrategien, høstede hun et

hverken taksterne eller kommune-

deres fælles vision om at gøre Fre-

områder og især den dårlige landbrug-

stort bifald, da hun gav udtryk for,

skatten kan bære hele byrden ale-

derikshavn by til 100% vedvarende

sjord bliver oversvømmet. Man bør ikke

at der fra centralt hold ikke kunne

ne.

energiby i 2015. ”Men” sagde han

fokusere ensidigt på kloakering og i ste-

til ministeren ”vi mangler opbak-

det samtænke nye behov med behovet

Da ministeren kom til tilpas-

lægges en stor masterplan for

Finansieringen ville ministeren

Erik Sørensen, borgmester i Fre-

På temamødet om klimatilpasning

bør, langt mere strategisk og nytænken-

detailregulering af klimaområdet,

selv sagt ikke diskutere på konfe-

ning”. Vi både kan og vil selv, men

for ny natur og rekreative områder for

men at beslutningerne alt andet

rencen, men opfordrede dog til, at

kommunalfuldmagten blokerer for,

borgerne.

lige kun kan tages decentralt ude i

det bliver taget op med regeringen

at vi kan indgå et fornuftigt samar-

Allan K. Bruus fra Odense Vandsel-

kommunerne.

som en samlet sag i de økonomi-

bejde med erhvervslivet.” Ud over

skab fortalte om, hvordan de har håndte-

ske forhandlinger. Omkring et fæl-

denne problemstilling pointerede

ret indsatsen overfor de øgede vandmas-

udtryk for, at selv om de selvfølge-

les scenarie mente hun, at B2 vidst

han overfor ministeren, at afgifts-

ser i Odense Kommune. Indtil nu har de

lig var enige i denne overordnede

var det mest sandsynlige i dag,

strukturen ikke er optimal. Hvis Fre-

investeret ca. 100 mio. kr. årligt i forskel-

betragtning, så betyder det også, at

men at det selvfølgelig vil blive det

derikshavn skal hive energi fra nog-

lige regnvandsprojekter.

udgifterne forsat bliver væltet over

scenarie, som man kan blive enige

le store havvindmøller i land, så

på kommunerne. Tilpasningsstrate-

om i FN.

skal der betales afgift for at bruge

Odense Havn i forbindelse med omdan-

Flere af borgmestrene gav dog

Fx har de udbygget afløbssystemet i

gien blev på den måde det tema,

Stig Vestergaard, Lollands bor-

de ledninger, der allerede er, men

nelsen af havnen fra industriområde til

hvor ministeren på en og samme

gmester, sagde, at Lolland havde

hvis vi selv sørger for ledningerne,

boligområde, og anlagt en ny bassinled-

tid høstede den største kritik og det

satset på klima, fordi de vil være

er det afgiftsfrit.

ning langs parkvejen ved Munkedam-

største bifald.

kendt for noget positivt, fordi det er

Klima- og energiministeren run-

men for at aflede vandet. Endvidere har

en del af deres aktive erhvervsstra-

dede af med at sige, at hun var

de anvendt forsinkelsesbassiner til at

Paneldebat

tegi, fordi 1/3 af Lolland forsvinder,

enig i flere at de aspekter, der var

bremse vandet.

Efter ministerens indlæg var der en

hvis ikke de gør noget, og fordi han

blevet berørt, og at hun ville tage

paneldebat mellem ministeren og

er bedstefar, og vi skal tænke på de

dem med hjem og kigge på dem.

tre oplagte debatterende borgme-

kommende generationer. Stig

stre, som på hver deres måde har

Vestergaard efterlyste handling

Temamøder

det fælles projekt Klima – og det skal vi,

taget klimaudfordringen op. Hans

både i Folketinget og hos centralad-

Efter formiddagens debat var der

ikke mindst for vores børn og børne-

Barlach fra Greve Kommune

ministrationen, og så bad han mini-

mulighed for at deltage i et af tre

børns skyld!

Som en afslutning på dagen rundede David Trads af med en opfordring til selvransagelse, hvis vi skal lykkes med

42

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Konferencen Chef i teknik og miljø havde deltagere fra 35 kommuner og næste 100 deltagere.

Chefkonference på COK! Chef i teknik og miljø – ny revitaliseret konference på COK tiltrak en bred skare af ledere fra teknik- og miljøområdet. Networking med kollegaerne er en vigtig del af konferencen.

havde fulgt opfordringen om at

årsag til at vi er med, er netværket

største udfordring er rekruttering af

sende en samlet chefgruppe eller

og kontakten til kollegaerne i andre

medarbejdere – både ingeniører

flere deltagere fra chefgruppen.

kommuner. Det er også en mulig-

og specialarbejdere. Og den opga-

hed for vores egen ledergruppe til

ve forventer jeg at få inspiration til

gende - man ønsker at dyrke net-

at være sammen og få en fælles

at løse.”

værket med kollager fra såvel egen

referenceramme igennem de

som andre kommuner.

spændende og relevante oplæg

Svend W. Jensen og Miljø- og Plan-

som er i konferenceprogrammet.”

chef Ebbe M. Olesen, fra Næstved

Og fokus var klart for de delta-

Fokus på netværk / Af Michael Nørgaard

COK og KTC havde ændret form og

Også teknik- og miljødirektør

deltog i konferencen: ”Det faglige

Vi spurgte under konferencen en

Ledelse og faglighed

program er vigtigt. Som ”gamle”

række deltagere hvad deres for-

Det var et meget sammensat kon-

amtsfolk glæder vi os særligt til ses-

ventninger var:

ferenceprogram og interesserne

sionen om byggesagsbehandlin-

blandt deltagerne var også brede

gen. Vores deltagelse handler også

"Jeg ser særligt frem til de ind-

om netværk – både eksternt og

navn på den traditionsrige konfe-

læg, der er ledelsesrelaterede.

rence på COK – Den tekniske chef

Rekrutteringsudfordringen er stor

jøsammenhæng med et ledelses-

internt. Internt i chefgruppen giver

var blevet til ”Chef i teknik og mil-

og den opgave glæder jeg mig

ansvar for 30 mennesker, så er det

den fælles deltagelse et frirum som

jø”. Målet var at tiltrække en brede-

også til at få input til. Og så handler

for at styrke mig selv som chef, at

vi ikke kan finde i hverdagen. Eks-

re kreds af ledere fra teknik- og mil-

min konferencedeltagelse om net-

jeg deltager. Jeg forventer at høre

ternt fordi det giver os muligheder

jøforvaltningerne. Konferencen var

værk med kollegaerne i andre

om ledelse i praksis og at lære folk

for at skabe relationer med kollega-

skåret ned til 2 dage – en konse-

kommuner. Vi deltager 2 personer

i min nye branche at kende,” fortal-

er i andre kommuner".

kvens af den hektiske hverdag som

ud af ledelsen på 3 personer," for-

te bygge- og planchef Pernille Møl-

lederne på teknik- og miljøområdet

talte driftschef Louise Rasmussen,

ler Nielsen, Guldborgsund Kommu-

har.

Nordfyns Kommune.

”Som ny leder i teknik- og mil-

ne. Driftschef Tom Søderhamn,

Rekruttering – fremtidens udfordring

Teknisk Direktør, Søren Gais

Høje-Taastrup Kommune, lagde

Blandt de 95 deltagere var nok en

tagere og 35 kommuner var

Kjeldsen, Holstebro Kommune lag-

vægt på ledelsesudfordringen.:

overvægt af ledere med melleml-

repræsenteret.

de også vægt den fælles konferen-

Konferencen havde i alt 94 del-

Og man må sige at øvelsen lykkedes – kredsen af deltagere var en bred kreds af ledere fra hele teknik- og miljøområdet og mange

”Jeg deltager i konferencen for

ang livserfaring og behov for inspi-

ceoplevelse sammen med leder-

at følge med i hvad der rører sig i

ration til at tænke anderledes og

gruppen fra forvaltningen:

andre kommuner. Vi begynder at

nyt, hvis tiltrækning af de unge

kunne mærke de små årgange, når

medarbejdere skal lykkes i den

vi søger nye medarbejdere. Vores

skrappe konkurrence som forment-

”Vi deltager 3 ud af en chefgruppe på 6 personer. Den vigtigste

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 43

ligt intensiveres i de kommende år.

Og den inspiration havde fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen et bud på.

Jesper Bo Jensen tegnede et billede af generationer, der er vokset op med sms-svartider på under 2

COK er kåret som den bedste kursusudbyder

minutter – svarer man ikke inden 2 Markedet er præget stigende konkurrence, og

minutter, så ringer de og spørger

For 3. år i træk er COK blevet udpeget som den

om man er død! Også internettet

kursusudbyder, der har det bedste omdømme på

derfor er det ekstra vigtigt for os at vide, at vi leve-

spiller en vigtig rolle og man kan

det offentlige danske kursusmarked. Det fremgår

rer en kvalitet, der gør, at man ønsker at bruge os

lige så godt vænne sigt til at joban-

af Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) netop

igen. Men undersøgelsen får os ikke til at hvile på

noncer er noget, der skal på nettet.

offentliggjorte undersøgelse af det danske kursus-

laurbærrene.

Jesper Bo Jensen pegede på, at

Vi forsøger kontinuerligt at løfte den faglige og

marked, 2008.

arbejdspladserne skal tænke grund-

Undersøgelsen baserer sig på interviews med

pædagogiske kvalitet. Og det er bl.a. vores prioritet

læggende anderledes, hvis man vil

419 personale/uddannelsesansvarlige på offentlige

at udvikle tilbud om nye læringsformer, der tilgode-

tiltrække de unge mennesker: ”Det

arbejdspladser. De 419 interviews fandt sted i

ser, at den gode læreproces kan foregå på mange

gælder om, at skabe et miljø, hvor

januar 2008.

forskellige måder," siger COK-direktør Jens Horne-

de unge mennesker er sammen

"Vi er meget stolte af, at vores kunder anerken-

med andre unge – det kan ikke

der vores indsats for at skabe Danmarks bedste

nytte at sætte dem sammen med

kurser til den offentlige sektor.

mann.

nogen, der er alt for erfaringsramte, I skal lave et attraktivt miljø,” sagde Jesper Bo Jensen. ”Det er også vigtigt, at I organisere arbejdet i pro-

gode menneskelige egenskaber.

Og så indeholdt konferencen en

som engagerede konferencedelta-

men den fik en noget blandet

gerne i en række rollespil som skul-

modtagelse med hensyn til det faglige indhold.

jekter – væn jer til, at der kommer

lang række indlæg om faglige

le indkredse nogle af de vigtigste

stor gennemstrømning i forvaltnin-

temaer og ledelsesudfordringer. På

udfordringer og dilemmaer i forvalt-

gen”. Jesper Bo Jensen understre-

den eksperimenterende front var

ningerne. Denne del af konferen-

findes på

gede også, at lederne skal have

nogle timer afsat til dialogteatret,

cen fandt de fleste underholdene,

www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter

Materiale fra konferencen kan

44

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Lojosøen opvarmer Idrætinstitut!

Kisakallio idrettsinstitutt i Lojo fornyer sitt varme- og kjølesystem. Fra begynnelsen av 2008 får området varme fra innsjøen ved hjelp av en varmepumpe.

På bunnen av sjøen legges et i alt 12 kilometer langt rørsystem. Samtidig bygges et nytt og mer effektivt varmesenter i idrettsinstituttet. / Af Merja Kihl Foto: Ari Mononen

nåværende kuppelhallen er. I nær

– Vi måtte i alle tilfeller bygge et

ke på en knapp. Hvis det er en for-

fremtid trenger man også mer

nytt varmesenter, for det gamle var

brukstopp på riksnettet kan man

plass for utetrening. Hollo ramser

ved veis ende, forteller Ruti. Fordi

etter behov skru av varmepumpe-

opp idrettsinstituttets prosjekter.

Kisakallio idrettsinstitutt har vært i

ne, slik at de ikke belaster det.

– Nesten to tredeler av varme-

Siden man akter å bygge enda

drift i over 40 år i Lojo, er varme-

flere overnattingsenheter på idretts-

sentret av samme årsklasse. Effek-

energien som området trenger, det

instituttet innen 2020, er det et

ten av de gamle lettoljekjelene er

vil si cirka 2000 MWh – noe som

klart behov for et mer effektivt var-

cirka 700 kilowatt.

tilsvarer det årlige energibehovet

mesystem.

– Vi begynte å montere kjelene

for 200 eneboliger, får man i de

til det nye varmesenteret i novem-

første årene som gratisenergi fra

planleggingen av de nye varmesy-

ber. Varmesentret vil bli ferdig til

innsjøen. Den resterende tredelen

stemet sommeren 2006. Høsten

bruk ved årsskiftet. I mellomtiden

produseres med strøm.

samme år satte vi i gang å utvikle

brukes det gamle systemet til

en varmepumpeløsning, forklarer

oppvarmingen.

– Vi begynte forberedelsen og

Hollo.

– Hvis varmepumpene slukner,

– I mai 2007 ble det gjort de

vil oljekjelene kunne produsere all

første utgravningene for instituttets

varmen som trengs på instituttet. I

Prisen på Kisakallio varmepumpesystem er cirka to millioner euro.

Prosjektet har fått i alt 27 prosent investeringsstøtte fra staten.

nettverk. Nesten hele rørnettet er

dag brukes bare det gamle lettolje-

I terrenget ved Kisakallio idrettsinsti-

nå sveiset sammen og rørbanene

anlegget. Hvis det går i stykker, har

Behovet for kjøling påvirket valget

tutt i Lojo er det flere prosjekter i

er for en stor del tildekket. Akkurat

vi ikke noe annet, forteller Ruti.

Med samme teknikk kan man på

gang. Instituttets markedsdirektør,

nå bygges et område for varmes-

Harri Hollo, forteller at byggearbei-

enter og servicehall.

Varmepumpeanlegget som er

idrettsinstituttet kjøle alle bygninge-

under bygging, kan ifølge Ruti

ne på området om sommeren. Iføl-

under gode forhold produsere cirka

ge Ruti valgte man varmepumpe-

mets varmepumper skal gjøres ved

1 megawatt varmeeffekt og tilsva-

løsningen særlig fordi instituttet

årsskiftet. Innsjøvarmesystemet skal

rende samme kjøleeffekt om som-

også trenger mye kjøleenergi om

met og varmesenteret er det under

så være bruksklart ved begynnel-

meren. Om vinteren får man en

sommeren, blant annet for å kjøle

bygging et nytt leilighetshotell som

sen av neste år (altså 2008).

effekt på 800 – 900 kW.

lokalene for trening og innkvarte-

dene på området ikke slutter med dette.

– I tillegg til det nye varmesyste-

Innstilling og justering av syste-

– Hele anleggets effekt, når

blir ferdig på slutten av 2007. Der

ring.

kommer det 80 nye overnattings-

Varmesentret måtte fornyes

man tar oljekjelene i betraktning,

enheter. Deretter skal hovedbygnin-

Kisakallio idrettsinstitutts miljødirek-

blir hele 3,5 MW, sier Ruto.

gens aula, restaurant og møterom

tør, Marko Ruti, forteller at på grunn

fornyes og utvides. I tillegg kommer

av utvidelsen av instituttet var det

langt på vei automatisk. Det kan

flisbrenning, pellets og jordgass, i

det en ny flerfunksjonshall der den

nødvendig å fornye varmesystemet.

settes i gang og stanses ved å tryk-

tillegg til varmepumpen.

– Det nye anlegget fungerer

– Vi vurderte også andre miljøvennlige energiløsninger. Alternativene var lett og tung brenselolje,

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 45

Marko Ruti forteller om Kisakallio rørlinjeinstallasjoner. De fire blå rørene på høyre side av grøften er rammerør som går ut i sjøen. Ved siden av dem ligger to litt tynnere rør, som brukes til kjøling av bygningene. Til venstre i grøften ligger det to fjernvarmerør og to rør for varmtvann.

hundre meter mot nordvest, på

temperatur, selv om et tilsvarende

Borgå. I de siste årene har varme-

ring og bruk for de forskjellige ener-

9–11 meters dyp i et nesten kva-

system kunne varme opp hele Lojo

pumper blitt vanligere, også som

giformene. Vi fant ut at varmepum-

dratisk område, hvor lengden på en

by.

varmesystemer for småhus.

peløsningen var den gunstigste for

side er 200 meter.

– Vi utredet utgiftene til investe-

Ifølge Ruti er ikke et rørbrudd

Prosjektsjef Kari Kauppila fra

oss. Hvis vi ikke hadde hatt behov

Rørene er festet til bunnen med

for kjøling på eiendommen, kunne

PEH-polyetenrør, hvor det sirkulerer

et flis- eller pelletsbasert varmesy-

en 25-prosents etanol-løsning.

en gang, vil det ikke skje så mye

systemer av samme størrelse som i

stem være et mer fornuftig alterna-

Meningen er at rørene skal senkes

galt. Alkoholløsningen som går

Kisakallio.

tiv. Å bygge rørlinjen krevde store

ned i sjøens bunnsedimenter, hvor

gjennom røret, vil oppløses biolo-

gravearbeider på instituttets områ-

varmeforholdene er gunstige. På

gisk og blir fortynnet i vannet. Den

får man fornybar energi fra naturen.

de.

rørenes rammelinjer er det festet

er ikke giftig for miljøet slik som

Miljøutslippene er uhyre små. Den

35-kilos betonglodd med noen

mange andre kjølevæsker.

eneste utslippskilden er reservekje-

– Når man legger rør i bakken, er det fornuftig å være forberedt på fremtidige prosjekter. Da vi kartla

meters mellomrom.

Rørene har et tokrets system.

linjen, tenkte vi også på planlagte

Der er det to rammerør og to

hytter og nybygg for hotellene,

"kammer", som tar opp varme

opplyser Ruti.

mellom rørene.

– På basis av temperaturmålin-

svært sannsynlig.

– Selv om et rør skulle knekke

Hele rørsystemets alkoholmengde tilsvarer cirka 200 000 flasker sprit.

– Hvis et rør lekker, kan man

Enersys Oy forteller at i Finland er det omtrent 20–30 varmepumpe-

– Ved hjelp av en varmepumpe

len som går på olje.

– Vi håper at det også vil bli produsert flere slike varmepumpesystemer i Finland. I Sverige er det

lokalisere lekkasjen på grunnlag av

cirka 500 000 varmepumper, og i

rørets trykktap, tror Ruti. I prinsippet

Stockholm bys fjernvarmesystem

gen av treningsområdene – blant

gene søkte man etter stedet hvor

kan et skipsanker rive over et rør.

produserer varmepumper en bety-

annet kunstgress som kan oppvar-

man får best mulig nytte av sjøtem-

På stranda plasseres skilt hvor

delig del.

mes eller is som skal fryse – ble

peraturen i bukta, forteller Ruti om

båtførere blir varslet om rørene.

tenkt på.

valget av monteringssted.

Også den kommende utviklin-

skudd med disse sakene, sier

Bruk av varmepumper blir vanligere

Plastrør på bunnen av innsjøen

Det blir ingen katastrofe om røret blir revet over

Kisakallio innsjøvarmesystem er

Man har forsøkt å utrede rørenes

ne og vannvarmerne i innsjøvarme-

planlagt av Enersys Oy fra Hyvinge,

mulige påvirkning på miljøet på for-

systemet er produsert i Finland,

som har produsert et tilsvarende

hånd.

kompressorene i utlandet.

varmesystem ved Vierumäki idretts-

– Temperaturforskjellen mellom

Rørene, varmepumpene, oljekjele-

Varmepumpene kom til Finland

rørene og vannet er 3–4 °C, noe

i 1970-årene. I 1980-årene anla

som tilsvarer 0,2 °C per kvadratkilo-

Imatran Voima flere innsjøvarmesy-

me legges i Lojosjöen. Rørene leg-

meter. Rørene vil ikke ha noen

stemer i størrelsen 100 kW–7 MW,

ges fra instituttets strand og flere

særlig stor innflytelse på Lojosjöens

blant annet ved Haikko Herregård i

institutt.

12 kilometer opptaksrør for var-

– I Finland er man litt på etterKauppila.

46

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Verdens største varmepumpeanlæg varmer og køler Helsingfors!

I begynnelsen av året tok Helsingfors Energi i kommersiell bruk verdens største varmepumpeanlegg, som samtidig skulle brukes til fjernvarme og fjernkjøling på Sörnäs. Anlegget er bygd under Katri Vala-parken. Som varmekilde brukes renset avløpsvann. Om vinteren brukes varmeinnholdet i det rensede avløpsvannet som fjernvarmekilde. Og det samme anlegget produserer altså fjernkjøling i sommermånedene. Anleggets totale fjernvarmeeffekt er 90 MW og fjernkjølingseffekten er 60 MW.

/ Af Merja Kihl

leggseffekt til de egne kraftverkenes

ren. Systemet trenger ikke store

Etterspørsel etter fjernkjøling

Foto: Ari Mononen

produksjon, settes først Katri Vala-

investeringer i fast eiendom og fun-

Fjernkjøling er konsentrert produk-

anlegget i gang, og deretter de for-

gerer trygt og sikkert. I tillegg til å var-

sjon og distribusjon av kjøleenergi.

skjellige toppvarmesentrene til Hel-

me opp eiendommene produserer

Både eksisterende og nybygde

singfors Energi.

det varmt vann.

eiendommer kan tilknyttes fjern-

godt svingningene i priser og tilgang

for å kjøle forskjellige bygningers

Hanaholmen, Sundholmen og

Fjernvarme er rimelig og miljøvennlig

på brennstoff. Det er blitt stadig mer

ventilasjon og også for forskjellige

Nordsjö. Disse fellesanleggenes

Over 90 prosent av hele Helsing-

populært, og i dag har nesten alle

prosesser. Kjøleenergien skaffes

kapasitet er tilstrekkelig for fjernvar-

fors' varmebehov dekkes med fjern-

boliger i Helsingfors fjernvarme. I

ved hjelp av avkjølt vann og et

me når utetemperaturen holder

varme. Fjernvarme er den oppvar-

praksis er fjernvarme oppvarmings-

separat fordelingsnett, og kundene

seg over null. Når temperaturen

mingsmetoden som er best for mil-

metoden for alle forretnings- og

er forretnings- og kontorbygninger,

synker, økes varmeproduksjonen

jøet og lettest og rimeligst for bruke-

kontoreiendommene i byen.

hoteller og kjøpesentre. Mot slutten

Fjernvarme er rimelig og tåler

Helsingfors Energi produserer strøm og varme i kraftverkene på

kjøling. Dette egner seg glimrende

ved å sette i gang ni topp- og reservevarmesentre på forskjellige steder i Helsingfors.

Alle produksjonsanleggene styres sentralt fra Sähkötalo (Strømhuset) hvor Helsingfors Energis kontrollstasjon for fjernvarme befinner seg. Varmepumpeanlegget er den nyeste produksjonsløsningen Helsingfors energi har tatt i bruk.

Da temperaturen kan vær svært vekslende, bør man alltid klare å produsere på den mest miljøvennlige og kostnadseffektive måten.

Når utetemperaturen i Helsingfors nærmer seg null, eller når man trenger kjøling om sommeren, begynner det å skje noe dypt nede i et underjordisk hvelv under Katri Vala-parken. Når man trenger en til-

Renset avløpsvann kommer til varmepumpeanlegget via en tunnel fra Vik avløpsvannsrenseanlegg, bildet viser transportrør.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

Marko Riipinen, sjef for enheten, DI Helenjäähdytys (Helenavkjøling), Helsingfors Energi. Fjernvarmepumpene.

av dette året kommer man til å

Stadig flere eiendommer trenger

arbeidseffektiviteten, trivselen og

gets produksjonseffekt er 90 MW fjernvarme og 60 MW fjernkjøling.

knytte de første hele boligblokkene

kjøling året rundt, også i Finland.

fører til mindre sykefravær på kon-

til fjernkjølingssystemet.

Inneluften blir oppvarmet av den

torene.

Hos stadig flere firmaer er det

sterke belysningen, av menneske-

Eiendomsselskapene blir stadig

Varmeeffekten vil være nok for en by for eksempel på Forssas

store mengder datautstyr og elek-

ne i lokalene, ikt-anleggene og var-

mer interessert i fjernkjøling for

størrelse eller et par forstader som

tronikk, som krever at konstant

mestrålingen som kommer gjen-

hvert år. Årsaken er at teknikken er

Grankulla. Kjøleeffekten burde kun-

kjøling i lokalene for at de skal fun-

nom de store vinduene. I Helsing-

miljøvennlig og har god konkurran-

ne dekke kjølebehovet for hundre

gere. Kjøpesentre, hoteller og

fors-området blir det i praksis auto-

seevne i forhold til tradisjonell kom-

store kontor- og forretningseien-

restauranter ønsker at kundene

matisk innsatt maskinell avkjøling

pressorteknikk. Fjernkjøling er den

dommer, også i varmeperioder.

deres skal trives ved å tilby dem

av ventilasjonen i alle nye forret-

primære og mest ønskede kjøle-

behagelige forhold året rundt. På

ningslokaler. Det samme skjer når

løsningen på sitt felt.

kontorer handler det ikke bare om

de eksisterende eiendommene blir

I 2010 vil den sammenlagte

Renset avløpsvann kommer i en tunnel fra Vik

at de ansatte skal trives, men også

renovert, da bygges kjøling nesten

effekten til de fjernkjølte eiendom-

Det rensede avløpsvannet kommer

om sunt inneklima og arbeidsef-

uten unntak.

mene etter planene være mer enn

til varmepumpeanlegget i en tun-

100 MW, og i 2020 vil den være

nel fra renseanlegget i Vik og hol-

Kjøling av titalls eiendommer fra ett anlegg

mer enn 250 MW.

der 10–20 grader alt etter årstid og

Tanken bak fjernkjøling kan sam-

med en pumpe via et filter til var-

fektivitet. Kjøling av forretningslokaler har direkte effekt på dagens forretningsmessige resultat.

temperatur. Avløpsvannet styres

Kjøleenergi fra kaldt sjøvann

menlignes med fjernvarme. For-

Mange firmaer har valgt Helsingfors

skjellen er at i fjernkjøling vil den

Varmepumpeanlegget vil kunne dekke varmebehovet til byen Forssa

Energis fjernkjøling som den fornuf-

overflødige varmen i en eiendom

Anlegget er i drift på Sörnäs i en

fra varmt til kaldt. Deretter fortsetter

tigste og mest økonomiske løsnin-

overføres til energiselskapets fjern-

fjellhall under Katri Vala-parken, 25

avløpsvannet sin reise mot havet

gen. Den produseres både i fjernkjø-

kjølingsvann, mens det i fjernvarme

meter under bakken. Beliggenhe-

og er enda renere og kjøligere, og

lesentrene i Katri Vala-anlegget og i

overføres varme fra energiselska-

ten er omhyggelig valgt for at det

mindre belastende for miljøet.

Sundö.

pets nettverk til kundepunktets

skal fungere best mulig. Under par-

behov.

ken krysser en avløps- og sam-

andres varmeenergien som er tatt ut

brukstunnel for renset avløpsvann,

av det rensede avløpsvannet, i fem

Produksjonsanleggene for fjern-

metransportørene som tar vare på varmeenergien – varmen overføres

Ved hjelp av varmepumpene for-

kjøling produserer alltid fjernkjølings-

Ett konsentrert produksjonsan-

energi ved hjelp av kaldt sjøvann når

legg kan dekke behovet for kjøle-

og gjennom den blir varme- og kjø-

varmepumper til fjernvarme og

det er mulig. Slik sørger man for at

energi hos titalls eiendommer. Fjer-

leenergien som er produsert i

fjernkjøling. På det mest effektive

kundene får kontant tilførsel på en en

nvarme og fjernkjøling forbedrer

anlegget, overført til kundene.

produserer anlegget 18 megawatt

trygg, økologisk og uavbrutt måte året

kvaliteten på inneluften i eiendom-

Katri Vala varmepumpeanlegg

rundt. Fjernkjølingen er en moderne,

mene. Riktig renhet og temperatur

ble fullført og klart til bruk med full

Vannet på 80–120 grader som

miljøvennlig og effektiv kjøleløsning.

på inneluften har stor betydning for

effekt mot slutten av 2006. Anleg-

er produsert med fjernvarmepum-

varme og 12 megawatt kulde.

48

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Vannet som kommer fra Vik renseanlegg for avløpsvann, føres med avløpsvannpumper via filtre til varmetransportøren, bildet viser avløpsvannpumpene.

Miljøpåvirkningene fra varme-

denstoppen når det gjelder mil-

pene, overføres til Helsingfors Ener-

lepumpene i et eget fordelingsnett-

gis fjernvarmenett. Det sirkulerer i

verk som deler seg og går i to

pumpeanlegget er små. Den ene-

jøvennlighet og energieffektivitet,

hele nettverket og kommer tilbake

hovedgrener, til Kronohagen og

ste direkte påvirkningen er utslippe-

kunne bygges og tas i bruk.

betraktelig kjøligere for å begynne

Vallgård.

ne som kommer fra produksjonen

på en ny runde igjen.

Varmepumpeteknikken og

CO2utslippene fra Katri Vala var-

av den elektriske strømmen, som

me- og kjøleanlegg er 80 prosent

enhetens størrelse gjør det mulig å

varmepumpene og de andre appa-

mindre enn alternative produk-

samme varmefiltrene og varme-

nyttiggjøre seg de fornybare ener-

ratene trenger. De er en brøkdel av

sjonsløsninger, som varmeproduk-

pumpene som i stedet for varme

gikildene – spillvarme fra renset

det som produksjonen av en tilsva-

sjon med tung fyringsolje eller kjø-

produserer kulde. Når det er

avløpsvann og havvann – i en kon-

rende energimengde vill føre til

leproduksjon for hver eiendom

behov for det, kan man også bruke

sentrert energiproduksjon.

hvis det ble gjort med kraftverk og

med tallrike som og støyende kom-

varmesentre. Fra selve produksjo-

pressorkjøleenheter. Brukererfarin-

nen kommer det ikke utslipp eller

gene fra varmepumpeanlegget er

forurensninger. Over jorden i Katri

meget positive. Anlegget er glim-

Vala-parken er det umulig å vite om

rende tilpasset produksjon av både

produksjonsanlegget virkelig er i

fjernvarme og fjernkjøling, bl.a. på

gang eller ikke.

grunn av muligheten til fjernkon-

Fjernkjølingen fungerer med de

kaldere sjøvann til kjøling. Det avkjølte vannet styres med fjernkjø-

I Katri Vala-parken vet man ikke om anlegget er i gang eller ikke

Varmeenergi tas fra den rensede avløspvannets spillvarme, som eller

troll, rask igangsetting, miljøvennlighet og regulerbarhet.

ville gå ut i havet og gi sjøvannet en unødvendig og også skadelig

Katri Vala varmepumpeanlegg er

oppvarming. Fjernvarme og fjern-

et prosjekt som er planlagt og kon-

kjøling produseres trygt på et usynlig

trolleres av en planleggingsenhet

sted under jorda. Utslipp og avfall

fra Helsingfors Energi, Helenengi-

oppstår ikke, bare nytteenergi.

neering. Det ble valgt til årets pre-

Handels- og industridepartementets energistøtte på 3,7 millioner var viktig For gjennomføringen av Katri Vala varme- og kjøleanlegg var det svært viktig at handels- og industriVarmeenergien som er tatt ut av renset avløpsvann, omgjøres i fem varmepumper til fjernvarme og fjernkjøling. På det meste produserer anlegget 18 megawatt varme og 12 megawatt kulde.

departementet ga 3,7 millioner i energistøtte til tiltaket. Støtten gjorde at anlegget, som ligger i ver-

stasjon 2007 av Foreningen for Finlands kommunalteknikk.

Slam

Ekspertviden om alle løsninger og teknologier Få en oversigt over mulighederne for slambehandling med en uddybende, helhedsorienteret rapport fra Krüger. Vi analyserer mulighederne for et eller alle renseanlæg i forsyningsområdet og du får et samlet overblik over: ► De tekniske muligheder ► De finansielle muligheder ► De lovgivningsmæssige forhold

UDRÅDNING ► BioTherm® ► Mini BioTherm ► Varmevekslere HYGIEJNISERING ► BioThelys™ ► BioPasteur™

DISINTEGRATION ► CROWN

TØRRING ► BioCon® ► Inos FORBRÆNDING ► BioCon® ► Pyrofluid®

AFVANDING ► Dekantercentrifuge ► Skruepresse ► Sibåndspresse ► Tromleforafvander

Krüger-navnet står i dag for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden for vand- og spildevandsbehandling.

Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier.”

Vibeke Borregaard, viceafdelingschef for Krügers aktiviteter i Jylland

50

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Fra BUM til intern Partnering Efter et par års erfaringer med BUM-modellen som den overordnede styringsmodel for driftskontrakter i Vej- og Parkafdeling, Frederiksberg Kommune, ønskede Teknisk Direktorat at revidere styringsformen.

Teamwork

ved fælles målrettet hjælp, samt et

Strategien blev en intern partneraf-

tæt ugentligt samarbejde, lykkes

tale, hvor præciseringen af kerne-

det den 19. december 2007 at

områder hos den interne entrepre-

underskrive førsteudgaven af de

nørafdeling, FGV, var det første

interne kontrakter. ”Førsteudgaven”

man tog fat på.

er det interne kælenavn for kon-

Dette blev starten på et team-

en streg i sandet, som Vej- og Park-

cerne til de politiske forventninger.

chef Peter Schøller Rasmussen

Bestiller- og udførerrollerne blev

udtrykker det. Førsteudgaven var

bibeholdt, samarbejdet og tilliden

grundfundamentet for et optimeret

blev øget ved større åbenhed om

samarbejde, der i virkelighedens

økonomi og udførelsesmetoder.

verden bygger på en konstant

Med andre ord, blev processen

udvikling og fornyelse.

drevet frem af ønsket om gennemAf Hanne Kold, Driftplanlægger i Vej- og Parkafdelingen, Frederiksberg Kommune og Marie Bjørg Nordlund, Rådgivende konsulent med speciale i kvalitet som strategisk kommunikation

trakterne, idet der her blev trukket

work, der skulle målrette ressour-

En konsekvens af den indgåede

sigtighed fra start til slut i kontrakt-

partneraftale er, at processen er

processen.

reversibel, så beskrivelser og øko-

Trods opdelingen af roller, lagde

nomi til stadighed tilpasses, for at

Vej- og Park budgetterne på bordet

kunne levere den politisk valgte

og entreprenørafdelingen lagde sin

service til borgerne. Som Ole Philip,

ressourcefordeling frem. Dette blev

Driftschef for FGV udtrykker det

til et spændende teamwork, der

”det er jo en løbende proces, del-

Målet for Frederiksberg Kommunes

målrettede ressourcerne til de poli-

kontrakterne kan jo være for gamle

arbejde med styringsmodellen for

tiske forventninger.

i morgen”.

kontraktmaterialet, hvor kvaliteten

”Deadline”

Aftalen

af kerneydelserne blev sat i cen-

Målet på opstart af partnersamar-

Kontrakten blev opbygget med

trum. Samtidig skulle rammerne for

bejdet blev aftalt til den 1. januar

hovedvægt på rammeaftalen, et

samarbejdet styrkes, bureaukrati og

2008, og startskuddet til projektet

generelt sæt af betingelser på

generering af overflødig dokumen-

”Interne kontrakter” gik primo sep-

niveau med ABService, dog med

tation mindskes og arbejdsglæden

tember 2007. Projektorganisationen

den forskel at særlige konditioner

skulle gerne have et skub i den rig-

blev etableret, projektlederen fun-

for samarbejdet mellem parterne

tige retning.

det og arbejdsgruppen nedsat, og

er det centrale omdrejningspunkt, i

driftskontrakter var en fornyelse af

Faktaboks om forhistorien: Tidligere har Vej- og Parkafdelingen (V&P) afprøvet udlicitering af 3 geografisk afgrænsede områder på Frederiksberg med eet område pr år. Efter hver licitation forblev opgaven in house hos Frederiksberg Kommunes entreprenør, Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV).

Ved bestiller-udfører-modtager konstellationen, BUM-modellen, anvendes en del ressourcer på administration. Dels anvendes der ressourcer på fremsendelse af bestillingssedler, tilbud og overslag på opgaver og samtidig skrives der fakturaer på ikke nedskrevne opgaver i kontrakterne, og dels arbejdes med dokumentation i alle aftaler, hvilket i sig selv giver anledning til flere faldgrupper. At arbejde med Pushdokumentation er et krævende arbejde, som ikke medvirkede til at styrke tilliden mellem Vej og Park eller Frederiksberg Gartnerog vejservice. Derfor var det klart for alle parter, at noget måtte ændres.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Olieforurening på Frederiksberg Bredgade.

en del af forklaringen på den højere pris. På den baggrund blev det

lighed, at måle graden af succes i

aftalt at disse tal ligger klar til pris-

form af en positiv bundlinie. På

sætningen for budget 2009, og at

kommunalt plan er succeskriteriet

ressourceforbruget i 2008 tilrettes

borgernes dagligdag – og i den

midlerne ”omvendt licitering”.

interne kontraktproces, var det nød-

Processen resulterede i, at på renholdelse og det grønne område, blev næsten alle V&P’s midler lagt

Peter Schøller Rasmussen og Ole Philip, Vej og Park i Frederiksberg Kommune.

I en virksomhed er det en natur-

vendigt at sætte andre mål for at højne graden af succes.

Peter Schøller Rasmussen

over til FGV, for at synliggøre

indrømmer gerne, at det til tider

mængden af opgaverne, mens en

har været frustrerende, at proces-

større del af vejopgaverne end tidli-

sen blev vendt på hovedet. ”Vi tog

gere sendes i udbud.

udgangspunkt i at vi har samme mål: Vi skal sørge for at vi har en

modsætning til ABService, hvor det

entreprenøren, er der afsat et min-

’Good to great’

juridiske aspekt er omdrejnings-

dre beløb ca. 1 % til bygherreøn-

Alligevel har processen været ideel,

punktet.

sker. Bygherreønsker er midler afsat

og der har været god inspiration at

by, der er pæn og ren – og hvor-

Foruden en udførlig beskrivelse

til målrettede ekstra indsatser, der

hente i delprocesserne i projektet.

af ansvarsfordeling, samarbejdsfor-

kan optimerer ressourceforbruget

En god refererence undervejs i pro-

mer og rammer for mødeafholdel-

ved driften af et areal.

jektrådgivningen, har været Jim Col-

Marie Bjørg Nordlund, Master

lins bog ”Good to great”, der

in Human Resources Develop-

ser, indeholder Rammeaftalen bl.a.

Peter Schøller Rasmussen, Vej

prioritetsniveauer og dokumentati-

og Parkchef, husker da prisen for

Forfatter baggrund:

omhandler emnet ’Ledelse i det

ment. Rådgivende konsulent med speciale i kvalitet, uddan-

onsbyrde indenfor hver enkelt

de beskrevne delaftaler blev oplyst.

offentlige’. En af målsætningerne,

opgave.

”Den var 10-12 % højere end bud-

om at få succes i det offentlige,

nelses- og ledelsesudvikling.

gettet for 2008 og gav anledning til

handler netop om, at alting ikke

mbn@ledelsesudvikling.com /

Prissætningen

overvejelser om denne proces, så

kan gøres op i penge. Det har dog

www.ledelsesudvikling.com.

Økonomien til løsning af de aftalte

også var den rigtige?” Det lå dog

været muligt at låne tankegange

opgaver ligger i hver enkelt delafta-

allerede tidligt i processen klart, at

om forretningsudvikling fra det pri-

Parkdiplom, 25 års kommunal

le. Eksempelvis rummer Delaftale

der ikke var kapacitet til at revidere

vate erhvervsliv undervejs, men

drifts- og økonomierfaring i

II, ca. 8 mio. kr. årligt til entrepre-

mængderne til de nye beskrivelser

man er nød til at se på det faktum,

parker og veje, både som leder

Hanne Kold, bachelorudd. i

nørens opgaver med vedligeholdel-

samt at få beregnet enhedspriser

at der er stor forskel på, om man

på udførersiden og som bestil-

se af grønne områder og gaderen-

på de enkelte ydelser inden deadli-

taler om kvalitet i en virksomhed -

ler/planlægger.

holdelse. Ved siden af budgettet til

ne 1. januar 2008, hvilket nok er

eller i en kommune.

52

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Rådhuspladsen på Frederiksberg.

dan får vi så gjort det? – men pro-

låne mange gode eksempler fra

Læreprocessen

service, samtidig med at der arbej-

cessen skred hurtigt frem … det

andre, men man er nød til at gen-

Fra start af, var der enighed om at

des videre på det fælles grundlag

tror jeg er medvirkende til, at vi i

nemgå kvalitetsprocessen selv, for

arbejde med en forøgelse af kvali-

for holdninger og værdier i mellem

dag er nået så langt”. Det medførte

at handle anderledes, tage skyklap-

teten – og om at afsætte de nød-

de to afdelinger i Teknisk Direktorat

at der først og fremmest blev taget

perne af og finde nye veje.

vendige ressourcer til formålet. Iføl-

på Frederiksberg.

Som Ole Philip udtrykker det,

ge Peter Schøller Rasmussen er

handler det om at ruske op i med-

læreprocessen, at der skal være

arbejderes holdninger til at gå på

afsat tid nok til en proces af denne

Implementering af kvalitet

arbejde, og at medarbejderne ger-

størrelsesorden. ”Det har været en

Det er ikke kun i det offentlige, at

ne skulle føle sig som en del af et

god erfaring, at få en ekstern kon-

der er behov for at tænke i kvali-

ansvarligt fællesskab, der løser

sulent tilknyttet. Vi vidste fra starten,

tetsløsninger. Arbejdsgruppen valg-

opgaverne i et team.

at vi havde behov for en med

højde for kvaliteten i ydelserne, før der blev set på økonomien.

te at implementere modellen KVIK,

”Det kan ikke nytte at en med-

kendskab til tilsvarende processer,

der, som en kendt kvalitetsmodel,

arbejder kun koncentrerer sig om

og som kunne være den, der sag-

er let at gå til på alle niveauer. Det

at feje gade, men ikke samtidig ser

de: nu, er der møde der og der, og

har givet anledning til at revurdere

at der ligger mælkekartoner i de

nu skal du afleverer dét og det”.

opfattelsen af kvalitet som begreb.

omkringliggende buskadser. ”Det

Kvalitet er ikke en løsning i sig selv

forventes jo at vi er en serviceafde-

der dog også mener at en person

– men en tænkemåde. Man kan

ling”.

udefra gerne må have en skæv

Det samme fastslår Ole Philip,

indfaldsvinkel ”for det gør jo ikke noget, at der kommer en ude fra, der tør at sige ”hvorfor tænker i sådan og sådan?”. Det er simpelthen farligt at være for indforstået, og så kan det være meget godt med én, der har det forkromede overblik”.

Begge chefer er enige om at processen jo langt fra er tilendebragt, men at grundstenen blev lagt. Derfor handler det nu om, at sætte en god dagsorden for det Den grønne sti på Frederiksberg.

fortsatte arbejde med kvalitet og

Faktaboks: Kontraktopbygning Rammeaftalen breder sig over alle delaftalerne.

Delaftale rummer konkrete beskrivelse af arbejdsopgaverne, de økonomisk rammer for udførelsen og eventuelt et geografisk område.

Krav til et geografisk område beskrives gennem flere mindre Arealbeskrivelser.

Kravene til hvert areal sættes ved afgrænsning af areal, prioritetsniveau, henvisning til relevante ydelser samt afvigelser fra samme.

Ydelserne beskriver forventede arbejdsopgaver, ved definition af omfang og kvalitetssikring, beskrevet gennem tilstandskrav, udførelseskrav og gældende lovgivning.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53

Viden der bringer mennesker videre

Har vi en aftale---

Rambøll er tildelt samtlige rammeaftaler og tilhørende delaftaler som Statens og Kommuners Indkøbsservice (SKI) har haft i åbent udbud. Din kommune kan derfor trække direkte på Rambølls ekspertise, når I har behov for teknisk rådgivning. Har vi en aftale? www.ramboll.dk

54

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Kommunalt Entreprenør Forum har store visioner for fremtiden Kommunalt EntreprenørForum arbejder for at udvikle de kommunale entreprenørers konkurrenceevne og for at skabe større respekt omkring det arbejde, der bliver udført hos landets kommunale entreprenører.

Rønne Kommune og Martin Hirsch,

Aktiviteter

Siden den første erfa-gruppe blev

tidligere entreprenørchef i Ballerup

Kernen i Kommunalt Entrepre-

etableret, er der hvert år blevet

kommune enige om, at der udover

nørForums aktiviteter er stadig erfa-

afholdt et forårsseminar, hvor en

erfa-grupperne var behov for at

gruppemøderne, som bliver holdt

stor del af lederne indenfor det

etablere en forening for de kom-

3 gange om året i hver af de 4

kommunaltekniske område mødes.

munale entreprenører. De tog der-

erfa-grupper. På erfa-gruppemøder-

På forårsseminaret mødes såvel

for initiativ til at stifte en ny fore-

ne diskuteres aktuelle emner ofte

driftsfolk som kommunaltekniske

ning.

med indlæg fra eksterne eksperter

Ideen var at etablere et forum, hvor medlemmerne kunne diskute-

og foredragsholdere.

Blandt de mange forskellige

re de kommunale entreprenørers

emner, der har været diskuteret på

udfordringer og dele viden og erfa-

erfa-møderne, er timeprisbereg-

ringer med hinanden. Det var også

ning, opstilling af nøgletal og

fra starten målet, at der skulle ska-

benchmarking, BUM, partnering og

bes et talerør for medlemmerne, så

andre samarbejdsformer, rekrutte-

KEF er en upolitisk forening for

i Bornholms Regionskommune og formand for KEF

de kunne få mulighed for at blive

ring af medarbejdere, brugen af it-

kommunale entreprenører.

og Ebbe von Arenstorff, KEF’s sekretariat

hørt i debatten og påvirke lovgiv-

systemer og håndholdte compute-

KEF er associeret medlem af

ningen.

re, licitationsregler og regler

KTC. Blandt medlemmerne er

/ Af Bjarne Freund-Poulsen, Entreprenørchef

Den 25. april 2004 blev der holdt stiftende generalforsamling i

Fakta om Kommunalt EntreprenørForum - KEF

omkring brug af firmabiler, maskin-

entreprenørchefer, driftsledere

indkøb og vintervedligehold.

og andre ledere inden for det

Den 15. januar 2002 mødtes 7

Ringsted Kommune med deltagel-

kommunale entreprenørchefer og

se af 17 kommunale entreprenører.

deltagelsen i KTC’s faggrupper.

driftsledere for at etablere en erfa-

Bjarne Freund-Poulsen blev valgt til

Kommunalt EntreprenørForum er

gruppe. En af grundene til at starte

formand for foreningen, der fik nav-

repræsenteret i de 3 faggrupper,

samarbejdet var den fælles interes-

net Kommunalt EntreprenørForum

der hedder ledelse, kompetence-

se i at skabe bæredygtige kommu-

– KEF i daglig tale.

udvikling og organisation, natur og

KEF’s sekretariat:

overfladevand samt veje, trafik og

Navervej 16

nale entreprenører, som kan klare

At der har været behov for fore-

sig i den stadig hårdere konkurren-

ningen ses af det faktum, at der

ce fra de private entreprenører.

efterfølgende er blevet etableret

En anden væsentlig aktivitet er

trafiksikkerhed.

Arbejdet er vigtigt, fordi det giver

kommunale driftsområde.

Foreningen er landsdækkende med 36 af landets kommuner som medlemmer.

4000 Roskilde www.kef.nu

yderligere 2 erfa-grupper, og at for-

Kommunalt EntreprenørForums

gruppe for kommunale driftsfolk

eningen i dag 4 år efter starten tæl-

medlemmer mulighed for at påvir-

kef@kef.nu eller

etableret. Kort efter blev Bjarne

ler 36 af landets kommuner og 43

ke områderne lovgivningsmæssigt

telefon: 22 35 34 36

Freund-Poulsen, entreprenørchef i

personlige medlemmer.

og fagligt.

I maj 2003 blev en ny erfa-

Kontakt: Ebbe von Arenstorff

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55

46 af landets kommuner og kommunale entreprenører er repræsenteret i KEF.

chefer for at udveksle erfaringer, for

rum giver medlemmerne mulighed

Visioner for fremtiden

at høre om de nyeste tendenser

for at udveksle viden og erfaring og

I bestyrelsen for Kommunalt Entre-

inden for området og for at få ny

få svar på aktuelle spørgsmål.

prenørForum er man stolte og til-

faglig viden.

fredse med de resultater, der er

Medlemmernes udbytte

nået i de 4 år foreningen har eksi-

foreningens medlemmer i et udvik-

Når man spørger medlemmerne,

steret. Men bestyrelsen er også

lingsprojekt under navnet ”Best

hvad der er deres væsentligste

enig om, at Kommunalt Entrepre-

Practice”. I forbindelse med projek-

udbytte af medlemskabet af Kom-

nørForum fortsat skal udvikle sig.

tet blev der opstillet nøgletal,

munalt EntreprenørForum, svarer

Visionen er, at Kommunalt

arbejdsgange og metoder blev

de fleste, at det er en stor fordel, at

EntreprenørForum skal komme til

diskuteret, og deltagerne var på

man kan lære af hinandens gode

at stå stærkere i folks bevidsthed.

besøg hos hinanden. Under disse

og dårlige erfaringer. Eksempelvis

Når man i omverdenen tænker på

besøg kunne deltagerne med egne

har flere medlemmer haft glæde af

det driftstekniske område inden for

øjne se, hvordan kolleger fra andre

at høre om andres erfaringer med

den kommunale sektor, skal det

driftsenheder udfører deres opga-

specifikke it-systemer eller leve-

være helt naturligt, at man også

ver og derigennem lærer nye

randører af maskiner og udstyr.

tænker på Kommunalt Entrepre-

Fra 2005 til 2006 deltog 7 af

metoder og få ideer til, hvordan

Et andet forhold, der frem-

nørForum. Derfor er visionen også,

Kommunalt EntreprenørForums formål og vision Formål: Vi synliggør de kommunale entreprenørers kompetencer.

Vi giver sparring, yder bistand og skaber videndeling blandt vores medlemmer.

Vision Vi vil udgøre en væsentlig platform for videndeling og en stærk profil overfor omverdenen.

driften kan optimeres. Et gennem-

hæves, er den gensidige inspirati-

at Kommunalt EntreprenørForum

gående fokusområde i projektet var

on, det giver at mødes med kolle-

inden for en overskuelig årrække

kompetenceudvikling. På fællesse-

ger, som har de samme udfordrin-

kommer til at omfatte alle landets

minarerne og under besøgene blev

ger. Fx har en del af medlemmerne

kommuner.

det diskuteret, hvordan man bedst

fået ny viden omkring planlægning

For bestyrelsen er den bærende

kan tiltrække og fastholde medar-

og udførelse af vintervedligeholdel-

ide stadig den samme, som det var

bejdere, ligesom systemer til kom-

se, mens andre har fået nye ideer

da foreningen blev etableret – at

petenceafklaring- og styring blev

til, hvordan man kan rekruttere

udvikle de kommunale entrepre-

Kommunalt EntreprenørFo-

præsenteret.

medarbejdere.

nører så de fortsat er konkurrence-

rum

Ud over at mødes på erfa-

Kommunalt EntreprenørForum skal være en forening, hvor alle landets kommunale entreprenører er medlemmer.

Kommende aktiviteter i

dygtige og samtidig skabe større

Den 22. april afholder Kom-

møder, til forårsseminar, i faggrup-

det netværk medlemmerne får

respekt blandt politikerne og i

munalt EntreprenørForum det

perne og i andre sammenhænge

opbygget via foreningens aktiviteter.

befolkningen omkring det arbejde,

årlige forårsseminar i Odense.

kan medlemmerne diskutere for-

Netværket gør, at det i det daglige er

der bliver udført hos landets kom-

skellige problemstillinger på fore-

lettere at henvende sig til en kollega

munale entreprenører.

ningens hjemmeside. Kommunalt

i en anden kommune for at få et

EntreprenørForums diskussionsfo-

råd eller at få afklaret et spørgsmål.

Et meget væsentligt udbytte er

Den 23. april afholdes generalforsamling i Vissenbjerg.

56

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Vejforum 2008 Når Vejforum 2008 løber af stabelen i december 2008, er der gået knap 2 år, siden strukturreformen ændrede antallet af aktører i vejsektoren. Dønningerne har lagt sig, og Vejforum 2008 vil være stedet, hvor vi bl.a. kan udveksle erfaringer om, hvordan vi har fået sektoren til at fungere på trods af reformen og manglende ressourcer. Reserver derfor allerede nu den 3. og 4. december i kalenderen, så du kan blive ajourført med den nyeste viden og erfaringer inden for vejsektoren

ret i at høre fra dig, enten med et

deling af stande til udstillerne vil bli-

gen i vejsektoren. Denne viden og

indlæg om de udenlandske aktivi-

ve foretaget ud fra sammenhæng

praktisk erfaring kan være guld

teter og erfaringer eller med en

med det faglige program, således

værd for dine kolleger - så hold dig

henvisning til en udenlandsk ind-

at alle parter kan få et optimalt

ikke tilbage. På www.vejforum.dk

Du har selv en stor indflydelse på

lægsholder, der kan fortælle om,

udbytte af udstillingen og samtidig

findes en emneliste, som faggrup-

programmet for Vejforum 2008

hvordan de dér har løst opgaverne.

åbne mulighed for at kunne

pen har udvalgt, men listen skal

ved aktivt at deltage med indlæg

Faggruppen mødes ultimo juni for

fortsætte diskussionen fra de fagli-

ikke opfattes som statisk. Hvis du

eller en workshop. Ligeledes er du

at sammensætte det endelige pro-

ge indlæg og workshops ud i et

føler, at dit indlæg ikke falder inden

meget velkommen til at tilkendegi-

gram for Vejforum 2008. Tidsfristen

bredere forum sammen med leve-

for listens udvalg, så tilføj blot et

ve, hvilke emner du er interesseret

for at indmelde indlæg, workshops

randørerne til vejsektoren. Ønsker

nyt emne, som du mener passer

i at høre mere om. Klik ind på

eller tilkendegivelse af egne ønsker

om deltagelse i udstillingen skal

bedre.

www.vejforum.dk og giv din

er derfor den 23. maj 2008.

ske på www.vejforum.dk senest

Selv om du ikke bidrager med

/ Af Otto Schiøtz, formand for faggruppen i Vejforum 2008, os@viatrafik.dk

den 23. maj 2008. Medio juli vil

et indlæg, vil vi gerne have en tilba-

baggrund af tilbagemeldingerne

Udstilling

der blive givet besked om, hvem

gemelding på, hvad der interesse-

sammensætte det faglige program

Vi har i 2008 ligesom i 2007 mere

der har fået en udstillingsstand.

rer dig at høre mere om på dette

for Vejforum 2008.

plads og bedre forhold til udstiller-

mening til kende. Faggruppen vil på

års Vejforum. Husk at indlæg på

ne i forhold til tidligere. Standene

Indlæg

Vejforum giver gratis deltagelse i

arbejde stødt på spændende vej-

bliver hver på ca. 8 m2. Reservering

Som tidligere er der også i år rig

Vejforum for indlægsholderen den

tekniske projekter i udlandet, er

af udstillingsareal foretages også på

mulighed for at fortælle om prak-

pågældende dag, dog kun for én

faggruppen også meget interesse-

www.vejforum.dk. Den endelige til-

tisk viden eller erfaring fra dagligda-

indlægsholder pr. indlæg. Der må

Er du i forbindelse med dit

CALL FOR

Ô PAPERS

www.shc.dk

VEJFORUM 2008

Ô indlæg Ô workshop Ô udstilling

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2008 Nu er det tid til at indsende papers til VEJFORUM 2008. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille.

Indlæg Vi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2008 bliver mindst lige så spændende at deltage i som tidligere år.

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder.

Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske erfaringer.

Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

Workshop En workshop på Vejforum 2008 handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer.

Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen.

Udstilling På Vejforum 2008 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program.

Faggruppen Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program.

Vejforum 2008 3.- 4. december 2008, Hotel Nyborg Strand

Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder deltage gratis én dag. Det sammen gælder for de faglige koordinatorer for workshops.

Faglige emner: Ô Vejforvaltning Ô Planlægning Ô Projektering Ô Trafiksikkerhed Ô Trafikdrift Ô Anlæg Ô Vejdrift Indlægsholderne skal indsende en artikel og en Power Point præsentation senest 14. november 2008. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt.

Indsendelse af indlæg, workshop og udstilling kan kun gøres på www.vejforum.dk Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshop og udstilling er den 23. maj 2008.

Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i folderen Call for Papers.

58

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I POLITIK OG LEDELSE

højst vÌre 2 om at dele prÌsenta-

med ved dette ĂĽrs Vejforum. Alle

god mad og underholdning. Vejfo-

â&#x20AC;˘ at søge om udstillingsstand

tionen af et indlĂŚg.

med interesse for at deltage i

rum har lyttet til ønskerne fra tidli-

â&#x20AC;˘ at orientere dig om, hvad der sker

workshops opfordres til at gĂĽ ind

gere ür og har igen i ür forsøgt at

alt sammen pĂĽ

Workshops

pĂĽ www.vejforum.dk og angive

sĂŚtte et program op, der kan til-

www.vejforum.dk

Ved de seneste ĂĽrs afholdelse af

ønske om emner mv. eller til selv

fredsstille nĂŚsten enhver smag.

workshops havde vi stor succes

at forestĂĽ arrangementet af en

Der vil vĂŚre underholdning, god

Glem heller ikke, at deadline for

med anvendelse af facilitatorer, der

workshop. Belønningen for selv at

musik og dans. Du kan ogsĂĽ slappe

indsendelse af oplĂŚg og/eller ideer

var medvirkende til, at workshople-

forestĂĽ arrangementet er gratis

af i baren med forretningsforbindel-

til workshops samt ansøgning om

derne blev aflastet, deraf navnet.

adgang til Vejforum den pĂĽgĂŚlden-

ser og kolleger.

udstillingsareal er den 23. maj

De enkelte workshops kunne der-

de dag. En workshop strĂŚkker sig

ved holdes pĂĽ sporet af, hvad der

fra 11/2 til 3 timer.

2008. Tilmelding for deltagelse i Vejforum 2008 kan ske fra den 15.

er formĂĽlet med en workshop,

VIGTIGT

september 2008 pĂĽ wwww.vejforum.dk.

nemlig at der indledes med et par

NetvĂŚrk

Husk derfor allerede nu at sĂŚtte

indlĂŚg, hvorefter der diskuteres i

Et af hovedformĂĽlene med Vejfo-

kryds i kalenderen den 3. og 4.

grupper. Resultatet fra diskussionen

rum er ud over det faglige ogsĂĽ

december 2008, hvis du vil med til

Som noget nyt er der i ĂĽr en lĂŚn-

i grupperne samles efterfølgende i

hele netvĂŚrksdannelsen, hvor der

Vejforum 2008, hvor hele den dan-

gere periode mellem udsendelsen

en plenumdebat, og der forsøges

er mulighed for at møde fagfÌller,

ske vejsektor mødes pü Hotel

af invitationer og start pĂĽ tilmeldin-

at komme frem til en fĂŚlles kon-

leverandører, kunder og kolleger, alt

Nyborg Strand for at fĂĽ del i den

gerne for ogsĂĽ at kunne tilgodese

klusion.

sammen noget der kan fĂĽ stor

nyeste viden inden for vejsektoren.

de deltagere, der skal have deres

For hver workshop vil der efter-

deltagelse godkendt eller holder

betydning for fremtidens vejsektor.

sen ferie.

følgende blive udarbejdet et referat,

Jo mere netvĂŚrk â&#x20AC;&#x201C; desto mere

Glem nu ikke:

der vil vĂŚre tilgĂŚngeligt pĂĽ

videndeling.

â&#x20AC;˘ at indmelde dit oplĂŚg til indlĂŚg

Vejforum 2008. Succesen med

Festarrangement

â&#x20AC;˘ at tilkendegive, hvilke emner du

facilitatorer tilknyttet de enkelte

Vi afslutter traditionen tro den

er interesseret i at høre mere

workshops vil vi ogsĂĽ fortsĂŚtte

første dag pü Vejforum med lidt

om

www.vejforum.dk nogle uger efter

eller workshop

Mere end autovĂŚrn www.dansk-auto-vaern.dk

Paddehegn

StøjskÌrme

Beton autovĂŚrn

BrorĂŚkvĂŚrk

Beton autovĂŚrn

TrĂŚ autovĂŚrn

Spengler BSWF

Tertu

StĂĽlautovĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn Spengler BSWF

PükørselsdÌmper

Eftergivelig autovĂŚrns-ende

EURO-ET

CAT-350

Mastefundamenter

Portaler

Bestil et konsulentbesøg Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Grønningen 10 F, 4130 Viby SjÌlland Tlf. 86 82 29 00 ¡ fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 ¡ fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: viby@dansk-auto-vaern.dk

$ANSK !UTO 6Â?RN ! 3

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59

Sammenhæng mellem jura og faglighed sikrer dialogen i miljøsager Efter reformen omfatter den nye hverdag på miljøområdet nye opgaver, nye kollegaer og nye trends, og kommunerne skal ikke træde meget ved siden af, før der lægges sag an. En masse nyt lovstof er kommet til, og det har øget behovet for en miljøjurauddannelse.

juridiske område, dels fået vakt min egen interesse for de bagvedliggende juridiske tolkninger og sammenhængen mellem lovgivning og den praktiske håndtering/udmøntning i forbindelse med sagsbehandlingen. Desuden har jeg med årene også haft mere og mere komplicerede sager, hvor jeg kan se et stigende behov for, at vi som miljøsagsbehandlere er i stand til at forstå og håndtere lovgivningen, siger hun.

/ Af Janus Day Larsen, KL

Juraen giver fælles sprog Når der i stigende grad opstår komplicerede sager bliver den juridiske KL’s MiljøJurauddannelse har siden

tolkning ekstra vigtig, så den fors-

2004 givet mere end 180 medar-

tåelsesmæssige afstand mellem

bejdere og ledere i kommunerne

parterne mindskes, og kommunen

bedre juridiske kompetencer i mil-

undgår at træde ved siden af. Det

forståelsesmæssigt mellem

konkret til lovteksten eller regelsæt-

jøforvaltningen. Sammenhængen

juridiske grundlag danner fælles

ansøger og myndighed. Ved at del-

tet.

mellem den faglige praksis og det

sprog mellem myndigheder og bor-

tage på MiljøJurauddannelsen

juridiske fremhæves af miljøplan-

gere, hvilket giver en bedre dialog.

udbygges der en forståelse, som

dermed et grundlæggende behov

lægger Berith Nielsen fra Brøndby

Planteavls- og miljøkonsulent Lars

forhåbentlig i sidste ende medfører

for en frugtbar dialog i miljøjuridi-

Kommune som en afgørende fak-

Schmidt fra Kolding Herreds Land-

en bedre sagsbehandling både for

ske sager. Det medfører en gensi-

tor for deltagelse i uddannelsen.

brugsforening udtrykker det såle-

kunde og myndighed. I moderne

dig forståelse af jura og miljøfaglig-

des:

sprog hedder det vist "win-win". I

hed, og risikoen for misforståelser

forhold til myndighedskontakt og i

bliver mindre.

- Jeg har været miljøsagsbehandler gennem 10 år og har

- Via større forståelse for myn-

MiljøJurauddannelsen opfylder

”anvendt” lovgivningen i praksis i

dighedsarbejdet og det personale,

tilfælde, hvor jeg er uenig i en vur-

mange år. Igennem flere sager har

som udfører det, kan jeg bedre

dering eller en afgørelse, da kan jeg

Næste hold på MiljøJurauddannel-

jeg dels set et stigende behov for

rådgive mine kunder i miljøsager.

mærke, at det giver en bedre dia-

sen starter til oktober. Læse mere

en personlig opgradering på det

Ofte kan der være stor afstand rent

log, når jeg er i stand til at henvise

på www.kl.dk/miljoejura

60

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Danske havne i stærk vækst Danske Havne satte rekord i godsomsætningen på de 27 største danske havne i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2007 håndterede de 27 største danske havne 97,3 millioner tons gods. Det var 1,3 millioner tons mere end i 2006, der også var et rekordår. Siden 2001 er godsmængderne for de større havne steget med omkring 20 millioner tons – eller 25 procent.

Resultatet for 2007 er bemærkelsesværdigt, da det dækker over en nedgang på 1,4 millioner tons olie, fordi den danske olieproduktion i Nordsøen er faldende. Så det øvrige gods er altså gået mere end 2,7 millioner tons frem på de større havne i 2007.

Det er især traditionelt fragtskibsgods, der er gået stærkt frem.

Færdselsstyrelsen vælger NIRAS-projekt Færdselsstyrelsen har tildelt 15 millioner kroner til et forsøgsprojekt med biobrændsel til tunge køretøjer. NIRAS står for projektledelsen i et stærkt konsortium med BioFuel Express, Oliemæglerne, City Trafik, Fjordbus og Dansk TankTransport.

Færdselsstyrelsens forsøgsordning med biodiesel modtog i 2007 tolv ansøgninger og heraf blev fire valgt ud til at begynde i 2008.

NIRAS har sammen med sine konsortiepartnere designet et projekt, der går ud på at distribuere biodiesel til tunge køretøjer indenfor kollektiv transport og tanktransport. Biodieselen er produceret på raps (RME) og soja (SME). Forsvaret deltager også i projektet med deres almindelige tunge køretøjer til f.eks. varetransport.

NIRAS-konsortiets projekt er blevet fremhævet af Færdselsstyrelsen, fordi projektet som det eneste havde tænkt over det økonomiske aspekt og udarbejdet et projekt med kommercielt sigte. Formålet

Jern og stål har haft en fremgang på 9 procent målt i tons, korn,

med forsøgsprojektet er at opnå så stor volumen af biodiesel, at pro-

foderstoffer en fremgang på 15 procent, sten, sand og grus 18 pro-

jektet bliver omkostningseffektivt.

cent, og træ er gået hele 29 procent frem på de største havne. Con-

www.niras.dk

tainergodset er vokset med 15 procent til knap 800.000 enheder.

Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, siger om væksten: - I 2007 håndterede de største havne for første gang mere end én millioner tons træ. Det skyldes efterspørgslen på materialer til byggeindustrien, og det øgede fokus på biomasse til kraftværker og andre energianlæg. Mængden af containere på de danske havne voksede i 2007 over otte gange hurtigere end samfundsøkonomien.

Der er blevet næsten 50 procent flere containere på blot tre år. Det er et bevis for hastigheden af globaliseringen, og det understreger havnenes og skibsfartens stigende betydning.

Kilde: Danske Havne

Tilmelding til Den Danske Designpris

Havnekonferencen 2008 Godsstrømme i Europa

Det er nu blevet tid for tilmelding til Den Danske Designpris 2008. Med

Trængslen på vejnettet er ikke bare her i Danmark, men også hele

sin over 40 års historie er Den Danske Designpris blevet en indikator for

vejen ned igennem Europa, et samfundsproblem. Det koster

udvikling og innovation i erhvervslivet og i samfundet.

velfærdstab for hvert enkelt medlemsland hver evig eneste dag, hvis

Den Danske Designpris tildeles virksomheder, der har skabt innovative produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet, og som bidrager til at synliggøre værdien og stimulere brugen af design i dansk erhvervsliv.

Alle private og offentlige virksomheder kan tilmelde sig Den Danske

Godstransport er for alvor kommet på den politiske dagsorden.

godsstrømmene ikke fordeles så effektivt som muligt.

Kan markedet klare den opgave? Og hvordan spiller det sammen med den nationale og internationale lovgivning for havne- og transportsektoren? Hvordan opnås de bedst flydende godsstrømme?

Designpris. Det vil sige producenter, forhandlere, institutioner, designvirk-

Hvordan gør de i udlandet? Bliver havnene brugt optimalt i Danmark,

somheder og andre, som står bag udviklingen af designet. Som noget nyt

når vi sammenligner os med vores internationale konkurrenter i

i år kan man også tilmelde sin virksomhed til særpriserne, som er Klassi-

Europa? Hvad kan havnene gøre for at få mere gods? Hvad kan vi

kerprisen, Visionsprisen samt Designmattersprisen.

vente os i fremtiden? Er der nogen, der har de gode løsninger?

Den Danske Designpris tildeles løsninger inden for kategorierne pro-

Det er nogle af de spørgsmål, som dette års Havnekonference

duktdesign, grafisk design, digitalt design og en åben kategori for design-

2008 i Kolding den 6. og 7. maj 2008 skal give os svaret på. Konfe-

løsninger, som ikke falder ind under de andre kategorier.

rencen afholdes i fællesskab af Danske Havne og Transportøkono-

Tilmelding kan ske via hjemmesiden www.ddc.dk/ddd08-09. Tilmeldingsfristen er 3. juni 2008.

Kilde: Dansk Design Center

misk Forening (TØF). www.danskehavne.dk

TEKNIK & MILJØ I NYT 61

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Nyt forskningscenter skal forbedre byggeriet Det nyåbnede Center for Facilities Management på Danmarks Tekni-

Danmarks første passivhus i flere etager

ske universitet skal hjælpe byggeriet med at udvikle ny viden, der

Det nye, innovative boligbyggeri, Golfen i Kolding, rykker markant

kan sikre, at vore bygninger i fremtiden udformes og drives på en

ved opfattelsen af, hvor langt boligers energiforbrug kan komme

menneske- og miljøvenlig måde.

ned. For første gang i Danmark opføres nemlig et såkaldt passiv-

- Med etableringen af centret sættes der forskningsmæssigt fokus

husbyggeri - et super-lavenergihus - som ejerlejligheder i fire eta-

på et hidtil underbelyst område, der drejer sig om, hvordan vi forval-

ger, hvilket hidtil er blevet anset for nærmest umulighed rent tek-

ter og anvender vore ejendomme til gavn for brugerne på kort og

nisk.

lang sigt. Området har stor samfundsmæssig betydning både økonomisk, for virksomheders udvikling, for miljømæssig bæredygtighed

- Projektet i Kolding er vigtigt. 40 procent af Danmarks energifor-

og for menneskers arbejds- og levevilkår, sagde lektor Per Anker

brug finder i dag sted i bygninger. Golfen-byggeriet viser, at både

Jensen, initiativtager og leder af det nye center, ved åbningen.

energiforbrug og CO2-udledning i bygninger kan reduceres ganske

Centret er et såkaldt ”nationalt forskningscenter uden mure” og

betragteligt - ikke længere kun i enfamiliehuse, men også i etage-

består af et netværk af forskere fra forskellige danske og internatio-

byggeri. Det viser, at det med lidt innovativ tænkning er muligt at

nale forskningsinstitutioner, men med ledelsesmæssigt og admini-

bygge mange typer boliger, kontorer, skoler og andet offentligt byg-

strativt centrum på DTU. Centret arbejder tæt sammen med virk-

geri med et ekstremt lavt energiforbrug, siger marketingchef Kim

somheder og erhvervsorganisationer på området.

Brandt fra Rockwool, der leverer al isolering og følger byggeriet på

Centret er blevet til på initiativ af Realdania og etableres for en

sin hjemmeside.

fem-årig periode, der løber fra 2008 til 2012.

Kilde: DTU

- Byggeriet gør op med en række af de begrænsninger, som mange ser i lavenergi- og passivhusbyggeri i stedet for at se muligheder. Vi halter bagud i Danmark på dette område. Mens der står fle-

Ny direktør i spidsen for vandforsyning til 200.000 borgere To enige økonomiudvalg i Gladsaxe og Gentofte Kommuner har vedtaget at udnævne den nuværende Forsyningschef i Gentofte Kommune, Carsten Nystrup, som direktør for de to kommuners fælles selskab for vand og spildevand. Selskabet bliver et 100 procent kommunalt ejet aktieselskab, som blandt andet skal levere drikkevand til cirka 200.000 mennesker i regionen.

Carsten Nystrup er 49 år gammel og har siden 1999 været Forsyningschef i Gentofte Kommune. Han er oprindeligt uddannet som civilingeniør, men har gennem sit arbejde i Gentofte Kommune, der har spredt sig over opgaveområder som vand, spildevand, renovation, fjernvarme, miljø, veje, parker, havne, kirkegårde og brand, tilegnet sig en solid erfaring indenfor ledelse af det kommunaltekniske område.

- Jeg glæder mig meget til det spændende arbejde, som venter forude med etableringen af det nye fælles selskab. Jeg har jo været med helt fra starten på det her projekt, så direktørudnævnelsen ser jeg som en rigtig god mulighed for at fortsætte arbejdet på at skabe et af de første vandselskaber to nabokommuner imellem, siger Carsten Nystrup.

re tusinde passivhusbyggerier i lande som Østrig og Tyskland, kan de herhjemme tælles på én hånd, fortsætter Kim Brandt.

Kilde: Rockwool

62

TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Høringer Faggrupperne har i perioden 1. februar til 31. marts afgivet svar i følgende høringssager: • Høring af forslag til nyt EU-direktiv om fremme af miljøvenlige biler • Brugerbetaling - naboklager

Samarbejdsaftale

• Ændring af FL (konfiskation af ulovlige knallerter m.v.)

• Lovforslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love • bips anvisning F101, Byggerits IKT specifikationer

KTC har indgået en administrationsaftale med Danske Planchefer, der indebærer, at KTCs sekretariat varetager de økonomiske og administrative opgaver for foreningen.

• Ekstern høring om revision af IPCC-direktivet • Udkast til bkg. om kompensation til sælgere af forurenede boligejendomme

En tilsvarende opgave er for flere år tilbage indgået med Kommunal Vejteknisk Forening. Begge foreninger er associerede til KTC

• Spørgsmål til Erik Fabrin • Ekstern høring af standardvilkår - miljøgodkendelser • Om udkast til Norm for RTK-tjenester • Økonomisk høring af de nye detailhandelsbestemmelser i planloven • KL klimapjece til politikere • Ny høring over udkast til vejledning om kommuneplanlægning • Bekendtgørelse om ejers oplysningspligt til BBR

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis........................................................5.-6. maj Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet...............................................................7. maj Grundkursus i afløbssystemer ........................................................................13.-14. maj WinRis brugerkursus - Danmarks Miljøportal...................................................14. maj Restaurering af mindre vandløb....................................................................14.-15. maj Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer............................................15.-16. maj Tilsyn med anlægsarbejder..............................................................................19.-20. maj Grundkursus for naturplejere.........................................................................19.-20. maj On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet......................................22.-23. maj Naturpleje for administrative.........................................................................22.-23. maj Restaurering af større vandløb og ådale ....................................................26.-27. maj Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................28.-29. maj Spildevandsafledning i det åbne land ........................................................29.-30. maj El på renseanlæg i praksis ....................................................................................2.-3. jun.

Virksomhedstilsyn og administration ...............................................................2.-4. jun.

Administration af lokalplaner...................................................................................9. jun.

Optimering af mekanisk rensning ...................................................................9.-10. jun.

Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere – blomster............................9.-10. jun.

Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun.

Vandhuller og småsøer.....................................................................................17.-18. jun.

Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere...............................................25.-26. jun.

Introduktion til grundkursus...............................................................................1.-2. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Auditoruddannelsen Målgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdet Modul 1: 07.05. – 09.05.2008 Modul 2: 18.06. – 20.06.2008 Naturbeskyttelsesloven Målgruppen er medarbejdere og ledere som daglig har sagsadministration inden for naturbeskyttelsesområdet.

Kursusperiode: 28.-30.05.2008 Konstruktiv konfliktløsning Målgruppen er ledere og medarbejdere i kommuner og regioner Kursusperiode: 05.-07.05.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DIGITALE ARKIVER

BETON OG STENVARER

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

AFFALDSINDSAMLING

Leverandør til teknisk forvaltning

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

64

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65 C. G. Jensen A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Rokvej 8, 8520 Lystrup.

Tlf. 87 43 17 08.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.cgjensen.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

KLOAKERING, TRYKSAT

LUFTFOTO Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Leverandør til teknisk forvaltning

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

66

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk

Rækker dine evner længere end dit job?

Bliv kursusinstruktør på Marstal Navigationsskole

Lad os slå det fast med det samme: dette job er ikke for hvem som helst!

Kunderne har høje forventninger til dig som instruktør i vores kursusafdeling, så du skal besidde både lyst og evne til at vide meget. Du bliver kundernes sparringspartner i udvikling af kurser og kursusmateriale og selve gennemførelsen af kurser indenfor både tekniske og administrative emneområder.

Du har sikkert en baggrund som navigatør/skibsfører eller indenfor havn/stevedore. Vi gennemfører primært kurser indenfor tankskibssegmentet, men en anden baggrund kan også være relevant. Kurserne afholdes både i Danmark og rundt om i verden, så en lille portion rejselyst er en god ting.

Som instruktør på Marstal Navigationsskole bliver du del af en progressiv virksomhed med en stærk PDULWLP NXOWXU RJ ¿JKWHUYLOMH WLO DW Y UH HQ GHO DI GHW nuværende og fremtidige undervisningsmiljø i det Blå Danmark. Vi har en stærk bestyrelse og ledelse, og bruger ca. 10% af vores lønsum på personaleudvikling.

På Ærø kan du forene et udfordrende arbejdsliv med dit familieliv og få tid til mere. Den rigtige kandidat InU PXOLJKHG IRU DW In ¿QDQVLHUHW RJ O VH HQ 0DVWHU indenfor arbejdstiden.

Hvis du bare vil søge jobbet, så skriv til job@processupport.dk mærket “instruktør MARNAV” - skynd dig - vi kalder ind løbende og besætter jobbet, når den rigtige kandidat melder sig.

Marstal Navigationsskole Ellenet 10 DK-5960 Marstal T +45 6253 1075 www.marnav.dk

www.processupport.dk

Hvis du kan se en udfordring i at medvirke til at videreudvikle vores kursusprogram og vores virksomhed, så grib telefonen og kontakt vores organisationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorling på tel. 2332 5825 for at høre mere, eller læs hele jobopslaget på www.processupport.dk. Klik ind på www.aeroe.dk for at læse mere om Ærø.

Et uddrag af kunderne A.P. Moller – Maersk CEC Shipmanagement Clipper Elite Carriers Columbia Shipmanagement Copenhagen Tankers D/S NORDEN D/S TORM Dannebrog Rederi DFDS Seaways ERRIA herning shipping Lauritzen Kosan Lauritzen Reefers Maersk Gas Carriers Maersk Sealand Maersk Tankers Norfolk Line M.H. Simonsen Royal Arctic Line Royal Danish Navy Scandlines Danmark Statoil TESMA Wonsild