Stads & Havneingeniøren - april 2006 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Affaldsområdet: Nye udfordringer – ny organisering Indlæg af miljøminister Connie Hedegaard

APRIL 4 2006

Fælles drift af genbrugsstationer Begrænsning af kviksølv i affald

Hvile i sig selv princippet Model for frit forbrændingsegnet erhvervsaffald

Ledelse og kommunalreform: Fusioner og dæmoner Vejforum 2006

Affaldsselskab - I/S eller A/S?

NOGLE SER KUN RØG OG MØG...

...vi ser den rette balance imellem vækst og miljø Vækst og miljø er to sider af samme

Vores erfaring med miljø og naturbe-

sag. Det er vigtigt, at ønsket om

skyttelse giver dig sikkerhed for høj fag-

udvikling og vækst tager hensyn til

lighed og indsigt.

opretholdelsen af et godt og bæredygtigt miljø. Carl Bro Gruppen hjælper kommuner med at sætte fokus på de elementer, der tilsammen skaber et miljø med plads til alle. Vi kan håndtere alle projektfaser og arbejder tværfagligt. Vores arbejde er baseret på tæt dialog for at skabe de

Affald og genanvendelse Forsyningsteknik Energi Forurenet jord og vand Miljøplanlægning og -kortlægning Renseanlæg Vandressourcer Støjforurening

bedst mulige løsninger ud fra tekniske,

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan

økonomiske og miljømæssige hensyn.

hjælpe din kommune med.

MEDARBEJDERE

NATUR- OG MILJØINDSATS

FORSYNINGSVIRKSOMHED

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

WEB, GIS OG IT-LØSNINGER

UDVIKLING OG PLANLÆGNING

Carl Bro Gruppen · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.dk

CARL BRO GRUPPEN OG KOMMUNERNE Carl Bro Gruppen har mere en 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

Affald – en miljøopgave! APRIL 2006 Nr. 4 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Det kan vel ikke gentages for tit: Den danske affaldssektor er Europas mest effektive og det giver lave priser til fordel for borgere og virksomheder. Samtidigt er miljøhensyn i fokus takket være en mangeårig politisk erkendelse af, at affald netop primært er et miljøproblem - og ikke en vare. I kommunerne tager vi med stolthed medansvar for denne positive situation. Læs bl.a. her i bladet gode eksempler på, hvordan kommunale affaldsselskaber tager affaldsopgaven seriøst, når det handler om udvikling af borgerservice, effektivisering og miljøindsats. Når vi taler om forbrænding af affald, så viser en af udredningerne som affaldsudvalget fik lavet, at effektiviseringspotentialet i den del af sektoren er yderst begrænset. Vi skal selvfølgelig gå efter dette potentiale, men kan nok leve med det, når alt peger på, at vi målt med international målestok har lave priser, høj miljøstandard og effektivitet. Alt tyder på, at EU's affaldsrammedirektiv vil åbne for et frit indre marked for affald og vi må selvfølgelig tage de nødvendige skridt for at tilpasse os dette. Men vi skal holde fast i, at affald primært er en miljøopgave, der skal løses på den mest effektive måde. Lad os undgå en liberalisering for liberaliseringens skyld. Alt tyder på, at prisen vil blive for høj og at det vil blive borgere og virksomheder, der vil komme til at betale! Og så er det vigtigt – også på affaldsområdet - at sikre at borgere og virksomheder kommer i centrum. Det handler ud over prisen om lige adgang til at slippe af med affaldet – måske en teoretisk problemstilling i dag, men et aktuelt problem, hvis en fuld liberaliseret affaldssektor betyder koncentration af aktiviteterne. For borgere og virksomheder handler det om sammenhængende, ubureaukratiske og lokale løsninger – ingen interesserer sig for, om opgaven er en drifts- eller en myndighedsopgave eller for den sags skyld for, hvem der løser opgaven! Så hvorfor ikke tage afsæt i den nuværende kommunale succesrige løsning af affaldsopgaven. En opgaveløsning som i øvrigt sker i tæt samarbejde med en lang række private rådgivere og entreprenører, der er med til at sikre effektivitet og fortsat innovation i sektoren. KTC ser frem til det forventede regeringsudspil om den fremtidige organisering af affaldssektoren og håber med dette temanummer om affald at give et bidrag til debat og dialog – og i sidste ende en god og bæredygtig løsning for affaldssektoren. Anders Thanning teknisk direktør i Hvidovre Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsidebillede: KARRAs forbrændingsanlæg i Roskilde. Foto: mna.

I SIDE 10

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nye udfordringer - ny organisering Af miljøminister Connie Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 SIDE 16

Effektive, pålidelige og miljørigtige løsninger Af Vagn Larsen, formand for RenoSam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Effektive non-profit ydelser - ja tak Af direktør Jacob H. Simonsen - RenoSam, direktør Jørgen G. Jørgensen - Dansk Fjernvarme og direktør Carl-Emil Larsen - DANVA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Model for frit forbrændingsegnet erhvervsaffald Af direktør Tonny Juul Jensen, I/S Nordforbrænding, Formand for RenoSams forbrændingstema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Side 20

Er affaldsreformen bortskaffet i Danmark - eller sendt til nyttiggørelse i EU? Af Christina Egsvang Føns, KL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Ny organisering øger genanvendelsen Af afdelingschef Henrik Fausing, Dansk Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Mens vi venter på reformen Af miljøkonsulent Vibeke Østergaard, Dansk Industri . . . . . . . . . . . . . . 25

Side 28

Deponering af affald i Danmark efter 2009! Af formand for RenoSams deponeringstema, direktør Thomas B. Jørgensen, Odense Renovationsselskab og cand. scient René Møller Rosendal, RenoSam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Import og eksport af brændbart affald af advokat (H) lic.jur. Mogens Moe, Advokatfirma DLA Nordic A/S . . . 32 Skal affaldsselskabet være et I/S eller et A/S? af professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet . . . . . . . 34 SIDE 38

Fra affaldsselskab til kommunal virksomhed Af direktør Bjarne B. Jensen, I/S REVAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Centralisering og effektivisering af Trekantområdets Affaldsforbrændingsanlæg Af adm. dir. Vagn Frederiksen, TAS I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

SIDE 44

Fælles drift af genbrugsstationer Af afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Organisk affald fra dagligvarebutikker Af konsulent Claus Petersen, Econet AS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Begrænsning af kviksølv i affaldet Af Poul Berg, Modtagestation Vendsyssel I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 SIDE 48

Harmonisering i Ny Esbjerg Kommune Af Carsten Sundbæk, Susanne S. Poulsen, Dorthe Søe, og Mette Norengaard Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Praktisk implementering af emballagedirektivet Af Jesper Bo Madsen og Benny Christensen, Græsted-Gilleleje . . . . . . . 54 Statsafgift under pres Af Palle Meng, nomi i/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 God ordning for håndtering af elskrot Af Allan Bugge, BFE og Henning Jørgensen, RenoSam . . . . . . . . . . . . . 60

SIDE 50

SIDE 54

Vigtige partnerskaber i affaldssektoren Af produktchef Kim Røgen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 DanMiljø 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Nyt slamafvandingsanlæg giver store driftsbesparelser Af Frede Østergaard, Herning Kommune og Ole Aslak Mortensen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S . . . . . . . . . . . 64 Fusioner og dæmoner Af teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 66 Slam på landbrugsjord - en »sikker« løsning! Af afdelingschef Sune Aagot, Hedeselskabet Skov & Landskab A/S . . . 68

SIDE 58

Kommunal Vejteknisk Forening Årsmøde og generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 SIDE 64 SIDE 68

Vejforum 2006 Af Tim Larsen, formand for faggruppen i Vejforum . . . . . . . . . . . . . . . 70 Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

&3 6%-*$*5&3*/( &/ #: * 364-"/% $ANMARKS KOMMUNALE LANDKORT ER UNDER VOLDSOM FORANDRING +OMMUNERNE BLIVER ST RRE MED DERAF F LGENDE ST RRE OG MERE KOMPLEKSE OPGAVER 6I HAR STOR ERFARING MED HÍNDTERING AF ANL GNING DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE I ALLE ST RRELSES FORHOLD OG VI ARBEJDER EFTER SAMTALE METODEN $ET BETYDER BL A AT VI SAMMEN MED VORE KUNDER UDNYTTER DEN SAMLEDE M NGDE VIDEN OG KOMPETENCER SÍ OPGAVERNE UDF RES MEST EFFEKTIVT

+AN DU G TTE HVEM VI ER

888 /$$ %, 30"%4

Tekniske chefer klædt på til ny lederrolle Fra forvaltningschef til direktionsmedlem - sådan vil udviklingen for mange tekniske chefer blive. »Det er vigtigt, at de tekniske direktører er fokuseret på ledelsesrollen og får placeret teknik- og miljøområdet centralt og strategisk i de nye kommunale direktioner« siger KTCs formand, direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn. »Vi har løbende dialog med COK om efteruddannelsesbehovet og vi er selvfølgelig særligt opmærksomme på den udvikling af ledelsesrollen som sker i øjeblikket.« Udtalelserne fra KTC-formanden kommer efter, at professor på Syddanske Universitet Kurt Klaudi Klausen udtaler følgende til Ingeniøren: »Mange af de øverste tekniske chefer kan ikke klare sig med deres hidtidige faglige sparring. De skal være ligeværdige partnere i koncernstyring af kommunen og være med til at udvikle overordnede strategier, som også kommer til at gælde deres egne områder,« siger Kurt Klaudi Klausen. »Man kan ikke nøjes med at referere til sin ingeniørbaggrund i de nye kommunale ledelser. Alle i forvaltningens ledergruppe skal tale et professionelt ledelsessprog, når man skal afveje forskellige hensyn i kommunens strategiske udvikling,« siger Kurt Klaudi Klausen til Ingeniøren. »Jeg tror det er alt for enkelt, at kategorisere de teknisk direktører som en flok »ingeniør-nørder« med en teknisk tilgang til tingene - realiteten er dels at mange tekniske direktører har anden uddannelsesbaggrund end en ingeniøruddannelse dels at rigtigt mange - også ingeniører - har styrket deres kompetencer med omfattende formelle lederuddannelser og selvfølgelig praktisk erfaring«, siger KTC-formand Mikael Jentsch i en kommentar til Klaudi Klausens udtalelser. »Bevidstheden om de strategiske elementer i ledelsesrollen er allerede til stede hos de tekniske chefer, og har været det i flere år,« siger chefkonsulent Maj Green, KL, til Ugebladet Ingeniøren, og konstaterer, at et større antal tekniske chefer skal omstille sig til at være medlem af en direktionslignende ledelse. Hun forudser dog, at mange kommuner også fremover vil have en teknisk chef med vægt på fagligheden. - mna

Pas på vandet! KLs nye formand Erik Fabrin sætter i et debatindlæg fokus på den fremtidige organisering af vandsektoren. Og KL formandens holdning er klar: Kommer regeringen igennem med planerne om at privatisere vandværkerne som der lægges op til i »Serviceeftersyn af vandsektoren«, så vil det betyde dyrere og dårligere vand til danskerne. Dermed er Erik Fabrin og vandsektoren på bølgelængde. Faktisk ser det heller ikke ud til, at der er flertal i folketinget for at privatisere vandsektoren. KL er indstillet på at høste de gevinster som kan hentes

i form højere effektivitet og lavere priser end i dag, men savner dokumentation for at privatisering er vejen. Problemet for regeringen er, at dette bevis ikke findes, skriver KL-formanden - tværtimod viser en sammenligning mellem Danmark og England hvor man har liberaliseret efter den model, regeringens embedsmænd foreslår - at mens de danske vandværker har sparet 3 pct. om året, så er udgifterne i England i samme periode steget. Kilde: www.kl.dk

KVF-årsmøde og generalforsamling Kommunal Vejteknisk Forening inviterer til årsmøde og generalforsamling torsdag d. 18 maj 2006 kl. 10.00 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Temaet på årsmødet

er motorvejsbyggeriet på Fyn, bl.a. med besigtigelse »i marken« og besøg i Ringe Kommune. Se invitationen på side 69.

6 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Temanummer om affald RenoSam holder årsmøde i Fredericia i dagene fra den 26. til 28. april og det kan ikke undgå at blive spændende med et regeringsudspil om affaldsområdet på trapperne og en hel sektor med forskellige holdninger til hvordan affaldsområdet skal organiseres i fremtiden samlet! Vi markerer årsmødet og sektorens udfordringer med dette temanummer om affaldsområdet, hvor vi via indlæg fra forskellige aktører prøver at dække de vigtigste vinkler og nuancer på området. Samtidigt har en lang række artikler også relevans udover det snævre affalds-

område, således bl.a. miljøområdet, forsyningsområdet generelt, selskabsret samt spørgsmålet om harmonisering i forbindelse med kommunesammenlægning. Og så bringer vi miljøminister Connie Hedegaards indlæg »Nye udfordringer - ny organisering«! Så du kan roligt læse videre under alle omstændigheder! Vi takker RenoSam for et godt samarbejde om planlægning og tilrettelæggelse af dette nummer af Stads- og havneingeniøren og ønsker foreningen et godt årsmøde i Fredericia. - mna

Flertal for af flytte penge fra landbrug til miljø For første gang er der flertal i Folketinget for at flytte penge fra landbruget til naturen. EU-landenes regeringschefer har åbnet op for at overføre op til 20 procent af den direkte støtte, der i Danmark er på godt syv millioner kroner om året, til udvikling af landdistrikterne. Danmarks Naturfredningsforening er begejstret. - Det vil være et kvantespring, ikke kun for naturen, men også for livet på landet, siger foreningens præsident, Poul Henrik Harritz. Derimod er landbruget imod. - Når der ikke er samme vilkår for alle EU-lande, får vi problemer med konkurrenceevnen, siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug. Miljøminister Connie Hedegaard vil have overført noget af landbrugsstøtten for at opfylde de stramme EU-krav om renere vand og bedre beskyttelse af dyr og planter. Regeringen er imidlertid splittet i sagen: - Det er et regeringsspørgsmål, som der endnu ikke er taget stilling til, siger fødevareminister Hans Christian Schmidt. Kilde: www.dr.dk

7 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Danmark - med forskel på land og by Miljøminister Connie Hedegaard fremlagde i marts regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2006 »Det nye Danmarks kort - planlægning under nye vilkår«. Og ministeren ønsker at med lands-planredegørelsen at bruge planlægningen mere offensivt. »De mange eksempler med byggeri, der rykker ud langs med motorvejene, har tydeligvis påvirket kvaliteten i landskabet og grænsen mellem land og by. Vi skal passe på, at vi ikke gradsvist kommer til at udviske og slette de værdier, som vi har været vant til at se som ideal i Danmark. Stilhed og flot natur er i dag en eftertragtet værdi, som vi skal beskytte. Samtidig har vi en forpligtelse til at

sørge for, at alle områder af landet kan være attraktive at leve og drive virksomhed i«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Landsplanredegørelsen sætter fokus på kvaliteten i yderområder og landsbyer i form af natur, landskaber og kulturmiljøer. Med Kommunalreformen bliver det kommunerne, der får hovedansvaret for den fysiske planlægning. I landsplanredegørelsen lægger ministeren op til en generelt styrket dialog mellem kommunerne og staten om den fysiske planlægning. De syv nye statslige miljøcentre rundt omkring i landet skal fremover bidrage til denne dialog. Kilde: www.mst.dk

Virksomhedsudstillere på RenoSams årsmøde RenoSam har i år en virksomhedsudstilling på foreningens årsmøde og virksomhedsudstillerne er blevet inviteret til at slippe fantasien løs og lave en installation, der bryder

med den traditionelle messeopstilling. De 9 udstillere er Korsnæs, Scanvægt, DanBørs, Uniscrap, Cowi, Dansk Jordrens, Rambøll, Econet og Carl Bro. 7

COK topper kursusmarked Analyse (IFKA)tager en gang om ĂĽret temperaturen pĂĽ det danske kursusmarked. UndersĂ¸gelsen ÂťDet danske kursusmarked 2006ÂŤ er baseret pĂĽ spĂ¸rgsmĂĽl til 1000 personaleansvarlige i private og offentlige virksomheder. COK topper listerne i alle undersĂ¸gelsens mĂĽlinger som den mest populĂŚre, kendte og benyttede private kursusudbyder, og som den udbyder, de offentlige arbejdspladser er mest positive over for at benytte i fremtiden. ÂťVi er meget stolte over resultatet af undersĂ¸gelsenÂŤ, siger konstitueret rektor Ivar DanĂ¸. ÂťMen vi vil ikke hvile pĂĽ laurbĂŚrrene. Vi vil fremover

arbejde ihĂŚrdigt pĂĽ at imĂ¸dekomme de uddannelsesansvarliges Ă¸nsker i endnu hĂ¸jere grad, sĂĽ vi kan nĂĽ vores mĂĽl om, at COK er Âťdet naturlige valgÂŤ, nĂĽr det gĂŚlder lĂŚring og udvikling i den kommunale verdenÂŤ, siger Ivar DanĂ¸. For fĂ¸rste gang er Den Kommunale HĂ¸jskole som kursussted blevet undersĂ¸gt i forhold til andre kursussteder. Den Kommunale HĂ¸jskole scorer hĂ¸jest, nĂĽr det gĂŚlder uhjulpet kendskab til kursussteder og vinder over blandt andet Nyborg Strand og Odense Congress Center. NĂĽr det gĂŚlder omdĂ¸mme, ligger Den Kommunale HĂ¸jskole ogsĂĽ i top.

Fusioner og dĂŚmoner! ÂťHvis vi forstĂĽr at lĂŚre af det vi gĂĽr igennem, pĂĽ den gode mĂĽde, er jeg sikker pĂĽ at den offentlige sektor kan tage et tigerspring fremad med hensyn til forstĂĽelse, respekt og

anerkendelseÂŤ! SĂĽdan skriver teknisk direktĂ¸r Ole MĂ¸ller, Roskilde, i indlĂŚgget fusioner og dĂŚmoner som du kan lĂŚse pĂĽ side 66 i dette blad.

Kolding vil sĂŚlge vandforsyning Kolding Kommune forventer at rejse over 50 millioner kroner pĂĽ et salg af den kommunale vandforsyning. Kolding ByrĂĽd har besluttet at oprette et vandaktieselskab og sĂŚlge det til energiselskabet Tre-For, men byrĂĽdet er splittet over sagen, skriver Danske Kommuner. Endnu venter den endelige godkendelse fra sammenlĂŚgningsudvalget i den nye Kolding Kommune, men gĂĽr salget igennem, vil det ifĂ¸lge Ritzau indbringe kommunen 51,5 millioner kroner.

Behov for kloakrenovering En stor del af kloaknettet i Danmark er sĂĽ nedslidt eller trĂŚnger til udbygning, at der inden for de kommende ĂĽr vil vĂŚre brug for en gennemgribende renovering. NĂĽr den skal planlĂŚgges, skal der tages bĂĽde Ă¸konomiske, miljĂ¸mĂŚssige og tekniske hensyn, og der skal tages stilling til det valgte serviceniveau. I et nyt projekt giver MiljĂ¸styrelsen nu et bud pĂĽ, hvordan kommunerne fĂĽr det hele til at hĂŚnge sammen. Rapporten foreslĂĽr, at kommunerne

fĂ¸rst gennemfĂ¸rer en teknisk analyse af, hvilken stand ledningsnettet er i, hvilke problemer det medfĂ¸rer for bĂĽde miljĂ¸et og brugen af nettet, og hvordan man lĂ¸ser dem. Derefter skal kommunerne foretage en Ă¸konomisk analyse af, hvad det vil koste at lĂ¸se problemerne. NĂĽr det er gjort, skal lĂ¸sningsforslagene vurderes i forhold til kommunens mĂĽlsĂŚtninger og serviceniveau. Kilde: www.miljoenyt.

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

8 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 4 Âˇ 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK

Nye udfordringer - ny organisering Af miljøminister Connie Hedegaard

Hvordan skal affaldssektoren se ud i fremtiden? Det er der mange ønsker til. Men der er desværre ingen nemme løsninger. Det er en kompliceret opgave, og vi er i regeringen enige om, at de politiske beslutninger om affaldssektorens fremtid skal hvile på et solidt grundlag. Vi har lagt stor vægt på, at alle sten bliver vendt, så vi får en affaldssektor, der er rustet til fremtidens udfordringer. Samtidig skal der også helst være bred enighed om, de løsninger vi vælger. Danmark har i dag en affaldshåndtering, som fungerer godt og som kommunerne, virksomhederne og borgerne er tilfredse med. Kunsten er at bevare og styrke denne tilfredshed, sikre hensynet til miljøet samtidig med, at det samfundsøkonomiske potentiale i en øget konkurrence bliver udnyttet. Vi skal være forsigtige med at rykke for meget ved den fine balance, vi har mellem miljøog energipolitik. Den måde vi har koblet affald og udnyttelsen af el og varme i det danske affaldssystem, er noget andre europæiske lande i høj grad misunder os. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og sole os i succesen. Alle, der har indsigt i området ved, at der er penge at spare ved at effektivisere affaldssektoren. Spørgsmålet er altså ikke, om vi skal effektivisere området, men hvordan.

Forhandlinger i EU På forbrændingsområdet skal vi ikke blot forholde os til, hvad vi i Danmark 10

synes, er en god ide. EU's affaldsrammedirektiv kommer til at have afgørende indflydelse på, hvordan vi organiserer vores forbrændingssektor. Direktivet vil gøre det meget sværere at begrænse importen af affald, hvis det vedtages i sin nuværende form. Det vil betyde, at tyske virksomheder vil presse på for at få brændt deres affald i Danmark, fordi det er meget billigere her. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke synes, vi skal behandle store mængder udenlandsk affald i Danmark. Mit synspunkt er, at det principielt rigtige nu engang må være, at man klarer sine affaldsproblemer så tæt på kilden som muligt, så vi slipper for transporter af affald over lange afstande til skade for miljøet. Selvfølgelig kan der være speci-

elle typer affald, hvor det mest hensigtsmæssige er, at samarbejde med vores nabolande om at behandle det. Vi sidder i øjeblikket og forhandler direktivet i EU, men da ingen endnu kender resultatet af forhandlingerne, skal vi ikke tage forhastede beslutninger. I stedet skal vi bruge tiden på at tænke os godt og grundigt om, så vi finder den bedste model for forbrændingsområdet.

Udspil fra regeringen Regeringen gør sig i øjeblikket en række overvejelser om, hvordan affaldssektoren kan se ud i fremtiden. Disse tanker vil vi fremlægge i løbet af sommeren. 10 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Udspillet vil selvfølgelig bygge på de anbefalinger, branchen har været med til at formulere i 2004. Målet er, at vi får en mere enkel, gennemsigtig og trimmet sektor. Udspillet vil også indeholde tanker om, hvordan driften af vores deponeringsanlæg kan indrettes i fremtiden. Mange års massiv indsats for at nedbringe affaldsmængden til deponering er lykkedes til stor gavn for miljøet. Men det betyder samtidig, at der i dag er for mange deponeringsanlæg til, at de kan drives økonomisk effektivt. Derfor er der brug for at se på, hvordan der kommer en bedre balance mellem den mængde affald der deponeres og antallet af anlæg. Vi skal også sikre en fortsat geografisk spredning af anlæggene.

Nye udfordringer Målene med en ny organisering af affaldsområdet er at effektivisere sektoren ved at øge konkurrencen for genanvendeligt erhvervsaffald og lette de administrative byrder for erhvervslivet. Det skal være nemmere for virksomheder og borgere at få indblik i, hvad de forskellige affaldsordninger koster. De kommunale affaldsregulativer skal har-

moniseres, og der skal sikres en klar adskillelse af det offentliges myndigheds- og driftsopgaver. En ny organisering skal sikre, at vi fortsat behandler vores affald, så vi belaster miljøet mindst muligt. Men flere analyser har vist, at der er behov for, at vi tænker økonomi bedre sammen med energi- og miljøpolitik. På vandområdet diskuterer vi i øjeblikket, om hvile-i-sigselv-princippet er det rette værktøj til at sikre en effektiv drift af sektoren. Den diskussion skal vi også have på affaldsområdet. Vi skal tage udgangspunkt i de gode erfaringer, vi har fra den nuværende organisering og tilpasse sektoren efter det og de nye udfordringer. Som eksempel skal forsyningssikkerheden være i top, så alle kan komme af med deres affald til rimelige priser efter »forureneren betaler«-princippet..

Vi skal tænke nyt Jeg har i de seneste måneder været rundt i de østeuropæiske lande og hørt, hvordan håndtering af affald står højt på de politiske dagsordener. Fordi vi i Danmark har ført en fremsynet miljøpolitik, har vi skabt os et kæmpemæssigt for-

spring i forhold til disse lande - ikke mindst indenfor udvikling af miljøteknologi. Der er et stort potentiale for eksport af dansk know-how, fordi vi fra starten har gjort det til et særligt dansk indsatsområde. Jeg synes, vi skal sikre Danmark en fortsat førerposition på den europæiske miljøarena. Det kræver bl.a., at innovation og teknologiudvikling får en fremtrædende rolle. Men vi skal diskutere hvem, der er bedst til at sikre innovation og teknologiudvikling. Globaliseringsrådet har for nyligt peget på, at det private på mange punkter er bedre til det end det offentlige. Private virksomheder skal tage hensyn til aktionærernes interesser, og aktionærerne er indforstået med, at det indebærer en risiko at gå ind i innovative projekter. Kommunerne derimod kan ikke tage store økonomiske chancer, fordi de gebyrer borgerne betaler for at få hentet deres affald ikke må bruges til store, risikofyldte projekter. Affaldssektoren står altså overfor en række store, men spændende udfordringer. Jeg ser frem til en bred debat over sommeren om regeringens udspil til en ny organisering. Målet er klart…. Vi skal udvikle os og tænke nyt, så vi også i fremtiden har verdens bedste affaldssektor.

Drikkevand og spildevand i

det nye Danmark I Hedeselskabet rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling, forsyning, aﬂøb, rensning eller recipienten.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet.dk

11 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

SYNSPUNKT • SYNSPUNKT • SYNSPUNKT

Effektive, pålidelige og miljørigtige løsninger Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

Danmark er i dag et foregangsland på affaldsområdet. Det har RenoSam dokumenteret i publikationen »Europas mest effektive affaldsbehandling«. En lang række affaldsselskaber har gennemført en systematisk og vidtgående benchmarking. Vi lægger vores tal og oplysninger åbent frem og dokumenterer, at affaldsselskaber og kommuner effektiviserer. Affaldsbehandlingen i Danmark er god, billig og miljørigtig. Et udkast til ny EU grundlov for affaldsområdet (affaldsrammedirektiv) kridter nu banen op for, hvordan vi kan indrette affaldssektoren i fremtiden. Sigtet med direktivet er at skabe et indre marked for alt affald, der kan nyttiggøres eller genanvendes. Denne type affald (herunder erhvervsaffald til forbrænding) skal kunne bevæge sig frit i EU. Den frie bevægelighed gælder dog ikke for affald til deponering (bortskaffelse). Vi gør klogt i at forholde os aktivt til de nye signaler. Forudsætningen for en velfungerende sektor er, at der skabes stabile og sikre rammevilkår om fremtidens affaldshåndtering. Deponering I RenoSam ser vi deponierne som en ressource, man skal værne om. Det eneste forsvarlige, realistiske og fornuftige er, at det offentlige ejerskab og ansvar for driften af deponier fortsætter. Der er behov for en strukturtilpasning på deponeringsområdet fordi mængder-

ne til deponering reduceres. Vi skal samtidig fokusere på at udnytte og strække den deponeringskapacitet, vi har tilbage efter 2009 længst muligt. En mulighed er at samarbejde om at fylde igangværende deponeringsceller op, og derefter midlertidigt nedlukke deponeringsaktiviteten på nogle anlæg. Deponeringsaktiviteterne skal koncentreres på et færre antal åbne deponier. Vi har her brug for en nuanceret debat med udgangspunkt i service, samfunds- og driftsøkonomi, miljøansvar og forsyningssikkerhed. Vi kan og vil hente strukturgevinster. Forbrænding Vi har i RenoSam udarbejdet en model, der forholder sig til en fremtid, hvor kommunerne har ansvaret for borgernes affald og hvor forbrændingsegnet erhvervsaffald bliver sat fri. RenoSam mener, at: • Alle borgere skal have sikkerhed for, at de altid kan komme af med deres affald • Energien ved forbrænding af affald skal nyttiggøres • Borgernes affaldsbehandling skal drives på basis af et non-profit princip • Kommunerne skal kunne bygge, eje og drive anlæg til at løse de opgaver, man har ansvaret for Kommuner og affaldsselskaber skal i fremtiden: • Håndtere kommunalt forbrændingsegnet affald

Vagn Larsen. Formand for RenoSam.

• Drive kommunale forbrændingsanlæg efter et non-profit princip • Have pligt til at sikrer kapaciteten til behandling af kommunale affald • Have mulighed for at etablere kapacitet til behandling af det frie forbrændingsegnede affald • Have mulighed for at importerer erhvervsaffald til forbrænding - for at afdække en øget kommunal risiko • Sikrer at kommunalt affald altid får mulighed for at blive behandlet i Danmark RenoSam ønsker en konstruktiv fremadrettet dialog om den fremtidige indretning af affaldssektoren.

12 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Miljø, affald og genanvendelse Uniscrap er en miljøcertiﬁceret genvindingsvirksomhed med erfaring i affaldsløsninger for kommuner og affaldsselskaber omfattende rådgivning, indsamling og oparbejdning indenfor: Jern- og metalskrot Returpapir og pap Køle- og frysemøbler Elektronik Plast Totale affaldsløsninger

Kontakt en ansvarlig og professionel miljøvirksomhed - det betaler sig!

11546 · www.bjornoglist.dk

· · · · · ·

Uniscrap har kapacitet og ekspertice til at modtage og oparbejde alle typer af affald og restprodukter på vores miljøgodkendte modtageanlæg overalt i Danmark. Vi lægger vægt på at være en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der yder en professionel rådgivning i forbindelse med skræddersyede affaldsløsninger.

Uniscrap A/S Fiskerihavnsgade 6 · 2450 København SV · Telefon 7023 1270 · www.uniscrap.dk

13 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Effektive non-profit ydelser - ja tak Af direktør Jacob H. Simonsen - RenoSam, direktør Jørgen G. Jørgensen - Dansk Fjernvarme og direktør Carl-Emil Larsen - DANVA. Hvile-i-sig-selv princippet (HISS) rummer rigtigt mange styrker. RenoSam, DFF og DANVA mener, at HISS skal fastholdes som det grundlæggende princip for levering af offentlige eller forbrugerejede forsyningsydelser. Men lad os få en nuanceret debat om en eventuel modernisering og videreudvikling af princippet.

Vand, spildevand, fjernvarme og affald er alle offentlige forsyningsydelser, der i dag er underlagt HISS princippet. Ingen i et moderne samfund kan klare sig uden den type forsyningsydelser, vi taler om her. Ydelserne har igennem mange år fungeret så upåklageligt, at vi alle tager dem for givet. Det er nærmest blevet en social borgerret, at alle har lige adgang til disse fundamentale ydelser. HISS princippet sikrer, at borgerne ikke skal betale mere for varme, vand, spildevand og affald end de omkostninger, der er forbundet med at producere ydelserne. Det er set fra borgerens synsvinkel en kæmpe fordel. Derudover har langsigtet og stabil offentlig involvering i udviklingen af disse ydelser ført til, at Danmark på mange måder er internationalt miljøteknologisk i front. Kritikerne af HISS fremfører, at princippet ikke indeholder incitamenter til en reduktion af omkostningerne. Der bliver argumenteret for, at når man som offentligt forsyner altid kan få dækket sine omkostninger, ja så er man helt og fuldstændig ligeglad med omkostningsudviklingen. Hvis dette synspunkt var rigtigt, burde man kunne se en stødt stigende 14

udvikling i omkostningerne og dermed også stigende priser fra de offentlige forsyningsvirksomheder. Det er på ingen måde tilfældet.

Elsektoren skræmmer Ser man på el-sektoren, står den som et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når man fjerner HISS. På elområdet har priserne taget himmelflugten. Prisdannelsen på det liberale elmarked bliver fastsat på den nordiske elbørs. Her bliver prisen i dag defineret ud fra den dyreste udbyder - hvor nogle har en betydelig markedsmagt. Det forringer konkurrencen. Producenterne har ikke længere incitament til at beskytte forbrugerne mod unødvendige prisstigninger. Resultatet er højere priser, uden at forbrugerne får mere for deres penge.

Forsyningssektoren effektiviserer Forsyningsvirksomhederne på varme-, vand-, spildevand- og affaldsområdet har igangsat en lang række effektiviseringsprojekter. Det har man bl.a. gjort ved hjælp af benchmarking, udvikling af

ensartede kontoplaner, servicemål, forskning og udvikling mv. Det har øget sektorernes effektivitet og gennemsigtighed. For eksempel kan RenoSam gennem benchmarking dokumentere, at effektiviteten af affaldsforbrændingen - målt som det gennemsnitlige ressourceforbrug (netto) inkl. indtægter - er forbedret hele 10% fra 2003 til 2004. Affaldsforbrændingen er ikke det eneste affaldsområde, hvor der hentes effektiviseringsgevinster. På hele 5 ud af 7 driftsområder er der samlet set opnået væsentlige forbedringer på mellem 3% og 23%. På vandområdet dokumenterer DANVA gennem en kombineret benchmarking- og statistikudgivelse, at vandsektoren siden 2002 er blevet mere effektiv. Blandt andet udgifterne til drift og vedligeholdelse af vand- og spildevandsforsyningsanlæg er faldet samtidig med, at især reinvesteringerne er steget. • Vandforsyninger har sænket udgifter til drift og vedligeholdelse med 9% • Spildevandsforsyninger har sænket udgifter til drift og vedligeholdelse på 3% • Vandforsyninger investerer 22% mere i nyanlæg og renovering af vandforsyningsanlæg • Spildevandsforsyninger investerer hele 32% mere i nyanlæg og renovering af kloakanlæg Statistik fra Dansk Fjernvarme viser, at branchens samlede udgift til drift og vedligeholdelse er blevet reduceret med over 400 mio. kroner; eller godt 40% set over en 10 årig periode. Denne effektivisering er sket uagtet, at sektoren i perioden er vokset betydeligt (40% flere værker) og har gennemført en vidtstrakt omlægning til kraft-varmeproduktion. Endvidere er værkerne i dag pålagt flere administrative opgaver, uden at administrationsomkostningerne er steget tilsvarende. 14 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Artiklens forfattere, fra venstre direktør Carl-Emil Larsen, DANVA, direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam og direktør Jørgen G Jørgensen.

Det viser, at der for administration, drift og vedligeholdelse har været en betydelig effektivisering og/eller rationalisering i de seneste ti år. Fordi vand, spildevand, affald og varme er underlagt HISS, er effektiviseringsgevinsterne tilfaldet brugerne og ikke ejerne.

Politisk fokus Når udviklingen af de offentlige omkostninger kan holdes i skak, skyldes det bl.a. den politiske og/eller lokale bevågenhed. Politikerne ønsker ikke at lægge ryg til stigende takster eller gebyrer. Det er lige så upopulært og stemmefattigt som skattestigninger. De politiske målsætninger bliver forsyningsdirektørernes og de administrative systemers pejlemærker og succeskriterier. Ønsker man at gøre karriere i et offentligt system, skal man levere de politiske målsætninger. Derfor kan omkostningsudviklingen holdes i skak i et politisk system.

Statssanktioneret selskabstømning! Det har længe været et grundlæggende princip, at forsyningsområdet ikke skal kunne anvendes som en yderligere skatteskrue. Vi mener dette udgangspunkt er helt rigtigt. Borgernes betaling for fx affald, vand og varme skal ikke bruges til at finansiere børnehave eller ældrepleje. Det er væsentligt, at de offentlige kasser holdes helt og fuldstændigt adskilt. Det er god latin. Omfordeling og socialpolitik bør tilgodeses gennem de almindelige skatter 15 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

i stedet for gennem takster på forsyningsområdet. Den klare adskillelse er med til at sikre gennemsigtigheden af de offentlige ydelser, så borgerne ved, hvad de betaler for. Fjerner man hvile-i-sig-selv for fx at indføre prislofter, indtægtsrammeregulering mv., er grundideen, at man vil acceptere, at forsyningsvirksomhederne kan tjene penge, og at den frie kapital kan trækkes hjem til ejerne. Det betyder, at borgerne kan komme til at betale to gange. Moderne statssanktioneret selskabstømning om man vil. Hvis det offentlige kan tjene penge på salg af offentlige ydelser, gør man i den grad op med grundsætningen om en klar adskillelse af de offentlige kasser, så kan en uigennemsigtig forsyningsvirksomhed krydssubsidiere den kommunale børnehave. Er det virkelig det en borgerlig liberal regering ønsker?

Vi mener, at der skal være proportionalitet mellem de ydelser, der leveres, og det der betales for dem. Det vil sige, at man som borger ikke skal betale mere end de samfundsmæssige omkostninger, der er ved at producere ydelsen. Vi mener, at forsyningsvirksomheder skal varetage de formål, som de er sat i verden til at løse. Vandselskaber skal levere vand, affaldsselskaber skal levere affaldsløsninger, fjernvarmeselskaber skal levere varme. Ikke børnepasning eller ældrepleje. Alle de ovenstående hensyn er indkapslet i HISS. Det er styrker og principper, som vi ønsker at holde fast i. Til trods for HISS princippets mange styrker, må vi beklageligvis konstatere, at princippet virker som en rød klud på centraladministrationens økonomer. Men vi tror på borgernes opbakning til den hidtidige organisering af opgaveløsningen indenfor affald, varme og vand.

Omkostningsægte priser

Nuanceret debat om HISS

Vi mener, der skal være en ligevægt mellem betalingen og den ydelse, der leveres til borgeren. Hvis priserne ikke er omkostningsægte, vil det være det samme som at acceptere en skjult skat. Vi mener, at det offentliges indgreb i borgernes frihed skal begrænses mest muligt. Det betyder, at når borgerne ikke kan vælge mellem flere leverandører - da vi for disse forsyningsydelser taler om naturlige monopoler - så skal prisen, der betales for ydelserne, være cost ægte. Borgerens manglende muligheder for at skifte leverandør på et liberaliseret marked skal med andre ord ikke kunne bruges som løftestang til at blanke borgerne økonomisk af.

Hvis det er de manglende incitamenter til at sikre en stadig fokus på udviklingen af omkostningerne, eller en frygt for at forsyningsvirksomhederne opbygger stor kapital til fremtidige investeringer, der bekymrer centraladministrationen, ja så lad os så få en debat om det. Lad os få en nuanceret debat om HISS, og på baggrund af denne debat eventuelt beslutte os for at modernisere princippet. Vi er åbne overfor sådan en debat og vil også gerne drøfte indførelsen af mekanismer, der kan sikre, at vi dokumentere en økonomisk ansvarlighed. Men lad os holde fast ved styrkerne i HISS. 15

Model for frit forbrændingsegnet erhvervsaffald Af direktør Tonny Juul Jensen, I/S Nordforbrænding, Formand for RenoSams forbrændingstema RenoSam har udarbejdet en model for »frit forbrændingsegnet erhvervsaffald«, der giver virksomhederne frit valg og stadig sikrer de nødvendige hensyn til kommuner og varmeforbrugerne.

på forbrændingsområdet. Dansk Industri ønsker, at virksomhederne selv kan vælge hvilket anlæg herhjemme eller i udlandet, der skal brænde affaldet. Ønsket syntes primært holdningsmæssigt begrundet, men har naturligvis også sigte på nye forretningsmuligheder for dele af medlemskredsen.

EU-direktiv

Siden 1989 har de danske kommuner haft pligt til at sørge for muligheder for bortskaffelse af alt erhvervsaffald, og virksomhederne har tilsvarende haft pligt til at benytte de anviste muligheder. I 1997 blev opgaven udvidet. Kommunerne skulle herefter sørge for, at alt forbrændingsegnet erhvervsaffald bliver brændt på forbrændingsanlæg med varmeudnyttelse. For de fleste anlægs vedkommende skete det med krav om 16

kraftvarmeproduktion - nogle anlæg, som kommunerne først skulle bygge. Kommunerne har løst opgaven, og Danmark er i dag blevet foregangsland på forbrændingsområdet. Danmark er således det eneste land, som har kapacitet til at brænde alt forbrændingsegnet affald i landet og det endda til nogle af de laveste behandlingspriser i Europa. Dansk Industri er imidlertid på det seneste fremkommet med ønsker om, at virksomhederne får en frit-valgordning

Derudover ligger der nu et udkast til EUdirektiv, som, hvis det gennemføres i sin nuværende form, vil betyde, at erhvervsaffald til forbrænding kan flyde frit i Europa. Se anden artikel herom her i bladet. Kommunerne har hidtil været forbeholdne overfor ønsker om ændringer i det nuværende system, der er en del af grundlaget for den danske forbrændingssucces. Betænkeligheden skyldes især, at kommunerne og varmeforbrugerne ikke ønsker at bære en større risiko og flere omkostninger, mens eventuelle nye indtjeningsmuligheder alene skal tilfalde nogle enkelte private virksomheder. 16 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

På den anden side har kommunerne ingen interesse i at etablere og drive forbrændingsanlæg og opretholde det nuværende system, hvis en del af brugerne er utilfredse og ønsker en anden ordning. RenoSam har derfor udarbejdet en model for »frit forbrændingsegnet erhvervsaffald«. Modellen tager udgangspunkt i Dansk Industris ønsker om en frit-valgordning, men er samtidig udformet så det frie valg ikke sker på bekostning af kommunerne og varmeforbrugerne. Danmarks førerposition på forbrændingsområdet må ikke sættes over styr.

Modellen

FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

KOMMUNALT AFFALD Kommunerne sørger for forbrændingen af affaldet og opkræver betaling efter hvile-isig-selv princippet (status quo).

ERHVERVSAFFALD Kommunerne anviser affaldet til forbrænding. Virksomhederne vælger forbrændingsanlæg og indgår leveringsaftaler med anlægget.

Figur 1. Forslag til opdeling af forbrændingsegnet affald.

Forslaget til en ny model for håndtering overensstemmelse hermed. »Fupaf forbrændingsegnet affald tager erhvervsaffald mellem forbrændingsangenanvendelse«, skjult deponering udgangspunkt i en opdeling mellem læggene og virksomhederne eller disses eller slet og ret tilfældig aflæsning og kommunalt affald og erhvervsaffald. vognmænd. Det kommunale affald (dagrenovatiophobning skal undgås. Aftalerne erstatter således det on, affald fra genbrugsplader m.v.) er • Modvirke afgiftsspekulation nuværende anvisnings- og benyttelsesforsat kommunens opgave at bortskaffe. system. Danmark har, som stort set det eneNår det gælder det forbrændingsegneste land, statsafgifter på deponering og Umiddelbart kan denne »markedsde erhvervsaffald, anviser kommunen, at gørelse« syntes lige til. forbrænding af affald, og det af en betyaffaldet skal brændes, men det er op til Men affald er ikke en vare. Tværtimod delig størrelse. virksomheden at vælge på hvilket forMed et højt afgiftstryk vil frit forer affald som udgangspunkt et miljøprobrændingsanlæg. Opdeling er vist i figur blem, som affaldets ejer gerne vil betale brændingsegnet erhvervsaffald, som 1. beskrevet ovenfor, kræve at der tages de for at komme af med på betryggende En sådan frit-valgordning for fornødvendige skridt til at modvirke spekuvis. brændingsegnet erhvervsaffald forudlationer i at omgå afgifterne. Derfor vil en ny model for forbrændsætter følgende ændringer i rammerne ingsegnet erhvervsaffald stille nye krav for forbrændingsanlæggenes drift, hvis til myndighederne i form af: ikke det frie valg skal underminere • Tilsyn med affaldsstrømmene Konsekvenser af modellen grundlaget for anlæggenes økonomi: • Da de almindelige markedsmekanisDen beskrevne model for forbrændings• Fri kapacitetsudnyttelse mer ikke gælder for affald, kræver en egnet erhvervsaffald imødekommer • Virksomhederne kan frit vælge formodel med frit erhvervsaffald, at industriens ønsker om frit valg mellem brændingsanlæg, og anlæggene kan myndighederne påser at affaldet forbrændingsanlæggene uden at grundfrit disponere over uudnyttet kapaciklassificeres rigtigt og behandles i laget for den danske førerstiltet. ling på forbrændingsområdet • Fri import og eksport kommer i fare. • Virksomhederne kan frit Krav til rammerne Virksomhederne sikres hervælge anlæg i ind- og ved samme forbrændingspriudland, som lever op til ser som de konkurrerende EU-reglerne for affaldsforFri kapacitetsudnyttelse europæiske virksomheder, og brænding. Forbrændingsforbrændingsanlæggene sikanlæggene kan tilsvarenFri import/eksport res tilstrækkelige affaldsde frit modtage inden- og mængder ved at åbne for udenlandsk forbrændingsFri prisdannelse for erhvervsaffald import/eksport, således at egnet affald. kommunerne og varmefor• Fri prisdannelse for brugerne ikke kommer i klemerhvervsaffald Fri aftaleret me. • Prisen for forbrænding af I den forbindelse er det frit erhvervsaffald bliver Krav til myndighederne vigtigt at se den foreslåede »markedsbestemt« model som en helhed, der afhængig af mængder og Tilsyn med affaldsstrømmene sikrer, at alle parter bliver tilkvaliteter, leveringsperiofredse ved indførelse af frit der, forbrændingsmuligforbrændingsegnet erhvervsheder m.v. Modvirke afgiftsspekulation affald. • Fri aftaleret Der åbnes for individuelle Figur 2. Model for frit forbrændingsegnet erhvervsaffald. aftaler om levering af 17 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Er affaldsreformen bortskaffet i Danmark - eller sendt til nyttiggørelse i EU? Af Christina Egsvang Føns, KL

Dialogen om udviklingen af affaldssektoren skal i gang hurtigst muligt - og et af hovedspørgsmålene er hvilken rolle kommunerne skal have.

Siden december 2004 hvor Affaldsudvalget afleverede sin rapport til Miljøministeren har samtlige aktører på affaldsområdet ventet på regeringens udspil til en ny affaldsreform. Vi har næsten ventet så længe, at vi et kort øjeblik har troet, at miljøministeriet havde anvist den til bortskaffelse i en arbejdsgruppe. Vi er dog kommet på andre tanker, for nogle taler om, at den er sendt til nyttiggørelse i EU, hvor der i øjeblikket er forhandlinger om et nyt affaldsrammedirektiv. KL vil her give nogle synspunkter på den kommunale fremtid på affaldsområdet. 18

I øjeblikket er der tre begivenheder, som vil få stor betydning for de fremtidige kommunale opgaver på affaldsområdet. Den første er opgave- og strukturreformen, den anden er implementeringen af det nye affaldsrammedirektiv og temastrategi om forebyggelse og genanvendelse af affald, og den tredje er en fremtidig implementering af anbefalingerne fra Affaldsudvalget.

Opgave- og strukturreformen Opgave- og strukturreformen betyder

for mange kommuners vedkommende, at de nu får en oplagt mulighed for at overveje opgaveorganiseringen på miljøområdet i et nyt lys. Både de nye og gamle miljøopgaver skal holdes op imod opgave- og strukturreformens visioner og intentioner. På affaldsområdet handler det især om visionen om kommunen som borgernes indgang til den offentlige forvaltning. Der er lagt op til en helhedsløsning i kommunernes opgavevaretagelse. For alle opgaver, som affaldsområdet dækker over, skal kommunerne nu overveje, om de kan opnå en bedre opgaveløsning - både set fra borgernes og kommunens synspunkt. Som et led i denne øvelse er det vigtigt, at kommunerne for hver enkelt opgave ser på, om den forvaltningsmæssigt, organisatorisk og økonomisk bedst varetages af kommunen selv, i et affaldsselskab eller af en privat. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte beslutninger, det vigtigste i denne proces er, at kommunerne får taget aktivt stilling. I forbindelse med opgave- og strukturreformen bliver der indført et kvalitetssikringssystem på miljøområdet. I forhold til affaldsopgaverne betyder det, 18 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

at kommunerne skal udarbejde sagsgangsbeskrivelser for en række af myndighedsopgaverne og kortlægge de medarbejderkompetencer, der er nødvendige for, at kommunerne kan løse deres opgaver. I løbet af foråret kommer der en nærmere beskrivelse af, hvad det nye system konkret vil indebære, både for kommunerne og for de affaldsselskaber, som også varetager nogle af opgaverne på affaldsområdet. Endelig vil der med opgave- og strukturreformen blive overført nye opgaver til kommunerne. Det handler først og fremmest om godkendelses- og tilsynskompetencen i forhold til visse kommunale affaldsbehandlingsanlæg. Det er ikke endeligt afgjort, hvilke affaldsbehandlingsanlæg, der er tale om, men en afklaring finder sted inden for det næste halve år.

Ny EU-regulering I øjeblikket er et nyt affaldsrammedirektiv og ny temastrategi for forebyggelse og genanvendelse af affald ved at blive behandlet i EU. KL deltager aktivt i den proces som ordfører i Regionsudvalget. Regionsudvalget er det høringsorgan i EU, hvori de lokale og regionale myn-

digheder er direkte repræsenteret. KL's sekretariat samarbejder i denne sag med affald danmark. Der er flere gode visioner i den nye EU-regulering, der er på vej. For eksempel er der en vision om at afkoble sammenhængen mellem vækst og affaldsproduktion. Udviklingen i EU viser, at øget vækst også giver øget affald. I et EU, som lægger meget stor vægt på vækstfremme, bliver det derfor altafgørende for miljøet, at vækst ikke går hånd i hånd med en øget affaldsproduktion. Et centralt led i den nye regulering er derfor, at myndighederne fremover skal udarbejde forebyggelsesprogrammer, som skal være med til at hindre denne næsten naturgivne udvikling. En anden vision er visionen om EU som et genanvendelsessamfund. Danmark er nået langt i denne forbindelse, men på europæisk plan ser det ikke for godt ud med genanvendelsen. EU-Kommissionen har opgjort, at Europa alene genanvender 10 % af affaldet og stadig sender 90 % af affaldet til deponering. En tredje vision er at forenkle og præcisere eksisterende lovgivning. Dette er yderst fornuftigt, da en del af reglerne trænger til præcisering. Et eksempel er fortolkningen af, hvornår en behandlingsform er nyttiggørelse eller bortskaffelse.

TRÆNGER JERES VANDLØB TIL FORANDRING? -tænk langsigtet og målret jeres vandløbsvedligeholdelse. I Hedeselskabet tilbyder vi: • Dynamisk vedligeholdelse tilpasset det enkelte vandløb • Drift og planlægning, der skaber overblik • Mest miljø for pengene • Restaureringer • Løsninger til målsætningsopfyldelse • Partneringaftaler

Desværre lever det første udkast fra Kommissionen ikke i udstrakt grad op til visionerne. Samtidig bliver kompetencen til at træffe vigtige politiske beslutninger inden for visse områder flyttet til Kommissionens embedsmænd, som i øjeblikket er tilbøjelig til at prioritere indre marked og konkurrencehensyn over miljøhensyn. Et eksempel på kompetenceskiftet er fastsættelsen af definitionen af, hvornår noget holder op med at være affald. Dette har stor betydning for den fremtidige affaldspolitik, idet definitionen kan indebære, at en del af de affaldsfraktioner, som vi kender i dag, vil blive undtaget fra affaldsreguleringen i sin helhed. Oplægget fra Kommissionen er, at definitionen fastlægges af en teknisk komité under Kommissionen, det vil sige uden politiske indflydelse. Det kan få nogle meget uheldige miljømæssige konsekvenser alt efter hvilke affaldsfraktioner, der er tale om. KL arbejder på opbakning til et forslag om at fastholde den politiske indflydelse og sikre, at en affaldsfraktion først kan undtages affaldsreguleringen, når den har undergået en behandling og herefter opnår samme egenskaber som en lignende vare

HEDESELSKABET SKOV OG LANDSKAB A/S Nord-, midt- og østjylland: Projektleder/biolog: Rikke Schultz Tlf. 87 38 61 97 Mobil: 29 29 43 60 Sønderjylland, Fyn og Sjælland: Projektleder: Flemming Sønderup Tlf. 46 30 03 71 Mobil: 20 31 78 77

Du kan læse mere om vandløbsvedligeholdelse på: www.hedeselskabet-sl.dk

19 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Et andet eksempel er præciseringen af, hvornår en behandling er nyttiggørelse eller bortskaffelse. Denne præcisering er desværre alene foretaget for forbrænding med energiudnyttelse. For alle de andre behandlingsformer er oplægget fra Kommissionen, at præciseringerne også skal ske i en teknisk komité under Kommissionen og dermed altså igen uden politisk indflydelse. KL arbejder også her for opbakning til et forslag om at fastholde den politiske indflydelse. Livscyklusanalyser skal i fremtiden supplere det kendte affaldshierarki. Det kan være ganske fornuftigt, men det kræver politisk beslutning om, hvilke parametre, der skal indgå i sådanne analyser, hvem skal verificere dem, og hvem der skal koordinere på tværs af landegrænserne. Det er vigtigt, for ikke at skabe uensartede vilkår mellem de aktører, der operer under for eksempel henholdsvis danske og græske livscyklusanalyser. KL håber at samle flertal i Regionsudvalget for et forslag om politisk at kvalificere de foreslåede livscyklusanalyser, inden de bliver en del af den nye affaldregulering. I forhold til farligt affald sker der også nogle gennemgribende ændringer. Det er fint, at der er lagt op til en forenkling, hvor affaldsrammedirektivet slås sammen med det direktiv, der tidligere har reguleret farligt affald. Blot sker der ved denne sammenlægning en ophævelse af blandingsforbudet. Det bliver tilladt at blande forskellige fraktioner af farligt affald, såfremt nærmere betingelser er opfyldt. KL arbejder for, at det generelle blandingsforbud opretholdes.

En implementering af Affaldsudvalgets anbefalinger - En dansk affaldsreform Regeringen har i lang tid barslet med en redegørelse på affaldsområdet. Vi forventer, at den blandt andet ville bygge på nogle af anbefalingerne fra Affaldsudvalget. Reformen var nået så langt som til at være annonceret på regeringens lov- og cirkulæreprogram for foråret 2006. Desværre er redegørelsen nu taget af lov- og cirkulæreprogrammet, og det svæver i det uvisse, hvornår den kommer - og om den overhovedet kommer. KL synes det er ærgerligt, at Miljøstyrelsen ikke er gået i dialog med de involverede offentlige og private aktører i forhold til de anbefalinger fra Affaldsudvalget, som der var enighed om. I erkendelse af, at der endnu er lang vej til, at anbefalingerne bliver til konkrete lovforslag, ønsker KL hel klart en dialog - hellere i dag end i morgen. KL ser frem til at drøfte nogle af de udfordringer, der er ved at give virksomheder adgang til genbrugspladserne på tværs af kommunegrænserne. Særligt bliver det en udfordring at udforme gebyrerne, så vi i videst muligt omfang undgår krydssubsidiering mellem erhverv og husholdninger. Samtidig skal vi tilstræbe, at der bliver ens gebyrer mellem husholdninger og erhverv. En mulighed kan være at se på en anden definition af husholdningsaffald, som måske også kunne omfatte det affald, som håndværkeren indleverer på genbrugspladsen i forbindelse med nedrivning af fru Jensens køkken. Ideen er at

tage afsæt i kilden til affaldet snarere end i hvem, der tilfældigvis transporterer affaldet. En ændring af ansvarsfordelingen for det genanvendelige erhvervsaffald og et skift fra en lokal til en national regulering er heller ikke uden udfordringer. Hele spørgsmålet om, hvem der nu er ansvarlig for kapaciteten, og hvordan den nationale regulering også sikrer forsat udvikling af behandlingsteknologier, er blot nogle af de udfordringer, som en ny lovgivning skal tage højde for. En af de helt store udfordringer er desuden, hvordan vi kan tilrettelægge et tilsyn, der forsat sikrer, at affaldet går til korrekt behandling. Et tredje eksempel er, at reguleringen af det farlige affald står over for store udfordringer. På den ene side skal nye regler tilgodese de miljømæssige hensyn. For det farlige affald handler det om at skabe et sikkerhedsnet, hvor affald er enkelt at skille sig af med til en rimelig pris - uanset om det stammer fra borgere eller virksomheder. På den anden side skal reguleringen tilgodese såvel de private parters ønske om en større valgfrihed og ensartethed på tværs af kommunegrænserne som regeringens liberaliseringsvinde. Der er tale om store udfordringer, men KL tror på muligheden for at finde en løsning, som kan tage udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort med den model for farligt affald, som mange kommuner allerede i dag har implementeret, og som i høj grad giver virksomhederne frit valg til behandlingsanlæg og transportører. Hele forbrændingsområdet står også over for store udfordringer. Det skyldes ikke mindst, at den nye EU-regulering lægger op til, at erhvervsaffald til forbrænding med energiudnyttelse skal kunne flyde mere frit over landegrænserne. Set i dette lys synes KL, det er vigtigt med en konstruktiv dialog mellem Miljøstyrelsen, de kommunale myndigheder og anlægsejerne for at forberede sektoren på de fremtidige rammevilkår. Der er mange svære diskussioner og beslutninger at træffe, og derfor er det vigtigt, at dialogen starter hurtigst muligt. Blot for at nævne nogle af diskussionerne, så er der spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for den fremtidige forbrændingskapacitet, hvilken rolle kommunerne skal have, og hvordan vi kan sikre, at husholdningerne ikke bliver taberne.

20 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

NIRAS Kommunikation 4 • 06

Interessen for spildevand er der stadig

www.niras.dk

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

-råd du kan regne med

Affaldssektoren:

Ny organisering øger genanvendelsen Af afdelingschef Henrik Fausing, Dansk Byggeri

ningsordninger ikke er hensigtsmæssige, primært fordi kommunernes kompetence og ansvar ophører ved kommunegrænsen. Jordflytninger foretages typisk ud over kommunegrænserne, og kommunerne motiveres ikke med et anvisningssystem til at løse kapacitetsproblemet med modtagning af lettere forurenet jord indenfor kommunegrænsen, hvor dette kunne være miljømæssigt forsvarligt. Derfor har vi i dag få modtagepladser og meget lange og dyre transporter af lettere forurenet jord, til skade for miljøet. I byggebranchen havde vi forventet, at lovforslaget skulle mindske miljøproblemerne, men som høringsudkastet er udformet er miljøet taber.

Mens vi venter, har der været en debat om organiseringen af forbrændingsanlæggene. De kommunale ejere har meldt forskelligt ud på dette spørgsmål. De større anlæg ser gerne en liberalisering og mulighed for import af forbrændingsegnet industriaffald, mens de mindre anlæg advarer herimod, idet de peger på højere priser for affaldsproducenterne og måske manglende forbrændingskapacitet, hvis det er fordelagtigt at importere kalorierigt udenlandsk affald frem for at forbrænde mindre egnet dansk affald. Set fra de affaldsproducerendes virksomheders side kan det virke noget overraskende, at nogle kommunale repræsentanter advarer mod, at de får mulighed for at forhøje priserne for behandling af affaldet, og deres muligheder for tilførsel af forbrændingsegnet affald forbedres, med mulighed for at sænke priserne på fjernvarme og øge afsætningen af el. Det må da ud fra en kommunal producents synspunkt være helt optimalt. Men i virkeligheden er det vel heller ikke det, som de mindre forbrændingsanlæg frygter. Nej, deres modstand er snarere begrundet i, at affald, der forbrændes til nyttiggørelse, ikke er omfattet af nærheds og selvforsyningsprincippet med den konsekvens, at de kommunale anvisnings og indsamlingsordninger ikke i længden kan opretholdes.

Hvorfor ny datamodel nu ?

Øget genanvendelse

Et anden overraskelse er, at man har iværksat udarbejdelse af en datamodel, der skal håndtere den fremtidige rapportering af affaldsdata. Det kan undre, at man påbegynder et sådant arbejde, før man har besluttet sig til, hvordan affaldsbranchen skal organiseres i fremtiden.

Med det nye udkast til affaldsrammedirektiv vil de fleste danske forbrændingsanlæg blive anlæg til nyttiggørelse. Det bør man tage konsekvensen af og se Danmark i europæisk sammenhæng. Det betyder, at anlæggene bør have mulighed for import af forbrændingseg-

Import af forbrændingsegnet industriaffald vil give højere priser på forbrænding og det vil fremme genanvendelsen, skriver Dansk Byggeri i dette indlæg, og undrer sig over den kommunale modstand over for liberalisering af affaldsområdet.

Miljøministerens arbejdsgruppe om organisering af affald afgav sin rapport i december 2004. Siden har parterne i branchen ventet på regeringens udspil. Dette udspil har afventet, at et ministerielt embedsmandsudvalg skulle sammenfatte problemstillingerne, som arbejdsgruppen ikke kunne blive enige om, især problemet: Hvordan skal forbrændingsanlæggene organiseres i fremtiden.

Nyt udspil om forurenet jord Ventetiden har bibragt nogle overraskende initiativer. I stedet for at udmønte den enighed som arbejdsgruppen enstemmigt anbefalede om genanvendeligt affald, har Miljøstyrelsen spillet ud med et ændringsforslag om lov om forurenet jord, som går stik mod miljøministerens arbejdsgruppes anbefalinger, som styrelsens underdirektør i øvrigt var formand for. Forslaget indebærer, at lettere forurenet jord skal flyttes i henhold til nye jordflytningsregulativer baseret på kommunale anvisninger, på trods af, at arbejdsgruppen var enig om, at anvis22

Blandede kommunale signaler

22 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Analyse - Kortlægning - Planlægning

VI TA’R FAT I AFFALDET Modtagekontrol af organisk affald Klintholm I/S, 2003

Adfærdsændring i volumenbaseret indsamlingssystem Randers Kommune, 2004

Dagrenovationens sammensætning Frederiksberg og Københavns kommuner, 2005

Bruger- og affaldsanalyse på genbrugsstationer Reno Djurs I/S, 2005

Dagrenovation indsamlet i store containere R98, 2005

Affaldsanalyse på deponi og forbrændingsanlæg Reno Djurs I/S, 2005

Econet AS

45 88 20 96

www.econet.dk

net industriaffald. Det vil på kort sigt føre til, at prisen på behandling af industriaffald til nyttiggørelse ved forbrænding vil stige. Hvad vil konsekvensen for de danske industrielle affaldsproducenter så blive? Jo i dag genanvendes 35 % af affaldet fra servicesektoren, mens 54 % forbrændes, fra industrien genanvendes 58 % mens 24 % forbrændes. Fra disse to sektorer er der derfor et ganske stort potentiale, hvor affaldet burde genanvendes i stedet for at brændes eller deponeres. Med øgede priser på forbrænding og fortsat høje priser på deponi, vil genanvendelsen fra de to sektorer øges, da det bedste incitament til øget genanvendelse er høje behand-

lingspriser på andre behandlingsformer end genanvendelse. Som eksempel på denne sammenhæng mellem deponering, forbrænding og genanvendelse kan nævnes, at da man indførte affaldsafgift på forbrænding og deponering steg genanvendelsen i byggebranchen til 95 % og mindre end en procent forbrændes. Der er ingen grund til at tro at industrien og servicebranchen ikke skulle være i stand til at øge genanvendelsesprocenterne, så derfor vil øget adgang til at importere og forbrænde egnet industriaffald indebære en øgning af genanvendelsen i Danmark og en mindskelse af importen af fossile brænd-

stoffer. Det er det positive mål med EU's miljøpolitik, at der tilstræbes et indre marked for nyttiggørelse og genanvendelse. Vi kan takke EU for, at de har forberedt Danmark så godt til dette marked, ved de strenge EU-krav til emission fra vores forbrændingsanlæg og de strenge EU-deponeringskrav. Konsekvensen er, at Danmark står godt rustet på forbrændingsområdet, og at genanvendelsessektoren vil nyde godt af et ensartet dansk marked som anbefalet af ministerens arbejdsgruppe om organisering af affald.

DAKOFA-konference om

Kampen om jorden - gødning, slam eller industriaffald? Tirsdag den 9. maj 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Jordbruget står overfor et støt stigende affaldsproblem da dyreholdet intensiveres og udbringningsarealer begrænses som følge af gennemførelse af vandramme- og habitatdirektiverne samt EU's jordstrategi. Anvendelse af samfundets øvrige affaldsprodukter på landbrugsjord sættes følgelig under pres. Et ministerielt udvalg har arbejdet med forbrænding af husdyrgødning og efterfølgende

nyttiggørelse af fosforen i asken, og udvalgets konklusioner fremlægges. Der præsenteres en række udfordringer for og løsningsforslag på jordbrugets og det øvrige samfunds affaldsproblemer. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrist

2. maj 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 24

24 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Mens vi venter på reformen Af miljøkonsulent Vibeke Østergaard, Dansk Industri »En uskøn blanding af uacceptabel konkurrenceforvridning og manglende konkurrence, der tilsammen giver for høje priser«….sådan lyder en del af karakteristikken af affaldssektoren - set fra Dansk Industri, der ønsker fuld liberalisering af affaldssektoren.

I dag driver kommunerne en række aktiviteter i direkte konkurrence med private affaldsbehandlingsvirksomheder, som tilbyder de samme ydelser. Adskillige analyser viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved en mere fri affaldssektor. Den danske affaldssektor fungerer ikke tilstrækkeligt effektivt, bl.a. fordi kommunerne kan sætte konkurrencen ud af kraft ved at anvise affaldet til behandling på anlæg, som de selv ejer og samtidig er tilsynsmyndighed for. Derfor er det oplagt, at affaldsbranchen i højere grad bør fungere på markedsvilkår. Vi har ventet på en reform af den danske affaldssektor siden 2002. To arbejdsgrupper, mange analyser, og lan25 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

ge diskussioner har ikke ført til politisk klarhed. Vi konstaterer, at selvom en reform af affaldsområdet nu har indgået i to regeringsgrundlag, er det ikke lykkedes miljøministeren eller hendes ministerium at skabe klarhed over, hvilken reformkurs regeringen vil følge.

Enighed må føre til handling Der findes i dag en velfungerende serie af private virksomheder, som står for håndteringen af det genanvendelige affald i Danmark. Så længe kommunerne kan opdele markedet for genanvendeligt affald via deres anvisningsret, giver det anledning til uskøn blanding af

uacceptabel konkurrenceforvridning og manglende konkurrence, der tilsammen giver for høje priser. Den første arbejdsgruppe med »parterne på affaldsområdet«, nedsat af tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt i 2002, var enige på tværs af kommuner og erhvervsliv om at skrotte den nuværende model med kommunerne som krumtap. Anvisningsretten skal afskaffes, og affaldsproducerende virksomheder skal have frit valg af nationalt godkendt affaldsbehandler. Visionen er Danmark som ét marked frem for opdelt i en række kommunale markeder. Der var også på en række andre punkter enighed blandt aktørerne i arbejdsgruppen. Det gælder farligt affald, hvor ansvaret flyttes fra kommuner til stat. En ny landsdækkende affaldsregistrering, der gør det nemmere at føre tilsyn med affaldsstrømmene er også en enig anbefaling. Gruppen var enige om at indføre et nationalt paradigma for affaldsregulativer samt, at erhverv med små affaldsmængder bør have fri adgang til de kommunale genbrugspladser - helst til samme gebyrer som husholdningerne. For alle disse punkter gælder det, at miljøministeren uden yderligere forsinkelser må fremlægge konkrete lovforslag, bekendtgørelser m.v. der kan udmønte reformen på disse punkter.

Uenigheden reduceret til to punkter For affaldssektorens fremtid udestår to store diskussioner: deponering og forbrænding. På begge områder kunne der ikke nås til enighed. Groft sagt sagde de kommunale parter fuldt stop og ønskede ikke at ændre noget, mens erhvervslivet var enige om at gå i gang med at forberede grundlaget for en mere omfattende liberalisering på disse to felter. Uenigheden førte imidlertid til, at regeringen, med finansministeriet som formand, nedsatte en embedsmandsgruppe, som skulle forberede grundlaget for en endelig, politisk stillingtagen til deponering og forbrænding. Udvalget har nu snart arbejdet i 11/2 år, uden at offentligheden er blevet klogere på retningen i regeringens reformkurs.

Deponier Den nuværende regulering af deponeringsområdet hviler på en historisk forudsætning om, at hver enkelt kommune skal sikre kapacitet til deponering af eget affald. Problemet er, at kommunen har ret til at kræve affald i sit område placeret på sit deponi uanset, hvilken pris man tilbyder. Den forudsætning har ændret sig grundlæggende. EU har skærpet kravene til udvaskning, så deponier i fremtiden må forventes alene at kunne anlægges ved kysten. Desuden er der kommet særlige krav til deponering af specifikke affaldsfraktioner, som gør det urentabelt for alle deponeringsanlæg at 26

modtage samtlige affaldsfraktioner. Det betyder, at Danmark under alle omstændigheder skal bryde med tanken om kommunalt ansvar, for at sikre deponeringskapacitet til egne virksomheder og borgere. Deponiernes beliggenhed bør fremover planlægges centralt og kombineres med valgfrihed for virksomhederne. Det vil tvinge planlæggerne til at overveje omkostningerne bag etablering, drift, og udvidelse af danske deponier, og dermed give mere ensartede priser på deponering af affald.

Forbrænding Den del af reformtankerne, som vedrører affaldsforbrænding, kan ikke ses uafhængigt af et forslag til nyt EU affaldsrammedirektiv. Forslaget til nyt affaldsrammedirektiv betyder reelt, at Kommissionen indfører et frit, indre marked for transport af affald til forbrænding og konkurrence mellem de europæiske forbrændingsanlæg. Konsekvensen er, at de danske myndigheder ikke, som tidligere, kan hævde, at forbrændingsanlæg er bortskaffelsesanlæg. Nationalstaten vil ikke - bortset fra blandet husholdningsaffald - længere have lovhjemmel til at give behandling af eget affald forrang, og må ved ønsker om import/eksport af affald ikke tage kapacitetshensyn, Hvis ændringen vedtages, betyder det øget konkurrence på tværs af de europæiske lande. I den aktuelle markedssituation er der højere behandlingspriser i Sverige og Tyskland, blandt

andet fordi landene omkring os har mere affald end forbrændingskapacitet, mens det modsatte gør sig gældende i Danmark. Miljøministeriets vurdering er, at priserne vil udjævne sig på sigt. Sverige forventes allerede i 2007 at have overkapacitet. Idet svenskerne planlægger at udbygge deres forbrændingskapacitet fra 3,2 mio. ton til 5,5 mio. ton affald. Hovedsageligt pga. et nyligt indført EUdeponeringsforbud af ubehandlet affald. Det koster i gennemsnit 320 DKK at brænde et ton affald i Sverige. Der er planer om en forbrændingsafgift på 320 DKK. Det vil bringe den samlede pris op på 640 kr. pr. ton, hvilken svarer ca. til danske priser. Tyskland har underkapacitet i dag, men planlægger at udbygge især anlæg til medforbrænding. Priserne ligger på 525 kr. pr. ton til 1.125 kr. pr. ton. Underkapaciteten og dermed den høje pris skyldes hovedsageligt EU's deponeringsforbud af ubehandlet affald. Tyskland er - for at imødegå deponeringsforbudet - ved at udbygge sin forbrændings- og især medforbrændingskapacitet.

En mere fri, dansk forbrændingssektor Set i lyset af det foreliggende udkast til affaldsrammedirektiv, er det uhyre vigtigt, at der skabes et velfungerende marked for affald til forbrænding i Danmark. Miljøministeriet har manet prisspøgelset i jorden. Derfor tror DI på, at der kan skabes et velfungerende marked, hvor første led er at adskille kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle og udskille de kommunale forsyninger i selvstændige selskaber. Andet led er at ophæve hvile i sig selv princippet og indføre en model, hvor selskaberne får mulighed for at tjene penge. Der har været røster fremme om kun at liberalisere erhvervsaffaldet. DI er bekymrede for, at »en halv liberalisering« vil skabe et for dårligt fungerende marked. Det er klart, at et marked, hvor der ikke kæmpes om de betydelige mængder affald fra husholdningerne, og hvor kommunale anlæg kæmper mod private forbrændingsanlæg på favorable vilkår, ikke kan fungere optimalt. Ydermere er det nødvendigt med en tæt regulering, for at holde affaldet adskilt. Det er dyrt og besværligt. Derfor risikerer man at sætte sig mellem to stole og måske vælge en løsning, der reelt spiser hele effektiviseringspotentialet. 26 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Heavy Duty Brovægte Vægte og veje-udstyr IT-systemer Proces-udstyr Pakkeriløsninger Etiketteringssystemer Turnkey proceslinier Service Kalibrering Rådgivning

Stærke brovægtsløsninger til de store opgaver Som totalleverandør leverer vi komplette og driftsikre heavy-duty løsninger, der omfatter alt fra hardware og software, projektering, jord-/betonarbejde, montering, kalibrering til service & support. + Brovægte og alle typer industrivægte + Betjeningsterminaler og vejeceller + Integrerede softwareløsninger + Landsdækkende service-team med 70 teknikere + Akkrediteret kalibrering og verifikation

Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 - 8200 Århus N Tlf. 8678 5500 - info@scanvaegt.dk - www.scanvaegt.dk

27 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Deponering af affald i Danmark efter 2009! Af formand for RenoSams deponeringsteam og direktør Thomas B. Jørgensen, Odense Renovationsselskab og cand. scient René Møller Rosendal, RenoSam. Fremtiden for de danske deponeringsanlæg er endnu uafklaret og usikker. RenoSam giver her et bud på hvordan fremtiden for danske deponeringsanlæg kan se ud efter 2009.

I dag er der ca. 140 deponeringsanlæg (inkl. fyldpladser og specialdepoter) i Danmark. Set med samfundsøkonomiske øjne er der for mange anlæg i forhold til den mængde affald, der deponeres i dag - da der er en overkapacitet af anlæg for, at økonomien hænger sammen. Mange anlæg vil lukke inden 1. juli 2009. Det skyldes for det første, at mange deponier ikke vil få godkendt deres overgangsplan og dermed ikke kan fortsætte driften. For det andet vil implementeringen af Rådets Direktiv om deponering (acceptkriterier) utvivlsomt betyde en yderligere reduktion i antallet af deponeringsanlæg. Dette skyldes, at direktivet opstiller en række nye og strenge krav til modtagelsen af affald i forhold til nuværende praksis. På denne baggrund forventer RenoSam en voldsom reduktion i antallet af deponier på helt op imod 85 %., dette vil betyde at der helt automatisk vil ske en væsentlig rationalisering og effektivisering set ud fra en samfundsøkonomisk 28

betragtning. Mange faktorer spiller ind, så lad os få en nuanceret og kvalificeret debat om fremtidens deponering af affald.

Fremtidens deponering efter 1. juli 2009 I RenoSam ser vi deponierne som en begrænset ressource, som man skal værne om. I praksis er det særdeles vanskeligt at få etableret et nyt deponi. Deponier er derudover afgørende som et sikkerhedsnet under hele affaldssystemet. Deponering er den sidste løsning, når affaldet hverken kan genanvendes eller forbrændes og er helt afgørende for en samlet effektiv, fleksible og hensigtsmæssig affaldsløsning. Deponeringsanlæg skal også efter 2009 tjene flest mulige formål og hensyn som f.eks. service, effektivitet, billige priser, miljøansvar og forsyningssikkerhed på samme tid.I dag løser kommunerne borgernes og virksomhedens

behov for deponering. Det betyder, at kommunerne er forpligtet til at etablere deponier. Det eneste forsvarlige, realistiske og fornuftige er, at det offentlige ejerskab og ansvar for driften fortsætter.

Strukturtilpasning af deponeringsområdet I en undersøgelse foretaget for Miljøstyrelsen redegøres der for, at der er »et endog meget stort, relativt effektiviseringspotentiale på deponeringsområdet i Danmark«. Strukturpotentialet hænger sammen med, at vi genanvender og forbrænder en stadig stigende andel af affaldet. De fleste omkostninger på deponeringsanlæg er faste, (krav til membran, drænsystemer, opsamling og behandling af perkolat, gasudvinding bemanding samt til materiel, bygninger og arealer m.m.). Langt de fleste omkostninger er dermed uafhængige af mængden der deponeres. Affaldsmængderne til deponering falder fortsat hvilket medfører stærkt stigende enhedsomkostninger. Man kan med andre ord sige at deponierne er blevet kvalt i den affaldspolitiske succes. I RenoSam lægger vi ikke skjul på, at der er behov for en strukturtilpasning på deponeringsområdet. Vi vil arbejde for, at alle virksomheder og borgere også i fremtiden fortsat har adgang til at deponere affald på en miljømæssig forsvarlig måde samtidig med, at der gennemføres en strukturrationalisering af sektoren.

En fremtidig struktur og organisering Fokus for den fremtidige indretning af deponeringssektoren skal være rettet imod, at løse udfordringen om, at udnytte og strække kapaciteten i depo-

28 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

29 路 Stads- og havneingeni酶ren 4 路 2006

nierne længst mulig. Indsatsen har det sigte, at den samlede deponeringsressource udnyttes optimalt, og der vil dermed gå længere tid, inden det er nødvendigt at investere i nye deponeringsanlæg. Ligeledes skal vi sikre, at der fremover er planlagt kapacitet til rådighed på såvel regionalt som lokalt niveau (Regionplaner, Kommuneplaner og lokalplaner) At få udlagt nye områder for deponering er en langsommelig om ikke umulig sag. En mulighed kan eventuelt være at samarbejde om at fylde igangværende deponeringsceller op, og derefter midlertidigt nedlukke aktiviteterne på disse deponier. Efter der er gennemført en midlertidig nedlukning, kan deponeringsaktiviteterne koncentreres på et mindre antal åbne deponier.

og grundigt debatteret. I dag gennemføres typisk en lang række øvrige affaldsaktiviteter i forbindelse med driften af deponeringsanlægget så som genbrugspladser, kompostering, nedknusning, omlastning, rensning af forurenet jord mv. En fokusering alene på at opnå stordriftsfordele af deponierne kan evt. medføre øgede omkostninger til gennemførelse af sideaktiviteterne, hvis disse skal flyttes/omorganiseres. Kommuner og affaldsselskaber vil derfor nu igangsætte analyser af den fremtidige organisering af deponeringsopgaven, og overveje stordriftsgevinsterne i forhold til eventuelle tab af samdriftsfordele (»scope-fordele). I RenoSam forventer vi som nævnt, at der kommer langt færre anlæg end tidligere. Til gengæld vil anlæggene skulle servicerer langt større geografiske område end i dag.

Samarbejdsaftaler En sådan model forudsætter, at der skal etableres aftaler eller formelle samarbejder, der går på, at man fylder de anlæg (celler) op først, der har den korteste levetid. Samtidig skal der være enighed om, at der ikke udvides og etableres nye celler, før der er behov for det. For at sikre, at borgere og virksomheder fortsat kan komme af med deres affald i nærområdet kan der f.eks. oprettes lokale omlastestationer med fokus på øget genanvendelse/forbrænding for at undgå at køre store mængder affald på landevej. Det handler om den samlede logistik og transportøkonomi.

Problemstillinger (fordele og ulemper) Der er fordele og ulemper ved en sådan model. Hvis affald fremover skal placeres på færre anlæg, forbedres driftsøkonomien. Samtidig sikrer oprettelsen af de lokale modtagestationer, at nærhedsprincippet overholdes samt færre transporter med større mængder affald selvfølgelig til ensartede priser for alle. Nogle af de overordnede problemstillinger som vi ser, er om det overhovedet kan lade sig gøre at lukke en række deponier midlertidigt? Miljøforanstalt30

Den vanskelige overgang

ninger såsom drænsystemer og membraner har en begrænset levetid - og er normalt meget dyre at finansiere. Dette skal helst kunne holde, hvis man strækker levetiden af deponiet. Det er vi i tvivl om overhovedet kan lade sig gøre i praksis. Selvom man lukker et deponi midlertidigt, skal der fortsat påregnes udgifter til f.eks. bortledning af perkolat (ca. 80 % af tidligere), omkostninger til gasudvinding (indtægt modregnes), omkostninger til monitering og reduceret årsrapportering samtidig med at afskrivningen og forrentningen strækkes. Midlertidig lukning bliver hurtig permanent og hvordan sikrer vi, at vi ikke mister den begrænsede ressource? Hvis man skal sikre borgere og virksomheder ensartede priser, er der behov for en udligningsordning (økonomisk). Når man skal afveje fordele og ulemper ved at holde et deponi åbent eller lukket, er der mange faktorer (eksternailteter), der spiller ind på valget. Dette er ikke nogen let opgave, og det er vigtigt, at alle fordele og ulemper bliver belyst,

Den store udfordring i forhold til at hente en strukturgevinst er, hvordan man eventuelt kan kommer over på en ny fælles model. Hvilke deponeringsceller er det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering mest hensigtsmæssigt at fylde op først? Hvilke anlæg skal føres videre? Og vil en midlertidig lukning af et deponi de facto komme til at betyde, at det lukkes permanent. For at kunne hente gevinsterne skal der sluges nogle kameler. Der kan være behov for en overordnet politisk tilgang til problemstillingen. Halvdelen af løsningen ligger således i en politisk proces. Den anden halvdel af løsningen ligger givetvis i fælles forståelse af, at implementeringen af en samlet overordnet løsning kan tage tid. Deponeringsceller skal kunne lukkes i god ro og orden og på en sådan måde, at det ikke medfører samfundsøkonomiske tab. Der er strukturgevinster at hente. En stor del af gevinsten vil blive hentet helt af sig selv i 2009, hvor vi vil se konsekvenserne af overgangsplanerne og de nye acceptkriterier. Efter 2009 må vi undersøge, hvilke gevinster der er hentet, og hvor meget der eventuelt kan være tilbage. 30 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

SYSAVs affaldsforbrændingsanlæg i Malmø

Viden der bringer mennesker videre

Viden om affald--Rambøll tilbyder specialistviden inden for affaldshåndtering og anlæg til behandling og deponering af affald. På vegne af Miljøstyrelsen driver vi Videncenter for Affald, der har til formål at indsamle, bearbejde og formidle dansk og international viden om affald til den danske affaldssektor. I kraft af vores internationalt førende position inden for termisk behandling kan vi give kunden kvaliﬁceret rådgivning i alle faser, lige fra de indledende studier til udbud, kontrahering, etablering og kontraktopfølgning. Det har vi gjort på SYSAV i Malmø ved udvidelsen af anlægget med to nye kraftvarmeproducerende ovnlinier. Efter idriftsættelsen i 2008 vil anlægget være et af de største af sin slags i Skandinavien med kapacitet til at behandle 650.000 tons affald om året. Rambøll, Teknikerbyen 31 2830 Virum, Tlf. 4598 6000 waste-to-energy@ramboll.dk www.ramboll.dk/wte www.ramboll.dk

31 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Import og eksport af brændbart affald Af advokat (H) lic.jur. Mogens Moe, Advokatfirma DLA Nordic A/S Den juridske og EU-retlige vurdering af reglerne om import og eksport af brændbart affald vurderes nærmere i denne artikel.

Det er lykkedes, uden at EU-Kommissionen har gjort anskrig. Man kan dog godt se bort fra de danske regler. Det er elementær EU-ret, at en medlemsstat ikke kan udstede regler, der strider mod en EU-forordning, her Transportforordningen 259/93.

De nuværende EU-regler

På et område som forbrænding af farligt affald ser man allerede i dag i Europa tendenser i retning af, at anlæggene drives eller overtages af private selskaber, og at der samtidig sker en øget udveksling af visse typer af affald. Spørgsmålet er, hvad der vil ske med det almindelige brændbare affald. Der er i dag ikke den store import/eksport af brændbart affald til eller fra Danmark. Men der er ledig kapacitet på danske affaldsforbrændingsanlæg, og det forventes der at være frem til ca. 2010. Udviklingen på området vil afhænge af såvel de danske regler som af EU's regler. De nuværende danske regler kender man selvfølgelig, men regeringens plan er at ændre dem - blot vides ikke hvordan. EU's fremtidige planer er til gengæld kendt. Rækkefølgen i denne analyse er derfor: Først de nuværende danske regler. Derefter, deres samspil med de gældende EU-regler. For det tredje de fremtidige EU-regler og endelig disses samspil med scenarier for nye danske regler. 32

De nuværende danske regler Det nuværende danske system er udviklet i 1980'erne. Det er særegent ved, at det offentlige ikke bare tager sig af husholdningernes affald, men også af erhvervenes. Det første er gængs i europæisk sammenhæng, det sidste er usædvanligt. Det danske system er en form for kommandoøkonomi, hvor virksomhederne får en anvisning på, hvor de skal gøre af deres affald, og hvor de har pligt til at benytte de anviste behandlingsanlæg. For forbrændingsanlæggene rummer systemet den fordel, at de så nogenlunde kan forudse, hvor store mængder af affald, der skal håndteres. Andre planøkonomiske systemer er for længst brudt sammen. Men det ser ud til i de europæiske sammenligninger, at danske forbrændingsanlæg ligger med rimeligt lave priser. Danmark har også udstedt regler om, at der ikke må ske import eller eksport af affald til bortskaffelse (bkg. 264/2000).

Den afgørende sondring i EU-reglerne går mellem nyttiggørelse og bortskaffelse. Disse begreber defineres i affaldsrammedirektivet, 91/156. Det følger så af Transportforordningen, 259/93, at det er svært for medlemsstaterne at stoppe overførsler til nyttiggørelse, mens det er nemt at stoppe overførsler til bortskaffelse. Dog skal der være nogle bestemte, saglige grunde, hvis en stat skal kunne stoppe en overførsel til bortskaffelse. I mange år regnede de fleste i Europa med, at forbrænding med energiudnyttelse var nyttiggørelse. Men EF-Domstolen så anderledes på det i en sag, hvor Luxembourg ville holde på husholdningsaffald, som ellers var på vej til Strasbourg i Frankrig. Luxembourg fik medhold i, at det kunne man godt, fordi hovedformålet med forbrændingen var bortskaffelse, sag C458/00, dom 13.2.2003. Man må dog ikke tro, at enhver forbrænding af affald er bortskaffelse. F.eks. er det nyttiggørelse, når affaldet udnyttes i cementovn og lignende. Det afgørende kriterium er, om affaldet anvendes i stedet for jomfruelige materialer (ASA-dommen, C-6/00, dom 27.2.2002).

De nye EU-regler Der kommer nye EU-regler i to runder: Transportforordningen er revideret, og den nye version forventes at træde i 32 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

kraft omkring 1.1.2007. Den nye version indeholder elementer, som gør overførsel af affald sværere. Dels skal al overførsel af »blandet husholdningsaffald« behandles som overførsel til bortskaffelse. Det gør dog næppe nogen forskel i forhold til forbrændingsanlæggene. Dels skal man bruge reglerne om bortskaffelse, når én af de involverede myndigheder mener, at der er tale om bortskaffelse. Det har væsentlig praktisk betydning. Miljøstyrelsen sætter etiketten »bortskaffelse« på aktiviteter, som i Tyskland, Sverige eller Norge opfattes som nyttiggørelse. Så den reviderede Transportforordning vil nok ikke øge import/eksport af brændbart affald. Det sker til gengæld, når det nye Affaldsrammedirektiv engang bliver vedtaget. Kommissionen har i december 2005 spillet ud med et forslag. Et vigtigt element i dette er, at nu klassificeres forbrænding med effektiv energiudnyttelse som nyttiggørelse. Grænsen er sat lavt af hensyn til Sydeuropa. Danske forbrændingsanlæg opfylder kravene uden besvær. Der går nogle år, inden dette direktiv er forhandlet på plads og træder i kraft. Men netop omkring forbrændingsanlæggene er modviljen mod EF-Domstolens afgørelse i Luxembourg-sagen stor rundt om i Europa. Så på dette punkt skal Kommissionen nok komme igennem med sit forslag. Det vil rykke noget i Danmark: Det betyder, at alt andet end »blandet husholdningsaffald« kan føres over grænserne efter reglerne om nyttiggørelse. Der bliver altså relativ fri bevægelighed for brændbart erhvervsaffald og brændbare sorterede fraktioner af husholdningsaffald. Hvis der stadig er ledig kapacitet på forbrændingsanlæggene, kan de fylde op med f.eks. tysk affald, hvis priserne er konkurrencedygtige. Man skal dog lige huske affaldsafgiften, når man sammenligner danske priser med udlandets. Affaldsafgiften ligger fuldstændig fast, så længe den nuværende regering sidder ved roret. Det er en del af skattestoppet. Men hvis svenske, tyske eller norske forbrændingsanlæg til den tid har kapacitet og lavere priser, kan erhvervsaffald og sorteret husholdningsaffald også gå den anden vej. EU-reglerne går forud for de danske regler om anvisning og benyttelsespligt. 33 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

NÅR BY & HAVN VOKSER SAMMEN

Nye danske regler Det forekommer usandsynligt, at de nuværende danske regler overlever så længe. Ganske vist har regeringen utrolig svært ved at finde ud af, hvad den skal mene om oplægget fra 2004 fra Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. Hvis regeringen skulle følge de kommunale parter i udvalgsarbejdet, nemlig ønsket om at fortsætte med det nuværende system, så bliver udviklingen som beskrevet ovenfor. Stik modsat har erhvervslivets repræsentanter lagt op til, at behandlingen af alle slags affald liberaliseres, herunder husholdningsaffald. Det vil være en vidtgående løsning, også i europæisk sammenhæng. Den kunne skabe et stort marked i Danmark for forbrænding af affald. Hvis der er ledig kapacitet på forbrændingsanlæggene, betyder det, at nogle må prøve at skaffe sig udenlandsk affald til ovnene. Om det kan lade sig gøre, afhænger af Miljøstyrelsens administration af Transportforordningen. Hvis man ender med en mellemløsning - f.eks. liberalisering af erhvervsaffald - dannes der et marked for behandlingen af dette. Med et sådant marked vil det være naturligt, at der afhængig af prisrelationer - opstår et flow i EU over landegrænserne. Når det nye Affaldsrammedirektiv træder i kraft, vil det nok blive svært for Miljøstyrelsen at stoppe et sådant flow.

Det offentlige har ikke monopol på forbrændingsanlæg

Ny havnefront i Aalborg Tankegang hjælper teknisk forvaltning i Aalborg med en sammenhængende kommunikation om den nye havnefront. Det gennemgående element er en oversigtstegning over hele området, som vi bringer på alle medier.

Det offentlige har i Danmark monopol på at oprette nye lossepladser. Enhver kan imidlertid anlægge forbrændingsanlæg, bare han kan skaffe de nødvendige tilladelser. Det er til gengæld svært, hvis det er et helt nyt anlæg. Varmen er problemet: Der er ingen byer i Danmark, der skriger på mere fjernvarme. Noget andet er ombygning af eksisterende kraftvarmeenheder til forbrænding af affald. Hvis der først er fri adgang til at konkurrere om affald fra Danmark eller nabolandene, kunne det måske tænkes, at affald ville være et billigere brændsel end f.eks. gas eller kul. Der kan være bureaukratiske forhindringer, både i miljøbeskyttelsesloven (§ 50b) og i varmeforsyningsloven, men hvis der ikke er sagligt belæg, kan danske myndigheder ikke i det lange løb forhindre nyttiggørelse af affald fra andre EU-lande.

Indsatsen omfatter: • Flytbare skilte i området med den overordnede tegning øverst og det konkrete projekt nederst. • Et husstandsomdelt magasin, der fortæller borgerne om visionen og de konkrete planer. • Nyhedsbreve om de løbende aktiviteter og annoncedesign.

33 Bureau for offentlig kommunikation

Det overordnede budskab om den nye havnefront gentages hver gang, kommunen alligevel skal annoncere med et møde eller en traﬁkinformation.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Kommunale affaldsselskaber anno 2006:

Skal affaldsselskabet være et I/S eller et A/S?

Af professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, studieleder for Master i Miljø- og Energiret (MEEL), Aarhus Universitet Sammenlægningsudvalg - og mange andre aktører - drøfter aktuelt den fremtidige organisering af affaldsopgaver i de nye storkommuner. Kommunerne har pligt til at tage sig af affaldet. De har en ret betydelig frihed i tilrettelæggelsen - i hvert fald så længe der er tale om driftsopgaver.

Med hensyn til status - ja så er der i dag tale om mange og indbyrdes ret forskellige affaldsselskaber. Der er ca. 50 fælleskommunale selskaber, der er etableret som I/S'er. Der er derimod kun meget få A/S'er. I/S'erne er godkendt af det kommunale tilsyn (aktuelt statsamtmændene). Med godkendelsen bliver de til en del af den offentlige forvaltning. Man bruger betegnelsen »specialkommuner«. I/S'erne er ikke selvstændige juridiske personer. Den interne organisation 34

fremgår af selskabernes vedtægter. Ledelsen er speciel på grund af de kommunale regler. De repræsentanter, der indgår i de styrende organer, kan udstyres med instruktioner fra ejerkommuner - de udpeges for valgperioden. De økonomiske rammer fremgår af de kommunale anlægs- og driftsbudgetter. Selskaberne har ikke til formål at skabe profit. Deltagerkommunerne må heller ikke dække underskud. Udgifter og indtægter skal »hvile i sig selv«. Valget af A/S frigør affaldsselskabet fra

de fleste af de bindinger og regler, som forpligter kommunerne. Det er i stedet de selskabsretlige regler, som skal følges - bl.a. ved stillingtagen til ansvars- og regnskabsmæssige forhold. Selskabet er en selvstændig juridisk person. Det er ikke bundet af »hvile i sig selv princippet«. Der kan fokuseres på økonomisk indtjening mv. Efter kommunestyrelsesloven kan kommunen udpege ét eller flere medlemmer - men ikke flertallet af aktieselskabets bestyrelse. Repræsentanterne kan kun bindes ved instruktioner, hvis der er tale om varetagelse af kommunale opgaver. A/S'er kan etableres alene med kommunale aktieejere. Og de kan etableres med offentlig og privat ejerskab. Vælges det sidste alternativ er der i samarbejdsloven fastlagt et maksimum for det kommunale kapitalindskud, og indflydelse. De organisatoriske valg, som politikerne træffer, bør fremme opfyldelsen af affaldslovgivningens målsætninger og principper. Det betyder, at beslutningstagerne skal forstå tankegangen i lovgivningen - og de forskelle, der er fra den ene affaldskategori til den anden. Det kan også anbefales at interessere sig for 34 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

de ændringer, der er på vej, så valget er »fremtidssikret«. Både i EU og nationalt har man erkendt et behov en ændring af affaldslovgivningen. Kommissionens »Affaldspakke«, som Miljøstyrelsen udsendte i høring den 6. januar 2006, fortæller bl.a. om de aktuelle overvejelser om ændring af direktiver - herunder affaldsrammedirektivet. Det skal bl.a. gøre det mere entydigt, hvornår der er tale om »affald«, og hvornår der er tale om et »gendannet råstof«. Det skal også være mere entydigt, hvornår affald »bortskaffes« hhv. »nyttiggøres« - en uklarhed, der i dag er central ved udnyttelsen af varmen fra affaldsforbrænding hhv. anden forbrænding. Afklaringen af de nævnte spørgsmål vil have betydning for, om det selskab, der håndterer det pågældende affald/råstof, udfører en kommunal forsyningsopgave eller i stedet agerer på et markedet. Og dermed bestemmende for om selskabet med fordel organiseres som et A/S eller som et I/S. Rapporten »En effektiv affaldssektor«, der blev afgivet i december 2004 af Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren, indeholder ikke en stillingtagen til det spørgsmål, der rejses i artiklens overskrift. De kommunale repræsentanter anbefalede, at der sikres den størst mulig frihed (rapporten s.

35 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

66). Der er naturligvis forudsat en frihed, der resulterer i en organisatorisk løsning, der passer til i de konkrete opgaver, der skal løses.

Affaldslovgivningens »rationale« Lovgivningen består af utrolig mange regler, der ikke altid indgår i et harmonisk samspil. Nogle regler er udstedt af EU - som forordninger eller direktiver. Andre er udstedt af Folketinget eller af miljøministeren. Også kommunerne udsteder regler (regulativer). Kommunerne styrer mere eller mindre »affaldsstrømme« hen til de aktører, der kan løse affaldsopgaver. Der er tale om et kompliceret samspil begrundet i offentlige miljø- og ressourcebetragtninger, forpligtelser mht. til service- og forsyningssikkerhed, markedsøkonomi og konkurrencehensyn. Inden for nogle affaldskategorier er det klart miljøinteresserne, der prioriteres højest. Inden for andre områder er det lige så centralt at sikre et velfungerende marked. Det har betydning for valget af selskabsform. Reglernes indhold er til dels begrundet i traditioner. En del kan føres tilbage til 1970'erne, hvor hovedperspektivet

var det offentliges pligt til at løse affaldsproblemerne. De affaldsregler, der har »gamle« rødder, er stadig i en vis grad præget af den tids opfattelse af affald. Det gælder bl.a. EU's meget centrale affaldsrammedirektiv - men det gælder i endnu højere miljøbeskyttelseslovens regler. Fra begyndelsen af 1990'erne og frem til i dag er en deltagelse i affaldsmarkedet blevet økonomisk attraktivt både for private virksomheder og for kommuner. Det har medført ændringer i reglerne. Og det afspejles i de eksisterende kommunale løsninger. Både rammedirektivet og de nationale regler forudsætter stadig, at det offentlige har et særligt ansvar, når der er tale om håndtering af dagrenovation. Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre en infrastruktur, der gør det muligt at bortskaffe de affaldskategorier, der ikke kan nyttiggøres, tæt ved »kilden«. Et sådant ansvar kan begrunde, at opgaverne sikres løst i en selskabsform, der muliggør politisk styring og demokratisk kontrol. Her er valget af I/S derfor nærliggende. Et sådant selskab er typisk godkendt efter kommunestyrelseslovens regler og dermed bundet af de almindelige forvaltningsretlige love og principper.

Hvis en kommunes lovpligtige indsamling mv. som led i løsning af renovationsopgaverne i stedet overføres til et A/S, bevarer kommunen fortsat ansvaret for, at ydelserne er i overensstemmelse med de gældende regler - uden at kommunen kan bevare styringsbeføjelserne. Hvis selskabet skal drive et deponeringsanlæg er der i den nationale lovgivning krav om offentlig ejerskab. Både et I/S og et A/S kan med den rette ejerkreds opfylde den betingelse - men valget af I/S synes at stemme bedst med lovens intentioner. For den samme løsning taler deponeringsdirektivets og miljøansvarsdirektivets krav om, at der sikres en økonomisk evne til at dække et evt. miljøansvar i 30 år efter deponiets endelige lukning. Det er efter den omfattende EF-domstolens praksis klart, at affald er en vare af særlig karakter, og at medlemsstater begrænses i deres lovgivning af traktatens samhandelsregler samt af harmoniseringskrav i de gældende retsakter. Nyttiggørelsen af erhvervsaffaldet skal indgå i det indre marked. Forureneren betaler princippet er fastlagt såvel i traktaten som i affaldsreglerne. Princippet der også har støtte i traktatens forbud mod statsstøtte - betyder, at det skal sikres, at den erhvervsmæssige forurener betaler for affaldshåndteringen. Til gengæld kan man ikke forpligte forureneren til at benytte offentlige selskaber, når der er tale om nyttiggørelse af affald. Omkostninger knyttet til affaldet skal indgå i virksomhedens priskalkulation, i dens overvejelser om bedste tilgængelige teknologi (BAT) og så vidt muligt nyttiggøres. De nyere direktivet regulerer ikke kun affaldet. De regulerer også produkterne - formuleret ud fra en livscyklusbetragtning (vugge til grav). Til kategorien hører emballagedirektivet, bilskrotdirektivet (ELV-direktivet) og direktivet om elektrisk og elektronisk udstyr (WEEEdirektivet). EU kalder dem for sine »Recovery directives«. Producenterne af elektronik og elektronisk udstyr (WEEE) er fx pålagt et producentansvar. Reglerne forudsætter, at der af producenterne etableres fælles ordninger, eller at der betales til fælles ordninger. Producenterne er pålagt informationsforpligtelse overfor forbrugerne vedr. tilbagetagning. Det offentlige må ikke gribe ind på en måde, der strider mod direktivets krav, målsætning og principper. De evt. selskaber, der skal indgå i dette affaldsmarked, må anbefales etableret som A/S'er. Man finder ikke i EU's affaldsregler en positiv stillingtagen til valget mellem A/S og I/S. Derimod er der i EF-traktaten 36

kommunalfuldmagten selv kan påtage sig. Derimod er I/S'erne at foretrække, når der er tale om opgaver, der kan indebære et behov for politisk ansvar, retssikkerhed mv. Skematisk kan anbefalingen formuleres på følgende måde: • Vælg et aktieselskab, hvis forretningsområdet primært er genanvendelse af erhvervsaffald - især hvis der er tale om specielle affaldsfraktioner, som fx elektronik, bildæk og emballage. • Vælg et I/S, der er godkendt af det kommunale tilsyn, hvis forretningsområdet er indsamling og behandling af almindeligt husholdningsaffald - og hvis affaldet skal deponeres. • Skal selskabers forretningsområde omfatte energiudnyttelse af affaldet ved forbrænding, vil svaret afhænge af, om selskabet primært har til formål af bortskaffe affald - eller om formålet primært er en udnyttelse af affaldet (som alternativ til brug af de primære energikilder) i en kommerciel produktion. I sidstnævnte situation må valget af et A/S anbefales.

nogle retlige begrænsninger. Traktaten indeholder et krav om, at det offentliges konkurrenceudsatte produktion (nyttiggørelse af erhvervsaffald) skal være adskilt fra den myndighed, der regulerer markedet. Derfor vil et valg af et A/S være en nærliggende løsning, hvis forretningsområder omfatter særlige erhvervsaffaldskategorier - erhvervslivet er omfattet af de kommunale affaldsregulativer (herunder anvisninger og evt. indsamlingsordning). Inden for det danske affaldsmarked er der særlige landsdækkende ordninger for særlige affaldskategorier. Det gælder bl.a. indsamling og nyttiggørelse af bildæk (Dækbranchens Miljøfond), skrottede biler (Miljøordningen for Biler), batterier (ReturBAT) og emballage (Dansk Retursystem A/S). Som det nyeste eksempel må nævnes »WEEE-system«, der tager sig af elektrisk og elektronisk udstyr.

Svaret på det stillede spørgsmål Et A/S er en velegnet organisationsform, når der er tale om kommercialiserede opgaver, som kommunen ikke efter

Et I/S, der er godkendt af det kommunale tilsyn, er den eneste form kommunen kan bruge, hvis den ønsker at selskabet skal kunne løse evt. myndighedsopgaver, som f.eks. affaldsplanlægning og forberedende sagsbehandling. Fordelen ved valget af I/S'er er de juridiske krav om en ageren som andre myndigheder. Det udkast, der er sendt i høring om en ny kvalitetsstyringslov, skal anvendes af de I/S'er, der har sagsbehandlingsopgaver. Vedtages loven, vil den supplere de eksisterende forvaltningslove, der gør det forsvarligt at lade I/S'erne varetage visse myndighedsopgaver. Personalet skal evt. efteruddannes. Valget af et A/S har nogle konsekvenser. Der bliver bl.a. tale om mindre frihedsgrader i samarbejdet med kommunen, når affaldsopgaver overføres fra kommunen til selskabet. Overførelsen skal foregå i overensstemmelse med udbudsreglerne. EF-domstolen har i sagen C-458/03 Kommissionen mod Spanien fastslået, at en koncessionskontrakt skal udbydes, selv om kommunen som ordregiver ejer 100% af aktiekapitalen i det selskab, som tildeles kontrakten. Begrundelsen var den, at kommunens beføjelser og kontrol med selskabets ledelse var begrænset til instruktioner til de af kommunen udpegede repræsentanter, der ikke havde bestemmende indflydelse. 36 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Der er nogle ting, der er værd at vente på…

Inden længe har din kommune en

nerne og i det statslige miljøcenter.

Det er den sikre vej til videndeling

ny og meget omfattende opgave

Løsningen skal være uafhængig af

og dermed den bedste og mest

på miljø- og naturområdet. Så om-

kommunegrænser, og al viden skal

effektive håndtering af det store

fattende, at ingen eksisterende it-

være tilgængelig for alle relevante

forvaltningsområde. Fra 1. januar

løsning kan løfte hele opgaven.

parter. Altid. Vores nye miljøløs-

2007 står den klar til at løfte op-

Heller ikke vores. Der skal en helt

ning har rod i en fælleskommunal

gaven. Det garanterer vi for. Og

ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

database. Den tager sit udspring i

den vokser sig stærk i årene, der

En af udfordringerne bliver forgre-

de nuværende kommunale opga-

kommer. Du hører fra os. Og vi

ningen til alle parter i miljøop-

ver og forgrener sig derfra ind i

hører gerne fra dig, hvis du har

gaven – internt, eksternt, i regio-

de opgaver, der ﬂyttes fra amterne.

spørgsmål forinden.

Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe Miljø-hotline: 4460 5780.

37 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Fra affaldsselskab til kommunal virksomhed Af direktør Bjarne B. Jensen, I/S REVAS De fælleskommunale selskaber har siden firserne været drivkraften bag den succes, affaldshåndteringen i Danmark har opnået. Det er vigtigt, at en ændret organisering af affaldssektoren som følge af kommunalreformen ikke fører til forringelser. Dette har været hovedmålet i den proces, affaldsselskabet I/S REVAS har deltaget i, og som er beskrevet i artiklen.

Kommunalreformen sætter mange tanker i gang om, hvorledes affaldssektoren i fremtiden bedst organiseres. Affaldsselskabet I/S REVAS, som ejes af Viborg, Tjele, Fjends, Karup, Bjerringbro og Møldrup kommuner (i alt ca. 90.000 indbyggere) er i den særlige situation, at der er sammenfald mellem de 6 interessentkommuner og den ny Viborg Kommune. Dette betyder, at affaldsselskabet nedlægges med virkning fra 1. januar 2007, idet I/S-modellen forudsætter 2 eller flere interessenter. Opgaven har derfor ikke - som hos de fleste andre selskaber - været at få løst en række juridiske problemstillinger, når de nye kommuner ved sammenlægning af flere gamle kommuner bliver interessenter i flere selskaber. Problemstillingen hos os har været at vælge en organisationsform, så alle de fordele, der ligger i I/S-modellen bevares. I/S REVAS' bestyrelse og direktion har i de sidste 11/2 år været meget bevidste om, at selskabet skulle præge processen, da vi nok var de bedste til at rådgive kommunerne om, hvilken løsning, der bedst tjente affaldsproducenternes sag. Det blev derfor allerede i februar 38

2005 besluttet, at selskabet skulle udarbejde et forslag til, hvorledes affaldshåndteringen kunne organiseres efter 1. januar 2007. Spørgsmålet blev drøftet flere gange i foråret 2005, men blev så henlagt til årsskiftet, idet selskabets direktør blev tilbudt at være med i den projektorganisation, som har udarbejdet forslag til organisering af hele teknik- og miljøområdet for den ny kommune. Dvs. at selskabets holdninger og synspunkter i denne fase er fremsat i den kommunale projektorganisation. Arbejdet her blev opdelt i følgende hovedfaser: 1. Gennemgang af kritiske kontraktområder 2. Status og organisatoriske udviklingstendenser 3. Harmonisering af aktiviteter 4. Fordele og ulemper ved 5 organisationsmodeller 5. Anbefalinger Desuden blev det i en tværgående arbejdsgruppe vurderet, om der var samarbejdsmuligheder/interessekonflikter på forsyningsområderne vand, spildevand og affald.

Ad. 1) Gennemgangen af kritiske kontraktområder blev forholdsvis enkel, da affaldsselskabet i forvejen er kontraktholder på alle 6 kommuners vegne. Ad. 2) Som en del af grundlaget for vurdering af de 5 organisationsmodeller blev hver enkelt af selskabets aktiviteter beskrevet samtidig med, at der blev foretaget en vurdering af, om tendensen gik i retning af kommunal, regional, national eller international opgaveudførelse, samt om det ville foregå i offentlig eller privat regi. Ved vurdering af opgaveudførelsen blev der taget udgangspunkt i det bedst mulige kompromis mellem at: • Sikre høje miljømål • Opnå størst mulig forsyningssikkerhed • Yde størst mulig service • Sikre bedst mulig økonomi Ad. 3) Opgaven at harmonisere aktiviteterne ville i vores tilfælde blive forholdsvis enkel, idet selskabet i mange år har haft samme serviceydelser samt takster og gebyrer i alle 6 kommuner - med entydige snitflader mellem kommunernes myndighedsopgaver og selskabets drift og planlægningsopgaver. Ad. 4) Ved vurdering af organisationsmodeller har det været selve styringen af aktiviteterne, der er taget udgangspunkt i. (Den praktiske opgaveudførelse kan f.eks. godt foregå i privat regi, selv om styringen foregår i offentlig regi). De 5 organisationsmodeller for styring af affaldshåndteringen har været • Del af kommunal fagforvaltning 38 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

• Kontraktstyret kommunal virksomhed • Fælleskommunalt I/S (iht. styrelseslovens § 60) • Virksomhedsmodel (A/S, ApS) • Selvejende institution/fond

materiale og har på dette grundlag anbefalet sammenlægningsudvalget: • at affaldshåndteringen i Viborg Kommune, som hidtil har været udført i et fælleskommunalt § 60 selskab, fortsætter som en selvstændig ledet enhed i kommunens regi, • at der vælges en organisationsform, der grundlæggende bygger på kontraktstyring af enheden, • at de fælleskommunale opgaver vedrørende forbrænding mv. fortsætter uændret, • at det allerede ved opstarten af den nye struktur indgår, på hvilke områder, der med miljømæssig, økonomisk og organisatorisk fordel kan indgås nye fælleskommunale samarbejder og • at de frivillige organisationer fortsat er en part i de samlede genbrugsplaner.

Ved afrapporteringen er de enkelte modellers fordele og ulemper oplistet systematisk, endvidere er der for de enkelte modeller angivet nogle afsluttende bemærkninger, som gengives i det følgende i forenklet form. Del af kommunal fagforvaltning. Med en kommunestørrelse på ca. 89.000 indbyggere vil den kommunale organisation blive ret omfattende. Da affaldshåndteringen i forvejen er et brugerfinansieret område, der skal hvile i sig selv, må den økonomisk ikke sammenblandes med kommunens øvrige virksomhed. Da den samtidig også faglig er en specialfunktion, vil det være et tilbageskridt i forhold til nu at integrere affaldshåndteringen i en kommunal forvaltning, der beskæftiger sig med hele miljø- og teknikområdet. Kontraktstyret kommunal virksomhed. Denne model forener det bedste af det nuværende fælleskommunale I/S' fordele med de fordele, der opnås ved at planlægning, myndighed og drift kan foregå i samme organisation på en juridisk enklere måde end nu. Desuden er modellen fremtidsorienteret mod et princip om højere grad af selvforvaltning af kommunale specialenheder med overordnet politisk styring og decentral ledelse. Fælleskommunalt I/S. Denne model er umiddelbart ikke aktuel, da der er sammenfald mellem de nuværende 6 kommuner og den ny Viborg Storkommune. Derimod vil den stadig være attraktiv for de opgaver, der allerede i dag udføres i regionalt regi (f.eks. affaldsforbrænding). Der er naturligvis en mulighed for dannelse af et nyt I/S sammen med andre af de nye kommuner. Dette vil dog indsnævre kommunens handlefrihed yderligere, uden at der opnås økonomiske og faglige fordele herved.

Afslutning

samme måde er sikret som en offentlig virksomhed. Selvejende institution/fond. Denne models styrke kan være at involvere interesseorganisationer i styringen og dermed skabe et bredere grundlag for valg af mål og midler ud fra et brugersynspunkt. Ulempen er, at i en selvejende institution/fond er formuen udskilt fra den offentlige økonomi og kan være præget af interesser i modstrid med det overordnede formål. Ad. 5) Anbefalinger. Selskabets bestyrelse har i januar 2006 behandlet arbejdsgruppens

Sammenlægningsudvalget har i skrivende stund ikke taget stilling til, hvorledes affaldssektoren skal organiseres efter 1. januar 2007; men processen har vist, at det er vigtigt, at affaldsselskabet er »tidligt og offensivt ude« med deres synspunkter, og at der etableres et tæt samarbejde med den ny kommunes projektorganisation. En af forudsætninger for, at de nye store kommuner ikke - af borgerne - skal opleves som noget stort, tungt og fjernt - er, at organisationen i højere grad ændres fra en traditionel dialogstyring til kontraktstyring af en selvstændigt ledet kommunal virksomhed. Dette giver engagement og virkelyst i enheden, og det giver samtidig det politiske system og kommunens topledelse mulighed for at koncentrere sig om den strategiske ledelse.

Virksomhedsmodel - A/S / ApS. Denne model vil kunne leve op til kravene ud fra et service- og økonomisynspunkt; men den vil være problematisk, idet udfyldelse af miljømålene kræver præcise kontrakter og personale nok i kommunen med høj kompetence til at sikre dem overholdt. Desuden vil forsyningssikkerheden være lavere, idet en privat virksomheds eksistens ikke på 39 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Centralisering og effektivisering af Trekantområdets Affaldsforbrændingsanlæg Af adm. dir. Vagn Frederiksen, TAS I/S

For tre år siden traf kommunerne i Trekantområdet en vigtig beslutning. Regionens affaldsforbrændingsanlæg skulle moderniseres. Vi skal øge effektiviteten og bringe de miljømæssige forhold i overensstemmelse med lovgivningens nye skærpede krav. Vi skal også være parat til at konkurrere i et mere liberaliseret marked.

Tendensen er klar. Det bliver stadig mere vigtigt, at landets affaldsforbrændingsanlæg er indrettet med fokus på fleksibilitet så forskellige slags affaldstyper kan behandles - og at behandlingen er effektiv. TAS med hovedkontor i Kolding er et af de anlæg, som i denne tid er godt på vej til at blive state-of -theart. De gamle anlæg var dyre i drift. Med korte driftsperioder, store vedligeholdelsesomkostninger og for mange driftsforstyrrelser. Og så kunne anlæggene heller ikke overholde de nye skærpede EUkrav, som trådte i kraft ultimo sidste år. Derfor har hovedopgaven for selskabet været at etablere et nyt og moderne affaldsforbrændingscenter for kommunerne i Trekantområdet. Med den omfattende modernisering og ombygning bliver TAS også i stand til at håndtere affald, som man tidligere måtte sige nej til. Den nye ovnlinie er for eksempel udstyret med vandkølet rist og dyser for indsprøjtning af spildevandsslam. Alt i alt betyder det, at der er 40

givet miljøgodkendelser til behandling af visse typer farligt affald. Samtidig betyder koncentrationen af aktiviteterne i Kolding, at to gamle ovnlinier er udfaset ultimo 2005 og at yderligere to gamle ovnlinier i Middelfart udfases i slutningen af april i år.

Ombygning og nyt anlæg Den eksisterende kraftvarmelinie er ombygget og opgraderet med blandt andet nyt røggasrensningsanlæg samt by-pass veksler (der muliggør varmeproduktion selv ved nedbrud på elproduktionsanlæg). Og på anlægget i Kolding er vi i gang med bygning af en helt ny ovnlinie med en kapacitet på 10 ton/h, som erstatning for de gamle ovnlinier i Kolding og Middelfart, fortæller adm. dir. Vagn Frederiksen fra TAS, der også glæder sig over nybyggeriets udvendige rammer. Gamle facader renoveres og det nye anlæg bliver et imponerende og flot byggeri med sine store glasfacader,

der giver kig ind til produktionen.

Rationel drift Ombygning og opgradering af den eksisterende kraftvarmelinie er foretaget sideløbende med myndighedsgodkendelser, projektering og udbud til den nye ovnlinie. På vitale områder har det derfor været muligt at etablere ensartede komponenter og udstyr samt processer, så der kan anvendes samme reservedele. Til en vis grad etableres redundante systemer, hvor det vurderes, at driften er sårbar i tilfælde af udfald eller fejl. Med valg af systemer er der lagt vægt på størst mulig enkelthed i komponenter og processer. Med den store grad af ensartethed opnås sikkerhed i betjeningen samt stor driftsstabilitet med mulighed for ombytning anlæggene imellem, og reservedelslageret begrænses. Nyt nødstrømsanlæg for begge anlæg muliggør ø-drift med tilnærmelsesvis fuld kapacitet ved eventuelt strømsvigt.Ombygninger og nyanlæg er gennemført med anvendelse af BAT (BestAvailableTechnology) Lige nu betyder det etablering af den nyeste IT teknologi. Yderligere foretager TAS en række investeringer i automatiseringsprocesser for at effektivisere ressourceanvendelsen, og minimere antallet af uforudsete og omkostningstunge driftsstop.

Nyt ledelsessystem En anden væsentlig udfordring ligger på det organisatoriske plan. I de første tre år af selskabets historie har vi haft medarbejdere på to lokaliteter, i Middelfart og Kolding. Men i løbet af dette år smelter vi sammen til en enhed i Kolding. Vi har besluttet at gennemføre certificering på såvel miljø- som arbejdsmil40 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

A/S S R Ø B N A D / DANFIBER

Hvem er vi

Historie

Ydelser

A/S og DanBørs DanFiber A/S r fo e ls le de Pressemed og delvist af lvist af private de et ej r r Profit”, be ka aktiesels cippet ”Not fo er in rs pr r Bø te an ef D er og jd m arbe Fiber/DanDanFiber Selskaberne, so ne. Det er Dan r. er be ør ka nd ls ra se ve e le r for e et højt offentlig rcet salgskonto gspriser og yd ou in ts gn ou re af m e so tiv er og fokus på funger kre attrak d for afsætning te opgave at si he es er m kk si em , rn ng fo ni ' Børs al rådgiv med profession serviceniveau 01 og 14001. et efter ISO 90 er . ic ik tif et er 000 tons og øc ø ilj ilj m m anBørs ca. 140. alitets- og D kv og er ir rs ap Bø rp an tu DanFiber/D 0.000 tons re tter årligt ca. 30 DanFiber omsæ årligt. kle samarbejdet nblik på at udvi he ed m rugsvirksom90 19 i grundlagt er, private genb ab ev sk bl el a/S ss A r ld fa be af DanFi unale ten af affaldsp nbrugsprocen er/fælleskomm ge un e m øg m ig ko tid m le m mel er og sa e papirfabrikk heder og privat le salg af andre simale. rmål at formid fo til r af glas ha og , pir til det mak 1998 rmidler vi salg ev en realitet i og pap. I dag fo r affald pi t pa ig rl d fa DanBørs A/S bl en k, r, oskrot, dæ sfraktione tr ld fa ek af el e t, as lig pl de , isk kun ingsjern genanven j, og det er fakt ejern, forbrænd ve un på m m en ko tid , er le r er he og flask bejder med. fraktioner vi ar æ. Nye fraktione tr e ilk et er hv r gn fo æ pr er og im tter græns behov, som sæ leverandørens har et motto e forhold, og vi al t tim op e kr si helst så hurtig ære i at s lommer”! Og Børs sætter en en an ør D nd r/ ra be re ve Fi ge le an ta i t D l af beds teringer af såve engene ligger at foretage audi som siger at ”p s garantier på re tid vo l d de ve g en bruger seriøsitet ba er sk øn vi som muligt.Vi et leverandører, id (fabrikker) som t. etik og kvalite omkring miljø, råvarer samt ørs varetager: leverandørens B af r an D ge r/ ta af be Fi ed Dan inger m og prisforhandl salg • Kontrakterholdes ov rbindelse med en kt ntra gsgrundlag i fo in er er ur en sikring af, at ko kt m fa lu af ling ore vo ing og behand riser grundet st • Al fakturer ale transportp tim op og r ge dlin jde for at den • Fragtforhan markedet ationer og arbe om am n kl io re at d rm ve fo • In pondance ikation/korres • Al kommun for alle parter findes onomisk for gsmæssigt og øk in kn dæ de bedste løsning bå dårlig leveret e vilkår aftager p.g.a. en de bedst mulig a fr af v g ra in sk kr Si ng ni at • tilfælde af erst orsikres, leverandøren i res og debitorf de ur itv ed kr e råvare rne af råvarern dering af aftage s el.lign. sker • Kreditvur fælde af konkur til i g lin ta be så nsbehandling tsstyring • Reklamatio miljø- og kvalite til d ol nh he i ser i kontrakter • Auditering verensstemmel uo d ve d an st fiber.dk • Juridisk bi r.dk • www.dan

danfibe mail: danfiber@ E• 00 53 53 Børs • Tlf. 39 DanFiber /Dan

41 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Trekantsområdets Affaldsselskabs anlæg.

jøområdet (ISO14001 og OHSAS 18001). Vi har samtidig med denne proces eletableret et nyt miljø- og arbejds-

Fakta om TAS • TAS, Trekantområdets Affaldsselskab I/S, blev dannet i 2003 som et fælleskommunalt affaldsselskab for Børkop, Egtved, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Nørre Aaby og Vamdrup kommuner med tilsammen knap 180.000 indbyggere. • Ved etableringen erhvervede TAS affaldskraftvarmeværket i Kolding, som er bestykket med en kraftvarmelinie med en kapacitet på ca. 9 ton/h fra 1994 samt to varmtvandslinier hver med en kapacitet på ca. 2,5 ton/h fra 1983. • TAS forpagtede desuden Vestfyns Forbrændingsanlæg i Middelfart, som er bestykket med to varmtvandslinier hver med en kapacitet på ca. 2,5 ton/h fra 1972. • Ved stiftelsen besluttedes at etablere ny ovnlinie i Kolding. Dette anlæg er et varmtvandsanlæg med en kapacitet på 10 ton/h og forventes idriftsat 1. kvartal 2007.

miljøledelsessystem (MAM). Ledelsessystemet er vores fælles referenceramme, og sikrer anvendelsen af veldokumenterede procedurer, som er kendt af alle i organisationen. Og som nøje beskriver, hvordan vi udfører arbejdet, og behandler afvigelser i den normale drift. En del af det nye ledelsessystem er et helt nyt IT-baseret drifts og vedligeholdelses system, som holder præcist øje med hvilke opgaver, der skal udføres hvornår, og som kræver kvittering når jobbet er udført. Systemet fortæller også, om vi har reservedele og alternativt hvornår vi har dem. Dermed bliver vi i stand til at planlægge vores arbejde langt mere effektivt. For det nye anlæg bliver det endnu mere raffineret. Her kommer oplysningerne fra leverandørerne direkte ind til systemet ad elektronisk vej. Det nye vedligeholdelses- og dataregistreringssystem indgår desuden som en integreret del af vores nye SROsystem til styring, regulering og overvågning af selve forbrændingsanlæggene. Ved hjælp af autodiagrammering sikrer os, at rettelser i SRO-systemet automatisk bliver formidlet hele vejen tilbage i systemet til alle elektronisk lagrede informationer om anlægsdele og komponenter. Alle har derfor altid fuld adgang og viden om de senest foretagne opdateringer eller ændringer i systemer m.v. Endelig er vort drifts og vedligeholdessystem kombineret med et fakturerings- og rekvisitionssystem, som betyder, at vores leverandører får præcise oplysninger, og vores budgetlægning bliver både mere finmasket og lettere.

Kompetenceudvikling De mange tiltag og nye procedurer betyder, at medarbejderne skal lære en masse nye ting. En proces, der skærper motivationen, udløser ny inspiration og bryder med vanetænkning. På det strukturelle plan betyder det, at medarbejderne får tilbudt en række kompetenceudviklende kurser. Vi har valgt at lade kompetenceudviklingen foregå med udgangspunkt i den enkelte medarbejders niveau og ønsker for fremtiden. Derefter tilknytter vi både eksterne kurser og supplerer med sidemandsoplæring. Det sidste kan vi få stor gavn af, når organisationen sammenlægges på en adresse, og vi dermed får samlet mange medarbejderes viden på ét sted og driftspersonalet har allerede deltaget i ugelange kurser indenfor en række specialområder. Med vores nye teknologiske muligheder i et langt mere fleksibelt produktionssystem har medarbejderne brug for opdateret viden indenfor områder som termodynamik, fysik, kemi og miljø. Her får de mulighed for at afprøve teorierne på en specielt udviklet simulator, skræddersyet til TAS. Og det kan oven i købet foregå direkte på medarbejderens egen computer. Med de mange aktiviteter på TAS er der indført en lang række nye værktøjer til fleksibel og effektiv drift af affaldsforbrændingsanlæg med anvendelse af den nyeste digitale teknik og IT systemer.

42 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

43 路 Stads- og havneingeni酶ren 4 路 2006

Fælles drift af genbrugsstationer

Af afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO 12 vestsjællandske kommuner har opnået gode resultater ved at samle driften af områdets 15 genbrugsstationer i affaldsselskabet KAVO. Både miljø og service er blevet styrket samtidig med at kommunerne opnår en økonomisk gevinst på 3,6 millioner kroner om året.

Der er stordriftsfordele at hente ved at samle driften af de kommunale genbrugsstationer i større enheder. Det er konklusionen på en ekstern analyse, som vurderer resultaterne af de første fem år med fælles drift af genbrugsstationerne i affaldsselskabet KAVO. Gevinsterne hentes først og fremmest ved bedre sortering og pakning af affaldet og bedre udnyttelse af mandskabet. Midlerne er ledelsesmæssigt fokus på alle fronter og uddannelse af medarbejderne.

Fra opdelt til fælles drift I 1999 besluttede de 12 kommuner, som ejer KAVO at iværksætte en større 44

modernisering af genbrugsstationerne, så de også fremover kunne leve op til de stadigt mere omfattende regler og lovkrav på området. Inden man investerede de ca. 40 millioner kroner over 5 år, som moderniseringen forventedes at koste, ønskede man imidlertid en analyse af, om den daværende organisationsform var den mest hensigtsmæssige. På det tidspunkt ejede kommunerne genbrugsstationernes grundarealer og forestod den daglige drift herunder bemanding og fastsættelse af åbningstider. KAVO stod for investeringer i faste anlæg som mandskabsbygninger og containere. Og var desuden ansvarlig for al transport, information og koordination af nye tiltag.

Analysen af organisationsformen viste, at den havde visse fordele, ved at kommunerne kunne tage lokale hensyn i driften. Men den viste også, at på en række afgørende punkter var det ikke hensigtsmæssigt at opdele ansvaret for driften af de 15 genbrugsstationer: • Ansvarsfordelingen mellem kommunerne og KAVO var uklar. • Manglende driftsoptimering kostede minimum mellem 1,7 og 2,7 millioner kroner om året og gav en unødig miljømæssig belastning. • Nogle kommuner modtog - og betalte for - affald fra borgere i nabokommunerne. • Afregningssystemerne mellem kommunerne og KAVO fremmede ikke miljø og økonomisk adfærd. • Det var vanskeligt at opbygge systemer til belønning og koordinere uddannelsen af medarbejderne. • Arbejdsmiljøet var ikke optimalt alle steder. Analysen konkluderede, at der var store gevinster at hente ved at indføre en fælles drift af genbrugsstationerne. Og på den baggrund besluttede kommunerne at samle hele driften af genbrugsstationerne hos KAVO, som fik til opgave at: • Overtage pladsernes medarbejdere og grundarealer fra kommunerne. 44 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

• Koordinere genbrugsstationernes åbningstider og øge den samlede åbningstid med 20 %. • Etablere en ny enstrenget organisationsform med styrket central ledelsesfunktion og decentralt placerede områdeledere samt styrke antallet af pladsmedarbejdere. • Give borgere og erhverv adgang til alle genbrugsstationer inden for KAVO områdets grænser - uanset adresse. • Iværksætte en række nye udviklingsaktiviteter, bl.a. efteruddannelse, informationskampagner, årlige brugerundersøgelser m.m. • Øge investeringerne i hjælpeudstyr og maskiner med henblik på driftsmæssig effektivitet. • Fastsætte beløb for erhvervslivets benyttelse af genbrugsstationerne.

omkostninger. Og bedre udnyttelse af mandskabet sparer 1 million kroner. Altså i alt en gevinst til kommunerne på 3,6 millioner kroner om året. Der er blevet indført en model, hvor erhvervslivets adgang til genbrugsstationerne finansieres gennem opkrævningen af et gebyr, som alle virksomheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) skal betale. Gebyret differentieres i forhold til virksomhedens branche og antal ansatte. Modellen har været - og er - omdiskuteret, men det er i 2004 lykkedes at finde en form, som også erhvervsforeningerne kan støtte.

Miljøet Miljøet har på mange måder været den store vinder, når man skal vurdere resultaterne af genbrugsstationernes drift fra 2000-2004: • Mængden af affald til genbrugsstationerne er vokset fra 75.000-90.000 ton, en stigning på 20 %. • Genbrugsprocenten er steget fra 64 % til 68 %. • Mængden af affald, der deponeres, er faldet fra 13 % til 9 %. Der er indført en række nye fraktioner

Her 5 år efter KAVO's overtagelse af driften af genbrugsstationerne viser en ekstern analyse nu, at de forventninger, som man havde til den fælles drift, er blevet mere end indfriet.

Fokus og specialisering Overgangen til fælles drift har gjort det muligt at samle de ledelsesmæssige ressourcer, som anvendes på genbrugsstationerne. KAVO kan derfor arbejde langt mere specialiseret med områder som bemanding, vagtplaner, transport, indførelse af ny teknik og videreuddannelse, end den enkelte kommune har mulighed for. Og det er denne specialisering og det konstante ledelsesmæssige fokus, som er grundlaget for at opnå gevinster gennem bedre uddannelse af personalet og optimal udnyttelse af maskiner og udstyr. Der er indført en enstrenget organisation med en afdelingsleder - med reference til KAVO's tekniske chef - som er ansvarlig for driften af genbrugsstationerne. Under afdelingslederen sørger fire områdeledere for, at der dagligt er ledelsesmæssigt fokus på hver enkelt genbrugsstation.

SEMINAR OM KOMMUNENS FREMTIDIGE GIS-SYSTEM EFFEKTIV DIGITAL FORVALTNING MED GEOMEDIA Med GeoMedia fra Intergraph kommer du sikkert i drift fra 1. januar 2007. Desuden får du markedets mest moderne GIS-platform der sikrer kommunen fremtidige fordele og besparelser.

KOM OG HØR OM DE MANGE FORDELE VED GEOMEDIA Roskilde, Restaurant Snekken, 10. maj kl. 9.00 til 13.00 Silkeborg, Radisson SAS, 11. maj kl. 9.00 til 13.00

Læs mere og tilmeld dig på www.intergraph.dk/events

Økonomien Det har været muligt at forbedre genbrugsstationernes økonomiske effektivitet først og fremmest fordi affaldet pakkes og sorteres bedre, og fordi der bruges mindre mandskab pr. åbningstime. Den bedre pakning sparer ved de nuværende affaldsmængder 1,4 millioner kroner om året. Bedre sortering sparer 1,2 millioner kroner i behandlings45 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Intergraph Danmark · Hørkær 12A · 2730 Herlev · Tlf. 3619 2000 · www.intergraph.dk

Medlemskommuner i KAVO. Fotos af Kent Krogh

for at styrke hele genanvendelsesområdet. I dag kan man aflevere over 20 forskellige typer affald fra haveaffald og papir til kemikalier og genanvendeligt pvc. Det sætter sig positive spor i form af en mere korrekt og effektiv affaldssortering. Den bedre pakning af containerne, som giver en økonomisk gevinst, er også en stor gevinst for miljøet. Når containerne udnyttes fuldt ud, bliver der mindre behov for kørsel og dermed mindre belastning af miljøet. En af de opgaver, som kommunerne søgte at få løst gennem den fælles drift af genbrugsstationerne, var at få styr på erhvervslivets affald. Tidligere endte alt for meget erhvervsaffald usorteret på lossepladserne. Og store dele af virksomhedernes affald vidste man slet ikke, hvor blev af. Erhvervslivets adgang til KAVO's genbrugsstationer har betydet, at virksomhederne i 2004 stod for mere end 20 % af den samlede affaldsmængde. Og der er indført særlige ordninger for erhvervslivets affald. Det gælder fx plastfolier fra transportemballage og landbrugets flyvehavre, som i sæsonen kan afleveres på genbrugsstationen.

Service De samlede åbningstider på genbrugsstationerne er efter KAVO's overtagelse øget med 24 %. De forlængede og ikke mindst - koordinerede åbningstider 46

betyder, at brugerne i KAVO-området, både borgere og erhvervsliv, har adgang til en genbrugsstation alle ugens 7 dage mellem kl. 8 og 18 - enkelte dage længere endnu. Gennem konsekvent ledelse og efteruddannelse af pladsmedarbejderne arbejdes der på at give en bedre, entydig og mere kundevenlig rådgivning og information. Og en systematisk og koordineret information til borgere og virksomheder er med til at sikre tilfredshed og øget brug af genbrugsstationerne. KAVO gennemførte i 2002 en undersøgelse af borgernes tilfredshed med en række forhold på genbrugsstationerne. Den viser generelt meget stor tilfredshed på alle punkter. Åbningstiderne får den dårligste karakter. Her er »kun« knap 80 % tilfredse eller meget tilfredse.

koncept med stor ledelsesmæssig bevågenhed i KAVO. Det førte i 2003 til så meget uro, at psykologer fra BST blev inddraget i konfliktløsningen. Og deres anbefalinger er i vid udstrækning blevet brugt i den model for samarbejde og intern kommunikation, som nu anvendes på genbrugsstationerne. Medarbejderne på genbrugsstationerne har en nøglerolle i opnåelsen af de overordnede mål for genbrugsstationerne. For at kunne yde en bedre service over for brugerne og foretage en bedre sortering af affaldet har samtlige medarbejdere på genbrugsstationerne deltaget i kurser med fokus på: 1. Faglige temaer som sikkerhed og behandling af farligt affald, 2. Servicering og vejledning af brugerne 3. Internt samarbejde og konfliktløsning. Derudover er der gennemført individuelle uddannelsesforløb i blandt andet dansk og it baseret på medarbejdernes ønsker og behov.

Medarbejderne

Fremtidens koncept?

Den vel nok største udfordring for KAVO ved overtagelsen af genbrugsstationerne har været at få skabt en organisation, hvor man får det bedste ud af medarbejderne på genbrugsstationerne, som kommer fra forskellige kulturer i kommunerne og med meget forskellige forudsætninger. For nogle af medarbejderne har det givet været en svær proces at skulle omstille sig fra at være på en arbejdsplads med relativt stor autonomi i »periferien« af kommunens teknisk forvaltning til at skulle arbejde under et fælles

Kommunalreformen giver anledning til, at kommunerne ser på opgavefordelingen mellem kommunerne og affaldsselskabet, når fremtidens behov på hele affaldsog genbrugsområdet skal vurderes. Målet er at finde løsninger, der opfylder såvel lovmæssige krav som tidens behov - både økonomisk, miljømæssigt og organisatorisk. Resultaterne fra KAVO's drift af de kommunale genbrugsstationer viser, at der på dette område er store gevinster at hente for kommunerne ved at løse opgaverne i fællesskab. 46 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

DanMiljø 2.-4. maj 2006

Advertising 74884909

... bliv klogere! BESØG DANMILJØ: Her får du pudset dine grønne briller! På DanMiljø står et bredt spektrum af udstillere inden for miljøsektoren klar til at præsentere dig for de nyeste processer, tekniske løsninger, produkter og knowhow inden for miljøeffektiv teknologi – og ikke mindst nye lovkrav i forhold til miljøet.

Helt nye rammer I år har vi lagt vægt på det personlige møde og oplevelser for alle sanserne og har opdelt messen i 8 fagspecifikke universer, som gør det let for dig at gå målrettet til værks. Desuden har vi krydret messen med en lang række højaktuelle konferencer, hvor du kan møde andre kreative mennesker, udveksle erfaringer og få inspiration til nye ideer.

Fremtidens energi

Kemi

Affald Genbrug

Luft

Miljørådgivning

Vand

Arbejdsmiljø

No Dig

DanMiljø er den eneste danske fagmesse, som samler fagfolk og specialister inden for hele miljøområdet. Her mødes leverandører og beslutningstagere fra både den private og offentlige sektor – alle med det formål at skabe en bedre, renere og mindre ressourcekrævende fremtid – globalt såvel som lokalt. Hent dit adgangskort på: Velkommen på DanMiljø – et forum, du ikke kan undvære, når du beskæftiger dig med miljø!

www.danmiljo.dk 2.-4. maj 2006 kl. 09.00-17.00

Organisk affald fra dagligvarebutikker Af konsulent Claus Petersen, Econet AS

En undersøgelse med deltagelse af dagligvarebutikker viser stort potentiale for indsamling af organisk affald. Og deltagerne er positive over for at deltage i permanente ordninger.

Kommuner, dagligvarebutikker og behandlingsanlæg ønsker at indsamle og behandle organisk affald fra dagligvarehandlen. Det organiske affald fra disse kilder forekommer nemlig i koncentrerede mængder, der relativt let lader sig indsamle. Og denne type affald er et udmærket supplement til de biologiske behandlingsanlæg. I efteråret 2004 blev der gennemført et vellykket forsøg, hvor 27 dagligvarebutikker sorterede det organiske affald fra til biologisk behandling. Forsøget var en del af en større undersøgelse, som blev igangsat med støtte fra Miljøstyrelsen1. Undersøgelsen viser, at indsamlingen af det organiske affald fra dagligvarehandlen kan foreta48

ges på en sådan måde, at det ikke behøver at blive dyrere for butikkerne, samtidig med at miljøbelastningen reduceres.

biologiske udnyttelse af affaldet. De mest udbredte barrierer eller fordomme er: • Det er ikke muligt at opnå tilladelse • Der er ikke tilstrækkelig behandlingsfacilitet • Det er for dyrt at indsamle og behandle affaldet • Der er ingen miljøgevinst • Butikkerne kan ikke sortere det organiske affald Undersøgelsen viser, at barriererne i nogle tilfælde slet ikke eksisterer, og i andre tilfælde skal man blot tænke alternativt for at overvinde dem.

Hvad med tilladelse? Stort potentiale Hvert år bortskaffer dagligvarehandlens butikker og centrallagre 45.000 tons organisk affald. Langt det meste heraf føres til forbrænding - og kun en mindre del behandles på biologiske behandlingsanlæg. Selv om der således er et stort potentiale for indsamling og behandling af det organiske affald, så er der en række barrierer, der hidtil har begrænset den

Ordninger for håndtering af organisk affald fra dagligvarebutikker skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Mange praktikere føler det vanskeligt at tolke gældende regler. Organisk affald, der indeholder animalske biprodukter, skal nemlig behandles i henhold til Biproduktforordningens bestemmelser2. Bestemmelserne opleves som skrappe, fordi behandlingen omfatter krav til neddeling af affald, hygiejnisering, vask og desinfekti48 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

on af renovationsvogne, m.v. Disse krav er gældende for alt affald indeholdende produkter af animalsk oprindelse - herunder også pizza, sandwich, pålæg, m.v. Hvis anlægget ikke opfylder krav til behandling af affald med animalske biprodukter, så er det muligt kun at indsamle affald af vegetabilsk oprindelse. Der vil muligvis ske visse lempelser af hvilke typer af affald af animalsk oprindelse, der fremover skal håndteres ifølge Biproduktforordningen. Det er vigtigt at påpege, at dagrenovation og affald fra storkøkkener ikke er omfattet af Biproduktforordningens bestemmelser men alene skal behandles efter Slambekendtgørelsen3.

Hvor skal skidtet behandles? Hvis der kun indsamles affald af vegetabilsk oprindelse, så er der ingen problemer med at behandle affaldet på de komposteringsanlæg, der er godkendt hertil. Indsamles der affald af animalsk oprindelse (animalske biprodukter), så er det færre anlæg, der kan behandle affaldet. Nogle biogasanlæg er følsomme overfor fremmedlegemer (emballage m.v.) i affaldet, og her kan det være nødvendigt med forsortering af affaldet. Men der findes i dag også biogasanlæg, der kan behandle affald uden krævende forsortering.

Hvad koster det? I forsøgsperioden blev det organiske affald indsamlet én gang ugentlig. Indsamlingsfrekvens for restaffaldet forblev uændret. Dette vil andet lige fordyre indsamlingsomkostningerne. I projektet er der sammen med vognmanden regnet på forskellige scenarier for indsamling af affald. Ét scenario med ugentlig indsamling af organisk affald og indsamling af restaffald hver 14. dag viser, at de samlede omkostninger for dagligvarebutikken stort set ikke behøver at blive dyrere end de er i dag. En forudsætning er dog, at dagligvarebutikkerne omfattes af den samme ordning. Omkostningerne kan ikke holdes nede, hvis hver butikskæde - eller den enkelte købmand - indgår aftale med hver sin vognmand. I så fald vil afstanden mellem butikkerne blive så store, at omkostningerne vil stige voldsomt. Skal økonomien holdes i ave, så kræver det altså at butikkerne arbejder sammen om at indsamle det organiske affald. Det er et åbent spørgsmål om 49 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

butikkerne er rede til det. Omkostningerne til behandling af organisk affald på et biogasanlæg vil ofte være lidt mindre end omkostningerne til behandling på et forbrændingsanlæg. Omkostningerne til behandling på et komposteringsanlæg er typisk mindre - og kan derfor være økonomisk attraktiv for butikkerne.

Hvad med miljøet? Konsekvenserne for miljøet er ligeledes beregnet for forskellige scenarier for indsamling og behandling af affald. Scenariet med ugentlig indsamling af organisk affald (bioforgasning) og indsamling af restaffald hver 14. dag (forbrænding) er i undersøgelsen sammenlignet med blandet indsamling og forbrænding af alt affald fra butikkerne. Det viser sig, at nettoenergiudbyttet er ca. 20 % større ved 2-delt indsamling og behandling (4.779 MJ pr. tons affald) end ved forbrænding af én fraktion (3.594 MJ pr. tons affald). Hvis det organiske affald komposteres, så bliver nettoenergiudbyttet blot 1.660 MJ pr. ton indsamlet affald - det positive bidrag stammer fra forbrænding af restaffaldet.

Butikkerne - ka' de overhovedet sortere? Inden forsøget med de 27 butikker startede, var der stor skepsis i forhold til om butikkerne i praksis kunne og ville sortere det organiske affald fra. Halvdelen af butikkerne blev bedt om at sortere alt organisk affald fra - dvs. animalsk, vegetabilsk og brød. Butikker skulle ikke strippe affaldet for emballage. Det valgte biogasanlæg kunne håndtere en vis mængde urenheder i affaldet. Den anden halvdel af butikkerne sor-

terede kun vegetabilsk affald fra - dvs. frugt, grønt, blomster og brød. Dette affald skulle være fri for salgsemballage. Personalet var nødt til at fjerne film, bakker, urtepotter m.v. fra affaldet, som enkelte gange blev behandlet på komposteringsanlæg og andre gange på biogasanlæg sammen med organisk affald. Butikker, der var udpeget til at strippe de kasserede varer for emballage, var på forhånd meget forbeholdne overfor hvor meget tid, der ville gå med at fjerne emballage. Alle butiksledere udtalte efterfølgende, at det reelt ikke havde været noget problem at fjerne emballage. Tidsforbruget blev vurderet til højst 5 minutter pr. dag, hvor nogle havde forventet at bruge timer på denne operation. Butikkerne sorterede i gennemsnit 200 kg organisk affald pr. uge - varierede mellem 33 og 1.100 kg. Butikkernes sortering var generelt af god kvalitet andelen af fremmedlegemer var dog noget større for de butikker, der måtte bortskaffe salgsemballagen sammen med det organiske affald. Salgsemballage udgjorde totalt under 1 % af den indsamlede mængde. I det hele taget udtrykte langt de fleste butikker sig positivt om forsøget. Mange så gerne, at der blev etableret en permanent ordning for det organiske affald dog under forudsætning af, at det ikke måtte blive dyrere for butikkerne.

1) Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen. Miljøprojekt nr. 1061, 2006, Miljøstyrelsen 2) Europaparlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002, af 3. oktober 2002, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. 3) Bekendtgørelse nr. 623, af 30. juni 2003, om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Inspire life WestLine udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til • gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv. Tlf. 9737 3033 •

www.westline.dk 49

Begrænsning af kviksølv i affaldet Af Poul Berg, Modtagestation Vendsyssel I/S

Kviksølv er i dag en af vores farligste miljøgifte. Ikke desto mindre har der været alt for lidt fokus på at samle stoffet ind. Hos Modtagestation Vendsyssel besluttede vi os i 2002 for at gøre noget effektivt ved sagen og satte gang i den første af to kampagner, der skulle begrænse mængden af kviksølv i omløb. Og dét lykkedes.

De officielle anbefalinger til indsamling af kviksølv gik i 2002 bl.a. på at få indsamlet så mange lysstofrør som muligt. Et udmærket tiltag i sig selv, men ikke noget, der batter, hvis man virkelig vil have fat i mængderne og de økonomiske omkostninger ikke må være for høje. Et lysstofrør indeholder omkring 15 mg kviksølv - til sammenligning indeholder et kviksølvtermometer 2500 mg kviksølv. Vi havde samtidig hørt om en svensk sporhund, der var trænet i at opsnuse kviksølv i bl.a. skolernes fysiklokaler. Det fik os til at tilrettelægge kampagnen »På sporet af kviksølv«, hvor sporhunden Froy kom til at spille hovedrollen.

fandtes kviksølvet i fysiklokalets forsøgsskabe, enten i flydende form i flasker eller i diverse måleredskaber. Mange steder gemte der sig også betydelige mængder kviksølv i lokalets vandlåse, og her var den svenske sporhund en god hjælp.

Hvis du vil vide mere om Modtagestation Vendsyssels erfaringer med indsamling af kviksølv, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 9623 6680.

Sporhunden Froy besøgte Vendsyssel i tre dage og nåede i den tid at snuse rundt på otte skoler. Sammen med sin hundetræner, Steffan Sundblad, var han også hovedattraktion på det pressemøde, modtagestationen afholdt. Her fik vi sat fokus på, hvorfor kviksølvet kan være sundhedsskadeligt for både mennesker og natur. Historien fandt vej både til den regionale avis og radiostationerne og til den nationale nyhedsudsendelse. Vi fulgte op på kviksølvhundens besøg med lokal annoncering om kviksølvs skadesvirkninger samt udgivelse af en pjece, der fortalte, hvor kviksølv ofte findes i hjemmet og i industrien. Resultatet af kampagnen blev indsamling af i alt 13,5 kg kviksølv. Efterfølgende har områdets skoler indleveret ca. 10 kg kviksølv til modtagestationen. Udgifterne til kampagnen var i alt 110.000 kr., fordelt på mandskabstimer (besøg hos skolerne og udarbejdelse af informationsmateriale), leje af kviksølvhunden, produktion af pjece og annoncering i lokalpressen.

»Byt til nyt« »På sporet af kviksølv« Modtagestationen kontaktede 37 skoler i området og tilbød dem et besøg, hvor vi kunne hjælpe med at kortlægge mængderne af kviksølv. Typisk 50

Modtagestationen indrykkede annoncer i seks forskellige lokalmedier for at tiltrække borgerne til vores informationsstande, og resultatet udeblev ikke. Det travleste sted - på gågaden i Brønderslev - skiftede 360 termometre hænder i løbet af to timer.

Efter at have konstateret, hvor store mængder kviksølv vi kunne indsamle ved en kampagne rettet mod skolerne, tog vi fat på at tilrettelægge en kampagne målrettet borgere. Igen var vi inspireret af erfaringer fra Sveri50 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

www.collaboration.dk

ge, hvor man havde givet onsmateriale). Til sammenligborgerne et nyt termometer i ning kan det nævnes, at indbytte for deres gamle, kviksamling af en tilsvarende sølvholdige febertermometer. mængde kviksølv fra lysstofByttehandlen blev omdrejrør ville have kostet omkring ningspunktet for vores kam800.000 kr. De 5 kg svarer pagne, »Byt til nyt«, der løb nemlig til indholdet i ca. af stablen i oktober 2004. 330.000 lysstofrør. Vores mål med kampagnen var selvfølgelig at få indsamlet så meget kviksølv som Venter på miljøsikker muligt, men også at komme deponering i dialog med borgerne og få Vores kampagner for indsamfortalt, hvorfor kviksølv i ling af kviksølv har generelt grunden er så skadeligt for vist os, at en målrettet indsats både mennesker og natur. kan give mængdemæssigt Derfor startede vi kampaggode resultater. Det er vigtigt nen med at gå på gaden og at oplyse folk om, hvorfor de møde borgerne. En lørdag skal aflevere kviksølvet - men formiddag i oktober placereogså at give dem nogle anvisde vi os i gågaderne i Modtaninger til, hvordan man komgestation Vendsyssels ni mer af med kviksølv, altså medlemskommuner. Her nogle helt konkrete handlekunne borgerne bytte deres muligheder. Og her må vi kviksølvtermometer til et nyt, Sporhunden Froy er den ene af to hunde i verden, der er trænet i at opsnuse kviksølv. I modtagestationens område medvirkede den til at få indsamlet i alt konkludere, at muligheden digitalt og samtidig få en 13,5 kg kviksølv på skoler. for at få noget gratis i bytte er snak om kviksølv med persoet meget effektivt middel til nale og politikere fra modtaat vække opmærksomhed. gestationens bestyrelse. Mødet med sendt et digitalt termometer. Men hvad gør man så med alt det borgerne gav mange sjove historier om, Kampagnen fortsatte de næste par hvordan kviksølv blev anvendt i gamle måneder, hvor borgerne kunne ombytte indsamlede kviksølv for at beskytte natur og mennesker mod miljøfaren? Hos dage, og flere borgere havde trodset termometre på den lokale genbrugsModtagestation Vendsyssel har vi valgt vind og vejr for at komme til byen og plads i modtagestationens ni medlemsat arbejde for en miljøsikker deponering aflevere de gamle termometre. kommuner. Udover termometre modaf stoffet, for vi mener at kviksølvet helt Og ikke mindst fik vi indsamlet et tog vi også andre former for kviksølv bør udfases i kredsløbet. Vi har i øjeblikovervældende antal kviksølvholdige terdels gamle vejrstationer og kontakter, ket forbindelse til de svenske miljømynmometre - i alt 1600 styk. Faktisk var dels flydende kviksølv på flaske. I alt inddigheder, som undersøger muligheden interessen for at bytte til et nyt, gratis bragte kampagnen 5 kg rent kviksølv. for at deponere kviksølv i særligt indrettermometer så stor, at det helt overgik Udgifterne til denne kampagne var tede miner. Indtil denne løsning er på vores forventninger og dermed også det cirka 90.000 kr., fordelt på bl.a. indkøb plads, opbevarer modtagestationen selv antal digitale termometre, vi havde indaf digitale termometre, annoncering i alt indsamlet kviksølv i særlige, sikkerkøbt til lejligheden. Vi måtte derfor skrilokalpressen og mandskabstimer (planhedsgodkendte beholdere. ve cirka 800 borgere op til at få efterlægning og udarbejdelse af informati-

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

51 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Affaldsområdet:

Harmonisering i Ny Esbjerg Kommune Af ingeniør Carsten Sundbæk, Ribe Kommune, ingeniør Susanne Snedker Poulsen, Bramming Kommune, ingeniør Dorthe Søe, Esbjerg Kommune og projektleder Mette Norengaard Sørensen fra Carl Bro Gruppen

Når alle de store ord om kommunesammenlægninger er sagt, er det tid til at trække i arbejdstøjet og gå i gang med de konkrete opgaver. I Ny Esbjerg Kommune er en af udfordringerne på affaldsområdet at harmonisere de sammenlagte kommuners serviceniveauer.

Sammenlægningerne af kommunerne skal fungere i praksis; tusind ender skal bringes til at mødes. Det kræver blandt andet, at de gamle kommuners serviceniveauer på affaldsområdet harmoniseres til ét i den nye storkommune. Hvordan gør vi det, og hvordan sikrer vi, at der bliver tale om et ligeværdigt samarbejde, hvor storebror i sammenlægningsprocessen ikke bliver ene om at tegne de fremtidige linjer? Bramming, Esbjerg og Ribe Kommuner har med rådgivning fra Carl Bro Gruppen taget hul på de første affaldsopgaver for den nye storkommune, hvilket konkret handler om at udforme serviceniveauet for Ny Esbjerg Kommunes genbrugsordninger, men som samtidig også er en god øvelse i samarbejde mellem tre parter, der stadig er i gang med at lære hinanden at kende. Endnu ved ingen af os, præcis hvordan strukturen bliver i den nye kommune, og om vi efter 1. januar 2007 selv 52

får lov at videreføre det arbejde, som vi nu sætter i gang. Men det ændrer ikke ved, at der er en række opgaver, der skal løftes nu. For eksempel er der udbudsforretninger, der ikke kan udsættes, og som vi - på trods af den knappe tid og uden at have vores kommende arbejdsplads på plads - må tage os af nu.

Det begyndte med et Excelark De første tilnærmelser til hinanden gjorde vi allerede for et år siden. Så snart vi vidste, at vi en dag skulle blive til Ny Esbjerg Kommune tog vi de første uformelle kontakter. Selv om vi ikke havde noget billede af, hvad der skulle blive slutresultatet, fandt vi det naturligt at stikke hovederne sammen for at lære hinanden at kende og høre, hvordan de andre administrerede affaldsområdet i deres kommune - og ikke mindst

begynde at danne os et overblik over, hvilke affaldsordninger vi hver især kom med. Der var stor opbakning fra vores chefer til at etablere dette indledende samarbejde. Den nyudnævnte chef for affaldsområdet i Ny Esbjerg Kommune er tilsvarende glad for, at vi tidligt er gået i gang med at skabe den fælles enhed og dermed kan være på forkant både i forhold til politikernes krav og borgernes ønsker. Efterhånden som vi fik et overblik over ordningerne i de tre kommuner, blev det også klart, hvor vores samarbejde konkret skulle begynde. Det omfattende Excel-skema, hvor vi samlede alle vores oplysninger, viste, at Ribe og Esbjerg kommuner stod over for at skulle lave nye udbudsforretninger for indsamling af genbrugeligt affald. Kommunerne kunne have valgt hver især at indgå nye kontrakter med entreprenører, men hvorfor ikke få taget hul på samarbejdet med det samme og lade borgerne hurtigt få en klar fornemmelse af, at den nye storkommune er arbejdsdygtig og allerede er i gang med de mange opgaver?

God koordination er alfa og omega Arbejdet med at få de nye udbudsforretninger i gang skal løftes samtidig med en lang række andre opgaver. Selv om det er krævende - i Bramming og Ribe kommuner har der ikke været tildelt en fuldtidsstilling til affaldsområdet - og mange andre opgaver fortsat skal løses ved siden af de to udbudsforretninger, er det alligevel en spændende og tilfredsstillende opgave at være med til i fællesskab at skabe en del af den nye kommune og bidrage med nogle visioner. Det helt store problem i den sammenhæng er dog manglen på tid til at gennemføre opgaverne ordentligt. God 52 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

koordination og planlægning bliver helt afgørende, når både nye og gamle organisatoriske strukturer er i spil samtidigt. Vi kan ikke tillade os forsinkelser i udbudsforretningerne. Politikerne skal nå at godkende kontrakter før sommerferien, hvis vi vil have et tåleligt efterår og gerne vil tilbyde den kommende entreprenør det samme - at presse entreprenøren kommer os næppe til gode. Og på den anden side er der en lang række opgaver i de gamle kommuner, der fortsat skal varetages frem til nytår. I den sammenhæng er det ikke kun viden, vi trækker på hos vores rådgiver men også arbejdsressourcer. De mange andre opgaver, der skal løses frem til nytår fylder godt op i hverdagen, og da vi ikke vil bruge den første tid i Ny Esbjerg Kommune på at slås med fejl i vores udbudsforretninger, er det helt afgørende, at vi får kvalitetssikret vores arbejde, hvilket Carl Bro Gruppen skal være garant for. Ved siden af de klare behov for kvalitet og ekstra arbejdskraft udfylder rådgiveren desuden en ekstra rolle, som den neutrale part i processen, som vi kan spille bolde op ad og tage særlige emner op til debat med.

Tager det bedste med fra de gamle kommuner De entreprenørkontrakter, der først krævede opmærksomhed, har altså sat gang i vores fælles arbejde. Men det er kun begyndelsen. I fællesskab og med sparring fra vores rådgiver sigter vi højere end blot den laveste fællesnævner - vi ønsker at gøre en dyd ud af nødvendigheden og ramme et niveau, der ligger et godt stykke over. Vi vil tage det bedste med fra de tre kommuner, inden for hvad der er ressourcemæssigt muligt og kombinere det til fælles fordel. Det kan således godt være, at Esbjerg Kommune har flest indbyggere og de største mængder affald, men derfor har det ikke været en selvfølge, at det skulle være Esbjerg Kommunes ordninger, der fortsatte i den nye storkommune. Alle ordninger er blevet gennemgået lige intenst for at finde det bedste udgangspunkt for Ny Esbjerg Kommune. Sammenlægningen er en god anledning til at revurdere de hidtidige rutiner, få ryddet op og kritisk angribe »sådan har vi altid gjort«-tankegangen - for eksempel har der vist sig behov for at rense ud i nogle af ordningerne. Både borgernes behov og statslige krav ændrer sig, og vi har her muligheden for at optimere vores serviceniveau. Det bety53 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

En ny verden: Esbjerg har særskilt affaldsordning for kommunens boligselskaber, og det er meningen, at ordningen skal gælde overalt i den nye storkommune. Ordningen skal studeres i detaljer så boligselskaberne i Ribe og Bramming kommune kan få oplysninger om de nye muligheder

der dog for eksempel, at de lidt mere særegne muligheder, som der måske var plads til i de små kommuner, hvor fru Jensen kunne ringe og bede genbrugsfolkene tage et køleskab med næste gang, forsvinder. Det er der i første omgang ikke plads til i den nye struktur. Til gengæld er de igangværende udbudsforretninger gode eksempler på, at sammenlægningen giver anledning til at optimere. Hvor Esbjerg Kommune i dag indsamler haveaffald i grønne spande hos borgerne 21 gange om året, Bramming Kommune otte gange og Ribe Kommune slet ikke indsamler, bliver det fælles fremtidige niveau 17 gange om året. Og selv om det er mindre end oprindeligt i Esbjerg Kommune, så svarer det bedre til, hvad der er behov for.

Det store læs og de vigtige input Når to mindre og en stor kommune går sammen, er det nok så væsentligt at finde den rigtige arbejdsdeling. Vi har alle lagt stor vægt på at være åbne for de bedste ideer og bidrage til processen efter bedste evner. I stedet for at se vores forskellige størrelser som et problem - og anledning til konflikter om, hvem der skal

have mest indflydelse på den platform, vi skaber - vælger vi den pragmatiske tilgang og udnytter vores forskellige styrker til det fælles bedste. Som den store deltager i processen er det Esbjerg Kommune, der sammen med rådgiveren, trækker det største læs. Men med hensyn til indflydelse fylder vi alle lige meget, og de to mindre kommuner har kunnet bidrage med andre typer input måske har man netop muligheden for at være en god sparringspartner, der stiller en anden type spørgsmål, når man ikke er nær så dybt nede i fagområdet og tillige er vant til i en mindre forvaltning at arbejde i teams med flere faggrupper. Processen kører efter en stram tidsplan, hvor der ikke er tid til at fortabe sig i detaljerne undervejs, men når det gælder information til borgerne, må der ikke mangle tid. Vi tror, at informationskampagner henvendt til borgerne er meget vigtige i en tid, hvor borgerne kan føle usikkerhed, fordi de mangler viden om, hvilken betydning sammenlægningen får for dem. Ud over en velfungerende genbrugsordning skal vores arbejde gerne munde ud i, at borgerne kommer til at føle sig som deltagere i den nye kommune, og det gør de kun, hvis de får nok information. 53

Praktisk implementering af emballagedirektivet Af teamleder Jesper Bo Madsen og driftsleder Benny Christensen, begge Græsted-Gilleleje Kommune.

Pladsvagt Christian Dam demonstrerer, hvor enkelt det er at få plastfolien til at fylde mindre. Bemærk valg af materiel og vejledning.

De danske kommuner skulle som følge af den danske implementering af EU's emballagedirektiv fastsætte regulativer for indsamlingsordninger for metal- og plastemballage fra husholdninger samt anvisningsordninger for metal- og plast fra erhverv senest den 1. februar 2006. Læs i artiklen om Græsted-Gilleleje Kommunes erfaringer med indsamlingsordninger og ikke mindst brugerinddragelsen.

ca. 174.000 årlige besøg, hvor genbrugsstationens pladspersonale er i vejledningsdialog hver gang, der er forståelsesproblemer i forhold til den konkrete udsortering til genanvendelse. Det drejer sig om forståelse for, hvordan man kan påvirke borgernes adfærd, således at de ændrer deres vaner og bidrager til det fælles ønske om øget genanvendelse.

Erfaringer med adfærdspåvirkning De nye regler omfatter desuden ordninger for PVC, plastfolier, imprægneret træ og metalemballager, som GræstedGilleleje Kommune i forvejen har etableret mulighed for at aflevere på genbrugsstationen, hvilket gør den praktiske implementering forholdsvis overskuelig at formidle. Byrådet har på den baggrund ligeledes fundet det uproblematisk at få regulativerne revideret til tiden. Som udgangspunkt ønsker GræstedGilleleje Kommune en implementerings54

form, der er logisk for brugerne, enkel at formidle formålet med og i tråd med Affaldsplanens målsætninger således, at formen hænger naturligt sammen med de eksisterende indsamlingsordninger. Med andre ord betyder det, at genbrugsstationen på Affaldscentret så vidt muligt skal være omdrejningspunkt for yderligere kildesorteringstiltag. Det er derfor oplagt at drage nytte af vores nuværende kendskab til borgenes sorteringsvilje og miljøforståelse fra de

Græsted-Gilleleje Kommune har særdeles gode erfaringer med at få borgerne til at spille med på de miljøtiltag, der er relateret til nye fraktioner på genbrugsstationen. I det efterfølgende er nævnt 3 eksempler. Forbud mod skjult affald Modtagekrav på genbrugsstationen om, at emballage af affald skal være af klar plast for at sikre, at papir, pap, metal m.v. ikke blev lagt i fraktionen for småt brandbart. At dette ikke skabte store problemer skyldes primært følgende: 54 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

• At der var stikprøvekontrol på sorte sække til småt brandbart forinden • At der blev annonceret og pressemeddelt forud for implementeringen • At der blev udleveret ruller af klare sække på genbrugsstationen • At lokale købmænd mv. var orienteret om fornuften i at have disse på lager Flere øvrige kommuner i affaldsselskabet er nu ved at indføre tilsvarende retningslinier. Forsøg med modtagelse af plastfolie i to fraktioner. Her var separering af klar og farvet plast dog problematisk Affaldscentret i Græsted-Gilleleje Kommune set i fugleperspektiv. i nogle af de øvrige forsøgskommuner i affaldsselskabet, hvorfor Græsted-Gilleleje Kommune måtte reducere det til en je Kommune at indføre fraktionen samlefraktion af hensyn til afsætningslo»plasthavemøbler«, idet pladspersonalet gistikken. Fraktionen er nu indført som i løbet af den foregående sommer haven fællesordning i affaldsselskabet. de vurderet, at der var mange af disse møbler i den brandbare fraktion. Den Forsøg med indsamling af Havemøbler fraktion har ikke givet anledning til forFor ca. 3 år siden valgte Græsted-Gillele- ståelsesproblemer og er efterfølgende

optaget som en frivillig tilvalgsfunktion for genbrugsstationerne i affaldsselskabet I/S Vestforbrænding.

Hvad er brugervenlighed? Serviceopfattelsen er en samling af delelementer, hvori brugervenlighed i nogle tilfælde kan være modsætningsfyldt. Da ikke alle brugere er specialuddannet i plastprodukter, har GræstedGilleleje Kommune valgt at sætte vejledning foran umiddelbar brugervenlighed i implementeringen af de nye regler for indsamlingsordninger for husholdningsemballager af plast og metal. I Affaldsplanen har Byrådet valgt, at Affaldscentret skal være omdrejningspunkt for udvikling af yderligere kildesorteringstiltag. Dette svarer til Miljøstyrelsens »minimumsløsning« men er reelt den eneste mulighed for at supplere indsamlingsordninger med en gradueret vejledning til brugerne.

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Ifö EcoTrap 2300P olgte Mest srap tank bundfældningstank T o c Ifö E Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06. Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

55 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

GAP med glat inderside Glasﬁberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning. Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation. Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05. E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

Pladsformand Steen Hoffmann og driftsleder Benny Christensen drøfter problemer med madrester i metalemballagen i metalfraktionen.

Samtidigt er det også et udtryk for, at der i vores kommune ikke vurderes at være større miljøgevinster (miljøøkonomiske analyser ved indsamling af metal og plastemballage er en mangelvare!) at spore ved at gennemtvinge »maksimumsløsninger« i form af henteordninger, f.eks. ved at etablere nye fraktioner ved den enkelte husstand.

munalt med mulighed for erfaringsudveksling mellem genbrugsstationerne. For at få feed-back på, om denne vejledning virker, og hvordan vi bedst sup-

,, ,,

Det er oplagt at drage nytte af borgernes Kommunikationsstrategi sorteringsvilje under planlægning

Behovsbestemt vejledning Det er vores erfaring fra pladspersonalet, at den vejledning, der efterspørges i dag, er meget mere nuanceret end tidligere. Vi kender det generelle billede fra det øvrige tekniske område, at borgerne vil vide, hvorfor reglerne er, som de er. På genbrugsstationen betyder det, at pladspersonalet bliver mødt med detaljerede spørgsmål om, hvem der oparbejder den pågældende fraktion, og hvad råvarematerialet bliver brugt til. En del af kommunikationsstrategien og ikke blot informationsstrategien - er derfor at ruste pladspersonalet til at kunne dele viden med interesserede borgere for derigennem at skabe forståelse for, at de faglige og efterfølgende politiske valg er gennemtænkte. Det er altså ikke nok at pladspersonalet har en cand. sort i den pågældende affaldsfraktion, men må også nødvendigvis have indsigt i afsætningsmuligheder samt kendskab til eksempler på, hvilke produkter affaldsfraktionerne efterfølgende indgår i. Denne løbende efteruddannelse varetages fælleskom56

opnås, er det afgørende for GræstedGilleleje Kommunes implementering, at den »hænger sammen« med den øvrige logistik inden for bl.a. genanvendelsesområdet. Der er markante forskelle på afsætningsmuligheder for de enkelte fraktioner. Plastfolien er indkørt mange steder og indsamles af flere danske virksomheder. Genanvendelsen sker typisk som »down-cycling«, ved, at folierne benyttes til genfremstilling af nye plastfolier eksempelvis de sorte plastsække - analogt med principperne for genbrugspapir. Anvisning af træemballage til genanvendelse er ifølge Miljøstyrelsen nået og giver derfor ikke anledning til behov for nye tiltag. Det skyldes primært, at der til genanvendelsen medregnes eksempelvis det træ, der indgår som strukturmateriale i fremstilling af blæsemidlet carbogrit. Træemballagen anvendes også som råvare i spånpladefabrikation. Problemerne forbundet med madrester i emballagen frygter vi mest i forhold til vores metalcontainere, hvorfor spørgsmålet om en særskilt aluminiumsfraktion på ny er blevet aktuel. Her kunne en mindre lukket container samtidig tjene som rottesikring, i tilfælde af, at der skulle smutte en ikke-renset alufoliebakke med ved en fejltagelse.

plerer denne i form af foldere og orientering på kommunens hjemmeside (www.ggk.dk/miljø under affaldsordninger), har Byrådets kontakt-netværk for grundejerforeningerne, Grundejerkontaktudvalget, nedsat en »Affaldsgruppe«, der har til opgave at forholde sig kritisk til kommunens affaldsordninger og særligt vejledningen om disse. Med denne kreds på 4 personer, der repræsenterer såvel sommerhus- som helårsområderne udpeget af grundejerforeningerne, har vi et godt netværk til hele tiden at forbedre vejledningen. Således arbejder vi løbende på at reducere forståelsesproblemerne i sorteringssituationen.

Afsætningsmulighederne Vel vidende, at mulighederne for at afsætte udsorterede materialer til genanvendelse afhænger stærkt af de volumener og den renhedsgrad, der kan

I forlængelse af den politiske vedtagelse af regulativet, der ligeledes omfatter de nye retningslinier for elektronikskrot, skal der ske en brugerinvolvering i den mellemliggende periode før august 2006: Her vil »Affaldsgruppen« som tidligere nævnt komme på banen, således at vi udnytter muligheden for at fastholde brugervinklen som indgang til designet af de konkrete tiltag, vi vælger på genbrugsstationen for de 5 måneder, reglerne gælder. Herefter skal reglerne hos os samskrives med nabokommunen Helsinge, der fra 2007 sammen udgør Gribskov Kommune. Der vil naturligvis pågå et tæt samarbejde med Helsinge Kommune om, hvordan den praktiske tilrettelæggelse foretages, således at vi ikke skal ændre mere end højst nødvendigt efter kommunesammenlægningen. For yderligere information henvises til indlæggets forfattere eller til Kommunens hjemmeside www.ggk.dk på miljøsiden under affaldsordninger. 56 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Nye tider...

Fuld kontrol over DAS-databasen DAS2005 præsenterer mange data på en overskuelig måde. I DAS2005 er brugervenligheden kommet i højsædet. Derfor har programmet været afprøvet af et eksternt testpanel. Nu er der plads til samtlige afløbsdata DAS2005 gør registreringen af afløbssystemer sikker og enkel, samtidig med at du opnår større funktionalitet samt plads til langt flere og mere varierede data. En overskuelig brugerflade giver dig hurtigt et overblik, så du nemt kan finde alle relevante detaljer om brønde, bygværker og ledningsforbindelser.

Sammenlagt fremtid Kommunesammenlægningerne kan byde på sammenfald af data og forskellige rapporteringsformater. DAS2005 indeholder værktøjer til enkle tilretninger og håndtering af forskellige formater. DAS2005 giver dig flere fordele... • Udviklet af afløbsteknikere til afløbsteknikere • Skaber overblik • Let at bruge - logisk og intuitivt opbygget • Hotline og support – responstid inden for 3 dage

• Kursusvirksomhed – med erfarne undervisere • Mulighed for at indlæse data gemt i gamle DAS-formater • 100% DAN-DAS baseret database, naturligvis med udveksling af data i det nye DAN-DAS format • Håndterer de nye kote- og koordinatsystemer • Bygger på en MapInfo komponent, men læser også ESRI’s shapefiler • Et uundværligt værktøj i det digitale afløbskontor Vidste du for øvrigt... At vi også har udviklet DASxt, der bygger på GeoMedia PublicWorks.

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med omkring 900 medarbejdere. NIRAS rådgiver inden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.

www.niras.dk

NIRAS Anlæg & Forsyning Vestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00 Åboulevarden 80 • 8100 Århus C • Tlf. 87 32 32 32 Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

– råd du kan regne med

extern • +45 98 16 40 00

Overblik og indsigt Den nye GIS-brugerflade i DAS2005 gør det let at overskue kloaksystemet i større helheder, idet du med GIS meget hur-

tigt kan visualisere alle tænkelige forhold som udvalgte temaer. Læg dertil, at du fra GIS kan ajourføre data direkte i DAS2005 databasen.

Statsafgift under pres

Af Palle Meng, nomi i/s Den nuværende statsafgift på affald blev introduceret i den danske affaldslovgivning den 1. januar 1987. Affaldsafgiften som den oprindelig hed - blev indført med det formål at sikre midler til udvikling af den danske affaldshåndtering med særlig fokus på ny affaldsteknologi.

Der var engang --- sådan begynder alle gode eventyr, og som regel slutter de også lykkeligt. Historien om den danske affaldsafgift er desværre ikke en sådan eventyrlig beretning.

Det så ellers lovende ud Den første grønne afgift med tilbageførsel blev indført i forbindelse med 1986finansloven. Et bredt flertal i folketinget fulgte anbefalingerne fra Miljøstyrelsen om, at afgiften på 40 kr./ton affald der blev afleveret til deponering eller forbrænding, skulle anbringes i en »kasse« i Miljøstyrelsen og provenuet fra den nye afgift skulle øremærkes til at støtte genanvendelse og renere teknologiprojekter. Det var gyldne tider - og det var sund fornuft - men det varede så kort. Allerede i starten af 90`erne blev afgiften gradvist ændret til en ren fiskal skat på affald. Samtidig påbegyndte man en differentiering af afgiften i et forsøg på, af den vej, at fremme 58

hindres i at blive realiseret. Men det er direkte katastrofalt når statsafgiften blokerer for at danske virksomheder kan udnytte affald som energikilde. Det er konkurrenceforvridning af værste skuffe. Tilsvarende blokerer statsafgiften for at udenlandske affaldsaktører etablerer sig i Danmark. Sådanne virksomheder kunne jo ellers tilføre ny viden, ny teknologi og ikke mindst, en hårdt tiltrængt konkurrence på det danske affaldsmarked.

bestemte behandlingsformer. I dag har vi så en egentlig statsafgift på 330 kr./ton for affald der forbrændes, og 375 kr./ton for affald der deponeres. Der har aldrig været og er stadig ikke statsafgift på affald der går til genanvendelse.

Afgiftens betydning for udviklingen i affaldssektoren I den kommunaliserede danske affaldssektor mangler kreativitet og vilje til nytænkning og udvikling. Til gengæld er opfindsomheden stor når det gælder mulighederne for at udnytte eller ligefrem omgå statsafgiften, med det »ædle« formål at øge genanvendelsen. Det snart hedengangne affaldshierarki har jo lært os at genanvendelse er godt, men når genanvendelsen, som en konsekvens af statsafgiftstænkning udvikler sig til rendyrket genbrugshysteri, er det måske knap så godt. Det er heller ikke så godt når statsafgiften får den konsekvens at ellers fornuftige miljø- og/eller energiprojekter 58 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Lys i mørket Der er måske lys i mørket. Fra EU har vi set forslag til et nyt affaldsrammedirektiv. Dette forslag åbner mulighed for en tiltrængt reform af den danske affaldslovgivning, således at der kan skabes incitament for nytænkning, og grobund for en mere dynamisk udvikling i den danske affaldssektor. Forslaget til nyt affaldsrammedirektiv fastsætter, blandt meget andet godt nyt, kriterier for hvornår forbrænding på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg er nyttiggørelse, og hvornår det er bortskaffelse, mens medforbrænding på industrielle anlæg altid er nyttiggørelse. Hvis man nu kunne forestille sig at vi i Danmark satte lighedstegn mellem nyttiggørelse og genanvendelse, der jo som bekendt er fritaget for statsafgift, ja så er der jo håb forude.

set« er stort nok. I Holstebro har der gennem længere tid været arbejdet med planer om etablering af intet mindre end verdens største Biogasanlæg. En realisering af dette projekt fordrer at fiberfraktionen kan afbrændes afgiftsfrit, og efter lang tids bearbejdning af ovennævnte ministerier er der nu fremsat et lovforslag der muliggør at fiberfraktionen kan afbrændes uden statsafgift.

En klar sejr for miljøet og den sunde fornuft, men også en mulighed for, i et bredere perspektiv, at få sat statsafgiften på affald under et generelt pres. Sagen om Måbjerg BioEnergy har nemlig bevirket at man på regeringsplan har taget hele afgiftsproblematikken på affaldsog miljøområdet op til revision.

Er statsafgiften sat under pres Ja, noget kunne tyde på at både Miljøministeriet og Skatteministeriet kan bevæges, hvis ellers »sagen« og »pres-

Nyt fra COK Nye krav til bygningers energiøkonomi for byggesagsbehandlere samt ansvarlige for kommunens egne byggesager og byggerier Kursusperiode: 07.05. - 09.05.2006 Konference for miljømedarbejdere i kommunerne 2006 for miljømedarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode: 10.05. - 11.05.2006 Fusionsledelse for chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 07.05. - 10.05.2006 og 10.09. - 13.09.2006 Nye strukturer - nye boligpolitiske udfordringer for medlemmer af kommunalbestyrelser og sammenlægningsudvalg samt chefer og ledere med ansvar for kommunens boligpolitiske initiativer Kursusperiode: 16.05. - 17.05.2006 Den kommunale jurist for amtskommunale og kommunale jurister Kursusperiode:17.05. - 19.05.2006 Årsregnskabsloven - forsyningsvirksomheder for medarbejdere der er beskæftiget med budget og regnskab i forsyningsvirksomheder samt ledere udenfor den centrale økonomifunktion 2 Kursusperioder: 30.05. - 31.05.2006 og 15.11. - 16.11.2006 Formidlingsteknik - bliv endnu bedre til at formidle dine budskaber for politikere, ledere og medarbejdere, der skal formidle mundtligt over for større forsamlinger Kursusperiode: 14.06. - 16.06.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

59 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

God ordning for håndtering af elskrot Af direktør Allan Bugge, BFE og seniorkonsulent Henning Jørgensen, RenoSam 1. april 2006 blev en banebrydende dato indenfor affaldshåndtering i Danmark. Det var nemlig den dato, hvor producenterne overtog ansvaret for behandling af elektronisk og elektrisk affald.

Indførelsen af producentansvar betyder, at importører og producenter nu selv skal sikre en miljømæssig korrekt behandling af det affald der opstår, når forbrugerne udskifter deres forbrugerelektronik og husholdningselektronik med nyt og mere moderne - og miljøvenligt - udstyr. Den nye ordning betyder også, at samarbejdet mellem de kommunale indsamlingsordninger skal fungerer optimalt.

Hvorfor producentansvar Ordningen er en følge af det såkaldte WEEE-direktiv (Waste of Electronic and Electric Equipment). Kort fortalt går direktivet ud på, at de offentlige myndigheder sammen med producenter og importører af de nævnte produkter skal etablere et fornuftigt system til håndtering af dette affald. Hele grundideen er at få reduceret affaldsmængderne i EU. Og selvom Danmark i forvejen er i front, når det gælder genanvendelse, så er målsætningen og reguleringen en god idé efter vores vurdering.

Inspiration fra Sverige På et tidspunkt lagde bl.a. daværende miljøminister Svend Auken op til en rent kommunal ordning, som branchen ikke 60

var enig i. Alternativet var dog ikke en rent privat løsning, men en løsning hvor det bedste fra kommunerne og branchen blev kombineret. Inspirationen hertil kom især fra Sverige, hvor man i det der hedder El-Kretsen har etableret et godt samarbejde om affaldshåndtering. Det lever nemlig op til kravene om at gøre det ordentligt, miljøforsvarligt og økonomisk. I Sverige står producenterne for organisering, finansiering, opkrævning og bortskaffelse, når først brugerne har afleveret affaldet på de kommunale lossepladser. Den svenske ordning har nu fungeret godt. Der er tjek på økonomien, der er et tilfredsstillende omkostningsniveau og en god service for brugerne. Der er naturligvis ingen grund til, at det velfungerende svenske system ikke skulle kunne fungere i Danmark. Ikke mindst når man påtænker, at WEEEdirektivets regler i høj grad minder om det svenske system.

Samarbejde mellem kommuner og producenter Både kommunerne og branchen gik ihærdigt ind i arbejdet, der strakte sig over mange år med det formål at sikre, at indsamlingen og håndteringen af affaldet finder sted på en ordentlig, miljøforsvarlig og økonomisk måde. Alle tre

led er vigtige for såvel forbrugere, kommunerne som erhvervslivet. Producenterne var desuden optaget af, at virksomhederne fik mulighed for selv at vælge, hvordan de ville løse deres opgave, at fordelingen af udgifterne mellem virksomhederne blev så fair som mulig og at de administrative byrder blev så begrænsede som muligt. Slutresultatet er blevet noget som alle kan være tilfredse med og for forbrugerne, som principielt bliver involveret 1. april i år , er den ordning som er blevet vedtaget særdeles fornuftig. Der var fra starten enighed mellem alle, at ordningerne skulle baseres på, at forbrugerne fortsat skulle aflevere deres affald på de kommunale genbrugspladser. Såvel kommunerne som branchen var glade for, at den kommunale ordning grundlæggende vil fortsætte. Det er et på mange måder velfungerende system som borgerne kender og bruger.

Den danske model Kommunerne vil fortsat stå for den grove sortering, mens branchen så at sige tager sig af resten, så regningen for oparbejdningen sendes til de rigtige producenter og oparbejdningen foregår bedst muligt ud fra såvel et miljømæssigt som et økonomisk aspekt. Den ordning vi nu har fået indført sikrer også, at der kommer en let overgang fra den rent kommunale model til den kombinerede ordning samt at ordningen kræver et minimum af tilpasning til direktivets regler, der som nævnt minder meget om den svenske ordning. Alt det er ikke noget forbrugerne vil opleve. Forbrugerne vil måske bemærke, at de skal findele affaldet i en eller flere nye affaldsgrupper. Da det jo ikke er hver dag, at et køleskab eller fjernsyn smides ud, er det dog næppe en ændringer der just vil præge dagligdagen for forbrugerne. 60 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Uanset hvordan den enkelte kommune håndterer økonomien, er det naturligvis vigtigt, at de penge der kommer ind i »systemet« via forbrugerne/producenterne resulterer i en nedsættelse af renovationsafgifterne. Til gengæld for renovationsafgifterne, kommer der et såkaldt miljøbidrag på de enkelte elektroniske eller elektriske produkter. Ifølge WEEE-direktivet har producenterne og forhandlerne mulighed for at synliggøre miljøbidraget ved prissætningen af produkterne. Miljøbidraget vil være konstrueret, så det tager udgangspunkt i gennemsnitsvægten pr. stk. i de enkelte affaldsgrupper. For den enkelte producent tager betalingen derefter udgangspunkt i det nuværende og det historiske salg - altså markedsandelen indenfor den pågældende produktgruppe. Ud fra disse principper deles regningen, som er lavere, jo højere genanvendelsesprocenten - altså miljøvenligheden - er. Det er der rimelighed i. Der er til gengæld ikke rimelighed, hvis nogle virksomheder forsøger at smyge sig udenom deres ansvar og dermed opnår en konkurrencefordel fordi de så har færre byrder end deres konkurrenter. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt, at de centrale myndigheder

61 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

gennem an aktiv kontrol sikrer, at der ikke er nogen gratister. Et fornuftigt konstrueret system, som vi forventer at kunne gennemføre, vil sikre, at miljøvenlige produkter slipper relativt billigere. Da miljøbidraget pr. produkt er relativt lille, vil det næppe umiddelbart få den store vægt på forbrugernes indkøb. Men for den enkelte producent vil der være mange penge at spare ved at gøre produkterne mere miljøvenlige. Vi regner faktisk med, at produkterne vil gennemgå, så stor en udvikling, at vi vil se produkter der som affald faktisk vil være penge værd. At alt dette lykkes, kræver et nøje samarbejde og en ensartethed i hele systemet. Affaldshåndteringen skal for forbrugerne fortsat være enkel og ens i hele landet - også i skiltningen. For at selve oparbejdningen sker så kvalitativt som muligt vil vi formentlig se en udvikling, hvor oparbejdningscentrene bliver ISO-certificerede. Det vil sammen med prisen sortere nogle af de eksisterende oparbejdningscentre fra, mens andre vil få en endnu mere betydningsfuld rolle end i dag.

Behandling af EE-affaldet Den største af de kollektive ordninger, som BFE har været en af initiativtagerne

til, er Elretur, som via et udbud har fundet frem til de fem virksomheder der skal håndtere affaldet. Som udgangspunkt tror vi selvfølgelig på, at den ordning vi kan etablere vil være den bedste både miljømæssigt og økonomisk. Men alle har brug for at blive holdt til ilden. Derfor er det som tidligere nævnt vigtigt, at de enkelte producenter har mulighed for at etablere egne ordninger, hvis de ikke finder Elreturs eller andres ordninger tilfredsstillende. Der er selvfølgelig mange fordele ved en fælles ordning. Men vi ønsker ikke blot, at kommuner og eksisterende oparbejdningscentre presses af konkurrence til en fornuftig ordning. Det er også sundt for branchen.

Alt i alt Vi har efter vores opfattelse fået en særdeles fornuftig model, der baserer sig på den gode ordning, der er fra kommunerne til forbrugerne og som den resterende del af vejen sikrer den optimale løsning i forhold til såvel økonomi som miljø. Vi tror og håber, at der vil være et godt samarbejde mellem de private og offentlige dele på dette område.

Vigtige partnerskaber i affaldssektoren Af Kim Røgen, produktchef for affald og genanvendelse i Carl Bro Gruppen

Samspillet mellem offentlige og private aktører har gennem årene medvirket til at sikre en stærk udvikling i affaldssektoren til gavn for hele samfundet og har også skabt grundlag for en eksport af knowhow til udlandet. Strukturreformen og en fortsat strøm af direktiver fra EU forstærker en udvikling, der allerede er i gang, hvor samspillet mellem stat, regioner, kommuner, affaldsselskaber og rådgivere forandres. Det giver nye udfordringer for branchen. Alle parter skal tilpasse sig de nye tider, men det er samtidig vigtigt, at vi bevarer de værdier, som har skabt den danske affaldssektor igennem de seneste 20 år og sikret, at vi i dag har en velfungerende bortskaffelse af vores affald. Vi ser i andre sektorer, for eksempel vandsektoren, et ønske om en klar adskillelse af myndighed og drift. Det vil også være tilfældet i affaldsbranchen. Kravet om liberalisering inden for sektoren vil afgøre, hvor store affaldsselskaberne bliver, og hvilke opgaver de skal 62

varetage. Politisk skal der så tages stilling til det offentliges adgang til at kontrollere selskaberne, for eksempel gennem direkte politisk valgt bestyrelse eller udpegelse som nu. Rådgiverens rolle har hidtil især været at hjælpe kommuner og affaldsselskaber med at udvikle sektoren. I kraft af den på en gang brede og specialiserede viden og med friheden og ressourcerne til at tænke nye perspektiver har rådgiveren været med til at sikre en lang række innovative løsninger i sektoren og eksport af kommunal og privat knowhow. Det er således helt afgørende for både kommuner, affaldsselskaber og i det hele taget fremdriften i den danske affaldssektor, at den store vidensbank hos rådgiveren bevares, opdateres, og bruges aktivt. Det er, når forskellige perspektiver mødes og nye vinkler i fællesskab vurderes og afprøves, at de unikke løsninger opstår. På den måde kan vi fortsætte den opadgående eksportkurve og sikre det

frugtbare samspil, der er mellem de offentlige virksomheder og de private. Opgaven er klar: vi skal forme en fremtid med et velorganiseret partnerskab mellem de offentlige og private aktører til fortsat gavn for innovation og udvikling af den danske affaldssektor og dens brugere, nemlig borgerne.

Kim Røgen, produktchef i Carl BroGruppen 62 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

DanMiljĂ¸ 2006 I et tĂŚt samarbejde med en rĂŚkke af miljĂ¸sektorens brancheforeninger gennemfĂ¸rer Messecenter Herning for 12. gang den skandinaviske miljĂ¸fagmesse DanMiljĂ¸. Det sker i dagene 2.-4. maj 2006.

- NĂĽr Kommunalreformen nu medfĂ¸rer, at kommunerne fra januar 2007 skal overtage forvaltningen af en stribe miljĂ¸love fra amterne, vil kommunernes miljĂ¸medarbejdere kunne hente masser af ny viden og nye ideer pĂĽ en lang rĂŚkke aktuelle konferencer, pĂĽ messen, siger formanden for MiljĂ¸teknisk Brancheforening, direktĂ¸r Svend Krarup, KrĂźger A/S. - Hvad sker der fx med vandprisen, nĂĽr fem kommuner lĂŚgges sammen? Og hvordan styrer man hele miljĂ¸processen inden for vand, affald og andre omrĂĽder? Der stilles nye og stĂ¸rre krav til til bĂĽde industrien og kommunerne om effektivitet og besparelser, og erfaringer-

ne viser, at et tĂŚt samarbejde mellem industrien, kommunerne og leverandĂ¸rerne giver de bedste lĂ¸sninger. Alt det kan man finde svar pĂĽ ved at besĂ¸ge DanMiljĂ¸ 2006, som sĂĽledes bliver ekstra attraktiv for bĂĽde udstillere og besĂ¸gende, slutter direktĂ¸r Svend Krarup.

Et oplagt udstillingsvindue OgsĂĽ miljĂ¸minister Connie Hedegaard ser frem til DanMiljĂ¸ 2006. - Danske virksomheder har pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder styrkepositioner, nĂĽr det gĂŚlder miljĂ¸effektiv teknologi. Det har ogsĂĽ

vĂŚret tydeligt pĂĽ de tidligere DanMiljĂ¸messer med en imponerende rĂŚkke af smĂĽ og store virksomheder, hvis produkter, teknologier og knowhow har gjort og stadig gĂ¸r en forskel. Jeg hĂĽber, at messen i 2006 yderligere vil fremme dansk miljĂ¸teknologi, siger miljĂ¸minister Connie Hedegaard.

Alt til et bedre miljĂ¸ DanMiljĂ¸ 2006 er inddelt i separate sektorer, som gĂ¸r det nemt for fagfolk at gĂĽ mĂĽlrettet til vĂŚrks, og som sikrer, at messen omfatter alt til et bedre miljĂ¸. De otte sektorer er: Vand - Affald/Genbrug - No Dig - Luft - Kemi/Procesteknologi - ArbejdsmiljĂ¸ - MiljĂ¸kompetence og Kommunalteknik. Den seneste DanMiljĂ¸-messe i 2004 havde deltagelse af 253 udstillere og blev besĂ¸gt af 6.366 fagfolk fra 23 lande. Kilde: DanMiljĂ¸

Mere end autovĂŚrn www.dansk-auto-vaern.dk

Beton autovĂŚrn

BrorĂŚkvĂŚrk

StĂĽlautovĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn

Beton autovĂŚrn

TrĂŚ autovĂŚrn

PĂĽkĂ¸rselsdĂŚmper

Eftergivelig autovĂŚrns-ende

EURO-ET

CAT-350

Spengler BSWF

Tertu

TraďŹ kvĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn Spengler BSWF

Mastefundamenter

Portaler

Bestil et konsulentbesĂ¸g Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg GrĂ¸nningen 10 F, 4130 Viby SjĂŚlland Tlf. 86 82 29 00 Âˇ fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 Âˇ fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: viby@dansk-auto-vaern.dk

63 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 4 Âˇ 2006

$ANSK !UTO 6Â?RN ! 3

Nyt slamafvandingsanlæg giver store driftsbesparelser Af afdelingsleder Frede Østergaard, Herning Kommune og maskiningeniør Ole Aslak Mortensen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

tevogne. Den årlige udgift hertil var på ca. kr. 325.000,- ekskl. moms.

Tid til udskiftning I Herning Kommune var det gamle slamafvandingsanlæg nedslidt. Det gav et dårligt arbejdsmiljø og store udgifter til transport af slam. Nu er arbejdsmiljøet langt bedre og samtidigt hermed spares penge i driftsomkostninger

Slamafvandingsanlægget på Herning Renseanlæg er gennem de seneste halvandet år gennemgået en kraftig ombygning og renovering. Før ombygningen

transporterede og fragtede Herning Kommune det afvandede slam i containere fra renseanlægget i Herning til Østdeponi, hvor det blev omlastet på sæt-

Sibåndspressen, containerne og meget af det øvrige udstyr var ved at være nedslidt. Derfor blev der taget en beslutning om at udskifte og renoveres det gamle materiel, så arbejdsmiljøet blev forbedret og de eksisterende krav opfyldt. Der var også et krav om at hæve tørstofindholdet i det afvandede slam fra ca. 30 % til mellem 32 og 35 %, så udgiften til slutdeponi kunne reduceres. Det sidste betød, at den eksisterende dekanter skulle ombygges for at kunne afvande slammet til et højere tørstofindhold Inden ombygningen blev påbegyndt, bestod anlægget af følgende hovedkomponenter: • 1 stk. sibåndspresse fra 1987 • 1 stk. dekanter fra 1999 • 4 stk. lukkede ca. 18 m3containere • 1 stk. transportanlæg for transport af afvandet slam til containerne. Der var et ønske at reducere udgifterne til omlastning og transport af slam. Før omlægningen blev det afvandede slam transporteret i containere til en omlastningsplads og læsset på en sættevogn for videre transport.

Det nye anlæg Efter ombygningen har Herning Renseanlæg fået et fuldautomatisk slambehandlingsanlæg med en meget stor driftssikkerhed. Automationen har endvidere medført, at driftspersonalet nu undgår de mest ubehagelige og tidskrævende arbejdsprocesser. Ombygningen af det eksisterende slamafvandingsanlæg omfattede følgende hovedkomponenter: 64

64 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

God økonomi

• Udskiftning af sibåndspressen med en højtryksdekanter. • Ombygning af eksisterende dekanter med henblik på at hæve tørstofindholdet i det afvandede slam. • Etablering af et slamsiloanlæg til opbevaring af afvandet slam samt en transportørløsning for transport af afvandet slam til og fra siloanlægget samt til containere i nøddriftssituationer. • Etablering af en traverskran i slamafvandingsrummet for servicering af udstyr. • Diverse el- og smedearbejder.

Det nye slamafvandingsanlæg på Herning Renseanlæg, som er dimensioneret for en samlet årlig tørstofmængde på 1.500 tons, behandler både udrådnet primærslam og bioslam. Primærslam og bioslam sammenblandes, hvorefter det gennemgår en termofil og mesofil udrådning, inden det afvandes. Det afvandede slam afsættes til slambehandlingsfirmaet RGS 90 i Stigsnæs, som Herning Kommune har kontrakt med. For at spare udgiften til transport af afvandet slam til det lokale affaldsdeponi, Østdeponi, i Fasterholt og efterfølgende omlastning inden transport til Stigsnæs blev der etableret et 85 m3 stort slamsiloanlæg i det eksisterende containerrum, hvor det afvandede slam kan opbevares. Slamsiloanlægget er forsynet med en hydraulisk styret udtrækssnegl, som fører slammet til centrum af siloen, hvorfra det føres videre til en sættevogn via to lukkede transportører (læssesnegle). Anlægget kan læsse ca. ét ton slam i minuttet. Selve siloen er lavet af rustfrit stål og understøttes af en kraftig stålkonstruktion udført i varmgalvaniseret stål. Der er adgang til toppen af siloanlægget via en udvendig monteret trappe og gangbro. Med det angivne volumen er der mulighed for at akkumulere omkring syv dages produktion af afvandet slam i siloen, og ved at placere siloanlægget inden i bygningen undgås driftsproblemer i forbindelse med vinterdrift.

65 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

UDDANNELSE

Et tons slam i minuttet

Med en anlægsinvestering på ca. 1,2 mio. kr. ekskl. moms for et stålsiloanlæg på Herning Renseanlæg er den årlige udgift til transport og omlastning af slam blevet fjernet. Anlægsinvesteringen vil være tilbagebetalt på under fire år. Som sidegevinst har Herning Kommune endvidere sparet udgifter til renovering eller køb af fire nye containere, som de ellers ville have brug for, da de gamle var nedslidte.

Bygherrekompetencer Nu åbnes der for tilmeldinger til 2. sæson af den succesfulde diplomgivende uddannelse – udviklet for bygherren og dennes rådgivere

9 kursusdage, tre projektopgaver og en afsluttende eksamen, der styrker dine kompetencer på bygherrens kerneområder. Aktuelt for kommuner Med kommunalreformen er der nu mulighed for at effektivisere den kommende bygherrefunktion. Uddannelsen Bygherrekompetencer giver dig alle værktøjerne. Tid og sted Modul 1: 6.-7. juni 2006 Modul 2: 4.-6. oktober 2006 Modul 3: 5.-7. februar 2007 Eksamen: 6. marts 2007 Alle moduler holdes i Byggecentrum i Middelfart. Tilmelding og yderligere information Ring 70 12 06 00 eller klik ind på: bygherrekompetencer.byggecentrum.dk.

Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon 70 12 06 00 Fax 70 12 08 00

Fusioner og dæmoner

Af teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune Der kan opnås nyttig kollektiv læring når chefernes position er på spil ved strukturreformen

Blandt ledere i den offentlige sektor er eller gået ind i en konstruktiv dialog. Nu det et udbredt synspunkt, at strukturer billedet vendt. De fleste menige medprocessen på visse punkter er tilrettelagt arbejdere - skolelæreren, vejmanden, uhensigtsmæssig i lovgivningen og hjemmehjælperen, socialrådgiveren, håndteret uprofessionelt af lokalpolitiarkitekten - kan forvente at komme til at kerne. Det gælder især spørgsmålet om løse de samme opgaver som hidtil og timing og proces omkring udpegelsen under nogenlunde samme ansættelsesaf ledere i de nye kommuner, regioner og arbejdsvilkår som hidtil. Der imod er og statslige institutioner. ledernes ansættelse og placering i spil Det kor kan jeg godt synge med i. Jeg og deres egen påvirkningsmulighed er deler også det synspunkt, som mange for en gangs skyld beskeden. Det giver ledere fremsætter i forlængelse her af: lederne en helt ny erfaring. Det er nu engang vilkårene for procesLederne får en ny erfaring mere. I forsen og de offentlige forvaltninger og bindelse med deling af amtsopgaverne institutioner ender nok med at lande flot og fusioner af kommuner landet over, på benene igen om nogen tid. får de fleste ledere sig en gevaldig overTil gengæld finder jeg, at to afgørenraskelse over, hvilke kræfter der sættes i de læringspointer er blevet undervurdespil, når forskellige kulturer skal smeltes ret i debatten. Pointerne har at gøre sammen. Når jeg taler med chefkolleger med den læring, der kommer ud af dels, at netop ledernes egen position er sat på spil, dels at lederne oplever personligt at blive trukket ind i et negativt spil om »dem« og »os«. De fleste offentlige ledere har i tidens løb været med til at gennemføre omfattende strukturændringer i deres organisation. Lederne har haft initiativet og været på den sikre side. Medarbejderne har ofte været bekymrede for ændringerne af egne arbejdsvilkår. Lederne har i varierende omfang bagatelliseret medarbejdernes bekymTeknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune ringer, gydt olie på vandene 66

landet over er billedet det samme: Lederne bliver trukket ind i forskellige fejder, og vi skaber og gentager negative historier om »de andre« fra de andre kommuner, som vi skal fusioneres med. Vi betegner de andre som f.eks. arrogante og tromlende eller som fagligt inkompetente, politisk naive og uden forståelse for situationen. Vi kan ikke genkende de historier, som de andre danne om »os«. Men vi kan slet ikke genkende eller forstå den rolle, som vi pludselig selv er havnet i: At vi pæne mennesker er med til at være negative og respektløse over for andre mennesker med en anden baggrund end vores. Og så er forskellen i baggrund ikke engang særlig stor - »de andre« bor sådan set bare på den anden side af kommunegrænsen. Den slags dæmonisering af andre troede vi var forbeholdt respektløse højrepopulister og meget pressede eller uvidende befolkningsgrupper (og tumpede dagblade). Når den overvejende andel af Danmarks topchefer i kommuner, amter og berørte statslige institutioner i forbindelse med strukturreformen samtidigt får denne kollektive læring, må det virkelig kunne rykke noget. Når cheferne på egen krop prøver ikke at have kontrol over egen situation, og når cheferne prøver at blive viklet ind i dæmoniseringens ulyksaligheder, må det kunne bruges til noget. Hvis vi forstår at lære af det vi går igennem, på den gode måde, er jeg sikker på at den offentlige sektor kan tage et tigerspring fremad med hensyn til forståelse, respekt og anerkendelse. Det er der brug for i de kommende år, hvor vi skal få de nye store offentlige organer til at fungere effektivt og serviceorienteret i et samfund i stadig udvikling. 66 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

#/7) ER HELT FREMME NÍR DET G LDER

s 6I VURDERER MILJ KONOMI OG SERVICE I KOMMUNALE AFFALDSORDNINGER 6I FORETAGER SERVICETJEK AF ORDNINGER OG KONTRAKTFORHOLD $ET GIVER OVER BLIK VED KOMMUNESAMMENL GNINGER OG HARMONISERING AF AFFALDSSYSTEMER s 6I SER PÍ FREMTIDENS GENBRUGSSTATIONER 6I UDARBEJDER FORSLAG TIL NYE OG OPGRADERER EKSISTERENDE s 6I GENNEMF RER %5 UDBUD FOR INDSAMLING TRANSPORT BEHANDLING OG INDK B 6I TILBYDER NU OGSÍ JURIDISK BISTAND s 6I RÍDGIVER INDEN FOR DEPONERING AFFALDSFORBR NDING OG BIOLOGISK BEHANDLING 6I YDER ASSISTANCE TIL ANL G OG MYNDIGHEDER 6I V RDI ANS TTER 6I MEDVIRKER VED SAMMENL GNING AF AFFALDSSELSKABER s 6I GENNEMF RER BRUGERUNDERS GELSER $ET GIVER INDSIGT I HOLDNINGER OG AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER s 6I LAVER AFFALDSPLANER DER SAMLER DE NYE KOMMUNER s 6I ER I MARKEN 4IL PRAKTISKE ANALYSER TILSYN OG INTERVIEW

3P RG #/7) OM AFFALD 6I ER I HELE LANDET

#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIVNINGS VIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEKNIK MILJ OG SAMFUNDS KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES

WWW COWI DK

Slam på landbrugsjord - en »sikker« løsning! Af afdelingschef Sune Aagot, Hedeselskabet Skov & Landskab A/S Selvom der i 1990'erne var boykot fra landbruget om modtagelse af spildevandsslam som gødning og på det seneste også skærpelser omkring brugen af kvægproducenternes jord til slam jf. Arla Gården, så er det Hedeselskabets opfattelse at det sjældent været mere sikkert med landbruget som aftager af gødningsproduktet.

Seneste obstruktion mod slam til jordbrugsformål kom overraskende fra Arla, en af landets største slamproducenter hvis ikke den største. Et kedeligt signal fra fødevarebranchen som ikke bunder i meget faglighed, men dog ikke har nogen praktisk relevans da kvægproducenterne selv »fylder jorden op« med gødning, således at der under ingen omstændigheder er plads til slam i landmandens gødningsregnskab. Danisco barslede også med restrektioner men lod sig tale til rette af bl.a. DAKOFA (Dansk komite for affald) der med faglige og saglige argumenter fik talt Danisco fra at lave lignende restriktioner, der jo rettelig ville ramme egne leverandører. Landbrugsløsningen er som den altid har været stadigvæk den billigste løsning for slutdisponering af spildevandsslam, uanset at kravene de seneste 10 år er blevet ganske skærpede i med hensyn til, hvordan slammet kan og må benyttes. Heldigvis! Disse krav som jo 68

indbefatter skærpede grænseværdier, krav til nøje dokumentation for slammets oprindelse, dosering, slutanbringelse og opbevaring er med til at øge tilliden til løsningen både hos de landmænd der modtager slammet, hos kommunerne der benytter denne løsning og hos politikerne. Det forholder sig jo stadigvæk således, at det er Regeringens politik at slam bør genanvendes til jordbrugsformål, hvis muligt, og p.t. sker dette for ca. 50% af alt slam, hvilket er noget mindre end hvad der potentielt kunne afsættes denne vej. Dette tyder på at nogle kommuner selvvalgt har valgt en dyrere løsning en »nødvendigt« for at både at gå med livrem og seler for at udtrykke det populært! Landbruget er godt tilfredse med at modtage slam, eller rettere nok landmænd er tilfredse til at sikre et tilstrækkeligt areal til slamdisponering, i alt er der blot behov for små 100.000 ha pr.

år i fald alt det producerede slam blev og kunne udbringes, svarende til 5-6% af det samlede danske landbrugsareal! Landbruget bliver rettelig betalt for at modtage slam, selvfølgelig!, for kommunerne er det jo affald, uanset at det måtte have en gødningsvirkning for landbruget. Denne betaling har indstillet sig på et fornuftigt leje, der sikre landbrugets villighed til at modtage og sikre kommunernes mulighed for at afsætte, vel at mærke uden at det rykker væsentligt ved det faktum at landbrugsløsningen er og bliver den billigste løsning da løsningen jo indeholder meget mere end blot betalingen, herunder bl.a. administration dvs. udarbejdelse af kontrakter, gødningsplaner, kort samt analyser, transport, læsning, opbevaring, udspredning, indberetning osv. Det er ikke tilfældigt, at det er nu der skal igen skal gøres opmærksom på landbrugsløsningen som en løsning der er værd at overveje. Det sidste år er der blevet barslet med en ny Brancheforening for genanvendelse af organiske affaldsprodukter til jordbrugsformål en forening der skal arbejde for fagligt såvel som politisk at nyttiggøre affald og biomasse til jordbrugsformål. Initiativtagerne er Århus Kommune, Fredericia Kommune, Novozymes, KomTek, Solum og Hedeselskabet, alle er at finde blandt landets største producenter eller aktører i relation til organisk affald (slam). En sådan forening har været ønsket i mange år, en forening der kan arbejde for og støtter op om Regeringens genanvendelsestanke! For mere viden se www.genanvendbiomasse.dk . 68 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Hermed inviteres til årsmøde/generalforsamling i Kommunal Vejteknisk Forening

TORSDAG D. 18 MAJ 2006 KL. 10.00 PÅ HOTEL NYBORG STRAND, NYBORG Temaet på årsmødet er motorvejsbyggeriet på Fyn med besigtigelse i marken samt hvad det betyder af anlægsarbejder for en tilstødende kommune.

Indføring af motorvejen i Odense. Besøg på motorvejsbyggeriet. Besøg hos Ringe Kommune.

D AGENS

PROGRAM :

kl. 10.00 Velkomst og kaffe kl. 10.15 Generalforsamling kl. 11.30 Frokost kl. 12.30 Afgang med bus til Odense I Odense ser og hører vi om sammenfletningen af de 2 motorveje samt anlæg af Ring III.I.

kl. 14.00 Afgang med bus mod Ringe Orientering om tekniske problemer og besigtigelse af Svendborgmotorvejen, etape 1 og 2, Odense - Kværndrup. Ved etape 2 rundt om Ringe orienteres om trafikafviklingen mens den eksisterende vej ombygges. Se www.vd.dk/vejprojekter

kl. 15.15 Besøg hos Ringe Kommune I Ringe Kommune hører vi om det praktiske parløb mellem Vejdirektoratet og Ringe Kommune i forbindelse med motorvejsbyggeriet.

Kl. 16.30 Afgang mod Nyborg, ankomst kl. 17.00

Tilmelding til årsmødet/generalforsamlingen til KVF´s sekretariat på mail bkl@ktc.dk senest fredag den 5. maj.

Yderligere oplysninger hos KVF’s formand Jane Olesen, på mail jao@frederikshavn.dk eller på hjemmesiden www.kvf.dk

Vejforum 2006 Af Tim Larsen, formand for faggruppen i Vejforum

2006 er året, hvor vi siger farvel til en epoke i vejhistorien og goddag til en ny. Med deltagelse i Vejforum 2006 har du mulighed for at blive klædt på til de udfordringer, som vi står over for at skulle løse sammen med nye kolleger og samarbejdspartnere.

Det faglige program er vigtigt for et vellykket Vejforum. Du har selv stor indflydelse på sammensætningen af programmet enten ved at deltage aktivt med et indlæg eller en workshop eller ved at tilkendegive din interesse for, hvilke aktiviteter du kunne tænke dig at deltage i. Dette gøres ved at klikke ind på www.vejforum.dk. Faggruppen vil på baggrund af tilbagemeldingerne sammensætte det faglige program for Vejforum 2006. Vi efterlyser også forslag til udenlandske indlægsholdere. Har du i dit arbejde stødt på interessante folk, som du mener, kan bidrage med viden til de danske vejfolk, så giv os en melding om det på www.vejforum.dk Faggruppen mødes medio juni for at sammensætte det endelige program for Vejforum 2006. Tidsfristen for at indmelde indlæg, workshops eller tilkendegivelse af egne ønsker er derfor den 9. juni 2006. Som i de tidligere år vil vi ved udvælgelsen af udstillerne lægge vægt på sammenhængen med det faglige program, således at alle parter kan få et optimalt udbytte og samtidig åbne en mulighed for at kunne fortsætte diskussionen på et praktisk plan. For at få del i den begrænsede udstillingsplads er det nødvendigt at tilmelde sig på www.vejforum.dk. Standpladserne er på 6 henholdsvis 8 m2.

Indlæg Her vil der blive mulighed for selv at fortælle om praktisk viden eller kunnen fra 70

dagligdagen, der har gjort den lettere, og som derved også kan være at stor betydning for andre at få kendskab til. Det kan også være indlæg om tekniske emner som har værdi for vejsektoren. Kun fantasien og faggruppen sætter grænser for indhold af indlæg. Gå derfor i tænkeboks og find ud af, om du skulle sidde inde med en viden om et emne, som andre kunne have nytte af at lytte til. På www.vejforum findes en liste med emner, som faggruppen har udvalgt. Du kan også anføre et andet emne, hvis listen ikke er dækkende. Vi hører gerne fra dig på www.vejforum.dk, hvilke emner på listen du ønsker præsenteret på Vejforum 2006 også selv om du ikke selv ønsker at bidrage med et indlæg. Husk at et indlæg på Vejforum giver gratis adgang for indlægsholderen den pågældende dag, såfremt indlægsholderen afleverer en artikel. Husk også kun én indlægsholder pr. indlæg.

Workshops En workshop vil bestå af et eller to indlæg om et specifikt emne eller problemstilling, hvorefter workshopdeltagerne samles i små diskussionsgrupper. Resultaterne fra de enkelte diskussionsgrupper forelægges herefter i plenum, og der forsøges at lave en samlet konklusion. En workshop strækker sig over 2 til 3 timer. Alle, der har interesse i at deltage i workshops inden for specifikke emner, opfordres til at gå ind på www.vejforum.dk og indtaste ønsker om emne

mv. eller til selv at stå for arrangementet af en workshop. Der er gratis adgang til Vejforum den pågældende dag for workshoplederen.

Netværk Ved indgangen til 2007 ændres landkortet radikalt. Kommuner slås sammen, amterne forsvinder og Vejdirektoratet udvider. Det indebærer, at nogle flytter ud, andre flytter ind og igen andre bliver siddende. Opgaverne inden for vejsektoren skal dog stadig løses på samme professionelle måde som tidligere, men hvad blev der af den oparbejdede specialviden inden for de enkelte fagområder. Det er derfor sidste chance at få netværket styrket for alle vejsektorens aktører inden den store rokade.

Fest og farver De to faglige dage vil også i år blive krydret med et aftensarrangement med god mad og underholdning. Der vil således være mulighed for at få trommehinderne revitaliseret eller få et nostalgisk genhør med tiden, der var eller måske bare en hyggestund i roligere omgivelser med kollegerne eller forretningsforbindelserne. Husk derfor allerede nu at reservere d. 6. og 7. december 2006 i din kalender til dagene, hvor vi mødes på Hotel Nyborg Strand og får del i den nyeste viden og erfaring inden for vejbygning og glem nu ikke: • At indmelde dit evt. oplæg til indlæg eller workshop på www.vejforum.dk • At tilkendegive hvilke emner du er interesseret i at vide mere om på www.vejforum.dk • At søge om udstillingsstand på www.vejforum.dk • At orientere dig på www.vejforum.dk

Vigtigt! Deadline er d. 9. juni for indsendelse af oplæg til indlæg og/eller ideer til workshops samt ansøgning om udstilling. 70 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

VEJFORUM 2006 Call for Papers Indlæg, workshops og udstilling Alle aktører inden for vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2006 Det er nu, du kan komme med forslag til indlæg, workshops og udstilling på VEJFORUM 2006.

Andre forslag Har du forslag, som falder uden for de faglige områder (se næste spalte), så kan de inddateres under ”andet”.

Indlæg Du kan få en meget stor indﬂydelse på VEJFORUMs faglige program. Har du noget på hjerte, som kan have interesse for en større kreds, så er det med at komme i gang ved tastaturet. Uden en stor opbakning med mange forslag til indlæg bliver Vejforum ingen succes. Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere. Har du i dit arbejde stødt på gode folk, som du mener, kan bidrage med noget til de danske vejfolk, så giv os en melding om det på www.vejforum.dk under ”Call for Papers”. Workshop Vi indkalder også forslag til workshops på konferencen. En workshop varer minimum 2 timer og handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en debat, men hvor der endnu ikke foreligger forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller praktiske erfaringer.

Ønsker du at udstille, kan du hente et ansøgningsskema på: www.vejforum.dk 71 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Organisation og ﬁnansiering Vejforvaltning, love og regler Planlægning og projektering Anlæg Drift Vejarbejde

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, du ikke selv ønsker at fremlægge, hjælper faggruppen gerne med at ﬁnde en indlægsholder. Gratis deltagelse Vær opmærksom på, at et indlæg giver gratis adgang for indlægsholderen den pågældende dag på betingelse af, at der aﬂeveres en artikel. Det samme gælder for workshoplederne.

Traﬁkledelse Traﬁksikkerhed Data og systemer Andet

Tilmelding af indlæg og workshops SKAL foretages direkte på Vejforums hjemmeside: www.vejforum.dk

Faggruppe Alle indkomne forslag til indlæg og workshops samt tilmelding til udstilling behandles af faggruppen, der herefter sammensætter det endelige program for Vejforum 2006.

Udstilling På Vejforum 2006 vil der være en udstilling, hvor sektorens leverandører kan medvirke. I år integrerer vi udstillingen i det faglige program således, at der er en rød tråd mellem det faglige og det spektakulære.

VEJFORUM omfatter følgende faglige områder:

Sidste frist for indlæg, workshops og udstilling er den 9. juni 2006.

Se ﬂere oplysninger på www.vejforum.dk eller i Call for Papers folderen.

6.-7. december 2006 Hotel Nyborg Strand

Ny brancheforening Behovet for en forening som kan samle alle interesser indenfor genanvendelse af organiske restprodukter, fra såvel offentlige rensningsanlæg som private virksomheder, giver sig nu udslag i at der dannes en ny forening. Foreningen kan optage alle, f.eks. kommuner, virksomheder og enkeltpersoner, med interesse for at øge genanvendelsen af organiske restprodukter til jordbrugsformål. »Danmark har behov for en forening, der kan forene alle kræfter med interesse for genvendelse af organiske

restprodukter til gavn for miljøet, landbrugserhvervet og samfundet som helhed«, siger divisiondirektør i Hedeselskabet, Jens R. Schrøder. Genanvendelse af ressourcer er en meget væsentlig hjørnesten i Novozymes miljøpolitik, derfor støtter vi dannelsen af brancheforenin-

KONFERENCE

Ny organisering af byggeri og drift for milliarder Strukturreformen betyder omorganisering af den kommunale og regionale bygherrefunktion og dermed omorganisering af byggeri og drift for milliarder… Men hvor langt er man, hvordan griber man processen an i kommuner og amter og hvilke konsekvenser spås bygherreorganiseringen at få for den kommunale og regionale bygherrefunktion (herunder sundhedsområdet). Konferencen henvender sig til alle amtslige og kommunale aktører med fingrene i organiseringsprocessen og til potentielle private samarbejdspartnere. Tid og sted: den 9. maj 2006, hos Byggecentrum i Ballerup Læs beskrivelse, program og tilmelding på: www.konferencer.byggecentrum.dk

Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon 70 12 06 00 Fax 70 12 08 00

gen udtaler miljødirektør Flemming Funch, Novozymes. Der er stiftende møde i brancheforeningen tirsdag den 25. april kl. 10 på Axelborg, Axeltorv 3,1. Talere er Henrik Høegh fra Dansk Landbrug, Claus Nickelsen fra Århus Kommune og Inge Werther fra Miljøstyrelsen. Du kan tilmelde dig via foreningens allerede etablerede hjemmeside: www.genanvendbiomasse.dk eller på telefon 33 39 42 20. Brancheforeningen har allerede tilsagn fra Hedeselskabet, Novozymes, Solum, Århus Kommune, Fredericia Kommune og KomTek om medlemsskab. Yderligere oplysninger: Nils Elmegaard Mortensen, foreningens sekretær, 33 39 42 14 eller på mail: nem@landbrug.dk eller Jens R. Schrøder, Hedeselskabet, 46 30 03 75 Kilde: Pressemeddelse

De store nye byområder Hvad skete der med Blangstedgård i Odense , Bo o1 i Malmø og Egebjerggård i Ballerup - det er temaet for Danske Planchefers arrangement den 4. maj i Ballerup. Arrangementet har bl.a. indlæg fra Matts Olson, der fortæller om den store udstilling Malmø Bo 01 og hvordan erfaringerne er 5 år efter.

Calatravas verdensarkitektur til København Dansk Arkitektur Center åbner d. 6. april 2006 særudstillingen Santiago Calatrava -

World Architecture. Publikum vil få et sjældent indblik i en af verdens førende arkitekters arbejdsmetoder, hvor menneskets krop, øjet eller en fuglevinge typisk giver inspiration til Santiago Calatravas anerkendte arkitektur. Udstillingen, der er finansieret af Realdania, sætter fokus på otte af Calatravas mest imponerende broer og bygningsværker i form af originale skitsebøger, film og arkitekturmodeller her i blandt Malmøs vartegn Turning Torso. Den spanske arkitekt Santiago Calatrava regnes for at være blandt den absolutte verdenselite af nulevende arkitekter, og hans spektakulære værker efterspørges i hele verden. Calatrava har modtaget stor anerkendelse og et utal af priser for sine bygningskonstruktioner, der kombinerer naturens frie former med stramme geometriske linier og udfordrer den eksisterende arkitektur og teknologi til bristepunktet. Mest kendt er han for sine mange broer, der ligner fugle og harper, samt sine ekspressive bygninger, som bl.a. tæller kommunikationstårne, lufthavnsstationer og operahuse rundt om i verden. Kilde:DAC

Nyansættelse i Odense Vandselskab as Henrik Werchmeister er pr. 1. april 2006 ansat som markedschef i Odense Vandselskab as. Henrik Werchmeister kommer fra en stilling som afdelingsleder i Rambøll's afdeling for Vand og miljø i Odense. Odense Vandselskab har oprettet det nye område 72 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Marked pr. 1. januar 2006. I det nye område har selskabet samlet sin ekspertise i relation til kunder i bred forstand med hovedarbejdsområder indenfor koordination af Indtægtsdækket virksomhed samt Kunderådgivning, Information, PR og IT.

Hedeselskabet fylder 140 år Den 28. marts 1866 blev Hedeselskabet stiftet ved et møde på Hotel Royal i Århus. Dermed kan Hedeselskabet tirsdag fejre sit 140 års jubilæum. Med direktør E. M. Dalgas som den store frontfigur gik selskabet hurtigt i spidsen for at fremme en samfundsmæssig og økonomisk udvikling i hedeområderne. Siden har selskabet udviklet sig i takt med det omgivende samfund, således at det i dag fremstår som en moderne koncern inden for natur- og miljøområdet. Hedeselskabets første store opgave var at iværksætte vidensopbygning og organisering af indsatsen for at fremme opdyrkningen af hederne. Det fik stor betydning for opbygningen af det danske velfærdssamfund, der i høj grad blev baseret på landbrugets produktion. Fra begyndelsen havde selskabet hovedsæde i Århus, men i 1906 blev det besluttet at flytte til Viborg, så selskabet kan til efteråret også fejre 100 år i det midtjyske. Undervejs blev Hedeselskabet kendt for de store landvindingsprojekter, dræning af landbrugsjord og for sit arbejde med skovrejsning og læplantning. - Gennem alle årene har vi arbejdet i en foranderlig verden, og vi fortsætter ufortrødent. I kampen om at sikre Danmark en god plads på det globale marked, arbejder vi på flere fronter med internationalisering af vore aktiviteter. Eksempler på det er, at datterselskaberne Hedeselskabet Skov og Landskab og Hedeselskabet Miljø og Ener73 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

gi er aktive på de østeuropæiske markeder, ligesom det associerede selskab Xergi har stigende aktivitet med at levere bæredygtig energi, både i Danmark og internationalt. På den måde bidrager vi til, at det danske velfærdssamfund får sin andel af de værdier, der bliver skabt på det voksende globale marked, siger administrerende direktør og koncernchef Ove Kloch. Er du interesseret i at læse mere om Hedeselskabets historie, så kan du besøge www.hedeselskabet.dk/historie

Få styr på de små giftige sager RenoSam anbefaler nu, at kommuner og affaldsselskaber indfører nye ordninger, så borgerne på en meget enkel måde kan komme af med deres brugte batterier. »Det skal være nemt og enkelt for borgerne at komme af med deres batterier. Det er nemlig nogle små giftige sager, som vi meget gerne vil have styr på«, siger Vagn Larsen, formand for RenoSam, der er foreningen af fælleskommunale affaldsselskaber. Jo nemmere det er at gøre det rigtige, jo flere vil gøre det. Det er denne simple logik, der har drevet kommuner og affaldsselskaber til at udvikle nye måder til at få indsamlet de mange giftige batterier på. Borgerne opfordres til at samle deres batterier i en pose og lægge dem på låget af skraldespanden. Så tager skraldemanden de små giftige sager med, så de kan blive behandlet separat efter alle kunstens miljøregler. Det kan ikke være mere enkelt. Man skal ikke ned om hjørnet i en speciel container. Når det kommer over en, skal man bare ud til sin egen skraldespand. Simpelt, nemt og enkelt. De nemme ordninger er en stor gevinst for miljøet.

Batterier indeholder mange forskellige tungmetaller, der kan gøre stor skade på miljøet. I 2005 blev der brugt ca. 2.700 ton batterier i Danmark og kun ca. 25% blev indsamlet. Kilde: RenoSam

Put bare plastikflasken i! Københavnere skal til sommer til at lægge flere forskellige slags affald i de kendte glascontainere. Det øgede genbrug kan betale sig. Det er såre simpelt og oven i købet godt for miljøet. Derfor skal alle københavnere fra 1. august 2006 spare deres skraldespande for kildevandsflasker, juiceflasker, sodavandsdåser og al mulig anden emballage til drikkevarer af plast og metal uden pant. Emballagen skal i stedet afleveres i de omkring 500 glascontainere, der i forvejen er stillet op på gader og stræ-

der i Københavns Kommune, og genanvendes. Alle kommuner skal fra næste år øge genbruget af plast og metalemballage, og København er en af de første, som indsamler plast- og metalemballage til drikkevarer blandt alle borgere på den måde. Metoden er valgt på baggrund af et forsøg i 2004 for de ca. 12.500 husstande i Husum og på Christianshavn. Gevinsten på miljøsiden opnås, fordi mindre affald til forbrændingsanlægget mindsker drivhuseffekten og svovlforureningen. Hvis kommunen når op på 40 ton om året, sparer det miljøet for knap 110 ton kuldioxid og 400 kg svovldioxid. Miljøgevinsten for drivhuseffekten er ca. seks gange større pr. ton ved genbrug af plast og metal end ved glas. Den positive effekt på miljøet skyldes især, at flere af de såkaldte pet-flasker af plast, som for eksempel bruges til kildevand, og også alumini-

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.......................................3.-.......4. maj Restaurering af mindre vandløb...............................................................4.-.......5. maj Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet...................................8.-.......9. maj Betalingsregler/vedtægter for spildevand ..........................................10.-.....11. maj Grønne projekter i byen (erstatter praksis i park og vej) ...............15.- ....16. maj Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering...........17.- ....18. maj Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak....................................22.- ....23. maj Optimering af N&P.....................................................................................29.- ....31. maj Grundkursus for åmænd...........................................................................29.- ....30. maj Værdiskabende miljøledelse ...................................................................29.- ....30. maj Planstrategi...................................................................................................31.-.......1. jun. Tilsyn med anlægsarbejder.........................................................................1.-.......2. jun. Vandhuller og småsøer ................................................................................7.-.......8. jun. Tilsyn og håndhævelse på miljøbeskyttelsesområdet.....................................8. jun. Den nye tilsynsvejledning .....................................................................................12. jun. IT i kloakforsyningen..................................................................................12.- ....13. jun. Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis ...........................................12.- ....13. jun. Slambehandling...........................................................................................19.- ....20. jun. Introduktion til grundkursus ...................................................................21.- ....22-aug Grundkursus i spildevandsrensning.......................................................23.- ....25-aug Drift af pumpestationer 1........................................................................28.- ....30-aug Grundkursus for åmænd...........................................................................30.-.....31-aug Nøgletal på renseanlæg.........................................................................................31-aug

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

umsdåser genbruges. Plastflaskerne kan blandt andet genanvendes til at lave fleecetrøjer. En af de omkostninger, som vejer til i den nye ordning, er sortering af emballagen. Den er nødt til at foregå manuelt, fordi der ikke findes noget mekanisk anlæg til formålet i Danmark. Kilde: www.cowi.dk

75 år 07-05 Fhv. Teknisk dir. Harald V. Thomsen Tidl. Randers Kommune

Pengene sender elektronikskrot til Afrika

21-03 Adm. direktør Søren Bonde Hansen Odense Kommune

RenoSam er nervøse for, at den ulovlige eksport af elektronikskrot ikke vil stoppe, efter der bliver indført producentansvar. Problemet er, at gamle fjernsyn, computere, køleskabe mv. bliver eksporteret til tredjeverdenslande som »produkter«, der kan bruges - og ikke som det farlige affald, det er. En dugfrisk rapport fra EU viser, at 50 % af det affald, der havner i tredjeverdenslande, afskibes ulovligt fra havne i EU. I stedet for at bruge »produkterne« i fx Ghana, kan vi se de grimme billeder af små børn, der står over giftige bål for at få fat i de metaller, der har en værdi. Når denne trafik givetvis vil fortsætte, skyldes det, at der er penge i skidtet. Kommunerne har tidligere stået som garant for, at elektronikskrottet blev behandlet miljømæssigt korrekt. Det ansvar er pr. 1. april 2006 ikke længere kommunens, det overføres til producenterne. Pressemeddelelse fra RenoSam

Høringssager I perioden 27. feb. til 23. marts 06 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Udkast til bekendtgørelser om ændring af brugerbetalingsbekendtgørelsen Vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder Udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskeskellige andre love og ændring af bekendtgørelse om vaske- og rengøringsmidler Vejledning om »Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand, med henblik på at beskytte sundheden« Udkast til ændring af bekendtgørelse om støjemission Vinterudvalgets strategi og paradigma for vintertjeneste Skitse til håndhævelsesvejledning under planloven Lov om ændring af affaldsog råstofloven (fritagelse for affaldsgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning) RoHS-direktivet om elektriske og elektroniske produkter - nye forslag til undtagelser

Nye medlemmer 10-03 Afdelingschef Lars Holst Andersen Grenaa Kommune 20-03 Kst. teknisk chef Gunnar Frandsen Holmsland Kommune

Hvad koster olieforurening? Når en olietank springer læk under et hus, er gode råd dyre. Sådan cirka hvor dyre de er, kan kommunale sagsbehandlere nu få et hurtigt overblik over ved at konsultere et nyt priskatalog på Miljøstyrelsens hjemmeside. Priskataloget består bl.a. af et nyudviklet regneark, som kan downloades fra miljøstyrelsens hjemmeside. Regnearket dækker de mest almindelige bygningstyper: huse og villaer med 1-11/2 etage med eller uden kælder, huse med pælefundament og etageejendomme, som er højere end to etager. Kilde: www.miljoenyt.dk

Orientering ! Gennem de seneste 20 år har udvikling og focus været på konventionelle tætningselementer til afløbssystemer: Plast og Beton. Et overset område har i samme periode været optimering af: Connect Seal - in-situ løsninger - og påboringskoncepter. Alnino-Connect har udviklet det mest optimale, økonomiske, testet og godkendte påboringskoncept, AC 2001/2002 til alle afløbssystemer i jord. AC konceptet opfylder kravene til nutidens konventionelle afløbssystemer. Følg AC’s opdateret installationsvejledning 2005-2006. 100% dansk produkt. Vi har ekspertisen ved 25 års arbejde med: Rørcentret - AMU-center - Rådgivende ing. Projekterende - Kommuner - og udførende entreprenører.

Hvis De vil vide mere... 74

Tlf.: 86 81 18 44 Info: www.alnino-connect.com

KTC nyt Runde dage I maj måned kan følgende fejre: 60 år 02-05 Teknisk chef Bent Skovkær Hansen Aars Kommune 14-05 Teknisk chef Knud-Erik Bornhardt Tørring Uldum Kommune 12-05 Teknisk chef Erik Stoumann Egebjerg Kommune 16-05 Direktør Erik Degn Miljøcenter Vestjylland I/S 18-05 Kommuneingeniør Flemming Wendel Madsen Aalestrup Kommune 19-05 Forvaltningschef Peter Jensen Hvalsø Kommune 70 år 29-05 Fhv. Forsyningschef Erik Kryger Kaas Tidl. Næstved Kommune

KTC Viden Center Ved udgangen af marts måned var der: Antal brugere: 4502 Kompetencepersoner: 1180 Antal afsnit: 1291 74 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Ejendomsmæglere KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jord Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Advokatbistand Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Affaldsbehandling

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

75 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Bygningsvedligeholdelse

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

Forureningsundersøgelser

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

76 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg

Kortfremstilling

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

77 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Laboratorier

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø

Lugtmålinger

Kommunikation og design

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Natur- og Miljø

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Leverandør til teknisk forvaltning

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

Spildevandsafledning

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

78 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Vandløbsvedligeholdelse Hedeselskabet Skov og Landskab AS Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hedeselskabet-sl.dk

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

79 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2006

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113