Teknik & Miljø - marts 2006 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Offentlig-privat samarbejde i Danmark Partnering KTC studietur: Berlin - Den sammenlagte by Åbning for liberalisering af erhvervsaffald

MARTS 3 2006

Synspunkt: Behov for bredt samarbejde om rekruttering Græsningsselskaber og kommunal natur Efteruddannelse på miljøområdet Den Grønne bygherrevejledning

NOGLE SER LANGE DISKUSSIONER...

...vi ser en konstruktiv dialog i OPP! OPP – Offentligt-Privat Partnerskab

engagement, der bringer alle parter

– vinder frem og bliver blandt andet

frem mod målet. Vi har indgående

brugt inden for bygge- og forsynings-

erfaring med OPP og har derfor en for-

opgaver i kommunerne. Perspektivet i

ståelse for, hvordan potentialet udnyt-

denne form for samarbejde er at ud-

tes optimalt inden for blandt andet:

nytte det bedste fra begge verdener. Men det kræver, at investor, arkitekt, ingeniør, entreprenør, drifts- og vedligeholdsﬁrma og offentlige beslutnings-

Byggesager og planopgaver Byggeopgaver Miljø- og forsyningsopgaver Vej- og parkopgaver

tager mødes på en fælles bane. Carl Bro Gruppen matcher kommuDen bane kridter vi gerne op hos Carl

nens krav og løser mange typer op-

Bro Gruppen. Vi går ind som uafhæn-

gaver gennem en partneringaftale.

gig rådgiver, koordinerer samarbejdet

Kontakt os og hør mere om, hvad vi

og skaber den atmosfære af tillid og

kan hjælpe din kommune med.

MEDARBEJDERE

FORSYNINGSVIRKSOMHED

NATUR- OG MILJØINDSATS

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

WEB, GIS & IT-LØSNINGER

UDVIKLING OG PLANLÆGNING

Carl Bro Gruppen · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.com

CARL BRO GRUPPEN OG KOMMUNERNE Carl Bro Gruppen har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Og tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver har været gennemført i tæt samarbejde med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfordrende i samarbejdet; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførsel. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

Et godt partnerskab MARTS 2006 Nr. 3 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Det har været et gennemgående element i argumentationen for kommunalreformen, at der dels skulle skabes en øget nærhed mellem borgeren og myndighederne, og ikke mindst at der skulle sikres en entydig indgang for borgeren, når man har brug for en myndighedsafgørelse. Dette er formål, som ikke meningsfuldt kan underkendes. Og nu begynder så udfyldelsen af dette formål i praksis. Et meget vigtigt element heri er dannelsen af de statslige miljøcentre. Hvis disse centre skal have en relevant opgaveportefølje, må det alt andet lige betyde, at Staten i praksis går fra en strengt centraliseret arbejdsform til en mere regionaliseret opgaveløsning. Allerede dette element af en regionaliseret stat er spændende at følge fremover. Med bortfaldet af amterne lægges der således op til en arbejdsdeling mellem de nye kommuner og de regionale statslige centre. Denne arbejdsdeling vil være vigtig for ganske mange mennesker, fordi det herigennem fastlægges, hvem der i praksis vil være den enkelte borgers indgang. For meningen er jo, at man som almindelig borger kun skal henvende sig et sted, og at denne myndighed så også har den fulde beslutningsret i sagen. Ellers har man jo skabt en illusion af nærhed, som vil give anledning til ganske meget frustration hos borgerne. Den kommunaltekniske verden hilser en sådan arbejdsdeling velkommen, for den kan vi kun være tjent med, og vi går gerne ind i et tæt samarbejde med Staten og de respektive centre i udfoldelsen af den borgernære arbejdstilrettelæggelse. Vi er også opmærksomme på, at den nye situation sætter fokus på de landsplanmæssige behov og tiltag, der overfor for kommunerne vil markere de specielle interesser Staten ønsker fastholdt og varetaget. Det er her et afgørende succeskriterium, at disse statslige udmeldinger lader sig udfolde i lokalepolitiske bestemmelser med alt hvad dette indebærer af hensyn, afvejninger og lokal indføling. Det betyder, at de statslige miljøcentre vil være afgørende i oversættelsen mellem de landsplanmæssige interesser og den lokale politikudformning, for virkningen af reformen er jo, at Staten i sine praksisbeslutninger måske kommer tættere på borgerne, end man hidtil har været. En forsmag på denne to-sidede udfordring har vi fået i forbindelse med hele nationalparkdiskussionen. Vi er af den opfattelse, at en succesfuld implementering af en borgernær natur-, plan- og miljøpolitik vil fordre et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem de nye centre og de enkelte kommuner. Kun herigennem kan vi sikre, at der ikke opbygges nye uigennemskuelige beslutningshierarkier, som borgerne kan løbe sur i. Og vi kan i fællesskab sikre, at beslutningerne bliver forståelige for befolkningen, for herigennem opnår man reel bæredygtighed. Vi byder således Statens miljøcentre velkommne på en spændende og udfordrende bane. Vi har været her længe. Mikael Jentsch Direktør, Frederikshavn Kommune Formand for KTC Forsidebillede: Sony-bygningen, Berlin. Se programmet for KTCs studietur til Berlin i maj på side 22 i bladet. Foto:Berlin.de

Leder Af direktør Mikael Jentsch ..................................................................... 3 Deadline .............................................................................................. 6

SIDE 7

Debatten er i gang! Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, formand for KTCs bestyrelse ................................................................ 10

SIDE 12

RenoSam: Åbning for liberalisering af erhvervsaffald Af redaktør Michael Nørgaard................................................................. 12 Teknik og Miljø: Store opgaver til de nye politikere Af Birthe Rytter Hansen, KL ................................................................... 16 Behov for bredt samarbejde om rekruttering Af divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Carl Bro Gruppen ............ 20

Side 20

KTC studietur: Berlin – Den sammenlagte by ........................................................... 22 Offentlig-privat samarbejde i Danmark Af vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen ............. 24 Side 28

Konkurrence og borgerdialog i Kalundborg Af Anders Brinch Larsen, Kalundborg Kommune og Johan Bramsen, NIRAS Konsulenterne ............................................. 28 Veje for viderekomne Af direktør Thomas Rask Jensen, NCC Roads ........................................ 32 Godt begyndt er halvt fuldendt - om funktionsudbud i Odder Af Christian Smith, Pressebureauet Silkeborg ........................................ 34 SIDE 32

Partnering på spildevandsområdet i Allerød Kommune Af Thomas Boe, Charlotte Frandsen og Jens Pilgård Larsen, Allerød Kommune, samt projektchef Jens Lønholdt, NIRAS ................................................. 38 Vallensbæk Kommune: Fem år med partnering om kloakrenovering Af redaktør Michael Nørgaard .............................................................. 42 Ny struktur for spildevandsrensningen i Århus Af Kurt Hansen og Poul Kristian Thomsen, Århus Kommune samt Ulrik Schack og Karl Richard Jørgensen, Cowi................................ 44

SIDE 38

Formidling af viden om veje – et værktøj Af Mette Dam Mikkelsen og Gunnar Dinesen, SAMKOM – Vejdirektoratet.................................................................. 47 SIDE 44

Fra erhverv til boliger - kommunerne bliver normalt »snydt« for kloaktilslutningsbidrag Af Bent Ohlsen, Birkerød Kommune og Mogens Moe, DLA Nordic........ 50 Ny anvisning fra Rørcentret: Dæksler og riste Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut.................................. 52 Græsningsselskaber plejer kommunal natur Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug................................................. 54

SIDE 50 SIDE 52

Allerød har tjeck på byggesagsbehandlingen Af byggesagsbehandler Kirsten Lund, Allerød Kommune og Thor Wexø, Geokon Edb A/S ................................................................ 56 På vej mod digital terrænmodellering Af Jacob Lange...................................................................................... 58 KL’s MiljøJurauddannelse Af Astrid Binderup Jørgensen,KL ............................................................. 60 Ny masteruddannelse på miljø- og energiområdet Af redaktør Michael Nørgaard .............................................................. 61

SIDE 54

Den Grønne bygherrevejledning til den ambitiøse bygherre Af Arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger, AplusB ........................................ 62 SIDE 62

Set og sket.......................................................................................... 64 Leverandør til teknisk forvaltning..................................................... 67

SIDE 58

ANLÆGSPROJEKTER FRA S TIL XXXL UDFØRES MED OMHU Vi går ikke så meget op i størrelsen af en opgave, men i løsningen af den. Det holder humøret og kvaliteten i top. For det handler jo om at levere et ordentligt stykke arbejde hver gang. Gennem årene har vi udført et væld af forskellige anlægsprojekter i lige så mange forskellige størrelser. Det gør at vi idag er forberedt på det meste og hvis vi mod forventning ikke skulle være det, kan vi hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

Offentligt partnerskab om grønne indkøb Miljøminister Connie Hedegaard og borgmestrene Ritt Bjerregaard, Nicolai Wammen og Jan Boye har indledt et samarbejde, der skal lede frem til en aftale om »Offentligt Partnerskab for Grønne Indkøb« i København, Århus og Odense. De tre kommuner vil sammen med Miljøministeriet gå foran ved at sætte konkrete mål for indkøb af miljøvenlige varer og serviceydelser. »Jeg er særdeles glad for, at landets tre største kommuner nu vil gå foran og være med på et fælles og konkret initiativ om grønne indkøb,« siger miljøminister Connie Hedegaard, der tilføjer, at kommunalreformen er en oplagt anledning for de kom-

muner, der ikke allerede har en grøn indkøbspolitik, til at få en i forbindelse med at de reviderer deres indkøbsaftaler. »Københavns Kommune går ind for grønne indkøb. For eksempel er vores ITudstyr, papirvarer og kontormøbler miljøcertificerede efter ISO 14001 og EMAS. Når vi vælger varer, kigger vi både på miljø under produktionen, materialevalg og arbejdsmiljøet,« siger overborgmester Ritt Bjerregaard. Miljøministeriet har desuden nedsat et Panel for professionelle miljøbevidste indkøb. Find vejledning og gode råd på www.gronindkobsportal.dk. Kilde:www.mim.dk

Offentligt ansatte ser negativt på privatisering Hvad mener de offentligt ansatte om udlicitering. Det har Dansk Byggeri efterprøvet i en omfattende interviewundersøgelse, som afdækker holdningen blandt offentligt ansatte, der typisk vil blive berørt af udlicitering – altså »frontmedarbejdere« som rengøringsfolk, plejepersonale, vejarbejdere, chauffører mm. Undersøgelsen viser en negativ holdning til udlicitering hos hver anden offentlig ansatte. 41 pct. er lidt betænkelige ved udlicitering, mens 9 pct. er stærk modstander af udlicitering. 27 pct. af de offentligt ansatte er imidlertid åbne overfor udlicitering. Blandt dem, der frygter udlicitering er dette baseret på forventning om øget fokus på profit dårligere service og kvalitet og ringere arbejdsvilkår. Kilde www.danskbyggeri.dk Her kan også læses mere om undersøgelsen.

Affald skal i udbud Det skal være slut med R98's monopol på affaldsindsamling i København og på Frederiksberg. Opgaven bliver nu sendt i udbud. Nu bliver opgaven med at indsamle affald i hovedstaden sendt i udbud. Dermed bliver R98's monopol brudt. Det oplyser miljø- og teknikborgmester i København, Klaus Bondam (R). I mange år har selskabet R98 haft eneret på affaldsindsamling i København og på Frederiksberg, men det skal altså være slut.

Sammen med R98 er de to kommuner blevet enige om, at monopolaftalen skal afvikles over en årrække. Mængden af husholdningsaffald i København og på Frederiksberg svarer til mængden i 10-12 store kommuner i det øvrige land. Det er baggrunden for at opgaverne ikke blive udbudt på én gang, men over en årrække. De første i 2009 og resten over de følgende to år. Kilde: Danske Kommuner

Kulturarvskommune Hvidovre Hvad har liguster, boligblokke og 70’er-beton med kulturarv at gøre? Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania har udpeget Hvidovre, Hjørring, Haderslev og Aalborg til at deltage i et to-årigt forsøg med kulturarvskommuner. Med udpegningen af Hvidovre som én af kulturarvskommunerne får vi taget hul på bevaringsarbejdet omkring al den bygningsmasse fra Det tyvende Århundrede,

som står på tærsklen til at blive kulturarv. Hvidovre repræsenterer i kulturarvskommune-projektet især bevaringsinteresserne omkring velfærdssamfundet, som det foldede sig ud i industrisamfundets forstæder. De udskældte forstæder har i årtier stået i skyggen af negative fortællinger, som har taget opmærksomheden fra det forhold, at det også var her, velfærdssamfundets gode liv foldede sig ud. 6 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Reform og udlicitering Før de nye kommuner bliver præget af arbejdsrutiner og gamle vaner, har de en enestående chance for at se på opgaverne med friske øjne, og den mulighed bør de bruge. Det mener Erik Bonnerup, formand for Udliciteringsrådet. - Kommunerne har i øjeblikket fået nye fordele ved at udlicitere, og nogle af barriererne er forsvundet. Men man skal gøre det nu. Man skylder personalet at de ved, hvad fremtiden kan indebære af ændringer, siger Erik Bonnerup til Kommunalbladet Ikke desto mindre er han pessimistisk, når han skal vurdere, om strukturreformen så rent faktisk vil føre til flere udliciteringer. - Nu skal man i en række kommuner gennem fusionerne og have medarbejderne placeret med nye opgaver og i nye sammenhænge. Min bekymring er, at man så siger: Vi har ikke tid til privatisering. Måske vil man trykke leverandøren lidt på maven

på de områder, hvor man har en udlicitering i dag og kan få det lidt billigere. På de andre områder forudser jeg, at man vil føle, at man står overfor så mange andre problemer, for eksempel med IT, som først skal ordnes. Men har man først fået det ordnet og fået vanerne på plads, så tror jeg ikke, der kommer flere udliciteringer lige med det samme, siger Erik Bonnerup. Kommuner udliciterer stort set lige så meget i dag som for ti år siden. Og det handler hverken om borgmesterens partifarve eller politisk flertal, men ganske enkelt om, hvad kommunen ’plejer’ at gøre i de sager. Ifølge HK Kommunalbladet, så mener 2 ud af 3 kommunalpolitikere dog fortsat ikke, at private firmaer skal løse flere opgaver for kommuner end de gør i dag. Kilde: HK Kommunalbladet

Seminar om sammenlægning af vejforvaltninger - dialog og vidensdeling Nu er programmet til KVFs seminarer i Silkeborg og Roskilde henholdsvis d. 5. og 6. april om sammenlægning af vejforvaltninger klar. Oplægsholderne er bl.a. Ole-Jan Nielsen, udviklingschef NCC, Lars Goldschmidt, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Jette Søndergaard Hansen, Uddannelsesleder, Erhvervsakademi Midtjylland. Mere om tilmelding og program på www.kvf.dk

7 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Støtte til HISS svinder Det ser nu ud til, at miljøordførerne i både V og K alligevel trækker deres støtte til Hvile i sig selv- princippet (HISS) tilbage. Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, siger: »Vi har understreget, at Danmark har en af Europas absolut bedste vandsektorer, og at dette ikke mindst skyldes, at vi har haft HISS-princippet. Med HISS har vi kunnet sikre, at enhver forbedring i vandsektoren kom forbrugerne til gode. Hvis vi afskaffer det, kan vi ikke længere sikre, at

forbrugerne får fuld valuta for de forbedringer, branchen opnår. DANVA ser gerne, at regeringen bibeholder HISS og effektiviserer vandsektoren bl.a. ved hjælp af obligatorisk benchmarking. Andre virkemidler kunne være, et øget samspil med den private sektor i forbindelse med såvel drift og vedligehold af forsyningerne og i øvrigt nye samspilsformer.« Kilde: www.danva.dk

Anbefaling til nationalparker Miljøministeren har fået overrakt Den Nationale Følgegruppes anbefalinger for et dansk koncept på en nationalpark. Kirsten Nielsen, Friluftsrådets næstformand og repræsentant i følgegruppen fremhæver bl.a. disse anbefalinger til politikerne: Tænk mange – Udpeg fra starten mindst 3 gerne 4 nationalparker. Tænk flere – En rapport fra Københavns Universitet viser, at der blandt 32 større danske naturområder er potentiale til mange flere nationalparker Tænk stort - Nationalparker skal omfatte stor sammenhængende natur, hvis de skal gøre en forskel Tænk nyt i forvaltning – Nationalparker skal udover et nationalt ophæng have en stærk lokal forankring, og borgerne skal inddrages i konkrete forvaltnings-opgaver. Udlicitering og partnerskaber i forbindelse med sekretariatsopgaver og forvaltning skal være et bærende princip.

I januar 2003 indgik Friluftsrådet en aftale med den daværende miljøminister og fordoblede med 20 mio. kr. beløbet til udvikling af nationalparker, så to-tre pilotprojekter blev til 10! Syv pilotprojekter blev udpeget af ministeren og 3 undersøgelsesprojekter – Skjern Å, Åmosen og Roskilde/Lejre - blev igangsat på lokalt initiativ og støttet af Friluftsrådet. De er alle tre ypperlige eksempler på lokal vilje til at tænke visioner på naturens og kulturens vegne. Friluftsrådet insisterede på, at der skulle nedsættes en national følgegruppe med repræsentanter for landsdækkende organisationer og for berørte ministerier. Friluftsrådet er glad for, at alle erfaringerne fra de 10 projekter nu er samlet og sammen med internationale erfaringer og nationale undersøgelser blevet diskuteret i Den Nationale Følgegruppe. Kilde: www.friluftsraadet.dk

Stockholmsforsøget Og vi skal ikke undlade at minde om Stockholmsforsøget – indførelse af bompenge for kørsel til Stockholms centrum. Biltrafikken er mindsket betydeligt, viser de nyeste optællinger - og nok så vigtigt rejser med kollektiv trafik er øget og antallet af parkeringsbøder er faldet! Følg med i forsøget på hjemmesiden: www.stockholmsforsoket.se

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

k d . c t k . w w w å p r e g n i l l i t s le l e u t k a s g a d e d e S

Stillingsbetegnelse

Udbyder

Ansøgningsfrist

Byplanlægger

Frederiksberg Kommune

16. februar 2006

Byggesagsbehandler

Vejle Kommune

17. februar 2006

IT/GIS koordinator

Lyngby-Taarbæk Kommune

27. februar 2006

Ingeniør

Hadsten Kommune

15. februar 2006

8 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK

KTC og ny foreningsstruktur:

Debatten er i gang! Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune, formand for KTC De store forandringer i den kommunale verden ændrer betingelserne for KTC. Derfor har KTCs bestyrelse lavet et oplæg til et nyt medlemsgrundlag og en strategi der kan fastholde og udvikle foreningens rolle på teknikog miljøområdet.

KTCs rolle ændres i de kommende år, dels fordi antallet af kommuner reduceres, dels fordi karakteren og omfanget af kommunernes opgaver på teknikog miljøområdet ændrer sig. Dette betyder bl.a., at foreningens medlemsgrundlag skal revurderes og at vi skal omstrukturere vores faggrupper, så de matcher opgaver og prioriteringer på vores fagområder.

Og KTCs bestyrelse har høje ambitioner og målsætninger for denne udvikling af foreningen: Vores mål er, at KTC skal være dagsordensættende i udviklingen og dermed langt mere synlig i debatten inden for den kommunaltekniske sektor. Samtidig skal vi fastholde troværdigheden og rollen som en attraktiv sparringspartner over for andre interesseorganisationer, samarbejdspartnere og myndigheder.

KTCs bestyrelse har lavet et oplæg til nyt medlemsgrundlag og vedtægter for foreningen. Fra venstre teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding, teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre, direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, (formand for bestyrelsen), teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg samt teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer.

Så den overordnede dagsorden er klar. Herefter lidt mere om, hvordan vi mener disse mål kan forfølges.

Medlemsgrundlag og bestyrelse KTC skal også i fremtiden være en chefforening! Udfordringen er, at afspejle de forskelligartede organisationsformer som er og kommer i de kommunale forvaltninger, samtidigt med at de potentielle medlemmer skal dække krydsfeltet mellem ledelse og faglighed. Vi lægger derfor i forslaget til vedtægter op til, at følgende grupper kan være medlemmer: 1) direktører (direktionsmedlemmer) 2) chefer under direktionsniveau og med reference til det politiske udvalg og 3) chefer med et overordnet ledelsesansvar og ret til at omprioritere budget og personale. Herudover er der særlige bestemmelser for København, Århus, Odense og Aalborg kommuner. Ligeledes er de øverste chefer i fælleskommunale selskaber en del af medlemsgrundlaget. Som noget helt nyt foreslås det, at faggruppeformænd - hvis de ikke falder ind under de almindelige kriterier for medlemsoptagelse - og formænd for associerede foreninger, kan være medlemmer. Vi ønsker hermed at signalere, hvor stor vægt vi lægger på betydningen af faggruppearbejdet og samarbejdet med de associerede foreninger. Dette medlemsgrundlag tror vi vil give den helt rigtige sammensætning og forankring af foreningen hos beslutningstagere og nøglepersoner, og dermed sikre et solidt KTC-bidrag til udvikling af den kommunaltekniske sektor. Samtidigt vil foreningen potentielt kunne få et antal medlemmer, der kan skabe dialog og dynamik ved arrangementer i foreningsregi. 10 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Foreningens foreslås inddelt i 5 kredse, der følger regionerne. Hver af kredsene vælger ét medlem til bestyrelsen, dog vælger KTC Hovedstaden 2 medlemmer til bestyrelsen. For nærmere detaljer i forslaget til vedtægter se www.ktc.dk

Faggrupperne forankres i bestyrelsen Kommunalreformen stiller også krav til KTCs faggrupper - dels giver reformen nogle faggrupper et større antal høringssager, dels giver den fremtidige opgavefordeling og arbejdsdeling mellem stat og kommuner et behov for revurdering og tilpasning af faggruppernes arbejdsområder. Faggrupperne skal fortsat bemandes med de mest kompetente fagpersoner på området og udpeges af kredsene, associerede foreninger og bestyrelsen. For at sikre forankring, høj prioritering og synlighed omkring faggruppearbejdet, så bliver den enkelte faggruppe knyttet til et bestyrelsesmedlem, der skal sikre koordinering mellem faggruppens arbejde, bestyrelsen, Stads- og havneingeniøren og KTC Viden Center

Forslag til de nye faggrupper kan også ses som en del af høringsforslaget som er tilgængeligt på www.ktc.dk .

Vidensdeling og formidling Synlighed og kommunikation bliver altafgørende for, at KTC kan realisere de visioner som bestyrelsen har sat op for foreningens udvikling. Vi har derfor sat en række aktiviteter i gang, der skal styrke foreningen på disse felter. Det drejer sig bl.a. om udarbejdelse af en overordnet kommunikationsstrategi og etablering af en fælles og dynamiske hjemmeside, hvor de nuværende tre hjemmesider ktc.dk, stadhavn.dk og ktcviden.dk samles til én ny og samlet hjemmeside under domænet www.ktc.dk . Vi har også igangsat en proces, der fortsat skal udvikle og tilpasse Stads- og havneingeniøren til de nye målsætninger. Det indebærer bl.a. udvikling af indhold og lay out.

Årsoase 2006

mere end nogensinde til det! Vi har alligevel besluttet at tage første skridt til en udvikling af årsmødet i år - en udvikling som også skal tilpasse denne del af KTCs aktiviteter til de nye tider. Det handler bl.a. om at få skabt en konference som er skarp og debatskabende og integrerer konferencen med virksomhedsudstillingen, så begge dele bliver mere vedkommende og attraktive for KTC-medlemmer og virksomhedsudstillere.

Debat i KTCs kredse Debatten er hermed sat i gang - vi håber, at KTCs medlemmer i kredsene og ved øvrige lejligheder vil drøfte og bidrage til dialogen i den kommende tid. Målet er drøftelse og vedtagelse af et nyt grundlag for foreningen på generalforsamlingen i forbindelse med årsmødet 2006 i Helsingør i dagene fra d. 7. til d. 9. september. Forslag til ny foreningsstruktur m.m. kan findes på www.ktc.dk . KTC Viden og Stads- og havneingeniøren er åben for debat og indlæg.

KTCs årsmøde 2006 skal være en oase for KTCs medlemmer - vi trænger vel

Temadag om

lokalplanlægning i de nye kommuner I kommuner, der er ved at blive lagt sammen, skal planlæggerne ﬁnde en fælles form på lokalplanlægningen. Det kan samtidigt være anledning til at se med friske øjne på, hvad man kan regulere i en lokalplan.

Vi tilbyder at stå for det faglige indhold i en temadag med fokus på: • Hvilke lokalplanbestemmelser kan forventes at holde i Naturklagenævnet? • Hvordan kan udformning og tilvejebringelse af lokalplanerne forbedres? Temadagen foregår i kommunen. Prisen for en temadag er 14.500 kr. ekskl. moms uanset deltagerantal. Ring eller mail efter program.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg, Viborg, Århus, Herning, Esbjerg, Odense og Roskilde

Temadagen forestås af arkitekt maa Arne Post, som efter mange års ansættelse i Skive Kommune nu er ansat i Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Ud over at have mange års erfaring med lokalplanlægning i praksis er Arne Post censor på Aalborg Universitet og arbejder på en lokalplanvejledning for Skov- og Naturstyrelsen. Send mail til apo@hedeselskabet.dk eller ring på 40 35 46 16.

11 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Find os på : www.hedeselskabet.dk/me

RenoSam:

Åbning for liberalisering af erhvervsaffald

Af redaktør Michael Nørgaard

Præsident Poul Henrik Harrtiz, DN, styrede debatten.

Europas mest effektive affaldssektor! Ingen på RenoSams affaldskonference i februar stillede spørgsmålstegn ved den karakteristik af den danske affaldssektor. Alligevel er liberalisering på dagsordnen og RenoSam imødekommer nu liberaliseringsfortalerne - og et kommende EU-direktiv - og åbner for liberalisering på erhvervsaffaldsområdet. Tvunget af omstændighederne!

Alle oplægsholderne ved RenoSams konference »Lad kommunerne tage skraldet« i starten af februar var enige om, at affaldssektoren er velfungerende. Men der hørte enigheden også op. »Affald er ikke vare, affald er et miljøproblem – og opgaven skal løses på den miljømæssigt bedste måde« sagde socialdemokraternes miljøordfører Pernille Blach-Hansen og eneste oppositionsrepræsentant blandt politikerne. »I dag har vi høj miljøstandard, lave priser og høj effektivitet – og vi skal ikke ændre organiseringen af affaldssektoren blot af ideologiske årsager. Rent marked er ikke muligt – planlægning er nødvendigt, men vi siger selvfølgelig ja til mere 12

effektivisering og benchmarking« sagde Pernille Blach-Hansen. Folketingsmedlem Erling Bonnesen, Venstre, anerkendte også fordelene ved affaldssektorens organisering, men ønsker liberalisering: »Vi skal have det bedste med fra den nuværende organisering – service, miljø og forsyningssikkerhed, men vi skal åbne op for liberalisering« sagde Bonnesen. Jørgen Dohrmann, Dansk Folkeparti, talte også for liberalisering: »Konkurrencen skal sikres på affaldsområdet og vi skal have gjort op med den dobbeltrolle som kommunerne har. Liberalisering vil give øget effektivitet, bedre miljø og teknologiudvikling«, sagde Dohrmann.

Europas losseplads Konferencen blev i øvrigt indledt med en præsentation af RenoSams hvidbog »Europas mest effektive affaldsbehandling«, der bl.a. viser, at behandlingsprisen ved forbrænding er den laveste i Europa, hvilket bl.a. hænger sammen med afsætning af varme. »Liberalisering vil give højere priser på affaldsbehandling. Affaldet vil forsvinde fra de små anlæg og det går ud over både behandlingspriserne og varmepriserne,« forudsagde RenoSams formand Vagn Larsen, Venstre. »Vi skal have fokus på, at behandlingen af borgernes affald skal ske ensartet og til den lavest mulige pris. Det kan ikke være et mål, at disse hensyn skal tilsidesættes af hensyn til en liberalisering som nok vil betyde, at vi kommer til at se flere store monopolselskaber på affaldsområdet. Vil Danmark være Europas losseplads og importerer mest muligt affald?« spurgte RenoSam-formanden. »Vores udgangspunkt er klart – vi har en effektiv sektor i dag og vi mener, at affaldet fra de private husstan-

12 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

#MPN*OGP QSPEVDFSFS HFPEBUB

,POUBLU #MPN*OGP " 4 7FKMFHBEF , CFOIBWO 5SVF . MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

'BY 'BY

F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL

- T NFSF QÌ WPSFT XFCTJUF XXX CMPNJOGP EL

13 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

RenoSam konferencen havde ca. 100 deltagere fra kommuner og affaldsselskaber m.m.

de stadig skal håndteres af kommunerne.«

Liberalisering af erhvervsaffald RenoSams bud på en åbning for liberalisering på erhvervsaffaldsområdet blev præsenteret af direktør Tonny Juul Jensen, Nordforbrænding: »Affald er ikke en vare og affaldsforbrænding er ikke et »tag-selv-bord«, men vi er ikke

modstandere af udvikling og vi vil med dette udgangspunkt foreslå, at erhvervsaffaldet gives frit og at der åbnes for import af affald – når det nu ikke kan være anderledes !« sagde Juul Jensen. RenoSam-direktør Jacob H. Simonsen, uddyber forslaget: »EU's affaldsrammedirektiv vil ændrer forudsætningerne på affaldsområdet. Direktivet sigter på at skabe et indre marked for affald til nyttiggørelse. Affald herunder brandbart erhvervsaffald vil derfor komme til at flyde friere. Derfor må vi allerede nu over-

vej hvordan vi skal forholde os til den kommende virkelighed. Erhvervsaffaldet vil givetvis komme til at flyde frit, således at virksomhederne selv vælger affaldsanlæg og betaler en markedspris. En konsekvens af liberaliseringen er, at import af affald må accepteres. Det er også vigtigt, at forbrændingsanlæggene kan få udnyttet deres kapacitet, hvis de mister erhvervskunder til andre anlæg.« Erhvervsaffald udgør i dag ca. 40 % af det brandbare affald, der føres til danske forbrændingsanlæg. »Når det handler om husholdningsaffaldet, så står vi fast på, at kommunerne skal have redskaberne til at løse de opgaver de er blevet pålagt. Opgaven med at sikre at det kommunale affald bliver indsamlet og behandle miljømæssigt korrekt skal stadig være forankret i kommunerne. Det handler om hensyn til hygiejne og miljø, men selvfølgelig også om at holde fast i de mange dokumenterede fordele som den nuværende organisering af affaldsområdet giver, fx når det handler om pris og effektivitet,« siger Jacob H. Simonsen.

Regeringsudspil i juni Det forventes at regeringen kommer med et udspil til den fremtidige organisering af affaldssektoren i juni måned. Efterfølgende vil udspillet blive debatteret og behandlet i folketinget – forventeligt når folketinget samles igen til efteråret. Og nu er debatten for alvor sat i gang! »Liberalisering vil give højere priser på affaldsbehandling« sagde RenoSams formand Vagn Larsen, her på talerstolen.

14 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Der er nogle ting, der er værd at vente på…

Inden længe har din kommune en

nerne og i det statslige miljøcenter.

Det er den sikre vej til videndeling

ny og meget omfattende opgave

Løsningen skal være uafhængig af

og dermed den bedste og mest

på miljø- og naturområdet. Så om-

kommunegrænser, og al viden skal

effektive håndtering af det store

fattende, at ingen eksisterende it-

være tilgængelig for alle relevante

forvaltningsområde. Fra 1. januar

løsning kan løfte hele opgaven.

parter. Altid. Vores nye miljøløs-

2007 står den klar til at løfte op-

Heller ikke vores. Der skal en helt

ning har rod i en fælleskommunal

gaven. Det garanterer vi for. Og

ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

database. Den tager sit udspring i

den vokser sig stærk i årene, der

En af udfordringerne bliver forgre-

de nuværende kommunale opga-

kommer. Du hører fra os. Og vi

ningen til alle parter i miljøop-

ver og forgrener sig derfra ind i

hører gerne fra dig, hvis du har

gaven – internt, eksternt, i regio-

de opgaver, der ﬂyttes fra amterne.

spørgsmål forinden.

Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe Miljø-hotline: 4460 5780.

15 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Teknik og Miljø:

Store opgaver til de nye politikere Af Birthe Rytter Hansen, KL

Teknik- og miljø er den sektor som berøres mest af opgaveog strukturreformen, når man ser på omfanget af nye opgaver. Overførslen af opgaver til det myndighedstunge sektorområde, stiller kommunalpolitikerne overfor store udfordringer. Kommunerne skal blandt andet tage vare på den danske natur – og her vil mange holde et vågent øje med administrationen. For politikerne er der inspiration at hente i en visionspjece og på KL’s årlige teknikog miljøkonference, Politisk Forum 06.

Som det fremgår af modellen over skønnede bekendtgørelser er det forventningen, at der kommer ca. 200 bekendtgørelser på teknikog miljøområdet som følge af reformen. Det giver store udfordringer til varetagelsen af teknikog miljøområdet. På Politisk Forum 06

vil KL skabe et forum for landets kommunalpolitikere, hvor blandt andet sammenlægningsopgaverne og de nye opgaver som kommunerne overtager fra amterne kommer til debat. Det er vigtigt, at kommunerne forholder sig aktivt til de nye muligheder –

Opgave- og strukturreformens bekendtgørelser (skøn, november 2005)

som også indeholder mange udfordringer. Det må forventes, at den kommunale sektor fra starten vil være under pres fra interessegrupper og statslige myndigheder. Af hensyn til arbejdet med implementeringen af reformen og for at vise omverdenen, at kommunerne naturligvis tager de nye opgaver seriøst, er det hensigtsmæssigt at formulere mål og visioner for det fremtidige kommunale virke. Der er hjælp at hente i KL’s pjece om »Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område« på www.kl.dk/visionspjece. På Politisk Forum 06 bliver der på temamøderne mulighed for at gå i dybden med flere fagområder indenfor teknikog miljø. Her ser vi lidt nærmere på tre af temamøderne, som rejser hver deres særlige udfordring.

Vand med fokus på vandrammedirektivet Vandrammedirektivet får stor betydning for den fremtidige forvaltning af vandressourcerne i Danmark. Med opgaveog strukturreformen bliver det kommunernes opgave at udarbejde handle- og indsatsplaner, der skal udmønte de statslige vandplaner. Spørgsmålene i den forbindelse er mange: Hvad indebærer disse handleplaner, og hvad bliver kommunernes rolle – ikke mindst i forhold til den planlagte idéfase i juni 2007? To projekter har taget hul på udfordringen. Odense Fjord blev i 2002 udpeget af EU til dansk testområde for vandrammedirektivet. Som den eneste herhjemme har Odense Kommune allerede nu dannet sig et overblik over omkostningseffektiviteten ved forskellige tiltag til reduktion af næringssalte, med henblik på at opfylde EU's målsætning om god tilstand i vandmiljøet. I et lignende projekt omkring Roskilde Fjord har Ny Roskilde Kommune og KL søgt at 16 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

belyse det nødvendige forvaltningsgrundlag i forhold til planlægningen af indsatsen på både vandog naturområdet. På temamødet om vand, Politisk Forum 06, vil repræsentanter fra begge projekter redegøre for det forarbejde der er pågået, og herunder søge at perspektivere i forhold til kommunernes samlede indspil til de statslige vandplaner.

De fremtidige udfordringer på naturområdet De fremtidige udfordringer på naturområdet består i, at kommunerne skal forvalte en bred vifte at nye opgaver, som tilsammen er tids- og kompetencekrævende. De grønne organisationer og ikke mindst oppositionen vil holde et vågent øje med netop administrationen af disse nye opgaver, fordi opgavernes forskelligartethed og kompleksitet gør disse velegnede til at teste om kommunerne kan magte de nye opgaver. Denne bekymring udtrykte blandt andre Johannes Poulsen (Rad. Venstre) i Altinget den 7. februar 2006: »Løser kommunerne ikke de nye opgaver til UG, vil vi kæmpe for, at de ikke fremover har et så stort ansvar for vores miljø. Kommunerne står foran en vanskelig eksamen, hvor de må vise sig værdige til de nye natur- og miljøopgaver«. Med disse udfordringer som omdrejningspunkt vil Vicedirektør Jørgen Dan Petersen, Fyns Amt og Teknisk direktør Carsten Torrild, Ringsted Kommune debattere forhindringer og muligheder for kommunernes praktiske løsning af naturopgaverne. Der vil især være fokus på administrationen af naturbeskyttelsesloven, men også opgaverne i Miljømålsloven med udarbejdelse af vandog Natura-2000 planer vil blive drøftet.

VVM på landbrug – en ny kommunal opgave

fordampning mv., idet man vil skabe et incitament til at tage ny teknologi i anvendelse. »Den nye landbrugsregulering vil betyde, at hensynet til naboer, miljøet, naturen og landskab samles i en og samme lov, og i en og samme tilladelse, og at der ved nyetableringer og udvidelser af husdyrbrug stilles krav om anvendelse af ny teknolo-

gi«, siger miljøminister Connie Hedegaard i en pressemeddelelse 23. juni 2005. På temamødet om VVM på landbrug kommer Skov- og Naturstyrelsen med et oplæg om det nærmere indhold af reformen. Den praktiske vinkel henter vi i Nordjyllands Amt, som fortæller om deres erfaringer med at arbejde med VVM.

Miljøministeren har valgt at spille ud med et oplæg til reform af landbrugets miljøregulering, bl.a. er der lagt op til en ny samlet landbrugslov og en ny vejledning til kommunerne, og Skov- og Naturstyrelsen har sat et omfattende arbejde i gang for at få vejledningen klar til kommunerne, når opgaven overtages 1/1 2007. I ministerens oplæg til landbrugsreform indgår blandt andet, at grænsen for miljøgodkendelser sænkes til 75 dyreenheder, og at godkendelsespligtige husdyrbrug vil blive mødt med krav om at nedbringe lugtgener, ammoniak17 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

K L KO N F E R E N C E

TEKNIKOG MILJØ P O L I T I S K F O R U M

2 0 0 6

Fra idé - til virkelighed Tilmeldingen til KL’s årlige konference på teknikog miljøområdet er i fuld gang. Og interessen har vist sig stor. En del af forklaringen er utvivlsomt, at teknikog miljøområdet er et af de områder, som berøres mest af opgaveog strukturreformen. Politisk Forum 06 er en oplagt mulighed for kommuver. Det er stadigt muligt at tilmelde sig konferencen på:

Skal naturen beskyttes eller benyttes?

www.kl.dk/politiskforum.

Hvordan lever kommunerne fremover op til målsætningen om

nalpolitikerne til at ruste sig til varetagelsen af de nye opga-

at skabe en mere mangfoldig natur samtidig med, at de sikrer landbrugets udviklingsmuligheder? Kommunerne får med ind-

Debat med ministre

førelsen af opgaveog strukturreformen en central rolle i afvejningen af de natur – og erhvervsmæssige hensyn. Journalist

På modstående side findes konferencens fulde program. KL

Jens Gaardbo styrer en paneldebat mellem formanden for

har taget konsekvensen af tilbagemeldinger fra tidligere år.

Friluftsrådet Lars Mortensen, viceformand i Dansk Landbrug Ib

Derfor lægger vi op til debat i plenum. Både Miljøminister

W. Jensen og Medlem af sammenlægningsudvalget i Mariager

Connie Hedegaard og Trafik- og Energiminister Flemming

Fjord Kommune, Karen Touborg.

Hansen har sat tid af til at svare på spørgsmål fra salen. Miljøministeren vil tale om de fremtidige forventninger til kommunernes natur- og miljøforvaltning, mens Transport- og Energiministeren vil komme med et bud på den fremtidige statslige organisering af vej- og trafikområdet.

C O M W E L L KO L D I N G

DEN 2.-3. MAJ 2006

TILMELDING: WWW.KL.DK/POLITISKFORUM

WWW.VOXPOP.DK

Program 2.-3. maj 2006 TIRSDAG DEN 2. MAJ 2006 Fra kl. 08:00

Ankomst

10:00 - 10:25

Velkommen til Politisk Forum 2006 v/ KL’s formand for Teknik- og Miljøudvalget Velkommen til Kolding v/Borgmester Per Bødker Andersen, Kolding Kommune

10:25 - 10:40

Fra idé til virkelighed v/ KL’s formand

10:40 - 11.10

Pause

11:10 - 11.55

Forventninger til kommunernes natur- og miljøforvaltning fra 2007 v/ Miljøminister Connie Hedegaard Hvad er målene, hvor ligger de største udfordringer, og hvordan vil det fremtidige samarbejde mellem kommuner og stat forme sig ?

11:55 - 12:10

Der er et yndigt land - kan kommunerne bevare det? v/ Formand for Friluftsrådet, Lars Mortensen Hvilke udfordringer og muligheder ser Friluftsrådet i den nye kommunale struktur? Hvordan sikres en gnidningsløs erhvervsudvikling i det åbne land samtidig med, at der skabes bedre muligheder for benyttelse og beskyttelse af naturen?

12:10 - 12:25

Anvendelsen og beskyttelsen af det åbne land v/ Viceformand i Dansk Landbrug, Ib W. Jensen Kommunerne får nye kompetencer på natur-, miljø- og planområdet. Hvad er landbrugserhvervets forventning til kommunernes forvaltning af det åbne land? Hvordan ser landbruget kommunernes muligheder for at skabe bedre miljø og mere natur i Danmark?

12:25 - 12:40

Danmark dejligst - kommunernes forvaltning af det åbne land. v/ Karen Touborg, medlem af sammenlægningsudvalget i Mariager Fjord kommune. Hvordan har naturen, landskabet og Mariager Fjord det i år 2015 efter 8 år med kommunen som myndighed til det åbne land?

12:40 - 13:15

Paneldiskussion Journalist Jens Gaardbo vil styre den efterfølgende paneldebat mellem Lars Mortensen, Ib W. Jensen og Karen Touborg med kritiske og debatskabende spørgsmål.

13:15 - 14:15

Frokost

14:15 - 14:45

Forventninger og udfordringer på vej- og trafikområdet v/ Transport- og Energiminister Flemming Hansen. Da staten og kommunerne skal samarbejde om en række opgaver, vil ministeren give et bud på hvilke overvejelser regeringen gør sig om den fremtidige statslige organisering af vej- og trafikområdet.

14:45 - 16:00

Temamøder

16:00 - 16:30

Kaffepause

16:30 - 17:45

Temamøder

19:00

Velkomstdrinks Underholdning v/ Peter Larsen, kendt som Tjener Frandsen. Efter middagen spiller KL’s chefjurist Hans Otto Jørgensen med band jazz i baren

ONSDAG DEN 3. MAJ 2006 08:45

Morgensang

09:00 - 09:15

Godmorgen v/ Teknisk direktør Michael Jentsch, formand for KommunalTeknisk Chefforening

09:15 - 10:15

Kommunalreformen set med Georg Metz' briller

10:15 - 13:00

Udflugter

13:00

Frokost og farvel

Med venlig hilsen

SYNSPUNKT • SYNSPUNKT • SYNSPUNKT

Behov for bredt samarbejde om rekruttering Af Hans-Martin Friis Møller, Divisionsdirektør Miljø, Vand og Energi. Carl Bro Gruppen

De er få, de har flere muligheder end nogen generation før dem, og kampen om deres gunst bliver stadig skarpere. Ingeniørbranchen og uddannelsesinstitutionerne kan i disse år ikke tiltrække nok unge, der vil have uddannelse og job som ingeniør. Især ingeniører inden for vandog spildevandsområdet er ved at blive en stor mangel både i Danmark og i andre europæiske lande. Aktuelt mangler Carl Bro Gruppen 20-25 dygtige hydraulikere og vandbehandlingsteknikere, blandt andet til opgaver i England hvor vandog spildevandsfolk også er en mangelvare. Der er således en stor fælles udfordring for hele branchen i at sikre at der sker søgning nok til uddannelserne, og at de studerende er vidende om de attraktive jobmuligheder der er i branchen, både nationalt og internationalt. Som en af vores unge hydraulikere sagde »at være spildevandsingeniør er ikke den bedste scorereplik!« Det skal være mere attraktivt at være

spildevandsingeniør! Udfordringen er stor og vedkommer hele branchen. Mulighederne for en øget synliggørelse er til stede. Indenfor vand – og spildevandssektoren, er der i forbindelse med kommunalreformen og regeringens serviceeftersyn lagt op til flere offentlig-privat-samarbejder og øget samspil med industrien og forskningsverden. De nye udfordringer og muligheder for selskabsdannelse kan være med til at øge branchens synlighed og gøre området mere tiltrækkende i de unges øjne. Endvidere er der store muligheder i jobrotation mellem offentlige/private virksomheder, muligheder for at kommunale ansatte kan udstationeres på udlandsopgaver i kortere eller længere tid. Det er væsentligt, at der både hos kommunerne og firmaerne sikres et fagligt højt niveau, hvor også innovative og forskningsorienterede løsninger er en del af dagligdagen. Dette er også forudsætningen for at Danmark internationalt kan spille en betydende rolle indenfor vandområdet.

Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Carl Bro.

Vi bliver således nødt til sammen at sætte fokus på den store udfordring med at rekruttere unge til ingeniøruddannelserne og få fortalt dem om de mange muligheder, man som ingeniør får for at være med til at udvikle verden.

20 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

DanMiljø 2.-4. maj 2006

Advertising 74884909

... bliv klogere! BESØG DANMILJØ: Her får du pudset dine grønne briller! På DanMiljø står et bredt spektrum af udstillere inden for miljøsektoren klar til at præsentere dig for de nyeste processer, tekniske løsninger, produkter og knowhow inden for miljøeffektiv teknologi – og ikke mindst nye lovkrav i forhold til miljøet.

Helt nye rammer I år har vi lagt vægt på det personlige møde og oplevelser for alle sanserne og har opdelt messen i 8 fagspecifikke universer, som gør det let for dig at gå målrettet til værks. Desuden har vi krydret messen med en lang række højaktuelle konferencer, hvor du kan møde andre kreative mennesker, udveksle erfaringer og få inspiration til nye ideer.

Fremtidens energi

Kemi

Affald Genbrug

Luft

Miljørådgivning

Vand

Arbejdsmiljø

No Dig

DanMiljø er den eneste danske fagmesse, som samler fagfolk og specialister inden for hele miljøområdet. Her mødes leverandører og beslutningstagere fra både den private og offentlige sektor – alle med det formål at skabe en bedre, renere og mindre ressourcekrævende fremtid – globalt såvel som lokalt. Hent dit adgangskort på: Velkommen på DanMiljø – et forum, du ikke kan undvære, når du beskæftiger dig med miljø!

www.danmiljo.dk 2.-4. maj 2006 kl. 09.00-17.00

KTC-Studietur til BERLIN 17. – 20. maj 2006

»DEN SAMMENLAGTE BY« KTC’s forårstur 2006 går til Berlin og temaet er »Den sammenlagte by«.

gen af teknikog miljøopgaverne i det nye Berlin.

Efter murens fald i 1989 blev Øst- og Vestsektorerne sammenlagt i 1990. To vidt forskellige bystrukturer skulle lægges sammen, ikke bare til én by, men til en metropol, der skulle være hovedstad i et forenet Tyskland.

Turen bringer os på både gåture i centrum og bus-sightseeing, hvor vi dels ser på de fysiske udtryk for sammenlægningerne, dels ser på hvor langt omdannelserne generelt er kommet.

Forventningerne var enorme, men som bekendt gik det ikke helt som spået. Problemerne var trods alt for store, både de strukturelle og økonomiske. Ikke desto mindre skulle byen forenes og talrige nye institutioner skulle have tag over hovedet, nye funktioner skulle på plads, andre nedlægges og store dele af infrastrukturen skulle moderniseres. Udover sammenlægningen af to storbyer til én, så har byen også været igennem en strukturreform i mindre skala. Indtil 2001 var Berlin opdelt i 20 bydele med et udstrakt selvstyre og egne forvaltninger. Pr. 1. januar 2001 år blev de 20 bydele; Bezirke, reduceret til 12 nye. 9 af de nye Bezirke er dannet ved sammenlægninger af 2-3 mindre Bezirke. En øvelse der kan sammenlignes med den strukturreform Danmark står overfor netop nu. Hvordan er det så gået henholdsvis 15 og 5 år efter disse sammenlægningsøvelser? Herudover giver programmet et eksempel på, hvordan offentligt-privat samarbejde på vandområdet er en del af løsnin-

Onsdag den 17. maj:

Lørdag den 20. maj:

Ankomst til Berlin til en aftenbuffet. Under buffeten introduceres deltagerne, programmet gennemgås og arkitekt maa Henrik Stæhr, der har boet og arbejdet i Berlin i en årrække giver en status over livet i Berlin.

Bussen henter os på hotellet, hvorfra vi på vej til lufthavnen kører en rundtur til nogle af de nye, spændende projekter i øst. Vi skal forbi store omdannede erhvervsområder langs floden Spree, hvor der er bygget nye boligområder og eksklusivt erhvervsbyggerier, og ud i det grønne og se på nogle af de nye boligområder i omegnen, som er blevet meget populære blandt byens boligsøgende indbyggere.

Hvad var forhåbningerne i byen da muren faldt, hvilke barrierer måtte overvindes, hvordan udviklede situationen sig og hvor står byen aktuelt.

Torsdag den 18. maj: Formiddagen bruges til at se på nogle af byens brændpunkter, hvor øst og vest er sammensmeltet. Både i forstæderne og i centrum ser vi på projekter af både ældre og nyere dato. Efter frokost går turen til det lokale rådhus i bydelen Kreuzberg/Friedrichshain. Her vil lederen af planafdelingen Sybille Wolter, fortælle om sammenlægningen i 2001 af de to bydele til én ny bydel med ca. 250.000 indbyggere. Sybille Wolter deltog i forberedelserne til sammenlægningen og har med sin centrale placering i teknisk afdeling fulgt udviklingen på nærmeste hold. Som afrunding af oplæggene går vi en tur rundt i det nye Bezirksamt og ser på nogle af de fysiske resultater af sammenlægningen.

Fredag den 19. maj: Dagen starter med et oplæg i firmaet Veolia, der er en aktiv partner i Berlin Wasserbetreibe, der står for byens vandforsyning. Direktør Ole Røsdahl vil fortælle om sit arbejde i det private/offentlige partnerskab, herunder et omfattende udviklingsarbejde bl.a. i samarbejde med Berlins Tekniske Universitet. Frokost og eftermiddag er på egen hånd.

NB: Det tidligere annoncerede besøg på den danske ambassade er udgået, da ambassaden under indtryk af den aktuelle verdenspolitiske situation p.t. ikke modtager gruppe-besøg. Det er usikkert hvornår det igen bliver muligt at besøge ambassaden, hvorfor punktet er taget ud af programmet.

Programmet kan i øvrigt endnu ændres på enkelte punkter. Besked herom meddeles i givet fald på www.stadhavn.dk.

Fakta om turen Afgang fra København onsdag den 17. maj kl. 16.50. Tre overnatninger på enkeltværelse på Quality Hotels + Suites (i det tidligere Østberlin). Tre middage og to frokoster inkluderet. Fyldestgørende rejsekompendium til alle deltagere og guide med på hele turen. Lokale arrangementer afvikles på engelsk eller dansk. Ankomst København lørdag den 20. maj kl. 16.55. Pris, alt inklusive: 6.250,- kr. Tilmelding skal ske via www.ktc.dk

Offentlig-privat samarbejde i Danmark Af vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen Vi lever i en brydningstid, hvor traditioner og vanetænkning står for fald. Det gælder også inden for offentligt byggeri, hvor nye samarbejdsformer vinder frem. I denne artikel tegnes et billede af muligheder og udfordringer ved offentlig-privat samarbejde

Danmark har en stor og veludbygget offentlige sektor, som berører både borgere og virksomheder på mange måder. Derfor er det vigtigt, at de opgaver og ydelser, som det offentlige leverer, hele tiden udvikles, så det passer til samfundets behov. Offentlig-privat samarbejde (OPS) er et centralt middel til at sikre tidssvarende og effektive løsninger af de offentlige opgaver. Grundlæggende handler det

om at trække på private kompetencer således, at hver part kan gøre dét, man er bedst til. Resultatet bliver øget kvalitet, effektivitet og innovation. Den højere kvalitet opnås ved, at den offentlige parts rolle ændres fra at være leverandør af ydelser til at være køber af ydelser på borgernes vegne. OPS dækker over en bred vifte af samarbejdsformer mellem offentlige og private parter. Viften spænder over tradi-

tionel udlicitering til forskellige partnerskabsformer såsom driftspartnerskaber, samlet udbud og OPP (se faktaboks). Der er ikke nogen af disse former, som er bedre end de andre. Valget af en specifik samarbejdsform må til hver en tid tage udgangspunkt i, hvordan den konkrete opgave løses mest hensigtsmæssigt. Inden for byggeri og renovering er der i de senere år kommet mere fokus på partnerskaber frem for den traditionelle udlicitering.

Stort potentiale for OPS Selvom der er voksende interesse for OPS i Danmark og et godt samarbejde mellem de forskellige ministerier, amter og kommuner herom, så eksisterer der stadig et stort uudnyttet potentiale. Konkurrencestyrelsen viser i deres årlige redegørelse fra 2005, at der alene på serviceydelser er et årligt potentiale på ca. 14 mia. kr. Erhvervs- og Byggestyrel-

Det nye rigsarkiv – en forventet besparelse på 8% ved at opføre arkiverne som OPP. Ill: Lundgaard & Tranberg.

24 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

sen pĂĽpeger i ÂťMarkedsanalysen af OPPmarkedet i Danmark 2005-2010ÂŤ, at der inden for seks udvalgte sektorer er et potentiale pĂĽ op til 27 mia. kr. for OPPprojekter. Og endelig har de Ă¸konomiske vismĂŚnd i 2004 vurderet, at der kan hĂ¸stes gevinster pĂĽ mere end 2 mia. kroner ĂĽrligt, hvis de kommuner, som gĂ¸r mindst brug af private leverandĂ¸rer, Ă¸ger udliciteringen til et niveau svarende til gennemsnittet for alle kommuner. Samlet set viser disse analyser, at vi i langt hĂ¸jere grad end i dag skal anvende nye samarbejdsformer mellem det private og det offentlige â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst i kommunerne, hvor kun omkring 12 pct. af opgaverne er lagt ud til private. Derfor vil regeringen med stor interesse fĂ¸lge udviklingen af OPS i den nye kommunale struktur. Det er jo en unik chance til at gennemtĂŚnke den offentlige sektors organisering og opgavefordeling pĂĽ ny.

Hvordan fremmes OPS? Regeringen har lĂŚnge haft OPS i sĂ¸gelyset. I 2004 sĂ¸satte regeringen en handlingsplan for OPP med 10 konkrete initiativer for at fremme brugen af denne samarbejdsform â&#x20AC;&#x201C; hovedparten af disse er i dag gennemfĂ¸rt. Som fĂ¸lge heraf blev der bl.a. nedsat en kompetenceenhed for OPP i byggeriet. Enheden, som har til huse i Erhvervs- og Byggestyrelsen, har udviklet en rĂŚkke redskaber og stiller viden til rĂĽdighed, der skal gĂ¸re det lettere for kommuner og andre at komme i gang med at bruge OPP og de Ă¸vrige samarbejdsformer. Af regeringsgrundlaget ÂťNye MĂĽlÂŤ fra 2005 fremgĂĽr, at det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, samt at de nye organisations- og samarbejdsformer skal fremmes. I arbejdet med GlobaliseringsrĂĽdet drĂ¸ftes for tiden en rĂŚkke forslag, som alle har til hensigt at fremme OPS.

Konkrete erfaringer De forskellige tiltag har haft virkning. Inden for OPP er de fĂ¸rste projekter ved at tage form, men det skal pointeres, at projekter af den stĂ¸rrelsesorden tager tid og at al begyndelse er svĂŚr. Blandt de statslige projekter er det Rigsarkivets arkiver, som er lĂŚngst fremme. En forundersĂ¸gelse af projektet har beregnet et forventet besparelsespotentiale pĂĽ op til 8 pct. ved at opfĂ¸re arkiverne som OPP. Projektet forventes at blive sendt i udbud i 1. kvartal 2006, og som udbudsform har man valgt den 25 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 3 Âˇ 2006

konkurrenceprĂŚgede dialog. Men det er ikke kun i staten, der sker noget. TrehĂ¸je Kommune har udbudt en folkeskole som OPP, og er dermed det danske projekt, som er kommet lĂŚngst. Her viste forundersĂ¸gelsen et besparelsespotentiale pĂĽ 10 pct. ved OPP frem for den traditionelle lĂ¸sning. Det forhold, at hele 12 konsortier har budt pĂĽ opfĂ¸relse og drift af projektet understreger markedets store interesse for OPP i markedet. Der sker ogsĂĽ noget inden for de andre samarbejdsformer. GrĂŚsted-Gilleleje Kommune har gennemfĂ¸rt et samlet udbud af anlĂŚg og driften en daginstitution med tilhĂ¸rende handicapboliger. Samlet udbud er generelt en samarbejdsform, vi forventer os meget af. Derfor er styrelsen ved at udvikle en vejledning herom, som vi forventer offentliggjort til sommer.

/6%2",)+ /6%2 $%. .9% +/--5.%

Barrierer for OPS NĂĽr de offentlige udbydere gĂĽr nye veje i opgavelĂ¸sningen, vil der altid vĂŚre tale om en omstillingsproces med behov for nye kompetencer. Fx indebĂŚrer OPP at den offentlige udbyder gĂĽr fra at vĂŚre bygherre til at vĂŚre bestiller, tilsvarende vil der ogsĂĽ ved samlet udbud vĂŚre behov for at tĂŚnke bestillerrollen ind. Det indebĂŚrer, at fokus fjernes fra et vĂŚld af specifikke krav til byggeriets udfĂ¸relse og materialevalg, og der fokuseres i stedet for pĂĽ de mĂĽl, som Ă¸nskes opfyldt. En sĂĽdan omstilling betyder, at den offentlige part skal vĂŚnne sig til at hĂĽndtere opgaverne anderledes end tidligere. Men ogsĂĽ de private parter skal omstille sig og vĂŚre i tĂŚttere dialog med hinanden â&#x20AC;&#x201C; fx skal en entreprenĂ¸r i et OPP eller samlet udbud ogsĂĽ vĂŚre i stand til at tĂŚnke driften med ind i valg af byggematerialer. Det er ikke ualmindeligt at der kan opstĂĽ udfordringer i snitfladen mellem de nye tilgange til opgavelĂ¸sningen og den eksisterende regulering. Det har ogsĂĽ vĂŚret tilfĂŚldet med de fĂ¸rste OPPprojekter i udlandet. I Danmark har det vist sig at vĂŚre nogle momsmĂŚssige forhold, som skal afklares. Der er nedsat en tvĂŚrministeriel arbejdsgruppe, hvor Skatteministeriet sammen med de Ă¸vrige ministerier arbejder pĂĽ at finde en langsigtet lĂ¸sning herpĂĽ. Derudover er der behov for stadig mere viden og erfaringsudveksling omkring OPS. Til dette formĂĽl har Erhvervs- og Byggestyrelsen etableret et netvĂŚrk, som jĂŚvnligt drĂ¸fter aktuelle emner inden for OPS. En vĂŚsentlig

6ISUEL ORGANISATIONSPLAN 3KAB OVERBLIK OVER DEN NYE OR GANISATION OG DENS OPGAVER VED EN VISUEL ORGANISATIONSPLAN $EN KAN HÂ?NGE SOM PLAKAT PĂ&#x152; KONTORERNE LIGGE PĂ&#x152; INTERNETTET ELLER UDLEVERES SOM PUSLESPIL TIL MEDARBEJDERNE 3Ă&#x152; KAN DE FĂ&#x152; NYE BRIKKER EFTERHĂ&#x152;NDEN SOM TINGENE FALDER PĂ&#x152; PLADS

&REDERIKSHAVN +Â&#x2019;BENHAVN 4 WWW TANKEGANG DK

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

måde til at bryde vanetænkning i opgaveudførelsen på er ved at blive bevidst om de muligheder, som brugen af OPS kan realisere. Derfor er det helt centralt at dokumentere sine erfaringer – både de økonomiske og de mere bløde. Et godt eksempel er Københavns Kommunes erfaringer med driftspartnerskaber på bygningsvedligehold. I et projekt,

som styrelsen har ydet medfinansiering til, er der dokumenteret besparelser på 19 pct. i forhold til traditionelle udbudsformer. Med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget for de berørte aktører stiller Erhvervs- og Byggestyrelsen en række værktøjer til rådighed (se www.udbudsportalen.dk). Der er bl.a. udviklet et vurderingsværktøj for OPP-

projekter, og styrelsen er ved at lægge sidste hånd på et effektmålingsværktøj for driftspartnerskaber, som vil blive offentliggjort i løbet af foråret. Det er ligeledes vigtig at sikre, at omkostningerne ved at gå nye veje ikke virker hæmmende. Derfor vil jeg her til slut gerne slå på tromme for Erhvervsog Byggestyrelsens medfinansieringspulje. Medfinansiering kan ydes til at dække de ekstraomkostninger, som kommunen har med at teste, om det vil være hensigtsmæssigt at organisere et projekt som OPP, samlet udbud og driftspartnerskaber .

Faktaboks om Offentlig-privat samarbejde

Nyt fra COK ”Når helvede bryder løs”. Presse- og juridisk håndtering af vanskelige sager, særligt med henblik på personalesager for formænd for sammenlægningsudvalg, borgmestre, udvalgsformænd, kommunaldirektører og forvaltningschefer Kursusperiode: 14.05. – 16.05.2006 Kvalitetsstyringsloven for chefer, ledere og medarbejdere i kommunale miljøforvaltninger Kursusperiode: 28.03.2006 på Comwell i Kolding og 29.03.2006 på Comwell i Roskilde Fusionsledelse for chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 07.05. – 10.05.2006 og 10.09. – 13.09.2006 Lederen som forandringshøvding for ledere med personaleansvar, der ønsker at få styrket de særlige kompetencer, der kendetegner ledelse af forandringsprocesser Kursusperiode: Se perioderne på www.cok.dk/dkh Kommunalt Entreprenørforums forårsseminar for entreprenørchefer, driftsledere og formænd for entreprenørafdelinger med ansvar for udførersiden samt chefer, afdelingsledere og medarbejdere med ansvar for bestillerfunktionen Kursusperiode: 26.04.2006 på Odense Congress Center Kreative proces- og dialogværktøjer for ledere og medarbejdere, der ønsker at opgradere egen værktøjskasse af kommunikations-, præsentations- og dialogredskaber til at lede engagerede og kreative møder, projekter og processer Kursusperiode: 19.03. – 21.03.2006 Betjening af vanskelige borgere for medarbejdere og ledere i kommuner og amter med direkte borgerkontakt Kursusperiode: 18.06. – 20.06.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) er bl.a. kendetegnet ved en totaløkonomisk helhedsvurdering, hvor design, anlæg, drift og finansiering sammentænkes i ét fælles udbud. OPP indebærer en substantiel privat finansiering og systematisk økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og private part. En afgørende forskel til traditionelt byggeri er, at alle parter – fra arkitekter og rådgivere over entreprenører til den efterfølgende driftsorganisation – typisk er bundet til hinanden i ét projektselskab. Hermed opstår der incitamenter til at udarbejde løsninger, der ikke bare er gode og billige i anlægsfasen, men også i driftsfasen. Ved et samlet udbud sammentænkes flere faser af enten en byggeeller renoveringsopgave. Samlet udbud indeholder væsentlige OPPelementer, herunder aktiv brug af totaløkonomisk tankegang, hvor én kontrakt integrerer projektering, anlæg/renovering, drift og vedligehold. I modsætning til OPP indebærer samlet udbud dog ikke privat finansiering. Driftspartnerskaber er et hensigtsmæssigt alternativ til traditionel udlicitering. Her er åbenhed, videndeling og en tæt dialog mellem den offentlige og private part i fokus. Tillid til og forståelse for hinandens kompetencer gør driftspartnerskaber særligt velegnede til komplekse driftsopgaver. Formålet hermed er på den ene side at sikre driftssikkerhed og på den anden side at skabe rum for nytænkning og udvikling.

26 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

9LV RV GLW UHQVHDQO J GHW KDQGOHU RP EHVSDUHOVHU (Q WLOVWDQGVYXUGHULQJ YLO YLVH KYLONH RPUnGHU GHU NDQ RSWLPHUHV VnOHGHV DW GULIWV XGJLIWHUQH NDQ UHGXFHUHV Y VHQWOLJW

6ODPKnQGWHULQJ HQHUJL WLO EHOXIWQLQJ RJ DIJLIWHU Sn XGO¡E HU EODQGW GH WXQJH SRVWHU L GULIWVEXGJHWWHW (Q IUHPV\QHW WLOVWDQGVYXUGHULQJ NDQ YLVH KYRU HQ LQYHVWHULQJ L Q\ WHNQLN NDQ JLYH VWRUH EHVSDUHOVHU

'ULIWVEHVSDUHQGH WHNQLNNHU :DWHUWHFKV WLOVWDQGVYXUGHULQJ LQGH KROGHU HQ DQDO\VH GHU V\VWHPDWLVN YLVHU KYLONH PXOLJKHGHU GHU HU IRU DQ YHQGHOVH DI GULIWVEHVSDUHQGH WHNQLNNHU

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

27 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

7LOVWDQGVYXUGHULQJHQ RPIDWWHU

9LV RV GLW UHQVHDQO J

3URFHVRSWLPHULQJ 2QOLQH VW\ULQJ DI 1 RJ 3 IMHUQHOVH 6ODPKnQGWHULQJ

:DWHUWHFK P¡GHU JHUQH RS WLO HQ XIRU SOLJWHQGH JHQQHPJDQJ DI UHQVHDQO J JHW RJ XGDUEHMGHU HIWHUI¡OJHQGH HW RSO J WLO HQ IUHPV\QHW WLOVWDQGVYXUGH ULQJ

,QGHQ IRU KYHUW DI GH WUH RPUnGHU LQGJnU HQ ODQJ U NNH G\EGHJnHQGH DQDO\VHU RJ YXUGHULQJHU VRP VDPOHW JLYHU HW RYHUEOLN RYHU NYDOLWHWHQ DI UHQVHDQO JJHW

.RQWDNW DOOHUHGH L GDJ HQ DI YRUHV VSH FLDOLVWHU LQGHQ IRU VSLOGHYDQGVRPUnGHW

)RU HNVHPSHO YXUGHULQJ DI QLWUL¿NDWLRQ GHQLWUL¿NDWLRQ QGULQJ DI UnGQHWDQ NHQV GULIW IRUEHGULQJHU L VODPNYDOLWHWHQ RJ UHGXNWLRQ DI VODPP QJGHQ

ZDWHUWHFK GN

Konkurrence og borgerdialog i Kalundborg Af Souschef Anders Brinch Larsen, Teknisk Forvaltning, Kalundborg Kommune, og Johan Bramsen, NIRAS Konsulenterne Kalundborg Kommune valgte i 2004 at påbegynde udarbejdelsen af en masterplan for byen – og gribe arbejdet an med fokus på proces og en utraditionel konkurrenceform.

Dette er en lille historie fra det virkelige liv. Den har sin baggrund i et ønske om at gøre plan til virkelighed, men at gøre det gennem en proces, der muliggør det i højere grad, end planlov og arkitektkonkurrence normalt giver plads til. Samtidig var ønsket at fastholde et højt fagligt niveau ved at acceptere hinandens specialer. Planlæggerne som specialister i planlægning, arkitekterne som specialister i arkitekturen, de handlende som specialister i butikker og borgerne som specialister i deres eget og byens liv. Alle disse specialister har arbejdet sammen i respekt for hinandens specialer med et resultat, der har været befordrende for indsigt, læring, ejerskab og anlægsøkonomi.

Masterplanen

Masterplanen skulle være en visionær og langsigtet plan for de centrale bydeles udvikling. Masterplanen skulle give bud på udviklingsmuligheder og kvalitet og redegøre for relationer til de historiske, kulturelle, trafikale, erhvervsmæssige, bosætningsmæssige og kommercielle relationer internt og eksternt. Masterplanen havde hele byrådet som politisk ledelse og var et fast dagsordenspunkt i hele 2. halvår 2004. Styregruppen for arbejdet var direktionen udvidet med kommunens projektleder. Interessentgrupper blev efter research sammensat af repræsentanter fra alle sider af byens liv og inddraget i processen med at udarbejde masterplanen som dialogpartner med specialindsigt i den daglige brug af byen. Masterplanen blev forelagt på et borgermøde, godt modtaget og derefter vedtaget i byrådet.

Kalundborg Kommune påbegyndte i 2004 processen med at udarbejde en masterplan for Kalundborg. 28

28 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Realisering Fra ide til virkelighed - fra plan til projekt - kan der vĂŚre et godt stykke vej. I Kalundborg brugte man et halvt ĂĽr til at prioritere, hvilke dele af masterplanen der stod fĂ¸rst for, og hvilken Ă¸konomi der kunne tilvejebringes. Resultatet blev, at nogle centrale gader og pladser i bymidten skulle danne grundlag for en arkitektkonkurrence inden for en projekterings- og anlĂŚgsĂ¸konomi pĂĽ knap 10 mio. kr.

Konkurrence Kalundborg Kommune diskuterede konkurrenceform og nĂĽede frem til, at konkurrencen skulle baseres pĂĽ: â&#x20AC;˘ TvĂŚrfaglige teams â&#x20AC;˘ Arkitektur og anlĂŚgskompetencer

â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Trafikale kompetencer Byrums- og mĂ¸bleringskompetencer Ă&#x2020;stetik og kulturkompetencer Dialog med interessenter

Konkurrencen blev udskrevet i august 2005 som en projektkonkurrence for tre indbudte teams. KonkurrenceforlĂ¸bet fulgte nedenstĂĽende proces, som ogsĂĽ viser, hvordan forskellige aktĂ¸rer er inddraget.

Dialog mellem konkurrenter og interessenter Kort inde i etape 1 mĂ¸dtes interessenterne med hvert af de tre konkurrerende teams. Her havde de tre teams lejlighed til at afprĂ¸ve ideer, spĂ¸rge til den lokale brug af byen og gĂĽ i dialog. Blandt de konkurrerende var der en

vis nervĂ¸sitet at spore: FortĂŚller de andre om vores ideer? Er de imod nyt? MĂ¸derne fungerede imidlertid kun konstruktivt, og det er tydeligt, at de har haft betydning for byens fortsatte ejerskab til arbejdet. Efter at de tre konkurrenceforslag var afleveret, blev der foretaget en gennemgang for interessegrupper, som pĂĽ denne baggrund kunne fremsĂŚtte synspunkter og argumentere over for dommerkomiteen bestĂĽende af Ă¸konomiudvalget med blandt andre Henrik Reeh, gĂŚsteprofessor ved Byplanafdelingen pĂĽ Kunstakademiets Arkitektskole som fagdommer. Denne utraditionelle proces sluttede med en traditionel votering, og vinderprojektet blev valgt. PĂĽ baggrund af det stĂŚrke fĂŚllesskab, der er opstĂĽet mellem interessenter, for-

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ

29 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 3 Âˇ 2006

Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; Ë&#x2020; D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; Ë&#x153;Ë&#x153;Ë&#x153;

JHRJUDI GN

valtning og byråd om masterplanen og dens realisering, har byrådet siden øget budgetrammen væsentligt.

Gevinsten Gevinsten ved en dialogbaseret projektarbejdsform har været: • Flere konkret realiserbare projekter • Større mulighed for at maksimere anvendelsen af den viden og erfaring, der inddrages • Dialogen fremmer forståelsen for og dermed accepten af det umiddelbart fremmede eller uforståelige • Fælles oplevelser giver fælles forståelse og ejerskab • Konkurrencen udføres og bedømmes ikke af eliten for os, men sammen med os

Processen ved gennemførelse af projektkonkurrencen fra opstart til behandling af vinderforslag samt inddragelse af de forskellige aktører.

Masterplanen for Kalundborg gav det resultat, at nogle centrale gader og pladser i bymidten skulle danne grundlag for en arkitektkonkurrence, her området omkring Kordilgade.

30 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Tiderne skifter...

Med GIS-modulet bliver DAS visuelt Den nye GIS-brugerflade i DAS2005 gør det let at overskue kloaksystemet i større helheder, idet du med GIS meget hurtigt kan visualisere alle tænkelige forhold som udvalgte temaer. Læg dertil, at du fra GIS kan ajourføre data direkte i DAS2005 databasen.

Fuld kontrol over DAS-databasen DAS2005 præsenterer mange data på

Sammenlagt fremtid Kommunesammenlægningerne kan byde på sammenfald af data og forskellige rapporteringsformater. DAS2005 indeholder værktøjer til enkle tilretninger og håndtering af forskellige formater. DAS2005 giver dig flere fordele... • Udviklet af afløbsteknikere til afløbsteknikere • Skaber overblik • Let at bruge - logisk og intuitivt opbygget • Hotline og support – responstid inden for 3 dage

• Kursusvirksomhed – med erfarne undervisere • Mulighed for at indlæse data gemt i gamle DAS-formater • 100% DAN-DAS baseret database, naturligvis med udveksling af data i det nye DAN-DAS format • Håndterer de nye kote- og koordinatsystemer • Bygger på en MapInfo komponent, men læser også ESRI’s shapefiler • Et uundværligt værktøj i det digitale afløbskontor Vidste du for øvrigt... At vi også har udviklet DASxt, der bygger på GeoMedia PublicWorks.

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med omkring 900 medarbejdere. NIRAS rådgiver inden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.

www.niras.dk

NIRAS Anlæg & Forsyning Vestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00 Åboulevarden 80 • 8100 Århus C • Tlf. 87 32 32 32 Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

– råd du kan regne med

extern • +45 98 16 40 00

Nu er der plads til samtlige afløbsdata DAS2005 gør registreringen af afløbssystemer sikker og enkel, samtidig med at du opnår større funktionalitet samt plads til langt flere og mere varierede data. En overskuelig brugerflade giver dig hurtigt et overblik, så du nemt kan finde alle relevante detaljer om brønde, bygværker og ledningsforbindelser.

en overskuelig måde. I DAS2005 er brugervenligheden sat i højsædet. Derfor har programmet været afprøvet af et eksternt testpanel.

Veje for viderekomne

Af direktør Thomas Rask Jensen, NCC Roads

Veje handler ikke kun om asfalt og vejservice – for når kommunerne bliver større, skal visionerne også vokse og serviceniveauet følge med. Partnering, partnerskaber og OPP er nogle af nøglerne til et nå nye mål i samarbejdet.

Det er spændende – og formentlig anstrengende – tider i de danske kommuner. Alt skal nytænkes lige nu. Politik, strukturer, rutiner og mål er kastet op i luften. Det hele lander inden længe i en ny form – og så begynder de konkrete opgaver at tage over. Vi fra entreprenørsiden følger spændt den enorme forandring. Kommunerne overtager en lang række opgaver fra amterne på bl.a. vejområdet. Og fra vores side er vi klar over, at vores rolle og vores evner også skal forandres. Private virksomheder skal fremover kunne noget mere. Vi skal ikke blot være leveringsdygtige i effektive hænder og fødder - men også i gode hjerner. Vi skal tænke kvalitativt bedre. Og det skal ikke være dyrere. 32

Pris er vigtig Lad os bare tage det med pengene først: Vi kommer ikke udenom, at vejområdet er og bliver meget styret af priser. Og derfor er det også et krav til de private leverandører, at de kan levere til fornuftige priser. Tallene er med os. Analyser og forskning i både Danmark og udlandet viser markante besparelser ved udlicitering inden for vej- og parkområdet. De Økonomiske Vismænd såvel som OECD peger i samme retning og konstaterer, at der er betydelige samfundsgevinster at hente ved et øget offentligt og privat samarbejde. Gevinster der enten kan omsættes til rene besparelser eller investeres i regulære serviceforbedringer.

Det er først i et marked med fri konkurrence, at markedsmekanismerne tvinger aktørerne til at optimere – og så at sige forære besparelsen til kunden. Når kommunerne overtager en lang række opgaver fra amterne indenfor vejområdet, er der derfor god grund til at følge amternes tradition for høj udliciteringsgrad. Og fra vores side i det private må vi desuden op af stolene og præstere mere end den bare asfalt og vejservice. For når kommunerne bliver større, skal visionerne også vokse og serviceniveauet følge med.

Mere end asfalt og vejservice For der er andet i veje end asfalt. Veje er ikke bare mørke, hårde flader, som danner underlaget for vores transportmidler. De er også infrastruktur, æstetik, arkitektur, samfund og miljø. Vejene er de årer, der binder os sammen, hvor vi færdes og bor. De skal bygges ordentligt – og de skal passes ordentligt bagefter. Som privat virksomhed vil og skal vi fortsat have fokus på pris, kvalitet og opgavestyring. Men vi skal kunne noget mere. Min vision er en privat partner, der også leverer inspiration, vision og friske øjne ind i kommunernes opgaver. Vi skal kunne noget om mennesker & 32 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

miljø. Vi skal mene noget om støj. Vi skal engagere os i den enkelte kommune og forstå, at man er forskellige fra rådhus til rådhus. Vi skal så at sige kunne lave skræddersyede løsninger, der passer til netop den enkelte kommunes pengepung, geografi, infrastruktur og æstetik. Og vi skal kunne servicere vejene på et højt niveau. Jeg vil også godt sige det ligeud: Vi skal hjælpe kommunen og forvaltningen til at spare penge og samtidig sørge for at de har et godt navn hos borgerne.

Ligeværdig Vejen frem hedder partnering, partnerskaber og OPP. De forskellige versioner af offentligt-private samarbejder skaber nemlig gode rammer for en ligeværdig proces kommuner og virksomheder imellem. Kommunerne kan bevare sine faglige kompetencer som udbyder og myndighed. De kan trække på virksomhedernes know-how og ekspertise som entreprenører. De får billigere eller bedre veje.

Og de kan få dem passet på det serviceniveau, de selv vælger. Den nye fordeling af opgaver mellem stat, region og kommune er en oplagt mulighed for at nytænke også det offentligt-private samarbejde. Fra den private side er vi enormt inspirerede af de store forandringer og fast besluttet på at levere både Hænder og Hjerner til fremtidens kreative kommune.

Det handler om mennesker For anlæg og drift af veje og parker handler mest om mennesker. På den ene side de mennesker, der bor ved vejene og bruger dem hver dag – og som helst ikke skal have noget at klage over. På den anden side de medarbejdere, der udfører bygge- og vedligeholdelsesarbejdet. Når det private overtager opgaver fra det offentlige, overgår en række medarbejdere også fra offentlige til private hænder. Denne overgang kan være svær og skabe utryghed. Derfor er det vigtigt, at vi som privat virksomhed byder medarbejderne velkomne og skaber gode rammer for arbejdet. I NCC Roads har vi mange medarbejdere, som stammer fra virksomhedsoverdragelse. Vi oplever stor tilfredshed blandt disse medarbejdere. Det er vi glade for. Og vi mener, det er vores pligt at give dem gode udfordringer og gode muligheder for at blive dygtigere. Vi tror på, at et større offentligt-privat samarbejde også vil være til øget gavn for medarbejderne. Gennem partnering kan vi i fællesskab udvikle de vilkår og betingelser, der skal til for en tryg overgang fra offentligt til privat regi. 33 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Godt begyndt er halvt fuldendt - om funktionsudbud i Odder Af journalist Christian Smith, Pressebureauet Silkeborg Der er gensidig tilfredshed mellem Odder Kommune og LMK VEJ, der for godt et år siden indgik en 15 års funktionskontrakt om vedligeholdelse af 150 kilometer af kommunens mindre veje. I artiklen kan læses om baggrunden for indgåelsen af kontrakten og de første erfaringer,

»De er elendige og under al kritik.« Så skarp var kritikken af de mindre veje blandt borgerne i Odder Kommune for et år siden. I dag lyder der andre toner: »Vejene har aldrig været bedre.« Udsagn fra Odderborgere i TV, der mere end noget vidner om, at den 15 årigefunktionskontrakt mellem Odder Kommune og vejentreprenøren LMK VEJ har fået en god start. Tilfredsheden er stor, og det samme er forventningerne til det fortsatte samarbejde. Godt begyndt er jo som bekendt halvt fuldendt. 34

Kæmpeløft - Det er gået rigtigt godt. Vi er meget tilfredse med den tekniske kunnen, LMK VEJ har udvist på de veje, der virkelig trængte. Vi havde ikke penge i budgettet til at løfte opgaven selv, men via udliciteringen og samarbejdet med LMK VEJ oplever vi virkelig, at kvaliteten på de mindre veje har fået et kæmpeløft, siger Hans Midtgaard. Han er formand for teknisk udvalg i Odder Kommune, der er den første østjyske kommune, som har indgået en langtidskontrakt om vejvedligeholdelsen.

Baggrunden Situationen i Odder var den samme som i de fleste kommuner herhjemme. Vejene var igennem mange år blevet sorteper i de årlige budgetforhandlinger. De tabte i prioriteringen af de kommunale opgaver. Ældrepleje, skoler og institutioner blev altid prioriteret højere. Vejene måtte nøjes med kortsigtede lappeløsninger. Hullerne blev større, og det samme gjorde utilfredsheden blandt de borgere, der skulle benytte det mindre vejnet. Henvendelserne til lederen af Odder Kommunes driftscenter, Ole Breum, blev flere og flere, og der kom klager over skader på køretøjer som følge af store huller. Det mindre vejnet i Odder Kommune var ved at kollapse. Det var baggrunden for, at Odder Kommune rettede blikket mod øst og forhørte sig nærmere hos Rønnede Kommune, der som den første herhjemme havde indgået en funktionskontrakt.

Skub i tingene - Og det blev optakten til en god proces, der virkelig satte skub i tingene. Alle kunne se perspektivet i at indgå en funktionskontrakt over længere tid. Alle var godt trætte af den evige kritik og de evige slagsmål ved budgetforhandlingerne. 34 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

med det, som er specificeret i Vi mĂĽtte se i Ă¸jnene, at vi ikke udbudsbetingelserne. DesupĂĽ samme mĂĽde som et priden har hver vej et krav til sit vat firma kunne lave en effekeget skadespoint - et sĂĽkaldt tiv lĂŚngerevarende handenkeltparcel max. lingsplan, der kunne bringe vejstandarden i vejret, nĂĽr vi kun fik tildelt bevillinger for et enkelt ĂĽr ad gangen, siger Handlingsplan og teknisk direktĂ¸r Alex Gai, der tilbud var hovedarkitekten bag initiativet til at gĂĽ nye veje. Hos vejentreprenĂ¸ren er det Et grundigt forarbejde fĂ¸ret stort arbejde at forberede te til en positiv politisk protilbud pĂĽ en funktionskonces. Polikernes interesse blev trakt, der forpligter virksomvakt, og den blev skĂŚrpet i heden 15 ĂĽr frem i tiden. bevidstheden om, at VejdirekDette arbejde har projektchef toratet var med pĂĽ sidelinien David Bredahl-Jensen haft Lederen af Odder Kommunes drifstcenter Ole Breum, t.h. og projektleder i LMK VEJ Dann Ă&#x2DC;stergaard-Andersen samarbejder om funktionskontraktens med ĂĽrlige kontroleftersyn, ansvaret for hos LMK VEJ. der sikrer, at vejentreprenĂ¸ren udmĂ¸ntning i praksis. Foto: JĂ¸rgen Ploug Efter Vejdirektoratets lever op til kravene i funktisyn foretog vi et vejsyn og onskontrakten. Det forberedende arbejsammenholdt resultatet med Vejdiblev foretaget af Vejdirektoratet for de med grundig information fĂ¸rte til en rektoratets. Herefter vurderede vi, Odder Kommune. Alle veje blev synet ĂŠnstemmig byrĂĽdsvedtagelse om at hvilke reparationer der skulle foretaog fik tildelt skadespoints efter specielle bringe vedligeholdelsen af de ÂťglemteÂŤ ges i perioden og udarbejdede en regler, hvor skaderne prioriteres og veje i Odder Kommune i funktionsudhandlingsplan for vedligeholdelsen. opmĂĽles. Det vurderes, om de kan holbud. Denne dannede samtidig grundlag de i 15 ĂĽr, og hvis det ikke er tilfĂŚldet, for tilbudsgivningen, fortĂŚller David vurderes de eksisterende og kommende Bredahl-Jensen og fortsĂŚtter: skaders stĂ¸rrelse og alvorlighed. Efter 15 - En vej, der lige har fĂĽet en fuldt dĂŚkĂĽr skal vejene afleveres med et gennemGrundigt vejsyn kende belĂŚgning, har f.eks. skadeposnitligt skadespoint ogsĂĽ kaldet middel max., der skal vĂŚre mindre end eller lig Processen startede med et vejsyn, der

++ + + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 6EMMELEV s .YBORG s 'LATVED

+ALUNDBORG s %SBJERG s !ALBORG

2Â&#x2019;DBY

E R D N A G O G +ARTERIN R E G N I N S Â&#x2019; L E JORDNÂ?R

EHANDLING B D R JO G O G IN R KARTE ANMARK $ LE E H I G IN N JORDRENS

+ + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 q 3/),2%- ! 3 q $ANSK *ORDRENS ! 3 +UMLEHUSVEJ Â&#x152;M 2OSKILDE 4LF 35 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 3 Âˇ 2006

tal for »middelmax!« var 2,8 3,1 og 4,1. da vejene blev vurderet. Disse tal siger noget om, hvor galt det så ud i Odder Kommune.

int = 0 og kan formodentlig holde i alle 15 år, før den når de kritiske skadespoints, som er angivet i udbudsmaterialet i Odder Kommune. Her er vejene opdelt i tre niveauer, hvor skadespointene for den enkelte vej højest må være henholdsvis 3,0, 4,0 og 5,0. De gennemsnitlige skadespoints skal på de tre vedligeholdelsesniveauer være 2,0, 2,5 og 3,0.

Samarbejde Når der skal samarbejdes tæt over en periode på 15 år, er det selvsagt afgørende vigtigt, at parterne finder sammen i godt samarbejde. Ellers kan det meget vel gå hen at blive et træls ægteskab for nu at sige det på godt jysk. I Odder er det daglige samarbejde lagt i hænderne på driftscenterleder Ole Breum, driftslederassistent Hans Holdgaard og projektleder i LMK VEJ, Dann ØstergaardAndersen.

Indhøstede erfaringer

LMK VEJ´s forberedende arbejde i Odder Kommune, hvor syv entreprenører bød på opgaven, er i vid udstrækning sket på baggrund af virksomhedens indhøstede erfaringer fra tidligere funktionskontrakter i VideFleksibilitet bæk, Slagelse og Jelling Kommuner. - Nøgleordet i det samarbej- Vi lagde tre vigtige elede er fleksibilitet. Vi har mødt menter til grund for vores en udstrakt grad af imødeovervejelser og tilbud: Priskommenhed og har fået sætning af det traditioneletableret en konstruktiv diale entreprenørarbejde over log om, hvad der er bedst at 15 år, prissætning af servigøre i den enkelte situation, cedelen og selve banksiger Ole Breum. forretningen. Vi låner jo - Handlingsplanen er vores reelt Odder Kommune grundlag, men ting udvikler Dann Østergaard Andersen, t.v. og driftslederassistent Hans Holdgaard, penge i starten, så vejene sig og forandrer sig. Derfor Odder Kommune besigtiger finish af vejoverfladen på en af de renoverede kan få det nødvendige foretager jeg løbende vurdevejstrækninger. Foto: Jørgen Ploug løft, og de penge skal forring af vejnettet. Der kan ske rentes. Kommunen får via ændringer i forudsætningerkontrakten mulighed for at løfte stanne, som vi er nødt til at tage højde for. I det første år er der blevet udført 20 darden på deres vejnet uden, at den Det kunne være et ændret trafikmønster kilometer forstærkning, 18 kilometer skal disponere en stor ekstrabevilling. overfladebehandling, 70 kilometer rabat med øget tung trafik på en eller flere En funktionskontrakt indebærer veje, en usædvanlig hård vinter, eller ligog brugt i alt 9.500 tons asfalt. Den åbenlyse fordele for begge parter, nende. Men netop på grund af sådanne ekstra indsats skal ses som en investesiger markeds- og indkøbschef i LMK ting er det altid godt at gøre tingene ring i fremtiden. LMK VEJ forventer selvVEJ Bo Rasmussen Øster. grundigt fra starten. Så bliver mængden sagt, at investeringen tjener sig hjem af ubehagelige overraskelser altid færre, igen, fordi grundlaget for den videre siger Dann Østergaard Andersen. vedligeholdelse er blevet stærkt forbedret.

Satte massivt ind

Og kvalitetsløft fra starten kan man roligt sige, at Odder Kommune fik. LMK VEJ valgte at sætte massivt ind over for tidligere forsømmelser på de 158 kilometer vejnet. I det første år har LMK VEJ investeret mere end en tredjedel af den samlede funktionskontrakt på små 30 mio. kr. på at bringe vejene op på et godt niveau. Vejene er blevet repareret for 10,3 mio. kr. på et år. Det er også en million mere end planlagt i handlingsplanen. Hovedårsagen var mængden af slaghuller. Hertil er det blevet brugt mellem 1500 og 2000 tons asfalt ekstra. 36

Flot eksamensresultat Indsatsen i Odder Kommune var til sin første eksamen i november 2005, hvor Vejdirektoratet foretog det første årlige hovedeftersyn i henhold til funktionskontrakten. Resultatet blev, at de konstaterede skadespoints i alle tilfælde er betydeligt under det påkrævede. Endvidere er det værd at bemærke, at tallene for »enkeltparcel max« ved det indledende vejsyn var høje, nemlig 6,2 3,5 og hele 12,5, mens de tilsvarende

Nyt udbud på vej I Odder kommune er man så tilfreds med det første år af funktionskontrakten, at den er klar til at udbyde yderligere strækninger. Her bliver der måske tale om 50 kilometer amtsvej, som Odder Kommune får overdraget. Ideen om at bringe disse veje i udbud er i alt fald lagt i den politiske støbeske.

36 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

%N VERDEN AF UNIKKE TEKNOLOGIER +ONCENTRERING +ONCENTRERINGSTANK 4ROMLEFORAFVANDER 'RAVI 4EK

!FVANDET BIOLOGISK SLAM

(YGIEJNISERING "IO0ASTEUR &ORBEHANDLING 4HELYS #ROWN DISINTEGRATION

#ROWN DISINTEGRATION MINDSKER SLAMM NGDEN OG DRIFTSUDGIFTERNE

5DRkDNET SLAM

3LAMBEHANDLING

&ORBEHANDLET OG UDRkDNET SLAM

5DRkDNING "IO4HERM -INI "IO4HERM 6ARMEVEKSLERE

3PAR PENGE Pk SLAMMET

4 RRET SLAM

!FVANDING 3IBkNDSPRESSE 3KRUEPRESSE $ECANTERCENTRIFUGE 3LAMMINERALISERING

"R NDT SLAM

-INI "IO4HERM TIL BIOLOGISK OVERSKUDSSLAM

4 RRING )./3 ½ LTERPRESSE "IO#ON &ORBR NDING "IO#ON 0YRO¾ UID

"IO#ON TIL ST J ST V OG LUGTFRI T RRING OG FORBR NDING AF SLAM

6kDOXIDATION !THOS 0YRO¾ UID BEHANDLER ALLE FASTE RESTPRODUKTER I EN ¾ UID BED OVN

6I RkDGIVER OM OG LEVERER EN TEKNISK OG KONOMISK OPTIMAL L SNING SKR DDERSYET TIL - NGDEN AF SLAM 3LAMKVALITETEN ,OKALE MULIGHEDER FOR BORTSKAFFELSE AF SLAM (VOR MEGET AREAL PERSONALE OSV DER ER TIL RkDIGHED $EN NYESTE LOVGIVNING OM SLAMHkNDTERING `RHUS 4LF &AX AARHUS KRUGER DK WWW KRUGER DK

37 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

!ALBORG 4LF &AX AALBORG KRUGER DK WWW KRUGER DK

+ BENHAVN 4LF &AX KRUGER KRUGER DK WWW KRUGER DK

Partnering på spildevandsområdet i Allerød Kommune

de menneskelige processer er vigtigere end renseprocesserne

Af virksomhedsleder Thomas Boe, sagsbehandler Charlotte Frandsen og tillidsmand Jens Pilgård Larsen, Allerød Kommune, samt projektchef Jens Lønholdt, NIRAS

Allerød Kommune har valgt, at den fremtidige drift af renseanlæg og tilhørende pumpestationer samt en omfattende renovering, skal gennemføres som et partneringsamarbejde. Med baggrund i, at området var velfungerende, er der lagt megen vægt på, at dette blev gennemført i tæt samarbejde med de berørte medarbejdere. Artikel redegør for, hvordan partneringprojektet er tilrettelagt og gennemført med henblik på at sikre sidstnævnte.

I 2004 blev det politisk besluttet at gennemføre en omfattende renovering af kommunes renseanlæg med tilhørende pumpestationer. Systemerne var ikke længere tidssvarende og vedligeholdel38

ses - og reparationsudgifterne var derfor også stigende. I den forbindelse var der en grundlæggende politisk drøftelse af, hvordan denne forholdsvis store renoveringsop-

gave skulle gennemføres. Skulle man køre videre med opgavevaretagelsen organiseret som en driftsenhed indenfor kommunens virksomhed for Teknik og Miljø, som hidtil havde varetaget opgaven på god og professionel vis? Eller skulle man overveje en form for partnerskab, ligesom man havde gjort for andre af kommunens opgaver på det tekniske område? Og skulle man så også i den forbindelse lægge den fremtidige driftsopgave ud som et partnerskab? På baggrund af denne drøftelse blev det besluttet, at renoveringsopgaven og den fremtidige drift samlet skulle udbydes i en partnerskabsmodel, som et samarbejde mellem kommunen og en ekstern aktør, som kunne bestå af en entreprenør og en rådgiver. For at bygge videre på det samarbejde man allerede havde med NIRAS på det tekniske område (se Stads- og Havneingeniøren 5/2005), blev det besluttet at bede NIRAS om at være udbudskonsulent i forbindelse med gennemførelsen af udbudsprocessen med henblik på at finde den rette partner på spildevandsområdet for Allerød Kommune. 38 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Medarbejderne ved, hvad det handler om! Med baggrund i, at man havde en velfungerende kommunal organisation på området, blev der fra såvel politisk som forvaltningsmæssig side lagt vægt på, at hele udbudsprocessen og dermed også den partneringmodel og den partner, man valgte, skulle køre i et tæt parløb med de involverede medarbejdere. Ikke kun ved vidtgående orientering og information men ved direkte at involvere samtlige berørte medarbejdere i hele procesforløbet. Det var således driftspersonalets opgave i samarbejde med kommunes sagsbehandler og konsulenten at gennemføre den grundige teknisk – økonomiske tilstandsvurdering af renseanlæg og pumpestationer. Første skridt i denne proces - var umiddelbart efter den politiske beslutning, og inden der således var truffet en eneste beslutning om processens form og indhold at holde et opstartmøde med samtlige berørte medarbejdere. I dette møde, som blev holdt på Lillerød Renseanlæg den 30. marts 2005, deltog såvel driftspersonale som sagsbehandler på området og lederen af Teknik og Miljø. Herudover deltog NIRAS som udbudskonsulent med ekspertise dækkende de tre vigtige områder: Tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningen, teknisk – faglige forhold omkring renseanlæg samt ikke mindst medarbejderinddragelse. De berørte medarbejdere, hvis fremtidige arbejdsplads og - forhold det handlede om, havde naturligvis fulgt de politiske drøftelser tæt. Og det var derfor helt forståeligt nogle bekymrede og meget skeptiske medarbejdere, der mødte op til opstartsmødet. Deres helt forståelige og umiddelbare reaktion var derfor: »Når nu kommunen er tilfreds med det, vi laver, hvorfor skal vi så smides ud«? Der blev derfor brugt en hel del tid på mødet med at få gennemdiskuteret baggrunden for og formålet med partneringprojektet samt ikke mindst at få præciseret, at det ikke var »tom snak« fra kommunes side med medarbejderinddragelse, som i øvrigt også har en formel forankring i lovgivningen. Det lykkedes ved en åben og ligefrem snak at finde et fælles fodslag omkring dette projekt og på denne baggrund at betragte det som et projekt fuld af muligheder i stedet for et projekt fuld af trusler. På mødet gav ledelsen og medarbejderne hinanden håndslag på, at processen skulle være præget af åbenhed og ærlighed. Specielt i forbindelse med de mere personlig problemstillin39 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

ger, som alle erkendte ville komme, jo tættere man kom på den egentlige overdragelsesdag. Alt skulle således op på bordet, intet var for småt eller for stort. Helt konkret blev det aftalt at forankre projektet i en projektgruppe med deltagelse af virksomhedsleder, sagsbehandler og tillidsmanden for området samt udbudskonsulenten. I den forbindelse blev der også lagt vægt på, at selve projektet også skulle gennemføres som et »internt partneringprojekt« mellem kommunen og NIRAS, hvor der var gensidig erfarings– og ekspertiseopbygning. Igennem hele processen har medarbejderne været løbende orienteret om fremdrift og resultater bl.a. ved, at der blev holdt morgenmøder på renseanlægget, hver gang der var taget et væsentlig skridt i processen. Hvis der gik for lang tid mellem disse morgenmøder, fordi der ikke skete væsentlige ting, blev der også holdt morgenmøde for at konstatere »at der ikke er sket noget væsentlig« for klart at signalere overfor medarbejderne, at den åbenhed og ærlighed, man havde lagt ud med, stadig gjaldt. Det teknisk – faglige og udbudsmæssige arbejde gik herefter i gang startende med en gennemgribende teknisk og

økonomisk vurdering af kommunes tre renseanlæg og tilhørende pumpestationer.

Medarbejdernes fire strategiske håndtag Projektgruppen gik i gang med sit arbejde, som i første omgang skulle lede op til en workshop, som blev holdt den 22. august 2005. Formålet med denne workshop var at formulere de konkrete rammer for og det konkrete indhold af partneringsamarbejdet til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den egentlige udbudsfase. Som nævnt var medarbejderne repræsenteret af deres tillidsmand i projektgruppen men med henblik på at få maksimal medarbejderinddragelse, blev man enig om at holde en mini-workshop med samtlige medarbejdere den 3. august 2005. Som det direkte blev formuleret ved indkaldelsen til og ved selve mini-workshoppen, var hovedformålet med denne workshop »at klæde såvel tillidsmand, som virksomhedsleder og udbudskonsulent på til projektgruppens workshop den 22. august«.

Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 39

Det var således driftspersonalets opgave i samarbejde med kommunes sagsbehandler og konsulenten at gennemføre den grundige teknisk – økonomiske tilstandsvurdering af renseanlæg og pumpestationer.

Mini-workshoppen gik i dybden med at præsentere og diskutere den teknisk – økonomiske gennemgang af renseanlæg og pumpestationer, som forelå i en foreløbig udgave. Der blev også gået i dybden med, hvad partnering egentlig var herunder i relation til udlicitering. I den forbindelse blev der snakket om, at udlicitering lægger vægt på ydelse og ansvar, medens partnering lægger vægt på proces og samarbejde. Det blev formuleret på den måde at »ved udlicitering sidder man på hver sin side af et firkantet bord. Ved partnering sidder man ved »et rundt bord«. Vigtige områder som fælles værdigrundlag, incitamentsstrukturer og sociale klausuler blev også drøftet grundigt. Resultaterne af denne workshop blev af medarbejderne sammenfattet i de fire forhold, eller »strategiske håndtag«, som medarbejderne følte ville være helt afgørende for deres fremtidige arbejdssituation. Det var disse forhold, som tillidsmand og virksomhedsleder ville bære videre til projektgruppens workshop den 22. 40

august 2005. Med henblik på at være helt sikker på, at det var de fire rigtige strategiske håndtag, fik samtlige medarbejdere mulighed for at supplere og korrigere inden den nævnte workshop. Der blev ikke foretaget ændringer, og de fire strategiske håndtag blev således vedtaget ved projektgruppens workshop og efterfølgende indarbejdet som forudsætningsmateriale i udbudsmaterialet.

Hvor svært kan det være? Det er jo helt forståeligt og naturlig, at medarbejdere vil være kritiske, skeptiske, og ængstelige, når der bliver snakket om en så omfattende ændring af ens arbejdsplads, som et partneringsamarbejde alt andet lige vil være. Anden reaktion ville være helt unaturlig og kun være symptomatisk for en ringe interesse for ens arbejdsplads. Og det er ikke spor svært at inddrage medarbejderne. Det skal bare gøres reelt og troværdigt og ikke som noget

»facadepyntning«, hvor de bliver informeret ind i mellem. I den forbindelse er det helt afgørende, at medarbejderne bliver inddraget lige fra starten, så de dels føler sig taget alvorligt og dels kan bidrage konstruktivt til processens tilrettelæggelse, form og ikke mindst indhold. Det er jo trods alt dem, der kender til dagligdagen. Ikke den kommunale leder, ikke den kommunale sagsbehandler og slet ikke konsulenten. Så hvor svært kan det være? Allerød Kommune har i hvert tilfælde vist, hvordan det kan lade sig gøre. I en efterfølgende artikel i et af de kommende numre af Stads- og Havneingeniøren vil der bliver redegjort nærmere for de teknisk – faglige og formelle forhold i forbindelse med partneringprojektet.

40 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Vallensbæk Kommune:

Fem år med partnering om kloakrenovering Af redaktør Michael Nørgaard Et femårigt partneringsamarbejde har sikret Vallensbæk Kommune en flexibel og langsigtet planlægning og gennemførelse af kloakrenoveringen. Projektet har også givet erfaringer om borgerkontakt og koordinering i et partneringsamarbejde med fire parter.

Vallensbæk kommune har over de sidste 5 år bragt kommunens kloakforsyning fra en situation, hvor drift og vedligeholdelse skete »ad hoc« til en mere systematisk og langsigtet planlægning og udførelse af opgaverne. »Det handlede for os om at sikre vedligeholdelse af de store værdier som er bundet i vores kloakker så fleksibelt og effektivt som muligt,« konstaterer teknisk direktør Uffe Juul, Vallensbæk Kommune. »Vi var nok vant til at kloakkerne passede sig selv – indtil der opstod et driftsproblem. Men det bliver for dyrt på lang sigt. Med dette perspektiv og de aftaler som ligger om kloakrenovering, så var og er den politiske opbakning til en øget og langsigtet indsats stor,« fortæller teknisk direktør Uffe Juul. Denne udvikling har givet væsentligt forøget aktivitet på kloakområdet i kommunen – udtrykt i økonomi, så har dette betydet, at Vallensbæks budget til kloakrenovering er steget fra 1,5 mill til 7 mill. kr årligt i den forgangne 5-års periode.

Partnering om drift Vallensbæk var fra start indstillet på, at det øgede aktivitets42

niveau skulle ske med fokus på fleksibilitet og effektivitet og man valgte at indgå i et partneringprojekt som viste sig at blive et pionerprojekt, når det handler om drift og vedligeholdelse på kloakområdet. Parterne som sikrede Vallensbæk de nødvendige kompetencer og den nødvendige ekspertise er Odense Vandselskab, NCC og Carl Bro Gruppen, se faktabox om rollefordelingen mellem parterne. »Det vigtige for os er, at vi kan have »den rette mand på rette sted til rette

tid« og det synes jeg absolut vi har opnået med partneringskonstruktionen” fortæller Uffe Juul.« Vi er i en situation, hvor vi råder over alle de kompetencer vi har brug for – og samtidigt kun har den kapacitet som er nødvendig. Når medarbejdere fra parterne i projektet arbejder for os, så er de del af vores opgaveløsning og har stort ejerskab til de projekter vi arbejder med – og det er altafgørende for os« fortæller teknisk direktør Uffe Juul. »Et andet perspektiv på dette er selvfølgelig rekrutteringsproblematikken. Allerede nu er det svært for kommunerne at tiltrække de nødvendige medarbejdere med de rigtige kompetencer – og jeg tror det bliver endnu sværere i fremtiden. Partneringkonstruktioner kan være et bidrag til at skabe den nødvendige dynamik og nogle attraktive jobs på teknikog miljøområdet« siger Uffe Juul. »Men det er nu der skal tænkes strategisk – såvel i forhold til rekruttering som til at få skabt et konkurrencemarked for partnering, hvor pris, kvalitet og udbud af kompetencer hele tiden er optimal for kommunerne. Kommunerne skal efterspørge løsningen af opgaverne ved partneringsamarbejder.«

Bedre kapacitetsudnyttelse Set fra de private partneres side giver partneringsamarbejdet en bedre kapacitetsudnyttelse, bl.a. på grund af det langvarige og tætte samarbejde. »Vi kan opnå en mere direkte kontakt til samarbejdspartnerne i den kommunale organisation. I fle42 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

re andre projekter kan det tage lang tid at finde ud af, hvordan en kommunal organisation fungerer, men i Vallensbæk er vi blevet en del af organisationen,« siger Klaus Rosendal, Carl Bro Gruppen. »Vi opdager måske, at noget haster mere end noget andet. I forbindelse med vedligeholdelse kan vi vurdere, at hvis vi ikke reparerer en defekt nu, så vil det blive dyrere om et halvt år. Man kan sige, at vi prioriterer opgaverne efterhånden, som vi får overblik og justerer forløbet – og det er mere effektivt« siger Klaus Rosendal.

Digitalisering Partneringprojektet har i øvrigt sikret Vallensbæk en total digitalisering af viden og informationer om kommunens kloakker – og dermed er det sikret at viden om kloakkerne er til rådighed for projekter, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Rammeaftale Partneringprojektets overordnede mål har været at forny Vallensbæk Kommunes kloaksystem over en femårig periode. Økonomien er blevet fastlagt som en ramme ved budgetlæggelsen i oktober, således at der efterfølgende ikke skal søges om penge til enkelte projekter. Målet har været at gennemføre 20 projekter om året. I 2005 var der eksempelvis afsat seks millioner kr. som rammebeløb, derudover kom der 4,5 millioner ekstra til.

43 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

»Det tager tid og kræver ressourcer at producere nye tilbud, også for kommunen, som skal tage stilling til dem og I et samarbejde af denne type sparer man mange ressourcer. Vi har valgt at arbejde med faste enhedspriser. Det vil sige, at en bestemt type opgave koster en fast pris. Hvis en ekstra opgave skulle dukke op, ved vi med det samme, hvad det kommer til at koste, og vi må så sammen finde pengene i budgettet.« siger Michael Thomsen, der er NCCs repræsentant i projektet.

Møder og borgerkontakt En væsentlig erfaring fra projektet er, at man til stadighed og løbende skal være opmærksom på koordinering mellem parterne. »På trods af det tætte forløb og stor gensidig tillid kan der opstå en gråzone mellem partnerne, som man skal have sat en ansvarlig projektleder på« fortæller Uffe Juul og Klaus Rosendal samstemmende. »Det handler om en fast forankring af koordinering og information og her er det nok bygherren, der skal påtage sig et større ansvar – det er prisen for den øgede flexibilitet og effektivitet som vi opnår,« konstaterer Uffe Juul. »Det er meget vigtigt at alle beslutningstagere deltager på møderne og får kendskab til de trufne beslutninger, så man undgår efterfølgende spørgsmål og ændringer.« De mange projekter har også givet den erfaring, at det er vigtigt, at borgerkontakten varetages af bygherren/kommunen – eller af den samme partner igennem et givet forløb – for at sikre et

Odense Vandselskab: sparringspartner i forbindelse med problemstillinger inden for forsyning – nogle af de problemer som Vallensbæk Kommune har siddet med, har Odense Vandselskab også haft, og alle har trukket på deres erfaringer, primært hvad gælder drift af kloaksystemer og lovgivning NCC: entreprenør, udførende rolle, deltaget i planlægning og projekteringsarbejde, NCC varetager selv kontakt til eventuelle underentreprenører (de andre parter har kun kontrakt med NCC) Carl Bro Gruppen: planlægning og projektering, overordnet styring af anlægsøkonomien, opfølgning på de overordnede tidsplaner mv. overordnet koordinering, Vallensbæk Kommune: bygherre, definition af opgave, fastlæggelse af overordnede mål og krav, kontakt til borgere, myndighedsbehandling, deltager i overordnet planlægning og projektering

ensartet forløb og informationsniveau over for borgerne igennem projektet.

Ny struktur for spildevandsrensningen i Århus Kommune indebærer som udgangspunkt højere driftsudgifter end en central struktur og forventningen var bl.a., at etablering af en struktur med færre renseanlæg ville kunne finansieres ved besparelser på drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Af Kurt Hansen og Paul Kristian Thomsen, Århus Kommune - Vand og Spildevand, og Ulrik Schack og Karl Richard Jørgensen, COWI Ved hjælp af en nyudviklet optimeringsmodel, der inddrager mange tekniske, økonomiske og organisatoriske forhold er det vist, at en ændring fra en decentral til en central struktur for spildevandsrensningen i Århus Kommune vil være mest hensigtsmæssig, såfremt investeringsforløbet afpasses, så de eksisterende anlægs restlevetid udnyttes bedst muligt.

De fleste renseanlæg i Århus Kommune blev udbygget omkring 1990 i forbindelse med Vandmiljøplanen. Udbygningen skete efter en decentral struktur med mange renseanlæg. Den decentrale struktur blev dengang valgt bl.a. for at sikre at spildevandet blev udledt lokalt, hvor vandet også indvindes. Dele af renseanlæggene er nu ved at være udtjente, hvorfor vedligeholdelses-

omkostningerne vil stige væsentligt fremover. Dertil kommer, at kapaciteten af flere af anlæggene er ved at være fuldt udnyttet, og at der er varslet skrappere krav til fosforfjernelsen ved udledning til Århus Bugt. Kommunen har derfor i samarbejde med COWI undersøgt forskellige grader af centraliseret rensning til brug for Spildevandsplan 2006. En decentral struktur

Optimal struktur

0-alternativet

Anlægsudgifter - renseanlæg, mio. kr.

444

111

Anlægsudgifter - afskærende ledninger, mio. kr.

264

Anlægsudgifter i alt, mio. kr.

708

111

Drift (ekskl. vedligeholdelse) mio. kr./år

Antal renseanlæg

Samlet nutidsværdi (inkl. vedligeholdelse) mio. kr. 1.741 Tabel 1.

1.967

Basisanalyse Undersøgelsen blev indledt med en analyse af konsekvenserne af at bevare den nuværende struktur ved opfyldelse af de fremtidige krav til • Kapacitet ved forventet belastningsudvikling; • Udløbskvalitet • Nærmiljø påvirkninger • Arbejdsmiljø • Slamhåndtering Herudover blev anlæggenes nuværende tilstand og behov for større renoveringer gennemgået. På dette grundlag blev opstillet et 0-alternativ, som specielt belyste de økonomiske konsekvenser af at fortsætte med den nuværende struktur med 14 renseanlæg i endnu 25 år Den største enkeltinvestering i basis-strukturen er etablering af filter på Marselisborg Renseanlæg (ca. 35 mio. kr., ca. 200.000 PE) for at sikre opfyldelsen af de skærpede krav til fosforudledningen til Århus Bugt.

Alternative løsninger Med udgangspunkt i 0-alternativet blev der opstillet i alt 6 alternativer med forskellig grad af centralisering. Det mest centrale alternativ baserede sig på kun ét 44 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

anlæg, nemlig Marselisborg Renseanlæg, der udleder direkte til Århus Bugt og i dag er kommunens største, beliggende i havneområdet ved Marselisborg. For alternativerne blev der udarbejdet anlægsoverslag for de nødvendige afskærende ledninger samt kapacitetsudvidelser og andre udbygninger på renseanlæggene. Tilsvarende blev der beregnet omkostninger til drift og vedligeholdelse, herunder øgede udgifter til vedligeholdelse i takt med, at anlæggene når den forventede levetid. Også konsekvenserne ved ændret håndtering af slammet, herunder ændrede omkostninger ved slutdisponering, blev undersøgt. Restlevetider blev bestemt ud fra en tilstandsvurdering af de enkelte anlægsdele på de eksisterende renseanlæg og differentierede forventninger til levetider for nye anlægs enkelte dele, som bygværker, maskiner og el/styring.

på langt sigt er økonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre en betydelig centralisering af spildevandsrensningen, så den endelige struktur baseres på kun 2 eller 3 renseanlæg. Endvidere findes, at det er særdeles profitabelt at nedlægge 10 mindre anlæg indenfor en forholdsvis kort årrække. I den optimale struktur bevares og udbygges Marselisborg Renseanlæg, der udleder direkte til Århus Bugt og Egå Renseanlæg, der udleder til Egåen. I tabel 1 er anført de samlede anlægsog driftsudgifter samt nutidsværdierne for den optimerede struktur med 2 renseanlæg sammenstillet med udgifterne ved 0alternativet med 14 renseanlæg. I den

optimale struktur er der regnet med, at de 12 anlæg er nedlagt senest i 2013. Som det fremgår af tabellen, er besparelsen på den egentlige drift opgjort til 29 mio. kr. pr år ved at nedlægge 12 af de 14 anlæg. Hertil kommer en betydelig besparelse på vedligeholdelsesomkostningerne ved at nedlægge udtjente renseanlæg. Den samlede besparelse på drift og vedligeholdelse er tilstrækkelig til at finansiere forskellen i anlægsudgiften på næsten 600 mio. kr. De anførte resultater er baseret på 2,5 % i realrente. Hvis der i stedet benyttes en realrente på 4 % vil fordelen ved centraliseringen blive lidt

Økonomisk model COWI opstillede en økonomisk optimeringsmodel for anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de næste 25 år for hvert af alternativerne. Modellen beregner grundlæggende nutidsværdien af de enkelte alternativer. I modellen kan der meget enkelt ændres på en række parametre som rentesatser, forventede levetider af anlæggene og valgt tidshorisont. I modellen gennemføreres en optimering af investeringstidspunkterne. Dette sker bl.a. ud fra en vurdering af, hvornår de enkelte dele af anlæggene forventes at være så nedslidte, at det ikke kan betale sig at vedligeholde dem længere. Udover at udpege den økonomisk mest optimale struktur, genererer modellen også en optimeret tidsplan for investeringsforløbet. Denne optimering sikrer at renseanlæggene i videst muligt omfang holdes i drift i hele deres levetid, hvilket vil sige indtil vedligeholdelsesomkostningerne begynder at stige så meget, at det bedre kan betale sig at bygge nyt, evt. med en anden placering. En række af investeringerne skal forløbe over mange år, hvorfor det er vigtigt at vide hvor følsom konklusionerne er overfor bl.a. ændringer i renteniveauet. Alle alternativer er derfor undersøgt med såvel en optimistisk som en pessimistisk vurdering af renseanlæggenes kapacitet samt med kalkulationsrenter på hhv. 2,5 og 4 %. Herved belyses hvor robust udpegningen af den mest optimale løsning er.

Økonomiske resultater Den økonomiske analyse peger på, at det 45 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

tationer kan reduceres fra 58 personer i dag til 34 personer i den mest centraliserede struktur med kun et renseanlæg.

Spildevandsplan Resultaterne af strukturanalysen er efterfølgende indarbejdet i Århus Kommunes »Spildevandsplan 2006-2009«, som er vedtaget af byrådet i december 2005. Der er her medtaget en fremtidig struktur svarende til analysens anbefalinger, idet der på lang sigt kun regnes med at opretholde Egå og Marselisborg Renseanlæg. Der er dog ikke taget detaljeret stilling til tidspunktet for nedlæggelse af de 2 større renseanlæg, Viby og Åby, jf. fig. 1, og investeringstakten forventes at ske lidt langsommere end den økonomiske analyse anbefalede. Der er regnet med nedlæggelse af 4 renseanlæg i perioden 2006 – 2009 og 6 renseanlæg i perioden 2010 – 2013, hvorefter der kun vil være 4 store anlæg i drift. Viby og Åby Renseanlæg nedlægges først, når den maksimale levetid er opnået, formentlig efter år 2025.

Konklusioner og perspektiver

Fig. 1. Trinvis centralisering - fra vedtaget spildevandsplan.

mindre og den økonomisk optimale løsning indeholder her 3 renseanlæg.

Andre forhold Den forventede bolig- og erhvervsudvikling i kommunen vil medføre en 12 % forøgelse af spildevandsmængden, der skal behandles. Samtidig regnes med en forøget udnyttelse af de større anlægs kapacitet. Beregningsmæssigt vil disse forhold medføre en let forøget udledning af kvælstof og fosfor til recipienterne. For at kompensere for dette er der regnet med etablering af filter på Marselisborg Renseanlæg for øget fosforfjernelse og kvælstoffjernelsen regnes øget ved at indføre mere avanceret on-line-styring af processerne. Den centraliserede spildevandsrensning vil medføre reduceret vandføring i Giber Å og Egåen. Dette foreslås kompenseret ved at forøge oppumpningen af grundvand til Giber Å og at etablere 46

anlæg til en tilsvarende oppumpning til Egåen, evt. suppleret med bassin til opsamling af regnvand. En mere centraliseret spildevandsrensning i forhold til den nuværende vil endvidere medføre følgende miljømæssige forbedringer: • Forbedret hygiejnisk kvalitet i Århus Å og Giber Å, som friholdes for udledning af renset spildevand. • Risikoen for nærmiljøgener fra Åby Renseanlæg minimeres. • Reduceret energiforbrug til pumpning og rensning af spildevand. • Færre renseanlæg forbedrer mulighederne for mest effektivt at opfylde eventuelle fremtidige rensekrav, eksempelvis krav om fjernelse af hormonforstyrrende stoffer fra spildevandet. • Bedre tilrettelæggelse af driften vil resultere i effektivisering af driftsorganisationen for renseanlæg og pumpestationer, så mandskabet til drift og vedligeholdelse af renseanlæg og pumpes-

Den gennemførte analyse viser, at spildevandsrensningen i Århus Kommune på langt sigt bør ske på få store renseanlæg. Dette vil sandsynligvis også være tilfældet i flere andre kommuner, ikke mindst i de nye storkommuner. For Århus Kommune vil en ret vidtgående centralisering være fordelagtigt såvel økonomisk som teknisk og miljømæssigt. Analysen viser endvidere, at nedlæggelse af en række mindre anlæg kan gennemføres med en meget stor og hurtig økonomisk fordel. Derfor vil disse anlæg blive nedlagt så tidligt som muligt i forløbet, mens nedlæggelse af andre anlæg med fordel udskydes indtil deres reelle levetid er opbrugt. At en omfattende omlægning af spildevandsstrukturen med relativt store investeringer har vist sig økonomisk fordelagtig, skyldes i høj grad den lave realrentesats, som betyder, at driftsbesparelser kan finansiere væsentlig større anlægsomkostninger, end det tidligere har været tilfældet. Tilsvarende er en realistisk og differentieret vurdering af de enkelte anlægsdeles restlevetid en væsentlig faktor i vurderingen af den reelle langsigtede økonomi og for tilrettelæggelse af et optimalt investeringsforløb. 46 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Formidling af viden om veje – et værktøj Af Mette Dam Mikkelsen og Gunnar Dinesen, SAMKOM - Vejdirektoratet.

Hvordan forstår teknikere og beslutningstagere hinanden? SAMKOM’s nye formidlingsværktøj gør det nemmere at præsentere og forstå aktuelle vej- og trafiktekniske problemstillinger. Materialet, en diasserie, er primært tænkt som et værktøj, der kan bistå forvaltningerne med dialogen til de politiske udvalg, men kan også bruges til intern undervisning og dialog. Værktøjet er en række power point dias, som frit kan downloades fra www.samkom.dk.

De fem kapitler: • • • • •

Hvorfor er veje vigtige? Vejes konstruktion Funktionskrav til belægninger Vejes nedbrydning Vejvedligeholdelse og økonomi.

fremkommelighed, osv. Det er i denne verden af forudfattede meninger, at forvaltningerne skal skabe forståelse for infrastrukturen og dens sociale og tekniske betydning.

Kommunal infrastruktur Der er meget »signal-støj«, når vi taler om veje og trafik. Alle har en mening om veje og trafik, men vi tænker umid-

delbart på forskellige ting; nogle tænker på gader og andre på landeveje, nogle på huller i vejene og andre på bussers

Mange kan nok nikke genkendende til at vejområdet ikke trækker de mest spændende overskrifter i lokalområdet. Der er heller ikke den samme fokus på vejområdet fra borgerne side, som der fx ofte er på skole- og ældreområdet. Det er dog ikke ensbetydende med at vejområdet ikke er vigtigt. Når vi alle tænker efter, så berører det os alle i hverdagen, hvad enten det er frem og tilbage til arbejde eller kørsel af mad til de ældre. For langt de fleste binder vejene dagens gøremål sammen og når det kommer til stykket har de fleste også en mening om vej- og trafikforholdene i lokalområdet. Er der f.eks. huller i cykelstien ned til daginstitutionen? Er sneen ryddet væk så vi kan komme på arbejde? Det er alle spørgsmål der dukker op, når vi færdes på vejene. Ideen til værktøjet er opstået hos SAMKOMs politiske følgegruppe. Målet er et værktøj som på en mere spændende og let forståelig måde kan præsentere nogle af de mere tekniske problem-

Diaseksempel 1: Vejes betydning for velfærdssamfundet

47 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

stillinger, der er på vejområdet. SAMKOM ønsker med dette materiale at skabe bedre forståelse for vejenes samfundsmæssige betydning, og dermed for vigtigheden af at have et velfungerende vejnet

Diasseriens struktur

Diaseksempel 2: En moderne vejs opbygning

Materialet er bygget op omkring velkendte billedmotiver med tekniske informationer. Diasene er opdelt i 5 kapitler med hver sit emne. Til hver kapitel hører et antal dias, og til hvert dias knytter der sig en tekst. Teksten er tænkt som en hjælp til oplægsholderen, der kan bruge teksten som inspiration til sin egen mundtlige præsentation. I nogle af teksterne er der henvisninger til mere litteratur eller hjemmesider, hvor der kan søges uddybende informationer.

Eksempler på dias Hvorfor er veje vigtige? Det gives der forskellige forklaringer på i kapitel 1. I diaseksempel 2 kan man se, hvordan en moderne vej er opbygget. Kapitlet omfatter også hvilke materialer en vej er bygget af. Der stilles i dag forskellige funktionskrav til belægninger for bl.a. at sikre: fremkommelighed, trafiksikkerhed samt et godt bolig- og trafikmiljø. Funktionskravene omfatter: bæreevne, jævnhed, holdbarhed, friktion og miljø.

Diaseksempel 3: Funktionskrav om forskellige miljøforhold

Trafikken og vejret er med til at vejene bliver slidte og nedbrydes over årene. Det medfører en række forskellige skadestyper på vejene som ses på diaseksempel 4. Hvornår skal man lægge ny asfalt i stedet for at reparere hullerne? Økonomien spiller en stor rolle i forbindelse med vedligeholdelse af vejene.

Hvordan bruges Diasserierne?

Diaseksempel 4: Forskellige skadestyper som følge af ydre påvirkninger såsom vejret.

Diasserierne kan anvendes i hele sin længde eller opbrudt på kapitler, så det passer til det emne, man skal præsentere. Alt efter, hvor meget man vælger at bruge, kan man downloade hele diasshowet eller enkelte kapitler. Det er også muligt at downloade en »templates«, som er et tomt dias i seriens design. Det er så muligt selv at udarbejde supplerende dias i samme design, så de passer ind i et diasshow. Der findes både »tem48 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

plates« til kapitelforsider og til de øvrige dias. Det er også muligt at indsætte kommunens eget logo på siderne. SAMKOM håber at materialet er anvendeligt, og kan være med til at sætte fokus på forskellige problemstillinger både over for det politiske niveau samt internt i forvaltningerne.

Yderligere information og kommentarer

INFORMERER

Skriv til SAMKOM-sekretariatet, ved Mette Dam Mikkelsen,mdm@vd.dk, eller Gunnar Dinesen, pgd@vd.dk, hvis du har kommentarer eller nye ideer til materialet.

Diaseksempel 5: Hvis vejene ikke løbende bliver vedligeholdt bliver det hurtigt dyrt at genskabe tilstanden, jo længere tid man venter med vedligeholdelse jo dyrere bliver det at genoprette vejens tilstand.

Marts 2006

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2 vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling. Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder.

49 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri.

virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet DTVK@DTVK.dk eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005. Gruppen udvides løbende med nye

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00 49

Fra erhverv til boliger - kommunerne bliver normalt »snydt« for kloaktilslutningsbidrag Af afdelingsleder Bent Ohlsen, Birkerød Kommune og advokat Mogens Moe, DLA Nordic.

Det er almindeligt, at en byomdannelse starter med, at en tidligere erhvervsvirksomhed får ændret sit areal til boligformål.

Såvel i Birkerød som i andre kommuner er det i de senere år blevet almindeligt, at erhvervsejendomme, som ikke længere er egnede til dette formål, overgår til boliganvendelse og bebygges - ofte relativt tæt - med boliger. Når en udstykning sker fra en erhvervsejendom og ikke fra en boligejendom, kan der ikke kræves tilslutningsafgift til kloakforsyningen

gen ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg og der føres stik frem til den eller de nye parcellers grundgrænse.« Betingelserne i § 2, stk. 4, der selvfølgelig gengives i betalingsvedtægterne, betyder imidlertid, at kloakforsyningen normalt bliver »snydt«.

Nogle eksempler. Når de nye boliger skal kloakforsynes, kræver det normalt, at der skal lægges nye ledninger frem til grundgrænsen, og frem for alt optager det en del af transportledningernes og renseanlæggets reservekapacitet. Der er altså nogle betydelige engangsudgifter for kloakforsyningen ved byomdannelsen. Beslaglæggelse af en del af transportledningernes og renseanlæggets reservekapacitet bør rettelig regnes som en udgift, selvom udbygning af kapaciteten normalt sker i store trin og altid sådan, at der er reservekapacitet. 50

Betalingslovens § 2, stk. 4. Lovgivningsmagten har antagelig tænkt sig, at kloakforsyningen skulle have dækning gennem tilslutningsbidrag. Det var en udbredt kommunal praksis frem til år 2000, hvor man fik en konkret bestemmelse herom i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Dens § 2, stk. 4, lyder: »Ved udstykning fra en boligejendom opkræves der efter stk. 2 tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, hvis parcellen eller parcellerne efter frastyknin-

Det er meget almindeligt, at en byomdannelse starter med, at den skrumpende erhvervsvirksomhed får lov til at sælge en del af sit areal til boligformål. I så fald sker udstykningen ikke fra en boligejendom men fra en erhvervsejendom, og så kan der ikke kræves tilslutningsafgift. En anden variant er, at developeren køber erhvervsejendommen som helhed og får lov til at omdanne den til boligformål. Hvis han er smart, foretager han ingen udstykning straks, men bygger de ønskede boliger uden nogen matrikulære ændringer og udnytter, at der allerede findes kloakstik til erhvervsejen50 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

dommen. SĂĽ har han ikke foretaget nogen udstykning men er dĂŚkket ind ved, at erhvervsejendommen var tilsluttet kloakforsyningen. Siden hen â&#x20AC;&#x201C; nĂĽr kloakforsyningen af de mange nye boliger er bragt pĂĽ plads â&#x20AC;&#x201C; kan udstykningen ske. Kloakforsyningen har ikke krav pĂĽ noget, for ved udstykningen er de enkelte boliger kloakforsynet. Det hjĂŚlper ikke, hvis kommunen ved et grundsalg udtrykkeligt betinger sig, at der skal betales tilslutningsafgift for nye boliger. En kommune solgte i 1999 et grundareal til en privat bygherre. I udbudet var det klart markeret, at der ville forfalde en tilslutningsafgift pĂĽ ca. 2,5 mio. kr., og at salgsprisen var afpasset efter denne forventede udgift. Men da regningen kom, nĂŚgtede bygherren at betale for de 68 boliger og gjorde gĂŚldende, at arealet allerede var kloakforsynet, fordi det tidligere var en parkeringsplads med regnvandsafledning. Dette fik bygherren medhold i ved Ă&#x2DC;stre Landsrets dom af 16. november 2004 (Ă&#x2DC;L 21 afd. B-1958-02). Retten hentede de fleste af sine argumenter i Vejledning 3/2001 og lovĂŚndringen af 2000, som angav at konfirmere hidtidig praksis. Dommen knytter sig sĂĽledes til

Et eksempel pĂĽ, hvor smukt en tidligere erhvervsejendom kan ombygges til boligformĂĽl.

Â§2, stk. 4 og er endnu et eksempel pĂĽ, at de gamle medlemmer af kloakforsyningen betaler.

Konklusion.

lemmer, som betaler omkostningerne, nĂĽr en erhvervsejendom omdannes til boligformĂĽl. SpĂ¸rgsmĂĽlet er, om det var det, der var meningen med Betalingslovens Â§ 2, stk. 4. Vi tror det ikke!

Som reglerne i Betalingsloven er nu, bliver det kloakforsyningens Ă¸vrige med-

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDU

.RPPXQHU VRP ÂśSDUWHUÂś L UHWVVDJHU Sn PLOMÂĄ RJ SODQRPUnGHW 3n GHWWH VHPLQDU VÂ WWHU YL IRNXV Sn NRPPXQHQ VRP SDUW L EnGH FLYLOH UHWVDJHU RJ VWUDIIHVDJHU 9L VHU Sn KYLONH RYHUYHMHOVHU PDQ VRP NRPPXQH HOOHU DPWVNRPPXQH VNDO JÂĄUH VLJ IÂĄU PDQ VHOY DQOÂ J JHU HQ FLYLO UHWVVDJ HOOHU IRUHWDJHU HQ SROLWLDQPHOGHOVH IRU RYHUWUÂ GHOVH DI PLOMÂĄ HOOHU SODQORYJLYQLQJHQ 3n GDJHQ VHU YL EO D Sn Â&#x2021; +YDG HU NRPPXQHQV HOOHU DPWVNRPPXQHQV UROOH XQGHU VDJHQ" Â&#x2021; +YLONHQ GHO DI DUEHMGHW VNDO NRPPXQHQ HOOHU DPWVNRPPXQHQ VHOY ODYH RJ KYDG NDQ RYHUODGHV WLO HQ HNVWHUQ DGYRNDW" Â&#x2021; )RJHGIRUEXG VRP DOWHUQDWLYW UHWVKnQGKÂ YHOVHVPLGGHO ,QGOÂ J YHG

6ÂĄUHQ 6WHQGHUXS -HQVHQ OHGHU DI 3OHVQHUV $IGHOLQJ IRU PLOMÂĄUHW RJ RIIHQWOLJ UHW

*RUP 7RIWHJDDUG 1LHOVHQ SURIHVVRU L VWUDIIHUHW YHG $DUKXV 8QLYHUVLWHW 'HQ PDM 6FDQGLF (UHPLWDJH /\QJE\ HOOHU 'HQ PDM +RWHO 6FDQGLF .ROGLQJ

51 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 3 Âˇ 2006

/Â V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ Sn

Ny anvisning fra Rørcentret

Dæksler og riste Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut. Rørcentret har netop udgivet den første danske anvisning om dæksler og riste af støbejern til kørebaner og gangarealer.

giver sætninger og gener i form af: • uhensigtsmæssige bump ved overkørsel • unødvendig støj fra køretøjer, der passerer dækslet • unødvendigt slid på dæksel og gummiindlæg i karm De mest almindelige fejl er:

I Danmark findes der ca. 66.700 km offentlige kloakledninger. I disse kloakledninger findes der ca. 1.7 millioner brønde, hvoraf hovedparten er afdækket med et støbejernsdæksel. Ud over de offentlige kloakledninger findes der stort set lige så mange kilometer private ledninger samt ledninger, der administreres af vejmyndigheder. En meget stor del af brøndene ligger i befæstede arealer, og er dagligt udsat for trafikbelastning. Dette slider på dækslerne, og ledningsejere eller vejmyndigheder får jævnligt henvendelser om dæksler, der larmer, klaprer, ligger for højt eller ligger for lavt. Ud over slid på dæksler, slider trafikken også på befæstelsen, og derfor skal slidlag jævnligt fornys. Når slidlag fornys, skal samtlige dæksler frilægges og 52

hæves. Dette koster penge, og der opstår mulighed for fejl. Det er således mindst 150 - 200 millioner kroner, der årligt bruges på sætning og reparation af dæksler, og det er vigtigt, at disse kroner bruges forsvarligt. Derfor har Rørcentret netop udgivet den første danske anvisning, der dækker dæksler og riste af støbejern. Anvisningen er finansieret af kommuner, fabrikanter, importører og Rørcentret. Virksomhederne har stillet personer til rådighed til en styregruppe, som har givet et stort fagligt input til projektet.

Fejl og skader Uhensigtsmæssigt valg af karmtype og forkert montage kan medføre fejl, der

Den flydende karm ligger under vejkoten Problemet viser sig ved at, karmen, kort tid efter at den er reguleret, ligger op til 20 mm under det omkringliggende vejareal. Problemet skyldes: • Manglende eller utilstrækkeligt materiale under karmens bæreflade • Bærematerialet er ikke tilstrækkeligt komprimeret Når karmen først har sat sig ca. 20 mm, er der normalt ingen efterfølgende sætninger. Området omkring den faste karm sætter sig Problemet opleves, når der er gennemført relativt store indgreb i vejbanen i 52 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

forbindelse med udskiftning af karme. Kort tid efter en sådan nyetablering, vil efterfyldningen sætte sig, og der opstår fordybninger, såkaldte »lunker« i overfladen før og efter den nye installation. Der konstateres ofte problemer i udgravningens hjørner. Karmen ligger løst i vejarealet Når karmen ligger løst i vejarealet, er der tydelige revnedannelser rundt om karmen. Skadesbilledet ligner en »kapsel« fra en flaske. Problemet kan henføres til manglende afstand fra karmens indvendige bryst og betonkeglens overkant. Udlægget på karmen vil virke som en »vippestang« og karmen vil efterhånden løsne sig fra underlaget. Dæksel under karm Mange dæksler er forsynet med en pakning, der skal dæmpe støj. Pakningen slides, og det kan ses ved at dækslet synker i forhold til karmen. I andre tilfælde er pakningen ved at løsne sig og ligger synligt forskudt. Hvis pakningen ikke skiftes, ødelægges dækslet. Dæksler ligger over belægningens overflade Når der anvendes faste karme, vil karm/dæksel med tiden komme til at

ligge over belægningens overflade. Dette giver store gener for både gående og kørende trafik. Dårlige reparationer Dårligt eller forkert udført arbejde kan være årsag til, at der i løbet af alt for kort tid skal repareres igen. Dårlig komprimering af både bærelag og asfalt samt brug af for grov og for kold asfalt giver ofte problemer. Ingen skridsikkerhed Dæksler skal være skridsikre, og bør derfor skiftes længe før mønstret i overfladen er slidt ned. De fleste af de ovennævnte fejl kan undgås ved en god projektering af anlægget, korrekt valg af dækseltype men ikke mindst korrekt montage af karm og dæksel.

laves af. Desuden gennemgås krav til projektering og valg mellem forskellige dækseltyper. Anvisningen rummer desuden en udførlig montageanvisning, både for dæksler med fast og med flydende karm. Montageanvisningerne er suppleret med billedserier der angiver montagen trin for trin. Der er desuden givet forslag til kvalitetssikring og slutkontrol ved aflevering af anlæg. Anvisningen hedder: Dæksler og riste – dæksler og riste af støbejern til kørebane og gangarealer. Rørcenter-anvisning 007, maj 2005. Anvisningen kan købes i Byggecentrums Boghandel, telefon 70 12 06 00.

Anvisningen Anvisningen indeholder en oversigt over lovgivningen på området samt en beskrivelser af dæksler og krav til tæthed, mulighed for udluftning, låseanordninger, dæmpning og skridsikkerhed, samt hvilke materialer, dæksler kan

Effektive spildevandsløsninger

Storkommunerne er nu en realitet og nye planlægningsopgaver forestår – herunder udarbejdelse af nye spildevandsplaner.

Med fokus på brugervenligheden kan GIDAS integreres i kommunens eksisterende GIS-værktøj eller anvendes selvstændigt. GIDAS kræver ikke dyre licensindkøb til tredjepartsprodukter.

EnviDan har udviklet markedets mest fleksible og dynamiske planlægningsværktøj - GIDAS – til etablering, vedligeholdelse og visning af kommunale spildevandsplaner – også via internettet.

Med EnviDan som rådgiver leveres programmet GIDAS gratis til kunden.

JYLLAND Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk

53 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

www.kompagniet.com

Kommunalreform og spildevandsplanlægning

Græsningsselskaber plejer kommunal natur Et koncept for græsningsselskab, hvor alle er tilfredse Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Græsningsselskaber, hvor en landmand med kvæg og byboere samarbejder om at pleje kommunens naturarealer, er under udbredelse og er en flere gange win-win situation. En succeshistorie, hvor alle parter er tilfredse!

Kommunen får plejet et stykke natur ved hjælp af frivillige hænder. Det svarer til en kendt samarbejdsform, kommuner har på andre områder, f.eks. med fritidsforeninger som sportsforeninger, der leverer arbejdskraft til klubhuset, og hvor kommunen leverer faciliteter. Græsningsselskaber er en kommende fritidsforening i mange kommuner. Kommunen leverer et naturområde, sørger for at der er sat elektrisk hegn op, sørger for vand og strøm etc. Samtidig sørger kommunen for, at udpege medarbejdere på det praktiske og administrative område, som græsningsselskabet kan have som sparring og kontakt. 54

Græsningsselskaber er ikke tænkt som en kommunal besparelse, men et nyt fritidstilbud til naturinteresserede borgere. I teorien kan der naturligvis blive tale om sparede penge, hvis disse borgere alternativt ønskede plads i en i forvejen overbelastet badminton-hal. Det hører også med til regnskabet, at disse borgere skaber merværdi i kommunen i form af herlighedsværdier. Kommunens ansatte naturforvaltere får borger-netværk, som i det daglige arbejde vil være gode som sparring, især nu hvor kommunerne med strukturreformen får overdraget hele ansvaret for naturens udvikling.

Naturplejeforening er fritidsbeskæftigelse for hele familien. Her graves små bjørneklo-planter op. Kun dem med handsker inkl. fotografen rører ved planterne.

Landmanden får nye opgaver Landmanden har et levebrød med at opdrætte rolige kvier af racer og på en sådan måde, at de ikke behøver efterfedning. Dyrene skal nemlig sendes direkte fra marken til slagteriet. Landmanden leverer dyrene ved folden og henter dem igen, når de skal til slagteriet. Forsikring og ansvar for diverse officielle registreringer er landmandens. Dyrene forbliver således landmandens dyr, så længe de er levende. Græsningsselskabets medlemmer passer dyrene, mens de er på græs i sommerhalvåret, men køber først dyrene, når de er slagtet. Som regel køber hvert medlem en kvart kvie.

Byboere får naturkontakt De frivillige byboere i græsningsselskabet får som alle andre, der dyrker en fri54 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

tidsinteresse, mange glæder. De har kontakten med dyrene, idet pasningen og tilsyn med dyr og fold går på skift. Med f.eks. syv dyr i en fold med 28 medlemmer af selskabet giver det ca. en pasningsdag om måneden. Det giver i alt 6-7 dage fordelt over sommeren, hvor hvert medlem har ansvaret for dyrene. De fleste medlemmer kommer dog forbi folden langt hyppigere. Folden giver et godt mål for aftenturen og giver samtidig mange naturoplevelser i form af f.eks. blomster, sommerfugle og fugle. Det giver motion og sundhed til kommunens borgere. De frivillige byboere får også glæden ved at sætte tænderne i kød fra dyr, som de har haft mulighed for at give et godt liv. At dyrene har haft et godt liv kan man se, når de bliver hentet af landmanden. Her foregår alt i fred og ro. Ingen stressede dyr.

Demonstrationsprojekt med græsningsselskaber I en toårig periode med start i midten af 2004 har tre sådanne græsningsselskaber deltaget i et demonstrations projekt om græsningsselskaber og finansieret af Direktoratet for FødevarerErhverv, nemlig Hjortespring Naturplejeforening i Herlev, Slotsmosens Kogræsserselskab i Slangerup og Værløse Naturplejeforening - Koklapperne. Det har givet ekstra liv og muligheder til selskabernes medlemmer, idet en naturkonsulent fra Natur & Landbrug

55 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

har været tilknyttet, nemlig undertegnede. Naturkonsulenten har beskrevet naturen i de områder, selskaberne plejer. Derfor ved de, hvilke plantearter, dyrene lever af. Flere af disse arter kan være med til at give kødet smag af natur. Naturkonsulenten har det første projektår givet konkrete forslag til demonstrations-aktiviteter og i løbet af sommeren udført forskellige aktiviteter i samarbejde med naturplejerne. Der har f.eks. været afprøvet metoder til at dæmpe dominansen af mose-bunke og lyse-siv – to arter som ofte kommer til at dominere på enge, der ikke har været plejet korrekt. De to arter optager pladsen for andre engarter, og de resulterer i lav foderværdi til dyrene. Det har også været muligt at se flere planter i blomst i periodevis frahegnede områder. Der er sat navn på planterne og medlemmerne har fået større kendskab til de forskellige plantearters fortælleværdi om naturkvaliteten på området. Afgræsningens betydning for de små plantearters overlevelse og betydning for insekt-livet i området er demonstreret. Medlemmerne har også på forskellig vis fået demonstreret, hvordan arter etablerer sig og øger deres tæthed på arealet. Sådanne aktiviteter og demo-ture er med til at give større indleven i, hvordan naturen reagerer på plejen. Det, at der er aktivitet ud over det som pasningen af dyreholdet kræver, er med til at fastholde medlemmerne i græsningsselskabet. Græsningsselskaber er også et fint socialt netværk mellem medlemmerne og med forgrening til landbrug og kom-

mune. Medlemmerne får også en snak med andre borgere ved folden. Så er det rart at være klædt på til at kunne argumentere for, hvorfor områdets natur skal plejes og ikke kan ligge hen. Der har været ture til andre græsningsselskaber for at høre om deres erfaringer, og landmanden har inviteret til at besøge gården og til at se slagteriet. Landmanden har været med til at formidle og udarbejde dejlige opskrifter på de for byboere svære stykker kød – dem der ikke kan laves på fem minutter på panden. Medlemmernes kost bliver derfor automatisk mere alsidig. Der er ingen tvivl om, at naturen har fået det bedre – også bedre end hvis der bare var sat nogle dyr på et stykke græsmark, som medlemmerne ikke havde noget forhold til. Nu ved de, at der er forskel på græs og græs, ligesom enhver tennisspiller kender forskelle på banernes belægning og hvad der skal til for at det bliver bedre. Natureffekterne og demonstrations-aktiviteterne er dokumenteret gennem det arbejde, naturkonsulenten fra Natur & Landbrug har udført. Rapporterne kan ses på www.natlan.dk. Indsat øverts: Græsningsselskabets medlemmer sørger for at der fortsat er strøm i hegnet. Indsat nederst: Græsningsselskabet sørger for god information og indsamling af skrald i folden. Stort billede: Her er udført demonstration af hvordan man med en periodevis frahegning får flere blomster frem til glæde for alle.

Allerød har check på byggesagsbehandlingen

Af byggesagsbehandler Kirsten Lund, Allerød Kommune og salgschef Thor Wexø, Geokon Edb A/S. Med et nyt byggesagsstyringssystem har Allerød Kommune i et samarbejde med Geokon indført en effektiv elektronisk styring af arbejdsgange og kommunikation i byggesagsbehandlingen. Som en ekstra gevinst er der nu en direkte kobling mellem byggesager og miljøsager.

Byggesagsbehandlingen ligger i Allerød Kommune under virksomheden Teknik & Miljø. Virksomheden varetager herudover opgaver inden for miljøsagsbehandling, ejendomsoplysning, ejendomsskat- og bidrag, bygningsdrift, park & vej, renseanlæg, varmecentraler samt redningsberedskab. I Teknik & Miljøs byggesagsgruppe har man længe arbejdet systematisk med byggesagsbehandlingen, men data var ikke samlet ét sted, og man benyttede flere forskellige værktøjer, hvoraf nogle var elektroniske og andre på papir. 56

I 2004 kom man et skridt nærmere den digitale sagsbehandling, idet kommunens »stamkort« for alle ejendomme blev digitaliseret. Stamkortene indeholdt en oversigt over byggesager samt tinglysninger for de enkelte ejendomme.

Systemudvikling Firmaet Geokons hovedprodukt, GeoEnviron, er et system til den kommunale sektor, som har moduler inden for jordforurening, virksomhedstilsyn, vandindvinding og en række andre områder.

Allerød Rådhus. Huset er opført i 1998 som erhvervsejendom og er i 2005 ombygget til Rådhus. Huset har en spændende arkitektur med åben indretning i form af borgerekspedition, kontorlandskaber samt et atrium, hvor også husets kantine og café er placeret.

Med henblik på at kunne etablere en direkte kobling mellem miljø- og byggesagerne var det ønskeligt at udvikle et selvstændigt modul til systemet. Firmaet var derfor på udkig efter en kommunal partner, som havde de fornødne ressourcer og overskud til at indgå i et fagligt samarbejde om færdigudviklingen et sådant system.

Offentligt/privat samarbejde I Teknik & Miljø benyttede miljøsagsbehandlerne allerede miljøsystemet. Teknik & Miljø er præget af en høj grad af tværfaglig sparring, og for at udvikle og understøtte dette yderligere fandt man det hensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at bruge samme sagsstyringssystem. Man kunne se en fordel i at registrere miljødata og byggesagsdata i samme system, f.eks. er det vigtigt, at en byg56 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

gesagsbehandler straks bliver opmærksom på en evt. forurening på den ejendom, man arbejder med. Dette blev startskuddet til et fælles udviklingssamarbejde. I foråret 2005 indgik Allerød Kommune og Geokon en samarbejdsaftale, og der blev nedsat en projektgruppe. Det blev vurderet, at det faglige samarbejde ville være til gavn for begge parter, da parterne kunne supplere hinanden og opfylde de behov og ønsker, som de havde hver især.

I drift

I løbet af sensommeren 2005 blev systemet finpudset, og de sidste rettelser indarbejdet. I september blev den endelige udgave afprøvet hos Teknik & Miljø. I slutningen af september blev der foretaget en konvertering af Allerøds eksisterende byggesagsdata. Dels data fra den SQL-database, som indeholdt stamdata for de Projektgruppen. Fra venstre Kirsten Lund, Finn Kofoed-Larsen, Thomas Hedeenkelte ejendomme og dels gaard og Thor Wexø. konvertering af et exel-regneark, som hidtil var blevet benyttet til diverse datoregistreringer m.v. for de enkelte byggesale være sagsstyring via checklister, såleger. des som det også er anbefalet af Udviklingsforløbet Det var vigtigt, at så mange data som Erhvervs- og Byggestyrelsen. overhovedet muligt blev overført til det Dette er med til at sikre en ensartet Meget hurtigt etablerede projektgrupnye byggesagsstyringssystem for at sikre pen en for alle parter effektiv arbejdsme- sagsbehandling og giver samtidig systemets anvendelighed helt fra begynmulighed for, at status i en aktuel bygtode. Der blev afholdt møder en gang delsen. gesag hurtigt kan fremfindes. Systemet om ugen, og møderne blev holdt på Den 1. oktober 2005 blev systemet blev opbygget således, at man for hver skift hos hinanden. Projektgruppen sat i drift, og det har fået en god modtaenkelt sagstype kan tilknytte en specifik udarbejdede en »log«, som blev det prigelse hos de øvrige byggesagsbehandlecheckliste, som er tilpasset netop denne mære arbejdsværktøj. »Loggen« indere i Teknik & Miljø. Her og nu har man sagstype. holdt primært ønsker og idéer til funktiisær gavn af værktøjerne til den daglige Projektgruppen fokuserede endvidere oner i systemet. sagsbehandling, og på længere sigt formeget på den enkelte sagsbehandlers Men som tiden skred frem, blev den venter man sig meget af systemets overblik over egne sager. Til systemet mere detaljeret og omfattede også helt muligheder for at udtrække oversigter blev der derfor udviklet en kalender, specifikke ændringsønsker til konkrete og statistikker efter eget valg. hvori sagsbehandleren har en »arbejdsfunktionaliteter. Der var masser af idéer Teknik & Miljø har dermed forbedreoversigt«. Dvs. en liste over kommende og input fra begge parter. »Loggen« de muligheder for at følge op på virkaktiviteter fordelt på byggesager, inkl. blev gennemgået ved hvert møde, sålesomhedens mål med hensyn til f.eks. eventuelle tidsfrister. des at forskellige løsningsforslag blev sagsbehandlingstider. Endvidere vil man En anden ting, der vægtede tungt i drøftet, hvorefter konklusion og prioritehurtigt få overblik over antal tilladelser, prioriteringen, var at sikre et fleksibelt ring af hvert enkelt punkt blev noteret. afslag, dispensationer m.v. optalt eksemsystem. Dette vel vidende, at ikke alle Projektet blev prioriteret højt, således pelvis pr. kvartal. kommuner arbejder på samme måde at de nødvendige ressourcer blev afsat med byggesagsbehandlingen, og at hen over foråret og sommeren 2005. man ligeledes inden for den enkelte Systemudviklingen skred støt frem, og kommune ofte har behov for at tilrette hurtigt kunne man se de første resultater. systemets grunddata. Således blev syste- Kommunens visioner For at fremme udviklingen blev der met opbygget med en række brugerdeinstalleret en testversion af byggesagsI Allerød Kommune ser man byggesagsfinerede »grunddata« i form af f.eks. styringssystemet på Rådhuset i Allerød. systemet som et grundlag for, at den sagstyper, checklister, at-punkter osv. Efterhånden som systemet blev videredigitale forvaltning kan videreudvikles udviklet, blev rettelserne tilføjet på deres også når der tænkes i løsninger overfor pc’er, således at de i praksis kunne borgerne. På kommunens hjemmeside afprøve de nye funktionaliteter. findes der i dag elektroniske grundkort, Integration til BBR og GIS I projektgruppen blev man meget hvortil der er knyttet mange forskellige hurtigt inspireret til nye ideer. Når prinoplysninger for den enkelte ejendom, Byggesagssystemet indeholder stamdacipperne for f.eks. brevfletning blev og man arbejder hele tiden på at udvikta fra BBR og ESR-registeret, som trækdrøftet, dukkede nye idéer til tilhørende le mulighederne for elektronisk selvbekes via en direkte opkobling til Kommufunktioner op. Princippet om, at brugetjening. nedatas Ejendoms- og Miljødatabase. ren skal indtaste så lidt som muligt, På sigt kan man således forestille sig, Det er således muligt at se alle oplysninprøvede man at indarbejde i systemopat ansøgeren kan følge status i sin bygger for ejendommen i både stam- og bygningen, og der gik hurtigt sport i at gesag fra pc’en derhjemme. Ligeledes er ændringsregisteret helt ned til den udtænke »smarte« løsninger. det på sigt et mål, at borgere, virksomenkelte bygning og enhed. heder og disses rådgivere via hjemmesiOplysninger til ændringsregisteret den kan få adgang til indskannede tegindberettes via et opslag i BBR på enten ninger fra Teknik & Miljøs byggesagsarejendom, bygning eller enhed via Systemets nøglefunktioner kiv. BBRweb, men er også forberedt på en fremtidig standard – hvor indberetning Der var i projektgruppen enighed om, sker direkte via webservices og xml. at en af de centrale dele i systemet skul57 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

På vej mod digital terrænmodellering Af Jacob Lange

Center for Skov og Landskab ved Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole har besluttet at indføre Autodesk Civil 3D som undervisningsprogram for kommende landskabsarkitektstuderende.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg i København blev grundlagt i 1858 og er i dag Danmarks eneste universitet med speciale i landbrugs- og veterinærområdet. KVL tager udgangspunkt i det danske jordbrug og den grundforskning, der er forbundet med jordbrugserhvervet. Filosofien er, at de studerende får det bedste med fra den traditionelle skole kombineret med banebrydende forskning og de nyeste undervisningsværktøjer. For landskabsarkitektstuderende betyder det fra

sommeren 2006, at Autodesk Civil 3D indføres som et 9-ugers europæisk kursusforløb for cirka 50 studerende. Formålet er at lære de studerende at bruge Autodesks platform til digital terrænmodellering, der i kraft af brugen af det såkaldt triangulerede net tilføjer en helt ny dimension til arbejdet med terræn.

Information i virtuelle træer Traditionelt set har landskabsanalyser og

-beregninger, designovervejelser og visualiseringsforslag taget udgangspunkt i 2D-tegninger baseret på analoge kurver, mens Autodesk Civil 3Ds triangulerede net skaber en intelligent og dynamisk terrænmodel med et væld af iboende informationer. Det kan f.eks. være analyser af afvanding, jordberegning eller visualisering gennem perspektiver. Det er med til at give landskabsarkitektens 3D-model intelligens, og fordi objekterne og dermed også modellen bærer på disse værdifulde data, beriges terrænmodellen samlet set mange gange i forhold til tidligere. Autodesk Civil 3Ds dynamiske og sammenhængende modeller gør desuden, at eksempelvis skråninger, sektioner, veje, flader og punkter kender hinandens måde at optræde på. Flytter landskabsarkitekten på en centerlinie eller en kurve, vil alle tilhørende skitser, modeller og analyser således øjeblikkeligt blive opdateret. Det giver de studerende på KVL en lang række nye arbejdsmuligheder, der meget vel kan være med til at ændre den måde, landskabsarkitekter tænker og arbejder på. IT-underviser på KVL, Ian Jørgensen, forklarer: »KVL er på europæisk plan langt fremme, når det gælder digital terrænmodelle-

3D-visualisering af stadionområdet omkring Holbæk Kommunes kommende stadion til DGI Landsstævne i 2009 (tv) samt en model af det kommende stadion (th).

58 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Terrænmodel over Holbæk Kommunes stadion baseret på det triangulerede net i Civil 3D (tv) samt 3D-visualisering af fodboldbaner og multihaller (th).

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

andet visuelt indtryk, som kan være med til at belyse nogle forhold, der ellers ikke ville komme til syne«, fortæller Ian Jørgensen.

Rykker ved faget En af de specialestuderende, der allerede har stiftet bekendtskab med Autodesk Civil 3D, er Trine Jepsen. Hun har studeret den dynamiske interaktion mellem objekterne på et stadionprojekt i forbindelse med DGI Landsstævne i Holbæk, og konklusionen er klar: »Civil 3D er et virkelig stort program at gå i gang med. Det kan enormt mange ting, og da jeg ikke selv har haft noget forudgående kendskab til logikken i programmet, er min erfaring, at det kræver god undervisning og brug af programmet for at få alle finesserne med. Det rokker imidlertid ikke ved, at vi som landskabsarkitekter kan bruge programmet til at rykke ved grænserne for skitserings- og projekteringsarbejdet. Visualiseringsmulighederne og den dynamiske objekthåndtering har gjort

det muligt for mig at afprøve forskellige scenarier på projektet, og håndtering af terrænet allerede på skitseringsniveau giver afgjort mulighed for at arbejde målrettet med volumenberegning og jordformer. Det har tydeligt været med til at effektivisere mit arbejde«, siger hun. For Ian Jørgensen er introduktionen af IT i undervisningen et resultat af en længere proces. »Ved Skov og Landskab udvikler vi IT gennem kurserne. Det starter gerne med meget teknologitunge kurser, men når teknologien er afprøvet, indgår den blot som den måde, hvorpå vi løser faglige problemstillinger. Vi er så langt med 3D-terrænmodellering nu, at fokus kan rettes mod faglige problemstillinger, og det er et udtryk for, at vores arbejde med terræn-CAD er ved at modnes«, siger han. Yderligere information om Autodesk Civil 3D findes på www.nti.dk under GIS & Infrastruktur. Yderligere information om den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole findes på www.kvl.dk

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

www.collaboration.dk

ring. Vi har gennem nogle år undervist med LDDT, men uden nogen egentlig forhandler og support. Vi er derfor meget glade for, at NTI CADcenter har valgt at satse på Civil 3D på det danske marked, fordi kombinationen af de studerendes evne til at tage nye teknologier til sig og programmets mange muligheder over nogle år kan give branchen det nødvendige skub i retning mod 3Dmodellering. Det triangulerede net giver os en dynamisk model over terrænet i stedet for kurvernes statiske beskrivelse, og det ser jeg som en meget stor fordel for de studerendes forståelse af landskabsmodellering«, siger Ian Jørgensen. »En anden stor fordel, der også kommer de studerende til gode, er selve konsekvensanalysen af en terrænberegning. Når vi arbejder analogt med kurver, er hele processen meget reversiv. En beregning har en konsekvens, og afhængigt af udfaldet må man tilbage og beregne videre. Ved modelbaseret beregning får man alle konsekvenserne forærende med det samme, og samtidigt giver terrænmodellerne os et helt

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

59 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

KL’s MiljøJurauddannelse for erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

Af Astrid Binderup Jørgensen,KL I august og september 2007 starter to nye hold på KL’s MiljøJurauddannelse. Formålet med uddannelsen er at udvikle de kommunale og amtslige miljømedarbejderes spidskompetencer indenfor det miljøjuridiske felt, samt ikke mindst at opruste dem til de kommende miljøopgaver, kommunerne vil få efter opgaveog strukturreformen. Uddannelsen består af 7 moduler à 2 dage og forløber over 1 år.

Kommunerne henvender sig i højere og højere grad til KL for juridisk bistand. Når borgere og virksomheder er utilfredse med kommunens afgørelse, ser vi en tendens til, at de møder op på kommunen med deres advokat i hånden. Det er en ny udfordring for de tekniske forvaltninger, hvor der ikke er tradition for at have jurister ansat. Denne udfordring bliver sandsynligvis ikke mindre efter reformen, hvor kom60

munerne som de nye »hovedindgange« til den offentlige forvaltning vil blive mødt med større forventninger til administrativ ekspertise og kompetence. Med MiljøJurauddannelsen er det formålet at opkvalificere medarbejderne, så de bliver stærkere rustet til selv at tage de miljøjuridiske spørgsmål op med borgere og virksomheder, samt til at vejlede politikere og kolleger i at træffe juridisk sikre beslutninger. Hermed får de nye kommuner nogle miljøjuridiske spyd-

spidsmedarbejdere, som kan bidrage til at udvikle de nødvendige procedurer, der giver en sikker myndighedsdrift for alle afdelingens medarbejdere. Derfor retter uddannelsen sig også mod erfarne miljømedarbejdere eller ledere, der har en betydelig erfaring på området. Deltagerne i uddannelsen får desuden via en elektronisk e-konference mulighed for at opbygge et netværk af miljømedarbejdere i andre kommuner og amter, hvor miljøjuridiske spørgsmål – også efter uddannelsen er afsluttet kan diskuteres. Jurister fra KL og Bech-Bruun vil i løbet af 14 kursusdage på hver deres område bringe deltagerne op på et højt juridisk niveau. Deltagerne vil få et godt kendskab til centrale dele af forvaltningsretten, en indgående forståelse for detaljerne i miljøbeskyttelsesloven og en forståelse for andre sektorlovgivningers betydning for og indflydelse på miljøjuridiske afgørelser. Yderligere information findes på www.kl.dk/miljøjura. 60 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Ny masteruddannelse på miljø- og energiområdet Af Michael Nørgaard En ny videregående efteruddannelse skal styrke Danmarks position som førende eksportør af knowhow på miljø- og energiområdet. Til september begynder det første hold studerende på masteruddannelsen i miljø- og energiret, der tager udgangspunkt i mange års praksis og forskning.

Miljø- og energiområdet handler om mere end rent vand og stabil energiforsyning. I det daglige arbejde består udfordringerne ofte i at håndtere en kompliceret miljø- og energilovgivning, som stiller meget høje krav til kvalifikationerne – både i den offentlige og i den private sektor. Masteruddannelsen i miljø- og energiret (MEEL) er udviklet til erhvervsaktive personer, der arbejder med miljø- og energispørgsmål i enten offentlig eller privat regi. I det offentlige stiller især strukturændringerne krav til kompetenceudvikling, ligesom de byder på nye udfordringer for de ansatte. I den private sektor er det Danmarks nuværende position som førende eksportør af viden på miljø- og energiområdet, som er i fokus. En position som uddannelsen vil styrke yderligere ved – udover nationale og EU-retlige forhold - også at fokusere på internationale forhold. Det sker bl.a. ved at sætte den danske regulering op over for den til svarende regulering i andre lande.

Med udgangspunkt i både praksis og forskning Fire universiteter – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole – står bag uddannelsen, som bl.a. har sin basis i den samfundsvidenskabelige forskning, der er blevet udført 61 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

gennem en 10-årig periode ved Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Uddannelsen bygger således på forskning, som er udført i tæt tilknytning til praksis. Dette afspejler sig i undervisningsformen på studiet, som vil være præget af en problem- og praksisnær tilgang, hvor de enkelte deltageres egne erfaringer og behov vil være medbestemmende for afviklingen af de enkelte moduler.

Investering i viden Uddannelsen vil give deltagerne en specialviden om den nationale regulering og brug af virkemidler på miljø- og energiområdet med udgangspunkt i de

forudsætninger, der opstilles i EU-retten og den internationale ret. Især de forudsætninger og tankegange, der præger international og EU-ret, vil bidrage til at øge deltagernes kvalifikationer. Kombinationen af energi- og miljøområdet giver endvidere deltagerne mulighed for at opnå en viden på tværs af sektorerne. Uddannelsen giver generel kompetence til at anvende regler og retlige principper i overensstemmelse med de krav, der stilles til jurister. For deltagerne og deres arbejdsgivere er der derfor tale om en investering i en faglig viden, som skal sikre kompetent regelanvendelse samt en fremtidig vækst og eksport af viden på miljø- og energiområdet. Der er tale om et deltidsstudium, der strækker sig over to år, hvor undervisningen er tilrettelagt efter, at deltagerne samtidigt kan varetage deres job. I slutningen af marts 2006 afholdes informationsmøder om uddannelsen på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Handelshøjskolen i Århus; læs mere om disse møder og find flere oplysninger om uddannelsens indhold, opbygning m.v. på www.meel.dk

Inspire life WestLine udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til • gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv. Tlf. 9737 3033 •

www.westline.dk 61

Den Grønne bygherrevejledning til den ambitiøse bygherre Af Arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger, AplusB, Alt for mange offentlige og private bygherrer er ikke opmærksomme på, at de med miljømæssig og økonomisk fordel kan beskrive højere kvalitetskrav til den energi- og miljømæssige ydeevne i anlægs- og byggearbejder, end lovgivningens standardkrav.

Et realiseret merforbrug til driftsenergi i bygninger på mere end 100 % over Bygningsreglementets ramme er desværre ikke usædvanligt for selv nyere byggerier, og kan for en kontorbygning betyde ekstraudgifter på flere hundrede tusinde kroner pr. år. En sådan ekstraudgift og miljøbelastning kan undgås ved at stille de rigtige krav fra projektstart. En række nyere danske byggeprojekter har demonstreret at bygherren kan få den højere miljø- og energikvalitet, men hvis han ikke stiller krav får han kun, i heldigste fald, standardkvaliteten. Byggeriets parter har vurderet at driftsenergiforbruget i danske bygninger kan reduceres med op mod 50 % - hvilket vil medføre en årlig besparelse på driftsudgifterne på ca. 25 mia. kroner.

Den Grønne Bygherrevejledning til den ambitiøse bygherre Det Økologiske Råd har udgivet en vejledning til de miljøog kvalitetsbevidste bygherrer, som ønsker at stille krav til rådgivere og entreprenører, om bygninger med markant mindre miljøbelast62

ning og mindre energiforbrug. I vejledningen gives baggrundsviden om politik og lovgivning og konkrete forslag til ydeevneorienterede kvalitetskrav, hvis opfyldelse kan kontrolleres under og efter byggeprocessen. Krav som vil sikre lavere driftsudgifter og bedre miljøprofil for nybyggeri, renoveringer og ombygninger. Vejledningen tager udgangspunkt i Byggepanelets prioriteringer af de 3 væsentligste miljøindsatser i byggesektoren: 1. Energiforbrug og dets miljøeffekter

2. Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse 3. Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer og tilføjede en 4. pind 4. Beskyttelse og styrkelse af naturressourcer

Foregangsbygherrer Det Økologiske Råd peger i »Den Grønne Bygherrevejledning« på statens og kommunernes forpligtelse til – som en del af den nationale strategi for bæredygtig udvikling – at gå forrest som jordsælger, bygherre og driftsherre med energi- og miljørigtigt anlægsarbejde og byggeri. Det er indlysende at en offentlig førerposition på området, dels vil udvikle rådgivernes og entreprenørernes kompetencer og dermed nedbryde de barrierer der måtte være for at arbejde med nye konstruktionsprincipper og nye kvalitetsnormer, dels vil have en positiv spin-off effekt på byggematerialebranchen ved at skabe et behov for produktudvikling. Et markant eksempel på en nødvendig produktudvikling som først nu så småt er ved at komme i gang kan ses i vinduesbranchen, hvor efterspørgslen efter de vinduer som bruges i passivhuse, vinduesløsninger med meget lave U-værdier, U= 0,6 eller U= 0,8 hidtil er efterkommet ved import af tysk og østrigsk producerede vinduer.

Byggeri der viser vejen

Rækkehuse i Dornbirn, Østrig, arkitekt Johannes Kaufmann. Energiforbrug til opvarmning 14,2 kWh/m2/år, årlig varmeudgift for en familiebolig i 2 etager ca. 700 kr.

Det Økologiske Råd udgav »Den Grønne Bygherrevejledning« i forbindelse med konferencen »Byggeri der viser vejen« som afholdtes på Chri62 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

stiansborg d. 6. februar i år i et samarbejde mellem Dansk Byggeri, Danske Ark, FRI , Tekniq og Det Økologiske Råd. På konferencen var der oplæg fra en lang række af byggeriets aktører, blandt andet oplæg af repræsentanter fra foregangskommuner og foregangsbygherrer som tegner et billede af en progressiv udviklingstendens.

»Den Grønne Bygherrevejledning« kan fås gratis ved henvendelse til Det Økologiske Råd på tlf. 3315 0977 eller info@ecocuncil.dk – ved forsendelse pålægges porto samt pakkeomkostninger på 10 kr. Endvidere kan den ses på hjemmesiden: www.ecocuncil.dk.

Stenløse og Køge er foregangskommuner I Stenløse har Byrådet og den kommunale tekniske forvaltning realiseret en markant ambition om mere miljørigtig planlægning og byggeri i en ny bydel Stenløse Syd. Ikke uden besvær er projektet skabt – Planloven som den p.t. ser ud giver ikke megen mulighed for at sætte miljøstandarder i forbindelse med lokalplanlægningen! Stenløse Kommune har derfor valgt at udbyde byggegrunde til boligbyggeri og til institutioner i det nye byområde med deklarerede miljømæssige ydeevnekrav som er bedre en lovgivningens standardkrav. Her må f.eks. i 1. etape kun opføres byggeri som opfylder Bygningsreglementets krav til Lavenergiklasse 2 som er 25% bedre end standardkravene. Der er samtidig bl.a. stillet krav om PVC-fri materialer og om genbrug af regnvand. I efterfølgende etaper planlægges krav om lavenergiklasse 1 som skal have 50% mindre energiforbrug end standardbyggeri. Det er til eftertanke – og inspiration – at kommunen ikke har haft svært ved at sælge de udbudte byggegrunde ! Køge Kommune har, på initiativ af byens Agenda21 center »Det Grønne Hus i Køge«, udviklet projekt »Fremtidens Parcelhus« en ny udstykning til parcelhuse og tæt-lav bebyggelse, hvor der i grundsalgsbetingelserne er indlagt et sæt »Køge-kriterier« • Husene skal være lavenergiklasse 2 • Husene skal Svanemærkes • Friarealer skal have et højt naturindhold, biofaktor min.0,6 • Regnvand skal nedsives, genanvendes eller ledes til lokalt vandløb Også Køge Kommune har erfaret at den bedre miljøstandard ikke afskrækker bygherrerne – måske tværtimod.

F.eks. et schweizisk kontorhus, som til opvarmning bruger 12 kWh/m2/år, et i Schweiz såkaldt Minergie-P projekt – et hus som til opvarmning bruger mindre end 10% af energiforbruget i mange af

dagens nyere danske kontorbyggerier, Og en østrigsk boligbebyggelse hvor den årlige udgift til opvarmning af en bolig i 2 etager er ca. 700 kr.

AFFALD 2006 Konference Fredericia

Reform & Reorganisering Torsdag den 27. april Politisk debat om fremtidens affaldssektor • CONNIE HEDEGAARD Miljøminister

• VAGN LARSEN Formand for RenoSam

• PERNILLE BLACH HANSEN Miljøordfører Socialdemokraterne

• FORMAND FOR KL Miljø- og forsyningsudvalg

• EYVIND VESSELBO Formand for Det energipolitiske udvalg

• JØRGEN DOHRMANN Miljøordfører Dansk Folkeparti

• JOHANNES POULSEN Miljøordfører Det Radikale Venstre

• STEN GADE Miljøordfører SF

Hele programmet kan fås på: Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

Arktektonisk kvalitet At miljø- og energirigtige bygninger ikke er underlige bygninger med små glughuller dokumenteres i Den Grønne Bygherrevejledning med en lang række fotos af nutidige og smukke byggerier, som er markant mere miljø- og energirigtige end dagens almindelige byggeri. 63 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Konferencen er en del af RenoSam’s årsmøde 26. - 28. april 2006 63

Teoretisk Spildevandsrensning – ny udgave Klassikeren »Teoretisk Spildevandsrensning« af Mogens Henze, Poul Harremoës, Jes la Cour Jansen og Erik Arvin er kommet i 3. udgave. Bogen bruges over det meste af verden og er oversat til engelsk, kinesisk, russisk og polsk. Den nye danske udgave kan fx købes på www.unibog.dk .

Energimillioner til Helsingør Helsingør og Helsingborg er kommet med i et EU-projekt

om energirigtigt boligbyggeri med samlet budget på 200 millioner kroner. 435 lejligheder skal renoveres i de to byer, der også får bygget nye boliger Med et budget på 200 millioner kroner får fire europæiske kommuner nu mulighed for at forbedre energien i

deres boligmasser. Blandt kommunerne, der er med i EU’s såkaldte Eco-city-projekt, er Helsingør og Helsingborg, der blev valgt sammen med Trondheim og spanske Tudela blandt 100 ansøgende kommuner. For nabobyerne ved Øresund betyder projektet, at de til sammen får renoveret 435 lejligheder, der bliver gjort mere energirigtige. Samtidig bliver der bygget 300 nye lavenergiboliger. I Helsingør alene drejer det sig om 100 nye boliger, oplyser Reto M. Hummelshøj fra ingeniørfirmaet COWI, der leder Ecocity-projektet. Udover at udvikle nye teknologiske løsninger, styrker projektet også det organisatoriske samarbejde mellem kommuner, forsyningsvirksomheder, boligselskaber, borgere og universiteter, påpeger han. Og så bliver det bevist, at man kan leve miljørigtigt uden at gå ned i levestandard. - Vi demonstrerer, at alle typer bygninger kan blive mere energieffektive, men vi arbejder også med forsynings- og adfærdssiden. At leve miljørigigt kan sagtens harmonere med at bevare vores levestandard, vi skal bare gøre det energimæssigt bedre, end vi gør i dag, siger Reto M. Hummelshøj. Kilde: Dansk Kommuner

KL: KMD-salg må vente En opsplitning eller et salg af KMD kan tidligst komme på tale, når kommunalreformens mange it-fusioner er overstået om et år. Det mener bestyrelsen hos KMD-ejerne KL, der netop har drøftet et forslag om en opsplitning af KMD. 64

Et salg af den dominerende kommunale it-spiller KMD eller en opsplitning af selskabet er fuldstændigt uaktuelt i øjeblikket, mener KMD-ejerne Kommunernes Landsforening. Udmeldingen kommer fra KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V), efter at KL's bestyrelse har drøftet et forslag om en opsplitning af KMD fra itordfører for Venstre og borgmester i Randers, Michael Aastrup Jensen. - Bestyrelsen ønsker ikke en opsplitning af KMD, og vi finder ikke i øjeblikket basis for et salg af selskabet i betragtning af de voldsomme itudfordringer, som kommunerne og KMD står overfor i forbindelse med kommunalreformen, siger Ejgil W. Rasmussen. - Hvis vi fra KL's side skal sikre borgerne den størst mulige sandsynlighed for at it-systemerne virker i kommunerne efter den første januar 2007, så skal vi holde tungen lige i munden og ikke sætte gang i store ændringer nu, siger han. kilde: Computerworld

Forsyningsselskaber nærmer sig fusion De to nordvestjyske forsyningsselskaber Nordvestjysk Elforsyning og Vestforsyning kom i dag et afgørende skridt nærmere en reel fusion. Det skete, da repræsentanter fra de to selskabers bestyrelser mødtes om de overordnede linier for det nye selskab. Udgangspunktet er, at det nye forsyningsselskab skal være ejet af forbrugerne, sådan som det er tilfældet med NOE i dag. I en periode 64 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

vil Vestforsynings nuværende ejere, Holstebro og Vinderup Kommune, dog bevare indflydelse i en overgangsbestyrelse, hvor NOE repræsenteres med 7 medlemmer og Vestforsyning med 5. Dermed er de to selskaber enige om at fortsætte arbejdet hen imod en fusion. Der er stadigvæk en række formaliteter og detaljer, som skal forhandles på plads. Desuden er der en række juridiske spørgsmål, som kræver en godkendelse i Energistyrelsen. Det nye forsyningsselskab vil dække 45.000 husstande med El, 15.500 med vand og spildevandsrensning og 11.100 med varme. Samlet vil det betyde en årlig nettoomsætning på 700 millioner kroner. Kilde: Pressemeddelse

Grøn indsats giver renere havnepladser Danske lystbådehavne og sejlere er blevet så gode til at skåne miljøet, at 7,5 tons kobber årligt forsvinder fra Danmarks havnepladser. Lystbådehavnene har investeret i miljørigtigt værktøj, som sejlerne bruger, når de fjerner

bundmaling fra deres skibe. Miljøgevinsten er resultat af en omfattende informationskampagne, som Miljøministeriet, Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark gennemførte i efteråret 2003 og foråret 2004. »Det er meget glædeligt, at der nu stort set er sat en stopper for forureningen med kobber på de danske havnepladser, hvor sejlerne renser deres både for bundmaling. 7,5 tons batter uhyre meget på miljøets konto, og samtidig undgår sejlerne nu at indånde slibestøv. Det flotte resultat viser, at den frivillige aftale, som blev indgået med sejlerne i 2003, har været frugtbar, og jeg vil opfordre til at fortsætte det gode arbejde«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Tidligere dryssede slibestøv og malingrester ned på havnepladsen og ud i luften, når bådene skulle have en ansigtsløftning. Nu er skrabejernet og slibemaskinerne blevet udstyret med en støvsuger, der opsamler det miljøskadelige kobber og reducerer spildet med op til 99 pct. Det er en udvikling, som glæder Dansk Sejlunion. »Vi har gjort et stort arbejde for generelt at finde løsninger på sejlsportens mil-

Miljøet på havnene bliver forbedret med nye værktøjer.

jøproblemer og påvirke sejlerne til at anvende dem. Metoden med afrensningsudstyr koblet til en støvsuger er udviklet og afprøvet på Dansk Sejlunions miljøforsøgshavn og gør fjernelsen af bundmaling nem og enkel for sejlerne. Samtidig er den særdeles effektiv for miljøet«, siger formand for Dansk Sejlunion Carl Gerstrøm. Kilde: www.mim.dk

Nye divisioner i Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Hedeselskabet Skov og Landskab A/S har udnævnt to nye divisionsdirektører og en ny

divisionschef i forbindelse med en divisionalisering af virksomhedens danske aktiviteter. Baggrunden for organisationsændringen er ifølge adm. direktør Carsten With Thygesen, at virksomhedens kerneforretningsområder nu har nået en størrelse, der gør det muligt og meningsfuldt at divisionalisere. De 3 nye divisioner er: Skov og Landskab, der omfatter serviceydelser til skovbruget, skovrejsning, læog landskabsplantning, landskabspleje og vandløbsvedligeholdelse Grøn Service, der omfatter pleje af grønne områder, anlægsgartneri, serviceløsninger omkring genanvendelse af spildevandsslam, samt

Forbrænding versus medforbrænding – og hvad med restprodukterne? Torsdag den 6. april 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Konferencen sætter indledningsvis fokus på klassificeringen af forbrænding på dedikerede anlæg som nyttiggørelse eller bortskaffelse og de ændrede markedsvilkår, hvis forbrænding bliver til nyttiggørelse. Dernæst debatteres medforbrænding på industrielle anlæg versus forbrænding på dedikerede forbrændingsanlæg. Fordele og ulemper økonomiske såvel som miljømæssige fremlægges og

debatteres, herunder affaldsafgiftens betydning for affaldsstrømmene. Endelig koncentreres hele konferencens sidste halvdel om restprodukter, først og fremmest slagge. Hvad er fremtidsudsigterne for genanvendelse? Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,30. marts 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 65 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

ScenArea (design og bygning af kunstige landskaber til zoologiske haver og parker) Greenkeeping, pleje og vedligeholdelse af golfbaner i et totalt servicekoncept. Divisionsdirektør for Skov og Landskab er Michael Glud, Divisionsdirektør for Grøn Service er Jens R. Schrøder og Divisionschef for Greenkeeping er Jens Christian Zøfting-Larsen. Kilde:pressemeddelelse Eltels nye adm. direktør, Sonny Nielsen

Vinteren tærer på kommunekassen Den lange og hårde vinter koster landets kommuner mange penge. I en række kommuner har man allerede nu brugt midlerne til vintervedligeholdelse for hele indeværende år Vinteren har været så lang og hård, at flere nordjyske kommuner allerede nu har brugt pengene til vintervedligeholdelse for hele 2006. - Vinteren har været ekstraordinær lang og hård ved vores pengekasse, og vi er ved at kunne se bunden, siger afdelingsleder i teknisk forvaltning i Aalborg Kommune, Henrik Jess Jensen, til DR Nordjylland. Udover store udgifter til saltning og rydning med sneplove, klager mange kommuner over flere huller i vejene, fordi kombinationen af tøvejr og frost har spængt huller i asfalten. Kilde: Danske Kommuner

Ny adm. direktør Eltel Networks Eltel Networks A/S har ansat Sonny Nielsen som adm. direktør. Den nye topchef, der kommer fra en stilling som direktør for Banedanmarks enterpriseafdeling, skal sætte yderligere fart på Eltel Networks’ skift fra offentlig aktør med base i København til landsdækkende leverandør af forsynings-, tele- og datainfrastruktur til kommuner og 66

private virksomheder. »Vi skal være landsdækkende og vokse både organisatorisk og gennem opkøb. Det er så ledelsens ansvar at fastholde den høje kvalitet samtidigt med virksomhedens vækst. Vi skal fortsat være fuldt på højde med den teknologiske udvikling, og så vil sikkerhed altid være fundamentet, når vi taler forsyning. Sikringen af infrastruktur for forsyning af el, kommunikationslinier osv. er simpelthen grundlaget for, at samfundet kan fungere« siger Sonny Nielsen, der tiltræder d. 1. april. Kilde: pressemeddelse

til offentlige spildevandsanlæg Revideret bekendtgørelse om særtransport Forslag til forordning om luftforurening fra person- og varebiler Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europarlamentet om en temastrategi for bymiljøet Kvalitetsstyringsloven Input til miljøstyrelsens opfølgning på kommunernes nye opgaver som følge af § 8

og § 19 tilladelser Retningslinier for håndtering af e-fakturering ved offentligt byggeri Udpegning af medlemmer til arbejdsgrupper vedr. standardvilkår for visse brancher/aktiviteter Direktiv og vurdering og forvaltning af oversvømmelser Forslag til ny lodslov Erfaringsopsamling vedr. udbudsforskrifter for asfaltbump Ændring af godkendelsesbekendtgørelsen (standardvilkår)

KTC Viden Center Ved udgangen af februar måned var der: Antal brugere: 4462 Antal kompetencepersoner: 1167 Antal afsnit: 1280

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

KTC nyt Runde dage I april måned kan følgende fejre: 60 år 24-04 Stadsingeniør Kurt Markworth Aalborg Kommune 30-04 Teknisk chef Finn Smedskjær Fjends Kommune

Administration af lokalplaner ........................................................................27. .....feb. Industriens spildevand efter kommunalreformen......................................1. ....mar. Administration af kloak ................................................................................2.-3. ....mar. Ledelse af teknikog miljøforvaltninger.................................................2.-3. ....mar. Grønne regnskaber .........................................................................................6.-7. ....mar. Miljøgodkendelser...........................................................................................8.-9. ....mar. Pumpetræf 2006...................................................................................................9. ....mar. Pumpetræf 2006, Avedøre..............................................................................16. ....mar. Drift af genbrugsstationer - modul 2..................................................16.-17. ....mar. Funktionskrav for aﬂøbssystemer .........................................................20.-21. ....mar. Vandløbstilsyn og -administration .......................................................20.-21. ....mar. Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................22. ....mar. El på renseanlæg ................................................................................................23. ....mar. Procesteknik 1 .............................................................................................27.-29. ....mar. Kæmpe-Bjørneklo ..............................................................................................28. ....mar. Differentieret miljøtilsyn ..............................................................................3.-4. .....apr. Atex direktivet.......................................................................................................6. .....apr. Driftslederen 2006 - Genbrugsstationer.......................................................6. .....apr. Drift af pumpestationer 1 .......................................................................18.-20. .....apr.

Høringssager I perioden fra den 30. jan. 06 til 26. feb. 06 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Ændring af bekendtgørelse om visse krav til emballager Justeret vejledning om tilslutning af industrispildevand

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

66 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Broer og tunneller

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser.

67 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Forureningsundersøgelser

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broconsult www.broconsult.dk

Affaldsbehandling

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedevænget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Grundvandssænkning

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

68 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg

Kortfremstilling

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

69 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Laboratorier

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø

Lugtmålinger

Kommunikation og design

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Natur- og Miljø

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Leverandør til teknisk forvaltning

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Spildevandsafledning

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

70 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vandløbsvedligeholdelse Hedeselskabet Skov og Landskab AS Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hedeselskabet-sl.dk

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

71 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

K o n g S ve n d s Pa r k , L e d ø j e - S m ø r u m K o m m u n e , 2 0 0 1

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup K o n g S ve n d s Pa r k , L e d ø j e - S m ø r u m K o m m u n e , 2 0 0 5

Der sker meget i Danmark. Se det hele i vores nye landsdækkende ortofoto I sommeren 2005 fotograferede vi hele Danmark fra luften. Dermed kan du få et fuldstændigt opdateret landsdækkende ortofoto, der med stor nøjagtighed viser, hvordan landet ligger. Det nye ortofoto er produceret af Scankort selv og er baseret på 8000 billeder taget fra egne fly. Vi tilbyder forskellige samarbejdsmodeller, så hver enkelt kunde kan opnå en fordelagtig aftale. Kontakt os på tlf. 4399 7722 nu – det nye ortofoto er allerede i luften. Scankort A/S. Tlf. 4399 7722 - mail salg@scankort.dk - www.scankort.dk

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113