AUGUST 2007 • NR. 8
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N
Model for hele verden:
Energibyen Frederikshavn KTC-årsmøde og konference:
Verden venter ikke på nogen!
Kan kommunerne holde på ingeniørerne? Park og Natur i de nye kommuner
Kommunerne og energirigtige boliger
Ejendomsstrategi som ledelsesværkstøj
Palmestrand i Frederikshavn!
2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennemgribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med til at forbedre fremtidens
klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Danmark er for lille til Frederikshavn! Jyske understatements kender de ikke meget til i Frederikshavn – og de proklamerer, at Danmark er for lille til verdensbyen! Og de har da også fået ændret image, så vi ikke kun tænker på fiskelugt, når byens navn nævnes. I anledning af at KTC afholder årsmøde og konference i Frederikshavn i dagene fra 6-8. september har byen ordet og tegner et billede af hvad der sker på teknik- og miljøområdet. Læs bl.a. om Energibyen Frederikshavn og om hvordan, der kom en palmestrand i den danske kommune, der ligger tættest ved Nordpolen. Og se programmet for såvel KTCs årsmøde som Læs fra side 18
konferencen ”Verden venter ikke på nogen!”
Energirigtigt byggeri og …. klima Nye krav og uudnyttede muligheder! Kommunerne har i kraft af deres rolle som planmyndighed, bygherre og indkøbere allerede i dag mange muligheder for at fremskynde energi- og miljøforbedringer i byggeriet. Mulighederne skal udnyttes – også som en del af klimaindsatsen. Læs også en status for klimascenarier – vi kan nu begynde at indtænke forbyggende foranstaltninger, men i udviklingslandene vil følgerne blive uoverskuelige med tørke, oversvømmelser, fattigdom, millioner af døde og massive flygtningestrømLæs fra side 54
me mod de rige lande mod nord…
Grønne opgaver! Skov & Landskab har taget pulsen på park og naturforvaltningerne ved en stor spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Kommunale Park- og Naturforvaltere. Læs om resultaterne fra undersøgelsen. Og så er der indgået en ny aftale om afvikling af brug af pesticider. Udarbejdelse af pesticidhandlingsplaner, gratis konsulentordning og gensidig udveksling af erfaringer er nogle af initiativerne som indgår i aftalen. Og husk lige ”Park og natur – et landskab – en forvaltning!”- Danske Parkdage 2007 som afholdes i Herning i dagene 10. til 12. september. Se annoncen for arrangementet på side 71.
Kan kommunerne holde på ingeniørerne?
Læs fra side 66
KTC PRODUKTARK | AUGUST07 | VELKOMMEN TIL KTC PORTALEN |
En undersøgelse advarer om markant afgang af kommunale ingeniører i løbet af de næste par år. I Fredericia prøver de at modvirke den udvikling:Man skal pleje sine talenter. Sådan lyder opskriften på at fastholde dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, hvor man har igangsat et talentudviklingsprogram. Vi har taget en snak med teknisk direktør Erik Jespersen, der også er medlem af KTCs faggruppe for Ledelse og kompetence.
Velkommen på KTC Portalen
Læs denne artikel og flere om kompetence og uddannelse fra side 90 KTC har sammenlagt alle foreningens www-aktiviteter på KTC Portalen. KTC Portalen omfatter således foreningens egen hjemmeside, bladet Teknik & Miljø’s hjemmeside og KTC Viden Center. Særegenhederne i de forskellige aktiviteter er udtrykt i farvevalget på de enkelte sektioner, mens det øvrige grafiske design understreger KTCs ambition om at skabe sammenhæng - ikke kun i egne aktiviteter, men også i den tekniske sektor som helhed.
KTC Portalen er i luften KTC Portalen blev skudt i luften i begyndelsen af april og nu begynder de sidste faciliteter i første fase af udviklingsprojektet at tage form. Kommunerne og de fælleskommunale virksomheder har for de flestes vedkommende gentegnet deres abonnement og dermed kan alle medarbejdere i organi-
VIDEN:
FORENINGEN:
TEKNIK & MILJØ:
Med mere end 5000 registrerede brugere, er
På foreningens egen hjemmeside – den grøn-
Den blå sektion på KTC Portalen er helliget
KTC Viden blevet genfødt på den orange sek-
ne sektion på KTC Portalen, kan man følge
KTCs tidsskrift ”Teknik & Miljø” (som tidligere
tion på KTC Portalen. Forbedrede udgaver af
med i, hvad der rører sig i KTC. Man kan læse
hed ”Stads- og havneingeniøren”). Her er det
kendte værktøjer som f.eks. fildeling og kom-
om foreningens historie, vedtægter, medlems-
muligt at få et smugkig på nyeste udgivelse
petencenet er naturligt til stede på KTC Viden,
grundlag, vision og mission. Man kan følge fag-
af bladet, ligesom det er muligt at tilmelde
hvor integrationen mellem de forskellige mo-
gruppernes arbejde, samt få et indblik i hvad
sig nyhedsbrevet, der jævnligt udsender bul-
duler er stærk. Services som f.eks. ”Relateret
der rører sig i KTCs kredse og associerede
letiner med relevans for bladets læsere. På
viden” er medvirkende til at lette adgangen til
foreninger. Det er muligt at finde en oversigt
hjemmesiden er det muligt at læse tidligere
viden. Sammen med den helt nye ”KTC Ny-
over foreningens aktiviteter, ligesom medlem-
trykte artikler, ligesom man har mulighed for at
hedstjenesten”, er det meget nemt for ansatte
mer af foreningen har adgang til lukkede sider,
tegne online annoncer i leverandørregisteret,
i den tekniske sektor, at følge med i den udvik-
hvor en stor del af arbejdet i faggrupper og ud-
eller i form af bannerannoncer. I nyhedssek-
lingen inden for netop deres fagområde. Pro-
valg foregår. Hvis man er tilmeldt foreningens
tionen på Teknik & Miljø, bliver artikler og korte
jektrum, fora og subdomæner, gør det lettere
nyhedsbrev, får man jævnligt tilsendt nyheder
indlæg, som ikke nåede den trykte udgave af
for faglige sammenslutninger, foreninger og
af foreningsmæssig karakter og man kan til-
bladet, genstand for yderligere debat, diskus-
ERFA grupper at opretholde digitale netværk
melde sig arrangementer og diverse møder
sion og redaktionel bearbejdning.
og koordinere den faglige indsats.
via KTC shoppen.
www.ktcviden.dk
www.ktc.dk/foreningen
www.teknikogmiljo.dk
FOR YDERLIGER OPLYSNINGER OM KTC PORTALEN - KONTAKTVIDENSFORMIDLINGSKONSULENT JESPER HEDEGAARD 8921 2116 / KTCVIDEN@KTC.DK
sationerne benytte KTC Portalen, herunder KTC Viden - uden begrænsninger.
Se omtale på side 8 og side 100
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Leder AUGUST 2007 • NR. 8
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
Model for hele verden:
Energibyen Frederikshavn KTC-årsmøde og konference:
Verden venter ikke på nogen!
Kan kommunerne holde på ingeniørerne? Park og Natur i de nye kommuner
Kommunerne og energirigtige boliger
Ejendomsstrategi som ledelsesværkstøj
Palmestrand i Frederikshavn!
Foto: Raabjerg Mile · Visit Denmark UDGIVER:
KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: info@grafikom.dk
Og ansvaret har… / Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn
Eller må vi erkende, at netop på vores område, vil vi
Formand for KTC
stadig være dybt afhængige af, at der træffes overordnede langsigtede politiske beslutninger om anvendel-
Den danske sommer har ikke vist sig fra den pæneste
se af offentlige midler for at sikre at alt det nødvendi-
side og de store mængder af vand og grøde har man-
ge i infrastrukturen stadig vil kunne fungere som ram-
ge steder i landet rettet fokus mod varetagelsen af de
me omkring et velfungerende samfund.
tekniske forvaltningers kerneprodukter: Teknisk infrastruktur og renholdelse af de offentlige friarealer. Diskussionen om kloakdimensioneringer, -renove-
Hvis det er således, ligger der igen i år en meget stor opgave og venter for alle politikere med indsigt i og interesse for det kommunaltekniske område. Vores
ringsbehov og finansieringen af det vil nok præge
opgaver kan nok kun løftes gennem anvendelse af
mange debatter i den kommunale budgetlægning,
offentlige midler i hård konkurrence med de øvrige
som nu ligger foran os. Ligeså vil mange borgere have
kerneområder i en kommune.
oplevet at ukrudtet ikke har respekteret ferien men i
Og her må man holde fast i det fælles ansvar for
stedet har benyttet lejligheden, væden og den smule
varetagelsen af de rammer, som infrastrukturen er så
varme, der har været til at gro lystigt. Også her er de
livsnødvendig for.
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
rådighedsbeløb til vedligeholdelse, som over årene er
Når alt dette er nævnt, har den elendige sommer
blevet stadig mere sparsomme også blevet sat under
herhjemme jo også betydet, at mange har været ude i
Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre
et umuligt forventningspres.
verden. Og når man er ude, ser man jo også nye ting,
Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl. I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling
Og nogen har da også set det uholdbare i at forventningerne til fællesskabets løsninger bare stiger. Regeringen har benyttet sommeren til at varsle en
får nye inspirationer og oplever andre og spændende måder at gribe løsningerne an på. I hvert fald hvis man er tilstrækkeligt nysgerrig.
fokusering på det personlige ansvar overfor de ydelser, som fællesskabet ikke mere har økonomisk mulighed
Al denne nye viden ligger nu til brug i vores hoveder.
for at løfte. Det kan blive en spændende diskussion
Måske skulle vi midt i alle besværlighederne en gang
på det kommunaltekniske område. For, hvem løfter
imellem skabe os et frikvarter og huske på, det vi har
det personlige ansvar for samfundets tekniske infra-
set ude i verden. Måske og højst sandsynligt ligger der
struktur. Og hvem løfter det personlige ansvar for
meget gratis inspiration og venter på at blive brugt. Og
vedligeholdelse af fællesskabets grønne arealer og
det fortjener den, for det er også vores personlige
ejendomme.
ansvar.
ISSN 1902-2654
Er der nogen der melder sig?
VIDEN ER FUNDAMENTET I ET GODT BYGGERI Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.
Kan du gætte hvem vi er?
WWW.NCC.DK
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold Frederikshavn 19 I Velkommen til Frederikshavn! Borgmester Erik Sørensen byder velkommen til byen og KTCs årsmøde.
20 I Verden venter ikke på nogen! KTC årsmøde om klima i Frederikshavn d. 7. september
23 I På toppen af Danmark!
46
De er stolte af deres kommune i det nye Frederikshavn – og mulighederne for kultur- og naturoplevelser er store.
24 I En teknisk forvaltning af tiden! Energiby, oplevelsesøkonomi og bosætning – Danmark er for lille til Frederikshavn og det gennemsyrer også teknisk forvaltning.
28 I Frederikshavn skaber visuel forvandling Billeder fremmer forståelsen for projekter, der ved første blik synes skøre og urealiserbare.
34 I DNA-koden er kreativitet! Der er højt til loftet i Frederikshavn og det tager afsæt i en bevidst strategi om at skabe plads til kreativiteten.
40 I Energibyen Frederikshavn Frederikshavn har en ambition om at blive 100 % vedvarende energiby inden år 2015.
42 I Byg mere i træ!
Energi og klima 54 I Barrierer for energibesparelser i kommuner Nye energikrav i bygningsregulativet, ændringer mht. energimærkning m.m. giver kommunerne store udfordringer.
58 I Kommunerne og energirigtige boliger Kommunerne har allerede i dag mange muligheder for at fremskynde energi- og miljøforbedringer. Mulighederne skal bruges!
62 I Klimaændringer kan komme hurtigere end antaget! FNs klimapanel har i foråret 2007 fremlagt sin fjerde rapport om klimaændringerne
Også når Frederikshavn bygger medtænkes energi- og miljøforhold.
46 I Frederikshavn er en naturkommune Fra Skagen til Råbjerg Mile – kommunens kronjuveler kender vi. Hvordan sikres balancen mellem beskyttelse og benyttelse i en kommune med mange naturværdier.
50 I Havneoverblik – 100 km kyst og 13 havne! Der er plads til både turister og fisk på strande og i havne i Frederikshavn Kommune!
52 I Nordjysk Brand- og redningsskole brænder for det Nordjysk Brand- og redningsskole er en fast del af bered skabet i kommunen.
58 Grønne opgaver 66 I Park og natur i den nye kommunestruktur! Skov & Landskab (S&L) foretog i december 2006 en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN).
72 I Offentlige arealer uden pesticider! Kommuner, amter og staten har reduceret forbruget af pesticider med over 80 % siden 1995.
24
40
72
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7
78 I Udfasning af brugen af de sidste plantebeskyttelsesmidler! Der er hjælp og støtte til kommunerne i arbejdet med at udfase brugen af pesticider.
82 I Landskabet i kommuneplanlægningen Landskabskaraktermetoden er et nyudviklet redskab, som kan benyttes til at opdatere regionplanernes landskabsudpegninger.
102
112
Diverse 102 I
Kommunerne skal lave indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet!
82 108 I
Kompetence og uddannelse 112 I
116 I
94 I Ingen kvalitet uden kompetencer Uddannelse – sikker sagsbehandling handler også om grundlæggende juridiske kompetencer.
120 I
Udbygningsafsaftaler – et nyt redskab i planlægningen Ændring af Planloven sikrer grundlaget for at kommunerne kan indgå aftaler om privat medfinansiering af infrastruktur
126 I
100 I KTC Portalen - status før anden fase
Trafiksikkerhed - starter med din kommune Masser af gode grunde til at kommunerne skal sætte fokus på trafiksikkerhed!
KTC Portalen er i luften - læs om de nye muligheder.
84
Lad ejendommene understøtte strategien En gennemarbejdet ejendomsstrategi er et unikt ledelsesværktøj
98 I Bedre service og mere selvværd efter en tur på skolebænken Korpsånd, stolthed og arbejdsglæde – nogle af resultaterne ved at sende pladsfolk fra genbrugsstation på efteruddannelse.
Varmeplanlægning - miljøvenlig og samfundsøkonomisk varmeforsyning ! Om samfundsøkonomi og miljø ved fjernvarme baseret på kraftvarme og vedvarende energi.
90 I Kan kommunerne holde på ingeniørerne? Der forventes stor afgang af ingeniører fra kommunerne i de kommende år.
Indeklimasikring i huse på forurenede grunde Ny håndbog om byggetekniske foranstaltninger, der skal sikre indeklimaet i huse på forurenede grunde.
86 I Fortæl, fortæl, fortæl! Kommunesammenlægningerne har øget behovet for god og velfungerende kommunikation også om Miljø & Teknik.
Vandforvaltning – en vigtig kommunal opgave!
120
KTC PRODUKTARK | AUGUST07 | VELKOMMEN TIL KTC PORTALEN |
Velkommen på KTC Portalen KTC har sammenlagt alle foreningens www-aktiviteter på KTC Portalen. KTC Portalen omfatter således foreningens egen hjemmeside, bladet Teknik & Miljø’s hjemmeside og KTC Viden Center. Særegenhederne i de forskellige aktiviteter er udtrykt i farvevalget på de enkelte sektioner, mens det øvrige grafiske design understreger KTCs ambition om at skabe sammenhæng - ikke kun i egne aktiviteter, men også i den tekniske sektor som helhed.
VIDEN:
FORENINGEN:
TEKNIK & MILJØ:
Med mere end 5000 registrerede brugere, er KTC Viden blevet genfødt på den orange sektion på KTC Portalen. Forbedrede udgaver af kendte værktøjer som f.eks. Fildeling og Kompetencenet er naturligt til stede på KTC Viden, hvor integrationen mellem de forskellige moduler er stærk. Services som f.eks. ”Relateret viden” er medvirkende til at lette adgangen til viden. Sammen med den helt nye ”KTC Nyhedstjenesten”, er det meget nemt for ansatte i de tekniske afdelinger at følge med i den faglige udvikling inden for netop deres fagområde. Projektrum, fora og subdomæner, gør det letttere for faglige sammenslutninger, foreninger og ERFA grupper at opretholde digitale netværk og koordinere den faglige indsats.
På foreningens egen hjemmeside – den grønne sektion på KTC Portalen, kan man følge med i, hvad der rører sig i foreningen KTC. Man kan læse om foreningens historie, vedtægter, medlemsgrundlag, vision og mission. Man kan følge faggruppernes arbejde, samt få et indblik i hvad der rører sig i KTCs kredse og associerede foreninger. Det er muligt at finde en oversigt over foreningens aktiviteter, ligesom medlemmer af foreningen har adgang til lukkede sider, hvor en stor del af arbejdet i faggrupper og udvalg foregår. Hvis man er tilmeldt foreningens nyhedsbrev, får man jævnligt tilsendt nyheder af foreningsmæssig karakter og man kan tilmelde sig arrangementer og diverse møder via KTC shoppen.
Den blå sektion på KTC Portalen er helliget KTCs tidsskrift ”Teknik & Miljø” (som tidligere hed ”Stads- og havneingeniøren”). Her er det muligt at få et smugkig på nyeste udgivelse af bladet, ligesom det er muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet, der jævnligt udsender bulletiner med relevans for bladets læsere. På hjemmesiden er det muligt at læse tidligere trykte artikler, ligesom man har mulighed for at tegne online annoncer i leverandørregisteret, eller i form af bannerannoncer. I nyhedssektionen på Teknik & Miljø, bliver artikler og korte indlæg, som ikke nåede den trykte udgave af bladet, genstand for yderligere debat, diskussion og redaktionel bearbejdning. Har du brug for maksimal synlighed, kan du blive hovedannoncør på KTC Portalen.
www.ktcviden.dk
www.ktc.dk/foreningen
www.teknikogmiljo.dk
FOR YDERLIGER OPLYSNINGER OM KTC PORTALEN - KONTAKT VIDENSFORMIDLINGSKONSULENT JESPER HEDEGAARD 8921 2116 / KTCVIDEN@KTC.DK
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
+OMMUNAL VEJDRIFT
Ê Ì \Ê >««i i Ê } Ì> Ê-ÌÕ` °
#/7) TILBYDER "EL GNINGER 3KADESREGISTRERING -ÍLINGER 5DBUD OG TILSYN &UNKTIONSUDBUD OG PARTNERING 0ROJEKTERING OG FAGTILSYN
"ELYSNING OG SIGNALANL G 3)',93 WEB OG 3)'.!, WEB !FGIFTSREFUSION 5DBUD OG TILSYN "ELYSNINGSPLANER 0ROJEKTERING OG FAGTILSYN
"YGV RKER "ROFORVALTNINGSSYSTEM 'ENERAL OG S REFTERSYN 0ROJEKTERING UDBUD OG FAGTILSYN
VRIG DRIFT "5- )NTERN KONTRAKTSTYRING 0RIVATVEJSLOVEN VEJLOVEN 2EGISTRERING AF PARTS AFTALER
6INTERTJENESTE 2EGULATIV 2UTEOPTIMERING 5DBUD 3ALTNINGSMETODER /RGANISERING 5DKALDESYSTEM 5DSTYRSVURDERINGER
ÀÊ v À >Ì Ê Ì> Ì\ > L À}]Ê > Ê >}}iÃ}>>À`Ê > L>JV Ü °` ]ÊÌ v°Ê ÊÎÈÊÇ ÊxÓ À ÕÃ]Ê >ëiÀÊ Þ ` Ê « JV Ü °` ]ÊÌ v°ÊnÇÊÎ ÊÈxÊ{Ç 6i i]Ê > Ê V > Ãi Ê > JV Ü °` ]ÊÌ v°ÊÇÈÊ{ÓÊÈ{ÊÇx ÃL iÀ}]Ê*iÀÊ Õ }Ã> }Ê À i Õ `Ê «L JV Ü °` ]ÊÌ v°ÊÇ Ê£nÊ£ÇÊΣ }i ÃÊ Þ }LÞ]Ê iÊ À>Õ V }ÀJV Ü °` ]ÊÌ v°Ê{xÊ ÇÊÓÓÊnÈ
#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIVNINGS VIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEKNIK MILJ OG SAMFUNDS KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES
WWW COWI DK
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
KL opfordrer til kloakinvesteringer
Tilfredshed med politisk aftale om affaldssektoren Regeringen har i dag 21. juni 2007 indgået politisk aftale om organise-
Kommunerne må vænne sig til kloakker, der løber over efter vold-
ring af affaldssektoren med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
somme regnskyl, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører iføl-
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
ge Danske Kommuner. Det er konsekvensen, så længe man ikke
Rigtig meget af aftalen er fælles anbefalinger fra affaldssektorens
er parat til at renovere
parter tilbage fra 2004. En væsentlig del af aftalen er mere konkurren-
12 milliarder kroner. Så meget løber efterslæbet op i, når det gæl-
ce og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt
der vedligehold og renovering af det danske kloaknet. Det vurderer
erhvervsaffald. Virksomhederne kan, når reguleringen er på plads, frit
i hvert fald Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der mener,
vælge behandlingsanlæg for det genanvendelige affald.
at kommunerne glemmer kloakkerne til fordel for mere synlige velfærdsydelser. Bjørn Dahl (V), formand for KL’s teknik- og miljøudvalg erkender, at kloakkerne ikke står allerøverst på dagsordenen.
- Det er godt, at aftalen om affaldssektorens fremtid nu er på plads. Vi bakker op om de rammer, der er lagt for sektoren, og vi er glade for, at vi stadig kan udvikle miljøkvaliteten på affaldsområdet, siger Bjørn Dahl, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.
- Jeg vil medgive, at der ikke er mange, der tænker på kloakker i det daglige, når alt fungerer. Det er nok heller ikke mange stemmer
- Vi ser frem til at deltage i det videre arbejde med at udmønte aftalen,
i kloakker på valgdagen i forhold til at skabe pasningsgaranti og sør-
så vi i dialog kan finde de praktiske løsninger, der skal fungere fra 1.
ge for en god kvalitet i børnehaver, konstaterer han.
januar 2009, fortsætter Bjørn Dahl.
Kilde: Danske Kommuner Også RenoSam er tilfredse med aftalen: - Ved solid indsats og godt politisk håndværk fra både oppositionen og regeringen, er det lykkedes at samle et bredt politisk forlig om affalds-
Mulighed for indflydelse på vandplanerne
sektorens fremtid. Det er meget positivt, siger Vagn Larsen, formand for RenoSam, der er foreningen af kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber. Forliget sætter fokus på benchmarking af forbrændings- og depone-
I perioden 22. juni – 22. december 2007 befinder vi os i en idéfa-
ringsanlæg. Det skal bidrage til at øge gennemsigtigheden i sektoren
se, hvor forsyningsvirksomheder og kommuner m.fl. har mulighed
og skabe grundlag for en øget effektivisering. Principperne for ben-
for at indsende forslag til Miljøministeriets regionale miljøcentre via
chmarking skal drøftes mellem relevante myndigheder og aktører. Et
den nye hjemmeside www.vandognatur.dk
tiltag som RenoSam ser positivt på: - Vi er meget glade for, at man har tænkt sig at inddrage selskabernes
EU har med Vandrammedirektivet opstillet det meget ambitiøse
mangeårige erfaringer med benchmarking, når den obligatoriske ben-
mål, at vandforekomsterne skal være i en god tilstand senest i
chmarking skal indføres. Dette er en langt bedre løsning end de cen-
2015. Vandløb, søer og kystvande skal både have en god økologisk
tralistiske og bureaukratiske forslag om prislofter og forsyningssekretari-
og kemisk tilstand, og grundvandet skal have en god tilstand såvel
at, der heldigvis er blevet skrinlagt under de politiske forhandlinger.
kemisk som kvantitativt.
Fornuften har sejret, fortsætter Vagn Larsen.
ikke mindst forsyninger og kommuner mulighed for at påvirke de
Rambøll ansætter klimadirektør!
statslige vandplaner, som vil opstille bindende mål for vandkvalite-
Øresundskomiteens direktør Petter Møller bliver ny klimadirektør i Ram-
ten.
bøll Danmark. Med ansættelsen styrker den rådgivende ingeniørvirksom-
Idéfasen er en speciel dansk opfindelse, og i denne periode har
hed sit strategiske fokus på klimaområdet. DANVA har udgivet en vejledning om ”Miljømålslovens idéfase –
Som direktør for Rambøll Danmarks klimaaktiviteter får Petter Møller
inddragelse af forsyninger og kommuner i udarbejdelsen af vand-
ansvar for at styrke og synliggøre de klimarelaterede aspekter af Rambølls
planer”. Læs indholdsfortegnelse og forord til vejledningen på
mange rådgivningsydelser, der ikke blot omfatter energi, infrastruktur og
www.danva.dk
miljø, men også byggeri, industri og byplanlægning. Alle er områder, hvor både klimapåvirkninger og effekter af den globale opvarmning spiller en væsentlig rolle.
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Nyt stort Danmarks Akvarium ! Et nyt stort Danmarks Akvarium er på vej ved Kastrup Havn – byggeriet bliver af høj arkitektonisk standard med en spektaku-
Amager Strandpark
lær placering og et udstillingskoncept på internationalt niveau.
Amager Strandvej
Den samlede projektøkonomi er på 630 mio. kr. Bag projektet
Tiøren og Femøren
står i første række Knud Højgaards Fond, Realdania og Tårnby
Metrostation
Kommune. Danmarks Akvarium har i dag til huse i bygninger fra 1939, der har begrænsede udvidelsesmuligheder. Akvariet har derfor
Ny lystbådehavn
gennem længere tid haft ønske om at opføre et nyt og moderne akvarium – et projekt der er blevet døbt Den Blå Planet. Det nye akvarium får en unik placering i vandkanten på
Den Blå Planet
Østamager, mellem Kastrup Havn og Amager Strandpark – i krydsfeltet for Nordeuropas bedste infrastruktur. Projektet går
Metrostation
nu ind i realiseringsfasen, der vil starte med en international arkitektkonkurrence. Tanken er, at bygningen skal stå som et
Gammel lystbådehavn Motorvejsanlæg til Øresundsbroen Københavns Lufthavn
vartegn for både hovedstaden og Danmark og være med til at løfte Øresunds-regionen som turistmål. Det nye Danmarks Akvarium vil blive Nordeuropas største
og mest moderne offentlige akvarium med et bygningsareal på mere end 10.000 etagemeter til udstillinger og faciliteter, hvortil kommer store udendørs anlæg. Det nye akvarium ventes at stå færdigt i 2012, og vil afløse det eksisterende akvarium i Charlottenlund, som i 2009 fejrer 70-års jubilæum. ”Vi er stolte over, at en af landets største turistattraktioner nu placeres i Tårnby Kommune. Et kulturtilbud som favner utroligt bredt. Allerede i 1998 vedtog vi at stille en af de mest attraktive grunde ved Øresund til rådighed for projektet. Den Blå Planet skal naturligvis ligge ud til Øresund – i Øresundsregionen – tæt ved Hovedstaden – og med god tilgængelighed, som yderligere styrkes, når Metroen til Lufthavnen åbner”, udtaler borgmester Henrik Zimino fra Tårnby Kommune.
Thy – Danmarks første nationalpark Miljøministeren Connie Hedega-
Marsken er områder, der på
flere til - året efter. Vi starter
har den lokale opbakning været
ard (K) har i slutningen af juni
grund af deres natur- og land-
med Thy, der er en vildmark,
massiv ”, siger miljøminister
sat navn på den første national-
skabsmæssige kvaliteter alle er
der kan byde på mange store
Connie Hedegaard (K).
park i Danmark. Valget faldt på
”særligt oplagte kandidater” som
klit- og klithedelandskaber, som
Thy. Forligspartierne bag natio-
nationalparker, og der er enig-
er unikke i europæisk sammen-
I alt har 10 områder været kan-
nalparkloven - Konservative,
hed om at proceduren for de
hæng. Dem skal vi beskytte –
didater til at blive nationalpark:
Venstre, DF, Soc. Dem., De Radi-
næste nationalparker sættes i
samtidig med at vi også vil give
Thy, Mols Bjerge, Kongernes
kale og SF - er enige om straks
gang i løbet af i år.
folk mulighed for en naturople-
Nordsjælland, Skjern Å, Lille
velse ud over det sædvanlige.
Vildmose, Læsø, Møn, Roskil-
at igangsætte proceduren for oprettelse af en nationalpark i et
”Det er en stor dag for dansk
Begge dele kan lade sig gøre i
de/Lejre, Vadehavet og Åmosen
område syd for Hanstholm i Thi-
natur og danskerne. Den brede
Thy. Det er væsentligt, at der er
– Tissø.
sted Kommune. Forligspartierne
politiske opbakning til udvælgel-
bred enighed om nationalpar-
anerkender desuden, at Skjern
sen af nationalparker, betyder, at
kerne – også lokalt. Det var et af
Å, Mols Bjerge, Kongernes
vi allerede i 2008 vil få den
kravene i den netop vedtagne
Nordsjælland og Vadehavet inkl.
første nationalpark i landet og
nationalparklov – og netop i Thy
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
Skagen Gren fredet
Odense Vandselskab indgår malaysisk samarbejde
En af Danmarks største og mest besøgte naturattraktioner, Skagen
Danida har givet grønt lys til første fase af et projekt mellem Odense
Gren og det omliggende havområde, bliver nu omfattet af en
Vandselskab og en malaysisk vandforsyningsvirksomhed. Samarbejdet
særlig stærk beskyttelse, der både sikrer de store naturværdier og
ventes at føre til en joint venture i Kuala Lumpur.
skaber nye rammer for de mere end 1 million turister, som hvert år
Baggrunden for projektet er, at Odense Vandselskab som et led i sin
besøger Danmarks nordligste punkt. Naturklagenævnet har truffet
strategiplan udforsker nye markeder med henblik på at finde spændende
beslutning om fredningen og har dermed fulgt forslaget fra Dan-
opgaver og på den måde sikre en løbende medarbejderudvikling.
marks Naturfredningsforening, den tidligere Skagen Kommune,
”Forud for kontakten til Taliworks havde vi i et års tid søgt at skabe kon-
Nordjyllands Amt og Miljøministeriet om at beskytte dette vigtige
takt til en mulig partner i Malaysia, da det danske udenrigsministerium,
naturområde som en samlet helhed.
som en del af sin udviklingsbistand støtter overførsel af miljøteknologi til
Skagen Gren er den yderste spids af en af verdens største land-
blandt andet Malaysia”, siger markedschef Henrik Werchmeister, Odense
tanger, som siden Istiden er vokset mere end 45 km mod nord, og
Vand. ”Vi har gennem de sidste seks måneder og i tæt samarbejde med
som stadigt vokser med en hastighed på 6-8 meter om året. Store
Taliworks søgt at få en ansøgning i stand med henblik på at opnå støtte
mængder sand føres hertil sydfra, og der dannes på den måde nye
fra Danida til et konkret projekt på øen Langkawi. Vi har nu fået grønt lys
klitlandskaber med en meget interessant og særpræget bevoksning
til at indlede et statsstøttet samarbejde med den malaysiske virksomhed.”
og et rigt dyreliv. Dette enestående landskab er samtidigt meget sårbart. Et
Danidas forhåndsgodkendelse betyder, at der i første omgang er blevet frigivet et beløb til finansiering af de omkostninger, der er forbundet med
hovedformål med fredningen er at beskytte naturen mod det slid,
udarbejdelsen af en mere dybdegående og detaljeret arbejdsplan for
som den voksende turisme har medført, og mod tilgroning med
samarbejdet, der ventes at køre over en periode på to år.
træer og buske, som er fremmede for området. Fredningen inde-
”Fra politisk side er der intet til hinder for, at vi som kommunalt selskab
holder derfor forbud mod bilkørsel og parkering udenfor de anlagte
starter en forretning op i et andet land”, understreger Per Lydiksen Laur-
veje og P-pladser, og giver samtidigt mulighed for at fjerne uønsket
sen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab. ”Odense Byråd vedtog
bevoksning, så der bliver plads til det særlige dyre- og planteliv og
for nyligt en ejerstrategi, der gør det muligt for byens kommunale selska-
til at opleve det storslåede landskab. Et andet hovedformål med
ber at tage et mere aktivt ejerskab og indgå mere tætte samarbejder med
fredningen er at sørge for, at turisterne kan komme ud og opleve
andre virksomheder. Ejerstrategien betyder således, at vi i langt højere
Grenen uden at skade den natur, de kommer for at se, og uden at
grad end tidligere vil kunne påtage os store opgaver på såvel nationalt
de faciliteter, som er nødvendige for at betjene det store publikum,
som internationalt plan. Vi anser det derfor kun for et spørgsmål om tid,
ødelægger eller skæmmer netop disse værdier.
før vi kan udvide selskabet med en afdeling i Østen i form at en joint venture med Taliworks.”
Dansk havnestrategi Transport- og Energiminister Flemming Hansen har i juni udsendt "Danske havne til fremtidens transportløsninger, Dansk havnestrategi 2025". Det er på mange måder en flot og omfattende strategi, skriver Danske Havne i en pressemeddelsen. Havne ses som transportcentre hvor bil, tog og skib udveksler gods, og som helt centrale for den sammenhængende godstransportstrategi, som Flemming Hansen snart udsender. Strategien er også et indspil til Infrastrukturkommissionen, som nu er begyndt at tage godstransport og havne mere alvorligt. ”Danske Havne er tilfreds med Dansk havnestrategi 2025. Men vi havde håbet, der blev stillet meget større krav og givet større muligheder til havnene. For havnene er i stærk udvikling, og vi kan meget mere,” siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne.
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Kommunal kogebog mod regn
Juni: 21 dræbt i trafikken Juni er den første måned i 2007, hvor antallet af trafikdræbte ligger lavere end den tilsvarende måned i 2006. Der har dog ikke været helt det antal endelige indberetninger for dræbte, som der plejer, og det kan derfor senere komme på tale at korrigere tallet for juni. De foreløbige tal for trafikuheld fra Vejdirektoratet baseret på politiets registrering af uheld. De 21 dræbte i juni 2007 er lavere end gennemsnittet for de fem foregående år, der ligger på 31. Flere personskader Antallet af personskader i alt ligger højere i 2007 sammenlignet med 2006, nemlig 684 mod 662, svarende til 3 % flere. Antallet i juni 2007 ligger dog stadig lavere end gennemsnittet for de foregående fem år, der er på 715. Det foreløbige tal for trafikulykker i alt (1.351) for juni 2007 ligger 7 % højere end samme måned i 2006. Tallet er også højere end gennemsnittet for de foregående fem år (1.337), men ikke væsentligt højere. Kilde: Vejdirektoratet
Greve Kommune har udformet en kogebog, som vejleder kommunerne i, hvordan man bedst håndterer store regnskyl og undgår skader på bygninger De enorme regnskyl, som plagede flere kommuner i juli behøver ikke volde så store skader. Kommunerne skal bare følge vejledningen i den nye kogebog mod regn, som Greve Kommune har udformet. Den indeholder en vejledning i, hvilke forholdsregler kommunerne bør tage, når regnen er på vej. - Man skal finde ud af, hvilke anlæg man er nødt til at anlægge, hvilke konstruktioner skal laves. Derudover skal man lave en beredskabsplan, hvor man finder ud af, hvad er det vi gør, når vi kan se at i morgen, der får vi 60 millimeter, så pumper vi vores store regnkanaler ned eller pumper vores store bassiner ned, siger civilingeniør Birgit Paludan til DR København. Hun forklarer, at kommunerne i langt højere grad end tidligere er nødt til at planlægge sig ud af vandskaderne. - Det er klart, at det vil være et instrument til at sige, her vil det være rigtig dårligt at lægge det, eller også skal man investere så og
Trængselsafgiften permanent i Stockholm Efter belutning i den svenske Rigsdag genindføres den såkaldte trængselsafgift i Stockholm fra d. 1. august, og denne gang er det permanent. Som et forsøg skulle bilister i 2006 betale bompenge, når de kørte ind
så meget i tekniske anlæg for at kunne håndtere regnvandet. Tidli-
i byen. En folkeafstemning efter den syv måneder lange prøveperiode
gere har man i mindre grad været opmærksom på at koordinere
viste, at stockholmerne var så glade for ordningen, at de ville gøre den
spildevandsplanlægningen, fordi man ikke har haft så voldsom
permanent. Ikke mindst fordi trængselsafgiften reducerede trafikken med
regn, siger Birgit Paludan.
20 pct. og gav en mærkbar renere luft. Den 20. juni godkendte Riksdagen
Kilde: Danske Kommuner
trængselsafgiften og banede dermed vej for at gøre ordningen permanent. Det vil nu koste mellem 10 og 20 sv. kr. at køre ind i Stockholm, det maksimale beløb pr. døgn er 60 Skr.
X-Stream – næste generations regnvandssystem
Q-Bic – intelligent design ENKEL, EFFEKTIV OG DRIFTSSIKKER HÅNDTERING AF REGNVAND X-Stream – næste generations regnvandssystem
Q-Bic – vi tager hånd om regnvandet
• Specialdesignet muffe, der via trinvis komprimering giver markant lavere samlekraft
• Optimale muligheder for tv-inspektion og rensning
• Lys inderside for optimal tv-inspektion
• Nem og hurtig installation
• Produceret i PP-materiale, der giver høj korrosinsbestandighed, tæthed og lang levetid
• Fleksible placeringer af opføringer, ind- og udløb
www.wavin.dk
Providing Essentials
16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Miljøbranchen opruster Flere medlemmer, mere aktivitet og frem for alt: stærkere deltagelse i miljødebatten. Det er ambitionen hos Miljøteknisk Brancheforeningen efter generalforsamlingen for nylig. Foreningen samler virksomheder, som opererer inden for rent vand og vandmiljø-området. Der er opgaver nok at tage fat på, hvis Danmark skal genvinde noget af sin førerposition inden for miljøområdet, lyder det fra branchen. Beskyttelse af grundvand mod jordforurening, sikring af rent drikkevand, et bedre vandmiljø uden iltsvind og med god badevandskvalitet og tilpasning af kloaksystemet til de nye klimaforhold er blot nogle af de opgaver, som den nye bestyrelse peger på. Nyvalgt som formand for Miljøteknisk Brancheforening er Jesper Nybo Andersen, adm. direktør for Orbicon A/S og næstformand er direktør i Krüger A/S, Leif Bentsen. I bestyrelsen sidder endvidere adm. direktør Claus Witt, Grundfos DK A/S og adm. direktør Bjarne Knudsen, Vand og Teknik A/S. Foreningen har som led i bestræbelser på at opruste foreningen ansat tidligere MF og formand for folketingets miljøudvalg, Jørn Jespersen, som sekretariatschef og ”miljølobbyist”. Han skal stå i spidsen for en omfattende handlingsplan, der skal sikre miljøbranchen flere medlemmer og en stærkere stemme i den miljøpolitiske debat. - Vi er glade for den nye politiske enighed om miljøpolitikkens store betydning, men vi ser også gerne de pæne ord omsat til konkret handling, udtaler den nye bestyrelse. Og der er brug for handling i form af nye lovgivningsmæssige krav på miljøområdet og massive investeringer i miljøteknologi er der enighed om blandt branchens virksomheder, siger formand Jesper Nybo Andersen.
10000 Bycykler i Paris ! Pariserne skal til at cykle mere, derfor har byen stillet 10.000 cykler ud i gaderne. Og projektet ligner allerede en succes. I hvert fald lyder den foreløbige melding fra Paris, at der er rift om cyklerne. I første omgang har man stillet 10.000 cykler til fri afbenyttelse, men allerede ved udgangen af 2007 vil det tal være fordoblet. Hver cykel bliver i gennemsnit brugt seks gange om dagen. Den officielle betegnelse for de nye cykler, man nu ser overalt i Paris, er Velib. Navnet er en sammenskrivning af vélo (cykel) og liberté (frihed). Man kan betale med kreditkort, når man lejer en af cyklerne. Det er gratis den første halve time, koster en euro for den næste halve time, to euro for den næste igen. Og så videre. Det er også muligt at blive registreret som låner, så man altid kan snuppe en cykel, hvis man opholder sig i byen i længere tid. Det koster 29 euro om året. Læs mere på www.velib.paris.fr
RenoSam er sammenslutningen af 35 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne.
TEKNISK ÅRSMØDE DEN 22.-23. NOVEMBER 2007 STED COMWELL I MIDDELFART - KARENSMINDEVEJ 3 - 5500 MIDDELFART 22. NOVEMBER HVORDAN FÅR VI MILJØET TILBAGE I AFFALDSDEBATTEN? Deltagere den 22. november Teknikere og administrative medarbejdere i kommuner og affaldsselskaber, Rådgivere, Leverandører til affaldsbranchen m.m.
23. NOVEMBER KONSEKVENSERNE VED AFFALDSFORLIGET PRISER 22. NOVEMBER - kun i dagstimerne Medl. Kr. 2.400 Ikke medl. Kr. 3.400,-
Deltagere for den 23. november (fra kl. 10 til kl. 14) Teknikere og administrative medarbejdere i kommuner og affaldsselskaber som er medlem af RenoSam. 22. NOVEMBER - inkl. overnatning og fest Medl. Kr. 3.500,Ikke medl. Kr. 4.700,-
22. - 23. NOVEMBER - inkl. overnatning og fest Medl. Kr. 4.000,- kun for medlemmer!
Tilmelding: Tilmeldingsfrist 20. september på www.renosam.dk Ved tilmelding før 1. september - Rabat Kr. 300,-
RenoSam :: Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 København V :: Tlf: +45 46 75 66 61 :: Fax: +45 46 75 64 82 :: renosam@renosam.dk
KMD har løsningen...
KMD har med Structura, løsningen på de udfordringer der er kommet med Kommunalreformen. Hvis udfordringerne ikke skal stige medarbejdere og ledelse over hovedet, er det nødvendigt med effektive og sammenhængende værktøjer, der samler alle trådene. Med Structura leverer KMD en sammenhængende stribe af IT løsninger, som giver medarbejdere og ledelse _Overblik over den enkelte opgave i den store sammenhæng _Et værktøj til at håndtere alle myndighedsprocesserne _Effektivt samspil med GIS og ESDH _Fuld integration til statslige og fællesoffentlige databaser
KMDs organisation og erfaring er din garant for at løsningerne bliver implementeret i overensstemmelse med dine ønsker, så løsningerne giver værdi i din organisation. Vores konsulenter står klar ved standen og fortæller gerne om vores løsninger. Vi er også klar på tlf.nr.: 4460 5613 med yderligere information og rådgivning. Du kan komme i gang med din Structura løsning i morgen – vi er klar.
KTC årsmøde 2007 Den 6. - 8. september i Frederikshavn Torsdag den 6. september Fra kl. 14.00 Ankomst, indskrivning og værelsesanvisning på Hotel Scandic Fra 18.00 - 18.30 Velkomstreception i Musikhusets foyer v. Borgmester Erik Sørensen Kl 19.00 - 23.00 Middag med: Præsentation af Værtskommunen, underholdning og kollegialt samvær
Fredag den 7. september Kl. 8.30 Konference og generalforsamling, se program side 20-21 Kl. 10.00 Ledsager-tur Ledsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster, der ønsker at deltage. Turen går til Skagen med besøg på Grenen, frokost på Color Hotel Skagen og efterfølgende malerkursus!
Lørdag den 8. september - studieture kl. 10.00 Studieturene gennemføres kun, hvis der min. er 12 tilmeldte. Studieturene starter kl. 10:00
Studietur 1: Bymiljø Med rundtur til Lodstorv, Danmarksgade, Stationen, Kattegat Silo og Sæby Havn
Studietur 2: Naturtur Med rundtur til Møllehuset, Dronningestien, Bangsbo Fort, Skovhuset og Palmestranden
Studietur 3: Hirsholmene Sejltur til Øgruppen Hirsholmene 7 kilometer nordøst for Frederikshavn.
Kl. 12.30: Frokost og afslutning Fælles frokost for deltagere i alle 3 ture på Hotel Scandic
Tilmelding til årsmøde Tilmelding kan foretages på KTCs hjemmeside – www.ktc.dk .
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19
Velkommen til Frederikshavn! Frederikshavn er en kommune i konstant forandring – en kommune,
Frederikshavn Kommune rummer – i byerne såvel som i oplandet –
der udfordrer vanetænkningen. Det gør vi, fordi vi vil forstyrres – for det
store værdier og potentialer i forhold til fremtidens velfærd. Vi har det,
er gennem forstyrrelsen, vi udvikler os. Vi har brug for forstyrrelsen for at
folk gerne vil have. Sæby er den smukke gamle købstad med den skøn-
bryde med gamle traditioner og ikke mindst udvikle nye. Vi har brug for
ne lystbådehavn. I Sæby er der hygge, nærhed og tryghed. Skagen er et
forstyrrelsen for hele tiden at tackle de udfordringer, globaliseringen
område, der for mange mennesker repræsenterer et sted, hvor den ulti-
bringer os.
mative drøm kan forfølges. Her er højt til loftet og økonomisk velstand. Der er præstige i at færdes i Skagen – særligt om sommeren.
Vi befinder os i en landsdel, hvor ikke ret mange ting sker af sig selv. Så når her for alvor skal handles kræver det mod, nytænkning, sammen-
I midten har vi Frederikshavn. En by, der målrettet arbejder på at sætte
hold og hårdt arbejde. Og mest af alt kræver det, at vi tør stille spørgs-
sig spor – fysiske spor. For nylig havde vi besøg af Al Gore. Et besøg, der
mål uden at kende svarene – vi tør sætte noget i gang uden at vide,
på fornemste vis passer glimrende ind i vores ambition om, at vedva-
hvor det fører os hen. Det lader sig gøre, fordi vi i kommunen har et
rende energi skal skabe og sikre bæredygtig vækst. I Frederikshavn
modigt politisk miljø, der tør tage de store beslutninger.
arbejder vi med fremtidens energi, og som levende laboratorium ønsker vi at vise fremtiden frem i fuld målestok. Frederikshavn vil være vedva-
I Frederikshavn Kommune giver vi borgerne muligheder for at leve
rende energiby.
anderledes – det gør vi ved at ændre på omgivelserne. Når vi ændrer på de ydre omgivelser, skaber vi rum for menneskelig livsudfoldelse –
Vi vil glæde os til at få besøg af KTC – vil glæder os til at forstyrre jer
et mulighedsrum for aktivitet. De politiske beslutninger åbner altså for
med en Frederikshavnsk oplevelse og vil glæder os til at blive forstyrret.
rum for handlinger, som skaber anledninger og som igen skaber nye handlinger. I den proces sker der koblinger på tværs af samarbejdspartnere og der opstår utraditionelle netværk – det er en innovativ proces, hvor realiserbar kreativitet er i fokus. I Frederikshavn Kommune har vi stor succes med at koble. Vi kobler klogt. Vi kobler erhverv, uddannelser, frivillige og kommunen. Koblinger, der frigør enorme mængder energi. Det er en arbejdsform, der sikrer fremdrift i kommunen. Disse koblinger betyder også, at de forskellige
Erik Sørensen
interessenter i kommunen står sammen om de store investeringer –
Borgmester
koblingerne betyder at vi tør stå sammen. Det er der, vi har vores force.
Verden venter ikke på nogen! KTC konference den 7. september 2007, Frederikshavn Det er på mange måder nogle skelsættende år for teknik- og miljøområdet - og verden. Vi er for alvor blevet indhentet og overhalet af det gamle slagord ”Tænk globalt – handl lokalt”! Og hvis vi ikke handler nu, så kommer konsekvenserne meget hurtigt. Fristen er kort og måske allerede overskredet. Scenarierne i form af stigende vandstand og tørke er skræmmende.
svaret er enormt og inkluderer politikere, ledere, medarbejdere i kommunerne og vores samarbejdspartnere. Men udfordringerne kan også tilføre forvaltningerne nyt liv og nye roller i den kommunale organisation. Disse emner er i fokus på årets konference.
I programmet har vi lagt vægt på debat og dialog og vi har bl.a. indlagt to Hvad er fup og hvad er fakta og hvordan paneldebatter i programmet. Virksomkan vi handle og sikre at teknik- og milhedsudstillingen er en integreret del af jøforvaltningerne og kommunerne giver konferencen. Virksomhedsudstillerne er deres bidrag til at påvirke de faktorer, der inviteret til at bidrage og deltage i debathar indflydelse på det globale klima? An- ten på konferencedagen og på udstil-
lingsstandene med indlæg og indspil om konferencens tema. Og vi ser frem til en levende debat og en god synergi mellem konference og virksomhedsudstilling og en god dialog mellem offentlige og private aktører. Vel mødt til konferencen Mikael Jentsch, Formand for KTC
Udstillere Berotech A/S Bureau Veritas CertiďŹ cation COWI A/S DHI Elbek & Vejrup A/S Envidan A/S Force Technology
Program
Grontmij I Carl Bro A/S Guldager A/S ISS Kloak- og Industriservice JO Informatik Aps/Vester Kopi A/S
Fredag den 7. september 2007
KMD A/S KrĂźger A/S
KONFERENCIER: JOURNALIST TRINE SICK
Kuben BygherrerĂĽdgivning A/S NCC Roads A/S
Åbning af konference og ürsmøde Ved Mikael Jentsch, formand for KTC. Verdens tilstand – fup og fakta! Prodekan Katherine Richardson, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
NIRAS A/S Nordisk Wavin A/S Journalist Trine Sick er konferencier.
KlimaÌndringer – en udfordring for kommunerne Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen
Olsen Engineering ApS Orbicon A/S Per Aarsleff A/S Rambøll Danmark A/S RGS 90 A/S
3 skarpe om klimaudfordringen! Paneldebat med s KONSULENT OG TIDLIGERE %LSAM DIREKTÂ’R 0ETER (Â’STGAARD *ENSEN s ENERGIMEDARBEJDER 3Â’REN $YCK -ADSEN $ET ÂŒKOLOGISKE 2Ă?D s SEKRETARIATSCHEF 'ĂšRAN 7ILKE %LSPAREFONDEN De udspørges efter oplĂŚggene af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen og teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø i samarbejde med Trine Sick.
Scankort A/S Schultz Information A/S SSTT TAC A/S Tankegang as Uponor A/S
Danske fyrtĂĽrne i klimaindsatsen Professor Henrik Lund, Institut for Samfundsudvikling og PlanlĂŚgning, Aalborg Universitet
Vejdirektoratet
Svenske erfaringer med klimaindsats Forvaltningschef Mats Brantsberg, Ă–rebro Kommun Sverige
Vianova Systems Denmark A/S
Transportomrüdet – hvor er bÌrerdygtigheden Ved Strukturkomissionen Offentlige og private perspektiver Direktør Egon Dall, Vejle Kommune, formand for KTCs faggruppe �Natur og overadevand� Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Carl Bro Direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon 0ROJEKTLEDER +ARSTEN !RNBJERG #/7)
VEJ-EU
Konferencen er en del af KTCs ürsmøde, men alle kan deltage. Se nÌrmere om tilmelding m.m. pü www.ktc.dk TILMELDING TIL KONFERENCEN KAN FORETAGES PÅ KTCs HJEMMESIDE
www.ktc.dk
22 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 23
Bindelsbøhusene i Skagen.
På toppen af Danmark! Skagens Gren , Råbjerg Mile, lugt af fisk og meget mere - kultur og natur giver helt specielle oplevelser i Frederikshavn.
snakker oplevelser. Frederikshavn
ten i Nordjylland, men også de
har fordelen af mange km kyst-
mindre byer på vej nordpå nyder
især Sæby der er interessant – en
strækning, unik natur, kulturelle kva-
godt af den kystnære placering og
by der med skov, strand, vand og
liteter og et pulserende liv.
nærheden til netop Skagen.
en stemningsfyldt midtby tiltrækker
Udbudet af kultur- og fritidsakti-
Kulturen og naturen giver helt
På bosætningsområdet er det
nye borgere, der med den nye
viteter er enormt og spænder
specielle oplevelser for gæsterne i
motorvej har nemt både til Aalborg
bredt og vi har rammerne til alle
kommunen. Tag en tur med Sand-
og nordpå. På havnen i Sæby kan
typer af udfoldelser. Det uanset om
ormen på Grenen, en gåtur i Dan-
du sommeren igennem høre solen
det kræver store arenaer eller min-
marks største sandkasse Råbjerg
blive spillet ned, mange lystsejlere
dre intime rum. Der er højt til him-
Mile, nyd stemningen til visefestiva-
og turister vælger også den intime
len i Frederikshavn Kommune, hvor
len, genoplev det drama, der
stemning som er helt speciel her.
/ Af Tove Varmløse Malmberg, Udviklings-
intet er umuligt og hvor skæve ide-
udspillede sig omkring Tordenskiold
medarbejder, Frederikshavn Kommune.
er gang på gang er prøvet af i virke-
i Fladstrand i 1717, gå tur på pal-
kommune, der har så meget at
ligheden.
mestranden, besøg herregårde eller
byde på, så alle der kommer her
se solen blive spillet ned på Sæby
kan ikke undgå at blive en oplevelse rigere.
På turistområdet er vi forenet i I den nordligste del af Danmark lig-
Toppen af Danmark, Lysets land.
Havn, hvor ”fruen fra havet” kende-
ger Frederikshavn Kommune, som
Lyset har altid været ubeskriveligt
tegner byen, som 800 børn fra
før 1. januar var delt i tre kommu-
smukt og det har siden slutningen
Sæby har kreeret små symboler til
ner, nemlig Sæby, Skagen og Fre-
af 1800 tallet fået kunstnere til at
kunstværket.
derikshavn. Tre kommuner, som var
flokkes i Skagen. Lyset tiltrækker
meget forskellige - en forskellighed
stadig og der kommer besøgende
kommune styrker som turisme,
der giver styrke til den ny kommu-
fra hele verden for at at se Ska-
fiskeri, industri, færgetrafik, land-
ne.
gensmalernes værker- og for at
brug og et driftigt handelsliv, men
mærke kunsthistoriens vingesus.
der skal stadig satses på det mariti-
Skagen er uden tvivl turistmagne-
me.
I Frederikshavn kommune har vi rigtig gode kort på hånden, når vi
På erhvervssiden har den nye
Nordpå er vi stolte af vores
24 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
En teknisk forvaltning af tiden! Kommunal Teknisk Chefforenings årsmøde er dette år henlagt til Frederikshavn, og det er vi naturligvist meget stolte af. Dels giver dette anledning til at vise en god del af de danske beslutningstagere på det tekniske område, hvad vi beskæftiger os med til dagligt. Men det giver også os selv en lejlighed til at stoppe op og overveje, hvad der egentligt præger og gennemsyrer vores arbejde.
/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune
muner, hvilket giver et befolknings-
indsats for at opnå investeringer og
dette. Kan vi håndtere behovet for
underlag på ca. 63.000 indbyggere.
udvikling, så må vi arbejde ben-
opfyldelse af den personlige drøm
Det er således tre Købstæder med
hårdt på alt, der skal lykkes.
og ønsket om velvære? Kan vi ska-
hver sin historie, der nu skal arbej-
Dernæst er vi også ramt af glo-
be en positiv synergi i forhold til
de sammen, men forudsætninger-
baliseringens indmarch. Den traditi-
det liv som nomader, som ganske
ne herfor og erfaringerne indtil nu
onelle industri, som var bærende i
mange danskere får økonomisk
har vist, at der er et meget stort
Frederikshavn, forsvandt så at sige
mulighed for at udleve. Mennesker
potentiale for en frugtbar arbejds-
over en nat og dermed 7000
med mange boliger lever mange
deling mellem de tre byer. Frede-
arbejdspladser i et bysamfund med
steder og har mange hjem. Hvor-
rikshavn ligger som den største i
35.000 indbyggere. Det kan mær-
dan skal vi se os selv i forhold til
midten. Her findes volumen til
kes. Derfor har vi måttet arbejde
det?
uddannelsesinstitutioner, erhvervs-
målrettet siden 1998 på at skaffe
og kulturliv, og her er det trafikale
os dels et nyt livsgrundlag dels en
Ambitioner og projekter
knudepunkt i forbindelserne til det
ny identitet.
De foregående overvejelser har sat
øvrige norden via færger og havn.
Og så har vi den demografiske
Skagen har med sin beliggenhed
udfordring, at der sker en fraflytning
kelighed allerede. Det er både i for-
og historie en plads i alle danskeres
fra området. Alene antallet, der for-
hold til projekter, men ikke mindst i
og i mange udlændinges sind.
svinder, kan give problemer, men
relation til de tankesæt, vi forsøger
Sæby har en bystruktur og belig-
især er det problematisk i forhold til
at lægge til grund for vores aktivite-
genhed, der gør den oplagt som et
den kritiske masse af bestemte
ter.
fremtidigt bosætningsområde, en
befolkningsgrupper, der skal være
Vi har valgt at arbejde med
halv times kørsel fra centeret i Aal-
til stede for at tilføre lokalsamfun-
ambitionen som styringsredskab.
borg. Og så har vi vandet som nær
det det nødvendige kreative
Hvis ambitionen er tydelig, kender
og kær nabo tæt på og hele vejen
brændstof, der er behov for.
vi retningen og kan træffe de rigtige
rundt.
Endelig er der en spiller på
sig dybe spor i vores konkrete vir-
valg. Vores første ambition er, at vi
banen, som vi nu kun kan ane
ønsker at sætte spor, der har bære-
på den bedste plet af alle, må vi
omridset af. Det er Tidsånden. De
kraft i fremtiden. Sporene må gerne
erkende, at der også her er en slan-
umiddelbare spørgsmål, der rejser
kunne ses også uden for Danmark,
Frederikshavn Kommune er en
ge i paradiset – kanske flere. For
sig her, er: Har vi adgang til de
for vi har erkendt, at Danmark er
sammenlægningskommune som
det første er det således, at intet
immaterielle værdier, som fremti-
for lille til Frederikshavn. Det lyder
så mange andre. I vores tilfælde er
kommer af sig selv heroppe. Hvor
dens mennesker ønsker skal omgi-
langt væk fra den vendsysselske
vi en sammenlægning mellem Fre-
store byer i centrum af vækstområ-
ve deres tilværelse, Og hvordan
selvforståelse, men det er blot en
derikshavn, Skagen og Sæby kom-
derne ikke behøver at gøre en aktiv
agerer vi for at komme i position til
erkendelse af, at verden erhvervs-
Men selv om vi synes, at vi lever
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 25
I 2006 kastede en række lyskunstere nyt lys over Frederikshavn, her lodstorvet i midtbyen.. Fotograf: Jørgen Anker Simonsen
mæssigt slår igennem på hele
Energibyen Frederikshavn tager sit
har lanceret, og som han i foråret
sesmuligheder for os selv og de
vores livsgrundlag. Derfor må vi se
udgangspunkt i hele klimadebatten,
inddrog os i ved et arrangement i
mange gæster, vi har i byerne.
på, hvilke muligheder den globale
som nu raser med rette. Vi ønsker,
Arena Nord i Frederikshavn.
udvikling har for os.
at byen Frederikshavn i 2015 skal
Oplevelsesøkonomien er et
Vi har også en ambition om at
kunne forsynes 100% med vedva-
vækstområde, som vi skal udnytte,
bosætningsformer, som nu er på
udnytte vores geografiske beliggen-
rende energi. Det fordrer naturligt
og har vi jo allerede lagt ud med
vej. Vi udvikler et helt nyt bokon-
hed i forhold til resten af Norden
en bred og styret indsats, og her
vores palmestrand. En kommunal
cept i Skagen, hvor der vil være
qua vore færgeforbindelser til Oslo
spiller Teknisk Forvaltning en meget
investering, der på trods af sin
muligt at kombinere sit erhverv
og Göteborg – begge store centre i
central rolle. Målet med projektet er
beskedne størrelse, nu har fået en
med en attraktiv bolig (bygget
dynamiske vækstområder, og som
udover det klimamæssige også at
opfølgning i kraft af et stort ferie-
bæredygtigt i træ) og tæt på den
oplagt bosætningsområde for det
skabe en modelby, som den dan-
og fritidsområde kaldet Palm City,
fantastiske strand og natur i Ska-
regionale center i Aalborg.
ske industri kan udnytte som udstil-
der udløser en privat investering på
gen.
lingsvindue mod de nye markeder,
ikke under en mia. kr. Her er vi lige
Eksempler på disse ret ambitiøse
for her kan løsningerne ses i en til
nu i gang med den konkrete plan-
ger ganske tæt på vandet og alle
ambitioner:
en. Desuden er der en nær kobling
lægning. Herudover har vi ganske
med udsigt, og i Frederikshavn byg-
1) Energibyen Frederikshavn
til Aalborg Universitet og hele forsk-
længe arbejdet med en revitalise-
gemodnes der til boliger i bakkerne
2) Oplevelsesøkonomien
ningsmiljøet. Vi følger altså op på
ring af vore torve og pladser med
med havudsigt hele vejen fra Ska-
3) Bosætningsformer
den etiske fordring, som Al Gore
det formål at skabe gode oplevel-
gen i nord til Sæby i syd.
Teknisk Forvaltning i et nyt lys. Fotograf: Jørgen Anker Simonsen
Som nævnt er vi ved at ruste os til at fange de nye tendenser i
I Sæby udbygges nu med boli-
26 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Frederikshavn by night – set fra Kattegat Siloen. Fotograf: Jørgen Anker Simonsen
Teknisk Forvaltnings rolle
svar på de spørgsmål, der aldrig vil
ne udnytte chancerne, når de kom-
Vi har i Teknisk Forvaltning en
blive stillet. At arbejde bevidst med
mer, er det af afgørende betydning,
meget central placering i arbejdet
beredskab er en spændende
at man mestrer denne disciplin.
For os betyder en vision et
med vore ambitioner i kommunen.
arbejdsform, der også stiller en for-
Det har været den røde tråd gen-
mål, mens innovation betyder
Vi agerer i alle felterne fra strategi
udsætning om risikovillighed.
nem hele udviklingen af Teknisk
et spørgsmål. Og det er vores
Forvaltnings organisation og
erfaring, at det er gennem
heden, den egentlige betydning af
arbejdsmetode gennem de sidste
evnen og viljen til at stille
nerne har også betydet, at vi har
et projekt kommer til live. Ting skal
10 år.
måttet revurdere og opfinde gan-
kunne ses, for at det virker, så der-
ske mange nye arbejdsmetoder for
for har vi også gjort det til en priori-
os denne opgave er, at vi nu har en
dels åbner de mentale døre til
at kunne agere hurtigt og på for-
teret disciplin at kunne visualisere
helt central rolle i udviklingen af det
de sale, hvor de spændende
kant.
vore tanker. Altså skabe billeder i
nye livsgrundlag og identitet, som
løsninger gemmer sig. Vort
stedet for mængder af ord – også i
den nye kommune skal leve med
foretrukne redskab er altså
planlægningsopgaverne.
og af gennem de kommende år. Vi
spørgsmålet
over plan til handlinger. Men udfordringerne og ambitio-
Vi har lært os at arbejde innovativt, og vi har givet dette begreb en
Vi har lært os, at det er i synlig-
Betydningen af at vi har påtaget
spørgsmål, man dels når ind til kernen af udfordringen, og
Men frem for alt har vi skabt en
skal skabe rammerne omkring det
forståelse af nødvendigheden af at
moderne menneskes liv og livsud-
kunne se sig selv og sine opgaver
foldelse sammen med de øvrige
en færdig løsning eller fikse kon-
ude fra og ind. Det er jo en nem
dele af den kommunale forvaltning.
cepter søger beredskabet til at kun-
og populær løsning at gøre det
Og den rolle ligger lige for, for alle
tage handsken op. Det har vi gjort,
ne gribe chancerne, når de opstår.
modsatte, men hvis man ønsker at
de tekniske forvaltninger i Dan-
og vi glæder os til at vise jer, hvor-
For færdige koncepter er som regel
arbejde med beredskab for at kun-
mark.
dan vi har gjort det.
krop, så det er mere end et modeord. Det betyder, at vi hellere end
Det er bare et spørgsmål om at
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 27
%5. %BONBSL
EFO MBOETE LLFOEF EJHJUBMF UFSS ONPEFM
,POUBLU #MPN*OGP " 4 .BTOFE HBEF , CFOIBWO 5SVF . MMFWFK 5JMTU
5MG 5MG
- T NFSF QÌ WPSFT XFCTJUF XXX CMPNJOGP EL
'BY 'BY
F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL
28 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Den skøre idé – kan du se den?
Frederikshavn skaber visuel forvandling Opbakning og udvikling af ideer der synes skøre og urealiserbare skabes gennem billeder. Billeder fremmer nemlig forståelsen.
tive. Det er kernen i god planlæg-
heller ikke været at etablere et
ferieboliger, wellnesscenter, 18 hul-
ning”. Sådan præsenteres vejen til
arboret med naturligt hjemhørende
lers golfbaner og vandland. Kom-
de mange spændende projekter i
arter af nordjyske træer. Målet har
muneplanen har i flere år åbnet
Frederikshavn af plan- og miljøud-
været at gøre noget anderledes og
mulighed for at etablere et ferie- og
valgsformand John Christensen.
bryde med vanetænkningen for,
fritidsområde i Apholmenområdet
hvad der lader sig gøre på en
umiddelbart nord for Frederikshavn.
Palmestranden
dansk strand. Og det er lykkedes til
En halv kilometer badestrand min-
fulde.
dre end 2 km. fra bycenteret – det
Turistchef i Frederikshavn Pauli
”Vi har altid fundet placeringen perfekt, men manglede private investorer, der også fik øjnene op
har Frederikshavn haft i mange år.
Jørgensen siger om Palmestanden:
for det. Det lader nu til at være
/ Af arkitekt Finn Rasmussen,
For et par år siden fik to ansatte fra
”Palmernes frugter er uspiselige,
tilfældet. Med omkring 800 nye
Frederikshavn Kommune
Park og Vej en idé om, at der skulle
men det er en uomgængelig sand-
ferieboliger - hvoraf mange allerede
stå 60 eksotiske palmer på stran-
hed, at palmerne er faldet som en
er solgt, så taler vi om en mindre
den i Frederikshavn. Palmerne blev
appelsin i Frederikshavns turban.
by. Og mon ikke nogle af de ferie-
”Ingen idéer er for skøre til at blive
indkøbt, og de vejrer nu hver som-
Den skøre idé har bragt byen på
rende indbyggere i Palm City væl-
drøftet, men der findes idéer der er
mer på den populære strand. Sam-
Europakortet. Nu spørger turistbu-
ger den nærliggende natur på Pal-
for skøre til at blive realiseret, eller
tidig var der politisk opbakning til at
reauer, rejsearrangører og reklame-
mestranden i stedet for badelan-
hvor omkostningerne ved at reali-
tilføre stranden endnu mere og der
folk utålmodigt efter, hvornår vi
det, når vejret er godt”, lyder det fra
sere dem er for store. I Frederiks-
blev anlagt seks beachvolleybaner
planter palmerne ud, og de særlige
plan- og miljøudvalgsformanden
havn er atmosfæren sådan, at alle
med internationale mål samt trafik-
Palmestrands T-shirts, der bærer
John Christensen. Han tilføjer, at
skal have lyst til at få idéer, og alle
sikre gang- og cykelforbindelser.
teksten ”99 % hajfrit område”, går
projektet for kommunen er en
skal have lyst til at fortælle andre
Der blev opsat solsenge og tangpa-
som varmt brød. Palmerne har gjort
planlægningsmæssig kræftpræstati-
om idéerne. I Frederikshavn er der
rasoller. Nu er der altid trængsel på
et bynært rekreativt område synligt
on, og der skal køres noget i stilling,
brug for handlinger, der skaber vel-
Palmestranden.
- et område der i flere år er forbi-
som fungerer.
lykkede forvandlinger. Til gengæld
Palmestranden er blevet en sik-
gået manges opmærksomhed.” Se mere på www.palmestran-
NNC Construction Danmark, der står for opførelsen af Palm City har
skal der hurtigst muligt billeder på
ker turistattraktion. De lokale kritike-
dem – idéerne skal visualiseres.
re findes stadig, men de bliver
Det er nemlig forudsætningen for,
færre og færre i takt med, at stran-
at borgere og politikere kan forså,
den bliver mere og mere besøgt.
rekte årsag til, at et mangeårigt
kraft. Og når feriegæsterne indtager
hvad idéerne indeholder – og vil
Kritikerne har ret, når de siger, at
ønske om et ferieområde i den
den nye by, vil de i sagens natur
bakke op om dem. Alle kendte
hør og dadelpalmer ikke naturligt
nordlige ende af Frederikshavn nu
bidrage til den lokale økonomi
aspekter af idéerne skal præsente-
hører hjemme på en strand nord
bliver opfyldt. Palm City kalder
akkurat som de tusindvis af ferie-
res – både de positive og de nega-
for Frederikshavn, men målet har
investorerne projektet med 800
og sommerhusgæster, der allerede
den.dk Palmestranden er også den indi-
i det omfang, det er muligt, forpligtet sig til at anvende lokal arbejds-
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 29
En palmestrand tæt på byens centrum.
åbner nye muligheder, der nær-
hvor det flade kystlandskab bliver til
idéen præsenteret på et offentligt
mest råber på at blive udnyttet, og i
den kuperede bakkeø? Det spørgs-
møde på biblioteket, hvor der også
øjeblikket er én af de idéer, der
mål blev rejst i 2003, og Byrådet i
var en særudstilling, som ved hjælp
Lad vandet komme til byen
arbejdes på, at anvende arealerne
Frederikshavn tog i samarbejde
af visualiseringer som animerede
Byen har altid spist af havet for at
til at genskabe kontakten mellem
med Nordjyllands Amtsråd en
skyggestudier og en model af
gøre plads til virksomheder, vejnet
byen og vandet. Tanken er den, at
beslutning om at give grønt lys for
højhuset viste, hvordan bygningen
og jernbane tæt ved havnen. Fra
når nu ikke byen vil eller kan kom-
projektet. Der blev udarbejdet illu-
kunne tage sig ud. Samtidig var det
Frederikshavn løber Europavejen
me til vandet – så må vandet kom-
strationer og visualiseringer, der
muligt at se planforslag og miljøvur-
hele vejen til Sicilien. Der er jern-
me til byen”, fortæller borgmester
viste, hvordan den kunststofbelagte
dering i trykte publikationer, der
baneforbindelse til resten af landet
Erik Sørensen, og han fortsætter:
skibakke ville tage sig ud både i
også var tilgængelige på kommu-
og en trafikvej til havnen, der dan-
”Projektet blev til i det små, men
dag- og aftentimerne.
nens hjemmeside.
ner en barriere mellem byen og
som så meget andet i Frederiks-
Modstanden var stor både fra nabo-
Borgmester Erik Sørensen har
vandet. Men nu ligger et stort areal
havn blev idéen til tegninger, og
er og fra miljøorganisationer, og pro-
stor respekt for borgernes indstilling
ved jernbanen næsten ubrugt hen,
tegningerne blev til modeller, som
jektet blev rettet til med protesterne
til højhuset: ”Med så stort et projekt
og to frederikshavnere har fået den
blev udstillet i Frederikshavnerrum-
in mente. Politikerne var fast beslut-
er det altafgørende at få det visuali-
idé at opdæmme området. Dette
met på biblioteket. På den måde
tede på, at der skulle skabes mulig-
seret for borgerne. Uden en visuali-
vil betyde, at der kan bygges en ny
startede en demokratisk proces,
hed for et ski- og aktivitetscenter i
sering har borgeren intet grundlag
lille by med boliger, marina, strand,
hvor alle frederikshavnere kunne
Flade Bakker, så i foråret 2003 lå
for at vurdere konsekvenserne. Det
promenade og et kanalsystem med
bidrage og supplere med idéer.”
der et vedtaget plangrundlag klar.
er respekt for demokratiet, og
Samtidig med beslutningen om at
demokratiet foldede sig ud. Materi-
billeder, den almindelige frederiks-
skabe mulighed for en kunstig ski-
alet gav anledning til en engageret
der, at vi som i så mange andre
havner kan danne sig på nethinden
bakke vedtog byrådet, at der i for-
og heftig debat, og protesterne var
havnebyer, også diskuterer anven-
af de attraktive byrum, der kan op-
bindelse med skibakken skulle ska-
mange. Vi vurderede politisk, at fre-
delsen af havnearealerne og trafik-
stå, hvis Kattegat igen løber helt ind
bes mulighed for en helt ny bydel
derikshavnerne ikke skulle have et
forbindelserne til dem. Vi har også
i byen. Når idéen er modnet, og
med et stort erhvervsområde og fle-
højhus. Planforslagene blev trukket
et stort areal i tilknytning til bane-
den gordiske knude omkring trafik-
re store boligområder. Første spa-
tilbage og ved en efterfølgende
gård og banearealer, der udgør en
forholdene i området er løst, tager
destik til ski- og aktivitetscenteret
vurdering af forløbet, må det kon-
attraktiv mulighed for byudvikling.
vi fat på det formelle planarbejde.
tages inden udgangen af 2007.
stateres, at den planlægningsmæs-
besøger landsdelen hvert år. Se mere på www.palmcity.dk
direkte adgang til Kattegat. ”Den strukturelle udvikling bety-
Projektet har været båret af de
sige proces var god og planmateria-
Her er mange jernbaneskinner, der tidligere blev brugt til at rangere
Ski- og Aktivitetscenteret
Højhuset
let var godt håndværk. Der er i
gods- og passagervogne på, men i
Kan man anlægge en kunstig ski-
Idéen om et højhus på 25 etager
hvert tilfælde ingen, der efterføl-
dag bruges skinnerne næsten ikke
bakke i et naturskønt område i Fre-
midt i Frederikshavn skabte megen
gende kan sige, at de var i tvivl om,
og kan måske helt undværes. Det
derikshavns vestlige udkant lige der,
debat. Tidligt i processen blev
hvad der blev sagt nej til. Vi viste
30 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Første spadestik til Ski og aktivitetscentret tages inden udgangen af 2007.
som politikere, hvad vi ikke turde
både for en placering på havneare-
vandoverfladen til øverste vinge-
”de sorte erhverv”. Der svejses,
sige ja til!”
alet og i vandet i umiddelbar til-
spids på over 150 m skal de nye
sandblæses, spules og sprøjtema-
knytning til havnen. Der er enighed
møller medvirke til, at Danmark
les - også i aften- og nattetimerne.
Havvindmøller
om, at forsøgsmøllerne vil styrke
opfylder sine fremtidige forpligtigel-
Når alle arbejderne på havnen hol-
Sidst i 90’erne tog Frederikshavn
byens muligheder for også at gøre
ser på klimaområdet. I 2009 kom-
der fyraften, bliver der bemærkel-
Kommune og frederikshavnerne for
sig gældende ved den forventede
mer repræsentanter for ca. 170 af
sesværdigt stille i byen.
alvor fat på at håndtere globalise-
udbygning af vindmølleenergien på
verdens lande til København for at
ringen. Værftslukningerne gav en
vandet.
deltage i klimatopmødet, og Dan-
altaner ud til havnefronten eller
mark skal være et fælles udstillings-
restauranter med udeservering på
brat opvågning og en indsigt i, at
Der var modstand mod de
Hippe boliger med havestore
gårsdagens løsninger sjældent er
muligheder planforslagene beskrev,
vindue på vindenergiområdet. Fre-
kajen er således en planlægnings-
brugbare på morgendagens proble-
men der var samtidig en udbredt
derikshavn bliver en del af dette
mæssig umulighed her. Sådanne
mer. Indsigten var reel nok, og der
forståelse for, at byrådet måtte ved-
udstillingsvindue.
dispositioner på havnen vil være en
skulle tænkes i nye baner. Ikke for
tage planerne for at bringe byen
nyhedens skyld, men for udviklin-
videre. Borgmester Erik Sørensen
Kattegat Silo
havnens nuværende virksomheder.
gens skyld. Det var tid til at sadle
beskriver det således: ”Som fuglen
I 20 år var den 55 meter høje DLG-
Opgaven blev i stedet at skabe et
om – ikke til noget helt nyt, men til
Fønix, der rejste sig fra asken, står
silo på havnen i Frederikshavn fyldt
plangrundlag, der på den ene side
en anderledes måde at tænke det
møllerne i dag som et synligt bevis
med korn og foderstoffer. I knap 10
åbnede mulighed for, at siloen kun-
maritime ind i byens fremtid.
på en nødvendig beslutning. En
år herefter fungerede den som
ne anvendes til kontorformål og
Udfordringen var at udnytte allere-
beslutning, der blandt flere, var et
lager for Danyard, og så stod siloen
liberale erhverv og på den anden
de eksisterende ekspertiser inden
skridt på vejen for at ruste os til at
og mindede byen om sin fortid.
side ydede de nuværende virksom-
for jern- og metalområdet samt det
tackle globaliseringen offensivt. Tid-
Frederikshavn Maritime Erhvervs-
heder en form for beskyttelse mod,
maritime område. Med det mål
ligere var værftskranerne på hav-
park fik idéen om at bygge et
at de nye brugere af siloen ikke bli-
indledte byrådet og Nordjyllands
nen kendetegnende for byen. Nu
videnscenter, og i dag er der
ver generet af aktiviteterne udenfor
Amtsråd et samarbejde med Elsam
har vindmøllerne overtaget kraner-
13.000 kvadratmeter kontorlokaler,
siloen. Det store ansvar for at følge
og Vestas om at gøre Frederikshavn
nes plads. De kører beslutsomt
hvor 400 mennesker har deres
det planlægningsmæssige mål til
til et sted, hvor vindmøllevirksom-
rundt som et levende bevis på Fre-
daglige gang.
dørs blev lagt på bygherren. Byg-
heder vil have en særlig interesse i
derikshavns forvandling”.
at lokalisere sig. Amtsråd og byråd
Udviklingen følger planerne.
miljømæssig trussel mod mange af
Det var på flere måder en stor udfordring, Frederikshavn stod
ningen skulle så at sige pakkes ind og isoleres fra omverdenen.
igangsatte en planlægning, der
Havet ud for Frederikshavn er net-
overfor, da tanken om at genan-
Den planlægningsmæssige og
skulle skabe mulighed for at rejse
op udpeget som ét af de otte
vende siloen til helt nye formål
arkitektoniske saltomortale er lykke-
fire store forsøgsvindmøller umid-
områder i Danmark, hvor der kan
opstod. Frederikshavn Havn er sta-
des. De udendørs arealer er stadig
delbart nord for Frederikshavn
gøres nye forsøg med endnu større
dig en erhvervshavn - endog en
en udfordring. Nogle af siloens par-
Havn. Muligheden skulle skabes
vindmøller. Med en højde fra
meget aktiv havn med mange af
keringspladser er allerede overdæk-
SUITE En symfoni af moduler til anlægsarbejder Novapoint er tilpasset de danske vejregler www.novapoint.dk Site Tool
Basis Kørebaneafmærkning Anlæg
Reshaping
Vej Jernbane
Virtual Map
VTurn Vand og Afløb
Bro
Landskab Arealplan
Terræn
Støj Vejtavler
Novapoint er en komplet samling af moduler, som anvendes til løsning af opgaver inden for områderne generel infrastruktur, planlægning og projektering. Sammensæt de forskellige fagmoduler frit efter behov. Novapoints brugervenlige grænseflade er baseret på Windows og AutoCAD til grafisk visning. Kontakt os for yderligere information.
Vianova Systems Denmark A/S - Dusager 8 - 8200 Århus N - +45 8930 4750 - vianova@vianova.dk - www.vianova.dk
32 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Børn og vandkunst i midtbyen (th) og Kattegat Silo med belysning (tv).
ket for at undgå problemer med
besøge. De overordnede mål er
ste 10 år diskuteret, hvad vi forstår
rer og rådgiver forvaltninger og
støvnedfald fra havnens virksomhe-
svære at være uenige i og lyder sik-
ved et godt bymiljø, og vi har sat
byrådet. Herudover har vi Byfon-
der. Den resterende del af pladser-
kert velkendte for mange af landets
handling bag ordene. Resultaterne
den, som er en privat forening,
ne overdækkes inden for kort tid.
byrådspolitikere og kommunale
ses tydeligt i det centrale byområ-
hvor private såvel som virksomhe-
embedsmænd. For et godt bymiljø
de. Byen har forvandlet sig fra at
der er blandt medlemmerne. Forud
forklædning sender bygningen et
er vigtigt for både forretningslivet,
være en blæsende lang gågade
for restaureringer yder fonden dels
stærkt signal om en ny tid, hvor
turisterne og ikke mindst for
præget af svenskeres behov for at
arkitektbistand som inspiration og
samarbejde og dialog skaber udvik-
nuværende og kommende borgere
handle til nu at være en hyggelig
dels tilskud til nye facader. Med dis-
ling i Frederikshavn. Kattegat Silo er
i kommunen.
by, hvor man har taget udgangs-
se tiltag kobler vi forskellige kræfter
punkt i byens sjæl. Vand, lys og leg
og interesser – hele tiden for at
Siloen er fortsat silo, men i ny
blevet til i et tæt samarbejde med
I Frederikshavn fortæller vi altid
kommunen, som er medejer af
historier. Vi bruger enhver lejlighed
er centrale elementer i byudviklin-
skabe det bedste resultat”, supple-
bygningen.
til historiefortælling – også i byrum-
gen”, fortæller borgmester Erik
rer borgmesteren, der er formand
met, hvor byens møbler trækker
Sørensen,
Byfonden.
www.kattegatsilo.dk
tråde tilbage til rødderne. Det er
”For at opnå det bedste resultat
Bymiljø
vigtigt, at de forvandlinger, der sker
er der nedsat en Bymiljøgruppe,
Vi har som mål, at Frederikshavn
i byen sker i samspil med borger-
som består af repræsentanter fra
skal være en spændende, attraktiv,
ne. Til indretningen af byrummet
foreninger, forretningsdrivende og
hyggelig og handelsvenlig by med
hentes inspirationen især fra byens
helt almindelige borgere, der alle
et godt bymiljø. Byen skal være
maritime tilknytning til havet.
har hjerte for miljøet, men med
god at bo i, men også god at
”I Frederikshavn har vi i de sene-
hver deres vinkel. Gruppen inspire-
Foto: Jørgen Anker Simonsen og Tom Jensen, Frederikshavn Kommune samt Møller & Grønborg
Klimaændringerne rammer også din kommune! Lad DHI's eksperter hjælpe dig.
Hvis du har brug for: i Vurderinger af kloaksystemernes evne til at håndtere øgede vandmængder, samt brug af oversvømmelsesarealer i Beskrivelse af ændringer i grundvandsstanden og de konsekvenser, det kan have. i Vurdering af indvirkningen af vandstandsstigninger på kommunens kystområder i Optimering af økonomi og minimering af miljøpåvirkninger i Udarbejdelse og implementering af Miljømålslovens indsatsplaner i Udvikling og drift af skræddersyede målesystemer Så spørg DHI og få gavn af vores mere end 40 års nationale og internationale erfaringer. Vi ses til KTC-mødet! DHI
Agern Allé 5
2970 Hørsholm
Tel: 4516 9200
www.dhigroup.com
34 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
DNA-koden er kreativitet! - Hvorfor er der palmestrand i Frederikshavn? Hvorfor arbejder private og offentlige entreprenører dagligt side om side på store anlægsprojekter? Forklaringen tager sit udspring i en bevidst udnyttelse af de kreative kvaliteter i Park & Vejforsyningen. Den kreative indgangsvinkel har medført, at der i dag helt naturligt er højt til loftet, plads til nye ideer og rum for satsning på de initiativer, der frigør og fornyer energien i organisationen.
i høj grad skabt af den historie,
vanetænkningen i organisationen
som ligger bag organisationens fød-
brydes. - Og så bliver drift lige plud-
sel, opvækst og opdragelse. I Park
selig også til fremdrift.
& Vejforsyningen, Frederikshavn
Et meget konkret eksempel på
Udfordring: Der skal gennemføres økono-
Kommune, arbejder vi målrettet
denne udvikling er, da vi stod over-
miske besparelser på den
med bevidstheden om, at organisa-
for besparelser på den grønne drift.
grønne drift.
tionens identitet først og fremmest
Omstændighederne betød, at den
består og præges af de mennesker,
traditionelle opfattelse og anven-
Initiativ:
der lever og virker i organisationen.
delse af blomsterudsmykning i
De store, faste blomsterbede
Nogle mennesker formår at præge
byen blev lagt på hylden til fordel
erstattes af blomsterkrukker.
mere end andre; men bevidsthe-
for en fornyende løsning, som
den om, at alle medarbejderes
både tilgodeså de økonomiske
arbejde og indsats gør en forskel,
rammer og udvidede mulighederne
er essentiel i det fremtidige arbej-
og perspektiverne i udsmykningen
de, som i høj grad byder på udfor-
af byens rum.
dringer om at skabe helhed og sammenhæng i en sammenlagt organisation.
Rum for kreativitet - giver rum for udvikling… Overordnet er tanken, at vi skal sør-
Både drift og fremdrift!
ge for aldrig at være os selv nok og
En bevidst anvendelse af de kreati-
blot kigge på fortiden. I stedet skal vi
ve kvaliteter er her nøglen til udvik-
være åbne for nye tanker og ideer,
lingen i Park & Vejforsyningen i Fre-
som kan sørge for, at der hele tiden
derikshavn Kommune. På et
er aktivitet og dynamik. En konkret
/ Af Chef for Park & Vejforsyningen, Erik Pedersen,
arbejdsfelt, hvor de fysiske driftsop-
udledning heraf er, at udgangspunk-
og Projektleder for Udvikling & Kommunikation,
gaver og projekter er meget synlige,
tet for al god personaleledelse er
Birthe Berg, Park & Vejforsyningen, Frederikshavn
er det netop vigtigt at være
menneskelig indstilling. Når vi
Kommune.
opmærksom på, at drift ikke bare
ansætter i Park & Vejforsyningen er
er drift. Den kreative vinkel giver et
fokus rettet mod de menneskelige
løft til de traditionelle driftsopgaver,
kvalifikationer. De faglige kvalifikatio-
Enhver organisation har en identitet
som Park & Vejforsyningen beskæf-
ner kan altid videreudvikles.
eller sjæl, som adskiller den fra
tiger sig med, og ved at kombinere
Derimod er det altafgørende for en
andre organisationer. Identiteten er
mange forskellige kompetencer kan
organisation som Park & Vejforsy-
Effekt: Omkostningerne til drift og vedligeholdelse af blomsterudsmykningen er reduceret, idet krukkerne, når de er tilplantet, kun skal vandes. Oplevelsesværdien er øget for borgeren, eftersom der nu tilbydes en mere varieret blomsterudsmykning. Udsmykningen er nu også fleksibel, idet krukkerne kan flyttes og dermed hele tiden forandre og forny bybilledet. Blomsterkrukkerne har endvidere bidraget positivt med engagement hos medarbejderne. Dette har resulteret i, at Park & Vejforsyningen første gang i 2004 deltog i ”Danske Parkdages” udsmykningskonkurrence, hvor vi vandt i kategorien for ”Den smukkeste”.
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 35
Udfordring: Et nyt erhvervsbyggeri i kommunen kræver en stor byggemodning. Omstændighederne er en presset tidsplan, som bevirker, at man ikke kan lave et færdigt projekt til udbud. Endvidere er opgaven så stor, at ingen lokale entreprenørfirmaer selvstændigt kan løfte den.
Initiativ: Park & Vejforsyningen tager initiativ til at etablere og koordinere et samarbejde med de private entreprenører. I kraft af den samlede indsats bliver byggemodningen gennemført indenfor tidsrammen, og efterfølgende indgås egentlige partneringssamarbejder på de fremtidige anlægsprojekter i kommunen.
Effekt: Partneringssamarbejdet indgår i dag som en naturlig arbejdsform i Park & Vejforsyningens anlægsafdeling. Værdisættet bag samarbejdet betyder, at en positiv indstilling nu er rettet mod at skabe merværdi på projekterne. Alle parter bidrager ligeværdigt til opgaveløsningen, og teamwork er den altafgørende faktor i den gensidige forpligtelse, som partneringkulturen baseres på.
36 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Kommunikation er med til at skabe identitet.
ningen med 250 vidt forskellige
Udfordring: Lavkonjunktur i lokalområdet kræver forandring for at vende udviklingen.
medarbejderressourcer, at medarbejderne forstår at samarbejde og har vilje til at lære og udvikle i praksis. Netop kunsten at samarbejde
Initiativ:
bliver Park & Vejforsyningens med-
Palmer graves ned på stranden
efter et omfattende partnerings-
ved Frederikshavn, og oplevel-
samarbejde indenfor anlægs-områ-
sesværdien af stedet krydres
det er gennemført.
arbejdere dagligt konfronteret med
endvidere med eksotisk stemning i form af en strandbar.
Effekt: Palmestrandsprojektet udfordrer vanetænkningen for, hvad der kan lade sig gøre på en dansk badestrand. I dag er palmestranden blevet en succesfuld turistattraktion. Der er ca. 100 palmer, tangparasoller, solsenge og strandbar. Med beachvolleybaner og en strandhåndboldbane er der også livlig aktivitet på stranden fra morgen til aften. Endvidere har stranden nu fået betydelig markedsføringsværdi for de lokale virksomheder og for Frederikshavn som by.
Engagement giver ambitioner - ambitioner giver engagement Bag den kreative arbejdstilgang i Park & Vejforsyningen ligger en strategisk prioritering af rummelighed baseret på værdier frem for detaljerede regler. Vi ønsker således at betragte organisationen som en energisk enhed, hvor det handler om at frisætte de menneskelige ressourcer og i mindre grad om at systemregulere via regler, instrukser og kontrol. Når der satses målrettet på at
Vej & park har en stor og tidssvarende maskinpark.
skabe frirum for kreative tanker og ideer, vil der i et tværfagligt miljø,
F.eks tog Park & Vejforsyningens
tilfælde voksede en pudsig idé sig
hvor utraditionelle fagkombinatio-
medarbejderne de begrænsende
til et stort projekt, som igennem de
ner mødes, kunne opstå den inno-
briller af, da tiden var moden til at
seneste år har præget byen mar-
vation, som fastholder organisatio-
nytænke mulighederne på strand-
kant samt givet inspiration og nyt
nens energi og dynamik.
arealerne i Frederikshavn. I dette
mod til området.
VI LEVERER OVERBLIK /
”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.
Elbek & Vejrup leverer overblik Vi vil udvikle kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder. Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086 | fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk
Elbek & Vejrup implementerer løsninger til økonomi- og ressourcestyring i tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder.
Vores løsninger er innovative, skaber sikker drift, tilfredse medarbejdere og leverer grundlag for beslutninger. Elbek & Vejrups fagsystemer er baseret på Microsoft Dynamics NAV (tidligere Navision) og er tilpasset vores kunders behov. Vi har fokus på at skabe nye løsninger i samarbejde med vores kunder. Den nyeste løsning fra Elbek & Vejrup er en af markedets mest fleksible og brugervenlige mobile løsninger til elektronisk timeregistrering og lagerstyring på PDA eller mobiltelefon.
Mød os på KTCs årsmøde! Kom forbi vores stand og få en god dialog om jeres behov. Deltag også i konkurrencen om flotte præmier.
Charlotte Hylleberg Mortensen Markedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.
38 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Udsætning af palmer på stranden i Frederikshavn.
På denne baggrund ønsker Park
sationens ambitioner. I praksis gæl-
re, at forkromede visioner også skal
der det derfor om, at alle medar-
fungere og forankres i hverdagen.
& Vejforsyningen således at være
bejdere skal se potentialet i det
Uden en konstruktiv dialog kom-
den attraktive partner, der fungerer
Park & Vejforsyningen beskæf-
arbejde, de udfører. Når man ser
mer der ingen konstruktiv foran-
som en energisk katalysator for den
tiger 250 medarbejdere. Vi har
muligheder i sit eget arbejde, frem-
dring, og derfor er kommunikation i
positive udvikling i erhvervsliv, byliv
organisationen prioriteret højt.
og turisme samt den enkelte bor-
Fakta: ansvaret for kommunens ca.
står potentialet i det lokalområde,
1000 km vej samt trafik, par-
som man er en del af, også tydeli-
ker og grønne områder. Her
gere. Dermed vil ideerne nemmere
kommunikation er et afgørende
planlægger vi, koordinerer og
og hurtigere blive forvandlet til kon-
element, der via tryghed blandt
udfører den daglige pasning og
krete handlinger eller projekter.
medarbejderne giver potentiale for,
vedligeholdelse. I tillæg hertil
I Park & Vejforsyningen er det
er Park & Vejforsyningen ken-
ultimative succeskriterium endvide-
En positiv og helhedssøgende
at nye ideer og tiltag kan spire og gro.
detegnet ved en moderne anlægsafdeling med en stor og tidssvarende maskinpark, som udfører alle typer af renoveringsopgaver og nyanlæg i eget regi og for forsyningsselskaberne via partneringsamarbejdet. Geografisk har vi medarbejdere i Skagen, Sæby, på Læsø og hovedsædet i Frederikshavn.
Vision til hverdag Gennem konkrete handlinger og fysiske projekter kan der skabes et proaktivt rum, hvor hver medarbejder helt naturligt udfordrer sig selv og via ægte engagement også medvirker til at højne hele organi-
Park og Vejmedarbejdere – i en organisation med plads til nye ideer.
gers oplevelse af infrastrukturen i Frederikshavn Kommune.
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 39
Effektive spildevandsløsninger
Verden venter ikke på nogen! Klimaforandringer er andet end større rør! I Danmark har vi kloaksystemer med en samlet genanskaffelsesværdi på 250 mia. kr. Det store aktiv til trods, oplever vi nærmest dagligt oversvømmelse af kældre og veje. Der er brug for meget tunge investeringer for at ruste kloaksystemerne til fremtidens klimaforandringer. EnviDan har Danmarks måske stærkeste team og de bedste værktøjer PUKLUMVY HÅ ¥IZ[LRUPR )Y\N VZ ZVT ZWHYYPUNZWHY[ULY VN Mr RVTT\ULUZ serviceniveau på spildevandsområdet gearet til fremtiden. Lad os bidrage til en plan, der tager højde for klimaforandringer og som sikrer værdien af kloaksystemet. Kloakfornyelse skal tænkes sammen med kommunens struktur for spildevandsrensning og hele planlægningen skal være en del af processen omkring vandrammedirektivet. =P [¤URLY P OLSOLKLY UrY ]P WSHUS¤NNLY MYLT[PKLUZ ]HUKHÅ LKUPUN Anvendelse af vand i byens rum kan måske blive en del af løsningen? Avancerede modelberegninger kan bidrage til at udpege lokaliteter, hvor kontrolleret opstuvning på terræn kan accepteres. En god idé til idéfasen: EnviDan arbejder på projektbasis sammen med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) om at tilbyde en sammenhængende rådgivning på vandområdet. EnviDans koncept til spildevandsplanlægning er et attraktivt element i den sammenhæng.
www.kompagniet.com
Mød os på KTC's årsmøde 2007 til en dialog om planlægning på spildevandsområdet. I har opgaven, vi har referencerne! Vi glæder os til at se dig på stand nr. 17.
JYLLAND Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44
Skelagervej 1 C 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44
SJÆLLAND Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44
www.envidan.dk • envidan@envidan.dk
40 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Model for hele verden:
Energibyen Frederikshavn! Når repræsentanter for 170 nationer mødes til klimatopmøde i København i december 2009, er Frederikshavn med til at sætte dagsordenen. Til den tid er byen godt på vej til at blive verdens første vedvarende energiby!
omstiller sit energiforbrug til vedvarende energi, står en række fremtrædende eksperter på energiområdet. De deltog i efteråret i Energy Camp 2006, hvor de fostrede ideen om at vise i stor skala, at den rigtige kombination af primært danske energiteknologier kan forsyne verdens byer udelukkende med vedvarende energi.
Hvorfor Frederikshavn? Al Gore var i marts i Frederikshavn, hvor han lancerede den etiske fordring, verden står overfor som følge / Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune
af den overbelastning, vi har udsat miljøet for i årevis. Klimaforandringerne mærker vi allerede så småt i form af varme somre, milde vintre og ekstreme vejrsituationer. Men endnu har vi kun set toppen af
Visionen er klar: Frederikshavn vil
isbjerget, og derfor er det på høje
inden år 2015 omstille det private
tid at handle. Og det gør vi i Frede-
og offentlige energiforbrug til ved-
rikshavn.
varende energi indenfor el, varme
Eksperterne på Energy Camp
og transport. Som 100% vedvaren-
2007 foreslog Frederikshavn som
de energiby skal Frederikshavn
modelby, fordi den er en klart af-
være udstillingsområde for resten
grænset by med en passende
af verden for dansk energiteknolo-
størrelse for kommercielle demon-
gi.
strationsanlæg, og der eksisterer Og visionen er ikke bare varm
allerede et forsøgsanlæg med
luft! Bag konceptet om en dansk
havvindmøller. Da Frederikshavn by
modelby, der over en kort årrække
ligger tæt på både landbrugsområ-
Energibyen Frederikshavn arbejder med fem indsatsområder: Lokal energi – omstillingen af energiforsyningen kræver investering i nye fælles anlæg, og der skal ske ændringer af eksisterende anlæg. Grøn by – Frederikshavn Forsynings A/S, virksomheder og borgere i Frederikshavn påtager sig gennem Energibyen Frederikshavn forpligtelsen til at omlægge og mindske energiforbruget. Erhverv & Netværk – Det er visionen, at Energibyen Frederikshavn bliver et showroom og laboratorium for udvikling af vedvarende energiteknik. Forskning & Uddannelse – Aalborg Universitet har gjort Energibyen Frederikshavn til tema for ingeniørstuderendes basisår. Et ”Center for vedvarende energisystemer” er undervejs i et samarbejde mellem flere institutter på universitetet. Martec og EUC Nord kan udvikle nye uddannelser og medvirke til at tiltrække og fastholde flere unge i landsdelen. Markedsføring & Kommunikation – Kommunikationen til og fra Energibyen Frederikshavn er en væsentlig forudsætning for, at projektet lykkes. Kommunikationen skal bl.a. sikre markedsføringen af dansk energiteknik som international spydspids og formidle viden, som kan udvikle Energibyen. Det rådgivende konsulentfirma COWI og den lokale kommunikationsvirksomhed Tankegang A/S medvirker i projektarbejdet. Fonden skal arbejde tæt sammen med: • Offentlige og private virksomheder • Danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner • Ministerier og styrelser • Nationale og regionale vækstfremmeorganisationer • Organisationer, som har interesse i vedvarende energi • Pressen
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 41
Inden 2015 skal Frederikshavn forsynes af vedvarende energi.
der og havområder, kan mange
varende energi vil ske i et tæt sam-
eller drive energiforsyning – det
Konceptet ventes derfor først at
danske teknologier indgå i den
arbejde med universiteter og tekni-
skal brugerne og virksomhederne
være klar ved udgangen af 2007,
samlede VE-løsning. I Frederikshavn
ske uddannelser. Frederikshavn vil
selv. De store investeringer, som
men herfra kan det komme til at gå
er der en særlig evne og opbakning
som en grøn og bæredygtig by
visionen kræver, skal kunne betale
stærkt fra de 17% vedvarende
til at gennemføre ambitiøse projek-
også være attraktiv at besøge eller
sig miljømæssigt og økonomisk, og
energi Frederikshavn producerer i
ter, og det er vigtigt, da lokalt sam-
bosætte sig i.
det betyder, at visionen skal realise-
dag til de 100%, der er målet
res på markedsmæssige vilkår.
inden 2015. Første milepæl er
arbejde mellem borgere, politikere,
Ved at omdanne byen til ét stort
erhvervsliv og forsyningsvirksomhe-
demonstrationsprojekt kan Frede-
der er en forudsætning for, at pro-
rikshavn vise resten af verden,
vedvarende energiby er allerede på
model af Frederikshavn som udstil-
jektet lykkes.
hvordan fremtidens miljø- og ener-
vej. DONG Energy og MBD offsho-
lingsområde for 100% vedvarende
girigtige samfund ser ud og der-
re Power har stiftet selskabet Near-
energi ved klimatopmødet i Køben-
med blive synlig på verdenskortet.
shoreLab A/S, og der arbejdes på
havn i december 2009.
Energiby på vej
De første investeringer i den
at etablere seks nye havvindmøller
Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Forsyning A/S har taget
Fond driver processen
ud for Frederikshavn, hvor der i for-
udfordringen op, for der er klare
Der er i foråret 2007 nedsat en
vejen er etableret et forsøgsområde
fordele i projektet for Frederikshavn
projektorganisation, og det organi-
med havvindmøller.
og for hele regionen. Først og frem-
satoriske arbejde med stiftelse af
mest er der de miljømæssige for-
en fond, projektbeskrivelser, forret-
Konceptet klar i 2008
dele ved udelukkende at bruge
ningsplaner, udarbejdelse af politisk
Det er et stort projekt at omstille en
vedvarende energi og dermed und-
beslutningsgrundlag og etablering
by til vedvarende energiforsyning,
gå at trække på de fossile ressour-
af kontakter til virksomheder og
og der er mange aktører, som
cer. Dette vil bidrage til energibe-
uddannelsesinstitutioner er i fuld
arbejder med forskellige projekter
sparelser og en bedre klimaudvik-
gang. Frederikshavn Kommune og
og løsninger indenfor produktion af
ling og samtidig gøre Frederikshavn
Frederikshavn Forsyning A/S etable-
vedvarende energi.
kendt som en miljøbevidst by, der
rer fonden sammen med projek-
tør gå foran. Det vil være attraktivt
tets vigtigste interessenter. Virksom-
greret energisystem, hvor el, varme
for virksomheder at investere og at
heder, uddannelsesinstitutioner,
og transport spiller sammen på en
etablere sig i byen, og nye arbejds-
organisationer og enkeltpersoner
intelligent måde. Derfor er det vig-
pladser med fokus på vedvarende
bliver således en del af projektet.
tigt, at valget af det sammenhæn-
Fonden skal som en slags ”pa-
gende energisystem, der skal ska-
energi vil opstå. Med energiby-projektet er der
Målet er at få afprøvet et inte-
raplyorganisation” stå i spidsen for
bes for at forsyne Frederikshavn
også udsigt til et løft på uddannel-
gennemførelsen af det samlede
med vedvarende energi, bliver truf-
sessiden, idet omstillingen til ved-
projekt, men skal ikke investere i
fet på det bedst mulige grundlag.
præsentation af en total virtuel
42 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Byg mere i træ! Frederikshavn skal baseres på vedvarende energi Efter mange års pause bygges der igen nye bydele i træ i de nordiske bymidter og på havnefronterne. Træløsninger og -håndværket er ved at blive genopdaget; der ses høj kvalitet i arkitektur og design. En øget anvendelse af træ som fornybar og CO2-neutral byggeressource vil støtte Frederikshavns aktive bidrag til global miljøforbedring og bæredygtighed.
kr og fortsættelse følger i ”Energiby-
hvis man bærer sig ufornuftigt ad.
værket ”Nordiske Træbyer”. Der-
en Frederikshavn”, et visionsoplæg
Omvendt kan man med tilstrække-
med fortsætter Frederikshavn Kom-
for etablering af Frederikshavn som
lig viden, erfaring og tålmodighed
mune den aktive indsats som blev
vedvarende energiby. Det er den
vælge den rigtige, konstruktive
igangsat i Skagen Kommune i
foruroligende stigningstakt i den
løsning, den rigtige træsort, overfla-
1999, hvor netværket blev dannet
globale opvarmning, bl.a. på grund
debehandling og vedligeholdelse
som et fælles nordisk initiativ til
af et voldsomt øget udslip af CO2 til
og dermed reducere brandfaren til
fremme af anvendelsen af træ ved
atmosfæren, der gør det så nød-
et absolut acceptabelt niveau og
byggeri af både boliger, institutioner
vendigt at tænke i en større anven-
vedligeholdelsesarbejdet til at være
og erhvervsejendomme. Netværket
delse af vedvarende energi.
yderst overkommeligt.
ledes af en styregruppe bestående
Byggematerialet træ har nogle
I den sammenhæng giver det
unikke egenskaber som positivt
embedsmænd og private/offentlige
bruge mere træ som byggemateria-
tæller til træets fordel. En meget
bygherrerepræsentanter fra en ræk-
le. Træ er nemlig en CO2-neutral og
komprimeret positivliste ser således
ke demonstrationsprojekter.
samtidig fornybar ressource. Større
ud:
anvendelse af træ er således nok
•
et konkret tiltag for at knække CO2udviklingskurven, et bidrag til Kyoto-
•
protokollens aftaler om CO2-reduktioner. Vi skal altså vænne os til at
•
Frederikshavn Kommune
bygges i træ?”. Det kan det nemlig
•
tit – og uden problemer! Selvom træhusbyggeri i en dansk sammenhæng ofte sættes lig med småhus-
Nuværende medlemmer i netTræ er en fornybar og CO2-neu-
værket er byerne Trondheim og
tral ressource
Bergen (N), Växjö (S), Karleby(Kok-
Træ er et let byggemateriale og
kola) (SF), Egilssdattir (IS) samt
let at bearbejde
Vejle, Skagen, Frederikshavn og
Træ betyder enkel og billig logi-
Sæby (DK).
stik
spørge: ”Kunne dette egentligt ikke / Af projektkonsulent Ole Fisker,
•
Træ giver et billigt, hurtigt opført
Samarbejdsaftale
og tørt byggeri
Netværket har udarbejdet en sam-
Træ skaber et sundt og behage-
arbejdsaftale som indeholder
ligt indeklima, et godt "miljø"
hovedlinierne for samarbejdet
og sommerhusbyggeri, ikke et
Vedvarende energi – og træ
af kommunernes politikere,
usædvanlig god mening også at
2005-08 i Nordiske Træbyer.
mere bymæssigt boligbyggeri.
Netværket ”Nordiske Træbyer”
by i Danmark der 100% er baseret
Træ er godt, eller?
I denne sammenhæng har Frede-
strativt samarbejde mellem de
på vedvarende energi. Startskuddet
Men så kommer indvendingerne
rikshavn Kommune – efter kom-
syv byer for at sikre en bred
er gået, der er allerede placeret fire
mod byggematerialet træ, især de
munefusionen med Skagen og
havvindmøller ud for havnen, en
to klassiske: Træ kan brænde, og
Sæby Kommune – valgt at under-
samlet investering på en halv mia
træ rådner! Ja, det gør det, især
skrive en samarbejdsaftale for net-
Frederikshavn vil være den første
Hovedmålene er at •
skabe et tæt politisk og admini-
opbakning til byggeri i træ, •
formidle ”best practice” med træanvendelse på områderne
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 43
Demoprojekt Toldergårdsvej, Skagen. Jørn Utzons Espansiva byggesystem udvikles til nye prototyper på Toldergårdsvei i Vesterby ved Damstedfredningen.
Partnerskabsmodel for demonstrationsprojekter, Nordiske Træbyer.
•
•
byplanlægning, samarbejdsfor-
heder for at gennemføre demon-
på fem nye Espansiva-prototyper.
bo- og arbejdsmuligheder. Tre
mer, projektering, planlægning
strationsprojekterne i en partner-
En andelsboligforening er bygherre,
boligtyper, klitgårde, kunstnerboliger
og logistik for at sikre bygge- og
skabsmodel som bringer byggeriets
KUBEN rådgiver. Aalborg Universi-
og havhuse, i alt 100 boliger. Desu-
driftsøkonomien og styrke kon-
tre hovedparter, bygherrer, rådgive-
tet ønskes tilknyttet projektet som
den et område til forsøgsbyggeri,
takten til forskning og uddan-
re og entreprenører, i et tæt og for-
forsknings- og udviklingspartner.
50 tæt-lav boliger med fokus på
nelse,
pligtende samarbejde om demon-
Skagen Nordstrand, Skagen.
passiv-/lavenergihuse, et PhD-pro-
skabe større, innovative
strationsprojektet. Kommunerne
Bolig-, erhvervs- og institutionsom-
jekt i samarbejde med Arkitektur &
demonstrationsbyggerier i hver
slår således en ring om samarbej-
råde i træ på Skagen Nordstrand.
Design, Aalborg Universitet.
af de syv byer, hvor 15 demon-
det og sikrer samtidig tæt kontakt til
Bygherre er Skagen Nordstrand
strationsbyggerier pt er under
læreanstalternes forskning og
K/S, rådgivere arkitektfirmaet Kjær
2007 med overnatningsfaciliteter
planlægning eller opførelse,
udviklingssamarbejde gennem
& Richter og DPR Ingeniørerne
og nye former for erhverv, instituti-
fremme offentlige/private part-
opbygning af et netværkssamarbej-
samt Arkitektur & Design, Aalborg
oner mm.
nerskaber mellem kommunerne,
de mellem parterne.
Universitet, som forskning- og
2. etape forventes lokalplanlagt i
Palm City, Frederikshavn. Ferie-,
bygherrer, arkitekter, rådgivende
På netværkets hjemmeside,
ingeniører, entreprenører, materi-
PDFnet.dk, Nordiske Træbyer, kan
aleleverandører og endelig at
udviklingen i de enkelte byers
bestående af åben-lav og tæt-lav
rikshavn. Der planlægges 7-800
fremme samarbejdet med uni-
demonstrationsprojekter følges,
boligområder med nye former for
ferieboliger i træ, en 8-etager byg-
versiteter, arkitektskoler og
herunder ved links til deltagerbyer-
træforskningscentre i Aalborg,
nes egne hjemmesider.
udviklingspartner. 1. etape lokalplanlagt i 2006,
fritids- og golfområde ved Apholmen og Flade Enge nord for Frede-
Århus, Oulu, Trondheim og Växjö.
Partnerskabsmodel og netværkssamarbejde
Frederikshavns demonstrationsprojekter Toldergårdsvej, Skagen. Tæt-lav
De nordiske byggeaktører har ofte
boligbebyggelse i træ på Tol-
måttet sande, at den største forhin-
dergårdsvej-arealet i samarbejde
dring for fortsat udvikling og mar-
med Kim Utzon Arkitekter. Ideen er
kedsføring af træhusbyggeriet skyl-
at udvikle Jørn Utzons Espansiva-
des, at kendt viden fra forskning,
byggesystem, så det kan honorere
udvikling og forsøgsbyggeri er
nutidige myndighedskrav og even-
spredt, uoverskuelig og dermed
tuelt håndtere 11/2-2 etager i høj-
næsten umulig at finde.
den. Lokalplanlægning for 30-40
Derfor arbejder kommunerne i netværket som offentlige myndig-
boliger gennemføres i 2007; i 1. etape opføres ca 15 boliger baseret
Demoprojekt Skagen Nordstrand. Havhuse, mindre boliger med erhverv, 2-21/2 etage.
44 TEKNIK & MILJĂ˜ I FREDERIKSHAVN
Demoprojekt Skagen Nordstrand. Klitgürde, større boliger med erhverv, 11/2 etage.
ning med ferielejligheder samt cen-
tid vil blive opført flere end de her
terfaciliteter til omrĂĽdet. VVM-rede-
nĂŚvnte trĂŚprojekter i Frederiks-
gørelse og lokalplan er under udar-
havn Kommune gennem innovati-
bejdelse i 2007, herunder en arki-
ve partnerskabsmodeller.
tektonisk bearbejdning af oplĂŚg til bebyggelsesplan og boligtyper.
MĂĽlet er at skabe oplevelsesrige bebyggelser og bydele med billige og sunde boliger, erhvervsbyggerier
Tid til trĂŚ
og institutioner i en frĂŚk trĂŚarkitek-
�Hvis det er umuligt, sü gør vi det!�,
tur. Hver gang det lykkes medvirker
siger vi i Frederikshavn Kommune
vi samtidig en lille smule til at sikre
– og ofte ved egen kraft, da vi er i
Jorden som et mere CO2-neutralt
et hjørne af Danmark, hvor intet
og bĂŚredygtigt levested. Ikke
kommer af sig selv. Derfor er vi sik-
mindst for vore børn og deres børn
re pĂĽ, at der i den nĂŚrmeste frem-
er det vel ikke sĂĽ ringe?
Demoprojekt Skagen Nordstrand. Kunstnerboliger, mindre boliger med erhverv, 11/2 etage.
1\W DOWHUQDWLY WLO WU\NLPSU JQHUHW WU ² XGHQ WXQJPHWDOOHU 6XSHUZRRG HU GLW E UHG\JWLJH YDOJ DI EU GGHU WLO EHNO GQLQJ DI IDFDGH JDYO VWHUQ FDUSRUW VNXU OHJHKXV P P 6XSHUZRRG HU O\VW QRUGLVN JUDQ LPSU JQHUHW KHOW LQG L NHUQHQ 'X NDQ DOWVn EHDUEHMGH XGHQ DW EORWWH XEHVN\WWHW WU 7U HW HU W¥UW IUD IDEULNNHQ OHW DW KnQGWHUH RJ NDQ RYHUIODGHEHKDQGOHV PHG GHW VDPPH 6XSHUZRRG NDQ ERUWVNDIIHV VRP DOPLQGHOLJW EU QGEDUW DIIDOG 6XSHUZRRGV SDWHQWHUHGH LPSU JQHULQJVSURFHV KDU PRGWDJHW (8¡V PLOM¥SULV
Š
/Â V PHUH Sn ZZZ VXSHUZRRG GN 6XSHUZRRG HU HQ GHO DI 9.5 *UXSSHQ
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 45
46 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Frederikshavn er en naturkommune Hvordan finder vi balancen mellem beskyttelse, benyttelse og pleje af naturområderne. Vi skal afstemme mangeartede hensyn. Hvordan styrer vi udviklingen?
kommune. Kommunen har langt
landskabet og fremstår med stejle
loni på Hirsholmene og fugle knyt-
over gennemsnittet for landet af
ådalssider, der ikke har kunnet dyr-
tet til klitheder for ikke at nævne de
beskyttet natur – i alt er 140 km2
kes og derfor i dag fremtræder
utallige vadefugle på de mange
eller 22 % af kommunens landare-
som flotte artsrige overdrev.
strandenge langs østkysten.
al, hvoraf 17 % er udpeget som
Frederikshavn Kommune, Naturmyndighed.
Den kraftige landhævning har
nelseshistorie som krumodde. Her
givet nogle fantastisk flotte udsigts-
Vi har stort set alle naturtyper
er der siden istiden opstået et spe-
punkter i landskabet, f.eks. ved Pik-
repræsenteret, heraf nogle af inter-
cielt rimmer-dopper landskab, hvor
kerbakkerne .
national betydning, f.eks. klitheder-
rimmerne er stenede strandvolde
ne på Hulsig hede og vandreklitten
og dopperne lave strandenge eller
Udfordringer
Råbjerg Mile.
mosepartier imellem. Rester af dis-
Vi skal finde vores rolle i forbindel-
se geologiske dannelser og de spe-
se med idé-fasen for Natura-2000
erede natur er Nordøstvendsyssels
cielle naturtyper, der knytter sig
handleplaner og de tilsvarende
dannelseshistorie. - Efter istiden
hertil ses mange steder. Det er her
tidsmæssigt koordinerede handle-
hævede landet sig op mod 60
sommerfuglen Hedepletvinge har
planer for Råstof, Skove og Vand. I
meter. Det har bevirket, at vi har
sit væsentligste udbredelsesområ-
amterne var det få specialister, der
nogle markante kystskrænter og
de.
havde kendskab til udbredelse og
habitatområde.
Baggrunden for den rige og vari/ Af biolog Keld Kollerup Kvist,
Skagen Odde har sin egen dan-
Skagens Odde er et meget skat-
Ny Frederikshavn kommune er
nogle forstrandsplateauer foran.
sammenlagt af Skagen, Frederiks-
Det ses bl.a.ved indkørslen til Fre-
tet sted for observation af trækfug-
ter og vandløbskvaliteten. Det har vi
havn og Sæby kommuner, Herudo-
derikshavn. Det har også bevirket,
lenes vandringer. Vi har en lille
sjældent med ud i de kommunale
ver skal vi være forvaltning for Læsø
at vandløbene er dybt nedskåret i
bestand af Rød Glente, en Tejstko-
forvaltninger, så vores faglige ind-
trivsel af pattedyr, padder og insek-
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 47
Lange kyststrækninger er en vigtig del af Frederikshavns natur.
48 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Et kig ind over Frederikshavn fra kanonstilling fra 2. verdenskrig.
spil på disse områder bliver be-
Det grønne Råd i Frederikshavn får
lands Amt blev der iværksat et
normalt har rent vand i vandløbe-
grænset. Vi må håbe på, at det lyk-
en særlig rolle.
naturkødprojekt, der løber til
ne, så har vi kun målopfyldelse i
udgangen af 2007. Idéen er at sæl-
godt 50 % af de målsatte vandløb.
Vi havde den glæde til det første
kes at skabe kontakter til lokale amatørspecialister, som vi kan støt-
møde i Det grønne Råd, at DN
ge kød fra dyr der græsser på
Årsagen er en for hårdhændet ved-
te os til, og at miljøcentrets udspil
udleverede et gennemarbejdet
naturarealer og opnå en merpris for
ligeholdelse og for lidt fysisk variati-
er af høj kvalitet.
oplæg til en naturhandleplan. Til-
kødet. Der er en klar kommunal
on. Der er behov for mere sten og
svarende har Lystfiskerne lavet et
interesse i at projektet fortsætter
grus og høller stryg variation og en
nedsat et Grønt Råd, hvor også
oplæg, Friluftsrådets lokale repræs-
for at skaffe dyr til græsning.
mere alsidig grøde. Det vil kræver
Statsskovdistrikt Nordjylland og
entanter har lovet et. Vi ser frem til
Læsø kommune er med. I aftalen
et godt og konstruktivt samarbejde.
mellem Miljøministeriet, KL, DN og
Der er ingen tvivl om, at kom-
I Frederikshavn kommune er der
I den gamle Sæby kommune er
tilpasning af regulativerne. Lystfi-
der gang i strukturudviklingen i
skerne har tilbudt at være os
landbruget. I en række sager efter
behjælpelige med at udlægge grus-
Friluftsrådet er der lagt op til at
munen står over for en kæmpe
den gamle lovgivning stødte vi ofte
banker. Da de ofte har god kontakt
understøtte initiativer, der fremmer
udfordring med at få plejet de
ind i konflikter mellem øget ammo-
til lodsejerne, kan det medvirke til
friluftsliv, naturformidling og pleje.
udstrakte fredede områder. Der
niakbelastning for større husdyrbrug
at sikre den lokale forankring.
De lokale Statsskovdistrikter skal
fulgte ikke nok ressourcer med.
eller minkfarme og nærtliggende
prioritere ansøgninger om penge i
Hvordan skaffer vi tilstrækkeligt
artrige sure overdrev med stor
passage problemer tilbage. Vi har
samråd med de lokale parter i part-
mange og egnede græssende dyr
følsomhed for øget N-belastning, ja
en sag, der har kørt i over 20 år
nerskabsaftalen. Her forventer vi, at
til at pleje områderne? I Nordjyl-
ofte var tålegrænserne allerede
ved Sæby Vandmølle midt i Sæby
overskredet. Den problemstilling
bys gamle kulturmiljø. Vi tror på, at
slipper vi nok heller ikke for i den
vi er tæt på en løsning, som også
nye kommune. Hvem skal betale
Kulturarvsstyrelsen kan acceptere,
for at sikre god beskyttelse i habi-
jfr. VLL §37 a stk. 1 og 2.
Natur i Frederikshavn og Læsø Beskyttet natur
Endelig er der nogle få fauna-
22 % af kommunens areal (140 km2)
tatområdet, jf. NBL § 19 c-f. Vil sta-
Habitatområder (på land)
17 % af kommunens areal
ten komme os til hjælp med ekstra
Afslutning
Fredninger
60 km2 fordelt på 68 fredninger i
penge, eller ved at ændre MVJ-ord-
Naturbeskyttelse kontra benyttelse
Fredrikshavn kommune. (Læsø 16)
ningerne.
og pleje af natur skal nok komme
Fredede fortidsminder
505 (Frederikshavn) / 624 (Læsø)
Offentlige stier,
40 km (herunder North Trail)
Offentlige vandløb
296 km (heraf 66 km tidligere amtsvandløb, 5 km rørlagt og 41 km grænsevandløb).
Vi imødeser en debat om den
til at fylde en del frem mod år
fremtidige vandløbsvedligeholdelse.
2015, hvor der efter handleplaner-
Kan vi både sikre afvanding af de
ne generelt skal sikres god beva-
lave arealer og opfylde målsætnin-
ringsstatus i habitatnaturområder
gerne for vandløbene. Juridisk har
og de målsatte vandløb.
opfyldelse af vandløbsmålsætningerne højeste prioritet. Selvom vi
Vandbehandling. Hvor svært kan det være?
N
år det regner, kan de fleste af os finde ud af at beskytte os. Men hvad gør du, når der kommer rust i rørene og varmtvandsanlægget? Når kalk stopper for det varme vand i hanerne? Når kalken sætter sig på varmelegemer i beholderen? Eller beskadiger cafeens kostbare kaffemaskiner? Og hvad med de sundhedsskadelige bakterier i beholder og rør, eller alger i industri og off-shore installationer? Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbehandling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en effektiv og miljørigtig løsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store dele af verden. Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere. Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyse og forslag til en individuel løsning. Oplev hvordan Wise Water Treatment fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind på www.guldager.com og få mere at vide. Det er ikke sværere end at håndtere en paraply. .
50 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Havneoverblik:
100 km kyst og 13 havne! Der er nok af både fisk og turister i de 13 havne i Frederikshavn Kommune.
/ Af Karsten Thorn, Frederikshavn Kommune.
Både til erhverv og turister
”Ålbæk Havn af 1991”. I Havnen er
Havnen råder over knap 400
Starter vi i Nord med Skagen havn
der stadig lidt fiskeri. Desuden er
bådpladser og havde sidste år
er der tale om Danmarks største
der et træskibsværft. Havnen
besøg af godt 500 gæstesejlere.
fiskerihavne som selv de største
besøges hvert år af mange turister
Udover industri har Frederiks-
fiskefartøjer kan anløbe under alle
fra såvel land- som vandsiden. Det
havn Havn Danmarks største Flåde-
forhold. Havnen har store fiskefor-
er typisk at aktiviteterne foregår i et
havn.. Med over 2.000 ansatte
arbejdnings- og eksportvirksomhe-
lavere gear end i Skagen. Havnen
yder flådehavnen et meget stort
der. Der er værfter med store
har sjæl og tiltrækker folk der priori-
bidrag til lokalområdets beståen.
nybygningsprogrammer inden for
terer rolige afslappede dage frem
Selve havnen, som før var kendt for
fiskeri- og søværnsskibe. Byen og
for effektiv turismeindustri.
sine store værfter, har efter disses
havnen ligger tæt på hinanden og
Strandby Havn, som ligger mel-
lukning rejst sig igen. Med MAN
det store antal turister som besøger
lem Ålbæk Havn og Frederikshavn,
som absolut største aktør på områ-
byen ses i stort tal på havneområ-
er en stor fiskerihavn. Havnen er
det, har en lang række mindre virk-
det.
ejet af fiskerne i Strandby. Der er
somheder nedsat sig på havnen og
I Skagen Havn ligger Skagen
en del fiskeindustri på havnen.
udfører såvel gamle som nye aktivi-
Skagen til Tannis Bugt ca. 100 km.
Lystbådehavn. Havnen er nærmest
Strandby Værft er kendt langt
teter.
kyst. Kyst med gode strande og
et begreb, idet den består af en del
omkring for sit arbejde på træbåde.
rent vand. Vand som i mange hun-
af selve Skagen Havn og kun eksi-
Fiskerflåden består stadig af et halvt
færgehavn med over 5.000 årlige
drede år, sammen den magre land-
sterer i sommerhalvåret. Lystbåde-
hundrede kuttere som driver deres
afgange. Det vil sige 2,5 mill. pas-
brugsjord, har dannet grundlag for
havnen er kommunal og opkræv-
fiskeri fra alle steder i landet. Fisker-
sagerer, 1/2 mill. biler og 3 mill. tons
eksistensen i den nordligste del af
ning af afgifter fra de mange sejlere
ne betaler via deres landinger en
gods.
landet. Behovet for at kunne kom-
og servicering af disse forestås i
procentdel til havnen. Dette har
me til søs og i land igen gjorde det
denne periode af kommunen. Hav-
gjort at man har været i stand til at
ikke længere den store betydning.
nødvendigt at bygge havne.
nen har årligt 12 – 13.000 gæste-
bevare en moderne og velholdt
Der er stadig en del kuttere hjem-
bådeovernatninger. Ud over hektisk
havn med godt serviceniveau. I
mehørende og man har stadig en
13 havne. Selv om havnene ligger
aktivitet på industrihavnen er områ-
havnen er der en enkelt bro med
fungerende fiskeauktion, men det
som perler på en snor, er det ikke
det også karakteristisk ved de man-
plads til nogle få fritidssejlere.
store og betydende foregår i de to
sådan at de ligger i direkte konkur-
ge spisesteder, butikker og handel
Rønnerhavnen er næste perle i
andre fiskerihavne, Strandby og
rence med hinanden. Havnene er
med fisk. Skagen havn har 100 års
rækken. Havnen er en kommunal
Skagen. Når man indregner alle
forskellige og supplerer på den
jubilæum i år.
havn der ligger i den nordlige del af
aktiviteter, er det ikke urealistisk at
Frederikshavn. Den prioriteres højt
sige at 3.500 personer har deres
Frederikshavn Kommune har fra Voersaa i syd, rundt Grenen ved
I Frederikshavn Kommune ligger
måde hinanden så kommunen har
Syd for Skagen ligger Ålbæk
Havnen er stadig en meget stor
Som fiskerihavn, har havnen
et meget bredt tilbudsområde til
Havn. Dette er også en kommunal
af lokalbefolkningen som et af
arbejde på eller i forbindelse med
den maritime verden.
havn som drives af foreningen
byens bynære, rekreative områder.
havnen.
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 51
Frederikshavn Havn - blot én af 13 havne i den nye kommune. Nederst på siden: Voersaa Havn (tv) og Sæby Havn (th)
Frederikshavn Marina. Navnet
været foretaget store vedligeholdel-
at holde vanddybden i indsejlingen.
På den mere ”bløde” side har vi
dækker over en privat havn med
sesarbejder, hvor belægninger og
Ud over de nævnte havne er
350 faste pladser.
kloakker er udskiftet. Hvor der før
der også Hirsholmen havn. Havnen
dehavn, Ålbæk Havn Rønnerhav-
var industri, er der forretninger og
ligger på ø-gruppen Hirsholmene
nen, Sæby Havn og Voersaa Havn
Sæby Havn er ældst
boliger. Miljøet omkring havnen er
og administreres under Skov- og
er de kommunaler havne der sam-
Sæby Havn er nok den ældste af
meget populært og specielt traditi-
Naturstyrelsen. Havnen er populært
men med Frederikshavn Marina
havnene. I historiebøgerne tales
onen med nedspilning af flag kl.
udflugtsmål, men øgruppen er fre-
giver et meget bredt tilbud til den
der om havn allerede da Sæby i
2100 om sommeren hører til de
det og administratoren af øerne har
fritidsbaserede del at havlivet. Her
1524 fik sin købstadsrettigheder.
helt store tilløbsstykker.
ikke til opgave at gøre stedet til et
kan man byde på turisme med
egentligt mål for storstilet turisme.
”gang i den” hele døgnet, den
Oprindelig var havnen udskibningssted for Børglumbispens varer.
Voersaa
Senere blev der også tale om fiske-
de rekreative havne. Skagen Lystbå-
Et par små jollehavne, Neppens
mere rolige oplevelse med hygge
Også her er der tale om en kom-
Havn og Skansehavnen som ligger
og god service og oplevelsen hvor
rihavn. Da kvotering på fisk og
munal havn som lejes af en fore-
henholdsvis syd og nord for Frede-
lokalbefolkningen kan slå fritiden
ophugning af kuttere begyndte, sat-
ning. Havnen består egentlig af 2
rikshavn har ikke nogle gæstesejlere,
ihjel med fiskeri, sejlads og hygge,
te det stort præg på Sæby Havn.
havne. Det gamle fiskerleje i byen
men er havne med stor betydning
uden at det behøver at foregå i
Antallet af fiskere er nu helt nede
og en nyere yderhavn. Havnene er
for dem som har både liggende deri.
direkte tilknytning til de mange til-
på 2 stk. Disse er meget sjældent i
renoveret i 1997. Der er 120 faste-
Man kan således sige at kom-
tag som henvender sig til turismen.
Sæby. I stedet er Sæby blevet en
pladser i yderhavnen og 12 i det
munes 3 erhvervshavne tilsammen
Det brede tilbud har også gjort at
meget populær fritidshavn med
gamle fiskerleje. Antallet af
spiller på næsten alle maritime
havnene rask væk melder at alle
200 faste pladser i havnen og 100
gæstesejlere er ikke stort. Dels lig-
erhvervstangenter. Havnene tilby-
pladser er udlejede. Det er ikke
jollepladser i åen. Havnen har årligt
ger Voersaa lidt afsides i forhold til
der alt fra værftsindustri, fiskeforar-
unormalt at havnene kan præsen-
mellem 7 og 8000 gæstebådeo-
den rute mange sejler og derudo-
bejdning, fiskeri, færgefart til anløb
tere en liste med folk der venter på
vernatninger. Der har de senere år
ver har der været problemer med
af krydstogtsskibe og turisme.
bådpladser.
52 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN
Nordjysk Brand- og Redningsskole brænder for det… Nordjysk Brand- og Redningsskole har altid været en fast bestanddel af beredskabet i Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune ejer
dukter under ekstreme forhold. Det
skab og uddanne yderst kvalificere-
Nordjysk Brand- og Redningsskole
er for eksempel røgdykkerappara-
de instruktører. Det kan man mær-
og skolen er en vigtig del af kom-
ter, forskellige former for sikker-
ke på skolen, hvor den professio-
munens daglige beredskab. Siden
hedsbeklædning, slanger, strålerør
nelle stolthed positivt præger både
opstarten i 1966 har Nordjysk
osv. På baggrund af disse forsøg er
elever, ledere og instruktører.
Brand- og redningsskole kontinuer-
skolen i stand til at give en objektiv
ligt udviklet sig til et topmoderne
og kvalificeret vurdering af nye pro-
Brandskolens daglige drift
videnscenter, med fokus på mariti-
dukter.
I den daglige drift er det brandsko-
me kurser, bl.a. brand- og røgdyk-
Nordjysk Brand- og Rednings-
lens kursister der er i centrum. Sko-
keruddannelse, brandlederuddan-
skole er et centrum for den gene-
lens grundlæggende holdning er, at
nelse, førstehjælp og ’farligt gods’
relle udvikling indenfor det overord-
brandskolevirksomheden aldrig må
kurser.
nede beredskab.
blive større, end den kan rummes
Med et højt vidensniveau, en
/ Af Karsten Thorn, Beredskabschef,
inden for rammerne i det daglige
En moderne skole
kontinuerlig velvilje til at teste nye
Siden etableringen har Nordjysk
materialer og muligheder og et
Brand- og Redningsskole fungeret
hjerte der brænder for skolens plig-
sagelig fra områdets maritime sko-
En skole i brændpunktet
som et centrum og samlingspunkt
ter, er skolen en vigtig faktor for
ler, men stort set alle danske rede-
Nordjysk Brand- og Redningsskole
for uddannelse, udvikling og sikker-
Frederikshavn Kommune og kom-
rier er kunder hos Nordjysk Brand-
ligger i Hvims 22 km. nord for Fre-
hed. Skolen samler folk med for-
munens borgere.
og Redningsskole, hvilket igen vid-
derikshavn, og er nabo til Søvær-
skellige evner specialiserer sig i alt
nets Havariskole og Redningsbe-
indenfor området.
Frederikshavn Kommune.
redskabets øvelsesområde.
beredskab. Brandskolens kursister er hoved-
ner om skolens centrale placering
Integreret i beredskabet
og evner indenfor brand- og red-
Skolen har desuden et omfat-
Nordjysk Brand- og Redningsskole
ning. Herudover tilbyder skolen alle
tende udvalg af uddannelsesmate-
har altid været en integreret del af
former for brand- og redningskurser
danner således brændpunktet for
riel og sikkerhedsudstyr. I samarbej-
beredskabet i Frederikshavn. En af
til virksomheder og institutioner,
Nordjyllands uddannelser indenfor
de med forskellige leverandører
gevinsterne herved er en eneståen-
som jævnligt benytter sig af sko-
beredskab
afprøver skolen løbende nye pro-
de mulighed for at træne mand-
lens faciliteter.
Den beredskabsmæssige trio
TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 53
Øvelser på Nordjysk Brand- og redningsskole
Nordjysk Brand- og Rednings-
Herudover har instruktørerne
skole tilstræber at være et knude-
løbende øvelser, indgående
punkt indenfor sit felt, og satser
træning ved bekæmpelse af skibs-
fortsat på videreudvikling og specia-
brande og undervisningserfaring.
lisering. Men det er fortsat kerney-
Kun instruktører som underviser
Moderne uddannelsesfaciliteter Nordjysk Brand- og Redningsskole råder over en lang række af uddannelsesfaciliteter, som opfylder de store krav, der i dag stilles
kontinuerligt og som præsterer et
for at give kursisterne en realistisk uddannelse.
tet for skolen. Derfor gennemfører
vist antal undervisningstimer
• Ny velfærdsbygning med undervisnings- bade- og kantineforhold
skolen også praktisk undervisning,
anvendes på brandskolen.
delserne der danner udgangspunk-
merne af kursusindholdet.
• Røgdykkerbane på ca. 125 meter • Klargøringshal i forbindelse med røgdykkerbane.
hvor det er muligt indenfor ram-
Perspektiverne for Nordjysk Brand- og Redningsskole
• Undervisningsbygning i forbindelse med brandskrog. (Pumperum)
Brandskolens kurser er internatio-
Aktiviteterne på brandskolen var i
• Overtændingscontainer
nalt godkendt, og er under løbende
sidste halvår af 2006 i voldsom
• Skibsmodul i 3 etager på i alt ca. 900 m2 fordelt på 30 rum
udvikling og forbedring i samarbej-
vækst og der er i 2006 også foreta-
• Gasanlæg med F-gas til bekæmpelse af større gasbrande
de med Søfartsstyrelsen i Danmark.
get de nødvendige sikkerhedsmæs-
• Dækshus og standpladser til slukningsøvelser med håndslukkere
Nordjysk Brand- og Redningsskole-
sige reparationer af øvelsesan-
indgår gerne i totalløsninger sam-
lægget. Der arbejdes desuden på
men med de maritime skoler i
at finde nye forretningsområder
landsdelen.
indenfor den maritime sektor og
m.v. • Flere kar til slukning af større væskebrande på op til 19 m2
offshore, således at Nordjysk
efterforskning i køretøjer og bygnin-
Kursister og Instruktører
Brand- og Redningsskole kan opret-
ger.
Skolens praktiske lektioner gen-
holde den plads.
En forstærkning af det daglige beredskab i Frederikshavn Kommune
nemføres med maximalt 12 kursi-
Brandskolen har i 2006 indgået
Brandskolen samarbejder med
Nordjysk Brand- og Redningsskole
ster og alle skolens kurser opfylder
aftale med Dansk Brand- og Sikrings-
Søværnets Havariskole om at
styrker det daglige beredskab i for-
de gældende myndighedskrav.
institut om et kursussamarbejde.
udbygge området i Hvims og I de
bindelse med brandbekæmpelse i
Desuden dokumenterer man
Det bevirker at Brandskolen gen-
næste par år frasælger brandskolen
skibe. Skolen træner også befalings-
løbende den korrekte gennemførel-
nemfører kurser i varmt arbejde,
arealer til søværnet, som har behov
mænd ved det daglige beredskab i
se af de forskellige kursusforløb.
diverse kurser i førstehjælp og ele-
for at ekspandere i området.
den særlige form for ledelse, som
For at opretholde standarden og
mentær brandbekæmpelse samt
skal udføres ved brandbekæmpel-
de nationale som internationale
planlægning og afvikling af øvelser
Brandskolens gevinst er at få opti-
sen. Den viden og ekspertise som
krav, stiller brandskolen store krav
på Scandic Hotellerne m.v. Lokalt
meret og udbygget undervisnings-
opnås ved træningen, anvendes i
til skolens instruktører om uddan-
er der herudover lavet aftale om at
og velfærdsfaciliteterne i én sam-
forbindelse med uddannelse af kur-
nelse i henhold til gældende regler.
reserverer arealer i Hvims til brand-
menhængende bygning.
sister på brandskolen.
54 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA
Barrierer for energibesparelser i kommuner Kommunerne står over for store udfordringer. De nye energikrav i bygningsregulativet, ændringer mht. energimærkning og overordnet at opfylde miljøkrav om at reducere udledningen af CO2 stiller nye krav
/ Af Anne Svendsen, Facility Management, Grontmij | Carl Bro A/S
I Danmark er kommuner forpligtet
af bygningerne er kun bygget til at
anlæggene. Mange steder sidder
holde midlertidigt, men bruges sta-
der ildsjæle med interesse og
digvæk. Vinduer bliver utætte, fugt-
viden om området, men der er
skader opstår, skimmelsvampen
også tilfælde, hvor den ansvarlige
breder sig. De tekniske anlæg bliver
hverken har tid, viden eller interes-
ældre og ældre, mange steder har
se for energibesparelser. Funktio-
og har taget en Master of Sci-
udstyret overskredet sin levealder
nen kan også være lagt ind under
ence i energistyring og energi-
og energiforbrug og tab bliver
f.eks. kommunens Agenda 21-
besparelser på Cranfield Uni-
større. Ofte udskiftes tekniske
arbejde eller Grønt Regnskab, hvor
versitet i England.
anlæg kun, når noget går i stykker.
fokus er på at samle og registrere
Olie- og gasfyr er af ældre dato og
energiforbrug og kunne formidle
Hun har arbejdet med energi
har måske ret lave virkningsgrader.
disse oplysninger videre til borgere
og energibesparelser i omkring
Samtidigt kommer der flere elektri-
mv., men hvor der ofte ikke er tid
16 år, bl.a. i Østeuropa.
ske apparater og mere udstyr, flere
eller ressourcer til at gennemgå tal-
computere, Smart boards m.v. i
lene og analysere forbrug.
Hun har senest arbejdet i Høje Taastrup Kommune i ca. 4 år som energikonsulent og
komforten forringes og kravene bli-
Eksisterende barrierer
ver større og større. Det er de
Kommunernes Landsforening har
kommet til Grontmij | Carl Bro
færreste kommuner, der har et
lavet en undersøgelse, som viser, at
A/S i 2007, hvor hun bl.a.
samlet overblik af besparelsesmu-
der er et meget stort energibespa-
beskæftiger sig med energibe-
relsespotentiale i kommunerne og
sparelser i kommunerne.
ligheder, som findes i kommunen.
derfor også et stort potentiale for at
energimærker for bygninger over
Hvordan løser kommunen energiopgaverne
har undersøgt nogle af de barrierer
60 m2 Desuden skal de energibe-
Det er meget forskelligt, hvem der
som eksisterer og peger bl.a. på føl-
sparelser, der bliver beskrevet i
tager sig af en kommunes energisi-
gende forhold:
energimærket med en tilbagebeta-
tuation. I nogle kommuner er opga-
lingstid under 5 år, sandsynligvis
ven lagt under teknisk drift, som en
Økonomi
laves fremover.
del af arbejdet med at servicere de
•
Mange kommuner har en byg-
er uddannet bygningsingeniør
klasselokaler osv. Forbruget stiger,
til at registrere energiforbrug i de offentlige bygninger samt at lave
Anne Svendsen
nedbringe CO2 udledningerne. KL årlige reduceringer i udgifter. •
Der er ingen eller en uigennemskuelig økonomisk motivation til besparelser
tekniske anlæg. Det betyder, at
•
Ingen politisk opbakning/interesse
Energibeslutninger træffes som led i en politisk proces
ningsmasse, som måske er over 30
fokus er på drift og at anlæggene
Kommunerne ser energibespa-
Organisation
år gammel, bygningerne kræver
fungerer og ikke nødvendigvis at
rende tiltag som en ekstraudgift
•
mere og mere vedligehold, mange
spare energi eller optimere
og ikke som en investering med
•
Energiansvaret er f.eks. placeret i forvaltninger, som måske ikke
TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 55
Kommunerne er forpligtede til at registrere energiforbruget i bygninger.
•
•
målernumre, forsyningsselska-
Der skal etableres en ener-
munens intranet eller via internettet
kompetencer
gisparepulje eller øremærkes
og med det samme få en tilbage-
Den, som indsamler energidata,
penge til energisparetiltag. Der
melding om indtastningen eventu-
har måske ikke nogen indflydel-
kan være flere løsningsmodeller
elt er forkert eller om budgettet er
se på økonomi eller budgetter
til, hvordan der etableres penge
overskredet osv. Det er også væs-
• •
har tekniske eller økonomiske
ber, samt indkøbsaftaler •
Oversigt over konti, hvor betales el, vand og vandregninger Registrering af forbrug Oversigt over kontaktpersoner,
til en energisparepulje, f.eks.
entligt, at brugerne af institutioner-
Adfærd
fast årlig bevilling, eller bespa-
ne kan trække nøgletal ud og sam-
den energiansvarlige, samt
•
Sådan har vi altid gjort, det vil
relser føres over i næste års
menligne en institution med andre
andre relevante kontaktperso-
være besværligt at ændre på
energipulje.
tilsvarende institutioner. Det forven-
ner
Økonomisk motivation til bru-
tede energiforbrug kan lægges ind,
Vi har ikke tid, institutionen skal
gerne, enten i form af overfør-
enten som energital eller som kro-
være færdig/repareret/ombyg-
sel af besparelser i forhold til
ner, herved kan brugeren holde styr
get hurtigst muligt
budget eller en slags energispa-
på det aktuelle forbrug.
det. •
•
•
rebelønning.
Det vigtigste er, at det virker, vi kan ikke tage chancer
•
Ved at lægge oplysningerne ud
•
Bygnings- og anlægsgennemgang med billeddokumentation
Facilities Management for kommuner
Der skal udpeges en energian-
til alle i en kommune, kan både
Grontmij | Carl Bro har udviklet et
svarlig på hver institution.
kommunaldirektøren, forvaltnings-
Facilities Management koncept,
chefer, institutionsledere m.v. hur-
som bl.a. kan hjælpe kommunerne
KL peger på forskellige strategier for at overvinde disse barrierer:
Aktiv energistyring
tigt selv danne sig et overblik over
med at udvikle deres egen aktive
•
Kommunen skal prioritere ener-
I dag har de fleste kommuner inve-
forbrug og f.eks. miljøbelastninger,
energistyring, hvor man ikke bare
gi, energibesparelser og mil-
steret i et edb-program, som kan
uden at skulle gennem mange led
opfylder lovens krav om at registre-
jøforhold.
holde rede på forbrug og graddage
og uden at have en teknisk bag-
re energiforbrug og lave energi-
Kommunens energiansvarlige
m.v. og hvor man enten selv taster
grund. Derved bliver værktøjet
mærker, men får lavet en ener-
skal have direkte ansvar for
ind eller hvor tallene bliver registre-
dynamisk og mere end bare et
gispareplan med en prioriteret liste
energibudgetter samt økonomi
ret elektronisk. Men hvis man skal
registreringsværktøj.
over mulige energibesparelsestiltag
til at udføre energibesparende
videre med energistyring og sørge
tiltag.
for, at det ikke kun er en registre-
Et intelligent energistyringsprogram
Den energiansvarlige bør refe-
ring, men et værktøj, som kan bru-
indeholder:
En energiplan kan indeholde:
rere direkte til økonomiforvalt-
ges både af politikere, af bygninger-
•
•
ningen og ikke til de enkelte
nes brugere, teknikere og eventuelt
råder kommunen egentligt over
forvaltninger.
borgere, er det nødvendigt med et
og hvor stort er det samlede
•
sammenligning med nøgletal,
Energibudgetter bør laves ud fra
interaktivt, intelligent, web-baseret
antal kvadratmeter, antal bruge-
•
vurdering af potentiale for ener-
reelle forbrug og ikke som
system, hvor brugeren selv direkte
re pr. bygning
løbende budgetter.
kan indtaste forbrug enten på kom-
•
•
•
med tilbagebetalingstider.
•
Stamdata, hvilke ejendomme
Oversigt over alle målere,
Oversigt over eksisterende forhold,
gibesparelser
56 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA
Eks. besparelse:
Investering:
Nuværende
Anslået
elforbrug:
200 MWh/år
investering
ejendom, vil en energihandlingsplan for en kommune skabe et 520.000 kr.
Fremtidigt elforbrug:
samlet overblik over potentielle ressource besparelser i en kommune samt en detaljeret prioriteringsliste
100 MWh/år
Elbesparelse: 100 MWh/år
Økonomi:
Økonomisk
Tilbagebetalingstid
el-besparelse: 125.000 kr./år
(TBT)
med en grundig beskrivelse af, hvil-
4,2 år
Mere info: www.komsam.dk Information til kommuner om drift og vedligeholdelse
ke tiltag, der skal til for den enkelte
www.elsparefonden.dk
bygning for at nedbringe energifor-
Elbesparelser, udskiftning af
bruget.
belysning, sparepumper mv. www.skoleforbrug.dk Sammenlign skolernes energifor-
Der kan i en energihandlingsplan
•
Økonomi, eks.: der afsættes 1
også være forslag til finansiering og
mil. kr. om året til energibespa-
målsætninger for kommunen
rende tiltag
•
Mål, eks.: fastholde samme for-
I forhold til et energimærke, som er
brug som sidste år
et standardprodukt på en enkelt
brug med andre skolers www.feksek.dk Energimærkning
TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 57
Hos ISS Kloak- og Industriservice har vi en klar målsætning om at skabe endnu flere forbedringer for vores kunder. Det kræver selvfølgelig mere end blot et smil. Det begynder med tillid og god forståelse, og det er derfor, vi lytter til vores kunders behov og sikrer os, at vi har en omfattende viden om kundens forretningsgang. På denne måde kan vi udforme den rigtige serviceløsning, og gennemføre løsningen på den mest effektive måde. Vores størrelse sikrer den nødvendige fleksibilitet og arbejdskraft til at vi kan påtage os enhver opgave, hvor som helst og når som helst. Vores kunder kan stole på, at opgaven bliver løst efter aftale og under nøje hensyn til miljø, sikkerhed, kultur og kutyme. 3400 Hillerød Tlf.: 4822 0220
4700 Næstved Tlf.: 5570 0484
6000 Kolding Tlf.: 7552 4322
8700 Horsens Tlf.: 7567 8889
2620 Albertslund Tlf.: 4364 6939
4970 Rødby Tlf.: 5460 1645
7100 Vejle Tlf.: 7586 5842
7800 Skive Tlf.: 9752 2822
4400 Kalundborg Tlf.: 5951 0381
5700 Svendborg Tlf.: 6223 1208
www.iss-kloakservice.dk
58 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA
Kommunerne og energirigtige boliger Kommunerne har i kraft af deres rolle som planmyndighed, bygherre og indkøber allerede i dag mange muligheder for at fremskynde energi- og miljøforbedringer i den eksisterende og den kommende bygningsmasse. Disse muligheder skal kommunerne bruge. Derudover er der behov for en række ændringer i lovgivningen for yderligere at understøtte kommunernes bestræbelser på energirigtige boliger.
/ Af Johan Nielsen, Energi- og trafikpolitisk
Oprettelse af demonstrationsområ -
behov for, at alle kommuner vedta-
De svanemærkede huse i Herfølge
ger ambitiøse målsætninger og vir-
nær Køge har vist, at der kan byg-
der
kemidler for energirigtige bygnin-
ges mange forskellige typer enfami-
Det klart største potentiale for ener-
ger, for herved at nedsætte energi-
liehuse som lavenergiboliger, også
gibesparelser ligger imidlertid ved
forbruget og medvirke til at mind-
som lavenergiklasse 1. Sådanne
renovering af eksisterende bygnin-
ske klimaproblemerne. Desuden
krav vil markere kommunen som
ger. For at understøtte at energibe-
hjælper en ambitiøs kommunal
en fremsynet og visionær kommu-
sparelser medtages ved alle reno-
indsats med til, at Danmarks leden-
ne – uden at der tabes indtægter
veringer kan kommunen vedtage
de stilling på klimaområdet kan
på kommunalt grundsalg. Det viser
en politik herom og udpege et
opretholdes, specielt op til topmø-
eksemplerne fra Stenløse Syd, nu
boligområde eller hele kommunen
det i 2009.
Egedal kommune.
med særlig fokus til demonstrati-
Der er desuden behov for at
Lavenergi enfamiliehusene er
onsprojekt på energirenovering af
stramme lovgivningen omkring
ikke nødvendigvis væsentlig dyrere
eksisterende boliger. Der kan opstil-
boligernes energiforbrug, så kom-
end almindelige boliger, som ”blot”
les målsætninger om, at
munerne får flere muligheder for at
opfylder bygningsreglementet.
området/kommunen skal spare
realisere mere ambitiøse miljø- og
Indeklimaet og komforten i lavener-
mindst 21 % på udledningen af kli-
energimålsætninger.
gihuse kan være bedre end traditi-
magasser ved energibesparelser og
onelle huse. Samtidig vil udgiften til
øget anvendelse af vedvarende
energi være væsentlig lavere, og så
energi.
er det samlet set en god forretning
Herved vil området opfylde den
for beboerne.
danske reduktionsmålsætning for
Kommunerne må udnytte de eksisterende muligheder fuldt ud Udlægning af arealer til opførelse
Der er endnu ikke egentlige eta-
2008-12 i Kyoto protokollen. Pro-
af lavenergiboliger
geboliger, som er lavenergiboliger i
jektet kan omfatte el, varme og
Kommunerne kan allerede nu sik-
Danmark. I udlandet, bl.a. Østrig, er
eventuelt transport. Kommunen
re, at boligerne i kommunen er
der mange passivetageejendom-
kan indgå samarbejde med energi-
energieffektive og forsynes i alt fald
me, se artikel af Lene Okholm, Det
rådgivere og håndværkere om,
delvis med vedvarende energi.
Økologiske Råd i maj 2007 af Tek-
hvordan energirenoveringer kan
Først og fremmest kan kommunen
nik og miljø. Der er derfor behov
gennemføres. Herved kan kommu-
Nogle kommuner har allerede ved-
efter den nye ændring af lov om
for, at enkelte kommuner udbyder
nen aktivt medvirke til at der kom-
taget miljø- og energimål for kom-
planlægning - lov nr. 204 vedtaget
arealer til lavenergi etageboliger, så
mer flere eksempler på, hvordan
munen eller for områder i kommu-
1/6 2007 - udlægge alle arealer
der også bliver gennemført byggeri-
de almindeligste typer af boliger i
nen. Men under hensyn til truslen
med krav i lokalplanen om, at nye
er med etageejendomme, som er
Danmark kan renoveres til en væs-
fra klimaforandringerne er der
boliger skal være lavenergiboliger.
lavenergiboliger.
entlig forbedret energistandard.
medarbejder,Det Økologiske Råd
TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 59
Isolering – et af mange område hvor indsatsen for energi- og miljørigtigt byggeri kan forbedres.
Reduktion af de faste takster på
Bæredygtige dispensationer for til-
Kommunen, de lokale energisel-
det bebyggede areal er større end
fjernvarme
slutningspligt for fjernvarme og
skaber og håndværkere kan hjælpe
for andre boliger eller at det beboe-
Har kommunen indflydelse på takst-
naturgas
borgerne med processen. Ved
de areal bliver mindre. Det kan dre-
fastsættelse på fjernvarmeforsynin-
Kommunerne må som planmyn-
rekvirering af et EMO mærke vil de
je sig om 5-6 m2 for et almindelig
gen i form af ejerskab, må den sørge
dighed medvirke til, at dispensati-
økonomisk rentable investeringer
villa. Kommunerne kan i sådanne
for, at den variable afgift udgør den
onsmuligheden for tilslutning til
blive udpeget. Hertil kommer en
tilfælde dispensere fra regler om
største del af taksten. Den faste afgift
fjernvarme og naturgas for lavener-
række fordele med bedre indekli-
bebyggelsesprocent og afstand til
bør højst udgøre 18 - 22% af fjern-
gibygninger administreres bære-
ma og forbedret komfort, som ikke
skel, som det kan være vanskelige-
varmeindtægterne set over en 5-årig
dygtigt. Det kan f.eks. ske ved at
prissættes. Derefter kan f.eks. kom-
re at overholde. Men ejendomsbe-
periode. Det vil sikre, at borgerne
stille krav om lavenergibyggeri for
munens energiselskab eller fjern-
skatningen bliver også højere. De
sparer penge, når de sparer på fjern-
hele boligområder og herefter give
varmeselskab hjælpe med at opstil-
danske regler, der bygger på brutto-
varmen, samtidig med at ejere af
mulighed for, at disse boliger kan
le standardløsninger og anbefale
areal, bør derfor ændres enten til
brændeovne fortsat betaler for fjern-
tilsluttes returløbet i fjernvarmesy-
håndværkere. Hvis energiselskabet
regler om nettoareal – der ofte
varmeselskabets forsyningspligt.
stemet til en billig penge. Lavener-
samtidig kan formidle finansiering,
anvendes internationalt - eller til
giboliger behøver ikke høje vand-
kan det hjælpe borgerne med at
bruttoareal minus ydermure, så
Reducere fremløbstemperaturen i
temperaturer og kan ved denne til-
gennemføre energibesparelser.
lavenergiboliger ikke stilles ringere
fjernvarmesystemet
slutningsmåde til fjernvarmen opnå
Energiselskaberne har en egenin-
end andre boliger.
Kommunen bør desuden arbejde
en billig miljørigtig opvarmning
teresse i at sikre gennemførelse af
for, at det bliver muligt på sigt at
med høj komfort og godt indekli-
energibesparelser, da de i øjeblik-
sænke fremløbstemperaturen i
ma..
ket pga. aftalerne med regeringen
bygninger
er forpligtigede til at sikre doku-
Kommunerne kan sætte ekstra fart
fjernvarmesystemet. Ved energire-
Energibesparelser i kommunale
novering af boliger i fjernvarmeom-
Lette gennemførelsen af energibe -
menterede energibesparelser på
på energibesparelser i de kommu-
rådet vil det være muligt at tilfreds-
sparelser
samlet 3 PJ om året.
nale bygninger. Kommunen kan i
stille varmebehovet i boligen med
Selv rentable energibesparelser
en lavere fremløbstemperatur i fjer-
gennemføres ofte ikke i eksisteren-
Dispensationer for bebyggelses-
jekter uden for de kommunale
nvarme systemet. Desuden er der
de boliger.
procenter og skelkrav for lavenergi -
lånerammer. Alle energibesparelser
en række tekniske muligheder for
En barriere er, at ejeren/lejeren
boliger
med en tilbagebetalingstid på 10 –
at sikre den tilstrækkelige varme-
ikke kan overskue renoveringspro-
Lavenergibygninger kan blive ramt
15 år kan gennemføres rentabelt
mængde i boligerne ved lavere
cessen, hvor der skal findes de rig-
af reglerne om bebyggelsesprocen-
med lånefinansiering. Kommuner-
fremløbstemperaturer, bl.a. ved rør-
tige løsninger, der skal tages kon-
ter og om afstandskrav til skel.
ne bør derudover kræve og under-
dimensionering og boostning (dvs.
takt med håndværkere, tilbuddene
Lavenergihuse vil have tykkere
støtte, at alle selvejende institutio-
sende fjernvarmen frem med
skal vurderes og finansiering skal
ydervægge for at opfylde kravene
ner også gennemfører rentable
ekstra pumpe i kolde perioder)
på plads.
om isolering. Det betyder enten at
energirenoveringer.
dag låne til energibesparende pro-
60 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA
Behov for at kommunerne får flere muligheder
me EMO mærkes hvert femte år.
er afhængig af energimærket. Det
fra 2012. Desuden bør kravene til
Det bør ændres, så alle ejendom-
kan ske ved at graduere ejendoms-
energistandard ved renovering
Mange kommuner ønsker at frem-
me, også enfamilieshuse, skal EMO
værdibeskatningen efter energi-
strammes markant. Der er således
me en bæredygtig udvikling i kom-
mærkes regelmæssigt, f.eks. hver
mærke, så den for samme ejen-
krav om, at energitiltag med en vis
munen og reducere energiforbru-
10. år. Huse med dårlig energistan-
domsværdi f.eks. er 30 % lavere
rentabilitet skal gennemføres. Dette
get. Der er behov for, at disse kom-
dard, bør EMO mærkes oftere.
for en lavenergiklasse 1 bolig end
bør udvides, så også projekter med
for den dårligste energiklasse.
lidt lavere rentabilitet skal gennem-
muner får nogle bedre værktøjer til Grøn ejendomsbeskatning
Ønskes at tage hensyn til boligens
føres. Samtidig skal den kommuna-
For at fremme de økonomiske
alder, kan ejendomsbeskatningen
le kontrol med, at de gennemføres,
Regelmæssig EMO mærkning af
incitamenter til at gennemføre de
gøres afhængig af den gennemsnit-
forstærkes.
alle boliger
rentable energitiltag, som findes
lige energistandard eller bygnings-
Først og fremmest bør lejere og
ved EMO-mærkningen, kan ejen-
reglementets krav for boliger i den
vinduer i bygningsreglementet
ejere af boliger gøres tydeligere
domsværdibeskatningen gøres
pågældende aldersklasse. Det kan
strammes, og den eksisterende
opmærksom på mulighederne for
grøn. Beskatningen kan øges med
gennemføres provenuneutralt for
mærkningsordning for vinduer
at gennemføre energibesparelser
f.eks. 10 %, hvis de rentable ener-
den samlede ejendomsbeskatning.
ændres, så der tages hensyn til vin-
og den økonomiske og komfort-
gitiltag i EMO rapporten ikke gen-
mæssige gevinst herved. Det skal
nemføres inden 3 år. Derudover
Nyt bygningsreglement og stram-
ikke kun rudernes. U-værdien bør
samtidig gøres lettere for ejere og
kan gives tilskud til gennemførel-
ning af krav til isoleringsstandard
højst være 1,5 W/ m2 for hele vin-
lejere at overvinde barriererne for i
sen, f.eks. på 20 %, hvis renoverin-
for vinduer
duet for alle vinduestyper. Det vil
praksis at gennemføre rentable
gen foretages af momsregistrerede
Kommunerne bør via KL arbejde
især få betydning ved renovering.
energibesparelser.
virksomheder og er gennemført
for, at revisionen af energikravene i
Kommunen bør sikre, at den selv
inden 2 år. Alternativt kan stilles
Bygningsreglementet fremrykkes. I
kun bruger energieffektive vinduer
for ændres fra at bygge på et krav
krav om, at alle rentable forslag i
den indgåede aftale herom er
samt oplyse borgerne om, at den
om energimærkning ved salg, til at
EMO rapporten skal gennemføres i
aftalt, at lavenergiklasse 2 bliver
eksisterende mærkningsordning
alle boliger energivurderes i løbet
løbet af f.eks. 3 år.
obligatorisk fra 2010 og lavenergik-
ikke garanterer energieffektive vin-
lasse 1 fra 2015. F.eks. kunne lave-
duer.
at sikre deres målsætninger.
Den nye EMO ordning bør der-
af en årrække. På nuværende tidspunkt skal alle større boligejendom-
Dette bør følges op af en grøn ejendomsvurdering fra 2010, som
Derudover bør energikravene til
duets samlede energibalance og
nergiklasse 1 blive standard senest
GIS
i centrum
– vi kommer hele vejen rundt
Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk
TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 61
Styr på oversvømmelserne? Krüger og PH-Consult tilbyder en professionel analyse af kommunens afløbssystemer, der ser på systemernes funktion under normale forhold og ved heftige, langvarige regnskyl.
En løsning, der bidrager til
At minimere de negative økonomiske konsekvenser efter heftige regnskyl
Et højere serviceniveau for borgerne
Et bedre og mere målrettet beredskab
En prioriteret indsats i forbindelse med renovering og udbygning af afløbssystemet
Få en professionel analyse af afløbssystemet Kombinationen af mange års viden og erfaring i analyse af afløbssystemer og de nyeste værktøjer indenfor bl.a. terrænmodellering og risikoanalyse sikrer vores kunder:
Overblik og viden om, hvordan kommunens afløbssystem fungerer - også i forbindelse med kraftig regn
Løsningsforslag til afhjælpning af eventuelle problemer
Kontakt Krüger A/S Markedschef Ole F. Adeler Tlf: 3969 0222 E-mail: ofa@kruger.dk www.kruger.dk
62 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA
Klimaændringerne kan komme hurtigere end antaget Udledningen af drivhusgasser øges efter FN´s værste scenarie, som ender med 4,0 graders stigning i temperaturen i år 2100. I Danmark vil vi opleve oversvømmelser, tilbagetrækning af kystlinjen, mere intensive storme, øget iltsvind og fiskedød og nye sygdomme på planter, dyr og mennesker.
Isen smelter og havet stiger
den stigende opvarmning og øgede
et faktum ud fra observerede stig-
I perioden 1961-2003 steg havni-
mængde atmosfærisk vanddamp.
ninger i den globale gennemsnitli-
veauet med 1,8 mm/år, mens hav-
ge temperatur af atmosfæren og
niveauet steg 3,1 mm/år i perio-
Sahara, Middelhavsregionen, Sydli-
oceanerne, udbredt smeltning af
den 1993-2003 som følge af den
ge Afrika og dele af det sydlige Asi-
sne og is og stigende globalt havni-
termiske ekspansion og smeltning
en.
veau.
af is og sne over land.
Den globale opvarmning er nu
Satellit data siden 1978 viser, at
Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk
FN´s klimapanel ( IPCC) har i
Mere intense og længere tørkeperioder er observeret i troperne
Udledningen og koncentrationen af drivhusgasser accelererer
udbredelsen af havisen på arktis er
og subtroperne siden 1970.
reduceret med 2,7% per 10 år
Vestenvindene er taget til i styrke
med den største reduktion om
på klodens mellemste breddegra-
Den globale atmosfæriske koncen-
sommeren på 7,4% per 10 år.
der, og der er observeret en stig-
tration af kuldioxid er vokset fra et
Siden 1900 er arealet dækket af
ning i styrken af tropiske cykloner.
før-industrielt niveau på 280 ppm
permafrost på den nordlige halv-
til 379 ppm i 2005, og koncentrati-
kugle reduceret med 7% og om
kolde nætter og frost blevet mindre
onen i 2005 oversteg betydeligt
foråret med 15%.
hyppige, mens hede dage, hede
koncentrationen i de sidste
/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for
Øget tørke er observeret i
Sidst polaregnene var betydeligt
I de sidste 50 år er kolde dage,
nætter og hedebølger er blevet mere hyppige.
650.000 år ( 180-300 ppm) som
varmere end i dag for 125.000 år
bestemt fra iskerneboringer. I de
siden, førte reduktionen i polarisen
sidste 10 år er hastigheden, hvor-
til en stigning af havene på 4 -6 m.
Scenarier
med koncentrationen stiger, accele-
Data fra iskerner indikerer, at den
FN`s Klimapanel modelberegner
reret fra 1,4 ppm per år til 1,9 ppm
gennemsnitlige polartemperatur var
udviklingen i klimaet ved forskellige
per år. Den årlige udledning af kul-
3-5 grader højere end i dag på
scenarier for den fremtidige udled-
dioxid fra fossile brændstoffer i ver-
grund af jordens bane omkring
ning af drivhusgasser:
den er steget fra 6,4 GtC i 1990
solen.
érne til 7,2 GtC i 2000-2005.
Af tabel 1 ses, at det værste scenarie, A1FI, medfører en gen-
Klimaet bliver mere ekstremt
nemsnitlig global temperaturstig-
centration af drivhusgassen methan
I perioden 1900-2005 er ned-
ning i 2100 på 4,0° C og at det
Rapporten viser, at udledningen
er steget fra et førindustrielt niveau
børen øget i Nord- og Sydamerika,
bedste scenarie, B1, giver en tem-
af drivhusgasser ikke blot er stigen-
på omkring 715 ppb til 1774 ppb i
Nordeuropa og det nordlige og øst-
peraturstigning på 1,8° C . Til højre
de, men accelererende, og at kon-
2005 og oversteg markant den
lige Asien. Hyppigheden af kraftig
i figuren ses usikkerheden på tem-
centrationen i atmosfæren er alar-
naturlige koncentration de sidste
nedbør er øget over de fleste land-
peraturen i 2100 for de forskellige
merende høj.
650.000 år på 320-790 ppb.
arealer i overensstemmelse med
scenarier.
foråret 2007 fremlagt sin fjerde rapport om klimaforandringer.
Den globale atmosfæriske kon-
TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 63
Figur 1: Temperaturens globale stigning for forskellige scenarier
I tabel 1 ses en beskrivelse af
Det er meget sandsynligt, at
scenarierne i figur 2 og den tilsva-
ekstrem varme, hedebølger og kraf-
rende stigning i temperatur og hav-
tig nedbør vil fortsætte med at bli-
niveau i perioden 2000-2100:
ve hyppigere. Det er sandsynligt, at
landområder ( f.eks Middelhavslan-
kloden ifølge klimamodellerne
dene).
opleve en temperaturstigning på 4,0 ± 2,0 grader celcius i år 2100.
Stigningerne i temperatur og
fremtidige tropiske cykloner bliver
Udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige
havniveau i tabel 1 inkluderer ifølge
mere intense med højere vindha-
Tal fra EIA viser en stigning i udled-
Det mindre dække af den hvide is
IPCC ikke den fulde effekt af foran-
stigheder og mere kraftig regn.
ningen af drivhusgasser fra 1980
og sne vil mindske refleksionen af
dringerne i iskapperne og usikker-
Kraftige tropiske storme vil bevæge
på 4,9 GtC til 7,3 GtC i 2005.
solstråling til verdensrummet og
heden i feedback mekanismerne i
sig mere mod polerne med
klima- kulstof kredsløbet på grund
ændringer i vind, nedbør og tem-
værste scenarie i FN’ klimarapport
stråling. Dette vil føre til en accele-
af manglende publiceret videnska-
peratur til følge.
benævnt scenarie A1FI. Dette scen-
rerende global opvarmning.
belig litteratur på tidspunktet for
Det er meget sandsynligt, at
Vi befinder os derfor nu på det
Drivhuseffekten forstærkes
forøge jordens absorption af sol-
arie er en verdensøkonomi primært
Nye målinger har vist, at driv-
skrivning af rapporten. Scenarierne
nedbøren vil øges over de høje
baseret på fossile brændstoffer og
huseffekten i de foregående årtier
indeholder hastigheder for smelt-
breddegrader ( f.eks Skandinavien)
global økonomisk vækst. Bliver vi
har været dæmpet mere af areroso-
ning af isen på Grønland og Antark-
men mindskes over de subtropiske
ved med at følge dette scenarie vil
ler og svovlpartikler end først anta-
tis som observeret i perioden 1993 – 2003, men ikke øgede og accelererende hastigheder, som senere
Scenarie
Stigning temperatur Grader C
observeret.
Mere varme, is-smeltning, tørke og nedbør
A1
Intensiv brug af fossile brændstoffer
4,0
( 2,4 – 6,4)
26 - 59
A1T
Energi udelukkende fra ikke-fossile brændstoffer
2,4
(1,4 – 3,8)
20 - 45
A1B
Varieret brug af energikilder
2,8
(1,7 – 4,4)
21 - 48
A2
Protektionistisk opdelt verden. Langsom vækst og teknologisk forandring
3,4
(2,0 - 5,4)
23 - 51
B1
Som A1, men hurtig overgang til service og
1,8
( 1,1 – 2,9)
18 - 38
2,4
(1,4 – 3,8)
20 - 43
forventes at stige mest over land og de nordlige breddegrader og dele af det Nordatlantiske Ocean. Snedækket vil reduceres og optøningsdybden vil øges i regioner
informations økonomi.
med permafrost. Havisen vil mindskes i både Arktis og Antarktis i alle
Hurtig økonomisk udvikling og globalisering A1FI
Opvarmningen i figur 2 og tabel 1
mindst over det Sydlige Ocean og
B2
Lokale løsninger. Langsom teknologisk forandring
scenarier. I nogle af scenarierne vil sommerisen helt forsvinde i Arktis.
Stigning havniveau cm
Tabel 1 Definition af scenarier og stigning i temperatur og havniveau i 2100
64 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA
get. Med mindskningen af emissio-
Øgede temperaturer risikerer at fri-
Havet optager store mængder
jedel af al den CO2 vi udleder ved
nen af svovlpartikler vil tempera-
gøre store mængder methan fra
CO2, og er vigtige for at klimaæn-
afbrænding af fossile brændstoffer.
turstigningen øges i forhold til de tid-
tundraområderne i Sibirien, hvilket
dringerne ikke løber helt løbsk.
Nye studier viser imidlertid des-
ligere modelberegninger.
vil forøge drivhuseffekten yderligere.
Havet optager således ca. en tred-
værre, at Sydhavet ved Antarktis
KONTAKT OS
Giv arbejdsmiljøet luft under vingerne ARBEJDSMILJØCERTIFICERING. K URSER . ERFA- GRUPPER
Vi er blevet Danmarks førende certificeringsvirksomhed ved at kombinere et højt fagligt niveau med dialog og indlevelse. Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig.
Et sundt arbejdsmiljø har mange ansigter. Tryghed. Trivsel. Glæde. Engagement. Overskud. Både mentalt og forretningsmæssigt. Men der er også mange faldgruber, og vil du undgå at balancere på usikkerhedens kant, hjælper en struktureret og systematisk tilgang dig til et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø. Bureau Veritas Certification har erfaring fra en lang række brancher og offentlige sektorer. Vi kan give dig en flyvende start.
Bureau Veritas Certification Denmark A/S
Oldenborggade 1B
Østbanegade 55, 2. sal
www.certification.bureauveritas.dk
DK-7000 Fredericia
DK-2100 København Ø
Telefon 77 311 000
Telefax 77 311 101
Telefax 77 311 001
Mennesker og systemer i balance
TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 65
Verdens udledning af kuldioxid accelererer
optager mindre CO2 end hidtil anta-
sultater viser imidlertid, at en hurti-
væk på Norpolen. Nedsmeltingen
infrastruktur som landbrugs- og
get.
gere afsmeltning kan ske som følge
har en selvforstærkende effekt, for-
naturområder. Med det stigende
af isens større bevægelighed.
di havvand absorberer mere sollys
havniveau følger også stigende
end is.
grundvandsspejl med stigende
Havet kan stige 12 - 65 m langsomt fjernes fra atmosfæren vil
Isen smelter hurtigere end forventet I perioden 2001-2007 er der
Middelscenariet A2 for Danmark
og indtrængning af saltvand.
fortidens og fremtidens udledning af drivhusgasser bidrage til den glo-
udført mere præcise målinger af
DMI har ud fra klimapanelets mid-
bale opvarmning i mere end tusind
smeltningen af Helman gletcheren
delscenarie A2 beregnet tempera-
Tørke, oversvømmelse og sult i udviklingslande
år frem.
i Grønland. Med sattellitmålinger
turens stigning til 3 -5 grader C i år
Tørke og ørken vil brede sig i Afrika
foretages opmåling af indlandsi-
2100. Intensiteten af max sommer-
og dele af Asien som følge af
havets stigning vil fortsætte i århun-
sens masse, og med GPS målinger
nedbøren i Danmark vil øges
opvarmningen. På grund af øget
dreder, selvom koncentrationen af
på indlandsisen og grundfjeldet
omkring 20%. Den samlede ned-
havvandstand samt kraftigere stor-
drivhusgasser bliver stabiliseret.
langs isranden måles gletcherens
børsmængde om vinteren vil stige,
me og nedbør vil oversvømmelser
Hvis der stabiliseres på det relativt
front. Målingerne viser, at afsmelt-
men falde om sommeren med
blive mere udbredte især i de
optimistiske scenarie A1B niveau,
ningen er accelereret med lige
længere tørkeperioder. Der vil være
tætbefolkede deltaer i Syd og
vil alene den termiske ekspansion
under 400% de seneste 2 år.
en moderat stigning af stormaktivi-
Sydøstasien som Bangladesh. En
Da drivhusgasserne kun meget
Den globale opvarmning og
grundvandstryk, vandudstrømning
af havet medføre en stigning i hav-
Dette indikerer, at indlandsisen
teten over Danmark både med
stor del af menneskeheden bor
niveau på 0,3 - 0,8 m i 2300, hvor-
på Grønland smelter langt hurtigere
hensyn til hyppighed og styrke.
således i lavtliggende kystområder
til kommer stigningen som følge af
end hidtil antaget. Overføres målin-
afsmeltning af is og gletchere.
gerne fra Helmangletcheren til hele
tilbage dels som følge af øget
og is i bjergene. Vi vil opleve øget
Afsmeltningen af iskapperne på
Kystlinjen i Danmark vil trækkes
eller ved floder, som fødes af sne
Grønlands indlandsis, vil det med-
havvandstand og dels som følge af
sult, fattigdom, sygdomme og
Grønland og Vest Antarktisk vil
føre en så hurtig afsmeltning, at
erosion. I for eksempel Nordsjæl-
dødsfald især i Afrika og Sydasien.
fortsætte med at bidrage til havets
verdenshavene vil stige med ca. 70
land vil kystlinjen trækkes ca. 25 m
Kamp om ressourcer og land samt
stigning efter 2100. Hvis tempera-
cm i løbet af de næste 25 år og
tilbage og mellem Skallingen og
krige og massive flygningestrømme
turen stiger mere end 1,1 – 3,8°C i
med ca. 3 m de næste 100 år.
Thyborøn 60-70 m tilbage i mid-
vil blive den næste konsekvens
delscenariet for år 2100.
heraf.
flere tusind år vil isen på Grønland
Hvis den nuværende udledning
og Vest Antarktisk smelte med en
af drivhusgasser fortsætter uhin-
havstigning til følge på henholdsvis
dret, vil Nordpolens is gradvist
havvandstand og stigende og hyp-
ca. 7 m og 5 m - i alt 12 m. Hvis
smelte. Der er allerede nu smeltet
pigere maximale vandstand under
al is smelter på Grønland og
store mængder is på Nordpolen,
storme medføre, at store lavtliggen-
Antarktis over tusinder år vil havet
men afsmeltningen vil accelerere
de områder bliver truet af overs-
stige med 65 m. Nye forskningsre-
fremover. Om 33 år vil al is være
vømmelse - såvel byområder og
I Danmark vil den stigende
Det er tid til handling.
66 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Park & natur - ved starten af ny kommunestruktur Skov & Landskab (S&L) foretog i december 2006 en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Kommunale Parkog Naturforvaltere (KPN). / Af Karsten Kring, lektor ved Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mange medarbejdere på området er med i foreningen Kommunale Park- og Naturforvaltere. De er ikke uvante med naturforvalt-
Fakta om spørgeundersøgelsen
ningsopgaver, men opgavemængden, indholdet og organisationen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tildelte i 2006
ville blive anderledes fra 1. januar
Skov & Landskab midler til med kompetencenetværk at udvikle
2007.
forskningsbaseret efter- og videreuddannelse.
Kommunernes Landsforening & Indenrigs- og Sundhedsministeriet
En del af midlerne brugte S&L til en spørgeskemaundersøgelse,
foretog i september 2006 en spør-
der skulle indkredse behov for nye uddannelsestilbud inden for
geskemaundersøgelse blandt lan-
den kommunale sektor på park- og naturområdet.
dets kommuner om de forestående omstruktureringer. Her forvente-
Spørgsmålene var fordelt på målgruppens forventninger om
Kommunalreformen betød ved års-
de 71 % af kommunerne at foran-
organisation og behov for viden og kompetencer.
skiftet 2006-2007 et nyt Dan-
kre natur-, miljø- og teknikområdet i
markskort med 98 kommuner
ét politisk udvalg under kommunal-
sammensat af 271 ”gamle” kom-
bestyrelsen, enten i et udvalg for
muner:
natur, miljø, plan og teknik (38 %)
•
65 sammenlagte kommuner
eller et udvalg for natur, miljø og
(dannet af 238 gamle kommu-
teknik (33 %).
ner = 88 % af 271) •
Forvaltningsmæssigt forventede
33 ikke sammenlagte/uændre-
75 % at placere natur og teknik i
de kommuner (= 12 % af
samme forvaltning, enten i en for-
271).
valtning for natur, miljø, plan og teknik (49 %) eller i en forvaltning
Mellem de 98 kommuner, staten, syv nye miljøcentre og fem nye
for natur, miljø og teknik (26 %).
Spørgeskemaet bestod af 18 hovedspørgsmål med op til 18 underspørgsmål. En arbejdsrapport om S&L’s spørgeskemaundersøgelse kan ses på S&L’s hjemmeside www.sl.life.ku.dk fra september 2007. Udsendelse af spørgeskemaer og svar blev foretaget via mail i december 2006. I alt 76 ud af 114 mulige Kommunale Park- og Naturforvaltere reflekterede pr. mail på spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent pr. spørgsmål på op til 67 %.
I forhold til denne spørgeskema-
regioner skulle der ske en omfor-
undersøgelse ønskede Skov &
deling af den offentlige sektors
Landskab at gå et spadestrik dybe-
værksbaseret udvikling af situati-
opgaver og ressourcer, herunder
re med en sondering inden for
onsbestemte og målrettede uddan-
naturforvaltningen fra de tidligere
park- og naturområdet. Formålet
nelsestilbud. Herudover var det
13 amter.
var at indkredse emner til en net-
interessant at pejle kommunernes
situation lige før deres store spring. I det følgende gives et udpluk af resultaterne fra undersøgelsen.
TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 67
Forventninger til organisation
denternes svar et billede, hvor park
ventningerne blandt respondenter-
sparsomme (23 fra sammenlagte
Nye dørskilte hos knap halvdelen
og natur i højere grad ville blive
ne fra sammenlagte kommuner
kommuner og 10 fra ikke sammen-
76 ud af 114 besvarede spørgsmå-
integreret i de ”gamle” og ikke
svarede til et lavere minimum på
lagte kommuner), men der var
let: Hvad er dit ansættelsessted før
sammenlagte kommuner end i de
”kun” ca. 45 %.
overvejene forventning om samling
og efter kommunalreformen? Knap
”nye” og sammenlagte kommuner.
af park og natur på driftsiden
halvdelen (48 %) af respondenter-
Forventningerne blandt respondenter fra ikke sammenlagte kom-
Sammenlægning af park og natur på især driftssiden
(materialgård, udfører) både i de
ne forventede et nyt navn på deres organisatoriske enhed.
muner svarer til, at minimum ca.
KPN’erne fik i spørgeskemaet
kommuner (henholdsvis ca. 60 %
70 % af kommunerne på en eller
opfordringen ”Beskriv venligst kort,
og 70 %).
af gammelt navn var udbredt
anden form ville samle park og
hvordan park og natur organiseres
blandt respondenter i ikke sam-
natur under samme politiske
i jeres nye struktur (hvilke andre
rådhussiden (administration, myn-
menlagte kommuner (81 %, 21 ud
udvalg, samme forvaltning, samme
områder det evt. samles med)”.
dighedsudøvelse, planlægning,
af 26 i ikke sammenlagte kommu-
afdeling og samme sektion. For-
En forventning om fastholdelse
Besvarelserne var her noget
sammenlagte og ikke sammenlagte
Samling af park og natur på
bestillerfunktion) så ikke ud til at
ner). Ca. 2/3 af de respondenter, som indgik i sammenlagte kommuner, forventede et nyt navn på deres organisatoriske enhed (64 %, 29 ud af 45). Ud af 31 kommuner, hvor respondenternes organisatoriske placering fik nyt navn, fik 9 kommuner indføjet ”natur”, 8 indføjet ”miljø”, og hos 6 faldt ordet ”miljø” ud. Samlet dannede det et billede af en tættere kobling til naturforvaltning end til miljøforvaltning.
Sammenlægninger af park og natur På spørgsmålet ”Hvordan forventer du, at park- og naturopgaverne organiseres på din arbejdsplads efter 1. januar 2007” gav respon-
Figur 1. Forventninger til omfang af udlicitering. (Tallene til venstre angiver antallet af respondenter)
68 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
I det lys kunne man forvente, at respondenterne ville lægge stor vægt på integration af drift af park og natur i forhold til deres videnog uddannelsesbehov, men sådan tegnede de efterfølgende besvarelser sig ikke helt.
Forventninger til viden- og uddannelsesbehov Høj vægtning af styringsrelaterede emner KPN’erne blev bedt om at vægte viden- og uddannelsesbehov for sig selv og kolleger. I spørgeskemaet indgik i alt 63 emner inden for seks kategorier. Emnerne var ikke specielt udpeget i forhold til en eventuel Figur 2. Emner hvor over 20 % af respondenterne vægtede stort behov for viden og udannelse. (Tallene lodret til venstre angiver antallet af respondenter)
forestående integration af park og naturforvaltning. Topscoren på specifikt emne
blive tilsvarende udbredt, men var
tering”. De fleste (ca. halvdelen)
tering tyder på indirekte forventnin-
blev samarbejdsformer (partne-
mest forekommende i de ikke
havde forventning om uændret
ger om øget opgavedeling eller
ring, bonus/bod m.m.) og bund-
sammenlagte kommuner.
grad af udlicitering. (Se fig. 1)
samvirke med private entrepre-
skraberen blev kommuneplanlæg-
nører, f.eks. i form af partnering.
ning.
Blandt respondenter i de ikke
Øget udlicitering af drift
sammenlagte kommuner var der
Samlet set er det positiv i for-
Samlet set signalerede park- og
På spørgsmålet ”Forventer du, at
størst forventning til uændret
hold til KPN’ernes foreningsnavn
naturforvaltere især stort behov
kommunalreformen vil medføre
omfang.
og ”brand”, at natur overvejende vil-
(over 20 % af respondenterne) for
I sammenlagte kommuner for-
le blive samlet med park frem for
viden og uddannelse inden for
grønne driftsopgaver i din kommu-
ventedes lidt flere ændringer. Enten
miljø, om end det overvejende er
kategorierne:
ne?” havde ca.1/3 forventning om
i form af større grad af udlicitering
på driftssiden.
•
Ledelse og styring
øget udlicitering, mens ca.1/10 for-
eller mindre grad af udlicitering.
•
Sektorpolitik og jura
•
Kommunikation og information
større eller mindre udlicitering af
ventede en ”mindre grad” af udlici-
Forventningerne om øget udlici-
TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 69
•
Kontrakt- og samarbejdsformer
(Se fig. 2)
idet kun 10 % af respondenterne
end mere fagspecifikke emner
styringsværktøjer til at løse de fagli-
her markerede ”stort behov”.
(f.eks. Natura 2000 og vandløbsre-
ge opgaver. Der kan også mangle
gulativer). Det tyder på, at KPN’ere
sammenhæng mellem deres kom-
”Integreret park- og naturforvalt-
Styringsrelaterede emner havde
generelt ser sig rimeligt udrustede
mende arbejdsopgaver og deres
ning” fik en forholdsvis lav score,
større vægt blandt respondenterne
fagteknisk men savner ledelses- og
nuværende kompetencer.
L;BAECC;D J?B
=6K: D< A6C9H@67
'%%,
IB7=;BI; (/#)' 7K=KIJ (&&-
8[iª] h[ji ijªhij[ kZij_bb_d] \eh \W]\eba _dZ[d \eh ^Wl[" fWha e] bWdZiaWX KZij_bb_d][d ÅdZ[h ij[Z f I[bWdZ_W ¸ @[hdX`[h]] hZ[d" 9$7$ Eb[i[dil[`" IbW][bi[
LLL#=A*#9@
6GG6C<¢G:G/ :Wdia[ 7db©]i]Whjd[h[ È Iael e] BWdZiaWX È CWia_db[l[hWdZªh[hd[ FWha e] L[` È :Wdia FbWdj[iaeb[[`[h\eh[d_d]
70 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Behovene og S&L’s uddannelses-
Konklusion
nisationen af park og natur i måne-
udbud
Samlet ser det med KNP-respon-
den før kommunalreformens ikraft-
Hovedparten af de topplacerede
denternes besvarelser ud til, at park
træden. Her et halvt år efter kan
emnebehov kan Skov & Landskab
og natur i de 98 nye kommuner
det faktuelle billede være lidt
dække med tilpasning, videreudvik-
især ville blive integreret på driftssi-
anderledes. Ved årsskiftet
ling eller uddrag og nysammensæt-
den, og at det navnlig ville ske i de
2006/2007 var der stadig kommu-
ning af vores grunduddannelser og
ikke sammenlagte kommuner. På
ner, hvor det organisatoriske
efteruddannelser. Det drejer sig
planlægsnings- og bestillersiden så
puslespil endnu ikke var løst.
bl.a. om kandidatuddannelsen i
tendensen ud til at være mere dif-
Urban Forestry & Urban Greening
fus. I denne nye organisatoriske situ-
se blev der alene sonderet blandt
(UFUG ), kandidatuddannelsen i
ation for park- og naturforvaltningen
Kommunale Park- og Naturforvalte-
landskabsforvaltning1, skov- og
pegede KPN’ere især på styringsre-
re. Af praktiske og ressourcemæssi-
landskabsingeniøruddannelsen2 og
laterede viden- og uddannelsesbe-
ge årsager blev amternes daværen-
parkdiplomuddannelsen3.
hov frem for på fagspecifikke behov.
de naturforvaltere ikke inddraget.
De højt vægtede emner samar-
Resultaterne fra spørgeskema-
I S&L’s spørgeskemaundersøgel-
De var vanskelige at lokalisere omkring årsskiftet.
bejdsformer, kontraktformer, kvali-
undersøgelsen har givet Skov &
tetsstyring, borgerinddragelse, kon-
Landskab et afsæt for at videreud-
flikthåndtering indgår i kombination
vikle eller nyudvikle situationstilpas-
på plads, kunne det være relevant
S&L’s koncept HelPark4.
sede efter- og videreuddannelse
at spørge de nyetablerede medar-
for park- og naturforvaltere i sam-
bejdere fra amterne, hvilke forvent-
spil med de potentielle aftagere.
ninger og ønsker de har i forhold til
Emnefelter for netværksbaceret udvikling af efter- og videreuddan-
Nu hvor det hele er faldet mere
kommunernes park- og naturfor-
nelse kunne nu f.eks. være HelPark, eller f.eks. GIS5 (jf. fig. 4) som et
Nye spørgsmål?
omdrejningspunkt for driftsstyring
S&L’s undersøgelse giver et forvent-
af park og natur.
ningsbillede af kommunernes orga-
valtning.
1) Landskabsforvaltning handler om, hvordan vi udvikler landskabet og beskytter natur, miljø og kulturværdier i det åbne land uden at tilsidesætte menneskers behov for rekreative arealer og erhvervets behov for plads til produktion. http://www.sl.life.ku.dk/Uddannelse/Landskabsforvaltning.aspx 2) Professionsbacheloruddannelse. http://www.sl.life.ku.dk/Uddannelse/SlingN y.aspx 3) Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed, efteruddannelse. http://www.sl.life.ku.dk/Efteruddannelse/P arkdiplom.aspx 4) Randrup, T.B. m.fl. (2004): Helhedsorienteret Parkforvaltning – præsentation af servicekonceptet HelPark. Skov & Landskab. 5) GIS er indarbejdet som fag/kurser på flere af S&L/KU’s uddannelser.
UDDRAG FRA PROGRAM Dogme 2000 – Et miljøsamarbejde med fokus på fremtiden Formand for Dogmesamarbejdet Helle Tiedemann, Ballerup Kommune Brug af Naturbeskyttelsesloven til beskyttelse af byens grønne områder Centerchef Jon Pape, Center for Park og Natur, Københavns Kommune
DANSKE PARKDAGE Et landskab – én forvaltning 10. - 12. spetember 2007 i Herning Kongrescenter
Grønne områder og klimaændringer – konsekvenser og betydning Professor Stephan Pauleit, Skov & Landskab, Københavns Universitet Nye muligheder for den kommunale park- og landskabsforvaltning Professor i parkforvaltning Thomas Randrup og Professor i det åbne lands planlægning Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Kommunal sundhedspolitik – proces og resultater Formand for sundhedsudvalget Stine Willumsen, Odense Kommune Relationer mellem natur og befolkningens sundhed Lektor Ulrika Stigsdotter, Skov & Landskab, Københavns Universitet Naturen i byen – om menneskers behov af natur tæt på bopælen Direktør Gunver Bennekou, Danmarks Naturfredningsforening Planlægning og pleje af bynatur i den kommunale park- og naturforvaltning Konsulent Jørgen Edgar, Park- og Naturkontoret, Odense Kommune Ti års erfaringer med bestillerrollen Chefkonsulent Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Hvordan kan vi opretholde effektiviteten ved drift i eget regi? Park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen, Roskilde Kommune
Herudover er der ekskursioner til Hernings havekunstneriske perler, natur- og byudvikling ved Fuglsang Sø samt Skjern Å.
Traditionen tro afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år afholdes arrangementer over tre dage i Herning. Konferencen sætter i år særligt fokus på de nye integrerede park- og naturforvaltningsopgaver herunder naturbeskyttelse, naturgenopretning og formidling. Også relationerne mellem befolkningens sundhed og grønne områder samt forholdet mellem bestiller og udførende bliver behandlet. Danske Parkdage er stedet, hvor politikere, kollegaer og fagfæller fra hele landet mødes og diskuterer.
SE HELE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK PRAKTISKE OPLYSNINGER
ARRANGØRER
Tilmelding online på www.visitherning.dk/danske-parkdage
Skov & Landskab, Københavns Universitet
Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2007.
Kommunale Parkog Naturforvaltere
72 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Offentlige arealer uden pesticider! Kommuner, amter og staten har reduceret forbruget af pesticider med over 80 % siden 1995. Målet var en total udfasning inden 2003, men det sidste stykke har vist sig at være det sværeste.
undersøgelsen var at afdække eventuelle problemområder, som medfører vanskeligheder for afviklingen af pesticidforbruget. Opgørelsen er den fjerde siden 1995, og derfor er det muligt at følge udviklingen i de offentlige myndigheders forbrug af pesticider i perioden 1995-2006.
Alle bruger mindre Undersøgelsen viser, at kommuner, amter og staten er nået langt med at udfase pesticider på offentlige / Af Anne Merete Rask & Palle Kristoffersen
Udfasningen af pesticider: Kommuner, amter og statens forbrug af pesticider fra 1995-2006.
arealer. Som det fremgår af figur 1, er det totale forbrug faldet fra 28,8 tons aktivt stof i 1995 til ca. 5,1
Miljøministeriet, KL og Danske Regioner har netop indgået en ny
tons aktivt stof i 2006. Kommunernes forbrug er faldet
aftale om fortsat afvikling af pesti-
med 90 %, fra 13.721 kg i 1995 til
cidforbruget på offentlige arealer.
1.319 kg i 2006. Amterne er
Siden den første aftale, der blev
næsten ophørt med at bruge pesti-
indgået i 1998, er forbruget af pes-
cider inden strukturreformen. Sta-
ticider på offentlige arealer faldet
tens forbrug er reduceret med 72
med over 80 %.
%, fra 13.370 kg i 1995 til 3.772
Det viser en undersøgelse, som
kg i 2006. Samlet set udgør det
Skov & Landskab udførte for Mil-
offentliges forbrug af pesticider
jøstyrelsen i vinteren 2006-2007.
under én promille af det samlede
Målet var at afdække kommuners,
pesticidforbrug i Danmark.
amters og statens forbrug af pesti-
Udfasningen af pesticider: Kommuner, amter og statens forbrug af pesticider fra 1995-2006.
Omkring 70 % af de plantebe-
cider på offentlige arealer i 2006,
skyttelsesmidler, der bliver brugt, er
anvendes bl.a. til at bekæmpe
sporarealer og til at fjerne ukrudt
inden strukturreformen blev gen-
ukrudtsmidler, som indeholder
Kæmpe-bjørneklo og andre invasi-
inden nyplantning af bede, før
nemført. Et andet vigtigt mål med
aktivstoffet glyphosat. Glyphosat
ve arter, at bekæmpe ukrudt på
anlæg af veje m.m. Siden revurde-
TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 73
Pesticidforbruget på offentlige arealer er reduceret med 80 % siden 1995. Men det skal endnu længere ned.
ringen af glyphosat i år 2000 har
den, og dels, at de enkelte kom-
forbruget blev indgået i 1998 mel-
Det viser, at det har været muligt at
det i praksis ikke været tilladt at
muner generelt har reduceret deres
lem miljø– og energiministeren,
reducere forbruget, men vanskeligt
bruge dette middel på befæstede
forbrug. Som det fremgår af tabel
Kommunernes Landsforening (nu
at udfase helt. Opgørelserne bygger
arealer.
1, er kommunernes forbrug redu-
KL) og Amtsrådsforeningen.
på et varierende antal besvarelser,
Siden 2000 har andelen af
ceret med 90 % fra 1995 til 2006.
Kommunerne
men det gennemsnitlige forbrug
kommuner, som bruger pesticider,
blandt de kommuner, som bruger
Kommunernes reduktion i pesticid-
Der er især sket et markant fald fra
været relativt konstant, men der er
pesticider, er også faldet væsentligt
forbruget skyldes dels, at en del
1995 til 2000 som følge af, at den
dog sket mere end en halvering af
i perioden fra 66 kg aktivt stof i
kommuner helt har udfaset i perio-
første aftale om at afvikle pesticid-
det samlede forbrug i perioden.
1995 til 10 kg aktivt stof pr. kommune i 2006. Hovedparten af de 127 kom-
Pesticidforbrug
Forbrug 1995
Svarprocent Antal kommuner som anvender pesticider Andel kommuner som anvender pesticider Gennemsnitligt forbrug pr. kommune som anvender pesticider (kg aktivt stof)
muner, som havde et forbrug af pesticider i 2006, har et mindre
2000
2002
2006
1995-2006
3.647
2.383
1.319
90
213
250
232
203
77 %
92 %
85 %
75 %
Samlet pesticidforbrug (kg aktivt stof) 13.721 Antal svar
% reduktion
forbrug på under 10 kg aktivt stof (98 kommuner, figur 2). 15 kommuner har et forbrug på mellem 10 og 20 kg aktivt stof, 12 kommuner et forbrug mellem 22-74 kg aktivt stof, og to kommuner skiller
207
173
140
sig ud med et relativt stort forbrug
127
på hhv. 101 og 145 kg aktivt stof. 97 %
69 %
60 %
63 %
18
Flere genoptager end afvikler forbruget I alt 203 kommuner har besvaret
66
21
17
10
85
spørgeskemaet i 2006, og ud af dem har 181 kommuner også sva-
Alle opgørelser er inklusive København og Frederiksberg Kommune, som i 2000 og 2002 ikke var medlem
ret ved undersøgelsen i 2002. For-
af KL. København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1995, 1999, 2002 og 2006. KL´s
bruget er for disse kommuner
kommuners forbrug blev opgjort i 1995, 2000, 2002 og 2006. København og Frederiksberg Kommunes
reduceret med 37 % sammenlig-
forbrug i 1999 (i alt 13 kg aktivt stof) er angivet sammen med KL´s kommuners forbrug i år 2000.
net med 45 %, når opgørelsen bygger på de totale, men varieren-
Tabel 1. Kommunernes pesticidforbrug 1995-2006.
de antal besvarelser.
74 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
En række kommuner oplever det som problemfyldt ikke at kunne anvende pesticider til f.eks. bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer.
deres forbrug; heraf anvender 23
anden side viser erfaringer fra
tynde asfaltbelægninger på cykelsti-
kommuners forbrug viser, at der er
kommuner udelukkende pesticider
andre kommuner at pesticidfri drift
er, der typisk er udsat for et kraftigt
flere kommuner, som genoptager
til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo.
ikke er et problem.
ukrudtstryk fra de tilstødende rabat-
forbruget end afvikler forbruget
32 kommuner har øget deres for-
Godt halvdelen af kommunerne
(tabel 2). Af de 181 kommuner har
brug; heraf bruger syv kommuner
peger på problemer med ukrudt på
18 kommuner udfaset pesticidan-
udelukkende pesticider til at
faste belægninger på veje og stier.
fremhæves i 38 % af kommunerne
vendelsen siden undersøgelsen i
bekæmpe kæmpe-bjørneklo. To
Problemer med at vedligeholde
som et område, der kan give
2002, mens 27 kommuner, som
kommuner har et uændret forbrug
kantsten og flisebelægninger vurde-
anledning til problemer. Omvendt
havde udfaset i 2002, har genopta-
i 2002 og 2006.
res primært at være et ressource-
har også mange kommuner gode
En analyse af udviklingen i disse
ter. Pesticidfri drift af boldbaner
mæssigt problem, idet mange
erfaringer med pesticidfri græsple-
de til bekæmpelse af kæmpe-bjør-
Særlige problemområder
kommuner angiver, at problemerne
je. Gode erfaringer skyldes i vid
neklo. 45 kommuner har hverken
Undersøgelsen har overordnet vist,
skyldes mangel på mandskab til at
udstrækning, at pesticidfri pleje af
et forbrug i 2002 eller i 2006.
at en række kommuner på visse
gennemføre det påkrævede antal
græsboldbaner øger banens spille-
get forbruget, heraf 12 udelukken-
områder oplever det som problem-
termiske behandlinger. Desuden
mæssige kvalitet. Dårlige erfaringer
et forbrug i 2002, og som ikke har
fyldt ikke at kunne bruge pesticider
opstår der problemer på dårligt
kan omvendt skyldes, at pesticidfri
udfaset i 2006, har 57 reduceret
til ukrudtsbekæmpelse. På den
vedligeholdte belægninger eller
pleje kræver, at banernes tilstand
Af de 91 kommuner, som havde
fra starten er god, idet det er muligt at fastholde en ukrudtsmængde, Udvikling 2002-2006 Antal kommuner Udfaset både i 2002 og 2006 45 Udfaset siden 2002 18 Genoptaget forbrug (kun Kæmpe-bjørneklo) 12 Genoptaget forbrug (andet end Kæmpe-bjørneklo) 15 Reduceret forbruget siden 2002 (udfaset Kæmpe-bjørneklo undtaget) 23 Reduceret forbruget siden 2002 (anvender stadig til andet end Kæmpe-bjørneklo) 34 7 Øget forbruget siden 2002 (kun Kæmpe-bjørneklo)1 Øget forbruget siden 20021 25 Uændret forbrug 2 I alt 181
Andel (%) 25 10 7 8 13 19 4 14 1 100
1)Kun kommuner som havde et forbrug både i 2002 og 2006. Kommuner som havde udfaset forbruget i 2002 er medtaget i rækkerne ”genoptaget forbrug”.
mens det kun vanskeligt kan lade sig gøre at reducere mængden af etableret ukrudt. Kæmpe-bjørneklo opleves som et væsentligt problem af 65 % af kommunerne. Kæmpe-bjørneklo bekæmpes med mange forskellige metoder i form af græsning, slåning, stikning eller brug af pesticider. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo med pesticider var undtaget i den første aftale og undtagelsen er videreført i den ny aftale, primært i forsøget på at stoppe plantens
Tabel 2. Ændringer i pesticidforbrug for de 181 kommuner, som har svaret både i 2002 og 2006.
invasion i det åbne land.
Klima + Forandringer => Muligheder + Trusler
www.niras.dk
Det er et faktum, at klimaet forandrer sig og kræver stor fokus. Netop nu rådgiver vi fx om CO2-neutral energi fra biomasse, sol, vind og bølger. Vi rådgiver også om CO2-politikker og hvordan du kan forberede og indarbejde ekstra kystsikring, kloak-kapacitet og andre forebyggelsestiltag i din planlægning.
Besøg os på Stand 7 til KTCs Klimakonference
76 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Ukrudtsbekæmpelse med Waipuna. En af de nyere pesticidfri bekæmpelsesmetoder på faste belægninger er hedvand med skumdækning (Waipuna).
Amterne
pesticider på begrænsede områder,
muligt at bekæmpe ukrudt på
Det er i amterne, at der er sket den
hvor det er påkrævet for at undgå
befæstede arealer med glyphosat.
største reduktion i pesticidanven-
væsentlige sikkerhedsmæssige
Undersøgelsen af 2006-forbruget
delsen. De 29 kg aktivt stof, som
eller driftsmæssige problemer, og
viser, at der er et betragteligt for-
amterne brugte i 2006, har altover-
til forsknings-, udviklings-, og
brug af glyphosat på befæstede
vejende været glyphosat, som især
afprøvningsopgaver.
arealer, idet denne arealtype anføres som vanskelig at drive med
blev brugt til at bekæmpe kæmpe-
Forbruget skal endnu længere ned
pesticidfri metoder. Brug af glypho-
ved strukturreformen med udgangen af 2006, og deres opgaver
Den nye aftale, som Miljøministeri-
ikke alene mod den frivillige aftale,
overført til hhv. staten, regionerne
et, KL og Danske regioner netop
men er også er i strid med pesticid-
og kommunerne fra 2007.
har indgået, lægger op til en fortsat
lovgivningen. Hverken administrati-
og vedvarende reduktion af pesti-
ve eller politiske beslutninger om at
Staten
cidforbruget. Aftalen er en forlæn-
bruge glyphosat på befæstede are-
Flere ministerier er helt ophørt med
gelse af den frivillige aftale om at
aler kan dermed retfærdiggøres.
at bruge pesticider siden 1995. Det
afvikle pesticidforbruget på offentli-
Undersøgelsen viser også, at en
gælder bl.a. Justitsministeriet, hvor
ge arealer inden 2003, som blev
relativt stor andel af de udlicite-
Kriminalforsorgen tidligere havde et
indgået i 1998. Aftalen gælder are-
rings- og forpagtningsaftaler, som
stort forbrug til drift af landbrugsa-
aler, der ejes, vedligeholdes eller
tegnes i dag, ikke indeholder
realer tilknyttet fængslerne. Driften
drives af kommuner, regioner og
bestemmelser om pesticidanven-
af disse arealer er omlagt til økolo-
staten, og kan findes på Miljøstyrel-
delse. Ifølge både den gamle og
gisk drift. Miljøministeriet, som bl.a.
sens hjemmeside på www.mst.dk
nye aftale skal nye udliciterings- og
har ansvaret for driften af statssko-
under bekæmpelsesmidler.
forpagtningsaftaler indeholde et
bjørneklo. Amterne blev nedlagt
forbud mod anvendelse af pestici-
vene, har reduceret pesticidanvendelsen med 99 %.
sat på befæstede arealer strider
Der er dog også enkelte problemer,
der.
som tegner sig på baggrund af Som det fremgår af tabel 3, er
undersøgelsen. I forhold til efterle-
størstedelen af de 3.772 kg pestici-
velsen af den nye aftale kan de vir-
der, som staten brugte i 2006, gået
ke betænkeligt at flere kommuner
til et bekæmpe ukrudt langs jernba-
fra 2002 til 2006 har besluttet at
ner (2579 kg) og på landbrugs- og
genoptage forbruget end antallet
forsøgsarealer (1105 kg). Ifølge
der har udfaset. Specielt når det
aftalen kan der midlertidigt bruges
siden 2000 i praksis ikke har været
Læs mere Kristoffersen, P og A M Rask (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Miljøprojekt nr. 1171, 2007, findes på www.mst.dk > udgivelser > rapporter.
Status for udfasning i kommunerne: • 33 % har udfaset totalt • 25 % anvender kun pesticider mod Kæmpe-bjørneklo • 42 % har ikke udfaset Aftaleparterne vedtog i 2002 en lempelse vedrørende bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. De kommuner, som kun anvender pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo overholder således aftalen selvom de principielt ikke har udfaset.
78 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Udfasning af brugen af de sidste plantebeskyttelsesmidler ! Udarbejdelse af pesticidhandlingsplaner, gratis konsulentordning og gensidig udveksling af erfaringer er nogle af initiativerne som indgår i aftalen om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer.
ner og statslige institutioner skal
Bjørneklo bekæmpes med
udarbejde, vil være med til at få det
plantebeskyttelsesmidler i over-
offentliges forbrug af pesticider
ensstemmelse med ”Anbefalin-
endnu længere ned. Det offentlige
ger vedrørende bekæmpelse af
sprøjter mindre og mindre, og
Kæmpe Bjørneklo”, som findes
målet med den nye aftale er, at for-
på Miljøstyrelsens hjemmeside
renholdelse for offentlige myndigheder hos NIRAS A/S
www.mst.dk.
bruget af pesticider på offentlige arealer bliver udfaset helt af hensyn
Gratis telefonrådgivning om pesticidfri drift og
•
Ring til: 4810 4200
For golfbaner beliggende på
til miljøet”, siger underdirektør i Mil-
offentlige arealer er der mulig-
jøstyrelsen, Helge Andreasen.
hed for at lade brugen af plan-
Herved vil du få kontakt til en af de tre konsulenter, der er tilknyttet ordningen
tebeskyttelsesmidler være regu/ Af Henrik Bay og Mikkel Kloppenborg Nielsen, NIRAS
Aftalens vigtigste punkter og undtagelser
leret af Golfaftalen., som også
Anders C. Bjørnshave-Hansen
findes på Miljøstyrelsens hjem-
Mikkel Kloppenborg Nielsen
Aftalen vedrører alle arealer der
meside www.mst.dk.
Henrik Bay
ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller staten.
Følgegruppe og konsulentordning
adgang til viden om de alternative
Kommuner, regioner og stat har
Der er enkelte undtagelser fra afta-
Der er nedsat en følgegruppe med
metoder til bekæmpelse af ukrudt
siden 1995 formået at reducere
len
repræsentanter fra Miljøstyrelsen,
og skadevoldere der er udviklet, og
anvendelsen af pesticider betragte-
•
Forudsat at der foreligger en
Danske Regioner, KL og Skov &
hvilke hjælpemidler der i øvrigt fin-
ligt. Hvor der i 1995 blev anvendt
plan for afvikling, og den forval-
Landskab på Københavns Universi-
des.
knap 29 tons pesticider om året i
tende myndighed arbejder
tet. Følgegruppen koordinerer
Danmark, er forbruget i 2006 faldet
aktivt for at afvikle brugen af
vidensindsamling, evaluerer opfølg-
ningen er der således indsamlet og
til ca. 5 tons. Forbruget ønskes
plantebeskyttelsesmidler, kan
ningen på aftalen og vurderer
struktureret viden. Der er således
yderligere nedbragt, så derfor har
der midlertidigt anvendes plan-
løbende, om der er behov for yder-
udarbejdet en CD hvor følgende er
KL, Danske Regioner og Miljømini-
tebeskyttelsesmidler på be-
ligere tiltag.
tilgængelig:
steren indgået en aftale om fortsat
grænsede områder, hvor det er
Et af de tiltag som følgegruppen
•
Regler på området
afvikling af brugen af pesticider.
påkrævet for at undgå væsentli-
har iværksat er en gratis konsulent-
•
Erfaringer med metoder
Parterne forpligter sig til aktivt at vir-
ge sikkerhedsmæssige eller
ordning som skal bistå offentlige
•
Erfaringer fra forskellige typer af
ke for aftalens gennemførelse.
driftsmæssige, eksempelvis på
organisationer i at afvikle bruge af
banestrækningerne.
plantebeskyttelsesmidler. Gennem
Forudsat at der foreligger en
konsulentordningen sikres det at
plan for afvikling, kan Kæmpe
offentlige organisationer har let
”Vi forventer, at den nye konsulentordning sammen med de afviklingsplaner, som kommuner, regio-
•
I forbindelse med konsulentord-
arealer (boldbaner, cykelstier, parker mv.) •
Erfaringer om den organisatoriske udfordring ved overgang til
TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 79
Forbruget af pesticider skal nedbringes yderligere – ny konsulentordning støtter kommunerne.
•
•
pesticidfrid renholdelse af den
Opfølgning
forbruget af plantebeskyttelsesmid-
skyttelsesmidler nærmere. Under-
offentlige myndigheds arealer.
Kommunerne, regionerne og de
ler, herunder begrundelse for for-
søgelsen skal bl.a. identificere særli-
Redskab til estimering af
statslige institutioner skal ifølge afta-
bruget og overvejede alternativer. I
ge problemområder og forhold, der
omkostninger ved pesticidfri
len på anmodning af følgegruppen
år 2008 og herefter hvert 3. år
modvirker en fuldstændig afvikling.
renholdelse af arealer.
årligt indberetter oplysninger om
undersøges forbruget af plantebe-
Gode råd, pjecer etc.
Cd’en kan rekvireres hos NIRAS , ligesom kommuner, regioner og statslige institutioner kan få gratis konsulent bistand til at afvikle brugen af pesticider. Se tekstboks for yderligere informationer
Referencer /1/ Aftale af 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. /2/ Aftale af 21. juni 2005 mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. /3/ Anbefalinger vedrørende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. http://www.mst.dk/.
FERSKVANDSSYMPOSIUM 2008 Vi vil hermed gerne invitere til ferskvandssymposium pΠAarhus Universitet 23. - 24. januar 2008
Formålet med mødet er er skabe et forum hvor folk som er involveret i administration af vådområder eller med forskning i forskellige problematikker vedrørende ferskvandsområder kan mødes og udvek-
n
sle erfaring og opbygge netværk.
Du kan se alt om Ferskvandssymposium 2008 på adressen: www.ferskvandsbiologi.dk
I 2006 afholdtes det første Fersk-
n
med deltagere fra kommuner, amter, sek-
Hvis du har lyst til at deltage opfordrer vi dig til at sende en mail til: ferskvand@biologi.au.dk
torforskningsinstitutioner, rådgivende fir-
vandssymposium på Aarhus Universitet
maer og universiteter. Mødet var en stor succes.
n Så vil du modtage information om symposiet via mails direkte
Vi glæder os til at se jer på Aarhus Universitet.
80 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Konference om affald på havet! Den 7. & 8. november holdes en nordisk konference om ”Affald fra Skibe & Modtageordninger i Havne” på Hotel Føroyar i Tórshavn, Færøerne. Der regnes med deltagere fra hele Norden og konferencesproget er skandinavisk.
Konferencen henvender sig til hav-
Deltagelse koster DKK 1.500,- pr.
ske projekter fra de sidste 3 år
nefogeder, myndigheder, redere,
person inklusiv lokaler, materialer,
belyst. Disse er hovedsageligt:
mandskaber m.fl.. Det er hensigten
mad, kaffe m.m. under konferen-
at få de involverede parter til at
cen og middag om aftenen den 7.
Håndtering af affald ombord på
give nogle uforbeholdne meninger
november.
fiskebåde og mindre fartøjer,
om problematikken set fra deres
TemaNord 2006:502, der
synsvinkel og give deres bud på,
Konferencen støttes af Nordisk
beskriver teknologi og procedu-
om reglerne er gode nok, om de
Ministerråd.
rer til brug om bord på mindre
overholdes og hvad der evt. skal til
skibe til at behandle og opbeva-
for at affaldet kommer til lands og
Tilmelding bør ske snarest muligt
re affald.
afleveres til de rette modtageord-
hos Heilsufrøoiliga Starvsstovan, tlf:
ninger. Ud over dette efterspørges
+298 356400 eller ved at sende
Fast affald fra fiskefartøjer,
indlægsholdere, der har særlig
en e-mail til hfs@hfs.fo med navn
belyse og sammenfatte erfaringer
TemaNord 2005:579, om reg-
viden, erfaringer eller på anden
og kontaktinformation, antal delta-
med affaldshåndtering på skibe og
ler i forbindelse med behand-
måde noget ekstra at bidrage med
gere og tydelig angivelse af, hvem
modtageordninger i havne i de nor-
ling af affald om bord på skibe.
omkring problematikken, til at hol-
regningen skal sendes til. Opdate-
Nordic Harbour Project, der er
de et egentligt indlæg mod betaling
ret program samt oplysninger om
le mangler og behov for nødvendig
en vejledning til mindre havne i
af deltagelse, rejse og ophold.
rejsemuligheder og kontakt til fly-
formidlingsindsats, revidering af
forbindelse med modtageord-
selskab og hotel vil sammen med
gældende regler og håndterings-
ninger til affald m.m. i havne.
andre relevante oplysninger blive
Formålet med konferencen er at
diske lande og kortlægge eventuel-
praksis.
I denne forbindelse bliver nordi-
•
•
•
lagt på hjemmesiden www.hfs.fo.
2AMMEAFTALER n ET T T SAMARBEJDE &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER EN RAMMEAFTALE IKKE BLOT FASTE ENHEDSPRISER OG EN AFTALT TIDSPERIODE $ET ER EN SAMARBEJDSFORM HVOR KUNDEN FÍR ALLE !ARSLEFF KOMPETENCER STILLET TIL RÍDIGHED !ARSLEFF 2 RTEKNIK TILBYDER RAMMEAFTALER DER ER ET EFFEKTIVT V RKT J TIL AT SIKRE EN LANGSIGTET FORNYELSE AF AFL BSSYSTEMET 6I VIL LEVERE DEN BEDSTE OG KONOMISK MEST FORDELAGTIGE L SNING $ET BETYDER AT VI KONSTANT HAR FOKUS PÍ PRIORITERING PLANL GNING OG OPTIMERING AF ALLE RESSOURCER 6I INDGÍR I ET T T SAMARBEJDE HVOR VI ANVENDER ALLE VORE KOMPETENCER FOR AT NÍ DEN OPTIMALE OG BEDSTE L SNING 6I HILSER RAMMEAFTALER PARTNERING OG ANDRE FORMER FOR T T OG LIGEV RDIGT SAMARBEJDE VELKOMMEN KVALITET GENNEM SAMARBEJDE
WWW AARSLEFF COM
82 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Landskabet i kommuneplanlægningen Kommunerne har overtaget en række opgaver fra amterne, herunder planlægningen af landskabet. Landskabskaraktermetoden er et nyudviklet redskab, som kan benyttes til at opdatere regionplanernes landskabsudpegninger og anvendes i den daglige administration af det åbne land.
landskabet. Miljøministeriet har,
le i kommunernes planlægning for-
Kort om landskabskaraktermetoden
med Niras Konsulenternes hjælp,
di det er en vigtig del af det res-
På baggrund af analyser af samspil-
fået udarbejdet en vejledning, som
sourcegrundlag, som kommuner-
let mellem naturgrundlaget og den
beskriver metoden og hvordan
nes udvikling baseres på bl.a.
kulturhistoriske udvikling samt de
dens resultater kan indarbejdes i
indenfor turisme, bosætning og fri-
rumlige og visuelle forhold, indde-
kommuneplanens hovedstruktur,
luftsliv. Landskabskaraktermetoden
les landskabet i landskabskarakter-
retningslinjer og rammebestem-
kan levere input til langsigtet plan-
områder. Et landskabskarakterområ-
melser. Vejledningen er tilgængelig
lægning der sikrer en fremadrettet
de fremstår ensartet mht. naturgeo-
på Skov- & Naturstyrelsens hjem-
udvikling i overensstemmelse med
grafien, den kulturhistoriske udvik-
meside.
de eksisterende landskabskvaliteter.
ling samt de rumlige og visuelle
Landskabet og dets kvaliteter
fra de omkringliggende landskaber.
mellem naturgrundlaget og den
Opdatering af regionplanernes landskabsudpegninger
kulturhistoriske udvikling. Det rum-
For kommuner, som ønsker at
mht. tilstedeværelsen af særlige
mer en stor del af vores fælles
opdatere regionplanernes land-
landskabelige oplevelsesmulighe-
den - til grund for planlægningen af
forhold og adskiller sig herigennem Landskabet er skabt af samspillet
/ Af Bodil Mortensen, Niras Konsulenterne
Landskabet spiller en central rol-
Indenfor hvert landskabskarakterområde vurderes landskabet
historie og er derfor med til at give
skabsudpegninger, er landskabska-
der, den landskabelige tilstand
Kommunerne har overtaget ansva-
forskellige egne identitet og skabe
raktermetoden et godt bud på en
samt hvor tydelige de landskabeli-
ret for planlægning og forvaltning af
tilhørsforhold for befolkningen.
metode. Metoden giver mulighed
ge karaktertræk er. Denne vurde-
det åbne land og dermed også
Landskabet rummer kulturhistorisk
for at skabe et nyt og anvendelses-
ring giver et udtryk for variationerne
ansvaret for varetagelsen af de
betingede kvaliteter, som vi kan
orienteret planlægningsgrundlag til
i de landskabelige kvaliteter og
landskabelige interesser. I kommu-
bygge videre på.
varetagelse af de landskabelige
anvendes som grundlag for udar-
interesser.
bejdelse af en strategi for varetagel-
neplanen skal udpeges værdifulde
Landskabet danner rammerne
se af de landskabelige karaktertræk.
landskaber og formuleres retnings-
om en stor del af vores liv som en
linjer og rammebestemmelser, som
del af det sted vi bor, arbejder, til-
ber et planlægnings- og forvalt-
sikrer de landskabelige bevarings-
bringer vores fritid og bevæger os i.
ningsgrundlag for hele kommunens
skabsmål dels forslag til handlinger
værdier. Herudover skal forvaltnin-
En god og velovervejet planlæg-
areal, der baseres på gennemskue-
og initiativer. Landskabsmålene
gen arbejde for at de landskabelige
ning, som inddrager de landskabeli-
lige analyser, vurderinger og strate-
indeholder en overordnet målsæt-
interesser tilgodeses.
Landskabskaraktermetoden ska-
I strategien fastlægges dels land-
ge kvaliteter, kan derfor være med
giske overvejelser. Metoden giver
ning – beskyt, vedligehold eller
Miljøministeriet anbefaler kom-
til at beskytte og endda skabe et
overblik og mulighed for at forhol-
ændre – for landskabskarakterom-
munerne at lægge en ny analyse-
godt grundlag for velfærd og livs-
de sig aktivt til udviklingen i alle
råderne. Et landskabskarakterområ-
metode – landskabskaraktermeto-
kvalitet.
kommunens landskaber.
de kan enten have én målsætning i
TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 83
Samspillet mellem by og åbent land er centralt for kvaliteten både af byen og de bynære landskaber.
hele dets udstrækning eller forskel-
I kommuneplanarbejdet findes
delse med byudvikling, branding og
afklaring af kommunens landskabe-
lige målsætninger i forskellige dele.
en række temaer hvor de landska-
turisme, friluftsliv og landzoneadmi-
lige identitet. Landskabelig identitet
Forslag til handlinger og initiativer
belige hensyn bør inddrages. Det
nistration.
kan benyttes aktivt i forbindelse
giver anbefalinger til, hvordan de
gælder f.eks. skovrejsning, lokalise-
Samspillet mellem by og åbent
strategiske mål opnås. Strategien er
ring af tekniske anlæg, planlægning
land er vigtigt for planlægningen af
slutproduktet af selve landskabska-
af kystnærhedszonen og ikke mindst
nye byområder. Landskabet kan
betydning for friluftslivet og land-
raktermetoden og danner udgangs-
planlægningen af nye byområder.
give et nyt byområde identitet og
skabskaraktermetoden kan anven-
punkt for indarbejdelse af de land-
Landskabskarakteranalysen kan leve-
kvalitet samtidig med, at de land-
des som udgangspunkt for formu-
skabelige interesser i kommunepla-
re opdateret og aktuel information
skabelige kvaliteter beskyttes. Plan-
lering af strategi og planlægning af
nen og kommunens generelle
vedrørende landskabet til udform-
lægges med udgangspunkt i den
friluftsliv, sundhed og velfærd.
planlægning og forvaltning.
ningen af disse temaer.
eksisterende landskabskarakter, kan
Metoden giver oversigt over land-
nye byområder flettes ind i land-
skabelige sammenhænge og ople-
I administrationen vil der ligele-
med branding og turisme. Endvidere har landskabet stor
Resultaterne kan bruges på mange områder
des være fagområder, hvor land-
skabet, hvorved der skabes en har-
velsesrige landskaber, som kan ind-
skabskarakteranalysen, kan levere
monisk overgang mellem by og
drages i den detaljerede planlæg-
Kommuneplanen skal udpege vær-
et relevant input til præcisering af
åbent land.
ning i forbindelse med friluftsliv
difulde landskaber og fastsætte ret-
en række beslutninger. F.eks. kan
Landskabskaraktermetoden
f.eks. i forbindelse med lokalisering
ningslinjer for varetagelsen af de
landskabsinteresser være yderst
arbejder med fokus på det enkelte
af stisystemer og rekreative anlæg.
landskabelige bevaringsværdier.
relevante at inddrage f.eks. i forbin-
landskabs særegenhed og giver en
Landszoneadministrationen skal
Gennem den politiske afvejning af landskabskaraktermetodens resultater og de øvrige interesser i det åbne land fastlægges de dele af kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer som vedrører varetagelsen af de landskabelige interesser. De bagvedliggende analyser og vurderinger gør det muligt som planlægger og forvalter at forholde sig aktivt til indholdet i kommuneplanen og lægge kommuneplanen og landskabskaraktermetodens produkter til grund for sektoradministrationen og planlægningen.
På baggrund af landskabskaraktermetodens kortlægning og vurdering af landskabskarakteren samt fastlæggelse af landskabsmål inddrages de landskabelige interesser i kommuneplan og administration.
84 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER
Større sammenhængende og naturprægede landskaber rummer ofte store landskabelige kvaliteter, som det er vigtigt at bevare og som kan inddrages i planlægningen af f.eks. friluftsliv.
Lodsejere i det åbne land har
inddrage landskabelige hensyn. Der
source hos politikere og i forvaltnin-
der bestående af folk, som forven-
skal tages hensyn til udsyn til åbne
gen. Inden arbejdet med land-
tes at skulle anvende metoden.
stor indflydelse på hvordan land-
landskabsområder, landsbykirker og
skabskaraktermetoden sættes i
Herved skabes kendskab til og
skabet udvikler sig. Lodsejerne kan
fortidsminder i forbindelse med til-
gang, bør der derfor tilrettelægges
viden om landskabet på tværs af
derfor inddrages i processen med
ladelse til lokalisering af byggeri og
en proces som sikrer den ønskede
forvaltningen og der opnås en fæl-
henblik på at skabe bevidsthed om
anlæg i landzone. Endvidere skal
interesse og det ønskede ejerskab
les forståelsesramme.
landskabet og de konkrete handlin-
der tages hensyn til landskabelige
gerne gennem vidensopbygning.
helheder. Her kan landskabskarak-
En sådan proces kan indeholde for-
ofte et stort kendskab til landska-
eller forbedrer de landskabelige
termetoden supplere forvaltningens
midling af metoden og dens resul-
bet. Der kan hentes værdifuld infor-
kvaliteter. Der kan f.eks. være tale
administrationsgrundlag, så sager
tater til politikerne ude i landskabet,
mation om landskabets kvaliteter
om naturplejetiltag i form af
vurderes ud fra samme grundlag.
således at der opnås en konkret
ved at tage lokalbefolkningen med
græsning, vedligeholdelse af leven-
fornemmelse af anvendelsesområ-
på råd og inddrage deres opfattelse
de hegn eller vedligeholdelse af
Processen
det.
af det landskab, de er en del af og
eksisterende landbrugsbyggeri, som
Det er vigtigt at skabe interesse og
I forvaltningen kan der etableres en
de kvaliteter, som de ser og bruger
harmonerer med landskabskarakte-
ejerskab for landskabet som res-
arbejdsgruppe på tværs af fagområ-
i landskabet.
ren.
Hos lokalbefolkningen findes
ger og initiativer, som beskytter
Landskabskarakteren i dette område er især betinget af det bølgede og bakkede terræn, den megen bevoksning, små spredtliggende husmandssteder og udsigten over tilstødende landskabsområder. En beskrivelse og vurdering af landskabskarakteren dokumenteret med fotos lægges til grund for fastlæggelse af landskabsmål og inddrages i planlægningen og forvaltningen af området.
Viden der bringer mennesker videre
Vejen til succes--Danmark skal udtænke stærke og nye løsninger der får infrastruktur, byudvikling og byliv til at harmonere. Fremadrettet bliver der derfor mange nye projekter indenfor trafik & byplanlægning, både lokalt, regionalt og nationalt. Vi udvikler bæredygtige projekter som skaber helhedsorienteret løsninger. www.ramboll.dk
86 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
Fortæl, fortæl, fortæl! Kommunesammenlægningerne har øget behovet for god og velfungerende kommunikation til borgerne. Ikke mindst inden for Miljø & Teknik, hvor de nye opgaver kun i begrænset omfang er kendt af borgerne.
mere tilfredse både med selve pro-
Kommunikation kan også forkla-
sætter en ære i at være på tværs
re om nye rutiner, kontaktpersoner,
alligevel. Her kan den gode kom-
godkendelser og andre forandrin-
munikation kun fungere som en
Er det snyd?
ger, Strukturreformen, sammenlæg-
hjælper til én selv. Her har man de
Det lyder som snyd. At folk pludse-
ninger og organisationsændringer
gode argumenter, de klart formule-
lig skulle blive tilfredse med et pro-
medfører.
rede forklaringer og fakta. Dermed
cessen og det færdige resultat.
jekt, blot fordi vi begynder at kom-
Kommunikationsrådgiver hos NIRAS A/S
behøver den enkelte medarbejder
munikere. Eller som manipulation
eller den demokratiske proces gå sin
ikke arbejde på selv at opfinde
ved hjælp af reklamegas og over-
gang. I nogle tilfælde bliver resultatet
dem, men kan trække på et fælles
skrifter, som ingen tror på alligevel.
som først planlagt – med fuld synlig-
grundlag, der også sikrer, at de er
hed om det. I andre tilfælde vil det
velinformerede og kan formidle det
ven er ikke at bruge utroværdigt
være muligt at tage hensyn til nogle
samme budskab som deres kollega.
pral eller pynte på virkeligheden. Vi
af indvendingerne og dermed skabe
Måske med den lille personlige
Men det er ikke snyd. Og opga/ Af Johan Vedel, Cand. merc.
Dermed kan det daglige arbejde
skal ikke stikke folk blår i øjnene
et endnu bedre resultat. Eller i hvert
drejning, der netop gør, at den vris-
Nogle betragter kommunikation
eller love dem guld og grønne sko-
fald et resultat med bredere opbak-
ne borger lytter og forstår.
som et nødvendigt bump på vejen.
ve for at skjule et nyt rensningsan-
ning og accept, fordi borgerne føler,
Andre ser kommunikation som den
læg. Vi skal kort og godt fortælle
at de er blevet hørt.
korteste vej til at gøre livet nemme-
sandheden. Så troværdigt, letforstå-
re for sig selv og borgerne. For pro-
eligt og tilgængeligt som muligt. At
Fælles fodslag
opgaven seriøst. Det er nemlig
fessionel, gennemtænkt og veltilret-
det så kan være lettere sagt end
Eksemplerne på sager, der er løbet
svært at kommunikere godt. Og det
telagt kommunikation kan netop
gjort, er en helt anden – og meget
af sporet rundt omkring i det gan-
tager tid. Derfor kræver det resurser
gøre livet meget lettere for både
interessant historie.
ske land, er utallige. Antallet af gan-
og fokus. I rigtig mange organisatio-
ge, hvor forklaringen kan føres tilba-
ner – private som offentlige –
modtager og afsender. Ved at
Kommunikation er vigtig Kernen i løsningen ligger i at tage
arbejde bevidst med kommunikati-
Er sandheden nok?
ge til dårlig, halv og uklar kommuni-
behandles kommunikationen kun
on og aktivt inddrage den i et pro-
Sandheden er ikke nok til at få bor-
kation er så mange, at der må
halvhjertet. Det er ofte et af de
jekt, kan afsenderen spare sig selv
gere til at elske en skolenedlæggelse,
være noget om snakken. Det er
områder, hvor der er en forvent-
for utilfredse borgere, for et hav af
acceptere en forurenende nabo, en
værd at investere i god kommuni-
ning om, at "man" selv kan håndte-
unødvendige henvendelser og for
støjende vej eller andet ubehageligt.
kation.
re det. Og det kan "man" selvfølge-
fejl og misforståelser, der sinker,
Men sandheden er den bedste for-
forstyrrer og i nogle tilfælde lige
klaring, vi kan give. Og jo mere åben-
sig selv. Der vil stadig være borgere,
resultatet derefter. For eksempel
frem blokerer for projektets frem-
hed, synlighed og sandhed borgerne
som ikke har set vores fantastiske
har en undersøgelse netop doku-
drift. Samtidig får afsenderen den
oplever, jo mere seriøs, struktureret
information. Modtagere, som ikke
menteret, at 50% af alle e-mails
sidegevinst, at modtagerne bliver
og konstruktiv, bliver debatten.
kan læse inden ad. Borgere, som
misforstås. Misforståelsen er ikke
Men det er naturligvis ikke nok i
lig også. Men i nogle tilfælde bliver
TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 87
God kommunikation kræver ressourcer og fokus!
nødvendigvis alvorlig, men det er
Hvad er de tre vigtigste ting, mod-
men vil som noget helt nyt nu
større anlægsprojekt er renoverin-
under alle omstændigheder uhen-
tagerne skal kunne huske, hvad vil
være meget bedre informerede,
gen af Thorsbroledningerne.
sigtsmæssigt, tidskrævende og
du have dem til at gøre, når de har
end hvis den eneste tilgængelige
risikabelt. Hermed absolut ikke
læst informationen, hvilke fakta skal
information var den tunge, korrekte
ca. 750.000 beboere, virksomhe-
sagt, at der skal en kommunikati-
de kende mm.
og meget detaljerede lokalplan.
der og andre i Storkøbenhavn med
onsekspert til at skrive samtlige e-
Hvor kan modtageren læse dit
Thorsbroledningerne forsyner
rent vand. Det 14 km lange forsy-
mails, men nok sagt, at når det er
budskab: Er det i et brev, en bro-
Mindre – eller mere bøvl
ningsnet blev lagt for 100 år siden
vigtig information, som går ud til
chure, en annonce – eller en kom-
Umiddelbart kan man frygte, at den
– og nu er det på tide at renovere
mange brugere, kan det være en
bination, hvor du måske har lokal-
ekstra kommunikation giver mere
det. Projektet startede i foråret
rigtig god investering at behandle
planer, høringsmateriale, politiske
bøvl og flere henvendelser, når der
2006, er færdigt i slutningen af
kommunikationen professionelt.
beslutninger, borgermøder etc.
nu er væsentligt flere borgere og
2007 og gennemføres som partne-
modtagere, som bliver opmærk-
ring med Københavns Energi,
Husk at forskellige medier egner
Hvem – hvad – hvor
sig til forskellige budskaber og ikke
somme på, hvad der foregår. Men
Dansk Plast-montering, Hoffmann
God kommunikation handler om at
mindst forskellige mængder af
sådan er det ikke i praksis.
og NIRAS. Partnerne har sammen
sætte sig i modtagerens sted. Det er
detaljer. Og det er altid tilladt at
nemlig altid afsenderen, der har pligt til
henvise til andre steder, hvor den
handler om ting, som modtageren
at sikre, at modtageren for-
interesserede kan finde mere infor-
ikke forstår, ikke ved og ikke har hørt
En operationel kommunikations-
står budskabet. Med det udgangs-
mation. Du behøver med andre
om. Jo bedre vi er til at kommunike-
plan blev udviklet og struktureret af
punkt undgår man som afsender rigtig
ord ikke fortælle alting hver gang.
re, jo færre af den slags henvendel-
kommunikationsrådgivere hos NIR-
ser, får vi. Og et godt mål for ens
AS, som også står for den praktiske
god ide at udarbejde en mere let
kommunikation kan være: NUL hen-
del af formidling og løbende koor-
hvad – hvor - i baghovedet bliver
tilgængelig version af et meget
vendelser, der handler om selve det
dinering, mens selve godkendelsen
kommunikationen hurtigt markant
detaljeret baggrundsmateriale. En
at forstå budskabet i brevet. Så har
og det formelle ansvar ligger hos
bedre:
eller anden "læselet-udgave" af
vi tid og overskud til at tage os af de
Københavns Energis kommunikati-
Hvem er modtager af denne
lokalplanen etc. Og her er det din
henvendelser, der handler om selve
onsafdeling.
kommunikation: Er det mange bor-
opgave at forlade det stringent juri-
SAGEN. Det er både meget sjovere
gere, eller kun en enkelt. Er det
disk korrekte og give en ny udgave
og samtidig den egentlige grund til
skolebørn, familier, ældre… Jo flere
af historien, som er lettere at for-
at gå på arbejde.
detaljer, du beskriver før du går i
døje. Dermed er der også gode
gang med at skrive, jo bedre bliver
chancer for, at nogle af dine læsere
din kommunikation.
får lyst til at studere de tunge detal-
Vi graver lige et hul i din baghave..
Hvad vil du fortælle: Hvad er
jer. Andre vil være fuldt tilfredse
Et godt eksempel, hvor kommuni-
selve informationen/budskabet.
med din lettilgængelige version,
kationen er fuldt integreret i et
mange misforståelser og diskussioner. Med tre små ord – hvem –
Omvendt kan det ofte være en
Langt de fleste henvendelser
defineret strategien for den interne og den eksterne kommunikation.
Folk bor på Thorsbroledningerne Projektet berører lodsejere, beboere, forvaltningsfolk, trafikanter og mange andre i ni kommuner. Langs ledningerne skal vi grave i haver, parker og bede. Vi skal bryde
88 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
veje og fortove op. Over 30 steder
ligere detaljer om, hvornår projektet
er lagt fast. Flere kan komme til.
arbejdede på helt konkrete adres-
For at sikre forsyningssikkerhe-
En meget enkel grafisk fremstilling af projektet sikrer en konstant høj fokus på, at ledningen forsyner hele Storkøbenhavn med rent grundvand. Samtidig viser vi, at projektet ikke kun omfatter et men to 14 km lange rør, hver med en diameter på 65 cm.
ganske få spørgsmål løste op for, at gruppen kom videre. Ved at spørge hvorfor hvert enkelt mål i strategien var vigtigt for virksomheden – altså begrunde målet – førte svarene videre til, hvad virksomheden så skulle gøre for at nå dem. Og samtidigt blev sammenhængen mellem de interne og eksterne mål synlige. Det gav det sidste lille skub til at blive helt selvkørende. Samtidig med udviklingen af kommunikati-
ser etc. Indtrykket er derfor, at det
den, skal to parallelle ledninger
ind til nu er lykkedes at forklare og
sats og dens virkning. Virksomhe-
onsstrategien har arbejdet med
renoveres i to omgange. Det bety-
skabe forståelse for de gener, pro-
den havde ikke en kommunikati-
bevidst og målrettet kommunikation
der, at vi kommer tilbage i samme
jektet naturligt giver.
onsstab, men fandt ganske enkelt
smittet af på virksomhedens konkre-
sine ildsjæle blandt medarbejderne
te kommunikation. Der er en øget
område efter ca. et år.
Professionel kommunikation
og havde NIRAS med på sidelinien
bevidsthed i hele medarbejdersta-
Rent grundvand til Storkøbenhavn
Man kan altid købe den nødvendi-
som ekstern inspirator og rådgiver.
ben. Det kommer blandt andet til
Temaet for kampagnen kan sam-
Men mange vælger at etablere den
menfattes i begrebet: Rent grundvand til Storkøbenhavn. I en enkelt sætning slår vi flere ting fast:
udtryk ved, at medarbejderne i langt
ge ekspertise og bistand eksternt.
højere grad tænker over de virke-
nødvendige kompetence internt.
Hvorfor en kommunikationsstrategi?
Det vil også være hensigtsmæssigt
Virksomheden havde behov for en
målgruppernes opmærksomhed og
i langt de fleste tilfælde.
kommunikationsstrategi, der kunne
komme igennem med virksomhe-
fungere i det daglige, og som kun-
dens budskaber.
På vejen mod at have den nød-
midler, de anvender for at fange
Arbejdet er til gavn for alle i
vendige kompetence kan mange
ne understøtte Byggeri & Miljø i at
hele Storkøbenhavn - ikke kun
organisationer have stort udbytte af
kommunikere mission, vision, vær-
Københavnerne.
at trække ekstern dynamik ind på
dier og mål ud til forskellige mål-
Det er ikke svært – snarere sjovt
Det handler om grundvand af
konsulentbasis. Fx til at sætte fokus
grupper – internt som eksternt. Der
Forløbet i Byggeri & Miljø har været
høj kvalitet.
på nuværende vaner og måder at
var enighed om, at det skulle være
kendetegnet ved, at virksomhedens
Vandet skal bevares rent fra kil-
kommunikere på. Fx til at lægge en
en realistisk, fremadrettet og ambi-
medarbejdere selvstændigt har for-
den til hanen.
kommunikationsstrategi. Fx som
tiøst plan, så alle fik et overblik over
muleret deres kommunikationsstra-
Det gør det måske lidt lettere at fin-
sparringspartner på de næste tre
kommunikationsindsatsen og kun-
tegi. Rådgiveren har bidraget med
de sig i ulemperne foran hoved-
større opgaver, hvor kommunikati-
ne målrette den.
sin faglighed, metode, nogle teknik-
døren eller i køen på vej til og fra
on er et centralt element. Fx til et
arbejde.
inspirationsforløb, hvor kommuni-
den begyndte med at spørge sig selv:
hjulpet projektgruppen på vej. Det
kation er på dagsorden på det
Hvordan gør vi vores kompetencer
blev til en god oplevelse at kunne
Mange kommunikationskanaler
næste halve års afdelingsmøder.
synlige og attraktive internt i kommu-
hente rådgiveren ind, når behovet
nen og eksternt overfor andre?
var der – både for rådgiver og for
Kommunikationen arbejder med
Strategiproces i Allerød
en bred vifte af kanaler: Brochure
I foråret 2004 gik det daværende
giseminar, hvor alle medarbejdere
kommunikationsstrategi uden de
om hele projektet, breve sendt til
Byggeri & Miljø i Allerød Kommune
var med til at påvirke strategiarbejdet
store armbevægelser, og det har
de, som påvirkes direkte, informati-
gennem en strategiproces, der
og iværksætte en række tværgåen-
gjort den tilpas operationel og
ve skilte ved arbejdsstederne, web-
både kom til at forandre virksom-
de projekter, der skulle realisere den
målrettet for medarbejderne i Byg-
side, og tæt kontakt til pressen, så
heden, danne baggrund for en virk-
strategiske udviklingsplan.
geri & Miljø.
de kender projektet – og ved, hvad
somhedsplan og gøre Byggeri &
Efter seminaret stod projekt-
Samtidig har specielt projekt-
der sker. Og vi er rustet til at fortæl-
Miljø klar til de nye opgaver, kom-
gruppen med en råskitse til en stra-
gruppen oplevet, at arbejdet med
le borgere og omverden om, hvor-
munerne ville få, når amterne blev
tegi og handlingsplan. Målene var
kommunikation er udfordrende,
for vi er nødt til at grave. Ikke kun
nedlagt. Parallelt med strategipro-
klare, både når det gjaldt at gøre
underholdende og kræver en krea-
én, men hele to gange.
cessen oplevede Byggeri & Miljø et
virksomheden synlig indadtil og
tiv indsats. Det bliver sjældent ruti-
behov for at synliggøre virksomhe-
udadtil, og når det gjaldt deres
ne og appellerer kraftigt til logikken.
effekten været et minimum af hen-
den og for at arbejde mere målret-
interne samarbejde. Men gruppen
vendelser fra borgere og andre
tet med deres kommunikation.
manglede at få sammenføjet stra-
For god kommunikation er en af de
tegi og handlinger.
discipliner, som indeholder en posi-
•
• •
Her halvvejs i projektet har
involverede. De fleste henvendel-
Arbejdet med kommunikationen
En projektgruppe blev nedsat, og
En af vejene var et internt strate-
En sidste gang blev kommunika-
ker og en række spørgsmål, der har
projektgruppe. Resultatet blev en
Det vigtige er at komme i gang.
tiv spiral i sig selv. Det smitter nem-
ser har været fra folk, som ikke
begyndte en proces, hvor alle i virk-
mente, de havde fået vores breve,
somheden blev langt mere bevid-
tionsrådgiveren bedt om at se forbi
lig: Et godt spørgsmål giver et godt
fra involverede, som ønskede yder-
ste om deres kommunikationsind-
til et møde. Det pudsige var, at
svar.
Dine bygningers energiomkostninger har
direkte indflydelse
på klimaet i borgmesterkontoret
– og på planeten.
Hvad der er godt for kommunen, er godt for samfundet. Skær ned på driftsomkostningerne med TAC Energy Solutions. Besøg www.tac.com/energi På KTC’s årsmøde kan du møde Örebro Kommune, og høre hvordan de har gennemført et af Nordens største energi- og ejendomsprojekter på mere end 400 bygninger.
Copyright © 2007, TAC, a company of Schneider Electric.
90 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
Kan kommunerne holde på ingeniørerne? Man skal pleje sine talenter. Sådan lyder opskriften på at fastholde dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, hvor man har igangsat et talentudviklingsprogram. En undersøgelse advarer om markant afgang af kommunale ingeniører inden for et par år. / Af Joel Goodstein
udfordringer med både at rekruttere
dygtigste medarbejdere. De gen-
skal bruge frynsegoder som en del
og fastholde medarbejdere til de
nemgår så et program med bl.a.
af strategien for rekruttering, fasthol-
tekniske opgaver.
coaching og fokus på deres videre
delse og medarbejderpleje. Det kan
karrierevej, hvad enten de skal være
f.eks. være hjemme-pc, medlem-
Jespersen teknisk direktør og chef
ledere eller specialister. Men det
skab af fitnessklub eller et pendler-
for 400 medarbejdere, og han er
gælder selvfølgelig helt generelt om
kort.
helt opmærksom på, at kommuner-
at skabe attraktive arbejdspladser
ne skal til at arbejde på nye måder
med faglige og personlige udfordrin-
mere interessant med frynsegoder
for at fastholde medarbejdere, både
ger for alle medarbejdere,” siger
end med lønforhøjelser, fordi skat-
ingeniører og andre faggrupper.
han.
ten alligevel tager det meste,” siger
I Fredericia Kommune er Erik
Vi vurderer, at det nogle gange er
Erik Jespersen.
Han taler jævnligt med yngre mennesker, som har alle de vel-
Midler til uddannelse
kendte fordomme om ”støvede”
At fastholde både ledere og menige
også afsat midler til istandsættelse
kommunale arbejdspladser.
medarbejdere handler også om at
og forskønnelse af rådhuset, fordi
afsætte eller finde midler til kompe-
man mener, at de fysiske rammer
tenceudvikling.
for kommunens medarbejdere skal
”På jobmesser møder man stadig studerende, som siger: Job i en
I Fredericia Kommune har man
være bedre.
Det kommunale arbejdsmarked er
kommune? Ja, måske…hvis vi ikke
mere i opbrud end måske nogen-
kan finde andet. Eller kvindelige stu-
på et uddannelsesforløb som pro-
sinde før – takket være højkonjunk-
derende som først overvejer job i en
jektledere, og det kostede langt
krav, man kan stille til en moderne
tur og kommunalreform. Nu viser en
kommune, når de engang skal have
mere end det samlede uddannel-
arbejdsplads, så nu bliver der brugt
undersøgelse, at mange kommuna-
børn,” siger Erik Jespersen, der er
sesbudget. Når det er nødvendigt,
et tocifret millionbeløb på at renove-
le ingeniører i ledende stillinger
uddannet landinspektør og MPA,
finder vi midlerne, også hvis det er
re bygningerne og samtidig forbedre
alvorligt overvejer at søge nye
Master of Public Administration, og
individuelle ønsker,” siger Erik
indeklimaet. Man bliver nødt til at til-
arbejdsmæssige udfordringer. Faktisk
tidligere har arbejdet i det private
Jespersen.
byde medarbejderne et godt fysisk
overvejer halvdelen at skifte job
erhvervsliv.
inden for de næste par år – om end
I Fredericia Kommune har man
”Vi har lige haft 16 medarbejdere
Som en del af strategien for fastholdelse og personalepleje er man
”Rådhuset levede ikke op til de
arbejdsmiljø – hvor også æstetikken er i orden,” siger Erik Jespersen.
undersøgelsen fra Ingeniørforenin-
gjort op med forestillingen om, at
også i gang med at undersøge, hvil-
Som et led i forbedringen af
gen ikke fortæller, om de i givet fald
alle er lige dygtige. Der er forskel på
ke typer frynsegoder man fremover
kommunens image har man ansat
er på vej mod det private erhvervsliv
medarbejdernes evner og interesser,
skal tilbyde medarbejderne.
en såkaldt brandingchef, der skal
eller har tænkt sig at blive i det
og det gælder om at spotte kom-
offentlige. Men undersøgelsen er
munens største talenter.
endnu et fingerpeg i retning af, at kommunerne står over for store
”Vi har igangsat et talentudviklingsprogram, hvor vi skal finde de
”Kommunerne har traditionelt været tilbageholdende med frynse-
give Fredericia et nyt brand. ”Mange tænker nok på Fredericia
goder, men i Fredericia er vi i direkti-
som en gammel industriby, men vi
onen enige om, at vi i højere grad
har potentialet til at blive en af de
TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 91
Forventet stor afgang af ingeniører fra det offentlige kan give teknik- og miljøområdet problemer.
mest attraktive kommuner at bo og
Erik Jespersen har særligt hæftet
deres overordnede, og at de
den, er det nærmest en katastrofe,
arbejde i, og det er vigtigt, at vi får
sig ved, at Ingeniørforeningens
adspurgte ikke mener, at kommu-
for så betyder det, at mange har
gjort omverdenen og potentielle
undersøgelse viser, at mange kom-
nerne lægger nok vægt på at for-
givet op og i øvrigt måske ikke ved,
medarbejdere opmærksom på det,”
munale ingeniører ikke er tilfredse
bedre disse kompetencer.
hvad ordentlig ledelse er – fordi de
siger han videre.
med ledelseskompetencerne hos
”Hvis tallene svarer til virkelighe-
aldrig er blevet ”udsat” for det. Der
DET NYE
. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger
RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90
92 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSEE
49 pct. af de offentligt ansatte ingeniører overvejer at skifte job.
”Helt konkret skal man fortælle
er måske en sammenhæng til de
nik- og miljøudvalg, er ikke så bekym-
problemer, man hører, der er i flere
hvilke opgaver, som ingeniørerne løs-
ret for en kommende ledermangel
kommuner med at få tingene til at
er, og som kun kan løses med ingen-
blandt ingeniører. Han siger til
fungere i den kommunale hverdag
iører. Det kan f.eks. være trafikafvikling
Nyhedsmagasinet Dansk Kommuner,
efter reformen.
i storbyerne, anlæg af nye kloaker,
at kommunalreformen ganske vist
Ikke alle ledere er klædt godt
byggesagsbehandling osv. Ingeniører-
har skabt turbulens i kommunerne,
nok på til de forandringer, som refor-
nes ledighed er på kun 1,8 procent,
men at han forventer, at de ledere,
men har medført. Og det mærker
og det skærper kravene både til
man eventuelt mister i kommunerne
medarbejderne med det samme,”
aflønning, til et bedre arbejdsmiljø og
sagtens kan tænkes at vende tilbage,
siger Erik Jespersen.
til faglig udvikling. Offentligt ansatte
når markedet ændrer sig igen. Bjørn
ingeniører accepterer måske, at de
Dahl erkender dog, at ”stivheden i
nogle gange er lavere lønnet end pri-
det offentliges lønsystem er en svag-
vat ansatte ingeniører, men så skal
hed i konkurrence med det private
der være nogle andre ting i jobbet,
arbejdsmarked”.
Han tilføjer, at det altid vil være topledelsen, der i sidste ende har ansvaret, hvis noget ikke fungerer i
Teknisk direktør Erik Jespersen.
organisationen: ”Hvis lederne mangler kompetencer til at håndtere de
Øgede krav fra ingeniører
der kan holde på dem, som f.eks.
ledelsesopgaver, de står overfor, er
Fra Ingeniørforeningen lyder der en
uddannelse og karriereplanlægning,”
det os som topchefer, der skal sikre
advarsel til kommunerne om at tage
siger Trine Skou Tindborg.
det nødvendige kompetenceløft hos
en kommende ingeniørmangel alvor-
lederne”.
ligt.
Han mener i øvrigt, at det ikke
arbejdsmiljøet under pres nogle ste-
”De kommunale fusioner har sat
Undersøgelsen fra Ingeniørforeningens Lederpanel viser i øvrigt også, at de deltagende ingeniører
Halvdelen vil have nyt job
ikke lægger samme vægt på kom-
IDA – Ingeniørforeningen i
behøver være et stort problem, at
der, og det får selvfølgelig nogle med-
munernes tilbud om fleksible
Danmark – har foretaget en
man ikke altid kan skaffe en ingeniør
arbejdere, herunder ingeniører, til at
arbejdstider for medarbejdere med
rundspørge blandt 331 offent-
til et teknisk lederjob.
overveje deres jobmæssige fremtid,”
børn, som kommunerne selv gør.
”Så må man være kreativ og kigge efter andre fagpersoner. Ikke alle lederjob inden for det tekniske
siger Trine Skou Tindborg, næstformand i Ingeniørforeningen, om undersøgelsen.
”Jeg tror, at forklaringen er, at de
ligt og privatansatte ingeniører i ledende stillinger. 49 pct. af de
fleste af dem, som har medvirket i
offentligt ansatte ingeniører
undersøgelsen, er midaldrende
svarer ja til, at det er sandsyn-
område kræver ingeniører, selv om
Hun mener, at kommunerne har
mænd, og at børnepasning ikke er så
ligt, at de vælger at skifte job
deres fagforening måske synes det.
en stor opgave i at synliggøre betyd-
aktuelt for dem. Hvis man havde
inden for de næste to år. Hele
Et lederjob i en teknisk forvaltning
ningen af ingeniørernes arbejde, hvis
spurgt yngre ingeniører, havde svare-
undersøgelsen kan studeres
kræver typisk mange andre kvalifika-
man fortsat vil kunne rekruttere og
ne nok været anderledes,” siger Trine
på IDA’s hjemmeside.
tioner end de rent tekniske,” siger
fastholde denne gruppe medarbejde-
Skou Tindborg.
www.ida.dk
Erik Jespersen.
re i tilstrækkeligt omfang.
Bjørn Dahl, formand for KL’s tek-
TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 93
DTM-DKÂŽ
Savner du indsigt i terrÌnet? /DQGVG NNHQGH WHUU QPRGHO PHG K¥M SXQNWW WKHG WLO EUXJ IRU DQDO\VHU SODQO JQLQJ RJ SURMHNWHULQJ 8S WR GDWH WHUU QPnOLQJHU PHG DQYHQGHOVH DI GHQ Q\HVWH ODVHUVFDQQLQJV WHNQRORJL )OHNVLEHO O¥VQLQJ ¹ RJVn PKW EHWDOLQJVPRGHOOHU OLFHQVDIWDOHU R O DTM-DKŽ giver dig en komplet tredimensionel reprÌsentation af alle terrÌnhøjder i Danmark. Mülingerne er upto-date og baserer sig pü den nyeste laserscanningsteknologi. Resultatet er en detaljeret terrÌnmodel med stor punkttÌthed, der er renset for bygninger, trÌer og lignende objekter.
Højdemodel med muligheder Scankort tilbyder to forskellige højdemodeller. DTM-DKÂŽ med data om terrĂŚnet og DSM-DKÂŽ, der indeholder GDWD RP RYHUĂ&#x20AC;DGHQ DTM-DKÂŽ afslører vĂŚrdifulde oplysninger om landskabsmĂŚssige højdeforskelle til brug for analyser og visualisering, fx ved projektering af bygninger og infrastruktur, sikring mod oversvømmelser og kystsikring. +YRU '70 '.Â&#x160; NXQ YLVHU WHUU QHW YLVHU '60 '.Â&#x160; VDPWOLJH RYHUĂ&#x20AC;DGHIRUKROG L ODQGVNDEHW 'DWD EHVNULYHU Vn OHGHV RYHUĂ&#x20AC;DGHQ GHU KYRU GHQ EOHY PnOW XDQVHW RP PnOHSXQNWHW PnWWH Y UH RYHUĂ&#x20AC;DGHQ Sn HW WU HQ E\JQLQJ eller pĂĽ jorden. Data i DSM-DKÂŽ kan umiddelbart indgĂĽ i analyser af vindforhold, støjgener og signaludbredHOVH PY 0RGUHJQHU PDQ RYHUĂ&#x20AC;DGHY UGLHUQH L '60 '.Â&#x160; PHG WHUU QY UGLHUQH L '70 '.Â&#x160; NDQ GHU VDPWLGLJW foretages volumenmĂĽlinger af fx vedmasse (skov), bygningsmasse mv.
'70 '.Â&#x160; Âą HW Ă&#x20AC;HNVLEHOW Y UNWÂĄM '70 '.Â&#x160; VLNUHU EUXJHUQH HQ QHP RJ Ă&#x20AC;HNVLEHO IRUVWnHOVH DI WHUU QHWV NDUDNWHU 'DWDV WWHW NDQ JHQJLYHV L Ă&#x20AC;HUH forskellige formater, som brugeren umiddelbart kan arbejde videre med i diverse GIS- eller CAD-vĂŚrktøjer. TerrĂŚnmodellen er desuden velegnet som tolkning oven pĂĽ fx Orto-DKÂŽ, der er et geometrisk korrekt 2D-fotokort af hele det danske landskab. Kombinationen giver mulighed for en udvidet forstĂĽelse af kortdata samt visuel appel i prĂŚsentationsmiljøer, der er henvendt til professionelle sĂĽvel som lĂŚgfolk. DTM-DKÂŽ er en standardvare, men Scankort tilbyder gerne en løsning, der imødekommer dine sĂŚrlige ønsker RP I[ EUXJVDIK QJLJ SULV VSHFLHOOH OLFHQVPRGHOOHU R O +DU GX EHKRY IRU HQ WHUU QPRGHO PHG VSHFLHOOH VSHFLÂżNDWLRQHU NDQ YL WLOE\GH /DVHU )OH[ KYRU GX VHOY NDQ VSHFLÂżFHUH SXQNWW WKHG QÂĄMDJWLJKHG NODVVLÂżNDWLRQ DNWXDOLWHW lokalitet o.l.
94 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
Ingen kvalitet uden kompetencer Kommunerne har i disse dage travlt med at efterleve kvalitetsstyringsordningen. Kvalitet er blevet lidt af et modefænomen i miljøforvaltningen. Men kvalitet i myndighedsbehandlingen handler om andet end paradigmer og standard-procedurer. Sikker sagsbehandling handler i sidste ende også om håndfaste miljøjuridiske kompetencer.
En typisk kommunal sagsbehandler er i dag generalist med mange forskellige opgaver på sit bord, og mange af de nye opgaver, såsom eksempelvis arbejdet med miljømålsloven, har en klar
KL’s MiljøJurauddannelse:
tværgående karakter. Opløsningen
• kvalificerer deltagerne til at tage vare på de miljøjuridiske
af fagkontorerne, som vi har kendt
• styrker dialogen med borgere, virksomheder og rådgivere
stiller store krav til medarbejderne,
• giver erfarne medarbejdere og ledere stærke miljøjuridiske
ikke bare i forhold til det at kunne samarbejde, men også rent fagligt, fordi den nye situation kræver et
kompetencer • giver deltagerne en bred miljøjuridisk opkvalificering indenfor alle fagområder på miljøområdet.
større overblik. Derfor er de tværgående kom-
Mere end 160 medarbejdere og
perspektiver af de nye opgaver
dem ude i kommuner og amter,
petencer som MiljøJurauddannel/ Af Astrid Binderup Jørgensen, KL
Nyt hold starter til oktober
Læs mere om KL’s MiljøJurauddannelse på www.kl.dk/miljoejura. Tilmeldingsfrist er den 1. september 2007.
sen giver deltagerne helt enestående. Bente Fisker Hansen, der er
KL’s Miljøjuridiske Forum
miljøsagsbehandler i Haderslev
Som noget nyt introducerer KL et miljøjuridisk forum, med bl.a. en
Kommune og tidligere kursusdelta-
årlig miljøjuridisk konference. På denne måde sikrer vi, at medar-
ger udtrykker det således:
bejdere der har taget KL’s miljøjuridiske uddannelse løbende kan holde sig opdateret på afgørelser og nye domme på miljøområdet.
ledere i kommunerne har taget konsekvensen af det voksende
”Kurset giver et godt overblik over
behov for bedre juridiske kompe-
alle de fagområder, der hører
For at få programmet når det er klart, tilmeld dig arrangements
tencer i miljøforvaltningen og har
under den kommunale miljø- og
kalenderen på www.kl.dk/teknikmilj
meldt sig til KL’s MiljøJurauddannel-
naturforvaltning, og man kan der-
se. Enkelte amter nåede sågar, at
med meget lettere indgå i samta-
sende alle deres fremtidige kom-
ler med kollegaer på tværs af fag-
munale medarbejdere på skole-
grupperne (…) Man opnår at kun-
bænken for på den måde, at give
ne forholde sig mere nuanceret til
Kommunerne har fået mange nye
valtningsloven baseret på admini-
dem et fornuftigt udgangspunkt i
forvaltning af myndighedsopgaver
medarbejdere, som skal introduce-
strative afgørelser og domme og en
en ny hverdag med langt flere
og dermed at kunne træffe bedre
res til den kommunale verden. Her
solid gennemgang af de kommu-
tværgående opgaver end tidligere.
afgørelser.”
er MiljøJurauddannelsen en opti-
nal-retlige regler om samspillet
mal løsning. En gennemgang af for-
Ny lovportal til Teknik & Miljø – kom og prøv den på KTC-årsmødet! Schultz KommuneKoncept Fraxinus dækker også de nye opgaver på miljøområdet. Vi har samlet alt relevant lovstof og udarbejdet lettilgængelige guider, som hjælper sagsbehandlerne med at træffe de rigtige beslutninger.
Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 72 28 28 27 Fax 43 63 19 99 schultz@schultz-information.dk www.schultz-information.dk
96 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
Studerende i gang ved en tidligere runde af Miljøjura-uddannelsen.
mellem kommunalbestyrelsen,
ning på alle fagområder derfor
plads til både generel opgradering
de konkrete juridiske færdigheder,
udvalgene og administrationen sik-
også, at de miljøjuridiske kompe-
og specialiserede fortolkninger af
som de fleste akademikere ikke har
rer, at rammen er sat, og at alle
tencer er på plads i forhold til vare-
enkeltdele på kurset, som samlet
med sig fra universitetet. Med KL’s
efterfølgende har en helt klar for-
tagelsen af de ny miljøopgaver.
set giver den enkelte en opgrade-
MiljøJurauddannelse kommer der
ring i en helhedsorienteret og
kvalitet bag systemet. Tilbage i den
stærk faglig opgaveløsning”
kommunale miljøforvaltning er der
ståelse af de kommunale spillereg-
Charlotte Sondh, Kalundborg Kommune, tidligere deltager
ler.
udtrykker det således:
kun tilbage at spørge: Kan vi sætte Kvalitet er mange ting! Kvalitetssty-
kryds i kompetanceplanerne ud for
opgradering i forhold til alle kom-
”Kursets største styrke er helt klart
ringsordningen er et fornuftigt skridt
miljøjura.
munale miljøopgaver – nye som
det høje juridiske niveau båret
på vejen imod sikker drift og mere
gamle. Med uddannelsen opnår
igennem primært i kraft af meget
ensartethed i sagsbehandlingen.
man, med helt opdateret undervis-
kompetente undervisere. Der er
Men det er vigtigt ikke at glemme
Fagmodulerne giver en generel
SEMINAR OM INFRASTRUKTURPROJEKTER I den nærmeste fremtid vil der blive truffet vidtrækkende beslutninger om danske infrastrukturprojekter. Hvordan bliver disse beslutninger truffet, har vores beslutningstager et ordentligt grundlag at træffe beslutningerne ud fra, og kan det gøres bedre? I samarbejde med de øvrige nordiske lande har NVF's udvalg for transportplanlægning arbejdet med disse problemstillinger, og på Sørup Herregård afholdes der den 20. og 21. september et fællesnordisk seminar, som med eksempler belyser hvordan beslutninsprocesserne sker i de forskellige nordiske lande og hvor man vil forsøge at finde frem til "det ideelle beslutningsgrundlag" . Medlemmerne af KTC opfordres til at deltage i dette højaktuelle seminar. Programmet og yderligere oplysninger om tilmelding kan ses på www.vejsektoren.dk
TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 97
Â&#x153; Â&#x2C6;}Ă&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2DC;vÂ&#x153;
3#!.$).!6)!. 3/#)%49 &/2 42%.#(,%33 4%#(./,/'9
SĂ&#x2020;RNUMMER 4Â&#x17D;3/6..&3
VĂŚr pĂĽ forkant med NoDig teknologien Ă&#x2026;bent forum
SSTT-info Arrangementer Publikationer Medlemsvirksomheder Andre organisationer Nyheder Kontakt SSTT
SSTT, Scandinavian Society for Trenchless Technology, er et ĂĽbent forum for viden og udvikling. SSTT er et unikt tvĂŚrfagligt forum, hvor alle med faglige interesser for NoDig teknikkerne fĂĽr kendskab til hvad der rør sig â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde teknologisk og markedsmĂŚssigt. Dette gĂŚlder sĂĽvel i ind- som udland.
Mødeplads SSTT er mødeplads for alle aktører i branchen. Her er reprÌsenteret büde ledningsejere, rüdgivere, entreprenører og leverandører.
NetvÌrk SSTT er stedet, hvor man kan møde kolleger og etablere netvÌrk. Som medlem af SSTT für du mulighed for at deltage i danske netvÌrksmøder, ürsmøde i Skandinavien og internationale konferencer og udstillinger.
NoDi g inf o SCAN DI TREN NAVIAN CHLE SS TE SOCIETY CHNO FOR LOGY
NR. 2
Hvad koster det?
/200
SSTT i Oslo Ă&#x2026;rsmøte og 22.23. m Konfere nse ai
,- (
/ Ă&#x160;Ă&#x201C;ääĂ&#x2021;
www.s
stt-ska
ndinav
ien.co
m
- et fo rum fo r
-
"
215311 _SS TT_ 2_2007 .indd 1
"
viden ...
ogram og midt erops tilmeldi eller pĂĽ wwlag af No ng pĂĽ w.sstt- Dig inf skan o nr.1, dinav 20 ien.co 07 m
- bliv
medle m af
SSTT
sĂŚrnum
SSTT
SSTT Nr. 2/2 007 mer. Marts 2004
1
16/0 3/07
FU GPSVN GPS WJEFO
7
Velkom Compa men til SIDE ct Games NoDig 5 i Oslo 3.40 rehabi0 meter gr SIDE litering i avefri 6 12. tim e Mønst SIDE erbryder med 9 menin Vann ger fo SIDE rsyninge 12 nim edia Gasvar SIDE nare rädd 15 ar liv RÜrdriv metod ning er de SIDE en fÜr sc n äldsta haktfr 17 itt ar Ny pr bete ak afløbs sis for da SIDE systemer nske 18 Skün so sürbar m renove rin g genn SIDE natur 21 em En gr ßn SIDE der ser fram 25 over Markf Ür or en proble inga SIDE m med sc r inget 29 haktfr i tekn ST VF ik hÜ SIDE ll sin ür liga te 30 kniktr äff Pr
15:3 5:59
CMJW NFEMFN BG 4455
Bigom 215396
Første firmamedlemskab: Kr. 2.400,Følgende personlige medlemskab: Kr. 700,-
Vandhuset, Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg Telefon: 87 93 35 70, Fax: 70 21 00 56 E-mail: www.sstt.dk, og klik pĂĽ â&#x20AC;?Kontakt Osâ&#x20AC;?
www.sstt-skandinavien.com
> > > > > > >
4455 TÂ&#x17E;SOVNNFS .BSUT 215396_183x256.indd 1
10/04/07 15:06:22
98 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
Uddannelsesplan for pladsfolk på genbrugsstationer:
Bedre service og mere selvværd efter en tur på skolebænken At sende pladsfolkene på efteruddannelse gør genbrugsstationen til både en bedre arbejdsplads og et bedre sted at komme som kunde. Et webbaseret uddannelsessystem udviklet af I/S Vestforbrænding og Grontmij | Carl Bro bidrager til pladsfolkenes stolthed, korpsånd og arbejdsglæde, og gør dem samtidig fagligt dygtigere
det et webbaseret uddannelsessy-
ck-kørsel. Pladsfolkene kan vælge
hjemmeside hos Vestforbrænding -
stem for de mange medarbejdere
mellem i alt 18 kurser af varierende
www.genbrugsstationer.dk - har
på genbrugsstationerne.
længde.
pladsfolkene med et password
Ved opstarten af projektet ned-
En sidegevinst ved ordningen er,
adgang til kursusbeskrivelserne og
satte vi en projektgruppe beståen-
at det bliver lettere at udveksle
til egne data. De kan blandt andet
de af Albertslund, Frederikssund,
pladsmedarbejdere på tværs af
se, hvilke kurser de har deltaget i
Gladsaxe, Græsted-Gilleleje og
genbrugsstationerne, når alle har
og er tilmeldt, og de kan desuden
Stenløse Kommuner – gruppen
gennemgået de samme obligatori-
give deres mening til kende om
bestod af repræsentanter fra både
ske kurser. I/S Vestforbrænding har
kurserne.
de tekniske forvaltninger og fra
også hidtil afholdt kurser for plads-
genbrugsstationerne, så vi fik en
folkene, men med det nye system
ligt tilgængelige på den nævnte
bred opsamling af erfaringer og
sættes en egentlig uddannelse i
hjemmeside, mens administrati-
ønsker om indhold i en kommende
værk.
onsmodulet også ligger på hjem-
Kursusbeskrivelserne er offent-
mesiden, men kun kan ses af I/S
uddannelse.
Vestforbrændings administrative
Bredt sigte med uddannelse
Løbende evaluering giver mulighed for at optimere
I/S Vestforbrænding og
Tankerne bag tiltaget var, at en
Uddannelsessystemet er opbygget i
pladsformændene mulighed for at
Chefkonsulent Birgitte Fjeldberg,
uddannelsesplan sætter den enkel-
et enkelt og overskueligt koncept
få overblik over, hvilke kurser deres
Grontmij | Carl Bro
te medarbejder i fokus og dermed
med en brugervenlig brugerflade
medarbejdere har gennemført. Af
kan være med til at sikre:
og dækker de mange behov, som
hensyn til planlægningen af arbej-
•
Øget selvværd og arbejdsglæde
pladsfolkene har til en udførlig
det er det ligeledes pladsformænd-
uddannelsesplan.
ene, der styrer tilmeldingerne.
/ Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen,
personale. Systemet giver samtidig
•
Faglig dygtighed
I/S Vestforbrænding har en ambiti-
•
Høj kvalitet i kundekontakten
on om, at en genbrugsstation skal
•
Høj kvalitet i affaldssorteringen
database, som indeholder en kur-
de opdateret, og her har pladsfol-
være en god arbejdsplads for
•
Højt sikkerhedsniveau
susbeskrivelse og en række til-
kene stor indflydelse, ved at de
pladsfolkene og et godt sted at
•
Øget stolthed og følelse af en
hørende informationer – eksem-
som nævnt kan indtaste en vurde-
fælles korpsånd
pelvis om for hvem og hvor kurser-
ring af kurserne – det giver I/S
ne afholdes, kursuslængde, hvem
Vestforbrænding mulighed for
komme som kunde. For de knap 130 pladsfolk på 26 genbrugsstati-
Til planen er der oprettet en
Kursusprogrammet bliver løben-
oner, der ligger i affaldsselskabets
Uddannelsesplanen har altså et
der underviser og eventuelle forud-
løbende at evaluere og optimere
opland, betyder det blandt andet
bredt sigte, og initiativerne over for
sætninger for deltagelse. Systemet
kursustilbuddene.
systematisk efteruddannelse. I sam-
den enkelte medarbejder kan
indeholder en halvårlig kursuska-
For at sikre overblik over medar-
arbejde med Grontmij |Carl Bro har
spænde lige fra kurser i dansk
lender, som giver et godt overblik
bejdernes kursusforløb er der udar-
I/S Vestforbrænding derfor udarbej-
sprog til kurser i farligt affald og tru-
over kursusudbuddet. Gennem en
bejdet en logbog for hver enkelt.
TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 99
Logbøgerne samles i databasen og
Udfordringer undervejs
Udfordringerne er blevet håndteret
arbejderne at få et overblik over
bruges i uddannelsesplanlægnin-
Arbejdet med uddannelsesplanen
undervejs, og i dag er der tale om
udbuddet af kurser og deres ind-
gen. Til denne del af databasen er
har naturligt nok budt på en række
et meget brugervenligt system,
hold.
der kun adgang for de kursusan-
udfordringer. De har blandt andet
hvor både pladsfolk og administrati-
svarlige på I/S Vestforbrænding –
bestået i at:
ve medarbejdere let kan guide sig
dere gennemfører kurserne, så
og for den enkelte medarbejder
•
rundt.
deres uddannelsesprofil bliver en
vedrørende egne data.
Afklare og koordinere kurser og
Tanken er, at samtlige medarbej-
slags standard – en genbrugsstati-
kursusindhold med kursuscen-
god service, skal systemet hele
•
Gøre systemet let at betjene
En egentlig genbrugsstationsuddannelse
tiden være opdateret. Det kræver
•
Fastlægge data i systemet og
At lægge uddannelsesplan og log-
naturligvis ressourcer, og det har
hvordan man kommer rundt i
bøger i en database har lettet I/S
her vist sig nødvendigt at afse en
systemet
Vestforbrændings ajourføring af kur-
og selve indkøringen af systemet er nu i fuld gang.
For at kunne give brugerne en
person i cirka 150 til 200 timer om
tre
Opsætte systemet i to moduler:
susindhold, opfølgning, evaluering
året til at vedligeholde data og til at
•
Et administrationsmodul og et
etc. Logbøgerne giver et godt plan-
sørge for aftaler og koordinering af
kursistmodul
lægningsredskab for pladsmedar-
kurser/kursusholdere, tilmeldinger,
bejdernes efteruddannelse/kursus-
ændringer etc.
forløb. Samtidig er det let for med-
onsuddannelse. Dermed sikrer vi servicen over for borgerne.
kvalitet i arbejdets udførelse og i Kurserne startede i august 2006
DAKOFA’s års- og jubilæumskonference
25 år med affald, energi og miljø Onsdag den 19. – fredag den 21. sept. 2007 på Radisson SAS Scandinavia Hotel i Århus 2007 er 25-året for DAKOFAs oprettelse, og samtidig året for energipolitikkens store indtog også på affaldsarenaen. EU har sat ambitiøse reduktionsmål for CO2-udledningen og den danske regering har fremlagt energipolitisk udspil, som vil flytte affald til kraftværkerne og indgået politisk aftale om ’Den nye affaldssektor’. Mød de miljøpolitiske ordførere fra partierne bag aftalen, dvæl ved de forgangne 25 år og bliv præs-
enteret for de aktuelle udfordringer indenfor affald og energi samt de kommende indenfor biobrændsler og nanoteknologi. Og deltag i årsfesten med underholdning ved Peter Larsen! Slut af med tekniske ture til affaldsbehandlere og genanvendere i Århus-området. Deltagerpriser (excl. moms og hotel, men incl. årsfest): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 5.300,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.300,Til/frameldingsfrist 12. september 2007
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk
100 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE
KTC Portalen – status før anden fase KTC Portalen blev skudt i luften i begyndelsen af april og nu begynder de sidste faciliteter i første fase af udviklingsprojektet at tage form. Kommunerne og de fælleskommunale virksomheder har for de flestes vedkommende gentegnet deres abonnement og dermed kan alle medarbejdere i organisationerne benytte KTC Portalen, herunder KTC Viden - uden begrænsninger. / Af Jesper Hedegaard, KTC
større IT projekter og KTC er i for-
”min side”. Hver enkelt bruger får
bindelse med udviklingen af den
så snart han/ hun logger på KTC
nye KTC Portal, bestemt ikke blevet
Portalen vist sin helt egen side,
skånet for udsættelser. Ikke desto
med indhold fra valgte kategorier
mindre, bliver der i disse dage lagt
og moduler i abonnement. På den-
sidste hånd på nogle af de ydelser
ne måde får man altid det seneste
og tjenester på KTC Portalen, som
nye indhold fra de valgte kategorier
er afgørende forskellige fra det
serveret på sin egen personalisere-
KTC Portalen giver ansatte og
gamle KTC Viden Center og som
de side. Dette giver en oplagt
ledere på teknik og miljøområ-
for alvor vil ændre oplevelsen af
chance for at holde sig orienteret
det, redskaber til at dele viden
systemet. Nu er det tiden at vende
om seneste udvikling på sit eget
på tværs af landsdele, fag-, og
ansigtet mod at øge brugernes
fagområde.
kommuneskel.
positive oplevelser og teste interaktionsdesign og usability, samt at
Digitale høringer
genoptage præsentationerne i de
KTC har i forbindelse med moder-
tekniske forvaltninger. Herunder
nisering af faggruppestrukturerne i
nogle af de muligheder som det
foreningen fundet det relevant
nye system tilbyder.
også at forsøge at forbedre forenin-
KTC Portalen er en sammensmeltning af KTC.dk, KTCviden.dk og stadhavn.dk og er udviklet i Open Source CMS løsningen Typo3.
KTC Portalen drives af KTC og finansieres gennem en abonnementsordning i kommuner og fælleskommunale selskaber. Der er nu åbnet for mulighe-
gens muligheder for at levere bed-
den at tegne bannerannoncer
Min profil – min side
re og mere kvalificerede hørings-
og blive hovedannoncør på KTC
KTC introducerer 2 nye begreber
svar til foreningens høringspartnere
Portalen.
Der sker stadig daglige tilpasninger
for brugerne på KTC Portalen –
i f.eks. KL. Alle faggrupper har der-
Yderligere information findes på
af faciliteterne på KTC Viden og den
nemlig ”min profil” og ”min side”.
for fået hver deres digitale hørings-
www.ktcportalen.dk eller ved
grundlæggende arkitektur for syste-
De personlige indstillinger som ind-
modul hvor høringsprocessen gen-
henvendelse til KTC Sekretaria-
met er ved at være på plads. For-
tastes og afkrydses på ”min profil”,
nemføres og det er slut med be-
tet på 8921 2116 eller
sinkelser er tilsyneladende en mere
bliver udgangspunktet for et stærkt
sværlig rundsending af dialoger,
jh@ktc.dk
eller mindre fast bestanddel af
personaliseret indhold der vises på
bilag og høringsbreve. Det digitale
Kampagne den tekniske sektor, samt en brugerprofil på KTC Portalen. Ansatte i private firmaer kan allerede nu tegne en brugerprofil på KTC Portalen og så snart nye funktioner går i drift, vil man få besked i sin mailbox.
– til tyg gegum mi i sk raldesp anden
Præsentationer er nødvendige Som det også var tilfældet med den tidligere version af KTC Viden er det vigtigt at oplysningsniveauet om de tekniske forvaltningers muligheder på KTC Portalen er udbredt til så mange som muligt. Derfor arbejdes der i fællesskab med KTC medlemmerne på, at sikarkiv og samarbejde er nu samlet
ger. Selvom det vil kræve tilvæn-
re at alle kommuner og fælleskom-
online på KTC Portalen.
ning for de faste brugere, vil det
munale selskaber udnytter deres
med lidt øvelse skabe en mere let-
fulde brugerpotentiale på KTC Por-
Relateret viden giver nye vaner
benet og intuitiv tilgang til de man-
talen. Det er vigtigt at sikre sig, at
ge faglige emner på KTC Portalen.
alle medarbejdere har modtaget en
KTC Viden som stadig er baseret på
Brugere fra det private
præsentation/ undervisning i bru-
KTC Fildeling og KTC Kompetence-
- har længe efterspurgt muligheden
gen af systemet. I KTC Sekretariatet
net, har fået en ekstra tilføjelse i
for at deltage på KTC Viden. Dette
kan man gratis bestille en fremvis-
højre spalte, nemlig ”Relateret
bliver med gennemførelse af
ning af systemet i egen forvaltning
Viden”. Her vil indhold af alle typer,
næste fase af udviklingsprojektet
til et fællesmøde, tema-, personale-
der har emne- og kategorifælles-
en realitet, da der vil blive mulig-
dag eller lignende. Præsentationen
skab med det viste i hovedvinduet,
hed for på kompetencenettet at
tager 1 time og bringer tilhørerne
blive præsenteret på en nem og
kommunikere med brugere i det
rundt om alle væsentlige funktioner
overskuelig måde. Således vil syste-
private. Allerede nu, kan man fak-
og serviceydelser i systemet og
En stor lyserød klat ligger på Øster-
met hele tiden præsentere bruge-
tisk samarbejde i KTC Portalens
ruster medarbejderne til at dele
vold i Randers, hænger på plakater
ren for genveje til viden der ligner
projektrum, hvad enten man er
viden med kollegaerne i andre
og optræder på pjecer og klister-
det viste og som måske kunne
ansat i det private eller det offentli-
kommuner og selskaber.
mærker. Det er elementerne i en
have relevans for den aktuelle bru-
ge. Eneste krav er en relation til
I næste fase Vil vi anstrenge os særligt for at for-
Spyt ud – men ikke på gaden
kampagne for at få folk til at spytte tyggegummi ud – i spanden, og
bedre navigationen og sikre at den
ikke på gaden. Kampagnen blev
enkelte bruger pr. intuition forstår
skudt i gang med en tyggegummi-
hvad systemet tilbyder og hvilke
spyttekonkurrence på gågaden og
muligheder man selv har for at
fulgt op med en lang række medier
bidrage med sin egen viden. For KTCs faggruppeformænd vil der bli-
med den iøjnefaldende klat.
ve mulighed for at udsende dagsordenssættende pressemeddelelser gennem systemet og skribenter i Teknik & Miljø, får mulighed for at levere deres bidrag i et online artikelmodul. Der vil blive implementeret spørgeskemaundersøgelser i
Frederikshavn
systemet som kan bruges til interne
København
undersøgelser blandt KTC medlem-
T: 70 12 44 12
mer, men kan også udbredes til
www.tankegang.dk
alle KTC Portalens brugere. Opret din egen brugerprofil på www.ktc.dk Vanebrydende visuel kommunikation
102 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Vandforvaltning – en vigtig kommunal opgave! Arbejdet med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet bliver en markant tilføjelse til kommunernes arbejdsområde
planer en meget markant strategisk
I tekstboks 1. er vist de praktiske
opgave, der på sigt bør kædes
krav til indholdet af en indsatsplan
sammen med vandforsyningspla-
for beskyttelse af grundvandet. For-
ner og kobles til handleplanerne
ud for indsatsplanens udarbejdelse
under vandrammedirektivet.
skal der foretages følgende kort-
Kommunerne har nu muligheden for at få en nøgleposition i for-
/ Af Henrik Bay, John Flyvbjerg,
lægninger/2/: •
En kortlægning af den naturlige
bindelse med planlægning og for-
beskyttelse af grundvandsres-
valtning af store dele af Danmarks
sourcen.
vandressource. Det står samtidigt
Inger A. Fuglsang, Torsten Bliksted og
klart at der inden for en kort tidspe-
Preben Dissing, NIKAS
riode vil ses en stigende fokus på
•
En kortlægning af arealanvendelsen i området.
•
En kortlægning af mulige foru-
om kommunerne er i stand til at
reningstrusler mod grundvands-
løse opgaven, og rettelig være for-
ressourcen.
tjent til denne nøglerolle. Det er således klart at kommunerne hur-
Disse kortlægninger udføres i de
tigst muligt skal etablere et samar-
prioriterede indsatsområder af Sta-
bejde med Statens Miljøcentre.
ten (miljøcentrene) Jævnfør bekendtgørelsen /3/ eksisterer der samtidigt et krav om
ning til en ændret opgavefordeling
Grundlaget for udarbejdelse af indsatsplaner
blandt Stat, Region og Kommune.
Det primære lovgrundlag er givet i:
bejdet senest et år efter kortlæg-
Et af grundprincipperne i fordelin-
•
Vandforsyningsloven /2/. I
ningen af området er afsluttet. For
gen af opgaver har været at samle
vandforsyningsloven med til-
at man i kommunerne kan plan-
opgaver med borgerkontakt hos
hørende bekendtgørelse er
lægge arbejdet i fremtiden, og
kommunerne /1/. Blandt de opga-
opstillet en række krav til den
opkræve de nødvendige gebyrer, er
ver som kommunerne nu har til
administrative praksis i forbin-
det således vigtigt at få overblik
opgave at løse er udarbejdelse af
delse med udarbejdelsen af
over miljøcentrenes planer for kort-
indsatsplaner til beskyttelse af
indsatsplaner for grundvands-
lægning. Det skal således afklares.
beskyttelse.
•
Strukturreformen har givet anled-
grundvandet. Dette har indtil videre ikke medført nogen større fokus,
•
at en indsatsplan skal være udar-
hvilket af flere årsager er en fejl.
ner /3/. Heri er beskrevet tids-
Således er udarbejdelse af indsats-
plan, krav til indhold mv.
•
mindst indeholde/2/: 1) Et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen 2) En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres 3) En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen 4) En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen 5) En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.
Hvilke områder er allerede kortlagt?
Bekendtgørelse om indsatspla-
En indsatsplan skal jf. vandforsyningsloven
Hvilke områder vil blive kortlagt i fremtiden?
Tekstboks 1. Lovmæssige krav til indsatsplan
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 103
Herudover skal kommunerne sam-
på op til kr. 1.000.000,-, i admini-
postulat fra artiklens forfattere. Det
og Kommunen, der skulle
tidigt have klarlagt:
strativ tid for en indsatsplan /4/.
er dog et postulat som er under-
udfører planen. Det var svært at
bygget af adskillige års erfaring
overdrage en indsatsplan til
•
•
På hvilke niveau forventer sta-
Jævnfør bekendtgørelsen /3/
ten at kortlægge indsatsområ-
skal kommunalbestyrelsen fore-
med kortlægning af grundvandsres-
andre, især fordi der er en vis
derne?
lægge forslag til indsatsplan for
sourcen og efterfølgende udarbej-
usikkerhed på den udførte kort-
Hvordan formidles resultaterne?
koordinationsforum til drøftelse. Et
delse af indsatsplaner med mål at
lægningen. Dette betød at det
koordinationsforum skal bestå af
beskytte grundvandet.
var svært at opnå enighed om
Kommunerne bør også afklare om
repræsentanter fra vandforsyninger-
man kan udarbejde en indsatsplan
ne, andre berørte myndigheder,
ført en succesfuld kortlægning,
alene ud fra en rapportering af den
jordbruget, industrien samt eventu-
mens det har vist sig svært at koble
udførte kortlægning, eller om det er
elle andre relevante parter i kom-
den grundige kortlægning til en
situationer, at der reelt ikke var
nødvendigt at investerer i de EDB -
munen /2/. Administrationen af
praktisk gennemførlig indsatsplan.
et politisk mandat til at gen-
programmer der kræves for at kun-
dette koordinationsforum skal
Der er en række årsager hertil:
nemføre omfangsrige indsats-
ne anvende baggrundsdata fra kort-
finansieres af gebyrmidlerne. Ende-
•
Selv med en detaljeret og for-
planer. Igen blev denne effekt
lægningen til supplerende bereg-
lig skal gebyrmidlerne betale Sta-
holdsvis bekostelig kortlægning
styrket af usikkerhedsmomentet
ninger (her kan være skjult investe-
tens kortlægning, hvorfor staten
er der store usikkerheder i for-
i kortlægningen.
ringer på adskillige titusinde kro-
hvert år til kommunerne udsender
bindelse med kortlægningen.
ner).
budget for det kommende års kort-
Man har således opnået en for-
Ovenstående betød i realiteten, at
lægning.
ståelse for de betydende meka-
flere indsatsplaner forholdsvis uaf-
En umiddelbar opgave for kom-
nismer for problemstillinger
hængigt af kortlægningens resulta-
planerne. Faktisk beskrives det i
munerne er altså aktivt at gå ud og
som nedsivende nitrat, ind-
ter fokuserede på kampagner, for-
vandforsyningsloven at kommunen
skabe sig et overblik over omfanget
trængning af saltvand mv. Men
skellige kortlægninger mv., der ikke
i forbindelse med udarbejdelse af
af arbejdet med udarbejdelse af
det har ikke været muligt at
var for bekostelige. Samtidigt ople-
en indsatsplan skal inddrage alle
indsatsplaner, samt at få opstillet
opnå et tilsvarende vidensni-
vedes i flere indsatsplaner et fravær
berørte parter /3/. Efterfølgende
korrekte budgetter. I den forbindel-
veau for eksempelvis pesticider.
af direkte tiltag mod en given for
når indsatsplanen er vedtaget skal
se er det som beskrevet nødven-
Samtidigt har det vist sig for
grundvandsressourcen problema-
de berørte grundejere og andre
digt at stille en række krav til Sta-
bekosteligt at udføre kortlæg-
tisk aktivitet.
berørte parter have skriftlig indivi-
ten.
ningen på matrikel niveau, hvil-
Der stilles store krav til kommunikation i forbindelse med indsats-
hvor stort behovet for indsats-
Generelt har amterne gennem-
duel underretning om indhold af
plan i realiteten var. •
Endelig viste det sig i en række
En sidste aktivitet, der har vist
ket var det oprindelige mål.
sig problematisk er at fastholde
Dernæst viste der sig hurtigt et
fremdriften i en vedtagen indsats-
problem i, at det nok var amter-
plan. Amterne skulle forholde sig til
at indsatsplaner ofte er en bekoste-
Praktiske erfaringer fra det hidtidige arbejde
lig affære at udarbejde. Det er såle-
Følgende betragtning kan ikke
ne der udarbejde indsatsplaner-
forholdsvis mange indsatplaner
des ikke urealistisk med et budget
dokumenteres og er derfor et
ne, men at det var Vandværker
parallelt. Ofte var det ikke muligt at
planen. Dette er en af årsagerne til
•
104 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder: • hvilke anlæg forsyningen skal bygge
finde en entusiastisk koordinator
som muligt, hvorved tidsperspekti-
oplagt at indsatsplaner og lokalpla-
hos Amt, Kommune eller Vandværk
vet for indsatsplanerne minimeres.
ner kobles til hinanden. Dette vil i
Mulige koblinger til andre planlægningsgrundlag og fremtidige direktiver
indvindingen af grundvand når
i en række anbefalinger til udarbej-
En af de første indsatsplaner med
ligt kan kobles til indsatsplaner er
delse af indsatsplaner.
en markant indsats for grundvands-
vandforsyningsplanerne. Opgaven
•
Først og fremmest skal det sik-
ressourcen, og forsat en af de mest
med udarbejdelse af vandforsy-
res, at der er et reelt behov for
markante indsatsplaner til beskyt-
ningsplaner har altid været placeret
en indsatsplan, og at dette
telse af grundvand er indsatsplanen
hos kommunerne, hvorfor krav til
behov opfattes hos alle parter.
for Drastrup i Aalborg Kommune.
vandforsyningsplanerne ikke beskri-
Dernæst skal det sikres, at der
Der er naturligvis flere årsager til at
ves nøjere, se evt. tekstboks 2.
er politisk, administrativt og ved
netop denne indsatsplan var en af
interessenter en vilje til at udar-
de mest succesfulde. Men en vigtig
lag, som vil være yderst relevant i
bejde og gennemføre indsatpla-
faktor har helt sikkert været, at ind-
forhold til indsatsplaner er handle-
ner.
satsplanen for grundvandsbeskyt-
planer under vandrammedirektivet,
Det er absolut afgørende at der
telse kunne kædes sammen med
se tekstboks 3.
er en robust organisation, som
lokalplanen, hvori der var et ønske
driver indsatsplanen.
om at etablerer grønne kiler ind
Således skal kommunerne i forbin-
Endelig skal finansieringen
mod Aalborg by. Herved blev en
delse med implementeringen af
naturligvis være på plads.
betydelig finansiering klaret.
EU's vandrammedirektiv samt fug-
det svært at holde fokus på udførelsen af en indsatsplan. Ovenstående kan sammenfattes
• hvilke forsyningsområder, de enkelte anlæg skal have. En vandforsyningsplan kan helt eller delvis udarbejdes i
•
samarbejde med andre kommuner. Vandforsyningsplanerne må ikke stride imod regionplanlægningen, eller mod en
•
vedtaget indsatsplan. Almene vandforsyningsanlæg må ikke anlægge vandledninger i strid med vandforsyningsplaner.
Tekstboks 2. Kort om vandforsyningsplaner /2/.
praksis sige, at man tager hensyn til
til at drive indsatplanen. Derfor var
•
Ofte vil man finde at mange
lokalplanen udarbejdes. Et andet plangrundlag som natur-
Det sidste planlægningsgrund-
lebeskyttelses- og habitatdirektiver udarbejde handleplaner.
En robust organisation er en orga-
vandværker (og kildepladser)
nisation som kan forsætte med at
oprindeligt er anlagt tæt på det
drive indsatsplanen på trods af
sted hvor vandet skulle leveres (i
jømålsloven /5/, der har til formål
udskiftninger i personale, politiske
byen). Da mange danske byer
at "fastlægge rammerne for beskyt-
skift mv. Derfor kan det være rele-
siden er udvidet resulterer dette i,
telse af overfladevand og grund-
vant for en organisation at drive så
at et stort antal kildepladser i Dan-
vand samt for planlægning inden
få indsatplaner som muligt, og der-
mark ligger i eller tæt ved bymæs-
for de internationale naturbeskyttel-
ved sikre at fokus holdes. Samtidigt
sig bebyggelse. Et forhold der langt
sesområder".
kan man vælge at lave
fra er optimalt til at sikre indvinding
indsatsen/aktive tiltag så kompakt
af rent grundvand. Derfor er det
De to direktiver er samlet i Mil-
Miljømålsloven sætter tidsrammer for udarbejdelse af en statslig
106 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
vandplan indeholdende en indsats-
Konklusion
plan for hvert vanddistrikt og for
Med overdragelse af ansvaret for
udarbejdelsen af kommunale
indsatsplaner, vandforsyningsplaner
handleplaner. Nogle vigtige deadli-
og på sigt handleplaner er kommu-
nes er:
nerne blevet et nøglepunkt i den
2007
Idéfaser vedrørende vand-
strategiske forvaltning af vand i
planer og naturbeskyttel-
Danmark.
sesplaner.
2008
2009
/3/ Bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 1430 af 13. 12. 2006) /4/ Kursus om indsatsplaner, DANVA 2007 /5/ Miljømålsloven, lov nr. 1150 af 17. december 2003
Både i relation til indsatsplaner
Offentliggørelse af foreløbig
og handleplaner foreligger stramme
oversigt over de væsentlig-
tidsplaner. Derfor er det vigtigt at
Handleplanerne skal være udarbejdet i forlængelse af statens
ste vandforvaltningsmæssi-
kommunerne allerede i 2007 ska-
vandplan, og senest 1 år efter at denne foreligger. Den kommuna-
ge opgaver.
ber sig et overblik over området.
le handleplan skal dels foreligge på overfladevandsområdet dels på
Dette er særligt vigtigt i relation til
grundvandområdet. For kommuner som berøres af statens natur-
Høring over forslag til stats-
indsatsplaner, da der skal udarbej-
planer, skal der ligeledes udarbejdes handleplaner på dette områ-
lige vandplaner og naturbe-
des budgetter til grundlag for
de.
skyttelsesplaner.
opkrævning af gebyrer. Derfor er kommunerne også
Statens vandplan udgør de bindende rammer for kommunernes
Første generation af statsli-
nødt til forholdsvis hurtigt at etable-
handleplaner. Med udgangspunkt heri skal kommunen opstille en
ge vand- og naturbeskyttel-
re et samarbejde med Statens mil-
plan og prioritering for anvendelsen af virkemidler/tiltag i Kommu-
jøcentre og klarlægge omfanget af
nen for at realisere planen og indsatsprogrammerne.
sesplaner færdiggøres.
arbejdet med indsatsplaner. 2010
Referencer /1/ MST hjemmeside, startpakke for kvalitetsstyring på miljøområdet: http://www.mim.dk/Lovstof/Kvalitetsstyring/ /2/ Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar
Kommunale handleplaner vedrørende både vand og natura 2000 færdige.
Der venter en endog særdeles spændende opgave.
Handleplanerne skal redegøre for, hvorledes planerne og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for områderne og samtidig redegøre for det nødvendige samarbejde mellem kommunerne. De kommunale handleplaner skal sikre udmøntningen af vandpla-
Ovenstående medfører, at kommu-
nen, og opstille konkrete, lokale foranstaltninger inden for planens
nerne allerede i 2007, og senest i
rammer. Den kommunale handleplan skal således opstille konkre-
2008 bør have skabt sig et tilstræk-
te foranstaltninger til begrænsning af forureningen af søer, vandløb,
keligt overblik (herunder over arbej-
kystvande/fjorde og grundvandsforekomster.
de med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse) til at aktivt kan deltage i idéfase og høring i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner.
Tekstboks 3. Kommunale handleplaner /5/.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 107
INVITATION / 2 TIMER HOS TANKEGANG / 6. SEPTEMBER 15.00-17.00
Kendt fra DR’s: “Kender du typen”
Foredrag med Christine Feldthaus Du skal kende danskerne for at kunne kommunikere med dem.
Arrangementet Tankegang inviterer medlemmerne i Kommunalteknisk Chefforening inkl. deres livsledsager. Vi garanterer høj underholdningsværdi, og kodeordet er, at vi skal have det sjovt! Den faglige knage er, at man skal kende danskerne for at kunne kommunikere med dem! Også som chef i en teknisk forvaltning.
Indlægget
En livs*stils*skylle Christine Feldthaus tager os med på tur: En humoristisk tour de force igennem danskernes livsform og livsstil. Hvad bruger vi friværdierne til? Hvad betyder karrieren og boligen for os moderne homo sapiens mennesker? Hvad interesserer vi os for? Hvorfor er der både brug for internet dating sites som Farmer Dating og Beautiful People? Hvordan anvender vi vores tid, og hvorfor fjerner mænd hår som aldrig før. Hvorfor søger flere og flere coaching til alt fra hundeluftning til børneopdragelse. Hvorfor har vores børn så stort behov for Gucci tasker og Bjørn Borg underbukser?
Christine Feldthaus har mere end 20 års erfaring med målgrupper og forbrugerbehov fra kommunikations- og reklamebranchen. Senest som direktør på Young & Rubicam i København, hvor hun gennem det strategiske arbejde for en lang række annoncører har fået et stort indblik i danskerne og deres adfærd, holdninger og
Tilmelding til Tankegang: Ring til Susanne Kraglund, tlf. 70 12 44 12
interesser. Christine Feldthaus er kendt fra DR1 programmet ”Kender Du Typen”, hvor hun som livsstilsekspert gætter kendte danskere ud fra f.eks. deres favoritduft, deres bilmærke eller deres forhold til burhønseæg.
VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION
Tankegang a/s . Midtpunkt 40 . 9900 Frederikshavn . tlf. 70 12 44 12 . www.tankegang.dk
108 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Indeklimasikring i huse på forurenede grunde - hvordan sikres den optimale løsning?
I en ny håndbog beskrives relevante forhold vedrørende byggetekniske foranstaltninger, der skal sikre indeklimaet i huse på forurenede grunde. Med håndbogen bliver det nu lettere for myndighederne at opnå tilstrækkeligt overblik til at stille relevante spørgsmål og krav i forbindelse med projektering og etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger.
beslutningsgrundlag såvel som en
Forureningsspredning
standardiseret kontrol af etablerin-
Forureningsspredning ind i en byg-
gen, så risikoen for fejldisponerin-
ning afhænger af bygningens
ger minimeres og kvaliteten af
udformning og tilstand samt forure-
Håndbog - Byggetekniske foran-
afværgeforanstaltningerne øges.
ningsstoffernes fysiske og kemiske
staltninger i forbindelse med
egenskaber. Potentialet for spred-
byggeri på forurenede lokaliteter
På den baggrund har NIRAS A/S udarbejdet en håndbog /1/ for
ning er endvidere betinget af foru-
Københavns Kommunes Miljøkon-
reningens omfang og placering
Udarbejdet af:
trol. Håndbogen redegør for de tek-
under bygningen.
NIRAS, Jacob Skou, Inger Asp
niske og miljømæssige aspekter
igennem utætheder i bygningskon-
niske foranstaltninger, der skal sikre
struktioner, der støder op til forure-
eksisterende byggeri eller nybyggeri
ninger (f.eks. terrændæk, kælder-
mod forureningsspredning fra en
gulv, kældervægge, rørgennem-
jordforurening.
føringer mv.).
og Morten Dam Hansen
Trykt publikation: Der findes ingen trykt publikation
Elektronisk version:
logiprogram for Jord- og Grund-
fra rum til rum, igennem hulrum i
Teknologiudviklingsprogrammet
vandsforurening.
mure og via kælderrum, krybekæl-
for jord- og grundvandsforure-
der, trappeopgange, udluftningska-
ning. Miljøprojekt nr. 1147.
Håndbogen er opbygget som et opslagsværk, der kan anvendes i de indledende design- og projekteNår der konstateres jordforurening
Når forureningen har spredt sig
Fuglsang, Henrik Husum Nielsen
til indeklimaet, sker der spredning
finansieret af Miljøstyrelsens TeknoNielsen og Morten Dam Hansen, NIRAS A/S
Den væsentligste spredning sker
vedrørende etablering af byggetek-
Arbejdet med håndbogen er / Af Jacob Skou, Inger Asp Fuglsang, Henrik Husum
Projekttitel:
ringsfaser såvel som i de efterføl-
naler mv. Eksempler på potentielle
”Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med
utætheder og spredningsveje er
byggeri på forurenede lokalite-
illustreret på figur 1.
ter”, Miljøstyrelsen, 2007.
under eksisterende huse, eller når
gende etablerings- og kontrolfaser.
nye huse ønskes opført på grunde,
Målgruppen er primært sagsbe-
der er forurenede, skal der etable-
handlere hos miljømyndighederne
gennemgang af bygningskonstrukti-
Finansiering:
res foranstaltninger til beskyttelse af
men miljørådgivere, bygherrer,
oners potentielle utætheder og
Miljøstyrelsen og Københavns
indeklimaet. I disse sager er det
entreprenører og andre parter i
således mulige spredningsveje for
Kommunes Miljøkontrol
miljømyndighederne, der skal sikre,
jordforureningssager kan ligeledes
forureningsstoffer.
at den mest optimale indeklimasik-
drage nytte af håndbogen.
ring gennemføres. I den forbindelse er der behov for et veldokumenteret og ensartet
I de følgende afsnit foretages en
I håndbogen gives en detaljeret
Byggeteknisk gennemgang
overordnet gennemgang af emner
Som grundlag for valg af byggetek-
beskrevet i håndbogen.
niske foranstaltninger i eksisterende
Oplysninger: Miljøstyrelsen, Jordforurening, tlf. 32 66 01 00
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 109
Udførelse af byggetekniske foranstaltninger for at undgå indeklimaproblemer
huse bør der indledningsvis gen-
nisk stand, afværgekategori 2
nemføres en registrering af potenti-
omfatter bygninger i rimelig stand
elle spredningsveje ved en bygge-
og afværgekategori 3 omfatter nye
teknisk gennemgang.
bygninger.
Der gives i håndbogen en detaljeret beskrivelse af, hvad en bygge-
Kategoriseringen danner sammen
teknisk gennemgang kan omfatte,
med en gennemført byggeteknisk
og der er udarbejdet en tjekliste,
gennemgang grundlag for at foreta-
der kan anvendes i konkrete sager.
ge det mest fordelagtige valg af afværgeforanstaltninger.
Med udgangspunkt i en række generelle beskrivelser og definitioperioden fra før 1900-tallet til mere
Byggetekniske foranstaltninger
nutidige byggerier er der i håndbo-
I håndbogen er der hovedsageligt
gen ligeledes foretaget en vurde-
fokuseret på følgende udvalgte
ring af bygningskonstruktioners typi-
byggetekniske foranstaltninger, der
ske tilstand i forhold til bygningens
vurderes at dække over de oftest
alder.
etablerede:
ner vedrørende bl.a. byggeskikken i
Denne vurdering kan være til gavn ved den byggetekniske gen-
•
Tætning af konstruktioner
nemgang såvel som ved en vurde-
•
Ny gulvkonstruktion
ring/kontrol af en udført byggetek-
•
Ventilation under gulv
nisk gennemgang.
•
Ventilation i kælder eller krybekælder
Kategorisering af bygninger På baggrund af den generelle vur-
Foranstaltningerne beskrives i
dering af bygninger foretages i
håndbogen i relation til afværge-
håndbogen en overordnet kategori-
princip, etableringsarbejder samt
sering af bygninger i forhold til
kontrol før og under etableringen.
omfanget af nødvendige afværge-
På figur 2 fremgår principtegninger
foranstaltninger.
af de 4 nævnte foranstaltninger. I håndbogen er der vedlagt tjeklister
Afværgekategori 1 omfatter gamle bygninger i ringe byggetek-
Figur 1: Potentielle utætheder og spredningsveje i bygningskonstruktioner
for kontrolarbejdet.
110 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Figur 2: Principper for byggetekniske foranstaltninger
Tætning af konstruktioner
der forefindes et ventilerbart lag
som for ventilation under en gulv-
deres sagsbehandling, men kan
Tætning af bygningskonstruktioner
(f.eks. et kapillarbrydende lag). Det
konstruktion. Ved ventileringen
også give et overblik for de nye
gennemføres i eksisterende byg-
ventilerbare lag skal have en grov
bortledes forureningsstoffer såle-
regioner, rådgivere samt grundeje-
ninger med det formål at nedbrin-
porestruktur og høj porøsitet for at
des, hvorved den forurenede luft i
re, bygherrer og entreprenører, der
ge spredningen af forurening igen-
muliggøre ventilation.
kælderen eller krybekælderen for-
arbejder med byggeri på forurene-
tyndes, således at forureningspo-
de grunde.
nem utætte bygningskonstruktio-
Ved etablering af ventilation
ner. Tætningen gennemføres ofte
under gulvkonstruktionen bortledes
som reparationsarbejder, men der
forureningsstoffer, hvorved forure-
kan også foretages tætning ved for-
ningspotentialet reduceres. På sam-
Sammenfatning
skellige membranløsninger.
me tid kan ventilation under en
Med håndbogen er det muligt, at
gulvkonstruktion medvirke til, at
danne sig et overblik over de for-
Ny gulvkonstruktion
den trykgradient der er over gulv-
skellige faser, der indgår i design,
Ved etablering af en ny gulvkon-
konstruktionen (primært forårsaget
projektering og etablering af bygge-
struktion nedbringes forurenings-
af temperaturforskelle og variatio-
tekniske foranstaltninger til beskyt-
spredningen som følge af en ny og
ner i atmosfæretrykket) reduceres
telse af indeklimaet fra en jordforu-
tættere gulvkonstruktion. For at sik-
eller vendes.
rening. Og med håndbogens tjekli-
re størst mulig afværgeeffekt, vil det
I håndbogen beskrives flere for-
tentialet reduceres.
ster er der god mulighed for at
i mange tilfælde være hensigts-
skellige mere eller mindre teknisk
gennemføre en standardiseret kon-
mæssigt at montere en diffusions-
omfattende metoder til etablering
trol med hele projektfasen.
hæmmende membran i gulvkon-
af ventilation under en gulvkon-
struktionen og etablere et ventiler-
struktion.
Håndbogen vil derfor gøre det muligt for myndighederne hurtigt at få tilstrækkeligt overblik til at stille
bart lag under gulvkonstruktionen.
Håndbogen kan hentes elektronisk fra Miljøstyrelsens hjemmeside
Ventilation i kælder eller krybekælder
relevante spørgsmål og krav til byg-
Ventilation under gulv Etablering af ventilation under en
Princippet i ventilation i en kælder
renede grunde. Dette vil være til
gulvkonstruktion er betinget af, at
eller krybekælder er det samme
hjælp for især de nye kommuner i
getekniske foranstaltninger på foru-
(www.mst.dk). Referencer /1/ Miljøstyrelsen, 2007. Miljøprojekt nr. 1147. Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 111
Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt Hvordan skal vi forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende forøgede regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden? Uponor Academy er et nyetableret uddannelsescenter, der uddanner dig til at svare på de mange spørgsmål vedrørende sikker vandforsyning og transport af spildevand i fremtidens installationer. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afledning af spildevand. Med etableringen af Uponor Academy ønsker Uponor at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops. Tilmeld dig på www.uponor.dk.
TeknikMiljö_185x265_070806.indd 1
2007-08-06 12:45:50
112 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Varmeplanlægning - miljøvenlig og samfundsøkonomisk varmeforsyning Der er et stort potentiale i at forbedre samfundsøkonomien og miljøet ved at forsyne større naturgasfyrede varmecentraler og ny bebyggelse med fjernvarme baseret på kraftvarme og vedvarende energi. Det viser nyt projekt.
/ Af Lars Gullev VEKS og Anders Dyrelund Rambøll
projekter. Derfor vil en ”uformel” kommunal varmeplan og miljøstrategi være en god ide. Første skridt i kommunens arbejde med varme-
Resume:
planlægning kan være at bede det
Rambøll og VEKS har afsluttet et projekt om samfundsøkono-
lokale fjernvarmeselskab om i sam-
misk vurdering af fjernvarmeprojekter med bistand fra Dansk
arbejde med forvaltningen at udar-
Fjernvarme. Projektet er baseret på erfaringer fra varmeplanlæg-
bejde en udbygningsplan og strate-
ningen i en række kommuner og fjernvarmeselskaber. Det
gi for varmeforsyningen. Det vil
fremgår, at der er et stort potentiale i at forbedre samfundsøko-
give selskabet et godt beslutnings-
nomien og miljøet ved at forsyne større naturgasfyrede varme-
grundlag, ligesom udbygningspla-
centraler og ny bebyggelse med fjernvarme baseret på kraftvar-
nen kan bidrage til kommunens
me og vedvarende energi. Samtidig advares i projektet mod, at
varmeplan og bane vejen for pro-
lavenergibyggeri kan være særdeles urentabelt i forhold til for-
jektforslag.
syning med fjernvarme, da energirammen i det nye bygningsreglement ikke tolkes ud fra samfundsmæssige hensyn. Mange
Det fremgår af varmeforsyningslo-
Er områdeafgrænsningen ajour?
ven fra 1990, at kommunerne i
Der er flere grunde til, at det kan
ven. I projektet anbefales derfor, at fjernvarmeselskaberne hjæl-
samarbejde med berørte forsy-
være fordelagtigt at ændre den 25
per kommunerne med varmeplanlægningen, ikke kun af hen-
ningsselskaber skal arbejde med
år gamle områdeafgrænsning mel-
syn til samfundsøkonomien og miljøet, men også for at opnå
varmeplanlægning og fremme pro-
lem naturgas til fjernvarme. Fjern-
lavere fjernvarmevarmepriser. Projektet bidrager med gode råd
jekter, der er samfundsøkonomisk
varmen produceres nu med kraft-
og en lille beregningsmodel, som den kommunale sagsbehand-
fordelagtige, herunder projekter,
varme og vedvarende energi, byg-
ler og fjernvarmeselskaberne kan benytte.
der forbedrer tidligere godkendte
ningsmassen er fortættet, og natur-
varmeforsyningsprojekter. Område-
gasprojektet er ikke længere nødli-
afgrænsningen mellem naturgas og
dende. Stikprøver afslører mange
fjernvarme bør derfor ændres, når
projektforslag, hvor der er god øko-
det er samfundsøkonomisk fordel-
nomi i at konvertere fra naturgas til
agtigt.
fjernvarme. Vi vurderer, at fjernvar-
hensyn til økonomien, dels for at
peget på et nyt fjernvarmemarked
memarkedet kan udvides med 1
fremme vedvarende energi.
på 300.000 MWh og, at VEKS har
Problemet i mange kommuner
kommuner har ikke ressourcer til at arbejde så aktivt med varmeplanlægningen, som det forudsættes i varmeforsyningslo-
Konkrete eksempler er, at Vest-
igangsat et lignende arbejde med
er imidlertid at få overblik over den
% om året i de næste 10 år, og at
nuværende forsyning og de mulig-
størstedel af ny bebyggelse bør for-
forbrænding har udarbejdet en
varmeplanlægning i interessent-
heder, der er for nye fordelagtige
synes med fjernvarme - dels af
varmeplan, som i 3 kommuner har
kommunerne.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 113
Bygningerne er også en del af samfundet!
Samfundsøkonomiske varmepriser ab anlæg
Der er fokus på at fremme vedva-
700
rende energi og reducere CO2emissionen – desværre uden en
600
overordnet koordinering af forsy500
ge kommuner ønsker at være miljøbevidste, og ideen om lavenergihuse er nærliggende. Problemet er imidlertid, at kommunen herved
kr./MWh
nings- og bygningssektorerne. Man-
400
300
200
risikerer at fordyre byggeriet unødigt med urentable investerin-
100
ger, der blokerer for mere rentable
0 Fjv.1
investeringer i fjernvarme og vedva-
Fjv.2
Fjv.3
Fjv.4
Fjv.5
Indv.1
Indv.2
Indv.3
Indv.4
Indv.5
rende energi. Energirammen i bygningsreglementet – BR - modvirker samfundsøkonomiske løsninger, fordi man endnu ikke kan medregne brændselsbesparelser på forsyningssiden, men kun på forbrugssiden. I tæt/lav bebyggelse vil et kollektivt vandbaseret forsyningsanlæg med solvarme og biomasse eksempelvis være en attraktiv inve-
Fjv.1 Fjv.2 Fjv.3 Fjv.4 Fjv.5 Indiv.1 Indiv.2 Indiv.3 Indiv.4 Indiv.5
Stort centralt produktionssystem Grundlast 90%: Kraftvarmeværk gas CC cm=0,97 - Spidslast 10%: Kedelanlæg, naturgas Grundlast 90%: Større gasmotoranlæg, cm =0,90 - Spidslast 10%: Kedelanlæg, naturgas Grundlast 90%: Mindre gasmotoranlæg, cm =0,67 - Spidslast 10%: Kedelanlæg, naturgas Grundlast 90%: Kedelanlæg, træflis/halm - Spidslast 10%: Kedelanlæg, gasolie Nyt kondenserende gasfyr Ældre gasfyr Nyt oliefyr Ældre oliefyr Elvarme/ elvandvarmer
Figur 1. Samfundsøkonomiske varmeproduktionspriser fra fjernvarmeanlæg og individuelle anlæg.
stering for samfundet og beboerne set i forhold til investeringer i indivi-
ninger til klimaskærm, installationer
dring for byggeriets parter om at nå
baseret på Energistyrelsens forud-
duelle anlæg og klimaskærm.
og forsyning indgår. Kommunen
frem til gode praktiske løsninger.
sætninger fra januar 2007.
Det vil således være i overens-
har som administrativ myndighed
Modellen er benyttet til at gene-
stemmelse med de energipolitiske
for varmeforsyningsloven og BR
Samfundsøkonomisk model
rere kurver, som giver et overblik
målsætninger, hvis kommunerne
nøglen til at fremme de samlet set
Som led i projektet er udarbejdet
over samfundsøkonomien i et
anlægger en bred samfundsøkono-
bedste løsninger for samfundet og
en model, der belyser samfunds-
typisk projekt. Dernæst kan bruge-
misk betragtning, hvor alle omkost-
borgerne. Her ligger også en udfor-
økonomien i fjernvarmeprojekter
ren indsætte egne data i modellen
114 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Enkeltstående bygning med ældre gasfyr. Valg: Fjernvarme eller nyt gasfyr? Stikledningens længde som funktion af varmebehov for at opnå økonomisk balance
Samfundsøkonomisk vurdering inkl. klimaskærm (6%, 20 år) for en ny bolig med fjernvarmeunit og 15 m stikledning Ved dyr fjernvarme
500 450
400 350
350
300 300
Fjv.1 Fjv.2
250
Fjv.3
200 150
1000 kr.
Stikledningslængde m
400
250
Forbedring af klimaskærm Radiatorer og fjv.unit Fjernvarmestik Forsyning: Energi, D&V, miljø
200 150
100
100
50
50 0 0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
0
Varmebehov MWh/år
Figur 2. Maksimal stikledningslængde for at fjernvarme er bedre end naturgas.
Klasse 1
Klasse 2
BR2006
Figur 3. Samfundsomkostninger ved forsyning med biomassebaseret fjernvarme eller naturgas
og vurdere, om det er samfunds-
Hvis fjernvarmen er baseret på bio-
optimale isoleringstykkelse på loftet
Boligerne er forsynet med fjernvar-
økonomisk fordelagtigt at tilslutte
masse, er samfundsøkonomien
af et enfamiliehus er ca. 200 mm
me baseret på biomasse eller, hvad
en stor kunde, som ligger i en vis
mindre god, men til gengæld elimi-
for en oliefyret ejendom og ca. 100
der omkostningsmæssigt stort set
afstand fra fjernvarmenettet.
neres CO2-udslippet helt.
mm for en fjernvarmeforsynet
svarer til en individuel kondense-
I figur 2 er vist, hvor lang fjern-
ejendom. Hvis man kun medregner
rende naturgaskedel.
sætninger omsat til marginale sam-
varme-stikledningen må være for,
indkøbsprisen på isoleringen, stiger
fundsøkonomiske varmeprodukti-
at det er samfundsøkonomisk for-
den optimale tykkelse på loftet for
klimaskærmens lange levetid ikke
onspriser for 5 typiske fjernvarmesy-
delagtigt at konvertere en kunde
fjernvarmeforsynede ejendomme
er fordelagtigt for samfundet at
stemer samt variable varmepriser fra
med et ældre naturgasfyr til fjern-
til ca. 200 mm. Det er overrasken-
etablere lavenergihuse, når forsy-
typiske individuelle anlæg, som er
varme, alt afhængig af forsynings-
de lavt, men skyldes, at energibe-
ningen kan etableres med fjernvar-
sammenlignelige med fjernvarmen
formen. Det ses, at afstanden
sparelsen er foretaget på forsy-
me eller naturgas.
med hensyn til komfortniveau.
omtrent er ligefrem proportional
ningssiden og, at man ikke opnår
med kundens energiforbrug.
meget ved at isolere ud over ca.
For yderligere informationer kontakt
200 mm.
venligst:
I figur 1 er Energistyrelsens forud-
Der tales meget om, at spare brændsel og reducere CO2-udslip-
Dernæst kan modellen belyse
Endelig illustrerer figur 3 de
pet. Det mest effektive er at tilslutte
den samlede samfundsøkonomi-
store individuelle kedler til fjernvar-
ske virkning af investeringer på for-
samlede samfundsøkonomiske
me baseret på kraftvarme, hvorved
synings- og forbrugssiden. Projektet
meromkostninger for nye boliger
brændselsforbruget typisk halveres.
viser, at den samfundsøkonomisk
med forskellige isoleringsklasser.
Figuren viser, at det til trods for
Lars Gullev: lg@veks.dk Anders Dyrelund: ad@ramboll.dk
Kom forbi Vejdirektoratets udstillingsstand og få en snak om bl.a. • Støjmålinger i form af CPX-måling og fordele ved dette • Miljørigtig projektering • Faunapassager • Trafiktællinger med Vejdirektoratets MASTRA system ....og meget mere
Vi ses på Vejdirektoratets stand på KTC’s årsmøde
Læs om alle vores produkter på vejdirektoratet.dk/raadgivning
116 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Lad ejendommene understøtte strategien Kommunesammenlægningerne giver kommunerne en enestående mulighed for, at skabe sammenhæng mellem ejendomsporteføljen og kommunens overordnede vision og strategi. En gennemarbejdet ejendomsstrategi er et unikt ledelsesværktøj.
nuværende ejendomme. Men for
føringsmæssigt og i forhold til bor-
steringer der er nødvendige at fore-
mange kommuner rummer den
gerne – samt indregner de udfor-
tage i ejendommen eller fordi ejen-
sammenbragte ejendomsportefølje
dringer organisationen forventes at
domme på grund af sin beliggen-
ligeledes store potentialer for via
ville møde i fremtiden. Det er der-
hed eller indretning ikke understøt-
deres ejendomme, at hjemtage
for vigtigt, at ejendomsstrategien
ter den ønskede opgaveløsning. I
mange af de gevinster der blandt
bliver formuleret således, at der
forhold til de ejendomme der ikke
andet er et af målene med kom-
kan arbejdes efter den i en årrække
skal indgå i porteføljen, bør ejen-
munalreformen. Kravet er dog, at
uden væsentlige ændringer.
dommen forædles og værdiforøges
der udarbejdes en gennemarbejdet
Ejendomsstrategien bliver her-
ved ejendomsudvikling inden ejen-
med det spejl, alle dispositioner i
dommen frasælges, for at sikre
forhold til ejendomsporteføljen skal
kommunen det bedste udbytte.
ejendomsstrategi ligger også natur-
holdes op i mod. For strategien
Modsat vil ejendomsstrategien
ligt i forlængelse af den tendens,
kommer kun til live, hvis den
også fastlægge de steder, hvor der
der de seneste par år har været i
udtrykkes igennem rækken af
skal ske udvidelser af ejen-
de kommunale ejendomsenheder i
enkelthandlinger.
domsporteføljen, samt hvilke krav
ejendomsstrategi. Udarbejdelsen af en samlet
særdeleshed og ejendomsbran-
På baggrund af ejendomsstrate-
der skal stilles til de ejendomme porteføljen udvides med.
chen i almindelighed om, at
gien udarbejdes en udviklingsplan
bevæge sig ”opad” i værdikæden
for hver ejendom i porteføljen.
samt fokusere på og konsolidere
Udviklingsplanen beskriver ejen-
En fælles strategi
kernekompetencerne.
dommen i forhold til kommunens
I forhold til kommunernes sam-
vision og strategi, og hvor godt den
menbragte ejendomsportefølje vil
Ejendomsstrategien - de langsigtede mål
understøtter denne. Ligeledes
der uværgeligt skulle foretages nog-
beskrives hvilke tiltag der skal gen-
le valg og dermed også nogle fra-
En ejendomsstrategi er det doku-
nemføres for, at ejendommen fuldt
valg, enten på grund af økonomi,
Som en naturlig følge af kommune-
ment der langsigtet beskriver, hvad
ud understøtter visionen og strate-
politik, mandskabsressourcer eller
sammenlægningerne står mange af
kommunens mål for ejendomspor-
gien.
udbuddet af ejendomme.
landets kommuner med en sam-
teføljen er. Ejendomsstrategien
menbragt ejendomsportefølje, hvor
tager derfor udgangspunkt i kom-
det med udviklingsplanen føre til
det modne par der i voksen alder
det umiddelbare fokus naturligt har
munens overordnede vision og
en anbefaling om, at lade ejen-
vælger at flytter sammen nærlig-
været koncentreret om, at definere
strategi. Derved sikres, at ejendom-
dommen udgå af porteføljen, hvis
gende. De kommer hver især med
den fremtidige fusionerede organi-
mene understøtter organisationens
der ikke er et tilstrækkeligt match
deres ejendele og måder at gøre
sation og sørge for, at skabe plads
strategier og processer – både
med kommunens overordnede
tingene på. Og skal de bo i samme
til denne inden for rammerne af de
organisatorisk, finansielt, markeds-
strategi. Dette kan skyldes de inve-
hus kræver det, at de finder fælles
/ Af Claes Brylle Hallqvist, Deloitte Strategisk Ejendomsudvikling
For nogle ejendomme vil arbej-
Her er sammenligningen med
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 117
Ô Invitation
VEJFORUM 2007
Der åbnes for tilmelding til Vejforum onsdag den 29. august 2007 Tilmelding på www.vejforum.dk – alle skal tilmelde sig også indlægsholdere og udstillere Vejforum 2007 byder på et spændende fagligt program med 78 indlæg og 5 workshops. Se hele det faglige program på www.vejforum.dk. • I år har du mulighed for at høre trafikordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet samt formanden for Infrastrukturkommissionen. • Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan bliver præsenteret. • Der kommer en række udenlandske gæster, som holder indlæg og deltager i nogle af workshopperne. • Underholdningen bliver heller ikke kedelig i år.
Priser for deltagelse i Vejforum Tilmelding før 1. oktober 2007 1 dag 1.600,- kr. 2 dage 2.975,- kr. Tilmelding efter 1. oktober 2007 1 dag 1.800,- kr. 2 dage 3.400,- kr. Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen. Vælger du at bo på dobbeltværelse, vil du, ud over den billige pris, få en flaske vin. NB: Når værelser i Nyborg området er udsolgte, vil det fremgå af hjemmesiden. Derefter vil du få tildelt værelse i Odense. Festmiddag 600,- kr.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Vejforum 2007
Vejforum 5.- 6. december 2007, Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg www.vejforum.dk
Sidste tilmeldingsfrist 11. november 2007.
118 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Der er altså mange gode grunde
fodslag omkring hvordan det frem-
dom samtidig med, at den nødven-
tidige hjem skal se ud. På samme
dige kreativitet og nytænkning i for-
til at arbejde målrettet med en
større ejendomsporteføljer som
måde er det med en sammenbragt
hold til løsningen sikres.
ejendomsstrategi i kommunerne
sammenlægningerne har givet.
for at få det fulde udbytte af de
ejendomsportefølje, her er det
En ejendomsstrategi der er
også vigtigt at definere hvordan
behandlet og vedtaget af kommu-
porteføljen skal være fremadrettet.
nalbestyrelsen giver ligeledes en
Har parret fra før f.eks. hver sin
klar ansvarsfordeling mellem politi-
vaskemaskine, er det åbenlyst at de
kere og embedsmænd. Mange
fremover kun har brug for en. Det
kommunale ejendomsenheder
naturlige valg ville for mange være
oplever, at mellem 50 og 75 pro-
blot at sælge den ene og beholde
cent af kommunalbestyrelsens
En gennemarbejdet ejendomsstrategi skaber sammen-
den anden. Men muligheden for at
dagsordenspunkter på et eller
hæng mellem ejendomsporteføljen og kommunens over-
sælge begge to og købe en helt ny
andet tidspunkt kommer forbi dem,
ordnede vision og strategi. Derved sikres, at ejendommene
er jo også til stede. Eller sælge den
da mange kommunale aktiviteter er
understøtter organisationens strategier og processer – både
ene og købe en tørretumbler i ste-
knyttet til brugen af bygninger. Her
det, og så spare al den plads et
vil ejendomsstrategien angive de
tørrerum ellers optager.
retningslinier embedsmændene
Pointen er her, at det der er rig-
skal følge i forhold til de ejendoms-
n
organisatorisk, finansielt, markedsføringsmæssigt og i forhold til den service der tilbydes borgerne. Ligeledes giver en ejendomsstrategi en klar ansvarsfordeling mellem forvaltningen og politikerne.
tigt for den ene kommune ikke
mæssige dispositioner. Ligeledes
nødvendigvis er det for den anden.
bliver det muligt for politikerne at
Ejendomsstrategiprojekter kræver specialiserede udvik-
Det vigtige er derimod, at kommu-
se, om en ønsket disposition ligger
lingskompetencer. Mange kommuner vil derfor med fordel
nens ønsker og vision er klart fast-
uden for ejendomsstrategien. En
kunne tilknytte eksterne udviklingsressourcer, i forhold til
lagt i en ejendomsstrategi. Det gør
anden afledt effekt af en god ejen-
gennemførsel og planlægning af deres udviklings- og stra-
det nemlig muligt hurtigt og
domsstrategi er, at ejendomsenhe-
tegiprojekter.
præcist at afdække de relevante
derne lettere kan dokumentere, at
muligheder for den enkelte ejen-
de gør en forskel.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 119
VIGTIGT!!!! pen på p a m s g a s et s le og n r a H set? u eh g y s f a en g in n g y omb finde Jeg kan - IGEN - ikke den nede i kælderen..!
Scanning, Digitalisering & FilArkiv Med vores digitale FilArkiv har det aldrig været nemmere at finde det, du søger Byggesager, miljøsager eller andre gode sager. Vester Kopi tilbyder alle former for konvertering af papirer og dokumenter til digitale filer. Uanset format, farve og mængde. Sammen med JO Informatik
har vi udviklet FilArkiv: den perfekte arkivløsning til dine digitale filer. Kontakt Torben Brabrand på tlf: 44 53 58 33 for mere information.
www.jo-informatik.dk
www.vesterkopi.dk
120 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Udbygningsaftaler – et nyt redskab i planlægningen Kommuner og private indgår ofte aftaler om privat finansiering af infrastruktur, men det sker uden lovgrundlag og nogle mener, at aftalerne befinder sig i en ”juridisk gråzone”. En ændring af planloven (lov nr. 537 af 6. juni 2007 om bypolitik mv.) giver kommunerne hjemmel til at indgå sådanne aftaler. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2007.
budsmuligheder er det stort set
betinge en byggetilladelse af, at
umuligt for en privat at få større
den private betalte bidrag til kom-
fremrykkes i kommuneplanens
projekter fremmet uden kommu-
munens infrastrukturanlæg. Dette
tidsrækkefølge kan det aftales,
nens velvilje. Når der bortses fra
blev imidlertid afvist af Justitsmini-
at den private finansierer etab-
ekspropriation kan kommunerne
steriet allerede inden lovforslaget
lering eller opgradering af nød-
derimod ikke sikre, at en planlagt
blev fremsat, da et sådant bidrag
vendig infrastruktur. Det kan fx
byudvikling gennemføres, da hver-
måtte betragtes som en ulovlig
være etablering af vandforsy-
ken kommune- eller lokalplaner
skat.
ning eller vejanlæg, der sikrer
Bech-Bruun Advokatfirma
vikling med deraf afledte behov
Udbygningsaftaler om infrastruktur
kan betyde et dræn i kommune-
Efter lovændringen kan kommuner-
ere infrastruktur, som bliver
kassen til investering i ny infrastruk-
ne indgå ”udbygningsaftaler”, hvor-
nødvendig som følge af, at der
tur mv.
ved private bidrager til infrastruktur i
på den privates foranledning
forbindelse med byudvikling. Kom-
udarbejdes et nyt plangrund-
neplanens rækkefølgebestemmel-
munerne har fortsat en grund-
lag. Der kan fx være tale om at
ser til en vis grad sikre, at planlæg-
læggende forpligtelse til at etablere
bebyggelsesintensiteten
ningen og byudviklingen sker i en
infrastruktur, men de nye regler skal
forøges, hvorved det er nødven-
takt, der tager hensyn til kommu-
især anvendes, hvor planlægningen
digt at udvide en offentlig vej.
nens økonomi. Økonomien kan
ændres eller fremrykkes i forhold til
imidlertid medføre, at kommuner-
kommunens oprindelige intentio-
ne er tilbageholdende med plan-
ner.
ne. Hertil kommer, at en ny byud-
Kommunerne kan med kommu-
Loven gør udtømmende op
•
Den private kan endelig finansi-
Børnehaver er ikke infrastruktur Selv om der er tale om frivillige
til at igangsætte en byplanmæssig
med, hvornår udbygningsaftaler
aftaler, er det begrænset, hvad den
hensigtsmæssig og fornuftig byud-
kan anvendes:
private kan ”påtage” sig at betale.
vikling.
•
Private kan finansiere forbedrin-
Udbygningsaftaler kun kan indehol-
ger i infrastrukturen. Der kan fx
de bestemmelser om, ”at grunde-
vate - med økonomiske interesser i
være tale om et byrum, som
jere helt eller delvist skal udføre
byudviklingen - bidrager til finansie-
den private – af hensyn til vær-
eller afholde udgifterne til de fysi-
ringen af infrastruktur.
dien af de omkringliggende
ske infrastrukturanlæg, som skal
ejendomme - ønsker at for-
etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen”.
Der er derfor et behov for at pri-
Med planloven har kommunerne et
Hvis en planlagt byudvikling
tilkørselsmuligheder til området.
medfører handlepligt for grundejer-
lægningen, selv om private står klar / Af Jens Flensborg og Hanne Mølbeck,
•
stærkt redskab til at styre byudvik-
Da planloven blev ændret i
lingen. Som følge af kommunernes
2003 var det tanken, at kommu-
skønne ved at anvende dyrere
lokalplankompetence og for-
nerne skulle have hjemmel til at
materialer og udsmykning.
Udbygning af skoler, etablering
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 121
0LOM¡JRGNHQGHOVH DI KXVG\UEUXJ YL KDU GHQ IRUQ¡GQH UHVVRXUFH WLO VDJVEHKDQGOLQJHQ KHU RJ QX
(IWHU VWDUWYDQVNHOLJKHGHU PHG GHW Q\H DQV¡JQLQJV V\VWHP HU GHU QX PDQJH DQV¡JQLQJHU Sn YHM WLO EHKDQGOLQJ L NRPPXQHUQH
9RUHV WY UIDJOLJH WHDP LQGHQIRU 1DWXU ODQGEUXJ ELVWnU NRPPXQHUQH PHG XGDUEHMGHOVH DI WLOODGHOVHU JRGNHQGHOVHU RJ XGI¡UHOVH DI WLOV\Q
'HU NDQ RSVWn UHVVRXUFHSUREOHPHU VRP NDQ DI KM OSHV KHU RJ QX YHG DW O JJH KHOH HOOHU GHOH DI VDJVEHKDQGOLQJHQ XG
.RQWDNW RV Vn YL NDQ In HQ VQDN RP KYRUGDQ YL EHGVW VDPDUEHMGHU RP O¡VQLQJ DI -HUHV RSJDYHU Sn ODQGEUXJVRPUnGHW
6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI
$OJDGH 5RVNLOGH 7OI
ZDWHUWHFK GN
:c YZa V[ 7^gX] @gd\WdZ
122 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Nu kan kommunerne lovligt indgå aftaler om privat medfinansiering af fx nye byrum.
af børnehaver eller anden social
sesforpligtelse skal som udgangs-
kommunens etablering af infra-
Afslutning
infrastruktur er ikke omfattet af
punkt påhvile kommunen.
strukturanlægget og/eller om
I praksis indgås der allerede aftaler
den private selv skal stå for den
mellem private og kommuner om
fysiske udførelse.
finansiering af infrastrukturanlæg
Afklaring af fremtidigt ejerskab,
mv. ved byomdannelse og byudvik-
begrebet fysiske infrastrukturanlæg, hvorfor sådanne udgifter ikke kan
Hvad skal aftales
overvæltes på private i medfør af
Udbygningsaftalerne ændrer ikke
loven. Udbygningsaftalerne er be-
afgørende på de almindelige spille-
herunder forpligtelsen til vedli-
ling uden lovgrundlag. Parterne
grænset til infrastrukturanlæg i
regler for selve planlægningen. Hvis
geholdelse og fornyelse.
befinder sig ifølge lovforslagets
mere traditionel forstand, som for-
der er indgået en udbygningsaftale,
Frister for betaling/udførelse,
bemærkninger i en ”juridisk gråzo-
bedrer områdets kvalitet og der-
skal dette dog fremgå af lokalpla-
hvilket må sammenkædes med
ne”, hvor rammerne for indgåelsen
med gør det mere attraktivt ved
nens redegørelse.
tidspunktet for vedtagelsen af
af aftalerne er præget af uklarhed
den endelige plan.
og manglende offentlighed. Selv
Konsekvenser ved misligholdel-
om en udbygningsaftale ikke kan
salg.
•
•
Hvordan udbygningsaftalerne skal udformes, siger de nye regler
•
I lovbemærkningerne nævnes
derimod intet om. Kommunen må
se af aftalen, spørgsmål om sik-
omfatte alle de investeringer, som
blandt andet følgende eksempler:
imidlertid for det første sikre, at
kerhedsstillelse, tvisteløsning
en ny byudvikling udløser, giver de
•
Etablering eller omlægning af
aftalen ligger inden for planlovens
mv.
nye regler både kommuner og pri-
overordnede kommunale vej-
rammer. Herudover må det under-
anlæg, som gennemførelsen af
søges om indgåelse af aftalen giver
Kommunen skal træffe beslutning
et klarere retsgrundlag at arbejde
det lokalplanlagte byggeprojekt
anledning til udbudsretlige spørgs-
om indgåelsen af udbygningsafta-
ud fra end hidtil.
udløser.
mål – ikke mindst i de situationer,
len samtidig med den endelige
Anlæg eller opgradering af
hvor den private skal udføre arbej-
vedtagelse af lokalplanen. Den pri-
allerede praktiseres, er det imidler-
adgangsveje, interne veje og
det. Endelig skal aftalen udformes
vate part skal også have tiltrådt
tid et nærliggende spørgsmål, om
(cykel)stier, parkeringspladser
sådan, at kommunen har sikkerhed
aftalen senest på dette tidspunkt,
reglerne om udbygningsaftaler i
og belysning.
for, at den private - på privatretligt
sådan at den private er forpligtet på
realiteten begrænser kommuner-
Etablering, opgradering eller
grundlag - leverer den aftalte ydel-
det tidspunkt, hvor plangrundlaget
nes muligheder for at indgå aftaler
omlægning af forskellige former
se. Udbygningsaftalerne bør som
er til stede. Aftalen kan derfor næp-
med private. Indtil der foreligger
for forsyningsledninger mv.
minimum indeholde en beskrivelse
pe heller gøres betinget. Hvis
praksis på området, er det vanske-
Etablering af områder til brug
af:
Naturklagenævnet i en klagesag af
ligt at udtale sig håndfast herom.
for rekreative formål - fx parker
•
Parterne, herunder om den pri-
den ene eller anden grund
Det er imidlertid vores vurdering, at
vate kan overdrage forpligtelsen
ophæver lokalplanen, må aftalen
kommunerne fortsat inden for
i henhold til aftalen til andre og
ligeledes bortfalde. Dette bør også
kommunalfuldmagtens grænser
i givet fald betingelserne herfor.
reguleres i aftalen, herunder konse-
kan indgå aftaler med private.
Ydelsen, herunder om den pri-
kvenserne, hvis lokalplanen kun
vate skal betale et bidrag til
ophæves delvist.
•
•
•
og torve. Det er endvidere et krav, at anlæggene er offentligt tilgængelige og den fremtidige vedligeholdel-
•
vate nyt redskab i byudviklingen og
Henset til, at sådanne aftaler
(Overblik over byggeri og byomdannelse i de nye kommuner?)
Lige nu står landets tekniske forvaltninger over for en række nye
herrerådgiver på alt fra kommuners bolig- og institutionsplanlægning
udfordringer og byggerier, som skal tilgodese alle de nye behov efter
til kommuneplaner, parkeringsanlæg, rådhuse, kunstmuseer, uni-
strukturreformen. Så hvorfor ikke lade os guide jer sikkert igennem?
versiteter, skoler og plejehjem.
Kuben Bygherrerådgivning har i årevis arbejdet tæt sammen med
Kuben Bygherrerådgivning udfører sine projekt- og rådgivningsakti-
kommunerne og rådgivet inden for nybyggeri, renovering, ombyg-
viteter i de tre datterselskaber Kuben Byggeplandata, Kuben
ning, helhedsorienteret byomdannelse – og ikke mindst alle niveauer
Boplan og Kuben Byfornyelse Danmark, der hver især har særlige
af en kommunesammenlægning. Vi har samtidig en unik viden om
spidskompetencer.
OPP-projekter. BESØG VORES STAND Kuben Bygherrerådgivning varetager også udbud og konkurrenceaf-
Besøg os på stand 6 til KTC Årsmøde og hør mere om, hvad vi kan
vikling inden for byggeri – og har gennem tiden fungeret som byg-
gøre for dig og din kommune.
BY G H E R R E R Å D G I V N I N G Kuben Bygherrerådgivning er en del af Kuben, der er den eneste virksomhed i Danmark, som dækker hele det byggede miljø med sine fire kompetenceområder: Kuben Bygherrerådgivning A/S, Kuben Byg A/S, Kuben Ejendomsadministration A/S og Kuben Drift & Vedligehold.
W W W. K U B E N . D K / BY G H E R R E R A A D G I V N I N G
124 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Trafiksikkerhed - starter med din kommune Kommunalreformen betyder flere opgaver for kommunerne på trafik- og færdselssikkerhedsområdet samt flere udgifter til følgerne af trafikulykker end tidligere. Samtidig har Færdselssikkerhedskommissionen netop vedtaget nye mål for antallet af dræbte og tilskadekomne i 2012. Alle er gode grunde til at kommunerne bør sætte ekstra fokus på trafiksikkerheden i fremtiden.
den nye folder; Fokus på trafiksik-
overtaget væsentlige dele af de
kerhed – Hvad kan din kommune
tidligere amters opgaver
gøre? Hermed ønsker SAMKOM at
omkring færdselssikkerhed.
10 gode idéer der kan
medvirke til at trafiksikkerhed kom-
Arbejdet sker især i samarbej-
forbedre trafiksikkerheden
mer højt på kommunernes dagsor-
det med Rådet for Større Færd-
• Udarbejd en handlingsplan
den.
selssikkerhed og Politiet, men
for trafiksikkerhed
også i samarbejde med andre
Kommunernes rolle
lokale, regionale og nationale
Kommunernes rolle har ændret sig
aktører og interessenter.
• Hold styr på uheldsstatistikken • Udpeg en ansvarlig trafiksikkerhedsmedarbejder i kom-
som følge af kommunalreformen, især på tre områder har det betyd-
•
Flere udgifter til følgerne af
ning for arbejdet med trafiksikker-
trafikulykker
hed:
En personskade i trafikken
•
/ Af Mette Dam Mikkelsen SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet
munen • Opret et lokalt færdselssikkerhedsudvalg
Større vejnet og trafikalt vigti-
koster samfundet ca. 2 mio. kr.
ge veje
Heri indgår direkte offentlige
Kommunerne fik tildelt ca.
udgifter, produktionstab og
• Fjern de sorte pletter
8000 km og Vejdirektoratet fik
materielle tab. Fremover vil
• Indfør trafiksikkerheds-
tildelt ca. 2200 km, hvilket
kommunerne stå for en væ-
resulterer i at kommunerne nu
sentlig del af de udgifter amter-
bestyrer ca. 68.000 km vej og
ne dækkede til behandling af
sikkerhed ind i kommune-
Vejdirektoratet ca. 3800 km vej.
følgerne fra trafikulykker. Det
planlægningen
• Deltag i de landsdækkende kampagner
revision • Tænk problemer med trafik-
Det betyder, at mange kommu-
drejer sig blandt andet om
Kommunalreformen betyder, at
ner har fået et større vejnet at
udgifter til genoptræning, fysio-
kommunerne har fået en ny rolle
administrere samt fået overført
terapi, psykologbehandling, tale-
samt nye opgaver på trafiksikker-
en række trafikalt vigtige veje fra
undervisning samt udgifter til
hedsområdet. Sammen med Færd-
amterne. Opgaverne med at
sygedagpenge, førtidspensione-
selssikkerhedskommissionens nye
varetage trafiksikkerheden på
ring, plejehjemsophold mv. I
mål for antallet af dræbte og tilska-
vejnettet, er derfor vokset.
visse tilfælde kan det dreje sig
ler godt 2 mia. kr. (1999-priser)
om udgifter i resten af perso-
som følge af trafikulykker. Udgifter-
nens levetid.
ne fordelte sig med:
dekomne for 2012 sætter det fremover ekstra fokus på arbejdet med trafiksikkerhed i kommunerne. SAMKOM sætter fokus på kommunernes nye rolle og opgaver i
•
Flere opgaver om færdselssikkerhed
• Deltag i national udveksling af viden på området • Inddrag kollegaerne i kommunen
-
40 % til kommunerne
Kommunerne har sammen
Vejdirektoratet har i 1999 beregnet,
-
45 % til amterne, og
med Vejdirektoratets vejcentre
at de offentlige kasser årligt udbeta-
-
15 % til staten
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 125
En forsigtig vurdering er, at kommu-
alvorligt tilskadekomne og lettere
nerne efter kommunalreformen
tilskadekomne med udgangspunkt i
mindst vil skulle dække omkring
tallene for 2005.
halvdelen eller mere af de offentlige udgifter til trafikulykker. Det
Nå målene
betyder, at kommunerne kommer
SAMKOM-folderen beskriver kort
til at betale årligt over 1 mia. kr. til
det faglige grundlag for arbejdet
følgerne af trafik-ulykker fordelt på
med trafiksikkerhed. Der er gode
de 98 kommuner.
råd til, hvordan kommunerne kan gennemgå og analysere det samle-
Ny målsætning for 2012
de kommunevejnet for at få et
Færdselssikkerhedskommissionens
overblik over, hvor problemerne
nye handlingsplan giver sammen
omkring trafiksikkerhed er størst i
med kommunernes nye rolle incit-
den nye kommune. Den indehol-
ament til at prioritere trafiksikkerhe-
der også gode idéer og eksempler
den højt i kommunerne.
på, hvordan kommunerne kan
Den nye handlingsplan ”Hver ulykke er én for meget – trafiksik-
arbejde målrettet med løbende at forbedre trafiksikkerheden.
kerhed begynder med dig” fra Færdselsikkerhedskommissionen
Dialog med politikerne
kommer med nye målsætninger
Folderen kan bruges som grundlag
for antallet af dræbte og tilskade-
for en debat om kommunens
komne i 2012. Færdselssikkerheds-
arbejde med trafiksikkerhed og tra-
kommissionen ønsker, at sætte nye
fikpolitik i teknik- og miljøudvalgene
overordnede mål for 2012, på bag-
og hos ledelsen.
grund af den positive udvikling i antallet af dræbte og tilskadekomne
Mere information
de senere år.
Folderen kan downloades i pdf-format på SAMKOMs hjemmeside
Målsætningen for 2012 er:
www.samkom.dk. Du kan læse
-
Under 200 dræbte
mere om færdselssikkerhedsarbej-
-
Under 1850 alvorlige tilskade-
det på www.vejsektoren.dk under
komne
Trafiksikkerhed/Færdselssikkerhed-
Under 2100 lettere tilskade-
samarbejde og på www.sikkertra-
komne
fik.dk
-
På www.vejsektoren.dk under Den nye målsætning er en redukti-
Trafiksikkerhed er der samlet en
on på 40 % af antallet af dræbte,
række materiale om tra-fiksikkerhed
Nyt fra COK Innovative ledere For ledere af institutioner, skoler, afdelinger m.v. Kursusperioder: Modul 1: 18.-19.09.2007. Modul 2 24.25.10.2007. Modul 3: 07.-08.01.2008 Juraen rundt om kommuneplanen For ledere af planafdelinger og plan- og udviklingsmedarbejdere Kursusperiode: 25.-27.09.2007 Juraen rundt om lokalplanen For ledere og medarbejdere i planafdelinger Kursusperiode: 23.-25.10.2007 Forvaltning i den tekniske sektor For ledere og administrative medarbejdere med sagsbehandlende funktioner Kursusperioder: Se www.cok.dk Chefer i Norden For topchefer på strategisk niveau med ansvar for ledelse gennem ledere. Kursusperioder: Se www.cok.dk Bygningers energiøkonomi For byggesagsbehandlere samt ansvarlige for kommunens egne byggesager og byggerier Kursusperiode: 16.-18.09.2007 Personlig gennemslagskraft For ledere og medarbejdere Kursusperiode: 26.-28.08.2007 Husdyrloven For medarbejdere som arbejder med jordbrug og landbrug. Afholdes 2 gange i efteråret Kursusperiode: 04.-05.09.2007 og 26.27.09.2007 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959
SAMKOM er et landsdækkende samarbejdsforum mellem KTC og Vejdirektoratet om videndeling og udvikling på det kommunale vej- og trafikområde. SAMKOMs overordnede opgaver omfatter blandt andet; identifikation, foranalyser og beskrivelser af relevante landsdækkende udfor-
herunder information om trafiksik-
Dam Mikkel-sen, mdm@vd.dk, tlf.
dringer i den kommunale vejsektor på tværs
kerhedsrevision, uheldsbekæmpel-
7244 3198 eller Anette Jensen,
se, sta-tistik mv.
ane@vd.dk, tlf. 7244 3459. Spørgs-
af fagområder og samarbejdsfora.
mål om SAMKOM-samarbejdet kan Folderen er gratis og kan rekvireres hos SAMKOM-sekretariatet; Mette
rettes til samme sted.
126 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 126
KTC-nyt
Ny formand for Kommunaldirektører Kommunaldirektørforeningen i Danmark har på sin generalforsam-
medlemmer har foruden forman-
mand og ny hovedbestyrelse. Den
den følgende medlemmer:
Jens Chr. Birch, Næstved kommune, som afløser økonomidirektør Torben Simony, Helsingør, der afløste den tidligere formand Allan
Nye medlemmer i perioden 8. juni - 6. august 2007
Vendelbo for 11/2 år siden.
Miljø- og naturchef
Jakob Bisgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune
kommune i 11/2 år. Han har blandt
Adm. Direktør
Hjalte Aaberg, Københavns Kommune
andet tidligere være kommunaldi-
Teknisk direktør
Jens Christian Zøfting-Larsen, Helsingør Kommune
rektør i Greve kommune og i
Administrationschef
Eva Kanstrup, Herning Kommune
har i 4 år været næstformand i
Administrationschef
Jacob Brønnum, Helsingør Kommune
Kommunaldirektørforeningens
Teknisk direktør
Heidi K. Stranddorf, Lejre Kommune
hovedbestyrelse. Han bestrider en
Jens Chr. Birch har været kommunaldirektør i den nye Næstved
Rødovre kommune. Jens Chr. Birch
række bestyrelsesposter og andre
Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Slambekendtgørelsen og slamdisponering i de nye kommuner....................5. sep. Områdeklassificering - workshop om den nye vejledning............................10. sep. Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................10.-11. sep. Ekspropriation i praksis.............................................................................................11. sep. Funktionspraksis for afløbssystemer ............................................................13.-14. sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................17. sep. Grundkursus i grødeskæring ..........................................................................17.-18. sep. Nøgletal på renseanlæg...........................................................................................19. sep. EU's udbudsregler...............................................................................................20.-21. sep. Bygge- og anlægsarbejder på forurenet jord ...........................................20.-21. sep. Serviceeftersynet i praksis...............................................................................20.-21. sep. Slamhydrolyse .....................................................................................................24.-25. sep. Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................26.-27. sep. Miljøgodkendelser i industrien ......................................................................27.-28. sep. Ekspropriation til byudvikling ..................................................................................1. okt. Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...................................1.-2. okt. Idéfasen i miljømålsloven – overfladevand OBS! Ny dato.........................1.-2. okt. Håndtering af regnafstrømning.........................................................................4.-5. okt. Arbejdsmiljøledelse i driftsorganisationer ......................................................4.-5. okt. Miljøvurdering af planer og programmer .......................................................8.-9. okt.
OBS! Tilmeldingsfristen er i sommerferien for de første kurser!
hverv, bl.a. i bestyrelsen for Forum for Offentlig Topledelse og Kommuneinformation A/S, ligesom han
Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommunaldirektør Birgit Tjell, Kalundborg Kommunaldirektør Jesper Christensen, Hjørring Kommunaldirektør Jesper Hjort, Odder Kommunaldirektør Otto Jespersen, Esbjerg Kommunaldirektør Jane Wiis, Frederikshavn Ordførende direktør Jann Hansen, Silkeborg Kommunaldirektør Ole Slot, Vejen Økonomidirektør Torben Simony, Helsingør Direktør Ole Espersen, Sorø
er medlem af regeringens 27-
Høringssager
sløjfning af boringer og brønde på
I perioden 1. juni til 6. august har
land og bekendtgørelse om uddan-
faggrupperne afgivet svar i følgende
nelse af personer der udfører borin-
høringssager:
ger på land
Vejledning og eksempelsamling om lokalplanlægning Ny bekendtgørelse om import og eksport af affald Bekendtgørelse om private udlejningsejendomme Brændeovnsbekendtgørelse Ny vejledning "Støj fra veje" samt tillæg til Miljøstyrelsens vejledninger om togstøj og støj fra virksomheder Udkast til bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Vejledning om nøgletal for alment byggeri
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk
Den nye Hovedbestyrelse på 11
ling før sommerferien valgt ny fornye formand er kommunaldirektør
- kilden til et bedre miljø
mands kvalitetsgruppe.
Bekendtgørelse om udførelse og
Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog Afgiftsrationalisering på energiområdet Hæfte 4, vejvisning på cykel-, rideog vandreruter Forslag til lov om energiforbrugende produkter Forslag til ændring af miljøbeskyttelse (strafskærpelse) Udkast til bkg. om tilsyn med REACH Høring af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 127
ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.
KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.
Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.
ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVER
BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk
JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk
ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.
Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTAR Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.
128 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Leverandør til teknisk forvaltning Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.
GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS og ESRi. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.
GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk
GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matema-
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 129 tisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk
IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk
KULTURMILJØ Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.
LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk
Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.
NATUR- OG MILJØ
LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.
Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering
Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk
KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.
Leverandør til teknisk forvaltning
RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.
Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk
RØR- OG BRØNDRENOVERING
Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.
130 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk
Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".
NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.
Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.
Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk
Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk
Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.
Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.
SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud. Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.
SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.
Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.
Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk
Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 131
SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.
STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk
TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG
Leverandør til teknisk forvaltning
Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.
VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg. Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd. Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.
VEJUDSTYR
Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk
Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk
Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.
VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALT
V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.
Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.
VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.
VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
132 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393
*HRIRUXP 'DQPDUN LQYLWHUHU WLO .RUWGDJH
cUHWV VW¡UVWH EHJLYHQKHG LQGHQIRU JHRJUD¿VNH LQIRUPDWLRQHU ¿QGHU VWHG GHQ WLO RNWREHU L +HUQLQJ .RQJUHVFHQWHU
/ V PHUH RJ WLOPHOG GLJ Sn ZZZ JHRIRUXP GN .RQIHUHQFHQ IRUHJnU GHOYLV VRP HW I OOHV QRUGLVN SURMHNW KYRU GHU YLO Y UH OHMOLJKHG IRU DW VH K¡UH RJ P¡GH JRGH NROOHJDHU IUD NRPPXQHUQH L GH DQGUH QRUGLVNH ODQGH 7LOPHOGLQJ NU YHU DW GX VHOY HOOHU GLQ NRPPXQH HU PHGOHP DI *HRIRUXP 'DQPDUN 6S¡UJVPnO HU DOWLG YHONRPPHQGH KRV *HRIRUXPV VHNUHWDULDW
Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113