Teknik & Miljø - januar 2007 by Teknik & Miljø - KTC

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

JANUAR 2007 • NR. 1

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Embedsmand og politiker: Et ægteskabslignende forhold!

Havnekonference 2007 Fed ferie eller saglig studietur?

ENVINA:

Barcelona –

Ny medarbejderforening

KTC studieture

Byggeriets udvikling – eller afvikling ?

Tungmetaller og regnvand

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

NOGLE SER TOMME PLADSER ...

... vi ser plads til udvikling Regioner og kommuner har overtaget en

assistance til at få bund i bunkerne og

række fagområder fra amterne. Hvis I

lukke ordentligt ned. Nu er vi klar til at

mangler ekstra hænder til de nye opga-

hjælpe jer med overtagelsen og den vide-

ver, er Carl Bro klar til at træde til med

re udvikling af de opgaver, I har overtaget

erfarne medarbejdere.

fra amterne

Tidspres og mangel på medarbejdere

Ring til os, hvis I vil vide mere om, hvordan

betød, at ﬂere amter i 2006 brugte vores

vi kan aﬂaste jer.

3186 CB TEKMIL_Udvikling.indd 1

MEDARBEJDERE

NATUR- OG MILJØINDSATS

FORSYNINGSVIRKSOMHED

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

WEB, GIS OG IT-LØSNINGER

UDVIKLING OG PLANLÆGNING

Carl Bro · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.com

CARL BRO OG KOMMUNERNE Carl Bro har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

04/01/07 14:37:50

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Fed ferie eller saglig studietur? DR satte i efteråret fokus på politikeres og embedsmænds deltagelse i studieture og TV2 har bedt om aktindsigt i kommunernes rejseaktivitet. Det hænger i luften, at turene over en kam i virkeligheden mere har karakter af fornøjelse og ferie og at private leverandører med studieture som smørelse forsøger at opnå kommunal velvilje. Men kan der opstilles faste retningslinjer, så man er sikker på, at kommunale politikere og embedsmænds udenlandsrejser altid har et sagligt formål? Vi prøver at indkredse spørgsmålet. Læs bl.a. om Ombudsmandens holdning til udfordringen og hold selv tungen lige i munden næste gang du skal på tur! Læs side 36

Havnekonference 2007

Nye roller i ægteskabet!

Vel har dette blad nedtonet efternavnet – havne-

Der findes forskellige bud på kodeks med anbefalinger

ingeniøren, men det ændrer ikke ved at havne-

for god offentlig ledelse. De udgør tilsammen et priorite-

nes betydning er stor i en kommunal teknik- og

ret billede af, hvad de administrative chefer skal leve op

miljøsammenhæng. Danske Havne inviterer til

til for at udøve god ledelse. For politikere findes der ikke

havnekonference med titlen ”Havnen - forret-

på samme måde en kodeks for god politisk ledelse,

ning, liv og bæredygtighed” i dagene tirsdag den

men nu kan du få et bud! Forfatterne til bogen ”Politi-

27. og onsdag den 28. februar 2007 i Frederiks-

kere og embedsmænd - samspil om ledelse i den

havn. Vi bringer en række artikler om havnenes

offentlige sektor” Erik Lindegaard og Max Rasmussen, skriver nemlig i dette og et efterfølgende

udfordringer – sådan som de ser ud fra Danske

nummer af bladet en artikel hver med afsæt i bogen. Læs også en samtale med 4 kommunalpo-

Havnes synsvinkel. Der er sikkert andre holdnin-

litikere om deres forventninger om fokuspunkter i rollefordelingen mellem forvaltninger og politi-

ger og så er der inviteret til debat! Vi ønsker god

kere.

konference!

Læs fra side 47

Læs fra side 18

Kommuneplan og ejerskab Hvis Kommuneplanen skal blive en succes er det nødvendigt at se den i det rette samspil og ikke som en konkurrent til de øvrige planer i den kommunale organisation. Og ejerskabet det skal være hos politikerne. Udgangspunktet er, at kommunerne i løbet af ganske kort tid skal lave kommuneplanstrategi og siden hen nye kommuneplaner. Læs et bud hvordan processen gribes an. Læs side 26

Byggeriets udvikling eller… ! Byggeriets udvikling har været på dagsordenen i snart mange år, og der har været gennemført et utal af analyser, udredninger og

Ny medarbejderforening stiftet! FMK og MINA medarbejderforeningerne for miljømedarbejderne i amter og kommuner har nedlagt sig selv og stiftet en ny fælles forening ENVINA. Målgruppen er medarbejdere på plan-, natur- og mil-

udviklingsprojekter i hele perioden. Men er der egentlig sket særligt meget? – og er der sket noget, som ikke ville være sket alligevel? Lige nu er mantraet Lean Construction, og det er nok også rigtigt på langt sigt, men hvor mange i branchen tror mon på det her og nu? Henrik Kærgaard ligger op til debat !

jøområdet i det offentlige. Foreningen kan potentielt få 2500 medlemmer og ambitionerne er høje. Læs side 24

Læs side 74

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JANUAR 2007 • NR. 1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Embedsmand og politiker: Et ægteskabslignende forhold!

Havnekonference 2007 Fed ferie eller saglig studietur?

ENVINA:

Ny medarbejderforening

Barcelona – KTC studieture

Byggeriets udvikling – eller afvikling ?

Tungmetaller og regnvand

KOMUNAL TEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk

Nyt navn – ny stil Værsgo! Så sidder du med det første nummer af ”Teknik & Miljø” i hånden. Kommunalreformen var den oplagte lejlighed til at modernisere Stads- og havneingeniørens udseende og indhold.

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard, Teknik & Miljø Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre

For 10 år side spåede mange, at de trykte medier

Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

af online-medier og internettet. Men forudsigelser-

Oplag: Kontrolleret af

og fagblade ville dø en stille død og blive erstattet ne holdt ikke stik. Aldrig nogensinde har udbuddet af magasiner været større og oplagstal og læserskare vokser. Magien ved at sidde med et godt blad i hånden er ikke forsvundet. Men det betyder også,

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

at kampen om læsernes tid intensiveres. Vores mål er selvfølgelig at fange din opmærksom – og derfor

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

er vores ambition at have et blad fyldt med aktuel-

Fokus på indholdet! Som baggrund for relanceringen af bladet har vi gennemført en række interviews og analyser for at få præciseret læsernes ønsker til et fremtidigt blad. Konklusionen er, at der skal mere fokus på ledelse og politik, som i den rette balance med teknik- og miljøfagligheden skal tegne bladets profil. Vi har sat processen i gang, men en væsentlig del af bladets indhold skal fortsat bestå af artikler og indlæg fra aktører i sektoren – ledere og medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Vi ser frem til i dialog med vores artikelforfattere – og læsere -at videreudvikle bladets indhold, så budskaberne trænger endnu bedre igennem og skaber debat og inspiration i sektoren. Tilhørsforholdet til KTC skal også i det kommende år understreges i tæt samarbejde med foreningens nye faggrupper og kredse, ligesom integrationen af bladets webside med KTC Portalen skal konkretiseres og give bedre webfaciliteter for bladets læsere og samarbejdspartnere.

le og væsentlige historier, der kan give dig overblik og baggrundsorientering på teknik- og miljøområdet. Døm selv om vi er på rette spor…

God læselyst !

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET GODT BYGGERI Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold

18 I Ny rollefordeling

54 I Modulvogntog i Danmark

Nye og større kommuner ændrer rollefordelingen mellem embedsfolk og politikere.

20 I Et ægteskabslignende forhold!

Danske Havne støtter forsøgsordningen med modulvogntog – lastbiler op til 25 meters længde.

56 I Havne som transportcentre

Ny bog om ledelse i den offentlige sektor med fokus på forholdet mellem politikere og embedsmænd.

24 I Ny medarbejderforening stiftet Ny forening for plan-, natur- og miljømedarbejdere har set dagens lys. Læs interview med formanden.

26 I Kommuneplan og ejerskab

Grenå, Esbjerg og København-Malmø – 3 eksempler på havne som spiller en rolle som transportcenter.

Diverse 58 I En ny slags partnerskab Nye forsøg med støjpartnerskaber giver mulighed for at finansiere bekæmpelse af støj.

Kommuneplanen bliver et centralt dokument i kommunerne og ejerskabet skal være hos politikerne!

28 I Planstrategien er redskabet Byroller bliver afgørende, når en sammenlagt kommune skal prioritere forholdet mellem flere tidligere kommunecentre.

61 I Partnering i praksis Vejdirektoratet har lavet en partneringaftale om renholdelse og vedligeholdelse af arealer.

64 I Tungmetaller og regnvand Regnvand og vand fra befæstede arealer indeholder tungmetaller. Hvilke krav kan vi vente fremover ?

30 I Light Visions – lys over Frederikshavn Frederikshavn satte i en række lysdesignere stævne i byen. Ambitionen er at blive lysby nr. 1.

69 I Den Gyldne Løve til Danmark Et dansk hold har vundet den prestigefyldte arkitekturpris på arkitekturbiennalen i Venedig.

32 I Vejsektoren – videndeling og efteruddannelse Vejsektorens Efteruddannelse har undersøgt vejsektorens ønsker til efteruddannelse.

72 I Godt samarbejde gavner fjernvarmekunder Københavns Energi har indgået en partnering lignende aftale der giver bonus for fjervarmekunderne.

Studieture 36 I Fed ferie – eller saglig studietur? Kan der opstilles faste retningslinier, når politikere og embedsfolk skal på studietur. Vi gør status.

39 I Barcelona - KTC studieture 2006 65 politikere og embedsfolk var på studietur med KTC til Barcelona. Indstik med billeder og artikler.

74 I Byggeriets udvikling – eller byggeriets afvikling? Man taler meget om byggeriets udvikling, men der sker ikke rigtigt noget i praksis derude. Debat..

77 I Nyt fra KTC

Havnekonference 2007 47 I Havne og fremtidens transport De danske havne er parat til at byde ind som central aktør i fremtidens infrastruktur.

48 I Det går rigtigt godt i havnen Stigende godsmængder og stigende passagertal - havnene blomstrer og har plads til mere.

50 I Giv havnen en god miljølovgivning Vandrammedirektiv og sedimenthåndtering – miljølovene har også betydning for havnene.

52 I Havne køber lovligt træ Tropisk træ benyttes i havnebyggeri – men udbuddet af bæredygtig træ er ifølge Danske Havne ikke stor nok.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

Den tekniske chef

7. - 9. marts 2007

Program

•

Sidste nyt fra KL Kontorchef Eske Groes

Onsdag den 07.03

•

Når nu forandringerne er kommet for at blive – skulle vi så ikke hilse dem velkommen og få det bedste ud dem?

•

Ledelse og kommunikation med humor som forløser Chefkonsulent og ekstern lektor Per Ryt-Hansen Humor Ressource

•

Det er Mit ansvar, at det er sjovt og udviklende at arbejde i vores kommune.

Fredag den 09.03 •

- Forvaltning - Styring - Erfaringer fra Sverige

Eftermiddagens forløb ledes af Tankegang A/S •

Aftenprogram

•

Mit ansvar… Administrerende direktør Alfred Josefsen, Irma A/S, forfatter til bogen "Kære Irma - it's all about people!"

Torsdag den 08.03 Introduktion til dagen Ved Mikael Jentsch og Søren Peter Sørensen, KTC •

•

Udfordringer på planområdet - Plan 09 Sven Erik Rolandsen, Sekretariatsleder PlanO9 Hans Peter Svendler, Direktør RealDania Kan planlægning reduceres til zoner og afstandsbælter? Dennis Lund, Arkitektfirmaet Møller og Grønborg Paneldebat - Ordstyrer og debattør Ole Stilling, Hillerød

•

IT og GIS Centerchef Jens Ole Back, KL

•

Miljøområdet i 2007 og fremefter Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen

•

Erfaringer med miljøopgaven Teknisk direktør Trine L. Holmberg, Gentofte kommune

•

Naturbeskyttelse i 2007 og fremefter Skov og Naturstyrelsen Direktør Tommy Mostrup, Miljøcenter Århus

•

Når effektivitet og kvalitet er svaret … Ove Kaj Petersen, Professor og Centerleder ved Copenhagen Business School

Kommunal ejendomskapital

Venskabsbyer – hvad nu? - Internationale relationer i den nye storkommune – hvad har vi gjort?

•

Metropoler og deres betydning - Hvordan skaber man liv og oplevelser i en storby? - Hvad vil de store metropoler komme til at betyde for egne og lande omkring dem?

Om konferencen - Tilmelding Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune og teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune. Konferencen arrangeres af KTC og COK – Den Kommunale Højskole. Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Havnekonference 2007

Danske Havne inviterer til havnekonference med titlen ”Havnen - forretning, liv og bæredygtighed” i dagene tirsdag den 27. og onsdag den 28. februar 2007 i Frederikshavn. Konferencen fokuserer bl.a. på havnenes betydning i et regionalt udviklingsperspektiv, havnenes betydning som transportcentre – set i lyset af Infrastrukturkommissionens arbejde og havnenes miljøsituation. Konferencen har også en række temamøder programsat og paneldebat med 5 trafik- og havneordfører fra Folketingets partier. I sammenhæng med konferencen afholdes generalforsamling i Danske Havne. Se konferenceprogrammet på www.danskehavne.dk og læs en række artikler om havnenes udfordringer i dette blad.

Drikkevand skal ikke renses! Adgang til rent og urenset drikkevand – det skal være en ret for alle

Danmark leder stort forskningsprojekt om byudvikling

danskere. Derfor bør kommunerne ikke rense vandet, mener KL, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening. Hjørring Kommune overvejer at begynde at rense drikkevandet, fordi det vil være for dyrt at bore efter nyt vand. Men kommunerne bør så vidt muligt holde sig fra at rense drikkevandet, mener formanden for KL’s tek-

Skov & Landskab ved Københavns Universitet har sammen med

nik- og miljøudvalg Bjørn Dahl (V), ifølge Danske Kommuner.

31 partnere fra 15 lande modtaget 7 millioner euro til et stort nyt

- Jeg mener, vi på dette område må holde fanen højt i Dan

forskningsprojekt om byudvikling i randområder af byer. Et projekt,

mark, som er et af de få lande i verden, hvor man bare kan åbne

der har stor betydning for mulighederne for at opnå en balanceret

hanen og få rent vand uden bismag. Kun i enkelte akutte situationer

udvikling af Europas byregioner, hvor der både tages hensyn til

kan det være i orden at rense, siger han til Ritzau.

miljøet og byernes udviklingsmuligheder.

DANVA, der repræsenterer landets ca. 160 største vandværker har

Det peri-urbane område, på dansk: byranden, er det sted, hvor presset fra byudviklingen er størst. Udviklingen i byranden har

den samme holdning. Vores grundholdning er, at vi skal beskytte drikkevandet så godt

stor betydning for mulighederne for at opnå en bæredygtig byud-

mod fremmede stoffer, at det ikke skal renses, siger DANVA's direk-

vikling, et bæredygtigt landbrug og ikke mindst et bæredygtigt

tør, Carl-Emil Larsen.

samspil mellem by, land og naturområder. Når et område først er

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at man også skal tænke

blevet til by, er det stort set for altid.

på naturen, og foreningen vil være opmærksom på, hvad der sker i

Derfor er det vigtigt, at vi gennem projektet medvirker til at for-

kommunerne.

bedre beslutningsgrundlaget for udviklingen af Europas byregio-

Det er et skråplan og en forkert vej at gå. Rensning af det forurenede

ner, fortæller projektleder og vicedirektør Kjell Nilsson fra Center

vand sikrer jo kun rent vand til forbrugerne. Naturen får ingen glæde

for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab).

af det, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kilde: Pressemeddelelse fra Skov og Landskab

Kilde: Danske Kommuner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Salg forhøjer vandprisen! Erfaringer fra udlandet viser, at salg af offentlige spildevandsanlæg fører til forhøjede

drøftet, om kommunerne skal have

forbrugerne meromkostningerne til

lov til sælge kloakforsyningerne til

afbetaling af egne renter og afdrag.

en ekstern investor, f.eks. en kom-

En detaljeret gennemgang af de

mune eller en privat virksomhed.

udgifter, der ifølge loven kan pålig-

Som et led i denne diskussion har

nes forbrugere, peger dog på, at

vandpriser, det

man også diskuteret, hvem der så

det ikke er lovligt at pådrage forbru-

skriver DANVA i

må råde over provenuet: Er det

gerne afdrag og forrentning af lån til

en pressemed-

kommunen og "Kommunekassen",

køb af kloakforsyninger. Derfor må

delelse og

eller er det forbrugerne og "Kloak-

det eksisterende retsgrundlag for-

påpeger, at

kassen"? Kommunerne er ikke i

udsætte, at såfremt kommunen

det med det

tvivl: Provenuet og dermed værdier-

vælger at sælge en forsyning, og

gældende rets-

ne til spildevandsanlæggene til-

det er "Kommunekassen", der

grundlag i Dan-

hører "Kommunekassen"! Loven er

hjemtager salgsprovenuet, skal det

mark ikke kan

derimod langt mere uklar. En gen-

også være "Kommunekassen", der

være kunderne,

nemgang af retsgrundlaget i forbin-

skal betale afdrag og forrentning af

delse med serviceeftersynet af

den nye ejers investering. Forbru-

vandsektoren peger faktisk på, at

gerne bør i henhold til gældende

det tværtimod er forbrugerne, der

lovgivning til gengæld holdes ska-

ejer værdierne.

defri af de forhøjede vandpriser.

men derimod kommunerne, der skal betale for stigningerne i vandprisen, såfremt den stiger ved

Hvis en kommune sælger en

salg. DANVA skriver herefter:

kloakforsyning, viser erfaringerne fra

I nogle år har politikerne nu

udlandet, at den nye ejer pålægger

10 TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I POLITIK OG LEDELSE

Deadline Fra ĂĽrsskiftet er der sket store forandringer i landets kommuner

Husk kontaktoplysninger til KTC

Det er det ogsĂĽ for KTC. Alle vore registre over medlemmer og oplysninger er nu ikke mere helt aÂ´jour og vi sĂ¸ger hjĂŚlp til igen at fĂĽ opdateret vores medlemskartotek. Har du fĂĽet nye â&#x20AC;?dataâ&#x20AC;?, f.eks. adresse, direkte telefonnummer, ny e-mail adresse m.v., sĂĽ send de nye oplysninger til hekp@ktc.dk. KTCs nye medlemsgrundlag kan du se pĂĽ internetadressen: http://www.ktc.dk/main/default.asp?infoId=1544445 Er du eller din kommune berettiget til et eller flere medlemskaber af KTC og er du ikke anfĂ¸rt pĂĽ oversigten pĂĽ adressen, http://www.ktc.dk/main/default.asp?infoId=1547930 sĂĽ indmeld dig allerede nu i Ny KTC og sikre dig at du kommer til at stĂĽr pĂĽ listen over medlemmer, der bliver indkaldt til stiftende Kredsgeneralforsamling. (KTC SjĂŚlland har afholdt stiftende generalforsamling).

Den tekniske chef 2007 Programmet for den ĂĽrlige konference Den Tekniske Chef som afholdes d. 7. til d. 9.marts pĂĽ COK i GrenĂĽ er nu klar. Programmet er tilrettelagt i et samarbejde mellem COK og KTC. Se programmet her i bladet og find yderligere oplysninger pĂĽ www.cok.dk.

++ + + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 6EMMELEV s .YBORG s 'LATVED

+ALUNDBORG s %SBJERG s !ALBORG

2Â&#x2019;DBY

D L O H E T S D E B *ORDENS D N U R G G O D I BUN ANDLING H E B D R JO G O G KARTERIN MARK N A $ LE E H I G JORDRENSNIN

+ + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 q 3/),2%- ! 3 q $ANSK *ORDRENS ! 3 +UMLEHUSVEJ Â&#x152;M 2OSKILDE 4LF

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KL og offentlighedsloven Det er helt urimeligt, at Kommunernes Landsforening (KL) ikke er

Landsbyer og landdistrikter på vej mod fremtiden

omfattet af de samme regler om offentlighed i forvaltningen som de enkelte kommuner. Det mener pressejurist Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, ifølge Fyens Stiftidende - Der er næsten endnu større grund til, at KL skulle være omfattet af offentlighedsloven, end at de enkelte kommuner er det, fordi KL indgår aftaler med regeringen om kommunernes samlede økonomi hvert år, siger Oluf Jørgensen til avisen. Han påpeger, at KL tidligere har givet udtryk for, at foreningen ville følge principperne i offentlighedsloven. - Men det er helt klart, at det gør KL ikke. På den måde unddrager KL sig enhver kontrol, og det er ikke rimeligt, fortsætter Oluf Jørgensen. Kilde: Fyens Stiftidende

SydKort - nyt kommunalt kortsamarbejde 8 Sydjyske kommuner har med

herunder ajourføring af adresser og

Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholm Kommune sætter i

virkning fra 1. januar 2007 indgået

vejmidter. SydKort varetager salg af

samarbejde med Realdania fokus på at undersøge og udvikle alternative

et nyt Kortsamarbejde – SydKort.

kortdata til regionale ledningsejere,

bæredygtige strategier for yderområdernes landdistrikter og landsbyer.

SydKort består i første omgang af

samt kontakten til samarbejdets

Tanken med det nye projekt Landsbyer og Landdistrikter er ikke i første

Sønderborg, Aabenraa, Tønder,

øvrige partnere. Endvidere afholdes

omgang at skabe økonomisk vækst i områderne som helhed, men deri-

Haderslev, Vejen, Vejle, Fredericia

faglige arrangementer for kommu-

mod at fastholde og forbedre de kvaliteter og potentialer, som findes i

og Kolding Kommuner. Andre til-

nernes kortmedarbejdere samt

yderområderne i dag. Særligt vil der blive lagt vægt på de kvaliteter, der

grænsende kommuner er meget

gennemføres projekter og opgaver

opleves som en mangelvare i byområderne, f.eks. natur, god plads samt

velkomne i samarbejdet. SydKort

af tværgående kommunal interesse.

fred og ro. Projektet baserer sig på gennemførelse af en række demon-

afløser de tidligere kortsamarbejder

På samarbejdets stiftende general-

strationsprojekter i partnerskab mellem Realdania og de tre kommuner:

i hhv Sønderjyllands Amt (KIS) og

forsamling den 14. november

Lolland Kommune, Thisted kommune og Bornholm Kommune, samt på

den sydlige del af Vejle Amt

2006 valgtes konstitueret teknisk

tværgående aktiviteter omfattende udredning, analyser og formidling, der

(VAKS), og sikrer fortsat sammen-

direktør Kjell Stockfisch fra Aaben-

skal understøtte demonstrationsprojekterne.

hængende ajourførte tekniske kort,

raa Kommune som formand.

Kilde og flere oplysninger: www.realdania.dk

Tankegang har de klogeste m2 Tankegang a-s i Frederikshavn har vundet

morgenen møder i kommunikationsvirk-

inspirerer til læring, samarbejde og idéud-

Realkredit Danmarks Kloge m2 Pris, der

somhedens lokaler i centrum af Frederiks-

vikling blandt medarbejderne. Prisen er til-

uddeles til virksomheden med de bedste

havn, begynder de dagen med at tage en

delt Tankegang a-s, der har arbejdet med

rammer for kreativitet og idéudvikling. Pri-

trådløs telefon og en kasse, der fungerer

lokalerne på forbilledlig vis. Derfor er vi gla-

sen blev uddelt den 9. januar ved Realkre-

som bærbar skrivebordsskuffe. Bunkerne af

de for at kunne overrække Tankegang en

dit Danmark og Byggesocietetets årlige

papir og mapper, der andre steder tårner

statuette og en check på 100.000 kr.,” siger

Nytårskur i Bella Center.

sig op på skriveborde, er ordnet i fælles

Sven Holm, adm. direktør for Realkredit

kundemapper og arkivskuffer.” Formålet

Danmark.

Ud med faste pladser og ind med det fleksible kontor. Det er opskriften på kreati-

med Kloge m2 Prisen er at hædre de virk-

vitet og frie udfoldelsesmuligheder for

somheder, der investerer i at udvikle

www.tankegang.dk og

medarbejderne i Tankegang a-s. Når de om

arbejdspladsens fysiske rammer, så de

www.rd.dk/klogem2.dk.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Hillerød: Certificering i verdensklasse

Bog om legionella Guldager A/S har udarbejdet en opslagsbog om legionella i brugsvandsinstallationer fra A til Z. Bogen udkommer nærmest samtidigt med

Styr på kvalitet, værdier, miljø, et godt arbejdsmiljø og ledelse i

nedsættelsen af en tværministeriel

verdensklasse. Det har Teknik Entreprise i Hillerød Kommune i

arbejdsgruppe, som skal undersøge,

december fået certifikat på. Over 500.000 globale virksomheder

hvordan de kommunale tilsyns-

er blevet internationalt certificeret. Hillerød Kommune er den

førende sikres bedre oplysning om

første af dem alle, som får kvalitetsstemplet på fire ledelsespara-

legionella. Bogen sendes gratis ud

metre og et ledelsesprogram.

til tekniske forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og boligselskaber over

- ”For Hillerød Kommune handler det om professionel ledelse

hele landet, men kan også rekvireres på www.guldager.com

for borgernes skyld. Vi vil være de bedste til at løse opgaverne. Derfor har vi arbejdet målrettet med at få dette kvalitetsstempel”, fortæller Hillerøds borgmester Nick Hækkerup (S). Teknik Entreprise har ikke bare opnået certificering på fire ledelsesområder. Også afdelingens ledelsesprogram VM-KL er blevet

Ny lærebog i GIS

certificeret af Det Norske Veritas. Programmet blev introduceret

Den første danske lærebog med fokus på GIS og geodata er nu kommet.

allerede i 2004, og den 1. november 2006 blev version 2.0 taget

Bogen beskriver de basale, klassiske begreber og metoder i brugen af GIS

i brug. Det skal bl.a. være med til at skabe og stimulere medan-

og geodata. Den lægger ud med de forskellige datamodeller for GIS,

svar, kompetenceudvikling, arbejdsglæde og kreativitet, skriver

fortsætter med kortprojektioner og koordinatsystemer samt historien om

kommunen i en pressemeddelelse.

den topografiske kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. Bogen er udgivet på Forlaget GIS & geodata (http://www.gis-geodata.dk), hvorfra det er muligt at bestille bogen direkte.

Træterrasser sat i system iDeck er navnet på et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, som lanceres af DLH Nordisk.

Når der skal anlægges en ny træterrasse i haven, handler det ikke kun om at vælge det rigtige træ. Det er også vigtigt, at brædderne har de rigtige dimensioner og en flot forarbejdning; at de er lette at montere, at der er muligheder for specialløsninger, og at der er taget højde for den efterfølgende pleje og vedligeholdelse. Kort sagt at det hele passer sammen og er sat i system.

Samtidig kan der vælges mellem fem forskellige træsorter, der alle passer perfekt til det fugtige nordiske klima, og der er udviklet et komplet program af iCleanog iProtect-produkter til pleje og vedligeholdelse af træet. iDeck fås i de fem slidstærke hårdttræsorter - bangkirai, massaranduba, jatoba, cumaru og ipé - der alle har smukke og varme farvenuancer og en naturlig modstandsdygtighed over for råd, svamp og insektangreb. iDeck er i et vist omfang tilgængeligt med Verificeret Lovlig Oprindelse (VLO) og også som FSCcertificeret. FSC-certificeret træ vil sige, at træet kommer fra velforvaltede skove, der er FSC-certificeret i overensstemmelse med Forest Stewardship Council’s regler¹. Forhør dig hos din forhandler om udbudet af VLO og FSC træ.

Derfor lancerer DLH Nordisk nu et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, der kan gøre det trygt og sikkert for såvel arkitekter og bygningshåndværkere, som den private husejer, at foretage investeringen og at udføre Lanceringen af det nye iDeck-koncept er et resultat af, at Danmarks tidligere to største grossister inden for hårdttræ anlægsarbejdet. - DLH Hørning og Internationalt Hårdttræ - sidste år fusionerede til et fælles selskab, DLH Nordisk A/S, med Det nye koncept hedder iDeck og er et komplet system af brædder, strøer, stolper og træfliser, der passer optimalt adresse i Hovedgård ved Horsens. til hinanden, og hvor hele monteringen er gjort så let og De nye iDeck træterrasser med de enkel som muligt - blandt andet med et specialudviklet tilhørende iClean- og iProtect-plejemidler sortiment af rustfrie iFix-skruer og -beslag. og iFix-beslag kan købes landet over gennem førende byggemarkeder og tømmerhandler. SW-CoC-1521¹ NORDISK

danmarkskort

extern.dk

Kommuner med vores DAS-produkter

Vi er stolte af, at vores DAS-produkter ﬁndes i hele 41 af Danmarks 98 nye kommuner Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vores målsætning er, at de skal bruges i over halvdelen af de danske kommuner. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og videreudvikle DAS-produkterne. Læs mere på www.das2005.dk

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

KVF – et moderne videns- og kompetencenetværk KVF – Kommunal Vejteknisk Forening - bruger også ”Teknik & Miljø” som medlemsblad – læs her mere om foreningen Baggrund for foreningen.

og kompetence i medlemskredsen for at

Kommunerne er ansvarlige for forvaltning af

fremme driften og udviklingen af fremtidens

de fleste kilometer offentlige veje og trafik,

vej- og trafikstruktur i Danmark. KVF er asso-

som har indflydelse på borgernes daglige

cieret Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

færden, individuelt som kollektivt. Ofte dukker der problemer op, som er

/ Af Jane Olesen, Frederikshavn kommune, Formand for Kommunal Vejteknisk Forening (KVF).

I alle virksomheder er viden, kompetence og erfaring essentielt. KVF er et netværk, der vir-

Foreningens medlemmer består af kommunale medarbejdere, der er beskæftiget

fælles for kommunerne. Det kan dreje sig

med vej- og trafikforhold eller en kommune,

om tekniske, forvaltningsmæssige og admini-

repræsenteret ved en vej- og/eller trafiktek-

strative forhold og metoder. Et samvirke mel-

nisk ansat. I dag er 65 kommuner medlem

lem kommunale medarbejdere kan derfor

af KVF, og 29 personer har et personligt

virke effektiviserende for vej- og trafikområ-

medlemskab. Bestyrelsen arbejder fortsat på

det og kompetenceudviklende for de kom-

at få endnu flere kommuner ind i fællesska-

munale medarbejdere.

bet.

Ideen med en forening for kommunale

Foreningen er repræsenteret flere steder

ker for at videreudvikle det nuværende høje

vejfolk begyndte at tage fast form i foråret

indenfor vejsektoren. Du kan læse mere om

faglige niveau blandt medarbejderne inden-

2001. Foreningens første formand og initia-

hvor KVF er repræsenteret på foreningens

for det vejtekniske område i kommunerne.

tivtager var Magnus Sandal Pedersen, Hader-

hjemmeside www.kvf.dk, samt mere om

Medlemmerne giver og får faglige input til

slev kommune. KVF så dagens lys ved en

vores formål med at deltage i arbejdet.

vej- og trafiksektoren gennem deltagelse i

stiftende generalforsamling den 28. novem-

projekter, arrangementer og udvalg - givtigt

ber 2001. Visionen for KVF, er at foreningen

for kommunen og medarbejderne.

skal fremme den faglige videnvandring, viden

KTC Portalen går i luften den 1. februar Fra 1. februar sammenlægger KTC sine nuværende 3 hjemmesider på KTC Portalen. KTC Portalen bliver samlingssted for foreningens medlemmer og faggrupper og opdaterer samtidig de kendte funktioner fra KTC Viden Center. Dette tidsskrift, Teknik & Miljø, har selvfølgelig også sin hjemmeside under den nye KTC Portal. Der er tale om en helt ny organisering af foreningens hjemmesider, som udover at samle foreningens aktiviteter på en ny platform – og i nyt design, skal give aktører i sektoren mulighed for

en samlet indgang til nyheder, faglig viden og kollegiale netværk.

Som noget nyt, kan også private aktører – ansatte i stat og regioner tegne en brugerprofil. Du fin-

der fra 1. februar KTC Portalen på adressen: www.ktc.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDEL-

Vejforum 2006

ratet skal lytte til kommunerne og parter-

Vejforum havde stykket et spændende og varieret program sammen

sagde KTC-formanden.

ne skal hver især kende deres ansvar!”

til 2006-konferencen som blev afholdt i Nyborg i december måned.

Vejdirektøren signalerede, at Vejdirektoratet i høj grad er klar til samarbejde

700 deltagere og en skov af spændende og varierede oplæg om

med kommuner, politi og regioner og de

alt fra belægning til kommunalreform udgjorde fundamentet i Vejfo-

aktører i øvrigt som spiller en rolle for at

rum 2006. De to vejmyndigheder, der nu er tilbage, var bl.a. sat stæv-

løfte vej- og trafikopgaverne. ”Strukture-

ne i form af Vejdirektør Henning Christiansen og KTC-formand, direk-

formen betyder mere kvalitet, flere valg-

tør Mikael Jentsch. Fokuspunktet var vejsektoren og kommunalrefor-

muligheder og at vi kommer tættere på borgerne” sagde Vejdirek-

men.

tøren og understregede, at veje også handler om sikring af livskvalitet

Mikael Jentsch efterspurgte, at kommunerne skulle se det brede infrastrukturbegreb: ”Vejene er til for at skabe adgang til forskellige

– ulykker med dræbte og tilskadekomne, støj og forurening er vigtige indsatsområder i sektoren.

samfundsaktiviteter og vi skal være gode til at se vejene i sammenhæng med byudviklingen. Dette er også måden, hvor vejopgaverne

Hovedudfordringer for udvikling af vejsystemet i Danmark

kan få vægt i det politiske spil” sagde KTC-formanden og understre-

Og så præsenterede Henning Christiansen og Mikael Jentsch et fæl-

gede synlighed og relevans for borgeren som andre fokuspunkter i

les oplæg med titlen

den sammenhæng.

”Hovedudfordringer for udvikling af vejsystemet i Danmark”. Udgangspunktet for oplægget er, at

VD og kommunerne!

Danmark i mange år har haft en konkurrencefordel med et velfun-

Mikael Jentsch spurgte om Vejdirektoratet og kommunerne er lige-

gerende transportsystem og at denne fordel skal sikres i fremtiden.

værdige: ”Vejdirektoratet har et sektoransvar og det skal kommunerne

Læs oplægget på www.vd.dk .

være glade for. Men det er ikke det samme som ligeværd. Vejdirekto-

-red

Kurser • Temadage • Konferencer 2007 Skov & Landskab afholder i foråret en række kurser, temadage og konferencer for park- og landskabssektoren f.eks.: Kirkegårdskonference 2007 – Den levende kirkegård Nye tendenser, forandringsprocesser, effektiviseringsstrategier og styringsværktøjer (15. marts). Virksomhedskommunikation i den grønne sektor Temadag om kommunikation og formidling i den grønne sektor (15. marts).

Læs mere på: www.SL.life.ku.dk

Byens friluftsliv Seminar med inspiration til anvendelse af byens rum til friluftsliv (23. april).

Verden i Danmark – Locus iste Stedets betydning i forhold til tidens systemer og koncepter (1. juni).

Fælles udvikling i parkforvaltningen Seminar med fokus på erfaringerne med Offentlig-Privat Samarbejde i den grønne sektor (25. april).

Ro i sjælen – studietur til terapihave Besøg i terapi- og rehabiliteringshaven i Alnarp (5. juni).

Nye skov- og landskabsplantninger Besøg til nye skov- og landskabsplantninger i Sverige (23. maj).

Byer uden grænser Den funktionelle by er blevet grænseløs – hvad betyder det for hverdagsliv og byplanlægning? (18.-19. juni).

> Kurser eller ring til efteruddannelseskoordinator Anne Nysted på tlf. 3528 1623

AFFALD 2007 Konference og årsmøde

Total renovering M A N DAG D E N 5 . M A RT S 2 0 0 7 21.00-22.00 Sikken et liv, Poul Schlüter 22.00-00.30 Oste- og pølsebord

T I R S DAG D E N 6 . M A RT S 2 0 0 7 09.00-09.45 Morgenkaffe og registrering 09.45-10.00 Velkommen til Nyborg v. borgmester Jørn Terndrup Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2007 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R Konferencen afholdes på: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 65 31 31 31 Pris for deltagelse i arrangementet er: Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007 (RenoSam medlemmer). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.519 kr. Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007 eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007 (RenoSam medlemmer). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.697 kr. Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00 (RenoSam medlemmer). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.785 kr. Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.519 kr. Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007 eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.697 kr. Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.785 kr. Tilmelding sker på vedlagte tilmeldingsblanket via post, fax eller på den elektroniske blanket på www. renosam.dk. Ved tilmelding til arrangementet af ﬂere dages varighed er prisen inkl. hotel. Alle priser er ekskl. moms. Sidste frist for tilmelding er den 5. februar 2007

10.00-11.00 Politisk kommunikation Miljøminister Connie Hedegaard skrev tidligere på året, at den politiske journalistik er syg og skader demokratiet. Politik i dag er langt mere teknokratisk og international end tidligere, og vi kan konstatere, at journalistikken på den baggrund er i gang med at løsrive sig fra det politiske. Taberen er den ikke-indvidede demokratiske borger, som alt for ofte risikerer at blive præsenteret for hurtige overskrifter og dybest set ligegyldige nyheder, der ikke trænger om bag det umiddelbare og tilsyneladende. Hvordan sikrer man en ordentlig politisk kommunikation om komplicerede emner så som liberalisering af affaldssektoren? Oplæg med efterfølgende debat • Lotte Hansen, strategisk politisk presserådgiver, cand.scient.pol. og journalist • Nynne Bjerre Christensen, journalist på Deadline • Rasmus Jønsson, politisk kommunikation og politisk medieanalyse Ordstyrer Mogens Rubinstein

11.00-11.30 Pause og udstilling 11.30-12.30 Fremtiden for det kommunale selvstyre Kommunerne er under stadigt pres for at levere mere ensartede ydelser over hele landet. Det forventes, at regeringen vil komme med udspil om, at bl.a. de kommunale affaldsregulativer skal harmoniseres. Store dele af affaldsreguleringen vil hermed blive centraliseret. Er det en naturlig udvikling som følge af, at virksomheder og borgere ikke vil acceptere en forskelsbehandling og kræver et ensartet serviceniveau, uanset hvor i landet de bor? Herudover sætter kommunalreformen og økonomiaftalen den kommunale økonomi under pres. Hvad er fremtiden for det kommunale selvstyre? Vil der også i fremtiden være råderum til at organisere opgaveløsning ud fra de lokale behov og udfordringer? Korte indlæg efterfulgt at en politisk paneldebat • Uffe Thorndahl, borgmester Hørsholm Kommune, medlem af RenoSams bestyrelse • Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommuneudvalg • Henning Jensen Nyhuus, borgmester Randers Kommune Ordstyrer Mogens Rubinstein

5., 6. og 7. marts 2007 på Nyborg Strand

Workshops 12.30-14.00 Frokost og udstilling 14.00-15.15 Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops

15.15-16.00 Pause og udstilling 16.00-17.00 Den politiske debat om affald netop nu Det forventes, at Regeringen forud for årsmødet vil fremlægge et idéoplæg om den fremtidige organisering af affaldssektoren. Mange emner forventes sat til debat, herunder liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, virksomhedernes adgang til genbrugspladser, harmonisering af de kommunale affaldsregulativer og adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Korte indlæg efterfulgt af politisk paneldebat. • Miljøminister Connie Hedegaard • Formand for RenoSam Vagn Larsen • Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Bjørn Dahl • Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti • Steen Gade, Socialistisk Folkeparti • Bjørn Medom Nielsen, Socialdemokratiet • Eyvind Vesselbo, Venstre Ordstyrer Mogens Rubinstein

17.00-19.00 Repræsentantskabsmøde og udstilling 19.30-20.00 Velkomstdrink 20.00

Festmiddag

O N S DAG D E N 7 . M A RT S 2 0 0 7 07.30-09.00 Morgenmad 09.00-12.00 Ture Tur 1 – Kommunekemi a/s Tur 2 – Trioplast Nyborg A/S Tur 3 – Klintholm I/S Tur 4 – Sprogø Tur 5 – Gl. Nyborg by og Nyborg Slot Tur 6 – Nyborg – Nordens Venedig

12.00-13.00 Frokost – herefter hjemrejse

Workshop 1 - Genanvendelse Det forventes, at regeringen I løbet af efteråret vil foreslå, at det genanvendelige erhvervsaffald liberaliseres. Det er således sandsynligt, at det er markedet og ikke miljømyndigheden, der i fremtiden vil komme til at styre strømmene af genanvendeligt affald til korrekt miljømæssig behandling. Det giver en lang række udfordringer for både virksomheder, affaldsselskaber og kommuner. Hvordan har man f.eks. tænkt sig at sikre, at andelen af det affald, der går til genanvendelse, ikke falder, eller at behandlingen bliver ringere? Derudover kan det være vanskeligt at se, hvordan man vil sikre en teknologi- og metodeudvikling uden en sikkerhed for, at anlæggene vil modtage affald. Workshop 2 - Forbrænding Skal affaldsvarme være landets billigste opvarmning? Baggrund: Der er i 2006 sat en ny bekendtgørelse i kraft, der indfører et 4. prisloft. Det betyder nye regler for, hvor meget varmen fra affaldsforbrændingsanlæg kan prissættes til. Forslaget indebærer, at ﬂere forbrændingsanlæg må øge affaldsforbrændingstaksten for økonomisk at sikre virksomheden. Desuden har forslaget den betydning, at det fremover er affaldskunderne, som i høj grad vil bære den økonomiske risiko ved, at forbrændingsanlæggene er udbygget til produktion af fjernvarme og elektricitet. Varmeforbrugerne får de økonomiske fordele af billig affaldsvarme, men slipper for den økonomiske risiko, hvis energimarkedet ændres og derved medfører faldende indtægter for affaldsforbrændingsanlæggene. Kan udviklingen underminere affaldsforbrænding i fremtiden? Workshop 3 - Deponering Deponiernes fremtid – lokale såvel som nationale udfordringer. De danske deponeringsanlæg står i et meget usikkert vadested – og de kommende år byder på mange uafklarede udfordringer. Hovedparten af anlæggene afventer resultatet af overgangsplanerne. Regeringens tanker om organisering af sektoren lader vente på sig, hvilket ligeledes gælder de nye acceptkriterier. Hvad er i støbeskeen, og hvad kan vi forvente?

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Ny rollefordeling! Nye og større kommuner og nye opgaver ændrer rollefordelingen mellem forvaltninger og politikere. Hvad er fokuspunkterne – 4 kommunalpolitikere giver deres bud.

samtænke de mange kommunale

skab til tingene. Jeg anser de næste

taget en snak med anerkender

opgaveløsninger skal i fokus. Visio-

4 til 8 år for en overgangsperiode –

beskrivelsen – men det handler om

nen er helt klart, at politikerne skal

derefter er det slut med udvalgssty-

en politikerrolle som er på vej ud.

lægge de store linier og at embeds-

ret som vi kender det i dag.”

”Det tager tid at få afmonteret

mændene skal i front og have ejer-

De fire lokalpolitikere som vi har

nogle af de meget lokalpolitiske forsvarspositioner som det her også handler om. Udfordringen er særligt aktuel i sammenlægningskommuner, hvor der er en storebror. Her vil

/ Af redaktør Michael Nørgaard, Teknik & Miljø

”sognerådspolitikeren” mange steder stadig leve en valgperiode mere,” siger Ove Hegnshøj, udvalgsformand iThisted Kommune – frem til 31.12 06. ” ”Den helt store udfordring er at få tingene harmoniseret i de kommuner, der skal sammenlægges. Det stiller krav om, at vi som lokalpolitikere skal tænke i helheder – og i en vis udstrækning sætte os ud

Er græsset slået og er fru Hansens

over de meget lokale hensyn” siger

skraldespand blevet tømt – det er

udvalgsformand John Christensen,

karikaturen på, hvad de kommuna-

Frederikshavn

le politikere beskæftiger sig med på

Formand for Teknisk udvalg i Fre-

teknik- og miljøområdet. Og et styk-

derikshavn Kommune Jens Hede-

ke hen ad vejen har det også været

gård Kristensen er på linie: ”Politi-

realiteten, at fokuspunkterne har

kertypen som har kontor i Brugsen

været meget praktiske og detailori-

lørdag formiddag vil uddø! Vi skal

enterede i de kommunale teknik-

ikke interessere os for teknikken i

og miljøudvalg. De kommunale

spildevandsrensning eller tømning

embedsfolk har fået uønsket hjælp

af skraldespande, men byudvikling

til sagsbehandlingen!

og erhvervsudvikling, hvor vi kan

John Christensen, Frederikshavn,

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

går skridtet videre:” Hvis ikke kom-

vores fokus til det strategiske” siger

ning for at kunne tiltrække de gode

organisationerne skal indrettes til at

munalpolitikerne ændrer fokus til

Ole Ørnbøl.

medarbejdere. Embedsmændene

matche de nye helhedshensyn. Og

søger jo også de udviklingsoriente-

så giver de nye og større kommu-

de store linier, så går kommunerne totalt i stå. Det er nødvendigt, at vi

Nye perspektiver

rede opgaver” konstaterer udvalgs-

ner jo i det hele taget mere volu-

holder os fra petitesserne og kon-

Men ingen er i tvivl om, at refor-

formand Ole Ørnbøl, Hjørring Kom-

men og mere økonomi – og det

centrer os om de store linier.”

men og sammenlægningen giver

mune og John Christensen, supple-

gør det hele mere spændende.”

nye muligheder. ”Jeg tror også, at

rer ”De kommuner der får succes

Embedsmandsstyre!

rigtigt mange fra mindre kommuner

er dem, hvor politikere og embeds-

Arbejdet med kommunesammen-

kan se perspektiverne i sammen-

mænd i fællesskab kan tænke

lægningerne har flyttet fokus i den

lægningerne – det giver muligheder

innovativt, så tingene hænger nøje

forgangne tid:

for at realisere nogle større projek-

sammen”.

”Vi skal nu holde fast i, at det er

ter og ikke mindst for at få en bed-

politikernes opgave at lægge de

re faglighed i kommunerne” siger

overordnede linier og bevare over-

udvalgsformand John Christensen,

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

blikket. Kommunerne skal styres af

Frederikshavn

Kampen om medarbejderne er

politikerne og ikke af embedsvær-

politikerne meget opmærksomme

ket” siger udvalgsformand Ole Ørn-

Attraktive arbejdspladser

på. Der skal gøres noget ekstraordi-

bøl, Hjørring Kommune. ”Ten-

En vigtig kommunal udfordring bli-

nært for at få de nye generationer

densen har nok været, at vi både

ver at skabe en attraktiv arbejds-

at søge kommunal ansættelse:

på udvalgsmøder og byrådsmøder

plads – og det hænger ifølge vore

har gravet os for dybt ned i sagerne

fire interviewpersoner også nøje

uddannelsesinstitutioner og univer-

og måske mistet overblikket. Vi skal

sammen med modet til at arbejde

siteter og inviterer de studerende til

ikke være fagidioter! Nu må vi

strategisk som politiker og turde

at være med til at realisere projek-

uddelegere ansvaret, så man kan

uddelegere til embedsmændene.

ter i kommunerne. Beskæftigelses-

John Christensen,

mulighederne i kommunerne skal

Frederikshavn Kommune,

se at kommunerne er politikerstyre-

”Giv embedsmændene ansvar

”Jeg tror vi skal samarbejde med

Rundbordssamtale med fmd. Teknisk Udvalg Jens Hedegård Kristensen, Frederikshavn Kommune, fmd. Plan- og miljøudvalget

de. Tendensen har nok været, at

og ejerskab til tingene. De skal ikke

synliggøres for de uddannelses-

kommunerne har været meget

leve under skiftende politiske luner.

søgende og vi skal være meget

embedsmandsstyrede i det sidste

Hvis de får og føler ansvaret for

offensive,” siger Ove Hegnshøj.

års tid på grund af reformarbejdet.”

opgaverne, så bliver det attraktivt at

Ole Ørnbøl supplerer: ”Når vi

”Forvaltningerne har også et stor

være embedsmand,” siger udvalgs-

indretter organisationerne, så kan vi

formand Jens Hedegård Kristensen.

også tænke i attraktive opgavepor-

Udvalgsformand Ole Ørnbøl,

teføljer, der giver ansvar for ressour-

Hjørring Kommune

ansvar for, at de dagsordensfremstillinger som vi får ikke er for tekni-

”Politikerne skal turde tænke

ske, de skal også bidrage til at flytte

anderledes – det er en forudsæt-

cer og økonomi samtidigt med, at

Afgående udvalgsformand Ove Hegnhøj, Thisted Kommune

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Politikeren og embedsmand:

Et ægteskabslignende forhold! Både politikerne og embedsmændene har pligt til at udøve ledelse inden for deres forvaltningsområde. Den nærmere rollefordeling mellem de to parter i udøvelse af pligten er upræcis.

efter skal man hurtigt ud og finde en ny partner et andet sted – og det er ikke så ligetil i vore dage, hvor både børn og ægtefælle også skal rykke teltpælene op. En anden forskel mellem politikerens og embedsmandens stilling er, at administrationen dårligt nok er nævnt i ”ægteskabsloven”, alias den kommunale styrelseslov.

/ Af seniorforsker cand.jur. et art. Max Rasmussen, Amtsdirektør i Fyns Amt 1982-2002

Denne manglende ligestilling er ikke helt almindelig, hvis vi sammenligner os med andre lande. Danmark er vel det land i Europa, hvor den øverste politisk valgte

Forholdet mellem eksempelvis

leder i kommunerne står stærkest.

udvalgsformanden og den admini-

Selv inden for Norden er vi for-

strative chef kan i nogen grad sam-

skellige, idet både Norge og Finland

menlignes med et slags tvangsæg-

har præciseret i lovteksten, at politi-

teskab. Det er dog kun for embeds-

kerens rolle er at føre politik og

mandens vedkommende, at sam-

direktørens at være chef for admini-

menligningen rigtigt duer.

strationen.

Ved besættelse af stillingen som

Ledelse i den offentlige sektor Denne artikel bygger på nogle af de emner som er omhandlet i bogen”Politikere og embedsmænd - samspil om ledelse i den offentlige sektor” af Erik Lindegaard og Max Rasmussen. Forfatterne skriver begge en artikel i ”Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren ”. Max Rasmussen nærværende artikel. Erike Lindegaard i et efterfølgende nummer af bladet. "Bogen giver en god fremstilling af de regler og normer, der i dag gælder for samspillet mellem embedsmænd og politikere. Samtidig har forfatterne i fremstillingen ramt en god balance mellem en teoretisk og en praktisk tilgang til dette samspil. Det gør bogen til et meget anvendeligt værktøj for ledende embedsmænd uanset deres uddannelsesmæssige baggrund” - skrev departementschef Karoline Kjeldsen, Kulturministeriet, da bogen udkom. Bogen, der er på 176 sider hæftet og i 1. udgave oktober 2006 kan købes på www.djoef-forlag.dk

Disse forhold har inspireret nog-

embedsmand er det politikerens

le til at foreslå, at kommunalrefor-

privilegium at vælge partneren,

men ville være en god anledning til

ledelse og overholdelse af grund-

medens embedsmanden kun har

at få gjort op med denne uklare rol-

læggende forvaltningsprincipper

mulighed for at sige nej tak til stillin-

lefordeling, som de mange skanda-

osv.

gen, når han eller hun er helt frem-

lesager, vi har været vidne til , også

me ved snorene, så helt tvang er

har været eksempler på.

der trods alt ikke tale om.

Mange mener, at en styrket

Nu synes eksempelvis Farumsa-

Samlet og overordnet set fungerer det unikke ulovbestemte samspil mellem politikere og embeds-

gen ikke ligefrem at give støtte til

mænd i Danmark ganske udmær-

dette synspunkt. Her havde det

ket i en slags symbiose, og der er

Embedsmanden kan jo i øvrigt også

embedsmandsmagt ville betyde, at

næppe gjort den store forskel, om

ikke megen begrundelse for at

sige stillingen op undervejs, men

der blev mere hold på tingene

kommunaldirektøren havde haft

svække politikernes demokratiske

får ikke noget ved bodelingen. Der-

både med hensyn til professionel

mere formel magt.

mandat.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

Politikeren vælger embedsmanden – og de indgår i et ægteskabslignende forhold!

Samspilskrav

forekommer naturlige og er let for-

tikeren, der skal ansætte efter sine

erkendes, at forholdene i diverse

Ved Syddansk Universitet blev der

ståelige for alle.

personlige sympatier, eller skal

kommuner og ministerier med hen-

for 4-5 år siden etableret et fag, der

syn til samspillet er overordentligt

skulle beskæftige sig med og

let forståelige disse krav er, lige så

forskellige.

undervise de håbefulde studerende

svært kan de i nogle situationer

i statskundskab i samspillet mellem

være at efterleve, netop når det

ikke entydige, og der er altså et vist

politikere og embedsmænd.

drejer sig om magtudøvelse.

spillerum!

Når det er sagt, må det samtidig

Overgreb fra politisk side er det mest synlige med sager som Farumsagen og Tamilsagen i spidsen,

Som undervisere blev ansat 2

Men lige så enkle, naturlige og

embedsmandens tilfældige ledelsesfilosofi afgøre ansættelse? Svarene på disse spørgsmål er

Spørgsmålet er, hvor langt man

men embedsmandsstyre kan nu

eksterne lektorer med en omfatten-

kan gå, hvis disse krav i en eller

Legalitetsprincippet

ligesåvel forekomme, men er i

de praktisk erfaring som topchefer i

anden grad står i vejen for, at man

For politikerne gælder, at de i deres

sagens natur i mere diskret antræk.

den statslige, amtskommunale og

kan nå et bestemt mål/resultat?

arbejde skal rette sig efter landets

Under alle omstændigheder er

kommunale sektor i mere end 20

Når det gælder legalitetskravet

love eller gældende ret. Og det

kan regler jo fortolkes, der skal

gælder selvfølgelig også for

Manglen på overskueligt lære-

udøves skøn, regler kan være gam-

embedsmændene. Dette princip

demokrati som det danske er det i

bogsstof gjorde netop erfaringen

le og utidssvarende, og resultatet af

kan for nogle nyvalgte politikere

virkeligheden noget af det allervig-

om samspillet fra det virkelige liv til

at bruge dem efter pålydende kan

være lidt svært at få ind på

tigste at få lidt hold på – både for

en kvalifikation.

være uhensigtsmæssig osv.

rygraden, fordi det er en ganske ny

emnet kompliceret og værd at dyrke noget nærmere. I et udviklet

politikeren og for embedsmanden.

år.

Udgangspunktet for samspillet er

Når det gælder sandhedskravet

og modsat situation af den, de

Noget forenklet kan man sige, at

dels nogle regler/krav, som begge

kan det være spørgsmålet om man

oplever som privatpersoner.

hvis politikeren ikke har den leden-

parter skal efterleve, og herudover

altid skal sige sandheden eller kun

Som privatperson kan man nemlig

de rolle, som der er tiltænkt i den

nogle yderligere, supplerende krav,

dele af den? Fra vort daglige liv ved

gøre, hvad man vil, hvis det ikke er

kommunale styrelseslov, er vi ude

som embedsværket skal opfylde.

vi, at det kan være svært at trække

forbudt.

på et skråplan.

Kun de første bliver omtalt i

grænsen i nogle situationer. Og når

Som folkevalgt politiker og

denne artikel. De særlige supple-

det er endnu sværere at trække

embedsmand kan man derimod

tager sig så meget magt, at

rende krav for embedsværket vil bli-

grænsen her, hænger det bl.a. sam-

kun gøre det, der er tilladt.

han/hun sætter sig ud over de

ve behandlet i en efterfølgende

men med, at den politiske magt-

almindelige forvaltningsretlige prin-

udgave af ”Teknik og Miljø”.

kamp som instrument har informa-

overholde gældende ret (ikke gøre

Og omvendt, hvis politikeren til-

Det indebærer, at de både skal

Både politikere og embeds-

tion og timing. Det hænger også

noget, der er forbudt) og have

mænd skal overholde landets love

sammen med det gamle ord om,

hjemmel i gældende ret til de dis-

tikeren og embedsmanden være

(legalitetsprincippet), de skal tale

at ”man skal tale sandt, men ikke

positioner, de træffer.

tale om det fænomen, der i fysik-

sandt (sandhedspligten), og de skal

rutte med sandheden”.

ken kaldes en ustabil balance!

udøve ledelse (ledelsespligten).

cipper, er det lige så galt. I princippet kan der mellem poli-

Kravene er jo for så vidt enkle. De

Og når det gælder ledelsespligten kan man spørge om det er poli-

Politikerne har naturligvis ikke en jordisk chance for at vide, om disse krav er opfyldt i de strømme af

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

4. Du skaber en organisation, der

beslutninger, de dagligt skal træffe

at videregive oplysninger, der er

”i embeds medfør”.

ukorrekte, og det er ikke tilladt at

handler som en del af en sam-

de krav i forhold til dem, der er

fortie oplysninger, hvis fortielsen

menhængende offentlig sektor.

nævnt ovenfor.

Det er embedsværket, der i for-

5. Du kræver, at organisationen

om en række yderligere, suppleren-

beredelse af beslutningerne skal

medfører, at andre – samtidigt eller

sikre, at de opfylder legalitetskravet.

tidligere meddelte – oplysninger

har fokus på resultater og effek-

som betyder, at politikeren stort set

giver et forkert eller vildledende bil-

ter.

har ubegrænset krav på hjælp til

Langt de fleste tilfælde volder det ikke problemer, når politikerne

lede af forhold, der er væsentlige i

skal træffe beslutninger, hvorimod

situationen.

problemer kan opstå, hvis politikerne ønsker et givet resultat.

Nogle har hævdet, at man kan modificere sandhedskravet, når det

Det er de selvsagt i deres gode

drejer sig om oplysninger, der ind-

ret til, men det skal ske under føl-

går i en politisk beslutningsproces,

gende betingelser:

fordi man i en sådan debat har et

De skal sikre sig, at embedsmændene siger god for lovlighe-

større råderum. Denne opfattelse bør ikke

den, og de må ikke presse

lægges til grund i kommunalbesty-

embedsmændene til at sige god

relserne og har da også en vigende

for lovligheden, hvis den ikke er til

opbakning.

stede .

Spørgsmålet har adskillige gange

6. Du har udsyn og arbejder stra-

anden er rådgivningspligten, herun-

organisations opgaveløsning.

der pligten til politisk rådgivning. En

7. Du bruger din ret og pligt til at lede organisationen. 8. Du udviser professionel og personlig integritet. 9. Du værner om den offentlige

For politikere findes der ikke på

og skal gå i det daglige samspil med det politiske niveau – og især

politisk ledelse, men den kunne

hvornår der kan siges fra.

1. Du aftaler ledelsesrummet for

ikke altid lige let, da jura som

hedskravet ser ud til blive et stadig

bekendt ikke er nogen eksakt

tilbagevendende diskussionsemne,

videnskab.

der vil vokse i fremtiden.

den administrative ledelse med denne. 2. Du tydeliggør løbende dine politiske mål og ønsker så meget som muligt over for den admi-

malt ikke problemfyldt . Det kan det

Ledelsespligten

dog være, hvis der foreligger en

Både politikerne og embedsmænd-

politisk strid om en given dispositi-

ene har pligt til at udøve ledelse

on. Det er nemlig et særdeles effek-

inden for deres forvaltningsområde.

tivt politisk våben, hvis oppositionen

Den nærmere rollefordeling mel-

kan rejse berettiget tvivl om lovlig-

lem de to parter i udøvelse af plig-

heden eller i juridiske gråzoner!

ten er som sagt ikke fastlagt. Tilret-

Sandhedspligten

telæggelsen af samspillet beror der-

Lad os herefter se på sandhedsplig-

for på, hvorledes det aftales og

ske og administrative chef som

ten, og hvad man som politiker og

praktiseres i hvert enkelt partner-

udgangspunkt organisationen

embedsmand skal have øje for:

skab.

med næb og klør – og til-

og nødvendig - at udelade i et notat

for henholdsvis embedsmænd og

eller en mundtlig redegørelse til

politikere

kommunalbestyrelsen? Hvor optimistisk – eller for den

Forum for Offentlig Topledelse (www.publicgovernance.dk) har

nistrative ledelse. 3. Du kommunikerer åbent og direkte med den administrative ledelse. 4. Du roser medarbejderne – risene giver du til den administrative ledelse. 5. Du forsvarer som øverste politi-

stræber at afklare problemer internt. 6. Du arbejder på gode personlige relationer til alle relevante politiske parter. 7. Du ”dyrker” organisationens

sags skyld pessimistisk – kan en

udarbejdet en kodeks med 9 anbe-

omverden med henblik på at

given sag fremstilles uden at kom-

falinger for god offentlig ledelse. De

have indføling med dennes

me på den forkerte side af sand-

udgør tilsammen et prioriteret bille-

hedsbegrebet?

de af, hvad de administrative chefer

Hvor sikkert kan et skøn fremstil-

skal leve op til for at udøve god

les, når det er behæftet med stor

ledelse.

usikkerhed?

De 9 anbefalinger er følgende:

Har man pligt til at korrigere misforståelser, hvor korrekte oplysninger er blevet opfattet forkert af et af

1. Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder.

behov og ønsker. 8. Du understøtter en løbende udvikling af en effektiv og udviklingsorienteret administration. 9. Du værner om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier.

2. Du påtager dig ansvaret for, at

medlemmerne i kommunalbesty-

de politiske mål efterleves i hele

Særlige krav til embedsmænd

relsen.

organisationen.

Embedsmændene er ansat til – og

3. Du skaber en organisation, der

For alle disse pligter er det

samme måde en kodeks for god

og kommunalbestyrelser, og sand-

på kodeks for, hvad god ledelse er

til faglighed.

for, hvor langt embedsværket kan

ger og i politiske debatter i folketing

det forsvarligt - og endda rimeligt

loyalitetspligten. En sjette er pligten

kratiske værdier.

de fornødne vurderinger. Det er

Nedenfor er opstillet eksempler

er udførelsespligten. En femte er

afgørende at finde balancepunktet

side altid sikre, at der er foretaget

Hvor mange detailoplysninger er

tredje er lydighedspligten. En fjerde

sektors legitimitet og de demo-

eksempelvis se således ud:

I forhold til politikerne er det nor-

udførelse af sit ansvarsområde. En

tegisk med udviklingen af din

været oppe at vende i skandalesa-

Embedsmændene skal på deres

Der er tale om assistancepligten,

betalt for – at udføre et job, der for

Essensen er, at det er ansvars-

er lydhør og kan påvirke omver-

nogle af dem bl.a. omfatter sam-

pådragende bevidst eller uagtsomt

denen.

spillet med politikerne. Der er tale

Men som sagt mere om det i en senere artikel.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

VELKOMMEN til arbejdet

Tankegang er et landsdækkende kommunikationsbureau med særligt fokus på Teknik og Miljø i kommunerne.

Den nye kommune er ikke længere en plan eller en papkasse. Nu er det alvor. Hvor skal vi starte og slutte? Tankegang tilbyder hjælp til at få overblik over opgaverne i Teknik og Miljø.

Î VISUEL VIRKSOMHEDSPLAN Pixibog med overblik over de vigtigste projekter det første år. Kort beskrivelse af hvert enkelt projekt, deltagere, budget, sammenhæng og information.

Tankegang har hjulpet KTC med at formulere og visualisere sin nye vision og mission. Vi har skabt KTCs nye design og har rådgivet om design og indhold i dette blad.

Î SERVICEINFORMATION TIL BORGERNE Vi samler op efter den første måned. Hvad spørger borgerne om? Hvad mangler vi at fortælle dem? Hvordan skal vi informere på kort sigt og i løbet af året, så borgerne føler sig trygge?

Î SERVICEDEKLARATIONER Den nye kommune har ingen kutymer. Derfor ved forvaltningen ikke præcist, hvilken service den tilbyder. Servicedeklarationer er med til at skabe klarhed – internt og over for politikere og borgere.

Î PERSONALEHÅNDBOG Hvem sidder hvor i forvaltningen, og hvad laver de? Hvad er de vigtigste formelle og uformelle regler, og hvordan er informationskanalerne?

Î SKRIVEVÆRKSTED

Î VISION – VÆRDIER –

TIL HJEMMESIDEN Hjemmesiden kører, men der har ikke lige været tid til at lægge det mere detaljerede indhold fra teknisk forvaltning ind. Tankegang kan lede et intensivt skriveværksted for hjemmesidens redaktører.

STRATEGIER Hvordan spiller værdier og hverdag sammen? Det kan ledelsen og medarbejderne formulere på strategi- eller værdidage, som Tankegang tilbyder at lede.

Velkommen hjem Efter to års udlån til vores søsterselskab Folia vender Claus Grøngaard tilbage til Tankegang. Claus har fra 2007 ansvaret for Tankegangs kontakt til Teknik og Miljø. Claus har været partner i Tankegang siden starten i 1986. Ring til Claus Grøngaard på 96 65 92 13 eller 40 38 70 35, og aftal besøg.

www.tankegang.dk

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Plan, natur og miljø:

Ny medarbejderforening stiftet! Potentielt kan ENVINA – den nye forening for plan-, natur- og miljømedarbejdere i det offentlige - få 2500 medlemmer. Foreningens ambition er at blive selvstændig høringspart i forhold til det lovforberedende arbejde.

/ Af Michael Nørgaard

Bred forening

re, fx statslige ansatte, der har med-

ENVINA ligner på tegnebrættet en

virket ved udarbejdelse af lovfor-

forening med meget sammensatte

slag, og kommunale medarbejdere,

interesser. Medlemmerne arbejder

der skal kommenterer lovforslaget.

både med industritilsyn og naturbe-

”Vi har allerede forholdt os til

varing og kan være ansatte i både

denne udfordring: Er man statsligt

kommuner, regioner og i staten.

ansat, så kan man ikke deltage i

”Vi er opmærksomme på de

høringsarbejdet på foreningens veg-

meget forskellige interesser som de

ne – man kan ikke både være med

potentielle medlemmer i ENVINA

til at lave reglerne og så kommen-

har,” siger foreningens nyvalgte for-

terer dem efterfølgende og formo-

mand Klas Martin Høyer Bendtsen,

des at være uafhængig og kritisk,”

der er ingeniør og ansat i Miljøom-

siger Klas Martin Høyer Bendtsen,

rådet i Kolding Kommune. ”Som i

”og dette vil vi tage højde for, når vi

det gamle FMK vil foreningen få et

organiserer arbejdet i foreningen.”

antal faggrupper som danner rammen for et emne i foreningen. Be-

Selvstændig høringspart

grænsningen er udelukkende med-

ENVINA arbejder på at blive selv-

En ny forening for medarbejdere på

lemmernes interesser – hvor der er

stændig høringspart i forhold til lov-

plan-, natur- og miljøområdet i det

behov kan der dannes en faggrup-

givningsarbejdet – det er forenin-

offentlige har set dagens lys. Stiftel-

pe,” siger ENVINA-formanden.

gens erklærede målsætning og

sen af den nye forening fandt sted

I forhold til medlemssiden, så er

Klas Martin Høyer Bendtsen, formand for ENVINA.

man har fået tilkendegivelse fra KL

d. 13. december som en naturlig

det helt nye set i forhold til det tidli-

om, at dette er muligt. Dette ser

fusion af de to tidligere foreninger

gere FMKs medlemsgrundlag, at

umiddelbart ud til at være i direkte

manden og understreger, at fore-

MINA og FMK, som var henholdsvis

man nu også appellerer til plan-

konflikt med det nuværende

ningen kan se mange relevante

de amtslige og kommunale medar-

medarbejderne og det gør ENVINAs

høringsarbejde igennem KTCs fag-

samarbejdspartnere på området.

bejderes foreninger på natur- og

interesseområde endnu større.

grupper. Hertil siger Klas Martin Høyer Bendtsen: ”KTC er også en

Fokus: regelarbejdet

en logisk konsekvens af kommunal-

Dobbeltroller skal undgås

interessant samarbejdspartner for

Viden og erfaringsudveksling vil

reformen, hvor amternes medarbej-

ENVINA har ambitioner om at

ENVINA, men form og måde for

være de bærende elementer i

dere på plan-, natur- og miljøområ-

bidrage til lovarbejdet og det kan

samarbejdet har vi ikke lagt os fast

ENVINA og disse ting skal under-

det spredes til de nye kommuner,

potentielt være et dilemma for en

på. Det må vi have en drøftelse

støttes af kursusaktiviteter og fore-

regionerne og staten.

forening, der rummer medarbejde-

med KTC om,” siger ENVINA-for-

ningens faggruppearbejde. Men det

miljøområdet. Fusionen sker som

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 25

ENVINAS bestyrelse Klas Martin Høyer Bendtsen, formand (tidl. formand for FMK) Jette Jungsberg, (tidl. FMK) Torben Hald, ( tidl. FMK) Poul Vang Nielsen, (tidl. formand for MINA) Louise Berg Hansen, (tidl. bestyrelsesmedlem MINA) Louise Nabe-Nielsen, (tidl. bestyrelsesmedlem MINA) Bestyrelsen konstituerer sig i januar 2007.

ENVINAs formålsparagraf (uddrag)

ge, tværfaglige og helhedsorien-

fokus på regelarbejdet og i det hele

terede udvikling, fx ved afhol-

spørgsmål om den fysiske

taget blive mere synlige i den

Foreningens formål er at fremme

delse af møder, kurser, ekskursi-

planlægning og forvaltning af

offentlige debat end de 2 gamle

kontakten medlemmerne imellem

foreninger har været.

til gavn for en ensartet, faglig og for-

”Vi er ikke en politisk forening, men vi vil komme med fagpolitiske indspil og lægge særlig vægt på temaer

medlemmernes indflydelse på

som kompetencer, ressourcer og

regeludformning indenfor plan-,

administrativ praksis på de opgave-

natur- og miljølovsadministrationen.

områder som foreningen dækker,”

Foreningen vil i øvrigt bl.a.

le medlemmernes arbejdsme-

fortæller Klas Martin Høyer Bendtsen.

•

toder

er også målet at få større og mere

oner og lign.

•

Bidrage til den offentlige debat i

natur og miljø

Bidrage til at udvikle de kollegia-

Foreningen afholder sit 2007 års-

svarlig administration af plan-, natur

le, faglige og tværfaglige net-

møde i dagene 2-3. maj i Kolding.

og miljølovene, samt at fremme

værk.

Bidrage til medlemmernes fagli-

•

Bidrage til kollektiv erfaringsud-

•

Bidrage til at optimere og udvik-

veksling

GIS i centrum – vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommuneplan og ejerskab! Kommunerne står overfor en kæmpe stor planmæssig udfordring. I løbet af ganske kort tid skal der laves kommuneplanstrategi og siden hen nye kommuneplaner. Hvis kommunerne ikke tager stafetten og får gjort det med stor politisk tyngde, er der med garanti andre, der nok skal sætte dagsordenen.

Enhver kommunalpolitiker ved, at

med er det også særdeles vigtigt

landspolitiske krav om, at sådan en

politik er ensbetydende med et hav

for politikeren at beskæftige sig

skal kommunerne altså have. Sam-

af forskellige planer og politikker,

med. Det er her politikerens værdi-

tidigt vil planen ikke være mere sty-

der i en lind strøm kommer til god-

er og grundholdninger kommer til

rende end noget papir der kan

kendelse i Byrådet. Det kan være

udtryk og kan mærkes på kroppen.

ændres for at få planen til at passe

svært at få overblik over og ofte er

Lundgaard Konsulenterne

med virkeligheden. I øvrigt er det

man tvunget til at lade partiets

rere være, hvordan embedsværket

også lettere at rette papiret end at

repræsentanter i de respektive fag-

får kædet alle de forskellige planer

ændre virkeligheden.

udvalg være garant for at det lever

og politikker sammen, så politikerne

op til egne holdninger og værdier.

kan sætte deres markante fingeraf-

ke ”ja, ja det har vi prøvet, det duer

Mange planlæggere vil nok tæn-

tryk og genfinde de holdninger og

ikke”, men det er måske fordi pro-

af planer og politikker er det noget

værdier, der i sin tid fik hende eller

cessen er mere kompliceret end

af en opgave at styre rundt i, hvilke

ham til at ofre tid på lokalpolitik.

som så og fordi der også er andre

planer, der er væsentlige og hvilke

Eller sagt på en anden måde: giv

planer, der konkurrerer om politiker-

der er mindre væsentlige, og

styringen og dermed også ejerska-

nes ejerskab.

måske er det i virkeligheden heller

bet tilbage til politikerne.

I den ofte overvældende strøm

Det hele kan koges ind til vision

Hvis kommuneplanen skal være

og styring af kommunen. Kommu-

let. Sandheden er jo, at planer og

styrende for kommunens udvikling

neplanen er kommunens visioner,

politikker som udgangspunkt er

kræver det ejerskab hos politikerne

men i høj grad også et styrings-

væsentlige. Hver især kan de få

hele vejen rundt. I modsat fald vil

værktøj, det samme er budgettet

dramatiske konsekvenser for den

det være endnu en plan på hylden,

og servicestrategien. Tre rat i bilen,

enkelte borger eller familie og der-

som er vedtaget for at tilgodese

det kræver godt med airbags og sik-

ikke det, der burde være spørgsmå-

/ Af partner Ole Bladt-Hansen,

Spørgsmålet burde måske sna-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

Nyt fra COK Funktionsbaserede brandkrav for ledere og medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling Kursusperioder: 30.01. – 01.02.2007 og 22.08. – 24.08.2007 Byggesagsbehandling – videregående (modul 3) for erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperioder: 04.02. – 07.02.2007 og 11.11. – 14.11.2007 Professionel borgerbetjening – med fokus på de svære samtaler for medarbejdere og ledere med direkte borgerkontakt Kursusperioder: 28.01. – 30.01.2007 og 06.06. – 08.06.2007

kerhedsudstyr for risikoen er høj.

skal skabes ejerskab til de styrende

Medicinen er logisk, hvorfor ikke

dokumenter hele vejen rundt i

integrere de tre styringsværktøjer til

sammenlægningsudvalget betyder

et? Det er der i og for sig ikke noget

det også at politikerne, hver for sig,

nyt i, det nye er måske nærmere, at

skal kunne genfinde tydelige finger-

behovet aldrig har været større i og

aftryk i visionen.

med at der er kommet helt nye

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Hvis det skal kunne lykkes

udfordringer, og intet mere er som

kræver det at man tør starte med

det har været. Budgettet kan ikke

det blanke papir og komme helt

fremskrives, kommuneplanen kan

ind under huden på, hvad hver

ikke revideres og servicestrategien

enkelt politiker har af grundholdnin-

få held til at ændre kursen. Overført

med at få udstukket kursen for de

skal tænkes helt forfra.

ger til udvikling af kommunen. Vi

til den kommunale verden kan man

handlingsplaner, der i sidste ende

har gennem nogle år udviklet et

sige, at der er behov for at få skabt

er afgørende for hvorledes vejgre-

Start med visionen

værktøj, der på en systematisk og

sammenhæng mellem visionen og

bet på bilen er.

Hvis man skal blive i billedsproget,

struktureret måde forener, det indi-

handlingsplanerne.

kan man sige, at det er temmelig

viduelle interview af politikerne,

afgørende at have en destination,

med politiske forhandlinger i grup-

udfordret, nemlig at få skabt forbin-

at se den i det rette samspil og ikke

hvis man skal have noget at bruge

perne og på tværs i Byrådet, for

delsen mellem rat og hjul. Kommu-

som en konkurrent til de øvrige pla-

rattet til. Derfor bliver det også helt

derigennem at kunne skabe en fæl-

neplanen bliver et utroligt centralt

ner i den kommunale organisation.

afgørende at man starter med at få

les vision som der er konsensus

dokument, sammen med service-

Ejerskabet skal være hos politiker-

fastlagt visionen. Det er her politi-

om i Byrådet. Eller sagt på en

strategien og budgettet, i arbejdet

ne.

kerne skal have deres hjerteblod,

anden måde kan fungere som det

hvis de planer, der skal vedtages

ene rat, der skal til for at få styre-

skal være forankret hos Byrådet.

tøjet til at fungere.

Det er her embedsværket bliver

Visionen skal altså være både omfattende, involverende og udfor-

Visionen er ikke nok

drende.

Det er ikke nok at nøjes med et rat.

Mange kommuner har arbejdet

Alle der har været i Tivoli og set de

målrettet med at få en vision på

små børn køre i veteranbiler på

plads, som har fungeret som en

skinnerne, vil vide, at rattet ikke gør

udmærket ledestjerne for kommu-

det alene. Selv et nok så entusia-

nesammenlægningsprocessen. Det

stisk barn der virkelig forsøger at

er et godt fundament, men hvis der

bruge rattet til at styre med, vil ikke

www.ktc.dk

Hvis Kommuneplanen skal blive en succes er det altså nødvendigt

28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Planstrategien er redskabet! Kommunalreformen sætter sit præg på den kommunale hverdag, flere forvaltninger flytter sammen og nye opgaver skal varetages. Udfordringen bliver at skabe et fælles fodslag i de sammenlagte kommuner, her kommer planstrategien ind i billedet, da den er et særdeles velegnet værktøj både til at få øjnene op for den nye virkelighed i kommunen, og i forhold til at få diskuteret hvilken rolle, de enkelte byer i kommunen bør spille i fremtiden.

ningen. Erfaringer med at udarbej-

spørgsmål, såsom hvad kommu-

ker, svagheder og udviklingspotenti-

de et oplæg til en planstrategi for

nens fremtidige erhvervsgrundlag

aler, sikrer, at ressourcerne udnyttes

Ny Hjørring Kommune under vores

skal være og hvordan befolknings-

på den mest hensigtsmæssige

afgangsprojekt på civilingeniørstudi-

tallet kan bevares; altså i hovedsa-

måde i forhold til at skabe udvikling

et i Plan og Miljø ved Aalborg Uni-

gen: Hvad skal sammenlægningen

i fremtiden.

versitet har vist, at planstrategien er

betyde for den nye kommune?

Hjørring som metropol

det bedste - og eneste - redskab,

Arbejdet med planstrategien

som kommunerne kan bruge til at

bringer planlægningen på dagsord-

I Ny Hjørring Kommune er der fem

løfte udfordringen.

nen fra starten og skaber grundla-

tidligere kommunecentre, hvilket

get for en debat, hvor politikerne

gør en prioritering mellem byerne

Hvad kan planstrategien bruges til?

bør have en aktiv rolle. Det er

afgørende for at målrette planlæg-

essentielt i forbindelse med sam-

ningen. Netop Hjørring by udgør på

Planstrategien er et godt redskab i

menlægningen, fordi der er tale om

mange måder et naturligt centrum

samlingsprocessen, fordi politikere,

en helt ny kommune, hvor det vil

både inden for detailhandel, uddan-

embedsmænd, borgere, erhvervslivet

være nødvendigt at tage de enkelte

nelse, service og erhvervsliv, hvilket

og foreninger kan bruge arbejdet

kommuners »gamle« strukturer op

bør udnyttes i fremtiden ved at

med planstrategien til at lære de

til revision, for at se med nye øjne

udpege byen til Egnscenter. Det bør

involverede kommuner at kende og

på de muligheder, der ligger i den

gøres selv om det kommer til at

på det grundlag diskutere og udar-

nye kommune. Det er særligt nød-

betyde, at de tidligere kommune-

bejde mål og visioner for den nye

vendigt i et udkantsområde som Ny

centre – og i særdeleshed Hirtshals

/ Christina Holm Hansen, Christina Dalgaard Frost

kommune. I den proces kan de

Hjørring Kommune, hvor det er vig-

– kommer til at spille en mere tilba-

Jepsen og / Marie Grove Jørgensen

nuværende kommuners planstrategi-

tigt at kunne foretage en prioritering

getrukket rolle end tidligere.

er og kommuneplaner give viden om af indsatsen og ressourcerne. den enkelte kommunes ståsted i for-

Udvikling kræver prioritering

Nedprioritering af landsbyer

hold til de andre kommuner og dan-

En vigtig del af prioriteringen er at

En modpol til Hjørring by er de

Når der den 1. januar 2007 dannes

ne et diskussionsoplæg i forhold til

definere byernes roller i den fremti-

mange landsbyer, som også er en

et nyt danmarkskort bestående af

udviklingsmulighederne i de forskelli-

dige struktur for at kunne styre den

del af kommunen. Landsbyerne er

98 kommuner, vil 65 af dem være

ge egne af den nye kommune. Her-

planlægningsmæssige indsats. Des-

meget forskellige og kræver forskel-

helt nye kommuner dannet af tidli-

efter bør de gamle planer lægges på

uden vil de nye kommuner inde-

lige planlægningsindsatser, hvilket

gere selvstændige kommuner. Det

hylden, fordi det er vigtigt, at det er

holde flere byer, der tidligere har

kan være vanskeligt at håndtere,

bliver helt sikkert en stor udfordring

den nye virkelighed, der er i centrum.

haft samme status, hvilket må ænd-

hvis ikke der foretages en opdeling

res. En fordeling af byroller, som

i eksempelvis to kategorier; tabellen

tager udgangspunkt i byernes styr-

viser en sådan opdeling. Kategorier-

at opnå et fremtidigt fælles fodslag i kommunerne efter sammenlæg-

Planstrategiarbejdet betyder en afklaring af nogle meget centrale

I den første planstrategi efter kommunesammenlægningen kan det centrale kort være en fremstilling af rollefordelingen mellem kommunens byer. Gennem illustrationen kan kommunen give et klart budskab om én samlet kommune, hvor de enkelte byer hver især spiller en rolle alt efter byens potentiale på nuværende tidspunkt. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et statisk system, men byerne har mulighed for at rykke rundt mellem kategorierne, hvis forholdende ændrer sig i byen. Kortet kan også være en stor hjælp i den daglige sagsbehandling, da kortet klart viser hvilke prioriteringer, der skal styre udviklingen i kommunen i de kommende år. Kortet her viser, hvordan de nye byroller kan fordeles efter samlingen af Ny Hjørring Kommune.

ne tager udgangspunkt i landsbyernes potentiale for byudvikling. Konsekvensen er, at der vil være landsbyer uden mulighed for byudvikling, hvilket for mange vil virke skræmmende. Prioriteringen er dog nødvendig for at sikre, at udviklingen bliver koncentreret i få landsbyer. Dette giver de bedste muligheder for at opnå enkelte velfungerende, attraktive landsbyer, frem for en situation med et hav af landsbyer uden særlige kvaliteter.

Nye udfordringer løses med et kendt redskab Det er altså tydeligt, at kommunerne står overfor en række nye udfordringer med at sammensmede de nye kommuner, der kommer til at indeholde væsentligt flere byer og landsbyer end tidligere. Som beskrevet ovenfor, bør kommunerne i den situation gribe til planstrategien, som er et effektivt redskab, og udnytte dens potentialer. I samme ombæring er det vigtigt, at kommunerne får vedtaget en

For at kunne foretage den nødvendige prioritering mellem kommunens byer, kan det være en hjælp at opstille nogle krite-

omfordeling af byrollerne, selv om

rier for, hvordan byerne skal se ud, samt hvilke funktioner de skal indeholde i fremtiden. Tabellen illustrerer et eksempel

det kan være en svær diskussion,

på, hvordan rollerne kan defineres ud fra tre kriterier, som er: Den enkelte bys karakteristika, det kommunale serviceudbud

men det er nødvendigt for at opnå

i fremtiden og den fremtidige planlægningsindsats. Der kan arbejdes med flere eller færre byroller alt efter hvad der er

en funktionel sammenhæng og

dækkende i den pågældende kommune. Denne tabel har været udgangspunktet for tildelingen af byroller i Ny Hjørring

levedygtighed i kommunerne.

Kommune. Udarbejdet med inspiration fra [Nordjyllands Amt, 2005 og Møller, 2006].

30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Light Visions – lys over Frederikshavn Internationale lysdesignere og lysinteresserede satte spot på Frederikshavn i november måned / Af Tove Varmløse, Frederikshavn Kommune

Frederikshavn var mødestedet

Det er til gavn for både de to store

med, at der i byen arbejdes professi-

for lyseksperter og lysinteresserede

lysvirksomheder Martin Professio-

onelt med lys, både inden for

fra hele verden og dannede ram-

nals og Roblon som begge har til

uddannelse, kultur og erhverv. Det er

men for seks internationalt aner-

huse i Frederikshavn og for os som

netop samarbejdet mellem disse tre

kendte lysdesignere fra USA, Eng-

kommune fortæller Mikael Jentsch.

parter, der har gjort det muligt at

land, Tyskland, Finland og Danmark

At skabe flere arbejdspladser og

holde Danmark første internationale

belysning af bygningsværker på

virksomheder, der arbejder med lys

lysfestival. Udover de lokale samar-

havnen og i midtbyen.

er nemlig en af tankerne bag Light

En ambition der hænger sammen

Lyssætningerne foregik i seks

Visions, men også vigtigt at uddan-

I Frederikshavn har man en ambiti-

bejdspartnere er lysfestivalen også

on om at blive lysby nr. 1 i Dan-

arrangeret i samarbejde med den

workshops, hvor lysdesignerne

nelsesområdet styrkes med Light

mark.

internationale lysorganisation ELDA+.

underviste og udviklede lysdesigne-

Visions . Der arbejdes således ihær-

ne de udvalgte steder sammen

digt på at få en ny event-tekniker

med de godt fyrre deltagere, som

uddannelse til EUC Nord i Frede-

kom fra hele verden. Der var også

rikshavn. Det er desuden tanken at

danske deltagere med i de seks

øge samarbejdet med Aalborg Uni-

workshops, bl.a. fra Aalborg Univer-

versitet inden for lys.

sitet – arkitektur og design linien og fra Ungt Lys under Dansk Lysteknisk vigtig at nævne, at Light Visions

Teknisk Forvaltning har tænkt anderledes

således er med til at opbygge

Teknisk Forvaltning er garant for –

viden, uddannelse og erfaring både

og har ofte tænkt nye vinkler og

lokalt, regionalt men også nationalt

nye samarbejder ind i den kommu-

udtaler teknisk direktør Mikael

nale regi. Light Visions er et godt

Jentsch.

eksempel. Mikael Jentsch tror det

Selskab. I den forbindelse er det

Mikael Jentsch påpeger endvide-

Frederikshavn Rådhus lyssat af Tony Rimmer. Foto: Jørgen Anker Simonsen.

er vigtigt, at der tænkes liv og ople-

re, at samarbejdet mellem det

velse ind i fysikken. Light Visions var

offentlige og private i Light Visions

således et tilløbsstykke for byens

er med til at styrke alle tre områder,

borgere, men også for lysinteresse-

nemlig kultur, erhverv og uddannel-

rede i Danmark, Sverige og Norge ,

se. Det er nytænkende at en

som besøgte Frederikshavn i løbet

offentlig virksomhed er med til at

af de knap tre uger, hvor der var sat

bruge byen som udstillingsvindue.

ekstra spot på Frederikshavn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 31

Fiskehusene i Frederikshavn lyssat af Brian Mosbacher. Foto: Jørgen Anker Simonsen.

Der er mange sideeffekter i sådan en proces, og en af dem

Her er en kort beskrivelse af tanker-

rådhuset i dets valg af arkitektur.

projekterer ind på glasset og

ne og ideerne bag lyssætningerne:

Lysdesignets udgangspunkt er den

væggene, og bliver klart synlige

kulturelle og økonomiske forandring

både indefra og udefra.

som er svære at måle, er den faglige kompetenceudvikling hos man-

Brian Mosbacher, Fiskehusene

ge af mine medarbejdere, fortæller

– ”Velkommen Hjem”

Mikael Jentsch.

byen gennemlever, og udvikles.

Kombinationen af de forskellige belysninger har til hensigt at skabe

Frederikshavns kystlinie var et travlt

Jesper G. Kongshaug - Siloen

afslappelse og interesse gennem

Flere medarbejdere fra Forsy-

sted hvor fiskerne, værftsarbejderne

Kattegatsiloen er synlig fra det

den lange ellers ensformige rejse

ningsafdelingen og fra Udviklingsaf-

og skibsbyggerne kom for at skabe

meste af Frederikshavn, og da det

gennem broen.

delingen har været med i hele pro-

sig en levevej. I dag har området en

er en af de mest trafikerede havne I

cessen, og der har været meget

formindsket industriel og økono-

Europa, genspejler byens puls sig i

Carla Wilkins, Tyskland - Kom-

læring for disse medarbejdere, som

misk betydning.

havnens rytme. Lysimpulser på si-

mandantboligen

alle har syntes det har været en hel fantastisk oplevelse.

loen udløses af ankommende og

Belysningen fortæller komman-

historiske atmosfære, og skaber en

afsejlende skibe, og farver markere

dantboligens historie til Frederiks-

følelse af at blive budt velkommen

”Sporene til fremtiden”.

havn by.

Lysdesignet genkalder byens

Lysdesignets udgangspunkt blev

hjem. Det er et ly af lys, der skaber

International lyskonference og festlig åbning

en indbydende varme med et ele-

Kate Wilkens - Valutaslangen

udviklet ved at lytte til det, bygnin-

ment af erindring.

Menneskenes og havets bevægelse

gen kunne fortælle, og derefter

understreges ved at skabe skygger

omsætte dette til lys.

Som afslutning på workshopsugen blev der holdt en lyskonference i

Annukka Larsen, Rådhusparken

der udløses af sensorer – når folk

Arena Nord. Konferencen havde

og skulpturen “Vinden”

går på broen bliver deres skygger

overskriften ”Trails to the future” og

Naturen er gemt i byens miljø i

der var 170 deltagere fra hele Nor-

form af skjulte rum i en organisk

den.

symfoni af meninger.

Udover indlæg fra seks internati-

Ved mørkefald kan mennesker,

onale lysdesignere, var der også et

der bevæger sig gennem rummet

spændende indlæg fra den danske

udforske parkens omdannelse fra

lysdesigner Thomas Drejer fra Light

sti til rum, med silhuetter af de glø-

Makers.

dende træer og underbevoksning.

Konferencen blev afsluttet med en festlig åbning foran Rådhusplad-

Tony Rimmer - Rådhuset

sen, hvor byens borgmester Erik

Frederikshavn udvikler sig til en by,

Sørensen tændte for Light Visions

der ikke er bange for at følge med

2006.

tiden, et faktum der genspejles af

Læs mere / se billeder på www.lightvisions.dk

32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Vejsektoren – videndeling og efteruddannelse Faglige netværk, seminarer og længerevarende uddannelsesforløb – det er nogle af de aktiviteter som vejsektorens medarbejdere efterlyser fra Vejsektorens Efteruddannelse.

Metode For at få behovet og ideerne for efteruddannelse belyst mere indgående, valgte vi at interviewe ca. 25 personer, der kan betegnes som nøglepersoner i sektoren, både fra den offentlige og den private del. Generelt blev interviewene ført som åbne samtaler for at sikre, at

/ Af Konsulent Jens E. Pedersen, Vejsektorens Efteruddannelse

alle ideer blev lagt frem. På bag-

RESUME: VEJ-EU har gennemført en undersøgelse blandt sektorens medarbejdere for at få afdækket behovet for efteruddannelse i de kommende år. Det resulterede i en række ideer til nye aktiviteter, som VEJ-EU vil arbejde videre med. Det gælder blandt andet følgende: VEJ-EU som udbyder af faglige netværk, en seminarrække om aktuelle emner, teambuilding f.eks. som et tilkøbsmodul til

grund af disse interviews blev

virksomhedskurser og ideen om et sammenhængende uddan-

udformet et spørgeskema, som

nelsesforløb bestående af 3-5 workshopper over en længere

yderligere skulle belyse medarbej-

tidsperiode f.eks. 4-8 måneder.

deres syn på nogle af emnerne. Spørgeskemaet skulle også belyVEJ-EU har behov for at vurdere,

se andre forhold, bl.a. flyttemøn-

hvad kommunalreformen vil betyde

stret i sektoren per 1.1.2007.

for efteruddannelsesbehovet i vej-

I forbindelse med interviewene

være af stor betydning, bl.a. på bag-

kom sektorens forventninger til

grund af, at mange af de eksiste-

reformen til udtryk.

rende netværk lukker. Mange af dis-

sektoren dels i overgangsfasen

Interviewene

2007/08 og dels på længere sigt.

Alle de interviewede var usikre på,

med, at der kommer en kommu-

Derfor igangsatte vi en undersøgel-

hvordan efterspørgslen på efterud-

nalreform. Den private sektor håber

se blandt sektorens medarbejdere,

dannelse i efteråret 2006 og foråret

på mere udlicitering og andre nye

som et stort aktiv for videndelingen

som bestod af en interviewrunde

2007 ville blive. Alle (især offentligt

former for samarbejde. De forven-

og ser frem til, at der bliver dannet

og en spørgeskemaundersøgelse.

ansatte) følte, at kommunalrefor-

ter også, at kommunerne vil blive

nye netværk. Der er forskel på

VEJ-EU takker alle, som har medvir-

men tog meget af deres tid og var

bedre bestillere, fordi de generelt vil

holdningerne til brugerbetaling,

ket til undersøgelsen, hvad enten

bange for, at der ikke umiddelbart

få større faglige miljøer. De offent-

men flere mener, at det er nødven-

du stillede op til interview, eller du

blev tid til efteruddannelse i denne

ligt ansatte ser netop frem til disse

digt, hvis netværkene i længden

har udfyldte VEJ-EU’s spørgeskema.

periode. Vi kan konstatere, at med

større faglige miljøer, som kan styr-

skal give et godt fagligt udbytte.

Vi er glade for de mange besvarel-

hensyn til efteruddannelse, så er

ke kommunernes faglige kompe-

ser, gode råd og ideer, vi har fået. Vi

efteråret 2006 gået godt sammen-

tencer og give mere fagligt spænd-

Der blev i interviewene foreslået en

vil nu vurdere de enkelte forslag

lignet med 2005. Hvordan det vil

ende arbejdspladser.

række seminarer og workshopper

nøje for at se, hvilke der kan reali-

gå i foråret 2007, fik vi ikke noget

seres.

klart indtryk af.

Alle er generelt godt tilfredse

Vi fik et klart fingerpeg om, at dannelsen af nye faglige netværk vil

se er baseret på medarbejderne i amterne. Flere nævner de faglige netværk

inden for emnerne: trafikal drift, byernes trængselsproblemer,

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33

arbejdsområde (28 %) eller ved

bl.a. ledelse, bogføring, it-kurser

asfalt, trafiksikkerhed, nye vejregler

politisk indsigt til rådgivernes med-

ikke (16 %). Med så mange, der

(pc-kørekort), projektledelse, øko-

og kommunalt samarbejde om del-

arbejdere.

skal skifte arbejdsområde, kunne

nomisystem og personlig udvikling.

vejdrift, europæiske standarder for

te amtsveje i kommunal regi. Der er forslag om at etablere et

En rådgiver foreslår et kursus i

Nogle kommuner efterlyser faglige kurser, hvor der indgår teambuil-

længerevarende uddannelsesforløb

ding. Det skal styrke samarbejdet i

inden for forskellige planlægnings-

de nye kommuner.

der blive et større behov for efteruddannelse.

Der bliver nævnt nogle få fagområder, som vi ikke har med i pro-

Vi spurgte om, hvilke kursusfor-

grammet. Det er bl.a. LEAN admini-

mer og kursustyper, der blev fore-

stration, sekretær i vejforvaltning og

trukket. Her er topscoren ind-

de nye planlove. Et af spørgsmåle-

lingsplaner for trafiksikkerhed eller

Spørgeskemaundersøgelsen

læringskurser af 2-3 dages varig-

ne drejede sig om interessen for at

vejvedligeholdelse. Det kunne etab-

Spørgeskemaundersøgelsen skulle

hed, afholdt på et kursussted. 1-

deltage i faglige netværk. 83 %

leres som en række workshopper,

hjælpe VEJ-EU med at be- eller

dags kurser og virksomhedskurser

mener, at faglige netværk kan være

der bringer deltagerne igennem de

afkræfte, behovet for nogle af de

har også høj prioritet. I mellemgrup-

med til at udbygge deres faglige

forskellige faser i planen, og når for-

ideer, som var lagt frem i forbindel-

pen finder vi seminarer og works-

viden, kun 2 % svar nej til det

løbet er afsluttet, så har de faktisk

se med interviewene, samt belyse

hopper af 1-dags varighed. Kurser

spørgsmål. 78 % er interesseret i at

også en færdig plan. Det er et forløb

andre forhold i sektoren af betyd-

holdt over flere gange bakkes op af

være med i et fagligt netværk.

på 3-5 workshopper, som f.eks.

ning for et kommende behov for

15 %, mens kun 5 % har interesse

Blandt de som ikke er interesseret,

strækker sig over 4-8 måneder.

efteruddannelse.

i ugekurser.

er begrundelse bl.a., at de allerede

opgaver, f.eks. udarbejdelse af hand-

Vi blev også bekræftet i, at det udbud VEJ-EU allerede har, stadig er

Vi fik 248 besvarelser, hvilket er meget tilfredsstillende.

85 % giver udtryk for, at de kender VEJ-EU’s kursusudbud, og 45

er med i netværk. VEJ-EU er interesseret i at være

% mener, at vi har kurser, som

udbyder af faglige netværk, fordi vi

nye kurser bl.a. om samarbejde mel-

sektoren, dog er entreprenørbran-

dækker deres efteruddannelsesbe-

tror, at videnindhentning via net-

lem kommunerne og de nye trafik-

chen klart underrepræsenteret i for-

hov. Men 42 % svarer, at de ikke

værk vil være vigtig aktivitet i fremti-

selskaber. Her får kommunerne en

hold til det antal kursister, de har

ved, om vi har kurser, der kan hjæl-

den, og fordi vi tror på, at udbyttet

helt ny rolle at spille som bestiller.

haft på vores kurser.

relevant evt. suppleret med enkelte

Svarene kommer fra alle dele af

pe dem. Det kan skyldes, at mange

af et netværk bliver væsentlig

Spørgeskemaundersøgelsen

enten skal skifte arbejdsområde

større, såfremt møderne er godt

bruger vi vejmanden?” Det er jo

giver os et billedet af, hvor meget

eller endnu ikke ved, om de skal

forberedte med et relevant fagligt

ofte vejmanden, som er forvaltnin-

de ansatte skal flytte rundt og skifte

skifte arbejdsområde.

indhold. VEJ-EU kunne være inter-

gens øjne ude i marken. Hvordan

arbejdsområde. Undersøgelsen

På spørgsmålet om hvilken

esseret i at samarbejde med andre

skal han reagere på overtrædelser,

viser, at langt de fleste ansatte fra

efteruddannelse de har brug for,

organisationer i sektoren om faglige

som han observerer? Det kan dreje

amterne har fået job i Vejdirektora-

bliver der nævnt ca. 50 fagområder.

netværk.

sig om vej og markskel, uhensigts-

tet. Der er godt 10 % andre, som

Ud over de områder vi dækker,

mæssig/ulovlig parkering og ulovlig

skal skifte job. Knapt halvdelen af

nævnes der ca. 10 forslag, som

værk. Derfor ville VEJ-EU gerne ken-

udledning m.m.

alle, der svarede skal enten skifte

ikke er vejsektorspecifikke. Det er

de sektorens betalingsvillighed for

Et andet forslag lød: ”Hvordan

Det er ikke gratis at drive et net-

34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

at deltage. Hvert netværk får en fag-

så overraskende, da de fleste med-

VEJ-EU som udbyder af fagligt

der. Man arbejder med et fælles

lig facilitator, som er ansvarlig for

arbejdere ikke selv er herrer over

netværk evt. i samarbejde med

projekt for et nærmere fastlagt

mødernes faglige indhold, desuden

bevillingerne.

andre organisationer i sektoren

område

•

ydes der sekretærbistand til netvær-

Teambuilding, der skal bygge på

•

Faglige seminarer af 1-dags

Konklusion

et fagligt grundlag og evt. i til-

37 % af respondenterne vil ger-

VEJ-EU finder, at mange af ideerne,

knytning til et virksomhedskur-

ne deltage i et fagligt netværk mod

der er fremlagt ved undersøgelsen,

sus

betaling. 52 % ved ikke, og 11 %

er interessante. Vi vil derfor under-

Projektorienteret workshop,

nævnt i undersøgelse, vil vi drøfte

mener at betaling vil afholde dem

søge mulighederne for at realisere

hvor man gennemgår et uddan-

efterfølgende.

fra at deltage i et netværk. Den sto-

nogle af disse. I første omgang har

nelsesforløb bestående af 3 – 5

re gruppe ”ved ikke” er måske ikke

vi udvalgt følgende:

workshopper over 4 – 6 måne-

kene.

•

varighed De øvrige emner, som er blevet

DAKOFA-konferencer i februar og marts: Udbud og kontrakter på affaldsområdet

Affald – et CO2-neutralt brændsel?

Tirsdag den 6. februar 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Hvordan sikres gennemskuelige udbud og lige konkurrence, når kommunerne nu skal i gang med at udbyde fælles ordninger i de nye storkommuner?

Tirsdag den 27. marts 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Vil vedtagelsen af nye CEN-standarder for ’fast affaldsbrændsel’ til brug i industrielle processer betyde et dræn i mængderne af affald til forbrænding?

Deltagerpriser (excl. moms) - bemærk – ingen prisstigninger i det nye år: DAKOFA-medlemmer…………………………………….. Ikke-medlemmer…………………………………………… Til/frameldingsfrister 30. januar 2007 & 20. marts 2007

2.150,3.650,-

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 35

Interessen for vand er der stadig

www.niras.dk

Netop nu renoverer vi fx de 14 km lange Thorsbroledninger efter “No-dig” metoden, så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8 omegnskommuner og København forsynes med frisk grundvand mange år fremover.

36 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

Fed ferie – eller saglig studietur? Kan der opstilles faste retningslinjer, så man er sikker på, at kommunale politikere og embedsmænds udenlandsrejser altid har et sagligt formål? Kun til en vis grænse, siger Ombudsmanden.

bevæger sig på kanten af forvalt-

at man må skelne mellem to for-

”Kravet om at en rejse eller studi-

ningslovens regler om inhabilitet,

skellige problemstillinger, når det

etur har et sagligt formål, er en rets-

når de tager på studierejser arran-

drejer sig om udenlandsrejser i

grundsætning, der gælder al offentlig

geret af private leverandører.

offentligt regi, dels kravet om et

forvaltning. Heraf følger også – som

sagligt formål, dels om en sådan

den daværende ombudsmand sag-

dieture er en problemstilling, der

rejse kan gøre deltagerne inhabile,

de - at udgifterne til en rejse skal stå

med mellemrum bliver diskuteret,

når det f.eks. drejer sig om indkøb

i forhold til det forventede udbytte.

typisk i forbindelse med uenighed

fra private leverandører, som har

Det bygger på et skøn i hvert tilfæl-

om nødvendigheden af bestemte

arrangeret en rejse.

de, og det skøn ligger hos den

Politikere og embedsmænds stu-

kommunale rejser. Måske som led i en god gang politisk mudderkast/ Af Joel Goodstein

ning. Men hvordan sikrer man, at udenlandske rejser altid har et sagligt formål? Allerede i 1976 udtalte

Inhabil eller ej?

den daværende ombudsmand sig om studierejser i kommunalt og

Forvaltningslovens § 3 omhandler inhabilitet, her står bl.a.

Australien. USA. Singapore. Japan.

amtsligt regi. Ombudsmanden kon-

Sydkorea. Canada…

kluderede, at sådanne rejser kan

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i

være berettigede, såfremt de bidra-

forhold til en bestemt sag, hvis

Sådan hedder nogle af rejsemålene, når kommunale politikere og

ger til en bedre løsning af kommu-

embedsmænd drager af sted på

nale opgaver, og såfremt omkostnin-

såkaldte studieture. Betalt af skatte-

gerne står i forhold til rejsens bidrag

interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været

yderne, men ofte arrangeret af pri-

til opgaveløsningen [se også boks].

repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

• 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk

• 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en

vate leverandører. Og hvad bliver der egentlig studeret på disse studi-

Krav om sagligt formål

nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden pri-

eture? Har turene i virkeligheden

”Jeg kan fuldt ud tilslutte mig den

vat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald

mere karakter af fornøjelse og ferie?

daværende ombudsmands ret-

Eller endnu værre – er det private

ningslinier for udenlandske studie-

leverandører, som forsøger at opnå

ture. De virker fornuftige og dæk-

kommunal velvilje? Professor i for-

kende stadigvæk, og jeg har ikke

afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved

valtningsret Claus Haagen Jensen,

noget at rette eller tilføje,” siger

behandlingen af den pågældende sag.

Aalborg Universitet, har udtalt, at

ombudsmand Hans Gammeltoft-

såvel politikere som embedsmænd

Hansen. Han påpeger dog videre,

• 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. • Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe

Kilde: www.retsinfo.dk

TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE 37

Lissabon – EXPO 98-området – omdannelse af gigantisk nedslidt erhvervsområde til kultur- og bolig- og erhvervsområde.

enkelte offentlige myndighed,” siger

ne tilstræber vi at følge dem,” siger

Sådan gør man i Kolding

Uddrag af regler:

Hans Gammeltoft-Hansen.

han. I Søllerød Kommune skal

I Kolding Kommune er der opstillet

•

byrådsmedlemmerne senest fra

administrative forskrifter for den

delse mulighed for i særligt grove

2007 fremlægge oplysninger om

udenlandske rejsevirksomhed. Reg-

tilfælde at kræve tilbagebetaling af

alle deres udenlandsrejser på deres

lerne tager udgangspunkt i retnings-

politikere eller fyre embedsmænd,

respektive hjemmesider. Hermed

linjer foreslået af Ombudsmanden.

hvis man mener, at en rejse - eller

opnår man ifølge Erik Fabrin den

nogle af udgifterne på en rejse -

ønskede ”gennemsigtighed”.

Kommunerne har i den forbin-

ikke har haft et sagligt formål. Ombudsmandens retningslinier

Der skal benyttes billigste rejseform (medmindre den er ”urimelig” eller uhensigtsmæssig”)

•

Ledsagere kan deltage mod at man selv afholder alle ekstra udgifter

”Man kan ikke altid på forhånd afgøre, om en rejses omkostninger

for studieture beskæftiger sig deri-

står mål med de fordele, kommu-

mod ikke med mulige habilitetspro-

nen kan få af rejsen, men man

blemer.

tager nok ikke til Chile for at finde

Retningslinier for udenlandske studieture

”Forvaltningslovens regler om

ud af, hvor mange børn der skal gå

inhabilitet kommer kun i betragt-

i en daginstitution,” siger han. Nor-

ning, hvis der er tale om, at andre

malt er det de enkelte udvalg under

I 1976 formulerede den daværende ombudsmand nogle ret-

end den offentlige myndighed

kommunalbestyrelsen, som tilrette-

ningslinjer for kommunale og amtskommunale udenlandsrejser:

betaler for eller på anden måde

lægger udenlandsrejser. Så længe

bidrager til en rejse. Så kan der op-

de kan gøre det inden for deres

stå sager, hvor nogle sætter spørgs-

egne budgetter, bestemmer de

grundlag for bestemte typer opgaver – typisk af mere omfat-

mål ved en politiker eller embeds-

selv, hvilke ture de skal på.

tende karakter

mands habilitet,” siger Hans Gam-

I Søllerød Kommune har man –

meltoft-Hansen, der ikke har

i modsætning til visse andre kom-

behandlet konkrete habilitetssager,

muner - ikke skriftlige retningslinier

når det gælder udenlandsrejser.

for udenlandske studieture. Ifølge Erik Fabrin drøfter man dog i KL,

1)Udenlandske studieture skal tilvejebringe bedre beslutnings-

2)Før en udenlandsk studietur bør det undersøges, om de ønskede oplysninger kan tilvejebringes skriftligt eller på anden måde – så rejsen måske bliver overflødig 3)Der bør udarbejdes nærmere beskrivelse af det konkrete formål med studieturen

Gennemsigtighed er vigtig

om der skal udarbejdes retningslini-

4)Deltagerantal bør begrænses mest muligt

Erik Fabrin, borgmester i Søllerød

er for udenlandsrejser i KL-regi.

5)Der bør udarbejdes rejserapporter, så den indhøstede viden

og formand for KL, mener, at ”gen-

”Men KL kan ikke bestemme,

nemsigtighed” er et nøgleord, når

om kommunerne skal udarbejde

det gælder udenlandske studieture.

den slags retningslinier - det er op

”Jeg er enig i ombudsmandens retningslinier, og i Søllerød kommu-

til den enkelte kommune,” siger Erik Fabrin.

viderebringes, og turens nytteværdi kan vurderes. 6)Evaluering af studieturen Kilde: Folketingets ombudsmands beretning for året 1976.

38 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

Düsseldorf – udvikling af gamle erhvervsområder og havneområder – her med hjælp fra stjernearkitekten Frank Gehry.

•

Efter rejsen skal udarbejdes en

”rimeligt forhold” til det forven-

beslutning om rejser ud fra et

De kommunale udvalg træffer

rejserapport, som bl.a. redegør

tede udbytte af rejsen.

beslutningsforslag, der bl.a.

for rejsens resultater.

beskriver rejsens formål.

•

En rejses udgifter skal stå i

Kilde: www.koldingkom.dk

God adfærd – vejledning på vej Personalestyrelsen er på

Skat af studietur

trapperne med ”God adfærd i det offentlige – en vejledning for offentlig ansatte”. I

SKAT har fokus på studieture – og fokuserer på om der er tale om en studietur eller en turisttur.

udkastet til vejledningen kan

Skattevæsnet har sat fokus på politikeres deltagelse i studieture og det betød i december måned en

te bør være ”yderst tilbage-

man læse, at offentligt ansatafgørelse om, at en række politikere fra Næstved vil få en skatteregning for en tur til Frankrig. Der var mere

holdende” med at modtage

tale om en turisttur på skatteborgernes regning end en studietur, konkluderede Skat om rejsen til Chalon

”gaver eller andre fordele” fra

sur Saone, ifølge Sjællandske. 15 af det gamle byråds politikere deltog i turen sammen med en række top-

borgere og virksomheder, da

embedsmænd. Men det er kun de byrådsmedlemmer, der stopper i politik, der blevet straffet økonomisk.

der ikke må kunne skabes

Skat kan simpelthen ikke se nogen grund til, at skatteborgerne skal betale deres tur til den franske by, fordi

tvivl om de ansattes uparti-

de ikke skal være med til afgøre om Chalon skal være Ny Næstved Kommunes venskabsby. De politikere,

skhed og saglighed i forvalt-

der fortsætter i det nye byråd, slipper altså for skatteregningen. Turen til Frankrig kostede godt 7.000 kroner

ning og opgaveløsning. Der står endvidere, at

pr. deltager.

”Vejledningen skal også ses

Mere skattefokus

som et middel til at undgå,

Rejser af den ene eller anden art til politikere og embedsmænd kan ifølge Sjællandske blive et af

at der opstår sager, som bl.a.

fokuspunkterne i den kommende skatteligningsperiode. I så fald kan op mod tusinde politikere og embeds-

i medierne kan rejse tvivl om

mænd indstille sig på, at deres selvangivelse for 2005 vil blive fisket ud af skattemedarbejdernes bunker og

offentligt ansattes adfærd.”

tjekket efter. Også TV2 forbereder mere fokus på studieture. Stationen har i oktober 2006 anmodet om aktindsigt i

”God adfærd i det offentlige

”dokumenter vedrørende afviklet eller planlagt rejsevirksomhed samt om såkaldte sociale arrangementer”.

– en vejledning for offentligt

KL har i et notat rådgivet kommunerne om besvarelsen af denne henvendelse om aktindsigt. Udgangs-

ansatte” udgives af Persona-

punktet er, at anmodningen ikke er begrænset og således kan medfører et større ressourceforbrug i den

lestyrelsen under Finansmini-

enkelte kommune. Se KLs notat om sagen på http://www.kl.dk/369686/.

steriet – vejledningen kan -mna

hentes på www.perst.dk

TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE 39

KTCs studieture 2006

Barcelona

40 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

Byrummene i Barcelona Barcelona vrimler med småpladser, der med legepladser, bænke og udeservering er oaser og frirum for byens borgere. / Af Paul Børling, SBS Fotos Michael Nørgaard

ne under det fascistiske diktatur

det lokale, kan nævnes renoverin-

renoveret og nye byrum etableres.

skulle afløses af en fremadrettet

gen af Poblenou, bydelen øst for

Skalaen er det små og nære. En lil-

planlægning, hvor bl.a. byrummene

centrum der aktuelt er under en

le legeplads, et hjørne for udeser-

blev vigtige elementer. Pladser, tor-

gennemgribende forvandling.

vering, et par bænke i det enlige

ve, parker, strandpromenader og

Hovedtrafikåren i bydelen er en for-

træs skygge. Dejlige fristeder for

boulevarder blev anlagt i stor stil.

længelse af en af Barcelonas helt

indbyggerne såvel som de

Nogle mere spektakulære og

centrale gader, Av. Diagonal. Gaden

besøgende der oser rundt i den

anvendelige end andre. Men fælles

er anlagt som en moderne rambla

indre bys labyrintiske smøger og

for alle rummene var den store

med cykelstier og sporvognslinie

smågader. Og så er der endda ble-

betydning som fælles samlingsste-

samt rigelig plads til fodgængere. Et

vet plads til en teknologisk landvin-

der de fik.

par steder vil gaderummet blive

ding, idet der i hele bydelen er

udvidet med pladser og parker, bl.a.

anlagt det såkaldte mobilsug.

sine byrum som Barcelona. Og

Udbygning fortsætter

spændende bydelsparker tegnet af

Affaldshåndtering ved opsamling af

med god ret. Det var nemlig et

Der etableres og anlægges stadig

Morelles og Jean Nouvel.

husholdningsaffaldet i underjordi-

meget vigtigt programpunkt for den

mange byrum i Barcelona. Både

Eksempler på nye, lokale byrum

storstilede renovering af byen op til

som storslåede promenader og

kan bl.a. findes i bydelen Born, Sta.

OL i 1992. OL var den helt store

som mere beskedne rum for det

Caterina i centrum. I forbindelse

anledning for Barcelona til for alvor

udendørs byliv i lokalområderne.

med en gennemgribende og sine

Få byer i Europa er så kendt for

at kaste Franco-tidens åg af sig. Årtiers forsømmelser og direkte chika-

Som eksempel på de storslåede byrum hvis funktion rækker ud over

steder noget hårdhændet byfornyelse bliver bydelens småpladser

ske tanke, der er placeret under byrummene. Deltagere i KTC-studietur på skolebænken. Modsatte side – diverse stemningsbilleder fra Barcelona november 2006.

TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE 41

KTC studieture 2006 I november 2006 havde KTC to studieture til Barcelona med i alt 65 deltagere. Turene satte fokus på Barcelonas udvikling af gamle industriområder, havnefronten og den særlige indsat som byen gør i forhold til rensning og genbrug af spildevand. På disse sider bringes artikler, der behandler de vigtigste temaer fra turene. Guide på turene var chefkonsulent Paul Børling, SBS, der i samarbejde med KTC havde lavet programmerne. Det danske firma Krüger, del af Veolia-koncernen, fremviste renseanlægget Baix Llobregat i Barcelona og bidrog til programmet med en række faglige oplæg. Alle omkostninger til turene er afholdt ved deltagernes egenbetaling.

42 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

Kreativ omdannelse i Poble Nou @22Barcelona er et gigantisk byomdannelsesområde i Barcelona, hvor et af Spaniens største industriområder er under forvandling til et nyt og moderne center for vidensindustri, udannelse og boliger..

/ Af Paul Børling og Michael Nørgaard

millioner etagemeter, blev vedtaget

tet byområde med blandet beboel-

friarealer, 10 % til nye boliger og

i kommunen i september 2000. Og

se, erhverv, undervisning og under-

70 % af området er udlagt til

der er allerede planlagt for mere

holdning.

erhvervsformål. Men ikke hvilket

end 60 % af området. @22Barcel-

Grundstenen blev lagt i det syd-

som helst erhverv. Det skal være

ona ligger midt i bydelen Poblenou

vestlige hjørne, hvor der til 2004

såkaldt kreative erhverv der får lov

øst for Barcelonas centrum, blot tre

blev opført et stort kongres-center,

at lokalisere sig her. Ikke mere indu-

metrostop fra byens katedral. Mod

Forum 2004. Her afvikledes en

stri og andet generende, men krea-

syd er der 4 /2 km kystlinie, omdan-

gigantisk kultur-event af samme

tive virksomheder lige fra små

net til fin badestrand.

navn, med det formål at bringe

iværksættere til store spillere i

alverdens kulturer og kulturarter

mediebranchen.

Spaniens Manchester

sammen i fred og harmoni. I tilknyt-

Poble Nou er siden midten af

ning til centret er opført et par

begrebet @22-virksomheder. Disse

1800-tallet udviklet til et af Spani-

tusinde boliger, et stort indkøbscen-

defineres som virksomheder, hvor

ens største og mest koncentrerede

ter og hoteller, o.l.

individuelt talent er den overvejen-

Den infrastrukturelle rygrad i

Man har ligefrem opfundet

de ressource, og hvor urbane, pro-

Deltagerne i KTCs studieture 2006

industriområder. ”Spaniens Man-

besøgte Barcelonas byudviklings-

chester” blev det kaldt og ikke helt

Poblenou er en forlængelse af en af

blem- og forureningsfrie aktiviteter

kontor for området @22Barcelona

uden grund. Fabrikkerne lå tæt og

Barcelonas betydeligste boulevarder,

udfoldes i en intensiv udnyttelse af

– og mødte her markedsføringschef

mange af dem i en blanding af

Avenida Diagonal. Den cirka 21/2

plads og IT-teknologi, med beskæf-

Xavier Gracia. Det er Barcelonas

tekstil- og sværindustri, som i den

km. lange nye boulevard betjenes

tigelse af højt uddannede medar-

største byomdannelses- og byud-

Nordengelske industriby.

bl.a. af en sporvognslinie og gode

bejdere.

viklingsprojekt, som han er mar-

I løbet af 1970’erne og 80’erne

cykelstier er der også. Kongrescen-

For at bygherrer kan få lov at

kedsføringschef for. 200 HA tidlige-

mistede denne type industriområ-

tret ligger i den syd-vestlige del af

udnytte byggemulighederne fuldt

re erhvervsområde er under en

der imidlertid, som alle andre ste-

Diagonal, midtvejs kommer en kvar-

ud, skal der på hver byggegrund

ambitiøs omdannelse. Det ned-

der i Europa, sit indhold og dermed

terpark, der i øjeblikket projekteres

være mindst 20 % af disse @-akti-

slidte industriområde forvandles til

også sin betydning. Store fabriks-

af den franske superarkitekt Jean

viteter!

en fremadrettet og dynamisk bydel.

komplekser har siden stået tomme

Nouvel, der også har tegnet et

300.000 m2 er allerede blevet byg-

og forladte, mange af dem i eskale-

spektakulært højhus på 144 m i

22@Barcelona ved lokalisering af

get, 500.000 m2 er under opførelse

rende forfald andre delvist indtaget

den nord-østlige del af boulevarden.

universitets- og forskningsinstitutio-

og det forventes at yderligere

af mere eller mindre tilfældige

500.000 m2 påbegyndes indenfor

småvirksomheder.

det næste års tid. Planerne for omdannelsen, der samlet set vil løbe op i mere end 4

Det offentlige understøtter

ner i området, ligesom det er plan-

Kreative erhverv

lagt at investere ca. 160 mio. Euro

@22Barcelona lokaliseres primært

– ca. 1,2 mia. kr. i ny infrastruktur;

lenou, som @22Barcelona altså er

det fremtidige erhverv. 20 %

veje, kloaker, affaldshåndtering,

en del af, er at skabe et fremtidsret-

udlægges til infrastruktur og fælles

energiforsyning, IT-netværk, etc.

Den overordnede plan for Pob-

TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE 43

Luftfoto af Barcelona med den dominerende Avenida Diagonal og Poble Nou øst for Barcelonas centrum. Øverst – i horisonten – havneområdet Barceloneta og den Olympiske havn (foto:@22Barcelona).

Flere boliger

ning. En udvikling der både skal

Nye boliger indpasses hovedsagligt

komme Poblenou og hele byen til

som almene boliger i nybyggeri.

gode.

Det er planlagt at opføre 3.500 –

I det nord-østlige hjørne af Pob-

4.000 af slagsen. Men der er også

lenou arbejdes der på anlægget af

4.600 eksisterende nedslidte boli-

byens nye hovedbanegård for

ger der skal istandsættes og der vil

højhastighedstog, bl.a. til og fra

være mulighed for omdannelse af

Madrid og Frankrig. Og Xavier Gra-

noget erhverv til boliger som ”lofts”

cia fortæller uden at blinke, at Placa

efter New York forbillede.

de les Glories er tiltænkt en positi-

I hele Poblenou vil der efter pla-

on som Barcelonas vigtigste plads.

nen blive bygget omkring 40.000

En rolle den i givet fald skal vriste

nye boliger som skal supplere de

fra Placa Catalunya!

ca. 23.000 eksisterende boliger i bydelen. @22-planen er ambitiøs, både

Alt i alt tegner udviklingen i Poblenou spændende. Under alle omstændigheder er det et gigantisk

som byfornyelse og som byplan-

projekt. Til sammenligning kan f.

lægning. I alt sigtes efter etablering

eks. nævnes at Ørestaden i Køben-

af 3.200.000 m2 erhverv, svarende

havn omfatter ca. 300 HA, men

til mellem 100.000 og 130.000

kun omkring 3 mio. m2 byggeri.

nye jobs, opførelse af op til 17.000 nye boliger, byfornyelse af op til 23.000 eksisterende boliger og omdannelse af ca. 220.000 m2 jord til fælles friarealer.

Store ambitioner @22 vil stå som et fyrtårn i Barcelonas planlægning og udvikling. Man ser planen som en motor for den udvikling, der skønnes at være uomgængelig for en by af Barcelonas størrelse og regionale betyd-

Poble Nou er en stor byggeplads. I baggrunden det 31 etager høje ”Torre Agbar” som ejes af Aguas de Barcelona (Agbar). Tårnet er tegnet af Jean Nouvel.

44 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

Genbrug af spildevand i Barcelona Rent vand er en begrænset, men samtidig vital ressource i middelhavsområdet. Det har Barcelona taget konsekvensen af og genanvender nu renset spildevand til bl.a. vanding af landbrugsområder og øget gennemstrømning i floden Llobregat.

/ Af Mette Friis-Andersen, Krüger

Der bor ca. 4 millioner mennesker i

floden samt nogle af områdets

derede stoffer og den opløste foru-

og omkring Barcelona samtidig med

golfbaner. Derudover bliver en del

rening, hvorefter trefjerdedele af

at størstedelen af den catalonske

af det rensede spildevand ledt tilba-

det biologisk rensede spildevand

industri er koncentreret i området.

ge til floden for at opretholde vand-

bliver ledt videre til en tertiær

Vandforsyningen til byen kommer

standen og sikre en øget gennem-

behandling og derefter genanvendt.

fra såvel grundvand som renset

strømning. Samtidig bliver en del af

vand fra Llobregat floden, der har

det rensede spildevand ledt videre

en forholdsvis høj saltkoncentration.

til yderligere behandling i et

Genanvendelse af spildevandet

omvendt osmose anlæg, hvorefter

Krüger har i samarbejde med et

begrænsede vandressourcer har det

vandet pumpes ned i undergrun-

spansk søsterselskab designet og

spanske miljøministerium besluttet

den for på den måde at forhindre

konstrueret det tertiære behand-

at rense og genanvende en del af

saltvand fra havet i at trænge ned til

lingsanlæg på Baix Llobregat.

byens spildevand. Det rensede spil-

grundvandsressourcerne.

Anlægget består af 3 kompakte og

For at mindske brugen af de

devand anvendes til vanding af de landbrugsarealer, der ligger omkring

meget effektive Actiflo anlæg samt

Baix Llobregat renseanlæg

10 Hydrotech skivefiltre til efterpo-

Baix Llobregat renseanlægget drives

lering af vandet. Den samlede

af Depuradora del Baix Llobregat

kapacitet er 302.400 m3 renset

SA, der er et offentligt selskab ejet

spildevand per dag.

af det spanske miljøministerium. Anlægget er et biologisk aktiv slam-

vefiltre sikrer et særdeles robust og

anlæg og et af Europas større rense-

samtidig meget kompakt anlæg,

anlæg, der renser spildevandet for

der kan klare store hydrauliske og

ca. 2 millioner mennesker og har en

stofmæssige belastninger. Således

kapacitet til at rense 420.000 m

sikrer kombinationen af Actiflo og

spildevand per dag.

skivefiltrene - sammenlignet med

Til sammenligning renser de to

andre løsninger med samme kapa-

renseanlæg Lynetten og Damhu-

citet og belastning - en 80% reduk-

såen, som Lynettefællesskabet i

tion af arealforbruget.

København driver, spildevand svarende til 1,1 million mennesker og behandler 220.000 m3 per dag. Ricardo Kjær, Krüger, fortæller om indretningen af renseanlægget Baix Llobregat – her et skivefilter.

Kombinationen af Actiflo og ski-

Den biologiske del af rensningen fjerner ca. 92% af de suspen-

TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE 45

Deltagere i KTC-studietur lytter til oplæg fra direktøren for Baix Llobregat renseanlægget.

Fælles viden og inspiration KTCs studieture henvender sig til embedsmænd og politikere på teknik- og miljøområdet og formålet med turene er indhentning af viden og inspiration til udvikling af området i kommunerne. Netværksdannelsen med kollegaer – embedsmænd og politikere fra andre kommuner - er også et perspektiv på turene. Herom siger deltager i 2006-turen til Barcelona formand for Teknik- og Boligudvalget i Kolding Kommune, Iver Pedersen: ”Politikere mødes på en anden måde og udveksler erfaringer og perspektiver om projekter i den enkelte kommune med afsæt i studieturens indhold. Det giver bedre løsninger og gode kontakter som kan bruges i hverdagen. En tur som Barcelonaturen har også det vigtige perspektiv, at emnerne perspektiveres i forhold til planlægning, økonomi, socialisering, kultur og miljø. Det er det helhedssyn som vi har brug for i hverdagen i kommunerne.” ”For mig er det vigtigt, at politikere og embedsfolk får samme oplevelse og information og kan relatere dette til udvikling af nye ideer i kommunerne. Om rejsemålet er Barcelona eller Bergen er ikke så vigtigt – blot der er noget unikt at komme efter, ” siger Iver Pedersen.

46 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

www.bcn.es/22@bcn

TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007 47

Havne bør få en stor plads i fremtidens transport transport af varer på 75 % frem til

kan havne betjenes af lastbil, tog og

portcentre kan aflaste det over-

2025 kræves nytænkning.

skib, så muligheder for at kombine-

ordnede vejnet og byernes ring-

Vi er alle vidne til trafikpropper / Af Borgmester Uffe Steiner Jensen, Formand for Danske Havne

veje

re transport mellem transportfor•

Mindre transportcentre føder de

og forsinkelse på veje og i byer.

merne er til stede. Plads er der

Varer køres konstant til butikker, der

også mulighed for at skaffe ved at

store transportcentre eller speci-

hver får leveret mindre mængder i

bygge ud i vandet.

aliserer sig i forhold til virksomheder i oplandet

store lastbiler. Lastbiler er blevet rullende lagre.

I Danske Havne ønsker vi at fremme en udvikling, hvor havne indgår

Samfundsøkonomisk er det også

med til at skabe trængsel og forsin-

i et net af transportcentre. De skal

meget fornuftigt at udbygge trans-

Måden vi distribuerer varer på er kelser, og gør vi ikke noget, er der

være udgangspunkt for fremtidens

portcentre, hvor den kritiske masse

Regeringen har nedsat en Infra-

kun udsigt til det bliver værre og

distribution, og fremtidens distributi-

bedst nås. Tilmed kan centrene

strukturkommission. Den skal i

værre.

on er tvunget til at bruge alle trans-

søge at tiltrække gods, hvor der kan

portformer. Udviklingsperspektivet

skabes værditilvækst og beskæfti-

oktober 2007 beskrive hvordan

Kommissionen kan med fordel

udviklingen i transport kan forven-

tænke havne og virksomheder på

skal være:

gelse ved ompakning eller bear-

tes at blive frem mod 2030, og

havnen ind i den måde varer skal

•

bejdning.

komme med løsninger.

distribueres på i fremtiden. Med 75

onsservice til oplandets virk-

% af Danmarks udenrigshandel

somheder og internationale

De danske havne er parat til fremti-

varekæder

den.

Det er et godt initiativ, og forhåbentlig er der plads til nytænk-

gennem danske havne, er de dan-

ning, for med en forventet vækst i

ske havne transportcentre. Tilmed

•

Havne tilbyde lager og distributi-

Havne som intermodale trans-

48 TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007

Det går rigtig godt i havnen Mere end 100 millioner tons gods kommer gennem de danske erhvervshavne. Mere end 37 millioner passagerer går om bord eller fra borde en færge i dansk havn. Og det går fremad. For 2006 regnes der samlet set med en vækst på ca. 6 %. Havnene er transportcentre, hvor transportformerne mødes, og godset håndteres. Og der er plads til mere.

/ Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

lokal- og regionalområdet. Det er

at sikre kvaliteten i hele transport-

må melde, at alt er udlejet. Derfor

ikke bare de større havne, der har

kæden og være innovativ i fiskeriets

er der en stor planlægningsopgave,

dynamoeffekt. Det gælder alle hav-

udvikling, dels ved at opsøge andre

for det gælder om at sikre tilstræk-

ne. Det bør derfor også interessere

aktiviteter som godstransport og

keligt areal og effektive adgangsfor-

de nye Regionale Vækstfora og

færgedrift. På den vis kan havnen få

hold, ikke blot til den nuværende

kommunekontaktråd, som skal

flere ben at stå på.

men også til den fremtidige aktivi-

erhvervspolitik, at det går rigtig godt

Der kommer færre skibe

i mange havne.

Havnene har store arealer, der

Passagerne strømmer til

udnyttes til havnedrift enten i form

Danmark er et ø-rige, og selv om vi

Der kommer mere gods

af betjening af skibe ved kaj eller

har bygget mange broer, er mange

Der kommer mere og mere gods

ved oplagring af gods. Det ser

mennesker afhængige af færgefor-

igennem de danske erhvervshavne.

måske ikke altid ud til, at havnen

bindelser enten i deres dagligdag

Nedgangen i færgegods som følge

syder af aktivitet, men med til bille-

eller i ferier. Nogle færgehavne er

af først åbningen af Storebælts for-

det hører, at skibene er større end

blevet meget hårdt ramt ved åbnin-

bindelsen og efterfølgende af Øre-

tidligere, og at de håndteres langt

gen af først Storebæltsbroen

sundsbroen samt nedgangen i

mere effektivt. Derfor ligger de ikke

(1998) og siden Øresundsbroen

kulimporten og distributionen mel-

længe i havn, og det er en fordel

(2000), men det er efterfølgende

lem de danske havne er opvejet af

for den samlede transport, at alle

stort set lykkedes at fastholde de

nye laster. Det er tilfredsstillende, at

led effektiviseres så investeringen

store passagertal. 37 millioner

nedgangen på et produkt opvejes

kan forrentes. For man skal ikke

mennesker går årlig til eller fra bor-

af opgang på andre. Det sker, fordi

tage fejl, selvom der er færre skibe i

de en færge i dansk havn.

havnene er opsøgende og udvik-

havnen, er godsmængden større.

lende virksomheder, der selv er med til at skabe nye forbindelser. Hvorfor bliver Danmark ved med at

tet.

udvikle den regionale og lokale

Det gælder også for fiskerihav-

En række havnebyer står derfor

At færgen er en spændende og attraktiv måde at komme på ferie

over for nye udfordringer men til-

på, ses blandt andet af de høje pas-

svarende også med en chance for

sagertal på udenrigsruterne. Men

have så mange levedygtige

nene, hvor en række fiskerihavne er

at tilføre byen nye kvaliteter og

mange vælger også at komme til

erhvervshavne? Et af svarene er, at

mærket af fiskerierhvervets svære

muligheder. Havnearealerne rum-

Danmark på krydstogt. København

havnen har en vital betydning for

kår. Der landes fortsat 1,5 millioner

mer et stort potentiale, der ved

er par excellence krydstogtshavnen,

det lokale erhvervsliv og mobiliteten

tons fisk i de danske fiskerihavne til

omtanke og kvalificeret planlægning

og er Nordeuropas største kryds-

også i nærsamfundet. Flere danske

en værdi af knap 4 milliarder kro-

kan omdannes til nye funktioner og

togthavn med over 300 anløb om

og udenlandske undersøgelser

ner. Men fiskerihavnene er også

formål. Men erhvervshavnen har

året. Men Rønne, Århus, Skagen,

viser, at havnen skaber aktivitet i

under konstant udvikling – dels ved

brug for store arealer, og mange

Kalundborg m.fl. får også krydstogt-

TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007 49

Havnegods:100 mill. tons gods passerer de danske havne hvert år.

skibe og arbejder hårdt på at få fle-

skal fremmes, da det er afgørende,

kapaciteten for containere med 14

transportformerne kan spille bedre

re anløb.

at det er kundernes behov for

pct.

sammen. Alt i alt bidrager det til at

Krydstogtgæsterne er ikke kun attraktive for havnen men også for byen og Danmark. I 2006 forbrugte

effektiv og billig transport, der bliver styrende for udviklingen. Danske Havne er meget optaget

Den øgede containerisering betyder, at gods, som før blev trans-

stret og skabe en merværditilvækst

porteret med skib som løst gods,

i den samlede transportkæde.

de knap 500.000 krydstogtsgæster

af, at transport ses som en helhed.

nu transporteres i lastbiler eller con-

i Danmark mere end 500 millioner

Det er vigtigt, at alle transportfor-

tainer. Men også noget af det gods,

kroner i de danske byer. Hertil kom-

mer tænkes ind i de fremtidige

der før blev transporteret på lastbil,

mer de udgifter, der er forbundet

transportløsninger, hvis opgaven

kommer på skib, idet nye rederier,

med anløb, proviantering, bunkers

skal kunne løses. Målet er, at trans-

færgeruter og koncepter til f.eks.

etc., så i alt skønnes det at kryds-

portopgaverne løses ved inddragel-

bedre muligheder for håndtering af

togtskibene bidrager med ca. 1 mil-

se af flere transportmidler, f.eks.

løstrailere styrker valgmulighederne.

liard korner til den danske økonomi

ved omlastning af containere mel-

Muligheder for, at modulvogntog

i løbet af sæsonen.

lem bil/tog/skib. Rederierne tror

kan komme ned på havnene for

også på det – alene i 2006 har

adgang til færge, omlastning og

rederierne på verdensplan øget

håndtering er også afgørende for, at

Havnen som transportcenter

styrke havnens rolle i transportmøn-

Alt i alt tegner fremtiden lys for de danske erhvervshavne.

En prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) viser, at den globale handel vil vokse med 7,6 pct. i 2007. (Kilde: RB-Børsen, 3. januar 2007). Det forudsætter i sig selv et velfungerende transportsystem, hvis der skal opnås en sådan vækst. Hvis vi ydermere skal være i stand til at klare efterspørgslen på transport af gods, som Europa-Kommissionen forudser vil blive fordoblet

DISU – Miljørådgivning ■ ■ ■ ■ ■ ■

Industrimiljø Vandforsyning Afløb Renseanlæg Recipienter Affald

frem til 2025, ja, så bliver der nok at bestille for alle transportformer. Derfor bliver det mere og mere påkrævet at finde den kombination af transportformer, der bedst løser den enkelte opgave. Samarbejdet

Karsten Krogh Andersen Tel: 45 85 95 22 karsten@disud.dk www.disud.dk

50 TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007

Giv havnen en god miljølovgivning De danske erhvervshavne og deres ejere står overfor en række miljømæssige udfordringer. Nogle er rent praktiske, og dem finder havnene en løsning på. Men andre bunder i lovgivning, hvor der ikke er taget hensyn til havne og deres aktiviteter. Det gælder blandt andet vandrammedirektivet og sedimenthåndteringen. Derfor er det vigtigt, at såvel havnene som deres ejere er opmærksomme på, hvor og hvordan de kan gribe ind for at forhindre, at der sker en uhensigtsmæssig regulering af skibsfarten og havnene.

jømæssige opgaver, som løses som

nu ikke fastlagt, hvad en god økolo-

betyder, at havnene kan blive på-

konsekvens af de aktiviteter, der fin-

gisk tilstand er. Alligevel skal arbej-

lagt at skulle leve op til nogle end-

der sted i havnene. Det er først og

det med vandplanerne i gang. Det

og meget skrappe begrænsninger –

fremmest opgaver, som følger af

er i vandplanerne, det skal fast-

og det kan kræve en indsats af hav-

havnens rolle som transportcenter

lægges, hvordan kommunerne

ne og kommuner, der i bedste fald

og som serviceudbyder til skibsfart

fremover vil sikre god kvalitet i alle

overstiger det rimelige og i værste

og erhvervsliv. Det er konkrete

søer, vandløb, kystområder og

fald det mulige.

opgaver, som havne eller havne og

grundvand.

kunder i samarbejde finder en

Her har havnene og deres ejere,

Den 22. juni 2007 begynder den idéfase, hvor kommunerne

kommunerne, en fælles opgave.

skal være klar til at komme med

Udlægges havne og sejlrender ikke

ideer til miljøcentrene til, hvordan

en stor indsats for at synliggøre

som farvande med erhvervsaktivi-

de fremover vil sikre god kvalitet i

deres aktiviteter som aktive og

tet, kan det blive rigtig, rigtig dyrt.

vandmiljøet. Det er vigtigt at være

levende havne. Det gør vi blandt

Det vil få alvorlige konsekvenser for

opmærksom på, at det af vandpla-

andet for at skabe opmærksomhed

skibsfart, oprensning, klapning,

nen også vil fremgå, hvilke mål den

om de opgaver, som udføres i hav-

råstofindvinding, erhvervsfiskeri og

enkelte kommune skal nå. Selvom

nene for at tilfredsstille erhvervsliv

andre havnerelaterede aktiviteter,

der tilstræbes et vist råderum for

og forbrugere. En sådan opmærk-

der påvirker havmiljøet. Selvom

kommunerne i valget af de mest

somhed er nødvendig, så det også i

vandet i havne og sejlrender ikke er

optimale miljømæssige og økono-

lovgivningsprocessen er klart, at der

forurenet, er det selvfølgelig påvir-

miske foranstaltninger, er det nød-

er særlige forhold, der skal tages

ket af de erhvervsaktiviteter, der

vendigt, at kommunerne kommer

hensyn til. Her er vandrammedirek-

foregår.

på banen allerede nu og sikre hav-

løsning på. De danske erhvervshavne gør

tivet og sedimenthåndteringen oplagte eksempler.

Havnene ser allerede proble-

nens fremtidige muligheder ved at

merne. Langt fra alle amter har

sørge for, at der sættes realistiske

taget hensyn til havne og sejlruter,

mål for vandmiljøet ved havnene.

Vandrammedirektivet

da de udarbejdede basisanalyserne.

En af de største udfordringer for de

Det betyder, at det ikke anerken-

Havnene bidrager meget gerne

nye statslige miljøcentre bliver udar-

des, at de områder er kunstig skab-

med information om aktiviteterne i

bejdelsen af de vandplaner, som

te, og at der er menneskelig aktivi-

og ved havnen, men det er kom-

skal virkeliggøre vandrammedirekti-

tet. Og det på trods af Miljøstyrel-

munen, der har adgangen til at

vet. Målet er, at de danske vandom-

sens vejledning, der udtrykkeligt

bidrage til vandplanerne med kon-

De danske havne er involveret i

råder opnår en god økologisk til-

lægger op det modsatte. Konse-

krete vurderinger og forslag. Havne-

løsningen af en lang række mil-

stand inden 2015. Men det er end-

kvensen er meget alvorlig, for det

ne kan først blive inddraget ved

/ vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007 51

vets undtagelsesbestemmelser

den offentlige høring, der starter i

for visse vandveje

2008. •

Sedimenthåndtering Danske havne har et stadigt

at uddannelseskravene skal tilpasses, så de svarer til opgaverne på et spulefelt.

behov for vedligeholdelse og

Godt afsæt for ny havnechef

uddybning af havnebassiner og sejl-

Ministeren lagde ved samme lej-

render. Men der hersker fortsat stor

lighed i juni 2006 op til, at arbejdet

usikkerhed om betingelserne for

i arbejdsgruppen skal intensiveres,

håndtering af havnesediment. Kla-

så gruppen kan fremægge forslag til

pvejledningen, der fastsætter de

vejledning i marts 2007 og ikke

Det mener teknisk direktør i Kolding Kommune, Hans-Jørgen Bøgesø,

nærmere regler for håndteringen til

engang i løbet af 2008 som nævnt

der også er direktør for Kolding Havn.”Havnen er inde i en rigtig god

søs, bliver anvendt, og det sker på

i gruppens kommissorium.

gænge både godsmæssigt og økonomisk. 2006 tegner til at blive det

fornuftige og gennemsigtige vilkår.

bedste år nogensinde, og der er gode muligheder for fortsat udvikling

Men på land hersker usikkerheden.

Det er Danske Havnes håb, at

Miljøstyrelsen arbejder fortsat på

ministerens forventninger indfries

retningslinier, der kan sikre, at hav-

Der er store forventninger til den nye chef på havnen i Kolding. Men udgangspunktet er også fremragende.

snarest.

og vækst,” vurderer Hans-Jørgen Bøgesø. Han fremhæver samtidig Kolding Havns strategisk centrale placering midt i det baltiske område som et stort potentiale i havnens videre

nene har adgang til at håndtere det

udvikling. Til at sikre denne udvikling har man ifølge Hans-Jørgen Bøge-

sediment, der ikke kan klappes på

sø valgt en ung og dynamisk chef med masser af gå-på-mod.

en miljømæssig og økonomisk for-

Navnet er Kim Sandahl. Han er 34 år, bosat i Almind og uddannet

svarlig måde. Miljøministeren har

skibsfører med en fortid hos blandt andet A.P. Møller, Søværnet og

tidligere oplyst, at det er ministe-

senest Herning Shipping. Skulle vinteren finde vej til Kolding i år, så kan

rens forventning,

den nye havnechef nok også håndtere det. Hans CV afslører – blandt

•

meget andet – erfaring med issejlads og isbrydning ved Grønland.

at de eksisterende spulefelter kan fortsætte uden væsentlige ændringer også efter 2009,

• •

Kim Sandahl er begyndt i stillingen den 2. januar, og han har allerede sat sig nogle mål for havnen:

hvor deponeringsreglerne træ-

”Vi skal opdyrke nye markedsområder og forbedre samarbejdet

der i kraft også for disse felter.

med havnens virksomheder. Havnens indtægter skal omstruktureres,

at nye spulefelter kan etableres

så det på længere sigt bliver endnu mere attraktivt for skibe at anløbe

på samme måde som hidtil

Kolding Havn. Og så skal havnen eksponeres yderligere over for mulige

at deponeringsbekendtgørelsen

nye kunder,” erklærer han. De konkrete tiltag vil den nye havnechef

skal ændres, så den kommer i

ikke afsløre endnu. Kilde: Kolding Havn

overensstemmelse med direkti-

52 TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007

Havne køber lovligt træ Tropisk træ har mange fordele ved havnebyggeri. Havnene køber lovligt træ og vil gerne købe bæredygtigt træ, men producenterne har svært ved at følge med. Derfor er det vigtigt, at vi finder en vej, hvor det bliver nemmere at sikre, at træet er lovligt, og produktionen og efterspørgsel kan følge hinanden.

/ Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

Der findes en vejledning til ind-

en ekstra gevinst, men det er ikke

duktion lever op til kravene om

udslagsgivende for, at der bruges

bæredygtig produktion, og at træets

køb af tropisk træ, og der arbejdes

tropisk træ i erhvervshavnene. I

oprindelse kan følges fra skovhugst

ihærdigt i Skov- og Naturstyrelsens

andre havneafsnit kan der være

til byggeri, må indkøberen i havnen

regi på en evaluering af denne, så

krav om brug af tropisk træ, da der

basere sig på de oplysninger, der

den bliver mere målrettet de for-

kan være tale om fredede havnean-

fås fra indkøbsstedet. Disse vil som

skellige behov, som hver enkelt

læg, eller der kan være politiske

oftest igen basere sig på diverse

type indkøber har. Det sker ud fra

eller arkitektoniske ønsker til udtryk-

certificeringsordninger.

en erkendelse af, at der er forskel

ket i et by-havnemiljø.

FSC har flere gange været ude

på at købe havemøbler til en insti-

med budskabet om, at det er ble-

tution og tømmer til havnebyggeri.

somheder. Det betyder, at der ved

vet let at vælge FSC-certificeret tro-

Det arbejde deltager Danske Havne

havnedriften generelt tages både

pisk træ til alle havneprojekter. (se

aktivt i.

økonomiske, miljømæssige og soci-

blandt andet Stads- og havnein-

ale hensyn. Når det kommer til ind-

geniøren 10-2006). Men så simpel

ning ikke er bindende, benyttes

køb af træ til havneformål, arbejder

er historien ikke. Når en havn bru-

den i danske havne, som bedre kan

danske havne for, at der som mini-

ger træ, er der ofte tale om store

stille krav om, at træet skal være

mum indkøbes og benyttes lovligt

mængder. Men problemet er, at

lovligt og bæredygtigt produceret.

træ. Det lyder som om, det er en

der kun er få certificerede produ-

Selvom det måske ikke altid kan

enkel opgave, men fordi havnens

center.

lade sig gøre at få træ med den

Danske havne er ansvarlige virk-

Hvis der ydermere stilles krav

Selvom den eksisterende vejled-

mest krævende certificering, er der

Tropisk træ har mange kvaliteter,

indkøber selv gøres ansvarlig, for at

men for erhvervshavnene er det

det er tilfældet, og fordi han ikke

om, at kun et enkelt certificerings-

altid gode muligheder for at få træ,

væsentligste, at det tropiske træ er

blot kan tro, at det træ, der sælges

mærke kan accepteres, så ind-

der er lovligt produceret. Derfor er

utrolig sejlivet. Det er meget hårdt

gennem tømmerfirmaerne, er lov-

skrænkes markedet selvfølgelig

det vigtigt, at der i en evalueret vej-

og tåler slid samtidig med, at der er

ligt, er det bogstaveligt talt en jung-

yderligere. Og hvem er det i virke-

leding findes an balance, hvor ind-

nogle bestemte sorter, der er mod-

le at bevæge sig rundt i.

ligheden, der fastsætter rammerne

køberne bliver i stand til at leve op

for hvilke certificeringsmærker, der

til kravene, og producenterne i

er gode nok?

stand til at følge efterspørgslen.

standsdygtige overfor pæleorm. At det også ser pænt ud er selvfølgelig

For at sikre lovligheden samt for at søge sikkerhed for, at træets pro-

MiljĂ¸vurderinger pĂĽ landbrug:

54 TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007

Modulvogntog i Danmark Transportsystemerne i Danmark står overfor store udfordringer. Væksten i verdenshandlen sætter nu for alvor turbo på distributionen af gods overalt på kloden. Forsøgsordningen med modulvogntog i Danmark er et af midlerne til at effektivisere behandlingen af de store godsmængder, som i 75 % af tilfældene i dag går ind over en dansk havn.

25,25 m, og højst tilladte vogntogs-

danske vejnet endnu. Der tegner

Danmarks Tekniske Universitet og

vægt øges fra de nuværende 48

sig dog et politisk flertal for at udvi-

Ingeniørforeningen, som begge

ton til 60 ton.

de forsøgsordningen til at omfatte

Holder beregningerne fra både

anslår i størrelsesordenen af en for-

indgåelsen af trafikforliget mellem

mark indenfor de næste 15-20 år,

mere gods på de lange lastvogne,

Venstre,

så er der nok gods at håndtere,

de kan laste de nye 40 fods contai-

uanset hvilken transportform, vi

nere, som er dominerende i inter-

Dansk Folkeparti og Det Radikale

taler om.

national handel, og emissionerne

Venstre den 26. oktober 2006 blev

fra de to modulvogntog er mindre

der udpeget 10 havne, som for-

Mere gods på færre enheder

end fra de tre store lastbiler, de

søgsordningen med modulvogntog

Havnen som transportcenter for

erstatter. Tilmed forringes trafiksik-

i Danmark kunne udvides med fra

alle transportformer spiller en cen-

kerheden ikke.

januar 2008. Det er havnene i

Det Konservative Folkeparti,

Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg,

tral rolle på den transportpolitiske

Esbjerg, Fredericia, Aarhus, Kalund-

mellem transportformer fylder

Forsøgsordning med modulvogntog til havne

meget af den transportpolitiske

Modulvogntog må ikke køre på det

Rødby.

dagsorden for øjeblikket. Samspil

portbranchens aktører og politikere diskuteres forslag til nye transportmåder, fx konsolidering af det enkelte transportmiddel med større lastbils- og containerenheder og behov for øget effektivitet i forhold til kundernes behov for sikre og Hvis alle prognoser holder stik står

hurtige omladninger af gods mel-

det europæiske transportsystem

lem transportformerne.

overfor store udfordringer. Udfor-

et større antal danske havne. Med

nævner mulighed for 30-40 %

debat for øjeblikket. Blandt trans-

/ Af konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne

Analyser fra Holland og Sverige

dobling af godsmængderne i Dan-

Forsøgsordningen med lange

dringer, som også i Danmark

lastbiler, de såkaldte modulvogntog,

kræver rettidig omhu og handling,

i Danmark, skal ses i lyset af den

hvis dansk infrastruktur skal fasthol-

stigende tendens til effektivisering -

des som et af verdens mest effekti-

mere gods på færre transportenhe-

ve transportsystemer.

der. Længden øges fra 18,75 m til

borg, København, Helsingør og

TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007 55

Modulvogntog vil ændre trafikmønstret og stille nye krav til trafiksikkerhedarbejdet.

Danske Havne ønsker endnu 6

som ikke kom med i første

havne med i forsøgsordningen. Det

omgang, da trafikforliget blev ind-

er havnene i Grenå, Køge, Hanst-

gået i oktober 2006. Trafikudvalget

holm, Odense, Kolding og Aaben-

skriver betænkning den 18. januar

raa, som på lige fod med de andre

2007.

Modulvogntog

havne har vist interesse og udarbejaf, at deres havn også skal med i

Transportmønsteret vil markant ændre sig

forsøget.

det dokumentation for relevansen

Danske Havne er ikke i tvivl om, at

Trafikministeriet gennemførte i 2004 en analyse af de økonomi-

Når det er vigtigt for de danske

forsøg med modulvogntog i Dan-

ske gevinster ved at anvende længere kombinationer af lastbilen-

havne at være med i forsøgsordnin-

mark vil ændre det danske trans-

gen, er det dels fordi langt de

portmønster for tid og evighed. I

største godsmængder allerede

Holland konkluderer en ny forsøgs-

håndteres i havne. Dels vil be-

rapport fra 2006, at halvdelen af

grænsning af modulvogntog til kun

den hollandske vognpark forventes

at måtte køre på motorvejsnettet

erstattet af modulvogntog og 60 til

hurtigt føre til opbygning af en ræk-

70 procent af godset derefter vil bli-

ke transportcentre langs motorveje-

ve transporteret med modulvogn-

Analyserne viser, at det er billigere for vognmændene og faktisk

ne. Gods vil flytte fra søtransport til

tog. Den samme tendens vil vi se i

også lidt bedre for miljøet, hvis vognmændene kan få lov til at

vejtransport, og trængslerne på vej-

Danmark. Vognmænd, speditører

anvende modulvogntog. Og trafiksikkerheden vil ikke blive dårlige-

nettet blive uoverskuelige.

og havne er ikke i tvivl.

re af at anvende modulvogntog, fordi de hver for sig kan erstatte

Udvalgsbetænkning 18. januar om 6,5 m. længere modulvogntog

Men det er også vigtigt at tænke på

behov for justeringer af vejnettet flere steder, f.eks. anlæg af

Lovteknisk mangler forsøgsordnin-

der tænkes på cyklister, og der ken-

gen om et treårigt forsøg med

der vi allerede mange måder at

modulvogntog at gennemgå en

forebygge ulykker på.

heder end dem, der er tilladt i dag. Kørsel med lange lastbiler også kaldet modulvogntog indebærer, at et påhængsvogntogs max. længde forøges fra de nuværende 18,75 til 25,25 meter. Endvidere at den højest tilladte vogntogsvægt øges fra de nuværende 48 ton (40 ton i international trafik) til 60 ton.

flere almindelige lastbiler. Indførelse af modulvogntog vil skabe

anden- og tredjebehandling i Folke-

trafiksikkerhed, når modulvogntog skal ud på vejene. Ikke mindst skal

Folketinget beslutter snart det

tinget i slutningen af januar og

udvidede forsøg, og derefter har vi

begyndelsen af februar 2007. Trafik-

god tid til at sikre de strækninger,

udvalget har haft besøg af mange

hvor modulvogntog kører fra det

havne, særligt fra de havnebyer,

overordnede vejnet til havne.

omkoblingspladser, hvor almindelige vogntog kan samles til modulvogntog. Der er også nogle regionalpolitiske og konkurrencemæssige problemstillinger, fordi der med det nuværende vejnet kan opstå bekymring i byer og regioner, hvor modulvogntogene ikke umiddelbart får direkte adgang til at køre. Resume af Trafikministeriets udredning om Modulvogntog

56 TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007

Havne som godscentre Infrastrukturkommissionen skal medtænke havnene i en fremtidig samlet løsning på transportområdet.

den skal pege på fremtidens løsnin-

Resultat: to mand finder deres

løsning.

og der skabes mere værdi, som

meget stor værditilvækst i de berør-

blandt andet bruges til modernise-

te virksomheder og for havnen.

ring af havnen.

Sammen med de mange andre

Havne er stadig transportcentre

aktiviteter, der sker i transportcen-

udenrigshandel. Havne har plads

Danske Havne

Havne var helt frem til 1960’erne

Off-shore aktiviteten skaber

beskæftigelse med at fylde i sække,

og håndterer 75 % af Danmarks

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen,

det kan gøres dyrt, hvis det haster.

ger. Havne er et godt bud på en

og sammen med virksomheder på

Esbjerg Havn

tret Esbjerg Havn, er det beregnet,

havnene, er der opbygget stor erfa-

Firmaer på Esbjerg Havn servicerer

at ca. 7.000 direkte og indirekte er

ring i at modtage, behandle og

olieboreplatforme i Nordsøen. Det

beskæftigede via de aktiviteter, der

distribuere varer og tjenester. Store

drejer sig om alt fra reparation og

er i havnen.

havne betjenes af skib, bil og tog,

vedligeholdelse af boreplatforme,

og mindre havne typisk af skib og

boreudstyr og forsyningsudstyr.

bil. Men hvad vil det rent praktisk

Desuden skal de ansatte på bore-

København-Malmø Havn (CMP)

sige at være transportcenter. Tre

platformene have mad og rent tøj,

København-Malmø Havn omtales

eksempler.

og der er omfattende sejlads mel-

meget som Skandinaviens største

lem havn og boreplatforme.

krydstogtshavn med over 300

det dominerende center for godsomsætning i Europa, og særlig i

Grenaa Havn

Danmark, der har flere erhvervshav-

Grenaa Havn modtager store skibs-

m.v. kommer mange steder fra

føring og spændende turistattraktio-

ne end andre europæiske lande. Så

ladninger vejsalt, og opbevarer det i

med bil, tog, fly og skib. Det forar-

ner er selvfølgelig vigtige, men det

blev lastbiler og landevejstransport

en lagerhal. Salt er lavværdigods, og

bejdes, samles, pakkes og forsen-

er et transportcenter med funktio-

dominerende, og dansk infrastruk-

det fyldes i sække, og distribueres

des på havnen og sendes med skib

ner, med adgang til lufthavn god

tur blev bygget op om det store

til byggemarkeder via skib og lastbil.

til boreplatformen. Haster det

kollektiv trafik og gode veje til turist-

motorvejsnet, det store H. Jernbane

Den lille proces med at fylde på

meget, flyves til boreplatformen.

attraktioner, der også meget af-

spillede før en stor rolle for gods-

sække har øget værdien af saltet

Når udstyr, tøj, borerør m.v. kom-

gørende for den stærke position.

transport ud af havne, men betyd-

betydeligt. Det kan finansiere en

mer retur behandles det på hav-

ningen er gradvis blevet mindre.

sækkefyldemaskine.

nen, eller det sendes videre med

område for havnen. Store special-

bil eller tog.

byggede skibe kommer med nye

Lastbiler er stadig helt domine-

Sækkefyldemaskinen bruges

Maskiner, rør, mad, elektronik

krydstogtanløb årligt. God markeds-

Bildistribution er et andet kerne-

biler fra Asien, i alt ca. 500.000

rende i den nationale godstrans-

ikke til salt hele året, og da Grenaa

port, men trængsel, trafikpropper,

Havn også modtager flis til fyring i

For alle disse off-shore aktiviteter er

årligt. Havnen har herefter til opga-

chaufførmangel og økonomi klem-

store skibsladninger, kan maskinen

det afgørende, at Esbjerg Havn

ve at køre bilerne fra borde, checke

mer landevejstransporten. Regerin-

bruges til at fylde træflis på sække,

betjener både bil, tog, skib og fly.

for transportskader, køre bilerne til

gens Infrastrukturkommission kom-

og også her øges værdien betragte-

Det giver fleksibilitet og valmulighe-

klargøring, forberede bilerne til

mer til at tænke i alternativer, når

ligt.

der. Transport kan gøres billig eller

udstyr i de forskellige nordiske lan-

TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007 57

København-Malmø Havn – én af Nordeuropas største havne. Foto: cmport.

de, køre bilerne om bord på nye skibe, tog eller lastbiltransporter og distribuere dem til Norden. Havnens beliggenhed, og at den betjener alle transportformer, har været afgørende for bilproducenter-

Om Infrastrukturkommissionen

nes valg af København-Malmø Havn. Desuden betyder behandlingen af bilerne og forberedelse til videre forsendelse, at der skabes mere værdi, og ca. 60 personer har

Infrastrukturkommissionen skal over en møderække frem til efteråret 2007 primært analysere og vurdere de centrale udfordringer for infrastrukturen i Danmark som grundlag for en prioritering af de statslige investeringer på vej og baneområdet.

deres daglige arbejde med håndteInfrastrukturkommissionen skal analysere udfordrin-

derfor vigtigt for Danmark, at der i EU arbejdes

gerne, udviklingsmulighederne og Danmarks infra-

intensivt med fortsat liberalisering, harmonisering og

lige, men deres funktion som trans-

strukturbehov i de næste 20-30 år som grundlag for

fjernelse af tekniske barrierer på transportområdet.

portcenter er fælles, og alle steder

prioriteringen af de statslige infrastrukturinvesteringer

Infrastrukturkommissionen skal arbejde indenfor

er der mulighed for at forstærke

på transportområdet. Kommissionen skal analysere

rammerne af den transportpolitiske linie, som forføl-

centerfunktionen. Havne kan derfor

de overordnede valgmuligheder og opstille strategier

ges via Danmarks medlemskab af EU.

tilbyde samfundet at aflaste de pak-

for håndteringen af udfordringerne og hvilke instru-

Kommissionen sammensættes af bl.a. forskere

kede motorveje og hovedveje, hvis

menter, der kan tages i anvendelse i forhold til dels

indenfor transport- og nationaløkonomi, brugere af

varedistributionen i fremtidens Dan-

målsætningen om forbedret mobilitet og reduktion

transportsystemet, repræsentanter fra transportbran-

mark flytter fra de rullende lagre på

af trængsels- og fremkommelighedsproblemerne,

chen og andre eksperter indenfor området. Kom-

lastbiler til havne og distribueres

dels de afledte konsekvenser for natur, miljø og tra-

missionen sekretariatsbetjenes af en tværministeriel

her fra.

fiksikkerhed. Der er behov for at analysere udfordrin-

embedsmandsgruppe med repræsentanter fra

gerne og valget af instrumenter i forhold til infra-

Transport- og Energiministeriet (formand), Finansmi-

nene skal nok klare håndteringen af

strukturen på tværs af områder og sektorer, f.eks. i

nisteriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Mil-

varer og tjenester på kommercielle

forhold til den overordnede planlægning, samarbej-

jøministeriet. Kommissionen vil efter behov kunne

vilkår. Men adgangsveje og jernba-

det med den private sektor, virksomhedernes lokali-

inddrage anden ekspertise i sit arbejde.

neforbindelser til havne kræver en

sering, de teknologiske muligheder, de regionale

hjælpende hånd med offentlige

perspektiver og EU's transportpolitik.

ring af biler. Alle de danske havne er forskel-

Havne og virksomheder på hav-

investeringer i infrastruktur. Her har både stat, regionale vækstfora og de nye kommuner en opgave.

Effektiv konkurrence og internationalt åbne markeder er centrale drivkræfter bag øget vækst. Det er

Kommission afslutter sit arbejde i oktober 2007.

58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

En ny slags partnerskab Borgere vil gerne betale – nye forsøg med partnerskaber giver mulighed for at finansiere bekæmpelse af støj.

/ Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s

ne arbejder med i dag, handler for

samarbejdsform, tilrettelæggelse af

Kom godt i gang

det meste om samarbejde mellem

proces, finansieringsformer og

Den gode proces er vigtig for at få

kommune og projektmagere, entre-

effekt.

alle involveret og med på ideen om

prenører eller investorer. I de traditi-

Udgangspunktet er, at kommune

projektet. Derfor har der alle steder

onelle partnerskaber er ejendoms-

og borger i fællesskab indgår i et

været holdt møder med kommu-

værdi, mulighed for videresalg og

projekt om støjbekæmpelse, og at

nen, ejere og beboere. Her er for-

markedsføring af by og butikker

handlinger og investeringer aftales i

slag og økonomi blevet gennem-

overfor borgere og erhvervsliv i

tæt dialog. Samtidig bidrager begge

gået og diskuteret.

fokus.

partnere økonomisk til projektet.

Historien om støjpartnerskaber

Den gode proces betyder også, at nye ideer og anderledes ideer til

økonomiske gevinster at hente ved

De kommunale veje støjer mest

En ny slags partnerskaber mellem

aktivt at bekæmpe støj. Under-

Det er i kommunerne, at proble-

udviklet et nyt virkemiddel til

kommuner og boligejere/beboere

søgelser i Miljøstyrelsen viser, at

merne med vejstøj er størst, og det

dæmpning af støj, nemlig en lyd-

ser i øjeblikket dagens lys.

både huse og lejligheder stiger i

er derfor, at partnerskaber mellem

skodde. Det er en skodde, der sæt-

er en helt anden. Selvfølgelig er der

støjbekæmpelse har set dagens lys. I Folehaven i København er der

Miljøstyrelsen har sat støj og

værdi, når der gøres en aktiv ind-

borgere og kommuner skal under-

tes på vinduerne mod vejen og

metoder til støjbekæmpelse på

sats for at bekæmpe støjen. Men

søges.

giver beboerne mulighed for at luf-

dagsordenen og etableret en for-

når borgerne bliver spurgt, er det

søgsordning, der giver støtte til fem støjprojekter rundt om i Danmark. Den bærende ide er at få borgere

- Statsvejene tegner sig for ca.

te ud uden, at der kommer gene-

også muligheden for en bedre livs-

10 % af problemerne med vejstøj,

rende støj ind i boligen. Boligfore-

kvalitet, der vægter højt.

mens de kommunale veje står for

ningen valgte at få lavet en prototy-

hele 90 %. Det er vores forvent-

pe, der blev sat op på en forsøgslej-

Det peger de foreløbige resulta-

og kommune til i fællesskab at

ter i de fem projekter på. Og bor-

ning, at vi med forsøgsprojekterne

lighed. Det har givet beboerne

finansiere og udvikle løsninger til

gerne vil gerne betale for en bedre

får indsamlet en lang række erfarin-

mulighed for at afprøve og kom-

støjbekæmpelse. Miljøstyrelsen

livskvalitet.

ger om organisering og udbytte af

mentere ideen. Med hjælp fra

støjpartnerskaber, fortæller projekt-

beboerne er der blevet foretaget yderligere forbedringer, og den

støtter forsøgsprojekterne med op

Bekæmpelse af støj er ikke gratis

til en tredjedel af udgifterne. Formå-

og de dyre løsninger giver bedst

leder Brian Kristensen fra Miljøsty-

let er klart: Der skal indsamles

udbytte. Derfor har miljøminister

relsen.

viden og erfaring om brugen af

Connie Hedegaard lanceret ideen

Forsøgsprojekterne har været i

finansielle partnerskaber til støjbe-

om partnerskab mellem beboere,

gang siden efteråret 2005 og der

kæmpelse.

ejere, kommune og Miljøstyrelsen.

blev givet forhåndstilsagn til i alt

Der er nu fordelt 4 millioner i støt-

fem projekter i foråret 2006. Nu

Støj fra veje udgør et stort problem –

Støj kan bekæmpes

tekroner til fem udvalgte projekter.

begynder de første erfaringer at se

partnerskaber kan løse en del af pro-

De partnerskaber, som kommuner-

Formålet er at få erfaringer om

dagens lys.

blemet. Foto:CB.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59

60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

støjdæmpende effekt er blevet

og lang sigt skal fremgå. Og det er

forøget.

ikke kun økonomien der er motiva-

Både i Folehaven og de øvrige

tionskraften. I et af projekterne er der tale om

projekter er processen i de fleste tilfælde blevet styret af kommunen.

lejerboliger, og her har lejerne sagt

Det sker i tæt dialog med beboere

ja til en huslejestigning for at få rea-

og boligejere, og informationsni-

liseret projektet. Der er tale om nye

veauet har været højt hele vejen

vinduer, der stod for at skulle

igennem.

udskiftes indenfor en kort tidshorisont. Beboerne har sagt ja til pro-

Borgerne tog initiativet

jektet, hvor de får forbedret livskva-

Initiativet til at komme i gang med

liteten, lavere varmeregninger og

støjbekæmpelse behøver ikke at

fremover kan bruge altanerne uden

komme fra kommunen. I et par

at blive generet af støj, samtidig

tilfælde er det borgerne, der har

med muligheden for medfinansie-

kontaktet kommunen, fordi de har

ring.

hørt om muligheden for tilskud. I Allerød kontaktede lokal grun-

De fem projekter Allerød Allerød Kommune har fået tilskud at etablere 390 meter støjskærm langs boligområdet Mosen, der ligger bag hjørnet af Kongevejen og Sandholmgårdsvej i Blovstrød. Formålet er at erstatte en eksisterende, men faldefærdig og utilstrækkelig støjskærm, som grundejerforeningen har opgivet at vedligeholde. Projektet berører 38 parcelhuse med ca. 110 beboere organiseret i Grundejerforeningen Mosen. Grundejerforeningen har været drivkraften bag projektet. Frederiksberg Frederiksberg Kommune har fået tilskud til to projekter.

Næste skridt

Støjisolering af boliger ved Roskildevej/Søndre Fasanvej

dejerforening kommunen og Mil-

Erfaringerne fra forsøgsprojekterne

jøstyrelsen for at komme i gang

bliver i løbet af foråret samlet i en

med at udskiftning af en faldefær-

vejledning eller kogebog. Den bliver

dig støjskærm. Gennem pres fra

formidlet ud til samtlige kommuner

borgere endte projektet med at bli-

og er ment som et inspirationskata-

ve realiseret.

log til at komme i gang med støjbe-

Støjisolering af boliger ved Pile Allé

kæmpelse.

Det omfatter støjisolering af vinduer hos andelsboligforeningen

Vi har et meget gammelt faldefærdigt støjhegn, som stammer tilbage fra svundne tider, hvor

Det omfatter støjdæmpende altaninddækninger og støjisolering af vinduer i en ejendom med 30 lejligheder og ca. 50 beboere. Lejlighederne udlejes privat. Man vil desuden begrænse støjgenerne ved at ændre vejbelægningen i krydset Roskildevej/Sønder Fasanvej.

A/B Slotskroen med 32 lejligheder og 73 beboere. For at mind-

Det er vores målsætning, at

ske støjen vil kommunen også ændre vejbelægningen i krydset

de første støjhegn blev sat op.

projektet skal kunne bruges

Vesterbrogade/Pile Allé og undersøge om det er muligt at be-

Derfor havde vi besøg af en

som inspiration ude i kommu-

grænse støjen fra busstoppesteder og busdriften i det hele taget.

konsulent fra AL Akustik, der

nerne. Det skal blive nemmere

gjorde os opmærksom på

for kommunerne at reducere

støjpartnerskaber, fortæller Bent

støj – og de finansielle partner-

Braum Holst, der er repræsen-

skaber kan være et godt supple-

tant for grundejerne.

ment til støjbekæmpelsen på

Med hjælp fra en kommunalpo-

kommunevejene, forklarer Brian

København Københavns Kommune har sammen med boligforeningen FBFolehaven fået tilsagn om støtte til et projekt til støjafskærmning vil reducere støjgenerne i bebyggelsens gårdrum. En ny type facadeafskærmning, reducerer støjniveauet indendørs, særligt i soverummene.

litiker og konsulent fik foreningen

Kristensen fra Miljøstyrelsen.

sendt en ansøgning af sted til Mil-

Tallene om hvad reduktion af

jøstyrelsen. Først senere fik projek-

støj kan gøre for livskvalitet og fol-

gårdrummet, og 32 lejligheder får glæde af facadeafskærmnin-

tet opbakning fra kommunen i form

kesundhed taler for sig selv. Mil-

gen. I alt vil ca. 185 beboere opleve forbedringer.

af tilskud på 250.000 kr.

jøstyrelsen anslår, at mellem 200

Hver grundejer bidrager

og 500 danskere om året dør tidli-

med 20.000 kr. til det nye

gere på grund af støjproblemer. De

støjhegn og samlet er grunde-

første erfaringer peger tydeligt på,

jerforeningens andel på ca.

at der blandt borgerne er en opbak-

700.000 kr., slutter Bent Braum

ning og en villighed til at gå ind i

Holst.

denne type af partnerskaber.

Frederiksberg Kommune greb processen anderledes an og efterly-

Beboerne i 90 andelslejligheder får gavn af støjreduktionen i

Århus Århus Kommune har sammen med Ejerforeningen Chr. X’s Vej 24-6 udformet et projekt, der omfatter støjisolering af 53 ejerlejligheder med ca. 55 beboere. Støjisoleringen omfatter vinduer og lette facadeelementer. Læs mere på www.stojpartner.dk

Så det er blot op til kommunerne at få sat støj på dagsordenen.

ste relevante støjprojekter i den lokale avis. Det resulterede i flere

FAKTA:

ansøgninger fra interesserede bor-

700.000 boliger i Danmark er belastet af vejstøj. I følge WHO kan

gere og boligforeninger. Og kom-

trafikstøj betyde gener som hovedpine, forhøjet blodtryk, forøget

munen endte med at indstille to

risiko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvær. Støj påvirker

projekter til Miljøstyrelsen.

menneskers ydeevne på arbejde og kan påvirke børns indlæring

Det faktum, at borgerne skal

og motivation.

have penge op af lommen, betyder, at processen skal tilrettelægges på en ordentlig måde. Fordele på kort

Kilde: Miljøministeriet og Vejdirektoratet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 61

Partnering i praksis Humøret er højt og arbejdsomheden stor på de sjællandske rastepladser. I dag er renholdelse af toiletter og de omkringliggende grønne arealer på Vejdirektoratets rastepladser et attraktivt job for timelønnede servicemedarbejdere.

/ Af Sanne Lindberg, HedeDanmark

Vejdirektoratet indledte i januar

de medarbejdere giver en større

•

arbejdsglæde og dermed en bedre arbejdsindsats. ”Hele ideen bag partnering har i

bet har vi det, vi kalder en incita-

Du har indflydelse på, hvordan

Vejdirektoratets mål med partnering:

du laver dit arbejde

•

Du yder en vigtig arbejdsindsats

•

Der er generelt en god stem-

den grad vist sig motiverende for vores medarbejdere. I partnerska-

Du samarbejder godt med dine kolleger

ning på dit arbejde •

at Vejdirektoratets vigtigste målsætninger om øget

mentspulje. Hvis vores medarbejdere kan gøre det aftalte arbejde

”I partnering har vores medarbejdere

fremkommelighed, sikker-

billigere end den aftalte pris, selv-

stor medbestemmelse på deres

hed, bevarelse af vejkapital

følgelig uden at forringe kvaliteten,

hverdag. Når medarbejderne kom-

og trafikanttilfredshed bedst

så ryger de overskydende penge

mer med nye ideer, så bliver de

muligt opfyldes

over i incitamentspuljen. 80 pro-

hørt, og ideerne bliver afprøvet i

cent af overskuddet går til ekstraar-

praksis. En af vores medarbejdere

bejde på sideanlæggene, og 20

kom med ideen om, at han og kolle-

•

at opnå en effektivisering på 2 % p.a.

•

at alle opgaver gennemføres på den mest optimale

2006 et partnering-samarbejde

procent går til aktiviteter for medar-

gerne selv kunne fjerne grafittien på

med HedeDanmark og Forenede

bejderne selv, så som kurser, tema-

toiletbygningerne. I stedet for at hyre

måde, hvad angår teknolo-

Service omkring alle Vejdirektoratets

dage og studieture. Det er virkelig

et firma til at fjerne grafittien, kunne

gi, arbejdsprocesser, mil-

vejsideanlæg (rastepladser). Målet

en motivationsfaktor af betydning”,

de selv fjerne det med grundrens.

jøhensyn, planlægningsværktøjer, hensyn til og

var at få større kvalitet i arbejdet for

fortæller Jacob Hanstad Christian-

Det virker perfekt, er mere miljøven-

samme sum penge og skabe end-

sen, udviklingschef i HedeDanmark.

ligt, og vi har tilmed sparet Vejdirek-

samarbejde med interes-

toratet for mange penge, som nu er

senter mv.

nu større tilfredshed blandt de trafikanter, der benytter områderne.

Trivslen i top

lagt i incitamentspuljen til nye tiltag”,

På en temadag i november deltog

forklarer Ulf Hansen, driftsleder i For-

gåelse er der allerede genereret et

alle medarbejdere fra HedeDan-

enede Service.

overskud på over 200.000 kr. Åbne

mark og Forenede Service i en triv-

regnskaber, fælles opfølgning og

selsundersøgelse. Undersøgelsen

Et år efter partnerskabets ind-

•

vere og leverandører fastholdes og udvikles

Medarbejderne har også fundet ud af at spare mange penge på

at det gode samarbejde med entreprenører, rådgi-

•

at fremme en dynamisk medarbejderudvikling hos

styring, erfaringsudveksling og gen-

viste, at tilfredsheden blandt med-

rensning af afløb ved at bruge tid

sidig tillid er blandt de elementer,

arbejderne er meget høj. Størst var

på at gøre det selv i stedet for at

Vejdirektoratet og samar-

der gør partnerskabet til en god for-

enigheden om udsagnene:

sætte en VVS-mand på opgaven.

bejdspartnere gennem

retning. Og det store overskud er et

•

Udover at løsningen er billigere for

kompetenceopbygning og incitamenter.

Der er et godt fællesskab

klingende bevis på, at større med-

omkring entreprisen og dens

Vejdirektoratet, har det også givet

bestemmelse blandt de timelønne-

medarbejdere

større tilfredshed blandt trafikanter-

ne, fordi toiletterne ikke lukkes,

Råd til ekstraopgaver

populært både hos Vejdirektoratet,

så affaldet ikke ligger og flyder, når

mens arbejdet udføres.

På grund af de penge Vejdirektora-

hos vi entreprenører samt hos

HedeDanmarks folk kommer og

tet har sparet på at fjerne graffiti og

vores medarbejdere, der udfører

slår græs. Det fungerer rigtig godt”,

masse gode ideer, som de nu kan

udføre VVS-arbejde, er der nu

arbejdet”, forklarer Søren Johansen,

fortæller Ulf Hansen.

se en relevans i at afprøve. Det

blandt andet blevet råd til ekstra

der er HedeDanmarks driftsleder på

kommer dem direkte til gode, at de

græsslåning i november måned.

entreprisen.

”Vores medarbejdere har en

selv kan være med til at spare nog-

”Normalt slutter græsslåningen i

Partnering-samarbejdet har skabt

Korte kommunikationsveje Et af de eneste udsagn, der var

le steder og dermed tjene til andre,

oktober måned, men en meget

en god og konstruktiv dialog blandt

mindst enighed om i medarbejder-

nye og spændende ekstraopgaver,

mild november måned betød, at

HedeDanmarks og Forenede Servi-

nes trivselsundersøgelse, var udsag-

der kan differentiere deres hverdag.

græsset blev ved at gro. Vores

ce’ medarbejdere på pladsen. De

net: ”Du føler dig tryg og sikker i

Medarbejderne hos Forenede Servi-

medarbejder, der sørger for græs-

er afhængige af hinanden, hvis

arbejdet på sideanlæggene”.

ce fjerner ikke længere blot affald

slåningen, observerede dette og

arbejdet skal gøres så hurtigt og

og renholder toiletter. I dag står de

fortalte os, at der var brug for at

effektivt som muligt.

også for at reparere ødelagte skral-

fortsætte græsslåningen en måned

despande, rense afløb og fjerne

mere. Det gjorde vi så, fordi vi i

for at koordinere med hinanden.

sideanlægget. Vejdirektoratet tog

graffiti. De er selv med til at opti-

partnering-aftalen har mulighed for

De ringer til hinanden for eksem-

kritikken til sig med det samme og

mere på projektet hele tiden”, for-

at flytte rundt på pengene. Det er

pelvis at aftale, hvornår vores folk i

arbejder ihærdigt på snart at få sat

tæller Ulf Hansen.

en af de ting, der gør partnering så

Forenede Service skal fjerne affald,

fartbegrænsningen ned.

”Vores medarbejdere står selv

En medarbejder forklarede, at grunden til hans utryghed var, at bilisterne kører hurtigt igennem

”Det er endnu en fantastisk ting ved partnering-samarbejdet. Kommunikationsvejene er korte. Medarbejderne kan se, at der bliver lyttet til og reageret på deres behov og ønsker”, fortæller Jacob Hanstad Christiansen.

Tillid skaber høj kvalitet For Vejdirektoratet er medarbejdernes tilfredshed helt afgørende for partnering-samarbejdets resultat. Ifølge Anders Rahbek, der er entrepriseleder og tilsynsførende i VejdiHele holdet bag det nye partneringsamarbejde.

rektoratet, er det kun ved at sikre et

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

godt arbejdsklima og gode udvik-

ve, som andre medarbejdere

blive hørt. Når en medarbejder

økonomien, om udgifter og over-

lingsmuligheder for det udførende

ønsker at komme i betragtning til.

kommer med en idé, så er det ikke

skud, så de konstant kan være på

personale, at Vejdirektoratet kan

Men de skal vente længe, for ifølge

altid sikkert, at idéen kan blive ført

forkant med udviklingen i entrepri-

fastholde den gode arbejdskraft og

trivselsundersøgelsens resultater er

ud i livet. Det kan slå medarbejde-

sens økonomi, og derved være

de gode kompetencer i entreprisen.

medarbejderne tilfredse og søger

ren ekstremt hårdt, når hans idé

med til at afværge at økonomien

ikke nye udfordringer foreløbig.

ikke bliver til noget. Her er kommu-

skrider”.

”I partnering-samarbejdet har vi

nikationen også meget vigtig. Det er

som tilsynsførende i Vejdirektoratet

som leder vigtigt at få fortalt medar-

med servicemedarbejderne, der

Et godt partnerskab er ikke bare lige til

bejderne, hvorfor nogle ideer ikke

Fakta

udfører arbejdet ude i marken. Det

Et godt partnerskab kræver stor

bliver ført ud i livet. Vi kan love

Partnering-samarbejdet forløber

tillidsfulde forhold, der nu er skabt,

fokus på kommunikation og ledel-

vores medarbejdere, at vi lytter og

i første omgang fra 1. januar

betyder, at kvaliteten i det udførte

se, hvis det skal fungere i praksis.

hvor vi eller Vejdirektoratet kan gøre

2006 til 31. december 2008

arbejde er helt i top. Der er endnu

Om dette fortæller Jacob Hanstad

noget, der bliver der også handlet

med mulighed for to års forlæn-

ikke udarbejdet en brugertilfreds-

Christiansen, udviklingschef i Hede-

på ideerne. Men vi kan ikke love, at

gelse frem til 31. december

hedsundersøgelse, men jeg ser

Danmark:

alle ideer bliver til noget.

også fået en større kontakt direkte

meget frem til resultatet, når under-

”Modsat almindelige licitationer,

2010.

Når man kører med et åbent

I Vejdirektoratets entreprise Ø3,

søgelsen er lavet. Vi kan klart mærke,

så bliver ikke alle aftaler nedskrevet

regnskab med timeafregning, hvor

der gælder alle Vejdirektoratets

at trafikanttilfredsheden er steget. Vi

på forhånd. Mange aftaler er i vores

budget og avance er afsat på for-

vejsideanlæg (rastepladser),

får langt færre klager over for dårlig

tilfælde kommet til undervejs i

hånd, kan der være en risiko for, at

udfører HedeDanmark og Fore-

rengøring og for dårlig grøn vedlige-

samarbejdet, og ofte giver vi blot

nogle medarbejdere føler, at de

nede Service følgende opgaver:

holdelse”, fortæller Anders Rahbek.

håndslag på en aftale. Det er derfor

ikke behøver lægge samme høje

HedeDanmark: Pleje af

vigtig, at kommunikationen er klar

effektivitet i arbejdet som normalt.

beplantning, ukrudtsbekæmpel-

der kan sættes på partnering-sam-

og alle parters forventninger

Derfor kræver et partneringsamar-

se, græsslåning, vintertjeneste

arbejdet er, at hverken HedeDan-

afstemmes med hinanden på for-

bejde konstant ledelsesfokus, hvor

Forenede Service: Renhold og

mark eller Forenede Service har

hånd og i løbet af samarbejdet.

det er vigtigt konstant at engagere

vedligehold af toiletter, opsam-

Det afgørende kvalitetsstempel,

skiftet medarbejdere ud på projek-

En anden ting er de opskruede

og involvere alle medarbejdere i

ling af papir, drift og reparation

tet siden dets begyndelse. At arbej-

forventninger, som medarbejderne

entreprisen. Både hos HedeDan-

af bygninger, renhold af borde,

de på Vejdirektoratets vejsideanlæg

kan få i et sådant samarbejde, hvor

mark og Forenede Service bliver

bænke og skilte.

er ligefrem blevet en attraktiv opga-

medarbejderne netop forventer at

vores medarbejdere informeret om

Vi kan forandre jeres vandløb! Tænk langsigtet og målret jeres vandløbsvedligeholdelse. HedeDanmark tilbyder bl.a.: • Dynamisk vedligeholdelse tilpasset det enkelte vandløb • Drift og planlægning, der skaber overblik • Mest miljø for pengene • Restaureringer • Løsninger til målsætningsopfyldelse • Partneringaftaler

Læs mere om vandløbsvedligeholdelse på www.hededanmark.dk

HedeDanmark a/s Nord- og Østjylland: Rikke Schultz Mobil: 29 29 43 60 Vest- og Sønderjylland: Keld Mortensen Mobil 51 51 81 87 Sjælland og Fyn: Flemming Sønderup Mobil: 20 31 78 77

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Tungmetalbelastning fra separat afstrømning af regnvand Det er velkendt, at der kan findes tungmetaller i regnvand, hvilket er særlig kritisk, når vandet udledes direkte til recipient. COWI har arbejdet med en del af de aktuelle problemstillinger, og der har været flere overraskende resultater. Det rejser spørgsmålet om, hvilke krav vi fremover kan forvente for udledning af overfladevand.

Også tungmetalholdigt støv fra

Det har i mange år været gængs

af tungmetaller til recipient. I tabel-

forskellige aktiviteter bidrager med

len er anført kravværdier til recipi-

praksis, at myndighederne primært

tungmetaller i overfladevandet, og

ent for nogle udvalgte tungmetaller.

har fokuseret på den hydrauliske

det kan yderligere tilføre bly, tin,

Det er disse metalkoncentrationer,

belastning af recipienten ved de

vanadium, cobolt, molybdæn, cad-

som skal være overholdt efter en

separate regnvandsafstrømninger.

mium og kviksølv. Disse metaller vil

initialfortynding.

Nogle steder er der etableret regn-

dog normalt forekomme i noget

Myndighederne vil sædvanligvis

vandsbassiner for at reducere den

mindre omfang i overfladevand

anvende strenge kravværdier, når

hydrauliske belastning. Disse bassi-

end zink og kobber.

det gælder en kontrollerbar udled-

ner giver erfaringsmæssigt også en

I Danmark findes ikke mange

ning fra industrien og fra industrilig-

vis rensning af vandet, idet partikler

undersøgelser af regnvandets ind-

nende aktiviteter. Overfladevand fra

med tungmetaller tilbageholdes i

hold af tungmetaller og andre mil-

virksomheder skal eventuelt renses

bundslammet. Miljøstyrelsen anbefa-

jøfremmede stoffer i separat kloa-

for at overholde kravene, hvilket

ler fortsat, at der stilles funktionskrav

kerede områder, og der er heller

måske er rimeligt nok i de tilfælde,

og ikke udlederkrav for miljøfremme-

ikke tradition for at rense dette

hvor forureningen fra de befæstede

de stoffer, fordi udledningerne er dis-

vand. I nogle tilfælde er der bygget

arealer kan reduceres og kontrolle-

kontinuerte og meget svingende og

regnvandsbassiner for at udjævne

res af virksomheden selv, og hvor

derfor vanskeligere at sammenligne

civilingeniør Flemming Dahl og

den hydrauliske belastning af recipi-

løsningen er praktisk og økonomisk

med traditionelle spildevandskrav.

civilingeniør Karl Richard Jørgensen, COWI A/S

enten under regnskyl med den

mulig. Et særligt problem er metal-

sideeffekt, at indholdet af tungme-

afgivelse fra bygninger, veje og par-

BAT-løsninger

taller og andet suspenderet stof

keringsanlæg, som kun delvis kan

I mange tilfælde må man erkende,

reduceres.

kontrolleres og styres af ejeren.

at det kan være vanskeligt - ja

/ Af civilingeniør Claus Lübeck Christensen,

Regnvand og overfladevand fra

som kan være vanskelige at kon-

Skal separate regnvandsafstrømninger renses?

Tungmetal

trollere og begrænse. Korrosion af

Udledning af tungmetaller og andre

stål, zink, messing, aluminium og

farlige stoffer til vandløb, søer eller

kobber vil bidrage med jern, zink,

havet skal begrænses i henhold til

aluminium og kobber samt lidt nikkel og chrom. Jern og aluminium er normalt ikke problematiske, men

derne lovhjemmel for at fastsætte

det er de øvrige metaller.

restriktive kravværdier for udledning

befæstede arealer indeholder tungmetaller fra en række diffuse kilder,

Krav til recipient ved udledning Saltvand

Ferskvand

Bly, µg/l

5,6

3,2

Chrom, µg/l

1,0

10,0

bekendtgørelse nr. 921 af

Kobber, µg/l

2,9

12,0

08.10.1996. Den giver myndighe-

Nikkel, µg/l

8,3

160

Zink, µg/l

110

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

Der er masser af kobber på Frederiksborg slot i Hillerød. Foto: ses.

næsten teknisk umuligt - at over-

ning, og specielt København har

ca. 2 kg kobber pr. år. Med en regn-

100 µm. Vi kender det bl.a. fra trap-

holde de gældende krav i recipien-

adskillige kendte bygningsværker

vandsmængde på 500 mm/år bli-

per, plader, stativer, master, hegn,

ten. I andre tilfælde er det ikke

med kobbertage. I nyere tid er det

ver den gennemsnitlige kobberkon-

bygningsbeslag, autoværn samt

noget problem. Det åbner for at

også blevet moderne at anvende

centration i regnvandet fra denne

søm og skruer. I Danmark varmfor-

anvende et nyt princip, hvor man

kobber til facadebeklædning. Umid-

kobberoverflade 4,0 mg/l, hvilket

zinkes årligt ca. 130.000 tons gods,

forlanger, at problemet løses eller

delbart skulle man ikke tro, at det

kræver en meget stor initialfortyn-

hvortil anvendes ca. 10.000 tons

reduceres ved anvendelse af Bed-

vil bidrage nævneværdigt til kobber-

ding, hvis recipientkravet skal over-

zink svarende til en samlet zink-

ste Tilgængelige Teknik (BAT).

forurening i regnvand, da kobber er

holdes.

overflade på 20 mill. m2/år.

Inden for EU er der udgivet en del

et forholdsvist ædelt metal, der ikke

anvisninger for, hvordan industrien

opløses i vand. Erfaringerne viser

forskellige tiltag for at reducere kob-

pålægges elektrolytisk, hvor man

kan benytte BAT til løsning af foru-

imidlertid noget andet.

berbelastningen fra bygninger. En

typisk opererer med en lagtykkelse

Udendørs kobber vil efterhånd-

I byggebranchen har man prøvet

Zinkbelægningen kan også

mulighed er at behandle en kob-

på 5-20 µm. Denne belægning er

meget få anvisninger på, hvordan

en blive overtrukket med et grønt

beroverflade med en klar lak for at

mindre korrosionsbestandig og bru-

BAT-løsninger kan anvendes til

lag af ir, fordi kobber reagerer med

forhindre korrosion af kobber. Man

ges mest indendørs. Dog anvendes

reduktion af tungmetalbelastningen

fugt, salte og gasser i atmosfæren. I

kan også anvende fabrikspatinerede

hyppigt el-forzinkede skruer og

ved separat afstrømning af regn-

starten bliver kobberet mørkt, men

kobberplader, hvorved man får en

beslag udendørs i kontakt med

vand.

efterhånden får det en karakteristisk

ny kobberplade med et irgrønt

regnvand. En el-forzinket overflade

mørkegrøn belægning af ir, men

udseende. Kobberafgivelsen for de

er som regel passiveret med chrom

tisk anvendelig og indarbejdet

det kan tage mange år. En frisk kob-

fabrikspatinerede plader kendes

for at forøge korrosionsbestandig-

inden for det pågældende område,

berplade vil under sædvanlige

ikke, men de er næppe udviklet for

heden. Derfor afgives der også lidt

og den skal være økonomisk over-

atmosfæriske forhold korrodere

at reducere kobberafgivelsen, men

chrom fra disse overflader, når de

kommelig i relation til problemets

med ca. 7 g/m2 pr. år, men i starten

for at få det ønskede patina udse-

udsættes for korrosion. I Danmark

omfang. En BAT-løsning kan både

vil størstedelen af korrosionspro-

ende.

el-forzinkes ca. 8,5 mill. m2/år.

være en måde at minimere eller

dukterne ophobes på overfladen,

eliminere forureningen på, eller det

og der vil kun afgives ca. 1 g/m2 pr.

Korrosion af zink

vand, går noget zink i opløsning.

kan være en rensemetode. Ofte vil

år. Efter 10-30 år vil korrosionsha-

Zink anvendes til korrosionsbeskyt-

Korrosionshastigheden afhænger af

det være kombinationer af begge

stigheden være den samme som

telse af stål, og det er meget

vandets sammensætning - herun-

dele.

afgivelseshastigheden, nemlig ca. 2

udbredt i vort moderne industri-

der pH-værdien og saltindholdet. I

g/m2 pr. år. Tallene kan dog variere

samfund. De fleste udendørs kon-

atmosfæren bidrager svovldioxid og

en hel del afhængig af de atmos-

struktioner belægges med zink ved

surt regnvand til øget korrosion.

færiske forhold.

en varmforzinkningsproces (popu-

Tilføjes yderligere chlorid (havmil-

lært kaldet "galvanisering"), hvor-

jø), bliver korrosionen markant hur-

ved man typisk får et zinklag på 50-

tigere.

reningsproblemer, men der er

En BAT-løsning skal være prak-

Kobber fra tage, facader og tagrender Kobber har fra gammel tid været

En stor kobberoverflade på

brugt som en særlig fin tagbelæg-

1000 m2 vil således typisk afgive

Når zink kommer i kontakt med

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Eksempel på regnvandsbassin

I landmiljø kan man regne med

laget, hvilket rent faktisk sker i be-

Antager vi, at 10 % falder ned på

Diffuse kilder

en korrosionshastighed på ca. 0,8

grænset omfang. I visse tilfælde er

virksomhedens tag og de befæste-

I mange tilfælde kender man de

µm/år, mens man i bymæssig

zink blevet erstattet af andre materi-

de arealer, vil en mindre virksom-

diffuse kilder, men som regel kan

bebyggelse kan påregne ca. 1,0

aler. Tagrender var tidligere af zink,

hed med en produktion på 5.000

de lokale myndigheder ikke selv

µm/år og i industriområder ca. 2

men i dag anvendes fortrinsvis stål

tons gods pr. år og et befæstet areal

gøre noget ved dem. Det vil ofte

µm/år. For en 50 µm zinkbelæg-

og PVC. Total set vil zink i mange

på 5.000 m2 ved en nedbør på 500

kræve en ændret lovgivning.

ning taler vi således om en levetid

tilfælde være den mindst miljøbela-

mm/år have 2.500 m3 overflade-

Biler har gennem årene været

på 25-50 år. Zinkbelægninger kor-

stende løsning, og vi må nok indstil-

vand årligt med en gennemsnitlig

en væsentlig kilde til tungmetaller i

roderer betydelig hurtigere i

le os på fortsat udbredt anvendelse

zinkkoncentration på 20 mg/l. Dette

overfladevand fra veje og pladser,

havvand, hvor der afgives 10-20

af zink til korrosionsbeskyttelse af

tal er ikke helt urealistisk, men det

men udviklingen har løbende ænd-

µm/år. I hårdt postevand vil korrosi-

stål.

kan naturligvis reduceres gennem

ret art og mængde af tungmetaller.

onshastigheden være noget min-

luftrensning (filtrering eller scrubber)

Tidligere var den blyholdige benzin

Overfladevand fra virksomheder

og/eller et højere afkast. En bedre

den største kilde til bly i overflade-

spredning vil dog overføre proble-

vand, men denne kilde er nu for-

levetid for varmforzinkede emner

Der er herhjemme adskillige

met til naboerne.

svundet efter overgang til blyfri

på 20 år, og antager vi, at 20 % af

eksempler på, at virksomheder er

Der er ikke noget entydigt svar

benzin, og sådan ændres forholde-

den danske produktion bruges

blevet pålagt at rense overflade-

på, hvordan man skal løse virksom-

ne hele tiden. I bekendtgørelse 570

udendørs i Danmark i kontakt med

vand, fordi tungmetalindholdet har

hedernes problemer med tungme-

af 23.06.2003 vedr. import og salg

regnvand, vil der ved en korrosions-

været for højt.

taller i overfladevandet. Virksomhe-

af person- og varebiler, er der for-

dre, typisk 2-5 µm/år. Forudsætter vi en gennemsnitlig

hastighed på 1 µm/år afgives 570

derne bør naturligvis starte med at

bud mod indhold af bly, kviksølv,

tons zink til regnvandet fra de varm-

fald af tungmetalholdigt støv på de

minimere unødvendigt spild og

cadmium og hexavalent chrom i

forzinkede overflader. Dette tal kan

befæstede arealer eller spredning

andre kendte kilder, men hvis det

biler. Der er dog visse undtagelser,

sammenholdes med, at rensean-

af tungmetalholdigt affald eller

ikke er nok, kan rensning måske i

men der er tale om betydelige

læg Lynetten i København modta-

kemikalier i forbindelse med

særlige tilfælde blive nødvendigt.

restriktioner for anvendelsen af dis-

ger ca.18 tons zink pr. år fra et fæl-

affaldshåndtering, truckkørsel eller

Her bør BAT-princippet lægges til

se stoffer i nye biler. Forbudet har

leskloakeret opland.

ukontrolleret "spild".

grund, så foranstaltninger står i

særlig sigte mod at begrænse foru-

rimeligt forhold til problemets

rening ved skrotning af biler, men i

Hvad kan vi gøre for at reducere

Tungmetallerne kan skyldes ned-

Tager man eksempelvis en

denne zinkbelastning? Vi kan natur-

varmforzinkningsvirksomhed, har

størrelser og de tekniske og økono-

et vist omfang vil det også påvirke

ligvis lade være med at bruge zink-

den typisk en luftemission på

miske muligheder. Der er eksem-

afgivelsen af disse metaller fra biler

belægning som korrosionsbeskyttel-

20.000 m3/år pr. tons gods med et

pler på, at overfladevandet kan

til regnvand.

se, men det er nu engang den fore-

zinkindhold (som støv) på 5mg/m3.

renses i et eksisterende renseanlæg

trukne belægning for mange stå-

Det giver en luftemission på 100 g

på virksomheden og endda delvis

belægninger, der består af 20 %

lemner. Man kan også male zink-

zink pr. ton behandlet gods.

genbruges efter rensning.

messing (40% zink og 60% kob-

Eksempelvis anvendes bremse-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

Relativ fordeling af tungmetaller i regn- og spildevand Figur: Metalbelastning i Albertslund kommune opdelt på fordeling af

100 90

metaller i regnvand og spildevand. Kilde: IDA Spildevandskomitéen,

"Miljø og regnvandssystemer - erfa-

ringer og anbefalinger", juni 2006

60 Spildevand Regnvand

50 40 30 20 10 0 Pb

ber) samt højst 0,1% bly. Disse

belægningerne ca. 0,7 % bly, men

og der vil være behov for at kvantifi-

belastning i regnvandssystemet.

belægninger slides og vil løbende

dette har man ad lovgivningens vej

cere problemet, før man generelt

Mange kommuner vil dog kunne

afgive støv med kobber, zink og bly,

forbudt fra 01.12.2004. I en ny

kræver renseforanstaltninger. En del

reducere belastningen fra regnvan-

som i et vist omfang ender på veje

bekendtgørelse, som ventes til

af tungmetallerne vil bundfældes i

det betydeligt ved at etablere hen-

og pladser og derfra i overflade-

efteråret, vil man tillade maximalt

regnvandsbassiner. Derfor vil det

sigtsmæssige regnvandsbassiner.

vand. Man regner med at det sam-

0,1 % bly i bremsebelægninger.

altid være en god idé at designe

lede årlige forbrug af bremsebelæg-

bassinerne optimalt for at opnå max-

Konklusion

imal tilbageholdelse af tungmetaller

Regnvand kan indeholde betydelige

og andre miljøfremmede stoffer.

mængder tungmetaller, men der

hvoraf 1-2 % bruges i Danmark.

Tungmetalbelastning og rensning

Det svarer til 50-100 tons messing

Vi kender ikke nok til omfanget af

(30-60 tons kobber, og 20-40 tons

tungmetalbelastningen i separate

det og derved fjerne partiklerne.

rense separate regnvandsafstrøm-

zink). Tidligere indeholdt bremse-

regnvandsafstrømninger i Danmark,

Fordelen med filtre er, at de opta-

ninger. Der vil formentlig blive etab-

ger mindre plads end regnvands-

leret flere regnvandsbassiner i frem-

bassinerne, men de vil dog næppe

tiden bl.a. for at sikre vandløb mod

give en væsentlig bedre rensning.

for stor hydraulisk belastning. Disse

Det vil ofte alligevel være nødven-

bassiner bør designes således, at

digt at etablere et bassin for at und-

de giver maximal tilbageholdelse af

gå overbelastning af filtrene ved

slam, da det vil reducere tungme-

intense regnskyl. Roterende skivefil-

taludledningen betydeligt. Ekstra

tre har været prøvet med et hæder-

viden bør tilvejebringes. I særlige

ligt resultat, men også sandfiltre

tilfælde kan det være nødvendigt at

eller andre typer kan komme på

pålægge virksomheder at etablere

tale.

foranstaltninger og/eller rensning af

ninger i Europa er 26.000 tons,

Det er også muligt at filtrere van-

Albertslund kommune har

overfladevand for at reducere tung-

beregnet metalbelastningen af

metaludledningen fra specielle akti-

kommunens regnvandssystem og

viteter, der medfører forurening af

sammenlignet den med belastnin-

overfladevandet. Udviklingen går i

gen af spildevandsystemet (se figu-

retning af at anvende BAT-princip-

ren). Det viser lidt overraskende, at

per i stedet for traditionelle koncen-

der faktisk for bly og kobber er

trationskrav.

størst belastning i regnvandssystemet, men også for zink, nikkel og Eksempel på et skivefilter, der kan anvendes til filtrering af regnvand.

har ikke hidtil været tradition for at

cadmium er der en ganske stor

68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69

Den Gyldne Løve til Danmark! Den danske udstilling COEVOLUTION har vundet hovedprisen, Den Gyldne Løve, på verdens største arkitekturudstilling, arkitekturbiennalen i Venedig. Vinderforslaget fokuser på bæredygtig byudvikling og på, hvordan menneskers leveforhold kan forbedres uden at forbruge alle livets ressourcer

midt i verdens største kommune,

mark og Kina, og det har altså alle-

og ønskede viden om alt lige fra

kinesiske Chongqing med små 32

rede kastet interesse fra myndighe-

grundvandskøling og -opvarmning

millioner indbyggere. Bydelen er

der og bygherrer af sig.

over dræn og vandrensning til vindmøller og hybridbiler, for slet ikke at

udformet som et grønt bjerglandskab med et gigantisk økologisk

Bæredygtig udvikling

nævne turisme og bevarelse af kul-

’rodnet’, der kan rense spildevand

Carl Bro støttede projektet med

turskatte. Coachene fik derfor snart

og føre det ud i de nærliggende flo-

coaching af de fire tegnestuer i

der.

begrebet bæredygtig byudvikling og

Magic Mountains er skabt af den

gav yderligere sparring omkring

unge, danske tegnestue COBE i

andre ingeniørtekniske emner.

CO-EVOLUTION er blevet

samarbejde med Chongqing Uni-

Dansk Arkitektur Center og tegne-

meget flot modtaget både

versitet, og COBE har netop været i

stuerne havde indledningsvis bedt

herhjemme og i udlandet,

Kina for at præsentere projektet for

Carl Bro om at holde et foredrag

hvor den har været det offici-

de lokale myndigheder. Chongqu-

om bæredygtighed i byudviklingen.

elle danske bidrag til arkitek-

ing vokser med lynets hast, og har

Parterne fandt imidlertid hurtigt

turbiennalerne i Venedig og

Dansk Arkitektur Center,

akut behov for at tænke bæredyg-

sammen om et tættere samarbej-

Beijing. Den internationale

arkitekt MAA Lars Bendrup, tegnestuen

tighed ind i byplanlægningen.

de, så de miljømæssige og sociale

jury motiverede begrundel-

TRANSFORM og international markedschef

Affødt af Magic Mountains har kom-

forhold blev medtænkt i projekter-

sen for modtagelsen af Den

Søren Hvilshøj, Carl Bro

munen i Chongquing taget kontakt

ne, og synenergierne mellem arki-

Gyldne Løve med, at Dan-

til det danske miljøministerium for

tekternes og ingeniørernes forskelli-

mark med CO-EVOLUTION

at etablere et samarbejde om

ge verdener kunne opstå.

havde valgt at åbne sig mod

/ Af administrerende direktør Kent Martinussen,

bæredygtig byudvikling. ’Forestil jer år 2015. Kan I høre fug-

Sammen med tre andre projekt-

De fire tegnestuer blev således

verdenen i stedet for at ven-

coachet i at holde deres arkitektoni-

de blikket indad og formået

lene synge? Kan I mærke den friske

forslag udgør Magic Mountains

ske ideer op mod de internationale

at komme med konkrete

brise fra floden? Kan I se de grønne

udstillingen CO-EVOLUTION, der for

projektfinansieringsinstitutters krav

bæredygtige løsningsforslag

bjerge i horisonten’. Sådan hedder

tiden kan opleves på Dansk Arkitek-

– de såkaldte Ækvator Principper –

gennem visuelle former af

det blandt andet i projektet Magic

tur Center. De tre andre projekter er

som blandt andet omfatter områ-

æstetisk værdi.

Mountains, hvor det foreslås at byg-

udarbejdet af tegnestuerne EFFEKT,

derne miljø, arbejdsmiljø, æstetik,

ge en helt ny, bæredygtig bydel

TRANSFORM og CEBRA, også sam-

sundhed, sikkerhed, risikomimine-

Senest har den velrenomme-

men med kinesiske universiteter.

ring, sociale forhold, menneskeret-

rede fransk-tyske tv-station

CO-EVOLUTION er tænkt som et

tigheder og kulturarv.

ARTE bragt et indslag om

Performative Urbanism

visions- og samarbejdsprojekt, der

Team: CEBRA og Tsinghua University

skal knytte kontakter mellem Dan-

Tegnestuerne havde undervejs mange spørgsmål til coach-teamet

projektet.

70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Citywall Team: TRANSFORM og XAUAT Forener mødet mellem østens og vestens kultur. Projektet foreslår en ny bymur rundt om den eksisterende bymur i Xi’an. Xi’an, som er Kinas væsentligste historiske bybebyggelse, oplever et stigende pres fra masseturisme. Projektet viser, hvordan den indre by kan aflastes samtidig med, at indtrykket af en tæt bykerne bevares. Den nye bymur skal forsyne byen med transport, overnatning, parker, informationscentre osv. Bæltet vil komme til at være en modvægt til den belastning, der forurener byen med støj og udstødning.

behov for at trække på de mange

bevist om kan bruges både i Dan-

har fået henvendelse fra en gruppe

nen i de kommende år. Her vil CO-

forskellige kompetenceområder

mark og iudlandet. Især har samar-

russiske investorer, der er i gang

EVOLUTION bestemt kunne bruges

Carl Bro dækker – det var således

bejdet skabt mulighed for konkrete

med at skabe en satellitby uden for

som et aktiv.

ikke mange afdelinger, der gik fri for

bæredygtige løsninger inden for

Moskva, og derfor er interesserede i

at bidrage med ekspertviden under

byudvikling.

at høre, om projektet eventuelt kan

Initiativtagerne bag CO-EVOLUTI-

omplantes. Og endelig vil TRANS-

ON er Dansk Arkitektur Center

tigt afsæt for alle deltagende parter:

FORM og XAUAT i 2007 præsente-

ved administrerende direktør

Tættere samarbejde

CEBRA har netop været på turné i

re de nye planer for myndigheder-

Kent Martinussen. Udstillingen er

Der er ingen tvivl om, at der er sto-

Kina og har involveret sig i en ræk-

ne i XI’AN – projektet har allerede

kurateret af arkitekt Henrik

re perspektiver i et øget samarbej-

ke udviklingsprojekter og konkur-

tiltrukket sig megen opmærksom-

Valeur og tegnestuen UiD, der

de mellem arkitekter og ingeniører

rencer med kinesiske partnere. Fol-

hed i de kinesiske medier.

har skabt rammefortællingen for

allerede tidligt i projektudviklingen.

kene fra EFFEKT tager i nærmeste

udstillingen. CO-EVOLUTION er

Samarbejdet har været udfordrende

fremtid til Shanghai for at præsen-

Carl Bro er p.t. engageret i flere pro- støttet af Kulturministeriet, Sta-

og lærerigt for alle og budt på man-

tere deres projekt Shanghai SubCity

jekter i Kina og forventer, at der vil

tens Kunstfonds Arkitekturudvalg

ge vigtige erfaringer, som vi er over-

for de lokale myndigheder. COBE

ske en yderligere satsning i regio-

og Realdania foruden Carl Bro.

forløbet.

Magic Mountains Team: COBE og Chongqing University

Foreslår et nyt grønt forretningsdistrikt. Det nye distrikt i Chongqing ligger i forlængelse af byens naturlige skyline, men har form som bjergtoppe. De organiske former udgør beboede og tætbebyggede bymidter bundet sammen af stisystemer. Dalene er grønne og rummer et system, der behandler spildevand og sikrer energi. Samtidig vil bylandskabet reducere det samlede energiforbrug.

CO-EVOLUTION har givet et vig-

6I SIKRER FOR FREMTIDEN +ILOMETERVIS AF KLOAKKER OG LEDNINGER I KOMMUNER NE VENTER PÍ RENOVERING /PGRAVNINGSFRI FORNYELSE MED STR MPEFORING FRA !ARSLEFF 2 RTEKNIK SIKRER AT Am BSSYSTEMERNE HOLDER LANGT UD I FREMTIDEN %N STR MPEFORING FRA !ARSLEFF 2 RTEKNIK HAR SOM DEN ENE STE PÍ MARKEDET EN FORVENTET LEVETID PÍ MINIMUM ÍR $ET ER DOKUMENTERET I ET PROJEKT !ARSLEFF 2 RTEKNIK HAR GENNEMF RT I SAMARBEJDE MED ±RHUS +OMMUNE OG 4EKNO LOGISK )NSTITUT $EN LANGE LEVETID GIVER HELT NYE PERSPEKTIVER PÍ FORNYELSE AF AFL BSSYSTEMET OG ÍBNER MULIGHED FOR AT PLANL GGE FOR NYELSER DER L SER PROBLEMERNE HER OG NU OG LANGT UD I FREMTIDEN xHOLDBARHED NU OG I ÍR

WWW AARSLEFF COM

72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Godt samarbejde gavner Københavns fjernvarmekunder Et tæt, partnering-lignende samarbejde mellem entreprenørfirmaet NCC og Københavns Energi sikrer hurtigere og billigere fjernvarmeløsninger med fokus på mindst mulig gene for trafikanter og borgere. Det er udskiftningen af to kilometer fjernvarmerør ved Rådhuspladsen i København et godt eksempel på.

fjernvarmeledning til småopgaver på et par meter. Fælles for opgaverne er det gode samarbejde, hvor entreprenør og bygherre i fællesskab finder løsningen. »Samarbejdet er baseret på ram-

Rammeaftaler mellem KE og NCC I 2006 indgik NCC og KE en fireårig rammeaftale til en værdi af

meaftaler, som løber over flere år.

300-350 millioner kroner på fjernvarmeområdet. I snit har NCC

Det betyder, at der er gode mulig-

80 timelønnede og otte funktionærer beskæftiget året rundt

heder for at udvikle samarbejdet

med at løse fjernvarmeopgaver under rammeaftalen. NCC

med entreprenøren. Entreprenøren

udfører godt 200 udskiftninger og reparationer for KE om året.

deltager på et meget tidligt tids-

98 procent af borgerne i Københavns Kommune forsynes via

punkt i planlægningen. Der er en

fjernvarme fra Københavns Energi. Der er 1.400 kilometer fjern-

fælles målsætning og forståelse for

varmeledning i København.

/ Af Lisbeth Dolberg

projekterne. Det giver langt bedre

/ Foto: Leon F. Skytte og NCC

projekter for både os og entreprenøren. Der er økonomiske fordele for begge parter og i mange tilfælde giver det også en hurtigere gennemførsel af projekterne,« siger

Bedre, billigere og hurtigere projek-

varmechef i Københavns Energi,

ter. Det er nogle af fordelene ved

Astrid Birnbaum.

det tætte partnering-lignende sam-

i projektering og planlægning, er

sundsvej på Amager, hvor 150

med til møderne med tegnestue og

meter betonkanal skulle udskiftes.

arbejde, der kendetegner forholdet

Smidig udførelse

projektledere og kan komme med

Projektet blev færdigt på to måne-

mellem bygherren Københavns

Det er NCC’s tovholder på ramme-

optimeringsforslag, som sikrer en

der i stedet for fire. Noget, der kun

Energi, Varme (KE) og entrepre-

aftalen, senior produktionschef Kurt

mere smidig udførelse af projekter-

var muligt, fordi entreprenøren tid-

nøren NCC. NCC har en fireårig

Germansen, enig i.

ne,« siger senior produktionschef

ligt i forløbet blev inddraget i pro-

Kurt Germansen, NCC Construction

jektet og fik mulighed for at påvirke

Danmark A/S.

valget af udførelsesmetode. »Der

rammeaftale med KE og udfører

»Vi er med til at optimere projek-

godt 200 arbejdsopgaver på KE’s

terne, så de bliver billigere for dem

fjernvarmenet om året i forbindelse

og nemmere for os. Almindeligvis

med renovering og nye anlæg.

får man som entreprenør bare et

En tredjedel billigere

re bagefter. Normalt ville man have

Opgaverne spænder vidt – lige fra

færdigt projekt, man skal udføre.

Blandt eksemplerne på det gode

gravet et lille stykke ad gangen,«

store udskiftninger af flere kilometer

Her bliver vi inddraget meget tidligt

samarbejde er et projekt på Øre-

siger Kurt Germansen.

valgte vi at grave igennem og sorte-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73

På trods af den tætte trafik er det lykkedes for Københavns Energi og NCC at gennemføre første etape af fjernvarmearbejdet ved Rådhuspladsen stort set uden problemer. Og med meget få klager fra borgerne. »Vi har fået meget få klager på den sag på trods af de mange borgere og trafikanter, der bruger området hver dag. Det, tror jeg, skyldes det store planlægningsarbejde, vi har gjort sammen med entreprenøren,« siger varmechef i KE, Astrid Birnbaum. Foto: NCC Construction Danmark A/S.

verancer, arbejdsmiljø, kunder og

et kendskab til hinandens kompe-

sættes i gang. Dette skyldes ikke

staden lykkedes det via den tidlige

omgivelser, før vi lægger os ende-

tencer, der medvirker til de resulta-

kun vores deltagelse i planlægning,

inddragelse af entreprenøren at fin-

ligt fast på udførelsesmetode og

ter, der opleves i dag.

men også at KE har kompetente

de en både billigere og hurtigere

tidsplan« siger varmechef i KE,

løsning. Her blev projektet gennem-

Astrid Birnbaum.

Også på C.F. Møllers Vej i Øre-

»Som entreprenør kan vi se nog-

folk i deres projektafdeling. Uden

le klare fordele i at arbejde i en

begge parters imødekommenhed

NCC og KE’s samarbejde har nu

rammeaftale med et fælles mål om

ville vi ikke opnå de resultater, vi

ligt planlagte tid samtidig med, at

eksisteret gennem flere kontraktpe-

optimering og effektivisering. Risiko-

gør,« siger Kurt Germansen.

det blev cirka 30 procent billigere.

rioder. Gennem mere end ti år har

en bliver udlignet af, at alle projek-

»Som entreprenør har vi den

parterne fået opbygget en tillid og

ter er gennemarbejdede før de

ført på en fjerdedel af den oprinde-

anlægspraktiske erfaring, der gør, at vi helt konkret kan se, hvordan tingene kan udføres, når det gælder for eksempel afviklingen af trafik og forholdene for omgivelserne,« siger Kurt Germansen.

Kun få klager Pt. er NCC i gang med at udskifte knap to kilometer slidte fjernvarmeledninger ved Rådhuspladsen i København. Også her er arbejdet forløbet stort set gnidningsfrit på trods af, at der er tale om en af de mest trafikerede strækninger i Danmark. »Vi har fået meget få klager på den sag på trods af de mange borgere og trafikanter, der bruger området hver dag. Det, tror jeg, skyldes det store planlægningsarbejde, vi har udført sammen med entreprenøren, hvor vi vurderer forhold som trafikafvikling, materialele-

I snit er 80 timelønnede og otte funktionærer fra NCC beskæftiget året rundt med at udføre reparationer og tilslutninger på Københavns Energis 1.400 kilometer lange fjernvarmenet. Foto: Leon F. Skytte.

74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Byggeriets udvikling – eller byggeriets afvikling? Vi taler hele tiden om byggeriets udvikling og de problemer, der er med det; men der sker ikke rigtigt noget i praksis derude – så måske er vi slet ikke under udvikling, men under afvikling?

der er jo ikke store uenigheder om

Samlet set taler vi om et nærmest

problemanalysen. Der har også i

utroligt potentiale for øget værdi-

Byggeriets udvikling har været

årenes løb været fremført og

skabelse i branchen…

på dagsordenen i snart mange

afprøvet en lang række forskellige løsningsforslag – de fleste med det formål at forbedre samarbejdspro-

Problemerne er af kulturel karak-

år, og der har været gennemført et utal af analyser, udredninger og udviklingsprojekter i

cesserne. I øjeblikket er status for

ter – vi har en kultur i branchen, der

alle disse tiltag i branchen, at de

ikke har ændret sig ret meget siden

egentlig sket særligt meget? –

fungerer rimeligt i under 10% af

1950’erne, så der er brug for en

og er der sket noget, som ikke

projekterne – man kan så diskutere,

udvikling af kulturen til et tidssvaren-

ville være sket alligevel? Lige

om koncepterne ikke duer, eller om

de niveau. Kulturforandringer kan

nu er mantraet Lean Constru-

branchen bare ikke kan eller vil fin-

dog ikke ske med rationelle midler,

ction, og det er nok også rigtigt

de ud af det…

da kultur slet ikke er forankret i

på langt sigt, men hvor mange

hele perioden. Men er der

hovedet på os, men snarere i hæn-

i branchen tror mon på det her

mig følgende:

derne, maven, hjertet og underlivet,

og nu?

•

Når vi kan få samarbejdsproces-

så man kan ikke flytte kultur ved at

serne til at køre, sparer vi ofte

henvende sig til hovedet…

Mine personlige oplevelser viser / Af Henrik Kærgaard, civilingeniør og

…men vores tilgang til løsningerne er ikke i plet!

udviklingschef På Tværs i NIRAS.

20 – 30 % eller mere af den

Hvordan holder vi op med alt kævlet og får nogle ting til at

samlede byggesum i det enkel-

Men det gør stort set alle hidtidige

te projekt, simpelthen ved at

udviklingstiltag – ikke mindst Lean

på dette – måske lidt håndfast,

undgå fejl, misforståelser,

Construction, som det sidste skud

banalt og nede på

Jeg er selv en del af byggesektoren

omprojekteringer etc. – og det

på stammen. Her taler vi faktisk om

jorden…men måske er det

på godt og ondt, men ikke på fuld

er faktisk en del penge, sådan

et af de mest avancerede ledelses-

også lige præcis dér, vi er?

ske i en fart? Artiklen er et bud

ca. én Storebæltsbro pr. år…

systemer fra den globale, industriel-

Der er også et betydeligt spek-

le produktion, en tilgang som er

eller udefra – og måske er det også

trum af tekniske og designmæs-

overordentligt effektiv – forudsat at

derfor, jeg synes at vi må kunne

sige muligheder for at øge kvali-

man er ekstremt struktureret, syste-

gøre det bedre…

teten og reducere omkostnin-

matisk og disciplineret. Dette kon-

gerne i byggeriet – disse mulig-

cept forsøger vi så i øjeblikket at

præcis struktur, systematik og disci-

Vi kender alle problemerne

heder kan dog kun realiseres

overføre til en branche, hvor selv

plin er forhold, der er stort set fra-

– og der er rigtigt mange penge i at

ved at håndtere udviklingsfasen

rudimentær kvalitetssikring og

værende…

løse dem! Jeg vil ikke bruge meget

i projekterne langt bedre, end vi

egenkontrol ofte ser ud til at være

krudt på alle fortrædelighederne, og

gør i dag.

en by i Rusland – og hvor lige

tid. Måske er det derfor, jeg synes, jeg kan se tingene lidt fra sidelinien

•

…hvis problemerne er kulturen, hvordan ser de så ud?

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

76 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

bund og grund oplever jeg to

ambitionsniveau - overførsel af

Hvad skal vi gøre for at udvikle?

dine byggeprojekter fremover – så

hovedproblemer:

langt hovedparten af branchens

Faktisk er det ikke så svært; bygge-

sørg for at kende en god procesle-

1. Vi overholder ikke vores aftaler

der!

Kultur er svær at beskrive, men i

Nyindustrialisering på et højt

…så hvis du vil have styr på

arbejdsprocesser til industriel pro-

projekter er komplekse og løses

med hinanden, vi forventer hel-

duktion. Dette vil løse problemerne,

altid af et større antal parter med

ler ikke, at de andre gør det –

men ved stort set at fjerne bygge-

forskellige roller, forskellige kulturer

Hvem skal starte?

og dette forhold er stort set

branchen fra landkortet (”bygge-

og forskellig tilgang til arbejdspro-

– kunderne, selvfølgelig!

generelt accepteret!

branchen ud af byggesektoren!”) –

cessen og samarbejdet. Sådan vil

og branchen vil ikke kunne håndte-

det være en rum tid fremover, og

ter, der skal samarbejde om det

selv i stedet for at få hjælp af

re denne udvikling, netop på grund

det er jo let at forstå, at denne situa-

enkelte projekt er enige om at gøre

de andre, så vi løser ikke pro-

af kulturen, der er lysår fra struktur-,

tion kræver et meget velfungerende

det! Det kan nemlig kun lykkes, hvis

blemerne mens de er små,

system og disciplinkravene i moder-

samarbejde for at lykkes. Der er blot

alle vil det og er indstillet på at få

men venter til de gør rigtigt

ne industriel produktion. Det vil der-

ét lille problem: Det er netop sam-

det til at fungere. Til gengæld er

ondt – vi er kort sagt meget

for kræve nogle store, internationa-

arbejdskulturen i branchen, der er

dette faktisk også den eneste nød-

konfliktsky!

le industrielle aktører, men med

rådden, og det er meget sjældent,

vendige forudsætning for, at vi kan

2. Vi vil helst klare alle problemer

Det helt afgørende er, at de par-

tiden vil de måske overtage 50 –

at aktørerne i et konkret projekt selv

starte på en ny og bedre fremtid

Kombinationen af disse to forhold er

75% af byggemarkedet internatio-

kan få tingene til at fungere.

allerede i morgen – og så er byg-

giftig, idet 1. hele tiden skaber kon-

nalt…og med priser, der væsentligt

flikter, som man kan hygge sig med

under 25% af dagens kvadratme-

det enkelte projekt, der følger dette

aktør til for alvor at få dette igang-

at optrappe ved hjælp af 2. – resulta-

terpris…

hele vejen igennem og hele tiden

sat! – bygherren er jo kunden, og

holder fokus på processen og sam-

der er som bekendt intet, der kan

tet heraf bliver i praksis en bundråd-

Et internt brancheopgør med en

Derfor kræver det en ny aktør i

herren selvfølgelig den oplagte

den samarbejdskultur. På den anden

uanstændig samarbejdskultur - en

arbejdet – proceslederen. Denne

slå kundekrav, hvis der skal ske

side er der jo tale om en meget

grundlæggende kulturforandring på

rolle er dels at planlægge og struk-

udvikling og forandring i en branche

enkel mekanik, som vi alle helt sik-

de to forhold, der er beskrevet

turere processen undervejs, men

eller på et markedsområde. Og når

kert godt kan kende; det er jo ikke

ovenfor – forhold der er sejlivede,

det vigtigste er at kunne håndtere

den øjeblikkelige overophedning

”rocket science”, men helt almindelig

men på også banale. Hermed vil

de problemer, der opstår undervejs

tager af, vil timingen være helt rig-

hverdag nede på jorden. Det burde

branchen kunne klare en stor del af

på en anden måde end i dag. Pro-

tig! Så sæt en ny dagsorden nu,

vi vel kunne gøre bedre – og måske

problemerne selv – og det kan vi,

ceslederen skal være en person

bygherrer – der er buler af penge at

kan det løse 80% af problemerne?

for vi kunne jo bygge til halv pris i

med fokus på mennesker og deres

hente derude!

…hvis kulturen er problemet,

dag, hvis vi kunne gøre det meste

adfærd i grupper og projekter og

hvad er så løsningsmulighederne?

rigtigt i stedet for at gøre det halve

med evne og vilje til at intervenere

forkert, ikke?…så skal vi afvikle eller

og improvisere på stedet og i situa-

udvikle?

tionen.

Som jeg ser det, er der to veje til løsninger:

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 77

-nyt KTCs kredsopdeling I det nye foreningsgrundlag er der lagt op til at de nye kredse skal spille en stor og aktiv rolle i regionerne, f.eks. i forhold til den decentrale statsadministration og kommunekontaktrådene. I landssammenhæng skal kredsene bl. a. vælge medlemmer direkte til KTCs bestyrelse og udpege medlemmer til de nye faggrupper. De 14 gamle kredse er nedlagt. Som erstatning for disse stiftes der 7 nye kredse. 5 i Danmark, én på Grønland (uændret) og Færøerne får mulighed for at danne deres egen kreds. Status for de 5 nye kredse i Danmark er: 1. KTC Hovedstaden. Der er indkaldt til stiftende kredsgeneralforsamling i Ballerup Kommune den 24. januar 07.

Nye KTC medlemmer siden opdateringen i oktober måned

2. KTC Sjælland. Der er afholdt stiftende generalforsamling. Teknik- og miljødirektør Hans Klindt fra Slagelse Kommune blev valgt til formand.

Kultur og

Mogens Schmidt,

Som næstformand blev direktør John Kusz fra I/S Fasan valgt.

Planlægn.direktør

Svendborg Kommune

Teknisk direktør Carsten Torrild fra Ringsted Kommune blev

Forsyningschef

Gunnar Hansen, Kolding Kommune

valgt til sekretær.

Teknik- og miljøchef

Allan Langholz, Rudersdal Kommune

Direktør

Egon Dall, Vejle Kommune

Direktør

Torben Finn Knudsen, Lynettefællesskabet I/S

Natur- og miljøchef

Jørgen Ussing, Mariagerfjord Kommune

Planchef

Michel van der Linden, Gribskov Kommune

Teknisk direktør

Pernille Blach Hansen,

Miljøchef

Finn Hansen, Randers Kommune

Miljø- og naturchef

Aase Østergaard, Aabenraa Kommune

Direktør for

Kåre Jørgensen, Viborg Kommune

Randers Kommune

3. KTC Syddanmark. Der er indkaldt til stiftende generalforsamling den 9. februar 07 i Middelfart.

4. KTC Midtjylland. Indkaldelse til generalforsamling under forberedelse.

5. KTC Nordjylland. Indkaldelse til stiftende generalforsamling under forberedelse

Miljøforvaltningen Teknisk direktør

Jens Kristian Fonnesbech, Nordfyns Kommune

Teknisk vicedirektør Afdelingsleder

Per Plannthin, Lyngby-Taarbæk Kommune

Er din grund forurenet

Nels Gosvig Markussen

Så renser vi biologisk på stedet

Randers Kommune Afdelingschef Myndighedschef

Lone Schock, Ballerup Kommune Søren Vestergaard, Frederikshavn Kommune

Forsyningschef

Osvald Majland, Esbjerg Kommune

Direktør

Erik Ancker, Haderslev Kommune

• Vejledning og rådgivning i forureningsspørgsmål • Undersøgelse og klassifikation af forureninger • Rensning af forurenede grunde • Fjernelse af forureninger under bygninger bioREM Sortevej 40 • 8543 Hornslet Tlf. 86 74 22 66 • Fax 86 74 37 66 Info@biorem.dk • www.biorem.dk

61430 Annonce_sh_90x50.indd 1

06/12/06 10:10:02

78 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Høringssager: Faggrupperne har i perioden 19.

KTCs faggupper

nov. 06 til 8. jan. 07 afgivet svar i følgende høringssager:

I forbindelse med vedtagelse af det fremtidige foreningsgrundlag for KTC, blev der vedtaget en ny fag-

Bekendtgørelser om miljøzoner

gruppestruktur, der matcher fremtidens udfordringer for KTC.

med partikelfiltre Udkast til forslag om byggeska-

Bestyrelsen har udpeget formændene for de nye faggrupper. Disse er:

deforsikring Udkast til ny bkg. om kommunalbestyrelsers opkrævning og indbetaling af gebyr til grundvandskortlægning mv. Gennemsyn af blanket på grundvandsområdet Udkast til forslag til lov om

Byg og Bolig

Teknisk direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune

Plan

Direktør Ole Stilling, Hillerød Kommune

Natur og Vand

Direktør Egon Dall, Vejle Kommune

Miljø

Teknisk direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

Teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning Kommune

Forsyning

Direktør Knud Sloth, Aalborg Kommunale Værker

International

Vacant

Ledelse, Kompetence og Organisation

Teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune

Digital Forvaltning

Teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune

ændring af planloven (detailhandelsbestemmelserne) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord Økonomisk og faglig høring af

Fagområder for grupperne er under udarbejdelse

udkast til cirkulære om indberetninger for 2006 og jordforurening Udkast til cirkulære om indberetning til matrikelregister DUT høring af pkt. 28 på LCP 06/07 Ændringer af fordelingen af

takstkompensation for børnerabatter og gratisgrænse, som følge af strukturreformen Udkast til bekendtgørelse om skilte og reklamer i det åbne land

Transportforordningens bilag IIIA - blandinger af grøntlistet affald Høring vedr. miljøskadelov (skade på vand mv.) Revision af campingreglementet Bekendtgørelse om ansøgning

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Driftslederen 2007 – renseanlæg.................................................................01.-.02. feb. Jordforurening fra villaolietanke ..........................................................................06. feb. IT-værktøjer og strategi i kloakforsyningen ......................................................08. feb. Lokal Agenda 21 .........................................................................................................08. feb. Drift af pumpestationer 1..............................................................................19.-.21. feb. Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger ...........................28. feb. Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 26.-27. feb.).......................28.-02. mar. Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn for administrative.........................01.-02. mar. Administration af lokalplaner...............................................................................05. mar. Naturbeskyttelse og -administration ...................................................................Uge 10 Administration af kloak ..................................................................................12.-13. mar. Grønne regnskaber ...........................................................................................12.-13. mar. Ekspropriation til byudvikling...............................................................................14. mar. Pumpetræf 2007, Ferskvandscentret ..................................................................15. mar. Planstrategi.........................................................................................................20.-21. mar. Pumpetræf 2007, Avedøre .....................................................................................22. mar. Nye samarbejdsformer i spildevandssektoren..........................................22.-23. mar. Virksomhedstilsyn og administration .........................................................22.-23. mar. Formanden/driftslederen – Genbrugsstationer ...............................................26. mar. Vandløbslovgivning og -administration – grundkursus 1....................26.-27. mar. Procesteknik 1....................................................................................................26.-28. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak....................................................28.-29. mar.

DUT beregning af ny adressebekendtgørelse Ansøgning om dispensation for totalvægt og akseltryk - Brand- og redningskøretøjer Ændring af bekendtgørelse om

og indberetning om råstofindvin-

særlige krav til taxier mv. (ændrede

ding på land

krav til tilladelsesnummerpladen)

Høring vedr. miljøskadelov (skade på vand, jord og natur mv.) Delegationsbekendtgørelser Forslag til ændringer af planlo-

Udkast til ændring af taxibekendtgørelsen Forslag til bekendtgørelse om bade- og bådebroer

ven

Ny adjungeret professor i landskabsarkitektur En af Europas førende landskabsarkitekter MDL MAA Stig L. Andersson er udnævnt til adjungeret professor i landskabsarkitektur med fokus på Urban Design ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. - Stig L. Andersson supplerer landskabsarkitektområdet med sin særlige kompetence inden for design af urbane byrum. Desuden er hans profil og kompetencer i grænseområdet mellem landskabsarkitektur og byplanlægning meget relevante for vores forskning og ikke mindst vores nye uddannelse i Landskabsarkitektur & Bydesign. Med Stig L. Anderssons tilknytning og med den nye uddannelse regner vi med at tiltrække studerende med høje ambitioner både nationalt og internationalt, fortæller Vicedirektør Kjell Nilsson fra Skov & Landskab.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndtering DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, undergroundcontainere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

FORURENINGSUNDERSØGELSER

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER

AFFALDSBEHANDLING

Leverandør til teknisk forvaltning

GADE- OG PARKINVENTAR MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 • www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Mandøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNING Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Tage Kamsager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81 Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆG Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LABORATORIER ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING

LUGTMÅLINGER

BlomInfo A/S, Mandøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDRIVNING Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

SPILDEVANDSRENSNING Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

SPRINGVAND OG BASSINER

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Præstbo Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dk Traktorer, græs og rabatklippere, fejemaskiner, salt og sneudstyr.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

STØJBEKÆMPELSE Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

VANDFORSYNING Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEJUDSTYR Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Leverandør til teknisk forvaltning

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Præstbo Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dk Platformvægt til statisk og dynamisk vejning kan certificeres. Veje kit for grave og læssemaskiner. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113