Teknik & Miljø - december 2007 by Teknik & Miljø - KTC

DECEMBER 2007 • NR. 12

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Vandforurening i Køge

Borgmester Marie Stærke fik ilddåb! Druknede i valgkamp:

Vandcamp 07 skriver vandets grundlov! Odense Havn - vellykket partnering! Skovcertificering og bærerdygtig udvikling!

Dansk miljøekspertise til Nepal!

Deadline: Udvalgsformand blogger om rent vand!

Job i teknisk forvaltning -

YES!

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Dit vand – dit valg! Sundt vand er desværre ikke længere en selvfølge. Nye betingelser og krav kræver nye helhedsorienterede løsninger for hele vandkredsløbet.

Vandets grundlov § 1. Vand skal fremme livskvalitet og sundhed ... Se mere på www.vandcamp.dk

Tal helhedsløsninger med Grontmij | Carl Bro. Se mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Igennem ild og vand! Forløbet af vandforureningssagen i Køge har givet anledning til selvransagelse og gode erfaringer til arbejdsdelingen mellem embedsmænd og politikere. Borgmester Marie Stærke og bestyrelsesformand Lene Andersen gør status og ser tilbage på et forløb, hvor de blev kastet ud i den store udfordring: Begge tiltrådte deres poster den samme uge, hvor forureningen blev konstateret. Sagen er også et billede på, at arbejdsdelingen mellem en kommunalbestyrelse og bestyrelsen for et kommunalt selskab skal være klar, når det for alvor bryder løs. Læs interview med de to stærke kvinder fra Køge. Læs også om hvordan det hele ser ud fra embedsmandens stol – hvor er grænsen mellem teknik og politik! Interview med teknisk direktør Jes Møller.

Læs fra side 18

De druknede i valgkampen! Det var ikke vand de druknede i på Vandcamp 07, men derimod startskuddet til valgkampen, som blev givet den samme dag som Vandcamp var klar med konklusionen fra 48 timers intenst arbejde om sikringen af fremtidens vand. De var der alle sammen - eksperter og beslutningstagere – fra kommuner, forsyningsvirksomheder, statslige institutioner og private rådgivere – og der blev kigget på hele vandets kredsløb. Bag initiativet står et bredt samarbejde mellem Grontmij-Carl Bro as, DANVA, Odense Vandselskab as, Københavns Energi-vand as, Erling Holm Aps, Krüger as samt Miljøstyrelsen. Læs side 24

Dansk miljøbistand skal forbedre luften i Kathmandu Reduktion af luftforureningen i Kathmandu, Nepal, er dyr. Derfor foretages der omfattende målinger af forureningen – med dansk støtte og ekspertise. Siden 1999 har Danida assisteret Nepals miljøministerium med at igangsætte aktiviteter, der skal forbedre luftkvaliteten i Kathmandu dalen. Danida’s støtte retter sig især mod luftforureningen fra trafikken. Indsatsen er sket på en lang række områder, og som en del af projekter under den samlede overskrift ”Air Quality Management in Kathmandu Valley”. Læs side 30

Skovcertificering og bærerdygtig udvikling! Naturen og miljøet er i stigende grad kommet i fokus blandt både borgere og politikere i Danmark. Silkeborg Kommune i øjeblikket i gang med en såkaldt PEFC-certificering af kommunens skove. Man har store forventninger til, at det vil blive en hjælp i det daglige arbejde med at opstille konkrete målsætninger for en bæredygtig udvikling af skovene. Læs fra side 34

EU-projekter er sliddet værd En del danske kommuner deltager allerede i EU-støttede projekter, men der kunne sagtens være flere. I Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning er man i fuld gang med MOBILIS, et fireårigt projekt under EU’s 6. rammeprogram, der foreløbig har kørt i 2? år med trafikselskabet i den franske by Toulouse som koordinator. Og der er både lyst og ressourcer til flere EU-projekter under det nuværende rammeprogram FP7. Læs side 42

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder DECEMBER 2007 • NR. 12

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVN E I N G E N I Ø R E N

Vandforureningg i Køge

Borgmester Marie Stærke fik ilddåb! Druknede i valgkamp:

Vandcamp 07 skriver vandets grundlov! Odense Havn - vellykket partnering! Skovcertificering og bærerdygtig udvikling!

Dansk miljøekspertise til Nepal!

Deadline: Udvalgsformand blogger om rent vand!

Job i teknisk forvaltning -

YES!

Borgmester Mare Stærke, Køge Forsidefoto: Polfoto UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

Job i Teknisk Forvaltning – YES! / Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg,

heder. I den sammenhæng kan der selvfølgelig ses på

Gentofte Kommune, Medlem af KTCs bestyrelse

de klassiske elementer som løn, personalegoder m.v. Men ting som interessante og udfordrende opgaver, godt fællesskab med kolleger og ikke mindst god

Rekruttering til og fastholdelse af medarbejdere i den

ledelse er afgørende faktorer. Vi skal være bevidste

offentlige sektor har haft megen mediebevågenhed i

om, hvad det er, der skaber den attraktive arbejds-

den seneste tid. Ofte har det været personalesituatio-

plads, og vi skal arbejde aktivt med at styrke de ele-

nen indenfor de ’bløde’ områder, ældre og børn, som

menter, der har betydning i den sammenhæng.

har været omdrejningspunktet. Men også indenfor Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: info@grafikom.dk

teknik & miljø-området er problematikken aktuel og

For det andet skal vi gøre noget ved vores image.

kan forventes at blive det i stigende grad i de kom-

Uanset hvor uretfærdigt det måtte være, er det jo -

mende år. Eksempelvis har en undersøgelse blandt

som det fremgår - ikke alle, der opfatter en kommunal

ingeniør-studerende vist, at kun ca. 2% af de stude-

ansættelse som deres drømmes mål! Vi skal samar-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

rende ønsker at blive offentligt ansat! Kombineret

bejde med uddannelsesinstitutionerne og f.eks. via

med generel arbejdskraftmangel lover det ikke godt

praktikpladser, optræden for de studerende m.v. gøre

Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

for rekrutteringssituationen i kommunerne.

opmærksom på alle de spændende opgaver og udvik-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

lingsmuligheder i teknik & miljø-forvaltningerne. KomSå hvad kan vi i den kommunaltekniske sektor gøre

munerne har som bekendt en afgørende rolle i for-

for at sikre, at vi har den nødvendige kvalificerede

hold til så samfundsmæssigt vigtige opgaver som

arbejdskraft til at løse vores opgaver i en tid med sti-

blandt andet klimaudfordring, infrastruktur, planlæg-

gende krav og forventninger fra vores omgivelser?

ning i land og by og forsyningsområdet. Det er arbejde med mening i, i bredere forstand – og det skal vi gøre

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

Allerførst må vi forholde os bevidst til problemstillin-

brug af også i forhold til imagepleje og rekruttering. Vi

gen og erkende, at der er behov for at vi gør en aktiv

skal fortælle, hvorfor det er godt, interessant og

indsats. Og det kan vi gøre på flere fronter.

meningsfuldt at arbejde hos os.

For det første skal vi sikre, at arbejdsvilkårene på vores

Så kan vi håbe på, at alle små piger og drenge i frem-

arbejdspladser er attraktive og konkurrencedygtige på

tiden vil drømme om et job i Teknik & Miljøforvaltnin-

et marked, hvor arbejdskraften har mange valgmulig-

gen!

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Vand 18 I Vandforurening gav ny borgmester ilddåb! Køge blev i januar ramt af én af de mest omfattende drikkevandsforureninger i nyere tid. Hvordan har forløbet været – set med politikernes øjne.

20 I Svær kommunikation om vand Den sværeste del af en alvorlig drikkevandsforurening er ikke nødvendigvis teknisk…læs interview med teknisk direktør Jes Møller.

38 38 I Komplicerede projekter kan med fordel løses i tidlig partnering En stor ombygning af afløbssystemet på Odense Havn og projektet er gennemført i partnering.

22 I Køge Havn i år 2027 De kan gå på vandet i Køge – altså på et enormt gulvkort over Køge Havn som er en del af en udstilling om området i 2027 !

24 I Vandcamp 07: Sikke noget gylle! Landbrugets spredning af gylle er den største trussel mod vandkvaliteten i Danmark. Læs om anbefalingerne fra Vand Camp 07.

26 I Mere regnvand gennem renseanlægget Store og kraftige regnskyl vælter med jævne mellemrum ind over Danmark: Vandmængderne kan styres igennem renseanlægget.

42 I EU-projekter er sliddet værd En del danske kommuner deltager allerede i EU-støttede projekter, men der kunne sagtens være flere !

44 I Den første flirt med MIA MIA er forkortelsen for en standard for digital udveksling af GIS-data mellem kortproducenter og kortbrugere.

48 I Hvordan kan danske kommuner reagere på klimaændringerne? Kommunerne skal spille på to heste – bidrage til reduktion af udslip af drivhusgasser og tilpasse sig!

Diverse 30 I Dansk miljøbistand skal forbedre luften i Kathmandu Reduktion af luftforureningen i Kathmandu, Nepal, er dyr. Indsatsen forberedes med dansk støtte og ekspertise.

42 34 I Skovcertificering – en hjælp i kommunens daglige arbejde Silkeborg Kommune i gang med en PEFC-certificering af kommunens skove.

Nyt 52 I Erhvervsnyt Temasider med store og små nyheder fra virksomheder på teknik- og miljøområdet.

54 I KTC Nyt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

NoDig løsninger vand-, gas-, fjernvarme- og aﬂøbsprojekter Mikrotunnelering, aﬂøb i Odense

Gennempresning af ø2,5m aﬂøbsledning, Odense

Borearbejde, fjernvarmetunnel i København

Fjernvarmetunnel 4,2m i diameter, København

Velfungerende forsyningssystemer for vand, gas, fjernvarme og aﬂøb er afgørende for at Danmark kan fungere. COWI har mange års erfaring med både små og store NoDig projekter. Vi yder rådgivning inden for alle opgravningsfri metoder herunder: • • • • •

Tunnelering Mikrotunnelering Gennempresning Styret underboring Renoveringsmetoder

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Bæredygtig borgmesterhammer FSC Danmark har overrakt Århus-borgmester Nicolai Wammen en ny borgmesterhammer i bæredygtigt FSC-certificeret træ. Hammeren markerer nødvendigheden af at tænke på miljøet, når man laver offentlige indkøb, og inspirere til at indkøbe mere aktivt efter FSCmærket i Århus kommune. Eventen er en del af en kampagne, der hedder ”Slå et slag for FSC”, som har til formål at gøre de danske kommuner mere opmærksomme på FSC. ”Vi gennemfører kampagnen for at sikre, at den basale viden om FSC er på plads både hos indkøbere og borgmestrer i Danmark. De danske kommuner bruger utrolig meget papir og træ, og derfor vil vi gerne sikre, at de tænker over oprindelsen af de produkter, de køber og bruger,” Siger sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm, FSC Danmark. Kampagnen har udspring i en undersøgelse fra 2005, der viser, at kun ganske få danske kommuner følger den vejledning, som Miljøministeriet allerede i 2003 udgav omkring indkøb af træprodukter. Vejledningen anbefaler FSC-mærkning som garanti for bæredygtighed. Alligevel kendte kun 14 ud af de dengang 297 kommuner til FSC. Nu er en ny Miljøvejledning på vej, og denne gang anbefales FSC på endnu flere indkøbsområder. FSC Danmark rejser derfor rundt for at sikre, at kommunerne ved nok om FSC til at tage den nye vejledning til sig, når den udkommer.

Fyr korrekt i brændeovnen! Miljøministeriet har fyret op under informationskampagnen ”Tag grønt ansvar, når du fyrer – har du styr på din brændeovn?”. Kampagnen skal hjælpe danskerne til at fyre korrekt i deres brændeovne og dermed mindske udslippet af sundhedsskadelig luftforurening gennem skorstenen. I løbet af fyringssæsonen vil borgerne bl.a. kunne møde kampagnen på gaden, i postkassen, på tv og på nettet. - Brændeovne og brændefyr giver CO2-neutral energi. Vi kan der-

www.fsc.dk

med få opvarmet vores boliger uden at bidrage til klimaforandringer. Men brændefyring forurener desværre også luften - blandt andet med sundhedsskadelige partikler. Og det skal vi have gjort noget ved. Vi har derfor iværksat, hvad jeg godt tør kalde den mest ambitiøse indsats nogensinde for at komme forureningen fra brændefyring til

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij / Carl Bro A/S NCC Construction Danmark A/S COWI A/S Orbicon A/S RGS 90 A/S ALECTIA Cobalch Scankort A/S Krüger A/S Tankegang A/S Niras A/S Geograf A/S Tankegang A/S ALECTIA Rambøll A/S Watertech A/S Dakofa Skov & Landskab Blom Info A/S Fersvandcentret Renosam

livs. En væsentlig del af indsatsen er at oplyse borgerne om, at man side 2 5 7 9 10 13 14 15 19 21 23 25 29 33 37 41 43 47 51 54 60

ved at fyre korrekt faktisk kan gøre en del selv for at nedbringe forureningen, sagde daværende miljøminister Connie Hedegaard! I forbindelse med kampagnen gennemføres en Vandreudstilling, som er blevet til i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Økolariet i Vejle og brancheforeningen DAPO. Udstillingen besøger 15 danske byer i løbet af fyringssæsonen, se mere på www.fyrfornuftigt.dk

Baggrund om skorstene og fyring! Miljøstyrelsen har udsendt en ny rapport om skorstene fra brændeovne og –kedler. Forureningen fra brændeovne og –kedler og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf afgøres af et komplekst samspil mellem det anvendte brændsel, måden man fyrer på, brændeovnen eller -kedlen, skorstenen, tagets udformning, afstand og placering af nabobygninger, terrænforhold og beplantning. Skorstenen spiller en vigtig rolle, idet skorstenen både er brændeovnens ”motor” og samtidig skal sprede røgen, så den ikke ender ovre hos naboen. Læs mere om rapporten på www.mst.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Flot anerkendelse af Vejdirektoratets fusion Vejcenter Syddanmark i Middelfart har sam-

at Vejdirektoratet opstillede ambitiøse mål for

men med resten af Vejdirektoratet netop

deres fusionsproces og gav den stor ledelses-

modtaget et flot skulderklap for sit arbejde

mæssig opmærksomhed.

med at få kommunalreformen til at lykkes. Statens Center for Kompetence – og Kvalitetsudvikling (SCKK) har nemlig tildelt Vejdi-

Også Vejdirektoratets direktør Henning Christiansen glæder sig over prisen. ”Medarbejderne har dagligt udvist en

rektoratet den offentlige kvalitetspris Recogni-

meget stor ansvarlighed. Der er et stykke vej

sed for Excellence.

endnu, før fusionen er fuldbragt, men vi er

”Det har kostet mange kræfter både at passe de daglige opgaver og få det nye

nået langt takket været en engageret indsats fra både ledelse og medarbejdere.”

vejcenter og den nye organisation til at fun-

”Det har ikke blot været en fusion mellem

gere. Men alle har kæmpet for det, så i dag

to virksomheder, men mellem Vejdirektoratet

er Vejcenter Syddanmark sammen med de

og 12 amter med forskellig virksomhedskul-

fem øvrige vejcentre kommet rigtigt godt i

tur. Derfor er vi meget glade for og stolte af

gang og har en god kontakt til trafikanter,

den anerkendelse, der ligger i at opnå Recog-

ledelsesmodel, og det har tidligere indbragt

naboer, kommuner, politi og andre samar-

nised for Excellence. Det vil vi bruge fremover

Vejdirektoratets Anlægsområde kvalitetspriser

bejdspartnere,” siger Jens Kr. Ørnskov, der er

i vores fortsatte arbejde for at styrke ledelsen

fra Statens Center for Kompetence – og Kva-

chef for Vejcenter Syddanmark.

af og opgaveløsningen i Vejdirektoratet,” siger

litetsudvikling. Denne gang gælder prisen for

Henning Christiansen.

hele Vejdirektoratet.

Begrundelsen for prisen er blandt andet,

”Alle får søkig og fuld kælder !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Derfor gør de ﬂeste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: • Færre oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Flere rekreative områder • Større udbytte af investeringerne www.orbicon.dk

Vejdirektør Henning Christiansen, glad for Recognized for Excellence-prisen.

Vejdirektoratet bruger Excellence som

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Håndbog om truede dyrearter Danmark skal passe ekstra godt på en række dyrearter og den del af deres levesteder, hvor de yngler eller raster. For disse arter – 36 i alt skal vi indføre en såkaldt ”streng beskyttelsesordning”. Det forpligter

RenoSam:

Regeringen går den gale vej i klimadebatten

EU’s Habitatdirektiv os til. Kommunerne og andre myndigheder skal beskytte disse arter, når de planlægger og tillader aktiviteter i det

Regeringsgrundlaget lægger op til, at en større mængde affald skal bræn-

åbne land og i skovene. En ny, gennemillustreret håndbog fra Dan-

des på de kulfyrede kraftværker. ”Det er den gale vej at gå. Et sådant for-

mark Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet giver gode

slag vil legitimere de kulfyrede kraftværkers fortsatte drift. Klimamæssigt

råd om, hvordan beskyttelsen bedst foregår for hver enkelt art.

må det handle om, at vi får udfaset de kulfyrede kraftværker og i stedet

www.dmu.dk

satser på vedvarende energi.” siger Vagn Larsen, formand for RenoSam, der er foreningen af kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber. Der lægges op til et markant skift i energi- og miljøpolitikken, som man hos RenoSam undrer sig meget over. RenoSam vurderer umiddelbart, at det er både samfundsøkonomisk og miljømæssigt en meget dårlig løsning at medforbrænde affald på centrale kraftværker, frem for at brænde affaldet på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. RenoSam mener, at de ansvarlige ministre bør sætte sig i sammen for at analysere de samfundsøkonomiske forhold ved medforbrænding nærmere. I en sådan analyse bør de klimamæssige, miljø- og energimæssige sider af medforbrændingen stå i centrum. www.renosam.dk

DET NYE

. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Udvalgsformand blogger om rent vand

I medgang og modgang

Marstal har i en periode døjet med forurening af drikkevandet. Det er nu Fredag 30. november 2007 udkom den første samlede fremstil-

blevet klarlagt, at de aktuelle problemer med bakterier i vandet skyldes

ling af dansk byggeris udvikling efter den 2. verdenskrig frem til i

vækst i vandværkets filtre. Problemerne er formentlig opstået som følge

dag. Bogen, I medgang og modgang – dansk byggeri og den dan-

af tilførsel af forurenet råvand sidste efterår. En løsning er på vej, kommu-

ske velfærdsstat 1945-2007, er skrevet forskere ved Center for

nen forventer dog at det tager nogle måneder endnu før problemet er

Virksomhedshistorie og udgives af Byggecentrum.

løst.

Byggeriet har haft betydelig indflydelse på det moderne Danmarks opkomst og udvikling. Ikke kun på grund af byggeriets rent fysiske vigtighed for det moderne samfund, dets borgere, organisationer og institutioner, men også på grund af byggeriets økonomiske og politiske betydning. Det er denne sammenhæng, der er i centrum for

Situationen har sat skub i diskussionerne om Ærø`s fremtidige vandfor-

fremstillingen.

syningsstruktur. Formanden for teknik- og havneudvalget på Ærø, Ole Wej

www.byggecentrum.dk

Petersen, blogger bl.a. om vand og har startet dialog om vandforsyningen. Ole Wej Petersen skriver bl.a. i sin blog: ”Teknik- og havneudvalget har foreslået, at der dannes et forbrugerejet selskab, der dækker hele Ærø. Et

Stort byggeri i Herning

selskab der dækker hele øen kunne producere vandet midt på øen, hvor

Herning Kommune, DGI og en kreds af private investorer er nu klar med

det er rigeligt og af god kvalitet. Der kunne laves vandledninger der for-

en aftale om byggeri af et vandkulturhus med integreret sundhedscenter,

bandt øen og der kunne laves mulighed for nødforsyning, hvis en boring

plus DGI-hotel og et bolighøjhus på 9 etager centralt i Hernings bymidte.

eller vandværk bliver forurenet. Altså en langt bedre forsyningssikkerhed

Vandkulturhuset er budgetteret til 168 mio. kr. og bygges og ejes af Her-

end nu. Desuden ville et stort selskab måske være mere effektivt end 5

ning Kommune, mens DGI skal stå for driften. Herudover skal kommunen

små og derved med tiden kunne give bedre service og lavere priser til

investere 8-10 mio. kr. i bl.a. trafikale omlægninger og 20,9 mio. kr. i 209

alle forbrugere”. Se mere på http://www.aeroekommune.dk

P-pladser i nærområdet.

Alvorlige trafikulykker skal stoppes Befolkningen i Midt- og Vestjylland udgjorde i

eller kvæstes alvorligt på vejene i Midt- og

2006 ca. 9 % af befolkningen i Danmark,

Vestjylland. Vi ved godt, at denne vision sigter

men de trafikdræbte i Midt- og Vestjylland

mod en idealtilstand, men på lang sigt skal de

udgjorde i samme periode ca. 17 % af alle tra-

alvorlige ulykker stoppes”, siger formanden for

fikdræbte i Danmark. Det er den skræmmen-

Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg

de baggrund for Handlingsplan 2008 – 2012,

Johan Sondrup Poulsen.

som Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg netop er barslet med. ”Vi ser Handlingsplanen som et middel på vej mod vores vision om, at ingen skal dræbes

Indsatsområderne omfatter bl.a. temaer som unge trafikanter, spirituskørsel og ulykker på landevejene. Kilde: www.vejsektoren.dk

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Bureaukratisk kontroløvelse – nej tak! De kommunale affaldsselskabers organisati-

ings- og deponeringsanlæg pr. 1. januar

on RenoSam har udsendt Benchmarkingsop-

2009.

gørelsen for 2007. Opgørelsen viser, at affaldsselskaberne for tredje år i træk bliver

RenoSam vil konstruktivt arbejde for, at man

stadig mere effektive. I perioden 2004 til

kan bygge videre på foreningens mangeårige

2006 viser affaldsselskabernes omfattende

erfaringer med benchmarking. ”Når der skal

benchmarking, at der effektiviseres på alle

udvikles en national model for benchmarking,

områder undtaget et – nemlig indsamlingen

har vi meget at byde på. Det er vigtigt, at det

af dagrenovation. Indsamlingen af dagrenova-

ikke bliver en bureaukratisk kontroløvelse,

tion er som hovedregel udbudt til private

men derimod et reel og meningsfuld redskab

entreprenører, men der effektiviseres ikke i

som kommuner og affaldsselskaber kan bru-

samme grad som de øvrige kommunale akti-

ger i hverdagen.

viteter! ”Lad os starte med dialogen nu”, siger RenoRegeringen indgik i juni 2007 aftale med en

Sam formand Vagn Larsen. En pjece med

række af Folketingets partier om organisering

årets hovedresultater og en detaljeret rapport,

af affaldssektoren. En central hovedlinie i

der gennemgår de enkelte benchmarkingom-

aftalen er, at affaldssektoren skal være øko-

råder, kan hentes på RenoSams hjemmeside

nomisk effektiv. Aftalen betyder, at der ind-

www.renosam.dk

føres obligatorisk benchmarking for forbrænd-

Danske Havne vil godt diskutere privatisering

Vandværker og renseanlæg effektiviserer

Danske Havne vil gerne diskutere privatisering – det kom frem i valg-

Den 20. november udgav DANVA, Dansk Vand- og Spildevand, seneste

kampen.

resultater fra den årlige benchmarking af vandsektorens største forsyninger. I

Spørgsmålet er om havnene vil blive mere effektive og mere

den anledning inviterer Københavns Energi Vand og Afløb, Odense Vandsel-

parate til at håndtere fremtidens kolossale godsmængder, hvis man i

skab, Esbjerg Forsyning og DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

stigende grad lukker op for fremmed kapital i havnene, eller kommu-

pressen til offentliggørelsen i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge.

nerne ligefrem sælger havnene til interesserede investorer? - Det er svært at vurdere, men det er et interessant spørgsmål, som vi er villige til at diskutere. Vi har dog endnu ikke drøftet det i

Siden 2001 har godt og vel 80 forsyninger frivilligt hvert år deltaget i en benchmarking. Benchmarking er blevet et effektivt og selvfølgeligt styringsinstrument hos

Danske Havnes bestyrelse, siger formanden for Danske Havne, borg-

disse vand- og kloakforsyningerne. Dette års undersøgelse viser, at forsynin-

mester Uffe Steiner Jensen, efter at formanden for Folketingets Trafik-

gerne på fem år i gennemsnit er blevet 18 % mere effektive – uden at det

udvalg, Flemming Damgaard Larsen (V) på TØFs og Danske Havnes

har betydet forringelser for miljø og kvalitet. Det betyder, at bl.a. forsyninger

Havnekonference i Køge lige før valget kraftigt anbefalede, at

som KE Vand og Afløb, Odense Vandselskab og Esbjerg Forsyning i dag står i

erhvervslivet overtager havnene.

en gunstig position for fremtidens krav. Denne årsundersøgelse peger på et

Damgaards udmelding falder helt i tråd med intentionerne i rege-

betragteligt besparelsespotentiale inden for elforbruget. DANVA vil derfor

ringens godstransportstrategi, der bl.a. går ud på at skabe et liberali-

sammen med Elsparefonden lancere en elsparekampagne, der skal reduce-

seret marked med lige vilkår for aktørerne. Og uhensigtsmæssig ind-

re elforbruget væsentligt. Den 10. december sender regeringen forventeligt

blanding må ikke spænde ben for havnene og erhvervslivet på hav-

den såkaldte vandsektorlov i høring. Loven har til formål at effektivisere sek-

nene, for så forsvinder engagementet og drivkraften.

toren. Forarbejdet til loven blev påbegyndt i 2003 med et krav om, at bran-

Uffe Steiner Jensen: - Det er en spændende og relevant diskussion. Som repræsentant for Fredericia Havn har jeg tidligere sagt, at jeg faktisk ikke synes, at det er særligt vigtigt, hvem der ejer havnen. www.danskehavne.dk

chen skulle spare 1,3 mia. kr. om året. Branchen har brugt ventetiden til at effektivisere driften på forsyningerne på egen hånd, og derfor mener DANVA, at Regeringen bør afstå fra de mest unødvendige og bureaukratiske initiativer, der er indeholdt i forliget om en mere effektiv vandsektor.

Vokseværk Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn. Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i dag er vi derfor meget mere end rådgivende ingeniører. Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer under vores nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder også Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er en del af Birch & Krogboe. ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere og alt det, vi står for i dag.

En del af Birch & Krogboe

Læs mere på www.alectia.com

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kulturarven skaber udvikling i kommunerne En ny publikation samler de positive erfaringer fra fire kommuner, Hader-

Retningslinier for affaldscontainere

slev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg, der siden 2006 har arbejdet som kulturarvskommuner. Med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Realdania har

Ved transport af containere fra genbrugspladser opleves ofte pro-

kommunerne brugt deres kulturarv til at skabe fællesskab på tværs af nye

blemer med små forskelligheder i låsesystemer mellem containere

sammenlagte kommuner og til at profilere kommunen i regionen. Erfarin-

og overførselspåhængsvogne. Repræsentanter for kommuner og

gerne fra kommunernes arbejde er så positive, at alle fire kommuner nu

affaldsselskaber, transportører, vognbyggere og containeropbygge-

indarbejder kulturarven i deres udviklingsplaner.

re har nu aftalt retningslinier, der skal løse nogle af problemerne.

Publikationen, ”Kulturarven – et aktiv”, viser, hvordan kommunerne

Retningslinierne anbefales af DAKOFA, RenoSam, affald dan-

bruger kulturarven til at tiltrække borgere, erhverv og turisme. Borgmestre

mark og DTL/Danaffald til brug ved udbud af transportopgaver på

og projektledere fra de fire kommuner fortæller, hvordan mulighederne

genbrugspladser og ved indkøb af nye affaldscontainere. Med retningslinierne sikres, at alle almindelige containere kan

for offentligt og privat samarbejde øges, når politikere og kommune er bevidste om lokalområdets kulturarvskvaliteter, markedsfører dem og ind-

låses på alle almindelige overførselspåhængsvogne uden ændrin-

drager borgere og erhvervslivet i ideudviklingen af projekter i området.

ger. Eksisterende containere skal dog forinden udbud af transport-

Publikationen samler syv centrale anbefalinger til andre kommuner.

opgaven tilpasses med de angivne huller i vangeforstærkningen,

Kulturarvskommunerne har særligt arbejdet med:

ligesom eksisterende påhængsvogne evt. skal have låseplacering

• Identitet og kulturarvsturisme i Haderslev

tilpasset. I retningslinierne er der ikke taget stilling til, om containerne

• Oplevelsesøkonomi, bosætning og arkitekturpolitik for det åbne land

skal håndteres af wirehejs eller kroghejs, eller om de bør kunne

i Hjørring • Identiteten og forstadens historie i Hvidovre

håndteres i begge systemer. Retningslinierne kan benyttes ved

• Genanvendelsen og formidling af industrien i Aalborg

begge systemer.

De fire forsøg blev skudt i gang i marts 2006 med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Realdania. 54 af landets 98 kommuner ansøgte om at være

Desuden arbejdes på at fastlægge tilsvarende retningslinier for placering af bagstop på containere. www.affalddanmark.dk

med. Læs mere på www.realdania.dk

Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

Vejledning om fugt og skimmelsvampe! I kølvandet på sommerens medieomtale af dårligt indeklima i skolerne udkommer nu en helt ny branchevejledning om ’Fugt og skimmel-

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

svampe’. Vejledningen er skrevet for at hjælpe ledelse, sikkerhedsgrupper og medarbejdere på især skoler og i daginstitutioner med at forebygge vækst af skimmelsvampe og vælge de rigtige løsninger, når skaden er sket. http://www.indeklimaporta-

Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com

len.dk/

3D-DK

Et overblik i 3D – der også er til at betale? 3D-DK er en model, der giver dig hele Danmark i 3 dimensioner – et hurtigt og professionelt beslutningsgrundlag ved planlægning, sagsbehandling, høringer mv. 3D-DK kan kombinere din kommunes bygningspolygoner med Scankorts laserscannede punktsky, terrænmodel og ortofoto. Resultatet er en illustrativ visning af bygninger og strukturer i landskabet 3D-DK er økonomisk attraktiv – med priser fra 25.000 – 75.000 kr. pr. kommune*. Og så kan du få den leveret med kort varsel

Hvis du vil vide mere om hvad 3D-DK kan gøre for netop din kommune, så kontakt Laurids Rolighed Larsen på tlf. 43 99 77 22 eller besøg www.scankort.dk * forudsætter brugsret til højdemodel

Scankort a/s

Selsmosevej 2

2630 Taastrup

E-mail: info@scankort.dk

www.scankort.dk

16 TEKNIK & MILJØ I VAND

Vandforurening gav ny borgmester ilddåb munens talerør og ansigt udadtil.

Hvordan tackler man en så omfattende forurening af drikkevandet, som Køge oplevede i januar? Borgmesteren og rensningsanlæggets formand gør status.

Argumentet var, at forureningen grundlæggende var en teknisk sag, der drejede sig om at spore forureningskilden og skaffe rent drikkevand tilbage i hanerne. Det er jo teknikernes område, og derfor lød argumentationen, at det var teknikerne, som både skulle løse den

/ Af Joel Goodstein

tekniske opgave og tegne kommu-

Fotos: Jens Bladt

nen over for borgerne og offentligheden. De argumenter accepterede jeg. I bakspejlet kan jeg se, at det var en forkert beslutning,” siger Marie Stærke. Dengang var forventningen ikke,

Da Køge i midten af januar i år blev ramt af et de alvorligste tilfælde af

at vandforureningen ville skabe pro-

drikkevandsforurening nogensinde,

blemer så længe, som den gjorde. ”Vi regnede med, at det måske

stod kommunen uden borgmester. En uge inden forureningen blev opdaget, døde den hidtidige bor-

Køges borgmester Marie Stærke – første udfordring i det nye job var at håndtere den store vandforurening.

ville vare 4-5 dage, før problemerne var løst, men det viste sig desværre at være en helt forkert vurdering,”

gmester – Torben Hansen – af sygEn af hendes første embeds-

siger Marie Stærke.

dom. Og Socialdemokraterne, der

kvindelige borgmester – 27-årige

sad på borgmesterposten, havde

Marie Stærke. Hun skulle nu stå i

handlinger som borgmester var at

endnu ikke fået valgt en afløser.

spidsen for kommunens 56.000

holde et møde med kommunaldi-

Først dagen efter at vandforurenin-

borgere. Øverst på hendes dagsor-

rektøren for at aftale kommunikati-

Strid mellem bestyrelse og kommune

gen blev opdaget, afgjorde en

den stod det forurenede drikke-

onsstrategien for kommunens hånd-

Alene fra drikkevandsforureningen

ekstraordinær generalforsamling i

vand…

tering af drikkevandsforureningen.

blev opdaget, til man havde fundet

partiet, hvem den nye borgmester

”Den første underskrift, jeg satte

”På mødet fremlagde kommunal-

forureningskilden, gik 12 dage.

som borgmester, var på det brev,

direktøren den strategi, som allerede

Omkring 50 mulige kilder til forure-

som blev sendt til borgerne for at

var iværksat på forureningens første

ningen blev undersøgt. På sit høje-

ter, og da stemmerne var talt op,

orientere dem om forureningen,”

dag, og som betød, at det var vores

ste var omkring 7.000 borgere

havde Danmark fået sin hidtil yngste

fortæller Marie Stærke.

anlægschef, som skulle være kom-

berørt af forureningen. Det betød, at

skulle være. Valget stod mellem tre kandida-

TEKNIK & MILJØ I VAND 17

Gågaden i Køge: 7.000 af kommunens borgere blev berørt af vandforureningssagen.

man kun måtte bruge vandet til skyl

foretaget ændringer af anlægget,

ikke kan være sket alene ved en tek-

den fremadrettede opgave med at

i toiletterne. Vand til madlavning og

som der ikke foreligger byggetilladel-

nisk fejl, men må skyldes en men-

få sikret anlægget, så vi undgår en

alle andre formål skulle hentes hos

se til, og det viser sig også, at

neskelig fejl.

lignende forurening igen,” siger Lene

den kommunale nødforsyning, der

arbejdsgange og procedurer på

var etableret flere steder i det berør-

anlægget ikke er nedskrevet, men

på vegne af renseanlægget, og vi får

læggets bestyrelse og byrådsmed-

te område i den nordlige del af

kun er foregået efter mundtlige afta-

som bestyrelse besked på at holde

lem for Socialdemokraterne.

Køge. De ramte borgere var henvist

ler og instrukser. Samtidig viser

os i ro. Arbejdsdelingen bliver, at

til at tage bad hos familie, venner

undersøgelser foretaget af Rambøll,

kommunen skal tage sig af den

tig vidste, hvad det betyder, at man

eller i den kommunale svømmehal.

at det er overvejende sandsynligt, at

aktuelle sag med vandforureningen,

som kommune har et § 60-selskab.

Også tøjvask måtte foregå andre ste-

tilbageløbet af urenset spildevand

mens vi i bestyrelsen skal tage os af

”I starten kører kommunen sagen

Andersen, formand for rensean-

”Sandheden er, at ingen af os rig-

Den manglende viden gjorde, at

der. Der kom til at gå 12 uger, inden

der opstod nogle diskussioner mel-

alle de forureningsramte borgere

lem kommunen og renseanlæggets

igen havde rent vand i hanerne.

bestyrelse om, hvem som egentlig havde ansvaret og beslutningskom-

”Selvfølgelig har det været meget

petencen,” siger Marie Stærke.

frustrerende for de borgere, som

”Som bestyrelsesformand var det

blev ramt af forureningen. Både at de blev ramt, og at det for nogle af

meget frustrerende ikke at kunne

dem tog så lang tid, før problemer-

komme på banen, fordi kommunen

ne var løst. For mig som borgmester

havde sat sig på kommunikationen.

var det også meget frustrerende, at

Det var også meget utilfredsstillen-

vi i så mange dage ikke kunne give

de, at økonomiudvalget fik Rambølls

en ordentlig forklaring på, hvad der

rapport at se, før vi fik den i bestyrel-

var sket. Kommunikationsmæssigt

sen. Det burde naturligvis være

blev det svært at løse opgaven, fordi

bestyrelsen som fik oplysningerne

vi ikke havde den forklaring, som

om renseanlægget først,” siger Lene

alle gik og ventede på,” siger Marie

Andersen.

Stærke.

Helt speciel situation

Da Køge-Egnens Renseanlæg endelig bliver udpeget til forure-

Siden er renseanlægget blevet en

ningskilden, træder sagen ind i en

del af et nyt aktieselskab – Energi-

ny fase. En nærmere undersøgelse

forsyningen – som skal tage sig af

af renseanlægget og arbejdsgangene på anlægget afslører, at der er

Formanden for bestyrelsen i Køgeegnens Renseanlæg, byrådsmedlem Lene Andersen: ”Fra 2008 får vi danmarks bedste reningsanlæg!”

alle kommunale forsyningsopgaver i Køge. Kommunen har også taget

18 TEKNIK & MILJØ I VAND

Fakta om forløbet De helt præcise omstændigheder omkring forureningen af drikkevandet i Køge er ikke fastslået. Alt tyder på, at spildevand er løbet fra Køge-Egnens Renseanlæg tilbage til Vandværket Lyngens forsyningsnet, men det har ikke kunnet fastslås, om det både skyldes tekniske og menneskelige fejl. Der er ikke rejst sag mod nogen personer, men den daværende leder af renseanlægget er fratrådt. • Omkring 27 kubikmeter ”teknisk” vand fra Køge-Egnens Renseanlæg løber tilbage i drikkevandsforsyningen fra Vandværket Lyngen – formodentlig i løbet af weekenden 12.-14. jan. • Ca. 7.000 borgere i det nordlige Køge berøres. • Mindst 224 borgere har været ramt af sygdom efter at have drukket det forurenede vand, svarende til 2/3 af beboerne i det ”røde” område. Otte har været hospitalsindlagt. • Der igangsættes en klorrensning af alle de ramte husstandes vandrør. • Kogepåbuddet for de sidste husstande ophæves i april.

økonomiske konsekvenser af vand-

Hendes råd til andre borgmestre

forureningen. Hvilket medfører den

i en lignende situation er, at der skal

lidt besynderlige situation, at byråds-

være mere politisk indsigt i, hvad

medlemmet Lene Andersen rejser

der foregår i den gruppe, som står

krav overfor bestyrelsesformand Lene

for den daglige koordination af

Andersen – og omvendt.

beredskabet i en særligt krævende situation.

Alt for sent borgermøde

”Den koordinationsgruppe, som

Først i september holdt man et bor-

styrede hele processen hos os, var i

germøde om vandforureningen.

fuld gang med deres arbejde, da jeg

Nemlig da CASA-rapporten forelå.

blev borgmester, og der kom aldrig

Både Marie Stærke og Lene Ander-

en tilstrækkelig kommunikation i

sen erkender, at det var alt for sent.

gang mellem os. Jeg mødtes aldrig

”Selvfølgelig skulle vi have holdt

med gruppen, hvilket var en fejl. Der

det møde meget tidligere,” siger

skal være en mere direkte kommu-

Lene Andersen, men vurderingen

nikation mellem politikere og

var, at et borgermøde ikke ville være

embedsmænd i den slags situatio-

en god ide, før alle havde rent vand

ner,” siger Marie Stærke. Hun opfor-

igen, og før der forelå en redegørel-

drer også borgmesterkollegaer til i

se og evaluering af hele forløbet.

en sådan situation at føre logbog.

Men der gik tre måneder, før alle

”Skriv ned, hvad der sker. Hvad

havde rent vand, og der forelå ikke

man får at vide. Aftaler om hvem

mange af de anbefalinger til sig fra

efter forureningen var konstateret –

en uafhængig vurdering af sagsfor-

der gør hvad hvornår. I et langt for-

den rapport, som CASA – Center for

og en uge før renseanlægget blev

løbet før august.

løb kan det være svært at holde

Alternativ Samfundsanalyse – frem-

udpeget som forureningskilden.

”Det var en forkert beslutning at

rede på alle de informationer og

vente så længe med mødet, og det

aftaler, man skal tage stilling til. Man

Det betyder, at beredskabskommis-

meget vigtig lære af vandforurenin-

understreger, at vi manglede den

glemmer nemt ting. Jeg var jo ikke

sionen, hvor Marie Stærke er for-

gen i Køge, at et så omfattende og

menneskelige del af kommunikatio-

kun borgmester for en vandforure-

mand, er ved at udarbejde en ny,

langvarigt forløb ikke kan tackles ale-

nen. Vi ved fra andre situationer, at

ning, men havde mange andre ting i

mere helhedsorienteret beredskabs-

ne som en teknisk sag, som teknike-

borgerne er meget glade for at vi

min kalender, som også skulle pas-

plan for kommunen, som blandt

re og embedsmænd kan håndtere

som politikere deltager i møder,

ses, mens vandforureningen stod

andet skal styrke kommunikationen i

selv. Politikerne skal også på banen.

hvor der er aktuelle problemer, som

på,” siger Marie Stærke.

krisesituationer.

På en langt mere synlig måde end

skal drøftes. Vi skulle i det hele taget

det skete i Køge.

have været mere synlige. Jeg over-

ningen i Køge er, at renseanlægget

vejede at tage ud i området lige

nu er blevet gennemgået i alle

lagde i august [se faktaboks, red.].

Når borgmesteren og Lene

Marie Stærke mener, det er en

Et konkret resultat af vandforure-

Andersen ser tilbage på sagen i dag,

”Man bliver nødt til at tage den

er det både med en erkendelse af,

menneskelige faktor meget alvorligt.

efter, jeg var blevet borgmester, men

ender og kanter og er på vej mod

at der er ting, som skulle være gjort

Der var ingen, som vidste hvor lang-

vores vurdering var, at det ville blive

en ISO-certificering.

anderledes, men også at der var

varigt det blev, og hvor meget det

opfattet som et forsøg på at score

nogle vilkår, som ikke gjorde situatio-

ville gribe ind i en stor gruppe bor-

billige point. Men det var nok en for-

ste rensningsanlæg,” siger Lene

nen nemmere. Tværtimod.

geres hverdag. Derfor bliver man

kert beslutning ikke tage derud,”

Andersen.

som politiker nødt til at være der for

siger Marie Stærke.

”Når man bedømmer vores indsats, bliver man nødt til at have

sine borgere og vise sin bekymring

med, at det var en helt speciel situa-

ved at være fysisk til stede. Den del

vejs har både Marie Stærke og Lene

tion, vi stod i. Vores tidligere borg-

af opgaven undervurderede vi fuld-

Andersen fuld tillid til kommunens

mester var blevet begravet ugen før,

stændigt, og det har måske været

embedsværk.

forureningen blev opdaget. Kommu-

medvirkende til, at vi i dag står med

nalreformen var lige trådt i kraft et

gruppe borgere, som prøver at dra-

mændene både undervejs og efter-

par uger før. Den nye opgave- og

ge kommunen til ansvar gennem

følgende. Vi har som politikere ikke

ansvarsfordeling var slet ikke på

retssystemet,” siger hun.

teknisk kompetence, så vi er nødt til

”Fra 2008 får vi Danmarks bed-

På trods af problemerne under-

”Jeg havde fuld tillid til embeds-

plads. De amtslige opgaver skulle

Faktisk har vandforureningen i

fordeles. Embedslægeinstitutionen

Køge udløst et sandt juridisk og for-

var flyttet. Alle var stadig ved at finde

sikringsmæssigt virvar. En borgergrup-

deres ben i den nye kommune, og

pe har både anlagt sag mod kommu-

oplysninger om nogle kritisable for-

Marie var lige tiltrådt som borgme-

nen og rejst krav over for rensean-

hold på renseanlægget, og dem er

ster,” siger Lene Andersen. Selv til-

lægget. Samtidig er kommunen og

der så blevet taget hånd om, så vi

trådte hun først som formand for

renseanlægget indbyrdes i gang med

forhåbentlig undgår gentagelser,”

renseanlæggets bestyrelse tre dage

at gøre hinanden ansvarlig for de

siger Marie Stærke.

at stole på kommunens eksperter og medarbejdere. I forløbet er der fremkommet

CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse – har udarbejdet en rapport om forureningen af drikkevandet i Køge. Rapporten ”Håndteringen af forureningen af drikkevandet i Køge” kan hentes på CASA’s hjemmeside – www.casa-analyse.dk – se under Publikationer og Miljø. Se også Vandværket Lyngen’s hjemmeside www.vv-lyngen.dk og Køge Kommunes hjemmeside – www.koege.dk

TEKNIK & MILJØ I VAND 19

Udvid renseanlægget

indenfor hegnet AnoxKaldnes™ MBBR (moving bed biofilmreaktor) er en kompakt og meget effektiv renseteknologi til nye anlæg eller opgradering og udvidelse af ældre anlæg. Teknologien udnytter fordelen ved aktivslam- og andre biofilmsystemer uden at blive begrænset af deres ulemper. Overvej en MBBR-løsning i de kommende strukturanalyser, fordi teknologien er ideel til at optimere den fremtidige spildevandsstruktur – både når det gælder kommunalt og industrielt spildevand: ► Fjernelse af organiske stoffer ► Nitrifikation og denitrifikation

”Hjertet” i processen er bioﬁlm-bæremedier. De er lavet af polyætylen med en massefylde, der kun er lidt mindre end vand. Der er udviklet en række forskellige bæremedier til at optimere funktionen i forskellige applikationer.

AnoxKaldnes AnoxKaldnes™

- en del af Krüger A/S

MBBR

- over 500 referencer

AnoxKaldnes™ MBBR ► Kompakt og robust ► Løser problemer med varierende belastninger ► Nem opgradering ► Forbedret nitriﬁkation ► Fleksibel løsning ► Nem at vedligeholde ► Patenterede teknologier ► Løbende forskning og udvikling

Kontakt Krüger A/S i København Tlf: 3969 0222 kruger@kruger.dk www.kruger.dk

Krüger A/S i Århus Tlf: 8746 3300 aarhus@kruger.dk www.kruger.dk

Krüger A/S i Aalborg Tlf: 9818 9300 aalborg@kruger.dk www.kruger.dk

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Svær kommunikation om vand Den sværeste del af en alvorlig drikkevandsforurening er ikke nødvendigvis teknisk, men at kommunikere med borgere og offentlighed, siger teknisk direktør Jes Møller, Køge Kommune.

og ca. 250 borgere blev syge af det

fleksible medarbejdere. Men vi vid-

forurenede vand. Men ikke nok

ste ikke, hvor omfattende og bes-

med det. Først efter næsten to uger

værlig den følgende del af forløbet

lykkedes det at udpege forure-

skulle blive,” siger Jes Møller.

ningskilden – Køge-egnens Rense/ Af Joel Goodstein

Allerførst, da forureningen blev

anlæg. Og da kilden endelig var

opdaget, skulle man beslutte, om

udpeget, tog det yderligere næsten

der skulle lukkes for vandet til de

tre måneder, før alle de berørte

berørte husstande for at forhindre

Selv om man løser den tekniske

gen af nødberedskabet. Men når

husstande igen havde rent vand i

yderligere sygdomstilfælde. Men

side af sagen på den bedst mulige

det kommer til den måde, vi har

hanerne. Oveni i dette er det aldrig

man valgte ikke at lukke for vandet.

måde, er det ikke ensbetydende

kommunikeret på, så er der noget,

lykkedes at udpege den medarbej-

med, at man bliver mødt med lut-

som skal gøres bedre, hvis vi står i

der, som - ved et uheld eller for-

af sygdom, bl.a. dårlig mave, og vi

ter taknemmelighed fra alle sider.

en lignende situation en anden

sætligt - har koblet renseanlægget

vurderede, at det i den situation

Sådan konstaterer teknisk direktør

gang,” siger han.

og vandforsyningens ledningsnet

kun ville gøre situationen værre,

sammen.

hvis de ikke kunne bruge deres

Jes Møller efter den langvarige drikkevandsforurening i Køge. ”Når man ser tilbage på forløbet, er vi blevet rost for selve etablerin-

I sagen om drikkevandsforureningen stod man over for en alvor-

”Hele det akutte beredskab fun-

”En masse mennesker var ramt

toiletter. Jeg er sikker på, at hoved-

lig og omfattende forurening, hvor

gerede godt, ikke mindst takket

parten af de syge drak det forure-

omkring 7.000 borgere blev berørt

være en masse engagerede og

nede vand, inden vi opdagede for-

KAMPAG NE

”Vi havde de nødvendige res-

ureningen, men vi kan ikke udelukke, at nogle enkelte er blevet syge

sourcer til rådighed. Vi kunne hyre

efterfølgende, fordi der ikke blev

alle de eksperter, som der var

lukket for vandet,” siger Jes Møller.

behov for, så det er ikke årsagen til, at forureningen blev så langvarig,”

En anden beslutning var, at man

siger han.

under opsporingen af forurenings-

Oveni i de øvrige vanskeligheder

kilden lagde låg på den del af kommunikationen. Man ville ikke kom-

måtte man også konstatere, at stra-

mentere teorier, og man ville ikke

tegien med kun at lade en

udpege særlige mistænkte.

embedsmand udtale sig om forløb. Blandt politikerne var der

re at kaste mistanke på uskyldige,

behov for at blive mere synlige og

og det kunne vi kun undgå ved

vise borgerne, at deres byråd

ikke at sige noget om alle de muli-

bekymrede sig om dem. ”Den vigtigste lære er nok på

ge kilder til forureningen. Problesvakuum bliver plads til alle mulige spekulationer og rygter, ” siger han.

Teknisk direktør Jes Møller, Køge: Kommunikationsstrategien bør være en del af enhver beredskabsplan.

kommunikationssiden. Man skal tænke mere proaktivt, mere offen-

Politikere skal på banen

Hvordan sælger man det som et positivt budskab til forbrugerne? Tankegang er netop nu i gang med kampagner for klare sække på genbrugsstationerne for Vestforbrænding og for FASAN.

sivt, og ikke bare vente på at andre parter i sagen melder ud med kritik. Desuden skal man etablere en

Efterhånden som det stod klart, at

selv, og vi skulle derfor i gang med

kommunikationsplatform, som

vandforureningen ville blive langva-

en ny rensningsmetode, en klor-

giver plads til både politikere og

rig, voksede utilfredsheden blandt

rensning, som vi ikke fuldt ud kend-

teknikere. Jeg forstår udmærket, at

mange af de berørte borgere.

te effekten af. Der var derfor en

politikerne også har brug for at

række forhold, som de utilfredse

kommunikere med borgerne i et så

meget vanskelig at kommunikere

kunne tage fat i – uden at vi kunne

langvarigt og alvorligt forløb,” siger

tilfredsstillende: Vi kunne ikke for-

give helt præcise svar,” siger han.

”Vi kom i en situation, som var

Fy, fy skamme. Du må ikke aﬂevere sorte sække på genbrugspladsen.

løbet ikke var holdbar i det lange

”Det er vi efterfølgende blevet kritiseret for, men vi ville ikke risike-

met er, at der i det kommunikation-

Kan du klare sække?

Målet er at bryde vaner hos borgerne. Det kalder vi for vanebrydende kommunikation.

Jes Møller, som mener, at kommu-

Frederikshavn

Jes Møller understreger, at det

nikationsstrategien bør være en

København

rent vand, og vi kunne ikke fortælle,

langvarige forløb ikke skyldes man-

integreret del af enhver bered-

hvem der var ansvarlig for forure-

gel på ressourcer – eller at man

skabsplan. Og det vil ske med den

ningen. Samtidig kunne vi konstate-

ønskede at begrænse udgifterne,

nye beredskabsplan, som er under

re, at vandet ikke blev rent af sig

som nogle har hævdet.

udarbejdelse i Køge Kommune

tælle, hvornår de ramte igen fik

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

22 TEKNIK & MILJØ I VAND

Køge Havn i år 2027 Ny udstilling om udviklingen af havne- og stationsområdet i Køge er åbnet ved Bornholmerbåden i Køge havn. På udstillingen er det muligt her at se ind i 15 forskellige sjove og udfordrende bud på, hvordan havneområdet i Køge kan se ud i år 2027. Og et enormt gulvkort over området betyder, at de besøgende helt bogstaveligt kunne stå på vandet i Køge havn.

På udstillingens kæmpe 52" stor-

ter i Køges historie – hvis ikke det

tig mange sjove bemærkninger.

største", det sagde borgmester

Hos mange var det at se den enor-

skærm trak mange af de besøgende

Marie Stærke ved åbningen af

me udvikling lidt fra oven, med til

på smilebåndet. For her havde fan-

udstillingen.

sætte tankerne i gang om den

tasien slået sig løs i 15 sjove histori-

kommende udvikling. "Hvor kan vi

er om Køge 20 år frem tiden. Ved

jeg fisket for 50 år siden! Vi bor

bade? Kommer der boliger i Sønd-

hjælp af et joystick fløj de rundt i

her!" Kan man virkelig gå her?" Dis-

re Havn? Skal der være butikker? Er

havne- og stationsområdet og kun-

se og mange andre udsagn kom

Køge Jorddepot virkelig så stort?"

ne her åbne 15 forskellige kasser. I

fra besøgende på den nye udstil-

Det er også muligt at se det store

hver kasse dukkede der en person

ling. Muligheden for at gå rundt i

gulvkort i udstillingen i arkaden på

op, som havde en noget at fortælle

havne- og stationsområdet, gav rig-

Køge Rådhus.

om Køge i 2027. Her møder man

"Her har jeg arbejdet! Her har

bl.a. shopperen i de mange nye butikker, strandsilden på den nye "Venice Beach" strand, løberen der glæder sig over bommen over banen er væk og havnemedarbejderen der ser de 200 m store skibe lægge til i den nye erhvervshavn. Arrangørerne bag udstillingen er

"Det er en fornøjelse at være Borgmester i en tid - og i en kommu-

Køge Kommune, Køge Jorddepot

ne - hvor der sker så meget nyt og

og Køge Havn. Det er muligt at se

spændende. Det vi står overfor, er

udstillingen frem til foråret 2008.

jo et af de største udviklingsprojek-

Køge Havn år 2007. Øverst en visualisering af havnen i 2027.

Læs mere på www.ditkoege.dk

Din kilde til viden - også når vandet stiger

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig. En af konsekvenserne er stadig flere ekstremhændelser i forhold til vandstand og nedbør – bl.a. i form af oversvømmelser i byområder. NIRAS har blandt andet samarbejdet med Aalborg Kommune om at vurdere effekten og finde løsninger på, hvordan kommunen i praksis – og på tværs af forvaltningerne – kan forholde sig til de lokale konsekvenser af klimaændringerne. Det giver også relevant input til ideoplægget.

24 TEKNIK & MILJØ I VAND

Vandcamp 07:

Sikke noget gylle! Landbrugets spredning af gylle er den største trussel mod vandkvaliteten i Danmark. Skal vandkvaliteten sikres i 2030, så skal der gribes ind. Det er én af anbefalingerne fra Vand Camp 07.

hele vandets kredsløb. Bag initiati-

Konkrete resultater

række målsætninger og principper

vet står et bredt samarbejde mel-

Vand Camp 07 har været organise-

som man lægger op til skal anven-

lem Grontmij-Carl Bro as, DANVA,

ret i 6 tema-arbejdsgrupper, der

des på vandområdet, se box med

Odense Vandselskab as, Køben-

hver efter de 48-timers camp er

Vandets Grundlov.

havns Energi-vand as, Erling Holm

kommet med en række anbefalin-

Aps, Krüger as samt Miljøstyrelsen.

ger og handlingsanvisninger. Her-

resultater af Vand Camp 07 er den

Innovationshuset Bindslev as har

udover har Vand Camp 07 vedta-

overvældende enighed der har

stået for afviklingen.

get ”Vandets Grundlov” med en

været i arbejdsgrupperne på tværs

”Jeg synes, at et af de vigtigste

af den meget sammensatte gruppe af aktører fra vandsektoren,” fortæller direktør Carl Emil Larsen fra

/ Af redaktør Michael Nørgaard

DANVA. ”Samtidigt er jeg imponeret over, at det faktisk er lykkedes for Vand Camp 07 at være så konI slutningen af oktober var 48 per-

kret og handlingsorienteret i anbe-

soner fra vandsektoren samlet til

falingerne” Også fra divisionsdirektør Hans-

Vand Camp 07. Eksperter og beslutningstagere – fra kommuner,

Martin Friis Møller, Grontmij I Carl

forsyningsvirksomheder, statslige

Bro er der tilfredshed:” Jeg mener,

institutioner og private rådgivere -

at vedtagelsen af Vandets Grundlov

diskuterede, hvad der skal til for at

er et utrolig vigtig og konkret. Det

sikre danskerne sundt vand i 2030.

er et signal til de ansvarlige og hele

Campens deltagere har ikke kun kigget på drikkevandet, men på

Deltagerne i Vandcamp 07 lytter til fremlæggelsen af resultaterne fra de 48 timers arbejde.

vandsektoren om, at nu skal der altså handles, hvis vi skal sikre

TEKNIK & MILJØ I VAND 25

grundvandsressourcen i 2030 og

vores vand", siger DANVA-direktør,

for de kommende generationer.

Carl-Emil Larsen.

Vandets Grundlov

Der er utroligt meget vi kan gøre på

Vand Camp 07 har drøftet

dette område nu – indsatser der er

modeller, der økonomisk og sam-

Vand er en værdi. Det er livsgrundlaget for natur og mennesker.

lige til at gå i gang med og andre

fundsmæssigt giver mulighed for,

Vand er sårbart og skal beskyttes.

som kræver en indsats på længere

at landbruget kan udvide sin svine-

Vand er fra naturens side rent, rigeligt og dejligt.

sigt.” Friis Møller vurderer, at de tid-

produktion, mens det danske vand

Vand skal opleves og bruges.

ligere vandmiljøplaner har spillet

forbliver sundt.

Vand er et fælles ansvar.

Midler til grundvandsbeskyttelse

§1

fallit.

Gyllen skal væk fra vores marker

Det blev fra Vandcamp også peget

1.000 renseanlæg til 5 millioner

på, at der i dag kun er få eller ingen

mennesker - ingen til 26 millioner

midler til grundvandsbeskyttelse.

svin!

Der er en mulighed for at dette kan

Synet af landmanden, der kører

finansieres ved et tillæg til vandpri-

gyllesprederen over sine marker,

sen, men det er en mulighed som

skal snart være fortid i Danmark,

kun meget få vandforsyninger

hvis det står til deltagerne i Vand

benytter sig af.

§2

Alle har ret til nære rekreative vand- og naturområder. §3

Bærerdygtighed er det grundlæggende princip ved indgreb i vandets kredsløb. §4

Camp 07. Blandt andet foreslås

Vand skal fremme livskvalitet og sundhed.

Enhver forbruger har ret til sundt, friskt og koldt drikkevand.

alternativer til landbrugets udbring-

Arbejdsgrupper

ning af gylle. Gyllen ødelægger

Arbejdet på Vandcamp 07 var orga-

§5

nemlig både grundvandet, søerne

niseret i en række arbejdsgrupper -

Regnvand er en positiv ressource, der skal nyttiggøres og hånd-

og fjordene.

både med mere grundlægende til-

teres.

"Vi er jo faktisk i den mærkelige

gang og mere specialiseret fokus; fx

situation, at vi har 1.000 rensean-

”sundt drikkevand”, ”regnvandssy-

§6

læg, der behandler spildevand fra 5

stemer”,”spildevand” og ”den vitale

Vand skal håndteres og produceres energirigtigt.

millioner mennesker - men vi har

fjord”. De mange anbefalinger og

ingen rensning af den gylle, 26 mil-

resultater kan finde på projektets

lioner svin producerer. Den hælder

hjemmeside, www.vandcamp.dk .

vi lige ud i naturen. Dette princip

På Vand Camp 07 blev der ned-

må vi gøre op med, da det truer

sat en Taskforce med det formål at sikre gennemførelsen af Camp resultaterne

Vand Camp 07 www.vandcamp.dk

Taskforcen mødes tre gange i løbet af det første halve år frem til

§7

Enhver som forvolder skade i dele af vandets kredsløb skal afholde udgifterne til udbedring af skaden. §8

Danmark skal være et foregangsland inden for vand og bruge denne position til at eksportere viden og teknologi, der fremmer sundt vand i et godt vandmiljø globalt.

reunion'en den 24. april 2008.

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

26 TEKNIK & MILJØ I VAND

Mere regnvand gennem renseanlægget Store og kraftige regnskyl vælter med jævne mellemrum ind over Danmark og på meget kort tid skal afløbssystemer og renseanlæg effektivt håndtere en stor mængde vand. Erfaringerne fra 12 anlæg rundt om i Danmark viser, at en effektiv metode er ATS regnstyring på renseanlægget.

/ Af Dines Thornberg og Sune Lieknins Neve Krüger A/S

Med ATS regnstyring kan vand-

renseanlæg (f.eks. Biodenitro og

har på denne måde sparet anlæg

Biodenipho processerne) viser

af formodentlig flere tusind kubik-

er der gjort meget ud af at priorite-

erfaringen fra 12 danske og 2

meter bassinvolumen.

re rigtigt mellem den biologiske

udenlandske renseanlæg. Samtidig

”Implementering af ATS-styring

På Spildevandscenter Avedøre

fjernelse af kvælstof/fosfor og den

resulterer ATS styringen i færre

har været til stor hjælp for os.

hydrauliske kapacitet. Derfor starter

overløb af opspædet spildevand før

Renseanlæggets hydrauliske kapaci-

ATS-styringen kun gradvis op over

renseanlægget og sikrer f.eks. en

tet er øget væsentligt. ATS har med-

de første timer af regnvejret og

bedre badevandskvalitet.

virket til at overløb ved rensean-

først ved udsigten til at sparebassi-

lægget helt har kunnet undgås i

net fyldes helt (1).

Erfaringerne med ATS på 7 renseanlæg i Danmark

2005 og 2006 - første gang var det

Virkningen af ATS er rigtig godt

I 2007 har vi haft overløb - vel-

dog meget tæt på!

Kolding Renseanlæg Kolding Renseanlæg (60.000 p.e.)

dokumenteret gennem mange års

sagtens lige som de fleste andre

har for nylig sat STAR2 i drift til for-

erfaring.

renseanlæg i Danmark - dog bety-

bedring af næringssaltfjernelsen.

deligt mindre end hvis ikke ATS hav-

Personalet på Kolding Renseanlæg

Spildevandscenter Avedøre

de været installeret. Med ATS i drift

har testet effekten af ATS styring

På Spildevandscenter Avedøre

er vores hydrauliske designkapacitet

inden idriftsættelsen. Resultaterne

(350.000 p.e.) blev ATS sat i drift i

på det biologiske trin under regn

viste, at slamkoncentrationen ud af

2005. Tidligere ledtes 1-3 % af

øget fra tidligere 5.200 m3/h til

luftningstankene kan sænkes fra 4

den samlede vandmængde ud i

8.200 m3/h, og det lykkedes faktisk i

til 1 kg/m3, på grund af gode slam-

Køge bugt som overløb efter meka-

sommer at komme op på knap

egenskaber.

nisk rensning.

10.000 m /h over et døgn” fortæller

ATS har bedret situationen for

De foreløbige resultater viser

Bo Neergaard Jacobsen, leder af

også, at der derfor kan ledes

mængden gennem renseanlægget

myndighedskravet om at nedsætte

udviklingsafdelingen på Spildevands-

mindst 50 % mere vand gennem

øges med 25-100 % i biologiske

overløb før det biologiske trin, og

center Avedøre.

anlægget under regn.

TEKNIK & MILJØ I VAND 27

Hvad er ATS-styring? ATS er en forkortelse for ’Aeration Tank Settling’ og betyder, at renseanlæggets luftningsstanke omstilles til bundfældning, når der skal usædvanlig meget vand gennem renseanlægget. Et aktivslam anlæg er som regel designet med procestanke og klaringstanke, der har hver sin funktion. Når der strømmer meget vand gennem renseanlægget under og efter et regnskyl, vil en større del af det aktive slam samles i klaringstankene. Nogen gange så meget, at en del slam løber ovenud til renseanlæggets udløb, dvs. slamflugt. Ved at slukke for beluftning og omrøring i en del af procestankene kan man opnå bundfældning i procestankene. Når en større del af aktiv-slammet bundfælder i luftningstankene strømmer mindre slam til klaringstankene og der kan derfor ledes mere vand gennem renseanlægget uden fare for slamflugt. ATS er et af flere styringsmoduler i STAR.

Videnskaben bag ATS regnstyring En ATS-styring kræver et godt samspil mellem mange målinger og intelligente reguleringer af styringen. Den forhøjede vandføring

Lundtofte Renseanlæg

for at opnå driftbesparelser (energi,

Lundtofte renseanlæg (118.000

kemikalie og spildevandsafgift)

vejrradar. Styringen kan på den baggrund starte op inden regnvan-

p.e.) indførte ATS i 2002. Her er

samt for at behandle mere vand

det strømmer til luftningstankene. Returslamføringen øges og kla-

der en varieret effekt af ATS som

under regn. ATS har betydet, at

ringstankene forberedes til at modtage mere slam. Under den for-

følge af slamegenskaberne. Som-

anlægget behandler cirka 25%

højede vandføring foregår styringen af returslammet bl.a. ved at føl-

metider drives anlægget med 10-

mere vand under regn, og samtidig

ge udviklingen i slamspejl. Derudover vil selve vandføringen gen-

20% højere slamkoncentrationer i

er der langt færre tilfælde af slam-

nem anlægget blive styret af on-line måling af turbiditet i afløbet,

luftningstankene end anlægget er

flugt. Ligeledes opnår anlægget -

så det sikres at der ikke sker slamflugt. ATS-styringen arbejder i

dimensioneret til. Her hjælper ATS

med ATS - meget hurtigere en

faser uden og med beluftning. Varigheden af faserne baseres på

med at tilbageholde slammet

”normal tilstand” efter en regn-

on-line målingerne og on-line styring af fase-sammensætning og

under høj vandføring, således at

hændelse .

fase-længder sørger for optimering af både slamtilbageholdelse og

klaringstankene ikke bliver overbelastet. En central del af ATS-styringen

gennem anlægget forudsiges ved at anvende regnmåling og evt.

den biologiske fjernelse af kvælstof og fosfor.

Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg (16.000 p.e.)

er slamspejlsmåleren som hele

indførte ATS-styring i 2002. Sølle-

tiden under ATS styring hjælper til

rød kommune ville gerne kunne

ATS regnstyring sat i perspektiv

med at holde den maksimale

tage mere vand ind på anlægget,

En ATS-styring er ikke bare en simpel bundfældning, men et kom-

vandføringen på et niveau, hvor

men der var en fysisk begrænsning

plekst samspil af mange funktioner. ATS-styring kan derfor også

slammet ikke mistes til afløbet. I

i forbindelsen mellem sandfang og

bruges til at øge et renseanlægs generelle kapacitet. Det vil sige at

Lundtofte bliver der ikke ledt mere

luftningstankene.

vand gennem renseanlægget end før. Men med ATS-styringen er der

Rørets kapacitet blev derfor fordoblet og ATS sørgede for, at den

anlægget kan omstilles til at rense for flere ton organisk stof, kvælstof og fosfor end det oprindeligt er dimensioneret til. Det sker ved at øge mængden af aktivslam i anlægget.

maximale vandmængde på

ikke længere slamflugt hver gang

anlægget kunne fordobles uden

ATS er under stadig udvikling og der kommer hele tiden nye facili-

det regner, fordi den maksimale

fare for slamflugt. Antallet af over-

teter til systemet. For tiden er der stor fokus på samstyring af

vandmængde dynamisk justeres til

løb ved renseanlægget er herefter

renseanlæg og afløbssystemet, hvilket kan varetages af STAR/ATS.

anlæggets kapacitet.

blevet reduceret med en faktor 10.

Klimaudvikling og Miljømålsloven øger behovet for at håndtere

Aalborg Renseanlæg Øst

Varde Renseanlæg

alle tiltag der kan hjælpe på denne front. En mere avanceret styring

Aalborg Renseanlæg Øst (75.000

Varde Renseanlæg (32.000 p.e.)

af både renseanlæg og afløbssystem er et godt supplement til fysi-

p.e.) indførte ATS regnstyring allere-

indførte ATS-styring i 2003 og har

ske tiltag i afløbssystemet.

de i 1995. Det blev introduceret

opnået en forøget hydraulisk kapa-

sammen med STAR on-line styring

citet på 80 %. Kommunen har

øgede vandmængder i afløbssystemet og der bliver god brug for

28 TEKNIK & MILJØ I VAND

Spildevandcenter Avedøre: ATS har medvirket til at overløb ved renseanlægget helt har kunnet undgås i 2005 og 2006.

undladt at opføre 2000 m3 ekstra bassinvolumen ved renseanlægget (2).

Helsingør Renseanlæg Helsingør Renseanlæg (72.000 p.e.) er i modsætning til de øvrige omtalte anlæg et recirkulationsanlæg. Det vil sige, at nitrat dannes i de ’sidste’ luftningstanke før klaringstankene og derfor recirkuleres tilbage til spildevandet (i de alternerende anlæg dirigeres spildevan-

Figur 1: Forventede resultater og faktisk opnåede resultater med ATS set i forhold til dimensionering.

det hen hvor nitraten er). STAR blev indført på Helsingør Renseanlæg allerede i forrige årtusinde (1999),

nedsættes. Der kan således ledes

men først med et EU støttet projekt

mindst 20 % mere vand gennem

(SMAC) blev ATS testet og derefter

aktivslam anlægget med ATS, men

indført i 2003. Ved brug af ATS kan

den øvre grænse er endnu ikke

vandmængden, der under regn

blevet fastlagt.

ledes forbi aktivslam anlægget,

Renseanlæg

Muligheden for mere vand gennem anlægget er øget med

Rensekapaciteten er øget med

Reduktion af overløb af urenset spildevand 3 % af årsvandmængden

Avedøre

50-60 %

Kolding

20-30 %

Lundtofte

Referencer (1) Jan Pedersen m.fl. : Reducing Cost and increasing hydraulic capacity by means of Advanced Control and ATS. IWA Conference on Large Wastewater Treatment plants , Wien 2007.

Slamflugt undgås

Aalborg Øst

25 %

Vedbæk

100 %

Faktor 10

Varde

80 %

Udskudt 2000 m3 bassin

Helsingør

20 %

Tabel 1. Resultater med ATS-styring

(2) Bent Christensen og Torben Pørksen: On-line regnstyring på Varde Renseanlæg. Spildevandsteknisk tidsskrift nr 1, 2004.

”Med Tankegang som den kreative pennefører, kom vi i mål med et nyt og overskueligt ledelsesgrundlag, der let kommunikeres ud i organisationen og dermed hurtigt sætter retning”. Niels Erik Kjærgaard, Kommunaldirektør, Ringkøbing-Skjern Kommune. www.tankegang.dk Midtpunkt 40 . 9900 FRH . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

30 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

luftforurening. Udviklingsmæssigt

den samlede overskrift ”Air Quality

Kathmandu: Storby med en sårbar beliggenhed

Management in Kathmandu Valley”.

Kathmandu er beliggende i 1300

næsten en landsby i sammenlig-

Indsatsen har især rettet sig mod:

meters højde og i en dal, som er

ning med Mexico City: Kathmandu

•

Fastsættelse af et mål for en

omkranset af bjerge på stort set

har ca. 2 mio. indbyggere og har

acceptabel luftkvalitet.

alle sider. Det meste af året er der

kun en meget beskedent udviklet

Overvågning af luftkvaliteten

ganske lave vindhastigheder i Kath-

industri, hvorimod Mexico City har

med pålidelige og bæredygtige

mandu, og om vinteren fanges den

næsten 20 mio. indbyggere og

målemetoder.

kolde luft ved jordoverfladen under

ganske store industrielle anlæg.

og som en del af projekter under

•

ligner Kathmandu dog indtil videre

et varmt luftlag - alt sammen fakto-

Måleresultaterne har vist, at Kath-

Desuden har FORCE Technology,

rer der gør byen sårbar over for kil-

mandu trods sit forholdsvis besked-

som har været ansvarlig for projek-

der til luftforurening. Vurderet ud

ne indbyggertal kan måle sig med

tet, indgået en dialog med miljømi-

fra de meteorologiske og topografi-

verdens største og mest forurene-

nisteriet og de enkelte interessen-

ske betingelser ligner Kathmandu

de byer såsom Mexico City, New

ter i Kathmandu omkring tiltag til

Mexico City, der jo er kendt for at

Delhi, Calcutta, Jakarta og Bombay,

bekæmpelse af luftforureningen.

have voldsomme problemer med

når det gælder luftkvalitet.

/ Af Karsten Fuglsang, FORCE Technology

Måleprogrammet er designet, så det kun omfatter de vigtigste parametre ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og under anvendelse af kosteffektive og robuste målemetoder, der kan vedligeholdes lokalt. Det er samtidigt et krav, at metoderne er internationalt anerkendte. Måleprogrammet er løbende suppleret med korterevarende kampagnemålinger for f.eks. SO2, CO, PAH, bly og kan senere udvides med automatiserede Siden 1999 har Danida assisteret

metoder.

Nepals miljøministerium med at igangsætte aktiviteter, der skal for-

Parameter

Midlingstid

Måleinstrument

Reference

Antal målestationer

bedre luftkvaliteten i Kathmandu

PM10

24 timer

Instrumatic Mod. 85-02 (Low

EN 12341

6 stationer:

dalen. Danida’s støtte retter sig

Volume Sampling, 6 timers

2 trafikstationer,

især mod luftforureningen fra trafik-

aut. backup med bilbatteri til

2 bybaggrund, 1 beboel

ken, idet det vurderes, at partikel-

brug ved strømafbrydelser)

1 ”valley background”

forureningen fra trafikken er meget

PM2.5

24 timer

Instrumatic Mod. 85-02

EN 14907

1 (beboelse)

væsentlig i relation til den sund-

NO2

4 uger

Radiello

EN 16017-2

Som for PM10

hedsmæssige påvirkning. Indsatsen

Benzene

4 uger

Radiello

EN 14662-5

Som for PM10

er sket på en lang række områder,

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 31

Kathmandu fotograferet fra byens højeste punkt. Himalayabjergene burde kunne ses i baggrunden! Foto: Karsten Fuglsang.

hemmelighed, at der snydes med

i 1990 alene som følge af luftforu-

Der er masser af dårlig luft og

Kathmandu-dalen illustrerer proble-

rening i Kathmandu opgøres til 20

røg at arbejde med her! Den tynde-

tilsætning af billig petroleum til

mets omfang. I 1970 var sigtbarhe-

mio. DKK. Med hjælp fra FORCE

re luft i 1400 meters højde inde-

både diesel og benzin. Selv helt

den i Kathmandu dalen god

Technology blev der i 2005 udført

holder mindre ilt, og de ældre biler

nye biler oser ganske forfærdeligt. I

(>8000 m) i mere end 25 dage

beregninger som viste, at luftforure-

har ofte et forkert justeret forhold

Kathmandu-dalen findes også

pr. måned. I 1992 var dette tal fal-

ningen med små partikler er skyld i,

mellem luft og brændstof i moto-

mange ovne til brænding af

det til 5 dage pr. måned, og i dag

at der sker 1800 flere dødsfald i

ren. Dertil kommer en tvivlsom

mursten, som anvender en flere

skal man være meget heldig for at

Kathmandu hvert år.

brændstofkvalitet. Det er ingen

hundrede år gammel teknologi, og

Udviklingen i sigtbarheden i

kunne se fra den ene ende af

som officielt fyres med kul, men

dalen til den anden. Dette gælder

som reelt kører på alt hvad der kan

selv om vinteren, hvor sigtbarhe-

brænde, inklusive bildæk.

den er bedst. Det er luftforureningen, der får skylden for den falden-

Måling af luftkvaliteten

de sigtbarhed. Især små sulfatpar-

”Hvorfor skal man overhovedet

tikler, som på grund af deres hygro-

måle, når man kan se og føle foru-

skopiske egenskaber ”vokser” i

reningen så tydeligt?”, vil nogen

størrelse, når den relative luftfugtig-

måske spørge. Spørgsmålet er

hed når over 70%-80%. Og det

sådan set relevant nok. Virkelighe-

gør den relative fugtighed ofte, ind-

den er imidlertid sådan, at en

til solen når over bjergtoppene og

effektiv indsats mod luftforurenin-

varmer luften op.

gen i en storby kræver meget store

Den stigende luftforurening i

investeringer og gennemgribende

Kathmandu har alvorlige sundheds-

omlægninger. For blot at nævne

mæssige konsekvenser for de ca.

nogle få tunge områder skal der

1,8 mio. indbyggere i byen. Under-

indføres en målrettet by- og trafik-

søgelser har vist, at antallet af

planlægning, mere miljøvenlige

hospitalsindlæggelser som følge af

brændsler, asfalteres veje osv. En

luftvejslidelser er langt hyppigere

stor udfordring for en by som Kath-

blandt beboere i Kathmandu i for-

mandu med 1,8 mio. mennesker

hold til indbyggerne i landdistrikter-

og 250.000 biler. De økonomiske

ne uden for Kathmandu dalen.

midler er små.

Ifølge undersøgelser udført af Wor-

Nepal rangerer som et af ver-

ld Bank kunne de samlede udgifter

dens fattigste lande, og regeringen

Målestation i Kathmandu. Foto: Karsten Fuglsang.

32 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Fra Kathmandus gader. Foto: Karsten Fuglsang.

har nok af områder at bruge penge-

Målingerne af luftkvaliteten

ter og motorcykler. En udfasning af

og industriområdet. Dette kræver et

ne på. Reduktion af luftforureningen

offentliggøres dagligt på

20 år gamle busser og taxaer er pt.

tæt samarbejde med større og

i Kathmandu kræver store summer,

http://www.most.gov.np/, og det

under overvejelse. Danida har i en

stærkere ministerier, og samarbej-

og derfor skal de nødvendige beslut-

fremgår, hvilken effekt luftforurenin-

årrække støttet indførelsen af lokalt

det bliver ikke lettere af, at de nye

ninger tages på højt niveau. Det er

gen har rent helbredsmæssigt.

producerede elektriske minibusser,

regler for at forbedre luftkvaliteten

her luftmoniteringen kommer ind.

PM10 benyttes her som den

og uddannelse af automekanikere i

på kort sigt kan være meget

Måleresultaterne har fået alarmklok-

afgørende parameter for vurdering

at justere bilerne, så motorerne for-

omkostningskrævende. Men med

kerne til at ringe, og bidrager der-

af sundhedsrisikoen. Nyhedsmedi-

urener mindre. Desuden har mil-

det stærkt stigende antal biler og

med til, at MOPE kan gennemføre

er såsom radio, aviser og TV offent-

jøministeriet forbudt den mest for-

motorcykler vokser presset på mil-

de nødvendige tiltag. Måleresultater

liggør resultaterne ugentligt.

urenende teknik til fremstilling af

jøet i Kathmandu år for år. Det kan

mursten, og der er indført systemer

miljøministeriet nu bevise med

langt over de nationale grænsevær-

I 1999-2000 gennemførte FOR-

dier er nyttige værktøjer i den pro-

CE Technology et lignende projekt i

til emissionskontrol på diesel- og

måleresultater. Måleresultaterne er

ces! Selvfølgelig er formålet også at

Ho Chi Minh City i Vietnam. Moni-

benzindrevne biler. I øjeblikket

vigtige i bestræbelserne på at

monitere effekten af de tiltag, der

teringssystemet i Kathmandu byg-

udarbejder MOEST langsigtede pla-

bevidstgøre befolkningen og beslut-

bliver gjort i disse år.

ger videre på erfaringerne derfra.

ner for reduktion af luftforurenin-

ningstagerne, når der skal argu-

En af de ting, vi lagde stor vægt på,

gen. Som følge af de høje koncen-

menteres for nye regler til forbed-

& Technology (MOEST) indførte i

var at indføre målemetoder, der er

trationer af luftforurening i Kath-

ring af luftkvaliteten.

samarbejde med FORCE Technolo-

robuste, og som kan repareres og

mandus centrum har myndigheder-

gy i 2002-2003 et dansk designet

vedligeholdes lokalt.

ne netop udnævnt det populære

Ministry of Environment Science

turistområde Thamel som en særlig

målesystem, der kan fungere under

trafikreguleret zone. Den trafikre-

malt krav til driftsøkonomien. Moni-

Bekæmpelse af luftforureningen

teringssystemet er af en australsk

MOEST har iværksat en række initi-

tember 2007, hvorefter der kun vil

ekspert for nyligt blevet beskrevet

ativer, der skal reducere udslippet

køre et fåtal af biler i dette tæt

som et af Sydøstasiens bedst fun-

af luftforurening fra de mest væs-

bebyggede område.

gerende systemer til overvågning af

entlige kilder. Der er indført regler

luftkvalitet.

for import af nye biler, som kun må

onsopgørelser for alle relevante kil-

de lokale forhold, og med et mini-

gulerede zone trådte i kraft i sep-

Der foretages løbende emissi-

være godkendt efter EURO1 regler-

der, og dette understøtter ministeri-

2003 grænseværdier for udeluf-

ne – hvilket medfører, at alle nye

ets indsats for en regulering af

tens koncentrationer af TSP (Total

benzinbiler er forsynet med kataly-

området. Udfordringen er – lige-

Suspended Particulates), PM10 (par-

satorer. Der er indført forbud mod

som i de fleste andre lande – at et

tikler mindre end 10 µm), NO2,

de mest forurenende biler, såsom

miljøministerium skal arbejde for

SO2, CO, og benzen.

små dieseltaxaer og to-takts knaller-

nye regelsæt for bl.a. trafik-, energi-

Desuden fastsatte MOEST i

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 33

Hvorfor vinder direktøren på bane 4 kampen om arbejdskraften?

Tænk, hvis du kunne ﬁnde 10 % ﬂere medarbejdere uden rekruttering. Med en People Strategy kan din virksomhed få et forspring i kampen om arbejdskraften. ALECTIA People har udviklet et koncept, som skaber attraktive arbejdspladser med øget effektivitet, bedre fysiske rammer og mindre sygefravær. Det giver bonus på bundlinjen. Læs mere på www.alectia.com ALECTIA er det nye navn for selskaberne i Birch & Krogboe. Vi skifter navn den 15. januar 2008. I ALECTIA People rådgiver vores 150 konsulenter om at skabe attraktive arbejdspladser. ALECTIA People har tidligere været kendt som Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.

34 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Skovcertificering – en hjælp i kommunens daglige arbejde Naturen og miljøet er i stigende grad kommet i fokus blandt både borgere og politikere i Danmark. Som et udtryk for dette er Silkeborg Kommune i øjeblikket i gang med en PEFC-certificering af kommunens skove. Man har store forventninger til, at det vil blive en hjælp i det daglige arbejde med at opstille konkrete målsætninger for en bæredygtig udvikling af skovene.

udtaler Leif Pedersen, der er

skovarealerne og opstillet nogle

ansvarlig for skovene og de grønne

bæredygtige målsætninger, som

områder i Silkeborg Kommune.

man kan arbejde videre med i det

I den nye Silkeborg Kommune er

daglige arbejde i kommunen. Det

fire gamle kommuner lagt sammen,

er HedeDanmark, der som PEFC-

og det giver naturligvis nye spørgs-

paraplyorganisation foretager certifi-

mål og problemstillinger, fordi kom-

ceringen og rådgiver i processen.

munerne har været drevet på for-

”HedeDanmark har faglig viden

skellige måder. En af baggrundene

og konkrete skemaer og procedu-

for at blive certificeret var derfor

rer, som vi kan benytte os af, og

kommunesammenlægningen, som

som kan hjælpe os i processen, så

skabte behov for overblik i form af

vi ikke skal gøre arbejdet alene fra

nye, ensartede skovkort, en generel ajourføring af bevoksningslister og en samlet målsætning. Martin Briand Petersen

”En stor fordel ved certificeringen er de opdaterede og ensartede værktøjer, vi får i hånden. De nye

/ Af Line Højen Væggemose, HedeDanmark

er i gang med en PEFC-certificering.

kommuner, der er blevet en del af

Kommunen er netop kendt for sin

Silkeborg Kommune, bliver på den

natur, og de fleste forbinder nok

måde tilgodeset, og vi får skabt en

Silkeborg med de bynære skove og

overordnet målsætning for skoven

”Der er øget fokus på bæredygtig-

søer. Der er meget stor forskel på,

såvel som specifikke målsætninger

hed, og vi oplever, at kommunerne

hvad skovarealerne i kommunen

for de enkelte skove. Kommunerne

er meget positivt indstillede over

bruges til, og der er mange bruger-

i Danmark har nu skovarealer af en

for skovcertificering – særligt efter

grupper. Nogle cykler, vandrer eller

størrelse, der kræver, at man har et

at statsskovene nu også er certifice-

rider i skovene, mens andre går på

overordnet fokus og mål”, siger Leif

rede”, udtaler Martin Briand Peter-

jagt eller bruger skovene til noget

Pedersen.

sen, PEFC-ansvarlig hos HedeDan-

helt andet. man gennem en certificering får

Et redskab i det daglige arbejde

sine knap 1000 hektar skov en af

målsat, hvad der skal gøre sig gæl-

Netop en PEFC-certificering hjælper

de kommuner i Danmark, der nu

dende for de forskellige arealer”,

kommunen med at få registreret

mark a/s. Silkeborg Kommune er med

”Det er en meget stor hjælp, at

Leif Pedersen

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 35

36 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

bunden. Desuden får vi en over-

”Vi vil tage politikerne med på

ordnet og langsigtet målsætning,

en skovtur for at inddrage dem i

som danner et fundament i vores

certificeringen. På den måde kan vi

arbejde”, siger Leif Pedersen.

også tage diskussionen ude i natu-

Silkeborg Kommune får som

ren, og indholdet i en PEFC-certifi-

slutprodukt i certificeringen udleve-

cering bliver konkret. Vi inddrager

ret en såkaldt PEFC-skovhåndbog,

også borgerne, og politikerne har

der indeholder en samlet plan for

blandt andet besluttet, at der skal

skovdriften, som man kan arbejde

nedsættes et grønt råd, som vil

kvalificeret ud fra. Hertil kommer

danne udgangspunkt for borgerind-

en række procedurer, som tager

dragelsen”, fortæller Leif Pedersen.

konkret stilling til en række vigtige

Det er helt oplagt at inddrage

aspekter i den daglige forvaltning -

borgerne, da det i høj grad er dem,

eksempelvis en procedure for regi-

der bruger skovene. Hovedformålet

strering og beskyttelse af natur.

med skovene i Silkeborg Kommu-

”Med skovhåndbogen har vi

ne vil fremover ikke længere være Skovcertificering: Silkeborg Kommune får som slutprodukt i certificeringen udleveret en såkaldt PEFC-skovhåndbog, der indeholder en samlet plan for skovdriften.

produktion, men fritidsaktiviteter for

og fokus i det daglige arbejde”, for-

nogle valg i den daglige drift. Samti-

Netop fordi skovene i dag er

markant skifte. Skovene har tidlige-

tæller Leif Pedersen og fortsætter:

dig kan politikerne bruge det over

åbne for mange forskellige aktivite-

re båret præg af produktion, mono-

for borgerne i forhold til de spørgs-

ter, får kommunen også mange

kultur og økonomisk indtjening. Det

mål, de stiller”.

forespørgsler fra borgere, der

billede ændrer sig. Det bliver en

ønsker at bruge skovene til en spe-

anden oplevelse at færdes i skove-

cifik aktivitet. Her bliver PEFC-certifi-

ne. Vi ser skovene som et aktiv for

ceringen et brugbart redskab.

borgerne. Hvis man ikke var bevidst

noget at argumentere ud fra, når vi skal forklare vores valg over for

”Igennem denne proces får jeg et mandat fra politikerne til at tage

borgerne. ”Certificeringen er et led i et

politikere og borgere. Det giver ro

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes) bygger på en række internationale og danske principper for bæredygtig skovdrift. De overordnede krav handler om bevaring, vedligeholdelse og udvikling af: - Skovarealet og træressourcerne – f.eks. ved at anvende træarter tilpasset det danske klima - Skovens sundhed – f.eks. ved at fremme naturnær skovdrift - Skovens produktion – f.eks. ved at vælge træarter med stabil produktion og variere valget af træarter - Skovens dyre- og planteliv – f.eks. ved at registrere og beskytte værdifulde naturtyper - Skovens jord og vand – f.eks. ved at begrænse jordbearbejdning og udfase brugen af pesticider - Skovens kulturelle og sociale værdier – f.eks. ved at tage hensyn til fortidsminder og sikre stabile forhold for medarbejdere - Udlæggelse af 5 % urørt skov over 10-årig periode

”Certificeringen giver kommu-

om naturværdierne, kunne man jo

nen en velegnet anledning til at

ligeså godt køre dem som produkti-

overveje og konkretisere arealan-

onsskove”, forklarer Leif Pedersen.

vendelsen på de forskellige arealer”, forklarer Martin Briand Petersen. Ud over de konkrete redskaber,

Et led i brandingen af kommunen Certificeringen af skovene i Silke-

som kommunen gennem certifice-

borg kommune hænger i tråd med

ringen får, fremhæver Leif Peder-

generel fokus på bæredygtighed i

sen også sparringen med Hede-

kommunen, og derfor er der også

Danmarks konsulenter.

bred opbakning til det. Man er ved

”Det er bestemt rart at have

at lave en indkøbspolitik for kom-

nogen at sparre med og blive inspi-

munen, hvor man også tager hen-

reret af. Det ville være umuligt for

syn til bæredygtighed. Det indgår i

mig at lave registreringerne alene.

en generel branding af kommunen,

Gennem sparringen og rådgivnin-

hvor bæredygtighed er i højsædet.

gen får man tingene vendt, og det

”Jeg tror også, at det er sigtet, at

giver inspiration til at komme vide-

vi bruger certificeringen i en bran-

Eksempler på fordele ved en certificering

re med en plan”, udtaler Leif Peder-

ding af kommunen. Vi viser, at vi

• Grøn profil: Effektiv dokumentation og signal til omverdenen om

sen.

driver skovene miljøbevidst og ansvarligt”, udtaler Leif Pedersen,

bæredygtig forvaltning af skoven

Politikerne og borgerne inddrages i en bæredygtig udvikling

og Martin Briand Petersen supple-

Politikernes rolle i certificeringen er

med en certificering at udvise og

menlægningen, bl.a. i form af nye skovkort, nøglebiotopsregistre-

blandt andet at være med til at lave

dokumentere omtanke for miljø og

ring og en generel ajourføring af bevoksningslister.

målsætningen. Det er nyt med en

natur. Fokus er dog ikke kun signalet

sådan dialog, fortæller Leif Peder-

udadtil, men også indadtil, fordi den

sen. Med de ting, der indgår i certi-

bæredygtige forvaltning af skoven

ficeringen, får politikerne også et

indebærer både økonomiske, økolo-

redskab at målsætte ud fra.

giske og sociologiske aspekter”.

• Overblik over skovarealer efter kommunesammenlægningen • Afklaring af målsætning for skovene med efterfølgende mulighed for fokus i arbejdet med at drive skovene • Ensartet udgangspunkt for driftsarbejdet efter kommunesam-

• Sparring i certificeringsprocessen og årligt rådgivningsbesøg hos kunden er en central del af PEFC-ordningen i HedeDanmark.

rer: ”For mange kommuner er målet

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 37

Viden der bringer mennesker videre

Ingen opgave er for stor - ingen er for lille--Vi leverer teknisk og økonomisk rådgivning i forbindelse med drift og vedligehold af broer og tunneler. Vil du være med? Kontakt: bridges@ramboll.dk.

38 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Komplicerede projekter kan med fordel løses i tidlig partnering En stor ombygning af afløbssystemet på Odense Havn og projektet er gennemført i partnering. Erfaringerne er gode – budgettet er overholdt og bygherren er tilfreds.

gede arealer, rekreative områder med fredskov og naturbeskyttede områder. Der har været tale om

RESUME

områder med dårlige jordbundsfor-

Odense Vandselskab har netop afsluttet anlægsarbejderne for en

hold og jordforurening. Projektet

omfattende ændring af afløbssystemet omkring Odense havn. Pro-

indeholder i stor udstrækning tun-

jektperioden har været ca. 31/2 år og opgaven er gennemført i tidlig

nelering i store dybder under

partnering med COWI som rådgiver og Arkil som entreprenør. Pro-

bebyggelse, veje og skovområder.

jektet har været en stor succes fordi budgettet er overholdt, der udbetales bonus til alle parter, og der er stor tilfredshed med de

Valg af partnering

tekniske løsninger. Succesen skyldes valg af tidlig partnering, og at

Odense Vandselskab as,

Odense Vandselskab valgte i 2003

processen til fulde er lykkedes. Den anvendte model kan anbefales

projektdirektør Leif Winther, COWI A/S og

at udbyde det store havneprojekt i

ved store komplicerede projekter, hvor der er behov for via en fæl-

divisionsdirektør Jørgen Søndergaard, Arkil A/S.

tidlig partnering, hvor rådgiver og

les skaberproces at udvikle et optimalt projekt.

/ Af plan- og projektchef Gerda Hald,

entreprenør blev valgt hver for sig. Første fase var en prækvalifikationsrunde, hvor der blev valgt 4 rådgivere og 4 entreprenører. En stor byomdannelse ved Odense

Udbudsgrundlaget var et dispo-

Dispositionsforslaget

forøgelse af opmagasineringsvolu-

Af dispositionsforslaget fremgik

minet på 67%.

havn er ved at blive implementeret

sitionsforslag med tilhørende

Vandselskabets overordnede krav

i form af nyt byggeri til erhverv,

beskrivelser, som blev fremsendt til

og forslag til udformning af det nye

Detailprojektet

boliger, butikker, restauranter og

rådgiverne med anmodning om

afløbsanlæg. I projektudviklingsfa-

Samarbejdet mellem de tre parter i

forskellige kulturelle aktiviteter.

bl.a. bemandings- og organisations-

sen, som forløb i tæt samarbejde

projektudviklingsfasen førte til en

plan, forslag til partnering, økonomi

mellem alle tre parter, blev projek-

glidende overgang fra projektudvik-

fremtiden sikre, at der ikke udledes

med dækningsbidrag samt eventu-

tet ændret og udvidet på en række

ling til detailprojektering. Der har

spildevand under regn til de indre

elt alternative forslag. Efter valg af

punkter, som indebar væsentlige

ikke været behov for udarbejdelse

havnebassiner. Samtidig løser pro-

rådgiver blev et udbudsmateriale

forbedringer fx større bassinvolu-

af fx et projektforslag. Detaljerings-

jektet en række kapacitetsproble-

fremsendt til entreprenørerne med

men, bedre styrings- og regule-

graden i detailprojekt og beskrivel-

mer, der har været årsag til over-

anmodning om tilbud på dispositi-

ringsmuligheder m.m. Dispositions-

ser er blevet afstemt med entrepre-

svømmelser og uhygiejniske for-

onsforslaget inkl. dækningsbidrag,

forslag var prissat til en anlægsud-

nørens behov. Projektløsninger blev

hold i omkringliggende oplande.

bemandings- og organisationsplan,

gift på 160 mio. kr. (2003 priser).

nøje drøftet med entreprenøren for

forslag til partnering samt eventuel-

Den efterfølgende detailprojekte-

at opnå optimale løsninger, der

i projektet, idet rør op til 2,5 m i

le alternative forslag inkl. prissæt-

ring i partnering viste, at man for

også tog hensyn til udførelsesmæs-

diameter skulle føres under bebyg-

ning af disse.

dette beløb bl.a. kunne få en

sige forhold. I en del områder har

Det nye store afløbssystem vil i

Der har været store udfordringer

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 39

Pressegrube til rør med diameter 2,5 m.

der været tale om forurenet jord,

se med skovarealer, herunder

hvor valg af løsninger er truffet ud

fredskov, førte til at tunnelering

se godt købmandskab ved indkøb

fra en samlet optimering af økono-

måtte anvendes i langt større

for at bidrage til en optimal og sund

mien, hvor udgifter til deponering

udstrækning end forudsat i disposi-

økonomi for projektet. Alle rabatter

der en incitamentsaftale. Hvis pro-

og håndtering af forurenet jord ind-

tionsforslaget.

mv. tilfalder således projektet.

jektet gennemføres under eller

Anlægsarbejdet

besparelsen/betales overskridelsen rådgiver og 60% til entreprenør.

Entreprenøren har pligt til at udvi-

hederne. Den første targetpris blev udregnet til 166 mio. kr. I forbindelse med targetprisen er

over den aftalte targetpris, deles

gik. været mange projektændringer

Anlægsarbejderne startede efter

Projektets økonomi og targetpris

gennem projektforløbet. Det har

detailprojekt og godkendt targetpris.

Når detailprojektet er gennemført,

vist sig, at ved den valgte partne-

Det har været nødvendigt at starte

kan targetprisen udregnes. Target-

ringproces koster projektændringer

anlægsarbejderne før alle forhold

prisen er den til enhver tid gælden-

november 2007 og de samlede

kun lidt.

med myndigheder, lodsejere m.fl.

de bindende pris fra

omkostninger er 15 mio. kr. under

var på plads. Entreprenøren måtte

rådgiver/entreprenør. Targetprisen

targetprisen. Dette beløb går som

miljømyndighedernes godkendelse

derfor starte anlægsarbejdet i

kan ændres ved ændringer i ydel-

bonus til de 3 parter og fordeles

på et tidligt tidspunkt i projektfor-

områder, hvor der ikke var proble-

ser og kvalitet, dvs. ved til- og fra-

efter incitamentsaftalen.

løbet, da myndighederne kræver, at

mer med diverse godkendelser.

køb samt pristalsregulering i hen-

projektet er helt fastlagt, før de kan

Dette har til tider givet entrepre-

hold til fastpriscirkulæret. Økonomi-

tage stilling til godkendelser. Ved

nøren en diskontinuerlig arbejds-

mæssigt er der således en klar for-

detailprojektet viste det sig, at det

proces, men ved partnering eksiste-

bindelse tilbage til rådgiver og

Det er vigtigt at understrege, at ved

var en fordel at myndighedsforhold

rer "stilstandsomkostninger" ikke.

entreprenørs oprindelige tilbud.

den valgte partnering kontrollerer

Som tidligere nævnt har der

Det har ikke været muligt, at få

ikke lå fast. Hvis myndighedsgod-

Under anlægsarbejderne er der

Targetprisen indeholder et usik-

kendelserne havde været på plads

på en række punkter opnået

kerhedsbeløb baseret på en

fra starten af projektet, havde det

besparelser, fx ved valg af andre

omhyggelig risikovurdering af de

ikke været muligt at opnå samme

udførelsesmetoder end forudsat.

enkelte elementer i projektet. Usik-

optimale projekt.

Som et eksempel kan nævnes en

kerhedsbeløbet udgjorde ca. 6% af targetprisen.

med 30% til bygherre, 10% til Projektet blev afsluttet d. 1.

Det overordnede regnskab ser ud som i tabel 1.

alle hinanden ved at fastholde fuld åbenhed, og ved bevarelse af tillid

Oprindelig targetpris

førte til at anvende gravekasser i

lille udstrækning. Den endelige tar-

. . . . . . . . . . . . . . . 166 mio. kr. Tilkøb ved mere tunnelering, nye bygværker og pumpestationer, ændring af ledninger mv. . . . . . . . . . . . 34 mio. kr.

på, at afløbsledninger hovedsage-

stedet for, hvilket førte til en væs-

getpris blev udregnet baseret på

I alt . . . . . . . . . . . . 200 mio. kr.

ligt skulle lægges i åben grav. Mil-

entlig besparelse i størrelsesorde-

tunnelering i stor udstrækning på

jømyndighedernes krav i forbindel-

nen 3-4 mio. kr.

grund af krav fra bl.a. miljømyndig-

Den ændrede funktionspraksis

længere ledningsstrækning, hvor

for afløbssystemer under regn førte

der i targetprisen var regnet med

til en væsentlig forøgelse af vand-

tæt spuns af ledningsgrav i en dyb-

udregnet, var baseret på et projekt

føringerne i det nye afløbssystem.

de på 6 m. En nærmere vurdering

hvor tunnelering kun blev anvendt i

Dispositionsforslaget var baseret

Den første targetpris der blev

Tabel 1.

40 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Afslutning af tunnelering under fredsskov.

Stor fokus på hele processen

men pengene kommer mangefold

bør arbejdsformen tidlig partnering

som sikrer god økonomi

igen ved gennemførelse af optima-

vælges. Det kræver mod, især fra

le løsninger. Der har været en god

bygherrens side, og styrke fra alle

Organisationsformen har givet alle

arbejdsglæde blandt medarbejder-

parter i form af kompetencer og

3 parter en fantastisk mulighed for

ne, underrådgivere og underentre-

ressourcer. Det er vigtigt ved part-

Partneringprocessen

at få indblik i de andre parters ver-

prenører. Folk der i korte perioder

nering at sikre sund økonomi for

Valg af de rigtige nøglepersoner til

den og problemer. Det har skabt

har været involveret i projektet, har

alle parter. En partnering har såle-

projekt er afgørende for processen

forståelse og givet grundlag for en

bemærket den positive stemning.

des ikke været en succes hvis fx

inkl. økonomien. Vi har haft stor

optimal projektudformning og

glæde ud af, at alle tre parter har

udførelse. Hver part yder det han

Gode råd ved partnering

været samlet om projektet fra dag

er bedst til, og det danner en syn-

Partneringsagen i Odense har vist,

1. Workshops omkring projektet har

tese. Ved denne tidlige partnering

at partnering handler om at ville et

modellen med de definitioner og

fået alle parters fokus mod projek-

har vi i høj grad kunnet undgå

åbent og tillidsfuldt samarbejde.

det konceptindhold, der her er

tet og væk fra egne interesser.

"konfliktkultur". Habitus og ånd er

Kan dette ikke opnås af alle tre par-

anvendt, kunne være et godt

således afgørende ved partnering.

ter, kan det anbefales ikke at indgå

grundlag for partnering i fremtiden.

ceret projekt og vi har svært ved at

Hvordan opbygges den og fasthol-

i en partneringaftale.

Men det er vigtigt at understrege, at

se, at opgaven kunne have været

des gennem en byggeperioden på

løst uden den tidlige partnering. Vi

31/2 år?

til hinanden. Målet er en sund økonomi for alle 3 parter. Der er såle-

•

des ikke tale om "kontrol" af hinanden i gængs forstand.

Der er tale om et stort kompli-

har erfaret, at projektændringer kun

Ved det foreliggende projekt, er

kun en eller to af parterne har

Når projektet er stort og kompli-

været tilfreds! Vi mener, at Odense partnering-

partnering er en samarbejdsform,

ceret, kan vi varmt anbefale tidlig

der kun bør anvendes på de pro-

partnering. Det kræver, at der er tid

jekter, der er egnet til det. Som det

koster lidt ved partnering, idet

det gjort ved at bruge megen tid og

til at gennemføre en fælles skaber-

fremgår af ovenstående, skal der

rådgiver og entreprenør sammen

kræfter på dialog og team building i

proces, og projektet må ikke være

være tale om større komplicerede

med bygherren på en let og smidig

styregruppe/projektledelse samt

et standardprojekt. Hvis der er

projekter, hvor der er behov for

måde får projektændringerne gen-

overfor alle medarbejdere i projek-

mulighed for mellem de 3 parter,

nytænkning og udvikling.

nemført.

tet. Det koster i administration,

at skabe den nødvendige tillid, så

Projektforløbet i partnering viser

De traditionelle samarbejdsformer er ikke særligt velegnede til

klart at der er store økonomiske

denne type af projekter, og det ses

fordele forbundet med processen.

derfor ofte at økonomien på sådan-

Dette skyldes hovedsagelig følgen-

ne opgaver løber løbsk. Når det er

de:

vigtigt at sikre overholdelse af en

•

Projektændringer koster kun lidt

given økonomisk ramme, og når

•

Optimering af projektering og

der er tid til at gennemløbe en fæl-

anlægsprocessen giver store

les skaberproces, så bør man på

besparelser

sådanne projekter i fremtiden væl-

Partnering sikrer godt købmand-

ge tidlig partnering som arbejds-

skab ved indkøb

form.

•

TEKNIK & MILJร I DIVERSE 41

:c YZa V

[ 7^gX]

@gd\WdZ

.RPPXQDOH PLOMยกRSJDYHU :DWHUWHFK OHYHUHU HQ HOOHU ร HUH EULNNHU WLO GHW VDPOHGH PLOMยกSXVOHVSLO 6RP IRUYDOWQLQJHQV VSDUULQJVSDUWQHU PHGYLUNHU :DWHUWHFK WLO RSJDYHOยกVQLQJHQ VDPWLGLJ PHG DW NRPPXQHQ InU RSE\JJHW GHQ QยกGYHQGLJH NRPSH WHQFH WLO VHOY DW NXQQH YDUHWDJH RSJDYHUQH

6ยกQGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

6DPPHQ OยกVHU YL RSJDYHU LQGHQIRU YDQGIRUV\QLQJ VSLOGHYDQG LQGXVWUL YDQGOยกE ODQGEUXJ MRUGIRUXUH QLQJ EDVVLQ RJ EDGHYDQG

ZDWHUWHFK GN

:c YZa V[ 7^gX] @gd\WdZ

42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

EU-projekter er sliddet værd En del danske kommuner deltager allerede i EU-støttede projekter, men der kunne sagtens være flere. Fordelene er mange, og der er hjælp at hente – hos blandt andre EuroCenter til alt fra partnersøgning til rapportering.

finde en meget engageret, østeuro-

Tænk langsigtet

pæisk partner, men det lykkedes

Der går to år, inden Odense Kom-

ikke at finde en, der opfyldte krave-

mune kan søge det pågældende

ne,” fortæller Kurt Kiilerich Frederik-

CIVITAS-projekt igen.

sen, der er projektkoordinator på

”Men det betyder ikke, at vi har

internationale projekter i Odense

lagt projektet fra os. Vi har bare flyt-

Kommune.

tet en del af vores kræfter og ressourcer over på andre projekter og

Partnersøgning

projekttyper,” lyder det fra Kurt Kii-

Der kan være forskellige krav til

lerich Frederiksen.

partnernes nationalitet og kompe-

Det er fint at tænke langsigtet

Kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre med interesse for transportforskning inden for FP7 inviteres til at deltage i to infomøder om rammeprogrammet d 15. og 17. januar 2008 i henholdsvis Århus og Glostrup. Møderne er arrangeret af EuroCenter/Forskningsog Innovationsstyrelsen og

tencer i et EU-projekt. Både som

og ikke lade sig stresse, når man

Forsknings- og Innovationsstyrelsen og

en del af projektet og fra partnerne

arbejder med EU-projekter. Og det

Michael Aakjer Nielsen, Grontmij | Carl Bro A/S

bag projektideen. Kommissionen

er godt, at have projekter i sin pipe-

står for en række partnersøgnings-

line, som man kan arbejde mere

muligheder, bl.a. partnerdatabaser

aktivt med, når de rigtige forudsæt-

som fx CORDIS og informationsda-

ninger opstår. Det kan derimod ikke

strationen er besværlig, og projek-

/ Af Nina Espegård Hassel, EuroCenter,

Grontmij | Carl Bro A/S

”Det er et stort arbejde. Admini-

ge i Bruxelles med partnersøgning

anbefales at prøve at bruge den

terne kræver rapportering på et

I Odense Kommunes By- og Kultur-

på programmet. Her har eksisteren-

konkrete ansøgning i en anden

niveau, vi ikke ellers er vant til,”

forvaltning er man i fuld gang med

de partnere mulighed for at frem-

sammenhæng. Kommissionens

siger Kurt Kiilerich Frederiksen.

MOBILIS, et fireårigt projekt under

lægge projektet, mens potentielle

indkaldelser er meget specifikke, og

EU’s 6. rammeprogram, der fore-

partnere kan præsentere deres

det er næsten umuligt at dække

imod de høje krav til rapportering,

løbig har kørt i 21/2 år med trafiksel-

kompetencer. De, der vælger at

flere indkaldelser med den samme

da det jo er skatteydernes penge,

skabet i den franske by Toulouse

sætte tid og ressourcer af til delta-

ansøgning. Hvis man tænker lang-

det handler om. Men hvis projekt-

som koordinator. Og der er både

gelse i Kommissionens informati-

sigtet, er det heller ikke så slemt at

styringsdelen i kontrakten er godt

lyst og ressourcer til flere EU-pro-

onsdage, er som oftest seriøse

få afslag på sin ansøgning, selv om

gennemarbejdet, kan den bruges

jekter under det nuværende ram-

partnere, der målretter deres arbej-

det kan være frustrerende nok.

som en drejebog for hele projektet,

meprogram FP7.

de mod projekter i FP7-regi. Derfor

Det er svært at argumentere

og man kan komme mange pro-

kan det være en fordel at prioritere

Smidig rapportering

blemer med rapportering i for-

om deltagelse i CIVITAS-projektet

disse arrangementer højere end

Som hos så mange andre deltagere i

købet. Kommissionen anbefaler, at

sidste gang, der var indkaldelse,

andre netværk, hvor man risikerer

EU-projekter, må man i Odense Kom-

der oprettes en hjemmeside for

men vi manglede en vigtig partner.

at møde partnere, der har helt

mune erkende, at det er en omfatten-

projektet med intranet for de delta-

På grund af projektreglerne skulle vi

andre mål og ønsker.

de og ressourcekrævende opgave.

gende partnere, og det er en god

”Det var vores intention at søge

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 43

idé at lade kommunikationen mel-

ter er sliddet værd, er svaret klart. ”Det er det helt bestemt. Først

lem partnerne og den løbende

samme i Odense som i en by i Ita-

projektet og skrive ansøgningen

lien, og det er altid interessant at

som spildt.

dataindsamling og rapportering

og fremmest er der jo pengene,

se, at ting kan gøres anderledes.

foregå her. Og endelig kan man

som med 75 procents medfinansi-

Der er også en vis prestige forbun-

den og i kommende projekter, så

altid – som mange projektdeltagere

ering er blevet endnu bedre. Og så

det med deltagelse i EU-projekter,

man må ikke tabe modet. Kontak-

allerede gør - kontakte Forsknings-

får man en masse sparring med

og som kommune viser man i

ter, der én gang er skabt, går ikke

og Innovationsstyrelsens EuroCen-

kolleger og forskere i udlandet. Det

hvert fald, at man er progressiv og

tabt, men kan oftest bruges i andre

ter, hvis man støder på problemer.

er meget givtigt og en god måde at

har kompetencerne til at være

sammenhænge,” konkluderer han.

undersøge, om vi bevæger os i den

med.

Givtigt netværk

rigtige retning.”

Spørger man Kurt Kiilerich Frederik-

Der er ingen tvivl om, at net-

Selvom man som ansøger risikerer, at ansøgningen bliver afvist,

værk betyder rigtig meget. Mange

vil Kurt Kiilerich Frederiksen ikke

udbyttet af deltagelsen i EU-projek-

problemer omkring fx logistik er de

betegne arbejdet med at udforme

DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 15. januar 2008

konference

sen i Odense Kommune, om

Deltagerpriser (excl. moms):

”Det er jo en investering i fremti-

Strukturreformen år 1 - hvordan står det til med tilsyn og godkendelser? Tirsdag den 22. januar 2008 kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V 1 år efter gennemførelsen af strukturreformen stilles skarpt på tilsyn med og godkendelser af affaldsbehandlingsanlæg. Hvordan går det, og hvordan deles opgaven mellem de statslige miljøcentre og kommunerne? Nye standardvilkår for affaldsbehandling og erfaringer med eksisterende præsenteres. Kommunernes forpligtelser til at føre affaldstilsyn debatteres sammen med overvejelser om den nye affaldsdatamodel, som skal understøtte tilsynet. Endelig løftes sløret for det nye IPPC-direktiv, som er under revision. Konferencen henvender sig både mod anlægsejere, godkendelses- og tilsynsmyndigheder og til affaldsansvarlige i kommunerne. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Den første flirt med MIA MIA er forkortelsen for det knap så mundrette ”matrikulært informations- og ajourføringssystem”, der skal sætte nye standarder for digital udveksling af GIS-data mellem kortproducenter og kortbrugere. Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby og Eva Jensen ApS har længe været bruger af MIA og arbejder nu sammen med NTI CADcenter om at udvikle og afprøve en ny applikation, der skal bygge bro mellem AutoCAD Civil 3D og MIA fra Kort & Matrikelstyrelsen.

ofte anvendes i stedet for ”matriku-

været tovholder for DSFL-pilotpro-

CAD og Civil 3D ud og ind, mens vi

lært informations- og ajourførings-

jektet. Han er virksomhedens nye-

har en god indsigt i MIA. Det bety-

system”. Uanset hvad man kalder

ste og yngste skud på stammen,

der, at vi sammen kan tilpasse

det, har systemet betydet nye tider

men hans flair for CAD og generel-

DSFL-oversætteren, så AutoCAD og

for landinspektørerne, der også

le teknologibegejstring har hurtigt

Civil 3D kommunikerer optimalt

mærker den digitaliseringsbølge,

givet ham den formelle rolle som

med MIA”, forklarer Henrik Skou-

som i disse år skyller ind over såvel

IT-ansvarlig i det lille landinspek-

Pedersen og tilføjer:

virksomheder som offentlige orga-

tørfirma.

ner.

”Der findes flere bud på DSFL-

”Situationen er kort sagt den, at MIA definerer kravene til udveksling

oversættere på markedet, men vi

af GIS-data imellem kortproducen-

maet Ole Hvilsby og Eva Jensen

har valgt at arbejde videre med

ter og kortbrugere, og så handler

taget konsekvensen af digitalise-

NTIs løsning, fordi det er den mest

det simpelthen om at være bedst

ringsbølgen og implementeret

omfattende og samtidig den, der er

til at tilpasse sig de forhold. Derfor

AutoCAD Civil 3D, der er skrædder-

lettest tilgængelig. NTI kender Auto-

ser vi også udviklingssamarbejdet

I Helsinge har Landinspektørfir-

syet til opgaveløsning i anlægsbranchen. Den avancerede CAD-teknologi fra Autodesk har allerede betydet færre fejl og mere effektive arbejdsprocesser, og i samarbejde med NTI CADcenter er Ole Hvilsby og Eva Jensen langt fremme med

/ Af Leif Lind Simonsen

at finpudse en såkaldt DSFL-oversætter til Civil 3D. DSFL-formatet er herhjemme en vedtaget standard

Siden 2001 har kommunerne

for udveksling af kortdata, og netop

rundt omkring i landet arbejdet på

DSFL-import og -eksport har hidtil

højtryk for at implementere et nyt

været lidt af en akilleshæl for Civil

dataudvekslingssystem, der skal

3D, men det er der nu lavet om

gøre det muligt for praktiserende

på.

landinspektører at udarbejde og udveksle matrikulære sager i digital

DSFL-frontløber

form. Det nye system har fået for-

I Ole Hvilsby og Eva Jensen er det

kortelsen ”MIA”, der forståeligt nok

Henrik Skou-Pedersen, der har

Teamet fra Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby og Eva Jensen aps.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 45

Ole Hvilsby – tv og Henrik Skou-Pedersen ved skærmen i landinspektørfirmaet.

med NTI CADcenter som en mulig-

tail, der vil medføre et teknologisk

vere projekter i DWG-formatet, der

et større område, hvor alt ned til

hed for at komme helt i front på

kvantespring for mange af bran-

efterhånden er blevet en standard

kørebanestriber og kloakdæksler

det her område”, siger Henrik Skou-

chens aktører i de kommende år”,

for ingeniører og arkitekter. På den

skal registreres. Det havde været

Pedersen.

lyder vurderingen fra Pia Christof-

måde har vi taget den nye teknolo-

en helt umulig opgave at løse uden

fersen, leder af NTI CADcenters

gi til os, og med DSFL-oversætteren

brug af GPS og Civil 3D. Både

afdeling for AutoCAD Civil 3D.

til Civil 3D har vi et værktøj, vi kan

opmålingen og behandlingen af

I Ole Hvilsby og Eva Jensen

bruge hele vejen fra opmåling og

data går langt stærkere og sker

Ryster støvet af sig DSFL-formatet har rødder helt tilbage til 1983, hvor Dansk Selskab for

lyder det fra landinspektør og

beregning til aflevering bl.a. til

mere præcist, og det er samtidig

Fotogrammetri og Landmåling

medejer Ole Hvilsby, at faget igen-

myndighederne”, forklarer Ole

blevet lettere at revidere resultatet

udsendte et forslag til en standard

nem mange år har været præget af

Hvilsby.

bagefter, fordi Civil 3D retter både

for udveksling af digitale kortinfor-

en konservativ og noget navlebe-

mationer. Standarden blev foreslået

skuende indstilling, og han ser der-

GPS og 3D CAD viser vejen

er knyttet til punktet”, siger Ole

i enighed mellem Foreningen af

for initiativer som MIA som en kær-

For Ole Hvilsby og kollegerne er

Hvilsby.

Rådgivende Ingeniører og Praktise-

kommen lejlighed til at komme i

den omsiggribende digitalisering af

rende Landinspektørers Forening,

front på IT-området.

anlægsbranchen på rekordtid gået

landinspektørerne, er i virkelighe-

”I dag er det et krav fra Kort &

det fysiske punkt og den tekst, der

”Den udvikling, vi lige nu ser hos

fra at være strategier og ambitioner

den symptomatisk for udviklingen i

trem lang fødsel med seks revisio-

Matrikelstyrelsen, at alt skal afleve-

til at være en naturlig del af den

hele bygge- og anlægsbranchen.

ner undervejs, vurderer Pia Chri-

res i MIA. Staten og kommunerne

daglige opgaveløsning. Med DSFL-

Digitalisering, standardisering og

stoffersen fra NTI CADcenter, at

er virkelig kommet langt i den digi-

oversætteren på plads er Civil 3D

gnidningsfri udveksling af 3D-base-

digitaliseringsbølgen er godt nyt for

tale behandling, og det slår nu

godt på vej til at cementere sin

rede tegninger mellem forskellige

landsinspektørerne.

igennem. I vores tilfælde valgte vi

position som infrastrukturprogram-

aktører er nøgleord i den sammen-

og selvom det har været en eks-

sidste år at implementere AutoCAD

mernes flagskib, og Ole Hvilsby er

hæng. Det er i høj grad myndighe-

spektørerne og anlægsbranchen

Civil 3D, fordi funktionaliteten helt

allerede nået til den konklusion, at

dernes nye krav til bygge- og

som helhed har et stort og uudnyt-

fra starten virkede meget overbevi-

mange opgaver ville have været

anlægsbranchens aktører, der har

tet potentiale, hvad angår 3D CAD,

sende og let tilgængelig. Vi var ikke

umulige at løse uden brugen af 3D

accelereret den udvikling. Men vi

og vi ser nu, at tingene begynder at

vant til en dynamisk håndtering af

CAD-teknologi.

ser også, at det har en selvforstær-

accelerere. Et program som Civil

x, y, og z-koordinaterne i AutoCAD,

3D er stærkt til at håndtere GPS-

og beregningsfunktionen i Civil 3D

levere et projektgrundlag til ingeni-

tøjerne vinder udbredelse på tværs

data og den dynamiske model, der

var også ny for os. Helt konkret

ørfirmaet Grontmij | Carl Bro, der

af faggrænserne i de enkelte virk-

er kernen i Civil 3D, overflødiggør

betyder det, at vi nu kan lave langt

skal bruges på et projekt for cykel-

somheder”, slutter Pia Christoffer-

en stor del af det manuelle arbej-

mere præcise og hurtigt udarbejde-

fremkommelighed i Københavns

sen.

de. Sammen med de stigende krav

de volumenberegninger ud fra de

Kommune. Opgaven består i at

fra myndighederne har vi en cock-

digitale terrændata, og vi kan afle-

lave en super præcis opmåling af

”Der er ingen tvivl om, at landin-

”Vi har for nylig fået til opgave at

kende effekt, hvor 3D CAD-værk-

46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Natsænkning er godt for miljøet... Der kan være god grund til i kommuner med fjernvarme at undersøge, om det lokale fjernvarmeselskab har indrettet sit system, så man fremmer natsænkning og får maksimal energibesparelse ud af det. / Af Christian Ege, Formand for Det Økologiske Råd

strømningen bliver så hurtig, at der

et fleksibelt system. Der skal tages

sig hensigtsmæssigt, så natsænk-

ikke når at ske den krævede

højde for, at elbehovet også går

ning medfører reelle energibespa-

afkøling af fjernvarmevandet. Der-

ned om natten, og samtidig kan

relser. Han lovede samtidig at tage

med kan man få en strafafgift fra

der være vindkraftproduktion, som

initiativ til at drøfte emnet med

selskabet. Men det skulle normalt

kører, når det blæser om natten.

energiselskaberne i den tekniske

ikke ske, hvis man blot ikke kom-

Derfor skal der være fleksible vær-

arbejdsgruppe, som er etableret i

mer under de 16oC om natten.

ker - decentrale kraftvarmeværker

forbindelse med selskabernes

fyret med biomasse eller naturgas

besparelsesindsats. Han henviser

Affaldsforbrænding og natsænkning

kombineret med rent varmeprodu-

samtidig til, at ”dokumenterede

cerende spidslastværker. Men på

besparelser i slutforbruget, herun-

Et andet problem kan være, hvis

helt kort sigt handler det om at sik-

der besparelser i forbindelse med

fjernvarmen leveres fra affaldsfor-

re, at der er akkumuleringstank.

natsænkning, kan medregnes i sel-

brænding eller fra store kulfyrede

Selv om der er akkumulerings-

skabernes eksisterende energispa-

værker, som kører i døgndrift. Her

tank kan der være et problem, hvis

reforpligtelse. Selskabernes har

Der råder nogen forvirring om for-

er det afgørende, at der findes en

man forestiller sig, at samtlige kun-

således allerede et incitament til at

delene ved natsænkning hos de

døgnakkumuleringstank i systemet.

der starter op på samme tid om

fremme natsænkning”1.

mange borgere, som har fjernvar-

Ellers risikerer man, at varme skal

morgenen. Her har nogle kommu-

me. Hvis man spørger varmeme-

bortkøles om natten – og måske at

ner indrettet sig hensigtsmæssigt

kommuner med fjernvarme at

stre, arkitekter m.v., får man ofte

der skal opstartes ét spidslastværk

ved f.eks. at lade nogle skoler eller

undersøge, om det lokale fjernvar-

det svar, at natsænkning er en

om morgenen. De fleste har da

andre institutioner starte varmen kl.

meselskab har indrettet sit system,

dårlig idé. De officielle varmespare-

også efterhånden sådanne tanke.

5, andre kl. 5.30, 6 osv. Desuden

så man fremmer natsænkning og

råd anbefaler natsænkning, se

Findes de ikke, bør man snarest

laves der sjældent natsænkning i

får maksimal energibesparelse ud

www.sparenergi.dk. Det anføres, at

investere i én. Vi har kommunikeret

boligblokke, idet der vil være bebo-

af det.

man kan spare 10-15% af sit varm-

med Dansk Fjernvarme om spørgs-

ere med andre døgnrytmer – natar-

eforbrug. Man fraråder blot at sæn-

målet, og her oplyser man, at

bejde m.v.

ke varmen lavere ned end ca.

natsænkning er væsentlig mere

Der kan være god grund til i

Dette skal naturligvis ikke stå alene, men kombineres med en indsats for besparelser gennem

16 C, idet man ellers kan få proble-

rentabelt på et veltrimmet, godt

Ministersvar

efterisolering, bedre isolerende vin-

mer med skimmelsvamp. Desuden

indreguleret anlæg end på et

Der er blevet stillet spørgsmål i Fol-

duer m.v.

kan man komme ud for, at der skal

dårligt anlæg.

ketinget om natsænkning.

bruges så meget varme til genop-

Daværende Energi- og transportmi-

varmning, at det kan overskride

Akkumuleringstank

nister Jacob Axel Nielsen svarede,

fjernvarmeselskabets afkølingskrav.

Samtidig er disse besparelsespo-

at man ikke har noget overblik over,

Dvs. at man skruer så meget op for

tentialer også et argument (et

hvor mange kommuner og kom-

varmen om morgenen, at gennem-

blandt mange) for, at vi skal have

munale værker, som har indrettet

Energi- og transportminister Jacob Axel Nielsen: svar på spørgsmål 6567 fra Folketingets Energiudvalg, 27.9.07.

Skov & Landskabskonferencen 2008 Den 6. februar 2008, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur under nye rammevilkår Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen genopstår i 2008 efter et par års pause. Konferencen kommer bl.a. til at handle om: • hvordan naturbeskyttelse og borgerdeltagelse kan gå hånd i hånd? • hvilke konsekvenser klimaændringer har for vores grønne områder? • hvordan produktion af bioenergi og fremtidens landskab kan komme til at se ud? Få også svar på: • om naturen er noget billigt skidt eller velfærd for pengene? • om der er økologiske perspektiver i grønne netværk? • om hvilken betydning de nye rammevilkår får for organisation, styreform og rollefordeling i naturforvaltningen og planlægningen? Skov & Landskabs førende eksperter leverer svarene. Politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primære aktører i erhvervslivet giver deres bud på, hvordan viden omsættes til handling – strategisk såvel som praktisk. Skov & Landskabskonferencen 2008 er planlagt i samråd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser – og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar samme sted

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Hvordan kan danske kommuner reagere på klimaændringerne? Danske kommuner må dels bidrage til en reduktion af drivhusgasserne og dels tilpasse sig klimaændringerne.

kølende effekt fra svovlpartikler og

Højere temperaturer vil ændre

mildnes. EU´s plan er at spare 20%

aerosoler, større varmeoptagelse,

plante - og dyrelivet og skabe mil-

af energiforbruget inden 2020 og

når isen er væk og frigivelse af

dere vintre og varmere somrer. Ilt-

halvere udledningen af drivhusgas-

methan fra smeltende permafrost-

svind, alger og fiskedød vil blive

ser inden 2050.

lag.

mere udbredt i hav, fjorde og søer.

DMI har for Grønland ud fra

Det varmere klima vil føre til nye

Danske kommuner må føre en

FN´s scenari A1B beregnet en stig-

sygdomme på både planter, dyr og

dobbeltstrategi med dels reduktion

ning i temperaturen på gennem-

mennesker.

af udledningen af drivhusgasser og

snitlig 7-8°C med 12°C på Østkysten i 2080. Isen på Grønland smelter hurti-

I Afrika og andre lande omkring

dels tilpasning til klimaændringer:

ækvator vil følgerne af klimaæn-

Reduktionen af drivhusgasser

dringerne blive langt værre end i

kan ske ved massive energibespa-

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for

gere end tidligere antaget konklu-

Danmark. Her vil udbredt tørke og

relser, omstilling til vedvarende

Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

derer ny FN rapport. Overføres

oversvømmelser føre til millioner af

energi og ændret drift af landbrug.

målinger fra Helmangletcheren til

dødsfald, endnu større fattigdom

Naturligt optag af drivhusgasser kan

hele Grønlands indlandsis vil Ver-

og enorme flygtningestrømme

øges ved skovrejsning og ændret

Nye tal for udledningen af drivhus-

denshavene stige med 70 cm om

mod Europa og USA. Fremtidens

drift af landbrug og naturområder.

gasser viser, at stigningen i udled-

25 år og med 3 m om 100 år. Hvis

krige vil ikke handle om terror, men

ninger er større end tidligere anta-

al is smelter på Grønland og

om klimaændringer, ressourcer og

ne bør ske dels ved integrering af

get. Dette medfører, at menneske-

Antarktis vil vandstanden stige med

flygtninge.

de kommende klimaflygtninge og

heden nu befinder sig på det

64 m over tusinder år.

Tilpasningen til klimaændringer-

dels ved en kombineret indsats

ler med en global temperaturstig-

Virkning af klimaændringer

Kommunerne må føre en dobbeltstrategi

ning på 4,0°C i år 2100.

I Danmark vil øget nedbør skabe

For at stabilisere atmosfærens ind-

Ifølge FN´s klimarapport fra

oversvømmelser af huse, kældre,

hold af drivhusgasser skal udlednin-

2007 er koncentrationen af driv-

veje, underjordiske anlæg og land-

gerne reduceres til det niveau, som

husgasser i atmosfæren steget fra

områder. Stigende havvandstand

de naturlige dræn kan optage. I

det førindustrielle niveau på 280

og mere intensive storme vil over-

2004 lå de globale udslip på ca.

Klimaplan

ppm til 379 ppm i 2005 med en

svømme kystområder, øge erosio-

7,2 GtC/år, mens de naturlige dræn

Kommunens klimaplan bør være

stigning i den globale temperatur

nen og trække kystlinjen tilbage.

kun kan optage 0,2 GtC/år !

rullende og arbejde med forskellige

på 0,7°C til følge.

Kloakkerne vil løbe mere over og

værste scenarie i FN´s klimamodel-

Drivhuseffekten udvikler sig hur-

Både verdenssamfundet, EU,

overfor afledning af regnvand og struktur og bygninger.

spildevand, vandløb, kyster, infraAlt dette bør konkretiseres i en klimaplan for kommunen.

scenarier.

skabe flere oversvømmelser af kæl-

nationalstaterne og de enkelte byer

Planen opdeles i 2 dele:

tigere end tidligere antaget på

dre og udledning af spildevand til

og kommuner må handle hurtigt

•

grund af større udledninger, mindre

vandløb og badestrande.

og effektivt, hvis dette scenarie skal

Plan for reduktion og optag af drivhusgasser

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

Mange vandløb skabte oversvømmelser i sommeren 2007.

Plan for tilpasning til klimaæn-

fra 2007 med temperaturstig-

være en moderat stigning af storm-

øges i kommunerne. Der bør ses

dringer

ning i Danmark på ca. 4°C,

aktiviteten over Danmark både

på, hvordan en ændring i borger-

havvandsstigning i middel på

med hensyn til hyppighed og styr-

nes livsstil og vaner kan mindske

Planen for reduktion og optag af

ca. 0,5 meter og max havvand-

ke.

udsendelsen af drivhusgasser.

drivhusgasser kan have følgende

stand under storm med stigning

indhold:

på ca. 1,0 m i 2100

•

Danmark er til opvarmning, trans-

stand, bølgehøjde og erosion. I for

port og industri. Kommunerne bør

eksempel Nordsjælland vil kystlin-

derfor fokusere på bedre isolering

fra 2007 med temperaturstig-

jen trækkes ca. 25 m tilbage og

af bygninger, minimering af borger-

Målsætning

•

Gennemgang af kilderne til

B. FN´s værste sceanarie (A1FI)

udledning af drivhusgasser

• •

De væsentligste energiforbrug i

tilbage som følge af øget havvand-

•

Kystlinjen i Danmark vil trækkes

Potentiale og omkostninger til

ning i Danmark på ca. 5°C og

mellem Skallingen og Thyborøn

nes transportforbrug, mere energi-

mindskning af drivhusgasser

en stigning af havvandstanden i

60-70 m tilbage i middelscenariet

effektiv transport og produktion af

Potentiale for forøgelse af de

middel på ca. 1,0 m og max

for år 2100. Ved Vestkysten vil

vindenergi, solvarme og jordvarme.

naturlige dræn for drivhusgasser

havvandstand under storm på

havet stige 0,6-0,9 m.

Plan for reduktion og optag af

ca. 1,5 m.

drivhusgasser C. Worst case scenarie: Hurtig

I Danmark vil den stigende

Bygninger

havvandstand og stigende og hyp-

Nyt byggeri bør opføres som lave-

pigere maximale vandstand under

nergihuse eller nul-energihuse.

Planen for tilpasning til klimaæn-

afsmeltning af indlandsisen

storme medføre, at store lavtliggen-

Eksisterende bygninger bør efter-

dringer kan have følgende indhold:

med stigning i middelhavvand-

de områder bliver truet af over-

isoleres og varmesystemerne bør

•

Målsætning

stand på ca. 0,7 m om 25 år og

svømmelse - såvel byområder og

ombygges til højere energieffektivi-

•

Hvordan kan kommende kli-

ca. 3 meter i 2100.

infrastruktur som landbrugs- og

tet og energikilder med mindst

naturområder. Med det stigende

mulig udledning af drivhusgasser

maflygtninge integreres •

• •

Påvirkning af kystområder, area-

Det bemærkes, at havvandstanden

havniveau følger også stigende

såsom sol, vind, jordvarme, bio-

ler, bygninger, infrastruktur og

og grundvandsspejlet vil fortsætte

grundvandsspejl med stigende

masse og varmepumper.

erhverv

med at stige efter år 2100.

grundvandstryk, vandudstrømning

Scenarier og omkostninger for

DMI har ud fra FN´s middel-

tilpasning til klimaændringer

scenarie A2 beregnet temperatu-

Plan for tilpasning til klimaæn-

rens stigning i Danmark til 3 -5°C i

dringer

og indtrængning af saltvand.

El-apparater og belysning bør udskiftes til de mest energieffektive og bør kun være tændt, når det er nødvendigt.

år 2100. Intensiteten af max som-

Plan for reduktion af drivhusgasser

mernedbøren i Danmark vil øges

Øget energieffektivitet, vedvarende

Scenarier for klimaændringer

omkring 20% eller mere. Den sam-

energi og ændret livsstil

Transport, energiforsyning, industri og landbrug

Der kan eventuelt opereres med

lede nedbørsmængde om vinteren

Kommunerne bør analysere hvorle-

Transportafstande bør mindskes, og

følgende 3 omtrentlige scenarier:

vil stige, men falde om sommeren

des energieffektiviteten og anven-

transporten bør foregå med mindst

A. FN´s middelscenarie (A2-A1B)

med længere tørkeperioder. Der vil

delsen af vedvarende energi kan

mulig udledning af drivhusgasser til

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Global stigning i temperaturen giver oversvømmelser.

fods, på cykel, med kollektiv trans-

øget energieffektivitet og overgang

Arealer og sektoranalyse

brugsområder i Jylland med

port, til vands eller med små lette

til vedvarende energi.

For de opstillede scenarier kan der

markvanding.

lavenergi biler.

Landbruget kan reducere udled-

foretages en undersøgelse med

ningen af drivhusgasser gennem

kortlægning og opdeling af kom-

Byggeri og infrastruktur

genåbne havnene for mere trans-

ændrede dyrkningsformer, afgrøder

munens arealer, hvoraf det fremgår,

I dag ligger risikozonen ved de

port til vands.

og ændrede former for hold af hus-

hvilke områder, der kan blive truet

indre danske kyster for en over-

dyr.

af stigende havvandstand og

svømmelse i løbet af 50 år typisk

grundvandsstand samt erosion af

neden for kote 1,5. En havstigning

Plan for tilpasning til klimaændringer

kystlinjen. For hvert scenarie udar-

vil således betyde, at kote 1,5 lin-

bejdes et kort over kommunen

jen rykker længere ind i landet.

Flygtninge

med de nye kystlinjer, områder tru-

med miljøgodkendelserne af indu-

Kommunerne må forberede sig på

et af oversvømmelse og åernes og

vandsspejl vurderes såsom øget

stri og landbrug fremme reduktion

at modtage og integrere de nye kli-

søernes ændrede forløb og

vand i kældre, øget grundvandstryk

af udsendelse af drivhusgasser,

maflygtninge i lokalsamfundet.

udstrækning.

og opdrift på bygningsdele og heraf

I byerne kan man eksempelvis

Kommunerne må opstille en plan for omstilling til vedvarende energi med vind, sol, biomasse, jordvarme og bølgeenergi. Kommunerne må i forbindelse

For hver sektor (naturområder, vandområder, landbrugsområder, byer og bebyggelser ) foretages en nærmere analyse.

Følgerne af stigende grund-

følgende risiko for ustabilitet af bygninger. De højere temperaturer vil øge risikoen for sundhedsskadelig bakterieudvikling i drikkevandsforsynin-

Vandområder

Der skal afledes mere spilde-

peraturer, mere grøde og mindre

vand og regnvand fra huse og veje.

ilt. Vandkvaliteten vil forringes, og

Der skal kigges på den øgede risiko

risikoen for oversvømmelser øges.

for vand i kældre, overløb og udløb

Udvaskningen af næringsstoffer

fra kloaksystemer under regn, ind-

fra landbrugsarealer vil øges på

trængning af vand i spildevandssy-

grund af mere nedbør om vinteren.

stemet, opdrift og stabilitet af eksi-

Dette vil alt andet lige føre til mere

sterende bygværker m.v.

iltsvind og flere alger. De højere temperaturer vil øge

Worst case scenarie: Hurtig afsmeltning af indlandsisen med stigning i middelhavvandstand.

gen.

Vandløb og søer vil få højere tem-

Betydningen for lavtliggende veje og disses afvanding, over-

forbruget af vand, hvilket yderligere

svømmelse, stabilitet og holdbar-

vil presse de trængte grundvands-

hed undersøges.

ressourcer på Sjælland og land-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Pictometry

DIGITALE SKRÅBILLEDER til planlægning og sagsbehandling: SE bygninger fra nord, syd, øst og vest, zoom og panorér MÅL vinkler, afstande, arealer og højder INTEGRÉR i eget geograﬁske informationssystem

423.8 meters

Kontakt BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø True Møllevej 9, 8381 Tilst

Tlf.: 70 200 226 Tlf.: 70 220 426

Læs mere på vores website: www.blominfo.dk

Fax: 70 200 227 Fax: 70 220 427

e-mail: blominfo@blominfo.dk e-mail: nvp@blominfo.dk

52 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Birch & Krogboe har vokseværk og skifter navn

Wavin køber betydelig aktør på det tyrkiske marked Wavin, leverandør af plastrørssystemer, har indgået en aftale med Sabanci Group om at købe Pilsa Plastic, der er en stor tyrkisk producent af plastrør og plastfittings. I 2007 er Pilsas forventede omsætning på omkring 125 mio. USD. Købesummen beløber sig til 82 mio. USD, som finansieres af eksisterende finansieringsinstitutter. Wavin forhandler netop nu med potentielle samarbejdspartnere, som måske vil deltage med en aktieminoritet. Wavins CEO, Phillip Houben, kommenterer: "Pilsa er et strategisk vigtigt opkøb for Wavin-koncernen. Som en af de første internationale virksomheder i branchen på de Central- og Østeuropæiske markeder har Wavin opbygget stærke markedsle-

Adm. direktør Ingelise Bogason, Alectia,står i spidsen for 750 medarbejdere.

Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn og tager nu konsekvensen. Med virkning fra den 15. januar 2008 skifter rådgivningsvirksomheden navn til ALECTIA. Det samme gør virksomhedens selskaber Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project.

derpositioner i mange af disse hurtigtvoksende økonomier. Opkøbet af Pilsa giver Wavin en fantastisk mulighed for at drage fordel af den positive økonomiske udvikling i Tyrkiet og de omgivende lande. Virksomheden er en betydelig aktør på sit hjemmemarked og har stærke eksportpositioner i flere Central- og Østeuropæiske lande." www.wavin.com.

Med fem opkøb, 750 medarbejdere og et firdoblet overskud på to år er Birch & Krogboe ikke længere den samme virksomhed. En så kraftig vækst betyder, at virksomhedens kernekompetencer, medarbejderstab og kundegrundlag er udvidet markant. Forandringerne er så mange, at der har været behov for et nyt navn. ”I dag henter Birch & Krogboe over 25 pct. af omsætningen i udlandet, og det har været en væsentlig årsag til navneskiftet. Virksomheden har udviklet sig markant siden 2005, hvor vi lancerede en ambitiøs vækststrategi med fokus på nye kompetencer og nye kunder. Vi er en anden virksomhed i dag, og derfor skifter vi navn

Scankort øger flyflåden

til ALECTIA,” siger adm. direktør Ingelise Bogason.

Scankort har købt endnu et fly. Flyet er købt med henblik på at efterkom-

Grontmij I Carl Bro hovedannoncør på KTC Portalen KTCs nye internetside KTC Portalen har indgået en hovedannoncøraftale med Grontmiji I Carl Bro.

me den øgede efterspørgsel samt udvikling af nye produkter, der kræver dataindsamling med to sensorer på samme tid. Flyet er en Piper PA-31-350 med tankkapacitet til 7 timers flyvning. For kunden betyder det, at de sparsomme timer med stor solhøjde kan udnyttes fuldt, så billedmaterialet bliver optimalt, hvad enten der skal produceres ortofoto eller kortlægges. Herudover kan der monteres både et storformat kamera og en laserscan-

En hovedannoncør får en stor synlighed på portalen bl.a. i form af

ner på samme tid. Det betyder, at i de opgaver, hvor der både skal foto-

bannere og en særlig underside. I alt tegnes der 1o hovedannon-

graferes og laserscannes, kan kunden spare en flyvning, samtidig med at

cøraftaler. Brugerne af KTC Portalen er bl.a. brugere af KTC Viden,

der er fuld overensstemmelse mellem billeder og laserscanningen. Flyet

læsere af Teknik & Miljø, samt KTCs medlemmer og interessenter.

er allerede benyttet til løsning af en opgave Norge, hvor der blev laserscannet og fotograferet i en og samme flyvning. En af mulighederne med simultan dataindsamling er en meget økonomisk flyvning til 3D-bymodeller. www.scankort.dk

TEKNIK & MILJØ I NYT 53

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Energibranche er klima-klar Sæt den kollektive transport i Odense på bio-

hussyn, omlægning til biobrændsel på Euro-

del, fordi vi har unikke muligheder for at sam-

brændsel og byen på verdenskortet som ver-

pas kraftvarmeværker, udbredelse af den

arbejde på tværs af brancher og interessefor-

dens førende bio-by. Sådan lyder et af de

danske kraftvarme-model til resten af Europa,

skelle. Den fordel skal vi udnytte for at vende

seks forslag, der d. 29. november blev præs-

en benchmarkmodel, hvor virksomheder kan

klimaudfordringen til en vifte af muligheder”,

enteret for klima- og energiminister Connie

sammenligne deres energiforbrug og til en

siger Arne Jensen, konsulent i Dansk Metal

Hedegaard på årets Energy Camp.

fond, der på europæisk plan kan fremme

og repræsentant for styregruppen på Energy

På tværs af dagligdags konkurrencehensyn og

energieffektiviseringer uden for CO2-kvotesy-

Camp 07.

interessemodsætninger har 48 topledere og

stemet.

Den opfordring tog Connie Hedegaard på sig,

fagfolk fra energibranchen i går onsdag og i

Forslagene lægger op til hurtig handling for at

da hun kvitterede for de seks forslag:

dag torsdag arbejdet intensivt sammen for at

opfylde både regeringens og EU's klimamål.

”Det, det er opgaven i de kommende år er at

finde konkrete løsninger, der kan bidrage til at

”Nu har Energy Camp genereret ideer 4 år i

få nogle af disse dagsordner, indarbejdet i

nå EU’s nye ambitiøse ”2020” energimål og

træk. Der er altså ingen grund til at vente

alle ministeriers tænkning, i alle virksomhe-

samtidig fastholde den danske energisektor

med at løse de klimaudfordringer, vi står

ders tænkning, i alle kommuners tænkning.

som førende på verdensmarkedet med intel-

overfor. Vi skal fortsætte med at udvikle ideer,

Opgaven er at få det integreret i hele sam-

ligente og miljørigtige energiløsninger.

men det vi først og fremmest har behov for

fundet og også på den europæiske scene”.

De øvrige forslag spænder vidt over et grønt

nu, er handlekraft. Her har Danmark en for-

www.energycamp.dk

COWI: Spildevandsprojekt for en million serbere Bedre spildevandsrensning i det sydøstlige Serbien vil tilgodese omkring en million mennesker takket være et projekt, der er finansieret af EU og ledes af Det Europæiske Genopbygningsagentur. Tolvtusinde kvadratkilometer, 25 forskellige kommuner og næsten ingen faciliteter til spildevandsrensning – sådan er realiteterne i den sydlige Morava region i Serbien.

Optimering af vandforsyningen på Sjælland Grontmij | Carl Bro skal hjælpe Miljøcenter Roskilde med at opti-

Kun halvdelen af befolkningen er tilsluttet centrale spildevandssy-

mere den fremtidige vandforsynings- og indvindingsstruktur på

stemer, resten er afhængige af lokale løsninger. Fem små spilde-

Sjælland. Projektet for Miljøcenter Roskilde er opstået som følge af

vandsanlæg betjener en million indbyggere, og de kører alle med

Vandrammedirektivets mål om, at der i 2015 skal være opnået en

lav kapacitet og kæmper for at betjene det betydelige befolknings-

god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand inden for EU.

tal.

Herudover baserer projektet sig på, at alle vandindvindingstilladelser i medfør af vandforsyningsloven skal fornyes i 2010.

Femogtyve års investering nødvendigt," siger COWIs projektchef

Med baggrund i Vandrammedirektivet udarbejder Miljøcenter Ros-

Karsten Vesth-Hansen.

kilde og Grontmij | Carl Bro en håndbog, som Miljøcentrets faglige

Rygraden i masterplanen er den detaljerede udarbejdelse af en

medarbejdere kan bruge, når de laver VVM-redegørelser (Vurde-

trefaset investeringsplan over 25 år til forbedring af spildevandsaf-

ring af Virkning på Miljøet) for de store vandindvindinger. Håndbo-

ledningen i området samt identifikation, planlægning, og udarbej-

gen vil også kunne anvendes i forbindelse med den øvrige plan-

delse af detailprojekt og udbudsmateriale for et pilotanlæg til spil-

lægning, som skal munde ud i en vandplan for Sjælland (distrikt II)

devandsrensning.

i 2009. Projektet, som Grontmij | Carl Bro vandt i konkurrence med 3

www.cowi.dk

andre tilbudsgivere, forventes afsluttet medio april 2008.

54 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Ny sekretariatschef i VEJ-EU Bestyrelsen for Vejsektorens Efteruddannelse har udnævnt Jens E. Pedersen til sekretariatschef. Jens E. Pedersen har i det meste af sit arbejdsliv nationalt og internationalt beskæftiget sig med arbejdsopgaver i vejsektoren. Han har i mange år arbejdet i Vejdirektoratet, hvor han havde et tæt samarbejde med kommunernes vejafdelinger. Efter Vejdirektoratet blev han direktør for Dansk Cyklistforbund, og i det seneste år har han arbejdet som udviklingskonsulent i VEJ-EU. Med udnævnelsen af Jens E. Pedersen er det bestyrelsens mål at videreudvikle VEJ-EU, så VEJ-EU til stadighed kan levere den undervisning, der sikrer en kompetent og moderne vejsektor, og samtidig sikrer, at vejsektoren bliver en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling.

Høringssager:

Bygherrevejledningen for statsligt byggeri

I perioden fra 8. nov. - 26. nov. 07

OIS-bekendtgørelsen 2007

til har faggrupperne afgivet svar i føl-

Nyt skema til tilsynsindberetnin-

gende høringssager:

vejregelforslag

Teknik- og miljødirektør

Anders Brinch Larsen, Norddjurs Kommune

gen (miljøtilsyn med landbrug) og præsentation

Økonomisk høring - hæfter med

Nye medlemmer i perioden 8. november - 26. november 2007

Skema til tilsynsindberetning for miljøtilsyn med virksomheder.

Ny faggruppeformand I forbindelse med at Trine L. Holmberg, fra Gentofte Kommune er valgt til KTCs bestyrelse har hun forladt posten som formand

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Sikkerhed og sundhed på renseanlæg ...................................................31. jan.-1. feb. Driftslederen 2008..................................................................................................4.-5. feb. Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................6.-8. feb. Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................25.-26. feb. Grundkursus i spildevandsrensning (Intro 25.-26. feb.).........................27.-29. feb. Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus .........................28.-29. feb. Ekstern støj....................................................................................................................3. mar. Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..................................................................3.-4. mar. Pumpetræf 2008, Avedøre – 10 års jubilæum ...................................................6. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................6.-7. mar. Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar. Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar. Udbud af kloakopgaver...................................................................................10.-12. mar. Pumpetræf 2008 – 10 års jubilæum...................................................................13. mar. Praktisk drift af genbrugsstationer - værktøjer......................................13.-14. mar. Luftvejledningen .......................................................................................................27. mar. Mikroskopering af aktiv slam........................................................................27.-28. mar. Nedsivningstilladelser ..............................................................................................31. mar. Formanden - Genbrugsstationer..........................................................................31. mar. IT-værktøjer og strategi i kloakforsyningen.........................................................1. apr. Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr. Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet...............................................................3. apr.

for KTCs faggruppe Miljø og Grundvand. Til ny formand for faggruppen har bestyrelsen udpeget Natur- og miljøchef Christian Madsen ligeledes fra Gentofte Kommune.

Undergrupper Faggruppen Miljø og grundvands fagområder spænder vidt, derfor har faggruppen etableret 3 undergrupper med hver deres formand. De tre grupper er: Jordforurening og grundvand, som har fået Christian Madsen fra Gentofte Kommune som midlertidig formand. Landbrug, som har fået Miljø- og naturchef Peter Risegaard Jacobsen fra Hjørring Kommune som formand. Industri, som har fået Områdechef Per Møller fra Københavns Kommune som formand.

Danske Planchefer Danske Planchefer har valgt Bygge- og planchef Hanne Moe fra Ringsted Kommune til ny formand. Danske Planchefer er associeret til KTC.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesag, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud. Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59

TOILETBYGNINGER Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg. Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd. Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Konference og årsmøde 2008

AFFALD - miljøproblem eller ressource

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

Vesterbrogade 24, 2. tv. . 1620 København V . Telefon: 46 75 66 61 . www.renosam.dk

Programmet udsendes medio januar.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan ﬂyde over landegrænserne.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er ﬂere udfordringer i vente.

RenoSams årsmøde 2008

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu !

Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup