Teknik & Miljø - august 2008 by Teknik & Miljø - KTC

AUGUST 2008 • NR. 8

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS OG H AVNE I NGE NI Ø R E N

Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg:

Du bliver aldrig profet i din egen by! Program– KTC Årsmøde 2008:

Klima – mellem teknik og politik! Udvalgsformand Hanne Olsen:

Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Danske Parkdage 2008

Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ?

Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark

Rekruttering:

Teknik og Miljø til salg!

Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennemgribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Tærsbøls vision kostede 6000 stemmer Kulturhavn Kronborg har været 25 år undervejs, siden Helsingørs gamle hjerte skibsværftet - blev nedlagt i 1983. Det har været en sej kamp fortæller byens legendariske borgmester, der tabte 6000 stemmer ved kommunalvalget. Sagen har ændret det politiske billede i byen med dannelsen af lokallisten Lokaldemokraterne og 13.000 borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod dele af projektet. Læs interview med borgmester Per Tærsbøl og om konflikterne om Kuturhavnen. Side 28 ff

Teknik og Miljø til salg! Der er rekrutteringsproblemer i de danske kommuner og mangel på vejingeniører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Derfor sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på rekruttering. Det indebærer bl.a. deltagelse i de mange job- og karrieremesser, der afholdes rundt om i landet. Der forestår en stor opgave med at brande kommunerne i spillet om de unge medarbejdere. Læs interview med driftschef Carsten Leth og teknisk direktør Ole Møller. Side 22

Klima – mellem teknik og politik! Hvordan kan Teknik- og Miljøområdet få en mere central rolle i de kommunale helhedsorganisationer – og i den offentlige debat? Og hvordan kan vi, i spændingsfeltet mellem teknik og politik, præsentere klimaløsninger til gavn for klimaet og for Danmark? Det er nogle af overordnede temaer, når KTC holder årsmøde i Odense d. 25. og 26. september – se programmet og læs om formen som ligger op til debat og dialog - og kom tæt på resultaterne fra Klima Camp DK 08.

Danske Parkdage 2008 Natur og kultur – i Danmark og internationalt! Sådan lyder overskriften på Danske Parkdage 2008, som afholdes i Helsingør i dagene 8. til 10. september. Her i bladet kan du bl.a. læse en række artikler om Helsingør og om de temaer, der i øvrigt er på programmet på Danske Parkdage. Læs bl.a. indlæg om grøn byudvikling og driftskontrakter på park- og naturområdet. Læs fra side 26

Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebatten skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommunernes argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og godt planlægningsredskab. KL rapporterer fra mødet. Læs side 46

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder AUGUST 2008 • NR. 8

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg:

Du bliver aldrig profet i din egen by! Program– KTC Årsmøde 2008:

Klima – mellem teknik og politik! Udvalgsformand Hanne Olsen:

Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Danske Parkdage 2008

Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ?

Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark

Rekruttering:

Teknik og Miljø til salg!

Forsidefoto: Polfoto.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

Den gode historie om Teknisk Forvaltning Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte Kommune

Vi er her tilbage til den gamle traver værdibaseret

Medlem af KTCs bestyrelse

ledelse, som der er sagt meget om – ikke mindst og meget rigtigt, at kun værdier der anvendes i praksis

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

hver dag, har en betydning. Værdier som blot står i en pæn mappe på reolen er i bedste fald ligegyldige. De

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

I nærværende nummer af ’Teknik & Miljø’ påpeger

gammeldags dyder som ordentlighed og hæderlighed

teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth i

skal gennemsyre det vi gør – udadtil og indadtil. I det

artiklen ’Teknik og Miljø til salg’, de udfordringer, som

mindste skal vi stræbe efter det.

de tekniske forvaltninger har i forhold til at rekruttere

Sats: Grafikom A/S

medarbejdere med de rette kvalifikationer. De under-

Berlingske Nyhedsmagasin har i samarbejde med de

streger det behov, vi har i kommunerne for at brande

faglige organisationer 3C, DJØF og IDA i begyndelsen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

os med de mange spændende opgaver, som vores

af dette år gennemført en undersøgelse blandt 3024

opgaveområde indeholder. Og i den sammenhæng

yngre akademikere. Resultaterne viser blandt andet, at

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

nævnes den gode historie som redskab – det forhold,

virksomheder med værdisæt generelt har flere tilfred-

at alle vi ansatte i det kommunaltekniske område kan

se medarbejdere, og at det især hjælper på tilfredshe-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

og skal fortælle vidt og bredt om vores gode arbejds-

den, hvis medarbejderne synes, at en virksomhed i

pladser.

høj grad efterlever sine værdier.

Den gode historie handler om de dygtige faglige mil-

Så altså: En nødvendig del af den kommunaltekniske

jøer og de udfordrende opgaver. Men den gode histo-

imagepleje og branding handler om den etik, vi hand-

rie handler også om de mere bløde værdier. Hvordan

ler efter i vores organisationer – og vi kan selvfølgelig

behandler vi hinanden på arbejdspladsen, hvilke men-

kun brande os på det, hvis det har bund i virkelighe-

neskelige holdninger ligger til grund for vores handle-

den. Et ry som fair og ordentlige arbejdspladser skal

måder og hvordan kommer det til udtryk i dagligda-

være med til at rekruttere de medarbejdere, vi har så

gen. Her er den gode historie, at vi behandler hinan-

hårdt brug for.

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

den, vores samarbejdspartnere og kunder ordentligt, hæderligt og gennemskueligt. Hvis det er en del af ISSN 1902-2654

vores image, er meget vundet.

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politik- og ledelse 17 I Silkeborg skal have en motorvej Silkeborg forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal motorvejsløsning!

18 I Klima – mellem teknik & politik Program til KTCs årsmøde

20 I KTCs årsmøde i Odense 22 I Teknik og Miljø til salg!

De tekniske forvaltninger mangler unge medarbejdere. KTC har iværksat en kampagne for at synliggøre de attraktive arbejdspladser.

46 I Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling

Byudvikling

I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg og miljøministeren og talte om ekspropriation.

26 I Danske Parkdage i Helsingør Danske Parkdage afholdes i Helsingør – temaet er natur og kultur.

Diverse

28 I Fra værftsby til kulturel by! Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg.

48 I Driftskontrakter – De 10 huskeregler! 10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformningen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge.

32 I Konflikten om Kulturhavnen Kulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør.

34 I Tænk tæt og grønt! Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl - byspredning

38 I Byer skal være til at gå og opholde sig i! Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister og gående i byerne! Interview med Lars Gemzøe, Gehl Architects.

40 I Fra industrihavn til moderne boligkvarter med fjordudsigt

52 I Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Borgerne i Region Syddanmark kan se tilbage i tiden på Internettet.

56 I Ny samarbejdsform om transport af affald Vestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer.

58 I Vidensbaseret udvikling af genbrugsstationer Vestforbrænding har gjort de første erfaringer med en metode at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugsstationer.

I Frederikssund er Sydkajen og Tippen blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde

44 I Landskabskaraktermetoden i praksis Kommunerne opfordres til at anvende en ny metode i forvaltningen af landskabet.

60 I Nem jordhåndtering Nyt system gør det nemt at anmelde og anvise flytning af jord

62 I Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation.

Nyt 66 I Erhvervsnyt

68 | Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet 78 I KTC Nyt

DDO® – når du vil helt tæt på

DDO®land 2008

Nu kan du komme virkelig tæt på hele Danmark gennem opdaterede og detaljerede udgaver af Danmarks Digitale Ortofoto – DDO®. Hele landet er dækket i 12½ cm opløsning, og Hovedstaden samt de 4 største byer er dækket i 5 cm opløsning. Vi kan levere allerede fra 1. oktober 2008. Hvis nøjagtighed, præcision og detalje er af betydning for dig – så kontakt COWI for mere information.

Kongens Lyngby Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 www.cowi.dk/kort

Odense Odensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49

Silkeborg Nygade 25 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00 Fax 87 22 57 01

Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01

DDO ® by 20

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Konference: Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser

Kulturarvskommuner er fundet

De fleste kommuner oplever vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere – en udfordring, der vil blive endnu større i de kommende år. Færre uddanner sig inden for de traditionelle kommunale fag, og knap halvdelen af de kommunale ledere vil gå på pension de næste 510 år. Der er flere veje til at løse den udfordring. Én af dem er at fokusere på videreudviklingen af attraktive kommunale arbejdspladser. Konferencen ’Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser’ den 27. august sætter spot på rekrutteringsudfordringer og strategier inden for fagområderne teknik/miljø, daginstitution/skole, ældre/omsorg samt HR og den overordnede kommunale strategi. Hvad der er attraktivt for nuværende og nye generationer på arbejdsmarkedet er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet i workshops, som formand for KTC Mikael Jentsch og formænd for andre chefforeninger vil forestå. På konferencen vil direktør Lars Goldschmidt, DI, tale om lederskab

Svendborg Havn (foto Flemming Wedells)

på den attraktive arbejdsplads, og direktør Henrik Engelund, core:workers, vil debattere mulighederne i branding af den attraktive kommunale arbejdsplads. Endelig vil repræsentanter fra Microsoft og ISS fortælle om, hvordan de arbejder med fastholdelse, rekruttering og attraktive arbejdspladser. Se program og tilmelding på www.kl.dk/attraktivearbejdspladser

Kommuners kappestrid om at blive valgt af Kulturarvsstyrelsen og Realdania til kulturarvskommune er nu afgjort. Kulturarvskommunerne, der får støtte til at gøre kulturarven mere synlig og brugbar for at tiltrække nye borgere og turister samt skabe lokal stolthed, er: Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner),

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

Grontmij / Carl Bro A/S NCC Construction A/S COWI A/S Orbicon A/S RGS 90 A/S KTC Sekretariatschef Erhvervs & byggestyrelsen Blom Info A/S Flygt Krüger A/S Byggecentrum Krüger A/S Skov og landskab Guldager A/S Rambøll A/S Dakofa Niras A/S MiljøLaberatoriet SKI A/S Dantonit A/S Stena Miljø A/S Tankegang Uponor A/S Vej-eu Ferskvandscentret COK Foreningen af vandværker i Danmark

Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune. ”Kommunerne har fået øjnene op for kulturarvens muligheder. side

Med strukturreformen fik kommunerne en stor del af ansvaret for

2 5 7 9 11 13 14 15 16 1 24 25 27 31 37 39 43 47 51 55 57 63 65 69 70 70 76

den faste kulturarv, og ansøgningerne viser, at de vil løse opgaven seriøst,” siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass. Mariagerfjord Kommune vil lave en samlet fjordprofil, der knytter byerne langs vandet sammen ved at synliggøre områdets kulturmiljøer. Det Sydfynske Øhav vil også benytte havet som fællestræk og sætte fokus på de fem kulturhavnes fortællinger og dermed binde området sammen. Halsnæs Kommune bringer områdets militær- og industrikultur i spil ved at tydeliggøre krudtværket og stålværkets altafgørende betydning for identiteten. Vordingborg Kommune vil skabe nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne til ferieformål for at profilere området som et alternativ til hovedstaden. 33 kommuner søgte om af få del i Kulturarvsstyrelsens og Realdanias støtte på i alt fire Millioner kroner, som nu gives i form af konsulent- og rådgiverbistand til udvikling af strategier, formidling og netværksarbejde. ”Vi er glade for at bidrage til, at kommunerne nu aktiverer kulturarven som ressource. Det bliver lærerigt at se projekterne konkretiseret og indarbejdet i de enkelte kommuneplaner,” siger direktør i Realdania Hans Peter Svendler. Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær I gennemsnit bliver 150.000 danskere hjemme fra jobbet hver eneste

Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige

dag, mange af dem på langtidssygemeldinger. Regeringen vil gerne

arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for

en større andel af langtidssygemeldingerne til livs og har derfor netop

mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring

offentliggjort en handlingsplan for, hvordan man nedbringer det syge-

– og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem,

fravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.

der skal ”skrues på”, skubber man ansvaret for det høje sygefravær nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere,

Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald,

der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighe-

selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannel-

derne for at gøre noget ved dem.

se af ledere især inden for den offentlige sektor. Planen lider nemlig af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få

Erik Parkvald mener dermed, at lønmodtagerne gennem sygemeldin-

den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt – i stedet for at

ger selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at

gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen

passe på medarbejderne.

syg. ”Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at ”De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det

definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbej-

bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet?

der forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden.

Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så

Det er ansvarligt,” siger Erik Parkvald.

skru dog på ledelse,” siger Erik Parkvald til Ugebrevet A4.

”Alle får søkig og fuld kælder !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Derfor gør de ﬂeste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: • Færre oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Flere rekreative områder • Større udbytte af investeringerne www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Får sættes ind i kampen mod Bjørneklo

Stadig behov for byfornyelse Næsten 125.000 boliger har stadig installationsmangler, det er de dårligste lejligheder, der ikke nås af byfornyelsen, og mange boliger på landet er usunde som følge af dårligt indeklima. Der er altså stadig

På naturområdet Syhavnstippen i København har man – som

behov for byfornyelse, konkluderer evalueringen af byfornyelsesloven

mange andre steder – problemer med den aggressive bjørneklo,

fra 2004, som Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byplanlabo-

der fortrænger al anden flora og fauna. Men nu har By & Havn ind-

ratorium har gennemført.

gået et samarbejde med Grøn Sydhavn Naturgruppen og Grøn

Evalueringen viser, at byfornyelsen har bevæget sig i den ønskede

Vesterbro/Sydhavn om et pilotprojekt, der indebærer udsættelse af

retning, men samtidig viser forventningerne til fremtidens byfornyelse

får på den fredede del af Sydhavnstippen. Fårene, der sættes ud i

sig at være for høje i forhold til de begrænsede midler og beføjelser,

løbet af det næste år, skal blandt andet bekæmpe bjørnekloen.

der er til rådighed. Men hvor de offentlige investeringer er begrænsede, viser det sig,

Ifølge Økologisk Råd vil man i løbet af få år kunne udrydde

at der er en betydelig spin off-effekt i form af følgeinvesteringer. Hver

planten, hvis fårene sættes ud i april i så stort et antal, at de kan

statslig krone investeret i helhedsorienteret byfornyelse har afledt en

æde de fremspirende skud af kæmpebjørneklo i takt med, at de

investering på faktor 5 blandt ejerne i området. Således har 674 milli-

skyder op. Med dette tiltag vil områdets rige dyre- og planteliv for-

oner offentligt investerede kroner medført 3 milliarder i private inve-

håbentlig blive bevaret på den fredede del af Sydhavnstippen - til

steringer.

glæde for de mange københavnere, der hvert år nyder naturen i

Kilde: Velfærdsministeriet

området. ”Vi er indgået i dette pilotprojekt, da får før har vist sig meget effektive som naturplejere. Vi håber, at de er meget sultne, så vi kan få has på de aggressive planter og bevare områdets mangfoldighed,” siger Hans Vasehus, havnebygmester i By & Havn, der

Yderområderne trækker i arbejdstøjet

ejer området. Kilde: By og Havn

Danmarkskortet skævvrides i disse år. Mens hovedstaden og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Mange steder står huse tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker. Men yderområderne har ikke tænkt sig at give op. I samarbejde med Realdania trækker landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu i arbejdstøjet for at vise, at der findes alternative veje til positiv udvikling i landdistrikterne. Under overskriften ’Mulighedernes Land’ begyndte kommunerne Thisted, Lolland og Bornholm i 2007 et partnerskabsprojekt med Realdania. I det forløbne år har kommunerne i dialog med borgerne undersøgt og analyseret deres forskellige lokale styrker og potentialer. På den baggrund har byrådene i de tre kommuner nu vedtaget en række demonstrationsprojekter, der skal realiseres i løbet af de næste 4 år. Eksempelvis satser Thisted Kommune på at udnytte deres særligt gode surferbølger og det unikke klitlandskab, så demonstrationsprojekterne skal gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første Nationalpark. ”Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier, som involverer det fysiske miljø. Mange af landsbyerne og landdistrikterne i de tyndt befolkede områder besidder store kvaliteter, som ikke findes andre steder, nu handler det om at udvikle de stedbundne ressourcer, så Danmark ikke skævvrides, men udvikles i parallelle om end forskelligartede spor,” siger projektleder i Realdania Karen Skou. Kilde: Realdania

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone Den 1. september åbner Danmarks første

Inden for miljøzonen bor 65 procent af

miljøzone i hovedstaden. Et miljøvenligt initi-

borgerne i Københavns Kommune og på Fre-

ativ, der skal begrænse trafikkens udslip af

deriksberg. Det er også her, at 85 procent af

ultrafine partikler, som hvert år er årsag til op

de to kommuners arbejdspladser ligger. Kører

imod 500 for tidlige dødsfald alene i Køben-

man ulovligt ind i zonen, lægger politiet og

havn og på Frederiksberg. Skiltningen, der

kommunerne op til en bødestørrelse på ca.

skal markere miljøzonen, er netop godkendt.

15.000 kroner til vognmanden samt yderlige-

I første omgang åbner loven om miljøzo-

re 5.000 kroner til chaufføren af køretøjet.

ner mulighed for at stille krav om partikelfiltre

Den endelige bøde fastlægges ved domstole-

på ældre tunge lastbiler og busser over 3,5

ne.

tons. Så det er køretøjer som disse, der per

Teknik og Miljøudvalget i Københavns

den 1. september i år skal være udstyret

Kommune har netop vedtaget at udvide mil-

med et partikelfilter og det nye miljøzone-

jøzonen til at omfatte hele kommunen. Bor-

mærkat i forruden, hvis de lovligt skal køre

gerrepræsentationen tager endelig stilling til

ind i miljøzonen. Indførelsen af miljøzonen

forslaget i august 2008. Ambitionen er, at

forventes at reducere luftforureningen fra de

udvidelsen af miljøzonen kommer til at gæl-

ultrafine partikler med knapt 20 procent på

de fra 1. november 2009.

under to år.

Kilde: Københavns Kommune

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Styrket forskning i Skov & Landskab Skov & Landskab på Københavns Universitet har netop udgivet Centerberetning 2007. Af beretningen fremgår det, at der er gode resultater og fremgang på de fleste arbejdsområder. Blandt andet har centret udgivet flere videnskabelige artikler, og interessen for de internationale uddannelser er steget. ”Efter centret har været igennem to større fusioner og organisationsomlægninger, er det glædeligt at se, at resultaterne nu begynder at vise sig i form af synergi inden for både forskning og undervisning. Vi har i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere opstillet nogle relativt ambitiøse måltal for ‘produktionen’, og vi kan konstatere, at der er god fremdrift i bestræbelserne på at nå disse mål,” siger centerdirektør Niels Elers Koch. Udover de traditionelle universitetsopgaver har centret også forskningsbaserede opgaver for tre andre ministerier, og det bevirker en væsentlig større bredde i de opgaver, som centret løser. ”Myndighedsbetjeningen er vigtig for centrets arbejde, blandt andet fordi vi herved bevarer en tæt kontakt med slutbrugerne af vores viden og med erhvervet. Også her viser beretningen, at vi leverer varen i forhold til aftalerne med de enkelte ministerier,” fortæller direktøren.

Sprøjtemidel-rester i Nissum Fjord I alt 20 forskellige ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter er fundet i Nissum Fjord, hvor forskerne for første gang har konstateret denne form for forurening i en dansk fjord. Ét stof, diuron, er skønnet at forekomme i en koncentration, der nedsætter fotosyntesen i ålegræs og skader plantens tilvækst. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing, som også har finansieret studiet. Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbrydningsprodukter af dem ender tilsyneladende i større antal i de kystnære områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i vandet ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland. Prøvetagningerne blev foretaget med ”passive prøvetagere”, der fanger eventuelle pesticider i vandstrømmen. Ved analyser af prøverne fandtes i alt 25 stoffer og nedbrydningsprodukter af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidler. De sidste fem stoffer er nitrophenoler, der dannes i atmosfæren ved fotokemisk reaktion mellem NOx og aromatiske kulbrinter. Blandt ukrudtsmidlerne forekom også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark, herunder atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af bl.a. atrazin peger på, at der fortsat sker en udvaskning af dette og

KL etablerer kvalitetsnetværk inden for teknik og miljø

andre forbudte stoffer fra jorden. www.dmu.dk

Alle landets kommuner er i gang med at indføre et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. KL opstarter i den forbindelse et kvalitetsnetværk for kommunerne inden for teknik og miljø med det formål, at kommunerne får rum til at sparre og erfaringsudveksle med hinanden. Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder, og det første møde afholdes d. 20 oktober 2008. På hvert møde vil der om formiddagen være to-tre faglige indlæg, der omhandler forskellige aspekter af arbejdet med at indføre et kvalitetsstyringssystem. Der vil også blive oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte kommuner har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer imellem de fysiske netværksmøder. Deltagelse i netværket koster 6000 kroner årligt. Der er fire netværksarrangementer inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan tilmelde to deltagere til. Det koster 500 kroner pr. ekstra deltager. Kommunerne skal være villige til at ”lægge hus” for et netværksmøde, hvor KL betaler udgifterne til forplejningen.

Gang i miljøgodkendelser Miljøminister Troels Lund Poulsen blev i slutningen af juni enig med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal færdigbehandle mindst 1200 godkendelser efter reglerne i husdyrloven i 2008. "Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de inden nytår færdigbehandler mindst 1200 sager. Der skal mere fart på sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der gerne vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet: Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre," siger Troels Lund Poulsen (V). Samtidigt viser en ny undersøgelse, at der faktisk er kommet skred i kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kommunerne har fx allerede nu færdiggjort over dobbelt så mange godkendelsessager i år, som kommunerne færdiggjorde i hele 2007.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Kommunalteknisk Chefforening søger ny sekretariatsleder:

Lille forening med store visioner Den ledende kraft for den kommunaltekniske sektor i Danmark, det er i al sin enkelhed ambitionsniveauet for KTC. At det ikke bare er kunstigt opskruede forventninger til egen formåen, vidner foreningens stærke engagement og indflydelse om. Foreningen er allerede kendt som en stærk samarbejdspartner, der kan sætte dagsordenen og kvalificere det politiske beslutningsgrundlag, såvel lokalt som nationalt. Den stærke medlemsskare repræsenterer - sammen med de associerede foreninger – en enestående viden og indsigt i det kommunaltekniske område og dermed også en solid platform for at realisere de ambitiøse visioner, som KTC netop har vedtaget. De gode relationer til medlemmer, samarbejdsparter og associerede medlemmer er i høj grad foreningens livsnerve og har derfor også høj prioritet. Lidt om foreningen Kommunalteknisk Chefforening er en forening, der består af topchefer for det kommunale område og har som formål at være talerør og udviklingsforum for sektoren. Foreningen har i alt 178 medlemmer og repræsenterer dermed langt hovedparten af de danske kommuner. I forbindelse med kommunalreformen har foreningen haft lejlighed til at revurdere sit grundlag, således at den i dag fremstår som en moderne forening, hvor fokus er på ledelse af den kommunaltekniske sektor.

KTC råder over sit eget medlemsblad, der i høj grad er respekteret for at være det medie, der sætter den faglige og ledelsesmæssige dagsorden for den kommunaltekniske sektor. Stillingen Sekretariatet består af i alt tre personer og er hjemmehørende i Silkeborg. Sekretariatslederen refererer direkte til bestyrelsen og har løbende tæt kontakt til formanden. Sekretariatslederen vil blive ansat på en overenskomst svarende til den, der gælder på det kommunale område. Som udgangspunkt forventes en årsløn på ca. 500.000 kr. ekskl. pension, men efter nærmere forhandling.

Job- og personprofil Oplysninger om foreningen kan findes på www.ktc.dk. Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kan rekvireres på foreningens hjemmeside eller på www.lundgaard-konsulenterne.dk. Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen på telefon 7542 4233/4034 8304 eller til formand, teknisk direktør i Frederikshavn Kommune, Mikael Jentsch 9845 5000. Ansøgningen sendes elektronisk til post@lundgaard-konsulenterne.dk eller med post til Lundgaard Konsulenterne, Puggaardsgade 4, 6760 Ribe, så den er modtaget senest tirsdag den 26. august 2008 kl. 9.00.

www.lundgaard-konsulenterne.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

EU støtte til regnvandsprojekt

partnere har forpligtet sig til en såkaldt fuldskalatest, er der store forvent-

Når de nye kommuner nu for alvor skal til at forberede sig på at leve op

regnvandsbassiner, som er i harmoni med omgivelserne i byen.

til kravene i EU's Vandrammedirektiv i 2015, kan det betale sig at finde

Ud af projektets samlede budget på 35 mio. kr. finansierer EU-LIFE den

løsninger, som er både effektive og smukke. Forurenende stoffer i regn-

ene halvdel og de tre kommunale partnere samt Miljøstyrelsen tilsam-

vand fra veje, hustage og andre overflader kan f.eks. renses i regnvands-

men den anden halvdel.

bassiner, der anlægges som kunstige søer. Ud over at forskønne bymiljøet

Kilde: www.silkeborgkommune.dk

ninger til at realisere visionerne om at sætte nye standarder for design af

er løsningen også billigere end bagefter at rense de søer, åer og vandløb, som i dag modtager de urensede og forurenende stoffer med regnvandet. Det konkretiseres i et nyt samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Århus Kommune, Odense Vandselskab, samt Aalborg Universitet og Århus Universitet. Parterne søsætter netop nu et treårigt udviklingsprojekt, som i alle tre kommuner afprøver tekniske løsninger i sammenhængende vandområder på tværs af store bydele. Netop fordi alle tre kommunale

Ny metode bag oprensning af en af Fyns største forureninger En ny metode, som Region Syddanmark tog i brug i juni, kan gøre rensningen af alvorlige jordforureninger med klorerede opløsningsmidler mere effektiv og samtidig spare tid. Metoden skal bekæmpe en af de største jordforureninger på Fyn ved at koge forureningen væk. Forureningen, der truer værdifuldt grundvand, stammer fra et tidligere renseri i Højby. Det er den første oprensning i verden, der kombinerer to kendte metoder, som hver for sig har vist sig at fungere godt. Oprensningen sker ved, at man varmer de øverste jordlag op ved hjælp af elektrisk opvarmede stålrør, der er boret ned i jorden. I de underliggende jordlag pumpes samtidig damp ned, så forureningen koges væk og samles op. "De samfundsmæssige perspektiver ved at kunne rense en så alvorlig forurening op, som den vi har her i Højby, er meget store. Samtidig kan erfaringerne nyttiggøres i mange andre sager" siger regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V). Kombinationen af de to metoder er ikke afprøvet før og vil derfor blive fulgt med stor interesse blandt fagfolk såvel herhjemme som i udlandet. Den valgte kombination af metoder er meget anvendelig, fordi den muliggør oprensning i tæt bebyggelse uden nedrivning af bygninger. Desuden er det en hurtig metode, sammenlignet med andre metoder. "Den forurenede grund i Højby er bebygget, hvilket ville fordyre og dels begrænse mulighederne for en oprensning med traditionelle rensemetoder," forklarer projektleder Hans Skou fra Jordforurening i Region Syddanmark. Oprensningen forventes at koste ca. 21 millioner kroner, som finansieres af Region Syddanmark. Miljøstyrelsen har desuden bidraget til projektet, da styrelsen forventer, at erfaringerne fra projektet kan bruges ved lignende jordforureninger fremover. Oprensningen vil være færdig til jul. Kilde: Region Syddanmark

Bedre tilgængelighed for handicappede 24 mio. kr. til tilgængelighed i 2008 Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved satspuljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængelighedspulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængelighedsforbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. I 2008 vil der blive uddelt 24 mio. kr. fra puljen. Hvem kan søge Tilgængelighedspuljen 2008 kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappede borgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettede servicefunktioner. Der ydes et fast tilskud på 25 pct. Tildelingskriterier Projektet skal som minimum opfylde et eller flere af de 8 bestemmelser i bygningsreglementet 2008, der vedrører tilgængelighed. Kravene drejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer, handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang og handicappladser. Tilgængelighedsforbedringer på rådhuse, sundhedsklinikker, jobcentre og kulturinstitutioner vil blive prioriteret. Praktiske oplysninger Ansøgere skal benytte ansøgningsskema. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Læs mere på www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje. Ansøgningsfrist er 1. oktober 2008.

LANDSDĂ&#x2020;KKENDE 3D BYÂŽ og ORTOFOTO DANMARKÂŽ I 2008 MBODFSFS BlomInfo A/S to nye landsdĂŚkkende produkter.

3D BYÂŽ og ORTOFOTO DANMARKÂŽ er selvstĂŚndige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke. 3D BYÂŽ fremstilles i ďŹ&#x201A;ere versioner: t FOLMF LMPETNPEFMMFS NFE nBEF UBHF t LMPETNPEFMMFS NFE TJNQMF UBHF t LMPETNPEFMMFS NFE TJNQMF UBHF PH med tilfĂ¸jet â&#x20AC;&#x17E;tag-udstyrâ&#x20AC;&#x153;, t BWBODFSFEF OÂ&#x201C;KBHUJHF NPEFMMFS NFE GBDBEFGPUPT CZVETUZS PH USVF ortofotos. ORTOFOTO DANMARK fremstilles pĂĽ grundlag af farveCJMMFEFS EFS PQUBHFT NFE 7FYDFM UltraCam digitale kameraer i forĂĽret/sommeren 2008. 1JYFMPQMÂ&#x201C;TOJOHFO FS DN

MasnedĂ¸gade 20 2100 KĂ¸benhavn Ă&#x2DC; Tlf.: 70 20 02 26 blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk

True MĂ¸llevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 22 04 26 nvp@blominfo.dk www.blominfo.dk

Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du? - nu kommer de med motorer i energiklasse 1. Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere. Hydrovars nye software giver mange muligheder: ʌ Trinløs hastighedsregulering ʌ Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper ʌ Alternering imellem pumperne ʌ Ekstern start og stop ʌ Ekstern ændring af set punkt ʌ Tørløbssikring ʌ Modbus kommunikation indbygget ʌ Op til 22 kW ʌ Udkobling ved lavt flow

For yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960

www.flygt.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

Politisk kommentar

Den nye motorvej i Midtjylland skal også krydse Gudenåen.

Silkeborg skal have en motorvej! Midtjylland mangler motorvejen, men Silkeborg skal leve med konsekvenserne af den og forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal løsning!

vi bare siger tak for overhovedet at

også udskiftes, så vi får to smukke

have fået en beslutning.

vejbroer, som klæ’r og ligner hinan-

Planlægningsarbejdet skal nu i

den.

gang, og vi er helt parate til at

Vi vil også have en støjafskærm-

bidrage. Næste skridt er, at vi hur-

ning der er optimal i forhold til, at

tigt får afsat penge på anlægsloven,

motorvejen går igennem bymæssig

så vi kan få den motorvej igennem

bebyggelse. Kort sagt – når flertal-

Silkeborg by. Vi har oplevet et

let har sagt A, så må de også sige B

overgreb i forhold til Silkeborgs

– og sikre, at der afsættes penge

/ Af formand for Plan- og Miljøudvalget og

egne ønsker – nu vil vi høres, når

nok til en fremtidssikret linieføring,

viceborgmester Hanne Bæk Olsen (S),

selve udformningen af vejen skal

der tager hensyn til mennesker og

Silkeborg Kommune

besluttes og føres ud i livet. Nu skal

miljø. Det skylder de hele Midtjyl-

folketingets politikere – som ikke

land, som mangler motorvejen, og

skal leve med linieføringen – høre

det skylder de Silkeborg, som skal

Silkeborg skal have en motorvej.

efter. Motorvejen skal udformes og

leve med resultatet. Hvis statsmini-

Endelig! Vi skal bare ikke have den

gennemføres, så den også er den

motorvej, som et flertal af borgerne

gode løsning om 25 år. Det vil sige,

og politikerne ønsker. Vi skal have

at når motorvejen skal krydse over

den linieføring, som statsministeren

steren ikke lever op til sit løfte til Formand for Plan- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Hanne Olsen.

Silkeborg om, at prisen på motor-

Gudenåen (ja, det skal den altså

sted, hvor Silkeborg Langsø glider

”gennempløjningen” af byen skal

har sat alt ind på, var den rigtige -

stadigvæk!) skal det ske over en ny

ind i selve Gudenåens løb.

løses optimalt, så er det ikke kun

for ham. Vi ved nu, at der er flertal

vejbro. En smuk, enkel bro, som

for den linieføring i Folketinget. Og,

underordner sig Gudenåen og det

rer Gudenåen på samme sted, og

Lad os så komme i gang – så vi har

nu er vi kørt så møre i Silkeborg, at

øvrige landskab på dette vigtige

denne gamle vejbro skal naturligvis

motorvejen klar om 10 år.

Den nuværende rute 15 passe-

vejen ikke er afgørende, men at

løftebrud – så er det omsorgssvigt!

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC årsmøde 2008 i Odense

Klima – mellem teknik og politik! Klima er én af de spændende og højt prioriterede opgaver, der kan bidrage til at skabe ny synlighed for teknik- og miljøområdet. /Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kom-

oplæg om Klima Camp DK 08, både

gerne. Årets årsmødearrangement

To dage

på formiddagens konference og

er næste skridt i udviklingen af års-

Overordnet set bliver de 2 dage

eftermiddagens temakonferencer og

mødet. Det indebærer dels at kon-

inddelt således at der på førsteda-

være med til at videreudvikle og

ferencen afvikles over 2 dage og

gen fokuseres på det offentlige og

diskutere ideerne. Samarbejdsfor-

dels, at målgruppen udvides. Kon-

private samspil, hvor konferencens

men – processerne og dyrkelsen af

ferenceprogrammet tilrettelægges,

deltagere gennem styrede proces-

netværk med udspring i de faglige

så det er relevant for KTC-medlem-

ser – faglige oplæg og alternative

temaer, giver deltagerne – både fra

merne, KTCs faggrupper og med-

arbejdsformer, udarbejder et fælles

mune og chef for Teknik & Miljø Jesper Brandt, Gre-

virksomheder og

aktionskatalog med

ve kommune, begge KTCs bestyrelse.

kommuner et

årsmødets faglige

spændende ind-

tema i højsædet. På

hold og mulighed

andendagen inte-

for at dyrke net-

greres den nye

værket. Virksom-

viden i KTCs egne

På de foregående sider kan du

hedernes delta-

rækker – i faggrup-

læse annonce for KTCs årsmøde

gelse i årsmødet

per og KTC Kredse-

2008. Vi har vist alle næsten fået

ændres og indgå

ne og der skrues op

nok af klima - på overskriftsplanet i

i den ramme, der

for ambitionerne

hvert fald - og derfor er der i pro-

skabes for lige-

gennem intern stra-

grammet også lagt vægt på at

værdig debat og

tegiudvikling, ledel-

temaerne uanset deres klima- ord-

dialog.

sestemaer og

lyd, bliver hægtet uløseligt sammen

Klima Camp

spændende indspil

med organisation og ledelse gene-

DK 08 blev

udefra. KTC-med-

relt, ligesom det er et mål at

afholdt i maj

lemmerne får mulig-

afdække hvordan klimadebatten på

måned i et sam-

godt og ondt lever sit liv midt imel-

arbejde mellem FRI og Dansk Mil-

lemmer af KTCs associerede fore-

deres regionale og personlige net-

lem teknik og politik.

jøteknologi.

ninger samt kommunernes rådgive-

værk og afholder på 2. dagen lige-

re og private samarbejdspartnere.

ledes KTCs generalforsamling.

Tæt på Klima Camp DK 08

Udvidet målgruppe

På KTCs årsmøde kan man også

KTC satte i 2006 en udvikling af

seneste års dalende interesse fra KTC

Du kan finde program og tilmel-

komme tæt på Klima Camp DK 08

foreningens årsmøde i gang – med

medlemmernes ægtefæller, således

dingsblanket på www.ktc.dk

og de anbefalinger og ideer som

fokus på mere debat og dialog og

at der ikke længere laves særlige

kom ud af campen. Du kan høre

netværksdannelse mellem delta-

arrangementer for denne gruppe.

hed for at dyrke

KTC tager konsekvensen af de

Krüger A/S i Danmark og Norden ►

Over 600 engagerede medarbejdere

►

Helhedsorienteret samarbejdspartner til kommuner og industrier

►

10 specialiserede datterselskaber, bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark

Innovative løsninger og teknologier ►

Til drikkevand, procesvand, aﬂøbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning

►

Mere end 250 patenterede teknologier: Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv.

Utallige referencer ►

København, Randers, Draguignan, Odense, Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv.

Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vandog spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et eﬀektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia ffamilien, verdens førende selskab inden for vandog spildevandsbehandling. v Med d den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier.” Leif Bentsen, direktør for Krügers danske division

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Teknik og miljø til salg De tekniske forvaltninger har bunker af spændende opgaver og mangler blot unge kvikke hoveder til at løse dem.

muner. Der er mangel på vejinge-

Privat eller offentlig

niører, spildevandsingeniører,

”Det er rift om byggesagsbehand-

byplanlæggere og byggesagsbe-

lerne,” fortæller Carsten Leth.

handlere,” forklarer Ole Møller. ”Og jo længere væk fra uddannelsesstederne kommunerne ligger, jo sværere er det at tiltrække

/ Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s

kvalificerede ansøgere.” Derfor sætter KTCs faggruppe

”Byggeboomet og den manglende arbejdskraft giver længere sagsbehandlingstider for borgerne.” I stedet bliver der brugt konsulentydelser fra private rådgivere, og det er et godt supplement til den

for Ledelse, Kompetence og Orga-

manglende arbejdskraft. Der er dog

Det er sommer i Danmark. Solen

nisation fokus på rekruttering.

stadig områder, hvor det er nød-

skinner fra en skyfri himmel. Vejen

Gruppen er i fuld gang med at få

vendigt at have den tilstrækkelige

mod Roskilde Rådhus bugner af

udviklet en udstillingsstand til nogle

kompetence in-house.

afslappede, ferieklædte unge, der

af de mange job- og karrieremes-

som lemminger trækker i en ret-

ser, der afholdes rundt om i landet.

med at have den nødvendige byg-

ning – mod festivalpladsen fuld af

Det har været en opgave, som fag-

herrerådgivning selv,” lyder det fra

musik og gang i den. På Rådhuset i

gruppen har prioriteret højt. KTC

Ole Møller og peger ud gennem

Roskilde sidder Teknisk direktør Ole

har valgt at bidrage med økono-

vinduet på den store byggeplads,

Møller og driftschef Carsten Leth fra

misk støtte til projektet.

der på et tidspunkt skal blive til stor

”Vi har langt bedre erfaringer

Albertslund. Begge sommerklædte.

tilbygning til rådhuset, så den fusio-

Ole Møller er i ført det obligatoriske

nerede kommune kan samle alle

orange festivalarmbånd og tilhøren-

sine administrative medarbejdere

de T-shirt. Festivalen er en af de

KTC på jobmesser

mange farverige opgaver, der gør

Der er foreløbigt reserveret

det sjovt at være ansat i den tekni-

plads på følgende messer:

ske forvaltning i Roskilde. Det er

Økonomi KTC finansierer udviklingen af et samlet udstillingskoncept og tilhørende stand. Kommunerne tilbydes en udstillingspakke, der indeholder: - pressepakke - annoncemateriale - udstillingsavis med gode portræthistorier af unge medarbejdere - visitkort til udstillere - udstiller T-shirt - fælles coaching af udstillere - deltagergebyr Pakken vil komme til at koste ca. 20.000 kr. ex. moms.

på én adresse. ”Vi kan sagtens lægge projektering og byggemodning ud til private

planer, men kendskabet til lokale

firmaer, men selve styringen vil vi

forhold og den politiske proces lig-

måske ikke lige de unge på vej til

Aalborg den 7-8. oktober

altså gerne have hånd i hanke

ger i forvaltningen. Og det er den

musikfest, som samtalen handler

Odense den 23. oktober (fore-

med. Vi kender det politiske system

opgave, vi skal ud at sælge til de

om, men manglen på unge hove-

løbig accept)

og rammerne, så den del er vi

unge mennesker.”

der i de tekniske forvaltninger er et

Århus d. 6. november (i første

meget bedre til.”

stigende problem.

omgang på venteliste)

”Enig,” supplerer Carsten Leth.

heder kan løse mange opgaver,

Lyngby marts 2009

”På samme måde kan man godt

men ejerskabet til en proces eller

købe hjælp til udarbejdelse af lokal-

et projekt har kommunen. Det er

”Der er stadig større rekrutteringsproblemer i de danske kom-

De private rådgivningsvirksom-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

Teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune og driftschef Carsten Leth fra Albertslund vil have flere unge hoveder i de tekniske forvaltninger.

medarbejderne, der styrer proces-

tekter, der udfylder ingeniørstillin-

sen igennem fra planlægningsfasen

ger, fordi de har meget fokus på

over første spadestik til projektet

proces og projektstyring” siger Ole

Yderligere information

Møller.

I august vil der blive udsendt en samlet beskrivelse til alle tekniske

står funklende og færdigt, som den rådhusbygning vil gøre om føje år.

Til gengæld stiller de unge krav,

På samme måde er det alfa og

og de er ikke så længe i samme

omega for lokalplansprocessen, at

job eller samme kommune som de

det er kommunens egne medar-

var en gang. Som en del af forar-

bejdere, der er tovholdere.

bejdet med at finde de rigtige bud-

direktører og chefer. Af hensyn til den videre planlægning, så er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding. Flere oplysninger kan fås hos:

skaber til det kommende udstil-

Ole Møller Roskilde Kommune telefon 46 31 34 00,

De dygtige unge

lingsmateriale, er der blevet afholdt

mail olemo@roskilde.dk

Nye uddannelser, anderledes krav

en workshop med unge medarbej-

og mangfoldighed betyder, at de

dere i Albertslund, Høje Taastrup og

Carsten Leth, Albertslund Kommune telefon 43 66 04 66,

Roskilde.

mail carsten.leth@albertslund.dk

unge i dag kan arbejde på tværs af faggrupper. De har fokus på proces og er fagligt kompetente.

Resultaterne herfra taler deres tydelige sprog. De unge er målret-

Jens Stærdahl, Roskilde Kommune, telefon 46 31 34 04 ,

tede, og hvis ikke forholdene er i

mail jensst@roskilde.dk

ge og selvstændige. Jeg har også

orden, så er det videre til næste

(projektsekretær)

haft held med at ansætte folk med

sted.

”Mange af dem er bare så dygti-

en lidt anden baggrund, end dem

”De er der ikke så lang tid. Der

der er gået på pension fra stillinger-

er hurtigere omsætning af unge

ne. Fx. har vi nogle landskabsarki-

medarbejdere.

Lone Misfeldt, Tankegang a-s, telefon 70 12 44 12, mail lone@tankegang.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Det siger de unge

”Vi skaber virkeligheden”

Som del af det indledende arbejde med at finde de rigtige budskaber

De unge oplever, at der er mulighed for både at være i dialog med

afholdte Fagruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation sam-

borgere og politikere. Som ansat i kommunen er man tæt på den

men med Tankegang en workshop med unge nyansatte fra Alberts-

politiske proces. Det er spændende at arbejde i en politisk organisati-

lund, Høje Taastrup og Roskilde.

on, og der er ikke to dage, der er ens.

Deres budskaber var blandt andet: ”Tag udgangspunkt i vores kompetencer.”

”Arbejdstiderne passer til familielivet”

De unge vil have indflydelse både på opgaver og arbejdsplads. Umid-

De unge oplever, at der bliver taget hånd om dem. Det er ok også at

delbart kan kommunen opleves som et stift system, hvor der er man-

vil have en familie, og der er mulighed for, at mænd også kan holde

ge arkivskabe og stempler samlet. Det kommer blandt andet til udtryk

barsel.

i jobannoncerne. ”Stort udviklingspotentiale” ”I er for dårlige til at sælge jer selv”

Der er gode muligheder for efteruddannelse, og man får hurtigt

Der mangler forståelse for, hvad er det for typer af opgaver, som kom-

ansvar for større opgaver. Samtidig er de unge også utålmodige. De

munerne har. Det gælder både blandt de studerende og undervisere.

sidder ikke og venter på at få indflydelse – de går målrettet efter den.

Samtidig tænker kommunerne ikke altid over, hvem de sender ud for

Og de bruger deres netværk til at tage referencer på kommende

at repræsentere dem i undervisning eller foredrag. De gamle tørvetril-

arbejdspladser.

ler sælger ikke billetter hos de unge og er med til at opretholde det lidt forstokkede, matadoragtige billede, som både de unge og deres omgangskreds har af kommunen som arbejdsplads.

Flere af de unge nyuddannede ser et job i den tekniske forvaltning som en karrieremulighed. De

og de faglige miljøer er blevet

ge i andre sammenhænge, har

vores arbejdsplads. Det er både

større og mere spændende.

nemmere ved at tiltrække virksom-

ved middagsselskaber, når vi er

heder, borgere og kvalificerede

ude som censorer og i mange

”Rekruttering og fastholdelse er

opbygger de nødvendige kompe-

et indsatsområde. Det er tydeligt, at

medarbejdere. Det er et langt sejt

andre sammenhænge,” fortsætter

tencer og har gode muligheder for

vi skal gøre noget,” siger Ole Møller.

træk, som kommunerne står over-

Ole Møller.

en videre karriere i andre kommu-

”Derfor har vi bedt Tankegang

for. Udstillingen på jobmesserne er

”Ja, vi skal tænke over, hvem vi

ner eller i den private sektor,” for-

om at hjælpe os med at lave en

kun et lille bidrag. Samtidig opfor-

sender ud som repræsentanter for

tæller Carsten Leth.

udstilling, der kan bruges på de

drer de to chefer alle deres kollega-

vores arbejdsplads. De unge med-

mange jobmesser.”

er til at åbne dørene for de unge.

arbejdere, som vi indledningsvis

Det kan ske ved at tage praktikan-

har talt med, havde flere skrækhi-

Jobmesser er første skridt

”Kommunerne er jo ikke kendt

Derfor er det så vigtigt at vise, at

for at brande sig, men vi har man-

ter eller stille sig til rådighed med

storier om deres møde med kom-

den tekniske forvaltning er en

ge gode projekter som fx vores

specialeemner og måske en speci-

munalt ansatte i forbindelse med

spændende arbejdsplads med højt

arbejde med klima,” tilføjer Carsten

aleplads.

deres studie,” forklarer Carsten

til loftet. De mange nye storkom-

Leth.

muner giver nogle helt nye muligheder. Der er plads til flere opgaver,

”Alle os, der er ansat i den tekni-

Begge er enige om, at kommuner, der er kendte for et godt ima-

ske forvaltning, har en opgave med at fortælle de gode historier om

Leth. ”Vi er alle ambassadører for vores fag.”

BYGGESAG SAD M INISTRATIO N

Hvor svært ka’ det være? Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan give det nødvendige overblik. BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte projektregnskabsværktøj. Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa eller ring til os på 70 12 06 00.

Veolia Water Solutions & Technologies ►

Over 250 patenterede teknologier

►

7 700 medarbejdere, heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere

►

120 selskaber i 55 lande

►

Krügers moderselskab og en division i Veolia Water

Veolia Water ►

Verdens førende inden for services til vandog spildevandssektoren

►

83 000 medarbejdere

►

Specialiseret i drift af vandog spildevandsanlæg med 5.000 driftskontrakter i 60 lande

►

En division i Veolia Environnement

Veolia Environnement ►

Specialiseret i helhedsløsninger på miljøområdet

►

Består af ﬁre divisioner: Veolia Water, Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport

►

300 000 medarbejdere, heraf er 800 alene ansat til forskning og udvikling

Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vandog spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et eﬀektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden forr vandog spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Danske Parkdage 2008

Natur og kultur! Konflikten mellem bevaring og fornyelse er et af temaerne Danske Parkdage 2008 som afholdes i Helsingør i dagene 8. til 10. september. / Af Micharl Nørgaard

Over de sidste par år er konfe-

forladt værftområde og til den for-

rencen også blevet et mødested

anstående realisering af projektet.

for kommunalpolitikere med inter-

Projektet har også skabt konflikter

esse for området; man er godt på

og var også grundlag for et nyt parti.

vej med at skabe en god platform for dialog med politikerne og et

Læs interview fra Helsingør på

temaer på området. Et af temaerne på konferencen

Kommunale Park- og Naturfor-

de efterfølgende sider.

valtere er en faglig interesse-

Byudvikling og parkforvaltning

1955. Foreningen har en række aktiviteter og er bl.a. med i

Og så har vi også et par artikler, der

række udvalg, komitéer og

rum, hvor politikerne kan komme tættere på nogle af de vigtigste

Fakta om Kommunale Park- og Naturforvaltere

forening, der blev stiftet i

Arrangørerne bag Danske Parkdage

er ”bevaring og fornyelse” og da

sætte fokus på nogle af de oplæg

arbejdsgrupper og i samfunds-

er Kommunale Park- og Naturfor-

Helsingør er vært for årets udgave

der er på konferencen Danske

debatten om offentlige friarea-

valtere og Skov & Landskab ved

af Danske Parkdage, så er Projekt

Parkdage. Læs de spændende

ler, og formidler artikler herom

Københavns Universitet. Arran-

Kulturhavn Kronborg og erfaringer-

artikler med direkte relevans til kon-

til bl.a. tidsskriftet "Teknik &

gørerne har indfanget nogle af de

ne herfra udgangspunkt for et af

ferenceprogrammet, bl.a. om

Miljø - Stads- og havneingen-

mest spændende og relevante

temaerne på konferencen. Vi har i

bæredygtig byudvikling i en tid,

iøren". Sidst men ikke mindst

temaer på park og naturområdet

den anledning været i Helsingør og

hvor store arealer hvert år inddra-

arbejder foreningen for at sikre

lige nu og programmet giver mulig-

taget en snak med borgmester Per

ges til byområde på bekostning af

en god kontakt og erfaringsud-

hed for at diskutere og høre erfarin-

Tærsbøl som du også kan møde på

skov og natur. Læs også 10 gode

veksling mellem foreningens

ger om alt fra borgerinddragelse til

konferencen. Tærsbøl fortæller i

huskeregler, når man skal udarbej-

medlemmer.

parkforvaltning og driftskontrakter.

interviewet om den lange vej fra et

de driftskontrakter på parkområdet.

UDDRAG FRA PROGRAM Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen der binder byen og borgen sammen Tina Elkjær Christensen, projektkoordinator, Kulturhavn Kronborg Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt MDL Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolution Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker

DANSKE PARKDAGE

Natur og kultur – i Danmark og internationalt 8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør

Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskab Malene Hauxner, professor, Skov & Landskab Byen som mødested Lars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects Public participation and private involvement in park management in New York City Adrian Benepé, Park Commissioner, New York City Department of Parks and Recreation Regeringens politik på park- og naturområdet Miljøminister Troels Lund Poulsen

PARALLELLE SESSIONER Samarbejdsformer i forvaltningen – intern drift, udlicitering og partnerskaber Samlet park- og naturpolitik og hvordan omsætter man politikken til konkrete planer og handlinger, fx perspektivplaner Proﬁlering af den kommunale park- og naturforvaltning Bæredygtig byudvikling – byvækst uden byspredning i det åbne land eller i byens grønne områder

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008.

ARRANGØRER

Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det traditionsrige arrangement. Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 ﬁre aktuelle emner: Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen. Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale park- og naturforvaltninger. Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning. Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne.

Skov & Landskab, Københavns Universitet Kommunale Park- og Naturforvaltere

SE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Tærsbøls vision:

Fra værftsby til kulturel by! Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg, som har været 25 år undervejs, siden byens gamle hjerte skibsværftet - blev nedlagt i 1983. Det har været en sej kamp, men han er sikker på, at det vil give et stort løft til byen.

”Det her giver en synergi-effekt. Her sidste uge (slutningen af juni, red.) kunne vi offentliggøre, at Øresundsakvariet – som også ligger her – også barsler med nogle tanker. Det er et projekt til 300 millioner, hvor de vil udvide i det område og lave noget helt unikt. Det giver altså noget synergi, men det trænger vi også til. Helsingør er jo ikke en industriby mere, som den var i gamle dage; vi skal leve af turisterne og af handelsliv. Vi kommer jo ikke til at leve af fabrikationsvirk-

/ Af Kristian Jørgensen

somheder mere. Jeg er helt sikker på, at i indre by, specielt nede omkring havnen, der vil ske en masse i de kommende år.”

Tiderne hvor Helsingør Havn summede af larmen fra stål, svejseapparater og beskidte værftsarbejdere

Helsingør er en turistby

er for længst forbi. Nu er Helsingør

Helt tilbage i 1989 ville Per Tærsbøl

Havn noget, turisterne kører forbi

gerne have opført 60.000 kvadrat-

for at komme ud til det verdensbe-

meter boliger, hotel og kongres-

rømte Kronborg Slot, mens havnen har fået lov at sygne hen.

Borgmester Per Tærsbøl foran Kronborg, der skal fremhæves med det storstilede projekt ’Kulturhavn Kronborg’.

”Det er lige over 25 år siden, vi

center på værftets gamle område. Det fik han ikke lov til, og i bakspejlet kan han godt se, det var forkert,

lukkede værftet, og så har det ligget

Per Tærsbøl, konservativ borgme-

Havn, og borgmesteren er sikker

for så var Kronborg blevet gemt helt

mere eller mindre ubrugt hen, og vi

ster i Helsingør siden 1994 og

på, at Kulturhavns-projektet vil løfte

af vejen. Men der er Kulturhavnen

har haft mange tanker om ditten og

medlem af byrådet helt tilbage fra

hele byen til et nyt niveau, når det

og Kulturværftet mere i respekt for

datten, og ingenting af det er blevet

1974.

hele står klar i 2012. Og han ser

Kronborg, samtidig med at man får

allerede tegn på, at Kulturhavnen

trukket mere liv og mennesker ned i

realiseret. Der må helst ikke ske

Men det ændrer sig nu endelig.

forandringer – alle er så konservati-

I september tages første spadestik

vil trække endnu mere udvikling

den ende af byen, der indtil nu har

ve, at de stemmer på mig,” siger

til en total omlægning af Helsingør

med sig til havneområdet:

været den døde ende. Problemet

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 29

har været, at der ikke var noget liv

Helsingør har ellers altid båret

mellem Kronborg og byen, så de to

præg af at have været en værftsby.

ting har ligget adskilt, og derfor har

Tidligere kom alle drenge i byen i

Ombygningen af Helsingør Havn består af fire dele:

man heller ikke fået udnyttet hele

lære på værftet, men det er nu 25

1) Kulturhavnen: Genskabelse af Kronborgs forsvarsanlæg med

det potentiale, der ligger i de mange

år siden, værftet lukkede, og byen

turister, der besøger Kronborg.

opførelse af bastioner, volde og Von Scholtens Ravelin, som

har en af de højeste gymnasiefre-

tager pladsen fra den nuværende dokhalvø i havnen. Samtidig

”De kommer i busser, og så

kvenser i landet. Alligevel er det en

moderniseres havnen med nye pladser og kajanlæg, blandt

kører de ind på Kronborg, og så er

smule vemodigt for Per Tærsbøl, at

andet en ny og større Kongekaj, hvor Kongeskibet kan lægge til.

det bal forbi. Det kommer vi til at

man nu siger farvel til noget af det

Hensigten med projektet er at fremhæve Kronborgs placering,

vende rundt på, forstået på den

sidste fra værftsbyen Helsingør.

måde, at når alt det her bliver lavet,

”Jeg var borgmester i de tre

binde byen og slottet mere sammen og skabe mere liv i havneområdet. Projektet har en pris af 291 millioner kroner.

så bliver der også andet end Kron-

måneder, hvor værftet skulle lukkes,

2) Handels- og Søfartsmuseet: Som erstatning for det nuværende

borg at kigge på – Handels- og

og det var fandeme ikke sjovt. I 94-

museum på Kronborg etableres et helt nyt, banebrydende

Søfartsmuseet for eksempel er

95 væltede vi de store haller nede

søfartsmuseum i en nedlagt dok mellem Kronborg og det kom-

noget helt unikt,” siger Per Tærsbøl.

på den grønne plet. Det var en

mende Kulturværft. Det oprindelige budget på 135 millioner

vemodig oplevelse, jeg slet ikke ville

kroner indså man hurtigt var for lidt, men i juni blev der givet

Helsingør kommer til at leve af i

have været foruden. Der stod 200

tilsagn om 212 millioner kroner samt midler til senere indret-

fremtiden, fordi de store virksomhe-

værftsarbejdere og jeg dernede, og

ning af museet og etablering af byggepladsen, mens opførel-

der ikke længere ligger i byen. Der-

så stod vi der og fik et par bajere, og

sen står på.

for fokuserer man udviklingen på

så græd nogen af dem en lille tåre,”

det kulturelle område, hvor udviklin-

siger den lune borgmester.

værftsbygninger laves om til et kulturcenter med bibliotek og

en enlig svale. Blandt andet vil man

Det har været op ad bakke

mune står alene for finansieringen af de 260 millioner kroner.

også udvikle byens lystbådehavn,

Det har nu ikke været nemt at nå

4) Udvikling af Kronborg Slot: For at styrke slottets status som ver-

der er en af Danmarks to største.

hertil, erkender Per Tærsbøl. Gen-

densarv sættes der fokus på liv, aktiviteter og historiefortælling.

Han mener, at det er turisterne,

3) Kulturværftet: Der anlægges en stor værftsplads, og de gamle en multisal til koncerter, teater og kongresser. Helsingør Kom-

gen af havneområdet ikke vil blive

nem flere år har der været diskussi-

Forventet samlet pris for perioden 1998-2010 på 250 millioner

er en værftsby mere, vi er en kultu-

on om Kulturværftet og Dokhalv-

kroner.

rel by,” siger borgmesteren.

øen (som omtales andetsteds i bla-

”Vi må indstille os på, at vi ikke

Helsingør Havn som den så ud før i tiden, da der var værft. Halvøen er nu ryddet for bygninger og er i stedet grønt areal.

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

det), og ifølge Tærsbøl selv har der

hvis ikke man havde ladet nogen

anlægsstop og driftsstop og fanden

kassen ved årsskiftet og ikke har

været mindst 1.000 læserbreve,

komme med nogle ideer og få

og hans pumpestok. Det man så

skullet låne til byggeriet.

der har skældt ham ud over det

dem gennemført, så havde vi boet

kan sige er, at alle de her ting hæn-

kommende projekt. Men han for-

i jordhuler endnu. Det skulle jeg

ger sammen. Staten er involveret i

også, at en del af kritikken er et

nemmer, at stemningen vender sig,

nok ikke have sagt.”

det, Handels- og Søfartsmuseet

politisk spil, og at mange politikere

Den 68-årige borgmester tror

kommer ikke, hvis ikke vi laver

bruger sagen til at køre sig i stilling

finansieringen, men der er slet ikke

vores, og Realdania kommer heller

til næste valg. For Kulturhavnen har

for at sige det pænt. Men nu kan vi

et problem, hævder Per Tærsbøl.

ikke, så det hænger sammen i en

ikke været en vindersag blandt væl-

begynde at høre, at folk siger ’det

Snarere tværtimod.

pakke, hvor staten er involveret.

gere, hvilket man også kan se af de

jo tættere på projektet kommer. ”Det har da været op ad bakke

En del af kritikken er gået på

Det hele hører jo sammen, så der-

over 13.000 protestunderskrifter i

inkarnerede modstandere – der

er jo det store problem, at vi har

for får vi nok lov at bygge,” siger

en by med 34.000 indbyggere

må jo ikke ske noget. Jeg kom til at

penge til at bygge, men staten

Tærsbøl og tilføjer, at Helsingør

(kommunen 61.000).

sige i en fjernsynsudsendelse, at

siger, at vi ikke må nu. Nu er der jo

Kommune havde 528 millioner i

er nok ikke så ringe’. Men der er

”Vi har pengene til det her. Det

”Det her kostede mig 6.000 stemmer sidste gang ved valget. Forrige gang bar jeg 12 af vores 13 mandater ind i byrådet, og sidste gang fik vi 9, og det var Kulturværftet,” siger Tærsbøl, der dog stadig tror på projektet trods modgangen: ”Jamen, to år efter det her er bygget, så står alle sammen og klapper i deres må hænder og siger ’det har vi sagt hele tiden’. Nu kommer de farende alle sammen, og der er jo næsten størst interesse udefra. Du bliver jo aldrig profet i din egen by.” Læs mere om Kulturhavns-projektet i artiklen ”Kronborg får nye naboer” af Kulturhavnens Projektleder Tina Elkjær Christensen. Du

Kronborg blev før i tiden gemt helt af vejen for værftet. Selvom der nu ikke længere er værft, skal byens vartegn endnu mere frem i lyset.

finder den på www.teknikogmiljo.dk

M8 ^f[b\e[\cj\ jbXY\i ep\ dlc`^_\[\i% @ d\i\ \e[ (, i _Xi m` ]a\ie\k bXcb ]iX Ék\be`jb mXe[É% El \i mfi d\kf[\ M8$^f[b\e[k k`c Xk fd]Xkk\ 8CK M8IDK M8E;% ;\k Y\kp[\i Xk \e _m`cb\e jfd _\cjk \a\e[fd bXe dfek\i\ \k >lc[X^\i Ycµ[^µiè^jXec´^ g _\c\ mXidkmXe[jèjkXccXk`fe\e% ;\k Y\kp[\i f^j [l `bb\ d\i\ Y\_µm\i Y\bpdi\ [`^ fd iµi# Y\_fc[\i\# _Xe\i# Yilj\i\ f^ Õ`j\i [\i bXcb\i k`c% ;\k ^`m\i ]íi\ íî\cj\i f^ Y\[i\ µbfefd`% Bc`b è[ g nnn%^lc[X^\i%Zfd f^ ] d\i\ Xk m`[\ % <cc\i iè^ k`c mfi\j ble[\Z\ek\i +/(* ++''# [\i j`[[\i gXiXk k`c Xk _aćg\ [`^ d\[ Xk Ôe[\ [\e cµjeè^ [\i gXjj\i Y\[jk k`c a\i\j Xec´^% <cc\i bfekXbk [è cfbXc\ MMJ èjkXccXkµi f^ X]kXc dfek\iè^% >lc[X^\i 8&J% ?\ai\mXe^ ($,% *+,' 8cc\iµ[% Kc]% +/(* ++''% nnn%^lc[X^\i%Zfd

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Helsingør:

Konflikten om Kulturhavnen Kulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør. 13.000 borgere har skrevet under på en protest mod Kronborgs nye ravelin, der erstatter en nuværende halvø i havnen, og det nye kulturhus i det gamle værft har delt både byen og byrådet.

Protesterne har først og frem-

skal betale hele Kulturværftet til

flytte et velfungerende bibliotek,”

mest været rettet mod Kulturværf-

260 millioner og 52 millioner til

siger Jan Ryberg og henviser med

tet, der skal opføres, hvor det gam-

Kulturhavnen.

det sidste til, at Kulturværftets pri-

le værft hidtil har stået, og ned-

”Grundidéen i at lave forskøn-

mære funktion bliver at huse byens hovedbibliotek.

læggelsen af den såkaldt Dokhalvø,

nelse af området og få tingene til at

som tidligere husede værftshaller,

hænge bedre sammen, så det bli-

Jan Ryberg mener som flere

og hvor man nu har et grønt areal

ver en mere naturlig del af Helsin-

andre modstandere, at placeringen

til koncerter, kræmmermarkeder og

gør by og havn, den er jeg sådan

af biblioteket på havnen er fejlagtig,

andet. Og så er der lige det med

set med på. Men jeg er ikke med

fordi et bibliotek ikke kan give turi-

pengene – budgettet er efterhånd-

på finansieringsmodellen, jeg er

ster og byens borgere en kulturop-

en løbet op i over en milliard kro-

ikke med på at nedlægge Dokhalv-

levelse på den mest attraktive

ner, hvoraf Helsingør Kommune

øen, og jeg er slet ikke med på at

plads i byen. Den anden af hoved-

/ Af Kristian Jørgensen

Kulturhavn Kronborg og det tilhørende Kulturværft har sat sindene i kog i Helsingør. Et nyt kulturhus på den gamle værftsgrund og en ombygning af havnen, så Kronborg får sine oprindelige omgivelser tilbage, er langt fra nogen god idé, mener mange i domkirkebyen. Faktisk har protesterne mod projektet født et helt nyt parti i Helsingør, Lokaldemokraterne. Partiet blev startet i protest mod Kulturværftet af Jan Ryberg, der tidligere var formand for Socialdemokraterne i Helsingør.

Kulturværftet, der skal opføres i de gamle værftsbygninger, er genstand for stor opstandelse i Helsingør. Det samme er Dokhalvøen, som man kan se i forgrunden (Foto: Torben Sørensen).

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 33

Handels- og Søfartsmuseet bliver indrettet under jorden, og denne dok kommer til at udgøre indgangspartiet (Foto: Arne Orslev).

ankerne mod projektet er som

anden form for modstand. Hvis man

nogen skibe at se på i havnen, der

rækken ud mod havnen. Det skulle

nævnt, at man vil fjerne Dokhalv-

kigger tilbage gennem tiden og ser,

vil ikke være noget liv, der vil ikke

være et byområde med en plads,

øen i Helsingør Havn. Over 13.000

hvad der er blevet opført af større

være nogen mennesker, der ophol-

ligesom når du tager til Rom eller

borgere Helsingør har skrevet

ting, så er det ikke noget, der bare

der sig dernede. Det der har skabt

Paris,” siger Jens Ole Andersen.

under på en protest mod at ned-

kommer til. Det kræver noget politisk

liv nede ved værftet, det er de

lægge Dokhalvøen for at genetab-

mod at gå ind og sige ’vi tror på, at

kunsthåndværkere, der har været

ve funktionen med at placere et

lere den historiske Von Scholtens

det her bliver godt, og vi tør godt gøre

dernede, det er den store dokhalvø

kulturbyggeri på havnen. Han tror,

Ravelin ved Kronborg.

det, for vi ønsker faktisk at bidrage det

med græsset, hvor du kan gå med

at kulturkonceptet er overvurderet,

her til vores borgere’”, siger hun.

din hund, og Nordre Mole hvor du

fordi der i forvejen er så stor kon-

kan køre ud og sidde i bilen og se

kurrence på området, og derfor er

”Det (Dokhalvøen, red.) mener jeg, vi skal lave om til en folkepark,

Hun lægger vægt på, at byen får

Han er også modstander af sel-

hvor vi kan have alle mulige former

et helt nyt og moderne renoveret

ud over vandet, og hvor fiskekutter-

pengene givet dårligt ud på Kultur-

for aktiviteter. Cirkusplads, koncerter,

havneområde, som vil løfte kom-

ne lægger til. Ravelinen lukker af

værftet. Især med tanke på, at

kræmmermarkeder – alt hvad man

munen op på et helt andet niveau,

for hele den indre del af havnen,

kommunen har måttet lægge hele

kan lave nede på den kæmpestore,

både med hensyn til det kulturelle

så det naturlige liv, der gør, at man

sin økonomi om og tage afdragsfrie

meget meget flotte plads, der ligger

og det rent æstetiske. Hun forven-

kommer dernede, det er fuldstæn-

lån i en periode for at finansiere et

nede ved Helsingør Havn. At grave

ter, at det vil løfte hele området fra

dig væk. Så kan du gå ind på bibli-

projekt, der ikke kommer til at ska-

den væk, det er simpelthen det gla-

Helsingørs gamle bykerne over til

oteket og låne en bog,” siger han.

be en indtægt i den anden ende.

de vanvid,” siger Jan Ryberg, som

Kronborg, så havneområdet bliver

mener, at den nye ravelin bliver for

et nyt midtpunkt for kommunen.

For lidt for pengene

du sammenholder investeringen

”Jeg synes, det bliver helt fanta-

”Vi får for lidt for pengene. Hvis Også i Venstre har der været uenig-

med udbyttet af det, synes jeg ikke,

stisk med den sammenhæng, det

hed om projektet. Jens Ole Ander-

det står i forhold til hinanden. Kom-

giver mulighed for. Det ser meget

sen gik imod resten af sit parti i

munen er nødt til at udvikle

Det kræver politisk mod

trist og slidt ud, som det ligger der

spørgsmålet Kulturværftet, mens

værftsarealet, men jeg synes ikke,

Men at der er en så betragtelig

nu, og derfor er det noget, der er

han intet har imod selve havnepro-

det er det rigtige, man går i gang

modstand blandt borgerne, det må

helt shinet op og giver nogle helt

jektet. Jens Ole Andersen mener

med,” siger Jens Ole Andersen,

man leve med som politiker,

nye muligheder i forhold til det, der

blandt andet, at placeringen af Kul-

mens Jan Ryberg er mere kontant i

mener Malene Carmel (K), for-

er nu,” siger Malene Carmel.

turværftet helt ud til havnebassinet

sin udlægning:

lille og for skrånende til at blive anvendt på samme måde.

mand for Kulturudvalget og ivrig tilhænger af Kulturhavnen.

Den giver Jan Ryberg dog ikke

er dårlig, fordi man på den måde

”Når vi ikke har råd til at bygge

meget for. Han tror, at området med

lægger en barriere på tværs af

plejehjem, der er vedtaget, og vi sammenlægger skoler og ned-

Kulturværftet bliver frataget alt liv.

området frem for at åbne pladsen.

på med, hvordan man reagerer over

”Alt i alt mener jeg, det er en

”Jeg synes, man afskærer sig fra

for sådan nogle ting, men jeg har det

katastrofe for hele havneområdet.

muligheden for at binde to ting

nehaver, så står jeg helt af på

sådan, at alle større ting har en eller

Det bliver for koldt, der bliver ikke

sammen ved at bevare bygnings-

sådan et prestigeprojekt.”

”Man skal selvfølgelig altid passe

lægger ungdomsskoler, lukker bør-

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Bæredygtig byudvikling:

Tænk tæt og grønt Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl eller byspredning - på dansk.

En anledning til den store vækst er at hver byboer bruger stadig erne er byarealet vokset med 78

Skov & landskab, Københavns Universitet

%, mens befolkningen i den sam-

%. Der har for eksempel aldrig boet så mange i Københavns kommune som i 1950, hvor byen hav-

maændringer

nu ser vi tendenser i den modsatte

Lange rejsetider, bilkøer og

retning.

dårlig udnyttelse af infrastruktur

mere plads. Siden midt i 1950-

me periode kun er vokset med 33 / Af Kjell Nilsson og Gertrud Jørgensen,

Et aktuelt eksempel på byspred-

Triste bymiljøer i byernes cen-

ning, men også på en opblødning

trale dele

af grænsen mellem by og land, er

Øget segregation og risiko for

vinderprojektet for den nye bydel

social polarisering

Tankefuld i Svendborg. Den nye

Dårlig adgang til service for

bydel kommer stort set til at fylde

grupper med nedsat rørlighed

lige så meget som det nuværende

de 768.000 indbyggere sammen-

Svendborg, hvor der nu bor ca.

lignet med 503.344 i 2007 – på

Grænsen mellem by og land

27.000 mennesker, mens der i den

Ifølge en rapport fra det euro-

det samme areal. Saneringerne af

Danmark er et af de lande som,

nye bydel kun kommer til at bo

pæiske miljøagentur blev et areal

de dårligste boliger sendte folk fra

bortset fra udstykningerne langs

mellem 6.000 og 8.000.

på størrelse med staten Luxem-

Nørrebro og Vesterbro ud til parcel-

med motorvejene, har haft nogen-

bourg, fra år 1990 til 2000, i Euro-

huskvartererne i Herlev og Ballerup.

lunde styr på byspredningen. Men

Byplanteoretikere som Peter

pa konsumeret af byvækst og tilhørende infrastruktur. Det svarer til

Hall og Michael Batty har opfordret

en øgning med 5,4 %.

til kamp imod byspredning, og EU-

Det svarer også til at 0,25 % af

Tankefuld breder sig ud over det smukke Sydfynske landskab, helt

kommissionen skriver i sit oplæg til

Europas samlede landbrugs-, skov-

en strategi for bymiljø at byspred-

brugs- og naturarealer i løbet af en

ning er den vigtigste udfordring for

tiårig periode er blevet konverteret

byplanlæggerne i Europa.

til byformål. En kvart procent lyder måske ikke så voldsomt, men det

De væsentligste ulemper (eller tru-

skal ses i forhold til at byvæksten

sler) ved urban sprawl er ifølge EU-

primært sker i de samme områder

projektet SCATTER:

som havde en stærk vækst også i

sourcer som fx produktiv ager-

1970- og 1980-erne. Og på længe-

jord

re sigt taler vi om rigtigt store arealer. En enkel ekstrapolering viser at

byarealet på lidt mere end100 år.

Tab eller fragmentering af naturområder

hvis byerne vokser med 0,6 % om året leder det til en fordobling af

Forbrug af ikke fornybare res-

Øget transport og dermed øget energiforbrug og bidrag til kli-

Ved at øge andelen af grønt i byområderne kan temperaturstigninger mindskes.

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 35

De tætte byområder skal være rare at bo i, hvis byspredning skal undgås.

ne betragteligt .

op til bakkeformationen Egense Ås.

kontakt mellem by og landska-

mindre i den kompakte by sam-

Åsen, der blev dannet i sidste istid,

ber

menlignet med i den spredte by,

Planlægning og forvaltning af

og det er siden fulgt op af danske

at øge andelen af grønt i boligom-

gende landskab. Når den omgives

bynære landskaber med fokus

forskere med samme resultat .

råderne kan være med til at forhin-

af bebyggelse, forsvinder den i

på økosystem tjenester, biodi-

Men den kompakte by er også

landskabet, og oplevelsen af land-

versitet, rekreation og friluftsliv

en sårbar by, specielt når nyurba-

områder - og især træer - har en

Sikring af gode og relativt tætte

nismen er ”in” med en bymæssig

evne til at sænke temperaturen.

bymiljøer, hvor det er rart at bo

karakter i form af store befæstede

Bare 10 % mere grønt kan sænke

arealer, selv i parcelhusenes forha-

temperaturen med 1,2 ºC i parcel-

hæver sig nu over det omkringlig-

skabet forsvinder med den i al

fremtid. I vinderprojektet arbejder man bevidst med at skabe en dif-

Beregningerne viser at man ved

dre at byen opvarmes, da grønne

fus grænse mellem by og land. Det

Mere kompakte byer

ver. Det er her vi møder det man

huskvarterer og 3,7 ºC i byens cen-

kan give fordele for den enkelte

En måde at undgå byspredning er

på engelsk taler om som ”the

trum. Det svarer nogenlunde til den

beboer, men ulemper for andre

at gøre byerne mere kompakte. I

potential conflict between mitigati-

temperaturstigning, man forventer

brugere. I Danmark har vi en lang

regeringens oplæg ”Grønt ansvar –

on and adaption to climate chan-

frem til år 2080 - når man ser bort

tradition for en klar opdeling af by

debatoplæg om en strategi for

ge”: Kompakte byer er godt for at

fra det mest ekstreme scenarie for

og land. Det har sikret gode pro-

bæredygtig udvikling” er bæredygti-

mindske klimaforandringer på langt

klimaet. Træerne og de grønne

duktionsvilkår for landbruget, men

ge, kompakte byer en vigtig priori-

sigt, men de må også kunne mod-

områder kompenserer for uund-

også medvirket til at skabe og

tet.

stå pres fra klimaforandringer her

gåelige temperaturstigninger. Parker

og nu.

med mange træer og småskove er

bevare store landskabsoplevelser

”Regeringen vil understøtte en

de køligste udearealer i byen. Såle-

for alle som færdes der. Landska-

bæredygtig byudvikling i retning af

bet er en unik og begrænset res-

mere kompakte byer og ønsker at undgå utilsigtet byspredning i det

Grønne områder vigtige i kampen mod hedeslag

des viser modelberegningerne over

source, som vi har været enige om at værne om. Et projekt som Tanke-

åbne land for blandt andet heri-

Med den globale opvarmning stiger

mens overfladetemperaturen i

fuld bryder klart med de værdier.

gennem at reducere transport- og

temperaturen, særligt i byerne. I

byens centrum i gennemsnit var

et klimascenarie i Manchester, at

energibehovet og give mulighed

Danmark forudsiger DMI’s klima-

32,1 °C var temperaturen i en

Velafprøvede muligheder for at for-

for en miljørigtig forvaltning af

scenarier, at frem til 2100 vil

større park blot 18,4 °C.

hindre byspredning i vækstområder

byens ressourcestrømme.”

årstemperaturen stige 0,6-4,7 °C. I

er: -

Et af hovedargumenterne er at

Sydeuropa kostede sidste hedebøl-

…og monsterregn

Fredning af grønne kiler og

mindske energiforbruget og der-

ge over 30.000 mennesker livet

DMI’s klimascenarier forudsiger

åbne landskaber

med bremse den globale opvarm-

bl.a. som følge af hedeslag og

desuden, at nedbøren frem til år

Sammenfattende planer med

ning. Australieren Peter Newman

væskemangel. Men nu viser et net-

2100 vil fordele sig skævt med

klare og letforståelige mål og

har i et klassisk studie om vores

op afsluttet forskningsprojekt fra

mindre sommerregn og mere vin-

midler

afhængighed af bilismen vist at

England, at flere grønne områder

ternedbør, og at regnen generelt

Stabile bygrænser med god

energiforbruget per indbygger er

kan mindske temperaturstigninger-

vil falde i voldsommere regnskyl.

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

De voldsommere regnskyl betyder i

fastlægge bindende bestemmelser

første omgang, at kloakkerne ikke

for udformning af byens grønne

kan følge med mere. Vi kan såle-

rum, torve og pladser. Men kom-

des forvente endnu flere af veje og

munalbestyrelsen kan til enhver tid

kældre og udledning af urenset

gå ind og ændre i bestemmelser-

spildevand til hav, søer og åer. Her

ne. Det er behov for et nyt og dyna-

kan byernes grønne områder spille en særlig rolle i forhold til at fore-

misk instrument, som sætter fokus,

bygge disse problemer.

ikke kun på at bevare men også udvikle byernes grønne infrastruk-

Hvis man i et område har kapa-

tur. I Finland går man også ind for

citetsproblemer i kloakken kan

tættere byer, men samtidig har

løsningen være at få koordineret anlægsinvesteringen med andre af

Grønne overskudsarealer kan anvendes til fritidsbrug.

man udviklet et koncept med nationalstadsparker for at bevare byer-

byens mål. Mange kvarterer, både bolig- og erhvervsområder, kan

adgang til naturen og på økologiske

almindelig bebyggelse fra

nes natur- og kulturværdier. Et af

gøres mere attraktive ved hjælp af

tiltag. Kommunens fremgangsmåde

1950’erne til et flagskib for bære-

kriterierne for en nationalstadspark

blå og grønne elementer. På den

har været at bruge en ”grönytefak-

dygtig byfornyelse. 90 % af hus-

er at de grønne områder skal være

måde kan byens afvanding ikke

tor” (standard for grønt areal) og

holdningernes affald går til genbrug

sammenhængende så at man fær-

blot sikre en fremkommelig og mil-

”gröna punkter”, bl.a. med inspirati-

og takket være Skandinaviens

des fra én ende af byen via cen-

jømæssigt forsvarlig by, men også

on fra Berlins bypolitik. Bygherren

største grønne tag og et åbent

trum til en den anden. Det er kom-

understøtte byens øvrige visioner

er således forpligtet til en grøn fak-

kanalsystem som håndterer 70 %

munerne selv der skal tage initiati-

og politikker på helt andre områder

tor på mindst 0,5, hvilket betyder

af regnvandet er det lykkedes at

vet, men det er Miljøministeriet

end de rent afvandingsmæssige.

minimum. 50 m2 plantedække for

løse områdets store problemer

som uddeler titlen og som skal

Det er blandt andet formålet med

hver 100 m byggegrund. Desuden

med oversvømmelser.

godkende forvaltningsplanen.

forskningsprojektet Black, Blue and

har bygherren forpligtet sig til at

Green – Integrated Infrastructure

opfylde mindst ti grønne punkter

Den grønne infrastruktur

der fire finske byer – Hämeenlinna,

Planning as a Key to Sustainable

fra en liste med i alt 35 mulige mil-

Et andet vigtigt element i den grøn-

Heinola, Pori og Hanko – hvis grøn-

Urban Water Systems

jøvenlige initiativer. Det kan være

ne, tætte og bæredygtige by er den

ne infrastruktur har fået national-

(www.2BG.dk).

alt fra anvendelse af hjemme-

grønne infrastruktur som er let til-

parksstatus, og der er yderligere ti i

hørende vilde planter, træer og

gængelig for alle og som kobler

pipeline. Hvornår får vi den første

tæt befæstede byområder decen-

buske, til lokal håndtering og kreativ

byens parker og grønne områder

danske urbane nationalpark?

tralt, f.eks. via forsinkelse på tage og

brug af regnvand, opsætning af fug-

sammen med omgivelsernes natur

pladser og nedsivning via underjor-

lekasser eller udlægning af erstat-

og skove.

diske faskiner. Her er det dog

ningsbiotoper.

Det er også muligt at afvande

afgørende, at vi har styr på kvalite-

Resultatet er blevet et markant

På nuværende tidspunkt findes

I dag er der stadig pres på de grønne områder, og der bliver ofte

ten af vandet. Når regnen skyller

grønt og blåt islæt af grønne tage,

hugget en hæl og klippet en tå. Set

over byens overflader, ikke mindst

gårdrum og legepladser, naturnære

hvert for sig er det enkelte indgreb

de trafikerede arealer, forurenes det

parker, vegetationsklædte facader,

måske ikke så alvorligt. Det er

nemlig betydeligt. I Ørestad

samt ikke mindst utallige synlige,

effekten af flere små indgreb, som

afprøves i øjeblikket en ny og

åbne regnvandsbassiner og -kana-

på længere sigt kan få alvorlige

lovende teknik til hurtig og effektiv

ler med rigt indhold af grøn vand-

konsekvenser.

rensning af regn fra veje.

vegetation. I mange detaljer har

Meget tyder på, at lovgivningen

man i uderummet brugt naturma-

på området er for svag. Der er i dag

Den kompakte haveby

terialer som sten, grus, træ, tegl, og

to muligheder for at frede grønne

Går det at forene de to standpunk-

planter af hjemmehørende arter.

områder i byen. Det ene er Natur-

ter? På den ene side en tæt by

Et andet eksempel er Økosta-

beskyttelsesloven, men den har pri-

med gode forudsætninger for kol-

den Augustenborg i Malmø, der er

mært til formål at beskytte natur i

lektiv trafik og på den anden side

blevet gennemrenoveret med

det åbne land. Den anden mulig-

en grøn by med kvaliteter for ind-

fokus på mere kvalitet i de grønne

hed er Bygningsfredningsloven. Det

byggernes sundhed og livskvalitet?

områder og på lokal håndtering af

forudsætter imidlertid, at det grøn-

Malmø kommune har arbejdet

regnvand. Ved hjælp af EU-midler

ne område ligger tæt på en beva-

med sin planlægning for at skabe

og tilskud fra svenske statskasse

ringsværdig bygning.

et grønt miljø i den tætte bolig

startede i 1998 et projekt for at

bebyggelse.

gøre Augustenborg til et socialt,

som redskab. Kommuneplanen kan

Kommunerne har Planloven

økonomisk og økologisk bæredyg-

bruges til at sikre hovedtrækkene i

Den nye bydel Västra Hamnen er

tigt boligområde. I dag, 10 år sene-

den eksisterende og fremtidig grøn-

planlagt og designet med fokus på

re er området forvandlet fra en

ne struktur, mens lokalplaner kan

Kilder: 1) EEA, European Environment Agency 2006: Urban sprawl in Europe – the ignored challenge. European Environment Agency. Avaliable at http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2 006_10/en (31. march 2008). 2) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om en temastrategi for bymiljøet, 2006 KOM(2005) 718. Find den på: http://ec.europa.eu/environment/urban/p df/com_2005_0718_da.pdf 3) Newman, Peter W.G. and Jeffrey R. Kenworthy, 1989: Cities and automobile dependence : a sourcebook. Gower publishers. 4) Se fx: - Næss, Petter, 1997: Fysisk planlegging og energibruk, Tano Aschehoug. ISBN: 8251835429- Hartoft-Nielsen, Peter: Byudvikling i store byer - mulige konsekvenser for transport. By- og Landsplanserien nr 17, 2002, Forskningscentret for Skov & Landskab. 5) Walsh, C.L., m fl. (eds.), 2007: Building Knowledge for a Changing Climate: collaborative research to understand and adapt to the impacts of climate change on infrastructure, the built environment and utilities. Newcastle University, http://www.k4cc.org/news/bkcc-publication . (Downloaded June 2008)

Viden der bringer mennesker videre

Jorden er giftig--Forurenet jord er et vilkår som mange borgere må forholde sig til. Forureningen er opbygget gennem mange år og skyldes påvirkning fra trafik, industri og husholdninger. Derfor klassificeres jord i byzoner i dag som lettere forurenet, og jordflytning skal anmeldes til kommunen. Rambøll rådgiver om udarbejdelse af regulativer, tilpasning af områdeklassifikation samt borgerinddragelse og offentliggørelse til gavn for både borgere og miljø. www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Byer skal være til at gå og opholde sig i Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister og gående i byerne, men det har i årtier været ideologien for Gehl Architects, der rådgiver byer som New York og Beijing i, hvordan man skaber byer, der er rare for mennesker at opholde sig i. / Af Kristian Jørgensen

om, hvordan man skaber liv i byer

’liveable’ (til at leve i, red.). Det er

og gør dem rare at være i.

blevet et vigtigt kriterium: hvad er

Lars Gemzøe, partner i Gehl

det, der gør det dejligt at opholde

Forstæderne står for skud

Architects, holder på Danske Park-

sig i en by?,” siger han og tilføjer, at

dage et foredrag om netop, hvor-

netop den vinkel er blevet meget

Mens vi i Danmark har arbej-

dan man skaber byer, som er gode

mere aktuel inden for de seneste

det meget med gågader og

at opholde sig i.

år, hvor også andre end byplan-

bykerner, så der er stadig

”For det første er det vigtigt at

læggere har fattet interesse for at

områder at tage fat på. De fle-

finde ud af, hvad mennesker laver,

give incitament til at gå og cykle i

ste byer er gået i gang med at

når de er i byer. Det er meget af

byen.

byudvikle tidligere industrikvar-

det, vi er opmærksomme på, når vi

”Nu får det også betydning for

terer og havne, men det

laver undersøgelser af byer: hvad

helbredssektoren, fordi vi er blevet

næste skridt bliver længere

laver mennesker i byerne, og hvad

opmærksomme på livstilssygdom-

ude. Den næste udfordring er

har de af behov,” siger Lars

me, fordi vi får for lidt motion. Og

at gøre noget ved forstæderne,

Gemzøe.

det får også en anden gevinst med

hvor man ifølge Lars Gemzøe

den globale opvarmning, hvis der

bør begynde at bygge tættere,

er flere, der går og cykler,” siger

fordi der er alt for spredt

Lars Gemzøe.

bebyggelse til, at der bliver

Det er egentlig meget simpelt. Det mennesker kan lide at leve i dem.

Gælder også helbred og klima

Skab nogle pladser, hvor man kan

Noget helt centralt er, at det er

opholde sig, gør det let at bevæge

nemt og rart at færdes i en by –

Øget internationalt fokus

sig rundt i byen til fods og gør det

uden at køre i bil vel at mærke,

På grund af det øgede fokus på kli-

nemt at komme ind til byen med

men ved at gå, cykle og sidde, fordi

maspørgsmålet er der også opstået

offentlig transport. Det er nogle af

det er det, der skaber et godt

mere international opmærksomhed

grundreglerne for Gehl Architects,

bymiljø. Lars Gemzøe mener, at vi

omkring det at skabe byer, der

der vel ikke klinger så velkendt som

herhjemme har været gode til at

giver gode muligheder for at gå og

danske byer som Svendborg,

Jørn Utzon og Henning Larsen,

dæmpe biltrafikken i byerne og

cykle. For eksempel er Lars

Odense og Vejle, men over halvde-

men som ikke desto mindre er lige

gøre det attraktivt at cykle og gå, så

Gemzøe og Gehl Architects i gang

len af deres arbejde ligger i udlan-

så kendt ude i verden og har gjort

man får blødere og venligere byer

med et projekt i New York, hvor

det, hvor man blandt andet er

nogle af verdens største byer til det,

med plads til, at mennesker kan

man planlægger at anlægge 4000

involveret i Sydney, San Francisco,

de er i dag. Det startede i 1971

opholde sig i dem.

kilometer cykelsti. Og i Beijing

Seattle og Brisbane, men Lars

arbejder de med at finde alternati-

Gemzøe fremhæver især Melbour-

handler om at indrette byer, så

med Jan Gehls ’Livet mellem huse-

”Det er en kulturel forandring,

skabt liv.

Gehl Architects har også rådgivet

ne’, og i dag er tegnestuen efter-

der er sket over tid. Nu taler vi

ver til den nye dominerende biltra-

ne som et eksempel på en by, der

spurgt verden over som rådgivere

meget mere om, at byer skal være

fik.

har gennemgået en fantastisk

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 39

Gode muligheder for cyklister er med til at skabe gode byer for mennesker!

udvikling. Den australske storby lig-

kåret som den fjerdebedste by i

anlægge brede fortove og møblere

udformning og arkitektur. Men der

ger ikke i et fantastisk landskab

verden at leve i.

gaderne, så de indbyder til, at man

er prioriteringen klar for Lars

opholder sig i dem.

Gemzøe:

som eksempelvis Sydney, og byen

Det handler ifølge Lars Gemzøe

Gehl Architects’ arbejdsmetoder

om at finde ud af, hvilke kvaliteter

men på 15 år er byen gået fra at

der er til rådighed i byen, og hvilke

er dog ikke god latin blandt alle

hed, men ikke på bekostning af, at

være en kedelig by med et tomt

ulemper man skal tage højde for.

arkitekter, fordi det er så lavpraktisk

der gives mulighed for at gå, stå og

centrum til at fokusere på at skabe

For eksempel skabte man liv i Mel-

og ikke drejer sig så meget om den

opholde sig og komme frem og til-

liv i bymidten, så Melbourne nu er

bournes store, brede gader ved at

mere kunstneriske side af byernes

bage.”

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 19. august 2008

konference

er præget af mange brede gader,

”Vi vil gerne opnå æstetisk skøn-

Den nye europæiske affaldspolitik – det nye affaldsrammedirektiv Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet og Europa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nye affaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiske affaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organiseringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet. Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og det kommende politiske forlig. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Fra industrihavn til moderne boligkvarter med fjordudsigt I Frederikssund er Sydkajen - et gammelt industripræget havneareal - og Tippen - en tidligere fyldplads blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde med fjordudsigt og et stort rekreativt areal. / Af Hans Bengtsson & Jørn Jensen, NIRAS samt

sen til bymidten. Tippen fungerer

muner og havne. De mest interes-

Faktorer, som til fulde blev opfyldt i

som et fremskudt udsigts- og

sante og helstøbte løsninger bygger

projektet. Her har været en god

opholdsområde. Resultatet er et

på god koordinering mellem flere

dialog mellem rådgivere, bygherre

populært boligområde, hvor huspri-

fagdiscipliner, hvor kernen typisk er

og de forskellige planmyndigheder.

serne taler deres klare sprog. Her

et konstruktivt samspil mellem

Uden denne gode dialog, var pro-

vil både tilflyttere og gamle Frede-

anlægsteknik og miljøviden. Men

jektet næppe blevet realiseret efter

rikssundere gerne bo.

for at opnå den mest hensigts-

byrådets oprindelige hensigter. Projektet skulle løse især to for-

mæssige byggemodningsstrategi

Oplagt vision

og de bedste løsninger kræver pro-

hold:

Byudvikling i havneområder er ble-

jektet en god dialog mellem de for-

•

vet et vigtigt tema for mange kom-

skellige plan- og miljømyndigheder.

Sikre Tippen så området uden risiko kunne benyttes som rekre-

Hans Riis Laursen,

ativt areal. Løsningen skulle dels

Frederikssund Kommune

hindre kontakt med forurenede jordlag og dels hindre udsivning af forurening fra Tippen til Roskil-

Nogle af kravene i de arkitektoniske

de Fjord, der er udpeget til inter-

visioner for Sydkajen og Tippen i

nationalt naturbeskyttelsesområ-

Frederikssund var at skabe økono-

de. Endvidere var det et ønske at

misk fornuftige og alternative

sikre kystlinien, som var i en dårlig forfatning.

løsninger, som samtidig sikrer et •

samspil mellem fjord og land.

En miljømæssig hensigtsmæssig disponering af overskudsjord

Et centralt element i den skabte helhedsløsning var at etablere en

fra udgravning af kanalen (ca.

kanal, som adskiller halvøen med

10.000 m3 jord).

Sydkajen og Tippen fra selve bymidten. Adgangen til halvøen

Det var mest hensigtsmæssigt at

foregår via en bro for biler og to

løse begge forhold i én sammen-

mindre gangbroer. Stenværkshav-

hæng, og da udformningen af Tip-

nen i syd danner en blød overgang

pens bakke krævede tilførsel af

fra fjorden, mens Sydkajen i nord

betydelige jordmængder lå løsnin-

danner en byhavn med anløbs-

gen lige for: Overskudsjorden fra

plads for lidt større skibe og en promenade, der fører over havneplad-

En ny kanal indgik i de arkitektoniske visioner om at skabe en effektiv og lettere løsning i udviklingen af det nye bynære område

kanalen skulle naturligvis anvendes til bakken på Tippen.

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 41

Gammelt og nyt forenes smukt i den nye bydel med fjordudsigt i Frederikssunds gamle industrihavn Sydhavnen

Et driftigt havneområde

gående kanal, broer med videre.

viste, at vi skulle forvente forurenet

jekter i kommunen. I samråd med

På grund af områdets historik

jord navnlig i den nordlige ende af

Frederiksborg Amt blev jord fra

ved opfyldning i 1920’erne og

var det vigtigt at afklare, om jorden

kanaltracéet, mens vi kunne udgra-

kanalen og jord fra de 4 bygge- og

1930’erne omkring en banedæm-

i kanaltracéet var forurenet og i

ve en større del intakt, ren jord i

anlægsprojekter dokumenteret og i

ning for den midtsjællandske jern-

givet fald hvor kraftigt. Så da de

den sydlige del af tracéet.

henhold til Miljøbeskyttelsesloven

bane, der var i drift fra slutningen af

geotekniske forhold i kanaltracéet

1920’erne til 1936. Gennem tiden

blev undersøgt, foretog vi samtidig

pen krævede mere jord, end der

genanvende den lettere forurenede

har ”Halvøen” huset stenværk,

en orienterende afklaring af jordens

var fra kanaltracéet, ønskede Frede-

jord. Kraftigere forurenet jord blev

pakhuse og magasiner/siloer til

indhold af miljøfremmede stoffer

rikssund Kommune yderligere at

bortkørt til deponering og/eller

korn, foderstoffer, gødning, trælast

såsom olie, PAH’er (tjærestoffer)

genanvende ca. 8.000 m3 jord fra

rensning hos godkendt modtager.

og kul. Der har også været

og tungmetaller. Undersøgelsen

4 forskellige bygge- og anlægspro-

Der blev herefter udarbejdet et

”Halvøen” (Sydkajen) er opstået

Da terrænudformningen af Tip-

blev der givet en §19-tilladelse til at

tørbejdsning af korn med kviksølv-

projektforslag for Tippen, hvor en

holdige bejdsemidler, oplag af olie-

slutafdækning med ren jord, og

/benzinprodukter, værft til reparati-

dræn for opsamling af perkolat

on af både og tømmerhandel. Så

gjorde, at lettere forurenet jord kun-

det var ikke overraskende, at for-

ne anvendes i terrænudformnin-

skellige undersøgelser gennem

gen. Dermed kunne arealet som

tiden har dokumenteret forurening

planlagt bruges til rekreativt områ-

flere steder på halvøen.

de. Projektet skulle også inddrage

Tippen (ca. 27.500 m ) blev 2

etableret i årene 1975-82 som

en omfattende kystsikring af selve

fyldplads for jord og bygningsmate-

Tippen. Da kystsikringen delvis skul-

rialer. Undersøgelser i 1990’erne

le foretages på søterritoriet og del-

har dokumenteret jord- og grund-

vis inden for strandbeskyttelseslini-

vandsforurening, og derfor er områ-

en krævede det både tilladelse af

det registreret i henhold til den

Kystdirektoratet efter kystbeskyttel-

daværende affaldsdepotlov.

sesloven og af Frederiksborg Amts efter naturbeskyttelsesloven. Frede-

Omfattende ændring af terrænet

riksborg Amt vurderede, at projektet ikke ville omfatte eller væsentligt påvirke det internationale natur-

Planlægningsarkitekten ønskede at fastholde, at den nye bydel skulle separeres fra land ved en gennem-

Broer over kanalen binder området sammen med de rekreative arealer, giver et utraditionelt miljø med havnestemning og gav samtidig en økonomisk fornuftig løsning i harmoni med de arkitektoniske visioner.

beskyttelsesområde, som projektområdet delvist ligger i og grænser

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Den oprindelige helhedsplan er udarbejdet af Arkitekt Dan B. Hasløv. Allerede den gang var visionen at kombinere gammelt og nyt, rekreative områder og bymiljø, havn og strand.

op til. Men da projektet indebar

ne til etablering af den nye kanal

ser har kunnet holdes på ca. 13,0

Gennemtænkt byfornyelse

omfattende opfyldning på kystterri-

blev i 1996/97 skønnet til ca. 10

mio. kr., hvilket svarer forbavsende

Projektet er et godt eksempel på

torium iværksatte HUR en VVM-

mio. kr. Med en fremskrivning af

godt til det oprindeligt forventede.

gennemtænkt byfornyelse, hvor

screening. VVM-screeningen viste,

anlægsudgifterne med 4% over

Men det samlede regnestykke

relevante fagkompetencer finder

at der ikke var behov for en egent-

den 10-årige periode kan anlægs-

bør også indregne de besparelser

tværgående løsninger, fremsynede

lig VVM-redegørelse.

udgiften over perioden fremskrives

andre kommunale projekter har haft

politikere vælger de visionære pro-

til ca. 12,5-13 mio. kr, da udgifterne

ved at kunne genanvende både ren

jekter og langsigtet planlægning

er afholdt successivt over 10 år.

og lettere forurenet jord på Tippen.

skaber en ny og meget attraktiv

Havde byrådet valgt ikke gen-

bydel. Det er ikke mærkeligt, at

Men selv om det kan synes som en kompliceret og omstændelig proces, har det givet et godt resul-

I denne periode har de udføren-

tat: Projektet blev gennemført med

de entreprenører i et godt samar-

nemført kanalprojektet, ville projektet

både nye og gamle borgere er gla-

et minimum af jordtransport og

bejde med kommunens teknikere

være blevet ca. 8-9 mio. kroner billi-

de for det spændende nye kvarter

brug af brændstof, fordi det var

og NIRAS på opgaven medvirket til

gere. Men denne ”merudgift” opve-

med både rekreative arealer og

muligt at genanvende både ren og

ca. 8-10 anlægsprojekter. En sum-

jes dog rigeligt af, at hele området er

boliger med Ny Fjordudsigt i Frede-

lettere forurenet jord. Udgifterne til

marisk gennemgang af anlægsud-

blevet opgraderet med en værditil-

rikssund.

deponering af jord fra kanalen og

gifterne er opgjort i box 1.

vækst, der må forventes langt at

fra diverse kommunale bygge- og

De samlede udgifter i faste pri-

overstige de ekstra omkostninger..

anlægsprojekter blev lavere. Projektet fik derved også en positiv økonomisk effekt for andre projekter.

BOX 1: Anlægsudgifter – Frederikssund Havn

Projektet har også medført en sikring mod udsivning til fjorden fra

• Kanalprojektets 1. etape med gangbro

år 2001

ca. 2,0 mio. kr.

Tippen, og åbnet for en rekreativ

• Tippen med ”operapladsens” etablering

år 2002

ca. 3,0 mio. kr.

udnyttelse af området.

• Nokken, Flytning 2 gange, delvist skøn

år 2002-4

ca. 0,5 mio. kr.

• Vej- og fodgængerbro. 2.etape

år 2003

ca. 2,0 mio. kr.

Budgettet holder

• Fiskerihavn med rampe for fiskerne (Tippen)

år 2003

ca. 1,0 mio. kr.

Den ny bydel i Frederikssund Havn

• Sydkajen. Renovering*

(år 2004

ca. 2,5 mio. kr.)

er nu blevet etableret og efter de

• Sydkajen. Promenaderenovering*

(år 2004-5

ca. 0,5 mio. kr.)

retningslinier som det daværende

• Kanalprojektets 3. etape med gangbro**

år 2006-7

ca. 4,5 mio. kr.

byråd godkendte med beslutningsgrundlaget fra 1996/97. Den gang herskede der en del usikkerhed om forureningsgraden af underbunden, men merudgifter-

• Relevante udgifter for kanalprojektet i alt, ex. moms * = Ej relevant for kanalprojektet ** = Jordforureningen udgjorde ekstra ca. 2,0 mio. kr.

ca. 13,0 mio.kr.

Din kilde til viden – også om bynær natur

www.niras.dk By og natur behøver ikke være modsætninger. Netop nu er NIRAS rådgiver på et projekt i Snejbjerg, hvor veje, kloaknet, bassiner og landskabsarkitektur er i tæt balance med natur, liv og menneskers færden. I Hedensted har vi indarbejdet fremtidens klimaforandringer i nutidens bynære natur og med Amager Strandpark fik københavnerne et tiltrængt åndehul. NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning om dynamisk infrastruktur, bæredygtigt miljø og natur. Uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt os og aftal et møde.

NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Landskabskaraktermetoden i praksis Kommunerne opfordres til at anvende en ny metode i forvaltningen af landskabet. Den har vist sig som en metodisk og helstøbt fremgangsmåde, der også har givet gode erfaringer med borgerinddragelse.

mindre økonomisk tung karakter,

ter brugt landskabskaraktermeto-

sammenhængende områder, også

end hvis hele og flere kommuner

dens systematik i forbindelse med

selvom skalaen for de enkelte ana-

skulle kortlægges på én gang.

specifikke projekter i det åbne land.

lyser vil variere. Det kan ses som

Ved projekter som eksempelvis pla-

en fordel for kommunerne, der

Ned på jorden og ud i marken.

cering af større trafikanlæg og skov

således har mulighed for at kom-

samt kortlægning af landskabet

me i gang med karakterkortlægnin-

Tilgangen til metoden har været

som grundlag til helhedsplaner for

gen gennem anvendelsen ved kon-

nede på jorden og ude i marken.

landsbyer og senest en kortlægning

krete opgaver, hvilket betyder, at

Tegnestuen har længe beskæftiget

og strategi for et landskab, hvor der

kommunerne ikke bliver unødven-

sig med landskabsanalyse, og det

skal udlægges ny byzone samt sta-

digt pressede på tid og økonomi.

nye i forhold til regionplanernes

tion. I arbejdet med projekterne er

mere sektorprægede analyser er, at

den grundlæggende landskabsana-

Konkrete eksempler

den rumlige, visuelle analyse bliver

lyse udført efter landskabskarakter-

Tegnestuen har brugt metoden på

en vigtig del af kortlægningen. Den

metoden, suppleret med nødvendi-

en opgave i Sønderjylland, hvor

Den nye metode inden for land-

giver et generelt, overordnet syn på

ge observationer, analyser og stra-

landskabet omkring fem forskellige

skabsanalyse, landskabskarakterme-

landskabet, der kæder de kulturhi-

tegier/forslag.

landsbyer er blevet karakteriseret

toden, har nu været udgivet i et lille

storiske og naturgeografiske ”skrive-

års tid, med en opfordring fra sta-

bordsanalyser” sammen.

/ Af Helle Hangaard og Katrine Binzer, landskabsarkitekter Thing & Wainø Landskabsarkitekter

ten til kommunerne om at bruge

Analysen af landskabet er såle-

Erfaringen med den nye meto-

og beskrevet. Baggrunden for opga-

de er, at den virker som en god

ven var, at kommunen og de fem

tjekliste, så alt bliver systematisk

lokale landsbylaug havde brug for

metoden i deres forvaltning af

des ikke kun et spørgsmål om at

registreret og dokumenteret. Selv-

et beslutningsgrundlag for en frem-

landskabet. Landskabsarkitekttegne-

sidde ved skrivebordet og trække

om metoden er udviklet med hen-

tidig disponering af landskabet.

stuen Thing og Wainø er et af de

linjer på et kort, man må også ud i

blik på, at hele eller flere kommu-

Landsbylaugene havde udarbejdet

konsulentfirmaer, der har brugt

landskabet og verificere de oplys-

ner kortlægges under ét, har den

forskellige ønsker til deres lokalom-

metoden på konkrete projekter i

ninger, man kan se på kortet, og

sin ret på mindre områder, blandt

råde, lige fra flere rekreative mulig-

det åbne land og vil med denne

udføre en rumlig og visuel analyse,

andet fordi skalaen for analysen

heder til en samlingsplads og byud-

artikel dele nogle af de erfaringer,

der afdækker landskabets aktuelle

kan tilrettes den specifikke opgave,

vikling. Ønskerne skal på sigt imple-

det har medført.

rumlige og visuelle værdier og

og fordi det systematiske analysear-

menteres i en helhedsplan for

muligheder - et feltarbejde der er

bejde kan genbruges ved et senere

landsbyerne i den udstrækning,

har især omfattet fase 1-3 i analy-

uundværligt som grundlag for for-

ønske om at udvide området. Ved

ønskerne kan indpasses i landsby-

sen, der omfatter kortlægning, vur-

valtningen af det åbne land.

at benytte den samme analyseme-

en og det omgivende landskab.

Tegnestuens konsulentbistand

tode i sådanne sammenhænge vil

dering og strategi for landskabet og

Projektet har ud over selve ana-

er udført på dele af kommuner og

Målrettede analyser

man teoretisk set kunne sammen-

lysearbejdet indeholdt en borger-

på mere specifikke projekter af

Tegnestuen har med gode resulta-

stykke et analysekort for større

inddragelsesproces, hvor tegnestu-

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 45

Helhedsplan for Svanninge Bjerge med temaruter.

en har formidlet analysens resultater til de lokale landsbylaug. Erfaringerne fra dette arbejde har været, at selvom de lokale beboere har haft en god overordnet forståelse af landskabet, er det af stor værdi for dem at få sat ord på de sammenhænge - både historisk, geologisk og biologisk - der har medført, at landskabet har fået sit særlige visuelle og rumlige udtryk og landskabskarakter – en forståelse, der kan bruges til i det videre arbejde med at få implementeret ønsker og behov i helhedsplanen. I et andet projekt om udformning af en helhedsplan for Svanninge Bjerge, et stort skovområde på Sydfyn, er metodens systematik brugt i det indledende analyse- og kortlægningsarbejde. Baggrunden for arbejdet var at udpege områder, der kunne opfylde det opsatte mål for området om at formidle natur- og landskabshistoriske fortællinger i Svanninge Bjerge. Den metodiske tilgang og

se - som redskab til lokal identitet

sen og at styrke områdets identitet

at den tværfaglige tilgang til land-

beskrivelse af delområderne, gav

og udvikling. Tanken med projektet

og beboernes tilknytning til deres

skabet, hvor både biologiske, kul-

desuden et godt og gennemarbej-

er, at der omkring et antal udvalgte

lokale landskab. Der tages

turhistoriske, driftmæssige og æste-

det grundlag for en drift og pleje-

landsbyer - i samarbejde med

udgangspunkt i fordelen ved et

tiske hensyn kobles sammen, har

plan.

lokalbefolkningen - kortlægges og

samspil mellem børn og voksne i

vurderes landskabskvaliteter og

denne proces. Det er målet, at de

Erfaringen fra dette arbejde er,

givet en helstøbt plan for den fysiske udformning af skoven. Særlige

Borgerinddragelse

rekreative muligheder med afsæt i

identificerede brugsmønstre, værdi-

områder i skoven blev udpeget på

Erfaringer fra tegnestuens arbejde

Landskabskaraktermetoden. Der

sætninger og visioner indarbejdes i

baggrund af landskabsanalysen.

har vist, at man ved at inddrage

ønskes udviklet gode metoder til at

landskabsanalysen, og at der udfor-

Det var områder med forskellige

borgerne i planlægningen, skaber

inddrage lokalbefolkningen og

mes en strategi for landskabet,

biologiske, driftsmæssige, landska-

en større forståelse og medejer-

andre aktører i udpegning af land-

med forslag til konkrete handlinger

belige og historiske fortællinger,

skab for det pågældende projekt.

skabets oplevelsesværdier, af

og fremtidige rammer for land-

som hver især blev beskrevet og

Tegnestuen planlægger derfor at

adgangs- og aktivitetsmuligheder

skabsplanlægningen.

vurderet, og som vil blive formidlet

indgå i et udviklingsprojekt med

og udarbejdelse af en landskabsvi-

til besøgende skovgæster gennem

Skov & Landskab: Landskabskarak-

sion. Denne proces har til formål at

afmærkede temaruter.

teranalysen med borgerinddragel-

kvalificere landskabskarakteranaly-

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

ne i fremtiden vil udvikle sig på.

ner i forhold til den samlede

taget udgangspunkt i konkrete sager,

Byudviklingen vil blive meget

jord, som kommunerne

hvor det alene er borgerens version,

skævt fordelt i landet, fordi pri-

opkøber til brug for byudvikling.

der har været bragt frem i lyset.

vate developere naturligvis kun

Det betyder, at kommunerne

Samtidig har miljøministeren igang-

vil byudvikle der, hvor de er sik-

anvender redskabet med

sat et serviceeftersyn af planlovens

re på at få deres penge hjem

omhu. Det er kun i de tilfælde,

ekspropriationshjemler for at vurde-

igen. Den langsigtede byudvik-

hvor det er absolut nødvendigt,

re, om der til efteråret skal fremsæt-

ling, som er kernen i forsynings-

at kommunerne eksproprierer.

tes lovforslag om ændringer og

sikkerheden for erhvervs- og

Dette er også forklaringen på, at

måske helt ophævelse af kommu-

boliggrunde, bliver også en illu-

det ofte er bøvlesagerne, som

nernes ret til at ekspropriere.

sion.

ender som ekspropriationssa-

I debatten har der ofte været

For at debatten ikke skulle gå

2. Indbyggede retsgarantier: Der

ger. Kommunerne har således

helt i selvsving og alene blive styret

er indbyggede retssikkerhedsga-

pligt til i henhold til det forvalt-

af fjernsynsbilleder af familier med

rantier i de nuværende eks-

ningsretlige proportionalitets-

små børn, der måtte flytte fra hus

propriationshjemler i medfør af

princip at anvende det mindst

og hjem, var det kommunernes

planloven. Både spørgsmålet

indgribende værktøj over for

opfattelse, at der i debatten dels

om kommunen kan eksproprie-

borgerne først. Derfor skal kom-

manglede objektive fakta om eks-

re, og spørgsmålet om eksprop-

munen forsøge at opnå en fri-

propriation og dels kommunernes

riationserstatningens størrelse

villig handel med de berørte

Baggrunden for et fælles møde

argumentation for, at ekspropriation

kan prøves dels af Naturklage-

lodsejere, før der træffes beslut-

mellem Folketingets Miljø- og Plan-

er et nødvendigt og godt planlæg-

nævnet og dels af Taksations-

ning om ekspropriation.

lægningsudvalg, KL og miljømini-

ningsredskab.

kommissionen og Overtaksati-

/ Af Birthe Rytter Hansen og Christina Føns, KL

steren var, at der i de seneste

onskommissionen. I sidste

Under mødet fremgik det klart, at

måneder har været en række folke-

Tre klare budskaber

ende kan begge spørgsmål

det er selve erstatningen, der er et

tingspolitikere, som har udtalt skarp

Kommunerne havde på mødet tre

også indbringes for domstole-

af hovedproblemer set i forhold til

kritik af kommunernes ekspropriati-

klare budskaber:

ne. Der er således taget hånd

kritikerne af systemet. Som syste-

oner. Der har i den forbindelse

1. Ekspropriationsadgangen sikrer

om, at det er en alvorlig sag at

met er i dag, skal lodsejeren have

været forslag om at begrænse

en hensigtsmæssig byudvikling:

ekspropriere, og at der derfor

fuldstændig erstatning for sit tab,

kommunernes adgang til at eks-

Et plansystem uden denne

skal være maksimal mulighed

helt i tråd med de almindelige

propriere. Samtidig har der været

mulighed, eller hvor private skal

for at få prøvet kommunens

erstatningsretlige principper. Det

en skarp kritik af kommunernes

have samme ret til at byudvikle

beslutning.

betyder, at han skal stilles som om,

erstatninger i forbindelse med eks-

som kommunerne, vil få stor

propriationerne.

betydning for den måde, byer-

3. Få ekspropriationer: Der foretages forholdsvis få ekspropriatio-

han ikke var blevet eksproprieret. Han får derfor en erstatning for sin

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 47

Der foretages kun få ekspropriationer, så redskabet benyttes med omhu af kommunerne. Men det kan være nødvendigt for at sikre den rigtige byudvikling.

jord og eventuelt bygninger ud fra

af private developere. Det er dog

sonlige” tab, som nogle politikere

priationshjemler. Eftersynet består

en handelsværdi med et tillæg af

værd at bemærke, at priserne klart

fremførte som et ønske. Omvendt

af en undersøgelse af kommuner-

en forventningsværdi, der er bereg-

afspejler, at køberne ikke overtager

er erstatningen skattefri, og det spil-

nes ekspropriationspraksis og

net ud fra en vurdering af, hvad jor-

den økonomiske risiko for jorden,

ler en ikke uvæsentlig rolle i forhold

erstatningsudmåling, og det er

den skal bruges til og hvornår.

fordi jorden købes med forbehold

til landmænd, der skal eksproprie-

meningen, at der efter sommerferi-

Ofte har lodsejer store forvent-

for at der for eksempel udarbejdes

res.

en skal være en politisk drøftelse

ninger til at skulle sælge til meget

lokalplaner for området. I erstatnin-

høje priser, idet de har fået tilbudt

gen er der heller ikke indbygget

rede miljøministeren om hans ser-

ændring af planlovens ekspropriati-

en urealistisk høj pris for deres jord

mulighed for at erstatte ”det per-

viceeftersyn af planlovens ekspro-

onshjemler.

Afslutningsvis på mødet oriente-

om, hvorvidt der skal ske en

L_ [h kZ[ _ ^l[hj [j iaelXhod C?B@¤B78EH7JEH?;J J7=;H FH¤L;H EL;H7BJ E= B;L;H;H 7D7BOI;H;IKBJ7J;H J?B J?:;D$ :k i[h ei f cWha[h" bWd]i aoij[hd[" _ il´cc[^Wbb[h" f h[di[Wdb³] e] f lWdZl³ha[h$ C_b`´bWXehWjeh_[j Z³aa[h <od" I`³bbWdZ e] ¤[hd[ ^[bj j³j$ Fh´l[hd[ eci³jj[i j_b WdWboi[h _ leh[i bWXehWjeh_[h" e] l_ b[l[h[h j_b aecckd[h" l_haiec^[Z[h" lWdZl³ha[h" [djh[fh[d´h[h" h Z]_l[h[ e] Xeh][h[$ AlWb_j[j[d ij h l_ _dZ[ \eh" e] l_ b[l[h[h h[ikbjWj[hd[ _ Z[d \ehc" Zk ´dia[h Z[j Å j_b [d aedakhh[dY[Zo]j_] fh_i$

L_b Zk ^Wl[ [j j_bXkZ [bb[h W\jWb[ X[i´]" aWd Zk aedjWaj[0 BWhi F$ :$ HWickii[d bZh6c_bbWX$Za Jb\$0 -& '& -( -( mmm$c_bbWX$Za

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Parkforvaltning:

Driftskontrakter – De 10 huskeregler Denne artikel præsenterer 10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformningen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge. Der findes ikke en optimal udformning af driftskontrakten. Udformningen er derimod et spørgsmål om afvejningen af fordele og ulemper ved hvert valg i den konkrete sammenhæng.

kompetencer, der er rådighed, hvil-

kontrakter har bygget på specifikati-

lem forvalter og tjenesteyder. ’Cen-

ke typer af grønne områder park-

on, prissætning, levering og kontrol

tralisering’ af kontrakten betyder, at

forvaltningen har ansvar for, hvilke

af teknisk definerede ydelser (fx

forvalteren træffer alle valg angåen-

typer af brugere, der anvender de

gennem angivelser af mængder,

de aktiviteter (driften). Omvendt

grønne områder, samt hvordan

frekvenser samt tilstands- og udfør-

betyder ’decentralisering’, at tjene-

markedssituationen ser ud.

selskrav). I standardtilgangen anses

steyderen får rettigheder til at træf-

kontrakten som en ramme for

fe beslutninger vedrørende aktivite-

aspekter i den konkrete sammen-

løbende køb og salg af specificere-

ter. En god kontrakt bør decentrali-

hæng, at driftskontrakten bør udfor-

de og prissatte ydelser. Omdrej-

sere beslutninger til det niveau, der

mes. Der findes ikke en optimal

ningspunktet er: ’hvad kan jeg

har størst indsigt i de enkelte aktivi-

kontrakt der kan løse alle proble-

få/hvad får jeg?’. Hertil findes en

teter. Fordelen er, at risikoen for at

mer på en gang. Derimod bør park-

række former for udvidet koordina-

vigtig viden ignoreres minimeres,

forvalteren afklare hvilke fordele og

tion, der enten kan komplementere

samt at forbruget af tid og ressour-

ulemper, der er ved hvert valg, i

eller erstatte standardtilgangen.

cer til udarbejdning og formidling af

udformningen af kontrakten.

Dette kan fx omhandle servicemål,

information ligeledes minimeres.

Det er i forhold til de forskellige

I følgende præsenteres 10

strategi, handleplaner, åbne regn-

Bagsiden ved decentralisering er en

huskeregler, som parkforvalteren

skaber, økonomiske incitamenter

øget risiko for manglende overord-

kan anvende som hjælp til at

og bonusordninger, fælles planlæg-

net koordination og gensidighed i

udforme en driftskontrakt i en kon-

ning eller mere omfattende samar-

kontrakten.

kret sammenhæng og dermed sik-

bejdsmodeller (fx en partnering-

re balance og helhed i kontrakten.

aftale). Et nyt omdrejningspunkt for

Set i lyset af de mange krav der stil-

Hver huskeregel skal afvejes og

koordination bliver her: ’ hvad gør

3. Håndter risiko og usikkerhed

les til dagens parkforvaltning, er

tænkes sammen de andre huske-

vi/hvad kan vi gøre bedre?’ Dårlig

Minimering af risiko og usikkerhed

spørgsmålet om, hvordan parkfor-

regler.

og/eller manglende koordination

er afgørende for en rationel plan-

kan føre til, at aktiviteter ikke har til-

lægning af aktiviteter. Planlægning

/ Af cand. scient. adm. Andrej Christian Lindholst, Udbudskonsulent, ansat i Frederiksberg Kommune.

valteren udformer sine driftskontrakter til stadighed aktuelt. Svaret

1. Koordiner aktiviteter

strækkelig værdi eller at parterne

og drift af fx grønne områder er

er ikke givet på forhånd. Hvad der

Det mest afgørende formål med

’sub’-optimerer egne interesser på

genstand for en række specielle

virker i en sammenhæng, virker

kontrakten er at sikre koordination

bekostning af modparten.

usikkerheder og risici. Nogle

ikke nødvendigvis i en anden sam-

af aktiviteter mellem forvalter og

menhæng. Sammenhængen

tjenesteyder. Dette omhandler

bestemmes blandt andet af hvilke

eksempler herpå er fx vejrforhold (fx nedbør eller temperatur), økosy-

spørgsmål vedrørende hvad, hvor,

2. Afvej for og imod decentralisering

formål og værdier, der er defineret

hvornår og hvordan. Standardtilgan-

Et andet vigtigt valg er beslutningen

geradfærd (fx hærværk), politiske

for driften, hvilke ressourcer og

gen til koordinering af grønne drifts-

om, hvor snitfladerne skal gå mel-

prioriteringer (fx budgetter) eller

stemer (fx plantesygdomme), bru-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

De 10 huskeregler til driftskontrakter er skabt med afsæt i 15 parkforvaltningers erfaringer med udbud og udlicitering.

priser på produktionsfaktorer (fx

aktiviteter, udveksle erfaringer eller

sivt at varetage modpartens inter-

og arbejdet i de pågældende områ-

løn). Hertil kan der være usikker-

håndtere konflikter og/eller rette op

esser (udvise ’goodwill’). Standard-

der. Kontrakten bør derfor tilskynde

hed omkring modpartens adfærd.

på mindre fejl/misforståelser

tilgangen forudsættes af tekniske

tjeneteyderen til at foretage specia-

Fx kan tjenesteyderen have en risi-

førend de udvikler sig til større pro-

og basale kontraktmæssige kompe-

liserede investeringer og udvikle og

ko ved tilfældig eller varierende

blemer. Kommunikation og samar-

tencer. Dette omfatter blandt andet

bevare unik viden. Specialiserede

anvendelse af kontrol. Manglende

bejde vil endvidere sikre at forvalter

evnen til at definere hvilket arbejde,

investeringer eller unik viden vil

adressering af risiko og usikkerhed

og tjenesteyder i større grad har

der skal leveres på en klar og enty-

miste produktionsmæssig værdi,

kan vanskeliggøre korrekt prissæt-

den nødvendige information til

dig måde, samt evnen til at levere

såfremt disse ikke anvendes i den

ning af kontrakten i udbudsproces-

rådighed for deres arbejde, samt at

det aftalte arbejde i overensstem-

pågældende kontrakt. Dette kan

sen og dermed enten fordyre kon-

kompetencer kan anvendes mere

melse med kontraktens kravspecifi-

skabe problemer med uligevægt i

trakten eller skabe vanskeligheder,

optimalt. Kommunikation og sam-

kation. Mere avancerede tilgange

en forhandlingssituation. For tjene-

når priserne ikke sikrer tjenesteyde-

arbejde organiseres ofte uformelt

såsom partnerskabsbaseret udlicite-

steyderen vil det være et problem

ren et tilstrækkeligt økonomisk

på ad hoc basis, såfremt dette ikke

ring forudsættes endvidere af udvi-

såfremt, at specialiserede investe-

resultat. Såfremt forvalteren ensi-

er formaliseret i kontrakten. En

dede kontraktmæssige kompeten-

ringer ikke får lov til at tjene sig

digt ønsker at have så stor fleksibili-

uformel organisering er dog sårbar

cer og evnen til aktivt eller passivt

hjem. I et længere tidsperspektiv vil

tet eller sikkerhed i kontrakten som

overfor udskiftninger i personale

at varetage modpartens interesser.

det være et problem for forvalteren

muligt (fx gennem centralisering),

eller længerevarende problemer.

Dette omfatter blandt andet evnen

såfremt, at tjenesteyder afholder sig

kan dette anses som en øget øko-

En formalisering og aktiv opbakning

til at kunne definere strategiske

fra at foretage specialiserede inve-

nomisk risiko for tjenesteyderen (fx

kan sikre at kommunikation og

målsætninger, indgå i samarbejde,

steringer eller ikke bevarer unik

i planlægningen af driften). Stor

samarbejde løbende fungerer opti-

løse konflikter på et tidligt stadie

viden.

vægt på tilstandskrav medfører her

malt. Bagsiden ved en formalisering

eller en organisation der kan arbej-

øget økonomisk risiko for tjenestey-

er øgede omkostninger til kontrakt-

de med åbne regnskaber. Udfor-

7. Håndter opportunisme

deren, mens udførselskrav (under

styring i form af anvendt tid og res-

dringen er at sikre, at det rette

Det primære motiv for at indgå en

forudsætning af faste frekvenser)

sourcer.

kompetenceniveau er til stede, eller

driftskontrakt er oftest forventnin-

kan udvikles i løbet af kontraktperi-

gen om, at kunne sikre den bedst

oden.

mulige økonomi. I forlængelse her-

mindsker risikoen.

5. Fastsæt kompetencekrav 4. Faciliter kommunikation og samarbejde

Både forvalter og tjenesteyder skal at kunne udfylde deres respektive

6. Skab investeringer og kontinuitet

ren forstås som to ’sæt’ af rationel-

Standardtilgangen lægger ikke vægt på samarbejde og kommunikation.

roller i kontrakten. Man kan skelne

En optimal prissætning af kontrak-

optimere værdien i en kontrakt kan

Der er derfor ikke nogen formalise-

mellem tekniske og basale/udvide

ten kræver oftest specialiserede

en part dog have en tilskyndelse til

rede muligheder/rettigheder til at

kontraktmæssige kompetencer

investeringer i maskiner og mand-

at handle opportunistisk. Dette

afstemme forventninger, optimere

samt evnen til aktivt og/eller pas-

skab eller en unik viden om driften

omfatter blandt andet tilbagehol-

besidde de ’rette’ kompetencer for

af kan forvalteren og tjenesteydele økonomiske beslutninger. For at

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

ikke koordineres og justeres løben-

De 10 huskeregler

de, øger det risikoen for, at der forekommer aktiviteter, der ikke bidrager med tilstrækkelig værdi.

Huskeregel

Beskrivelse

1. Koordiner aktiviteter

Hvad, hvor, hvordan, hvornår?

2. Afvej for og imod decentralisering

Hvem gør hvad, hvor, hvordan og hvornår?

3. Håndter risiko og usikkerhed

Risiko og usikkerhed bør afklares og minimeres

4. Faciliter samarbejde og kommunikation

Samtale fremmer forståelsen, forebygger problemer og sikrer udvikling

5. Fastsæt kompetencekrav

Kompetence er en nødvendig forudsætning

6. Skab investeringer og kontinuitet

Optimale priser kræver optimale produktionsmæssige investeringer Kontrakten skal forebygge tendenser til ’sub’-optimeringer

7. Håndter opportunisme 8. Skab engagement og motivation

’Arbejdsglæde’ er væsentligt for både parkforvalter og tjenesteyder

9. Minimer omkostninger

En aktivitet skal tilføre værdier større end omkostningerne.

10. Skab klarhed

Kontrakten skal være en forståelig ramme for den grønne drift.

Ressourcerne risikerer at blive spildt på de forkerte aktiviteter.

10. Skab klarhed Mere omfattende og detaljerede kontrakter er en måde at sikre et komplet grundlag for parkforvalteren og tjenesteyderens arbejde. Set i sin helhed kan en omfattende og detaljeret kontrakt dog samtidig være ugennemskuelig og uforståelig. Det kan efterfølgende være vanskeligt at koordinere aktiviteterne eller varetage interesser rationelt på grundlag af kontrakten. Alle aspekter i kontrakten bør således gennemgås og afvejes for og imod, hvilken klarhed de skaber for arbejdet.

delse/fordrejning af information,

særligt. Indre motivation og engage-

9. Minimer omkostninger

udeladelse af aktiviteter, samt snyd

ment er afgørende, såfremt opga-

Før kontraktstarten er der omkost-

Anvendelsen af de 10 huskeregler

og løftebrud. Anvendelsen af kon-

verne er mere sammensatte eller

ninger til udarbejdning, indgåelse,

De 10 huskeregler er udviklet ved

trolinstrumenter er en måde at

krævende i deres natur. Standardtil-

investeringer og forberedelse af

at kombinere forskellige teoretiske

forebygge opportunistisk adfærd.

gangen medtænkter ikke aktivt

kontrakten. Efter kontraktstart er der

perspektiver med 15 parkforvaltnin-

Her er det afgørende at kontrolin-

muligheden for at sikre motivation

omkostninger til styring, kommuni-

gers erfaringer med udbud og udli-

strumenterne er troværdige. Tro-

og engagement og kan i uheldige

kation, samarbejde og kontrol.

citering. De 10 huskeregler sam-

værdigheden afhænger dog ikke

tilfælde føre til at engagement og

Effektiv håndtering af huskereglerne

menfatter således erfaringer med

kun af udformningen og anvendel-

motivation mindskes. Behovet for at

1-8 bidrager i det store hele til øge-

udbud og udlicitering på en måde,

sen af kontrolinstrumenterne, men

minimere risikoen for opportunisme

de omkostninger til kontraktstyring.

der kan anvendes fremadrettet.

også af den kontekst de skal funge-

ved hjælp af kontrolinstrumenter

Hovedreglen er at sådanne

Anvendelsen af de 10 huskeregler

re i. I tilfælde af at prissætningen

skal afvejes i forhold til en aktiv ind-

omkostninger bør minimeres i

forudsættes endvidere af et kend-

har været for lav, vil kontrolinstru-

sat for at sikre motivation og enga-

størst muligt omfang. På den

skab til forskellige typer af kontrakt-

menter fx have en tendens til at

gement. Det handler om i fælles-

anden side bidrager kontraktstyrin-

instrumenter. De 10 huskeregler

være ineffektive. En overvægt af

skab at kunne supplere et fokus på

gen også til at der udarbejdes infor-

kan derfor med fordel anvendes til

kontrolinstrumenter vil endvidere

’hvad kan jeg få/hvad får jeg?’ med

mation, der kan anvendes i den

at nytænke eller supplere de eksi-

indebære omkostninger i sig selv,

et fokus på ’hvad gør vi/hvad kan vi

løbende koordination og justering

sterende kvalitetsbeskrivelser, part-

der skal afvejes i forhold deres vær-

gøre bedre?’

af aktiviteter. Såfremt aktiviteterne

nering-samarbejder eller BUM-

di for hele kontrakten. Fokus kan fx

modeller, der forefindes i branchen.

flytte sig fra sikring af samarbejde

De 10 huskeregler kan dog også

og forebyggelse af konflikter, eller

anvendes til at stille nye spørgsmål

tage tid fra vigtige planlægning- og

og efterspørge nye kontraktinstru-

udviklingsopgaver.

menter og modeller.

8. Skab engagement og motivation Udover det økonomiske motiv kan forvalter og tjenesteyder også engageres og motiveres ved en indre ’arbejdsglæde’. Dette gælder fx ved opgaver, der er professionelt og personligt udfordrende, eller opfattes som interessante eller noget

Der stilles mange krav til dagens parkforvaltning - også fra brugerne,

1) Artiklen bygger på resultaterne fra ph.d.projektet: ”partnerskaber i parkforvaltningen?” Projektet har været finansieret af Vejdirektoratet, HedeDanmark, samt Skov & Landskab. Den 30. September 2008 vil projektet blive præsenteret og diskuteret ved et ph.d.-forsvar på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Forfatteren vil endvidere holde oplæg på danske parkdage 2008.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

I alt 44 ingeniørvirksomheder kan hjælpe dig med: Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning Bygherrerådgivningsydelser Rådgivende ingeniørydelser – projekter anlæg Rådgivende ingeniørydelser – projekter byggeri

Nu kan du købe rådgivende ingeniører uden at gå i udbud SKI har gennemført et omfattende udbud og fundet 44 virksomheder, som kan løfte dine offentlige rådgivningsopgaver. Naturligvis på de fordelagtige SKI-vilkår. Skal du bruge en rådgivende ingeniør, behøver du altså ikke gå i udbud. Du kan efter saglig og objektiv argumentation vælge en af vores leverandører eller yderligere konkurrenceudsætte dit projekt ved hjælp af et miniudbud. Under alle omstændigheder sparer du tid og ressourcer, som du

Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EUudbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

kan bruge på andre aktiviteter. Til glæde for dem det egentlig handler om, borgerne.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q

Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Nu kan borgerne i Region Syddanmark se tilbage i tiden på internettet. En omfattende samling af mere end 40.000 flyfotos hvor de ældste er fra 1945 gøres nu tilgængelig for offentligheden.

enkeltbilleder sammen til en mosa-

enkelte foto løbende, så kun den

ik og kan dels benyttes som en

centrale del bliver brugt. Derved

webGIS, hvor alle med en internet

opnås den fordel, at det er den

browser kan se billedmaterialet, og

bedste del af et billede, der bliver

dels som en WMS-service, der

brugt, og at billederne udgør et

leverer billeder til en hvilken som

sammenhængende sømløst kort.

helst GIS, der understøtter dette,

En fysisk beskæring af de skan-

f.eks. MapInfo, ArcGIS og GeoMe-

nede billedfiler, inden det lægges

dia.

ind i I•Archive, er dermed ikke nød-

Lige nu er der ca. 40.000 flyfo-

vendig. Det sikrer, at der ikke opstår

tos i I•Archive, som spænder over

”huller” i den dannede mosaik, hvis

/ Af Niels-Peter Jensen, I•GIS, og Lars Aaboe Kri-

en lang tidsperiode, fra 1945 frem

beskæringen har været for kraftig,

stensen, Esbjerg Kommune

til 1993. Og mere er på vej, idet

og ikke mindst at der kan ændres

flere kommuner har bestilt årgang

på dette, hvis behovet efterfølgen-

1945, som er fotograferet af Royal

de opstår. En anden fordel er, at

Det er et unikt samarbejde mellem

Air Force, så hele den jyske del af

det kan gøres muligt at hente et

Miljøministeriets to miljøcentre i

regionen får årgangen.

originalt billede ned via nettet.

Odense og Ribe, Region Syddan-

Hvert enkelt billede måler i origi-

Hvert enkelt billede registreres

mark samt alle regionens 22 kom-

nal 24 x 24 cm og er scannet i

med koordinater, så det lægger sig

muner, der står bag projektet om et

1200 dpi, hvilket for et sort/hvid

geografisk rigtigt. Registreringen er

offentligt flyfotoarkiv i Region Syd-

billede giver en filstørrelse på 130

en såkaldt 1. ordens tilpasning. En

danmark. Kommunerne er repræs-

Mb. Det er altså betydelige data-

sådan tilpasning er ikke altid lige

enteret via de to kortsamarbejder

mængder, der skal håndteres af

præcis, men den er fundet tilstræk-

Sydkort og Grundkort Fyn, som

systemet.

kelig, da det kun er den midterste del af billedet, der benyttes. Meto-

også har været tovholdere for pro-

Nye anvendelser I Ribe Amts sidste dage gennemgik en arkæolog noget af det nyscannede materiale. På 3 dage var det muligt at registrere et stort antal ikke tidligere kendte overpløjede gravhøje. Det var nemlig sådan, at mekaniseringen af landbruget, som skete da de tidligste flyfotooptagelser blev taget, gjorde at man kunne pløje lidt dybere end man tidligere kunne med hestetrukne plove. Derfor kunne man registrere farveforskelle i jorden der hvor de overpløjede gravhøje lå. Digitaliseringen gjorde, at han langt hurtigere kunne gennemgå et omfattende antal fotos og foretage GIS-registreringen, end hvis det sammen skulle foregå ”ud og ind” af et kortskab.

jektet. Konsulentvirksomhederne

Arkivets funktioner

dens klare fordel er, at den gør det

I•GIS og U-GIS, begge fra Århus,

Et skærmbillede fra I•Archive består

økonomisk overkommeligt at lave

har stået for det tekniske, hvor

af en række enkeltbilleder, der

geo-refereringen og derfor muligt

deres web-applikationer I•Archive

vises med en ramme omkring. Når

at lægge de mange serier ind i

materiale vises sammen med

og KortInfo udgør motoren i arkivet.

der panoreres, skifter placeringen af

systemet.

andre data. Det er selvfølgelig

I•Archive håndterer store data-

de enkelte billeder, så billedet nær-

I•Archive er som nævnt både en

muligt at skifte mellem de enkelte

mængder fra flyfoto- og billedarki-

mest centrum lægges øverst. Der-

WMS og en WebGIS løsning. I

serier, men der er også andre

ver. I•Archive ”limer” geokodede

udover beskæres rammen af det

webGIS løsningen kan I•Archive

muligheder, for eksempel opmåling

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53

Figur 1: Dækningskort over serier fra I•Archive i regionen. I alt 50 serier er lagt ind. Serierne varierer i skala fra 1:2.000 til 1:40.000.

eller optegning af arealer, foretage

systematiske overflyvninger, har

fra ortofotos – på en enkel fleksibel

procent af de såkaldte ”statussager”

stedsøgning samt selvfølgelig at

været anvendt som vigtig doku-

måde, ville det give en betydelig

fremover kan behandles ved ude-

lave en udskrift. Endvidere er det

mentation i en bred vifte af forskel-

serviceforbedring for kolleger, bor-

lukkende at bruge de digitale flyfo-

muligt at benytte en rullegardin-

lige faglige sammenhænge. Alle tre

gere og virksomheder. Der blev

to og altså uden at skulle bruge tid

funktion, så man kan se på to

myndighedsniveauer ville have

netværket på kryds og tværs, for-

på at finde papirbillederne frem i

årgange på en gang. WebGIS

behov for adgang til arkiverne, hvis

ventninger, teknik og økonomi blev

arkivet, som er temmelig tid-

løsningen baserer sig på KortInfo

de skulle kunne løse deres opga-

afklaret, og sidste sommer blev alle

krævende. Groft skønnet vil det

fra U-GIS.

ver. Derfor lod de fleste – måske

enige om den kontrakt, der danner

svare til en besparelse eller potenti-

alle - af landets amter arkiverne

den formelle ramme om projektet.

el produktivitetsforbedring på 1/2-1

WMS løsningen gør, at I•Archive

Efter projektet har alle adgang til

materialet kan benyttes i en hvilken

scanne, så de nu kunne fordeles i

som helst GIS, der understøtter

kopi. Dermed var det helt basale

data via internettet. Vi er nu i stand

medarbejdere” eller 40.000 –

wms, f.eks. MapInfo, ArcGIS og

behov dækket; nemlig elementær

til at finde de ønskede oplysninger

80.000 sparede kroner om året.

GeoMedia. Hermed kan billedma-

adgang til data.

langt hurtigere end før og kan se

dag pr. uge i en gruppe på 3 ”§3-

billederne i en sammenhæng a la

Hvad har det kostet?

sationens andre data. Også andre

kunne gøres endnu bedre og til en

ortofotos. Eksempelvis i forbindelse

Amternes scanning af de analoge

applikationer, f.eks. CAD kan benyt-

overkommelig pris. Hvis de scanne-

med en §3-sag efter naturbeskyt-

kontaktkopier skønnes til ca. 1 milli-

te WMS.

de filer kunne præsenteres i en

telsesloven, hvor en erfaren sags-

on kroner for området, der dækker

sammenhæng - a la det vi kender

behandler skønner, at op mod 75

region Syddanmark. Som eksempel

terialet vises sammen med organi-

Desuden kan de fleste webGIS

Men det blev hurtigt klart, at det

løsninger trække på en WMS og

havde Ribe Amt en udgift på

dermed på I•Archive. Interessenter-

276.000 for 12.000 stk.

ne får dermed fleksible muligheder

Efterbehandlingen – dvs. geo-

for at distribuere flyfotografierne i

kodning og indlægning i I•Archive

egne interne applikationer og eks-

m.v. - beløber sig til knap 400.000

ternt til borgere og virksomheder.

kroner, og endelig vil der fremover være en fast driftsudgift til hosting

Baggrund for projektet

m.v. Ved at gennemføre projektet

Baggrunden for flyfotoarkivet er

som ”sammenskudsgilde” mellem

reelt kommunalreformen. Amter-

tre myndighedsniveauer, herunder

nes aktiver skulle fordeles sammen

22 kommuner, er det en klar opfat-

med opgaverne til stat, regioner og

telse, at den enkelte myndighed ”gør en god handel”, hvad enten

kommuner. Amternes analoge flyfotoarkiver, som er opbygget gennem årene med regelmæssige

Figur 2: To skærmudsnit der viser hvordan I•Archive løbende lægger det centrale billede øverst. Til venstre er billedet med den blå ramme øverst, mens det til højre er billedet med den røde ramme der er øverst.

det er en kommune, regionen eller et miljøcenter.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Figur 4: Eksempel på WMS i ArcGIS. Esbjerg kommune har bl.a. fået lagt detaljerede billeder ind i løsningen. Her er fotos fra 1972 af Esbjerg havn optaget i 1:2000.

Perspektiver

nu i gang med at skabe tilsvarende

år er blevet enige om én lands-

Som nævnt er projektet gennem-

måske komme til at virke lidt kun-

flyfoto-arkiver på nettet. Her kan de

dækkende flyfoto-portal, som

ført for at sætte myndighederne i

stigt at skulle tænke i gamle amts-

også se behovet, og i Region Syd

løbende bliver suppleret med opta-

stand til blandt andet at løse de

grænser, eller for den sags skyld i

har vi bevist, at samarbejde mellem

gelser, der måtte dukke op rundt

opgaver, som de har arvet fra

nye regionsgrænser. Nogle kom-

myndighedsniveauer kan etableres.

om i landets arkiver. Der er eksem-

amterne. Det alene bærer argu-

muner i andre dele af landet er lige

For disse nye brugere kan det

Hvem ved – måske vi om nogle

pler på optagelser fra 1920’erne.

mentet for investeringen. Men der

Kunne man få ”det hele med”, vil

er nogle gratis ”sidegevinster”:

landets udvikling kunne dokumen-

•

De digitale flyfotos kan uden

teres i en ganske pæn periode, og

omkostninger stilles til rådighed

dermed vil man få et solidt værktøj

for offentligheden, enten via

til mangeartede offentlige arbejds-

KortInfo, som er omtalt, eller

opgaver, men også et både nyttigt

egne WebGIS-applikationer.

og sjovt redskab for historisk inte-

Den øgede tilgængelighed giver

resserede institutioner og private.

•

mulighed for nye afledte anvendelser. Det kan være hos ”os”

Se flyfotoarkivet på denne web-

selv, eller det kan være museer,

adresse:

universiteter, lokalhistoriske arki-

drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=I-

ver, foreninger, som fremover

Archive&Page=Syddanmark

kan blive i stand til at løse opgaver eller generere viden, som ellers ikke var muligt på grund af tid, økonomi eller blot adgang til data.

Figur 3: I•Archive/KortInfo hvor dobbelt baggrundskort er aktiveret. Den blå linje kan skydes til begge sider.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

DANTONIT A/S INDVINDER OG FORARBEJDER BENTONIT FRA TÅSINGE Dermed er det på en miljømæssig forsvarlig måde blevet muligt at anvende dansk bentonit til en lang række forskellige formål: • Opbygning af vandtætte membraner under og over deponier. • Etablering af slidsevægge til inddæmning af forureningsstrømme. • Forsegling af nedlagte vandboringer og brønde. • Opbygning af membraner i søer, regnvandsbassiner og vandhuller. • Sikring mod nedsivning af forurenende stoffer fra f.eks. parkeringspladser og tankanlæg.

Bentonit er en plastisk lerart, dannet for mere end 50 mio. år siden ved erosion af vulkansk aske. Bentonits høje indhold af lermineralet montmorillonit giver den de unikke egenskaber som gør den velegnet til opbygning af vandtætte membraner.

Hent mere information på www.dantonit.dk eller kontakt os på 63 15 21 81.

Dantonit A/S · Energivej 30 · 5260 Odense S · www.dantonit.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Ny samarbejdsform om transport af affald Vestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer omkring affaldstransporten og de tilhørende opgaver. Grontmij | Carl bro skal hjælpe med at se på rammerne for ny partnerskabsaftale.

med at se på rammerne for et

sparringspartnere i arbejdsgruppen

ger og vurderinger inddraget i

anderledes og bedre samarbejde

for at få belyst alle muligheder

arbejdet.

mellem genbrugsstationerne og de

omkring en partnerskabsaftale og

entreprenører, der står for transpor-

for at få beskrevet indholdet af afta-

også på de økonomiske incitamen-

ten af affald fra stationerne til

lerne så præcist og kvalificeret som

ter i forbindelse med opgaven, så

behandlingsanlæg.

muligt. Flere af partnerne har erfa-

vi sikrer, at de parametre, der

ring med partnering.

måles på, bliver en motiveringsfak-

I arbejdsgruppen lægger vi op til en helt ny måde at samarbejde på

Dansk Industri sidder med ved

Desuden ser arbejdsgruppen

tor for et godt samarbejde. Det er

i sektoren – en invitation til at se

bordet som repræsentant for trans-

også vigtigt, at der fra begyndelsen

anderledes på opgaverne, som for-

portørerne.

opbygges en gensidig tillid mellem

håbentlig kan danne forbillede for

”Fra branchen ser vi positivt på

partnerne. Derfor bliver åbne regnskaber et centralt element i aftalen.

mange andre aftaler i affaldsbran-

Vestforbrændings initiativ. Det er

Vestforbrænding, og chefkonsulent

chen. Vi ser ikke kun på økonomi,

godt, at man overvejer nye måder

Birgitte Fjeldberg, Grontmij | Carl Bro.

men også på hvordan vi kan opti-

at udbyde på, og det bliver spænd-

mere drift og service.

ende at følge udbuddet. Vi håber,

Perspektiver for hele affaldssektoren

/ Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen,

at der bliver større fokus på den

Vestforbrænding vil begynde med

gode dialog om løsningen af opga-

at udbyde transporten fra Ballerup

andre typer af partnerskaber. Nu

Transporten sidder med ved bordet

verne end i dag, hvor udbuddene

Genbrugsstation. Hvis det lykkes at

skal tankegangen om nye samar-

Transportopgavernes karakter og

af transportopgaver ofte er ledsaget

få transportøren til at se opgaven

bejdsformer også prøves af i

omfang gør, at OPP og partnering

af bodsbestemmelser, ” udtaler

som noget andet og mere end blot

affaldssektoren. Mængderne af

ikke vil være relevante. Derfor lader

direktør Michael Svane fra DI Trans-

containerkørsel, så er vi godt på vej

affald stiger i disse år på de danske

vi os blot inspirere af disse samar-

port – transportens branchefore-

mod målet. Bliver projektet en suc-

genbrugsstationer, og der er behov

bejdsformer og kalder samarbejds-

ning i DI.

ces her, og både pladspersonale og

for at optimere aftalerne om trans-

formen ”partnerskabsaftale”, så det

port af affaldet.

ikke forveksles med OPP og part-

brugsstationerne, der sammen

i samarbejdet, vil Vestforbrænding

nering.

med affaldstransportørerne skal

lade samtlige aftaler om transport

praktisere aftalen i hverdagen. Der-

fra 24 genbrugsstationer udbyde

for er det vigtigt at få deres erfarin-

som partnerskabsaftaler.

Byggebranchen benytter OPP og

Vestforbrænding og Grontmij | Carl Bro har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der er gået i gang

Vestforbrænding og Grontmij | Carl Bro har inddraget eksterne

Det er pladsfolkene på gen-

transportører finder sig godt til rette

Den direkte vej til markedsrigtige priser, moderne og effektive behandlingsanlæg samt miljøgodkendte processer går via

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

• • • •

Jern & Metal Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik Miljøaffald Elektronik Og vi yder tilhørende service:

• • •

Rådgivning og miljøregistrering Transport & logistik Bemanding af genbrugsplader m.m.

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder kontakt os for mere information! Vi tales ved

www.stenametall.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Vidensbaseret udvikling af genbrugsstationer Vestforbrænding har sammen med Processor udviklet og implementeret en metode til systematisk at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugsstationer. Brugerundersøgelserne skal sikre, at genbrugsstationerne bliver drevet og udviklet på grundlag af viden om brugernes ønsker og forventninger om indretning og service.

/ Af Marcus Müller, driftschef i Vestforbrænding

Vestforbrænding har indtil nu gennemført undersøgelser af 14.000 brugeres tilfredshed med 11 forskellige genbrugsstationer og planlægger at gennemføre brugerundersøgelser på omkring seks genbrugsstationer i september.

Godt er ikke godt nok

med Vestforbrændings arbejde med

søgelserne er at vurdere, om gen-

Det, der satte skub i vores systema-

LEAN, hvor et af nøgleordene er

brugsstationerne i Vestforbrænd-

tiske arbejde med brugerunder-

kundefokus.

ings opland leverer en tilfredsstil-

søgelser, var et fælles ønske med

lende service. Vi vil bruge under-

ejerkommunerne om at kunne måle

tiden udvikler og optimerer den ser-

søgelserne til at forbedre de områ-

brugernes tilfredshed med servicen

vice, vi yder brugerne af genbrugs-

der, som borgerne tillægger værdi,

på genbrugsstationerne og en

stationerne. Så selv om de første

eller hvor de oplever servicen som

mulighed for at kunne benchmarke

undersøgelser viser, at genbrugsstati-

mindre god.

genbrugsstationerne. Flere og flere

onerne er en succes, at de bliver flit-

af kommunerne benytter desuden

tigt brugt, og at brugerne generelt er

os et redskab til at evaluere den

brugerundersøgelser som en del af

tilfredse, har vi ikke i sinde at hvile

daglige drift og ledelse samt et

det kommunale kvalitetsledelsessy-

på laurbærrene. Bag tilfredsheden

godt grundlag for at måle effekten

stem. Og anvendelsen af brugerun-

gemmer der sig nogle relativt klare

af nye tiltag.

dersøgelser hænger godt sammen

tilkendegivelser af, hvad der kan ska-

Formålet med brugerunder-

Desuden giver undersøgelserne

Det er vigtigt for os, at vi hele

Gennemsnitsscore for tilfredshed og vigtighed for 8 spørgsmål. Generelt viser tallene stor tilfredshed, men i tilfredsheden gemmer der sig nogle relativt klare tilkendegivelser af, hvad der kan skabe mere værdi på den enkelte genbrugsstation.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59

be mere værdi for borgerne. Det kan vi bruge til at prioritere den fremadrettede indsats på den enkelte genbrugsstation og i affaldsordningen som helhed.

Undersøgelsen Da vi skulle i gang, kontaktede vi konsulentfirmaet Processor, som har erfaring med udvikling af brugerundersøgelser og kendskab til affaldsområdet. Sammen udviklede vi konceptet for, hvordan undersøgelserne skulle udformes, gennemføres og anvendes. Det første led i processen var at beskrive, hvad vi ønskede at opnå ved at gennemføre brugerundersøgelser. Vi nåede frem til, at formålet var, at: -

kortlægge hvad brugerne tillægger værdi, og hvor tilfredse de er

identificere forbedringsmuligheder og måle effekten af nye tiltag

evaluere den daglige drift og

14.000 borgere er blevet spurgt om deres tilfredshed med Vestforbrændings genbrugsstationer.

ledelse -

understøtte en dialog med relevante personalegrupper om en fælles god brugerbetjening, dia-

tetid. Dette er den faste kerne af

øjebliksbillede af brugernes tilfreds-

re, mængden af affald og bruger-

log og service

spørgsmål, der går igen fra år til år,

hed og ønsker til genbrugsstationer-

nes tilfredshed med genbrugsstati-

definere et fælles serviceniveau

og som giver mulighed for at sam-

ne, men de står ikke alene. For at få

onerne. Der er med andre ord

forbedre og målrette dialog og

menligne resultaterne genbrugsstati-

et mere nuanceret billede sammen-

sammenhæng mellem, hvor man-

kommunikation med vore inte-

onerne imellem og for at følge

ligner Vestforbrænding resultaterne

ge ressourcer, der bliver brugt, og

ressenter

udviklingen over tid.

af brugerundersøgelserne med nøg-

hvor tilfredse brugerne på gen-

letal og driftstabeller fra genbrugssta-

brugsstationerne er.

understøtte beslutninger om for-

Derudover rummer skemaet spe-

deling af omkostninger og geby-

cifikke spørgsmål, der er aktuelle for

tionerne.

rer

de enkelte kommuner, og spørgs-

Vestforbrænding benytter fem nøg-

et redskab til at justere præcis de

understøtte dialogen med bor-

mål til brugernes baggrund. Endelig

letal, der udtrykker belastningen af

rigtige stedet for at skabe mere

gerne

har brugerne mulighed for at afgive

genbrugsstationen:

værdi og bedre service for bruger-

kommentarer og komme med for-

1. Mængden af affald pr. åbnings-

ne af de enkelte genbrugsstationer.

Data Brugerundersøgelserne bliver gen-

slag til forbedringer. Når data fra spørgeundersøgel-

nemført ved hjælp af spørgeskema-

serne er klar, bliver de analyseret og

er, som efter en kort mundtlig intro-

bearbejdet til en rapport med resul-

duktion fra interviewerne bliver udle-

tater om tilfredsheden med gen-

veret til brugerne på genbrugsstatio-

brugsstationerne og anbefalinger til,

nerne.

hvor Vestforbrænding kan sætte ind

I undersøgelsen bliver der stillet

for at forbedre genbrugsstationerne

spørgsmål til brugernes tilfredshed

og skabe større værdi for brugerne.

time 2. Mængden af affald pr. medarbejdertime 3. Antal besøgende pr. åbningstime 4. Antal besøgende pr. medarbejdertime 5. Mængden af affald pr. arealenhed

med otte parametre, som ifølge Vestforbrændings erfaring er vigtige

Ét led i strategien

Når vi sammenligner nøgletallene

for brugerne på genbrugsstationer-

Resultaterne af brugerundersøgel-

og resultaterne fra brugerunder-

ne: åbningstid, skilte, personalets

serne bliver brugt som et led i Vest-

søgelserne, er det tydeligt, at der

synlighed, personalets vejledning,

forbrændings strategi til at optimere

generelt er god overensstemmelse

orden på pladsen, plads i container-

service og drift af genbrugsstationer-

mellem genbrugsstationernes

ne, indretning af pladsen samt ven-

ne. Brugerundersøgelserne giver et

størrelse, bemanding, antal bruge-

Brugerundersøgelserne giver os

Derfor er vi spændte på, hvad de næste målinger vil fortælle os. De skulle jo gerne vise, at brugerne er blevet endnu mere tilfredse med genbrugsstationerne end sidst, vi spurgte.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Nem jordhåndtering med JordWeb RGS90 og Grontmij | Carl Bro står bag www.jordweb.dk, som gør det nemt og hurtigt at anmelde og anvise flytning af jord i overensstemmelse med de nye, stramme bestemmelser i Jordforureningsloven. Værktøjet anvendes allerede af 22 kommuner, og endnu 40 er interesserede i at bruge systemet.

nerne sikre, at anmeldelse af jord

en bag JordWeb er ganske enkelt,

revision af anmeldebekendtgørel-

kan ske elektronisk.

at jordflytning skal være et job for

sen. Kommunerne afholder dog

fru Hansen og ikke en højt betalt

selv udgifter til hosting og diverse

længe været vant til, at proceduren

ydelse fra rådgivende ingeniører

services i forbindelse med syste-

for jordhåndtering medførte ekstra

eller entreprenører. Indtil nu er

met, der er fuldstændigt ens i alle

omkostninger og øget tidsforbrug.

kommunikationen udelukkende

kommuner.

Men nu er der fundet en løsning,

foregået gennem telefonopkald og

som kan frigive de mange ressour-

afsendelse af dokumenter med

fra begyndelsen vist stor interesse

cer, der anvendes til jordhåndtering

almindelig post eller fax. For det

for det tidsbesparende og effektive

hos såvel anmeldere som kommu-

meste skal de samme informatio-

web-værktøj, som p.t. er imple-

ner, transportører og jordmodtagere

ner sendes flere gange frem og til-

menteret i 22 kommuner. Blandt

Det er miljøvirksomheden RGS90,

bage, og det giver selvsagt en

dem, der har taget JordWeb i brug,

som i samarbejde med Grontmij |

administrativt meget tung sagsgang.

er Odense Kommune.

Gratis for kommunerne

de nye regler om områdeklassifice-

Entreprenører og rådgivere har

Carl Bro har udviklet et simpelt, internetbaseret værktøj, www.jordweb.dk.

”Vi havde en forventning om, at RGS90 stiller JordWeb vederlagsfrit

ring og anmeldelse om jordflytning

Et job for fru Hansen

til rådighed for kommunerne og

ville resultere i mange flere anmel-

Jordweb er opstået som en reakti-

har samtidig forpligtet sig til at

delser end hidtil. Vi så et stort

on på de nuværende besværlige

opdatere systemet, hvis der sker

behov for at smidiggøre anmeldel-

og langsomme arbejdsgange. Ide-

ændringer i lovgivningen såsom

sessystemet både for anmelder,

/ Af Jens Arre Nord RGS90, Anders Humle og Kristian Kirkebjerg Grontmij-Carl Bro

Mange kommuner har allerede

I Danmark har lovgivningen i en

kommunen og modtageanlæg.

årrække sigtet på at gøre håndte-

Derfor besluttede vi at implemen-

ring af jord miljømæssigt gennem-

tere JordWeb, og det har vist sig at

sigtig og forsvarlig. Det gældende

være en god løsning for alle parter.

regelsæt er løbende blevet ændret

På årets første fem måneder har vi

og tilpasset for at sikre, at alt blev

modtaget 270 anmeldelser om flyt-

behørigt registreret. Ifølge Jordforu-

ning af jord, heraf de 250 via Jord-

reningsloven fra 2006 anses al jord

Web. Så vi har allerede sparet

i byzoner som udgangspunkt for

meget papir, scanninger og mails.

lettere forurenet. Fra 2008 skal flyt-

Systemet er nemt at anvende,

ning af jord fra byområder anmel-

meget driftssikkert, og langt de fle-

des til kommunen og godkendes,

ste anmeldelser anvises fra dag til

og i den forbindelse skal kommu-

Du kan se en prøveversion og læse mere på www.jordweb.dk

dag. Vi har selvfølgelig ønsker til

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

Fra 1. januar 2008 skal der altid følge en anmeldelse og en analyse med lastbilen, der transporterer jord fra et byområde, med mindre det er med i ”områdeklassificeringen”, der omfatter uforurenede grunde. (Foto: RGS90).

forbedringer af systemet, og indtil

tageanlæg og transportører samt

videre har Grontmij Carl Bro samt

brugerprofiler og -rettigheder.

RGS90 været meget indstillet på at

En stor fordel ved JordWeb er, at

indfri ønskerne. Vi glæder os til at

jordejeren kan følge sin ansøgning,

se resultatet,” siger sagsbehandler

og der hele tiden er styr på den

Jane Immerkær, afdeling for Natur,

seneste version af alle dokumenter.

Miljø og Trafik i Odense Kommune.

Kommunen får elektroniske data, som kan lægges direkte ind i de

Bedre kommunikation

relevante opbevaringssystemer.

Gennem jordweb har den enkelte

Også jordmodtageren er fuldt infor-

bruger adgang til en række relevan-

meret og kan enkelt og hurtigt

te informationer. Det gør det muligt

levere dokumentation for modtaget

for en bygherre eller transportør

jord til kommunen.

hurtigt og enkelt at gennemføre en har kommunens sagsbehandler

Nye løsninger på jordhåndtering

mulighed for at se anmeldelserne,

Fremtidens jordhåndtering vil

som er baseret på de registrerede

omfatte en øget brug af bæredygti-

oplysninger, på en simpel og over-

ge løsninger, hvor energiforbrug og

skuelig måde. Kommunikationen

den total miljøbelastning bliver

mellem de involverede parter er

udslagsgivende for håndteringsreg-

forbedret ved brug af automatisk

lerne. Grontmij | Carl Bro har udvik-

genererede e-mails, som udsendes

let IT-baserede værktøjer til optimal

hver gang, der registreres nye

jordhåndtering, hvoraf JordWeb er

anmeldelser og anvisninger. Der

det seneste skud på stammen.

sendes først en e-mail til modtage-

Løsningerne omfatter altid scree-

ren og transportøren, når kommu-

ning af markedets muligheder for

nen har godkendt anvisningen fra

genanvendelse af jorden, herunder

modtagelokaliteten. Derudover

om sortering af jordvolumen i flere

sendes e-mails til kommunen, når

fraktioner kan medføre den samlet

jorden er modtaget, og sagen luk-

set bedste løsning for både jordejer

kes. Løsningen indebærer også en

og jordmodtager.

anmeldelse af jordflytning. Samtidig

funktionalitet til opsætning af mod-

JordWeb kort fortalt: www.jordweb.dk Adgang til JordWeb starter ved brugerlogin. Brugere, der ønsker at foretage en anmeldelse om flytning af jord, skal udfylde en standardformular samt vælge modtagelokalitet og transportør ud fra et databaseopslag. Relevante dokumenter uploades til JordWeb i overensstemmelse med de gældende krav om dokumentation for jordens beskaffenhed. Når en anmeldelse er registreret i JordWeb, sendes automatisk en e-mail til kommunens sagsbehandler, som dermed gøres opmærksom på, at der findes en ny anmeldelse, der skal behandles. Sagsbehandleren logger ind via et link i e-mailen og kan herefter behandle anmeldelsen. Såfremt anvisning kan ske, registreres dette i JordWeb, og der sendes automatisk en mail til modtager og transportør. Af mailen fremgår det, at der er anvist jord til modtagelokaliteten. Samtidig sendes automatisk en mail til anmelderen med information om, at anvisning er sket som beskrevet i anmeldelsen. I begge mails er der link til relevante informationer i JordWeb. Al kommunikation mellem anmelder og kommune registreres i JordWeb, hvormed kommunens notatpligt automatisk overholdes. Kommunikationen fortsætter, indtil kommunen anser jordflytningssagen for veldokumenteret. Hermed kan jordflytningen endelig anvises eller afvises. Når al jorden er flyttet, og jordmodtageren lukker sagen, registreres dette i JordWeb, og der sendes en e-mail til kommunens sagsbehandler med information herom. De enkelte brugere har mulighed for at følge deres egne sager. En sagsbehandler i kommunen kan således kun følge med i kommunens egne sager. Tilsvarende vil et modtageanlæg, en bygherre eller transportør kun kunne følge med i egne sager. Alle brugere har mulighed for at printe informationer vedrørende deres egne sager.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation. I Projekt 19K udvikles og afprøves en metode til at fremme innovation i den kommunale forvaltning og i de offentlige forsyningsselskaber.

Teknologisk Institut, Per Bjerager, Skov & Landskab v. KU-LIFE, Inge Faldager, Rørcentret v. Teknologisk Institut, Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune, Søren Gabriel, Orbicon A/S, og Knud Erik Klint, GEUS

lægningen af fremtidens byer. 19K står for de 19 kommuner,

skere) har i mange år levet en lidt

som var med til at starte projektet.

tilbagetrukken og anonym tilværel-

Siden er der kommet et par mere

se og er kun kommet i fokus i

til. Udover afløbsfolk fra tekniske

særlige oversvømmelsessituationer

forvaltninger og forsyningsselskaber

eller i forbindelse med den evige

deltager en række producenter,

diskussion om efterslæbet på

rådgivere, forskere og brancheorga-

have adgang til den nyeste viden.

kloaksaneringsområdet. Med klima-

nisationer (se listen over alle

Det sikrer et indgående kendskab

udfordringen er dette billede dog

aktører på www.19k.dk).

til de krav, som skal stilles til en

ændret i betydelig grad. Det er der-

Planlægning og bearbejdning af

løsning. Med et godt netværk

for oplagt, at branchen nu markerer

delresultater foretages af en styre-

opnås den korteste vej til ressour-

sig og deltager aktivt i debatten om

gruppe fra Københavns Universitet

cer og de rette samarbejdspartnere

blandt andet lovgivning, vandkvali-

og Teknologisk Institut. Spilde-

for idéens videre liv.

tetskrav, tekniske løsninger og plan-

vandskomitéens udvalg vedrørende

/ Af Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab v. KU-LIFE, Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret v.

Afløbsbranchen (kloakforsyninger, rådgivere, entreprenører og for-

Fokus i projekt 19K er på bæredygtig håndtering af regnvand i forhold til vandets kvalitet, afvandingskapacitet og branchens interaktioner. Artiklen informerer om Projekt 19K og opfordrer til respons på, om de problemstillinger, projektet har identificeret, er de væsentligste.

Heldet følger de forberedte! Inspireret af Louis Pasteurs citat: ”Luck favours the prepared mind” satser 19K på to ting: parathed og netværk. For at være parat til at gribe den gode idé skal man kende sin problemstilling i detaljen og

Figur 1. En ”stafet-struktur” sikrer, at alle projektdeltagerne i projekt 19k arbejder med alle problemstillinger

BYGGEG RUNDE det separate regnvand under IDA-

re deltagere inviteret ekstra kolleger

usikre på, om vi fortsat kan levere

miljø bidrager med sparring og kva-

med. Der er identificeret følgende

tilfredsstillende svar på byens

litetssikring af produkter.

problemer:

afvandingsbehov. Mange års

Innovation i tre faser

presset på kloaksystemerne, og i

For at skabe en dynamisk og over-

Vandets kvalitet – vi må vide mere, så vi kan handle

skuelig proces er innovationsprojek-

Regn, der strømmer af fra byens

mer med overløb og oversvømmel-

tet opdelt i tre faser. Den første

overflader, er ikke rent. Ingen ved

ser. Med de varslede klimaændrin-

fase er en erkendelsesfase, hvor

med sikkerhed, hvor slemt det er,

ger forventes denne situation at bli-

branchens problemer beskrives og

men det er et faktum, at afstrøm-

ve værre. Branchen udfordres der-

analyseres. Det foregår i tre regio-

ningen blandt andet indeholder

for på en af sine kernekompeten-

nale grupper, der arbejder med

tungmetaller i miljøskadelige kon-

cer ved at skulle håndtere endnu

udgangspunkt i følgende problem-

centrationer. Det er også et faktum,

mere regn.

stillinger:

at listen over miljøfremmede stof-

Den ekstra afvandingskapacitet

1) vandets kvalitet 2) afvan-

fer observeret i afstrømningen fra

skal leveres i en i forvejen presset

dingskapaciteten og 3) afløbsbran-

byer nærmest er uendelig lang, og

situation, hvor der er:

chens interne og eksterne interakti-

at mange af disse stoffers indvirk-

•

Stigende krav til vandets kvalitet

oner.

ning på mennesker og miljø er

•

Forventning om, at regnvandet

byvækst og byfortætning har øget

Den næste fase er den generiske fase, hvor der arbejdes med

talrige byer er der seriøse proble-

udnyttes som positiv ressource

ukendt.

i bybilledet

Den stigende opmærksomhed •

Et utæt og generelt nedslidt klo-

forslag til løsninger. Der tænkes for-

på vandets kvalitet betyder skærpe-

domsfrit og fantasifuldt, og der

de krav til branchen på flere måder,

aknet med betydelige ind- og

foretages ingen sortering. Dog skal

og konsekvensen er, at vi må være

udsivningsproblemer.

det stå klart, hvilke krav en løsning

i stand til at handle, til trods for at

skal leve op til, sådan at der arbej-

vores viden er ufuldstændig. For

des inden for en realistisk ramme.

det første forventes bl.a. Vandrammedirektivet at skærpe de krav, der

Branchens interaktion med andre aktører – kom ud af skabet!

I den sidste fase, prioriteringsfasen,

stilles til vand, der udledes fra byer-

Kloakker er usynlige. Det samme

skal de fundne løsninger modnes

ne til vandområderne (søer, åer og

kan i nogen grad siges om afløbs-

og prioriteres og så vidt muligt

kystområder) eller til grundvandet.

branchen, der typisk fungerer som

køres i stilling til afprøvning.

Hvordan skal overholdelse af disse

sidste led i en planlægningsproces.

En ”stafet-struktur” sikrer, at alle

krav dokumenteres, og med hvilke

De nye krav til vandets kvalitet og

projektdeltagere kommer til at

metoder skal den rette vandkvalitet

de voksende udfordringer med at

arbejde med alle problemstillinger i

opnås?

levere den nødvendige afvandings-

løbet af projektperioden (se figur 1).

For det andet presser kombinati-

Udsigt til et nyt liv

kapacitet, kræver imidlertid, at bran-

onen af klimaændringer og - gene-

chen sætter sit fingeraftryk på

Et nyt liv, en ny verden, havet, skoven og byen. Det er udsigten

relt set - for lille afvandingskapacitet

byens udviklingsplaner, mens disse

50-hjerners brainstorm

branchen til nytænkning. Det kan

endnu er åbne og fleksible. Byud-

Projektet lagde ud med en fælles

bl.a. betyde, at nedsivning via faski-

viklingen skal fremover spille for-

brainstorm i januar 2008, hvor de

ner og infiltrationsanlæg bliver langt

svarligt sammen med de lokale

Kommune tilbyder. Tankegang

ca. 50 projektdeltagere formulere-

mere udbredt. Hvordan sikrer vi, at

afvandingsvilkår. Hvordan skal bran-

har tilrettelagt en ﬂerårig kam-

de problemstillinger omkring hånd-

en sådan ny praksis ikke forurener

chen klædes på til at indgå i nye

tering af regn. Det resulterede i en

vores drikkevand eller giver anled-

former for professionelle samarbej-

kortlægning af afløbsbranchens

ning til andre uheldige konsekven-

der?

problemstillinger, der blev inddelt i

ser?

de tre allerede nævnte kategorier.

For det tredje efterspørger bor-

Hvis en del af den nødvendige ekstra afvandingskapacitet skal

gere, og dermed politikere, at regn-

opnås ved, at regnvand håndteres

gende bearbejdet, dels i de tre

vand udnyttes som en ressource til

lokalt (f.eks. af private borgere,

regionale grupper og dels på et

at skabe mere attraktive bymiljøer.

grundejerforening eller boligsel-

koordineringsmøde for alle deltage-

Under hvilke omstændigheder og

skab), må branchen også forbere-

re med foredrag, workshops og

til hvilke formål kan branchen imø-

de sig på at skulle samarbejde med

netværksøvelser.

dekomme dette?

borgere og politikere i et helt andet

Problemstillingerne blev efterføl-

omfang end tidligere.

I juni 2008 mødtes alle igen på de endelige problemstillinger til

Afvandingskapacitet – en kernekompetence under pres

aktiv rolle i forbindelse med

bearbejdning i den generiske fase

Afløbsbranchen er danmarksmestre

udformning af lovgivning på områ-

(figur 2). Til dette møde havde fle-

i at håndtere vand. Alligevel er vi

det. Der er behov for at ændre /

Teknologisk Institut for at overdrage

Branchen skal spille en mere

fra de byggegrunde, Hjørring

pagne for at øge salget. Vi tilrettelægger events og udsmykker en rullende salgsvogn, hvor alle kan komme ind og nyde de gode udsigter.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Figur 2. Overdragelse af problemstillinger til bearbejdning i den generiske fase

Alle opfordres til at give deres besyv med!

Afstrømning er det vand, der

installationer på privat grund og i

Fra problem til mulighed – nye kompetencer, nye produkter, nye markeder

Projektets ambition er som sagt at

strømmer af, når regnen har ramt

forhold til recipienter. Også incita-

I 19K-projektets generiske fase ven-

Danmarks afløbsbranche bliver

en flade (fx tag, vej, fortov, fliser

mentstrukturer og evt. graduerede

des tingene nu på hovedet. Proble-

mere innovativ. I 19K deltager ca.

osv.). I afløbsbranchen betegnes

takster kan vise sig hensigtsmæssi-

mer skal ses som udfordringer, der

en fjerdedel af landets kommuner

dette også overfladevand.

ge. Herudover er det vigtigt, at

kan gøre det mere festligt at arbej-

og en række andre aktører. Målet

afløbsfolkene tager del i den kom-

de i afløbsbranchen, fremme dan-

er, at projektet også bliver forankret

Overfladevand er en fælles beteg-

munale planlægning og bidrager til

ske kompetencer og føre til nye

hos øvrige kommuner, producenter,

nelse for tagvand, vejvand samt

udarbejdelse af kommune- og

produkter og metoder. Et katalog

rådgivere, forskere og politikere.

vand, der strømmer af fra pladser,

lokalplaner. Derved kan de stadig

over mulige løsninger er under

Alle interesserede opfordres derfor

fortove, fliser osv. (kaldes også for

større krav til vandets kvalitet og

udarbejdelse og vil løbende blive

til at give deres besyv med. Er de

afstrømning). Overfladevand bru-

synlighed i bybilledet sandsynligvis

opdateret på www.19k.dk. Kan vi

problemstillinger, 19K har identifi-

ges dog også som betegnelse for

realiseres.

finde løsninger på de nævnte pro-

ceret, de vigtigste? Er de korrekt

vandet i vandløb og søer.

blemer, er det ikke usandsynligt, at

beskrevet?

smidiggøre lovgivning vedrørende ejerskab og vedligeholdelse af

Det kan også blive nødvendigt

Ordforklaring:

Tagvand er det regnvand, der

med bedre kompetencer til synlig-

andre også kan bruge dem. Har vi

gørelse af parternes ansvarsområ-

oven i købet mod til at prøve også

Læs mere om 19K på projektets

de. Her tænkes f.eks. på de overløb

nogle af de mere ambitiøse ting af,

hjemmeside www.19k.dk – og

og oversvømmelser, der ligger

er chancen for at skabe noget vir-

send gerne en kommentar! Eller

Vejvand er det regnvand, der

inden for servicekravet, men hvor

kelig banebrydende inden for ræk-

deltag i Rørcenterdagene den 17.

strømmer af fra veje, parkeringsare-

afløbsbranchen alligevel stilles til

kevidde. Modet vokser, når bran-

og 18. juni 2009, hvor projektets

aler og andre trafikerede områder.

ansvar.

chen står sammen om at udnytte

foreløbige resultater vil blive præs-

ressourcer, og den enkelte tør give

enteret.

På www.19k.dk er det muligt at downloade de fulde problembe-

sin opbakning. Derfor er der fokus

skrivelser.

på både kompetencer og netværk.

strømmer af fra tagflader.

Tak til Johanne Mathiasen fra Skriverhuset for korrekturlæsning m.v.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden? Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og aﬂedning af spildevand. Med Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops. Tilmeld dig på www.uponor.dk.

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Samarbejde mellem Vattenfall og Kommunekemi gavner miljøet Vattenfall og Kommunekemi a/s har indgået en kontrakt over 5 år om årlig leverance af ca. 2.000 tons bioflyveaske. Vattenfall etablerer i øjeblikket et nyt kraftvarmeværk på Fynsværket i Odense, der fra begyndelsen af 2009 skal producere energi ved forbrænding af biomasse. Ud over varme og strøm til forbrugerne, giver det også et restprodukt i form af bioflyveaske. Bioflyveasken indeholder et af naturens værdifulde råstoffer kaliumklorid. Asken indeholder imidlertid også tungmetaller som cadmium. Kommunekemis proces isolerer tungmetallerne og forædler kaliumkloriden til et produkt, der kan sælges som gødning og til andre

Grøn smiley til arbejdsmiljøet på Uponor Uponor Infrastruktur i Hadsund er blevet grundigt gennemgået af Arbejdstilsynet, og det resulterede i, at Uponor fik tildelt en grøn smiley. Allerede i december 2005 begyndte sikkerhedsorganisationen på Uponor at forberede sig på en screening ved at bede BST (Bedriftssundhedstjenesten) om at foretage en forscreening, og i hele 2006 og 2007 blev der arbejdet på at klargøre virksomheden, så samtlige krav til arbejdsmiljøet kunne opfyldes. ”Arbejdstilsynet nåede at komme rundt i alle virksomhedens afdelinger og fik talt med mange af Uponors medarbejdere. Alt lige fra psykisk arbejdsmiljø til sikkerhedsarbejdet blev nøje gennemgået i administrationen og produktionen og fundet yderst tilfredsstillende,” fortæller sikkerhedsrepræsentant Jan Nielsen fra Uponor.” Kilde: Uponor

industrielle formål. Vattenfalls halmfyrede kraftvarmeværk bliver et af landets største og kan forbrænde 170.000 tons halm om året. Det kan erstatte ca. 100.000 tons kul og reducerer CO2-udledningen med ca. 245.000 tons årligt. ”Investeringerne i halmfyring på Fynsværket er ét skridt på vejen til at gøre vores el- og varmeproduktion i Norden CO2-neutral. Men også på det lokale miljøområde gør vi en indsats. Aftalen med Kommunekemi gavner miljøet, fordi den sikrer, at værdifulde stoffer fra vores restprodukt udvindes og genanvendes optimalt,” siger Marianne Grydgaard, kommunikationschef i Vattenfall.

Aarsleff skal udbygge estisk havn Aarsleff har indgået kontrakt på udbygning af containerterminalen i Muuga Havn ved Estlands hovedstad Tallinn. Havnen i Tallinn er blandt de største ved Østersøen og består af flere havne, hvoraf Muuga er den absolut største. Udbygningen er en del af en større plan for Muuga Havn og består i udførelse af nye kajanlæg, indpumpning af sand og uddybningsarbej-

Bjarne Franck trækker sig tilbage

der. Kontrakten skal udføres i samarbejde med danske Rohde Nielsen A/S og lettiske KMG Insenerehituse AS. Aarsleff skal udføre de

Efter 29 år i Franck Geoteknik har Bjarne Franck besluttet at trække

800 løbende meter kajvæg, som består af rammede spunsjern og

sig tilbage fra posten som administrerende direktør i den virksom-

rørpæle. Derudover skal Aarsleff udføre stensætningsarbejderne be-

hed, som han i 1979 startede sammen med broderen Freddie.

stående af 30.000 kubikmeter brudsten. Kontrakten er vundet i international licitation, og den samlede kon-

Ny administrerende direktør er Peder Hauritz, der siden 2003 har

traktsum er på 430 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel er på 200

været medejer. Generationsskiftet finder sted sidst på året, men Bjar-

millioner kroner. Arbejderne begynder nu og forventes afsluttet om

ne vil stadig være i virksomheden som formand for den ny bestyrel-

18 måneder.

se og konsulent i Horsens-afdelingen.

Kilde: Aarslef

Kilde: Franck Geoteknik

TEKNIK & MILJØ I NYT 67

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Ny direktør skal udvikle forretningsområde i Dalgasgroup A/S

Huset forsyner sig selv med energi

Dalgasgroup A/S, der varetager Hedeselskabets kommercielle aktiviteter, har inden for det seneste år igangsat en række initiativer, der skal forstærke udviklingen af selskabets aktiviteter inden for skove og energi. De nye aktiviteter omfatter blandt andet investeringer i Polen, Rusland og Slovakiet, hvor selskabet arbejder med mekanisering af skovbruget, forarbejdning af træ samt vedvarende energiproduktion. For at styrke denne udvikling har Dalgasgroup pr. 1. juni ansat Lisbeth Erlands som direktør med ansvar for at udvikle et nyt forretningsområde inden for skove og energi på basis af eksisterende og nye aktiviteter. Lisbeth Erlands er 42 år og kommer fra en stilling som Senior

En CO2-neutral, rund bygning, Green Lighthouse, indvies i København

Investment Manager i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

i foråret 2009 og viser dermed vejen for fremtidens klimavenlige

og Investeringsfonden for Østlandene (IFU/IØ).

lavenergibyggeri. En bæredygtig, rund bygning vil fra foråret 2009

”Lisbeth Erlands har gennem mere end 15 år opbygget et indgående

danne ramme for undervisning, møder og administration på Køben-

kendskab til såvel erhvervsliv som politiske og kulturelle forhold i Øst-

havns Universitet.

europa. Hun har samtidig opbygget et stort netværk blandt danske

Idéen er at bygge et hus - kaldet Green Lighthouse - der bruger

og østeuropæiske virksomheder via en lang række bestyrelsesposter,

mindst muligt energi til opvarmning og ventilation, og som selv pro-

hvor hun har varetaget IØ’s investeringer. Dermed besidder hun de

ducerer strøm til f.eks. belysning. Det sker bl.a. gennem solceller, sol-

optimale kompetencer i forhold til at udvikle Dalgasgroups nye forret-

fangere, naturlig ventilation, afskærmning fra solen - så man undgår

ningsområde,” konstaterer Ove Kloch, adm. direktør og koncernchef i

kølebehov - og ved at udnytte dagslyset optimalt gennem høje vin-

Hedeselskabet og Dalgasgroup.

duer i facaden og ovenlys. Derudover bygger man huset som en cirkel, da det giver et mindre facadeareal, hvorved behovet for rumopvarmning minimeres.

Komplekse projekter giver succes for Moe & Brødsgaard Fokus på komplekse projekter og økonomistyring skaber fortsat

Bag projektet står Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet, Københavns Kommune og VELUX. Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem totalentreprenør Hellerup Byg A/S, Christensen & Co arkitekter as og COWI A/S. COWI har stået for ingeniørrådgivning og udvikling af energikonceptet. Huset skal ligge i vinklen mellem Tagensvej og Nørre Allé i København.

vækst i det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard, som i sommer har vundet en perlerække af projekter i Danmark og i udlandet. Man har netop rundet medarbejder nr. 300, som sammen med sine nye kolleger skal projektere Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn. Moe & Brødsgaard skal også i gang med Copenhagen Markets, Københavns nye en gros grønttorv, et overhalingsspor på jernbanen ved Ringsted og et par nye kraftværker i Tyskland. I de senere år har Moe & Brødsgaard er oparbejdet en særlig ekspertise indenfor den økonomiske styring af de komplekse projekter. Med den fokus der har været på økonomien i en række større byggeprojekter, er det blevet en efterspurgt kvalitet. Senest har Moe & Brødsgaard som bygherrerådgiver afleveret Det Kgl. Teaters nye skuespilhus til 770 mio. kroner – til tiden og til den aftalte pris. Kilde: Moe & Brødsgaard

Virksomheder forkæler unge ingeniører Mens det var ualmindeligt svært overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet for ingeniørerne fra årgang 2002, er de i dag en efterspurgt vare. Det kan de mærke på både lønnen og ledernes opmærksomhed. De unge fra årgang 2002 er blevet en eftertragtet vare. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA blandt dimittender fra hhv. 2002 og 2007 viser, at mere end hver anden ingeniør fra årgang 2002 i høj eller nogen grad forsøges headhuntet til andre virksomheder. Årgangen med seks års erfaring er noget mere eftertragtede end de næsten nyuddannede fra 2007, hvor kun hver tredje får henvendelser fra andre virksomheder. Kilde www.ing.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet Næsten halvdelen af det samlede energiforbrug sker i bygninger. Derfor indtager byggeerhvervet en central rolle i fremtidens klimaindsats

energikilder skal lykkes, skal der ske

For at få et marked etableret er

sige, i hvilket tempo omstillingen vil

det vigtigt, at der både er et udbud

modernisering af hele den bes-

ske. Det afhænger både af de mål-

af ydelser og produkter samt en

tående bygningsbestand.

sætninger for energibesparelser og

efterspørgsel på disse. Og her er vi

reduktion i CO2-udledningen, der

ved en central udfordring for hele

Der skal produktudvikles

vedtages politisk i Danmark, EU og

energieffektiviseringen af den bes-

Opgaven er stor samtidig med, at

på globalt niveau.

tående bygningsbestand.

den rummer nye muligheder for

/ Af direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen

Det er naturligvis svært at forud-

en udvikling af nybyggeriet og en

Men også de ledsagende ram-

byggeerhvervet. Der findes mange

mevilkår for udvikling, demonstrati-

Det offentlige skal gå foran

strenge at spille på. Der er næsten

on og implementering af nye tek-

For at få et marked løbet i gang må

ubegrænsede mængder af vedva-

nologier har stor betydning for

det offentlige går foran, sådan som

rende energi på kloden. Det store

udvikling af produkter, ydelser og et

det også er beskrevet i Folketingets

problem består i at udvælge og

marked.

energihandlingsplan. Det er i den

udvikle de snildeste og mest

sammenhæng bekymrende, at det

omkostningseffektive metoder og

Mest for pengene

går meget langsomt med, at det

teknologier. Det vil stille både byg-

Normalt ved byggeriets kunder

offentlige lever op til kravene om at

geerhvervets parter og deres kun-

godt, hvad de ønsker - fx et

energimærke deres bygninger. Der-

Med en overordnet politisk målsæt-

der overfor en omfattende foran-

bestemt køkken. Men når det dre-

til kommer, at en meget stram sty-

ning om, at vi i løbet af de næste

dringsproces.

jer sig om energirenoveringer eller

ring af det offentliges udgifter til

For byggeerhvervet betyder de

konvertering til vedvarende energik-

bygningsfornyelse og forbedring

udfordringerne store. EU's klima-

ambitiøse mål, at der skal produkt-

ilder, er de fleste bygningsejere af

forhindrer mere langsigtede inve-

og energiplan fra januar, der blev

udvikles. Der skal arbejdes med

gode grunde i tvivl om, hvilken

steringer, der kan reducere energi-

fulgt op af en dansk energiaftale i

systemløsninger både når det gæl-

løsning der er den rigtige. Hvor får

forbruget i det offentliges bygnin-

februar 2008, indeholder mål om

der nybyggeri og renovering. Der

man mest besparelse for pengene?

ger.

20 % vedvarende energi (VE) i

skal udvikles pakkeløsninger til byg-

Er det isolering af klimaskærmen,

energiforsyningen i 2011, et fald i

ningsejere, der skal renovere deres

udskiftning af varmeanlægget,

at skabe de nødvendige rammebe-

bruttoenergiforbruget på 4 % frem

bygninger. Det skal gøres nemt og

installation af en varmepumpe,

tingelser for at der kan udvikles et

til 2020 og årlige energibesparelser

gennemskueligt at vælge bygge-

udskiftning af vinduer, et solcellean-

marked for energieffektivisering.

på 1,5 % samt en reduktion af

komponenter ud fra energimæssi-

læg på taget – eller en kombinati-

Samtidig skal byggeerhvervet være

energiforbruget i nye bygninger på

ge egenskaber. Og der skal opbyg-

on af forskellige løsninger, der er

klar til at udvikle produkter, løsnin-

75 % i 2020.

ges viden hos de mange forskellige

den optimale løsning? Det er van-

ger og opbygge kompetencer på

aktører, der rådgiver bygningsejere

skeligt for den enkelte bygningsejer

området.

om energieffektivisering.

at vurdere.

50 år skal blive CO2-neutrale, er

Hvis målene for reduktion af CO2-udledning og forbrug af fossile

Der er behov for politisk vilje til

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69

K:?;DGJB '%%-

Ô >ckîVi^dc 9Zg WcZh [dg iâbZaY^c\ iâ KZ_[dgjb bVcYV\ YZc &*# hZeiZbWZg '%%IâbZaY^c\ e lll#kZ_[dgjb#Y` Ä 6aaZ h`Va iâbZaYZ h^\ d\h ^cYa²\h]daYZgZ d\ jYhiâaZgZ KZ_[dgjb '%%- WnYZg e Zi he²cYZcYZ [V\a^\i egd\gVb bZY -) ^cYa²\ d\ - ldg`h]deh# HZ ]ZaZ YZi [V\a^\Z egd\gVb e lll#kZ_[dgjb#Y`# > g ]Vg Yj bja^\]ZY [dg Vi b³YZ YZc cnZ kZ_Y^gZì³g# 9Zg kâ k²gZ ^cYa²\ d\ ldg`h]de db bâ_³Zih ^cYk^g`c^c\ e kZ_ZcZ#

Eg^hZg [dg YZaiV\ZahZ ^ KZ_[dgjb IâbZaY^c\ [³g &*# dìdWZg '%%& YV\ &#)*%!" `g# ' YV\Z '#.%%!" `g# IâbZaY^c\ Z[iZg &# cdkZbWZg '%%& YV\ &#+%%!" `g# ' YV\Z (#'%%!" `g# 7Zb²g` KZ_[dgjb ]Vg hVi eg^hZgcZ cZY

9Zg `dbbZg Zc g²``Z jYZcaVcYh`Z \²hiZg! hdb ]daYZg ^cYa²\#

Eg^hZc Y²``Zg YZaiV\ZahZ ^ KZ_[dgjb d\ [gd`dhi# 9ZhjYZc `Vc Yj WZhi^aaZ dkZg" cVic^c\ d\ YZaiV\ZahZ ^ [Zhib^YYV\Zc#

:c bZ\Zi `ZcYi `jchicZg `dbbZg d\ jcYZg]daYZg Z[iZg [Zhib^YYV\Zc# 9ZgZ[iZg Zg YZg YVch#

K²a\Zg Yj Vi Wd e YdWWZaik²gZahZ! k^a Yj! jY dkZg YZc W^aa^\ZgZ eg^h! [ Zc [aVh`Z k^c#

9Zg Zg gZhZgkZgZi (%% eaVYhZg iâ `dbbjcZgcZ# =k^h YZ ^``Z Zg Wgj\i ^cYZc &# dìdWZg Wa^kZg YZ [g^\^kZi iâ VaaZ# KZ_Y^gZìdgViZi ]Vg XZcigVa iâbZaY^c\# @dciVì Y^c X]Z[# K^ \a²YZg dh iâ Vi WnYZ Y^\ kZa`dbbZc e KZ_[dgjb '%%-

KZ_[dgjb (#")# YZXZbWZg '%%-! =diZa CnWdg\ HigVcY! £hiZg³kZ_ '! CnWdg\# I^abZaY^c\ `jc e lll#kZ_[dgjb#Y`

C7/ C g k²gZahZg ^ CnWdg\ dbg YZi Zg jYhda\iZ kâ YZi [gZb\ V[ ]_ZbbZh^YZc# 9ZgZ[iZg kâ Yj [ iâYZai k²gZahZ ^ DYZchZ# ;Zhib^YYV\ +%%!" `g# H^YhiZ iâbZaY^c\h[g^hi &&# cdkZbWZg '%%-# 7Zb²g` YZg `Vc Wa^kZ jYhda\i i^Ya^\ZgZ#

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC-nyt

Nye medlemmer Park- og Vejchef Niels Christian Koefoed Gentofte Kommune Teknisk chef Jesper Hahn-Pedersen Ikast-Brande Kommune Høringer Faggrupperne har i perioden 1. juni 31. august 08 afgivet svar i følgende høringssager: • Høring af udkast til ændret bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer • Revision af bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller • Høring af udkast til ændret bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer • Natura 2000-retningslinier for målfastsættelse og indsatsprogram • Vejregel om variable vejtavler • Revision af privatvejsloven • Bekendtgørelse om ændring af

•

• • • • •

•

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 8 HØRING over bekendtgørelse om ændring af Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Elektriske installationer (benævnt afsnit 6C) Ekstern høring - opdatering af vejledning om enkeltbetaling 2008 Anmodning om dispensation for bagakseltryk Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg Udkast til redegørelse for bedre tilsyn med vandforsyninger Høring over udkast til bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep. Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep. Funktionspraksis for aﬂøbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep. Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep. El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep. Områdeklassiﬁcering - ændringer ........................................................................10. sep. Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep. Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep. BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep. Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep. Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep. Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep. Miljøgodkendelser - industri..........................................................................25.-26. sep. Hedepleje......................................................................................................................27. sep. Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep. Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt. Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt. Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt. EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt. Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Forvaltningsret – medarbejdere i teknisk forvaltning Målgruppen er medarbejdere i teknisk forvaltning Kursusperioder: 22.09. - 24.09.2008 Driftsledere på kommunale renseanlæg Målgruppen er driftsledere og driftsassistenter ved renseanlæg Kursusperioder: Modul 1 - Myndighed: 26.08. - 28.08.2008 Modul 2 - Ledelse: 06.10. - 08.10.2008 Modul 3 - Teknik: 24.11. - 26.11.2008 Modul 4 - Prøven: 1 6.12. - 17.12.2008 Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 19.11. – 21.11.2008 Funktionsbaserede brandkrav Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling Kursusperiode 22.09. – 24.09.2008 Fra sokkel til kip Kurset er for ledere og medarbejdere der har været beskæftiget med byggesagsbehandling igennem minimum et par år, og/eller som har gennemført kurset Byggesagsbehandling - grundlæggende på COK - Den Kommunale Højskole eller et tilsvarende kursus Kursusperiode: 29.09. – 01.10.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Leverandør til teknisk forvaltning

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. C. G. Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup. Tlf. 43 44 68 00 Rokhøj 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.cgjensen.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Leverandør til teknisk forvaltning FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

NATUR- OG VANDMILJØ

LUGTMÅLINGER

KOMPOSTERING

Pumper HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

RÅDGIVNING

SLAMBEHANDLING

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 8921 2113

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, VejlsĂ¸vej 51, 8600 Silkeborg Âˇ Tlf. 89 21 21 13 Âˇ Telefax 89 21 21 14 Âˇ E-mail: ktc@ktc.dk

Konsulent - Vand - SolrĂ¸d

FVD er en velkonsolideret interesseorganisation for privatejede vandvĂŚrker. Foreningen bestĂĽr af et reprĂŚsentantskab med en landsbestyrelse, samt 5 regioner med hver sin bestyrelse. Foreningens sekretariat er placeret i SolrĂ¸d, hvor 6 medarbejdere er ansat. Herudover er en sagsbehandler ansat i Silkeborg. Vores medlemmer har fra 11 til 30.000 installationer, og FVD skal derfor kunne rĂĽdgive om jura, teknik og Ă¸konomi pĂĽ mange niveauer.

Vil du give Danmark rent drikkevand? Foreningen af vandvĂŚrker i Danmark (FVD) sĂ¸ger til Team Ă&#x2DC;st en konsulent til at rĂĽdgive medlemmerne i juridiske, tekniske og Ă¸konomiske spĂ¸rgsmĂĽl om vandforsyning. Du fĂĽr brug for din omfattende erfaring og viden om omrĂĽdet til at lĂ¸se mange forskellige konsulent-, rĂĽdgivnings- og kursusopgaver for vores ca. 2.100 medlemmer. Du har en stor interesse i at give Danmark rent drikkevand og kan lide at have en afvekslende hverdag, hvor der bliver stillet store krav til din faglige viden og dine arbejdsmetoder. Du er sikkert en god kommunikator, som forstĂĽr at fĂĽ andre med pĂĽ dine tanker og idĂŠer, sĂĽ du kommer i mĂĽl med dine opgaver. Vi forestiller os, at du kan kombinere din analytiske sans og din evne til at handle. Som person er du udadvendt, og du har opbygget et omfattende netvĂŚrk og en betydelig pondus i lĂ¸bet af din karriere, som er baseret pĂĽ en lang videregĂĽende uddannelse. Din procesmĂŚssige og juridiske indsigt er formodentlig erhvervet i en offentlig organisation eller forvaltning eller i privat rĂĽdgivende ingeniĂ¸rvirksomhed - gerne indenfor vandforsyning. Udnyt din umiddelbare interesse og ring til vores organisationskonsulent Per Schorling, 3URFHV 6XSSRUW $ 6 Sn WOI IRU DW KÂĄUH RP GLQ SURÂżO SDVVHU 6H MRERSVODJHW Sn www.processupport.dk

Vand og miljĂ¸

lĂŚs mere om os pĂĽ fvd.dk