Stads & Havneingeniøren - januar 2006 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Vejsalt og omgivelserne Serviceeftersyn i vandsektoren Ressourcestyring i affaldssektoren Vandløb – vedligeholdelse og planlægning Partnering på kloakområdet Forureningsundersøgelser i Seest

Januar 1 2006

./',% 3%2 +5. +.5 $%2.%

VI SER DEN R DE TRÍD Õ > Àiv À i ÊÕ` ©ÃiÀÊi Ê > }ÊÀC iÊ

>À Ê À Ê ÀÕ««i Ê >ÀÊi Ã«iÀÌ ÃiÊ }ÊiÀv>À }Ê

«}>ÛiÀÊqÊ }Ê FÀÊ > ÊÃ> Ì ` }ÊÃ > Ê `iÊ

Ê ÌÛCÀ Õ > ÌÊ Ã> >ÀLi `i°Ê 6 Ê ÃiÀÊ vC

`iÊ ©ÛÀ }iÊ > Ì Û ÌiÌiÀÊ Ê }> }]Ê > Ê `iÌÊ v© iÃÊ

iÃ CÛ iÀ iÊ }Ê Õ } i`iÀ i]Ê }ÊÛ Êv© }iÀÊ

Ã Ê ]Ê>ÌÊ«À L i iÀ iÊÌFÀ iÀÊÃ }Ê «°

ì ÊÀ©ìÊÌÀF`ÊvÀi ÊÌ Êì ÊvCÀ` }iÊ ©Ã }°

>À Ê À Ê ÀÕ««i ÊÊqÊÊÜÜÜ°V>À LÀ °` À> Ã Ûi ÊnÊ ÓÈääÊÊ ÃÌÀÕ« / v°Ê{Î{nÊÈäÈä

- v i `> ÃÛi Ê { À` > `ÃÛi ÊÈä ÓääÊÊ > L À}Ê-6 nÓ{äÊÊ, ÃÃ Û / v°Ê nÇ Ê nää / v°ÊnÓ£äÊx£ää

L iÀ}Êx ÈäääÊÊ ` } / v°ÊnÓÓnÊ£{ää

- L ÕÃÛi ÊxÓ xäääÊÊ"`i Ãi / v°ÊnÓÓäÊÎxää

Turbo på digitalisering JANUAR 2006 Nr. 1 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling 3 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

ISSN 0038-8947

Indledningsvis vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere og samarbejdspartnere et rigtigt godt nytår. Nu begynder vi på det sidste år, hvor den største del af kommunerne ophører med at eksistere i den form som vi kender dem i dag. Der er mange opgaver, der skal løses i løbet af 2006, både på det politiske plan og det administrative plan. Jeg forventer, at det bliver et meget turbulent år, hvor sammensmeltningen af nye kulturer og personaler skal gøres klar til den 1. januar 2007. Inden for det tekniske område er der mange opgaver, der står for døren. Vi i kommunerne får overdraget mange opgaver fra amterne, hvilket i sig selv er en stor udfordring. Når amterne lukker den 31. december 2006 forventes det, at der er ca. 38.000 aktive amtslige miljøsager, der skal overføres til kommunerne, hvilket svarer til 50 % af alle sager, der overføres til kommunerne. Omkring 50 % af disse er digitale. For at få et kvalificeret overblik over, hvorledes omlægningen i den offentlige forvaltning kan implementeres er der i regi af Miljøministeriet, KL og Amtsrådsforeningen nedsat en arbejdsgruppe (Helle Pilsgaard udvalget). Som et led i denne arbejdsgruppes arbejde er der udført tre markstudier i samarbejde med Ny Frederikshavn, Ny Hillerød og Ny Horsens kommuner. Projektet er nu afsluttet og der er udarbejdet en generel rapport som beskriver de nødvendige ITværktøjer som kommunerne må være i besiddelse af i løbet af 2006. Rapporten trækker 3 hovedelementer frem. For det første er det meget afgørende, at kommunerne får etableret GIS (geografisk informationssystem) som arbejdsredskab til konfliktsøgningen i sagsbehandlingen. For det andet drejer det sig især om at kommunerne har de nødvendige værktøjer til at kunne modtage de digitale sager fra amterne. Det er simpelthen en nødvendighed, at alle har et elektronisk sags – og dokumenthåndteringssystem (ESDH), således at kommunen kan modtage de aktive sager fra amter og andre kommuner i digital form. For det tredje konkluderes i rapporten, at kommunerne kun har brug for syv til tolv fagsystemer ud af de mange systemer amterne bruger i dag. Ud af dem er seks til otte fødesystemer til Miljøportalen. Miljøadministrationen bliver på mange områder fremover delt i mindre enheder, i forhold til nu hvor amterne varetager helheden i opgavevaretagelsen. De enkelte kommuner skal kunne søge på tværs af kommunegrænser for eksempel inden for vandløbsadministrationen. Først når vi har de fællesoffentlige løsninger på plads, kan vi arbejde med data på tværs af myndigheder. Derfor er det tvingende nødvendigt, at der bliver sat turbo på etableringen af det fællesoffentlige arealinformationssystem, indsamlingen og digitaliseringen af naturdata, samt færdiggørelsen af miljøportalen. Det er vigtigt, at kommunerne står sammen om at sikre, at den fremtidige kommunale miljøsagsbehandling har et kvalificeret og velstruktureret datagrundlag at arbejde ud fra og at det sker på baggrund af en fællesoffentlig strategi. Direktør Jørgen Jensen Struer kommune, medlem af KTCs bestyrelse.

Forside: Snerydning foran Christiansborg Slotsplads. Foto: Vej og Park, Københavns Kommune www.vejpark.kk.dk

I SIDE 6

Side 18

SIDE 14 Side 24

SIDE 30 SIDE 36

SIDE 44 SIDE 51

SIDE 57

SIDE 58 SIDE 62

SIDE 66

SIDE 64

Leder Af teknisk direktør Jørgen Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Usikkerhed om fremtidig ledelse i kommunerne: Uanstændigt – men afsæt for udvikling! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Serviceeftersyn i vandsektoren - benchmarking som et nyttigt værktøj? Af forsyningschef Niels V. Haar Sørensen, Holbæk Forsyning og Ole Roed Jensen og Lars Isager Hedegaard, Forsyningskonsulenterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Focus på effektivisering og ressourcestyring i affaldssektoren Af Konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Strukturreformen – nye væsentlige domme om ændringer i ansættelsesforhold Af advokat, LL.M, Jacob Sand (H), Gorrissen Federspiel Kierkegaard .

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune . . . . . . . . .

Dynamisk vandløbsvedligeholdelse Af Rikke Schultz og Bjarne Kirk Hedeselskabet Skov og Landskab as og Margrethe Skovbjerg, Kjellerup Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rensning af olieforurenet jord ved hjælp af planter Af projektleder Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . .

Mere viden om husholdningers elforbrug Af Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut og Casper Kofod, Energy Piano . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stads- og havneingeniøren – Årsindhold 2005 . . . . . . . . . . . . . . .

Ledningsbrud og kloakforsyning Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Partnering på kloakområdet i Odder Kommune Af Simon W. Pedersen, Odder Kommune, Michael Møller, COWI A/S og Ole Munk Nielsen, EnviDan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kloakrenovering: No-Dig teknikker på højde med nyanlæg Af Peter Ellegaard, No-Dig gruppen under Dansk Byggeri . . . . . . . .

Anvendelsesmuligheder i laserscanningsdata Af Gregers Nielsen, BlomInfo A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på de kommunale bygherreopgaver Af Tage Dræbye, DRÆBYE rådgivning og projektledelse

.........

Partnering på spildevandsområdet: Gevinst for miljøet Af Peter Bisgaard-Frantzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svømmehaller ses efter i sømmene Af Brian Kofoed, FORCE Tecnology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fyrværkerifabrikken i Seest, Kolding: Forureningsundersøgelser og oprensning Af Hans-Henrik Clausen og Claus Larsen Dansk Miljørådgivning A/S .

Reform og EU-udbud Af Advokat Jan Malenda, Advodan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Serviceniveau på større veje over kommunegrænser Af Anette Jensen og Gunnar Dinesen, SAMKOM . . . . . . . . . . . . . . . .

Elektronisk overvågning af amternes gadesignalanlæg Af Jørn Vammen og Anne-Mette Nyhuus, Vejdirektoratet . . . . . . . . . .

På forkant med datasammenlægning på vandløbsområdet Af naturgeograf Gitte Urhøj og biolog Nicolaj L. Thomassen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vejforum 2005: Sammenhængskraft i Vejsektoren Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK 5 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Den Teknisk Chef 2006 Den 8. til d. 10. marts afholder COK den årlige konference for de tekniske chefer – Den tekniske chef 2006. Konference er en god lejlighed til at møde chefkollegaerne og få inspiration til tidens ledelsesudfordringer. Målgruppen

er chefer i kommuners og amters tekniske forvaltninger. Se også annoncen på side 35 i dette blad.

Styr på de nye kommunale miljøopgaver Som omtalt i lederen i dette blad har KL gennemført en undersøgelse som viser, at kommunerne må have geografiske informationssystemer (GIS) og elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (esdh) for at opnå sikker administrativ drift på miljøområdet pr. januar 2007. Til gengæld har kommunerne kun brug for et lille udsnit af de mange amtslige specialsystemer på miljøområdet. Det er konklusionerne fra markstudiet som er gennemført i regi af »Miljøforvaltning 2007« i Frederikshavn, Hillerød og Horsens Kommune. - Beskrivelserne fra markstudiets kommuner vil sikkert blive brugt af mange eller alle kommuner, når de i 2006 skal beslutte, hvordan de vil gribe forvaltningsopgaven på miljøområdet an. Jeg håber, at alle kommunerne gør deres beskrivelser tilgængelige på nettet, så markstudiets beskrivelser suppleres af andre forslag,

og så vi lærer så meget af hinanden som muligt, siger formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Kurt Hockerup. En række væsentlige forhold angående miljødata er endnu ikke helt på plads. Kommunerne, regionerne og staten mangler blandt andet at lave en deltaljeret aftale om, hvem der præcist har ansvaret for hvilke data. Det er vanskeligt at tilpasse eller nyudvikle specialsystemerne, før datagrundlaget er på plads. Markstudiets rapporter kan læses på www.kl.dk/miljoerapport I januar blev afholdt tre konferencer med det formål at informere alle kommuner grundigt om de kommende udfordringer med forvaltningsgrundlag/it-understøttelse på miljøområdet, og hvordan kommunerne kan gribe udfordringerne an. Kilde:pressemeddelelse fra KL

Handlingsplan for fredninger i Danmark Der er brug for modernisering og en ny prioritering af fredninger herhjemme. Derfor er miljøminister Connie Hedegaard, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen i et fælles projekt - en handlingsplan for fredninger i Danmark. Handlingsplanen er en prioriteringsliste og samtidig gearet til at klare fremtidens opgaver med at sikre og genskabe sammenhængende naturområder i Danmark. »Handlingsplanen giver os en opdateret og nutidig fælles forståelse for, hvornår en fredning er det rigtige instrument til at beskytte naturen. Jeg er sikker på, at de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven vil spille fint sammen med den fremtidige brug af fredninger. Det skal ses i sammenhæng med, at store

sammenhængende naturområder og den biologiske mangfoldighed står øverst på vores ønskeseddel,« siger miljøminister Connie Hedegaard. Miljøministerens udtalelse støttes af Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. »Vi er meget tilfredse med vores konstruktive samarbejde med Miljøministeriet . Det er vores opfattelse, at planen er et vigtigt instrument i vores arbejde for at beskytte og genskabe naturen. Store sammenhængende naturområder er blandt de vigtigste visioner for Danmarks fremtidige landskaber. Med planen vil fredning fortsat være et instrument, der - brugt med omtanke og respekt – vil være »problemknuseren« i dansk naturforvaltning«, siger Harritz. Kilde: www.mst.dk

www.parkognatur.dk Foreningen af Kommunale Park- og naturforvaltere har fået ny hjemmeside, der passer til foreningens nye navn. Kig forbi www.parkognatur.dk

6 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Afgifterne virker i Stockholm Den 3. januar 2006 startede opkrævningen af vejafgifter for biltrafik ind i Stockholm. En måling af trafikken fra den første dag med afgift viser, at morgenbiltrafikken blev mindsket med 16 % på de afgiftsbelagte strækninger og den forstærkede kollektive trafik meldes også at have klaret presset. Normalvariationen i trafikken plejer at være 3 % på denne årstid. I tal har kun 69.600 biler passeret betalingsstederne d. 3. januar mod 83.000 dagen før, som var afgiftsfri. En del af bilerne – ca. 20 % af reduktionen – har dog fundet vej til Stockholm via Essingeleden.

Imens diskuteres indførslen af bompenge i København også, men der synes ikke at være politisk opbakning projektet. Overborgmester i København Ritt Bjerregaard har dog ikke givet op. I valgkampen talte hun for ideen om bompenge i København, og hun vil følge erfaringerne fra udlandet og hurtigt komme med forslag, der kan sno sig udenom regeringens skattestop. - Nu gælder det om at finde nogen modeller, hvor regeringen ikke kan forhindre, at vi får gjort noget ved den voldsomme trafik i byen, siger hun til DR.

Parkeringsprojekt i København Fra d. 1. januar 2006 har Københavns Kommune iværksat et stort parkeringsprojekt, der skal reducere bilpendlertrafikken til byen, forbedre parkeringsmulighederne for byens borgere og skabe mere plads i byrummet. Udgangspunktet er, at parkeringsproblemerne i København er taget til de senere år. Det skyldes dels, at et stigende antal københavnere anskaffer bil, dels at pendlertrafikken til byen er øget. Især i de indre brokvarterer er det et voksende problem for beboere og lokale erhvervsdrivende at finde parkeringsplads. Et vigtigt element i projektet er højere parkeringsafgifter, ligesom området, der er omfattet af betaling udvides og bl.a. også vil omfatte private veje. Der etableres i de kommende år 4.000 nye parkeringspladser, primært automatisk betjente og i en udstrækning underjordiske og dermed mindre pladskrævende anlæg. I takt med realiseringen af projektet nedlægges 1.000 parkeringspladser i gadeplan og erstattes af nye byrum. Indretning og placering fastlægges i dialog med Københavns borgere i starten af 2006. Find flere oplysninger på www.vejpark.kk.dk

7 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Moderniseringsmulighed for vandsektor Regeringens planer om at liberalisere vandsektoren bliver mødt af stor modstand fra mange sider. En enig vandsektor har vendt sig mod idéen, og miljøminister Connie Hedegaard (K) har tilsyneladende heller ikke parlamentarisk opbakning bag planerne om at omdanne de kommunalt ejede vandværker til private aktieselskaber. Det skriver Danske Kommuner. KL’s formand Ejgil W. Rasmussen siger, at han frygter dyrere vand og ringere natur, hvis regeringen vælger at følge oplægget »Serviceeftersyn af vandsektoren«, som et embedsmandsudvalg har udarbejdet. Han mener, at forslaget kan begrænse kommunernes muligheder for at leve op til miljøkravene i Vandrammedirektivet. Vandsektoren og KL er enige om, at de kommunale

vandforsyninger kan udskilles økonomisk fra kommunerne, hvis de enkelte kommunalbestyrelserne vurderer, at det er en god idé. Parterne er også enige om øget benchmarking og større fokus på servicemål. Det sidste for at synliggøre ikke-økonomiske, men vigtige forhold som for eksempel forbrugerservice, produktkvalitet, miljøforhold og forsyningssikkerhed. – Med den fælles opbakning i vandsektoren til omkring 80 procent af idéoplægget står miljøministeren nu med en fantastisk mulighed for at modernisere den danske vandforsyning på bedste måde uden at sætte miljø og forsyningssikkerheden over styr, fastslår CarlEmil Larsen, direktør for Danva, der repræsenterer de kommunale vandforsyninger. Kilde: Danske Kommuner

KTC-årsmøde 2006 KTC`s årsmøde 2006 afholdes i dagene fra d. 7. til d. 9. september 2006 i Helsingør – sæt kryds i kalenderen.

Politisk Forum i Kolding

Ny bro over havneløbet Københavns Kommune har indgået kontrakt om den kommende gang- og cykelbro over havneløbet ved Fisketorvet. Den 190 meter lange og 5,5 meter brede bro vil modsat Langebro og Knippelsbro være en svingbro. Den nye bro monteres i februar 2006, og broen ventes klar til brug den 1. juni. Broen koster små 50 mio. kr. Københavns Havn A/S betaler sammen med de 3 øvrige grundejere 17,5 mio. kr. »Bryggebroen« bliver navnet på den nye stibro. Kilde: www.cphport

Møder med nye vejcentre Vejdirektoratet inviterer de nye kommuner til møde om det fremtidige samarbejde i vejsektoren Møderne finder sted i løbet af marts/april 2006 og afholdes i regi af de seks vejcentre, som Vejdirektoratet er i gang med at etablere rundt om i landet. Der afholdes ét møde for hvert vejcenterområde, og de nye eller fortsættende kommuner, som vejcenterområdet omfatter, bliver inviteret.

Vejdirektoratet vil på møderne blandt andet orientere om etableringen af de 6 vejcentre og planerne om arbejdsdelingen mellem vejcentrene og de tværgående områder i Vejdirektoratet. Desuden vil Vejdirektoratet fremlægge konkrete emner, som der lægges op til samarbejde med kommunerne om. Møderne afholdes i perioden fra d. 1. marts til d. 4. april. Kilde og yderligere oplysninger på www.vejsektoren.dk

Nu er der kun ét år til, at kommunerne skal overtage opgavevaretagelsen af det åbne land. I lyset af opgaveog strukturreformen sætter Politisk Forum 06 fokus på naturens og landbrugets udviklingsmuligheder. Der er desuden planlagt temamøder om blandt andet kommunernes rolle i den regionale udvikling og den fremtidige organisering af affaldsområdet. Konferencen holdes i dagene den 2.-3. maj i Kolding. I maj 2006 vil de nyvalgte politikere i sammenlægningsudvalgene være godt igang med forberedelserne til implementeringen af opgaveog strukturreformen den 1. januar

2007. På konferencen sætter vi fokus på opgaveog strukturreformen - og hvordan vi kommer fra idé til virkelighed. Konferencens udflugter er tilrettelagt i samarbejde med Kolding Kommune og disse spænder - ligesom temamøderne - bredt over de kommunale interesseområder indenfor teknik og miljø med udflugter der byder på byvandring i historien, grønne erhvervsområder og rensningsanlæg. I starten af februar udsendes invitation og program samt oplysning om tilmelding. Det endelige program udsendes i marts. Yderligere information: www.kl.dk

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

Stillingsbetegnelse

Udbyder

Ansøgningsfrist

Byplanlæggere og vejingeniør/vejtekniker

Skive Kommune

23. januar 2006

Byggesagsbehandlere

Lyngby-Taarbæk Kommune

19. januar 2006

Planmedarbejder

Skærbæk Kommune

16. januar 2006

Planlægger

Gentofte Kommune

3. februar 2006

Arkitekt/Konstruktør

Esbjerg Kommune

20. januar 2006

8 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Har du set vores

nye hjemmeside?

www.hedeselskabet.dk/me Vind en USB memory stick! Gå ind på vores nye hjemmeside og deltag i konkurrencen om 25 praktiske 256 MB USB memory sticks . . .

9 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Usikkerhed om fremtidig ledelse i kommunerne:

Uanstændigt – men afsæt for udvikling! Af redaktør Michael Nørgaard Kultur og værdier i de kommunale forvaltninger er nogle af nøgleordene i denne samtale mellem udviklingschef Henrik Kærgaard, NIRAS, og direktør Ole Stilling, Hillerød – og »Stads- og havneingeniøren«. Udviklingschefen og direktøren er enige om, at kommunalreformen skal ses som en mulighed for et positivt afsæt til en god udvikling i kommunerne.

lægning. De kan give overblik over de mange komplicerede opgaver som vi skal løse, og sikre forankring hos medarbejderne,” understreger Ole Stilling. ”Men jeg er enig i, at usikkerheden er irrationel, det havde været befriende med en fast topledelse, der kendte egne betingelser og kunne bære igennem hele denne overgangsperiode.«

Afsæt til forandring

Fusioner er hverdagskost i den private virksomhedsverden og erfaringerne herfra viser, at faktorer som ligeværdighed mellem fusionsparterne og usikkerhed om fremtidig ledelse, er med til at gøre fusioner mindre succesfulde. Og det er jo netop to af de omstændigheder som kendetegner situationen i den kommunale verden i dag. Hvordan hænger dette sammen? Kan erfaringer og visioner fra den kommunale og den private verden mødes og sikre, at vi får de bedst mulige kommuner ud af kommunalreformen? Det er nogle af fokuspunkterne i denne artikel.

så lang tid,« siger udviklingschef Henrik Kærgaard. »Jeg tror, at det havde været klogt at træffe en hurtig beslutning og få den kommunale topledelse på plads for at sikre en klar retning på de enkelte kommunesammenlægninger fra starten. I det private er vi vant til virksomhedsovertagelser – det betyder klar ledelse fra start, og at man kan springe en masse ret banale diskussioner om f.eks. struktur og valg af it-systemer over. Men vi arbejder selvfølgelig samtidigt med de faktorer som understøtter motivation hos medarbejderne,« siger Henrik Kærgaard.

Uanstændig usikkerhed

Fairness og forankring

En undersøgelse foretaget af Rambøll Management offentliggjort i november viste, at der endnu ikke var udnævnt ledere – tekniske direktører - til omkring 80 % af de kommunale teknik- og miljøforvaltninger. Tallene giver et billede på omfanget af den usikkerhed som er i forvaltningerne, ikke kun hos direktørerne - usikkerheden breder sig i hele organisationen. »Det er uanstændigt at lade chefer og medarbejdere gå rundt i usikkerhed i

Direktør Ole Stilling anerkender Henrik Kærgaards synspunkter og sidder som mange andre tekniske direktører i en uafklaret situation. Men afsættet og perspektivet er et andet: »Situationen handler om sammenlægning og ikke om overtagelse og derfor er fairness for de små parter i sammenlægningen et vigtigt element – det kræver en længere proces og koster på tiden,« siger direktør Ole Stilling. »Grundige foranalyser er også et vigtigt element i en sammen-

Så langt i forhold til nuværende position og historien. Ole Stilling og Henrik Kærgaard er enige om, at kommunalreformen i fremtiden giver en række enestående muligheder for at skabe noget nyt og spændende. »Geografien gør det nødvendigt for kommunerne at sætte endnu mere fokus på både arbejdsformer og borgerservice« konstaterer Ole Stilling. »Det er tvingende nødvendigt, hvis man i fremtiden vil rekruttere de rigtige medarbejdere. I Hillerød er vi nok begunstigede af geografien, men konkurrencen om medarbejderne bliver hård i fremtiden.« Og Henrik Kærgaard supplerer: »Finder kommunerne ikke løsninger, der kan sikre kvaliteten i opgaveløsningen – bl.a. gennem den rigtige rekruttering – så forudser jeg endnu en kommunalreform inden for overskuelig fremtid. Men hele denne situation er et godt afsæt for at introducere nye samarbejdsformer.« Ole Stilling og Henrik Kærgaard peger i fællesskab på, at kommunalreformen også er en lejlighed til at flytte det politiske fokus endnu mere til politiske og strategiske spørgsmål. Et perspektiv er her, at de traditionelle, stående fagudvalg kan afløses af ad hoc udvalg og/eller politiske styregrupper for udvalgte projekter af strategisk betydning, men af tidsbegrænset varighed. Hermed kan man undgå den suboptimering, konservatisme og detailfokusering, der let opstår i de klassiske, 10 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Kulturkampen

stående udvalg og sikre mere strategiske og visionære helhedsperspektiver med forankring i et samlet byråd. »Det handler om, at politikerne får de rigtige indspil. Vi skal understøtte, at de fokuserer på det strategiske og visionære frem for på detaljerne« siger Ole Stilling.

og helheder – og få skabt nogle værdier som understøtter dette - det er en betingelse for et fremtidigt samarbejde med kommunerne.«

»Den forudsætning som en til tider diffus politisk og administrativ ledelse er, giver sådan som jeg ser det, en utryghed i den offentlige forvaltning: Hvem kan man som medarbejder eller mellemleder regne med som seriøs opbakning i en svær og kritisk sag? – hvem er egentlig lederen, når det bliver svært? – hvem kan hjælpe med at træffe beslutningen, og også støtte op om mig, hvis den bliver overrulet dagen efter et andet sted i systemet? Denne situations alvor undervurderes ofte og sættes endnu mere på spidsen i denne overgangsfase« siger Henrik Kærgaard. Ole Stilling supplerer: »Jeg er enig I, at den politiske styring er en vanskelig forudsætning, men jeg tror, at vi ved at tage et opgør med nulfejlskulturen kan komme et stykke videre. Vi må acceptere, at der selvfølgelig laves fejl, at vi kan lære af fejlene, og at de er nøglen til bedre kvalitet i opgaveløsningen. Men også til en mere åben og ærlig kultur, hvor vi kan få elimineret den utryghed som medarbejderne måske føler. Det er en kulturkamp som også handler om relationen mellem politikere og forvaltninger og om at have et godt tillidsforhold mellem topledelse og politikere.« »På det personlige plan tror jeg, at de ledelsesmæssige og personlige egenskaber er de vigtigste for en teknisk direktør, den tekniske eller planlægningsmæssige faglighed er et plus, men ikke det vigtigste!« siger Ole Stilling.

Omstilling og innovation

Krav til rådgiverne!

De kommunale organisationer skal i fremtiden være gearet til omstilling og innovation og en række forudsætninger skal være til stede for at dette kan opfyldes. »Det er ikke en stor nyhed – men det kan ikke siges for tit - god ledelse bliver altafgørende for, at fremtidens forvaltninger er gearet til udfordringerne. Der skal sættes et stærkt hold af ledere, der sender de samme signaler og får opbygget fælles holdninger og visioner om udvikling og innovation« konstaterer Ole Stilling. »Det handler også om værdier og kultur og om, at man er bevidst om indstillingen i organisationen. Vi har fået lavet en kulturanalyse i Teknisk Forvaltning i Hillerød som faktisk viser, at markpersonalet er mere omstillingsparate end AC`erne på forvaltningen. Et overraskende resultat og en vigtig viden i tilrettelæggelsen af arbejdet med kultur og værdier.«

»Vi har fokuseret på en række forhold som kommunerne skal og kan ændre, og også en række områder, hvor vi kan lære af rådgivernes tilgang til tingene. Men rådgiverne har også en udfordring,« siger Ole Stilling. »De skal i større udstrækning kunne tænke i de kommunale beslutningsprocesser. En teknisk tilgang er ikke tilstrækkelig – det handler også om formidling, borgerservice og dialogrådgivning. Med et sådan afsæt kan rådgiverne bidrage til at udfordre de kommunale virksomheder.« »Jeg anerkender, at vi kan blive bedre til at arbejde med disse ting« siger Henrik Kærgaard, »og jeg tror, at det er nøglen til samarbejde om en fælles proces mellem det offentlige og det private om videnssamfundet. Og et nødvendigt afsæt for innovation, som er altafgørende for at vi kan videreudvikle samfundet sammen.«

Borgerservice og dialog! Et vigtigt udgangspunkt for kommunalreformen er, at borgere og virksomheder skal i centrum. »Det bliver en stor og vigtig udfordring for kommunerne at få skabt en kultur og nogle værdier, der kan understøtte en god borgerservice. Kommunernes medarbejdere vil være sammenbragt fra vidt forskellige kulturer, hvor borgerservice og -kontakt har haft forskellig betydning, og det bliver altafgørende, at vi kan få skabt en ny fælles ånd i de kommunale forvaltninger på dette vigtige område« siger Ole Stilling. »Dialogmøder med borgerne og helhedssyn i forbindelse med projekter er andre vigtige elementer.« Henrik Kærgaard supplerer: »Borgernes oplevelse af nærdemokrati bliver vigtig i fremtiden - de nye kommuners størrelser stiller nogle nye krav til inddragelse af borgerne i strategi og beslutningsprocesser. Og så handler det i høj grad også om at få koordineret de mange kommunale hensyn i forhold til borgere og virksomheder, så man oplever samlede og koordinerede løsninger. Projektformen er et muligt redskab her – det er vigtigt, at nogen i de kommunale organisationer får og tager et samlet ansvar for de samlede kommunale hensyn i et givent projekt. Det skal fungere smidigt og hurtigt, det er uacceptabelt, hvis vi affinder os med, at det kommunale offentlige system er en kolos af ukoordinerede reguleringer og planlægning.« »Projektkulturen – om vi kalder det partnering eller projektsamarbejde er for så vidt underordnet – handler om kultur og værdier og om at ville og skulle samarbejde. Kulturen i mange offentlige forvaltninger fremmer afgrænsninger i stedet for helhedstænkning og det er en barriere for udvikling af nye samarbejdsformer - det skal vi sætte i focus« siger Henrik Kærgaard. »Vi oplever de samme udfordringer i forhold til nogle af vores private samarbejdspartnere« fortæller Ole Stilling, »og jeg anser ikke dette for kun at være et offentligt problem – også hos de private handler det om at tænke i samarbejde 11 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Direktør Ole Stilling, Hillerød Kommune og udviklingschef Henrik Kærgaard, NIRAS.

Inden længe har din kommune en ny og meget

En af udfordringerne bliver forgreningen til alle

omfattende opgave på miljø- og naturområdet.

parter i miljøopgaven – internt, eksternt, i regionerne

Så omfattende, at ingen eksisterende it-løsning kan

og i det statslige miljøcenter. Løsningen skal være

løfte hele opgaven. Heller ikke vores. Der skal en

uafhængig af kommunegrænser, og al viden skal

helt ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

være tilgængelig for alle relevante parter. Altid. Det er den eneste sikre vej til videndeling og dermed en korrekt og effektiv behandling i det store forvaltningsområde.

KMD miljøannonce 16.11.indd 2

Der er nogle ting, der er værd at vente på…

Derfor udspringer vores nye miljøløsning af, at den skal vokse i samspillet med en fælleskommunal database. Den tager sit udgangspunkt i den kommunale opgave og får forgreninger i alle fagspeciﬁkke retninger efterhånden. Fra 1. januar 2007 står den klar til at løfte opgaven. Det garanterer vi for. Og den vokser sig stærk i årene, der kommer. Du hører fra os. Og vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål forinden.

Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe Miljø-hotline: 4460 5780.

24/11/05 9:55:52

Serviceeftersyn i vandsektoren - benchmarking som et nyttigt værktøj?

Af forsyningschef Niels V. Haar Sørensen, Holbæk Forsyning, og civilingeniørerne og partnere Ole Roed Jensen og Lars Isager Hedegaard, Forsyningskonsulenterne

Regeringen har udsendt ideoplægget »Serviceeftersyn af vandsektoren«, hvor konklusionen er, at der er basis for betydelige besparelser for forbrugerne ved effektivisering af sektoren samtidig med, at hensynet til miljøet stadig varetages. Der er lagt op til, at benchmarking og miljøledelse skal gøres obligatorisk i sektoren.

man analyserer benchmarkdata og nøgletal lidt dybere. Dykker man ned i grundlaget for en del af de konkrete tal, vil der ofte være forhold, der ikke umiddelbart kan påvirkes af forsyningen, og som kan forklare forskelle f.eks. i omkostningerne. Alle forsyninger kan ikke være »den billigste«, men ledelsen har en forpligtelse over for sine brugere til løbende at søge efter forbedringer. Målet er naturligvis at finde frem til »best practice«, dvs. den absolut bedste og perfekte måde at udføre processen på. Men på kort sigt kan mindre end den absolut bedste løsning såmænd udgøre en betydelig forbedring for de fleste.

Benchmarking i vandsektoren Benchmarking – hvad kan det bruges til? Benchmarking kan oversættes til sammenligningsgrundlag, norm eller rettesnor. Metoden bygger på at gennemføre veldefinerede målinger af præstationer for flere virksomheder eller organisationer og systematisk at sammenligne resultaterne med andre tilsvarende virksomheder eller organisationer. 14

Oftest sammenligner man med andre i samme branche og med sammenlignelige karakteristika. Disse karakteristika kan for en forsyning f.eks. være antal km ledningsnet, antal brugere, solgt mængde varme eller andre faktorer. Den hårde sammenligningsparameter for forsyninger kan f.eks. være kostpris pr. enhed, men det nøgne tal kan være for unuanceret. Ofte kræver en reel sammenligning mellem præstationer, at

I vandsektoren har foreningen DANVA Dansk vand- og spildevandsforening siden 2001 gennemført et benchmarkingprojekt. Mange af de kommunale og kommunalt ejede forsyninger i vandsektoren er medlemmer af DANVA. Forsyningernes deltagelse i projektet har været frivilligt for foreningens medlemmer. Deltagerne i DANVAs benchmarkprojekt er godt forberedte til at leve op til de forventede nye krav om obligatorisk benchmarking. 14 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Benchmarking kommunalpolitisk Politisk kan det i en kommune være vanskeligt at bedømme om forsyningens priser, serviceniveau og præstationer er »rimelige«. En analyse af benchmarkingtallene og de konklusioner, der kan uddrages heraf, kan derfor være en nyttig baggrund for politikerne, når budgetter og takster skal fastlægges for de kommende år, og når udviklingen i forsyningens præstationer fra år til år skal vurderes.

Benchmarking i Holbæk Spildevandsdelen under Holbæk Forsyning servicerer ca. 34.000 forbrugere og har en samlet kapacitet til spildevandsrensning på 52.000 PE. Holbæk Forsyning har siden 2003 deltaget i DANVA’s benchmarkprojekt. I 2004 deltog 44 kloakforsyninger i projektet. De 44 forsyninger dækker ca. 2,4 millioner indbyggere svarende til 45 % af Danmarks indbyggerantal. Årsagen til, at Holbæk Forsyning valgte at deltage i benchmarkprojektet, er, at man gerne ville have indikationer på, hvor og hvordan der er muligheder for at forbedre forsyningens præstationer på forskellige områder. Holbæk Forsyning var opmærksom på, at visse nøgletal tydede på, at der var forbedringsmuligheder, men det kneb lidt med at få omsat de mange data til praktisk anvendelig information og deraf følgende handlinger. Derfor valgte forsyningen at hyre rådgivere til en overordnet gennemgang og analyse af nøgletallene med forslag til, hvor der i første omgang kunne sættes ind for at opnå forbedringer. Rådgivernes opgave bestod i en gennemgang af nøgletal og data fra år 2003 registreret i DANVAs benchmarkrapporter, der blev udgivet i 2004, suppleret med uddybende drøftelser mellem Holbæk Forsyning og rådgiverne. Ud fra analysen blev forsyningens præstationer bedømt, og der blev peget på konkrete områder med forbedringspotentialer samt givet anbefalinger til, hvordan forsyningen kan realisere disse potentialer. Forsyningens opfølgende drøftelser med Forsyningskonsulenterne bidrog til at holde fokus på at hjemtage de gevinster, der tegnede sig i analysen.

Resultatet af analysen Der var kun få helt overraskende konklusioner for forsyningen, men den samle15 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

de analyse med anbefalinger gav anledning til klarere erkendelser af, hvordan prioriteringen af forbedringsindsatsen burde være. Nogle af konklusionerne var: • Der måltes alt for store vandmængder til anlæggene via det overvejende separatkloakerede system (90% separat). Dette kan hænge sammen med indsivning i hovedledninger eller i stikledninger, hvor fornyelsestakten har været meget lav. Ud fra geninvesteringerne i den forudgående 10-års periode skulle kloakledningerne i gennemsnit holde i 1320 år!, hvis udskiftningen fortsættes i samme takt. Investeringsniveauet blev øget for de kommende år, utætte ledninger og fejlkoblinger af overfladevand opspores mere intensivt, og det har vist sig, at flowmåleren ved centralrenseanlægget havde en betydelig fejlvisning, der ikke kunne rettes, så den måtte udskiftes. • Elforbruget udgjorde 2 mio. kWh og var særdeles højt i forhold til sammenlignelige forsyninger. Der blev iværksat en detaljeret kortlægning af forbrugsstederne med hen-

blik på at finde mere energiøkonomiske løsninger, hvor det er muligt. Resultaterne foreligger endnu ikke. • Udgifterne til rensningen og slamhåndteringen på rensningsanlæggene i kommunen var høje. En nærmere regnskabsmæssig analyse viste renseudgifter varierende fra 3,65 kr./m3 for det største anlæg til 22,46 kr./m3 på det mindste anlæg. Udviklingen i et af de mindre rensningsanlægs opland havde betydet, at det skulle udvides eller nedlægges så spildevandet i stedet skulle pumpes til centralrenseanlægget. På baggrund af analyserne lå det klart, at rensningsanlægget skulle nedlægges. Udgifterne til slamtransport og håndtering blev derved ligeledes reduceret. Besparelsen er mindst 500.000 kr./år.

Miljøledelse Den obligatoriske miljøledelse, som serviceeftersynet i vandsektoren peger på, vil være et godt supplement til en fortsat benchmarking. Den løbende fokus på miljøforholdene vil sikre en systematisk og løbende forbedring af forsynin-

QUICK LOCK - INDVENDIG PUNKTREPERATION AF AFLØBSLEDNINGER

QUICK LOCK MANCHETTEN er et patenteret og Bauteilafprøvet system til punktreparation af afløbsledninger i dimensioner Ø150 - Ø700 ved f.eks. indsivning, forskudte samlinger, rørbrud og lukning af afgreninger.

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com

Montage: AL-Kloak A/S Baldershøj 36 A DK-2635 Ishøj Tel: +45 43472022 kloak@al-kloak.dk www.al-kloak.dk

gens miljøpræstationer. Endvidere opnås med miljøledelse: • Systematiske og løbende forbedringer af driften • Fokus på ressourceforbrug • Imødegåelse af forurening • Integration med beredskabsplanlægningen

Benchmarking og kommunalreformen Tidspunktet for realisering af kommunalreformen nærmer sig hastigt. Den nye Holbæk kommune vil efter 1. januar 2007 bestå af de nuværende kommuner Holbæk, Svinninge, Tornved, Jernløse og Tølløse – fem kommuner med hver sin håndtering af kloakering og spildevandsrensning. Ensartet serviceniveau og vilkår for alle borgere i den nye kommune bliver en stor udfordring. Alderen og kvaliteten af de bestående ledningssystemer betyder meget for omkostningerne ved rensning af spildevandet. Også den overordnede struktur af spildevandsafledningen har betydning for omkostningerne. Når den ny struktur

for spildevandsafledningen skal fastlægges, vil en lokal indbyrdes benchmarking være meget nyttig for at have et godt beslutningsgrundlag. En lokal benchmarking kan bidrage til, at man kan prioritere indsatsen ved den fremtidige udbygning og vedligeholdelse af systemerne. De negative effekter, som de små renseanlæg eventuelt påfører miljøfølsomme nærområder ved udledning til mere sårbare recipienter, vil også naturligt blive inddraget, når/hvis der indføres obligatorisk miljøledelse. Dette vil give sig udslag i de prioriterede miljøhandlingsplaner, der er en del af de systematiske miljøledelsessystemer.

Benchmarking – kontrolsystem eller værktøj? Benchmarking er ikke blot et centralt besluttet kontrolsystem til at gennemtvinge lavere omkostninger for forsyningerne men anvendt fornuftigt og med omtanke, kan dette værktøj medvirke til at give både politikere og kommunens administrative og tekniske ledelse et forbedret grundlag for prioritering af opga-

ver og ressourcer for de nye sammenlagte forsyninger. Holbæk Forsynings konklusion er, at benchmarking er et nyttigt værktøj til løbende forbedringer. Derfor deltager forsyningen nu også med vandforsyningen.

Det er tanken at fortsætte udviklingen efter principperne fra Leanmanagement

Det er tanken at fortsætte udviklingen med nyttiggørelse af den opnåede viden til at fokusere på forbedringer ved anvendelse af principperne fra Lean management, der med succes anvendes i andre brancher. Erfaringerne derfra forekommer så lovende, at det forventes, at det er muligt samlet set at forbedre præstationerne over de kommende år uden at forringe service overfor kunderne, forringe kapitalapparatet eller at gå på kompromis med hensynet til miljø og bæredygtighed.

16 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

6I ER MED HELE VEJEN 6EJLEDNING ER N GLEORD I ET PROJEKT AF H J KVALITET DER R KKER L NGERE END TIL PROJEKTETS AFSLUTNING &ORNYELSE HANDLER OGSÍ OM LANGE T TTE OG HOLDBARE SAMARBEJDSRELATIONER I FREMTIDEN

/PGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER KR VER EKSPER TER MED DEN N DVENDIGE FAGLIGHED OG ERFARING (OS !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER RUTINEREDE FAGFOLK N RV RENDE I PROCESSEN FRA START TIL SLUT $ET SIKRER mEKSIBILITET OG EF FEKTIVITET OG DEN ENKELTE KOMMUNE FÍR DEN L SNING DER ER BEHOV FOR )NFORMATION OG DIREKTE BESKED TIL DEN ENKELTE BORGER ER EN NATURLIG DEL AF !ARSLEFFS ARBEJDSFORM $ET SIKRER KVALITETEN I ALLE LED AF EN OPGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER N RHED OG ENGAGEMENT EN FOR UDS TNING FOR VELGENNEMF RT ARBEJDE 17 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

xSAMARBEJDE DER HOLDER

WWW AARSLEFF COM

Benchmarking:

Focus på effektivisering og ressourcestyring i affaldssektoren Af Konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam Affaldsselskaber og kommuner, som er medlemmer af RenoSam, har nu i 5 år arbejdet med benchmarking i affaldssektoren. Vi kan nu begynde at høste resultaterne af det omfattende arbejde. Udover, at affaldssektoren effektiviserer, er det mest markante resultat, at affaldsselskaberne har foretaget betydelige forandringer omkring en ændret ressource- og økonomistyring.

For første gang er det også muligt at vise udviklingen i affaldsselskabernes ressourceforbrug over flere år, vel at mærke på sammenlignelige driftsaktiviteter opgjort på ensartet måde. Resultaterne af benchmarkingen fremgår af en netop offentliggjort pjece »Effektiv affaldshåndtering«, som RenoSam har udsendt. Publikationen og en række baggrundsdata for de enkelte affaldsselskaber kan derudover indhentes via RenoSams hjemmeside (www.renosam.dk). Her er det driftsaktiviteter såsom indsamling af affald, sortering af papir & pap, forbrænding som kan fremvise de største ressourcebesparelser. 18

Succes kan også give dyrere takster! Selvom affaldsselskaberne forbedrer deres drift, fører det ikke nødvendigvis straks til lavere takster på alle driftsområder. Eksempelvis falder mængderne til deponering på lossepladser visse steder temmelig markant. Det har vist sig, at ressourcebesparelserne ikke procentvis er faldet med samme takt som de deponerede mængder. De betyder også at deponeringstakster kortvarigt kan stige. Det er positivt og i overensstemmelse med dansk affaldspolitik, at affaldsmængder til deponering falder. Men samtidig er det nødvendigt at have den

tilstrækkelige forsyningssikkerhed for deponeringskapacitet på kort og lang sigt. Derfor udfases deponerings-anlæg også først, når restkapaciteten er søgt udnyttet mest muligt, og eventuelt før, der skal gennemføres større investeringer for fortsat drift. Det er værd at bemærke, at ca. 70% at alle eksisterende deponeringsanlæg forventes at lukke i 2009, hvor skærpede miljøkrav træder i kraft. Som en del af beslutningsgrundlaget for, hvilke deponeringsanlæg der skal fortsætte, indgår blandt andet data og analyser fra affaldsselskabernes benchmarking projekt. På dette område har affaldsselskabernes benchmarking klart været med til at forbedre et følsomt og kompliceret beslutningsgrundlag.

Danske forbrændingsanlæg effektiviserer Data for forbrændingsanlæg, der indgår i benchmarkingprojektet viser, at anlæggene har reduceret ressourceanvendelsen med 10% fra år 2003 til år 2004. En del af forklaringen er at forbrændingsanlæggene har fået større energiindtægter. Resultaterne opnås ved at forbrændingsanlæggene generelt har langt større 18 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Identitet kommunevåben designmanual

Ressourceforbrug udvikling for 2002 til 2004

Udviklingen i ressourceforbrug for udvalgte aktivitetsområder på affaldsområdet i perioden 2002 til 2004.

fokus på ressourcestyring. Nogle affaldsselskaber, så som Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) med hovedsæde i Kolding, har indført elektroniske driftsog vedligeholdelsessystemer. Disse systemer har været med at effektivisere opgavestyringen internt i virksomhederne. Det medvirker til at reducere antallet af driftsforstyrrelser, og dermed minimere driftsomkostningerne. Flere forbrændingsanlæg har ændret arbejdsgange og visse steder reduceret bemandingen, og i stedet udliciteret visse serviceopgaver. For eksempel har benchmarkingen sat fokus på hvordan opgaverne har været organiseret internt. Det har dermed været medvirkende til at både store og små forbrændingsanlæg har ændret organiseringen af området. Et eksempel herpå er affaldsselskabet BOFA, hvor benchmarking var medvirkende til at sætte en større reorganiseringsproces i gang. Derudover har forbrændingsanlæggene generelt sat yderligere fokus på deres eksterne rammebetingelser, såsom deres service- og leverendør-aftaler, præmier på forsikringspolicer og meget mere.

Benchmarking – laveste økonomiske fællesnævner? Benchmarking, der ensidigt har fokus på det økonomiske ressourceforbrug, kan måske virke som en nedadskruende økonomisk spiral, der underminerer grundlaget for at tilbyde et højere serviceniveau og/eller et forbedret miljø. Som noget nyt, har der derfor i år været gennemført en analyse, hvor sammenhænge mellem økonomi, miljø og service blev undersøgt for 44 af landets genbrugspladser.

Resultatet viste, at enkelte genbrugspladser både kunne fremvise et lavt ressourceforbrug og samtidig præstere et højt service- og miljøniveau. Hovedparten af genbrugspladserne var imidlertid præget af enten lavt ressourceforbrug eller højt serviceniveau eller højt miljøniveau. Analyserne blev samtidig gennemført som både nøgletalsanalyser og som mere avanceret matematiske analysemetoder (DEA). Affaldsselskaber og kommuner, som indgik i undersøgelsen har nu mulighed for at udpege de genbrugspladser, som de vurderer befinder sig »best in class«. Virksomheder kan derved søge forklaringer på egne præstationer, og tilrettelægge interne og eksterne læringsprocesser.

Benchmarking – som et fælles værktøj for ledelse og medarbejdere Benchmarking er kommet for at blive. Men forhåbentlig vedbliver benchmarkingen at være tilrettelagt og styret af deltagerne i projektet, så hensigten fortsat er gensidig læring og fortsat udvikling af affaldshåndteringen. De hidtidige resultater af projektet viser tydeligt, at et samarbejde mellem ledelse og medarbejderne om løbende at turde sammenligne sig med andre, også giver de bedste udviklingspotentialer. Og når medarbejdernes engagement er med, udvikles kreativiteten til alles gavn.

Alle medarbejdere har fået en pjece som invitation til jagten på Odsherreds identitet.

De gode historier fra Odsherred Kommune Tankegang skal tegne kommunevåben og udvikle design til den ny Odsherred Kommune. Første led i processen er jagten på Odsherreds mange gode historier. Her har vi involveret 3500 medarbejdere i den nye kommune. Med deres aktive hjælp pejler vi os ind på Odsherreds identitet, som danner grundlaget for både kommunevåben og design. Følg processen på www.odsherred.dk/design. Kontakt Jens Ole Amstrup eller Lone Misfeldt i Tankegang.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

19 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Bureau for offentlig kommunikation

AFFFALD 2006 Konference Fredericia

Reform & Reorganisering Det forventes, at Regeringen i løbet af foråret vil fremlæge en redegørelse om den fremtidige organisering af affaldssektoren. Mange emner er sat til debat, herunder en liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, virksomhedernes adgang til genbrugspladser og nye krav til gennemsigtige affaldsgebyrer. Derudover afventer sektoren med stor spænding Regeringens udspil om den fremtidige organisering af opgaverne om forbrænding og deponering af affald. Hvad bliver udspillet om kommunernes og affaldsselskabernes rolle?

Udmøntningen af Kommunalreformen betyder samtidig, at mange kommuner og affaldsselskaber overvejer, hvordan de bedst kan organisere en løsning af de offentlige affaldsopgaver i fremtiden. På den ene side kan det forventes, at nogle kommuner vil trække opgaver hjem til den nye og større kommune. På den anden side kan stadig forøget fokus på effektivisering betyde en tendens til at løse flere affaldsopgaver i fællesskab - så effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele kan høstes.

Tilmelding til konference og årsmøde www.renosam.dk 20

20 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Program for onsdag aften den 26. april 2006 21.00 - 22.00

Tilbageblik - og perspektiv på fremtiden Jens Kampmann vil underholde deltagerne med hans syn på fortiden, nutiden og fremtiden på affaldsområdet - i et krydsfelt mellem miljøpolitik og erhvervsøkonomiske drivkræfter.

22.00 - 24.00

Ost-, pølsebord og øl

Program for torsdag den 27. april 2006 09.30 - 10.00 10.00 - 10.15

Morgenkaffe og registrering Velkommen til Fredericia v. Borgmester Uffe Steiner Jensen Fredericia Kommune Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2006 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen Morgensang

10.15 - 11.45

Politisk paneldebat om den fremtidige håndtering af affald i Danmark RenoSam vil gerne have politikernes reaktioner på en eventuel ny organisering af de mange væsentlige affaldsopgaver. Vil Danmark stadig kunne være foregangsland på affaldsområdet, hvor alle kan få behandlet deres affald miljømæssigt korrekt - til lave priser? • Connie Hedegaard, Miljøminister, Konservative • Vagn Larsen, Formand for RenoSam, Venstre • Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg • Jørgen Dohrmann, Miljøordfører, Dansk Folkeparti • Johs. Poulsen, Folketingets Miljø- og Planudvalg, Radikale Venstre • Eyvind Vesselbo, Formand, Folketingets Energipolitiske udvalg, Venstre • Steen Gade, Miljøordfører, Socialistisk Folkeparti • Pernille Blach Hansen, Miljøordfører, Socialdemokratiet Efter korte oplæg følger en debat mellem panelet og salen med journalist Mogens Rubinstein som ordstyrer.

11.45 - 12.00 12.00 - 13.00 13.00 - 15.30

15.30 - 18.00 17.00 - 18.00 19.30 - 20.00 20.00 -

Introduktion til eftermiddagens workhops v. direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam Frokost - udstilling i vandrehallen Tre forskellige workshops: • Hvem skal brænde affald i fremtiden? • Tiltag og miljømål i affaldssektoren • Kommuner og affaldsselskaber Udstilling Repræsentantskabsmøde Velkomst drink Festmiddag med underholdning

Program for fredag den 28. april 2006 07.30 - 09.00 09.00 - 12.00 12.00 - 13.00

21 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Morgenmad Deltagerne kan vælge mellem 6 forskellige udflugter Frokost - herefter hjemrejse

Strukturreformen – nye væsentlige domme om ændringer i ansættelsesforhold

Af advokat, LL.M, Jacob Sand (H), Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Århus Der er inden for den seneste tid afsagt en række domme, der nærmere fastlægger rammerne for ændringerne af offentlige ansattes ansættelsesvilkår. Da der i forbindelse med gennemførelse af strukturreformen i høj grad vil blive sat fokus på grænserne for arbejdsgivers adgang til at foretage disse ændringer, er der al mulig grund til, at den enkelte kommune allerede nu orienterer sig i forhold til både muligheder og faldgruber.

Netop nu arbejdes der utvivlsomt i alle kommuner på højtryk med forberedelserne af hele omstillingsprocessen – en proces, der har startdato den 1. januar 2006 med tiltrædelsen af de nyvalgte byrødder. På baggrund af de seneste domme af relevans for de forestående kommunesammenlægninger - domme, der er afsagt af Arbejdsretten, Højesteret og EF-Domstolen - vil der ved gennemgangen nedenfor blive fokuseret på, hvilke konsekvenser to af disse centrale afgørelser kan have for de forestående sammenlægningsprocesser.

Mulighed for frasigelse af overenskomst Som bekendt blev der allerede med virkning fra den 1. januar 2003 gennemført en sammenlægning af samtlige bornholmske kommuner i forbindelse med etablering af Bornholms Regionskom22

mune. I forbindelse med sammenlægningen opstod spørgsmålet om, hvorvidt den nyetablerede regionskommune var berettiget til at anvende virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, der sikrer, at erhververen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse inden for en nærmere angiven frist har mulighed for at frasige sig kollektive overenskomster. Arbejdsretten har haft lejlighed til at forholde sig til netop den problemstilling i sin dom af 30. maj 2005, en sag anlagt af FOA mod KL for Bornholms Regionskommune. I selve retsgrundlaget for etablering af regionskommunen var der indeholdt en bestemmelse om, at regionskommunen var indtrådt i de tidligere kommuners og amtets rettigheder og pligter, ligesom man overtog disse kommuners og amtets aktiver og passiver. Yderligere var der indeholdt en bestemmelse om, at ansatte, for hvem virksomhedsoverdragelsesloven ikke direkte fandt anvendelse, nemlig ansatte beskæftiget inden for

myndighedsopgaver som følge af en særbestemmelse i lovgrundlaget, også var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Helt tilsvarende bestemmelser findes i henholdsvis § 3, stk. 1 og § 6 i lov om visse procedureloven for kommunalreformen. Arbejdsrettens afgørelse er derfor i allerhøjeste grad relevant også i forbindelse med strukturreformen. Sagen fra Bornholm vedrørte spørgsmålet, om regionskommunen ensidigt kunne frasige sig en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår, som hidtil havde været gældende for amtsvejmænd m.fl. ansat ved amter. Vilkårene var fastsat i overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og FOA, hvor de nævnte lønmodtagere konkret havde været ansat i det tidligere Bornholms Amt. Tilsvarende problemstillinger må forventes at opstå særligt i forbindelse med kommunernes overtagelse af visse opgaver fra de hidtidige amter. Arbejdsretten fastslog, at loven vedrørende regionskommunen havde som forudsætning, at virksomhedsoverdragelsesloven i dens helhed, herunder § 4 a, der netop sikrer muligheden for erhververs frasigelse af overenskomstmæssige forpligtelser, også finder anvendelse i forbindelse med sammenlægningen. Yderligere fastslog Arbejdsretten, at regionskommunens ønske om, at de enkelte områder alene skulle dækkes af én overenskomst, måtte anses for sagligt velbegrundet. På det grundlag konkluderede Arbejdsretten, at regionskommunen ikke - ej heller som følge af sit medlemskab af Amtsrådsforeningen - havde været afskåret fra at frasige sig de omhandlede overenskomster i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a. Dommen illustrerer, at virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a kan finde anvendelse ved sammenlægning af kommuner og amter og i forbindelse 22 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

med overførsel af opgaver mellem kommuner, amter og Staten. Det er derfor af afgørende betydning, at kommunerne i god tid nøje overvejer, hvilke af de eksisterende overenskomster/kollektive aftaler, der ikke ønskes videreført. I relation til de overenskomster bør kommunen snarest etablere en dialog med lønmodtagerorganisationerne herom, dog således at kommunen holder sig for øje, at den kan og om nødvendigt skal frasige sig overenskomsterne inden for en relativ kort frist på 3-5 uger efter overdragelsen, afhængigt af omstændighederne, som det fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a. KL har i den forbindelse tilkendegivet, at muligheden for at frasige sig de amtslige overenskomster må forventes udnyttet i videst muligt omfang.

Ændring af arbejdssted – uden for kommunen og 26 km væk – skulle tåles I en dom afsagt den 20. juni 2005 har Højesteret haft lejlighed til at forholde sig til spørgsmålet om grænserne for arbejdsgivers adgang til at ændre den ansattes arbejdssted. Sagen vedrørte en tjenestemandsansat afdelingsleder ved Skatteforvaltningen i Glamsbjerg, der modsatte sig at gøre tjeneste i Fåborg 26 km fra både hans bopæl og hidtidige faste arbejdssted. Af ansættelsesbrevet fremgik, at han var ansat ved Glamsbjerg Kommunes skatteforvaltningen. Forflyttelsen skete som et led i Glamsbjerg, Hårby og Fåborg Kommunes beslutning om at oprette en fælles skatteforvaltning, som hovedsageligt var placeret i Fåborg. Etableringen af den fælles kommunale administration på skatteområdet havde baggrund i en lov. I lovforarbejderne blev det præciseret, at etablering af en fælles kommunal skatteadministration ville indebære, at forvaltningsmyndighed vedrørende den enkelte borger, der hidtil havde ligget i bopælskommunen, retligt set fortsat skulle varetages af den enkelte kommune, men under ledelse af en fælles øverst ansvarlig. Sammenlægningen indebar altså ikke, at der blev oprettet nogen ny myndighed som følge af sammenlægningen. Konkret blev personalet i den fælles skatteadministration sammensat af personalet fra de samarbejdende kommuner. I forbindelse med den meddelte ændring af arbejdsstedet til Fåborg kommune tilkendegav Glamsbjerg Kommune, at afdelingslederen ville blive ydet 1 times kørsel pr. arbejdsdag, og at han herudover ville modtage kørsels23 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

godtgørelse efter Statens takster. En enig Østre Landsret lagde vægt på, at det af lovforarbejderne fremgik, at den hidtidige arbejdsgiverkommune bevarede arbejdsgiveransvaret for den pågældende ansatte, samt at den fælles skatteadministration kunne placeres uden for kommunen, og at de deltagende kommuner fortsat var ansvarlig for deres egne ligningsplaner og for, at de blev fulgt. I den konkrete sag konstaterede Østre Landsret således, at Glamsbjerg Kommune havde bevaret arbejdsgiveransvaret, herunder at udbetaling af løn og retten til forfremmelse og afskedigelse af afdelingslederen fortsat henhørte under Glamsbjerg Kommune. Stillingen kunne derfor ikke anses for nedlagt. På denne baggrund fandt Landsretten ikke, at pålægget om at arbejde i en anden kommune 26 km fra afdelingslederens hidtidige arbejdssted og private bopæl, gik ud over det, som afdelingslederen var pligtig at tåle, hvorfor der ikke var tale om en forflyttelse. Højesteret stadfæstede enstemmigt Landsrettens dom ved i det hele at henvise til Landsrettens begrundelse. I Landsrettens begrundelse for resultatet er der ikke henvist til, at tjenestemanden i forbindelse med ændringen blev kompenseret både arbejdstidsmæssigt og økonomisk i form af kørselsgodtgørelse. Dommen illustrerer, at domstolene i forbindelse med sådanne lovbaserede strukturændringer inden for det kommunale område har valgt at anlægge en forholdsvis bred fortolkning af »tålegrænsen«. En forøget daglig transport på i alt 52 km til en geografisk placering uden for kommunens hidtidige område er således under de konkrete omstændigheder acceptabelt. Baggrunden for de ganske vide rammer for arbejdsgivers ledelsesret på dette punkt skal måske særligt ses i lyset af de meget betydelige økonomiske konsekvenser, der er forbundet med, at det konstateres, at tålegrænsen er overskredet, nemlig som oftest aktuel pension samt rådighedsløn i 3 år. De tilsvarende konsekvenser vil ikke gøre sig gældende i forhold til overenskomstansatte. Tjenestemændene befinder sig jo typisk i de ledende funktioner i kommunerne – funktioner hvor der netop i en række tilfælde vil blive tale om et overtal af medarbejdere i forhold til ledende funktioner. Det overtals problem skal i en vis udstrækning løses via omplacering/forflyttelse til anden stilling. Det må derfor forventes, at netop afklaringen af tålegrænsen, og hvad der må anses for en »passende stilling« vil give anledning til en række konflikter netop i forhold til

medlemmer af chefgruppen i kommunerne.

Nye testsager på vej – fokus på opdateret viden Som det fremgår af de to domme, er der ikke alene fra de kommunale arbejdsgiveres side, men også fra lønmodtagersiden betydelig fokus på de beslutninger, der kan forventes at få indflydelse på håndteringen af den omfattende række af ansættelsesretlige spørgsmål, der rejses i forbindelse med strukturreformen. Lønmodtagersidens betydelige interesse for disse spørgsmål illustreres ved HK’s reaktion på den omtalte højesteretsdom, hvor HK udtrykte sin store utilfredshed med domsresultatet, og at man nu fra lønmodtagersiden var nødsaget til at anlægge en række testsager med henblik på afklaring af, hvor tålegrænsen går i forhold til ændring af arbejdssted. Det er derfor af afgørende betydning, også for de kommunale arbejdsgivere, at de til stadighed holder sig ajour med udviklingen inden for det ansættelsesretlige område med særlig fokus på hvilke ændringer, der kan gennemføres inden for den almindelige ledelsesret, og uden at disse i forhold til tjenestemænd ligger uden for tålegrænsen, og i forhold til overenskomstansatte uden at disse udgør væsentlige vilkårsændringer. Forud for enhver planlagt ændring bør den kommunale arbejdsgiver stille sig spørgsmålet: Hvordan er de juridiske rammer for denne ændring? Når det er afklaret, er man som arbejdsgiver bedre rustet til at indgå i en positiv og konstruktiv dialog både med lønmodtagerorganisationerne og den enkelte medarbejder om de ønsker og behov, der måtte være i forhold den til den enkelte medarbejders fremtidige jobsituation. Al erfaring viser, at usikkerhed hos medarbejderne i forbindelse med omstillingsprocesser er en af de faktorer, som giver anledning til allerstørst frustration. En positiv og åben dialog med medarbejderne om deres forventninger til deres fremtidige arbejdsfunktioner er en af forudsætningerne for at undgå denne usikkerhed. En anden forudsætning er, at den kommunale arbejdsgiver har en opdateret viden og klarhed om de juridiske rammer for ændringer i medarbejdernes ansættelsesforhold – den klarhed kan afhjælpe en del frustrationer og samtidig medvirke til, at kommunen kan undgå en række af de betydelige faldgruber, som den forestående sammenlægningsproces indeholder. 23

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske vejnet, men det er også velkendt at forbruget af vejsalt fører en række miljømæssige og æstetiske problemer med sig, bl.a. ved at skade træer og andre planter samt jorden som vækstmiljø. Et forskningsprojekt har samlet erfaringer fra 2 vejstrækninger i Københavns Kommune.

Formålet med nærværende projekt var at afdække effekterne af udkørt vejsalt på Lyngbyvejen og Nørre Allé på de tilstødende midter- og siderabatanlæg. Disse veje blev valgt dels fordi de repræsenterede veje med megen trafik og dels fordi vejene, som vigtige indfaldsveje, har stor betydning for hvorledes Københavns kommune præsenterer sig. I projektet ønskede vi specifikt at belyse betydningen af hævede plantebede, men også hvad afstanden til vejkanten betød og hvorledes forskellige opstillinger af saltværn virkede.

Instrumenter og målinger

I Københavns Kommunes vintertjeneste benyttes vejsalt (NaCl) til glatførebekæmpelse. Sådan har det været siden 1970èrne, men Københavns Kommune har også et mål om at glatførebekæmpelsen skal være så skånsom som muligt overfor miljøet. Som et led i glatførebekæmpelsen og optimeringen af vækstbetingelserne for gadetræer iværksatte Københavns Kommune i 1999 et vejsaltprojekt over 3 år sammen med Skov & Landskab. Fra tidligere undersøgelser har det stået klart, at afstanden til vejkanten i

almindelige rabatter har stor betydning for hvor meget vejsalt, der af den ene eller anden grund uhensigtsmæssigt havner der. Plantning af et træ blot et par meter længere væk fra vejkanten kan have stor betydning for træets trivsel og overlevelseschance. Det er også kendt, at saltværns effekt afhænger af saltværnstypen og af de konkrete lokalitetsmæssige forhold. Navnlig keglebeskyttelsen synes at være håbløs, idet denne beskyttelsestype i stedet for at beskytte træet snarere leder salt direkte ned i rodsystemet.

Nørre Allé Lyngbyvejen Fælledpark Friluftsbad Midterrabat Siderabat Midterrabat 2000/2001

164

2001/2002

126

170

1321)

2002/2003

131

415

362)

Gns.

140

228

1). Lav rabat. 2) Ombygget hævet rabat. Tabel 1. Tilførsel af vejsalt (Na+Cl) i nedbør (+sprøjt) til arealer uden saltværn på Nørre Allé, Lyngbyvejen og referencearealer i Fælledparken (g/m2). (Måleperioden ca. 1 dec. til 1 juni).

Der er i projektet benyttet en række instrumenter til at belyse denne vejsaltsproblematik. Der har bl.a. været opstillet en række nedbørstragte tværs over rabatterne til at indsamle prøver af nedbør og sprøjt fra vejbanerne. Desuden har der været monteret jordvandssonder i jorden, som i vinterperioden løbende har indsamlet jordvæske fra rabatjordene. I jorden har der også været nedsat TDR-stænger og temperatursonder for at følge henholdsvis jordfugtigheden og jordtemperaturen. Disse målinger har hjulpet med til at tolke effekterne af vejsaltet på rabatterne.

Lokaliteterne På Nørre Allé var både midterrabatten og siderabatten inddraget i undersøgelsen. Midterrabatten har i hele forsøgsperioden været en hævet rabattype med et oprundet profil (Se foto 1). Siderabatten har derimod været en normal siderabat med forholdsvis store plantekummer etableret med en hævet granitstenskant. Siderabatten har til tider været udsat for indløb af sne og sjap fra en bagvedliggende cykelsti. 24 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

På Lyngbyvejen (100 m nord for Vibenhus runddel) var det kun midterrabatten der blev undersøgt, men midterrabatten ændrede profil fra i 2001/2002 at været en normal lav midterrabat til i 2002/2003 til at være en stærkt forhøjet midterrabat med et oprundet profil. Se foto 2 og skitse 1. Buskadset i Fælledparken og friluftsbadet tæt ved Nørre Allé blev i det meste af forsøgsperioden anvendt som referencearealer.

Hvad betød rabattypen? Tilførslen af vejsalt fordelte sig meget forskelligt i de tre vintersæsoner. Vintersæsonerne 2001/2002 og 2002/2003 karakteriseredes begge af to (dec./jan. og feb.) saltningsperioder med stor spredning til rabatarealerne, afbrudt af perioder med en meget begrænset spredning. Situationen i 2000/2001 var mest kritisk, fordi en meget sen og betydelig spredning af salt foregik i slutningen af marts, hvor træerne allerede havde en betydelig rodaktivitet. Normalt fører en sen spredning også til en større risiko for at vejsaltet ikke når at blive udvasket fra jordsøjlen, inden den egentlige vækstsæson for alvor starter. Den årlige tilførsel af vejsalt til rabatterne varierede i de tre vintersæsoner (tabel 1). Klart den største tilførsel foregik til siderabatten i 2002/2003, men denne meget store tilførsel var tydeligt forbundet med ét enkelt tilfælde med snerydning på den bagvedliggende cykelsti. Dette er naturligvis en risiko, der må tages højde for ved siderabatter, men lades dette »uheld« ude af betragtning, så har der ikke været den store forskel på salttilførslen til Nørre Allé’s midter- og siderabat. Disse tal tyder således

Foto 1. Forsøgslokaliteten på Nørre Allé anno 2000. Bemærk det hævede midterprofil. Det oprundede profil havde en maksimal højde på 0,60 m og en bredde på 4,00 m.

ikke på at salttilførslen på den hævede midterrabat på Nørre Allé er mindre end på siderabatten, men tallene siger på den anden side heller intet om hvad tilførslen ville havde været, hvis rabatten havde været i normal højde. På Lyngbyvejen har forskellene også været store imellem vintersæsonerne, men her var forskellen relateret til ombygningen af rabatten. Det tegner derfor til, at den hævede rabat her yder en væsentlig bedre beskyttelse mod salttilførslen end den tidligere lavere og »normale« rabat. På Nørre Allé øgedes saltbelastningen fra 2001/2002 til 2002/2003 med ca. 3 %. Antages denne udvikling også at gælde for Lyngbyvejen, kan reduktionen i saltbelastning,

der skyldes etableringen af den høje rabat, beregnes til lidt under 80 %. I forhold til Friluftsbadet, er salttilførslen på midter- og siderabatten på Nørre Allé henholdsvis 75 og 110 gange så stor. På Lyngbyvejen er salttilførslen i 2002/2003 »kun« 18 gange så stor. Selv buskadset langs Nørre Allé påvirkes af vejsaltningen med tilførsler, der er 2,5 gange højere end i friluftsbadet. Salttilførslerne skal ses på baggrund af årlige saltdoseringer på 1-2 kg vejsalt pr. m2 vej (se foto 3 og 4) og årlige havsalttilførsler på Østsjælland på 2-3 g/m2. På denne baggrund er målingerne selv i buskadset (5 g/m2 i et halvt år) og i friluftsbadet (2 g/m2 i et halvt år) forhøjede i forhold til det naturlige niveau. Vejsalt skader vej- og gadetræerne primært gennem rodoptagelse. Derfor er det vigtigt, at fokusere på koncentra-

Foto 2. Den oprundede midterrabat på Lyngbyvejen efter anlæg, forår 2004. Det oprundede profil havde en maksimal højde på 0,8 m og en bredde på 6,7 m.

25 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Figur 1. Gennemsnitlige saltkoncentrationerne (mg/l) i jordvæsken på Nørre Allé, Lyngbyvejen og Fælledparken. Uden saltværn. På Lyngbyvejen blev midterrabatten efter sæsonen 2001/02 ombygget til en hævet midterrabat med et oprundet profil.

Figur 2. Årlig tilførsel og gennemsnitlige saltkoncentrationer (Na + Cl) i en »normal« ikke hævet midterrabat på en Ravsnæsvej i Birkerød. Fra en undersøgelse (1997-2000) i Frederiksborg Amt med fokus på saltværn og afstand til vejkant

tionen af salt i jordvæsken, når træernes stresssituation skal bedømmes. Det er derfor med stor bekymring, at denne undersøgelse også har vist, at saltkoncentrationerne generelt stiger hen imod sommerperioden, hvor træernes vækst for alvor går i gang. Årsagen er den øgede fordampning der fjerner vandet og lader saltet tilbage, men også at saltet kun delvist vaskes ud af rabatjordene før vækstperioden starter. Dette efterlader ingen tvivl: Sommerperioden er perioden hvor stress fra vejsalt er størst. Statistisk set var der ingen forskel på saltkoncentrationen i jordvæsken på midter- og siderabatten på Nørre Allé. Saltkoncentrationerne i Nørre Allés rabatter var derimod begge meget højere end i Fælledparken. På Lyngbyvejen mere end halveredes saltkoncentratio-

nerne i jordvæsken efter bygningen af den hævede midterrabat (figur 1). Selvom trafikken og saltspredningen ikke er helt ens på de to veje, så peger de meget lavere koncentrationer i den nye hævede midterrabat på Lyngbyvejen på, at rabatkonstruktionen her er væsentlig mere effektiv overfor forøgede saltkoncentrationer i jordvæsken end konstruktionen på Nørre Allé.

Hvad betød afstanden til vejkanten? Hvor langt der er fra et givent punkt i en rabat til vejkanten betyder overordentligt meget for saltmængden og koncentrationen i jordvæsken. Dette forhold viste sig særlig tydeligt i en tidligere

Figur 3. Tilførsel af vejsalt (Na + Cl) og koncentration af vejsalt i jordvæsken i midterrabatten på Lyngbyvejen i vinteren 2002/2003.

undersøgelse på Ravnsnæsvej i Birkerød (Figur 2). På midterrabatten på Nørre Allé faldt tilførslen af salt over de tre år i gennemsnit fra 158 g/m2 en meter fra vejkanten til 105 g/m2 to meter fra vejkanten centralt i rabatten. På siderabatten var de tilsvarende gennemsnitlige salttilførsler næsten ens som følge af det førnævnte ene uheld, hvor store mængder sne og sjap med salt blev ryddet fra den bagvedliggende cykelsti ind i siderabatten. Uden dette uheld var der også et klart fald i salttilførslen på siderabatten væk fra kørebanen. På Nørre Allé var salttilførslerne en smule mindre 1 m fra kørebanen og en smule større 2 m fra kørebanen end på Ravnsnæsvej (figur 2). Forskellen skyldes nok en kombination af forskelle i rabatopbygning og mængden af den spredte vejsalt. På Ravnsnæsvej er midterrabatten lav, men til gengæld meget bred. Faktisk er der fra »2 m punktet næsten 5 m over til den modsatte side af rabatten. Midterrabatten på Nørre Allé er derimod helt symmetrisk, hvorfor der her kan forventes større mængder tilført salt fra begge vejbaner. Måske er spredningen af vejsalt også større på den meget mere befærdede Nørre Allé, og under alle omstændigheder er potentialet, for at sprøjt fra vejen når ind i tilstødende rabatter større her end på Ravnsnæsvej. Det er nærliggende at tolke hævningen af Nørre Allés midterrabat som årsagen til den klart mindre salttilførsel tæt ved midterrabattens vejkant end på Ravnsnæsvej. På Nørre Allés midterrabat var gennemsnitskoncentrationen af vejsalt i jordvæsken 1 og 2 m fra vejkanten henholdsvis 562 og 192 mg/l. Dette svarer i

Figur 4. Virkning af saltværn på Nørre Allé. A. Tilførsel af vejsalt (Na+Cl) til side- og midterrabat med og uden saltværn. B. Koncentration af vejsalt (Na+Cl) i jordvæsken i side- og midterrabat med og uden saltværn. Kort saltværn strækker sig 3m på hver side af træerne, mens langt saltværn er et saltværn, der er ikke er brudt mellem træerne. 26 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Skitse 1. Tværsnit af midterrabat på Lyngbyvejen.

niveau godt til resultaterne fra Ravnsnæsvej. Årsagen til at Nørre Allé med en mindre salttilførsel kan fremvise højere koncentrationer i jordvæsken må alene tillægges en langt større fordampning, som følge af at den hævede midterrabat er varmere og er mere udsat for blæst end den normale midterrabat på Ravnsnæsvej

På Lyngbyvejen faldt tilførsel og koncentration også generelt fra vejkant mod centrum af rabatten (figur 3), men i modsætning til Ravnsnæsvej og Nørre Allé var der en markant stigning centralt i midterrabatten. Det er kendt at træer effektivt filtrerer luften for støv, partikler og vand og ved nærmere eftersyn blev det konstateret, at måleren centralt i

midterrabatten var placeres lige i træets dryplinien (dette er også et eksempel på at bytræers filtrering af luften, som i mange tilfælde anføres som positivt, i virkeligheden slet ikke er en fjernelse af urenheder, men som her blot en viderekanalisering til jorden med mulighed for opståen af andre typer skader). Væk fra

Strukturreformen* – ændringer – muligheder – udfordringer Kommunal forsyningsvirksomhed • Indtræden/udtræden af §60-selskaber • Fusion af forsyningsvirksomheder • Omdannelse til aktieselskab • Liberalisering af affald, vand og fjernvarme • Nye forretningsprocesser Kontakt Revision og Rådgivning Per Timmermann Telefon 3945 9145 pti@pwc.dk www.pwc.dk

27 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

træet ville tilførslen nok heller ikke ydede nogen snarere have fulgt tensom helst beskyttelse af densen fra de andre måletræerne (ikke vist). Tværtipunkter med en betydemod blev det opfangede ligt lavere værdi i nærhesalt ledt direkte ned til den af 20 - 25 g/m2. rodsystemet. Under alle omstændigheder synes tilførslen at være klart reduceret, når Konklusion der sammenlignes med Vejsalt er kun en af mange både Ravnsnæsvej og stressfaktorer, der påvirker Nørre Allé. vej- og gadetræers vækst Koncentrationerne i og udseende i negativ retjordvæsken (figur 3) har ning. De andre ved vi ikke heller ikke et helt så regelså meget om, men de ret forløb som dem på omfatter bl.a. dårlig Ravnsnæsvej (figur 2). ernæringstilstand, som følÅrsagen hertil består forFigur 5. Middelkoncentrationen af vejsalt (Na +Cl) (mg/l) i jordvæsken i vinteren ge af alt for højt pH i modentlig i en ujævn salt- 1999/2000 på Kongevejen i Holte. rabatjordene og stress fra nedsivning i jorden og forvitring af flyveaske i horisontal afstrømning i vejbelægningen. Vejsalt kender vi, takket det oprundede rabatprofil i en ny rabatstor del af salttilførslen stammer fra det været tidligere projekter og nærværenjord, der endnu ikke havde sat sig. Sikomtalte uheld med snerydning bagfra de projekt, en del til. kert er det dog, at den hævede rabattypå cykelstien. Sålænge der saltes vil gade- og vejpe på Lyngbyvejen fremviser koncentraSaltværnene reducerer helt tilsvarentræernes trivsel altid være truet. Det kan tioner i jordvæsken, der er meget lavere de saltkoncentrationerne i rabatterne dog lade sig gøre at beskytte træerne end både på Ravnsnæsvej og Nørre Allé, med omtrent 2/3. Derimod synes virkmod de værste stresssituationer. Dette et forhold som den noget mere sandeningen af at lave fortsættelige saltværn kan lade sig gøre ved at plante på strade jord på Lyngbyvejen også har frem(lang i figur 4) til at overse. Der synes tegisk valgte steder, hvor saltet kun i rinmet. absolut ikke at være nogen gavnlig ge omfang når hen, men det er også Overordnet set hersker der ikke tvivl effekt heraf sålænge de »korte« saltværn hensigtsmæssigt at plante så langt væk om at afstanden til vejkanten betyder er så lange som på Nørre Allé (går 3 m fra vejkanten som muligt. Saltværn overordentlig meget for tilførslen af ud på hver side af træet). vejsalt og koncentrationen af vejsalt i I en lignende undersøgelse på Konge- opsat rigtigt virker effektivt. Det er dog ikke bare i driftsituationen jordvæsken i rabatter, men tilsyneladenvejen i Holte (figur 5) blev der også konat stress fra vejsalt kan mindskes. Denne de kan hævede rabatter alt afhængig af stateret en god effekt af opstilling af konstruktionen bidrage væsentligt til at saltværn. Her reducerede en opstilling af undersøgelse har tydeligt vist, at konstruktion af hævede midterrabatter har reducere den negative påvirkning af halmmåtter parallelt med vejen saltkonen god positiv effekt på at mindske vejsalt. centrationerne i jorden med næsten 70 %, mens en opstilling på alle fire sider af påvirkningen fra vejsalt. Men undersøgelsen peger også på, at måden det vejtræerne reducerede saltkoncentratiohævede bed konstrueres på, kan have nerne med næsten 80 %. Halmmåtter Hvad betød saltværnene? stor betydning på den enkelte lokalitet. opstillet foran træerne i en vinkel på Saltværn reducerer tilførslen af vejsalt til Man skal også være opmærksom på, at rabatten ud mod vejen øgede derimod både midterrabatter og siderabatter. jordtemperaturen i vækstperioden kan saltkoncentrationerne til over det dobOmtrent 2/3 af det vejsalt, der tilføres belte, formodentlig fordi salt blev kanali- være højere i hævede midterrabatter Nørre Allé´s midterrabat, opfanges af end i normale midterrabatter. Dette kan seret direkte ned i jorden og ikke ud saltværnene (figur 4). Umiddelbart ser øge risikoen for udtørring og for formod vejbanen. Denne undersøgelse det ud som om, at saltværnene har højede saltkoncentrationer i jordvæsken. understregede samtidig at kegler af større virkning i siderabatten, men en halm bundet op om træernes stamme

Dosering af vejsalt. På foto til venstre er benyttet 1 kg vejsalt pr. m2, og på foto til højre er benyttet 2 kg vejsalt pr. m2.

28 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Tiderne skifter...

Med GIS-modulet bliver DAS visuelt Den nye GIS-brugerflade i DAS2005 gør det let at overskue kloaksystemet i større helheder, idet du med GIS meget hurtigt kan visualisere alle tænkelige forhold som udvalgte temaer. Læg dertil, at du fra GIS kan ajourføre data direkte i DAS2005 databasen.

Fuld kontrol over DAS-databasen DAS2005 præsenterer mange data på

Sammenlagt fremtid Kommunesammenlægningerne kan byde på sammenfald af data og forskellige rapporteringsformater. DAS2005 indeholder værktøjer til enkle tilretninger og håndtering af forskellige formater. DAS2005 giver dig flere fordele... • Udviklet af afløbsteknikere til afløbsteknikere • Skaber overblik • Let at bruge - logisk og intuitivt opbygget • Hotline og support – responstid inden for 3 dage

• Kursusvirksomhed – med erfarne undervisere • Mulighed for at indlæse data gemt i gamle DAS-formater • 100% DAN-DAS baseret database, naturligvis med udveksling af data i det nye DAN-DAS format • Håndterer de nye kote- og koordinatsystemer • Bygger på en MapInfo komponent, men læser også ESRI’s shapefiler • Et uundværligt værktøj i det digitale afløbskontor Vidste du for øvrigt... At vi også har udviklet DASxt, der bygger på GeoMedia PublicWorks.

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med omkring 900 medarbejdere. NIRAS rådgiver inden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.

www.niras.dk

NIRAS Anlæg & Forsyning Vestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00 Åboulevarden 80 • 8100 Århus C • Tlf. 87 32 32 32 Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

– råd du kan regne med

extern • +45 98 16 40 00

Nu er der plads til samtlige afløbsdata DAS2005 gør registreringen af afløbssystemer sikker og enkel, samtidig med at du opnår større funktionalitet samt plads til langt flere og mere varierede data. En overskuelig brugerflade giver dig hurtigt et overblik, så du nemt kan finde alle relevante detaljer om brønde, bygværker og ledningsforbindelser.

en overskuelig måde. I DAS2005 er brugervenligheden sat i højsædet. Derfor har programmet været afprøvet af et eksternt testpanel.

Kjellerup Kommune:

Dynamisk vandløbsvedligeholdelse

Indsnævring af bundbredde ved strømrendeskæring

Af biolog Rikke Schultz og miljøtekniker Bjarne Kirk Hedeselskabet Skov og Landskab as og miljømedarbejder Margrethe Skovbjerg, Kjellerup Kommune. Strukturreformen medfører en række ændringer i arbejdet med vandløbsvedligeholdelsen, ikke mindst med overtagelsen af vedligeholdelsesarbejdet på amtsvandløbene. Det bliver både en udfordring, men også en mulighed for at udvikle kommunernes indsats på området.

Lidt hurtig hovedregning siger, at samfundet i dag skønsmæssigt bruger omkring en kvart milliard kroner om året på vandløbsvedligeholdelse. Vi bør med jævne mellemrum stille spørgsmålene: Hvad får vi for pengene? Har ændret arealanvendelse medført, at nogle vandløb i dag bliver vedligeholdt for meget? Er der fremskridt i forhold til opfyldelse af målsætningerne? At svare på ovenstående spørgsmål kræver overblik og indsigt. Hvert enkelt vandløb må gennemgås og vedligehol30

delsen og mulighederne for forbedringer vurderes. Samtidig må vandløbene vurderes og kategoriseres indbyrdes. Dynamisk vandløbsvedligeholdelse giver til stadighed et optimeret resultat og kan løbende revideres. Vedligeholdelsen må naturligvis ikke være i modstrid med regulativernes bestemmelser. Det er til gengæld vigtigt, når regulativerne revideres (helst løbende og behovsbestemt), at skabe plads til, at både de afvandingsmæssige og de miljømæssige interesser tilgodeses.

Forud for igangsætning vil en dynamisk vedligeholdelse derfor samlet kunne omfatte: • Fysisk gennemgang af vandløbene, hvorved relevante faktorer registreres. Se tekstboks 1. • Kategorisering af vandløbene. • Opsamling og sammenstilling af eksisterende viden og erfaringer. • En vurdering af, hvad der kan gøres for at forbedre forholdene i og langs vandløbene. Vedligeholdelsesniveauet tilpasses det enkelte vandløb. Samtidig foretages en vurdering af det optimale tidspunkt for vedligeholdelsen ud fra kendskab til de dominerende grødetyper. Som hovedregel gælder, at jo lavere vedligeholdelsesniveau, man kan klare sig med, des bedre. Jo hårdere, man vedligeholder et vandløb, jo mere ustabilt og vedligeholdelseskrævende bliver det. Vandløbsstrækninger, som passer sig selv, opnår en stabil balance. En anden hovedregel siger jo mindre vedligeholdelse, jo bedre miljø. Prioritering af vandløbene er en forudsætning for, at der både med hensyn 30 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

til vedligeholdelse og restaurering kan arbejdes målrettet mod mest miljø for pengene, samtidig med at den nødvendige afvanding sikres.

Erfaringer fra Kjellerup Kommune I Kjellerup Kommune har vi i en årrække arbejdet intensivt med at differentiere og forbedre vandløbsvedligeholdelsen indenfor de givne rammer. Som et supplement til regulativerne er der udarbejdet en detaljeret vedligeholdelsesplan for samtlige 80 km kommunevandløb. Planen revideres en gang om året af Hedeselskabet. Hensigten med planen er at målrette vedligeholdelsen i forhold til afvandingsbehovet. Planen har betydet en anselig besparelse på budgettet. Herved er der blevet råd til at gennemføre en lang række fysiske forbedringer i vandløbene. Samtidig er vedligeholdelsen generelt blevet mere miljøvenlig, og afvandingen på en række problemstrækninger er blevet forbedret. At afvandingsbehovet har været tilstrækkeligt tilgodeset kan dokumenteres ved, at der i de 7 år, hvor der er blevet arbejdet efter planen, kun har været ganske få klager og ingen erstatningssager. De seneste 3 år har der slet ingen klager været på vedligeholdelsen.

Vedligeholdelsesniveauer I Kjellerup Kommune arbejder vi med 5 vedligeholdelsesniveauer: (1): Vandløbsstrækninger, som »passer sig selv«.

Forskellige vandløb kræver forskellig vedligeholdelse Vandløb er vidt forskellige. Også indenfor det samme vandløb forekommer der ofte delstrækninger med meget forskellige forhold. Vandløbets karakter bestemmes af en lang række faktorer. Nogle af de vigtigste er: • • • • • •

fald størrelse vandføring bundforhold reguleringsgrad nedskæring i terræn

Vandløb med godt fald og ingen eller sparsom grødevækst på bunden. F.eks. skovvandløb, vandløb med tørvebund og vandløb med særlig stort fald (4 promille og derover). Opland: skov, brak eller eng. Vedligeholdelse: Vandløbet gennemgås første gang om foråret inden kantvegetationen besværliggør dette. Gennemgangen foretages især med henblik på oprensning af nedstyrtet materiale, fjernelse af spærringer, nedfaldne grene og affald og beskæring af træer. Ved anden gennemgang sikres det, at vandføringsevnen er tilstrækkelig. (2): Vandløbsstrækninger som i en vis udstrækning kan passe sig selv, men hvor en beskæring af kantbevoksning eller grøde er nødvendig på nogle strækninger ved sidste gennemgang,

• jordbundsforhold • dræning og tilførsel af overfladevand • beskygningsgrad • grødens og kantbevoksningens sammensætning • arealanvendelse og oplandets karakter Det er kombinationen af ovennævnte faktorer, som giver det enkelte vandløb sit særpræg. Vidt forskellige vandløbstyper skal vedligeholdes forskelligt.

Vandløb med moderat til godt fald (2 promille eller derover) og ingen eller sparsom grødevækst i bunden. Vedligeholdelse: Vandløbet gennemgås først på sommeren (som kategori 1) og inden sidste grødeskærings-termin. Ved anden gennemgang foretages den nødvendige beskæring, som oftest en skånsom kantbeskæring. (3): Vandløb med bundbredde på 2,5 m eller derover og moderat til godt fald. Vedligeholdelse: Grødeskæring foretages i strømrende i henhold til vedligeholdelsesinstruksen. Se tekstboks 2 for eksempel. Kantbevoksningen må generelt ikke beskæres. (4): Øvrige vandløb med manuel vedligeholdelse.

(venstre) I visse problemvandløb kan brug af mejekurv være berettiget (højre) Grødeskæring med le. 31 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

dem, der ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse. Hvis ikke dette allerede er gjort, kan der ved udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan samtidig registreres bjørneklo og laves en særskilt plan for bekæmpelsen.

Strukturreformen og vandløbene I forbindelse med strukturreformen sker der også ændringer på vandløbsområdet. Med amternes nedlæggelse ændres der på den traditionelle opdeling i amtsvandløb, kommunevandløb og private vandløb. Med overdragelse af amtsvandløbene til storkommunerne, bliver de store vandløb delt i flere bidder, end det er tilfældet i dag, og kommunerne må også samarbejde »på langs« af vandløbene. Her ligger nye vedligeholdelsesmetoder og nye udfordringer og venter.

Bekæmpelse af bjørneklo ved rodstikning.

Vedligeholdelse: Grødeskæring foretages i strømrende i henhold til vedligeholdelsesinstruksen. Kantbevoksningen beskæres så skånsomt som muligt ved sidste grødeskæring. (5): Vandløb, hvor manuel vedligeholdelse er opgivet. Dybtmudrede eller bundløse strækninger og kanaler med tagrør, hvor det er vurderet, at forbedringer ikke kan opnås ved vedligeholdelse med håndredskaber. Vedligeholdelse: Mejekurv. Der kan desuden stilles særlige krav til de redskaber, som anvendes. F.eks. foregår 1. grødeskæring i Kjellerup Kommune udelukkende med le.

Forbedring af problemstrækninger De fleste kommuner kender til problemet med vandløbsstrækninger, som er blevet for brede og dybe som følge af tidligere tiders udbredte anvendelse af gravemaskiner i vandløbsvedligeholdelsen. I forbindelse med udarbejdelsen af vedligeholdelsesplaner er det oplagt, at sådanne strækninger identificeres, og at der laves en plan for, hvordan forholdene kan forbedres. I Kjellerup Kommune er væsentlige forbedringer opnået på 3 måder: 1: Målrettet arbejde med indsnævring af bundbredden gennem grødeskæringen. 32

2: Oprensning af mudder efterfulgt af udlægning af grus på bunden. 3: Anvendelse af mejekurv på enkelte »håbløse« strækninger, hvor manuel vedligeholdelse ikke fører til forbedringer. At bruge mejekurv kunne måske opfattes som en falliterklæring, men det betyder en væsentlig forbedring af åmændenes arbejdsmiljø. Mens der har været meget opmærksomhed omkring at skabe et bedre miljø for fisk og smådyr i vandløbene, er der hidtil ikke gjort meget for at forbedre forholdene for dem, som vedligeholder dem. Den skånsomme manuelle vedligeholdelse har betydet, at mange åmænd dag efter dag slæber sig gennem mudder, der somme tider når til livet – ofte uden at se forbedringer af vandløbene.

Bekæmpelse af bjørneklo Kæmpe-bjørneklo spreder sig i disse år voldsomt og udgør et stigende problem i den danske natur. Spredningen foregår især langs vandløbene. Pr. 1. september 2004 har kommunerne fået ret til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på private arealer. Efter udarbejdelse af en indsatsplan giver bekendtgørelsen mulighed for at påbyde private lodsejere at bekæmpe bjørneklo på deres arealer. Dog har kommunerne i dag ikke ret til at opkræve betaling for bekæmpelsen, såfremt påbuddet ikke efterkommes. I øjeblikket arbejdes der med en ny bekendtgørelse som giver kommuner og amter mulighed for at give bøder til

Nye øjne på vandløbene Strukturreformen er en god anledning til at se på vandløbsvedligeholdelsen med nye øjne. Mange steder forestår der fornyet udbud af vandløbsvedligeholdelsen i de nye storkommuner. Samtidig påtænker mange kommuner en revision af regulativerne. Til sammen omstændigheder, som kræver overblik. Her kan dynamisk vandløbsvedligeholdelse være et godt redskab.

Eksempel på vedligeholdelsesinstruks – Haur Bæk. Grødeskæring: Grøden skæres én gang om året og inden 1. oktober. Grøden skæres med le eller andet håndredskab. Grøden skæres tæt ved bunden i en bugtende strømrende. Strømrenden formes i sving ved at følge vandstrømmens naturlige forløb. Hvor der ikke findes en naturlig bugtende strømrende, efterlades grøden i bræmmer skiftevis fra side til side. Som vejledende størrelse for strømrendens bredde er fastsat: St. 0 – st. 1800 50 cm St. 1800 – st. 2448 30 cm Kantvegetationen beskæres kun, hvis den hæmmer afstrømningen væsentligt.

32 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Rensning af olieforurenet jord ved hjælp af planter Af projektleder Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen

Samtidig med at grundvandsspejlet sænkes, øges tilførslen af ilt til jorden, ensbetydende med en forøget gennemluftning. Mængden af ilt i jorden er en af de vigtigste forudsætninger for mikroFytoremediering er en nyere afværgeteknologi i Danmark, organismernes vækst, hvor øget tilgang som bruges til at rense forurenet jord og grundvand ved af ilt resulterer i en forøget mikrobiel hjælp af planter. Metoden kan bruges på stedet uden tekniske aktivitet og dermed nedbrydning af forurening. installationer eller opgravning og flytning af jorden, og den er I rodzonen omkring planterødder er billig og miljøvenlig i forhold til andre mere energikrævende der almindeligvis en væsentlig forøget mikrobiel aktivitet og dermed nedbrydoprensningsteknologier. ning af forurening. Dette skyldes, at rødder udsondrer ilt og organiske substrater, som optimerer den mikrobielle vækst og omsætning. De fleste planter lever i symbiose med bakterier eller svampe. Tætheden af mikroorganismer er derfor meget større i jorden omkring rødder end i jord uden rødder. PlanteOrdet fytoremediering stammer dels fra ningsstoffer fra de øvre jordlag og ned rødder kan endvidere medvirke til en det græske ord fyton, som betyder plan- til grundvandet. Fra træklædte arealer i forøget spredning i jorden af forurete, og dels fra det latinske ord remederi, Danmark fordamper typisk 60-80 proningsnedbrydende bakterier, fordi baksom betyder at helbrede. Overordnet cent af den årlige nedbør, hvilket giver terierne sidder fast på planterødderne virker fytoremediering ved en række en væsentligt reduceret infiltration. under røddernes vækst i jorden. mekanismer henholdsvis ændringer i Grundvandsspejlet sænkes, når træer Forurening kan via planterødder jordens vandbalance, forøget mikrobiel opsuger vand fra jorden. Denne hydrau- optages i planter og blive transporteret nedbrydning af forurening i rodzonen liske kontrol reducerer eller forhindrer til plantedele over jorden. I planten blisamt optag af forurening i planter. nedsivning og spredning af forurening. ver forureningen enten nedbrudt ved fytonedbrydning eller fordamper ved fytoafdampning, det vil sige afdampning fra planOprensningstens blade til atmosfæren. mekanismer De nævnte oprensningsVed fytoremediering ændres mekanismer vil typisk supplejordens vandbalance væsentre hinanden afhængig af de ligt. Træer opsuger og forkonkrete forhold på lokalitedamper store mængder ten. Fytoremediering fungerer vand fra jorden. Det betyder, generelt over for forureningsat der fra trædækkede areastoffer, som er vandopløselige ler er en væsentlig større forog/eller bionedbrydelige. dampning end fra arealer Fytoremediering virker også uden træer. Større fordampover for stoffer, som er bioning betyder reduceret infilnedbrydelige, men bundet til tration, ensbetydende med jorden i en utilgængelig form. formindsket nedsivning af Lettere opløselige forurenedbør til grundvandet. Som Principskitse som viser mekanismerne ved fytoremediering henholdsvis ningsstoffer som BTEX og ændringer i jordens vandbalance, forøget mikrobiel nedbrydning af forureresultat heraf ses en reduceMTBE vil via planterødder følning i rodzonen samt optag af forurening i planter. ret udvaskning af forurege med vandet ind i planten 33 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Poppeltræer udplantet i henhold til en beplantningsplan, således at de forskellige mekanismer hvorved fytoremediering virker optimalt, kommer til udtryk.

efterfulgt af fytonedbrydning eller fytoafdampning. Tungere opløselige stoffer som de fleste oliekomponenter vil nedbrydes af mikroorganismer i rodzonen.

Planternes vækst Planter, der anvendes til fytoremediering, bør have en frodig vækst og et stort og vidt forgrenet rodnet i de forurenede jordlag. Derved sikres god kontakt mellem planterødder og forurening og dermed optimale betingelser for fytoremediering. Ligeledes bør planterne have et stort vandforbrug, så nedsivningen af nedbør og opløste forureningskomponenter reduceres. Planterødderne skal ned i den dybde, hvori forureningen findes. Den maksimale dybde for effektiv rensning af jord ved fytoremediering vurderes at ligge på omkring to meter. Dybereliggende forurening i grundvandet med vandopløselige forureningskomponenter som MTBE og BTEX er det muligt at ekstrahere med pælerødder, som rækker væsentligt dybere i jorden. Dybtgående pælerødder kan desuden effektivt sænke grundvandsspejlet og dermed skabe en lokal sænkningstragt i grundvandet, så forureningen fikseres. Samtidig forøges den umættede zone ensbetydende med øget tilgang af ilt og optimerede betingelser for mikrobiel nedbrydning af forureningen. Valget af planteart til fytoremediering bør styres af agronomiske overvejelser omkring vækst, vandforbrug og roddybder. Lokale planter vil almindeligvis være de optimale, da de er tilpasset den loka34

le jord og klima. I Danmark er pil den hurtigst voksende plante og derfor ofte et fornuftigt valg. På lokaliteter med utilstrækkelig vandforsyning kan pilens nære slægtning, poplen, benyttes. Ud over træer som pil og poppel har også græsarter som rajgræs og bælgplanter som lucerne vist sig brugbare i projekter med fytoremediering.

Forurening på et oliedepot – et eksempel På et oliedepot blev der påvist en kraftig olieforurening i jorden og et sekundært grundvandsmagasin. Forureningen udgjorde ikke nogen risiko for de mennesker, som opholdt sig på lokaliteten, eller for drikkevandsinteresser, da lokaliteten ligger kystnært. Imidlertid var der risiko for, at forureningen kunne spredes til nærtliggende søer og våde enge gennem det sekundære grundvand. Scenariet for et afværgeprojekt var derfor at forhindre forureningsspredningen uden for lokaliteten og på sigt at reducere forureningsbelastningen på selve lokaliteten. Fytoremediering kunne opfylde disse krav og blev derfor valgt som afværgeteknologi. Forud for projektet blev der udført laboratorieforsøg for at dokumentere, at de valgte plantearter, henholdsvis pil og poppel, kunne vokse under de forhold, der eksisterer på lokaliteten med hensyn til forureningsniveau, jordtype, vandindhold, næringsstoffer mm. Ved at afklare at forureningen på lokaliteten ikke begrænsede de valgte pile- og poppeltræers vækst og ikke var toksisk for disse

planter, blev det dokumenteret, at projektet var muligt at gennemføre. Der blev udarbejdet en beplantningsplan med pil og poppel, som tog udgangspunkt i forskelle på lokaliteten vedrørende fugtighed og grundvandsstand. Pil blev plantet på fugtige og våde områder med højtstående grundvand, da pil kan tåle at vokse i permanent vandmættet jord og generelt kræver meget vand for at trives. Popler blev plantet på mere tørre områder med lav grundvandsstand, da popler kan tåle tør jord og har rødder, der søger væsentligt dybere. Beplantningsplanen blev udført således, at alt grundvand på oliedepotet vil sive igennem en beplantningszone i løbet af én vækstsæson. Derved tages der højde for vintermånederne, hvor fytoremedieringen er mindre effektiv på grund af træernes manglende løvdække. Gennemført monitering har vist, at det etablerede projekt med fytoremediering har været i stand til at sænke grundvandsstanden under oliedepotet. Dermed forhindres spredningen af forurening til de nærliggende søer og våde enge uden for lokaliteten. Ligeledes er der indikationer på en reduceret forureningsbelastning på selve lokaliteten.

Muligheder og begrænsninger Fytoremediering kræver længere tid for at virke, det vil sige fra nogle få år og op til 10-20 år. Etableringen af et vegetativt dække tager mindst én vækstsæson, og målelige effekter kan derfor ikke forventes påvist før tidligst det andet år. Forureningsfjernelsen vil i starten være lille, og der vil gå adskillige vækstsæsoner før forureningen er væsentligt reduceret. Fytoremediering er en afværgeteknologi, der har sin berettigelse på de typer af forureninger, som ikke udgør en akut risiko for mennesker eller miljø, og hvor der ikke er krav om en hurtig oprensning. Argumentet for fytoremediering er, at det er en billig og miljørigtig afværgeteknologi, som er velegnet på bestemte typer af lokaliteter og forureninger. På en del forurenede lokaliteter gælder det overordnet om at udvikle afværgesystemer, som kan passe sig selv uden unødig brug af naturressourcer, eller som kan gøre nytte på andre måder f.eks. ved høst af energipil, der kan bruges til brændsel.

34 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Den tekniske chef

Program Onsdag den 08.03 KL og kommunerne Kontorchef Eske Groes, KL Evaluering og dokumentation i fremtidens tekniske forvaltning Kst. adm. direktør Carsten Hyldborg Jensen, Odense kommune

8. - 10. marts 2006

Nye måder at betjene borgerne på Digital forvaltning i teknisk forvaltning efter kommunalreformen Centerchef Jens Ole Back, KL Naturen – et aktiv i profilering af kommunen Direktør for Teknik og Miljø Egon Dall, Vejle Amt Min hvide verden Forfatter, fotograf og instruktør Ivars Silis

How can municipalities assess their quality and cost effectiveness? Director Ian Hickmann, Local Government, Performance and Improvement, Audit Commission, London

Fredag den 10.03.

EU og kommunerne Kontorleder og EU-rådgiver Morten Köger, Sønderjyllands Amts Bruxelles-kontor

Samarbejdet med Skov- og Naturstyrelsen om naturopgaven Direktør Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsen

Vores møde med verdens musik Betty og Peter Arendt

Kommunerne og de statslige miljøcentre Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen

Sidste nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Faglig leder Lise Aaen, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Almindeligt samvær

Den kollektive trafik Trafikdirektør Claus Klitholm, Trafikstyrelsen

Torsdag den 09.03

Om konferencen - Tilmelding

Minikonference 1: Planlægning – den politiske udfordring Borgmester Jørn Lehmann Petersen, Broager kommune Teknisk direktør Knud H. Jensen, Broager kommune

Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn kommune og teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune. Konferencen arrangeres af Kommunal Teknisk Chefforening og COK – Den Kommunale Højskole.

Minikonference 2: Naturopgaven – en ny opgave i kommunal sammenhæng Direktør for Teknik og Miljø Egon Dall, Vejle Amt Formand Poul Vang Nielsen, MINA

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Minikonference 3: Miljøet – nye udfordringer NN fra et amt og områdedirektør Preben Boock, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Minikonference 4: Vejene – hvad er opgaven fremover? Teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning m.fl.

35 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Mere viden om husholdningers elforbrug

Af seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut og Casper Kofod, Energy Piano Konsulenter og rådgivere i forsyningsselskaber, kommuner og organisationer arbejder med at påvirke private husholdninger til at spare energi. Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført et forskningsprojekt som giver mere detaljeret viden om husholdningers elforbrug og dermed et bedre grundlag for elspareindsatsen.

En tredjedel af Danmarks elforbrug anvendes i husholdningerne. Som led i Danmarks energipolitiske målsætning bruges der årligt mange penge på kampagner og oplysning rettet mod husholdningerne for at begrænse dette elforbrug. 36

En vellykket energispareindsats bør være funderet i en konkret viden om, hvilke typer af husholdninger, der har hvilke størrelser af elforbrug, hvad husholdningerne bruger el til, samt hvilke typer af argumenter forskellige typer af forbrugere kan være modtagelige overfor. I et forsk-

ningsprojekt ved Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Energy Piano, har vi haft adgang til to omfattende databaser som giver mulighed for at udtale os meget præcist om, hvilke husstandstyper der har hvilke forbrug, samt hvad husstandene bruger strømmen til. Den ene database indeholder 50.000 husstandes el-, vand- og varmeforbrug koblet med alle personlige oplysninger om beboerne, som fx indtægt og alder, samt med oplysninger om boligen, som fx boligens type og størrelse. Den anden database rummer detaljerede målinger af hundrede husstandes elforbrug gennem en måned, målt på hvert enkelt apparat i husstandene hvert 10. minut.

Elforbruget varierer I en rådgivningssituation er det relevant at vide, hvad et normalt elforbrug for en 36 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

gennemsnittet og de røde streger angiver forbruget for de mest forbrugende husstande. Af figur 1 kan man fx se, at en husstand på fire personer i et parcelhus kan bruge mellem 2700 og 8200 kWh. Selv om to husstande ligner hinanden i forhold til bolig- og familietype, så kan den ene husstand godt bruge 2-3 gange så meget strøm som den anden. En betragtelig forskel, der da også indikerer, at der i mange husholdninger er væsentlige besparelsespotentialer.

El bruges til meget forskellige ting

Figur 1: Parcelhuses elforbrug. Gennemsnit og spredning som funktion af antal personer i husstanden. Området mellem den mørkegrønne og den røde indikerer, hvor 90% af husholdningernes elforbrug befinder sig.

Figur 2: Lejligheders elforbrug. Gennemsnit og spredning som funktion af antal personer i husstanden. Området mellem den mørkegrønne og den røde indikerer, hvor 90% af husholdningernes elforbrug befinder sig.

husstand er, men det normale forbrug varierer meget. De væsentligste faktorer for størrelsen af elforbruget er boligtypen og antallet af personer i husstanden, og hvis hertil lægges enten husstandens indkomst eller boligens areal har vi de væsentligste baggrundsvariable for elforbruget. På denne baggrund kan der opstilles to ligninger som tommelfingerregler for en gennemsnitlig husstands elforbrug, se box 1. Modellen kan forfines yderligere ved at tage flere variable med, fx er personkonstanten 20-30% højere for teenagere, hvorimod den er 10-20% lavere for småbørn. Der er således en række baggrundsvariable, der har meget klar sam37 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

menhæng med størrelsen af husstandens elforbrug. Samtidig gælder det imidlertid, at selv om samtlige tilgængelige baggrundsvariable medtages i modellen, kan vi kun forklare mellem 30 og 40% af den samlede variation i husholdningers elforbrug. Der er således mellem 60 og 70 % af forskellene i husstandes elforbrug, der skal forklares af andre mere bløde værdier, som fx holdninger der har betydning for de daglige rutiner. I figur 1 og 2 ses det, hvordan elforbruget i henholdsvis parcelhuse og lejligheder varierer med antallet af personer i husstanden. De grønne kurver indikerer elforbruget for husstande med de laveste forbrug, de sorte streger angiver

I en rådgivningssituation er det ikke kun relevant at vide, om en given husstand bruger mere eller mindre el end andre husstande af samme type, det er også vigtigt at vide, hvilke apparater der findes og hvad deres forbrug er i forskellige typer af husstande. De detaljerede målinger i hundrede husstande har gjort det muligt at vise, dels hvordan husstandenes elforbrug i gennemsnit fordeler sig på forskellige anvendelser, og dels hvor forskelligt husstandenes elforbrug faktisk fordeler sig. I figur 3 ses den gennemsnitlige fordeling for de hundrede husstande. Restforbruget på lidt under 30% rummer bl.a. forbrug til madlavning, der udgør omkring 10 % af husstandens samlede elforbrug. Sammenholdes denne figur med figur 4 ses, at der er meget store forskelle fra husstand til husstand i, hvordan det samlede forbrug fordeler sig. I figur 4 er de hundrede husstande sorteret i faldende orden efter størrelsen af det samlet årsforbrug. Det ses, at fx køl/frys forbruget i nogle husstande udgør op til halvdelen af det samlede forbrug, mens det i andre hustande udgør mindre end 10%. Særligt husstande med store årsforbrug har et betydeligt forbrug til vask og tørring; mens det i andre husstande kun udgør en ubetydelig andel. Endelig kan man også se, at der er husstande, hvor standbyforbruget (som primært er knyttet til fjernsyn og computere) er lige så stort som elforbruget til fjernsyn og computere der er i brug.

Forskellige budskaber til forskellige forbrugere Sammenholder vi fordelingen af forbruget med typer af familier, træder der nogle mønstre frem. Der er således en klar tendens til, at singler og ældre bruger en større andel af deres samlede elforbrug til køl og frost. Det hænger 37

sammen med, at de sjældent har et mindre køleskab, at ældre formodentlig i større omfang har ældre modeller af køleskabe og frysere med større forbrug, samt at de ofte har færre øvrige apparater. Børnefamilier har ofte et højere samlet forbrug end andre husstande, idet der typisk bor 3-5 personer i disse husstande. Elforbruget pr. person er dog lavere end elforbruget for husstande med en person, og det er således energibesparende at bo flere mennesker sammen. Ser vi på hvordan elforbruget fordeler sig i børnefamilier, er det særligt elforbruget til opvask, tøjvask og tørring som er større her end i andre livsfaser. Interessant er det endvidere at mange familier har meget lille fornemmelse af, hvad de faktisk bruger el til. De fleste mennesker tænker primært på belysning, når der tales om energibesparelser. Målingerne viser imidlertid, at det kun er ca. 13% af det samlede elforbrug der anvendes til belysning. Når man skal formidle energibesparelser til husholdninger er det ikke kun væsentligt at skelne mellem forskellige livssituationer - eller faser, men også at være opmærksom på forskelle i holdninger. Der kan skelnes mellem ’De bevidste energisparere’, ’De der ikke gør noget ved det’ og en mindre gruppe af ’De der ikke mener, at de kan eller skal spare’. Formidlingsmæssigt er det de to første grupper der er mest relevante. Det er dels den mindre gruppe af forbrugere, der allerede er bevidste om at spare, som fortsat skal bekræftes, motiveres og informeres for at fastholde deres lave forbrug.

Elforbrug i parcelhuse = 530kWh + kvadratmeter bolig*12kWh + antal personer*690kWh.

Elforbrug i lejligheder = 340 kWh + kvadratmeter bolig*11kWh + antal personer*350kWh

Rapporten ’Husholdningers elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Kan bestilles for 75 kr. eller downloades gratis på: www.sbi.dk . Projektet er finansieret af ELFORs PSO-midler.

13% 4%

Figur 3: Procentvis fordeling af husholdningerselforbrug på otte slutanvendelser. Baseret på målinger i 100 husstande.

Figur 4. 100 husstandes elforbrug fordelt på 8 slutanvendelser. Husstandene er ordnet efter størrelsen af deres samlede forbrug, således at husstand nr.1 har det højeste, og husstand nr. 100 det laveste samlede elforbrug.

Det er en gruppe, som man måske let glemmer, fordi de allerede har lavere forbrug, men det er lige så vigtigt at fastholder deres lave forbrug, som at få andre til at sænke deres. Det er endvidere vigtigt, at kampagner fx ikke marginaliserer denne gruppe ved at fremstille familier med store forbrug som det normale. Den anden væsentlige forbrugergruppe, og det er måske hovedparten af de danske forbrugere, er de som principielt set er interesserede i at spare, men som bare ikke får det gjort, fordi de ikke prioriterer det særlig højt. Det er en gruppe af forbrugere, som det er meget relevant at få i tale, fordi deres forbrug er større end det behøver at være, og

fordi de ikke er helt afvisende overfor energibesparelser. Det handler om at formidle, at det ’magelighedstab’, tidsforbrug eller økonomisk investering der skal til for at spare, er så lille, at det ikke er noget problem i hverdagen. For såvel de bevidste energisparere, som de der ikke får gjort noget ved det, er det vigtigt at være opmærksom på, at argumentet for at spare ikke kun er økonomi. Ofte er det en kombination af ’snusfornuft’ (Hvorfor betale for noget man ikke behøver at betale for?) samt en interesse for miljøet om ikke at bruge flere ressourcer end nødvendigt. 38 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

INDHOLD · ÅRGANG 2005 Nr./Side

Nr./Side

Ledere

Digital forvaltning

Et fundament at bygge på Af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . 1/3 Frem mod større faglig bæredygtighed Af teknisk chef Søren Peter Sørensen . . . 2/3 Tradition eller strategi Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn 3/3 Der må være grænser for liberalisering af affaldssektoren! Af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . 4/ 3 Konkurrencestyrelsen jagter »hvile-i-sig-selvprincippet« Af teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen 5/3 Årsmøde i Herning Af teknisk direktør Jørgen Marstrand . . . 6/3 KTC og kommunalreformen Af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . 8/ 3 Foreningen KTC og reformen Af teknisk chef Søren Peter Sørensen . . . 9/3 Det er nu, der skal smedes Af direktør Mikael Jentsch . . . . . . . . . . . 10/ 3 Kommunalreformen og ledelse Af teknisk direktør Anders Thanning . . . 11/3 Tillykke med valget – og så til arbejdet Af teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø . 12/3

KTC-Viden Center Når tavs viden får mæle! Af vidensformidlingskonsulent Morten Leth Jacobsen, KTC . . . . . . . . . . 2/56 Kort- og geodata har strategisk betydning 3/ 10 Geodataområdet og kommunalreformen Af Bente Neerup, Geoforum og Hjørring Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 3/12 Synspunkt: Ny struktur på Geodataområdet Af Bente Neerup, Geoforum . . . . . . . . 3/16 Bornholm lægger kortene på nettet Af Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6/29 KTC Viden Center - mulighedernes netværk Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC 9/36 GIS for gartnere! Af stadsgartner Flemming Kruse, Vordingborg Kommune og direktør Henrik Rask, ARTOGIS a/s . . . . . . . . . . . 9/42 Kommunernes tekniske kort undersøgelse af betalingsstrømme Af Inge Flensted, Herning Kommune . . 9/46 Kompetencenettet – en hurtig genvej til viden. Af Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . . . 11/60 PlansystemDK - nyt plansystem for digitale plandata af Kirsten Elbo, Erhvervs- og byggestyrelsen og Henrik Larsen,Skov- og Naturstyrelsen 12/10 Enkelt svar på kommunernes GIS-debat Af afdelingschef Ole Urup Mogensen,COWI . . . . . . . . . . 12/14 Digital planlægning og borgerhøring – erfaringer fra Hals Af cand.IT Henrik Bojsen og By- og trafikplanlægger Torben Kjeldgaard Larsen, Sven Allan Jensen as 12/ 20 Cheminovas digitale miljøgodkendelse Af Kirsten Kjær, Cheminova, og Monica Køhrsen, Ringkjøbing Amt . . . . 12/ 24 Geokodning af bygninger – få fundamentet i orden Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S . . . 12/ 28 Fuld gang i Projekt FOTdanmark – en status af projektchef Søren Rude, Landkortområdet, Kort & Matrikelstyrelsen . . . . . . . . . . . . 12/ 31 Parkeringsregistrering og analyse med PDA Af Civilingeniør Christina Smith Hansen, Esbjerg Kommune og Civilingeniør Lars Nøhr Pedersen, COWI A/S . . . . . . . 12/ 34 Standard for udveksling af vejprojektdata Landinspektør Svend Elgaard, Vejdirektoratet, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/ 36

Bygninger og Boliger Fokus på bygninger i strukturomlægningen Af direktør Per Støvring og seniorkonsulent civilingeniør Bent Michael Nielsen, Carl Bro Gruppen 1/66 Visuel bygningsdrift og vedligeholdelse Af Kasper Riiskjær, bygningsingeniør, Birch & Krogboe A/S og Thomas Bech Hansen, kommunikationsrådgiver, InformationsGruppen . 2/43 Energistyring i Rødovre Kommune Af maskinmester Brian Kølvig, Rødovre Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 4/ 62 Digital rumlighed breder sig i byggeriet Af projektleder Jan Karlshøj, B3D konsortiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/ 66 Gentofte: Bygningsrenovering for millioner! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . 5/34 Kommunale stramninger af bygningsreglementet i Stenløse Syd Ove Mørck, Cenergia Energy Consultants Bruno Andersen, Jan Poulsen og Mona D. Jørgensen, Stenløse Kommune 8/100 Dialog om byggesagsbehandling Af redaktør Michael Nørgaard Andersen 8/135 Aktive besparelser – passive huse af Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . 11/18 39 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Nr./Side KORTDAGE 2005: I muligheder til op over halsen! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . 12/ 37

Energi og forsyning Stort uudnyttet potentiale for energibesparelser i kommunerne Af Hanne Sørensen, Energirådgiver, Energi Danmark NRGI . . . . . . . . . . . . . . 2/21 Uambitiøs handlingsplan for energispareindsats Af Lis Thodberg, Foreningen for Energi og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/46 Slut med at grave i blinde! Af Josephine R. Parnas, Erhvervsog Byggestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/48 Energihåndbog – råd og vejledning Af Lis Thodberg, Foreningen for Energi & Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/64 Energibesparelser overses i mange kommuner! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/68 Lån til energibesparelser: Kommuner holder igen Af Ulrich Bang Termansen, Dansk Energi/ELFOR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6/67

Fysisk planlægning Fod på Kunsten Af Vibeke Holmbo, Hostebro Kommune, Eva Møller Sørensen, C.F. Møllers Tegnestue og Jan Find, COWI . . . . . . . . 1/16 Fælles plangrundlag i Trekantområdet Af arkitekt Ulla Sandgaard, Vejle Kommune og Plankoordinator Birger Lilja Kristoffersen, Trekantområdet Danmark . . . . . . . . . . 1/ 20 Kulturarven i miljøvurdering og planlægning Af Kirsten Meldgaard og Lone Kørnov . . 2/18 Nærkontakt med huse Af Jan Gehl, Lars Hedebo Olsen og Solvejg Reigstad, Center for Byrumsforskning/ Realdania Forskning,Kunstakademiets Arkitektskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3/32 Kundskab og kreativitet i fremtidens by Af cand. mag. Julie Holck, City Living – Living City . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/51 Lokalplanlægning for husbåde Af Anne Møller Nielsen, Malene Andersen, Mette Bach Petersen og Pernille Mikkelsen – landinspektørstuderende ved Aalborg Universitet. . . . . . . . . . . . . 5/65 Birk Centerpark Af afdelingsarkitekt Erik Karup, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 18 Kunstens Hus Herning mellem skatkammer og »åbent hus« Af afdelingsarkitekt Erik Karup, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 22

Nr./Side Fuglsang Sø – et nyt boligområde letter i Herning Af souschef Suzanne Ditlevsen, Byplanafdelingen, Herning Kommune . 8/ 26 Herning Bymidteplan Af byplanchef Marius Reese, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 60 Borgervenlige kommuneplaner Af Arne Post, Skive Kommune . . . . . . . . 8/120 Byudvikling - et fælles projekt Af chefkonsulent Maj Green,KL, regionschef Jens Holck-Christiansen,Kuben Byfornyelse Danmark og direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium . . . . . . . . . . 9/9 Kastrup Søbad - en fryd for øjet og de badelystne Af skov- og landskabsingeniør Rasmus Bartholdy Jensen, Tårnby Kommune, arkitekt Frederik Pettersson, White Arkitekter AS og civilingeniør Jørn Jensen , NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . 9/14 Fra bagside til forside - en ny bydel i Roskilde Af chefplanlægger Martin E. Holgaard, Roskilde Kommune, afdelingsleder Erling Fischer, NIRAS og chefkonsulent Johan Bramsen, NIRAS konsulenterne 9/22 Miljøvurderinger styrker planarbejdet Af civilingeniør Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø & Energi A/S . . . . . 9/26 Planlov og butikker! Af advokat, lic. jur. Mogens Moe, DLA Nordic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9/28 Miljøvurdering af kommuneplan i Albertslund Af Sif Enevold og Henriette Lentz, Albertslund Kommune samt Søren Gabriel, Hedeselskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 59 Amager Strandpark - et gigantisk sandslot bygget på rekordtid Af Mette Koch Sonnenborg, NIRAS . . . . 10/64 Fortætning af Taastrup Bymidte - grundejere part i planlægningen Af Jens Clemmensen, Kuben Byfornyelse Danmark A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/55

Grønne områder og natur Den grønne vej Af landskabsarkitektstuderende Tine Sand Gybeck og Professor Thomas B. Randrup, KVL, Skov & Landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/24 Landskabet – geologisk set Af Lise Holm, Skov- og Naturstyrelsen, og Merete Binderup, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse . . . . . . . . . . . 2/22 En idrætslegeplads i Vollsmose Af Hanne Bat Finke, LAND+, Jørgen Edgar og Jette Scmalfeldt, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 2/41 Med skoven som nabo Af Anders Busse Nielsen, Jasper Schipperijn og Karen Sejr, Skov & Landskab, KVL . . 3/ 27 Naturgenopretning af søer i Pandrup Kommune Af kommuneingeniør Knud Nørgaard, Pandrup Kommune og civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . 3/58 H. C. Andersens grønne Odense Af Per Glad, Park- og Vejchef, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 5/56 HCA: Grøn nytænkning i kendte rammer af Lene Holm, Park- og Vejafdelingen, Odense . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6/18 Tilbud til friluftslivet i Herning Kommune Af stadsgartner Lars Østerbye, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 48

Nr./Side Grøn dagsorden! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . Eventyrlige blomster Af Rikke Kroier, Foreningen af Kommunale Park- og Naturforvaltere .

9/56

9/58

Miljøbeskyttelse Spildevand Visualisering af TV-inspektioner i Frederiksværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/17 Kvalitet på TV-inspektion fra kloakmestre Af Vagn Lykke, formand for DTVK og Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/48 Ny Hjemmeside om miljøforvaltning af spildevand Af Jesper Raad Petersen, Herlev Kommune, Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S, Kristina Buus Madsen og Ulf Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø . . . . . . . 3/ 38 Spildevandsplanlægning for offentlige og private spildevandsanlæg Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3/40 Partneringaftale om spildevand i Gilleleje Af afdelingsleder Henrik Søgård Olsen, Rambøll A/S, projektdirektør Michael Thomsen, NCC-Construction Danmark A/S, og teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-Gilleleje Kommune . 5/18 Renovering af afløbsledninger Af Per Romdal, Teknologisk Institut . . . . 5/24 Rørcenterdagene 2005 Af Inge Faldager, Teknologisk Institut . . 5/28 Tværkommunale spildevandsløsninger Af miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune, direktør Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune, afdelingschef Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og afdelingschef Palle L. Mikkelsen, Carl Bro Gruppen . . . 5/30 IFAT-messe i München Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . 5/70 Hirtshals Kommune: Separat forrensning af industrispildevand Af Mogens Bjerre, Hirtshals Kommune, Jens August Borg og Arne Povlsen, Hirtshals Kommune samt Niels Kjeldgaard og Jens Jørgen Schmidt, EnviDan A/S . . . . . 6/14 Vellykket jysk samarbejde om spildevandsrensning Af Finn Hansen, Randers Kommune, Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune, Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og Palle L. Mikkelsen, Carl Bro . . . . . . . 8/ 88 Svovlbrinte i kloakker Af Civilingeniør, Ph.d. Weixiao Yang og Cand. Scient., Ph.d. Henning Hjuler, Watertech a/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/110 Afløbssystemet år 2030 Af Mogens Henze, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU 9/31 Spildevand: Det stærkeste hold Af journalist Mette Vaabengaard . . . . . 9/38 Afløbsledninger og acceptkriterier Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 11/50 Containerkompostering af spildevandsslam Af Per Haugsted Petersen, Rambøll Danmark A/S, og Per Vestergaard, CompSoil Danmark ApS . . . . . . . . . . . . 12/ 49 Affald og genanvendelse Økonomi og miljø i sortering af dagrenovation! Af Direktør Christian Rindbøl, BioVækst A/S og Forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, SOLUM Gruppen . .

1/59

Nr./Side Affaldsindsamling i flere fraktioner Af Henrik Wejdling, DAKOFA . . . . . . . . . 2/14 Mod til fornuft – Om fremtidens deponering af affald Af formand Vagn Larsen, RENOSAM . . . 3/17 Fællesskaberne og demokratiet Af direktør Morten Therkildsen og teknisk direktør Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3/20 Kommunerne og affaldsselskaberne i fremtiden Af fuldmægtig Christina Føns, Kommunernes Landforening . . . . . . . . . 4/ 11 Slip affaldssektoren fri! Af Vibeke Østergaard, Dansk Industri . . 4/14 Helhedstænkning – en nødvendighed Af direktør Jacob H. Simonsen, RENOSAM 4/ 16 Bornholm: Et affaldsselskab – efter kommunesammenlægning! Af direktør Ole Morten Petersen, Bornholms Affaldsbehandling . . . . . . . . 4/18 Genbrugspladser for alle Af cand. polit. Jakob Brandt, Håndværksrådet og projektleder Henning Jørgensen, Reno-Sam . . . . . . . 4/ 20 Vigtigt at vælge den rigtige liberaliseringsmodel Af projektchef Mette Bøgelund, COWI . 4/ 24 Kommunalreformens betydning for de fælleskommunale affaldsselskaber Af advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma . . . . . . . . . . . . . 4/ 27 Virksomheders brug af genbrugspladsen i Helsingør Kommune Af cand.scient. Lotte W. Rahbek, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . 4/30 Liberalisering af genanvendeligt erhvervsaffald af Jacob H. Simonsen, Reno-Sam og Henrik Fausing, Dansk Byggeri . . . . . . . 4/32 Fremtiden for danske deponeringsanlæg er usikker Af cand.scient René Møller Rosendal, Reno-Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/34 Ny deponeringsstruktur - processen er i gang Af Elisabeth Holst og Steen Stentsøe, COWI . . . . . . . . . . . . . . 4/ 37 Optimeret affaldshåndtering i Randers midtby Af proceskonsulent Mogens Knudsen EnviroConsult og affaldskonsulent Jørgen Bondesen, Randers Kommune . . . . . . . 4/ 38 Privat monopol på elektronikaffald? Af direktør Poul Berg, AVV I/S og direktør Tonny Juul Jensen, I/S Nordforbrænding . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/57 Succes med indsamling af batterier ved husstande Af miljøchef Hardy Mikkelsen, Reno Djurs I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/59 Skal affaldssektoren fortsat glemmes i strukturreformen? Af direktør Thorkil Jørgensen, KARA . . . . 4/ 63 Reno-Sams årsmøde: Fronterne trukket op på affaldsområdet! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . 5/42 Benchmarking i affaldssektoren Af konsulent Allan Kjersgaard, Reno-Sam og økonomichef Johnny Bregnhøj, I/S Noveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/44 Affaldsopgaven i fremtiden Af direktør Kenny Hebo Nielsen og afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/47 Grønne og sorte poser i Århus! Af affaldschef Bjarne Munk Jensen, Århus Kommunale Værker . . . . . . . . . . . 5/48 40 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Nr./Side Kommentar: Grøn og sort samvittighed i Århus! Af Chr. Rindbøl og Henrik Mortensen, Solum AS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6/51 Internationale erfaringer med liberalisering af forbrænding og deponering Af Eva Moll Sørensen, AKF . . . . . . . . . . . 6/ Som at bemande en Jumbojet! Af direktør Thorkil Jørgensen, KARA, og chefkonsulent Lisbeth Christensen, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 8/78 Dumme afgifter Af direktør Jørn Rørbæk, I/S Alsund Affald 8/106 Farligt affald – offentlig – privat? Af Bjarne B. Jensen, I/S Revas . . . . . . . . . 8/108 Affaldsafgiften blokerer for genanvendelse Af cand. scient. Rene Møller Rosendal, RenoSam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9/51 Dynamik i affaldsplanlægningen Af konsulent Birgitte Fjeldberg og produktchef Kim L. Røgen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . 9/54 Europamestre i forbrænding af affald Af Vagn Larsen, formand for RenoSam . 12/ 42 Diverse Kemiske analyser af drikkevand – hvad kan de bruges til? Af Lone Mossin, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S og Anne Mette Nielsen, Grundvandskontoret, Nordjyllands Amt 1/55 Biogasanlæg – et aktiv for det lokale miljø og lokalbefolkningen Af Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug og formand for Brancheforeningen for Biogas . . . . . . . . 1/10 Et lille atmosfærisk dioxinnedfald med stor virkning. Af Mads Hovmand, Science Consult og Jørgen Vikelsøe, Danmarks Miljøundersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . 3/ 60 Nærings- og miljøfremmede stoffer i slamkompost som jordforbedringsmiddel Af Tjalfe G Poulsen, Aalborg Universitet og Thomas Schmidt, Komtek Miljø A/S . . . 4/43 Velfærdstruende vandløbsregulering! Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/ 39 Drikkevandsindvinding på Sejerø Af Arne Sejerø Hansen, Sejerø Vandforsyning og Thomas Jakobsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . 5/36 Miljøvurdering af lokalplaner i Herning Kommune Af souschef Suzanne Ditlevsen, Byplanafdelingen, Herning Kommune . 8/30 Dogme 2000 - for kommuner og miljø af miljøchef Mogens R. Bentzen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/34 Vandløbsadministration i ørredens tegn Af Søren Brandt, Miljøafdelingen, Herning Kommune . . . . . . . 8/ 36 Samarbejde kan sikre vandværkernes fremtid Af Kaj Lykke Christensen, Foreningen af Vandværker i Danmark . . . . . . . . . . . 11/ 66 Hvornår skal man restaurere en sø? Af Hans Henning Riber, COWI A/S . . . . 11/52 Naturlig nedbrydning af olie og benzin Af Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/ 70 Rene søer i byen – til gode for både borgere og natur Af teknisk direktør Bjarne Holm Markussen og civilingeniør N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Laboratorium samt Erik Jørgensen og Søren Gabriel, Hedeselskabet . . . . . . . . 12/ 39 41 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Nr./Side

Trafik og Veje Kommune og entreprenør indgår 4-årig asfaltaftale Af vejingeniør Brian Abildgaard, Roskilde Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 1/51 KommuneAtlas – nu med fokus på trafiksikkerhed Af Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen, SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet . 1/53 Nye regler for alternative vejmaterialer Af specialkonsulent Knud A. Pihl, Vejteknisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/64 Vejforum 2004: Vejsektoren skal skabe sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . 1/70 Vejforum 2004 – afrapportering . . . . . . 2/ 31 Automatisk ruteplanlægning for vintervedligehold Senior fagleder Jasper Kyndi og ingeniør Vibeke Nørgaard Poulsen, COWI . . . . . . 2/35 Vej- og Trafikscreening - pilotprojekt i Slagelse Kommune Af landskonsulent Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/38 Vejforum 2005 Af Tim Larsen, formand for Faggruppen i Vejforum . . . . . . . . . . . . . 3/44 Det betaler sig at bekæmpe støj - og især støjen fra vejtrafik Konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . 3/46 Vejportalsamarbejdet giver resultater Af afdelingschef Hans Jørgen Larsen og webredaktør Henriette Ussing, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3/49 Cyklen for alle – cykelhandlingsplan for Fredericia Kommune Af direktør Jens E. Pedersen, Dansk Cyklistforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3/52 Vejpartnering i Søllerød Kommune Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, Morten Larsen, Pankas A/S samt Niels Strøm og Gudmundur Asgeirsson, Søllerød Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 3/56 Vejmiljøprisen 2004 til Herning af projektleder Jens Arne Olesenog vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 3/ 63 Giv plads til miljøet på vejene Af Jakob Schwartz, Carl Bro Gruppen, og Jan Kjærulf, NCC Roads . . . . . . . . . . 5/54 Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i Vejle Af Preben Pold, Vejle Kommune, og Frank Studstrup, COWI A/S . . . . . . . . . . 5/62 Vejmiljøprisen 2005 – forslag modtages! Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . 6/ 21 Vejforvaltningernes nye profil. Af Gunnar Dinesen, SAMKOM, Vejdirektoratet og Jane Olesen, Kommunal Vejteknisk Forening . . . . . . 6/ 5 Cykling slår flere fluer med et smæk! Af Christian Ege, Det Økologiske Råd . . 6/60 Evaluering af trafikprojekter Af Susanne Krawack og Lykke Magelund, TetraPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6/ 62 Vejområdet: Kommunalreformen og vintertjenesten Af Gert Olsen, Århus Amt, formand for Vinterudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . 6/ 65 Sæby kommune: Asset Management i praksis Af Karsten Thorn, Sæby kommune og Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen . . 6/ 69 Motorveje omkring Herning Af vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/44

Nr./Side Funktionsudbud af asfalt i Herning Kommune Af Jens Arne Olesen og Klaus Bach Andersen, Herning Kommune . . . . . . . . 8/52 Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Hans Bendtsen og civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet samt Brian Kristensen, Miljøstyrelsen . . . 8/ 80 Kystsikring med asfalt Af Bjarne Bo Jensen, Colas Danmark A/S 8/ 85 Særlig servicevejvisning Frederiksborg Amt Af vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 86 Miljørigtige belægninger Af institutchef Gert Ahé, Vejdirektoratet 8/ 96 En utraditionel brorenovering Af Andreas Jacobsen, Carl Bro Gruppen 9/45 Cykellisternes talerør fylder 100 år Af projektleder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund . . . . . . . . . . . . . . 9/48 Stille områder i byer - en ny udfordring! Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica - Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . 9/62 Vejsektoren – ny arbejdsdeling: Videndeling, dialog og samarbejde! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . 11/ 22 Ringvej ved Odense. – uden utilfredse lodsejere af Søren Mose, Fyns Amt og Vibe Gro, Pilebyg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/24 Vejvedligehold: Ny Haderslev klar til budget-2007 Af Niels Kristian Kvistgård, Haderslev Kommune og Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/27 Reduktion af indendørs støj Af Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro 11/ 29 Vejen som arbejdsplads Af pressechef Brian Christensen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/ 32 Tilgængelighedsplan for Haslev Af Tove Pedersen, Haslev Kommune og Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig og Annette Bredmose, Rambøll Nyvig . . . . 11/34 Vejområdet og kommunesammlægning: Erfaringer med funktionsudbud i Slagelse Af Flemming Kisbye, Slagelse Kommune og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . 11/ 38 Knallerter spreder utryghed på cykelstier Af Michael Levisen Nielsen og Ole Vad Nielsen, Dansk Cyklist Forbund og Grethe Andreasen, Kvarterløft Aalborg Øst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/ 40 Overdragelse af vintervedligeholdelse – et kommunalt synspunkt af Ib Doktor, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 11/ 42 Lokale vejrvarslinger giver større sikkerhed på vejnettet Af Kim Radmer, Tølløse Kommune og Jesper Thiesen, Vejr2 A/S . . . . . . . . . . . . 11/ 46 Mobilt helleanlæg i Roskilde Af Jørn Pedersen, Roskilde Kommune . . 11/ 48 Billeder på vejnettet Af Synnøve Klitgaard, Vejdirektoratet . . 12/ 47

Havne Et tørt hul midt i Københavns havn Af Lars M. Markussen, Rambøll . . . . . . . 2/50 Fra erhvervshavn til ny bydel i Haderslev Af Kim Ledel, Haderslev Kommune . . . 4/45 Havne har mange funktioner Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/10 Havnenetværk fortsætter! Af projektleder Kurt Kj. Christensen, sbs 10/ 12

Nr./Side

Danske havnes fremtid Af borgmester Uffe Steiner Jensen, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/16 Havne og kommunalreform Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 18 Havnene har fokus på miljøet! Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 20 Hvide Sande Havn: Havet sletter ikke alle spor! Af havnechef Erik Clausen, Hvide Sande Havn . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 24 Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af Helge Rørdam Olesen og Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 28 Danske havne er centrum for moderne logistikløsninger Af konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 34 Århus udvider med 335.000 m2! Af Jens Nygaard Larsen, projektleder, Århus Havn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 36 Køge udbygger Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot . . . 10/ 40 Mere Køge: Store Projekter løses bedst i partnering Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot . . . 10/ 42 Maritimt boligprojekt på Øster Hurup Havn Af Jacob Jørgensen, Kuben Byg og Anders Bent Sørensen, Plan Consult Aps og teknisk chef Per Alstrup, Hadsund kommune . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 45 Kalundborg Havn: Ny krydstogtdestination i Danmark Af havnechef Bent Rasmussen, Kalundborg havn . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/48

Virksomhed i virksomheden Af driftschef Bo U. Bertelsen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 8/40 »Bedre Partnerskaber« - Nordsjællands Idéhus! Af direktør cand. mag. Leon Lehrborg, Momentum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/73 Entreprenører og tekniske chefer i dialog om partnerskaber Af Mogens Norup Thomsen, KTC og Lars Høier, Dansk Byggeri . . . . . . . . . . . 8/118 Nye direktiver – nu med rammeaftaler Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/123 Århus Å: Komplicerede projekter kan kun løses i partnering! Af Mette Vangkilde Gram, Anne Laustsen og Tina Sølberg Dybbro, Århus Kommune, samt Jørn Kaltoft Nielsen og Henrik Kærgaard, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/ 51 Status for OPP i Danmark Af Maria L. Kjær, Rambøll Management 11/ 16 ELTEL Networks A/S: Fra kommunal virksomhed til privat entreprenør Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . 11/ 62 Bygherrekonkurrencer for alment nybyggeri: Elektronisk interaktiv konkurrencemodel Af Andreas Janson, Kuben A/S . . . . . . . . 11/ 64

Konkurrence/udbud/partnering Partnering på vejområdet – hvad ellers? Af direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune og afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S . . . . . . . . . . 1/29 Den gode udbudsforretning Af civilingeniør Tina Braunstein, Greve Kommune og rådgiver Ilonka Domela, Carl Bro . . . . . . . . . . . . 1/62 Nye direktiver – tør kommunerne udnytte mulighederne? Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCOM A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/26 Ny tilbudslov i byggeog anlægssektoren er på vej Af fuldmægtig Jana Eger Schrøder, KL . . 2/28 Fra Bum til Bump Af Martin Haaning og Torben Ladefoged, Rambøll Management . . . . 3/ 23 Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) – nye samarbejdsformer, nye muligheder Af kontorchef Mette Kaae Hansen og specialkonsulent Jannik Bay, Økonomi- og Erhvervsministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . 4/ 51 Nye direktiver - nye teknologiske muligheder af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/ 54 En ny dimension af partnering - ledelse og strategisk udvikling Af kommunaldirektør Peter Funder, direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune samt Jens Lønholdt, Projektchef NIRAS . 5/10 OPP ved skolebyggeri i Trehøje Kommune - fra snak til handling Af Kurt Lopdrup, Trehøje Kommune og Lillian Kristensen, Rambøll . . . . . . . . . . . 6/ 26

Strukturreform Vestsjælland i dialog om teknik- og miljø! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . 2/10 Overvejelser i forbindelse med strukturreformen Af teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 5/ 14 Kommunal Vejteknisk Forening: Mere synlighed i strukturdebatten! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . 5/59 Politisk Forum 2005: Kommunerne klar til nye opgaver! . . . . 6/12 Herning og strukturreformen Af teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/14 Lad os sammen finde bæredygtige løsninger Af direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 64 Kommunalreformen og to fluer med et smæk Af direktør Jesper Jarmbæk, KMS og teknisk direktør Peter Clausen, KTC . . . . . . . . . . 8/ 66 Stads- og kommunegartnerforeningen 50år: Strukturreformen og det grønne område 8/70 Bornholm – én enhed allerede fra 1. januar2003! Af ejendomschef Knud Erik Thomsen, Bornholms Regionskommune Fælleskommunale Miljøcentre – . . . . . . 8/92 I og efter reformen Af direktør Stefan Hultberg, ROVESTA . . 8/114 Ny kommune i Thy: Udkantskommune med optimisme! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . 11/ 61 Kommunale fællesskaber – en vigtig brik i den nye kommunale struktur! Af Henrik Holst og Sven Rindom, PricewaterhouseCoopers . . . . . . . . . . . . 11/62 Best Practice – et udviklingsprojekt for kommunale entreprenører Af formand for Kommunalt EntreprenørForum Bjarne Freund-Poulsen . . . . . . . . . . . . . .side 51

Nr./Side

Kommunalteknisk Chefforening og associerede foreninger Stads- og Kommunegartnerforeningen 50 år Af Hans Ove Pedersen, Lyngby-Taarbæk Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4/40 Den tekniske Chef 2005: Forandring er kommet for at blive! . . . . 4/ 69 KTC-årsmøde 2004: Herning – på vej mod ny storkommune Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . 5/23 Program for KTCs årsmøde 2005 . . . . . 6/10 Herning – her er alle muligheder åbne! Af borgmester Lars Krarup, Herning . . . 8/ 9 Kommunalteknisk Chefforenings 32. årsmøde i Herning Af teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/ 10 KTC Årsmøde 2005 i Herning: Fra Pinocchio til Pippi Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . 9/59 Lissabon – KTCs studietur 2005 . . . . . . . 12/ 54

Diverse Dynamisk Beredskabsplanlægning(II) I Hillerød Kommune Af Morten Schou, Hillerød Kommune og John Hædersdal, Dansk Essentech . . . . 1/68 I KTK ser vi lyst på fremtiden af Maria Finmand Kristensen, KTK . . . . . 8/ 22 Svendborg Kommune: Ressourcestyring i Entreprenørafdelingen Af afdelingschef Ole Martin Pedersen, Entreprenørafdelingen . . . . . . . . . . . . . . 8/ 39 Messecenter Herning – et fyrtårn i regionen Af Kim Mikkelsen, Messecenter Herning 8/56 Image i et narrativt perspektiv! af teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune og konsulent Hans Jørgen Filges, PHR ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . 9/18 Medstyrende grupper i Vej – og park Af Merete Bech Magnussen, Hvidovre Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/56 ISO 9001-certificering af rådgivningsvirksomhed Af Claus Larsen og Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning . . . . . . . . . . . . . 10/ 67 Mindre projekter og samfundsøkonomi Af Stig V. Jeppesen, Carl Bro og Jens Foller, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . 10/ 69 Nye kommunestørrelser – nye kompetencebehov Af Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/10 Mange ledere bruger netværk til sparring Af Sanni Grych, Netværksudvikler for Ingeniørforeningen i Danmark . . . . . . . 11/14 Klædt på til al slags vejr - intern kommunikationsstrategi i Allerød Af Lone Olsen, Teknik & Miljø og Mille Wilken, Kommunikation, NIRAS . . 11/58 Organiseringsform og kompetenceprofiler Af Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/44 Kommunale fællesskaber og strukturreformen – konsekvenser af ændret ejerkreds Af statsaut. revisor Henrik Holst og statsaut. revisor Per Timmermann, PricewaterhouseCoopers . . . . . . . . . . . . 12/ 52

42 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

43 路 Stads- og havneingeni酶ren 1 路 2006

Ledningsbrud og kloakforsyning

Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S

Efter betalingsloven for spildevandsanlæg skal der også betales vandafledningsbidrag til kloakforsyningen for vandspild, der skyldes brud i en vandforsyningsledning. Alligevel kan der være mulighed for eftergivelse af en del af vandspildets bidragsandel.

Efter betalingsloven for spildevandsanlæg skal der betales for det samlede vandforbrug, som tilledes offentlig kloak, men loven har ingen regler om fradrag i vandafledningsbidraget i tilfælde af brud på en ejendoms vandforsyningsledning /1/. Ved ledningsbrud på en ejendom, hvor der udstrømmer store vandmængder i forhold til normalforbruget, kan vandafledningsbidraget til kloakforsyningen inkl. statslig spildevandsafgift være en meget stor økonomisk belastning for forbrugeren, der oven i vandafledningsbidraget skal betale vandbidrag til vand44

værket for alt det leverede vand med tillæg af den særlige statsafgift for ledningsført vand. Spørgsmålet om en eventuel reduktion i det bidragspligtige vandforbrug ved ledningsbrud har imidlertid været behandlet i forbindelse med en ændring af afgiftsloven om ledningsført vand.

Ændring af afgiftsloven om ledningsført vand Efter 1. januar 2001 har der været mulighed for eftergivelse fra Told og

Ved ledningsbrud på en ejendom kan vandafledningsbidraget til kloakforsyningen være en meget stor økonomisk belastning for forbrugeren

Skat af en del af vandbidraget og statsafgiften for vandspild, når følgende forudsætninger er opfyldt /2/: • Eftergivelse kan kun meddeles ved brud på skjulte vandinstallationer og kun i boligejendomme. • Ledningsbruddet må ikke skyldes uansvarlig handlemåde hos forbrugeren og forbrugeren skal straks efter opdagelsen af bruddet have truffet foranstaltninger til imødegåelse af yderligere vandspild. • Forbrugeren skal sende begrundet ansøgning til vandværket om eftergivelse af vandbidrag og vandafgift. • Hvis vandværket er indstillet på eftergivelse, sender vandværket på forbrugerens vegne ansøgning til Told og Skat om eftergivelse af vandafgiften med vandværkets begrundelse for, at der ikke er noget at bebrejde forbrugeren i forbindelse med bruddet. • Eftergivelsen gives kun for den del af vandforbruget, der ligger over forbrugerens årlige normalforbrug i den private bolig med et tillæg på 300 44 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

m3, og kun i det omfang vandværket afstår fra opkrævning for det forbrug, som Told og Skat har eftergivet afgiften for. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at tillægget på 300 m3 er fastsat for at give forbrugeren et incitament til at forsøge at begrænse vandspild ved ledningsbrud.

Miljøstyrelsens holdning til vandafledningsbidrag ved ledningsbrud På den baggrund har Miljøstyrelsen i 2001-vejledningen om betalingsregler for spildevandsanlæg følgende bemærkninger til muligheden for at afstå fra opkrævning af vandafledningsbidrag til kloakforsyningen i tilfælde af ledningsbrud /3/: »Da der således som følge af ændringen i lov om afgift af ledningsført vand kan ske en korrektion af det vandforbrug, som anvendes til beregning af vandprisen til vandværket og vandafgiften, er det Miljøstyrelsens holdning, at vandforbruget, der ligger til grund for beregning af vandafledningsbidraget, skal korrigeres tilsvarende. Det er en forudsætning, at vandet ikke er tilledt kloakken. Da man som det altovervejende udgangspunkt skal betale for det vand, der tilledes kloakken, er det endvidere Miljøstyrelsens holdning, at kommunerne efter en konkret vurdering har mulighed for at reducere vandafledningsbidraget i andre tilfælde og udover hvad der svarer til den vandmængde, der kan gives fritagelse for efter lov om afgift af ledningsført vand. Det er en forudsætning, at der er dokumentation for ledningsbrud samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken.

fra ledningsbrud er blevet ledt til eller uden om den offentlige kloak. Ved tilledning til offentlig kloak skal der i overensstemmelse med »forureneren betaler-princippet« betales fuldt vandafledningsbidrag og derfor også betales statslig spildevandsafgift for hele forbruget. Men kan brugeren dokumentere, at vandet fra bruddet er løbet uden om kloakken, må »forureneren betaler-princippet« tilsvarende kunne begrunde en reduktion af den bidragspligtige vandmængde, forudsat at der ikke er noget at bebrejde forbrugerens adfærd i forbindelse med ledningsbruddet, hverken med hensyn til årsagen hertil eller indsatsen efter opdagelsen.

Kloakbetalingsvedtægten Som Miljøstyrelsen anfører, bør kommunens vedtagelse om reduktion i vandafledningsbidraget fremgå af kommunens betalingsvedtægt. Ved sammenligning med de regler, der efter afgiftsloven gælder om eftergivelse af vandafgift ved ledningsbrud, med Miljøstyrelsens holdning til spørgsmålet, når det tilsvarende drejer sig om vandafledningsbidrag til kloakforsyningen, bør kloakbetalingsvedtægten indeholde regler om bidragsreduktion ved ledningsbrud, der kan have følgende hovedelementer:

• Der skal være udstrømmet væsentlige vandmængder i forhold til ejendommens normalforbrug. • Forbrugeren skal straks efter opdagelsen af bruddet have truffet foranstaltninger til imødegåelse af yderligere vandspild og i øvrigt sandsynliggøre, at bruddet ikke skyldes egen uansvarlig handlemåde. • Det skal dokumenteres, at vandspildet ikke er tilledt kloakken. • For boliger gives eftergivelsen kun for den del af vandforbruget, der ligger over forbrugerens årlige normalforbrug med et nærmere fastsat tillæg, der maksimalt kan være på 300 m3 i de tilfælde, hvor vandværket efter reglerne i afgiftsloven for ledningsført vand har fastsat et reduceret forbrug. • Ved ledningsbrud i ejendomme med flere boliger med fælles vandmåler og i erhvervsejendomme må der i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der efter ovenstående retningslinier er grundlag for en reduktion i vandafledningsbidraget. Referencer: /1/ Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. /2/ Lov nr. 338 af 16. maj 2001 om ændring af lov om afgift af ledningsført vand. /3/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2001 om Betalingsregler for spildevandsanlæg.

Kommunernes vedtagelser omkring reduktion i vandafledningsbidraget i forbindelse med ledningsbrud bør indsættes i kommunens betalingsvedtægt.«

Forholdet til kloakforsyningen Afgiftslovens eftergivelsesregler for vandafgifter ved ledningsbrud har kun i særlige tilfælde betydning for Kloakforsyningen. Muligheden for eftergivelse gælder kun for boliger med brud på skjult vandinstallation og højst for den del af vandforbruget, der ligger over det årlige normalforbrug med et tillæg på 300 m3. Set med Kloakforsyningens briller, er der imidlertid væsentlig forskel på, om vand 45 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Der er mulighed for eftergivelse af vandbidraget og statsafgiften for vandspil, når en række forudsætninger er opfyldt. Forbrugeren skal i pågældende tilfælde sende begrundet ansøgning til Vandværket

Partnering på kloakområdet i Odder Kommune Af Projektleder Simon W. Pedersen, Odder Kommune, seniorprojektleder Michael Møller, COWI A/S og områdechef Ole Munk Nielsen, EnviDan A/S. Odder Kommune har gennemført et helt traditionelt kloakprojekt til ca. 6 mio. kr. ved brug af partnering. Projektet har været et led i kommunens servicestrategi, hvor partnerskaber er et af de instrumenter, som Byrådet har ønsket afprøvet med henblik på øget kvalitet og brugerinddragelse. I artiklen gennemgås Odder Kommunes indledende overvejelser, selve partneringprocessen og afsluttes med deltagernes erfaringer med projektet.

nok mest kendt for sin havn med færgePartnering er et led i Odder Kommunes forbindelse til Samsø og Tunø. servicestrategi, hvor Byrådet i de komDet lokale renseanlæg i Hov er i kommende år ønsker at undersøge mulighemunes spildevandsplan planlagt til nedderne for at indgå partnerskaber med henblik på øget kvalitet og brugerinddragelse. Efter vedtagelse af spildevandsplanen for ca. 4 år siden Byråd Partneringaftale besluttede Byrådet i Odder Kommune således at underStyregruppe søge mulighederne for at indTeknisk - Odder Kommune Udvalg lede et offentligt/privat sam- Colas-Novejfa arbejde om anlægsopgaverne i kommunens spildevandsplan. Da disse overvejelser Projektledergruppe mundede ud i en anbefaling - Odder Kommune af partneringbegrebet, var - Colas-Novejfa det - set i lyset af kommunens - EnviDan servicestrategi - nærliggende at gennemføre et kloakprojekt Colas-Novejfa som pilotprojekt for partnering. UE

Kloakprojektet Hov ligger meget naturskønt ud mod Kattegat, og byen er 46

Figur 1. Partneringaftalens projektorganisering

EnviDan

læggelse til fordel for rensning af spildevandet på centralrenseanlægget i Odder beliggende ca.10 km mod nordøst. Det rensede spildevand sendes retur til Kattegat i Centralrenseanlæggets havledning. Med den lange transportafstand in mente ønskede Odder Kommune at begrænse den transporterede vandmængde fra Hov. Kloaksystemet i Hov bestod af fælleskloak i den ældste bydel og af separatkloak i resten af byen. Dele af separatsystemet var udformet som »etagesystem« med spildevandsledningen liggende direkte under regnvandsledningen og med fælles brønde. Partneringprojektet omhandlede separering af de fælleskloakerede områder i Hov med 103 ejendomme tilsluttet, hovedsageligt boliger.

Valg af partneringmodel og samarbejdspartnere

COWI

Odder Kommune gennemførte indledningsvis tilbudsindhentning blandt 3 ingeniørfirmaer med henblik på at tilknytte en facilitator/bygherrerådgiver til partneringen. Det blev COWI, der fik opgaven med at bistå Odder Kommune med at strukturere partneringprocessen, udvælge deltagerne, skyde opgaven i gang ved afholdelse af en workshop og gennemføre »temperaturmålinger« i form af bl.a. benchmarks undervejs. Udbud af offentlige byggeog anlægsarbejder er – alt efter byggesum – underlagt Tilbudsloven eller EUdirektiverne. Ingen af regelsættene står i vejen for en partnering, og man skal hol46 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

de sig for øje, at reglerne grundlæggende har til formål at sikre, at den bedst egnede entreprenør får arbejdet. I Hov projektet er partneringen gennemført efter modellen »Tidlig partnering« organiseret i en totalentreprise efter ABT93. Det betyder, at den tilknyttede rådgiver organisatorisk er underlagt totalentreprenøren i forhold til bygherren. Rådgiveren er tilknyttet totalentreprenøren i en rådgiveraftale baseret på ABR89. Projektorganisationen ses på figur 1. Side om side med entreprise- og rådgivningsaftaler er indgået en partneringaftale mellem projektets deltagere. Partneringaftalen er et juridisk dokument på lige fod med andre aftaledokumenter. Det særlige ved aftalen er, at den indgås mellem flere partnere. Aftalens hovedelementer er vist på figur 2. Projektgrundlaget ved udbudet var kommunens spildevandsplan, dvs. et meget overordnet grundlag. Ved at udbyde projektet i denne meget tidlige fase (»tidlig partnering«) har Odder Kommune søgt at få alle kompetencer inddraget tidligt i projektet. Samtidig havde kommunen sørget for, at myndighedsforhold var afklarede, så der ikke opstod lange ophold i processen. Fordelene ved tidlig partnering er, at entreprenøren kan give vigtige indspil om projektets »udførelsesegnethed«, materialevalg, deltidsplaner og ikke mindst prissætte delløsninger og det samlede projekt på et tidligt tidspunkt i projektforløbet. Odder Kommune gennemførte en prækvalifikationsrunde for at udvælge firmakonstellationer med relevante erfaringer indenfor lignende projekter, teknisk kapacitet og -formåen, kvalitetssikringspolitik samt økonomiske forhold. Udbudsmaterialets udvælgelseskriterier var baseret på økonomisk mest fordelagtige tilbud med delkriterier som pris, projektorganisation og kvalifikationer for nøglepersoner m.v. Valget faldt på Entreprenørfirmaet Colas-Novejfa A/S med EnviDan A/S som rådgiver.

Projektet har haft deltagelse af Odder Kommune, COWI, Colas-Novejfa og EnviDan. På billedet ser teknisk direktør i Odder Kommune, Alex Gai (th) og afdelingsingeniør i Colas-Novejfa, Steen Krogsdal (tv) hinanden an.

se«, altså projektets øverste myndighed. Som forum til den daglige ledelse af projektet nedsattes en projektledergruppe bestående af Odder Kommunes projektleder, Colas-Novejfas entrepriseleder og EnviDans projektleder. Efter kort tid supplerede gruppen sig med formanden på arbejdspladsen, hvilket skulle vise sig at blive uhyre givtigt for processen. Projektledergruppens mange arbejdsopgaver kan sammenfattes kort som den personkreds, der har ansvaret for, at der gennemføres en effektiv og målrettet partneringproces gennem hele projektets forløb fra projektering til udførelse. Kommunikationen med omgivelserne var ligeledes lagt i hænderne på projektledergruppen. Projektet blev skudt i gang ved afholdelse af en heldags workshop faciliteret af COWI. Workshoppens vigtigste formål var, at nøglepersonerne i projektet lærte hinanden at kende, og at der blev lagt en grund til en fælles forståelse af mål og værdier. Ved fælles hjælp blev der opstillet en hensigtserklæring (figur 4) med succeskriterier, som blev underskrevet af de involverede parter.

Den økonomiske styring af projektet Et meget væsentligt element i en enhver partnering er den økonomiske styring af projektet. I Hovprojektet er valgt en form, hvor alle ydelser afregnes efter medgåede ressourcer tillagt et fast entreprisetillæg. Samtidig er der i samarbejde mellem parterne fastsat en targetpris samt en incitamentsordning med overskuds- og underskudsdeling. Fordelingen af over-eller underskud skete efter følgende nøgle: • Odder Kommune 40% • Colas-Novejfa 60% heraf 10% til EnviDan

Da parterne i partneringen var fundet, skulle organisationen etableres. På figur 3 er processen vist skematisk. En styregruppe med Odder Kommunes tekniske direktør samt Colas-Novejfa’s ledelsesrepræsentant blev udpeget. Styregruppen fungerede som projektets »bestyrel-

Styregruppen valgte at afsætte op til i alt 100.000 kr. af den mulige incitamentspulje til direkte fordeling efter nærmere fastsatte regler mellem timelønnede og funktionærer tilknyttet projektet. Underskudsdeling ville ikke blive fordelt individuelt. Fastsættelse af targetprisen er sket på baggrund af tilbudslistens enhedspriser samt et projektforslag tilstrækkeligt bearbejdet til formålet. Der har været særlig fokus på styring af »risikoposter« f.eks. grundvandssænkning samt udskiftning af uegnet fyld m.v. Ved udbydelse af tidlig partnering er det altid en udfordring at opstille en tilbudsliste, der er dækkende for projektet, selvom dette ikke er projekteret. Samtidig skal de anvendte principper beskytte bygherren mod spekulation. Figur 3. Partneringprocessen vist skematisk. I praksis lapper de enkelte faser over hinanden Hermed menes, at der skal

47 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Partneringprocessen

ment på Tunø, hvor de deltagende parter gennemførte en grundig evaluering. Temperaturmålingerne under forløbet var meget enkle. Projektdeltagerne afgav points på de parametre, der lå i hensigtserklæringen. Det gav mulighed for at justere processen undervejs. Evalueringen og erfaringsopsamlingen på Tunø omhandlede bl.a. en gennemgang af hensigtserklæringen fra den første Workshop. Havde partneringen levet op til målene? Her følger nogle af de vigtigste statements:

Økonomi og tid: Projektledergruppen bestod af (fra venstre) Formand Harald Holm, Colas-Novejfa, projektleder Simon Witt Pedersen, Odder Kommune, entrepriseleder Lars Eriksen, Colas-Novejfa samt projektleder Morten Fjerbæk, EnviDan

være en fornuftig mængdeansættelse på de enkelte poster, ligesom valget af poster skal overvejes, så tilbudslisten ikke indeholder poster, hvis anvendelse er tvivlsom. Tilbudslisten er et miks af kostpriser for mandskab og materiel som f.eks.: »Gravemaskine med 2 m3 skovl, 700 timer« samt kostpris for typiske arbejder som f.eks. »Asfaltbelægning at opbryde og bortskaffe, lagtykkelse 70 mm, 2800 m2«. I tilbuddet skulle endvidere anføres et fast procentvis entreprisetillæg. Endeligt er det vigtigt, at den økonomiske styreform er velegnet til åben økonomistyring. Der skal være bilag for forbrugte mængder samt fuld adgang for bygherren til totalentreprenørens projektregnskab – en option som bygherren i øvrigt benyttede sig af.

Og hvordan gik det så? Lad det være sagt med det samme: Projektet blev som helhed en succes! Odder Kommune valgte at udnytte en option i

Positive erfaringer: • Økonomisk er partneringmodellen ligeværdig med traditionelle projekter. Separeringen af de 103 ejendomme kostede ca. 68.000 kr. ekskl.

udbudsmaterialet om tilkøb af sammenlignelige ydelser baseret på udbudsmaterialets betingelser herunder de afgivne tilbudspriser og samme partneringvilkår. Disse anlægsopgaver var alle lokaliseret i Hov og indholdsmæssigt i nær tilknytning til separeringen af fællessystemet. Det samlede anlægsregnskab udviser følgende resultat: Oprindelig targetpris 5.950.485 Targetpris for optionelle opgaver 5.549.713 Samlet targetpris 11.500.198 *Netto overskudsdeling i forhold til targetpris 3-4 %

Havnemiljø i Hov. Der er færgeforbindelse til Samsø og Tunø

*Udtryk for at der var såvel overskudssom underskudsdeling i de enkelte opgaver. Erfaringsopsamlingen blev fra starten sat i system med afholdelse af »temperaturmålinger« og en midtvejsworkshop undervejs. Undervejs blev der også holdt nogle erfaringsopsamlinger med det timelønnede personale. Afslutningsvist blev der afholdt et heldagsarrange-

•

Hovedelementer i partneringaftalen: • Afstemning af holdninger og forventninger (baseret på workshoppen) • Definition af aftalegrundlag • Organisation herunder bemanding af styre- og projektgruppe samt mødefrekvenser m.v. • Ydelsesfordeling og ansvar • Økonomi herunder targetpris, kalkulationsprincipper, afregning og incitamentsaftaler • Tidsplan • Forsikring • Håndtering af uoverensstemmelser (beslutningstrappe m.v.)

• • •

• •

Figur 2. Faktaboks med hovedelementer i partneringaftalen

moms pr. ejendom for et helt nyt tostrenget system alle projekterings- og entreprenørydelser inkl. Meterprisen var sammenlignelig med tilsvarende projekter gennemført i Odder Kommune efter traditionelle samarbejdsformer. Projektrådgiverandelen af de samlede udgifter var ikke højere end normalt. Der var ikke »loyalitetsproblemer«, selv om at projektrådgiveren var kontraktligt bundet til totalentreprenøren. I givet fald kunne bygherren trække på sin bygherrerådgiver. De aftalte terminer er overholdt. Aftaleform har minimeret »bøvlet« ved forsinkelser på delaktiviteter. God økonomi for alle parter, incitamentsaftalen indebar en overskudsdeling, idet de endelige omkostninger blev opgjort til ca. 4% lavere end targetprisen. Åbne og gennemsigtige økonomioversigter hele vejen igennem. Det lykkedes at holde en klar og tydelig opgaveafgrænsning. 48 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Til eftertanke: Over- og underskudsdeling måtte afvente den endelige opgørelse. En tidligere synlighed på overskudsdelingen er et ønske fra de timelønnede – en hurtigere økonomisk respons.

Kvalitet og information: Positive erfaringer: • Modellen giver mulighed for at afprøve/vurdere flere alternativer end normalt – kan resultere i bedre løsninger. • Projektets kvalitet synes ubetinget at være i orden. • I alle faser var der et højt informationsniveau internt og eksternt: Flittig anvendelse af kommunens hjemmeside, opslag i byen samt løbende dialog med borgerne både kollektivt og individuelt. • Borgerinformation m.v. er en afgørende faktor for succes.

Samarbejdsprocessen: Positive erfaringer: • Parneringmodellen åbner mulighed for et meget positivt og konstruktivt samarbejde i projekt- og styregrupperne. • Lærerig og udviklende samarbejdsform. • Sjovt. • Ærlighed og åbenhed meget vigtig.

Sætning af pumpebrønd

• En god oplevelse at mærke det fælles engagement ved at bringe bygherre, entreprenør og rådgiver sammen. Involveringen var større end normalt. • Workshops er en nødvendig del for at skabe den rigtige ånd og samle positive og negative sider. • En bedre arbejdsdag for de involverede. • Tillid, troværdighed. Vigtige iagttagelser: • Lange partneringprocesser kræver »brændstofpåfyldning undervejs«

f.eks. i form af midtvejsworkshop eller lignende. • Teamspirit og dynamik er svær at fastholde, der skal hele tiden arbejdes på dette. • Utroligt vigtigt at projektledergruppen har den nødvendige prokura, for at beslutningerne kan træffes hurtigt. • Partnering medfører en større involvering for bygherren og dermed også et større tidsforbrug, men giver også større indsigt.

Afsluttende bemærkninger: Hensigtserklæring underskrevet af partnerne: Økonomi og tid: • Projektet udføres indenfor de økonomiske rammer • Den aftalte tidsplan skal overholdes • Projektets kontinuerlige fremdrift skal sikres i både planlægnings- og udførelsesfasen • Sikre en god forretning for alle parter • Der skal sigtes mod resultatløn for medarbejderne Kvalitet og information: • Et anlægsarbejde uden alvorlige ulykker • Borgernes accept af projektets nødvendighed og færrest mulige klager • Højt kommunikations- og informationsniveau - internt/eksternt • Et optimalt kvalitetsniveau inden for den økonomiske ramme • Et tæt spildevandssystem Samarbejdsprocessen: • Et godt vertikalt og horisontalt samarbejde • Høj grad af vidensdeling parterne imellem • Vise åbenhed og respekt for hinandens roller og arbejde • Forpligtigelse til i fællesskab at formidle en artikel om partneringprojektet og erfaringer herved • Skabe en god reference for parterne og den enkelte medarbejder Figur 4. Faktaboks med hensigtserklæringens indhold 49 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

De deltagende parter har alle fået et godt udbytte af partneringen. Samarbejdsformen kan absolut anbefales. Hidtil er modellen mest blevet brugt ved byggerier, men nu begynder også spildevands- og anlægsbranchen at tage den til sig. Men før Kloakforsyningerne kaster sig ud i en partnering, er det vigtig at gøre sig klart, hvad man vil opnå ved at vælge denne samarbejdsform i det konkrete projekt. Man skal overveje, om de nødvendige personalemæssige ressourcer er til stede, og der skal være den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til de personer, der udpeges til at deltage i partneringen. Vi har med traditionelle samarbejdsformer set tilstrækkeligt med eksempler på dårligt samarbejdsklima, tvister, der lander i retssystemet og en benhård kamp hos alle parter, for ikke at få røde tal på bundlinien. Partnering kan være et godt alternativ til den traditionelle projektstyring, når der tages højde for de nævnte erfaringer. 49

Kloakrenovering:

No-Dig teknikker på højde med nyanlæg Af Peter Ellegaard, No-Dig gruppen under Dansk Byggeri De opgravningsfrie No-Dig metoder har i dag en kvalitet og holdbarhed, der helt er på højde med nyanlæg. Ihvertfald hvis entreprenøren lever op til kontrolordningens krav. Desværre er der dukket en række udokumenterede systemer op

Branchen for No-Dig strømperenovering af ledningsnet har vokset sig stor. Fra en branche med få virksomheder der udførte mere eller mindre udokumenterede produkter - til en branche, der i dag leverer veldokumenterede systemer og produkter. Mange entreprenører arbejder derfor allerede under en kontrolordning der foruden at stille store krav til produkterne - også udfører en lang række test. Vi kan for eksempel i dag via ekstrapolerede langtidsværdier dokumentere en levetid på minimum 50 år. Enkelte systemer endnu længere. No-Dig metoder under kontrolordningen har i dag en kvalitet og holdbarhed, der helt er på højde med nyanlæg. Derfor kan de reelt betragtes som nyanlæg, der kan afskrives. Men desværre er der nu dukket en lang række mindre udokumenterede systemer frem på markedet. Enkelte af dem er måske gode nok. Men mange har en tvivlsom, udokumenteret kvalitet.

der kan danne baggrund for en fornyet afskrivningsperiode - skal være, at kvaliteten af det udførte arbejde, er veldoku-

Stil krav til entreprenør og metode Et minimumskrav til ledningsfornyelse 50

Kloakrenovering med No-Dig

Fakta • Godkendte No-Dig teknikker er i dag accepterede fornyelsesmetoder. Derfor har det renoverede/fornyede rør samme levetid som nyanlæg. • Hoved- såvel som stikledninger kan renoveres helt frem til skel. Brønde kan renoveres på tilsvarende vis. • Prisen for udokumenterede systemer er ofte på højde med de veldokumenterede systemer under kontrolordningen.

menteret via en kontrolordning. Eller via anden dokumentation som på tilsvarende vis dokumenterer, at der sker en kontrol/kvalitetssikring på tilsvarende niveau. Det er ikke nok bare - som det sker nogle steder i dag - at skrive, at kvaliteten på det nye produkt skal være dokumenteret tilsvarende kontrolordningen eller lignende. Der skal kræves dokumentation for, at produktet har gennemgået følgende: Ekstern uvildig kontrol, test, dokumentation for E-modul, dokumentation for godstykkelse, styrkeberegning og reststyrenindhold. Det er her, at kontrolordningen kommer ind i billedet. Den udstikker nogle minimumskrav til produkterne, for at metoden kan betegnes som en fornyelsesmetode og ikke blot en reparation. Tilsvarende bør boligselskaber, forsikringsselskaber med flere være på vagt og kræve, at entreprenører, der udfører No-Dig arbejder, som minimum lever op til kontrolordningens krav. Alt dette for at sikre at kunderne får det produkt, som de naturligvis forventer, og at produktet har den forventede holdbarhed. 50 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Anvendelsesmuligheder i laserscanningsdata Af Gregers Nielsen, BlomInfo A/S

Flybåren laserscanning er en forholdsvis ny metode til generering af digitale terrænmodeller. I Danmark blev den første laserscanning gennemført i 1999 og metoden er siden blevet mere og mere udbredt. Dette skyldes dels det store latente behov der er for terrænmodeller – typisk højdekurver, dels at metoden giver mulighed for et utal af nye anvendelsesmuligheder. En fællesnævner for metoden er den store datatæthed og den overlegne nøjagtighed. Artiklen fokuserer bredt på nogle af de anvendelsesmuligheder, der ligger i laserscanningsdata, og berører slutteligt laserscanningsteknikken generelt.

Gennem en lang række af udførte laserscanninger i Danmark, har vi samlet en stor viden om anvendelse af laserscanningsdata. Laserscanningerne er gennemført med fly eller helikopter, og med udgangspunkt i nogle af disse laserscanningsopgaver påvises den mangfoldighed af muligheder, hvor data indtil videre har fundet anvendelse.

Århus Amt I 2003 valgte Århus Amt i samarbejde med Hedeselskabet at bruge laserscanning som opmålingsmetode i forbindelse med amtets vandmiljøplanlægning. Baggrunden var blandt andet de senere års fokus på den intensive landbrugsdrift i de danske ådale, hvor dyrkningen flere steder er usikker på grund af dårlige afvandingsforhold. Beslutningen blev 51 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

truffet, da et pilotprojekt omfattende 5 ådale viste, at data fra laserscanning var yderst velegnede som grundlag for en kortlægning af afvandingsforholdene i ådalene – en fysisk ådalsanalyse. Fordi en ådal ofte har en udbredelse, der ikke kan karakteriseres som et smalt trace, blev områdescanning fra fly valgt. For at vurdere konsekvenserne af en reduktion i vandløbsvedligeholdelsen, valgte Århus Amt at lade alle betydende ådale laserscanne på én gang. Herved er der blevet opbygget et tidssvarende og samtidigt vidensgrundlag. I alt blev der i løbet af vinteren 2003/2004 laserscannet omkring 60 ådale med et samlet areal på ca. 27.000 ha. For hver enkelt ådal er opmålte vandløbsprofiler, afstrømningsmodeller og flader for det frie vandstandsspejl efterfølgende integreret i de laserscannede terrænmodeller, og således udgør ådals-

analysen. Dette har givet Århus Amt en række muligheder i forvaltningen af amtets vandløb, nu kan konsekvensflader for den aktuelle afvanding visualiseres, og hydrografiske ændringer, som følge af f.eks. ændringer i vedligeholdelsespraksis, kan påvises med et meget stort detaljeringsniveau. Århus Amt har på den måde fået opbygget en fysisk beskrivelse af afvandingsforholdene, samt skabt integration af databaseoplysninger (vandløbsopmålinger) i den enkelte ådal. Analyserne har endvidere medført, at Århus Amt har fået produceret et sæt data, der alfanumerisk såvel som grafisk i afvandingsklasser angiver, hvor mange hektar der oversvømmes i ådalene som følge af ændringer i åernes vandstand. Disse data er publiceret i en kortbog, der bruges aktivt i lodsejerforhandlinger, og som visuelt giver et glimrende overblik over afvandingstilstanden i ådalene. Der kan på den baggrund foretages egentlige cost/benefit analyser af hvorog hvilke ændringer i vandløbenes vandføringsevne der har størst effekt – indgreb kontra økonomi. Ændringer

Århus Amt Flyvehøjde: 1000 m Punkt afstand: 1,3 m Nøjagtighed: <15 cm Højdekurver: 0,25 m ækvidistance

Vejdirektoratet Flyvehøjde: 500 m Punkt afstand: 0,5 m Nøjagtighed: 2,5 cm Højdekurver: ingen

Kommuner (typisk) Flyvehøjde: 1000 – 2200 m Punkt afstand: 1,0 – 2,0 m Nøjagtighed: < 15 cm Højdekurver: 0,5 m ækvidistance

som i sidste ende giver landbruget bedre afvanding og Amtets indbyggere bedre miljø. Selvom det var en større udskrivning at lade alle ådale scanne på én gang, har Århus Amt allerede oplevet flere fordele, der berettiger investeringen. Med egne data kan forprojekter til vandmiljøplanlægning gennemføres langt hurtigere end tidligere, og hele projektforløbet klares nu hos amtet selv. Derudover har undersøgelse af nøjagtigheden vist, at den laserscannede terrænmodel uden problemer kan anvendes til projektering af jordarbejder ved naturgenopretning, hvilket har givet konkrete besparelser.

Vejdirektoratet

stærkt trafikeret motorvej. BlomInfo A/S foreslog derfor laserscanning som alternativ metode. Laserscanningen blev gennemført fra 500 m meters højde, og der blev fløjet »begge veje« i traceet for at gøre datasættet mere robust. Derefter blev Vejdirektoratets præcisionsnivellerede højdefikspunkter brugt til kontrol: nogle til højdekalibrering af data og nogle til en efterfølgende nøjagtighedsanalyse der viste, at laserscanningsdataene havde en højdemiddelfejl på 2,5 cm. Konklusionen på undersøgelsen blev, at Vejdirektoratet fandt den opnåede nøjagtighed meget tilfredsstillende og brugbar i projekteringsfasen. Derved undgik man også den farlige situation at sende landmålere ud på motorvejen.

I forsommeren 2004 gennemførtes i samarbejde med Kommuner Vejdirektoratet en laserscanning af Motorring 3 ved En række danske kommuner København. har fået udført fulddækkende Formålet var at undersøge laserscanninger. Laserscanog dokumentere, hvilken højningsdataenes høje nøjagtigdemiddelfejl Vejdirektoratet hed gør, at der kan genereres ville kunne forvente at opnå meget pålidelige højdemoved anvendelse af laserscandeller, som finder anvendelse ning af vejbaner. mange steder i de kommunaBaggrunden var, at Vejdile forvaltninger. rektoratet skulle igangsætte Kort og GIS grupperne har et større asfaltarbejde på fået genereret nye højdekurKøge Bugt Motorvejen, og i ver til brug i det daglige Illustration 1: Ådalsanalyse af Treå; kontur af den nuværende afvandingstilprojekteringsfasen havde arbejde. Der er skabt større stand der viser udbredelse af våde områder, samt konsekvensen af vandbrug for en nøjagtig og detal- stigning i 25 cm intervaller. Århus Amt 2005 frihed i bestilling af ortofoto, jeret terrænmodel. da kvaliteten på et ortofoto Med et nøjagtighedskrav hænger nøje sammen med på 2-3 cm, var traditionel nøjagtigheden på den farlig og ressourcekrævende opgave at landmåling umiddelbart den oplagte anvendte højdemodel. metode, men det var selvsagt en meget gennemføre et fladenivellement på en Yderligere kan der spares penge, ved at stille egen højdemodel til rådighed i ortofotoproduktionen. Planafdelingerne i de respektive kommuner har fået langt bedre data ved planlægning af byudvidelsesområder. Vejafdelingerne råder over et robust datasæt til projekteringsfasen af nye veje, ligesom forsyningsafdelingerne kan anvende data i forbindelse med kloakrenovering og lignende. Der er selvfølgelig tale om en betydende udgift når en kommune investerer i en laserscannet højdemodel, men erfaringerne viser, at der efterfølgende er store fordele og besparelser, ved at have nøjagtige og pålidelige højdedata »i huset«. 52

52 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Teknikken

Perspektivering

Laserscanning eller LIDAR Laserscanning har de (eng: LIght Detection And senere år vundet større og Ranging) er en forholdsvis større indpas i Danmark. simpel teknik, der også kenDet skyldes primært des fra den traditionelle landmetodens store pålideligmåling. En lyspuls udsendes hed og de økonomiske fra en kendt position, vinklen rammer den kan realiseres og den tid lyspulsen vandrer i. Der er ikke tvivl om, at måles, og en ny position kan laserscanning er kommet beregnes. for at blive, hvilket fordrer Det der imidlertid gør flyyderligere fokus på båren laserscanning unik er, anvendelse af data. at dette sker mellem 50.000 Som det fremgår af og 100.000 gange i sekundet anvendelsesmulighederfra et instrument, der ne, overtager laserscanbevæger sig med 75 m/s i ning mere og mere af den flere hundrede meters højde opmåling, der traditionelt over landskabet. blev udført som landDerfor er det essentielt at måling (med GPS eller kende flyets eksakte position totalstation) eller fotounder hele operationen. Det grammetri. Sammenliggøres ved brug af differentiel net er startomkostningerGPS, der dels logges (indne ved laserscanning dog samles) i flyet, dels indsamles stadig store – populært synkront fra referencestatiokan man sige, at prisen ner på jorden. GPSdata efterfor den første hektar er processeres med data fra flylangt højere ved laserets IMU (Inertial Measurescanning, mens de sidste ment Unit), der holder styr hektarer tilsvarende er på flyets vipninger og drejlangt billigere. Erfaringerninger under operationen. ne viser dog, at der opnås Ved laserscanning fra fly mest »værdi for pengene« eller helikopter indsamles der ved laserscanning, og at i én overflyvning store det i længden betaler sig, Illustration 2: Laserscanning af Motorring 3 udtrykt gennem farvet højderelief mængder højdeinformation at investere i scanning af (øverst) samt gråtonerelief af retursignalets intensitetsværdi (nederst).. BlomInfo af landskabet, som efterfølstørre områder. A/S 2005 gende omsættes til koordinaEndvidere har det vist ter i kvadratnet eller punktsig, at mange eksterne skyer. Alt efter opgavetype og flyvehøjde rådgivere har fået øjnene op for de styrvil den absolutte højdenøjagtighed på ker der ligger i laserscanningsdata, og i det enkelte punkt være mellem 2,5 - 20 højere og højere grad ønsker at anvencm. de laserscanningsdata i gennemførelse I dag er der bred enighed om at skelog løsning af projekter. Ved projektering ne mellem to former for laserscanning: af komplicerede byggeog anlægsproscanning af store arealer med fly og jekter er eksakt viden om højdeforholscanning af smalle traceer med helikopdene og de eksisterende komponenters ter. indbyrdes beliggenhed meget værdiI princippet er data fra de to scanfuld. Hvem har ikke hørt om projekter, ningsformer ens – en punktsky beståender er blevet voldsomt fordyrede, fordi de af [X,Y,Z] koordinater samt en intendet oprindelige projekteringsgrundlag sitetsværdi der er afledt af retursignalets viste sig at være fejlbehæftet eller ufuldstyrke. Der kan være forskel på stændigt? punktæthed og nøjagtighed, men det Yderligere fokus på anvendelse af er oftest den enkelte opgave, der specifilaserscanningsdata er et opråb fra forcerer dette. fatterens side, til de mange brugere af På samme måde som ortofoto er data laserscanningsdata der måtte sidde inde fra laserscanning et ufortolket produkt. med ideer til nye anvendelsesområder. Højdeinformationen indhentes direkte i Ofte opstår brugbare synergier af input marken, uden at der går detaljer tabt, fra flere sider, og i denne sammenhæng og uden at punkterne sorteres efter er selv de vildeste ideer velkomne – det Illustration 3: Princippet ved flybåren laserscanmålbarhed. Samtidig bliver der ved er kun fantasien der sætter grænsen! ning; rå laserscanningsobservationer indsamles laserscanning registreret top- og bundsimultant med GPS og IMU observationer, der efterfølgende efterprocesseres til koordinater. koter for diffuse overflader som f.eks. www.optech.ca 2005 afgrøder og skov. 53 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Fokus på de kommunale bygherreopgaver

Af Tage Dræbye, DRÆBYE rådgivning og projektledelse

Kommunalreformen er en enestående chance for at effektivisere den kommunale bygherrefunktion. Nyt projekt skal vise hvordan.

Hvert år disponerer de danske kommuner et tocifret milliardbeløb i byggeri og ejendomsforvaltning. Her som på alle andre områder er det vigtigt at få mest muligt ud af pengene. Netop når det gælder bygherrerollen er der i de senere år sket en udvikling i retning af en mere systematisk organisering af opgaven. Tilsvarende har udviklingen inden for facilities management åbnet nye perspektiver, når det gælder 54

professionel forvaltning og drift af bygninger og deres funktioner. Med det udgangspunkt er 17 kommuner nu gået i samarbejde om at organisere en professionel kommunal bygherrefunktion. Initiativet kommer fra Bygherreforeningen, og støttes økonomisk af BoligfondenKuben. Projektet skal munde ud i en vejledning om, hvorledes den kommunale bygherrefunktion kan indrettes, så den bedst muligt mod-

svarer kommunens behov og ønsker. Kommunernes Landsforening er gennem formanden for udvalget vedr. Miljø og Forsyning, borgmester Kurt Hockerup, Vallensbæk, repræsenteret i projektets styregruppe.

En gylden chance Anledningen til projektet er kommunalreformen. I løbet af de kommende måneder og år skal de nyvalgte kommunalbestyrelser og sammenlægningsudvalg tage stilling til, hvor de kommunale opgaver fremover skal organiseres. Af de 98 nye kommuner er to tredjedele helt nye konstruktioner, hvor der skal fastlægges en ny, fælles forvaltningsstruktur. Omorganiseringen vil, sammen med de generelt større enheder, give andre og nye muligheder for at etablere en professionel kommunal bygherrefunktion. Projektet er imidlertid lige så aktuelt for de kommuner, der ikke er berørt af sammenlægninger. Det er udgangspunktet, at der i sam54 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

menlægningsudvalgenes arbejde med den nye forvaltningsstruktur vil være varierende interesse omkring bygherreog ejendomsforvaltningsfunktionerne, eftersom disse funktioner kun indirekte påvirker kommunernes service overfor borgerne. Der er ikke i almindelighed tale om et fokusområde. Derfor forventedes heller ikke større politisk opmærksomhed om organiseringen af opgaverne. Det har dog allerede nu vist sig, at denne forventning ikke altid er korrekt. Bl.a. på grund af opgavernes store økonomiske betydning er der tilsyneladende stigende opmærksomhed om dem.

Ikke en »rigtig« løsning Projektet vil sætte den fremtidige organisation af bygherreopgaver og ejendomsforvaltning på dagsordenen i sammenhæng med den organisationsopbygning/udvikling, som de nye kommuner skal gennemføre. Det er et vigtigt udgangspunkt i projektet, at der ikke eksisterer én ideel eller »rigtig« løsning. Organisationsstrukturer kan være mere eller mindre egnede til at løse de mål og opgaver, de skal varetage. Egnetheden betinges af bl.a. opgavernes karakter, af samspillet med øvrige dele af organisationen, af de personer, der indgår i dem og meget mere. I den kommunale sammenhæng er centrale forhold f, eks, samspillet med den politiske og den administrative organisation. Der kan f.eks. være forskelle alt efter om den administrative ledelse udgøres af en traditionel forvaltningsstruktur med egne chefer, eller om der er tale om en direktionsmodel. Den »rigtige« løsning er derfor den løsning, der bedst passer ind i de kon-

krete lokale forhold og samtidig giver mulighed for en effektiv opgaveløsning. Dette udgangspunkt er centralt i organiseringen af projektet, hvor der tages udgangspunkt i de eksisterende forhold i de deltagende kommuner. Hvad fungerer godt, og hvad fungerer knap så godt. Projektarbejdet laves derfor i nogle netværksgrupper, hvor der

Læs mere om projektet i den åbne projektweb på www. boligfonden.dk Ved henvendelse til tilm@bygherreforeningen.dk kan interesserede komme på modtagerlisten til en nyhedsmail, som løbende vil orientere om projektet.

ses på de forskellige måder at gribe opgaven an på. Målet er at sætte den fremtidige organisation af bygherreopgaver og ejendomsforvaltning på dagsordenen i sammenhæng med den organisationsudvikling, som de nye kommuner skal gennemføre. Samtidig vil projektet gerne inspirere til, at de eksisterende kommuner overvejer organiseringen af deres bygherrefunktioner. Resultatet af arbejdet bliver en vejledning omkring de beslutninger, der skal træffes vedr. organiseringen af bygherrefunktionerne. Vejledningen skal være klar i sommeren 2006, men resultaterne formidles løbende, bl.a. på et midtvejsseminar i januar 2006.

Tage Dræbye er projektleder på projekt Den Kommunale Bygherre

Lad kommunerne tage skraldet! Politisk temadag om affald 8. februar 2006 Politisk debat om:

• Affaldsforbrænding i en ny tid • Organisering af borgernære affaldsopgaver Hotel Nyborg Strand For program og tilmelding Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

55 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Gevinst for miljøet

Af Peter Bisgaard-Frantzen Efter to års arbejde har Skanska og Krüger afleveret Søllerøds store spildevandspartneringprojekt, som betyder renere vand i kommunens tre store søer.

En ny 13,5 km lang spildevandsledning fra Dronninggård-området og Kirkeskoven til Lundtofte gør det muligt at nedlægge to gamle utidssvarende renseanlæg. Dermed bliver det muligt at genskabe to naturområder. Kirkeskovens renseanlæg blev anlagt i 1922 i en naturlig tunneldal, som nu kan genskabes og være et stykke uberørt natur til glæde for områdets mange beboere, som går tur i skoven og bruger området. Spildevandet ledes i stedet til Renseanlæg Lundtofte. Lundtofte ejes af kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og Søllerød og har kapacitet til at behandle store mængder. Rationaliseringen er derfor samtidig en økonomisk god løsning. -Vi mødte store tekniske udfordringer undervejs i projektet, og uden partnering havde det voldt problemer at blive færdige. Prisen holdt tilmed, så det har været en fornøjelse at samarbejde med Krüger og Skanska, siger direktør i Søllerød Kommune Carl Steen Berggreen.

Høster erfaringer -Det er Skanskas hidtil største partnering-projekt inden for anlægsområdet, og vi kan 56

kun sige, at resultatet er positivt. Alle har været fleksible over for de problemer, der opstod undervejs, fordi vi har skullet i mål i samme tid som et hold, siger Michael S. Larsen, Skanska og fortsætter: -Skanska Anlæg gik også ind i dette projekt for at få flere erfaringer med partnering. Vi ser partnering i mange forskellige projekter, blandt andet er vi ved at opføre en EUC-erhvervsskole i Køge, og den erfaring vil helt sikkert komme andre kommuner og andre projekter til gode. -Fleksibiliteten var blandt andet vigtig, da det undervejs viste sig svære

geotekniske forhold i forbindelse med etablering af de underjordiske bassiner, som krævede nytænkning med supplerende grundvandssikring, ekstra fundering samt opdriftsikring. Og tilføjer Krügers adm. direktør Klaus Landeværn Andersen: -Krüger har et langt og tillidsfuldt samarbejde med Søllerød Kommune, som i mange år har været foregangskommune og åben for at afprøve nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private, ikke mindst den vidtgående privatisering af driften af kommunens spildevandsrensning. Men altid med målet »bedst og mest service for borgernes penge«. -Vores partneringprojekt i Søllerød viser, at åbenhed, tillid og ansvarsfølelse over for opgaven er med til at gøre projektmodellen til en gevinst for alle parter, siger Klaus Landeværn Andersen

Opsamlingsbassiner udnytter kapacitet

Søllerød har investeret godt 90 millioner kroner i fornyelsen, hvoraf godt 50 millioner kroner er entreprenørarbejde. For de penge har kommunen foruden hovedledningen fået tre store, underjordiske opsamlingsbassiner, som rummer mellem 1.000 og 1.500 kubikmeter spildevand og flere pumpestationer, som pumper vandet frem til renseanlægget. Rørene varierer i størrelse fra 300 til 700 millimeter. Løsningen sikrer samtidig renere vand i kommunens tre store søer, Furesøen, Vejle Sø og Søllerød Sø, som bruges til Søllerøds borgmester Erik Fabrin (i midten) og Krügers adm. direktør Klaus mange fritidsformål herunder Landeværn Andersen (th) bekræfter over for Michael S. Larsen, Skanska, at badning. partneringprojektet har sikret et smidigt og godt projektforløb. 56 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Svømmehaller ses efter i sømmene Af Brian Kofoed, FORCE Technology

port, som anbefaler, hvad der er behov for at gøre«, fortæller Jørgen Fog Hansen.

Mange svømmehaller og friluftsbade rundt omkring i kommunerne er hverken tids- eller energisvarende. Gamle bygninger og slidte tekniske anlæg kan ikke bare få fatale konsekvenser, hvis de ikke sikres ordentligt. De er også energislugere.

Bassinvandet opfylder igen normerne

FORCE Technology er i øjeblikket i gang med at tilse flere svømmehaller og friluftsbade med henblik på en generel tilstandsvurdering - både af betonkonstruktioner, svømmerbassiner og andre tekniske forhold som fx ventilation og vandbehandling. Betonkonstruktionerne i svømmehaller er udsat for spændingskorrosion fra det stærkt korrosive miljø, som angriber det rustfri stål. Et problem, der er stigende, fordi flere og flere svømmehaller udbygges med varmtvandsbassiner til babysvømning, vandaerobic, rutschebaner osv. Og når temperaturen sættes i vejret, øges risikoen for korrosionen, der i sidste instans kan føre til, at ophænget til loftet svigter, så loftet falder ned.

Uheldig kombination af miljø og materialer Danmark har ca. 350 offentlige svømmehaller, heraf 2/3 kommunaltejede. Mange af dem er bygget i 70’erne, og bygningernes tilstand forværres af det aggressive miljø og skrappe klima med bl.a. høje temperaturer, der nedbryder materialer og bygningsdele. Noget, der 57 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

kan få alvorlige følger for besøgende og personalet i svømmehallen.

Korsør har set lyset Så galt regner man ikke med, at det står til i Korsør Svømmehal, der venter på at få foretaget de ikke-destruktive undersøgelser, som kan afsløre tilstanden. Jørgen Fog Hansen, der er bygningskonstruktør i Bygge- og Vedligeholdelsesafdelingen, Korsør Kommune, fungerer som bygherrerådgiver på de bygninger og anlæg, som kommunen driver. For svømmehallen er han tovholder på de bevillinger, kommunen får igennem – og sørger for at de bliver ført ud i livet. » Vi har endnu ikke fået undersøgt, om der er korrosion i betonen, men vi har en forventning om, at vi skal bruge penge på at rette op på forholdene. Bl.a. ved vi, at vi skal renovere betondele, facadepartier og vores almene tekniske installationer, som bl.a. er varme og brugsvand«, fortæller Jørgen Fog Hansen. I løbet af det næste halve års tid registreres de nærmere forhold for Korsør Svømmehal, hvorefter kommunen lægger en 5-års plan. »Når registreringen er afsluttet, får vi en rap-

Noget man dog allerede har fået rettet op på i Korsør er bassinvandet, der ikke opfyldte de gældende normer. I de sidste 2-3 måneder af 2004 kom vandbehandlingsanlægget op at køre, så bassinvandet nu overholder alle krav. En del af det var bl.a. at renovere pulverfiltre og at udskifte kloranlægget til klorelektrolyseanlæg. Ud over at undersøge selve betonkonstruktionernes tilstand er den fremtidige opgave i Korsør at få undersøgt ventilationsanlægget – bl.a. med røgtest - for at se, om ventilationen fungerer optimalt. Gør den ikke det, er der endnu større risiko for yderligere betonskader på konstruktionen.

Renovering giver besparelser Når man kigger på at renovere svømmehaller, er det ikke kun forbundet med udgifter. Faktisk kan en renovering af ventilations- og vandbehandlingsanlæg ofte spare op mod 25% af energiforbruget på el- og varmekontoen.Vi kommer meget rundt i svømmehallerne, fordi der i disse år er øget fokus på både sikkerhed og energi. Her kan ikke-destruktive undersøgelser hurtigt afsløre, om der er korrosion i betonkonstruktionerne, og hvor fremskreden den er. Derefter sendes en rapport til kommunen med vore anbefalinger vedr. justeringer eller udskiftning af dele i svømmehallen. 57

Fyrværkerifabrikken i Seest, Kolding:

Forureningsundersøgelser og oprensning Af civilingeniør Hans-Henrik Clausen og civilingeniør Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S Fyrværkeriulykken i Seest medførte ikke påvirkning af det terrænnære grundvand. En høj befæstelsesgrad og et højt indhold af fed ler i de terrænnære jordlag er medvirkende til den begrænsede forurening. Til gengæld var en stor mængde forurening bundet i asken fra branden. Der blev ved oprydningen bortskaffet ca. 500 tons aske.

Den 3. november 2004 skete der et uheld på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest, der medførte at hele virksomheden udbrændte, sammen med en række virksomheder og parcelhuse i nærområdet. Fabrikken fungerede som lager og distributionssted for fyrværkeri og uhel-

dets omfang gjorde, at sagen fik megen mediebevågenhed.

Baggrund for undersøgelse Ved branden blev der afbrændt en stor mængde fyrværkeri. Meget af fyrværkeriet blev spredt over store afstande ved

flere voldsomme eksplosioner. En del af fyrværkeriet forblev på fyrværkerigrunden og brændte under den kraftige varmeudvikling, som branden og eksplosionerne skabte. Ligeledes var der på grunden et koncentreret nedfald af aske og fyrværkerirester. På fyrværkerigrunden var der flere oplag af kemikalier, olietanke m.v., som kunne udgøre en potentiel forureningskilde som følge af branden. Købstædernes Forsikring besluttede meget hurtigt, at omfanget af skaden og den mediebevågenhed, der var om fyrværkerikatastrofen i Seest, nødvendiggjorde, at ekstern faglig viden og erfaring skulle inddrages til sikring af, at kunden – N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik A/S fik en korrekt og tilstrækkelig skadebehandling, nemlig opfyldelse af de krav til oprydning, som kunne og ville blive stillet fra amt og kommune. Endelig skulle oprydningen naturligvis gennemføres med lavest mulige omkostninger. Dansk Miljørådgivning blev valgt som forsikringsselskabets samarbejdspartner på området og gik straks i gang med at forberede en undersøgelse af, om fyrværkeribranden havde medført forurening af jord og grundvand på grundene, så undersøgelserne kunne foretages den 29-30. november 2004. Forud for undersøgelsen havde Vejle Amt foretaget en akut indsats i forhold til afklaring af påvirkningen af nærliggende boligejendomme og Kolding Kommunes beredskab havde sikret den nærliggende recipient i forhold til påvirkning fra brandslukningsvandet.

Undersøgelsesstrategi og analyseparametre

Udbrændt olietank.

Der blev allerede fra den første fase af undersøgelsesforløbet ført en tæt dialog med myndighederne, dels fordi myndighederne dermed var orienteret om sagsforløbet i en sag med megen 58 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

opmĂŚrksomhed i medier og offentlighed og dels for at sikre myndighedernes accept af de forventede undersĂ¸gelsestiltag. Ved brande er der typisk risiko for jordforurening fra bĂĽde punktkilder, sĂĽsom olietanke, og fra diffus luftbĂĽren forurening fra rĂ¸gfanen. Punktkilderne kan i sĂŚrlige tilfĂŚlde ogsĂĽ medfĂ¸re grundvandsforurening. UndersĂ¸gelsen blev primĂŚrt udfĂ¸rt pĂĽ det areal som fyrvĂŚrkerifabrikken ejede.

sĂ¸gelsesfelterne for metallerne kviksĂ¸lv, bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel, zink, vanadium, strontium, barium, antimon og titan. PĂĽ grund af et relativt omfattende og dermed omkostningstungt analyseprogram blev det valgt i fĂ¸rste omgang kun at analysere den Ă¸verste prĂ¸ve fra hvert undersĂ¸gelsesfelt og pĂĽ baggrund af resultaterne heraf afgĂ¸re, om prĂ¸ver fra stĂ¸rre dybder skulle analyseres efterfĂ¸lgende.

Diffus forurening Ved branden pĂĽ N.P Johnsens FyrvĂŚrkerifabrik var der flere voldsomme eksplosioner, der vurderedes at kunne medfĂ¸re en diffus luftbĂĽren spredning over hele grunden. Det blev vurderet, at alle ubefĂŚstede arealer pĂĽ grunden som udgangspunkt kunne vĂŚre diffust belastet med nedfald fra eksplosioner og rĂ¸gfane. Det undersĂ¸gte areal er ca. 25.000 m2, hvoraf ca. 10.000 m2 var ubefĂŚstet. De ubefĂŚstede arealer blev inddelt i 12 undersĂ¸gelsesfelter, hvor der i hvert felt blev udtaget blandingsprĂ¸ver samlet af 8-10 stik. Da der var tale om en overfladepĂĽvirkning, blev der fra hvert stik udtaget en prĂ¸ve i dybderne 0-5 cm under terrĂŚn, 5-10 cm u.t., 10-30 cm u.t. og 30-50 cm u.t. Analyseparametrene blev valgt ud fra flere referencer, f.eks. blev det pĂĽ baggrund af MiljĂ¸projekt nr. 918 /1/ valgt at analysere for PAHÂ´er og dioxin. Derudover blev det pĂĽ baggrund af Vejle Amts analyser fra de omkringliggende ejendomme samt oplysninger fra Beredskabsstyrelsen om fyrvĂŚrkeri og produktlister fra fyrvĂŚrkerifabrikken besluttet at analysere jordprĂ¸ver fra under-

Punktkilder Ved inspektion af den ulykkesramte ejendom, gennemgang af arkivmateriale og interviews med relevante personer, blev der lokaliseret en rĂŚkke potentielle punktkilder til forurening af jord og grundvand. Der blev bl.a. pĂĽvist olietanke, oplag af kemikalier, oplag af plast, en rĂŚkke udbrĂŚndte biler og flere kloakbrĂ¸nde. Der blev udfĂ¸rt syv miljĂ¸tekniske boringer ved de pĂĽviste punktkilder. Fem af boringerne blev filtersatte og der blev udtaget grundvandsprĂ¸ver herfra.

Resultater Diffus forurening: Generelt blev der kun konstateret fĂĽ omrĂĽder med forurening og denne blev primĂŚrt truffet i de Ă¸verste 5-10 cm jord. Der skulle sĂĽledes kun analyseres fĂĽ prĂ¸ver dybere end 10 cm.u.t. fra hvert undersĂ¸gelsesfelt, hvilket viser, at den valgte prĂ¸vetagnings- og analysestrategi var rigtig. Ved vurderingen af, om omrĂĽderne var forurenede som fĂ¸lge af det afbrĂŚndte fyrvĂŚrkeri, blev der taget

udgangspunkt i analyser af asken, hvor der var stĂŚrkt forhĂ¸jede indhold af metallerne strontium, barium, cadmium, kobber og zink. Ved sammenligning med de analyserede jordprĂ¸ver blev der kun i prĂ¸ven fra et enkelt omrĂĽde konstateret en lignende sammensĂŚtning af metaller i vĂŚsentlige koncentrationer. I flere af de Ă¸vrige overfladeprĂ¸ver blev der ligeledes konstateret indhold af de fyrvĂŚrkerispecifikke metaller strontium og barium, men i et koncentrationsniveau, der ikke var vĂŚsentligt. Der er ikke fastlagt jordkvalitetskriterier for disse to komponenter og vurderingen er derfor foretaget dels i forhold til baggrundsvĂŚrdier og dels i forhold til undersĂ¸gelser af overjorden i private haver i Seest-omrĂĽdet, som Vejle Amt foretog umiddelbart efter ulykken. Et eksempel pĂĽ en sammenligning ses nedenfor: Det fremgĂĽr af figur 1, (side 60) at indholdet af metaller i O4 er vĂŚsentligt hĂ¸jere end i de Ă¸vrige afbildede prĂ¸ver og det fremgĂĽr af figur 2, (side 60) at en stor procentdel af metallerne i askeprĂ¸ven og i O4 udgĂ¸res af kobber, hvilket ikke ses i de Ă¸vrige prĂ¸ver. I enkelte af overfladeprĂ¸verne blev der konstateret indhold af tungmetaller, der overskrider MiljĂ¸styrelsens jordkvalitetskriterier, men hvor det ud fra det Ă¸vrige indhold af metaller blev vurderet, at der ikke var tale om en forurening stammende fra fyrvĂŚrkeriulykken. Punktkilder: Boringerne ved de udpegede punktkilder viste ikke tegn pĂĽ forurening i jord eller grundvand som fĂ¸lge af fyrvĂŚrkeriulykken. Det tyder sĂĽledes pĂĽ, at poten-

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

59 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 1 Âˇ 2006

Figur 1: Absolut afbildning af indholdet af de dominerende metaller i udvalgte jordprøver.

Figur 2: Relativ afbildning af indholdet af de dominerende metaller i udvalgte jordprøver.

tielle forureningsstoffer såsom fyringsolie fra en olietank, brændstof fra køretøjer og kemikalier fra oplag i tromler er brændt af, inden der er sket nedsivning til jord og grundvand. Dette hænger sandsynligvis også sammen med en relativ høj befæstelsesgrad på området.

Sammenfatning af undersøgelse og efterfølgende oprydning De udførte undersøgelser viste kun en meget begrænset jordforurening og fyrværkeriulykken har ikke medført en påvirkning af det terrænnære grund60

vand. Det vurderes, at en høj befæstelsesgrad og et højt indhold af fed ler i de terrænnære jordlag er medvirkende til den begrænsede forurening. Desuden vurderes det, at en meget høj varmeudvikling i et vist omfang har betydet en fuldstændig afbrænding af potentielle forureningsstoffer. Undersøgelsen viste ligeledes, at en del af de forurenende stoffer var bundet i den aske, der lå spredt på det undersøgte område. På baggrund af undersøgelsen lå det således klart, at de største forureningsrelaterede opgaver ved den efterfølgende oprydning var at sikre en korrekt håndtering af de relativt store mængder foru-

renet aske i området og de spredte og asbestholdige eternitstykker fra fabrikstagene. Det kan hertil nævnes, at der i visse områder på fabriksområdet lå op til 0,5 meter aske fra fyrværkeribranden og at der i alt ved oprydningen blev bortskaffet ca. 500 tons aske. Det blev på et meget tidligt tidspunkt efter ulykken vurderet, at det var vigtigt ikke at gå i gang med oprydningen efter branden før resultatet af forureningsundersøgelserne forelå, for at undgå at aske og forurenet jord blev sammenblandet med uforurenet jord i forbindelse med entreprenørarbejderne med den øvrige oprydning på grunden. Baggrunden for dette var bl.a., at det inden udførelsen af undersøgelserne blev vurderet, at der var størst risiko for at træffe jordforurening i de øverste 5-10 cm jord som følge af diffus forurening fra eksplosionerne og branden. Ved ukontrolleret kørsel med entreprenørmaskiner på de påvirkede arealer ville der således være stor risiko for at sprede den terrænnære forurening horisontalt og vertikalt og dermed gøre den sværere tilgængelig ved oprydning og øge mængden af forurenet jord, der skulle bortskaffes. Undersøgelsesresultaterne viste, at jordforureningen som forventet lå meget terrænnært. Der blev i tæt samråd med Kolding Kommune og Vejle Amt udarbejdet et oplæg til oprydning på området og oprensning af den konstaterede jordforurening og bortskaffelsen af de betydelige affaldsmængder. Dette oplæg lå til grund ved udarbejdelse af et udbudsmateriale til en totalentreprise på den samlede nedbrydning og oprydning på fyrværkerifabrikkens område. Den samlede nedbrydning og oprydning på fyrværkerifabrikkens område er gennemført i perioden maj-juli 2005. Fyrværkerifabrikkens arealer er efter oprydningen blevet solgt til Kolding Kommune.

Referencer /1/ Miljøstyrelsen, 2004. Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande. Miljøprojekt nr. 918 2004. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. 60 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Reform og EU-udbud Af advokat Jan Malenda, Advodan Kommunalreformen vil i sagens natur kunne gribe ind i kommunernes opgaveudførelse, hvad enten denne varetages af kommunen selv, af en anden kommune eller et kommunalt fællesskab eller af en privat leverandør. Det kan være, at den ny kommune får behov for langt større indkøb, eller at behovet ændrer sig fra en type af varer eller ydelser til en anden type. Det kan også være, at en kommune ikke længere vil eller kan udføre opgaver for en anden kommune, da man selv kan bruge overskudskapaciteten, som muliggjorde ydelser til den anden kommune. Det kan også være, at kommunen vil bruge anledningen til at se, om man kan opnå bedre og/eller billigere løsninger og priser, som følge af større indkøbsvolumen. Dette kan resultere i en række handlinger f.eks. opsigelse af værende kontrakter, fordi man vil indgå nye kontrakter, eller fordi man i fremtiden kunne tænke sig at indkøbe under en anden sammenlægningskommunes kontrakter, der er mere fordelagtige. Det kan også være, at man vil forsøge at forhandle sig til bedre betingelser, f.eks. rabatter osv. med eksisterende leverandører. Det er også muligt, at nogen blot vil lade være med at udnytte en eksisterende kontrakt og købe fra anden side uden at opsige den eksisterende aftale. Man skal imidlertid være opmærksom på de udbudsretlige konsekvenser, der kan være forbundet. Herudover kan en given handling også efter omstændighederne få andre juridiske konsekvenser, men dette er ikke temaet for artiklen.

Lovgivningen I forbindelse med kommunalstrukturreformen vil der højst sandsynligvis blive tilvejebragt en lovgivning, der indebærer, at man udtrykkeligt angiver, at den nye kommune indtræder i alle de tidligere kommuners rettigheder og pligter, og overtager alle de tidligere kommuners aktiver og passiver. Dette ændrer imidlertid ikke på de EU-retlige regler. I 2005 bliver implementeret det nye udbudsdirektiv for den offentlige sektor. Det nye direktiv er en sammenskrivning af de gældende udbudsdirektiver, således Indkøbsdirektivet, Tjenesteydelsesdirekti61 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

vet og Bygge- og anlægsdirektivet. Direktivet medfører imidlertid ikke mange ændringer materielt set i forhold til tidligere. Der vil derfor fortsat være udbudspligt for kontrakter om køb af varer, tjenesteydelser og arbejder indenfor bygge/anlæg over en vis værdi (»tærskelværdien«). Udbudsprocedurerne vil også i fremtiden svare til de kendte efter de nuværende direktiver – dog med et par nyskabelser, der imidlertid ikke ændrer på princippet om pligt til udbud. EU’s udbudsregler overtrædes således, hvis man indgår en aftale uden udbud, hvad enten man indgår en skriftlig kontrakt eller man blot rent faktisk foretager indkøb uden at dette formaliseres i en skriftlig aftale. Udbudsreglerne kan imidlertid også overtrædes ved at man ændrer på en eksisterende kontrakt f.eks. arten af varer/ydelser, mængder eller kontraktperioden. Problemstillingen er i princippet uændret, hvad enten der er tale om indkøb af varer, tjenesteydelser eller byggeog anlægsarbejder. Problemstillingen er naturligvis mest aktuel ved løbende aftaler. Det vil sige sådanne aftaler, som løber over en periode, og hvor kontraktperioden omfatter både den »gamle« kommune og den »nye« kommune.

ikke blot kan indkøbe i henhold til kontrakter, som »sammenlægningskommunen« har. Disse har jo været i udbud. Som udgangspunkt vil dette ikke kunne lade sig gøre, da noget sådant vil indebære en udvidelse af kontrakten og dermed være en overtrædelse af udbudsreglerne. Dette vil være tilfældet, medmindre der er tale om en »rammeaftale« – en kontrakt med variable mængder eller uden mængdeangivelse – , og der ikke sker nogen væsentlige ændringer i kontrakten. Efter de udbudsretlige regler må der nemlig ikke foretages nogen ændringer af væsentlig karakter under kontraktperioden. Dette ville jo også i princippet betyde en ny aftale og dermed være omfattet af pligt til udbud. Væsentlige elementer er først og fremmest priser, betalingsbetingelser, garantier, arten af varer/ydelser omfattet af kontrakten og mængder. Der kan også opstå den situation, at en kontrakt vil udløbe automatisk inden den ny kommune træder i kraft. Man kunne derfor spørge, om man så ikke blot kan forlænge den værende aftale. Dette kan man heller ikke - medmindre den oprindelige kontrakt indeholder en udtrykkelig mulighed for forlængelse, og forlængelsen også svarer til forlængelsesperioden i henhold til kontrakten.

Planlæg Nogle eksempler Hvis man opsiger en kontrakt, skal det nye indkøb derfor i EU-udbud, forudsat ydelsen er omfattet af udbudspligten. Dette gælder i alle tilfælde, hvor ydelsen ikke bliver præsteret af kommunens egne medarbejdere, som en »in-house« ydelse. »In-house« omfatter naturligvis alle de medarbejdere, som arbejder i den nye kommune, uanset de tidligere tilhørsforhold. Dette gælder imidlertid først, når den nye kommune formelt træder i kraft (31. december 2006). Man kan således ikke uden et EU udbud allerede nu indgå en aftale med kommunen, som man regner med vil blive en del af den nye kommune, om at denne kommunes medarbejdere skal udføre den pågældende opgave. Nogen vil måske spørge, om man så

Som ovenstående illustrerer ved nogle eksempler er der mangfoldige kontraktmæssige problemstillinger, som følge af kommunalreformen. Der kan således være al mulig grund til hurtigst muligt at undersøge, hvilke kontrakter hver enkelt kommune har, hvornår disse udløber, hvordan kontraktvilkårene er, og hvordan indkøbsbehov/opgaveløsningen skal dækkes i den ny kommune. Skal der indgås nye kontrakter så vær opmærksom på formulering af opsigelsesbestemmelser og efter omstændighederne adgang til ændringer. Vær også opmærksom på, at en udbudsprocedure nu engang tager den tid, den tager, hvorfor manglende planlægning kan medføre driftsmæssige forstyrrelser, hvilket alle nok er enig i, vil være en skidt start for kommunen. 61

Serviceniveau på større veje over kommunegrænser Af Anette Jensen og Gunnar Dinesen, SAMKOM. Der vil være mange »gennemfartsveje« blandt de 8000 km amtsveje, der bliver kommunevej pr. 1. januar 2007. Det mest kendte eksempel er Roskildevej, som mellem København og Roskilde vil passere 8 kommuner. Et andet eksempel er vejen fra Sæby til Hals, der passerer 3 kommuner. Et samarbejde over kommunegrænserne vil være med til at sikre ensartethed i forbindelse med fremkommelighed, trafiksikkerhed, vintertjeneste mv. SAMKOM har udgivet en inspirationsfolder herom.

Mange af de amtsveje, som kommunerne overtager pr. 1. januar 2007, udgør vigtige forbindelser på tværs af kommunegrænser mellem lokalområder, centre og regioner. Af hensyn til trafikafviklingen er det vigtigt, at disse veje på tværs af kommunegrænser har et ensartet serviceniveau, dvs. en ensartet fremkommelighed og dermed en ensartethed i udformning og vedligeholdsstandard, herunder vintertjeneste. Såvel medlemmer fra KTC som KVF har rejst dette emne i SAMKOM-regi.

Den egentlige fastlæggelse af serviceniveau sker i de enkelte kommuner, men en vis koordinering på tværs af kommunegrænser er absolut ønskelig for de »gennemgående« veje. Koordineringen af serviceniveauet for veje på tværs af kommunegrænser lettes gennem et fælles »sprog« eller begrebsramme til drøftelser og forhandlinger mellem såvel embedsmænd som politikere. En fælles metode til beskrivelse eller klassificering af vejnettet er en del af en sådan begrebsramme og desuden et centralt

En fælles vejklassificering danner grundlag for • • • • • • •

et fælles serviceniveau ensartet hastighedsklassificering ensartet geometrisk udformning af vejnettet ensartet og hensigtsmæssig vejvisning ensartet niveau for vintervedligehold og evt. renhold ensartet niveau for vedligehold af belægninger interoperationalitet i tekniske hjælpesystemer, så som managementsystemer m.v. • klarere kommunikation mellem planlæggere, projekterende, driftsfolk, administratorer og politikere

værktøj i arbejdet med et ensartet serviceniveau. SAMKOM har udarbejdet en inspirationsfolder, som sætter fokus på en proces, der omfatter drøftelser mellem kommuner indbyrdes og mellem kommuner og Vejdirektoratet om et fælles serviceniveau med udgangspunkt i en fælles vejklassificering.

Hvordan opnås et fælles serviceniveau? Fokus for dialogen er de vigtige veje, der krydser kommunegrænser og som ud fra trafikale hensyn bør have et ensartet serviceniveau. I pjecen skitseres en proces, der kan lede frem til fastsættelse af et serviceniveau for den enkelte vej. Dialogen om serviceniveau mellem vejbestyrelserne kan ses i to trin: I trin 1 diskuteres en fælles vejklassificering. I trin 2 danner vejklassificeringen grundlag for fastlæggelsen af et fælles serviceniveau. Trin 1 tager afsæt i de forhold, som ligger fast. Det er vejtypen dvs. vejens geometriske udformning og vejens karakteristika, så som hastighed, trafikmængde og trafikkens karakter. Med udgangspunkt i vejtypen og vejens karakteristika fastlægges vejklassen. Den fælles vejklassificering bør som minimum omfatte veje, der er en del af det internationale vejnet, forbinder landsdele, landsdelscentre, regional- og egnscentre samt bysamfund, det vil fx sige trafikvejene. Vejklassificeringen kan fx bestå af 6 funktionelle vejklasser, hhv. 3 klasser af trafikveje og 3 klasser af lokalveje. Lokalvejklasserne kan eventuelt fastlægges individuelt af den enkelte vejbestyrelse, ligesom hver vejbestyrelse selv kan foretage 62 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

en underopdeling af alle vejklasser, hvis det er hensigtsmæssigt. I 2. trin danner vejklassen udgangspunkt for fastlæggelsen af et fælles serviceniveau. Her afklares det, om en række af de karakteristika (prioriteringsparametre), der knytter sig til vejen, har betydning for vejens serviceniveau. Serviceniveauet kan opdeles i en række kategorier, der hver især forudsætter en given standard indenfor fx vedligehold og vintertjeneste. Med henblik på at kunne fastlægge fælles serviceniveauer, bør der for de enkelte veje aftales fælles niveau mht. bl.a. fremkommelighed (fx rejsehastighed på strækninger og middelventetid i kryds), vedligehold, skiltning og vintertjeneste.

Amtsvej på tværs I folderen er der givet et eksempel på et oversigtkort over nedklassificerede amtsveje og deres skæringspunkter med de nye kommunegrænser. Et landsdækkende kort er at finde på Vejsektoren.dk\SAMKOM. Her kan også læses mere om SAMKOM.

Status for veje på Fyn pr. 1/1 2007

Kurser og temadage 2006 I foråret og sommeren 2006 afholder Skov & Landskab en

Verden i Danmark – mellem byplanlægning og havekunst

række kurser og temadage for park- og landskabssektoren:

2. juni. Pris: 2.200 kr. for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste og medlemmer af Danske Landskabsarkitekter,

Nye udfordringer i kirkegårdenes forvaltning 8. marts. Pris: 975 kr. Tilmeldingsfrist: 13. februar.

3.000 kr. for øvrige. Tilmeldingsfrist: 1.maj. Natura 2000 – drift og pleje

Nationalparker i Danmark – et svært valg 25. april. Pris: 950 kr. Tilmeldingsfrist: 3. april.

13.-14. juni. Pris: 4.000 kr. for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste, 5.300 kr. for øvrige. Tilmeldingsfrist: 1. maj.

Communication in Urbanised Forestry and Green-space Management 1.-5. maj. Pris: 12.000 kr. inkl. kost og logi.

Bytræarboretet i Hørsholm – resultater og perspektiver 21. juni. Pris: 300 kr. for abonnenter på Skov & Landskabs

Tilmeldingsfrist: 15. februar.

Videntjeneste, 550 kr. for øvrige. Tilmeldingsfrist: 1. juni.

Nye skov- og parkplantninger i Skåne 17. maj. Pris: 900 kr. Tilmeldingsfrist: 28. april.

Danske Parkdage 31. august-2. september. Tilmeldingsfrist: 15. juni.

Du kan læse mere om de enkelte kurser og temadage på www.SL.kvl.dk eller ring på tlf. 3528 1500

63 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Elektronisk overvågning af amternes gadesignalanlæg Af Jørn Vammen og Anne-Mette Nyhuus, Vejdirektoratet

I dag har amterne ansvaret for mange komplicerede og teknisk sårbare signalanlæg. For at leve op til det ansvar har de etableret systemer, der løbende fejlovervåger anlæggenes elektriske tilstand og deres logiske funktion. Vejsektoren bør allerede nu tage stilling til, hvordan denne overvågning skal opretholdes, når amterne forsvinder.

I forbindelse med kommunalreformen falder amternes overvågningssystemer væk. Kommunerne og Vejdirektoratet får overdraget amternes signalanlæg og dermed også opgaven at overvåge dem elektronisk for skader og fejl.

Nuværende signalovervågning I dag er de fleste amtslige og alle statslige signalanlæg tilknyttet forskellige fjernovervågningssystemer. Med to undtagelser er disse systemer grundliggende baseret på telekommunikation i form af automatisk styrede opringninger mellem modemmer - fastnet eller mobiltelefon. Signalanlæggene overvåges også elektronisk i nogle kommuner. Her indgår overvågningen i den centrale styring og regulering af signalanlæggenes programmer og den indbyrdes koordinering (grønne bølger), som finder sted i alle store byer. De centrale styringer er grundliggende baseret på konstant kommunikation gennem fast opkoblede forbindelser - egne kabler eller lejede telefonlinjer. 64

Udfordringen for kommunerne Opgaven med overtagelse af amtslige signalanlæg vil skabe problemer for mange kommuner - og ét sted også for Vejdirektoratet. I de byer, som i forvejen har et velfungerende styre- og overvågningssystem, vil det ofte være meget dyrt og en teknisk tvivlsom løsning at koble amternes anlæg til systemet, fordi disse anlæg er baseret på et helt andet kommunikationsprincip end systemet i byerne. Langt hovedparten af de nye kommuner har ikke elektronisk overvågning af signalanlæg. Selv om de måske har nogle få signalanlæg, har det ikke været nødvendigt. Der er ofte tale om enkle og robuste anlæg med en beliggenhed, der gør det let at holde løbende øje med dem. Derimod er amternes signalanlæg ofte komplicerede og sårbare. Af hensyn til trafiksikkerheden anvendes der styringsstrategier for signalanlæg, hvis effekt er illusorisk uden elektronisk fejlovervågning. Tilmed har sådanne strategier, som f.eks. LHOVRA, været en betingelse for det oprindelige valg af signalregulerin-

gen som en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig løsning af de trafikale problemer. Alternativer til løsning af de trafikale problemer i sådanne kryds er ofte f.eks. en dyrere rundkørsel eller en meget dyrere skæring ude af niveau.

Forskellige systemer til signalovervågning Der anvendes i dag en række forskellige systemer til signalovervågning af henholdsvis kommunerne, amterne og Vejdirektoratet. De ca. 15 kommuner, der har elektronisk overvågning, benytter alle et system, der hedder EC-Trak. Det er en egentlig styre-, regulerings- og overvågningscentral (SRO). Der er en hovedstation placeret hos den tekniske forvaltning eller hos en vedligeholder, og der kan være understationer andre steder. De findes i størrelser fra under 10 til næsten 400 signalanlæg. Amterne anvender forskellige systemer. Langt hovedparten af deres anlæg er tilsluttet systemer af typen SiWatch eller ELO/SRO. Fordelingen er som følger: • Mindst 6 SiWatch systemer dækker i alt ca. 300 amtsanlæg. • 2 ELO/SRO systemer har ca. 210 amts- og 51 statsanlæg. • 3 EC-TRAK systemer dækker i alt ca. 90 amtsanlæg. • 2 nu udgåede systemer har under 70 anlæg tilbage. Vejdirektoratet overvåger selv 80 anlæg ved hjælp af én central med både SiWatch, ELO og EC-Trak systemerne indbygget og får et tilsvarende antal anlæg styret og overvåget af 7 kommunale EC-Trak centraler. Vejdirektoratet vil kunne udbygge og supplere sin nuværende central og ikke mindst de arbejdsmæssige rutiner omkring den så meget, at det i givet 64 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

fald vil kunne klare de fleste af anlæggene fra amterne - og eventuelt også nogle af de kommunale anlæg, der ikke er fejlovervåget i dag. Vejdirektoratets signalanlæg er blevet fjernovervåget elektronisk de sidste 20 år. Fejlmeldingerne sorteres automatisk og Trafik Informations Centeret (TIC), der er døgnbemandet, ekspederer øjeblikkelig de alvorlige fejl videre til den lokale vedligeholder og sikrer sig, at en hensigtsmæssig fejlafhjælpning finder sted. Der er fastlagte, afprøvede og indøvede procedurer for, hvordan TIC skal handle ved fejl på signalanlæg, både ved Vejdirektoratets egne og ved andre vejbestyrelsers anlæg.

Store overvågningscentraler en fordel Vejdirektoratet har vurderet situationen i dag og i fremtiden. Omkring halvdelen af de nuværende overvågningsenheder er for små til hensigtsmæssig og rentabel drift. Hvis de med amternes forsvinden bliver splittet op mellem kommunerne vil de blive alt for små til, at operatøren kan holdes i træning og udnytte overvågningen blot nogenlunde godt. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at overvågningen af signalanlæg udenfor de større byer bør samles ét eller ganske få steder i Danmark for at opnå en optimal løsning. Kun på denne måde bliver der basis for at have kvalificeret døgnvagt og dygtige operatører til at analysere de mindre fejl og styre fejlretningen

Konkret består fjernovervågningssystemerne blot af telefonlinier, modems og brugerlicenser til pc-programmer, der er forbundet med signalanlæggenes styreapparater. Der sendes beskeder til overvågningscentralen ved tekniske fejl, der medfører dårlig trafikafvikling. Dermed kan den ansvarlige på overvågningscentralen hurtigt sætte ind med foranstaltninger til udbedring af problemet.

på en hensigtsmæssig, ensartet og billig måde. Vejdirektoratet har allerede et system, der kan udbygges til omkring 500 af amternes ca. 700 signalanlæg, og Vejdirektoratet vil gerne samarbejde med kommunerne om at finde en optimal løsning på den fremtidige overvågning af signalanlæggene i Danmark. Dette gælder umiddelbart for de 500 amtsanlæg evt. suppleret med nuværende kommunale anlæg uden

overvågning – men også for de resterende ca. 250 anlæg (200 amtsanlæg og 50 statsanlæg), som Vejdirektoratets nuværende central ikke kan styre og overvåge uden meget store forringelser af de eksisterende trafikale forhold i form af reduceret kapacitet, fremkommelighed og trafiksikkerhed. For yderligere og uddybende information kontakt Jørn Vammen, Vejdirektoratet, 3341 3465, jv@vd.dk.

DAKOFA-konference om

nyt EAK og farligt affald Tirsdag den 28. februar 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Ved årsskiftet indførtes det nye europæiske affaldskatalog (EAK) i Danmark som bilag 2 til affaldsbekendtgørelsen. Kataloget udgør samtidig den officielle liste over farligt affald, og nye arter er føjet til, ligesom langt over 100 såkaldte ’spejlindgange’ aktualiserer anvendelsen af bilagene 3 og 4 i affaldsbekendtgørelsen ved klassificering. Det nye katalog skal bl.a. lægges til grund ved

indrapporteringer til ISAG og ved udformning af positivlister over, hvilke arter af affald forbrændings- og deponeringsanlæg må behandle. Ændringerne fremlægges og konsekvenserne diskuteres, ligesom POP-forordningen og batteridirektivet berøres. Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,21. februar 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 65 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Ny Esbjerg Kommune:

På forkant med datasammenlægning på vandløbsområdet Af naturgeograf Gitte Urhøj og biolog Nicolaj L. Thomassen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Pr. 1.1. 2007 vil Ny Esbjerg Kommune være klar til at administrere hele vandløbsområdet i den nye storkommune. De nuværende tre kommuner i Ny Esbjerg Kommune samt Ribe Amt har alle digitaliseret deres vandløbsadministration og knyttet den til digitale vandløbsstreger. Med GISbaserede digitale vandløbsstreger og regulativer får den nye storkommune et uvurderligt overblik over vandløbsadministrationen, som er knyttet til de nuværende kommuner og amtet.

Ny Esbjerg Kommune sammensættes af de nuværende tre kommuner, Esbjerg, Bramming og Ribe. Storkommunen overtager samtidig en lang række tidligere amtsopgaver, herunder ansvaret for amtsvandløbene i Ny Esbjerg Kommune. Det samme foregår i andre dele af landet, hvor amterne begynder at gøre sig klar til at overdrage deres viden om vandløbene til kommunerne. Men hvordan sikrer man, at der ikke går viden tabt i den omfattende omorganisering af vandløbsadministrationen.

Sådan gør de i Ny Esbjerg Kommune Ny Esbjerg Kommune er på forkant med at samle og digitalisere data på vandløbsområdet. I lighed med Ribe Amt lægger kommunerne alle vandløbsrelaterede informationer ind digitalt, så de den 1.1. 2007 har fuldt overblik over vandløbsområdet. Inddateringen foregår i programmet VandløbsGIS ved, at informationer knyttes digitalt til en station eller en strækning på en digital vandløbsstreg. I Ny Esbjerg Kommune lægges følgende data ind: • Regulativmæssige oplysninger • Fysiske elementer i vandløbene, broer, skalapæle m.v. • Grødeskæringsforhold • Relevante billeder og dokumenter De nuværende kommuner og amtet forventer, at løsningen letter den administrative praksis på vandløbsområdet, og samtidig sikrer, at vigtige data overføres uden tab under den kommunale omstrukturering. Vandløbsadministrationen i Ny Esbjerg Kommune vil efter 1.1. 2007 omfatte i alt ca. 727 km fordelt på 378 vandløb, hvoraf de 102 km er nuværende amtsvandløb. 66

66 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Kommunerne i Danmark står generelt overfor en stor udfordring, når de skal harmonisere deres individuelle arbejdsgange i forvaltningen. Harmoniseringen skal ikke blot foregå mellem de gamle kommuner. Der skal også overdrages viden og data fra amterne og miljøcentre til de nye storkommuner.

Nyt fra COK Ribe Kommune administrerer i dag ca. 370 km vandløb. For ingeniør Frank Thomsen, der dagligt administrerer kommunens vandløb, var det vigtigt, at man fik en lettere adgang til den store mængde af vandløbsdata, som er tilknyttet vandløbene. Tidligere lå alle data organiseret i en Approach-database uden nogen form for georeference. De er nu alle georefereret og kan tilgås ved at klikke på vandløbsstregerne på de digitale kort. Åmand Jørn Lausen fra Esbjerg Kommune siger, at en af de helt store fordele ved den digitale GIS-baserede administration er, at man får en fælles administrativ platform, som giver hele forvaltningen overblik på vandløbsområdet. Hidtil er oplysninger vedrørende vandløb lagt ind flere steder. I Esbjerg Kommune ligger information om oprensningsarbejde f.eks. i excelformat, hvorimod alle billeder ligger i mapper lokalt på forskellige computere. I programmet VandløbsGIS bliver disse informationer organiseret og lagt ét sted. Derved får den enkelte medarbejder et hurtigt overblik over vandløbsadministrationen, samtidig med at han kan udveksle og dele informationerne med kommunens øvrige medarbejdere. Jørn Lausen anser det også som en stor fordel, at man allerede nu kan samarbejde om vandløbsadministrationen på tværs af de gamle kommunegrænser. Sidst men ikke mindst fremhæver Jørn Lausen, at man på sigt også forbedrer servicen for kommunens borgere, idet de elektroniske data, bl.a. grødeskæring, kan gøres tilgængelige for vandløbenes brugere, f.eks. landmænd og sportsfiskere. Bramming Kommune har ligeledes fokuseret på den lettere adgang til vandløbsdata. Sideløbende med inddateringsarbejdet reviderer kommunen flere regulativer, som lægges direkte over i databasen.

Nye krav til bygningers energiøkonomi for byggesagsbehandlere samt ansvarlige for kommunens egne byggesager og byggerier Kursusperiode: 08.02. – 10.02.2006 Forvaltning i den tekniske sektor – et specialfag i Kommunomuddannelsen for ledere og administrative medarbejdere med sagsbehandlende funktioner i den tekniske sektor Kursusperioder: Modul 1: 22.-24.02.2006. Modul 2: 05.-07.04.2006. Modul 3: 07.-09.05.2006 og eksamen: 30.05. – 31.05.2006 Reformen og dig for ledere og medarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode: 25.01. – 27.01.2006 Betjening af vanskelige borgere For medarbejdere og ledere med direkte borgerkontakt Kursusperiode: 2 hold i følgende perioder: 05.02. – 07.02.2006 og 18.06. – 20.06.2006 Modstandens dynamik for afdelingsledere og mellemledere Kursusperiode: 2 hold i følgende perioder: 19.02. – 22.02.2006 og 10.09. – 13.09.2006 Funktionsbaserede brandkrav for byggesagsbehandlere samt medarbejdere i beredskabsforvaltningerne i øvrigt, der har med brandmæssig sagsbehandling at gøre Kursusperiode: 2 hold i følgende perioder: 22.02. – 24.02.2006 og 24.10. – 26.10.2006 Lederen som coach for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere Kursusperiode: 2 hold i følgende perioder: 19.03. – 22.03.2006 og 26.11. – 29.11.2006 Positiv stress-styring for ledere og medarbejdere Kursusperiode: 19.03. – 22.03.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

67 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Over 1000 dokumenter fra Ribe Amt

amtets vandløbsadministration, og kan umiddelbart videreføre amtets daglige drift på amtsvandløbene.

Ribe Amt indlægger selv oplysninger i VandløbsGIS. GISOverblik over medarbejder Torben vandløbs Wolf-Jürgensen fra området efter Vandmiljøkontoret i struktur Ribe Amt oplyser, at reformen. de overvejer at skanne alle dokumenter i En række amter og vandløbsbøgerne for kommuner er således i de enkelte vandløb fuld gang med at digiind i VandløbsGIS, talisere deres vandhvor de georefereres. løbsadministration. Det drejer sig om Det vil få uvurderlig langt over 1.000 gambetydning, at de nye le kendelser og andre medarbejdere i storafgørelser, som danner kommunerne pr. 1.1. grundlag for vand2007 umiddelbart kan løbenes administratioverskue og videreføre Figur med screenshot af VandløbsGIS-grødeskæring i Sneum Å: VandløbsGIS med overblik over grødeskæring i amtsvandløbet Sneum Å. on, herunder revision den administrative praksis på af regulativer. Hvor vandløbsområdet. Med et meget af dette arbejbedre overblik over vandde, der gennemføres, afhænger af tilløbsadministrationen og den løbende I Vejle Amt fortæller ingeniør Jan gængelige ressourcer. drift, får kommunerne desuden frigjort Sørensen, at de fra nu og frem til Ribe Amt har valgt at få systematiseressourcer til også at løse andre vigtige 1.1.2007 vil opdatere deres database ret vandløbsdataene hovedsageligt af opgaver. Digital vandløbsadministration med alle kommende henvendelser fra hensyn til kommunernes fremtidige med f.eks. VandløbsGIS er således med borgere, skanninger af alle oplysninger administration. til at sikre en god og hurtig service overfra vandløbsbogen, gamle kendelser, Biolog Ove Kann fra Ribe Amt udtafor borgerne. krydsningstilladelser, verserende sager, ler, at hvis vandløbsdataene ikke er informationer vedr. grødeskæring mm. systematisk ordnet, bliver det svært for De kommende nye storkommuner får de kommende storkommuner at over herved et hurtigt og godt overblik over skue administrationen af amtsvandløbene. Når tiden er moden hertil sammensmeltes Ribe Amts database med Ny Overskuelig administration af vandløbene. Esbjerg Kommunes, hvilket er en simpel VandløbsGIS er et program udviklet med henblik på at lette den administrative sag. praksis på vandløbsområdet.

Amter i fuld gang Amterne ligger inde med en mængde registreringer, planer og aftaler for amtsvandløbene. Informationerne skal inden 1.1. 2007 fordeles til de nye storkommuner, da de fremover får ansvaret for amtsvandløbene. Langt fra alle kommuner modtager en amtsmedarbejder, med kendskab til administration af vandløbsområdet. Man risikerer derfor, at vigtig information går tabt, hvis ikke amterne og kommunerne forinden har fundet en fælles platform til at videregive information. VandløbsGIS udgør en sådan platform. Følgende amter har allerede fået leveret en VandløbsGIS database: Nordjyllands Amt, Vejle Amt, Ribe Amt, Fyns Amt og Københavns Amt. Data fra Århus Amt og Viborg Amt er ved at blive lagt ind i en database. 68

VandløbsGIS fungerer som et værktøj i MapInfo, ArcView og er ved at blive udviklet til Geomedia. Det er altså platforme, som er almindeligt tilgængelige i de fleste amter og kommuner. Programmets databasetilgang er baseret på Microsoft ADO. Følgende kan registreres i programmets database: • Regulativdata, herunder skikkelse og bygværker • Tilsynsdata – vandløbstilsyn, bræmmetilsyn mm. • Borgerhenvendelser • Vedligeholdelsesplaner – grødeskæring, oprensning mm. • Billeder og dokumenter • Andre forhold efter eget valg, f.eks., bjørneklo, beplantningsplaner, faskiner mv. Registreringerne kan derefter tematiseres i GIS. Inden for vedligeholdelse kan det f.eks. være kort over, hvilke strækninger, der skal skæres med håndkraft eller maskine, hvilke entreprenører, der står for at vedligeholde de pågældende strækninger, grødeskæringsterminer eller, hvornår der skal føres tilsyn. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S arbejder i øjeblikket på at koble en nyudvikling af det hydrauliske beregningsprogram VASP til VandløbsGIS. Herved vil man på sigt kunne udtegne profiler af opmålingsdata og udføre hydrauliske beregninger med GIS-fladen som indgang.

68 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

K o n g S ve n d s Pa r k , L e d ø j e - S m ø r u m K o m m u n e , 2 0 0 1

K o n g S ve n d s Pa r k , L e d ø j e - S m ø r u m K o m m u n e , 2 0 0 5

Der sker meget i Danmark. Vi har taget nye billeder af det hele I sommeren 2005 fotograferede vi hele Danmark fra luften. Dermed kan du få et fuldstændigt opdateret landsdækkende ortofoto, der med stor nøjagtighed viser, hvordan landet ligger. Det nye ortofoto er produceret af Scankort selv og er baseret på 8000 billeder taget fra egne fly. Vi tilbyder forskellige samarbejdsmodeller, så hver enkelt kunde kan opnå en fordelagtig aftale. Kontakt os på tlf. 4399 7722 nu – det nye ortofoto er allerede i luften. Scankort A/S. Tlf. 4399 7722 - mail salg@scankort.dk - www.scankort.dk

69 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Vejforum 2005:

Sammenhængskraft i Vejsektoren Af redaktør Michael Nørgaard Vejforum 2005 blev en klar manifestation af vejsektorens vilje til at se frem og finde løsninger på de mange udfordringer som kommunalreformen giver. Kommunerne er klar til fokus på trafiksikkerhedsarbejdet.

antallet af kommunale deltagere var uændret i forhold til 2004. Jane Olesen understregede i sin indledning til konferencen, at netværk og dialog får stor betydning i fremtidens vejsektor. På det korte sigt er dialogen med de statslige vejcentre på dagsordnen. Og så er en af fremtidens udfordringer i vejsektoren rekruttering – og derfor fik de 8 studerende som deltog i Vejforum en ekstra velkomst til fra formanden.

Trafiksikkerhed Vejforum 2005, som blev afholdt i Nyborg i dagene fra d. 29. til 30. november 2005, blev atter en gang et stort og synligt bevis på, at konferencen er vejsektorens naturlige og veletablerede faglige forum. Deltagerantallet på 715 understreger succesen – og grunden til, at der ikke var endnu flere deltagere er simpelthen de begrænsninger som de fysiske rammer giver. Konferencen var vel i en udstrækning også en »lakmusprøve« på vejforvaltningernes overskud til at deltage i vidensdeling og dialog i denne hektiske tid, hvor forvaltninger og organisationer på alle 3 niveauer er i gang med omlægninger. Og overskuddet til at debattere de store udfordringer er der altså heldigvis. 70

Bag Vejforum står Vejdirektoratet, Amternes Vejchefkreds, Kommunal Vejteknisk Forening, Vej- og Byplanforeningen (IDA), Dansk Amtsvejingeniørforening, Dansk Vejtidsskrift, Ingeniøruddannelsernes lærere i vejbygning og trafikteknik, KTC, Trafikgruppen på Aalborg Universitet, Asfaltindustrien og VEJ-EU.

Netværk og dialog En tilfreds formand for Vejforums repræsentantskab – og for Kommunal Vejteknisk Forening – Jane Olesen, Frederikshavn Kommune, kunne byde de mere end 700 deltagere velkomne til konferencen og bl.a. konstatere, at

Formanden for Miljø- og forsyningsudvalget i KL, Kurt Hockerup, understregede på konferencen, at en af de største opgaver for kommunerne i den nye arbejdsdeling på vejområdet bliver trafiksikkerhedsområdet. Hockerup roste amternes indsats på trafiksikkerhedsområdet, og sagde, at det er vigtigt at amternes viden på området ikke går tabt og at kommunerne er klar til at overtage opgaven og tage den alvorligt og lægge de nødvendige kræfter i indsatsen. Hockerup understregede også samarbejde og velfungerende netværk som en afgørende forudsætning for, at vejsektoren kan løse opgaven i fremtiden. Både mellem kommunerne og mellem kommunerne og staten. 70 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Teknisk direktør Jørgen Marstrand var oplægsholder på Vejforum.

Dialog og samarbejde Herning Kommunes tekniske direktør Jørgen Marstrand, KTC, pointerede i sit indlæg, at kommunerne skal blive bedre til at deltage i den offentlige debat om vejspørgsmål, være aktive med- og modspillere til Folketing, ministerier, Vejdirektorat m.fl. og afsætte de nødvendige ressourcer til at præge udviklingen af vejlovgivning og vejregler. Marstrand understregede også vigtigheden af at kommunerne fokuserer på netværksdannelse og trafiksikkerhedsarbejdet. Marstrand sagde, at det er vigtigt, at Vejdirektoratet hjælper kommunerne med at hoste amternes vejdata og med at understøtte de forskellige vejsektoropgaver, så som SAMKOM, Vejforum, VEJ-EU, Vejportalen, vejregelarbejdet, driftsudvalg m.m. i overgangsperioden. Vejdirektør Henning Christiansen mindede i sit indlæg om, at udgangspunktet for fremtidens vejsektor er brugernes interesser og at sikre en enkel og overskuelig administration af de offentlige veje. Det er en fælles udfordring i sektoren at sikre disse interesser gennem samarbejde. Vejdirektøren luftede også ideen om nedsættelse af et trafikråd, der i stil med velfærdskommission og Globaliseringsråd kan sætte perspektiver på vej- og trafikområdet. Også vejchef Lars Bolet, Fyns Amt, pointerede vigtigheden af netværkssamarbejde – kommunerne skal skabe plads til netværkssamarbejde og sikre, at der er et godt og sammenhængende fagligt miljø på området. Samlet var signalerne klare fra oplægsholderne – fokus på samarbejde og sammenhæng og vilje til dialog og en understregning af nødvendigheden af at afsætte ressourcer til vejsektorarbejdet.

71 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Paneldebatten blev styret af Ajs Dam, Bysted.

Konferencer og udstilling Og så havde Vejforum som vanligt et meget stort antal faglige delkonferencer med emner fra organisering, til trafiksikkerhed og asfalt. Ligeledes deltager på Vejforum en lang række udstillere med det nyeste inden for vejudstyr. Der blev bl.a. vist intelligente videokameraer, der opdager unormale hændelser på vejene, nye fartvisere ved skoleveje, radar til trafikmåling og intelligent vejbelysning. Udstillerne repræsenterede et bredt udsnit af leverandører og rådgivere til de danske veje – hvoraf mange

Teknisk direktør Erik Jespersen modtag asfaltindustriens rejselegat på 25.000 kr.

også er gode samarbejdspartnere for dette blad.

Prisuddeling I forbindelse med Vejforum blev der uddelt en række priser. Asfaltindustriens rejselegat gik til teknisk direktør Erik Jespersen, Slagelse. Prisen er på 25.000 kr. Ib Frandsen, Asfaltindustrien, sagde i sin begrundelse, at Erik Jespersen fik prisen for sin indsats for at bryde vejen for nye samarbejdsformer bl.a. det efterhånden velkendte udbud på vejområdet i Rønnede Kommune i 1998. Også Vejmiljøprisen, der uddeles af Nordisk Vejteknisk Forbund blev uddelt på Vejforum. Prisen gik til NCC Roads A/S for overfladebehandling uden organisk opløsningsmiddel. Asfalttypen overfladebehandling udføres ved at lægge et tyndt lag bindemiddel (bitumen) på vejens overflade. Umiddelbart derefter tromles et tyndt lag småsten fast i bindemidlet. I Danmark udføres årligt over 6 mio. m2 overfladebehandling, hvoraf hovedparten bruger en bitumen der indeholder organisk opløsningsmiddel - typisk terpentin - som bindemiddel. Det betyder, at over 500 tons opløsningsmidler årligt sprøjtes ud på de danske veje. Den nye overfladebehandling, NCC Ecobit, har erstattet indholdet af organiske opløsningsmidler med vegetabilsk olie. Dette medfører en væsentlig forbedring for miljøet, og måske især af arbejdsmiljøet under udlægningen. Og så gik VEJ-EU's jubilæumslegat til ingeniørstuderende til at skrive en opgave om anvendelse af OPP i New Zealand. Læse mere om Vejforum på www.vejforum.dk og www.vejsektoren.dk 71

It-fusion på Ærø vellykket KMD erklærer sig tilfreds med datasiden af nytårets sammenlægning af Marstal og Ærøskøbing kommuner til den nye Ærø Kommune. - Fusionen har været en lakmusprøve på, at det koncept, som vi i KMD har lagt for sammenlægning af kommuner. Vi er naturligvis meget tilfredse med, at der gået som planlagt, siger projektchef Hans-Ole MøllerMadsen, KMD. De to kommuner lukkede for bruger-adgangen til itsystemerne forud for nytårsweekenden. Natten mellem 30. og 31. december modtog kommu-

nerne en fuldstændig og opdateret omgang CPR-data om landets borgere fra CPRregistret. Det var startskuddet til selve konverteringen. - Sammenlægningen har været under forberedelse længe og er sat i gang i bølger, men den reelle konvertering begyndte klokken otte

31. december. Sidst på eftermiddagen i går kunne vi verificere det hele, siger HansOle Møller-Madsen. Forud for sammenlægningen af Marstals og Ærøskøbing kommuner har KMD også høstet nyere fusionserfaringer på Bornholm. På Ærø skal arbejdet med sammenlægning nu evalueres. Samtidig vil arbejdet med it-systemerne bliver fulgt tæt den kommende tid. - Alt er gennemført konverteringsmæssigt og testet og prøvet af teoretisk. Det er praksis, der kører herfra, og der mangler vi af naturligvis endnu at se, hvordan eksempelvis den første månedskørsel fungerer, siger Hans-Ole Møller-Madsen. Kilde: www.computerworld.dk

Politikere afviser bompenge i København Det skal fortsat være gratis at køre ind i København, mener et bredt flertal i Folketinget. Formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen fra Venstre, forstår godt at københavnerne er trætte af andre folks biler. Men han vil ikke være med til at indkræve bompenge fra folk, der er nødt til at tage bilen, når de skal ind til København for at arbejde. Andre medlemmer af Venstre hæfter sig ved at bompenge vil være en ny afgift, der strider mod regeringens skattestop. - Hvis formålet er bedre miljø, er der en undtagelse fra skattestoppet, men så skal pengene føres tilbage til området, og det kan kom72

munen ikke gøre, siger finansordfører Peter Christensen. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser også at indføre bompenge i København. - Så længe den offentlige transport er både dyr og langsom, og så længe der ikke er etableret fornuftige ordninger, som kombinerer privat og offentlig transport, vil det være forrykt at indføre bompenge i København, ligesom det vil være en hån og urimelighed mod bilejerne at plage dem med endnu en afgift, siger Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti. Overborgmester i København Ritt Bjerregaard har dog ikke givet op. I valgkampen talte hun for ideen om bompenge i København, og hun vil følge erfaringerne fra udlandet og hurtigt komme med forslag, der kan sno sig udenom regeringens skattestop. - Nu gælder det om at finde nogen modeller, hvor regeringen ikke kan forhindre, at vi får gjort noget ved den voldsomme trafik i byen, siger hun. Kilde: www.dr.dk

Bedre datakvalitet i BBR Øget datakvalitet og bedre muligheder for kommunernes kontrol af ejendomsdata. Det er visionerne bag en ny lov fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Loven, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2006, samler landets 271 kommunale bygnings- og boligregistre (BBR) i et landsdækkende register. Bygnings- og Boligregisteret indeholder en lang række 72 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

oplysninger om danske bygninger og boliger. Oplysningerne i BBR bruges bl.a. til ejendomsvurdering, beregning af boligstøtte og til kommunernes byggesagsbehandling. Derfor er det afgørende vigtigt, at oplysningerne i registeret er ajourførte og korrekte. Imidlertid har datakvaliteten i BBR i flere omgange været udsat for kritik. Senest i en beretning fra Rigsrevisionen fra 2004, der fastslår, at der er problemer med kvaliteten af oplysningerne i BBR, og at der ikke er overblik over fejlenes art, antal og betydning. Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Jesper Rasmussen udtaler: - Vi har taget Rigsrevisionens kritik meget alvorligt og har iværksat en omfattende handlingsplan, der skal forbedre datakvaliteten i BBR. Med den nye BBR-lov starter vi nu en omorganisering af hele BBR, som vil gøre det væsentligt nemmere for kommunerne at ajourføre og kontrollere oplysningerne i registret. Kilde og yderligere oplysninger: www.ebst.dk

Vandsektoren mere effektiv med benchmarking DANVA har udsendt »Vandsektoren i tal«, en kombineret benchmarking- og statistikudgivelse. Heri konstateres det, at vandsektoren siden 2002 er blevet mere effektiv, og at blandt andet udgifterne til drift og vedligehold af vand- og spildevandsforsyningsanlæg er faldet samtidig med, at især reinvesteringerne til fornyelse er steget. DANVA’s benchmarking omfatter i 2005 46 vandforsyninger og 40 spildevandsforsyninger. Deltagerne repræsenterer ca. 45 % af befolkningens vand- og spildevandsforsyning. Af det samlede deltagerantal har henholdsvis 33 vandforsyninger og 30 spildevandsforsy73 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

ninger deltaget siden 2002. I perioden fra 2002-2004 har disse forsyninger opnået følgende forbedringer: • Vandforsyninger har sænket udgifter til drift og vedligehold med 9 % • Spildevandsforsyninger har sænket udgifter til drift og vedligehold på 3 % • Vandforsyninger investerer 22 % mere i nyanlæg og renovering af vandforsyningsanlæg • Spildevandsforsyninger investerer hele 32 % mere i nyanlæg og renovering af kloakanlæg • Færre overskridelser af mikrobiologiske vandprøver • Rensegrader på 87 % på renseanlæg Statistikdelen i Vandsektoren i tal er baseret på indberetninger fra alle amter og fra 107 forsyninger. Heri konstateres det bl.a., at forbrugerne i 2004 i gennemsnit betalte 37,75 kr. for en m3 vand. Af den forbrugeroplevede pris går 34 % til staten i form af grønne afgifter, 21 % til drikkevand og 45 % til spildevand. Hvis man trækker statens andel af den forbrugeroplevede vandpris fra, viser det sig, at vandprisen stort set har været konstant siden 1995. Prisstigningerne i den forbrugeroplevede vandpris skyldes således en stigende andel af grønne afgifter på vand- og spildevandsforsyningen. Vandforbruget i 2004 i husstandene ligger på 125 liter pr. person pr. dag. 1989 lå husholdningsforbruget på 174 liter om dagen. Set i et internationalt perspektiv er Danmark blandt de mest ressourcebevidste vandforbrugere. Af de lande, vi normalt sammenligner os med, har Belgien med 102 liter et lavere husholdningsforbrug end Danmark, mens Tyskland (126 l.), Finland (152 l.), Holland (159 l.) og Norge (185 l.) alle har et højere husholdningsforbrug end det danske. For at begrænse vandtab fra ledningsnettet har myndighederne opstillet en

grænse for tab af vand i ledningsnettet, som ikke må overstige 10 % af den udpumpede vandmængde. Dette giver vandværkerne et incitament til at reducere spildet i ledningsnettet. I 2004 er der konstateret et tab på ledningsnettet på 7 %. Kilde: www.danva.dk

Nyt sekretariat for huseftersyn og energimærkeordningen Det blev et konsortium bestående af Teknologisk Institut og Byggecentrum, der vandt udbuddet af et fælles sekretariat for energimærkning af bygninger, kontrol og eftersyn af tekniske anlæg og huseftersynsordningen. Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen har i fællesskab vurderet, at konsortiet har afgivet det økonomisk

mest fordelagtige tilbud. Teknologisk Institut og Byggecentrum skal fra 1. januar 2006 stå for driften af FEM-sekretariatet, som det nye sekretariat bliver kaldt. FEM står for de fem ordninger: Energimærkning af bygninger, Huseftersynsordningen (fra 1. juli 2006), eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg, eftersynsordningen for ventilationsanlæg (fra 1. januar 2007) samt være sekretariat for den særlige indberetningsordning for statens ejendomme. Et stort antal konsulenter vil være tilknyttet de nye ordninger, og det bliver sekretariatets opgave at sikre ordningernes drift. Konsulenterne skal udføre de energimærknings- og tilstandsrapporter, som blandt andet anvendes i forbindelse med hushandler. Desuden skal de udføre kedeleftersyn, som er et regelmæssigt eftersyn af blandt andet oliefyr. Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for husefter-

synsordningen, som har til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom til beboelse. Energistyrelsen har ansvaret for energimærkning af bygninger og kontrol og eftersyn af olie- og fastbrændselskedler, store naturgaskedler og 15 års eftersyn af varmeanlæg. Formålet med disse ordninger er at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten i bygninger. Den 1. januar 2006 indføres nye regler om energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel- og varmeanlæg, som udmønter EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. I perioden 1. januar til 1. april 2006 vil der være en overgangsordning, i hvilken de nuværende energimærker og mærker udført under energiledelsesordningen vil blive anvendt. Efter denne periode vil der blive tale om helt nye mærkningsrapporter. Kilde:www.ens.dk

Organisationsændring i Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Pr. 1. januar 2006 ændrede Hedeselskabet Miljø og Energi A/S ledelsesorganisation. Ledelsen består herefter af økonomidirektør Mogens K.

Det siger loven om snerydning For private grundejere vil reglerne ofte være, - at sne skal ryddes snarest muligt efter snefald, - at der træffes foranstalt-

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan. Udbud af kloakopgaver.................................................................................6.-8. ......feb. Lokal Agenda 21 ...................................................................................................9. ......feb. Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb. Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-24. ......feb. Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb. Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb. Administration af lokalplaner .......................................................................27.. ......feb. Administration af kloak ................................................................................2.-3. .....mar. Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger.................................................2.-3. .....mar. Grønne regnskaber .........................................................................................6.-7. .....mar. Miljøgodkendelser...........................................................................................8.-9. .....mar. Pumpetræf 2006...................................................................................................9. .....mar. Pumpetræf 2006, Avedøre..............................................................................16. .....mar. Drift af genbrugsstationer - modul 2..................................................16.-17. .....mar. Funktionskrav for aﬂøbssystemer .........................................................20.-21. .....mar. Vandløbstilsyn og -administration .......................................................20.-21. .....mar. Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................22. .....mar. El på renseanlæg ................................................................................................23. .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Johansen, Viborg (venstre bagest) områdedirektør Preben Boock, Roskilde (bagest til højre),adm.direktør Jesper Nybo Andersen, Roskilde (forrest til venstre) og områdedirektør Jacob P. Larsen, Roskilde.

Der redegøres for de forskellige hensyn, som skal tages ved valg af hastighedsklasse og ved valg af fartdæmper i den konkrete situation. F.eks. hvordan hensyn til busser og beboere langs vejen kan indarbejdes. Det er tilstræbt at vise de valg og fravalg, som er knyttet til brugen af vejreglerne. Eksempelsamlingen er delt i to dele. Den består dels af en række helhedseksempler, hvor den samlede problemstilling ved fartdæmpning i et område er søgt belyst og dels en række detaileksempler, som kun fokuserer på en enkelt konkret fartdæmper. Kilde: www.vejsektoren.dk

KTC nyt ninger mod glat føre, ved snarest muligt efter førets indtræden at gruse eller på anden måde sikre, at færdselsarealet ikke er glat. Efter lovens ord skal der altså ryddes med det samme. Heldigvis tolker domstolene ikke loven helt så firkantet. Retspraksis på området har givet en ca. tidsramme, inden for hvilken, man alt efter forholdene kan forvente, at grundejeren har ryddet og foretaget glatførebekæmpelse. Kilde:www.trafikken.dk

I februar måned kan følgende fejre: 50 år 04-02 Teknisk chef Per Alstrup Hadsund Kommune 60 år 17-02 Afdelingschef Birgit Kaarøe Grenaa Kommune 70 år 15-02 Overingeniør Poul Jørgen Bayer Tidl. Helsingør Kommune

Høringssager

Ny eksempelsamling om fartdæmpning En ny eksempelsamling om fartdæmpere i byer ligger nu på internettet. Den er udarbejdet af Vejregelarbejdsgruppe 2.0 »Udformning af veje og stier i byområder«. Samlingen giver eksempler på nogle af de typiske problemstillinger, som vejbestyrelserne står overfor i forbindelse med fartdæmpning af veje eller områder sammen med forslag til, hvordan problemerne kan løses.

I perioden fra den 1. december til 28.dec. 05 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Boligpolitisk oplæg og salg af almene boliger Ny bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. Ny bekendtgørelse om Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesudgifter

KTC Viden Center Ved udgangen af december var der: Antal brugere: 4314 Antal kompetencepersoner: 1096 Antal afsnit: 1277 74 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Leverandør til teknisk forvaltning

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Affaldsbehandling Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

Broer og tunneller

Forureningsundersøgelser

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

75 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Broconsult www.broconsult.dk

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Forurenet jord

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk

76 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Kommunikation og design

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kloakering, tryksat

77 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Miljø Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Idrætsanlæg Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Lugtmålinger

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8732 2501 E-mail: absby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk’ Omdannelse af erhvervs-og havneområder, local- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingssenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,

geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk

78 · Stads- og havneingeniøren 1 ·

2006

Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Springvand og bassiner

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vandløbsvedligeholdelse Hedeselskabet Skov og Landskab AS Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hedeselskabet-sl.dk

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

79 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2006

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

AFFALD 2006 Konference

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Fredericia

Reform & Reorganisering Torsdag den 27. april Politisk debat om fremtidens affaldssektor

• CONNIE HEDEGAARD Miljøminister

• VAGN LARSEN Formand for RenoSam

• PERNILLE BLACH HANSEN Miljøordfører Socialdemokraterne

• FORMAND FOR KL Miljø- og forsyningsudvalg

• EYVIND VESSELBO Formand for Det energipolitiske udvalg

• JØRGEN DOHRMANN Miljøordfører Dansk Folkeparti

• JOHANNES POULSEN Miljøordfører Det Radikale Venstre

• STEN GADE Miljøordfører SF

Tre workshops: 1) Hvem skal brænde affald i fremtiden? 2) Tiltag og miljømål i affaldssektoren 3) Kommuner og affaldsselskaber Se hele programmet for konference og årsmøde på side 20-21 i dette blad eller på www.renosam.dk

Konferencen er en del af RenoSam’s årsmøde 26. - 28. april 2006

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113