Teknik & Miljø - juni 2008 by Teknik & Miljø - KTC

JUNI 2008 • NR. 6-7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS OG H AVNE I NGE NI Ø R E N

Plankultur som konkurrenceparameter Den økologiske rygsæk! KTCs årsmøde 2008

Østjyder på The West Coast

Kommuner samarbejder om husdyrbrug

Praktikant i teknisk forvaltning

Bæredygtighed er ikke kun det rene vand Vores mål er at fremtidssikre livskvalitet. Det forpligter os til at tænke langt og løse opgaverne med ansvarlighed. Hvad enten det gælder vandforsyning, energi eller CO2kvoter, tænker vi derfor bæredygtighed ind i projekterne.

Det skaber et bedre klima – også for vores medarbejdere, der oplever, at deres faglighed gør en forskel. Læs meget mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

KLIMA CAMP DK 08 Borgerkort for C02 belastning, energioptimering i bygninger og forbedrede forhold for cyklister er nogle af de forslag der kom ud af KLIMA CAMP DK 08. Læs mere om campen, hvor 70 mennesker med forskellig baggrund arbejdede med klimaudfordringerne koncentreret i 2 dage. KLIMA CAMP DK 08 er et samarbejde mellem KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi. Arbejde videreføres frem mod KTCs årsmøde i september i Odense. Læs fra side 16 i bladet og besøg www.klimacamp.dk

Klima skaber nyt borgersamarbejde! Selvom der kan gøres meget mere ved klimarbejdet i kommunerne, så er der heldigvis gang i rigtigt mange projekter. Ifølge en ny KL-undersøgelse er der primært fokus på projekter, der kan reducere Co2-udslippet. Når det handler om klimatilpasning er der knap så mange projekter i gang. Et af de steder hvor de er i gang er i Greve – her har Byrådet vedtaget en strategi for området og en ny borgergruppe er en aktiv og konstruktiv dialogpartner i klimaarbejdet. Læs fra side 26

Kommuner samarbejder om husdyrbrug Repræsentanter for otte vestjyske kommuner, Miljøcenter Ringkøbing, landbruget og Kommunernes Landsorganisation mødtes fredag den 30. maj i Nupark ved Holstebro for at drøfte administrationen af og erfaringerne med landbrugssager. De otte kommuner, der var repræsenteret med politikere og embedsmænd på mødet, var IkastBrande, Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Læs side 72

Mere skrald De organisatoriske udfordringer er store på affaldsområdet i disse år – og det var centralt på RenoSams årsmøde som blev afholdt i Grenå d. 21. til 23. maj. Læs artikel fra årsmødet og læs også om, at de største affaldsmængder bliver til ved frembringelse af produkterne og ikke ved bortskaffelsen. Læs også om, at flere gratisaviser er på vej til genanvendelse og det er der behov for, fordi en undersøgelse fra DSB viser at 80 % af affaldet i skraldespandene er aviser. Læs fra side 43

Studerende i praktik i teknisk forvaltning Rekruttering af medarbejder til de tekniske forvaltninger står højt på dagsordnen . En øjenåbner for de nye kandidater kan være et praktikophold i forbindelse med studiet. Læs om hvordan et praktikophold har været med til at nedbryde de fordomme som ofte er blandt de studerende om arbejdet i de kommunale organisationer. KTC iværksætter en kampagne, der skal synliggøre de tekniske områder på uddannelsesinstitutionerne. Læs side 70

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JUNI 2008 • NR. 6

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Plankultur som konkurrenceparameter Den økologiske rygsæk! KTCs årsmøde 2008

Østjyder på The West Coast

Kommuner samarbejder om husdyrbrug

Praktikant i teknisk forvaltning

Forsidefoto: Jørgen True.

Illustration: Jacob Christensen

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

Alle taler om vejret, men… / Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune

former for belønning. Det er tilsyneladende langt fra nok at vide, at man er med til at afbøde de menneskeskabte klimaforandringer.

Som det fremgår af dette blad har KTC netop været til Klima Camp – og en kamp, det bliver det!

Selv om usikkerheden med hensyn til klimaet også er et problem, så har mange vel forstået, at her i landet bliver det mere varmt og mere tørt om somme-

Sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører

ren, mens vintrene bliver mere varmere og mere

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

og gæve repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi

regnfulde. Samtidig vil vi få større regnskyl og flere

stred vi bravt over et par dage. Procesledere, tekstfor-

storme. Men er det så galt ?

UDGIVER:

fattere, tegnere og vidensmedarbejdere ruskede op i

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

tænkning og vaner. Alle gjorde et flot og ihærdigt forsøg på at komme

vinteren, om vi sidst i marts skal have nye kartofler fra

viden og gå-på-mod.

Ægypten for under 10 kr./kg. eller om vi fortsat skal kunne flyve til Italien på en sviptur for 29 kr. Nævner

Men jeg kom også hjem med alvorlige bekymringer. Aftenens testpanel skulle give konstruktiv kritik af

ISSN 1902-2654

man den slags spørgsmål for venner, kollegaer eller politikere, så bliver tonen straks hård og uforsonlig.

gruppernes mange mere eller mindre velovervejede

Mange kommer straks frem med det beklagelige fak-

forslag:

tum, at der i Danmark kun bor omkring 5 mio. men-

•

”Det forslag har jeg da set før, det er der da ikke

nesker, mens verdens befolkning hvert år vokser med

noget nyt i”.

50 – 100 mio. nye verdensborgere.

•

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

diskutere, om vi absolut skal have røde jordbær om

videre, og vi var mange, der kom hjem med større

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Problemerne var langt fra påtrængende nok til, at testpanelet og mange danskere med dem er klar til at

•

”Umiddelbart et indviklet forslag, men hvis I kan

KTC er helt bevidste om, at kommunerne kan og

vise, hvordan jeg som borger kan få nogle fordele,

skal yde en betydelig og forhåbentlig eksemplarisk

så skal det nok gå”.

indsats, når det gælder om at forebygge og afbøde de

”Det virker formynderisk, jeg vil ikke kontrolleres

klimatiske ændringer. Imidlertid opfatter danskerne til-

med et CO2-kort”.

syneladende ikke klima-problemet som en brænden-

”Forslaget virker bureaukratisk, mon ikke det kunne

de platform. Det samme gælder en lang række andre

gøres mere behageligt”?

nationer. Det vil derfor få afgørende betydning for kommunernes indsats, om staten lykkes med at være

Testpanelet sagde nok bare, hvad rigtig mange dan-

lige så aktiv og eksemplarisk på egne vegne, som man

skere tænker. Klimaet bekymrer os da, men hvis vi

kræver af kommunerne. Og det vil også have stor

skal gøre noget ved det eller ændre adfærd, så kræver

symbolværdi, hvis det lykkes at skabe medrivende

det en gulerod i form af økonomisk gevinst eller andre

resultater på klimakonferencen i 2009.

VI LÆGGER OGSÅ GRØN ASFALT WWW.NCC.DK

Det forpligter at være Danmarks største asfaltproducent. Vi har ikke bare et ansvar for at levere den bedste kvalitet hver gang - vi har også et ansvar overfor miljøet. Derfor lægger vi koldasfalt eller miljøasfalt, hvor det er det bedst egnede produkt. Koldasfalt er baseret på genanvendelse af brugt asfalt og fremstilles med et minimalt energiforbrug, hvilket skåner miljøet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold KLIMA CAMP DK 08 16 I Klimaet skal på budgettet! En delegation fra KLIMA CAMP DK 08 har præsenteret campens ideer for klima- og energiminister Connie Hede gaard.

20 I Klimaideer! Læs hovedlinjerne i nogle af ideerne i fra Klima Camp DK 08 og husk at besøg www.klimacamp.dk

24 I Gør sorte bygninger grønne! Den eneste folkevalgte på KLIMA CAMP har noteret sig samspillet mellem det private og det offentlige.

Klima

16 52 I Nye muligheder for biogasanlæg I Holstebro vil de bygge verdens største biogasanlæg.

54 I Producentansvaret for elskrot kan forbedres Erfaringerne med det nye producentansvar for elskrot viser, at der er sammenstød mellem producenter og kommuners interesser.

26 I Kommuner tager klimaet seriøst Den kommunale klimaindsats er kommet godt fra start. Nu skal staten bare på banen, så klimaindsatsen kan fremtidssikres.

30 I Greves strategi mod oversvømmelser I Greve Kommune har byrådet besluttet, at hele byens regnvands- og vandløbssystem skal klimatilpasses.

33 I Klima skaber nyt borgersamarbejde! En borgergruppe i Greve har taget klimaudfordringen op og startet en dialog med kommunen.

58 I ERISDA – nu kan der leves op til deponeringsbekendtgørelsens krav Webprogrammet ERISDA kan nu sikre ensartet elektronisk rapportering til miljømyndighederne.

60 I Erfaringer fra selskabsgørelsen af AVØ A/S Da Frederikshavn Ny Kommune blev en realitet, dannede man et aktieselskab til at varetage affaldet adskilt fra andre forsyningsopgaver.

34 I Østjyder på The West Coast Vejle Kommunes udsendte i USA har fundet inspiration til at skabe iværksættermiljøer. Men miljøbeskyttelse kan de ikke lære os noget om.

Byggeri- og planlægning

62 I Den politiske aftale og årsregnskabsloven Forbrændings- og deponianlæg skal omfattes af årsregnskabsloven for at sikre gennemsigtighed og konkurrence.

66 I Offentlige monopoler frem for private ! Affaldssektoren var samlet til RenoSams årsmøde på COK i Grenå. De organisatoriske spørgsmål var i centrum.

36 I Plankultur som konkurrenceparameter Plan09 og Byggesocietetet starter den svære dialog mellem kommuner og projektudviklere om at samarbejde om byudvikling.

40 I Byudvikling af tidligere industrikvarterer

Diverse 68 I Gensidig glæde af studiepraktik At have en studerende i praktik kan styrke kontakten til

Industrier flytter ud af byen og efterlader centrale – men ofte forurenede – områder, der kan blive til attraktive bydele.

Affald 44 I Den økologiske rygsæk – alle tings skjulte hemmelighed

studiemiljøerne og rekrutteringen af unge medarbejdere.

71 I Karakterbog for den kommunale bygherre Byggecentrets Evaluerings Center opfordrer til at forlange nøgletal og karakterbog af samarbejdspartnere.

72 I Kommuner samarbejder om husdyrbrug

Det er ved frembringelsen af produkter, at de største affaldsmængder skabes.

48 I Flere gratisaviser på vej til genanvendelse

Kommunerne under Miljøcenter Ringøbing har sat fælles fokus på miljøgodkendelser til landbruget.

74 I Intelligent bekæmpelse af rotter

Gratisaviser hober sig op i skraldespandene, men efter års laden stå til bliver der nu sat ind for at få dem genanvendt.

50 I Bioethanol – og en ny definition af genanvendelse! På Bornholm er man ved at opføre verdens første anlæg, der producerer bioethanol af affald.

Ny intelligent rottefælde bekæmper uden brug af gift rotterne, der stortrives på grund af mildt vintervejr.

Nyt 76 I Erhvervsnyt 78 I KTC Nyt

Du kender markedets bedste trykforøgeranlæg, nu kommer de med motorer i energiklasse 1. Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere. Hydrovars nye software giver mange muligheder: ʌ Trinløs hastighedsregulering ʌ Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper ʌ Alternering imellem pumperne ʌ Ekstern start og stop ʌ Ekstern ændring af set punkt ʌ Tørløbssikring ʌ Modbus kommunikation indbygget ʌ Op til 22 kW ʌ Kobler fra ved lavt flow

For yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960

www.flygt.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Blå Flag slår rekorden fra 2006 Efter sidste års fald i antallet af Blå Flag stiger tallet igen i år. 216 strande og 75 lystbådehavne er blevet godkendt til Blå Flag i

Det offentlige kan spare milliarder på energi

2008, hvilket er 12 strande mere end sidste år, mens der er et

En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gennemført for

fald på en enkelt havn. Det er tre flag mere end rekordåret i 2006.

Rockwool A/S fastslår, at offentlige bygninger kunne bruge 74 pro-

Sidste års våde sommer har haft konsekvenser for nogle strandes

cent mindre energi årligt gennem en målrettet indsats for energireno-

badevand og dermed for tildelingen af Blå Flag. Det opvejes af, at

vering. Dermed kunne det danske samfund årligt spare hen ved 4

kommunerne prioriterer Blå Flag højt og dermed har ansøgt om

mia. kroner på energiregningen.

flere nye strande end tidligere.

Danmark står også over for en stor opgave med at nedbringe udledningen af CO2, og også her kunne energibesparelser i den

”Resultatet af de større kommuner er for alvor ved at slå igennem.

offentlige sektor yde et betydeligt bidrag. Energibesparelsen vil kunne

De kommuner, der prioriterer miljøet ved kyststrækninger og søer

bidrage med knapt 1 million ton CO2 mindre om året.” Energioptime-

højt, har nu en større kyststrækning og dermed flere strande, som

ring af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investe-

kan opgarderes til Blå Flag,” siger Blå Flag koordinator i Friluftsrådet

ring på så mange måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved

Mikael Holt Jensen.

det. Det vil kunne frigøre økonomiske midler til nyttige formål frem for det energispild, vi ser år efter år,” siger adm. direktør Johan Prior

Det Blå Flag tildeles i Danmark af Friluftsrådet til strande og havne, hvor der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne

Knock fra Rockwool A/S. Rapporten fra DTU viser, at investeringsbehovet for at gennemføre

standarden til fordel for brugerne. Det er brugernes garanti for, at

energirenoveringer frem til 2020 er ca. 34 mia. kroner. Det vil give en

der holdes rent, og at der er gode toiletforhold og affaldsspande.

årlig udgift på 2,9 mia. kr. Tallet er baseret på, at energioptimeringen

Ligeledes sikrer flaget funktionsdygtigt redningsudstyr, og at de

sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal renoveres.

besøgende informeres om god adfærd ved kysten og til vands.

75 procent af alle offentlige bygninger er opført før 1977. Derfor er de dels opført i en tid hvor energistandarden var ringe, dels er de ved

Kilde: Friluftsrådet

at være renoveringsklare. Rapporten peger imidlertid på det problem, at de nuværende krav om energirenovering i den offentlige sektor er alt for lempelige til at kunne høste det store potentiale.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

Grontmij I Carl Bro A/S NCC Roads A/S Flygt Orbicon A/S Skov og landskab Krüger A/S Guldager A/S Niras A/S DHL KWH Pipe A/S Tankegang Rambøll A/S SKI A/S Krüger A/S Skov og landskab Endvidan A/S RGS 90 A/S Elbek og Vejrup Dakofa OK Grøn Anlæg Ferskvandscentret Aalborg Trafikdage Rambøll A/S Miljølaboratoriet COK Scankort A/S

Kilde: Rockwool side 2 5 7 9 11 13 15 25 27 31 35 39 41 43 47 51 53 57 61 63 65 67 73 75 78 84

Copenhagen Consensus nedtoner klimaproblemer Løsningen af klimaforandringerne står langt nede på listen over de udfordringer, der bør løses. Det mener økonomer fra Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus-møde, der blev afholdt den sidste uge i maj. Økonomerne mener, at hvis man rangordner de udfordringer, vi skal løse, så er klimaproblemerne lang fra det mest presserende. Økonomerne blev bedt om at prioritere de problemer, verden bør satse på at løse, og de sætter kampen mod fejlernæring øverst. Klimaforandringerne er reduceret til en plads som nummer 14 på prioriteringslisten over de udfordringer, der skal løses, skriver Politiken. Mødedeltagerne fik stillet spørgsmålet: Hvad vil du gøre, hvis du har 75 milliarder dollars (360 milliarder kroner) til et anerkendelsesværdigt formål? Og her har deltagerne altså fundet, at fejlernæring er det problem, der bedst kan løses for det beløb.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Anlægsloft standser klimakommunerne Med beslutningen om at lægge loft på kommunernes anlægsbudgetter i 2008 er regeringen på vej til at hive stikket ud af en række store, ambitiøse, kommunale klimaprojekter. Flere kommuner er på vej til at sætte deres projekter i stå for at undgå straffeaktioner fra regeringen. Eksempelvis i Sønderborg, der gennem de seneste par år har arbejdet med det såkaldte Project Zero for at blive et førende eksempel i verden på, hvordan et område kan skabe bæredygtig vækst og innovation. Borgmester Jan Prokopek Jensen (S) er oprørt og kalder situationen alvorlig. ”Det skyldes, at vi allerede nu har brugt vores anlægskroner for i år. Vi havde et stort anlægsbudget sidste år, hvor 137 millioner kroner blev overført til i år, og med de 60 millioner kroner, som vi har frigivet indtil videre, er vores penge brugt op. Det betyder, at vi skal skubbe 50-60 millioner kroner af vores almindelige anlægsinvesteringer til næste år. Derudover kommer så 86 millioner kroner, som vi ville lægge i inve-

ve bombet fuldstændigt tilbage,” siger Jan Prokopek Jensen til Danske Kommuner. ”Jeg har svært ved at forstå, at klima- og energiministeren på den ene side indgår en ambitiøs klimaaftale og anbefaler, at vi skal være energibyer, og at vi på den anden side ikke må bruge en krone på det. Situationen er den, at klimaministeren siger ét, mens finansministeren gør noget andet og smækker døren i for os,” fortsætter Jan Prokopek Jensen. I Lolland Kommune funderer borgmester Stig Vestergaard (S) over, om han lovede for meget, da han i fjor skrev under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet i kommunen med tre procent om året frem til 2025. Lolland havde på det tidspunkt sat sig et mål om, at 90 procent af private og offentlige bygninger inden år 2015 skal opvarmes af vedvarende energikilder. Desuden arbejder kommunen på at udvikle et brintsamfund og skabe en række nye uddannelser inden for udvikling af energiteknologi. ”Det er naturligvis uheldigt, at vi pludselig får problemer med at investere i klima- og miljøprojekterne. Regeringens politik duer ikke, hvis man ønsker, at vi skal føre en aktiv klimapolitik,” siger Stig Vestergaard.

steringer til energifremmende initiativer. Det projekt risikerer nu at bli-

”Det bliver Nordens Venedig !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

De ﬂeste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

Kilde: Danske Kommuner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vi genanvender det meste affald

Investeringer i kloakområdet som aldrig før Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser, at kommunerne i

Vi bliver bedre og bedre til at smide til genbrug i stedet for at smide

perioden 2002-2008 årligt har investeret 2,7 milliarder kroner i anlæg

væk. Det viser affalds- og emballagestatistikker for 2006, som netop

af kloakker. Aldrig før er det blevet investeret så mange penge i kloak-

er offentliggjort. I 2006 blev 70 procent af den samlede affalds-

området, og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) aflyser

mængde genanvendt - en stigning på 14 procent fra året inden. Her-

dommedags-profetierne for kloakkerne. IDAs seneste undersøgelse af

med er regeringens mål for 65 procent genanvendelse i 2008

kloakinvesteringer viser, at forsyningerne fra 2002-2008 årligt har inve-

opfyldt, men det er ikke slut med det. "Selvom vi i Danmark er gode

steret 1,4 milliarder i renovering af kloakker, hvilket svarer til 75 pro-

til at genanvende affaldet, skal der fortsat arbejdes med at øge gen-

cent af det forventede, da regeringen og KL indgik en aftale om kloak-

anvendelsen", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

renovering. I samme periode har kommunerne dog øget investeringerne i nyanlæg til 1,3 milliarder kroner årligt – en forøgelse med hele

På trods af at den samlede affaldsproduktion i Danmark er steget

500 millioner kroner om året i forhold til 1997-2002. Dermed har

med 6 procent fra 2005 til 2006 og nu er på 15.459.000 tons, er vi

kommunerne sammenlagt investeret langt mere, end det er forventet i

over årene blevet meget bedre til at genanvende vores affald. I 2006

aftalen mellem KL og regeringen. På grund af tallene fra IDA kan Dan-

blev der produceret 849.000 tons mere affald end i 2005. En stor

va ikke genkende skræmmescenarier om kloakkollaps. Foreningen

del af denne stigning stammer fra en øget mængde byggeri- og

påpeger, at kloakkernes tilstand ikke er så dårlig, at kommunerne akut

anlægsaffald på 443.000 tons, hvoraf 95 procent er blevet genan-

skal kaste sig ud i de store renoveringsprojekter til meget høje priser.

vendt.

Men selvom kloakkerne altså ikke står over for kollaps, mener Danva dog, at der fortsat bør være fokus på renovering af kloakkerne – ikke

Med hensyn til emballageforbruget, lå det i 2006 på 972.000 tons – en mængde der har været nogenlunde konstant siden 1999. Hvis

mindst på grund af klimaændringerne. ”Men vi mener ikke, at klimatilpasningen kun skal være en opga-

man ser på forbruget af emballager i forhold til den økonomiske

ve for kloakforsyningerne. Vi tror på, at man ved at indføre en

udvikling, kan det konstateres, at emballageforbruget i Danmark gen-

særskilt betaling for afledning af regnvand kan skabe et incitament

nem de seneste 10 år er steget mindre end det skulle, hvis det skulle

hos forbrugerne til at nedsive regnvandet i haven i stedet for at sen-

følge den økonomiske vækst. Det indikerer, at der i dag bliver embal-

de det ned i kloakken og til renseanlægget, hvor det belaster syste-

leret mere effektivt og i lettere materialer end tidligere.

merne og bruger unødvendig energi,” siger Carl-Emil Larsen, direktør

Kilde: Miljøministeriet

i Danva.” Kilde: Danva

International idekonkurrence om Nordhavnen Udviklingsselskabet By & Havn I/S har udskrevet en åben international idékonkurrence om Nordhavnen - et af de største og mest ambitiøse metropol-udviklingsprojekter i Skandinavien i de kommende år. Vinderen af konkurrencen får til opgave at kvalificere bebyggelsesplanen for Indre Nordhavn til et sådan niveau, at planen kan danne grundlag for udarbejdelse af et plangrundlag. Derudover vil vinderen kunne fungere som rådgiver for By & Havn i den efterfølgende planproces. Konkurrencen er tilrettelagt af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i samarbejde med Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening - med input fra de mange nuværende og fremtidige brugere af

højeste grad også i Nordhavnen,” siger Jens Kramer Mikkelsen, adm.

Nordhavnen, som de sidste par måneder har deltaget i debatmøder og

direktør i By & Havn.

workshops. ”Det er en meget spændende proces, vi står midt i. By & Havn vil

Konkurrencen løber frem til den 26. september 2008. I tilfælde af, at dommerkomiteen ikke finder en oplagt vinder, gennemføres en

skabe levende bydele af international klasse, som er attraktive at bo og

yderligere kvalificeringsrunde med op til fem deltagere. Samtlige for-

arbejde i, og som også er spændende at besøge. Det gælder i aller-

slag, der optages til bedømmelse, udstilles før bedømmelsen.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KTC presser miljøministeren til handling Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skrider

til at behandle klager over kommunale mil-

nu ind over for flaskehalse i Miljøklagenævnet,

jøgodkendelser til landmænd, og lige nu ligger

efter formanden for Kommunalteknisk Cheffor-

der 245 sager på klagenævnets bord.

ening, Mikael Jentsch, og Dansk Landbrug har

”Lige nu oplever vi i kommunerne, at vi ikke

påpeget problemerne med ophobning af mil-

kan give landmanden det endelige svar, fordi

jøgodkendelser til landbruget.

Miljøklagenævnet ikke har kapacitet til at klare

”Der har på det seneste været en markant

presset. Da vi var i den situation i kommuner-

udvikling i antallet af sager i Miljøklagenævnet.

ne, fik vi at vide, at vi bare kunne håndtere

Derfor har jeg bedt mit ministerium om sam-

vores interne arbejdsprocesser smidigt og i

men med Miljøklagenævnet at finde ud af,

givet fald tilføre de nødvendige ressourcer ved

"Det er vel set i lyset af den meget voldsom-

hvordan de flaskehalsproblemer, som denne

intern omprioritering. Derfor sidder vi nu med

me retorik, som naturorganisationerne har

ophobning af sager har skabt, kan blive løst",

den klare forventning, at staten får løst sit pro-

anvendt i perioden op imod kommunalrefor-

siger Troels Lund Poulsen til Altinget.dk.

blem smidigt og hurtigt," skrev Mikael Jentsch i

mens implementering, ikke uventet, at der ville

et indlæg på Altinget.dk den 26. Maj, dagen

blive foretaget en massiv indankning af de

inden miljøministeren gik ind i sagen.

kommunale landbrugsafgørelser. Den forvent-

Ministerens reaktion kommer efter, at KTC og Dansk Landbrug har påpeget, at Miljøklagenævnets kapacitet er en alvorlig klods i

Hos KTC er man desuden uforstående over

ning burde have betydet, at man fra rette sted

bestræbelserne på at komme de lange sags-

for, at man fra statens side bliver overrasket

havde forberedt sit system på en sådan puk-

behandlingstider for landbrugets miljøgodken-

over, at der er kommet en bølge af ankede

kel", skrev KTC-formanden i sit indlæg, som nu

delser til livs. Miljøklagenævnet har fire årsværk

sager i Miljøklagenævnet.

har ført til ministerens indgriben.

KURSER

•

TEMADAGE

Invasive arter og klimaændringer i Danmark 26 - 27. august på Frederiksberg Åben land konferencen 2008 Nye samarbejder og værktøjer 1. - 2. september i Gjern Temadag i Bytræarboretet 2. september i Hørsholm Danske Parkdage 2008 Natur og kultur – i Danmark og internationalt 8. - 10. september i Helsingør

•

KONFERENCER

EFTERÅR 2008

Bytræseminar 2008 Tema: Klimaforandringer og bytræer 9. oktober på Frederiksberg Den grønne tænketank 6. november i Vejle Monsterregn og hedebølger Tag klimaudfordringen op med byens grønne områder 25. november i København

Læs mere på www.sl.life.dk > kurser

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Jyske kommuner kræver trafikinvesteringer

René la Cour Sell ny direktør i DN

Vil man have indflydelse på de kommende års store trafikinvesterin-

tingskandidat for Ny Alliance og direktør for Rådet for Større Færdsels-

ger, så er det med at stå sammen. Det mener kommuner i Øst-,

sikkerhed får til opgave at styrke DN’s gennemslagskraft over for

Midt- og Nordjylland, der i samlet flok appellerer til trafikminister Cari-

omverden og sammen med foreningens præsident sikre, at naturens

na Christensen om at investere milliarder i det jyske trafikområde.

stemme bliver hørt i endnu flere sammenhænge.

Det vil sikre en bedre ligevægt i landet, lyder det fra de jyske kom-

Danmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening, har ansat René la Cour Sell som ny direktør. Den tidligere folke-

”Med René la Cour Sell på direktørposten i DN, vil vi følge en

muner, der blandt andet ønsker at prioritere den østjyske jernbane,

mere udadvendt og markant strategi i kampen for rent vand, bedre

så hurtigere jernbanetransport bliver mulig, og så man kommer en

og mere sammenhængende natur og mod ændringer af vores klima.

lynforbindelse mellem København og Aalborg nærmere. En udvidel-

Vi glæder os meget til at drage fordel af René’s erfaringer med strate-

se af motorvej E45, en tredje Limfjordsforbindelse og en bro over

gisk udvikling, kommunikation og kampagner,” siger Ella Maria Bis-

Kattegat står ligeledes på ønskesedlen.

schop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Og det med at nå til enighed har ifølge borgmester i Favrskov og

René la Cour Sell har siden sin udtræden fra politik været direktør

formand for kommune-kontakt-udvalget i Midtjylland, Anders G. Chri-

for kommunikationsfirmaet Normativ, og som tidligere formand for

stensen, ikke været det store problem.

Dansk Kommunikationsforening er han et kendt og respekteret ansigt

”Det har været let nok, for man kan sige, at det er motorvej E45, der er rygraden i udviklingen af infrastrukturen i Danmark. Tilsvarende

i kommunikationsverdenen. ”DN skal fortsat være vagthund, men naturen og miljøet fortjener

så er den østjyske jernbane rygraden, når vi taler skinnetransport, og

lidt mere positiv opmærksomhed,” siger René la Cour Sell, der afløs-

endelig er hovedvej A26 fra Århus til Hanstholm det, der skal binde

er Gunver Bennekou som dirketør i DN.

både den midt- og den nordjyske region sammen på tværs, siger

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Anders G. Christensen til P4 Østjylland.

Vejprisen 2008 Det er blevet tid til Vejdirektoratets årlige uddeling af Vejprisen. Prisen er et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje og har til formål at sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejen på. Vejprisjuryen efterlyser i år gode eksempler på projekter, hvor infrastrukturen er indarbejdet som en del af planlægningsstrategien i for eksempel en bymidte, et særligt område eller i udviklingen af et havneområde. Eksempler der har udmøntet sig i smukke, sikre og helstøbte anlæg med vægt på helheder såvel som detaljer. I bedømmel-

Feriepenge kickstarter nationalpark

sen lægger Vejprisjuryen særlig vægt på, at der er taget stilling til de

Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30 millioner kroner til den

søges fortrinsvis projekter, der er gennemførte eller er under etable-

kommende Nationalpark Thy. Pengene giver ifølge miljøminister Tro-

ring.

infrastrukturelle forhold, herunder vejanlæggets profil og belysning, samordning af belægningerne, samt inventar og beplantning. Der

els Lund Poulsen Danmarks første nationalpark den bedst tænkelige start.

Forslag bilagt materiale og begrundelse sendes til:

"Arbejdsmarkedets Feriefond giver Nationalpark Thy mulighed for, at der allerede i nationalparkens første år kan skabes forbedret

Vejdirektoratet

adgang til aktiviteter og ferieoplevelser inden for områderne natur, fri-

Att: arkitekt m.a.a. Ulla Egebjerg

luftsliv og kulturhistorie," siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V)

Niels Juels Gade 13

De 30 millioner kroner vil delvist dække en række projekter, som

Postboks 9018, 1022 København K.

vil koste 45 millioner at udføre. Planerne går blandt andet på at lave 44 km cykelstier, anlægge handicapsti, renovere parkerings- og raste-

Spørgsmål kan rettes til 7244 3638 eller ue@vd.dk

pladser samt opføre fugletårne og skjul.

Frist for indkomne forslag er mandag 30. juni 2008

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Krüger A/S i Danmark og Norden ► Over 600 engagerede medarbejdere ► Helhedsorienteret samarbejdspartner til kommuner og industrier ► 10 specialiserede datterselskaber, bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark

Innovative løsninger og teknologier ► Til drikkevand, procesvand, afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning ► Mere end 250 patenterede teknologier: Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv.

Utallige referencer ► København, Randers, Draguignan, Odense, Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv.

Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et eﬀektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia ffamilien, verdens førende selskab inden for vvand- og spildevandsbehandling. Med d den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier.” Leif Bentsen, direktør for Krügers danske division

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

One Small Step – nordisk bæredygtighedskonference i Odense Du kan være med til at give dine bud på et mere bæredygtigt Norden og Verden og få konkrete handlinger med hjem, når nordiske eksperter og andre, der arbejder med og interesserer sig for miljø, mødes i Odense. Den 15.-17. september er Odense vært for den 3. Nordiske Bæredygtighedskonference. Eksperter fra hele Norden vil gæste byen og komme med konkrete forslag til, hvordan man kan få reduceret CO2-udslip så meget som muligt. Målet er at opnå en

store mål med konferencen er at udarbejde et ”Nordic Roadmap

Børn plukker mælkebøtter til gavn for grundvandet

to Sustainability”, som er et katalog over nordiske handlinger, der

Vandforsyningen i Hvidovre tager utraditionelle metoder i brug i

kan udgøre Nordens bidrag til FN’s Klimatopmøde i København i

ukrudtsbekæmpelsen. 17. maj fik Hvidovres børn mulighed for at

2009. En række oplægsholdere vil stille skarpt på problemstillinger

tjene ekstra lommepenge, da Hvidovre Forsyning betalte 10 kroner

og løsningsforslag indenfor emnet bæredygtighed.Konferencen vil i

til hvert barn, der afleverede en skralde– eller bærepose fyldt med

høj grad involvere deltagerne, og programmet veksler mellem

mælkebøtter med rod. Mælkebøtterne kunne enten komme hjem-

oplæg, best practice og vidensdeling. På denne måde håber arran-

me fra haven eller fra kommunale arealer. Den kommunale

gørerne at få så mange forskellige og brugbare input til ”Nordic

ukrudtsbekæmpelse i Hvidovre er i de sidste mange år foregået

Roadmap to Sustainability”, så alle deltagere også kan få noget

uden brug af sprøjtemidler, og nu er målet at få de sidste private

”med hjem”. Indholdet er opdelt i fem spor: Transport, Byggeri, Bio-

haveejere til også at droppe kemikalierne i haven.

bæredygtig balance med naturen, der gør, at senere generationer kan blive ved med at nyde den i så rigt omfang, som vi kan.Det

diversitet, Energi og Forbrug. Det er emner der berører os alle, lige

”Plæne-rens og udkrudtsmidler kan selv i små mængder være

fra den store industri til den almene forbruger. Målgruppen for kon-

skadelige for grundvandet, som vi i Hvidovre og andre steder i

ferencen er både beslutningstagere og praktikere på miljøområdet,

Hovedstadsområdet skal passe rigtig godt på. Vi håber meget, at

og det gælder både erhvervsliv, det offentlige, ngo’er og forskere i

familierne lader sig inspirere til nye gode havevaner med vores

hele Norden, så der er basis for mange gode diskussioner og for-

mælkebøttearrangement,” forklarer direktør for Hvidovre Forsyning

håbentlig også en række brugbare løsningsforslag. Under konferen-

A/S Lars Thiesson.

cen kommer Odense til at summe af bæredygtige aktiviteter.

Kilde: Hvidovre Kommune

Odenses borgere og gæster vil på forskellig vis blive præsenteret for en lang række events, som udstiller de

måde, så det bliver helt

Kommunernes rolle i trafiksikkerhedsarbejdet

konkret for alle borger-

I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er der 100 forslag

ne, hvad konferencens

til forbedring af trafiksikkerheden. En ny folder fremhæver 29 af de

tema er.

100 forslag, hvor kommunerne enten har hele ansvaret eller deler

fem spor på en anderledes og involverende

det med Vejdirektoratet og/eller andre aktører. 25 af de 29 forslag ligOne Small Step –

ger inden for indsatsområderne "Vejteknik og vejenes indretning"

den 3. Nordiske Bæredytighedskonference

samt "Kampagner og undervisning".

15.-17. september 2008 i Odense

Af folderen – der kan findes på Vejsektoren.dk - fremgår det, at

Pris: 3495,-, der dækker konference, materialer og forplejning, men

trafiksikkerhedsarbejdet rækker ud over kommune- og vejbestyrelses-

ikke transport og overnatning.

grænser. Trafiksikkerheden for borgerne sikres bedst ved, at Vejdirek-

Konferencesprog: De nordiske sprog. Der tilbydes simultantolkning

toratet og kommunerne arbejder sammen og på den måde hjælpes

til engelsk ved plenumsceancer, og enkelte workshops er på

ad med at reducere de kommunale udgifter til trafikulykker. Efter

engelsk.

kommunalreformen er kommunernes udgifter til behandling af trafik-

Læs mere om konferencen og tilmeld dig på:

ofre steget med en faktor 2-3 i forhold til før reformen.

www.odense.dk/onesmallstep

Kilde: Vejsektoren.dk

M8 ^f[b\e[\cj\ jbXY\i ep\ dlc`^_\[\i% @ d\i\ \e[ (, i _Xi m` ]a\ie\k bXcb ]iX Ék\be`jb mXe[É% El \i mfi d\kf[\ M8$^f[b\e[k k`c Xk fd]Xkk\ 8CK M8IDK M8E;% ;\k Y\kp[\i Xk \e _m`cb\e jfd _\cjk \a\e[fd bXe dfek\i\ \k >lc[X^\i Ycµ[^µiè^jXec´^ g _\c\ mXidkmXe[jèjkXccXk`fe\e% ;\k Y\kp[\i f^j [l `bb\ d\i\ Y\_µm\i Y\bpdi\ [`^ fd iµi# Y\_fc[\i\# _Xe\i# Yilj\i\ f^ Õ`j\i [\i bXcb\i k`c% ;\k ^`m\i ]íi\ íî\cj\i f^ Y\[i\ µbfefd`% Bc`b è[ g nnn%^lc[X^\i%Zfd f^ ] d\i\ Xk m`[\ % <cc\i iè^ k`c mfi\j ble[\Z\ek\i +/(* ++''# [\i j`[[\i gXiXk k`c Xk _aćg\ [`^ d\[ Xk Ôe[\ [\e cµjeè^ [\i gXjj\i Y\[jk k`c a\i\j Xec´^% <cc\i bfekXbk [è cfbXc\ MMJ èjkXccXkµi f^ X]kXc dfek\iè^% >lc[X^\i 8&J% ?\ai\mXe^ ($,% *+,' 8cc\iµ[% Kc]% +/(* ++''% nnn%^lc[X^\i%Zfd

KLIMA CAMP DK 08:

Klimaet skal på budgettet! 2.100 timers intensiv indsats fra de 70 deltagere på KLIMA CAMP DK 08 gav en række af nye ideer til klimarbejdet. En delegation fra KLIMA CAMP DK 08 har præsenteret ideerne for Connie Hedegaard.

oteksbrugere mv., altså simpelt hen

de, der blandt andet gik ud på at

øget velfærd hele vejen rundt kom-

oprette en klimafond i kommuner-

bineret med klimaforbedringer,”

ne. Idéen er, at private og offentlige

siger KTC-formand, direktør Mikael

bygherrer betaler til fonden ved

Jentsch efter KLIMA CAMP DK 08.

nybyggeri eller tilbygninger.

Delegation hos ministeren

for, at kommunerne skal lave en kli-

Connie Hedegaard var i sidste øje-

mastrategi i forbindelse med, at de

blik desværre blevet forhindret i at

f.eks. laver en kommuneplanstrate-

komme på KLIMACAMP DK – 08

gi. Vi skal have klimaet lidt højere

Derudover slog vi på tromme

for at modtage resultatet. Derfor

/ Af KLIMA CAMPs pressegruppe - Lasse Bjerre Sørensen, Mads Sønnegaard Poulsen og

måtte campen komme til hende og

Michael Nørgaard

ministeren modtog en større delegation allerede 2 dage efter campens afslutning. ”Vi mødte en særdeles velforberedt minister, som påpegede, at

30 timer efter at KLIMA CAMP DK 08 blev skudt i gang var resultater-

KTC-formand Mikael Jentsch: ”Energiinvesteringer giver bedre velfærd!”

mange af løsningerne måske var hørt før, men, at det var utroligt spændende, at kommunerne med

ne klar i form af et katalog fyldt

KLIMACAMP DK – 08 agerer proak-

med mange gode projekter, der næsten alle kan sættes i gang

år med 50 procent. Et godt sted at

tivt og virkelig vil det her”, fortæller

umiddelbart, hvis aktørerne vil!

starte er den kommunale bygnings-

Jesper Nybo Andersen, formand for

Et af de centrale budskaber fra

masse. KLIMA CAMP DK 08 tog

Dansk Miljøteknologi og direktør i

campen lyder, at nu skal danskerne

under campen kontakt til Dansk

Orbicon.

knække kurven over energiforbru-

Energi, og der er nu aftalt dialog

get i den eksisterende bygnings-

om mulighederne.

masse. Vi har allerede teknologien,

”Ved at investere i energieffekti-

En repræsentant fra hver gruppe fremlagde deres resultater, og Connie Hedegaard kommenterede

vi har rammerne for nybyggeri – vi

ve tiltag i de kommunale bygninger,

skal bare gøre det bedre – og så

får vi samtidig gennemført de reno-

skal vi gennemføre det i den eksi-

veringer, der er så stort behov for

vi blev godt modtaget af en velin-

sterende boligmasse og reducere

og dermed skabt bedre forhold for

formeret og oplagt minister. Jeg

energiforbruget over de næste 12

vores skolebørn, vores ældre, bibli-

præsenterede min gruppes arbej-

aktivt under vejs. ”Det var et rigtigt godt besøg og Formand for Dansk Miljøteknologi, Jesper Nybo Andersen:” Klimaministeren kvitterede for, at kommunerne med KLIMA CAMP agererproaktivt.”

op på den kommunale dagsorden,”

Samtidig var hun glad for, at

fortæller Henrik Thomsen fra DAC.

budskabet fra KLIMACAMP DK –

draget virksomheder og andre

Han er et af medlemmerne af den

08 ikke er ”Send flere penge”. Der

interessenter i arbejdet på campen

taskforce, der skal arbejde videre

er nogle barrierer, men dybest set

for at sikre, at forslagene kan blive

med resultaterne fra KLIMACAMP

er det ifølge ministeren et spørgs-

til virkelighed,”siger Hans-Martin

DK- 08 frem til KTC’s årsmøde i

mål om at prioritere.

Friis Møller.

CAMP DK 08. ”Vi har generelt ind-

Også de store udfordringer for

september

Task Force arbejder

klimaet som landbrugets aktiviteter

Klimaet skal på budgettet

”Hun sagde ikke, at hun ville tage

udgør, blev der arbejdet med at fin-

Kommunernes tekniske forvaltnin-

nogle helt konkrete ting op, men

de løsninger på. Tankerne er blevet

ger, KL, finans- og indenrigsministe-

det virkede som om, at der var

fortættet i en projektidé, der foku-

riet skal sørge for at klimaet kom-

noget, hun kunne gå videre med.

serer på at skabe klima- og mil-

mer på dagordenen, når der skal

Mange af de forslag der blev præs-

jøvenlig produktion af sunde føde-

forhandles budgetter, lød opfordrin-

enteret kan kommunerne i virkelig-

varer og sikre en tæt dialog mellem

gen fra klimaministeren.

heden også gå i gang med i dag.

landbruget, staten og kommuner-

Her er den eneste barrierer måske,

ne.

Hvis der ikke er opbakning, når

”Med campen som platform har

det kommer til at sætte penge af til

at det ikke bliver prioriteret nok i

de nødvendige investeringer, kan

den enkelte kommune. Men jeg

ministeren heller ikke gøre så

tror nu, at KLIMACAMP har givet os

meget. Klimaet skal hæves frem til

alle noget med hjem og at de kom-

også at have en plads på budgettet

munefolk der deltog også vil gøre

ved siden af skoler, børnehaver,

hvad de kan for at få klimaet på

dringer, der kalder på handlinger –

ældrepleje osv. Kan klimaet ikke

dagsordenen,” siger Henrik Thom-

nu! Og med udgangspunkt i ned-

tåle at blive prioriteret over for dis-

sen fra DAC.

vi fået en række initiativer, der for Repræsentant for FRI, direktør HansMartin Friis Møller: ”KLIMA CAMPforslagene kan blive til virkelighed.”

alvor peger frem mod morgendagens bæredygtige Danmark. Vi står med nogle meget konkrete udfor-

brydning af vanetænkning og fokus

se områder, som naturligvis ligger

Der arbejdes nu videre i cam-

borgerkort, der skal få alle danskere

på nye samarbejdsformer mellem

tættere på borgeren, kommer det

pens taskforce-gruppe, der kom-

til at føle et større personligt ansvar

kommunerne, forskningsverdenen

alligevel til at gå ud over disse

mer frem med nogle mere færdige

for at gøre noget ved udslippet af

og rådgiverbranchen har vi nu fået

områder på et senere tidspunkt.

forslag, som fremlægges på KTC’s

klimagasser. ”Vi kontaktede ved

et katalog fyldt med ideer, der kan

For alle undersøgelser peger på, at

årsmøde til september.

campen Bornholms borgmester

sættes i gang øjeblikkeligt ” siger

Kristiansen, der er interesseret i at

KTC-formand Mikael Jentsch.

det er dyrt at vente i forhold til klimatiltag. At få klimaet på budgettet,

Projektideer

afprøve projektet på Bornholm”,

kan være med til at sikre nogle til-

Et af de mere spektakulære forslag

siger direktør Hans-Martin Friis Møl-

Læs mere om ideerne fra KLIMA

tag, sagde ministeren.

fra campen, er ideen om et CO2-

ler fra styregruppen for KLIMA

CAMP DK 08 på de følgende sider.

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 19

mennesker lod sig frivilligt spærre inde i totusindeethundrede timer tilsammen. De var koncentrerede, de debatterede og fokuserede og skrev. De bidrog hver med deres viden og kompetencer fra offentlige og private virksomheder, universiteter og organisationer og skabte ideer til konkrete klima-projekter, der er klar til at blive realiseret! Tak for indsatsen og værsgo til alle jer andre! Fotos: Jørgen True

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08

Resultater fra KLIMACAMP DK – 08 / Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC / Illustrationer: Jacob Christensen og Bo Benzon

Det er ikke til at tage fejl af – de ville gøre en forskel – de 70 deltagere på KLIMACAMP DK – 08 og engagementet og humøret var højt, ligesom kvaliteten af det leverede arbejde. Vi har siden afslutningen på KLIMACAMP DK – 08 sammenskrevet, præciseret og indrettet resultaterne i nogle mindre og mere mundrette bidder. Herunder bringes en håndfuld af de gode ideer i sammenskrevet form, til inspiration og erindring. Der er nedsat en taskforce, som den 25. September på KTC Årsmødet vil uddybe og præsentere nogle af nedenstående ideer og koncepter. Kan du ikke vente så længe, kan resultaterne findes i fuld udgave på www.klimacamp.dk <http://www.klimacamp.dk> , hvor man også kan finde seneste nyheder om KLIMACAMP DK – 08 og taskforcens arbejde.

IDE

Kommunale klimafonde

Regnvandsløsninger i et varieret bymiljø

Der etableres kommunale klimafonde som får sine midler fra offentlige og private bygherrer (i lighed med nuværende P-fondsordning). Klimafonden skal sikre gen-

Regnvand skal opsamles og forsinkes hos den enkelte ejendom i

nemførelse af priorite-

form af f.eks. Grønne Tage og i baggårdenes haveanlæg, såvel som

rede klimatilpasnings-

på offentlige parkområder og under jorden. Regnvand skal anvendes

eller forebyggelses-

til rekreative formål og vanding af grønne områder, som vil bidrage til

projekter. Fondens

køling af byerne i fremtidens varmere klima. Der er skal indføres en

midler stammer

afledningstakst på regnvand, som incitament til at lave gode løsnin-

fra kapitaliseringen

ger.

af en øget byggeret hos både offentlige

Hvad skal der til?

og private bygherrer.

Folketinget skal gennemføre en ændring af lov om betalingsvedtægt,

Bygherren får samtidig sikkerhed for gennemførelse af klimatiltag i

så der kan indføres en afledningstakst på regnvand. Projekterne skal

lokalområdet og glæde af den indhøstede klimagevinst. Ordningen er

styres af kloakforsyningerne og bygningsmyndigheden i fællesskab.

sammenlignelig med den nuværende P-fond ordning.

Fordele for borgere, kommuner mm. Som basis for tildeling af midler fra den kommunale klimafond, er

Den enkelte borger, boligforening og virksomhed skal forsinke og

kommunens klimastrategi som skal gøres lovpligtig. Kommunens Kli-

udnytte regnvand i langt højere grad end i dag ved. Dette medfører

mastrategi skal indeholde såvel en kortlægning af de lokale klimaud-

at borgeren på udviser hensigtsmæssig adfærd, i det ”forureneren

fordringer, samt en strategi for klimaindsatsen på kort- og lang sigt.

betaler”. Borgerne vil opleve øget livskvalitet og opleve at regnvand

Kommunen er øverste myndighed for både klimastrategi og Klima-

udnyttes til glæde for dem selv og byen. Byen får multifunktionelle

fond og en god dialog mellem kommune, borgere og bygherrer, sik-

pladser som bruges i til

rer at projekterne lever op til klimastrategien for området.

rekreative formål i tørre perioder og

Hvad skal der til:

som i sjældne

Lovgrundlaget for klimafonde, samt de lovpligtige klimastrategier skal

– f.eks. i tilfæl-

sikres af regeringen.

de af ekstremregn, vil blive

Fordele for borgere, kommuner mm.

oversvøm-

Mulighed for (pligt til) planlægning af langsigtede klimastrategi i kom-

met.

munerne, som tilmed er finansieret. Borgerinddragelse og offentligt privat samarbejde er hjørnesten i løsningen.

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 21

IDE

Kommunernes klimainvesteringer undtages anlægsloft

Energibesparelser i industrien

Kommunernes investeringer i klima- og energitiltag undtages regerin-

fokus på endnu ikke realiserede energi-

gens anlægsloft. I øjeblikket falder kommunale klimaprojekter til jor-

besparelser som kan medføre reduktio-

den som f.eks. i Middel-

ner i CO2 udledningen. Initiativer, hvor

fart og Roskilde (hhv. 4

kommunen viser det gode eksempel. Initiativet skal sikre, at ALLE virk-

og 6 mio. i årlige bespa-

somheder vil blive bekendt med mulighederne for at få analyseret

relser). Planlagte ener-

energiforbruget på virksomheden og man skal benytte den kommende

gispareindsatser i kom-

”CO2 beregner”. Der laves en værktøjskasse som kommunerne kan

munale bygninger vil ikke

benytte.

blive gennemført på trods af, kort tilbagebetalingstid, store energibesparelser og en sikker finansiering af projekterne.

Samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og industri skal sætte

Hvad skal der til? Offentlig/privat samarbejde med ligeværdig indsats fra Lokale industrier, kommunen og energiforsyningsselskabet. Ændring i den offentlige forvaltningsstruktur i forbindelse med samarbejdet med private virksomheder er nødvendig.

Fordele for borgere, kommuner mm. Hvad skal der til?

Bedre image for virksomheden og lavere produktionsomkostninger.

Kommunernes investeringer i klima- og energibesparelser skal straks

Potentialet i energibesparelserne er 30% på lang sigt, med en nu og

undtages regeringens anlægsloft.

her effekt på 5-10%, beregnet ud fra en oliepris på 40$/tønde (data fra Dansk Energi). Med aktuelle oliepriser vil besparelserne være

Fordele for borgere, kommuner mm.

større.

Besparelser i drift af den kommunale bygningsmasse, giver midler der kan geninvesteres i klimaet. Kommunen bliver forbillede som skaber øget awareness hos borgeren.

IDE

CO2 borgerkort Et obligatorisk borgerkort med CO2- kvoter giver mulighed for at den enkelte borger, kommune eller virksomhed kan følge med i- og styre sit CO2-forbrug. Borgere, kommuner og virksomheder tildeles CO2kvoter, og afregner kvoter når de f.eks. bruger varme, el og transport. Systemet udbredes til flere varer efterhånden, herunder også konsumvarer og varige forbrugsgoder. Systemet er en kontoordning, som fungerer lige så enkelt som en bankkonto med hævekort. Der skabes en udgiftsneutral optimering af CO2-reduktioner gennem brug af markedsmekanismer.

Hvad skal der til? Der er allerede aftalt et pilotprojekt på Bornholm. Kommuner, regioner og stat skal herefter indgå i udviklingssamarbejde om ordningen. Senere skal Folketinget inddrages for at gøre ordningen landsdækkende og lovpligtig.

Fordele for borgere, kommuner mm. CO2 er abstrakt for mange. Gennem øget awareness, kan den enkel-

IDE

Positiv udnyttelse af opdæmning og vandenergi Der værnes mod ekstrem vandstand i havet ved etablering af kystsikring, hvor der indbygges turbiner til produktion af CO2 neutral energi. Alternativt - bølgebrydere med indbyggede bølgeenergianlæg i havet foran kysten så energi udnyttes før det rammer kysten. Energien anvendes bl.a. til pumpning af den ekstreme nedbør der falder i byen, samt til pumpning ved højvandstand. Ved ekstremregn skal vejnettet kunne transportere de ekstra vandmængder, ligesom der opsamles vand i nyanlagte vådområder og rekreative områder.

Hvad skal der til? Partnering mellem forsyningsselskabet/kommunen, eksperter, entreprenører. De mest hensigtsmæssige områder i oplandene lokaliseres og indarbejdes i såvel byplanlægningen som naturplanlægningen.

te borger tage direkte, målbart ansvar for klimaet og yde sit personlige bidrag til klimaforbedringerne. Opsparede eller ubrugte kvoter skal

Fordele for borgere, kommuner mm.

kunne indløses mod betaling. Ordningen er enkel og ubureaukratisk,

Oversvømmelser af privatboliger undgås da vandet ledes bort eller

og bygger på kendte systemer og metoder såsom bankkonti og dan-

opsamles. Nye rekreative områder opstår i- og tæt på byerne, til glæ-

kort, momsafregning og – refusion, kvotehandel.

de for borgerens fysiske udfoldelse og livskvalitet.

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08

IDE

Kommunernes KLIMAsharing

Kommunal fristad for virksomheder

Der oprettes et nyt forum for best practice, hvor (KLIMAby) kommu-

Kommunerne skal have mulighed for at etablere særlige bæredygtige

ner indgår i forpligtende klimakoordinering med forankring i universi-

og CO2 neutrale erhvervsområder gennem planlægningsredskaberne.

teternes forskning. Der arbejdes målrettet med videnshåndtering og

Bygningsdrift, produktion og transport (gods og persontransport) er

–udbredelse, samt strategi, teknologi, planlægning og involvering af

bæredygtig og CO2 neutral. Erhvervslivet skal være medansvarlig for

policy og samfundsøkonomi. Rådgiverbranchen omsætter tilgængelig

at kommunerne opnår sin overordnede klimamålsætning, mod at

viden til praksis i forummet.

virksomhederne får større frihed til at nå målene og får mere aktiv hjælp fra kommunerne til at opfylde egne visioner.

Hvad skal der til? Der laves forpligtende aftaler mellem kommunerne om samarbejdet.

Hvad skal der til?

Kommunerne foregår med de gode eksempler, som danner præce-

Der skal lovgives så kommunerne får lov til at stille krav til virksomhe-

dens lokalt, på landsplan og siden globalt.

ders klimaregnskab og bæredygtighedsmålsætninger. Virksomheder skal gennem skatte- og afgiftsændringer gives incitament til at udnyt-

Fordele for borgere, kommuner mm.

te deres industrielle restprodukter. Kommunalfuldmagten skal regule-

Kommunerne får mulighed for at bruge andre kommuners ideer og

res, så Kommunerne får mulighed for at indgå i risikobetonet virk-

planer og kan drage fordel af andres erfaringer. Koblingen til uddan-

somhed, f.eks. som deltager i et udviklingsselskab.

nelsesinstitutionerne kan sikre faglighed, medvir-

Fordele for borgere, kommuner mm.

ke til større sam-

Kommunerne får en stærk partner i bestræbelserne på at reducere

menhængskraft

udledninger og fremme bæredygtige løsninger i kommunen.

i sektoren og på

Erhvervslivet får en grøn profil som kan bruges til markedsføring og

sigt løse kommu-

branding, samt til at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft.

nernes imageog rekrutteringsproble-

IDE

mer.

Cykling i begge ender At skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af cykling i ”begge ender”af den kollektive trafik. Det handler om at til-

IDE

rettelægge en offentlig transport, så pendling fra bolig til arbejdssted,

Indfør energiplaner i kommunerne

i vid udstrækning kan foregå uden brug af personbil. Der skal skabes

Den gratis energi fra solen og jorden anvendes i et alt for begrænset omfang. Der skal indføres en ny energiplan - den tidligere varmeplanlægning et godt udgangspunkt. Varmeplanen tager ikke højde for klimaproblematikken. Derfor er det nødvendigt at gentænke den i et klimaperspektiv og lade den erstatte af en kommunal energiplan. Som varmeplanen skal energiplanen være et juridisk bindende dokument. Energiplanen bruges til at skabe den optimale sammenhæng mellem energibehovet og en vedvarende energiforsyning.

et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samtidig fremmer folkesundheden. Arbejdspladser stiller cykler til rådighed for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Hurtig offentlig trafik i motorvejenes nødspor.

Hvad skal der til? Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der kan laves andre pilotprojekter i kommunerne, hvor det forankres i den kommunale

Hvad skal der til?

forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistfor-

Lovgivningsmæssig forankring af energiplanen, ændring af lokalpla-

bund.

nen, ændring af afgifter. Gennem udvidede muligheder i lokalplanen og indførelse af en ny energiplan, kan kommunerne sikre reduktion i

Fordele for borgere, kommuner mm.

energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende

Projektet giver forbedret sundhed gennem borgenes motionering,

energi.

reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til den pri-

Fordele for borgere, kommuner mm.

vate biltrafik. På lang sigt vil projektet spare omkostninger til udbyg-

Danmark vil spare 15 mia. kr. og 4 mio. tons CO2 om året pga. Der

ningen af vejnettet. De

vil ske massive CO2 reduktioner. Kommunerne kan levere billigere

ansattes bedre form

energi, som er mindre følsom for udsving i olieprisen. I gennemsnit

kan give højere pro-

vil borgerne kunne spare 50 % af deres samlede energiforbrug når

duktivitet, lavere syge-

målene i energiplanen er nået. Der skal i forbindelse med dette laves

fravær og lavere

en række investeringer. Disse vil i gennemsnit være tilbagebetalt i

omkostninger i sund-

løbet af 5 år.

hedssystemet.

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 23

@=<;@<?2?'

.??.;42?2A .3'

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08

Gør sorte bygninger grønne! Formand for miljø- og Planudvalget Steen Christiansen, Albertslund Kommune, var eneste folkevalgte politiker på KLIMA CAMP DK 08. Udvalgsformanden har noteret sig energien i dialogen mellem offentlige og private aktører.

/ Af Mads Sønnegaard Poulsen og Michael Nørgaard

nogle nye tiltag, der konkret kan

Fokus på bygningsmassen

bygge tre daginstitutioner i passiv-

lade sig gøre og fagligheden er

Steen Christiansens arbejdsgruppe

husstandard til en pris af 75 mio., og

meget høj. Samtidigt er aktørerne

på KLIMA CAMP DK 08 fokuserede

her kunne anlægsstoppet teoretisk

meget vidende om, at resultaterne

bl.a. på, hvordan man kan reducere

spænde ben for projektet, men det

skal kunne bringes videre til politi-

CO2 fra sovebyer. ”En af de ting vi

tror jeg nu ikke,” siger Steen Christi-

kerne og om den politiske dimensi-

har set på er, hvordan man kan gøre

ansen.

on ,”fortæller udvalgsformand Steen

”sorte” bygninger ”grønne” og få alt

”Flere boligområde i Albertslund

Christiansen. ”

det gamle byggeri til at opfylde det

er ved at blive moderniseret, og her

man kalder passivhusstandarden,”

har vi en rigtig god dialog med bolig-

fortæller Steen Christiansen.

selskaberne om at få energirigtigt

”Jeg synes dog godt, at det politiske niveau kunne være bedre repræsenteret. Jeg tror det er vigtigt

”En af tingene er naturligvis at

byggeri. Det vigtige er at opfylde fle-

at få politikerne inddraget og aktive-

sætte konkrete krav som f.eks. kun-

re formål samtidigt og vi går efter, at

ret. Politikerne skal udfordres og

ne finansieres ved grønne lån gen-

borgerne får både nogle rekreative

arbejdsformen er god: den der

nem forsyningen. Men i sidste ende

områder, energirigtigt byggeri og

arbejder lærer.”

er der ingen tvivl om, at der koster

moderne boliger. Noget af det vi kan

kassen – statskassen. Og der er

gøre er at gå i dialog men også at

”Det gik i højere grad op for mig, Også for en udvalgsformand fra én af

at klimadebatten er delt op i to dele.

ingen tvivl om, at ændringer fødes af

sætte krav til nyt byggeri. Der er ble-

landets mest aktive miljø-kommuner

Én omkring reduktion og én omkring

at sætte krav.”

vet investeret omkring 1,5 mia. Når

var der inspiration og nye erkendelser

tilpasning. Det sidste omkring tilpas-

at hente på KLIMA CAMP DK 08.

ning nyder ikke den samme

sen ligger utroligt godt i tråd med

er det næsten dumt ikke at tage det

opmærksomhed, selvom det er her

hvad vi gør i Albertslund Kommune.

sidste med og bringe dem i over-

campen er dialogen og samspillet

vi ser problemerne i temmelig

Vi er meget opmærksomme på

ensstemmelse med fremtidens

mellem det private og det offentlige.

håndfast form her i Danmark,” siger

anlægsstoppet, men det har indtil

energistandarder,” slutter Steen Chri-

Eksperter på tværs mødes og finder

Albertslunds udvalgsformand.

videre ikke begrænset os. Vi skal

stiansen.

”Noget af det jeg har erfaret fra

”Fokuseringen på bygningsmas-

man investerer 1,3 mio. pr bolig så

Din kilde til viden - også om grundvand

www.niras.dk En detaljeret grundvandsmodel er et uundværligt værktøj i kommunens arbejde med indvindinger og grundvandsbeskyttelse. NIRAS dækker hele Danmark med grundvandsmodeller. Det sikrer en effektiv indgang, når vi rådgiver danske kommuner og vandværker om arbejdet med indsatsplaner, med miljømålslov og med vandrammedirektivet.

TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Vandstigninger er en af de udfordringer, kommunerne skal tage højde for. Men hvor meget stiger vandet, og hvilke værktøjer skal man bringe i spil?

Kommunerne tager klimaet seriøst Den kommunale klimaindsats er kommet rigtig godt fra start. Hele 63 kommuner har lagt sig i front med konkrete klimatiltag og yderligere 22 følger lige efter med beslutninger om at sætte klima på den kommunale dagsorden. Nu mangler vi bare at også staten kommer på banen, så de nødvendige rammer for en fremtidssikret kommunal klimaindsats kan etableres.

/ Af fuldmægtig Berit Mathiesen, KL -

hvilket må siges at være et godt

delen af CO2-projekterne - 53% -

Regeringen og Folketinget træder

resultat efter knap 11/2 år med

har valgt at rette blikket mod sig

mere i karakter og skaber de nød-

kommunal omstrukturering og

selv og har påbegyndt en reduktion

vendige økonomiske og juridiske

mange nye opgaver. Af de adspurg-

af kommunens eget CO2-udslip.

rammer for kommunernes arbejde,

te er 63 kommuner allerede i fuld

Undersøgelsen viser desuden, at

fortsætter Bjørn Dahl. Og her ræk-

gang med forskellige klimatiltag, og

de resterende CO2-projekter forde-

ker den nuværende ad hoc strategi

22 kommuner har taget beslutning

ler sig med 30% rettet mod bor-

ikke, hvor kommunerne og forsy-

om at arbejde med klima men

gerne, og 17% rettet mod virksom-

ningsvirksomhederne skal foretage

mangler dog fortsat at konkretiserer

heder.

en løbende tilpasning indenfor

indsatsen. ”Vi kan godt være stolte af resul-

”Det er meget positivt, at kommunerne fejer for egen dør først,

lovens rammer. ”Dette er efter KL’s mening en

tatet. Undersøgelsen viser, at kom-

når det gælder klimaforebyggelse.

forsimplet tilgang til meget kom-

munerne tager klimaudfordringen

Dermed viser kommunen vejen,

plekse problemstillinger. Der er tale

alvorligt, og at rigtig mange kom-

når man i fremtiden skal imple-

om store investeringer, og blandt

muner allerede har sat handling

mentere yderligere klimatiltag over-

andet derfor er der behov for en

bag ordene gennem vedtagelse af

for lokale virksomheder og borgere.

overordnet strategisk styring.

konkrete klimatiltag,” siger forman-

Som opfølgning på det store fokus

den for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

på CO2, ser vi i KL også meget frem

rækkefølge og få de nødvendige

Bjørn Dahl.

til sammen med Klima- og Energi-

redskaber udviklet først, så den

Vi skal gøre tingene i den rigtige

ministeriet at kunne give kommu-

enkelte kommune ikke skal bruge

rende tiltag kommunerne har taget

nerne et godt redskab – den

penge og ressourcer på at opfinde

fat på. Hele 72 kommuner har

såkaldte CO2-beregner – til at kort-

den dybe tallerken,” mener Bjørn

fokus på C02-udslippet, og der er

lægge og prioritere en effektiv lokal

Dahl.

Kommunerne tager klimaet seriøst.

indtil videre iværksat over 100 CO2-

CO2 indsats,” siger Bjørn Dahl.

Det viser en ny KL-undersøgelse

besparende projekter. Til sammen-

fremlagt på Politisk Forum i april

ligning er der på klimatilpasnings-

Staten skal træde i karakter

kan stille de rigtige energikrav til

2008. Af de 93 adspurgte kommu-

området iværksat 30 projekter for-

Men for at kommunerne på sigt

nybyggeri eller krav til anlæg af

ner er der kun 8 kommuner, der

delt på 23 kommuner. Det er inter-

kan videreudvikle den lokale klima-

befæstede arealer. Det har konse-

endnu ikke arbejder med klima,

essant, at kommunerne i over halv-

indsats, er det helt centralt, at

kvenser på længere sigt og kom-

Kontoret for Teknik og Miljø

Det er særligt de CO2-reduce-

Den mangelfulde klimastrategi betyder bl.a., at kommunerne ikke

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 27

mer til at koste mange penge, for-

Endelig er det også vigtigt, at

”Det er klart, at kommunerne

CO2-reducerende projekter er 66%

lovgivningen ikke afskærer kommu-

har en stor opgave foran sig med

rettet mod reduktion via energibe-

nerne fra at finansiere de brede

at skabe en sammenhængende kli-

sparelser, og 22% er rettet mod

lende vedtagelse af, hvilke klima-

løsninger, fordi systemerne arbej-

maindsats, men det kan ikke

reduktion gennem øget brug af

scenarier der skal planlægges efter

der meget adskilte.

undre, hvis mange kommuner er

vedvarende energi, og kun 10%

udser Bjørn Dahl. Et andet problem er den mang-

i Danmark. Skal der f.eks. plan-

”Man kan f.eks. være bange for,

tilbageholdende, så længe man

fokuserer på CO2-reduktion i transportsektoren.

lægges efter en vandstigning på

at det kommende prisloft indenfor

ikke kender de nationale målsæt-

20, 30 eller 50 centimeter? Dette

vandtaksterne kan gøre, at vi ikke

ninger”, fortsætter Bjørn Dahl.

gør det vanskeligt for kommunerne

kan finansiere de brede indsatser.

at vurdere, hvilke værktøjer, der skal

Det er vi fra KL’s side løbende i dia-

Af undersøgelsen fremgår det des-

bekymrede over det CO2-udslip,

bringes i spil, og hvor meget det

log med miljøministeren om,” siger

uden, at kommunernes tiltag på kli-

der knytter sig til transport. Men det

kommer til at koste.

Bjørn Dahl.

matilpasningsområdet fokuserer

er KL’s opfattelse, at der også på

bredt. Af de 30 klimatilpasningspro-

dette område bør udarbejdes en

”Et tredje problem er, at kom-

De manglende pejlemærker på

”Det er et vigtigt budskab til kommunerne, at borgerne er

munerne mangler konkrete redska-

klimaområdet afspejles muligvis i

jekter er 52% rettet mod kloakker

national mobilitetsplan, der sam-

ber f.eks. til håndtering af udfordrin-

undersøgelsens resultat vedrøren-

og spildevand, 32% er rettet mod

tænker kollektiv trafik, fysisk plan-

gen med de store regnmængder.

de de relativt få konkrete, kommu-

natur og planlægning, mens 16%

lægning, miljø og sundhed mv. KL

Det kunne enten være økonomiske

nale klimatilpasningsstrategier. Ud

er rettet mod kystsikring og havne.

har tidligere dokumenteret, at bru-

incitamenter til begrænsning af

af de 93 adspurgte kommuner har

gen af den kollektive trafik er faldet

regnvandsafstrømningen fra den

31 sat fokus på, hvordan man

enkelte grundejer, eksempelvis i

lokalt vil håndtere klimaforandrin-

CO2-reduktion i transportsektoren er en fremtidig udfordring

form af en afgift eller et bidrag der

gerne, og heraf har blot 8 kommu-

Hvis vi vender tilbage til CO2-reduk-

nerne ikke vende alene. Der er i

reguleres efter hvor meget regn-

ner udformet en specifik klimastra-

tionen er det interessant, at borger-

høj grad nationale interesser på

vand man afleder til kloaksystemet.

tegi. Undersøgelsen viser, at der

ne i en tidligere KL undersøgelse

spil, og derfor må staten også tage

Eller det kunne være instrumenter i

samlet set er igangsat 30 klimatil-

fra februar 2008, markant udpeger

et medansvar for at finde løsninger-

lovgivningen, der betyder, at kom-

pasningsprojekter, hvoraf 29%

transportområdet som den største

ne”, slutter Bjørn Dahl.

munen kan pålægge grundejeren

tager afsæt i en klimastrategi, mens

trussel. Men i den kommunale for-

at lave faskiner eller andre anlæg,

73% gennemføres ad hoc og på

valtning er det de energibesparen-

KL’s klima undersøgelse kan ses på

der sikrer lokal nedsivning.

projektbasis.

de tiltag, der fylder mest. Af de 100

www.kl.dk/klimaundersoegelse

med ca. 9% i perioden 20032007. Den udvikling kan kommu-

iDECK TERRASSEBRÆDDER FRA BÆREDYGTIG SKOVDRIFT DLH Nordisk tilbyder nu terrassebrædder i FSC certificeret træ af træsorten Bangkirai. FSC-mærket er kundens sikkerhed for, at træet er bæredygtigt produceret. FSC er den eneste globale mærkningsordning, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF og Greenpeace. iDeck terrassebrædder i Bangkirai er ikke blot det miljørigtige valg, også kvaliteten er i højsæde. Bangkirai stammer fra Indonesien og changerer i mellembrunlige nuancer. Træsorten er meget modstandsdygtig overfor vind og vejr samt angreb af mikroorganismer, hvilket gør den perfekt til det danske klima. Usynlig montering af iDeck med iClip systemet Sammen med terrassebrædderne tilbydes et komplet udvalg af strøer i matchende træsorter, som giver underlagskonstruktionen samme farve og kvalitet som terrassebrædderne.

Terrassebrædderne kan nu monteres med vort unikke iClip monteringsbeslag. iClip fastgøres let og hurtigt til de underliggende strøer med en enkelt specialbehandlet skrue i rustfri stål, hvilket bevirker, at befæstelsen bliver helt usynlig oppefra, og at standen mellem brædderne bliver minimal.

Læs mere på www.dlh-denmark.com eller kontakt os på: 75 66 16 55

TEKNIK & MILJØ I KLIMA

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 29

TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Greves strategi imod oversvømmelser Byrådet i Greve Kommune har besluttet, at der skal arbejdes imod at klimatilpasse hele byens eksisterende regnvands- og vandløbssystem. Arbejdet udføres efter en strategiplan for indsatsen.

vømmelserne skyldtes at regnvands-

den kraftige nedbør d. 5. juli 2007

svømmelser i alle dele af kommu-

ledningerne ikke var store nok til at

var der ikke mere plads i jorden til at

nen fra Lille Vejle Å i nord til Karl-

føre de meget store vandmængder

optage regnvandet - ”svampen var

slundemøllebæk i syd med store

væk. Regnvandet fandt også frem til

fuld”. Vandet løb derfor hen over

materielle skader til følge.

spildevandssystemet som heller ikke

marker og gennem vandløb. Vand-

kunne redde områderne fra over-

føringerne i vandløbene blev eks-

svømmelser.

tremt store og udløbene til havet var ikke store nok til at føre de store

Indsatsen imod klimaændringernes oversvømmelsesrisici

2007 faldt der 250 mm nedbør

vandmasser hurtigt nok væk. Da

Efter de store oversvømmelser fra

jævnt fordelt over hele Greve Kom-

vandet ikke kunne komme gennem

vandløbene i 2007 blev der opstillet

/ Af civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan,

mune. De store vandmængder fyld-

byen til havet stuvede det op og

en række løsninger til hvordan de

Greve Kommune og civilingeniør, Hydrauliker Lina

te grundvandsmagasinerne og ved

flød over terræn. Dette gav over-

værst oversvømmede områder hur-

Fra midten af juni til starten af juli

tigt kunne sikres bedre, herunder

Nybo Jensen, PH-Consult

optimering af åbne bassiner, etablering af dæmninger som afgrænsning af byområder mod vandløb og anlæg af kontraklapper, som sikrer, Greve Kommune har om noget sted

at regnvand kan komme ud men

været udsat for ekstreme nedbørs -

ikke ind i et byområde.

mængder, som har givet skadesvol-

Prognoserne på effekten af kli-

dende oversvømmelser i hele kom-

maændringer lyder, at det må for-

munen. Oversvømmelserne var en

ventes, at der i fremtiden kommer

naturlig følge af de ekstremt store

meget tørrere somre dog afbrudt af

nedbørsmængder over kommunen

større ekstremnedbørs hændelser,

– såkaldt ”Monsterregn”.

altså meget nedbør på meget kort tid. Denne form for nedbør giver pri-

I august 2002 faldt en nedbør over Greve Midt på 100 mm på 3

mært udfordringer i byernes kloaksy-

timer, en såkaldt højintens regn.

stemer, hvor ledningerne bliver en

Nedbøren gav voldsomme over-

flaskehals i regnvandets transport fra

svømmelser af blandt andet rådhu-

by til recipient (hav, vandløb og

set, Gymnasiet, private boliger, flere

søer) som i Greve i 2002. Denne effekt har betydet, at ”dansk praksis”

skoler og kælderoversvømmelser i mange private bolig områder. Overs-

Oversvømmet boligområde i forbindelse med langvarig kraftig nedbør.

er lavet om, så der ved nyanlæg af

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 31

Nyetablering af dæmning mellem et byområde og et vandløb i Greve Kommune, for at sikre imod oversvømmelser af byen ved langvarig kraftig nedbør.

kloaker skal tages hensyn til større

meget langvarig kraftig nedbør, er

vandløbene i Danmark og kloakerne

Greve Kommune har siden 2002

nedbørsmængder.

der, af gode grunde ikke taget højde

er derfor også meget sårbare for

arbejdet med at sikre de værst over-

for i de Danske myndigheders arbej-

denne form for langvarig nedbør,

svømmede områder fra regnvands-

de med vandløbene.

som overbelaster vandløbene.

og spildevandssystemet. Men over-

Men de mange oversvømmelser fra vandløb, som hele Danmark oplevede i 2007 og som skyldes

Kloakerne afvander i høj grad til

svømmelsen i 2007 gjorde det klart,

6WRUH P¦QJGHU UHJQ NU¦YHU VWRUH U¸U D

e mange oversvømmede veje og kældre har med al tydelighed vist, at kloak- og afløbssystemerne flere steder ikke er dimensionerede til de nærmest tropeagtige regnskyl, som vi åbenbart skal vende os til. Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm. Og vi kan samtidig hjælpe med tegninger, udformninger, tilpasninger og svejsninger m.v., hvis det er nødvendigt. Stoppe regnen kan vi ikke - men vi kan hjælpe til med at lede vandet hurtigt bort.

ZZZ NZKSLSH GN

.:+ 3LSH 'DQPDUN $6 Nordgårde 1 DK-4520 Svinninge Tlf.: (+45) 46 40 53 11 Fax: (+45) 46 40 53 51

0HPEHU RI WKH .:+ *URXS

TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Figur: Kritiske områder afdækkes ved brug af terrænmodel. Figuren viser lavninger i såvel by som på land.

at det var nødvendigt at etablere en

for etablering af et målrettet bered-

varsle om oversvømmelser i forbin-

takt med at der klimatilpasses. Det

grov vand-model der kunne give et

skab imod oversvømmelser fra

delse med regn. Greve Kommune

er dog besluttet at anvende 30%

overblik over i hvilke områder risiko-

vandløb, idet svagheder, årsag og

indleder i 2008/2009 arbejdet med

mere regn ved dimensioneringen i

en for oversvømmelser fra vand-

sammenhæng i systemet afdækkes.

opbygningen af en grundvandsmo-

stedet for de 20%, som er angivet i

løbene er størst og indarbejde den-

Når områderne er prioriteret, detalje-

del i kombination med Strategimo-

spildevandskomiteens eksisterende

ne effekt i det arbejde imod over-

res modellen i det specifikke områ-

dellen på vandløb og regnvandssy-

anbefaling, da det forventes at den

svømmelser der blev igangsat efter

de og metoden som er beskrevet i

stem.

revideres snarligt.

2002.

”Vejledning i håndtering af afløbssy-

For at sikre en god kvalitet af

stemer i forbindelse med klimaæn-

Strategimodellen, så den ligner vir-

ikke gennemføres i hele kommunen

med at implementere en grov edb-

dringer” anvendes. ”Vejledning i

keligheden mest mulig, suppleres

på én gang. Siden sommeren 2007

vandmodel der medtager såvel

håndtering af afløbssystemer i for-

den med målinger i vandløb og

er vandmodellens anvendelse der-

vandløb som kloaker, den såkaldte

bindelse med klimaændringer” kal-

regnvandssystem. Der er p.t. ved at

for udviklet og kaldes nu ”Strategi-

”Strategimodel”. Modellen simulerer

des i daglig tale ”Klimakogebogen”

blive etableret målere i det øvre

modellen”, som beskrevet ovenfor.

vandstande i vandløb og kloaker,

og er en metodebeskrivelse, som er

grundvandsmagasin (3-10m).

Strategimodellens formål er at priori-

som følge af hhv. langvarig kraftig

udarbejdet af PH-Consult, DHI Vand,

Målerne støtter kommunen i drifts-

tere kommunens byområder når de

nedbør og høj intens kortvarig ned-

Miljø, Sundhed i samarbejde med

og beredskabssituationer og vil i

skal klimatilpasses (hvilke byområ-

bør. De hydrauliske forhold simule-

Greve Kommune og Odense Vand-

nogen grad i fremtiden kunne være

der skal analyseres først, næst osv.),

res med Mouse-modellen udviklet

selskab for Dansk Vand og Spilde-

med til at varsle oversvømmelsessi-

således at der kan udarbejdes

på DHI vand, Miljø og sundhed,

vandsforening (DANVA).

tuationer, så driftsberedskabet er

løsninger til klimatilpasning og en

klar.

masterplan for klimatilpasningen

Greve Kommune er derfor igang

som kombineres med terrænmo-

Strategimodellen udbygges på

Klimatilpasningen kan naturligvis

dellen (detaljeret kort der viser høj-

længere sigt med større dele af

derne i kommunen) over Greve.

vandbalancen udover vandløb og

De politiske rammer

tegimodellen anvendes også til at

inklusive tidsplan og økonomi. Stra-

regnvandssystem med de hydrologi-

Byrådet i Greve Kommune har

udarbejde GIS-temaer, så byplan-

føringen i vandløbet (for at simulere

ske forhold i grundvandszonen og

besluttet, at der skal arbejdes mod

læggere og byggesagsbehandlere

langvarig ekstrem regn) og 2) at

vandstandsforholdene i havet. F.eks.

at klimatilpasse hele byens eksiste-

osv. får information om, hvilke områ-

skrue op for nedbøren (for at simu-

kan der skrues op for vandstanden i

rende regnvands- og vandløbssy-

der der ikke bør bebygges, bør

lere højintens regn), således kan det

havet, så der kan gennemføres ana-

stem og skærpe kravene til dimensi-

hæves osv. Det forventes at de

observeres hvad der sker i byen og

lyser af risikoen for oversvømmelser

oneringen. Sådan ligger der nu faste

første GIS-temaer er færdige i som-

hvornår. Denne simple modelbe-

af byen fra havet ved klimaændrin-

rammer for teknikernes arbejde

meren 2008 og den prioriterede

tragtning af hele det integrerede

ger. Sidstnævnte analyse pålægges

imod oversvømmelser. Dimensione-

plan over byområderne i slutningen

system: regnvandsledninger, vand-

alle danske kommuner at gennem-

ringerne skal følge Spildevandskomi-

af året. Masterplan med detaljeret

løb og terræn er et effektivt værktøj

føre ved implementeringen af over-

teens skrift 27s anbefalinger, ikke

tidsplan og økonomi forventes fær-

til at lave en hensigtsmæssig priori-

svømmelsesdirektivet.

alene for nye anlæg men også for

dig i 2009/2010.

Ideen er 1) at skrue op for vand-

tering af de områder som skal sikres

Når en sådan model over hele

eksisterende anlæg, herunder skal

bedre mod oversvømmelser. Ligele-

kommunen er opbygget vil det i

der udarbejdes beredskabsplaner

des giver modellen et godt grundlag

højere grad end nu være muligt at

for alle byområder i kommunen i

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 33

Klima skaber nyt borgersamarbejde! En uformel borgergruppe i Greve har taget klimaudfordringen op og startet en positiv og konstruktiv dialog med kommunen.

kunne dog godt ønske mere lang-

flere eksperter i Berlingske Tidende

sigtede handlingsplaner.

de berørte ejendomme som usæl-

”Men den historie er ikke trængt

gelige og dømt til undergang.

igennem i de nationale medier, og derfor burde Greve Kommune

”Men det kommer forhåbentlig, og vi fortsætter under alle omstændig-

”Det er ikke rimeligt. For efter kom-

opprioritere kommunikationen, lige-

heder initiativet. Ikke mindst for at

munen har sikret Godsparken, føler

som som man har gjort det på tek-

sikre, at indsatsen ikke bliver glemt

jeg mig mere tryg her, end jeg ville

nikersiden. Der skal skabes et mere

og nedprioriteret til fordel for andre

gøre ved at bo i dele af eksempel-

sandfærdigt billede, for ellers hæn-

kommunale ansvarsområder. ”

vis Ishøj, Vallensbæk eller på Ama-

ger dette katastrofe-image fast ved

Vandigreve.dk har tilslutning fra

ger. Alle, der sætter sig ind i tinge-

Greve. Det kan hverken borgere

kun teori, og siden kraftig regn

mere end 50 små og store grund-

ne, anerkender, at Greve Kommu-

eller politikere være tjent med,”

oversvømmede dele af kvarteret

ejerforeninger eller ca. 1/3 af kom-

ne handler på klimaudfordringen

siger han og vurderer, at andre

Godsparken i juli 2007, har borgere

munens grundejere.

og er foran de fleste andre kom-

kommuner bør lære af sagen og

muner ,” siger Michael C. Svend-

udarbejde en kommunikationsstra-

sen.

tegi.

/ Af Michael Nørgaard

I Greve er klimaforandringerne ikke

efterspurgt handling fra kommunen. Det resulterede i borgerinitiati-

I Greve Kommune oplever man det

vet www.vandigreve.dk.

uformelle borgersamarbejde som en god samarbejdspartner:” Vi har

”Vi syntes, at Greve Kommune var

en meget konstruktiv dialog med

længe om at komme i gang med

”Vand I Greve”. Vi får afstemt for-

foranstaltninger, der kan forebygge

ventningerne indbyrdes og så får vi

nye oversvømmelser,” siger Micha-

gode informationer om de oplevel-

el C. Svendsen, der selv bor i

ser og registreringer som borgerne

Godsparken og var med til at starte

har gjort,” siger civilingeniør Birgit

Vandigreve.dk.

Paludan fra Greve Kommunes Forsyningsafdeling.

”Udgangspunktet var kritisk, men initiativer i gang, der trækker i den

Kommunikation skal opprioriteres

rigtige retning. Vi har også mødt

Oversvømmelserne vakte opsigt i

stor samarbejdsvilje, og hvis Vand-

de landsdækkende medier. Men

igreve.dk har været med til at sætte

efterfølgende har medierne også

skred i tingene, er det kun godt,”

pustet til katastrofestemningen, og

siger Michael C. Svendsen. Han

så sent som i april 2008 afskrev

siden har kommunen sat en række

TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Østjyder på The West Coast Hvis man vil skabe iværksættermiljøer, er der meget inspiration at hente i Californien, men når det gælder miljøbeskyttelse, er Danmark langt foran USA, lyder det fra Vejle Kommunes udsendte.

nien for at se, hvordan myndighe-

skyttelse og omstilling til vedvaren-

man skaber en naturattraktion, som

der, borgere og virksomheder på

de energikilder. Dog med én mar-

folk ønsker at besøge.

den amerikanske vestkyst håndte-

kant undtagelse:

/ Af Joel Goodstein

overskrift på mange af de ting, vi

”Mange steder i Californien er

hvem det egentlig er, som besøger

bevarelse. To af Vejles udsendte til

der særlige vejbaner til bilister, hvor

nationalparken. Det viser sig, at det

Californien var formand Tom Skov-

der er mere end én passager i

er de højest uddannede grupper af

gaard (S) og næstformand Peder

bilen. Så man oplever, at mens

befolkningen, som bruger national-

Hummelmose (V) fra kommunens

bilerne med én passager holder

parken, og det overrasker mig ikke.

natur- og miljøudvalg.

stille i en kø, så suser bilerne med

Sådan er det også med naturbenyt-

flere passagerer af sted i deres

telsen i Danmark. Vores udfordring

særlige vognbane. Det er en foran-

med Vejle Ådal bliver at lave nogle

gør i Vejle, og der er også mange af

staltning, vi burde overveje i Dan-

tilbud, som tiltrækker så brede dele

den slags initiativer i Californien, og

mark alle de steder, hvor der er tre-

af befolkningen som muligt, og

det var grunden til, at vi tog dero-

sporede veje,” siger Peder Hum-

derfor skal vi udover naturen tilby-

ver,” siger Tom Skovgaard.

melmose.

de en række andre attraktioner og

”Bæredygtighed er en slags

Selv om man drager ud for at lære

”I Yosemite har man undersøgt,

rer miljø, bæredygtighed og natur-

På turen så udvalget eksempler

aktiviteter.

nyt, kan facit godt være, at man

på bl.a. lavenergibyggeri, produkti-

Besøg i Nationalpark

egentlig er dygtigere end dem,

on af bioethanol og økologisk land-

Det er bl.a. planerne om at få gjort

man i de byer vi besøgte ikke

man skulle lære af. Sådan kunne

brug – alle rent private initiativer.

Vejle Ådal til en nationalpark, som

lægger så meget vægt på at have

den uofficielle konklusion lyde

Det var noget sværere at få øje på

fik delegationen til at vælge Califor-

grønne områder inde i byerne.

efter, at en gruppe politikere og

politikere og myndigheder i Califor-

nien, hvor man finder Yosemite-

Deres tankegang er, at naturen er

embedsmænd fra Vejle Kommune

nien, når det gælder indsatsen for

nationalparken. Vejledelegationen

noget, man kører ud til udenfor

i slutningen af marts drog til Califor-

bæredygtighed i form af miljøbe-

ville gerne høre og se, hvordan

byerne, hvilket har en energi- og

Det var også interessant, at

HJ EMMESI DER miljøkonsekvens, fordi afstandene

”Med hensyn til affaldshåndte-

man derovre må anlægge kæmpe

er meget længere,” siger Peder

ring er vi langt foran amerikanerne.

reservoirer og store kanalsystemer

Hummelmose.

De deponerer stadig omkring 20

for at fordele vandet, så alle kan få

Den oplevelse, som måske gjor-

pct. af deres affald på gammeldags

adgang til de knappe ressourcer,”

de størst indtryk – udover naturen i

lossepladser. Vi deponerer 3-4 pct.

siger Tom Skovgaard.

Yosemite National Park – var Plug-

Deres genanvendelsesprocent er

and-Play – igen et privat projekt

omkring 60. Vores er 80,” siger

i gang med produktion af bioet-

som samler og hjælper hundredvis

Tom Skovgaard.

hanol fra afgrøder, men den strate-

af unge iværksættere. ”Man har indrettet en gammel

Vejle Kommunes udsendte mødtes bl.a. med National Resour-

I Californien har man også været

gi ser ud til at være nået til vejs ende. ”Fødevarepriserne er simpelthen

fabrikshal kun med borde og inter-

ce Defense Council, som med sine

netforbindelser. Her er plads til 800

1,2 mio. medlemmer er en af

blevet så høje, at man ikke længere

iværksættere, som mødes for at

USA’s største miljøorganisationer.

kan forsvare at lave brændstof af

udvikle deres forretningsideer og

Meget af organisationens arbejde

mad. Derfor lukker de nu ned for

produkter. Der er en begejstring og

består i at føre retssager mod myn-

produktion af brændstof fra afgrø-

et engagement, som er meget

digheder og virksomheder, som

der. For mig at se bekræfter det

overvældende. Selv om nogle af

NRDC mener, ikke passer godt nok

den konklusion, vi også er nået til

ideerne virker meget nørdede, bli-

på miljø og natur.

herhjemme: At man skal holde sig

ver mange af dem faktisk realiseret

”Det virker dog lidt underligt at

til 2. generationsteknologier, hvor

og indbringer store summer til ide-

tale med en amerikansk miljøorga-

man kun anvender affaldsprodukter

mændene,” fortæller Peder Hum-

nisation, som også er meget opta-

til at lave bioethanol,” siger Peder

melmose, der drager paralleller til

get af at belære kineserne om mil-

Hummelmose.

Clean Tech Valley og Netværks og

jø og energiforbrug, når amerika-

Videncenter [NVC] i Vejle, hvor man

nerne selv er storforbrugere af

fremme med miljøbeskyttelsen i

forsøger at samle små virksomhe-

energi og kører rundt i kæmpe,

USA, end de faktisk er. For mig var

der, der specialiserer sig i bæredyg-

benzinslugende biler. Måske skulle

turen en bekræftelse på, at vi gør

tig teknologi.

de feje for egen dør først,” siger

mange ting rigtigt i Danmark, når

Peder Hummelmose.

det gælder miljøet. Indsatsen for et

”Vi skal blive bedre til at skabe den slags iværksættermiljøer i Dan-

En af de helt store udfordringer i

”Jeg troede, at de var længere

bedre miljø i USA er oppe mod

Affald går til filmen

mark. Amerikanerne kender ikke

Californien er at skaffe tilstrækkeligt

meget store økonomiske interesser,

Janteloven på samme måde som

med vand til både borgere, land-

og det virker som om myndighe-

os. De er nemme at begejstre og

brug og frugtavl. Der kører årelange

derne har meget begrænsede res-

vil gerne fortælle om deres projek-

retssager om retten til vandforsy-

sourcer til en aktiv miljøindsats.

ter og udveksle ideer og erfaringer,

ninger, og set ud fra et dansk syns-

Derfor er meget af den kamp over-

hvilket er vigtigt i en virksomheds

punkt virker det som en meget

ladt til private initiativer. De borgere

startfase,” siger Tom Skovgaard.

fremmed problemstilling.

og miljøorganisationer, vi talte med,

Et lille instruktivt videoklip til

følte i hvert fald ikke, at der var

hjemmesiden kan nemt forklare,

Mangel på vand

hvor store problemer de har med

støtte nok at hente hos myndighe-

I USA er alt som bekendt større og

at skaffe tilstrækkeligt med vand. I

derne i miljøspørgsmål. Og måske

højere – også energiforbruget og

Danmark er vi begunstiget med

er det også årsagen til, at så mange

affaldsbunkerne.

meget bedre vandressourcer, mens

miljøsager ender som retssager.

ke eller sørger for, at skralde-

Der er ikke samme vilje til en dia-

manden kan komme til.

”Det var lidt chokerende at se,

hvordan du sorterer fra til genbrug, putter affald i klare sæk-

log om problemerne, som vi kender i Danmark,” siger Tom Skovgaard. LINKS Flere oplysninger om natur- og miljøudvalgets tur til Californien kan findes på Vejle kommunes hjemmeside: www.vejle.dk National Resources Defense Council – miljøorganisation med 1,2 mio. medlemmer og over 300 medarbejdere – www.nrdc.org Plug and Play-projektet: www.plugandplaytechcenter.com Delegationen fra Vejle blev inspireret af amerikanernes ide med at reservere et motorvejsspor for dem, der kører flere i bilen.

Tankegang hjælper med at fortælle historien – også på et videoklip. Få tilsendt demo-cd via www.tankegang.dk.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Yosemite National Park: www.nps.gov/yose Vanebrydende visuel kommunikation

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING

Plankultur som konkurrenceparameter Plan09 og Byggesocietetet har sammen taget initiativ til at starte den svære dialog mellem kommuner og projektudviklere om udviklingen af et bedre samarbejde om de større byudviklingsprojekter..

ge sider og flere kvalificerede ind-

Hvordan fungerer den tekniske

Man kan således forundres over,

blik i præferencerne i de to verde-

forvaltning? Er der en god ledelse

at deltagerne til konferencen fordel-

ner.

eller ej? Er der politisk uenighed i

te sig forholdsvis skævt mellem

byrådet, som kan føre til lange

offentlige og private aktører. Kom-

entydigt: En god kommunal plan-

beslutningsprocesser? Er der gang

munerne var markant underre-

kultur giver flere investorer og

i væksten eller ej?

præsenteret, mens de fremmødte

Budskabet til kommunerne var

større kvalitet i byudviklingen. Plan-

I sidste ende giver kommunernes

på den private side kunne beteg-

kulturen er et konkurrenceparame-

samarbejdsvilje sig udslag i kvalite-

nes som nogle af ”de tunge dren-

ter.

ten af de byggerier der opføres.

ge”. Måske ser kommunerne ikke

Investorernes signal er klart: Dårligt

samme nødvendighed for forbed-

bare på deres vilkår, men også på

samarbejde koster penge, og der-

ring af mødet mellem de to verde-

deres evne til at indgå i samarbejde

med er der færre penge til kvalitet.

ner, som de private aktører gør.

med de private parter.

”Den sorte bog” (listen over kom-

Men med talrige eksempler på

muner, der er for besværlige at sam-

spild af ressourcer og forspildte

ske og den administrative bane.

arbejde med) blev ikke nævnt direk-

muligheder, er der noget der tyder

Den 2. juni afholdt Plan09 og Byg-

Peter Christophersen fra KPC-BYG

te, men at der sker et aktivt fravalg

på, at kommunerne endnu ikke har

gesocietetet debatkonferencen ”To

vurderer kommunerne ud fra en

af besværlige kommuner stod dog

erkendt behovet for tidlig dialog.

verdener mødes”. Med de private

række faktorer:

klart i diskussionen.

Kommuner er forskellige, ikke / Af Mikkel Suell Henriques, planlægger i Plan09

Det gælder både på den politi-

nører på den ene side og kommu-

Tidlig dialog er vigtig, men svær

nerne på den anden var der lagt op

Developere og investorer er inter-

til dialog om samarbejdet om de

esseret i at sikre sig et afkast af

store byudviklingsprojekter. Et sam-

deres aktiviteter. De seneste måne-

arbejde som alle er enige om kan

ders kreditkrise bringer en stor

blive bedre. Det vil spare både tid,

sandsynlighed med sig for, at vil-

penge og frem for alt give bedre

kårene for ejendomsinvesteringer

byer.

ændrer sig i de kommende år. Der-

investorer, developere og entrepre-

Med fuldt hus på tilmeldinger og

for ønsker developere og investorer

markante oplægsholdere fra begge

en tidlig inddragelse i projektudvik-

verdener, blev de smukke lokaler i

lingen.

Carlsberg Museum rammen om en perspektivrig debat om lokalplaner, udbygningsaftaler, gode råd til beg-

”Developerne vil få vanskeligere Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam: Tillid mellem parterne er ikke nok der er brug for konkrete nedskrevne aftaler.

vilkår, bl.a. fordi adgangen til billig kredit bliver mindre. Kommunerne

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 37

bør derfor overveje at inddrage

projektet ”Vores by”. Det handler

munerne – aftaler som man kan

afgørende, så længe den giver

slutinvestorerne tidligere i planpro-

også om at inddrage de rette par-

stole på.

investoren investeringssikkerhed.

cesserne,” anbefalede Torben

ter. Carlsberg Ejendomme har fra

Möger Pedersen, adm. direktør for

begyndelsen inddraget offentlighe-

at reducere de politiske risici i store

organisationer med mange legitime

PensionDanmark A/S

den i arbejdet som en tredje part.

byudviklingsprojekter. Kommunal-

interesser. Når politikerne ikke er

De arbejder således med kommu-

politikerne skal vænne sig til at

enige, er det ikke udtryk for dårlig

måde én klar overordnet interesse,

nen, offentligheden og Carlsberg

give slip på nogle handlemulighe-

og uprofessionel ledelse, men et

men repræsenterer en række ofte

Ejendomme selv som de tre parter

der og indgå langsigtede aftaler.

udtryk for demokratiets spilleregler i

modstridende, men legitime inter-

– hver med deres specifikke inter-

Byudviklingsprojekter, kan jo spæn-

praksis. Denne situation bør de pri-

esser. En afklaringsfase i en kom-

esser.

de over fire til fem byrådsperioder.

vate aktører anerkende på linie

Lød det fra Torben Möger Peder-

med kommunernes anerkendelse

sen, adm. direktør for PensionDan-

af markedets spilleregler. Tillid er

mark A/S

vigtigt, men altså ikke nok – hver-

Kommunen har ikke på samme

mune kan således tage lang tid,

”For investorerne er det vigtigt

kvens af de demokratiske proces-

Klare aftaler er afgørende for investeringssikkerheden

ser. Hvor den tidlige start giver sto-

Igennem hele debatten udtrykte

re fordele kan den imidlertid også

investorer og developere deres

plan, udbygningsaftale eller et

ende i alvorlige juridiske problemer:

interesse for faste aftaler med kom-

offentligt-privat partnerskab, er ikke

hvilket er en uomtvistelig konse-

Om aftalen har form af en lokal-

Kommunerne er komplekse

ken for kommunen eller for de private parter. ”Det er helt centralt, at der er tillid mellem parterne. Men det er

”Den tidlige dialog er vigtig – ja. Men pga. udbudsreglerne risikerer

ikke så nemt i forhold til byudvik-

en projektudvikler at blive dømt

ling, der sker over mange år. Selv-

inhabil i udbudsfasen, hvis man

om der er gode intentioner ænd-

har været i tidlig dialog med kom-

res forholdene undervejs. Det er fx

munen om området. Det er en

meget svært for kommunen at sty-

stor barriere for en tidlig dialog,

re udviklingen, når arealer sælges

når kommunen er grundejer”, lød

videre midt i processen. Tillid er

det fra Bente Lykke Sørensen,

ikke nok. Der er brug for konkrete,

sekretariatschef i Århus Kommune.

nedskrevne aftaler. Udbygningsaf-

Alle kunne således enes om, at

taler kan være et udmærket værk-

den tidlige dialog er vigtig. Lars Hol-

tøj,” sagde teknik- og miljøborgme-

ten Petersen, direktør i Carlsberg

ster Klaus Bondam, Københavns

A/S Ejendomme tilføjede dog en

Kommune. Netop udbygningsaftaler er et

ekstra dimension til konklusionen ved at indvie konferencens deltagere i erfaringerne fra byudviklings-

Deltagerne var en blanding af investorer, developere, entreprenører og kommunale repræsentanter

nyt kapitel i den danske planlov. Administrerende direktør Christian

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING

De smukke lokaler på Carlsberg Museum var rammen om konference ”To verdner mødes”.

Fleksibilitet fra kommunernes

Joys fra Avantor A/S i Oslo fortalte

også kommunerne om at melde til-

at kommunerne i Norge i mange år

bage med erfaringer fra brugen af

side forstået som dispensationer og

ved opsamling af erfaringer. Der

har arbejdet med udbygningsafta-

disse.

hurtig ændring af plangrundlaget er

skal forandringer til og vilje til hand-

tango! Kultur ændrer sig ikke alene

Lokalplaner kan også betragtes

et ønske, som blev udtrykt på kon-

ling. Det er derfor afgørende, at der

muner og private aktører kunne

som et aftalepapir, hvor kommunen

ferencen. Det er imidlertid væsent-

i de kommende år sikres en kon-

indgå aftaler om privat medfinansi-

definerer sine krav til de private par-

ligt for de private parter at forstå, at

stant evaluering i fællesskab mel-

ering af udbygning af infrastruktur,

ter. Lokalplanerne er politikernes sid-

plangrundlaget netop kan være

lem parterne. Både for at udvikle af

grønne arealer mm. Det har vist sig

ste chance for at sikre deres indfly-

deres sikring af investeringen. Den-

det enkelte samarbejde, men også

at være en god måde at skabe syn-

delse på et byudviklingsprojekt. Det

ne forståelse var udbredt blandt de

for at sikre øget gensidig forståelse

lighed omkring de private parters

betyder, at politikerne ikke må blan-

fleste, men ikke alle.

for de to verdeners forskellighed.

bidrag, men også et godt redskab

de sig i byggesagsbehandlingen,

for kommunerne til at gennemføre

men det betyder også, at de private

Alle har noget at lære

byudviklingsprojekter i et hurtigere

parter bør betragte lokalplanen som

At sikre det gode samarbejde i

tempo eller/og i højere kvalitet end

et udtryk for deres egen retssikker-

fremtiden afhænger af udviklingen

ning til konferencen fra alle delta-

de ellers ville have kunne.

hed. Detaljeringsniveauet kan i sid-

af plankulturen. Plankulturens

gere. Emnet har vist sig at være et

ste ende blive en beskyttelse mod

bærende kræfter er kommunale

vigtigt og relevant tema i håndterin-

utidig politisk indblanding.

planlæggere, men der skal to til

gen af større byudviklingsprojekter.

ler. Det giver mulighed for, at kom-

Københavns Kommune og Carlsberg Ejendomme har som nogle

Det vil give bedre rammer for samarbejdet fremover. Der var stor interesse og opbak-

af de første indgået en udbygnings-

Formanden fra Plan09, Niels

aftale i forbindelse med udviklingen

Østergård konkluderede, at Plan09

af ”Vores By”. Tiden vil vise hvordan

vil tage initiativ til at sende bolden

projektet forløber, men indtil videre

videre til spillerne på banen og

er begge parter overmåde tilfredse

opfordre hermed kommunerne og

og fremhæver projektet som et

developere/investorer til at arbejde

foregangseksempel.

mere systematisk videre med

Direktøren for By- og Landskabs-

mødet mellem de to verdener. Det

styrelsen Niels Christensen havde

vil alle parter have glæde af – i sid-

også et budskab med fra Miljømini-

ste ende også alle dem, der bor i

steren med en opfordring til kom-

vores byer.

munerne og de private aktører om

Læs mere om Plan09 og debat-

at bruge de nye muligheder for

projektet ”To verdener mødes” på

udbygningsaftaler, særlige støjregler

www.plan09.dk/2verdener, hvor du

og grundejerforeninger i byomdan-

også kan se oplæg, taler og billeder

nelsesområder. Men direktøren bad

fra konferencen.

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 39

Viden der bringer mennesker videre

Klar til klimaudfordringerne---

Den globale opvarmning påvirker vores samfund og natur. Opvarmning og øgede regnmængder skaber behov for nytænkning indenfor planlægning og forvaltning. Der er behov for helhedsorienterede løsninger, som indtænker klimaforandringerne på både kort og langt sigt. Rambøll rådgiver om klima i et reduktions- som tilpasningsperspektiv. Vores ydelser omfatter klimagas reduktionsmuligheder samt påvirkning af natur- og vandressourcer, arealplanlægning og forvaltning. www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING

Byudvikling af tidligere industrikvarterer Industrier flytter i stigende omfang ud af byen og efterlader tomme fabriksbygninger på centralt beliggende arealer i forhold til byens centrum og infrastruktur. Disse ofte forurenede områder udgør et stort potentiale for udviklingen af attraktive bydele. / Af biolog Steffen Damgaard Nielsen, Grontmij | Carl Bro A/S

beliggenhed er vigtig, der skal være

bedste resultat kan underbygges

byrum. Bevaringsværdige fabriks-

miljø, grønne områder, meget ger-

ved, at kommunen skaber åben-

bygninger imellem det nye skaber

ne vand, tæt på byen og der skal

hed i processen med inddragelse

kontraster og bekræfter byens

være udsigt.

af borgere, afholdelse af borgermø-

historie. Ved at fokusere på områ-

der m.m. Derved kan genereres

dets unikke egenart og karakter

Helhed og plan

gode ideer og der opstår et ejer-

skabes herlighedsværdier, hvor det

I kommunen indbefatter byudviklin-

skab imellem byudviklingen og

både er attraktivt at bo og arbejde.

gen udarbejdelse af nye kommu-

byens borgere og erhvervsliv.

ne- og lokalplaner, som indeholder

Områdets historie og identitet

Planlægningsfasen skal skabe klarhed over mulighederne for

principperne for omdannelsen af

bør ideelt påvirke den nye bydels

omdannelse og fornyelse, samt til-

det nedslidte industriområde. Der

arkitektur og indretning. Bydelens

vejebringe oplysninger om bl.a.

skal udarbejdes retningslinier for

fortælling, om fortid og nutid, om

karakter og omfang af forurening

udviklingen af grønne områder

velkendt og nyt, bør indgå som vig-

på de eksisterende industriejen-

samt en arkitektonisk ide og vejled-

tige dele af byudviklingen for at

domme. Forureningssituationen har

ning for byggeri i området. Det

skabe spændende og udfordrende

en væsentlig betydning for projektets økonomi samt mulighederne for at skabe en bydel med følsom

Byen kan kun holde sig i form ved

arealanvendelse til boliger og insti-

at vedligeholde og forny de eksiste-

tutioner.

rende bydele. Byudvikling kan forandre et nedslidt og forurenet

Forureningskortlægning

fabriksområde til en nutidig bydel

Erfaringen viser, at grunde i ældre

med moderne boliger og institutio-

industriområder ofte er forurenede,

ner i skønsom blanding med kultu-

og at usikkerheden om forurenin-

relle aktiviteter og erhvervsejen-

gens omfang og betydning kan

domme.

være problematisk i forbindelse

Vigtige parametre i enhver

med køb og salg af disse ejendom-

byomdannelse er områdets størrel-

me, samt ved ændring af arealan-

se, stedet, stedets historie, omgivel-

vendelsen. Kendskabet til forure-

serne, fredningsinteresser, plan-

ningssituationen i et industriområ-

grundlaget og infrastrukturen samt

de er ofte minimal, fordi forure-

ikke mindst forureningen fra de tidligere industriaktiviteter. Den gode

Oversigtskort med visualisering af forureningen er et godt værktøj for planlægning af byudviklingen.

ningsundersøgelser kun vil være udført i tilfælde af akutte miljø-

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 41

Afgravning af forurenet jord udgør en betydelig omkostning ved byudvikling af tidligere industrikvarterer.

eller sundhedsmæssig risici, og ikke

og beskrevet. Det er væsentligt, at

for den kommende byudvikling.

for generelt at beskrive forurenin-

forureningen er kortlagt i jord,

Ligeledes er det væsentligt at klar-

forureningsundersøgelse vil omfat-

gen i området.

poreluft og grundvand, så forure-

lægge mulighederne for at gen-

te en overordnet screening af myn-

ningens miljømæssige og økono-

nemføre en afværgeindsats overfor

dighedernes elektroniske miljø- og

miske konsekvenser kan vurderes

forureningen.

virksomhedsarkiver om bl.a. virk-

Forud for en planlagt byudvikling bør forureningen være nøje belyst

Første og indledende fase i en

Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

Skal I have energimærket jeres bygninger? Så er det muligt via SKI’s nye rammeaftale »Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning« – delaftale 1 »Drift- og vedligeholdelsesplaner«. I behøver derfor ikke gå i udbud med en eventuel energimærkningsopgave, men kan i stedet benytte rådgivere direkte på SKI’s rammeaftale. Klik ind på www.ski.dk/ingenioerydelser eller ring på 33 42 70 00 for at høre mere.

Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING

Attraktive bydele tæt ved by og vand kan udvikles i nedslidte og forladte industrikvarterer.

somhedstyper samt kendte forure-

grunde kategoriseres efter, om der

ke til at forbedre oversigtskortets

ninger i området. Formålet med

vurderes at være en ”høj”, ”mel-

detaljeringsgrad.

denne screening er at erhverve en

lem” eller ”lav” risiko for forurening.

indledende viden om arealanven-

Alternativt kan de enkelte grunde

Byggemodning

omkostninger til byggemodning

delse og forureninger.

kategoriseres i henhold til en vur-

Byudviklingen bør planlægges efter

under forskellige scenarier med

deret forureningsgrad, f.eks. klasse

en overordnet plan og basere sig

delvis eller fuldstændig afgravning

dersøgelse vil omfatte en egentlig

1, 2, 3 og 4, hvor klasse 1 jord er

på større potentielle områder frem

af forurenet jord, placering af byg-

historisk gennemgang af matrikler-

ren og klasse 4 jord er kraftig foru-

for at hoppe fra matrikel til matrikel.

gefelter, forskellige bebyggelsespro-

ne i diverse arkiver hos myndighe-

renet. Vurdering og visualisering

Forureningsscreening og visualise-

center, fordeling mellem beboelse

derne. Formålet med denne arkiv-

kan udføres både for grunde uden

ring kan hjælpe til med at placere

og erhverv m.m. Derved skabes et

gennemgang er at erhverve en

oplysninger om forurening såvel

byggefelterne for de fremtidige

overblik over de samlede omkost-

mere grundlæggende viden om de

som for grunde med oplysninger

bygninger, p-kældre, kanaler m.m.

ninger til byggemodningen ved for-

enkelte matrikler og deres forure-

om forurening.

samt danne baggrund for placering

skellige scenarier.

Anden fase i en forureningsun-

ningstilstand. Afhængig af matrikler-

Til trods for at der ikke foreligger

I Grontmij | Carlbro benyttes en række IT-baserede modelværktøjer til beregning af de samlede

af forureningsfølsom og mindre for-

I de større byer er især havneområderne i de senere år kommet

nes historik og arealanvendelse vil

konkrete oplysninger om forure-

der fremkomme et billede af

ning, kan kategorisering og visuali-

potentielle og kendte forurenings-

sering alligevel beskrive sandsynlig-

nomiske betragtninger kan der ved

fokus, som har resulteret i omfat-

kilder og forureninger.

heden for forurening på baggrund

byggemodningen foretages en del-

tende byudviklingsprojekter. Mindre

ureningsfølsom arealanvendelse. Baseret på miljømæssige og øko-

i en voldsom investeringsmæssig

af matriklens arealanvendelse og

vis eller fuldstændig oprensning. Det

byer kan have problemer med at få

Visuelt overblik

virksomhedstype. Visualiseringen er

kan være et mål, at oprense de for-

pris og kvalitet til at hænge sam-

På baggrund af den historiske rede-

et vigtigt værktøj til at vurdere mil-

urenede grunde helt, således at

men, fordi omkostningerne til

gørelse kan virksomhederne indde-

jøomkostningerne til afgravning og

grundene kan afmeldes som forure-

oprensning af forurening og bygge-

les i kategorier som f.eks. a) kemisk

håndtering af forurenet jord ved

nede og dermed indbringe en større

modning vejer relativt tungere, når

industri, b) autoværksteder, c)

byudviklingen.

salgspris. Oprensning af forurening

salgspriserne på byggemodnet jord

og byggemodning kan i et vist

ligger lavere.

metalforarbejdende virksomheder

Oversigtskortet kan udarbejdes

I mange tilfælde kan de finansi-

eller d) plastforarbejdende virksom-

efter den indledende første fase i

omfang finansieres af grundsalget

heder. Under de enkelte kategorier

forureningsundersøgelsen, hvor

og dermed være selvfinansieret.

kan ejendommene yderligere ind-

vidensgrundlaget måske er be-

deles efter, hvorvidt der er kend-

grænset, såvel som efter den

ning og håndtering af jord herunder

gå hånd i hånd, f.eks. gennem dan-

skab til forurening, eller der ikke er

anden fase, hvor det højere videns-

forurenet jord omfatter byggemod-

nelse af partnerskaber eller byud-

kendskab til forurening.

niveau kan skabe et større overblik.

ningen også omkostninger til etab-

viklingsselskaber, med henblik på

Visualiseringen er et fleksibelt og

lering af ledningsanlæg inklusiv til-

oprensning af forurening og udbyg-

vil skabe et visuelt overblik over for-

værdifuldt værktøj som løbende

slutningsafgift samt etablering af

ning af infrastruktur. Partneringmo-

ureningssituationen på de enkelte

kan udbygges og opdateres efter-

veje/pladser/byrum. I havneområ-

dellen kan være garant for gode

grunde såvel som i hele byudvik-

hånden som planlægning og pro-

der vil der også være omkostninger

resultater, hvor investor, entrepre-

lingsområdet, og kan danne basis

jekt skrider frem. Visualiseringen

til kanaler, broer, spunsvægge,

nør og arkitekt fra starten arbejder

for den videre debat og planlæg-

kan indgå i den overordnede plan-

pælefundering m.v. Muligvis omfat-

sammen om et projekt med hen-

ning frem mod et endeligt byudvik-

lægning af byudviklingen og bl.a.

ter byggemodningen også nedriv-

blik på at nå det økonomiske og

lingsprojekt. På oversigtskortet over

danne baggrund for supplerende

ning af eksisterende bygninger og

miljømæssige optimale resultat.

forureningsrisikoen kan de enkelt

miljøundersøgelser, som vil medvir-

installationer.

Udarbejdelse af et oversigtskort

Udover omkostninger til afgrav-

elle udfordringer løses ved at lade offentlige og private investeringer

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 43

Veolia Water Solutions & Technologies

Vi har fået nyt logo

► Over 250 patenterede teknologier ► 7 700 medarbejdere, heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere ► 120 selskaber i 55 lande ► Krügers moderselskab og en division i Veolia Water

Veolia Water ► Verdens førende inden for services til vand- og spildevandssektoren

Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et eﬀektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden forr vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

► 83 000 medarbejdere ► Specialiseret i drift af vand- og spildevandsanlæg med 5.000 driftskontrakter i 60 lande ► En division i Veolia Environnement

Veolia Environnement ► Specialiseret i helhedsløsninger på miljøområdet ► Består af ﬁre divisioner: Veolia Water, Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport ► 300 000 medarbejdere, heraf er 800 alene ansat til forskning og udvikling

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Den økologiske rygsæk – alle tings skjulte hemmelighed De største affaldsmængder bliver til ved frembringelsen af produkterne og ikke ved bortskaffelsen af dem, som der ellers oftest bliver fokuseret på. Derfor bør affaldsdannelsen angribes fra input-siden i stedet for på output-siden. / Af Henrik Wejdling, DAKOFA, og Henning Jørgensen, RenoSam

over, at hver dansker i gennemsnit

mens han rapporterer tilbage til

efterlader sig 2,5 tons affald om

hovedkvarteret om, hvad han ser.

Materialestrømmen kan måles

året, så er den samlede mængde

Han beskriver de forskellige dyrear-

Forskere med udgangspunkt i Wup-

materialer, vi bringer i omløb gen-

ter en efter en, hvordan de ser ud,

pertal Instituttet i Tyskland, men

nem vores levevis, næsten 30 gan-

hvad de foretager sig, og hvad

også forskningsinstitutioner i en

ge større – nemlig i størrelsesorde-

deres plads er i de økologiske

række andre lande, har formået at

nen 70 tons pr. dansker pr. år.

systemer.

vise disse strømme gennem et nu

Langt størstedelen af disse man-

På et tidspunkt stopper mars-

internationalt anerkendt princip for

ge tons bliver til affald, røggas eller

manden ved et underligt, halvstort

opstilling af materialestrøm-regn-

spildevand alle mulige andre steder

dyr, som tilsyneladende er udbredt

skaber for hele nationer.

på kloden. Alt tyder på, at vi bliver

over det meste af kloden, og som

bedre og bedre til at få placeret

alle vegne ser meget travlt og

tum, at der til hvert eneste produkt

byrderne fra vores levevis langt fra

entreprenant ud. Han indrømmer

eller tjenesteydelse i vores sam-

vores del af verden, og langt fra

blankt, at han ikke kan gennem-

fund er knyttet en materialestrøm,

vores egne affaldsstatistikker!

skue, hvad dette dyrs mission er.

og at det så langt fra er hele denne

Princippet tager afsæt i det fak-

Dyret er selvfølgelig mennesket, og

materialestrøm, der er samlet op i

virkeligheden fremkommer ved til-

der går faktisk nogle dage, før

selve produktet.

Ethvert produkt og enhver servicey-

vejebringelsen af produkterne og

marsmanden glædestrålende kan

delse bærer rundt på en velbevaret

ikke ved bortskaffelsen af dem, når

rapportere tilbage, at han har

rygsæk, er for længst røget af i svin-

hemmelighed – nemlig en ”økolo-

de er udtjent, er det indlysende, at

knækket gåden: Menneskets vigtig-

get fra produktets vej fra udvinding

gisk rygsæk” eller ”skjult strøm” af

affaldsdannelsen bør angribes på

ste mission er tydeligvis at omska-

af råstoffer over fremstilling af

materialer, som er sat i drift i forbin-

input-siden af samfundet. Og ikke

be naturgivne ressourcer til affald i

basismaterialer og produktion af

delse med fremstillingen af produk-

som i dag på output-siden, når res-

en rasende fart. Og det har bragen-

selve produktet. Plus selvfølgelig

tet eller serviceydelsen.

sourcerne først er blevet til affald.

de succes, kan han berette!

den transport, som har været nød-

Da de største affaldsmængder i

Og Marsmanden – alias Lester

En guldring på bare fem gram

Broderparten, den økologiske

vendig mellem alle enkeltproces-

har for eksempel udløst en lavine

Set fra Mars

Brown – har jo så ganske ret. Hele

af materialestrømme på i alt 2,7

Miljø- og samfundsforskeren Lester

vores velfærd og økonomiske

tons i form af mineaffald, kulaske

Brown beskriver malende i en af

system bygger på en stadig større

halvfabrikata i noget så simpelt

og CO2 på dens vej fra mine til

sine bøger, hvordan vores klode

strøm af materialer, som pumpes

som et sølle youghurtbæger tilba-

ringfinger. Hvis der tilmed sidder en

må se ud gennem en marsmands

gennem det globale samfund –

gelagt en rejse på tilsammen

diamant i ringen, bliver den samle-

briller. Han forstiller sig marsman-

sine steder (fx her til lands) i en

9.000 kilometer, inden det finder

de rygsæk 8 tons!

den svæve rundt i sit rumskib i

større og federe strøm end andre

vej over disken til forbrugeren. Og

behørig afstand fra vores klode,

steder.

sådan en rejse udløser meget

Mens vi er ved at falde i svime

ser. For eksempel har råstoffer og

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 45

Cowboybukser har en tung økologisk rygsæk. For at fremstille ét ton bliver der brugt 1206 tons andre materialer.

affald i form af først og fremmest CO2, men også nedslidte biler, fly og skibe, vejbygningsaffald, kasserede jernbanesveller og bagharp osv. osv. Hertil kommer affald fra plastfremstillingen og ikke mindst kraftværksaffald fra fremstillingen af den energi, der har været en forudsætning for produktionen af youghurtbægeret. Eksempelvis forudsætter det mobilisering og flytten rundt på i alt 8,8 tons materialer, hver gang

Basis- og råmaterialer

Materialeinput, tons pr. tons færdig råvarer

Aluminium, primær

Aluminium, genanvendt

Guld

540.000

Kul

Brunkul

Portland-cement

Beton

1,3

Tabel 1: Økologiske rygsække forbundet med fremstilling af visse råvarer. Tallene angiver, hvor mange tons materialer, der skal flyttes rundt på, for at fremskaffe ét tons råvare.

med forskellige dagligdagsprodukter. Viden om de økologiske rygsække, der er forbundet med de enkelte produkter, kan i en købssituation bruges til at vælge de produkter, som har den mindste rygsæk, og som derfor giver mindst mulig anledning til affaldsdannelse rundt omkring på kloden. Men hvad vigtigere er; kortlægningen af rygsække kan også bruges af designere til at vælge materi-

man vil fremstille 1 tons PVC. Og 85,38 tons materialer for hvert ene

skabninger, der må leve, hvor disse

te produkter – simpelthen ved at

alesammensætninger, som giver

tons aluminium, der fremstilles til

strømme hober sig op i form af

lægge rygsækkene for de enkelte

mindst mulig affaldsdannelse.

for eksempel det sølvpapirslåg, der

blandt andet slaggebjerge, røgskyer

basismaterialer sammen. I tabel 2

Endelig kan erkendelsen af de

sidder på youghurtbægeret.

eller spildevand.

vises nogle eksempler på den øko-

kolossale materialestrømme, et

logiske rygsæk, der er forbundet

givet produkt måtte udløse, måske

I tabel 1 ses nogle eksempler på

Økologiske rygsække = ”Skjulte strømme” – men kun for økonomerne!

størrelsen af økologiske rygsække

Alle disse strømme af materialer

aluminium har en langt mindre

ser vi ikke som forbrugere. Og øko-

økologisk rygsæk end virgint

nomerne ser dem heller ikke i

udvundet aluminium.

for forskellige råvarer. Bemærk hvordan eksempelvis genanvendt

deres national- eller andre regnskaber, da de aldrig når at blive til varer med en værdi.

Økologiske rygsække for sammensatte produkter

Derfor kalder økonomerne disse

Kender man først størrelsen på

strømme eller økologiske rygsække

de økologiske rygsække for de for-

for ”skjulte strømme”, selv om de

skellige råvarer og basismaterialer,

nok er knap så skjulte endda for de

kan man også beregne den økolo-

mennesker eller andre levende

giske rygsæk for mere sammensat-

Produkt

Materiale-Input t/t

Jeans

1206

Kaffemaskine, KRUPS

299

Papirsaks

Plastikskraldebøtte

NP G-7 Toner, Canon

Telefon (”mekanisk”) Mobiltelefon

76 625

Tabel 2: Økologiske rygsække forbundet med fremstilling af visse dagligvarer. Tallene angiver, hvor mange tons materialer, herunder også vand, der skal flyttes rundt på for at producere ét ton af den pågældende vare. Man skal altså gange varens vægt med tallet for at finde det samlede materialeforbrug ved fremstilling af varen.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

få os til at tænke os om endnu

mering af trækket på ressourcer i

engang og overveje, om vi overho-

andre lande er selvfølgelig at gen-

vedet har brug for dette produkt,

anvende de ressourcer, vi allerede

eller om vi på anden vis kan få

har udvundet og bragt i spil!

opfyldt de behov, som oprindeligt udløste trangen til at få fingre i pro-

Hvor kan du læse mere?

duktet.

Miljøstyrelsen udgav i 2002 en

Måske kan man i stedet købe

elektronisk publikation om økologi-

en serviceydelse, der ikke inde-

ske rygsække:

bærer nær det samme materiale-

Christensen, T.E.; H. Jørgensen & H.

forbrug? For eksempel behøver vi

Wejdling (2002): Økologiske

jo ikke alle sammen en telefonsva-

rygsække – ressourceeffektivi-

rer med alt, hvad det indebærer af

tet, materialestrømme og globa-

kobber og dingenoter og sjældne metaller med voluminøse økologiske rygsække. Vi kan i stedet bruge en fælles via telefonnettet.

Et helt lands økologiske rygsæk

Figur 1: Det totale materialebehov (TMR) for den finske økonomi i perioden 1970-1996, opdelt i direkte input, indenlandske (de finske råstoffer, som havner i produkter); direkte input, udenlandske (de råstoffer og produkter, som importeres fra udlandet og som indgår i produkter); skjulte strømme, indenlandske (det affald, som dannes ved indvinding af råstoffer i Finland) og skjulte strømme, udenlandske (de materialemængder, der bliver til affald i udlandet ved udvinding af råstoffer og fremstilling af produkter til Finland). De skjulte strømme i udlandet vokser støt mens de øvrige strømme blot svinger i takt med konjunkturerne.

Et finsk studie, hvis hovedresul-

også af tre forskellige udsagn fra tre

produkter, der indgår i et givet

tater er opsamlet i figur 1, antyder,

uafhængige institutioner, som gen-

lands økonomi, kan man lægge

at det for industrialiserede lande er

gives i faktarammen på bagsiden.

dem sammen og på den måde få

lykkedes at få flyttet en større og

Bæredygtig udvikling indebærer, at

et udtryk for nationens samlede

større andel af det samlede materi-

vi må tage det globale aspekt med

materialebehov.

aleforbrug - og dermed de samlede

også. Og en væsentlig vej til mini-

Det er gjort for en række lande, her i blandt Tyskland, Holland, Japan, Østrig og USA. Ved at divide-

jøstyrelsen Nr. 30, 2002. Den findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på dette link: http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2002/87-7972-2725/pdf/87-7972-273-3.PDF

Kender man først størrelsen på de økologiske rygsække for alle de

lisering. Arbejdsrapport fra Mil-

miljøeffekter - til alle mulige andre egne af kloden. Gennem vores forbrug eksporte-

re antallet af indbyggere op i det

rer vi så at sige miljøproblemer til

samlede materialebehov kan man

andre lande. Figuren viser således

få et sammenligneligt udtryk for,

de forskellige delstrømme, som

hvor meget det enkelte land er i

Finlands materialeforbrug kan

stand til at holde hus med ressour-

opdeles i, og det ses, at de skjulte

”Således kan de transnationale materialestrømme, som belaster

strømme, der er forbundet med

det globale miljø, og som er forbundet med den tyske økonomi

cerne.

Tre udsagn – samme budskab – om de skjulte strømme i andre lande

indvinding af ressourcer i udlandet,

ikke negligeres, når den globale effekt af den nationale økonomi

land bliver nødt til at pumpe igen-

er firedoblet i løbet af perioden

skal undersøges….”

nem sin økonomi pr. indbygger,

1970 til 1996, hvor de udgør 1/3

desto mere sløset må landet siges

af det samlede materialeforbrug,

at være. Det kan næppe undre, at

mens de øvrige strømme kun har

”Hvis globaliseringen af økonomien indebærer, at miljøeffekterne i

USA fører pænt med et årligt mate-

udviklet sig lidt og i takt med kon-

høj grad slår igennem andre steder end der, hvor forbruget finder

rialeforbrug pr. næse på 86 tons,

junkturen.

Desto flere tons det enkelte

mens Japan ligger i bund med ca.

Der hersker næppe nogen tvivl

Stefan Bringezu, Wuppertalinstituttet, 1998

sted, og hvis størrelsen af den nationalformue, danskerne kan give videre til næste generation, afhænger af, hvor meget vi tilegner os

40 tons pr. indbygger. Foreløbige

om, at de øvrige industrialiserede

fra andre lande i dag, så bliver det meningsløst at tage et nationalt

beregninger af den gennemsnitlige

lande udviser samme mønster;

udgangspunkt.”

danskers træk på ressourcerne

nemlig at vi bliver bedre og bedre

viser, at vi ligger på et sted i omeg-

til at lægge det store materialefor-

nen af 70 tons materialer pr. næse

brug – og dermed miljøeffekter -

”Mens data om de skjulte strømme normalt vil lide under en vis

pr. år – og her er vandet ikke talt

ud i andre lande!

grad af manglende præcision, er beregningen af dem desuagtet

get pr. næse over en årrække, kan

Konklusion: Man kan ikke nøjes med at se på ét land!

må formodes, at sådanne spørgsmål vil blive stadigt vigtigere i fremtiden. Regnskaber vedrørende materialer brugt indenlandsk vil

man få en ganske simpel bæredyg-

Konklusionen er, at det ikke nytter

blive mindre meningsfulde i en global (snarere end national) sam-

tighedsindikator, som viser i hvilket

noget at se isoleret på det enkelte

menhæng.”

omfang, vi har været i stand til at

lands affaldsproduktion inden for

dematerialisere vores forbrug.

landets grænser. Det underbygges

vigtig for at kaste lys over effekterne af handel og globalisering. Det

med! Ved at beregne materialeforbru-

Inge Røpke, Danmarks Tekniske Universitet, 2000

Eurostat (Den europæiske Standardiseringsorganisation), 2000

UDDRAG FRA PROGRAM Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen der binder byen og borgen sammen Tina Elkjær Christensen, projektkoordinator, Kulturhavn Kronborg Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt MDL Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolution Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker

DANSKE PARKDAGE

Natur og kultur – i Danmark og internationalt 8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør

Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskab Malene Hauxner, professor, Skov & Landskab Byen som mødested Lars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects Public participation and private involvement in park management in New York City Adrian Benepé, Park Commissioner, New York City Department of Parks and Recreation Planlægning og forvaltning af park og natur i byer og landskab Niels Christensen, direktør, By- og Landskabsstyrelsen

PARALLELLE SESSIONER Samarbejdsformer i forvaltningen – intern drift, udlicitering og partnerskaber Samlet park- og naturpolitik og hvordan omsætter man politikken til konkrete planer og handlinger, fx perspektivplaner Proﬁlering af den kommunale park- og naturforvaltning Bæredygtig byudvikling – byvækst uden byspredning i det åbne land eller i byens grønne områder

Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det traditionsrige arrangement. Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 ﬁre aktuelle emner: Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen.

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser

Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale park- og naturforvaltninger.

Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008.

Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning.

TILMELDING

ARRANGØRER

Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne.

Skov & Landskab, Københavns Universitet Kommunale Park- og Naturforvaltere

SE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Flere gratisaviser på vej til genanvendelse Hver dag skaber gratisaviser tonsvis af papiraffald, som der nu bliver gjort en øget indsats for at få genanvendt efter mange års laden stå til. Det er dog stadig usikkert, hvor en stor del af aviserne ender.

større s-togsstationer, hvor man opstillede genbrugscontainere, som passagererne kunne smide deres brugte aviser i. En ordning, der blev til i samarbejde med Københavns Kommune. - Der var så mange henvendelser fra borgerne om gratisaviserne, og vi så dem også selv ligge og flyde, siger Lene Kastrup, sagsbehandler i affaldsområdet i Køben-

/ Af journalist Kristian Jørgensen

havns Kommunes Center for Miljø. Kommunen kontaktede derfor DSB, der dog allerede var opmærkGratisaviser er blevet en del af

som på problemet. DSB er ansvar-

hverdagen for danskerne, der læser

lig for at indsamle gratisaviserne på

de lette nyheder i milliontal hver

deres områder, men gratisaviserne

eneste dag. Det hele startede med

bidrager også til finansieringen af

metroXpress og Urban i 2001, og

genbrugsordningen. Når det kom-

da 24 Timer, Dato og Nyhedsavi-

mer til de aviser, der bliver uddelt

sen kom på gaden i 2006, nåede

ude i byen, har gratisaviserne fået

gratisaviserne et samlet oplag på

udstukket en række retningslinjer

1,8 millioner eksemplarer hver dag

for oprydning og genanvendelse af

– eller godt 450 millioner om året.

Københavns Kommune.

I dag er Dato forsvundet, og oplaget ligger omkring 1,5 millioner om

Uventet succes

dagen.

I hele 2007 indsamlede DSB 145

De mange aviser skaber tonsvis

stor del af dem er endt i skralde-

Men de enorme mængder

ton gratisaviser via forsøget med

af papiraffald hver eneste dag, men

spandene i stedet for at blive gen-

ekstra papiraffald, de nye aviser

genbrugscontainere på otte s-togs-

ved lanceringen af de første gratisa-

brugt - en undersøgelse foretaget

skabte, blev anledningen til at gøre

stationer, mens der inklusiv opryd-

viser i 2001 var der ikke blevet

for DSB viser, at 80 procent af affal-

en indsats for at få flere af aviserne

ningen i toge og på stationer blev

tænkt i affaldssortering af de man-

det i skraldespandene var gratisavi-

genbrugt. I februar 2007 lavede

indsamlet 730 ton aviser. I år er

ge aviser. Det har medført, at en

ser.

DSB en forsøgsordning på otte

ordningen så blevet udvidet til at

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 49

Selvom indsamlingen til genanvendelse er optrappet, bugner skraldespandene på landets togstationer stadig af gratisaviser.

gælde alle stationer på s-togsnettet

var der godt 1.600 ton, som for-

årets udgang. Til den tid bliver ord-

med i alt 365 containere. Det

svandt via skraldespande, ude i

ningen udvidet til at gælde alle sta-

resulterede i januar i 42 ton ind-

gaderne eller hjemme i læsernes

tioner i landet, hvor der er gratisavi-

Faktaboks:

samlede gratisaviser, mens

hjem.

ser, mens den nuværende ordning

Nuværende retningslinjer for

rengøringspersonalet stadig samle-

De tal er givetvis forbedret i dag,

kun omfatter s-togsnettet og

distributører af gratisaviser i

strækningen Vejle-Århus.

Københavns Kommune

de 30 ton ind. Tidligere blev der

men i grove træk er billedet det

indsamlet i gennemsnit 50 ton om

samme. Mere end halvdelen af

måneden, så den samlede mæng-

gratisaviserne ender et ukendt sted.

Kommune jævnligt dialogmøder

de aviser steg altså med 22 ton,

Københavns Kommune tror på, at

med DSB, gratisaviserne og de sto-

eller 44 procent.

de fleste ender i papircontainere på

re grundejere i byen om oprydnin-

arbejdspladser eller i folks hjem,

gen af gratisaviserne. Fra kommu-

succes, end DSB havde turdet

men hvor stor en del af disse ’for-

nens side er man godt tilfreds med

håbe på, for man var ikke sikker på,

svundne’ aviser, der reelt bliver

indsatsen og DSB’s nye ordning,

- hverken bemandede eller

hvor villige danskerne ville være til

genanvendt, kan man ikke vide

men der er stadig muligheder for at

ubemandede - på/i byud-

at sortere.

med sikkerhed.

optimere indsamlingen.

Ordningen er dermed en større

Derudover holder Københavns

- Vi er ved at kigge på, om man

- Vi havde ikke forventet, at det ville blive så stor en succes, for

Forbedringer på vej

kan lave en stander, hvor man kun

danskerne er ikke så autoritetstro

Men det er naturligvis kun muligt at

kan tage én avis ud ad gangen, i

som tyskerne og svenskerne. Men

tage sig af de aviser, der er til at få

stedet for de åbne standere, hvor

jeg tror, det skyldes, at det er

øje på, og indsatsen er ikke over-

aviserne falder ud. Vi håber også, at

meget nemt, og så taler det til den

stået med de grønne plasticcontai-

vi kan få udvidet DSB’s ordning

grønne samvittighed, siger Jesper

nere. De er kun en midlertidig

med genbrugscontainere til også at

Vind, afdelingschef for proces og

løsning, indtil DSB har fået etable-

omfatte busterminalerne og metro-

miljø i DSB S-tog.

ret en permanent løsning med

en, siger Lene Kastrup.

Men de 730 tons om året er

designede containere, der bliver

(under revision) 1. Avislagre må aldrig stå ubemandede på offentlige arealer. 2. Avislagre må aldrig placeres

styr. 3. Oprydning/afhentning af restlagre skal ske, inden omdeler forlader stedet. 4. Ingen dumpning af restlagre i offentlige affaldsspande. 5. Restlager og indsamlede aviser skal sendes til genanvendelse. 6. Vej & Park giver ikke tilladese til avisstativer på offentli-

stadig kun en mindre del af det

integreret på stationen i stedet for

samlede antal aviser. Ifølge affalds-

de rullende containere, som står

tidsskriftet Ren Viden blev der i

løst på stationerne og ikke ligefrem

avisbunker/stativer afhentes

2006 udleveret i alt 2.400 ton gra-

pynter i landskabet.

inden en halv time.

tisaviser alene i de københavnske

DSB har lavet et europæisk

ge arealer. 7. Ved klager skal

8. Overholdes tidsfristen ikke,

s-toge. Heraf blev omkring 800 ton

udbud og forventer at have en pro-

fjerner Vej & Park aviserne

indsamlet ved rengøring eller endte

totype klar til juni, mens alle contai-

for gratisavisernes regning.

som affald på stationerne. Tilbage

nerne skulle være på plads inden

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Bioethanol – og en ny definition af genanvendelse! 1. generations bioethanolanlæg er på vej ud, fordi det er moralsk forkasteligt, at fødevarer bruges som brændstof, når millioner af mennesker sulter. Det har givet plads til et af verdens første anlæg, som baserer produktionen på blandt andet affald. Anlægget er nu under opførelse på Bornholm!

drivhuseffekten. Ikke blot for at lig-

og benzin og diesel fortrængte hur-

ne op på 5,75 procent i 2010. Til-

ge på maven for klima-topmødet i

tigt ethanol som drivmiddel.

med er bilindustrien i fuld gang

2009, men også for at lade ekskre-

I begyndelsen af dette årtusinde

menterne af overflodssamfundet

er biobrændstoffer – og dermed

gøre mest mulig gavn.

også bioethanol - igen kommet på

med at udvikle og optimere bilmotorer til for eksempel bioethanol.

dagsordenen. Der produceres bio-

Hvordan bioethanol?

Hvorfor bioethanol?

ethanol til biler overalt i verden, og

Udgangspunktet for BioGasol er

At fylde sprit (ethanol) på sin bil er

forskningen inden for nye og mere

optimal udnyttelse af restprodukter

på ingen måde et nyt fænomen.

effektive produktionsmetoder er i

fra eksempelvis landsbrugsproduk-

Tilbage i begyndelsen af det forrige

fulde omdrejninger. Også EU-kom-

tionen, maksimering af energiud-

århundrede var ethanol det første

missionen har ambitiøse mål, og

byttet og genbrug af procesvandet.

drivmiddel, som Henry Ford brugte

med direktivet om biobrændstoffer

Derfor har BioGasol en teknologi,

i sin Ford T. Men den billige udvin-

skal andelen af biobrændstoffer til

der bruger stort set hele biomassen

ding af fossile brændstoffer tog fart,

transportsektoren i medlemslande-

og giver et højt energi-output, blandt andet ved en væsentligt

/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa, og

øget mængde bioethanol.

direktør Thor Gunnar Kofoed, BornBioFuel.

Den samlede fremstillingsproces kan kort beskrives som en forbehandling efterfulgt af to forskellige Vi er efterhånden blevet vant til, at

typer forgæring og en biogaspro-

papir bliver til papir, haveaffald bli-

duktion, der gør det muligt at gen-

ver til kompost og at ”stort brænd-

bruge procesvandet. Produkterne

bart” bliver forbrændt. Hvis Bio-

er udover bioethanol også metan-

Gasols anlæg på Bornholm - Born-

gas, hydrogen og et lignin-lignende

BioFuel – bliver bare halvt så godt

restprodukt – alle energiprodukter. Som udgangspunkt skal demon-

som projektbeskrivelsen nedenfor, skal vi nok til at ændre genanven-

strationsanlægget på Bornholm

delsesdefinitionen for blandt andet

producere bioethanol ud fra følgen-

disse fraktioner.

de råmaterialer: Afpudset græs (fra rekreative områder), frøhalm, papir-

Det ligger i alt fald til højrebenet at ile til undsætning for at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren og derved medvirke til at minimere

Illustration af de fire overordnede procestrin i BioGasols teknologi. Det unikke ved teknologien er forbehandlingsprocessen, fermenteringensteknologien og tilkoblingen af biogasproduktion.

affald, biofibre fra det nært liggende biogasanlæg og haveaffald. Derudover vil der på sigt blive afprøvet

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 51

andre typer biomasser i anlægget –

læggets årlige energiforbrug forven-

herunder forskellige nuværende

tes at ligge på omkring 27 GWh.

genanvendelige ”affaldstyper”.

Anlægget designes og opbygges således, at det er selvforsynende

Hvorfor Bornholm?

med energi – dvs. det selv produ-

Bornholm er som ø et afgrænset

cerer den energi, som skal bruges i

område, der svarer til cirka 1 pro-

fremstillingen af bioethanol.

cent af Danmark. Resultaterne kan dermed opskaleres. Det betyder, at

Hvornår bioethanol?

det er muligt at teste de positive

Demonstrationsanlægget i Åkirkeby

effekter af at omdanne affald og

på Bornholm er i fuld gang med at

restprodukter til vedvarende energi

blive opført. VVM, nabohøringer og

til blandt andet transportsektoren. Dette gælder såvel de miljømæssige som de socioøkonomiske effekter. I forlængelse heraf kan det nævnes, at en række forskningsinstitut-

kapacitetsberegninger er for længst Bioethanol fremstilles ved en forgæring – fermentering - af plantesukker i fiberholdige restprodukter som f.eks. halm, hvor sukkeret udgør op til 70 procent af biomassen.

overstået. Således er den tidligere

men også en hurtig sagsbehand-

tionsanlægget kommer der derudo-

me BornBioFuel’s aktiviteter.

ling.

ver godt 10.000 tons fast brændsel

Der forventes igangsætning af

(brændselspiller) samt el og varme.

selve produktionen inden somme-

ter og organisationer (f.eks. Center

spånpladefabrik ved at blive bygget fuldstændig om, så den kan rum-

for Regional og Turismeforskning

Hvor meget bioethanol?

samt KU Life) har taget initiativ til at

Samlet vil råmaterialerne til

anlægget stort set vil omdanne al

biler ved klima-topmødet vil køre

undersøge de samlede miljøfordele

anlægget udgøre 90.000 til

biomasse til brugbare energipro-

på bornholmsk bioethanol. De til-

ved at placere et bioethanol

100.000 tons våd biomasse om

dukter samt sørge for at rense spil-

hørende laboratorium- og informa-

demonstrationsanlæg på Born-

året. Det svarer til godt 40.000

devandet og genbruge det i pro-

tionsfaciliteter færdiggøres efterføl-

holm, og at de relevante kommu-

tons tørstof og vil resultere i en pro-

cessen. Anlæggets koncept og

gende.

nale myndigheder har kunnet se

duktion på godt 10 millioner liter

design betyder, at det selv renser

behovet for ikke bare en grundig

bioethanol hvert år. Fra demonstra-

sit spildevand. Demonstrationsan-

Det betyder, at demonstrations-

ren 2009, således at de officielle

Se mere om processen på biogasol.dk

en verden i bevægelse

EnviTrix

Tømningsordning

EnviTrix er et spændende nyt digitalt system til håndtering af kommunernes administration af tømningsordningen for septiktanke. Med EnviTrix får du: Online registrering af tømninger og oplysninger SepticGIS i kørende enheder Webbaseret IY\NLYÅHKL TLK YL[[PNOLKZVWKLS[ HKNHUN Mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik Opkobling til betalingsdel Automatisk opdatering af centrale data (adresse mm.) Løsningen er udviklet i et samarbejde mellem EnviDan og Informi GIS.

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

J.F. Kennedy Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Nye muligheder for biogasanlæg Reduktion af lugtgener fra husdyrgødning og produktion af varme og el er nogle af perspektiverne ved verdens største biogasanlæg Maabjerg BioEnergy som planlægges i Holstebro. / Af Palle Meng, direktør i Nomi

•

Hvad skal behandles

hele projektets levetid været meget

ståelse for projektet både lokalt,

•

Hvilke behandlingsanlæg

interesseret og engagerede i pro-

regionalt og nationalt.

•

Hvilket produkt komme der ud

jektet og der er en stor politisk for-

•

De seneste politiske signaler er

af anlægget

nu så klare, at projektet er tæt på at

Hvor kan det anvendes

være økonomisk bæredygtigt. Det sidste problem er, at fiberfraktioner-

Nye muligheder Udfordringerne er fortsat store, men med et nyt energiforlig er

ne efter separation af gyllen fritages

Fakta om Maabjerg Bioenergy

for at skulle afbrændes efter affaldsforbrændingsdirektivet.

endnu en forhindring ryddet af

Maabjerg BioEnergy placeres i

vejen for Maabjerg BioEnergy.

udviklingsparken Nuparks 80

Kan sikre landbruget

ha store erhvervsområde nord

Landbrugets produktions- og mil-

for Holstebro.

jøkrav skærpes til stadighed. Et

Sammenholdes energiforliget med FN´s, EU´s og regeringens visiHvis verdens største biogasanlæg i

oner for den fremtidige energi- og

Maabjerg ved Holstebro efter pla-

klimapolitik ser fremtiden lys ud for

nen en dag står klar til brug, så vil det løse de stigende husdyrgød-

Der planlægges tilført

scenario der er lavet i relation til

450.000 ton i alt fra landbrug,

Maabjerg BioEnergy viser, at skal

Maabjerg BioEnergy. Regeringens

lokale fødevarevirksomheder

landbruget leve op til de krav, det

”En visionær dansk energipolitik

og renseanlæg, heraf 386.000

tidligere Ringkøbing amt stillede

ningsproblemer for landmændene i

2025” nævner, at der i 2025 skal

tons gylle fra ca. 200 landbrug.

med hensyn til fosfor og kvælstof,

området. Samtidig giver det det

være 50 nye ”store” biogasanlæg i

Råvarerne indsamles i en

så vil det på sigt kræve en redukti-

øvrige samfund en række fordele,

Danmark. Hvorfor skulle Maabjerg

blandt andet mindre transport med

BioEnergy ikke være et af de 50

gyllevogne og færre lugtgener.

anlæg?

Endeligt vil projektet mindske mil-

Planerne om at etablere et stort

radius på ca. 30 km. Maabjerg BioEnergy kan

on af husdyrproduktionen med 40 pct. Siden er kravene yderligere

fjerne ca. 500 tons organisk

skærpet for at kunne opfylde frem-

kvælstof/år (25% af totalk-

tidens krav der er fastsat i Vand-

jøbelastningen af naturen, produce-

biogasanlæg opstod i 2002 i et

vælstoffet) og ca. 500 tons

rammedirektivet. Men ved at etab-

rer vedvarende energi i form af var-

fællesskab af interessenter fra Hol-

fosfor/år (75%).

lere og benytte Maabjerg Bio-

me og el samt sikrer landbrugspro-

stebro-Struer Landboforening og

duktionen og dermed arbejdsplad-

Holstebro Pelsdyravlerforening til

ser, ikke bare på landet men også i de mange store og små virksomheder der servicerer landbrugserhver-

nomi og Nupark.

vet. I denne artikel beskriver vi formålet med anlægget:

Maabjerg BioEnergy kan

Energy, så vil landbruget kunne

producerer ca. 110.000

fortsætte med et uændret antal

energi- og affaldsvirksomhederne

MWh/år – heraf varme 70.000

dyreenheder i forhold til i dag.

Vestforsyning, Elsam (i dag DONG),

MWh og el 40.000 MWh.

Imidlertid var lovgivningen på flere måder imod projektet. Folketinget og regeringen har gennem

Maabjerg BioEnergy er ikke

Investering ca. 400 mill. Kr.

tænkt som et traditionelt biogas-

Forventet idriftsætning

anlæg, men som et renseanlæg,

2010.

hvor der i stedet for spildevand tilføres gylle.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 53

Gammelkendte principper

koncernen Arla stiller til den gød-

op mod 450.000 ton biomasse pro-

turen gennem biogasanlægget bliver

Imidlertid kommer ikke alle råvarer

ning, landmændene benytter på

ducerer energi (biogas, som samti-

alt vejet og målt. Derfor ved land-

fra det primære landbrug – altså

afgræsningsarealer.

dig reducerer CO2 i energiproduktio-

manden præcis, hvor stor gødnings-

Der tilføres ikke dagrenovation

nen i lokalområdet), tørstof (fosfor

værdien er i det han får retur. Der-

desuden tilføres organisk industriaf-

til Maabjerg BioEnergy, men NVR

og organisk kvælstof) samt renset

med kan landmanden også gødske

fald fra lokale mejerier og slagterier

I/S overvejer at etablerer et Solum-

gødning, som returneres til landbru-

helt optimalt. Og under alle om-

og slam fra Holstebro Centralrense-

anlæg og sammen med Maabjerg

get. Råvarerne indgår således i en

stændigheder er mængden af

anlæg i alt ca. 450.000 tons/år.

BioEnergy, omsætte eller afsætte

proces, hvor de organiske fraktioner

kvælstof og fosfor minimeret så kraf-

Slam holdes dog fuldstændig

biogassen herfra.

bliver brændt og via biogassen

tigt, at landbruget ikke behøver

udnyttes til varme og elproduktion.

reducere i antallet af dyreenheder

gyllen. Det gør dog 386.000 ton,

adskilt fra gyllen og behandles i en særskilt linje og leveres ikke tilbage

Mange fordele

Den uorganiske masse bliver, efter

for at overholde miljøkravene. I

til landbruget. Det sker for at efter-

Forklaringen på den reducerede fos-

at have været igennem processen,

øvrigt fjernes stort set også al lugten

leve de strenge krav, som mejeri-

for- og kvælstofmængde er, at de

sendt tilbage til landbruget. Efter

i forbindelse med biogasprocessen.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Producentansvaret for elskrot kan forbedres Den 1. april 2006 trådte producentansvaret for elektronikaffald i kraft. Samlet set viser erfaringerne, at kommunernes udgangspunkt, som er at servicere borgerne, på flere områder støder sammen med producenternes ønske om optimeret logistik med fokus på behandlingsdelen. Der er således behov og rum for forbedringer.

Et EU-direktiv pålagde de enkelte medlemsstater at indføre producentansvar for elektriske og elektro-

stederne og sikre, at de behandles

ansvaret, samt at opkræve gebyrer,

efter gældende regler.

der skal dække omkostningerne til

Kommunerne og affaldsselskaber

at administrere og kontrollere pro-

niske produkter. Producentansvaret

finansierer indsamlingen af elskrot

betyder, at producenterne er

over de kommunale affaldsgebyrer,

ansvarlige for at indsamle og

mens producenterne finansierer den

Producenternes ansvar

behandle elskrot, hvor det før var

videre håndtering og behandling. I

Producenternes ansvar afhænger af

kommuner og selskaber. Et af for-

udgangspunktet er der således ingen

deres markedsandele. Jo større

målene med producentansvaret er

penge mellem kommuner/selskaber

markedsandel, des flere fraktioner

at give producenterne et incitament

og producenter.

og indsamlingssteder har de ansva-

til at lave mere miljøvenlige pro-

ducentregistret m.m.

ret for. Producenterne har typisk

dukter, så mængden af elskrot be-

WEEE-System

organiseret sig i såkaldte kollektive

grænses.

WEEE-System er den organisation i

ordninger, der reelt tager sig af at

I Danmark har vi implementeret

Danmark, som administrerer regler-

organisere det praktiske arbejde

reglerne således, at kommuner og

ne om producentansvar for elskrot.

med at sikre indsamlingen og

affaldsselskaber fortsat er ansvarlige

Deres formål er at sikre, at produ-

behandlingen af elskrot. Producen-

for at indsamle elskrot fra hushold-

center og importører af elektrisk og

terne betaler således en tredje

ningerne til et såkaldt indsamlings-

elektronisk udstyr, der er omfattet

mand i form af en transportør for at

sted. Et ”indsamlingssted”, kan fx

direktivet, for egen regning tilbage-

løse opgaven for dem. I dag er der

være en genbrugsstation eller

tager, genanvender og håndterer

4 kollektive ordninger og ca. 200-

anden plads i en boligkarre eller lig-

elskrot, som producenten har mar-

250 individuelle ordninger. Heraf er

Indtil den 1. april 2006 var det

nende, der er udpeget af kommu-

kedsført. De har også til formål at

det kun Zietech, der samler ind fra

kommuner og affaldsselskaber, der

nen. Elskrottet skal sorteres i 5 frak-

sikre, at producenter og importører

husholdninger.

havde ansvaret for håndteringen af

tioner på indsamlingsstederne: Sto-

bidrager forholdsmæssigt til at

alt affald af elektriske og elektroni-

re husholdningsapparater som fx

finansiere affaldshåndteringen af

består i, at elskrottet bliver afhentet

ske produkter (elskrot) – Det

hårde hvidevarer og kølemøbler,

de udtjente produkter.

fra de kommunale indsamlingsste-

såkaldte WEEE, der står for ”Waste

små husholdningsapparater som

Electrical and Electronic Equipment”. Kommuner og affaldssel-

/ Af Anders Christiansen (KL) og Niels Remtoft (RenoSam)

En del af producenternes ansvar

WEEE-System har et producent-

der. Producenterne skal også levere

fx værktøj og køkkenmaskiner, IT og

indsamlingsmateriel til indsamlings-

teleudstyr, Belysningsudstyr som fx

ducenter og importører i Danmark

stederne. Kommunerne udpeger

skaber stod for at indsamle elskrot

lysstofrør og sparepærer samt TV

af disse produkter. Det er endvide-

indsamlingsstederne, der bliver

fra borgerne og vi sikrede, at det

og computerskærme. Producenter-

re WEEE-Systems opgave at ind-

registreret hos WEEE-system. I dag

blev ordentligt miljømæssig

ne har ansvaret for at hente de

hente oplysninger om, hvordan

er der ca. 400 indsamlingssteder i

behandlet.

udtjente produkter fra indsamlings-

producenternes varetager affalds-

hele landet.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 55

Der er behov for forbedringer af behandlingen af elskrot som eksempelvis gamle fjernsyn.

Hvem der afhenter hvad fra de

med færrest mulige omkostninger.

nes stol fortæller for mange histori-

kommer lige præcis, når containe-

enkelte indsamlingssteder bliver for-

Begge interesser er legitime, men

er om manglende eller ikke tilfreds-

ren er helt fyldt med eksempelvis

delt en gang om året blandt produ-

kan være svære at forene. Der er

stillende indsamlingsudstyr og

køleskabe. Indsamlingsstederne vil

centerne ud fra deres markedsande-

behov for mere klare retningslinier

uklarhed om afhentning af indsam-

logisk nok gerne have tomt ind-

le. Efter der er sket en ny tildeling,

hvad angår arbejds- og ansvarsfor-

lingsudstyr. Indsamlingsstederne vil

samlingsmateriel op til weekenden,

skifter producenterne deres opera-

delingen om elskrot fra husholdnin-

gerne undgå at løbe tør for indsam-

hvor der typisk afleveres mest

tører og deres materiel ud efter den

ger mellem de involverde aktører:

lingsmateriel og ønsker derfor en

affald. For producenterne kan det

nye fordeling. Denne dag er kendt

WEEE-System, kommuner, produ-

”buffer”. Det kan være i form af

betyde, at de skal ud inden week-

som ”skiftedagen” og er pt. den 1.

centerne af de elektriske og elek-

ekstra indsamlingsmateriel eller sik-

enden og hente containerne, som

juni. Skiftedagen giver anledning til

troniske produkter, herunder de

kerhed for, at fyldt indsamlingsma-

ikke er særlig fyldte.

meget bøvl, set fra kommunal side,

kollektive ordninger og deres ope-

teriel bliver hentet og erstattet med

da indsamlingsmateriel skal flyttes

ratører.

meget kort frist. Begge dele bety-

har også en klar en interesse i, at

der omkostninger for producenter-

det fyldte materiel bliver hentet

rundt efter den nye tildeling. Kom-

Udgangspunktet er, at kommu-

Kommuner og affaldsselskaber

munerne har ingen garanti for, at de

nen stiller et areal til rådighed på

ne, hvorfor det kan være svært at

uden for åbningstiden, så store last-

nye operatører har det materiel, der

indsamlingspladsen for producen-

finde en løsning, begge parter er til-

biler ikke blokerer eller er til gene

er behov for.

ternes indsamlingsudstyr for

fredse med.

for brugerne af genbrugspladsen.

Producenter, kommuner og

elskrot. Ansvaret for service på de

Et andet kardinalpunkt er fyld-

Omvendt har producenterne en

affaldsselskaber har således en

enkelte indsamlingssteder er kom-

ningsgraden af indsamlingsmateri-

interesse i at hente materiellet på

række samarbejdsflader, når elskrot

munens, mens producenterne som

ellet. Producenterne vil gerne forla-

tidspunkter, der optimerer deres

fra indsamlingsstederne skal afhen-

nævnt har ansvaret for at transpor-

de indsamlingsstedet med en fyldt

tranportlogistik.

tes. Og netop det samarbejde har

tere elskrot fra indsamlingsstedet til

lastbil. Containeren skal helst været

været i fokus siden 2006.

virksomheder, der herefter behand-

fyldt med køleskabe eller der skal

stand for diskussion, er antallet af

ler affaldet miljømæssigt forsvarligt.

være 10 bure fyldt med IT-udstyr.

indsamlingssteder. Kommuner og

Interessekonflikter

Et tredje område, der er gen-

Et af de væsentlige forhold i

Dette er miljømæssigt set fornuf-

affaldsselskaber ønsker, at der er

For kommuner og affaldsselskaber

samspillet er indsamlingsmateriel-

tigt, hvis man alene ser på elskrot-

det antal indsamlingssteder, der sik-

er elskrot en affaldsfraktion blandt

let, herunder klare aftaler om frister

ten, og det er med til at begrænse

rer en ordentlig service af borgerne.

mange andre. Fokus ligger på at

for afhentning. Her er det afgøren-

transportomkostningerne. Men der

Det vil sige, at det skal være enkelt

gøre det enkelt og nemt for borger-

de at forstå, at indsamlingsstederne

kan her opstå en konflikt i forhold

og nemt at komme af med sit

ne at komme af med deres affald,

er meget forskellige, hvad angår

til, hvor meget indsamlingsmateriel

elskrot. Producenterne ønsker at

herunder elskrot. Producenterne

størrelser og adgangsforhold, og

der er plads til på det enkelte ind-

begrænse antallet af indsamlings-

har et andet fokus. De vil indsamle

det derfor nødvendigt med klare

samlingssted. Endvidere er det reelt

steder, blandt andet fordi de ikke

så meget elskrot som muligt fra de

aftaler for de enkelte pladser. Erfa-

umuligt for indsamlingsstedet at

skal finansiere transporten til ind-

kommunale indsamlingssteder

ringerne hidtil set fra kommuner-

planlægge det således, at lastbilen

samlingsstederne – det gør kom-

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Producenter har andre interesser end kommuner og affaldsselskaber, og det kan gøre indsamlingen af elskrot mindre effektiv.

munerne via affaldsgebyret. Jo

problemer ude på indsamlingsste-

med, producenterne selv og WEEE-

målet har været at bruge erfaringer

færre indsamlingssteder, des færre

derne, når tingene ikke fungerer.

system. Tidsfaktoren er her central.

til at styrke systemet og finde

udgifter vil der være for producen-

Det kan være overfyldt eller mang-

Problemer med fx et overfyldt

løsninger på de praktiske proble-

terne.

lende indsamlingsmateriel eller en

materiel, der ikke er afhentet,

mer. Arbejdsgruppen består af

stor lastbil, der blokerer på gen-

kræver en praktisk løsning, så ind-

repræsentanter fra Miljøstyrelsen,

ducentansvaret blev indført 1. april

brugspladsen. Der er derfor behov

samlingsstedet kan fungere og bor-

WEEE-system, KOS (de kollektive

2006 konstateret en række uhen-

for en bedre kommunikation og

gerne serviceres. Fra et kommunalt

producentordninger), KL, affald

sigtsmæssige forhold ved den

information mellem aktørerne som

synspunkt er det afgørende, at bor-

danmark og RenoSam.

nuværende organisering. Mange

et af redskaberne til et bedre sam-

gerne ikke oplever besvær med at

Gruppen har holdt en række

praktiske problemer bliver løst. Men

arbejde: Hvem har hvilke forpligti-

komme af med affaldet, da det kan

møder. Desuden har vi holdt nogle

der er fortsat en række udfordrin-

gelser til at give information – og

få negative konsekvenser for deres

dialogfora, hvor en bred skare af

ger, at tage fat på.

hvem skal have informationen? Her

fremtidige ”affaldsadfærd”.

interessenter har drøftet udfordrin-

Som beskrevet er der siden pro-

er WEEE-system som administrator

Nyt regelgrundlag Samtidig har Miljøstyrelsen i februar

af reglerne helt central. Fra et kommunalt synspunkt

Vi efterlyser derfor nogle redska-

ger og mulige løsninger. Det har

ber, der giver producenter og

vist sig vanskeligt at finde fælles

WEEE-system et – eller flere –

løsninger på en række centrale områder.

2008 haft et forslag til revideret

mangler der i det nuværende regel-

incitamenter til at yde indsamlings-

bekendtgørelse om elskrot i høring.

grundlag en incitamentsstruktur,

stederne en god service. Dette

Set ud fra et kommunalt synspunkt,

der gør, at producenterne føler

kunne være en form for bods-

en proces, hvor der er udarbejdet

løser forslaget ikke de problemati-

samme serviceforpligtigelse over

system, såfremt aftaler om afhent-

et fælles kommissorium. Proble-

ske forhold, der har været siden i

for indsamlingsstederne hos kom-

ning og materiel ikke overholdes.

merne vil blive kortlagt og efterføl-

producentansvaret trådte i kraft.

muner og affaldsselskaber, som de

Med de ændringer, der er lagt op

føler over for andre kunder.

til, sker en unødig detailregulering

Reelt har det ingen konsekven-

Dertil kommer problematikken

Arbejdsgruppen har nu iværksat

gende blive prioriteret. Der er fokus

omkring skiftedagen, der reelt set

på afhentningsvilkår, indsamlings-

ikke involverer kommunerne øko-

steder, materiel og skiltning. Når

af genbrugsstationerne. Det er

ser for producenter, når aftaler ikke

nomisk, men praktisk giver en mas-

denne proces er færdiggjort, skal vi

uhensigtsmæssigt, at kommuner-

holdes. Dette skyldes dels, at den

se logistiske problemer. Dette kun-

finde ud af, hvordan vi så løser de

nes råderum på dette område

juridiske status er uklar. Kommuner

ne løses, såfremt materiellet var

konkrete problemstillinger.

indskrænkes på baggrund af en

og selskaber har i dag ikke nogen

fælles ejet af producenterne.

enkelt affaldsfraktion.

redskaber til rådighed, der skaber

Vi håber naturligvis, at vi hen ad vejen kan finde løsninger på pro-

incitamentet til, at aftaler overhol-

WEEE-arbejdsgruppe

blemerne, som alle parter kan leve

Hvad er centralt for de fremtidige løsninger?

des. Typisk bliver kommuner og

Siden starten af 2007 har der kørt

med. Det tager lidt tid. Men det er

selskaber, der oplever problemer,

en arbejdsgruppe, der har til formål

nødvendigt for at sikre at de løsnin-

Det er kommunerne og affaldssel-

kastet rundt mellem vognmanden

at indsamle erfaringerne fra de

ger vi finder frem til, også kommer

skaberne, der står med de praktiske

producenter har indgået aftale

første år med det nye system. For-

til at fungere.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 57

Har du lyst til at prøve noget nyt? Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København Kunne du tænke dig at bruge din store erfaring inden for økonomi- og ressourcestyring på en ny og anderledes måde? Kunne du tænke dig at rådgive kommuner, regioner og forsyningsvirksomheder om noget af det, du ved mest om, og har du lyst til nye udfordringer? Så har vi jobbet til dig. Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye medarbejdere til vores kontorer i Århus og København, som har lyst til at prøve kræfter med et job som konsulent.

ÅRHUS ESBJERG KØBENHAVN HERNING

Tlf. + 45 7020 2086 www.elbek-vejrup.dk ev@elbek-vejrup.dk

Vi ønsker at bygge videre på din nuværende erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen. Elbek & Vejrup er den førende leverandør af it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi (tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samarbejde med vores kunder deltage i videreudviklingen af vores fagsystemer.

Du vil komme til at opleve en spændende og afvekslende hverdag i en uformel organisation. Vores konsulenter arbejder med implementering af løsninger til sags-, økonomi- og ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forretningsudvikling og optimering af arbejdsgange.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en uformel virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel og konstante udvikling har den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé til handling er sjælden lang.

Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive sparring og dialog med kunder og kolleger, og vi kan garantere dig, at du vil få en masse spændende udfordringer.

Læs det fulde stillingsopslag og meget mere om, hvad vi tilbyder på www.elbek-vejrup.dk/ ledige_stillinger.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

ERISDA – nu kan der leves op til deponeringsbekendtgørelsens krav ERISDA-Brugerklubben blev dannet i 2007 for at videreudvikle webprogrammet ERISDA, som sikrer ensartet elektronisk rapportering til miljømyndighederne. Der kan nu leveres en fuld funktionsdygtig årsrapport, som lever op til kravene i deponeringsbekendtgørelsen.

tet, der blev gennemført i et tæt

ERISDA-Brugerklubben udgøres af

samarbejde med Klintholm I/S,

en række ejere af deponeringsan-

Kommunekemi A/S, Middelfart

læg, myndigheder med tilsynsfor-

Kommune og Fyns Amt. Rambøll

pligtelse med deponeringsanlæg

Odense var konsulent på projektet.

samt Miljøstyrelsen.

Projektets resultat var et web-

Brugerklubben har til formål at

baseret edb-system, der henvendte

vedligeholde og videreudvikle ERIS-

sig til danske deponeringsanlæg til

DA til gavn for Brugerklubbens

brug ved opsamling, bearbejdning

medlemmer. Samtidig arbejdes der

og afrapportering af alle de data,

på at udvikle et system, der gør

som blandt andet deponeringsbe-

anlæggenes datahåndtering væs-

kendtgørelsen stiller krav om.

entlig lettere, og som sikrer en ens-

ERISDA blev udviklet ud fra et

artet rapportering af relevante data

behov om at sikre en ensartet elek-

til miljømyndighederne. ERISDA-

tronisk indsamling og udveksling af

Brugerklubben afholder årligt gene-

ERISDA-Brugerklubbens nuværende 12 medlemmer: • Helsingør Kommune, Skibstrup Losseplads • KARA/NOVEREN, Hedeland, Køge og Audebo Deponi • Odense Renovationsselskab A/S, Odense Nord Miljøcenter • Klintholm I/S, Klintholm Losseplads • Kommunekemi I/S,

data om affald og egenkontrol på

ralforsamling i februar måned, hvor

Tønder Kommunale Affaldsforsyning (Formand),

deponeringsanlæg, idet ERISDA til-

nye medlemmer tilbydes optagelse

Ebbe Mondrup, KARA/NOVEREN (Næstfor-

sigter at tilgodese databehovet hos

i brugerklubben - for herigennem

mand), Jørgen G. Hansen, Miljøstyrelsen, Bjarne

deponeringsanlæggene, godken-

at være med til at præge det videre

forsyning, Vester Gammelby

Petersen, Kommunekemi, Jan Thrane, Odense

delses- og tilsynsmyndighederne

arbejde med udviklingen af ERIS-

Deponi

Renovationsselskab, René Møller Rosendal, Reno-

samt Miljøstyrelsen. Den oprindeli-

DA.

Sam (Sekretariatsfunktion), og Poul Juul Hansen,

ge version af ERISDA var driftsklar;

Rambøll.

men på en række områder var der

/ Af ERISDA-Styregruppen: John Graversgaard,

Deponi på Klintholm • Tønder Kommunale Affalds-

• Aabenraa Kommune, Den Fælleskommunale

Status for ERISDA-arbejdet

Losseplads

alligevel behov for en yderligere

Arbejdet i det første år i ERISDA-

• ASA, Skodsbøl Deponi

udvikling af ERISDA – og som følge

Brugerklubben har været præget af,

• Fredericia Kommune,

heraf en øget finansiering.

at udarbejdelsen af en årsrapport i

Fredericia Losseplads

ERISDA har været den absolutte

• Horsens Kommune, Horsens Kommunes

Miljøstyrelsen finansierede i 2005

ERISDA-Brugerklubben

topprioritet. Udgangspunktet for

et projekt om udvikling af et Elek-

For at sikre såvel implementeringen

årsrapporten er, at den – som mini-

tronisk Rapporterings- og Informati-

af ERISDA på danske deponerings-

mum - skal opbygges i overens-

• AVØ, Ravnshøj Losseplads

onsSystem for DeponeringsAnlæg

anlæg som videreudviklingen af

stemmelse med kravene i depone-

• Esbjerg Kommune,

(ERISDA). Odense Renovationssy-

systemet blev der i februar 2007

ringsbekendtgørelsen. Resultater af

stem A/S var ansvarlige for projek-

oprettet en ERISDA-Brugerklub.

udvaskningsforsøg, meteorologiske

Losseplads

Måde Deponi

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 59

Kort fra ERISDA’s hjemmeside, der viser opfyldningsgraden på deponeringsanlæg.

data og kontrolberegning er ikke

allerede i dag skal indlæse data

implementeret, da vi p.t. ikke ken-

elektronisk i forbindelse med

der de nøjagtige krav.

prøvetagninger. Ved at lagre data i

Udfordringen for ERISDA-Bruger-

Jupiter sikres det, at data automa-

ERISDA indeholder følgende muligheder: • Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte kategorier af

klubben har blandt andet været at

tisk vil være til rådighed for ERISDA.

deponeringsenheder, samt indvejede mængder i forhold til posi-

finde ud af, hvordan data skal

Dette arbejde afventer dog udvik-

tivlisterne.

præsenteres samt at prioritere

lingen af Jupiter-databasen, som

udviklingen af nye komponenter,

forventes afsluttet i løbet af 2008.

som ikke var en del af det oprinde-

Endvidere vil videreudvikling af

• Resultater af udvaskningsforsøg etc. i forhold til affaldstyper optaget på anlæggets positivliste. • Oversigt over afviste affaldslæs, inkl. eventuel oplysning om

lige ERISDA-system. Samtidigt er

ERISDA være afhængig af de even-

det ERISDA-Brugerklubbens ansvar

tuelt nye krav, der vil være en kon-

• Opfyldningstakt og forventet restvolumen.

at sikre, at det eksisterende ERIS-

sekvens af den igangværende revi-

• Perkolatkvalitet og -kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed

DA-system (database og server)

sion af deponeringsbekendtgørel-

samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der

vedligeholdes, ligesom der skal sik-

sen, som forventes afsluttet i for-

være en opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat,

res relevant support af systemets

sommeren 2008.

brugere. For tiden arbejdes der

Der er mulighed for at se en

anvist alternativt behandlingsanlæg.

samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet. • Meteorologiske data.

med at få indarbejdet et GIS-

demoversion af ERISDA på hjem-

• Resultater af grundvandskontrolprogram.

modul, så man på kortbilag kan se

mesiden: www.erisda.dk, hvor det

• Evt. kontrol med overfladevand.

deponeringsanlæggenes placering

også er muligt at læse mere om

• Evt. resultater af udførte støjmålinger eller -beregninger.

og indretning, opfyldningsgrader

arbejdet i ERISDA-Brugerklubben.

• Resultater fra gasmonitering, el/varmeproduktion etc.

samt moniteringsboringernes belig-

• Afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr etc.

genhed.

• Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætnin-

Det videre arbejde

• Tiltag i forhold til indkomne klager vedrørende anlæggets drift.

Der er fortsat mange udfordringer

• Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan

ger i affaldet.

at arbejde videre med for ERISDABrugerklubben. De statslige miljøcentre ønsker at samle alle analysedata i en offentlig database (Jupi-

har været bragt i anvendelse. • Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier. • Status for uddannelse af deponeringsanlæggets medarbejdere,

ter) med henblik på at sikre adgang

herunder en beskrivelse af planlagte uddannelsesaktiviteter i det

til disse data.

kommende kalenderår.

En af fordelene ved at lagre data i Jupiter er, at analyselaboratorierne

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Erfaringer fra selskabsgørelsen af AVØ A/S Da Frederikshavn Ny Kommune blev en realitet, var der en række forhold, som gjorde det hensigtsmæssigt at danne et selskab til varetagelse af affaldsområdet adskilt fra andre forsyningsopgaver. I december 2006 - lige før kommunesammenlægningen - blev aktieselskabet formelt dannet. / Af Tore Vedelsdal, direktør i AVØ

inden for den tekniske forvaltning i

andet arbejde. Det var derfor natur-

delte mellem byrådsmedlemmer

kommunen.

ligt at lade AVØ I/S’s færdige orga-

fra Frederikshavn og Sæby kommu-

nisation være den ”fortsættende”

ner. I det nye byråd efter kommu-

vationsindsamling, deponering og

ledelse og administration af affalds-

nesammenlægningen var der der-

genbrugspladser. I Skagen havde

området. Det ville give en uproble-

for en forventning om fortsat at

man desuden eget forbrændings-

matisk overgang til den nye kom-

arbejde med dette område. Det var

anlæg, som havde kørt i en del år. I

mune.

jo dels afgrænset i forhold til de

Begge organisationer drev reno-

AVØ I/S blev selve forbrændingen

Undervejs i processen var der

øvrige udvalg, og så er det et områ-

drevet på kontrakt af DONG A/S.

dog også andre idéer: De øvrige

de, som er tæt på de fleste borgere

AVØ leverer alt affald til forbrændin-

forsyningsopgaver – el, vand, spil-

og virksomheder.

gen og sørger for behandling af

devand og varme – er blevet sam-

restprodukterne.

let i et holdingselskab med en ræk-

ønske om at lave et selskab, der

Derfor var der fra politisk hold et

Organisationerne blev drevet

ke datterselskaber med hvert sit

kunne sikre en platform at arbejde

relativt selvstændigt i forhold til de

område. På et tidspunkt var det

politisk fra.

øvrige tekniske områder, men i

derfor også på tale, at affaldsområ-

Skagen var der dog en vis sam-

det skulle ind i holdingselskabet.

Organisationens indhold

menhæng med spildevandsområ-

De forhold, som gjorde udslaget,

Opgaverne for det nye A/S er kort

det, ligesom løn og økonomi blev

var, at der er så stor forskel på lov-

sagt at sørge for al drift og admini-

styret af kommunen.

grundlaget for de forskellige forsy-

stration af affaldsområdet. Det man

ningsområder. Noget skal hvile i sig

ikke udfører med egne folk og

Selskabsgørelse af affaldsselskaber og andre offentlige forsyningssel-

Organisatoriske grunde

selv, og noget er konkurrenceudsat

anlæg bliver udliciteret af selskabet.

skaber bliver løbende diskuteret af

I det gamle AVØ I/S havde man i

og må give overskud. Skatten kan

Kommunen sørger dog fortsat for

revisorer, jurister og interesseorga-

10 år varetaget stort set al admini-

også give problemer, idet holdings-

opkrævning af renovationsafgifter

nisationer. Hvad er det rigtige i hvil-

stration og drift vedrørende affalds-

elskabets skatteforhold kan påvirkes

og varetager egentlige myndigheds-

ke situationer? Hvad må man, og

indsamling og behandling. Der var

af eventuelt overskud i et af datter-

opgaver. I praksis er myndigheds-

hvad skal man i henhold til loven?

opbygget en uafhængig administra-

selskaberne.

opgaver defineret som det at ved-

Disse teoretiske problemstillin-

tion, som lavede al økonomistyring,

Som yderligere komplikation

tage regler og afgøre klager og

ger har vi ikke brugt så meget tid

løn m.v., og alle driftsopgaver og

besluttede kommunen at sætte for-

anker. Derudover er de væsentlig-

på, men i stedet fokuseret på den

udbud blev løst herfra. Desuden

syningsselskaberne til salg. Da det

ste takster godkendt i Kommunal-

praktiske opstart og drift af et A/S.

var borgerne i selskabets område

ikke var ikke aktuelt at sælge

bestyrelsen.

Indtil videre har processen været

vænnet til, at det var her, man hen-

affaldsselskabet, var det endnu en

nyttig og lærerig.

vendte sig med spørgsmål.

grund til at holde affalds-A/S’et

ger ved selskabet. Det er selskabet,

uden for den øvrige konstruktion.

der fortæller borgeren, at han skal

Ved sammenlægningen af de

I Skagen havde der været en

Administrationen af reglerne lig-

være tilmeldt renovationsordningen

tre kommuner Skagen, Frederiks-

stabil organisation omkring affaldet

havn og Sæby var affaldshåndterin-

i mange år, men inden for det sid-

Politiske grunde

og sender en regning på forbrænd-

gen i Frederikshavn og Sæby kom-

ste år inden kommunesammen-

Før kommunesammenlægningen

ing til virksomhederne. Først hvis

muner samlet i AVØ I/S, mens Ska-

lægningen var flere nøglepersoner

var posterne i AVØ’s Bestyrelse en

de bliver utilfredse, kommer kom-

gen kommune håndterede affaldet

gået på pension eller havde fået

naturlig del af de poster, man for-

munen ind i billedet.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 61

Skagen Forbrænding er et af de anlæg, der kom ind under AVØ, da Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommuner blev lagt sammen.

der skal tjene så mange penge

påvirket vores arbejde udadtil. Ydel-

ten i arbejdet. De første erfaringer

det gamle I/S til det nye A/S;

som muligt, og derfor harmonerer

serne leveres på samme måde, og

med økonomien er, at på trods af

blandt andet er økonomistyringen

reglerne ikke altid med principper-

de ændringer, kommunalreformen

omlægningerne og nye tiltag har

og regnskabsaflæggelsen helt

ne om at hvile i sig selv.

har medført med hensyn til harmo-

økonomien kunne holdes god i det

nisering og drift, kunne sikkert være

første driftsår.

En række ting har ændret sig fra

anderledes. Nu er det slut med at

Det er også nyt, at personalet

lave specificerede henlæggelser af

har ret til fuldgyldige pladser i

løst på samme måde i andre orga-

et enkelt års overskud. Skattevæs-

bestyrelsen. Det er anderledes for

nisationsformer.

en og Aktieselskabsloven accepte-

både politikerne, ledelsen og selv-

rer ikke den slags, og dermed kom-

følgelig også for personalet, men

givet en mulighed for fortsat at

med vandtætte skotter til andre

mer skattereglerne i spil. Der skal

det giver gode muligheder for at

arbejde i en selvstændig organisati-

(skattefinansierede) dele af den

tænkes helt anderledes ved bud-

hæve informationsniveauet i hele

on, hvis formål er at levere service

kommunale organisation. A/S-for-

getlægning og regnskabsaflæggelse

organisationen.

og offentlige ydelser på affaldsom-

men er dermed med til at holde

rådet. Personalet har kunnet bevare

ressourceforbrug og service i orden.

end normalt ved offentlig virksom-

Forskellen er, at A/S-formen har

Erfaringer

en faglig identitet, som på sigt bør

cippet beregnet på virksomheder,

Umiddelbart har A/S-formen ikke

kunne fastholde og udvikle kvalite-

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 19. august 2008

konference

hed. Aktieselskabsloven er jo i prin-

For arbejdspladsen selv er det en stor fordel, at organisation og økonomi har kunnet fastholdes

Den nye europæiske affaldspolitik – det nye affaldsrammedirektiv Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet og Europa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nye affaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiske affaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organiseringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet. Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og det kommende politiske forlig. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Den politiske aftale og årsregnskabsloven For at sikre gennemsigtighed og konkurrence skal forbrændings- og deponianlæg efter politisk aftale omfattes af årsregnskabsloven, have adskilte regnskaber og etablere åbningsbalance. Der bliver i denne artikel set nærmere på principperne. / Af statsautoriseret revisor Henrik Holst, PricewaterhouseCoopers

delte regnskaber for eventuelle

Det er vores erfaring, at langt de

Det er sidstnævnte version, der

øvrige affaldsaktiviteter.

skal tages i anvendelse ifølge den

fleste affaldsselskaber allerede i

politiske aftale af 21. juni 2007. Det

dag har en sådan bogføring, hvor-

fremgår af aftalens punkt 2.4, at

for dette krav i sig selv ikke skulle

mæssigt adskilte enheder skal

der skal ske en regnskabsmæssig

blive et større problem. Det er

ske på markedsøkonomiske vil-

udskillelse af forbrændings- og

blandt andet en konsekvens af det

kår, konteres særskilt, og der

deponianlæg, at ÅRL skal anven-

arbejde, RenoSam har gjort via

skal afgives revisorattest om

des, og at der skal etableres en

”Råd & Vink” samt benchmarkin-

overholdelse heraf.

åbningsbalance. Angiveligt for at

gen, men også fordi det for det

sikre gennemsigtighed, fremme

enkelte affaldsselskab giver mulig-

åbningsbalancer for alle depo-

konkurrence, forhindre konkurren-

hed for en bedre økonomistyring

nerings- og forbrændingsanlæg,

ceforvridning og skabe et ensartet

og gebyr- og takstdokumentation.

og der skal anvendes ens prin-

Der skal etableres en særskilt

grundlag for benchmarking. I sidste øjeblik udgik kravet om

•

Ydelser mellem de regnskabs-

Der skal etableres særskilte

cipper for det.

åbningsbalance for hver enkelt for-

egentlig selskabsgørelse af deponi-

brændings- eller deponeringsan-

Det kunne se ud som om, at der

og forbrændingsanlæg, som det vil

læg. Har et affaldsselskab flere

bliver nok at gøre for regnskabsaf-

ske for vand- og spildevandssekto-

anlæg, skal der etableres bogføring

delingerne og revisorerne. Vi vil i

Langsomt men sikkert breder års-

ren, men det blev erstattet af et

og åbningsbalance for hvert enkelt

denne artikel kort komme ind på

regnskabsloven (ÅRL) sig over for-

krav om regnskabsmæssig adskillel-

anlæg.

principperne for åbningsbalance,

syningsområdet - ingen kan føle sig

se. Egentlig selskabsgørelse kan

sikker. I år 2000 blev elforsyningen

selvfølgelig blive et krav på et sene-

er, der sikrer, at anlæggene anven-

kunne tænkes at blive udarbejdet

ramt, og den ramte også de

re tidspunkt. Ministeren vil således

der ens principper for opstilling af

på. Vi vil endvidere omtale forhol-

affaldsselskaber, der producerede

indkalde forligspartierne til fornyet

åbningsbalancen samt henlæggel-

det til de øvrige regnskaber, der

strøm, for eksempel via et affalds-

drøftelse af effektivisering af for-

ser, afskrivningsperiode og afskriv-

skal udarbejdes.

forbrændingsanlæg eller en gasmo-

brændings- og deponeringsområ-

ning.

tor. Varmesektoren blev ramt i det

det efter vedtagelsen af et nyt

omfang, den producerede strøm,

affaldsdirektiv.

og senest skal kommunale vand-

Der skal gælde ét sæt regnskabs-

Der skal fastlægges retningslini-

herunder det grundlag som den

Da et af formålene er at etablere sammenlignelige regnskaber og

I oversigtsform kan forligspartiernes

skabe et ensartet grundlag for ben-

enighed på artiklens område vises

chmarking, må det formodes, at

og spildevandsforsyninger udskilles

regler, som gælder for alle anlæg.

således:

der fra ministeriets side vil blive

i selskaber og dermed omfattes af

Alle selskaber eller kommunale for-

•

Forbrændings- og deponerings-

udarbejdet et sæt fælles regler for

ÅRL fra 1. januar 2010.

valtninger, der råder over forbrænd-

anlæg skal aflægge regnskab

opgørelsen af åbningsbalancen

ings- eller deponeringsanlæg, skal

efter ÅRL.

samt for den løbende regnskabs-

ÅRL indføres fra regnskabsåret

føring.

Det er vigtigt at sondre mellem,

•

om en forsyning lægges ind i et

aflægge regnskab efter ÅRL og skal

selskab - et aktie- eller anpartssel-

aflægge særskilte regnskaber. Der

skab - og dermed automatisk

skal ske en skarp regnskabsmæssig

omfattes af ÅRL, eller om der fra

adskillelse med de andre aktiviteter

skaber for forbrændings- og

Årsregnskabsloven og åbningsbalancen

Folketingets side kræves anvendel-

som for eksempel genbrugspladser

deponeringsaktiviteterne.

ÅRL er oprindeligt en lov, der regu-

se af ÅRL via særskilt lovgivning.

eller sorteringsanlæg.

Der skal aflægges funktionsop-

lerer regnskabsaflæggelsen for

2010. •

•

Der skal indføres særskilte regn-

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I AFFALD 63

erhvervsdrivende selskaber. Den

For at kunne opstille en ĂĽbningsba-

holdninger, tilgodehavender,

som ressourcer, som er under virk-

har bredt sig til andre kategorier,

lance skal de aktiver og passiver,

vĂŚrdipapirer og likvide behold-

somhedens kontrol som et resultat

blandt andet fordi den opstiller en

der vedrĂ¸rer deponi og forbrĂŚnd-

ninger)

af tidligere begivenheder, og hvor-

fast ramme for, hvordan et regn-

ing, udskilles fra de Ă¸vrige omrĂĽder.

Passiver bestĂĽende af:

fra fremtidige Ă¸konomiske fordele

skab skal opbygges, og denne ram-

Dette vil normalt ikke give anled-

â&#x20AC;˘

egenkapital

forventes at tilflyde virksomheden.

me er efterhĂĽnden velkendt - ogsĂĽ

ning til problemer, men der kan

â&#x20AC;˘

hensatte forpligtelser

uden for erhvervskredse.

vĂŚre en rĂŚkke aktiver, der anven-

â&#x20AC;˘

langfristede gĂŚldsforpligtelser

aktiver, der er bestemt til vedvaren-

de eje eller brug for virksomheden.

kortfristede gĂŚldsforpligtelser

Af balance-skemaerne fremgĂĽr det,

Efter ĂĽrsregnskabsloven skal ĂĽrs-

des sammen med andre aktiviteter,

rapporten give et retvisende billede

hvor der skal tages stilling til place-

af virksomhedens aktiver og passi-

ringen. Det kan vĂŚre garageanlĂŚg,

ver, finansielle stilling samt resultat.

gummiged m.v.

Udarbejdelsen af ĂĽbningsbalance efter ĂĽrsregnskabslovens princip-

En balance efter Ă&#x2026;RL omfatter:

â&#x20AC;˘

at det omfatter grunde og bygninVi vil i det efterfĂ¸lgende se nĂŚrme-

ger, produktionsanlĂŚg, maskiner og

re pĂĽ udvalgte anlĂŚgsaktiver og

andre anlĂŚg, driftsmateriel, inven-

hensatte forpligtelser.

tar og lignende aktiver. BenĂŚvnelse

Aktiver bestĂĽende af:

per indebĂŚrer, at en rĂŚkke grund-

AnlĂŚgsaktiver defineres som

af de anfĂ¸rte poster skal tilpasses,

lĂŚggende forudsĂŚtninger og regn-

â&#x20AC;˘

anlĂŚgsaktiver

AnlĂŚgsaktiver

hvis virksomhedens sĂŚrlige karak-

skabsprincipper skal iagttages. Dis-

â&#x20AC;˘

omsĂŚtningsaktiver (varebe-

Ă&#x2026;rsregnskabsloven definerer aktiver

ter gĂ¸r det pĂĽkrĂŚvet.

se omfatter blandt andet fĂ¸lgende: â&#x20AC;˘

Fortsat drift ("going concern")

â&#x20AC;˘

Periodisering af indtĂŚgter og udgifter uanset betalingstidspunkt

â&#x20AC;˘

Modregningsforbud

â&#x20AC;˘

Kontinuitet (ensartethed af anvendte principper set over tid)

â&#x20AC;˘

AnlĂŚgsaktiver skal aktiveres og

Trekroner Fort, KĂ¸benhavns Havn

afskrives over forventede driftsĂ¸konomiske levetider, med udgangspunkt i den historiske anskaffelsespris. Generelt set har en del affaldsselskaber anvendt Ă&#x2026;RL eller en tillempet form. For kommunale forsy-

SĂ¸erne, KĂ¸benhavn

ningsvirksomheders vedkommende

Engelsborgskolen, Kgs. Lyngby

Torve & Veje

er ĂĽrsregnskabslovens principper normalt ikke anvendt.

SkolegĂĽrde & SportsanlĂŚg

Det kommunale regnskabsvĂŚsen, hvorunder en del af de

BoligomrĂĽder

nuvĂŚrende deponi- og forbrĂŚndingsanlĂŚg agerer, anvender et kas-

Firmadomiciler & Slotsparker

seprincip. Dette er i strid med ĂĽrs-

NĂ¸rrebroparken, KĂ¸benhavn

regnskabslovens principper for periodisering. Endvidere foretager en

Vores ďŹ&#x201A;ere end100 medarbejdere er klar til at rykke ud pĂĽ hele SjĂŚlland, Lolland og Falster og lĂ¸se enhver opgave inden for:

rĂŚkke renovationsvirksomheder efter de gĂŚldende regler henlĂŚggelser til fremtidige investeringer, ligesom de har anvendt straksafskrivning af anlĂŚgsinvesteringer, hvilket ligeledes er i strid med ĂĽrsregnskabsloven.

AnlĂŚg af udemiljĂ¸er i totalentreprise

Pleje og vedligeholdelse af udemiljĂ¸er

UĂ&#x160;*Ă&#x20AC;Â&#x153;Â?iÂ&#x17D;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x20AC;F`}Â&#x2C6;Ă&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} UĂ&#x160; Â&#x153;Ă&#x20AC;`Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;LiĂ&#x152;Â&#x153;Â&#x2DC; UĂ&#x160; Ă&#x2022;Ă&#x152;Â°Ă&#x160;Â&#x17D;Â?Â&#x153;>Â&#x17D;Â&#x201C;iĂ&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;

UĂ&#x160; Ă&#x20AC;CĂ&#x192;ÂŤÂ?iÂ?i UĂ&#x160; iÂŤÂ?>Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x192;ÂŤÂ?iÂ?i UĂ&#x160; Â?>Ă&#x152;vÂŠĂ&#x20AC;iLiÂ&#x17D;CÂ&#x201C;ÂŤiÂ?Ă&#x192;i

Motalavej, KorsĂ¸r

Som fĂ¸lge af ovenstĂĽende vil "ombrydning" af renovationsvirksomhedernes hidtidige balancer for at kunne opstille en ĂĽbningsbalance efter Ă&#x2026;RL.

drĂ¸mmefabrikken.dk

der skulle foretages en generel OK grĂ¸n anlĂŚg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk Bernstorff Slotshave, Gentofte

TEKNIK & MILJØ I AFFALD

har samme levetid. På den anden side skal vi også advare imod alt for detaljerede opgørelser. Vi skal dog ikke afvise, at en samlet opgørelse af anskaffelsessummer og en gennemsnitlig afskrivningsperiode for enkelte anlæg kan være en farbar måde at foretage vurderingen på. Er det ikke muligt at opgøre anskaffelsessummerne med rimelig pålidelighed, kan en genanskaffelsesværdi med efterfølgende nedskrivning være aktuel. Der kan være endog store vanskeligheder med at fremskaffe anskaffelsessummer for et anlæg, hvorfor nævnte metode kan være den eneste farbare vej. Den er Der bliver stillet nye krav til regnskaberne på forsyningsområdet, der gradvist bliver omfattet af årsregnskabsloven.

også set anvendt i praksis.

Deponi Et deponeringsanlæg består af en Eksempler på andre kategorier

udgangspunkt i prisen for et nyt til-

af materielle anlægsaktiver kunne

svarende anlæg og nedskrive dette

For bygninger og grundes ved-

være deponianlæg og forbrænd-

for slid og ælde. Herved får man et

kommende kan man anvende en

•

Grund

ingsanlæg.

udtryk for brugsværdien eller nytte-

vurdering foretaget af en ejendoms-

•

Deponeringsanlæggets etable-

værdien af anlægget.

mægler som alternativ til kostpris

ringsomkostninger som jordar-

fratrukket afskrivninger. Offentlig

bejde, volde, membran, perko-

Materielle anlægsaktiver skal ved

På det formelle niveau skal der

første indregning måles til kostpris.

række aktiver med forskellige karakteristika og afskrivningstider:

Kostprisen skal indeholde alle

føres et anlægskartotek for anlægs-

ejendomsværdi vil ikke kunne an-

latsystem, afgasningssystem

omkostninger, der er foranlediget af

aktiverne, således at der er styr på

vendes, når det drejer sig om sel-

(eventuelt indvindingssystem)

anskaffelsen, indtil det tidspunkt,

anskaffelsessummer og afskrivnin-

skabsdannelse, men det kan ikke

hvor aktivet kan tages i brug, og

ger m.v. for hvert enkelt aktiv, og at

udelukkes, at det af nemhedsgrun-

som direkte kan henføres til det

summen heraf stemmer med regn-

de kan blive en løsning i en vejled-

fremstillede aktiv. Når man skal

skabet efter ÅRL.

ning.

ende af eksisterende aktiver, kan

Praktisk fremgangsmåde

lende materiel, inventar, it m.v. vil

man generelt tage udgangspunkt i

Ofte vil der kunne tages udgangs-

en opgørelse over disse aktivers

anskaffelsesprisen, fastlægge den

punkt i de registreringer, der allere-

anskaffelsespris reduceret med

økonomiske levetid samt restleveti-

de findes i renovationsvirksomhe-

afskrivninger oftest give et retvisen-

den. På den måde kan man bereg-

den. Der skal under alle omstæn-

de billede af værdien.

ne en værdi af aktivet.

digheder ske følgende:

Med hensyn til driftsmidler, rul-

opstille en åbningsbalance bestå-

•

Indvejning (kan være fælles med andre aktiviteter)

•

Mandskabsbygninger (kan være fælles med andre aktiviteter)

•

Kontorer (kan være fælles med andre aktiviteter)

•

Garager (kan være fælles med andre aktiviteter)

•

Driftsmidler som kompaktor og gummiged m.v.

Identifikation af alle aktiver og

Forbrændingsanlæg

Det er normalt ikke tilladt at afskri-

udtryk for dagsværdier, når åbnings-

forpligtelser, herunder eventual-

Et affaldsforbrændingsanlæg er en

ve regnskabsmæssigt på grunde,

balancen skal opstilles. Vi har fra

forpligtelser.

kompleks produktionsenhed med

da der ikke sker værdiforringelse

For aktivers vedkommende skal

typisk tre hovedforretningsområder:

eller ”forbrug” af en grund. Der kan

der ske en registrering/optæl-

Forbrænding af affald, produktion

herimod argumenteres, at en

Herudover kan man anvende et

blandt andet elsektoren og vand-

•

sektoren anvendt et værdifastlæggelses-princip, hvor værdien fastlægges på basis af nedskrevne genanskaffelsesværdier. De er især

•

ling.

af varme og produktion af el. Der

deponigrund skal afskrives, idet

Fastlæggelse af

er også en række forskellige delak-

den ”forbruges” ved benyttelse.

brugstider/afskrivningsperiode.

tiviteter; populært sagt startende

Det er herudover ikke sikkert, at

med vejning og sluttende med

den har en reel værdi ved deponi-

skorstenen.

ets ophør.

velegnede til ledningsnet med store standardiserede mængder som

Mange affaldsselskaber har allerede

for eksempel elledninger eller

store dele af oplysningerne. I kom-

vandrør. For individuelle, men

munerne har der også været arbejdet

værdi, bør man ideelt set analysere

driftsmidler og bygninger skal disse

meget sammensatte aktiver som

med balancer, som vil kunne støtte,

anlæggets enkeltaktiver og fastsæt-

opgøres og værdiansættes på basis

forbrændingsanlæg kan metoden

men ikke erstatte arbejdet med

te særskilte afskrivningsperioder,

af kostpris og afskrives og dermed

også anvendes, idet der kan tages

opgørelse af en åbningsbalance.

idet ikke alle aktiviteter i anlægget

værdiansættes til nedskrevet værdi.

Skal man opgøre anlæggets

Vedrørende de almindelige

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 65

anvendes. Det indebærer, at det

opskrevne aktiver i taksterne. Mod-

egentlig vejledning og eventuelt en

som udgangspunkt også værdi-

omtalte regnskab efter ÅRL ikke

sætningsvis kan der opkræves til

standardkontoplan, der fastlægger

ansættes til nedskrevet værdi. Sel-

kan anvendes til dokumentation for

investeringer m.v. For at kunne

de rammer, som en åbningsbalan-

ve afskrivningsmetoden bør efter

gebyr- og takstberegningen, idet

opnå en positiv drift fremadrettet,

ce og efterfølgende regnskaber skal

vores opfattelse tage hensyn til den

der deri vil indgå opskrevne værdi-

skal disse investeringer således

udarbejdes indenfor. Det må også

volumen, der er udnyttet, og den

er for aktiver, som forbrugerne har

løbende mindst svare til afskrivnin-

anbefales, at forholdet til HISS og

der endnu ikke er udnyttet af plad-

betalt én gang. Der skal derfor side-

gerne.

andre reguleringsregnskaber bliver

sen. Et alternativ er at vurdere

løbende udarbejdes et hvile-i-sig-

Da der ikke skal etableres sel-

deponiet til genanskaffelsesværdi

selv regnskab, således at regnska-

skaber og dermed heller ikke en

Vedrørende funktionsopdelte

for den uudnyttede deponivolu-

bet over for affaldsforbrugerne føl-

særskilt økonomisk enhed, er det

regnskaber og afregning af ydelser

men fratrukket en driftsomkostning

ger gældende regler.

ikke givet, at en sådan beregning

mellem aktiviteterne på markeds-

bliver et krav fra myndighedernes

mæssige vilkår må det også anbe-

side.

fales, at dette bliver klarlagt. Især

Selve deponeringsanlægget kan

pr. tilført enhed.

Det kan ikke udelukkes, at der fremadrettet kan blive krav om, at

klarlagt.

Gæld/forpligtelser

de fremtidige investeringer skal

ÅRL anvender begrebet hensatte

afskrives efter ÅRL og derfor ikke

HISS-økonomi, men et delvist frit

kan give problemer, idet det ikke er

forpligtelser, og definerer det som

kan straksafskrives i gebyrberegnin-

marked (erhvervsaffald) eller helt

en størrelse, der kan slås op i

forpligtelser, der er uvisse med

gen. Dette kan stille krav om en

frit marked, ville beregningen skulle

offentlig tilgængelig litteratur og af

hensyn til størrelse eller forfaldstid,

anden form for finansiering i selska-

tage udgangspunkt i disse forud-

natur er forbundet med stor usik-

og som vedrører regnskabsåret

berne, men det er en anden sag.

sætninger, men igen ville det sand-

kerhed.

eller tidligere regnskabsår.

Hvis affaldsselskabet tillige produ-

Hvis der ikke var tale om en

synligvis kun blive et krav, hvis der

begrebet markedsmæssige vilkår

Obligatorisk benchmarking og de

cerer varme, kan der heller ikke over

var tale om en konkret selskabsstif-

problemer, der er forbundet her-

deponi findes der to særlige forplig-

for varmeforbrugerne indregnes

telse.

med, er et helt særskilt problem-

telser: Efterbehandling, herunder

afskrivning på opskrevne værdier.

I relation til forbrænding og

perkolat-forpligtelse, og nedlukning, herunder slutafdækning m.v.

område, som ligger uden for denne

særskilte regnskaber for HISS,

Regnskabsvejledning/ bekendtgørelse

Der skal således stadig aflægges Varmeforsyningsloven og andre

Det må forventes og også anbefa-

deponiet blive ved med at skulle

særskilte regulerede områder. Det-

les, at der bliver udarbejdet en

afledes og behandles på et rense-

te kender vi også fra regnskaber for

anlæg. Dette vil medføre en løben-

aktie- eller anpartsselskaber, der

de omkostning. Det er oplyst os, at

udover regnskaber efter ÅRL også

der kan gå op til 30 år, inden per-

udarbejder en opgørelse til skatte-

kolatet er så rent, at det ikke skal til

væsenet. For et elforsyningsselskab

et renseanlæg.

skal der tillige aflægges et regnskab

Perkolat vil efter lukningen af

Målingen af denne forpligtelse

til Energitilsynet. Flere regnskaber

kan ske på basis af de forventede

er altså ikke et særsyn, men ganske

mængder perkolat og den pris, det

normalt. Grønne regnskaber er

afregnes med. Forpligtelsen kan

også et eksempel herpå.

derefter tilbagediskonteres til værdi. Dette gælder tillige de kon-

Værdiansættelse og kapitalværdi

trol- og driftsopgaver, der hører

Når der etableres selskaber, skal

med til efterbehandlingen.

der udarbejdes en vurderingsberet-

nutidsværdi og reducere deponiets

Ligeledes skal der ske slutaf-

ning og foreligge dokumentation

dækning og udføres en række

for alle aktivers værdiansættelse,

nedrivnings- og oprydningsaktivite-

herunder også anlægsaktiverne.

ter, og også denne omkostning kan

Heri indgår en beregning af den

beregnes til nutidsværdi.

fremtidige økonomi baseret på

Der kan argumenteres for, at der

betalingsstrømmene - det vil sige

kan være en modpost under aktiver-

indtægter, udgifter og investeringer

ne som udtryk for, at man faktisk har

- der tilbagediskonteres og sam-

en opkrævningsret, men forholdet

menlægges til en nutidsværdi

vil ikke blive nærmere belyst her.

(kapitalværdi). Denne værdi skal mindst svare til den tidligere

Forholdet til hvile-i-sig-selv og andre regnskaber

opgjorte værdi, jf. ovenfor.

Vi forudsætter, at hvile-i-sig-selv

mer i en HISS-økonomi, hvor der

princippet (HISS) fortsat skal

ikke kan indregnes afskrivninger på

artikel.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep. Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep. Funktionspraksis for aﬂøbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep. Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep. El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep. Områdeklassiﬁcering - ændringer ........................................................................10. sep. Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep. Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep. BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep. Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep. Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep. Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep. Miljøgodkendelser - industri..........................................................................25.-26. sep. Hedepleje......................................................................................................................27. sep. Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep. Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt. Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt. Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt. EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt. Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt.

Dette kan give særlige probleVejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Offentlige monopoler frem for private! Affaldssektoren var samlet til RenoSams årsmøde på COK i Grenå. De organisatoriske spørgsmål var i centrum.

umuliggør opbygningen af parallelle

ligge der, hvor de kan løses mest

kommuner har valgt at trække

systemer”.

hensigtsmæssigt. Mange faktorer

affaldsopgaverne hjem fra de kom-

peger på kommunerne er dem der

munale affaldsselskaber og kom-

Ønsker ikke stigende takster

bedst kan løse affaldsopgaverne,”

munernes vurdering af fordele og

”Politikerne ønsker naturligvis ikke

sagde RenoSam-formanden.

ulemper ved de forskellige selskabsformer og organiseringer blev

stigende takster på affaldsområdet

Bjarne Palstrøm fra DI var lige så

og vi, der repræsenterer de offent-

klar i mælet: ”DI er for liberalisering

ligt ejede anlæg gør alt for, at

og Danmark er tæt forbundet med

omkostningerne ikke stiger. Og vi

udlandet og det er den bedste

sagde at man er imod selskabs-

RenoSam havde budt hele affalds-

kan jo med vores benchmarking

garanti for at markedet sørger for

gørelsen som blev vedtaget med

sektoren til konference om de

dokumenterer, at nettoomkostnin-

den rigtige pris. Men når vi snakker

aftalen i 2007, multiforsyninger kan

mest centrale spørgsmål og udfor-

gerne falder,” sagde Vagn Larsen.

om vand og affald, så er vi ikke

blive for store og dominerede af

kommet videre! Nu må vi ud af tor-

elforsyningerne. ”Vi mener, at ejer-

/ Af Michael Nørgaard

dringer lige nu. Kommunalrefor-

”Vi lider ikke af markedsfor-

eksemplificeret. Tove Bakke Laursen fra DANVA,

men og den politiske aftale fra

skrækkelse i affaldsselskaberne.

nerosesøvnen, for en effektivisering

skabet skal fastholdes. Overskud

2007 om organisering af affalds-

F.eks. er 85% af alle transportopga-

opnås ikke med den nuværende

skal fastholdes i selskaberne og

sektoren satte rammen for konfe-

ver udliciteret til private, men vi

struktur,” sagde Palstrøm.

miljøet skal prioriteres” sagde DAN-

rence og workshops.

har ikke et princip om, at privat

Og RenoSam-formand Vagn Larsen kridtede banen op med klare

Konferencen havde en række

opgaveløsning altid er bedre end

indlæg, der forholdt sig til de for-

offentlig. Tværtimod skal opgaverne

skellige former for ejerskab. Nogle

VA-formanden.

Europæisk perspektiv

meldinger om ejerskabet til affalds-

Et nyt EU-affaldsdirektiv er på vej

behandlingsanlæggene: ”Offentlige

og forventes vedtaget i 2008. Det

monopoler er at foretrække frem

vil formentligt betyde at der etable-

for private monopoler, for det er

res et europæisk marked for visse

vigtigt at borgerne ikke kommer til

typer af forbrændingsegnet affald.

at betale mere end det, det koster

”Affald er ikke en varer, der er også

at producere ydelsen.”

et miljøansvar og andre hensyn at

Og formanden fortsatte med

tage,” sagde MEP (S) Britta Thom-

borgerne i centrum: ”Det skal være

sen. ”Vi kan måske tale om regio-

nemt og billigt for borgerne og bor-

nale markeder, men miljøet er det

gerne skal have sikkerhed for at

vigtigste og vi skal afkoble sam-

basale opgaver løses i robuste sikre

menhængen mellem forbrug og

systemer, hvor der er en høj grad

affaldsproduktion.”

af forsyningssikkerhed. ”Affald bør

”Den sammenhæng vi har mel-

være et naturligt monopol og de meget store investeringer i anlæg

lem affaldsforbrænding og fjernvar250 deltagere fra offentlige og private virksomheder deltog i konferencen.

me er helt unik i Europa. Folk i

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I DIVERSE 67

Liberalisering â&#x20AC;&#x201C; kan det kombineres med forsyningssikkerhed og miljĂ¸? Debat pĂĽ konferencen pĂĽ COK.

Europa kender ikke fjernvarme.

engangs-kameraet genanvendesâ&#x20AC;?,

aftale med EU, USA og Kina i nĂ¸g-

LĂŚs mere om affaldsomrĂĽdet i

FranskmĂŚndene satser pĂĽ a-kraft,

fortalte Mikael Skou Andersen.

lerolle indgĂĽs nĂŚste ĂĽr i KĂ¸ben-

majnummeret af â&#x20AC;?Teknik & MiljĂ¸â&#x20AC;?

havn. Om fĂĽ ĂĽr vil der ikke lĂŚngere

og se materiale fra RenoSams ĂĽrs-

Spanien er nok de lande der priori-

â&#x20AC;&#x201C; der vurderer mange eksperter og

vĂŚre affald, men kun ressourcer,â&#x20AC;?

mĂ¸de pĂĽ www.renosam.dk

terer vind hĂ¸jest. Det illustrerer vist,

vi kan hĂĽbe pĂĽ, at en global klima-

sagde Mikael Skou Andersen.

polakkerne pĂĽ kul og Danmark og

â&#x20AC;?Olie-ĂŚraen slutter om fĂĽ ĂĽrtier

at landene har vidt forskellige tilgange til forhandlingerne,â&#x20AC;? sagde Britta Thomsen.

TRAFIKDAGE PĂ&#x2026; AALBORG UNIVERSITET Made in China Men hvad batter det hele i forhold til miljĂ¸ og genbrug: Hvordan ser fremtiden ud og hvilke rammer sĂŚtter det for affaldsomrĂĽdet. Det forsĂ¸gte 2 forskere fra Ă&#x2026;rhus Universitet at indkredse

26.-27. august 2008 1N=Ĺ&#x201A;GBKNOGJEJCOCNQLLAJ LÂ˝ =H>KNC 2JERANOEPAP EJ@>U@AN BKN C=JC PEH @AJ Â˝NHECA PN=Ĺ&#x201A;GGKJBA NAJ?AÄĄ 1N=Ĺ&#x201A;G@=CA LÂ˝ =H>KNC 2JERANOEPAP (KJBANAJ?AJ Ĺ&#x201A;J@AN OPA@ E @=CAJA =QCQOP & Â˝N AN PN=JOLKNPAJO GHEI=Q@BKN@NEJC LÂ˝ @=COKN@AJAJ QJ@AN EJ@HA@JEJCOOAOOEKJAJ !AJ @A>=PPANAO >H = =B BKHGAPEJCAPO PN=Ĺ&#x201A;GKN@BrNANA IA@ 'AOLAN 0PAEJIAPV OKI KN@BrNAN

â&#x20AC;?Det interessante ved fremtidsbilleder er, at vi kan forsĂ¸ge at pĂĽvirke for at ĂŚndre de ting der gĂĽr skĂŚvt,â&#x20AC;? sagde Lars Kjerulff Petersen fra DMU. â&#x20AC;?Affaldsdannelsen bliver i fremtiden endnu mere delokaliseret â&#x20AC;&#x201C; der kommer fĂŚrre personer i husstandene og flere fĂĽr fritidshuse og alle er indrettet med hver deres komplette udstyr.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Klodens befolkning vokser globalt med 50 pct. fra 6 til 9 mia. mennesker i 2050 og det sĂŚtter rammerne for udviklingen. I Asien vil forbruget i 2020 vĂŚre vokset med en faktor 4 og det giver selvsagt en meget stor miljĂ¸pĂĽvirkning,â&#x20AC;? fortalte professor Mikael Skou Andersen, DMU. â&#x20AC;?Og der er klar trend til at vi eksportere vores affaldsproblemer. Kina aftager mere og mere affald, fx. 40% af udtjente TV-apparater, aircondition og kĂ¸leskabe. Der skal tĂŚnkes nyt og mĂĽske kan vi lade os inspirere af Japan, hvor 99,9% af alle togbilletter indsamles og genanvendes til visitkort m.v.. OgsĂĽ

Emner 2008: â&#x20AC;˘ Jernbaner â&#x20AC;˘ Kollektiv transport Â&#x160; (rNAPrFOPAGJKHKCE KC PN=Ĺ&#x201A;GGAJO miljĂ¸konsekvenser â&#x20AC;˘ Mobilitet og adfĂŚrd Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;G KC PN=JOLKNPLH=JHoCJEJC >U KC NACEKJ=HLH=JHoCJEJC Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GLKHEPEG KNC=JEO=PEKJ rGKJKIE KC PN=Ĺ&#x201A;GIK@AHHAN Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GOEGGANDA@ PN=Ĺ&#x201A;GEJBKNI=PEG KC PN=Ĺ&#x201A;GPAGJEG

Special Sessions: Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GGAJO LÂ˝RENGJEJC =B HQBPBKNQNAJEJC KC klima â&#x20AC;˘ $NQJ@H=C BKN @=JOG , OPN=PACE BKN PN=JOLKNP â&#x20AC;˘ EUâ&#x20AC;&#x2122;s 7. rammeprogram for forskning og PAGJKHKCEOG Q@REGHEJC IE@HAN PEH PN=JOLKNP KINÂ˝@AP Â&#x160; $KKCHA *=L KC $KKCHA "=NPD OKI LH=PBKNI BKN PN=Ĺ&#x201A;GEJBKNI=PEKJ KC PN=Ĺ&#x201A;GLH=JHoCJEJC Â&#x160; 1NoJCOAHO=BCEBPAN E %KRA@OP=@OKINÂ˝@AP Â&#x160; 3QN@ANEJC =B EJBN=OPNQGPQNLNKFAGPAN 1N=JO LKNPIEJEOPANEAPO KLBrHCJEJC LÂ˝ &JBN=OPNQG PQNGKIIEOOEKJAJO =J>AB=HEJCAN

Workshops: Handlingsplan for fremtidens godstransport Det samarbejdende godstransportsystem ,BBAJPHECA -NER=PA 0=I=N>AF@AN Ä ,-0 E PN=JOLKNPOAGPKNAJ Den mobile by

(KJBANAJ?ALNKCN=I G=J BÂ˝O RA@ DAJRAJ@AHOA PEH GKJBANAJ?AOAGNAP=NE=PAPÄĄ 1HB " I=EHÄĄ HEHHEÄ¤LH=J ==Q @G

KC OAO LÂ˝ EJPANJAPPAPÄĄ DPPLÄĄ SSS PN=Ĺ&#x201A;G@=CA @G

Tilmeldingsfrist 25. juli 2008

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 69

Karakterbogen er et nyttigt værktøj – også for den kommunale bygherre Forlang nøgletal og karakterbog af dine samarbejdspartnere, opfordrer Byggeriets Evaluerings Center i ny kampagne.

basis, hvor virksomheden selv har været interesseret i at anskaffe sig nøgletal.

Gentoftes erfaringer Knapt en halv snes kommuner har i dag nøgletal. En af dem er Gen-

/ Af Per B. Jensen

tofte Kommune. Her begrunder Steen Tougaard fra kommunens Ejendomsafdeling, hvorfor den forlanger nøgletal ved større byggesager:

Det kan være vanskeligt at være

”Vi ser helt klart nogle fordele

bygherre i Danmark. Det ved alle, der har prøvet det, hvad enten

ved at anvende nøgletal. Entrepre-

man er bygherre i staten, i kommu-

nøren er mere opmærksom og gør

nerne eller i den private sektor.

sig umage – han får jo karakterer efter sin indsats. På den måde får

Og hvordan finder man i det hele taget frem til, hvem der skal bygge for en? Det har Byggeriets

Hvorfor ikke supplere med et krav om at måtte se virksomhedens Karakterbog, foreslår Ebbe Kristensen, adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Center. (Foto: Jørgen Witved)

vi et bedre produkt og en bedre proces.”

Evaluerings Center et bud på. Cen-

I Byggeriets Evaluerings Center

tret, der evaluerer byggevirksomhe-

siger adm. direktør Ebbe Kristensen i forbindelse med kampagnen:

der og indsamler deres nøgletal, foreslår simpelthen, at kommunen

langt hen ad vejen kan sikre sig, at

veringen. Områder, som siger

stiller krav om at måtte se virksom-

den samarbejdspartner, man væl-

noget om virksomhedens kompe-

der til den nemme løsning. De væl-

hedernes karakterbog, hvis de vil

ger, nu også er den mest kompe-

tencer og performance.

ger den byggevirksomhed, de ken-

bygge for kommunen.

tente til at løse opgaven.

Opfordringen findes i folderen

Ved at forlange nøgletal af byg-

Indtil videre har Byggeriets Eva-

”Alt for mange bygherrer forfal-

der og tidligere har brugt. Men det

luerings Center indgået evaluerings-

er jo ikke givet, at det er den bed-

”Stil skarpt på dine samarbejdspart-

gevirksomhederne kan bygherren

aftaler med ca. 500 virksomheder,

ste til at løse den konkrete opgave.

nere, når du skal bygge”, som cen-

finde ud af, hvordan den enkelte

her i blandt de virksomheder, som

Så hvorfor ikke supplere med et

tret netop har udsendt til samtlige

virksomhed klarer sig på forskellige

skal vise nøgletal, hvis de vil bygge

krav om at måtte se en Karakter-

kommuner og regioner i Danmark.

områder: Evne til at overholde tids-

for staten eller for almene bygher-

bog, når nu værktøjet er der. Og så

Her fortælles om, hvad nøgletalssy-

frister, arbejdsmiljø, kundetilfreds-

re. Men langt hovedparten af de

er det oven i købet gratis at stille

stemet er, og hvordan kommunen

hed og antallet af mangler ved afle-

aftaler, der indgås, sker på frivillig

kravet.”

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Gensidig glæde af studiepraktik i Teknisk Forvaltning Kontakten mellem de tekniske forvaltninger og studiemiljøerne kan dyrkes på mange måder til gavn for den kommende rekruttering af unge medarbejdere. En af måderne er at have studerende i praktik

får inspiration ude fra i form af kvalificerede studerende med nye ideer. Som en sidegevinst bliver de kommunale forvaltninger synlige for uddannelsesinstitutionerne. Roskilde Kommunes Planafsnit har i et halvt år haft 26-årige Louise Pedersen som specialestuderende. Louise Pedersen er ved at afslutte en uddannelse fra Aalborg Universitet som civilingeniør i arkitektur & design med speciale i Urban Design. Det var et bevidst valg, da Louise søgte til en kommune. Hun

/ Af teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune,

ønskede at prøve sine fordomme

formand for KTCs faggruppe Ledelse, Kompetence

om langsommelige arbejdsproces-

og Organisation (LKO)

ser i kommunerne af i praksis og afprøve sine færdigheder og kom26-årige Louise Pedersen er specialestuderende på Aalborg Universitet og har været i praktik i Roskilde Kommunes planafsnit.

petencer i den virkelige verden. ”På studiet er der kort fra kreative tanker til færdigt resultat, og jeg

At de tekniske forvaltninger er

Der er rift om de studerende på

sig for at indlede et bekendtskab

ville finde ud af, om der er plads til

attraktive arbejdspladser er indly-

landets videregående uddannelser,

ved de praktikophold og projektfor-

kreativiteten i en kommune, som

sende for os, som arbejder der.

og de private rådgivere og entre-

løb, som flere af de relevante

er bundet af politiske processer og

Men vi må erkende, at det ikke

prenører har været på banen i flere

uddannelser stiller krav om på kan-

lovgivning, og hvor der også kan

altid er lige så indlysende for de

år med initiativer, som har kunnet

didatstudierne.

være lange kommandoveje,”

unge kandidater, som vi får brug for

friste de unge mennesker. I kom-

at rekruttere de kommende år. Fag-

munerne skal vi til at tænke på

derende og forvaltningen ved at

gruppen LKO har derfor taget

samme måde, hvordan kan kom-

indgå samarbejde i en eller anden

domme, men opnåede samtidig

handsken op for at udvikle tiltag,

munernes tekniske forvaltninger og

form, hvor den studerende får lej-

forståelse for, at der må påregnes

som kan tiltrække de yngre årgan-

de studerende få gensidig nytte af

lighed til at afprøve de erhvervede

god tid fra idé til handling, netop på

ge.

hinanden? Her åbner mulighederne

teorier i praksis, og arbejdspladsen

grund af den politiske styreform og

Der er fordele for både den stu-

begrunder Louise Pedersen sit valg. Louise fik bekræftet sine for-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 71

RUC er et af de universiteter, der levere praktikanter til de tekniske forvaltninger.

de lovgivningsmæssige rammer, som en kommune arbejder under. – Jeg har oplevet at det er utrolig spændende at følge hele proces-

Uddannelses-institution

Kontaktoplysning

DTU

Det fagligt relevante institut eller Karrierecenteret på DTU karriere@dtu.dk tlf. 45 25 11 39 eller tlf. 45 25 11 93

Aalborg Universitet

Praktikantforløb: Karrierecentret Fibigerstræde 15, 1.sal 9220 Aalborg Ø Tlf. 96 35 74 45 Eller 96 35 94 38

sen fra planlægning til realisering i marken. Og jeg har fået bekræftet, at jeg kan bruge mine kompetencer og færdigheder, og at de er gode nok til at kunne indgå på lige

Projektsamarbejde: Videnskabsbutikken Niels Jernes Vej 10, rum C 1.04 Tlf. 96 35 80 88 E-mail: vb@adm.aau.dk

fod med de erfarne ansatte, slutter Louise Pedersen, som nu er vendt tilbage til studiemiljøet for at lægge en sidste hånd på specialet om Urban Design, hvor arbejdet i Ros-

RUC

RUC - Den Fælles PraktikOrdning Tlf. 46 74 25 48 praktikordningen@ruc.dk

LIFE Det Biovidenskabe-lige Fakultet, Frederiksberg C

Studenterservice Thorvaldsensvej 40 1871 Frederiksberg C Telefon 35 33 35 33 projektogpraktik@life.ku.dk

Arkitektskolen i København

Opslag på skolens intranet via Studiekontoret Tlf. 32 68 60 00

Arkitektskolen i Århus

Praktikkoordinatoren på studiekontoret Nørreport 15 8000 Århus C Tlf: 89 36 01 41 http://aarch.dk/35/praktik/

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen (SLing)

Skov & Landskab Københavns Universitet Tlf. 35 33 15 00 sl@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk

kilde Kommune med planlægning af den kreative bydel Musicon og Danmarks Rockmuseum, samt et Plan09 projekt om byfortætning i Roskilde bymidte har kunnet inspirere. Projekterne har vist at opgaverne i en teknisk forvaltning langt fra er kedelige og forudsigelige. Faggruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation har udarbejdet en oversigt over muligheder for samarbejde omkring praktikprogrammer og projektopgaver på udvalgte videregående uddannelser. Oversigten findes på KTC-portalen, og i faktaboksen ved siden af ses uddannelsesinstitutionerne og deres kontaktoplysninger.

Kilder: De relevante uddannelsesinstitutiones hjemmeside

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Kommuner samarbejder om husdyrbrug Kommunerne under Miljøcenter Ringkøbing har fælles fokus på landbrugssager og har afholdt et møde om kommunernes arbejde med miljøgodkendelser på landbrugsområdet.

brugssager. De otte kommuner, der

digt med et godt og tæt samarbej-

Pukkel af godkendelsessager

var repræsenteret med politikere

de med landbrugets organisationer.

Samtidig oplever kommunerne sto-

og embedsmænd på mødet, var

Landbruget har på baggrund af

re variationer i kvaliteten af de

Ikast-Brande, Herning, Holstebro,

de politiske udmeldinger, der har

ansøgninger, som de modtager

Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive,

været i forbindelse med den nye

samtidig med, at lovgivningen på

Struer og Viborg.

lov klare forventninger om at kom-

området ikke er let. Situationen er

Fælles for de otte kommuner er

munernes behandling af miljøgod-

nemlig den, at uanset, at der er

for det første, at landbrugserhvervet

kendelser for landbrug er enkel og

kommet en ny husdyrbrugslov, så

spiller en stor rolle i de enkelte

smidig. Mange landmænd har ven-

gælder de øvrige love på området

kommuner. For det andet, at de i

tet længe på en godkendelse, fordi

fortsat og den ny husdyrbrugslov er

deres oplande har nogle af landets

ansøgningssystemet i første halvår

uafklaret i forhold til de Vand- og

største vandområder – Ringkøbing

af 2007 ikke virkede tilfredsstillen-

Natura 2000planer, der kommer i

Holstebro Kommune, Bodil Pedersen og

Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden,

de og hertil kommer også den ven-

2009-10. Dette betyder, at det ikke

direktør Søren Gais Kjeldsen, Teknik og Miljø,

Mariager Fjord og Randers Fjord.

tetid der har været hos landbrugs-

er fuldstændigt klarlagt, hvordan

Holstebro Kommune

Og for det tredje, at de otte kom-

konsulenterne. Kommunerne ople-

kommunerne skal agere i over-

muner tilsammen udgør det geo-

ver på den anden side, at de fortsat

gangsfasen.

grafiske område, som det statslige

sidder med en både vanskelig og

Miljøcenter Ringkøbing dækker. Det

kompliceret opgave, hvor hele

haft et fælles fokus på at få bugt

betyder, at kommunerne har et

tiden dukker nye problemstillinger

med puklen af godkendelsessager,

Godkendelse af udvidelser af hus-

fælles ønske om at sikre et fornuf-

op, som det tager tid at få afklaret

hvoraf nogle stammer tilbage fra

dyrbrug var en af de store opgaver,

tig og ensartet administrations-

ordentligt. Der er slet ingen tvivl

amternes tid. Det er et samarbejde,

der overgik til kommunerne med

grundlag. Det er ligeledes et fælles

om at det har været en udfordring

der ikke har været formaliseret,

kommunalreformen. Det er en stor

ønske at kunne udarbejde mil-

for kommunerne, at der fra starten

men baseret på den fælles interes-

udfordring for kommunerne - ikke

jøgodkendelserne på et tilstrække-

ikke har været klare retningsliner

se og vilje til at få nedbragt antallet

mindst, fordi en ny husdyrbrugslov

ligt højt niveau, der tilgodeser både

for, hvilke forhold kommunerne

af sager under behandling. Mødet

samtidig skal føres ud i livet.

landbrugserhvervet, naturen og mil-

skal bringe ind i den faglige vurde-

gav et kendskab til kommunernes

jøet.

ring af om der kan meddeles en

indbyrdes håndtering af landbrugs-

/ Af formand for Natur- og Miljøudvalget,

Repræsentanter for otte

Kommunerne og landbruget har

miljøgodkendelse . Samtidig har IT-

sagerne og de forskellige politiske

Ringkøbing, landbruget og Kommu-

Forventninger om smidighed

systemet ikke været godt nok sam-

retningslinier, som kommunerne

nernes Landsorganisation mødtes

Kommunerne har et forskelligt

tidig med at vejledningen til hus-

hver især har arbejdet med.

fredag den 30. maj i Nupark ved

udgangspunkt mht. hvor langt de

dyrbrugs-loven er kommet lidt ad

Holstebro for at drøfte administrati-

er nået i sagsbehandlingen, men

gangen, efterhånden som sager er

konkret og individuel vurdering i

onen af og erfaringerne med land-

fælles for dem er, at det er nødven-

nået igennem systemet.

hver enkelt sag om udvidelse af

vestjyske kommuner, Miljøcenter

”I kommunerne foretager vi en

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 73

husdyrbrug. Men da vilkårene i de

kvalitet og at systemerne skal for-

Kommunal bevågenhed

en tilfredsstillende kvalitet og er

enkelte kommuner af naturgivne

bedres for at opnå et tilfredsstillende

Mødet var med til at understrege

brugervenligt for såvel landbruget

årsager er forskellige, er der også

administrationsgrundlag.

vigtigheden af et godt samarbejde

som kommunerne.

mellem de parter, der har med

forskelle i den måde, vi behandler

Der er forståelse for at Miljøkla-

husdyrbrugssager at gøre, og at sik-

genævnet også skal have lejlighed

enkelte landbrug, er det vigtigt, at

Praksis på grundlag af klagesager

re et ensartet administrationsgrund-

til at vurdere klagesagerne grundigt,

kommunerne ikke mindst i

Flemming Lehbert Sørensen, afde-

lag i kommunerne. Opgaven er at

og at Miljøklagenævnet derfor har

oplandsgrænserne har et ensartet

lingschef i Natur og Miljø i Holste-

sikre balancen mellem beskyttelse

245 sager liggende på klagenæv-

administrationsgrundlag,” udtalte

bro Kommune, gennemgik Holste-

og benyttelse – på den ene side

nets bord. Samtidig må kommuner-

formanden for teknik- og miljøud-

bro Kommunes praksis på land-

hensynet til natur og miljø og på

ne og landbruget dog konstatere, at

valget i Ringkøbing-Skjern Kommu-

brugssager og understregede, at

den anden side hensynet til land-

før end der foreligger en større

ne, Iver Enevoldsen.

det er væsentligt at få de første

brugserhvervets interesser. Mødet i

udmeldt praksis fra Miljøklagenæv-

afgørelser af påklagede sager fra

dag var en god opfølgning på sam-

net for miljøgodkendelser på land-

IT-programmer mangler kvalitet

miljøklagenævnet.

arbejdet på landbrugsområdet, og

brugsområdet, vil der ikke være et

vi vil fortsætte samarbejdet på alle

ensartet administrationsgrundlag på

Efter et oplæg fra Miljøcenter Ring-

nævnet har kommunerne en klar

niveauer.

landsplan

købing v/centerdirektør Mikael

rettesnor for at tilrettelægge et ens-

Der skal ikke være tvivl om, at

Schultz på den tilsynsopgave, som

artet administrationsgrundlag. Hols-

kommunernes udfordringer med at

en fortsat udvikling af det IT-

Miljøcentret fik ifht. kommunerne

tebro Kommune har ikke været i

håndtere miljøgodkendelsessager-

system, der anvendes ved land-

ved Kommunalreformen og Mil-

tvivl om, at der er en generel

ne har kommunernes bevågenhed

brugssager. Og kommunerne glæ-

jøcentrets forventninger ifbm. gen-

adgang til at foretage skærpelser,

– både på politisk og administrativt

der sig over ministerens udtalelser

nemførelsen af Natur- og Vandmil-

hvis kommunen vurderer, at

niveau. Dette vil kredsen af de otte

om, at han vil sikre, at Miljøklage-

jøplanerne og et indblik i status på

afskæringskriterierne ikke giver en

kommuner give tilkende ved et

nævnet fremover ikke bliver en fla-

landbrugssagerne i de 8 kommuner

tilstrækkelig beskyttelse af et natur-

brev til miljøministeren, hvor der

skehals for landbrugets miljøgod-

v/Holger Prahm, Natur- og Miljøchef

område. De første afgørelser fra

også peges på nogle konkrete bar-

kendelser.

i Skive Kommune, var konklusionen,

Miljøklagenævnet tyder på, at de

rierer. Det er afgørende for en smi-

at kommunerne finder, at såvel

hensyn, som Holstebro Kommune

dig og hensigtsmæssig sagsbe-

datagrundlaget som de anvendte IT-

har i dens praksis er velbegrunde-

handling, at det IT-system, der

programmer ikke har den fornødne

de.

anvendes ved landbrugssager er af

ansøgningerne på. Af hensyn til det

Først med en praksis fra klage-

Heri bakkes der op om omkring

www.ramboll.dk

Planlægger til arealforvaltning og miljøvurdering i Århus--Rambølls miljøafdeling i Århus søger en ekstra planlægger til at løse et stigende antal opgaver med arealplanlægning for nye anlægsprojekter. Vi løser mange lokalplanopgaver, og deltager løbende i den tidlige projektudvikling af nye erhvervs- og boligbyggerier, som kræver udarbejdelse af planredegørelser og tilhørende miljøvurderinger til brug for den videre projektudvikling.

Du har en baggrund som arkitekt, ingeniør, landinspektør, geograf eller lignende. Det er en fordel, hvis du har nogen års erfaring med at arbejde i eller for politisk styrede organer og dermed kender beslutnings- og kommunikationsgange i det offentlige, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Læs mere om jobbet på www.ramboll.dk/jobs. For yderligere information kontakt afdelingsleder Louise Åstrøm-Andersen på tlf. 89 44 76 58 loa@ramboll.dk. Rambøll Danmark A/S indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende nordeuropæisk videnvirksomhed med mere end 7.500 medarbejdere.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Intelligent bekæmpelse af rotter i Gribskov Kommune Rotterne stortrives i Danmark i det milde vintervejr og rotteanmeldelserne er steget med mellem 30 og 40 procent. Gribskov Kommune har testet en ny intelligent rottefælde i kloaksystemerne, der uden brug af miljøskadelige stoffer bekæmper og dræber rotter. En avanceret mekanisk rottefælde, der samtidig kan være med til at give kommunerne et samlet overblik over rotteproblemerne uden brug af gift.

bekæmper dem aktivt, hvorimod

der varsler oversvømmelser i kloak-

eksempelvis rottespærren blot

kerne, og som i fremtiden kan ind-

leder problemet videre til et andet

gå som et delelement i kommuner-

område.

nes overvågning.

Samtidig viser erfaringerne, at den nye type fælde ikke påvirker

Miljøbevaring/miljøhensyn

flowet i kloakkerne, og der er uhin-

På det miljømæssige plan er der

dret gennemgang for kamerainspek-

herved også kommet en ny dimen-

tion og spuling af kloakken, forklarer

sion ind i rottebekæmpelsen. Hos

teknisk chef hos Gribskov Kommu-

Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus

ne, Mogens Norup Thomsen.

Universitet er seniorrådgiver og biolog Jens Lodal opmærksom på, at

Nye muligheder

giftblokke ikke altid er effektive og

I samarbejde med den danske Virk-

virker efter hensigten. - Vi er af den opfattelse, at

somhed, WiseCon ApS, der har specialiseret sig i intelligent rottebekæmpelse, er der efter anmeldel-

Wise Trap.

mekanisk bekæmpelse selvfølgelig skal bruges i de situationer, hvor det er mest effektivt. Bevidstløs

ser fra borgere og virksomheder i Gribskov Kommune, indsat den

tere et kamera sammen med fæl-

bekæmpelse med giftblokke er

såkaldte WiseTrap, der placeres

den strategiske steder, hvilket bety-

derimod ikke meget værd, fordi du

direkte i kloakrøret. Når rottens

der, at skadedyrsbekæmpelses-virk-

ikke får noget overblik over om det

bevægelse og kropsvarme registre-

somheder og kommunernes rotte-

virker. Samtidig er der en mil-

res, aktiveres et bundt spyd med

bekæmpere nu har mulighed for at

jømæssig konsekvens ved bekæm-

stor kraft, hvilket dræber rotten hur-

få et overblik over problemet i

pelsesmidlerne, der skal vurderes,

tigt, og den skylles derefter ud med

bestemte områder. Dette giver i

siger Jens Lodal.

kloakvandet. Rottefælden kan mon-

fremtiden kommuner og skade-

Jens Lodal ser den intelligente

teres samen med et kamera, hvil-

dyrsbekæmpelses-virksomheder

rottefælde som en del af en samlet

- Vores erfaringer bygger på en

ket har været med til at give Gribs-

helt nye, positive dimensioner og

palette af værktøjer – kemisk

seks måneders testperiode, og

kov Kommune et overblik over rot-

samarbejdsmuligheder, som er

bekæmpelse, klapfælder, mekani-

resultatet er yderst positivt. En vig-

teproblemerne i bestemte områ-

værd at bygge videre på, siger

ske fælder, teknisk avancerede fæl-

tig faktor i forhold til eksempelvis

der.

Mogens NorupThomsen.

der mm. Den nye type fælde

/ Af journalist Henrik Steen Hansen

en rottespærre er, at den intelligente rottefælde dræber rotterne og

- Med intelligent rottebekæmpelse er der mulighed for at mon-

Den intelligente rottefælde er

bekæmper rotter, og skal udnyttes i

udstyret med en overflow alarm,

forbindelse med det man i fagspro-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 75

Teknisk chef Mogens Norup Thomsen og Jens Lodal fra Skadedyrslaboratoriet kigger på Wise Trap.

get kalder integreret rottebekæm-

brug af de bedst egnede metoder

søgelser. I den forbindelse har Jens

betyder, at rotterne får flere kuld

pelse – Dvs. forebyggende foran-

til bekæmpelse i hvert enkelt tilfæl-

Lodal konstateret, at de milde vin-

end normalt. De milde vintre giver

staltninger samt klare strategier, når

de. Skadedyrslaboratoriet får løben-

tre gør det muligt for rotterne at

samtidig bedre overlevelsesmulig-

der opstår krisesituationer og med

de rotter ind til resistensunder-

forlænge ynglesæsonen, hvilket

heder for rotterne.

L_ [h kZ[ _ ^l[h [d lWdZaWdj C?B@¤B78EH7JEH?;J J7=;H FH¤L;H EL;H7BJ E= B;L;H;H 7D7BOI;H;IKBJ7J;H J?B J?:;D$ :k i[h ei f cWha[h" bWd]i aoij[hd[" _ il´cc[^Wbb[h" f h[di[Wdb³] e] f lWdZl³ha[h$ C_b`´bWXehWjeh_[j Z³aa[h <od" I`³bbWdZ e] ¤[hd[ ^[bj j³j$ Fh´l[hd[ eci³jj[i j_b WdWboi[h _ leh[i bWXehWjeh_[h" e] l_ b[l[h[h j_b aecckd[h" l_haiec^[Z[h" lWdZl³ha[h" [djh[fh[d´h[h" h Z]_l[h[ e] Xeh][h[$ AlWb_j[j[d ij h l_ _dZ[ \eh" e] l_ b[l[h[h h[ikbjWj[hd[ _ Z[d \ehc" Zk ´dia[h Z[j Å j_b [d aedakhh[dY[Zo]j_] fh_i$

L_b Zk ^Wl[ [j j_bXkZ [bb[h W\jWb[ X[i´]" aWd Zk aedjWaj[0 BWhi F$ :$ HWickii[d bZh6c_bbWX$Za Jb\$0 -& '& -( -( mmm$c_bbWX$Za

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Vækst tvinger Rambøll til midlertidig flytning

Første spadestik til passivbyggeri i stor stil

Rambøll har sat sig som mål i 2012 at flytte ind i ny domicilejen-

Den 5. maj tog Klima- og energiminister Connie Hedegaard det første

dom, som skal være en del af Frank Gehrys nye havnefront i Søn-

spadestik til byggeriet af Danmarks første større passivbyggeri: 66 ung-

derborg. Men antallet af opgaver er i hastig vækst, og det samme er

domsboliger i Studenterbyen Birk i Herning - H2College.

antallet af nye medarbejdere.

Konceptet bag boligerne er, at der produceres brint om natten, når

Derfor flytter firmaet den 15. august ind i en del af KontorCentrets

der er overproduktion af vindenergi, og strømprisen er lav, og at der fra

tidligere ejendom på hjørnet af Augustenborg Landevej og Agtoftsvej

brinten produceres strøm via brændselsceller om dagen, når strømpri-

i Sønderborg. På den nye adresse vil Rambøll råde over ca. 550 kva-

sen er høj. Overskudsvarmen fra

dratmeter kontor, hvilket er 200 kvadratmeter flere end i det

brintproduktionen og brændselscel-

nuværende lejemål.

lerne anvendes til opvarmning af

Baggrunden for væksten i antallet af medarbejdere er en kombi-

brugsvand, mens elektriciteten

nation af flere opgaver i Sønderjylland og udstationering af medar-

anvendes til rum-opvarmning og

bejdere til specialopgaver i blandt andet Norge. Rambøll er med fle-

almindeligt elforbrug. Herved opnås

re end 7.500 medarbejdere Nordens førende videnvirksomhed.

bedst mulig driftsøkonomi - helt

Kilde: Rambøll

uden CO2-belastning af miljøet. H2College i Herning er færdigt i november, så der vil være driftserfaring fra Danmarks første større passivbyggeri, når verdens interesse ret-

Ung direktør i spidsen for FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

tes mod Danmark i forbindelse med FN's Klimakonference i København. Kilde: Niras

FRI, har rekrutteret deres nye direktør i egne rækker. Det er den 34-årige Henrik Garver, der afløser Lars Goldschmidt, som 1. Maj tiltrådte som ny direktør i Dansk Industri. Henrik Garver kommer fra en stil-

Havnene åbner sig for de unge Trafikken på de danske havne stiger så voldsomt, at den danske hav-

ling som markedschef i foreningens

nesektor vil få vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft om få år, med

sekretariat, og han har i snart 10 år

mindre branchen gør en aktiv indsats. Udfordringen forstærkes af, at

arbejdet med rådgiverbranchens mar-

de ældre forlader arbejdsmarkedet i stort tal, og at de nye ungdomsår-

kedsforhold, økonomiske udvikling og

gange er små på et tidspunkt, hvor branchen er i kraftig vækst. Disse

med politisk interessevaretagelse, særligt inden for områderne infrastruk-

perspektiver har fået Danske Havne, Danmarks Skibsmæglerforening

tur, byggeri, energi, miljø og klima.

og Danske Havnevirksomheder til at gå sammen om en fælles kam-

”Der er ikke det, han ikke ved om rådgiverbranchen. Vi er overbevist

pagne. Kampagnen skal sikre de unges kendskab og interesse for de

om, at Henrik er den rette mand til at føre branchen videre i de nye ram-

arbejdspladser, der findes i havnene.

mer, som medlemskabet af Dansk Industri har givet,” siger Søren Holm

”Havnene og deres virksomheder er nødt til i højere grad at komme

Johansen, formand for FRI’s bestyrelse, til Ingeniøren.

de unge i møde. Vi ved, at befolkningen og de unge har en positiv

En af de store udfordringer, der venter Henrik Garver, bliver fusionen

holdning til de danske havnes betydning, men deres kendskab til, hvad

mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Industri den 1.

der foregår i havnene er meget beskedent. Vi må så at sige åbne hav-

juli.

nene, så flere unge bliver opmærksomme på de mange fortrinlige job,

”De rådgivende ingeniørvirksomheder har en helt unik viden om infra-

der findes i danske havne,” siger formanden for Danske Havne, borg-

struktur, miljø og klima og byggeri. Den viden skal vi jo sørge for kommer

mester Uffe Steiner Jensen.

kommunale, regionale og statslige beslutningstagere til gode,” siger Hen-

Kampagnen kommer til udtryk i en landsomfattende annoncekampag-

rik Garver.

ne, en informationsindsats over for uddannelsesstederne, hjemmesi-

Henrik Garver er uddannet cand.scient.pol og Master i Afrika-område-

den www.minhavn.dk samt en række selvstændige initiativer fra de tre

studier. I efteråret 2008 forventer han at afslutte en Executive MBA ved

organisationers medlemsvirksomheder.

CBS.

Kilde: Danske Havne

TEKNIK & MILJØ I NYT 77

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Politisk videnshul stopper bæredygtige byggerier i kommunerne

Direktøren for SBi går til Rambøll

Danske kommunalpolitikere ved alt for lidt om fordelene ved bære-

job. Hun tiltræder 16. juni stillingen som direktør for Rambølls division

dygtige byggerier, tænker for traditionelt og kortsigtet og vælger der-

Region København, Byggeri. Lone Møller Sørensen er ikke uvant med

for de energibesparende byggerier fra i kommunerne, når der skal

byggeerhvervet, som hun kender inde fra. Hun kom til SBi fra VELUX

bygges nyt. Det bliver dyrt i længden.

A/S, hvor hun var teknisk chef,

Det mener formand for folketingets planlægnings- og miljøudvalg,

og før da havde hun været i

Steen Gade (SF), der foreslår, at politikerne retter øjnene mod udlan-

Rockwool International A/S. Nu

det og erhvervslivet i Danmark for at hente inspiration til at forny byg-

vender hun så tilbage til bygge-

gebranchens miljøgavnlige produkter.

erhvervet, men denne gang

”Politikerne og embedsmændene kan lære noget af erhvervslivet og

rådgiverbranchen."Det er vemo-

skal i højere grad suge til sig af viden ude fra, f.eks. ved at studere

digt at sige farvel efter syv gode

udlandet. Vi tror, vi er bedst, og det lider klimaet og miljøet under. I

år på SBi. Men Rambøll hen-

virkeligheden kunne vi lære rigtig meget af lande som Tyskland og

vendte sig med et meget

Schweiz, der er længere fremme på området for bæredygtigt bygge-

spændende tilbud, som jeg

ri,” siger Steen Gade.

altså ikke kunne sige nej til", for-

Ifølge Steen Gade betyder det ringe kendskab til bæredygtighed, at

klarer Lone Møller Sørensen.

kommunerne misser muligheden for at indkassere gevinster ved bl.a.

Samtidig synes hun det er et

et lavere el- og varmeforbrug.

godt tidspunkt at skifte på, idet SBi fusionerede med Aalborg Universi-

”Kommunerne tænker for kortsigtet og er for bange for at præsente-

tet for halvandet år siden. Nu er de første vigtige dele af fusionen reali-

re for dyre løsninger, selvom gevinsterne kommer på længere sigt.

seret, og SBi er inde i en god udvikling.

Jeg foreslår en model, hvor kommunerne søger statslige midler til bæredygtige projekter, som løses i kommunen. Samtidig skal kravene

Efter syv år på posten som direktør for Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har civilingeniør, HD, ph.d. Lone Møller Sørensen valgt at skifte

Stillingen som direktør for SBi vil blive genbesat snarest muligt. Indtil da bliver forskningschef, ph.d. Thorkild Ærø konstitueret som direktør.

til bæredygtighed indskrives i udbudsmaterialer,” mener Steen Gade. Administrerende direktør Per Feldthaus fra arkitektvirksomheden Arkitema, der specialiserer sig i bæredygtig arkitektur, foreslår, at aktører fra byggebranchen og kommunerne samarbejder om at blive bedre informeret. Samtidig er der også et kolossalt potentiale i eksisterende byggeri, som kommunerne også kan høste store fordele af. Men det er kommunerne selv, der skal gå foran og vise viljen til udvikling. ”Det offentlige skal udvikle vores klassiske, eksisterende boliger hen

Klimatilpasning kan styres

imod passive huse, så genindvinding bliver den eneste varmekilde. Det handler om at reducere varmebehovet, hvilket vi kan gøre ved at

Klimaskabte vandskader truer mange af landets kommuner, og

genanvende kropsvarme, smide radiatorer ud og isolere huse kraftigt.

den samlede indsats mod stigende havvand, ekstrem nedbør og

Arkitekternes opgave er at

stormfloder kan koste dyrt. Men en del af forebyggelsen behøver

realisere disse mål, men

stort set ikke koste noget. Det viser Hedensted Kommunes strategi

det er politikerne, der skal

mod oversvømmelser udløst af klimaforandringer.

gå foran og stille nye krav

Hedensted er en af de første kommuner, der har lagt en strate-

til bæredygtigheden, så

gi af den art. Kommunen er særlig udsat på grund af sin lange

byggebranchen har et væs-

lavtliggende kyststrækning, men nye bydele og ny infrastruktur vil

entligt incitament til at

kunne beskyttes uden særlige omkostninger. Det gælder for

udvikle sine kompetencer

eksempel om at bygge i sikre, højtliggende områder og at gøre

og forny sig,” siger Per

husene robuste over for vand.

Feldthaus.

”Vi vil fremtidssikre nye bydele allerede på planstadiet ved at indbygge klimaforandringer i kommuneplanen og for eksempel

”Det er politikerne, der skal gå foran og stille nye krav til bæredygtigheden, så byggebranchen har et væsentligt incitament til at udvikle sine kompetencer og forny sig,” siger Per Feldthaus, administrerende direktør for Arkitema.

opgive at bygge mere langs kysterne, som kan blive oversvømmet,” siger planlægger Niels Rauff fra Hedensted Kommune. Kilde: COWI

TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Nyt fra COK

Nye medlemmer Servicedirektør

Lars Hansen

Slagelse Kommune

Driftschef

Carsten Leth

Albertslund Kommune

Medlemsnyt KTC Midtjylland har afholdt generalforsamling og har valgt Miljø- og naturchef Jakob Bisgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune til ny formand for kredsen. Direktør Hanne Ahrens fra Silkeborg Kommune er valgt som næstformand og Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen fra Skive Kommune er valgt som sekretær.

Nyt fra de associerede foreninger Bjarne Freund-Poulsen ønskede ikke at forsætte som formand for Kommunalt Entreprenørforum og på foreningens for nyligt afholdte generalforsamling blev driftschef Carsten Leth fra Albertslund Kommune valgt til ny formand for Kommunalt Entreprenørforum. Carsten Leth er desuden foreningens repræsentant i KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation. Det var Bjarne Freund-Poulsen, der for nogle år tilbage tog initiativ til oprettelsen af Kommunalt Entreprenørforum

Mogens Norup Thomsen, Teknisk chef i Gribskov Kommune, har efter godt 10 års ansættelse sagt sin stilling op med virkning fra den

Det resultatskabende lederskab Målgruppen er chefer og ledere, der ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling på oplevelse, udforskning, erfaringsdannelse og ansvar for egen læring - ledere der ønsker at lykkes i sit lederskab Kursusperioder: Modul 1: 26.-29.08.2008 Modul 2: 23.-26.09.2008 Modul 3: 28.-31.10.2008 Modul 4: 02.-05.12.2008 Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – Modstandens dynamik (modul 3) Målgruppen er ledere under forvaltningschefniveau samt decentrale ledere Kursusperiode: 27.08. – 29.08.2008 Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 19.11. – 21.11.2008 Juraen rundt om lokalplanen Målgruppen er ledere og medarbejdere i planafdelinger. Kursusperiode: 08.-10.09.2008 Funktionsbaserede brandkrav Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling Kursusperiode 22.09. – 24.09.2008

1.august 2008, idet han ønsker et job- og "gearskifte". Det betyder, at han efter sommerferien vil arbejde på deltid og anvende sine kompetencer som intern eller ekstern konsulent/projektleder eller lign. Mogens har i en længere periode været faggruppeformand i KTC-regi og medredaktør på nærværende publikation!

Høringer Faggrupperne har i perioden 1. - 31.

ændring af bekendtgørelse •

Høring af udkast til ændret

maj 08 afgivet svar i følgende

bekendtgørelse om pant på og

høringssager:

indsamling m.v. af emballager til

•

og Bromuseum •

•

Høring af bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg

DUT beregning af ændring af byggelov

•

visse drikkevarer

Ny bestyrelse til Danmarks Vej-

•

Direktiv om en trafiksikkerhedsplan for den Europæiske vejinfra-

Økonomisk/administrative kon-

struktur

sekvenser af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

•

Miljøskadelovens skadebegreb

affald og bekendtgørelse om

•

Ønsker til ændringer af planloven

Fra sokkel til kip Kurset er for ledere og medarbejdere der har været beskæftiget med byggesagsbehandling igennem minimum et par år, og/eller som har gennemført kurset Byggesagsbehandling - grundlæggende på COK - Den Kommunale Højskole eller et tilsvarende kursus Kursusperiode: 29.09. – 01.10.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Leverandør til teknisk forvaltning

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. C. G. Jensen A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Rokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.cgjensen.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Leverandør til teknisk forvaltning FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

NATUR- OG VANDMILJØ

LUGTMÅLINGER

KOMPOSTERING

Pumper HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

RÅDGIVNING

SLAMBEHANDLING

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

SPRINGVAND OG BASSINER

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VEDVARENDE ENERGI

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk

Orto-DK®

Et klarere syn på Danmark i 2008? Orto-DK® giver dig tilgang til det hidtil bedste ortofoto grundlag for hele Danmark med en unik god geometrisk nøjagtighed Orto-DK® dækker hele Danmark i en 20 cm opløsning og de større byer i en 10 cm opløsning. Du kan derfor få både det landsdækkende og det detaljerede by ortofoto i en sammenhængende 2008 udgave

Orto-DK® fotograferes med digitale kameraer i maj/juni 2008 og baseres på Scankorts laserscannede højdemodel, som anvendes af statslige myndigheder og næsten alle kommuner. Du sikres dermed den bedst mulige sammenhæng i dine data

Orto-DK® kan suppleres med Scankorts Orto-SE®, ligeledes i en 2008 udgave, som dækker Skåne, Øresundsregionen samt de større byer i Sverige

Hvis du vil vide mere eller få et godt tilbud på Orto-DK 2008, så kontakt Louise Halkjær eller Laurids Rolighed Larsen på tlf. 43 99 77 22

Scankort a/s

Selsmosevej 2

2630 Taastrup

E-mail: info@scankort.dk