Teknik & Miljø - oktober 2008 by Teknik & Miljø - KTC

OKTOBER 2008 • NR.10

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Aalborg: Kvalitetsledelse handler om arbejdsglæde! Tema: Digital Forvaltning – fra GIS til FOT

Årets klimahøst: Lavthængende frugter!

Byplanmøde: 20 nye trafikterminaler i Danmark?

Danske Parkdage – vi kan lære af New York

Skal du genvælges?

Så få gang i klimaarbejdet!

For 3,5 mia. spildevandsrensning i Budapest

Skrot gamle vaner og få ny energi

For os handler bæredygtighed i høj grad om at skrotte vanetænkningen og se faglige udfordringer i selv de mest krøllede idéer. Det gælder ikke mindst, når CO2-udledningen skal reduceres. Et godt eksempel er vores udbygningsplan for Nordforbrænding, hvor store dele af Birkerød skal forsynes med affaldsvarme i stedet for varmeforsyning fra naturgas. Konverteringen vil reducere miljøbelastningen med 15.000 ton CO2 årligt og give forbrugerne en væsentlig besparelse på varmeregningen. Kan du bidrage til innovative projekter, der for eksempel tager skraldet for miljøets skyld? Send en SMS med »GMCB« til 1919 eller læs mere på www.fremtidsvisioner.dk.

5906_GCB_Affald ann til Tek_miljø.indd 1

Nordforbrænding. Miljøvenlig affaldsvarme til Birkerød. Idéudvikling, planlægning, projektering og bygherrerådgivning.

02/10/08 9:36:47

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Årets høst: Lavthængende frugter Ét udtryk gik igen og igen på KTC’s årsmøde og konferencen ”Klima – mellem teknik og politik”: lavthængende frugter. De er plukkemodne nu i form af klimainitiativer, der er lige til at gå til. KTC’s årsmøde blev afholdt i Odense den 25.-26. september. Og det var lige netop spændingsfeltet mellem klimaproblematikkens mere tekniske sider og de politiske betingelser for at få klimainitiativerne udført, der var i fokus under konferencen på årsmødets første dag. Formen var ny – mere debat og dialog. Deltagerne tog godt imod den nye form, men ønsker også lidt mere plads til networking. Læs – og se billeder - fra side 16

Digital forvaltning Geoforum samler de digitale nørder til Danske Kortdage og vi benytter som sædvanligt lejligheden til at tage pulsen på de digitale udfordringer og muligheder på teknik- og miljøområdet. Og der er masser af puls. Du kan læse om alt fra FOT til digitale kommuneplaner og bl.a læse interview med formanden for KTCs faggruppe for Digital forvaltning om de mange fagsystemer, der bruges i kommunerne, om Danmarks Miljøportal og om, at der faktisk er skred i det digitale kommunale danmark. Læs fra side 30

Kvalitet = helheder og arbejdsglæde For Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune handler kvalitetsledelse om at skabe en kultur med fokus på medarbejdernes arbejdsglæde og helhedstænkning i hele organisationen og samtidig skabe de ønskede resultater. I kvalitetsledelsen er indbygget en evalueringskultur, så man løbende kan justere sig i forhold til omverdenens krav. Læs om kvalitetsstyring fra side 52

Danske Parkdage Danske park- og naturforvaltere var i september samlet til Danske Parkdage. Her lagde New Yorks parkchef, Adrian Benepe, vejen forbi for at fortælle om, hvordan man i Central Park og storbyens andre grønne områder arbejder med private partnerskaber og massiv inddragelse af frivillige kræfter, der bidrager til at holde millionbyen grøn. Læs fra side 60

Slut med tur til lossepladsen! Det mest iøjnefaldende budskab fra Affaldscamp 08 var, at man vil have lossepladserne lukket for at spare atmosfæren for en masse CO2. Miljøstyrelsen er skeptisk over for forslaget, men nyheden blev spredt, og debatten er i gang. Der kom også andet ud af DAKOFAs camp, og miljøministeren vil nu bruge ideerne i det affaldspolitiske arbejde. Læs side 70-71

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder OKTOBER 2008 • NR.10

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Aalborg: Kvalitetsledelse handler om arbejdsglæde! Tema: Digital Forvaltning – fra GIS til FOT

Årets klimahøst: Lavthængende frugter!

Byplanmøde: 20 nye trafikterminaler i Danmark?

Danske Parkdage – vi kan lære af New York

Skal du genvælges?

Så få gang i klimaarbejdet!

For 3,5 mia. spildevandsrensning i Budapest

Forsidefoto: Steen Brogaard.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

Digital forvaltning – mellem borgerservice og effektivisering / Af Jesper Brandt, chef for Teknik & Miljø, Greve Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

blanket på skærmen og så maile den til kommunen. Lever det op til borgenes forventninger. Nej - ikke just. Borgerne har taget den digitale udvikling til sig. Borgerne har en forventning om, at kommunen er tilgænge-

Som så mange andre ting er det ikke let at give et

lig. Tilgængelighed er blevet et nøglebegreb – hvor

entydigt svar på dette. Men der er ingen tvivl om, at

borgerne 24 timer i døgnet kan betjene sig selv. F.eks.

digital forvaltning – hvis den ikke allerede er det – vil

klares bankforretningerne via netbank, der bestilles fly,

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

blive en vigtig del af den kommunale forvaltning.

tog, hotel og meget andet via nettet – borgeren

UDGIVER:

senere år – men den store udfordring, som der hel-

hvordan er det nu lige man ansøger om at få tilladelse

digvis er kommet meget mere fokus på, er hvordan vi

til f.eks. et byggeprojekt. Her er der lang vej endnu til,

sikrer, at de mange fagsystemer – og varianter inden

at kommunerne kan levere en interaktiv byggesagsbe-

for samme system, kan integreres med hinanden. Kan

handling. Dog er der her et eksempel på, at nogle få

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Udviklingen på området er gået rigtig stærkt de

bestemmer selv, hvornår disse ting skal gøres. Men

data konverteres fra et system til et andet osv . Alt det-

kommuner har indgået et samarbejde om at udvikle

Sats: Grafikom A/S

te er på det tekniske niveau og der er rigtig mange

et ideoplæg til hvordan dette kan gøres.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

lettere på dette felt.

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

klart en organisatorisk udfordring. Hvordan skal mæng-

poster på budgettet for næste år omkring effektivise-

den af data håndteres, hvem gør hvad og hvad med

ringer og besparelser ved at implementere og udnytte

kvalitetssikringen? I dag er vi ofte organiseret traditio-

digitale tiltag i tråd med den digitale forvaltning, hvor

nelt i forhold til opgaveløsningen - og så har den digi-

borgerne vil opleve en større tilgængelighed og der-

tale udvikling givet os en række hjælpeværktøjer, som

med et løft ift. den service som kommunen yder. Der

vi har taget løbende til os – men har vi forstået at

er ingen tvivl om, at den digitale forvaltning vil kunne

anvende disse værktøjer optimalt? Et tankeeksperi-

effektivisere den kommunale sektor, men det er vigtigt

ment: Kunne man forestille sig at det hele blev vendt

i denne sammenhæng at være opmærksom på, at

på hovedet, således at den digitale udvikling er

digitalisering ikke nødvendigvis straks giver en gevin-

udgangspunktet og at organiseringen bliver bygget op

strealisering. Ofte vil det kræve en temmelig stor inve-

omkring, hvad der er muligt digitalt?

stering, organisatoriske ændringer, nye arbejdsgange,

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

ISSN 1902-2654

gode kræfter der arbejder på at gøre vores dagligdag Udover den tekniske udfordring ligger der også helt

Hvordan ser den digitale forvaltning så ud med

Er der også en økonomisk udfordring ift. den digitale forvaltning? Ja – i høj grad. Budgetvedtagelserne er i gang over det ganske land og flere steder, er der

tilvænning af både borgere og medarbejdere – alt

borgernes øjne? Det skal siges, at man er kommet et

sammen som koster tid og penge. Derfor er det vigtigt

stykke rigtig mange steder, men der er lang vej endnu.

at der bliver sat nogle realistiske mål for hvordan en

Selvbetjening betyder ofte at borgerne kan udfylde en

sådan proces gribes an.

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold KTC årsmøde

40 I Ny klassifikation for bygherre og ejendomsforvaltning

16 I Årets høst: Lavthængende frugter På KTC’s årsmøde gik snakken om de lavthængende frugter: Let tilgængelige klimainitiativer med et stort besparelsespotentiale.

Dansk Bygge Klassifikation suppleres nu, så den bliver ope rationel for bygherrer og i ejendomsforvaltningen.

42 I E-TL og kommunernes ejendomsdata Digital forvaltning er gået fra at være buzzword til nu at blive implementeret på ejendomsområdet.

18 I Ny mødeform godt modtaget Deltagerne på KTC’s årsmøde tog godt imod den nye mødeform. Men der skal være mere tid til at netværke.

44 I Global infrastruktur under hårdt pres Behovet for ny infrastruktur på de ’nye markeder’ vokser, mens halvdelen af den eksisterende infrastruktur er nedslidt.

Dansk Byplanmøde 26 I 20 nye trafikterminaler i Danmark? Er 20 nye trafikterminaler vejen til at få flere bilister over i togene? Forslaget var oppe på Dansk Byplanmøde.

28 I Æstetikken ind i byplanlægningen Chefredaktør og antropolog Anne Knudsen opfordrer danske byplanlæggere til ikke kun at tænke i funktioner.

Digital forvaltning

46 I Hele Danmark i 3D For første gang er der produceret et tredimensionelt kort med alle landets mere end to millioner bygninger.

50 I Billeder fra da morfar var dreng Hundrede tusinder af flyfotos fra det danske landskab er gjort tilgængelige via Flyfotoarkivet.

Kvalitetsstyring

30 I Digital fremdrift! Digital forvaltning er i fremdrift på teknik- og miljøområdet, men giver stadig store udfordringer med integration og udvikling.

33 I Fod på FOT FOTdanmark har god vind i sejlene og har på mindre end et år fået 78 kommuner som medlemmer.

34 I Digitale kommuneplaner slår igennem! At lave en digital kommuneplan er langt fra som at lave en papirudgave.

36 I GIS i kommunerne – fra kunsthåndværk til serieproduktion GIS er i voldsom udvikling, og der er nu potentiale for et kvalitetsløft mange steder i kommunerne ved at bringe GIS i spil.

38 I Skråfotosystemer – kvaliteter og forskelle Skråfotos er et nyt digitalt forvaltningsværktøj, der giver flere detaljer og bedre overblik.

52 I Kvalitetsledelse – en kultur med arbejdsglæde og helhedstænkning. I Aalborg Kommune handler kvalitetsledelse om at skabe arbejdsglæde.

56 I Kvalitetsstyringssystem og KVIK-proces Roskilde arbejder både med kvalitetsstyringssystem og implementering af KVIK-modellen.

58 I Tværkommunalt samarbejde om kvalitetsstyring Mange kommuner samarbejder om kvalitetsstyringssystemer, og erfaringer er indtil videre gode.

Diverse 60 I Naturforvalterne skal åbne sig for omverdenen Et af budskaberne på Danske Parkdage var, at man er nødt til at profilere sig over for borgere og politikere.

62 I Kan Helsingør og Faaborg lære af New York? Adrian Benepe, parkchef i New York, inspirerede de danske parkforvaltere til at gå i partnerskab med private.

66 I Overvejelser i forbindelse med anlæg af kunstgræsbaner Mange kommuner overvejer at anlægge kunstgræsbaner.

70 I Affaldscamp: Luk lossepladserne! DAKOFA havde i to døgn sat 48 eksperter og beslutningstagere i stævne for at diskutere udvikling af affaldssektoren

72 I Gigantisk spildevandsinvestering i Budapest Mere end halvdelen af spildevandet fra Budapest udledes urenset i Donau.

GIS-løsninger og rådgivning

COWIs GIS-rådgivning udspringer af et stærkt medarbejderteam bestående af forretningskonsulenter, superbrugere, analysefolk, tekniske konsulenter og it-programmører. Med et stærkt kompetencecenter udvikler vi GIS-løsninger på alle gængse platforme, som understøtter og effektiviserer arbejdsgange hos vores kunder. GIS-løsningerne omfatter ledelses- og administrationsværktøjer, systemer til projektering, drift og vedligehold, ruteplanlægningsløsninger og generelt løsninger til at kortlægge, analysere og præsentere data.

Kongens Lyngby Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 www.cowi.dk/GIS

Odense Odensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49

Århus Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Tlf. 87 39 66 00 Fax 87 39 66 60

Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Supereffektive siliciumsolceller på vej i Sønderjylland

Nordisk Lyspris til Det Kongelige Teaters Skuespilhus

En fuldautomatisk solcellefabrik i Sønderjylland skal fra 2011 spytte inte-

Vinderen af Nordisk Lyspris 2008 blev kåret under Nordlysseminaret i

grerede solcellemoduler ud i megawatt-vis. Det er direktør Erik Hansens

Helsinki den 2. oktober. Prisen gik til Det Kongelige Teaters nye Skue-

forretningsplan for virksomheden Sunsil, som blev stiftet i 2007.

spilhus, som tidligere i år modtog Den Danske Lyspris. Skuespilhuset

”Vi har udviklet et helt nyt supereffektivt plug-and-play silicium-solcelle-

tildeles prisen for en belysning, som underbygger arkitekturen samti-

modul, som vil kunne producere 20 procent flere kWh på samme areal

dig med, at den kommunikerer det specielle liv og den magi, som er

og til den samme pris,” siger Erik Hansen til Ing.dk.

karakteristisk for et teater.

Om alt går efter planen vil det være første gang, der bliver produceret

Der var indstillet otte projekter til Nordisk Lyspris, som blev uddelt

silicium-solceller på dansk grund, og det er et skub fremad for hele den

for femte gang. Det er tredje gang, at prisen går til et dansk projekt.

danske solcellebranche, vurderer formand for en nystiftet solcelle-branche-

Lysprojektet omkring Århus Å fik prisen i 2000 og Metroen i Køben-

forening, direktør Henrik Raunkjær fra Danfoss Solar Inverters.

havn fik prisen i 2004.

”Solcellerne er der, hvor vindmøllerne var for ti år siden. Vi skal til at scalere op, og derfor har vi brug for nye spillere med nye teknologier, som kan være med til at gøre teknologien billigere,” siger Henrik Raunkjær. Sunsils solcellekoncept går ud på at totalintegrere solceller, styring og

DN: Naturen reelt uden styring

inverter og samtidig nytænke opbygningen af det samlede modulsystem.

Der var usædvanlig skarp kritik af de ansvarlige politikere bag pesticid-

I praksis kan forbrugerne altså købe et solcellemodul med bare én led-

handlingsplanen, da den 18. september blev evalueret på et ministers-

ning, nemlig med 230 volts vekselspænding.

eminar i København. Én efter én efterlyste eksperterne klare metoder til

Ifølge konsulentfirmaet Solarbuzz voksede antallet af installeret solcelleeffekt med omkring 62 procent fra 2006 til 2007, så der med udgangen af 2007 var installeret i alt 2.826 MW på verdensplan - de største marke-

at nå målene, ligesom de efterlyste overvågning til overhovedet at måle sprøjtegiftenes indvirkning på natur og miljø. ”Dette er en kolossal opsang til de ansvarlige politikere om, at deres

der er Tyskland, USA, Japan og Spanien. Globalt set omsatte solcellebran-

arbejde står til dumpekarakter. Det er himmelråbende, at rapport efter

chen 2007 for 95 milliarder kroner.

rapport fra både ind- og udland har konkluderet nøjagtigt det samme,

Kilde: Ing.dk

som Rambøll gjorde i dag, uden at der for alvor er grebet ind. Det er beskæmmende og det har kostet naturen dyrt,” fastslår Ella Maria Bis-

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

schop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Konklusionerne fra evalueringen af pesticidhandlingsplanen var side

blandt andet, at der mangler en klar organisering af den samlede ind-

Grontmij / Carl Bro A/S

sats, og at monitorering og datatilgængelighed er utilstrækkelig. Konklu-

NCC Construction A/S

sionerne kommer oveni afsløringerne af det tårnhøje brug af sprøjtegif-

COWI A/S

te og manglen på randzoner, som skulle være lagt ud for at afbøde ska-

Orbicon A/S

derne fra sprøjtegifte på vandmiljøet.

RGS 90 A/S

Dakofa

stadig forringelse af naturen. Hvor galt det står til derude ved ingen

Århus Universitet

præcist, fordi regeringen stort set har fjernet al overvågning af tilstanden

ALECTIA A/S

Elbek & Vejrup A/S

i naturen,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Niras A/S

Tankegang A/S

Rambøll A/S

Blom Info A/S

Geograf A/S

Endvidan A/S

Miljølaboratoriet

Skov & Landskab

Flygt

COK

Skov & Landskab

Ferskvandscentret

OK grøn anlæg as

”Den kritik har hidtil prellet af på politikerne, og det har medført en

Kilde: DN

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Dansk Byggeri: ”Der skal investeres i den offentlige sektor” Dansk Byggeri må notere, at byggeriets indenlandske salg i august måned er 8 procent lavere end det indenlandske salg på samme tid sidste år. Det viser, at de dårligere tider nærmer sig med hastige skridt. I august måned havde bygge- og anlægsvirksomhederne et samlet salg på ca. 17,3 mia. kr. Det er en nedgang i forhold til august måned 2007 på 1,5 mia. kr. ”Det er for tidligt at male fanden på væggen, men tendensen er klar: De fede tider er forbi. Det understreger, at der er plads til at dække behovet for at investere i den nedslidte offentlige sektor. Bekymringen for overophedning i byggeriet er med andre ord ude af takt med realiteternes verden,” konkluderer økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, og fortsætter: ”Vi forventer, at faldet i det indenlandske salg vil fortsætte et stykke tid endnu. Ordrebøgerne er blevet tyndere over den seneste periode, og tendensen for ordrebeholdningen er nedadgående. Det skyldes

priserne, hvor også boligejerne er blevet mere tilbageholdende med

både den større forsigtighed fra entreprenørernes side, fordi det er

at igangsætte nye projekter.”

blevet sværere at låne penge, og det store fald, der har været i bolig-

”Det bliver Nordens Venedig !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

De ﬂeste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

Kilde: Dansk Byggeri

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Miljø og Teknik i Svendborg er med i rekrutteringskampen

Vulkansk ler skal sikre København rent vand

Når Miljø og Teknik i Svendborg Kommune søsætter sin nye organisation den 1. oktober 2008 bliver det med team- og projektarbejde som omdrejningspunkt. Både af hensyn til borgere og tiltrækning af medarbejdere. ”Vi indretter vores organisation, så den bliver mere strømlinet til gavn for borgerne. Samtidig skal organisationen leve op til de krav, som medarbejdere stiller til deres arbejdsplads i dag. Kun sådan kan vi gøre os gældende som en attraktiv arbejdsplads,” siger direktør for Miljø og Teknik Kjeld Bussborg Johansen og fortsætter: ”Vores medarbejdere skal have mere indflydelse på deres arbejde. I de nye team kommer de selv til at sætte dagsordenen for den daglige arbejdsgang. Vores medarbejderes faglighed og personlige kompetencer kommer på banen i et dynamisk samspil med deres kolleger. Det skulle gerne resultere i en udvikling, der er til gavn og glæde for både vores medarbejdere og dem, vi skal betjene.” Men det er ikke kun vores medarbejdere, der står over for nye udfordringer. I løbet af efteråret er der planlagt et uddannelsesforløb, som skal klæde både medarbejdere og chefer på til deres nye roller og de nye rammer. ”I og med vi giver slip på de traditionelle hierarkiske strukturer,

En del af københavnernes drikkevand opbevares i 50 år gamle vand-

stiller vi også nye krav til vores chefer. De skal være parat til at

tanke, som ikke længere er tidssvarende. Eksempelvis risikerer foru-

lægge mere af ansvaret ud på deres medarbejdere, og de skal

renet vand fra betondækket at trænge ned i tankene. For at elimine-

være i stand til at motivere dem. Den administrative del af deres

re den risiko har Københavns Energi valgt at lægge en ekstra mem-

arbejde kommer til at fylde langt mindre, og der kommer en hel

bran og drænmåtte over udvalgte dæk efter en vellykket testperiode.

anden fokus på deres person,” siger Kjeld Bussborg Johansen. Kilde: Svendborg Kommune

Der er tale om de 10 vandtanke, som tilsammen indeholder 230.000 kubikmeter vand på Københavns vandreservoir på Tinghøj i Gladsaxe. Arbejdet tager dog noget tid, idet jorden på betondækket

Medlemmer af nyt skovråd udpeget Miljøminister Troels Lund Poulsen udpegede 24. september medlemmerne til et nyt Skovråd. Rådet er en uvildig instans, som skal drøfte skovbrugsfaglige og skovpolitiske spørgsmål og på den baggrund rådgive miljøministeren. Skovrådet blev nedsat pr. 1. oktober og er udpeget for de kommende fire år. Det er anden gang siden Skovlovens ikrafttræden i 2004, at der udpeges et nyt Skovråd. ”Rådet bliver til glæde for skovpolitikken, og jeg ser frem til at få rådets faglige og uvildige rådgivning om skovpolitik som basis for administration af skovloven. Og så glæder det mig, at en faglig kapacitet som Niels Elers Koch har indvilget i at blive genudnævnt som Skovrådets formand,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen. Udover formand Niels Elers Koch, professor ved Skov og Landskab, er der seks kvinder og otte mænd i Skovrådet. De repræsenterer interesseorganisationer, skov- og landbrugserhvervet, træindustrien og to faglige forskningsråd. Kilde: Miljøministeriet

skal fjernes, hvorefter membranen udlægges, inden jorden atter bliver ført tilbage. Membranerne er skabt med bentonit, en vulkansk lerart med et højt indhold af lermineralet montmorillonit. De er cirka 10 millimeter tykke og burde have bedre hydrauliske egenskaber end komprimeret ler i en tykkelse på cirka 0,5 millimeter. Dertil kommer selve drænmåtten til trods for, at der allerede er 0,5 procent hældning på betondækket. Men med det nye dræn vil vandet selv ved store regnskyl blive ledt væk fra betondækket og ud i drænrenden lang siden af tankene. Tidligere var der ellers en risiko for, at der stod 30-40 centimeter vand i jorden oven på dækket, hvormed betondækket kunne blive påvirket af det direkte vandtryk, og risikoen for nedsivning i tankerne blev øget. Kilde: Ing.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

10 procent mere grøn energi i Danmark på ét år Dansk energi er blevet grønnere. Den andel af danskernes energi, der

Ser man på alle andre områder tilsammen er energiforbruget faldet.

kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller og biomasse, er

Det gælder for eksempel produktionserhvervene, som bruger 1,6 pro-

steget med knap 10 procent på blot ét år. Det viser Energistyrelsens

cent mindre energi og handels- og serviceerhvervene, hvor energifor-

energistatistik for 2008. I 2007 udgjorde vedvarende energi 17 pro-

bruget er faldet 1,5 procent. Samtidig udnytter vi fortsat energien

cent af det samlede korrigerede energiforbrug, imod 15,6 procent i

mere effektivt.

2006.

Men i transportsektoren alene er energiforbruget steget 4 procent, og dermed ender det samlede bruttoenergiforbrug med en stigning

”Det er en markant forbedring af vores andel af vedvarende energi.

på 1,4. Det samme gælder CO2-udslippet, hvor de faktiske udlednin-

Det er et vigtigt skridt på vejen mod vores mål om, at 20 procent af

ger faldt knap 8 procent. Men transporten trækker op i regnskabet.

vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2011”, siger

”Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at gøre en indsats

klima- og energiminister Connie Hedegaard, der understreger, at talle-

på transportområdet. Trafikken er vores akilleshæl. Derfor arbejder

ne er for 2007, altså inden energiaftalen blev indgået i februar.

regeringen også netop nu på en strategi for, hvordan CO2-udledningen fra transportsektoren kan begrænses”, siger Connie Hedegaard.

Det er den endelige energistatistik for 2007, der netop er udkommet. I modsætning til den foreløbige statistik fra foråret kan man her se,

Energistatistikken viser samtidig, at næsten en tredjedel af den danske

hvordan energiforbruget og CO2-udslippet fordeler sig på de enkelte

strøm er blevet grøn. I 2007 udgjorde vedvarende energi 29,3 pro-

sektorer i samfundet. Og tendensen her er klar: Det er transportsekto-

cent af den danske el-forsyning.

ren, der i begge tilfælde skiller sig markant negativt ud.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Energi- og klimaforbedringer bør undtages fra anlægsloftet Det Økologiske Råd foreslår en generel undtagelse fra anlægsloftet for energiinvesteringer i landets kommuner, så de kan lave langsigtede klima- og energiinvesteringer. ”Det er udtryk for økonomisk kortsigtet tænkning, når landets kommuner på grund af anlægsloftet ikke har mulighed for at lave de energirigtige investeringer, som tjener sig hjem på sigt”, siger Anne-Mette Wehmüller fra Det Økologiske Råd. Regeringen har fra starten undtaget både ældreboliger og byggemodning fra anlægsloftet. I betragtning af at regeringen hævder, at den prioriterer klimapolitikken højt, undrer det Det Økologiske Råd, at man ikke har undtaget energibesparende investeringer. Anlægsloftet har regeringen begrundet med hensynstagen til overophedning af økonomien. Men nu er denne overophedning ved at være forduftet. Nu forventer man fyringer i bygge- og anlægssektoren. Regeringens anlægsloft er forældet samtidig med, at der rundt omkring i kommunerne hersker stor forvirring omkring, hvad der egentlig skal til for at få en dispensation for anlægsloftet på klima- og energiområdet. Det Økologiske Råd mener, at anlægsloftet og den generelle forvirring omkring dispensationsmulighederne standser ambitiøse kommunale energi- og klimaprojekter. Klimaminister Connie Hedegaard (C) har i anledning af klimatopmødet i 2009 rejst rundt og fortalt landets kommuner, at de er vigtige aktører i Danmarks klima-indsats. Men en klimaindsats forudsætter, at kommunerne er i gang med nogle konkrete projekter. ”Hvis kommunerne hver gang skal søge dispensation for at få lov til at investere i energibesparelser, og flere får afslag, hvor mange kommunale klima- og energiinitiativer vil Danmark så egentlig kunne vise

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 4. november 2008

konference

frem i 2009? Det er et spørgsmål, klimaministeren og regeringskollegerne måske burde stille sig selv,” siger Anne-Mette Wehmüller. Kilde: Det Økologiske Råd

Affaldsafgifterne til hovedeftersyn Tirsdag den 11. november 2008 kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Skatteministeriet udsendte i eftersommeren et udkast til ændring af forbrændingsafgiften til en energi- og CO2-afgift, og den nedsatte Skattekommission vil derudover angiveligt vende alle sten – og dermed også affaldsafgifter. Konsekvenserne af skatteministeriets udspil drøftes, herunder spørgsmålet om affaldets CO2-neutralitet, og forskellige eksempler på affaldsafgifter fra andre lande fremlægges, tillige med andre økonomiske virkemidler til reduktion af affaldsmængderne og deres miljøeffekt. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Morgendagens bæredygtige transportsystemer

Dogme 2000 holder efterårskonference

Den 3.-5. november afholder Energibyen Frederikshavn EnergiUge

Dogme 2000 holder efterårskonference i Malmø i dagene 5.-6.

08 med fokus på bæredygtig transport. En stor udstilling vil præsen-

november. Det gennemgående tema for konferencen er bæredygtig-

tere vedvarende energiteknologier af i dag og i morgen, ligesom

hed. Temaet vil blive belyst gennem studiebesøg i marken, indlæg i

EnergiUgen vil være centrum for en stor konference.

plenum og workshops.

Konferencen er gratis og løber af stablen onsdag den 5. november kl.

Dogme 2000 opstod, da en række kommuner – i år 2000 – gav

9.30-17.00 i Arena Nord, Frederikshavn.

hinanden håndslag på at være frontkæmpere for et bedre miljø og et mere bæredygtigt lokalsamfund. I bedste filmstil blev der nedskrevet

Politikere, repræsentanter fra det kinesiske bystyre i Shanghai, forske-

et sæt dogmeregler for, hvordan samarbejdet skulle foregå.

re, studerende og et stort antal topfolk fra dansk erhvervsliv vil deltage i konferencen, som vil byde på spændende oplæg af nogle af de

I dag er der syv kommuner med i Dogme 2000-samarbejdet:

mest kompetente eksperter på energiområdet.

Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø. Desuden er Allerød Kommune med som observatør.

Eftermiddagen vil forløbe med to workshops, hvoraf den ene skal munde ud i et konkret oplæg til Skatteministeriet om, hvordan afgif-

Konferencen er åben for alle interesserede. Sidste frist for tilmelding

terne skal justeres, hvis vi skal bane vejen for bæredygtige transport-

er 10. oktober. Tilmelding skal ske elektronisk via

systemer.

www.dogme2000.dk

Miljø- og Energiret To moduler i foråret 2009 Vi udbyder i foråret 2009 to moduler inden for Miljø- og Energiret: et med fokus på energiretlige emner og et med fokus på miljøretlige emner. Modulerne er en del af den toårige Master i Miljø- og Energiret. Begge moduler giver en introduktion til implementeringstankegangen herunder en særlig indsigt i hhv. den materielle energiret og den materielle miljøret på særligt udvalgte områder. Hvert modul afsluttes med eksamen.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 1. december 2008. Du kan læse mere og downloade folder samt ansøgningsskema på: www.meel.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Første motorvej med 10 spor indviet

Skaf nye medarbejdere til din forvaltning!

Den udvidede Køge Bugt Motorvej mellem Hundige og Greve Syd blev officielt indviet 29. september af transportminister Lars Barfo-

En stor udfordring for os i de tekniske forvaltninger er at rekruttere

ed. Med indvielsen er Køge Bugt Motorvejen fortsat rekordernes

tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere. De tekniske forvaltninger

motorvej i danske sammenhænge. Det er fortsat Danmarks mest

er spændende og attraktive arbejdspladser med stærke faglige mil-

belastede vej med op imod 125.000 bilister i døgnet. Til gengæld

jøer, masser af karrieremuligheder og plads til det hele liv.

har bilisterne nu på det meste af den fem kilometer lange strækning ved Greve i alt 8 spor at fordele sig på. Og som den

Det skal de studerende rundt om i Danmark have at vide. Derfor

første motorvej i landet er der på en del af strækningen hele 10

stiller faggruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation under

spor til rådighed. Naboerne kan samtidig glæde sig over 2,2 km

KTC op på følgende jobmesser:

støjskærme, 9 meter høje støjvolde og støjdæmpende asfalt. At der har været behov for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen har længe været kendt. Københavns vigtigste indfaldsvej oplevede før udbygningen massive kødannelser og gennemsnits-hastigheder på 20-30 km/t i myldretiderne. I 2004 blev det derfor

•

Odense den 23. oktober

•

Århus den 6. november

•

Lyngby marts 2009

besluttet ved anlægslov at udvide vejen fra de eksisterende 8 spor til 10 spor mellem Motorring 4 og Greve N og fra 6 spor til 8 spor på strækningen fra Greve N til Greve S. "Fem kilometer motorvej lyder måske ikke af meget. Men betydningen er langt, langt større. Vi får løsnet op for en af de alvorligste flaskehalse på det danske vejnet,” sagde transportminister Lars Barfoed (K) ved indvielsen. Kilde: Vejdirektoratet

Større klimabevidsthed blandt EU´s borgere Klimaændringer er et af de alvorligste problemer, som Verden står over for i dag. Det er konklusionen på en ny Eurobarometerundersøgelse, der blev præsenteret for Europa-Parlamentet i sidste uge. Undersøgelsen viste, at et flertal af europæerne mener, at der gøres alt for lidt for at reducere CO2-udslippet. Undersøgelsen - der er baseret på interviews med over 30.000

Kæmpe-vindmøller invaderer Århus Århus bliver de næste år invaderet af 150 meter høje kæmpevindmøller ifølge nyt forslag. De vil rage mere end dobbelt så højt op i landskabet som de nuværende. Århus Kommune planlægger, at der i alt skal bygges mellem 9 og 13 kæmpevindmøller, som tilsammen vil kunne producere 50 til 70,5 gigawatttimer. Det vil kunne dække omkring fem procent af Århus Kommunes samlede elforbrug. Områder ved Hårup, Todbjerg, Studstrupsværket, Borum, Hørslev og Solbjerg er udpeget som potentielle steder at placere kæmpevindmøllerne. Århusianerne er ikke vant til store møller i landskabet. Derfor er møllernes placering essentiel. ”Erfaringsmæssigt er det ikke noget, som naboerne er begejstrede for,” erkender teknisk rådmand Peter Thyssen til JyllandsPosten, men han understreger, at de er en nødvendighed. ”Det er dem, man laver nu om stunder. De producerer mest og har den bedste økonomi. Samtidig ser de mere harmoniske ud i landskabet, fordi de ikke står som piskeris,” siger Peter Thyssen

personer i 30 forskellige europæiske lande - viste, at 61 procent af europæerne har ændret deres vaner med henblik på at begrænse deres personlige CO2-udslip. En fjerdedel hævdede for eksempel, at de havde ændret deres indkøbs- og kørselsvaner for at beskytte miljøet. Sverige er med 87 % positive svar det land i EU, hvor flest mennesker har gjort en ekstra indsats for at reducere deres C02-udslip. Dette står i stærk kontrast til befolkningerne i Letland og Litauen, hvor 60 % af befolkningerne svarede, at de ikke havde ændret deres adfærd. EU´s miljøministre mødes i slutningen af året med udvalgte MEP´ere for nå til enighed om EU´s Klimapakke, der har til hensigt at reducere EU's udledning af drivhusgasser med mindst 20 % inden 2020.

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver

ALECTIA People er Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. Med 160 konsulenter løser vi opgaver over hele landet og følger også med vores kunder til udlandet. Vi rådgiver om arbejdsmiljø på alle niveauer og forbedrer produktiviteten samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vores rådgivere er eksperter i de nyeste arbejdsmiljøtendenser og sikrer dermed vores kunder øget værdi. Læs mere på www.alectia.com ALECTIA People er blevet tildelt The European Agency Good Practice Certiﬁcate af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. ALECTIA People har tidligere været kendt under navnene Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.

TEKNIK & MILJØ I KTC ÅRSMØDE

KTC’s årsmøde trak omkring 150 mennesker til Odense Koncerthus.

Årets høst:

Lavthængende frugter Ét udtryk gik igen og igen på KTC’s årsmøde: lavthængende frugter. De er plukkemodne nu i form af klimainitiativer, der er lige til at gå til.

/ Af Kristian Jørgensen og Michael Nørgaard Foto: Steen Brogaard

og de politiske betingelser for at få

”Hvis ikke vi får taget beslutnin-

Tag fat i det konkrete

klimainitiativerne udført, der var i

gerne, risikerer vi at komme derud,

Klimaindsatsen handler derfor i høj

fokus under konferencen på års-

hvor tingene løber os af hænde,”

grad om god kommunikation, men

mødets første dag.

fortsatte Jesper Theilgaard, og han

ifølge Finn Frandsen, professor i

fik støtte af Martin Lidegaard, for-

viksomhedskommunikation ved

under paneldebatten, kom til at

mand for den grønne tænketank

Handelshøjskolen i Århus, kniber

dreje sig om, hvordan man kom-

CONCITO og tidligere radikal folke-

det ofte med at få gjort klimapro-

mer igennem med de rigtige bud-

tingspolitiker:

blematikken håndgribelig for bor-

En stor del af diskussionen, især

skaber til politikere og borgerne, så

”Det vigtige er at vende det fra

gerne.

man kan få gjort noget ved det, det

en tabersag, hvor man taler om en

hele handler om, nemlig at få for-

byrde, til at gøre det til en vinder-

dringer først og fremmest er for

bedret klimaindsatsen.

sag.

den almindelige borger, så er det

”Politikerne er valgt for en kort

Hvordan kan man finde på at

”Hvis der er noget, klimaforan-

noget, man læser om og hører

’Klima mellem teknik og politik’ var

periode, og det betyder, at de skal

vride armen om på jer og sige, at ’I

om,” sagde han og langede blandt

overskriften for KTC’s årsmøde, der

have stemmer, og hvad er der

må ikke lave energibesparelser’, når

andet ud efter mediernes hyppige

blev afholdt i Odense den 25.-26.

stemmer i?”, sagde tv-meteorolog

man kan se, at det betaler sig tilba-

dommedagsprofetier, når det drejer

september. Og det var lige netop

Jesper Theilgaard med henvisning

ge? Hvorfor ikke gå igennem med

sig om klima.

spændingsfeltet mellem klimapro-

til, at klimaarbejde ikke altid glider

det, som enhver idiot kan se er rig-

blematikkens mere tekniske sider

ned som valgflæsk.

tigt?”

Jesper Theilgaards prognose for, hvad vi egentlig kan vente os af kli-

TEKNIK & MILJØ I KTC ÅRSMØDE 17

maændringer, lyder på flere tempe-

on fra tilhørerne under debatten i

raturstigninger, primært om vinte-

salen. For man kan jo ikke snakke

ren og natten, mere regn og måske

sig fra temperaturstigninger og

også mere vind. Men der er ingen

monster-regn!

grund til at komme med katastrofe-

”Et af problemerne er, at alle

teorier, mener Jesper Theilgaard.

tror, det handler om kommunikati-

Det vil tage hundredvis af år, før

on. Det er også derfor, der er så

Grønland er smeltet, så der er

meget dårlig kommunikation, men

ingen grund til at overdrive – det,

det handler om ledelse. Borgerne

der faktisk sker, er alligevel slemt

er så trætte af al den kommunikati-

nok. I stedet for at blive ved med at

on, fordi de vil have, at der sker

fokusere på katastrofens omfang,

noget – at kommunen tager noget

handler det om at få taget fat på de

ledelse,” lød opsangen fra Henrik

mange tiltag, der ligger lige til højre-

Kærgaard, udviklingschef i Niras,

benet, mener Martin Lidegaard. For

men kommunikationsprofessoren

der er masser at tage fat på de

Finn Frandsen havde en replik klar.

næste 10 år, og man er klar over,

”Jeg kan slet ikke se kommuni-

hvad der skal til. Nu skal man bare

kation og ledelse uafhængigt af

til den erkendelse, at det skal

hinanden. Hvem skal sige til bor-

gøres.

gerne, hvad det er, vi skal gøre?”,

”Mit budskab er, at vi kan gøre noget ved det. Der er utrolig mange lavthængende frugter at hente

sagde han, mens Martin Lidegaard lagde sig et sted mellem de to: ”Det, der skal til, er handling, for

med et sparepotentiale på op til 50

elforbruget går én vej, og det er op.

procent,” sagde Martin Lidegaard,

Men jeg er enig i, at ledelse og

formand for klima-tænketanken

kommunikation går hånd i hånd.”

Concito, og han startede dermed et

Og potentialet ude i kommuner-

tilbagevendende tema for resten af

ne for at gøre noget aktivt ved kli-

dagens diskussioner.

maet er til stede. Det mente i hvert

Også da deltagerne fordelte sig i

fald nogle af de oplægsholdere fra

fem forskellige spor for at diskutere

de private virksomheder, der i år fik

forskellige emner som klimarigtigt

taletid på konferencen.

byggeri, infrastruktur og klimakom-

”Vi synes, det er meget spænd-

munikation, var de lavthængende

ende, hvad der foregår i kommu-

frugter en genganger.

nerne. Vi tænker ’hvor er der man-

”Begynd med de lavthængende

ge, der tager handsken op i kom-

frugter” var blandt budskaberne i

munerne’. Det gør de ikke i staten,

næsten alle de oplæg, der afslutte-

men det gør de i kommunerne,”

de de fem debatter og lukkede

sagde Henrik Kærgaard, udviklings-

konferencen.

chef i Niras, mens budskabet fra

Lavthængende frugter gør det

Sigurd Bunk Lauritsen, chefrådgiver

dog ikke alene, når det gælder kli-

i Grontmij-Carl Bro, var endnu kla-

makommunikation. I sporet

rere:

omkring klimakommunikation

”Med den teknik, vi kender i

anbefalede deltagerne, at man

dag, så kan I blive CO2-neutrale

også sørger for at tænke langsigtet

inden for de næste 10 år, hvis den

frem for kun at fokusere på de

politiske vilje er der.”

kortsigtede og nemme initiativer. Desuden skal man passe på ikke at ende i en tilstand af overkommunikation, hvor folk bliver overfyldt med klimabudskaber, så de til sidst ikke tager nogle af dem til sig.

Kommunikation eller ledelse? Omfanget af klimakommunikationen fremkaldte også en modreakti-

Morten Løkkegaard,tidligere DR-vært, var konferencier ved KTC’s årsmøde. Meteorolog Jesper Theilgaard, professor i virksomhedskommunikation Finn Frandsen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Albertslund Steen Christiansen (S) og formand for den grønne tænketank CONCITO Martin Lidegaard var hovedpersonerne i en interessant paneldebat.

TEKNIK & MILJØ I KTC ÅRSMØDE

Ny mødeform godt modtaget

KTC-formand, teknisk direktør Mikael Jentsch understreger, at netværkselementet er vigtigt for KTCs aktiviteter.

Årsmødedeltagerne tog godt imod den nye form som årsmødet har fået, men der skal være bedre plads til at dyrke netværket.

Pas på netværket

snakke med årsmødedeltagerne og

konferenceindlæg og efterfølgende

Fra garvede deltagere i KTCs års-

pleje netværket. Vi har som direk-

temamøde var god og giver en

møder lyder en opfordring til at

tører ikke så mange frirum til at dyr-

varieret og vedkommende dag,

værne om netværkselementerne i

ke netværket,” siger Ole Jørgen

hvor der også er mulighed for at

årsmødestrukturen.

Jensen.

”Den overordnede struktur med

fordybe sig.”

”Jeg har været med i kredsen af

KTC formand Mikael Jentsch er

Teknisk direktør i Aabenraa

tekniske direktører i 25 år og starte-

enig i, at netværkselementet er vig-

Kommune og KTC-medlem Kjell

de som 27 årig. Dengang var KTCs

tigt: ”Vi er fra KTCs bestyrelse helt

Stockfisch var også positiv over for

årsmøde en noget anden forestil-

opmærksomme på, at medlem-

Konference og årsmøde havde fun-

den nye form: ”Jeg synes det er en

ling med smoking og festkjoler. Jeg

mernes behov for netværk spiller -

det en ny form, hvor der var afsat 2

god fornyelse og god form som

måtte simpelthen ud og købe en

og fortsat skal spille - en central rol-

dage og lagt mere vægt på debat

årsmødet har fået. Jeg noterer mig,

smoking til KTC-årsmødet. Jeg kan

le, både ved tilrettelæggelse af års-

og dialog. Og den nye form faldt i

at der var en stærkere fokusering

godt se, at tiden er løbet fra den

mødet og i de aktiviteter som fore-

god jord hos deltagerne:

på et tema og indlæg fra folk ”uden

type arrangement, men deltagelsen

ningen har. Jeg tror, at KTCs kredse

for branchen” – det synes jeg fun-

af ledsagere har jo i årene også

kan blive en vigtig institution for

form som man fik rigtigt meget ud

gerede utroligt godt. Den brede

givet os et godt netværk med

KTC-medlemmerne – også i relati-

af - i betragtning af den relativt kor-

målgruppe for arrangementet giver

andre KTC-medlemmer og deres

on til at styrke de personlige net-

te tid der var til rådighed. Jeg synes,

god mening – det er jo de perso-

ledsagere,” siger teknisk direktør

værk.

at paneldebatten var utroligt

ner vi samarbejder med i hverda-

Ole Jørgen Jensen.

spændende og vedkommende

gen. Der skal selvfølgelig være

med fire meget forskellige vinkler

plads til, at vi kan drøfte de fore-

skal være opmærksom på i den

netop lover godt for den dimension

på temaet. Måske kunne deltager-

ningsinterne forhold – sådan som

nye form og struktur som KTC og

af kredsarbejdet. Samtidigt har

ne være inddraget mere i panelde-

der også var. Vi fik nogle rigtigt

KTCs årsmøde har fået. Omkring

kredsene givet os et meget vigtigt

batten, men det ændrer ikke ved

gode diskussioner i min kreds,”

KTCs årsmøde, så synes jeg den

input til det videre strategiudvik-

helhedsindtrykket,” siger sekretari-

siger Kjell Stockfisch.

nye form var udmærket, men det

lingsarbejde i foreningen,” siger

var nok lidt for intensivt og kompri-

Mikael Jentsch.

”Jeg synes det var en rigtig god

ats- og udviklingschef i Køge Kom-

”Personligt fik jeg rigtig god inspi-

”Og netværket er også det vi

mune Kirsten Gyalokay, der for

ration til at forbedre og udvikle sam-

meret. Der må ikke gå for meget

første gang deltog i konferencen

spillet med politikerne om klimaop-

”arbejdslejr ” i årsmødet, for det går

ved KTCs årsmødet.

gaverne,” slutter Kjell Stockfisch.

ud over de små oaser, hvor vi kan

Jeg synes, at den samling i kredsene som fandt sted på årsmødet

TEKNIK & MILJØ I KTC ÅRSMØDE 19

Nu leger virksomhederne med Konceptet for KTC’s årsmøde er blevet ændret, så virksomhederne har fået mulighed for at blande sig mere i debatten. Det er vejen mod at finde løsninger, mener KTC’s formand. For første gang deltog KTC-medlemmer og private virksomheder på lige fod ved konferencen under KTC’s årsmøde. Ifølge KTC-formand Mikael Jentsch skyldes det en erkendelse af, at man løser problemstillingerne bedst ved at dele erfaringer med hinanden og i fællesskab finde de muligheder, der ligger forude. ”Det, der karakteriserer den danske klimaviden, er, at vi har rigtig meget af den, men den er spredt på rigtig mange. Kan vi genskabe tilliden mellem de offentlige og private aktører, så får vi nemmere ved at finde frem til nogle løsninger. Det handler om at finde forståelse for hinanden. Virksomhederne skal forstå, at forvaltningerne optræder i en politisk virkelighed, og forvalt-

Formand for Dansk Miljøteknologi Jesper Nybo Andersen

ningerne skal forstå virksomhedernes arbejdsbetingelser,” siger Mikael

KlimaCamp DK 08

Jentsch. Og virksomhederne er tilsyneladende meget tilfredse med, at

Med afsæt i den afholdte KlimaCamp DK 08 blev der på KTCs årsmø-

man nu bliver inviteret med, når der skal diskuteres løsninger:

de gennemført 5 temakonferencer, hvor konferencedeltagerne gik i

”Det kan være, vi om nogle år kan være med til at diskutere poli-

dybden med afsæt i inspirationsindlæg. Der er lavet en opsamling fra

tisk virkelighed,” sagde Jesper Nybo Andersen, formand for Dansk Mil-

disse temaer som kan ses på www.ktc.dk. Her kan du også læse mere

jøteknologi og direktør i Orbicon.

om, hvordan dette arbejde videreføres.

Klima og lokalpolitik Hvis du skal genvælges, så få gang i klimarbejdet. Borgerne forventer, at kommunerne er aktive. Det var budskabet fra Steen Christiansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Albertslund (S).

borgerne år efter år stå i vand til

Steen Christiansen nævnte nog-

andet projekt, Projekt Røde Forbru-

knæene. Jeg tror, der er to centrale

le eksempler fra Albertslund, hvor

gere, er et fælles projekt mellem

borgerperspektiver, som er centrale

14 boligområder har udfordret hin-

kommune og byens boligområder. Ideen er over tre år at screene alle husstande med individuelle målere og identificere de husstande, der har et markant merforbrug på varme, vand og en elendig afkøling af returvandet. Disse husstande får et tilbud fra kommunen og det lokale

Albertslunds udvalgsformand ser

agendacenter med om rådgivning

muligheder for at udrette noget på

om besparelsesmuligheder. Projek-

klimaområdet i kommunerne på

tet har nu kørt i tre år, og det er

trods af, at der ikke er udsigt til flere

beregnet, at de årlige reduktioner i

midler fra statens side til at løse

varmeforbruget er på otte procent. ”Det er initiativer, der giver

opgaven. ”Der er I som embedsværk og vi som kommunalpolitikere overladt

Udvalgsformand Steen Christiansen under paneldebatten på KTCs årsmøde.

mening for borgerne. Der en klar sammenhæng mellem borgerens hverdag, borgerens handlinger, kli-

til hinanden – og vores fælles iderigdom,” sagde Steen Christiansen

drivkræfter i klimaindsatsen: Borge-

anden til klimakamp om, hvilket

maindsatsen og borgerens økono-

og fortsatte:

mi,” sagde Steen Christiansen.

ren ønsker aktivt at medvirke til at

boligområde der opnår den største

”Der er ikke nogen politikere,

passe på klimaet, og borgeren har

CO2-reduktion. Det første år opnåe-

der kan leve med – eller rettere har

en klar forventning om, at kommu-

de klimakampboligområderne en

udsigt til at blive genvalgt – hvis

nen gør en indsats.”

CO-reduktion på 4,3 procent. Et

TEKNIK & MILJØ I KTC ÅRSMØDE

KTC årsmøde

Der var skam smil på, men de ser nu koncentr ud, KTC-medlemmerne. Der var da også mang at drøfte på foreningens årlige møde den 25.-2 tember i Odense, hvor klimadebatten indtog e lig hovedrolle. Vi har samlet en række af fotog Steen Brogaards billeder fra diskussionerne i ude i de fem tema-spor.

rerede e sager 26. sepen naturgraf salen og

TEKNIK & MILJØ I KTC ÅRSMØDE 21

KLIMA

MELLEM TEKNIK & POLITIK!

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC henter sekretariatsleder i DI for KTC-kredsene,” siger Ane Marie

KTCs nye sekretariatsleder Ane Marie Clausen blev præsenteret på KTCs årsmøde. Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent i DI.

Clausen. ”Jeg synes, at den form årsmødet havde virkede rigtig god med en fin blanding af oplæg og konferenceformer. Jeg tror også vi sendte en masse gode ambassadører ud i landet som fortæller den gode historier som gør, at vi kan få flere

/ Af Michael Nørgaard.

med næste år,” siger Ane Marie Clausen. Der er vagtskifte hos KTC. Foreningen har ansat Ane Marie Clausen som ny sekretariatsleder. Hun kommer fra en stilling som chefkonsu-

Fakta om Ane Marie Clausen

lent hos DI. ”Jeg glæder mig meget til arbej-

Ane Marie Clausen er 51 år, og

det i KTC. Vi skal sikre, at foreningen fastholder og udbygger rollen

kommer fra en stilling som

som troværdig og seriøs hos alle

chefkonsulent hos DI med

de centrale samarbejdspartnere

regionale opgaver i det jyske.

bl.a. i KL, staten og kommunerne,”

Har de sidste mange år arbejdet med organisationsarbejde,

fortæller Ane Marie Clausen.

først 8 år hos DA og senest 3

Også samspillet mellem det private og offentlige er i centrum hos

år hos DI. Arbejdsfelterne har

KTCs nye sekretariatsleder. ”Offent-

omfattet erhvervspolitik,

KTCs kommende sekretariatsleder Ane Marie Clausen. Foto: Steen Brogaard.

ligt-privat samarbejde og samspil er

arbejdsmarkedspolitik og

en forudsætning for, at kommuner-

uddannelsespolitik, samt

ne og KTC-medlemmerne kan

eksterne samarbejdspartnere. Ane

bidrage til at løse de mange opga-

Marie Clausens gode erfaringer og

ver i en tid hvor der er pres på res-

kompetencer i forhold til at arbejde

årsmøde varer. Men oplevelsen har

tværgående politisk interesse-

ikke skræmt hende – tværtimod:

varetagelse i forhold til kom-

”Jeg synes det var en fantastisk

munale og regionale beslutningstagere.

sourcerne,” konstaterer Ane Marie

i netværk og organisationer giver

spændende måde at gøre entre på.

Clausen, der tiltræder jobbet d. 1.

den helt rigtige profil for KTC i de

Jeg mødte kun engagerede folk og

november.

kommende år,” siger KTC-formand,

gode og relevante diskussioner. Og

teknisk direktør Mikael Jentsch.

for mig var det fantastisk spænden-

sen været ansat som leder af

de at blive kastet direkte ud i

Jobcentret i Skjern kommune.

KTC-formand Mikael Jentsch er godt tilfreds med valget af den nye sekretariatsleder. ”Vi havde et meget stærkt ansøgerfelt med 21

KTCs nuværende sekretariatschef Hans-Ejnar Kragh Petersen fortsætter frem til årsskiftet.

ansøgere til stillingen og jeg føler

Tidligere har Ane Marie Clau-

diskussionerne om KTC, det fremti-

Ane Marie Clausen er oprinde-

dige medlemsgrundlag og hvad

ligt uddannet bibliotekar, men

man vil med foreningen. Den

har løbende videreuddannet sig, senest med en Master of

mig helt sikker på, at vi har fundet

Intensiv start

udvikling glæder jeg mig til at være

den rigtige person. Vi har mange

Ane Marie Clausen blev kastet

med til at fortsætte. Og så ligger

public management fra Syddansk Universitet i Odense.

spændende opgaver i de kommen-

direkte ud i opgaven med deltagel-

der stadig et arbejde med at udvik-

de år både internt og i forhold til de

se i de to intensive dage som KTCs

le og definere indhold og opgaver

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 25

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

| fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

Vi vil udvikle

kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder

Det er helt ok at gøre tingene på den mest besværlige måde...

Forestil dig en hverdag uden timesedler, der skal udfyldes... Forestil dig så en hverdag uden timesedler, der skal indtastes... Forestil dig til sidst en hverdag, hvor timer, materialeforbrug, og alt det, der indgår i en arbejdsdag, bliver overført direkte til Dynamics NAV (Navision) og det eneste, du skal gøre, er at trykke på “Godkend”...

Få en Dynamics NAV-løsning fra Elbek & Vejrup med MobilKLIK Mobil, enkel og brugervenlig timeregistrering

Ring til salgschef Charlotte Hylleber Mortensen på 70202086 eller send en e-mail på chm@elbek-vejrup.dk for yderligere oplysninger.

TEKNIK & MILJØ I DANSK BYPLANMØDE

20 nye trafikterminaler i Danmark? Noget skal der gøres ved trængslen på vejene, det kan alle blive enige om. Men kan 20 nye trafikterminaler få bilisterne fra motorvejene over i togene, og er letbaner løsningen på trafikproblemerne i byerne? Det blev debatteret på det 58. danske Byplanmøde.

og Fyn og hele vejen op gennem

ringspladserne på stationerne. Så er

Jylland, og samtidig har vi et jernba-

det, jeg tænker: Gad vide, om Infra-

ne-H, der stort set lægger sig op ad

strukturkommissionen har tænkt på

motorvejen langs samme rute.

det? Infrastrukturkommissionen

Løsningen er at få en masse af

skriver om motorveje, baner og

dem, der pendler langs denne

havne, men hvordan vi skal skabe

motorvejs- og jernbanestrækning,

forbindelse mellem dem står der

til at skifte fra bil til tog ved at give

ikke noget om,” sagde han.

dem en omskiftningsmulighed i

Det, Torben Nøhr ser som

/ Af Kristian Jørgensen

I disse tider kan man ikke undgå at

der simpelthen ikke plads på parke-

Torben Nøhr, formand for Dansk byplanlaboratorium.

rende ind i diskussionen om, hvor-

form af 20 trafikterminaler fordelt

hovedproblemet, er trængslen på

over hele landet. Eftersom der ikke

motorvejene. I dag er der 5.000 til

er plads til at stille bilerne inde i

20.000 biler for meget hver dag på

byerne, skal trafikterminalerne pla-

motorvejene i København, Tre-

ceres ved nogle skæringspunkter

kantsområdet og i Aalborg. Men

mellem motorvejen og jernbanen,

med en vækst på 2,7 procent viser

så man så kan stille bilen og gå

prognoserne, at der i 2030 vil være

direkte over i toget.

mere end 60.000 biler for meget i

”Det er i erkendelse af, at dan-

København og Trekantsområdet,

skerne altså kører i bil. Men kunne

dan man får flere til at tage den

taler, chefredaktør for Weekendavi-

mens der vil være 20.000-60.000

man ændre spildtiden på motorve-

kollektive trafik og lade bilen stå.

sen Anne Knudsen, sagde.

for meget i områderne omkring

jene, så man stiller sin bil ved stati-

København, på strækningen over

onen og tager toget?” sagde Torben

Fyn og langs Østjylland.

Nøhr.

De fleste har dog forståelse for, at

Diskussionen blev senere taget

mange danskere har brug for at

op på et delmøde med overskriften

have en bil, og derfor bevæger

’20 nye trafikterminaler i Dan-

diskussionen sig hen imod, hvor-

mark?’, som er et forslag fra Torben

bygge flere motorveje og udbygge

Samarbejdet svigter

dan man bedst kombinerer de to

Nøhr, formand for Dansk Byplanla-

dem, der er, eller er der alternati-

Det er dog ikke sådan helt lige til at

trafikformer, så bilisterne også kan

boratorium. Han har selv oplevet

ver?” spurgte Torben Nøhr forsam-

lave 20 trafikterminaler. Alle de

se en idé i at tage toget ind imel-

problemer med overhovedet at

lingen.

fremmødte byplanlæggere, arkitek-

lem.

have muligheden for at tage toget

”Hvis man bor syd for Vallensbæk eller vest for Roskilde, er livet næsten ikke til at leve uden en bil,” som Dansk Byplanmødes første

”Skal vi løse det problem ved at

Løsningen ligger ifølge Torben

ter og politikere var enige om, at

fra Vordingborg mod København i

Nøhr i det faktum, at vi i Danmark

ideerne er endog rigtig gode, men

stedet for at køre ad motorvejen.

har et motorvejs-H gennem landet.

der er stadig mange udfordringer i

Det går ned gennem Sjælland,

at få dem realiseret. Hvis termina-

tværs gennem landet over Sjælland

lerne skal betyde noget, skal der

”Hvis jeg har villet tage toget i stedet for at bruge min bil, så er

TEKNIK & MILJØ I DANSK BYPLANMØDE 27

Det 58. Danske Byplanmøde fyldte Helsingørhallen med tilhørere. De brugte mødets første dag på at høre taler og debattere på en række delmøder, mens andendagen gik med udflugter i det nordsjællandske.

som minimum være 5.000 biler

på området mellem kommunerne i

plement til trafikterminalerne, som i

aler til parkering, som fylder og

ved hver af dem, og det er noget,

Region Sjælland, fortalte Torben

højere grad er møntet på lange

koster rigtig mange penge –

der fylder og koster noget. Torben

Nøhr, der er teknisk direktør i Vor-

distancer.

300.000 kroner pr. plads, hvis det

Nøhr præsenterede derfor sit for-

dingborg.

slag som et oplæg til debat, for

Et andet problem er, at man

Udenlandske erfaringer har vist, at man faktisk kan få flere bilister til

skal graves ned, som de fleste er fortalere for.

noget må gøres ved trængslen, det

også vil have brug for højhastig-

at vælge den kollektive trafik, men

”Det er ligesom at slå i en dyne.

kan der ikke være tvivl om.

hedstog for at gøre transporten

det kræver en høj frekvens, hurtig

Vi har faktisk løsningerne – de fun-

”Det bliver svært, hvis man skal

effektiv nok, men hvordan løser

transport, nem omskiftning og en

gerer ude i verden. Det er dybt

ud at lave sådan noget, men alter-

man det, hvis togene skal samle

sammenhængende prisstruktur

begrædeligt,” lød en kommentar,

nativet vil være at presse bilerne

bilister op ved flere terminaler og

mellem bil og skinner, så man ikke

og de fleste kunne hurtigt blive eni-

ind i vores provinsbyer, og det er

stadig skal holde i de byer, hvor

både skal betale for parkering og

ge om, at man desværre er 20 år

der simpelthen ikke plads til,” sag-

pendlerne skal hen?

oveni skal købe togbilletter.

bagud på området her til lands.

Problemet i Danmark er, at den

de han.

”Jeg tror mest, det skyldes, at

Hvad så inde i byen?

kollektive bytrafik er baseret på

man ikke tør lave road pricing. Jeg

er et betydeligt bedre samarbejde

Trafikterminaler ved motorvejene

bybusser, som ikke er effektive nok

tror også folk ville tage bilen i Stras-

mellem instanserne på området

gør det dog ikke alene. Når folk

til at lokke folk ud af bilerne, og

bourg, hvis ikke der var noget gule-

som Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet,

kommer frem til byerne, skal de

især at den kollektive trafik ikke er

rod og noget pisk,” sagde en til-

staten, regionerne og kommuner-

også have bedre mulighed for at

sammenkoblet med biltrafikken.

hører fra Miljøcenter Århus.

ne. Problemet er, at Vejdirektoratet

komme videre, ellers vil de jo ikke

Park’n’ride-anlæg i kombination

og Trafikstyrelsen har forskellige

stille bilen i den anden ende. Her

med for eksempel letbaner har i

på pengepungen kan man se på

interesser og ikke vil betale en

kommer Morten Engelbrecht fra

flere europæiske byer været løsnin-

forskellen mellem Nyborg og Kor-

løsning for den anden part. Lige-

Letbaner.dk ind i billedet. Han

gen på at få bilisterne over i toget

sør, fortalte en deltager fra DSB

som en kommune ikke vil betale

fremlagde på delmødet sine tanker

det sidste stykke ind til byen, blandt

Arkitekter. Mange tager toget fra

for en løsning i en anden kommu-

om letbaner og andre muligheder

andet fik man i Strasbourg 25 pro-

Nyborg til København, fordi de der-

ne, selvom dens egne borgere skal

for at skabe fødelinjer til og fra

cent til at skifte trafikvaner.

med slipper for at betale for at køre

bruge den, mens den anden kom-

togene i byerne.

Det, der i første omgang skal til,

mune ikke vil betale en terminal,

Park’n’ride-anlæg vil også være

At det virker at ramme bilisterne

over broen, mens der fra Korsør

Kun modet mangler

ikke er den store prisforskel mel-

som borgerne i andre kommuner

en del af et mere effektivt trafiknet

Det kan altså lade sig gøre at få fle-

lem bus og tog, og derfor er der

skal bruge. Derfor ville det hjælpe

i byerne, så bilisterne blev motive-

re over i togene, men det kræver

masser af ledige p-pladser ved sta-

gevaldigt, hvis der blev dannet et

rede til at stille bilen og tage toget

dog noget politisk mod, hvis det

tionen.

samlet selskab, der kunne samar-

det sidste stykke ind til byen for at

skal blive til noget, var der bred

bejde om en løsning, og der er

undgå trængslen. Letbaner og par-

enighed om på byplanmødet.

til stede. Det er vist 1:1 i de to

såmænd også etableret et netværk

k’n’ride kan dermed blive et sup-

Blandt andet mod til at afsætte are-

byer.”

”Det økonomiske incitament er

TEKNIK & MILJØ I DANSK BYPLANMØDE

Æstetikken ind i byplanlægningen Antropolog og chefredaktør Anne Knudsen kunne ikke lære deltagerne på Byplanmødet noget om planlægning. Men hun kunne give dem en opsang for at få dem til at se ud over funktionerne og tænke menneskets æstetiske behov med i byplanlægningen. / Af Kristian Jørgensen

ud fra en funktionstænkning. Nogle af de bedst planlagte kvarterer er steder, hvor folk hader at bo,” sagde Anne Knudsen. Hun har som antropolog i mange år beskæftiget sig med, hvordan mennesker faktisk opfører sig, og

Byplanprisen 2008 til Albertslund Kommune Byplanprisen 2008 går til Albertslund Kommune for deres plan- og agendastrategi: Albertslundstrategien. Byplanprisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Aka-

ikke hvordan vi godt kunne tænke

demisk Arkitektforening og uddeles hvert år til en kommune, en

os, at de opførte sig.

region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at

”Vi bliver stadig overraskede, når vi opdager, at vi er en slags dyr

fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. I Albertslundstrategien arbejdes der med 10 emner. For hvert

med impulser. Mennesker kommer

strategiemne er det fremhævet, hvilke grundsætninger og mærke-

til at kede sig forfærdeligt, hvis de

sager, der er på spil og hvilke centrale styringsdokumenter, der har

ikke får udfordret evnen til at tyde

til opgave at omsætte strategierne til politik.

omgivelserne. Det er jo underligt, at folk stadig synes, det er fashionabelt at bo i

”Det er et forbilledligt håndværk, der kommer til udtryk i Albertslundstrategien og Agenda 21-handlingsplanen. De to dokumenter vidner om evne til at fastholde et viljefast fokus og yde en lang,

I de sidste mange års planlagte

Dragør, hvor husene ikke er videre

målrettet og solid indsats på såvel politiker- som på embeds-

byggeri er der kun én logisk vej.

praktiske.”

mandssiden,” hedder det i pris-motiveringen.

Der er kun én måde at stille dob-

Især er Anne Knudsen ude med

Albertslundstrategien udmærker sig ved at betragte arkitektur,

beltsenge på, der er én vej at gå,

riven efter, at der bliver bygget alt

når man skal ud, og det er alt sam-

for mange åbne pladser, hvor det

Albertslund kommune satser på en bæredygtig omdannelse af den

men vældig praktisk, men det

stormer og er koldt. I stedet for at

eksisterende by, og det betyder, at høj arkitektonisk kvalitet, miljø-

keder os, at der ikke er noget valg,

bygge tæt og blandet, så menne-

og energirigtige løsninger og rum for fællesskab skal gå hånd i

og at vi er tvunget til at bo hos

sker kan holde ud at færdes i byer-

hånd ved nybyggeri og renovering.

naboen. Så da chefredaktør og dr.

ne.

phil Anne Knudsen gik på som

”Der bliver stadig lavet kontor-

miljømæssig bæredygtighed og socialt liv helhedsorienteret.

Juryen lægger vægt på kommunens evne til at fastholde et fokus og yde en lang målrettet og solid indsats på såvel politiker-

første taler ved dansk Byplanmøde

bygninger omgivet af vidtstrakte

som på embedsmandssiden. Milepælene på kommunens miljøpo-

i starten af måneden, var det med

sibiriske pladser, som folk strider sig

litiske vej går helt tilbage til 1992, hvor Albertslund Kommune ind-

det ærinde at bringe det æstetiske

over og hader det. I prospekterne

førte de første grønne regnskaber, og herefter står milepælene støt

ind i byplanlægningen

er der altid drenge på skateboard

op gennem de efterfølgende to årtier.

”Det er noget af verdens bedste byplanlægning, vi har i Danmark –

på pladserne, men så mange drenge på skateboard er der slet ikke.”

DAS 7 er en betydelig videreudvikling af vores velkendte afløbsprogram DAS 2005 DAS 7 benyttes, som sin forgænger, til registrering af afløbssystemer, til analyser og til tematiseringer af afløbsdata. Og så giver DAS 7 brugerne en lang række nye og efterspurgte funktioner, f.eks. projektering af simple kloakanlæg, udtegning af længdeprofiler, nye analyserapporter og Web Map Services. Naturligvis er DAS 7 opdateret til den gældende version af DAN-DAS. DAS 7 er med andre ord ikke blot en opgradering af en eksisterende programversion. Det er en betydelig videre-

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk og modtag det enten digitalt eller trykt

udvikling af et avanceret program, som NIRAS har udviklet i tæt samarbejde med kommunale brugere. DAS 7, der holder styr på alle kloakdata, er et rigtigt digitalt aﬂøbskontor. Det letter og effektiviserer kloakforsyningernes daglige arbejde, ligesom kvaliteten af data, arbejdsindsatsen og borgerservicen højnes. DAS 7 indgår i programserien DAS family®, der rummer nye tilkøbsprogrammer til drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner mm.

extern.dk

En ny generation tager over

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Digital fremdrift! Digital forvaltning i kommunerne er i fremdrift, men de mange digitale fagsystemer som kommunerne bruger på teknik- og miljøområdet giver store udfordringer med integration og udvikling.

så mange systemer og kombinati-

Digital fremdrift i kommunerne

onsmuligheder.”

”Ser vi samlet på kommunernes

meget svært og dyrt at udvikle på

indsats og arbejde med digital for-

/ Af Michael Nørgaard

Miljøportalen i felten

valtning, så synes jeg, at alle kom-

Eva Kanstrup fremhæver også Mil-

muner har et godt fokus på områ-

jøportalen som et væsentligt ind-

det, der sker utroligt meget. De

satsområde. Danmarks Miljøportal

webbaserede borgerservices udvik-

startede i januar 2007 og målet

les og forbedres hele tiden og

med portalen er at sikre, at myn-

mulighederne for selvbetjening sti-

digheder, borgere, virksomheder

ger hele tiden. Det skal give opti-

m.fl. kan få adgang til fælles og

mering og mulighed for at fokusere

ensartede data.

indsatsen i kommunerne derhen,

”Miljøportalen er utroligt vigtig

År 2 efter kommunalreformen hvordan går det med den digitale

for forvaltningerne og for fremdrif-

udvikling i kommunerne. Bedre

ten i den digitale forvaltning. Vi er

selvbetjeningsløsninger for borgerne og effektivisering af de kommu-

Teknisk direktør Eva Kanstrup, Herning Kommune, formand for KTCs faggruppe for digital forvaltning.

hvor der er mest brug den,” siger Eva Kanstrup.

afhængig af et godt datagrundlag. Derfor er det vigtigt, at systemet

nale forvaltninger er målsætninger-

fungerer, men der er visse proble-

ne, men der er en række udfordrin-

mer med systemet som der skal

ger.

satses hårdt på at få løst,” siger Eva ”Situationen med de mange

Kanstrup. ”Vi er fortrøstningsfulde

nerne benytter rigtigt mange for-

systemer gør det meget svært for

omkring systemet og sekretariatet

Faggruppe for Digital forvaltning

skellige digitale systemer – fagsy-

kommunerne at optimere anven-

for Danmarks Miljøportal tager

KTCs faggruppe for Digital for-

stemer, GIS-systemer og ESDH-

delse, udvikling og integration. Vi

udfordringen meget seriøst og er

valtning er én af KTCs 9 fag-

systemer m.m., men ikke to kom-

gør det ikke lettere for os selv, når

bl.a. udstationeret i et par kommu-

grupper og er bl.a. ansvarlig for

muner benytter samme kombinati-

vi skal ud og bede leverandørerne

ner for at komme tæt på proble-

sektorens høringssvar til lovud-

on af de forskellige systemer,” siger

skabe integration i så mange for-

merne”.

kast, vejledninger m.m. og

teknisk direktør Eva Kanstrup, der

skellige systemkombinationer. Det

er formand for KTCs faggruppe for

må nødvendigvis blive dyrere end

ger også, at den kommunale disci-

samarbejdsprojekter.

Digital forvaltning og refererer til en

hvis vi havde et mere begrænset

plin med at opdatere informationer

Læs mere om KTC og faggrup-

undersøgelse som KTC-faggruppen

antal systemer,” siger Eva Kanstrup.

på Miljøportalen er altafgørende for

perne på www.ktc.dk

har lavet sammen med KL.

”Også på udviklingssiden er det

systemets værdi.

”Vi er i den situation, at kommu-

Faggruppeformanden understre-

deltagelse i forskellige digitale

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 31

KTC Portalen på vej mod ny leverandør KTC har taget sin andel af leverandørbøvl i forbindelse med implementering af KTC Portalen. Men nu lysner det og der tages løbende nye faciliteter i brug.

mange og der har været en del tekniske problemer, men vi er bestemt på rette” vej fortæller Jesper Hedegaard. Når KTC er

KTC s store it-satsning , KTC Portalen, hvor for-

kommet videre

eningens hjemmeside, videndelingsnetværk

med nye leve-

og dette blads hjemmeside er samlet, har ind-

randører vil der

til nu levet et liv lidt i skyggen. Dette skyldes

blive indgået

primært leverandørproblemer som har forsin-

tættere sam-

ket store dele af projektet siden april 2007.

arbejde om

Hos KTC ser vidensformidlingskonsulent

videreudvik-

Jesper Hedegaard i lyset af et forestående

ling af

leverandørskift optimistisk på situationen:” Vi

modulet mellem KTC og

er nået meget langt siden april 2007, hvor

KL og de sidste uhensigtsmæssigheder

KTC Portalen blev taget i brug. Der er kommet

vil blive luget ud, fortæller Jesper Hedegaard.

tionsværdi for både medlemmer og eksterne

Projektrum, ERFA og netværk

Næste skridt: Service skal i højsædet!

parter,” siger Jesper Hedegaard. ”Vi har stadig

KTC Portalen giver også mulighed for at holde-

”Vi har efter det forestående leverandørskift

et stykke vej, men retningen er sat”.

og viderudvikle kontakten med tidligere kolle-

fokus på 3 hovedområder: 1: fejlretning og

mere overblik, flere detaljer og større informa-

”Vi har også så småt fået gang i leverancen

gaer, specialister fra amterne og samarbejds-

optimering af svartider og hastighed på porta-

af hjemmesider til KTCs associerede forenin-

relationer i andre kommuner. Til dette formål

len. 2: Implementering af abonnementssy-

ger, som heldigvis har været meget tålmodige

indeholder KTC Portalen nu gratis projektrum,

stem, nyhedsbreve og KTC Nyhedstjenesten

med os. Jeg synes, at KTC Portalen, langsomt

hvor brugere kan samarbejde online, dele filer,

og 3: optimering af KTC Viden Center med

men sikkert begynder at få den sammenbin-

dagsordener, billeder, dialoger og meget

redaktion af de faglige strukturer og fokus på

dende effekt som det var tiltænkt,” siger

andet. Udover KTC bestyrelse, faggrupper og

ny viden,” fortæller Jesper Hedegaard.

Jesper Hedegaard.

kredse, som benytter projektrum, er der opret-

På KTC Viden er alle kommuner med, og

tet 13 andre projektrum med alt mellem 5 og

Besøg www.ktc.dk for flere informationer. Du

der er dermed adgang for alle medarbejdere i

50 medlemmer. Man bestemmer selv hvor

er også velkommen til at kontakte Jesper

teknik- og miljøforvaltningerne samt for med-

åbent ens rum skal være – og man kan også

Hedegaard på 8921 2116, jh@ktc.dk.

arbejdere i KLs kontor for teknik- og miljø.

invitere folk uden for kommunerne til at være

Men mange har ikke opdateret deres bruger-

med.

- mna

profil og vil derfor ikke modtage mails og nyheder – så har du en brugerprofil, skal du opdatere dine stamoplysninger.

Websites der hostes hos KTC KTC leverer subdomæne til www.klimacamp.dk, og KTCs nye rekrutteringsprojekt

Faggruppernes høringsmodul

www.jobiteknikogmiljo.dk, samt til KTCs associerede forening STM (www.stabsmedarbej-

Høringsmodulet, det system som KTC- fag-

der.dk) og der arbejdes lige nu på at etablere www.danskeplanchefer.dk og flere andre er

grupperne styrer deres samarbejde med KL

på vej.

om høringssager gennem, er efterhånden godt i gang. ”KL indmelder nu alle høringer

Udvikling, spørgsmål, support, fejlrapportering og gode forslag – rettes til KTC

online og hele svarproceduren gennemføres

Sekretariatet 8921 2116, ktcportalen@ktc.

online. Der har været en stejl læringskurve for

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Digitalt overblik ved bolighandler Erhvervs- og byggestyrelsen har oprettet en hjemmeside, hvor parterne i en bolighandel kan hente de relevante oplysninger i forbindelse med en bolighandel.

Boligejer.dk indeholder trin for trin vejledninger, værktøjer og dokumenter, som skal gøre det nemmere og sikrere for brugerne at handle bolig eller bygge om i sin bolig. Læs mere på hjemmesiden www.boligejer.dk Kilde www.ebst.dk

Det bør lette den kommunale sagsbehandling, når parterne i bolighandler på hjemmesiden www.boligejer.dk kan få gratis adgang til alle de dokumenter, der skal bruges i en bolighandel. Alt ligger nemlig i præcis den rækkefølge, der er brug for, når man skal købe eller sælge bolig: BBR-meddelelse, tilstandsrapport, servitutter og energimærke… Der er mange oplysninger og dokumenter at holde styr på, når man står midt i en bolighandel og på den nye hjemmeside kan man også finde forklaringer på, hvad de skal bruges til – og hvornår. Det giver bedre overblik, når man skal købe eller sælge bolig. På den måde er både købere og sælgere bedre rustet, når de i samarbejde med professionelle rådgivere - fx ejendomsmæglere - skal handle en bolig. En del af dokumenterne kan hentes direkte på boligejer.dk. Hvis de ikke er tilgængelige på hjemmesiden, får købere og sælgere besked om, hvor de kan skaffes.

Brugerstyring på Miljøportalen Et nyt system til brugerstyring på Danmarks Miljøportal er taget i brug i en række kommuner.

”En del af forklaringen er meget banalt, at brugerne har problemer med deres password til Miljøportalen. Hvis man ikke anvender portalen hver dag, så kan passwordet være glemt, ligesom der er en fre-

Danmarks Miljøportal (DMP) har nu været i luften siden januar 2007.

kvens for fornyelse af password som skal overholdes,” fortæller Jens

Portalen skal sikre aktører og brugere adgang til fælles og ensartede

Jacob Bork fra Danmarks Miljøportal.

data. Desværre er det ikke alle kommuner, der endnu bruger portalen og

”Vi har regnet ud, at en kommune, hvor 1000 ansatte logger på systemet 3 gange om dagen med password bruger 945 manddage

en af begrundelserne for ikke at få lagt data ind, er ofte at der er pro-

på et år blot til proceduren med at logge på,” fortæller Jens Jacob

blemer med rettigheder. At man pludselig er blevet ”smidt af” syste-

Bork. ”Så målsætningen som er defineret af vores bestyrelse er klar:

met, eller at man ikke har lov til at arbejde med forskellige områder.

der må ikke være ekstra passwords, øgede omkostninger og øget administration i forbindelse med Danmarks Miljøportal”.

Samtidig log on ”Med opgaven så klart defineret, så er der kun en mulighed, nemlig at brugerne logger på Miljøportalen samtidigt med at de logger på netværket i deres respektive kommune. Adgangen til Miljøportalen, skal blot være defineret som en del af brugerkataloget i kommunens system,” siger Jens Jacob Bork. System-løsningen hedder ”Føderation” og er allerede taget ibrug i en række kommuner. Bl.a. Vejle, Slagelse, Odense, Silkeborg og Gentofte. Læs mere på www.miljoeportal.dk under brugerstyring.

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 33

Fod på FOT repræsentantskabsmødet i april.

FOTdanmark har god vind i sejlene og har på mindre end et år fået 78 kommuner som medlemmer.

Fokusområderne i år er at synliggøre det fællesoffentlige administationsgrundlag og gøre FOT specifikationen bedre samt at få data til at flyde smidigt ud og ind af det fælles database system, FOT2007.

/ Af Michael Nørgaard

Det ligner en svensk stavemåde for fod, men hvad er det nu lige FOT betyder? FOT betyder ”Fælles Objekt Typer” og grundideen er, at der kun skal være én kortdefinition på en sø, et hus, en vej m.m. på tværs af den offentlige forvaltning.

Hvad er FOTdanmark?

Og projektet - som altså hedder FOTdanmark, blev stiftet i oktober 2007 med Herning, Frederikssund,

Foreningen FOTdanmark blev

Gladsaxe og Silkeborg kommuner

oprettet i oktober 2007, og sig-

samt Kort og Matrikelstyrelsen

ter mod at etablere et fælles

(KMS) som medlemmer og initia-

grundlag for offentlig admini-

tivtagere – har hurtigt vundet

stration gennem landsdækken-

opbakning blandt de danske kom-

de geografiske data.

muner. På mindre end et år har

Via en digital og i 2012

FOTdanmark fået 78 kommuner som medlemmer. FOTdanmark består dels af loka-

landsdækkende kortdatabase, FOTdanmarks sekretariatsleder Thomas W. Møller: ”Målet er at gøre FOTdanmark landsdækkende.”.

le FOT-samarbejder og dels af fore-

kaldet FOT2007, er det foreningens mål at bidrage til at effektivisere de kommunale og

ningen FOTdanmark der dækker

statslige forvaltninger. Denne

hele landet. De lokale FOT-samar-

lavede har båret frugt,” siger sekre-

landsækkende inden udgangen af

bejder har ansvaret for den prakti-

tariatsleder Thomas W. Møller fra

2012. Først når alle er med og vi

menkobles med flere forskelli-

ske tilvejebringelse af FOT-data,

FOTdanmark. ”Vi får hele tiden nye

har det fælles landsdækkende

ge registre, hvilket muliggør

bl.a. gennem EU-udbud, og fore-

medlemmer med og målet er selv-

administrationsgrundlag, så har vi

administrativ interaktion på

ningen FOTdanmark har ansvaret

følgelig at få alle med. Det er en

mulighed for at få synergien på

tværs af fagområder.

for at sikre medlemmerne adgang

forudsætning for, at vi kan få et

tværs af forskellige sektorer, fagom-

til standardiserede data på tværs af

landsdækkende kort og få en god

råder og forvaltninger,” siger Thom-

landet samt sikre en dynamisk

sammenhæng med andre syste-

as W. Møller.

udvikling af FOT-specifikationen.

mer siger Thomas W. Møller.

Deltagerne i et lokalt FOT-samarbej-

”Vi har fået de første FOT-data

database skal i fremtiden sam-

Et fremidseksempel kunne være beredskabssituationer, hvor beredskabet som oftest har akut brug for informationer

Levende data

om virksomheder og institutioner i et særligt område. Lyn-

de skal være medlemmer af FOT-

fra Egedal, Allerød, Furesø, Ruders-

”De kommende udfordringer bliver

danmark. Et lokalt FOT-samarbejde

dal, Hørsholm og Frederikssund

at gøre data levende og aktive - det

hurtigt kan man finde ud af

består af kommunerne i et lokal-

kommuner i ind i det fælles data-

vil styrke datagrundlaget. Ved at

om der ligger en vuggestue

område og KMS.

basesystem FOT2007. Udfordrin-

data bliver anvendt aktivt vil ikke

ved siden af den brændende

gen er nu at få etableret data i

kun nytte blive realiseret men der-

fyrværkerifabrik, og derigen-

Fod på foreningen

resten af landet, således at

udover vil aktualiteten og kvaliteten

nem målrette beredskabsind-

Og sekretariatslederen hos FOTdan-

FOT2007 kan være landsdækken-

af data også blive styrket,” siger

satsen fra starten.

mark er godt tilfreds med fremdrif-

de med et fælles digitalt kort til

Thomas W. Møller.

ten i FOTdanmark: ”Det er utroligt

administration i hele den offentlige

positivt, at foreningen har haft en

sektor,” siger Thomas W. Møller.

at realisere arbejdsprogrammet for

så stor opbakning det første år. Det

”Det fællesoffentlige geografiske

2008-2009. Arbejdsprogrammet

grundige forarbejde som stifterne

administrationsgrundlag skal være

blev besluttet af medlemmerne på

Foreningen arbejder i øvrigt med

Læs mere på www.fotdanmark.dk

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Digitale kommuneplaner slår igennem! At lave en digital kommuneplan er langt fra som at lave en papir-udgave. Valg, udfordringer, krav, men heldigvis også, succeser præger udviklingen af digitale kommuneplaner, som 11 kommuner bokser med i et Plan09 eksempelprojekt.

formidler rammer og krav til indholdsproducenterne.

”Bare” en hjemmeside At træffe klare fra- og tilvalg er også vigtigt af hensyn til brugerne. De opfatter den digitale kommuneplan som ”bare” endnu en hjemmeside. Og kunsten at designe en hjemmeside består også i at kunne indfri de forskellige brugeres forventninger til at finde det materiale de har brug

/ Af Christina Krog, udviklingskonsulent, Plan09

for. Den almindelige netbrugers tålMindst 53 danske kommuner (og to grønlandske) laver en digital udgave

En digital kommuneplan bliver til på baggrund af kommunens behov, brugerens behov og de tekniske muligheder. Alle tre elementer spiller en lige stor rolle i at skabe den optimale og realistiske løsning på produktet.

modighed er kort. Det handler om at guide brugeren ind til det stof han har brug for vha. færrest mulige klik. Og det handler om at gøre det uden

af Kommuneplan 2009. Dog er der

at tale ned til den erfarne developer

ofte mange forskellige opfattelser af, hvad en digital kommuneplan er.

En fuldt udviklet digitaliseret

opdeles i en til flere pdf’er, der er

eller at tale hen over hovedet på en

Den erkendelse gjorde vi også i ’Net-

kommuneplan, der omfatter alle

tilgængelige på kommunens

helt almindelig borger, der let forta-

værk om digitale kommuneplaner’.

plantyper med kort og tekster

hjemmeside.

ber sig i ukendte begreber som

Netværket er et Plan09-eksempel-

OG: Den er produceret digitalt.

projekt og omfatter 11 kommuner.

Denne udgave er netværkets

Det er vigtigt at afstemme forvent-

ambition.

ningerne og skabe enighed om, hvil-

Web-GIS i en kombi-løsning

ket niveau den digitale kommune-

forskellige bud. Derfor udarbejdede

med både interaktive søgemulig-

plan skal have. Dels handler det om

Artiklen omtaler en række

vi tre overordnede definitioner på ’en

heder og pdf’er. Typisk er ram-

valg af teknologisk platform, der skal

eksempler og materiale fra

digital kommuneplan’:

medelen web-GIS og indeholder

stemme overens med ambitionerne.

Netværk for udvikling af digita-

•

CMS (Content Management

søgemuligheder, mens hoved-

Dels fordi der er flere indholdsprodu-

le kommuneplaner. Klik ind på

System) integreret med WEB

struktur og forudsætningerne er

center til en kommuneplan. ”Mange

www.plan09.dk/genveje, hvor

(GIS) med de medfølgende

uploadet som pdf’er.

kokke fordærver maden”, siger man,

du finder de direkte links til det

En pdf – den trykte papirudgave

og sådan kan det også ende med en

omtalte.

er det primære medie, der dog

digital kommuneplan, hvis ikke man

På det første møde i december 2007 var der mere eller mindre 11

interaktive søgemuligheder, systemer og databaser imellem.

•

`rammer og retningslinjer´ eller

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 35

Netværk om digitale kommuneplaner har arbejdet med at udpege deres målgrupper til digitale kommuneplaner. Bl.a. ved at udbygge sin viden om sine målgrupper ved at lave fiktive arketyper, også kaldet ’personae’.

I Holbæk kommune arbejder borgere, brugere, ansatte og politikere på udvikling af en ny type demokrati, med tæt og aktiv dialog mellem lokalområder og politikere. Lokalportalen er afsættet for den digitale borgerinddragelse i forhold til Kommuneplan 2009.

`detailhandel´ og `hovedstruktur´. At

papir gælder ikke på nettet. Brugeren

afstemme kommunens behov med

bliver lokket af bokse til højre og

brugerens behov samtidig med, at

navigationsmenuer. Der er billeder til

(indholdsfortegnelse) i venstre mar-

duceres. Netværket optager des-

de tekniske muligheder kommer

inspiration og fremhævede links til at

gin, indholdet i et bredt felt i midten

værre ikke flere nye medlemmer,

optimalt i spil.

klikke på. Ej at forglemme detaljen

og kampagnebokse til højre osv.

men netværkets erfaringer og arbej-

Faaborg-Midtfyn Kommune har

med, at brugeren kan google sig

Se to eksempler på prototyper fra

de er tilgængeligt for alle: http://digi-

bidraget med et skrive-kursus for

frem til en specifik underside, og der-

hhv. Tønder og Holstebro Kommu-

talkp.plan09.dk/. Her kan alle frit sur-

planlæggere, så indholdet afstem-

med gå glip af alle guldkornene på

ner.

fe, downloade og blogge, så opfind

mes med mål og medie. Læs kom-

de forrige sider. Derfor er det ikke til-

munens arbejde med at ændre for-

strækkeligt at skrive, så brugeren

Status fra eksempelprojektet

men på indholdet.

hænger på. Man skal også placere sit

Netværket med de 11 kommuner

indhold, så det er til at finde. Svaret

arbejder med at knække datamodel-

Protyper … er svaret

er prototyper, - en skabelon for pla-

nødden for rammer og retningslinjer-

Endnu et aspekt at tage hensyn til er

cering af indholdet på hjemmesiden.

ne, som overholder udmeldingerne

strukturen på hjemmesiden. Struktur,

Der findes et hav af navigationsprin-

fra By- og Landskabsstyrelsen. Men

der placerer indholdet de rigtige ste-

cipper på nettet som det er en fordel

netværket eksperimenterer også

der. Læsningens strenge logik på

at overholde, fx at have en menu

med formidlingen af retningslinjerne

ikke altid den dybe tallerken selv!!

i forhold til resten af kommuneplanens indhold. Fx kunne et scenarie være at lade retningslinjerne smelte

Plan09 er et partnerskabspro-

sammen med hovedstrukturen i et

jekt mellem Miljøministeriet og

skærmbillede!

Fonden Realdania. Frem til

I Holbæk Kommune har de vendt

udgangen af 2009 eksperi-

arbejdet på hovedet i forhold til fler-

menterer eksempelprojekter

tallet, der digitaliserer, sideløbende

over hele landet med udvikling

med, at de skriver indhold. Holbæks

af nye metoder til opgaverne i

offentliggjorte Kommuneplan 2009

Kommuneplan 2009. Der er

skal dels digitaliseres, og dels skal

aktuelt 21 projekter i gang, og

der eksperimenteres med digital bor-

derudover en lang række akti-

gerinddragelse.

viteter som fx netværk, Rejsehold, publikationer og formid-

To eksempler på prototyper for hjemmesider. En prototype er en skabelon for, hvor indholdet skal placeres på hjemmesiden. Det er et nyttigt værktøj til at sortere og kategorisere indholdet i forhold til hinanden. Sorteringen bør ske efter hvad brugerens (modtageren) og kommunens (afsenderens) behov er.

Brug naboens dybe tallerken

ling af eksempelprojekternes

At dømme ud fra henvendelserne til

store arbejde. Se mere på

Plan09s sekretariat, så er det for

www.plan09.dk hvor langt det

mange kommuner en stor opgave at

meste i Plan09s regi er tilgæn-

udvikle en digital kommuneplan

geligt.

samtidig med, at indholdet skal pro-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

GIS i kommunerne - fra kunsthåndværk til serieproduktion GIS-området er i disse år under en voldsom forandring. Der er nu potentiale for effektivisering og kvalitetsløft på mange arbejdspladser i kommunen ved at bringe GIS i spil – men det kræver en overvejelse om strategien.

Kræfter bag udviklingen af GIS

/ Af Claes Nue, KMD

Danmark er ikke længere entydigt

Der kan identificeres en række væsentlige kræfter bag den udvikling, der lige nu er i gang med GIS, som vi kender det. Der bliver kortlagt som aldrig før. Og der bliver kortlagt på nye måder, med nye teknologier og til nye formål. Drivkraften for kortlægningen i de offentlige myndigheders behov for at få data. Nu ser vi i stedet at private virksomheder har tilbud til

Der har været brugt mange res-

konsumentmarkedet, så drivkraften

sourcer i kommunerne på at

for kortlægningen flyttes. En GPS i

opbygge digitale kort og på at få

bilen til at finde vej er blevet hver-

bragt dem i anvendelse. Selvom

mandseje, og det fordrer konstant

anvendelsen gradvist er blevet

opdaterede kort. Samtidig vokser mængden af

bredt ud til flere områder i de tekniske forvaltninger, har det store

andre data med en geografisk refe-

gennembrud ladet vente på sig.

rence. Kommunerne har mærket det

De seneste år har bragt en ræk-

med de nye opgaver, som er kom-

ke udviklinger og tiltag, som peger i retning af, at betingelserne for at få bragt GIS i spil for alvor er lige på

GIS er hverdag. Her ses Odense slot i skråfoto fra KRAK på PC og samme fra Google Maps på telefon.

er store datasamlinger bragt i spil med den geografiske reference

trapperne. GIS er i løbet af få år blevet allemandseje, hvor det for

met efter kommunalreformen. Der

Men hvis den stille revolution,

bedst udnyttes – nu handler det

som et centralt omdrejningspunkt.

blot få år siden var et domæne,

som er på vej skal udnyttes fuldt

ikke bare om at skubbe til udviklin-

Det samme sker i den private sek-

som dyrkedes af nogle få entusia-

ud, skal ledelserne i de tekniske

gen, den løber helt af sig selv. Nu

tor, hvor eksempelvis markedsana-

ster med specialiserede forudsæt-

organisationer tænke strategiske

handler det om at få lagt sporene i

lyser med en detaljeret geografisk

ninger.

tanker om, hvordan potentialet

den rigtige retning.

indgang er blevet meget brugt.

REKRUTT ER I NG Standardisering vinder frem

skal være pærelet, og det skal gøre

også lægge opgaver af denne art til

Samtidig er der nu for alvor kom-

arbejdet bedre og lettere.

Århus eller København. Er det så vigtigt at have en

met gang i standardiseringen på

Så den enkelte medarbejder-

GIS-området. Der findes nu rent

gruppe skal have en løsning, der er

enstrenget strategi med hensyn til

faktisk nogle internationalt aner-

skræddersyet til arbejdsfunktionen

teknologi? Nej, vel er det ej. Kun

kendte standarder for ikke alene at

og er tæt integreret til den anden

hvis man vil have egen GIS-medar-

udveksle data som hele filer, men

IT, der benyttes – f.eks. et fagsy-

bejder til at lave systemudvikling til

også for at hente data med henblik

stem og ESDH. Det er en langt

egen kommune, men det er næp-

på at præsentere og redigere dem

vanskeligere opgave end at lave

pe den kosteffektive måde at gøre

sammenstillet med data fra andre

KRAK, fordi opgaven, der skal

tingene på.

kilder. Den meget blokerende situa-

understøttes, er langt mere kom-

tion, der har eksisteret igennem en

pleks end det at finde en adresse

medarbejdergruppe får den

årrække, hvor forskellige leve-

på et kort. Men de simple anven-

løsning, som har nytteværdi i for-

randørstandarder konkurrerede, er

delser viser vejen i mere end en

hold til netop deres behov. De

ved at være brudt ned på afgøren-

forstand: Skal en bestemt opgave

åbne snitflader betyder jo, at man

de punkter. Der er et stykke vej

understøttes med GIS, skal der

kan tilgå de samme data fra for-

igen, før det bare virker. Men

udvikles en GIS-løsning, som er

skellige tekniske platforme. Og det

begyndelsen er gjort.

god til lige det.

bliver der mere af i takt med, at

Det betyder, at den enkelte kun-

Med den baggrund vil man kun-

Det vigtige er, at hver enkelt

standarderne bliver mere operationelle.

de er mere frit stillet i sine valg og

ne skabe de arbejdspladser, som er

kan fokusere mere på anvendelser

nødvendige, hvis kommunerne skal

end på teknologivalg. Samtidig har

leve op til FOT-mantraet om løben-

Strategien skal tænkes om

det hjulpet, at Moores lov stadig

de sagsorienteret ajourføring.

I nogle kommuner har man måske

gælder. Siden GIS blev introduceret

allerede været den øvelse igennem at tilrette sin strategi efter den nye

datamængderne er ikke steget nær

Totalnytte og totalomkostning

så meget.

I den pressede situation, kommu-

alle kan have nytte af at se på,

er regnekraften mangedoblet –

Brugeradfærden ændrer sig

virkelighed på GIS-området. Men

nerne er i, hører der de fleste ste-

hvordan de nye muligheder bedst

også. Eller det er egentlig ikke rig-

der analyser af arbejdsgange til

udnyttes. Især kan det være nyttigt

tigt at tale om en ændring af bru-

introduktionen af ny teknologi. Når

at få afdækket behov og ønsker

geradfærden – man kan i stedet

vi taler GIS, skal man sørge for at

hos de sagsbehandlere, der kan se

sige, at der er opstået en brugerad-

nå bredt nok ud i den analyse, så

potentialerne på deres område ved

færd. I GIS’ens unge år bestod

alle effektiviseringer tælles med.

at udnytte de nye muligheder.

meget brugeradfærd i måbende

Det er så klart, at der også er en

benovelse. Nu er kort på digital

omkostning – det kan være i form

strategiske diskussion kan være:

form blevet hverdag, hvilket vi kan

af, at GIS eller IT-afdelinger bliver

•

takke KRAK, Google og andre for.

belastet mere.

Ud af det er kommet brugere

Ligesom mange andre opgaver

Omdrejningspunktere for den

•

98 tilbud om et fedt job 98 danske kommuner tilbyder nyuddannede et fedt job med højt ansvar, meningsfulde opgaver og ordnede arbejdsforhold.

Hvordan sikrer vi den mest muligt åbne basisteknologi?

Det er hovedbudskaberne i en

Hvad skal kriterierne for valg af

kampagne, som KTC gennem-

internt i den kommunale organisati-

løbende vurderes ud fra betragtnin-

forskellige gruppers GIS-løsnin-

fører i de kommende år.

on – men bestemt også blandt

gen om, hvad der egentlig er kom-

ger være?

Kommunerne er ude på job-

borgerne, som er helt vant til at se

munens kerneopgaver, kan der

GIS-applikationer og bruge kortdata

også være behov for at se den

som informationskilde.

samlede opgave med drift og

•

Hvordan får vi en effektiv drift?

udvikling af et GIS-apparat an. Der

•

Hvor meget vil vi/skal vi holde i

•

Hvordan får vi en effektiv support?

messer for at hyre folk, og med sig har de kampagnemateriale, som er udviklet i et tæt samarbejde mellem KTC, Tankegang og unge

Basis for nytænkning

ligger meget tid, en del omkostnin-

Samlet set betyder disse udviklings-

ger og en betydelig risiko i at gøre

nyuddannede fra højere lære-

tendenser, at en række af de ved-

meget selv.

anstalter og kommunerne.

tagne forestillinger om, hvad vi kan

egen forvaltning?

Førhen har det måske delvist

og vil med GIS, med fordel kan

været teknologisk nødvendigt, men

sættes under beskydning.

det er det slet ikke mere.

Der er svært at finde den med-

Der er efterhånden mange stan-

arbejdergruppe i kommunen, som

dardkomponenter på hylderne hos

ikke kan have glæde af GIS-præs-

leverandørerne, og driften af løsnin-

entation af nogle af de data, man

gerne kan mageligt lægges ud i

arbejder med. Det handler om at

byen. Når IBM i Californien kan

gentage det, der har været succes-

lægge opgaver til Indien og Kina,

kriteriet for KRAK og Google: Det

kan en midtjysk kommune nok

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Skråfotosystemer - kvaliteter og forskelle Flere detaljer og bedre overblik er nogle af fordelene ved skråfotos, som er et nyt digitalt forvaltningsværktøj, der kan forbedre planlægning og sagsbehandling. / Af landinspektør Peter Knudsen, COWI

Anvendelse

På grund af den skrå vinkel er

Som ved et hvert valg af system er

skråfoto meget visuelle og giver en

den offentlige og private sektor til

det vigtigt at forholde sig til anven-

tredimensionel oplevelse. Skråfoto

planlægning og sagsbehandling.

delsen. Data kan anvendes i store

er oftest meget detaljerede og giver

Billederne anvendes i høj grad som

dele af forvaltningen, f.eks.:

dermed mulighed for at se mange

et alternativ til fysisk besigtigelse og

•

Byggesagsbehandling (her er

detaljer. Hvert punkt i dæknings-

bidrager dermed til hurtigere og

detaljen vigtig)

området er typisk dækket af op til

bedre service.

Beredskab (her er overblikket

16 billeder, og brugeren vil dermed

vigtigt)

kunne se installationer og andet,

muligheder stiller forskellige krav til

Planlægning (her er detaljen og

som ellers vil være skjult, og alle

data, men bør naturligvis ses i sam-

overblikket vigtigt)

objekter kan ses fra flere vinkler.

menhæng ved vurdering af, hvilke

•

Parkforvaltning

Skråfoto er gode til at give et hur-

andre krav der bør stilles til data.

•

Konstruktion og teksturering af

tigt overblik over byrummet og til at

De samme data skal anvendes på

3D bymodeller

afklare forhold omkring detaljer.

tværs af opgaverne - dermed bør

• •

Systematisk eksponerede skråfotos fra fly er et digitalt forvaltningsværktøj, som flere og flere kommuner erhverver. Billederne tilfører en ny dimension til de allerede kendte ortofoto og tekniske kort i kommunernes Geografiske Informations Systemer. Skråfotos adskiller sig markant fra de kendte datasæt ved netop at være optaget på skrå. Derfor er det vigtigt, at brugerne i kommunerne kender til de parametre, der styrer kvaliteten, og på den baggrund kan foretage et sagligt valg af skråfotosystem. Til det formål er der udarbejdet en vejledning, som kan ses på www.cowi.dk/skraafotos

Skråfotos gør det muligt at se objekter fra flere vinkler og få flere detaljer med.

Skråfotoene anvendes bredt i

Alle de forskellige anvendelses-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 39

Københavns Kommune har brugt digitale skråfotos siden 2003 og bruger det blandt andet i lokalplanlægningen til at illustrere byrummets karakter.

den opgave, der stiller de højeste

hvilke krav det stiller til systemet.

Dog gælder det, at detaljen giver

betragtning ved vurdering af beho-

bedre og klarere billeder, samt en

vene i forbindelse med anvendelse

mange opgaver, hvor skråfotos kan

mulighed for at se detaljer omkring

af skråfotos. Det foreslås, at følgen-

anvendes til at give overblik og ind-

materialevalget ved eksisterende

de parametre får et særligt fokus

mange sammenhænge, bl.a. også

blik, hvor andre data ikke giver til-

bygninger, f.eks. tagmaterialer. For-

ved vurderingen af et skråfoto-

på nettet. Se f.eks. www.krak.dk og

strækkelig information. Ved flere af

mentlig vil man kunne anvende et

system:

http://maps.live.com/ for to for-

opgaverne er det vigtigt, at sagsbe-

materiale med en ringere

•

skellige systemer på markedet.

handleren kan se detaljer på ned til

opløsning til anvendelse i forbindel-

kameraaksen ved terræn i bil-

10-20 centimeters størrelse (enkel-

se med lokalplanlægning. I

ledmidten.

Anvendelse i Københavns Kommune

te tagsten, udluftningshuller, fliser

udgangspunktet bør det dog ikke

osv). For at kunne se detaljer i den-

være ringere end det tilgængelige

Københavns Kommune har

ne størrelse er det nødvendigt, at

ortofotomateriale. Københavns

anvendt Danmarks Digitale Skråfo-

fotomaterialet har en opløsning

Kommune råder over et ortofoto-

Endelig bør der naturligvis indgå en

to fra COWI siden 2003. De har på

nede omkring 5 cm.

materiale i en opløsning på 5 cm.

faktisk visuel vurdering i den endeli-

krav til data, indvirke mest på kravene. Skråfotosystemer anvendes i

nuværende tidspunkt tre dæknin-

I byggesagsbehandlingen er der

I lokalplanlægningen skal det

•

Pixelstørrelse vinkelret på

Nøjagtighed - middelfejl på georeferering.

ge samlede vurdering.

ger fra henholdsvis 2003, 2005 og

eksisterende byrums karakter

Fokus ved vurderingen

2007. I det følgende redegøres kort

undersøges og illustreres. Detaljen

I vejledningen redegøres nærmere

for deres primære anvendelse, og

er ikke så vigtig som overblikket.

for, hvilke parametre der bør tages i

Skråfotos er gode til at give overblik og afklare detaljer.

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Ny klassifikation for bygherre og ejendomsforvaltning KL og Landsbyggefonden supplerer nu Dansk Bygge Klassifikation (DBK), så den bliver operationel både for bygherre og i ejendomsforvaltningen.

domsforvaltning har i relation til egne aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad er tilgodeset (f. eks. myndighedsandragender, projektgranskning, arealforvaltning, vedligehold, renhold, forsyning samt pasning, overvågning og styring af tekniske anlæg).

/ Af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a., Manual New

Det er ikke blot ærgerligt, men også begrundelsen for at KL og Landsbyggefonden i fællesskab har igangsat projektet DBK-BD. Et pro-

En ny klassifikation, som har fået

jekt som ligger i forlængelse af

betegnelsen DBK (Dansk Bygge

DBK, og som har til formål at sup-

Klassifikation), er udarbejdet i regi

plere den foreliggende klassifikati-

af Erhvers- og Byggestyrelsens ind-

on, så den bliver operationel for

satsområde ”Det Digitale Byggeri”.

bygherre og i ejendomsforvaltning.

KL og Landsbyggefonden har i fællesskab suppleret Dansk Bygge Klassifikation for at tilgodese behovene hos bygherre og ejendomsforvaltning.

eksisterende tavler og udarbejdes

Indarbejdningen i det statslige byg-

Omkring terminologi og begre-

geri er igangsat, og det er stillet i

Behovet er undersøgt

enkelte nye, og det var på forhånd

ber er et katalog over aktuelle

udsigt, at såvel det almene byggeri

For at afdække brugernes klassifika-

forudset. Nye tavler omfatter bl.a.

begreber under udarbejdelse. Her

som kommuner og regioner i nær

tionsbehov blev der i første fase af

de aktiviteter, der knytter sig til

er der stort set overensstemmelse

fremtid skal følge efter.

Landsbyggefondens og KL's projekt

ejendomsforvaltning samt resulta-

med DBK, men også enkelte

gennemført en grundig interessent-

terne af disse.

”knaster”. Det skyldes blandt andet,

Som det beskrives i vejlednin-

Det er desuden vurderet, at de

at DBK fornuftigt nok har lænet sig

gen til DBK, har målet været ”at

analyse. Det blev efterfølgende vur-

skabe en omfattende og sammen-

deret, hvordan de definerede

to øverste niveauer i DBK's byg-

op ad en ISO-standard. En stan-

hængende klassifikationsmodel,

behov harmonerer med begrebs-

ningsdelstavle - med en mindre

dard som visse steder er i modstrid

der dækker hele byggeriets livscyk-

modeller, tavler og kodning i DBK.

omorganisering, hvor man klart

med indgroede danske begreber

lus, og som sikrer sammenhæn-

Endelig er både de øvrige nordiske

adskiller bygningsdele i terræn og

og dermed også i modstrid med

gen fra den overordnede begrebs-

lande som internationale standar-

bygningsdele i bygning - er fine. Til

såvel bygningsreglementet som de

model til definerede klassifikations-

der kigget grundigt ”over skulde-

gengæld beskriver de to nederste

offentlige registre (BBR, ESR m.v.).

tabeller for byggeriets objekter”.

ren”.

niveauer i bygningsdelstavle en

Yderligere information om pro-

Arbejdet er nu så vidt, at der

detaljering, som ikke er aktuel i

jektet ved henvendelse til projektle-

af ressourcemæssige årsager alene

ikke hersker tvivl om, at DBK faktisk

ejendomsforvaltning. Endelig er

der Lars Holmsgaard, Landsbygge-

byggeriet generelt og altså ikke spe-

langt hen ad vejen er operationel

DBK’s referencesystem med til-

fonden lho@lbf.dk eller faglig

cifikke partsinteresser. Det betyder,

hos bygherre og i ejendomsforvalt-

hørende kodning for bygningsdele

sekretær Ejvind Alf Jensen, man-

at de behov som bygherre og ejen-

ning. Der skal foretages tilføjelser til

ikke fundet operationelt.

ew@mail.dk.

Desværre tilgodeser man i DBK

Viden der bringer mennesker videre

Vi digitaliserer Danmark--Fordi det giver bedre service og øget effektivitet. Rambøll har mange års erfaring med at optimere arbejdsgange, digitalisere processer og udvikle brugergrænseﬂader i den offentlige sektor. I øjeblikket er kommunerne i fuld gang med at digitalisere arbejdsprocesserne til gavn for både borgere, politikere og planlæggere. Rambøll er på forkant med digitaliseringen inden for byggeri, spildevand, vandforsyning, affald og klima samt en lang række andre områder. www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

E-TL og kommunernes ejendomsdata Digital forvaltning har været et buzzword i adskillige år. Men nu er det faktisk på vej på ejendomsområdet, hvor tinglysningen bliver gjort elektronisk.

domme. Uden tinglysningen ville det ikke være muligt at have

•

/ Af Hans Erik Høi, KMD

•

der findes mange flere varianter. En vis koordinering er nu på vej,

ner og øvrige bidrag og afgifter 6,0 mia. kroner.

et effektivt kreditgivningssystem

idet der forventes indført en fælles

og en effektiv omsætning af

ejendomsreference, som sikrer en

le opgaver er afhængige af oplys-

ejendomme.

entydig tværgående digital ”mærk-

ninger, som er tilgængelige i den

Matriklen sikrer en korrekt af-

ning” af de ejendomstyper, som

kommunale ejendomsregistrering.

grænsning af grundstykker.

findes i alle datasamlinger. Ejen-

Det gælder i forbindelse med plan-

Samtidig er matriklen garant for,

domsreferencen vil betyde, at der

lægning, byggesagsbehandling, mil-

at der ikke sker ændringer i

umiddelbart kan sikres overens-

jøsager, byggemodning, ekspropria-

grundstykkerne til formål, som

stemmelse imellem de tre store

tion, forbrugsafgifter, lån til betaling

er i strid med den offentlige

datasamlinger på de områder, hvor

af ejendomsskatter, boligstøttesager

regulering af arealer.

de rummer informationer om de

og på mange andre områder. Fæl-

De kommunale ejendomsregi-

samme ejendomme.

les er det, at den kommunale for-

En lang række andre kommuna-

Tinglysningen er en af hjørnestene-

stre har til formål at sikre

Tilgangen til data er lettet for for-

valtning har brug for korrekt infor-

ne i både offentlige og private pro-

opkrævningen af skatter og

skellige brugergrupper ved kopiregi-

mation om, hvem der er ejer eller

cesser om ejendomme. For tiden

afgifter fra ejendommenes ejer.

stre. OIS er alment tilgængeligt,

”bruger” af en given ejendom, og

er et stort projekt undervejs, som

Samtidig afspejler de kommu-

mens Ejendoms- & Miljødatabasen

hvilke endnu ikke godkendte

må forventes at skabe muligheder

nale registreringer de midlertidi-

specielt er møntet på kommunale

ændringer der er i den matrikulære

for at omlægge mange af de pro-

ge tilstande som gælder i udvik-

arbejdsgange.

afgrænsning af en ejendom.

cesser, som kommunerne er invol-

lingsområder.

kommunens egne registre. Rege-

Svaret på det kan kun fås via

Forskelligheden i formålene med

Kommunale opgaver på ejendomsområdet

samlinger, der rummer data om

registreringerne afspejler sig også i,

Kommunerne har en række opga-

vil afskaffe vurderingen. Det ændrer

landets ejendomme. Det fortaber

at der er tre forskellige ejendoms-

ver på ejendomsområdet. Tungest

ikke på kommunernes opgaver, for-

sig i historien, at der er tre, og der

begreber i de tre datasamlinger. De

vejer opgaven med opkrævning af

di der stadig skal opkræves ejen-

er gjort en del anstrengelser for at

er ikke umiddelbart sammenligneli-

ejendomsskatter og levering af

domsskatter.

forsøge at samle dem, uden at det

ge og giver anledning til, at de tre

oplysninger som grundlag for ejen-

nogensinde har været i nærheden

datasamlinger hver for sig indehol-

domsværdibeskatningen.

af at lykkes.

der specielle typer af ejendomme,

I tilknytning hertil opkræver

hvorpå der er sket en retssikring,

veret i. Der findes i Danmark tre data-

ringen har nu tilkendegivet, at man

Tinglysningen indeholder ejeroplysninger på alle de ejendomme,

som er uinteressante for de andre.

kommunerne forskellige typer af

f.eks. lysning af pantebreve, rettig-

ner tre forskellige hovedformål:

Eksempler på det er ejerlejligheder,

afgifter og bidrag sammen med

heder osv. Systemet er ikke tænkt

•

Tinglysningen sikrer private og

bygninger på lejet grund, gadejord

ejendomsskatten. Samlet set udgør

som et ejerregister, men som et

offentlige rettigheder over ejen-

og opkrævningsejendomme, men

ejendomsskatterne 21,5 mia. kro-

”sikringsregister”.

Baggrunden for det er, at de tje-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 43

Den kommunale ejerregistrering indeholder alle ejere. Også på de ejendomme, som ikke er tinglyst. Det kunne f.eks. være bygninger på lejet grund eller de administrative ejendomme, som kommunen selv har oprettet til brug for opkrævning af afgifter, arvesager, hvor skifteretsattesten ikke bliver tinglyst, eller processer. Internt i tinglysningen

der er helt på plads, før de sidste

tere, fordi der nu åbnes for, at data

betyder det, at en lang række kon-

streger kan slås i projektet. Sådan

kan fremsøges via en web-service.

Teknologisk tigerspring på vej

troller, som i dag er manuelle,

er det også her, hvor vi mangler at

Forudsætningen for det er, at E-TL

De tre datasamlinger har hele tiden

fremover vil blive digitale. Nogle

se de endelige beskrivelser.

kommer i drift som forudsat både

været tæt forbundet igennem

traditionelle papirdokumenter vil

For kommunerne vil der kunne

tværgående processer, som har til

forsvinde, så vi ikke længere vil

ventes muligheder for at effektivise-

formål at sikre overensstemmelse

have et skøde eller et pantebrev

re den digitale registrering af ejer-

I KMD er arbejdet med den

imellem deres fælles registreringer.

andet end som udskrift af en digital

skifter, så man ud fra kommunens

kommunale del af ejerregistrerin-

Mulighederne for at digitalisere har

registrering.

eget ønske vil kunne vælge at auto-

gen og den kommunale del af

matisere denne proces mere eller

matrikelregistreringen i fuld gang.

ejendomme som handles kontant.

blot været begrænsede, fordi digi-

KMS er samtidig gået i luften

med hensyn til funktioner og tidsplan.

talisering af tværgående processer

med sit nye matrikulære system,

mindre. Kommunen vil få mulighed

Omlægningen af ejendomssyste-

forudsætter, at alle er på det sam-

miniMAKS, som digitaliserer pro-

for at opsætte individuelle krav til

merne vil samtidig indeholde en

me niveau.

cesser i forbindelse med udstyk-

valideringen – i hvilke tilfælde

omlægning af de nuværende appli-

ningssager. Der opstår nu mulighed

ønsker man at gennemføre en

kationer, så alt er samlet på en

ge år været det svageste led i den

for at nytænke arbejdsgange i for-

manuel behandling af en sag, og

sammenhængende platform og

kæde. Enhver der har prøvet at

bindelse med de kommunale regi-

på hvilken måde vil man have

organiseret på en måde, som er

opholde sig på et tinglysningskon-

streringer på de grænseflader, der

advis i forbindelse med ejerskifter.

logisk i forhold til de forenklede

tor med store protokoller og mange

er for de kommunale ejendomsre-

arkivskabe har kunnet overbevise

gistre i forhold til matriklen og ting-

ejerlejligheder kunne indgå i en

sig selv om digitaliseringspotentialet

lysningen.

automatiseret sagsgang, hvor infor-

Tinglysningen har gennem man-

Tilsvarende vil oprettelse af nye

mationerne i mange situationer

i det led.

Hvad er der i vente

automatisk vil kunne falde på plads

at gå i luften, vil både internt og

Som i mange andre IT-projekter er

i registrene. Endelig vil tilgangen til

eksternt sætte strøm til manuelle

det afgørende, at alle ydre snitfla-

tinglysningsdata blive betydeligt let-

Den nye E-TL, som er på vej til

arbejdsgange, der bliver mulighed for at realisere i kommunerne. Den digitale forvaltning rykker et skridt nærmere.

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Global infrastruktur under hårdt pres Den globale infrastruktur står over for en dobbeltsidet udfordring: Et hastigt voksende behov for at etablere nye lufthavne, motorveje og jernbaner på de såkaldt ”nye markeder”, samtidig med at over halvdelen af verdens eksisterende infrastruktur trænger til modernisering efter 50 års drift.

arbejdsmarkedet inden for de næste

sigt bruger vi løbende i vores udvik-

10 år. Det vil efterlade et enormt

lingsarbejde til at sikre, at integratio-

vakuum, fordi en stor del af den

nen mellem CAD og GIS bliver så

viden og erfaring, der er opsamlet i

anvendelig som mulig for de inge-

branchen, alene eksisterer i hove-

niører og anlægsarbejdere, vi i sid-

derne på den ældre del af arbejds-

ste ende skal have gjort mere

styrken, der forsvinder først.

effektive”, forklarer Peter Rieks og fortsætter:

En af de virksomheder, der

”Ud over integrationen mellem

arbejder på at analysere udfordringerne i anlægsbranchen, er den

CAD og GIS arbejder vi også på at

amerikanske softwaregigant Auto-

inddrage elementer som supply chain management og økonomisty-

desk og herunder ikke mindst produktchef Peter Rieks. Han er i dag

Peter Rieks, produktchef i Autodesk.

mations Model, red.) også bliver en

spydspids for udviklingen af en / Af Leif Lind Simonsen

Undersøgelser af den globale anlægsbranche taler sit tydelige og

ring, ligesom BIM (Bygnings Infor-

række såkaldte ”geospatiale”

kræver det ifølge Peter Rieks

del af fremtidens integrerede plat-

løsninger, som de kommende år

løsninger, der fuldstændigt integre-

form. Når vi kommer så langt, giver

skal være med til at løfte anlægs-

rer CAD og GIS, og som samtidig

det virkelig mening at tale om digi-

branchens effektivitetsniveau ved at

favner hele arbejdsprocessen i et

tale byer, for så dækker vi hele

forene GIS og CAD.

bygge- og anlægsprojekt. Den mål-

arbejdsprocessen fra designfase til

sætning har blandt andet affødt et

idriftsættelse, og så vil vi uden tvivl

”En meget stor del af udfordrin-

dystre sprog: I løbet af de næste

gerne i anlægsbranchen kan imø-

storstilet pilotprojekt med titlen

opleve et effektivitetsmæssigt kvan-

25 år skal der bruges anslået 200

dekommes ved at integrere CAD

”The Digital Cities Initiative”, og den

tespring”, siger Peter Rieks.

trillioner kroner på modernisering af

og GIS i ét samlet workflow. Derfor

europæiske version af projektet

nedslidt infrastruktur, og samtidig

arbejder vi i dag på at analysere

blev for nylig lanceret i Salzburg.

vokser behovet for etablering af ny

arbejdsprocesserne i branchen og

infrastruktur med raketfart.

udvikle løsninger, der kan indfri det

om at etablere en platform, der

Salzburg er valgt som pilotby i

enorme potentiale, der er i at effek-

kombinerer alle de velafprøvede

Europa.

dekommes, kræver det, at bran-

tivisere branchens IT-, CAD- og GIS-

CAD- og GIS-funktioner, vi i dag har

chens aktører begynder at tænke på

værktøjer,” siger Peter Rieks.

til rådighed. Planen er, at vi i samar-

GIS-data skal demokratiseres

Hvis den efterspørgsel skal imø-

”Digital Cities-projektet handler

The Digital Cities Initiative omfatter i alt tre byer i henholdsvis Europa, USA og Asian, hvoraf

bejde med byer som Salzburg skal

Autodesks ambition om at bane

ver ikke mindre aktuel af, at halvde-

Vejen frem: Digitale byer

kortlægge de udfordringer, der er

vejen for integrationen mellem

len af branchens nuværende

For at opnå de nødvendige effekti-

forbundet med at videreudvikle

CAD og GIS hænger nøje sammen

arbejdsstyrke ventes at forlade

vitetsforbedringer i anlægsbranchen

infrastrukturen i storbyer. Den ind-

med, at Autodesk i dag er den

en helt ny måde. Udfordringen bli-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 45

”The Digital Cities Initiative” handler om at kombinere de velafprøvede GIS- og CAD-funktioner, hvilket i sidste ende skal gøre ingeniører og anlægsarbejdere mere effektive.

absolut mest markante aktør på

sikre et glat generationsskifte i

fiske og administrative grænser –

anlægsbranchen. Vi arbejder blandt

CAD-markedet. Der er i dag 5-10

anlægsbranchen”, siger Peter Rieks.

blandt andet på miljøområdet.

andet med at implementere ben-

CAD-ingeniører for hver GIS-ingen-

INSPIRE står for Infrastructure

chmark-værktøjer, så brugeren hele

iør, og derfor arbejder Autodesk på

Bæredygtighed i højsædet

for Spatial Information in Europe,

tiden kan se, hvordan valget af for-

at demokratisere GIS-dataene så

Det siger næsten sig selv, at det

som de enkelte EU-medlemslande

skellige materialer og konstruktions-

meget som muligt ved at gøre dem

stærkt stigende aktivitetsniveau i

har forpligtet sig til at bane vej for.

former påvirker miljøet. På den

tilgængelige i CAD-programmerne.

anlægsbranchen indebærer en

Udviklingen hilses velkommen i

måde appeller vi allerede nu til

På den måde bliver de eksisteren-

alvorlig risiko for at påføre miljøet

Autodesk og passer ifølge Peter

brugerens grønne bevidsthed, og

de og særdeles udbredte CAD-pro-

uoprettelig skade. Derfor er der

Rieks som fod i hose med de

fremadrettet vil der komme langt

grammer omdrejningspunkt for

også en stigende tendens til at

udviklingsmål, han selv er ansvarlig

flere funktioner, der skal gøre det

den integrerede CAD-/GIS-arbejds-

sætte bæredygtighed i højsædet,

for.

let for brugeren at opdage og gen-

proces, der ifølge Peter Rieks er en

og det kommer eksempelvis til

stor del af svaret på spørgsmålet

udtryk i EU-initiativet INSPIRE, der

tighed ”sustainability” giver i dag

om, hvordan anlægsbranchen kan

har til formål at sikre datatilgænge-

genlyd over alt i Autodesk, og det

imødegå udfordringerne de kom-

lighed på tværs af Europas geogra-

påvirker også vores produkter til

”Det engelske ord for bæredyg-

nemføre miljørigtige beslutninger,” siger Peter Rieks og slutter: ”Generelt er digitaliseringen af anlægsbranchen og integrationen af GIS og CAD rigtig godt under-

mende år.

vejs, og hvis arbejdsprocesserne i

Autodesks mål om GIS-demokratisering indebærer også, at den

branchen udvikler sig i takt med de

unge del af arbejdsstyrken i

geospatiale værktøjer, er jeg ikke i

anlægsbranchen allerede fra skole-

tvivl om, at branchen kan klare den

bænken uddannes i at dele viden.

enorme udfordring, der ligger foran

Det gælder både den viden, de

den i det næste årti.”

selv tilegner sig, men også den viden, der allerede findes i branchen, og som risikerer at gå tabt i det generationsskifte, der sker de næste 10 år. ”Vi samarbejder med universiteter over hele verden og stiller software til rådighed for de studerende, så de allerede under uddannelsen kan blive dus med de programmer, der skal være med til at

For at sikre et generationsskifte i anlægsbranchen stiller Autodesk software til rådighed for unge under uddannelse, så de kan blive fortrolige med programmerne.

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Hele Danmark i 3D Alle landets mere end to millioner bygninger er for første gang produceret som et landsdækkende, tredimensionelt kort. Det giver helt nye muligheder for dynamisk anvendelse af digitale data til by- og landskabsplanlægning, sagsbehandling og 3D visualisering.

formationer med et bygningstema fra eksempelvis kommunernes digi-

automatiseret proces. For at sætte omfanget af projek-

rigtig mange bygninger er lette at producere og et mindre antal er

tale, tekniske kort. Denne software

tet lidt i perspektiv, kan der laves et

meget tidskrævende at producere

analyserer højdedata indenfor den

simpelt regnestykke til sammenlig-

– et parcelhus sammenlignet med

enkelte bygnings afgrænsning i det

ning: Hvis alle bygninger skal

Roskilde Domkirke. Det vil så tage

digitale kort, og benytter derefter

modelleres på traditionel vis, hvilket

en medarbejder omkring 335 år at

resultaterne til at bestemme tagfor-

vil sige, at alle streger (vektorer)

producere en landsdækkende 3D

merne. Når tagformerne er dannet,

tegnes i et computerprogram på en

bygningsmodel, eller 25 mand 13

beregnes facader på bygningerne

grafisk arbejdsstation, bliver det en

år at gennemføre det.

som den lodrette skæring mellem

nærmest uoverskuelig opgave. Lad

bygningsfladen og tagets

os derfor eksempelvis antage, at en

Bygningsmodellens geometri

udstrækning. På den måde genere-

tegner gennemsnitligt kan produce-

3D bygningsmodellen er et visuelt

res 3D bygningsmodellen i en fuldt

re fem bygninger i timen, hvoraf

produkt. Med det menes, at der er tale om en tredimensionel gengivel-

/ Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

se af bygningerne, der i generaliseret form illustrerer den eksisterende bebyggelse – men alligevel meget Det digitale 3D bygningskort er

genkendeligt – i både byer og på

resultatet af mange måneders

landet. Der er med andre ord ikke

udviklingsarbejde og udnyttelse af

tale om en meget præcis geometri i

informationer fra andre landsdæk-

tagformerne, men en tilnærmelse til

kende kortprodukter. Udgangspunk-

den enkelte bygnings faktiske form.

tet er BlomInfos landsdækkende,

Huse med saddeltage vil som regel

digitale højdemodel, som ikke bare

blive vist som huse med saddeltage,

indeholder informationer om ter-

men taghældningen kan variere fra

rænet, men også om det, der ligger

model til virkelighed, uden at det

ovenpå – f.eks. træer og bygninger.

ændrer ved indtrykket af bygningen i

De data, der er relevante for

3D modellen. Komplekse bygninger kan ikke problemfrit modelleres

dannelsen af tagfladerne, udtrækkes ved filtrering og strukturering af informationerne fra højdemodellen. I BlomInfos egenudviklede software kombineres de filtrerede højdein-

Med de simple geometriske tagformer opnås der en visuelt fin gengivelse af bebyggede områder, som gør de konkrete lokaliteter meget genkendelige. Endvidere er bygningerne placeret i korrekte koter på grundlag af den landsdækkende, digitale højdemodel. Det er væsentligt for eksempelvis vurderinger af nye byggeriers indvirkning på omgivelserne.

automatisk og vil derfor fremtræde i forenklet form. 3D bygningsmodellen er et vektorkort og det betyder, at der kan

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 47

Med de digitale skråbilleder er det muligt at teksturere bygningsfacaderne. Endvidere kan ortofotos draperes på terræn og tage. Dermed opnås en nærmest fotorealistisk gengivelse af byen. Eksemplet er hentet fra en model af København og Frederiksberg, hvor samtlige bygninger har fået monteret facadebilleder på grundlag af Blom’s digitale skråbilleder.

ændres, tilføjes og slettes i data. De

(Fællesoffentligt administrations-

besvær at ændre farverne på hele

stration, men en modellering base-

bygninger, der er for komplekse til

grundlag).

terrænet, alle facaderne og alle

ret på en bred vifte af systematisk

tagene. Dermed kan farvesætnin-

indsamlede informationer i form af højdedata og digitale billeder.

automatisk modellering, kan derfor

Grundmodellen kan på den

enten modelleres direkte i grund-

måde dels bestå af den fuldauto-

gen nemt tilpasses de konkrete

modellen, eller de kan tilføjes ved

matisk producerede bygningsmo-

ønsker og behov.

udskiftninger i data. Tilsvarende kan

del, dels af et antal bygninger, som

større områder udskiftes eller detal-

er detaljeret yderligere for at skabe

velse af det byggede miljø vil andre

3D modeller og fysisk planlægning

jeres yderligere efter behov. Denne

en realistisk scene til brug i forbin-

datasamlinger blive benyttet. Blom-

Den fysiske planlægning af vores

fleksibilitet er relevant, fordi grund-

delse med konkrete projektforslag,

Info har produceret et landsdæk-

omgivelser – både i byerne og i

modellen er særdeles velegnet

Til en mere fotorealistisk gengi-

scenarier eller andre typer opgaver.

kende digitalt ortofoto i 2008 med

det åbne land – er kompleks og

som scene for konkrete projekter i

Det skal også nævnes, at 3D

20 cm pixelopløsning, og alle større

beslutningsprocesserne ofte kom-

form af eksempelvis enkeltbygnin-

bygningen altid vil ligge indenfor

byer vil være dækket af ortofotos i

plicerede, fordi mange interesser

ger, større bebyggelser, lokalplan-

det bygningsomrids, der er benyttet

10 cm pixelopløsning. Både 20 cm

skal afvejes mod hinanden. I den

områder, bymidter eller nye som-

til produktion af modellen. Dermed

og 10 cm ortofotos vil blive drape-

sammenhæng har rumlig bearbejd-

merhusudlæg.

er der sammenhæng mellem 3D

ret på bygningsmodellens terræn

ning og visuel fremstilling altid

bygningsmodellen og eksempelvis

og bygningernes tage – 20 cm i

været en del af byplanlæggernes

af enkeltbygninger eller bebyggel-

kommunernes kort, hvilket kan

landområderne og 10 cm i byom-

og arkitekternes arbejde. I dag får

ser kan produceres på flere måder.

være relevant i forbindelse med

råderne. Endvidere har BlomInfo

tegninger og fysiske modeller i sti-

Umiddelbart er det mest oplagt at

visning af andre korttemaer.

digitale skråbilleder af alle større

gende omfang følge af videose-

byområder baseret på fotoflyvnin-

kvenser med meget høj grad af vir-

ger i 2007 og 2008. Billederne kan

kelighedstro gengivelse af ideerne i

get fra fly. Det grundlæggende prin-

Farvelægning og fotos på facader

bruges til teksturering af bygninger-

projekterne. Ofte ses projektforsla-

cip er, at der ved brug af to over-

3D bygningsmodellen kan supple-

nes facader. Til det formål har Blom

gene visualiseret som virtuelle 3D

lappende fotos kan skabes en ste-

res på en række forskellige måder

også udviklet software, som kan

modeller, men uden sammen-

reomodel (rumlig model) af ter-

ved at tilføje yderligere elementer i

gennemføre facadepåklæbningen i

hæng til naboområder eller måske

rænet på de avancerede, digitale

form af farver, tekstur, digitale orto-

en automatiseret proces.

kun i begrænsede og meget stilise-

arbejdsstationer, hvor bygningerne

fotos på terrænet eller facadebille-

modelleres. Fotogrammetri er den

der.

En mere detaljeret modellering

benytte af fotogrammetri - en teknik, hvor der måles i billeder opta-

teknik som benyttes i forbindelse

I den simple form kan der væl-

Med ortofotos på terræn og tage, samt skråbilleder monteret på

rede udsnit. Ved at indlejre projekterne i en

facaderne, ser bygningsmodellen

generel model, der illustrerer den

med almindelig kortproduktion af

ges en farvesætning af henholdsvis

mere og mere livagtig ud. Det er

eksisterende virkelighed, opnås en

kommunernes tekniske kort, Kort-

terræn, facader og tage i modellen.

med andre ord let at genkende

større genkendelighed i forbindelse

og Matrikelstyrelsens KORT10 eller

De enkelte objekter er kodet på en

konkrete lokaliteter i modellen fordi

med drøftelser og vurderinger af

det nye fælles kortprodukt FOT

måde, der gør det muligt uden

der ikke er tale om en abstrakt illu-

forslagene. Derfor kan brug af de

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Mange kommuner får gennemført geokodning af bygninger. Dermed bliver det muligt at analysere og visualisere registeroplysninger i 3D. I det viste eksempel fra Ringsted, er der på grundlag af oplysninger fra BBR, tilføjet en farve til den enkelte bygning afhængig af opførelsesåret. Bygningerne er endvidere placeret på den digitale højdemodel.

digitale 3D bygningsmodeller være

drøftelser i politiske udvalg og bor-

kan indlæses i forskellige program-

velegnede til det formål. Det kan

et meget nyttigt redskab i den

gerinddragelsen udnytte potentialet

mer hvor de så kan vises og edite-

være CAD programmer eller nogle

offentlige debat om planlægningen,

i 3D modellerne og måske medvir-

res. Dataleverancerne omfatter en

af standard GIS programmerne,

hvad enten det drejer sig om pla-

ke til større klarhed om beslutnin-

Internetfil, så bygningsmodellen

hvor der dog ofte er brug for til-

cering af et større byggeri, omdan-

gerne for udviklingen af byerne og

umiddelbart kan ses i for eksempel

lægsmoduler. Skal der arbejdes

nelse af et ældre byområde, udar-

landskabet.

Google Earth. Brugeren kan der-

med avancerede visualiseringer er

med straks ”flyve” rundt i modellen

der behov dels for anskaffelse af

Værktøjskasser til 3D

ved hjælp af tastatur og museta-

programmer der er velegnede net-

Indarbejdning af de konkrete

Det er vigtigt at skelne mellem data

sterne.

op til det formål, dels at uddanne

projekter kan eksempelvis ske ved

og den software, der benyttes til at

at kommunerne stiller grundmodel-

bearbejde og vise disse data. 3D

lægning af supplerende data i form

len til rådighed for de arkitekter

bygningsmodellerne er data, der

af eksempelvis nye bygninger, er

eller planlæggere, der arbejder

leveres på en række formater, som

der en række programmer som er

bejdelse af nye trafikplaner eller placering af vindmøller i landskabet.

Hvis der skal arbejdes med ind-

medarbejdere i de relevante teknikker. Med andre ord, så er der en bred vifte af muligheder, som gør

med et givent område. Som en del

det muligt at arbejde med 3D byg-

af afleveringen kan forudsætningen

ningsmodellerne afhængig af ambi-

være, at det færdige projektoplæg

tionsniveau. Behov, ønsker og kom-

er bygget ind i 3D modellen.

petencer kan udvikles i takt med, at brugerne bliver fortrolige med den

Mange kommuner ønsker selv at arbejde med 3D modellering i

tredje dimension i data. Umiddel-

planlægningsprocesserne, både i

bart er der ikke noget at betænke

de indledende idéfaser og i forbin-

sig på – 3D bygningsmodellen er

delse med de lidt tungere visualise-

produceret landsdækkende,så nu

ringsopgaver. Volumenstudier og

er det bare om at komme i gang

analyser af lys/skyggeforhold er i

med at anvende data i den offentli-

den sammenhæng oplagte. Det

ge planlægning og sagsbehandling.

kan gøres ved at indsætte simple klodser med de ønskede dimensioner i grundmodellen. Hermed kan indvirkningen på omgivelserne studeres og justeringer i placering og størrelse kan illustreres som et led i planovervejelserne. På den måde kan plan- og byggesagsbehandlere,

De digitale 3D bymodeller kan med stor fordel indgå i visualisering af klimaforandringernes effekter. Dels kan bygningerne være med til at styrke den visuelle præsentation, dels forbedrer bygninger på terrænmodellerne de hydrauliske beregninger af oversvømmelsesscenarier. Eksemplet er fra Fredericia og viser en meget forsimplet oversvømmelsesvisualisering med en vandstand på en meter over daglig vande.

3D BY® 2008

BLOMINFOS LANDSDÆKKENDE 3D BYGNINGSMODEL Ideel til kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling, støjkortlægning, simulering af vandstandsstigninger, skitseprojektering, synlighedsanalyser…

www.blominfo.dk

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dk

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Illustration af udviklingen i et område ved Silkeborg. Billederne er fra hhv. 1966, 1980 og 1989.

Billeder fra da morfar var dreng - digitale flyfotos i kommunernes sagsbehandling

Hvorhenne?

var der behov for, at sagsbehandle-

Men der var imidlertid det problem

ren kunne bevæge sig rundt i

med de scannede fotos, at det ikke

årgangene for at få indtryk af udvik-

umiddelbart fremgik, hvilket geo-

lingen over tid. I mange sager og i

grafisk område der var dækket af

planlægningssammenhæng er det

hvilke billeder. Kommunernes sags-

vigtigt at få de historiske perspekti-

behandlere havde derfor stadig en

ver med. For eksempel i forbindel-

udfordring med at finde netop de

se med naturgenopretningsprojek-

billeder, de skulle bruge i en kon-

ter kan det være en stor hjælp for

men 1. januar 2007 fik amterne

kret sammenhæng. De skulle kigge

kommunernes miljømedarbejdere,

scannet de gamle flyfotos, og de

på oversigter over årgange indteg-

at de kan se, hvordan åen har slyn-

blev afleveret i digital form til kom-

net på kort og ud fra oversigterne

get sig, eller hvordan landskabet

munerne.

udvælge bestemte billednumre,

har set ud tidligere.

Så stor var søen, da morfar var dreng. Og sådan slyngede åen sig, før den blev rettet ud. Med mange hundrede tusinder flyfotos af det danske landskab er det nu muligt at lave et næsten samlet danmarkskort i billeder ved hjælp af ”FlyfotoArkivet”, som alle oven i købet kan få adgang til via internettet.

/ Af Per Hammerholt, Informatiksektionen, Silkeborg Kommune

som de så skulle finde frem i et fil-

De mange billeder til Flyfotoarkivet

De kommunale medarbejdere

stammer blandt andet fra amterne,

kunne på den måde få fat på bille-

arkiv, før billederne kunne anven-

Fotografisk danmarkskort

som gennem årene fik produceret

derne via deres computer, og det

des på skærmen.

Og det er her, Flyfotoarkivet bliver

rigtig mange flyfotos. De blev brugt

var en klar forbedring i forhold til

i den amtslige forvaltning til en vifte

tidligere, hvor medarbejderne skul-

udvikle videre på amternes forar-

arkivet nu er georelaterede, bliver

af forskellige formål, eksempelvis

le finde papirbillederne frem i map-

bejde. Dels skulle billederne ”geo-

de nærmest en slags fotografisk

inden for planlægningsområdet og

per på centrale reoler eller dybt

relateres”, dvs. at billedet skulle ind-

danmarkskort. Man kan nu zoome

miljøområdet. Frem til strukturrefor-

begravet i et arkiv.

placeres i forhold til kort, og dels

ind på det område, man ønsker at

Derfor har der været behov at

rigtig interessant. Da billederne i

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 51

Sydjylland/Fyn taget initiativ til at

gen af 1950’erne og til nu. De

etablere regionale løsninger, som

kommunale fotos, der oftest er

kan nås via internettet. Enkelte

taget i forbindelse med kortproduk-

kommuner på Sjælland har lignen-

tion, har forskellige kvaliteter, alt

de løsninger, og også på Sjælland

efter om de dækker land- eller

er der initiativer i gang i de kom-

byområder, idet byområderne er

munale kortsamarbejder med hen-

fotograferet fra lave flyvehøjder og

blik på at etablere fælles løsninger.

derfor er af en væsentligt højere

Danmarks Miljøportal (DMP) er

kvalitet.

også blevet interesseret i projekterne og har sat gang i deres eget

Og lidt på skrå

projekt. DMP vil sørge for, at bille-

Og nu kan man også flere steder

der fra hele landet, der er taget af

se billeder, som er taget fra en lidt

Royal Air Force i 1949 og af US Air

anderledes vinkel. De fleste histori-

Force i 1954, vil blive lagt ind i Fly-

ske flyfotos er blevet taget som

fotoarkivet. I forbindelse med dette

”lodfotos”. Det betyder, at de viser

projekt overvejes det, hvordan der

landskabet set lodret ovenfra. En

kan skabes en landsløsning med-

anden type luftfotos er ”skråfotos”,

fælles indgang til alle billederne via

der tages i en skrå vinkel med hen-

DMP.

blik på at vise et bestemt motiv, for

finde informationer fra, og pro-

og arbejdet med kommuneplaner.

grammet vælger løbende det bille-

Ved hjælp af WMS-teknologi (Web

de, der geografisk dækker det

Map Service) kan billederne bruges i de kommunale GIS-systemer, og

Mange flere billeder på hylderne

byområde. Disse skråfotos bliver i

ønskede område bedst. Når man har det område på skærmen, som

den enkelte sagsbehandler kan

Men der er mange flere billeder på

og der er udviklet metoder, således

er interessant, kan man skifte mel-

lægge faglige temaer som planom-

hylderne rundt omkring i kommu-

at også skråfotos kan relateres geo-

lem de forskellige årgange af bille-

råder og fredningsområder ind over

nerne. I ”GeoMidt”, som er kort-

grafisk. I de kommende år vil det

der.

billederne, eller korttemaer som for

samarbejdet i Midtjylland, tages der

blive undersøgt, om der er mulig-

eksempel bygninger og veje. Og

her i efteråret 2008 et fælles initia-

hed for at lægge skråfotos ind i Fly-

Sammen med GIS

det vil være et rigtig godt værktøj i

tiv til at undersøge, hvilke billeder

fotoarkivet.

At det nu er nemt at finde billeder-

plan- og miljøafdelingerne i kom-

kommunerne har stående på reo-

ne fra forskellige områder betyder,

munerne fremover.

lerne, og som måske med fordel

Eksempler på løsninger kan findes

kunne inddrages i løsningen.

på www.flyfotoarkivet.dk

at medarbejderne i kommunerne

eksempel en landejendom eller et

kan bruge billederne i sammen-

Nu på nettet

hæng med alle de øvrige geografi-

I samarbejde med miljøcentrene

skøn er, at de 19 kommuner i Regi-

ske registreringer, som kommuner-

har de kommunale kortsamarbej-

on Midt tilsammen har mere end

ne benytter sig af i sagsbehandling

der i Nordjylland, Midtjylland og

100.000 billeder taget fra slutnin-

stigende grad brugt i kommunerne,

Potentialet er stort. Et forsigtigt

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING

Kvalitetsledelse – en kultur med arbejdsglæde og helhedstænkning I Aalborg Kommune handler kvalitetsledelse om at skabe en kultur, hvor man tænker i helheder og har fokus på medarbejdernes arbejdsglæde. En evalueringskultur er en vigtig del af denne form for kvalitetsledelse.

strategier, målsætninger, handlingsplaner, organisationsstrukturer m.v. i den strategiske ledelse. De seneste 5-6 år har forvaltningen anvendt først Excellence Modellen og derefter den forenklede KVIK Model (Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence) til selvevaluering i organisationen. Der er mange små elementer, som skal fremstå som sammenhængende,

/ Af Christian Bjerg, direktør for Teknik- og Miljøfor-

overskuelige og logiske for at tegne

valtningen, Aalborg Kommune, og Frede Aagren,

hele forvaltningen. At tegne et

udviklings- og administrationschef i Teknik- og Mil-

dækkende og forståeligt billede

jøforvaltningen, Aalborg Kommune.

heraf for forvaltningens medarbejdere og ledelse har været og er en udfordring! For at få overblik og videreudvikle de enkelte ledelsesværktøjer

For Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune handler kvalitetsledelse om at skabe en kultur

”Den evalueringskultur, som ligger indbygget i kvalitetsledelsen skal resultere i en dynamisk organisation, som løbende kan justere sin performance i forhold til de krav – kvalitet, effektivitet og rationalitet - som omgivelserne kræver. Udfordringen er at sikre medarbejdernes og ledelsens forsatte engagement i arbejdet,” siger Christian Bjerg.

blev der etableret en ledelsesgruppe på tværs af forvaltningen, der koordinerer de forskellige tiltag og værktøjer i hele organisationen. Indførelsen af kvalitetsstyringsloven

med fokus på medarbejdernes arbejdsglæde og helhedstænkning

vation og læring med fokus på

Helhedstænkning

for den kommunale sagsbehand-

i hele organisationen og samtidig

organisationens indsatser og resul-

Ledelse handler i høj grad om at

ling på natur- og miljøområdet i

skabe de ønskede resultater.

tater.

tænke i helheder, så krav og ønsker

2006 gav os et behov for endnu

fra borgere, politikere og ikke

engang at se på de enkelte ele-

Det betyder, at vi vil styrke og

Forvaltningen bruger kvalitetsle-

udvikle medarbejdernes mulighed

delse som løftestang til at få ledel-

mindst medarbejderne ses fra heli-

menter og samle ledelsesværk-

for at bruge deres faglighed og få

se, organisationens struktur og kul-

kopterperspektiv, men bruges i

tøjerne til en helhed. Det betyder,

adgang til relevante data på en let

tur samt medarbejdernes engage-

frøperspektiv.

at der skabes mere fokus på og

og overskuelig måde samt indar-

ment til at spille sammen. Nøgleor-

bejde og udvikle værktøjer til inno-

det er helhedstænkning.

I Teknik - & Miljøforvaltningen har vi i mange år arbejdet med

endnu større sammenhæng mellem de enkelte elementer, som for-

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING 53

På figuren kan sammenhængen mellem KVIK Modellen og indplaceringen af de enkelte elementer fra forvaltningens arbejde ses.

valtningen bruger som værktøj til

certificeret efter ISO 9000, fordi vi

igennem eksterne brugertilfreds-

ensartethed i udførelsen af vores

”at drive forretningen” (såsom

dermed har mulighed for at få alle

hedsmålinger. En evalueringskultur

kerneprocesser/hovedopgaver. Det

handlingsplaner, årsrapport, audit

forvaltningens arbejdsopgaver

er dermed et centralt element i

giver den fordel, at det er klart og

og selvevaluering mm.).

underlagt en certificering. Samtidig

vores kvalitetsledelse.

tydeligt for alle, hvilket produkt og hvilken kvalitet der bliver leveret i

Forvaltningen har valgt at bruge

bliver kvalitetsstyringslovens krav til

Vi har de senere år fået tradition

strukturen i KVIK som platform for

fulde opfyldt af ISO 9000-standar-

for evaluering af projekter og drifts-

de forskellige enheder. Derved bli-

vores kvalitetsledelsessystem, hvor

den. Det er forvaltningens hensigt,

opgaver, og udfordringen er at bru-

ver det lettere at indarbejde resulta-

information og data indplaceres

at samtlige områder certificeres

ge resultaterne i en fremadrettet

tet i den næste del af processen,

efter modellens temaer. Vores kvali-

inden for en årrække.

innovations- og læringsproces. Vi er

og snitfladerne mellem de forskelli-

netop i gang med at udvikle vores

ge procestrin bliver synliggjort.

tetsledelsessystem kan både opfylde kravene fra kvalitetsstyringsloven

Styrkerne i kvalitetsledelse

eksisterende ledelsesværktøjer i

og indeholde alle andre relevante

En styrke ved vores kvalitetsledel-

denne retning. En af metoderne er

informationer. Tanken er, at syste-

sessystem er den indbyggede inno-

at identificere en modtager af de

met skal fungere som et elektronisk

vations- og læringsproces, som

enkelte evalueringsresultater, så det

Organiseringen af kvalitetsledelse

bibliotek. Alle relevante data, der

samler erfaringer fra vores indsatser

kan fungere som input til indsatssi-

Kvalitetsstyring er en aktivitet med

skal til for at løse opgaverne i Tek-

og resultater til brug ved udvikling

den. Dermed opnår vi også sam-

en lang forhistorie i Teknik- og Mil-

nik- og Miljøforvaltningen, skal

og forbedringer i organisationen.

menhæng med ISO 9000’s PDCA-

jøforvaltningen. Vi startede med at

dokumenteres og findes der.

Dermed baseres innovation og

cirkel (Plan – Do – Check – Act).

udarbejde adskillige ringbind med

Vi har valgt at opfylde kvalitetsstyringslovens krav ved at blive

læring på dokumenterede resultater både internt i organisationen og

En anden styrke i systemet er, at der bliver en gennemsigtighed og

beskrevne procedurer og instruktioner. Det var en god proces med

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING

opbygning af viden, men vanskeligt

lovkravet på Natur- og miljøområ-

at vedligeholde og derfor uholdbar

det, men også opgaver/data fra

i længden. Det betyder, at tanken

Trafik & Veje, Parker, Planlægning

om kvalitetsstyring ikke er ny, og

og Byggesager og de interne sekre-

skridtet til kvalitetsledelse ikke har

tariater (juridisk og økonomi). Der-

Formålet med at indføre kvalitetsledelse i Teknik- og Miljøforvaltnin-

været et stort skridt.

udover er der etableret lokale kvali-

gen er at understøtte forvaltningens værdier om at være helhedsorienteret, kommunikerende og procesorienteret.

Der har således generelt været

tetsgrupper, der varetager udarbej-

ledelsesforståelse fra starten, da kva-

delsen af sagsprocedurer m.v. for

litetsstyringsloven kom, men der

de enkelte fagområder.

arbejdes fortsat med at udbrede for-

Implementeringen af kvalitetsle-

Forventninger til kvalitetsledelse i Aalborg

Kvalitetsledelse skal give medarbejderne værktøjer til at fastholde, udbygge og dokumentere den gode kvalitet samt forbedre effekti-

ståelsen hele vejen rundt i organisa-

delse betragtes som et projekt,

viteten i serviceringen af borgere, brugere og samarbejdspartnere.

tionen. Derfor blev der opbygget en

hvorfor der er udarbejdet kommis-

Herigennem skal der skabes en større værdi i opgaveløsningen for

organisationsstruktur, der dækker

sorium, budget for ressourcer og

den enkelte borger, bruger og samarbejdspartner. Formålet med

alle niveauer i organisationen. Direk-

økonomi, tids-, kommunikations-

kvalitetsledelse er samtidig at skabe større arbejdsglæde for den

tionen for Teknik- og Miljøforvaltnin-

og evauleringsplaner, risikoanalyser

enkelte medarbejder ved inddragelse og involvering.

gen er topledelse i kvalitetsledelses-

og aftaler vedr. det tekniske system.

systemet. Som drivkraft er der ned-

Projektledergruppen har lavet ana-

sat en kvalitetsgruppe med én

lyserne og udarbejdet beslutnings-

repræsentant for direktionen, en ledelsesrepræsentant og en projektleder for hvert fagområde.

Det er vigtigt, at der er konsen-

anskueliggøre konsekvenserne ved

grundlaget for de drøftelser, som

sus i direktionen omkring struktur,

de forskellige valg, f.eks. fordele og

foregår i kvalitetsgruppen og direkti-

omfang og tidsplanen. Der har

ulemper ved at vælge en samlet

onen. Det er projektledergruppens

således været afholdt et halvdags-

ISO 9000 certificering, frem for at

Projektlederne forestår imple-

opgave sammen med ledelsen at

seminar for hele ledelsessiden

vælge to certificeringer til henholds-

menteringen af kvalitetsledelses-

sikre engagementet, involveringen

inklusiv afdelingslederne og projekt-

vis natur- og miljøområdet og for

projektet i hele forvaltningen, såle-

og formidlingen af kvalitetsledelses-

ledergruppen. Der er også hentet

resten af forvaltningen.

des systemet både kan håndtere

kulturen

en ekstern konsulent ind for at

Tidsforløbet for arbejdet med kvalitetsstyring/ledelse i Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune.

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING 55

DANVA spørger:

Skal staten tjene penge på vand? Staten vil med en ny Vandsektorlov

henlæggelser til planlagte forbedrin-

går stik imod de oprindelige tanker

strative problemer, og foreningen

beskatte vandsektoren. Ved at ind-

ger, strider imod Vandsektorlovens

bag loven”.

ønsker, at såvel de almene vandfor-

føre en beskatning på vand lægger

oprindelige intentioner. DANVA’s direktør Carl-Emil Larsen

den dog beslag på penge, der ellers skulle komme forbrugerne til gode.

udtaler: ”Regeringen har hele tiden sagt,

Det påpeger DANVA (Dansk Vand-

Med Vandsektorloven sidestilles

syninger som spildevandsforsynin-

forsyninger med almindelige

ger også fremover er skattefrie eller

erhvervsvirksomheder.

som minimum anses for almennytti-

Men faktisk er der flere forhold,

ge i Selskabsskattelovens forstand.

og Spildevandsforening) i et brev til

at den vil effektivisere vandsektoren,

der adskiller vand- og spildevands-

Herved får man mulighed for at

Miljøministeren og forligspartierne

så den bedre kan håndtere kom-

forsyninger fra almindelige erhvervs-

anvende allerede eksisterende skat-

bag den nye Vandsektorlov, og fore-

mende udfordringer i form af stigen-

virksomheder. Forsyninger ejes i dag

teregler, der giver fradrag for udgifter

ningen opfordrer politikerne til at

de udgifter til f.eks. klimatilpasning,

– og skal også fortsat ejes – af kom-

og henlæggelser til det almennyttige

ændre lovforslaget, inden det frem-

miljøbeskyttelse og renovering af

muner og forbrugere, og det over-

formål dvs. vandforsyning og spilde-

sættes i Folketinget.

kloakker. Med loven får forsyninger-

skud, en forsyning genererer, skal

vandsforsyning, hvorimod forsynin-

ne derfor mulighed for at opbygge

forblive i sektoren, ved at det inve-

gernes evt. øvrige aktiviteter beskat-

sikrer sundhed og sikkerhed i vores

midlertidige overskud med den

steres i f.eks. klimatilpasning, grund-

tes på lige fod med andre erhvervs-

samfund. Derfor opfylder de et

klausul, at det skal investeres i for-

vandsbeskyttelse eller forskning og

aktiviteter.

almennyttigt formål og bør som

bedringer for på den måde at kom-

udvikling.

sådan være undtaget beskatning. Det

me forbrugerne til gode. Indfører

er kernen i en henvendelse, DANVA

politikerne en beskatning, vil resulta-

den nye vandsektorlov (indsendt

har sendt til folketingspolitikerne.

Vand- og spildevandsforsyninger

DANVA har i sit høringssvar til

tet blive, at statskassen tager 25 %,

22. august 2008) gjort opmærksom

DANVA mener, at beskatningen

og forbrugerne vil så kun få glæde

på, at lovforslaget vil give talrige

af vandsektoren, der også skal ske af

af de sidste 75 %. Det, mener vi,

strukturelle, økonomiske og admini-

Kilde: pressemeddelelse fra www.danva.dk

en verden i bevægelse

GIDAS

Ikke kun til spildevandsplanlægning GIDAS er et komplet system til administration af væsentlige dele af spildevandsområdet, og dermed et vigtigt fælles omdrejningspunkt for såvel myndighed som forsyning. GIDAS er en dynamisk spildevandsplan, som altid er opdateret. GIDAS leveres tilpasset til kommunens GIS miljø. Med GIDAS kan spildevandsplanen publiceres i kommunens webværktøj. GIDAS er en komplet løsning for såvel kloakerede områder, som det åbne land. Nyudvikling: Værktøjer til myndighedsopgaver f.eks. påbud og udledningstilladelser. Nyudvikling: Faciliteter til afrapportering til Miljøportalen (WINRIS og åben land). GIDAS er det mest brugervenlige og fremtidssikrede værktøj til planlægning af spildevandsområdet på markedet i dag.

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING

Roskilde:

Kvalitetsstyringssystem og KVIK-proces Roskilde arbejder med kvalitetsstyringssystemet oveni den igangværende implementering af KVIK modellen. Systemerne har forskellige tilgange til kvalitet, men kan godt forenes.

Jørgensen, fortæller at han ikke

en realitet. Målene er bl.a. gennem-

forstår meningen med. Derfor skal

oplever det som vanskeligt at hånd-

skuelighed i afgørelserne, en servi-

det også så vidt muligt integreres i

tere de to ”systemer” samtidig, da

ceminded dialog med borgerne og

det daglige arbejde.” siger Flemming

de hver især bidrager med noget

medarbejdernes mulighed for faglig

Jørgensen. ”Her i Roskilde har vi

forskelligt. Hvor KVIK sætter fokus på

udvikling. Selve implementeringen

valgt ikke at etablere en større styre-

ledelse, personalepolitik og interne

af kvalitetsstyringssystemet indgår

gruppe, men holder fast i den

processer, så bidrager Kvalitetssty-

som et af afdelingens 4-6

systemansvarlige som primær

ringssystemet bl.a. med en integre-

fokuspunkter.

ankerperson på projektet.”

ring af det politisk niveau gennem

”Et af mine mål med Kvalitetssty-

”I vores arbejde med systemet

ringssystemet er, at det forbliver så

har sagsprocedurerne især hjulpet

enkelt som muligt og dermed nær-

os med at afklare snitfladerne til de

gens opgaverne blev godkendt alle-

værende for medarbejderne. Det

andre afdelinger. De har desuden

I Roskilde kommune arbejdes der

rede i slutningen af 2006 inden

må ikke blive et system, der er be-

betydet, at vi sammen har fået taget

med kvalitet med udgangspunkt i

kommunesammenlægningen var

sværligt at håndtere og som ingen

stilling til hvordan vi vil behandle de

/Af Berit Mathiesen, Konsulent, KL

vedtagne kvalitetsmål. De lokale kvalitetsmål for afdelin-

KVIK-modellen. I Natur- og Miljøaf-

forskellige typer sager og hvor servi-

delingen sker en parallel implemen-

ceniveauet skal ligge. Kvalitetssty-

tering af det lovbundne kvalitetssty-

ringssystemet hjælper os med andre

ringssystem. KL har talt med ledere

ord til, at prioritere i vores opgaver

og medarbejdere i Teknik- og Mil-

og vurdere hvor vi får mest miljø for

jøforvaltningen om kvalitetsudvikling,

pengene.” fortsætter Flemming Jør-

KVIK-processer og kvalitetsstyringssy-

gensen. ”Og samspillet med KVIK oplever

stemer.

jeg som uproblematisk. KVIK har fak-

KVIK rimer på Kvalitetsstyringssystem

tisk været med til at forberede os på

I afdelingen for Natur- og Miljø har

eksempelvis brugerundersøgelserne.

man netop gennemført første fase

KVIK processen har nemlig betydet,

af KVIK. Samtidig er man i gang

at vi i langt højere grad er blevet

med at udvikle et kvalitetsstyringssy-

tvunget til at forholde os til borger-

stem i overensstemmelse med lov-

nes ønsker og forventninger. For

givningen på området. De to pro-

eksempel overvejer vi pt. om vi skal

cesser kører parallelt. Leder af afdelingen, Flemming

flere af kvalitetsstyringslovens krav,

KVIK sætter fokus på ledelse, personalepolitik og interne processer, mens kvalitetsstyringssystemet bidrager med en integrering af det politiske niveau.

etablere et erhvervspanel efter samme model som vores affaldspanel,

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING 57

hvor 14.000 borgere evaluerer kommunens affaldsordninger. Vi har også etableret et Grønt Råd i kommunen. Alle disse tiltag skal ses som et forsøg på, at skabe opmærksomhed omkring afdelingens initiativer

Ifølge Ivan Hyllested Pedersen, daglig leder af Park og Vej i Roskilde, giver KVIK en større fælles viden om de sammenhænge, der er i forvaltningen.

og gøre borgerne til aktive medejere af projekterne, og det ser jeg som en positiv udvikling. Men i det proces må man dog hele tiden overveje hvor det giver mening at lave sådanne initiativer, og hvad vi gerne vil have ud af det” slutter Flemming Jørgensen.

KVIK er kvalitet gennem dialog og fælles mål I Roskilde er KVIK modellen på vej til

de, og er blevet enige om hvordan

Konkret har dette medført, at vi nu

at blive en integreret del af kvalitets-

vi når de mål” udtaler Ivan Hyllested

satser på at få udviklet vores hjem-

Kvalitet handler også om at kunne prioritere

arbejdet i alle dele af organisationen.

Pedersen.

meside, så den i højere grad kan

I Park og Vej har Mette Jessen delta-

formidle til borgerne, hvorfor vi gør

get i den projektgruppe, der har

Centralt sidder projektleder for KVIK i Roskilde kommune, Anne B. Jør-

KVIK giver mere fælles viden

som vi gør.” udtaler Ivan Hyllested

arbejdet med KVIK. Hun mener at

gensen:

”Processen stiller jo også nogle krav

Pedersen

processen indtil videre har været

”I KVIK-modellen lægges vægt på

til lederen. Når først vi har talt om

”Men der er også andre udfor-

frugtbar for afdelingen.

selvevaluering, synlighed og resulta-

tingene og fået fastlagt hvad vi vil, så

dringer når vi taler brugertilfredshed”

ter. Først og fremmest handler KVIK

er man som leder forpligtiget til at

fortsætter Ivan Hyllested Pedersen.

fået mere klarhed og dialog om

om at skabe dialog internt i organi-

følge op, ellers forsvinder tilliden. Jeg

”Der kan være forskel på brugernes

arbejdsopgaverne. På medarbejder-

sationen, og om at skabe en fælles

oplever det som en meget positiv

ønsker og det vores faglige vurderin-

siden betyder det, at vi har fået et

forståelse af opgaverne og målene.

ting, at medarbejderne generelt har

ger tilsiger. Det gælder eksempelvis

bedre indblik i problemstillingerne

Her i Roskilde anvender vi KVIK som

fået en større viden om de sam-

på trafikområdet, hvor vi, ud fra nog-

indenfor vores arbejdsområde. Jeg

et udviklingsredskab med afsæt i

menhænge der er i forvaltningen.

le trafiksikkerhedsmæssige betragt-

oplever faktisk, at skellet mellem

direktionens visioner og værdier for

Men som leder skal man også være

ninger, godt kan have en mening om

ledere og medarbejdere er blevet

organisationen.” siger Anne B Jør-

opmærksom på, at for nogle medar-

hvordan de hastighedsdæmpende

mere udvisket, og det er positivt for-

gensen. ”På den måde er KVIK også

bejdere giver mere viden en større

foranstaltninger skal placeres og

di man som medarbejder jo gerne

først og fremmest et administrativt

arbejdsglæde, mens det for andre

udformes. Men brugerne af vejene

vil inddrages i de beslutninger der

værktøj frem for et værktøj til direkte

ikke gør den store forskel. Medarbej-

har måske en helt anden opfattelse

bliver truffet. Samtidig stiller proces-

politisk styring”.

dernes behov er med andre ord for-

af det spørgsmål, og her er der så en

sen selvfølgelig også krav til, at der

skellige” fortsætter Ivan Hyllested

konflikt mellem den faglige vurdering

bliver fulgt op med handling. Men

Pedersen.

og det brugeren gerne vil have” slut-

jeg syntes vi har haft en god og

ter Ivan Hyllested Pedersen.

åben proces, hvor der både har

I Park og Vej er man langt fremme i implementeringen af KVIK, men er ikke omfattet af kvalitetssty-

Som en del af KVIK processen

”Fordelen ved KVIK er, at vi har

Ifølge Anne B. Jørgensen er dette

været modenhed til at melde ud og

afdeling udvælger 4-6 fokuspunkter,

en vigtig pointe, når der tales kvalitet

parathed til at lytte” siger Mette Jes-

som man vil arbejde med. For Park

og brugerundersøgelser:

sen.

ringsloven. Ivan Hyllested Pedersen

har man vedtaget at hver enkelt

er daglig leder af afdelingen og han er glad for resultatet af den første runde med KVIK.

og Vej spænder det lige fra et ønske

”Det er selvfølgelig vigtigt, at man

”En anden gevinst ved KVIK pro-

om at fastholde afdelingen som en

inddrager brugeraspektet når der

cessen har været, at et øget fokus

der især har fokuseret på den inter-

attraktiv arbejdsplads, til et mere

arbejdes med kvalitet i en organisati-

på strategi og målsætninger hjælper

ne organisering i afdelingen. Eksem-

konkret mål om, at få gennemført

on. Men kvalitet kan ikke ses som

os i den daglige prioritering af opga-

pelvis har vi talt meget om hvordan

en undersøgelse af samtlige lege-

brugertilfredshed alene. Den faglige

verne. En af de største udfordringer i

vores afdelingsmøder skal forløbe. Vi

pladser i kommunen.

indsigt som medarbejderne besid-

en offentlig forvaltning er som

”Vi har haft en rigtig god dialog,

har kørt KVIK processen parallelt

”Jeg oplever også, at KVIK har

der forpligtiger os også til at arbejde

bekendt, at få antallet af arbejdsop-

med en trivselsundersøgelse, og

givet os et større fokus på produktet

med output på den lange bane.

gaver og den tid der er til rådighed,

derfor har KVIK måske også i højere

og på brugernes opfattelse af det vi

KVIK baserer sig i betydelig grad på

til at gå i en højere enhed. Det føles

grad fået et personalepolitisk ind-

laver. Processen har bl.a. medført en

antagelsen om, at kvalitet skabes

godt, at vi nu har fået skabt nogle

hold. Men KVIK har også været

debat om hvordan vi opnår en

ved at inddrage og balancere flere

rammer for den daglige prioritering

frugtbar på andre områder. Eksem-

større overensstemmelse mellem

forskellige principper: den brugerop-

som alle bakker op om.” slutter Met-

pelvis har vi fået diskuteret hvilke

brugernes forventninger og det vi

levede kvalitet, den faglige kvalitet

te Jessen.

målsætninger vi har for vores arbej-

som offentlig myndighed kan levere.

og den organisatoriske kvalitet.”

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING

Tværkommunalt samarbejde om kvalitetsstyring Mange kommuner samarbejder på tværs af kommunegrænser om kvalitetsstyringssystemer. Graden af samarbejde varierer, men de indledende erfaringer er gode.

procedurerne har man i fællesskab

er inspireret af auditoruddannelsen

Ad hoc samarbejde mellem nordsjællanske kommuner

udarbejdet procedurerne, hvorefter

i Grenå og derfor valgte de også at

En række kommuner i Nordsjæl-

det har været op til den enkelte

benytte de samme undervisere fra

land har ligeledes indledt et samar-

kommune, at tilpasse hver proce-

NIRAS og Dansk Standard.

bejde om kvalitetsstyring. Gruppen

I arbejdet med sagsbehandler-

dure til deres egen organisation og

derne. Strukturen af uddannelsen

Arbejdet med de interne audits

indbefatter Gentofte, Gladsaxe,

blev påbegyndt i foråret 2008, hvor

Lyngby Taarbæk, Rudersdal, Herlev,

kommunerne udarbejdede en ska-

Ballerup og Frederiksberg kommu-

at hver enkelt kommune ikke skulle

belon for hvordan hvert audit skal

ner. Her er tilgangen til samarbej-

opfinde den dybe tallerken selv,

forløbe. Den første interne audit

det mere ad hoc præget, idet man

men har haft mulighed for at bruge

fandt sted i Rødovre kommune i

arbejder i en mere løs struktur, hvor

af hinandens viden. En af udfor-

september og den sidste interne

den enkelte kommune finder sam-

dringerne har været, at blive enige

audit i denne omgang vil finde sted

arbejdspartnere på kryds og tværs i

KL’s undersøgelse af status på kvali-

om hvor mange fælles procedurer

i november. Det er første gang

netværket afhængig af den konkre-

tetsstyringsordningen i april 2008

der skulle laves og hvor detaljerede

kommunerne afprøver denne

te opgave. Konkret foregår dette

viste, at en del kommuner samar-

de skulle være. Kommunerne er

model, men de er allerede aftalt, at

ved, at den enkelte kommune mel-

bejder på tværs af kommuneg-

forskellige og de lokale behov og

næste interne audit er skal ske i

der ud til de andre kommuner, hvil-

rænserne. Vi har efterfølgende kon-

præferencer varierer.

foråret 2009. Herefter skal model-

ke procedurer de pt. arbejder med,

len evalueres.

hvorefter de resterende kommuner

struktur. Det tætte samarbejde har gjort,

/ Af Sidsel Sørensen, KL Kontor for Teknik og Miljø

taktet nogle kommuner for at høre, hvilke erfaringer de har gjort sig.

Samarbejdet mellem kommunerne på vestegnen omhandler

De intern audits er blevet brugt

kan gå med i arbejdet, hvis de

desuden den praktiske udførelse af

som skæringsdato. På denne måde

Et tæt samarbejde på Vestegnen

interne audits. Da det kan være

har kommunerne lagt pres på sig

svært at udføre den intern audit

selv, for at få beskrivelserne gjort

kommune, har man bevidst valgt

På Københavns vestegn har 10

selv, fordi man dermed skal evalue-

færdige så de kan komme i gang

denne strategi fordi kommunerne

kommuner indledt et tæt samar-

re sin egen organisation, har grup-

med at bruge dem.

er forskellige og det har vist sig at

bejde om udviklingen af deres kva-

pen besluttet at auditere hos hin-

litetsstyringssystem. Kommunerne

anden.

samarbejder primært om at udar-

Samarbejdet involverer en større

Til den første interne audit skul-

ønsker. Ifølge Winnie Remtoft, Gentofte

være vanskeligt at arbejde tvær-

le kommunerne have kvalitets-

kommunalt, når det for eksempel

håndbogen og den ene halvdel af

gælder de tværfaglige procedurer.

bejde procedurer, afholde interne

gruppe kommuner, og derfor har

procedurerne liggende færdige,

audits samt gensidig opkvalificering

der været mange, der skulle

mens de resterende procedurer

audits har ligeledes en mere ufor-

og uddannelse af de systemansvar-

uddannes til auditor. Som følge

først vil blive auditeret i foråret

pligtende karakter. Kommunerne

lige, fortæller Lise Jacobsen fra

deraf besluttede kommunerne sig

2009 når de næste interne audits

står ikke for de øvrige kommuners

Brøndby kommune.

for sammen at uddanne medarbej-

finder sted.

interne evalueringer, men sidder

Samarbejdet omkring de interne

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING 59

derimod ”med på en lytter”, hvoref-

det til at udveksle erfaring med

ter der udveksles gode råd og erfa-

hvordan man skaber ejerskab til

ringer.

systemet, eksempelvis hvordan man inddrager og engagerer med-

Miljønetværket i Vestjylland

arbejderne og lederne.

I den vestlige del af Jylland har fem Miljønetværk Syd. Deltagerne i net-

At samarbejde om et kvalitetsstyringssystem.

værket er de tidligere kommuner i

Fordelene ved et samarbejde om

Ribe amt: Esbjerg, Fanø, Billund,

kvalitetsstyringsordningen er man-

Vejen og Varde.

ge, men det kræver dog, at kom-

kommuner indgået et samarbejde i

Kommunerne bruger dette

munerne hver især udviser en vis

forum til, at diskutere de forskellige

fleksibilitet samt at man har afsat

udfordringer i implementeringen af

tilstrækkelig tid til arbejdet og de

kvalitetsstyringssystemet. Esbjerg

fælles møder. Er disse to faktorer

kommune har afholdt deres første

opfyldt er fordelene blandt andet,

eksterne certificeringsaudit, mens de andre kommuner ikke er så langt som Esbjerg med at implementere systemet. Bl.a. derfor har

at kommunerne får lettere ved at Vejen til et kvalitetsstempel går for mange kommuner gennem et samarbejde med andre kommuner. Så kan man diskutere udfordringerne ved kvalitetsstyringssystemet, og man slipper for at skulle opfinde det hele selv.

samarbejdet i kommunerne speci-

nå at lave alle procedurerne. Dette gælde også på sagsområder, hvor kommunen ikke selv har den store erfaring.

elt været centreret omkring de

har allerede afholdt deres første

felt, som de alle beskæftiger sig

Dermed bliver erfaringsgrundlaget

tværgående procedurer. I samarbej-

interne audits og er nu i gang med

med for første gang. For Inken Niel-

bredt, og de sidder ikke alene med

det har de desuden inviteret for-

at planlægge den næste runde.

sen fra Esbjerg kommune, har det-

udfordringerne. Kommunerne

skellige virksomheder til at holde

Den interne auditering foregår ved,

te samarbejde gjort det muligt for

fremhæver desuden, at fordelen

relevante oplæg om f.eks. intern

at to forskellige kommuner hjælper

kommunerne at erfaringsudveksle

ved at arbejde sammen om syste-

audit, brugertilfredshedsunder-

med at auditere en tredje. På den-

og støtte hinanden i ”en ny ver-

met er, at man holder hinanden op

søgelser mm.

ne måde supplerer de kommuner,

den”. F.eks. har man i Esbjerg kom-

på at overholde tidsfristerne så de

der skal evaluere, hinanden på et

mune blandt andet brugt samarbej-

ikke bliver overskredet.

Deltagerne i Miljønetværk Syd,

L_ [h kZ[ _ ^l[hj [j iaelXhod C?B@¤B78EH7JEH?;J J7=;H FH¤L;H EL;H7BJ E= B;L;H;H 7D7BOI;H;IKBJ7J;H J?B J?:;D$ :k i[h ei f cWha[h" bWd]i aoij[hd[" _ il´cc[^Wbb[h" f h[di[Wdb³] e] f lWdZl³ha[h$ C_b`´bWXehWjeh_[j Z³aa[h <od" I`³bbWdZ e] ¤[hd[ ^[bj j³j$ Fh´l[hd[ eci³jj[i j_b WdWboi[h _ leh[i bWXehWjeh_[h" e] l_ b[l[h[h j_b aecckd[h" l_haiec^[Z[h" lWdZl³ha[h" [djh[fh[d´h[h" h Z]_l[h[ e] Xeh][h[$ AlWb_j[j[d ij h l_ _dZ[ \eh" e] l_ b[l[h[h h[ikbjWj[hd[ _ Z[d \ehc" Zk ´dia[h Z[j Å j_b [d aedakhh[dY[Zo]j_] fh_i$

L_b Zk ^Wl[ [j j_bXkZ [bb[h W\jWb[ X[i´]" aWd Zk aedjWaj[0 BWhi F$ :$ HWickii[d bZh6c_bbWX$Za Jb\$0 -& '& -( -( mmm$c_bbWX$Za

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Danske Parkdage:

Naturforvalterne skal åbne sig for omverdenen Det er bydende nødvendigt at profilere sig over for borgere og politikere, også hvis man arbejder med det grønne område, for ellers går det ud over kerneområdet. Sådan lød et af budskaberne på Danske Parkdage.

/ Af Kristian Jørgensen

ne områder mere, og politikerne

vi skal have frem. Vi skal passe på, at

skal gøres opmærksom på, at der

vi ikke går for meget ned i detaljer.

bliver skabt noget værdi, og at pen-

Vi skal være bedre til at sige ’det er

gene bliver givet godt ud.

jer, der træffer beslutningerne – det

”Jo mere, vi gør opmærksom på

er det her, vi får ud af det’,” lød det

os selv og de gode ting, jo mere bli-

fra en deltager fra Århus Kommune,

ver der sat af til området,” sagde

som til andres misundelse kunne

Lene Holm.

fortælle en succeshistorie om, at

Og der er meget godt at sige om

man i Århus har fået 21 millioner

det grønne område, så det er bare

kroner til at lave en park, fordi man

med at komme ud med budskabet.

har formået at komme ud med bud-

Det skaber blandt andet identitetsføSelvom man arbejder med det

lelse, herlighedsværdi og tiltrækker

grønne område - og ikke i en pres-

nye borgere.

seafdeling - er man som forvalter

”Det er godt for hele kommunen,

skaberne. Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, understreger det tvingende nødvendige i at profilere sit arbejde inden for det grønne område. Men det er en hård kamp, for profilering er ofte ikke noget, der bliver afsat ressourcer til.

nødt til at kunne markedsføre sit

for eksempel med hensyn til sund-

arbejde. Gør man ikke det, vil man

hed. Det grønne har rigtig mange

komme til at mærke det ved, at liv-

funktioner, og hvis vi kan påpege

remmen bliver spændt ind. Det var

dem og sælge dem, så vil det

tet har man lavet elektroniske gui-

beskeden til de fremmødte park- og

understøtte arbejdet med de grønne

des, så man kan printe turbeskrivel-

naturforvaltere til en af sessionerne

opgaver,” sagde Lene Holm.

ser til 11 friluftsture i Odense.

på Danske Parkdage, der løb af stab-

Hun kunne nævne flere eksem-

En anden deltager fra Fredericia havde gode erfaringer med profilering i de lokale medier. Ved at gøre opmærksom på arrangementer i den lokale ugeavis har man gjort det lettere for politikerne at få øje fordelene ved de grønne områder. ”Vi med vores 20 millioner skabte halvdelen af al positiv omtale i forhold til de to milliarder, kommu-

pler på, at man i Odense har profile-

Hold det simpelt

nen har at gøre godt med,” sagde

ret de grønne områder. For eksem-

Nu er det ikke helt nye toner, at

deltageren fra Fredericia, der også

opmærksom på at profilere sig, for-

pel laver man guidede ture, som

man skal kunne profilere sig. Flere af

har oplevet eksempler på, at man

talte oplægsholder Lene Holm, for-

borgerne selv er guides på, fordi de

de fremmødte havde gode råd og

ved at profilere sig udadtil kan rejse

mand for Kommunale Park- og

har en specifik interesse i et områ-

erfaringer med, hvordan man mar-

penge fra andre end den kommu-

Naturforvaltere og kontorchef i

de, og så er det kommunen, der

kerer sig over for omverdenen.

nale kasse:

Odense Kommune. Først og frem-

står for koordination og markeds-

mest mangler borgere og politikere

føring. Man har også lavet lydguides,

nikere i rene budskaber. Det skal

fordi det var nedslidt, og vi bekendt-

kendskab til området, og derfor skal

så man kan ringe til et nummer fra

være tæskesimpelt, så politikerne

gjorde i den lokale avis, at det først

man profilere sig over for borgerne,

sin mobiltelefon og få en historie

kan forstå det. Det er nogle oneli-

kunne komme op om halvandet år,

så de kommer til at bruge de grøn-

om det sted, man er på, og på net-

ners, det er nogle meget klare mål,

fordi der ikke var penge til det. Så

len i Helsingør i september. Der er mange grunde til at være

”Vi skal være bedre til at kommu-

”Vi måtte pille et legehus ned,

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

var der et privat firma, der straks sag-

er ikke god til at fortælle om det her

de, at de gerne ville betale halvde-

og give mig lyst til at tage derhen.

len, hvis kommunen ville betale den

Færdig!” Kommunikationsmanden mener,

anden halvdel. Og det legehus er

at hjemmesiderne skal være hand-

allerede kommet op at stå.”

lingsanvisende, give mulighed for at

I er for flinke!

sende foto og video til siden, have

Nu handler det jo om kommunikati-

interaktive kort, podcast med guide-

on, og derfor var der naturligvis også

de ture og måske et nyhedsbrev,

inviteret en fra kommunikations-

som interesserede borgere kan få til-

branchen til at lære lidt fra sig. Søren

sendt. Og endelig opfordrer han til

Petersen, partner i JØP, Ove og

at lave noget på Facebook, hvor en

Myrthue, havde et helt klart budskab

masse mennesker i forvejen opret-

til de fremmødte: ”I er nogle dygtige fagfolk og stor respekt for det. Men I er nok også nogle meget pæne, omsorgsfulde

De fremmødte naturforvaltere udvekslede mange tanker om profilering på et delmøde under Danske Parkdage. Problemet er ofte, at det grønne område overskygges af eksempelvis ældrepleje i de stramme budgetter, medgiver Grethe Justesen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune (th.).

ter grupper om forskellige naturområder og dermed på forhånd har vist en interesse, som man kan udnytte til at opslå arrangementer og oplysninger inde på de enkelte Facebook-

og anstændige mennesker, der ikke tænker så kynisk, som I nogen gange

undværes. I er rigtig gode til det fag-

gang med at lave selvstændige

skal, for nu at sige det, som det er.”

lige og strategiske arbejde, men I er

hjemmesider for bestemte områder,

Det lyder alt sammen meget

ikke kommunikationsfolk,” sagde

hvor borgerne kan finde oplysninger,

godt, men det er nu ikke bare sådan

Søren Petersen.

de kan bruge aktivt.

lige til – profilering er noget, man

Et ømt punkt er, at det uundgåeligt koster penge og i hvert fald arbejde at profilere sig, men det er ikke

Det handler med andre ord om

”Jeg vil gerne have en hjemmesi-

nogen undskyldning for at lade være,

at vise borgerne, hvad de får. ”Show

de, som ikke er kommunal, men

understregede Søren Petersen.

them, don’t tell them” lød et slogan

som handler om en park eller et

gruppper.

skal gøre en benhård indsats for, understreger Lene Holm: ”Det er en kamp, fordi det alt

”Der kommer ingen profilering,

fra en deltager. Park- og naturforval-

naturområde, og som virkelig giver

sammen er noget, der kommer

uden at man bruger penge på det.

terne er mange steder blevet klemt

den gas med nogle billeder osv. Ikke

oven i alt det andet.

Så kan man sige, jamen kunne man

på økonomien, fordi man har for-

kedelig opremsning af, hvad man

ikke bruge de penge et andet sted?

sømt at profilere sig og fortælle,

laver. Den kommunale hjemmeside

Jo, men I er altså nødt til det,” sagde

hvem man er, og hvad man laver.

han.

For eksempel kan man ligesom i

Der bliver ikke sat noget af til profilering.”

Københavns Kommune sætte infor-

Presset på pengene

mationstavler op ude i byen, der

Problemet på det grønne område er

blandt andet forklarer, hvorfor det er

ofte, at sat over for et valg mellem

godt, at søerne er grønne, så borger-

mere grønt og mere pleje til de

ne ikke tror, de bare bliver forsømt.

ældre vil politikerne altid vælge det

Det kan også være en god idé at

sidste, hvilket de fleste også finder

inddrage politikerne i profileringen,

rimeligt. Men alligevel er man nødt

for det grønne rummer næsten

til at kæmpe for sit område, lød det i

udelukkende positive historier, og

salen, for man har vitterligt noget af

derfor kan det give politikerne noget

værdi at tilbyde. Det kunne sean-

positiv opmærksomhed, som smit-

cens eneste politiker, Grethe Juste-

ter af på det grønne område.

sen fra Faaborg-Midtfyn Kommune, skrive under på:

Skov & Landskabskonferencen 2009 Den 28. januar kl. 10-16.30 i Odense

”Vi skal alliere os med vores politikere, når vi markedsfører os, for vi

”Især i de her budgetforhandlin-

markedsfører også dem. Vi synliggør

ger er det cut over hele linjen. Men

os selv over for borgerne, og vi giver

det jeg vil tage med hjem herfra er,

borgmesteren en oplevelse af, at

’tænk hvis man ikke havde de grøn-

han får noget ud af det,” lød et af

ne områder’,” og ifølge kommunika-

rådene.

tionseksperten er det netop et vigtigt punkt at slå på: ”I går jo nok lidt mere i flinkesko-

Fagre digitale verden Et andet vigtigt redskab er ifølge

len og slås lidt mindre for jeres sag,

Søren Petersen, at man er nødt til at

for I kan godt forstå, at fru Larsen

træde ind i web-alderen, hvilket han

skal have pleje, men man er nødt til

selv mener, forvaltningerne har

at slås for sit fagområde. I kan ikke

været temmelig dårlige til. Man skal i

Tema: Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet Læs mere og tilmeld dig på www.sl.life.ku.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Danske Parkdage:

Kan Helsingør og Faaborg lære af New York? New York Citys parkchef, Adrian Benepe, var ’gæstestjerne’ på Danske Parkdage. Han kunne inspirere de danske parkforvaltere med idéer til at forskønne byernes grønne områder gennem private partnerskaber og engagement af frivillige kræfter til at tage hånd om parkerne. / Af Kristian Jørgensen

anderledes udformninger, der

Benepe og nævnte som eksempel

en beskidt storby var god nok tilba-

appellerer til fantasien, man laver

den nordamerikanske bæver, der

ge i firserne, hvor den berømte

vandstrækninger til at sejle kajak

ganske sensationelt er vendt tilbage

Central Park var i meget dårlig for-

på, bmx-baner, klatre-installationer,

til Bronx River, efter floden er blevet

fatning og flød af skrald. Men det er

cricketbaner og en masse andre

genoplivet.

der rettet op på nu. Adrian Benepe

aktiviteter.

Stereotypen af New York som

nævner talrige eksempler på steder

Og nu satser man på flere cyk-

Frivillige som motor

i New York, hvor mere eller mindre

ler, men på det punkt vil Adrian

Måden man er nået dertil i New

faldefærdige parker og anlæg er

Benepe nu ikke prøve at lære os

York er ifølge Adrian Benepe gen-

blevet omdannet til smukke, bru-

noget i Danmark.

nem fire ting: Et øget budget på i

gervenlige parker. Byen rummer nu

”Vi har prøvet at ændre kulturen

alt 2,1 milliarder kroner, bedre

i alt 1.862 parker på i alt 11.671

i New York fra en bilkultur til en

parkforvaltning der gør det muligt at

hektar, hvilket svarer til 14 procent

cykelkultur ved at anlægge en mas-

holde øje med parkernes stand,

af den enorme by.

se cykelstier. Men I har været langt

offentlig/private partnerskaber og

foran USA, så vi prøver at kopiere

en masse frivillige til at arbejde

jer,” sagde han.

med at forskønne byens parker.

Træer, træer, træer

Især partnerskaberne med priva-

New York har også sørget for at Umiddelbart virker det forkert. Skul-

iklæde bybilledet en masse træer:

Adrian Benepe fortæller, at et grøn-

te fonde og det store frivillige enga-

le vi i vores græsbeklædte lille land

600.000 gadetræer og to millioner

nere New York giver personlige for-

gement var noget, der blev noteret

kunne lære noget om at skabe

parktræer er der nu, men planen er

dele for borgerne, som både får

med interesse af de danske park-

grønne områder af New York; stor-

at få antallet af gadetræer op på en

bedre helbred og livskvalitet, og

forvaltere.

byen over alle storbyer med høje

million. Skuespilleren Bette Midler

byen som helhed vinder ved, at

skyskrabere og millioner af menne-

har sat sig i front for kampagnen

parkerne øger ejendomsværdierne,

offentlig/private partnerskaber er

sker?

for en million træer med det formål

hvilket tiltrækker bedre skatteydere.

Bryant Park, der gik fra et ugæstfrit

at hjælpe på forureningen, klimaet

Derudover reducerer parkerne foru-

og narkohandlerpræget område til

så meget, at en forsamling af dan-

og lufttemperaturen, plus at man

reningen og gavner det dyrelivet i

en ’hig fashion’ park, som Benepe

ske parkforvaltere og andre med

forskønner gaderne, som flere ste-

kosmopolen, der trods sit image

kalder det. Og det kunne ikke lade

interesse og indflydelse på det

der bliver brækket op for at give

som pulserende storby har en

sig gøre uden private midler, fordi

grønne område i september

plads til træer. I alt har New York et

masse vilde dyr sin natur.

de offentlige budgetter er begræn-

spidsede ørene under Danske

træ-budget på over 130 millioner

Parkdage i Helsingør for at høre på

kroner.

Svaret er ja. Faktisk kan vi lære

Adrian Benepe, parkchef i New York.

Derudover arbejder man også med at anlægge nye legepladser i

”Hvis du tænker på New York er

Et eksempel på effekten af de

sede, men selvom gevinsterne er

det typisk steder som Times Squa-

mange, advarer Benepe imod at

re, der dukker op, men der er også

lade de private interesser tage

meget smuk natur,” sagde Adrian

overhånd.

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I DIVERSE 63

Den enorme Central Park i New York. Noget helt andet end Kongens Have og alle andre danske parker, men mĂĽske kan vi alligevel hente inspiration til vores parkforvaltning fra The Big Apple?

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

”Det er en fin balance. Byen skal have overhånden og ikke lade par-

Adrian Benepe

kerne blive overkommercialiserede,” sagde han og fortsatte senere:

Adrian Benepe har gennem de

”Det vigtigste for et offentligt/-

sidste 28 år arbejdet med at

privat partnerskab er, at folket ejer parkerne. Byen er nødt til at have

beskytte og udvikle New York

det sidste ord, for du kan ikke over-

City's parker og natur.

føre en offentlig park til private Han startede i sin tid som gart-

interesser.

ner og har siden 2002 været

Det vigtigste er ikke pengene,

Parkchef for New York City's

det vigtigste er, at private mennesker er involverede. Det er ikke

parkafdeling (Commissioner of

bare os, det er hele byen.”

the Department of Parks & Recreation).

Men det frivillige arbejde er nok det mest bemærkelsesværdige ved oprustningen af New Yorks parker.

Parks & Recreation administre-

Selv i kvarterer med mindre bemid-

rer mere end 11.000 hektarer

lede indbyggere har man grupper

jord, der fordeler sig på alt fra

af frivillige, der deltager aktivt for at

Yankee Stadium og Central

få istandsat deres lokale park. For

Park til lokale haver (Commu-

eksempel plantede borgerne på én

nity gardens) og gadetræer.

dag 20.000 træer og rengjorde Afdelingen har 800 atletikba-

parkerne, da man arrangerede ’It’s My Park Day’, hvilket viser det fokus

ner, omkring 1000 legeplad-

man har på at give byens indbyg-

ser, fem store stadions, 550

gere et ejerskab over parkerne, der

tennisbaner, 54 offentlige

forstærker viljen til at passe og ple-

svømmebassiner, 15 naturcentre, 13 golfbaner og 22 kilo-

je dem.

meter strand. De passer på

Og de frivillige har en meget vigtig funktion ud over deres fysiske

1200 skulpturer, 600.000

indsats i parkerne, forklarede Adrian

gadetræer og to millioner

Benepe:

træer i parkerne.

”Vi fik 1.7 millioner timers frivilligt arbejde sidste år, og vigtigst af alt får vi en masse mennesker, som

Adrian Benepe står i spidsen for New Yorks næsten 2.000 parker.

kan gå til rådhuset for at rejse mere budget til parkerne” og senere i seancen:

Yorks gode erfaringer med private

Justesen, konservativ formand for

me mulighed for at engagere frivilli-

partnerskaber og frivilligt arbejde til

Faaborg-Midtfyn Kommunes teknik

ge som i New York, men hun ser et

veret, red.) betyder, at styret ikke

Danmark, fordi man her har en helt

og miljøudvalg, at de danske politi-

potentiale i at alliere sig mere med

bare kan rulle det tilbage, for der er

anden kultur omkring frivilligt arbej-

kere kan lære ikke at være så mis-

private fonde, hvilket hun i Odense

for mange involveret i det.”

de og et højt skattetryk, som man

troiske, hvis nogen vil skyde penge

dog allerede har prøvet meget på.

forventer skal finansiere den slags.

i noget.

”Det (at mange private er invol-

De frivilliges indsats med at vedligeholde parkerne kommer dog

Hun tror, at de private partnere

”Jeg tror, det man kan lære, er at prøve at søge penge andre ste-

ikke helt af sig selv. New York har et

Ganske vist har man i Mærsk McKin-

nok skal være derude et sted, lige-

der i de her tider, hvor de kommu-

omfattende hjælpeprogram med

ney Møller en privat partner, som

som tanken om at inddrage frivilli-

nale budgetter bliver skåret og

25 fuldtidsansatte, der arbejder

end ikke New York kan matche,

ge også fik fodfæste:

skåret,” sagde Lene Holm.

med at skabe forbindelser med

men selvom A.P Møller Fonden har

lokalsamfundene, lave wokshops,

skudt en masse penge i Fælledpar-

frivillige med, især når budgettet er

betaling af den daglige drift og nye

træne frivillige og uddele legater til

ken i København, er der ikke nogen

så stramt, så det er svært at få det

anlæg ikke er noget, vi er vant til i

lokalgrupper.

forventninger om, at det vil danne

til at række. For eksempel med ren-

Danmark, mener professor i park-

præcedens i Danmark.

holdelse – kan man få nogen til at

forvaltning på Københavns Univer-

rydde op?”

sitet Thomas Randrup dog, at det

Kan man det i Danmark?

Men inspirationen fra New York

”Jeg fik inspiration til at få flere

Formanden for Kommunale

Og selvom private sponsorers

er noget, vi kommer til at opleve

Blandt deltagerne på Danske Park-

kunne man i høj grad bruge til

dage var der dog en smule skepsis

noget, om end i en anden måle-

Park- og Naturforvaltere, Lene

mere af i fremtiden, skriver Skov og

over for, om man kan overføre New

stok. For eksempel mener Grethe

Holm, tror heller ikke helt på sam-

Landskab på sin hjemmeside.

Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du? - nu kommer de med motorer i energiklasse 1. Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere. Hydrovars nye software giver mange muligheder: ʌ Trinløs hastighedsregulering ʌ Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper ʌ Alternering imellem pumperne ʌ Ekstern start og stop ʌ Ekstern ændring af set punkt ʌ Tørløbssikring ʌ Modbus kommunikation indbygget ʌ Op til 22 kW ʌ Udkobling ved lavt flow

For yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960

www.flygt.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Overvejelser i forbindelse med anlæg af kunstgræsbaner Mange kommuner overvejer at anlægge kunstgræsbaner, men der er mange overvejelser at gøre sig i den forbindelse, så man sikrer sig et reelt billede af de faktiske gevinster og udgifter ved et nyanlæg.

ringer, og i dag spilles der internationale kampe på kunstgræs. Undersøgelser udført af firmaet Prozone for FIFA i forbindelse med nogle Champions League-kampe, hvor det ene hold havde hjemmebane på en naturlig græsbane, og det andet hold havde hjemmebane på en kunstgræsbane, viste, at spillemønstret ikke blev ændret synligt, selvom man gik fra naturligt til kun-

/ Af Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen,

stigt græs.

Skov & Landskab

Den mest markante ændring var, at den effektive spilletid, dvs.

For år tilbage var den eneste mulig-

Et flot anlæg, men huskede man at få alle overvejelser omkring drift med da banen blev planlagt, og er der nu plads nok til at maskinerne kan vende uden for banen?

den tid bolden er i spil, blev højere på kunstgræsbanerne.

Miljø

hed for at udøve udendørs vinteraktiviteter såsom fodbold på bane

mange af de baner er kommunale

re rangerende hold opfylder FIFAs

Undersøgelser fra Norge og Sverige

enten at anvende de eksisterende

anlæg.

krav til størrelse og spillefunktionali-

har vist, at der er visse miljømæssi-

tet. Disse krav kan Dansk Boldspil

ge aspekter, man bør være

naturlige græsplæner - med den

Analyse af behov og intensitet

Union redegøre for. Hvilke hold der

opmærksom på ved anlæg af en

ødelagte - eller at bruge grusbaner,

kommer til at spille/træne på banen

kunstgræsbane. For at optimere

hvor spillekvaliteten ofte er i bund.

Når man som kommune overvejer

bør også være med til at definere de

spillekvaliteten er der i dag i 3.

Kunstgræsbaner er nu blevet

at anlægge en bane, må en forud-

krav, der senere hen skal stilles til

generationsbanerne indfyldsmateri-

det tredje alternativ, som findes i

gående analyse have påpeget, at der

vedligehold.

ale af både sand og gummigranu-

flere typer. I sommeren 2007 var

er et behov. Man bør herefter få klar-

der i Danmark registreret omkring

lagt, hvilke hold der primært kom-

kritik af de spillefunktionelle egen-

fremstillet af ophøvlede bildæk.

45 kunstgræsbaner af 3. generati-

mer til at bruge banen. Dette bør

skaber på kunstgræsbaner, og spe-

Nye materialer som bl.a. gummico-

onstypen, men flere er kommet til

danne grundlag for beslutningen, om

cielt spillere har ment, at spillekvali-

ated sand og kokos-baserede gra-

gennem det sidste års tid. Desuden

det skal være en træningsbane til eli-

teten blev reduceret på kunstgræs-

nulater vinder dog frem og kan

findes der et større antal by-miniba-

tefodbold eller en til breddefodbold.

baner. Men med fremkomsten af

erstatte ophøvlede bildæk som ind-

ner af 2. Generationstypen, og

Man ønsker ofte, at en bane til høje-

nye banetyper er der sket forbed-

fyldsmateriale.

konsekvens at de blev voldsomt

Tidligere har der været en del

lat. Gummigranulaterne kan være

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

Tyggegummi og cigaretskodder er eksempler på affald, der ikke må efterlades på en kunstgræsbane.

gængse praksis i Danmark er, at

kunstgræs-konference i Tyskland

mere er udtryk for ønsketænkning

så som phtalater, aromatiske ami-

der præventivt udstrøs salt i mæng-

(2007) blev det slået fast, at der er

end realiteter.

ner og tungmetaller er påvist i gra-

der på op til 60-70 ton pr. bane pr.

behov for bedre dokumentation af

Man er nødt til at se det mere

nulater fremstillet af ophøvlede

år, hvis der er udsigt til frost eller

anlægstyper og materialer. Masser

nuanceret, specielt i forhold til hvil-

dæk. Koncentrationerne varierer

sne. I dag findes sprøjter dog til fly-

af firmaer prøver lykken, men des-

ken kvalitet man ønsker, og hvilke

dog meget afhængig af, hvor bil-

dende salt, der kan reducere

værre har det vist sig, at mange

brugsformål banen skal opfylde.

dækkene kommer fra.

mængden af salt, der bruges på

garanterer en kvalitet, de ikke kan

Hvis en optimal spillekvalitet skal

kunstgræsbaner.

levere og går typisk konkurs efter 4-

opretholdes bør der reelt fejes to

5 år. Det må derfor anbefales, at

gange om dagen.

Potentielle miljøskadelige stoffer

Hvorvidt stofferne frigives til miljøet er desværre ikke undersøgt til

Saltet transporteres bort fra

bunds. Desuden mangler hele pro-

banerne med overskudsnedbør og

man som kunde ved valg af kunst-

Driftsomkostningerne vokser

blematikken omkring plejebehand-

vil dermed havne i grundvand og

græsproducent og entreprenør sik-

med krav til standard og ønsket

lingernes indflydelse på frigivelse af

drænvand. Frederiksberg kommu-

rer sig dokumentation for firmaer-

levetid af banen. Desuden spiller

stofferne samt vind og vejrs indfly-

ne indførte restriktioner i forhold til

nes tidligere arbejder samt indhen-

det en rolle, hvilke hold der spiller

delse at blive belyst i undersøgel-

afdræningsvandet og har stillet krav

ter erfaring fra andre baner.

på dem, og hvilke krav man sætter

serne.

om, at drænvandet fra kunstgræs-

Som kommune bør man nøje over-

banerne løbende skal analyseres

af, hvilken type bane man ønsker,

Der er en direkte sammenhæng

veje, hvor en bane skal placeres, til

for miljøfremmede stoffer.

og om man har specifikke krav til

mellem vedligehold og spillekvalitet.

hvilken recipient afvandingen skal

En dansk undersøgelse er i

Valget af producent er afhængigt

de indgående komponenter. Der

til de spillefunktionelle egenskaber.

Som kommune er det ikke nok

foregå, og hvordan jorden i området

2007 iværksat af Miljøstyrelsen.

findes flere forskellige måder at

kun at tænke på selve driftsomkost-

er opbygget med henblik på en eva-

Den skal belyse mulige miljøfarlige

konstruere en bane på, hvor bære-

ningerne. Det er meget vigtigt, at

luering af, om der kan være mil-

stoffer i produkter, der bruges i

lag/pad opbygningen, indfyldsma-

der også kalkuleres med udgifter til

jømæssige risici forbundet med

danske kunstgræsbaner i forhold til

terialet og selve kunsttæppets kon-

uddannelse af driftsfolkene. Der er

anlægget.

brugerne, men ikke i forhold til det

struktion kan variere. Her vil det

eksempler på, at baner er blevet

omgivende miljø.

være oplagt igen at indhente erfa-

ødelagt på grund af manglende

ring fra andre kommuner.

information om driftsprocedurer.

En af de kommuner i Danmark, som har fastsat restriktioner ved

Undersøgelsen er færdig og i

anlæg af kunstgræsbaner, er Frede-

øjeblikket til høring i Miljøstyrelsen.

riksberg. I kommunen har man

Indtil resultaterne foreligger, må

Drift af kunstgræsbaner

ødelagt, fordi der blev ryddet sne

observeret for høje koncentrationer

man dog holde sig til den informa-

Det har været sagt, at fordelen ved

med en landbrugstraktor. Den hav-

af salt i grundvandet. Saltet kan

tion om miljøeffekter, der ligger fra

kunstgræsbaner er, at de er billige

de desværre et alt for stort aksel-

stamme flere forskellige steder fra,

Norge og Sverige.

med hensyn til vedligeholdelses-

tryk, hvilket medførte uoprettelige

men det er almindelig praksis at

Valg af materialer

og driftsomkostninger i forhold til

hjulspor på banen.

holde kunstgræsbaner sne- og fro-

Internationalt er kunstgræsmarke-

naturlige græsbaner. Års erfaringer

stfrie ved udbringning af salt. Den

det i enorm vækst. Ved en afholdt

tyder dog på, at denne påstand

Blandt andet blev en bane i Jylland

Desuden er det vigtigt at kende banens konstruktion og de enkelte

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Eksempel på at det ikke er muligt at feje granulatet tilbage på banen, da selve kunstgræstæppet ligger højere end fliserne

elementers funktion, så plejen ikke

være tale om bortskaffelsesudgifter,

plænen. Et kunstgræstæppe mang-

krav til udformningen af nærmiljøet.

ødelægger banens spillefunktionel-

da der er tale om plastmaterialer.

ler en naturlig mikroflora, som bety-

Anlægget bør sikres med fliser og

der, at potentielle skadelige bakteri-

hegn for at forhindre, at folk krydser

er kan trives i tæppet, hvor krops-

banen og slæber grus, skidt og

græstæppet kun foregår i granulat-

Specielle hensyn på en kunstgræsbane

væsker og andet organisk affald

græs ind. Alle stier i nærheden af

laget og ikke i sandlaget. Sandets

En kunstgræsbaner er et kunstigt

ophobes. Derfor sættes der speci-

en kunstgræsbane bør derfor også

opgave er at holde kunstgræstæp-

produkt, og man bør huske, at det

elle krav i forhold til rengøring.

være flisebelagte, og alligevel bør

pet på plads. Hvis de to materialer

er meget anderledes end naturligt

blandes vil banens ”blødhed” for-

græs. Publikums opførsel må regu-

udbredte, er der ejere, der desinfi-

ringes. Og så skal man huske, at de

leres med skilte i forhold til eksem-

cerer deres baner hver 14. dag.

le egenskaber. Det er blandt andet vigtigt at vide, at arbejdet i kunst-

I USA, hvor kunstgræsbaner er

man placere støvlebørster ved alle indgange. Et andet vigtigt anlægselement

fleste af de maskiner, man har til

er de flisearealer, der grænser

vedligehold af naturlige græsplæ-

umiddelbart op til banen. De bør

ner ikke kan bruges til plejen af

være så brede, at maskiner (f.eks.

kunstgræsbaner.

en traktor) kan vende. Desuden skal de være konstrueret, så en

Banens levetid og afvikling

kant ikke gør det besværligt at feje

Når man projekterer og budget-

granulat tilbage på banen.

lægger en kunstgræsbane, er det vigtigt at vide, at den har en be-

Kunstgræs-netværk

grænset levetid. I Norge, hvor man

Som opfølgning på seminaret om

i mange år har haft kunstgræsbaner, er levetiden i gennemsnit ca.

Skilte som man ikke ser på en naturlig fodboldbane. Det ene skilt burde ikke være nødvendigt, hvis man sørger for at uddanne driftspersonalet.

10 år. Desværre har vi endnu ikke i

kunstgræs på Skov & Landskab i 2007 blev der taget initiativ til et kunstgræs-netværk. Formålet er at

Danmark den store erfaring med

pelvis rygning, da et cigaretskod kan

Problemerne med bakterier, der

dele information og holde semina-

hensyn til levetid, men det er klart,

give huller i banen, og man er nødt

kan give infektioner hos spillere, er

rer med jævne mellemrum, så del-

at den er kortere end for en natur-

til at sætte affaldscontainere op, da

specielt store, når der er fugtigt og

tagerne kan blive opdaterede med

lig græsplæne.

kunstgræstæppet ikke tåler skidt i

varmt. På meget varme sommerda-

den nyeste viden. Intentionen er at

samme grad som en naturlig bane.

ge kan temperaturen af kunstgræs-

holde et nyt seminar i vinteren

At der er tale om et kunstpro-

tæppet nå op på 70 grader celsius.

2008/2009, hvor de nye resultater

Desuden er det vigtigt, at man som kommune er klar over, at der ud over anlæg- og driftsomkostnin-

dukt gør, at man ikke får nedbrudt

ger vil være udgifter forbundet med

organisk affald i kunstgræsmåtten.

afvikling af banen (omlægning efter

Naturligt græs er ”selvrensende” på

Placering af banen og krav til omgivelserne

endt levetid). For eksempel vil der

grund af den biologiske mikroflora i

En kunstgræsbane stiller specielle

fra den danske miljøundersøgelse forhåbentlig kan fremlægges.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 69

Nyt fra COK Den Kommunale Landbrugsuddannelse (modul 1, 2 og 3) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Uddannelsen er målrettet sagsbehandlere og teamledere der arbejder med miljøgodkendelser af husdyrbrug og som ønsker en mere effektiv sagsbehandling uden tab af kvalitet i afgørelserne Modul 1 - Husdyrgodkendelser – indhold og kvalitet: 17.-19.11.2008 Modul 2 – Husdyrgodkendelser - særlige udfordringer i sagsbehandlingen: 02.-03.12.2008 Modul 3 - Husdyrgodkendelser – på natur – lig –vis: 21.-22.01.2009 Miljømedarbejderen - grunduddannelse Målgruppen er miljømedarbejdere, som er nyansatte eller kun har lidt erfaring Kursusperioder: 24.11. – 27.11.2008 (modul 1) og 12.14.01.2009 (modul 2) Auditoruddannelsen Målgruppen er kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljø-området. Kursusperioder: 26.-28.11.2008 (modul 1) og 12.14.01.2009 (modul 2) Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 19.11. – 21.11.2008 Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 15.-17.12.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

Monsterregn og hedebølger 25. november 2008, Københavns Energi

Skov & Landskab inviterer sammen med KE og øvrige 2BG-aktører igen i år til en åben temadag i København. Denne gang handler det om, hvordan byens landskab – med jord, pladser og vegetation – kan gøre byen mere robust overfor de varslede temperaturstigninger og voldsommere sommer-regnskyl. Med kombinationer af nedsivning, opmagasinering og grønne planter kan der skabes bufferelementer, der kan udnyttes progressivt i en klimatilpasningsstrategi. På dagen præsenteres dansk og international forskning, bl.a. spændende tænkning fra Hannover. Der gives overblik og krydres med cases. Og der veksles mellem indlæg og aktiviteter – dels en workshop om afvanding og vanding, dels et minikursus i vandets kvalitet, der afsluttes med en »eksamen«. Når du tilmelder dig, kan du samtidig stille et spørgsmål, som du ønsker kommenteret i løbet af dagen. Tilmelding på www.sl.life.ku.dk > Kurser. Her kan du også se hele programmet. Vel mødt!

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Affaldscamp:

Luk lossepladserne! DAKOFA havde i 2 døgn d. 18. og 19. september sat 48 eksperter og beslutningstagere i stævne om udvikling af affaldssektoren.

Camp-konceptet er velafprøvet fra energi til klima og viste sig også som en god form til at skabe nytænkning på affaldsområdet. Og der kom et par meget spektakulære forslag frem på DAKOFA s

Eksperter og beslutningstagere diskuterede affaldsløsninger, da der blev afholdt Affaldscamp i september.

neres, samt et projekt om kobling

Fokus på klimagevinster

som fortrænges, fordi vi henter

af miljøgodkendelser af behand-

Det er kendetegnende for de fleste

metallerne ud af affaldet i stedet

og miljøbelastning og en udledning

lingsanlæg og affaldsregulativer, så

af resultaterne, at de ud over en

for.

af 1,5 mill. tons CO2. Det var blot

affaldet styres til højeste grad af

ressourcemæssig vinkel også foku-

en af mange spændende ideer fra

nyttiggørelse. Forbedret kvalitet i

serer på klima-spørgsmålet. En luk-

Oplægget

konferencen. Flere af de 11 for-

bygge- og anlægsaffaldet kombine-

ning af lossepladserne vil således

Oplægget til Campen var, at danske

slagsprojekter peger på, at der er

ret med incitamentsstruktur for mil-

kunne spare atmosfæren for 1,5

affaldsløsninger skulle have et løft,

kæmpepotentialer ved at øge gen-

jøvenligt byggeri, intelligente logisti-

mio t CO2 om året, eller hvad der

og at vi skulle blive bedre til at

anvendelsen af forskellige fraktio-

ske løsninger på detailhandelens

svarer til 1/5 af det samlede udslip

udnytte ressourcerne i affaldet. Til

ner. Fx er der i Danmark 15.000

hhv. affalds- og forebyggelsesan-

fra transportsektoren. Det opnås

den ende indledte Suzanne Arup

tons vindmøllevinger, der skrottes

svar, slutning af fosforkredsløbet til-

dels ved at reducere det direkte

Veltzé Campen med en opsang,

hvert år. På verdensplan er mæng-

bage til jordbruget, automatisk fin-

udslip på 1 mio ton fra selve losse-

hvor hun med en gris som

den 2 mill. tons.

sortering af husholdningsaffald for-

pladserne, og ved at fortrænge

udgangspunkt beskrev to måder at

ud for forbrænding, og endelig et

andre 300.000 t gennem udnyttel-

behandle denne ressource på:

terne vil lukke lossepladserne, og

partnerskabsprojekt om udvikling af

se af al den energi, vi begraver på

Enten kan man vælge at proppe

det gik fint i tråd med projekter om

den ultimative skolestol, der også

lossepladserne, og endelig

den i en foodprocessor og lave pøl-

nyttiggørelse af shredderaffald og

rummer intelligente løsninger i

200.000 t i form af reduceret

se af det hele, eller man kan lave

vindmøllevinger, som ellers depo-

affaldsfasen, var de øvrige.

udslip fra jern- og metaludvinding,

hundrede forskellige gourmet-

affaldscamp. Luk lossepladserne, spar penge

Det mest vidtgående af projek-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 71

Det mest bemærkelsesværdige udkomme fra Affaldscamp 08 var anbefalingen om at lukke lossepladserne.

udskæringer, der passer til marke-

skal følge materialerne i deres livs-

går på deponier, og methan-udslip-

dets ønsker. Ved derefter at sende

cyklus, så vi både kan minimere

pet fra lossepladserne skyldes tidli-

en oversigt over hele det periodi-

mængden af affald og håndtere

gere deponerede organiske affalds-

tionelt er et godt og tæt samarbej-

ske system op på skærmen, gjorde

mængderne så ressourcerne i affal-

mængder. Følg debatten via

de mellem aktørerne fra det offent-

hun deltagerne opmærksom på, at

det bliver udnyttet bedst muligt”,

www.dakofa.dk

lige og private. Det giver selvfølgelig

affaldssektoren som én af få kan

sagde miljøminister Troels Lund

bryste sig af at have hele det perio-

Poulsen, da han fik præsenteret

Tilfreds arrangør

og at man fokuserer som man ple-

diske system som menu-kort, men

campens resultater.

DAKOFA-direktør Suzanne Arup Vel-

jer. Men plejer er død og jeg synes,

tzé var meget tilfreds med forløbet

at der blevet tænkt nyt hele vejen

meside kommenteret det forslag

og resultaterne af campen: ”Værdi-

rundt,” siger Suzanne Arup Veltzé.

fra AffaldsCamp 08, som gik ud på

erne i affaldet er enorme og konfe-

En tilfreds miljøminister

at lukke lossepladserne og derved

rencen har vist hvordan nogle af de

Styrker netværket

Miljøministeren fandt Campens

spare 1,5 mio t CO2-udslip. Så

store potentialer kan høstes. Jeg

Og direktør Hans- Martin Friis Møl-

resultater yderst interessante og

meget kan ikke spares, siger styrel-

synes at ideerne omkring byggeri,

ler, Grontmij I Carl Bro, medlem af

påpegede, at nogle af projekterne

sen. Det er ikke muligt at finde 0,5

lossepladser og vindmøllevinger er

styregruppen for affaldscampen var

nok var mere langsigtede end

mio t forbrændingsegnet affald, der

fantastisk spændende og perspek-

meget tilfreds med forløbet: ”Det

at vi ikke var jordens bedste til at udnytte det.

Miljøstyrelsen har på sin hjem-

tivrige ” siger Suzanne Arup Veltzé. ”Vi er en branche, hvor der tradi-

en fare for, at det er svært at forny

andre, men at alle ideerne var inspi-

har igen vist sig at denne form er

rerende i relation til regeringens

rigtig god til at skabe resultater og

kommende arbejde. Ministeren

styrke de netværk som sikre, at

udnævnte tre vigtige fokusområder

hele branchen aktiveres og forplig-

for det affaldspolitiske arbejde, nem-

ter hinanden på at være kreative og

lig 1. at opretholde det politiske

tænke nyt. Det er nogle fantastiske

fokus på affaldsområdet, da dette vil

spændende ideer, der er kommet

være et stigende problem, i takt

frem. Ressourcerne i affald er

med en stigende velstand; 2. der

kæmpe store. Hvad venter vi på?”

skal arbejdes for bedre rammebetin-

spørger Hans- Martin Friis Møller.

gelser for teknologiudvikling og tek-

Deltagerne i Affaldscamp 08 sam-

nologioverførelse til lande som f.eks.

les igen i marts 2009 til en status-

Indien og Kina og 3. affald skal ses

konference.

som en mulighed for vækst. I Danmark er vi gode til at håndtere vores affald, men vi kan blive endnu bedre. Især tanken om at vi

Du kan læse mere om AffaldsDeltagerne på campen kom med løsninger til, hvordan man bedre udnytter ressourcerne i affaldet, og resultaterne har fanget miljøministeren og Miljøstyrelsens interesse.

camp 08, der havde Bindslev a/s som teknisk arrangør, på www.dakofa.dk

- mna

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

An der schönen blauen Donau?

Gigantisk spildevandsinvestering i Budapest! Ungarn blev medlem af EU i 2004 og det satte skub i udviklingen – også på teknik- og miljøområdet. Et gigantisk spildevandsanlæg med en samlet projektsum på 3,5 mia. kr. og dansk projektdirektør er et af de meget synlige resultater. Målet er, at Donau skal ændre farve fra grå til blå! / Af Michael Nørgaard

Strauss, Donau og Budapest klinger

darden for spildevandsrensning nok

bestående af spildevandsanlæg, rør

været et stykke fra den standard vi

og pumpestationer, i EU licitation.

kender i Danmark.

”Det nye gigantiske renseanlæg, der kapacitetsmæssigt er på størrelse med de 3 største danske anlæg

Internationalt konsortium

tilsammen – er placeret i det

Det blå Donau?

I 2005 tog projektet form med

såkaldte CSEPEL – udviklingsområ-

Så Donau er langt fra blå, på trods

dannelsen af et konsortium bes-

de,” fortæller Holm Nielsen. Csepel

af Strauss` velkendte musikstykke!

tående af 2 ungarske og 2 franske

er navnet på den ø, hvor anlægget

Farven er nærmere grå og det skyl-

selskaber, der vandt opgaven med

placeres. ”Området kan bedst sam-

des bl.a., at enorme mængder af

at bygge rensningsanlægget:

menlignes med Ørestaden og det

spildevand løber mere eller mindre

”Det er meget sjældent, at man

stiller selvsagt nogle store krav til

urenset ud i floden: 15% udledes

får mulighed for at bygge et så stort

anlægsdesign. Bl.a. er der luftbe-

efter mekanisk rensning, 10 %

renseanlæg på bar mark,” fortæller

handling på alle afkast fra tanke i

renses biologisk og bare 24 %

CSEPEL-projektets danske projekt-

det gigantiske anlæg. Og så bliver

udledes efter fuld rensning incl.

direktør Bent Holm Nielsen, der er

hele anlægget overdækket – dels

næringsstoffjernelse. 51 % af

udstationeret fra Krüger A/S og har

p.g.a. styring af lugt, men også fordi

byens spildevand udledes urenset

været med fra projektets start. Bent

området er meget synligt fra nogle

direkte i Donau!

Holm Nielsen spillede også en cen-

af de centrale højdedrag rundt om

tral rolle med udviklingen af design

Budapest. Med overdækningen bli-

og tilbudsgivning på projektet.

ver anlægget passet ind i landska-

Byen Budapest satte allerede i

af det klassiske Centraleuropa og

1974 gang i forundersøgelserne til

maleriske sejlture på én af Europas

at gøre noget ved problemet, og i

bet. Her bygger vi videre på gode

vigtigste floder. Og Budapest er en

de efterfølgende år blev der gen-

franske erfaringer med at lukke

spændende og flot by, der kan

nemført mange analyser og forun-

matche andre europæiske storbyer,

dersøgelser. Først i 2002 blev pro-

når det handler om kultur, historie

jekterne mere konkrete med dan-

og faciliteter. Vandet er et vigtigt

nelsen af det 100 % kommunalt

element i byen – på godt og ondt

ejede selskab “ENVIRODUNA”. Med

– de mange kurbade i byen bygger

EU-medlemskabet i 2004 blev

Indbyggertal:

på en århundred gammel tradition

Ungarn og Budapest omfattet af

Kloakker:

ge forskellige organisationer og virk-

og de mange naturlige varme kil-

bestemmelserne i Byspildevandsdi-

85 % fælleskloakeret,

somheder. Intet nationalt selskab

der. Men floden har også gennem

rektivet – det oprindelige direktiv er

15 % separatkloakeret

ville, med de valgte teknologier,

de sidste år været årsag til kraftige

fra 1991. Endelig i 2005 kunne

oversvømmelser, forårsaget af

”Enviroduna” på byen Budapests

gigantiske regnskyl. Og så har stan-

vegne udbyde det planlagte projekt

renseanlæg”.

Om Budapest og spildevandet Budapest areal : 525 m2 1,83 mill

Kloakering: 100 % i centrale områder, mindre i forstæder

”Det anlæg vi bygger her på CSEPEL stiller i øvrigt så store tekniske krav og er så avanceret, at det er en forudsætning at vi kan trække på viden og kompetencer fra man-

kunne løfte denne opgave alene,” fortæller Holm Nielsen. Pointen understreges af, at anlægget vrimler

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 73

CSEPEL-projektets danske projektdirektør Bent Holm Nielsen.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

med ingeniører og håndværkere fra

central og østeuropæiske EU-lande.

Miljørigtig slambehandling

hele Europa.

EU-støtten udgør 65 % af den

CSEPEL-anlægget indeholder en

samlede omkostning på ca. 3,5

række meget avancerede elemen-

Arkæologiske udfordringer

mia. danske kroner, men den

ter.”Den stærke internationale pro-

Bygningen af anlægget giver visse

Ungarske stat giver 20 % og byen

jektgruppe som står bag dette

Spildevandsbehandling og udbygning af kloaksystemet

Finansiering af spildevandsplan

ikke planlagte udfordringer, der

Budapest giver 15 %. Den lokale

anlæg har betydet, at vi har fået

koster tid. ”Der har været handel

finansiering består af lån,” fortæller

skruet en meget energioptimeret

Projektbevilling godkendt i EU i

slambehandling sammen. Den byg-

2004

på Donau i 5000 år og Csepel har

Bent Holm Nielsen.

været en vigtig handels- og bop-

ger på dansk udviklede elementer

Projektafslutning december 2010

lads. Det betyder, at der skal gen-

EU-standard i 2014

fra Krüger A/S. Metoden indebærer,

nemføres store arkælogiske under-

Og med den store EU-finansiering

at slammet varmes op ved hjælp af

Projektsum 3,5 mia dkr.

søgelser og at der faktisk er gjort

følger også de gældende EU-krav til

spildvarme fra den energi der pro-

EU 65 %, Ungarske stat 20 %,

store fund fra bronzealderen,

det afledte spildevand til Donau.

duceres i anlægget. Den energi der

Budapest By 15 %.

romertiden og der er fundet spor

Anlægget tages i brug i 2010 og

produceres i anlægget bidrager også

af den varehandel som har været

kravene skal overholdes fra dette

væsentligt til driften i øvrigt.

central på Donau igennem tusind-

tidspunkt.

vis af år,” fortæller Holm Nielsen,

I dag ledes spildevand fra de

Slammet pasteuriseres og udrådnes termofilt - som det hed-

der igennem mange år har arbejdet

centrale dele af Budapest spilde-

der i fagsproget – det giver mere

med spildevandsprojekter i udlan-

vand urenset ud via 16 forskellige

biogas og en bedre slamnedbryd-

det, bl.a. USA og Mellemøsten.

udledninger. Kloaksystemet er fæl-

ning. Slambehandlingen minimerer

Om konsortiet, der bygger Csepel renseanlæg

leskloakeret og byen har 1,8 mill.

miljøbelastningen meget væsent-

Konsortiet består af OTV Fran-

Stor EU-finanisering

indbyggere. Den samledes udled-

ligt. Vi er overbeviste om, at det er

ce S.A., Degrémont og to loka-

EU-finansieringen spiller en stor og

ningsmængde i tørvejrsdøgn er

et fremtidssikkert anlæg” fortæller

le ungarske selskaber Hídépíto

afgørende rolle for CSEPEL-projek-

omkring 630.000 m3 i døgnet. Når

Bent Holm Nielsen.

og Alterra. Krüger A/S leverer

tet. ”I 2004 besluttede EU at støtte

anlægget er taget i drift, så overdra-

slamteknologi og know-how til

byggeriet af CSEPEL-anlægget med

ges driftsansvaret til et særligt drifts-

Konsortiet.

midler fra den såkaldte Cohesion

selskab, der har ansvaret for

Fund (Samhørighedsfonden, Red),

anlægget i en årrække. Finansierin-

der bl.a. støtter investeringer i miljø-

gen af driftsselskabet er også en

beskyttelse og infrastruktur i de nye

del af den samlede finansiering.

Meres end 50 % af Budapests spildevand udledes i dag urenset i Donau.

Byggeriet af Budapests store rensningslæg på CSEPEL er i fuld gang og skal afsluttes i 2010.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 75

TEKNIK & MILJØ I NYT POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Flere krydstogtskibe end nogensinde før

Kan butikker være kunst? Det mener Teknisk Forvaltning i Vejle Kommune: Fem butikker får besøg af en scenograf med lommen fuld af LED (diode) lys og kreative ideer - og dermed kommer butikkerne til at indgå i Lysende Vejle, der fra 9. oktober og den følgende uge sætter fokus på lyset i byens rum. ”I de sidst ti år har vi meget målrettet arbejdet på at få en charmerende bykerne med et pulserende byliv fyldt med spændende oplevelser, moderne byfunktioner, flot arkitektur, vandmiljøer, smukke gader og pladser, et alsidigt kultur- og fritidsliv og et dynamisk handelsmiljø,” fortæller teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen. Det var derfor naturligt ved denne anden udgave af Lysende Vejle ikke ”kun” at lægge lys på pladser, træer og bygninger, men også at inddrage en håndfuld butikker. Opgaven gik til scenografen Karen Noeberg fra Vejle, og hun er i færd med ved hjælp af LEDlys og enkel scenografi at skabe nogle spændende blikfang i gågadens butikker. Det har åbnet for helt nye muligheder at bruge lyset

Krydstogtsæsonen er slut, og det har været endnu en rekordsæson

på i en butik, fordi LED-lys er relativ små lyskilder, som derfor ikke

for København. 306 skibe med over 560.000 krydstogtgæster

kræver så megen plads:

ombord har besøgt København i 2008. Dermed er København den

”De muligheder, der ligger i at arbejde med LED, er ganske

mest besøgte krydstogtby i Østersøregionen, men rekorden bliver

enkelt en gave: Nu er det muligt at bruge teaterlysets virkemidler

slået allerede næste år, hvor 332 skibe har meldt deres ankomst.

uden at være belastet af sart, stort og dyrt grej, der som bivirkning

Det største krydstogtmål i verden er Caribien – skarpt forfulgt af Middelhavet. Nyt er, at Østersøregionen er blevet større end Alaska og i dag er det 3. største krydstogtmål i verden. Det store antal krydstogt-

giver en masse varme, som igen giver begrænsninger i form af højt energiforbrug og brandfare,” siger Karen Noeberg. Kilde: Philips

gæster i København betyder masser af penge i kassen for byen. På årsbasis anslås det, at passagererne omsætter for 570 mio. kr. i København, og hertil kommer en omsætning for skibene til proviantering, vandindkøb, reparationer og havnepenge, der løber op i yderligere 3-400 mio. kr. ”Vi er meget glade for udviklingen og byder skibene velkommen til København. Vi er også klar til at udvide kapaciteten, så der er plads til endnu flere skibe i fremtiden”, siger havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus Madsen. Krydstogtsæsonen løber nu fra april til september, men alt tyder på,

HedeDanmark styrker anlægsgartnerforretningen Med to nye driftschefer samt overtagelsen af Damkjær Anlægsgartnerfirma og AG gruppen styrker HedeDanmark anlægsgartnerforretningen såvel ledelses- som forretningsmæssigt. Udvidelsen sker i naturlig forlængelse af to et halvt år med tilpasning og konsolidering af anlægsgartnerforretningen. Udvidelsen styrker i første omgang Fyn, Sønderjylland og Østjylland,

at sæsonen snart udvides for i første omgang at kunne tiltrække

samtidig med at der tilføres kompetencer inden for etablering af

jule-krydstogterne.

skræddersyede legepladser. Nicolai Hausmann udnævnes til driftschef for Fyn, mens Søren Damkjær tiltræder som driftschef for Esbjerg og

”Det er lykkedes at udvide sæsonen, så skibene kommer tidligere og slutter senere. I år forventes tre skibe at besøge Langelinie i decem-

Sønderjylland. AG Gruppen projektudvikler, designer og anlægger legepladser i

ber og medbringe omkring 8-10.000 shoppinglystne turister til

totalentreprise for kommuner og institutioner. Damkjær Anlægsgartner-

byens store udbud af julevarer og de fornemt julepyntede gader.

firma er en større lokal anlægsgartnerforretning, der har betjent kunder

Julekrydstogter ser nu ud til at være en ny og voksende trend i

i det østjyske med en todelt strategi inden for både pleje/vedligehold

København,” siger Per Schmidt, krydstogtchef hos Copenhagen

og anlæg. Medarbejderne og aktiviteterne fra Damkjær Anlægsgartner-

Malmö Port.

firma vil fremover være en integreret del af HedeDanmarks driftscenter

Kilde: By & Havn

i Vejle.

Kilde: HedeDanmark

TEKNIK & MILJØ TEKNIK I POLITIK & MILJØ OG LEDELSE I NYT 77

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

VandTek09 – nyt fælles fyrtårn for vand og afløb gennem et tæt samarbejde med branchens førende organisationer

Schultz Information bag hjemmesiden for FN’s Klimakonference 2009

og leverandører samt MCH Messecenter Herning. Det nye samlede

Schultz Information har vundet kontrakten om at være indholdsre-

fyrtårn hedder VandTek09 og finder sted 11.-14. november 2009.

daktion for Danmarks værtsskabsside til FN’s Klimakonference 2009,

Et helt nyt arrangement inden for vand og afløb er kommet i stand

”VandTek09 er kommet i stand ud fra et fælles ønske i branchen om et stærkt og målrettet arrangement for vand og afløb. Arrangementet er desuden super aktuelt, da det finder sted lige op til FN's

COP15. Indholdsredaktionen skal skrive nyheder om den globale klimadebat og skabe debat på hjemmesiden. Til Danmarks hjemmeside for FN’s klimakonference 2009 er der

Klimatopmøde 2009 i København. Dertil kommer, at forsyningssel-

sammensat en redaktion bestående af erfarne webredaktører fra

skaberne snart skal være selvstændige, og kommunerne står over for

Schultz Information, redaktionschef Nanet Poulsen (pt. redaktions-

enorme renoveringsopgaver. Det giver vores branche store udfordrin-

chef på National Geographic Nordic) og ABJ Kommunikation. ABJ

ger, både hvad angår produkter men i særdeleshed også politik og

Kommunikation består af de tre freelancejournalister Morten Ander-

lovgivning. Derfor har vi brug for et stærkt fællesarrangement med

sen, Marianne Bom og Rie Jerichow, der alle har mange års erfaring

højt fagligt indhold målrettet vores fagområde,” siger seniorkonsulent

med nyhedsformidling og formidling af komplicerede emner.

Niels Winther, Danfoss. Der er lagt op til fire fokusområder på VandTek09: Udstilling, Kon-

”Vi har sammensat en indholdsredaktion, hvis faglige kompetencer er skræddersyet til opgaven. Vi glæder os til at arbejde tæt sam-

ferencer, Oplevelser & Netværk samt Nyheder & Inspiration. Flere til-

men med Udenrigsministeriet om at sikre kommunikation af høj kva-

tag er allerede lagt i støbeskeen, blandt andet Forskerforum, Guru

litet i forbindelse med FN’s klimakonference 2009”, siger Eskil Thyge-

Lounge, rådgivning, events, konferencer og nyhedsforum, hvor der

sen, salg- og marketingdirektør i Schultz.

bliver rig mulighed for at se de seneste tendenser og hente inspiration med hjem. VandTek09 samler samtidig branchens nuværende små arrangementer i et fælles forum. Et af arrangementerne, der flyttes til Vand-

Hjemmesiden findes nu i en midlertidig udgave og kan ses på www.cop15.dk. En ny udgave af hjemmesiden med bidrag fra Schultz Information og ABJ Kommunikation bliver tilgængelig i det nye år. Kilde: Schultz Information

Tek09, er "Nordisk Spildevands Konference". ”Vi ser en klar fordel i at afholde vores konference på VandTek09. På den måde slår vi to fluer med et smæk – gæsterne får mulighed for at deltage i konferencen og kan i samme forbindelse opleve de seneste fagnyheder på messeområdet. Desuden er det en enestående mulighed for at opbygge et netværk i hele branchen, dele viden og danne samarbejdsmuligheder med henblik på de mange store udfordringer branchen står overfor,” fortæller funktionschef Kristian Friis, DANVA, der står bag "Nordisk Spildevands Konference" i samarbejde med Spildevandteknisk Forening. Kilde: MCH

Dansk arkitekt vinder prestigefyldt pris På den 5. Europæiske Biennale for Landskabsarkitektur i Barcelona modtog arkitekt Kristine Jensen biennalens store pris, Rosa Barba European Landscape Price, for sit arbejde med gårdprojektet Nicolai i Kolding. Det er første gang en dansk deltager hjemtager Rosa Barba Prisen. Kristine Jensen var inviteret til Barcelona for selv at forsvare projektet på biennalens symposium overfor 10 andre europæiske finalister, 350 biennaledeltagere og den internationale dommerkomite. ”Det var en fantastisk oplevelse, og vi er smadderstolte over anerkendelsen, ikke mindst fordi man i Barcelona forstår, at der ligger en vaskeægte arkitektonisk indsats bag udviklingen af et byrum. Det er den arkitektoniske ide og indsats, vi blev bedt om at komme og fortælle om, og det var det vi vandt på,” siger Kristine Jensen. Gårdprojekt Nicolai er et nyrenoveret byrum i Kolding i tilknytning til Nicolai Kulturhuse. Gården var tidligere trist og nedslidt, men med et utraditionelt materialevalg og høj grad af genbrug er det lykkes at vende situationen og skabe et aktivt byrum med byhave, tilskuerfaciliteter, lege- og dansepladser side om side med cafeterrasser.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nye medlemmer Chef

Johan Ib Hansen

Kalundborg Kommune

Teknik- og miljøchef

Martin Petersen

Glostrup Kommune

Sekretariatschef

Finn Dissing

Skive Kommune

Direktør

Søren Krøigaard

Ballerup Kommune

Vej & parkchef

Peter Raben Nebeling Esbjerg Kommune

Direktør

Ulla Gramstrup

KTCs bestyrelse 3 af foreningens kredse skulle på deres respektive generalforsamlinger vælge medlemmer til KTCs bestyrelse. Alle, der var på valg, blev genvalgt, således at bestyrelse fortsat består af: Formand Mikael Jentsch

Greve Kommune

Fra KTC Hovedstaden, Anders Thanning og Trine Holmberg (genvalgt) Fra KTC Sjælland,

Høringer

•

I perioden 1. september – 30. september 2008 har faggrupperne

Jesper Brandt (genvalgt)

Personer til Vejportalens Styre-

Fra KTC Syddanmark,

gruppe •

Kjeld Bussborg Johansen

Økonomisk høring af ændring af lov om trafikselskaber

Fra KTC Midtjylland,

•

Vejnet til modulvogntog

Søren Peter Sørensen

•

Forslag til velkomsttavle

Fra KTC Nordjylland,

afgivet svar i følgende høringssager:

Christian Bjerg, (Genvalg)

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus VOC-bekendtgørelsen ...............................................................................................21. okt. Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................21.-22. okt. Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger ...........................22. okt. Kemi og procesberegninger ............................................................................23.-24. okt. Håndtering af forurenet jord .........................................................................23.-24. okt. Hedepleje......................................................................................................................27. okt. Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus..................................27.-28. okt. Ekspropriation til byudvikling................................................................................28. okt. WinSpv brugerkursus - data om renseanlæg i Miljøportalen......................30. okt. Åmandstræf 2008......................................................................................................30. okt. VVM - industri og anlægsprojekter........................................................................3. nov. Procesteknik 2 .........................................................................................................3.-5. nov. Landbrug - værktøjer til administrative medarbejdere..............................6.-7. nov. Udledningstilladelser, renseanlæg og regnbet. udledninger ................10.-11. nov. Temadag om Strandsikkerhed................................................................................11. nov. Forvaltningsret ...........................................................................................................12. nov. Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................12.-13. nov. Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ...................................................................13. nov. Drift af pumpestationer 2 ..............................................................................13.-14. nov. Analyse af spildevand ......................................................................................17.-19. nov. Administration af lokalplaner ...............................................................................17. nov. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - erfarne sagsbehandlere ................19.-20. nov.

Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig.

Sekretariatet Ny sekretariatsleder tiltræder den 1. november 2008, se præsentationen af Ane Marie Clausen andet sted i bladet. Mange KTC-medlemmer kender Berit K. Larsen som har været sekretær i KTC igennem 12 år og bl.a. har serviceret medlemmer, bladabonnenter og associerede foreninger. Berit har valgt at søge nye udfordringer fra d. 1. oktober 2008. Foreningen – bestyrelse og kollegaer - takker Berit for en god og lang indsats i sekretariatet og ønsker held og lykke med det nye arbejde.

I stedet er Birthe Schwartz blevet ansat som ny sekretær pr. den Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

17. september 08.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

ARBEJDSMILJØ

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Leverandør til teknisk forvaltning

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. C. G. Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup. Tlf. 43 44 68 00 Rokhøj 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.cgjensen.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Leverandør til teknisk forvaltning FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

NATUR- OG VANDMILJØ

LUGTMÅLINGER

KOMPOSTERING

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

VANDFORSYNING Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I POLITIK OG LEDELSE

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 8921 2113

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, VejlsĂ¸vej 51, 8600 Silkeborg Âˇ Tlf. 89 21 21 13 Âˇ Telefax 89 21 21 14 Âˇ E-mail: ktc@ktc.dk

UllerĂ¸dbyen, HillerĂ¸d

BellahĂ¸j IdrĂŚtsskole, KĂ¸benhavn

Frederiksberg Ă&#x2020;ldre KirkegĂĽrd

Torve & Veje SkolegĂĽrde & SportsanlĂŚg BoligomrĂĽder Firmadomiciler & Slotsparker

GĂĽrdrenovering, Amager

drĂ¸mmefabrikken.dk

Vores ďŹ&#x201A;ere end100 medarbejdere er klar til at rykke ud pĂĽ hele SjĂŚlland, Lolland og Falster og lĂ¸se enhver opgave inden for: AnlĂŚg af udemiljĂ¸er i totalentreprise

Pleje og vedligeholdelse af udemiljĂ¸er

UĂ&#x160;*Ă&#x20AC;Â&#x153;Â?iÂ&#x17D;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x20AC;F`}Â&#x2C6;Ă&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} UĂ&#x160; Â&#x153;Ă&#x20AC;`Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;LiĂ&#x152;Â&#x153;Â&#x2DC; UĂ&#x160; Ă&#x2022;Ă&#x152;Â°Ă&#x160;Â&#x17D;Â?Â&#x153;>Â&#x17D;Â&#x201C;iĂ&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;

UĂ&#x160; Ă&#x20AC;CĂ&#x192;ÂŤÂ?iÂ?i UĂ&#x160; iÂŤÂ?>Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x192;ÂŤÂ?iÂ?i UĂ&#x160; Â?>Ă&#x152;vÂŠĂ&#x20AC;iLiÂ&#x17D;CÂ&#x201C;ÂŤiÂ?Ă&#x192;i

Gamle strĂŚder i Nakskov

OK grĂ¸n anlĂŚg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk Frugthave i Bernstorff Slotshave, Gentofte