Teknik & Miljø - oktober 2007 by Teknik & Miljø - KTC

OKTOBER 2007 • NR. 10

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Udvalgsformænd fra “Dogme 2000”:

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet! Affald og vand:

Reorganisering og selskaber Danske Parkdage:

Park og natur skal kobles Business Intelligence skal ud til medarbejderne!

Borgerinddragelse ved kloakrenovering

Jordforurening - sikring af indeklimaet

Deadline:

Byplanprisen til Silkeborg

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Sammenhængende IT- løsninger Kommunerne har i dag behov for professionelle IT-løsninger, der spiller optimalt sammen. Hos Grontmij | Carl Bro kombinerer vi vores brede faglige fundament med vores solide ekspertise inden for IT for at skabe professionelle løsninger, der er målrettet de tekniske forvaltninger.

Med den filosofi har vi med succes hjulpet en lang række kommuner, og vi er i dag en stor leverandør af løsninger til Danmarks Miljøportal. Kontakt Bo Overgaard 4348 6999 for en uforpligtende samtale om vores løsninger inden for Miljø-IT, Forsyning, Planlægning og GIS eller læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet! Dogme 2000 er et politisk projekt, der vil gøre en forskel og reducere belastningen af miljøet! Ambitionerne har de i miljøsamarbejdet, hvor 7 kommuner deltager. Og ifølge DOGME 2000, så gør det ikke noget, at der går konkurrence i kommunernes miljøarbejde. De 7 kommuners miljøarbejde bliver kigget efter i sømmene og målt og vejet – måske er det det der afholder flere fra at være med? Læs også om en ny klimaplan, der giver retning for Hernings miljøindsats og arbejde med energibesparelser.

læs fra side 14

Miljøvurdering af kommuneplaner En ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler det komplekse indhold i kommuneplanerne, der efter den nye planlov vil omfatte en lang række nye temaer. Det gælder bl.a. benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land. Med nye værktøjer kan miljøvurderingerne være med til at sikre kommuneplanernes konsistens og sammenhæng. Læs side 26

Reform af vand- og affaldssektoren Den kommunale forsyningssektor står overfor store reformer. Fælles for vand- og affaldssektoren er, at myndighed og drift i fremtiden skal stå skarpt adskilt. På vandområdet skal kommunerne danne selskaber, og på affaldsområdet tyder meget på, at vi vil se en stigende selskabsgørelse. Læs om udfordringerne mellem selskabgørelse, EU-ret og hensynet til forsyningssikkerheden. Læs side 32

Dansk Kortdage

manden for Danske Park- og Natur-

Danske Kortdage 2007 - årets Geoforum konference blev afholdt fra den

overblik over de væsentligste udfor-

1.-3. oktober 2007 i Herning. Konferencen var den syvende i rækken og

dringer og aktiviteter på området.

forvaltere, Lene Holm, der giver et

denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold. Konferencen afspejler udviklingen og alle de væsentligste anvendelser i samfundet omkring geografiske informationer.

Læs side 50

Læs fra side 46

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder OKTOBER 2007 • NR. 10

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVN E I N G E N I Ø R E N

Udvalgsformændd fraa “Dogmee 2000”:

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet! Affald og vand:

Reorganisering og selskaber Danske Parkdage:

Park og natur skal kobles Business Intelligence skal ud til medarbejderne!

Borgerinddragelse ved kloakrenovering

Jordforurening - sikring af indeklimaet

Deadline:

Byplanprisen til Silkeborg

Forsidefoto: POLFOTO UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

Værdien af god offentlig adfærd! / Af Anders Thanning, teknisk direktør i Hvidovre Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

gode adfærd og ubestikkelighed. Her tænker jeg ikke kun på at fravælge gaver o. lign. fra leverandører, men også på en gennemgående afvejning af, hvilken sig-

I juni måned kom den endelig. Personalestyrelsen,

nalværdi vores adfærd har. Og her er vejledningen en

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner

kærkommen anledning til at diskutere god offentlig

udgav den første vejledning om ”God adfærd i det

adfærd.

offentlige”. Men en vejledning gør det ikke alene: For at sikre den gode offentlige adfærd har vi også brug

Vi må gå forrest

for værdier og en sund diskussion af vores rammer og

Samtidigt må man også gøre sig klart, at hvis man

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: info@grafikom.dk

vilkår.

som leder vil tage skridtet videre, kan vejledningen ikke stå alene. Den offentlige adfærd skal styrkes gen-

Et opslagsværk

nem holdninger og værdier – ikke formaninger. Vi har

Formålet med vejledningen er at formidle en række af

et særligt ledelsesmæssigt ansvar for at vise vejen. Vi

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

de grundlæggende vilkår og regler, der gælder i den

skal selv agere de holdninger og værdier, som vi

offentlige sektor. Det indledende afsnit handler om

ønsker, at vores medarbejdere tager til sig. Det er der-

Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

grundlæggende værdier og principper for offentlig for-

for vigtigt, at vores medarbejdere kender vores hold-

valtning. Herefter følger temaer som instruktionsbe-

ninger, og at vi er åbne overfor at diskutere dem.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl. I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

føjelsen og dens grænser, ytringsfrihed, tavshedspligt, habilitet, modtagelse af gaver m.v., adgang til bibe-

Værdier skabes i fællesskab

skæftigelse, ansættelsesretligt ansvar samt ansattes

Vores handlinger har en afsmittende effekt – både på

reaktionsmuligheder. Alt sammen vigtige områder i

arbejdspladsen og i det omgivende samfund – som vi

den offentligt ansattes arbejdsliv. I det store hele

ikke skal undervurdere. Brug derfor den sunde fornuft

afspejler vejledningen almindelig sund fornuft og er et

og lad vejledningen være et referenceværktøj, når vi i

udmærket opslagsværk for såvel nye som veletablere-

fællesskab diskuterer og definerer de værdier og hold-

de medarbejdere.

ninger, der skal sikre en fortsat positiv udvikling i den offentlige sektor. Lad os fremme den gode fornem-

Fokus er på vores adfærd

melse for, hvad der er ret og rimeligt, så vi selv og

Et referenceværk med andre ord, der også kan ses

vores medarbejdere udlever ”god adfærd i det offent-

som et middel til at undgå tvivl om offentligt ansattes

lige”.

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Miljø- og klimaindsats 14 I Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet! Dogme 2000 er et politisk projekt, der vil gøre en forskel! Det er ambitionen for de 7 kommuner der er med i samarbejdet.

18 I Life projekt løfter det kommunale miljøarbejde Dogme 2000-erfaringer gøres nu tilgængelige igennem et EU-projekt under LIFE-programmet.

20 I Da klimaet kom til Herning

Spildevand 38 I Kreativitet i baghaven

En ny klimaplan skal udstikke Hernings miljøindsats og energibesparelser.

22 I Etageejendomme: Store muligheder for at spare på energien Energiprojekter kan både spare energi og penge og forbedre beboernes komfort.

24 I Isolering giver ikke prestige Boligejerne vil ikke bruge penge på energiforbedringer. Skal det ændres, skal energiforbedringer være mere synlige.

26 I Miljøvurdering af kommuneplaner En ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler det komplekse indhold i kommuneplanerne.

Kommunale selskaber 28 I Reorganisering og selskabsgørelse – affald og vand Hvordan skal forsyningsområderne organiseres i fremtiden mellem selskabgørelse, EU-ret og hensynet til miljø og forsyningssikkerhed.

32 I Reform af vand- og affaldssektoren I fremtiden skal myndighed og drift på vand- og affaldssektoren stå skarpt adskilt.

34 I Medforbrænding – behov for et ordentligt beslutningsgrundlag!

Borgerinddragelse ved kloakrenovering – læs hvordan de greb det an i Trædballe-området i Vejle.

40 I Lægemiddelrester og resistente bakterier i spildevand fra hospitaler Storkøbenhavnske kommuner har undersøgt spildevandet fra udvalgte hospitaler og samarbejder nu med hospitalerne om at miljøvurdere forbruget af lægemidler.

Diverse 44 I EU: Gode erfaringer giver mod på mere! Aalborg Kommune har siden 1993 deltaget i flere EU-støttede projekter. Med gode erfaringer.

46 I Danske Parkdage: Park og natur skal kobles! ”Et landskab – en forvaltning” – læs indlæg fra Danske Parkdage 2007 i Herning.

50 I Årets Geoforum konference Kortdage 2007 - årets Geoforum konference blev afholdt fra den 1.-3. oktober 2007 i Herning- denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold.

52 I Business Intelligence - god forretning eller blot en datalosseplads? Business Intelligence skal ud til medarbejderne og være tilgængelig for alle.

Hvis energiudspillet og forslaget om såkaldt medforbrændning gennemføres vil det få negative miljø- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

54 I Jordforurening: Spredningsveje og sikring af indeklimaet på tre forurenede grunde En grundig bygningsgennemgang og fastlæggelse af forureningens spredningsveje fra jord og grundvand til indeklimaet har været anvendt til at vælge tre relativt billige metoder til indeklimasikring.

58 I Georadar og chlorerede opløsningsmidler! Om undersøgelse af forureninger med chlorerede opløsningsmidler.

62 I KTC Nyt 63 I Leverandør til teknisk forvaltning

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

Dit næste træk…

- et driftspartnerskab Driftspartnerskaber kan give ejendomsbesiddere store økonomiske fordele. Fordelene opnås bl.a. ved at samle driften af ﬂere ejendomme hos én leverandør og planlægge sig til færre akutte arbejder. COWI kortlægger de mulige besparelser på driften, sender arbejderne i udbud og evaluerer effekten af partnerskabet.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3.500 medarbejdere hver især er det på deres.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 www.cowi.dk

F. R . I .

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Lolland indgår klimaaftale med Californien! Lolland Kommune, Santa Cruz by og Santa Cruz amt i Californien er på vej til at indgå en klimaaftale, Global Climate Change Solutions. Aftalen forpligter partnerne til med det samme at formulere en målsætning for reduktion af drivhusgasser. Senest 1. marts 2008 skal de udpege fælles projekter, som reducerer udledning af drivhusgasser, og inden 1. januar 2009 skal partnerne præsentere en gennemskuelig handlingsplan for reduktion af drivhusgas. Den skal klart præcisere, hvad offentlige institutioner, virksomheder og privatpersoner skal gøre for at nå målene for reduktion af drivhusgasser. Ligeledes forpligter underskriverne sig også til at invitere andre offentlige, private og non-profit organisationer til at deltage samarbejdet. Partnerne er Lolland Kommune, Santa Cruz by, Santa Cruz amt samt University of California Santa Cruz. Aftalen er kommet i stand gennem et samarbejde med Baltic Sea Solutions og Innovation Center Denmark. Lollands borgmester Stig Vestergaard mener, at de globale klimaproblemer kræver globale løsninger, som iværksættes lokalt. Derfor støtter Lolland fuldt ud Global Climate Solutions som et transatlantisk samarbejde mellem de to kommuner og regioner. - Vi må se sandheden i øjnene. Global opvarmning er en seriøs trussel mod Lollands fremtid, fordi en tredjedel af Lolland ligger under havets overflade. Vores højeste ”bjerg” er blot 30 meter over havets overflade, og derfor er vi nødt til at tage global opvarmning alvorligt, siger borgmester Stig Vestergaard om klimaforandringerne, der truer nogle af Lollands vigtigste økonomiske sektorer såsom landbrug og turisme. Klimaforandringer får uoverskuelige konsekvenser for øen, og det er dem Lolland Kommune nu vil imødegå ved at handle i tide og tage konkrete og målbare handlinger i brug for at sikre de fremtidige generationer. Stig Vestergaard rejser selv til Santa Cruz den 27. oktober sammen med en delegation fra Lolland Kommune for officielt at underskrive samarbejdsaftalen med Santa Cruz borgmester Emily Reilly, og han ser frem til at etablere de formelle rammer for de fælles visioner. Kilde: www.lolland.dk

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij I Carl Bro A/S NCC Construction Danmark A/S COWI A/S Orbicon A/S Kommunernes Landsforening Dansk Byggeri Schultz Information A/S Tankegang A/S Elbek & Vejrup Forlaget Thomson A/S Rambøll A/S HSC Transport A/S Geograf A/S Krüger A/S Cobalch ApS Per Aarsleff A/S Dakofa RGS 90 A/S COK Tankegang A/S Niras A/S Ferskvandscentret Leverandørregister Teknologisk Institut

side 2 5 7 9 10 12 13 17 21 29 31 35 36 37 42 43 45 49 53 55 57 62 63 68

35 KOMMUNER VIL VÆRE PLAN09 EKSEMPELPROJEKT 35 kommuner ud af 98 vil gerne være en del af Plan09-projektet. Det var resultatet, da deadline for ansøgninger om at blive eksempelprojekt i Plan09s 2. udbudsrunde udløb den 5. september. De 35 kommuner fordeler sig på 26 ansøgninger, idet flere kommuner sammen har lagt billet ind for at blive udpeget som eksempelprojekt. Det samlede ansøgte beløb for projekteksemplerne er på godt 18 millioner kr. Plan09 behandler nu ansøgningerne i løbet af september. I begyndelsen af oktober mødes Plan09s styregruppe for at udpege de kommende eksempelprojekter. Samtidig bliver det meldt ud, om der afholdes en 3. udbudsrunde. Plan09 er et partnerskab mellem Realdania og Miljøministeriet. Læs mere på: http://www.plan09.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

2015-plan løser ikke trafikproblemerne Infrastrukturkommissionen vil lægge op til et løft i investeringerne i baner og hovedlandeveje. Men regeringens 2015-plan giver ikke noget løft i de offentlige trafikinvesteringer. Dansk Byggeri kalder regeringens prioritering alarmerende.

nye plan betyder, at den hidtidige vækst i råderummet til investeringer på 2 % om året vil blive afløst af nulvækst i årene fra 2008 til 2018,” fastslår Finn Bo Frandsen, der er trafikpolitisk specialkonsulent i Dansk Byggeri på baggrund af en gennemgang af regeringens 2015-plan. Han gør samtidig opmærksom på, at de ekstra midler via kvalitetsfonden først og fremmest er øremærket de offentlige bygninger og ikke infrastruktur. ”En konkurrencedygtig økonomi risikerer at blive sat over styr, som følge af fortsat øget spildtid på jernbaner og veje. Stigende produktion og øget realindkomst betyder øget behov for transport af varer og personer, og derfor skal vi sikre en udbygning af den trafikale infrastruktur og undgå flaskehalse på baner og veje,” siger Finn Bo Frandsen. Kilde: Pressemeddelelse – Dansk Byggeri

Ny hjemmeside om den svære samtale DJØF har skabt en ny hjemmeside – et interaktivt e-læringskursus om "Den svære samtale". På sitet kan man få mere viden om emnet ”Ser vi bort fra kvalitetsfonden, vil de offentlige investeringer i regeringens 2015-plan forblive på 30,5 mia. kr. hvert år fra 2008 til 2018. Det passer ikke med den investeringsplan, som regeringen fremlagde i 2003, hvor der trods alt var plads til en årlig stigning på 2 % i faste priser. Den

og blive introduceret til konkrete redskaber til, hvordan du kan tage initiativ, planlægge og styre en vanskelig samtale. www.djoef.dk/samtale

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommunernes nye trafiksikkerhedsrolle En konsekvens af kommunalreformen er, at kommunerne får langt større udgifter ved trafikulykker. En ny folder fra SAMKOM sætter fokus på kommunernes nye rolle på trafiksikkerhedsområdet.

Kommuner indgår i lokale grønne partnerskaber Fjernelse af bjørneklo fra et rekreativt areal, opførsel af et shelter i en privat skov ved en vandrerute, etablering af en handicapvenlig sti til stranden. Det er eksempler på projekter, hvor kommuner har indgået partnerskaber med lokale ildsjæle og herved startet projekter, som kommunens borgere har et brændende ønske om at få gennemført. Skov- og Naturstyrelsens pulje til lokale grønne partnerskaber har støttet projekterne. Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har indgået en aftale, som lægger rammerne for lokalt, grønt partnerskabssamarbejde Læs mere på: http://www.groennepartnerskaber.dk

Folderen ”Fokus på trafiksikkerhed – Hvad kan din kommune gøre?” giver gode råd om kommunernes nye rolle og opgaver på trafiksikkerhedsområdet. SAMKOM, der har udarbejdet folderen, ønsker på denne måde at medvirke til, at trafiksikkerhed kommer højt på kommunernes dagsorden. Folderen giver gode råd til, hvordan kommunerne kan gennemgå og analysere et nyt samlet kommunevejnet for at få et overblik over, hvor problemerne omkring trafiksikkerhed i kommunen er. Den indeholder også gode idéer og eksempler på, hvordan kommunerne kan arbejde målrettet med løbende at forbedre trafiksikkerheden. Folderen er gratis og kan rekvireres hos SAMKOM-sekretariatet, yderligere oplysninger på www.vejsektoren.dk.

http://www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/groennepartnerskaber/

Omstrukturering af vand- og affaldssektoren

Ring nærmere og få et uforpligtende tilbud:

Vi kan tilbyde rådgivning inden for vand- og affaldssektoren, som omfatter:

Maria Cathrine Nielsen Tlf. 3370 3108 :: mcn@kl.dk Anders Christiansen Tlf. 3370 3411 :: ach@kl.dk

:: De økonomiske og regnskabsmæssige overvejelser en kommune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sine forsyninger for både kommunen og selskabet

Erling Rørdam Tlf. 3370 3302 :: ehr@kl.dk Christina Føns Tlf. 3370 3332 :: cef@kl.dk

:: Assistance i forbindelse med etablering af selskaber, fx værdiansættelse af aktiver og forpligtelser, økonomisystem, åbningsbalance, kontoplan, kontrakter

Flemming Heilberg Tlf. 3370 3104 :: flh@kl.dk

:: De selskabsjuridiske og personalejuridiske overvejelser en kommune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sine forsyninger

Advokatfirma DLA Nordic A/S

Mogens Moe mogens.moe@dlanordic.dk Tlf. 7730 4050

:: Den nye prisloftsregulering på vandområdet og dens betydning for den enkelte kommune :: Omstillingen til benchmarking på vandområdet og dens betydning for den enkelte kommune :: Proceskonsulentydelse til understøttelse af den forestående politiske proces

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Lynge Skovgaard lskovgaard@deloitte.dk Tlf. 3093 4828

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Byplanprisen til Silkeborg Papirfabrik

mange år. Men det blev så i stedet for til en succeshistorie. Et område

”I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet

kunne forestille sig at byen var foruden”.

midt i byen, som fik en helt ny profil i løbet af meget kort tid,” siger Jens Erik Jørgensen. ”Silkeborg har taget den nye bydel til sig. Papirfabrikken er nu et kraftcenter og et ”in-sted”, som ingen Silkeborgensere i dag

samt realiserbare planløsninger.” Sådan lød dommernes flotte begrundelse for at dette års byplanpris gik til Papirfabrikken i Silkeborg.

Mulighed for fortsat udvikling Dog er der fortsat ting at tage fat på i forbindelse med området.

Silkeborgs borgmester Jens Erik Jørgensen var d. 4. oktober i Sønder-

”Vi mangler fortsat at få skabt en bedre overgang mellem Papirfabrik-

borg for at modtage Byplanprisen på vegne af Silkeborg Kommune,

ken og den eksisterende by. Der skal skabes bedre forbindelse mellem

Henton Ejendomme og Årstiderne Arkitekter A/S ved det 57. danske

Papirfabrikken, Torvet og Havnen, så borgerne og vores mange turister

byplanmøde. Prisen uddeles hvert år af Dansk Byplanlaboratorium.

frit og naturligt vil cirkulere mellem disse attraktioner. I kommuneplanlægningen vil dette være et væsentligt tema”, slutter Jens Erik Jør-

Dynamisk proces I begrundelsen for at give prisen til Papirfabrikken har dommerkomiteen fremhævet den gode organisering og den hurtige proces, som har ført

gensen. Det synlige bevis på prisen, en bronzeskive, skal nu placeres på et centralt sted på Papirfabrikkens område.

til et unikt resultat. ”Omdannelsen af Papirfabrikken var en utrolig dynamisk proces. Det

Dommernes begrundelse

lykkedes investorer, arkitekter og myndigheder at etablere et fantastisk

I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet

godt samarbejde og opretholde den nødvendige fremdrift i projektet,”

samt realiserbare planløsninger. Det afgørende og nyskabende i plan-

fortæller borgmester Jens Erik Jørgensen og fortsætter. “Det, at investo-

lægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering. Tidlig ind-

rerne, lejerne og brugerne har været med i processen rigtigt tidligt, har

dragelse af investorer, lejere og brugere har medført, at de faglige mål

skabt et flot resultat, hvor ny og gammel arkitektur og brugen af områ-

for bykvalitet har kunnet fastholdes i realiseringen af projekterne, fordi

det spiller godt sammen”.

der er skabt en fælles forståelse hos alle parter.

Fra gys til succes

Byplanprisen

Den anden vigtige grund til at Papirfabrikken har fået prisen er den vel-

Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en orga-

lykkede omdannelse af det gamle industriområde til et nyt moderne

nisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke

byområde med en blanding af virksomheder, kulturelle institutioner og

bymiljøer og landskaber. Byplanprisen gives for planlægning, der er

boliger.

udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler land-

”Da produktionen på Papirfabrikken stoppede for 7 år siden var der jo virkelig tale om et skår i byens selvbevidsthed – og samtidig et skrækscenarium: Skulle her nu bare ligge en fabriksruin i de næste

skabets og byens egenart og identitet. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening. Pressemeddelse, Silkeborg Kommune

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline tøttes af træklodser. Det er Vejdirektoratet, der har udført nødreparationen,

Langelandsbro støttes af træklodser

fordi der ikke er penge på budgettet til en ordentlig renovering.

Flere og flere af Danmarks store broer skriger på reparation og vedligehol-

”Vi overvåger det her meget tæt, og når det bliver nødvendigt at handle,

delse. Men problemerne klares med nødløsninger. En af dem er Lange-

så gør vi det selvfølgelig,” siger driftschef Niels Christian Skov Nielsen fra Vej-

landsbroen syd for Fyn. Her er stållejer lige under kørebanen ved bropillerne

direktoratet til DR.

så rustne og betonen og armeringen så tæret, at broen har måttet unders-

Antallet af broer, der trænger til store og dyre reparationer, er voksende. Ifølge Vejdirektoratet bør der udføres reparation på i alt 26 ud af 41 store

Ny struktur og nye hjemmesider i Miljøministeriet Miljøministeriet har fra 1. oktober indrettet sig til de nye interessenter efter kommunalreformen. De nye kommuner bliver derfor Byog Landskabsstyrelsens hovedinteressenter, mens Skov- og Naturstyrelsen primært henvender sig til borgerne. Både By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fik nye hjemmesider fra den 1. oktober. På de hjemmesider står mere om hovedopgaver og den nye struktur i Miljøministeriet. Derudover vil der blive sendt mere information ud til de to styrelsers

bygningsværker. Bygningsværker dækker i denne sammenhæng over broer og tunneller. Sidste år var der 18 bygningsværker, der trængte til en kærlig hånd. Antallet er altså steget med otte på kun et år. Vejdirektoratet oplyser til DR, at det vil kræve et trecifret millionbeløb at udbedre skaderne. Men pengene er på vej, siger transportminister Jakob Axel Nielsen. ”Mange af vores broer er mellem 25 og 45 år gamle, og så kommer reparationsbehovet. Det er vi fuldt ud opmærksomme på i regeringen, og derfor har vi afsat over 1,1 milliarder kroner i vores finanslovsforslag for at gøre op med det her efterslæb, siger ministeren. Jakob Axel Nielsen understreger, at der ikke er nogen risiko for, at danske broer og tunneller pludselig braser sammen.

KIde:DR

samarbejdspartnere. Se de to styrelsers hjemmesider her: •

INFORMERER

http://www.blst.dk

http://www.skovognatur.dk

Oktober 2007

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2 vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling. Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder.

Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri.

virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet DTVK@DTVK.dk eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005. Gruppen udvides løbende med nye

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

„En stor hjælp i dagligdagen” Teknik- og miljøchef Steen Fogde fra Helsingør kommune har testet den nye LovGuide Miljø i Kommunekoncept Fraxinus, og han er ikke i tvivl: „LovGuide miljø er et særdeles effektivt værktøj. Det er en omfattende arbejdsbyrde, vi har overtaget fra amterne, og selv om mine medarbejdere er dybt kompetente, giver det store udfordringer med de nye opgaver på miljøområdet. Derfor bliver LovGuide Miljø en stor hjælp i dagligdagen. Schultz kombinerer de hårde facts med praktisk vejledning, så systemet kommer hele vejen rundt. Man får også et hurtigt overblik over EU-reglerne – her må man jo nok forvente en del ændringer de kommende år, som får indflydelse på dansk lovgivning. LovGuide Miljø vil styrke mulighederne for at vinde miljøsager betydeligt, og en enkelt vundet sag vil finansiere omkostningen til købet af produktet både tre og fire gange.”

Skriv til salg@schultz.dk og få et prøve login

Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 7228 2827 Fax 4363 5615 salg@schultz.dk schultz-information.dk

14 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet Det gør ikke noget, der går konkurrence i kommunernes miljøarbejde, lyder det fra Dogme 2000. Blot det er til gavn for de kommende generationer, som skal leve med konsekvenserne af nutidens miljø- og klimaindsats.

Ballerup er en af syv kommuner, der foreløbig er med i Dogme 2000, som skal fremme bæredygtighed på mange planer – lige fra energianvendelse til fødevarer. Og alt ind i mellem. ”Dogme 2000 er et politisk projekt, vi vil gøre en forskel. Vi vil reducere belastningen af miljøet, vi vil lave

/ Af Joel Goodstein

Hvis man spørger, vil alle kommuner nok sige, at de gør noget posi-

Dogme-håndbog i kommunalt miljøarbejde

tivt for miljøet. Men en lille gruppe kommuner kan sige, at de faktisk

Med støtte fra EU’s Life-projekt

bliver målt på, hvad de gør, og hvil-

har Dogme 2000 de seneste

Formand for teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune, Helle Tiedemann, er formand for Dogme 2000s styregruppe.

ke fremskridt der sker i retning af

tre år været i gang med at

en mere bæredygtig udvikling. Det

udarbejde en håndbog, der

er kommunerne, som er med i

skal fungere som inspiration

grønne regnskaber, vi vil miljøcertifi-

”Hvordan definerer man sin

og ”kom-i-gang-guide” for dan-

ceres og vi vil gerne kontrolleres af

”grønhed”? Det kan man både gøre

ske og udenlandske kommu-

andre end os selv. Det giver større

ved sit energiforbrug, de kemikalier

ønsker at forpligte sig på at gøre

ner, som gerne vil gøre en

troværdighed,” siger Steen Christian-

man bruger, den måde man dyrker

noget for miljøet og for bæredygtig-

ekstra indsats på miljøområdet.

sen, valgt for Socialdemokraterne til

jorden på, og den kost man indta-

hed. Målet er at samle alle de mil-

Håndbogen indeholder bl.a. en

byrådet i Albertslund Kommune.

ger. Dogme 2000 er et totalkon-

jøambitiøse kommuner,” siger Hel-

række konkrete redskaber og

Desuden er han formand for miljø-

cept, som prøver at nå hele vejen

le Tiedemann, formand for styre-

modeller, der kan bruges i

og planudvalget og med i styregrup-

rundt, når det gælder bæredygtig-

gruppen i Dogme 2000. Hun er

bestræbelserne på miljøfor-

pen for Dogme 2000.

hed,” siger han.

valgt for Socialdemokraterne til

bedringer i kommunerne.

Dogme 2000. ”Kommunerne i Dogme 2000

byrådet i Ballerup Kommune og er desuden formand for teknik- og miljøudvalget.

www.dogme2000.org/life

Steen Christiansen lægger vægt på, at bæredygtighed omfatter et

Ekstern kontrol

bredt spekter af mulige indsatsom-

Ideen til Dogme 2000 kom oprin-

råder.

delig fra Albertslunds borgmester

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 15

Der må gerne gå konkurrence i miljøarbejdet – det skal måles og vejes!

Finn Aaberg, der gerne ville udbre-

soner i kommunes miljøarbejde og

de sin egen kommunes miljøind-

foretager den formelle vurdering af

sats til et kommunalt samarbejde.

kommunernes indsats i det for-

Dogme 2000

Ballerup gik med som den første

løbne år. I vurderingen indgår kom-

Dogme 2000 er et samarbejde mellem seks danske og en svensk

kommune, og navnet henviser til

munens grønne regnskab over mil-

kommune om miljø og bæredygtighed. Medlemmerne af Dogme

det år, initiativet blev søsat og byg-

jøbelastningen.

ger i dag på tre dogmer, som skal

I begge kommuner har Dogme

efterleves af dogmekommunerne

2000 medført en række konkrete

[se faktaboks, red.].

tiltag. I Ballerup er der bl.a. oprettet

2000 er Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø. Alle kommuner, som vil skrive under på dogmedokumentet, kan deltage. De tre dogmer

Et eksempel på et Dogme

et grønt sekretariat, som tager sig af

2000-mål er, at 75 procent af

at koordinere kommunens miljøak-

maden i kommunernes institutio-

tiviteter. Senest har Ballerup Kom-

ner er økologisk. Her kan man år

mune indgået en såkaldt kurve-

for år følge kommunernes økologi-

knækkeraftale med Elsparefonden.

ske fremskridt – og konstatere, at

Aftalen forpligter kommunen til at

21. Der skal opstilles mål for ressourceforbrug og miljøbelastning –

der stadigvæk er meget stor forskel

spare på strømforbruget, og bespa-

som samles i en Lokal Agenda 21-plan. Kommunen skal gå foran i

på, hvor langt de nået. Gennem-

relsen vil ikke mindst blive hentet i

miljøarbejdet

snittet er indtil videre 42 procent.

kraft af et nyt solcelleanlæg på

3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt. Miljøarbejdet skal forankres i

”Som dogmekommune skal

taget af rådhuset. Ifølge Helle

boligområder, virksomheder og kommunen selv.

man kunne svare ja, hvis man bli-

Tiedemann vil kommunen spare

ver spurgt: Gør I det, som I siger, at

10 procent af sit strømforbrug, når

I gør? I yderste konsekvens kan

solcelleanlægget er i drift.

man dumpe, hvis man ikke

1) Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles. Kommunens, boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber. 2) Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miløet: Agenda

www.dogme2000.dk

I sin formandstid har Helle Tie-

bevæger sig i den rigtige retning

demann prioriteret aktiviteter rettet

Trade-bevægelsen fremmer økologi

Boliger skal renoveres

mod de opstillede mål,” siger

mod børn og unge.

og bæredygtige produktionsformer

I Albertslund var der gang i mil-

globalt, og nu skal kommunens

jøindsatsen i flere år, før Dogme

indkøb støtte denne indsats.

2000 blev en realitet.

Steen Christiansen. Når den konkrete dogme-ind-

”Ungerne er jo fremtidens voksne, og derfor er det vigtigt at lave

”Jeg tror ikke, vi var nået så langt

sats skal vejes og måles en gang

målrettede aktiviteter i forhold til

om året, er det ikke kommunerne,

den gruppe for at få skabt en tidlig

med vores miljøindsats uden

der været bred politisk enighed om

der kontrollerer sig selv. For at få en

bevidsthed om miljø og bæredyg-

Dogme 2000. Det har skabt en

at gøre en særlig miljøindsats, men

så objektiv vurdering som muligt, er

tighed hos dem,” siger hun.

bevidsthed, en forpligtelse og en

det betyder jo også, at alle de ”lavt-

legitimitet at være med i Dogme

hængende frugter” er plukket. De

2000,” siger Helle Tiedemann.

sidste par år har vi måttet konstate-

det et eksternt organ - Det Norske Veritas – som interviewer nøgleper-

Næste skridt i Ballerup er at få ”Fair Trade” ind i budgetterne. Fair

”Siden midten af 90’erne har

16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Albertslund opprioriterer arbejdet med at renovere kommunens bygningsmasse.

Men én ting er at stille krav til

For Steen Christiansen er det

sine medarbejdere om at medvirke

langsigtede mål med Dogme

til at opfylde kommunens miljømål-

2000, at initiativet bliver landsdæk-

sætninger – en anden at engagere

kende.

alle kommunens borgere og virk-

”Slutmålet for mig er, at Dogme

somheder i en målrettet og vedva-

2000 bliver miljøets KL. Ambitio-

rende indsats for miljø, klima og

nen er, at alle kommuner kommer

bæredygtighed.

med,” siger han.

”I Albertslund har vi haft succes

”Hvis vi bliver mange kommu-

med en Brugergruppe, med

ner, er der nogle praktiske udfor-

repræsentanter fra alle vores bolig-

dringer, som skal løses, men det

områder. Brugergruppen har indstil-

skal selvfølgelig ikke være en hin-

lingsret til både byrådet og miljø-

dring for, at Dogme 2000 får man-

og planudvalget, og det giver dem

ge flere kommuner med,” siger

en reel indflydelse, som er nødven-

Helle Tiedemann, som er formand

dig, hvis man skal engagere borger-

for styregruppen indtil nytår, hvor

ne,” siger Steen Christiansen.

Herning overtager formandskabet.

Miljøets KL Både Helle Tiedemann og Steen Christiansen håber, at mange flere kommuner kommer med i Dogme Formand for miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.

re, at energiforbruget ikke som tidligere har været faldende, men har

”Vi skal simpelthen have lagt en strategi for at forbedre energieffek-

stabiliseret sig, og det er et tegn på,

tiviteten i alle kommunens bygnin-

at der nu skal igangsættes nye

ger og boliger,” siger Steen Christi-

typer initiativer for at skære yderligere i energiforbruget,” siger Steen Christiansen. Albertslund Kommune har der-

ansen.

Dogmepris for miljøindsats

2000, og med en medlemsandel på kun seks ud af 98 kommuner er

Hvert år uddeler Dogme

der et stykke vej endnu, før man

2000-kommunerne en Miljø-

må hænge ”Alt optaget”-skiltet på

pris. Prisen gives til et særligt

døren.

godt initiativ, som fremmer

”Man skal ville gøre en forskel som kommune, og man skal være

bæredygtighed og de mål, som Dogme 2000 i øvrigt har

villig til at lade sig måle af andre.

opstillet. Prisen er på 50.000

Kommune inden udgangen af 2007

Man må ikke acceptere status quo.

kr. og uddeles på Dogme

bliver landets første miljøcertificere-

Der skal hele tiden kunne doku-

2000’s årsmøde, næste gang 24.-25. oktober i år. Hver

Han forventer, at Albertslund

for blikket fast rettet mod et stort

de kommune. Det indebærer, at alle

menteres fremskridt. Måske er det

renoveringsprojekt, som de kom-

kommunens forvaltninger og institu-

derfor, at nogle kommuner tøver og

dogmekommune kan indstille kandidater til prisen, men det

mende år skal gøre den 30-40 år

tioner er godkendt efter den fælles-

er stoppet på dørtrinnet. Men man

gamle bygningsmasse i kommunen

europæiske miljøcertificering EMAS

skal se Dogme 2000 som en gen-

er et eksternt dommerpanel, som udpeger vinderen.

tidssvarende, når det gælder ener-

[The Eco-Management and Audit

vej til at komme på banen og gøre

giforbrug.

Scheme, red.].

noget,” siger Helle Tiedemann.

”Borgerne i Aabenraa Kommune har følt sig godt serviceret med den information, vi har sendt ud om affald. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Det har været en god oplevelse for os at planlægge informationen sammen med Tankegang, og det har givet os et overblik over vores opgaver på affaldsområdet.”

Kunde:

Jørn

Gregert

Jensen, Forsyningschef i Aabenraa Kommune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

18 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Life projekt løfter det kommunale miljøarbejde Dogme 2000 for kommuner og miljø er et forpligtende kommunalt samarbejde mellem kommuner, som ønsker at gøre noget ekstra for miljøet. Der er i dag syv kommuner i samarbejdet, en svensk og seks danske fordelt ligeligt på begge sider af Storebælt.

Dogme 2000 modellen for miljøle-

ment ud over det sædvanlige. Vi

en plan for forbedringer af miljøet,

delse på kommuneniveau.

har arbejdet mere end 30 medar-

som bygger på princippet om øko-

bejdere i fem delprojekter, der ind-

logisk råderum. Vi har gennem Life-

løbet, og tiden er kommet til at

byrdes var afhængige af hinanden

projektet operationaliseret målsæt-

gøre status over projektets resulta-

og havde mange snitflader. Det har

ningen, så vi har konkrete mål at

ter og betydning for videreudvikling

givet projektdeltagerne nye netværk

arbejde hen imod. Vi har defineret

af Dogme-konceptet. Evalueringen

og styrket de eksisterende. Sam-

pejlemærker som visioner for en

rummer mange aspekter, men i

men har vi udviklet, testet og evalu-

række områder, der tilsammen

hovedtræk kan vi konkludere:

eret en række redskaber og model-

karakteriserer en miljømæssigt

•

Vi har styrket samarbejdet kom-

ler og løbende udarbejdet en lang

bæredygtig kommune.

munerne i mellem, og vi har

række delrapporter, der er blevet

fået et stort kompetenceløft

rapporteret til EU igennem de tre år,

leret et pejlemærke, som skal være

blandt de medarbejdere, der

som projektet har været i gang.

fælles for alle Dogme-kommuner,

I disse dage afsluttes projektfor-

har deltaget i projektet. •

Projektet har givet deltagerne

For hvert område er der formu-

og som beskriver en ideel bære-

Vi har fået præciseret vores

mulighed for at videreudvikle deres

dygtighedstilstand. For hvert pejle-

Agendaindsats ud fra pejlemær-

eget fagområde i samarbejde med

mærke skal der knyttes mindst en

ker og indikatorer.

andre kompetente folk fra andre mil-

indikator, der også skal være fælles,

Vi har systematiseret og evalue-

jøambitiøse kommuner, og samtidig

og som skal bruges til at måle

ret værktøjer til forankring af

se eget fagområde i en større sam-

fremdrift.

Københavns Kommune, og Henriette Lentz, medlem

miljøindsatsen, herunder et

menhæng, dels i forhold til de øvrige

af embedmandsgruppen, Albertslund Kommune

katalog for, hvordan kommuner

delprojekter, dels i forhold til det

Forankring af miljøindsatsen

kan reducere kemikaliebelast-

overordnede Dogme-koncept. Pro-

Vi har indsamlet erfaringer med for-

ningen.

jektet har desuden betydet spænd-

ankring af miljømæssig bæredygtig-

Vi har gennemført en sammen-

ende udfordringer og erfaringer

hed blandt kommunens ansatte,

Dogme-samarbejdet tog for alvor

ligning mellem miljøledelsessy-

inden for projektledelse, som er ble-

borgere og erhvervslivet. Et vigtigt

form i 2004, da samarbejdet fik til-

stemet EMAS og Dogme-kon-

vet diskuteret på lige fod med den

grundlag for dette arbejde har

skud fra EU’s Life program til et

ceptet, med henblik på at

faglige koordinering på regelmæssige

været at opnå en fælles forståel-

udviklingsprojekt. Budgettet for pro-

udvikle det til en EMAS på kom-

projektledermøder mellem de fem

sesramme for begrebet forankring.

jektet var på 1,019 mio. euro, hvor-

muneniveau.

delprojektledere og projektlederen.

Vi arbejder som kommuner

• / Af Susanne Boiesen Petersen, projektleder,

•

med et bredt felt af aktiviteter på

af Dogme-kommunerne selv har finansieret halvdelen – primært i

Samarbejdet og kompetencer

Fælles pejlemærkerr

forankringssiden. Vi har i projektet

form af arbejdstid til projektet. For-

Et stort konkret projekt, med faste

Dogme-samarbejdet har en mål-

testet forskellige redskaber på for-

målet er at støtte og videreudvikle

mål og deadlines, giver et commit-

sætning om, at der skal udarbejdes

skellige aktiviteter og målgrupper.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 19

Miljøledelse på byniveau

at køre, og der blev nedsat en

Vi har sammenlignet vores Dogme-

gruppe med en regnskabsmedar-

koncept med miljøledelsessyste-

bejder fra hver kommune, som i

met EMAS. Vores konklusion er, at

lighed med de øvrige projektgrup-

de to systemer ligner hinanden

per har mødtes, er blevet informe-

meget – men også har væsentlige

ret og har diskuteret forskellige

forskelle, og at der er grundlag for,

spørgsmål. Det handlede meget

at de to systemer kan lære af hin-

om at få sat opgaven i system, og

anden. Det er vores vurdering, at

da først det var klaret, og alle

Dogme-konceptet godt kan udvik-

decentralt vidste hvad de skulle, så

les i retning af at blive en EMAS på

kørte opgaven.

kommuneniveau, med en række

Projektet har bestået af følgende delprojekter: Fælles model for kommunernes grønne regnskaber Modellen udpeger otte områder. Til hvert område er der et pejlemærke, der beskriver en ideel bæredygtighedstilstand, som kommunerne forpligter sig til at arbejde henimod. Til hvert pejlemærke er knyttet mindst en indikator, som skal være med til at vise, hvor langt kommunen er fra tilstanden beskrevet i pejlemærket. Kemikalieplan Der er udviklet og afprøvet en række redskaber, som skal være med til at mindske kemikaliebelastningen over for de tre målrgupper: borgere, virksomheder og kommunen selv. Redskaberne er samlet i et katalog til inspiration.

ændringer og tilføjelser, primært

Afrapportering

omkring udvælgelse af nye indsats-

Projektet afrapporteres i en hånd-

områder, ledelsens gennemgang,

bog, der skal fungere som inspirati-

Forankring af miljøarbejdet

kommunikation og dokumenthånd-

on og ”kom-i-gang-guide” for dan-

Der er indsamlet erfaringer med forankring og som i kemiprojektet

tering. Vores foreløbige resultater

ske og udenlandske kommuner

er der udviklet og testet en række redskaber med det formål at for-

har været præsenteret og diskute-

med interesse for at gøre en ekstra

ankre miljøarbejdet over for målgrupperne borgere, virksomheder

ret med EU´s EMAS kontor og bli-

indsats på miljøområdet. Håndbo-

og kommunen selv.

ver desuden afrapporteret sammen

gen kommer blandt andet til at

med resten af projektet primo

indeholde en række konkrete red-

2008.

skaber og modeller, der kan bruges i bestræbelserne på miljøforbedrin-

EU projekter er ikke bøvlede EU er en stor og bureaukratisk

ger i kommunerne. Håndbogen bliver offentliggjort

Ny revisionsmodel for Dogme Der er udviklet en ny revisionsmodel til brug for den årlige Dogmerevision. Med den nye model er formalia omkring revisionerne beskrevet præcist, og fremtidens revisioner bliver mere ensartede og måler fremdrift mere entydigt.

på en konference i Fredericia den

Udbredelse af projektet

nen af et EU projekt ikke meget

24. og 25. oktober 2007. Interesse-

Der er etableret en projekthjemmeside på

bøvlet, meget tidskrævedende og

rede kan se håndbogen og hente

www.dogme2000.org./life, og der er udarbejdet en Dogme-hånd-

fyldt med umulige skemaer?

mere information om Dogme-sam-

bog, der samler resultater fra Life-projektet, erfaringer, der i øvrigt er

organisation, og er administratio-

Fordomme var der mange af,

arbejdet på www.dogme2000.dk

samlet i Dogme og en beskrivelse af hele Dogme-samarbejdet.

men de er heldigvis blevet gjort til

Dogmehåndbogen er tilgængelig på Dogmehjemmesiden fra 26.

skamme. Vi havde helt fra start stor

oktober 2007

fokus på at få administrationen til

20 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Da klimaet kom til Herning En ny klimaplan skal udstikke Hernings miljøindsats og energibesparelser. Der udpeges bl.a. særlige områder, som kan tåle fremtidige oversvømmelser.

zen, chef for myndighedsområdet

ske givet også få et kapitel i den

mål for reduktioner i energiforbrug

miljø, natur og byggeri i Herning

kommende klimaplan, fortæller

og dermed også i udledningen af

Kommune.

Mogens Bentzen.

drivhusgasser, både når det gælder

Det er både udsigten til ændre-

”Vi vil i samarbejde med virk-

kommunen, de private husholdnin-

de klimaforhold, men også FN’s kli-

somhederne fortsætte bestræbel-

ger og virksomhedernes udled-

makonference i 2009 i København

serne på at udvikle brintteknologi-

ning,” siger Mogens Bentzen.

som gør, at politikerne i Herning nu

erne, så de kan anvendes til f.eks.

drøfter en klimaplan. Selv om det

at levere strøm til almindelige hus-

store Herning Kommune med

er for tidligt at løfte sløret for det

holdninger. Jeg håber, at vi inden

85.000 borgere er de geografiske

mere konkrete indhold i planen,

for tre år har de første brinthuse

afstande, som i nogle tilfælde gør

fortæller Mogens Bentzen, at Her-

kørende i praksis,” siger Mogens

det meget lidt rentabelt at tilbyde

Regnmængderne er nu så store, at

ning frem til klimakonferencen ind-

Bentzen.

offentlig transport.

kloakkerne ikke kan lede vandet

går et samarbejde med Kyoto, den

Allerede i 1994 blev Herning

væk. Den erfaring har man også

japanske by, hvor FN’s klimakonfe-

udpeget til Green City, og siden har

derlaget meget tyndt, og så er det

gjort sig i Herning ovenpå somme-

rence i 1997 vedtog den såkaldte

energi, miljø og klima været en fast

ikke altid økonomisk eller mil-

rens voldsomme nedbør. Derfor

Kyoto-protokol som forpligter FN’s

del af kommunens prioriteringer. I

jømæssigt forsvarligt at tilbyde

skal kloakkerne have nye dimensio-

medlemslande til reduktioner i

den gamle Herning Kommune får

offentlig transport. I det hele taget

ner, og der udpeges særlige områ-

udledningen af drivhusgasser.

alle byområder i dag deres varme

skal politikerne beslutte, hvordan

fra decentrale kraftvarmeanlæg,

man bedst fremmer den miljørigti-

/ Af Joel Goodstein

der, som kan tåle at blive over-

”I kraft af samarbejdet med Kyo-

En særlig udfordring i den nye,

”Nogle steder er befolkningsun-

svømmet. Det kan være områder i

to håber vi naturligvis at få profile-

baseret på affald og biobrændsel,

ge adfærd blandt borgerne. Hvis

kommunen, hvor der ikke bygges,

ret Hernings miljøindsats både her-

så varmeforsyningen i dag foregår

man laver regulativer, skal man

ikke bygges med kældre eller etab-

hjemme og internationalt. I første

uden fossile brændstoffer. Herning

kunne håndhæve dem. Det ved vi

leres egentlige reservoirer. Selv om

omgang forventer vi mange besøg

er også med i Dogme 2000-samar-

jo fra andre områder, f.eks. trafik-

ingen endnu ved, om de store

af japanske erhvervsdelegationer

bejdet.

ken. Ellers falder selv de bedste

nedbørsmængder skyldes varige

på vores lokale virksomheder i mil-

klimaændringer, bliver man nødt til

jø- og energibranchen, og for-

jørigtige løsninger. Kommunen bli-

at gøre noget, lyder ræsonnemen-

håbentlig kommer der konkrete for-

ver nødt til at gå i forvejen med det

tet i Herning som i mange andre

retningsaftaler ud af det også,” siger

gode eksempel, men der er selvføl-

netværk i kommunen med delta-

kommuner.

Mogens Bentzen.

gelig stadig plads til forbedringer.

gelse af virksomheder, uddannel-

Derudover skal vi også have klarlagt

sesinstitutioner, boligselskaber m.fl.

”Vi påbegynder nu en proces,

”Vi har investeret meget i mil-

som hvis byrådet godkender ideen,

Brinthuse om tre år

virksomhedernes besparelsespo-

vil munde ud i en klimaplan en

Herning har ikke mindst profileret

tentialer. Jeg forventer, at en even-

gang i 2008,” siger Mogens Bent-

sig som brintby, og brinten vil gan-

tuel klimaplan vil opsætte nogle

intentioner til jorden,” siger Mogens Bentzen. Der er nu også oprettet et klima-

”Kommunen kan jo ikke få alle de gode ideer selv,” siger han.

FORSYNINGSSEMINAR /

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.

Er du klar til A/S? Oplev blandt andre Jon Lemming fra Hjørring Vandselskab fortælle om sine erfaringer med selskabsdannelse

Forsyningsseminar Fra kommunal forsyningsvirksomhed til aktieselskab Onsdag den 7. november 2007 kl. 9.30 - 13.30 Glæd dig også til at høre: - Søren Nielsen, KPMG, som vil fortælle om processen frem til udskillelsen af forsyningsvirksomhederne. - Charlotte Hylleberg Mortensen, Elbek & Vejrup, som vil vise, hvordan Elbek & Vejrup kan understøtte denne proces.

Seminaret afholdes hos: Elbek & Vejrup Olof Palmes Allé 25 8200 Århus N

Tilmeld dig på vores hjemmeside www.elbek-vejrup.dk/tilmelding

Charlotte Hylleberg Mortensen Markedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

22 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Etageejendomme:

Store muligheder for at spare på energien Der kan både spares energi og penge, samtidig med at beboerne kan få en forbedring af deres komfort. Det var budskaberne på et seminar om energibesparelser i etageejendomme arrangeret af Det Økologiske Råd og Boligselskabernes Landsforening(BL).

kan man spare penge og forbedre

tusinde kroner i el om året. Og fug-

duer og en pænere facadebeklæd-

boligkvaliteten for beboerne. Det

ten er samtidig væk.

ning.

med titlen: ”Kom godt i gang med

Bedre komfort for beboerne

Sjælland blev der sat vinduer i alta-

energibesparelser i eksisterende

Afdelingschef Erik W. Bundesen fra

nerne, som samtidig skulle have

etagebyggerier” den 21. maj, som

Dan Ejendomme, fortalte hvordan

renoveret betondækket. Desuden

var arrangeret af Det Økologiske

en renovering af facaden i en privat

blev der lavet ekstra isolering i faca-

Råd og BL.

boligforening med 156 lejligheder

derne og det gav en besparelse på

fra 1971 i Odense havde fjernet

i alt ni procent om året i byggeriet:

Seminaret havde indlæg fra en

træk og fugt og desuden sparet

etageboliger – de almennyttige

femten procent på varmeregnin-

med, at vi har opnået en bedre

boligselskaber, lejerne, andelsbolig-

gen.

kvalitet i boligen, slutter Erik W.

”Man kunne ikke sidde i køkkenet om vinteren uden at få kulde

/ Af Paul Metelmann, pressemedarbejder i

Bundesen. Netop det at lave energiforbed-

Tjente sig hjem på to år

og træk. Der var kun 75 millimeter

ringer, når der skal renoveres, var

”Nu får I dagens bedste fidus, i

isolering i beklædningen mellem

en af de gennemgående pointer på

mange ejendomme sidder der en

vinduerne.

seminaret.

mølle oppe på loftet, som det er

Der er store perspektiver i at spare

”En pæn besparelse samtidig

bred vifte af interessenter inden for

foreninger, m.v. Det Økologiske Råd

I andet byggeri fra 1960 på

var udgangspunktet for seminaret

Renovering skulle både forskøn-

en rigtig god ide at se på,” fortæller

ne facaden, spare på energien og

ingeniør Poul Thrane fra FSB, og

gøre det bedre for beboerne i lejlig-

Indstil varmeanlægget og spar

fortsætter:

hederne,” fortæller han.

I de fleste etageejendomme med

Der havde været mange overve-

på energien i lejeboliger, ejerlejlig-

”Vi begyndte at få fugtproble-

heder og andelsboliger. CO2-udslip-

mer, fordi vores varmemestre ger-

jelser om, hvordan man skulle lave

spare energi ved at få indstillet

pet fra etageboliger er ca. 3,1 milli-

ne ville spare på el-forbruget. Venti-

efterisoleringen f.eks. ved at fjerne

anlægget bedst muligt. I de ca.

oner. ton pr. år, ud af et samlet

latorerne var stillet på den laveste

facaden helt:

750.000 lejligheder, der er bygget

udslip fra Danmarks boliger på 11

hastighed og det gav fugt.”

millioner ton. Der kan spares ca.

Efter nogle undersøgelser og

”Men det kunne vi ikke, da det

et centralt varmeanlæg kan man

før 1970, er der sket efterisolering,

så ville kollidere med gulvene, radi-

udskiftning af radiatorer med ter-

tyve procent eller 580.000 ton CO2

overvejelser skiftede man de 32

atorer osv., som var hæftet til faca-

mostater og sat energiruder i. Men

ved energirenovering af etageboli-

ventilatorer ud i ejendommen i det

den. I stedet blev der sat nogle

ofte er anlægget ikke blevet tilpas-

ger. Det svarer til næsten fem pro-

almene boligbyggeri Blågården på

ekstra stålstivere op, der gjorde

set den nye virkelighed og bruger

cent af det, som Danmark alt i alt

Nørrebro. Investeringen blev tjent

hele konstruktionen stærkere, ”for-

for meget strøm til at pumpe for

mangler at reducere for at kunne

hjem på lidt over to år, hvorefter

tæller han videre.

meget vand rundt i ejendomme,

opfylde Kyoto-målet. Og samtidig

man sparer for ca. fire hundrede

Samtidig blev der opsat nye vin-

og tit er vandet alt for varmt.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 23

Ingeniør John Kepny-Rasmussen

interessere sig for hele vinduets

nye. Faktisk i flere hundrede år, hvis

ca. 34.000 om året, men der har

fra KAB kunne fortælle, at alene i

varmetab.

de behandles ordentligt.

også været udgifter til installering af

den almennyttige sektor kan man

Opgørelserne fra fabrikanten

de nye maskiner”, siger hun videre.

ruderne, men ikke rammerne.

Det bæredygtige fællesvaskeri

kostede det netto pr. år, at få et nyt

per, mens man kan spare fem pro-

F.eks. er aluminium god som var-

Mange etageejendomme har fæl-

fællesvaskeri, der bruger meget

cent af varmeforbruget.

meleder og bruges til køling af

lesfaciliteter, der også bruger energi

mindre energi, vand og sæbe. I for-

computere. Skal man måle på

f.eks. et fællesvaskeri. I en af KAB’s

bindelse med at man alligevel skal

Gamle vinduer holder på varmen

energikvaliteten, skal det være på

afdelinger på Østerbro med 95 lej-

have lavet et nyt fællesvaskeri er

hele vinduet med rammer. I den

ligheder, har man lavet et forsøg

det oplagt at bruge de nye teknolo-

Mange vinduer er blevet udskiftet i

sammenhæng er en del af de nye

med vaskemaskiner, der vasker på

gier. Også fordi man får nye mulig-

etageejendomme i forbindelse de

energivinduer dårligere end de

lav temperatur. Vasketemperaturen

heder som f.eks. reservering via

mange renoveringer i f.eks. Køben-

gamle med forsatsruder med ener-

blev nedsat fra 60 grader til 30 gra-

internettet. Forsøget skal i alt gen-

havns brokvarterer, og de nye vin-

giglas. Varmetabet er næsten dob-

der og fra 40 grader til 20 grader.

nemføres i fem afdelinger og sker i

duer med energiglas har en positiv

belt så højt i mange af de nye vin-

Samtidig blev der installeret nye

samarbejde med blandt andre Mie-

effekt på energiforbruget. Men

duer,” fortæller han.

vaskemaskiner og tørretumblere,

le, Teknologisk Institut og Køben-

der brugte mindre strøm og vand.

havns Energi.

spare mindst tredive procent på el-

viser ofte kun energieffekten af

forbruget til varmeanlæggets pum-

Thomas Kampmann fra Center for

Han oplyser, at det nye byg-

Bygningsbevaring (tidligere Raad-

ningsregelment faktisk har slækket

vad Center) gør opmærksom på, at

på kravene til vinduer i forhold til

ne en speciel slags vaskepulver, der

nye vinduer ikke altid er den bed-

før 2005. Han anbefaler, at man

kan vaske rent ved lavere tempera-

ste løsning, hverken for energiregn-

beder om de reelle tal for varmeta-

turer.

skabet eller for arkitekturen.

bet for hele vinduet, før man

Blandet andet har de populære

bestemmer sig for, hvilket vindue

temperaturer, så er kvaliteten den

vinduer med rammer af aluminium

man skal bruge. Men Thomas

samme også med hensyn til allergi

og træ en dårligere energiøkonomi

Kampmann mener også, at man i

og bakterier. Det har vi fået doku-

sammenlignet med gamle vinduer,

videst muligt omfang skal lade de

menteret hos Ankerhus Hushold-

der er renoveret og eventuelt har

gamle ruder blive renoveret og få

ningsseminarium”, fortæller Elly

fået tilføjet forsatsruder med ener-

sat forsatsrude med energiglas i:

Borg fra KAB, leder af projektet.

giglas: ”Når solen skinner, så kan vinduer give et energitilskud, hvis vinduet lader mere varme passere end det der slipper ud igen. Derfor bør man

De gamle ruder vil desuden ofte

Desuden brugte vaskemaskiner-

”Selvom der nu vaskes på lavere

Samtidig faldt el-forbruget med ca.

være bedre til at støjdæmpe end

to tredjedele, og samtidig var der

nye ruder med lyddæmpning.

også store besparelser på vand og

Han oplyser, at gamle vinduer kan holde meget længere end de

sæbe: ”Der er opnået besparelser på

Lidt over seks tusinde kroner

24 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Isolering giver ikke prestige Boligejerne vil ikke bruge penge på energiforbedringer. De vil hellere bruge dem på et nyt badeværelse eller køkkener. Skal det ændres, skal energiforbedringer være mere synlige.

men vi skal lige være færdige med

vinduer i eller lagt nyt tag og i den

Jensen fra SBI har undersøgt, hvor-

køkkenet”. Det er det synlige, der er

forbindelse få energiruder eller iso-

for boligejere ikke investerer i ener-

vigtigst for dem – det er en priori-

leret loftet. Men det er synligheden

giforbedringer.

tetsrækkefølge. Men vi ved ikke,

der betyder noget, ikke at man spa-

om de så får lavet energiforbedrin-

rer energi,” fortæller Ole Michael

at der er tale om barrierer i klassisk

gerne, når de har overstået de

Jensen.

forstand, så som mangel på penge,

andre ting,” siger Ole Michael

interesse eller viden:

Jensen.

Seniorforsker Ole Michael

Ole Michael Jensen mener ikke,

”Næsten alle teknologiske / Af Paul Metelmann, Det Økologiske Råd

løsninger er på plads, når det drejer sig om at spare på energien – men

også stor betydning: ”Husejerne vil ikke have deres

Hellere nyt bad og køkken Dansk Energi har mødt de samme holdninger i en undersøgelse af energibesparelser hos deres private

hvorfor kommer vi så ikke i gang?,”

hus udseende ødelagt af f.eks. iso-

kunder, men desuden efterlyser

spørger han.

lering. De kan dog godt få sat nye

mange troværdige løsninger og

Besparelser i boligernes energifor-

Andre ting kommer først

brug er en vigtig del af Danmarks

Det handler om manglende lyst og

forsøg på at leve op til Kyoto-proto-

nogle følelsesmæssige prioriterin-

kollen. Tredive petajoule eller tyve

ger:

procent af det samlede energifor-

Udseende og det synlige har

“De fleste husejere oplever ikke

brug kan spares i den danske bolig-

selv, at der er barrierer, der skal

masse uden større problemer med

overvindes. De er ret velorientere-

hjælp fra blandt andet energiruder,

de om de tekniske og økonomiske

isolering og solfangeranlæg. Og

løsninger, og som udgangspunkt er

økonomien er også i orden. Isolerer

de positive overfor sagen. De befin-

man f.eks. sit loft, kan man få pen-

der sig blot i en livssituation, hvor

gene igen op til otte gange.

andre ting er vigtigere end energiforbrug og energibesparelser,” siger

Lysten mangler

han.

Men lysten mangler hos den almin-

”Selvom at boligernes energi-

delig boligejer. Han vil hellere beta-

mærke viser, at de kunne forbedre

le en kvart million for et nyt køkken

energieffektiviteten i deres hus og

end tredive tusinde for en effektiv

tjene penge på det, så gør de det

efterisolering.

ikke. De siger ”Vi ved det godt”,

”Det kommer, men først når vi alligevel skal have indrettet førstesalen.” Gode undskyldninger for at efterisolere er der nok af!

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 25

giforbedringer af deres hus, og kun Forslag på baggrund af undersøgelsen fra SBI - Løs modsætningsforholdet mellem ejer og lejer - Giv starthjælp til ESCO-firmaer - Lovgiv for ”Pakkeløsninger” - Lovgiv for Energisparebeviser nu (og ikke først i 2010) - Giv skattefradrag på energiforbedrende foranstaltninger - Lav differentieret ejendomsskat (efter energimærke og årgang) - Opret ”Energisparefonden” á la Elsparefonden

”Det handler om man får sociale

Grøn Teknologi, Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byggeri.

tretten procent vil acceptere en tilba-

point hos venner og bekendte for

gebetalingstid på mere end seks år.

at gøre noget f.eks. ved energifor-

Sidst i august 2007 følges op

bruget. Det kan være, vi kan ride

med hæftet ”26 forslag til fremme

Synlighed er vejen

med på den bevidsthed, som der i

af energibesparelser i boliger”, Det

-Ole Michael Jensen mener, at et af

øjeblikket er om CO2 udledningen”,

Økologiske Råd. I hæftet angives

de værktøjer, der skal overvinde

slutter Ole Michael Jensen.

en række forslag til regelændringer, der kunne fremme boligejeres og

husejerens barrierer, er synlighed:

Om artiklen

lejeres lyst til at energirenovere

synlige, og det kunne være en

Artiklen er lavet på baggrund af

deres bolig.

opgave for mange af branchens

seminaret ”Energirigtig bygningsre-

folk at arbejde med.........?? Måske

novering – hvad venter vi på?” den

Alle oplæg fra seminaret samt hæf-

skal der også laves oplysningskam-

20. Marts 2007 - arrangeret af Det

tet kan hentes på

pagner”, mener han og fortsætter:

Økologiske Råd, IDA’s Selskab for

www.ecocouncil.dk

”Energibesparelser skal gøres

”Mit forslag til synliggørelse kommer fra energikonsulenterne, der vil lave internetadgang til alle energimærker. Man kan jo se ejendomsværdien på nettet, så hvorfor

Citater fra undersøgelsen

ikke også energimærket? Det ville

”Den er god nok, men problemet er bare, at det bliver forfærdeligt

mener, at det ikke kan betale sig,

være en fordel for køberne af boli-

grimt”

eller er for dyrt. Det er dog i høj

gerne, det ville måske også gøre

”Vi ved det, vi ved det godt, men vi skal lige være færdige med køk-

grad et spørgsmål om prioritering,

sælger mere interesseret i at rykke

kenet . Det gamle var under al kritik - og så er der også badeværel-

som en undersøgelse fra Dagbla-

ejendommen op i en anden ener-

set”

det Børsen viser, nemlig at

giklasse. Forsyningsselskaberne

”Vi tør ikke lukke håndværkere indenfor - det er for dyrt og for

165.000 boligejere i år planlægger

kunne lægge forbrugstallene ud på

dårligt, og halvdelen skal jo laves om bagefter”

investeringer i et nyt bad, mens

internettet. Eller hvad med en smi-

kun 20.000 planlægger energifor-

ley på huset, der viser husets ener-

bedringer.

giforbrug eller CO2 forbrug? Og

Dansk Energi’s undersøgelse viser da også, at kun ca. tyve procent af boligejerne vil bruge mere end tredive tusinde kroner på ener-

mere synlige energimålere i ejendommen eller på ejendommen.” Han mener også, at de sociale relationer har en rolle:

”Jo, så snart der bliver tid. Vi skal jo lave det hele selv. Måske om et års tid eller to” ”Vi har allerede gjort meget: Skiftet vinduer - til nogle med pæne sprosser” ”Det kommer, men først, når vi alligevel skal have indrettet førstesal

26 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Miljøvurdering af kommuneplaner - Benyttelse kontra beskyttelse

En ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler det komplekse indhold i kommuneplanerne, der efter den nye planlov vil omfatte en lang række nye temaer. Det gælder bl.a. benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land. Med nye værktøjer kan miljøvurderingerne være med til at sikre kommuneplanernes konsistens og sammenhæng.

/ Af Helle Vang Andersen og Maja Schlenzig Knudsen, Rambøll Danmark

De nye kommuneplaner får en kompleksitet, der førhen kun er set i sammenhæng med regionplanlægningen. Miljøvurdering af planer af en sådan kompleksitet stiller særlige krav til afgrænsning og metodeudvikling.

Som udgangspunkt er kravet til

gere plan. Det tidligere plangrund-

miljøvurderingen, at den forholder

lag for en række af de behandlede

udgangspunkt i en afgrænsende

sig til de ændringer, der er indført i

temaer er regionplanen, og det

undersøgelse af konfliktpotentialer

rammedelen i forhold til den tidli-

vanskeliggør arbejdsmetoden.

– en metode der sikrer, at miljøvur-

Miljøvurderingen bør derfor tage

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 27

planstrategien og de identificerede

deringen fokuserer på de væsentli-

I den indledende konflikt-scree-

ge emner. De potentielle konflikter

ning identificeres og vurderes mål-

imellem plantemaer, der giver ret-

sætningerne for bæredygtighed. På

ningslinjer for benyttelse og beskyt-

den måde fungerer miljøvurderin-

Afvejning af interesser

telse analyseres for derved at af-

gen både som et bæredygtigheds-

Med bæredygtighedsmål som

En iterativ proces

grænse selve miljøvurderingen.

check og som et input til sikring af

udgangspunkt for miljøvurderingen

Arbejdet med miljøvurdering kan

konsistens og sammenhæng i pla-

er der mulighed for at behandle

organiseres på mange måder. Det

nen.

konflikterne ud fra en række over-

bør derfor vurderes i hvert enkelt

vejelser. Det gælder både miljøbe-

tilfælde, hvad der bedst tjener

Miljørapporten Miljørapporten skal beskrive og vur-

Denne tilgang sikrer god sam-

miljømål.

På den måde bliver miljøvurderingen også et kvalitetscheck af kommuneplanen.

dere planens sandsynlige væsentli-

menhæng mellem kommuneplan

skyttelse (økologisk bæredygtig-

opgavens formål og understøtter

ge indvirkning på miljøet.

og Agenda 21. For at skabe et

hed) og overvejelser om en afba-

kommunens arbejdsprocesser.

Det skal ske inden for en lang

overblik i miljøvurderingens indle-

lanceret udvikling og økonomise-

Uanset hvordan arbejdet organise-

række områder som den biologiske

dende fase anvendes en såkaldt

ring med ressourcerne (økonomisk

res, bør det igangsættes tidligt, så

mangfoldighed, befolkningen, men-

normativ metode. Denne metode

bæredygtighed).

der kan opstå en iterativ proces

neskers sundhed, fauna, flora, jord-

er baseret på en vurdering af, om

bund, vand, luft, klimatiske faktorer,

planen lever op til målsætningerne,

dering af, om alle får dækket de

og udarbejdelsen af miljøvurderin-

materielle goder, landskab og kul-

og den identificerer derved væsent-

grundlæggende behov som for

gen. Det iterative element kan

turarv.

lige problemstillinger. Metoden kan

eksempel føde, bolig, uddannelse

vægtes mere eller mindre, og

anvendes i forbindelse med identi-

og arbejde (den sociale og kulturel-

arbejdet kan få karakter af enten

de relevante aspekter i den

fikationen af konfliktpotentialer

le bæredygtighed).

parallelle processer med udveks-

nuværende miljøtilstand og dens

mellem beskyttelses- og benyttel-

forventede udvikling.

sestemaerne. Herefter tages den

brede tilgang til bæredygtighed

jøvurderingen i højere grad funge-

såkaldte deskriptive metode i brug

kommunen mulighed for at vurde-

rer som en efterfølgende kvalitets-

Målsætningsbaseret vurdering

til miljøvurderingen af de enkelte

re alle aspekter af bæredygtighed

sikring af planen.

konfliktpunkter. Denne metode er

og afveje disse i forhold til hinan-

Miljøvurderingen skal omfatte en

mere tidskrævende og ses ofte

den.

beskrivelse af, hvordan fastlagte

anvendt i forbindelse med mindre

miljømål er taget i betragtning i for-

komplicerede planer, f.eks. lokalpla-

Konsistens og sammenhæng

bindelse med planens udarbejdel-

ner.

Denne tilgang til miljøvurdering

Der skal også gøres status over

se – det være sig internationale

Fokus bør dog i alle tilfælde lig-

Derudover omfatter det en vur-

Miljøvurderingen giver med den

giver anledning til en gennemgang

mål, EU-mål, nationale mål, regio-

ge på en vurdering af, om de ved-

af plangrundlaget, som kan medvir-

nale mål og lokale mål for miljøkva-

tagne retningslinjer sikrer, at planen

ke til at sikre planens konsistens og

liteten.

lever op til det strategiske mål i

sammenhæng.

mellem tilvejebringelsen af planen

ling, eller et tofaset forløb hvor mil-

28 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER

Reorganisering og selskabsgørelse – affald og vand Hvordan skal forsyningsområderne organiseres i fremtiden? I denne artikel behandles de væsentligste overvejelser om spørgsmålet - mellem selskabgørelse, EU-ret og hensynet til forsyningssikkerheden.

forsyninger som § 60 selskaber

Forsyningsaktiviteter i en enkelt kommune

eller interessentskaber i det hele

Indenrigsministeriet har i forbindel-

taget. Det vil bl.a. være en konse-

se med afgørelse om Odense

kvens af, at der vil blive stillet krav

Kommune accepteret, at en enkelt

om adskillelse af myndighedsopga-

kommune kan udskille opgaver på

ver (primært kommunerne) og

vand-, spildevands- og affaldsområ-

driftsopgaver (forsyningerne).

det til kommunalt ejede aktiesel-

nalt ejede vand- eller spildevands-

For så vidt angår vandforsyning er / Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam, direktør Carl-Emil Larsen, Danva, advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun og advokat Pernille Aagaard Truelsen, Energi & Miljø

det p.t. – og sandsynligvis frem over

et lovkrav, at kommuner skal udskil-

- muligt for to eller flere kommunalt

le vandaktiviteter i selvstændige

ejede aktieselskaber at slutte sig

selskaber.

sammen i ét selskab på tværs af

En række kommuner overvejer for

Når man taler om selskabsgørel-

skaber. På vandområdet bliver det

I forhold til EU-udbudsreglerne

kommunegrænserne. Dette følger

er det i dansk praksis fastslået, at

af, at forsyningspligten på vandforsy-

der ikke er udbudspligt, når et

ningsområdet ligger hos vandforsy-

aktieselskab, der er 100 % ejet af

ningen og ikke kommunen.

en enkeltkommune, løser opgaver

tiden, hvordan de skal organisere

se af kommunale forsyningsaktivite-

forsyningsopgaverne fremover. I

ter, er det afgørende, at der son-

reformen af vandsektoren er der

dres knivskarpt mellem de aktivite-

syning må der p.t. skelnes mellem

stillet krav om, at vandforsyninger-

ter, der udføres af en enkelt kom-

kloakforsyningen og de øvrige dele

ne fremover skal indrettes som

mune og de aktiviteter, der udføres

af spildevandsområdet (eksempel-

Forsyningsaktiviteter i fælleskommunalt regi

selvstændige juridiske enheder fx

af et kommunalt fællesskab.

vis spildevandsrensning). Da kloak-

Efter Indenrigsministeriets faste prak-

forsyning, som forsyningspligt, er

sis vil det være i strid med kommunestyrelseslovens § 60, hvis to eller

aktie- eller anpartsselskaber. Denne

Hvis aktiviteter udføres af en

For så vidt angår spildevandsfor-

for kommunen.

artikel beskriver vores bud på

enkeltkommune vil en aktiesel-

placeret hos kommunen – modsat

hovedtræk om selskabsgørelse i

skabsgørelse være en mulighed.

vandforsyningsområdet – må kom-

det forestående nye regelgrundlag

Helt anderledes er det med de fæl-

munalt ejede aktieselskaber på det-

for vandsektoren. I forbindelse med

leskommunale aktiviteter, hvor det

te område ikke slutte sig sammen

reformen af affaldssektoren er der

ikke vil være muligt at omdanne

på tværs af kommunegrænser. På

DANVA har lavet en oversigt

ikke stillet lignende krav om sel-

traditionelle fælleskommunale § 60

andre delområder – eksempelvis

over fordele og ulemper ved

skabsgørelse. Der er imidlertid flere

selskaber til aktieselskaber.

spildevandsrensning – må kommu-

forskellige organisationsformer

nale aktieselskaber gerne slutte sig

i vandsektoren. Link: www.danva.dk/sw11420.asp

kommuner og affaldsselskaber, der

På vandområdet vil det i nær

p.t. overvejer den fremtidige organi-

fremtid sandsynligvis ikke længere

sammen på tværs af kommune-

sering.

være muligt at fusionere kommu-

grænser.

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I KOMMUNALE SELSKABER 29

Vandforsyningerne skal udskilles fra de kommunale forvaltninger.

flere kommuner sammen etablere

mindre disse anlĂŚg fĂ¸rst vinder

ningen til forbrugerne eller sĂŚlge

et fĂŚlleskommunalt selskab, organi-

opgaverne i et EU-udbud.

forsyningen til tredjepart (en virk-

Organisationsformer pĂĽ affaldsomrĂĽdet

somhed).

Der er ikke â&#x20AC;&#x201C; hverken fĂ¸r eller efter

seret som et aktieselskab. for at ĂĽbne mulighed for, at fĂŚlles-

Muligheder for fremtidig organisering af vandomrĂĽdet

den sĂĽkaldte stoplov, at der i tilfĂŚl-

fastsĂŚtter krav til, hvordan kommu-

kommunale aktiviteter kan udfĂ¸res

Kommunerne skal i fremtiden

de af en kommunes salg til tredje-

nalbestyrelsen skal organisere sin

af aktieselskaber â&#x20AC;&#x201C; hvilket ikke lig-

udskille vand- og spildevandsforsy-

part eller overdragelse til en

opgavevaretagelse pĂĽ affaldsomrĂĽ-

ger i kortene â&#x20AC;&#x201C; vil der fortsat bestĂĽ

ning fra de kommunale forvaltnin-

fond/selvejende institution vil ske

det. Kommunen har fortsat mulig-

en udbudsretlig problemstilling.

ger.

en modregning pĂĽ 40 eller 60 %

hed for at vĂŚlge den organisations-

Hvis lovgiver skulle beslutte sig

Dog er det allerede bestemt i

affaldsreformen â&#x20AC;&#x201C; lovgivning, der

af salgsprovenuet (forsyningens

form, der passer den bedst. Det

vil ejerkommunerne ikke kunne

muligt at udskille til et aktieselskab,

markedsvĂŚrdi ved overdragelse til

finder RenoSam meget positivt.

benytte deres egne anlĂŚg til at

anpartsselskab, en anden selvstĂŚn-

fond) i det statslige bloktilskud til

lĂ¸se deres affaldsopgaver, med

dig juridisk person, overdrage forsy-

den pĂĽgĂŚldende kommune.

Med altovervejende sandsynlighed

Tilsyneladende vil det blive

Kommuner har pĂĽ affaldsomrĂĽdet indtil nu for det meste organi-

-ILJÂ&#x2019;RET !F -OGENS -OE

"OGEN GIVER ET SAMLET OVERBLIK OVER MILJÂ&#x2019;RETTEN OG HOVEDVÂ?GTEN ER LAGT PĂ? DE TYPER AF SAGER MAN HYPPIGST MÂ&#x2019;DER I PRAKTISK VIRKSOMHED

UDGAVE

$ENNE UDGAVE ER AJOURFÂ&#x2019;RT FREM TIL JUNI OG NAVNLIG KOMMUNALREFORMEN HAR MEDFÂ&#x2019;RT ET STORT ANTAL NYE REGLER DER HAR Â?NDRET FREMSTILLINGEN "OGEN DÂ?K KER DET DER I $ANMARK NORMALT OPFATTES SOM MILJÂ&#x2019; SPÂ&#x2019;RGSMĂ?L NEMLIG MILJÂ&#x2019;BESKYTTELSE NATURBESKYTTELSE

OG PLANLÂ?GNING $ET SVARER I DET VÂ?SENTLIGE TIL MILJÂ&#x2019; MINISTERIETS OMRĂ?DE "OGEN OMFATTER ET STORT ANTAL DOMME OG ADMINISTRATIVE AFGÂ&#x2019;RELSER FRA PRAKSIS OG INDEHOLDER BAGGRUNDSOPLYS NINGER OM DEN DANSKE MILJÂ&#x2019;TILSTAND FÂ&#x2019;R OG NU 0RIS KR MOMS 3IDER "EST NR

$ER TAGES FORBEHOLD FOR TRYKFEJL OG UDSOLGTE VARER "EST UNDER KR TILLÂ?GGES KR I EKSP GEBYR !LLE PRISER ER EKSKL MOMS

. Y T O R V s + Â&#x2019; B E N H A V N + s 4 L F s W W W T H O M S O N D K

30 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER

seret sig i fælleskommunale inter-

juridisk person med egen ledelse

at der gælder en undtagelse for så

indsamling, transport, behandling

essentskaber.

og egen økonomi. Et aktieselskab

vidt angår kommunal forsynings-

og bortskaffelse af affald, herunder

reguleres af aktieselskabsloven.

virksomhed.

deponering og forbrænding af

Etablering af et kommunalt interessentskab, som vil medføre

affald. Eller kontrakter om behand-

Et aktieselskab er, uanset at en

ling af vand- eller spildevand.

ikke underlagt offentlighedslov, for-

Kompetence og fælleskommunale aktieselskab

valtningslov eller kommunalstyrel-

Den enkelte kommunes beføjelser

udgangspunkt, at en aftaler mellem

styrelseslovens § 60 statsamtman-

seslov. Ligeledes har de almindeli-

begrænses, hvis et fælleskommu-

to parter, der er selvstændige juridi-

dens godkendelse.

ge kommunale tilsynsmyndigheder

nalt affaldsselskab udfører opgaver

ske personer, skal i udbud, uanset

en overdragelse af kompetence fra

kommune ejer aktierne i selskabet,

de enkelte kommuner til interessentskabet, kræver efter kommune-

Udbudsreglerne indebærer som

og ombudsmanden m.fl. ikke ind-

på kommunens vegne. En forplig-

om den ene part helt eller delvist

tenceoverdragelse” er helt centralt.

seende med de aktiviteter, beslut-

telse, for en kommune til at levere

ejer den anden part.

Vi vil her nøjes med at fastslå, at

ninger mv., der træffes af aktiesel-

fx alt det brandbare affald fra kom-

der er tale om kompetenceoverdra-

skabet.

munen til et fælleskommunalt

deltage i et selskab, som samtidig

gelse, når det klassiske fælleskom-

Kommunale aktieselskaber

affaldsselskab, udgør en sådan be-

skal udføre en udbudspligtig opga-

munale affaldsselskab forestår

Kommuner kan efter kommunal-

grænsning.

ve for kommunen, er udgangs-

affaldsbehandlingen på kommu-

fuldmagten kun deltage i aktiesel-

nens vegne. Det er en udbredt

skaber, såfremt følgende fire betin-

munestyrelseslovens § 60 godken-

selskabsdeltagelsen/etableringen

misforståelse, at der kun kan være

gelser er opfyldt.

de sådanne begrænsninger.

må udbydes sammen med den

Forståelsen af begrebet ”kompe-

tale om kompetenceoverdragelse,

Statsamtmanden skal efter kom-

Statsamtmanden kan ifølge prak-

Ønsker en kommune således at

punktet, at

udbudspligtige kontrakt.

når der er tale om myndighedsop-

For det første må det ikke i lovgiv-

sis ikke godkende, at flere kommu-

Det er RenoSams og Danvas

gaver. Det er ikke rigtigt. Der er tale

ningen være fastsat, at den pågæl-

ner overfører kompetence til et akti-

opfattelse, at ingen kommuner vil

om kompetenceoverdragelse, når

dende opgave skal udøves i kom-

eselskab ejet af kommunerne i fore-

være interesseret i at investere bor-

interessenterne (kommunerne) har

munalt regi.

ning. Det skyldes, at de ufravigelige

gernes penge i anlæg, hvis ikke

regle i aktieselskabsloven, ikke er

kommunen kan sikres en fornuftig

på affaldsområdet, har Miljøstyrel-

forenelig med de offentligretlige reg-

afskrivningsprofil. En sådan fornuftig

forpligtet sig til, at alt affald eller bestemt affaldstyper tilføres i/s’et.

For så vidt angår driftsopgaver sen udtalt, at der ikke er noget til

ler, herunder reglerne i styrelseslov-

afskrivningsprofil (minimering af

der varetager kommunale opgaver

hinder for, at en kommune etable-

givningen, der gælder for kommu-

finansiel risiko) kan kun tilstræbes

på affaldsområdet, er et selvstæn-

rer et aktieselskab på renovations-

nale fællesskaber.

ved, at kommunen kan sikre en

digt offentligretligt organ og er der-

området, når blot myndighedsop-

for en del af den offentlige forvalt-

gaverne forbliver hos kommunalbe-

ministeriet også følgende i deres

Kommunerne har således brug for,

ning. Det indebærer, at reglerne i

styrelsen.

rapport om ”styringsmæssige relati-

at kunne tilføre anlæggene

oner i forholdet mellem kommu-

affald/opgaver for at sikre, at investeringen kan tjenes hjem.

Et kommunalt interessentskab,

offentlighedslov og forvaltningslov

Derfor konkluderede indenrigs-

kapacitetsudnyttelse af anlægget.

direkte finder anvendelse i forhold

For det andet må selskabet udeluk-

nalbestyrelser og de kommunale

til interessentskabet. Tilsvarende er

kende varetage lovlige kommunale

selskaber”:

et interessentskab underlagt det

opgaver. Lovlige kommunale opga-

almindelige kommunale tilsyn.

ver for affaldsselskabet vil være ind-

”Kommunale fællesskaber kan ikke

Særligt om kommunale interessentskaber

samling og behandling af det affald,

etableres som aktie- eller anparts-

I dansk ret er det antaget, at aftaler,

Generelt om aktieselskabet

der findes i kommunen, det vil sige

selskaber, da reglerne i sel-

indgået mellem kommunale inte-

Et aktieselskab er et kapitalselskab

produktion til eget brug.

skabslovgivningen ikke er forenelig

ressentskaber godkendt i medfør af

med reglerne i den kommunale

kommunestyrelseslovens § 60 og

styrelseslovgivning.”

de i interessentskabet deltagende

med begrænset hæftelse for ejer-

Lovlige kommunale opgaver vil

ne. Det betyder, at der for ejerne af

endvidere være opgaver, som lig-

aktierne i selskabet ikke er nogen

ger inden for rammerne af kom-

hæftelse over for tredjemand.

munalfuldmagtens bestemmelser

Det skal gentages, at denne be-

Aktieselskabet er en selvstændig,

om biprodukter, accessorisk virk-

grænsning i at lave aktieselskaber

somhed og salg af overskudskapa-

baseret på kompetenceoverdragel-

digheders godkendelse, overtager

citet.

se ikke gælder, hvor en enkelt

det kommunale interessentskab de

kommune vælger at organisere

rettigheder og pligter, der er

For det tredje må det pågældende

egne driftsopgaver i et hel-ejet

beskrevet i vedtægterne fra de del-

selskab ikke have et erhvervsøko-

aktieselskab.

tagende kommuner. Den offentlige

kommuner, ikke er omfattet af

nomisk formål.

udbudspligten. Med de kommunale tilsynsmyn-

opgave anses således ikke for at

EU's udbudsregler

være tildelt interessentskabet gen-

RenoSam har af Bech-Bruun

For det fjerde må en enkelt kom-

EU udbudsreglerne indebærer som

nem en privatretlig aftale, men er

fået udarbejdet en juridisk

mune ikke have bestemmende

udgangspunkt, at alle kontrakter

løftet over på interessentskabet, der

redegørelse om organisations-

indflydelse i aktieselskabet. Inden-

skal udbydes, hvis kontraktens vær-

er blevet direkte ansvarlig for opga-

former på affaldsområdet. Link

rigsministeriet har imidlertid i for-

di overstiger tærskelværdien for

veudførelsen. Herved antages at

www.renosam.dk

hold til denne fjerde betingelse om

udbudspligtige tjenesteydelser. Det

opstå en "specialkommune". Et

bestemmende indflydelse fastslået,

vil således gælde kontrakter om

udbud er derfor ikke påkrævet.

TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 31

Viden der bringer mennesker videre

Benyttelse eller beskyttelse --De nye kommuneplaner bliver mere komplekse end tidligere, og det bør miljøvurderingerne afspejle. Vi udvikler miljøvurderinger, som er målrettet de enkelte kommuner, og fokuserer på forholdet mellem at benytte og beskytte det åbne land. www.ramboll.dk

32 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER

Reform af vand- og affaldssektoren Den kommunale forsyningssektor står overfor store reformer. Fælles for vand- og affaldssektoren er, at myndighed og drift i fremtiden skal stå skarpt adskilt. På vandområdet skal kommunerne danne selskaber, og på affaldsområdet tyder meget på, at vi vil se en stigende selskabsgørelse. På en konference d. 12 og 13 november sætter KL fokus på de to reformer og de dilemmaer, som selskabsgørelse bringer frem. Her gives en kort status på reformarbejdet.

tivt kan kommunen vælge at over-

vil ikke længere være mulig. Dette

andet reinvesteringer og nationale

drage forsyningen til forbrugerne,

vil dog ikke få betydning for de lån,

og lokale servicemål.

som frit kan vælge organiserings-

der er ydet.

Reinvesteringer

form. Dette fremgår af udkast til forslag til ny lov om vandsektorens

Det tredje princip har med takst fast-

Rigtig mange kommuner vil ikke

organisering og økonomiske forhold.

sættelsen at gøre. I dag gælder hvile

kunne bruge den historiske takst

Der er mange beslutninger, der

i sig selv princippet på vandområdet,

som udgangspunkt for prisloftfast-

skal tages i løbet af det næste år, og

men fremover vil vi få et centralt

sættelsen. Der er forskel på prisfast-

alt dette på trods af, at vi endnu ikke

fastsat prisloft for taksten i hver

sættelsen under ”hvile i sig selv”

har det endelige lovforslag. Forslaget

enkelt forsyning.

princippet, som har en relativ kort

forventes dog snart at se dagens lys

tidshorisont, og prisfastsættelsen under de nye principper, som bliver

for kan vi allerede nu se nærmere

Væk er hvile i sig selv princippet

på hovedlinjerne i udkastet.

Hvor vi indtil nu har været vant til at

spektiv, fordi der skal tages højde for

styre efter ”hvile i sig selv” princip-

de historiske anlæg.

og ligge tæt op ad udkastet, og der-

Tre principper er centrale i den

nødt til at have et længere tidsper-

nye regulering på vandområdet. Det

pet, bliver det fremover bench-

første er adskillelse af myndighed og

marking og et langsigtet prisloft, der

kerne 80 – 90 år gamle, og arbejder

drift, dog således at det stadig er

bliver de styrende principper. Der

man med en varighed på 100 år, så

muligt for kommunerne at eje samt-

laves et forsyningssekretariat i Kon-

står man snart overfor at skulle gen-

lige ejerandele i forsyningsselskabet.

kurrencestyrelsen, som på baggrund

nemføre ganske betydelige reinve-

af benchmarking mellem forsynings-

steringer. Disse reinvesteringer vil

Det andet princip er, at overskuddet

selskaberne og forsyningens takst i

man allerede nu skulle tage højde

skal blive i sektoren. Det betyder

dag fastsætter et prisloft for den

for, når man overgår til den nye

dels at selskaberne kun må beskæf-

enkelte forsynings takster. Meget

takst, der er på langt sigt.

Folketinget vil ikke længere accepte-

tige sig med aktiviteter, der er for-

klogere bliver man ikke af at læse

re, at der kan ske en sammenblan-

bundet med vandforsyning og spil-

lovforslaget, og den endelige model

ding af myndighed og drift på vand-

devandsrensning, dels at et evt.

skal først udformes i en bekendt-

Miljømålsloven, lokale og ulovgivne servicemål

området. Om godt 1 år , nemlig fra

overskud skal blive i sektoren. Sel-

gørelse.

Gebyrerne skal også tage hensyn til

d. 1 januar 2009, skal de kommu-

skabet kan ikke udlodde midler til

Men KL har brugt en del energi

nale vand- og spildevandsforsynin-

selskabets ejere. Den praksis, der

på at forklare Miljøstyrelsen, at hvis

cemål. Dette er lige nu mest tydeligt

ger være udskilt fra den kommunale

har været frem til i dag, hvor mange

de nye principper skal komme til at

i forbindelse med miljømålsloven og

forvaltning, enten via etablering af et

kommuner har lagt penge ud eller

fungere, bliver de nødt til at tage

i forbindelse med klimatilpasningstil-

aktie eller et anpartsselskab. Alterna-

omvendt i forhold til forsyningerne

højde for en række ting, blandt

tag. Hvordan det skal ske i praksis er

/ Af chefkonsulent Maria Cathrine Nielsen, KL og Fuldmægtig Anders Christiansen, KL

I de gamle købstæder er kloak-

nationale, lokale og ulovgivne servi-

TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 33

Adskillelse: Drift og myndighed på affaldsområdet skal skilles ad i fremtiden.

fredshed. Det er en væsentlig poin-

affaldsrammedirektivet ender. Afta-

Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald

len indeholder ikke noget krav om

Aftalen giver virksomhederne mulig-

præcist kan sondre mellem affald

udskillelse af de fælleskommunale

hed for frit at vælge genanvendelse-

fra husholdninger og erhverv.

Aftale om organisering af affaldsområdet

selskaber i separate selskaber.

anlæg. Det er et helt nyt regime, og

I første omgang stilles der kun

der er rigtig mange forhold, der skal

Regulativer

På affaldsområdet er der også

krav om regnskabsmæssig udskillel-

tages højde for, før det kan fungere i

Der skal udarbejde standardregula-

ændringer på vej. Både i regi af EU

se af forbrændings- og deponerings-

praksis. Det er vigtigt, at ansvaret for

tiver – et for husholdninger og et

med affaldsrammedirektivet, og på

anlæg, anvendelse af årsregn-

kildesorteringen stadig er affaldspro-

for erhverv, som kommunerne får

nationalt niveau, indføres der med

skabsloven og etablering af åbnings-

ducentens, og at reglerne er klare, når

pligt til at bruge. Formålet er, at det

den politiske aftale fra juni 2007 nye

balance.

ansvaret for affaldet overdrages fra

skal være lettere for borgere og

producenten til behandleren. Ellers

virksomheder at få et overblik over

gebyr og skattefinansierede aktivite-

bliver det meget svært at være til-

reglerne på affaldsområdet. Også

af affaldsområdet, og de vil ændre

ter. Kun herreløst affald må i fremti-

synsmedarbejder på affaldsområdet.

her er der en række udfordringer

den måde, det har fungeret de

den skattefinansieres. Fremover bli-

seneste mange år.

ver det således muligt at opkræve

Farligt affald skal behandles rigtigt,

af ordninger, fraktioner og behand-

Kommunerne og de fælleskom-

gebyr for også affaldstilsyn hos virk-

står der i aftalen. Det kan alle blive

lingsformer.

munale selskaber får ændrede ram-

somheder med hjemmel i Miljøbe-

enige om. Men desværre er aftalen

mevilkår. Dette gælder også relatio-

skyttelseslovens §48. Adskillelsen

ikke klar på, hvad rigtigt er. Der er

nerne mellem dem. Planen er, at de

skal således også skabe større gen-

altså stadig langt igen på dette

Konference om vand og affald den 12. – 13. nov.

nye regler kan træde i kraft 1. januar

nemsigtighed i den kommunale

område.

Der er mange løse ender både på

2009, og enkelte regler 1. januar

økonomi. Dette betyder, at der for-

2010. Aftalens virkninger skal evalu-

venteligt vil komme øget fokus på

Ens principper for gebyrer

12.-13. nov. afholder KL en konfe-

eres i 2012.

forskellige styringsmæssige relatio-

To principper skal lægges til grund

rence, hvor vi sammen med Deloit-

ner mellem kommuner og selskaber

for beregningen af virksomheder-

te, DLA, styrelser og en række kom-

Intet krav om selskabsdannelse – men drift og myndighed skilles

og på behovet for klare regler på

nes gebyrer for at benytte gen-

muner forsøger at binde knuder på

området.

brugspladserne. Der må ikke ske

nogen af enderne. Vi sætter fokus

krydssubsidiering, og gebyrerne

på, hvad det er, der skal nås i løbet

Ligesom på vandområdet er et

med implementeringen af den poli-

skal afspejle omkostningerne. Mere

af det næste års tid, for at kommu-

bærende princip i aftalen på

tiske aftale vil blive taget mere kon-

får man ikke ud af at læse aftalen,

nerne kan stå parate, når reformer-

affalds-området, at myndighed og

kret stilling til, hvilke opgaver kom-

og debatten går da også stadig højt

ne træder i kraft 1. januar 2009.

drift skal adskilles. Men man er ikke

munerne må overlade til andre, og

om, hvordan man får løst denne

Læs mere om konferencen på

gået så radikalt til værks netop på

hvilke der skal blive i eget hus.

gordiske knude til alle aktørers til-

www.kl.dk/vandogaffald

meget uklart i lovforslaget, men KL

grund af usikkerhederne i, hvor

arbejder sammen med miljøstyrelsen på at skitsere en model.

regler. De nye regler vil påvirke styringen

Der skal være en klar opdeling af

KL forventer, at der i forbindelse

te, at man ikke juridisk eller fagligt

der skal løses omkring definitioner

vand- og affaldsområdet, men den

34 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER

Medforbrænding – behov for et ordentligt beslutningsgrundlag! Hvis energiudspillet og forslaget om såkaldt medforbrændning gennemføres i den nuværende form vil det medføre ulige vilkår om forbrænding af affald – og det vil få negative miljø- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

mener det er nødvendigt, at politi-

Medforbrænding fremmes

kerne forholder sig til hvilke samle-

I udkastet til den politiske aftale

energiudspillet gennemføres i den

de miljø- og samfundsøkonomiske

foreslås det, at de centrale kraftvær-

nuværende form vil det medføre

konsekvenser et sådan forslag vil

ker skal have et tilskud til produktion

ulige vilkår om forbrænding af

medføre.

af elektricitet på 15 øre pr. kWh. De

affald. Endvidere strider udspillet

skal frit brændselsvalg og hvile-i-sig-

klart mod de hidtidige energipoliti-

selv princippet skal ophæves.

ske aftaler om mest mulig decen-

Så afgørende ændringer af energi og miljøpolitikken som der lægges op til kræver et meget solidt beslutningsgrundlag. Et sådan

det flyttes fra de dedikerede for-

grundlag synes ikke at være til ste-

brændingsanlæg til centrale kraft-

de. Dong Energy og Dansk Energi

værker.

mener, at medforbrænding er mil-

/ Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam

Alt sammen vil bevirke at affal-

RenoSam har bedt Rambøll om

RenoSam mener derfor, at hvis

tral kraftvarme, og kommunernes ansvar for forbrændingskapacitet. Ved at brænde affald på de kulfyrede kraftværker legitimerer man disse kraftværkers videre drift, idet

jømæssigt og samfundsøkonomisk

at belyse de komplekse sammen-

de kan vise en mere positiv CO2

fordelagtigt. Når RenoSam får eks-

hænge ved medforbrænding af

profil end ellers. Man må dog ikke

perterne til at regne på konsekven-

affald på centrale kulfyrede kraft-

glemme at langt hovedparten af

serne er fordelene væk og afløst af

værker og komme med en indle-

brændslet fortsat vil være kul.

miljømæssige og samfundsøkono-

dende vurdering af, hvilke miljø- og

Ud fra en klimapolitisk vinkel,

miske ulemper.

samfundsøkonomiske konsekven-

mener RenoSam at det givetvis kun-

ser et sådant tiltag kunne have.

ne være mere optimalt at sikre

RenoSam vurderer at de ændringer i energipolitikken, som

Rambøll kommer frem til, at for-

udfasningen af disse anlæg. En

der lægges op til, ikke kan begrun-

slaget kan medføre relative store

udfasning eller en direkte ændring til

Der er i øjeblikket intense politiske

des samfundsøkonomisk eller mil-

samfundsøkonomiske omkostnin-

rigtige biobrændsler vil derfor være

forhandlinger om en fremtidig

jømæssigt.

ger i form af udbetalt tilskud til el-

af meget større betydning, hvis de

produktion og tabt afgiftsproveneu

ambitiøse nationale mål for den

m.v.).

andel som vedvarende energi skal

energipolitisk aftale. Som et af flere

RenoSam mener derfor at både

elementer i aftalen bliver der lagt

miljø- og energiministeren bør sæt-

op til at de centrale kulfyrede kraft-

te sig i spidsen for at analyserer de

værker skal have andel i affald til

samfundsøkonomiske forhold ved

det umiddelbart er tvivlsomt, om

forbrænding. Det gøres ud fra en

medforbrænding nærmere. I en

det samfundsøkonomisk og miljø-

og affaldspolitik. Hvis vi fremover

tankegang om, at hvis man kan

sådan analyse bør de miljø- og

og energimæssigt vil være fordel-

baserer løsningen af vores affalds-

Rambøll bemærker således, at

have af energiforsyningen, skal nås. Det handler dog også om miljø

substituerer kul med et CO2 neu-

energimæssige sider af medfor-

agtigt at flytte forbrænding af affald

problemer på medforbrænding skal

tralt brændsel, som affald, så kan vi

brændingen stå i centrum. Reno-

fra deciderede affaldsforbrændings-

disse værker også underligges en

i Danmark høste en miljøgevinst.

Sam medvirker gerne positivet til at

anlæg til centrale kraftproducerede

forpligtelse til at modtage affaldet.

gennemføre en sådan analyse.

anlæg.

Hvis de centrale kraftværker plud-

Men er det nu rigtigt? RenoSam

TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 35

Nyt forslag lægger op til, at de centrale kulfyrede kraftværker skal have andel i affald til forbrænding.

selig skulle vælge at gå væk fra at

ing som fortjener at blive nævnt,

jømæssige briller på vil det være

brænde affald så vil vi stadig produ-

nemlig emissionssiden.

en betænkelig udvikling.

cere affald der skal behandles – og

Ved medforbrænding af affald i

•

Ved forbrænding af omklassificeret affald på centrale kraft-

Det bør endvidere også under-

værker unddrages staten for

hvem skal så behandle det? Vi skal

kulfyrede kraftværker vil det være

søges om flyveasken fra kulkraft-

affaldafgift på 330,- pr ton samt

ikke ende i en situation hvor for-

muligt, at ”fortynde” forurenings-

værker, der medforbrænder affald,

for affaldsvarmeafgift på 12,9

brændingsegnet affald ender på

strømmene fra affaldsforbrændin-

kan genanvendes til samme formål

kr./GJ, hvilket samlet giver en

lossepladsen. Vi skal have sikker-

gen i de meget store røggasmæng-

som hidtil.

manglende afgift på ca. 446,-

hed for at ressourcerne i det for-

der, der er fra de kulfyrede kraft-

brændingsegnede affald kan nyttig-

værker. Årsagen hertil er, at et kraft-

gøres til lys og varme.

/ton affald. Ved erstatning af 100.000 t kul med 174.000 t

værk, der overgår til medforbrænd-

Problemer med medforbrænding

ing, tildeles en ”forureningskvote”

Udover kraftværkernes ulemper,

samlet afgiftprovenu på ca. 78

Medforbrænding eller genanvendelse

som følge af reglerne om medfor-

problemer og omkostninger ved

mio. kr./år. Afgiftsforholdene

brænding. Bruges kvoten ikke op af

medforbrænding af affald på de

ved medforbrænding skal der-

De affaldsfraktioner som det tek-

den konventionelle brændsel, kan

centrale kraftværker, er der en ræk-

for klarlægges nøjere.

nisk vil være muligt at medfor-

affaldets forureningskomponenter

ke potentielle samfundsøkonomi-

brænde i kulfyrede kraftværker vil

skjule sig i den ubrugte kvote, trods

ske problemer ved medforbrænd-

typisk være ”rene” fraktioner af pap,

det faktum, at grænseværdien, for

ingen, der ikke behandles i aftale-

omklassificeret affald opnås et

papir, plast, tekstiler eller gummi.

den aktuelle forureningskompo-

udkastet. I Rambølls indledende

tilskud på 150,-/MWh produce-

Det bemærkes, at netop disse

nenter er overholdt.

vurdering af eventuelle konsekven-

ret el, vil erstatning af 100.000

ser påpeges bl.a. følgende forhold,

t kul med 174.000 t affald give

der skal afklares nærmere:

anledning til udbetaling af en

affaldsfraktioner er dem, der egner

Dette kan med de nuværende

sig bedst til genbrug eller genan-

emissionsgrænsekrav til den med-

vendelse.

forbrændte røggas give anledning

Hvis affaldsfraktioner omklassifi-

til en potentiel forøget udledning af

ceret til brændsel – og dette

forurenende stoffer som tungme-

brændsel ifølge forslaget kan med-

taller og dioxiner m.v.

forbrændes afgiftsfrit - sænkes

Som det fremgår af ovenståen-

incitamentet til genbrug væsentligt.

de, kan der derfor ske et større

Det vil være et markant brud med

udslip af forurenende stoffer ved

den hidtidige danske affaldsstrategi.

forbrænding af det omklassificerede affald på centrale kraftværker i

Miljø og emissioner

forhold til, hvis forbrændingen var

Der er også en anden væsentlig

sket på et dedikeret affaldsfor-

miljømæssig side af medforbrænd-

brændingsanlæg. Med de mil-

affald mister staten således et

•

Hvis der ved forbrænding af

Direktør Sektionsdirektør til nyoprettet sektion for drift af genbrugspladser behandling/afsætning af restprodukter. Yderligere information kontakt: Mads Frederiksen på tlf. 28 45 80 37 Se www.hcs.dk

36 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER

Hvis der alternativt til et kon-

tages udgangspunkt i et konkret

centrale kraftværker, hvorved el-

mio. kr./år. Forholdene omkring

denskraftværk produceres kraft-

tilfælde, af affaldssammensæt-

virkningsgraden på disse redu-

udbetaling af el-produktions-

varme på basis af det omklassi-

ning og varmemarked m.v.

ceres. Det kan derfor ikke kon-

støtte ved medforbrænding skal

ficerede affald, kan staten miste

derfor klarlægges nøjere.

CO2-afgifter på varmeproduktio-

samlet støtte på op til ca. 48

•

kluderes, at medforbrænding Medforbrænding af omklassifi-

giver større energiudbytte alene

nen på kulbasis svarende til

ceret affald på centrale kraft-

ved at betragte el-produktionen,

I tilfælde af, at der flyttes

den manglende mængde indfy-

værker hævdes at give en

da det samlede el-/varmemar-

174.000 t affald fra decentrale

ret kul. Det samfundsøkonomi-

større el-virkningsgrad for det

ked med tilhørende transmissi-

affaldsforbrændingsanlæg til

ske tab ved dette er ikke prissat,

indfyrede affald. Dette er imid-

ons- og distributionsforhold skal

centrale kraftværker, kan dette

men forholdet skal indgå i

lertid ikke hele historien, da det

medtages i beregningerne.

give anledning til varmemangel

detaljerede samfundsøkonomi-

er nødvendigt at betragte det

på de decentrale fjernvarme-

ske analyser.

samlede el-/varmemarked for

•

Flere danske affaldsforbrænd-

behandling af affald på dedike-

ingsanlæg ombygges p.t. med

Ved medforbrænding af affald

rede forbrændingsanlæg og ved

røggaskondensering, hvorved

naturgas svarende til et årligt

på centrale kraftværker opnås

medforbrænding. Afhængig af

anlæggenes totale virkningsgrad

gasforbrug på ca. 44 mio. Nm3,

en reduktion af CO2, da kraft-

det aktuelle varmemarked vil

øges til 100-105 %. På sådan-

hvilket repræsenterer en sam-

værkernes kul erstattes af

medforbrænding enten a) øge

ne anlæg opnås en energiud-

fundsøkonomisk omkostning på

omklassificeret affald. Denne

forbruget af fossile brændsler

nyttelse, der er 25-100 %

ca. 75 mio. kr./år. Der skal dog

CO2 reduktion skal imidlertid

eller b) reducere el-virknings-

større end på centrale kraft-

også svares afgift af den

korrigeres, idet forbrænding af

graden på de centrale kraftvær-

eller kraftvarmeværker.

anvendte naturgas til fjernvar-

affaldet også giver anledning til

ker. Ad a) den manglende var-

me, men den samfundsøkono-

udslip af CO2. Hertil kommer

me fra affaldsforbrændingsan-

Rambølls notat kan hentes i sin

miske gevinst ved dette er ikke

evt. udledning af CO2 fra sup-

lægget skal suppleres med var-

helhed på RenoSams hjemmeside

prissat. Det samlede varmemar-

plerende varmeproduktion som

me fra spidslastanlæg, der

www.renosam.dk under publikatio-

ked skal derfor medtages i de

beskrevet ovenfor. Den reelle

typisk fyres med naturgas eller

ner.

samfundsøkonomiske analyser

effekt på CO2 reduktionen kan

lignende. Ad b) den manglende

af medforbrænding.

derfor kun beregnes, når der

varme skal suppleres fra de

markeder. Varmen skal så i givet fald erstattes med f.eks.

•

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 37

DANVA’S KOGEBOG - Klimaændringer Ring og snak med en af forfatterne: Jens Jørgen Linde på tlf. 3969 0222

Styr på oversvømmelserne?

En løsning, der bidrager til

At minimere de negative økonomiske konsekvenser efter heftige regnskyl

Kombinationen af mange års viden og erfaring i analyse af aﬂøbssystemer og de nyeste værktøjer indenfor bl.a. terrænmodellering og risikoanalyse sikrer vores kunder:

Et højere serviceniveau for borgerne

Overblik og viden om, hvordan kommunens aﬂøbssystem fungerer - også i forbindelse med kraftig regn

Et bedre og mere målrettet beredskab

Løsningsforslag til afhjælpning af eventuelle problemer

Plan for det videre arbejde

En prioriteret indsats i forbindelse med renovering og udbygning af aﬂøbssystemet

Få en professionel analyse af aﬂøbssystemet

Kontakt Krüger A/S Markedschef Ole F. Adeler Tlf: 3969 0222 E-mail: ofa@kruger.dk www.kruger.dk

T&M aarsmoedeudgave oktober 07.i1 1

26-09-2007 10:08:49

38 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Kreativitet i baghaven Vejle Kommune stod over for en udfordring, da afløbssystemer i Trædballeområdet skulle saneres. Løsningen på problemstillingen krævede teknisk kreativitet og et åbent samarbejde, hvor Teknisk Forvaltning og rådgiver med fordel inddrog borgerne aktivt. / Af Teamleder Ole Glavind, Vejle Kommune og chefrådgiver Henrik Sjøstedt, Grontmij | Carl Bro

samarbejde mellem Teknisk Forvalt-

ved højt grundvandstand er store

sætningsskader på ejendomme -

ning og Grontmij | Carl Bro igangsat

dele af fællesystemet meget vand-

løsningsforslagene ville nemlig sta-

en undersøgelse af områdets pro-

fyldt på grund af de specielle afled-

dig medføre udstrakt brug af grund-

blemstillinger.

ningsforhold til kanalerne. Syste-

vandssænkning.

Nogle af problemerne med

mets hydrauliske funktion var der-

Der var brug for en utraditionel

efter.

løsning.

gennem en parcelhushave samt

En teknisk kreativ løsning

nisk Forvaltning og Grontmij | Carl

boring af en Ø800 mm ledning

En traditionel løsning ville inde-

Bro frem til en alternativ løsning

kun én meter under en muret gara-

bære etablering af bassiner og

med etablering af et tryksat spilde-

ge – lidt af en bedrift! Herved kun-

forøgelse af afløbssystemets kapa-

vandssystem, der betød, at gravear-

ne overløbsvand fra et tilsluttet

citet med pumpestationer. Flere af

bejdet og grundvandssænkningen

højtliggende fællessystem i nærhe-

den slags løsninger blev analyseret,

blev reduceret til et minimum. Det

den bortledes. Det var den lette

bearbejdet og prissat.

muliggjorde genbrug af det eksiste-

oversvømmelser blev hurtigt løst

Efter en tænkepause nåede Tek-

ved rørlægning af en åben kanal

del.

Nedre Trædballe

Problemet var, at der, på trods af

rende fællessystem, som nu kunne

stor anvendelse af NO DIG-teknik,

ændres til en slags nyt regnvands-

ville være stor risiko for mange

system ved etablering af to regn-

Tilbage stod udfordringen med den Vejle By, der ligger i Vejle Ådal, har

nederste del af Trædballe-området,

helt særlige funderingsforhold. I

der ligger omkranset af et kanalsy-

Trædballe-området tæt på den

stem etableret med diger. I ekstre-

indre by modtog Vejle Kommune

me situationer ligger vandspejlet to

flere og flere klager over oversvøm-

meter over laveste vejniveau i

melser under skybrud. Desuden

området.

endte store mængder uvedkom-

Problemstillingen var, kort fortalt,

mende vand på byens renseanlæg,

at det eksisterende fællessystem

og udgifterne til vedligeholdelse af

fra hele området aflastede til kana-

det eksisterende afløbssystem vok-

lerne under regn ved gravitation, og

sede.

at der i hovedparten af området var blød bund op til 18 meter under

Forældet afløbssystem

terræn samt risiko for vandførende

Problemerne skyldtes et forældet

sandlag fra det højtliggende områ-

afløbssystem, og derfor blev der i

de i nærheden. Under nedbør og

Pumpebrønd sat. Højde tilpasses på stedet med særligt system.

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 39

Fakta boks Området (se gul markering) Antal husstande tilsluttet - 77. Trykledninger i alt - 2700 m Regnvandspumpeydelse: Holmevej - ca. 100 l/s Thyrasgade - ca. 100 l/s. Projektomkostninger i alt: Tryksat system - kr. 9,0 mio. Pumpestationer - kr. 3,0 mio.

vandspumpestationer. Løsningen

Der blev dermed tale om en

stationen og informeres om de

husejerne at få hele haven gravet

indebar, at der i to villakvarterer tæt

helhedsløsning. Der blev gennem-

økonomiske konsekvenser. Derfor

op og længerevarende arbejder på

på den indre by skulle etableres en

ført aftaler med husejerne om leve-

blev der afholdt aftenmøder med

grunden. Løsningen muliggjorde en

form for kloakering, der normalt

ring af strøm til pumpestationerne

de enkelte lodsejere i området.

komplet etablering af pumpebrønd

kun bruges i det åbne land – et

fra husets egne installationer, hvil-

tryksat spildevandssystem.

ket ville reducere Vejle Kommunes

pumpeleverandør deltog Skanska

Tilslutninger skulle lodsejere etable-

udgifter til en ny el-installation i

Danmark A/S aktivt i den afslutten-

re efterfølgende.

Helhedsløsning

vejen for hver eneste pumpestati-

de detailprojektering, så entrepre-

En løsning med tryksat system

on.

nørens erfaringer blev inddraget for

blev vendt fra stor skepsis i begyn-

Da en kommune principielt ikke

Som udførende entreprenør og

og trykledning for ét hus pr. dag.

Samarbejdet med lodsejerne

at minimere beboernes gener

delsen til en god og positiv stem-

etableres en lille pumpestation ved

må anlægge ledninger på privat

under anlægsarbejderne. Skanska

ning, og hele processen mundede

hvert hus. I dette tilfælde betød det

grund, skulle den nye interne tryk-

tilstræbte at udføre alle ledningsar-

ud i et fordelagtigt resultat for både

etablering af 77 små pumpestatio-

ledning anlægges som en ny privat

bejder på parcelhusgrundene med

kommunen, entreprenøren og

ner.

ledning og skulle derfor betales af

NO DIG-teknik. Herved undgik

husejerne.

krævede imidlertid, at der skulle

For at sikre et tæt spildevandssy-

husejerne. Dette kunne ved den

stem helt ind til husene valgte vi at

valgte helhedsløsning gøres på

placere pumpestationerne på privat

yderst fordelagtige vilkår for lods-

grund så tæt på husets spilde-

ejerne.

vandsinstallationer som muligt.

En anden faktor var, at skulle der

Hermed kunne vi samtidig undgå

etableres en pumpebrønd på privat

konsekvensen af en traditionel pla-

grund, ville den være offentlig,

cering af pumpestationerne uden

hvorfor der skulle tinglyses adgang

for hver parcel, da dette ville bety-

for Vejle Kommunes kloakforsyning.

de, at husejeren skulle afholde udgifterne ved at separere regn- og

Samarbejde med lodsejerne

spildevand på grunden og helt

En sådan helhedsløsning forudsatte

frem til vejen. Regnvandet kunne

en tæt dialog med borgerne, som

fortsat løbe i de eksisterende led-

skulle inddrages i beslutningspro-

ninger.

cessen om placeringen af pumpe-

Fra lille hul i vej presses trykledning ind i pumpebrønd.

40 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Lægemiddelrester og resistente bakterier i spildevand fra hospitaler Storkøbenhavnske kommuner har undersøgt spildevandet fra udvalgte hospitaler og samarbejder nu med hospitalerne om at miljøvurdere forbruget af lægemidler

bakterier fordi problemerne

Det er endnu ikke afklaret i hvilket

omkring bakterie-infektioner, som

omfang forekomsten af de resi-

ikke kan behandles, er en alvorlig

stente bakterier og biologiske svært

trussel mod befolkningens og klo-

nedbrydelige antibiotika udgør en

akarbejdernes sundhed. Det er

konkret risiko for miljø og sundhed.

således kun en lille del af det sam-

Men ud fra et forsigtighedsprincip

lede indhold i hospitalsspildevan-

bør man være opmærksom på

Lynettefællesskabet I/S driver

det, som er undersøgt.

mulige miljøeffekter af visse læge-

Rensanlæg Lynetten og Rense-

midler.

Lynettefællesskabets Miljøgruppe anlæg Damhusåen og har føl-

/Af Lynettefællesskabet I/S’s Miljøgruppe*, samt Ulf

Undersøgelsesresultater

Nielsen, Jette Wille Lentz og

Undersøgelserne viser, at der er

Undersøgelserne

berg, Gentofte, Gladsaxe, Her-

Bodil Mose Pedersen DHI – Vand • Miljø • Sundhed

antibiotikaresistente bakterier i spil-

Undersøgelserne har omfattet:

lev, Hvidovre, København,

devandet fra hospitalerne og at et

•

gende interessenter: Frederiks-

stort forbrug af antibiotika også medfører en høj forekomst af resi-

Forbrugskortlægning af antibioti-

Lyngby-Taarbæk, og Rødovre

ka på hospitaler og i den pri-

kommuner

mære sundhedssektor /3, 5/

Arbejdet omkring hospitaler

Kommunerne i Lynettefælleskabet

stente bakterier i spildevandet. Man

I/S har igennem de seneste fem år

kan endvidere genfinde den sam-

biotikaresistente bakterier i spil-

Miljøgruppe. Miljøgruppen

undersøgt spildevandet fra udvalgte

me type resistente bakterier i ind-

devand fra hospitaler og i ind-

tager løbende nye problemstil-

hospitaler. Det er sket, fordi kom-

og udløb fra de kommunale rense-

løb/udløb fra renseanlæg /1, 6,

linger op omkring miljøforvalt-

munerne er opmærksomme på, at

anlæg, som man finder i hospitals-

ning af spildevand. Gruppens

afledningen af hospitalsspildevand

spildevandet.

•

Målinger for antibiotika og anti-

foregår i Lynettefællesskabets

GIS-database til estimering af

rapporter kan ses på www.spildevandsinfo.dk.

potentielt er problematisk. Spilde-

Undersøgelser af forbrug og

afledning af antibiotika fra

vandet er en kompleks cocktail af

afledning af lægemidlerne (antibio-

hospitaler og den primære

lægemiddelrester og sygdomsfrem-

tika) viser, at visse antibiotika i høj

kaldende mikroorganismer, og man

grad udskilles uomdannet fra krop-

har i dag begrænset viden om hvil-

pen og vanskeligt nedbrydes biolo-

rensning af hospitalsspildevand

mer i spildevandet, er der gennem-

ke miljø- og sundhedseffekter som

gisk i renseanlæg og miljøet. Visse

/2, 9/

ført et omfattende kortlægningsar-

afledningen eventuelt kan medføre.

af disse antibiotika forbruges samti-

Spildevandet fra hospitaler renses i

dig i så store mængder, at koncen-

Hvidovre Hospital og Rigshospitalet

Den udviklede GIS-database

dag ikke inden det afledes til kloak.

trationen i udledningen fra de kom-

har gennemgående været primær

beregner – på baggrund af Læge-

munale renseanlæg overskrider

genstand for undersøgelserne. For

middelstyrelsens forbrugsdata fra

undersøgelser har fokuseret på

effektgrænser for vandlevende

at finde frem til hvilke antibiotika og

hospitaler og primær sektor – kon-

antibiotika og antibiotikaresistente

organismer.

resistente bakterier, som forekom-

centrationen af stofferne i spilde-

De københavnske kommuners

sundhedssektor /4/ •

Laboratorie- og pilottests med

bejde af forbruget af antibiotika.

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 41

Med hensyn til antibiotikaresi-

vand og vandmiljø (Øresund).

en behandlings- og miljømæssig

Databasen kan dermed synliggøre,

synsvinkel ser ud til at være kritiske.

stens viser analyserne, at forbrug af

antibiotika og resistente bakterier.

hvilke lægemidler som forbruges i

Det drejer sig om:

antibiotika og forekomst af resisten-

Ulempen med denne teknik er de

mængder, der resulterer i kritiske

Fluorquinoloner (primært

te bakterier i spildevandet hænger

betydelige slammængder, som er

ciprofloxacin)

tæt sammen. Hvor der bruges

omkostningstunge at bortskaffe.

koncentrationer i forhold til effekter på vandlevende organismer.

Spildevandsmålingerne bekræfter, at de beregnede koncentrationer af de svært biologisk nedbryde-

kan reducere indholdet af både

Andre Beta-lactamer (primært

meget antibiotika er der også høje

Derfor bør man undersøge mulig-

cefuroxim) samt

andele af resistens. Samtidig viser

heder for brug af alternative rens-

Aminoglycosider (primært gen-

undersøgelserne fra Rigshospitalet,

ningsteknologier, som producerer

tamicin)

at de resistente bakterier tilsynela-

mindre slam (f.eks. membran-bio-

lige antibiotika reelt forekommer i

Undersøgelserne fra Hvidovre

dende er mere overlevelsesdygtige

reaktor).

spildevandet. Og ud fra en konkret

Hospital viser også, at de største

i spildevandet, da der er målt større

Det videre arbejde

miljøvurdering på Hvidovre Hospital

forbrug af disse antibiotika knytter

andele af resistente E. coli i spilde-

Kommunerne arbejder nu på at

kan der identificeres tre hovedgrup-

sig til de kirurgiske afdelinger på

vandet end man finder i fæces fra

opstille en liste over hospitalernes

per af antibiotika, som både ud fra

hospitalet.

patienterne.

forbrug af lægemidler: Listen over

Endvidere viser målinger, at de

miljøvurderede lægemidler. Listen

samme resistente bakterietyper fra

skal vise hvilke lægemidler, der har

Hvidovre Hospitals spildevand kan

miljøskadelige egenskaber, og som

genfindes i tilløbet til Renseanlæg

samtidigt anvendes i så store

Damhusåen.

mængder, at de overskrider effekt-

Laboratorie- og pilottests for

kriterier for vandmiljøet. Listen byg-

rensning af spildevandet fra Hvid-

ger videre på Stochholm Läns

ovre Hospital viser, at man ved tra-

Landsting miljøklassificering af

ditionel rensning (fældningsteknik)

lægemidler /8/. Arbejdet med at opstille listen er begrænset af, at der er få miljødata for mange lægemidler. Listen må derfor udvides i takt med der publiceres flere miljødata. Listen kan benyttes fremadrettet

Rigshospitalet har udført resistenstest af E-coli bakterier fra spildevand fra hospitalet. På billedet ses følsomhed overfor to antibiotika og resistens overfor et antibiotikum.

af hospitaler og kommuner til at prioritere indsatsen på hospitalerne. Kommunerne udvikler listen i samarbejde med Rigshospitalet og

42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

En GIS-baseret database danner overblik over forbrug og spildevandskoncentrationer af antibiotika i Lynettefællesskabets opland. Hospitalernes forbrug er illustreret.

Hvidovre Hospital og diskuterer

tanter for Frederiksberg, Gentof-

samtidigt mulige handlingsplaner.

te, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, og

Lynettefællesskabet I/S’s Mil-

Rødovre kommuner samt

jøgruppe består af repræsen-

Lynettefællesskabet I/S.

Referencer /1/ Lynettefællesskabets I/S Måleprogram – Antibiotikaresistens i spildevand fra et sygehus og et boligområde. DHI, 2004 /2/ Lynettefællesskabets I/S Pilotskalatest

/3/

/4/

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

/5/

/6/

/7/

/8/

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt. - Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter. Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 cobalch@cobalch.com www.cobalch.com

/9/

af UV-behandling af spildevand fra Hvidovre Hospital. DHI, 2004 Lynettefællesskabets I/S Estimering af mængder og koncentrationer af antibiotika afledt fra sygehuse og den primære sundhedssektor. DHI, 2005 Lynettefællesskabets I/S. Visualisering af antibiotikabelastning og risiko for selektion af resistente bakterie. DHI, 2004 Lynettefællesskabets I/S. Kortlægning og vurdering af spildevand med antibiotika og resistente bakterier fra hospitaler. DHI, 2007 Lynettefællesskabets I/S. Måleprogram for antibiotikaresistens og udvalgte antibiotika i spildevand fra Hvidovre Hospital og fra Renseanlæg Damhusåen. DHI. 2007 Lynettefællesskabets I/S; Københavns Kommune, Center for Miljø; Københavns Energi. Spildevandsmålinger på Rigshospitalet. DHI, Rigshospitalet og Skadedyrslaboratoriet, 2007 Stocholms läns landsting. Miljöklassiferade läkemedel. 2007. Miljøstyrelsen. Begrænsning af humane lægemiddelrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden. DHI og B. Halling-Sørensen. 2007.

2AMMEAFTALER n ET T T SAMARBEJDE &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER EN RAMMEAFTALE IKKE BLOT FASTE ENHEDSPRISER OG EN AFTALT TIDSPERIODE $ET ER EN SAMARBEJDSFORM HVOR KUNDEN FÍR ALLE !ARSLEFF KOMPETENCER STILLET TIL RÍDIGHED !ARSLEFF 2 RTEKNIK TILBYDER RAMMEAFTALER DER ER ET EFFEKTIVT V RKT J TIL AT SIKRE EN LANGSIGTET FORNYELSE AF AFL BSSYSTEMET 6I VIL LEVERE DEN BEDSTE OG KONOMISK MEST FORDELAGTIGE L SNING $ET BETYDER AT VI KONSTANT HAR FOKUS PÍ PRIORITERING PLANL GNING OG OPTIMERING AF ALLE RESSOURCER 6I INDGÍR I ET T T SAMARBEJDE HVOR VI ANVENDER ALLE VORE KOMPETENCER FOR AT NÍ DEN OPTIMALE OG BEDSTE L SNING 6I HILSER RAMMEAFTALER PARTNERING OG ANDRE FORMER FOR T T OG LIGEV RDIGT SAMARBEJDE VELKOMMEN KVALITET GENNEM SAMARBEJDE

44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

EU:

Gode erfaringer giver mod på mere! Aalborg Kommune har siden 1993 deltaget i flere EU-støttede projekter. Og erfaringerne derfra er så gode, at kommunen i år har søgt om at få del i midlerne fra FP7 – EU’s 7. rammeprogram. Denne gang som koordinator for projektkonsortiet.

”Vi har efterhånden fået en mas-

knytte kontakter og skabe netværk,

se erfaringer med sådanne projek-

og på den måde fået mange hen-

ter, og har ganske enkelt fået mod

vendelser fra andre. Desuden har vi

på mere,” fastslår lederen af afde-

fuld opbakning fra kommunens

lingen Trafik og Vejmyndighed ved

ledelse, og det er også vigtigt.”

Aalborg Kommune, Mette Skamris Holm og tilføjer: ”Der har selvfølgelig også været

Opnå det umulige Netop kontakten med forskere og

fiaskoer ind imellem, men ved at

byer i andre lande er en stor del af

søge igen, viser vi jo, at vi synes,

det at deltage i EU-projekter.

det er umagen værd.”

”Vi kan lære meget af de andre lande. Projekterne er jo meget

Kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre med interesse for transportforskning inden for FP7 inviteres til at deltage i to infomøder den 15/1 og 17/1 2008 om rammeprogrammet i løbet af oktober. Møderne foregår i henholdsvis Århus og Glostrup og er arrangeret af EuroCenter/Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Fokus på energi

mere end at slå nogle streger på et

Konsortiets ansøgning omfatter otte

papir, og der er masser af erfarings-

kategorier med i alt 20 forskellige

udveksling fx ved deltagelse i kon-

forsøgsprojekter, bl.a. forsøg med

ferencer,” lyder det fra Mette Skam-

Under EU’s 5. rammeprogram, fra

alternative brændstoffer, projekter

ris Holm, som også fremhæver de

streger, at det ikke er noget, man

2002 til 2006, deltog Aalborg

omkring it-information ved fx stop-

muligheder, støtten fra EU kan ska-

bare springer ud i.

Kommune i fire transportprojekter

pesteder og via mobiltelefonen

be.

med i alt 19 europæiske byer. Det

samt forskellige trafiksikkerhedstil-

ene projekt bar navnet VIVALDI og

tag, især med cyklister i kryds.

/ Af Nina Espegård Hassel, EuroCenter og Michael Aakjer Nielsen, Grontmij I Carl Bro

”EU-projekter er en chance for

og Grontmij | Carl Bro A/S.

”De skal tværtimod være meget bevidste om, hvad de vil med pro-

at opnå det umulige: Fx kan det

jektet, og de skal have personale-

være meget svært at få indført

ressourcerne på plads. Hvis ikke du

bestående af fem byer, hvor Aal-

og det er ikke nok kun at arbejde

alternative brændstoffer, men hvis

har en god stab, kan det ikke lade

borg Kommune – med samar-

med transportproblemer. Offentlig

man har EU i ryggen, kan meget

sig gøre, for man får jo ikke penge-

bejdspartneren Nordjyllands Trafik-

transport er i højsædet, og der skal

lade sig gøre.

ne for at købe eksterne konsulen-

selskab - var blandt de såkaldt

tænkes energi og miljø ind i alle

lærende byer, mens den engelske

projekterne,” forklarer Mette Skam-

by Bristol var koordinator.

ris Holm. Hun tror, at kommunens

blev gennemført af et konsortium

”FP7 fokuserer meget på energi,

Du kan gå ud og gøre noget, du ikke troede, du kunne.”

ter. Kommunen skal også have en trafikpolitik og en masterplan for realisering af den, således at de for-

succes med EU-projekterne bl.a.

Ressourcer på plads

skellige tiltag i ansøgningen ikke bli-

den nye række af projekter, omfat-

skyldes evnen til at tænke dem ind

Mette Skamris Holm vil gerne

ver projektansøgningsorienterede,

ter seks byer, og denne gang har

i en større sammenhæng og bygge

anbefale andre kommuner at

men er en del af trafikpolitikken.

Aalborg Kommune påtaget sig den

videre på tidligere tiltag.

undersøge mulighederne for at få

Det giver også politisk opbakning

del i EU-midlerne, men hun under-

og er grundlaget for den lokale

Det konsortium, der er dannet til

koordinerende rolle.

” Vi har også været gode til at

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 45

og multimodale grænseflader

blev taget ud lige inden vedtagel-

for transport af passagerer.

sen. Ved transportprogrammet

Menneskelige komponenter -

generelt må vi fremhæve den ind-

interesse for kommunerne. Det

fx. øge sikkerheden blandt jern-

byggede mulighed, der er for at

gælder fx områderne:

banearbejdere, vejarbejdere,

påvirke forskningsretningen og få

•

cyklister og fodgængere

indflydelse på den politik, EU udvik-

politiske støtte. Og endelig vil jeg

form af indkaldelser inden for de

også råde dem til at få konsulent-

enkelte områder og en del af de

hjælp til udarbejdelse af det store

kommende indkaldelser kan have

materiale.”

Udkast til arbejdsprogram

Reduktion af støj- og vibrationer

•

fra køre- og fartøjer

Det kommende arbejdsprogram for

ler på området. På den måde er

"Grønne korridorer" - reduktion

Det er dog vigtigt at understrege, at

det muligt for kommunerne, at føre

foreligger fortsat kun i udkastform,

af de negative effekter på mil-

det endnu kun er et udkast. Sidste

den kommunale politik ud på en

men forventes at blive vedtaget i

jøet og borgerne forårsaget af

år oplevede vi, at et punkt i

større arena. Deadline for indsen-

november 2007. Når det endelige

fragt- og langdistancetrafik

arbejdsprogrammet – som ellers

delse af projektforslag bliver sand-

Intelligente mobilitetssystemer

var interessant for kommunerne –

synligvis fastsat til april/maj 2008.

transportforskning inden for FP7

program offentliggøres, sker det i

•

DAKOFA-konference:

Producentansvar for elskrot og batterier Tirsdag den 13. november 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Producentansvaret indenfor elektronik har nu været i kraft i godt et år, og bekendtgørelsen er under tilpasning på basis af de første erfaringer med ordningen – herunder snitfladen til kommunerne. Samtidig har EU barslet med et revideret batteridirektiv, som ligeledes statuerer producentansvar.

Konferencen, der gennemføres i fagligt samarbejde med BatteriForeningen, RenoSam og affald danmark, fokuserer på de danske erfaringer med elskrot og bekendtgørelsesændringen, ligesom det gradsforskellige producentansvar i batteridirektivet præsenteres, idet mulige løsningsmodeller for snitflade til kommunale ordninger sættes til drøftelse. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer ……….…......... 2.150,Ikke-medlemmer …………………........ 3.650,Til/frameldingsfrist

6. november 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Danske Parkdage:

Park og natur skal kobles! ”Et landskab – en forvaltning” det var titlen på Danske Parkdage 2007 i Herning og programmet tog fat på temaer som klima, sundhed, natur og organisation. I dette indlæg giver formanden for Danske Park- og Naturforvaltere, Lene Holm, et overblik over de væsentligste udfordringer og aktiviteter på området. Indlægget er uddrag af formandens indledning til konferencen.

virksomhedskultur. Nogen har fået

med ofte med en ret skarp deadli-

nye chefer, nye chefkollegaer eller

ne. Fra andre steder hører jeg, at

blevet påvirket af omstruktureringer

miljøteknikere gerne vil overtage

på anden vis.

vores spændende virkefelt, men det

Danske Parkdage bliver til i et

viser sig hurtigt, at det er et helt

samarbejde mellem ”Skov &

For mange af os gælder, at nu

Danske Parkdage

er den første tid forbi, hvor alt nyt

andet samarbejde der skal etableres

Landskab” og Kommunale

pr. definition er spændende og

– med gensidig respekt for hinan-

Park- og Naturforvaltere. I

hvor ånden er gennemsyret af gen-

dens stærke og svage sider.

sidig overbærenhed og hvor man

Det vigtige er – hvorfor kæmpe?

2007 blev arrangementet afholdt i Herning og havde ca.

lever med, at de administrative

Der er plads til og brug for både

120 deltagere. Temaet var de

systemer ikke er på plads.

park og natur. Vi kan lære en mas-

nye integrerede park- og natur-

se af hinanden. F.eks. kan park og

forvaltningsopgaver, herunder

stort H. Myterne om hinanden – tid-

natur meget ofte blive enige om at

naturbeskyttelse, naturgenop-

ligere amtsmedarbejdere – kollegaer

samarbejde om at skabe bedre

retning og formidling og forhol-

fra andre nu nedlagte kommuner og

grundlag og muligheder for et aktivt

det mellem bestiller og

”vi gamle” er nu enten blevet af-

og rekreativt udeliv.

udførende.

Nu er vi nået til hverdagen med

eller bekræftet. Jeg hører, at man

Borgerne skal inspireres til at

nogen steder har en fin og meget

komme ud af ”hulerne” og vi skal

slagkraftig integration mellem park-

som fagfolk forstå at levere varen.

og naturområdet. Jeg hører også, at

Jeg tror, at vi i højere grad skal vove

ønsker ikke at skelne mellem vild

man nogle steder ”kæmper” om,

at gå til ”yderlighederne” – for at

og tæmmet natur.

hvis opgaver der er vigtigst. F.eks.

lokke flere ud i det grønne. Derude

hørte jeg engang, at nogen mente,

venter naturoplevelser lige rundt

ved at have park og natur samlet –

at naturopgaver var vigtigere end

om hjørnet, som man ikke havde

og jeg taler af erfaring – er den

parkopgaver, begrundet med at de

drømt om fandtes i vores lille land.

planlægningsmæssige vinkel. Skal

er lovbefæstede. De var en skal-

Men – også parker og haver – der

der laves gedigen planlægning i

opgave, hvor parkområdet blev

med deres særlige udtryk, kvalitet,

henhold til Naturbeskyttelseslov og

betragtet som en kan-opgave. Jeg

overdådighed i frodighed eller i

Vandløbslov som en integreret del

Vi er nu godt og vel halvt igennem

gad nok vide, om det stemmer

form udgør et attraktivt tilbud som

af arbejdet i et park- og naturkontor

år 1 efter strukturreformen. Det har

overens med politikernes forvent-

møde- og aktivitetssted – ofte

– får det afsmittende virkning på

påvirket os alle på en eller anden

ning. Afsættes der penge til et områ-

meget tæt på boligen.

tænkningen for parkerne og derved

måde. Nogle har fået nye medar-

de i et budget, så er det i mine øjne

bejdere med en ofte helt anden

pr. automatik en skal-opgave og til-

/ Af formand for Danske Park- og Naturforvaltere, kontorchef Lene Holm, Odense kommune

Borgerne er fokus - for borgerne er alt det grønne natur. De

En anden oplagt synergieffekt

for borgernes oplevelser af den tilrettelagte natur.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

Deltagerne i Danske Parkdage på studietur i Herning.

Det vil have gevinster for både

På Verdenstopmødet samme

bestillere, udfører, politikere og bru-

sted i 2002 vedtog regeringsleder-

bygges og anlægges som ikke set i

gere/borgere efterhånden som vi

ne yderligere en målsætning om at

lange tider. Der skabes mange fine

får beskrevet drifts- og udviklings-

reducere tabet af den biologiske

nye store bygninger, som uden tvivl

kan have betydning for at imø-

planer for arealerne. Vi er nødt til at

mangfoldighed i 2010. EU's stats-

tjener nyttige formål set ud fra en

dekomme de nuværende og

have både det kort og det lange

og regeringschefer er gået endnu

samfundsbetragtning. Desværre lyt-

kommende klimaudfordringer.

sigt for øje.

videre og har formuleret en mål-

ter jeg mig til, at det i visse tilfælde

Der arbejdes med mere vand i

sætning om at standse tabet af bio-

sker med de grønne friarealer som

bymiljøet på mange nye måder,

logisk mangfoldighed i 2010.

taberen. Hvad er det vi mister?

både fordi vi gerne vil, men

•

Et tredje oplagt punkt at mødes om er den lange række af til-

Den internationale naturbeskyt-

systematisk og slagkraftigt tale-

komme bag på nogen af os Der

rør, der kan råbe op. •

Et grønt område, som har eller

Et grønt åndehul til glæde for

også fordi det er tvingende

EU, som vi er omgivet af. Ofte - ikke

telsesorganisation, IUCN, der består

det uorganiserede friluftsliv, der

nødvendigt. Det kræver mere

altid – er det sådan, at jo større og

af 1.042 medlemmer i 143 lande,

af gode grunde ikke har noget

plads.

bredere vi er i stand til at tænke

heraf 83 regeringer, har taget bol-

vores udviklingsprojekter, jo bedre er

den op og lavet et initiativ kaldet

chancerne for tilskud. Vi har dog

"Countdown 2010", der skal frem-

endnu ikke set meget til miljømilliar-

me opmærksomheden på 2010-

der og partnerskabsmillioner.

målet. "Countdown 2010” er et

skudsmuligheder, nationale og fra

Årets Grønne Medlem!

netværk af aktive partnere, der

Driftschef Peter Bjørno Jensen, Rudersdal Kommune er

Countdown 2010

arbejder for opfyldelse af 2010-

udnævnt til ”Årets grønne medlem”.

I den forbindelse vil jeg gerne næv-

målene. Men en del af initiativet er

ne Countdown 2010, hvor alle kom-

også udarbejdelsen af en deklarati-

muner inviteres til at udforme og

on, som myndigheder og organisa-

med konferencen Danske Parkdage den 10.-12. september 2007

underskrive sin egen deklaration

tioner frivilligt kan tilslutte sig for at

udnævnt driftschef Peter Bjørno

om, hvad man vil gøre for at stoppe

markere, at de støtter 2010-mål-

Jensen til ”Årets grønne medlem

nedgangen i biodiversiteten. Målet

sætningen. Det er mit indtryk, at

2007”. Godt 100 kollegaer fra hele

er at få stoppet tilbagegangen inden

Herning er en af de byer, som er

landet overværende udnævnelsen og

2010, så vi har faktisk kun 2 år.

ved – eller allerede har underskre-

ønskede tillykke til en overrasket og

Baggrunden for denne ”aktion”

vet en deklaration om dette.

vedtog en konvention om biologisk

Boom i samfundet giver ekstra behov for beskyttelse af grønne områder

mangfoldighed.

At naturen er under pres kan ikke

udvikling i Johannesborg i 1992

meget glad Peter Bjørno Jensen. Peter Bjørno Jensen har haft stor betydning

er, at regeringscheferne på Verdenstopmødet om bæredygtig

Foreningen Kommunale Park- og Naturforvaltere har i forbindelse

for foreningens størrelse og nuværende indflydelse i mange sammenhæng.

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Danske Parkdage 2007 havde 120 deltagere.

•

Et grønt område som om få år

her til efteråret. Jeg håber, at der

f.eks. ske ved licitation. Der er man-

kan være uvurdeligt i.f.t. at ska-

kan skabes en løsning, hvor vi

ge gode og mange mindre gode

be nye attraktive rammer for et

fremover kan sikre en helhedsori-

erfaringer, men forhåbentlig bliver

aktivt og sundt udeliv. Der kan

enteret og langsigtet byudvikling,

de gode flere og flere efterhånden

være brugergrupper lige om

hvor der stadig er plads til masser

som vi når 2., 3. og endog 4. gene-

hjørnet, som står på spring for

af dynamik uden at vigtige grønne

ration af udbud – også indenfor

at benytte det.

områder ødelægges. Når en hel-

det grønne. Vi forventer alle flere

Et grønt område, hvor naturen

hedsvurdering indebærer, at et

og flere udbud og et spørgsmål er,

kan få mere plads, hvor vi kan

grønt område kan bebygges – vil

om markedet er parat? Er der til-

bidrage til at skabe mere

det være oplagt, at der tænkes i at

strækkelig mange private virksom-

om mindre opgaver i tiden op til

robusthed hos arter, som

skabe en ”erstatningsbiotop”, som

heder, der er parate til at gribe

større licitationer. Det at have et

måske ikke er supertruede nu,

vi kender det fra skovloven og

udfordringen? Leverandørsiden på

mere kvalificeret kendskab til sam-

men hvor vi kan hjælpe med at

naturbeskyttelsesloven.

grøn drift er præget af få store og

arbejdsånden og virksomhedskultu-

Læs mere om Kommunale Park- og Naturforvaltere på www.parkognatur.dk

mange små. Hvad kan de af os, der

ren hos hinanden må ganske

er bestillere gøre? Jeg tror, at vi skal

enkelt gøre det nemmere for alle at

Beskyttelse af grønne områder var i

Staten stiller krav om 25% konkurrenceudsætning

tænke i at ”varme op” til licitationer

træffe de rigtige til- og fravalg. Set

fokus på Danske Parkdage 2006 i

En anden udfordring i dagligdagen

og gøre os umage for at give alle

ud fra et bestiller-synspunkt må det

Næstved. Det førte bl.a. til, at SF

er at opfylde regeringens mål om

leverandører – både store og små

være bedst, at så mange som

har formuleret et beslutningsfor-

at 25% af opgaverne fremover skal

– muligheder for at lære os at ken-

muligt har lyst til at byde på opga-

slag, som de forventer at fremsætte

konkurrenceudsættes. Det kan

de og arbejde sammen med os

verne.

forebygge, at det bliver det.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

Parker – også mentale åndehuller!

ter” og koncerter i en udstrækning flyttes til andre steder, så vi får parkerne lidt mere til rådighed som mentale rekreative åndehuller”, siger Kaj V. Hansen

Spændende program med masser af inspiration til udvalgsarbejdet – de ord får Danske Parkdage med på vejen af Kaj V. Hansen. havde – det var et spændende

balancen mellem de mange

opdateret min viden om natur

program og fantastisk at se,

anvendelser af parkerne, ” siger

og parker og havde fået anbefa-

hvordan værtskommunen Her-

Kaj V. Hansen. ”Folk vil være akti-

let Danske Parkdage som et

ning, med en placering på den

ve - løbe, have koncerter og

godt arrangement” fortæller

flade hede, har fået en masse

mange andre udfoldelser i par-

byrådsmedlem Kaj V. Hansen,

stablet på benene på natur- og

kerne. Jeg tror, at det er vigtigt at

Roskilde, og medlem af Teknik-

parkområdet. Jeg har bestemt

holde fast i, at parkerne også

og Miljøudvalget og Kulturudval-

fået fin inspiration til udvalgsar-

skal være frirummet til den

get. ”Og jeg må sige, at jeg er

bejdet.”

æstetiske oplevelse med mulig-

”Jeg havde brug for at få

dybt imponeret over det faglige engagement som arrangørerne

”Set med mine øjne, så er en af de store udfordringer at sikre

hed for fredelig meditation. Så måske skal ”løb for livet-projek-

Kaj V. Hansen

DET NYE

. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Årets Geoforum konference Årets Geoforum konference blev afholdt fra den 1.-3. oktober 2007 i Herning Kongrescenter. Konferencen var den syvende i rækken og denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold. Egentlig hedder konferencen Kortdage, men tag ikke fejl, for konferencen handler om geografiske informationer i bredeste forstand og ikke kun kort. Konferencen afspejler udviklingen og alle de væsentligste anvendelser i samfundet omkring geografiske informationer.

I takt med at brugen af geografiske informationer (GI) øges og i dag rækker langt udover de faguddannedes kreds, er interessen for Geoforum og Kortdage vokset. Herning Kongrescenter dannede for andet år i træk en perfekt ramme for konferencen og Kortdage 2007 satte nye rekorder, hvad antallet af deltagere og udstillingen angik. I alt deltog ca. 485 personer i konferencen og 22 virksomheder i udstillingen. Der var en flot repræsentation af deltagere fra landets kommuner.

Peter Gorm Hansen, KL, var første Keynote taler på årets kortdage

Naturligvis kan man sige, for 90 % af landets kommuner i dag er medlem af Geoforum. Den kommunale

Israelson trak udviklingslinierne op

kommunerne med stor vægt på

interesse for og brug af GI er ingen-

og fortalte blandt andet om Geofo-

det borgervendte og borgervenlige.

lunde svækket efter strukturrefor-

rums bestyrelses netop startede

men.

Herefter fulgte et keynote ind-

arbejde med at formulere de kom-

læg fra en noget anden verden.

Denne interesse kan heldigvis

mende års strategiske målsætnin-

Det var lykkedes formanden for

også aflæses på deltagelsen i Geo-

ger. Talen indeholdt en klar opfor-

Geoforums Kortdagsudvalg, Bo

Kortdage har i alle årene kørt efter

forums mange frivillige udvalg og

dring om, at alle interesserede er

Overgaard, markedschef i Grontmij

samme opskrift: tre faglige dage,

arbejdsgrupper.

yderst velkomne til at bidrage til

| Carl Bro, at overtale Ed Parsons

den proces med emner og idéer.

fra Google til at komme og give et

/ Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum

nogle få fælles keynote-foredrag og tre parallelle spor med foredrag og

Konferencens åbning

udstilling, hvor aktører i markedet

Konferencens første keynote

indlæg. Ed Parsons har ansvaret for

Konferencen blev åbnet med en

indlæg blev givet af KL’s administre-

udviklingen af Googles GI-strategi.

kan promovere deres ydelser og

tale af Geoforums præsident,

rende direktør, Peter Gorm Hansen.

Ed Parsons indlæg var præget af

produkter. Med sine ca. 60 fore-

Michael Israelson, der til dagligt har

Peter Gorm Hansen redegjorde for

meget tankevækkende idéer og en

drag bliver der plads til emner både

ansvaret for Intergraphs GIS og

igangværende initiativer og forvent-

intelligent uformel fremtræden.

i bredden og i dybden.

Public Safety aktiviteter. Michael

ninger til kommende initiativer i

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Geoforums præsident, Michael Israelson, Intergraph Danmark, åbnede konferencen.

Googles GI filosofi

metri har jeg haft den holdning, at

seks foredrag omkring INSPIRE

Grundlæggende er Googles forret-

flyfoto er for komplicerede som

med deltagelse fra Finland, Norge,

ning baseret på at samle alverdens

grundkort for den ikke faguddanne-

Sverige og Danmark.

informationer, systematisere dem og

de. Men som Ed Parsons rigtigt

stille disse til rådighed for alle på en

siger, så er det for de fleste unge

anden europæiske INPIRE konfe-

det, som borgeren i stigende grad

let tilgængelig måde. Ed Parsons

den måde, som de har vænnet sig

rence vil blive afholdt i København

bliver vant til at se og opleve på

filosofi er at bryde med de hidtil

til at se verdenen på internettet.

den 24.-27. juni 2008 med Geofo-

internettet og andre medier. Disse

rum som medarrangør.

kort har en kvalitet, som er fuldt ud

kendte måder at inddele og syste-

Efter Ed parsons var konferen-

Jeg vil da lige nævne, at den

Der bliver masser at gøre for NGO’en Geoforum fremover. Google og tilsvarende andres masseproducerede kort vil blive

matisere informationer på ved at

cen for alvor i gang, og næsten tre

Formanden for Geoforums 3D-

tilstrækkeligt som kortgrundlag i en

gøre geografien til den primære

dage fulgte med en række spænd-

udvalg, Lars Flemming, COWI, gav

række kommunale borgerservices.

nøgle til informationerne. Et simpelt

ende og relevante foredrag fulgte.

en status på arbejdet med at frem-

eksempel på dette er vores egen

De vil føre forlangt at nævne alle

stille en vejledning i 3D bymodel-

ter. De er oftest meget aktuelle og

måde at systematisere vores private

foredragene her i denne artikel, så

ler. Dette arbejde blev startet på

de er relativt billige og let tilgænge-

fotos på. De fleste sorterer deres

jeg vil blot fremhæve et par stykker

opfordring fra nogle kommunale

lige. De vil givet udvikle sig til en de

fotos efter datoen for optagelsen,

og i øvrigt henvise til at de fleste

Geoforum medlemmer og forven-

facto standard for borgerne.

men de fleste bruger i virkeligheden

foredrag vil være at finde på

tes afsluttet inden for få måneder.

geografien i deres egen hukommel-

www.geoforum.dk.

se, når et bestemt foto skal findes. ”Udflugten til Råbjerg Mile”, ”Lange-

Nogle af de øvrige emner

landsfestivalen”, ”Ferien i Prag” osv.

Chefen for Norges ”Kort & Matri-

En lang række andre emner blev

Disse kort har en række kvalite-

Men tag ikke fejl. Disse kort vil være utilstrækkelige i en lang ræk-

behandlet undervejs i konferencen,

ke andre anvendelsessammen-

men jeg må slutte her.

hænge, ikke mindst hos kommunerne. Det gælder anvendelser, der

kelstyrelsen”, Statens Kartverk, Knut

Fremtiden

som eksempel stiller krav til nøjag-

fisk information gratis til rådighed

Flåthen, fortalte om Norges ønske

Da konferencen var slut og jeg sent

tighed og historik.

for alle internetbrugere. Brugerne

om at blive europæisk rollemodel

om aftenen tændte hjemmets tv,

kan så lægge deres egen informati-

for digital forvaltning og om projek-

så jeg et glimt af et interview med

øget polarisering af kortmarkedet,

on ind – og bruge geografien som

tet Norge Digitalt. Et projekt, der er

Bill Clinton, der netop havde været

og den pædagogiske opgave over

nøgle for sig selv og andre. Mange

kommet rigtig godt i gang og som

i København. Her roste han betyd-

politikere og andre, må derfor for-

private og professionelle er allerede

forsat vil være spændende at følge

ningen af None Governmental

udses at vokse, når blandt andet de

i fuld gang med dette.

her nede fra Danmark.

Organisations, NGO’erne. Efter at

store prisforskelle på FOT og Goog-

have oplevet en masse spænden-

le Maps skal forklares i fremtiden.

Google stiller en masse geogra-

Eneste ”ulempe” ved Ed Par-

Max Craglia fra Europakommissi-

Denne udvikling vil betyde en

Fremtiden vil utvivlsomt byde på

sons indlæg var, at han fik mig selv

onens Joint Research Center (JRC)

de foredrag og netop set en masse

til at føle mig en smule gammel og

i Italien kom og gav en status på

tilfredse deltagere på årets Kortda-

forsat vækst og spredning af GI –

konservativ i min måde at tænke GI

INSPIRE projektet. Senere samme

ge, lænede jeg mig tilbage og

og som sagt, masser at gøre for

på. Efter mange år med fotogram-

dag fulgte to sessioner med i alt

tænkte, at Bill Clinton har ret.

Geoforum.

52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Business Intelligence god forretning eller blot en datalosseplads? Business Intelligence (BI) skal ikke længere kun være forbeholdt topledelsen i organisation. BI skal ud til medarbejderne og være tilgængeligt for alle. Teknologien er moden til det – nu mangler vi bare modne organisationer og mod hos ledelsen

affald – mange penge. I dag sorte-

Det er efter min overbevisning en

gjort med bind for øjnene. En inve-

rer og genbruger vi store dele af

fejlopfattelse af BI. BI er langt mere

stering i en ny it-løsning resulterer

vores affald, og nye industrier, der

end afrapportering. BI handler om

ikke nødvendigvis i højere effektivi-

behandler affald, er skudt op. Nog-

at skabe intelligente oplysninger

tet eller bedre service til borgerne.

le har brugt deres viden omkring

om ens organisation, ressourcer,

affald struktureret og innovativt og

sager, ydelser, borgere m.v. Det

den kommunale it-verden, både

har fået en god forretning ud af

kræver, at ledelsen har modet til at

som kunde og leverandør, hørt

det.

tænke nogle innovative og udvik-

mange sælgere og konsulenter

Det samme billede gør sig gæl-

lende mål for de kriterier, man

love guld og grønne skove ved

dende i forhold til de store mæng-

ønsker at styre sin organisation

implementeringen af nye it-løsnin-

der data, der bliver registreret i

efter.

ger. Jeg har set mange kunder investere i nye it-løsninger med

moderne it-løsninger. Når data lig-

Er BI en værdifuld investering?

den overbevisning, at de nu var

ikke meget værd og stort set ubrugelige som beslutningsgrundlag.

De seneste årtier har der været

Nogle af investeringerne er, efter

Med en struktureret og aktiv indsats

stort fokus på at optimere, effektivi-

min overbevisning, foretaget som

kan disse data dog vise sig at være

sere og automatisere de admini-

substitut for manglende ledelses-

guld værd. Business Intelligence

strative arbejdsgange, ligesom man

mæssigt mod til at træffe ledelses-

(BI) dækker over netop dette kon-

udnytter de seneste teknologier til

mæssige og organisatoriske beslut-

cept. Ved indførslen af BI ønsker

at registrere og indsamle store

ninger. For mig at se er it blot et

man at skabe hurtigere og bedre

mængder data. På dette område

redskab, der skal understøtte, auto-

beslutninger på baggrund af de

er man nået langt, men man er

matisere og optimere ledelsens

data, der allerede eksisterer i orga-

ikke kommet helt i mål. Der er sta-

beslutninger, ikke selve løsningen

nisationen.

dig store gevinster at hente. Kun få

på ledelsens problemer. Skal den

ger døde og usorteret hen, er de

/ Af Key Account Manager Thomas Thomsen, Elbek & Vejrup A/S

Der var engang, hvor affald var

Jeg har gennem mine nu 15 år i

med helt i front på digitaliseringen.

procent af mulighederne i de eksi-

fulde gevinst hentes hjem ved ind-

smed alting på lossepladsen. I de

lighedstegn mellem BI og det at

sterende it-løsninger udnyttes. Det

førslen af ny it kræver det, at der er

senere år har vi imidlertid fundet

lave rapportering af hændelser, der

er min påstand, at mange it-inve-

sammenhæng mellem organiserin-

ud af, at der kan være penge i

allerede er sket i organisationen.

steringer og implementeringer er

gen, forretningsprocessen, de men-

affald og hvor vi uden omtanke

Desværre er der ofte blevet sat

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53

neskelige ressourcer og kompeten-

der bliver et af nøgleordene på

af organisationen. Jeg tror dog, at

praktisk niveau, hvor gevinsterne

cer og den nye it-løsning. Og det er

morgendagens arbejdsmarked.

det stille og rolig vil vinde indpas. BI

hurtigt bliver synlige. Og husk så

ledelsens ansvar at sikre dette.

Med de tekniske muligheder vi har

bør være en integreret del af forret-

på, at det handler om langt mere

i dag, er det muligt at kommunike-

ningsprocesser og forretningsappli-

end it.

onerne og forventningerne til inve-

re data og dermed kostbar viden

kationer og dermed den enkelte

steringerne i BI er store. Jeg sætter

ud til både organisation og omver-

medarbejders hverdag. Det vigtig-

dem liggende på datalossepladsen

dog et stort spørgsmålstegn ved

den. Dataene bliver således grund-

ste for at få succes med BI er dog,

- med lidt omtanke kan de blive en

om gevinsterne i alle tilfælde har

lag for vigtig videndeling.

at det er forankret hos ledelsen og

god forretning.

Der er ingen tvivl om, at ambiti-

at outputtet er tænkt igennem. Min

været investeringen værd. Mange ikke været modne til at håndtere

Registreringshelvede eller kostbar videnindsamling?

alle udfordringerne i den forbindel-

I dag er der blevet indført elektro-

se.

nisk fakturering, elektronisk indkøb,

organisationer har ganske enkelt

Brug jeres data frem for at have

anbefaling er at holde det på et

digitale billeder og dokumentation

Fra ledelsesinformation til aktiv medarbejderinformation

m.v. og udviklingen taler for, at det

En ny generation af BI, som jeg tror

muligt at dokumentere alt, hvad vi

langt mere på, er på vej. De nye BI-

foretager os på helt nøjagtig tid og

løsninger tilsigter at gøre viden til-

sted. Dette stiller krav til, at alle i

gængelig for alle, så enkelt som

organisationen er bevidst om

muligt. Tidligere har mange imple-

gevinsten ved dataindsamlingen og

menteringer af BI-løsninger taget

at dataene bruges med omtanke.

udgangspunkt i at levere informati-

Der er ikke langt fra en målrettet

on til topledelsen og krævede eks-

organisation til en kontrolorganisati-

pertviden at håndtere. Med de nye

on. Det er ledelsens pligt at sikre

BI-løsninger bliver ledelsesinforma-

en god praksis, hvad angår disse

tion således til aktiv medarbejderin-

data. Sker det ikke, opleves data-

formation. Tænk hvis ”manden i

indsamlingen som et registrerings-

marken” ved dagens start kunne

helvede, og ikke kostbar vidende-

planlægge dagens rute og læsse

ling.

næste skridt bliver GPS og chips i mange ting. Det bliver således

vognen med præcis de materialer,

Når organisationen på denne

han skal bruge. Der vil helt sikkert

måde begynder at benytte de ind-

kunne spares meget tid og mange

samlede data, vil der kunne opnås

kilometer på den konto. Eller tænk

stor synergi, og gevinsterne kan

hvis man havde fuldt overblik over

høstes. Desto mere afgørende er

lageret og fjernlagerne, så man

det, at BI-løsningen bygger på vel-

kunne målrette indkøbene og fri-

definerede, opdaterede og trovær-

gøre likviditet. Der er mange

dige data. Der skal således være

eksempler fra hverdagen, hvor en

stor opmærksomhed på datakvali-

fremadrettet brug af data vil være

teten. Automatikken i dataindsam-

en gevinst.

lingen og standardiseringer i

De analyser, de nye BI-løsninger

arbejdsgangene vil helt sikkert

generer, skal kunne bruges af alle i

understøtte og hjælpe på vej. Der

organisationen. Det skal ske auto-

skal ikke ske mange fejl i det infor-

matisk og til rette tid. Opnår man

mationsflow, der danner grundlag

det, har man ramt kernen i BI.

for udarbejdelsen af analyserne, før

Nemlig det at formidle fremadrettet

der skabes en kæmpe mistillid til

viden til rådighed for den enkelte

både data og it-løsning. En mistillid,

medarbejder på deres niveau i

der kan spænde ben for en succes-

organisationen.

fuld BI-implementering.

Informationerne skal desuden medarbejderne bruger i hverdagen.

Stil krav til din BI-applikation og dig selv!

Det kan f.eks. være via mobiltele-

Det kommer sikkert til at tage nogle

fon, PDA eller på web-portaler. Det

år inden organisationerne er helt

giver medarbejderne en mobilitet,

modne til at dyrke BI ud i alle dele

være tilgængelige via de værktøjer,

Nyt fra COK Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 20.-22.11.2007 Kurserne Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af ovennævnte modul samt af Ledelse i praksis - lederen som rollemodel, Ledelse i praksis – lederen som coach og Ledelse i praksis – modstandens dynamik. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden Grundvand - indsatsplanlægning i praksis Målgruppen er kommunale sagsbehandlere med grundvand og indsatsplanlægning som primære forvaltningsopgaver Kursusperiode: 14.-15.11.2007 Forandringsledelse Målgruppen er chefer og ledere i regioner og kommuner, der står over for - eller er midt i forandringsprocesser Kursusperiode: 14.-16.11.2007 Grunduddannelse i ledelse Målgruppen er ledere under forvaltningschefniveau samt decentrale ledere Kursusperiode: Modul 1: 20.11. – 23.11.2007. Modul 2: 15.01. – 18.01.2008 Professionel borgerbetjening For ledere og medarbejdere i kommuner og regioner med direkte borgerkontakt Kursusperiode: 11.-13.11.2007 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Jordforurening:

Spredningsveje og sikring af indeklimaet på tre forurenede grunde På nogle forurenede grunde er der en så stor påvirkning af indeklimaet i bygningerne, at der er behov for at gennemføre afværgeforanstaltninger. I denne artikel gives tre eksempler på, hvordan en grundig bygningsgennemgang og fastlæggelse af forureningens spredningsveje fra jord og grundvand til indeklimaet har været anvendt til at vælge tre relativt billige metoder til indeklimasikring.

rerede opløsningsmiddel perchlorethylen (PCE) i jorden under den undersøgte bygning. Efter en gennemgang af bygningstegninger og en undersøgelse af murene blev det konstateret, at en uisoleret hulmur var placeret direkte ovenpå jorden i det kraftigst forurenede område. Der blev derfor udført målinger af PCE-koncentrationen i indeluften både i kælderen, der anvendes til opmagasinering, og i lejlighederne i stueplan og på 1. sal. I lejlighederne blev der påvist indhold af PCE på op til 94 µg/m3, svarende til 1520 gange det tilladelige. Indholdet

Figur 1: Foto af del af afværgeanlæg med pumpen til venstre.

af PCE i lejlighederne blev verifice/ Af Claus Larsen, Lone Karlby, Per Loll, Hans-Henrik Clausen og Maria Grøn, DMR A/S

ret ved gentagne indeluftmålinger.

rede til koncentrationen målt i

tidsstyret og kører 14 timer i døg-

Det højeste indhold i hele ejen-

poreluften under nabobygningens

net i perioden kl. 7-21. Ventilatoren

dommen blev konstateret i en lej-

kældergulv.

giver et flow på ca. 220 m3/time,

lighed på 1. sal, hvilket klart indike-

Ud fra disse data blev det i sam-

svarende til et luftskifte på 2 gange

rede, at spredningen skete uden-

arbejde med myndigheder og

i timen i det ca. 10 cm brede hul-

om de ”normale” spredningsveje

embedslæge besluttet at igangsæt-

rum. Afkastet fra udsugningen

Eksempel 1 forureningsspredning via hulmure

gennem bygningsmaterialer og

te en afværge i form af ventilation

ledes via et spiorør i en eksisteren-

gennemføringer i etageadskillelser.

direkte i hulmuren.

de ventilationskanal op gennem

Baggrund og forureningssituation

entlig del af spredningen i nabo-

Afværgetiltag

viser et foto af afværgeanlægget,

Den undersøgte ejendom, der be-

bygningen foregik igennem hulmu-

I samarbejde med grundejeren

hvor man ser, hvordan ét af sugene

står af kælder, stueetage og 1. sal,

ren blev der udtaget prøver fra hul-

blev der opstillet et ventilationsan-

går ind i hulmuren (det tynde rør

er beliggende direkte op ad en tidli-

muren både i kælderen og på 1.

læg med udsugning fra 8 punkter i

med ventil).

gere renseribygning. Der er efter-

sal. Prøverne viste indhold på hhv.

hulmuren i kælderen. Der anven-

Afværgen blev startet den 3.

ladt en restforurening med det klo-

2.300 og 1.600 µg/m3, hvilket sva-

des en støjsvag ventilator, som er

december 2003, og der er efterføl-

For at undersøge om en væs-

bygningen til over tagkip. Figur 1

Proces gende målt PCE-koncentrationer i

koncentrationer af PCE i indeluften

Afdækning af spredningsveje

hulmuren efter 1 uge, efter 6

i ejendommens lejligheder.

Der blev gennemført en grundig bygningsteknisk gennemgang, hvor

måneder og efter 12 måneder.

en række mulige spredningsveje

trationer i indeluften i de berørte

Eksempel 2 forureningsspredning igennem gulv og via hulmur

lejligheder.

Baggrund og forureningssituation

samt sprækker omkring rørgen-

Efter i gangsætningen af afvær-

I en ejendom, som tidligere har

nemføringer og i støbeskel i beton-

gen er sket en væsentlig reduktion

været anvendt til renseri, er der

gulvet.

af PCE-koncentrationen i hulmuren

konstateret indhold af perchlorethy-

Der var endvidere fastlimet

i kælderetagen, stueetagen og på

len (PCE) i poreluften under gulvet.

gulvtæppe på store dele af beton-

1. sal.

Stueetagen i ejendommen anven-

gulvet i stueetagen, hvorfor der

des i dag til butik, mens der er

kunne være ”usynlige” revner i sel-

beboelse på 1. sal.

ve betongulvet.

Efter 6 og 12 måneders afværgedrift er der også målt PCE koncen-

Reduktionen ses allerede efter 1 uges drift af ventilatoren, og det lave koncentrationsniveau oprethol-

Under lokalet, hvor rensemaski-

blev identificeret; herunder hulmure, skorstensskakter og gulvafløb,

Dernæst blev der anvendt en

des i den efterfølgende driftsperio-

nen har været placeret, er der målt

sniffer (af typen ppbRAE) til at

de.

indhold af PCE på op til 40.000

afdække, hvilke spredningsveje der

µg/m , mens der i indeklimaet blev

var ”aktive”. Fordelen ved snifferen

centrationen i indeluften i lejlighe-

konstateret indhold på ca. 15-20

er at den giver et relativt forure-

derne efter igangsætning af afvær-

µg/m3 i stueetagen og ca. 10-15

ningsniveau med det samme, hvor-

gen, så viser undersøgelsen, at der

µg/m3 på 1. sal. Alle niveauer er

ved et meget stort antal målepunk-

efter 6 måneders afværge er målt

verificeret ved gentagne målerun-

ter kan afdækkes hurtigt og billigt.

en væsentligt lavere koncentration

der.

På baggrund af sniffer-målingerne

Omkring udviklingen i PCE-kon-

af PCE både i stueetagen og på 1.

var det muligt, at udvælge de bed-

sal, og at koncentrationerne efter

ste steder at udtage prøver til

ca. 12 måneders drift er reduceret

kemisk analyse. Via sniffermålingerne kunne det

til under 1 µg/m3.

konstateres, at der skete en aktiv

Ved de seneste to målerunder

Ros til Svendborg

er der således ikke konstateret ind-

damptransport via støbeskel og

hold over kvalitetskriteriet for afd-

sprækker i betongulvet, samt via én

ampning af PCE i de undersøgte

af ejendommens hulmure. Via hul-

Start hver opgave med at

lejligheder.

muren kunne dampene efterføl-

spørge dig selv: Hvad skal der

Resultaterne underbygger der-

gende spredes til indeluften i både

til, for at jeg får ros for det her?

med formodningen om, at forure-

stueetagen og på 1. salen igennem

ningsspredning i hulmuren har

bl.a. radiatorophæng og utætheder

været årsag til forureningen i de tre

omkring vindueslysninger. Der blev

lejligheder, og viser endvidere, at

konstateret PCE-koncentrationer i

den etablerede afværgeløsning har en væsentlig effekt, der på kort tid har løst problemet med forhøjede

Figur 2: Støbeskel under gulvtæppe lokaliseret med ppbRAE og Vaporcover.

Det var den røde tråd i en kommunikationsworkshop for Teknik

hulmuren på op til 340 µg/m3.

& Miljø i Svendborg Kommune,

Figur 3 viser hvordan aktive spred-

som Tankegang har stået for

ningsveje afdækkes ved brug af

her i efteråret. 9 afdelingsle-

ppbRAE og Vaporcover, samt hvor-

dere og nøglemedarbejdere har

dan der efterfølgende foretages en prøveopsamling på kulrør til akkrediteret kemisk analyse fra en hulmur, der er identificeret som aktiv

udarbejdet kommunikationsplaner for den vigtigste opgave i deres verden. Målet er at få ros

spredningsvej. Figur 2 viser en aktiv

– midlet at skabe forståelse og

spredningsvej under det faste

medvirken i omverdenen.

gulvtæppe (et støbeskel), som blev lokaliseret ved brug af ppbRAE og Vaporcover. De to fotos i figur 2 og 3 er fra det samme område.

Frederikshavn København

Afværgetiltag Ud fra de identificerede spred-

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

ningsveje, og på baggrund af de Figur 3: Anvendelse af ppbRAE og Vaporcover samt udtagning af kulrørsprøve i hulmur.

relativt lave indeklimakoncentrationer, er der gennemført en række Vanebrydende visuel kommunikation

56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Figur 5: Moniteringsresultater for indeluft i kælder.

vært og da vedligeholdelse af

ureningen, eller der kan udføres en

anlægget kan ske uden gener for

røgtest, som giver mulighed for en

ejendommens beboere.

visuel kontrol af luftstrømninger i

For at rense luften i kælderen blev der opsat en luftrenser, be-

Figur 4: Luftrenseanlæg

passive afværgetiltag på ejendom-

Ejendommen har tidligere været

bygningen. På baggrund af resultaterne af

stående af et ventilationsanlæg, der

bygningsgennemgangen vil der

recirkulerer kælderluften igennem

efterfølgende skulle udtages et

to parallelforbundne kulfiltre, se

antal luftprøver til kemisk analyse

figur 4. Rensningen af kælderluften

i/ved de identificerede sprednings-

kan således sammenlignes med et

veje til en fastlæggelse af de faktiske koncentrationer.

men. Der er udspartlet en fleksibel

benyttet til en række forskellige

øget luftskifte i kælderen, og er

og diffusionstæt epoxy-membran

aktiviteter, herunder metalvarefabrik

dimensioneret til at øge luftskiftet

på gulvet i flere rum i stueetagen.

med støberi, presseri, sliberi og lod-

med ca. 5 gange.

Membranen er ført under dørkar-

destuer med syrekar og skyllekam-

me og op ad det nederste af de

mer samt til autoværksted med

anlægget er indeklimakoncentratio-

indvendige mure for at tætne ved

nedgravede produkttanke, garage,

nerne i alle lejligheder under Mil-

Fastlæggelse af spredningsveje er nødvendig – også til udarbejdelse af risikovurderingen

div. støbeskel. Dertil er der foreta-

malerværksted, lakereri samt

jøstyrelsens afdampningskriterium.

Det er vigtigt at pointere, at en

get en professionel tætning af rev-

maskin- og smedeværksted.

På figur 5 ses moniteringsresulta-

grundig bygningsgennemgang er

terne for kælderen.

essentiel, både i forbindelse med

ner og huller i hulmuren (ved radi-

Forureningen var beliggende

atorophæng og vindueslysninger)

under ejendommens kælder og

med en diffusionstæt, fleksibel og

det viste sig, at forureningen spred-

langtidsholdbar fugemasse. Endvi-

Et halvt år efter opsætning af

vurderingen af om indtrængende dampe udgør en risiko for indekli-

te sig via kælderen til de overlig-

Fastlæggelse af spredningsveje i praksis

dere er ejendommens brugere

gende lejligheder og ikke via gen-

En række oplysninger vedr. potenti-

af, hvordan indeklimaet efterfølgen-

informeret om retningslinjer mht.

nemgående spredningsveje som

elle spredningsveje kan fremskaffes

de kan sikres mest effektivt.

en hensigtsmæssig praksis omkring

f.eks. hulmure, trappeopgange eller

via bygningstegninger, men de

ophængning og gennemboring af

skorstensskakte. Ved at reducere

aktuelle spredningsveje bør lokali-

at indeklimarisikoen i etagebygnin-

murværket.

indholdet af TCE i kælderen ville

seres ved at foretage en grundig

ger underestimeres, fordi de mest

det således være muligt at opnå en

bygningsgennemgang, og det er

betydende spredningsveje ikke er

førte tiltag pågår i øjeblikket og

reduktion i indeklimakoncentratio-

naturligvis vigtigt, at bygningsgen-

fastlagt og undersøgt. Det er såle-

moniteringen viser, at de gennem-

nerne i de overliggende lejligheder.

nemgangen foretages af en erfaren

des langt fra altid, at de højeste

førte tiltag formentlig er tilstrække-

Kælderen i ejendommen benyttes

og fagligt kompetent medarbejder.

indeklimakoncentrationer ses i

ligt til at sikre indeklimaet.

udelukkende til opbevaring, og der

Moniteringen efter de gennem-

maet og for en eventuel vurdering

Der er således set eksempler på

En række af spredningsvejene

stueetagen, f.eks. hvis forureningen

er tilknyttet en vicevært til etage-

vil være synlige, hvorfor de umid-

primært spreder sig i hulmure eller

Eksempel 3 forureningsspredning igennem kælder

ejendommen.

delbart kan lokaliseres ved inspekti-

skorstensskakte.

onen. Der kan f.eks. være tale om

Endelig er en god fastlæggelse af

Afværgetiltag

synlige sprækker eller revner i ter-

de faktiske spredningsveje, som vist

Baggrund og forureningssituation

På baggrund af den fastlagte spred-

rændæk eller etageadskillelser. For

i de tre eksempler, vigtig ved valg af

I en etageboligejendom i Køben-

ningsvej var det oplagt, at etablere

at lokalisere de spredningsveje, der

en cost-effektiv afværgemetode og

havn blev der konstateret indekli-

en rensning af luften i kælderen.

ikke umiddelbart er synlige kan der

en forudsætning for, at man opnår

maproblemer pga. forhøjet indhold

Luftrensning i kælderen er også en

i forbindelse med bygningsgen-

den ønskede risikoreduktion.

af det klorerede opløsningsmiddel,

praktisk løsning, da anlægget let

nemgangen anvendes specialud-

trichlorethylen (TCE).

kan tilses af ejendommens vice-

styr, der kan ”sniffe” sig frem til for-

Ny programserie går i dybden Med programserien DAS family® supplerer vi NIRAS’ velkendte afløbsprogram DAS2005/XT med nye tilkøbsprogrammer til drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner etc. Serien vil løbende blive opdateret – ligesom der vil blive udviklet nye programmer i takt med markedets behov.

www.niras.dk

DAS family giver: • overblik og viden til at træffe de rigtige beslutninger • medarbejderne den bedste software til at udføre opgaverne • mulighed for at tilbyde endnu bedre borgerservice

58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Georadar og Chlorerede opløsningsmidler Ved undersøgelse af de talrige danske forureninger med chlorerede opløsningsmidler, som ofte er forårsaget af spild af fri fase på jorden, må der tages hensyn til, at spredningsvejene for stoffer, der er tungere end vand, er anderledes end for andre stoffer. Eksempelvis har overfladen af et lerlag under terræn ikke kun betydning for den vertikale udbredelse, men også den horisontale spredning i jorden.

lægges ved georadar, kan spred-

undersøgelse umiddelbart efter

ningsvejene i visse tilfælde ses

spildtidspunktet ville vise en kraftig

direkte og dermed kan antallet af

forurening umiddelbart under jord-

efterfølgende boringer optimeres

overfladen, ser vi i dag i stedet

Chlorerede opløsningsmidler

og reduceres. Endvidere kan risiko-

typisk en opløst forurening i større

har en meget lavere dielektrici-

en for en fejlslagen afværgeindsats

dybde. Ofte er de øverste 1-2 m af

tetskonstant end vand. Kon-

reduceres. Resultatet er dermed

jorden næsten helt udvasket, mens

stanten skal ikke forklares nær-

både en bedre sagsøkonomi og en

der i større dybde ses både jordfor-

mere her, men betydningen er,

bedre forståelse af forureningsud-

urening og opløst forurening i

at det teoretisk er muligt at

bredelsen.

grundvandet. I poreluften kan der også være

CHLOREREDE OPLØSNINGMIDLER

Direkte måling af forurening

detektere clorerede opløsningsmidler direkte ved hjælp af geo-

en væsentlig forurening, men det

radar, når forureningen har for-

er en anden spredningsvej, der ikke

trængt vandet fra porerne i jor-

behandles i denne artikel.

Hvor der handles, der spildes

den. I praksis vil det dog normalt ikke være muligt at skelne

Gennem tiden har chlorerede

Spild og spredningsveje

forureningen fra de lerlag, den

opløsningsmidler været almindeligt

Ved spild af tunge, vanduopløselige

følger. Derimod er det af stor

anvendt til affedtning, eksempelvis

væsker på jordoverfladen vil der

værdi at få fastlagt laggrænser-

ved metalforarbejdning, autoværk-

ske en nedsivning gennem de

ne, også i sandlag, som ofte er

steder, garverier og ved renserier.

øverste jordlag, som ofte består af

mere lagdelte end det fremgår

På alle disse typer virksomheder

muld eller sandet fyld, der er for-

af boreprofiler.

har der potentielt kunnet forekom-

holdsvis let gennemtrængeligt i

me spild på jorden og udsivning fra

både vertikal og horisontal retning.

/ Af Civ. Ing., Hydrogeolog

beholdere eller kloakledninger, og

Den følgende beskrivelse forudsæt-

Jesper Albinus, Grontmij | Carl Bro A/S

amternes kortlægning har vist, at

ter, at permeabiliteten af det ter-

det snarere er reglen end undtagel-

rænnære lag er væsentligt højere

tivt permeabelt fyldlag findes

sen at anvendelse og spild hører

end det underliggende lag.

moræneler, vil lerets overflade i star-

Grontmij | Carl Bro har i samarbejde med geofysiker Flemming Barla-

tæt sammen. Mens der i dag ofte kun ses

Hvis der er tale om en tilstræk-

videre transport af den fri fase. I områder, hvor der under et rela-

ten virke som en tæt membran, som

kelig mængde væske, eventuelt

er styrende for den tunge væskes

ch anvendt georadar ved flere

opløst forurening, kan årsagen til

akkumulerede spild på samme

spredning, nøjagtig som membranen

undersøgelser, hvor der er moræ-

den nuværende forurening godt

sted gennem nogle år, vil jordens

under en kontrolleret losseplads.

neler under et lag fyldjord. Det kon-

være spild af fri fase, der er fore-

evne til at tilbageholde væsken

Betydningen af vertikal spredning

kluderes, at når leroverfladen fast-

gået årtier tidligere. Mens en

være utilstrækkelig til at hindre den

gennem sprækker i moræneler

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59

Figur 2 Georadarer med forskellige antenner.

omtales ikke i denne sammenhæng,

Først når den fri fase ikke spre-

og boringer. Herved fås et begræn-

Georadaren kan således spare

men må naturligvis inddrages i den

der sig længere i horisontal retning,

set antal punktinformationer, som i

boringer, tid og penge, idet der

samlede beskrivelse.

sker den væsentligste nedsivning i

bedste fald kan korreleres til en

umiddelbart kan vise sig nogle

Uafhængigt af grundvandets

leret fra de fordybninger, den har

rumlig forståelse, men i værste fald

sammenhænge, som ellers først

beliggenhed vil væsken søge der-

samlet sig i. Det er disse steder, vi

ikke kan sammensættes på en

ville kunne udledes efter udførelse

hen, hvor leret ligger dybest; det kan

ønsker at kende, også for at undgå

meningsfuld måde.

af et større antal boringer.

være i bunden af et sekundært

en fejlplaceret dyb boring som på

grundvandsmagasin, eller det kan

fig. 1. Det er vigtigt at være

optimalt fra start, ville det forøge

ve terrænoverfladen også har

være i bunden af en umættet zone

opmærksom på, at i områder med

chancen for en korrekt fortolkning

betydning for hvor nedsivningen fra

oven på leret. Hvis leret overordnet

et planerende fyldlag er beliggen-

af forureningens beliggenhed og

terræn har fundet sted, specielt i

har en horisontal overflade, vil der

heden af disse fordybninger helt

spredningsveje. En optimal place-

de tilfælde, hvor der er tale om en

altid være nogle naturlige lunker eller

uafhængig af fordybningerne i den

ring betyder bl.a. at punkterne pla-

forholdsvis tæt terrænoverflade.

fordybninger, hvor væsken kan sam-

nuværende terrænoverflade.

ceres tættest nær kilden og at der

Her kan mønsteret under overfla-

Hvis punkterne kunne placeres

Det siger sig selv, at lunker i sel-

bores dybest, hvor forureningen

den dog også have betydning for

væsken, hvis der er nok af den, kun-

Forureningskortlægning

må formodes at være trængt

spredningsretningen.

ne strømme ganske langt oven på

Kortlægning af forurening med

dybest ned, eller umiddelbart ned-

leroverfladen, før den samler sig i

chlorerede kulbrinter sker som

strøms for.

fordybningerne, se fig. 1.

regel ved hjælp af poreluftmålinger

les. Hvis lerets overflade hælder, vil

middel til at få placeret poreluft-

FLADEKORTLÆGNING VED GEORADAR Virkemåde

punkter og boringer optimalt. Ud

Den georadar, der har været

fra antagelsen om, at der er sket

anvendt i de her omtalte under-

spild med fri fase, og at der er et

søgelser, er et elektromagnetisk

lavpermeabelt lag under det øver-

apparat på størrelse med en støv-

ste lag af fyld og muld, vil kortlæg-

suger, udstyret med en antenne

ning med georadar i mange tilfæl-

samt en forbindelse til en bærbar

de kunne vise, hvor der skal bores.

computer, der betjenes af opera-

Formålet med georadaren er blot at

tøren.

Georadaren er et nyttigt hjælpe-

kortlægge overfladen af det øverste

Figur 1 Eksempel på spredning af fri fase forurening med chlorerede stoffer.

Antennen vælges således, at sig-

lavpermeable lag, hvorefter man - i

nalet passer bedst muligt til geolo-

forbindelse med udførelse af pore-

gien og det, der søges kortlagt. Det

luftmålinger eller boringer - sørger

samme gælder beliggenheden af

for, at der bliver boret i lunkerne,

profilerne, som ikke bør ligge for

fordybningerne i leroverfladen.

langt fra hinanden; eksempelvis

60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Fig. 4 Samme område som i figur 3, afbildet i 3D.

Fig. 3: Dybde til moræneleret, grøn farve er dybest.

kan 1-2 m være passende ved

eksempelvis toppe i terrænet ikke

kortlægning af en morænelersover-

fejlfortolkes som lunker i det under-

flade 1-2 m under terræn, dette

liggende lag.

afhænger dog noget af overfladens udseende. Signalerne, der udsendes, er

Ud fra de karakteristika, operatøren identificerer, kan der derefter eksempelvis laves en konturering

det være muligt at opdage andet,

eksempelvis trafik, regn og blæst,

som sandsynligvis ikke vil blive truf-

bevoksning, tuegræs, vandhuller,

fet ved borearbejde, eksempelvis

slagger o. lign.

•

eventuel nedgravet emballage.

•

rørføringer af betydning for spredningen

CASE 1 VASBYVEJ VED SENGELØSE

•

tanke

Formålet med undersøgelsen på

•

tidligere rørgrave m. sandopfyld

Vasbyvej var at belyse forholdene på et ubefæstet areal med hensyn

Der kan endvidere suppleres med

til beliggenheden af morænelerets

indendørs profiler, hvor der er behov

overflade.

for det, hvis pladsen tillader det. Efter kortlægningen er overfla-

På lokaliteten er der ovenpå morænen et fyldlag, som i sin tid er

elektromagnetiske radiobølger,

på et kort, f.eks. af dybden til

den intakt og der er ingen spor

udlagt for at planere og stabilisere

typisk i frekvensområdet 50-500

moræneleret eller af tykkelsen af et

eller behov for retablering af over-

området. I perioden 1973-1976

MHz. I jorden dæmpes signalerne

givet lag. Et grid kan farvekonture-

fladen.

blev der på ejendommen drevet

afhængigt af jordtypens elektriske

res og vises i illustrativt 3D per-

resistivitet; således er indtrængnin-

spektiv. Med sådanne figurer skal

gen mindre jo lavere resistivitet.

man huske, at der er tale om en

Vanskeligheder og begrænsninger

Dermed er der mindst dæmpning

fortolkning, dvs. der er gjort nogle

Ved manglende kontrast mellem

og størst indtrængningsevne i tørt

antagelser ved den efterfølgende

fyldjorden og den underliggende

fladen blev udført på en enkelt dag

sand og størst dæmpning i smelte-

databehandling.

naturlige jord vil kortlægning af den

og skulle vise, om der kunne identi-

naturlige overflade være vanskelig.

ficeres områder på grunden, hvor

vandsler. I moræneler når signaler-

Endelig er der også mulighed for

en kemikaliefordelingscentral, og her blev der bl.a. håndteret og spildt chlorerede opløsningsmidler. Kortlægningen af moræneover-

ne typisk højst 3-4 m ned, dybest

at lave filmsekvenser, eksempelvis

ved lave frekvenser, /2/.

af tætliggende snit i stadig større

meget, kan man ikke påregne at få

moræneleret var større end andre

dybde. En sådan præsentation kan

informationer fra større dybde end

steder på grunden. Der var områ-

den begrænsede indtrængnings-

lagres på CD, men forudsætter en

3-4 m, når der måles i områder

der, hvor der ikke kunne udstikkes

dybde ikke et problem, da de inte-

vis forståelse af radargrammer.

med moræneler.

radarprofiler, da der lå klart vand

meters dybde. De bedste data fås,

Muligheder og fordele

(elektrisk modstand mindre end

heden af profilerne blev således

hvor der er god kontrast mellem

Kortlægning med georadar har den

100 ohm-m) kan ikke gennem-

mere bestemt af mulighederne

fyldlaget og moræneleret, dvs. der

umiddelbare fordel, at der på kort

trænges af georadaren. Eksempel-

end af ønskerne.

vil ofte fås nyttige informationer

tid kan udføres en detaljeret flade-

vis vil armerede gulve være proble-

hvor der er sandet umættet fyld

opmåling på et stort område som

matisk.

overlejret på fed moræneler.

supplement til punktoplysninger i

I den aktuelle sammenhæng er

ressante forhold findes inden for få

Der opmåles typisk i linieprofiler,

Da ler dæmper signalerne

Elektrisk ledende sedimenter

I bakket terræn skal der korrige-

sandsynligheden for nedsivning i

efter afsmeltning af sne. Beliggen-

Resultat Ved konturering kunne man nord

form af boringer. Som hovedregel

res for varierende terrænniveau,

for bygningen se et trug eller en

der på forhånd er målt ind eller

kan der udføres opmåling, blot

dvs. indmåling i planen skal supple-

lunke i det underliggende moræne-

afmærket for efterfølgende ind-

adgangsforholdene tillader at man

res med en z-koordinat.

ler, se fig. 3 og 4. Denne fordyb-

måling i planen. I kuperet terræn

kan bevæge sig rundt på området. I

må overfladen nivelleres, således at

forbindelse med kortlægningen vil

Ydre forhold kan være begrænsende for indsamling af profiler,

ning kunne ikke ses i terrænet, som er fladt på det pågældende

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

sted. Hældningen af morænelerets

efter gennemsivning af moræneleret er sket over en årrække.

overflade hen mod fordybningen kan skønsmæssigt bestemmes til mellem 2 og 8 %. På størstedelen af georadarprofi-

CASE 2 VIRKSOMHED I HØJE TÅSTRUP Formålet med denne undersøgelse

lerne kunne der også ses sten ned

var at belyse forholdene i under-

til ca. 2 m dybde. Dette viser indi-

grunden indenfor et befæstet

rekte, at moræneleret er relativt

område med hensyn til struktur af

permeabelt, fordi signalerne ikke

lag og eftersøgning af rørledninger.

ville trænge ned i den dybde i

På lokaliteten er der ovenpå

kompakt, tæt moræneler. Dataene

morænen et gruset fyldlag og

indikerer altså, at der kan være risi-

ovenpå dette er to bygninger

ko for nedsivning gennem

opført. Mellem bygningerne er der

moræneleret.

asfalteret. I 90’erne blev der spildt

Vandprøver fra moræneleret fra

nogle hundrede liter 1,1,1-TCA (tri-

11-13 m u.t. bekræftede, at langt

chlorethan) ved gavlen af den vest-

de højeste koncentrationer fandtes

lige bygning, hvor det kunne sive

i grundvandet under fordybningen,

gennem et lag af singels.

repræsenteret ved boringerne B2 og B102 (Stiplet område på fig. 4). I jordprøver fra boringen var der meget kraftige PID-udslag fra omkring 1 m u.t. (svarende til bund

På en enkelt dag blev der ind-

Fig. 6 Udbredelse af TCA forurening i grundvandet 8-10 m u.t. i moræneleret. Konturer for 5000, 500 og 50 μg/l er optegnet.

samlet profildata både udenfor på fliser og asfalt samt indendørs i

ning, men derimod i de boringer,

Der kan spares boringer og der kan

værkstedsrum.

der var tættest på den østlige byg-

sikres en optimal placering af de

ning (op til 20.000 µg/l). Fig. 6

boringer, som nødvendigvis må

Kortlægningen af moræneover-

af fyldlag) til bund af boringen. Der

fladen viste en øst-hældende

viser grundvandets indhold af

udføres. Georadaren bør inddrages

er ikke i dag tegn på fri fase i jor-

morænelersflade, dvs. at gennem-

1,1,1-TCA ca. 10 m u.t. i moræne-

tidligt i undersøgelsen, og prisen vil

den, men vandet indeholder

sivning af moræneleret sandsynlig-

leret. Der kan også være høje kon-

oftest være mindre end prisen for

omkring 30-40 mg/l chlorerede

vis var sket et sted øst for spildste-

centrationer inde under den østlige

1-2 fejlplacerede boringer. Meto-

stoffer, domineret af nedbrydnings-

det (mod højre på fig. 5).

bygning, men der kunne ikke

dens værdi vil dog afhænge af,

udføres boringer der.

hvordan spild(ene) er forekommet,

produktet dichlorethylen. Spildene kan have fundet sted

Ved efterfølgende boringer og

Resultaterne indikerer således,

hvor store de er, og hvordan de geologiske forhold er.

nord for bygningen, hvor der er en

udtagning af vandprøver fra

at væsken har sivet gennem fyldla-

port, og det er en mulighed, at

moræneleret blev det bekræftet, at

get direkte ned på morænelerets

spildvæskerne i årenes løb har

de højeste koncentrationer ned

overflade, hvorefter den har

de øverste lavpermeable lag fås der

samlet sig i fordybningen nær byg-

gennem leret ikke var under selve

bevæget sig mod øst ovenpå

en god indikation af, hvilken retning

ningens nordvestlige hjørne, hvor-

spildstedet ved den vestlige byg-

moræneleret før gennemsivning.

forureningen kan være spredt i, og

Ved kortlægning af oversiden af

der er derfor større chance for sucStoffet TCA krævede i øvrigt, at

ces i planlægningen af det videre

jordprøver blev målt med MIMS i

arbejde. Det vil sjældent være

stedet for PID, da TCA ikke kan ses

muligt at påvise forureningen direk-

med de almindelige PID-lamper,

te med georadar.

som ellers bruges i næsten alle sager med jordforurening. Da MIMS metoden viser de enkelte stoffer, blev der opnået en god beskrivelse af både TCA og DCA i jordprøverne ned igennem moræneleret.

DISKUSSION Georadar er en hurtig kortlægningsmetode, som er et godt supplement til undersøgelser i byområder, hvor der ligger sandede fyldlag ovenpå moræneler, og hvor der er Fig. 5 Dybde til moræneler (”lag B”), m. Rød farve er dybest. Bygninger vist med fede linier.

sket spild med fri fase tunge stoffer, som chlorerede opløsningsmidler.

Referencer: Nedenstående referencer giver nogle udmærkede beskrivelser af georadarens virkemåde: /1/ 2 D GPR Data Processing: Tutorial. Flemming Barlarch, 2003. /2/ Georadars indtrængningsdybde, Ingelise Møller, GEUS, og Lars Nielsen, KU, 2005. http://www.geus.dk/publications/divartikler /geologisk_ nyt_3_2005 _p10-14.pdf /3/ Knight et al. Ground Penetrating Radar for Environmental Applications, 2001. http://pangea.stanford.edu/research/enviro/papers/Knight%20(2001).pdf

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62

KTC-nyt

Miljødagene 2007 - fokus på aktuel lovgivning Arrangør: KTC i samarbejde med IBC Euroforum Miljøchefer, miljøkonsulenter, miljøkoordinatorer, jurister i den offentlige som private sektor samt rådgivere og advokater

Nye medlemmer i perioden 2. september - 1. oktober 2007

Programmets hovedpunkter: * Seneste nyt om kommende EU-lovgivning

Myndighedschef

Mogens Rytter Bentzen Herning Kommune

Sekretariatsleder

Thomas Færgeman Danmarks Miljøportal

* Ny dansk affaldsstruktur – nye muligheder?

Centerchef

Mikkel Aarøe-Hansen Københavns Kommune

* Nyt affaldshierarki og nye affaldsdefinitioner – hvad

Vej- og trafikchef

Poul-Henning Nielsen Assens Kommune

* Det nye miljøansvar

er affald? * Arbejdsmiljølovgivning – seneste nyt * REACH & GHS – status, konsekvenser og praktisk håndtering

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Revision af spildevandsplanen ...........................................................................1.-2. nov. Planloven i praksis..................................................................................................1.-2. nov. Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus......................................5.-6. nov. Spildevandsdata på Danmarks Miljøportal - WinSpv ......................................6. nov. Grundlæggende hydraulik...................................................................................7.-8. nov. Optimering af processer på renseanlæg .........................................................8.-9. nov. Procesteknik 2 ....................................................................................................12.-14. nov. Landbrug - værktøjer til den administrative medarbejder ..................13.-14. nov. Regulering i det åbne land - de små lovområder ...................................14.-15. nov. Virksomhedstilsyn og administration..........................................................14.-16. nov. Miljøfarlige stoffer i udledninger ........................................................................15. nov. Partnering i spildevandssektoren..................................................................20.-21. nov. Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger...........................21. nov. Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ...................................................................22. nov. In situ-oprensning af forurenet jord - temadag .............................................22. nov. IT i kloakforsyningen ........................................................................................22.-23. nov. Gadekær, branddamme, småsøer og regnvandsbassiner i byen .................26. nov. Forvaltningsret ...........................................................................................................28. nov. Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU................................................29.-30. nov. Konﬂikthåndtering på genbrugsstationer ......................................................3.-4. dec. Regnvandsbehandling ................................................................................................5. dec. Renovering af aﬂøbssystemer ............................................................................6.-7. dec.

Tidspunkt og sted: 27.11.2007-28.11.2007 kl. 09:00-16:30 Radisson SAS, Amager Boulevard 70, 2300 København S Pris: Særpris for KTC medlemmer kr. 8.495,- ekskl.moms Tilmelding: http://www.ibceuroforum.dk

Høringssager

personlig autorisation el. teknisk

I perioden fra 2. sep. til 1. okt. 07

ansvarlig Udkast til ny vejledning om flyt-

har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager

ning af lig og urner Udkast til bekendtgørelse om

Fredningsplanlægning og årlig ind-

vejnavnes entydighed mv. Udkast til bekendtgørelse om til-

beretning til SNS 2 bekendtgørelser vedr. tilskud til elproduktion Udkast til lovforslag - ændring af forskellige afgiftslove (justeringer i afgiftslovgivningen af hensyn til EU-

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Udkast til bekendtgørelser om

medholdelighed)

skud til forsøgsordning med biodiesel Ændringsforslag vedr. lov om trafikselskaber

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

DIGITALE ARKIVER

BADEBROER OG BADEANLÆG

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 19, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud. Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67 Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg. Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd. Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

TEMADAG: På vej mod frækkere faskiner Sted: Torsdag den 22. november 2007 kl. 9.00 -16.00 på Teknologisk Institut, Konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Indhold: Moden skifter og faskiner spås et voldsomt comeback i afløbssystemer. Der vil både blive plads til den oprindelige ’lille stenfyldte’ til baghaven, og til senere varianter såsom ’regnvandskassetten’, ’muldenrigole’ og ’linked-in infiltration trenches’. Men med drivere som klimaændringer, skærpede krav til vandmiljøet og efterspørgslen på ’socialt’ vand i bymiljøet er vejen banet for en radikal anderledes tilgang til fænomenet faskiner, herunder nogle meget store faskiner anlagt og drevet i offentligt regi. Er det f.eks. muligt at udnytte jordens makroporestruktur til at reducere faskiners tømningstider? Og hvor meget betyder smearing i forbindelse med anlæg? Der er nye teknikker på vej, som måske kan revolutionere branchen, og skabe vigtige alternativer/supplementer til traditionelle systemer. Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem KU Skov & Landskab, GEUS og Rørcentret. Pris: 2.300,00 kr. excl. moms incl. forplejning Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23680

PROGRAM: Velkomst og kort præsentation af idéen bag ”Fremtidens frække faskine” v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab / Ulrik Hindsberger, Rørcentret Hvordan kan lokal forsinkelse og faskiner indtænkes, når klimaændringer og byvækst presser byens afløbssystemer? v/ Peter Steen Mikkelsen, DTU Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad er levetiden, og hvilke krav stilles til drift og vedligeholdelse? v/ Ulrik Hindsberger / Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret Konkret eksempel på, hvorfor anlæg af større faskine blev valgt fra. Case fra Egedal Kommune v/ Bruno Andersen / Jan Poulsen, Egedal Kommune Hvilke muligheder har vi for at kontrollere kvaliteten af det tag- og vejvand, som vi nedsiver? v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab Workshop 1: Kan store kommunale faskiner indgå som et væsentligt element I byens afløbssystem? Afdækning af behov samt begrænsninger Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? Eksempler på teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøformål v/ Knud Erik Klint, GEUS Oplæg til Workshop 2. Hvilke hydrauliske egenskaber er hensigtsmæssige for den ”frække” faskine? Hvilke krav stiller dette til anlæg og drift? v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab Workshop 2: Diskussion af idé bag ”frække faskiner”. Muligheder, konkrete idéer, bekymringer, forslag til demo-anlæg og afprøvninger Opsamling af input til det videre arbejde v/ Ulrik Hindsberger / Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret

Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113