Stads & Havneingeniøren - maj 2006 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

MAJ 5 2006

Naturen - en kommunal udfordring

Restaurering af Frederiksborg Slotssø

Naturformidling efter 1. januar 2007

Det ender med resultater og begynder med målene

Fagsystemer til nye miljøopgaver Grønne indkøb betaler sig Forvaltning af byens grønne områder - et nordisk parkstudium

Udbud af grøn drift og vedligehold i England

NOGLE SER ET KORT OVER KOMMUNEN...

... vi ser et bedre beslutningsgrundlag! GIS – GEOGRAFISKE INFORMATIONSSYSTEMER – ER ET UNIKT VÆRKTØJ TIL AT SKAFFE SIG OVERBLIK OVER KOMMUNENS STRUKTURELLE UDFORDRINGER. CARL BRO GRUPPEN KAN FORTÆLLE OM MULIGHEDERNE. GIS får en mere central rolle i den

Teknologivalg

kommunale forvaltning fremover med

Datamodellering

de nye opgaver inden for miljø og

Kompetenceudvikling

planlægning. I en tid med store for-

Teknisk bistand

andringer i det kommunale Danmark

GIS med ESDH-integration

gælder det om at vælge sine samar-

GIS i borgerservice

bejdspartnere med omhu.

OIS-ejendomsdata GIS i fagsystemer

Carl Bro Gruppen har mere end 25 års erfaring på området og leverer rådgiv-

Kontakt os og hør mere om, hvad vi

ning og systemløsninger inden for:

kan hjælpe din kommune med.

MEDARBEJDERE

NATUR- OG MILJØINDSATS

FORSYNINGSVIRKSOMHED

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

WEB, GIS OG IT-LØSNINGER

UDVIKLING OG PLANLÆGNING

Carl Bro Gruppen · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.dk

CARL BRO GRUPPEN OG KOMMUNERNE Carl Bro Gruppen har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

Kommunerne og naturen MAJ 2006 Nr. 5 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale parkog naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Når jeg her, i skrivende stund, sidder og kigger ud over Kolding Fjord, med en helt spæd nyudsprungen bøgeskov i baggrunden, og anemoner i haven, ja, så er det umiddelbare indtryk jo ikke, at der skal gøres så meget ved naturen. Den ser fint ud til at klare sig selv. Men sådan ved vi jo godt, det ikke er fat. Andelen af egentligt naturareal er således faldet dramatisk gennem de sidste 100 år. Det skyldes jo dels den kraftige byudvikling, hvor nye arealer hastigt inddrages til byformål og infrastrukturanlæg, dels at mange vådområder er blevet drænet eller afvandet for at give plads til landbrug eller skovdrift. Så der er nok at tage fat på, når vi nu i kommunerne får en væsentlig del af ansvaret for dels at sikre den natur vi har tilbage, dels at medvirke til at genskabe tidligere tiders naturområder. En række af de instrumenter, vi får til rådighed for at kunne løse denne opgave, er beskrevet i artiklerne i dette temanummer om kommunerne og de nye udfordringer på naturog miljøområdet. Blandt nogle de vigtigste instrumenter/opgaver vil jeg bl.a. nævne: • De nye kommuneplaner, der jo skal være vedtagne inden udgangen af 2009, og som skal indeholde arealregulerende bestemmelser for samtlige arealer i kommunen. Som en del af kommuneplanen kunne overvejes at udarbejde en særlig naturplan. • Udarbejdelse af handleplaner til beskyttelse af naturen, overfladevandet og grundvandet, i henhold til miljømålsloven/vandrammedirektivet, hvor opgaven jo starter med indspil til statens vandplan og Natura 2000-plan. • Og så vil jeg slå et slag for at såvel de 66 nye kommuner, som de 32 fortsættende kommuner, indtænker grønne indkøb som et instrument i det nye virksomhedsgrundlag, idet dette på sigt vil have en gavnlig virkning på naturtilstanden. • Og endelig bør selvfølgelig det flotte Agenda 21-arbejde mange kommuner har udført gennem de senere år jo fortsættes, og udbredes til alle de 98 nye kommuner. Ja, der er således en række virkemidler og indsatser, vi kan tage fat på i kommunerne, men det vil selvfølgelig kræve ressourcer, både personalemæssigt og økonomisk. Jeg vil derfor opfordre såvel sammenlægningsudvalgene i de sammenlagte kommuner, som byrådene i de fortsættende kommuner, til at have dette i tankerne, når de nu i de kommende måneder skal udarbejde og vedtage et budget for den nye kommune for perioden 2007-2010. I dette budget bør afsættes såvel de nødvendige drifts- som anlægsmidler. På driftsbudgettet bør afsættes beløb, der gør det muligt at have den nødvendige bemanding til løsning af de mange og omfattende udviklings-, planlægnings- og myndighedsopgaver på naturog miljøområdet, men også midler til naturpleje og naturvejledning. På anlægsbudgettet bør afsættes beløb, der gør det muligt for kommunerne at gå med i et konstruktivt samarbejde med staten om en række naturgenopretningsprojekter, ligesom der bør afsættes midler til udbygning af stinet, etablering af naturog strandområder samt fortsætte de senere års arbejde i mange kommuner med at skabe smukke, grønne byrum. Jeg er klar over at mange kommuner, måske i virkeligheden alle, står over for barske politiske prioriteringer i forbindelse med budgetlægningen, men jeg vil håbe, at disse vil blive foretaget, uden at naturen bliver den store taber. Hans-Jørgen Bøgesø Teknisk direktør, Kolding Kommune Næstformand i KTC´s bestyrelse

Forsidebillede: Det store stygge storkespringvand. Foto: Vej og Park, Københavns Kommune.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

I SIDE 10

Leder - Kommunerne og Naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Politisk Forum 2006 i Kolding: Naturen - det billige skidt! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

SIDE 14 Side 16

Grøn helhedsorientering! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Naturen - en kommunal udfordring Af Poul Vang Nielsen, formand for MINA, Miljø- og naturmedarbejderne i amterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Naturformidling efter 1. januar 2007 Af naturformidler Birgit Bjerre Laursen, Odense Kommune . . . . . . . . . 20 Kommunalreformens udfordringer for den grønne sektor Af Kirsten Lund Andersen, Næstformand i Kommunale park og naturforvaltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

SIDE 20 Side 30

Fagsystemer til nye miljøopgaver Af Matilde Kruse og Pia Færch, KL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Vandmiljøet - en stor udfordring for de nye kommuner Af Preben Boock, områdedirektør for Miljø og Natur i Orbicon . . . . . . 30 Ny naturpark i Svanninge Bjerge genskaber fortiden Af Henning Skovlund, CFO for Bikubenfonden, projektleder Jacob Ingerslev og afdelingschef Anders Faber, begge Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . 34

SIDE 34 SIDE 37

Forvaltning af byens grønne områder et sammenlignende studie af forholdene i de Nordiske lande Af Thomas B. Randrup & Bengt Persson, Professorer i Parkforvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Restaurering af Frederiksborg Slotssø Af Peer Skaarup og Peter B. Jørgensen, Frederiksborg Amt, Jeff Rasmussen, Hillerød Kommune og Søren Gabriel, Orbicon . . . . . . 45 Det ender med resultater og begynder med målene Af Ole Bach, direktør for Vej & Park, Københavns Kommune . . . . . . . 47

SIDE 45

Sammenlægning med muligheder Af Anette Paulin Hansen, Galten Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Kunstgræs kontra naturgræs - hvad er bedst? Af Ib Maagaard, Orbicon og Per Andersen, DBU . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 SIDE 47

Grønne indkøb betaler sig for miljøet og pengepungen Af Christian Ege, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

SIDE 54

Udbud af grøn drift og vedligehold i England Af ph.d.-stipendiat Christian Lindholst og professor, Thomas B. Randrup, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . . . 59 De nye emner i planstrategier og kommuneplaner Af arkitekt Arne Post . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Havekulturbyen vinder international pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 SIDE 59

SIDE 65

RenoSams årsmøde: Langt til Christiansborg! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Mapapirmodellen bliver kommunal Af Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 SIDE 67

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

VI LÆGGER ASFALT MED ØRET Hvis der er en ting vi er gode til, er det at lytte. Vi gør meget for at forstå opgavens omfang og økonomi fra starten og er derfor i stand til at udføre den på bedste vis. Det handler jo ikke bare om at lægge asfalt, men om at gøre det på den rigtige måde. Og jo, vi lægger også støjsvag asfalt.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS

Bornholm laver vejpartnering Bornholms Regionskommune har indgået aftale om vedligeholdelsen af det bornholmske vejnet med NCC. - Vejnettet trænger mange steder til mere end almindelig vedligeholdelse. Vi har desværre ikke råd til at modernisere hele vejnettet. Aftalen med NCC sikrer, at der hvert år kan moderniseres de værste fem procent af vore veje, siger Vejchef Jan Harvest, Bornholms Regionskommune. Hvis udgifterne overstiger de aftalte cirka 19 millioner kroner med mere end 10 procent, hæfter NCC for overskridelsen. Bliver der tale om en overskridelse på mindre end 10 procent,

betaler kommunen blot 40 procent af overskridelsen. Kan arbejdet udføres for færre penge, får kommunen halvdelen af besparelsen og NCC får den anden halvdel. - På den måde sikrer vi, at både vi i kommunen og vejfolkene hos NCC har en praktisk-økonomisk interesse i, at vi får et moderniseret vejnet for færrest muligt penge. Samtidig er de 19 millioner kroner, som er den såkaldte target-pris for 2006, i forvejen konkurrencedygtig og vi er samtidig sikre på forsyningssikkerheden på øen, siger Jan Harvest Bornholms Regionskommune. Kilde:Pressemeddelse

Slut med myndighedsopgaver i fællesskab Regeringen har besluttet, at de kommunale fællesskaber fremover ikke skal kunne løse myndighedsopgaver KL har igennem længere tid været i dialog med Miljøministeriet om de fremtidige rammer for kommunalt samarbejde og har ønsket de nuværende muligheder bevaret og har argumenteret for, at kommunerne på nogle nærmere angivne områder skulle have yderligere muligheder for at løse myndighedsopgaver i fællesskab. Nu har regeringen truffet sin beslutning, og den går i den modsatte retning. Regeringen vil ophæve de eksisterende muligheder, så det fremo-

ver ikke bliver muligt at overføre/delegere myndighedsopgaver til kommunale fællesskaber herunder miljøcentrene. Regeringen har dog endnu ikke taget stilling til de kommunale fællesskaber på affaldsområdet. Det vil ske i forbindelse med opfølgningen på Affaldsudvalgets anbefalinger. KL tager regeringens beslutning til efterretning og hæfter sig ved, at der lægges op til en overgangsordning for de eksisterende miljøcentre og til en dialog om fremtidigt samarbejde indenfor lovgivningens rammer. KL vil gå i konstruktiv dialog med Miljøministeriet om disse spørgsmål. www.kl.dk

Bedre miljø i Limfjorden Miljøet i Limfjorden er blevet bedre de seneste to årtier. Det skyldes primært at fjorden får tilført færre næringsstoffer. Det har blandt andet ført til, at vandet er blevet mere klart, men det har endnu ikke ført til, at iltsvind er blevet mindre hyppigt. Hvis miljøet skal forbedres yderligere, kræver det mere tid, og at tilførslerne af næringsstoffer begrænses endnu mere. Det viser resultaterne fra en analyse af Limfjordens miljøtilstand fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU. Miljøet i Limfjorden langsomt blevet bedre i takt med, at tilførslerne af næringsstof6

fer til fjorden er faldet. I perioden fra 1985-2003 er tilførslen af fosfor til fjorden således faldet med 69 %, mens tilførslen af kvælstof er faldet med ca. 20 %. Faldet kan måles direkte på koncentrationen af næringsstoffer i fjordvandet, men det kan også ses ved at vandet er blevet mere klart. Kilde og yderligere baggrund: www.dmu.dk

6 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Badevand har god kvalitet Årets badevandskort fra Miljøstyrelsen viser, at blot 8,3 kilometer af Danmarks i alt 5.000 kilometer badestrand er uegnet til badning på grund af forurening. I alt er der udstedt decideret badeforbud ved 14 ud af landets 1.258 badestrande. Dermed er tallet på niveau med sidste år, hvor ligeledes 14 ud af 1.249 strande blev ramt af forbud. Derimod er der i år dobbelt så mange strande, der har fået betegnelsen 'tvivlsom badevandskvalitet' hvilket betyder, at vandet kan

KTC årsmøde 2006

være lejlighedsvis forurenet. I år er tallet 20 mod blot 10 sidste år. Men Linda Bagge fra Miljøstyrelsen forklarer til Politiken, at stigningen skyldes for få prøver: »Stigningen skyldes blandt andet, at der på en række steder er taget for få prøver af badevandet til at kunne give en reel vurdering. Jo færre prøver, jo større bliver den statistiske usikkerhed og risikoen for at falde for badevandskravene«, siger Linda Bagge til Politiken. Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde 2006, afholdes i dagene fra d. 7. til d. 9. september. Og det kan ikke undgå at blive spændende! Helsingør danner den smukke ramme for årsmødet 2006. Årsmødet er som de tidligere år med start torsdag aften d. 7. september og afslutning lørdag d. 9. september. Det helt centrale punkt på mødet er de nye betingelser som kommunalreformen sætter for KTC - det rejser bl.a. spørgsmålet om, hvordan KTCs fremtidige medlemsgrundlag skal være. Som udgangspunkt har KTCs bestyrelse lavet et oplæg til et nyt medlemsgrundlag og en strategi der kan fastholde og udvikle foreningens rolle på teknikog miljøområdet. Dette oplæg drøftes i denne tid i KTCs kredse og kredsenes tilbagemeldinger skal danne udgangspunkt for vedtagelse af et nyt grundlag for KTC på foreningens generalforsamling som holdes i forbindelse med årsmødet.

Ny skov giver rent drikkevand I april blev de første træer i området mellem Karlslunde og Greve Landsby plantet som led i et større skovrejsningsprojekt. Det nye skovog naturområde forventes at blive på 235 ha og vil forbedre levevilkårene for dyr og planter. Samtidig får københavnerne bedre adgang til rent drikkevand. Områderne 7 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

er nemlig placeret oven på et drikkevandsreservoir, som forsyner hovedstaden med grundvand. Skov- og Naturstyrelsen skal etablere og drive området helt uden brug af pesticider, hvilket er en af grundene til, at skovrejsning er den bedste måde at beskytte grundvandet på. Kilde:www.mim.dk

Ny form for konference og årsmøde Konferencedagen på årsmødet bliver tilrettelagt på en ny måde. Målet er at integrere konference og virksomhedsudstilling og skabe en samlet ramme som er skarp og debatskabende og vedkommende for både virksomhedsudstillere og KTC-medlemmer. Udgangspunktet for konference og virksomhedsudstilling bliver 3 temaer • Offentlig-private samarbejder - muligheder og udfordringerne • Den ledelsesmæssige udvikling i kommunerne på både det politiske og det administrative niveau • At være leder i kaos! - hvordan opleves det, og hvordan kan det håndteres? Sæt kryds i kalenderen ved d. 7. til 9. september og læs hele programmet i »Stads- og havneingeniøren« i juni måned.

Vi cykler til arbejde!

Danske Parkdage 2006 Danske Parkdage 2006 afholdes i Næstved i dagene fra d. 31. august til 2. september. Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Kommunale Park- og Naturforvaltere og Skov & Landskab, KVL, og tager i år udgangspunkt i de kommunale strukturomlægninger og den betydning omlægningerne får for de offentlige danske park og naturforvaltninger. Målgruppen er planlæggere, forvaltere og politikere. Se yderligere på www.parkognatur.dk og www.sl.kvl.dk

Den 1. maj trillede lige over 81.000 cykler ud på veje og stier, med kursen sat mod arbejdspladser over hele landet. Det skete, da starten gik for den 9. udgave af Vi cykler til arbejde, Danmarks største motionskampagne for voksne. Bag Vi cykler til arbejde står Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund i samarbejde med medicinalvirksomhederne Sandoz og Hexal. Grundet kampagnens store succes de seneste år har arrangørerne i år kåret maj til Cyklens Måned. - Flere og flere tager cyklen i sommermånederne. Men vi hører fra mange, at de har lidt svært ved at få gjort det til en vane at snuppe cykelklemmerne i stedet for bilnøglerne i skuffen om morgenen. Og der kan Vi cykler til arbejde-kampagnen give dem noget medvind, fordi kampagnen får et helt hold kolleger til at heppe på dem i en måned, siger kam-

pagneleder Trine Juncher Jensen. Vi cykler til arbejde kører fra 1.-31. maj og er en dyst for hold på 4-16 medarbejdere fra samme arbejdsplads. Arbejdspladser kan stille så mange hold, de har lyst til. Og jo mere holdet cykler, jo større er chancen for at få del i drømmerejser, cykler og andre gode præmier. Kilde:www.vcta.dk

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

k d . c t k . w w w å p r e g n i l l i t s le l e u t k a s g a d e d e S

Stillingsbetegnelse

Udbyder

Ansøgningsfrist

Byplanlægger

Frederiksberg Kommune

16. februar 2006

Byggesagsbehandler

Vejle Kommune

17. februar 2006

IT/GIS koordinator

Lyngby-Taarbæk Kommune

27. februar 2006

Ingeniør

Hadsten Kommune

15. februar 2006

8 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK

Politisk Forum 2006 i Kolding:

Naturen - det billige skidt! Af redaktør Michael Nørgaard

KLs Teknik- og miljøudvalg 2006-2010

Statslig centralisering med manglende tillid til lokalpolitikerne - er det rammerne for teknikog miljøområdet i fremtiden? Den årlige teknikog miljøkonference blev holdt i dagene 2.-3. maj og havde naturligvis opgave- og strukturreformen på dagsordnen.

Mere end 600 deltagere på forårets teknikog miljøkonference som blev afholdt i Kolding viste, at kommunalpolitikerne har forstået budskabet og er klar til at tage de nye opgaver på miljøog naturområdet alvorligt. Og det er der faktisk god grund til for miljøområdet er det område, hvor reformen får allerstørst betydning for kommunerne. Konferencen blev igen i år afholdt i et samarbejde mellem KTC og KL. Efter Koldings borgmester Per Bødker Andersen havde budt de mange konferencedeltagere velkommen til byen, så kunne den nytiltrådte formand for KLs teknikog miljøudvalg, borgmester Bjørn Dahl, Roskilde, sætte dagsordnen i sin indledning. »Vi må konstatere, at der er mange detaljer på teknikog miljøområdet som man gerne vil fastlægge fra centralt hold og kan være bekymrede for om der vil være et tilstrækkeligt kommunalt 10

råderum i fremtiden. Er der den nødvendige tillid til lokalpolitikerne« spurgte Bjørn Dahl. »Kommunerne ønsker frihedsgrader, så vi kan udvikle os, så det passer til de lokale forhold. Vi ønsker at finde den rigtige balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturområderne.« »Vi kan løfte de nye naturog miljøopgaver i kommunerne og vi har den nødvendige faglighed til at gøre det. Vi er fuldt opmærksomme på, at det vi har bevisbyrden,« sagde Roskilde-borgmesteren.

Regional udvikling »Den regionale udviklingsplan er et nyt dokument, der først skal finde sin form og indhold gennem praksis. Kommunerne er derfor usikre ved, hvordan de skal forholde sig til den. Risikoen er, at udviklingsplanen udvikler sig til en regi-

Formand: Bjørn Dahl, Roskilde (V) Næstformand: Jane Findahl, Fredericia (F) Steen Dahlstrøm, Middelfart (A) Torben Hansen, Køge (A) Erik Hove Olesen, Thisted (A) Peter Thyssen, Århus (B) Kurt Hockerup, Vallensbæk (C) Freddie Madsen, Esbjerg (O) Medlem: Ole Roed Jakobsen, Hillerød (V)

onplan i nye klæder, og kommunerne må være opmærksomme på, hvilket liv de er med til at give den nye plan, sagde formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg og annoncerede samtidigt en ny pjece om »Kommunerne og den regionale udviklingsplan« Pjecen henvender sig til kommunalpolitikere og embedsmænd, der beskæftiger sig med regional udvikling og peger på en række punkter, som kommuner og kommunekontaktråd med fordel kan inddrage i arbejdet med den regionale udviklingsplan.

Minister-tillid! Miljøminister Connie Hedegaard fremlagde sine forventninger til kommuner-

10 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

VĂŚr med til at lukke os Riv siden ud KrĂ¸l den sammen Og smid den ud

Hedeselskabet MiljĂ¸ og Energi A/S

2 pjecer om teknik og miljø Pjecen »Kommunerne og den regionale udviklingsplan« kan hentes på www.kl.dk/regionaludvikling Pjecen »Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område« kan hentes på www.kl.dk/visionspjece

alle skal øve os på hvem gør hvad« sagde Connie Hedegaard.

Paneldebat natur og landbrug: Formand for Friluftsrådet Lars Mortensen, viceformand i Dansk Landbrug Ib W. Jensen og Karen Touborg, Mariager Fjord Kommune.

ne. »Jeg ved godt, at der er nogle, der er bekymrede for, om kommunerne kan løse de mange naturog miljøopgaver forsvarligt. Den bekymring deler jeg ikke,« sagde ministeren. »Fagligt vil kommunerne blive styrket betydeligt, og miljøpolitisk vil borgere og virksomheder formentlig presse endnu hårdere på kommunerne end de nu gør på amterne, fordi de kender jer bedre,« sagde ministeren. »Vores fælles opgave er at fortsætte en dansk naturog miljøpolitik der er mindst lige så ambitiøs som nu, - og intensivere arbejdet på at forbedre vore byers kvalitet. Høj miljøstandard, en rig natur med gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder og attraktive og velfungerende byer er forudsætninger for den kreativitet, der skal skabe udvikling og fornyelse. Det gælder i konkurrencen mellem landsdele og byer, og det gælder Danmark i den internationale konkurrence« sagde miljøminister Connie Hedegaard, der også vurderede, at borgernes respekt for naturog miljøreguleringen vil øges, når kommunerne bliver næsten fuldt ansvarlige for den borgerrettede forvaltning.

Kommunalt samarbejde med miljøcentre I den nye arbejdsdeling på miljøområdet indgår oprettelsen af 7 statslige miljøcentre og der bliver behov for samarbejde mellem centre og kommuner. Og miljøministeren kunne fortælle, at de 7 nyudnævnte centerdirektører vil invitere til et dialogforum med de kommunale embedsmænd i deres respektive områder. »Den nye opgavefordeling lægger op til et mere udbygget samarbejde og til dialog mellem kommunerne og Miljøministeriet. Opgaverne hænger uløseligt sammen, og det stiller krav om samarbejde. For ministeriets vedkommende får de nye miljøcentre en central rolle. Både i samspillet med kommunerne og med at holde forbindelsen til København og viderebringe de politiske signaler fra Folketing og regering,« sagde ministeren »Dialog og samarbejde betyder naturligvis ikke, at staten skal blande sig i kommunernes sagsbehandling. Vores folk vil gerne hjælpe til; men kommunerne har selvfølgelig det fulde ansvar for selv at løse deres opgaver. Jeg tror vi

Forslag om affaldsområdet efter sommerferien! Efter sommerferien vil regeringen også lægge et forslag frem til den fremtidige organisering af affaldssektoren. Det vil lægge op til en klar adskillelse af myndigheds- og driftsopgaverne, til en harmonisering af de mange kommunale regulativer og til mere gennemsigtige gebyrer. Samtidig vil virksomhederne ifølge forsalget få ret til selv at vælge hvilke genanvendelsesanlæg, de vil benytte, for at øge konkurrencen, og der vil blive færre lossepladser, fortalte Connie Hedegaard.

Paneldebat og temamøder Konferencen bød desuden på en række spændende indlæg fra formanden for Friluftsrådet Lars Mortensen, viceformand i Dansk Landbrug Ib W. Jensen og SF`eren Karen Touborg, Mariager Fjord Kommune med efterfølgende paneldebat samt vejdirektør Henning Christiansen. Ligeledes havde konferencen et stort og varieret antal temamøder som vi i samarbejde med KLs kontor for Teknikog Miljø vil dække i et efterfølgende nummer.

12 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Nu hedder vi nemlig Orbicon

Vi er rådgiveren, der tænker i helheder. For os gælder det om både at kunne tænke overordnet og have styr på detaljen. Derfor har vi sammensat vores nye navn af ordene orbit - der betyder kredsløb - og consult - der fortæller, at vi er et konsulentﬁrma. Selv om vi ifører os et nyt navn, står vi ved vores kendte kompetencer. Hos os

Læs mere på www.orbicon.dk

går vi op i samarbejde og dialog. Det sætter os i stand til at levere den bedste rådgivning - den rådgivning der giver vores kunder det bedste resultat. Ligesom vi stadig vil arbejde med nye områder og udvikle ny viden og metoder til gavn for kunder og samfund. Sådan har vi altid gjort, og det laver vi ikke om på - bare fordi vi ændrer vores navn.

Kommunale Park og naturforvaltere:

Grøn helhedsorientering! Af redaktør Michael Nørgaard Parker og natur i byen skal sikres og gøres mere attraktiv og tilgængelig for borgerne. Og så skal helhedsorientering på dagsordnen - for naturen handler også om rekreative hensyn og folkesundhed. Sådan lyder en del af budskaberne fra Lene Holm, formand for Kommunale Park og Naturforvaltere (KPN).

Nye opgaver på naturog miljøområdet giver nye udfordringer for kommunerne på det område, der i mange kommuner varetages af parkog vejafdelingerne. De nye tider har også fået Stads- og kommunegartnerforeningen til at skifte navn, så foreningen nu hedder »Kommunale Park- og Naturforvaltere« - og faktisk har gjort det siden efteråret. »Vi ønsker med navneændringen at signalere, at vi som forening tager de nye udfordringer op. Vi er fuldt bevidste om, at der skal bredere kompetencer til for at løse de kommunale parkog naturopgaver i fremtiden,« fortæller formanden for Kommunale Park og Naturforvaltere Lene Holm, der også er sektionsleder for Park- og kirkegårdsområdet i Odense kommune. 14

80 % af de nye kommuner og dermed en god position for et godt og stærkt netværk: »Et af vores hovedformål er fortsat at skabe netværk og rammer, der kan understøtte og udvikle medlemmernes arbejde gennem erfaringsudveksling og vidensdeling - bl.a. gennem kredsarbejdet. Vi ønsker selvfølgelig også at være synlige og attraktive over for potentielle nye medlemmer, der kan styrke og understøtte vores formål« siger formanden for Kommunale Park og Naturforvaltere.

»Jeg tror, at der er et stort potentiale for at få udviklet parker og grønne områder med mere naturindhold. Disse arealer skal gøres endnu mere attraktive for borgerne, bl.a. fordi naturoplevelser afstresser borgerne og derved forbedre folkesundheden. En sådan udvikling vil vi som forening gerne understøtte og skabe gode rammer for,« fortæller Lene Holm, og understreger, at det også handler om udvikling og drift af parker og natur på traditionel vis og at indtænke rekreative formål og sundhed på området.

Netværk og synlighed Kommunale Park og Naturforvaltere forventer at have medlemmer i mere end

Formand Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere. 14 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

»Synlighed handler også om indflydelse og udadtil lægger vi vægt på, at arbejde med tætte relationer til forsknings- og uddannelsesområdet og er også aktive i arbejdet under Friluftsrådet - det tror vi kan styrke vores sektor, medlemmernes interesser og de ideer vi arbejder for« fotæller Lene Holm.

Politisk opmærksomhed Mange hensyn og afvejninger skal tages i kommunerne og derfor bliver kampen om den politiske opmærksomhed skærpet vurderer Lene Holm. »Man skal være klar til at bruge nye og utraditionelle metoder i spillet om politisk opmærksomhed. I år har vi inviteret politiske oplægsholdere med til vores konference »Danske Byens oaser skal gøre attraktive for borgerne. Parkdage« som vi afholder Fotos: Vej og Park, Københavns Kommune. hvert år i samarbejde med Skov & Landskab, KVL. Måske ikke så epokegørende i sig selv, dygtige til at formidle disse ting - både men alligevel et tegn på, at vi har over for borgerne og over for politikererkendt vigtigheden af dialogen med ne,« siger Lene Holm. politikerne,« fortæller formanden. »I den sammenhæng tror jeg det er vigtigt, at vi er dygtige til at dokumenSikring af grønne arealer tere forholdene i vores sektor - det handler bl.a. om de sundhedspolitiske Kommunalreformen sætter streg under fordele og rekreative muligheder som en særlig udfordring som Kommunale en stærk og bevist indsats på park og Park og Naturforvaltere ser det naturområdet kan give. Og vi skal være »Vi synes, at det er et stigende pro-

15 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

blem, at de grønne områder, som hverken er skov eller natur i lovgivningsmæssig forstand ligger ubeskyttet hen. Lokalplanmæssige forskrifter kan ændres og fraviges« siger KPNformanden, og efterspørger en form for lovgivningsmæssig sikring af områderne. Målet er at sikre de rekreative områder og bane vejen for et grundlag, hvor man f.eks. kan forsvare at indgå i offentlige/private samarbejder måske med samfinansiering.

Synergi til fordel for borgerne Kommunesammenlægning og integration af kommunale og amtslige forvaltninger betyder behov for at skabelse af en ny fælles identitet i forvaltningerne. »Det er nødvendigt, at vi går ind i de nye organisationer med dels en høj bevidsthed om egne kompetencer dels den rette balance mellem tålmodighed og utålmodighed for at kunne skabe de bedste og mest bæredygtige organisationer« siger Lene Holm. »Griber vi det rigtigt an, så kan vi få en fantastisk synergieffekt mellem de kompetencer som de amtslige og kommunale medarbejdere har. Og resultatet kan blive mere attraktive og bedre tilbud til borgerne på parkog naturområdet - og det er det det handler om« konkluderer formanden for Kommunale Park- og Naturforvaltere.

Naturen - en kommunal udfordring Af Poul Vang Nielsen, formand for MINA, Miljø- og naturmedarbejderne i amterne. Fra årsskiftet bliver kommunerne den vigtigste forvalter af naturen. Med gennemførelsen af strukturreformen overføres stort set hele kompetencen for naturforvaltningen til kommunerne. 1/4 af landets samlede areal udgøres af naturog skovområder. Sammen med reguleringen af det åbne land, bliver kommunerne således den vigtigste landskabsforvalter.

Naturen er i naturbeskyttelsesloven beskrevet som: • Søer, damme og vandhuller • Moser • Vandløb • Heder • Strandenge • Ferske enge • Overdrev og • Skove Staten vil som planmyndighed overtage amternes opgaver med hensyn til de internationale habitatsområder, men sådan som det ser ud lige nu, skal administrationen i habitatområderne varetages af kommunerne. 16

Blandt de opgaver som kommunerne skal løse er beskyttelse af naturen (herunder administration af de såkaldte § 3 sager), naturgenopretninger, naturpleje, pleje af alle vandløb og fredet arealer. Af andre lovområder kan nævnes, at kommunerne giver tilladelser til indvinding af drikkevand, udledning af spildevand, alle forhold omkring badevand m.m. Der er derved mange skal opgaver, som kommunerne skal løse i fremtiden. Opgaver, der vil blive yderligere præciseret i de kommende bekendtgørelser og vejledninger fra Miljøministeriet. Kommunerne skal således fra næste år forestå indberetningen af spildevandsdata, vandindvindingsmængder og - kvalite-

ter, badevand, visse naturdata, administration i forhold til lodsejere/borgere, gennemføre mindre og de noget større naturgenopretningsprojekter samt administrere beskyttelseslinier m.m. Lovområdet indeholder også en del kan opgaver. I hverdagen er det ofte disse kan opgaver, der er udsat for en nedprioritering, men ofte kan det vise sig, at disse kan opgaver bliver til skal opgaver. Eksempelvis kan naturovervågningen, der som hovedregel ligger i det statslige regi, være en nødvendig forudsætning for kommunens løsning af skal opgaverne. Fordelen kan være, at man på et tidligt tidspunkt opdager uønskede forhold, således at nødvendige planmæssige, administrative og forvaltningsmæssige tiltag kan iværksættes før naturværdierne går til grunde, eller at det bliver uforholdsmæssigt dyrt at retablere.

Miljømålslov Ud over naturbeskyttelsesloven vil det i fremtiden også være miljømålsloven, der vil betyde meget for arbejdet i de kommunale forvaltninger. Med denne lov er der indført en meget væsentlig ændring i forhold til de nuværende regionplaner; nemlig sanktionsmuligheder, hvis miljømålene ikke opfyldes. EU-kommissionen vil fastholde medlemslande-

16 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

#MPN*OGP QSPEVDFSFS HFPEBUB

,POUBLU #MPN*OGP " 4 7FKMFHBEF , CFOIBWO 5SVF . MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

'BY 'BY

F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL

- T NFSF QÌ WPSFT XFCTJUF XXX CMPNJOGP EL

17 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Eksempel 2; flytning af vandboring

ne, og dermed indirekte kommunernes indsats, på at opfylde miljømålene inden for tidsfristen i år 2015. De bindende miljømål vil i særlig grad gælde grundvandets mængder og kvalitet og miljøtilstanden i overfladevandet - vandløb, søer og havet. Miljømålene i de kommende naturplaner vil ikke på samme måde skulle opfyldes indenfor en bestemt tidsfrist. Regionplanerne, som typisk lige er blevet vedtaget i 2005, vil erstattes af vand- og naturplaner, som de statslige miljøcentre vil sende i høring med udgangen af 2008. Disse planer bliver endeligt gældende et år efter. Herefter har kommunerne 1/2 år til at udarbejde forslag til de kommunale handleplaner, som skal være en udmøntning af de statslige vandplaner. De kommunale handleplaner skal vedtages med udgangen af år 2010. Der er således meget kort tid for kommunerne til at udarbejde handleplanerne. Konsekvensen må være, at kommunerne er i løbende dialog og samarbejde med de statslige miljøcentre, således at der er skabt en fælles forståelsesramme før vandplanerne sendes i høring. En anden konsekvens vil være, at de statslige vandplaner vil være relativt detaljeret om de enkelte indsatser på de enkelte vandforekomster. Kommunerne kan ganske enkelt ikke nå at opstille modeller eller foretage faglige vurderinger af de nødvendige og tilstrækkelige indgreb i løbet af 6 måneder. De kommunale handleplaner kan med fordel integrere vand- og naturområdet. Dels vil det sikre en koordinering og helhedsbetragtning, og dels vil det integrere indgreb og pleje ud fra et helhedssyn, fx med restaureringer, pleje18

indsatser og belastningsreduktioner. Al dette har indtil nu været meget generelt. Nogle få eksempler vil kunne underbygge disse påstande.

Eksempel 1; oprensning af et vandhul Vi er i marts måned 2007. En grundejerforening ansøger om tilladelse til at oprense et vandhul, der ligger tæt op ad en bebyggelse. Vandhullet er ved at gro til i træer og buske. Den omhyggelige medarbejder løser ikke sagen udelukkende ved skrivebordet, men foretager et tilsyn. Desværre er der ikke meget at se, da der ligger et tæt snedække over hele området. Dog kan man se, at småtræer af pil og birk er ved at dominere hele området. Vandhullet er ikke synligt. Umiddelbart ville sagsbehandleren måske overveje at give tilladelse efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. En søgning i kommunens naturdatabase viser, at der har været gennemført et grundigt tilsyn for 11/2 år siden. Ved dette tilsyn blev der fundet Stor vandsalamander og Spidssnudet frø. Paddearter, der er opført på habitatdirektivets bilag 4, dvs. arter hvor man ikke må forringe deres leve- og opvækstområder. Hvis sagsbehandleren havde givet en tilladelse til oprensningen ville afgørelsen med stor sandsynlighed blive påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen ville tabe sagen i Naturklagenævnet. Dette lille eksempel viser, at en kan opgave som naturovervågning kan være uhyre nyttig i den daglige administration for at sikre et tilstrækkelig kvalitetsniveau.

Vi er i foråret 2008. I udkanten af en kommune ligger der en mose. Kommunen har gennemført forskellige plejeforanstaltninger for at undgå tilgroning af mosen. Lige op ad mosen løber der en lille å, som er grænsevandløb til nabokommune. Nu er der sket det, at nabokommunen har fundet forhøjet indhold af sprøjtemiddelresterne BAM i flere drikkevandsboringer. Nabokommune overvejer derfor at etableret et helt nyt vandværk tættere på mosen. Kommunen har lavet frivillige aftaler med alle nabokommunerne om, at kommunerne gensidigt udarbejder udledningstilladelser til de fælles grænsevandløb for at undgå eventuelle habilitetsproblemer. Derfor søger nabokommunen om tilladelse til at udlede afværgevand fra de BAM - forurenede boringer, samt de nødvendig § 3 tilladelser for mosen til det nye vandværk. Udledningstilladelsen er relativt enkel. Sagsbehandleren finder oplysninger i det statslige miljøcenters database om faunaens sammensætning i vandløbet. Data er relativt nye og brugbare. Efter at sagsbehandleren har foretaget beregninger over initialfortyndingsfaktorer lykkedes det sagsbehandlere, via søgning i internationale kemiske og toksikologiske databaser, samt et par gode råd fra miljøcenterets sagsbehandler, at fastsætte et kvalitetskrav til BAM- indholdet i det udledte vand. Det vurderes, at vandet kan udledes uden risiko for miljøet. Imidlertid viser grundvandsmodelkørslerne at der vil foregå en sænkning af grundvandsstanden under mosen, hvis der etableres et nyt vandværk i nabokommune. Der efterspørges derfor om mere detaljeret modelkørsler. Et tilsyn i mosen har samtidig påvist, at der i mosen vokser en meget sjælden lille plante, en såkaldt Melet Kodriver. Planten står på Skov- og Naturstyrelsens liste over såkaldte »ansvarsarter«, det vil sige arter, der skal beskyttes. De seneste modelkørsler viser at grundvandsstanden vil blive sænket 5 - 40 cm under mosen efter en 10 års periode. Sagsbehandleren søger så mange oplysninger som muligt for denne plante, men der er ikke megen hjælp at hente. Faktisk er der kun nogle usikre litteraturhenvisninger, der tyder på at tålegrænsen for planen er 5-10 cm grundvandssænkning. Sagsbehandleren kontakter Botanisk Institut ved Universitetet. Her oplyser en erfaren botaniker, at tålegrænsen nok snare er 5 cm end 10 cm - selvom der er betydelig usikkerhed omkring dette. Hvad gør en ansvarlig forvaltning nu? Det er vanskeligt. 18 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Man kunne kræve, at der blev overvåget med nogle pejleboringer tæt på mosen, og hvis der blev påvist faldende grundvandsstand på mere end 5 cm, kunne man kræve vandindvindingen stoppet. Imidlertid er et vandværk af den størrelse en investering for nabokommunen på adskillige millioner kroner, så nabokommunen vil ikke acceptere at skulle lukke efter kort tids drift. Hvad gør man? Der er jo en usikkerhed i modelberegningerne samt den naturlige og ofte ukendte variation af grundvandsstanden hen over året. Hvem kommer tvivlen til gode? Jeg har valgt at give dette eksempel for at vise, hvor vanskeligt forholdene kan udvikle sig. Især når opgaven indeholder forskellige tekniske og biologiske discipliner, samt et betydeligt økonomisk pres.

De nye medarbejdere i kommunerne Pr. 1. januar 2007 fordeles der 2200 naturog miljømedarbejdere fra amterne med 1100 til kommunerne, 750 til Staten (især de statslige miljøcentre) og 350 til regionerne. Kommunerne skal derved overtage halvdelen af de nuværende amtsansatte på dette område, hvilket giver 11 naturog miljømedarbejder pr. kommune i gennemsnit. Den endelige fordeling er ikke på plads endnu, men det forventes at være endelig omkring sommerferien. Den foreløbige fordeling af de amtsansatte foregå efter forskellige principper. I nogle amter har princippet været at fordele medarbejdere efter opgaver; dvs., at der tilføres flere naturmedarbejdere til de kommuner med megen natur, industrifolk til virksomhedstunge kommuner osv. Dette har medført, at ikke alle medarbejderes 1. prioritetsønsker har været mulige at opfylde. I nogle af disse amter har man også vurderet ud fra antallet af sager. Men det var ingen sammenhæng mellem kommuner med store naturområdet og antallet af sager. Måske snare et spørgsmål om aktivitetsniveauet i lokalekomitéerne af de forskellige interesseorganisationer. Hvad er det for medarbejdere, der flytter fra amternes naturafdelinger til kommunerne? Den gennemgående uddannelsesprofil er en AC-medarbejder med en uddannelse som biolog, agronom, landinspektør, arkitekt eller de tekniske uddannelser som miljøtekniker, teknisk assistenter o.l. Nu er det ikke alle kommuner, der har erfaringer med fx ansættelse af biologer. En biolog er universitetsuddannet 19 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

og har ofte været 6-8 år undervejs. Det der især nok karakteriserer biologerne indenfor naturområdet, i forhold til fx virksomhedsområdet, er en ofte privat interessesfære for naturen. Ofte finder man mange ornitologer, botanikker, lystfiskere o.l. blandt amternes naturmedarbejdere. Folk »brænder« derfor i højere grad for deres fag end andre fagdiscipliner som jeg har støt på f. x. indenfor ingeniørfaget. Og samtidig har biologerne, efter min opfattelse, en høj ansvarlighed, kritisk sans og arbejder ofte med lange tidsperspektiver. Som leder kan man derfor blive mødt med ønske om flere data, flere undersøgelser, før en løsning kan besluttes. Udfordringen for de kommunale ledere bliver derfor, at fastholde og videreudvikle disse medarbejdere, der har spidskompetencer, som ikke vil blive efterspurgt så ofte mere.

Succeskriterier for den nye struktur For at naturog miljøopgaverne kan løses fagligt forsvarligt i den nye struktur efter 1. januar 2007 er de tre vigtigste forudsætninger: åbenhed, dialog og samarbejde. Åbenhed, for at alle gode kræfter mødes i et fordomsfrit forum, hvor

der er en god dialog, hvor man respekterer hinanden og de interesser man varetager samt endelig samarbejde. På den måde er der mulighed for at skabe et godt samarbejde, hvor man arbejder i fælles retning ud fra en fælles forståelse. I foreningen af Miljø- og Naturmedarbejdere i Amterne, MINA, har vi en tradition for at have en åben og fordomsfri videns- og erfaringsudveksling gennem foreningens 50 årrige historie. Vi søger at bidrage til medlemmernes faglige og helhedsorienteret vinkel på opgaveløsningen, at udvikle det kollegiale faglige netværk, at skabe rammerne for netværksdannelse og endelig at optimere og udvikle arbejdsmetoderne. I foreningen drøfter vi i øjeblikket mulighederne for at forsætte dette vigtige arbejde omkring netværksdannelse efter 1. januar 2007. Vores vision er, at de forskellige medarbejderforeninger indenfor naturog miljøområdet i den offentlige administration sammenlægges. Og vi ser store muligheder for, at det kan lykkes. En sådan forening vil under alle omstændigheder kunne være en væsentlig forudsætning for, at dialogen foregår let og frit mellem de forskellige administrative niveauer og institutioner efter 1. januar 2007.

Rørrensning med GIRARD "POLLY-PIGS"

Ledning FØR rensning

Ledning EFTER rensning

Rensegrise til alle typer opgaver Store besparelser i anlægsudgifter på trykledninger 30 - 50% besparelse på energiudgiften ALTID 100% ledningskapacitet Forhindrer sand- og luftlommer Pumperne holder længere Øger den hydrauliske kapacitet Levering af komplette sende- og modtagestationer Levering eller udlejning af lokaliseringsudstyr

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 19

Naturformidling efter 1. januar 2007 Af naturformidler Birgit Bjerre Laursen, Odense Kommune

Amterne forsvinder 1. januar 2007, men de mennesker der i dag arbejder med naturformidling på regionalt niveau forsvinder naturligvis ikke. Hvad sker med de ydelser de plejer at levere til borgerne i form af turkalendere, foldere over naturområder, cykelrutekort, skilte på fredede områder, guidede ture o.s.v.?

Staten har med sin fordeling af fagområder flyttet pleje og formidling af de små fredede områder til kommunerne, mens staten har overtaget ansvaret for de store naturområder. Det bliver en ny udfordring for kommunerne at skulle formidle andre arealer end de kommunalt ejede. I gennemsnit har der vel siddet én medarbejder i hvert amt og

arbejdet med naturformidling, så det bliver ganske få kommuner, der får tildelt en medarbejder med disse kvalifikationer. Heldigvis er der en del naturvejledere og andre med grøn viden i kommunerne i forvejen, så selv om disse allerede er travle så vil jeg håbe, at de får tid til at engagere sig i den nye opgave.

Prioritering af naturområdet Oftest er det jo de lidt større kommuner der har ansat en naturvejleder og måske har en naturskole. Med kommunalreformen kunne man så håbe at i og med at alle kommuner bliver større vil der også blive større mulighed for flere naturvejledere på landsplan. Frygten er at de nuværende naturvejledere blot får at vide at de også skal tage sig af alle eleverne i den nye storkommune. Herved mister den lokale naturskole kontakten med eleverne da det let kun bliver én gang i en elevs skoletid der kan blive plads til et besøg på en naturskole - hvis der overhovedet bliver tid til et besøg for hver elev. Jeg tror mange kommuner vil prioritere at få formidlet »deres« naturområder - altså de arealer de får ansvaret for efter amtet er nedlagt. Men den regionale naturformidling er der umiddelbart ingen der tager sig af. Hvem skal udgive et friluftskort for Odense Fjord, når Fyns Amt er nedlagt? Odense Fjord ligger i 4 kommuner. Borgernes rekreative behov holder sig på ingen måde til den kommunale grænse - søndagsturen går som regel længere væk til kyst og skov.

Naturformidling i praksis – kanoture og fiskeri.

20 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Kommunalt samarbejde ønskes Ofte vil der være en stor bykommune (A) med alle borgerne og små landkommuner (B) med alle naturherlighederne. I kommune A skal man altså informere egne borgere om mulighederne i kommune B eller kommune B skal fortælle om sine gode naturområder til borgerne i kommune A. Jeg håber at kommunerne vil samarbejde om denne formidling, men jeg kan sagtens se konflikten i at den store bykommune enten skal informere på den lille landkommunes grund eller den lille kommune skal bruge midler på en formidling som umiddelbart blot giver flere udgifter i form af slid på stier og veje, parkeringspladser, affaldsspande m.v.

Cykelruter En anden opgave er formidlingen af rekreative elementer som går på tværs af kommunegrænsen - cykelruter, vandreruter og sejlads på vandløb. Amterne har udgivet cykelrutekort i 1:100.000 siden 1990, som er solgt i store oplag. Dansk Cyklist Forbund og Danmarks Turistråd arbejder med at lave et nyt koncept for formidling af cykelruterne på tværs af Danmark, men så mangler der en afklaring af hvem der vedligeholder og udbygger cykelruterne.

Turkalendere Den opgave der måske mest tydeligt falder mellem alle stolene er amternes tur-

Guidede ture – naturformidlingen skal sikres i fremtiden.

kalendere. I disse pjecer har man givet borgerne et overblik over tilbud om aktiviteter i det fri med naturfaglig eller kulturhistorisk indhold. Med turkalenderne har amterne også hjulpet foreninger, naturskoler og naturvejledere i andet regí med at få deres budskab ud til en bredere kreds. Ganske vist er det forskelligt fra amt til amt hvilket indhold man har givet turoversigterne, men ét er sikkert de er udgivet i store oplag og rigtig mange mennesker har haft glæde af deres tilbud. Det samlende sted at finde turtilbud vil i fremtiden mest blive på internettet. Naturnet.dk og KultuNaut.dk er velfungerende steder som giver et fint

overblik, men der er jo stadig en del borgere som ikke bruge internettet særlig meget. På Skov- og Naturstyrelsens websted Friluftskort.dk fortæller de om alle naturarealer og friluftsfaciliteter, som borgerne kan bruge på statens arealer. Amterne er blevet indbudt til også at lægge deres oplysninger om friluftsfaciliteter ind i databasen. Forhåbentlig vil alle data kunne samles her, men det største problem bliver at få dem ajourført - og det bliver op til kommunerne, da de overtager ansvaret for de fleste fredede og amtsejede arealer.

DAKOFA-konference

Mens vi venter på affaldsredegørelsen Torsdag den 1. juni 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Regeringen skulle have afgivet en samlet redegørelse om affaldssektorens organisering i slutningen af januar 2006 - men den lader vente på sig. I ventetiden inviterer DAKOFA til en drøftelse af sektorens forventninger til redegørelsen, baseret bl.a. på erfaringer fra andre områder, der har været eller er på vej til at blive konkurrenceudsat og ikke mindst erfaringer fra udlandet.

Eftersom producentansvar er en vigtig joker i spillet om liberalisering, benyttes lejligheden til også at opsamle de første erfaringer med producentansvaret indenfor elektronikskrot og udviklingstendenserne på bilskrot-området.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrist

24. maj 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 21 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Kommunalreformens udfordringer for den grønne sektor Af Kirsten Lund Andersen, Næstformand i Kommunale park og naturforvaltere Kommunalreformen giver kommunerne mulighed for at forvalte mere helhedsorienteret og afbalancere benyttelse og beskyttelse af grønne arealer og naturområder.

Hovedformålet med kommunalreformen har været at sætte borgerne i centrum og give dem en ensartet og bedre service, samtidig med at den offentlige sektor optimerer sin forvaltning. At amternes forvaltning af naturområderne i det åbne land i stor grad nu overføres til kommunerne giver de kommunale park & naturforvaltninger helt nye muligheder og udfordringer. På sigt må man forvente, at der også i de kommuner, hvor der ikke har været tradition for en grøn forvaltning, vil blive oprettet nye grønne afdelinger af en eller anden form, som kan forvalte og administrere for det åbne land, og dermed opfylde borgernes voksende krav og ønsker om mulighed for aktiv benyttelse og beskyttelse af vores åbne land og naturområder. 22

Benyttelse og beskyttelse Kommunalreformen giver øgede beføjelser til kommunerne. Det betyder, at der er givet mulighed for en helhedsforvaltning især i forhold til naturområderne, ligeledes skal to meget vigtige parameter nu til at gå hånd i hånd nemlig benyttelse og beskyttelse af naturområderne, og dette uanset om der er tale om bynære arealer eller arealer beliggende i det åbne land. Kommunernes typiske forvaltning af naturområderne, der overvejende er kommunalt ejede arealer, har været rekreation og friluftsliv for mennesker bosat i byområderne; altså benyttelse. Amtets forvaltning af naturområderne har i langt større grad drejet sig om indholdet i naturområderne, hvilke biotoper skulle beskyttes til fordel for dyre- og

plantesamfund, altså beskyttelse. Ligeledes har amternes forvaltning af dette område været set både i forhold til private og offentligt ejede arealer. Forvaltningen af naturområder på privat jord er lovreguleret, og det er gennem denne lovgivning, hovedsagelig naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, at den private forvaltning eller aktivitet er blevet reguleret. I kommunernes forvaltning af de grønne arealer har det typisk været sådan, at man ikke har haft myndighedsopgaverne, da de kerneområder, som man forvaltede stort set ikke er lovregulerede, hvilket er atypisk, da langt de fleste af kommunernes øvrige opgaver i dag er reguleret af lovgivningen. Det er derfor en styrkelse at de grønne forvaltninger fremover får et myndighedsområde. Serviceringen af borgeren skal sikre både den almene interesse for rekreativ brug af naturen, men også sikre jordbrugets interesser for en rational drift / arrondering og god økonomi, og derudover også at naturværdierne beskyttes og udvikles. Hovedparten af de borgere kommunerne skal servicere er bosat i byerne. De bruger i deres fritid friluftslandskaberne som de opsøger til rekreation og friluftsliv, men en stor del af disse områder er ikke tilgængelige, da de er privat ejet. 22 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Derfor ligger der en meget stor udfordring i, at de mange mennesker (fra isĂŚr bysamfund) fĂĽr en hĂ¸j benyttelse og brugsvĂŚrdi af naturarealerne, samtidig med at arealerne beskyttes og udnyttes kommercielt. Ejerskabet til naturomrĂĽderne og respekten for, at disse skal beskyttes og udbygges, skal i langt hĂ¸jere grad fremover formes med en formidling og kommunikation om hvordan disse arealer aktivt kan benyttes. Groft generaliserende og provokerende kan man godt sige, at de kommunale parkforvaltere for ĂĽr tilbage netop var parkforvaltere. Man havde ansvaret for at kommunens parker og grĂ¸nne anlĂŚg sĂĽ smukke og velpassede ud, at der var sommerblomster i gĂĽgadens kummer og at grĂŚsset pĂĽ byens idrĂŚtsanlĂŚg blev klippet til tiden. Dette forsimplede billede af en parkforvaltnings opgaver var nok medvirkende til, at sĂĽ mange parkafdelinger blev nedlagt eller fusioneret med vejafdelinger, for man lavede i de grĂ¸nne forvaltninger reelt ikke noget, som ikke kunne varetages af andre forvaltninger.

Nye kommunale muligheder Tiden har heldigvis ĂŚndret sig, og isĂŚr borgernes forventninger og krav til hvad en kommune skal kunne stille med af tilbud i det fri. Nu er det ikke lĂŚngere nok, at der er en tilstrĂŚkkelig forsyning med grĂ¸nne idrĂŚtsanlĂŚg, nu stiller bor-

land, og isĂŚr, at kommunerne kan magte opgaven. Den kommunale styrke derimod er, at kommunerne har det store lokalkendskab til eget omrĂĽde og ikke mindst til egne borgeres Ă¸nsker og forventninger og dermed en kompetence til servicering og demokratisering, hvorimod amterne som myndighed altid har set verdenen lidt fra oven med en dyb og skarp faglighed. Disse to vinkler skal og vil styrke hinanden.

gerne krav om oplevelser og aktivitetsmuligheder ude i den fri og vilde natur. Her er det at kommunalreformen kommer som en gave til de grĂ¸nne kommunale forvaltninger. Amterne har nemlig i ĂĽrevis arbejdet med at beskytte, bevare, synliggĂ¸re og formidle den rekreative natur, og amterne har, qua deres fysiske stĂ¸rrelse, kunnet se en stĂ¸rre sammenhĂŚng i de rekreative naturtilbud, og har dermed vĂŚret i stand til at forhandle med private lodsejere om muligheden for at offentligheden mĂĽtte krydse privat jord, for dermed at fĂĽ skabt en sammenhĂŚng i de naturtilbud, som borgerne efterspurgte. Det er disse kompetencer, som kommunerne nu overtager, og som de skal modtage med ĂĽbne arme, for det er nu og i de kommende ĂĽr, at de kommunale forvaltere af grĂ¸nne omrĂĽder skal vise, at de har forstĂĽet borgernes Ă¸nsker om rekreation i og beskyttelse af det ĂĽbne

Hvad skal de nye grĂ¸nne forvaltninger beskĂŚftige sig med? For at sikre en helhedsforvaltning efter 2007 er det vigtigt, at alle arealer ses som en helhed, dette uanset om man betragter det i forhold til private eller offentlig arealer, bynĂŚre eller landlige arealer. For at sikre en helhedsforvaltning bĂ¸r alle funktioner til en egentlig arealforvaltning tilknyttes, nemlig planlĂŚgning, projektering, anlĂŚg, drift og vedligeholdelse, myndighed og formidling. Ved fusionen skal det i langt hĂ¸jere grad sikres, at de kompetencer, som amtets medarbejdere har omkring beskyttelse, omsĂŚttes til de arealer, hvor der hovedsagelig har vĂŚret opmĂŚrksomhed vedrĂ¸rende benyttelse. Omvendt skal de omrĂĽder, der tilfĂ¸res kommunerne fra amterne, ofres en langt stĂ¸rre opmĂŚrksomhed for benyttelse, for at sikre et ejerskab til beskyttel-

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

23 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2006

Balance mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse – en del af udfordringen for kommunerne.

sesindsatsen og dermed give borgerne en meget større oplevelse af involvering og demokratisering. Ved at samle alle naturtyper et sted, sikres der en helhedsforvaltning af kommunens friarealer og naturområder, og dermed en højere grad af gennemskuelighed. Derudover får borgeren/brugeren en enkel og logisk indgang til kommunens forvaltning af naturværdier. At få forenet kommunernes benyttelsestilgang med amternes beskyttelsestilgang bliver en af de helt store udfordringer i den første tid, dels af hensyn til arbejdsgangen i eget hus, men i højere grad af hensyn til borgernes forventninger. Borgerne skal kunne se og opleve fordelen ved at planlægningen, forvaltningen og administrationen af det åbne lands ressourcer nu sker ud fra en samlet helhedsbetragtning. Tiden er måske også inde til at gøre op med, hvad vi hidtil har betragtet som vores primære rolle, netop det traditionelle billede af en parkforvaltning, og så i stedet se længere ud og påtage os helt nye opgaver, hvor den almene folkesundhed koblet sammen med de naturtilbud vi får råderetten over, kan komme til at indtage en central rolle. 24

Mange sidder endnu med et billede af en aktiv barndom i leg i skov og krat, men virkeligheden er, at en hel generation er vokset op uden at have oplevet det selvoplevede i naturen, men har fået det hele serveret på et sølvfad gennem arrangerede udflugter med pædagoger eller gennem fjernsynets naturprogrammer. En hel generation er blevet fremmedgjort overfor det selv at tage på udflugt i naturen, hvis ikke der er sikre stier, skilte og pile og folk til at fortælle en, hvad man skal være opmærksom på. Resultatet er, provokerende sagt, at naturen er blevet noget utrygt noget, medens computerskærmen og fjernsynet er blevet trygt, og dermed er man begyndt på en ond spiral hvor spontan uorganiseret motion i leg i det fri, er blevet til sat bekvemmelighed. Hvis de nye park & naturforvaltere kan indse den helt klare opgave, der ligger her lige til højrebenet, og kan få formidlet borgerne en ny indgang til brugen og oplevelsen af de grønne naturarealer, vil resultatet kunne være, en sundere, mere aktiv og mere bevidst gruppe brugere af det åbne og rekreative landskab. Her vil kombinationen af kommunernes nære kendskab til egne borgeres og

samarbejdspartneres ønske om benyttelse kombineret med amternes helhedssyn og viden om formidling og beskyttelse kunne skabe nogle helt nye brugsmønstre i det åbne land. Kommunalreformen lover ikke guld og grønne skove, og det er helt klart, at der også fremover vil være fokus på hvordan vi i den grønne sektor kan optimere vores ydelser uden at tilgangen af skattekroner øges. Mange projekters gennemførelse især indenfor naturgenopretning bredt - vil være afhængig af fonde, EU -midler og andre »alternative budgetter«. Dette er en mulighed som de færreste kommunale grønne forvaltninger i dag har den store erfaring med, men som vil komme til at fylde meget fremover, især med de begrænsede offentlige budgetter og tilskud sat op imod borgernes forventninger. Der forestår mange store spændende udfordringer i den nærmeste fremtid for de grønne forvaltere, og hvis vi forstår at udnytte de muligheder, som nu bliver os givet, sidder vi indenfor et fagområde, hvor der vil være medvind i lang tid fremover.

24 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

NIRAS Kommunikation 5 • 06

Interessen for NATUREN er der stadig

www.niras.dk

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

-råd du kan regne med

Fagsystemer til nye miljøopgaver

Af Matilde Kruse og Pia Færch, KL Kommunerne har overordnet tre scenarier at vælge mellem, når det handler om at vælge fagsystemer til de nye miljøopgaver, de overtager fra amterne. Det er det billede, der tegner sig på baggrund af markstudierne og det fællesoffentlige miljøprojekt. Betingelsen for succes er i alle tre tilfælde, at løsningerne sikrer adgang til data på tværs af myndigheder.

Det fællesoffentlige miljøprojekt »Kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet« også kaldet Helle Pilsgaard-projektet har set på, hvilke mulige løsninger kommunerne har for fagsystemer efter 1. januar 2007. Det nye i den sammenhæng er behovet for at se data på tværs af myndigheder. Det er et nyt grundlæggende vilkår for sikker drift, der er afgørende at tage hensyn til ved valg af fagsystemer. Det fællesoffentlige miljøprojekt har gennemført et større arbejde med at kortlægge opgaver og udfordringer i forhold til behovet for fagsystemer. Det omfattende arbejde har ført til, at kommunerne har tre forskellige veje at gå 26

med hensyn til valg af systemer på kort sigt.

Visionen Samarbejdet mellem KL, Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen i det fælleoffentlige projekt er etableret for at sikre, at myndigheder let kan udveksle data og informationer. På grund af den valgte måde at dele opgaverne mellem kommuner, stat og regioner er den enkelte kommunes behov for data/informationer fra andre myndigheder et afgørende vilkår de kommende forvaltninger. Den fælles vision mellem parterne er, at alle

myndigheder udveksler data over Danmarks Miljøportal. Visionen går på at skabe et moderne fællesoffentligt datagrundlag for hele den danske miljøforvaltning, som bygger på en serviceorienteret arkitektur (SOA). Visionen indebærer, at der er behov for nyudviklede it-systemer, som bygger på fællesoffentlige services.

Løsninger på kort sigt Reformhjulet ruller med en sådan fart, at det fællesoffentlige miljøprojekt i første omgang må nøjes med at sikre, at der etableres midlertidige fællesoffentlige løsninger, der kan understøtte såvel kommunernes som de statslige miljøcentres behov for at kunne tilgå hinandens ajourførte data som grundlag for den daglige sagsbehandling. Som en del af den løsning tilbyder projektet at videreføre et mindre antal af amternes nuværende fagsystemer. De fagsystemer, projektet har valgt at videreføre på baggrund af det kommunale og statslige markstudie, er listet i faktaboksen. KL og det fællesoffentlige miljøprojekt vurderer, at de udvalgte systemer indeholder data og funktionalitet, der til at begynde med opfylder kommunernes

26 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Ønske: At give et område nyt liv ved at bruge én konstruktionsløsning gennem hele projektet.

Faktum:

Autodesk Civil 3D

Bygningsingeniører har brug for én enkelt løsning til konstruktion og skitsering, så de kan håndtere projekter effektivt lige fra de første opmålinger på grunden til de færdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kan projekt-komponenter som veje, overflader, grunde, rør og ledninger kombineres intelligent, så en ændring ét sted automatisk gennemføres og afspejles overalt i projektet. Desuden giver Civil 3D større arbejdsgrupper adgang til opdaterede projektdata, så alle altid er helt ajour med den seneste udvikling i alle projektets faser. Du kan hente white papers, læse kundehistorier og få en gratis demoversion på cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

behov i forhold til de nye kommunale miljøopgaver på vandområdet. Det fællesoffentlige miljøprojekt er opmærksom på, at mange af de nuværende amtslige fagsystemer er designet til den nuværende forvaltning ikke den fremtidige. Det indebærer et behov for at kunne splitte data og systemer op, således at staten kan overvåge, og kommunerne sagsbehandle. Den øvelse er vanskelig, og det gør det umuligt at komme i hus med den mest optimale løsning på kort sigt. Derfor har projektet valgt at tilbyde kommunerne en terminaladgang til de udvalgte systemer. Samtidig påtager projektet sig i samarbejde med amter og leverandører opgaven med at konvertere de amtslige data, der har vist sig at være nødvendige for de nye kommunale miljøopgaver på vandområdet, ind i en række midlertidige fællesoffentlige databaser. De forskellige myndigheder skal ajourføre de fælles data i databaserne, så alle altid har adgang til ajourførte data. Tilbuddet fra det fællesoffentlige projekt er en midlertidig løsning, der kommer til at fungere i to til tre år. På det tidspunkt vil kommuner og stat have overblik over opgaver og procedurer, så der er udviklet nye it-systemer. Det fællesoffentlige projekt sikrer, at leverandører, der ønsker at nyudvikle fagsystemer inden den 1. januar 2007, får adgang til, at systemerne kan læse og opdatere data i de foreløbige fællesoffentlige miljødatabaser.

Tre veje for valg af fagsystemer Tilbuddet fra det fællesoffentlige projekt er midlertidigt, og kommunerne skal se det som et ud af tre scenarier for, hvordan de opnår sikker drift efter 1. januar 2007. De tre veje for valg af fagsystemer er: 1. Kommunen viderefører selv amtslige fagsystemer 2. Kommunen vælger den midlertidige fællesoffentlige løsning 3. Kommunen vælger en leverandørløsning Kommunerne kan vælge at kombinere de tre veje på kryds og tværs, men for klarhedens skyld er fordele og ulemper ved hvert scenarium beskrevet nedenfor i deres rene form. 1. Kommunen viderefører selv en række amtslige miljøforvaltningssystemer Fordelen ligger i, at kommunen kan tilbyde sine nye medarbejdere præcis de samme systemer, som de har arbejdet med i amtet. Største ulempe er, at kom28

Nye opgaver og systemer -

Overfladevand (søer og vandløb): Opgaverne kan løftes ved anvendelse af WinRis, WinBio, WinRambi, STOQ Spildevand: WinSpv Badevand: MERMAID Dambrug: MAGIC Grundvand: Amterne har anvendt GeoGis eller GeoEnvirons grundvandsmodul samt adgang til PC-jupiter hos GEUS til denne opgave. Natur: Der bliver adgang til en fællesoffentlig database med de amtslige naturregistreringer Jordforurening: Amterne anvender ROKA, GeoEnviron, og er ved at nyudvikle et system (JAR).

Det fællesoffentlige projekt vurderer løbende kommunernes behov for fagsystem til opgaverne med grundvand og jordforurening.

munen får en meget stor opgave med for det første at sikre adgang til andre myndigheders data, og for det andet at den får ajourført data i de fællesoffentlige databaser, så andre myndigheder kan få adgang til kommunens nyeste data. Endelig skal kommunen selv sikre driften af de valgte systemer og dertilhørende databaser. 2. Kommunen vælger en midlertidig fællesoffentlig løsning Det fællesoffentlige projekt vil i en overgangsperiode tilbyde adgang til de ovenfor udvalgte miljøforvaltningssystemer via en terminalløsning (som fx Citrix). Fordelene er, at løsningen sikrer samspil med statslige overvågningsdata, og at hovedparten af de amtslige medarbejdere, der kommer til kommuner, kender systemerne godt i forvejen. Kommunen undgår selv at stå med ansvaret for en vanskelig driftsopgave og at overtage data direkte fra amtet, da den kan satse på de fællesoffentlige databaser. Ulempen er, at systemerne ikke er udviklet til kommunal miljøforvaltning, at løsningen er midlertidig, og at løsningen ikke kan sikre optimalt samspil med lokal ESDH og GIS. 3. Kommunen vælger en leverandørløsning I hvert fald én (KMD) men muligvis flere leverandører vil udvikle nye miljøforvaltningssystemer, som er tilpasset kommu-

nal forvaltning. Disse leverandører forventes at ville påtage sig ansvaret for leverancen og driften af systemerne til kommunerne. Fordelen er, at en leverandør påtager sig ansvaret for, at den nødvendige funktionalitet er tilstede ift. miljøopgaverne. Det letter kommunen for alle (eller nogle) af de mange problemstillinger, der opstår mht. systemerne og deres samspil med fællesoffentlige data, ESDH og GIS. Løsningen er varig, og kommunen undgår ulempen ved at skulle skifte system igen efter et par år. Ulempen er, at leverandørerne udvikler nye systemer, som ikke er kravspecificeret på baggrund af implementerede bekendtgørelser og en indarbejdet forvaltningspraksis. Derfor er det usikkert, i hvilket omfang leverandørerne kan nå at færdiggøre deres nye systemer.

Få overblik over udfordringer og valgmuligheder KL opfordrer kommunerne til nøje at overveje, hvilken vej de vælger at gå, bl.a. med udgangspunkt i økonomi og medarbejderressourcer. KL har beskrevet de tre scenarier i en informationsskrivelse, som kan læses på www.kl.dk/358224/. Heri er også givet et helt overordnet skøn over, hvilken økonomi de tre veje påfører kommunen. Som hjælp til at nå et skridt nærmere egentlige løsningsmodeller for den enkelte kommune har KL nedsat et rejsehold, som består af eksperter i GIS og de fagsystemer/-områder, som de fællesoffentlige løsninger bygger på. Kommunen kan gratis bede rejseholdet om at komme på besøg. Rejseholdet kan indgå i dialog om udfordringerne ved at få skabt et forvaltningsgrundlag for de nye opgaver, der både lever op til kommunens situation, nuværende systemvalg, anbefalingerne for sikker drift og behovet for adgang til andre myndigheders data via fællesoffentlige løsninger. Rejseholdet hjælper kommunen med at få stillet de rigtige spørgsmål, så kommunen får større klarhed over udfordringer og valgmuligheder. Ønsker din kommune at aftale et dialogmøde med rejseholdet, eller ønsker du flere informationer om rejseholdet, kan du kontakte chefkonsulent Pia Færch på telefon 3370 3111/mail pah@kl.dk eller konsulent Claus Bjørn Billehøj på telefon 3370 3971/mail clb@kl.dk. Artiklen bringes også på Foreningen af Kommunale IT-ansvarliges hjemmeside. 28 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

DWHUWHFKV Q\H VYRYOEULQWHPRGHO KROGHU VW\U Sn NRUURVLRQ RJ OXJW L VSLOGHYDQG

0HG HW Q\W EDQHEU\GHQGH SURGXNW HU :DWHUWHFK NODU WLO DW ORNDOLVHUH VYRYOEULQWHSUREOHPHU L VSLOGHYDQG NORDNU¡U RJ EU¡QGH 0nOLQJHU VRP YLVHU SU FLV KYRU VYRYOEULQWHQ RSKROGHU VLJ L V\VWHPHW LQGDUEHMGHV L HQ VYRYOEULQWHPRGHOOHQ GHU HU XGYLNOHW Sn EDJJUXQG DI HW IRUVNQLQJVSURMHNW Sn $DOERUJ 8QLYHUVLWHW 8GHQ VYRYOEULQWHPRGHO

0HG VYRYOEULQWHPRGHO

6Y UW DW ORNDOLVHUH VYRYOEULQWHQ GD GHQ LNNH DOWLG HU WLO VWHGH YHG PnOLQJVWLGVSXQNWHW

/DQJH PnOHSHULRGHU GD VYRYOSULQWH XGYLNOHV YHG K¡MH WHPSHUDWXUHU RJ ODQJH RSKROGVWLGHU

0nOLQJ YLVHU SU FLV KYRU GHU HU SUREOHPHU RJVn VHOY RP VYRYOEULQWHQ LNNH YLVHU VLJ Sn PnOLQJVWLGV SXQNWHW

.RUWH HOOHU LQJHQ PnOHSHULRGHU

8OHPSH

)RUGHOH

2PNRVWQLQJVWXQJ

NRQRPLVN JHYLQVW RJ SU FLV LQGVDWV

3URIHVVLRQHO UnGJLYQLQJ YL EHQ\WWHU HQ PRGHO PHG PDQJH PXOLJKHGHU RJ ¡NRQRPLVN JHYLQVW IRU YRUH NXQGHU

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

29 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

ZDWHUWHFK GN

Vandmiljøet - en stor udfordring for de nye kommuner Af Preben Boock, områdedirektør for Miljø og Natur i Orbicon De nye storkommuner skal allerede dag ét i 2007 sikre stillingtagen til kommunens Vandmiljøstrategi. Den politiske beslutning skal hvile på borgernes ønsker og behov og Vandmiljøstrategien skal indmeldes til Miljøcentrene i idefasen allerede i 2007 - forud for Vandplanernes udarbejdelse.

Allerede dag ét efter kommunalreformen træder i kraft d. 1. januar 2007 er det tid til, at de nye storkommuner tager ansvaret for kommunens vandmiljø - fra grundvand til overfladevand - fra kilde til kyst. Det er derfor vigtigt allerede nu at starte overvejelser og handlinger. Det er vigtigt, at borgerne inddrages. Deres holdninger og meninger skal danne klangbund for kommunens arbejde med vandmiljøet og Vandplanerne - og dialogen skal starte så tidligt som muligt i 2007. Kun derved kan kommunens politik og indsats for at overholde Vand30

planernes målsætninger forankres hos borgerne. Vandrammedirektivet effektueres i form af Vandplaner med bindende miljømål d. 22. december 2009. Processen der skal skabe Vandplanerne starter op i foråret 2007, og hér skal kommunerne levere deres første input til Miljøcentrene til idefasen for udarbejdelse af Vandplanen. Er kommunerne ikke på banen hér risikerer de at miste indflydelse, når udformningen af mål og indsatser skal formuleres. Så forarbejdet og dokumentationen for kommunens Vandmiljøstrategi skal starte op allerede nu.

Strategiarbejde COK afholdt konferencen Den tekniske Chef i marts i år og heri indgik en minikonference om vandmiljøet i kommunerne med deltagelse af ca. 45 kommunaltekniske chefer. Konklusioner og visioner fra denne konference er skitseret her, da disse på bedste vis illustrerer de opgaver som kommunerne står over for. Det er vigtigt at kommunen udvikler en strategi for vandmiljøet i kommunen. At overholde love og regler er i denne sammenhæng en forudsætning for det videre arbejde med Vandplaner, herunder at leve op til de nugældende Landsplandirektivers målsætninger (fra den seneste amtslige regionplan) og til de kommende Vandplaners krav om god økologisk tilstand fra Miljøcentrene. Vandmiljøstrategien skal danne grundlag for kommunens udmøntning af Vandplanarbejdet, og meget gerne hvile på en forankring hos borgere og interessenter. Der er således tale om nogle overordnede mål (Vandplanen) og nogle lokale udmøntninger (Vandmiljøstrategien i kommunen). Borgerne skal inddrages i strategiarbejdet gennem interesseorganisationer: NGO'er, lokale grønne råd, landbrugs30 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

foreninger, erhvervsforeninger, ejerforeninger, brugergrupper etc. og det er hér visionerne skal skabes: • Rent vand • Oplevelsesbehov i nærmiljø og på distancen • Vore børns oplevelser • Bynært eller lokalt vandmiljø af god kvalitet • Vandmiljø og natur som en helhed • Sikre vandressourcen • Mulighed for andefodring, fiskeri og børns studier af haletudser • Behov for fortsat landbrugsproduktion i nærområdet • At bo så miljøkorrekt som muligt • At vide at vores omgivende miljø har en standard som tilgodeser miljøet • Sikre at eget vandhul ser pænt ud og ikke lugter

Fælles værdigrundlag De nye udfordringer er at skabe et fælles værdigrundlag sammen med interessenter og ikke kun tage udgangspunkt i, at vi skal overholde den kommende Vandplans målsætninger. Figur 1 skal illustrere dette, hvor forudsætningerne er myndighedsudøvelsen og regelgrundlaget; mens gennemførelse og lokal forankring bygger på lokal strategi og borgerinddragelse. Politisk er det en god ide i at sikre forankringen for overholdelse af love og regler - som politikerne i sidste ende har ansvaret for - i borgernes egne formuleringer af Mål og Værdier. En konstruktiv dialog vil kunne sikre forståelsen for de nødvendige indgreb og tilhørende omkostninger som kommunerne fremover får et meget større ansvar for end de tidligere har haft. Der vil således være et behov for at de mere bløde formuleringer, der udtrykker borgere og interes-

Forudsætninger Regeringsniveau

Borgerbehov Kommunalt niveau

Opgave Embedsmændenes opgave

Grundlag Politikernes opgave

Tilsyn og Håndhævelse Myndighedsudøvelse

Love, bekendtgørelser og vejledninger Regelgrundlag

Rådgivning Effektuering

Mål og Værdier Strategi

Figur 1: Skabelse af et fælles værdigrundlag for vandmiljøet.

senters behov, inddrages gennem en aktiv dialog.

Behov for handlinger hér og nu: • Politikerinformation for sikring af at arbejdet har fokus og bliver prioriteret fra dag ét i 2007 - bør startes i 2006. • Opsamling af kommunens viden om manglende sammenhæng i de nuværende målsætninger i regionplanen i forhold til de faktiske muligheder for tiltag i kommunen og i vandområdet - handling f.eks. 2006 start 2007 • Iværksættelse af dialogforum med kommunens interessentgrupper for fastlæggelse af mål og værdier senest i starten af 2007 • Debat med de nye nabokommuner om fælles vandområder- opstartes i start 2007 • Debat med de nye Miljøcentre om proces og inddragelse - nu og start 2007 • Høringssvar til de nye Vandplaner med hensyn til faktuelle muligheder og til kommunens Vandmiljø-strategi - efteråret 2009

Vandplanarbejdet Kommunerne skal levere kvalificerede og dokumenterede input til Vandplanarbejdet til Miljøcentrene i 2007, hvis de ønsker indflydelse på de kommende Vandplaners indhold, målsætning og indsatsplanlægning. Det forventes, at basisanalysen for alle vandområder er færdiggjort af amterne. I første halvdel af 2007 gennemføres den første høringsfase (idefase) for udarbejdelse af Vandplaner. Grundlaget for høringen er basisanalysen der går ud på at: • Karakterisere vandområderne (sø, vandløb, kystnært, grundvand) og opdele dem i vandområder i henhold til typologi (typen af sø eller vandløb) • Opgør påvirkninger i form af: · Punktkilder: f.eks. fra udledninger, deponier og anden forurening · Arealpåvirkninger: f.eks. tekniske anlæg - herunder byer, dræninger, arealanvendelse, luftbåren fladeforurening · Kvantitative påvirkninger: Indvindinger eller udledninger af vand · Andre påvirkninger: Reguleringer, vedligeholdelse af vandløb, søer og kystområder

Tidsplan

Vandplan

Kommentar

22/12-2004

Basisanalyse

1/7-2005

Vandområdedistrikter i Statsregi

juni 2006

Risikoanalyse

Basisanalyser afsluttes

1/1-2007

NOVANA => VRD

Administrativ ændring samt re-vision af overvågningsprogram

22/6-2007

Høring: Vandplanarbejde

Kommunale input

22/12-2008

Vandplan i forslag

Kommunale indsigelser

22/12-2009

Vandplan godkendt

22/6-2010

Handleplan i forslag

22/12-2010

Handleplan godkendt

22/12-2012

Indsatser iværksat

22/12-2015

Mål opfyldt

Figur 2: Tidsplanen for arbejdet med vandplaner. Kommunernes indspil er markeret med lyseblå.

31 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

forhold til den nødvendige menneskelige aktivitet (byer, landbrug, andre erhverv og infrastruktur) og ligge indenfor det økonomiske mulige. Kommunernes input til Vandplanen i 2007 skal være så dokumenteret som muligt. Dokumentationen kan tages fra regionplanerne og deres baggrundsmateriale - i det omfang kommunens mål med det enkelt vandområde stemmer overens med målsætningen i regionplanen. Derimod er det vigtigt, at kommunen udarbejder sin egen dokumentation for de vandområder, hvor kommunens mål og muligheder afviger fra forventningerne i regionplanernes målsætninger - ellers vil der ikke i tilstrækkeligt omfang blive taget hensyn til kommunens input i det kommende Vandplanarbejde.

Kommunale handleplaner

Fra 2007 skal kommunerne fokusere på vandmiljøet.

•

Økonomiske analyser af vandets udnyttelse

Her bør kommunerne komme med input i relation til basisanalysen (med den tilhørende risikoanalyse), med fokus på: • Opgørelse over kommunens vandområders naturlighed og potentielle tilstand - i form af: · Modificerede vandområder (mulighed for lempede forhold for vandområder som er så ændret af menneskets aktivitet, at de ikke kan opretholde God økologisk tilstand) · Artificielle vandområder (vandområder som alene eksisterer som følge af menneskets indgriben og som ikke med denne funktion kan opretholde en God økologisk tilstand) • Den tilstand som den kommunale Vandmiljøstrategi med mål og værdi32

er fastlægger for behov og ønsker hos borgere og interessenter • Den ønskede erhvervsudvikling, med fokus på landdistrikterne (landbrug, marginalisering, økoturisme, andet let erhverv, fritidserhverv, anden arealanvendelse etc.) • Den mulige omkostningsopgørelse for tiltag der sikrer målenes opfyldelse (for senere at kunne vurdere costeffectiveness og cost-benefit) og dermed proportionalitet i tiltag. Det er afgørende vigtigt, at kommunen er med til at fastlægge hvilke Vandområder, der tilhører hvilken type. Derudover skal de undersøge naturlighed contra omfanget af indgreb (modificeringer) i det enkelte vandområde, fordi dette alene afgør målsætningen om 'God økologisk tilstand' skal opnås. Den konkrete målsætning i kommunens enkelte vandområder skal være opnåelig, realistisk i

Det er først i den efterfølgende periode, og især i perioden 2009 - 2015 at kommunen skal handle på tiltags-siden. De tiltag som kommunerne har fået ansvaret for, kan kort opgøres til følgende virkemidler: • Punktkilder: Spildevandsplaner, udledningstilladelser og miljøgodkendelser af anlæg og virksomheder • Landbruget: Gødningsrelaterede bestemmelser (udnyttelse og gødningsplaner) samt arealrelateret forhold (marginalisering, randzoner, reduceret jordbehandling, efterafgrøder) • Driftsforhold: Vandløbsvedligeholdelse, naturpleje, vandindvinding og vandmagasinering • Økonomivurderinger: cost-effectiveness og cost-benefit samt disproportionalitet (at et samlet tiltag koster urimeligt meget mere i forhold til effekt end et andet) Et vigtigt element i Vandplanarbejdet er perioden umiddelbart efter godkendelse af den endelige Vandplan i 2009. Hér skal kommunen indenfor et år udarbejde en endeligt godkendt Handleplan i 2010, for de i Vandplanen planlagte tiltags effektuering. Kommunens indflydelse kan således for alvor gøre sig gældende i 2 perioder i forbindelse med Vandplanen: • Input i Idefasen til Vandplan-arbejdet i 2007 • Handleplan-udarbejdelse i 2010 Hertil kommer selvfølgeligt de almene høringsperioder og evt. klagemuligheder i forbindelse med Vandplanens udarbejdelse. 32 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Selvom vi mĂĽske ligner hinanden, er vi ikke ens

50.000 timer om ĂĽret taler vi styring af entreprenĂ¸r- og forsyningsvirksomheder med vores kunder

â&#x20AC;?Navision er en fremtidssikring af virksomhedens it med stor frihed til at vĂŚlge mellem forskellige leverandĂ¸rer. (NVHPSHOYLV NDQ OLFHQVHQ OHW Ă \WWHV WLO GHQ mest kompetente leverandĂ¸r pĂĽ omrĂĽdet. PĂĽ den mĂĽde slipper I for at bruge mange penge og krĂŚfter pĂĽ at skifte til HQ Q\ OÂĄVQLQJ

Â&#x203A;Â&#x160;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x17D;ČąÂ?Â&#x2019;Â&#x2022;ČąÂ&#x17D;Ä&#x203A;Â&#x17D;Â&#x201D;Â?Â&#x2019;Â&#x;ČąÂ&#x153;Â?Â˘Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2014;Â?ČąÂ&#x2DC;Â?ČąÂ&#x17E;Â?Â?Ă¨Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2019;Â?ČąÂ?Â&#x2DC;Â&#x201D;Â&#x17E;Â&#x2013;Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â&#x160;Â?Â&#x2019;Â&#x2DC;Â&#x2014;ČąÂ&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x153;Â?Â&#x160;Â?Â&#x2019;Â?Čą Â&#x153;Â?Ă¨Â&#x203A;Â&#x203A;Â&#x17D;ÇŻČą Â&#x17D;Â?ČąÂ&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ?Â&#x17D;Â&#x203A;Â?Â&#x2DC;Â&#x203A;ČąÂ&#x160;Â?Â?Ă¨Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Ç°ČąÂ&#x160;Â?Čą ČąÂ&#x2018;Â&#x160;Â&#x203A;ČąÂ&#x17D;Â?ČąÂ?Â&#x160;Â?Â&#x153;Â˘Â&#x153;Â?Â&#x17D;Â&#x2013;Ç°ČąÂ?Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;ČąÂ&#x2022;Ă¨Â&#x153;Â&#x17D;ČąÂ?Â&#x17D;Čą Â&#x2DC;Â&#x2122;Â?Â&#x160;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x203A;Ç°ČąÂ&#x153;Â&#x2DC;Â&#x2013;ČąÂ&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x17E;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x153;ČąÂ&#x152;Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â&#x203A;Â&#x160;Â&#x2022;Â&#x17D;ČąĂ¨Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2014;Â&#x2DC;Â&#x2013;Â&#x2019;Â&#x153;Â˘Â&#x153;Â?Â&#x17D;Â&#x2013;ČąÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x17D;ČąÂ&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;ČąÂ&#x2018;ÂŞÂ&#x2014;Â?Â?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;ÇŻČąČą EV Ressourcestyring Â?Ă¨Â&#x203A;ČąÂ&#x201C;Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x2039;Â&#x2022;Â&#x160;Â&#x2014;Â?Â?ČąÂ&#x160;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â?ČąÂ&#x2019;ČąÂ&#x153;Â?Â&#x160;Â&#x2014;Â?ČąÂ?Â&#x2019;Â&#x2022;ČąÂ&#x160;Â?ČąÂ?Â&#x2DC;Â&#x201D;Â&#x17E;Â&#x2013;Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;Ç°ČąÂ&#x2DC;Â&#x2013;Čą Peter Ditlev Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x203A;Â?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2014;Â&#x17D;ČąÂ?ÂŞÂ&#x203A;ČąÂ&#x2013;Â&#x17D;Â&#x153;Â?ČąÂ&#x2013;Â&#x17E;Â&#x2022;Â&#x2019;Â?Â?ČąÂ&#x17E;Â?ČąÂ&#x160;Â?ČąÂ?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x153;Čą Â&#x153;Â&#x201D;Â&#x160;Ä´Â&#x17D;Â&#x201D;Â&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x2DC;Â?ČąÂ?Â&#x2019;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x17D;Â?ČąÂ&#x2122;Â&#x203A;ÂŽÂ&#x152;Â&#x2019;Â&#x153;Â?ČąÂ&#x2DC;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x201D;ČąÂ&#x2DC;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x203A;Ç°ČąÂ&#x2018;Â&#x;Â&#x160;Â?ČąÂ?Â&#x17D;Â?ČąÂ&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x153;Â?Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x160;Â?ČąÂ&#x17E;Â?Â?Ă¨Â&#x203A;Â&#x17D;Čą 0HG NXQGHQV EHKRY RJ IRUUHWQLQJ L IRNXV VWnU (OEHN Â?Â&#x17D;ČąÂ&#x17D;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2022;Â?Â&#x17D;ČąÂ&#x2DC;Â&#x2122;Â?Â&#x160;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x203A;ÇŻ EV Ressourcestyring Â&#x17D;Â&#x203A;Čą Â&#x17D;Â?Čą Â&#x17E;Â?Â&#x2039;Â&#x203A;Â&#x17D;Â?Â?Čą Â?Â&#x160;Â?Â&#x153;Â˘Â&#x153;Â?Â&#x17D;Â&#x2013;Čą Â&#x2039;Â&#x160;Â&#x153;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;Â?Čą Â&#x2122;ÂŞČą Â&#x160;Â&#x;Â&#x2019;Â&#x153;Â&#x2019;Â&#x2DC;Â&#x2014;ÇŻČą Ă¨Â&#x153;Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â&#x2014;Čą Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x;Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â&#x153;Čą Â&#x2019;Čą Â?Â&#x160;Â?Čą Â&#x2019;Čą Â&#x2013;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;Čą Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Čą Ĺ&#x161;Ĺ&#x2013;Čą Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x17E;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x203A;Ç°Čą Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17E;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â&#x203A;Čą Ĺ?Čą Â&#x160;Â?Čą Â&#x2022;Â&#x160;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â?Â&#x153;ČąĹ&#x17E;ČąÂ&#x153;Â?Ă¨Â&#x203A;Â&#x153;Â?Â&#x17D;ÇŻČą Â&#x2DC;Â&#x2014;Â?Â&#x160;Â&#x201D;Â?ČąÂ&#x2DC;Â&#x153;ČąÂ?Â&#x2DC;Â&#x203A;ČąÂ&#x17D;Â?ČąÂ?Â&#x203A;Â&#x160;Â?Â&#x2019;Â&#x153;ČąÂ&#x2DC;Â?ČąÂ&#x17E;Â?Â&#x2DC;Â&#x203A;Â&#x2122;Â&#x2022;Â&#x2019;Â?Â?Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;ČąÂ&#x2013;Ă¨Â?Â&#x17D;Ç°ČąÂ&#x2018;Â&#x;Â&#x2DC;Â&#x203A;Čą ČąÂ?ÂŞÂ&#x203A;ČąÂ&#x2019;Â&#x2014;Â&#x153;Â&#x2122;Â&#x2019;Â&#x203A;Â&#x160;Â?Â&#x2019;Â&#x2DC;Â&#x2014;Čą Â?Â&#x2019;Â&#x2022;Ç°ČąÂ&#x2018;Â&#x;Â&#x2DC;Â&#x203A;Â?Â&#x160;Â&#x2014;Čą ČąÂ&#x2DC;Â&#x2122;Â&#x2014;ÂŞÂ&#x203A;ČąÂ&#x153;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ?Â&#x203A;Â&#x2019;Ä&#x17E;Čą Â?Â&#x17D;Â&#x2014;ČąĹ&#x2014;ÇŻĹ&#x2014;ÇŻĹ&#x2DC;Ĺ&#x2013;Ĺ&#x2013;Ĺ?ÇŻČą Â&#x160;Â&#x2013;Â?Â&#x2019;Â?Â&#x2019;Â?ČąÂ?Â&#x2DC;Â&#x203A;Â?ÂŽÂ&#x2022;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x203A;Čą Â&#x;Â&#x2019;ČąÂ&#x201C;Â&#x17D;Â&#x203A;ČąÂ&#x2DC;Â?Â&#x153;ÂŞÇ°ČąÂ&#x2018;Â&#x;Â&#x2DC;Â&#x203A;Čą ČąÂ&#x2013;Â&#x17D;Â?ČąÂ?Â&#x2DC;Â&#x203A;Â?Â&#x17D;Â&#x2022;ČąÂ&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Čą Â&#x2DC;Â&#x2122;Â?Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;ČąÂ&#x201C;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x153;ČąÂ?Â&#x2DC;Â&#x203A;Â&#x203A;Â&#x17D;Â?Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2014;Â?ÇŻ

Nielsen, MBS Partnerchef Microsoft Danmark

9HMUXS $ 6 EDJ HW HIIHNWLYW RJ DQHUNHQGW IDJV\VWHP til tekniske forvaltninger. Den professionelle tilgang til leverandĂ¸rrollen har dannet grundlaget for en sund og stabil forretning, som gavner bĂĽde Elbek & Vejrup A/S RJ 0LFURVRIW (OEHN 9HMUXS $ 6 HU HQ VWÂ UN SDUWQHU VRP YL VHU IUHP WLO DW VDPDUEHMGH PHG PDQJH nU HQGQX John Frederiksen, Divisionschef Microsoft Danmark

Elbek & Vejrup A/S Olof Palmes AllĂŠ 25, 8200 Ă&#x2026;rhus N. Tlf.: 70 20 20 86 â&#x20AC;˘ www.elbek-vejrup.dk

33 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2006

Ny naturpark i Svanninge Bjerge genskaber fortiden Af Henning Skovlund, CFO for Bikubenfonden, projektleder Jacob Ingerslev og afdelingschef Anders Faber, begge Carl Bro Gruppen Der var ikke langt fra ord til handling, da Bikubenfonden i 2005 købte 228 hektar 'bjerge' på Sydøstfyn. Et storstilet projekt, der genskaber den oprindelige natur og på samme tid giver plads til både skovgæster og sjældne dyr og planter, er med Carl Bro Gruppens hjælp sat i værk. Fra Lerbjerg, som med 126 meter er naturparkens højeste punkt, vil der snart blive udsigt til en naturoplevelse i særklasse

På den lille parkeringsplads ved Nyborgvej stiller du bilen og begynder at gå ind i skoven ad den nye Øhavsstien. Stien slår et kraftigt sving og pludselig forsvinder bilernes summen fra hovedvejen. Du hører kun en stille brise i bøgebladene højt over dig. En halv kilometer følger du stien og kaster flere gange et blik ind på køerne, der uforstyrrede græsser på et af de nyetablerede overdrev, som er med til at genskabe landskabet fra 1700-tallet. Du tager en dyb indånding af den friske skovluft og begynder ad en række hårnålesving at begive dig op mod udkigspunktet på toppen af Ler34

bjerg, der er blevet det højeste punkt på Fyn. Lettere forpustet når du toppen, hvor dine anstrengelser bliver belønnet med en fantastisk udsigt over Svanninge Bjerge, en stor del af Fyn og det sydfynske øhav. Turen hører endnu fremtiden til, men det varer ikke længe, før alle har mulighed for at samle ekstraordinære sanseindtryk i det bakkede område på Sydfyn, der ofte fremhæves på linje med Møns Klint, Himmelbjerget og Mols Bjerge.

228 hektar unik naturoplevelse Svanninge Bjerge, der er en del af det større område Svanninge Bakker, ligger få kilometer nordøst for Faaborg. I december 2005 købte Bikubenfonden 228 hektar af det smukke, kuperede område af Stensgaard Gods, og allerede nu er Fonden godt i gang med at realisere de mange planer om at gøre naturen i Svanninge Bjerge til en unik oplevelse for de besøgende. Som skoven hidtil har fremstået, har den ikke i videre grad indbudt gæster til en gåtur, men Bikubenfonden ønsker at åbne helt for skoven og sikre alle adgang til den enestående natur. Da Bikubenfonden i 2003 besluttede at gå ind på naturområdet, anlagde bestyrelsen en række kriterier for udvælgelsen af kommende områder. Der skulle være tale om et område af substantiel størrelse med en iboende og vedvarende høj naturværdi, som kunne sikres på langt sigt og genoprettes om nødvendigt. Der blev desuden lagt vægt på en høj landskabsværdi og adgang for offentligheden, så besøgende kunne få en god naturoplevelse. På baggrund af kriterierne blev 16 større og mindre arealer fra hele landet gennemgået, og fire områder blev udpeget til nærmere undersøgelser. I juni 2005 blev Svanninge Bjerge så udvalgt som 34 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

i hele perioden. Sikring af de historiske minder indgår nu i Bikubenfondens plan for området.

Særbehandling til sjældenheder Inspireret af den historiske analyse vil Bikubenfonden flere steder forsøge at genskabe landskabet, som det så ud for et par århundreder siden. Et af hovedelementerne i den plan er at etablere en række åbne arealer så som overdrev og græsningsskov med græssende kreaturer.

Vue mod Svanninge Kirke og Lillebælt.

det mest interessante område. Skoven er Bikubenfondens første naturmæssige satsning - en mulig efterfølger er under overvejelse. Efter købet var næste punkt at udarbejde en detaljeret plan for den fremtidige drift, pleje og udvikling af Svanninge Bjerge, og til det arbejde valgte Bikubenfonden Carl Bro Gruppen som rådgiver med arkitekt Gunnar Munk Jørgensen, Malthas Tegnestue, som underrådgiver. Carl Bro Gruppen har således i tæt samarbejde med forstkandidat Kristian Gernow og Bikubenfonden stået for naturplanlægning, miljøøkonomi, feltundersøgelser og anlægsplan for området. Planen er nu færdig, og i løbet af foråret 2006 bliver der ansøgt om realisering af de mange initiativer.

Det grundlæggende er naturværdierne Med købet af Svanninge Bjerge har Bikubenfonden fået et område, der både har varieret og markant geologi, flora og fauna med flere sjældne arter, markante kulturspor og en veldokumenteret historie. Fonden har flere mål med det unikke område; for eksempel er adgang for offentligheden et vigtigt element, men det skal ske under behørig hensyntagen til dyr og planter. Respekt for naturværdierne er grundsætningen for hele projektet. Enhver tendens til »tivolisering« er bandlyst.

der er tale om, vil ændringer blive gennemført nænsomt og over en længere tidsperiode. Første skridt for Bikubenfonden i bestræbelserne på bedst muligt at forvalte det nye område har derfor været at få skovens historie beskrevet, dels som selvstændig enhed, dels som en del af det lokale samfund og som skov i Danmark med de særlige karakteristika området har. Derfor bad Fonden historikeren Signe Trolle Gronemann give en detaljeret beskrivelse af Svanninge Bjerge i tiden 1660 til 2005. De mange kulturspor i området, der er blevet kortlagt gennem den historiske undersøgelse, tæller blandt andet højryggede agre, jorddiger og stengærder. To steder i området er gamle højryggede agre stadig synlige. Meget karakteristisk er de placeret i den del af Svanninge Bjerge, der på grund af den relativt bedre jord ikke blev henlagt til overdrev i 1700-tallet, men var under opdyrkning

Men ethvert tiltag skal dog passe ind i den overordnede strategi, som giver plads til og gode levevilkår for de dyr og planter, der findes i området. Svanninge Bjerge rummer en række sjældne seværdigheder, og der er derfor behov for en gennemtænkt og nænsom rydning, ligesom en række særlige biotoper bliver tilgodeset blandt andet gennem gendannelse af en række vådområder. De sjældne floraer og fauna arter, som Svanninge Bjerge udmærker sig med, kan altså se frem til særskilt opmærksomhed. Der vil blandt andet blive gjort en særlig indsats for den sjældne Syvsoverhasselmus, der har valgt Svanninge Bjerge som et af de væsentligste tilholdssteder i Danmark, og også Klatrende Lærkespore vil man have fokus på. Desuden vil Fonden på en af de sydvendte skrænter etablere et insektområde, der vil give ekstra gode betingelser for det i forvejen rige insektliv. Som sagt skal alle tiltag i skoven foretages på nænsom vis. På ét område er det dog svært ikke at gribe til mere håndfaste metoder: Et af de helt store problemer og udfordringer for naturen i områ-

Filosofien er, at området skal eksistere på naturens egne præmisser. De ændringer, der indgår i anlægsplanen fra Carl Bro Gruppen, vil således ikke umiddelbart blive synlige for den lokale befolkning. Da det er en levende organisme, 35 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

interesse i at besøge Svanninge Bjerge med henblik på at studere særlige fugle, insekter og planter.

Lerbjerg skal være Fyns højeste udsigtspunkt Blandt de nye tiltag for publikum stjæler et kommende udsigtspunkt på Lerbjerg unægtelig en stor del af opmærksomheden. Med det bliver Lerbjerg højeste punkt på Fyn. For at give de besøgende en særlig oplevelse, vil Fonden rydde en del af den nuværende beplantning på Lerbjerg for at skabe bedre udsyn. På en klar dag vil man i fremtiden kunne se en stor del af det Sydfynske Øhav, og kigger man i den anden retning, er der mulighed for at skimte tårne og spir i Odense.

Rundbladet Soldug.

det er nemlig de kraftige kulturer af gyvel, som på mange arealer er totalt dominerende - især efter stormfaldet i 1999 har gyvel-bevoksningerne været i fremdrift. Bekæmpelsen af gyvel bliver en hård kamp, ikke mindst fordi Fonden ikke ønsker at bruge hverken gift eller tunge maskiner til arbejdet med at fjerne de uønskede vækster, der truer med at overtage store dele af naturparken. Bedømt ud fra luftfotos er over 25 hektar i dag rent gyvelkrat.

Tobak og kugler må blive hjemme Bikubenfonden ønsker ikke, at der i fremtiden drives jagt i området, som det ellers er sket hidtil. Fonden vil gerne give maksimalt frirum til fugle og dyrevildtet og ønsker, at alle aktiviteter omkring udsætning og fodring standses, da de har været en belastning af naturtyperne på de berørte arealer. En kommende introduktion af kreaturer på betydelige arealer ville også blot sætte yderligere begrænsninger på omfanget af jagt i området. Endelig er der de sikkerhedsmæssige hensyn til andre grupper af skovens gæster. Mere opsigtsvækkende end ophøret af jagt er nok beslutningen om at forbyde rygning i naturparken, men i en bredere miljøsammenhæng finder Bikubenfon36

den, at rygning ikke er foreneligt med naturoplevelse og -bevaring. Bedre adgang for publikum skal sikres ved at anlægge nye stier og forbedre nogle af de gamle. Det er dog vigtigt, at publikums adgang til området ikke bliver på bekostning af naturen. Fonden vil gerne styrke friluftslivet, men det skal ske på et bæredygtigt grundlag. Derfor er det især det almindelige uorganiserede publikum, der bydes velkommen i naturparken - ikke orienteringsløbere, mountainbikere og spejderlejre. Særlige arrangementer, i det omfang de fortsat vil blive tilladt, søges begrænset og vil kun få plads i de sydlige dele af skoven, mens eksisterende og mulige fremtidige biologiske interesser kommer i højsædet i den nordlige del af området. Det overvejes i øjeblikket at henlægge det nordlige område som et særligt »stilleområde«, hvor dyr og planter lades helt i fred. Der vil dog blive etableret et skjul ved indgangen til området, hvorfra skovens gæster vil kunne kigge ind over området og med kikkert have gode muligheder for at studere blandt andet fuglelivet. Med de mange tiltag, som Fonden sætter i gang, forventer den både at tiltrække skoler, institutioner og de historie- og naturinteresserede ligesom videnskabelige eksperter forventes at have en særlig

Fonden er i øjeblikket i gang med at se nærmere på forslag til, hvordan udsigtspunktet skal udformes. Det er et delikat valg, og der er naturligvis risiko for, at udformningen ikke vil falde i alles smag. Derfor er Fonden meget omhyggelig i sin udvælgelse og går efter at anvende naturmaterialer, der vil spille godt sammen med den omgivende natur. Et andet punkt, der står højt på dagsordenen hos Bikubenfonden er, som nævnt ovenfor, oprettelsen af en række hegnede overdrev, der er ved at være en sjælden naturtype i dag, men som vil give høj biodiversitet, sikre lysåbne landskaber med udsigt og plads til varmekrævende plante- og dyreliv, samtidig med at kreaturerne vil give liv til skoven. Et sådant initiativ kræver selvfølgelig en stor indsats både til etablering og løbende drift. Blandt tiltag for publikum er der også planer om inden for overskuelig fremtid at oprette en hjemmeside om naturparken, der med oplysninger om naturen og områdets historie kan supplere skovgæsternes oplevelser i skoven. Endelig vil de besøgende inden længe kunne gøre brug af en naturvejleder, der vil tilbyde guidede ture i området og hjælpe folk til at få noget ekstra ud af deres besøg i Svanninge Bjerge. For mange af de nævnte tiltag gælder dog, at der først forestår et større arbejde med at søge tilladelser og dispensationer, før Fonden kan føre de mange initiativer igennem.

36 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Forvaltning af byens grønne områder -

- et sammenlignende studie af forholdene i de Nordiske lande Af Thomas B. Randrup & Bengt Persson, Professorer i Parkforvaltning ved hhv. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Center for Skov, Landskab og Planlægning, og Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp, Institut for Landskabs- og Haveteknik. Sammenfatning

områder, herunder at borgerne inddrages i større omfang end det er tilfældet i dag.

Dette studie viste at parkforvaltningsDet centrale er de grønne områder, praksis er sammenlignelig indenfor de og hvordan de fungerer. Parkerne er fem nordiske lande, men også at der er ikke til for deres egen skyld, men for at Kommunal parkforvaltning i forskelligheder som er væsentlige at fortilfredsstille brugernes behov - det man Norden stå for at kunne lave en egentlig erfakan karakterisere som ”Parkforvaltninringsudveksling landene imellem. gens udbytte”. Det som har været i Arbejdet med forvaltning af parker og Resultaterne af studiet antyder at de fokus i denne undersøgelse er forholdegrønne områder kan forenklet beskrives Nordiske parkforvaltninger generelt har ne i relation til selve parkforvaltningen, med figur 1. været udsat for en omfattensom udgør den tredje del af de omorganisering indenfor modellen. ParkforvaltningerBrugerne / kunderne de seneste ca. 20. år. Formåne har forskellige grader af Politisk niveau Parkforvaltninger, forvaltere og deres: let med omorganiseringen ressourcer til rådighed. De Mission - Ledelse Organisation Adm. niveau har været at markedsorientehar en relation til arbejdsgivePersonnale og ekpertise Økonomiske ressourcer re driften, hvilket har medført ren, politikerne, og er organiOperationalt niveau at mange ressourcer er satorisk (forskelligt) indplacebenyttet i forhold til den operet indenfor den offentlige rationelle del af den samlede organisation. Ressourcerne forvaltningsopgave. Denne anvendes til at pleje og udvikartikel diskuterer denne le parkerne - det som vi samudvikling og anbefaler at der menfattende kalder for ParkGrønne områder i fremtidens forvaltning skaforvaltningen. bes balance i den faglige Parkforvaltningerne har udvikling på alle niveauer i samtidig en relation til sine Figur 1. Relationen mellem parkforvaltningen (organisationen), de grønne områder og brugerne. forvaltningen af de grønne 37 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

kunder - medborgerne - hvis ønsker, krav og behov også kan håndteres og udvikles på forskellig vis. Det mest udbredte er at det er medborgerne som finansierer Parkforvaltningens virksomhed, betalt gennem skatter. Men relationen kan antage mange former som både påvirker forvaltningerne, parkerne og brugernes udbytte. Dette kan handle om alt fra information, til højt udviklede former for dialog og indflydelse, til at brugerne selv overtager forvaltningen af parkerne. Offentlig forvaltning af grønne områder indgår som en integreret del af den offentlige virksomhed. Som sådan indgår dels det politiske styre, administrationen, der oftest er organiseret i forvaltninger, hvorunder både planlægningen, udviklingen og driften af områderne tilrettelægges og gennemføres. Sidst men ikke mindst indgår naturligvis borgerne / brugerne.

Baggrund og formål I 2003 indledte KVL og SLU et samarbejde med henblik på at gennemføre en fælles Nordisk undersøgelse af parkforvaltningerne. Initiativet blev til i forbindelse med planlægningen af Nordisk kongres for parkforvaltere, der afholdtes i Odense sommeren 2005. Dette tidspunkt blev betragtet som velvalgt for en fælles Nordisk undersøgelse, idet forvalterne dermed ville have både engagement og interesse i at der kunne præsenteres et interessant materiale. Vi tilstræbte derfor et enkelt spørgeskema, som kunne skabe overblik over de Nordiske parkforvaltningers mål, arbejdsopgaver og organisation. Derudover skulle det være muligt at udtrykke dels hvilke udfordringer der havde været betydningsfulde gennem de seneste år, dels hvilke primære udfordringer forvalterne forventede i de kommende år. Formålet med projektet var dermed at skabe et overblik over den aktuelle

DK S N F I Total

parkforvaltningspraksis indenfor hvert af de 5 Nordiske lande, samt at skabe et grundlag for en sammenligning, der evt. kunne benyttes til at initiere en erfaringsudveksling landene imellem.

Udformning af spørgeskemaet En fælles Nordisk undersøgelse har ikke tidligere været gennemført, og der var da også en del udfordringer ved at udarbejde ét fælles spørgeskema, som principielt skulle kunne besvares af samtlige forvaltninger i Norden. Erfaringer har vist at det er vanskeligt at sammenligne opgaver og omkostninger mellem kommuner indenfor samme land, idet både krav og rutiner varierer meget (Juul 1995). At kunne stille enslydende spørgsmål, og at opnå enslydende svar indenfor, og imellem fem forskellige lande var derfor en kompliceret opgave. Analysen blev gennemført i tæt samarbejde med repræsentanter fra hver af de 5 Nordiske Stads- og Kommunegartnerforeninger. KVL og SLU stod for selve udarbejdelsen af spørgeskemaet, samt databearbejdningen, medens de 5 nationale foreninger forestod udsendelsen, samt indsamling af selve skemaet. På trods af de mange forventede ligheder mellem de enkelte lande, var det også forventeligt at mange vendinger og begreber ville kunne opfattes forskelligt. Derfor blev der i løbet af efteråret 2004 udsendt et testskema til hver af de fem Nordiske Stads- og Kommunegartnerforeninger på Engelsk. Dette skema blev af de nationale foreninger oversat til det nationale sprog, og udsendt til 57 udvalgte forvaltninger i hvert af de Nordiske lande. På baggrund af de indkomne svar, blev det fælles skema justeret, og et endeligt spørgeskema udarbejdet på Engelsk. Igen blev dette oversat til hvert at de respektive sprog. Spørgeskemaet indeholdt 15 spørgsmål, hvoraf de 12 var udformet med en

Kommune repræsentation > 50.000 Alle Svar Svar Antal % Antal 12 71% 57 28 58% 91 7 58% 37 3 21% 6 1 100% 7 51 55% 198

% 21% 30% 11% 1% 7% 14%

række underspørgsmål, der kunne besvares via forskellige afkrydsings- / størrelsesangivelsesmuligheder (kvantitativt). Indledningsvis spurgtes til hvilke arealtyper den enkelte forvaltning har ansvaret for, samt hvem der i givet fald har ansvar for drift af arealet (egen organisation, bestiller / udfører eller privat). Herunder ønskedes det oplyst hvor store arealer der forvaltes, i relation til de enkelte arealtyper. Derudover spurgtes til organiseringen af parkforvaltningen, samt organiseringen af hhv. planlægning og pleje i relation til friarealerne. Den aktuelle økonomi, samt den faktiske udvikling de seneste 5 år, samt forventningerne til de kommen de 5 års økonomi blev ligeledes belyst. Desuden fik forvalterne mulighed for at beskrive i ord hvilke temaer der havde været dominerende for forvaltningen i de seneste 5 år, samt hvilke temaer det forventedes at ville være dominerende i de kommende 5 år. Derudover gav vi mulighed for at forvaltningerne kunne vedlægge skriftlig dokumentation for forvaltningens formålsbeskrivelser.

Udsendelse af spørgeskemaet I foråret og sommeren 2005 udsendte Skov & Landskab, via de nationale foreninger, det endelige spørgeskema til samtlige kommunale parkforvaltninger i Norden, dvs. Island, Norge, Finland, Sverige og Danmark. I Finland og på Island, blev skemaet dog kun sendt til de største forvaltninger, i det der i disse to lande findes en mængde meget små forvaltninger. Af Finlands 431 kommuner har f.eks. 222 færre end 5.000 indbyggere, og den mindste Finske kommune havde ved årsskiftet 2004/5 131 indbyggere. Der kendes på denne baggrund ikke det eksakte antal udsendelser på Nordisk niveau. Svarantallet er angivet i Tabel 1, og opgjort i forhold til dels sto-

Indbygger repræsentation > 50.000 Alle Svar Svar Antal % Antal 1.232.228 62% 2.203.995 2.657.009 60% 4.051.643 1.253.293 81% 1.687.147 989.450 48% 1.074.462 114.000 100% 164.798 6.245.980 62% 9.182.045

% 41% 45% 37% 21% 61% 38%

Table 1. Svarandel

38 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

0,75 DK (n = 57) S (n = 91) N (n = 37) F (n = 6) I (n = 7) Total (n = 198)

0,5

0,25

0 Byparker

Gadetræer

Legepladser

Bynære skove

Friarealer v. villakvarterer

Torve og pladser

Strande

Friarealer ved industri

Cykelstier

Idrætarealer

Skolegårde

Andre grønne omrdåer

Friarealer v. boligbyggeri

Kirkegårde

Figur 2. Parkforvaltningens arbejdslokaliteter, Nordisk niveau (n = 198). 1 = 100%.

re kommuner (>50.000 indbyggere), samt i forhold til befolkningstallet. Der indkom sammenlagt 198 besvarelser. Antallet af svar opgjort i forhold til det samlede antal af Nordiske kommuner var på ca. 14 %. Svarprocenten blandt Nordens større kommuner (> 50.000 indbyggere) var dog på ca. 55 %. Ca. 38 % af den Nordiske befolkning er repræsenteret i undersøgelsen. Blandt de større kommuner (> 50.000 indbyggere) er ca. 62 % af befolkningen repræsenteret. For den danske del af undersøgelsen besvarede 21 % af samtlige kommuner og 71 % blandt de større kommuner (> 50.000 indbyggere). I forhold til det danske befolkningstal var svarprocenterne på 41 i forhold til samtlige kommuner og 62 % i forhold til de større kommuner. Man kan dermed konkludere at ca. hver 5. danske kommune, samt 4 ud af 10 danskere er repræsenteret i undersøgelsen. De største danske kommuner er dog bedre repræsenteret, idet ca. 3 ud af 4 af de største danske kommuner besvarede spørgeskemaet. I forhold til undersøgelsens Nordiske perspektiv kan den danske svarprocent betragtes som tilfredsstillende. Der er dog i denne opgørelse ikke foretaget en yderligere analyse af hvilke forvaltninger der medvirkede i undersøgelsen. Der er således f.eks. ikke taget hensyn til hvor i landet kommunen er beliggende.

torve og pladser. Disse arealtyper må siges at være forventelige. I varierende omfang forvaltes derudover strandarealer, industriområder, cykelstier, idrætsanlæg, skolegårde. Forvaltning af kirkegårde er i følge denne undersøgelse almindeligvis ikke et kommunalt anliggende. Danmark har en relativt stor andel af kommuner der forvalter friarealer ved boligområder, hvorimod dette er stort set ukendt for de øvrige Nordiske lande. Af andre tilsvarende uligheder ses det at i Sverige forvaltes meget få skolegårde, medens dette er en almindelighed på Island. I Norge forvaltes friarealerne ved industriområder ikke af kommunerne, medens dette må betegnes som almindeligt indenfor de øvrige Nordiske lande. I Danmark og Norge forvaltes almindeligvis idrætsarealer, medens dette er stort set ukendt i Sverige.

Placering af Parkforvaltningen indenfor den kommunale organisation

placering i nordisk perspektiv, hvorimod undersøgelser af parkforvaltningen i både Danmark og i Sverige har været undersøgt de seneste år (Juul & Nuppenau 2000; Nilsson & Nuppenau 2000; Nuppenau 2001; Nuppenau & Juul 2001). Figur 3 angiver en række modeller for hvordan offentlige (driftsorienterede) forvaltninger kan organisere sig. En nylig opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL) angiver at 94 % af de nye kommuner der dannes efter strukturreformen, vil anvende en udvalgsstyret forvaltningsstruktur, således som det kendes fra de 'gamle' kommuner. I KL's opgørelse angav 46 % at de ville benytte en klassisk forvaltningsmodel, men hele 37 % af kommunerne angav, at de i større eller mindre udstrækning, vil benytte en kombination af modellerne i deres fremtidige administrative organisation. F.eks. vil flere kommuner kombinere den klassiske forvaltningsmodel med både en kontrakt/BUM-model eller netværksmodel (KL 2005).

Der er ikke tidligere sket en dokumentation af parkforvaltningernes organisatoriske

Organisations niveau

1 1 2 3 Intet svar

0,9 0,8 0,7

Arealtyper der forvaltes

0,6

Indledningsvis har vi undersøgt hvilke typer af arealer der typisk forvaltes af den kommunale parkforvaltning. Det viser sig at der er stort sammenfald mellem de fem Nordiske landes forvaltningstyper, men også markante forskelle landene imellem (se figur 2). På Nordisk niveau ses det at majoriteten af forvaltningerne forvalter byparker, gadetræer, legepladser, bynære skove, grønne områder i villakvarterer, samt

0,5

39 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

0,4 0,3 0,2 0,1 0 DK (n = 57)

S (n = 91)

N (n = 37)

F (n = 6)

I (n = 7)

Gns. (n = 198)

Figur 3: Andelen af forvaltninger der befinder sig på hhv.1., 2. og 3. niveau i forhold til det politiske niveau.

Planlægning, Drift & Kontrol (n = 102) 1

0,75

Planlægning Drift Kontrol

0,5

0,25

0 DK

Gns.

Figur 4: Andelen af kommuner der udfører hhv. Planlægning, Drift og Kontrolopgaver som en del af parkforvaltningsopgaven. 1 = 100%.

For at skabe et aktuelt overblik over hvor forvaltningerne er placeret indenfor organisationerne spurgte vi til hvor langt fra de politiske beslutningstagere forvaltningerne er placeret. Dette gjorde vi ved at henvise til en enkel hierarkisk model, der angav tre mulige niveauer beliggende umiddelbart under et relateret politisk udvalg. Af figur 4 fremgår hvordan de Nordiske forvaltninger er placeret i relation til hhv. Niveau 1, 2 og 3. Gennemsnitligt har 10 % af de Nordiske forvaltninger en egen Parkforvaltning placeret i en

egen forvaltning. Der findes således ikke nogle organisatoriske lag mellem Parkforvaltningen og det politiske niveau, idet Parkforvaltningen er underlagt et park- eller naturudvalg, eller på anden måde er organiseret direkte under kommunalbestyrelsen. I alle 5 Nordiske lande er Parkforvaltningen dog oftest placeret i Niveau 2, idet der er 57 % af forvaltningerne der befinder sig på 2. Niveau, og 28 % på 3. Niveau. Tredje Niveau betyder at Parkforvaltningen eksisterer som f.eks. en driftsafdeling under Teknisk Forvaltning, og at den ansvarlige chef for par-

125

Budget per indbygger / år

100

DK N

ker og grønne områder har to chefer over sig, før der er 'kontakt' til det politiske niveau. Dette betyder at de fleste parkforvaltninger er placeret indenfor en Teknisk Forvaltning, en Fritidsforvaltning, en Kulturforvaltning eller lignende. Der ses dog en markant variation mellem de 5 lande, idet Finland har 50 % på 2. Niveau, og Island har hele 85 % på 2. Niveau. Norge, Sverige og Danmark har alle ca. 55-60 % af forvaltningerne på 2. Niveau. Det er bemærkelsesværdigt at Sverige har hele 37 % af forvaltningerne på 3. Niveau, medens det tilsvarende tal for Danmark er 21 %. Dette kan umiddelbart tyde på at der er en større afstand mellem det politiske beslutningsniveau og forvaltningen i Sverige, end der er i Danmark. En forklaring på denne fordeling kan skyldes den relativt høje svarprocent i Sverige, samt at en relativt større del af de mindste kommuner er repræsenteret i opgørelsen. Disse svar giver en indikation af hvor langt der er fra det politiske beslutningsniveau til den reelle forvaltning af de grønne områder. Spørgsmålet kan være interessant idet det indtil for ca. 20 år siden ikke var ualmindeligt at der fandtes en egentlig Parkforvaltning, med direkte reference til det politiske system (Nilsson & Nuppenau 2000). I dag ses det nu oftere, at parkforvaltningen er 'gledet' ud i organisationen, og nu befinder sig på 2. eller måske 3. Niveau fra de politiske beslutninger. Dette kan ses som et resultat af de senere års mange organisatoriske forandringer. En angivelse af 'hvor langt' en given forvaltning er placeret fra det politiske niveau giver dermed ikke nødvendigvis et retvisende billede af den lokale situation. Bl.a. kan det som antydet i figur 3 være vanskeligt at besvare entydigt hvilket organisatorisk niveau man befinder sig på. Formelt kan en forvaltning godt være placeret med op til flere formelle led mellem selve forvaltningen og det politiske beslutningsniveau, uden at dette dog har nogen praktisk indvirkning på dialogen med det politiske system.

F S

Planlægnings-, drifts- og kontrolfunktionen

0 0

100000

200000

300000

400000

Kommune størrelse / antal indbyggere

Fig. 5. Relationen mellem kommunestørrelse og parkbudgettet. Budget er angivet i Euro (100 Euro = 7,5 kr.).

500000

600000

Driftsopgaven er helt central for alle parkforvaltninger i Norden. Denne er i undersøgelsen defineret som udarbejdelse af udbudsmateriale, kvalitetsbeskrivelser, kontrolfunktioner (driftsstyringsaktiviteter), renholdelse, samt snerydning, og den operationelle grønne drift. Således har 90 % af alle Nordiske forvaltninger og 79 % af de danske for40 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

valtninger svaret at de er ansvarlige for at driftsopgaven bliver udført (se figur 5). Dette er næppe overraskende, men det kan undre at ikke 100 % angiver at de udfører driftsopgaver. En forklaring på dette kan være at det ikke altid er Parkforvaltningen som udfører den praktiske drift af områderne, men at denne opgave ligger indenfor en anden del af organisationen. Når det gælder planlægningsopgaver (overordnet planlægning / Kommuneplan / Strategiske Kommuneplaner, Lokalplanarbejde, Byggetilladelser, Markedsføring, Parkudvikling (grønne planer, parkpolitik, træregistreringer mv.), samt Miljøpædagogik (f.eks. Agenda 21)), er det kun 30 % af de danske parkforvaltninger der er involveret. I både Norge og Sverige udfører mere end 50 % af forvaltningerne planlægningsopgaver (hhv. 57 %, 63 %) (se figur 5). Der antydes hermed en forskel på Nordisk niveau mellem organiseringen af forvaltningsopgaverne, hvilket understreges af at 91 % af de danske parkforvaltere udfører kontrolopgaver, hvorimod dette tal for Norge og Sverige er nede på hhv. 43 og 60 %. Kontrolopgaven kan således være et udtryk for omfanget af anvendelsen af kontrakter (interne eller eksterne) og dermed måden kontraktsamarbejdet foregår på. Dette forhold omtales mere detaljeret nedenfor.

Kommunale parkbudgetter Vi var interesserede i at skabe et overblik over det samlede budget indenfor parkforvaltningerne i Norden. Som det dog kunne forventes, og som det indirekte fremgår af figur 2, der viser variationen mellem parkforvaltningsopgaver, så giver en 'rå' oplysning om det samlede parkbudget ikke megen mening. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem budgetter og kommunestørrelser. Dette er dokumenteret tidligere i svenske undersøgelser, og hæn-

DK (n=53) S (n=82) N (n=34,36) F (n=6) I (n=7) Gns., alle kommu.

Tid Planlægning 25% 34% 22% 27% 41% 27%

100

Egen org. Anden off. Privat Andet

0 DK (n = 12)

S (n = 24)

N (n = 6)

I (n = 1)

Gns (n = 46)

Figur 6: Fordelingen af økonomi mellem forvaltninger (typisk bestiller og udfører), og mellem offentlige og private (kun kommuner større end 50.000 indbyggere er medtaget).

ger formentlig sammen med at parkforvaltningsopgaven varierer en del mellem de forskellige kommuner. Det er dermed vanskeligt at sammenligne to kommuners budgetter, fordi de ofte ikke omfatter de samme opgaver. Dertil kommer at sammensætningen af grønne arealer varierer voldsomt mellem f.eks. en bykommune og en landkommune, hvilket også kan have stor indflydelse på kommunens samlede parkbudget. Der er således ingen umiddelbar sammenhæng mellem en kommunes parkbudget, og antallet af indbyggere i den samme kommune (se figur 6). Årsagerne til dette kan være mange, men skyldes nok primært en stor variation i opgaven, dels imellem lande som det fremgår af figur 2, men også imellem forvaltninger. Derudover kan en stor del af forklaringen skyldes forskellige organisationsformer, der medfører usikkerhed om hvad et parkbudget egentlig omfatter. Hvis man fokuserer på fordelingen af budgetter indenfor de større kommuner (>50.000 indbyggere), viser det sig at

Drift 75% 66% 78% 73% 59% 73%

Økonomi Planlægning 10% 14% 13% 18% 19% 12%

Drift 90% 86% 88% 82% 81% 88%

Tabel 2: Fordelingen af tid og økonomi på hhv. planlægning og drift indenfor de Nordiske parkforvaltninger.

41 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

F (n = 3)

Danmark adskiller sig fra de øvrige Nordiske lande. I Danmark er fordelingen mellem egen organisation og en anden offentlig organisation på hhv. 29 % og 63 % (se figur 7). Dette betyder at 63 % af parkbudgettet varetages af en anden organisation, end den der har det formelle ansvar for opgaveløsningen. Der er dermed formentlig tale om en Bestiller Udfører Modeller (BUM), eller der er tale om en selvforvaltningsmodel, hvor driftsorganisationen også har budgetansvaret. I Danmark går 8 % af budgettet til private, hvilket skal ses i forhold til f.eks. Sverige, hvor 26 % af budgettet går til private, men kun 21 % går til en anden offentlig organisation. Dette er en indikation af at udlicitering af driftsopgaverne ikke er så udbredt i Danmark som i Sverige. Dette på trods af de relativt store ressourcer der benyttes til at organisere og effektivisere driften. I undersøgelsen spurgte vi til fordelingen af ressourcer til hhv. planlægning og drift (se tabel 2). På Nordisk niveau benyttes mellem 70 og 85 % af alle ressourcer (tid og penge) til driftsopgaven. Spørgsmålet er om dette er et højt tal, eller om det er forventeligt. Vores bud er at 70-85 % til drift, er en meget stor andel af det samlede ressourceforbrug der benyttes til løsning af Parkforvaltningsopgaven, hvis der samtidig er en ambition om at der også bør fokuseres på de planlægningsorienterede, og langsigtede perspektiver ved forvaltningen af grønne områder. På baggrund af ovenstående har vi den antagelse at forvaltningerne i Sveri-

100%

75%

Uændret budget Faldende budget Øget budget

50%

25%

0% DK (n = 44) S (n = 67)

N (n = 29)

F (n = 4)

I (n = 4)

DK (n = 46) S (n = 75) N (n = 30)

Nordisk

Fig. 7: Budgetudviklingen for Parkforvaltningerne de seneste 5 år

ge har været igennem den proces med udlicitering, der har været fremherskende I Danmark, gennem de seneste ca. 15 år. I Sverige er der en relativt stor andel af forvaltninger der udfører planlægningsopgaver, medens forvaltningerne i Danmark stadig primært fokuserer på driftsopgaven. Vi spurgte også til forvaltningernes opfattelse af budgetudviklingen de seneste 5 år, samt hvad de mente ville være en forventelig udvikling i forhold til de kommende 5 års budgetter (se figur 8 og 9). Ikke overraskende angav ca. 55 % af samtlige Nordiske forvaltninger at de havde oplevet en budgetnedgang i løbet af de seneste 5 år. Kun ca. 20 % af forvaltningerne forventer en budgetstigning i løbet af de kommende 5 år. Tallene for de danske forvaltninger er i overensstemmelse med de Nordiske tal.

Én faglig medarbejder per 10.000 indbyggere Antallet af grøn fagekspertise i offentlige organisationer varierer blandt danske såvel som Nordiske kommuner. Variationen er meget stor, men denne undersøgelse anviser dog alligevel et normtal på én administrativ medarbejder (parkforvalter) per 10.000 indbyggere. Dette tal er ikke begrundet i faglighed, men er alene et udtryk for hvor mange faglige medarbejdere der gennemsnitligt er konstateret i denne undersøgelse. Af figur 10 fremgår det at der er ca. 0,8 parkforvalter per 10.000 indbyggere på Nordisk niveau. Der er flest Parkforvaltere i Finland, hvor 42

Uændret budget Faldende budget Øget budget

50%

F (n = 6)

der er ca. 1,4 parkforvalter per 10.000, medens de tilsvarende tal for Islændinge er ca. 0,3. I Danmark er der ca. 1,1 parkforvalter per 10.000 indbyggere. Undersøgelsen giver dermed et fingerpeg om at der i de større forvaltninger i Danmark er ca. én fagligt uddannet medarbejder (f.eks. en landskabsarkitekt) pr 10.000 indbyggere.

Borgerinddragelse Med nye organisatoriske forhold, øget fokus på virksomhedens rentabilitet, økonomien og det leverede produkt er det væsentlig at fokusere på forvaltningernes rolle i forhold til brugerne. Samfundsudviklingen går i retning af at medborgerne bliver kunder i ordets egentlige forstand, idet de i stigende grad stiller kravene som leverandøren (Parkforvaltningen) da må forsøge at afstemme sit produkt (parkerne) efter. Vi spurgte derfor til hvilke midler forvaltningerne tog i anvendelse når man er i dialog med brugerne (se figur 11).

Generelt anvender man forskellige former for informationsmaterialer, hvilket betyder at der primært er tale om en form for en-vejs kommunikation fra forvaltningerne til borgerne. Forvaltningerne inddrager borgerne ved at informere om nye tiltag, nye projekter mv. Kun i begrænset omfang spørger man direkte borgerne, f.eks. ved hjælp af spørgeskemaer. Denne form for dialog må dog også betragtes som primært en-vejs orienteret. Involveringen af organiserede brugere (f.eks. skolebestyrelser, boligforeninger mv.) er mere udbredt end involveringen af ikke-organiserede brugere (dvs. de daglige brugere af grønne områder). Generelt må det dog konstateres at involvering af brugerne ikke er udbredt, hverken indenfor de enkelte Nordiske lande, eller samlet set.

KONKLUSIONER Organisering af Parkforvaltningen

1,25 1 0,75 0,5 0,25

Nordisk

Fig. 8: Den forventede budgetudvikling de kommende 5 år

1,5

I (n = 6)

Nordic

Figur 9. Administrativt personale i Nordiske parkforvaltninger per 10.000 indbyggere (N = 50). Kun kommuner > 50.000 indb. er medtaget. Det ses at Finland har den største andel af administrative medarbejdere, og Island har den mindste, med hhv. 1,4 og 0,3 pr. 10.000 indbyggere. Island er dog kun repræsenteret med Reykjavik kommune. På Nordisk niveau er gennemsnittet 0,84 adm. medarbejder pr. 10.000 indbyggere.

Indførsel af Bestiller - Udfører Modeller (BUM), er et gennemgående træk indenfor de Nordiske parkforvaltninger. I Figur 11, har vi angivet en række principielle Bestiller Udfører Modeller, der viser nogle af de mange variationer man kan erfare i praksis. En BUM er ofte indført for at 'klæde' forvaltningen på til evt. at kunne lade sin grønne driftsopgave sætte i udbud. I første omgang handler det dermed om at adskille en beskrivelsesfunktion (bestilleren), med den udførende del af organisationen. Formålet har været at få karakteriseret driftsopgaven entydigt, samt at få prissat driften. 42 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

De forskellige modeller for adskillelse af driften fra planlægningen kan være rationelt fornuftig, men kan også medføre et tab af udvikling af de grønne områder. Specielt indenfor de organisationer som ender med udelukkende at have den primære grønne ekspertise i driftsafdelingerne. Dermed tabes der fokus på udvikling af de grønne områder. Grønne områder skal konstant udvikles, ikke kun fordi der er tale om dynamiske, udviklende arealer, men også fordi omgivelserne konstant er i forandring, og dermed at kravene fra brugerne ændrer sig over tid. Det er set fra udlandet at en manglende fokus på udvikling af grønne områder kan medføre forfald af arealerne, med meget store økonomiske konsekvenser i det tilfælde at man vælger at genoprette / genetablere arealerne. Når de Nordiske forvaltninger angiver at de benytter mellem 70 og 85 % af alle ressourcer på driften (se tabel 2), og det samtidig kan konstateres at kun ca. 30 % af de danske kommuner rent faktisk gennemfører planlægningsopgaver som en del af parkforvaltningsopgaven, så kan det godt vække til bekymring.

Behov for strategisk parkforvaltning Det relativt lave antal af grønne medarbejdere, samt den økonomiske forskydning mellem planlægnings- og driftsopgaver antyder et behov for at fokusere på helhedsorienteret, eller strategisk parkforvaltning. Strategisk parkforvaltning antyder at der planlægges langsigtet, samt at alle aspekter af forvaltningsopgaven inddrages (Randrup 2005). Dvs. at der skal fokuseres på såvel den operationelle opgave, som i dag optager op imod 4/5 af ressourcerne, men også at der fokuseres på det taktiske og det politiske niveau. Det taktiske niveau omfatter udarbejdelse af planer der karakteriserer og funktionsbeskriver de offentlige grønne områder, samt sætter de offentlige grønne områder ind i en sammenhæng med de øvrige grønne områder (halvoffentlige såvel som private). Derudover bør man på det taktiske niveau i parkforvaltningen sætte de grønne områder i relation til relaterede fagområder indenfor den enkelte kommune. Dette kan være alt fra social, sundhed, og skole til de mere tekniske discipliner som vej og miljøopgaver. En velfungerende grøn struktur, indeholdende velfungerende, attraktive og tilgængelige grønne områder kan være en afgørende faktor for om en by over43 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

4 3,5 3 2,5 Information Spørgeskema Inv. af uorganiserede Inv. af organiserede

2 1,5 1 0,5 0 DK

Nordisk

Figur 10. Borgerinddragelsesmetoder, samt andele Skala 0 - 4, hvor 0 = Stort set aldrig, og 4 = Stort set altid

ordnet set er velfungerende. Overordnet set bør de grønne områder derfor tænkes ind i byens planlægning, og dermed udgøre den helt centrale del af fremtidens kommuneplaner. Dette er en stor opgave, og det sker næppe hvis 85 % af alle grønne ressourcer benyttes på driftsopgaven. Med udgangspunkt i den nuværende organisatoriske placering og fokus, antallet af medarbejdere, samt fordelingen af ressourcer, er der behov for at udvikle redskaber til brug ved en mere langsigtet planlægning indenfor kommunerne.

En-vejs kommunikation med borgerne Med de stigende behov for at kommunikere både internt i organisationen, og eksternt med private virksomheder og

borgere, er det slående at konstatere manglen på kommunikationsredskaber. Vi kan konstatere at den kommunikation der foregår, oftest er målrettet organiserede brugere. Forvaltningerne mangler med stor sandsynlighed redskaber til at forbedre kommunikation med omverdenen. Brugerinddragelse, og brugerindflydelse tales der ofte om, men i praksis synes det som en vanskelig disciplin. Der kan derfor være behov for at udvikle redskaber til brug ved øget dialog med borgerne / brugerne af de grønne områder.

Nye strukturer - nye udfordringer De danske forvaltninger angav at de ser de kommende strukturforandringer som den helt overskyggede udfordring i de

Figur 11. Forskellige Bestiller - Udfører Modeller

Begrebsafklaring Indenfor de enkelte Nordiske lande og særligt mellem landede benyttes mange forskellige begreber og termer for de samme arealtyper, og opgaver. Det er f.eks. ikke entydigt hvem der forvalter de grønne områder, og hvad denne enhed indenfor den kommunale forvaltning kaldes. I denne undersøgelse anvender vi begrebet Parkforvaltning, fordi det udtrykker hvad fokus er: Forvaltning af den samlede kommunale grønne arealforvaltning. Parkforvaltning er dog sjældent anvendt som betegnelse i den offentlige institution for den del af virksomheden der har ansvaret for at forvalte kommunernes grønne områder. Ofte er Park slået sammen med Vej, og ofte ses det at Park i praksis er en enhed under Teknisk Forvaltning, der ikke nødvendigvis er fokuseret på forvaltning, men mere specifikt på driftsopgaven.

kommende år. Der vil skulle forandres organisatorisk, og nye arbejdsopgaver og kollegaer vil komme til. Pt. er der stor travlhed med at få diskuteret rammerne og detaljerne for den fremtidige forvaltning. Ens egen situation er således pludselig kommet i spil, samtidig med at ens faglighed, og faglige rammer også udsættes for forandringer. De mange forandringer bør dog ikke ses som et onde, (og gør det ofte heller ikke). Nye faglige udfordringer, nye kollegaer og nye muligheder for at samtænke den samlede grønne ressource indenfor og udenfor byen er en fantastisk mulighed for at få den grønne organisation styrket indenfor den offentlige forvaltning. Spørgsmålet er hvordan dette vil ske i praksis?

Optimisme spores Der kan generelt spores en begrænset optimisme blandt parkforvaltere, når der fokuseres på den fremtidige økonomiske situation. Dette er positivt, og bør udnyttes som et incitament til at igangsætte nye udviklingsprojekter, med henblik på at placere den grønne forvaltning mere tydeligt indenfor den offentlige forvaltning. Det er vores opfattelse at de forvaltninger som har haft succes med at udvide aktiviteterne i de seneste år, ofte har arbejdet meget systematisk og offensivt i forhold til både politikere og borgere i al almindelighed. Sådanne forvaltninger er bekræftelsen på at det er muligt at øge tilgangen af ressourcer i en tid hvor 44

manglende og / eller nedgang i ressourcer er dominerende.

Litteratur: KL (2005) Status på overvejelser om de nye kommuners politiske og administrative organisation. Notat - Kommunernes Landsforening (KL). 5 pp. Nuppenau, Christine & Jens Ole Juul 2001: Professionel grøn kompetence i kommunal virksomhed. Videnblad i Park- og Landskabsserien nr. 3.3-17. Skov & Landskab. Nuppenau, Christine & Jens Ole Juul 2001: Organisering af kommunal parkvirksomhed. Videnblad i Park- og Landskabsserien nr. 3.3-9. Skov & Landskab. Juul, J.O. (1995) Nøgletal - - Kommunal forvaltning af grønne områder. Forskningscentret for Skov & Landskab, Park- og Landskabsserien nr. 9. Juul, Jens Ole & Christine Nuppenau 2000: Kommunal parkforvaltning muligheder for fornyelse og udvikling. Stads- og Havneingeniøren 4/2000, p.41-45. (nok den bedste ref. til undersøgelsen 1999) Nilsson, Kjell & Christine Nuppenau 2000: Kommunal parkvirksomhed under forandring. Videnblad i Park- og Landskabsserien nr. 3.3-1. Skov & Landskab. Randrup, T.B. (2005) Fremtidens forvaltning af den grønne resource. I: Bohsen, A.M. (ed.) Historier om Stads- og Kommunegartner foreningen gennem 50 år. Stads- og Kommunegartnerforeningen, Vojens, pp. 118-123.

Fremtiden Hvordan vil det da gå med udviklingen af parkerne? Udviklingen er vel det som bør være enhver Parkforvaltnings hovedopgave? Er udviklingen blevet glemt blandt budgetcifre og organisationsforandringer? Da vi spurgte de Nordiske forvaltninger om hvilke udfordringer der er de væsentligste for fremtiden, svarede Svenskerne ganske entydigt: Udvikling af parkerne. I alle de øvrige lande, herunder Danmark, blev organisations- og budgetspørgsmål nævnt som de væsentligste udfordringer. Vi tolker disse svar som at Parkforvaltningerne i Sverige er kommet så langt med organisationsforandringerne og driftsoptimering at der nu begynder at blive plads til også at fokusere på udviklingen af parkerne. Udviklingen kan dog ikke gennemføres indenfor forvaltningen alene, men må foregå i tæt dialog med politikerne, medborgerne og kollegaer indenfor andre forvaltninger, samt naturligvis med forskningen. Dette studie giver grobund for en øget udveksling af ideer, erfaringer og evt. kompetencer imellem de Nordiske forvaltninger. Der er mange fællestræk i Norden, og behovene er meget identiske. Derfor er der al mulig grund til at arbejde videre med Nordisk erfaringsudveksling og en fælles Nordisk begrebsog redskabsudvikling.

Tak til Der skal lyde en særlig tak til repræsentanter fra hver af de 5 Nordiske Stadsog Kommunegartnerforeninger, som stod for selve udsendelsen, samt indsamlingen af skemaerne: Pórólfur Jónsson, Island Helene Bugge, Norge Peter Bjørno Jensen, Danmark Åke Johansson, Sverige Viljo Muuronen, Finland

Ligeledes skal der lyde en stor tak til kollegaerne Sten Göransson, Tim Delshammar, SLU og Christian Lindholst, KVL, der medvirkede ved hhv. udarbejdelsen af spørgeskemaet, og analysen af dataen efterfølgende.

44 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Restaurering af Frederiksborg Slotssø Af Peer Skaarup og Peter B. Jørgensen, Frederiksborg Amt, Jeff Rasmussen, Hillerød Kommune, Søren Gabriel, Orbicon

I mere end 350 år har Frederiksborg Slotssø været plaget af algevækst, men nu er søen godt på vej til at blive mere ren og frisk. Den forbedring er resultatet af en fosforfældning med aluminiumklorid og opfiskning af fredfisk, som Slotssøens interessenter er gået sammen om.

Frederiksborg Amt, der er recipientmyndighed for Slotssøen, har i Regionplan 2001 målsat søen med en generel målsætning (0,1 mg fosfor/l og sigtedybde større end eller lig med 1 meter). Søen har hidtil ikke opfyldt denne målsætning. Slotssøens dårlige tilstand skyldes hovedsagelig, at der ligger en stor pulje af fosfor i søbunden. Hver sommer frigives der fosfor herfra til søvandet, hvor det giver grundlag for algevækst og deraf følgende uklart vand. Men også fiskebestanden, der er domineret af store bestande af skidtfisk bidrager til at fastholde den dårlige økologiske tilstand. Fiskebestanden blev undersøgt i 2004. Som tidligere er fiskebestanden karakteriseret ved en talrig bestand af småskaller, en forholdsvis moderat bestand af mellemstore brasener, en meget ringe aborrebestand og betydelig sandartbestand. Biomassen er siden 1998 øget fra 323 kg/ha til 521 kg/ha, primært som følge af en fordobling af skallebestanden til 6,2 tons i 2004. Den samlede biomasse af fredfisk blev beregnet til ca. 9 tons. Der blev gennemført en sedimentundersøgelsen i søen for at vurdere størrelsen af den mobile fosforpulje, der blev bestemt til 0,9 ton P for hele søen. 45 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Restaurering af Slotssøen Arbejdet med forbedring af Slotssøens tilstand rækker langt tilbage i tiden. I årene 1905-12 blev Hillerød bys første samlede kloaknet bygget, og praktisk talt alt spildevand fra den bymæssige

bebyggelse blev ført til to renseanlæg, ved Roskildevej og Godthåbsvej og videre til Pøle Å. I 1909 blev der mellem indenrigsministeriet og Hillerød Kommune truffet den overenskomst, at der for fremtiden kun måtte føres regnbetinget opspædet spildevand til Slotssøen. I 1930'erne foreslog Wesenberg Lund bl.a. at afskære alt spildevand, og siden 1992 er der kun afledt seperatklokeret regnvand til søen. Endelig blev der i sidste halvdel af 80'erne gennemført en opfiskning af skidtfisk for at forbedre vandkvaliteten i søen. Det aktuelle restaureringsprojekt blev startet i 2003 som et samarbejde mellem Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune. På baggrund af en række forundersøgelser blev det konkluderet, at en kombination af fosforfældning og massiv opfiskning af skidtfisk var den bedst egnede restaureringsmetode. Samtidig skulle vandtilførslen til søen sikres, så vandstanden ikke faldt i sommermånederne. I 2004 blev der igangsat en naturgenopretning af Slotssøen i et samarbejde mellem Frederiksborg Amt, Hillerød Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Frederiksborg Statsskovdistrikt. Projektets budget er på 2,7 mio. kr. De 4 parter varetager i fællesskab arbejdet. Frederiksborg Amt fungerer som projektleder og Hillerød Kommune som udførende på fiskeriet og aluminiumsbehandlingen. I tilknytning til projektet er nedsat en følgegruppe med deltagelse af bl.a. Nordsjællandsk Folkemuseum, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Grønt Råd i Frederiksborg Amt.

Biomanipulation

Skidtfisk i alle størrelser har været med til at fastholde en dårlig biologisk tilstand i Slotssøen.

Ved biomanipulation af fiskebestanden reduceres bestanden af fredfisk (skaller, brasen og karusser) ved at trække vod i flere omgange i søen i gennem 2-3 sæsoner. Den umiddelbare effekt af bio-

Aluminium opløst i koncentreret saltsyre pumpes ud til en båd og blandes op i søvandet ved hjælp af en kraftig motor.

manipulationen er at mængden af fredfisk reduceres så meget, at rovfiskene fremover kan regulere bestanden. Derved vil mængden af dyreplankton blive større og mængden af planteplankton tilsvarende mindre, så man får en mere klarvandet sø, og en fiskebestand, der efter en periode er i bedre balance. Forudsætningen for at metoden har effekt er, at mindst 70 - 80 % af bestanden af fredsfisk fjernes og bestanden skal ned under ca. 100 kg pr. hektar. Det vurderes at der skal opfiskes i alt 8 - 12 tons i 2005/06 for at nå en reduktion af fredfiskebestanden på 80 % og der efterfølgende måske vil være behov for en mindre intensiv opfiskning for at holde biomassen af fredfisk nede på ca. 20 %. Effekten af biomanipulation er kun holdbar, hvis der samtidig gribes ind overfor fosforbalancen. I 2005 er der er fisket med vod i 3 perioder og fanget 6 tons fredfisk. Fiskeriet fortsætter i 2006.

Fosforfældning Ved fosforfældning bindes fosfor i søbunden ad kemisk vej. I Slotssøen er dette gjort ved at tilsætte aluminiumklorid, der binder fosfor på samme måde som det gøres på renseanlæg. Metoden er velkendt og anvendt i blandt andet i USA og Sverige, men er også tidligere anvendt herhjemme i Sønderby sø i Assens Kommune og Kollelev Mose i Lyngby-Taarbæk Kommune. Rent praktisk blandes aluminiumklo46

rid i søvandet under kraftig omrøring. Aluminium fælder herefter ud som nogle iltforbindelser, der danner »flokke« af hvide fnug, der binder fosfor til sig. Når disse flokke synker ned til søbunden fjerner de partikler og opløst fosfor fra vandet og vokser derved i størrelse og vægt. Efter få dage er flokkene blandet op i den øverste del af sedimentet, hvor de binder fosfor og stopper den fosforfrigivelse, der ellers har været et problem i de varme sommermåneder. Ved beregning ud fra den mobile fosforpulje blev den nødvendige dosering af aluminium fastsat til godt 2 ton. Aluminium opløst i koncentreret saltsyre blev spredt fra båd, og en kraftig påhængsmotor sørgede for en god opblanding, så saltsyren kunne blive neutraliseret og aluminium kunne fælde ud. Med den valgte aluminiumdosering forventes det, at behandlingen skal gentages efter 2-3 år. Udbringningen af aluminium skal gennemføres rigtigt, da der kan være en risiko for giftvirkning af aluminium, hvis der ved udbringningen sker et fald i vandets pH (surhedsgrad) til værdier under 5. Slotssøen har en høj alkalinitet (bufferkapacitet) og er dermed robust overfor denne risiko. Der opstod da heller ingen problemer ved udbringningen af aluminium.

Resultater af restaureringen Som ventet steg sigtdybden i søen umiddelbart i forbindelse med udbring-

ningen af aluminium i oktober 2005. Hvor sigtdybden før udbringningen lå på omkring 1 meter steg den med det samme til omkring 2,5-3 meter, mens koncentrationen af total-fosfor faldt fra over 0,3 mg/l til ca. 0,05 mg/l, og koncentrationen af klorofyl tilsvarende faldt fra omkring 0,04-0,05 mg/l til ca. 0,01 mg/l. Når den langvarige isdækning af søen denne vinter er forbi, bliver det meget interessant at se hvordan bl.a. disse parametre udvikler sig gennem foråret og sommeren.

Kommende projekter omkring slotssøen I 1570-erne etablerede Frederik II et storstilet vandtilførselsprojekt. Fra Store Gribsø i nord og Allerød Sø i Syd anlagdes kanaler der skulle forsyne Slotssøens vandmølle med tilstrækkeligt vand. Vi vil i 2006 restaurere en lille del af det gamle vandsystem og derved gøre det muligt at opmagasinere 100.000 m3 vand i 7 søer. Ved hjælp af en styrestrategi skal vandet ledes til Slotssøen i den tørre sommerperiode. Projektet forventes udført i løbet af 2006. Status for projektet præsenteres løbende på hjemmesiden http://www.fa.dk/tekmil/landskab/slotsso, hvor baggrundsrapporterne bag projektet også kan downloades. 46 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Det ender med resultater - og begynder med målene Af Ole Bach, direktør for Vej & Park, Københavns Kommune En god arbejdsplads forudsætter et godt arbejdsklima, hvor medarbejderne har mulighed for og lyst til at tage ansvar og initiativ til glæde både for virksomheden og den enkelte. Men et godt arbejdsklima er i sig selv ingen garanti for gode resultater. Det er også nødvendigt, at alle virksomhedens ledere og ansatte ved, hvilke mål virksomheden skal nå og dermed hvilke resultater, den skal levere. I Vej & Park i Københavns Kommune har vi i en årrække arbejdet systematisk med mål og resultatstyring.

Hvad er hovedbudskaberne? Hvis en virksomhed vil sikre sig, at der arbejdes målrettet med at skabe resultater, skal alle - ledere som medarbejdere uden tøven kunne gøre følgende udsagn til sit eget: • Jeg ved, hvad virksomhedens ansvarsområde er (missionen) • Jeg ved, hvad virksomheden skal opnå på lang sigt (visionen) 47 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

• Jeg kender virksomhedens vigtigste overordnede mål (strategiske mål) • Jeg kender målene for de opgaver, som jeg arbejder på (operationelle mål) • Jeg kender min egen rolle og ved hvad jeg skal bidrage med for at virksomhedens mål nås (individuelle mål) • Jeg har frihed og råderum til at bruge min faglighed og kreativitet på vej mod målene

I det følgende vil jeg begrunde dette nærmere og beskrives hvordan vi i Vej & Park har søgt at gøre ovenstående udsagn til medarbejdernes egne.

Resultater og mål Der er kun én grund til, at en virksomhed ansætter ledere og medarbejdere. De skal være med til at skabe resultater. Det kan være mere service eller bedre sagsbehandling eller andet. Men det er resultater, det handler om. Det skal naturligvis ske i et klima, hvor den enkelte samtidig får mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt. Kun derved opnås et godt arbejdsklima og kun derved kan virksomheden fortsætte med at levere gode resultater. »Det er resultater, det handler om. Uden resultater overlever virksomheden ikke i længden« Det er lederens opgave - sammen med den politiske ledelse - at fastsætte, hvilke resultater, der skal leveres. At definere de ønskede resultater, er det samme

Figur 1: Sammenhængen mellem missionen, visionen, organisationens ydelser og den enkeltes indsats.

som at sætte mål. Det begynder med målene og det ender med resultaterne. Egentlig meget enkelt. Målene beskriver, hvilke resultater virksomheden skal levere. I virksomheden skal vi vide, hvor den vil hen. Ellers når den ikke derhen. Hvem kører hjemme fra uden at vide, hvor de vil hen? Hvem begynder at bygge et hus uden at vide, hvordan det skal se ud? De færreste. Hvem leder en virksomhed uden at de ønskede resultater er klart defineret? Mange desværre. »Alle skal kende virksomhedens allervigtigste mål« Virksomhedens allervigtigste mål skal være klart og forståeligt for alle - ledere og medarbejdere. De skal vide og forstå, hvad det er virksomheden arbejder hen i mod. Det er nødvendigt for, at de kan føle fællesskabet og ansvarsfølelsen og det er nødvendigt for, at alle kan gøre deres bedste for at nå målet. Uanset hvilken funktion de har, skal de kende virksomhedens mål og de skal vide, hvorfor netop deres arbejde er vigtigt for at nå målet. Det er ledelsens pligt at sikre, at alle kender, forstår og accepterer de allervigtigste mål og det er alles pligt at huske det og arbejde hen i mod det. »Alle skal vide, hvilke resultater, der forventes af dem« Målformuleringer kan gøres meget indviklede og det er almindeligt, at virksomheder formulerer langt flere mål, end de selv kan holde styr på. Det betyder dels, at det bliver uklart, hvad der er vigtigt og det bliver en uoverskuelig 48

Figur 2: Vej og Parks målhierarki.

opgave for ledelsen at følge op på alle målene. Man kan godt have flere mål, men de skal bygges op i et målhierarki, således at der er sammenhæng i målene. I Vej & Park ser målhierarkiet sådan ud: • Hvorfor er Vej & Park til (missionen)? • Hvad er Vej & Parks overordnede mål på lang sigt (visionen)? • Hvad er Vej & Parks overordnede mål på kort sigt (det strategiske mål)? • Hvordan kan dette mål nedbrydes i relevante operationelle delmål (årsmål, driftsforbedrende mål, driftsmål)? • Hvad skal jeg gøre (individuelle mål)?

Visionen - hvad er vores langsigtede mål? Vores vision fastlægger vores overordnede mål. Hvad er det vi vil udrette på længere sigt? Det kan diskuteres - og det gøres også - hvor langsigtet en vision skal være. Svaret afhænger helt af målhierarkiets detaljeringsgrad og tidshorisont. Jeg foretrækker en vision, der er forholdsvis langsigtet. Visionen skal efter min opfattelse markere ledestjernen for os alle. Den skal vise, hvor vi skal hen. Den skal ikke fortælle, hvordan eller hvor hurtigt, vi når derhen. Det klarer vi i den videre målopbygning.

Et velovervejet målhierarki er afgørende for, at den enkelte kan se sin egen rolle i virksomheden og forstå, hvorfor netop hans/hendes bidrag er vigtigt.

Vej & Parks vision er: Vej & Park bidrager til at gøre København til en unik europæisk metropol ved at sikre, at alle - sikkert og trygt - kan færdes og udfolde sig i omgivelser, der er funktionelle og rige på oplevelsesmuligheder.

Missionen - hvorfor er vi her?

Både mission og vision er naturligvis nøje afstemt efter forvaltningens samlede mission og vision.

Missionen fortæller, hvorfor virksomheden er til. Ikke hvad dens mål er, men hvad der er dens ansvarsområde. Det er vigtigt for os alle at være helt bevidste om virksomhedens mission. »Det er nødvendigt, at både ledelse og medarbejdere er helt bevidste om virksomhedens mission« Vej & Parks mission er: Vi står for Københavns offentlige arealer og deres anvendelse. Vi gør det i dialog med byens borgere og interessenter og i overensstemmelse med politiske beslutninger. Dette er altså vores ansvarsområde, inden for hvilket vi skal levere resultater.

Visionen indeholder følgende nøglebegreber: • Tilgængelighed (færden) • Sikkerhed/tryghed • Udfoldelse • Oplevelse Med tilgængelighed menes, at alle skal kunne færdes i byen - både på makroniveau med bil, bus, tog og cykel - og på mikroniveau til fods eller i kørestol. Det kræver en fornuftig indretning af byen, lige fra de nødvendige vej- og baneforbindelser over f.eks. gode skifteforhold mellem trafikarterne til jævne overflader, hvor også gangbesværede kan færdes. Politikerne må foretage de nærmere prioriteringer, men vi ønsker os alle en by, 48 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

ge til rejsen mod ledestjernen, bliver resultatet, at vi kan gøre en indsats via: • Renhold • Vedligehold • Anlæg • Regulering • Myndighed/planlægning Det er disse aktiviteter, vi udfører for at forbedre borgernes tilgængelighed, sikkerhed/tryghed, oplevelser og udfoldelser. »Missionen er vores eksistensgrundlag. Visionen er vores ledestjerne. Uanset hvilke strategier og mål, vi opstiller for at støtte den ønskede udvikling, vil vi altid have ledestjernen i form af visionen og dens 4 nøgleord - tilgængelighed, sikkerhed/tryghed, oplevelser og udfoldelse til at styre vores indsats og beslutninger.«

Det strategiske mål Det er vigtigt at kende ledestjernen. Det, at vi ved, at vi altid bevæger organisationen i den rigtige retning, er særdeles værdifuldt, men det er ikke nok. Enhver virksomhed må hele tiden overveje, hvordan den kommer hurtigst, billigst og mest effektivt frem mod visionen. I Vej & park har vi valgt at formulere vores nære og mere konkrete mål i et strategisk mål, der fortæller, hvilket resultat, vi vil nå i de næste år, for at nærme os visionen med den ønskede hastighed. I Vej & Park har vi formuleret et strategisk mål., som skal være opfyldt i 2007. Målet er blandt andet valgt på bag-

grund af en brugerundersøgelse af borgernes tilfredshed med 30 af vores ydelser, og favner tillige de temaer, som Teknik- og Miljøforvaltningen har gjort styrende for sin indsats. Herefter overvejer vi at sætte mål for hvert af visionens nøgleord - tilgængelighed, sikkerhed/tryghed, oplevelse og udfoldelse. Det strategiske mål er: Vi vil forøge brugernes tilfredshed med Vej & Parks ydelser med 5 % inden udgangen af 2007 - samtidig med at vi forøger effektiviteten, trivslen og vores samfundsmæssige bidrag. Det strategiske mål skal kunne huskes af alle medarbejdere. Derfor skal det formuleres kort, men samtidig respektere både forvaltningens strategiske indsatsområder og vores egen konkretisering af visionen. Et velvalgt strategisk mål er afgørende for at sikre alles forståelse af retningen i vores arbejde. 5 % kan lyde af lidt, men vi har målt borgernes tilfredshed med vores ydelser to gange tidligere, så vi ved, at der skal en stor indsats til at flytte tilfredsheden med 5 % - inden for den ressourceramme vi er tildelt.

Operationelle mål Men virksomheden skal være mere specifik, hvis den skal være effektiv. Derfor skal det strategiske mål nedbrydes i operationelle mål på de områder, hvor der er størst behov for en indsats. Det kan være fordi resultatet er utilfredsstillende i øjeblikket eller fordi borgerne lægger så

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

www.collaboration.dk

hvor vi kan komme frem uden for store forsinkelser og uden for stort besvær. Alle er enige om, at det skal være muligt at færdes sikkert og trygt. Vi skal have så få trafikuheld som muligt, børnene skal kunne komme trygt i skole og gaderummene skal indrettes, så brugerne kan færdes i dem uden frygt for både trafikskader, faldskader og overfald. Borgerne skal også have mulighed for oplevelser, når de færdes og opholder sig i gaderummet. De skal kunne sidde eller ligge og nyde freden på pladser og i parker, men der skal også være mulighed for at sidde på en bænk eller en udeservering og se på livet eller nyde en flot plads eller bygning. Endelig skal der være mulighed for at se på mennesker, der udfolder sig kunstnerisk, kulturelt eller fysisk. Den anden side af oplevelser er udfoldelse. Gaderummet og parker skal i et vist omfang give mulighed for udfoldelser af forskellig karakter. Udeservering er en forretningsmæssig udfoldelse, men giver samtidig en udfoldelsesmulighed for byens borgere. Der skal være plads til arrangementer, motionsaktiviteter etc. Alt dette som bringer variation i både udfoldelse og oplevelser. Balancerne fastlægges politisk. Hvis alle medarbejdere i Vej & Park har ovenstående for øje, når de behandler en sag og giver et skriftligt eller mundtligt svar, ved de - uden yderligere regler og retningslinier - i hvilken retning svaret skal gives. Disse fire ord - tilgængelighed, sikkerhed/tryghed, oplevelse og udfoldelse - er pejlemærker for alles daglige ageren. Går vi skridtet videre og analyserer nærmere, hvordan Vej & Parks ansvarsområde giver os mulighed for at bidra-

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

49 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Vej og Parks mission er at stå for de offentlige arealer i dialog med byens borgere og interessenter. Foto: Vej og Park, Købehavns Kommune.

stor vægt på dette område, at der skal satses endnu mere på det, end der allerede gøres. De operationelle mål har vi i Vej & Park valgt at definere på tre niveauer: • årsmål • driftsforbedrende mål • driftsmål Årsmålene er mål for de områder, hvor vi vurderer, at forbedringer i de(t) kommende år er af væsentlig betydning for borgerne. Man kunne også kalde dem kritiske aktiviteter for virksomheden. Driftsforbedrende mål er mål for de områder af vores drift, hvor der skal ske en forbedret indsats - uden dog at virksomhedens »liv« er på spil. Driftsmål er mål for den øvrige drift. Vi skal huske at fastholde det, der allerede er godt, bl.a. ved at sætte mål, der stadig udfordrer organisationen i den daglige produktion, uden at der nødvendigvis er tale om større ændringer i arbejdsgange, effektivitet m.v. Driftsmålene er en vigtig del af den daglige drift. Årsmålene og de driftsforbedrende mål defineres på baggrund af analyser af omverdenen, kundernes behov, virksomhedens økonomiske situation, erfaringer etc. Disse mål er rettet mod de områder, hvor vi med færrest mulige 50

ressourcer kan tage det største skridt mod det strategiske mål og visionen. Årsmålene og de driftsforbedrende mål er naturligvis afstemt med forvaltningens mål i øvrigt, således at de understøtter helhedens udvikling.

Individuelle mål Alle medarbejdere i en virksomhed er involveret i arbejdet med at nå det strategiske mål og dermed arbejdet frem mod visionen. Den enkeltes indsats er afgørende for virksomhedens evne til at nå målene og dermed skabe resultater hurtigst muligt og så effektivt som muligt. Den individuelle rolle er defineret igennem den enkeltes stillingsbeskrivelse, udviklingsplan og konkrete arbejde med at nå de opstillede operationelle mål. Årlige MUS-samtaler og efterfølgende korrektioner af udviklingsplanerne er med til at sikre, at den enkelte arbejder i den samme retning som virksomheden samtidig med at han/hun personligt udvikler sig i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Det er vigtigt, at der ved disse samtaler netop findes denne balance, hvor både vores personlige ambitioner og ønsker og virksomhedens behov tilgodeses. Denne vind-vindsitua-

tion er energi for det videre arbejde. Men skal den enkelte tillige udvikle sig fagligt og personligt må der også på dette niveau formuleres ønskede resultater - eller mål.

Balancerne er vigtige Systematik har mange fordele. Ansatte i en virksomhed kan ikke fungere målrettet uden, at der er klarhed over virksomhedens målstruktur og uden at alle kan huske, hvorfor de er ansat og hvad deres mål er. Men hvis ledelsen ikke passer på, kan et stramt målhierarki med tilhørende indsatsområder binde alle i fastlåste rammer, og dermed fratage den enkelte initiativ og kreativitet. Det er en afgørende ledelsesopgave at undgå, at dette sker. Den rette balance skal findes. Den enkelte skal have et personligt råderum inden for fællesskabets rammer. Enhver virksomheds udvikling er i stor udstrækning drevet af medarbejdernes engagement og kreativitet. Den skal bevares og udnyttes optimalt gennem en fælles forståelse af de mål, der skal nås. Læs mere om Vej & Parks udviklingsarbejde på www.vejpark.kk.dk 50 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

extern • +45 98 16 40 00

Har du konverteret? For nogle er det optimale program ikke bare en trossag... De har allerede konverteret Hvalsø Kommune Hvorslev Kommune Kolding Kommune Korsør Kommune Københavns Energi Løkken-Vrå Kommune Nakskov Kommune Nibe Kommune

Nørre Rangstrup Kommune Ringkøbing Kommune Rødovre Kommune* Sejlflod Kommune Søllerød Vand Sønderhald Kommune Them Kommune Thisted Kommune

Tønder Kommune Tørring-Uldum Kommune Værløse Kommune Ølgod Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune

Det næste DAS-kursus bliver holdt på Ferskvandscentret i Silkeborg, den 29. – 30. maj, kl. 9.30 - 16.00.

www.niras.dk

NIRAS Anlæg & Forsyning Vestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00 Åboulevarden 80 • 8000 Århus C • Tlf. 87 32 32 32 Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

– råd du kan regne med

*har besluttet sig - ikke implementeret endnu

Avedøre Spildevandscenter* Blåvandshuk Kommune Bov Kommune Bramminge Kommune Bræstrup Kommune Brøndby Kommune* Esbjerg Kommune Hjørring Kommune

Sammenlægning med muligheder Af Anette Paulin Hansen, Galten Kommune

Sammenlægningen af kommunerne er en oplagt anledning til at kigge sine egne arbejdsgange efter i sømmene - og en chance for at gøre det bedre i den nye kommune

Arbejdet med at lægge kommunerne sammen i de nye storkommuner er en god chance for at se sine egne strukturer og arbejdsprocesser efter i sømmene. Selv om man løser sine opgaver og styrer ressourcerne på den måde, som man selv synes er den bedste, kan samarbejdet med de andre kommuner udvikles til en endnu mere effektiv styring og opgaveløsning. Til glæde for både borgere og forvaltningen.

Forskelle Ny Skanderborg Kommune består af Skanderborg Kommune, Ry Kommune, Hørning Kommune og Galten Kommune. I efteråret 2005 dannede vi otte arbejdsgrupper inden for teknik og miljø med repræsentanter fra alle fire kommuner. En af arbejdsgrupperne var Entreprenørvirksomhed / materielgårde. Hovedspørgsmålene til arbejdsgruppen var blandt andet at komme med overordnede forslag til harmonisering af serviceniveauet på både kort og lang sigt samt at komme med forslag til praktisk samkøring af den enkelte opgave/indsats. Sammenlægningen betyder, at vi bliver en helt ny kommune med en helt ny organisation. Det er vigtigt for os at hol52

de for øje, at det ikke handler om at vælge en kopi af en løsning fra en af de nuværende kommuner. Det er min overbevisning, at den indstilling vil skabe konflikt og forhindre, at vi får taget de beslutninger, der nødvendigvis skal tages for en helt ny entreprenørafdeling i Ny Skanderborg Kommune. Under vores arbejde med at klarlægge procedurerne hos de enkelte kommuner fandt vi hurtigt ud af, at vi havde vidt forskellige måder at løse vores opgaver på. Eksempelvis er vi hos Driftscenteret i Galten Kommune i princippet både bestiller og udfører for samtlige pleje- og vedligeholdelsesopgaver ud fra nogle overordnede budgetmæssige rammer, mens de i Ry Kommunes Entreprenørafdeling i videre udstrækning udfører deres opgaver på kontrakt. Det var også forskelligt, hvor detaljeret vi styrer sagerne, og dermed har vi også forskellige måder at timeregistrere på.

Udfordringer Vi har i Ny Skanderborg Kommune indstillet til, at der i den nye storkommune skal være fire stillepladser med en fælles administration i Skanderborg. Planen er, at Entreprenørafdelingen i Ny Skander-

borg Kommune skal være en selvstyrende enhed, hvor Entreprenørafdelingen 100 procent er en udførende afdeling. Det ligger først helt klart efter den 19. april 2006, hvordan den fremtidige organisation kommer til at se ud. Det ville have været rart at have det organisatoriske på plads, inden vi skulle tage beslutningerne om driften af den nye Entreprenørgård. Men vi kan ikke vente til efter den 19. april, hvis vi skal kunne være sikre på at opfylde kravet om at være klar til sikker drift den 1. januar næste år. En af de store udfordringer, som vi sad med, var at finde et fælles niveau for den service, som vi yder til borgerne hvordan skal niveauet være, og hvordan styres økonomien? Skal styreformen i bestillerenhederne være efter Mål- og rammestyring, BUM-model, Intern kontraktstyring eller Tilbuds- eller regningsarbejde? Der er vigtigt at gøre det klart, hvilken rolle Entreprenørafdelingen skal spille, så man får den løsning, man har brug for. Og det skal være nu i forbindelse med sammenlægningen. Det bliver svært bagefter, når man først er blevet vant til at agere i en løsning, som måske ikke er den mest optimale til formålet. Løsningen skal tilpasses forretningen og ikke omvendt. Og man skal have det optimale fra starten.

Styr tiden Vi fandt hurtigt ud af, at det var en uoverskuelig opgave, hvis vi skulle styre processen selv. Det er svært at for os at overskue alle de aspekter, vi skulle omkring for at sikre os, at vi blev helt klar til at gå i drift til tiden. Desuden er det let at fortabe sig i detaljerne, så processen trækkes i langdrag. Derfor tog vi kontakt til Elbek & Vejrup A/S, der som den eneste tilbød hjælp til arbejdet med sammenlægningen. 52 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Den 12. december 2005 skrev vi kontrakt med virksomheden om en strukturanalyse. I fem dage gennemgik vi i samarbejde med konsulenterne strukturer og arbejdsprocesser i de enkelte kommuner, og vi fik formuleret vores behov og ønsker for den nye Entreprenørafdeling. En konsulent ude fra kan hjælpe med at nå igennem det hele og får truffet de nødvendige beslutninger. Det var en meget hård og utrolig koncentreret proces, men hellere det end at bruge tyve dage på det, fordi man sidder i grupArtiklen forfatter Anette Paulin Hansen, Galten Kommune. pen og diskuterer irrelevante småting. Processen bliver at flytte stamdata fra vores nuværende lang, hvis der ikke er nogen, der styrer. løsninger over i den nye. Men med den Efter de fem dage havde vi en impleproces, vi har været igennem, har vi nu menteringsplan med forslag til, hvordan et godt grundlag for at træffe de rigtige vi løser opgaverne og styrer forretningen beslutninger. bedst muligt i den nye kommune. Arbejdet er selvfølgelig langt fra færdigt. Vi mangler for eksempel at vælge leverandør af nyt ressoursestyringssyUdbytte på flere planer stem til Entreprenørafdelingen samt struktur og detaljeringsgrad på sagsopSamarbejdet om den nye Entreprenørafrettelse. Herefter kommer arbejdet med deling har givet gevinst på det forret-

ningsmæssige såvel som det sociale i forhold til de nye kolleger fra de andre kommuner. Vi har fået gennemgået det hele, og vi har fået et grundlag for at komme i gang og træffe de rigtige beslutninger, så vi slipper for frustrationerne ved ikke at være klædt på til 1. januar 2007. Der er også en væsentlig sidegevinst ved at møde kollegerne fra de andre kommuner inden sammenlægningen. Nu kender vi hinanden, og vi er bedre rustet til at klare de problemer sammen, som vi vil støde på fremover. Vi er jo lige som fire familier, der skal til at køre fælles husholdning, og det var nødvendigt, at vi satte os ned sammen for at få det til at fungere. Jeg kan kun råde andre til at gøre det samme. Det er et must for en succesfuld sammenlægning. Og så er det meget passende at gribe chancen for at vende blikket indad også og se, hvordan det kører i den eksisterende kommune.

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Ifö EcoTrap 2300P olgte Mest srap tank bundfældningstank T o c Ifö E Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06. Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

53 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

GAP med glat inderside Glasﬁberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning. Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation. Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05. E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

Kunstgræs kontra naturgræs - hvad er bedst? Af Ib Maagaard, Orbicon og Per Andersen, U/18 og U/19-træner, DBU Kunstgræsbaner vinder hurtigt frem flere steder i Europa. UEFA og FIFA har givet tilladelse til at afvikle turnerings- og landskampe på kunstgræs, men i Danmark er der en vis skepsis overfor kunstgræsbaner

Kunstgræsudvalget i DBU har netop afleveret en rapport til DBU´s bestyrelse. Rapporten er i øjeblikket til debat, og den endelige afgørelse om tilladelse til kunstgræs på stadions i Danmark kan forventes inden for det næste års tid. Men der er stadig mange i Danmark der foretrækker naturgræs - derfor ser vi på, om der er fordele ved at går over til kunstgræs i stedet for naturgræs.

Tid til fornyelse Op igennem 1960'erne og 1970'erne blev der etableret mange nye idrætsan54

læg, som nu trænger til renovering eller udvidelse. Samtidig er befolkningstallet i de større byområder steget markant siden dengang, og det har øget belastningen på de gamle idrætsanlæg. I dag vil alle gerne have fodboldbaner af samme kvalitet, som kan ses på tv, i de turneringer der kører året rundt. Indtil videre afvikles næsten alle store kampe på baner med naturgræs, hvilket har medvirket til en omfattende forskning og udvikling i såvel baneopbygninger, græssorter og arter samt drift og vedligeholdelsesteknikker. Og nu er kunstgræs kommet til, som et godt alternativ.

Forlænget spilletid Især i hovedstadsområdet er der mange nedslidte boldbaner. Når boldbanerne alligevel skal fornys, kan det ofte betale sig at skifte til kunstgræs. Hvis man f.eks. nedlægger 10 gamle naturgræsbaner og erstatter dem med tre nye kunstgræsbaner, vil man ende med en samlet større spillekapacitet og samtidig få frilagt store områder, som f.eks. ved salg kunne finansiere kunstgræsbanerne, og lidt til. For kunstgræsbaner er noget dyrere at anlægge end en naturgræsbane. Hvor det løber op i omkring én million kr. at anlægge en bane med naturgræs, koster det 4-5 millioner kroner at anlægge en bane med kunstgræs. Kunstgræs kan tåle et større slid, men kunstgræsbaner kan også lettere leve op til de høje krav, der i dag sættes til fodboldbanernes standard

Danmark er bagud For ca. 10 år siden blev de første kunstgræsbaner anlagt i Danmark - hovedsageligt som udendørs træningsbaner. Disse kunstgræsbaner var af typen andengenerations kunstgræs, som blev udlagt på et fjedrende og støddæmpen54 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

de underlag og afsluttet med ca. 10 mm kvartssand i overfladen. I mellemtiden har man udviklet en ny type kunstgræs - den såkaldte tredjegenerations kunstgræs, som bl.a. har den fordel, at den ikke i samme grad kan give brandsår ved glidende taklinger. I de andre Skandinaviske lande og i Mellem- og Sydeuropa er anvendelsen af disse tredjegenerations kunstgræsbaner meget udbredte, hvorimod vi i Danmark først lige er begyndt. Årsagen hertil skyldes måske 'forsigtighedsprincippet' - lad nu de andre prøve først. Men det kan også skyldes, at vi i Danmark er begunstiget af et langt mere ideelt klima til naturgræs.

Skader på spillere Det største problem ved at spille på kunstgræs er brandsår efter friktion på underlaget, men undersøgelser indhentet fra de stadions i Europa, hvor kunstgræs benyttes på allerhøjeste niveau, tyder ikke på, at der er et større antal skader på kunstgræs i forhold til naturgræs. Tværtimod er der en tendens til færre alvorlige skader og færre ligamentskader på kunstgræs, hvorimod der er tegn på lidt flere muskelskader på kunstgræs.

Underlaget præger spillet Hvordan spillet vil udvikle sig på kunstgræs kan man kun gisne om, men der er ingen tvivl om, at spillet vil undergå markante ændringer. Tempoet vil blive meget hurtigere på kunstgræs, der vil komme større præcision i primært de korte pasninger, spillerne vil blive stående mere på fødderne, og der vil blive mindre kropskontakt og færre tacklinger og nærkampe. Ved de lange pasninger vil det være sværere at komme under bolden, så stilen vil måske ændre sig hen i retning af sydeuropæisk fodbold.

Fordele ved kunstgræs Det er indlysende, at et land som Danmark i vinterperioden vil have store fordele af kunstgræs i trænings- og kampøjemed. Der vil være mulighed for at træne på gode baner hele året rundt, og det kan kun gavne talentudviklingen og topklubberne i deres forberedelser til kampe både herhjemme og ude i Europa i vinterhalvåret. Med den nuværende turneringsform for divisions- og superligaturnering i Danmark starter de første turneringskampe allerede i begyndelsen 55 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

af marts og slutter først i december. Det er mange klubbers mål at deltage i de store europæiske turneringer - herunder Royal LeageCup for Skandinaviske hold, der begynder endnu tidligere og slutter endnu senere på sæsonen. Derfor kan stadionboldbaner let blive udsat for spil fra begyndelsen af februar og indtil medio december måned. Da græsvæksten under normale danske forhold først starter medio april og slutter medio oktober - altså seks måneder - vil der være store fordele ved kunstgræs.

Store krav til banerne Ud over krav til en jævn og ens bane skal en moderne boldbane opfylde så mange krav, at naturgræs kan have svært ved at følge med. Græsset skal være tæt og slidstærkt med en lang vækstperiode, og der skal kunne spilles det meste af året. Det sætter blandt andet krav til både græsblanding, jordbundsforhold, dræningsforhold, vandingsforhold og temperaturforhold Mange af disse krav og ønsker er direkte modstridende. Derfor må arbejdes med kompromiser og forskellige tekniske løsninger. Grundlæggende bør en boldbane med naturgræs derfor indeholde: • Et effektivt drænsystem til bortledning af overskydende nedbør og evt. grundvand. • En underbund/råjord med stor hydraulisk ledningsevne, men som samtidig tilbageholder en passende fugtighed for græsvækst. • Et vækstlag/muldlag, der udover at have en god afdræningsevne, samtidig har en god evne til at tilbageholde en passende fugtighed samt gødningsstoffer til græsvæksten. • Et vækstlag som ikke er disponeret for komprimeringer, hvilket kræver en meget speciel tekstur/jordsammensætning.

Herudover kan der være behov for et effektivt og automatisk vandingssystem, og hvis der er tale om et stadionanlæg på superliganiveau, skal banen være forsynet med et jordvarmeanlæg, der i ydersæsonerne kan holde banen frostfri. Hvis man bruger kunstgræs på stadions, gælder samme krav om, at banen skal være frostfri.

Et stærkt alternativ Når vi har med naturgræs at gøre, er der rigtig mange parametre, der skal gå op i en højere enhed. Græsset er et levende medie, og det kræver utroligt meget pleje, opmærksomhed og en stor viden om driften at få en professionel boldbane ud af det. Det er ikke fordi, det er en let sag at anlægge kunstgræsbaner, men det er meget lettere at kontrollere, at banen er i top, året rundt. Naturgræs er underlagt kemiske og biologiske processer i jordlagene og er styret af samspillet mellem jord, vand og planter. Jorden skal have rette tekstursammensætning, rumvægt, afdræningsevne gødningstilstand mv. For at kunne spille i vinterperioden er det nødvendigt med et banevarmeanlæg, så der ikke er frost i banen. Det er også nødvendigt at have et avanceret vandingsanlæg, hvis græstæppet skal være af optimal kvalitet, og samtidig skal det hele styres med nøjagtighed og omtanke. Selv da er der ingen garantier for, at banen vil være god at spille på året rundt, for der er grænser for, hvad naturgræs kan holde til - især i yderperioderne af sæsonen. Derfor er kunstgræs et fremragende alternativ. Det giver nemlig sikkerhed for en bane, der er i ordentlig stand året rundt, og kunstgræs kan i det hele taget holde til meget mere. 55

Grønne indkøb betaler sig - for miljøet og pengepungen Af Christian Ege, Det Økologiske Råd Gode værktøjer om grønne indkøb skal være til rådighed for indkøberne - og der er efterhånden en del at støtte sig til, bl.a. den nyligt udsendte »Elsparefondens indkøbsvejledning 2006«... Og der er også mange gode eksempler på, hvordan der kan opnås besparelser ved at gøre grønne indkøb.

Der er allerede mange gode eksempler på grønne indkøb i både kommuner, regioner og statsinstitutioner. Tidligere var der en tendens til at opfatte grønne indkøb som noget med genbrugspapir.

Men det omfatter alle typer varer - fra kontorartikler over elforbrugende apparater og fødevarer til dieselkøretøjer med partikelfiltre. Og det gælder både indkøb af varer og tjenesteydelser som

Elsparefondens indkøbsvejledning 2006 Hæftet koster 25 kr - 33% rabat ved køb af mindst 20 ex. Filmen (DVD) varer 31 minutter. Pris: 150 kr. Ved køb af mindst 3: 100 kr/stk. Ved mindst 10: 75 kr/stk. Fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd, se www.ecocouncil.dk. Projektet er støttet af Københavns kommune og ELFORs Energisparepulje.

renovation, rengøring og kantinedrift. Der er netop udkommet en film - på DVD - og et hæfte, som viser en række af de gode eksempler samt gennemgår de redskaber, som er til rådighed for indkøberne. Film og hæfte skal bl.a. bruges til uddannelse af nye indkøbere, men også som oplæg til diskussion i forvaltningerne og på institutionerne, mellem ledere og medarbejdere. Det er jo ikke kun indkøbere, der formulerer kravene til indkøb. Det er nok så meget de øvrige ledere og medarbejdere. Materialet kan også give inspiration til politikere, som ønsker at trække i en grønnere retning.

De gode eksempler

Anvendelse af økologiske fødevarer i køkkener der er omfattet af undersøgelsen.

• Vej&Park i Københavns kommune er i gang med at skifte alle deres skærme ud med fladskærme, som bruger under 1/3 af den strøm, som traditionelle skærme bruger • Storstrøms amt arbejder på at få de mest energibesparende apparater i alle deres institutioner • Københavns kommune er kommet langt med at få partikelfiltre på samtlige tunge køretøjer. • Både Københavns og Fredericia kom56 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Hjemmesider

muner har et mål om 75% økologisk mad i de kommunale køkkener. Man er kommet langt med det i daginstitutionerne, mens det f.eks. på plejehjemmene er en længerevarende proces. • Kolding kommune arbejder på, at alle rengøringsmidler skal være Svanemærkede - eller opfylde tilsvarende miljøkrav. • Flyvematerielkommandoen har udskiftet deres afisningsmiddel til bl.a. startbaner, så de nu bruger et middel, der ikke medvirker til overgødning med næringssalte i nær samme omfang som det tidligere.

Er det dyrt at købe grønt? I mange tilfælde kan man organisere indkøbene, så det ikke bliver dyrere at stille miljøkrav. Men det kræver ofte omtanke og efteruddannelse af de ansatte. F.eks. er økologiske fødevarer umiddelbart dyrere. Men det kan kompenseres, f.eks. ved at bruge flere grøntsager og mere brød, ris og pasta, købe frugt og grønt i sæson, samt nedbringe madspildet. Energibesparende apparater som køleskabe, frysere og fladskærme er oftest dyrere i indkøb, men de tjener sig hjem på få år. Ofte har institutionerne så stramme budgetter, at de har svært ved at foretage sådanne investeringer, selv om de tjener sig selv hjem. Det har Storstrøms amt taget højde for ved at lave en fond, hvor de låner penge ud til institutioner til køb af f.eks. A++-mærkede køleskabe. Institutionerne betaler så pengene tilbage, når investeringen er tjent ind ved elbesparelser. Derimod er lastbiler og busser med partikelfiltre reelt dyrere. Der er ingen tvivl om, at pengene set fra samfundets side tjenes rigeligt ind i form af færre sygedage, f.eks. hos astmatikere, og i form af at vi alle lever længere og sundere. Men det er jo ikke noget, som specielt kommer den institution til gode, som skal foretage investeringen. Derfor kan der være behov for, at man centralt fra - i kommunen eller inden for staten afsætter ekstra midler til sådanne investeringer. Grønne indkøb kan ligefrem være en god forretning. Udover at man som nævnt kan spare på driften - energi- og vandforbrug m.v. - kan man benytte lejligheden til at gennemgå hele sin indkøbsprocedure og få lavet bedre aftaler med leverandørerne. Det vil være en god idé at bruge tidspunktet nu med kommunesammenlæg-

ningerne, hvor mange strukturer alligevel skal brydes op. Endelig kan det give fordele for arbejdsmiljøet, som udmønter sig i færre sygedage og mere tilfredse og dermed produktive og kreative ansatte.

Arbejdsmiljøet skal også inddrages Det er også vigtigt at stille krav til arbejdsmiljøet for de, som skal anvende de produkter, som indkøbes. Oftest vil krav til miljø og arbejdsmiljø trække i samme retning. Det gælder f.eks. når man stiller krav om mere miljøvenlige rengøringsmidler og partikelfiltre på dieselkøretøjer. Men der er eksempler på, at de ikke umiddelbart gør. Her skal man så lave en afvejning af hensynene. Der har f.eks. været diskussioner om lavenergipærer ift. arbejdsmiljøet. Generelt anbefales lavenergipærer, men samtidig stilles krav til lyskvalitet. Der kan være særlige arbejdsfunktioner, hvor der stilles høje krav, f.eks. til farvegengivelse, hvor man ikke skal bruge lavenergipærer.

Værktøjer for indkøberne Det er helt afgørende, at der stilles gode værktøjer til rådighed for indkøberne. De skal være enkle at bruge, da de fleste indkøbere varetager mange andre funktioner end indkøb. I en del kommuner er det miljøafdelingen, der bistår indkøberne med at stille miljøkrav. Miljøstyrelsen har udgivet en lang række miljøvejledninger, se www.miljoevejledninger.dk, om produktgrupper fra kontorartikler til biler og handikap-hjælpemidler. Her kan man læse om de miljøproblemer, der er knyttet til produkterne, samt anbefalinger til, hvilke krav man skal stille. Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb har også udgivet en række værktøjer for de professionelle indkøbere. Disse værktøjer er samlet på en grøn indkøbsportal, se www.gronindkobsportal.dk, som giver eksempler på, hvilke miljøeffekter og/eller økonomiske gevinster man kan opnå ved at købe grønne produkter. Der er også et analyse- og strategiværktøj, som kan hjælpe med til at udpege og prioritere de produkt- og serviceområder, hvor det er fornuftigt at starte med grønne indkøb. Her vises bl.a. hvordan man kan måle, hvilken andel af miljømærkede produkter, som

du kan selv www Internettet kan man nemt fare vild i. Tankegang tilbyder at tilrettelægge en komplet plan for navigationen, designet og kommunikationen – både til nye og eksisterende sider. Resultatet er en hjemmeside uden indhold, hvor du selv kan klikke rundt på alle menupunkter og lægge tekst og illustrationer ind. Ring for en demonstration.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

57 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Bureau for offentlig kommunikation

Krav om grønne indkøb Faktisk er alle offentlige indkøbere forpligtet til at tage miljøhensyn ved indkøb. Det står i Miljøbeskyttelseslovens § 6: »... offentlige indkøbere skal virke for lovens formål ved indkøb og drift«. Energispareforliget mellem regeringen og oppositionen fra juni 05 pålagde, at der skal forhandles med kommuner og regioner om lignende krav, som der allerede gælder for statsinstitutioner. Endelig skal man ikke være blind for, at en kommune kan profilere sig på at have en konsekvent miljøpolitik, herunder at købe grønt.

EU og grønne indkøb

ens leverandører har, eller hvilke forvaltninger, der har den største andel af grønne indkøb. Ellers har vi ofte set, at selv om mange institutioner havde vedtaget en grøn indkøbspolitik, blev den kun i ringe omfang fulgt i praksis. Der er således stort behov for benchmarking, så vi kan se, om det faktisk virker. SKI (www.ski.dk/greennet) har en miljøkonsulent, som sikrer, at alle rammekontrakter bliver miljøvurderet. Forslagene til miljøhensyn diskuteres med en følgegruppe, dvs. en gruppe af SKIkunder, som har afgørende indflydelse på den endelige kontrakt og på valg af leverandører og produkter. 58

Elsparefondens A-klub - www.a-klubben.dk - er åben for landets kommuner, amter, statsinstitutioner og almennyttige boligselskaber. Medlemskab er gratis. Det kræver, at den øverste ledelse i organisationen skriver under på en samarbejdsaftale, som forpligter til at købe energirigtigt ind i forhold til Elsparefondens indkøbsvejledning. Når flere køber energibesparende produkter, skærpes konkurrencen til gavn for indkøbsprisen. Medlemsskab giver ret til gratis telefonisk rådgivning, medlemsblade, foredrag/gå-hjem møder, og ud over indkøbsvejledningen tilbyder A-klubben et gratis elmålersæt.

Grønne indkøb sker ikke bare i Danmark. Også EU anbefaler grønne indkøb, f.eks. i Kommissionens grønbog fra 2005 om energieffektivisering. Det indgår også i den såkaldte Lissabon-proces om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige region. Her fremhæves de store muligheder for erhvervene, der ligger i udvikling af mere miljøvenlig teknologi, og her kan de offentlige institutioner medvirke ved at satse på grønne indkøb. Offentlige indkøb reguleres i EU af udbudsdirektiverne. Disse åbner mulighed for grønne indkøb, når køb af varer eller tjenesteydelser skal sendes i EUudbud. De tillader også at stille strengere miljøkrav til varerne end EU-lovgivningen gør. Dette fremgår af Kommissionens meddelelse om grønne indkøb fra 20011 samt af de reviderede udbudsdirektiver fra 2003. Men det forudsætter, at man overholder en række regler, som er nærmere beskrevet i bl.a. Konkurrencestyrelsens og Miljøstyrelsens vejledning fra 20022 . Man må f.eks. ikke i EUudbud direkte skrive, at man kun ønsker tilbud på miljømærkede varer. Man kan derimod skrive, at man ønsker tilbud på varer, som opfylder kriterierne for tildeling af mærket, samt at dette skal dokumenteres. Dokumentationen kan være i form af licens til at bruge miljømærkerne, men anden form for teknisk dokumentation skal også accepteres. 1

EU-kommissionens fortolkningsmeddelelse om offentlige grønne indkøb, juli 2001. Se Konkurrencestyrelsens vejledning af 25.10.2002: http://www.ks.dk/publikationer/udbud/2002/groenindkoeb/ 2 Konkurrencestyrelsen og Miljøstyrelsen: Offentlige grønne indkøb - en vejledning i mulighederne for at varetage miljøhensyn i forbindelse med afholdelse af udbud, 2002

58 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Udbud af grøn drift og vedligehold i England Af cand. scient. adm., ph.d.-stipendiat Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL og landskabsarkitekt, professor, Thomas B. Randrup, Skov & Landskab, KVL I England varetager parkforvaltningerne almindeligvis grøn drift og vedligehold gennem udlicitering. Traditionel kontraktstyring med fokus på laveste pris har tidligere været dominerende. Som et led i moderniseringen af den engelske offentlige sektor stilles der nu krav om 'best value' og løbende kvalitetsforbedringer. En række parkforvaltninger har indset, at dette ikke opnås ved traditionel kontraktstyring og man er derfor begyndt at arbejde med langsigtede driftspartnerskaber. Med udgangspunkt i den engelske kommune Sefton fortæller denne artikel om problemstillingerne i den engelske virkelighed og hvordan udfordringerne kan takles.

England har en forholdsvis lang tradition for udbud og udlicitering af grøn drift og vedligehold. Tvungent udbud med laveste pris som tildelingskriterium har været en integreret del af dagligdagen for de kommunale forvaltninger som helhed siden starten af 1980'erne og frem til slutningen af 1990'erne. Tvungent udbud blev gradvist indført på baggrund af hård kritik af forvaltningerne for at 59 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

være omkostningstunge og ineffektive. En stor del af de kommunale opgaver er på denne baggrund blevet udbudt og udliciteret til private entreprenører. Der findes derfor et veludviklet marked for grøn drift og vedligehold og den offentlige forvaltning har indarbejdet kontraktstyring i langt højere grad, end vi kender til herhjemme. Til gengæld er betingelserne for at sikre en god offent-

lig parkforvaltning langt vanskeligere. Hård konkurrence har gjort det svært for private entreprenører at sikre et fornuftigt dækningsbidrag, de offentlige budgetter til parker og grønne områder er løbende blevet barberet og kompetente grønne medarbejdere er en mangelvare på grund af lave lønninger og uattraktive arbejdsforhold. I slutningen af 1990'erne blev tvungent udbud afløst af et krav om 'best value'. I dag skal alle engelske kommuner dokumentere at opgaveløsningen sikrer det bedst mulige forhold mellem omkostninger og kvalitet og skaber løbende kvalitetsforbedringer. Traditionelle udbud og udliciteringer er nu kun en blandt andre muligheder, der skal sikre best value. Sideløbende med skiftet til best value er en række forskellige former for den offentlige opgaveløsning blevet indført under overskriften 'partnerskab'. I form af et tæt samarbejde omkring en fælles ramme kan et partnerskab omfatte deltagelse af frivillige organisationer, borgergrupper, private entreprenører og privat kapital i en række konstellationer og kan forme sig mere eller mindre løst i forhold til varetagelsen af konkrete opgaver. Partnerskaber rækker således fra privat finansiering, opførelse og drift af fængsler til netværksdannelser mellem erhvervsliv, borgergrupper og forvalt-

Tilgang:

Traditionel kontrakt

’Sefton’ modellen

Fuldt partnerskab

Grafisk skitse

Overordnet Beskrivelse Kendskab til driftsudgifter

Lukket og fast form

Halvåben og fleksibel form

Åben og flydende form

+++

Mulighed for tilpasning af økonomi

+++

Udvikling af service

Motivation til levering af kvalitet

+++

Formalisering af pligter og ansvar

+++

Borgerkontakt- og inddragelse

+++

Forklaring: +=lav, ++=middel, +++=stor Parkforvaltningen i Sefton præsenterede en illustration på mulige kontraktformer med tilhørende forklaring svarende til ovenstående, overfor lokalpolitikerne. Illustrationen forklarer hvilken kontraktform man ønsker og hvilke fordele man mener formen vil have. Man adskiller Sefton modellen fra et 'fuldt' partnerskab fordi partnerskab i England ofte associeres med løse netværk mellem borgere, organisationer, erhvervsliv og kommune om bestemte lokale problemstillinger (fx sociale problemer, lokale udviklingsmuligheder m.m.).

ning med fokus på udfordringer og problemstillinger i et lokalt område. Som en fælleskerne i partnerskabstanken ligger der en erkendelse af at alle parters kompetencer, viden og ressourcer bør inddrages i en fælles opgaveløsning.

Erfaringer med udlicitering i Sefton Parkforvaltningen i Sefton kommune udbød i 1998 al grøn drift og vedligehold på laveste pris. Siden da har 2 private entreprenører varetaget opgaverne. Økonomisk vurderes udliciteringen at have medført en stor omkostningseffektivisering. Ud fra et grønt synspunkt har det været et problem, at effektiviseringen er omsat til besparelser og ikke geninvesteret i forbedret service. På trods af effektive private entreprenører har et tilbagevendende problem været dårlig og mangelfuld udførsel af opgaver. På grund af hård konkurrence på laveste pris, reducerede budgetter og for lav årlig indeksregulering tvinges entreprenørerne til at prioritere hårdt i opgaverne for at sikre dækningsbidraget. De nødvendige ressourcer, der kræves for at overholde ønskede udførsels- og tilstandskrav har simpelthen ikke været tilvejebragt. I den konkrete situation er det tvivlsomt om det traditionelle svar med øget kontrol 60

og øget anvendelse af bod og dagsbøder er nogen konstruktiv løsning. Da entreprenørerne er økonomisk rationelle, vil yderligere økonomisk pres kun tilskynde til endnu kraftigere prioritering af opgaverne. Såfremt eftersynet faktisk løser sin opgave, vil det derfor kun betyde endnu ringere kvalitet og nye borgerklager.

Lave priser og onde cirkler Man kan sige, at den traditionelle måde at tænke udbud og udlicitering på, har fanget parterne i en ond cirkel, hvor manglende overholdelse af tilstandskrav og dårlig udførsel, et ineffektivt kontrol- og bodssystem og borgerklager er hverdagen. Det er samtidig en ond cirkel, der på sigt virker demotiverende på de involverede medarbejdere og hvor 'dobbelte standarder' for udførsels- og tilstandskrav nemt kan udvikle sig. De formelle kontrol- og styringssystemer bliver således mere eller mindre virkningsløse og nedskrevne opgavespecifikationer bliver et stykke papir uden overensstemmelse med faktiske forhold.

Tæt samarbejde som løsning Efter flere års svingende erfaringer med det traditionelle kontraktforhold afprøvede man i 2004 en ny organisering af arbejdet i udvalgte områder. På parkforvaltningens initiativ greb man ind i entre-

prenørens organisering af arbejdet og sammen med en engageret folkevalgt og entreprenørens daglige ledere og markarbejdere udviklede parkforvaltningen en model, hvor udvalgte markarbejdere får tildelt ansvaret for opgaverne i afgrænsede områder. Ved at anvende geografisk placerede medarbejdere med et direkte ansvar skabes en direkte tilknytning mellem markarbejder, det konkrete område og brugerne af området. Systemet medførte en række positive resultater. Fx giver en større motivation og ansvarsfølelse hos medarbejderne sig udslag i, at opgaverne løses ud fra en helhedsbetragtning frem for planlagte rutiner. Dette afspejles i at borgerklager styrtdykkede og brugertilfredsheden steg markant. Man oplevede endog, at borgere i andre områder henvendte sig med ønske om, at systemet blev indført i deres nærområde. Systemet udmøntede sig ikke i besparelser, men skabte best value i form af en langt bedre sammenhæng mellem økonomi og service. Systemet var et resultat af et tæt samarbejde, hvor entreprenør og parkforvaltning udnyttede de givne rammer bedst muligt. Systemet blev derfor også et godt argument for kommende driftspartnerskaber.

Kommende driftspartnerskab i Sefton I 2005 foretog man et genudbud af al grøn drift og vedligehold. I 2 år forberedte parkforvaltningen i samspil med politikere i alt 5 kontrakter, der inddeler grøn drift og vedligehold efter både geografiske og funktionelle kriterier. Udbudet bestod af to hovedkontrakter med opgaver, der kræver høj gartnerisk kompetence og 3 mindre kontrakter med opgaver, der kræver en lavere grad af gartnerisk kompetence. Den årlige kontraktsum forventes samlet at blive på ca. 30-40 mio. kroner. Bag udbudet ligger ønsket om at skabe fleksibilitet i forhold til mål, indsats og ressourcer uden at miste det budgetmæssige overblik. For at sikre en omkostningseffektiv, fleksibel og pålidelig samarbejdspartner indbyggede man 8 kvalitative tildelingskriterier i udbudet og lagde op til et driftspartnerskab i en kontraktperiode på 7 år med option for yderligere 7 år. En vægtning af de kvalitative aspekter med 50 % i forhold til pris er et direkte resultat af de dårlige erfaringer med laveste pris som tildelingskriterium og den traditionelle kontraktstyring. Tanken bag den lange kontraktperiode er, at entreprenøren kan foretage en række langsigtede investeringer i materiel og 60 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

mandskab, der ikke ville være optimale i en kortere periode. Det lange tidsperspektiv bør endvidere skabe faglig kontinuitet og tryghed for medarbejderne. Parkforvaltningen i Sefton forventer at følgende forhold er afgørende for et vellykket partnerskab: • Klar specifikation af opgaver • Klar specifikation af roller • Fleksibilitet og udviklingsorientering • Fordeling af risici/ansvar og forståelse for at uventede problemer løses i fællesskab • Løbende dialog mellem alle parter • Understøttende økonomiske incitamenter Den klare specifikation af opgaver og roller er 'byggeklodser' for partnerskabet. Gennem en struktureret dialog mellem kommunen og entreprenører på alle niveauer kan specifikationer af roller og opgaver ændres og optimeres. Dette kræver at begge parter formår at være fleksible og kan identificere eventuelle udviklings- og optimeringspotentialer. Forståelse, fleksibilitet og udviklingsorientering er ikke kun et spørgsmål om holdning. Det kræver også, at de rette værktøjer og rutiner i organisationerne er på plads.

Southports borgere har mulighed for at købe forårsblomster i parkforvaltningens eget gartneri.

Parkforvaltere, markarbejdere og ledere har ikke umiddelbart de samme økonomiske interesser i forhold til en fælles opgavedeltagelse. I det nye udbud søger man at understøtte udvikling og optimering ved at lade driftsoptimeringer reinvestere 100 % i entrepriserne i stedet for at lade dem forvandle til driftsbesparelser. Udvikling og optimering målrettes

primært kvalitative nøgleindikatorer og ikke de faglige standarder i form af udførsels- og tilstandskrav. Nøgleindikatorer kan være antallet af klager, brugerog borgertilfredshed eller tildeling af nationale priser for god grøn service. Fokus på nøgleindikatorer og reinvestering af driftsoptimeringer giver løbende alle parter et incitament til at revurdere fastsatte tilstands- og udførselskrav.

61 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

'Victoria Park'. På billedet ses et udsnit af Victoria Park, Southport. Parken er et eksempel på resultatet af manglende tildeling af ressourser til forvaltningen af parker og grønne områder.

Scenarier og illustrationer som beslutningsgrundlag I parkforvaltningen var man klar over, at budgetterne var utilstrækkelige til, at opretholde det ønskede serviceniveau. Derfor udarbejdede man en række scenarier, der viste, hvilke konsekvenser forskellige budgetter ville have. Heraf fremgik det blandt andet, at opretholdelsen af det nuværende serviceniveau ved et genudbud ville indebære en forøgelse af budgetterne på 30-35 %. Scenarierne gav samtidigt et tydeligt billede af konsekvenserne ved at holde budgetterne i ro. Fx ville offentlige toiletter og en del renhold falde bort. Endvidere ville en del grønne områder blive omlagt til lavere plejestandarder, hvis de da ikke ligefrem ville blive udlagt til andet formål. Scenarierne gav derfor politikerne et håndfast beslutningsgrundlag. I en periode, hvor alle Seftons budgetter er under pres, har politikerne i de nye udbud valgt at øge budgetterne til drift og vedligehold af parker og grønne områder. For at forklare lokalpolitikerne hvilken slags partnerskab man fandt relevant, lavede parkforvaltningen en simpel illustration og sammenholdelse af mulige kontraktformer. Det var afgørende, at man fik signaleret, at man ønskede et fleksibelt arrangement indenfor rammerne af et givent budget. 'Sefton' modellen har en del fællestræk med Vejdirektoratets tilgang til partnerskaber inden for vejdrift og projekt HelParks anbefalinger for udbud af grønne driftsopgaver. At man ikke betragter den ønskede model som et fuldt partnerskab, skyldes at man i England, forbinder et 'fuldt' partnerskab med en aftale mellem en række parter om opfyldelsen af en målsætning, men ikke nødvendigvis aftaler hvordan målsætningen opfyldes. 62

Er entreprenørerne forberedte? Det er et åbent spørgsmål om entreprenørerne er gearet til at tænke opgaveløsningen i det lange tidsperspektiv, der er lagt op til. Kompetencen til at varetage grøn drift og vedligehold er på det engelske marked ofte organiseret i store koncerner, hvor denne type opgaver udgør ét forretningsområde ud af mange. Den fleksibilitet, der kræves i grøn drift og vedligeholdelse, passer ikke ind i de traditionelle systemer for kontraktstyring og prissætning i koncernerne. Grøn drift og vedligehold er derfor ofte underprioriteret. Hvis og når offentlige parkforvaltere begynder at udbyde opgaver efter en langsigtet partnerskabsmodel model, vil det være de entreprenører der først forstår at udnytte og prissætte det økonomiske potentiale i en fleksibel og langsigtet samarbejdsmodel, der vil tage entrepriserne.

Perspektiver for dansk parkforvaltning Sefton er ikke det eneste sted i England, hvor driftspartnerskaber ønskes indført. I stadig større omfang forberedes kontrakter, hvor driftspartnerskaber indgår, ud fra en erkendelse af, at den traditionelle kontraktform har udspillet sin rolle. Som i Sefton kan de engelske udbud være meget store og kræver derfor en tilsvarende kapacitet hos entreprenørerne. De mest almindelige kontraktperioder i Danmark er på 3-4 år, med eventuel option på yderligere 1-2 år. De årlige kontraktsummer er typisk på mellem 0,5-1,5 mio. kroner. Denne størrelse passer til det danske marked, der er præget af en række mindre entreprenører, som helst ser at kontrakterne forbliver indenfor denne størrelsesorden. At

entreprenørerne er mindre, behøver ikke at være en ulempe, da store koncerner ikke nødvendigvis er bedre klædt på til at udvikle driftspartnerskaber. En stor organisation kan lettere afsætte ressourcer til at udarbejde en politik for partnerskab, men samtidig kan det være vanskeligt at ændre indarbejdede normer og rutiner i en stor organisation. Udviklingen i England bør have en naturlig interesse i Danmark, fordi den både illustrerer en række faldgruber samt en række nye måder at varetage grøn drift og vedligehold. Selvom tvunget udbud i kombination med laveste pris har skabt besparelser, er konkurrence i denne form ikke vejen frem. Dette afspejles i skiftet til best value og interessen for partnerskabsbaserede kontrakter. Fordi forvaltningerne herhjemme har større indflydelse på egen udvikling, har de også et godt udgangspunkt for at sikre en faglig kontinuitet og undgå nogle af de faldgruber, man har mødt i England. I disse år overvejer mange danske offentlige forvaltninger, hvordan udbud af grønne driftsopgaver kan nytænkes, delvist ud fra de samme overvejelser som man har gjort sig i Sefton og andre dele af England. Fremtiden vil vise om de engelske - og de danske - parkforvaltere og entreprenører forstår at udnytte mulighederne for fælles udvikling.

Sefton er en mindre engelsk kommune med ca. 290.000 indbyggere, beliggende ud til det irske hav nord for Liverpool. Kommunens sydlige del udgør et forstadsområde til Liverpool med en stor del socialt boligbyggeri. Den nordlige del af kommunen er mere velstillet og tiltrækker ca. 5,5 mio. turister hvert år. Kravene til drift og vedligehold af parker og grønne områder er derfor meget forskellige alt efter placering i kommunen. I den sydlige del udgør renhold en stor del af budgettet, hvorimod budgettet i den nordlige del særligt anvendes på enkelte udvalgte områder, hvor der ønskes en høj plejestandard. Sefton har en række parker og naturområder man er stolte af og som bidrager til at give kommunen sine særlige kendetegn. Langs kysten finder man en række fredede klitlandskaber. På Rotten Row i byen Southport finder man Englands længste blomsterbed og med 27 golfbaner inden for 1/2 times kørsel er byen også kendt som den engelske golfhovedstad. I kommunen finder man endvidere 4 historiske parker. Udover at udgøre et væsentligt aktiv for lokale og tilrejsende har Sefton høstet national anerkendelse og vundet diverse priser for sine parker og naturområder.

62 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

De nye emner i planstrategier og kommuneplaner Af arkitekt Arne Post

Nye emner i kommuneplanerne

Kommunerne får ansvar for nye emner i planlægningen, når amterne nedlægges. Hvilken betydning har det for de planstrategier, der skal vedtages og offentliggøres inden udgangen af 2007?

Som led i tilvejebringelse af nye kommuneplaner skal kommunerne vedtage og offentliggøre nye planstrategier inden udgangen af 2007, og de sammenlagte kommuner skal formulere en fælles strategi for den nye kommune. Det er en stor og spændende opgave, som skal løses sideløbende med, at de nye regioner udarbejder forslag til regionale udviklingsplaner. Siden bestemmelsen om planstrategier blev indsat i planloven er der gjort mange erfaringer, både med tilvejebringelse, form og indhold. I flere nyere planstrategier har kommunerne lagt hovedvægten på visioner og overordnede mål for kommunens udvikling og servicepolitik mv. Det er vigtigt at have fokus på de overordnede forhold. De strategier, som kommunalbestyrelsen vil bruge for at opnå en god udvikling i kommunen, er grundlæggende for den udviklingsorienterede del af kommuneplanen. Samtidig er det vigtigt at lægge vægt på planlægningen af arealanvendelsen, og her indtager de emner, der hidtil er blevet varetaget af amterne, en særlig rolle.

Kommunernes ansvar for natur og miljø Ifølge de bestemmelser i planloven, som træder i kraft den 1. januar 2007, skal de nye kommuneplaner, lige som de nuværende, bestå af en hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner. Men hertil kommer retningslinier for en 63 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

række emner (planlovens § 11a), som hidtil er blevet behandlet i regionplanlægningen. Endvidere er der en væsentlig udvidelse af, hvad der skal behandles i redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger. De sidste regionplaner for de enkelte amter, »Regionplan 2005«, bliver den 1. januar 2007 ophøjet til landsplandirektiver og vil som sådanne danne rammer for kommunernes planlægning, indtil miljøministeren ophæver dem. Det sker efterhånden, som der tilvejebringes kommuneplaner efter de nye bestemmelser, og det forudsætter, at Miljøministeriet finder, at den enkelte kommuneplan har det tilstrækkelige indhold til at sikre varetagelse af de overordnede interesser. Både i den offentlige debat og under Folketingets behandling af ændring af

De nye kommuneplaner skal ifølge planlovens § 11 a bl.a. indeholde retningslinier for: • varetagelse af jordbrugsmæssige interesser • skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket • lavbundsarealer, herunder med mulighed for genopretning som vådområder • varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, herunder særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelseslinier samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser • sikring af kulturhistoriske, landskabelige og geologiske bevaringsværdier • anvendelse af vandløb, søer og kystvande • arealanvendelsen i kystnærhedszonen.

Inspire life WestLine udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til • gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv. Tlf. 9737 3033 •

www.westline.dk

bl.a. planloven blev der udtrykt skepsis over for den øgede kompetence til kommunerne, der følger af nedlæggelse af amterne. Det er nu op til kommunerne at gøre denne skepsis til skamme og tilvejebringe kommuneplaner, der påviser, at de kan leve op til det ansvar for natur og miljø, som Folketinget ved lovændringen udtrykte forventning om.

Præsentation i planstrategien Det første spørgsmål er, hvordan disse nye emner skal præsenteres i den planstrategi, som kommunalbestyrelserne skal vedtage og offentliggøre inden udgangen af 2007. Det vil være forskellige situationer. I tilfælde hvor det er kommunens hensigt at overføre regionplanretningslinierne uændret til kommuneplanen, vil planlovens krav formentlig kunne opfyldes ved, at en beslutning herom indgår i planstrategien. Der er jo tale om retningslinier, som har været omfattet af offentlige debatter, er offentligt tilgængelige, og som de tidligere kommunalbestyrelser har forholdt sig til under tilvejebringelse af regionplanen. Der er dog flere momenter, der taler for ikke at nøjes med en sådan minimumsmodel: • Af hensyn til inddragelse af offentligheden i planlægningen bør der i planstrategierne gives et resumé af de væsentligste dele af disse nye emner, så det giver grundlag for at forstå, hvad det er, der tiltrædes. • Planlovens formulering vedrørende flere af emnerne lægger op til, at kommunalbestyrelserne forholder sig aktivt til dem, hvilket bør komme til udtryk i planstrategierne. • Processen med at indarbejde hovedpunkter i planstrategien kan være et vigtigt led i ansvarsovertagelsen: Det er ofte først under udarbejdelsen, at man får fuld forståelse for indholdet af de planbestemmelser, som man tidligere alene kunne komme med bemærkninger til. Disse momenter lægger op til, at kommunalbestyrelserne, der nu skal have ansvaret for disse emneområder, giver dem en fremtrædende plads i de nye planstrategier. Det vil samtidigt være hensigtsmæssigt allerede under udarbejdelsen af planstrategien at tage stilling til, om der ønskes foretaget indholdsmæssige ændringer, når de tidligere regionplanretningslinier skal omarbejdes til kommuneplanretningsliner. Der er tale om store og komplicerede emneområder. Ved tilvejebringelse af 64

den første kommuneplan kan det umiddelbart være fristende for en kommune at nøjes med at overføre retningslinierne fra den tidligere regionplan til kommuneplanen uden at ændre på indholdet. For en sådan løsning kan tale, at retningslinierne i de respektive amters »Regionplan 2005« er ret nye, og måske er tilvejebragt med tilslutning fra kommunen. Endvidere vil det ved en sådan beslutning kunne forventes, at kommunen uden vanskeligheder kan få ophævet landsplandirektivet for den pågældende kommune.

Ønskes regionplanretningslinierne ændret? I en del tilfælde kan der dog forventes at være ønsker om større eller mindre ændringer. Måske er der konflikter mellem fx ønsker om byudvikling og retningslinier for vandindvindingsområder eller naturbeskyttelsesinteresser? I nogle tilfælde vil sådanne retningslinier kunne justeres. Hvis amterne var blevet opretholdt og skulle have tilvejebragt nye regionplaner, ville der sikkert være sket ændringer. Det bør der også være plads til at kommunerne kan foretage - naturligvis under forudsætning af, at ændringerne kan underbygges fagligt. Det er velkendt, at hvis der ønskes foretaget mere end »mindre« ændringer i forhold til en gældende kommuneplan, skal det vedtages i planstrategien. Alternativt må sådanne ændringer udskydes og indarbejdes gennem tillæg til kommuneplanen efter, at der har været gennemført en forudgående offentlighed efter planlovens § 23 c. Dette gælder også hvis der ønskes gennemført mere end »mindre« ændringer i de retningslinier, der overføres fra den tidligere regionplan. Med mindre det er muligt at vedtage en supplerende planstrategi, som indeholder de ønskede ændringer. En sådan mulighed er ikke nævnt i planloven og må i givet fald være formuleret, så den ikke medfører usikkerhed om de øvrige dele af planstrategien.

Perspektiver Under alle omstændigheder vil resultatet være, at den nye kommuneplan bliver forsinket eller mangelfuld - eller måske begge dele - hvis ønskede ændringer af retningslinier fra Regionplan 2005 ikke indgår i planstrategien. Der bør derfor foretages en nøje gennemgang af de disse retningslinier som led i tilvejebringelse af de nye kommu-

Nye emner i redegørelse for forudsætninger De nye kommuneplaner skal ifølge planlovens § 11 e bl.a. indeholde redegørelse for: • beskyttede områder efter anden lovgivning • bestemmelser vedrørende vandplanen og Natura 2000planen samt Natura 2000skovplanen • handleplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen • råstofplanen • den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen • kommunens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.

neplaner - som jo indledes med planstrategierne. Et yderligere moment er processen med tilvejebringelse af sektorplaner efter miljømålsloven. Det drejer sig om vandplaner, der skal sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet, Natura 2000-planer og Natura 2000-skovplaner. Disse planer udarbejdes af Skov- og Naturstyrelsen. Kommunerne kommer navnlig til at spille en central rolle i vandplanlægningen og Natura 2000-planlægningen, hvor de får mulighed for at udtale sig under tilvejebringelsesprocessen og skal udarbejde handleplaner for den konkrete udmøntning af indsatsplanlægningen. Hertil kommer råstofplanlægningen, der skal tilvejebringes af regionsrådene. Kommunerne skal i forudsætningerne for de nye kommuneplaner redegøre for disse sektorplaner. Idet vandplaner og Natura 2000-planer først skal foreligge ved udgangen af 2009, må man kunne gå ud fra at det skal forstås således, at der skal redegøres for det stade, disse planer er på ved vedtagelse af de første kommuneplaner. Hvis kommuneplanerne skulle vente på handleplaner for de nævnte sektorplaner, ville de nye kommuneplaner først kunne vedtages efter den næste kommunevalg, hvilket af flere grunde ikke vil være hensigtsmæssigt. Konklusionen må være, at de nye emner vil komme til at spille en væsentlig rolle ved tilvejebringelse af de nye kommuneplaner - og derfor også bør gøre det ved udarbejdelse af planstrategierne. 64 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Havekulturbyen vinder international pris Ud på landet!

MIPIM AR Award 2006 var en af hovedbegivenhederne på Mipim, Verdens største ejendomsmesse, som foregik i Cannes, Frankrig fra d. 14.-18. marts 2006. Havekulturbyen (New Garden Village) vandt kategorien Local Revitalisation blandt nogle af verdens førende tegnestuer. Læs mere om prisen på www.arplus.com.

Havekulturbyen er en ny bosætningsform i landdistrikterne. Forslaget er et konkret modspil til de mange tusinde traditionelle parcelhuse, som opføres hvert år i Danmark og i Europæiske lande, og til nedlukningen af bevaringsværdige gårdejendomme mv. Baggrunden for projektet er, at der hver dag nedlægges i gennemsnit 5-6 landbrug i Danmark. En tendens som også ses overalt i Europa. Bygningerne rives enten ned eller får nye formål, og

stadig flere landmænd og ansatte i de små følgeerhverv må se sig om efter andet arbejde. På en del af jorden fra de nedlagte landbrug bygges nye parcelhuse, der sjældent er i samspil med eksisterende landsbyer, gårdejendomme og erhverv, eller levner mange muligheder for fællesskab og rekreative udfoldelser. Landdistrikterne står således over for nogle store udfordringer, hvis de ikke skal sygne hen.

En ny undersøgelse foretaget af Rambøll Management for Bygningskultur Danmark giver heldigvis nyt håb. Den viser nemlig, at en stor del af den danske befolkning er interesseret at flytte fra byerne. Interessen for bondegårdslivet står højt på ønskelisten. Dog ønskes der langt mere moderne forhold end hvad de fleste huse på landet er kendetegnet ved. Skal man derfor tiltrække nye borgere til landdistrikterne må der findes alternative bosætningsmuligheder. En mulighed er at udvikle landsbyen og de mindre landbrug. Projektet Havekulturbyen er her en chance for landdistrikterne til at gå nye veje for at fremme bosætningen og udviklingen. Nogle af grundprincipperne for konceptet er ganske enkelt, at Havekulturbyen skal tilpasses de enkelte landsbyer og ikke mindst det lokale landskab, ligesom det er meningen, at bygningerne fra nedlagte landbrug skal danne et samlingspunkt og mulighed for at drive erhverv i forbindelse med de nye bebyggelser. Landsbyernes oprindelige principper med gadestrukturer fortsættes, der bygges med en blanding af forskellige husstørrelser fra 25-300 kvm. i ens byggeskik med træ og pudsede flader - i slægt med de fleste landsbyers ældre bygninger, der også ofte kalkes. Områderne omkring Havekulturbyerne udlægges til jord- eller skovbrug, der drives delvist kommercielt, delvist som rekreative, fælles områder.

Kent - England

Arkitekt Hans Peter Hagens, Arkitekturværkstedet og Jørgen Nimb Lassen, Foreningen Landskabsværkstedet, der modtog den flotte anerkendelse. 65 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Som et udenlandsk resultat af prisen er projektmagerne bag Havekulturbyen netop blevet inviteret til Kent County i England af én af konkurrencens hovedsponsorer, nemlig Kent County Counsil.

Deres vision er at sikre »amtet og kommunerne« nogle nye kvalitetsrige bosætninger, hvor folk gerne vil leve, arbejde og nyde deres liv, og som er udviklet i respekt for deres særlige kulturmiljø, natur og landskab. Et formål de finder Havekulturbyen særdeles egnet til at indfri. Læs mere om deres vision »The Vision for Kent« - på www.kent.gov.uk. Som et dansk resultat af prisen bliver Havekulturbyen pt. udstillet i Holeby på Lolland, hvor et tilpasset projekt er blevet konkretiseret en eksisterende gårdejendom på ca. 160 hektar - Krusegård i Gl. Holeby. Projektet kaldes for Det Ny Holeby og indeholder flere små havekulturbyer og en Skov & Golfbane - med visioner for friluftslivet. Projektet bygger på lokale forhold og er udviklet i samarbejde med Holeby Lokal-tv, Grønt Center og Kommunesamarbejdet LollandFalster. Læs mere om visionerne bag Kommunesamarbejdet Lolland-Falster på www.Lolland-Falster.nu. Konceptet for Havekulturbyen og

New Garden Village er udviklet af forstkandidat, Jørgen Nimb Lassen, Foreningen Landskabsværkstedet og arkitekt Hans Peter Hagens, Arkitekturværkstedet ApS. Læs mere om projektet på www.havekulturbyen.dk.

Holeby: Som et dansk resultat af prisen bliver Havekulturbyen pt. udstillet i Holeby på Lolland, hvor et tilpasset projekt er blevet konkretiseret en eksisterende gårdejendom på ca. 160 hektar Krusegård i Gl. Holeby. Projektet kaldes for Det Ny Holeby og indeholder flere små havekulturbyer og en Skov & Golfbane.

66 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Langt til Christiansborg!

Af redaktør Michael Nørgaard Danmark er et lille land, men der synes at være usædvanligt langt fra den kommunale virkelighed til Christiansborg! Det viste indlæggene på RenoSams årsmøde.

Hele affaldssektoren var samlet til RenoSams årsmøde i Fredericia og det blev en markering af en sektor, der er enig om det meste, men som ikke fik lejlighed til for alvor at krydse klinger med repræsentanter for regeringen, der vil ændre affaldsområdets organisering grundlæggende. Miljøminister Connie Hedegaard nåede nemlig ikke frem til konferencen som annonceret, pga trafikale problemer forårsaget af en væltet svinetransport. Fra mange sider blev der udtrykt ønske om at få taget hul på reformen af affaldsområdet, for den usikkerhed som er omkring sektorens organisering gør det vanskeligt for selskaberne at disponere. Det annoncerede regeringsudspil er imødeset i affaldsbranchen. Dansk industri er fortsat indstillet på fuld liberalisering af affaldssektoren - en 67 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

løsning som branchen forudser vil give højere priser og centralisering, der kan gå ud over forsyningssikkerheden og den lokale service.

Skal borgerne betale igen? Blandt de politikere som deltog i konferencen var der bred enighed om, at kommunerne også i fremtiden skal have hovedansvaret for affaldsområdet. »Hvile i sig selvprincippet« kan levere varen i form af optimal styring og planlægning og den nødvendige effektivitet og kapacitet. Ændrer man grundlæggende på dette vil alle komme til at betale mere,« sagde SF`eren Søren Dyck-Madsen. »Vi frygter, at innovationen i sektoren vil gå i stå i affaldssektoren præcis, som det er sket i elsektoren,

som nu er centraliseret og statsstyret.« »Affaldsopgaven skal også i fremtiden være forankret hos kommunerne, men vi mener, der skal være en klar adskillelse af myndighed og drift« sagde socialdemokraternes repræsentant Bjørn Medom Nielsen. »Affaldssektoren er en del af det fælles arvesølv - og det vil være en kort glæde at sælge ud.« RenoSams formand Vagn Larsen, Venstre, sammenlignede den situation som kan opstå med salg og privatisering af affaldsselskaberne med selskabstømmeri og spurgte »Skal borgerne betale igen?« RenoSam-formanden påpegede også, at den beskedne mængde affald, der deponeres i Danmark bl.a. skyldes en lang række genanvendelsesinitiativer som er igangsat og initieret af affaldsselskaberne - de kommunalt ejede selskaber har fuld gang i udvikling og innovation. Johannes Poulsen, de Radikale, beklagede fraværet af regeringsrepræsentanter, der ville kunne give en mere skarp debat og tilsluttede sig i øvrigt de mange udsagn om, at sektoren er en succes med en flot balance mellem genanvendelse, forbrænding og deponering. Poulsen gav også et bud på en række overordnede målsætninger og hensyn som kunne lægges til grund for en reformering af sektoren: sektoren skal drives 67

RenoSams årsmøde 2006:

Virksomhedsudstilling

68 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

RenoSam mener, at: • Alle borgere skal have sikkerhed for, at de altid kan komme af med deres affald • Energien ved forbrænding af affald skal nyttiggøres • Borgernes affaldsbehandling skal drives på basis af et non-profit princip • Kommunerne skal kunne bygge, eje og drive anlæg til at løse de opgaver, man har ansvaret for

Spørgelysten var stor blandet de 300 deltagere på RenoSams årsmøde.

miljømæssigt forsvarligt og der skal være fokus på samfundsøkonomi, fx sammenhæng med energiproduktionen. Og så skal sektoren have høj effektivitet, lave prise og drives enkelt og ubureaukratisk, herunder skal tingene gøres nemmere for virksomhederne, sagde Johannes Poulsen.

Bred støtte til RenoSams model RenoSam har tidligere på året været ude med en model for en kontrolleret liberalisering af affaldssektoren og denne model fik bred opbakning fra de fremmødte politikere Forslaget tager afsæt i EU's affaldsrammedirektiv, der vil ændrer forudsætningerne på affaldsområdet. Direktivet sigter på at skabe et indre marked for affald til nyttiggørelse. Affald herunder brandbart erhvervsaffald vil derfor komme til at flyde friere. Det forventes, at erhvervsaffaldet vil komme til at flyde frit, således at virksomhederne selv vælger affaldsanlæg og betaler en markedspris. En konsekvens af liberaliseringen er, at import af affald må accepteres. RenoSam tager afsæt i, at det er vigtigt, at forbrændingsanlæggene kan få udnyttet deres kapacitet, hvis de mister erhvervskunder til andre anlæg. Når det handler om husholdningsaffaldet, så står RenoSam fast på, at kommunerne skal have redskaberne til at løse de opgaver de er blevet pålagt. Opgaven med at sikre at det kommunale affald bliver indsamlet og behandle miljømæssigt korrekt skal stadig være forankret i kommunerne, mener RenoSam.

Borgerne i centrum! Udover selve hovedkonferencen og den politiske paneldebat, så havde RenoSamårsmødet en række workshops. Her talte blandt andre KTC-formand Mikael Jentsch, der understregede en række fokuspunkter i den videre udvikling af sektoren. »Vi skal overveje hvilke konsekvenser en fremtidig organisering af affaldssektoren vil få for den politiske indflydelse - og dermed for de miljømæssige prioriteringer. Også sammenhængen med energiproduktionen er et vigtigt fokuspunkt«, sagde KTC-formanden, og understregede, at borgernes berettigede krav og forventninger om en god og effektiv service også skal holdes for øje.

Virksomhedsudstilling Og så havde RenoSam inviteret en række virksomhedsudstillere til årsmødet og det var et farverigt og afvekslende ind-

Kommuner og affaldsselskaber skal i fremtiden: • Håndtere kommunalt forbrændingsegnet affald • Drive kommunale forbrændingsanlæg efter et non-profit princip • Have pligt til at sikrer kapaciteten til behandling af kommunalt affald • Have mulighed for at importerer erhvervsaffald til forbrænding for at afdække en øget økonomisk risiko for kommunerne • Sikrer at kommunalt indsamlet affald og affald fra erhverv altid får mulighed for at blive behandlet i Danmark

slag på årsmødet, og samtidigt en god lejlighed for årsmødedeltagerne til at tale med gode samarbejdspartnere. Udstillerne havde haft gang i fantasien for de var blevet bedt om at lave deres udstillingsstand mere utraditionelt - og det betød at udstillingen bestod af alt fra gammelt brød til genbrugspapir. Uniscrap`s udstillingsstand blev efter bedømmelse foretaget af RenoSam tildelt en præmie for en særlig fantasifuld udstilling.

Vibeke Østergaard, Dansk Industri kommenterer. 69 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Madpapirmodellen bliver kommunal Af Jacob Lange Ved kommunalreformen overtager de nye storkommuner en lang række opgaver fra amterne. Især miljø- og planopgaverne stiller krav om effektive og velfungerende GIS-værktøjer, og KL anbefaler derfor den såkaldte Madpapirmodel til understøttelse af sagsbehandlingen. Den revolutionerende model blev i sin tid udviklet af Viborg Amt og COWI, og nu kan de nye kommuner se frem til at overtage "guldægget".

Amt har lagt et stort stykke arbejde i at etablere. Madpapirmodellen er den dybe tallerken i GIS- og sagsbehandlingssammenhænge, og derfor vil der være store fordele at hente ved at etablere et forum, der kan påtage sig at videreføre udviklingen af det, der for amterne har været et unikt sagsbehandlingsværktøj«, siger Ole Urup Mogensen, afdelingschef i COWI Geographical Information & IT.

Ubarmhjertig konklusion

I en skrivelse til borgmestre, kommunaldirektører, tekniske direktører og ITansvarlige kort før årsskiftet redegør KL for den store opgave, de nye kommuner står over for, når det gælder brugen af GIS i forbindelse med håndteringen af amternes miljø- og planopgaver. Langt de fleste medarbejdere i de tekniske forvaltninger forventes at få berøring med GIS, og samtidigt bliver GIS som fagområde mere og mere tværgående og centralt. Derfor arbejdes der lige nu intenst på at standardisere anvendelsen af digitale kortobjekter i et omfattende fællesoffentligt standardiseringsprojekt, FOT. Det skal på sigt gøre det nemmere at sammenstille digitale kortdata på tværs af de kommunale instanser. Alt peger dermed i retning af, at GIS får en mere og mere central rolle i sagsbehandlingen i de nye storkommuner. Det samme har været tilfældet i amterne, som tidligere har skullet holde overblikket over de mange sager i planog miljøforvaltningen, hvor geografiske kort og data spiller en afgørende rolle. For at lette den proces og sikre, at planog arealrelaterede afgørelser i det åbne land blev truffet på så nøjagtigt et grundlag som muligt, udviklede Viborg Amt i samarbejde med COWI den 70

såkaldte Madpapirmodel til desktopbrug. Modellen, der bygger på MapInfo, og som amterne altså nu stiller til rådighed for kommunerne, kan downloades på adressen www.cowi.dk/madpapirmodel.

Brugerdrevet udvikling Madpapirmodellen, der så dagens lys i 1990/91, har siden bredt sig til mange af amterne, og den løbende udvikling af modellen er sket i regi af en amtsligt nedsat komité, som har vurderet forskellige udviklingsønsker fra brugerne. Hvis komitéen vurderede, at et ønske kunne være til gavn for den samlede løsning, udviklede COWI eller en anden leverandør teknikken bag og stillede den til rådighed for hele kredsen af amtslige brugere. På den måde har Madpapirmodellen udviklet sig organisk og i takt med brugernes ønsker, og den model ser COWI gerne fortsat under de nye kommuner. »Kongstanken fra vores side er, at de nye kommuner etablerer en lignende komité, der kan videreføre udviklingen af Madpapirmodellen. Den er i dag en veludbygget løsning, som især Viborg

Modellen, der kan overdrages til de kommuner, der ønsker det, blev oprindeligt udviklet i Viborg Amt med henblik på rationalisering. Miljø- og Teknikforvaltningen undersøgte sagsbehandlingen i Viborg Amt, og den ubarmhjertige konklusion var, at både amtets personale, borgerne og erhvervslivet brugte for mange ressourcer på at behandle eller søge om tilladelse til eksempelvis vandboringer, nybyggeri, dambrug og lign. Det fik amtet til at tage sit første skridt mod en egentlig anvendelse af GIS og udviklingen af Madpapirmodellen. »De nye kommuner skal fremover leve op til en række krav om kvalitetssikring, og Madpapirmodellen er en meget vigtig del af den proces. Modellen giver først og fremmest overblik for den enkelte sagsbehandler og gør desuden, at man kan dokumentere, at der ligger tilbundsgående undersøgelser bag en afgørelse. Det sikrer både borgerne og kommunen imod, at der bliver truffet beslutninger på et ufuldstændigt grundlag, og derfor bør modellen være en naturlig del af kommunernes GIS-relaterede arbejdsredskaber«, lyder det fra Ole Gregor, Viborg Amt, der om nogen har spillet en central rolle i udbredelsen af Madpapirmodellen og MapInfo i amterne. 70 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

PROGRAM

DANSKE PARKDAGE

Torsdag d. 31. august Byens fysiske planer og det grønnes betydning gennem tiderne Jens Kvorning, Kunstakademiets Arkitektskole Grøn strukturplanlægning – visionen Stephan Pauleit, Skov & Landskab, KVL

Nye kommunale strukturer – Dynamiske grønne strukturer

Grøn forvaltning i Næstved Kurt Buchvald Pedersen, Næstved Kommune

31/8 - 2/9 i Næstved Kulturhus

Den moderne kommunale driftsafdeling Flemming Larsen, Gentofte Kommune Fra to driftsorganisationer til én. Hvordan skal forvaltningen af det grønne se ud i Fredensborg Kommune? Stig Bøgh Larsen, Karlebo Kommune Jette Skourup, Fredensborg-Humlebæk Kommune Hvordan integreres driftsstrategien med den langsigtede udvikling af parkerne? Claus Dahl, Taastrup Kommune Hvordan agter de private firmaer at imødekomme fremtidens udfordringer fra de offentlige udbydere? Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere Ekskursion til grønne områder ved Næstved KPN generalforsamling

Fredag d. 1. september Hvad skal en kommunal grøn forvaltning kunne levere inden for de nye strukturer? Lene Holm, KPN Ella Maria Bischop Larsen, DN Lars Mortensen, Friluftsrådet Eyvind Vesselbo, miljøpolitisk ordfører, V Steen Gade, miljøpolitisk ordfører, SF Green Space Strategies CABE Space, UK Biodiversitet og parkdrift Anita Svendsen, Fyns Amt Nye forskningstendenser og resultater Thomas B. Randrup, Skov & Landskab, KVL

Lørdag d. 2. september Hvordan er forskellige brugeres forhold til natur og kultur? Jørn Duus Hansen, livsstilsekspert Kanotur til Ladby

Danske Parkdage tager i år udgangspunkt i de kommunale strukturomlægninger og den betydning, omlægningerne får for offentlige parkog naturforvaltninger. Der bliver sat fokus på forvalterens, brugernes og politikerens erfaringer med og forventninger til kommunernes nye organisering og nye opgaver. Danske Parkdage sætter mødet mellem forvaltere af offentlige grønne områder, forskere, politikere og repræsentanter fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet i scene, og ønsker dermed at sætte emner som grøn strukturplanlægning, den moderne driftsafdeling og fremtidens forvaltning til debat.

SE HELE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.KVL.DK PRAKTISKE OPLYSNINGER Prisen for hele arrangementet er 4.000 kr. for medlemmer af KPN og abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste. 4.800 kr. for andre. Det er muligt kun at deltage i dele af arrangementet. Tilmelding online på www.SL.kvl.dk > Kurser og efteruddannelse > Kurser, temadage og konferencer > Tilmelding. Tilmeldingsfrist er d. 15. juni 2006.

ARRANGØRER Skov & Landskab Kommunale Parkog Naturforvaltere

Millioner fra EU naturprojekt på havet Danmark har fået ca. 17 millioner kroner fra EU til at gå i gang med det første store danske naturgenopretningsprojekt på havet. Tæt ved Læsø vil et næsten 7 hektar stort stenrev blive genoprettet og beskyttet. Det sker med 70-80.000 m3 nye sten, som sejles til fra Norge eller Sverige. Projektet vil koste ca. 35 mio. kr., hvoraf EU nu medfinansierer 50 %. »Projektet på Læsø Trindel er første gang vi i Danmark udfører et større naturgenop-

retningsprojekt på havbunden. Langt over halvdelen af Danmarks natur findes ude i havet omkring os. Det er derfor vigtigt, at vi også har fokus på den del af vores natur. Jeg er naturligvis rigtig glad for, at EU-Kommissionen nu viser sin støtte til vores indsats for natu-

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Planstrategi ............................................................................................31. maj.......1. jun. Tilsyn med anlægsarbejder.........................................................................1.-.......2. jun. Vandhuller og småsøer ................................................................................7.-.......8. jun. Tilsyn og håndhævelse på miljøbeskyttelsesområdet.....................................8. jun. Den nye vejledning om tilsyn med industrivirksomheder - temadag ....12. jun. IT i kloakforsyningen..................................................................................12.- ....13. jun. Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis ...........................................12.- ....13. jun. Vandløb og naturbeskyttelse - temadag..........................................................15. jun. Slambehandling...........................................................................................19.- ....20. jun. Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 21.-22. aug).................23.- ...25. aug. Drift af pumpestationer 1........................................................................28.- ...30. aug. Grundkursus for åmænd...........................................................................30.- ...31. aug. Nøgletal på renseanlæg........................................................................................31. aug. Vedligeholdelse af problemvandløb ........................................................6.-.......7. sep. Ekspropriation, taksation og naboret .....................................................6.-.......7. sep. Håndtering af regnafstrømning .............................................................11.- ....12. sep. Vandløbsplanter...........................................................................................11.- ....12. sep. Virksomhedstilsyn og administration....................................................11.- ....12. sep. VVM - landbrug .......................................................................................................14. sep. Spildevandsaﬂedning i det åbne land.................................................18.- ....19. sep. Grundkursus i grødeskæring ...................................................................18.- ....19. sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale ................................................19. sep. El på renseanlæg .....................................................................................................20. sep. Revision af spildevandsplanen................................................................21.- ....22. sep. EU-udbud ......................................................................................................21.- ....22. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Et stenrev ved Læsø, genoprettes nu i stort naturprojekt.

ren i havet, så vi kan gå i gang med at genskabe stenrevet på Læsø Trindel«, siger miljøminister Connie Hedegaard. De store stenrev i Kattegat står fuldt mål med, hvad dykkere kan opleve på mere eksotiske steder rundt om i verden. Stenrevene rejser sig højt fra den omkringliggende havbund og her lever masser af dyr og planter som for eksempel kæmpesøpindsvin og læderkoraller. Ved stenrevet ved Læsø Trindel i det nordlige Kattegat tæt ved Læsø er næsten alle store sten blevet fisket op og brugt til havnemoler eller andet byggeri. Revet er derfor ved at forsvinde. Danmark har gennem en årrække ligget i spidsen af medlemslandene som modtager af tilskud fra EU LIFE ordningen. Siden 2001 har Danmark modtaget ca. 150 mio. kr. til statslige projekter som f.eks. genopretning af den jyske klithede, sikringen af snæbelens levesteder og højmoser og overdrev. I samme periode har også amterne modtaget næsten 30 millioner kroner fra EU til naturprojekter i Danmark. Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Skov- og

Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. Kilde: www.mim.dk

Søg øjenkontakt! Søg øjenkontakt - og undgå uheld. Det er budskabet i en ny cykelkampagne i Aalborg. I maj starter Aalborg Kommune en kampagne med fokus på cyklisters sikkerhed i kryds. Kampagnens slogan er »Se og bliv set« - en opfordring til alle trafikanter om at bruge øjenkontakt som middel til at opnå en bedre sikkerhed særligt i kryds. I det farligste kryds i Aalborg for cyklister - 10 cyklistuheld på 5 år - udlægges info-måtter på vejen, der viser, hvor det er, det går galt. Der uddeles også postkort og refleksbånd til cyklisterne med budskabet Se og bliv set. Aalborg Kommune vil især i dialog med cyklisterne for at gøre dem opmærksomme på, at øjenkontakt er den bedste sikkerhed, når de cykler ind i et kryds. Budskabet er dog en opfordring til alle trafikanter. Hjemmesiden www.aal72 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

borg.dk/seogblivset byder fra den 5. maj på mere information, gode råd til trafikanterne, mulighed for at indtaste egen historie i relation til et cykeluheld og en overraskende tur med en lastbilschauffør, der svinger til højre. I Aalborg Kommune har de registreret 404 cyklistuheld de seneste 5 år. 139 af cyklisterne er kommet alvorligt til skade, 3 er blevet dræbt, hvoraf 1 er dræbt af en højresvingende lastbil. 60% af uheldene med cyklister sker i kryds. Analyser viser, at myndighederne kun har kendskab til 5% af uheld med cyklister. Kilde:www.vejsektoren.dk

Orbicon og HedeDanmark Det 140 år gamle navn, Hedeselskabet, forsvinder fra teknikog miljøområdet, idet såvel Hedeselskabet Miljø- og Energi som Hedeselskabet

Skov og Landskab skifter navn. Hedeselskabet Miljø & Energi bliver til Orbicon. - Det nye navn skal give os en skarpere profil som rådgivere, for som det er nu, tror mange, at vi dræner den jyske hede, planter juletræer eller sælger motorsave. Men vi er en moderne rådgivningsvirksomhed, der konstant udvikler nye metoder og forretningsområder, fortæller Jesper Nybo Andersen, der er Administrerende direktør for Hedeselskabet Miljø og Energi - nu Orbicon. Orbicon er en virksomhed, der arbejder med rådgivning og konsulentbistand - hovedsageligt inden for miljøområdet. Blandt andet med natur, kloakering og vandforsyning, jordforurening, havmiljø og vejområdet, og på det seneste har virksomheden udvidet med rådgivning indenfor arbejdsmiljø, organisationsudvikling og samfundsøkonomiske analyser og evalueringer.

Orbicon er sammensat af ordene orbit og consult. Orbit signalerer, at vi tænker i helheder, og con fortæller, at vi er et konsulentfirma. - Vi inddrager, hvad der er relevant for at løse problemet bedst muligt - når det gælder økonomi, teknik, miljø, borgerinddragelse, arbejdsliv og meget mere, er vi rådgiveren, der både kan tænke overordnet og have styr på detaljerne. Det er dét, vi mener, når vi siger, at vi tænker i helheder, fortæller Jesper Nybo Andersen. Udviklingen til en moderne virksomhed er årsagen til, at Hedeselskabet Skov og Landskab nu skifter navn til HedeDanmark. Ændringen sker officielt med virkning fra d. 1. maj 2006. »I slutningen af 1800-tallet havde E.M. Dalgas en mission om at frugtbargøre det jyske landskab. Nu er det blevet en mission for os at få Danmark til at blive grønnere. Vi er stolte af, at vi hos danske virksomheder og danske kom-

muner er den primære partner, når det gælder pasning af udenomsarealer, parker, skoven og nu også golfbanen«, udtaler adm. direktør Carsten With Thygesen. »Vi har over de seneste år udviklet os til en moderne og kundeorienteret virksomhed inden for det grønne område, hvilket ikke dækkes med navnet Hedeselskabet Skov og Landskab. Vores virksomhed har for eksempel inden for de seneste år været nytænkende og førende inden for partnerskaber med det offentlige. Vi har over 600 servicemindede medarbejdere, som er i tæt dialog med vores kunder. Og med ca. 30 driftscentre og hjemmekontorer fordelt over hele landet er vi landsdækkende og samtidig lokale. Vi er selvfølgelig stolte af vores historiske baggrund, men synes at denne transformering til en moderne virksomhed inden for det grønne område nødvendiggør navneskiftet til HedeDanmark«.

Temadag: Luft og svovlbrinte i afløbssystemer Sted:

Torsdag den 15. juni kl. 9.30 -16.00 på Teknologisk Institut, Konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Indhold:

Rørcentret ønsker på baggrund af flere henvendelser at sætte fokus på de problemer, som svovlbrinte forårsager i afløbssystemet. På temadagen vil der blive gennemgået, hvorfor svovlbrinteproblemer opstår, og hvornår man skal være ekstra opmærksom på svovlbrintedannelsen. Desuden vil der udfra kommunernes og rådgivernes erfaringer blive givet forskellige bud på metoder til at forebygge og/eller reducere svovlbrintedannelsen i afløbssystemer.

Pris:

2.200,00 kr. excl. moms incl. forplejning

Program:

Svovlbrinte i afløbssystemet – dannelse og nedbrydning v/ Asbjørn Haaning Nielsen fra Aalborg Universitet Lugt fra afløbssystemer v/ Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Levetid og restlevetid for betonrør. Hvad sker der med betonen i ledninger og bygværker? v/ Jens Henrik Hegelund, Teknologisk Institut, Beton En palet af løsningsmuligheder v/ Steen Ravn Christensen, Carl Bro as Praktiske erfaringer v/ Krüger A/S Case fra Ebeltoft Kommune. Pumpeledning fra Tirstrup v/ Lillian Kloster, Ebeltoft Kommune og Carsten Søndergaard, Orbicon Lugtfjernelse med aktiv kulfilter v/ Flemming Zwicky Praktiske erfaringer v/ Aksel Kirkeby, Svendborg Kommune Svovlbrinte-fjernelse med lava-filtre v/ Aksel Kirkeby, Svendborg Kommune

Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23674 73 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Danmark er ved at blive et skovland Det viser sig nu, at der er langt mere skov i Danmark end hidtil antaget. For seks år siden viste en opgørelse, at 11,3 procent af landet var dækket af skov. Men ifølge en ny opgørelse tyder alt på, at det er ca. 14 procent. Det er forskningsinstitutionen Skov & Landskab på Landbohøjskolen, der opgør mængden af skov for Skovog Naturstyrelsen. Og her oplyser man, at der er ændret metode til opgørelsen af arealet siden år 2000. Tidligere skrev man til skovejerne og spurgte, hvor meget skov de havde. Denne gang har Skov & Landskab som noget nyt selv målt Danmark efter. Den endelige opgørelse ventes i slutningen af året, men allerede nu ligger det klart, at det endelige resultat bliver, at omkring 14 procent er dækket af skov. www.sns.dk

Tjener på eksport af miljøteknologi Krüger A/S, der er specialiseret i vandbehandling, har gennem flere år bevidst, at det er muligt at tjene gode penge på eksport af dansk miljøteknologi. Det netop afsluttede 2005-regnskab viser et tilfredsstillende driftsresultat på 30,9 millioner kr. ud af en stabil omsætning på 572 millioner kr. - Driftsresultatet for 2005 overstiger de forventninger, vi havde, da vi skrev budgettet. Og set i forhold til de resultatgrader, vi normalt opererer med i vores branche, så er vi meget tilfredse med årets resultat, siger administrerende direktør Klaus Landeværn Andersen, Krüger A/S. Han og medarbejderne i Krüger A/S, der er en del af Veolia Water Solutions & Technologies-koncernen, kan se frem til et fortsat arbejdsomt år. Ved årets start var der allerede en samlet ordre74

14% af Danmark er skov.

beholdning for Krüger A/S, der er større end den samlede omsætning i 2005. Ordrebeholdningen fordeler sig med halvdelen på de udenlandske markeder og halvdelen på det danske marked. Samlet har Krüger A/S en forventning om at nå op på en omsætning større end 750 mio.kr. i 2006 - De større forventninger til omsætningen skyldes blandt andet gennemførelsen af en stor kontrakt i Sct. Petersborg, Rusland (50 mio.kr) samt design og opførelse af spildevandsanlæg i Budapest, Ungarn (153 mio.kr.) Begge kontrakter er vundet i samarbejdet med Krügers moderselskab Veolia Water Solutions & Technologies, fortæller Klaus Landeværn Andersen.

genopretning. Uden at love noget konkret nævnte ministeren bl.a. genopretning af den store Åmose på Sjælland som et oplagt projekt. Et område som har stor og national og international naturværdi, mener hun. »Vi har også mulige kandidater i spil så som: Nissum Fjord med Store- og Lilleåen, Suså med Karrebæk og Dybsøfjord, Gudenåen, Randers Fjord og Mølle Å systemet. Og i fjorde som Mariager Fjord og Isefjorden er der også brug for en særlig indsats«, slog Connie Hedegaard fast. Kilde: www.dn.dk

KTC nyt Runde dage I juni måned kan følgende fejre:

Millioner til naturprojekter 700 millioner kroner til indsats på naturområdet over de kommende tre år. Regeringen har afsat 1 milliard kroner til naturog miljøområdet for årene 2006-09, men der har ikke været afsat modtagere til hovedparten af pengene. Danmarks Naturfredningsforening har talt for, at så mange penge som muligt skulle ud og arbejde i naturen. Og det kommer de så, lovede miljøministeren på DNs årsmøde. Pengene skal ifølge Connie Hedegaard gå til bedre natur og renere vandmiljø. Planen er at udvælge 10-15 større naturområder som har et dokumenteret behov for natur-

50 år 12-06 Kommuneingeniør Per Christensen Tjele Kommune 60 år 10-06 Park- og vejchef Per Glad Odense Kommune 20-06 Teknisk direktør Birgit Herslund Greve Kommune 70 år 28-06 Fhv. Teknisk chef Knud Nielsen Tidl. Marstal Kommune

Nye medlemmer 27-03 kst. Teknisk chef Oluf Christensen Gudme Kommune

Høringssager I perioden 24. marts til 1. maj 2006 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Opdatering af blanketter på vandområdet samt oversigt over bekendtgørelser i 2006 Landsplanredegørelsen Forslag til cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed Kommissionens forslag om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv Udkast til vejledning om støjkortlægning og handlingsplaner Forslag om øget sikkerhed i transportsektoren p.g.a. terror Udkast til vejledning om støjkortlægning og handlingsplaner Afmærkning af hastighedszoner Udkast til ny bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler mv. Udkast til »standardvedtægter«, »samarbejde og koordineering«, »indberetning af data« Ændring af godkendelsesbekendtgørelsen (standardvilkår for asfaltfabrikker) Ny bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr for børn Bekendtgørelse om støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ændring af maskinstøjbekendtgørelsen Ændring af kosmetikbekendtgørelsen Teknisk, administrativ og økonomisk høring af ændring af olietankbekendtgørelsen Ændring af lov om planlægning - etablering af Plansystem Dk KTC Viden Center Ved udgangen af april måned var der: Antal brugere: 4534 Kompetencepersoner 1187 Antal afsnit 1293 74 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Ejendomsmæglere KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Arbejdsmiljø Orbicon A/S Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

Forsyningsteknik Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jord Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Advokatbistand Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Affaldsbehandling

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

75 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Bygningsvedligeholdelse

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

Forureningsundersøgelser

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

76 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg

Kortfremstilling

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

77 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Laboratorier

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø

Lugtmålinger

Kommunikation og design

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Natur- og Miljø

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Leverandør til teknisk forvaltning

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Slambehandling Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

Spildevandsafledning

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

78 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Vandløbsvedligeholdelse HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

79 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2006

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113