Teknik & Miljø - september 2007

SEPTEMBER 2007 • NR. 9

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Kolding og Sønderborg skruer op for miljøambitionerne!

Læs interview med udvalgsformand og borgmester

Klimaet kræver lederskab – og gummistøvler!

Tema:

Digital Forvaltning – Digitale Værktøjer Miljøportalen banker på!

Debat: De fysiske rammer påvirker velfærden

Brug bureaukratiet!

DAKOFA runder 25 år

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Sammenhængende IT- løsninger Kommunerne har i dag behov for professionelle IT-løsninger, der spiller optimalt sammen. Hos Grontmij | Carl Bro kombinerer vi vores brede faglige fundament med vores solide ekspertise inden for IT for at skabe professionelle løsninger, der er målrettet de tekniske forvaltninger.

Med den filosofi har vi med succes hjulpet en lang række kommuner, og vi er i dag en stor leverandør af løsninger til Danmarks Miljøportal.

Kontakt Bo Overgaard 4348 6999 for en uforpligtende samtale om vores løsninger inden for Miljø-IT, Forsyning, Planlægning og GIS eller læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Grøn, grønnere…

Landets kommuner er i gang med store miljøprojekter og med at markedsføre det grønne image – det er der mange gode årsager til, fx arbejdspladser og erhvervsudvikling – og så tager kommunerne selvfølgelig miljøansvar. Vi har kigget på Koldings nye ambitiøse plan ”Energiby 2020” og talt med udvalgsformand Poul Erik Jensen. Også Sønderborg har høje ambitioner – byen har lanceret Project Zero – Sønderborg skal være CO2-neutral. Vi har snakket med borgmester Jan Prokopek Jensen.

Læs mere fra side 16

Klimaet kræver lederskab – og gummistøvler!

Alle snakker om at gøre noget ved klimaudfordringen, men handler det om energibesparelser, så er der netop mere snak end handling. Potentialet for besparelser til gavn for økonomi, klima og sundhed er enormt, men det kræver handling i kommunerne og lederskab fra administrationen. Det var en af pointerne på KTCs konference Verden venter ikke på nogen. Og så hold for en sikkerheds skyld gummistøvlerne klar for der kommer nok vand, uanset hvor meget du sparer på energien – regnvandshåndtering bliver en kæmpe udfordring. Læs om konferencen og om hvordan de i Örebro i Sverige sparer 20 % årligt på at modernisere ejendommene.

Læs fra side 24

Digital Forvaltning FOT – Fælles Objekt Typer, ejendomsdata, arealinformation og Danmarks Miljøportal – det lyder til tider lidt nørdet, men der er gang i det digitale Danmark og ambitionerne er høje. Læs om arbejdet med FOT og hvordan arbejdet skrider frem i Hjørring og Silkeborg.

Danmarks Miljøportal har fået en sekretariatsleder som banker på døren i Forvaltningerne – målet er dialog med brugerne og udviklingen af en Miljøportal til glæde for myndigheder og borgere og virksomheder. Og så kan du chekke forskellige digitale værktøjer.

Læs fra side 30

De fysiske rammer påvirker velfærden

DAKOFA runder 25 år

”De fleste kommunaltekniske chefer med

selvransagelse og til at sætte perspektiv på

ansvar for kommunens bygninger og

det næste kvarte århundrede, midt i globalise-

anlæg har formodentlig oplevet, at kom-

ringskaosset og opbruddet i vante organisati-

munalbestyrelsen i budgetforhandlinger-

onsformer. For er der noget, der har kende-

nes sene nattetimer har skåret ned på

tegnet DAKOFAs liv på jord, så er det evnen til

midlerne til vedligeholdelse trods nedslid-

at ride på forandringens bølge,” skriver Suzan-

te skoler og hullede veje. Der er således

ne Arup Veltzés i sin status for de 25 år, der

et efterslæb på vedligeholdelsen af de

er gået,

kommunale bygninger, veje og kloaker på op mod 30 mia. kr…..” Debatindlæg fra Dansk Byggeri. Læs side 50.

”DAKOFA fylder 25 i år. Det giver anledning til

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder SEPTEMBER 2007 • NR. 9

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Kolding og Sønderborg skruer op for miljøambitionerne!

Læs interview med udvalgsformand og borgmester

Klimaet kræver lederskab – og gummistøvler!

Tema:

Digital Forvaltning – Digitale Værktøjer Miljøportalen banker på!

Debat: De fysiske rammer påvirker velfærden

Brug bureaukratiet!

DAKOFA runder 25 år

Forsidefoto: POLFOTO UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Overvågning – Ja tak! / Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Formand for KTC

og som Statens miljøcentre nu har overtaget. Så når Ved kommunalreformens ikrafttrædelse pr.1. januar

systemet virker, løfter Staten overvågningsopgaven på

tog vi også de første skridt ind i en ny arbejdsdeling

så højt et niveau, at kommunerne får de nødvendige

mellem Staten og kommunerne på miljøområdet.

data til at træffe sine afgørelser ud fra et sagligt

Den borgerrettede kontakt og de dertil knyttede myn-

begrundet datagrundlag. Vi skal altså ikke spille med

dighedsafgørelser blev helt naturligt lagt decentralt og

terninger – vi har en viden.

godt for det.

Som en følge af det er også en stor del af vareta-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

gelsen af hensynet til det åbne lands herligheder lagt

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 55.

E-mail: info@grafikom.dk

overtaget de gamle amters opgaver på dette område.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

som de gamle amter varetog efter aftale med Staten

hos kommunerne. Populært sagt har kommunerne nu Det har ikke skortet på advarende røster fra natur- og miljøorganisationer, der alle er overbeviste om, at de nye kommuner ikke vil kunne løfte denne opgave. Det har vi nu aldrig været i tvivl om, at vi både kan og vil, og kommunerne har da også taget fat om opgaven med stor alvor og ihærdighed.

Men der er en slange i paradiset.

Det er her alvoren dukker op.

Vi har i kommunerne bemærket os, at der nu sker en markant økonomisk rationalisering hos de statslige miljøcentre, hvor en del stillinger nedlægges og hvor der måske også skal skæres i de praktiske opgaver.

Det er selvfølgeligt helt klart en statslig opgave at tilrette sine arbejdsprocesser uden kommunal indblanding, hvilket omvendt i lige så høj grad burde være tilfældet, men af og til ikke er det. Vi ønsker bare i al stilfærdighed at bemærke, at det ikke vil være rimeligt at løse et statsligt sparekrav ved ikke at opfylde de intentioner om leverance af overvågningsdata, som indgik i afta-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Ved fastlæggelsen af arbejdsdelingen mellem de stats-

lerne om arbejdsdelingen mellem stat og kommuner.

lige myndigheder og kommunerne, blev det udtrykke-

Det vil nemlig betyde, at kommunerne ikke vil kunne

Oplag: Kontrolleret af

ligt forudsat, at de kommunale myndigheder skulle

løse sine myndighedsopgaver på et tilfredsstillende

forsynes med de tilstrækkelige overvågningsdata

niveau, og så vil kritikerne af systemet alligevel få ret.

omkring natur, vand og vandløb, således at vi ville

Vi tager det derfor som en fastslået kendsgerning, at

være i stand til at træffe de korrekte myndighedsaf-

man fra de statslige miljøcentre stadig vil kunne opfyl-

gørelser. Helt praktisk betyder det, at vi skal være i

de sine forpligtelser til at overvåge den danske natur,

stand til at træffe afgørelser, som bunder i et behov

og vi vil gerne hjælpe centrene med at gøre det syn-

for at forbedre naturens eller vandløbets stand. En

ligt, hvis der viser sig mangler heri.

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.

I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

naturlig følge heraf er, at der fortsat vil være et behov for at overvåge naturens tilstand og tilvejebringe de deraf følgende datamængder. Præcis den opgave,

Andet kan den danske natur vel ikke være tjent med.

VI LÆGGER OGSÅ GRØN ASFALT Det forpligter at være Danmarks største asfaltproducent.

Vi har ikke bare et ansvar for at levere den bedste kvalitet hver gang - vi har også et ansvar overfor miljøet. Derfor lægger vi koldasfalt eller miljøasfalt, hvor det er det bedst egnede produkt. Koldasfalt er baseret på genanvendelse af brugt asfalt og fremstilles med et minimalt energiforbrug, hvilket skåner miljøet.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Grøn, grønnere...

16 I Kolding vil være grønnest Med planen ”Energiby 2020” vil Kolding være fremtidens mest miljø- og energirigtige kommune.

20 I Nul CO2-udslip i Sønderborg!

I Sønderborg vil de også være med: Byen har lanceret ProjectZero – målet er at gøre kommunen CO2-neutral i 2029 – som den måske første by i Europa.

24 I Klimaudfordring kræver lederskab!

Verden venter ikke på nogen - KTCs klimakonference i Frederikshavn opfordrede til mere offentligt-privat samarbejde om klimaindsatsen.

46 40 I Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er fremover dét sted på nettet, hvor myndigheder og borgere frit har adgang til an lang række fælles geografiske data om natur og miljø.

Digitale værktøjer

28 I Örebro tjener 20 % årligt på at modernisere sine ejendomme Hinsidan i Örebro har de gjort sig erfaringer med EPC”Energy Project Contracting” - et partnerskab med et privat firma om energi- og miljørigtig modernisering.

Digital Forvaltning

42 I Web-overblik: Struktureret samarbejde og kommunikation Et nyt web-baseret værktøj har givet Københavns Energioverblik over borgerhenvendelser, adresse-historik og ledningsnettets tilstand

44 I Lige i hælene på arkitekterne

30 I Endelig får vi FOT Der er arbejdet længe på FOT og nu er projektet ved at bliver realiseret. Læs om hvordan FOT bliver etableret.

Det Digitale Byggeri har medført en mindre teknologisk revolution i de mange danske arkitekt- og ingeniørvirksom heder - men hvordan med landskabsarkitekterne?

46 I Se det hele lidt fra oven!

32 I Spring med på FOT-vognen!

Mere FOT - forankringen af kortværket skal stadig være hos de daglige brugere – det giver den bedste kvalitet.

34 I Kina ligger i Nordjylland!

Hjørring Kommune er aktiv deltager i Kortsamarbejdet i Nordjylland, der blev etableret i 2008.

36 I FOT-kortlægning i Silkeborg kommune Arbejdet med FOT-kortlægning er i fuld gang i Silkeborg – kommunalreformen var en god lejlighed til at tage fat på opgaven.

37 I Ejendomsdata – grundlaget for digital sagsbehandling Ledelsesfokus:Stærke kompetencer og høj datakvalitet er fundament for digitalsagsbehandling på ejendomsområdet i Frederiekshavn.

Digitale skråfotos og avanceret software føjer et 3D perspektiv til de mange muligheder for anvendelse af geodata.

Diverse 50 I De fysiske rammer påvirker velfærden Alle taler om velfærd. Borgerne kræver den. Regeringen og oppositionen beskylder hinanden for at undergrave den.

Læs debatindlæg fra Dansk Byggeri.

52 I EU-støtte med netværk Kommunerne kan drage stor fordel af at deltage i fx transportprojekter i EU-regi, hvor der er både penge, viden og større netværk at hente.

54 I Brug bureaukratiet !

Mange planlæggere bander over ny lovgivning med mere papirarbejde og mindre planlægning til følge!

38 I Miljøportalen banker på!

Thomas Færgemand er ny chef for Danmarks Miljøportal – du kan møde ham og miljøportalen ved en række roadshows.

58 I Fra nedslidt industrigrund til attraktivt boligområde At ændre en nedslidt industrigrund til et grønt og attraktivt boligområde lyder måske for godt til at være sandt, men…

60 I DAKOFA runder 25 år !

Dansk Komite for Affald runder 25 år – det fejres ved komiteens årsmøde i starten af oktober.

20

62 I KTC nyt 63 I Leverandør til teknisk forvaltning

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

&ORVALTNING DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF BROER TUNNELER OG HAVNE

%N VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR ER EN VIGTIG FAKTOR I DET DANSKE SAMFUND $RIFT OG VEDLIGEHOLD ER DERFOR VITAL FOR BYGV RKERNES FORTSATTE FUNKTION %N EFFEKTIV OG LANGSIGTET PLANL GNING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLD GIVER L SNINGER DER PÍ ÏN GANG ER BÍDE TEKNISK OG KONOMISK OPTIMALE $RIFT OG VEDLIGEHOLD AF BROER TUNNELER OG HAVNE ER BLANDT #/7)S KERNEOMRÍDER 6ORES YDELSER SP NDER FRA RÍDGIVNING OM AFGR NSEDE DETAILPROBLEMER TIL FULDST NDIG PLANL GNING

PROJEKTERING OG IMPLEMENTERING AF PROJEKTERNE

ÀÊ v À >Ì Ê Ì> Ì\ > L À}Ê }Ê À ÕÃ]Ê /i``ÞÊ*i`iÀÃi Ê Ì«JV Ü °` ]ÊÌ v°Ê ÊÎÈÊÇÇÊÎÈ 6i iÊ }Ê ÃL iÀ}]Ê *iÀÊ Õ} Ã> }Ê À i Õ `Ê «L JV Ü °` ]ÊÌ v°ÊÇ Ê£nÊ£ÇÊΣ }Ã°Ê Þ }LÞÊ }Ê, }ÃÌi`]Ê i ÃÊ-> `>}iÀÊ i Ãi Ê iÃJV Ü °` ]ÊÌ v°Ê{xÊ ÇÊÓÈÊ£n

6IL DU VIDE MERE SÍ KONTAKT OS PÍ DIT LOKALE #/7) KONTOR

#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIVNINGSVIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEKNIK MILJ OG SAMFUNDS KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES

WWW COWI DK

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

København skal have sin egen rambla H.C. Andersens Boulevard skal omdannes til grøn zone, mens bilerne henvises til en underjordisk tunnel. Sådan lyder et af forslagene i den vindende trafikvision for København år 2030, som en gruppe unge studerende har udtænkt.

Bilerne skal ned i tunneller, der skal bygges underjordiske P-huse, samtidig med at P-pladserne i city nedlægges, cyklisterne skal have deres eget net af hovedveje, og så skal H.C. Andersens Boulevard omdannes til Nordeuropas største fodgænger- og cyklistzone i form af et københavnsk svar på Barcelonas Rambla.

Det er nogle af hovedpunkterne i den trafikvision, som vandt gruppekonkurrencen i en Summer School, hvor 20 udvalgte studerende brugte sidste uge af deres sommerferie på at udtænke nye løsninger på hovedstadens trafikproblemer. Det var ingeniørfirmaet Grontmij | Carl Bro og Københavns Kommune, der havde inviteret de vidt forskellige studerende til at kaste nye, friske øjne på de store trafikale udfordringer. ”Det er et godt eksempel på, hvor vidt man kan nå, hvis man samler en række fagligt dygtige og kreative studerende og giver dem de rette rammer for udfoldelse. Resultatet taler for sig selv,” siger projektleder Morten Fabrin fra Grontmij | Carl Bro. Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune Klaus Bondam er enig: "De studerende har sat nogle gode ord og klare udtryk på deres trafikvisioner, og gennem italesættelsen af deres idéer fik de skabt en virkelighed med fængende slogans som "menneskezone" og "speedzone". Det har været vanvittig spændende og inspirerende, og jeg må sige, at det lover godt for fremtiden.”

Kilde: Københavns Kommune/Grontmiji I Carl Bro

Vejmiljøprisen 2007 – forslag modtages Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen 2007 Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion) udbyder igen i år en pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, for at fokusere på de projekter hvor der bliver tænkt miljøvenligt, og at trække nogle gode eksempler frem som vi alle kan inspireres af.

Forslag til det mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde skal være modtaget senest 1. oktober 2007. Prisen overrækkes i forbindelse med Vejforum 2007.

Yderligere oplysninger om konkurrencebetingelser m.m. fås på hjemmesiden: http://www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/ .

Borgerne skal selv klare regnvandet!

Kommunerne skal belønne borgerne med kontante kroner, hvis de afleder deres eget regnvand, foreslår DANVA. Det kan være med til at bremse de store oversvømmelser, sommeren har budt på Dræn din egen have, få penge af kommunen og vær med til at forebygge mod oversvømmelser. Det er, ifølge planchef i Københavns Energi Niels Bent Johansen, en af mulighederne for at aflaste kommunernes hårdt prøvede kloaksystemer. Han er formand for arbejdsgruppen om klimaforandringer nedsat af Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA).

Niels Bent Johansen påpeger også, at borgerne selv har et ansvar for det øgede pres på kloaksystemet, fordi de i stigende grad anlægger terrasser og flisebelagte haver, så regnvandet ikke kan sive ned.

- Det er faktisk et endnu større problem end de klimaforandringer, vi står over for, siger han.

Presseklip: Danske Kommuner

Evaluering af vandforurening i Køge!

Køge Kommune var effektiv, men undervurderede vigtigheden af krisekommunikation ved den store vandforureningssag i januar i Køge. Det er en af konklusionerne fra analyseinstituttet Casa, der har evalueret kommunens indsats, da byen blev ramt af den alvorlige vandforurening. Casa opfordrer kommunen til at udbygge den nuværende redningsberedskabsplan, så der også er taget stilling til, hvordan borgerne får besked om krisen, og hvordan pressen håndteres både på kort og langt sigt.

Rapporten påpeger bl.a., at alarmeringen af borgerne ikke var optimal. Kun få borgere blev varslet direkte af politiets højttalervogne i området, men måtte i stedet høre om det via medier, naboer og familie, og samlet gik der over seks timer fra den første alarmering, indtil sirenealarmen lød over Køge. ”Det er vurderingen, at håndteringen af krisekommunikation har medført en række konflikter mellem henholdsvis forvaltningen og politikerne samt kommunen og de berørte borgere”, hedder det i rapporten.

Sigtet med evalueringen er at udnytte erfaringerne fra handlingsforløbet i Køge Kommunes egen beredskabsplanlægning, og at give andre kommuner og myndigheder mulighed for at udnytte erfaringerne fra forløbet i Køge Kommune.

Køges borgmester Marie Stærke siger i en pressemeddelelse om rapporten: -Evalueringen giver stof til eftertanke og mange forslag, som vi vil arbejde videre med. Jeg glæder mig til at komme i gang med en helhedsorienteret beredskabsplan, og det arbejde tager vi allerede fat på ved det næste møde i Beredskabskommissionen.

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Lederjobbet koster fritiden!

Fodboldstøvlerne samler støv og vennerne bliver syltet. Sådan går det, når arbejdet sluger al tiden for ledere.

En undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at op mod hver anden leder af videnarbejdere har svært ved at slippe arbejdet, og på den konto neddrosler de sport, venner og familieaktiviteter, for de har ikke tid.

En undersøgelse fra Ingeniørforeningens Lederpanel viser, at 47 pct. har svært at slippe arbejdet, når de holder fri – og 48 pct. tager endda arbejdet med hjem. Det levner ikke megen tid til at dyrke aktiviteter i fritiden. Det bekymrer Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft. ”Det er selvfølgelig ikke en tendens, der gavner nogen i det lange løb. Lederne kommer samtidig til at skabe en kultur, hvor også den menige medarbejder i virksomheden føler sig presset. Og så er den onde spiral for alvor sat i gang”, advarer Lars Bytoft.

Han mener, at arbejdsgiverne har et medansvar for, at de ansatte ikke bruger hele deres vågne liv på at arbejde. ”Videnarbejdere skal blive bedre til at sige fra. De bliver ikke bedre ledere af at knokle. Batterierne skal lades op, der skal være tid til familien og input fra venner og bekendte, det har alle brug for,” siger Lars Bytoft.

Kilde: Ingeniørforeningens Lederpanel, IDA-lederforum, juli 2007. I Panelet indgår 733 ingeniørledere, heraf har 352 svaret på dette spørgeskema.

DET NYE

. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Rådyrenes sorte vejstrækninger!

Konference:

BY FOR ALLE! Københavns Kommune inviterer i samarbejde med Stockholms Kommune m.fl. til konference om tilgængelighed i byen i dagene 1.-2. november– under overskriften ”By for alle!”. ”København har som hovedstad og europæisk metropol visionen om, at byen er for alle. Det er en demokratisk udfordring, der handler om at ligestille mennesker og integrere mangfoldighedsbegrebet i udformningen af byen, så den er nem og god for alle at færdes i,” skriver teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam i programmet.

København vedtog i 2005 en tilgængelighedsplan og kommunen er i gang med at omsætte planen til fysiske tiltag i byens rum.

København har et løbende samarbejde med Stockholm, Oslo og Helsingfors.

Se mere om programmet for konferencen på www.tmf.kk.dk/byforalle

særligt mange dyr ned. Selvom de fleste påkørsler sker på de min-

Europæisk kapløb om lavenergibyggeri

dre trafikerede veje, så går det også galt på de stærkt befærdede

De europæiske politikere er ved at få øjnene op for de energi- og miljøge-

motor- og hovedveje.

vinster, som ligger i lavenergibyggeri. Det betyder skærpede krav til byg-

DMU har kortlagt et antal sorte vejstrækninger, hvor der køres

Sæt farten ned når du kører gennem skoven. Især hvis vejen ikke er så trafikeret, og det er tusmørke. Det er nemlig her der er

ninger i en lang række lande og den danske førerposition er truet. Det viser en ny miljørapport fra Rockwool International A/S Danmarks position som et af de lande, der har skrappeste energikrav

størst risiko for at støde på et rådyr eller et andet større dyr, typisk med den konsekvens at dyret slås ihjel. For trafikdræbte dyr er der

til bygninger udfordres i disse år af en lang række lande i Europa. Det

snarere tale om sorte vejstrækninger end de sorte pletter man

konstaterer Rockwool International A/S i sin nye miljørapport, der giver

ellers kender fra trafikulykker. Det viser en ny undersøgelse fra

overblik over de store muligheder for at reducere energiforbruget i Euro-

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. For-

pas bygninger.

I disse år går en passivhusbølge over Europa. Passivhuse er en husty-

skerne anbefaler at myndighederne sætter ind med afværgeforan-

pe, der har et ekstremt lavt energiforbrug og ikke kræver et konventionelt

staltninger på de sorte strækninger.

De fleste bilister kender situationen: Pludselig springer et dyr ud

varmeanlæg. Hvis Danmark skal hurtigt med på denne bølge, haster det.

foran bilen. Måske kan du nå at bremse, men ellers er det bare at

EU vil gerne gøre passivhuse til reglen snarere end undtagelsen i 2016,

håbe på at det ikke ender i et sammenstød. Hvert år dræbes der

men en lang række lande har allerede vedtaget en overgang til krav om

tusinder af dyr på de danske veje, og antallet har været stigende i

passivhuse for nybyggeri.

Det gælder for Storbritannien, der indfører passivhusstandarden i 2013

takt med at der er kommet flere biler på vejene, også i landdistrikterne. For at nedbringe antallet af påkørte dyr iværksatte Skov- og

og Tyskland og Holland, der indfører den fra 2015. I Østrig går udviklingen

Naturstyrelsen i 2002 en aktionsplan.

af passivhuse også hurtigt, fremgår det af Rockwool koncernens miljørap-

I undersøgelsen er der registreret 13.307 trafikdræbte større dyr

port. Det skyldes flere delstaters aktive indsats på dette område. I dag

i årene 2003-2006. Rådyrene udgør med 88 procent langt den

udgør andelen af passivhuse i det østrigske bolignybyggeriet 4 procent, et

største gruppe. Hertil kommer dådyr, krondyr, sika, ræve, grævlin-

tal i stærk vækst. I Danmark ligger passivhusandelen på ganske få promil-

ger og enkelte ”andre dyr”.

ler.

Rapporten peger på, at man kunne overveje kun at skilte i peri-

”Klimatopmødet i København 2009 er en unik mulighed for at vise

oderne med størst risiko for at møde en hjort. Anvendelse af "inter-

energieffektivt byggeri frem og vise omverdenen, at det stadig kan betale

aktiv skiltning", hvor dyrene selv aktiverer skiltet, er også en mulig-

sig at se i retning af Danmark og danske løsninger, når det gælder lave-

hed.

nergibyggeri. Det gælder både nyt og renoveret byggeri, men vi skal se at

Kilde DMU

komme i gang nu, hvis vi skal fremvise nye resultater ved topmødet”, siger chefkonsulent Susanne Kuehn, Rockwool A/S.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Den dårlige sommer reddede de indre farvande fra et voldsomt iltsvind I forsommeren tegnede alt til et voldsomt iltsvind i de indre farvande, men det er nu afblæst. Sommerens hyppige perioder med megen blæst har tilført ekstra ilt til bundvandet, så situationen nu er på niveau med de foregående år. Det vil sige et moderat iltsvind som omfatter knapt 5.400 kvadratkilometer havbund.

I starten af juni fortalte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, at den rekordvåde vinter med stor udvaskning af næringsstoffer kombineret med usædvanligt varmt vand og stille vejr havde ført til at der allerede på det tidspunkt var store områder med lavt indhold af ilt i de indre danske farvande. I løbet af den relativt vindstille juni måned faldt

DAKOFA fylder 25 år

iltindholdet yderligere, men siden da har sommeren artet sig til gunst for

2007 er 25-året for DAKOFAs oprettelse. ”Dansk Komite for Affald”

med de foregående år.

fejrer dette i forbindelse med foreningens årskonference som holdes i dagene fra d. 19. til d. 21. september i Århus.

Både i anledning af 25-året og i anledning af de for affaldssektoren så vigtige udspil, er såvel EU's tænketank som Miljøstyrelsen og Energistyrelsen inviteret til at fremlægge EU's og regeringens

dyrene på havbunden. Iltforholdene var derfor midt i august på niveau Resultaterne af målinger fra DMU, de regionale miljøcentre samt tilsvarende institutioner og myndigheder i Sverige viser at der midt i august var iltsvind på knapt 5.400 kvadratkilometer havbund, når Østersøen ikke regnes med. Kun 575 kvadratkilometer var omfattet af kraftigt iltsvind. www.dmu.dk

hensigter på konferencen.

På konferencen kan man også hører indlæg fra Folketingets partier, som efter et debatoplæg fra Klaus Illum vil drøfte affald, energi og miljø med hinanden og deltagerne. ”Én dag er sat af til ekskursioner til affaldsrelevante anlæg i Århusområdet, men allerede onsdag aften er der en enestående

Europa-kommissionen godkender dansk klimaplan

chance for at filosofere over de seneste 25 års miljø-, energi- og affaldspolitik i selskab med DAKOFAs (for)fædre,” skriver Komiteen

Europa-kommissionen har med en mindre justering godkendt det

i programmet.

danske forslag til Danmarks klimaplan for 2008-2012, den såkaldte

Se nærmere om programmet på www.dakofa.dk og læs artiklen om DAKOFA på side 60 i dette blad.

nationale allokeringsplan. Det skriver Miljøministeren i en pressemeddelelse."Det er dagens gode nyhed, at kommissionen i dag har accepteret den danske klimaplan. Kommissionen har lagt en meget stram linje over for medlemslandenes forslag til allokeringsplaner, og

Forsømmer indsats mod oversvømmelser Stuer, der ligger under vand, oversvømmede kældre og vandskader for millioner af kroner i de danske hjem. Sommerens heftige regnskyl har ramt danskerne hårdt, og det skyldes i høj grad, at vores kloakker trænger til en kærlig hånd. Det mener Mogens Henze , forsker og formand for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), ifølge Århus Stifttidende.

Mogens Henze siger, at kloakkerne ikke har politisk interesse, når der ikke er store oversvømmelser.

hvor andre lande har fået besked om at lave planen om, skal vi blot justere en smule på, hvor meget virksomhederne må købe af kvoter i udlandet. Det gør vi så øjeblikkeligt, hvorefter godkendelsen er en realitet. Som dansk klimaminister glæder jeg mig over, at EU's miljøkommissær Stavros Dimas i dag kalder vores klimaplan for 'solid', og han understreger, at Danmark har forstået, hvordan EU's klimahandelssystem er et vigtigt redskab i kampen mod klimaforandringer", siger miljøminister Connie Hedegaard (K).

Planen beskriver, hvordan Danmark vil fordele sine CO2-kvoter til virksomheder for at sikre, at Danmark lever op til sin klimaforpligtelse.

Europa-kommissionen har tidligere behandlet 23 landes planer, og i

- Det er et valg mellem børnehaver og kloakker, og så ved man godt,

20 tilfælde har kommissionen underkendt den fordeling, landene har

hvad politikerne normalt vælger. Derfor kræver det nu et tocifret milliard-

foreslået. Derfor har landene måttet skære i den mængde kvoter, de

beløb, før man har fået rettet op på kloakkerne i Danmark. Og derudover

uddeler til virksomheder. Det er ikke sket i Danmarks tilfælde.

seks milliarder kroner årligt til vedligeholdelse, siger Mogens Henze til Ritzau.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Viden der bringer mennesker videre

Er I klar til en akut katastrofe--Kommunerne har overtaget en række opgaver fra amterne, som kræver et opdateret beredskab. Flere akutte katastrofer har de senere år givet lærerige erfaringer. Vi leverer helhedsorienteret rådgivning baseret på erfaringer og tværfaglighed for at etablere et velfungerende beredskab i kommuner og forsyninger. www.ramboll.dk

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Affald danmark optager private medlemmer!

Kendt ansigt i Skov- og Naturstyrelsen

Affaldsforbrænding på nogen af Danmarks største affaldsforbrænd-

Hans Henrik Christensen bliver direktør i den nye Skov- og

ingsanlæg har hidtil været fællesnævneren for medlemmerne i

Naturstyrelse og Niels Christensen bliver direktør i den nyoprettede

”affald danmark”. Medlemmerne driver dog også genbrugspladser,

By- og Landskabsstyrelse, pr. 1. oktober 2007.

andre affaldsbehandlingsanlæg og deponier. Fra 1. september 2007

Den nyudpegede direktør i Skov- og Naturstyrelsen er et vel-

får de 5 medlemmer i affald danmark selskab af Marius Pedersen,

kendt ansigt i Miljøministeriet. Hans Henrik Christensen er 56 år og

som er en af de helt store private aktører i den danske affaldsbran-

agronom af uddannelse. Han har en Ph.d. fra Landbohøjskolen og

che. Marius Pedersen ejer dog ikke noget affaldsforbrændingsanlæg.

har med undtagelse af to afstikkere til rådgivningsfirmaet Kampsax

Det skriver affald Danmark i en pressemeddelelse.

International, nu COWI A/S, haft sin gang i Miljøministeriet siden

”Vi får dækket flere områder af affaldssektoren, når flere private gen-

1979. Efter stillinger som kontorchef og vicedirektør i Miljøstyrelsen

anvendelsesvirksomheder kommer med i interesseorganisationen.

blev han i 1999 ansat som direktør i Skov- og Naturstyrelsen.

Det styrker vores argumentation, at den er afstemt blandt de væsent-

Direktøren i den nyoprettede By- og Landskabsstyrelse hedder

lige aktører i den danske affaldsbranche”, udtaler formanden for affald

Niels Christensen. Han er 50 år og cand.mag. i historie og sam-

danmarks ledergruppe Ivar Green-Poulsen.

fundsfag fra Københavns Universitet og har gennem sin karriere

Hos RenoSam har man følgende kommentarer til affald danmarks

været inden om Energiministeriet og Fødevaredirektoratet, inden

nye medlemsprofil. ”Vi ønsker fra RenoSam ”affald danmark” tillykke

han i 1997 blev vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

med det det nye private medlem i foreningen”, siger RenoSam-direktør Jacob H. Simonsen. ”Selvfølgelig kan offentlige og private have fælles interesser på affaldsområdet, men der er absolut også forskellige og modstridende interesser. Vi mener fortsat det er vigtigt at holde fast i, at det kun er kommuner og kommunale affaldsselskaber som kan være medlemmer af RenoSam. Det gør vi for at skabe en politisk forening som udelukkende koncentrer sig om at varetage de kommunale interesser på affaldsområdet” siger direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam.

Batterier skal indsamles! ”Fortsæt endelig med at aflevere dine brugte batterier separat – smid dem ikke i skraldespanden.” siger Vagn Larsen, formand for RenoSam. Over sommeren har der været skrevet en del om, at batterier graves ned på lossepladsen i stedet for, at metallerne i batterierne bliver

Nye redskaber i byplanlægningen Folketinget har vedtaget en ændring af planloven om bypolitik.

genanvendt. Det kan skabe tvivl om det fornuftige i, at borgerne afleverer deres batterier. ”Det er uhyre fornuftigt, at fortsætte med at aflevere sine brugte batterier - det er forudsætningen for, at vi ikke skader miljøet”, siger

De nye regler giver forbedrede muligheder for at planlægge for byomdannelse, byfornyelse og byudvikling, som kan være med til at højne kvaliteten i byerne. Reglerne giver mulighed for: •

Vagn Larsen.

Nogle batterier ender deres liv på lossepladsen, men her lægges de i separate celler så de efterfølgende kan graves op og sendes til gen-

• •

anvendelse når den rette teknologi er udviklet.

Under alle omstændigheder ligger batterierne meget mere fornuf-

risikere at blive spredt i miljøet.

at der kan udlægges områder med blandede byfunktioner at der i flere tilfælde kan planlægges for nye boliger i de tætte, støjramte byområder

•

tigt på kontrollerede lossepladser. Det er langt værre, at batterierne kommer i skraldespanden, hvorefter de giftige stoffer i batterierne kan

at grundejere og kommuner kan indgå frivillige udbygningsaftaler om infrastruktur

at der kan planlægges for anlæg og anvendelse af vandområder i byomdannelsesområder i nedlagte havne

•

at der kan varetages flere miljøhensyn i lokalplaner, herunder stilles krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.

RenoSam ønsker den størst mulige indsamling af batterier. Det vil skabe et sundt fundament for udviklingen af en teknologi, der kan sikre

Desuden indeholder lovændringen regler om virkning af forslag til lands-

en økonomisk fornuftig genanvendelse af batterierne, skriver RenoSam.

plandirektiver samt undtagelse fra krav til pensionisters helårsbeboelse i sommerhuse.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Pictometry

®

DIGITALE SKRÅBILLEDER til planlægning og sagsbehandling: SE bygninger fra nord, syd, øst og vest, zoom og panorér MÅL vinkler, afstande, arealer og højder INTEGRÉR i eget geografiske informationssystem

423.8 meters

Kontakt BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø True Møllevej 9, 8381 Tilst

Tlf.: 70 200 226 Tlf.: 70 220 426

Læs mere på vores website: www.blominfo.dk

Fax: 70 200 227 Fax: 70 220 427

e-mail: blominfo@blominfo.dk e-mail: nvp@blominfo.dk

16 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

Kolding vil være grønnest Med planen ”Energiby 2020” lancerer Kolding Kommune sig selv som et bud på fremtidens mest miljø- og energirigtige kommune.

ge til mindre energiforbrug, omlægning til ”grønne” energikilder og mindre udledning af drivhusgasser.

Planen omfatter kommunens energiforbrug, den private og offentlige transport, etablering af bydele med lavenergibyggerier, etablering af universitetsbyggeriet

/ Af Joel Goodstein

Campus Kolding som bæredygtigt byggeri (0-energibyggeri) – foruden en generel holdningsbearbejdning af borgernes energi- og miljøadfærd.

Poul Erik Jensen sidder i Kolding

Pas på, når du tager bilen til Kol-

byråd, valgt for Socialdemokraterne,

ding. Hvis din bil kører i tomgang

og er formand for Plan- og Miljøud-

mere end ét minut, risikerer du en

valget. Han mener, man er kom-

bøde på 500 kr. Forbudet mod

met så langt med miljøindsatsen i

unødig motortomgang er blot et af

Kolding, fordi man bruger dialog

mange energi- og miljøtiltag, som

frem for diktat, når man søsætter

de seneste år er iværksat i Kolding.

nye miljø- og energitiltag.

Og den vedholdende energi- og

”Der er enighed i byrådet om at

miljøindsats vil fortsætte i den nye

prioritere energi- og miljøindsatsen.

Kolding Kommune, der blev ”født”

Selvfølgelig kan der være diskussio-

1. januar i år. Faktisk spiller kom-

ner, men grundlæggende er alle

munen nu – i samarbejde med

partier enige om, at det er et områ-

Business Kolding - ud med en

de, hvor der skal gøres en særlig

Mange års indsats

desuden kommunens elforbrug

omfattende og langsigtet plan for

indsats,” siger Poul Erik Jensen.

Poul Erik Jensen fremhæver foru-

om til ”grøn” strøm, samtidig med

det videre arbejde mod et bære-

”Alle kan se, at der er en

den tomgangsforbuddet en mil-

at man igangsætter en spareind-

mening med at spare på energien

jøcertificering af kommunens butik-

sats, som skal reducere strømfor-

og skåne miljøet, og derfor går der

ker, som nu skal udbredes til den

bruget med 2 pct. årligt de kom-

rummer en lang række forskellige

sjældent partipolitik i de beslutnin-

nye kommunes tidligere oplands-

mende tre år. Merudgifterne til den

initiativer, som hver især skal bidra-

ger,” siger han videre.

kommuner. Fra 2008 lægger man

”grønne” strøm håber man kan bli-

dygtigt energiforbrug.

Planen ”Energiby Kolding 2020”

Formand for Plan- og miljøudvalget Poul Erik Jensen: ” Målene er så ambitiøse, at borgere og virksomheder skal være med hele vejen igennem.”

TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE... 17

Kolding Rådhus: Kommunen har grønne ambitioner.

ve finansieret af elbesparelserne. ”Der er mange måder at være

de tema. Planen tænkes udarbej-

og fra virksomhederne håber man

det i tæt samarbejde med borgere,

at kunne forbedre.

klima- og miljøvenlige på. Vores

erhvervsliv, foreninger, organisatio-

måde er primært at være energibe-

ner m.fl..

”Vi opfordrer de virksomheder, som har mulighed for det, til at bruge godsbaneløsninger og/eller

sparende,” siger teknisk direktør

Trafikken største udfordring

transport via søvejen i stedet for

Den største energi- og miljømæssi-

lastvognstransport, men når prisen

har gjort meget, og de besparelser,

ge udfordring i fremtiden bliver tra-

på landevejstransport er den billig-

som venter forude, er derfor knap

fikken, vurderer både Poul Erik

ste, kan det være svært at lokke

så nemme at høste,” siger han.

Jensen og Hans-Jørgen Bøgesø.

F.eks. er der konsekvent installeret

Ikke bare i Kolding, men hele Tre-

sparepærer og købt de mest ener-

kantområdet og den østjyske trafik-

girigtige hvidevarer til kommunens

korridor fra Århus til Kolding er alle-

institutioner.

rede hårdt belastet af trafik. Hertil

Hans-Jørgen Bøgesø. ”Udfordringen er, at vi allerede

Hans-Jørgen Bøgesø fremhæver især en flerårig energiindsats i kommunens bygninger og nybyggeri. De systematiske tiltag har markant redu-

Teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø:” De besparelser, som venter forude, er knap så nemme at høste.”

ceret kommunens forbrug af el, var-

Andre klimaaktiviteter i Kolding

kommer, at Kolding er en tilflytter-

Kolding Kommune støtter kli-

kommune og et vækstområde, så

makampagnen 1tonmindre,

man må forvente yderligere trafik

som Miljøministeriet samt

på vejene de kommende år. ”De trafikale udfordringer kan vi

Transport- og Energiministeriet står bag. Som led i den kam-

ikke klare alene i Kolding, det er en

pagne blev vist en stor fotoud-

opstillede besparelsesmål et år før

og da det ikke lykkedes – men kun

national opgave at løse de proble-

stilling på Banegårdspladsen

tiden. I nogle bygninger har man

blev til en ærefuld 2. plads – etab-

mer. Vi afventer både Infrastruktur-

fra den 20. til den 31. august

ved at vælge den optimale, men

lerede man i stedet for Green

kommisionens rapport [som offent-

2007. Udstillingen bestod af

ikke nødvendigvis billigste løsning,

Network, et miljøsamarbejde mel-

liggøres i oktober, red.], og der er

store søjler med fotos fra nog-

fra det ene år til det andet reduceret

lem flere kommuner og virksomhe-

også en plan på vej for det østjyske

le af verdens bedste fotografer.

energiforbruget til en femtedel. Når

der, som stadig eksisterer.

bybånd,” siger Hans-Jørgen Bøgesø.

I samme periode har der i regi

Kolding Kommune har 1100 km

af ”Grønne butikker” og i sam-

me og vand. Faktisk nåede man de

kommunen giver tilskud til almen-

I forhold til at gøre en effektiv

nyttigt byggeri, følger der altid ener-

klimaindsats har Kolding Kommune

vej og er også ansvarlig for den kol-

arbejde med Energitjenesten

gisparekrav med støtten.

planlagt at følge op på strategien

lektive bustrafik i kommunen. Her

været afholdt klimakampagne,

for Agenda 21-arbejdet ved i 2008

vil man bl.a. prøve at optimere bus-

som har betydet, at over 1100

langt tilbage i Kolding. Allerede i

at igangsætte udarbejdelsen af en

ruterne endnu mere, så der ikke

borgere har afgivet et klimaløf-

1994 deltog man i konkurrencen

konkret Agenda 21-handlingsplan

køres unødige ture, f.eks. gennem

te.

om at blive Danmarks ”Green City”,

med klima som det gennemgåen-

bymidten. Også godstransporten til

Indsatsen for et bedre miljø går

18 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

virksomhederne over på godsbanenettet eller på skib,” siger Hans-Jørgen Bøgesø. I slutningen af året

Network,” siger Poul Erik Jensen.

Hans-Jørgen Bøgesø mener, at det vil være et ambitiøst mål at hal-

igangsættes udarbejdelsen af en

vere Koldings CO2-udslip inden

bæredygtig trafikhandlingsplan,

2020.

som netop skal være startskuddet

”Vi skal finde nogle realistiske

til at få etableret bæredygtige trans-

mål. På langt sigt skal CO2-udled-

portløsninger og infrastruktur i kom-

ningen helt ned på nul, men i dag

munen..

udleder hver dansker 10 ton CO2

”Indtil videre har der været politisk enighed, men selvfølgelig skal der i byrådet være en diskussion om, hvordan vi skal prioritere de

om året, så det bliver svært at kom-

Miljøcertificering af butikker – ca. 100 butikker deltager p.t.

relser bliver svære,” siger han. ”Kommunen kan ikke gøre det alene – målene er så ambitiøse, at borgere og virksomheder skal være med hele vejen igennem, og derfor

Halvering af CO2 inden 2020

vil vi fortsætte dialogen, som er

I Kolding håber man, at kommu-

den bedste måde opnå resultater

nens nye energiplan og de afledte

på,” siger Poul Erik Jensen. ”Energiby Kolding 2020”-planen

at byen får besøg af deltagere fra

sendes af sted til Miljøministeriet i

FN’s klimakonference i 2009. Fore-

midten af september, når byrådet

løbig ansøger man bl.a. Miljømini-

har haft lejlighed til at drøfte den

steriet om penge til at realisere

endelige udformning.

rede er gjort, men jeg mener, vi bør fortsætte med at realisere de nye tiltag, uanset om vi får støtte fra ministeriet eller ej. Så må vi finde midlerne lokalt og med andre samarbejdspartnere, f.eks. fra Green

Grønne indkøb – miljøhensyn skal indgå i alle kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser, bl.a. økologiske madvarer i alle kommunens institutioner. ”Kurveknækkeraftale” med Elsparefonden: Kolding Kommune forpligter sig til fra 2008 til 2010 at spare to procent af elforbruget pr. år.

Kolding Kommune køber fra 1. januar 2008 kun ”grøn” strøm, produceret fra vind- og vandkraft. Dermed bliver kommunens elforbrug CO2-neutralt. Den årlige besparelse på to procent af elforbruget skal være med til at finansiere merprisen for den ”grønne” strøm.

Syddansk Universitets kommende byggeri i Kolding – Campus Kolding – vil leve op til krav for bæredygtigt byggeri.

Kolding Kommune deltager desuden i Green Network og Dogme 2000.

dele af Energiby 2020-planen. ”Vi er fuldt kvalificeret til at få

I 2004 tilsluttede Kolding sig Aalborg Commitments for fortsat europæisk bæredygtighed.

Energirigtigt byggeri – siden 1999 har Kolding kommune arbejdet ud fra økologiske retningslinjer i planlægning og byggeri. Kommunens bygninger er systematisk blevet gjort mindre energiforbrugende,

over,” siger Poul Erik Jensen.

støtte i kraft af alle de ting, der alle-

Vedtog i 1997 en energihandlingsplan for at nedbringe CO2-udledningen, samt forbrug af vand, varme og el.

me helt af med. De sidste bespa-

kollektive transportløsninger frem-

initiativer vil være så interessante,

Miljøtiltag i Kolding, udvalgte eksempler Kommunen tilsluttede sig i 1994 Aalborg Charteret for europæisk bæredygtighed.

LITTERATUR Energihandlingsplan 1998-2006. Resultater og erfaringer fra 9 års målrettet energiindsats i Kolding Kommunes bygninger.

LINKS www.kolding.dk www.greennetwork.dk www.dogme2000.dk Aalborg Commitments www.aalborgplus10.dk

Green Network Green Network samarbejder private virksomheder og offentlige myndigheder om at opnå større bæredygtighed inden for områderne miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø.

Dogme 2000 Kommuner i samarbejde om miljø og bæredygtighed.

TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE... 19

Vand i byen – Danmark som showcase Sted Københavns Energi Ørestads Boulevard 35 2300 København S

Pris

Mandag den 26. november hos KE i København Seminar om Danmarks internationale potentiale inden for bæredygtig håndtering af byens vandkredsløb. Med særligt fokus på de perspektiver et intensiveret samarbejde mellem byplanlæggere, landskabsarkitekter og eksperter på det vandtekniske område rummer.

Foto: Malene Hauxner

1.800 kr. ekskl. moms for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste samt medlemmer af Dansk Byplanlaboratorium, DANVA og DWF 2.400 kr. ekskl. moms for øvrige

Tilmelding Senest den 28. oktober på www.SL.life.ku.dk under kurser eller hos Anne Nysted på anyc@life.ku.dk

Kursusleder Marina Bergen Jensen Skov & Landskab mbj@life.ku.dk tlf. 3533 1790

Arrangører Skov & Landskab Dansk Byplanlaboratorium DANVA Danish Water Forum

Oplægsholdere Per Jacobsen, KE

·

Stig L. Andersson, SLA

Kirsten Ledgaard, Ørestadsselskabet

·

·

Sonia Sørensen, KE

Sinus Lynge, Effekt

·

·

Torkil Jønch-Clausen, DWF

·

Peter Norn, DAC

Tovholdere på workshops Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium · Kristian Friis, DANVA · Miriam Feilberg, DWF Jens Baadsgaard Petersen, Watertech · Susanne Balslev Nielsen, BYG-DTU · Ole Mark, DHI · Sonia Sørensen, KE · Henrik Werchmeister, Odense Vandselskab Tur-guider Frank Hallig, Rambøll

·

Kirsten Ledgaard, Ørestadsselskabet

Fakkelbærere Johnny Fredericia, IAFP-Vand

·

Juliane Albjerg, Miljøstyrelsen

·

20 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

Nul CO2-udslip i Sønderborg I Sønderborg har man lanceret ProjectZero, hvis mål er at gøre kommunen CO2neutral i 2029 – som den måske første by i Europa.

”Målet med ProjectZero er dobbelt. Vi vil både skabe en bæredygtig udvikling, så vi kan aflevere et rent miljø til vores børn og børnebørn, og vi vil skabe arbejdspladser og erhvervsudvikling. Projektet skal vise, at økonomisk vækst og bære-

/ Af Joel Goodstein

dygtighed kan hænge sammen,” siger Jan Prokopek Jensen.

Den oprindelige ide til ProjectZero kommer fra den sønderjyske erhvervsmand Asger Gramkow,

Om 22 år skal hverken indbyggere

men i dag har projektet fået sit eget

eller virksomheder i Sønderborg

sekretariat under daglig ledelse af

Kommune udlede CO2. Det er

Peter Rathje, som kommer fra en

målet for ProjectZero, der senest i

stilling som direktør hos Agramkow

2029 skal have elimineret CO2-

Fluid Systems A/S. Til at hjælpe

udledningen i den sønderjyske

med processen har ProjectZero

kommune. Lykkes det, kan Sønder-

bl.a. allieret sig med Arup Group, et

borg blive den første kommune i

internationalt arkitekt- og ingeni-

Europa, som bliver CO2-neutral -

ørfirma, der også hjælper med at

hvis ikke sønderjyderne bliver over-

skabe den kommende bæredygti-

halet af andre projekter med sam-

ge by Dongtan i Kina. Det internati-

me mål. Stockholm har også meldt

onale perspektiv ved ProjectZero er

ud, at byen vil være CO2-neutral,

vigtigt, for projektet skal være med

men først i 2050.

til at trække investeringer og skabe

”Der er ingen, som har prøvet at realisere denne type projekt før, og det er jo også det, som er med til

Borgmester Jan Prokopek Jensen

vækst for virksomhederne i Sønderborg. ”Vi er jo meget tæt på Tyskland,

at give det sus og den begejstring,

som på mange måder er foran

kan, når det gælder miljørigtig tek-

Fuld politisk opbakning

som er omkring projektet her i

Danmark, når det gælder vedvaren-

nologi, så vi får tiltrukket udenland-

Der er i dag omkring 77.000 ind-

startfasen,” siger Sønderborgs borg-

de energiforsyning, og ambitionen

ske virksomheder og investorer,”

byggere i Sønderborg Kommune,

mester Jan Prokopek Jensen (A).

er, at ProjectZero skal vise, hvad vi

siger Peter Rathje.

og de skal alle hjælpe til med at nå

TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE... 21

Sønderborg sætter sejl for at blive CO2-neutral. Stemningsbillede fra Sønderborg.

målene for ProjectZero. ”Udfordringen er at få ændret borgernes

hed,” siger Jan Prokopek Jensen.

Kommunen har 445.000 m

2

drejer sig om udslip fra både private husholdninger, virksomheder og

adfærd. Men det skal kunne betale

bygninger, som skal kigges efter

transport. Når vi kender det aktuelle

Sønderborg og Ærø i alliance

sig for dem at ændre adfærd eller

med henblik på energioptimering.

udslip og de mere præcise tal for

Sønderborg og Ærø vil skabe

investere i mere miljørigtige løsnin-

Det drejer sig både om bygninger-

hvem, der står for CO2-udlednin-

et fælles udstillingsvindue, når

ger. Vil de investere i solvarme eller

nes fysiske tilstand, men også om

gen, kan vi begynde at lægge mere

Danmark i 2009 er vært for

solceller, hvis der er ti eller bare syv

den måde de kommunale arbejds-

konkrete planer og opstille nogle

FN’s klimakonference. Ærø har

års tilbagebetaling? Man skal som

gange er tilrettelagt på.

målsætninger for at nedbringe

verdens højeste anvendelse af

udledningen,” siger Peter Rathje.

solvarme per indbygger. Her-

borger eller virksomhed kunne se en fordel eller en forretningsmulig-

”Skolerne har et stort energiforbrug om aftenen. Hvorfor? Fordi

udover dækker vindmøller nu 60 pct. af Ærøs elforbrug, og

undervejs mod 2029. Et af de

Kan man flytte rengøringen til dag-

første delmål er, at man gerne vil

der er planer om et stort bio-

timerne, hvor der alligevel er tændt

være en af de kommuner, som får

gasanlæg. Sammen med Søn-

for lys og varme? Kort sagt, hvad

særlig status under FN’s klimakon-

derborgs ProjectZero vil de to

kan vi gøre som kommune for at

ference i København i 2009. Et

kommuner kunne fremvise en

nedbringe CO2-udslippet? Kan vi

andet delmål ligger ifølge Peter Rat-

række eksempler på vedvaren-

f.eks. sælge byggegrunde billigere

hje i 2020, hvor de private hus-

de energiforsyning og bære-

med en klausul om, at der skal

holdninger skal have halveret deres

dygtig teknologi for klimakon-

anvendes vedvarende energikilder i

energiforbrug i forhold til i dag.

ferencens deltagere.

byggeriet? Hvordan kan vi i det

Fra venstre Direktør Ebbe Seligmann (SYDENERGI) og formand Peter Mads Clausen (Bitten & Mads Clausens Fond). Lyspennen som de underskriver aftalen om Project Zero med, er fremtidens lavenergi diodebaserede lysstofrør.

Projektet vil få en række delmål

der bliver gjort rent om aftenen.

Et afgørende element i Project-

”Sønderborg og Ærø er i forvejen forbundet af et elka-

hele taget støtte, at borgerne inve-

Zero er, at samarbejdet mellem

sterer i vedvarende energiforsy-

virksomheder, uddannelsesinstituti-

bel, og Ærø er stærk, når det

ning,” spørger Jan Prokopek

oner og kommunen skal forbedres.

gælder energifrembringelse

Jensen, som oplyser, at der indtil

I Sønderborg har man nogle af

med sol og vind og med pla-

videre er fuld politisk opbakning i

Danmarks førende virksomheder,

ner om bioenergi. I Sønder-

byrådet til ProjectZero.

når det gælder f.eks. køleteknologi,

borg er vi stærke på teknologi

og man har ingeniøruddannelser

til intelligent energiudnyttelse,

Ingen har prøvet det før ”Som noget af det første skal vi

og universitet. ”Vi har en række virksomheder,

og tilsammen giver det en rigtig god kombination, som vil

have etableret en CO2-baseline for

som allerede arbejder med intelli-

interessere mange af konfe-

aftalen om Project Zero med Søn-

gent energihåndtering, og den

rencedeltagerne,” siger Peter

derborg Kommune, så vi ved, hvor

viden skal vi udnytte i endnu høje-

Rathje, direktør for ProjectZero.

stort CO2-udslippet er i dag. Det

re grad. Med Danfoss i spidsen har

22 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

Sønderskov Strand, Sønderborg.

en by eller kommune CO2-neutral.

Det er selvfølgelig en stor udfordring, men også en fantastisk

ProjectZero

mulighed for at skabe en fælles

Fonden ProjectZero er et samarbejde mellem SYDENERGI,

vision for både kommune, borgere

Danfoss og Sønderborg Kommune. Formålet er at skabe en

og virksomheder,” siger Peter Rat-

CO2-neutral udvikling i Sønderborg Kommune frem mod 2029.

hje.

Set fra borgmesterens stol er visionen for ProjectZero tæt forbundet med kommunens egne visioner. ”ProjectZero skal være med til at sikre velfærden i Sønderborg Kommune om 30-40 år. Man kan kalde det at sikre ”det bæredygtige liv”. Vi Peter Rathje

skal sikre miljøet for vores børn og børnebørn, men vi skal også sikre en indtjening, som kan sikre

vi et stærkt erhvervsmæssigt

velfærden i området. I øjeblikket

udgangspunkt for at udvikle tekno-

har vi ikke ledighedsproblemer,

logier, som kan optimere vores

men vi bliver nødt til at have en

energianvendelse, og som kan gøre

vision for, hvad vi skal leve af i

os til en europæisk showcase, et

fremtiden,” siger Jan Prokopek

sted man kommer fra hele verden

Jensen.

for at studere,” siger Peter Rathje. ”Vi skal jo ikke tilbage til stearinlys og hestevogne. Borgerne må

ProjectZero består af otte hovedinitiativer: 1 Etablering af CO2-baseline for Sønderborg: Hvor meget CO2 udleder kommunen i dag?

2 Ændre værdigrundlag, holdninger og adfærd hos kommunens borgere, institutioner og virksomheder.

3 Udvikling af bæredygtig byudviklingsplan for Sønderborg – herunder: hvilke energikilder skal fremover bruges til afløsning af de fossile?

4 Udvikling af bæredygtige boligkoncepter – f.eks. udvikling af nulenergi-boliger.

5 Designe bæredygtigt havneprojektet tegnet af arkitekten Frank Gehry. Der skal laves masterplan for 50.000 m2 nulenergi-byggeri på havnen.

6 Fremme bæredygtige transportløsninger – ”men ikke tilbage til hestevognen”.

7 Vækstvirksomheder samles i klynger fokuseret på intelligent energi og miljøhåndtering 8 I tæt samarbejde med Energiøen Ærø at udstille CLEANTECkompetencer og afholde ungdomsklimatopmøde i forbindelse med FN’s klimakonference i 2009 i København

ikke opleve ProjectZero som et tilbageskridt. Men vi er i gang med en projektvision, som ikke har været prøvet nogen andre steder før. Vi kan ikke kigge på andre for at finde ud af, hvordan man har gjort

www.projectzero.dk

BY FOR ALLE

NORDISK KONFERENCE OM TILGÆNGELIGHED KØBENHAVN, 1. – 2. NOVEMBER 2007

Der er s tadig led ig Læs me re om til e pladser. melding hjemme på siden: www.tm f.kk.dk/ by fo r a l l e

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen

24 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

Klimaudfordring kræver lederskab!

Udviklingen i energiforbruget kan vendes hvis den offentlige sektor tager affære! Men det kræver lederskab - også af den administrative ledelse i kommunerne. Klimakonferencen opfordrede til fælles offentlig-privat samarbejde om klimaindsatsen.

Således forvisset om, at der ikke

håndteres – det sidstnævnte tema

er nogen grund til at tro, at det

handler om regnvand og overs-

ser 5 gange hurtigere end i det pri-

bare er noget der går over, kunne

vømmelser.

vate! Hvis det offentlige tager fat og

konferencedeltagerne kaste sig

gør noget ved dette, så vil spredningseffekten være enorm –

barriererne for, at der bliver handlet

Energiområdet – en tværgående indsats

i tilstrækkeligt omfang.

Potentialet for energibesparelser er

ve en offentlig sektor som viser

stadig enormt i Danmark. Én af

lederskab og er trendsættende på

på to hovedområder – indsatsen

dem der har et bud på potentialet

energispareområdet. Kurven kan

for at reducere energiforbrug og

og midlerne til at hente potentialet

knækkes, hvis den offentlige sektor

dermed reducere Co2-udslippet og

er sekretariatschef Göran Wilke, Els-

tager affære,” sagde Göran Wilke.

om hvordan konsekvenserne kan

parefonden.

Wilke tilbød kommunerne en ”kur-

over handlingsmulighederne – og

Og dagens temaer fokuserede

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Den er god nok – verden venter ikke på nogen – det kunne professor Katherine Richardson, fra Københavns Universitet hurtigt overbevise de ca. 200 tilhørere ved KTCs klimakonference i Frederikshavn d. 7. september om. Tung naturvidenskab blev i Richardsons hænder med forrygende og pædagogisk formidling forvandlet til forståelige sammenhænge, der viser at simple fremskrivninger af klimascenarier foretaget af økonomer ikke er rimelig. Økosystemerne er simpelthen for komplekse til, at det giver mening.

”Elforbruget i det offentlige vok-

Innovationschef Karsten Arnbjerg, COWI, om regnscenarier.

800.000 offentligt ansatte vil ople-

TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE... 25

Paneldebat: direktør Egon Dall, Vejle, direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon, innovationschef Karsten Arnbjerg, COWI og divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller.

veknækkeraftale” – det kræver en

løbet af året, så har I ikke gjort

underskrift og så er man i gang

nok!”

Og den diskussion er så lige på

re deltagere talt varmt for at intro-

trapperne, for viden om konsekven-

ducere en form for afløbsbidrag,

serne kan allerede nu anskuelig-

der beregnes ud fra befæstelses-

mer for rådgivning og hjælp fra Els-

direktør Egon Dall, Vejle Kommune:

gøres. I skrivende stund er Miljømini-

graden og altså et incitament til, at

parefonden. Hvis du ikke lige fik

”Kernekompetencerne er vigtigere

steriet på vej med et eksempelpro-

vi skal hjem og hive fliserne op af

indgået en aftale på dagen, så

end de tekniske kompetencer. Ind-

jekt, hvor kloaksystemerne i områder

indkørslen!

check www.elsparefonden.dk.

satsen handler om miljøledelse,

i Roskilde og Aalborg er gennemgået

design og udvikling af renere tek-

ved forskellige scenarier.

med mulighed for forskellige for-

Og fra flere oplægsholderes side blev det understreget, at det er for

Pointen blev understreget af

nologier.”

begrænset at kigge på den enkle

Åbenhed

”Oversvømmelser kan forudsi-

Fra flere sider blev det fremhævet,

ges og det gælder om at gribe ind i

at de mange muligheder for at for-

Klimatilpasning og afløbsbidrag

tide – tænk langsigtet, men husk

udsige konsekvenserne af over-

tider. Det handler om at skabe et

de kortsigtede gevinster. Og husk

svømmelser, fx gennem kloaksyste-

tværgående billede, hvor også de

Fra Miljøstyrelsen fortalte Poul Frich

så at kommunen både er myndig-

merne, skal komme borgere og

fordele, der opnås ved forbedret

om klimatilpasning og gav nogle

hed, driftsorganisation og lodsejer,”

virksomheder til nytte. ”Alle borgere

indeklima, fx sundhed, trivsel og

tankevækkende eksempler på,

sagde innovationschef for Vand og

har krav på at få besked på, hvad

bedre indlæring i skolerne inddra-

hvordan ekstremregn udvikler sig,

Miljø, Karsten Arnbjerg, COWI, der

klimaforandringerne betyder for

ges i beslutningsgrundlaget og vær-

fx 1200 mm. på 24 timer i Mum-

bl.a. har medvirket på projektet

dem – særligt hvis det får økono-

disættes – krydsargumenterne skal

bai i Indien.

med data fra Roskilde og Aalborg

miske konsekvenser for dem selv,”

som forventes offentliggjort.

sagde divisionsdirektør Hans-Martin

energiøkonomi og tilbagebetalings-

frem.

I Danmark kan vi ikke fremvise en så høj intensitet over så lang tid,

Én af de store udfordringer i

Friis Møller, Grontmij I Carl Bro.

Politikere og embedsfolk

men der er enkelttilfælde, hvor

byområderne er den meget store

Dagens konferencier Trine Sick

Omkring indsatsen for energibe-

intensiteten holder i længere tid

befæstelsesgrad – dobbelte carpor-

opfordrede også til at bruge pres-

sparelser i kommunerne sagde

end vi har set tidligere.

te, flisebelægninger osv. alt sam-

sen noget mere – en anden vinkel

men noget der øger afstrømningen

på åbenhed: ”Miljøet har haft tran-

til kloaksystemet og her blev fra fle-

ge kår i nogle år, men interessen er

energimedarbejder i Det Økologi-

”Det bliver en særlig udfordring,

ske Råd og tidligere byrådmedlem

hvordan vi håndterer den viden vi

Søren Dyck-Madsen:” Indsatsen er

allerede nu har om konsekvenser-

for lille og den kommer for sent.

ne af øget nedbør og nedbørsin-

Jeg tror ofte det er p.g.a. af mang-

tensitet i Danmark, der sammen

lende engagement hos politikerne

med stigende grundvand kan give

og manglende fokus, tid og prog-

et krydspres for borgere og virk-

ressivitet i teknik- og miljøforvaltnin-

somheder,” sagde Poul Frich og

gerne,” sagde Dyck-Madsen.

nævnte problemfeltet, hvor den til-

”Mange foregangskommuner

gængelige viden kan få stor betyd-

har haft samme drivkraft, nemlig en

ning for husvurderinger og forsik-

ildsjæl i forvaltningen i form af

ringsansvar.

kommunaldirektøren eller den tek-

HVIS Poul Frich faktisk sagde, at

niske chef, samtidigt med at der er

de offentlige myndigheder skulle

opbygget et stærkt tillidsforhold til

være tilbageholdende med at stille

borgmester og udvalgsformand,”

al viden tilgængelig for offentlighe-

sagde Dyck-Madsen. ”I skal gå for-

den, så var det bestemt ikke en

an og hvis I ikke er blevet irettesat

holdning, der vandt genklang i

adskillige gange af politikerne i

salen.

KTCs konference havde ca. 200 deltagere.

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE... 26

KTCs bestyrelse 2007-08

Formand, teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn

Næstfmd., teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre

Chef for Teknik og Miljø, Jesper Brandt, Greve

Teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg

KTCs bestyrelse fra 1. 10. 2007 KTC får fra 1.10 2007 ny bestyrelse.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer; 6 medlemmer der er valgt af kredsene samt formanden, der vælges direkte af Teknisk direktør Kjell Bussborg Johansen, Svendborg

Teknisk direktør Trine Holmberg, Gentofte

generalforsamlingen.

Direktør Christian Bjerg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg

KTCs årsmøde 2007 Klima-konferencen ”Verden venter ikke på nogen” var en del af KTCs årsmøde 2007 som blev holdt i Frederikshavn.

På årsmødet afholdes også foreningens årlige generalforsamling. Den gav i år genvalg Fra højre: KTC-formand Mikael Jentsch takkede de to afgående bestyrelsesmedlemmer direktør Jørgen Jensen, Struer og teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding.

til teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn. Bestyrelsens øvrige medlemmer er

ved at vende tilbage: Brug pressen

Videre perspektiver

dringer og det kan give et afsæt for

– I skal i kommunerne gå foran

”Udbygning af offentligt og privat

vidensopbygning og muligheden

med gode eksempler og åbenhed

samarbejde er en forudsætning for

for ny eksport i forbindelse med kli-

omkring det der sker.”

at løse de kommende års udfor-

matopmødet i 2009,” sagde divisi-

valgt af foreningens kredse.

onsdirektør Hans-Martin Friis Møl-

de kan høstes uden for meget

ler, Grontmij I Carl Bro og opfordre-

diskussion.”

de KTC til at tage initiativ til en

Blandt oplægsholderene var

workshop, hvor offentlig-privat sam-

også konsulent Peter Høstgaard

arbejde og handlingsmulighederne

Jensen og Jørgen Krarup, Frederiks-

på klimaområdet kan konkretise-

havn Kommune. De talte bl.a. om

res”.

Frederikshavn projekt Energibyen,

Direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon, støttede initiativet og

som du kan læse om i bladets augustnummer.

understregede:” Den nødvendige KTC-formand Mikael Jentsch viser rundt i Frederikshavn.

viden findes – det gælder også om

Se powerpoint præsentatiioner på

at snuppe de lavthængede frugter,

www.ktc.dk

27 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

KTCs årsmøde 2007: Virksomhedsudstilling

28 TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE...

Örebro tjener 20 % årligt på at modernisere sine ejendomme Örebro Kommunes moderniseringsprojekt til 157 mio. svenske kroner giver et garanteret overskud fra dag ét.

Af Jesper Mehlsen

ligeholdelse af kommunens byg-

domme (i alt ca. 400 bygninger på

ninger.

i alt 420.000 m2). Projektsummen

En stor del af de kommunale

er 157 mio. SEK og tilbagebeta-

bygninger blev opført i 1960’erne

lingstiden cirka 9 år.

og 70’erne. Nedslidning havde

For Örebro Kommunes vedkom-

efterhånden øget behovet for akut

mende gennemføres projektet

vedligeholdelse, men bl.a. stigende

med TAC som ESCO-partner.

energipriser gjorde det økonomisk

Implementeringen finder sted frem

umuligt at foretage alle nødvendige

til udgangen af 2008.

moderniseringer. Bygningernes bru-

”Kommunens baggrund for at

gere har således måttet affinde sig

vælge en EPC-løsning var primært

Örebro, der ligger cirka 200 km

med dårligt fungerende varme- og

begrundet i de økonomiske forde-

vest for Stockholm, er med sine

ventilationssystemer.

le. Siden er debatten om klimafor-

129.000 indbyggere Sveriges 7.

Praktisk taget alle kommunens

andringer blevet forstærket, og der-

største kommune. I 2005 vedtog

bygninger var i stigende omfang

med har miljøaspektet også fået en

kommunalbestyrelsen et moderni-

blevet ramt af denne negative

mærkbar betydning. Projekter som

seringsprojekt, som skal reducere

trend: Skoler, idrætsfaciliteter,

dette viser imidlertid, at det er

energiforbruget og at rette op på

svømmehaller, plejehjem, kulturin-

muligt både at opnå økonomiske

mange års manglende teknisk ved-

stitutioner, administrations- og forvaltningskontorer etc.

Mats Brantsberg, ejendomschef i Örebro Kommune.

På denne baggrund besluttede

Bedre miljø Når Örebro Kommunes EPCprojekt er fuldt indfaset i 2008, vil kommunens bygninger reducere miljøbelastningen med: • 3,5 tons kuldioxid (CO2) • 0,7 tons svovoxid (SO2) • 1,9 tons kvælstofoxid (NOx)

gevinster og samtidig forbedre miljøet,” siger Mats Brantsberg, der er ejendomschef i Örebro.

kommunalbestyrelsen i 2005 at

ESCO står for Energy Service

”Projektets ESCO-partner har

søge en alternativ løsning på det

Company og er betegnelsen for en

udarbejdet forslaget til de nödven-

ellers ”uløselige” økonomiske pro-

privat entreprenør, der gennem-

dige tekniske moderniseringer og

blem ved at indgå et EPC-samar-

fører EPC-projekter og garanter

udförer projektet. Ifölge kontrakten

bejde med et privat firma (et

besparelserne.

garanterer TAC en årlig besparelse

såkaldt ESCO).

på energiforbruget, som dækker

EPC står for Energy Project Con-

420.000 m2 moderniseres

udgifterne til forrentning og afdrag

tracting, som er et partnerskab med

Efter en forundersøgelse af et

på investeringen. Og vel at mærke

et privat firma, der reducerer ener-

repræsentativt udvalg af kommu-

således, at kommunens samlede

giomkostninger i et omfang, så det-

nens ejendomme vedtog kommu-

udgifter til el, varme og vedligehold

te betaler bygningsmoderniserin-

nalbestyrelsen i 2006 et samlet

reduceres med mindst 20 %.

gen.

EPC-projekt, som omfatter 97 ejen-

Det indgår i aftalen, at hvis Öre-

TEKNIK & MILJØ I GRØN, GRØNNERE... 29

Merværdi for kommunen • Garanterede energibesparelser • Lavere udgifter til fejlafhjælpende vedligehold • Mindre behov for ejendomstekniske investeringer • Omkostningskontrol • Rationel overvågning skaber forudsætninger for kontinuerlige forbedringer • Øget kompetence muliggør fortsatte energieffektiviseringer • Sikrer øget komfort i ejendomme

EPC-projektet omfatter skoler, idrætsfaciliteter, svømmehaller, plejehjem, kulturinstitutioner, administrations- og forvaltnings kontorer etc.

bro Kommune sparer mere end

takt med, at investeringerne bliver

nomiske gevinst tilsvarende større

det garanterede, deler kommunen

betalt tilbage, slår den positive øko-

(søjle 3).

denne ekstra gevinst med ESCO-

nomisk effekt for alvor igennem.

Det har været en forudsætning

partneren.. Begge parter har der-

Politisk set har projektet haft bred opbakning. Det var den

med interesse i fortsat at nedbringe

for kommunen, at investeringerne

daværende socialdemokratisk lede-

energiforbruget ved at udvikle kom-

aldrig må være større end, at vi

de kommunalbestyrelse, som

munens bygningsmasse.”

konstant har positive økonomiske

besluttede at gøre op med mange

resultater. Kort sagt: Vi må ikke gå i

års manglende vedligeholdelse af

Positivt cash-flow

minus på noget tidspunkt. Og det

kommunens bygninger. Kommu-

I løbet af 2008 vil alle modernise-

har vi styret investeringerne efter.”

nen ledes i dag af et borgerligt flertal, og dette ændrer intet ved den

ringer være implementeret, og besparelserne have fuld effekt.

Kompetenceløft

Efter garantiperiodens udløb har

Mats Brantsberg tilføjer, at aftalen

kommunen til hensigt at fortsætte

Rudbeckssskolen.

samarbejdet med ESCO-partneren for at fastholde de opnåede bespa-

også omfatter en ”pakke” med efteruddannelse af de omkring 60

”Den indledende del af projek-

involverede kommunale medarbej-

relser og arbejde videre på yderli-

tet blev gennemført i vinteren

dere. Det giver organisationen et

gere at nedbringe forbruget af el,

2006-07, og vi begynder at kunne

samlet kompetenceløft og sikrer, at

varme og vedligehold,” forklarer

mærke de første gevinster. Effekten

kommunen får tilført den nødven-

Mats Brantsberg.

har været markant fra starten, og i

dige knowhow. Han konkluderer, at Örebro Kommune har indgået en kontrakt uden risici (figur 1).

Figurens søjle 2 viser, hvad der sker i den periode, hvor aftalen med TAC løber. Her vil det formindskede energiforbrug kombineret med et mindre behov for akut og planlagt vedligehold, generere en økonomisk gevinst.

Den opnåede energibesparelse (gul markering) kompenserer udgiften til investeringen. Når afta-

Figur 1: Elementer i Örebros ESCO-aftale.

politiske opbakning til projektet.

leperioden er forbi, bliver den øko-

Gode råd om EPC • Gennemfør et grundigt forstudie • Brug eksterne spidskompetencer • Start gennemførelsen hurtigst muligt • Brug ekstern hjælp ved gennemførelsen • Afsæt tilstrækkeligt resurser i egen organisation • Husk at forankre arbejdet i organisationen • Informér bygningernes brugere og egen organisation

30 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Endelig får vi FOT! Vi har arbejdet længe på FOT og i flere år har vi sagt ”I have a dream”. Nu er drømmene ved at bliver realiseret. Vi har haft et par mindre mareridt og søvnløse nætter undervejs i vores FOT-drømme, men det har forhåbentlig bare været med til at gøre resultatet endnu bedre. I denne artikel vil vi gøre rede for, hvordan FOT bliver etableret.

artede administrationsgrundlag.

Det kommer til at betyde: 1. Alle anvender samme standard i kortproduktion, så det bliver lettere at udveksle kortdata digitalt og anvende dem i sagsbehandlingen.

2. Bedre kort til en billigere pris, når vi ikke længere laver parallelle produktioner i kommuner og stat 3. Bedre grundlag for at udbrede digital forvaltning Vi går nye veje for at nå målene og

/ Af formand for FOTdanmark-projektet, teknisk

derfor vil vi benytte denne artikel til

direktør Jørgen Marstrand, Herning kommune og

at beskrive, hvordan FOT bliver

medlem af styregruppen for FOTdanmark projek-

etableret og hvordan samarbejdet

tet, Plan- og analysechef Arne Kirt Hansen,

mellem kommuner og Kort- og

menter. Nemlig af en række lokale

KMS om et lokalt samarbejde om

Frederikssund kommune.

Matrikelstyrelsen (KMS) bliver.

FOT-samarbejder og et landsdæk-

fælles udbud af dataproduktion

Overordnet kan det nævnes, at FOT

kende FOTdanmark. I begge led er

efter FOTspecifikationen.

er et produktions- og standardise-

det kommuner og stat, der samar-

ringssamarbejde, hvor hver enkelt

bejder og begge er forpligtende

kort, er det omkring 1/3 af kom-

FOT-samarbejdet er godkendt af

kommune fortsat vil kunne indgå i

samarbejder, hvor hver part både

munerne, der på nuværende tids-

KL’s bestyrelse og af regeringen.

de lokale samarbejder man fortsat

får rettigheder og pligter.

punkt er med i eller på vej ind i

Det vi realiserer, er etableringen af

ønsker og selv skal stå for salg og

Det er endnu uklart, hvor man-

lokale samarbejder og har planlagt,

et formaliseret samarbejde mellem

videredistribution af kommunens

ge lokale FOT-samarbejder der bli-

hvornår de skal gennemføre udbud

samtlige kommuner og staten om

egne kortdata.

ver etableret, men det kan nævnes,

af en FOT kortlægning sammen

at der allerede er dannet et par

med KMS.

fælles produktion af kort, og samti-

Som det fremgår af vedlagte

dig et fælles geografisk administra-

FOT-samarbejdet

stykker og endnu flere er på vej.

tionsgrundlag. FOT står for fælles

Organisatorisk kommer FOT-samar-

Det er kommunerne i et geografisk

FOTdanmark

objekt typer, der skal sikre det ens-

bejdet til at bestå af to hovedele-

område, der indgår aftale med

FOTdanmark bliver en forening.

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 31

muner og KMS, der repræsenterer

Etablering af lokale FOTsamarbejder

Ringkøbing Amt er ved at få leveret

staten. Hvert medlem har en plads

Der er en lang og god tradition for at

kort efter FOT-standarden. Det

Hvis du vil vide mere

Medlemmer i foreningen er kom-

Kommunerne i det tidligere

i repræsentantskabet. Man melder

vi i kommunerne arbejder sammen

samme gælder for kommunerne i

Vedtægterne for FOTdanmark

sig ind i samarbejdet ved at melde

om den nødvendige produktion af

Nordsjælland.

og den reviderede samar-

sig ind i foreningen.

et geografisk administrationsgrund-

Det er bestyrelsen, der har ansvar for at etablere et sekretariat

Det er op til de enkelte kommu-

bejdsmodel kan læses på FOTdanmarks hjemmeside:

lag. De fleste kommuner deltager i

ner at tage stilling til, hvornår FOT-

dag i et kortsamarbejde med de

samarbejdet mellem kommuner og

http://www.fotdanmark.dk/.

Her er status for igangværende

og for den daglige drift. Sekretariat

omkringliggende kommuner. Det er

KMS skal etableres, og der er intet

skal stå for arbejdet vedr. økonomi,

forskelligt, hvor meget vi samarbej-

til hinder for at kommunerne fort-

FOT-produktioner også beskre-

rådgivning af kommunerne, udar-

der om, og sådan vil det formentlig

sat kan indgå i et kortsamarbejde til

vet i bl.a. nyhedsbrevene nr.

bejdelse af specifikationer, informa-

fortsat være. Men vi får en ny sam-

at varetaget stort set de opgaver,

11, 12 og 13.

tionsmaterialer, m.v. og selvfølgelig

arbejdspartner lokalt, nemlig KMS.

der hidtil har ligget i dette.

med at servicere bestyrelsen. Vi er

Vi har aftalt med staten, at sam-

netop ved at ansætte en sekretari-

arbejderne om indkøb af data, dvs.

Knasterne indtil nu

atsleder i FOT-sekretariatet.

udbudet af fotoflyvning og den

Mange har hørt om de udfordringer

efterfølgende bearbejdning af data,

vi har haft i form af problemstillin-

Arbejdet har foregået i tæt samar-

forsamling i FOTdanmark den 14.

fortsat skal være lokalt funderet.

ger ift. udbuds- og konkurrencereg-

bejde med kammeradvokaten for

november 2007.

Dvs. at opdateringen af de lands-

lerne.

at sikre, at vi som kommuner kan

Vi indkalder til stiftende general-

Alle kommuner inviteres til at deltage i den stiftende generalforsamling.

dækkende kort som hidtil vil ske områdevis.

Kommuner og KMS skal således

En kommune kan godt melde

Det har været centralt for samar-

gå med i samarbejdet. Konkurren-

bejdet, at det lever op til de

cestyrelsen har også været inddra-

udbudsretlige krav og at vi er

get i drøftelserne.

Invitationer til at deltage i fore-

gå sammen rundt omkring i landet

meget fokuseret på, at der ikke sker

sig ind i foreningen, selvom den

om at sikre produktion af geografi-

tilsidesættelser af konkurrencereg-

ningen sendes ud til samtlige kom-

først om nogle år er parat til at

ske data, der lever op til FOT speci-

lerne.

muner først i september og vi

levere data. På den måde kan

fikationerne.

kommunerne få indflydelse allerede fra start.

Derfor har vi fra kommunerne

håber, at rigtig mange kommuner

og KMS i løbet af vinteren

har kryds i kalenderen ved den 14.

le FOT samarbejder er allerede i

2006/2007 arbejdet intensivt med

november 2007 – så ses vi til stif-

gang flere steder i landet.

den rette model for samarbejdet.

tende generalforsamling.

Arbejdet med etablering af loka-

Kend oprindelsen på din terrasse Træet har et smukt, eksotisk udseende, kræver ingen vedligeholdelse, og er langt billigere end eksempelvis teaktræ. Og som noget nyt kan det nu også fås med en sikkerhed for, at det er skovet i Indonesien i overensstemmelse med lokal lovgivning.

Det er DLH Nordisk A/S, der nu kan levere de populære iDeck-træterrasser i træsorten Bangkirai med den eftertragtede VLO-godkendelse.VLO står for Verificeret Lovlig Oprindelse og sikrer legal oprindelse.

Ny smuk, stærk og VLO-godkendt træterrasse fra DLH Nordisk

Læs mere på www.dlh-nordisk.dk

Bangkirai vokser naturligt i blandt andet Indonesien, og varierer i farve fra det mellembrunlige til det let gullige.Træet kræver ingen vedligeholdelse, og ubehandlet vil det med tiden patinere til en flot sølvgrå farvenuance. Bangkirai er endvidere utrolig robust, hvilket gør, at træet ikke er til at slide op.

DLH Nordisk arbejder desuden gennem sit Good Supplier Program med at evaluere sine leverandører således at de lever op til en række etiske regler med hensyn til lovlighed og oprindelse. Det er DLH Nordisks målsætning at blive verdensførende indenfor salg af FSC certificeret tropisk hårdttræ.

32 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Spring med på FOTvognen!

Der er mange gode argumenter for at støtte FOT, men forankringen af kortværket skal stadig være hos de daglige brugere – det giver den bedste kvalitet.

repræsenteres ovenpå denne for-

faglige udvikling til at stivne. Kun

også langt bedre muligheder for at

skellige afbildning af geografien, så

ved en fortsat forankring hos de

skabe de sammenhænge mellem

giver det anledning til forvirring,

daglige brugere af kortværket, det

geografien og de registre, som vi

tvivl og i værste tilfælde fejlagtige

være sig borgerne der skal forholde

har etableret og vedligeholdt længe

beslutninger. Det er i sig selv den

sig til myndighedernes forslag og

før kortet. Ved denne sammen-

bedste begrundelse for, at gå sam-

beslutninger eller naturfolket, der

hæng kan vi sikre en langt større

men om en fælles afbildning af

skal genkende ”den frie natur” i

nytteværdi af begge registreringer –

geografien i hvert fald i offentlig

kortet, kan det fælles resultat påvir-

kortet og registrene.

/ Af Inge Flensted, Afdelingsleder, Kort, GIS og IT,

regi. Kommunalreformens nye

kes, således at det fortsat bliver det

samarbejdsformer med fælles IT-

bedst mulige.

Teknik & Miljø, Herning Kommune

systemer og fælles portaler gør blot At geografien spiller en rolle på alle sagsområder på teknik- og mil-

målet endnu mere vitalt.

Så når FOT vil løfte denne opga-

Vi vil også kunne forene kræfterne om at opnå samtidighed i regi-

Vi skal derfor ved stadig kom-

streringer, således at stregerne teg-

munalt engagement sikre, at vi fort-

nes samtidigt med, at oplysninger-

sat får det kortværk, der bedst

ne inddateres.

Kun derved får vi det fulde over-

jøområdet er ikke længere et syns-

ve er det blot med at springe på

understøtter vore arbejdsgange og

punkt man behøver at argumente-

vognen!

vi skal sikre, at det forkromede

blik over, hvad der ændres og hvor-

samarbejde fortsat er dynamisk og

når.

re for. At man så dernæst støder

Da det at skabe afbildningen af

Ja, vi kan endda opnå, at vores

på, at forskellige organisationer

geografien – kortet – er en opgave,

følger de udviklinger, der konstant

afbilder denne geografi forskelligt

som vi har varetaget både i stat og i

påvirker de opgaver vi skal løse.

blev næste problemområde, der

kommuner gennem de seneste

dukkede op. At det er sådan, er i

mange år, er der opbygget forskelli-

dynamik, som geodataområdet i

ninger om de projekter, som vi

sig selv ganske naturlig: 2 forskelli-

ge samarbejdsformer og forskellige

Danmark i dag er kendetegnet ved

planlægger og anlægger.

ge billeder af samme landskab på

samarbejdsmåder, som vi hver især

udover vort lands grænser, fortsat

forskellige tidspunkter tolket af 2

mener, har sikret det bedste resul-

vil eksistere fremover.

forskellige mennesker giver 2 for-

tat. I fællesskabet skal der opbyg-

skellige resultater.

ges nye samarbejdsformer, der i

Klare FOT-perspektiver

fremtiden sikrer det bedste resultat.

Med FOT og de flere kræfter, der

Vi skal også bredt sikre, at den

informationer er foran ændringerne på stedet, hvis vi medtager oplys-

Så formålet og mulighederne med FOT må siges at have rigtig vide perspektiver.

Forskellig afbildning af virkeligheden

Forankring hos brugerne

geografiske administrationsgrund-

Men når samme faglige tema –

Vi skal være opmærksomme på, at

lag, som er en længere men mere

f.eks. en åbeskyttelseslinje -

en stor organisation ikke må få den

dækkende betegnelse – gives der

forenes om kortopgaven – eller det

På vej mod et vådere klima?

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig. En af konsekvenserne er flere ekstremhændelser i forhold til fx vandstand og nedbør. Vi giver gerne input til ideoplægget. Vi hjælper også med at holde dit ledningsnet. Netop nu er NIRAS fx rådgivende ingeniører for KE-Afløb i forbindelse med renovering af kloakkerne i Københavns hovedtrafikårer. En opgave, hvor systematisk kvalitetssikring af TV-data for hovedledninger og stikledninger, er i højsædet.

34 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

KINA ligger i Nordjylland Hørring Kommune er aktiv deltager i Kortsamarbejdet i Nordjylland, der etableres i 2008. / Af teamleder - GIS & IT, Bente Neerup, Hjørring Kommune, Teknik- & miljøområdet

Kortsamarbejdet i Nordjylland (KINA) har

underskrevet de nødvendige aftaler umid-

været afsættet for et nystartet lokalt samar-

delbart efter budgetvedtagelserne i kommu-

bejde om etablering af FOT-data i 2008,

nerne i oktober. Det vil være en betingelse

hvori KMS også deltager. Der blev i foråret

for, at etableringen af FOT-data kan finde

lavet et foreløbigt budgetoverslag på etable-

sted i 2008.

rings- og driftsudgifter for FOT baseret på, at

Det, som for alvor fik FOT-processen til

der laves fotogrammetri hver 3. år med

rulle hos de nordjyske kommuner, var udsig-

mulighed for en 3-årig finansiering. På

ten til at kunne få etableret FOT-data som en

Hjørring Kommune gav allerede sidste år sin

grundlag heraf har alle nordjyske kommuner,

nykortlægning (nyregistrering) over hele den

principielle tilslutning til idéen om etablering

med undtagelse af Morsø, meldt tilbage, at

ny kommune for en relativ lav pris. Mange af

et fælles, landsdækkende, geografisk admi-

de ønsker at fortsætte forberedelserne med

kommunerne har grundkortdata, der er af

nistrationsgrundlag målrettet digital forvalt-

at etablere FOT i 2008. Dette skete på et

varierende kvalitet og med forskellige aftale-

ning. Hermed forsøgte vi at løfte FOT-opga-

møde i KTC-kredsen for Region Nordjylland i

forhold, herunder meget begrænset råderet

ven fra en snæver kortteknisk platform ind i

maj måned. På dette møde udpegede kred-

over data i landområderne. Udsigten til at

en større sammenhæng. Formelt skete dette

sen også en teknisk direktør som kontaktper-

kunne starte på frisk og samtidig kunne

ved at forelægge kommunens svar på FOT-

son til en nydannet FOT-projektgruppe be-

være med til at opbygge en landsdækkende

høringen i efteråret 2006 for Sammenlæg-

stående af repræsentanter fra kommunerne

geografisk infrastruktur har således fremmet

ningsudvalget. I den forbindelse godkendte

og KMS.

processen.

Sammenlægningsudvalget også, at Hjørring

I skrivende stund forsøger projektgruppen

Kommune aktivt medvirker til etablering af

at få udfærdiget et aftalegrundlag og få fast-

et lokalt samarbejde om FOT i det nordjyske

lagt områdepolygoner i de enkelte kommu-

område.

ner. Planen er, at vi skal være klar til at få

Mit ønske er, at Hirtshals Havn skal bruge kommunikation bevidst. Vi skal vide, hvad vil opnå, hver gang vi kommunikerer noget ud. Kunde: Jens Kirketerp Jensen, direktør for Hirtshals Havn. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

36 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

FOT kortlægning i Silkeborg Kommune Arbejdet med FOT-kortlægning er i fuld gang i Silkeborg – kommunalreformen var en god lejlighed til at tage fat på opgaven.

det sker på eget initiativ uden sta-

om, at kommunerne vil deltage i

tetssikres og koordineres med sta-

tens deltagelse dels pga. tidspres i

FOT til gavn for den digitale forvalt-

tens (KMS) topografiske temaer,

etableringen, dels pga. manglende

ning, og man vil have ejerskabet til

inden det samlede geografiske

organisatorisk og økonomisk afkla-

grunddata, som forudsættes ved

grundlag kan bringes i brug gen-

ring i FOT.

etablering af det fælles offentlige

nem FOTdanmark, der har ansvaret

grundlag.

for den fælles FOTdatabase. Kom-

Startede i 1997

På baggrund af kommunens

munerne i Region Midt har ved

Forud for det er der gået næsten

vurdering af mulighederne – hvor

KTC kredsen etableret et geodata-

10 år, hvor Silkeborg fra tid til

de data, som eksterne parter ejer,

samarbejde kaldet GeoMidt, hvis

anden har været involveret i udvik-

ikke opfylder kommunens behov

opgave blandt andet er at koordi-

lingsforløbet i forbindelse med FOT,

for kvalitet, og det samtidigt bliver

nere aftaler af fælles interesse i

idet vi allerede i 1997 deltager i et

væsentligt billigere at nykortlægge

regionen. Silkeborg forventer der-

Silkeborg Kommune vedtager i

storskalaprojekt vedrørende FOT1.

– vælges en nykortlægning af

for, at det bliver via GeoMidt vi gen-

2006 at kortlægge den ny kommu-

Siden er der sket meget, og meget

byområder (OP3/1:5000) og land-

nemfører de resterende opgaver,

ne efter FOT3-standarden for der-

er ændret. Afgørende i processen

områder (OP2/1:10000), så der

så FOTdata kan gøres tilgængelige i

ved at sikre både et ensartet, detal-

har været, at standarden (FOT3) nu

bliver et ensartet grundlag i hele

den fælles database inden udgan-

jeret og kommunalt ejet kortgrund-

favner hele det kommunale behov

kommunen.

gen af 2008.

lag i hele kommunen – og et kort-

for geografiske data fra projekte-

grundlag forberedt til det fællesof-

ringsniveau (detaljeret) til admini-

fentlige geografiske administrati-

strationsniveau (oversigtligt) – samt

GeoMidt geodatasamarbejde

onsgrundlag kaldet FOT (Fælles

muliggør et fælles geografisk admi-

Silkeborg har fået produceret store

ObjektTyper). Kommunen vælger

nistrationsgrundlag for såvel offent-

dele af dataene i 2006 og resten

at gennemføre investeringen som

lige myndigheder som private

forventes i 2007/2008. Der forelig-

en del af strukturudgifterne i forbin-

aktører. KTC kredsen i Århus amt

ger således et kortgrundlag efter

delse med kommunalreformen, og

giver da også i 2005 et klart signal

FOT3-standarden, som skal kvali-

/ Af sektionsleder Flemming F. Christensen, Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Informatik

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 37

Mere ledelsesfokus:

Ejendomsdata – grundlaget for digital sagsbehandling Mere ledelsesfokus og flere ressourcer til uddannelse.

Frederikshavn Kommune har indset nødvendigheden af stærke kompetencer og høj datakvalitet, som fundament for digitalsagsbehandling på Ejendomsområdet.

udligningstilskud, ejendomsskat,

byggetilladelsen er 4 eller 12 uger.

mål, snitflader til andre interessen-

ejendomsværdiskat, dækningsafgift

Sikringen af at der sker de rette regi-

ter og konsekvenser såfremt mål

af erhverv, boligstøtte m.m.

streringer er også et fokuspunkt

ikke realiseres. Der er således skabt

således, at grund og bygning kan

et overblik over opgavernes

Helhedsorienteret ejendomsdatafunktion

beskattes på rette tidspunkt og at

omfang og kompleksitet for alle,

der er sammenhæng til renovatio-

såvel ledelse som medarbejdere.

I erkendelse af at ejendomsdata er

nen, vand, folkeregistret m.m..

Endelig er der udpeget projektopgaver, som kan spredes over tid og

vigtigt for så mange områder i kommunen, har Frederikshavn

Fokus og synlighed

som er rettet mod kvalitetskravene

Kommune dannet en Ejendomsda-

Grundlaget for ejendomsdatafunkti-

i den nye BBR-lov.

tafunktion, som arbejder helhedso-

onen i Frederikshavn er skabt ved,

rienteret med ejendomsdata og

at større ledelsesfokus og tildeling

Øgede digitale krav

som bl.a. kan betyde kortere sags-

af nødvendige ressourcer til uddan-

Med de ”nye” kvalitetskrav til BBR

behandlingstider på byggetilladel-

nelse af medarbejderne. Dernæst

og en digital tinglysning pr. 1. janu-

ser, højere datakvalitet, således at

har arbejdet bestået i synlighed i

ar 2008, som er baseret på data

data er troværdige og ikke hele

organisationen. Der er således

fra ESR og BBR bliver kravene til

tiden skal kontrolleres af de medar-

udarbejdet klare snitfladeaftaler

kvaliteten fra kommunens ejen-

bejdere, som skal arbejde med

med alle interessenter om samar-

domsdata større fremover. Hertil

dem. Sikre et korrekt grundlag for

bejdet vedrørende ejendomsdata.

kommer en endnu større grad af

skatter og afgifter og øvrigt, som

Aftaler der er med til, at synliggøre

automatik i SKAT´s omberegninger

Områder som BBR og Ejendoms-

beregnes på grundlag af ejendoms-

nødvendigheden af korrekte data

vedr. Ejendomsværdiskat og Grund-

beskatning har de seneste år ople-

data samt sikre helhed i sagsbe-

og som sikre en høj datakvalitet.

skatteloft, som igen er afhængig af

vet en noget omtumlet tilværelse

handlingen i kommunen og der-

og opfattes i dag nærmest som en

med en mere rationel anvendelse

Forankring af kompetencer

hybrid. Opgaveplaceringen virker

af ressourcerne.

Til sikring af at viden og kompeten-

sig den nødvendige organisering og

cer forankres i funktionen og ikke

de nødvendige kompetencer på

/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn og Kenneth Andersen, Andersen Consult

tilfældig, oftest grundet manglen på

I dag arbejdes der efter princip-

de registrerede data i kommunen.

Det er derfor vigtigt nu at sikre

kompetencer på området. Proble-

pet ”fra vugge til grav”. Der fokuseres

kun hos enkeltpersoner med deraf

ejendomsdataområdet så oven-

met er bare, at ejendomsdata er

således på helheden ved f.eks. en

følgende problemer ved afgang, er

nævnte krav – egne såvel som

grundlag for væsentlige elementer i

nyudstykning - fra start til slut og ikke

der udarbejdet beskrivelser af

udefra kommende – kan indfries.

den kommunale økonomi, såsom

kun på om sagsbehandlingstiden for

samtlige opgaver med angivelse af

38 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Miljøportalen banker på!

Bliv ikke overrasket, hvis Danmarks Miljøportal banker på i Forvaltningen. Dialog med kommunerne står nemlig højt på dagsorden hos portalens nye sekretariatschef Thomas Færgeman

Det er også meget positivt, at partnerne bag projektet – Miljøministeriet, Dansk Regioner og KL – bakker så meget op, ” siger Thomas Færgeman.

Thomas Færgeman er 42 år og er uddannet fagjournalist og agronom med speciale i natur- og miljøforvaltning. Thomas Færgeman har i en årrække været afdelingsle-

/ Af redaktør Michael Nørgaard

der i Danmarks Naturfredningsforening, og er tidligere manager i Deloitte & Touche og miljømedarbejder på Novo Nordisk.

Der er ikke meget ”plejer” hos Dan-

Sekretariatslederen refererer til

marks Miljøportal - for det meste er

en bestyrelse med repræsentanter

nyt for sekretariatschef Thomas

for parterne bag miljøportalen.

Færgeman og de 10 medarbejdere hos Danmarks Miljøportal. Og det

Høj indbakke nogle steder!

med, at det hele er nyt er også

”Den helt grundlæggende forud-

noget af det der har fristet Thomas

sætning for at vi kan få succes med

Færgeman.

Danmarks Miljøportal er, at bruger-

”Jeg synes det er utroligt

Sekretariatschef Thomas Færgeman, Danmarks Miljøportal.

ne sørger for indberetning af data –

spændende at få lov til at være

det har de selvfølgelig en egenin-

munerne i øjeblikket, hvor nye og

om brugervenligheden, som ikke er

med at bygge Miljøportalen op og

teresse i, men også en pligt til at

sammenlagte forvaltninger er ved

i top alle steder i systemerne og

præge arbejdet fra starten. De

sikre, ifølge den dataansvarsaftale,

at finde deres ben,” siger Thomas

om sikkerhed,” fortæller Thomas

grundlæggende tanker og ideer

der er indgået.

Færgeman.

Færgeman. ”Vi arbejder på at få

med Danmarks Miljøportal er

Vi er godt på vej, men der er

indarbejdet en forbedret sikkerhed i

meget rigtige - at skabe et sikkert,

nok nogen steder, hvor indbakken

Systemsikkerhed

fagsystemerne, som bl.a. skal for-

godt og fælles digitalt datagrundlag

med materiale, der skal ind i syste-

”Vi har også selv en række udfor-

hindre, at en bruger af systemet

inden for natur-, miljø- og planom-

merne er lidt høj!” siger Thomas

dringer, som handler om, at få

kan slette eller ændre data på

rådet for myndigheder og offentlig-

Færgeman. ”Vi ved selvfølgelig godt

udviklet det IT-miljø som bærer

tværs af myndigheder – det er

heden.

at det er en svær situation for kom-

hele projektet. Det handler både

nogen steder muligt i dag. Man kan

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 39

med en forældet bilmetafor sige, at

meget forskellige i deres opgave-

Nye områder på vej

vi har arvet en bilpark bestående af

sammensætning – der kan være

Miljøportalen har et dobbelt formål

nogle gedigne Fordbiler tilsat lidt

langt fra de store bykommuner

– udover understøtning af myndig-

ældre Skodaer, men ambitionen er

med jordforurening og industri til

hedernes arbejde, så skal der ska-

at få en bilpark af Rolls Roycer ud

de store landkommuner med mas-

bes en god tilgængelighed til de

af systemet,” siger sekretariatsche-

ser af natur og landbrug – også når

offentlige miljødata for borgere,

fen. Danmarks Miljøportal bygger

det handler om opgavesammen-

organisationer og virksomheder.

blandt andet videre på Amternes

sætning og dermed behov og

Hvordan vægtningen skal være i

Miljøportal.

fokuspunkter i forhold til Danmarks

forhold til disse borger- og virksom-

Miljøportal” konstaterer Thomas

hedsrettede områder, skal Porta-

Forskellige interesser og opgaver

Færgeman.

lens bestyrelse drøfte i efteråret.

Det er en meget sammensat grup-

Dialog med brugerne

Miljøportal natur, grundvand, over-

pe af brugere med forskelligartede

”Vi lægger utroligt stor vægt på at

fladevand og arealinformation.

interesser som Danmarks Miljøpor-

være i tæt kontakt med kommu-

Jordforureningsområdet er under

tal har.

nerne og de øvrige brugere – gen-

opbygning og områderne industri

sidig information om arbejdsbetin-

og affald er mulige kommende

indberette data fra en række for-

gelser og dialog om brugerønsker

udbygningsområder.

skellige overvågnings- og monitore-

til systemerne er vigtige for os,”

ringsopgaver på især vandområdet,

siger Thomas Færgeman. I disse

mens kommunerne primært skal

dage er han og et par medarbejde-

indberette data fra forskellige myn-

re fra sekretariatet på tur rundt i

dighedsopgaver. ”Vi er selvfølgelig

landet, hvor de introducerer Dan-

opmærksomme på disse forskelle i

marks Miljøportal for plan- og mil-

opgaver – også blandt kommuner-

jøchefer i regioner, kommuner og

ne indbyrdes. De er jo også er

miljøcentre.

De statslige miljøcentre skal fx

I øjeblikket dækker Danmarks

Danmarks Miljøportal blev lanceret i en første version den 2. januar 2007. Portalen sikrer at både de nye myndigheder efter kommunalreformen og virksomheder, borgere, organisationer m.fl. for første gang får adgang til fælles, ensartede, landsdækkende og sammenlignelige digitale data på miljøområdet.

Portalen er resultatet af et samarbejde mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce.

KONTAKT OS

Giv arbejdsmiljøet luft under vingerne ARBEJDSMILJØCERTIFICERING. K URSER .

ERFA- GRUPPER

Vi er blevet Danmarks førende certificeringsvirksomhed ved at kombinere et højt fagligt niveau med dialog og indlevelse.

Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Et sundt arbejdsmiljø har mange ansigter. Tryghed.

Trivsel. Glæde. Engagement. Overskud. Både mentalt og forretningsmæssigt. Men der er også mange faldgruber, og vil du undgå at balancere på usikkerhedens kant, hjælper en struktureret og systematisk tilgang dig til et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø. Bureau Veritas Certification har erfaring fra en lang række brancher og offentlige sektorer. Vi kan give dig en flyvende start.

Bureau Veritas Certification Denmark A/S

Oldenborggade 1B

Østbanegade 55, 2. sal

www.certification.bureauveritas.dk

DK-7000 Fredericia

DK-2100 København Ø

Telefon 77 311 000

Telefax 77 311 101

Telefax 77 311 001

Mennesker og systemer i balance

40 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er fremover dét sted på nettet, hvor myndigheder og borgere frit har adgang til en lang række fælles geografiske data om natur og miljø. Myndighederne har i fællesskab ansvar for at opdaterer data, så der altid er adgang til gældende data. I denne artikel præsenteres baggrunden for Danmarks Arealinformation, indholdet og arkitekturen på Danmarks Arealinformation – samt lidt om fremtidsperspektiverne.

/ Af Anne Juul Sørensen, og Tobias Kjølsen, Danmarks Miljøportal

Efter kommunalreformens ikraft-

relser, og det har været vigtigt at sikre, at de offentlige myndigheder på miljøområdet har fået et ensartet og fælles grundlag at løse deres opgaver på.

Danmarks Miljøportal er udviklet som en konsekvens af strukturreformen i form af et fællesoffentligt samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Miljøministeriet og den Digitale Taskforce. Danmarks Miljøportal har blandt andet som formål at sikre, at myndighederne og offentligheden har direkte adgang til miljødata.

Parterne i Det Fællesoffentlige

Brugergrænsefladen på kort.aralinfo.dk

Partnerskab har i tilknytningen til Danmarks Miljøportal etableret et sekretariat, som ud over at vedligeholde og drifte portalen også har

omkring forskellige fagområder,

GIS-applikationer og andre forvalt-

ansvar for at videreudvikle og udvide

udgør et vigtig led i at sikre et til-

ningssystemer.

portalen såvel data- som funktionali-

gængeligt, funktionsdygtigt og

tetsmæssigt. Portalen vil således

driftssikkert forvaltningsgrundlag.

Dataindhold

være under løbende udvikling, så

Danmarks Arealinformation er

Danmarks Arealinformation inde-

den optimalt kan understøtte den

opbygget således, at myndigheder-

holder en række landsdækkende

digitale forvaltning mellem miljømyn-

ne gennem en række services og

data, hvoraf en del er skabt på bag-

dighederne – også i fremtiden.

brugerflader, får tildelt adgang til

grund af harmonisering af de amts-

sættelse er der sket en væsentlig

Danmarks Miljøportal består af

ajourføring og distribution af areal-

lige data, og en del er videreførte

ændring i fordelingen af opgaver

tre søjler: Danmarks Arealinformati-

data. Der er i princippet tale om et

nationale datasæt. De landsdæk-

og ansvar på miljøområdet. Opga-

on, Naturdata og Vandmiljø (Over-

”dataleverandørsystem”, der skal

kende temaer er opdelt i følgende

ver på miljøområdet er overgået fra

fladevand og Grundvand). Dan-

kunne tilbyde ajourførte arealdata

hovedgrupper:

amterne til kommuner, regioner,

marks Arealinformation, som inde-

til brug i de respektive myndighe-

•

Fredninger

miljøcentre og miljøministeriets sty-

holder en række geografiske data

ders egne fagsystemer, herunder

•

Bygge- og beskyttelseslinjer

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 41

•

Planlægning

tjenester, eller via download af hele

•

Naturbeskyttelse

temaer. På siden kan der søges

•

Natura 2000

efter informationer ved hjælp af en

•

Grundvand

adresse, et matrikelnummer, et

•

Landbrug

ejendomsnummer eller et areal.

•

Jordforurening

Produktionssystemet skal sikre, at

•

Jagt og vildtforvaltning

myndighederne kan ajourføre temaer ved online editering

Ud over de landsdækkende areal-

(kort.arealdata.dk) eller ved upload

data indeholder Danmarks Arealin-

af hele temaer i en offline edite-

formation også regionplandata fra

ring.

amterne og HUR. Disse data vises

Der er valgt en arkitektur, som i

ikke landsdækkende, men i adskilte

stor udstrækning bygger på eksiste-

amtsprofiler, der hver især kan

rende systemer fra Nordjyllands

vises sammen med de landsdæk-

Amt og Miljøministeriet. Der er des-

kende arealdata. Der er desuden

uden valgt en it-arkitekturmodel,

link fra regionplandataene til regi-

hvor produktionsmiljøerne adskilles

onplandokumenterne, som ligger i

fra distributionsmiljøet, så de bru-

pdf-format på Skov- og Naturstyrel-

gere, der skal ajourføre og vedlige-

sen hjemmeside. Temaerne på

holde data, ikke trækker ressourcer

amtsprofilerne er ikke harmonisere-

fra de brugere, der skal se og hente

de, dvs. man kan ikke umiddelbart

data og omvendt. Der er ligeledes i

anvende temaer på tværs af de tid-

IT-arkitekturen lagt vægt på, at

ligere amtsgrænser, da de ikke er

systemet skal kunne fungere i en

skabt ud fra samme datamodel og

»Serviceorienteret IT-arkitektur«, og

ikke er opbygget ens mht. signatur

at systemet skal understøtte brugen

og attributter.

Hovedelementerne i Arealinformationssystemet. Gennem kortløsningen ”Arealdata” kan data redigeres på produktionsdatabasen, mens der i kortløsningen ”Arealinfo”, som henter data fra distributionsdatabasen, kan ses og downloades data. Der sker en natlig replikering af data fra produktionsdatabasen til distributionsdatabasen, så de redigerede data kan ses i arealinfo dagen efter de er ændret.

af standardiserede snitflader. Dette

Fremtidsperspektiver

lens systemer. I takt med at der

Harmoniseringen af de forskelli-

betyder at databaserne åbnes op,

Danmarks Arealformation kører i

udvikles nye fællesoffentlige data-

ge amtslige datasæt er gennemført

så myndighederne kan tilgå disse

den første driftsfase, og der er der-

samlinger, og data kan tilgås via

i en balancegang mellem fordelene

via egne programmer.

for plads til videreudviklingen og

webservices, kan myndigheder og

brugertilpasninger. Videreudviklin-

private aktører udvikle programmer,

ved at skabe ensartede landsdækkende datasæt over for ulemperne

Adgang til systemerne

gen sker løbende i samarbejde

som kan hente og bearbejde data

ved at ændre i datasættene for at

Der er offentlig adgang til Dan-

med brugerne af systemerne, der

til dedikerede opgaver. På den

tilpasse dem en harmoniseret data-

marks Arealinformationssystem på

gennem følge- og brugergrupper

måde er den igangværende stan-

model. Der er udarbejdet dataan-

kort.arealinfo.dk og alle borgere,

kan få indflydelse. I Grupperne sid-

dardisering og samling af de offent-

svarsaftaler, hvor de enkelte myn-

myndigheder samt andre organisa-

der bl.a. kommunale repræsentan-

lige data, startskuddet til en udvik-

digheders ansvar vedrørende pro-

tioner kan derved frit se og downlo-

ter, der er udpeget af KL, og som

ling af reel digital forvaltning på mil-

duktion af data fremgår. I stedet for

ade data.

skal varetage de kommunale bru-

jøområdet.

at tale om ejerskab af data, flytter

Redigering af data er derimod

geres ønsker. I løbet af efteråret

man med dataansvarsaftalens

forbeholdt de ansvarlige myndighe-

startes et udviklingsarbejde

Om forfatterne

fokus over på myndighedernes for-

der, som får adgang via et avance-

omkring datamodel, metadata samt

Anne Juul Sørensen, Geograf, Pro-

pligtelse til at producere og opdate-

ret brugerstyringssystem, kaldet en

muligheden for at oprette forskelli-

jektleder for Danmarks Arealinfor-

re data. De data, der indsamles og

”føderation”. Sikkerheden styres

ge brugerprofiler. Der skal ligeledes

mation, Danmarks Miljøportal, Ren-

lagres i Danmarks Miljøportal, her-

ved at brugeren logger på den

arbejdes med signaturerne, samt

temestervej 8, 2400 København

under Arealinformationssystemet,

lokale organisations netværk, og

hvilke flere data, der skal kunne til-

NV, tlf: 72 54 54 54

er fælles, og det er gratis for myn-

det er herefter ikke nødvendigt at

gås via Danmarks Arealinformation.

anjus@miljoeportal.dk

digheder og borgere at benytte

logge på selve redigeringsværk-

Har du gode ideer til udviklingen af

dem.

tøjerne på Danmarks Arealinforma-

Danmarks Arealinformation er du

Tobias Kjølsen, Geolog., Chefkonsu-

tion, da det avancerede brugersty-

velkommen til at kontakte Dan-

lent, Danmarks Miljøportal, Rente-

Arkitektur

ringssystem styrer rettighederne.

marks Miljøportal via kontaktformu-

mestervej 8, 2400 København NV,

Danmarks Arealinformation består

Denne nye brugerstyring betyder,

laren på denne side

tokjo@miljoeportal.dk

af et distributionssystem og et pro-

at brugen af systemet bliver væs-

http://www.miljoeportal.dk/Myn-

duktionssystem. Distributionssyste-

entlig mere smidigt. Har du spørgs-

digheder/Support/Kontaktformu-

met (kort.arealinfo.dk) gør det

mål omkring brugerstyringen samt

lar.htm.

muligt at se temaer, lave konflikt-

hvordan du får adgang til redigerin-

Danmarks Miljøportal arbejder

søgning og hente temaer ind i

gen, skal du kontakte din kommu-

for en større grad af serviceoriente-

egne systemer via WMS- og WFS-

nes lokale administrator.

ret arkitektur inden for alle porta-

42 TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER

Web-overblik - vandledningsnettet:

Struktureret samarbejde og kommunikation Hvem kender ikke systemet med telefonbeskeder på gule lapper, der ender i papirkurven efter den videre ekspedition? Et nyt webbaseret værktøj har givet Københavns Energi overblik over borgerhenvendelser, adresse-historik og ledningsnettets tilstand.

synlighed af resultaterne over for

at give driftsafdelingen et helstøbt

en om, at det skal være nemt og

politikerne.

overblik og er dermed en god støt-

intuitivt at bruge.

Efter et større analysearbejde,

te for de brugere, der henvender sig til Københavns Energi over

hvor brugeren bliver præsenteret

beskrevet, blev der fundet en struk-

internettet. Alle opgaverne inden

for præcis de informationer, der er

tur, der kunne dække alle aktivite-

for et område kan identificeres, og

nødvendige for ham, uanset om

terne ved drift af bynettet i Køben-

der kan hurtigt laves en analyse af

han er i gang med at udbedre en

havn.

eventuelle problemområder, mens

akut lækage eller sidder på konto-

sammenhænge og forskelle på

ret og afstemmer regninger fra

ver, der skal løbes og styres hver

tværs af kommunen kan identifice-

entreprenørerne. Også registrering

dag – alt lige fra et akut brud til nye

res.

af lukninger, udførte driftstiltag,

Der er mange forskellige opga-

vandstik, der skal etableres eller en

/ Af teamleder Ole Skytte, Københavns Energi og it-konsulent Christian Runge, Grontmij | Carl Bro

Det har resulteret i et system,

hvor alle driftsaktiviteter blev

kommentarer og lignende er nem-

brandhane, der er påkørt. Alle

Enkel brugergrænseflade

me at indtaste – ofte kræver det

opgaverne bliver i dag håndteret

DriftWeb er udviklet ud fra filosofi-

højst 2-3 klik med musen, før

gennem værktøjet DriftWeb, der giver Københavns Energi og virksomhedens entreprenører mulighed for at levere en hurtig og kvalificeret indsats.

Det web-baserede system

Gule post-its i skønsom blanding.

opsamler erfaringer og strukturerer

Beskeder i hobetal, der ender i

kommende aktiviteter. Alle driftsak-

papirkurven, når opgaven er ekspe-

tiviteter registreres, det vil sige både

deret videre. Københavns Energi,

de planlagte og de akutte, og opga-

Vand, der er Danmarks største

vernes fremdrift kan så følges.

vandforsyning med over en halv

Ofte skal der aftales lukninger,

million forbrugere, har valgt at sige

der berører mange forbrugere, og

farvel til en daglig drift præget af

her er det vigtigt for Københavns

sen indrapportering af aktiviteter. I

Energi, Vand, at opgaverne gen-

stedet satser forsyningsvirksomhe-

nemføres som planlagt, så forbru-

den på fuldt overblik over lukninger

gerne får færrest mulige gener.

og driftstiltag på ledningsnettet, bedre service til borgerne og større

DriftWeb bruger Københavns Energis GIS-system, Smallworld, til

Fleksibiliteten er vigtig. DriftWeb kan betjenes både fra kontoret eller fra den bærbare computer i servicebilen

TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER 43

DriftWeb giver Københavns Energi, Vand bedre overblik over lukninger og driftstiltag. Samtidig bliver det lettere for forsyningsvirksomheden at synliggøre resultater over for politikerne

administrationen er overstået, og

ning, når aktiviteter skal synliggøres

ansvarlig, som følger sagen fra start

hjemmeside. Så kan borgerne altid

brugeren kan komme videre med

over for politikere og borgere.

til slut og sikrer fremdriften. Borge-

se, om der er planlagt lukning i

ren er derfor sikret, at hans hen-

deres område. Private slipper for

vendelse ikke havner mellem to

ubehagelige overraskelser midt i en

ninger er desuden afhængig af,

På kontoret eller i servicebilen

stole, men bliver behandlet på pas-

større begivenhed – for eksempel

hvilken bruger som er logget ind.

DriftWeb er web-baseret og kan

sende vis.

et bryllup – og virksomheder, som

På den måde er risikoen for utilsig-

dermed bruges af alle i forvaltnin-

tede fejl minimeret. Det sikrer også,

gen, driften og hos entreprenører-

oplysninger om igangværende og

at de forskellige entreprenører ikke

ne, når blot de har adgang til inter-

planlagte lukninger til kommunens

får adgang til oplysninger om hin-

nettet. Værktøjet kan faktisk benyt-

andens opgaver, mens Køben-

tes uanset om brugeren er på kon-

havns Energi, Vand har det fulde

toret eller arbejder fra den bærbare

overblik over alle entreprenørerne.

computer i servicebilen et sted i

det praktiske arbejde.

Adgang til funktioner og oplys-

DriftWeb kan desuden levere

er afhængige af vandforsyningen, kan planlægge produktionen bedre.

København. Det er især en lettelse

Hvornår var det nu, vi sidst havde problemer ved Stormgade 37?

for nattevagten, som ikke længere

Tiltag til fornyelse på kortere eller

nattens hændelser, men kan lægge

længere sigt registreres også, så

de nødvendige oplysninger og

der kommer overblik over og sam-

fotos af arbejdet ind i DriftWeb, når

menhæng mellem alle aktiviteter i

skaden udbedres. Dermed sikres

et givet område. Planer om nyasfal-

også, at driftsforstyrrelser hurtigt og

tering, henvendelser omkring vej-

effektivt afhjælpes til gavn for for-

nettet etc. kan dermed let inddra-

brugerne.

behøver blive vækket af morgenholdet for at forklare en detalje fra

ges i planlægningen.

Med den indbyggede kalender-

Kunderne inddrages

funktion bliver alle driftsrutiner

Hvis kommunen ønsker det, kan

automatisk vist på en liste i den

borgerne få mulighed for over

uge, hvor de skal udføres. Når

internettet at anmelde problemer

driftsrutinerne er blevet udført, regi-

med vandforsyningen – det frigør

streres de, så der til en hver tid er

tid, som kommunen i stedet kan

styr på driftshåndteringen. Netop

bruge på andre opgaver/områder.

dokumentationen har stor betyd-

Alle henvendelser tildeles en sags-

Let indtastning og hurtig administration. Værktøjet er blevet bygget op, så brugeren kun præsenteres for de informationer, der er nødvendige for at løse opgaven.

44 TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER

Lige i hælene på arkitekterne Det Digitale Byggeri har medført en mindre teknologisk revolution i de mange danske arkitekt- og ingeniørvirksomheder, der arbejder på statslige byggeprojekter. Statens digitaliseringspisk smælder imidlertid ikke over hovederne på landskabsarkitekterne, der ikke er omfattet af kravene under Det Digitale Byggeri. Alligevel har landskabsarkitektfirmaet Schønherr Landskab K/S valgt at opruste med 3D CAD-teknologi fra Autodesk, så de nu er lige i hælene på deres arkitektkolleger.

Det Digitale Byggeri begynder for

Landskab og foregangskvinde for

har programmet gode visualise-

alvor at slå igennem, og mange

den implementeringsproces, virk-

ringsmuligheder”, siger hun.

steder har det været startskuddet til

somheden har sat i gang:

et teknologisk kvantespring, hvor

”Vi har vurderet de forskellige

”Vi har de seneste 6-7 år opbygget en tegnestue, der virkelig har

moderne CAD-teknologi er med til

programmer på markedet, og vi har

AutoCAD på rygraden. Det ville

at flytte grænserne for effektivitet

ikke fundet noget, der kan hamle

være alt for omfattende en proces,

og kreativitet.

op med Civil 3D. Det har alle Auto-

hvis vi skulle sadle om herfra, men

CADs funktioner, og så har det en

med Civil 3D kan vi meget nemt

linger i Århus, København og Sta-

lang række 3D-terrænmodellerings-

komme i gang med de nye funktio-

vanger hører til blandt de få danske

funktioner, som vi bruger i forbin-

ner på projekter, som allerede er i

landskabsarkitektfirmaer, der allere-

delse med projektering. Derudover

gang”, supplerer Rasmus Dragen-

Schønherr Landskab med afde-

de sidste år traf en strategisk beslutning om at udvikle forretning og fag ved at implementere 3D CAD som et internt og eksternt værktøj. Ambitionen er at være på forkant med udviklingen og drage flest mulige fordele af den teknologi, som er i fuld gang med at revolutionere byggebranchen.

AutoCAD på rygraden / Af Leif Lind Simonsen

Med udgangspunkt i en vurdering af markedets forskellige CADløsninger valgte Schønherr Landskab Autodesk Civil 3D, der primært anvendes til landskabsdesign,

Digitaliseringsbølgen skyller for

byggemodning og infrastruktur. Val-

tiden ind over den danske bygge-

get skyldes i høj grad, at alle funkti-

branche, hvor 3D-visualiseringer,

onerne fra AutoCAD også er inde-

intelligente tegninger og objektori-

holdt i Civil 3D. Det fortæller Tine

enteret design rammer arkitekt- og

Langsted Krogstrup, der er land-

ingeniørvirksomheder landet over.

skabsarkitekt MAA MDL i Schønherr

Tine Langsted Krogstrup og Ramus Dragenberg, Schønherr Landskab K/S.

TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER 45

Tegnestuen har AutoCAD på rygraden!

berg, ligeledes landskabsarkitekt

”Med Civil 3D kan vi hurtigt

MAA MDL i Schønherr Landskab.

opbygge en model over hele ter-

3D har vi endnu mest anvendt

CADcenter, så de altid er sikret

En anden årsag til valget af

rænet, og vi kan definere intentio-

internt, hvor vi bruger den til at vur-

opdaterede værktøjer med de nye-

Autodesk Civil 3D er, at de land-

ner, som fx hvor stejl en vej maksi-

dere og analysere alternative

ste funktioner.

skabsarkitektstuderende undervises

malt må være. Det er en helt

løsninger for os selv. Den dynami-

i netop Civil 3D. Det betyder, at

anden måde at arbejde på, fordi

ske 3D-model giver os en stor tryg-

Det kan man ikke med 50 ansatte.

Schønherr Landskab kan minimere

programmet selv kalkulerer ud fra

hed, idet vi meget hurtigt kan

Vi vil derimod arbejde for, at vi er

de ressourcer, der bruges på

de intentioner, vi definerer. Hvis de

opdage fejl og mangler i forbindel-

med længst fremme på CAD-bøl-

oplæring, når nyuddannede kandi-

samme jordberegninger af fx P-

se med koordineringen med de

gen og dermed sikrer os det bed-

dater tiltræder en stilling i virksom-

kældrene i Ørestad City skulle være

øvrige rådgivere og eksempelvis

ste udgangspunkt for at yde opti-

heden.

lavet analogt, havde det været en

svare på spørgsmål om, hvorvidt til-

mal rådgivning”, siger Rasmus Dra-

umulig opgave. I hvert fald med

gængelighedskravene er opfyldt.

genberg.

3D-pilotprojekt Ørestad City

den præcision, som vi nu har lavet

Den kvalitetssikring og sikkerhed

Schønherr Landskab beskæftiger sig

det med”, forklarer Tine Langsted

for, at det vi laver, er rigtigt, havde

3D til Schønherr Landskab, og her

med stort set alle typer af opgaver

Krogstrup. Rasmus Dragenberg

vi ikke tidligere med 2D-modeller-

er chefkonsulent Pia Christoffersen

inden for landskabsarkitektfaget –

fortsætter:

ne”, forklarer Tine Langsted Krog-

ikke i tvivl om, at landskabsarkitek-

”Vi kan give en langt bedre

strup. Hun er ikke i tvivl om, at de

terne har et enormt 3D CAD-

til design af byrumsinventar. I øje-

rådgivning om konstruktioner i ter-

traditionelle skummodeller efter-

potentiale.

blikket er tegnestuen dybt involveret

rænet, fordi vi nu hurtigt kan lave

hånden vil vige pladsen for digitale

i projektet Ørestad City Libeskind

beregninger på mængder og analy-

3D-visualiseringer.

Masterplan på Amager i København.

sere konsekvenserne af, at en byg-

Opgaven består i at formgive et

ning fx bliver højere eller længere.

Haler ind på arkitekterne

sig ud i virkeligheden, og det

sammenhængende og harmonisk

Samtidig kan vi vurdere ændringer-

CAD-strategien i Schønherr Land-

kræver ikke nogen særlig tegnings-

landskab for hele området, på bag-

ne ud fra detaljerede visualiserin-

skab og erfaringerne fra Ørestad

forståelse at vurdere noget i 3D.

grund af en masterplan udarbejdet

ger, og det er en stor styrke”, siger

City-projektet har kun forstærket

Civil 3D er forholdsvis nyt på det

af det tyske arkitektfirma Studio

han.

ambitionen om at nå samme

danske marked, og jeg er overbe-

niveau som arkitekterne. Og selv-

vist om, vi endnu kun set toppen af

lige fra landskabs- og byplanlægning

Daniel Libeskind. Bygherren har ikke

”Selve visualiseringsdelen i Civil

en subscription aftale med NTI

”Vi vil ikke hvile på laurbærrene.

NTI CADcenter har leveret Civil

”3D-modellerne gør det langt lettere at danne sig et indtryk af, hvordan et terræn-projekt vil tage

lagt skjul på ønsket om, at også

Færre fejl – større tryghed

om virksomheden er blandt de

isbjerget”, lyder det afsluttende fra

landskabsarkitekten arbejdede i 3D,

3D-visualiseringer er stadigvæk et

allerførste herhjemme til at anven-

Pia Christoffersen.

idet der er tale om et yderst kom-

nyt værktøj i Schønherr Landskab,

de 3D CAD-teknologi både internt

plekst projekt. Derfor var Ørestad

men der tegner sig allerede nu et

og eksternt, er udviklingslysten på

City oplagt som pilotprojekt for 3D

billede af, hvilke fordele teknologi-

den front ikke mættet endnu. Der-

CAD-arbejdet i Schønherr Landskab.

en kan tilføre tegnestuen.

for har Schønherr Landskab tegnet

46 TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER

Se det hele lidt fra oven!

Digitale skråfotos kombineret med avanceret software føjer et 3D perspektiv til de mange muligheder for anvendelse af geodata i den offentlige planlægning og sagsbehandling. Der er nu etableret en database, der indeholder billeder af hele hovedstadsregionen og en lang række større byer i hele Danmark. Mere end 60 % af landets befolkning bor i områder der er dækket af billeddatabasen.

eller et andet objekt typisk vil kunne

ne installeret på egen pc eller få

ses på mellem 12 og 18 billeder.

adgang til data via en intranet-

Under fotooptagelsen registreres

løsning.

Europæisk billeddatabase BlomInfos database omfatter

detaljerede informationer om kame-

hele Hovedstadsregionen og

raets position i optageøjeblikket. Når

Let at anvende

informationerne kombineres med

Pictometry er meget alsidigt, men

en lang række større byer i

en digital terrænmodel er det mate-

alligevel let at anvende. I løbet af

Danmark. Mere end 60 % af

matiske grundlag til stede for at kun-

blot 30 minutters instruktion kan

landets befolkning bor i områ-

ne måle med relativt stor nøjagtig-

brugeren benytte systemet til at fin-

der der er dækket af billedda-

hed i billederne. Nøjagtigheden i

de billeder i databasen og benytte

tabasen. Derudover indgår de

højdemålingerne er ca. 50 cm., hvil-

de mange værktøjer. Med et simpelt

danske data i en europæisk

ket i langt det fleste situationer er

museklik kan brugeren skifte fra et

skråbilleddatabase, som inde-

fuldt tilstrækkeligt i planlægningen

kort til et billede af et område, se

holder alle byområder med

og sagsbehandlingen. Terræninfor-

området fra siden eller lodret ned,

mere end 50.000 indbyggere i

mationerne er data fra vores lands-

zoome ind på detaljer, panorere i

23 lande, et samlet areal på

dækkende digitale højdemodel.

billedet eller skifte til nabobilledet.

mere end 100.000 km2. Det

Skråbilledsystemet, der hedder

Hvert eneste objekt har en geogra-

er Blom Gruppen (Hvor Blo-

Pictometry, består af både billeder

fisk reference. Det er derfor muligt

mInfo A/S er det danske sel-

og software. Den medfølgende soft-

at måle højder, bredder, længder,

skab i Gruppen), der opbygger

ware (EFS) gør det bl.a. muligt at

vinkler eller afstande, uanset om det

og ejer databasen.

måle afstande, bygningshøjder, vink-

er rette linier eller „fri hånd“.

ler, arealer, søge på adresser, supplere med egne registreringer eller

Byggesagsbehandling

kombinere skråbillederne med digi-

Med skråbillederne tilgængelige på

tale kort som for eksempel tekniske

skærmen får sagsbehandleren et

tidsbesparelsen være en relevant

De digitale skråbilleder er optaget i

kort, matrikelkort eller et højdekurve-

visuelt effektivt værktøj til at vurdere

grund til at bruge skråbilledsystemet.

høj opløsning fra fly og fra mange

tema.

de eksisterende forhold på en ejen-

/ Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

De mange målefaciliteter i den

vinkler. Der fotograferes fem billeder

Derudover kan Pictometry let

dom. Det kan dels øge kvaliteten i

medfølgende software og mulighe-

med 1,5 sekunds interval, henholds-

integreres med de mest udbredte

arbejdet, dels reducere behovet for

derne for at knytte supplerende

vis et lodret ned og fire i en skrå vin-

geografiske informationssystemer fra

besigtigelser på stedet. I tider hvor

information om bygningerne, kan

kel mod nord, syd, øst og vest. Der

for eksempel ESRI, MapInfo, Inter-

der er pres på de kommunale for-

være til væsentlig hjælp i sagsbe-

er ca. 50 billeder pr. km2 og det

graph og MapServer løsninger. Bru-

valtninger og tiden til besigtigelser er

handlingen. Brugeren kan eksem-

betyder eksempelvis, at en bygning

gerne kan enten have programmer-

reduceret til et minimum, kan netop

pelvis måle afstanden mellem byg-

TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER 47

Det skrå perspektiv gør det let og intuitivt at orientere sig i billederne. Ved at zoome og panorere eller skifte til nabobillederne, kan brugeren navigere rundt for at finde en lokalitet. Systemet indeholder også en ”søg adresse” funktion hvor alle billeder af lokaliteten automatisk loades og det billede, der bedst viser den pågældende bygning, centreres på skærmen.

48 TEKNIK & MILJØ I DIGITALE VÆRKTØJER

B 6 C > E J A 6 I > D C # 6 H

Pictometry kan benyttes til opmåling og registrering af grønne arealer. De informationer der digitaliseres i systemet kan eksporteres og importeres i andre geografiske informationssystemer (GIS). Billederne og eventuelle registreringer, som eksempelvis opmåling af et areal, kan eksporteres og benyttes som illustrationer i dokumenter.

De digitale skråfotos kan også

og det kan naturligvis også medføre,

ninger, højden på bygninger eller

til stor hjælp. Vises eksempelvis digi-

arealer. De eventuelle notater på bil-

tale ledningstemaer sammen med

importeres og bearbejdes i billedbe-

ledet kan printes og benyttes som

Pictometry billederne kan plan-

handlingsprogrammer, hvor eksem-

bilag i sagen eller lagres som et digi-

læggeren se hvilke forhindringer der

pelvis påtænkte byggerier kan ind-

Brand og beredskab

talt dokument i ESDH systemet.

kan være i et muligt tracé.

tegnes. Illustrationerne kan vises

Ved brand og andre større ulykker

digitalt eller plottes ud og anvendes i

kan man med systemet få et godt

Derudover kan borgerbetjenin-

at naboens ejendom reguleres.

gen i den direkte kontakt også for-

Planlægning

arbejdsprocesserne i forbindelse

overblik over området og bl.a. lettere

bedres, hvad enten det er telefonisk

De digitale skråbilleder har et stort

med planlægningen.

vurdere adgangsmulighederne til

eller ved henvendelser i ”kvik-

anvendelsespotentiale indenfor

skranken”, hvor ejendommen kan

fysisk planlægning. Det er både som

Ejendomsvurdering

er optaget fra mange forskellige

findes frem på skærmen i løbet af få

værktøj til at vurdere de eksisteren-

Arbejdet med ejendomsvurdering

positioner og vinkler. Skråbillederne

sekunder.

de forhold i område hvor der

kan tilsvarende få stor nytte af de

gør det muligt at se vinduerne i

eksempelvis skal udarbejdes lokal-

digitale skråbilleder. I meget stort

facaderne og dermed analysere for-

Forsyningsvirksomheder og vejområdet

plan, og som illustrationsmateriale til

omfang kan besigtigelser på stedet

skellige flugtveje.

politisk behandling og til offentlig-

erstattes af Pictometry fordi de man-

Ortofotos er meget udbredt og

gørelse af planforslag.

ge billedvinkler giver det fulde over-

afstande mellem bygninger kan

blik over den ejendom der skal vur-

bidrage til beslutning om, hvilket

skadestedet, fordi de mange billeder

Måling af bygningshøjder og

anvendes indenfor en lang række

Muligheden for at vise området

områder i den offentlige planlæg-

fra forskellige vinkler er oplagt. Der-

deres.

materiel, der skal indsættes i aktio-

ning og sagsbehandling. Der er dog

udover er genkendeligheden langt

Hvis en besigtigelse på stedet er

nen. Indsatslederen kan også på bil-

mange objekter som ikke umiddel-

højere når bygningsfacaderne kan

nødvendig, kan skråbillederne bru-

lederne se, hvilket tagmateriale, der

bart er synlige i ortotofotos. De digi-

ses. Ved at koble et digitalt plantema

ges i planlægningen af besøget på

er på en bygning og tilpasse sluk-

tale skråbilleder kan derfor være en

sammen med skråbillederne og

ejendommen.

ningsarbejdet efter dette.

supplerende informationskilde i det

eventuelt et højdekurvetema, bliver

daglige arbejde.

præsentationen langt mere intuitiv

klages over en vurdering med hen-

kes i forbindelse med andre red-

og let forståelig – også for de der

visning til naboens eller en anden

nings- og evakueringssituationer, til

ningen af nye ledninger, veje eller

ikke er vant til at se på traditionelle

nærliggende ejendom. Med støtte i

beredskabsplanlægning og til øvel-

omlægninger vil skråbillederne være

kort og kortbilag i lokalplaner.

Pictometry kan klagen undersøges

sesformål.

I de indledende faser af planlæg-

En anden facet er, at der jævnligt

Tilsvarende anvendelse kan tæn-

B 6 C > E J A 6 I > D C # 6 H

³ Tilmeld dig SKI’s elektroniske nyhedsbrev på www.ski.dk og få løbende tilsendt nyheder om indkøb til den offentlige sektor.

Fire nye SKI-rammeaftaler indenfor rådgivende ingeniørydelser på vej Kommuner og andre offentlige institutioner med bygge- og anlægsopgaver vil have stor nytte af at købe deres rådgivende ingeniørydelser på SKI’s rammeaftaler fremfor selv at skulle gennemføre bekostlige EU-udbud. De nye aftaler træder i kraft den 1. december 2007 og vil bestå af fire aftaler: Planlægning Bygherrerådgivning Projekter – anlæg Projekter – byggeri Udover at løfte udbudspligten vil du med SKI’s rammeaftaler opnå en række andre fordele: Sikkerhed for kvalitetsniveau hos leverandørerne Økonomisk fordelagtig Overblik over leverandører Professionelt aftalegrundlag ³ Hvis du vil vide mere om de fire aftaler, er du velkommen til at kontakte SKI’s kundeservice på 33 42 70 00.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

De fysiske rammer påvirker velfærden Alle taler om velfærd. Borgerne kræver den. Regeringen og oppositionen beskylder hinanden for at undergrave den. Medierne er vilde med historier om borgere, som ikke har fået den. Og den vil få en central placering i den kommende folketingsvalgkamp.

Velfærden.

vedligeholde og udvikle samfun-

Dansk Byggeri har sat emnet på

dets fysiske rammer. Vi skal blive

dagsordenen i pressen, og vi vil

bedre til at fortælle historien om og

gerne opfordre andre fagfolk til

sætte billeder på, hvordan bygnin-

også at komme på banen. Vedlige-

ger og anlæg påvirker de ”bløde”

holdelsesopgaven vil vokse i de

velfærdsydelser - børnepasning,

kommende år i takt med, at en stor

undervisning, sundhed, ældrepleje

del af den offentlige bygningsmas-

mm. - som de fleste politikere og

se og infrastruktur, der blev opført i

den brede befolkning finder langt

1960´erne og 1970´erne i takt

mere interessant end teknik.

med velfærdsstatens opbygning,

Presset for flere penge til de

når renoveringsalderen. Så det er

”bløde” velfærdsydelser er langt

en dagsorden, der vil få tiltagende

større end presset for flere penge

betydning. Det understreges af, at

til velfærdens fysisk rammer. Det er

statsministeren netop kom ind på

paradoksalt, for det giver ikke

emnet i sin tale på Venstres som-

mening at hælde flere personaleti-

mertræf den 11. august.

De kommunale bygninger og anlæg har stor betydning for velfærden, for personalet kan ikke levere god service til borgerne i nedslidte og forældede fysiske rammer. Samtidig bliver det endnu sværere for kommunerne at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, hvis de kommunale arbejdspladser fremstår som forældede og i dårlig stand.

mer ind i børnehaver, skoler, pleje/ Af Lars Høier, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri

hjem etc., hvis disse bygninger og

Vedligeholdelsesefterslæbet

anlæg er nedslidte og forældede.

De fleste kommunaltekniske chefer

Eksempelvis bliver skolebørns ind-

med ansvar for kommunens byg-

læringsevne, kvalitetssans og

ninger og anlæg har formodentlig

arbejder dygtigt og professionelt

ansvarlighed påvirket af de omgi-

oplevet, at kommunalbestyrelsen i

med at få løst problemet, mens

velser, som de til dagligt færdes i.

budgetforhandlingernes sene natte-

politikerne i andre kommuner

Og befolkningen er rent faktisk

timer har skåret ned på midlerne til

åbenbart ikke tillægger det særlig stor betydning.

Velfærdsdebatten mangler blik for,

opmærksom på sammenhængen.

vedligeholdelse trods nedslidte sko-

at den offentlige bygningsmasse og

Således fremgår det af en stor

ler og hullede veje. Der er således

infrastruktur har stor betydning for

undersøgelse, som analysevirksom-

et efterslæb på vedligeholdelsen af

Miljø var KTCs næstformand Hans-

velfærden. Her har fagfolkene -

heden Zapera i februar 2007 gen-

de kommunale bygninger, veje og

Jørgen Bøgesø selv inde på emnet

kommunaltekniske chefer, entre-

nemførte for Dansk Byggeri, at 60

kloaker på op mod 30 mia. kr., og

i forbindelse med en vurdering af

prenører, rådgivere m.fl. - en stor

pct. af befolkningen mener, at en

dette efterslæb er vel at mærke

de fremtidige udfordringer for KTCs

forklaringsopgave, hvis man vil gøre

bygnings kvalitet og vedligeholdel-

ikke konstant men vokser løbende,

medlemmer. ”Alene vejene (i Kol-

sig håb om at tiltrække de midler,

sesstandard i høj grad påvirker de

hvis man ikke for alvor sætter

ding, red.) koster 30-40 mio. kr. at

der fagligt set er nødvendige for at

aktiviteter, der foregår i bygningen.

hælene i. En række kommuner

vedligeholde. Men pengene er der

I juni/juli-nummeret af Teknik &

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

ikke i øjeblikket, medmindre man

citeten i bygge- og anlægsbran-

tager dem fra andre områder. Så

chen, så har der i en lang periode

billeder på, hvordan de forskellige

fast overfor de politiske beslut-

politikerne håber måske, at vejene

været rødglødende aktivitet, men

dele af den offentlige bygnings-

ningstagere, at de ”bløde” servicey-

holder deres tid ud”, som han

der er nu en afdæmpning på vej.

masse og infrastruktur har mere

delser og de ”hårde” fysiske ram-

eller mindre direkte indflydelse på

mer ikke kan behandles som to

udtrykte det.

Det er således muligt at sætte

i debatten. Det er vigtigt at få slået

Forudsætning for kvalitet og arbejdskraft

den enkelte borgers hverdag, som

skarpt adskilte størrelser, for ram-

er ikke kun et problem i kommu-

jo er det, der har politikernes inter-

merne påvirker indholdet.

nerne. Også på det regionale og

De kommunale bygninger og

esse. Komplicerede tekniske argu-

statslige niveau er der et betydeligt

anlæg har stor betydning for

menter er ikke nok til at overbevise

efterslæb – på sygehusene og jern-

velfærden, for personalet kan ikke

de folkevalgte, som jo ikke nødven-

banenettet. Og problemet genfin-

levere god service til borgerne i

digvis er civilingeniør af baggrund,

des i andre vestlige lande. ”USA er

nedslidte og forældede fysiske

og som har en række politiske

ved at gå op i sømmene”, som Ber-

rammer, hvad enten det drejer sig

interesser at varetage.

lingske Tidendes USA-korrespon-

om børnehaver, skoler, plejeboliger,

Derudover skal det bemærkes,

dent skrev for nyligt.

idrætsanlæg eller noget helt andet.

at effektiviteten hvormed de kom-

Men vedligeholdelsesefterslæb

Det påvirker kvaliteten og produkti-

munale bygninger og anlæg drives

ge penge på vedligeholdelse af de

viteten – og borgernes syn på kom-

og vedligeholdes, har betydning for,

eksisterende værdier er åbenbart

munen. Samtidig bliver det endnu

hvor mange penge der i det lange

begrænsede, hvilket må være dybt

sværere for kommunerne at rekrut-

løb er til rådighed for de ”bløde”

frustrerende for de fagfolk, der har

tere og fastholde kvalificeret

velfærdsydelser. F.eks. kan det give

ansvar for vedligeholdelsen. For-

arbejdskraft, hvis de kommunale

lavere driftsudgifter at få indhentet

håbentlig vil kommunernes nye

arbejdspladser fremstår som foræl-

vedligeholdelsesefterslæbet og

De fagfolk, der har forstand på

energirenoveret bygningerne.

byggeri og anlæg, bør gå ind i

Politikeres incitamenter til at bru-

omkostningsbaserede budget- og regnskabssystem bidrage til at synliggøre problemet yderligere.

Kommuneaftalen for 2008 giver

dede og i dårlig stand.

Endelig er der bundet meget store

velfærdsdebatten og forklare

kommunens bygningsmiljøer og

værdier i de kommunale bygninger

omverdenen, at samfundets

infrastruktur påvirker muligheden

og anlæg, som bør sikres for de

fysiske rammer påvirker

kommende generationer.

velfærden, og at en fremtids-

Det skal også fremhæves, at

kommunerne lidt bedre mulighed

for at tiltrække skatteborgere og

for at bygge og renovere, dog ikke i

virksomheder. Vejnettet har stor

et omfang, der vil løse de ovenfor

indflydelse på livskvaliteten hos de

for at velfærdsdebatten ikke kun

beskrevne problemer, og under alle

mange borgere, der hver dag pend-

bør handle om flere penge til og

hånd med en fremtidssikring af velfærdens fysiske ramme

Der er således argumenter nok

omstændigheder kræver det en

ler mellem hjem og arbejde. Og

bedre organisering af de ”bløde”

bevidst prioritering fra den enkelte

kloaknettet har betydning for mil-

serviceydelser, men at velfærdens

kommunes side. Hvad angår kapa-

jøet og folkesundheden.

fysiske rammer også bør inddrages

sikring af velfærdssamfundet nødvendigvis må gå hånd i

52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

EU-støtte med netværk Kommunerne kan drage stor fordel af at deltage i fx transportprojekter i EUregi, hvor der er både penge, viden og større netværk at hente. Det store arbejde, forbundet med ansøgning og deltagelse, skræmmer mange, men der er hjælp at hente hos EuroCenter gennem hele ansøgningsforløbet. / Af Nina Espegård Hassel, EuroCenter og Anne Marie Bye Marboe, Grontmij I Carl Bro

ikke bliver løbet over ende af USA og

Vi råder kommunerne til at kon-

Japan. Hovedformålet er at fremme

takte de lokale universiteter og finde

europæisk forskning og udvikling af

forskere på området. De har nemlig

ny teknologi og viden, og der er især

mange kontakter i andre lande og er

fokus på energi og miljø.

vant til at arbejde internationalt.

Værdifulde kontakter

konsortium bestå af mindst tre part-

EuroCenter, der hører til i Forsk-

nere fra tre forskellige medlems-

nings- og Innovationsstyrelsen, er

lande, og én af partnerne fungerer

udpeget som Europa-Kommissio-

som koordinator for projektet.

Som hovedregel skal et projekt-

nens danske kontaktpunkt for FP7,

Men alle kan være med ud fra

og EuroCenter er parat til at rådgive

den rolle, de ønsker. Man behøver

om alt fra kontakt med udenlandske

ikke være koordinator for projektet,

samarbejdspartnere til udarbejdelse

men kan sidde længere nede i bus-

af projektansøgninger.

sen.

Vi vil helt klart anbefale kommu-

Kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre med interesse for transportforskning inden for FP7 inviteres til at deltage i to infomøder om rammeprogrammet i løbet af oktober.

Møderne foregår i henholdsvis Århus og Glostrup og er arrangeret af EuroCenter/Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Grontmij | Carl Bro A/S.

gen, men ellers er rammerne meget brede. Hvis man er i tvivl om, hvor-

nerne at kaste sig ud i en ansøgning.

Fokus på miljø

vidt ens egen projektidé falder ind

Selv om det kan være et stort arbej-

Hvert år udsender EU et arbejdspro-

under FP7, hjælper EuroCenter ger-

380 milliarder kroner fordelt på åre-

de at bidrage til en EU-ansøgning,

gram for det kommende år og ind-

ne med at finde rundt i reglerne.

ne 2007 til 2013. Så mange penge

og selv om det er lidt af et gamble,

kalder herefter ansøgere med pro-

har EU sat af til forskning, teknologisk

fordi man aldrig kan være sikker på,

jekter inden for det pågældende

Netværk og vælgertilslutning

udvikling og demonstration under

at ansøgningen bliver godkendt,

fokusområde. De overordnede ind-

Der kan være meget store fordele

det 7. rammeprogram, også kaldet

uanset hvor god projektideen er. For

satspunkter ligger dog fast, og for

for kommunerne ved at deltage i

FP7. Og det er økonomisk støtte, der

allerede i forbindelse med forarbej-

området overfladetransport drejer

EU-støttede projekter.

kan søges af virksomheder og orga-

det opnår man noget viden og nog-

det sig bl.a. om at udvikle grønnere

nisationer, såvel som institutioner og

le kontakter, der kan blive værdiful-

overfladetransport, fremme anven-

skuddet ydes som medfinansiering,

myndigheder. Rammeprogrammet

de for kommunen.

delsen af modalskift, sikre bæredyg-

så ansøgerne skal altså også selv

tig trafik i byområder samt at forbed-

skyde penge i projektet, men som

re sikkerheden.

non-profit-enheder får kommunerne

gælder to år længere end det fore-

For det første er der pengene. Til-

gående, men budgettet er også

Find de rigtige partnere

næsten fordoblet. Det er et led i

I første omgang gælder det naturlig-

Der er i dette rammeprogram

en større grad af medfinansiering

EU’s bestræbelser på at møde Lissa-

vis om at vælge det rigtige projekt,

meget fokus på energi og udledning

end virksomheder og skal kun selv

bon-strategiens mål om gang i hjule-

men det er også meget vigtigt at fin-

af CO2, og det er et klart krav, at der

bidrage med 25%. Derudover er

ne og flere arbejdspladser, så EU

de de rigtige samarbejdspartnere.

tages højde for miljøet i ansøgnin-

der netværket. Virksomhederne del-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53

tager udfra et ønske om profit og

godt rustede til at involvere sig i de

ner. De er administrativt ressources-

ikke skrive ansøgningerne, men må

større markeder, mens kommuner-

store projekter.

tærke. Men viljen skal naturligvis

kommentere på dem.

ne går efter viden, kontakt til forske-

Kommunerne har den admini-

være der. Og kommunens ledelse

re og kontakt til byer andre steder i

strative ballast, der skal til for at være

skal acceptere og støtte projektet.

Europa, som forsøger at tackle de

med. Man skal have ressourcerne;

samme problemer. Og så sender

der skal afsættes både penge og

I gang nu

dem kan kommunerne i høj grad

kommunerne også et politisk bud-

medarbejdere, og desuden skal pro-

Den næste ansøgningsfrist forventes

være med til at finde. Ofte knokler

skab til vælgerne ved at deltage; at

jektet være del af en langsigtet stra-

at komme sidst på foråret 2008.

byer i andre lande med nøjagtig de

de er progressive og udadrettede.

tegi.

nu. Og man kan begynde med at

byer gør. Og vi er helt sikre på, at

Kommunerne er godt rustede

fordel, fordi de allerede arbejder

kontakte EuroCenter, for at få hjælp

man i fællesskab kan finde nogle

Vi mener, at de fleste kommuner er

med langsigtede strategier og pla-

til at komme i gang. EuroCenter må

meget interessante løsninger.

løsninger på transportområdet, og

Men kommunerne skal i gang

Også dér har kommunerne en

Vi står overfor nogle udfordringer med at finde nye og miljørigtige

samme problemer, som danske

DAKOFA-konference:

Transportforordningen – nye regler for transport af affald over landegrænser Tirsdag den 23. oktober 2007 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Transportforordningen, der regulerer transport af affald over landegrænser, er revideret med virkning fra 12. juli 2007. Der er nu kun er to principper for overførsler: ’Orange’ og ’Grøn’. Der er indført flere indsigelsesmuligheder for overførsler m.h.p. bortskaffelse og ved nationale kvalitetsforskelle til behandling, samt nye formularer m.v.

Der redegøres for forordningen og dens admini-

stration, samt for samspillet med REACH-forordningen, den globale harmonisering af klassificering af farlige stoffer (GHS) og ADR, ligesom DAKOFAs dialogforum vedr. eksport til ikke-EUlande præsenteres. Herunder fokuseres på den stigende eksport til Asien og Afrika.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Tilmeldingsfrist 16. oktoberr 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Brug bureaukratiet!

Mange planlæggere bander over ny lovgivning med mere papirarbejde og mindre planlægning til følge.

Men man kunne jo også prøve at bruge bureaukratiet positivt og flytte fokus fra afkrydsningsskemaer uden reel værdi og i stedet over på Strategiske MiljøVurderinger, der kvalificerer det samlede planlægningsarbejde

menhæng. Perspektivet er, at nye

til implementering i den danske lov-

først i processen, medvirke til at

processer og opgaver skal tilføre

givning røg det ”strategiske” ud, og

udpege planlægningens centrale

mere værdi til den samlede opga-

det er en skam, for netop det tabte

punkter og de problemer, en plan

ve. Målet skal være: Bedre sagsbe-

”s” og en offensiv anvendelse af for-

skal løse. Og så kan den medvirke

handling, administration, politik og

offentlighed kan bidrage til en klar

til at etablere grundlaget for en kva-

politikudvikling og dialog med par-

værdiforøgelse af hele planproces-

lificeret dialog med og mellem de

terne. Revurderingen bør med

sen og planerne.

myndigheder, der skal indgå i plan-

andre ord ses som en mulighed for

lægningen.

Fordelene ved en Strategisk Miljøvurdering

anvendes i de fleste planlægnings-

En SMV bør anvendes til at sætte

opgaver illustreres blandt andet af

Flyt fokus!

fokus på de vigtige elementer i pla-

denne artikels to meget forskellige

Da pligten til foroffentlighed blev

nerne og kan, når den placeres

eksempler – se boksene.

at optimere processerne og få et forbedret produkt.

At en SMV med fordel kan

skrevet ind i planloven, benyttede alt for få lejligheden til at revurdere værdien og mulighederne ved at tale med parterne, før der var noget lagt fast. Og mange betragter stadig foroffentligheden som endnu en for-

/ Af byplanlægger og arkitekt Inger Ansbjerg, Grontmij | Carl Bro

længelse af planprocessen.

Siden pligten til miljøvurdering af planer og projekter blev indført, har vi set mange eksempler på afkryds-

Ny lovgivning betyder i reglen mere

ningsskemaer, der reelt ikke tilfører

papirarbejde og mindre tid til den

planprocessen nogen værdi, men

konkrete planlægning. Men man

kun endnu en høring og en tungere

kan vælge at anskue tingene fra en

arbejdsgang. En Strategisk MiljøVur-

anden vinkel og i stedet bruge

dering (SMV) kan imidlertid kvalifice-

bureaukratiet positivt.

re planlægningen. Det gælder om at

Når der lægges nye lag til opga-

bringe de relevante parter på banen

verne i planloven, bør hele plan-

så tidligt som muligt og dermed

lægningsprocessen revurderes og

undgå kedelige forlængelser i den

sættes rationelt ind i sin nye sam-

sidste ende. I forløbet fra EU-direktiv

Marselisborg Renseanlæg er ikke synligt fra Kystvejen. Bag den tætte grønne beplantning ligger anlægget godt gemt. En flytning vil dels give plads til det optimale trafikfordelingsanlæg, når en tunnel kommer; men det vil også betyde, at vejen til havnen danner afgrænsning mellem de rekreative arealer og erhvervsområderne på havnen.

P L A N L ÆG N I N G SMV i stedet for efterrationalisering

Konklusion: Kunsten at gøre det enkelt

Århus Kommunale Værker, Århus

I de her præsenterede eksempler

At den Strategisk MiljøVurdering er

er de umiddelbare interessenter i

på anvendelse af SMV i planlæg-

en metode med stor brugbarhed,

udpegningen af en ny lokalisering

ningen er der lagt vægt på den

er der ingen tvivl om. På det sene-

til Marselisborg Renseanlæg, så

strategiske dimension og på at nyt-

ste har Grontmij | Carl Bro for

realiseringen af tunnelen kan ske.

tiggøre både proces og produkt i

eksempel udført SMV´er i forbindel-

det efterfølgende planlægningsfor-

se med lokalplaner og som meto-

Parterne udpeger lokaliseringsalter-

løb. Min erfaring er, at miljøvurde-

de i lokaliserings- og anvendelses-

nativer og kontakter Grontmij | Carl

ringen bør indeholde det strategi-

undersøgelser på så forskellige

Bro for at få vurderet muligheder-

ske element, og at det er her,

opgaver som Cheminova, Danfoss

ne. Grontmij | Carl Bro anbefaler en

gevinsten ligger.

Universe, Hotel Lakolk på Rømø og

SMV som proces og metode. De

Light*House ved Århus Havn.

umiddelbare fordele er:

Der er mange planlægningsopgaver, som tilsyneladende ikke ind-

En nyttiggørelse af SMV´en for-

Havn og kommunens planafdeling

•

At der allerede på et indleden-

går i den strategiske planlægning,

udsætter imidlertid, at den indehol-

de stadium anvendes en meto-

men flere af undersøgelsespunkter-

der et ”s” for strategi. Men også at

de og fremkommer et produkt,

ne og temaerne i loven er meget

vurderingen foretages så tidligt i

der kan anvendes i den videre

nyttige. Eksempelvis bør selv den

planprocessen som muligt for der-

planlægning. (kommunepla-

mindste projektlokalplan rumme

med at skabe værdi til planlæg-

overvejelser om, hvordan projektet

ningsprocessen. De meget forskelli-

vil påvirke naboområderne og den

ge eksempler viser, at det er mu-

de og tilgængelige oplysninger,

større bymæssige sammenhæng.

ligt at bruge SMV´en både som

som samles og holdes op mod

nens arealudpegning og VVM) •

At der arbejdes med eksisteren-

hinanden.

proces og som metode; men også •

At de forventede fremtidige

På de interne linjer hos planmyn-

at tilrettelæggelsen af dens indhold,

dighederne kan der opnås mange

form og forløb nok kan tage

afstandskrav mellem rensean-

fordele ved en SMV, hvoraf de væs-

udgangspunkt i et afkrydsningsske-

læg og byfunktioner anvendes

entligste er:

ma (for at huske det hele). Det er

på alle lokaliteterne, og dermed

•

Synliggøre de faglige kompeten-

imidlertid vigtigt, at SMV´en tilpas-

er en væsentlig faktor for

cer i organisationen og etablere

ses den planlægning, som den

beslutning og vurdering af frem-

relevante samarbejder.

relaterer sig til, både hvad angår

Udpege strategiske samarbejds-

planniveau og indhold. Der kan

parter til realisering af planlæg-

sagens laves kompliceret; det van-

anvendes som forudsætninger

ningen.

skelige er at lave det så enkelt som

på alle fire lokaliteter.

Byrum 7000 hedder et nyt rum

At alle berørte parter deltager i

på biblioteket i Fredericia. Her kan

en åben dialog om lokalisering.

borgerne følge planlægningen af

•

•

Udpege dialogparter og skabe

muligt og tilpasse SMV´en til de

kvalificeret grundlag for dialo-

konkrete behov. Og måske allervig-

gen.

tigst: Den skal kun indeholde de

SMV´en kan danne grundlag for, at

For at anskueliggøre lokaliserings-

drukner det vigtige.

undersøgelsens indhold kan det

kystnære zone, eller der skal

Eksempel 1 – Strategisk Miljøvurdering som lokaliseringsundersøgelse, Marselisborg Renseanlæg

dispenseres fra en beskyttelseslinje.

Århus Kommune planlægger en

Her sættes fokus på konkrete for-

tunnel fra motorvejen til havnen. I

hold.

forbindelse med planlægning af

grundlag, for eksempel hvis der skal bygges sommerhuse i den

Det kan i flere tilfælde være nyt-

•

At alle planforudsætninger

nødvendige oplysninger, ellers ændringer af eksisterende planlægning sker på et velargumenteret

tidige miljøkonflikter.

•

fremtidens by, ikke mindst omdannelsen af havnen. Gulvet er ét stort bykort og på den skriggule væg

generelle krav til en ny lokalitet.

kan borgerne kommentere pla-

•

Arealbehov på minimum 16

nerne og komme med idéer og

hektar sikrer udvidelsesmulighe-

input til kommunen. Tankegang

der for anlægget (nuværende anlæg cirka 8 hektar).

•

Afstandskrav på 350 meter til boliger – der kan arbejdes med

har udviklet konceptet i tæt samarbejde med Fredericia Kommune, Teknik & Miljø.

forskellige bufferzoner

denne forbindelse viser det sig, at •

Lovgivning (andre lovområder

det bedste sted for tunnelens trafik-

samarbejde med myndighederne

afvikling på havnen er det areal,

etablerer grundlaget for SMV´en –

som Marselisborg Renseanlæg har

også som en pædagogisk øvelse,

udset til udbygning af rensean-

Konsekvenser, krav og benefice:

der anskueliggør kompleksiteten i

lægget. Målene i spildevandspla-

•

Nye infrastrukturelle anlæg.

planlægningen.

nen forudsætter en fordobling af

•

Forbedring af forholdene for

som berøres af anlægget)

naboarealerne.

kapaciteten og en centralisering af

positivt samarbejde end at bede

spildevandsrensningen på to

•

Visuel påvirkning.

investorerne om selv at stille med

anlæg.

•

Sammenhæng med andre pro-

en lokalplan.

fremtiden

nævnes, at der opstilles følgende

tigt, at investorer og developere i

Det kan være et langt mere

Hop ind i

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

jekter, for eksempel at jord fra Vanebrydende visuel kommunikation

56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

I et vellykket samarbejde mellem Århus Kommune, Århus Havn og Marselisborg Renseanlæg blev de alternative lokaliseringsmuligheder udpeget.

En vellykket proces bærer også en vellykket SMV.

• •

• • •

tunnel bruges til opfyld på ste-

anlæg enten på et areal nord for

sammenholdes og vurderes i en

er, at de bliver sammenlignelige,

det.

Østhavnsvej eller på et nyt opfyldt

SMV.

fordi de har været underlagt sam-

Sammenhæng med eksisteren-

landareal øst for Marselisborg Lyst-

Der er foretaget screeninger for tre

me analyse med udgangspunkt i

de og nye anlæg på havnen.

bådehavn.

forskellige scenarier. Der er to akti-

de samme kriterier. SMV´en opstil-

ve temaer, som omfatter nyanlæg

ler klare guidelines for en kommen-

de planlægning for havnearea-

Løsning 3 indebærer, at der etable-

og etablering af ferie- og fritidsfor-

de planlægning og udpeger part-

lerne.

res et helt nyt renseanlæg på et

mål (1 & 2), de to aktive temaer

nerskaber og dialogparter i både

Gener for havnens øvrige funk-

opfyldt landareal i tilknytning til

forudsætter en forholdsvis omfat-

planlægning og realisering.

tioner i anlægsfasen

udvidelsen af Østhavnen.

tende planlægning og dialog med

Sammenhæng med eksisteren-

Miljøcenter Århus. Og ét passivt

SMV´en vurderer scenarierne i for-

ningsomlægninger

Løsning 4 forudsætter, at der etab-

tema, som ikke omfatter væsentli-

hold til den rolle, de hver kan spille

Krav om at fosforudledning pr. 1.

leres et helt nyt anlæg i forbindelse

ge nye anlæg.

i realiseringen af den turistpolitiske

januar 2008 skal være opfyldt.

med Oliehavnen.

Tracering af nødvendige led-

vision, som er en del af strategien Scenario 1

om, hvad folk skal leve af på Mors i fremtiden.

Miljøvurderingen foretages for rele-

Lokaliseringsundersøgelsen indgår

Fuld udbygning: et ferie- og fritids-

vante emner for de fire lokaliteter.

nu i beslutningsgrundlaget for

område med sommerhuse/ferie-

Det eksisterende anlæg opstilles

Århus Kommunes kommuneplan-

huse, maritim udbygning med hus-

SMV´en er i dette tilfælde ved sin

som 0-løsning. Den planlagte

revision.

både, sejlerfaciliteter på land, hotel,

landskabsanalyse og oplæg til

modernisering og ombygning af

sejlerskole, faciliteter for lystfiskere,

modulering af landskabet et oplæg

det eksisterende anlæg opfattes

marina i den eksisterende Ejerslev

til, hvordan området kan gives en

Eksempel 2 – SMV som undersøgelse af anvendelse, Ejerslev Molergrav

Havn og udnyttelse af lagunen ved

ny anvendelse, og den er samtidig

et dæmningsgennembrud.

et oplæg til, hvilke interesser der

0-løsningen vurderes i forhold til

Molergravningen er afsluttet i områ-

Scenario 2

dens mulighed for at rumme visio-

det, og det fremstår nu som et fan-

Maritim udbygning, som indeholder

nen for et nyt anlæg.

tastisk kulturhistorisk område med

det samme som scenario 1 undta-

SMV´en opstiller et overskueligt

synlige geologiske spor og markan-

get sommer- og/eller feriehuse.

beslutningsgrundlag og klarlægger

som en del af 0-løsningen i denne sammenhæng, da hovedformålet er at vurdere de nye lokaliteter.

skal tilgodeses i den videre planlægning.

SMV´en konkluderer

te skrænter både mod Limfjorden

Løsning 0 forudsætter, at der bygges

og i den lagune, som gravningen

Scenario 3

videre på det eksisterende anlæg

har efterladt.

0-alternativet er en vurdering af,

inden for det nuværende areal, der

Kan området anvendes som et

hvad der sker med området, og hvil-

økonomiske betydning af, hvilket

er sikret i kommuneplanen.

element i Morsø Kommunens visi-

ken effekt det vil have på lokalsam-

scenario der gennemføres meget

on om at udvikle turismen i områ-

fundet, hvis der ikke sker noget.

tydelige, både hvad angår betydnin-

konsekvenserne – også de økonomiske – af valg.

I SMV´en for Ejerslev er den

gen for lokalområdet og for mulig-

Løsning 1og 2 forudsætter, at det

det? Hvordan kan det indgå i ejer-

eksisterende anlæg bibeholdes og

nes (Skamol A/S) interesser i ree-

Fordelene ved at opstille scenarier

heden for at få investorer til områ-

suppleres med et nyt parallelt

tablering af området. Interesserne

og underlægge dem en fælles SMV

det.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57

Vær med til at begrænse CO2-udledningen i Danmark HedeDanmark er med sit arbejde inden for skovrejsning, CO 2 -neutral flis og nyttiggørelse af spildevandsslam til jordbrugsformål med til at begrænse udledningen af CO 2 i Danmark. HedeDanmark planter hvert år 1.000 hektar ny skov, leverer 1.200.000 rummeter flis til danske varme- og kraftværker og industrivirksomheder og nyttiggør 100.000 tons slam til jordbrugsformål.

Læs mere om hvordan man som kommune, virksomhed og borger kan indgå i et samarbejde med HedeDanmark om at begrænse udledningen af CO 2 på www.hededanmark.dk

58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Fra nedslidt industrigrund til attraktivt boligområde At ændre en nedslidt industrigrund til et grønt og attraktivt boligområde lyder måske for godt til at være sandt. Artiklen omhandler et projekt hvor netop denne opgave er udført ved et bredt tværfagligt samarbejde med mange faglige disipliner. En optimeret arbejdsgang hvor man er i tæt dialog med bygherre og myndigheder, er altafgørende for at sådan et projekt kan lykkes! / Af geolog Mette Aaris-Nielsen og projektleder Henrik Bonnesen, COWI Århus

I efteråret 2005 køber Vejlsø

sen skal afklare om aktiviteterne

Mindre overfladeforureninger

Gruppen den 33.000 m store

har medført en jord- og grund-

under befæstede arealer afgraves

grund med den gamle trævarefa-

vandsforurening på lokaliteten.

først i forbindelse med nedbryd-

2

brik. Målet er at omdanne den

I januar 2006 besigtiger COWI

ningsarbejdet.

I en af bygningerne var der

nedslidte industigrund til et bolig-

den gamle industrigrund i Langå for

område med 63 boliger - Nissen-

at danne sig et overblik over de

efterladt et større oplag af kemika-

parken, med grønne fællesarealer,

mulige potentielle forureningskilder.

lieaffald, som en af de tidligere virk-

et nyt åndehul for byen.

I tæt dialog med bygherren, det

somheder på ulovlig vis har efter-

tidligere Århus Amt og Langå Kom-

ladt. Affaldet blev efterfølgende

der samme år et samarbejde med

mune, udarbejdes der en plan for

bortskaffet til Kommunekemi.

COWI, som får til opgave at gøre

omfanget af undersøgelsen. Da der

det muligt at udføre det påtænkte

på et senere tidspunkt skal opføres

Arbejdsmiljø

projekt i praksis.

boliger på lokaliteten, skal der

Sideløbende med forureningsun-

Bygherren Vejlsø Gruppen indle-

udføres geotekniske vurderinger og

dersøgelsen, blev der udarbejdet

delbart virke uoverskueligt at gå i

arkitektfirmaet Bjerg arkitektur a/s

en registrering af bygningsmateria-

gang med sådan en nedslidt indu-

involveres i projektet. Formålet er at

ler med fokus på asbest. Resultatet

strigrund, men med en struktureret

få en viden om jordens beskaffen-

af registreringen indgik i udbuds-

planlægning og et tværfagligt sam-

hed og stabilitet i de områder hvor

materialet, hvor der ligeledes blev

arbejde, kan opgaven løses relativt

boligerne skal opføres. I foråret

præciseret de krav der er til asbe-

enkelt og inden for en begrænset

2006 udføres der en kombineret

stsanering. I udbudsmaterialet var

tidshorisont.

miljø-geoteknisk undersøgelse,

der ligeledes udarbejdet en skabe-

For en bygherre kan det umid-

således spares der både på tiden

lon til gennemgang af arbejdsmil-

og økonomien.

jørisici for den pågældende nedriv-

1919 og frem til ca. 1991 været

Miljøundersøgelse/geoteknisk undersøgelse

anvendt af Nissens trævarefabrik i

Lokaliteten er i 2005 kortlagt på

supplerende forureningsunder-

til at afdække og styre de relevante

Langå. Efter virksomhedens lukning

vidensniveau 1 jf. lov om forurenet

søgelse med det formål at afgræn-

risici i projektet og derved forebyg-

i 1991, anvendes området af for-

jord, dvs. jorden kan muligvis være

se påviste forureninger. I de områ-

ge uheld under nedrivningen.

skellige virksomheder der foretager

forurenet på grund af tidligere og

der hvor den forurenede jord ligger

metalforarbejdning, overfladebe-

nuværende arkiviteter. For at få tilla-

dybere end 1 m, fjernes jorden

Indhentning af tilladelser

handling og plastarbejde. Bygnin-

delse til at ændre arealanvendelsen

inden nedbrydningen af bygninger-

I forbindelse med projekter som dis-

gerne forfalder mere og mere og

fra industrigrund til boligområde

ne går i gang. Dermed undgår man

se, der omhandler forurenet jord, er

området fremstår meget trist og

kræves det, at der udføres en foru-

at skulle foretage længerevarende

det vigtigt at man i opstartsfasen

ikke særlig attraktivt i 2005.

reningsundersøgelse. Undersøgel-

gravearbejde i nedrivningsperioden.

danner sig et overblik over hvilke til-

Industrigrunden har i perioden fra

Efterfølgende udføres der en

ning. Et dokument der medvirkede

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59

Tværfagligt samarbejde med mange faglige disipliner fra forskellige firmaer løfter opgaven med at omdanne den damle industrigrund.

ladelser der skal indhentes fra myn-

rækkefølgen. Der føres løbende til-

med grønne områder. Det vigtige i

Vejlesø Gruppen udtaler "det

dighederne. Tilladelserne skal ind-

syn med nedbrydningsarbejdet i

denne proces er, at der fokuseres

gode og tætte samarbejde mellem

hentes i god tid så man undgår at

denne periode. Selvom der foreta-

på en tæt dialog med bygherre og

COWI og Vejlsø Gruppen har gjort,

projektet skal ligge stille i en periode,

ges diverse forureningsundersøgel-

myndigheder, et godt tværfagligt

at processen med at ændre indu-

hvilket kan blive en dyr fornøjelse.

ser, kan det aldrig udelukkes at

samarbejde og en detaljeret plan-

striområdet til et stille og fredeligt

man støder på ukendte forure-

lægning af de forskellige trin i pro-

boligområde, er sket uden de store

tilladelser til nedrivning af eksisteren-

ningskilder under anlægsarbejdet. I

jektet. Herunder at miljøforhold

udfordringer. Vi glæder os over at

de bygninger, til genanvendelse af

dette projekt observerer man bl.a.

tænkes ind tidligt i processen.

kunne tilbyde boliger midt i Langå".

nedknust beton og til flytning af for-

et lag slagge under en af bygnin-

urenet jord. Alle tilladelser er ind-

gerne og her sørger miljøtilsynet for

hentet hos den daværende Langå

at slaggen afgraves, inden den

Kommune.

blandes med den rene jord.

Til dette projekt er der indhentet

I projekter som disse hvor den

Når nedbrydningsarbejdet er

forurenede jord på lokaliteten fjer-

afsluttet, udarbejdes der en afslut-

nes, fremsendes en rapport til myn-

tende miljørapport der omfatter

dighederne der omhandler den

dokumentationen for bortskaffelse

udførte undersøgelse og bortgrav-

af slagge, forurenet jord, opgravede

ningen af den forurenede jord.

tanke, asbest m.m. Der indgår desuden dokumentation for, at den foru-

Nedbrydning af gamle bygninger

renede jord på lokaliteten er fjernet.

COWI udarbejder efterfølgende

daværende Langå Kommune og

udbudsmaterialet på nedbrydnings-

daværende Århus Amt. Efterfølgen-

arbejdet. Fordelen ved det tværfag-

de vurderer Århus Amt, at lokaliteten

Miljørapporten fremsendes til

lige samarbejde er at man opnår et

kan udgå af registreringen som kort-

detaljeret kendskab til projektet.

lagt lokalitet jf. lov om forurenet jord.

Udbuddet indeholder bl.a oplysninger om bygningerne, asbest, forure-

Byggeri

net jord m.m.

I efteråret 2006 er alle bygninger

I sommeren 2006 foretages

fjernet og entreprenøren NCC står

nedbrydningsarbejdet. Arbejdet

klar med sine maskiner. Selve byg-

udføres i tæt dialog med de perso-

geriet forventes færdigt i somme-

ner der har ansvaret for miljø og

ren 2008.

arbejdsmiljø. Ved et opstartsmøde

Projektet viser at det er muligt at

gennemgåes tidsplanen, så alle er

ændre en gammel grå industrig-

informeret om arbejdsgangen og

rund til et attraktivt boligområde

Bruger du de rigtige IT-værktøjer? ã BSA ByggeSagsAdministration

ã ludoc constructor Rationelt beskrivelsesarbejde

ã V&S prisbøger og databaser Komplette opslagsværker på priser i byggeriet.

Kom på gratis seminar* og hør hvordan vores IT-programmer vil effektivisere dine byggeprojekter.

ã V&S Budget Hurtig anlægsbudgettering

ã Sigma 2007 Enterprise Fleksibel kalkulation i projektfasen

Læs mere og tilmeld dig på: vs.byggecentrum.dk eller ring på telefon 70 12 06 00.

ã Lean Project Planner Enkel og effektiv projektstyring *) Begrænset antal pladser

Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup

60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

DAnsk KOmpetencecenter For Affald - 25 år med affald, energi og miljø DAKOFA fylder 25 i år. Det giver anledning til selvransagelse og til at sætte perspektiv på det næste kvarte århundrede, midt i globaliseringskaosset og opbruddet i vante organisationsformer. For er der noget, der har kendetegnet DAKOFAs liv på jord, så er det evnen til at ride på forandringens bølge. Når der er optræk til storm, er der nogle der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller. DAKOFA er på mølleholdet!

/ Af Suzanne Arup Veltzé, DAKOFA

ke tekniske skrifter, som spøger

også på miljøområdet - og FN slut-

den dag i dag. Med så godt som

tede perioden af med Rio-konfe-

månedlige møder og konferencer

rencen, som skød en ny bæredyg-

udviklede foreningen sig meget

tigheds-æra i gang.

hurtigt til affaldssektorens mødested.

I de første år mest som stedet,

”Affaldets guldalder” 19922002, hvor kvalitet i affaldsbehand-

hvor medlemmerne præsenterede

lingen og rene restprodukter, der

egne tekniske skrifter og under-

kunne substituere virgine ressour-

søgelser, for så med årene at udvik-

cer sattes i højsædet, og hvor affald

le sig til stedet, hvor også de man-

i det hele taget var et politisk issue

lonfæhigt begreb, der institutionali-

ge nye regelsæt og Miljøstyrelses-

– både i Danmark og EU. Miljøsty-

seredes i eget ministerium med

rapporter præsenteredes og disku-

relsen kælvede årligt med mellem

stor, politisk bevågenhed, og hvor

teredes – under fortsat kvalitets-

30 og 50 rapporter og ministeriet

’affald’ skiftede fra at være et hygi-

kontrol af foreningens uafhængige,

med mellem 6 og 10 forskrifter

ejne- til et miljøproblem. På den

Tekniske Råd.

alene om affald. Et par gode indika-

internationale scene var danske forskere og affaldsfolk begyndt at slå

I sit kvarte sekel har DAKOFA

tioner på affaldets centrale place-

gennemlevet tre tidsperioder:

ring i samfundsdebatten.

deres folder i International Solid For 25 år siden fødtes en ’Dansk

Waste Association, ISWA, som fra

”Reguleringsperioden” 1982-

”Mest miljø for pengene”

Komité for Affald’, DAKOFA, i en

DAKOFAs start blev en grundpille,

1992, hvor affaldet institutionalise-

2002-2007, hvor markedet nu skal

krybbe ved Vesterport Station. Det

hvortil det internationale perspektiv

redes for alvor, Miljøstyrelsen fik et

levnes mere plads, hvor initiativer

skete i de dage under De Ansete

forankredes.

affaldskontor og affaldet sin egen

skal være såvel miljømæssigt som

bekendtgørelse og egen ”danske

samfundsøkonomisk begrundede,

Mænds Fagforenings (DIF’s)

79 medlemsinstitutioner talte

beskyttende vinger. En række vise

DAKOFA fra start. Ildhuen var

model”, samtidig med at emissio-

og hvor EU vil gøre de rene rest-

mænd stod faddere ved vuggen,

omvendt proportional med antallet,

nerne fra affaldsbehandlingen blev

produkter til varer igen.

idet DAKOFA allerede fra start var

og på frivillig basis genererede fore-

detailreguleret. Imens fik EF/EU sta-

tænkt som en forening, hvor uni-

ningen i sine første leveår en ræk-

dig større betydning for udviklingen

versitetsfolk, praktikere, myndigheder, rådgivere og leverandører indenfor affaldsområdet kunne mødes for at dele og udvikle viden nationalt såvel som internationalt.

Og bestemt ikke for at varetage specifikke interesser.

Undfangelsen skete i kølvandet på et tiår, hvor Rom-klubben havde offentliggjort sine ’Grænser for vækst’, Seveso-katastrofen havde sluset ’dioxin’ ind i hverdagssproget og verden havde oplevet en firedobling af olieprisen. Og ikke mindst hvor ’miljø’ var blevet et sa-

Det årlige antal af forskrifter og publikationer fra Miljøstyrelsen om affald i perioden 1971-2007 (rullende gennemsnit over 5 år).

Den store stigning i antallet af forskrifter i 2006/2007 skyldes strukturreformen.

DAKOFA har navngivet perioden 1982-1992 ’Reguleringsperioden’, 1992-2002 ’Affaldets guldalder’ og 20022007 for ’Mest miljø for pengene’

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

Når man som navlepillende nostal-

dem med den respekt, deres doku-

giker kigger tilbage i DAKOFAs års-

menterede miljø- og sundhedsska-

beretninger og konferenceprogram-

delige effekt berettiger.

mer fra alle tre perioder, aftegner

For den rationelt tænkende tek-

der sig et krystalklart spejlbillede af

niker er det ofte en gåde, hvornår

samtiden – år for år er samfunds-

noget er affald, og hvornår det ikke

udviklingen reflekteret ind i forenin-

er, og dernæst hvordan det

gens aktiviteter, og år for år alene

behandles mest optimalt. Hertil

med det formål at ruste medlem-

kommer, at affaldets mængde og

merne til at bruge forandringen.

sammensætning så langt fra er statisk:

Hvad så nu?

50’ernes overgang fra kul- til

Det bærende element for DAKOFA

oliefyring fjernede pludselig asken

har i alle 25 år været formidling og

fra dagrenovationen, mens

udveksling af viden om affald og

70’ernes oliekrise støvsugede skral-

affaldshåndtering.

despandene for alt, hvad der kun-

I samme periode har videnpro-

ne brænde i en sådan grad, at

duktionen og videndistributionen

Vestforbrænding måtte udsætte en

på miljøområdet fået mange flere

udbygning.

aktører, i et omfang, i en blanding

Det er kun 26 år siden den

og i en mængde, der kan gøre det

første PC markedsførtes, i dag fyl-

svært at skelne de væsentligste sig-

der elskrot i såvel bevidsthed som

naler fra støj.

ressourcehusholdning, og i morgen

Der er derfor nu mere end

sætter nano-teknologien dagsorde-

nogensinde brug for en forening

nen for affaldsdannelsen og- hånd-

som DAKOFA, der kan samle alle

teringen.

aktører, og som kan bibringe sine

strømmene helt og holdent over-

møde udfordringerne i et forander-

ladt til kommunerne. I morgen vil

ligt samfund, hvor rammebetingel-

store dele måske blive styret af

serne skifter i et stadigt hurtigere

’den usynlige hånd’ på kryds og

tempo, og hvor globaliseringens

tværs af landegrænser og indgroe-

forskellige udtryk skaber uforudsi-

de traditioner.

Det er således hverken fysiske, kemiske eller Gudsgivne egenska-

Verden og dens affald er foranderlig – og DAKOFA med!

For at ruste medlemmerne til at

ber ved et materiale, der afgør, om

ride på den accelererende foran-

det er et produkt eller affald, eller

dringsproces har DAKOFA skabt vir-

hvordan det mest hensigtsmæssigt

tuelle netværk på kryds og tværs i

håndteres.

affaldssektoren. Netværk, som op-

Det er heller ikke dets værdi

Juraen rundt om kommuneplanen For ledere af planafdelinger og plan- og udviklingsmedarbejdere Kursusperiode: 25.-27.09.2007 Juraen rundt om lokalplanen For ledere og medarbejdere i planafdelinger Kursusperiode: 23.-25.10.2007 Ledelse i praksis – lederen som rollemodel (modul 1) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 02.-05.10.2007 Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 20.-22.11.2007

I går var styringen af affalds-

medlemmer kompetencer til at

gelige sceneskift.

Nyt fra COK

står og dør ud i takt med at nye

Kurserne Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af ovennævnte 2 moduler samt af Ledelse i praksis – lederen som coach og Ledelse i praksis – modstandens dynamik. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden Forandringsledelse Målgruppen er chefer og ledere i regioner og kommuner, der står over for - eller er midt i forandringsprocesser Kursusperiode: 14.-16.11.2007 Grunduddannelse i ledelse Målgruppen er ledere under forvaltningschefniveau samt decentrale ledere Kursusperiode: Modul 1: 20.11. – 23.11.2007.

Modul 2: 15.01. – 18.01.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

eller gangbarhed på et marked. Det

problemstillinger rejses og løses, og

er snarere tilfældigheder som f.eks.

som vil blive understøttet af DAKO-

modestrømninger og hovsa-histori-

FAs hjemmeside, der allerede

er i pressen. Unge Creutzfeldt-

udgør et overflødighedshorn af

Jakob-ofre for åben skærm gjorde

links til omverdenen. Den vil i det

således over en nat i 2001 en

næste ti-år udvikle sig til en ’affal-

massiv materialestrøm som

dets Wikipedia’, hvor foreningens

kødbenmel til et affaldsprodukt, og

medlemmer videndeler og opbyg-

indledte en æra hvor selv tyggeben

ger ny viden. Stedet, hvor medlem-

og jagttrofæer blev detailreguleret

merne henter krudt til opbygning af

Konferencer, møder og seminarer

fra EU.

de kompetencer, som er forudsæt-

vil fortsat være stedet, hvor de per-

ningen for at navigere i forandrin-

sonlige relationer indgås og plejes,

gens tidsalder.

og hvor den personbårne viden

Omvendt er PCB-holdige fuger i termoruder tilsyneladende aldrig blevet et ’issue’ i Danmark, mens

gøres operationel.

vore skandinaviske broderfolk ihærdigt samler dem ind og behandler

Velkommen på møllebyggerholdet!

Artiklen er baseret på DAKOFAs jubilæumsskrift, der kan downloades fra www.dakofa.dk, og som opridser affaldets historie fra 70’erne til i dag.

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62

KTC-nyt

Kredsenes valg til KTCs bestyrelse: I KTCs nye vedtægter er det angivet, at det er kredsene, der vælger medlemmer til bestyrelsen. For første gang har valgene fundet sted i kredsene og følgende er valgt til bestyrelsen: KTC Hovedstaden 1

Anders Thanning, Hvidovre Kommune

KTC Hovedstaden 2

Trine Holmberg, Gentofte Kommune

KTC Sjælland

Jesper Brandt, Greve Kommune

KTC Syddanmark

Kjell Busborg Johansen, Svendborg Kommune

Nye medlemmer i perioden 7. august - 1. september 2007

KTC Midtjylland

Søren Peter Sørensen, Silkeborg Kommune

KTC Nordjylland

Christian Bjerg, Aalborg Kommune

Souchef

Generalforsamlingen genvalgte Mikael Jentsch, Frederikshavn Kom-

Poul Houe, Skive Kommune

mune til formand for KTCs bestyrelse og KTCs nye bestyrelse består

Ny faggruppeformand

herefter af i alt 7 medlemmer.

KTCs bestyrelsen har udpeget Jeremy Dean der er International programchef i Odense Kommune til formand for kTCs faggruppe International.

Høringssager I perioden fra 8. aug. til 1. sep. 07

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Ekspropriation til byudvikling ..................................................................................1. okt.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...................................1.-2. okt.

Idéfasen i miljømålsloven - overfladevand.....................................................1.-2. okt.

Spildevandsdata på Danmarks Miljøportal - WinSpv og WinRis ..................3. okt.

Arbejdsmiljøledelse i driftsorganisationer ......................................................4.-5. okt.

Håndtering af regnafstrømning.........................................................................4.-5. okt.

Miljøvurdering af planer og programmer .......................................................8.-9. okt.

Procesteknik 1........................................................................................................8.-10. okt.

Vandløbslovgivning og -administration - videregående........................10.-11. okt.

Grønne regnskaber ............................................................................................22.-23. okt.

Drift af pumpestationer 2 ...............................................................................22.-23. okt.

Vision og mål i Kloakforsyningen ................................................................25.-26. okt.

VOC-bekendtgørelsen...............................................................................................29. okt.

Prøvetagning af spildevand ............................................................................29.-31. okt. Åmandstræf 2007 ......................................................................................................30. okt.

Planloven i praksis..................................................................................................1.-2. nov.

Revision af spildevandsplanen ...........................................................................1.-2. nov.

Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus......................................5.-6. nov.

Grundlæggende hydraulik...................................................................................7.-8. nov.

Optimering af processer på renseanlæg .........................................................8.-9. nov.

Formanden 2007 - park og vej...........................................................................8.-9. nov.

Landbrug - værktøjer til den administrative medarbejder ..................12.-13. nov.

har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager

vejanlæg Udkast til bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger

Revision af "Byernes Trafikarealer" Hæfte 7 fartdæmpere Bekendtgørelse om udtømning af kloakspildevand fra skibe og platforme i de eksklusive økonomiske zoner, uden for Østersøområdet eller uden for dansk søterritorium i øvrigt Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Bekendtgørelse om takststigninger Regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling Revideret vejledning til naturbeskyttelseslovens § 3 Standardvilkår for visse godkendelsespligtige virksomheder Branchevejledning for forurenede renserigrunde Lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (pant- og returordningen) GHS (klassificering og mærkning

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Udkast til bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med

af kemikalier)

Ny byggesagsbehandling Udkast til bkg. Om påfyldning og vask mv. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter Udkast til vejledninger på fortidsområdet Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (bioaskebkg.) og tilhørende metodeblad samt vejledning Notater om inddragelse af tilgængelig viden i miljøgodkendelser af husdyrbrug Lovforslag om ændring af økologiloven Ny §-3-vejledning Godkendelse af tekst til kriseinfo Udkast til bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal.

Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling.

Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS og ESRi. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand.

Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geoteknisk.dk

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67 Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113