Teknik & Miljø - februar 2007 by Teknik & Miljø - KTC

FEBRUAR 2007 • NR. 2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Den nye affaldssektor:

Stigende affaldsmængder og højere priser? + fire skarpe til Miljøministeren!

Total renovering af affaldsområdet! Myndighed og drift kan opgaverne skilles?

Norge – liberaliseringen er i gang

Slut fred - med din

skraldespand!

Skal afgift på slam fjernes?

ZORNIG

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Slip ambitionerne løs Du vil gerne være en del af et ambitiøst hold, der arbejder målrettet på at finde optimale løsninger. Du ønsker nye udfordringer i en ingeniørvirksomhed med stor professionel tyngde. Og du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt. Kan du nikke genkendende til denne beskrivelse, så send os en ansøgning via vores hjemmeside.

Hos os kan du folde dig ud i et fagligt og socialt miljø, der er enestående i branchen. Vi kan udfordre dig på dine kompetencer, men lægger samtidig vægt på et arbejdsliv i balance, der bygger på fælles værdier og respekt. Lige nu søger vi bl.a. projektledere, bygherrerådgivere, energikonsulenter, indeklimaspecialister, biologer, spildevandsingeniører, broingeniører, geoteknikere og mange andre dygtige kolleger. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/job

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Grønnere og mere effektiv eller...? Så blev det endeligt frigivet – regeringens udspil ”Den nye affaldssektor”! Derfor tager vi pulsen på affaldssektoren og de politiske holdninger til udspillet. Og meningerne er delte og går fra begejstring til skepsis! Mere effektiv affaldsbehandling, mindre administrativt bøvl, frit valg for virksomhederne, når affaldet skal genanvendes og fokus på innovation – det er nøgleordene som Connie Hedegaard giver udspillet med på vejen. Læs interview med ministeren og indlæg fra en række interesseorganisationer på affaldsområdet.

Læs fra side 16

Oppe i Norge! Kan vi lære af Norge….på affaldsområdet ? Norge er et skridt videre med liberalisering af affaldssektoren end Danmark er. Hvordan ser situationen i Norge ud set med de norske affaldsselskabers briller og hvilke fokuspunkter kan inddrages i den danske debat. Kommunene i Norge har et mindre ansvar for affald end de danske kommuner har. Kommunene skal indsamle og behandle affald fra husholdningerne, men har ingen forsyningspligt eller ansvar for industriens håndtering af affald. Håkon Jentoft fra ”Avfall Norge”, de norske affaldsselskabers interesseorganisation, giver status for liberalisering af sektoren i Norge. Læs side 44

Total renovering!

Strukturudvikling og frivillig fusion!

Affaldssektoren og selskabsstrukturen er i opbrud og det nye rege-

Strukturudviklingen er i fuld gang i affaldssektoren og kommu-

ringsudspil giver et godt og aktuelt

nalreformen har fået stor betydning for, hvordan det nye dan-

afsæt for RenoSams konference og

markskort på affaldsområdet ser ud. Flere af de eksisterende

årsmøde 2007 som afholdes i

affaldsselskaber er bl.a. blevet omdannet til kommunale enhe-

Nyborg i dagene 5., 6. og 7. marts.

der.

Vi ønsker RenoSam god konferen-

De to sjællandske selskaber KARA og NOVEREN har besluttet at

ce! Læs dette blad så er du klædt

fusionere. Målet er at skabe et konkurrencedygtigt selskab til for-

godt på til debat om affaldssekto-

del for miljøet.

ren!

Læs fra side 34

Slut fred med din skraldespand! Mange borgere erklærer krig mod skraldet, hver gang tømmedagen nærmer sig. Man vil gerne lige have den sidste pose med i ugens tømning! Derfor har RenoSam lavet et OBS-indslag som skal sikre freden! Læs om informationskampagnen. Læs også om andre informationstiltag og gode ideer til aktiviteter i dit affaldsselskab. Måske var det en ide at starte en genbrugsauktion på nettet ? Det har de gjort i Hjørring! Læs side 48 og 72

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder FEBRUAR 2007 • NR. 2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Den nye affaldssektor:

Stigende affaldsmængder og højere priser? + fire skarpe til Miljøministeren!

Total renovering af affaldsområdet! Myndighed og drift kan opgaverne skilles?

Norge – liberaliseringen er i gang

Slut fred

- med din skraldespand!

Skal afgift på slam fjernes?

Forsidefoto: Jacob Dall

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

Renovering af affaldssektoren Så kom regeringens udspil om ”Den nye affaldssektor”! Udspillet følger langt hen af vejen anbefalingerne fra sektorens parter i 2004. / Af teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

ber udelukkende formes som driftsfællesskaber uden tildeling af myndighedskompetence på affaldsområdet. De kommunale regulativer skal have samme opbygning, definitioner og begreber, så de på landsplan bliver ensartede. På baggrund heraf skal der udformes landsdækkende standardregulativer. Regeringen vil lette de administrative byrder ved at etablere et nyt system for indberetning og håndtering

”Affaldssektoren skal være grønnere og mere effektiv”

af affaldsdata. Målet er, at datamaterialet har en kvali-

– vurderer regeringen.

tet, så det kan anvendes til tilsyn, affaldsplanlægning og andre myndighedsopgaver.

Malurt i bægeret efter lang ventetid - skrot dele af udspillet allerede nu - mener Renosam.

Det skal være nemmere for borgere og virksomheder at se, hvilken service de modtager for det kommunale

Ja - meningerne om udspillet er allerede delte, men

affaldsgebyr. Det skal ligeledes gøres nemmere at

det er alligevel positivt, at centrale spillere som KL,

gennemskue, hvad de enkelte ordninger koster, så de

RenoSam, Dansk Industri og Affald Danmark har

forskellige kommuners gebyrer bedre kan sammenlig-

udsendt en fælles kommentar til regeringsudspillet.

nes. Det kommunale renovationsgebyr skal fortsat hvi-

Der er punkter parterne er uenige om, men det lover

le-i-sig-selv. En række kommuner driver forsat for-

godt for en konstruktiv og fremadrettet debat.

brændings- og deponeringsanlæg. For at sikre adskillelse af myndighed og driftsherrerollen skal alle de

Men hvad siger udspillet så egentligt om kommuner-

anlæg der endnu ikke er adskilt fra den kommunale

nes fremtidige rolle.

forvaltning udskilles i selvstændige selskaber.

Regeringen vil med udspillet sikre, at kommunernes rolle som myndighed og driftsherre er klart adskilt.

KTC vurderer, at regeringen med sit udspil om en ny

Adskillelsen skal sikre, at der fortsat kan være fuld tillid

affaldssektor, specielt med tanke på at de iværksatte

til, at myndighedsudøvelse sker på et objektivt grund-

tiltag skal vurderes efter tre år, har udsendt et brugbart

lag, og samtidig at driftsøkonomiske beslutninger ude-

oplæg til debatten om rammerne for fremtidens

lukkende træffes ud fra driftsøkonomiske betragtnin-

affaldssektor. Vi glæder os til debatten – målet er at få

ger. Som følge heraf skal de fælleskommunale selska-

løsninger der er praktiske og ubureaukratiske.

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET GODT BYGGERI Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold

Den nye affaldssektor 16 I Mere affald og stigende priser! ”Den nye affaldssektor” – målet er effektivisering og liberalisering. Plus 4 skarpe til Miljøministeren!

19 I Ny affaldssektor – nye udfordringer Regeringens udspil om Den nye affaldssektor får en blandet modtagelse i denne kommentar fra RenoSams formand.

20 I KL: Rollefordelingen skal fungere i praksis! Adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og driftsherre – kan det fungere?

22 I DI:Affaldsudspillet - det haster med at få det gennemført! Det haster med at få gennemført de tiltag, der signaleres, så affaldssektoren ikke forfalder.

24 I Men hvad med myndighed og drift? Hvis regeringens målsætning gennemføres står vi over for en omfattende forandring af det offentliges måde at virke på!

28 I Slip markedskræfterne løs! Danske Erhverv advarer mod mekanismer, der kan bremse virksomhedernes frie valg på affaldsområdet.

30 I Hvordan kommer vi af med slammet fra renseanlæggene? Afgiften på slamforbrænding skal afskaffes – det mener Miljøteknisk Brancheforening.

32 I Fleksibel styring af det farlige affald Liberalisering af reglerne om farligt affald skal afvejes med miljø og forsyningssikkerhed.

34 I Det nye danmarkskort! Kommunalreformen har fået stor betydning for, hvordan det nye danmarkskort på affaldsområdet ser ud.

36 I Fusion mellem Kara og Noveren Frivillig sammenlægning. Målet er at skabe et stærkt selskab der kan klare sig i et konkurrencepræget marked.

Innovation 38 I Teknologiudvikling på affaldsområdet Fælles norsk/dansk perspektiv på betingelserne for at skabe en dynamisk teknologiudvikling på affaldsområdet!

40 I Affaldsforbrænding og teknologiudvikling Det er nødvendigt, at vi i Danmark fortsat sikrer affaldsforbrændingsbranchens teknologiske udvikling!

Diverse om skrald 44 I Liberalisering av avfallssektoren i Norge! Norge er et skridt videre med liberalisering af affaldssektoren. Hvilke fokuspunkter kan inddrages i den danske debat.

48 I Slut fred med din skraldespand! Krig mod skraldet? Læs om fredsløsningen som serveres på TV i et indslag produceret af RenoSam.

50 I Hvad sker der med mit genbrugelige affald! Når vi afleverer vores affald til genbrug forventer vi at det bliver genbrugt. Men sker det altid?

52 I Staten lægger prisloft på affaldsvarme De statslige udmeldte prislofter for affaldsvarme er bureaukratiske og dermed meget tids - og ressourcekrævede!

54 I Fra affald til nyttige råstoffer Aske fra afbrænding af halm og flis indeholder gødningssa-l te som kan nyttiggøres.

58 I Det største affaldsudbud i Danmark København har igangsat udbud af affaldsopgaverne. Fokus er effektivisering og bedre borgerservice.

62 I Deponeringskapaciteten i Danmark Hvordan ser det ud med deponeringskapaciteten? RenoSam har udarbejdet en kapacitetsrapport.

67 I Plastaffald skal genanvendes i Danmark! 60 % af det indsamlede plastemballageaffald eksporteres til fjernøsten.

70 I Affaldssektoren i forandring Artiklen kommer ind på en række juridiske spørgsmål om affaldsområdet.

72 I Gode ideer om skrald! En række affaldsselskaber giver gode ideer om skrald – om alt fra information til kompostering!

78 I KTC Nyt

MiljĂ¸vurderinger pĂĽ landbrug:

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Aftale om vandsektor

"Med aftalen sikrer vi en klar rollefordeling. Før havde vi drift og myn-

Vandsektoren i Danmark skal være mere effektiv, og effektiviseringen

og kommunerne skal tage sig af tilsynet. Det bliver op til kommuner-

af sektoren skal anvendes til gavn for forbrugerne og for miljøet. Det

ne at vælge, om man vil etablere kommunale selskaber, eller om

fremgår af den aftale, som miljøminister Connie Hedegaard på rege-

man vil overdrage forsyningen til forbrugerne," siger Connie Hedega-

ringens vegne d. 1. februar indgik med Dansk Folkeparti, Socialde-

ard.

dighed under samme tag. Nu skal selskaberne fokusere på driften,

mokraterne, SF og Enhedslisten om vandsektorens fremtidige udvikDet er vurderet, at vandsektoren kan effektiviseres for 1 mia. kr. årligt.

ling. "Det glæder mig meget, at et så stort flertal af Folketingets partier står bag aftalen om vandsektorens udvikling. Resultatet er en frem-

Alle kloakforsyninger og 80% af vandforsyningerne målt på vandmængde skal omfattes af aftalen.

tidssikret aftale, der både gavner forbrugerne og miljøet. Vi får på én gang en mere effektiv og en mere bæredygtig vandsektor i Danmark.

Stop for kommunalt salg

Hver en krone, der spares ved at effektivisere, skal geninvesteres

Et antal kommuner overvejer i dag at sælge deres vandforsyninger

inden for sektoren, f.eks. i renovering af kloakledninger eller vandfor-

for på denne måde at trække midler ud af vandsektoren og over i

syningsledninger. Samtidig sætter vi et loft over priserne på vand, og

kommunekassen. Det ønsker regeringen at begrænse og derfor er

vi gør det nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvad de betaler

fremlagt et forslag til en såkaldt "stoplov". Med stoploven på vandområdet indføres nu de samme regler om

for deres vand. Aftalen er kort sagt med til at sikre, at vand ikke bliver til en vare, som frit kan handles på markedet", siger miljøminister

modregning af bloktilskud på vandområdet, som i dag gælder på

Connie Hedegaard.

energiområdet.

Med aftalen har partierne besluttet at effektivisere vandsektoren gennem "benchmarking", hvor den enkelte vandforsynings effektivitet sammenlignes med andres. Dermed vil forsyningerne kunne lære af hinanden for at blive bedre. Der etableres et forsyningssekretariat, der fremover skal fastsætte et prisloft for den enkelte forsyning. Dermed sættes der en grænse for, hvor meget priserne må stige. Det giver bedre sikkerhed for forbrugerne, ifølge forligsparterne. Det skal stå klart for forbrugerne, hvem der har ansvaret for hvad. Derfor stilles der krav om adskillelse af myndighed og drift. I praksis betyder det, at kommunernes vand- og kloakforsyninger skal udskilles fra de kommunale forvaltninger i særlige, kommunale eller forbrugerejede selskaber.

KL: Bureaukrati og centralisme på vandområdet ”Det politiske forlig om fremtidens vandsektor,

det kommunen, som har ansvaret for kvalite-

ikke blot på vandområdet, men også på affald-

som et flertal på Christiansborg indgik d. 1.

ten? spørger Kl-formanden.

sområdet. Det vil jeg på det kraftigste advare imod,” siger Fabrin.

februar, indebærer, at man adskiller ansvaret for sikring af vandkvaliteten fra ansvaret for sikring

”I kommunerne forudser vi, at den nye, statslige

af prisen. Det er uklogt”, siger KL’s formand Erik

prismyndighed vil skabe øget centralisme og

- ”Der er dog også enkelte positive elementer i

Fabrin i en kommentar.

føre til, at den demokratiske kontrol med vands-

det politiske forlig om vandsektorens organise-

ektoren, der hidtil har eksisteret, forsvinder.

ring. Især er det tilfredsstillende, at man fasthol-

Med forliget oprettes en central prismyndighed,

Samtidig er det helt uacceptabelt at forligs-

der princippet om, at hvert vandselskabs økonomi skal hvile i sig selv.

”Forsyningssekretariatet”, der skal overtage det

partierne via lovgivningen nu sikrer, at staten

kommunale ansvar for at fastsætte vandprisen,

uberettiget kan skaffe sig indtægter ved at

mens kommunerne fortsat får ansvaret for kvali-

beskatte 40–60 pct. af provenuet, hvis en kom-

brugerne, i form af lavere priser, eller at de går

teten. Men hvem er det så lige, der har det

mune vælger at sælge sin vandforsyning. Det er

til nødvendige investeringer, når et værk giver

samlede ansvar overfor forbrugeren? Er det den

derfor stærkt bekymrende, at regeringen åben-

overskud”, siger Erik Fabrin.

myndighed, der har ansvaret for prisen, eller er

lyst lægger op til at anvende den nye model

Det betyder, at pengene føres tilbage til for-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Nåede at sælge vandforsyning! Frem til forliget omf den såkaldte ”Stoplov” om salg af vandforsyninger arbejdede en række kommuner på højtryk for at sælge kommunale vandforsyninger. Svendborg Kommune forventer stadig at tjene på salg af vandværket til et aktieselskab. Byrådets beslutning om at sælge blev nemlig taget før Folketinget lancerede sin stoplov. Fremgangsmåden i Svendborg har Borgmester Uffe Thorndahl, Hørsholm Kommune, en kommentar til. Han skriver i en pressemedelse, at fremgangsmåden kan beskrives som tyveri! Konsekvensen af at ”stjæle” pengene fra forbrugerne er, at de så skal betale de 100 millioner kr. igen i form af forrentning og afdrag af provenuet ved salget af anlægsaktiverne. Det betyder, at forbrugerne i Svendborg kommer til at betale to gange for det samme anlæg, og det er klart ulovligt. ”Hvile i sig selv” princippet udelukker i sig selv, at forbrugerne skal betale mere end en gang for det samme anlæg.

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kilden til forurening i Køge fundet De tekniske undersøgelser har vist, at forureningen af drikkevandet i Køges drikkevand skyldtes en hændelse på Køgeegnens Renseanlæg. En meget uheldig kombination af en teknisk fejl og menneskelig fejl har ført til forureningen. Siden forureningen blev opdaget den 15. januar 2007 har et stort hold af eksperter arbejdet på at finde kilden til forureningen. Undersøgelserne har nu vist, at forureningen stammer fra Køge-egnens renseanlæg. Forureningen er sket ved, at drikkevandssystemet er blevet forurenet med såkaldt "teknisk vand" fra renseanlægget. Den nedsatte koordinationsgruppe har modtaget en rapport fra rådgivningsfirmaet Rambøll, der fastslår, at "Der er sket en sammenkobling af det tekniske vandsystem med rentvandssystemet i perioden fra fredag den 12. januar til søndag den 14. januar 2007. Sammenkoblingen er sandsynligvis sket i centrifugehuset". Herudover tilføjer Rambøll, at "det vurderes sammenfattende, at andre mulige årsager kan udelukkes, og det således er den eneste sandsynlige forklaring". Teknisk vand er renset spildevand. Vandet opfylder udledningskravene for renseanlægget, men det indeholder stadig store koncentrationer af de forurenende bakterier. - Det omfattende tekniske arbejde har nu ført til, at kilden til forureningen er fundet. Det er positivt. Vi arbejder naturligvis fortsat intenst på, at vandet hurtigst muligt kan frigives til de ca. 550 borgere, som stadigvæk er omfattet af drikke- og brugsforbuddet. Vi har igangsat et skylleprogram, ligesom der fortsat foretages omfattende prøvetagning, fortæller drifts- og anlægschef Lars Mørk fra koordinationsgruppen.

Kolding:

Værksteder bliver grønne Et samarbejde mellem Kolding Kommune og autobranchen betyder, at fem autoværksteder i Kolding nu kan hænge et miljødiplom op. Men projektet ”Grønne Værksteder” er mere end et stykke papir på væggen. En række autoværksteder i Kolding har deltaget i kursusforløbet ”Grønne Værksteder”, der blandt andet har kortlagt værkstedernes bortskaffelse af affald samt forbrug af el, vand, varme og kemikalier. Men miljøarbejdet er også blevet sat i system og ord som miljøledelse og affaldssortering er ved at være dagligdag på lige fod med gearkasser og spildolie. Den 23. januar afleverede fem af værkstederne deres miljøredegørelse og fik et miljødiplom til gengæld som synligt bevis på, at de har gennemført hele kurset. Det indebærer en række – også kontante – fordele for værkstederne, bl.a. mulighed for færre af de tilsynsbesøg, som virksomheden selv betaler og besparelser på el, vand, varme, kemikalier og affald, fordi tingene sættes i system, registreres og rationaliseres.

Nyt navn: Grontmij | Carl Bro Carl Bro er en del af Europas fem-

samarbejdspartnere”, siger kom-

testørste rådgiverkoncern og skifter

munikationschef Pia Lykke.

nu navn til Grontmij | Carl Bro.

I lighed med andre rådgivende

Med virkning fra 1. februar skifter

ingeniørvirksomheder i Danmark

den rådgivende ingeniørvirksom-

står Grontmij | Carl Bro også over

hed Carl Bro navn til Grontmij |

for udfordringen med at tiltrække

Carl Bro. Det sker for at signalere,

kvalificeret arbejdskraft i den kom-

at virksomheden er en del af den

mende tid.

hollandske Grontmij-koncern. Med

”Jeg er sikker på, at konstellationen

Grontmijs overtagelse af Carl Bro i

Grontmij | Carl Bro giver os et

sommeren 2006 har virksomhe-

solidt fundament til fortsat at til-

den fået et endnu større bagland

trække nogle af branchens bedst

og et endnu stærkere fagligt funda-

kvalificerede medarbejdere. For

ment. Samlet set har koncernen

udover de faglige udfordringer,

7.000 medarbejdere og er til stede

som et job i Grontmij | Carl Bro

på langt flere markeder end tidlige-

byder på, har vores medarbejdere

re.

også mulighed for at søge interna-

”Vores kunder vil ikke mærke den

tionale udfordringer”, forklarer hun.

store forskel i dagligdagen. Kontakt-

I Danmark udtales navnet som

personer, konsulenter og rådgivere

Grontmij – med ’mi’ og uden ’j’ (i

i Danmark er de samme, men det

retning af Grundtvig).

giver naturligvis en række fordele,

Grontmij | Carl Bro er en del af den

at vi er en del af Europas femte-

hollandske koncern Grontmij, der

største ingeniørvirksomhed. Vi kan

er Europas femtestørste rådgiven-

trække på større ekspertise, en

de ingeniørvirksomhed. Koncer-

styrket produktudvikling og inspire-

nens samlede omsætning er på

rende faglig udveksling på euro-

720 mio. EUR, og antallet af med-

pæisk plan til gavn for kunder og

arbejdere er omkring 7000.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Svag energiplan fra regeringen Regeringens energiplan, der kom i januar

Danmarks Natur-

lever ikke op til de visioner, som statsmini-

fredningsforening er

steren kom med i efteråret, om at Danmark

på linie. ”De langsig-

skulle frigøre sig helt fra brug af de fossile

tede mål i regerin-

brændstoffer - kul, olie og gas. Nu sætter

gens energiudspil er

regeringen i stedet blot et mål om 30%

meget langt væk.

vedvarende energi i 2025. Det skriver Det

Udspillet er slet ikke

Økologiske Råd, DØR, i en presemeddelse.

godt nok. Vi savner meget mere ambi-

Der er kolossale potentialer for at spare på

tiøse målsætninger,

energien. F.eks. kan man bygge lavenergihu-

og understreger, at

se, hvis energiforbrug kun er det halve af

der især mangler

forbruget i huse, der er opført efter det nye

fokus på de sam-

bygningsreglement, der trådte i kraft i 2006.

fundssektorer, hvor

Endnu større er potentialet ved at renovere

problemerne er aller-

eksisterende huse, som oftest har et langt

størst. Her peges især på manglende initiati-

ningsforening reduceres med mindst 30 %

højere forbrug end nye huse. Disse investe-

ver til at komme de massive problemer i

og helst 50 % inden 2025. Regeringen deri-

ringer vil være økonomisk rentable, set over

transportsektoren til livs, skriver DN. Energi-

mod satser på at forbruget bare skal holdes

en længere årrække, skriver DØR.

forbruget skal ifølge Danmarks Naturfred-

stabilt, hvor det er nu.

Træterrasser sat i system iDeck er navnet på et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, som lanceres af DLH Nordisk.

Når der skal anlægges en ny træterrasse i haven, handler det ikke kun om at vælge det rigtige træ. Det er også vigtigt, at brædderne har de rigtige dimensioner og en flot forarbejdning; at de er lette at montere, at der er muligheder for specialløsninger, og at der er taget højde for den efterfølgende pleje og vedligeholdelse. Kort sagt at det hele passer sammen og er sat i system.

Samtidig kan der vælges mellem fem forskellige træsorter, der alle passer perfekt til det fugtige nordiske klima, og der er udviklet et komplet program af iCleanog iProtect-produkter til pleje og vedligeholdelse af træet. iDeck fås i de fem slidstærke hårdttræsorter - bangkirai, massaranduba, jatoba, cumaru og ipé - der alle har smukke og varme farvenuancer og en naturlig modstandsdygtighed over for råd, svamp og insektangreb. iDeck er i et vist omfang tilgængeligt med Verificeret Lovlig Oprindelse (VLO) og også som FSCcertificeret. FSC-certificeret træ vil sige, at træet kommer fra velforvaltede skove, der er FSC-certificeret i overensstemmelse med Forest Stewardship Council’s regler¹. Forhør dig hos din forhandler om udbudet af VLO og FSC træ.

Derfor lancerer DLH Nordisk nu et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, der kan gøre det trygt og sikkert for såvel arkitekter og bygningshåndværkere, som den private husejer, at foretage investeringen og at udføre Lanceringen af det nye iDeck-koncept er et resultat af, at Danmarks tidligere to største grossister inden for hårdttræ anlægsarbejdet. - DLH Hørning og Internationalt Hårdttræ - sidste år fusionerede til et fælles selskab, DLH Nordisk A/S, med Det nye koncept hedder iDeck og er et komplet system af brædder, strøer, stolper og træfliser, der passer optimalt adresse i Hovedgård ved Horsens. til hinanden, og hvor hele monteringen er gjort så let og De nye iDeck træterrasser med de enkel som muligt - blandt andet med et specialudviklet tilhørende iClean- og iProtect-plejemidler sortiment af rustfrie iFix-skruer og -beslag. og iFix-beslag kan købes landet over gennem førende byggemarkeder og tømmerhandler. SW-CoC-1521¹ NORDISK

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Stop for ekspropriation til golfbaner

Kunstgræs

Kommunerne skal ikke længere have lov til at ekspropriere jord

problemer. Skov & Landskab ved Københavns Universitet tager

til golfbaner eller sommerhusområder, mener regeringen. Ifølge erhvervsportalen Idag.dk og bladet Licitationen er regeringen på vej med en kraftig indskrænkning af reglerne om ekspropriation. I fremtiden skal det offentlige kun have lov at inddrage jord fra private, hvis det er til klart almennyttige formål - typisk veje eller jernbaner. Ekspropriationer må ikke kunne bruges til at bane vej for golfbaner eller erhvervsbyggerier. Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo siger, at ekspropriation kan være indgreb i folks hjerteblod: - Derfor skal det kun kunne finde sted, hvis det vitterligt er til almenvellets vel, siger han. Regeringen har endnu ikke lagt sig præcist fast på, hvor skarpe grænser der skal sættes, siger han. Kilde:www.dr.dk

Spillesæsonen bliver forlænget ved brug af kunstgræs på boldbaner. Men brugen af kunstgræs kan også betyde miljømæssige bolden og inviterer til seminar den 28. marts, hvor man bl.a. vil diskutere, hvilke erfaringer man har gjort i Norge og Sverige på dette område. Kunstgræs forlænger spillesæsonen, og set fra et spillersynspunkt er det en god erstatning for den ægte grønsvær i vintermånederne. Der er dog miljømæssige bekymringer forbundet med kunstgræsbaner. Sker der udvaskning af uønskede stoffer til grundvand eller overfladevand fra plastic og gummi – de produkter som banerne er fremstillet af? Hvad sker der egentlig, når banerne ældes, og hvilken betydning har f.eks. tilførsel af salt og evt. brugen af rense- og afspændingsmidler i vedligeholdelsen af banerne? Der findes en del erfaringer med brugen af kunstgræs og dets konsekvenser for miljøet fra Norge, Sverige og Holland, som vi i Danmark kan have glæde af at følge op på. Det gælder også omkring de sundhedsmæssige aspekter. Skov & Landskab vil gerne sætte fokus på disse problemstillinger og inviterer alle interesserede til et seminar den 28. marts om brugen af kunstgræs og dets konsekvenser for miljøet. Seminaret afsluttes med besøg på en af Frederiksberg Kommunes i alt 8 kunstgræsbaner. Seminaret er gratis, men der er begrænset antal pladser. Tilmelding hos Anne Mette Dahl Jensen på amdj@life.ku.dk inden den 14. marts. Læs mere og se programmet på www.sl.life.ku.dk under nyheder

Lillebror til OPP

HedeDanmark øger aktiviteter

Byggeri af høj kvalitet og stabile udgifter til drift. Det er nogle af gevinsterne når en offentlig bygherre vælger at gennemføre et

HedeDanmark har overtaget virksomheden Xergi's aktiviteter

byggeprojekt som et samlet udbud. Ny vejledning gør det lettere

inden for handel, håndtering og nyttiggørelse af organiske rest-

at komme i gang.

produkter til afsætning i biogasindustrien.

Et samlet udbud er en form for offentlig-privat samarbejde,

”Overtagelsen vil komplimentere vores eksisterende forret-

hvor man tænker alle faser i et byggeri sammen i et udbud - lige

ning omkring nyttiggørelse af spildevandsslam og organiske rest-

fra udvikling af konceptet, projektering og anlæg til drifts- og vedli-

produkter”, siger Sune Aagot, afdelingschef i HedeDanmark.

geholdsfasen. Til forskel fra OPP, som også rummer privat finansi-

"HedeDanmarks forretning er primært koncentreret omkring

ering. Samlet udbud kan sikre kvalitetsbyggeri med begrænsede

mere komplekse affaldsprodukter, der kræver en høj lovgivnings-

udgifter til drift og vedligehold. Erhvervs- og Byggestyrelsen er nu

mæssig indsigt, herunder eksempelvis kommunalt spildevands-

klar med en vejledning, der guider offentlige bygherrer gennem

slam, flotationsslam fra slagterier m.v., med den direkte jord-

alle faserne i et samlet udbud.

brugsgenanvendelse som den primære løsning. I Xergi har man

Samlet udbud kan bruges både ved større og mindre byggeog renoveringsprojekter. Kilde og flere informationer: www.ebst.dk

i højere grad specialiseret sig i de mere let omsættelige og mindre komplekse produkter, som eksempelvis glycerin, med bioforgasning som den primære løsning", siger Sune Aagot.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Din kilde til videnogså om affaldshåndtering

www.niras.dk

Netop nu renoverer vi fx de 14 km lange Thorsbroledninger efter “No-dig” metoden, så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8 omegnskommuner og København forsynes med frisk grundvand mange år fremover.

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommunalreformen gavner miljøet! Kommunalreformen har skabt et

kommunerne skal udforme de

grundlag for en bedre miljøpolitik

konkrete handleplaner.

med klare rollefordelinger og mindre dobbeltarbejde, skriver mil-

Der er faktisk både tale om en

jøminister Connie Hedegard i en

centralisering og en decentralise-

kronik på Altinget.

ring. Ja, et samspil mellem det centrale og decentrale niveau.

Havnebad ved Aalborg Havnefront

Der er en klar arbejdsdeling mel-

F.eks. er miljøcentrene, som jo er

lem niveauerne - men kommuner-

statslige, lagt ud decentralt for at få

nes og statens opgaver hænger

en større kontakt med dagligdagen

naturligvis sammen på mange

ude i landet og en bedre forståelse

måder som f.eks. omkring natur og

for, hvordan natur- og miljølovgiv-

vand, hvor staten nu står for den

ningen virker i praksis, skriver mini-

overordnede planlægning, mens

steren.

En enig dommerkomite har udpeget vinderprojektet til et kommende havnebad i Aalborg. Havnebadet skal placeres ved Aalborg Havnefront overfor den gamle Toldbygning. Der har i løbet af efteråret 2006 været afholdt en arkitektkonkur-

Københavns cykelpakke!

rence, og fire arkitektfirmaer med underrådgivere afleverede for

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at

nylig deres forslag til design af et kommende havnebad.

afsætte 75 mio. kr. til forbedringer af forholdene på cykelområdet. Forslaget er nu sendt i borgerhøring. De 75 mio. kr. skal for-

Havnebadet er en del af udviklingen af hele den centrale havne-

deles over perioden 2007 til og med 2009.

front i Aalborg, som er i fuld gang lige nu. Allerede i 2007 starter anlæggelsen af Jomfru Ane Parken, hvor der etableres, havne-

Pengene anvendes til projekter indenfor indsatsområderne bl.a.

promenade, siddetrapper, havnepark og aktivitetsområde. Hav-

Cykelparkering, Cykelstier og cykelbaner, Grønne cykelruter ,-

nebadet er tænkt som en integreret del af Jomfru Ane Parken,

Kryds og Kampagner for bedre cyklistadfærd. Cykelpakken er

da det kan fungere sammen med de aktiviteter, man i øvrigt kan

sammensat med forskellige typer af projekter. Nogle forslag ved-

lave der; solbadning, picnic, boldspil etc.

rører generelle forbedringer i byen, fx blå cykelfelter, andre forslag er knyttet til et konkret projekt.

Lokale færdselssikkerhedsudvalg En af opgaverne for hvert af Vejdirektoratets seks nye vejcentre er at varetage sekretariatsfunktionen for det lokale færdselssikkerhedsudvalg. Udvalget skal træffe beslutninger om regionale initiativer på trafiksikkerhedsområdet, medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner, iværksættelse af og deltagelse i kampagner mv. I alle vejcenterområder har der været stor interesse fra organisationernes side for at deltage i udvalget. Generelt har mellem 5 og 10 organisationer stillet op til valg i de enkelte områder. Organisationerne har 3 pladser i hvert udvalg. Blandt de valgte organisationer er Dansk Cyklistforbund, FDM, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Transport og Logistik, Ældresagen, Falck og 3F. Udover organisationerne vil Rådet for Større Færdselssikkerhed, politi, kommuner, sygehusregioner og Vejdirektoratet være repræsenteret i udvalgene. Færdselssikkerhedsudvalgets medlemmer udpeges for en 4-årig periode svarende til den kommunale valgperiode. Læs om organiseringen af det lokale færdselssikkerhedsarbejde på www.vd.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

www.ramboll.dk

Viden der bringer mennesker videre

Få en professionel sparringspartner, som kan bistå med at gennemføre succesfulde processer med helhedsperspektiv i forhold til jura, økonomi, forsyningsteknik og personale.

Serviceeftersyn af Vandsektoren....

16 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Fire skarpe til miljøministeren! "Teknik & Miljø" har stillet Connie Hedegaard fire spørgsmål om regeringsudspillet ”Den nye affaldssektor”.

Hvilke konsekvenser tror du det vil få for de dyreste anlæg, der jo også har den nyeste og bedste miljøteknologi? CH: Det bedste er ikke altid det dyreste. Selvom ny teknologi kan være dyr, kan høje priser også skyldes, at anlæg ikke drives effektivt nok. I udspillet kommer vi med forslag til, hvordan de

TM: Bør Regeringen ikke have som mål, at der sker en affaldsmini-

nyeste behandlingsteknologier kan fremmes. Samtidig forventer

mering?

vi, at der i højere grad end i dag kan opnås stordriftsfordele ved,

CH: Regeringen har som mål, at affaldsmængderne ikke skal

at reglerne for genanvendeligt erhvervsaffald bliver ens i hele

stige i samme takt som stigningen i den økonomiske udvikling.

landet. Til forskel for i dag, hvor reglerne er forskellige fra kom-

Men det er et faktum at økonomisk vækst giver øgede affalds-

mune til kommune. Langt størstedelen af genanvendelsen sker

mængder. Vi ved at økonomien er ansvarlig for ca. 80 % af stig-

med god gammel kendt teknologi, hvor det er udfordringen at

ningen i affaldsmængderne. Det er derfor urealistisk slet ikke at

få effektiviseret driften. Her kan frit valg være et godt redskab,

regne med at mængderne stiger – men det er værd at arbejde

fordi anlæggene må minimere deres omkostninger for at til-

for, at de ikke stiger lige så hurtigt som

trække affaldet.

økonomien i øvrigt. Samtidig med at vi

TM: Regeringen vil i "Den Ny Affalds-

har mål om affaldsforebyggelse, skal vi

sektor" adskille myndighedsog driftsop-

også have forsyningssikkerhed, så det

gaver. Hvordan undgår man eksempelvis,

affald der skal brændes også kan blive

at der skal to mand (en kommunal myn-

det. På den måde er vi sikre på, at der er

dighedsperson og en driftsperson) til at

tilstrækkelig kapacitet til at behandle det

udføre det arbejde som kan løses af én

danske affald.

mand i dag? "Manden på genbrugsplad-

TM: Virksomhederne skal nu have frit

sen" anviser jo i dag, hvor affaldet skal pla-

valg af, hvilke deponier de vil benytte in-

ceres og rådgiver/skælder ud hvis det ikke

den for de nye regioner. Hvilke konsekven-

sker korrekt (myndigheds-rollen) og driver

ser tror du det vil få for miljøet - nye anlæg

også pladsen og kører containere til og fra,

med nyeste miljøteknologi er jo dyrest?

fejer m.v. (drifts-rollen)?

CH: Miljøet på anlæggene sikres ved

CH: Eksempelet på genbrugspladsen

at alle anlæg skal have en miljøgodken-

er godt, fordi den mand, der anviser

delse, så de overholder kravene i depo-

borgerne, hvad de skal gøre, blot sikrer,

neringsbekendtgørelsen – og dermed i

at genbrugspladsens miljøgodkendelse

EU’s deponeringsdirektiv. Alle de dårlig-

bliver overholdt. Han er altså ikke at reg-

ste anlæg bliver lukket som følge af EU’s

ne for en myndighed, når han gør det.

deponeringsdirektiv indenfor de nærme-

Spørgsmålet om myndighedsog drifts-

ste år. Samtidig med det frie valg af anlæg, introducerer Rege-

opgaver er især aktuelt, når kommuner ejer behandlingsanlæg,

ringens udspil en prisloftsregulering af deponeringsanlæggene.

hvor de er i konkurrence med privatejede anlæg. Her må der

Det er tanken, at disse prislofter skal fastlægges, så der tages

ikke herske tvivl om, hvilke hensyn der ligger til grund for myn-

hensyn til de enkelte anlægs omkostninger, f.eks. til behandling

dighedsudøvelsen. I praksis foreslår regeringen, at rollerne

af perkolat m.v. – altså også til, hvor gode de er miljømæssigt

adskilles ved at kommunerne udøver myndighedsopgaver

set. Jeg tror altså ikke den nye model får negative konsekvenser

mens driftsopgaverne løses i klart afgrænsede selskaber. Det

for den miljømæssige behandling. Snarere tværtimod.

svarer til, at vi på resten af miljøområdet har fjernet muligheden

TM: "Den nye Affaldssektor" foreslår, at producenterne fremover frit kan vælge, hvor de vil aflevere genanvendeligt erhvervsaffald.

for at fælleskommunale selskaber – i form af miljøcentre - kan løse myndighedsopgaver som eksempelvis at føre tilsyn.

-phh

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 17

Regeringens affaldsplan:

Mere affald og stigende priser! Regeringens oplæg om ”Den nye affaldssektor” bygger på de samme hovedprincipper som aftalen om vandsektoren. Målet er effektivisering gennem liberalisering, men skeptikerne forudser øget affaldsproduktion og stigende behandlingspriser.

/ Af journalist Poul Henrik Harritz, Naturbureauet

ud med 30-52 millioner. Alt i alt en

ke forhold, der ellers har ligget

overskudsforretning for Danmark.

kommunalt.

Ifølge Regeringens beregninger.

"Det hænger ikke sammen. Man fastlåser indtægtssiden med prislof-

Nu kan vi købe mere end hele Verden.

koste at deponere affald, et prisloft.

Øget centralisering

tet og kan sende udgifterne i vejret

Et statsligt affaldstilsyn skal se

i en ond opadgående spiral. De

dagens lys og Staten skal overtage

dyreste deponier er muligvis nogle

Ingen revolutioner – for borgerne

en række opgaver der ellers har lig-

af de deponier der har afholdt de

get i de enkelte kommuner. Øget

største miljøinvesteringer. Når

Regeringen har i flere år arbejdet

kontrol og centralisering - to måne-

deponiet ikke modtager affald skal

med en ny organisering af affalds-

der efter en strukturreform, der har

den store andel af faste omkostnin-

sektoren. Det har været en lang

givet kommunerne større selvstæn-

ger dækkes af stadig mindre

graviditet, og heller ikke fødslen var

dighed.

mængder. Enhedspriserne skal stige for at få butikken til at hænge

uden problemer. Barnet skulle have

"Nej, nej og atter nej! Der er

set decembers matte dagslys men

bureaukratisering og centralisering

sammen - men det kan man ikke –

internt fnidder uro mellem Rege-

af værste skuffe", siger venstre-

så nye miljøsikrede deponier tvin-

ring og Dansk Folkeparti betød, at

manden Vagn Larsen, der er for-

ges til at lukke. En deponiressource,

udspillet ”Den ny affaldssektor”

mand for RenoSam, der er sam-

der er vanskelig at etabler og som

først blev offentliggjort ganske få

menslutningen af kommunale og

vi i fremtiden vil får hårdt brug for -

Smag godt på ordene: Konkurren-

dage før trykstart på dette blad

fælleskommunale affaldsselskaber.

vil gå tabt for altid. Det er en rigtig

ce, forenkling og gennemsigtighed.

.blev Regeringsudspillet "Den ny

De er guld værd: I alt 466 millioner

Affaldssektor" offentliggjort Teknik &

de enkelte anlægs effektivitet, med

Vejen frem er i stedet større

kroner. 13 millioner pr. bogstav.

Miljø kan konstatere, at oplægget

udgangspunkt funktionsopdelte års-

samarbejder/deponiselskaber hvor

er uforandret i forhold til december.

regnskaber og i den benchmarking,

kommunerne i fællesskab kan sikre

Der er også langt fra tale om

der allerede sker i branchen i dag"

en optimal udnyttelse af den sam-

tilføjer han.

lede deponiressource og hvor en

Thor Petersens jubelbrøl måtte kunne høres over hele Slotshol-

"Revisorer kan i stedet evaluere

men, da han hørte Regeringens

revolutioner. Borgerne vil næppe

udspil til en ny affaldssektor. bety-

opfange nogle ændringer overho-

der Aalene gennem øget konkur-

vedet, selv om arbejdet har stået

Regeringen at "hvile i sig selv"-prin-

rence, større effektivitet og mere

på i fem år.

cippet afskaffes og erstattes af mar-

gennemsigtighed, at kan danske

Det vil virksomhederne og kom-

På deponeringsområdet foreslår

dårlig idé, siger Vagn Larsen”

prisudligning gøres muligt, slutter Vagn Larsen.

kedsøkonomi. Det skal være muligt

Miljøet glemt

virksomheder kan spare op til 400

munerne til gengæld. Virksomhe-

for kommunerne at tjene og tabe

Affaldsudspillet er en opfølgning på

millioner, kommunerne 65 millio-

derne får langt større spillerum end

penge på at deponere affald. Rege-

et tidligere regeringsoplæg: "Grøn

ner og borgerne 53 millioner - om

tidligere, mens kommunerne vil

ringen vil samtidig indføre en øvre

markedsøkonomi - mere miljø for

året. Til gengæld må Staten punge

opleve, at centralisering af en ræk-

grænse for hvor meget det må

pengene".

18 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Denne gang er det altså ikke penge der skal op af finansministeriets pengepung, men en halv milli-

og synes at målsætningerne er tamme, virkelig tamme. "Vi kan ikke tale om affaldsstig-

ard der triller ud til virksomheder,

ning uden også at gøre mere for at

kommuner og dig og mig.

minimere mængderne. Producen-

Alligevel er det et åbent spørgs-

ternes ansvar skal øges. De skal

mål om vi får mere miljø for pen-

simpelthen tage mere retur til gen-

gene.

anvendelse" siger Bjørn Medom

Regeringens konstaterer tørt, at mængden af forbrændingsegnet affald øges med 30 % fra 2004 til

Nielsen som mener der bør sættes flere penge af til forskning. Også Regeringens uægte halv-

2020, først og fremmest affald pro-

brorstøtteparti, Dansk Folkeparti,

duceret som følge af den store stig-

der har haft oplægget til gennem-

ning i forbruget under den lange og

syn, slår fast, at minimering er

lystige forbrugsfest som er sket og,

vejen frem. Jørn Dohrmann fra

som forventes at fortsætte. hvor vi

Dansk Folkeparti er i det hele taget

stadig har sidste dans til gode.

ikke ovenud begejstret for

Alligevel er affaldsplanens mål

oplægget: "Det her er kun et halv-

alene at bevare eller højne miljøbe-

færdigt oplæg. Hvis det endda er

skyttelsen. Ingen steder nævner

det. Det er blot et stort ideoplæg."

oplægget, hvordan beskyttelsen konkret skal højnes. Det forarger flere politikere. "Målet skal være at minimere affaldsmængderne. Vi er slet ikke blandt de bedste i klassen. Finnerne kan og bør vi lære meget af", siger MF-er Steen Gade (SF) og tidligere direktør i miljøstyrelsen til Teknik & Miljø. Socialdemokraten Bjørn Medom Nielsen synger samme omkvæd,

Highlights i affaldsplanen • Virksomheder skal fremover frit kunne vælge hvem der skal indsamle, transportere og behandle deres genanvendelige affald. Hidtil har kommunerne bestemt hvor dette affald skulle sendes hen. Der er tale om halvdelen af det samlede affald i Danmark. • Mindre mængder af husholdningslignende affald kan virksom hederne fremover køre på den kommunale genbrugsplads. • Liberaliseringen skal også gælde for farligt erhvervsaffald, men her skal kommunen stadig afgøre hvad der er farligt affald. Ligesom kommunen fortsat skal modtage borgernes farlige affald. • De mange kommunale regulativer skal ensartes og være landsdækkende. • Kommunernes rolle som myndighed og driftsherre skal adskil les. Alle fælleskommunale selskaber skal udelukkende være driftsselskaber uden myndighedskompetence. • Forbrændings- og deponeringsanlæg skal gøres til selvstændi ge selskaber og udskille sideordnede aktiviteter - og ben chmarkes. • Flere beslutninger skal træffes af Staten, hvor det nu er i kom munerne: Staten skal lave et register over godkendte transpor tører, affaldsindsamlere og bestemme hvilke typer af affald der skal genanvendes. Efter tre år skal ideen med de nationale registre evalueres. Der skal oprettes et statsligt Affaldstilsyn. • Deponier skal midlertidigt lukkes. • Hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes i deponeringssektoren, hvor også en prisloftsregulering indføres. Der skal skabes mulighed for overskud.

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 19

Ny affaldssektor – nye udfordringer Malurt i bægeret efter lang ventetid. Nogle dele af Regeringens oplæg er genbrug – det går vi ind for. Andre dele af oplægget kan vi godt skrotte med det samme.

er skal lukke for at få en fornuftig

Her virker Regeringens forslag

disse punkter stadig er meget lang

og rentabel økonomi i de tilbage-

underligt nok, som et ønske om at

vej fra de brede konturer til de

værende.

bureaukratisere affaldssektoren ved

I RenoSam mener vi, at der på

reformer, der tegnes, og til hele

Regeringen ønsker at holde fast

bl.a. at skabe et omfattende og

systemet er gennemtænkt og på

i det offentlige ansvar for f.eks.

uproduktivt kontrolapparat i central-

plads. Her medvirker RenoSam ger-

etableringen af deponier, men fjer-

administrationen. Det kan vi i

ne positivt og fremadrettet. Vi har

ner sikkerheden for, at de omfat-

RenoSam ikke gå ind for.

brug for, sammen med så mange

tende investeringer, der er gen-

aktører som muligt at udtænke

nemført, nogensinde kan tjenes

på, at affaldsopgaven løse med

langtidsholdbare løsninger til glæde

hjem. Forslagene hænger efter

udgangspunkt i brugerens behov –

for borgere og virksomheder.

RenoSams mening ikke sammen.

gennemsigtigt, bedst, billigst og

Vi ønsker i stedet for at fokusere

RenoSam er dog ikke imponeret

En helt ny undersøgelse som

mest miljørigtigt. Omfattende ben-

over den del af Regeringens udspil,

RenoSam ligger frem på forenin-

chmarking har vist, at affaldsselska-

der handler om lossepladser og

gens årsmøde viser, at ca. 50 % af

berne for andet år i træk henter

affaldsforbrænding. Forslagene sig-

deponierne forventes at lukke i

væsentlige effektiviseringsgevinster.

Det er meget positivt, at Regerin-

ter på at gøre disse anlæg klar til

2009. Hermed bliver der gennem-

På nogle områder helt op til 20 %.

gens udspil om en ny affaldssektor

en liberalisering/privatisering. Her

ført en meget voldsom strukturæn-

nu endeligt er lagt frem til debat. I

undrer det RenoSam, at det har

dring. Undersøgelsen viser også, at

I RenoSam mener vi, at man gør

RenoSam ser vi meget frem til at

taget så lang tid at komme frem til

der er langt større mængder affald

klogt i at afvente EU udspil om

komme videre med de mange for-

noget, der virker så ugennemtænkt.

– herunder forurenet jord – der

affaldsrammedirektivet, før vi

slag, der allerede for flere år siden

Et embedsmandsudvalg har

skal deponeres end hidtil antaget.

lægger os fast på en fremtidig orga-

brugt to år i arbejdsværelset. Reno-

Vi kan få brug for alle deponier i

nisering af forbrændings- og depo-

Sam vurderer, at resultatet af ind-

fremtiden og skal passe på, vi ikke

neringssektoren. Det er EU’s

det genanvendelige erhvervsaffald,

satsen desværre er særdeles

får afskrevet en begrænset ressour-

affaldsrammedirektiv, der kommer

som udgør ca. 65 % af erhvervsaf-

mager. Forslagene om deponering

ce for hurtigt.

til at udstikke rammerne og kridte

faldet, skal liberaliseres. Det forslås

og forbrænding virker ugennem-

også, at de kommunale affaldsre-

tænkte i forhold til de reelle udfor-

brændings- og deponeringsaktivite-

gulativer skal harmoniseres, myn-

dringer, affaldssektoren står overfor.

ter skal udskilles i selvstændige sel-

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

var enighed om. Regeringen lægger bl.a. op til, at

digheds- og driftsopgaver skal

På deponiområdet ønsker Rege-

Regeringen ligger op til, at for-

den bane op, vi kan spille på i fremtiden. Det må vi forholde os til. RenoSam er samlet set godt til-

skaber, og at der skal oprettes et

freds med, at Regeringens udspil

adskilles, og gennemsigtigheden i

ringen at debattere en række

affaldstilsyn. Regeringen forslår

netop er et udspil til debat. Lad os

de kommunale gebyrer skal sikres.

mekanismer, der har til hensigt at

også, at der indføres et affaldstil-

få en sober dialog om mål og mid-

Så langt er RenoSam som

tvinge en strukturændring igennem.

syn/systemansvar og prislofter på

ler på et fornuftigt veloplyst grund-

udgangspunkt enig.

Målet er tydeligvis, at nogle deponi-

deponering.

lag. Det ser vi frem til.

20 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Rollefordelingen skal fungere i praksis! Regeringen vil sikre en klar adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og driftsherre. Der er behov for løsninger der duer i praksis, når man skal afklare opgavefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber.

Yderligere et eksempel er udkast

genbrugsstationer og indsamling og

at affaldet må afvises, så bør perso-

transport m.v. Udgangspunktet er

nalet på genbrugsstationen have

til afgørelser. Når der udarbejdes

klart; det er kommunerne, der har

kompetencen til at kunne afvise

afgørelser om affald for eksempel i

det politiske ansvar for at opgaver-

affaldet, uanset om der er tale om

forbindelse med fritagelser fra kom-

ne løses, herunder vedtage affalds-

kommunalt ansat personale.

munale ordninger eller klassifice-

plan og affaldsregulativer, fastsætte

Når kommunerne skal udarbej-

ring af affald, kræves der et fagligt

gebyrer og udøve tilsyn med virk-

de regulativer og affaldsplaner

kendskab til affaldets karakter.

somheder samt træffe afgørelser i

kræves det, at der er et fagligt

Kommunen bør derfor kunne få

form af påbud, forbud og tilladelser.

kendskab til det område, der skal

kommunale selskaber eller andre

reguleres. For at kunne beskrive de

der arbejder fagligt med affald, om

tænkes bl.a. på, at hver gang der

forskellige ordninger vedr. de for-

at udarbejde udkast til afgørelser i

opstår et spørgsmål om at anvise

skellige fraktioner af affald, kræves

det omfang, de har fagligt kend-

eller klassificere affald, skal perso-

der et relativt specialiseret, fagligt

skab hertil.

nalet kunne løse opgaven, uanset

kendskab til affaldets karakter for at

om de er ansat i kommunen eller i

kunne vurdere hvilken behandling,

oplyses, at KL i sit høringsvar til

et kommunalt fællesskab. Hvis det-

der miljømæssigt er bedst. Ud fra

lovforslaget om ophævelse af

te ikke bliver muligt, vil det i praksis

et fagligt hensyn vil det derfor være

adgang til at overføre myndigheds-

betyde, at hver gang der opstår et

hensigtsmæssigt om kommunale

kompetence til kommunale fælles-

spørgsmål om at klassificere eller

fællesskaber, eller andre der arbej-

skaber, har efterlyst nærmere ret-

Der er rejst kritik af, at rollefordelin-

anvise affald, skal anlægget eller

der fagligt med affald, kan udarbej-

ningslinier for kommunalt samar-

gen mellem kommuner og de

genbrugsstationen tilkalde en med-

de udkast til regulativer og planer i

bejde. Se Miljøstyrelsens svar til KL

kommunale fællesskaber ikke har

arbejder fra kommunen, der så for-

det omfang, de har fagligt kend-

på: www.kl.dk/372135/.

været helt entydig. Der er gode,

melt kan træffe afgørelsen. Det

skab hertil.

faglige og praktiske grunde til, at

væsentlige er, at personalet skal

affaldsselskaberne har en række

kunne sikre, at der sker en korrekt

myndighedslignende ¬beføjelser

sortering i henhold til kommunens

på affalds¬om¬rådet. KL giver her

regulativ.

/ Af Anders Christiansen, KL

nogle bud på hvilke opgaver, kom-

Med løsninger der duer i praksis

Tilsvarende gælder for tilsynet

munerne fremover selv skal løfte,

med affald på genbrugsstationer.

og hvilke de kan overlade til andre.

Tag eksemplet med tilsynet med

Selskabernes opgaver er typisk

regulativets krav til fx en maksimal

at håndtere og behandle affald;

mængde, der kan afleveres på gen-

deponering og forbrænding, drift af

brugsstationen. Hvis det resulterer i,

Til yderligere inspiration kan det

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 21

SLAM meget

Gør problemet mindre

BioCon® på Randers Centralrenseanlæg

Pyroﬂuid® på Renseanlæg Lundtofte, Kgs. Lyngby

BioTherm® på Nordkystens renseanlæg, Helsingør

Forbrænding af slam

CROWN™ disintegration

Disintegration af slam

Slamtørring

Termoﬁl udrådning

Dokumenterede resultater: ► Reducerer slammængden op til 40% Dokumenterede resultater: ► Producerer stabiliseret ► 3-7% højere tørstof efter slam afvanding ► Lige velegnet til såvel ► 15-30% øget omsætning store som små af organisk stof renseanlæg og 15-30% mere gas Egenproduktion af ► ► 20-40% mindre mængde strøm og varme slam, der skal køres bort ► Forbruget af polymer redu- ► Lavere udgifter til slambortskaﬀelse ceres med op til 20% ► Energimæssig optimal proces ► Minimale vedligeholdelsesomkostninger

Århus Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk www.kruger.dk

Dokumenterede resultater: ► Tørrer afvandet slam til et granulat med et tørstofindhold på min. 90% ► Lave tørretemperaturer ► Støj, støv og lugtfrit anlæg ► Minimal vedligeholdelse og slitage af anlægget ► Granulatet kan spredes på landbrugsjord, anvendes til cementproduktion eller brændes

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk www.kruger.dk

Dokumenterede resultater: ► Energieﬀektivt og miljøvenligt anlæg ► Alle renseanlæggets aﬀaldsprodukter behandles i én og samme proces ► Transport af restprodukter fra anlægget er reduceret til et minimum ► Uproblematisk drift uden krav til døgnbemanding

København Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk www.kruger.dk

22 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Affaldsudspillet - det haster med at få det gennemført! / Af Svend-Erik Jepsen,

fektiv affaldssektor, og miljømæs-

af DI's store ønsker til den reform,

mellem de forskellige aktiviteter, så

sigt bliver det også en fordel, fordi

der nu er på bordet. Det er helt

det bliver klart og gennemskueligt

det bliver lettere at skabe større og

utidssvarende, at der findes forskel-

for brugerne/virksomhederne, at

renere fraktioner af genanvendel-

lige regulativer for den samme

dét, de betaler for behandlingen af

sesegnet affald.

affaldsfraktion fra kommune til

deres affald, ikke anvendes til

kommune. Før strukturreformen var

andre driftsområder. Ligeledes må

Frit valg og mere marked

der således omkring 8.000 kom-

kommunernes rolle som myndig-

For DI er et af de meget væsentlige

munale regulativer, og selvom

hed og driftsherre på egne anlæg

punkter, at der skal være frit valg

reduktionen i antallet af kommuner

klart adskilles.

for virksomhederne. I det hele taget

selvsagt også reducerer antallet af

For deponeringsanlæggene

skal affaldsområdet være mere

regulativer, kan det godt undre, om

lægger regeringen op til at reduce-

Vi har efterhånden ventet længe på

markedspræget. Det vil give billige-

det virkelig er nødvendigt at gøre

re antallet af aktive deponeringsan-

regeringens udspil om den fremti-

re behandling af affaldet, bedre ser-

det så kompliceret.

læg for derigennem at reducere

dige organisering af affaldssektoren,

vice og mindre bureaukrati for virk-

og vi er glade for, at det nu er ble-

somhederne, og samtidig har det

vet offentliggjort. Ventetiden har

chefkonsulent i Dansk Industri

prisen, denne strategi er DI enig i. Men når de lette frugter er plukket

ingen negativ effekt på miljøet, sna-

Forbrænding og deponering som selvstændige selskaber

været et problem, fordi ingen -

rere tværtimod. På genanvendel-

Regeringens udspil for forbrænd-

ringsanlæg, må der skabes en incit-

hverken virksomheder eller offentli-

sesområdet er der enighed blandt

ings- og deponeringsanlæg er

amentsstruktur, så anlæggenes

ge myndigheder - har foretaget

affaldssektorens parter om, at mere

præget af, at der pågår forhandlin-

effektivitet løbende kan blive for-

investeringer, så længe den fremti-

marked og frit valg er vejen frem.

ger om det reviderede affaldsram-

bedret. Til at overvåge udviklingen

gennem nedlukning af depone-

dige organisering ikke var afklaret.

I fremtiden skal affaldsprodu-

medirektiv i EU. DI har forståelse

på forbrændings- og deponerings-

Derfor haster det med at få gen-

centerne have frit valg mellem god-

for, at det ikke er muligt at gen-

området oprettes et affaldssekreta-

nemført de tiltag, der signaleres, så

kendte genanvendelsesanlæg,

nemføre DI's ønske for forbrænd-

riat. DI er bekymret for, at der

affaldssektoren ikke forfalder.

transportører og indsamlere for

ingssektoren - fuld liberalisering,

oprettes et tungt bureaukratisk

deres genanvendelige affald.

når EU-reglerne for området er

system til at overvåge prisudviklin-

række uhensigtsmæssigheder ved

Særligt for de mange virksomheder,

under forhandling. DI mener, det er

gen gennem benchmarking-syste-

den nuværende indretning af sek-

der har produktioner i mange kom-

et godt første trin, at anlæggene

mer og kapacitetens udvikling. Dis-

toren - og har presset på for at få

muner, vil det være en kæmpe for-

skal udskilles i selvstændige selska-

se nye systemer må ikke medføre,

sektoren moderniseret. Regeringen

del ikke at være afhængig af et utal

ber, og at sideordnede aktiviteter

at der, når affaldsrammedirektivet

lægger op til mange gode ændrin-

af forskellige kommunale affaldsre-

skal udskilles. DI ser gerne, at det

er på plads, ikke fortsættes ad

ger, og DI hilser de nye udfordrin-

gulativer og anvisningsordninger. I

kræves, at disse selskaber er akties-

vejen med en mere effektiv og bil-

ger velkommen. Det vil helt sikkert

det hele taget er en forenkling af

elskaber. Der er et tydeligt behov

lig sektor - særligt i forbrændings-

skabe en mere dynamisk og prisef-

de kommunale affaldsregulativer et

for, at der sker en klar adskillelse

sektoren.

DI er helt enig i, at der er en

AFFALD – Det er vi gode til!

Kommunesammenlægning betyder, at der skal træffes vigtige valg om det fremtidige affaldssystem. Hvilke ordninger skal vælges, og hvornår skal opgaverne udbydes. COWI tilbyder assistance til: • At vurdere affaldsordningerne ud fra økonomiske, miljø- og servicemæssige forhold • At gennemføre brugerundersøgelser med henblik på at høre kommunens borgere • At udarbejde udbudsmateriale og gennemføre EU udbud på indsamling og indkøb af materiel Vi har rådgivet en hel række af de nye storkommuner med valg af det fremtidige affaldssystem. COWI har også stor erfaring med: • Design og projektering af genbrugspladser • Design og projektering af deponeringsanlæg • Beregning af affaldsgebyrer • Udarbejdelse af regulativer • Opstilling af affaldsflow • Udarbejdelse af affaldsplaner og -strategier Kontakt os for en snak eller rekvirer vores produktblade og referencer!

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3300 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

24 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Skæg for sig og snot for sig!

Men hvad med myndighed og drift? Det er regeringens målsætning, at myndighedsog driftsopgaver på affaldsområdet skal adskilles. Hvis opgaverne skal opdeles og udføres af selvstændige organisatoriske enheder, står vi over for en omfattende forandring af det offentliges måde at virke på.

Ingen kan være uenige i, at disse

munerne som myndighed ikke kan

mål er efterstræbelsesværdige.

overdrage til andre, og hvad kom-

Men spørgsmålet er, hvordan den

munerne ”blot” skal sikre bliver

ønskede organisatoriske opdeling

udført – enten i eget eller andres

kan realiseres.

(dvs. i udliciteret eller på anden

områder hvor kommunerne

måde markedsudsat) regi.

både har myndighedsog

Kommunens kendetegn

driftsopgaver – tilstræbes en

Kommunen – eller det offentlige i

Hierarkiet må brydes

klarere adskillelse mellem

det hele taget – har grundlæggen-

Når kommuner udfører driftsopga-

kommunernes rolle som

de to roller. Dels rollen som regula-

ver med eget personale, er der tale

driftsherre og kommunernes

tor, dels rollen som producent af

om hierarkisk styring. Det betyder,

myndighedsrolle. Det bør på

ydelser. De to roller indebærer

at der er en principielt ubrudt kom-

den baggrund anbefales

løsning af to typer af opgaver:

mandolinie fra kommunalbestyrel-

kommunerne at adskille

Myndighedsopgaver, som ved-

sen i toppen af systemet via forvalt-

driftsherreopgaverne fra

rører den del af den kommuna-

ningen til det operationelle niveau

myndighedsopgaverne ved

le forvaltning, der består i at

(drift). Som styringsorgan har kom-

at løse driftsopgaver på

regulere borgernes retsforhold,

munalbestyrelsen instruktionsbe-

affaldsområdet i en anden

samt

føjelser i alle underliggende led.

organisatorisk enhed end

Driftsopgaver, som vedrører

Instruktionsbeføjelsen gælder i for-

den enhed, hvor myndighedsopgaverne løses.”

• / Af direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs I/S

Regeringsgrundlaget fastslår, at ”der skal sikres en klar adskillelse af det

•

offentliges myndighedsog drifts-

selve udførelsen af en konkret

hold til enhver form for kommunal

opgaver.” Dette er i overensstem-

opgave ud fra et politisk fastlagt

egenproduktion, uanset om kom-

melse med anbefalingen fra

serviceniveau.

munen har organiseret sig med intern kontrakstyring, BUM-model

arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. Ifølge arbejdsgruppen har en klarere organisering af myndighedsog driftsopgaver følgende formål: •

•

Myndighedsopgaver kan ikke kompetenceoverdrages, delegeres eller udliciteres. Driftsopgaver kan, men skal ikke

eller anden organisationsform.

Citat fra Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

For at adskille myndighed og drift er det nødvendigt at bryde den hierarkiske styring.

Myndighedsrollen må ikke kun-

nødvendigvis, overlades til andre –

Det kan ikke ske ved alene at

ne anvendes til at skabe ulige

med mindre det er fastsat i lovgiv-

ændre kommunens interne organi-

En konsekvent adskillelse af

konkurrence

ningen, at opgaven skal udføres i

sering. For herved vil både myndig-

myndighed og drift må betyde, at

Større klarhed og habilitet i

offentligt regi.

hed og drift fortsat ske under sam-

opgaverne løses i adskilte organisa-

me styringsorgan, nemlig kommu-

tionsstrukturer med særskilte sty-

nalbestyrelsen.

ringsorganer. Ellers vil der ikke

afgørelser •

”Det anbefales, at der – på

Mere effektiv drift

Myndighed og drift definerer således snittet mellem, hvad kom-

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 25

opnås en reel adskillelse. Og det

den øvrige lovgivning, der gælder for

til selskabet uden udbud. Men

kan principielt kun ske på to

kommunal forvaltning.

da kommunalbestyrelsen har

ring karakteriseret ved at bryde den

bestemmende indflydelse i sel-

traditionelle hierarkiske styringsrela-

Men der gælder undtagelser,

måder:

I modsætning hertil er udlicite-

Ved selskabsgørelse (hvor kom-

herunder bl.a. for så vidt angår

skabet, sker der ikke en klar

tion ved at erstatte denne af en

munen ikke har fuld kontrol)

kommunal forsyningsvirksomhed.

adskillelse af myndighed og

kontraktlig relation mellem på den

Ved udlicitering

En kommune kan således godt

drift. Som styringsrelation mel-

ene side det politisk/administrative

etablere et aktieselskab og overdra-

lem kommune og selskab sva-

system og på den anden side eks-

Selskabsgørelse og kommunal kontrol

ge driftsopgaver på affaldsområdet

rer modellen til kommunal

terne opgaveløsere.

til selskabet. Det kan oven i købet

egenproduktion (intern kon-

Det er en udbredt opfattelse, at en

lade sig gøre uden at komme i

traktstyring).

øget selskabsgørelse af den offent-

konflikt med udbudsreglerne.

• •

Det kommunale fællesskab I modsætning til kommunalt kon-

Ved etablering af et selskab

trollerede aktieselskaber er de

kommunen og et aktieselskab kan

udenfor kommunal kontrol sker

kommunale fællesskaber udtryk for

sigtighed, ligesom eventuelle habili-

undgås, hvis selskabet er at betrag-

der en klar adskillelse af myn-

en selskabsgørelse, som sikrer

tetsproblemer elimineres.

te som "in house". For at anse et

dighed og drift. Men kommu-

adskillelse af myndighed og drift.

aktieselskab som ”in house” har EF-

nen kan ikke overdrage opgaver

Adskillelsen er reel, fordi opgaverne

ofte som en hensigtsmæssig sel-

domstolen bl.a. sat som betingelse,

til selskabet uden udbud. Som

løses i forskellige juridiske enheder

skabsform for kommunal forsy-

at kommunen skal føre samme

styringsrelation mellem kom-

med adskilte styringsorganer.

ningsvirksomhed. Herved flyttes

kontrol med selskabet, som den

mune og selskab svarer model-

ansvaret for det pågældende drifts-

fører med sine egne tjenestegrene.

len til udlicitering (ekstern kon-

opgaver, interessentskabet løser (i

traktstyring).

stedet) for kommunen. Det skyl-

lige affaldssektor vil resultere i øget

Udbud af en kontrakt mellem

effektivitet og økonomisk gennem-

Aktieselskabsmodellen nævnes

Men herved brydes det sel-

område fra kommunalbestyrelsen til selskabets bestyrelse.

•

skabsretlige grundprincip om, at

Der er ikke krav om udbud af de

des, at der ikke er tale om ordretil-

der er en klar ledelsesmæssig

Etablering af et ”in house” aktiesel-

deling i udbudsdirektivets forstand,

myndighed og drift er det imidlertid

magtadskillelse mellem aktionær,

skab kan betragtes som en variant

men om kompetenceoverdragelse.

af afgørende betydning, hvem der

generalforsamling og bestyrelse.

af den traditionelle hierarkiske sty-

I spørgsmålet om adskillelse af

Interessentskabsformen er der-

Kommunalt ejede aktieselskaber

ring. Det skyldes, at selskabet fort-

for en meget hensigtsmæssig

kan således have to meget forskel-

sat pr. definition er underlagt kom-

løsning på adskillelse af myndig-

udskille en opgave i et selvstændigt

lige karakteristika i forhold til mål-

munalbestyrelsens instruktionsbe-

hed/drift, men den kræver mindst

selskab og samtidig bevare rådighe-

sætningen om adskillelse af myn-

føjelse. I relation til styring vil en

to kommuners deltagelse.

den over opgavevaretagelsen.

dighed og drift:

sådan selskabsdannelse i al væs-

Kommuner, som ikke indgår i et

Begrundelsen er, at kommunen her-

•

Ved etablering af et selskab

entlighed svare til intern kontrakt-

fællesskab, må derfor adskille myn-

ved bringer sin virksomhed uden for

indenfor kommunal kontrol kan

styring – altså ingen klar adskillelse

dighed og drift på anden vis. Her vil

reglerne i styrelseslovgivningen og

kommunen overdrage opgaver

af myndighed og drift.

udlicitering være den eneste mulig-

har kontrol med selskabet. En kommune kan normalt ikke

26 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Operationen kan utvivlsomt lyk-

hed for at bryde den hierarkiske

at favorisere egne anlæg løses ikke

formen, er udlicitering den eneste

styring og dermed skabe grundlag

i en selskabsform, som i bund og

mulighed for at adskille myndighed

kes. Om patienten overlever er

for klar adskillelse mellem myndig-

grund er en variant af den traditio-

og drift.

endnu uvist.

hed og drift.

nelle hierarkiske styring. Interessentskabsformen er deri-

Det politiske ønske om at adskille myndighed og drift har ikke som

Konklusion

mod en meget hensigtsmæssig

erklæret formål at eliminere kom-

Kommunalt kontrollerede aktiesel-

løsning, fordi den hierarkiske styrings-

munal egenproduktion eller at

skaber er ikke den rette løsning,

relation brydes. Samtidig fastholdes

fremme udlicitering. Men det må

hvis formålet er at adskille myndig-

den politiske kontrol – blot ikke til

nødvendigvis blive konsekvensen.

hed og drift. De påståede proble-

den enkelte kommunalbestyrelse.

Vi står med andre ord over for en

mer med inhabilitet, ineffektiv drift og misbrug af myndighedsrollen til

For kommuner, der ikke løser deres opgaver i interessentskabs-

helt ny måde at tænke kommunal opgaveløsning på.

GIS

Kilder: • Regeringen (2005): Nye mål. Regeringsgrundlag. • Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren (2004): En effektiv affaldssektor. • Bech-Bruun Advokatfirma (2006): Organisationsformer på affaldsområdet.

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

Brug for specialiseret juridisk rådgivning? Fokus på den kommunale sektor Kommunerne slår sig sammen, affaldsselskaber fusionerer, og de langvarige drøftelser om en fremtidig organisering af affaldssektoren nærmer sig en konkretisering. Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større behov for specialiseret juridisk rådgivning. Vi har en afdeling for offentlig virksomhed, der har fokus på offentlige myndigheders retsforhold. Bech-Bruuns specialister rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.

Individuel rådgivning Vi rådgiver dagligt kommuner, statslige organer og offentlige virksomheder over hele landet. Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag. Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa. Besøg vores hjemmeside www.bechbruun.com, hvis du vil vide mere om os.

28 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Slip markedskræfterne løs Kommunal eneret på det dagrenovationslignende erhvervsaffald og ret til at opkræve store gebyrer hos erhvervsvirksomhederne til genbrugspladser kan bremse øget frit valg for affald fra erhvervsvirksomheder, mener Danske Erhverv.

/ Af konsulent Susanne Linhart, Dansk Erhverv,

hed”. Dansk Erhverv støtter generelt

affaldsmarkedet om at levere

bestræbelserne på at mindske

den billigste og bedste ydelse

DagrenovationslignendeΩerhvervsaffald: En eller to containere

affaldsmængderne og øge genbrug

uden at gå på kompromis med

En eller to containere – det er for-

og genvinding. Skal den udvikling

miljømålene.

skelligt fra kommune til kommune.

muligt at opnå ”millimeterretfærdig-

•

Klare spilleregler på områder,

Der savnes en diskussion om det

frie markedskræfter råde og samti-

hvor offentlige aktører opererer

dagrenovationslignende erhvervsaf-

dig undgå, at kommunale selskaber

på et konkurrenceudsat mar-

fald. Kommunerne kan tildele sig

skaber konkurrenceforvridning.

ked, så der er en fair konkurren-

selv et monopol, hvis de får frit spil

cesituation uanset, om

på dette område.

fremmes, er det vigtigt at lade de

•

Konkurrence mellem aktører på

Dansk Erhverv støtter udviklingen af landsdækkende aftaler

anlæggene er private eller

omkring genvinding og ser gerne,

offentligt ejede.

somheder er tvunget til at deltage i

Adskillelse af bestiller-, myndig-

en kommunal indsamlingsordning,

erhvervsaffaldsområdet afløst af pri-

heds- og udførerolle på det

og hvis virksomheden ønsker, at

vate virksomheder, der konkurrerer

kommunale område, herunder

brændbart erhvervsaffald skal hen-

indbyrdes kun styret af de frie mar-

klagemulighed i relation til kom-

tes af en privat indsamler, så

kedskræfter.

munale afgørelser om klassifi-

kræver det, at virksomheden har to

cering af affald.

affaldscontainere. På trods af at

at den kommunale indsats på

Dansk Erhverv ser frem til den

Dansk Erhverv repræsenterer

•

Forklaringen er den, at når virk-

20.000 medlemsvirksomheder og

kommende liberalisering af affalds-

100 brancheorganisationer – heri-

sektoren i Danmark og mener, at

To store udfordringer

frekvens og bliver kørt til samme

blandt to aktive foreninger på

en samlet reform af den danske

I affaldsudvalgets afrapportering

anlæg.

affaldsleverandørsiden, nemlig

regulering på affaldsområdet bør

foreslås mange gode forbedringer

GenvindingsIndustrien og Danaf-

være styret af nogle gennemgåen-

og initiativer, som efter en omstil-

le med én leverandør, bliver det

fald, Dansk Transport og Logistiks

de principper:

lingsperiode vil mindske de admini-

den kommunale ordning. Det

specialforening for affaldstranspor-

•

strative byrder.

brændbare erhvervsaffald må nem-

Frit valg for erhvervslivet til at

containerne tømmes med samme

Vil virksomheden kun have afta-

tører. Dansk Erhverv repræsenterer

vælge mellem registrerede

derfor både brugernes og leve-

transportører, godkendte ind-

udfordringer, som i realiteten vil

det op i den kommunale container

randørernes synspunkter.

samlere og behandlingsanlæg

begrænse virksomhedernes frie

for dagrenovationslignende

valg af operatør.

erhvervsaffald. Kommunerne kan

Affald og genvinding er et cen-

•

Mere ensartede regulativer

tralt emne i samfundsdebatten. Her

•

Tilbage står imidlertid to store

lig gerne i nogle tilfælde blive blan-

Et landsdækkende indberet-

Det er hele spørgsmålet om

hersker det gode, grundlæggende

ningssystem, som sikrer den

dagrenovationslignende erhvervsaf-

gælde. Hvis der i forbindelse med

princip, at ”forureneren betaler”.

nødvendige fortrolighed af kun-

fald og erhvervsvirksomheders

en ændret organisering af affalds-

Det vil imidlertid næppe være

deoplysninger

betaling til genbrugspladser.

sektoren sker en liberalisering af

bestemme hvilke regler, der skal

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 29

det brændbare erhvervsaffald, vil

vis skal være bomme og/eller

kr. for de virksomheder, der afleve-

fortsat skal betale for den kommu-

kommunerne på denne måde fort-

adgangskort til pladserne, men at

rer mest affald.

nale ordning.

sat kunne styre affaldet til egne

der skal holdes øje med, hvad der

På den måde opkræves en lang

anlæg.

kommer på pladserne. Den ideelle

række virksomheder et gebyr uden

at nogle kommuner og affaldssel-

Der bør derfor fastsættes nogle

situation med gennemførelse af

at få noget for pengene, da de bru-

skaber accepterer eller ligefrem

kriterier for, at virksomhederne kan

”forureneren betaler”-princippet

ger andre affaldsløsninger. Det er

ønsker erhvervsaffaldet på gen-

få en fritagelse for deltagelse i en

betyder, at der betales efter vægt

næppe sandsynligt, at større virk-

brugspladserne, da det vil gøre det

kommunal ordning for dagrenovati-

og affaldstype (det er billigere at

somheder inden for f.eks. detail-

muligt at styre erhvervsaffald til de

onslignende affald.

aflevere papir til genanvendelse

handlen bruger de ansattes tid på

kommunale anlæg, hvis der sker

Samtidig kan det ikke udelukkes,

end asbest til deponering) – men

at lade dem køre på genbrugsplad-

en liberalisering af det brændbare

Genbrugspladser

beregninger har vist, at det er

sen i deres privatbiler. Ligeledes

erhvervsaffald. Husk på at noget af

Genbrugspladserne debatteres flit-

meget dyrt at etablere og drive dis-

betyder det, at en selvkørende

det brændbare affald er næsten

tigt. De fleste af os kommer jo selv

se betalingsanlæg.

vognmand med en enkelt bil

lige så værdifuldt som olie!

forbi engang i mellem, og som bor-

Så kommunerne løser i stedet

opkræves gebyr, selvom virksom-

Kom nu i gang

ger kan det visse steder nærmest

problemet ved enten at forbyde

have karakter af et nutidigt forsam-

affald fra erhvervsvirksomheder (og

lingshus. Med hvad med erhvervs-

acceptere at mindre mængder

dingsvirksomheder skaber det ulige

Erhverv, at der bør skabes erhvervs-

affaldet på genbrugspladserne?

erhvervsaffald afleveres uden beta-

konkurrence. Hvis deres kunder

vilkår, som sikrer en sund og leve-

Genbrugspladser er primært

ling), eller ved at opkræve et gebyr

(affaldsproducenterne) kan afleve-

dygtig dansk affaldsbranche og

etableret til gavn for borgerne, men

fra samtlige virksomheder i kom-

re deres affald enten gratis eller

gode rammevilkår for de affaldspro-

i praksis er det ikke muligt at kon-

munen (uanset om virksomheder-

under behandlingsprisen, er det

ducerende virksomheder.

trollere, om erhvervsvirksomheder

ne rent faktisk bruger pladserne

ikke muligt at tilbyde konkurrence-

Som en afsluttende opfordring

også afleverer mindre mængder

eller ej). Det gebyr afhænger ofte

dygtige ordninger. Samtidig vil der

skal det lyde, at ”Kom i gang – vi vil

affald, der i art og mængde svarer

af virksomhedens størrelse (antal

være krydssubsidiering fra borgerne

have de administrative lettelser for

til borgernes affald.

m2, ansatte e.l. og branche). I en

til fordel for erhverv.

aktørerne og større valgfrihed

Det er vigtigt at understrege, at

række kommuner på Sjælland vari-

heden ikke genererer affald. For transportører og genvin-

Hvis en byggeog anlægsvirk-

der i affaldsudvalget var en fælles

erer gebyret fra 500 kr. – 25.000

somhed opkræves 55.000 kr. årligt

forståelse for, at små mængder

kr. årligt.

uden mulighed for at få dispensati-

affald svarende til en husholdning

Dyrest er det for større bygge-

on, er det heller ikke muligt for pri-

(dvs. affald transporteret i personbi-

og anlægsvirksomheder. Billigst for

vate transportører og genvindings-

ler) og til samme gebyr, skulle kun-

virksomheder med kun en ansat.

virksomheder at tilbyde konkurren-

ne afleveres på genbrugspladserne.

Det forlyder, at man i Århus overve-

cedygtige ordninger, da virksomhe-

Det betyder ikke, at der nødvendig-

jer at sætte gebyret op til 55.000

derne (affaldsproducenterne) jo

Sammenfattende mener Dansk

erhvervsvirksomheder NU”.

30 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Hvordan kommer vi af med slammet fra renseanlæggene? der fra marker, hvor der er spredt slam. Objektivt ved vi, at slam behandlet iht. gældende regler ikke udgør en sundhedsrisiko – i hvert Af Klaus Landeværn Andersen, Formand for Miljøteknisk Brancheforening

fald med den viden vi har i dag. Forbrugerens valg derimod er ikke nødvendigvis baseret på objektive argumenter, men vil i høj grad være dikteret af tvivlens nagen. Et

Danske renseanlæg producerer i

forhold, der desværre historisk har

øjeblikket ca. 700.000 tons afvan-

vist sig berettiget.

det slam per år. Ca. 50% havner på landbrugsjord, ca. 25% forbrændes

Er det vores miljøpolitik?

og ca. 25% går til produktion af sli-

For at fremme udbringning af slam

bemiddel på RGS90’s anlæg på

på landbrugsjord, blev der i 1997

Stigsnæs. Men RGS90’s anlæg – et

lagt afgift på forbrænding af spilde-

barn af den danske afgiftspolitik –

vandsslam. Afgiften udgør for

modtager nu kun begrænsede

Lynettefællesskabet i København

slammængder og mange kommu-

over 20 mio.kr. om året og for Spil-

ner overvejer, hvordan man skal

devandscenter Avedøre udgør den

komme af med slammet i fremti-

knap 10 mio.kr. Mange kommuner

den.

har ikke råd til afgiften og overvejer

ler. Kommunerne er derfor erstat-

fremtidige konkurrenceevne på eks-

i stedet at udbyde slammet til billig-

ningspligtige i 30 år frem, hvis der

portmarkedet for miljøteknologi.

Er slam godt eller skidt?

ste aftager. Resultatet kan vel blive,

kan påvises skader efter udbring-

Derfor bør afgiften på slamfor-

Miljøministeriet ønsker slam spredt

at vi eksporterer vores slam til

ning af slam på landbrugsjord. Er

brænding afskaffes og – hvis afgifts-

på landbrugsjord. Men det kan

andre lande. Er det en bæredygtig

det en sammenhængende, frem-

provenuet skal bevares – erstattes

være miljømæssigt problematisk på

miljøpolitik?

tidssikret miljøpolitik?

af en generel mængdeafgift. Det vil

grund af slammets indhold af tung-

Nej, men man forstår godt disse

motivere kommunerne til at nedbringe slammængden og virksom-

forslaget til den nye Miljøskadelov.

En sammenhængende miljøpolitik

Loven pålægger objektivt ansvar i

Danmark har behov for en fremsy-

rencedygtige teknologier til f.eks.

mod slam på landbrugsjord. Og

30 år for miljøskader, uanset om

net, sammenhængende miljøpolitik,

hydrolyse og udrådning, der samti-

Arla Foods vil ikke anvende afgrø-

man har overholdt gældende reg-

der også tager hensyn til vores

dig producerer bioenergi.

metaller, medicinrester, vaskemidler

kommuner, især når man ser på

og hormonforstyrrende stoffer. F.eks. har Schweiz indført forbud

hederne til at videreudvikle konkur-

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 31

Miljø, affald og genanvendelse Uniscrap er en miljøcertiﬁceret genvindingsvirksomhed med erfaring i affaldsløsninger for kommuner og affaldsselskaber omfattende rådgivning, indsamling og oparbejdning indenfor: Jern- og metalskrot Returpapir og pap Køle- og frysemøbler Elektronik Plast Totale affaldsløsninger

Kontakt en ansvarlig og professionel miljøvirksomhed - det betaler sig!

11546 · www.bjornoglist.dk

· · · · · ·

Uniscrap har kapacitet og ekspertice til at modtage og oparbejde alle typer af affald og restprodukter på vores miljøgodkendte modtageanlæg overalt i Danmark. Vi lægger vægt på at være en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der yder en professionel rådgivning i forbindelse med skræddersyede affaldsløsninger.

Uniscrap A/S Fiskerihavnsgade 6 · 2450 København SV · Telefon 7023 1270 · www.uniscrap.dk

32 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Fleksibel styring af det farlige affald RenoSam har udsendt et nyt debatoplæg – ”Enkelt og miljøsikkert”. Liberalisering skal afstemmes med en række hensyn, bl.a. miljø og forsyningssikkerhed. / Af RenoSams temagruppe for farligt affald

affald, der skal forbrændes eller

ne ønsker naturligvis at kunne opnå

Affaldsproducenten bør også kunne

deponeres. Sker der fx en ulykke,

de bedst mulige priser på behand-

vælge mellem godkendte/autorise-

hvor farligt affald siver ned i under-

lingen og transport af deres farlige

rede/-miljøcertificerede indsamlere

grunden og ødelægger grundvandet,

affald.

(herefter godkendt indsamler).

er det lige meget om affaldet skulle være genanvendt eller deponeret.

Udfordringen er derfor at indret-

Samtidig skal det sikres, at affalds-

te et fremtidigt system for farligt

indsamlerne ikke konkurrerer på

affald, der både er fleksibelt for

miljøets bekostning. Indsamlerne

farlige affald, der rummer potentiel-

brugerne og samtidig giver sikker-

skal godkendes efter ensartede

le problemer. Det er derfor vigtigt,

hed for, at affaldet bliver korrekt

objektive miljø krav, der fastsættes

at alt farligt affald indsamles og

behandlet.

centralt, fx af Miljøstyrelsen og

Det er egenskaberne ved det

håndteres miljømæssigt korrekt -

RenoSam foreslår derfor, at kom-

Beredskabsstyrelsen.

Farligt affald er den type affald, der

både store og små mængder. Det

munerne fremover skal være forplig-

rummer de potentielt største mil-

kræver en øget overvågning og sty-

tet til at anvise virksomhedens farli-

affaldsindsamlerne registreres et og

jøproblemer. Selv små mængder

ring af farligt affald set i forhold til

ge affald til behandlingsform.

samme sted og vil derefter kunne

farligt affald kan potentielt medføre

andet affald. RenoSam ønsker også, at mest

Affaldsproducenten bør have frit

Som led i godkendelsen skal

operere overalt i Danmark. Regi-

valg mellem de behandlere, der

streringen skal fremgå af en central

muligt farligt affald kan genanven-

kan dokumentere, at de lever op til

liste, der kan ses på internettet.

genanvendes, forbrændes eller

des eller nyttiggøres. Mindst muligt

de gældende miljøkrav for at

deponeres, har potentielt samme

bør deponeres. Der kan dog også

behandle den type affald, de mod-

en godkendt indsamler, har affalds-

sundheds- og miljøskadelige egen-

være stoffer, som RenoSam ud fra

tager. De affaldsanlæg, der opfylder

producenten derfor sikkerhed for,

skaber. Genanvendeligt farligt affald

en miljømæssig vurdering gerne

miljøkrave, skal optages på en cen-

at affaldet trygt kan overleveres, og

er også lokalirriterende, giftigt,

ser taget helt ud af materialekreds-

tral liste, der gøres tilgængelig på

at det kommer frem til den god-

ætsende, kræftfremkaldende, repro-

løbet. Overvågning og kontrol skal

internettet.

kendte behandling. Den godkendte

duktionsskadeligt eller kan i værste

sikre, at det farlige affald, der kan

fald medføre døden ved kontakt.

genanvendes, også går til reel gen-

munen eksempelvis anvise virk-

i affaldsproducentens forpligtelser

anvendelse.

somhedens farlige affald til genan-

og bliver virksomhedens garant for,

vendelse, og give virksomheden frit

at affaldet behandles efter den

valg mellem en række, anlæg, der

godkendte behandlingsform, det er

RenoSam mener derfor, at alt farligt

Frit valg – men ikke på bekostningen af miljøet

alle opfylder de fastsatte objektive

anvist til.

affald skal være underlagt en stram

RenoSam har forståelse for, at nog-

og saglige miljøkrav. Virksomheden

Hvis enten affaldsbehandleren

styring. Der skal være mindst lige så

le virksomheder ønsker at kunne

skal efterfølgende kunne dokumen-

eller affaldsindsamleren overtræder

meget styr på det farlige affald, der

vælge mellem godkendte behand-

tere, at affald er blevet behandlet

de fastsatte krav, skal der være

skal genanvendes, som det farlige

lere og indsamlere. Virksomheder-

på et af de pågældende anlæg.

mulighed for at fjerne dem fra de

store skader på sundhed og miljø. Farligt affald, der henholdsvis

Der skal være styr på alt farligt affald

I et fremtidigt system skal Kom-

Når affaldsproducenten benytter

affaldsindsamler indtræder således

.YT OM DIT AFFALD centrale lister eller tildele dem

ne ogsĂĽ mod betaling kunne afle-

komme af med det farlige affald.

karantĂŚne. HĂĽnd i hĂĽnd med at

vere mindre mĂŚngder farligt affald

Kommunerne skal have mulighed

der indfĂ¸res stĂ¸rre frihedsgrader,

pĂĽ genbrugspladsen. For at virk-

for at etablere henteordninger for

skal der indfĂ¸res effektive hĂĽnd-

somheden kan dokumentere, at

borgernes farlige affald. Virksomhe-

hĂŚvelsesinstrumenter. MiljĂ¸et mĂĽ

det farlige affalad er afleveret kor-

derne skal kunne benytte sig af en

ikke blive taberen.

rekt, skal virksomheden have en

godkendt indsamler og derved

kvittering.

have sikkerhed for, at det farlige

Sikkerhed for miljĂ¸et

NĂĽr kommunerne i miljĂ¸ets inte-

affald kommer frem til korrekt mil-

RenoSam Ă¸nsker ikke gennemgri-

resse forpligtes til at stille sikkerheds-

bende ĂŚndringer af virksomheder-

nettet til rĂĽdighed i form af genbrugs-

nes velkendte forpligtelser. Det skal

pladser, opsamlings- og tilbagefalds-

sĂĽledes fortsat vĂŚre virksomheden,

ordninger, skal der vĂŚre mulighed

der sikrer, at det farlige affald opbeva-

for at pĂĽligne alle potentielle produ-

RenoSam Ă¸nsker til et fremtidigt system for farligt affald

res, emballeres, klassificeres og dekla-

center af farligt affald et gebyr.

Opsummerende Ă¸nsker RenoSam,

reres korrekt. Det nye er dog, at affaldsproducenten overdrager ansvaret til den godkendte indsamler. NĂĽr affaldet er overgivet til den

jĂ¸mĂŚssig behandling.

at et fremtidigt system for farligt

Kommunale indsamlingsordninger

affald skal sikre, at: â&#x20AC;˘

Alt farligt affald opbevares, transporteres og behandles mil-

NĂĽr det farlige affald er det potenti-

godkendte indsamler, er det ind-

elt mest miljĂ¸- og sundhedsskadeli-

samleren, der skal sikre, at affaldet

ge, skal kommuner og affaldssel-

modtager den behandling, som

skaber ogsĂĽ have de bedste og

sikkerhed for, at de altid kan

kommunen har anvist â&#x20AC;&#x201C; fx at affal-

mest effektive styringsinstrumenter

komme af med deres farlige

det kommer til genanvendelse.

pĂĽ dette omrĂĽde. Kommunen bĂ¸r sĂĽledes fremo-

jĂ¸mĂŚssigt korrekt â&#x20AC;˘

Borgere og virksomheder har

affald - forsyningssikkerhed â&#x20AC;˘

Det er enkelt for borgere og

Forsyningssikkerhed

ver have mulighed for at organisere

Det er altafgĂ¸rende, at virksomhe-

indsamlingsordninger, som virk-

der og borgere altid kan komme af

somhederne skal tilslutte sig, fx for

med, at virksomhederne opbe-

med deres farlige affald. Det mĂĽ

klinisk risikoaffald eller for olie- og

varer, transporterer og behand-

ikke vĂŚre sĂĽ besvĂŚrligt, at affaldet

benzinudskillere.

ler det farlige affald korrekt

virksomheder at gĂ¸re det rigtige â&#x20AC;˘

Der kan fĂ¸res en effektiv kontrol

ender i kloakken, bliver bortskaffet som dagrenovation eller bliver gravet ned i baghaven. Kommunen skal derfor spĂŚnde

Overblik over hvor affaldet havner

RenoSam mener at styringen af far-

For at kunne fĂ¸re et effektivt tilsyn

â&#x20AC;˘

ligt affald krĂŚver, at: Affaldsproducenten kun kan

et sikkerhedsnet ud under syste-

skal tilsynsmyndigheden kunne fĂĽ

benytte godkendt/autorise-

met. I sidste ende skal kommuner-

et overblik over, hvilken virksomhed,

ret/miljĂ¸certificeret affaldsind-

ne vĂŚre garant for, at alle borgere

der har afleveret farligt affald, og

samler til transport af det farlige

og virksomheder kan komme af

hvor affaldet er blevet behandlet.

affald â&#x20AC;˘

MiljĂ¸myndigheden via elektro-

med deres farlige affald. Hvis virk-

Der skal foretages en lĂ¸bende

somheden, efter en afsĂ¸gning af

systematisk og ensartet datafangst.

nisk data indberetning nemt

markedet, reelt ikke kan finde

Transportdokumenterne skal fĂ¸lge

kan fĂĽ overblik over, hvem virk-

anden behandling af det farlige

affaldet. De godkendte/autorisere-

somheden har afleveret farligt

affald, skal kommunen vĂŚre for-

de/certificerede indsamlere og

affald til, og hvor det er blevet

pligtet til at tage imod det. I sidste

affaldsbehandlerne skal indberette

ende kan kommunen sĂĽledes blive

data fra transportdokumentet til en

forpligtet til at etablere en behand-

central internetbaseret database.

re er godkendte/autorisere-

lingslĂ¸sning, som virksomheden sĂĽ

Herfra skal virksomheden kunne

de/miljĂ¸certificerede efter cen-

skal benytte.

trĂŚkke data for at dokumentere, at

tralfastsatte, saglige objektive

I tilfĂŚldet af, at en virksomhed

behandlet â&#x20AC;˘

Affaldsindsamlere og behandle-

krav

affaldet er afleveret korrekt. Tilsynâ&#x20AC;˘

Kommunen/affaldsselskabet/-

gĂĽr konkurs, og virksomheden har

smyndigheden skal ogsĂĽ kunne

et oplag af farligt affald, skal det

trĂŚkke pĂĽ data pĂĽ virksomhedsni-

modtagestationen altid har pligt

vĂŚre kommunens ansvar, at dette

veau til brug for at kunne fĂ¸re et

til at modtage det farlige affald

affald fjernes og behandles mil-

mĂĽlrettet og effektivt tilsyn.

samt, at alle potentielle brugere

tetskrav i konkursboet. Som del af kommunernes forsyningssikkerhed skal virksomheder-

$E GAMLE KOMMUNERS FORSKELLIGE AFFALDSORDNINGER ER KOGT SAMMEN TIL Ă?N FÂ?LLES LÂ&#x2019;SNING FOR DEN NYE KOMMUNE MEN HVAD SKAL VI FORTÂ?LLE BORGERNE OG HVORNĂ&#x152;R 4ANKEGANG HJÂ?LPER MED AT SORTERE INFORMATIONERNE SKABE OVERBLIK OG KREERE DE RIGTIGE MEDIER SĂ&#x152; BORGERNE FĂ&#x152;R DEN BESKED DE HAR BRUG FOR 6IL DU INFORMERE OM NYE TILTAG PĂ&#x152; AFFALDSOMRĂ&#x152;DET SĂ&#x152; KONTAKT "OLETTE &ALBE (ANSEN ELLER 3TENER 'LAMANN I 4ANKEGANG

af systemet har pligt til at bidra-

Det skal vĂŚre enkelt at gĂ¸re det rigtige

=i\[\i`bj_Xme

ge Ă¸konomisk til det beredskab,

BÂľY\e_Xme

som kommunen etablerer for at

K1 .' () ++ ()

For bĂĽde borgere og virksomheder

lĂ¸fte forsyningsforpligtelsen.

nnn%kXeb\^Xe^%[b

jĂ¸mĂŚssigt korrekt. Kommunen bĂ¸r i sĂĽdanne tilfĂŚlde have et priori-

3ORTĂ?R DIN INFORMATION

skal det vĂŚre nemt og enkelt at

34 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Affald:

Det nye danmarkskort! Kommunalreformen har fået stor betydning for, hvordan det nye danmarkskort på affaldsområdet ser ud. Der er sket mange ændringer, og denne udvikling vil givetvis fortsætte de kommende år.

•

Ny Frederikshavn Kommune

primærkommuner Vallø og Stevns,

(AVØ)

er således som udgangspunkt

•

Ny Sønderborg Kommune

interessent i både KARA og Fasan.

(ASA)

Denne situation er langt fra ene-

Færre kommunale interessenter pr. affaldsselskab En logisk konsekvens af kommu-

•

Ny Viborg Kommune (Revas)

stående i Danmark. Ca. halvdelen

nalreformen er, at antallet af kom-

•

Ny Tønder Kommune (Affalds-

af de nye 98 kommuner er pr. 1.

munale interessenter bag de enkel-

selskab Vest)

januar 2007 interessenter i mere

te affaldsselskaber er reduceret

end et affaldsselskab.

væsentligt.

Af de seks tidligere fælleskommu-

Enkelte af de nye kommuner vil

Som det affaldsselskab, der

nale selskaber er fem p.t. blevet

være interessent i tre affaldsselska-

dækkede flest kommuner, havde

organiseret som kontraktstyret

ber.

L90 før 1. januar 2007 35 interes-

kommunale enheder. AVØ i Frede-

Et eksempel på dette er Ny Sil-

rikshavn er blevet etableret som et

keborg Kommune, der er interes-

100 % ejet kommunalt aktiesel-

sent i L90, Reno syv og Renosyd.

skab.

En kommune kan uden proble-

sentkommuner. Efter 1. januar er der 13 interessenter. Før kommunalreformen bestod langt de fleste affaldsselskaber af 7

mer være interessent i flere affalds-

eller flere interessentkommuner.

Mange kommuner interessent i flere affaldsselskab

selskaber.

Efter gennemførelsen af reformen

uproblematisk. Københavns Kom-

kommuner bag de fleste affaldssel-

Det første, man skal lægge mærke

Efter kommunalreformen indtræder

mune har fx været interessent i

skaber.

til, er, at flere af de eksisterende

de nye kommuner i de pligter og

både Vestforbrænding og Amager-

Gennemsnitligt står der ca.

affaldsselskaber er blevet omdannet

rettigheder, som de gamle kommu-

forbrænding igennem flere årtier.

220.000 borgere bag et fælles-

til kommunale enheder. Nogle af de

ner havde (successionsprincippet).

/ Af Henning Jørgensen, RenoSam

nye kommuner har fået en sådan

Mange nye kommuner er kom-

Det er juridisk og administrativt

Det må dog forventes, at flere af

er der generelt ca. 3 eller flere

kommunalt affaldsselskab. Det

de nye kommuner på sigt kan

dækker dog over en stor variation,

størrelse, at de gamle grænser for

met til at bestå af gamle primær-

ønske at afvikle nogle af deres dob-

med ca. 44.000 borgere bag det

det fælleskommunale samarbejde

kommuner, der var interessenter i

beltbindinger.

mindste selskab (Reno syv) og ca.

på affaldsområdet nu svarer til den

forskellige affaldsselskaber. Som

nye kommunegrænse.

eksempel kan nævnes, at Vallø

først kunne gøre, når deres ved-

Kommune var interessent i affalds-

tægtsmæssige eller kontraktmæssi-

Det gælder følgende kommuner og

selskabet KARA og ”gammel”

ge bindingsperioder er udløbet.

selskaber:

Stevns Kommune var interessent i

Det nye affaldskort vil derfor

•

Bornholm (Bofa)

affaldsselskabet Fasan. Ny Stevns

givetvis blive ændret mange gange

områder har kommunalreformen

•

Ny Skive Kommune (4-S)

kommune, der består af de gamle

i løbet af de kommende år.

givet anledning til en lang række

Det vil mange kommuner dog

883.000 bag det største (Vestforbrænding).

Fusioner Som på alle andre kommunale

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 35

overvejelser om organisering af

fusionerede pr. 1. januar 2007.

rådet og dermed søger samarbejde

bliver. Affaldsrammedirektivet og

med andre kommuner eller affalds-

Regeringens oplæg om en ny

selskaber.

affaldssektor vil udstikke retningsli-

opgaverne. Affaldsområdet er på

Med henvisning til stordriftsfor-

mange måder særligt, idet driften

dele og rationaliserings- og struktur-

af opgaver kan være forbundet

gevinster er det muligt, at vi kom-

med væsentlige stordriftsfordele.

mer til at opleve, at flere affaldssel-

fortsat stå overfor væsentlige ændringer.

Det nye affaldskort kan således

nierne herfor.

Nedlæggelse af affaldsselskaber

Stordriftsfordele og rationalise-

skaber fusionerer. Efter nogle år er

ringsgevinster har været en kataly-

det også muligt, at nogle nye kom-

sator for at fusionere affaldsselska-

muner beslutter, at de ønsker mere

afgørende, hvad kommunernes

En sidste konsekvens af kommu-

berne KARA og NOVEREN, der er

volumen i opgaverne på affaldsom-

fremtidige rolle på affaldsområdet

nalreformen er, at nogle kommu-

I denne forbindelse vil det være

ner har valgt at trække opgaverne tilbage til kommunen eller reorganisere dem på anden måde og derefter opløse affaldsselskabet. Som eksempel på denne udvikling er to modtagestationer for farligt affald blevet opløst. Det drejer sig om SMOK i Sønderjylland og Modtagestation Vestjylland. Kommunernes opgaver om farligt affald er enten blevet henlagt til kommunerne eller til affaldsselskaberne i området. Kortforklaring: Røde kommuner er kommuner, hvor affaldsselskabet efter 1. januar 2007 er en kommunal enhed. De firkantede felter, der er forskellig fra grundfarven, indikerer, at kommunerne har forpligtelser overfor affaldsselskabet.

Sidst men ikke mindst er affaldsselskabet Sydjysk Miljøfællesskab blevet opløst og opgaverne trukket hjem til de nye kommuner, men hvor Ny Vejen Kommune overtager langt hovedparten af det tidligere selskabs anlæg og aktiviteter.

36 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Fusion mellem Kara/Noveren - et stort potentiale Fusionen mellem de 2 selskaber KARA og NOVEREN har været båret af ønsket om at skabe et stærkt selskab til fordel for miljøet og kunderne, som på den lange bane er rustet til at klare sig i et mere og mere konkurrencepræget marked. Fusionen mellem KARA og NOVEREN har været ganske frivillig.

kan det fusionerede selskab løfte ejerkommunernes forpligtelse til at sørge for behandlingskapacitet.

Miljøet – genanvendelse Det nye selskab har 3 væsentlige aktiviteter inden for genanvendelse: pap/papir, kompostering af haveaffald samt kompostering af biologisk affald fra husholdningerne. Alene inden for genbrug af pap/papir håndteres årligt op mod 30.000 tons, og på de forskellige kompostanlæg håndteres op mod 32.000 tons årligt.

/ Af Thorkil Jørgensen og Henning Maul

Genbrugspladserne har en væsentlig funktion med at sikre genanvendelse af affald fra husstande og

Et centralt udgangspunkt for fusio-

mindre erhvervsdrivende. Der er

Fagligheden

Økonomien

nen af KARA og NOVEREN har

gennem de seneste år opbygget et

Affaldshåndtering stiller større og

Gevinsten ved fusionen er opgjort

været at skabe størst mulig sikker-

stort net af genbrugspladser i det

større krav til fagligheden ikke

til ca. 140 mio. kr. i nutidsværdi set

hed for miljøet og sikre en behand-

tidligere Roskilde Amt, hvor borger-

mindst for at kunne leve op til nuti-

over en beregningsperiode på 20

lingskapacitet til såvel forbrænding

ne og erhverv i alle de tilsluttede

dens krav til at kunne være en cer-

år. Fusionsgevinsten er alene

som deponi. NOVEREN har et

kommuner frit kan benytte samtlige

tificeret miljøvirksomhed inden for

udregnet som en strukturrationali-

deponi med en levetid for det fusi-

genbrugspladser på tværs af kom-

miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det

seringsgevinst inden for deponi,

onerede selskab på omkring 50 år,

munegrænser. Efter etablering af

nye stærkere selskab vil få langt

forbrænding og genbrug af pap og

og KARA har et moderne for-

det fælles genbrugspladskoncept er

større muskler på dette område og

papir. Fusionsgevinsten er opgjort,

brændingsanlæg med varmeafsæt-

mængderne på genbrugspladserne

vil opprioritere en selvstændig

så den udtrykker den minimumsge-

ningsmulighed til VEKS og dermed

steget til det 3-dobbelte i forhold til

enhed inden for Planlægning og

vinst, som opnås ved, at de eksiste-

det storkøbenhavnske fjernvarme-

de oprindelige mængder. Samtidig

Udvikling. Og samtidig vil mulighe-

rende anlæg skal håndtere større

marked.

er genbrugsprocenten på gen-

derne for fremadrettet at kunne til-

mængder. Men det har i processen

brugspladserne forøget ganske

trække medarbejdere med de rette

været åbenbart, at der vil kunne

væsentligt.

kvalifikationer styrkes.

høstes yderligere gevinster ved

Ved at sikre behandlingskapacitet på disse 2 centrale områder,

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 37

effektivisering, men det har ikke

vil være ganske store gevinster ved

nødvendige for den overordnede

været anset for relevant at afdække

en større fusion.

beslutning om fusionen, men at overlade alle beslutninger ved-

Det fusionerede selskab

Beslutningsprocessen

rørende ledelse og drift af det nye

KARA/NOVEREN dækker et

Processen med fusionen mellem

selskab til den nye bestyrelse.

område på 350.000 indbyg-

disse gevinster i forbindelse med fusionsprocessen.

Mod en større fusion på Sjælland

KARA og NOVEREN har været relativ kort i betragtning af, at der er

været en succes. En vigtig forud-

Greve, Holbæk, Kalundborg,

Ejerne af affaldsselskaberne i Regi-

tale om en frivillig fusion, og hvor i

sætning herfor har været et forbil-

Køge, Lejre, Odsherred, Ros-

on Sjælland ekskl. Lolland/Falster

alt 9 nye ejerkommuner skulle bli-

ledligt godt samarbejde mellem de

kilde, Solrød, Stevns

har besluttet at igangsætte et arbej-

ve enige om fusionsgrundlaget.

to selskabers ledelse både på det

Omsætningen bliver på ca.

de med henblik på en eventuel

Knap 10 måneder er der gået,

politiske og administrative niveau.

300 mio. kr. med en balance

større fusion i Region Sjælland.

siden de 2 formandskaber i foråret

Havde disse vilkår for processen

på 800 mio. kr.

Dette arbejde er forankret i en sty-

2006 underskrev en hensigtser-

ikke været til stede, skulle forløbet

regruppe bestående af samtlige

klæring.

have været tilrettelagt anderledes

Bestyrelsen er konstitueret

og med et længere tidsforløb.

med Bjørn Dahl som for-

borgmestre i ejerkommunerne med borgmester Lis Tribler, Slagel-

Den gennemførte proces har været

se Kommune som formand. Der er

opdelt i følgende faser:

samtidig nedsat en arbejdsgruppe,

1. Afdækning af fusionsgevinster

som har til opgave at fremkomme

2. Principbeslutning i de 2 for-

Den valgte fremgangsmåde har

gere med ni ejerkommuner:

mand og Peter Kvarts som

Ét nyt selskab – én organisation – én strategi – én kultur etc.

næstformand. Bestyrelsen har udpeget Thorkil Jørgensen som direktør og

med et oplæg til fremlæggelse i

mandskaber – underskrevet

Indtil 1. januar 2007 har meget af

Henning Maul som vicedi-

kommunalbestyrelserne senest 1.

hensigtserklæring

processen været drevet af bestyrel-

rektør. Selskabets hjemsted

ser og direktører og nogle få hårdt

bliver Roskilde.

oktober 2007. Selv om fusionen mellem KARA og NOVEREN har været drevet frem af de 2 selskabers bestyrelser,

3. Udarbejdelse af forslag til vedtægter og åbningsbalance 4. Inddragelse af ejerkommuner vedrørende fusionsgrundlag

belastede nøglemedarbejdere. Denne del af processen har ganske vist krævet en stor indsats, men nu

er det vores klare opfattelse, at det

5. Beslutning i ejerkommuner

skal den store ledelsesmæssige

hvor der ikke er traditioner, men

er en klar fordel for den videre pro-

6. Udpegning af ny bestyrelse

udfordring med at sammensmelte

hvor vi skal til at skabe traditioner.

2 organisationer, 2 strategier, 2 kul-

En ny organisation, en ny strategi,

turer stå sin prøve.

en ny kultur med nye værdier skal

ces, at ejerne har sat sig for bordenden i arbejdet frem mod en

Ved at fastholde processen på et så

eventuel større fusion i Region

overordnet niveau har vi styret forbi

Vores udfordring består i, at

udvikles. Vi ved, at det ikke sker fra

Sjælland.

en række faldgruber. Vigtigst af alt

mange mennesker med forskellig

den ene dag til den anden. Proces-

har været at undgå at arbejde med

baggrund nu bringes sammen til at

sen bliver spændende, og vi glæ-

temaer, som ikke har været strengt

fungere i en helt ny organisation,

der os til arbejdet.

Vores analyser i forbindelse med fusionsprocessen indikerer, at der

38 TEKNIK & MILJØ I INNOVATION

Teknologiudvikling på affaldsområdet Ved nærmere eftersyn synes det at være få afgørende betingelser, der skal være til stede for, at der kan skabes en dynamisk teknologiudvikling på affaldsområdet.

teknologi på affaldsområdet vil

at vinde offentlige udbud, fordi de

for udvikling af renere teknologi.

koste mere at anvende end andre

ikke er billige nok.

Denne støtteordning og mange

mindre miljørigtige alternativer.

Et eksempel på dette er virk-

andre typer støtteordninger for

somheden ”Trige”, der udviklede en

udvikling af renere teknologi er ble-

Omkostningsreduktion

teknologi til aftapning af freon og

vet evalueret. Konklusionen er, at

Affaldsbehandlingen er en omkost-

schredning af freonholdigt skum i

støtteordninger virker – der bliver

ning, der ikke umiddelbart med-

køleskabe. Anvendelsen af teknolo-

udviklet ny og renere teknologi.

fører en værdiforøgelse for virk-

gien var væsentligt dyrere end en

somheden. Det er ikke, som når

schredning på konventionelle

Styring af affaldsstrømme

virksomheden køber råvarer, hjæl-

anlæg. Teknologien havde på trods

Der er dog også andre muligheder

pemidler, arbejdskraft eller andre

af sin overlegne miljøeffekt vanske-

end direkte støtteordninger.

produktionsfaktorer. En øget

ligt ved at vinde frem og vandt kun

omkostning på disse områder kan

fodfæste, fordi nogle kommuner

ning for at kunne begrænse den

/ Af Jacob H. Simonsen, RenoSam og

give en konkurrencefordel og der-

opstillede matchende miljømålsæt-

økonomiske risiko er at kunne styre

Håkon Jentoft, Avfall Norge

med en øget indtjening for virk-

ninger i forbindelse med gennem-

affaldsstrømmen. Hvis investor har

somheden. Anderledes er det på

førelsen af udbud.

sikkerhed for, at anlægget vil mod-

affaldsområdet. Her vil en redukti-

En meget væsentlig forudsæt-

tage affald, vil afskrivningsgrundla-

on af omkostningerne være det,

Drivkraften – pisk og gulerod!

get være sikret. Projekterne om tek-

Teknologiudvikling på affaldsområ-

der kan give virksomheden en kon-

Teknologiudviklingen inden for

nologiudvikling vil blive gennem-

det er ikke meget anderledes end

kurrencefordel.

affaldsområdet har ofte været dre-

ført.

teknologiudvikling på andre dele af

Virksomheder vil derfor helt

vet frem på kommunalt ejede

miljøområdet. Det handler dybest

naturligt fokusere på at minimere

anlæg og af myndighedskrav.

mange måder afgørende for etab-

set om at skabe nogle overordnede

deres omkostning til affaldshåndte-

Eksempelvis gennem skærpede

lering af behandlingsteknologi og

rammevilkår, som kan begrænse

ring mest muligt. Når affaldet først

udledningskrav, krav til indsamling

udvikling af nye miljøteknologiske

investors økonomiske risiko. Ved

er lovligt fjernet fra virksomheden,

af affaldsfraktionen eller forbud

løsninger.

udsigt til en rimelig tilbagebetalings-

er problemet løst. Ude af øje er

mod behandlingsmetoder. Myndig-

tid er der en vis sandsynlighed for,

ude af sind. Væk er væk. Og derfor

heden har dog også mulighed for

og benyttelsespligten for alt affald

at investorer vil kaste sig ud i pro-

er de billigste af de lovlige affalds-

at reducere risikoen og stimulere til

en stor del af æren for, at Dan-

jekter, der kan skabe en teknologisk

løsninger langt de foretrukne for

teknologiudvikling.

mark, som det eneste land i EU,

udvikling.

virksomhederne.

Teknologiudvikling på affaldsom-

Behandlingsvirksomheder, der

En mulighed for at begrænse

Styring af affaldsstrømmen er på

I Danmark har anvisningsretten

har etableret en forbrændingskapa-

investors økonomiske risiko er støt-

citet, der matcher vores faktiske

rådet koster penge. Ofte vil det

anvender de nye og bedre mil-

teordninger. Et eksempel på sådan-

behov. Indførelsen af ny rensnings-

ende med, at anvendelsen af en ny

jøløsninger, har ofte vanskeligt ved

ne midler er den nu nedlagte pulje

teknologi, så som dioxinfiltre, er

TEKNIK & MILJØ I INNOVATION 39

også blevet indført uden nævne-

der og rådgivere, der beskæftigede

indarbejdet i El-returs kontrakter

beskyttelsesperiodens udløb vil

værdige problemer. Anderledes er

sig med etablering af forbrændings-

med behandlingsanlæggene. Erfa-

øvrige aktører ikke længere kunne

det gået i Norge. Her kan virksom-

anlæg, har nedlagt deres aktiviteter

ringerne fra Norge viser, at sikker-

holdes uden for markedet. En

hederne frit vælge mellem de for-

og ser nu til bl.a. Danmark i forsøg

hed for at få tilstrækkelige mæng-

sådan mulighed vil efter vores

skellige affaldsbehandlere. Resulta-

på at følge med i den seneste tek-

der til anlæggene har været det vig-

opfattelse kunne agere fødselshjæl-

tet har været, at det er særdeles

nologiske udvikling. Megen tekno-

tigste for, at selskaberne har kunnet

per på ny og interessant teknologi-

vanskeligt at få etableret tilstrække-

logiudvikling kan derfor sikres ved

fremme teknologiudviklingen.

udvikling på affaldsområdet.

ligt med forbrændingskapacitet.

effektivt at kunne styre strømmen

Anvisning i forsøgsperiode

som kontroversielt i forhold til visse

af affald.

Investeringsvillighed

Det behøver ikke nødvendigvis

Forslaget kan muligvis opfattes Med denne helt centrale forudsæt-

dele af konkurrencereguleringen –

Udviklingen af affaldsforbrændings-

kun at være i offentligt regi. Erfarin-

ning for udvikling af teknologi på

herunder særligt udbudsretlige pro-

sektoren i USA illustrerer denne

ger fra Norge viser, at indførelsen af

affaldsområdet er det vores opfat-

blemstillinger. Men lad os så tage

pointe yderligere. I 80’erne og

producentansvar for EE affald har

telse, at man må forsøge at tænke

fat på en debat om mål og midler

begyndelsen af 90’erne blev der

medført volumen i de producentfi-

ud af boksen.

for teknologiudvikling. Vi mener, at

investeret massivt i udbygningen af

nansierede ordninger. Producenter-

forbrændingskapacitet. Investerings-

ne har fået sikkerhed for at

kan fremme teknologiudviklingen

hvis vi fortsat skal holde os i front

villigheden betød endvidere, at der

behandlingsanlæggene modtager

ved i en tidsbegrænset periode (4-

på det miljøteknologiske område.

blev eksperimenteret med forskellig

affald, og dermed er afskrivnings-

6 år) at tildele mængder (anvise)

nye forbrændings- og rensningstek-

grundlaget for investeringerne i ny

til et specifikt anlæg, der efter en

nologier. Investeringslysten og tek-

behandlingsteknologier sikret.

projektansøgning eller gennemført

Man bør overveje, om man ikke

pilotprojekt, udvikler og afprøver ny

nologiudviklingen stoppede imidlertid meget pludseligt i 1993. Her

Produktansvar

teknologi. En sådan tidsbegrænset

afgjorde højesteret i USA i en kon-

Siden indførelsen af producentan-

periode til færdigudvikling og fuld-

troversiel sag nemlig, at myndighe-

svar i 1999 er enhedsomkostnin-

skala afprøvning af teknologien vil

dernes styring af affaldsstrømmen

ger for behandling af EE-affald fal-

give virksomheden tid til at opbyg-

(flow-control) ikke var lovmedhol-

det samtidig med, at genanvendel-

ge know-how og sikre en fornuftig

delig. Siden den dag er der ikke

sesprocenterne er steget. Behand-

afskrivning af deres investering.

blevet bygget affaldsforbrændings-

lingsanlæg, med kontakt til norsk

anlæg i USA.

El-retur (den norske systemansvar-

aktører via anvisningsretten og

Hovedideen er, at de offentlige

lige), har egeninteresser i at udvikle

benyttelsespligten kan sikre mæng-

præge den teknologiske udvikling

ny og mere effektiv teknologi for at

derne, og at udviklingsvirksomhe-

på forbrændingsområdet, er de nu

kunne være konkurrencedygtig. Vil-

der herefter vil være villig til at stille

langt bag efter. Mange virksomhe-

kår om forskning og udvikling er

med en risikovillige kapital. Efter

Hvor USA tidligere var med til at

man bliver nødt til at tænke nyt –

40 TEKNIK & MILJØ I INNOVATION

Betingelser for teknologiudvikling indenfor affaldsforbrænding Både energisektoren og affaldsområdet står overfor større ændringer. Derfor er det nødvendigt, at vi i Danmark fortsat sikrer affaldsforbrændingsbranchens teknologiske udvikling, så vi miljømæssigt og energimæssigt forsvarer og udbygger vores position til gavn for miljø og erhvervsliv.

Et godt værktøj til at fremme

snævert. En anden kilde til støtte er

de leverandører af fyringsudrust-

udviklingen er støtteordninger. Støt-

energiforskningsmidlerne domine-

ning, kedler, røgrensningsudstyr og

teordninger bidrager blandt andet

ret af PSO midlerne, som traditio-

rådgivning. For at bevare denne

til at involvere forskningsinstitutio-

nelt har været forbundet med el-

position, både til gavn for erhvervs-

nerne og på den måde løfte

transmissionsselskaberne og kraft-

livet og som led i udviklingen af en

vidensniveauet til gavn for teknolo-

værksbranchen, der indtil for få år

bedre energisektor med en mindre

giudviklingen. For få år siden var

siden fokuserede på el-produktion

miljømæssig påvirkning og mere

støttemulighederne rettet mod de

fra fossile brændsler og udvalgte

bæredygtig energifrembringelse er

miljømæssige sider af affaldsfor-

biobrændsler eksempelvis strå.

det nødvendigt at sikre gode betin-

brænding såsom emissioner og

Sammenholdt med at el-produktio-

gelser for fortsat teknologiudvikling

restprodukter. Det er væsentlige

nen fra affaldsforbrænding kun

indenfor affaldsforbrændingsområ-

elementer, men set ud fra et ønske

udgør en mindre del af den danske

det. Dette er diskuteret i det følgen-

om at udvikle affaldsforbrændings-

el-produktion (3-5 % i 2000-05,

de, opdelt på politisk, økonomisk,

teknologier i sin helhed er det for

Energistyrelsen, Energistatistik

for affaldsforbrænding med føren-

teknologisk og sociologisk bestemte betingelser og rammer for udviklingen.

Politisk / Af forsknings- og udviklingschef Kasper Lundtorp, Babcock & Wilcox Vølund ApS

Affaldsforbrænding har traditionelt været favnet af miljøområdet. Affaldsforbrænding indgår stadig som et uundværligt led i vores affaldshåndteringssystem, men affaldsforbrænding ændrer sig

Det første affaldsforbrændingsan-

gradvist væk fra blot at være bort-

læg i Danmark blev sat i drift i

skaffelse til at blive opfattet som en

1903, og siden da har affaldsfor-

nyttig energiressource i en moder-

brænding været en fast del af det

ne energiforsyning med større uaf-

danske affaldshåndteringssystem.

hængighed af fossile brændsler, så

Dette har smittet af på det danske

CO2 udledningen reduceres og der

erhvervsliv, som har en relativt

opnås en større forsyningssikker-

stærk position internationalt inden-

hed.

Gentofte Forbrændingsanstalt indviet i 1931. Det første anlæg bygget af Vølund.

TEKNIK & MILJØ I INNOVATION 41

I/S Reno Nord – et moderne affaldsfyret kraftvarmeværk bygget af Vølund.

2005) betød det, at støtte til forsk-

eksempel på at lovgivningen kan

finansieringsselskaber er afhængige

at tage nye teknologier i brug i for-

ning og udvikling indenfor affalds-

drive udviklingen, finder vi i Sverige,

af at få en forudsigelig indtægt fra

bindelse med opgraderinger af

forbrænding var minimal. I takt

hvor lovgivningen straffer dem som

driften, og det medfører, at der stil-

gamle ovnlinjer, hvor alternativerne

med at energistøttemidlerne

udleder mest NOx per MJ indfyret

les krav om driftsgarantier m.m. At

kan være at nedlægge dem.

distancerer sig fra den traditionelle

affald, og belønner dem som udle-

der er flere leverandører og under-

elnet- og kraftværksbranche kombi-

der mindst. Fremtidige krav vil givet

leverandører involveret i en ny ovn-

Teknologisk

neret med øget fokus på ikke fossi-

være med til at drive og styre den

linje er ikke med til at mindske pro-

Det er givet, at det øgede pres på

le energikilder er der åbnet op for,

teknologiske udvikling indenfor

blematikken. I Danmark er affalds-

verdens råstofressourcer og den sti-

at energiforskningsmidlerne bliver

affaldsforbrænding specielt mht.

anlæggene oftest offentligt finansi-

gende værdi af ikke-fossile energi-

tilgængelige for udvikling indenfor

miljøkrav såsom nye krav til slag-

erede og politisk styrede, og det

kilder vil påvirke de tekniske krav til

affaldsforbrænding. Dette har også

gens kvalitet, der vil kunne skabe

bløder billedet noget op. En politisk

et fremtidigt anlæg, f.eks. ved at

afspejlet sig i de seneste års forde-

en stærk driver for udvikling i nye

styret organisation vil ofte være

der i stigende grad udtages del-

ling af PSO midlerne.

retninger.

mere villig til at forfølge en miljø-

strømme af affaldet til oparbejd-

eller energimæssig vision, men

ning og fokuseres på maksimal

ding været accepteret og imple-

Økonomisk

som helhed har branchen dog van-

energigenindvinding. Når delstrøm-

menteret i mange år og Danmark

I de forgangne 50 år har affaldsfor-

skeligt ved at håndtere den forøge-

me udtages af affaldet for at blive

er derfor spydspids på området

brænding været præget af, at

de risiko, der er i forbindelse med

oparbejdet og eventuelt handlet, vil

indenfor EU og blandt de første til

udviklingen primært sker gennem

implementering af nyudviklinger i

det givet resultere i, at anlæggene i

at implementere nye regler fra EU

inkrementielle forbedringer. En del

større skala pga. investeringernes

perioder skal operere på affalds-

på området. Begge dele er med til

af forklaringen kan søges i den

størrelse. Dette har særlig stor

fraktioner af meget varierende

at styrke branchen i Danmark tek-

betragtelige investering et nyt

betydning i forbindelse med udvik-

brændværdi og kvalitet. Det stiller

nologisk, idet der fokuseres på sta-

anlæg kræver, hvilket gennem en

linger, der sigter mod bedre mil-

højere krav til branchens viden om

te-of-the-art løsninger og fremtids-

række mekanismer overordnet vir-

jømæssig ydelse, idet disse ikke

forbrændingsprocesser og styring

sikrede løsninger. Lovmæssige krav

ker hæmmende på udviklingen af

belønner anlægsejerne i form af

og regulering af anlæggene.

har traditionelt været med til at dri-

ny teknologi til affaldsforbrænding.

ekstra indtægter, som det er tilfæl-

I forbindelse med implemente-

For at afskrive investeringen og

I Danmark har affaldsforbræn-

det ved tiltag, som øger energiud-

ring af nye teknologier er der altid

været krav til emissioner og rest-

minimere omkostningerne vil en

byttet eller kapaciteten. I det sidste

en forøget risiko for, at fejl opstår

produkter. Senest er den teknologi-

ovnlinje typisk være planlagt til at

tilfælde er mulighederne for at fin-

både under fremstillingen og brug.

ske udvikling selv med til at sætte

være i drift i over 20 år. Den lange

de en model for implementerin-

Pga. skalaen er det ofte ikke

kravene via lovgivning baseret på

levetid er i sig selv en hæmmende

gen, som reducerer risikoen for

meningsfuldt eller muligt at teste

BAT (Best Available Technology),

faktor for udviklingen, men de store

både leverandører og anlægsejere

udviklinger forud for implemente-

hvilket senest er blevet beskrevet i

investeringer nedsætter desuden

bedre. Endelig skal det nævnes, at

ring. En mulighed er at modellere

EU kommissionens BREF note. Et

risikovilligheden. Anlægsejere og

der opstår særlige muligheder for

ændringer, og som konsekvens

ve udviklingen og har primært

42 TEKNIK & MILJØ I INNOVATION

heraf har branchen taget forskellige

Anvendelsen af nye materialer

anlæg I/S Vestforbrænding lige op

ningen som et element i affaldssy-

modelværktøjer til sig. Dette vil dog

og værktøjer vil også være med til

ad et boligområde, uden at det

stemet. Først i de senere år har

ikke kunne erstatte behovet for

at definere de fremtidige mulighe-

giver anledning til debat. Ikke desto

affaldsforbrænding bevæget sig

demonstrationsprojekter, som fort-

der for teknologiudvikling. CFD-

mindre spiller de sociologiske

mod at blive accepteret som en

sat vil være et væsentligt element i

modellering har været nævnt, og

aspekter ind på teknologiudviklin-

værdifuld energikilde som følge af

teknologiudviklingen. I de senere år

brugen af inconelbeskyttelse af

gen både internationalt og i Dan-

fokuseringen på CO2-reduktion og

har Computional Fluid Dynamic

kedler er allerede vidt udbredt og

mark. Eksempelvis er der internt i

energiforsyningssikkerheden. Det

(CFD) været vidt anvendt til at

er et eksempel på, hvorledes bran-

branchen stigende fokus på dioxin

giver branchen nogle tiltrængte

modellere flow og temperaturer i

chen har adapteret et nyt materia-

og PAH, hvilket i høj grad skyldes

muligheder for at skabe ny dyna-

ovn/kedel på anlæg og har endog

le, som dog stadig rummer uudfor-

påvirkning af branchen, medier og

mik i den teknologiske udvikling. En

indgået i miljøgodkendelsen af

skede egenskaber og muligheder.

myndigheder på internationalt

mulighed vi i Danmark bør udnytte

niveau.

og støtte, så vi er rustede til de

anlæg som dokumentation for, at opholdstidsreglen er overholdt.

Sociologiske faktorer

Denne trend støttes af, at compu-

Danmark er muligvis det land i ver-

Konklusion

ternes kapacitet stiger, og derved

den, hvor affaldsforbrænding er

Indtil for få år siden var teknologi-

udvides mulighederne for nye

bedst accepteret som et led i

udvikling indenfor affaldsforbrænd-

CFD-baserede applikationer f.eks.

affaldshåndteringssystemet. Til

ing primært drevet af det politiske

NOx-modellering.

eksempel ligger Danmarks største

system via anlægsejerne og lovgiv-

ændringer, som kommer indenfor energisektoren og affaldsbranchen.

DAKOFA-konferencer i marts og april: Affald - et CO2-neutralt brændsel?

Affaldsrammedirektivet - 1 år efter

Tirsdag den 27. marts 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Tirsdag den 17. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Vil vedtagelsen af nye CEN-standarder for ’fast affaldsbrændsel’ til brug i industrielle processer betyde et dræn i mængderne af affald til forbrænding?

Konferencen tager pulsen på processen omkring revisionen af affaldsrammedirektivet, nu et år efter fremlæggelsen af forslaget og umiddelbart efter den første behandling i Parlamentet.

Deltagerpriser (excl. moms) DAKOFA-medlemmer…………………………………….. Ikke-medlemmer…………………………………………… Til/frameldingsfrister 20. marts 2007 & 10. april 2007

2.150,3.650,-

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I POLITIK OG LEDELSE 43

Avanceret IT

IT SĂ&#x2020;TTER SYSTEM I AFFALDSBEHANDLINGEN Hos Navtilus har vi specialiseret os i at skabe avanceret IT med afsĂŚt i kundens reelle behov. Vores mĂĽl er at gĂ¸re jeres avancerede arbejdsopgaver enkle. I samarbejde med kunder i affaldsbranchen har vi udviklet sĂŚrlige systemer til hĂĽndtering af affaldsordninger. Vores basissystem hĂĽndterer indsamling af alle typer affald - heriblandt farligt affald. Forcen ved GHWWH EUDQFKHVSHFLÂżNNH UHGVNDE HU DW GHW LQWHJUHUHU DYDQFHUHGH DUbejdsgange i ĂŠt samlet og brugervenligt system. Systemet anvendes i GDJ DI KRYHGSDUWHQ DI 'DQPDUNV PRGWDJHVWDWLRQHU VDPW Ă&#x20AC;HUH DIIDOGVselskaber.

LĂ&#x2DC;SNINGEN BESTĂ&#x2026;R AF ET KOMPLET Ă&#x2DC;KONOMISYSTEM, DER DESUDEN HĂ&#x2026;NDTERER: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Aftalestyring af planlagte og ad hoc-opgaver OpgaveplanlĂŚgning Integration af kortsystem til organisering af kĂ¸replaner (GIS) Integration til vejesystem (Bridgemaster, DanvĂŚgt) Lagerstyring Emballagestyring (udlejning) Integration med hĂĽndholdt terminal (PDA) til lager- og emballagestyring Elektronisk fakturering (OIOXML) Integration med elektronisk vejesystem (ScanvĂŚgt)

ET ANDET SELVSTĂ&#x2020;NDIGT MODUL ANVENDES OVER FOR MYNDIGHEDERNE TIL OPSAMLING AF DATA OMKRING FARLIGT AFFALD, DER KĂ&#x2DC;RES UDEN OM MODTAGESTATIONER: â&#x20AC;˘ Opfylder myndighedernes krav om dokumentation og registrering â&#x20AC;˘ Opsamler information og sikrer valide data Â&#x2021; 7\SHNODVVLÂżFHUHU DIIDOGHW Vn GHW GHSRQHUHV RJ EHKDQGOHV NRUUHNW â&#x20AC;˘ Skaber statistik og overblik over samlede mĂŚngder farligt affald Â&#x2021; cEQHU IRU HW NRPPXQDOW ,7 VDPDUEHMGH GHU NDQ LPÂĄGHJn Q\H beslutninger om harmonisering (og centralisering) af affaldsregulativer

0HG YRUHV ,7 HNVSHUWLVH RJ HUIDULQJ IUD IHOWHW NDQ YL L GLDORJ PHG MHU VNUÂ GGHUV\ HW V\VWHP GHU RSI\OGHU QHWRS MHUHV VSHFLÂżNNH EHKRY Kig forbi vores stand ved RenoSams ĂĽrsmĂ¸de 2007 og hĂ¸r mere om mulighederne for at optimere jeres systemer.

44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Liberalisering av avfallssektoren i Norge Norge er et skridt videre med liberalisering af affaldssektoren end Danmark er. Hvordan ser situationen i Norge ud set med de norske affaldsselskabers briller og hvilke fokuspunkter kan inddrages i den danske debat.

ter altså både husholdningsavfall og avfall som oppstår i visse deler av næringslivet. Produksjonsavfall

RESUME

er ”avfall fra næringsvirksomhet og tjenesteyting som i art eller mengde skiller seg vesentlig fra for-

”Avfall Norge” er en interesseorganisation for kommuner og

bruksavfall”.

fælleskommunale affaldsselskaber. ”Avfall Norge” organiserer i dag ca. 95% av Norges kommuner enten direkte eller

Kommunene hadde ulik praksis for innsamling og mottak av avfall

via et fælleskommunalt affaldsselskab. Desuden har ”Avfall

fra næringsliv. Men de fleste kom-

Norge” ca. 70 associerede medlemmer. Med dette afsæt

muner eller interkommunale sel-

beskriver rådgiver Håkon Jentoft fra ”Avfall Norge” status for

skaper mottok avfall til deponering

liberalisering af sektoren i Norge.

eller forbrenning. Ved planlegging av kapasitet regnet kommunene inn

Kommunene i Norge har et mindre ansvar for affald end de

avfall fra næringslivet i sitt grunnlag.

danske kommuner.

De fleste kommuner inkluderte / Af rådgiver Håkon Jentoft, Avfall Norge

også butikker, kontorer og mindre

Kommunene skal indsamle og behandle affald fra hushold-

virksomheder i sine innsamlingsord-

ningene, men har ingen forsyningspligt eller ansvar for indu-

ninger for husholdningene.

striens håndtering af affald. Kommunene har muligheden for at konkurrere om indsamling af erhvervsaffald i egne selska-

I 2004 ble Forurensningsloven endret til: ”Som husholdningsavfall

per og de har mulighet for at give tilbud på behandling af

Først lite historie til forståelse af si-

regnes avfall fra private hushold-

både husholdningsaffald og erhvervsaffald i deres behand-

tuationen i den norske avfallsektor.

ninger, herunder større gjenstan-

lingsanlæg. Kommunene er i denne sammenhæng ikke for-

der som inventar og lignende.

pligtet til at benytte hvile i sig selv prinsippet.

Frem til 2004 definerte den norske Forurensningsloven avfall på denne måte: ”Forbruksavfall er vanlig avfall, også større gjenstander som

Som næringsavfall regnes avfall fra offentlige og private virksomheter og institusjoner. Den nye loven begrenset kom•

teringen hos avfallsprodusenten

Også industrien ønsket å redusere

Det samme gjelder avfall av tilsva-

Begrunnelse for lovendring

•

Større konkurranse om avfall

kommunenes ansvar og få tilgang på

rende art og mengde fra annen

Initiativet til endringen kom fra myn-

•

Forenkle statistikkberegning

en større andel av avfallsmarkedet.

virksomhet”. Forbruksavfall omfat-

dighetene som ønsket

•

Lage like regler og definisjoner

mindre butikker o.l. og kontorer.

Å plassere ansvar for avfallshånd-

for avfall i hele Norge.

munenes ansvar og plikter”.

inventar o.l. fra husholdninger,

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 45

Renovasjonsbil IRIS i Bodø

Hva mente kommunene den gang?

kommunens virksomhet for næringsavfall. De kommunale sel-

egne kontroller av avfallshåndtering

dringen en større andel av avfallet

Kommunene påpekte i sine kom-

skaper har kunnet trekke på kunn-

hos virksomhetene. Kommunene

som behandles i de kommunale

mentarer blant annet:

skap, utstyr og sine kunder fra den

har kun adgang til at ta gebyr ved

anleggene som er næringsavfall. På

•

Fare for at næringsvirksomheter

gamle kommunale organisasjon.

selve kontrollen, ikke som et felles

samme måte som for innsamling

ikke vil benytte godkjente inn-

De er derfor svært dyktige i sitt

gebyr til alle virksomheder. Dette

av avfall, er ikke kommunene for-

samlingsordninger og bidra til

markedsarbeide og har øket sine

gjør at kommunene ikke setter i

pliktet til at følge hvile i sig selv

øket henkastning af avfall, ulov-

markedsandeler.

gang med kontroll når den som blir

prinsippet når de behandler

kontrollert i tillegg må betale for

næringsavfall eller avfall fra andre

kontrollen.

kommuner.

•

Svært få kommuner har etablert

tillegg er det som følge av loven-

lig forbrenning eller deponering

De kommunale selskaper må

Kommunale behandlingsanlegg

ikke arbeide etter hvile i sig selv prin-

vil kunde tape 30 % av sitt

sippet. Kommunene som eiere kan

avfall. Kostnadene vil fortsatt

ta ut et ubytte. Men dette ubytte kan

Behandling av avfall

være store og må belastes hus-

ikke benyttes til å redusere gebyret

Tradisjonelt har kommunene hatt

2 år etter lovendring – erfaringer

holdningene.

for husholdningene, men skal benyt-

anlegg for behandling av avfall som

Statens forurensningstilsyn SFT har

Hvem skal ha ansvar for bered-

tes til andre kommunale oppgaver

deponi, forbrenning og komposte-

gjennomført en evaluering av

skap ved konkurser, uhell eller

som skole, helse eller veier.

ring. Kommunene har også hatt

lovendringen. SFT trekker denne

Kommunenes og avfallsselska-

noen anlegg for sortering av papir,

konklusjonen:

annen opprydning?

penes satsning på næringsavfall var

men dette har først og fremst vært

Forslaget fra Miljøverndepartemen-

ikke forutsatt av de private innsam-

tilbudt av private entreprenører. Fra

ser av endringen av avfallsdefini-

tet ble vedtatt og fra 1. juli 2004

lingsvirksomheter og avfallsselska-

2009 vil der bli innført et forbud

sjonene i forurensningsloven.

har vi hatt de nye definisjoner i

per. De har derfor opplevd økt kon-

mod deponering av nedbrytbart

Resultatene viser mindre endringer

Norge.

kurranse og har anklaget kommu-

avfall. Dette gjør at mange deponi-

i avfallsmarkedet enn det som på

nene for kryssubsidiering og utnyt-

er vil bli lagt ned og det blir et fåtall

forhånd var antatt både for

Kommunenes tilpasning til ny lov

telse av markedsmakt. Det norske

av kommunene eller de interkom-

næringslivet og husholdningene. Vi

Konkurransetilsyn har vurdert flere

munale selskaper som vil behandle

kan ikke se at det har vært store

De kommuner eller interkommuna-

tilfeller, men har ikke kunnet påvise

sitt eget avfall.

konsekvenser, verken for nivået på

le avfallsselskaper som ville drive

at dette er tilfelle. Avfall Norge har

Dette har ledet til et større mar-

renovasjonsgebyrene, kostnader

videre med innsamling av

imidlertid utarbeidet veiledning for

ked for behandling av dagrenovati-

for næringslivet i distriktene eller

næringsavfall ble tvunget til å skille

medlemmene for både å sikre at

on avfall i Norge. En stor del av

for det samlede transportbehovet.”

denne aktiviteten ut i et eget sel-

medlemmene opptrer riktig og for

dette avfall transporteres nå til Sve-

skap. De fleste valgte et AS som

å redusere mistro og skepsis som

rige for energiutnyttelse i svenske

Det er imidlertid vanskelig å evalu-

organisasjonsform. Dette har ledet

finnes mellom de private selskaper

anlegg. Totalt ble ca. 300.000 tonn

ere denne lovendringen isolert for-

til en mer profesjonell satsing av

og de kommunale selskaper.

avfall eksportert til Sverige i 2006. I

di det samtidig har skjedd en rekke

”SFT har undersøkt konsekven-

46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

andre endringer av rammebetingelsene for avfallshåndtering. •

gjenvinning er ikke dokumen-

avfallsmengdene og i større grad

anlegg kunne prise seg ut av mar-

tert.

må hente avfall i et marked.

kedet. Kostnadene må imidlertid dekkes av kommunen og resultatet

Økt konkurranse i markedet for Økt konkurranse i markedet for

Kan erfaringer overføres til Danmark?

ger:

behandling av næringsavfall og

Liberalisering av næringsavfallet

•

Kostnadene har ikke økt for

husholdningsavfall (avfall som

krever at politikerne og statlige

gitt mulighet for å bruke marginal

kommunene eller virksomhete-

ikke er i egenregi).

myndigheter bestemmer seg for

tenkning ved fastsettelse av priser

om de ønsker kontroll og kommu-

når det er ledig kapasitet i anlegget

innsamling av næringsavfall.

I Avfall Norge mener vi å kunne trekke mye av de samme erfarin-

•

ne som følge av endringen •

•

ne. Konkurransetilsynet i Norge har

Det har blitt rapportert økt for-

I tillegg er det tegn som tyder på at

nal styring eller om de ønsker mar-

og det ellers er riktig å utnytte den-

søpling. Spesielt er dette tilfelle

det er vanskeligere å få til etable-

kedsbaserte løsninger med en mer

ne kapasiteten. Men markedsprisen

i utkantene, og særlig i Nord-

ring av nye behandlingsanlegg som

indirekte kontroll. I Norge har man

kan også være høyere enn de full-

Norge

forbrenningsanlegg eller biogassan-

valgt markedsbaserte løsninger og

fordelte kostnader og anlegget kan

Kontrollvirksomhet i kommune-

legg.

har også gitt kommunene og de

få en fortjeneste. Som rasjonell eier

interkommunale selskapene anled-

skal kommunene eller selskapene

ning til å etablere selskaper for inn-

ta ut et utbytte til sine eiere.

ne er ikke etablert. •

blir økte gebyrer for husholdninge-

Målet om øket utsortering og

En årsak til dette er at kommunene har mindre kontroll over

samling og behandling av næringsavfall. Dette har sikret konkurranse om

de danske selskaper arbeider under. Men den liberalisering som

avfallshåndtering, men også gitt

diskuteres i Danmark kan kreve at

mistro om kryssubsidiering og mis-

de danske selskaper tenker i gjenn-

bruk av markedsmakt fra de kom-

om under hvilke vilkår de ønsker at

munalt eide selskaper overfor sine

gå ut på et marked og under hvilke

private konkurrenter. Er det tilstrek-

rammer som skal regulere konkur-

kelig konkurranse i det danske mar-

rensen.

kedet uten at kommunene deltar? For behandling av avfall i forbrenningsanlegg har man også den situasjon at de faste kostnadene overstiger de variable kostnadene. Ved fordeling av faste kostnader likt på alle tonn avfall til behandling Klemetsrud forbrenningsanlegg i Oslo.

Dette er en anden situasjon end

(fullfordelte kostnader), vil et

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 47

Har du brug for assistance... Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere: • • • •

Salg Oparbejdning Afregning Fragtaftaler

• • • • •

Markedsinformation Kvalitetsrådgivning Reklamationsbehandling Forsikring Miljøstyring

• Kvalitetsstyring • Juridisk bistand • Internationale medlemsskaber • IT og statistikker

Kig forbi vore stand ved RenoSams årsmøde 2007!

Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Slut fred med din skraldespand! Hører du til dem, som erklærer krig mod skraldet, hver gang tømmedagen nærmer sig? Så tænd fjernsynet og se OBS - Oplysning til Borgerne om Samfundet - på DR1 og DR2. Her præsenteres fredsløsningen i et indslag produceret af RenoSams medlemsskaber.

eget skrald. Heldigvis er der et

Vi ved det jo godt, men gør det

seerne til at tage det simple slogan alvorligt: Sorter dit affald!

system til at undgå, at by og land

alligevel. OBS-indslaget pirker til

forvandles til affalds-himmelbjerge.

den dårlige samvittighed og lader

Men det system virker kun optimalt

os samtidig grine lidt af os selv

64 sekunders affaldskamp

med borgernes hjælp til sortering.

gennem en karikeret udgave af en

I indslaget ser vi familiefaderen, der

Derfor opfordrer RenoSam –

ganske almindelig affaldsproduce-

roligt sidder og læser avis og drik-

sammenslutningen af affaldsselska-

rende familiefar. Gennem humoren

ker morgenkaffe. I hvert fald lige til

ber, kommuner og modtageanlæg

håber RenoSam at kunne påvirke

han hører lyden af en skraldebil,

– nu borgerne til at sortere deres affald. Opfordringen kommer i et OBS-indslag, som bliver vist på DR1 og DR2 her i vinter. Undersøgelser viser nemlig, at omkring 30 % af det affald, der ender livet i

/ Af Dorthe Lind Christensen,

skraldespandens mørke, kunne

Odense Renovationsselskab A/S,

være sorteret fra og blevet skænket

Katja May Weber, KAVO og

nyt liv som genbrugsprodukter. Ved

Anni Povlsen, KARA/NOVEREN

at sortere mere affald til genbrug bliver der bedre plads i skraldespanden - og vi får et bedre miljø.

Du kender det sikkert godt: På

Humor og alvor hånd i hånd

dagen, hvor skraldespanden skal

Og mange af os må nok med skam

tømmes, er den overfyldt, men du

indrømme, at der ryger lidt af det

vil lige have den sidste pose med.

forkerte i skraldespanden: Makrel-

Du presser og maser, og til sidst

dåsen, der ikke er så lækker at gøre

lykkes det – måske…

ren, syltetøjsglasset, hvor sukkeret klistrer godt fast i siderne, kartonen

Menneskets bedste ven

fra Havrefrasen, der blot skal foldes

Skraldespanden er næsten gået

én gang for at gå ned i køkkenets

hen og er blevet menneskets bed-

skraldespand. Ja, og så juleslipset

ste ven. Uden den – og skralde-

med ”Jingle Bells”, som blev lidt

manden – var vi begravet i vores

plettet ved firmaets julefest.

www.sorterditaffald.dk giver gode råd om, hvad der ikke skal i skraldespanden.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 49

Hvis man sorterer sit affald, får man plads til skraldet og undgår kampen med skraldespanden. Fotograf: Ulrik Jantzen.

der nærmer sig. Så får han travlt

le affaldsløsninger via et kommune-

set ud fra et miljø- og samfunds-

misk fornuftigt, letter vi presset på

med at slæbe al affaldet ud til den

kort. Sidste led i kampagnen sker i

økonomisk perspektiv”, siger Jacob

forbrændingsområdet – hvor man

allerede overfyldte skraldespand.

det tidlige forår, hvor der på landets

Hartvig Simonsen.

er tæt på at nå kapacitetsgrænsen”,

Her starter kampen mod skraldet:

uddannelsessteder uddeles post-

Det hele skal ned, inden skralde-

kort med sloganet ”Sorter dit

Genbrug skåner naturen

manden kommer. Om han når det,

affald”.

Ifølge Miljøstyrelsen skaber hver

Slut fred

dansker ca. 7 kg affald om dagen.

Der skal ganske givet mere end et

Samarbejde på tværs

Og mængderne stiger hvert år.

tv-spot til at ændre på folks affalds-

Ideen om at lave en fælles infor-

Med så store affaldsmængder er

vaner. Men med indslaget er der

OBS, hjemmeside og postkort

mationskampagne har ofte været

det nødvendigt at minimere mil-

nu sat fokus på affald på en humo-

OBS’s seertal er slet ikke så ringe:

på tale i RenoSams temagruppe

jøbelastningen - ikke kun i produk-

ristisk måde. Og mon ikke mange

500.000 - 900.000 ser OBS hver

om information. Men de lokale for-

tets terminalfase som affald, men

vil kunne genkende lidt af sin mor-

uge. Og så er sendetiden gratis, så

skelle i affaldssorteringen har van-

også i dets tilblivelsesfase som

genpanik på tømmedagen. Måske

afsenderne kun skal betale for pro-

skeliggjort samarbejdet om et fæl-

jomfruelig ressource.

kan man næste gang, hånden

duktionen og ikke for sendetid,

les budskab. I OBS-kampagnen har

som ellers kan løbe op i store

udgangspunktet været at finde lig-

det genanvendelige affald ikke

ske i skraldespanden, nå at omdiri-

beløb pr. gang, indslaget vises. Kri-

hederne, de fælles problemstillin-

ryger i skraldespanden. Afleveres fx

gere den til kassen med ting til

terierne for at få lov at sende i OBS

ger og dermed de fælles informati-

sodavandsdåser og øldåser til gen-

genbrugspladsen. Og dermed

er bl.a., at indslaget skal bringe

onsbehov. Og denne gang er det

brug, er det godt for miljøet. Ifølge

skåne miljøet - og slutte fred med

samfundsinformation af generel

lykkedes for temagruppen at få alle

Dansk ReturSystem kan 100 dåser

skraldespanden.

interesse for seerne - herunder fx

selskaber med.

omsmeltes til 88 nye. Ved at

må man se enten i OBS eller på www.sorterditaffald.dk.

miljøemner. OBS bruges af fx De

”Selskaberne i RenoSam har ved

siger Jacob Hartvig Simonsen.

Et simpelt trick er at sørge for, at

omsmelte aluminiumsdåser flere

danske Elselskaber, Center for

at løfte i flok ønsket at sætte fokus

gange nedsættes forbruget af

Ludomani, Psykiatrifonden og man-

på et enkelt og generelt budskab;

råstoffer og energi til fremstilling af

ge af ministerierne. OBS-indslaget

nemlig at borgerne kan tage kam-

nye dåser. Og ved at genanvende

om affald er hidtil vist i ialt 8 uger

pen op mod de voksende affalds-

1 ton aluminium kan man spare

på forskellige tidspunkter af dagen

mængder ved at sortere deres

atmosfæren for mere end 9 tons

både formiddage og aftener.

affald”, siger direktør for RenoSam,

CO2, ifølge tal fra Miljøministeriet.

Pointen i indslaget følges op på www.sorterditaffald.dk, som giver

Jacob Hartvig Simonsen. ”Det er der sund fornuft i for de

automatisk lægger en dåse eller fla-

”RenoSam arbejder for, at vi skal øge genanvendelsen og dermed

mere specifikke oplysninger om

enkelte borgere, som ved at sortere

minimere udnyttelsen af de jomfru-

affald og sortering. Hjemmesiden

får skabt mere plads i skraldespan-

elige ressourcer. Ved at øge genan-

indeholder også link videre til loka-

den. Det er der også sund fornuft i

vendelsen, hvor det er miljøøkono-

Omkring 30 % af affaldet i skraldespanden er papir, pap, flasker, metal eller andet, der kan genbruges. Kilde: ”Sammensætning af dagrenovation i København og på Frederiksberg”, rapport fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og R98.

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Hvad sker der med mit genbrugelige affald! mens virkeligheden nok nærmere

ke må det vel forventes, at en stor

er det ikke atypisk at 8-10% af den

er genanvendelse af en del og

del af telefonerne har en meget

indgående mængde råvarer sorte-

deponi af resten – og det er vel at

begrænset levetid, ligesom batteri-

res fra som affald. Hvad sker med

mærke ikke deponi under sammen

erne vel stort set allerede er ”flade”

dette affald? Bliver det deponeret,

ordnede forhold som vi kender det

når de samles ind. Hvad sker der

bort kastet, brændt eller måske

i Danmark. Når vi skrotter et køle-

så med telefonerne og batterierne

eftersorteret! Og så er der parame-

skab i Danmark er det vel enten

– de ender næppe i en reguleret

tre som elektricitet, kemikalier og

fordi det ikke fungerer eller fordi

WEEE strøm, som den Europa kan

vand, som anvendes i produktio-

det bruger for meget elektricitet, og

præstere. Det er uden tvivl lovligt

nen. Hvad sker der med disse

støtteordninger fra branchen for at

det der sker, men om det er

komponenter efter brug? Ved salg

udskifte de gamle klenodier er vel

moralsk rigtigt er en anden sag!

til papirfabrikker i det meste af

baseret på at de gamle ”strømslu-

Tillid er godt, men kontrol er bedre!

Europa føler vi os rimeligt overbevi-

gere” skal fjernes fra markedet! Et

Oparbejdning i baghaven

Det er et gammelt udtryk som vi

ste om, at der er god kontrol med

lignende eksempel har været

Betyder det så at vi aldrig skal eks-

helst ikke bruger, men som vi ved

såvel indgående som udgående

meget apropos i starten af 2007,

portere vores genbrugelige materia-

har en del sandhed i sig! Den dan-

materialer, da disse fabrikker er

hvor Røde Kors samler gamle

ler, og skal alt oparbejdes i bagha-

ske mentalitet bygger på tillid, og vi

underlagt myndighedskrav som er

mobiltelefoner ind, for at sælge

ven? Som udgangspunkt er det

vil så gerne sige at vi stoler på den

velkendte, skrappe og rimelige ens

dem i renoveret tilstand i tredje

selvfølgelig optimalt at foretage en

aftale der er indgået. Men kan vi nu

i alle lande. Men går materialerne

lande. Det lyder umiddelbart for-

oparbejdning af de genbrugelige

også altid blindt gøre det, når vi

til det meget store udland, så gæl-

nuftigt, men ved nærmere eftertan-

materialer så tæt på kilden som

afsætter vores elskede affald som

der den samme sikkerhed ikke. Her

genbrugelige materialer? Der er vis-

må den opsøges og testes!

Når vi afsætter affald som sekundære råvarer, så er det med det klare mål, at der skal ske en genanvendelse. Men sker det altid, og hvordan kan vi sikre os, at der sker det vi forventer. / Af Niels Søgaard, DANFIBER/DANBØRS A/S

se genbrugelige materialer hvor vi

Tager vi papir som eksempel, så

Efterhånden som affaldsbran-

kan tillade os den luksus, fordi

chen er blevet meget konkurrence-

materialerne har en høj værdi for

præget, med mange udbydere og

aftageren, men der er bestemt

mange aftagere, så sker der en

også materialer som ligger i gråzo-

optimering af logistik og økonomi,

nen. Og selv de materialer som

som kan være medvirkende til at

synes meget sikre, vil afstedkomme

det oprindelige hovedformål med

en affaldsstrøm i form af ikke

mindst mulig deponering, bliver sat

ønskede komponenter, der skal

på prøve. Vi kender til eksempler

bortskaffes fra produktionsproces-

indenfor det seneste med køleska-

sen.

be der ender i Afrika til ”genbrug”,

Afsættes genbrugsmaterialer udenfor Europa, opstår der et behov for at vide hvad der reelt sker med materialerne, og hvordan de sociale forhold er på arbejdspladsen. Her Kina.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 51

muligt, da det vil reducere det

ikke nytte at arbejde med lokal pris-

for at sikre os bedst muligt mod

gør det! Jeg tror de fleste der sæl-

umiddelbare transportbehov og

sætning. Gør man det, kommer der

uacceptable forhold. Vi vil stå som

ger genbrugelige materialer enten

dermed forurening. Men de frasor-

ingen varer til porten.

den størst mulige sikkerhed for miljø

selv har været i klemme, eller har

og social rigtig afsætning af genan-

hørt om nogen der er kommet i

vendelige materialer. Vi auditerer

klemme. Det kan skyldes at en

vil være muligt at foretage en opti-

Skal man kontrollere sin afsætning

altid i forhold til ISO 9001 og ISO

journalist kommer til at grave lidt

mal sortering hvis mængderne ikke

Lokal oparbejdning er en god idé,

14001, men er nu begyndt også at

dybt, eller at et parti materialer bli-

er store nok til, at der kan foretages

men ikke altid realistisk. Når man

inddrage SA8000. Hos de større

ver afvist og skal sendes retur, og

passende investeringer. For visse

så vælger at afsætte til fjernere

aktører i Kina, er man faktisk langt

det koster enten image og/eller

typer af genbrugelige materialer fin-

områder, og specielt udenfor Euro-

fremme med disse forhold, og det

penge. Det handler om at sikre sige

des der gode afsætningsmulighe-

pa, opstår der et behov for at vide

er ikke urealistisk at forestille sig at

bedst muligt, og så have en klar

der i Danmark, og her bør det være

hvad der reelt sker med materialer-

Europa kan komme til at halse lidt

holdning til hvad der skal ske, hvis

overskriften at forsøge at få materi-

ne, og hvordan de sociale forhold

bagefter i udvalgte brancher! Kvalite-

det viser sig at aftalerne bøjes lidt

alestrømmen til at gå til disse

er på arbejdspladsen. Vi forventer

ten af fabrikkerne i Asien varierer fra

for meget. Er man konsekvent i sin

anlæg, hvis det ellers er muligt ud

at aftageren kan opretholde certifi-

ekstremt ringe til ekstremt flot, og

udvælgelse og konsekvent i sin

fra logistik og kvalitetskrav. Vi har

kater på kvalitetsstyring og miljøsty-

man bør vide hvor ens varer ender.

reaktion på afvigelser, så er der en

danske anlæg til en række af de

ring, men vi forventer også at der

større fraktioner indenfor genan-

tages et vist socialt ansvar i virk-

procesvand sendes direkte ud i sø

ning foregår rigtigt, og man dermed

vendelige materialer, men ikke alle

somhederne. Børnearbejde og uri-

eller flod, og jeg har besøgt fabrik-

undgår at bidrage til kreative

mængder kan håndteres i disse

melige aflønningsforhold har vi

ker hvor procesvand renses både

løsningsmodeller, som ikke er i

anlæg, og priserne kan til tider

efterhånden alle sat på dagsord-

før og efter anvendelse. I det første

overensstemmelse med danske

udgøre en udfordring når der er

nen, men andre bløde forhold som

tilfælde siger jeg pænt tak for

regler og moralbegreber.

skarp konkurrence fra sultne anlæg

blandt andet beskrives i SA8000

besøget, og finder alternativer! Det

Markedet for genanvendelige

i udlandet.

(Social Accountability), begynder at

er min opfattelse at vælger man at

materialer er spændende, udfor-

vinde indpas, og det burde være et

afsætte til Asien eller Afrika, uden

drende og stadigt voksende, og

fleste genanvendelige materialer,

krav at der løbende foretages audi-

samtidig at sikre sig at der foreta-

Danmark har med sin miljøpolitik

som vi arbejder med, har afsætning

teringer af de aftagende virksomhe-

ges auditeringer af afsætningskana-

et godt afsæt til at være med til at

på globalt plan, og at priser og kvali-

der på såvel kvalitet og miljø som

lerne, så leger man blindebuk, men

sætte dagsordenen også i fremti-

teter derfor reguleres ud fra makro-

på det sociale område.

det kan selvfølgelig også være

den. Så det handler om at være

meget sjovt!

med der hvor der sker noget, og så

terede produkter skal ofte transporteres videre, ligesom det sjældent

I dag må vi konstatere at langt de

skopiske forhold. Papir og pap, eller

Fra DanFiber A/S og DanBørs

Jeg har besøgt fabrikker hvor

stor sandsynlighed for at ens afsæt-

blot tage de forholdsregler der vur-

jern og metal, er rigtigt gode eksem-

A/S, holder vi krampagtigt fast i, at

plar på materialer der prisfastsættes

der skal foretages auditeringer hos

Hvad så hvis det går galt

deres nødvendige. God fornøjelse

ud fra en global pris, og her kan det

såvel lokale som hos fjerne aftagere,

Ja men det gør det jo aldrig, eller

også i fremtiden.

52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Hvorfor statslig udmelding af prislofter på affaldsvarme? De statslige udmeldte prislofter for affaldsvarme er bureaukratiske og dermed meget tids - og ressourcekrævede. Og var regulering overhovedet nødvendig – affaldsvarmen er en af de billigste varmekilder i landet. RenoSam ligger op til debat.

føre et ekstra prisloft for affaldsvarmen. Det skal nemlig bemærkes, at varmeforsyningsloven allerede indeholder bestemmelser, der regulerer affaldsvarmen. Det fremgår, at prisen for affaldsvarmen skal afregnes efter den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen. Det nye er, at affaldsvarmen nu skal afregnes efter endnu et udmeldt prisloft. Det vil sige, at der nu eksisterer tre prislofter, og at affaldsvarmen altid skal afregnes

Udmeldte prisniveauer fra Energitilsynet Energipolitisk område: Decentrale varmeforsyningsområder, baseret på naturgas

81 kr. per GJ

Decentrale varmeforsyningsområder, udenfor naturgasområdet

64 kr. per GJ

Centrale kraftvarmeområder (typisk, større byområder)

62 kr. per GJ

efter den laveste af disse. I det følgende vil vi kort beskrive problemer og urimeligheder, som / Af konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam

det udsendte prisloft giver.

Prislofterne er således udtryk for at varmeforsyningen maksimalt betaler affaldsforbrændingen den

har de sidste mange år været så absolut prisbillig. Prisstatistikken fra Dansk Fjern-

Det nye prisloft

pris, som gælder i de udmeldte for-

varme viser også, at selv den dyre-

Folketinget drøftede i år 2000 en

I starten af december 2006

syningsområder.

ste affaldsvarme er lavere end den

ændring af Varmeforsyningsloven.

udmeldte Energitilsynet så endelige

En del af denne debat handlede

prislofter for affaldsvarme. Disse er

Lavere affaldsvarmepriser?

forbrugere med individuelle natur-

om, at varmeforbrugere skulle

gengivet i faktaboxen.

Affaldsvarmen er sammenlignet

gasfyr eller oliefyr.

beskyttes mod urimelige varmepri-

Affaldsvarmen afregnes således

gennemsnitlige pris, der gælder for

med varmeprisen fra andre varme-

De gennemsnitlige varmepriser

ser fra affaldsforbrændingsanlæg.

efter forskellige, maksimale priser

forsyningskilder absolut blandt lan-

fra barmarksværker overstiger pri-

Der blev i Varmeforsyningsloven

(prislofter). Affaldsvarmen i områ-

dets laveste.

sen for varme fra individuelle olie-

indsat en bemyndigelse til at mini-

der med mulighed for naturgasba-

steren kunne udstede særlige

seret varmeproduktion, afregnes

iagttager varmeprisstatistikken fra

bestemmelser om regulering af

således efter en pris, der er maksi-

Dansk Fjernvarme.

affaldsvarmepriserne. I Energistyrel-

malt 24 % højere end i centrale

sen har man de sidste 5 år forsøgt

kraftvarmeområder (fx Storkøben-

men ikke blot som et forbigående

men allerede var blandt landets bil-

sig med flere modeller for at ind-

havn, Odense, Ålborg mm.).

fænomen er billig. Affaldsvarmen

ligste opvarmning. Derfor er de ind-

Det fremgår tydeligt, når man

Det bør bemærkes, at affaldsvar-

eller naturgasfyr. Det vil sige, at der er indført en ny, omfattende regulering af affaldsvarmen, på trods af, at affaldsvar-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 53

Debatindlæg Salg af energi fra affaldsforbrændingsanlæg er en meget væsentlig indtægtskilde, og dermed afgørende for anlæggenes behandlingstakst. Når man politisk vedtager nye regler, der fastlægger prislofter for salg af varmen, blander man sig derfor i, hvad varmekunderne skal betale og hvad affaldskunderne skal betale. Man ser således bort fra de historiske og ofte lokale forhold og beslutninger, som har ligget til grund for etablering af forbrændingsanlæggene.

førte prislofter urimelige. Ville man

årligt kvalitetssikre en stor mængde

beskytte varmeforbrugere mod høje

data fra landets fjernvarmeanlæg,

varmepriser, burde man være star-

fravælge visse dataekstremer, fore-

tet med barmarksværkerne.

tage kontrolrunder, høringer og

Begrundelsen for prisloftet er hensynet til beskyttelse af varmeforbrugerne. Det er imidlertid RenoSams vurdering, at den udmøntede lovgivning skyder ”gråspurve med kanoner”. For det første – affaldsvarmen er blandt landets allerbilligste opvarmningskilder. Hvis man skulle beskytte varmeforbrugerne skulle politikkerne måske hellere være startet i den dyre ende. For det andet – den udmøntede lovgivning er udformet urimelig og så bureaukratisk, at den samlede administrative ressourceindsats mange gange overstiger den lille gevinst, nogle få forbrugere opnår ved ordningen.

endelig udmelding af prislofterne.

De bureaukratiske regelsæt

En anden faktor, som kan få ind-

Baggrunden for de udmeldte

flydelse på varmeprislofterne er for-

prislofter fremgår af en af Energisty-

syningsanlæggenes muligheder for

relsen udsendte bekendtgørelse og

at maksimere indtjeningen ved salg

vejledning.

af elektricitet på elmarkedet. For-

Prisloftet for affaldsvarmen er

brændingsanlæg er i nødvendig,

beregnet efter gennemsnittet af de

kontinuerlig drift på grund af

50 % billigste forsyningsanlæg,

affaldsbortskaffelsesbehovet.

som energipolitisk antaget ville

Anlæggene har af den grund be-

have været den alternativ, hypote-

grænsede muligheder for at regule-

tisk varmeforsyning, hvor forbrænd-

re elproduktionen. Det er i mod-

ingsanlæggene i dag er etableret.

sætning til eksempelvis andre

Allerede her opstår en mængde

Hvad værre er – de administrative regelsæt med statsligt fastsatte prislofter – strider imod tidens trend, hvor større og større dele af de offentlige forsyningsydelser sker på markedsvilkår. Er de nye regelsæt så udtryk for at man på en og samme tid vil både statslig styring og øget marked? RenoSam håber at dette debatindlæg kan åbne for en offentlig debat – som blandet andet fortsætter på RenoSams kommende årsmøde, omtalt i dette blad.

anlæg med faste eller flydende, der

fortolkninger og praktiske proble-

bedre kan oplagre brændsel

mer. Hvorfor skal affaldsværkerne

og/eller varmeproduktion.

sammenlignes med gennemsnittet af de 50 % billigste anlæg? Det vil i

Brug for en ny debat

realiteten sige, at alle affaldsværker

I RenoSam undrer vi os over, at

skal være endnu billigere end bare

centraladministrationen har valgt at

gennemsnittet af andre.

stå fast på denne yderst bureaukra-

Og hvad der er endnu mere

tiske og dermed meget tids - og

kerhed. Kan interessenterne bag

alternativt skulle håndteres, bør

grotesk, når naturgaspriserne er

ressourcekrævede prisloftmodel.

etablering og drift af forbrændings-

også opretholde grundlaget for

De meget få enkeltsager, hvor

anlæggene regne med at de lang-

affaldsforbrænding.

lave, smitter det af på lavere prislofter, mens de gældende naturgas-

varmepriserne skulle være høje,

sigtede investeringsforudsætninger

priser først slår igennem i højere

burde være tacklet mere enkelt.

kan holde?

prislofter om et til to år. Da prislofterne udmeldes årligt, skal Energitilsynet indsamle og

Prislofterne har - i en tid i øvrigt

Når der ikke en klar langsigtet

præget af omskiftelig energipolitik -

politisk vedtagen, affaldsstrategi for,

skabt endnu en unødvendig usik-

hvordan forbrændingsegnet affald

54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Halmflyveaske:

Fra affald til nyttige råstoffer Aske fra afbrænding af halm og flis indeholder gødningssalte som kan nyttiggøres. Kommunekemi har udviklet en ny procestype, der muliggør udvinding af asken.

/ Af Ole Kristensen, Kommunekemi a/s

procestyper, som udvinder gød-

landbruget. De skal derimod indgå

Vi modtager halmflyveasken i

ningssalte fra restprodukter. Det

som råstof i gødningsindustrien og

store sække (”big bags”). På denne

første produktionsanlæg, der

reducere importen af gødningssalte

måde, så er den lettest at lagre og

omdanner halmaske til værdifulde

fra udenlandske saltminer.

transportere.

gødningsstoffer, blev taget i brug i foråret 2006.

Kommunekemi har investeret 17 millioner kroner i et produkti-

Processen:

onsanlæg, der oparbejder 25.000

1. Sækkene bliver tømt i store

Problemstilling

tons halmaske om året. Anlægget

glasfibertanke, hvor asken

Danske Fjernvarme- og kraftvarme-

stod færdigt i foråret 2006, og der

opløses i vand, mens den bliver

værker anvender årligt mere end en

er i gødningssæsonen 2006 leve-

rørt rundt. Tungmetallerne går i

million tons halm som brændsel.

ret kaliumklorid til Dangødning i

opløsning pga. askens lave ph-

Det er til stor gavn for miljøet, men

Fredericia, som har været meget til-

asken er et problem. Tidligere er

fredse med produktet.

værdi. 2. Der bliver tilført natriumhy-

Det er almindelig kendt, at aske fra

asken blevet spredt ud på marker-

Op til 95 % af halmflyveasken

halm- og flisfyring indeholder både

ne. Et stigende indhold af cadmium

omdannes til gødningssalte. I første

neutral og tilsættes fældningske-

gødningssalte og tungmetaller i

betyder, at en del af asken ikke

omgang udnytter vi kun den del af

mikalier, så tungmetallerne igen

større eller mindre mængder. Men

længere kan spredes ud, men skal

asken, som kan omdannes til kali-

udskilles som et fast stof.

også restprodukter fra biologiske

sendes på deponi. Derfor går store

umklorid. Et nyt procestrin er imid-

3. Når alle saltene er opløst, pum-

rensningsanlæg, biogasanlæg og

gødningsmængder tabt. EU`s nye

lertid under udvikling. Det nye pro-

pes blandingen til et stort filtre-

mange industrielle processer har

deponidirektiv tillader ikke den store

cestrin omdanner resten af saltene

ringsanlæg, hvor faststoffet,

ofte et stort indhold af gødningssal-

udvaskning af salte og tungmetaller.

til et tørt gødningssalt, som primært

som indeholder tungmetaller,

te. Hvis saltene behandles rigtigt,

Vi skal derfor finde alternative

består af kaliumsulfat. Procestrinnet

kan de udnyttes i gødningsindustri-

løsninger, hvis halm fortsat skal

kræver en ny investering på 10 mil-

4. Den klare væske bliver sendt til

en og minimmere importen af

anvendes til energiproduktionen.

lioner kroner, og vi forventer, at det

en anden procestank, hvor den

er klar til gødningssæsonen 2008.

endelige surhedsgrad og salt-

kunstgødning. Kommunekemi a/s har mærket

Løsning

droxyd, så blandingen bliver

udskilles.

koncentration justeres.

en tilgang af restprodukter, der ikke

Kommunekemi har udviklet en pro-

Procesbeskrivelse

kan føres tilbage på markerne. Et

ces, der omdanner halmaske til

Kommunekemis nye anlæg funge-

Herefter er produktet færdigt og

stigende indhold af tungmetaller

værdifulde gødningssalte samt

rer som en stor vaskemaskine, der

kan nu indgå som en væsentlig

samt skrappere krav til genanven-

separerer og uskadeliggør tungme-

accelererer den proces, der ville

bestanddel i produktionen af fly-

delse gør det umuligt at udnytte

tallerne. Det har fra starten været

ske, hvis asken blev ført ubehand-

dende gødningsblandinger. Det har

indholdet af gødningssalte. Derfor

målet, at gødningssaltene ikke skul-

let tilbage til markerne eller på

især Dangødning i Fredericia speci-

har Kommunekemi udviklet nye

le føres ukontrolleret tilbage til

deponi.

aliseret sig i.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 55

56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Nye udfordringer

Der spredes årligt mere end

i produktionen af nye gødnings- og

Fra foråret 2006 kan anlæg, der

foderprodukter.

Den næste store opgave bliver at

30.000 tons fosfor ud, som plan-

producerer energi, brænde fiber-

udvikle et anlæg, der kan udvinde

terne ikke optager. Den ligger blot

fraktionen fra afgasset gylle af. Rest-

fosfor fra aske, som opstår, når

som et depot i jorden.

produktet er en aske med et stort

skud fra Energistyrelsens forsk-

indhold af fosfor, kalium og tung-

ningsprogrammer til et samarbejde

metaller.

med DTU omkring forskning og

Et andet problem er, at indhol-

husdyrgødning bliver brændt af. I

Kommunekemi har søgt om til-

dag kræves der store landbrugsare-

det af tungmetaller og især kobber

aler for at sprede husdyrgødningen,

er stort. Naturen nedbryder ikke

så miljøet ikke tager skade. Der er i

kobber, så der er stort behov for, at

udviklingen af processer, der kan

duktionsanlæg til oparbejdning af

de fleste tilfælde slet ikke behov for

kobberet løbende bliver fjernet, så

oparbejde fosfor fra forurenede

fosfor vil stå klar i slutningen af

at sprede fosforholdige restproduk-

vi undgår et uacceptabelt stort ind-

askeprodukter, så den bliver til rene

2009.

ter på landbrugsjorden.

hold, der skader dyr og mennesker.

produkter. De kan indgå som råstof

udvikling. Vi forventer, at et nyt pro-

Kommunekemi har igangsat

KK M Dansk Jordrens A/S Vemmelev . Nyborg . Glatved

K.K. Miljøteknik A/S Kalundborg . Esbjerg . Aalborg

Rødby

. . . d l o h bedste

s n e d r ing l d n Jo a h e jordb

Vi skifter navn til...

g og n i r e rk t r a a m n -k a D hele i g n i n s - jordren K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

- din professionelle rådgivning, når der skal etableres nye strukturer STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder · omstruktureringer af forsyningsområdet · fusion af virksomheder · udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller · etablering af selskaber · bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde · effektivisering · køb og salg af forsyningsog entreprenørvirksomheder

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er Niels Juul Jensen Tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns Energi samt direktør i DONG

Per Johansen tidligere økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk

Tag en uforpligtende snak med os - vi har prøvet det før ! På gensyn på RenoSam årsmødet på Hotel Nyborg Strand den 6. marts 2007 eller kontakt os

tlf. +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk

58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Københavns Kommune organiserer:

Det største affaldsudbud i danmarkshistorien Der er meget at holde styr på, når landets største kommune omorganiserer indsamlingen af affald. Ny kundecenterfunktion skal opbygges og sammenholdes med de politiske krav om effektivitet og vellykkede udbudsforretninger. Og så er der ikke mindst borgernes forventninger

stået for at indsamle de to kommuners affald siden 1952 og 1972, om at afvikle koncessionen for indsamling af husholdningsaffald og dagrenovationslignende affald fra erhverv. Mere præcist har kommunerne aftalt med R98, at koncessionen ophører endeligt pr. 1. maj 2011. På det tidspunkt vil alle opgaver omkring indsamlingen af affald være overgået til private entreprenører efter udbud og efterfølgende kontraktindgåelser.

/ Af chefkonsulent Jens Purup,

Planen er, at udbud af samtlige

Københavns Kommune og

affaldsindsamlingsordninger i

chefkonsulent Kim L. Røgen, Carl Bro

Københavns Kommune gennemføres over tre år for hele kommunen, der opdeles i en række indsamlingsdistrikter. Desuden vil

Tidsplan 2007 til 2011 • Forår 2007 udformes oplæg til udbudsstrategi til politisk drøftelse og beslutning. • Efterfølgende udformes oplæg til kravspecifikation og vurderingskriterier til politisk godkendelse i efteråret 2007. • Forberedelse af udbud omkring nye kontrakter for håndtering og behandling af blandt andet storskrald, haveaffald og genanvendelige materialer iværksættes i løbet af foråret 2007. De nye kontrakter træder i kraft den 1. maj 2008. • Forberedelse, herunder kortlægning af de første udbud af affaldsindsamlingen igangsættes i august/september 2007. • Udbud forberedes for de første områder hen over vinter og forår 2008. • Udbudsforretningen gennemføres hen over sommeren 2008 med forventet kontraktindgåelse november 2008. • Første kontrakter træder i kraft 1. maj 2009. • Øvrige to udbudsrunder forløber herefter frem mod maj 2011, hvor de sidste kontrakter træder i kraft.

Hver dag producerer borgerne i

affaldsbehandlingen (bortset fra

Københavns Kommune 850 tons

forbrænding og deponering), og

affald, som indsamles af 134 skral-

anden affaldshåndtering – der ikke

debiler fra godt 500.000 indbygge-

er omfattet af indsamlingsordnin-

re. At organisere indsamlingen af

gerne – have været i udbud og

affald i landets største kommune er

overgået til de valgte tilbudsgivere i

intet mindre end en gigantisk opga-

2008. Desuden skal der indgås

gen af kommunens nye opgaver.

udbud og kontraktstyring, og udvik-

ve. Ikke desto mindre er det den

aftaler om afsætning af genanven-

Fokus har i første omgang været på

le krav til og planer for de kom-

opgave, som Københavns Kommu-

delige materialer.

at overtage en række kundecenter-

mende udbud.

ne i øjeblikket er ved at løse blandt

funktioner pr. 1. januar 2007 fra

Med opbygningen af Køben-

Kundeservice er første trin

R98 og danne Københavns Affalds-

havns Affaldsservice har kommu-

Igennem 2006 har der i Køben-

service. I 2007 skal kommunen til

nen overtaget alle henvendelser, og

og Frederiksberg Kommuner i

havns Kommune været en større

at opbygge en bestillerorganisation

fra 1. januar 2007 er centeret der-

2006 blev enige med R98, der har

proces i gang omkring organiserin-

med egne kompetencer omkring

med kommunens ansigt udadtil på

andet med hjælp fra Carl Bro. Baggrunden er, at Københavns

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 59

60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

omfang det skulle blive nødvendigt med politiske indgreb. Vi har samtidig lagt vægt på, at borgerne kan nøjes med én indgang til Teknik- og Miljøforvaltningen i sager omkring deres affald. Derudover drejer det sig selvfølgelig også om at skabe en organisation, der rent faktisk er i stand til at indfri de politiske mål for området, skabe en klar og logisk sammenhæng i den måde opgaverne løses på, og indrette løsningen af opgaverne, så der er et optimalt sammenspil mellem de involverede. Endelig lægger vi megen vægt på, at der skal fastholdes og videreudvikles et sammenhængende fagKøbenhavnerskrald – i 2011 ophører koncessionsaftalen med R98 og alle indsamlingsopgaver er udbudt.

ligt miljø, der kan matche kravene i fremtiden, så der til stadighed er fokus på udvikling og innovation i forhold til håndteringen af affaldet.

affaldsområdet. Typerne af henven-

har deltaget i kortlægning af de nye

opgaverne med udbud og kon-

delser er mangfoldige: der kan

opgaver og i dialogen omkring organi-

traktstyring af indsamlingen af

”Den gode affaldsindsamling”

være tale om alt fra bestilling af

sering og beskrivelser af arbejdsgange

tømning eller nyt udstyr, tilmelding

mv. Og processen fortsætter.

•

af nye kunder, klager over affaldsindsamlingen og forespørgsler om

Kravene til organisationen

takster til konkrete priser og meget

I forbindelse med overtagelsen af

mere.

affald.

Krav og forventninger er der altså

Borgere og kunder serviceres

nok af. Systemerne til indsamling af

effektivt, fagligt korrekt og uden

affald er en af de ydelser, der

lange ventetider.

berører alle borgere i hverdagen.

Effektiv indsamling og genan-

Generelt er der ikke den store

organisering af indsamlingen af

vendelse/behandling af affal-

opmærksomhed fra borgerne

Det årlige omfang af en række af

affald i kommunen stilles en række

det.

omkring affaldssystemerne – så

henvendelserne er af R98 opgjort til:

krav fra politisk side. Det forventes,

Etablering af rationelle og vel-

længe de fungerer. Imidlertid kan

•

Cirka 35.000 beholdere udbrin-

at der vil blive lagt vægt på, at

fungerende indsamlingsordnin-

selv mindre episoder give anled-

ges om året (nogle dog flere i

udbudsforretninger og kontrakter

ger til den rigtige pris.

ning til stort offentligt fokus og

samme bestilling)

lever op til kravet om effektiv

Udvikling og innovation af ind-

behov for administrative og politi-

Vask af beholdere, cirka 15-

affaldsbehandling, og at man med

samlingsordninger.

ske indgreb.

18.000 (både bestilte og

en klar og entydig bestillerrolle, sik-

tvangsvaske)

rer en effektiv opfølgning på de

Antal indmeldinger fra skralde-

•

Vores erfaringer viser, at basis for driften af hvad man kunne kal-

indgåede kontrakter. Samtidig skal

Hvordan bliver den nye organisering en succes?

mænd vedrørende ikke tømte

miljømål og målsætninger i kom-

For at vi selv og andre skal kunne

først og fremmest er viden og ind-

beholdere og årsager hertil, cir-

munens affaldsplan indfris, og

måle med hvilken grad af succes, vi

sigt i de vilkår, der findes ”ude i

ka 122.000

endelig skal der være en velfunge-

gennemfører den nye organisering,

marken” med klare forudsætninger

Hertil kommer en række andre

rende gennemførelse af kommen-

har vi opstillet en række forventnin-

og vilkår for samarbejdet mellem

bestillinger af for eksempel

de politiske beslutninger om servi-

ger, der samtidig tjener som suc-

udfører og bestiller. Desuden er

rengøring, opstilling af løse con-

ce, økonomi, arbejdsmiljø og miljø.

ceskriterier, vi kan sigte mod.

god kommunikation mellem for-

tainere etc.

Med andre ord: vægtige krav, som

I den sammenhæng er det

valtning og borgere og mellem for-

det kræver et grundigt forarbejde

naturligvis alfa og omega, hvilken

valtning og affaldsindsamlere nøg-

Det har således været en stor udfor-

og fornuftig tilrettelæggelse at kun-

oplevelse borgerne får, og derfor er

len til en velfungerende affalds-

dring af få skabt overblik over de

ne tilfredsstille.

det vores fremmeste mål at sikre

håndtering.

•

mange nye opgaver, at sikre godt

borgerne problemfri indsamling af

de ”den gode affaldsindsamling”

Det er med den filosofi, at vi

samspil mellem de nye medarbejde-

Konkret har vi derfor i udgangs-

deres affald. Det er blandt andet

fortsætter arbejder med omorgani-

re (kommunen overtog 21 medarbej-

punktet skitseret en håndfuld mål

vigtigt at eliminere potentielle kon-

seringen og forventer en vellykket

dere fra R98) og de ”gamle” i Miljø-

for organiseringen:

flikter – konflikter har stor indflydel-

landing i 2011, når de sidste to

kontrollen, og at få snitfladerne i sam-

•

Etablering af en effektiv bestil-

se på borgernes oplevelse af, hvor-

udbudsrunder og kontrakter er på

lerorganisation, som kan løfte

dan opgaven løses, og i hvilket

plads.

arbejdet fastlagt. Tre projektgrupper

Tim Envipro a/s har altid været kendetegnet ved begreberne

TROVÆRDIGHED

TILLID

TOTALØKONOMI

Vi giver nu begreberne en ny dimension, idet vi lancerer TEAM Tim Envipro. I Team Tim Envipro indgår Du, som kunde, i et tæt partnerskab med Tim Envipro. På den måde, får du den bedste vejledning og en langvarig løsning.

Driftsafdeling:

Operatør:

TROVÆRDIGHED

TILLID

Som daglig driftsansvarlig er troværdighed til leverandøren altafgørende. Vi sikrer dig: • Høj operatøreffektivitet. • Service– og reservedelsaftale • Markedets hurtigste reaktionstid • Driftskalkulationer der holder!

Som daglig operatør, er tilliden til firmaets eksperter vigtig. Vi står ved vores aftaler og sikrer dig: • Fuld uddannelse i maskinen • Fri adgang til eksperter • Hurtig udrykning/assistance • Åben dialog

Indkøb TOTALØKONOMI • Prissikring • Driftssikring • Investeringssikring er vigtige områder, når der skal investeres i nye maskiner. Derfor er et samarbejde med Tim Envipro den bedste løsning.

Det er det vi kalder TOTALØKONOMI Et samarbejde med TEAM Tim Envipro er en sikker investering i fremtiden. Kontakt vores salgsteam på tlf.: 96 74 75 00 eller post@timenvipro.dk og få et GODT TILBUD!

Tim Envipro a/s udvikler og markedsfører maskiner og udstyr til behandling af organisk affald med henblik på genanvendelse. 75% af vor omsætning eksporteres til 18 lande. Tim Envipro A/S har en moderne og ung organisation, der er kendetegnet ved engagement og ansvarsfølelse overfor kunderne. Fabriksvej 13 - DK-6980 Tim - Denmark - Phone +45 96 74 75 00 - Fax +45 96 74 75 10 E-mail: post@timenvipro.dk - Homepage: www.timenvipro.dk

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Overblik:

Deponeringskapaciteten i Danmark Hvordan ser det ud med deponeringskapaciteten efter 16. juli 2009? RenoSam har udarbejdet en kapacitetsrapport på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.

Udarbejdet af RenoSams kapacitetsarbejdsgruppe:

sering af deponeringsområdet i

kerhedsnet under hele affaldssyste-

fremtiden.

De 7 % er ifølge RenoSams

met. Deponering er den sidste

kapacitetsundersøgelse et misvi-

En række bestående depone-

løsning, når affaldet hverken kan

sende tal, og peger på væsentlig

ringsanlæg skal lukke inden 16. juli

genanvendes eller forbrændes og

større mængder. Det ser derfor ud

2009 pga. nye indretnings- og mil-

er helt afgørende for en samlet

til at vi er væsentligt længere fra de

jøkrav. RenoSams undersøgelse

effektiv, fleksible og hensigtsmæs-

ambitioner i Regeringens Affalds-

dokumenterer, at mindst 50 % af

sig affaldsløsning. Deponeringsan-

strategi 2005-08, som vi troede vi

de eksisterende anlæg lukker. Det

læg skal også efter 16. juli 2009

havde nået.

endelig antal afventer den endelig

tjene flest mulige formål og hensyn

godkendelsen af overgangsplaner-

som f.eks. service, effektivitet, billi-

gen har RenoSam hele tiden

ne, og hvor mange overgangspla-

ge priser, miljøansvar og forsynings-

manet til besindighed, da en væs-

ner der nåede at blive godkendt af

sikkerhed på samme tid.

entlig rationalisering vil komme helt

I forhold til strukturrationaliserin-

gratis i forbindelse med overgangs-

Elisabeth Flensmark, Helsingør Kommune.

amterne inden lukketid vides end-

Finn Andersen og Thomas B. Jørgensen,

nu ikke. Status fra Amtsrådsforeningen pr. 1. juli 2006 viste, at 110

Antallet af anlæg reduceres og gevinster hentes

planerne og deponeringsdirektivets

Odense Renovationsselskab A/S. Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S.

anlæg fortsat manglede en afkla-

I dag er der samlet ca. 140 depo-

deponeringsanlæg der er tilbage

John Graversgaard,

ring af overgangsplanen. I dag er

neringsanlæg (losse-, fyldpladser

efter år 2009 vil modtage større

Tønder Kommunale Affaldsforsyning.

opgaven henlagt til Regionerne.

og specialdepoter) i Danmark. Iføl-

mængder affald fra et stadig større

ge Miljøstyrelsen er der alt for man-

opland. Stigende mængder vil alt

med den ny deponeringsbekendt-

ge deponeringsanlæg. Miljøstyrel-

andet lige betyde faldende enheds-

gørelse har været længe undervejs.

sen mener, at der er behov for en

omkostninger for det enkelte

Vi afventer fortsat på udkastet til en

væsentlig rationalisering i antallet af

anlæg. Det kan på den baggrund

ny deponeringsbekendtgørelse,

anlæg, idet en stadig mindre andel

forventes, at deponeringssektoren

De danske deponier står overfor

som kan få betydning for flere

af affaldet er gået til deponering

vil kunne hente væsentlige gevin-

mange og store udfordringer i

deponeringsanlægs fortsatte drift –

selvom de generelle affaldsmæng-

ster.

fremtiden. Kommunalreformen,

særligt dem som ikke ligger kyst-

der stiger. Den seneste Affaldsstati-

Miljøministerens redegørelse om

nært.

stik 2005 fra Miljøstyrelsen peger

René Møller Rosendal, RenoSam.

Implementeringen og arbejdet

implementering i Danmark. De

overgangsplanerne og sidst men

erne er en begrænset ressource,

mængde bliver deponeret. Derfor

Kortlægning af deponeringskapaciteten i Danmark

ikke mindst implementeringen af

som man skal værne om. I praksis

vil Miljøministeren formentlig i

Som et indspark til debatten om

EU´s deponeringsdirektiv. Alle er

er det særdeles vanskeligt at få

2007 offentliggøre sit bud på, hvor-

fremtidens organisering af depone-

forhold som får en uhyre væsentlig

etableret et nyt deponi. Deponier

dan en ny organisering af affalds-

ringsområdet udarbejdede Reno-

betydning for den fortsatte organi-

er derudover afgørende som et sik-

sektoren kan se ud.

Sam i april 2006 et debatoplæg

organisering af affaldssektoren,

I RenoSam mener vi, at deponi-

på, at kun 7 % af den samlede

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 63

om deponeringanlæggenes frem-

kvenser som overgangsplanerne og

ISAG-tal har i mange år vist en

gå tabt, da de deponier som

tid.

acceptkriterierne kan få for depone-

faldende trend i affaldsmæng-

fortsætter kan blive nødt til at

ring af affald i Danmark og for

derne til deponering og kun 7

lukke igangværende og eksiste-

sætte et arbejde der belyste effek-

deponeringskapaciteten. Det er

% af de samlede mængder

rende celler, som endnu ikke er

ten af overgangsplanerne og accep-

derfor ganske relevant at kigge på

(uden forurenet jord) bliver

fyldt op pga. deponeringsdirekti-

tkriterierne på strukturrationaltet

hvor stor en kapacitet der er tilbage

deponeret. Resultaterne af

vets miljøkrav og indførelse i

efter 2009 – dvs. en opgørelse

og hvordan denne fordeler sig på

RenoSams opgørelse viser at

dansk lovgivning.

over deponeringskapaciteten nu og

regionniveau i landet.

19 % af de samlede mængder

Her lovede RenoSam at igang-

•

Få fyldpladser fortsætter og der

efter 16. juli 2009, og hvordan ser

Dette arbejdes første fase er

går til deponering hvis man

kapaciteten ud fordelt på Region-

netop afsluttet. Vi må dog tage det

medregner den forurenede

er opgjort en samlet volumen

plan?

forbehold, at Amterne ikke nåede

jord. Andelen er altså ca. 3 gan-

på ca. 2.592.500 m3 som ikke

at færdigbehandle alle overgangs-

ge så stor som først antaget.

forventes at blive udnyttet

Formålet med undersøgelsen var,

planerne og at vi derfor endnu ikke

at give et bud på:

har set effekten af acceptkriterierne.

•

De forventede fremtidige

Vi vil derfor løbende opdatere

neringsanlæg forventes at lukke

affaldsmængder fordelt på føl-

kapacitetsrapporten frem mod og

senest 16. juli 2009, og er ude-

begrænsede mængder der ikke

gende typer af affald (blandet

efter 2009.

lukkende et udtryk for over-

udnyttes inden 16. juli 2009,

gangsplanernes effekt.

og er opgjort til 255.840 m3.

inden 16. juli 2009. •

Der er kommet en række meget

affald, mineralsk affald, inert affald, farligt affald og forurenet

interessante konklusioner ud af

jord).

arbejdet.

Ca. 50 % af de samlede depo•

For specialdepoter er det meget

Det må forventes at de anlæg •

Skærpede krav til deponierne jf.

der ikke længere fortsætter skal

den nye deponeringsbekendt-

deponere deres restprodukter

•

Restkapaciteten godkendt og

på de tilbageværende deponier

Restkapacitet godkendt - ikke

Rapportens hovedkonklusioner

gørelse, kan få en yderligere

•

konsekvens for antallet af

fremover eller genanvende

etableret.

Det har i mange år været den

anlæg. Det er muligt, at yderli-

dem i de tilfælde det er muligt.

•

Forventet levetid for deponierne

generelle opfattelse, at mængderne

gere anlæg kan blive tvunget til

(beregnet)

af deponeringsegnet affald til losse-

at lukke, særligt de anlæg som

•

Status for behandling af over-

pladser var faldet betydeligt de

ikke ligger kystnært.

gangsplanerne.

seneste par år – hvorfor der i dag

Rationaliseringen af anlæg efter

er for stor kapacitet og for mange

16. juli 2009.

etableret.

•

Baggrunden for undersøgelsen skal bl.a. ses i lyset af de mulige konse-

•

Lukningen af anlæg medfører ifølge RenoSams beregninger et tab i samfundsmæssig ressour-

•

For lossepladser er opgjort en

cer på ca. 1 milliard kr., som

anlæg – resultaterne i RenoSams

samlet volumen på ca.

kunne have været hentet via

rapport peger på det stik modsatte.

1.238.000 m3. som går til spil-

øget samarbejde, hvis der hav-

•

Miljøstyrelsens seneste affalds-

de ved nedlukningen den 16.

de været truffet afgørelse om

statistik som er baseret på

juli 2009. Mere kapacitet kan

anlæggenes overgangsplaner

64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

•

indenfor tidsfristen 31. decem-

årrække kan blive kapacitets-

ber 2004.

mangel i enkelte Regioner. I

Der vil samlet for Danmark -

Region Hovedstaden vil allere-

trods den forventede reduktion

de nu være et behov for at

i antallet af deponier – være en

planlægge ny kapacitet da

restkapacitet (2005) på ca.

behovet er stort inden for en

46,5 millioner m3, svarede til en

kort årrække.

estimeret levetid på 23 år, såfremt affaldsmængderne til

Nyt fra COK Den tekniske chef for chefer med ansvar for den tekniske sektor i kommunal og regional regi Kursusperiode: 07.03. – 09.03.2007 Udvalgsformanden og direktøren for udvalgsformand og forvaltningsdirektør som par Kursusperiode: 25.03. – 27.03.2007

Visse regioner skal inden for en

lossepladserne fremskrives efter

kort årrække transportere det

Miljøstyrelsens prognoser (Fri-

deponeringsegnede affald til

da-modellen) med 0,31 %

øvrige Regioner.

årligt. • •

Styringen af internationale projekter for ledere og medarbejdere i kommuner, regioner og organisationer, der gerne vil i gang med EU-projekter – eller have genopfrisket færdighederne Kursusperiode: 28.03. – 30.03.2007 Kreative proces- og dialogværktøjer for ledere og medarbejdere, der ønsker redskaber til at kunne lede engagerende og kreative processer, møder og projekter Kursusperiode: 22.04. – 24.04.2007

•

De deponeringsanlæg der er til-

Den landsdækkende kapacitet

bage efter år 2009 vil modtage

(samlet scenario) vil altså være

større mængder affald fra et

fyldt op i 2028, og det betyder

stadig større opland. Stigende

at alle deponier (losse, fyldplad-

mængder vil alt andet lige bety-

ser og specialdepoter) samlet

de faldende enhedsomkostnin-

er fyldt op med affald.

ger for det enkelte anlæg. Det kan på den baggrund forventes,

•

Allerede nu bør der i Kommu-

at deponeringssektoren vil kun-

nerne foregå en ny planlægning

ne hente væsentlige gevinster.

af fremtidig kapacitet. Særligt interessant er, at kigge på hvor-

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

dan man i fremtiden håndterer den forurenede jord. •

Der er tale om en stor geografisk variation i deponeringsanlæggenes restkapacitet på regionsniveau. Det kan betyde, at der inden for en overskuelig

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 65

66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Dagrenovationssække af plast Med kvalitetsprodukter baseret på genbrugsplast sparede Græsted Gilleleje Kommune borgerne for kr. 600.000 om året Driftsleder Benny Christensen fortæller, at skiftet af sække fra papir foruden den økonomiske gevinst, der altså årligt sparer kommunens borgere for ca kr. 600.000 i direkte indkøb, også indeholder væsentlige besparelser i forbrændingsafgift, da plastsækkene simpelthen vejer betydeligt mindre end tilsvarende papirsække.

Græsted-Gilleleje Kommune

Som den væsentligste baggrund for det vellykkede skifte fra papir til plast peger Benny Christensen på det forhold, at kommunen i god tid inden skiftet informerede kommunens borgere om den forestående ændring - ligesom der afholdtes informationsmøder med renovationsmedarbejderne, hvor en repræsentant for Trioplast Nyborg A/S, som leveringsaftalen blev indgået med, fortalte om plastsækkenes fordele og den daglige håndtering m.m.

Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produktion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højtudviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne. På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mere end 110 kommuner ( - inden kommunesammenlægningerne).

Vore øvrige produkter er

·· ··

sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt returplastsække - tager hånd om transportemballagen

Besøg Trioplast' udstilling ved Renosam's årskonference den 6. marts 2007 og besøg virksomheden på tur nr. 2 den 7. marts

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 67

Plastaffald skal genanvendes i Danmark! 60 % af det indsamlede plastemballageaffald eksporteres til fjernøsten, hvor det anvendes som en billig råvare. På grund af kinesernes miljø- og lønvilkår udsættes de danske genanvendelsesvirksomheder for en umulig konkurrence. Eneste stabile løsning er en finansiering af de øgede danske omkostninger fra provenuet af emballageafgifterne.

der muliggør en optimal genanven-

lingen er et kommunalt ansvar,

delse.

Med den nye målsætning for

som industrien støtter op om via

2008 kan vi ikke mere nøjes med

Samme statistik angiver desu-

den såkaldte Transportemballage-

at indsamle og genanvende trans-

den, at der i 2004 blev eksporteret

aftale. Ifølge samme aftale havde

portfolier af plast. Af samme grund

60 % af det indsamlede plastem-

industrien derudover en forpligtigel-

indeholder den seneste udgave af

ballageaffald til genanvendelse,

se til at initiere den nødvendige

affaldsbekendtgørelsen nye krav til

hvilket svarer til niveauet i 2003.

genanvendelseskapacitet.

indsamling af kasserede plastem-

Det er ingen hemmelighed at hovedparten eksporteres til fjernøsten og især Kina med sit umættelige behov for råvarer.

Ny målsætning for genanvendelse - nye indsamlingsordninger EU’s målsætning for indsamling og genanvendelse af plastemballage

/ Af miljøchef Lars Blom, Plastindustrien

affald blev revideret i 2004 og hævet betragteligt, så vi i løbet af 2008 skal øge materialegenanven-

I den seneste statistik for genan-

delsen af plastemballager til 221/2

vendelse af emballageaffald i Dan-

% af forsyningsmængden.

mark fremgår det, at der i 2004 i

Det er måske ikke det største

alt blev indsamlet 28.439 tons pla-

problem for hovedparten af EU-lan-

stemballageaffald – svarende til

dene, hvor man i mange år har

16.3 % af forsyningsmængden.

baseret indsamlingen og genanven-

Dermed opfyldte vi det nuværende

delsen af plastemballageaffald på

EU-krav om 15 % materialegenan-

ordninger svarende til det tyske ”Der

vendelse af plastemballager. Langt

Grüne Punkt”, hvor producenter og

hovedparten af den indsamlede

importører finansierer indsamling,

mængde består af transportfolier af

sortering og genanvendelse.

polyethylen fra virksomheder, hvilket sikrer store og rene mængder,

Herhjemme har vi organiseret indsamlingen anderledes. Indsam-

Indsamlet plastemballage er en vare og priserne stiger!

68 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

ballager ude i virksomhederne og

fjernøsten og Kina har ofte været i

kun kan udøves og formidles af

stabil genanvendelse af plast i Dan-

af plastflasker og dunke fra hus-

mediernes søgelys og ikke for det

erhvervsvirksomheder med fornø-

mark, ved at anvende en del af

holdningerne.

gode. Plastindustrien i Danmark er

den faglig kompetence – et forhold

provenuet fra emballageafgiften til

Plastindustrien støtter disse nye

helt enig i, at det er både uhen-

Plastindustrien helhjertet kan støtte.

at yde tilskud i indsamlingsleddet.

indsamlingsordninger og vil samti-

sigtsmæssigt og uønsket, når vi

Det løser blot ikke problemet med

Som det fremgik af behandlingen i

dig forsøge at opretholde den nød-

eksporterer brugte transportembal-

eksporten til fjernøsten.

Folketinget drejede forslaget sig

vendige genanvendelseskapacitet i

lager af plast til udlandet – især til

Danmark. Dette sidste er ikke let,

fjernøsten – til genanvendelse. Især

Hvad gør vi så

pågældende virksomheder, men

idet den danske indsamlings- og

da vi (endnu) har tilstrækkelig

Løsningen skal efter vores opfattel-

om at få plasten samlet ind, så vi

genanvendelsesordning for trans-

kapacitet til at genanvende plasten

se findes ved at tilvejebringe en

selv kunne klare vores genanven-

portemballager af plast ikke er

her i landet.

fornuftig finansiering, der kan sikre

delse uafhængig af internationale

en stabil genanvendelse af plast-

råvareprisers indflydelse. Desværre

Det er imidlertid ikke kun et dansk

emballageaffald herhjemme. Det

udgjorde forslagsstillerne ikke et

særlig robust overfor svingninger i de internationale råvarepriser.

ikke om en subsidiering af de

problem, men i lige så høj grad et

har man som sagt gjort i andre EU

flertal i det daværende Folketing,

Konkurrencen fra fjernøsten

EU-problem. Det erkendte man ved

lande via producent og importør-

men nu hvor forholdene er ændret

Indsamlet plastemballage er en

revisionen af Emballagedirektivet i

finansierede gebyrordninger. Her-

burde forslaget kunne genfremsæt-

international handelsvare og stærkt

2004, idet man indføjede kravet

hjemme har man valgt at gå andre

tes. Det er stadig et godt forslag.

stigende råvarepriser gennem de

om, at en eksport af emballageaffald

veje ved bl.a. at lægge en skat på

senere år har medført så høje pri-

til tredjelande kun kan regnes med i

udvalgte emballager, hvor plast

Løsningen ligger lige for

ser på den indsamlede plast, at

opfyldelsen af de nationale genan-

bidrager med mere end 350 millio-

Løsningen på problemet med eks-

danske genanvendelses-virksomhe-

vendelsesmålsætninger, hvis der er

ner til provenuet på i alt 500 millio-

port til fjernøsten af plastemballa-

der har svært ved at konkurrere

solide beviser for, at genanvendel-

ner kroner.

geaffald fra Danmark ligger derfor

med eksporten til fjernøsten på

sen har fundet sted på vilkår, der i

grund af usammenlignelige miljø-

det store og hele svarer til dem, der

dustrien gjort politikerne opmærk-

emballageafgifterne – som plast-

og lønkrav. Det giver en risiko for, at

kræves i EU på dette område. Et

somme på, at vi ikke kan regne

emballager betaler hovedparten af

den danske behandlingskapacitet

prisværdigt initiativ, men ret umuligt

med en stabil genanvendelse af

– bør anvendes til at finansiere

må lukke ned, fordi man mangler

at kontrollere i praksis.

plast i Danmark, før end vi løser

omkostningerne ved en dansk gen-

finansieringsproblemet. Og her har

anvendelse. Dette ville sikre den til-

råvarer. Et eksempel på dette så vi

Et lignende initiativ så vi her-

Igennem flere år har vi i Plastin-

lige for. En del af provenuet fra

for få år siden, hvor en af landets

hjemme, hvor Folketinget i 2002

vi tidligere fundet god forståelse

strækkelige genanvendelseskapaci-

største plastgenanvendelsesvirk-

vedtog en certificeringsordning for

hos regeringspartierne og Dansk

tet herhjemme og genanvendelses-

somheder, Replast, måtte lukke på

mæglere og formidlere af affalds-

Folkeparti. Senest med beslutnings-

målet ville blive meget mere robust

grund af konkurrencen fra østen.

handler over grænserne. Dette skal

forslaget fra de samme partier fra

overfor prisudsving på verdensmar-

Den danske eksport af plastaffald til

sikre, at affaldseksport og -import

januar 2001, som skulle sikre en

kedet for plastråvarer.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 69

70 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Affaldssektoren i forandring Affaldssektoren står over for en ny organisering, og kommunalreformen er en realitet. Artiklen kommer ind på en række juridiske spørgsmål på affaldsområdet, som har været aktuelle ved domstolene eller på den politiske arena inden for det seneste år.

med nogle anbefalinger og konklu-

en affaldsoperation som værende

sioner, som skal indgå i det videre

omfattet af nyttiggørelsesbegrebet.

arbejde med den fremtidige organi-

Forbrænding af affald med energi-

Emnerne i denne artikel

sering af affaldssektoren.

udnyttelse på moderne danske

behandles nærmere i Bech-

affaldsforbrændingsanlæg, som er

Bruuns særnummer af

gang om et nyt affaldsrammedirek-

integreret i energiforsyningen, kan i

nyhedsbrevet FOKUS, der

tiv (2). Men der går nok to til tre år,

lyset af rapporten betegnes som

udkommer i anledning af

før et nyt affaldsrammedirektiv kan

nyttiggørelsesoperationer. Det

RenoSams Årsmøde.

træde i kraft. Indtil det nye affalds-

kræver dog, at der sker en substitu-

rammedirektiv er vedtaget og trådt i

tion med primære råstoffer.

Der er i øjeblikket forhandlinger i

kraft, er det stadig det gamle direkLuxemborg-dommen vil derfor fort-

Gebyrfastsættelse ved udveksling af affald

dommere fandt, at betaling for

tiv, der er gældende. Resultatet i

Et flertal på 4 af 5 højesterets-

sat være gældende. Miljøstyrelsen

Det er kommunerne, der er ansvar-

affaldsbortskaffelse der er baseret

advokat Jens Flensborg, advokat Mads Kobberø

besluttede i efteråret 2005 at ænd-

lige for bortskaffelse af affald. Men

på aftaler mellem kommuner/kom-

advokat Agnete Nordentoft og

re praksis pga. Luxembourg-dom-

kommunen kan opkræve gebyrer

munale affaldsselskaber skal fast-

advokat Anne Sophie K. Vilsbøll,

men, så import og eksport af affald

af borgere og virksomheder for

sættes på samme måde som for

Bech-Bruun Advokatfirma

til forbrænding med energiudnyttel-

denne bortskaffelse. Gebyrerne

anden affaldsbortskaffelse – det vil

se nu må betragtes som en ”bort-

skal være omkostningsægte. I man-

sige med udgangspunkt i kravet

skaffelsesoperation”. Rapporten om

ge tilfælde indgås der aftaler mel-

om omkostningsægthed i miljøbe-

den fremtidige organisering af

lem kommuner om udveksling af

skyttelseslovens § 48. Modtagean-

I foråret 2005 nedsatte Miljøstyrel-

affaldssektoren fra EU-juragruppen

ydelser på affaldsområdet, og mere

læggene var derfor ikke berettiget

sen en arbejdsgruppe med profes-

fastholder denne opfattelse.

specielle affaldstyper anvises ofte til

til at opkræve betaling, der oversteg

sor, dr. jur. Peter Pagh, Justitsmini-

Arbejdsgruppen finder imidlertid, at

bortskaffelse på modtageanlæg i

anlæggets almindelige takster for

steriet og Miljøstyrelsen. Denne

udgangspunktet med at betragte

andre kommuner. Sådanne mod-

samme type affald. Højesteret

arbejdsgruppe har bl.a. taget stilling

det som en bortskaffelsesoperation

tageanlæg er ikke forpligtede til at

fandt dog, at der konkret kunne

til, om afbrænding af affald i

kan fraviges, hvis man i den kon-

modtage affaldet, men hvis der

være mulighed for at opkræve et

affaldsforbrændingsanlæg med

krete sag kan sandsynliggøre, at

indgås en aftale om modtagelsen

tillægsgebyr til dækning af en pas-

energiudnyttelse skal anses som

hovedformålet med forbrændingen

af ”fremmed affald”, er modtagean-

sende forrentning af et modtagean-

nyttiggørelse, set i lyset af især Lux-

er fremstilling af energi.

/ Af advokatfuldmægtig Jacob Brandt,

lægget forpligtet til at tage udgangs-

lægs egenkapital over for andre

Substitution af affald med pri-

punkt i anlæggets sædvanlige taks-

end anlæggets faste brugere. Dom-

gruppen afleverede i efteråret

mære råstoffer er det mest centrale

ter. Det har Højesteret fastslået i en

men er gengivet i Ugeskrift for rets-

2006 rapporten til Miljøstyrelsen

kriterium for, om man kan betragte

dom af 9. maj 2006.

væsen, årgang 2006, side 2261 ff.

embourg-dommen (1). Arbejds-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 71

Organisationsformer på affaldsområdet

der kan være en så tæt forbindelse

omkostningsbestemte varmepris

kommunerne overblik over strøm-

mellem to formelt set selvstændi-

fra et affaldsforbrændingsanlæg bli-

mene af farligt affald og mulighed

Bech-Bruun har for RenoSam udar-

ge juridiske personer, at en kon-

ver opgjort som de særomkostnin-

for effektiv kontrol og styring havde

bejdet en redegørelse, der beskri-

trakt kan tildeles, uden at udbuds-

ger, der er ved varmeproduktionen,

KL mfl. i 2002 udviklet en model

ver en række konsekvenser, der føl-

reglerne finder anvendelse. I dansk

og som en andel af fællesomkost-

for kommunernes affaldsordninger

ger af den organisationsform, kom-

ret er det antaget, at aftaler der er

ningerne ved affaldsforbrændings-

for farligt affald. Efter kritik af ord-

munerne vælger på affaldsområ-

indgået mellem kommunale inter-

anlæggets samlede produktion.

ningen fra Miljøstyrelsen og senere

det. Hovedkonklusionen er, at det

essentskaber, der er godkendt i

Fordelingen af fællesomkostninger-

Kammeradvokaten blev KL og Mil-

ikke er muligt at omdanne et tradi-

medfør af kommunestyrelseslo-

ne foretages af energimyndighe-

jøstyrelsen i stedet enige om en

tionelt fælleskommunalt affaldssel-

vens § 60, og de kommuner der

derne efter en konkret fordelings-

løsning, der afviger fra KL’s oprinde-

skab til et aktieselskab. Hvis lovgi-

deltager i interessentskabet, ikke er

nøgle.

lige model, men som indeholder

ver skulle beslutte sig for at åbne

omfattet af udbudspligten.

Prisfastsættelsen for affaldsfor-

mulighed for nogle af de elemen-

brændingen følger for de kommu-

ter, der var i modellen. Det er den-

El- og varmeforsyningslovens regulering af affaldsforbrændingsanlæg

nalt ejede anlæg af miljøbeskyttel-

ne løsning, der er gennemført ved

seslovens § 48, som ligeledes byg-

ændringen af affaldsbekendtgørel-

ger på hvile i sig selv-princippet.

sens § 54 (nu § 62).

der varetager kommunale opgaver

El- og varmeforsyningsloven pris-

Prisfastsættelsen for private anlæg

på affaldsområdet, er et selvstæn-

fastsætter affaldsforbrændingsan-

følger el- og varmeforsyningslovens

mellem at etablere en anvisnings-

digt offentligretligt organ. Det hører

lægs produktion af el og varme

prisprincipper. Om et værk drives

ordning eller en indsamlingsord-

derfor til den offentlige forvaltning.

samt behandling af affald. Uanset

med underskud i de situationer,

ning for farligt affald. Hvis kommu-

Et aktieselskab er et kapitalselskab

ejerskab skal affaldsforbrændings-

hvor varmen skal afregnes til en

nen vælger en anvisningsordning,

med begrænset hæftelse for ejer-

anlæg efter elforsyningsloven øko-

pris, der er lavere end den omkost-

kan kommunen stille krav om auto-

ne. Et aktieselskab reguleres af

nomisk hvile i sig selv, og anlægget

ningsbestemte pris, afhænger af

matiske indberetninger om affalds-

aktieselskabsloven – ikke af offent-

må ikke fordele sine omkostninger

anlæggets privatretlige aftaler med

mængder fra transportører. Kom-

ligretlige regler. En kommune, der

på en måde, der kan anses for at

affaldsleverandørerne.

munen kan også føre registre over

deltager i et aktieselskab sammen

være urimelig for brugerne af

med andre kommuner, kan ikke

affaldsbehandlingsanlægget eller

Nye regler om farligt affald

læg, som virksomhederne i kom-

overføre kompetence til aktiesel-

fjernvarmeforbrugerne. I den for-

Fra 1. december 2006 har kom-

munen kan anvende. Hvis kommu-

skabet. I ”Rapporten om styrings-

bindelse bliver indtægterne fra

munerne ikke længere pligt til

nen vælger en indsamlingsordning,

mæssige relationer” står der: ”Kom-

elproduktionen anset for at dække

(men stadig mulighed for) at etab-

kan kommunen enten selv indsam-

munale fællesskaber kan ikke etab-

omkostningerne ved denne pro-

lere en indsamlingsordning for far-

le og behandle det farlige affald,

leres som aktie- eller anpartsselska-

duktion, således at et eventuelt

ligt affald fra virksomhederne, men

eller den kan lade private udføre

ber … ”. Denne begrænsning i at

over- eller underskud bliver indreg-

kan nøjes med at anvise det farlige

transport og behandling på vegne

lave aktieselskaber, der er baseret

net i prisen for varmen og affalds-

affald. Det er konsekvensen af den

af kommunen.

på kompetenceoverdragelse, gæl-

behandlingen.

ændring af affaldsbekendtgørelsens

for denne mulighed, vil en aktieselskabsgørelse indeholde en stillingtagen til udbud. Et kommunalt interessentskab,

der ikke hvis en enkelt kommune

Prisen for varme må ifølge

de transportører og behandlingsan-

regler om farligt affald, som mil-

vælger at organisere egne driftsop-

varmeforsyningsloven ikke oversti-

jøministeren nu har skrevet under

gaver i et helejet aktieselskab.

ge den omkostningsbestemte

på(3).

EU-udbudsreglerne indebærer

varmepris eller varmeaftagerens

Kommunen har nu valgfrihed

Efter den tidligere bestemmelse

som udgangspunkt, at alle kontrak-

alternative substitutionspris. Derud-

i § 54 i affaldsbekendtgørelsen var

ter skal udbydes, hvis kontraktens

over har Energitilsynet udmeldt et

kommunalbestyrelsen forpligtet til

værdi overstiger tærskelværdien.

prisloft for varme fra affaldsfor-

at etablere indsamlingsordninger i

Klagenævnet for udbud og EF-

brændingsanlæg, som prisen lige-

form af henteordninger for farligt

domstolen har dog anerkendt, at

ledes ikke må overstige. Den

affald. Med det formål bl.a. at sikre

(1) Sag C-458/00 – EF-domstolens dom af 13. februar 2003 (2) KOM (2005) 667 (3) Bekendtgørelse nr. 1124 af 2. november 2006 om ændring af bekendtgørelse om affald (som igen er ændret ved bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006)

72 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Gode ideér

Samarbejde mellem affaldsselskab og seminarium

Affaldsselskabet 4-S tilbyder folkeskoler og andre institutioner et besøg i klassen inden rundvisning hos 4-S. Erfaringer fra andre affaldsselskaber viser, at det kan være svært at formidle tilbud som dette til skolerne ved at udsende skriftligt materiale. Vi har derfor indgået et samarbejde med det lokale seminarium. Vi tager ud til klasserne i Natur og teknik til en drøftelse om, hvad 4-S kan tilbyde. Først beskriver vi et forløb med en folkeskoleklasse, hvorefter vi beder de lærestuderende komme med forslag til, hvordan vores tilbud eventuelt kan forbedres. Efterfølgende får klassen en rundvisning hos 4-S, som en almindelig folkeskoleklasse ville få. Erfaringer fra samarbejdet viser:

Affaldsuniverset Børn skal lære gennem oplevelser.

stort antal affaldstyper. Andre

Det er baggrunden for REFA’s nye

undervisningsmaterialer udvikles

aktivitetscenter ”AFFALDS-UNIVER-

fremover.

SET”, hvor skoleelever gennem

Gennem projektet er der givet

praktiske aktiviteter kan lære om

input til andre projekter, f.eks. Ren

affald, sortering, genanvendelse og

Strand og et projekt for efteruddan-

energiproduktion.

nelse af lærere til naturfagslærere.

I ”AFFALDS-UNIVERSET” kan

Projektet er foreløbig 2-årigt.

børnene skille computere ad, sor-

”AFFALDS-UNIVERSET” er netop

tere affald til genbrugspladsen, sor-

blevet indviet.

tere plastik og batterier, udnytte

Spil og andet materiale findes

• Vi får en direkte kontakt til kommende lærere, og de får kendskab til, hvad 4-S kan tilbyde.

energi til produktion af fjernvarme

på vores hjemmeside www.refa.dk

og el og meget mere. Nye øvelser

under Skoleprojekt

• De lærestuderende får direkte adgang til den seneste udvikling indenfor affaldsområdet. Oplysningerne i lærebøgerne kan efter få år være forældet.

besøg på forbrændingsanlægget

• 4-S får løbende input og evaluering af vores tilbud til skoleklasser.

source.

• Nogle lærestuderende har brugt ovenstående til at lave projektforløb indenfor affaldsområdet i efterfølgende praktikperioder, hvilket har hjulpet til at udbrede kendskabet til ordningen.

det ene kan man ”næsten-live” sty-

udvikles gradvis. Sammen med et eller genbrugspladsen, skal det give børnene en oplevelse, som de ikke lige ryster af sig, og de skal lære, at sorteret affald er en resI forbindelse med projektet er der udviklet 2 web-baserede spil. I re et kraftvarmeværk og på den måde lære, hvordan affald laves om til energi. I det andet (foreligger p.t. i testversion) kan man køre til genbrugspladsen og sortere et

»Gode« ideér

extern.dk

Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os DAS2005 og DASXT har styr på kloaksystemet. Programmerne sikrer et hurtigt overblik, fordi GIS-ﬂaden både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå. Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

håndteringen af aﬂøbsdata. Det er en af årsagerne til successen. Vi har koncentreret os om at optimere effektiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor brugervenlighed. Læs mere på: www.das2005.dk

74 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Gode ideér

Kompostering af organisk husholdningsaffald Fra myndighedernes side kom der i lovbekendtgørelse nr. 623 af 30/06-2003 nye krav om en kontrolleret kompostering af organisk grønt husholdningsaffald (herefter benævnt KOD). Derfor blev det nødvendigt for KAVO at afprøve metoder, så vi under skyldig hensyntagen til økonomi og dokumentation kunne tage stilling til den fremtidige behandling af KOD. Det nye krav er, at der skal være dokumentation for, at KOD i 14 på hinanden følgende dage har haft en temperatur på minimum 55oC i form af registrerede temperaturmålinger. Da vi ønskede en lavteknologisk milekompostering var problemet en synliggørelse af, at ”hele” milen inklusive overflade kunne leve op til lovens krav. Der blev iværksat forsøg med måling af temperatur i forhold til indstiksdybde. Det viste sig, at 30 cm inde i milen var temperaturen cirka det samme som ved dybere målinger. Målingerne var alle over 55oC. Ud fra disse måleresultater mente vi at kunne forsvare et koncept, hvor milen med KOD blev tildækket med sønderdelt have/parkaffald i 1 meters tykkelse. Temperaturmålingerne blev foretaget lige under dette lag. (Se tegning) Hvis temperaturen i målepunkterne overholder kravet, må vi antage, at det samme gør sig gældende for resten (den del der indehol-

der KOD), da vi ved, at temperaturen er ”stabil” inde mod kernen. Der anvendes indstiksfølere med temperaturlogger. Vi anvender en føler pr. 25 m3, og der logges 2 gange i døgnet. Målingerne kopieres over i regneark med grafer, og disse gemmes i 5 år. En sideeffekt ved denne metode er en mindre ubehagelig lugtafgivelse, når KOD er overdækket med have/parkaffald. Da overdækningen udgør ca. 50 % af hele milen ved sammenblanding, gør det samme sig gældende ved omstikning. (Disse iagttagelser er subjektive). Sidst, men ikke mindst: Tilsynsmyndigheden godkendte konceptet.

Principskitse for opbygning af mile til kompostering med angivelse af målepunkter.

ud Ny ga ve

Helsingør:

Hvad koster det at bygge 1.500 m 2 domicil?

Indsamlingsordning for batterier og el-skrot Fra 1. november 2006 blev det lettere for borgerne i Helsingør Kommune at være miljøbevidste! Kommunen har indført en ny service med hus-

Find svaret i V&S prisbøger og -databaser 2007

standsindsamling af batterier og småt el-skrot. Den nye ordning er blevet indført alle de steder i Helsingør Kommune, hvor man benytter 110 l skraldestativer eller to-hjuls beholdere – og ordningen gælder både for private og virksomheder. Indsamlingen sker hver gang skraldemanden henter dag-

V&S prisbøger og -databaser er uundværlige værktøjer til at beregne overslag, tilbud og budgetter. Især medden aktuelle prisudvikling på materialer og arbejdsløn,er det klogt at anskaffe den opdaterede 2007 udgave og smide de gamle ud.

renovationen.

Læs mere på vs.byggecentrum.dk eller ring og bestil allerede nu på telefon 70 12 06 00.

Det eneste krav for at benytte ordningen er, at posen max. rummer 4 liter

Man kan aflevere alle batterier og el-apparater, der kan være i en 4-liters plasticpose. Det kan fx være gamle batterier eller batteri-pakker fra computeren og håndværktøj. Det kan også være gammelt el-skrot - såsom eltandbørster, barbermaskiner, mobiltelefoner, elektrisk legetøj eller opladere. og er gennemsigtig. Har man ikke har et stativ eller en to-hjuls beholder, men i stedet en fælles

Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon 70 12 06 00

container – kan man fortsat aflevere batterier og el-skrot på genbrugspladsen – eller hos udvalgte forhandlere – såsom supermarkeder, fotohandlere mv. I Helsingør Kommune regner man med, at der i alt kan indsamles ca. 25 tons batterier og 6 tons el-skrot – dvs. omkring 31 tons farligt affald pr. år.

Jord/Genbrug RGS 90 A/S

Landsdækkende totalleverandør inden for . Jordrensning . Kartering . Håndtering af overskudsjord . Genbrug

å p s o ei d d ø ø M erm t n i V .. . s ’ d V e AT st g n i V å p s ei o d d ø Mø sm r å ms g a S o or b y Ren N

Hovedkontor: Selinevej 4 2300 København S Telefon 32 48 90 90 Telefax 32 50 80 80 E-mail rgs90@rgs90.dk Web www.rgs90.dk

76 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Gode ideér

Helsingør Kommunes hjemmeside for erhverv Helsingør Kommunes hjemmeside for erhverv sætter ny standard for kommunal kommunikation. Hjemmesiden for erhverv indeholder en række nye kommunikative virkemidler – og er tilrettelagt på en måde, så virksomheder og institutioner let - og mere eller mindre interaktivt kan finde rundt i affaldsjunglen. AVV I/S Hjørring:

Genbrugsauktion på nettet Netauktion og affaldsselskaber, passer det sammen? Ja, hvorfor ikke. Selvom man er et affaldsselskab kan man godt tænke utraditionelt og alternativt. I forbindelse med opdateringen af vores hjemmeside fik vi idéen til at lave en auktion med genbrugsvarer på nettet. Intentionen var, at skabe noget opmærksomhed om vores genbrugsbutik og samtidig øge arbejdet med at lave affald om til ikke-affald. I foråret 2006 købte vi domænet genbrugsauktion.dk. Hen over sommeren blev programmeringsdelen løst, og så var det ellers bare med at komme i gang. Siden opstarten 1. november 2006 har auktionen haft 4.000 forskellige besøgende, og godt 450 har ladet sig registrere som brugere. De ting, der udbydes kommer fra genbrugspladserne og storskraldsindsamlingen. Varerne bliver fotograferet og beskrevet, og så er de klar til at komme på nettet. Der er som regel 10 varer på auktion ad gangen. Auktionen er en stor succes. Nogle varer er der afgivet over 60 bud på. Vi har haft effekter, der budt op i over 1.500 kr. og som i vores butik ville være solgt til 150-200 kr. AVV ser ikke auktionen som en konkurrent til vores genbrugsbutik, men som et supplement. Butikken har stadig langt den største

Hjemmesiden indeholder foruden en enkelt fremstilling af regelgrundlaget en række web-baserede funktioner som fx behovsgeneratoren, der er virksomhedens eget værktøj til at få styr på affaldet. Besvarelsen af en række spørgsmål i generatoren vil resultere i udarbejdelsen af en tjekliste. Tjeklisten gør det enkelt for virksomheden at afgøre, om de lever op til kravene for håndtering af affald - og hvilket behov virksomheden har for fx at sortere, anmelde og etablere ordninger for de forskellige affaldsfraktioner. Som en hjælp er der desuden vejledning i form af en pop-up-menu, der giver en beskrivelse af de enkelte affaldstyper. Resultatet kan fx printes ud og bruges i virksomhedens eget arbejde med at få tjek på affaldet – eller som forberedelse inden et tilsynsbesøg. Hjemmesiden indeholder desuden en ”web-baseret anvisningshåndbog”, der enten kan benyttes via indtastning af ”affaldsstikord” – eller via ISAGkoder - samt en mulighed for online at udfylde ”Stamkort”. www.affald.helsingor.dk/erhverv

omsætning. Sidste år lå omsætningen i nærheden af 2,7 mio. kr.

Affaldsmuseum Affaldet forandrer sig gennem tiden. Ligeledes forandrer måden vi

Indsamling af materiale til affaldsmuseet er først lige startet og vil

betragter og behandler affaldet. Idéen med affaldsmuseet er at bevare

strække sig over de næste mange år. Om 3-4 år forventer vi at kunne

ting og produkter vi betegner som affald samt bevare, dokumentere og

lave den første udstilling. Om 8-10 kan vi måske indrette selve

berette om processer og maskiner, der ligger bag håndteringen af

affaldsmuseet i en af de gamle forbrændings- eller genbrugshaller.

vores affald. I 2006 ansatte AVV Hjørring derfor en nyuddannet historiker til at lave skabelonen til og opstarte et affaldsmuseum. Der er lavet en database til registrering af dokumenter, genstande og medier. Der er indkøbt arkivskabe, skibscontainere og indrettet rum til opbevaring. De første ting fra de sidste 20 år er samlet ind til museet: informationsmateriale, affaldssække, affaldsstativer, bobler, billedrørsmaskine, fotos, interviews med gamle skraldefolk osv. Tanken er også at gemme affald. Det brændbare affald, der blev leveret på forbrændingsanlægget for en uge siden er brændt og væk for evigt. Også sådant affald skal gemmes. Og hvad med en gammel forbrændingsovn eller sorteringsanlæg til flasker.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 77

KTC-nyt

Ny vicedirektør i Vejdirektoratet Helga Theil Thomsen, 46 år, tiltræder 1. februar 2007 som vicedirektør i Vejdirektoratet. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Transportog Energiministeriet med ansvar for departementets personaleadministration og -udvikling samt ministerområdets finanslovsarbejde og arbejdet i koncernledelse. I juni 1987 blev hun uddannet cand.oecon på Aalborg Universitetscenter. Efter ansættelser hos Nellemann Rådgivende Ingeniører A/S i Aalborg og National Vocational Training Project i Pakistan blev hun i 1993 ansat som fuldmægtig i Trafikministeriets Planlægningsafdeling. I 1997 blev hun kontorchef for Planlægningsafdelingen og i 2002 kontorchef for Vejkontoret i

Nye medlemmer i perioden 12.januar - 31.januar 2007

Trafikministeriet. Som vicedirektør i Vejdirektoratet vil hun have særlig fokus på styring og

Entreprenørchef

Per Holm, Fredericia Kommune

tværgående samarbejde. Helga Theil Thomsen skal deltage i den spænd-

Kontorchef

Eske Groes, KL

Direktør

Frank Larsson, Sønderborg Kommune

net udvikle både anlæg og drift af vejene samt skabe et godt samspil

Kst. Afdelingschef

Henrik Lumholdt, Odense Kommune

med kommunerne på vejområdet.

Afdelingschef

Jørgen Boe, Odense Kommune

Plan-, byg- og miljøchef

Tyge Wanstrup, Kalundborg Kommune

Natur og miljøchef

Peter Østergaard, Svendborg Kommune

Teknisk direktør

Mogens Munk, Viborg Kommune

Vicedirektør

Benedicte Weber, Gladsaxe Kommune

Drifts- og anlægschef

Lars Mørk, Køge Kommune

ende udvikling af dansk vejvæsen, som kommunalreformen lægger op til. Bl.a. er Vejdirektoratet blevet omorganiseret og skal på et udvidet statsvej-

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn ...............................................................1.- ..2. mar. Administration af lokalplaner .................................................................................5. mar. Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...............................7.- ..8. mar. Administration af kloak ..................................................................................12.-13. mar. Grønne regnskaber ...........................................................................................12.-13. mar. Ekspropriation til byudvikling...............................................................................14. mar. Pumpetræf 2007 .......................................................................................................15. mar. Udbud af kloakopgaver...................................................................................19.-21. mar. Planstrategi.........................................................................................................20.-21. mar. Pumpetræf 2007, Avedøre .....................................................................................22. mar. Virksomhedstilsyn og administration .........................................................22.-23. mar. Partnering i spildevandssektoren.................................................................22.-23. mar. Formanden/driftslederen - Genbrugsstationer ...............................................26. mar. Vandløbslovgivning og administration 1 - grundkursus ......................26.-27. mar. Procesteknik 1....................................................................................................26.-28. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak....................................................28.-29. mar. Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering.................29.-30. mar. Administration af naturbeskyttelseslovens §3.........................................11.-.12. apr. Betalingsregler/vedtægter for spildevand ................................................12.-.13. apr. Miljøgodkendelser i industrien.....................................................................12.-.13. apr. Håndtering af jord............................................................................................16.-.17. apr. Landbrugstilsyn og -administration............................................................18.-.19. apr.

Adm. direktør

Claus Reimann Petersen, Frederikshavn Forsyning A/S

Ny Stadsarkitekt i Århus Århus Kommune har ansat Gøsta Knudsen som ny stadsarkitekt. Stadsarkitekten vil få det overordnede arkitektfaglige ansvar for at sikre den arkitektoniske kvalitet i store planer og projekter og dermed det overordnede ansvar for, at byen udvikler sig på en måde, hvor de arkitektoniske hensyn er sat i højsædet. En væsentlig opgave for stadsarkitekten bliver desuden at være med til at sikre byens mange fine byrum og at bidrage til fortsat nytænkning med hensyn til planlægning og arkitektur. Gøsta Knudsen er uddannet som arkitekt m.a.a. og kommer fra en stilling som rektor for Danmarks Designskole. Gøsta Knudsen er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus, hvor han i perioden fra 19911997 var rektor.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

78 TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I POLITIK OG LEDELSE

HĂ¸ringssager:

Planlovsdage

get ultimo 2009, bliver de bindende for kommuneplanlĂŚgningen. Sidst pĂĽ formiddagen sĂŚtter vi

I perioden 9. jan. â&#x20AC;&#x201C; 31. jan 07 her

Skov- og Naturstyrelsen, KTC, Dansk Bygningsin-

fokus pĂĽ de nye miljĂ¸centre, som kommer til at

faggrupperne afgivet svar i fĂ¸lgen-

spektĂ¸rforening og Danske Planchefer indbyder

spille en hovedrolle i MiljĂ¸ministeriets forsĂ¸g pĂĽ at

de sager:

er.

herved ledere og medarbejdere fra kommunernes

styrke den planrelaterede dialog med kommuner-

planlĂŚgnings-, miljĂ¸- og byggesagsafdelinger til

ne.

ing

til

lle

Vejregelforslaget "HĂŚfte 8, Parkeringsvejledning juni 2006"

Planlovsdag 2007 med orientering og debat om

Om eftermiddagen sĂŚttes fokus pĂĽ kommune-

Bygningsreglement 2007

aktuelle emner. Planlovsdagene holde d. 7. i Aal-

planlĂŚgningen. Alle kommunerne har overvejelser

HĂ¸ring om hĂŚfte 1 og 3

borg, 8. marts i Middelfart og 21. marts i KĂ¸ben-

om, hvordan de vil tilrettelĂŚgge arbejdet med den

havn.

nye kommuneplan. Og de skal i 2007 vedtage en

om obligatorisk videoovervĂĽgning i taxaer

Forslag til Folketingsbeslutning

Kommunalreformen er nu en realitet. Mange

strategi for kommuneplanlĂŚgningen. PLAN09 har

sidder pĂĽ nye stole, med nye opgaver, nye kolleger

samlet en rĂŚkke erfaringer fra kommunernes stra-

og nye parter at samarbejde med. Formiddagens

tegiarbejde, som kan give inspiration til, hvordan

skadeforsikring og Ejendomsrefe-

program sĂŚtter fokus pĂĽ de nye organisationer,

der kan arbejdes med planstrategier.

rence

om-

Ă&#x2020;ndring af byggeloven - Bygge-

Der sĂŚttes desuden fokus pĂĽ udviklingsmulig-

nye opgaver og nye spilleregler. FĂ¸rst med en oversigt over de nye spillere pĂĽ banen. Hvem er de, og hvilke roller har de. DernĂŚst med en prĂŚsentation af nogle af de nye

ĂŚndring af bekendtgĂ¸relse om

ning og digitale kommuneplaner.

import og eksport af affald

Dagen afsluttes med det faste punkt â&#x20AC;?Nyt fra

statslige planer - vandplaner og Natura 2000-pla-

LandsplanomrĂĽdetâ&#x20AC;?, hvor der vil vĂŚre orientering

ner, der har tĂŚt sammenhĂŚng til en rĂŚkke af

om LandsplanomrĂĽdets stĂ¸rre arbejdsopgaver.

kommuneplanens emner. NĂĽr planerne er vedta-

Udkast til bekendtgĂ¸relse om

heder og fremtidsperspektiver med digital forvalt-

Se program pĂĽ www.dabyfo.dk

Medlemmer til MiljĂ¸klagenĂŚvnet Lov om ĂŚndring af udstykningsloven og Planloven Lov om ĂŚndring af lov om

KTC-kreds Norjylland

udstykning og anden registrering i land fredag d. 23. februar 2007 kl.

gives bindende tilbagemelding pĂĽ

10.00 i Teknik- og MiljĂ¸forvaltnin-

mail til Torben Juul-Olsen tjo@thi-

gen, Stigsborg Brygge, Aalborg. Af

sted.dk eller pĂĽ telefon 99172100

Der er indkaldt til stiftende general-

hensyn til afvikling af arrangemen-

senest onsdag d. 21. februar 2007.

forsamling i KTC kreds 5 Nordjyl-

tet herunder forplejning skal der

matriklen BekendtgĂ¸relse om nĂ¸gletal for alment byggeri mv

.RQIHUHQFH 5DPPHU IRU GHQ Q\H YDQGVHNWRU 0DQGDJ GHQ PDUWV KRWHO +&$ 2GHQVH NO WLO /DQJW RP OÂ QJH HU YDQGUHIRUPHQ L KXV 5HJHULQJHQ KDU GHQ IHEUXDU LQGJnHW HW EUHGW IRUOLJ RP HQ UHIRUP DI YDQGVHNWRUHQ 0HG DIWDOHQ HU GHU VDW HW IRUHOÂĄELJW SXQNWXP IRU ODQJYDULJH IRUKDQGOLQJHU GHU Ă&#x20AC;HUH nU KDU KROGW YDQGVHNWRUHQ Sn SLQHEÂ QNHQ 3n NRQIHUHQFHQ GHQ PDUWV YLO '$19$ VÂ WWH IRNXV Sn DIWDOHQ $IWDOHQ YLO EOLYH JHQQHP JnHW &HQWUDOH SXQNWHU YLO EOLYH SHUVSHNWLYHUHW JHQQHP VSÂ QGHQGH LQGOÂ J KROGW DI .RQNXUUHQ FHVW\UHOVHQ 0LOMÂĄVW\UHOVHQ 'DQVN (QHUJL )RUHQLQJHQV PHGOHPPHU RJ IUD VHNUHWDULDWHW 'HW GHWDOMHUHGH SURJUDP HU Sn '$19$ÂśV KMHPPHVLGH ZZZ GDQYD GN KYRUSn GHU RJVn HU PXOLJ KHG IRU WLOPHOGLQJ WLO NRQIHUHQFHQ 3ULV NU IRU IRUHQLQJHQV PHGOHPPHU NU IRU ÂĄYULJH HNVNO PRPV

0HG YHQOLJ KLOVHQ '$19$ 'DQVN 9DQG RJ 6SLOGHYDQGVIRUHQLQJ 9DQGKXVHW 'DQPDUNVYHM 6NDQGHUERUJ

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Leverandør til teknisk forvaltning GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 • www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

BlomInfo A/S, Mandøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsyningsog afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kamsager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81 Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LABORATORIER ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Mandøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDRIVNING Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbo Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dk Traktorer, græs og rabatklippere, fejemaskiner, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER

Leverandør til teknisk forvaltning

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Præstbo Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dk Platformvægt til statisk og dynamisk vejning - kan certificeres. Veje kit for grave og læssemaskiner. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113