Stads & Havneingeniøren - januar 2005 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

JANUAR 1 u 2005

Plus »Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø«

Broer, tunneler og havne – en velfungerende infrastruktur

En velfungerende infrastruktur er en vigtig faktor i udviklingen af det danske samfund. Dette omfatter også broer, tunneler og havne. COWI har mange års erfaring som sparringspartner, både i forbindelse med drift & vedligehold af eksisterende infrastruktur og anlæg af nye broer, tunneler og havne. COWI yder rådgivning bl.a. indenfor: • • • •

Registrering og kortlægning Planlægning & gennemførelse af drift & vedligehold Implementering af forvaltningssystemer, IT & GIS i organisationer Forunderøgelse, handlingsplaner og beslutningsgrundlag for fornyelse, udbygning og nyanlæg • Ressourcepersoner til tværgående projektteams • Udbud og styring af anlægs- og driftsentrepriser • Uddannelse og træning af ledere og medarbejdere

COWI Sjælland, Lolland Falster

COWI Jylland, Fyn

Eksisterende broer: Jens Sandager Jensen jes@cowi.dk

Tunneler: Torsten Mølgaard tm@cowi.dk

Broer/havne: Teddy Pedersen tp@cowi.dk

Nye broer: Peter Reinholdt ptr@cowi.dk

Havne: Ole Juul Jensen ojj@cowi.dk

Broer/havne: Frans Dupont fdu@cowi.dk

Stadshavne_jan05.indd Sec11

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby www.cowi.dk

10-01-2005 13:57:58

JANUAR 2005

Et fundament at bygge på!

Nr. 1 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Kommunernes byggesagsbehandling er igen til debat. Denne gang som følge af rapporten fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, »Kommunernes Byggesagsbehandling, oktober 2004«. Rapporten sætter fokus på en lang række aspekter omkring tilrettelæggelsen og de lokale prioriteringer af byggesagsbehandlingen i kommunerne. Der er imidlertid grund til at understrege, at rapporten ikke kan danne grundlag for en generel kritik af kommunernes sagsbehandling. Dertil er rapporten alt for normativ og uden den nødvendige dokumentation. Rapporten har fokus på de byggelovstekniske aspekter af byggesagsbehandlingen, og udtrykker ikke i særlig høj grad forståelse for den nødvendige prioritering af eksempelvis de lokalplanmæssige forhold. Det er ellers et område, som får stadig større betydning i kommunerne, da vi arbejder aktivt med kvaliteten af vores by- og boligmiljøer. Byggeriets udformning, materialer og placering er lige så væsentlige elementer i byggesagsbehandlingen som sikkerhed, miljø, brandkrav mv. Kommunerne må afveje og balancere disse mange krav og hensyn på et fornuftigt niveau. Vi kan føre kontrol og tilsyn ned til mindste detalje, hvis ønsket. Men det er og bliver en politisk prioritering, hvor mange samfundsmæssige ressourcer man ønsker skal anvendes på myndighedskontrol af byggeri. Hvor lovgivningen rummer mulighed for lokal prioritering og fortolkning, er det naturligt, at denne mulighed udnyttes. Og det gælder både op- og nedprioriteringer af de forskellige aspekter ved byggesagsbehandlingen. Rapporten rummer en lang række anbefalinger, som bestemt er værd at drøfte både lokalt og med styrelsen og KL. Eksempelvis er spørgsmålet om, hvordan kvaliteten af ansøgningsmaterialet kan forbedres meget centralt, ligesom spørgsmålet om inddragelse af teknisk bistand i sagsbehandlingen. Centralt er også spørgsmålet om, der er behov for øget vejledningsmateriale – fx i form af standardiserede tjeklister. Fra kommunernes side ser vi meget gerne Erhvervs- og Byggestyrelsen gå foran i et sådant arbejde. Vi ser også meget gerne styrelsen indtage en mere offensiv rolle i forhold til at få den almindelige borger til at forstå og anerkende byggelovgivningens kompleksitet og betydning. teknisk direktør Peter Clausen Helsingør Kommune formand for KTCs bestyrelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsidebillede: Københavns Havn set fra Operaen. Foto:mna

INDHOLD SIDE 6

SIDE 10

Side 16

Side 20

SIDE 24

SIDE 29

SIDE 51

Leder af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Biogasanlæg – et aktiv for det lokale miljø og lokalbefolkningen Af Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug og formand for Brancheforeningen for Biogas . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den tekniske chef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fod på Kunsten Af Vibeke Holmbo, Hostebro Kommune, Eva Møller Sørensen, C.F. Møllers Tegnestue og Jan Find, COWI . . . .

Fælles plangrundlag i Trekantområdet Af arkitekt Ulla Sandgaard, Vejle Kommune og Plankoordinator Birger Lilja Kristoffersen,Trekantområdet Danmark .

Ny version af KTC Viden Center Af Morten Leth Jacobsen, KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den grønne vej Af landskabsarkitektstuderende Tine Sand Gybeck og Professor Thomas B. Randrup, KVL, Skov & Landskab . . . . . . . . . . .

Partnering på vejområdet – hvad ellers? Af direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune og afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . .

»Orientering fra Foreningen For Energi og Miljø« . . . . . . . . . . .

Stads- og havneingeniøren – indhold årgang 2004 . . . . . . . . . .

Kommune og entreprenør indgår 4-årig asfaltaftale Af vejingeniør Brian Abildgaard, Roskilde Kommune . . . . . . . . . . . .

KommuneAtlas – nu med fokus på trafiksikkerhed Af Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen, SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet . . . . .

Kemiske analyser af drikkevand – hvad kan de bruges til? Af Lone Mossin, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S og Anne Mette Nielsen, Grundvandskontoret, Nordjyllands Amt . . .

Økonomi og miljø i sortering af dagrenovation! Af Direktør Christian Rindbøl, BioVækst A/S og Forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, SOLUM Gruppen . . .

Den gode udbudsforretning Af civilingeniør Tina Braunstein, Greve Kommune og rådgiver Ilonka Domela, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nye regler for alternative vejmaterialer Af specialkonsulent Knud A. Pihl, Vejteknisk Institut . . . . . . . . . . . . .

Fokus på bygninger i strukturomlægningen Af direktør Per Støvring og seniorkonsulent civilingeniør Bent Michael Nielsen, Carl Bro Gruppen 66

SIDE 64 SIDE 59

Dynamisk Beredskabsplanlægning (II) i Hillerød Kommune Af viceberedskabschef Morten Schou, Hillerød Kommune og EIS/EOC konsulent John Hædersdal, Dansk Essentech . . . . . . . . . . .

Vejforum 2004: Vejsektoren skal skabe sammenhæng . . . . . . . .

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 70 SIDE 66

Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

Så er KE Partner den rette.

KE Partner A/S Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV

Uanset hvilken opgave du skal have udført på forsyningsnettet, kan KE Partner hjælpe dig. Vi tager os af entreprenøropgaver, der spænder lige så vidt, som de anlæg vi udfører. Fra etablering af nye anlæg til drift og vedligehold af eksisterende.

Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 E-mail: info@kepartner.dk

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

13909-KEP/3 ann 185x265L.indd 1

5 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

www.kepartner.dk

19/11/04 14:14:07

Byggesagsbehandling til debat Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer i nyt debatoplæg, at kommunerne ikke prioriterer de byggetekniske aspekter af myndighedsbehandlingen højt nok. På de store linier synes der at være kommunal tilfredshed med oplægget som grundlag for debat. Alle kommuner skal lave handlingsplaner for hvordan byggesagsbehandlingen skal styrkes. Byggesagsbehandlingen i fem større kommuner er det primære grundlag for Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse og debatoplæg om »Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling«, som styrelsen udsendte

i oktober. De fem kommuner er Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Næstved og Roskilde. Formålet med undersøgelsen har været at pege på udfordringer og behov i den kommunale byggesagsbehandling og skabe et grundlag for en dialog med de kommunale parter. Debatoplægget arbejder med 2 hovedtemaer, »Prioriteringer i byggesagsbehandlingen« og »Holdningen til funktionsbaserede krav m.m.«. Styrelsen konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at kommunerne fokuserer mere på de lokale og nære hensyn – såsom bebyggelses-

»Stads & havneingeniøren« i nyt bladsamarbejde Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Foreningen for energi & miljø (FFE&M) har indgået en aftale om bladsamarbejde. De to foreninger udgiver henholdsvis nærværende blad og bladet »Orientering fra Foreningen For Energi og Miljø«, der udkommer 4 gange om året. Samarbejdet gennemføres i første omgang i en prøveperiode på 6 måneder, der afsluttes med en evaluering. Samarbejdet indebærer, at bladene trykkes og distribueres sammen til alle modtagere af de to blade i perioden. I de måneder, hvor FFE&M ikke udsender blad, vil alle foreningens medlemmer modtage Stads- og havneingeniøren og der vil være et redaktionelt samarbejde med styrket dækning af energi- og miljøområdet. Den udgivelse du sidder med i hånden er den første i det nye samarbejde. FFE&M bladet finder du på side 31. »KTC ser frem til samarbejdet med FFE&M. Vi tror, at samarbejdet kan styrke begge blade og bl.a. give en række fordele ved trykning og distribution« siger KTCs formand, teknisk direktør Peter Clausen. »Vi lægger vægt på, at de to foreninger i en udstrækning har sammenfaldende formål, og tror at samarbejdet kan give en synergieffekt og en styrkelse af miljø- og energiområdet i Stads- og havneingeniøren. Samtidig er vi opmærksomme på Stads- og havneingeniørens målgrupper, og vil sikre at bladet fortsat er det centrale og vedkommende fagblad på teknikog miljøområdet.« -mna

regulerende bestemmelser og hensyn til lokalplaner, end på de mere byggetekniske bestemmelser som statiske beregninger og kontrol af CE-mærkning. Hensyn som styrelsen mener, skal prioriteres højere. Dette er en diskussion om, hvilke hensyn der er de vigtigste, men i høj grad også en diskussion om sagsbehandlingstider og fleksibilitet i byggesagsbehandlingen. Omkring funktionsbaserede krav, som vil øge mængden af skøn og vurderinger i byggesagsbehandlingen, konkluderer rapporten, at der blandt byggesagsbehandlerne er skepsis omkring dette, fordi dette bl.a. vil give anledning til flere klager fra borgere og virksomheder. Rapporten peger i øvrigt på en række andre indsatsområder som kvalitetssikring, kompetenceudvikling og digitalisering, samt behov for ekstern teknisk assistance og udvikling af ledelsesredskaber. Kommunalteknisk Chefforenings faggruppe for bygnin-

ger og boliger, der har haft rapporten i høring, har givet bemærkninger til nogle af ovenstående delområder. »Vi vurderer, at rapporten med nogle undtagelser giver et godt grundlag for videre drøftelser om, hvordan man kan styrke kommunernes byggesagsbehandling,« siger teknisk direktør Iben Koch, Gundsø Kommune, som er formand for faggruppen. »Men rapporten giver ikke grundlag for en generel kritik af kommunernes byggesagsbehandling. Rapporten afspejler en række forskelle i opfattelsen af, hvilke hensyn der skal prioriteres i byggesagsbehandlingen, og dette bør drøftes med styrelsen og KL.« Erhvervs- og Byggestyrelsens mål er at starte en række konkrete initiativer for at forbedre den kommunale byggesagsbehandling og man ønsker at undgå mere regelbaseret styring og kontrol. KL, Kommunalteknisk Chefforening og Bygningsinspektørforeningen er i dialog

Deadline Velkommen til »deadline« som skal skabe rum til og opprioritere aktuelle småindlæg om teknikog miljøområdet i »Stads & havneingeniøren«. Det kan f.eks. være om arbejdet i KTCs faggrupper og holdninger til nye love og regler. God læselyst !

Den tekniske chef 2005 I dagene fra den 9. til 11. marts afholdes konferencen »Den Tekniske Chef« på COK i Grenå. Opgave og strukturreform er bærende for de temaer som er på programmet, og der vil være aktuelle indlæg fra bl.a. de vigtigste statslige styrelser og vejdirektoratet. Ligeledes vil en række indlæg omhandle udfordrin-

ger af ledelsesmæssig og organisatorisk art. Konferencen ledes af KTCs formand teknisk direktør Peter Clausen og næstformand direktør Mikael Jentsch. Se det fulde program på side 15 i dette blad og på www.cok.dk, hvor man også kan tilmelde sig. 6 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Ønsker godstransport med skib ligestillet med vejtransport Brotaksterne er på vej ned og det kan forvride konkurrencen mellem landtransport og transport ad søvejen. Det mener Danske Havne. »Skal transport af gods over Storebæltsbroen have lavere takster, må godstransport med skib kompenseres. Ellers forvrides konkurrencen mellem godstransport på vej og godstransport med skib, og det er stik mod transportpolitikken i både EU og Danmark« siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne. Danske Havne repræsenterer 60 erhvervshavne, og her ved man, at bare en lille kunstig forskydning af konkurrencen rammer godstransport til søs, og dermed den fremgang danske havne oplever. »Folketinget og trafikministeren har mere nærsøtransport som målsætning« siger Tom Elmer Christensen. »Hvis Folketinget skal fastholde søtransportens og havnenes fremgang, må godstransport til søs støttes i lighed med den lovede kompensation til passagerfærger«.

KTC på Karrieredagene 2005

Ny rapport starter dialog om byggesagsbehandling.

omkring de nævnte indsatsområder. Dansk Byggeri og Byggematerialeindustrien har desuden udtrykt interesse for at bidrage til en vejledning om god byggesagsbehandling. Ifølge rapporten skal alle kommuner indsende handlingsplaner for, hvordan byg-

gesagsbehandlingen skal styrkes. Styrelsen vil ifølge rapporten inden udgangen af 2006 iværksætte en ny undersøgelse af området og vurdere om der er sket de ønskede fremskridt. Læs hele rapporten på www.ebst.dk . -mna

Én af teknikog miljøområdets store fremtidige udfordringer er rekruttering. Dele af området mærker allerede i dag, at det kan være vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. KTC vil derfor bidrage til at profilere teknikog miljøområdet over for studeren-

Møder om kort og geodataområdet Vi minder også i dette nummer om møderækken om implementering af kommunalreformen og kort og geodataområdet. Møder afholdes af KTC, KL og KMS sammen de kommunale kortsamarbejder og udmøntes i en række halvdagsmøder om etablering og vedligeholdelse at et nyt fæl-

7 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

les administrationsgrundlag baseret på en fælles standardiseret kortlægning. Der er stadig 2 møder tilbage, når dette blad udkommer. Møderne varer fra 9:00 til 12:00. Nærmere om program og tilmelding på www.ktc.dk.

de på de videregående uddannelser, og deltager i »Karrieredagene 2005« med en stand. Karrieredagene er en job- og informationsmesse, der henvender sig til studerende fra de videregående uddannelser. KTC deltager på messerne i Ålborg og København, henholdsvis d. 1. og d. 4. marts. Ideen bag Karrieredagene er at mindske afstanden mellem dansk erhvervsliv og studerende fra de videregående uddannelser. Mange studerende bruger Karrieredagene til at orientere sig om deres muligheder, når de nærmer sig uddannelsens afslutning. Det skaber et forum, som giver potentielle ansættelsessteder muligheder for at møde aktive og engagerede studerende. 7

Kolding øger kapacitet til byggesagsbehandling Kolding Kommune tager til genmæle imod JyllandsPostens oplysninger om »sløv kommunal sagsbehandling« af byggesager i den brandhærgede del af Seest. I Jyllands-Postens artikel: »Eksplosion: Kolding-ofre ramt af bureaukrati« optræder en række faktuelle fejl. Her følger kendsgerningerne, som de ser ud fra Byggesagsafdelingen i Kolding Kommune: Det er korrekt, at cirka 140 familier er genhuset efter fyrværkeribranden i Seest, fordi deres huse for øjeblikket ikke kan bebos. Heraf skal cirka 80 huse have udført reparationer, som ikke kræver Kolding Kommunes mellemkomst. 60 huse er så skadede, at de skal rives ned. I de tilfælde skal Byggesagsafdelingen dels give tilladelse til nedrivning, dels til at opføre et nyt hus. For nedrivningstilladelser i Seest er sagsbehandlingstiden én uge. Byggesagsafdelingen i Kol-

ding Kommune har dags dato modtaget i alt seks ansøgninger om opførelse af nye huse i Seest, og alle har fået byggetilladelse. De resterende 55 husejere har Byggesagsafdelingen endnu ikke modtaget byggeansøgninger fra. En del Seestborgere henvender sig med spørgsmål, som afdelingen løbende besvarer. Rasmus J. Pedersen, der er leder af Byggesagsafdelingen, oplyser, at hvis sagerne overholder gældende deklarationer, opfylder byggelovens krav, og hvis ansøgningen er fyldestgørende, vil den blive behandlet i løbet af 14 dage. »Selv hvis man forestillede sig, at en stor del af de 55 Seest-familier, som vi endnu ikke har fået en ansøgning fra, sendte ansøgningerne på én gang, ville vi kunne overholde en sagsbehandlingstid på to uger,« siger Rasmus J. Pedersen. Kilde: Kolding Kommune

P-afgift: Forskelsbehandling ikke lovlig Kommunens egne borgere slipper for p-afgift, mens andre må betale. Denne praksis på et parkeringsanlæg ved en regional togstation er ikke tilladt ifølge en nylig afgørelse. Det skriver vejsektoren.dk. En kommune kan ikke afkræve p-afgifter af alle andre end kommunens egne borgere på et parkeringsanlæg på offentligt vejareal ved en regional station. Det er resultatet af en afgørelse netop truffet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sagen drejer sig om 250 indhegnede og overvågede p-pladser, som Høje Taastrup Kommune i 1999 udvidede parkeringsarealet med ved Høje Taastrup Station. Kommunen tilbød kommunens borgere gratis parkering ud fra en vurdering af, at borgerne allerede havde betalt for parkeringspladsen en gang over skatten. Ministeriet anfører, at en differentiering, der indebærer særlig begunstigelse af kommunens egne borgere kan være lovlig, hvis den er begrundet i trafikale, herunder miljømæssige hensyn. Læs mere på www.vejsektoren.dk

Effektiv affaldssektor! Virksomhederne skal selv vælge, hvor deres affald skal genanvendes, og der skal være større konkurrence på markedet for genanvendelse af affald. Virksomhederne skal have adgang til genbrugspladserne, så affaldet bliver sorteret bedre. Det er nogle

af de forslag, som vil gøre livet nemmere for virksomhederne. Forslagene kan læses i de anbefalinger, som arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren har givet miljøministeren. Kilde: www.mst.dk

Ny dagsorden på teknikog miljøområdet

Fyrværkeribranden i Kolding giver et stort antal byggesager. Foto: Kolding Kommune.

Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt afholder den 20.-21. januar 2005 en konference i Sorø om kommunernes fremtidige rolle på teknikog miljøområdet set i lyset af strukturreformen. Konferencen har titlen: »Hvordan sætter kommunerne en ny dagsorden på teknikog miljøområdet«. Deltagerne er politikere og ledende embedsmænd fra kommunerne i amtet samt fra

Vestsjællands Amts tekniske område. Kommunalteknisk Chefforenings kreds 4's bestyrelse har udformet programmet, der altså samler alle de fremtidige aktører på området og viderefører dialogen om det fremtidige samarbejde. Programmet kommer rundt om en lang række centrale temaer bl.a. om udfordringerne på trafik- og vejområdet, natur- og miljøområdet og finansiering. 8 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Ideer bliver til virkelighed på 25 sekunder* Få styr på alle dine komplekse print jobs ved at fordoble din print kapacitet1 med den revolutionerende nye HP Designjet 4000 Printer. Med den unikke HP Double Swath teknologi halverer den produktionstiden ved store mængder print. Op til et hundrede A1 stregtegninger og detaljerede planer på bare en time.** Alt dette fra en ny HP Designjet, som er bygget til at være ligeså pålidelig, som alle andre HP Storformat printere i vores produktserie. Tilføj HP blæk, HP printhoveder og HP storformat papirer og du har den mest effektive måde at dele den mest krævende og detaljerede vision med resten af dit team. Sæt farten op i dag på www.hp.com/eur/dj4000/model

HP DESIGNJET 4000/PS

83.299 kr.

HP TILBEHØR OG PAPIR

ekskl. moms, ekskl. lev.

104.124 kr. inkl. moms, ekskl. lev. Order ref.: Q1273A

100 A1 pr. time** med HP Double Swath-technology • 2400 x 1200 dpi maximum opløsning • Indbygget processor og web server • 256 MB (op til 512 MB), 40 GB HDD • Kontrolér printomkostningerne via Job-Accounting • Understøtter HP-GL/2, HP RTL, TIFF, JPEG, CALS G4 og Adobe® PostScript® 3™, •

Få enestående flotte print med originalt HP tilbehør: • Vælg fra en komplet serie af No. 90 blækpatroner som matcher dit forbrug og få lavere løbende omkostninger • Ingen spild i tilpasning eller skæretid med nye HP Europa standard formater på papirruller • Ruller på op til 91 meter i længden og 1.06 m (42") i bredden

PDF 1.5 på PS model

•

Få penge for din gamle printer, klik ind på www.hp.dk/byt-til-nyt

Findes i 2 versioner: Q1273A uden PostScript Q1274A med PostScript

RIN G

70 12 00 10

KLIK

www.hp.com/designjet

B ESØG

din lokale HP forhandler

*A1 mekanisk printtid. **Multi-kopi print. */**Printet i kladdeudskrift på HP Bright White inkjet papir. Den angivne hastighed er maksimum printerhastighed. 1. Sammenlignet med HP Designjet 600/700/800/1000 printerserier. Alle priser er vejledende gadepriser og kan ændres uden varsel. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Adobe® PostScript® 3™ are trademarks of Adobe Systems Incorporated ©2004 Hewlett-Packard Development Company, L.P. All rights reserved.

Biogasanlæg – et aktiv for det lokale miljø og lokalbefolkningen Af Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug og formand for Brancheforeningen for Biogas I kølvandet på, at Folketinget i foråret 2004 fastlagde de overordnede rammevilkår for biogas med henblik på at sikre en udbygning, er der nu fokus på en række problemer i forbindelse med at få tilladelse til etablering af nye biogasanlæg. Der er stor modstand mod at blive nabo til et biogasanlæg, og muligheden for at få tilladelse til etablering er blevet en afgørende blokering for, om der kommer nye anlæg op at stå – på trods af, at biogasanlæg er et aktiv for lokalområdet.

Biogasanlæg er miljø- og energianlæg, som omdanner husdyrgødning og organisk affald til vedvarende el og varme. Den afgassede biomasse er endvidere et langt mere miljøvenligt gødningsprodukt end rågylle. Biogasanlæg leverer derfor en lang række miljø- og samfundsgoder – globalt i forhold til reduk-

tion af udslippet af drivhusgasser og ikke mindst lokalt i form af færre lugtgener fra husdyrgødning, beskyttelse af grundvandet, fjernvarme, mindre generende trafik og øget beskæftigelse. Det er imidlertid ikke de mange fordele, der er i fokus, når der overvejes etablering af nye biogasanlæg. Fokus er

Da Ribe Biogasanlæg var ude af drift i 2000 oplevedes markant større lugtgener da egnens gylle ikke kunne afgasses før udbringning.

derimod på bekymringer over lugtgener fra biogasanlægget, øget transport og udvidelser af husdyrproduktionen med dertil hørende miljøbelastning. Jeg vil i denne artikel fremlægge de mange klare fordele, der er ved biogasanlæg, som også fremgår af tabel 1. Mange ser fordelene i biogasanlæg og er positive over for teknologien, men de færreste ønsker at være nabo til et anlæg. Det giver problemer for de ildsjæle, der ønsker at etablere et biogasanlæg for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling – og ikke mindst for at reducere miljøpåvirkningen fra den aktuelle husdyrproduktion, og de gener den giver lokalbefolkningen i form af især lugt ved udspredning af gylle.

Biogas gavner lokalområdet Som det fremgår af tabel 1, giver biogasanlæg altså ikke kun fordele i forhold til det globale miljø, men i høj grad også for det lokale miljø. Færre lugtgener ved gylleudbringning Ved omsætningen af gyllen i biogasanlægget nedbrydes en del af det organiske materiale. Derved bliver den afgassede gylle mere homogen og tyndtflydende. Derfor trænger afgasset gylle hurtigere ned i jorden efter udbringning og har samtidig langt mindre tendens til at klæbe fast på afgrøderne. Det betyder, at lugtgenerne ved udbringning af afgasset gylle er markant mindre end for rågylle. I figur 1 er lugtfanerne fra henholdsvis rågylle og afgasset gylle illustreret. Det ses, at både umiddelbart efter udbringning og især efter 12 timer er der en markant reduceret lugt fra den afgassede gylle – både i intensitet og i udbredelse. Den gylle landmanden under alle omstændigheder skal have udbragt vil altså påvirke naboerne langt mindre. 10 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Forbedret udnyttelse af kvælstof og mindre udvaskningsrisiko Nedbrydningen af det organiske materiale i biogasanlægget betyder, at det organisk bundne kvælstof mineraliseres – det omdannes til ammonium, som afgrøderne umiddelbart kan udnytte. Udnyttelsesprocenten er derfor væsentligt højere for afgasset gylle end rågylle – og mest markant for kvæggylle. Den højere udnyttelse betyder selvfølgelig en tilsvarende mindre risiko for udvaskning af kvælstof. Biogasanlæg vil derfor bidrage til at beskytte grundvand og dermed drikkevandsmagasiner. Effektiv omfordeling af husdyrgødning De fleste husdyrproducenter har behov for aftaler om udbringning af gylle på andre landmænds arealer for at opfylde harmonikravene. Der er derfor en betydelig trafik med gylle på kryds og tværs mellem husdyrproducenter og planteavlere. Biogasfællesanlæg er særdeles effektive til at optimere denne omfordeling ved at afhente rågyllen hos husdyrproducenter og efter afgasning aflevere den afgassede biomasse i decentrale lagertanke, der ligger spredt rundt i landskabet ved de marker, som skal tilføres gylle. Derved flyttes den ofte intensive trafik med traktorer og gyllevogne i foråret over på store, lukkede og effektive tankbiler, der generer trafikken mindre, og transporten spredes ud over hele året. For at minimere generne i lokalområdet tilrettelægges biogasanlæggets kørsel endvidere, så man så vidt muligt undgår at køre gennem byer. Der er heller ingen trafik i weekenderne, da man i ugens løb sørger for at få indtransporteret den gyllemængde, der skal forarbejdes i weekenden. Det er samtidig en udbredt erfaring, at det er langt lettere at opnå en aftale med en planteavler om at aftage afgasset gylle end rågylle. Det skyldes primært de reducerede lugtgener, men samtidig spiller det en rolle, at der er tale om et ensartet gødningsprodukt med et deklareret indhold af næringsstoffer samt en højere udnyttelse af kvælstoffet. Opretholdelse af en bæredygtig husdyrproduktion Etablering af et biogasanlæg giver ikke i sig selv anledning til en øget husdyrproduktion. Biogasanlæg kan imidlertid bidrage til at opretholde en husdyrproduktion, da miljøbelastningen bliver mindre. Det er vigtigt, at 11 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

• Markant reduktion af lugtgener ved gylleudbringning • Øget udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen med deraf følgende mindrerisiko for udvaskning og dermed bedre beskyttelse af grundvandsressourcer • En effektiv omfordeling af husdyrgødning fra husdyrproducenter til planteavlere, som har behov for organisk materiale og næringsstoffer • Den intensive kørsel med gylle i forårsmånederne minimeres, da gyllen gennem hele året hentes på gårdene med effektive lastbiler, og efter afgasning afleveres i decentrale gylletanke der, hvor den skal udnyttes som gødning i foråret • Lokal beskæftigelse – på anlægget, på gårde og i følgeindustrien gennem opretholdelse af husdyrproduktionen i landdistrikterne • Billig varme og samtidig en effektiv og billig opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen • Næringsstoffer og energiindhold i organisk affald fra husholdninger og industri genanvendes på en samfundsøkonomisk særdeles attraktiv måde. Tabel 1. Biogasanlæg giver en lang række lokale fordele.

der fastholdes aktiviteter og produktion i landdistrikterne og på trods af landbrugets faldende nationaløkonomiske betydning, så er det stadig et særdeles vigtigt erhverv i mange egne af landet. Biogasanlæg har således en beskæftigelsesmæssig betydning i landbruget og fødevareindustrien samt på driftspersonalet på biogasanlæggene. Effektivt og billigt Kyoto-redskab Biogasanlæg er et af de mest effektive redskaber til reduktion af udslippet af drivhusgasser i form af CO2, metan og lattergas. Med en pris på 40 kr. pr. tons CO2 er biogas tilmed et af de billigste redskaber – lige så billigt som køb af kvoter i

udlandet og billigere end de fleste andre indenlandske instrumenter. Genanvendelse af organisk affald Udover gylle tilføres biogasanlæg op til 20 pct. andet organisk materiale. Det kan være mavetarmindhold fra slagterier, fedt- og flotationsslam fra fødevarevirksomheder, affald fra fiskeindustrien, mejerier, bryggerier, pektinindustrien og medicinalindustrien samt husholdningsaffald. Det organiske affald øger biogasudbyttet og sikrer samtidig, at affaldets energiindhold og næringsstoffer udnyttes. I 2002 blev der tilført 375.000 tons organisk affald til de 20 danske biogasfællesanlæg. Det er en miljømæssigt særdeles fordelagtig genanvendelse, som samtidig samfundsøkonomisk er meget attraktiv.

Figur 1. Efter afgasning af gyllen i biogasanlæg er lugtgenerne ved udbringning som gødning markant reduceret sammenlignet med ubehandlet gylle.

Lugtreduktion fra anlæg Når man nævner ordet biogasanlæg, så tænker de fleste mennesker, at det er et sted, der stinker af gylle, fisk og slagteriaffald. Det ville der også gøre, hvis ikke der blev gjort en indsats for at minimere lugtgenerne. På ældre anlæg har der også været problemer og derfor berettigede klager fra naboer. En målrettet indsats har imidlertid kunnet minimere lugtgenerne. Der findes i dag

en række forskellige tekniske løsninger til bekæmpelse af lugt fra biogasanlæg i form af for eksempel barkfiltre og katalytisk forbrænding. Det vigtige er imidlertid, at driftpersonalet på anlægget har fokus på problemstillingen og sikrer, at porte, døre og ventiler er lukkede, og at luften fra modtagehal og ved fyldning af tankbiler ledes til rensning frem for ud i det fri. Det samme gælder tilrettelæggelsen af reparationer og større renoveringer, hvor det er vigtigt, at man kun åbner reaktoren på tidspunkter, hvor det generer mindst muligt og færrest muligt. Hvor meget der kan opnås ved en målrettet indsats mod lugt, kan ses af erfaringerne fra Linkogas ved Rødding. Her var der en del klager over lugt fra anlægget de første år efter etableringen. Efter installeringen af moderne udstyr til katalytisk forbrænding af luften fra lagerhaller og ved fyldning af tankvogne samt intensiv fokus på problemstillingen i den daglige driftsledelse, er lugtgenerne minimeret, og Linkogas har nu ingen klager over lugt fra den daglige drift. Ikke bare Linkogas, men også en række andre biogasanlæg, som tidligere har haft naboklager, har således fået styr på tingene og lever i dag i fordragelighed med naboerne.

Alternativet ingen biogas er værre Og så skal man jo altid huske, at alternativet er værre. Det har man oplevet i Ribe. Ribe Biogas blev indvidet i 1990. Det behandler gyllen fra ca. 70 land-

mænd, idet anlæggets tankvogne afhenter den rå gylle på gårdene og afleverer den afgassede biomasse i de ca. 100 decentrale lagertanke, der er etableret spredt på egnen. Lagertankene ligger der, hvor den afgassede gylle skal bruges som gødning – enten hos de husdyrproducenter, som har leveret gyllen eller hos planteavlere, som har brug for næringsstoffer, og hvis jord har godt af tilførsel af organisk gødning frem for handelsgødning. I december 1999 skete der et havari, idet den ene reaktor kollapsede, og gyllen strømmede ud og ødelagde store dele af anlægget. Det tog næsten et år at reetablere biogasanlægget, og derfor blev al gyllen fra egnens landmænd udbragt i foråret 2000 uden at være afgasset. Det gav en del lokal snak: Nu lugtede der godt nok af gylle i Ribe igen – og mon ikke snart de er færdige med at genopbygge biogasanlægget? Det er vigtigt at lægge mærke til reaktionen i Ribe, hvor man oprindeligt var uden et biogasanlæg, som størstedelen af Danmark altid har været. Og så prøvede man at være uden biogasanlægget, efter man i mange år havde vænnet sig til de markant reducerede lugtgener ved udspredningen af den afgassede gylle sammenlignet med rågyllen. Der er heller ingen tvivl om, at på Ribe-egnen har de begrænsede lugtgener fra biogasanlægget været så rigeligt opvejet af de markant reducerede lugtgener ved gylleudbringningen. Det er samtidig værd at bemærke, at selv om der ved havariet løb 1700 m3 gylle ud af reaktorerne, så kunne hele gyllemængden i løbet af få timer suges

Find din leverandør i

LEVERANDØR REGISTRET på side 75-79 12

op af slamsugere og bringes ud i de decentrale lagertanke, således at der ikke var risiko for nedsivning til grundvandet. For at eliminere risikoen for forurening af grundvandet under biogasanlæggene, er der er etableret afværgevolde, som hindrer gyllen i at løbe ud på naboarealer. Der bør derfor ikke være grund til bekymring for grundvandet selv ved biogasanlæg i områder udlagt til drikkevandsindvinding. Tværtimod skal den minimale risiko for nedsivning af næringsstoffer på anlægget holdes op imod, at udvaskningen er væsentligt mindre for afgasset gylle end for rågylle.

Biogasbranchen har været for dårlig til at sælge budskaberne Det er desværre ikke de gode historier og erfaringer, man hører og læser om, men derimod hver gang et biogasanlæg lugter – eller har lugtet en gang. Det er helt afgørende, at dette ændres, hvis branchen skal få et bedre rygte – og dermed skabe bedre muligheder for at få tilladelse til at etablere nye anlæg. Derfor har Brancheforeningen for Biogas besluttet at iværksætte en kampagne for at få anlæggene til at fokusere på lugt. Og vi vil endvidere byde den danske befolkning inden for på biogasanlæg, så den enkelte kan danne sig sit eget indtryk.

Miljø- og plangodkendelse af biogasanlæg Biogasanlæg skal alt efter deres placering og størrelse have enten landzoneeller lokalplanstilladelse. Gårdanlæg ligger i landzonen og skal have landzonetilladelse. Et gårdanlæg placeres tæt på en eksisterende gård, og der kræves derfor ikke VVM-screening. Fællesanlæg, der ligger i det åbne land, skal have udarbejdet en lokalplan, med dertilhørende kommuneplanstillæg. Lokalplaner skal VVM-screenes i henhold til regionplanen. Hvis en screening tilsiger, at et projekt ikke er i modstrid med regionplanen, skal der kun laves en lokalplan, og der bør ikke laves en fuld VVM-redegørelse. Hvis projektet er placeret i et af regionplanens hvide felter, dvs. områder uden arealbindinger/særlige interesser, bør VVM-redegørelse generelt heller ikke være nødvendig. Hvis regionplanens arealbindinger er alvorlige, f.eks. ved kystzone eller særlige vandindvindingsområder, skal der 12 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

+&/ 0 (KIIQJEG=PEKJ ย

+PVGTGUUGP HQT XCPF GT FGT UVCFKI

ZZZ QLUDV GN

13 ยท Stads- og havneingeniรธren 1 ยท 2005

UnG GX NDQ UHJQH PHG

$OOHUยกG ย cUKXV ย $DOERUJ ย 2GHQVH 13

Den rå gylle afhentes hele året hos landmændene i 32 m3 tankvogne og den afgassede gylle aflevees efterfølgende i decentrale lagertanke ved de marker, hvor gyllen skal anvendes.

derimod laves en fuld VVM-redegørelse. Derudover skal det enkelte anlæg naturligvis have en miljøgodkendelse, hvori der fastsættes krav til lugt, trafik og støj m.v.

Screening af udspredningsarealer En afgørelse fra Naturklagenævnet vedr. et biogasprojekt i Århus Amt tolkes af myndighederne således, at ikke alene biogasanlægget, men også udspredningsarealerne, er omfattet af krav om VVM-screening. Vi er i landbruget og biogasbranchen enige i, at udspredningsarealer i visse tilfælde bør være omfattet af screenings-krav, når en ændring af udspredningsarealer kan have væsentlig indflydelse på miljøet. Det bør imidlertid være oplagt, at de arealer, der hidtil har modtaget rågylle på en husdyrproducents egen jord eller via gylleaftaler, ikke bør være omfattet af krav om screening. Alt andet lige er det jo i miljøets klare interesse, at der udbringes afgasset gylle frem for rågylle, da udnyttelsen af næringsstofferne er højere samtidig med at lugtgenerne reduceres. Vi har været i dialog med myndighederne om denne problemstilling, og der er enighed om, at der skal findes en smidig administration, således at biogasanlægget får en afklaring med amtet om, hvornår der er tale om ændringer i udbringningsarealer, som kan være til 14

skade for miljøet og dermed skal screenes. Det skal derfor være muligt at tage eksisterende udbringningsarealer med ind i fællesskabet inden for biogasanlægget. Der vil så alene være behov for at vurdere de nye arealer, der kommer til på grund af behovet for udspredningsarealer for de næringsstoffer, der tilføres med anden biomasse end gylle.

Myndigheder og borgere bør have fælles interesse i nye biogasanlæg Der er 20 biogasfællesanlæg i Danmark, og ca. 60 landmænd har deres eget gårdbiogasanlæg. Derudover er der biogasanlæg på en række rensningsanlæg. I alt produceres ca. tre PJ energi på de danske biogasanlæg. Folketinget har i foråret 2004 med ændringen af lov om elforsyning fastlagt elafregningspriserne for en udbygning med biogasanlæg op til en samlet produktion på otte PJ i 2008. Der er stor interesse blandt landmænd for at etablere biogasanlæg. Der bør, jævnfør de ovennævnte store fordele ved etablering af biogasanlæg, også være en interesse både hos miljømyndigheder og borgerne i, at en stigende andel af gyllen afgasses. Det er i øjeblikket kun ca. 11/2 mill. tons ud af den samlede danske gyllemængde på 34 mill. tons, der afgasses. Der er derfor et betydeligt udbygnings-

potentiale. Og der vil være meget store gevinster herved. Det gælder som nævnt i forhold til beskyttelse af drikkevand, reduktion af lugtgener, nyttiggørelse af organisk affald og effektivisering af gylletransporten. Hertil kommer, at biogasanlæg er samfundsøkonomisk særdeles attraktive. I kraft af de multifunktionelle fordele og dermed løsning af en lang række problemstillinger på samme tid opnås betydelige samfundsgevinster og en økonomisk billig løsning. Mange af de initiativgrupper, der har arbejdet for etablering af biogasanlæg, har imidlertid opgivet efter i årevis at have afprøvet forskellige placeringsmuligheder, som efterfølgende er forkastet af myndighederne efter indsigelse fra borgere. Det er en ulykkelig situation. I biogasbranchen må vi selvfølgelig gribe i egen barm og arbejde for at komme af med det dårlige image, vi har, og minimere lugtgenerne fra biogasanlæg. Vi vil også gerne invitere alle ud at besøge et biogasanlæg. Men samtidig vil vi gerne appellere til, at myndighederne spiller aktivt med og bidrager til at finde egnede placeringer af biogasanlæg, som både er hensigtsmæssig i forhold til de gylleressourcer, der er i området og i forhold til tilkørselsforhold, afstand til naboer m.v. Kun gennem et samarbejde kan vi få nyttiggjort biogassens samfundsmæssige potentiale til gavn for miljøet, landbruget og det øvrin ge samfund. 14 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Den tekniske chef 9. - 11. marts 2005

Opgave- og Strukturreform samt ledelse i forandringsprocesser er de absolutte hovedtemaer i årets konference. Hver dag er et skridt nærmere den 1. januar 2007, hvor de nye kommuner skal gå i drift med mange nye opgaver og med nye og sammenbragte medarbejdere. Forberedelsen er i gang i mange fora, og denne konference vil med sine hovedtemaer yde sit bidrag til det kommende arbejde.

Program

Opgave- og strukturreformen – status og perspektiver Projektleder Kenneth Kristensen, KL Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen Landsplanchef Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Direktør Henning Christiansen, Vejdirektoratet

Når amternes medarbejdere og opgaver overføres • hvordan løser vi den opgave? • hvorledes har man fra amtslig side tænkt opgaven løst • samarbejde med regionerne i fremtiden Teknisk direktør Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt Den ledelsesmæssige udfordring i den kommende fusionsproces nye tider for både medarbejdere og ledere hvordan forbereder vi os bedst muligt? Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer. Minikonference 1: Miljøområdet • kvalitetsstyring, tilsyn, retssikkerhed, betalingsordning, data, sikker drift, administrationsgrundlag Miljøstyrelsen Minikonference 2: Personalejura • virksomhedsoverdragelse og passende jobs • hvad med tjenestemændene • hvad med amternes chefer og medarbejdere Chefkonsulent Flemming Heilberg, KL

Minikonference 3: Vejområdet • Drift, vintervedligeholdelse, trafiksikkerhed, it Vejdirektoratet Minikonference 4: Naturområdet • en ny opgave for kommunerne Kontorchef Hans Christian Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Kontorchef Anton Beck, Skov- og Naturstyrelsen

Scenarieudvikling som strategisk værktøj i forandringsprocesser Direktør, Peter Plougmann, New Insight A/S Projektorganisering og -ledelse i forandringsog udviklingsprocesser At skabe resultater og engagement i opgaven Områdedirektør for produktion og udvikling Jørgen Ramskov, Det Danske Filminstitut Spindoctor – hvorfor nu det? Om tendenser i tiden og tanker om vores samtid set med humoristens øjne Skuespiller og forfatter Flemming Jensen Sidste nyt fra: KTC Formand Peter Clausen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Vicedirektør Jesper Rasmussen Kort- og Matrikelstyrelsen

Opgave- og strukturreformen – fremtidsperspektiverne på det tekniske område Kontorchef Eske Groes, KL Om konferencen Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune og direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunalteknisk Chefforening og COK Den Kommunale Højskole. Tilmelding www.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole Kystvej Postboks 160 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989

Ledelse på dansk Når managementteorierne ikke helt slår til i praksis hvad har Kirkegaard med ledelse at gøre? Chefkonsulent, cand.phil. Kirstine Andersen, Kompashuset

15 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Fod på kunsten

Af Vibeke Holm, Holstebro Kommune, Eva Møller Sørensen, C.F. Møllers Tegnestue & Jan Find, Cowi I Holstebro er der fod på kunsten - i hvert fald når man går en tur i gågaden. Holstebro Kommune har i fællesskab med forsyningsvirksomheden Vestforsyning A/S foreløbigt renoveret ca. 9.600 m2 gågade i bymidten, og projektet med kunstnerisk udsmykning integreret i ny granitbelægning er den 30. september blevet tildelt årets arkitekturpris for Holstebro.

Et akut behov for renovering af fjernvarmeledningerne i Nørregade, som gjorde det nødvendigt at opgrave store dele af gågaden, har samtidigt muliggjort opfyldelsen af et længe næret ønske om en ny belægning i gågaderne som erstatning for den gamle belægning af betonfliser fra 1963-1969.

Projektet er gennemført som et fællesprojekt mellem Holstebro Kommune og Vestforsyning A/S og indeholder udover etablering af ny belægning og indretning af gågaderne en renovering af ledningsnettet for fjernvarme, kloak, vand, el og telefon.

Planlægning, projektering og tilsyn er udført af COWI og Arkitektfirmaet C.F. Møller, Aalborg i nært samarbejde mellem Holstebro Kommune, Holstebro Handelsstandsforening og Vestforsyning A/S samt med kunstnerisk bistand fra professor Bjørn Nørgaard.

Renoveringen af gågader i bymidten Første etape af renoveringen fra medio 2001 til medio 2002 omfattede Nørregade med tilhørende dele af sidegaderne Bisgårdsgade, Sct. Jørgensgade, Danmarksgade, Rådhusstræde og Horsstræ2 de. I alt ca. 650 lbm gader og 6.000 m belægning. Næste etape fra primo 2003 til medio 2004 omfattede Vestergade, Endeløs, Grønsgade, Østergade vestdel og Store Torv. I alt ca. 300 lbm gader og 3.600 2 m belægning. Senere planlægges renovering af Østergade østdel, Brotorvet/Brostræde og Sønderlandsgade. I alt ca. 360 lbm 2 gader og 4.000 m belægning.

Idéudvikling og proces Idéudvikling og beslutning omkring principiel udformning af den ny belægning med valg af materialer blev gennemført i et kort og koncentreret forløb. De overordnede tidsrammer for renoveringen af fjernvarmen var på forhånd lagt, og etablering af den ny belægning skulle ske i umiddelbar forlængelse heraf. For at fastlægge grundlaget for den ny gågadebelægning blev der gennemført en studietur til Vejle, Kolding og Århus for at besigtige nye gågade- og pladsrenoveringer med henholdsvis granitflise- og teglklinkebelægninger i varieret udformning. Billede fra Arkitekturpris diplom 2004. Fotograf Michael Wieth.

Ü 16 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Deltagerne var Økonomiudvalget og de ansvarlige embedsmænd fra Holstebro Kommune og Vestforsyning A/S samt repræsentanter fra kommunens vigtige samarbejdspartnere: Handelsstandsforeningen, Ældre- og Handicaprådet, Erhvervsrådet, By og Landskabsrådet, Trafikrådet, Turistrådet og Politiet. På baggrund af studieturen blev det besluttet, at udgangspunktet for den nye belægning i Nørregade skulle være en belægning af granit eventuelt med tværgående bordurbånd. Herved skulle der skabes en idémæssig sammenhæng mellem de nye belægninger i gågaderne og klinkebelægningerne på henholdsvis den Røde Plads og pladsen ved Nørreport med de grå bordurbånd.

Gadebelægning Projektet er disponeret med udgangspunkt i gadestrækningernes 3 principielt forskellige byrumstyper: gaderne, kryds ved betydende sidegader og torverum. I gaderne er den nye belægning udformet som et 4 m bredt flisetæppe af kinesisk granit i 2 farver med en savet og jetbrændt overflade. Belægningen er bevidst udformet med neutrale og kendte fliseformater lagt i et roligt mønster, der giver fladekarakter og dermed oplevelsesmæssigt øger bredden af de smalle gaderum. Flisetæppet består af granitfliser i en rosagrå nistret granit ilagt bordurbånd i en mørkere blågrå granit med en ensartet struktur. Bordurbåndenes rytmiske placering og varierede bredde understreger oplevelsen af gadernes smalle kurvede forløb. Flisetæppet er placeret i gademidten afgrænset af grå chaussésten langs husfacader. Overgangen mellem chaussésten og fliser definerer udstrækningen af butikkernes udstillingsareal mod flisetæppet, som er køreareal for varelevering og brandvej. Gaderne er udført med ensidigt fald mod henholdsvis vest og nord. 3 rækker chaussésten med kløvet overflade i gadernes langsgående retning angiver belægningens dybdepunkt. Chausséstensrækken fungerer på grund af den kløvede overflade som ledelinie for blinde. Den afbrydes i en fast takt af markeringssten i sort slebet granit med et sandblæst mønster. Afløbsriste i støbejern erstatter markeringsstenene, hvor det er nødvendigt af hensyn til afvandingen af gaden. Det har haft stor betydning for udformningen, at løsningen af de funktionelle krav til brugen af gaderne er integreret i selve belægningskonceptet og i belægningsdetaljerne. Her tænkes på præcis afgrænsning af butikkernes 17 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Projektets 1. etape fra Store Torv i syd til Nørreport i Nord.

udstillingsareal, definering af køreareal for varelevering og brandvej, ledelinier for blinde og kørestolsvenlige belægninger. De 100 mm tykke granitfliser og chaussésten er lagt i 30 mm afretningslag af beton på 50 mm drænasfaltlag, der i anlægsperioden samtidigt har fungeret som interimsbelægning for gågadetrafikken samt som afvandingslag for regnvand. Flisetæppet er stabiliseret i længderetningen ud for hver afløbsrist med 300 mm tykke tværgående bordursten sat i beton, og drænasfaltlaget er her afvandet til afløbsbrønden med drænrør. Belægningen er fuget med beton. Denne belægningsopbygning skal sørge for, at gågaden lejlighedsvist kan befærdes med tunge køretøjer i form af

vare-lastbiler, renovationsvogne og brandbiler m.v. Den tætte belægning med betonfuger muliggør desuden rengøring med feje-/sugemaskine.

Torvet ved Vandkunsten Fra Sct. Jørgens Gade til Bisgårdsgade udvider gågaden sig og danner et tragtformet byrum. Byrummets udformning indikerer dets historiske betydning, for på dette sted lå byens oprindelige byport mod nord, Nørrebom. I forbindelse med renoveringen blev eksisterende træbeplantning på torvet fjernet for at genskabe rummets torvekarakter og give lys og luft omkring den eksisterende vandkunst. Vandkunsten blev udført af Helge Bertram i 1974 som

Øje er placeret ved Horsstræde. I de hvælvede cirklers toppunkt er der placeret en vanddyse, der er udformet, så den symboliserer de 3 temaer for udsmykningerne Jesu Hånd, Livets Kilde og Odins Øje. Det rislende vand spredes fra vanddysen udover cirkelfeltet, som derved altid vil fremstå med en våd overflade som på en regnvejrsdag. Vandet forsvinder i en afløbsspalte i cirklens periferi, og om aftenen kommer der lys op af både toppunkt og periferi. Hvælvingen med de sindrige mønstre krævede en tredimensionel arbejdstegning og nøje planlægning af udførelsen. De store og mandshøje teknikbrønde, som er nødvendig for det rislende vand og for belysning, er gemt væk under granitbelægningen, så kun et dæksel vidner om teknikken bag kunsten.

Udgravet gadehalvdel med gangbroer til butikkerne.

en del af den udsmykning, der indgik i den oprindelige gågadeudformning. Byrummets særlige karakter som torverum understreges med et belægningsmønster af store granitfliser i en særlig udformning, der har inspiration i de mosaikfliser, som var en del af den oprindelige gågadeudsmykning. Belægningen er udført af de 2 typer kinesisk granit, der også anvendes til gågadebelægningen. Mosaikfliserne er genskabt som nye betonfliser med mosaikstifter, der er placeret i felter nedfældet i den nye granitbelægning på Torvet. Vandkunsten er blevet renoveret med nye mosaikfliser i bunden af bassinet og der er støbt ny

Store Torv bassinkant. I bassinet er der etableret ny belysning i form af fiberlys, der er indfældet i bassinkanten under vandoverfladen.

Særlig udsmykning i kryds I Nørregade er de 3 kryds ved Horsstræde, Rådhusstræde og Sct. Jørgens Gade givet en særlig kunstnerisk udsmykning udformet af Bjørn Nørgaard i form af store cirkelformede og hvælvede flader belagt med granit fra flere verdensdele. De 3 udsmykninger har hver sin farvetone i granitbelægningerne. Den grønne Jesu Hånd er placeret ved Sct. Jørgensgade. Den blågrå Livets Kilde er placeret ved Rådhusstræde og den røde Odins

Byens ældste torv Store Torv er beliggende som et knudepunkt midt i gågadesystemet. Udgangspunktet for renoveringen af torvet var, at den eksisterende cirkulære trærække og bassinet med vandskulpturen Sct. Jørgen og Dragen udført i 1986 (genopstillet i 1999) af Sten Lykke Madsen skulle bevares. Den nye belægning er udformet som en rolig og klassisk granitbelægning af chaussésten af kinesisk granit med savet og jetbrændt overflade ilagt bordurbånd af svensk Bohus-granit. Den enkle stenbelagte flade spændes ud og afgrænses af torvets facader. Torvebelægningens ensartede karakter brydes af en cirkulær flade af chaussésten med kløvet overflade, hvorved der sættes fokus på torvets midtpunkt. Den cirkulære flade samler og skaber ro omkring skulpturen og den eksisterende krins af klippede træer. Bånd af kløvede chaussésten langs torvets sider afgrænser butikkernes udstillingsareal og fungerer som ledelinier for blinde. Lysende chaussesten af glas placeret i de bevægede chausséstensbånd markerer forbindelserne mellem gaderne.

Belysning og inventar

Kunstgræstæppe udlagt i ugerne fra belægningsopbrydning til drænasfaltbelægning.

Som en del af projektet er gadebelysningen renoveret og fornyet med nye armaturer. I Nørregades sydlige del og i de smalle sidegader er der bardunophængt belysning med lamper af typen Phillips Metronomis Bordeaux. I de øvrige gader, som er bredere og hvor bebyggelsen ikke har samme homogene højde, er de samme belys18 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

ningsarmaturer monteret på koniske master. Torvet ved Vandkunsten oplyses af vægarmaturer af typen Kipp, LP lighting, placeret på facaderne. Herved skabes en mere dæmpet belysning end i gaderne, hvilket understreger torvekarakteren og forstærker oplevelsen af Vandkunstens lysende vandflade. Alt gadeinventar er fornyet i forbindelse med gågaderenoveringen. Der er placeret bænke, hvor det er muligt, først og fremmest under eksisterende og nye træer i sidegaderne samt på torvet ved Vandkunsten. Affaldskurve er opstillet med passende afstand fortrinsvis i forbindelse med sidegader, smøger og passager. Og der er placeret så mange cykelstativer i sidevejstilslutningerne, som det har været muligt at finde plads til under hensyn til butikkernes indgange og færdslen i gaden.

Anlægsarbejdet og forholdet til de forretningsdrivende og de handlende I forbindelse med anlægsarbejdet har Holstebro Kommune i udstrakt grad ønsket at tage særligt hensyn til de forretningsdrivende og de handlende i Nørregade, som er den primære handelsgade i Holstebro's bymidte. Ud over en ledningsentreprise varetaget af Vestforsyningen A/S samt en belægningsentreprise varetaget af Holstebro Kommune er der endvidere for projektet oprettet en Service-entreprise for servicering af butikker, lodsejere og forholdene for de handlende. Ledningsentreprisen omfatter rydning af inventar/udstyr, opbrydning og bortskaffelse af eksisterende belægning, udgravning for- og omlægning afledninger samt tilfyldning af ledningsgrave med bundsikringsgrus til projekteret stabiltgruslag. Belægningsentreprisen omfatter etablering af vejkasse med stabiltgrus og drænasfalt samt udførelse af brolægning på betonafretningslag og med betonfuger. Drænasfalten henligger som interimsbelægning for gågadetrafikken, indtil brolægningen er udført. Service-entreprisen omfatter sikring af adgangsveje til butikkerne, udlægning af skoaftørringsmåtter til butikkerne og kunstgræstæppe i gågaden samt assistance til varetransporter. En særlig service-medarbejder udpeget hos entreprenøren har varetaget en løbende kontakt til butikkerne og lodsejere, bl.a. ved en daglig morgenrunde og døgn-telefon19 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Udsmykning i krydset Sct. Jørgensgade med torvet ved Vandkunsten i baggrunden

vagt. Service-medarbejderen har været underlagt projektets byggeleder. Byggemøder og sikkerhedsmøder har været afholdt med alle tre entreprenører på samme dag - tidsforskudt med overlap for hhv. ledningsentreprisen og belægningsentreprisen og med servicemedarbejderens deltagelse i det samlede møde for overordnet koordinering af aktiviteter.

Styring af anlægsaktiviteter Anlægsaktiviteterne har været overordnet styret af en tidsplan opdelt i hensigtsmæssige strækninger/etaper for ledningsrenoveringen og ledningsomkoblinger efter oplæg fra Vestforsyningen og tilrettet Kommunens ønsker for ibrugtagning af gågadestrækningerne. Hver strækning/etape er i ledningsentreprisen afsluttet, før ny strækning er påbegyndt. Da de eksisterende ledninger fortrinsvist er placeret i den ene gadehalvdel er nye ledninger placeret i modsatte gadehalvdel for at reducere omfanget af nødvendige omkoblinger mellem gamle og nye ledninger under anlægsarbejdet - og derved mindske forsyningsafbrydelser. Indtil udgravning og fjernelse af de gamle ledninger er den eksisterende belægning over disse bibeholdt som transportvej for materialer og materiel samt for gågadetrafik i øvrigt. Gangtrafik til forretninger i den udgravede gadehalvdel er sikret ved anvendelse af

ca. 4 m lange og 1,5 m brede interimsgangbroer. I de par uger inden udførelse af drænasfalt, hvor nye ledningsarbejder er færdige, og der udføres opbrydning og opgravning af gamle ledninger i den anden gadehalvdel, har der været udlagt kunstgræstæppe på grusafretningslaget. Det grønne tæppe med bund af fiberdug har muliggjort fortsat trafik gennem gågaden og har sørget for stabilt og drænende underlag for de gående. Der er indkøbt tæppebaner i længde svarende til ledningsetaper, og disse tæpper er renspulet og genanvendt ved efterfølgende etaper. Brolægningen er udført startende med det 4 m brede flisetæppe (med gangtrafik i sidearealerne) og sluttende med tilpasningsbelægningen af chaussésten mod husfacader (med gangtrafik på flisetæppet). I gågaden er der således i hele anlægsperioden opretholdt en min. 1,5 m bred gangbane for fodgængere samt som kørevej for ladvogn/minilæsser for transport af varer til butikkerne, og handels-trafikken har syntes næsten uberørt af anlægsarbejderne, idet der har været stor forståelse for de nødvendige interimsforanstaltninger. I anlægsperioden er i øvrigt afholdt flere gågadearrangementer, som er muliggjort af interimsforanstaltningerne med drænasfaltbelægning, kunstgræstæppe og flytbart telt for brolægningsarbejderne. n 19

Fælles plangrundlag i Trekantområdet - for at skabe den »åbne grønne storby« Af Ulla Sandgaard, arkitekt i Vejle Kommune, tidl. formand for projektgruppen og Birger Lilja Kristoffersen, plankoordinator i Trekantområdet Danmark I Trekantområdet har otte kommuner siden år 2000 arbejdet sammen om at løse nogle af de udfordringer, størstedelen af de danske kommuner i dag står over for – at skulle få forskellige kommuners planer til et spille sammen i en helhed – i en ny fælles plan. De otte kommuner har i samarbejde lavet en fælles strategi for områdets udvikling og udmøntet denne i en bindende fælles hovedstruktur.

Trekantområdet Danmark er et samarbejde mellem kommunerne: Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle. Trekantområdets samarbejde er netop kun et samarbejde. Det betyder, at der samarbejdes, hvor man kan blive

enige om det og arbejdes individuelt, hvor det er at foretrække. Alle overordnede beslutninger tages i de otte byråd. Når man f.eks. laver en fælles planstrategi eller hovedstruktur, så drøftes den i forskellige samarbejdsfora, men vedtages i de enkelte byråd. Budgettet for

Trekantområdets formand Borgmester Per Bødker Andersen, Kolding, »pudser« Byplanprisen 2004.

den del af samarbejdet der tager udgangspunkt i det fælles sekretariat androg ca. 8 mio. kr. i 2004, dertil kommer kommunal og privat medfinansiering af en række konkrete projekter. Samarbejdet omfatter også andre områder end den fysiske planlægning som denne artikel handler om. De andre områder, hvor samarbejdet er formaliseret er erhvervsudvikling, kultur, uddannelse og affaldsplanlægning. De otte kommuner har hver deres særpræg, hver deres styrker og hver deres problemer. Kommunerne spænder fra forholdsvis store bykommuner (mellem 40 og 65.000 indb.) til små landkommuner (på 4-5.000 Indb.), men tilsammen udgør de et byområde på over 230.000 indbyggere og tilsammen har de muligheder for at gennemføre projekter som ville være umulige individuelt.

Danmarks åbne grønne storby At lave en ny fælles kommuneplan er et af de større projekter. De otte kommuner har samarbejdet siden 1992, men samarbejdet om planlægningen tog først for alvor fart, da Trekantområdet i år 2000 blev udpeget som landsdelscenter af regeringen, og der blev igangsat et pilotprojekt, som bestod i, at man skulle udarbejde en fælles planstrategi og en fælles hovedstruktur. Det var startskuddet til selve projektet, men ideen om »den åbne grønne storby« er udformet og modnet længe før. I mere uforpligtende planprocesser har kommunerne sammen kortlagt og formuleret visioner om områdets udvikling siden 1992. I 1995 blev der således udarbejdet et »Udviklingsperspektiv«, hvor »en åben grøn by« blev beskrevet og hvor der blev udarbejdet redegørelser for erhvervsudvikling, transport, kollektiv trafik mm. 20 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Det var først fra år 2000 at projektet blev til et samarbejde om en kommunal myndighedsopgave – at udarbejde en hovedstruktur efter bestemmelserne i Lov om planlægning. Som sådan var det det første af sin art i Danmark.

En strategi som grundlag I udarbejdelsen af store planer, hvor mange aktører, mange interesser og mange forskellige holdninger er til stede, er det fantastisk vigtigt at være enige om målet og vejen til målet. I den sammenhæng har planlovens § 23 a. om at der skal udarbejdes en strategi været et særdeles værdifuldt instrument. Instrumentet var nok ikke specielt udviklet til kommunesamarbejder – eller til gennemførelsen af kommunesammenlægninger, men det har vist sig særdeles velegnet i det kommunesamarbejde, vi har imellem de 8 kommuner i Trekantområdet og kan også vise sig meget værdifuldt, når planlægningen skal i gang i de sammenlagte kommuner efter kommunalreformen. Et andet meget væsentligt element i strategiarbejdet er dialogen. Strategiarbejdet er en ideel ramme for kommuner, interessenter og borgere til at skyde

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 til 2014.

sig ind på såvel fællesskabet kommunerne imellem som målene for arbejdet og dermed få motivation og ejerskab til den efterfølgende planlægning. Strategien indeholder visioner, mål, strategier og indsatsområder for hoved-

strukturen. Der er i strategien for Trekantområdet seks fokusemner: storbyliv, bosætning, erhverv, uddannelse, godstransport, og persontransport. Strategien indeholder principperne for den

2005

Kurser og arrangementer

I foråret og sommeren 2005 afholdes følgende kurser mv. inden for park- og landskabsområdet:

Plænegræs – etablering og renovering 10. marts i Odense. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste 2.400 kr. Andre 3.000 kr.

Byens træer - plantning og pleje 14. – 16. marts i Nødebo. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste: 5.400 kr. Andre 7.200 kr. Priserne er ekskl. overnatning.

Kirkegården i dag 15. marts i Nyborg. Pris: 900 kr.

Med skoven som nabo – at planlægge og forvalte en bynær skov 3. og 4. maj i Storkøbenhavn. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste 4.800 kr. Andre 6.000 kr. Priserne er ekskl. overnatning.

Verden i Danmark - landskabsarkitektur mellem problemløsning og dyrkningskunst 13. maj i København. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste og medlemmer af Danske Landskabsarkitekter eller Akademiske Arkitekter 2.200 kr. Andre 3.000 kr.

Læs mere på www.sl.kvl.dk eller ring på tlf. 3528 1500 21 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

videre planlægning og har været styrende i arbejdet med hovedstrukturen. Visionen er at skabe et storbyområde med over 230.000 indbyggere, der er bundet sammen af det grønne og af en fælles interesse i at udvikle området. Den fælles strategi er med »Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014« blevet udmøntet i en bindende plan, som nu skal være med til at realisere visionen.

Fra planstrategi til hovedstruktur Trekantområdets planstrategi er udformet som en række principper for blandt andet bosætning, erhverv og detailhandel. Principperne lægger op til en rollefordeling mellem kommunerne i samarbejdet. Den principielle udformning af strategierne har betydet, at det har været muligt at omsætte og konkretisere strategierne i hovedstrukturen. I det følgende vil vi give nogle eksempler på hvordan. Bosætning I Trekantområdets fælles planstrategi opereres der med tre typer boliger: byboliger, haveboliger og landsbyboliger, og der arbejdes med et princip for fordelingen af de 3 boligtyper. Det forventes, at der skal bygges 10.000 boliger i Trekantområdet de næste 10 år, og der lægges op til, at de forskellige boligtyper skal fordeles forskelligt i de enkelte kommuner. Købstadskommunerne skal for eksempel have flere byboliger end de mindre kommuner. Denne principielle fordeling af de forskellige boligtyper i planstrategien er konkretiseret i arealudlæg i hovedstrukturen. Det er op til de enkelte kommuner, at udmønte boligfordelingen i lokalplanlægningen. Erhverv I Trekantområdets planstrategi fordeles områdets erhverv efter ABC-princippet. Generelt kan man sige om ABC-princippet, at det er et bæredygtighedsprincip, der minimerer transportarbejdet og miljøgenerne – på godt dansk »rette virksomhed på rette sted«! . Det vil sige, at A-virksomheder, som er karakteriseret ved megen persontransport og ingen eller kun lidt varetransport placeres i centrum, B-virksomheder, som både har en del person- og en del varetransport placeres ved indfaldsveje, og C-virksomheder med meget varetransport og lidt persontransport placeres i yderområder ved de store motorvejsanlæg. Endelig et der en kategori af L-virksomheder, der kan placeres i områdets land22

distrikter. I hovedstrukturen er dette princip konkretiseret således, at der er udlagt A-områder i midtbyerne osv. Detailhandel, godstransport og uddannelse På samme måde som med bosætning og erhverv er der udarbejdet nogle generelle principper for detailhandelsfordelingen i området og en rollefordeling med hensyn til godstransporten. Det samme gælder på uddannelsesområdet. Kolding er udpeget som områdets universitetsby, mens de mellemhøje uddannelser placeres i områdets fire andre større byer. Et vigtigt element i at udvikle uddannelsesbyerne er at understøtte de funktioner, der er en forudsætning for at de unge ønsker at studere i området – ungdomsboliger, kulturtilbud, god offentlig transport og et spændende byliv.

Lærerig proces For at skabe ejerskab til det fælles planprojekt har vi i Trekantområdet arbejdet meget med at involvere alle parter. Der er lavet interviewrunder, workshops, dialogmøder, årskonferencer, en række borgermøder og en større plan-konference. Endelig har der været afholdt studieture for såvel de 157 byrådsmedlemmer som for embedsmændene på tværs af kommunetilhørsforhold. Krumtappen i det daglige arbejde med planen har været en projektgruppe, bestående af en planlægger fra hver af kommunerne. Planlæggerne i projektgruppen har endvidere trukket på al den øvrige ekspertise der findes i de 8 kommunale forvaltninger. Men det har også været nødvendigt at have en sikker politisk og administrativ struktur bag. Som nævnt tidligere er den øverste myndighed i Trekantområdet de 8 byråd. I det daglige tegnes Trekantområdet af et formandskab bestående af to borgmestre et år ad gangen. Endelig afholdes der udvidede borgmestermøder hvor alle 8 byråd er repræsenteret ved to politikere samt kommunaldirektøren. Det administrative ledes af en direktion bestående af de 8 kommunaldirektører. Den daglige basis for arbejdet har været et fælles sekretariat hvor der som ankermand for projektet er ansat en plankoordinator. En samlet organisering som indtil videre har vist sig funktionsduelig og handlingsorienteret. Samarbejdet har betydet, at planlæggere, ledende embedsmænd og politikere i de otte kommuner efter-

Faktaboks: Trekantområdet består af kommunerne: Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle. Den samlede befolkning udgør ca. 230.000 indbyggere Der er etableret et fælles sekretariat på 7 personer med et budget på ca. 8 mio. kr. i 2004 Trekantområdet modtog i 2004 Den danske Byplanpris for arbejdet med den fælles strategi og hovedstruktur Yderligere oplysninger om samarbejdet kan fås fra Trekantområdets Sekretariat, Fredericiagade 32, 6000 Kolding, på tlf. 7550 8383 eller på www.trekantomraadet.dk

hånden kender hinanden og problemstillingerne i de enkelte kommuner ret godt. Kommunerne startede med meget forskellige plankulturer, men det fælles projekt har givet et fælles fagligt grundlag og et godt samarbejdsklima. Og det har givet et løft til planlægningen generelt. Dels har kommunerne løftet perspektivet fra det meget kommunespecifikke til mere regionale problemstillinger og dels er der udviklet nye værktøjer til planlægningen. Et af de værkstøjer, der er udviklet i forbindelse med arbejdet med hovedstrukturen, er et fælles digitalt kortværk som indeholder kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for kommuneplanlægningen i de 8 kommuner. Hvor nogle af kommunerne ved projektets start stort set ikke havde taget hul på det digitale medie så er alle 8 kommuner nu i fuld gang med at arbejde digitalt med kommuneplanlægningen. Og som ved enhver anden kommuneplanlægning så er projektet ikke færdigt med den endelige vedtagelse af planen. Nu skal den i de enkelte kommuner følges op med en revision af rammerne og detailplanlægning i form af temaplaner, bydelsplaner og mere detaljerede lokalplaner. Så det er i de kommende år det skal vise sig, om planerne lader sig realisere. Planerne kan studeres nærmere på www.trekantomraadet.dk n 22 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Ny version af KTC Viden Center Af Morten Leth Jacobsen, videnformidlingskonsulent, KTC KTC Viden Center, som er videndelingsnetværket på det kommunaltekniske område, har et par år på bagen nu. Lige inden årsskiftet lancerede vi derfor en række forbedringer på systemet, som gør det lettere at bruge for både de ansatte i de tekniske afdelinger og forvaltninger og for de lokale webmastere. Den mest synlige forandring er nok det rent grafiske. KTC Viden Center har fået et nyt design, som fremtræder mere roligt og mere brugervenligt. Men når man begynder at bruge systemet, vil man også opdage en del forbedringer.

Mere struktur på kompetencenettet Kompetencenettet i KTC Viden Center er det sted, hvor brugerne kan stille spørgsmål til hinanden om det daglige arbejde i den tekniske forvaltning. Næsten 1000 brugere har indtil nu oprettet sig som kompetencepersoner, dvs. personer, der gerne vil stille deres faglige viden til rådighed for andre. Det har længe været et ønske hos brugerne, at det skulle være enklere at finde frem til indlæg og debat inden for et specifikt fagområde. Den funktion har vi nu fået etableret, så brugerne kan søge efter indlæg på netop det område, de ønsker. En anden nyhed er, at når du skriver et spørgsmål i Kompetencenettet, får du med det samme at vide, hvor mange kompetencepersoner, der har modtaget en e-mail med dit spørgsmål.

Forbedret søgefunktion KTC Viden Centers søgefunktion er nu blevet forbedret, så man får sine søgeresultater umiddelbart i stedet for en liste med overskrifter. Dermed bliver det lettere at gå direkte til det afsnit, der passer med de ord, man har søgt på. Det er nu også muligt at søge på afsnit ud fra kommunenavnet, så man 23 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

kan se, hvilke afsnit ens egen kommune har liggende på netværket.

Lettere at oprette afsnit Stort set hver teknisk afdeling i landet har en person, der er lokal webmaster på KTC Viden Center. Det er den person, der skriver afsnit på kommunens vegne på videndelingsnetværket. De har indtil nu skullet arbejde inde bag systemet for at oprette nye afsnit og lægge dokumenter på netværket. I den nye version er dette arbejde blevet både lettere og hurtigere. Det skal være med til at øge antallet af indlæg, dokumenter og artikler, der lægges på videndelingsnetværket, og på den måde også være med til at øge den nytteværdi, den enkelte medarbejder i den tekniske forvaltning får ved at bruge netværket.

KTC Viden Centers centrale webmaster, Morten Leth Jacobsen.

KTC Viden Center – kort fortalt KTC Viden Center er et webbaseret videndelingsnetværk, der er udviklet af Kommunalteknisk Chefforening og KMD. Netværket er lukket og er udelukkende beregnet for ansatte i kommunale, tekniske forvaltninger. På KTC Viden Center kan ansatte i de tekniske forvaltninger udveksle viden med hinanden på tværs af kommunegrænser og faglige grupperinger. Hele ideen med netværket er, at den dybe tallerken ikke behøver blive opfundet i hver eneste af landets kommuner. Der vil altid være en person i en anden kommune, der arbejder med de samme problemstillinger som man selv gør, og som man kan sparre med. På KTC Viden Center kan man dele den viden med hinanden, gå i dialog med kolleger i andre tekniske forvaltninger om faglige emner og stille spørgsmål til hinanden på kryds og tværs mellem forvaltningerne. Netværket omfatter for tiden cirka 5.000 brugere, hvoraf de 1.000 har oprettet sig som kompetencepersoner, dvs. personer, der har stillet sig til rådighed for faglige spørgsmål fra andre brugere af systemet. I langt de fleste kommuner er en medarbejder udpeget som lokal webmaster med ret til at lægge information ind på systemet for sine kolleger. Desuden er der 14 kredswebmastere. KTC Viden Centers centrale webmaster, Morten Leth Jacobsen, står for information om systemet og for dagligt vedligehold. Han holder desuden oplæg og undervisning i kommunerne om brugen af systemet. Morten Leth Jacobsen kan kontaktes på telefon 89 21 21 16.

Den grønne vej - udvikling af et forvaltningsredskab til analyse af trafikårernes grønne potentiale Af Tine Sand Gybeck, Landskabsarkitektstuderende, og Professor Thomas B. Randrup, KVL, Skov & Landskab Set fra oven er Rødovre Kommune en frodig haveby. Men det billede, der tegner sig, når man færdes i byen, er en lang række af dominerende veje, der giver byen et råt og urbant udtryk.

En grøn strukturplan for Rødovre Kommune har til formål at trække de private havers natur ud i det offentlige rum gennem etablering af grønne veje. Men hvordan udvikler man grønne veje i et af Danmarks tættest befolkede byområder? Denne artikel giver et bud på en alternativ brug af SWOT-metoden (Strength – Weaknesses – Oppertunies – Threats), som redskab til evaluering af vejenes potentiale som grundlagsgivende for en grøn storby.

Et billede af en forstad I sin fremtræden er Rødovre en karakteristisk forstadskommune med boligom24

råder, der gennemskæres af markante trafikårer. Kommunen er fuldt udbygget og har landets største befolkningstæthed efter København og Frederiksberg. Sammen med en lav byggeprocent betyder det, at kun ganske få arealer er udlagt til offentlige rekreative formål. Potentialet for udviklingen af en grøn by ligger derfor primært indenfor vejområdet. Trafik- og lokalveje er alene projekteret ud fra deres funktion som trafikkorridorer. Men som det mest væsentlige offentlige byrum har vejrummet en bredere betydning end at sikre adgangsforholdene. Ideen med at etablere grønne veje er, at den stærke infrastruktur, der karakteri-

serer byen på det todimensionelle plan, skal tydeliggøres, så den opleves, når man bevæger sig rundt i byen. Forstadsbyen er et produkt af en tid, hvor store tekniske anlæg blev en integreret del af bybilledet. Som bytype er den endnu så ung, at der ikke er udviklet en velfunderet tradition for anvendelsen af træer i det offentlige rum.

Designmanual for Rødovre Kommune I 2003 har Rødovre Kommune med konsulentbistand fra DOMUS Arkitekter og Peter Holst Landskabsarkitekter MDL udarbejdet en designmanual for byinventar, belægning og beplantning. Hensigten er, at manualen skal være udgangspunkt for de beslutninger og prioriteringer, som har indvirkning på det fysiske miljø, således at der arbejdes mod et defineret mål, der styrker helheden i og kvaliteten af det fysiske miljø. Det er et sjældent tiltag at inddrage beplantningen i en designmanual på lige fod med andet byudstyr. Når det er valgt i Rødovre, er årsagen, at skiltning, belysning og inventar ikke er tilstrækkeligt til at samle byrummet. Det langsig24 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

tede mål er at styrke byens identitet gennem design. Derfor er der behov for stærke rammer og en klar rumlig struktur som baggrund for byens detaljer. Designmanualen peger på trafikårenes adskillende konsekvens og konkluderer, at der i infrastrukturen er et uudnyttet byrum. Et rum der har et stort potentiale til at samle den fragmenterede by og accentuere dens karakter. (Figur b - Koncept)

Designmanualens koncept for udbygning af en grøn struktur Designmanualen fremhæver at Rødovre Kommune indrammes af de to unikke landskaber, Vestvolden og Harrestrup Åsystemet. Tårnvej udgør den centrale trafikåre, der sammen med de offentlige funktioner, der er placeret langs vejstrækningen, gør vejen til byens hovedstrøg. Det er hensigten, at Tårnvej skal udgøre byens rygrad og indfange kommunens karakteristika, medens de retlinede, øst-vestorienterede tværveje via Tårnvej skal forbinde de to store landskabselementer. Designmanualens omlægningsprincip for tværvejene er at reducere vejprofilen for således at frigive plads til etablering af vejplantninger. Hermed vil vejrummets relation til bebyggelsesstrukturen styrkes, ligesom vejen vil få en mere intim karakter. Yderligere virker smalle veje hastighedsdæmpende, hvilket overflødiggør eller mindsker behovet for trafikforanstaltninger. En klar arkitektur gavner tillige trafiksikkerheden. Designmanualens koncept for at inddrage tværvejene i opfyldelsen af ideen om at gøre Rødovre til en grøn, sammenhængende by kaldes i det efterfølgende for Designkonceptet.

Konkretisering af en grøn streg Designkonceptet arbejder i en overordnet skala, men en realisering må nødvendigvis foregå på vejens detaljerede præmisser. Det er samspillet mellem belægning, inventar, belysning og beplantning, der skaber et vejrum, men vejrummet rækker længere ud end den egentlige vejprofil. Sidearealernes udformning har stor betydning for den enkelte vejs udtryk og muligheder. Hvis der skal etableres træbeplantede veje, er det nødvendigt at tage stilling til hvor og hvordan, der kan plantes træer langs vejene. Argumenterne må tage udgangspunkt i den enkelte vejs potentialer i forhold til den landskabelige sam25 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Figur b: Designkoncept for den grønne struktur. (Kilde: Designmanual for Rødovre Kommune)

menhæng. Dette gælder for både offentlige og private træer. En analyse inspireret af den økonomisk orienterede SWOT-analyse er et operationelt værktøj. Analysen kan skabe en ramme for at identificere og analysere styrker, svagheder, muligheder og trusler. Ud fra denne ramme kan der udarbejdes en passende strategi, med mulighed for at optimere brugen af og tilpasningen til de gældende ressourcer. Analysemetoden er udviklet til at generere en virksomhedsstatus, som baggrund for en strategi for en fremtidig drift eller eventuel satsning. Analysemetoden har to niveauer. Den skal give overblik over virksomhedens indre formåen (styrker og svagheder), og den skal vise omgivelsernes indvirkning på virksomheden (muligheder og trusler).

SWOT-metoden anvendt Metoden er her anvendt til at udpege de vejrum, der er egnede til at indgå i en grøn struktur, der omfatter alle de grønne områder i kommunen, hvorefter

den skal være fundamentet for en strategi for udviklingen af grønne veje gennem træplantning. Systematikken har til hensigt at sikre et ensartet og objektivt vurderingsgrundlag. For at følge Designkonceptets idé skal udvalgte tværveje i Rødovre Kommune have en visuel opstramning gennem plantning af træer. Med dette scenarie som udgangspunkt er Designkonceptets udpegede veje analyseret og vurderet i forhold til hhv. styrker og svagheder samt muligheder og trusler. I praksis er analysen gennemført som en analyse af først vejens styrker og svagheder i forhold til Designkonceptet, og dernæst i forhold til træplantning. Muligheder og trusler er omdefineret til at udgøre konsekvenserne. Omgivelsernes indvirkning på vejen er derfor en analyse af konsekvenserne af første analysedel. Vi har opfattet ’trusler’ som begrænsninger. I projektet er der gjort brug af flere metoder til at skabe overblik over den indsamlede datamængde. Hver vej er gennemgået som nedenstående.

Ü 25

FAKTA VEJTYPE

Lokalvej

HASTIGHEDSKLASSE

Lav

TRAFIKBELASTNING

3000 køretøjer/døgn

VEJPROFILBREDDE

12,50m

Figur c: Faktabox

Analyse Styrker - Kørebanebredde 7,50m - Eksisterende stillevej jf. Trafikhandlingsplan - Udlagt til sti af lokalvej jf. Trafikhandlingsplan - Lokalplan 93 stiller krav til beplantning mod vejarealet - Få overkørsler på vejens nordside - Eksisterende beplantning på Tinderhøj Skole - Eksisterende beplantning på erhvervsareal - Bevaringsværdige træer på privat areal - Brede græsrabatter mellem fortov og hegnsgrænser mod NV - God fysisk og visuel kontakt med Vestvolden Svagheder - Ledninger under jorden i begge vejsider - Middel trafikbelastning - Træer i trafikforanstaltninger - Ingen oplevet kontakt til Harestrup Å-systemet - Stort teknisk anlæg i form af tunel - Vejen kræver hovedistandsættelse for at ændre på den visulle fremtræden Figur d: Eksempel på en opstilling af styrker og svagheder

• Kort beskrivelse af vejen • Fakta om vejen i tal og tegning • Punktopstilling af vejens styrker og svagheder, f.eks. muligheder for reduktion i vejbredden • Foto af vejrummet på tværs af vejprofilen Herefter er muligheder og trusler opsummeret for de enkelte veje som basis for en sortering og efterfølgende planforslag.

Vurdering af styrker og svagheder Kriterierne er grundlagt i de problemfelter, der opstår mellem træerne og deres omgivelser i urbane miljøer. At skabe et overblik over vejens styrker og svagheder betyder, at vejens funktionelle, fysiske, planmæssige og rumlige forhold skal undersøges. Udgangspunktet er at vejen skal være et sikkert og effektivt fundament for færdsel, hvorfor de trafiktekniske hensyn er tungtvejende. Desuden dækker vejene over et omfattende forsyningsnet, og vejenes naboer prioriterer en solrig privathave. Alle disse forhold vanskeliggør en markant træplantning. Inden træerne kan få plads i vejrummet, er der god grund til at sikre de forskellige interesser. Det betyder, at der skal en velovervejet, koordineret planlægning til at udvikle forstadsbyens vejrum, så vejens funktionalitet forenes med en positiv visuel oplevelse. Målet for plantning af ethvert træ bør være, at det kan gro på den givne lokalitet. De tekniske bindinger indenfor vejområdet forringer imidlertid mulighederne for at tilbyde træerne de basale vækstmæssige vilkår. Mængden af urbane stressfaktorer bør søges reduceret til et minimum, men plantning af træer i

et bymiljø kræver kompromisser. Brug af tekniske løsninger er en mulighed. Alternativt må man konkludere, at en lokalitet er uegnet og søge mere hensigtsmæssige forhold. En funktionel binding som dimensionering af vejprofilen i forhold til trafikintensitet vil oftest opfattes som en styrke i forhold til vejens stabilitet, men som en svaghed i forhold til en evt. træplantning. Under de fysiske forhold bør det først og fremmest anskueliggøres, hvorvidt den enkelte vej i realiteten kan opfylde konceptets målsætning og skabe de ønskede forbindelser og sammenhænge. Forekomst og placering af ledningsnet både over og under jorden er en absolut binding. Mens en faktor af mindre skala, men af væsentlig betydning for plantning af træer, er mængden af overkørsler langs vejsiderne. Planmæssige bindinger i form af politiske planer kan være bestemmende for vejens udvikling både som eksisterende bindinger og i et fremtidsperspektiv. Ejerforhold på sidearealer har endvidere vist sig at være central for de senere muligheder for træplantning på privat ejendom. De rumlige forhold er overvejende forbundet med bebyggelsesstrukturen. Højde, homogenitet og afstand fra vejen er blandt de konkrete faktorer, der influerer på vejrummet. Men også karakteren af den private beplantning på forarealerne samt karakteren og skalaen af afgrænsningen i vejskellet påvirker de visuelle forhold. Desuden har mængden og anvendelsen af hastighedsdæmpende trafikforanstaltninger stor indflydelse på vejens rumlige sammenhæng.

26 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Vurdering af muligheder og trusler Når muligheder og trusler skal vurderes, er det bindinger som ovennævnte eksempler, der skal sammenholdes med den plads et træ har behov for både over og under jorden. Det gælder ikke kun det fysiske pladsbehov, sekundært må f.eks. også træets skyggevirkning betragtes som et pladsbehov. Relationen mellem muligheder og trusler er ikke entydig. En eksisterende vejplantning vil f.eks. oftest betragtes som en styrke. Men vejplantningens placering, karakter, sundhedstilstand og de eventuelle muligheder for at forbedre de eksisterende vækstvilkår er faktorer, der påvirker denne styrke positivt eller negativt. Dermed kan en eksisterende vejplantning betragtes som en mulighed eller en begrænsning for implementering af Designkonceptet. De økonomiske konsekvenser er ligeledes forhold, der må vurderes, når den praktiske etablering skal planlægges. Hvis en vej i de trafikpolitiske planer står overfor en hovedistandsættelse, er det principielt en mulighed, idet det vil give lejlighed til at arbejde med beplantningen uden at øge omkostningerne betydeligt.

dens særpræg og dens værdi en grøn sammenhæng. Grønne sidearealer er ikke en værdi i sig selv, men randbeplantninger langs parker, idrætsanlæg, skoler og institutioner kan i højere grad indarbejdes i vejrummet. Der kan arbejdes langt mere varieret og målrettet med sidearealernes lineære beplantningselementer, som en del af vejenes arkitektur. Ligesom restarealer langs vejen bør interaktere med vejrummet. Plantninger ved boligselskaber og træer i private haver kan bidrage positivt til de grønne vejrum i forstadsbyen. Erhvervs- og industriområder, der ofte har en høj bebyggelsesprocent, har et stort behov og uudnyttede muligheder for træplantninger. Udnyttelsen af sidearealerne er ikke kun en alternativ løsning til plantning af vejtræer. Vækstbetingelserne på sidearealerne er typisk langt bedre en det, træerne kan tilbydes indenfor vejprofilen. Samtidig undgås en del af de klassiske interessekonflikter, hvilket afsted-

kommer en økonomisk fordel. Men ejerforholdene bliver betydningsfulde, hvis konklusionen for en vej er, at udviklingen, styrker og svagheder taget i betragtning, kun er mulig på sidearealerne.

Fremtidens grønne by Indsatsen vedrørende træplantninger i byen skal koordineres i kommunalt regi med det formål at forbedre betingelserne for byens eksisterende og fremtidige træer. Denne koordinering kræver et tværgående arbejde mellem forvaltninger med indflydelse på det fysiske, visuelle miljø. I Rødovre, som i andre forstadskommuner, er amts- og statsveje med til at tegne de store rammer. Derfor må også de overordnede vejmyndigheder skele til vejenes sammenhæng med det bymiljø, de er en del af. Men et er at udvikle et koncept for grøn strukturplan og nå til en beslutning

Sidearealernes muligheder Et af analysens resultater er, at en stor del af de veje, der på papiret har gode potentialer for at indgå i planen for en grøn struktur, ikke har dimensioner, der giver mulighed for at ændre på vejprofilen. Derfor er det forslåede omlægningsprincip ikke anvendeligt. Men der er mange af vejene, som klart har nogle alternative muligheder i kraft af sidearealernes karakter. Her er det arealanvendelsen på sidearealerne, der giver vejen 27 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Den lille boligvej Knudsbølvej har essentielle styrker og muligheder. Den har et åbenlyst visuelt og fysisk sammenhæng med Vestvolden og er et vigtigt bindeled i et større stisystem. På sidearealerne er der gode muligheder for at styrke vejens rumlighed og identitet gennem træplantning.

om, hvor og hvordan konceptet skal realiseres. Et andet er, at etablering af træer i vejrummet betyder en efterfølgende forøgelse af driftsomkostningerne. Dette skal vurderes i forhold til den betydning et grønt image og en stærk identitet har for en bydel på langt sigt. En grøn by med en letlæselig identitet bidrager til at forbedre kvaliteten af livet i byen.

Evaluering af SWOT-metoden Anvendelsen af SWOT metoden som alternativ til de mere traditionelle landskabelige analysemetoder, herunder særligt de mere rumligt orienterede og værdibaserede landskabsanalyser, er begrundet ved, at vi i denne opgave ønskede at undersøge den direkte sammenhæng mellem Designkonceptet for Rødovre Kommune, og tværvejene i kommunen. I denne sammenhæng har det været afgørende at danne sig et værdiladet overblik over tværvejenes muligheder og potentialer herunder at foretage en prioritering baseret på forskellige variabler. Som redskab til at foretage en sådan udvælgelse og prioritering viste SWOT metoden sig velegnet. Første del af analysen gav en overskuelig basis for vurderingen af den enkelte vej på trods af de mange informationer, der blev sammenholdt. Det viste sig dog særligt vigtigt, at sætte de visuelle og æstetiske forhold i system. SWOT meto-

den rummer ingen umiddelbare redskaber til at vægte f.eks. de æstetiske forhold anderledes end de fysiske eller økonomiske. Men da udgangspunktet var en vurdering af Designkonceptets idé som et primært visuelt indgreb i Rødovre Kommune, var der behov for at styre netop de visuelle og æstetiske aspekter. Når først forudsætningerne for analysen er klarlagt, er det vigtigt at identificere hvilke emner, der skal behandles internt (styrker og svagheder) og eksternt (muligheder og trusler). En optimal SWOT analyse vil involvere flere medarbejdere, der kan benytte de udarbejdede konkrete lister som baggrund for en dialog, inden prioriteringerne foretages. Med en række principielt ligeværdige lister er der dannet et godt grundlag for en tværfaglig, og tværinstitutionel dialog om udviklingen af et fælles anliggende, som i dette tilfælde er implementeringen af et designkoncpet.

Og hvor skal man så begynde? Etablering af den mængde grønne veje, der kan realisere konceptet for den grønne struktur i Rødovre Kommune rækker langt ud i fremtiden, hvorfor anvendelsen af SWOT-metoden i første omgang fører til en sortering af vejene efter deres egnethed og derefter udarbejdelse af planforslag for de valgte veje. Dette skal udmunde i en prioritering af, hvordan konceptet skal og kan realiseres. Priorite-

ringen kan stilles op efter, hvilke veje, der er afsat penge til i form af vejomlægninger, trafikforanstaltninger m.m. Dernæst bør planlæggerne se på hvilke veje, der har størst gavn af at få tilført ressourcer set ud fra en helhedsbetragtning. Det vil være oplagt at begynde med de mindst ressourcekrævende vejstrækninger. Men også de veje, der planmæssigt vil være mindst problematiske at gøre grønne, bør vurderes højt. Prioriteringen skal i sidste ende indgå i en handleplan for udviklingen af den grønne bystruktur. Lokalplanerne er en konkret del af handlemulighederne. Oftest omfatter de delområder og har fokus på de bygningsmæssige sammenhænge. Men lokalplaner kan også udarbejdes for større strukturer f.eks. grønne vejrum. Derved bliver der opmærksomhed omkring helheden. Dette gælder både, når eksisterende værdier skal sikres i form af bevarende lokalplaner og i planlægningen af fremtidige ændringer.

Hvad sker der nu i Rødovre? Rødovre Kommune har som første skridt mod at løse opgaven fået udført en digital registrering af de kommunale vejplantninger med henblik på, at denne træregistrant kan udvides til at indeholde andre grupper af træer. Næste skridt vil være, at udviklingen af den grønne bystruktur kommer på den kommunalpolitiske dagsorden, så en egentlig strategi kan formuleres. Uanset hvornår det sker, har projektet forhåbentligt været medvirkende til, at faggrupper, der i dagligdagen ikke har hovedfokus på tæernes vilkår og betydning i bymiljøet, i højere grad tænker træer i fremtiden. n

Kilder: Gybeck, T.S. (2004) Den grønne vej. Strategi for en grøn hovedstruktur i Rødovre Kommune. Bacheloropgave i faget Parkforvaltning. Udarbejdet i Rødovre Kommune. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Skov & Landskab. Stahlschmidt, P. (2001) Metoder til landskabsanalyse. Forlaget Grønt Miljø.

Lucernevej er et smukt eksempel på en træbeplantet boligvej. Den fungerer ikke uden problemer. Valg af en mindre træart kunne have minimeret konflikterne, men når træerne nu står der, må de betragtes som en stor styrke i forhold til Designkonceptet for en grøn struktur.

Litteraturliste DOMUS Arkitekter a/s & Peter Holst Landskabsarkitekter Designmanuale for Rødovre Kommune Rødovre Kommune 2003 Wandall, B & Randrup, T.B. Registrering af bytræer – mål, midler og praktiske eksempler Park og landskabsserien Nr. 24, 1999 Forskningscenteret for Skov og Landskab. 28 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Partnering på vejområdet – hvad ellers ? Af direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune og afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S I Allerød Kommune var politikerne ikke i tvivl, da der skulle vælges udbudsform. Blandt valgmulighederne traditionel udlicitering, funktionsudbud og vejpartnering, valgte man den sidste model. Her får du forklaringen på hvorfor.

Gennem de sidste år har Allerød kommune taget samarbejdsformen med private leverandører op til revision. I modsætning til tidligere, hvor valget stod mellem at få arbejdet udført af kommunale eller private, drejer det sig i dag om at vælge den rigtige model til det pågældende område, og valgmulighederne er blevet forøgede. Paletten går fra erfaringsudveksling/ netværksdannelse over udlicitering til partnerskab/partnering og selskabsdannelse. For enkle opgaver, hvor kommunen ikke selv har mulighed for at løse opgaven, kan en traditionel udlicitering være den rigtige løsning. Ved komplicerede sager, hvor hverken den offentlige eller private part på forhånd er sikker på, hvilken løsning, der skal vælges, er partnerskab en fordelagtig metode, fordi man får mulighed for at inddrage hinandens kompetencer meget tidligt i forløbet.

vil vi fortsat gerne benytte. Vi er sikker på, at sammen med et kompetent asfaltfirma, vil vi få et stærkt team, der for hver enkelt vejstrækning vil vælge den mest optimale løsning«. Ved den valgte model for opgaveløsningen bestemmer kommunen selv, hvilke veje, der skal have et nyt slidlag, hvilket produkt, der skal anvendes og

hvornår arbejdet skal udføres. Men valget sker i tæt samarbejde med den valgte samarbejdspartner.

Partnerskabsmodellen Efter at kommunen havde besluttet at udbedring af kommunens vejnet skulle udføres efter en partnerskabsmodel skulle udbudsmaterialet udformes. Her stod man overfor at skulle fastlægge kontraktperiodens længde. Midt i strukturdebatten er det svært at spå om fremtiden. Det talte for en kort kontraktperiode. Omvendt talte billigere enhedspriser, fordi entreprenøren kunne få dækket omkostninger til bl.a. opstartsmøder, for en lang kontrakt. Løsningen blev en 5 årig kontraktperiode med en samlet kontraktsum på i

Kommunen bestemmer selv I et funktionsudbud, er det overladt til entreprenøren at vælge produkt og udførselstidspunkt indenfor aftaleperioden. Det tiltalte ikke Allerød Kommunes politikere. »I Allerød Kommune har vi fagfolk med meget stor kompetence, der har passet kommunens veje de sidste mange år, og gjort det godt«, siger teknisk udvalgs formand John Køhler. »Den viden 29 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Partneringaftalen blev underskrevet i Byrådssalen i Allerød Kommune. Fra venstre ses Afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S, Borgmester Eva Nejstgård, Allerød Kommune, Administrerende direktør John Larsen, Pankas A/S og Udvalgsformand John Køhler, Allerød Kommune.

skelligheder havde stort set samme leveregler. For at opnå den maksimale udnyttelse af såvel tid som de fælles ressourcer, planlægges næste års arbejder allerede nu. Dette betyder at følgearbejder så som udskiftning af brønddæksler og kantsten kan udføres i den mørke tid, og dermed ikke give anledning til flaskehalse, når solen står højt på himlen og asfaltmaskinerne ruller. En god og tidlig planlægning giver også beboere og navnlig ledningsejere mulighed for at overveje og måske udføre reparationer, tilslutninger eller omlægninger.

Erfaring og specialviden – en god cocktail

I aftalen indgår, at kommunen selv bestemmer, hvilke veje, der skal have et nyt slidlag, hvilket produkt, der skal anvendes og hvornår arbejdet skal udføres. Men valget sker i tæt samarbejde leverandøren.

alt 46,5 mio. kr. men med indbygget ekscapeklausul, så at kommunen har mulighed for at opsige aftalen om 2 år. Det betyder, at et nyt Byråd har mulighed for at trække sig ud af bindingen. Efter afholdt udbud, faldt valget på Pankas. Det har kommunen bestemt ikke fortrudt. Der har allerede været afholdt workshop, hvor styregruppe og arbejdsgruppe mødtes og udarbejdede fælles hensigtserklæring og succeskriterier. Og kemien er god. »Det er vigtigt i et partnerskab, at den gensidige tillid og respekten for hinandens kompetencer er tilstede,

og det føler jeg der er i dette samarbejde«, siger Lise Ipsen, der er Allerød Kommunes medarbejder på vejområdet.

Fælles succeskriterier Dannelsen af de fælles succeskriterier foregik som nævnt på en fælles Workshop i gensidig åbenhed og tillid, hvilket har været medvirkende til, at begge parter i dag føler stort ejerskab til samarbejdet. En af de væsentlige årsager til denne gode start var i øvrigt, at Allerød kommune og Pankas på trods af deres for-

Valg af belægninger på de enkelte strækninger vælges i høj grad udfra kommunens erfaring og baggrundsviden om vejen kombineret med Pankas´s viden om belægningernes formåen og egenskaber. Dette resulterer efter vores opfattelse i den laveste årlige omkostning for Allerød kommune. Altså som udgangspunktet og - et af tildelingskriterierne for licitationen - oprindeligt var formuleret: »Mest mulig vej for pengene«. At partnering er en samarbejdsform, som bygger på gensidig tillid og åbenhed mellem kommunen og den valgte entreprenør, hvori man opsatte fælles succeskriterier, samt en samarbejdsform, som bygges på en positiv indstilling frem for mistro, er det, som gør partnering til en optimal samarbejdsform for n Allerød Kommune.

DAKOFA-konferencer om Affald og livscyklusvurderinger Tirsdag den 8. februar 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Elektronikskrot Tirsdag den 1. marts 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København (udsat fra 25. januar 2005 grundet forsinket ny bekendtgørelse!)

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . Til/frameldingsfrister, hhv.

2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

2. og 22. februar 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 30

30 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Kommune og entreprenør indgår 4-årig asfaltaftale

Af vejingeniør Brian Abildgaard, Roskilde Kommune, Park- og Vejafdelingen Roskilde Kommune har udbudt kommunens asfaltarbejder i en 4-årig rammeaftale, og har fravalgt funktionsudbud og partnering. Hvilke overvejelser ligger bag og hvilke fordel giver rammeaftalen?

Roskilde kommune ønskede i slutningen af 2003 at indlede et længerevarende samarbejde med en asfaltentreprenør om vedligeholdelsen af kommunens slidlag m.m. I den forbindelse drøftede vi de forskellige muligheder med det politiske udvalg og her også de mere moderne udbudsmuligheder og samarbejdsformer. Funktionsudbud, som er meget populært i øjeblikket, er en vidtgående form for samarbejde. Den betyder ofte nedlæggelse af egen materielgård og varer typisk i 10-15 år. Indenfor vejvedligeholdelse er det endnu en meget uprøvet samarbejdsform i Danmark, idet den formentlig kun har været anvendt i 51 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

de sidste par år. Vi fravalgte den, fordi vi mener, at erfaringsgrundlaget er meget sparsomt og samtidigt kræver en stor omstrukturering af egen organisation. Partnering er en spændende udbudsform, men i vores situation fandt vi den ikke oplagt og vi frygtede, at der kunne opstå usikkerhed om grundlaget hos både udbyder og leverandør. I stedet valgte Park- og Vejafdelingen at se nærmere på, om vi ikke kunne udbygge og tilpasse den traditionelle udbudsform, begrænset licitation med mulighed for en flerårig rammeaftale. Målet var her at bevare den velkendte og klare rollefordeling imellem udbyder og leverandør i et udbud over 4 år og

samtidig indbygge den fleksibilitet, som Byrådet værdsætter i en tid med stram kommunal økonomi. Den aftale, som vi skulle ende op med, skulle understøtte det gode samarbejde entreprenør og kommune imellem, men styringen skulle bevares hos kommunen. På den baggrund udbød Roskilde Kommune i marts 2004 asfaltarbejder i en 4-årig rammeaftale for perioden 2004 - 2007. Udbudet blev udarbejdet således, at der er mulighed for at udskyde eller undlade arbejder i et eller flere år. Vi kunne konstatere, at der blandt de bydende var stor interesse for udbuddet, hvilket også viste sig ved det spørgemøde, som vi afholdt forud for licitationen for at sikre, at alle bydende var indforstået med præmisserne.

Fordelene Hvilke fordele ser vi så? Ud fra en samlet vurdering forventer vi, at få »mere vej for pengene« end hvis vi havde udbudt opgaverne i 4 - etårige udbud. Vi vurderer, at en længerevarende entreprise rummer store fordele, fordi de samlede belægningsarbejder i udbudsårene kan planlægges i tæt sam-

Vejanlæg i Roskilde Kommune.

arbejde med entreprenøren. I den forbindelse opnår entreprenøren gode muligheder for at kende Kommunens ønsker og behov og dermed optimale forudsætninger for at efterleve disse. Asfaltarbejderne vil kunne styres med en stor grad af hensyntagen til den

koordinering, som i forvejen sker ved forskellige ledningsarbejder. Endelig er det resursebesparende ikke at skulle udarbejde licitationsmateriale og afholde licitation hvert år. Hvis man sammenligner med andre udbudsformer, så som »Funktionsud-

www.ktcviden.dk 52

bud«, hvor en entreprenør overtager al drift, »Partnering«, hvor der indgås frivillige samarbejdsaftaler, »OPS« offentligt privat samspil, hvor både samarbejde og finansiering er med, vurderer Park- og Vejafdelingen, at den valgte model har nogle særlige fordele. Kommunen har selv fuld indflydelse på styringen af arbejdets udførelse, valg af materialer og valg af tidspunktet for arbejdernes udførelse. Det er muligt at justere op og ned på mængden af de årlige arbejder. Sådanne justeringsmuligheder ser vi yderst vanskeligt kombineret med f.eks. funktionsudbuddet. Når vi gerne vil bevare sådanne justeringsmuligheder hænger det sammen med, at vi gerne vil kunne tilpasse fortovsrenoveringer, kantstensopretninger, ledningsarbejder og asfaltarbejder så meget som muligt efter hinanden. Sidst men ikke mindst bevarer kommunen kendskab til det samlede kommunale vejnets tilstand og dermed de nødvendige forudsætninger for også fremover at kunne styre processerne. Sidegevinsten for kommunen er, at Park- og Vejafdelingen bevares som en attraktiv arbejdsplads, der løser spændende og udfordrende koordineringsopgaver indenfor vejvedligeholdelse. n 52 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

KommuneAtlas – nu med fokus på trafiksikkerhed Af Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet SAMKOM har netop udgivet et nyt opdateret KommuneAtlas, hvor der blandt andet er fokus på oplysninger om dræbte og tilskadekomne på det kommunale vejnet.

SAMKOM er et samarbejde om kommunale veje, mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet. Samarbejdet, som nu er gået ind i sit syvende år, har blandt andet til formål at skabe et overblik over udviklingen på vejog trafikområdet i kommunerne. I KommuneAtlasset samles relevante oplysninger om veje og trafik på kommuneniveau på ét sted. Formålet med rapporten er at give et samlet billede af tilstanden og udviklingen på det kommunale vejnet fremstillet

på en enkel og overskuelig måde. Gennem en række temaer beskrives tilstanden og udviklingen og oplysningerne illustreres blandt andet på temakort, der letter overblikket. Det er hensigten, at oversigterne skal kunne bruges til sammenligninger i kommunerne og til hurtigt at få et overblik på vejog trafikområdet. Dette overblik stykkes sammen af en lang række nøgleinformationer om bl.a. veje, bygværker, trafik, trafiksikkerhed, økonomi og forvaltning.

Oplysningerne svarer hovedsageligt til tilstanden ved udgangen af 2004, men visse informationer er fra 20012003. Informationerne stammer fra Danmarks Statistik, Vejdirektoratets egne fortegnelser samt oplysninger hentet direkte hos kommunerne ved udsendt spørgeskema. SAMKOM er opmærksom på, at nøgletal, som i KommuneAtlasset, har deres styrker og begrænsninger. I nogle tilfælde og sammenhænge kan nøgletal vise sig at være for unuancerede til direkte anvendelse. Erfaringen viser dog, at selv i disse tilfælde kan nøgletal give anledning til ny fokus og udvikling.

Oplysninger om dræbte og tilskadekomne I dette års udgave af KommuneAtlasset er der sat fokus på oplysninger om dræbte

Trafiksikkerhed er i focus i det nye Kommuneatlas.

53 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

FIGUR 1: Procentandel af dræbte og tilskadekomne på cykel. Over perioden 2001-2003 var der årligt i gennemsnit 4,5 dræbte og tilskadekomne cyklister i hver kommune, svarende til 25 % af alle dræbte og tilskadekomne. I knap 16 % af landets kommuner udgør cyklister mellem 30 og 67 % af de dræbte og tilskadekomne. Kilde:VIS uheldsdata, 2001-2003

Sådan læses kortene i rapporten Oplysningerne på de enkelte kort er generelt vist i fire dataintervaller. Første interval, som indeholder de laveste dataværdier, rummer ca. halvdelen af kommunerne. Andet interval ca. 40 % af kommunerne, tredje interval ca. 8 % og fjerde interval ca. 2 % af kommunerne. Ud for hvert interval angiver tallet i parentes antallet af kommuner med værdier i det pågældende interval. Den laveste værdi i første interval angiver også den laveste værdi på landsplan, mens den højeste værdi i fjerde interval angiver den højeste værdi på landsplan.

FIGUR 2: Procentandel af dræbte og tilskadekomne ved kryds. Over perioden 2001-2003 var der årligt i gennemsnit 6 dræbte og tilskadekomne i forbindelse med kryds i hver kommune, svarende til 34 % af alle dræbte og tilskadekomne. I 15 % af landets kommuner sker mellem 50 og 84 % af ulykkerne, med dræbte og tilskadekomne, i forbindelse med kryds. Kilde:VIS uheldsdata, 2001-2003

og tilskadekomne på det kommunale vejnet. I Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2001-2012 er der lagt fokus på fire centrale indsatsområder, hvilket er: for høj fart, sprit, cyklister og kryds. Omkring 85 % af alle ulykker rummer et eller flere af disse elementer. I rapporten kan man f.eks. finde oplysninger om andelen af dræbte og tilskadekomne på henholdsvis cykel, ved kryds, i forbindelse med spiritus og ved eneuheld. Oplysningerne er gennemsnitstal baseret på politiregistreringer over en treårig periode fra 2001 til 2003.

Netversion

SAMKOM eller Specielt for kommuner). Her er der adgang til de oplysninger, der er med i denne rapport samt yderligere oplysninger. I den nye netversion kan man selv sammenligne nøgletal for udvalgte kommuner. Se figur 5 for et eksempel på sammenligning af oplysninger om antal indbyggere, samlet areal, antal km kommuneveje og antal km private fællesveje i Næstved, Ringsted og Slagelse kommuner. Netversionen vil blive opdateret løbende med nye nøgletal og oplysninger, mens rapportversionen forventes udsendt med mellemrum.

KommuneAtlasset findes også i en elektronisk form på vejsektoren.dk (under

Mere information Yderligere information kan fås ved henvendelse til SAMKOM-sekretariatet ved Anette Jensen ane@vd.dk, tlf. 33 41 34 59 eller Mette Dam Mikkelsen, mdm@vd.dk, tlf. 33 41 31 98. Rapporten kan bestilles hos Schultz Information. Fig. 5. Sammenligningsmodul for kommuneveje på vejsektoren.dk

54 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Kemiske analyser af drikkevand â&#x20AC;&#x201C; hvad kan de bruges til? Af Lone Mossin, Hedeselskabet MiljĂ¸ og Energi A/S og Anne Mette Nielsen, Grundvandskontoret, Nordjyllands Amt De seneste ĂĽr er der kommet meget fokus pĂĽ kvaliteten og mĂŚngden af vores drikkevand, blandt andet gennem amternes kortlĂŚgning af omrĂĽder med sĂŚrlige drikkevandsinteresser og udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Dette arbejde skal sikre rent drikkevand til borgerne i fremtiden, og det er derfor vigtigt at fĂ¸lge udviklingen i vandkvaliteten gennem vandkemiske analyser. FormĂĽlet med denne artikel er ved hjĂŚlp af 3 eksempler at illustrere, hvad vandkemiske analyser kan anvendes til.

Alle vandvĂŚrker har pligt til at mĂĽle kvaliteten af det vand, de indvinder. Det sker ved, at der jĂŚvnligt udtages vandprĂ¸ver, som pĂĽ godkendte analyselabo-

ratorier analyseres for en lang rĂŚkke stoffer. Der analyseres for mikrobiologiske parametre som f.eks. bakterier, og for stoffer som findes naturligt i vores

drikkevand, f.eks. jern, nitrat og sulfat. Baggrunden herfor er, at selv naturligt forekommende stoffer kan udgĂ¸re en sundhedsrisiko, hvis de forekommer i for store mĂŚngder. Derudover analyseres der for miljĂ¸fremmede stoffer som f.eks. pesticider og olierelaterede stoffer. I denne artikel gennemgĂĽs 3 eksempler, hvor forekomsten af naturlige stoffer i grundvandsmagasinet enten udgĂ¸r et problem for vandkvaliteten eller er indikator pĂĽ, at der i fremtiden kan opstĂĽ problemer med vandkvaliteten.

VandprĂ¸ver De vandkemiske analyser, der foretages ved vandvĂŚrkerne, og de kvalitetskrav, som vandet skal overholde, fastlĂŚgges i bekendtgĂ¸relse nr. 871 af 21. september 2001 ÂťBekendtgĂ¸relse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlĂŚgÂŤ. Analyseresultaterne beskriver vandets kvalitet her og nu, og hvorvidt ind-

Ă&#x153;

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

55 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 1 Âˇ 2005

Udtagning af råvandsprøve med gennemstrømsmåler. Gennemstrømsmåleren, som ses til højre i billedet, indeholder elektroder som måler indholdet af ilt, ledningsevne, pH og temperatur. Der udtages først en vandprøve, når de 4 parametre er konstante, og det derfor er sandsynligt, at det er magasinvand, der pumpes op. Iltmålingen i felten er ligeledes mere præcis end den efterfølgende laboratoriemåling, da prøvens indhold af ilt let påvirkes under transport og opbevaring indtil analyse. Forløbet af vandprøveudtagningen dokumenteres på arbejdsblade. Efter udtagning af vandprøve opbevares prøverne i køletaske indtil analyse. Foto: Claus Haagensen/Chili.

uheldig udvikling i vandets kemiske sammensætning, førend det er uegnet som drikkevand. De nævnte eksempler er typiske problemstillinger og værd at overveje.

holdet af forskellige stoffer overholder drikkevandskravet. Derudover kan de vandkemiske analyser vise hvorvidt vandbehandlingen på vandværkerne er tilstrækkelig samt forudsige fremtidens vandkvalitet. Der udtages vandprøver til analyse 4 steder fra grundvandsmagasin til forbruger: fra den enkelte indvindingsboring, på udledningsvandet fra vandværket, fra ledningsnettet og hos forbrugerne. En ubehandlet vandprøve, der er udtaget direkte fra en boring, afspejler de kemiske forhold nede i grundvandsmagasinet. Figur 1 viser et eksempel på vandprøvetagning i en grundvandsboring. Det er disse råvandsprøver, der kan vise om grundvandsmagasinet er beskyttet mod aktiviteter på overfladen, eller om ressourcen overudnyttes. Drikkevandsprøver viser, hvilken vandkvalitet forbrugerne får leveret, ligesom de indikerer hvorvidt vandværkets vandbehandling er tilstrækkelig. I Danmark er det på størstedelen af vandværkerne tilstrækkelig med iltning og fil-

Eksempel 1 – fjernelse af jern fra råvand Jern (Fe) findes naturligt i jorden, og under reducerende forhold er det opløst i grundvandet. Dvs. at jern normalt ikke findes sammen med ilt og nitrat. Jern er uønsket i drikkevand og et forhøjet jernindhold vil gøre vandet uklart, give aflejringer i ledningsnet og armaturer samt påvirke smagen. Jern i grundvand fjernes på vandværket ved simpel vandbehandling, iltning og filtrering. Jernet fjernes ved at udnytte, at opløseligheden af jern afhænger af, hvorvidt der er ilt tilstede. Hvis ikke vandet indeholder ilt, er jernet på jern(II) form, og det er opløseligt ved de pH forhold, som normalt findes i grundvandet i Danmark. Når vandet bliver iltet omdannes jern(II) til jern(III), som er uopløseligt, og jernet udfældes derfor som okker. Disse udfældninger vil fanges i vandværkets filtre, inden vandet sendes ud til forbrugerne. Samtlige indvindingsboringer tilhørende Tylstrup Vandværk indvinder råvand med forhøjet jernindhold (0,7 – 2,2 mg/l), figur 2. For at overholde vandkvalitetskravet skal jernindholdet

trering af råvandet, førend det drikkeklart sendes ud til forbrugerne.

3 eksempler på anvendelse af vandkemiske analyser. De 3 udvalgte eksempler tager udgangspunkt i naturligt forekomne stoffer. De 2 første eksempler vedrører vandbehandlingen på vandværket. Forskellen mellem den kemiske sammensætning af drikkevand og råvand fortæller noget om, hvorvidt den vandbehandling, der foregår på vandværkerne, er tilstrækkelig. Dvs. om iltningen og filtreringen er tilstrækkelig til at fjerne eller reducere indholdet af uønskede stoffer i vandet. Dette illustreres med 2 eksempler fra vandværker beliggende nord for Aalborg ved Hammer Bakker. Det tredje eksempel fra Ll. Binderup nord for Hobro, viser hvorledes vandkemiske analyser giver mulighed for at forudsige fremtidens vandkvalitet. Denne viden giver muligheder for at påvirke en

56 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

ved forbrugers taphane sænkes til under 0,2 mg/l. Som det fremgår af figur 2 virker vandbehandlingen på Tylstrup vandværk efter hensigten.

Råvand (mg/l) 0,015

2,5 2 mg/l

Eksempel 2 – fjernelse af ammonium fra råvand Ammonium (NH4) dannes naturligt i jorden ved omsætning af biologisk materiale, ligesom det tilføres med gødning. Ammonium findes i både den faste fase i jorden og opløst i grundvand under reducerende forhold, dvs. i grundvand uden ilt og nitrat. I vand, der sendes ud til forbrugerne, bør der ikke forekomme ammonium. Det er ikke direkte sundhedsskadeligt, men omsætning af ammonium kan medfører dannelse af nitrit, som er uønsket i drikkevand. Ammonium kan ligeledes give grundlag for vækst af bakterier og tæring af rør, hvorved rørene kan frigive andre uønskede stoffer. Hvis der er ilt tilstede, omdanner bakterier ammonium til nitrat under almindelig vandbehandling. Man skal dog være opmærksom på, at hvis ikke omdannelsen sker tilfredsstillende, kan der sammen med nitrat også dannes nitrit, som er uønsket i drikkevand. Dvs. at når ammonium fjernes fra råvandet, må man leve med et lille indhold af nitrat i drikkevandet og løbende kontrollere, at der ikke dannes nitrit. Sulsted Vandværk indvinder nitratfrit råvand, men med et indhold af ammonium på cirka 0,7 mg/l, tabel 1. Dette skal sammenlignes med vandkvalitetskravet på 0,05 mg/l ved forbrugernes taphane. Sammenligning af vandkemiske analyser af grundvandet, og det vand, der sendes ud til forbrugerne, afslører, hvorvidt vandværket mindsker indholdet af ammonium tilstrækkeligt til at overholde vandkvalitetskravet. Ligesom det kan konstateres, hvorvidt fjernelsen af ammonium foregår tilfredsstillende uden dannelse af den uønskede nitrit. Tabel 1 viser indholdet af ammonium og nitrat i råvand og drikkevand, som et gennemsnit beregnet ud fra analyser fra 1990 til i dag. Hvis råvandets kemiske sammensætning sammenlignes med drikkevandets ses, at drikkevandet indeholder ca. 2 mg/l nitrat og ingen ammonium. Dvs. der er sket en

Tylstrup vandværk - jernindhold

1,5 1 0,5 0 januar 1990

januar 1994 råvand

januar 2002

drikkevand

Figur 2: Indholdet af jern i råvand og drikkevand ved Tylstrup vandværk. Det ses, at vandbehandlingen på vandværket er effektiv, da jernindholdet i råvandet er fjernet til under vandkvalitetskravet i alle drikkevandsprøverne på nær en, førend vandet anvendes ude hos forbrugerne.

ændring i vandets kemiske sammensætning i forbindelse med vandbehandlingen på Sulsted Vandværk. De kemiske analyser fra Sulsted vandværk viser, at fjernelsen af ammonium foregår tilfredsstillende, idet drikkevandets indhold af ammonium er væsentlig under drikkevandskriteriet på 0,05 mg/l. Der er ligeledes kun målt nitrit (0,012 mg/l) i en drikkevandsprøve ud af 23 analyserede. Drikkevandskvalitetskravet for nitrit er 0,01 mg/l, når det forlader vandværket og 0,1 mg/l hos forbrugeren. Som nævnt betyder fjernelsen af ammonium dog, at man må leve med et ringe indhold af nitrat, som dannes ved fjernelse af ammonium. Det skal understreges, at kvalitetskravet for drikkevand er 50 mg/l. Et indhold på 2-3 mg/l nitrat er således uden betydning Eksempel 3 – Forudsigelser om fremtidige nitratproblemer Dette eksempel vil illustrere, hvordan den tidslige udvikling i sulfat vil afsløre, at der i fremtiden kan forventes nitratproblemer ved et vandværk. Når det lovpligtige vandprøvetagningsprogram følges, vil der med tiden opbygges vigtig information om udviklingen i vandkvalitet – både i de enkelte boringer og i det vand, som sendes ud til forbrugerne. Kendskab til udviklingen i vandkvaliteten er vigtig, når strategien for

Drikkevand (mg/l) Nitrat (NO3)0

Ammonium (NH4+) 0,66 2,04

Tabel 1. Det gennemsnitlige indhold af ammonium og nitrat i råvand og drikkevand fra Sulsted vandværk siden 1990. Gennemsnittet er lavet på 9 analyser af råvand og 23 analyser af drikkevand. Det skal bemærkes, at der ikke er fundet nitrit i drikkevandet, som ellers kunne forekomme som et uønsket biprodukt ved omdannelse af ammonium til nitrat. 57 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

januar 1998

drikkevandsindvinding skal planlægges. Hvis vandkvaliteten er stabil, tyder det på, at indvindingen ikke påvirker vandkvaliteten væsentligt. Hvis vandkvaliteten derimod ændres over tid, er det et vigtigt signal om, at forskellige tiltag kan blive nødvendige for at sikre en ordentlig vandkvalitet i fremtiden f.eks. forbedring af tilstanden af den enkelte råvandsboring, ændring i indvindingens størrelse, indvindings/pumpe-strategien og arealbelastningen i det område, som der indvindes vand fra. Nitrat er et naturligt stof som dannes ved omsætning af organisk stof i jorden, ligesom det tilføres i væsentlige mængder i form af gødning. Nitrat kan nedbrydes naturligt i jorden, men hvis den naturlige reduktionskapacitet ikke er tilstrækkelig, vil grundvandet indeholde nitrat. Den naturlige nitratreduktionskapacitet er ofte knyttet til jordens indhold af mineralet pyrit, FeS2, der, når det iltes, omdannes til sulfat. Nitrat i grundvandet er et tegn på, at grundvandsmagasinet er påvirket af aktiviteter på overfladen. I for høje koncentrationer er stoffet sundhedsskadeligt og vandkvalitetskravet er 50 mg/l. Sulfat findes naturligt i grundvandet, men der sker en væsentlig tilførsel fra bl.a. nedbøren, gødning, omdannelse af pyrit som følge af nitratomsætning eller sænkning af grundvandspejlet samt fra lossepladser. I grundvandsmagasiner, der er upåvirkede fra overfladen, vil sulfatindholdet typisk ligge under 50 mg/l. Et stigende sulfatindhold vil - selvom indholdet er langt fra drikkevandskvalitetskravet - være tegn på at grundvandsmagasinet påvirkes fra jordoverfladen. Så længe der er tilstrækkelig med tilgængelig pyrit i jorden til at fjerne det 57

Ll. Binderup - DGU nr. 40.1053

mg/l

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 september 1991

september 1995

nitrat

september 1999

september 2003

sulfat

Figur 3: Indholdet af nitrat og sulfat i en råvandsboring tilhørende Ll. Binderup vandværk. Umiddelbart er der ingen af de viste stoffer, der giver problemer med vandkvaliteten, men det stigende sulfatindhold indikerer, at der i fremtiden kan forventes problemer med nitrat.

nedsivende nitrat, der tilføres fra overfladen, vil der ikke være nitrat i grundvandet. Men at nitratbelastningen er tilstede, og at der på et tidspunkt kan opstå problemer med nitrat i grundvandet afsløres af sulfatindholdet. Indholdet af sulfat kan også blive så højt, at det ødelægger vandkvaliteten. Vandkvalitetskravet for sulfat er 250 mg/l. Eksemplet i figur 3 stammer fra Ll. Binderup vandværk. Vandværket indvinder fra en boring, DGU nr. 40.1053. Boringen er filtersat i sand fra 42-48 m.u.t., der er moræneler 13-29 m.u.t., og indvindingen har ligget kontant omkring 10.000 m3 pr. år de seneste 10 år. Figuren viser den tidslige udvikling i nitrat og sulfat fra midt i 1990´erne til i dag. Umiddelbart er der ikke nogen forringelse af vandkvaliteten fra 1990 til 2002, da indholdet af de 2 stoffer er langt under drikkevandskriteriet. Det

nitratfrie vand tyder på, at der indvindes godt vand uden påvirkning fra overfladen ved vandværket. Stigningen i sulfatindholdet er dog interessant, idet denne stigning kan tages til udtryk for, at magasinet ved Ll. Binderup vandværk påvirkes fra overfladen. Stigningen i sulfatindholdet er sandsynligvis en følge af, at der trænger nitratbelastet vand ned i området, men at nitratreduktionskapaciteten (pyrit) i jorden er i stand til at fjerne nitraten, førend det når så langt ned i magasinet, at det belaster det vand, der indvindes. Mængden af tilgængelig pyrit i jordlagene, grundvandsdannelsen og belastningen med nitrat fra overfladen bestemmer, hvor længe der går, førend der opstår nitratproblemer på kildepladsen. Stigningen i sulfatindholdet kan ligeledes ødelægge vandkvaliteten, hvis stigningen fortsætter.

Forlænges sulfatkurven i figur 3, vil der ske en overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for sulfat om knap 60 år, med mindre der sker ændringer i nogle af de parametre, der har været gældende de seneste 10 år f.eks. nitratbelastningen, grundvandsdannelsen, tilgængeligheden af pyrit og oppumpningen. Når den tilgængelige nitratreduktionskapacitet (pyrit) i jordlagene er brugt op, vil nitraten ikke længere omdannes i jorden men den vil i stedet trænge ned og belaste grundvandet. Øget nitratbelastning vil bevirke at større mængder nitrat skal omdannes, hvorved pyrit puljen i jorden opbruges hurtigere, end hvis belastningen fortsætter som i dag. Ændret grundvandsdannelse og ændret oppumpningsstrategi vil give et andet strømningsmønster i det hydrogeologiske system, hvorved vandets vej til boringen kan ændres. Det kan bevirke, at vandet strømmer hurtigere mod boringen, hvorved vandets opholdstid i jorden sænkes, således at der er kortere tid til at fjerne nitraten fra vandet. Endelig kan et andet strømningsmønster bevirke, at der trækkes vand til fra tilgrænsende områder, hvor den tilgængelige pyritmængde ikke er lige så stor, og derved betyder de ændrede forhold at der heller ikke fjernes tilsvarende mængder nitrat fra vandet. Stigende sulfatindhold bør derfor altid medføre, at der fokuseres på sulfatindholdet i fremtidige prøver samt give anledning til overvejelser omkring arealanvendelse og indvindingsstrategi.

Konklusion De kemiske analyser er vigtige for det enkelte vandværk. Herved er det muligt at følge med i, hvordan vandkvaliteten udvikler sig, om drikkevandskvalitetskravene er overholdt og hvad der eventuelt skal til for at beskytte grundvandet. Alle disse kemiske analyser indgår i amternes vurderinger af grundvandsressourcens kvalitet samt kommunernes og vandværkernes vurdering af drikkevandskvaliteten. Vandkvaliteten afspejler, hvorvidt grundvandsmagasinet naturligt er godt beskyttet eller påvirket fra overfladen og dermed også, hvorvidt det er sårbart overfor de aktiviteter, der foregår på overfladen. Dette giver mulighed for at udpege de områder, hvor det er nødvendigt at iværksætte grundvandsbeskyttelsestiltag for at bevare en ordentlig grundvandskvalitet. n 58 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Økonomi og miljø i sortering af dagrenovation! Af direktør Christian Rindbøl, BioVækst A/S og forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum Gruppen Miljøminister Connie Hedegaard siger: »Mere sortering« og efterlyser flere forsøg. Nogle er imod! Århus Kommune melder ligefrem ud, at man vil overveje »civil ulydighed« , fordi man har dårlige erfaringer med sortering af affald. Men sortering er sund fornuft.

Der findes en lavteknologisk kombineret bioforgasning- og komposteringsløsning til behandling af organisk affald og restprodukter, som er aktuel i Danmark og som kan håndtere kildesorteret organisk dagrenovation. Vi vil gerne med denne artikel vise, at den organiske fraktion af dagrenovationen kan behandles på lavteknologiske

anlæg, der er økonomi i at indsamle organisk affald, det kombinerede biogas- og komposteringsanlæg er så robust, at dårligt/ringe sorteret affald også kan håndteres. Vores mål er at nuancere debatten om sortering og behandling af vores affald. Det skylder vi samfundet og den fremtidige affaldsbehandling.

Anlæg til kildesorteret organisk dagrenovation - der virker! Det er jo ingen hemmelighed, at flere af de hidtidige projekter med sortering, bioforgasning og kompostering af kildesorteret organisk dagrenovation herhjemme er slået fejl. Det gælder biogasanlægget i Helsingør og det nu stoppede sorterings- og biogasanlæg i Århus. Der findes imidlertid gode forklaringer på de kedelige erfaringer. Først og fremmest er der brugt teknisk komplicerede og kostbare systemer til at løse noget, som grundlæggende er ret enkelt. Valget af teknologi har betydet, at anlæggene er blevet meget sårbare over for f.eks. plastikposer, øldåser og andre uorganiske fremmedlegemer i affaldet. Resultatet har været, at det ikke har været muligt at udnytte en tilstræk-

Dagrenovation – der er miljø og penge i sortering.

59 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Hvad betaler sig bedst? Parameter

Solum Gruppens anlæg

Forbrænding

Pris for kommunen

Ca. kr. 500,- pr ton v. 25.000 t.

Kr. 530,- til kr. 1.060,- pr. ton

Energiudbytte

4.200-6.500 MJ/ton bioaffald

Ca. 3.600 MJ/ton bioaffald

Næringsstofudnyttelse (kg næringsstof/ton bioaffald input)

Ja 4,15 kg N 0,50 kg P 1,40 kg K

Ingen

Produkter til recirkulering 40 % i kompost til jordbrug (vægt-% af bioaffald input)

Ingen

Til deponering

15-25 % slagger til kontrolleret anvendelse. 3 % flyveaske til kontrolleret deponi

Ingen

Fig. 1. Sammenligning af parametre - AIKAN-princippet contra forbrænding.

kelig stor del af det organiske affald og en efterfølgende tilpasning af anlæggene har kostet borgerne dyrt. Investeringerne i Helsingør og Århus har ikke været spildte. De har tværtimod været forudsætningen for, at der er blevet udviklet nye og mere effektive løsninger. Løsninger, der tager udgangspunkt i en forståelse for biologien og de biologiske processer i stedet for i teknik og teknologi. Den mest effektive og billige løsning der omfatter anlæg, drift og løbende opfølgning af resultater - er udviklet af Solum Gruppen og gennemføres på anlægget BioVækst i Audebo ved Holbæk på Sjælland. Systemet kaldes AIKAN. BioVækst ejes af Solum Gruppen i samarbejde med I/S Vestforbrænding og I/S Noveren. AIKAN-konceptet fokuserer på behandling af fast organisk affald med produktion af energi (biogas) og organisk gødning (kompost) som det centrale. Fordelen ved konceptet er, at drifts- og anlægsdesignet tager udgangspunkt i behandling af faste biomasser. Dermed er behandlingsomkostningerne reduceret i forhold til de traditionelle biogasanlæg, der primært er projekteret med udgangspunkt i behandling af gylle. Affaldet skal IKKE længere gøres til en pumpbar masse. En anden styrke ved konceptet er, at der ikke produceres en rådnerest med et lavt tørstofindhold som på traditionelle biogasfællesanlæg og gårdbiogasanlæg. Derimod produceres fast organisk gødning i form af jordforbedringsmiddel, der har et højt tørstofindhold, hvilket giver større fleksibilitet mht. lagring og afsætning. Anlægget i Audebo påbegyndte modtagelse af affald februar i 2003. Anlægget vil fuldt udbygget kunne behandle 25.000 ton biologisk affald. Løsningerne, som AIKAN-teknologien er baseret på, tager udgangspunkt i mikrobiologiske processer og der anvendes driftssikre og velafprøvede elementer i hele behandlingsprocessen uden konstruktion af specialteknik. Anlægget består af en modtagehal, procesmoduler, gas- og perkolatlager samt lagerhal. Ved at behandle affaldet batchvis på fast form i stedet for kontinuerligt og flydende, kan forskellige faste affaldsfraktioner behandles individuelt. Det faste affald transporteres ikke rundt i modulet under processen, derfor kan selv meget vanskeligt håndterbart affald behandles uden væsentlige krav til forbehandling. Alle biologiske processer udføres i det samme procesmodul, hvilket reducerer omkostningerne i forhold til andre kend60 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

te biogasteknologier. Lugtemissionen fra anlĂŚgget er lav, da hele procesforlĂ¸bet er lukket. Desuden kan et AIKAN-anlĂŚg udbygges kontinuert i takt med Ă¸get behov for behandlingskapacitet ved at tilfĂ¸je ny procesmoduler.

Kan det betale sig? ForbrĂŚndingsanlĂŚg er fremragende til at minimere affaldsvolumenet og fĂĽ energi ud af ÂťtĂ¸rtÂŤ affald, der brĂŚnder godt. Det gĂ¸r det organiske affald ikke. Til gengĂŚld er organisk affald glimrende til fremstilling af biogas - og dermed miljĂ¸rigtig energi. Og i stedet for problematiske affaldsprodukter er resultatet et slutprodukt i form af en god, nĂŚringsrig kompost, der kan bruges til jordforbedring i landbrug, gartnerier og haver. Den enkle og miljĂ¸rigtige lĂ¸sning nĂĽr det gĂŚlder organisk affald - er derfor en kombination af bioforgasning og kompostering. Samlet set kan der produceres vĂŚsentligt mere energi af det organiske affald ved en sĂĽdan ÂťkombilĂ¸sningÂŤ end ved forbrĂŚnding. For miljĂ¸et er mervĂŚrdien, at nĂŚringsstoffer og organisk materiale recirkuleres. Hvis man stiller AIKAN-princippet op overfor forbrĂŚnding ses resultatet i figur 1.

GĂ¸r debatten bredere â&#x20AC;Ś der er andre lĂ¸sninger end forbrĂŚnding Internationalt har Danmark en fĂ¸rerstilling, nĂĽr det gĂŚlder forbrĂŚnding. Vi er fremragende - formentlig de bedste i verden - til at designe, producere og drive forbrĂŚndingsanlĂŚg, og der ligger klare eksportmuligheder i den viden, vi har opbygget her. Det samme kan vi opnĂĽ inden for biologisk affaldshĂĽndtering, hvor vi allerede i dag er ĂĽr foran de fleste andre lande. Det krĂŚver imidlertid, at vi erkender at det er bĂĽde miljĂ¸mĂŚssigt og Ă¸konomisk uhensigtsmĂŚssigt at afbrĂŚnde mio. af tons ĂŚbleskrĂŚller, bananer, flĂŚskestege om ĂĽret i forbrĂŚndingsanlĂŚg, vi skal anlĂŚgge en global tankegang, der danner basis for en national strategi, der videre er grundlaget for en lokal planlĂŚgning. I dag starter vi oftest ved det nationale - og lader det blive derved, forbrĂŚndingsanlĂŚg - uagtet alle fordelene - generere en rĂŚkke problematiske affalds/biprodukter (slagge, rĂ¸ggasrensningsprodukt etc.), som vi fĂĽr vanskeligere og 61 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 1 Âˇ 2005

vanskeligere ved at deponere/skille os af med, der er bĂĽde miljĂ¸ og penge i biologisk affaldshĂĽndtering.

I Danmark stĂĽr vi p.t. i den situation, at et stort antal arbejdspladser forsvinder til lavtlĂ¸nsomrĂĽder. JĂ¸rgen Mads Clausen, Danfoss, har i tv-programmet ÂťProfilenÂŤ anslĂĽet, at der alene i 2004 vil forsvinde mellem 25.000 og 50.000 arbejdspladser, fortrinsvis til FjernĂ¸sten. Den danske affaldssektor har haft en stor evne til at udnytte vores viden pĂĽ forskellige omrĂĽder, til at frembringe nye produkter, ydelser og services. Et af disse produkter har vĂŚret forbrĂŚndingsanlĂŚg. Det nĂŚste kan blive biologisk affaldshĂĽndtering - og mĂĽske kombinationen af forbrĂŚndingsanlĂŚg og biologisk affaldshĂĽndtering - en kombination, som ser endog sĂŚrdeles interessant ud ud fra en energibetragtning. I Solum Gruppen oplever vi generelt meget stor interesse fra udlandet vedrĂ¸rende vort biogas- og komposteringsanlĂŚg. Som eks. har lokale og regionale svenske affaldsvirksomheder vist stor interesse og har besĂ¸gt BioVĂŚkst A/S og Malaysias vice-miljĂ¸minister og miljĂ¸udvalget i det engelske Underhus har vĂŚret pĂĽ anlĂŚgsbesĂ¸g. Og Solum rejser endnu engang til Vietnam inden jul for at arbejde pĂĽ mulighederne for salg af vort bioforgasnings- og komposteringsanlĂŚg Vi skal jo gerne have nye arbejdspladser op at stĂĽ via eksportopgaver. I Ă¸jeblikket arbejder vi hĂĽrdt pĂĽ at skabe den samme interesse i Danmark for kombinationen af bioforgasning og kompostering, som vi oplever fra udlandets side. LĂ¸sningen er et biologisk robust system, hvor selv tilstedevĂŚrelsen af cykler, barnevogne eller flĂŚkĂ¸kser ikke er i stand til at stoppe den biologiske proces! Det kan lade sig gĂ¸re. AnlĂŚgget i Audebo i Odsherred er dokumentationen. Det er derfor bĂĽde rigtigt og forkert, nĂĽr professor Thomas Christensen, DTU i rapporten ÂťStatusredegĂ¸relse om organisk dagrenovationÂŤ konkluderer, at sortering og bioforgasning ikke er Ă¸konomisk rentabelt. Det er korrekt i relation til det lukkede biogasanlĂŚg i Ă&#x2026;rhus, men det er ikke korrekt generelt betragtet. BiogasanlĂŚg med tilhĂ¸rende kompostering fungerer perfekt, hvis det designes efter biologiske principper. n

+OMMUNIKATION BLIVER DET VIGTIGSTE REDSKAB NĂ&#x152;R DE NYE KOMMUNER SKAL BYGGES OP $ERFOR HAR VI Ă&#x152;BNET EN TEMA HJEMMESIDE HVOR VI SÂ?TTER FOKUS PĂ&#x152; DE NYE KOMMUNER $EN INDEHOLDER NYHEDER IDĂ?ER OG GODE RĂ&#x152;D TIL FORLÂ&#x2019;BET +LIK IND PĂ&#x152; WWW NYEKOMMUNER DK OG FĂ&#x152; INSPIRATION

&REDERIKSHAVN +Â&#x2019;BENHAVN 4

Kilde: Politiken.dk 23. november Profilen 21. januar 2004 (se www.dr.dk) Kilde: MiljĂ¸styrelsen , 2003.

WWW TANKEGANG DK

61 "UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

Den gode udbudsforretning Af civilingeniør Tina Braunstein, Greve Kommune og rådgiver Ilonka Domela, Carl Bro Hvordan sikrer kommunen, at en udbudsforretning bliver vellykket? Greve Kommune og Carl Bro satte samarbejde mellem udbyder, rådgiver og entreprenør på dagsordnen og spørgemøde og åbent tilbud var blandt de vigtige faktorer, da drift og transport af Greve genbrugsstation blev udbudt.

Den 2. januar 2005 gik bommen op, og de første brugere kørte ind på Greve Kommunes nye genbrugsstation i Ventrupgård Nord. Men først når driften for alvor er i gang får kommune og rådgiver den endelige prøve på, om udbudet af Greve genbrugsstation er en succes. Allerede nu er Greve Kommune dog mange erfaringer rigere fra arbejdet med udbudet af Greve genbrugsstation. Processen har budt på udfordringer, som andre, der sidder med udbudsforretninger, måske kan have glæde af at høre om.

Den tilbagevendende udfordring Selv folk med mange års erfaring i udbudsforretninger vil sikkert være enige i, at det aldrig blot bliver ren rutine at udarbejde udbud. De medarbejdere i kommunernes teknik- eller miljø forvaltninger, der påtager sig opgaven med at udbyde de kommunaltekniske driftsopgaver skal først og fremmest gøre sig klart, hvor omfattende opgaven vil være. Ud fra en vurdering af egne erfaringer og ressourcer skal de så beslutte, om de ønsker at udføre opgaven på egen hånd eller vælger at samarbejde med en rådgiver. 62

Ekstra tid, ekstra gevinst Oven på en række mindre gode erfaringer fra sidste udbud var Greve Kommune fast besluttet på at samarbejde med en rådgiver om udbudet af drift og transport af Greve genbrugsstation. Samarbejdet om udbudet af Greve Kommunes genbrugsstation har været frugtbart og udviklet sig betydeligt gennem perioden. Hen ad vejen, da opgaven udviklede sig fungerede rådgiveren også som sparringspartner. Det kan kun lade sig gøre, fordi der er et tillidsforhold. Fordelen for Greve Kommune ved at bruge ekstra tid på udbudet og involvere rådgiveren så meget som tilfældet var, er, at kommunen i dag, efter processen, har en større viden på området og dermed en større kompetence.

Guld-modellen Det tætte samarbejde blev meget tidskrævende for rådgiveren, hvilket var lidt af et problem, eftersom det ikke var planlagt fra begyndelsen. Derfor skal det tilstræbes, at få alle kommunens ønsker på bordet, når kravspecifikationen skal formuleres. Hvis det skal sikres, at det bliver et godt

udbud, så skal alle kommunens ønsker og krav med, og det kan selvfølgelig godt være tidskrævende. Fra rådgiverside er det vigtigt nøje at få afstemt ønsker, selv om det selvfølgelig kan være svært på forhånd at forudsige opgavens omfang og dermed sikre, at der afsættes de fornødne ressourcer. Greve Kommune burde nok have meldt klarere ud, hvad man ville have, men på den anden side burde rådgiveren have vidst bedre. Kommunen ville have et detaljeret materiale – »guld«udgaven, hvor det hele var med. Når kommunen valgte en dyrere model, var det på grund af tidligere dyrt købte erfaringer – den billige løsning er ikke altid nok. Det er en spekulation værd, om man altid bør lave tilbud på både en »jern«og en »guld«-udgave til en kommune, når den står foran at skulle gennemføre et udbud. Det er altid svært for rådgiveren at afgive tilbud på en »guld«-udgave, fordi man sjældent vinder, hvis man fra start anfører det timetal, der realistisk set er behov for til at løse en »guld«-udgave«. Modsat er det vigtigste for kommunen imidlertid, at den rådgivning, der gives, er god. Mange små kommuner uden de store erfaringer med udbud ønsker blot en enkel løsning. De vil helst overlade alt til renovatøren, som de altid har været vant til at gøre. Nogle kommuners filosofi er, at udbud laver man kun for at tilfredsstille EU – ’vi skal bare leve op til de formelle krav til et EU-udbud’.

Rimelighed som udgangspunkt Greve Kommune lægger stor vægt på et godt samarbejde med renovatøren. Derfor var udgangspunktet: hvad er rimeligt for renovatøren? »Vi har minutiøst gennemgået for eksempel bods- og bonussystemet. Vi ønsker naturligvis ikke 62 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

misligholdelse af kontrakten og har selvfølgelig haft fokus på alle detaljerne, men der er også behov for en vis rimelighed over for renovatøren. En bod på ti procent af kontraktsummen, sådan som det ses nogle steder, er meget. Under alle omstændigheder må man fra begyndelsen gøre sig klart, hvilke mangler man kan acceptere, og hvilke man ikke kan.« Ud over indledningsvis at gøre sig den slags overvejelser, nemlig gennemførelse af et spørgemøde og åbent tilbud - som vi vurderer har været med til at styrke det kommende samarbejde og forebygge fremtidige problemer.

Spørgemøde – fordel for begge parter Ofte har tilbudsgiverne behov for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, og udbyder vælger næsten altid at lade kommunikationen foregå skriftligt. Det vil sige, at tilbudsgiver fremsender spørgsmålene skriftligt, udbyder besvarer dem skriftligt og fremsender alle spørgsmål og svar til alle tilbudsgivere. Men, som det for eksempel anbefales af Kommunalteknisk Chefforening og Dansk Byggeri, kan udbyder også vælge at supplere med et spørgemøde, og den mulighed benyttede Greve Kommune. Først og fremmest må det siges, at dét at afholde et spørgemøde for tilbudsgiverne kræver ekstra tid og ressourcer. For at det får en effekt, kræver det, at kommunen stiller med en kompetent person - en medarbejder med beføjelser, der umiddelbart kan tage stilling til de spørgsmål, der kommer op. Det er klart, at der ikke skal ændres grundlæggende i kravspecifikationen, men hos os kom der for eksempel et spørgsmål op, om muligheden for afhentning på andre dage end angivet i udbudet. Den slags skal man så kunne tage stilling til med det samme. Det er Greve Kommunes erfaring, at et spørgemøde er klart bedre end den skriftlige kommunikation, fordi det giver mulighed for at tale frem og tilbage og svare uddybende. Mere ping-pong giver mulighed for præcisering og nuancering. Udbyder bør dog kun tage et spørgemøde, hvis man er åben over for forslag og indstillet på at lytte til tilbudsgiveren. Det er en skam, at spørgemøder bruges så sjældent. Et møde giver mulighed for, at begge sider hører hinanden og tilbudsgiverne kan sikre sig, at deres spørgsmål ikke bliver misforstået. I Greve Kommune vil vi i hvert fald kraftigt opfordre tilbudsgivere til at 63 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

komme til spørgemøder ved fremtidige udbud. For kommunen er det desuden rart at få et ansigt på den person, man siden skal forhandle kontrakt med. Ved kontraktforhandlingen var flere aspekter allerede på plads.

Tilfredshed med åbent tilbud Greve Kommune modtog i alt syv tilbud – seks på drift af genbrugsstationen og fire på indsamling. Vi valgte at sende evalueringsrapporten til samtlige tilbudsgivere. Filosofien var, at når alle får oplysninger om hinanden, så kan de afviste tilbudsgivere alligevel lære noget af at blive kasseret. Vi meldte klart ud på de bløde kriterier med tydelig prioritering og procentfordeling, og her kan de altså se, hvordan vi har valgt at vurdere deres tilbud. Desuden er det vores opfattelse, at Renoflex Gruppen, der leverede det bedste tilbud, var glad for den åbne vurdering. I øvrigt var selve åbningen af tilbudene også åben og vi valgte altså at læse tilbudssummerne op på trods af, at prisen kun vægtede med 70 procent. Det havde vi gjort os en del bekymringer om. Hvis prisen havde vægtet med 100 procent, var der ingen problemer, men med kun 70 procent kunne vi risikere at sende entreprenørerne hjem med en forkert forestilling om, hvem der ville vinde entreprisen. Vi valgte at gøre det alligevel og oplyste om problematikken på selve mødet.

Det viste sig, at det rent faktisk blev tilfældet, idet det klart laveste bud ikke vandt entreprisen. Det var altså de sidste 30 procent, som omhandlede kvalitetssikring og serviceniveau, der gjorde udfaldet. Det var netop den situation, som vi havde været lidt nervøse for. Men det gav efterfølgende ingen problemer overhovedet, så fremgangsmåden kan anbefales – også selv om prisen ikke er altafgørende. Udmeldingen fra kommunens politikere var, at de fandt fremgangsmåden og forvaltningens valg af tilbudsgiver saglig og velfunderet. Den åbne evaluering betød ikke, at Carl Bro skulle bruge flere rådgivningstimer til evalueringen end ellers.

Godt i gang med samarbejdet Greve Kommune har nu taget fat på samarbejdet med Renoflex Gruppen. De to parter har sammen opdelt tømningsdistrikterne, og Greve Kommune har fået fordelt indsamlingen af dagrenovation på de dage, som kommunen ønskede. Endnu et eksempel på, at samarbejdet er godt i gang: Da Renoflex skulle ansætte en formand i forbindelse med den nye opgave, spurgte firmaet, om Greve Kommune kunne anbefale nogen. Det kunne man, og den nye formand blev ansat til begge parters fordel.

Greve Genbrugsstation blev taget i brug efter nytår.

Nye regler for alternative vejmaterialer Knud A. Pihl, specialkonsulent, civilingeniør, Vejteknisk Institut Vejteknisk Institut, Vejdirektoratet har udgivet 4 nye udbudsog anlægsforskrifter for genanvendelige materialer. Det gælder materialer, der kan anvendes som ubundne bærelag (knust beton, knust tegl og knust asfalt) samt forbrændingsslagge, der kan anvendes som bundsikring. De nye rapporter er ajour med de gældende europæiske standarder.

velse som vejregler. Det gælder således også for de materialer, der i Danmark anvendes som ubundne bærelag (knust beton, knust tegl og knust asfalt) samt forbrændingsslagge, der anvendes som bundsikring. Der foreligger nu 4 nye rapporter. Teksten er tilpasset udbudsog anlægsforskrifter for Stabilt grus og bundsikring af sand og grus. De gældende europæiske standarder er ligeledes indbygget.

Alternativer til stabilt grus Netop nu er der fokus på nye europæiske produktstandarder for sand, sten og grus. Disse standarder gælder som princip alle materialer, der anvendes i vejbygning, altså også de genanvendelige materialer som slagge, nedknuste bygningsmaterialer og opbrudt asfalt.

Vejteknisk Institut har gennem tiderne formidlet viden om genanvendelse af vejmaterialer og ikke-vejmaterialer til vejbygningsformål. Mulighederne er beskrevet i rapporter og artikler i fagpressen, og for nogle anvendelser er viden ført helt frem til niveauet før udgi-

I dansk vejbygning er det almindeligt at opbygge en vej fra bunden af med bundsikring, dernæst ubundne bærelag af stabilt grus, bærelag af asfalt, samt slidlag af asfalt på toppen. Bundsikring består normalt af et ret enskornet sandog grusmateriale. Bærelag består almindeligvis af stabilt grus, som er et velgraderet sandog grusmateriale. Knust beton fra nedrivninger, knust tegl fra nedrivninger og opbrudte, knuste asfaltmaterialer kan være fuldgode alternativer til de traditionelle materialer som ubundne bærelag. Der stilles betingelser (leveringsbetinger) til de fremstillede genanvendelige materialer, som sendes på markedet, ligesom der stilles krav til de traditionelle sandog grusmaterialer. Der er 3 klasser for knust beton: Klasse A, som kan tillægges en højere bæreevne end stabilt grus, hvorved der kan spares på andre lag i vejopbygningen. Klasse B kan, hvad angår bæreevne, sættes lig med stabilt grus. Klasse C er

Vejdirektoratet har udgivet en række nye forskrifter for genanvendelige vejmaterialer.

64 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

en tand ringere end stabilt grus. Knust beton kan uden videre erstatte stabilt grus ved alle typer veje. Knust beton er et fremragende materiale, der kan være bedre end stabilt grus. Knust asfalt er også et godt materiale, som kan ligestilles med stabilt grus til anvendelser på alle niveauer af trafikbelastninger, fra hårdt belastede veje til mindre veje og stier. Knust tegl er et brugbart materiale som erstatning for stabilt grus for veje, stier og pladser med en beskeden trafik, op til 10 lastbiler per dag totalt i begge retninger, såkaldt 0-trafik og let trafik. De tilgængelige mængder af knust tegl er dog små.

Et alternativ til traditionel bundsikring Forbrændingsslagge kan under visse betingelser erstatte de sandog grusmaterialer, der anvendes som bundsikring. Da forbrændingsslagge har en lidt ringere bæreevne og ikke dræner helt så godt som en traditionel god bundsikring af sandog grusmaterialer, er der visse begrænsninger i anvendelsen af forbrændingsslagge. For det første bør man undlade at bruge forbrændingsslagge til de hårdest belastede veje (her defineret som veje med mere end 400

65 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

lastbiler per døgn i begge retninger). For det andet, hvis underbunden er ringe, tages der ligeledes forbehold. Man bør undgå »ringe underbund«, når »ringe« skyldes vandspejlsforhold og risiko for ekstra vandindtrægning til befæstelsen og dermed unormalt meget vand i vejkonstruktionen.

Miljøregler For alle materialer gælder de almindelige miljø- og arbejdsmiljøregler for anlægsarbejder. Det er navnlig forbrændingsslagge, der kan volde problemer med tilladelse til anvendelse på grund af grundvandsinteresser i det område, hvor vejen, stien eller pladsen skal anlægges. Der henvises primært til Energi- og Miljøstyrelsens bekendtgørelse 655 af 27. juni 2000 og lov om miljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni 1991.

Kommuner kan med fordel anvende de alternative materialer Store vejarbejder kræver store materialemængder tilført. Det gælder for flere af de her nævnte alternative materialer (genanvendelige materialer), at de ikke findes på lager i meget store mænger.

Derfor er leverancer af store mængder ikke altid muligt. Så selvom flere af de alternative materialer kan bruges ved alle typer af veje, selv de hårdest belastede veje, kan det i praksis være svært at fremtrylle materialer nok, når det gælder. De alternative materialer matcher derfor bedre de mindre nyanlæg, og da kommuner er vejbestyrelser for en del mindre veje, er der oplagt gode muligheder for at anvende knust beton, knust tegl og knust asfalt som erstatning for stabilt grus ved mindre anlæg. Økonomien styres af markedet, og de alternative materialer er som hovedregel billigere end de traditionelle materialer. Flere kommuner er aktive og har allerede gennemført og planlagt nye veje, hvor alternative materialer indgår. n Referencer Knud A. Pihl, Flemming Berg og Ole MilvangJensen: • Ubundne bærelag af knust beton - efter europæiske standarder, Rapport 130; • Ubundne bærelag af knust tegl - efter europæiske standarder; Rapport 131; • Ubundne bærelag af knust asfalt - efter europæiske standarder; Rapport 132; • Bundsikring af forbrændingsslagge – efter europæiske standarder; Rapport 133; Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut; 2004. De kan alle hentes fra hjemmeside http://www.vejdirektoratet.dk/vejdirektoratet.asp?page=company&objno=11

Fokus på bygninger i strukturomlægningen Af direktør Per Støvring samt seniorkonsulent civilingeniør Bent Michael Nielsen, Carl Bro Gruppen De nye og store kommuner reorganiseres ud fra en lang række forhold som f.eks. nye politiske forhold og visioner, planlægningsforhold, økonomisk formåen samt en ny geografisk helhedsbetragtning. Processen stiller store krav til de ydelser og værktøjer, der kan være gavnlige eller næsten uundværlige i beslutningsprocesserne. Vi vurderer desuden, at der i løbet af processen vil opstå nye behov for modernisering af eksisterende bygninger, ud- og ombygning til nye formål, nybyggeri samt salg eller leje af bygninger til andet formål.

Kommunerne skal under strukturændringen igennem 3 faser, hvor der vil opstå behov for en række ydelser og værktøjer inden for bygningsområdet, for at få tilvejebragt det nødvendige grundlag for at kunne tage beslutninger i processen med opbygning af den nye struktur:

• For den enkelte kommune være klogt at få kortlagt og beskrevet bestående håndtering af bygningsforhold. • Pr. 1. januar 2005 vil det være bestemt, hvilke kommuner der skal være sammen i storkommuner. Det vil så blive nødvendigt at sammenfatte alle erfaringer fra de enkelte kommuner og få skabt en fælles platform for fremtiden. I denne planlægning skal der både tages hensyn til de menneskelige som de tekniske forhold. • Den 3. fase er selve indkøringsfasen. Denne fase må formodes at foregå over en større tidsperiode, hvor fælles organisering, holdninger, arbejdsmetoder og løsninger skal indarbejdes. Det kan også lette beslutningsprocessen, hvis der i tide er etableret et over-

Registrering af bygninger er et element i kommunesammenlægningerne.

66 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

blik over de sammenlagte kommuners bygningsmasse og bygningernes kapacitet og herunder værdi. Bygningskapaciteten omfatter overskuelig registrering og vurdering af eksempelvis:

udvide aktiviteter til gavn for storkommunens borgere.

• • • • • • • • • • • • • • •

Kommunerne er i besiddelse af et meget bredt spektrum af ejendomstyper, bl.a. administrationsbygninger, daginstitutioner, døgninstitutioner, udlejningsejendomme, skoler, ældrecentre, materielgårde, brandstationer og sportshaller. For at holde disse meget forskellige ejendomstyper i en god vedligeholdelsesstand og drift, kræves en bred ekspertise og evnen til at holde sammen på et stort antal samarbejdsrelationer. Nøgleordene for opnåelse af en optimeret ejendomsdrift er: • hensigtsmæssig organisering • overblik • god planlægning • brug af ekspertbistand • anvendelse af moderne teknologi • gode relationer og samarbejdsforhold mellem: • ejendomsejere • vedligeholdelsesorganisation • rådgivere • håndværkere • ejendomsbrugere

etagekvadratmeter nuværende brug tilgængelighed funktionalitet arkitektur miljø indeklima teknisk standard byggeteknik VVS- og køleinstallationer el installationer EDB og IT installationer telenet og –struktur driftstandard potentiale for ny-, om og tilbygning samt modernisering • økonomiske forhold Mange kommuner har de fleste af ovennævnte informationer, men disse er ikke nødvendigvis kategoriseret ensartet og tillagt forskellige værdier. Her ligger opgaver, som kan løses allerede før de egentlige sammenlægninger implementeres. I takt med kommunesammenlægningen vil der være behov for udarbejdelse af forslag til anvendelse af den samlede bygningsmasse ud fra en helhedsbetragtning. Det vil derfor være gavnligt at benytte rådgivere, der kan håndtere både bygherre-, investor- og lejerådgivning, køb og salg af ejendomme, projektledelse, Facilities Management, miljø og arbejdsmiljø.

Stordriftsfordele

Hvad enten der drives og vedligeholdes få ejendomme eller mange, skal der etableres en organisation med et passende omfang af tekniske hjælpemidler og lokaler til rådighed. Når det drejer sig om få ejendomme, vil de faste generalomkostninger ofte være forholdsvis høje, mens antallet af personaler og videngrundlaget vil være relativt beskedent. Det modsatte gør sig ofte gældende ved stordriftssituationen. Generalomkostningerne vil falde relativt, antallet af personer vil kunne vokse og dermed muligheden for bredere viden og flere tekniske hjælpemidler. I enhver organisation er der et balancepunkt for, hvor meget specialviden der kan være internt, og hvor meget der skal være eksternt. Når det drejer sig om drift og vedligehold af ejendomme, er det væsentligt at få fastlagt dette omfang og få dokumenteret videngrundlaget af egne ressourcer. Optimering af ejendomsdriften giver bl.a. tilfredse brugere, ejendomme i god stand, optimeret forbrug af energi, vand og anvendelse af drifts- og vedligeholdelsesøkonomi. n

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

Strukturændringer Det kan forventes, at der i forbindelse med etableringen af de nye storkommuner opstår behov for strukturændringer i den øvrige offentlige forvaltning, deres byggeri samt privat finansieret byggeri. For en del af de nye kommuner vil den øgede koncentration af kommunal forvaltning og aktiviteter ændre behov og placering af en lang række instanser med efterfølgende behov for ud- og ombygning samt nybyggeri, f.eks. inden for politi, brandvæsen, handel & servicesektoren, privatskoler, fagskoler, erhvervsbyggeri, boligbyggeri, byggeri for private fritids- og kulturorganisationer. Det anbefales, at kommunerne inddrager dette aspekt i planlægningen, dels med henblik på at kunne udnytte eventuel overkapacitet i den kommunale bygningsmasse bl.a. for at tiltrække eller 67 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt. - Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter. Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

COBALCH ApS

Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 67

Dynamisk Beredskabsplanlægning (II) i Hillerød Kommune Af viceberedskabschef Morten Schou, Hillerød Kommune og EIS/EOC konsulent John Hædersdal, Dansk Essentech I efteråret 2001 iværksatte Hillerød Kommune implementeringen af et nyt dynamisk beredskabsplanlægningssystem, og i august 2003 bragte vi her i bladet en artikel om fase 1 samt opstarten af fase 2. I denne artikel fortælles om hele forløbet af fase 2, der blev gennemført i år 2003 samt om opstarten af fase 3, der bl.a. omfatter information til alle kommunens ansatte og om det beredskab, der træder i funktion ved særlige beredskabssituationer, og som kræver et udvidet samarbejde mellem kommunens medarbejdere.

Da Hillerød Kommune besluttede at implementere et nyt system til beredskabsplanlægning, var det efter en grundig undersøgelse foretaget af den daværende beredskabschef og kommunens IT afdeling. Beredskabschefen havde i flere år ønsket et mere dynamisk overblik over alle kommunens instrukser og mødeplaner, samt personel- og materielressourcer. Han havde ved flere lejligheder set nærmere på systemet EIS InfoBook, der med succes har været anvendt til dynamisk beredskabsplanlægning for hele det storkøbenhavnske område siden 1997. Efter indstilling fra Beredskabs-chefen og kommunes IT afdeling blev det besluttet at systemet EIS/EOC InfoBook skulle være fundamentet for kommunens nye dynamiske Beredskabsplan. Det blev tillige besluttet, at implementeringen af det nye system skulle ske i 3 faser og gennemføres i perioden 2002 til 2004. Fase 1 - Implementering hos kommunens Beredskabskontor 68

Fase 2 - Implementering i de fire direktørområder, og udpegning af Beredskabsrepræsentanter. Fase 3 - Visualisering for alle kommunens medarbejdere via kommunens Intranet. Grundprincippet i den nye Beredskabsplan er, at man i hverdagen vedligeholder alle beredskabsdata i EIS/EOC, og i en beredskabssituation bruger systemet operativt i et lukket bered-

Skærmbillede vedr. Beredskabssituationer, fra Hillerød kommunes dynamiske EIS/EOC beredskabsplan.

skabsnet for kommunens nøglepersoner. Ved en beredskabssituation skal der tillige straks kunne udskrives en komplet opdateret Beredskabsplan med ajourførte instrukser og alle kommunens beredskabsinformationer til brug for bl.a. kommunens samarbejdspartnere – Politi, Sygehus, Falck mv.. I slutningen af november 2002 blev forløbet af fase 1 præsenteret for kommunens direktion og borgmester, der besluttede, at fase 2 og fase 3 skulle gennemføres i 2003 og 2004.

Fase 2 - Implementering i direktørområderne. Implementeringen af systemet i kommunens direktørområder startede med udpegning af to Beredskabsrepræsentanter for hvert af de fire direktørområder samt to yderligere for Teknikområdet – til varetagelse af beredskabsdata vedr. de kommunale og private vandværker i kommunen. Beredskabsrepræsentanter (herefter BREP) er et nyt begreb der blev indført sammen med det nye EIS/EOC system. BREP er en medarbejder, der kender sit direktørområde og uddannes i brug af beredskabssystemet. Der udpeges altid to BREP for hvert direktørområde, af hensyn til »forsyningssikkerheden«. BREP udgør - sammen med personel på Beredskabskontoret - kernen i det planlæggende og koordinerende beredskab ved Hillerød Kommune. Ved en beredskabssituation i kommunen indgår en eller flere BREP således i koordinationen af det samlede beredskab i Hillerød Kommune. I februar 2003 var de 10 BREP udpeget, og derefter blev der installeret fem EIS/EOC-licenser i direktørområderne. I marts startede de 10 BREP så en grunduddannelse i brug af EIS/EOC systemet. Deres opgave er, at vedligeholde beredskabsdata for deres direk68 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

tørområde samt at orientere deres kollegaer løbende om direktørområdets beredskabsopgaver. Uddannelsen var opdelt i fem undervisningsmoduler og skete hos Beredskabsafdelingen ved Beredskab Storkøbenhavn, samt med brug af beredskabsdata fra de enkelte direktørområder. I foråret 2003 blev de første tre moduler gennemført, og ved sommerferien lå der en klar aftale mellem beredskabskontoret og de 10 BREP vedr. opdatering og vedligeholdelse af Organisationer, Personer og Materielressourcer i beredskabs-systemet. I efteråret 2003 blev de sidste to uddannelsesmoduler gennemført, og der blev specielt fokuseret på de Beredskabssituationer hvor der skulle udarbejdes særlige Instrukser. I starten af november blev den første beredskabsøvelse gennemført. Formålet var at få samlet alle kommunens beredskabsrepræsentanter, og give den første introduktion til operativ stabsarbejde i en beredskabssituation. Samlingen havde tillige til formål at få et samlet overblik over alle de beredskabsoplysninger, der var indlæst i beredskabssystemet. Umiddelbart efter øvelsen blev forløbet og status for fase 2 præsenteret for kommunens direktion og borgmester, der herefter besluttede at fase 3 skulle gennemføres i 2004 som planlagt.

EIS/EOC med de generelle tekster om kommunen. Ved udgangen af 2004 har Hillerød Kommune således en komplet »Papirplan«, der kan udleveres til intern brug, samt relevante myndigheder. For eftertiden vil kommunen således kunne udskrive en opdateret Beredskabsplan, der altid indeholder de nyeste data fra EIS/EOC systemet. Her ses beredskabsorganisationen i Hillerød Kommune, ved udgangen af 2004.

løbende i de enkelte direktørområder. Hver 6. måned udsendes der dog breve til alle de involverede personer, så den enkelte altid er informeret om sin opgave i en beredskabssituation. I efteråret startede beredskabsrepræsentanterne tillige en opdatering af alle kommunens beredskabsressourcer, hvilket forventes afsluttet inden udgangen af 2004. Sideløbende med ovennævnte iværksatte Beredskabskontoret en udarbejdelse af den overordnede Beredskabsplan for Hillerød Kommune. Dette blev iværksat ved at sammenkøre alle dynamiske oplysninger fra

Hvorfor dynamisk Beredskabsplanlægning? Med implementeringen af EIS/EOC systemet og IncidentMaster har Hillerød Kommune nu lagt fundamentet til igangsætning af risikobaseret dimensionering i kommunen. Viceberedskabschef Morten Schou forventer, at Hillerød kommunen til stadighed vil have en operativ og opdateret Beredskabsplan, hvis en større beredskabssituations indtræffer. En velfungerende og dynamisk Beredskabsplan, samt en effektiv beredskabsorganisation vil fremover give os en øget tryghed for kommunens borgere samt for nye og gamle virksomheder i Hillerød Kommune. n

- vi har løsningen!

Fase 3 – Stabsøvelser og visualisering af beredskab Fase 3 startede i januar 2004, og i løbet af foråret blev der afholdt stabsøvelser, hvor de 10 beredskabsrepræsentanter øvede deres kvalifikationer i operativ brug af EIS/EOC beredskabssystemet. I maj blev systemet for alvor brugt operativt i forbindelse med en brand på Frederiksborg Byskole natten til onsdag den 5. maj. Viceberedskabschefen fik beredskabsrepræsentanten fra Børn og Kultur indkaldt, og i løbet af natten fik de sammen iværksat de planlagte instrukser. Det gode forarbejde i de planlagte instrukser gjorde, at man om formiddagen kunne gennemføre eksamener og undervisning, trods den store brand. I august blev første version af IncidentMaster, der er en intranet overbygning til EIS/EOC systemet, implementeret. Målet med dette er, at alle medarbejdere kan se, hvad der forventes af dem og deres direktørområde. Samtidig startede den første dynamiske opdatering af kommunens nøgle- og kontaktpersoner. Fremover forventer Beredskabskontoret, at disse informationer opdateres 69 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

NBC Marine Gl. Strandvej 416 3060 Espergærde tlf. 4917 0072 fax. 4917 5272 www.nbcmarine.dk

Vejsektoren skal skabe sammenhæng

Vejforum 2004 blev en overvældende succes med mere end 700 deltagere, der var samlet til debat om fremtidens vejsektor. Denne lille stemningsrapport er hentet fra vejsektoren.dk og Vejforums pressemateriale. I næste nummer af Stads- og havneingeniøren kan du læse Vejforums afrapportering af konferencen. Der var debat om fremtidens vejsektor på Vejforum 2004. Kommunalreformen var en allestedsnærværende deltager på kongressen. »På det personlige plan er jeg da ikke helt tryg ved situationen.« Det sagde en medarbejder i Århus Amt i en pause på Vejforum - efter en session om vejsektoren og det nye landkort efter kommunalreformen. Der var bred enighed på kongressen om, at det rekordstore deltagerantal på over 700 nok havde en del at gøre med de store omvæltninger, som vejsektoren står over for.

rektør Henning Christiansen, at det er essentielt at skabe et vejnet, der opleves som sammenhængende af trafikanter og naboer til vejene. Og helt konkret vil forslaget om et nyt landkort med 8000 km flere kommuneveje og 2000 km flere statsveje medføre, at Vejdirektoratet vil få de fleste af de nye storkommuner som daglige samarbejdspartnere, idet kun ganske få kommuner ikke vil blive gennemkørt af statsveje pr. 1. januar 2007. Og inden denne dato er det vigtigt, at ting som vintertjeneste og vejnumre og andre registre er på plads, understregede vejdirektøren.

Behov for at netværke Der er behov for at netværke, behov for at samle viden om sektorens strukturændringer - og dermed kunne navigere lidt mere trygt i det nye landskab.Om det lykkedes med Vejforum at skabe tryghed i geledderne skal være usagt. Men den brede sammensætning af både offentlige og private aktører gav ihvertfald deltagerne mulighed for at udveksle både problemer og mulige løsninger i et kvalificeret forum.

Et sammenhængende vejnet På den omtalte session Hvad betyder det nye landkort for vejsektoren? sagde vejdi70

Alt under een hat Svend Petersen, vejchef i Sønderjyllands Amt, ønskede bl.a. større sammenhæng og bevågenhed i staten omkring trafiksikkerhed. »Hvem har ansvaret?« spurgte han og bad om, at alt ansvar for veje, trafik og køretøjer samles under ét ministerium. Svend Petersen så også gerne, at Vejdirektoratet kommer til at bestyre nogle bredt favnende regionalkontorer, der kan have en koordinerende og planlæggende rolle, der løses sammen med vejbestyrelsesopgaverne.

Fælles datastandarder Fra kommunerne - i form af et oplæg ved Eske Groes, kontorchef i KL - kom der et stort ønske om fælles eje af vejdata mellem de nye vejbetyrelser. At fælles vejdatastandarder er i drift allerede fra dag 1. Og på sessionen kunne det afsløres, at dette væsentlige arbejde allerede er i gang i kraft af vejportalsamarbejdet.

Trafikminster og mange indlæg Trafikminister Flemming Hansen åbnede konference og der var en overvældende mængde af aktuelle og spændende indlæg om vejsektoren og fremtidens veje, med fokus på planlægning, drift og forvaltning. Indlæggene strakte sig fra Automatisk Trafikkontrol - ATK, nyt om skolevejsanalyser, visioner for cykeltrafik, fremkommelighed ved vejarbejder og trafikantinformation og meget mere. En lang række indlæg og omtale af vejforum kan genfindes på Vejforums hjemmeside HYPERLINK "http://www.vejforum.dk" www.vejforum.dk og på www.vejsektoren.dk. Vejforum, der bl.a. er et samarbejde med Det var 4. gang Vejforum blev afholdt. Bag Vejforum står Vejdirektoratet, Amternes vejchefkreds,Kommunal Vejteknisk Forening, Vej- og Byplanforeningen (IDA), Dansk Amtsvejingeniørforening, Dansk Vejtidsskrift ,Ingeniøruddannelsernes lærere i vejbygning og trafikteknik (ILVT), KTC, Trafikgruppen på Aalborg Universitet og VEJ-EU. n 70 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

NYE OPGAVER NYE MULIGHEDER TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNER TORSDAG DEN 28. APRIL OG FREDAG DEN 29. APRIL 2005 PÅ HOTEL RADISSON SAS I ÅRHUS

Arrangeret af KL, teknik og miljø i samarbejde med KTC

71 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Ny webservice: Hvem er vejmyndighed?

For borgerne kan det være svært at gennemskue, om det er stat, amt eller kommune, der har ansvaret for en given vej eller vejstrækning. En ny webservice - udviklet i vejportal-samarbejdet - gør det nemmere. Mange borgere oplever at gå til den forkerte vejmyndighed med spørgsmål eller problemer angående en vej. Men nu er det mulighed for at guide sig frem til rette myndighed ved hjælp af den nye webservice Hvem er vejmyndighed?

Set Sket Ved at zoome ind på et kort og klikke på en vejstrækning får man vist den vejmyndighed, der 'ejer' vejen samt vejens eller strækningens navn. Webservicen er udviklet

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Udbud af kloakopgaver ............................................................................07.-09. ......feb. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale ...........................................08. ......feb. Virksomhedstilsyn og administration ..................................................08.-09. ......feb. Driftslederen 2005, Renseanlæg - kommunikation ........................21.-22. ......feb. Administration af lokalplaner ........................................................................22. ......feb. Skimmelsvampe i bygninger...........................................................................24. ......feb. Håndtering af jord - flytning, genanvendelse, deponering..........24.-25. ......feb. Driftslederen 2005, Genbrugsstationer - ledelse.....................28. feb.-01. ....mar. Grundkursus i spildevandsrensning .............................................28. feb.-04. ....mar Miljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar. Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar. Administration af kloak............................................................................07.-08. .....mar. Grønne regnskaber.....................................................................................09.-10. .....mar. Pumpetræf 2005 ................................................................................................10. .....mar. Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................15. .....mar. Pumpetræf 2005, Avedøre..............................................................................17. .....mar. Vandløbstilsyn og administration .........................................................17.-18. .....mar.

som et resultat af vejportalsamarbejdet og er bl.a. tilgængelig fra vejportal.dk. De kommuner og amter, der er medlem af vejportal-samarbejdet, kan lægge den ny service på egen hjemmeside via den link-pakke, som samarbejdet tilbyder. Medlemmerne vil få at vide, når den opdaterede link-pakke er klar. Kilde og yderligere oplysninger:www.vejsektoren.dk

Dansk nominering til Mies van der Rohe prisen Ny arkitektur i verdensklasse fra Danmark står stærkt i kapløbet om den prestigefyldte europæiske arkitekturpris Mies van der Rohe prisen, som uddeles hvert andet år. Dansk Arkitektur Center (DAC) har netop nomineret fem tegnestuer med nye byggerier, som bidrager med en særlig kvalitet og fornyelse i danskernes hverdag. Dansk Arkitektur Center har indstillet fire danske tegnestuers projekter, fra den helt unge tegnestue A.A.R.T til større kendte navne som Henning Larsens Tegnestue, Arkitema og SLA Landskabsarkitekter. Derudover har DAC valgt at nominere en udenlandsk arkitekt, der har bygget i Danmark, nemlig Daniel Libeskind for hans Dansk Jødisk Museum i København. www.dac.dk

Flere fynske statsveje, tak Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Fyns Amtsråd mener, at flere fynske veje, især på Vestfyn,

bør overgå til staten.Af Lov om ændring af offentlige veje fremgår det nemlig, at der på Fyn er procentvis færre veje end på landsplan, som overgår til staten. »I amtsrådet er vi enige om, at staten bør overtage en række af de strategiske vejstrækninger, som vi har kæmpet for at vedligeholde og modernisere gennem årene for at sikre den trafikale infrastruktur på Fyn,« siger formanden for amtets Trafik og Miljøudvalg, Poul Weber. I et høringssvar til Amtsrådsforeningen peger amtsrådet derfor på en række konkrete vejstrækninger, der bør overtages af staten i forbindelse med strukturreformen. Pressemeddelse fra Fyns Amt

Rammebetingelser for udlicitering af myndighedsopgaver På udbudsportalen.dk kan man læse et responsum om de de retlige muligheder og rammebetingelser for udlicitering af myndighedsopgaver. Ved myndighedsopgaver forstås virksomhed, der ensidigt og bindende fastlægger den enkelte borgers rettigheder og pligter på grundlag af offentligretlige regler. Responsummet er udarbejdet af professor dr. jur. Carsten Henrichsen på vegne af Udliciteringsrådet. Responsummet peger på, at der er mulighed for, at mere rutineprægede myndighedsopgaver, som er underlagt en detaljeret lovgivning, ved lov kan udliciteres Killde:www.udbudsportalen.dk 72 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Utraditionel ombygning af industribygninger i Vestbyen i Horsens To gamle industribygninger fra 1887 og 1900, der ligger i kvarteret Vestbyen i Horsens, skal ombygges til et moderne kvarterhus. Ideen er, at bygningerne i det gamle industri- og arbejderkvarter skal rumme udstillinger, undervisning, musikudfoldelse og cafe-liv. Med en bevilling på op til 2 mio. kr. ønsker Fonden Realdania at støtte projektet, der dog stadig mangler mellem 3 til 4 mio. kr. for komme op på de ca. 17 mio. kr., det koster at få det moderne beboerhus realiseret. Huset skal styres af brugerne. Bag ombygningen står Horsens Kommune og Kvarterløftprojektet Vestbyen. Det er en del af det overordnede mål, at projektet skal være med til at udvikle området både socialt og kulturelt. Kilde:www.realdania.dk

Nyt snevejrssystem fra Carl Bro Når årets første sne vælter ned over landet, så vælter det også ned over kommunerne med henvendelser fra borgere om manglende rydning og saltning og fra entreprenøren om forhindringer for at levere en effektiv snerydning. Selv om årets første kraftige snevejr er et tilbagevendende fænomen, kommer det alligevel tit bag på de fleste. Midt i orkanens øje står kommunerne, der tager imod henvendelserne og skal forsøge at danne sig et overblik over situationen. VinterWeb er et nyt itbaseret værktøj, der er udviklet af Carl Bro Gruppen. Systemet sikrer, at kommunen får fuldt overblik over vintertjenesten. Ideen bag VinterWeb er at samle alle henvendelser om problemer med vintertjenesten i én database. Hver gang en medarbejder hos 73 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Snevejr giver mange borgerhenvendelser.

kommunen modtager en henvendelse fra en borger omkring problemer med sneen, taster de data direkte ind i databasen. Borgere med adgang til internet kan vælge selv at indtaste deres henvendelse. Dermed slipper de for den telefonkø, der altid opstår hos kommunen, når et tykt lag sne har lagt sig over gader og veje. Lige så sikkert som telefonkøen er det, at entreprenøren møder forhindringer, når han er ude for at rydde sne. I den sammenhæng har entreprenøren brug for hurtigt at kunne meddele kommunen, hvor han er stødt på forhindringer, dels for at kommunen kan sørge for, at de bliver fjernet, dels for at kunne dokumentere årsagen til mangler i snerydningen. VinterWeb er opbygget, så kommunen har mulighed for at styre flere entreprenører. Ved vintertjeneste er der ofte tale om et større antal entreprenører, men da enhver borgerhenvendelse knyttes til en adresse, er det let for kommunen at identificere, hvilken entreprenør en henvendelse stammer fra. Endnu en fordel er, at entreprenør og kommune har adgang til de samme data på samme tid. Dermed

kan entreprenøren med det samme følge en klage fra en borger, selv om den er blevet rettet til kommunen. Endelig betyder ét fælles system, at

risikoen for uenighed om korrekt afregning mellem de to parter mindskes betydeligt.

Hadsund først med sociale klausuler i byggebranchen Entreprenører forpligtes kontraktligt til at skaffe ledige i jobs i forbindelse med byggeriet af ny skole til 100 mio kroner - landets største aktuelle skolebyggeri Vi har sammen med fagforeningerne og totalentreprenøren lagt et stort arbejde i at sikre den bedst mulige introduktion af sociale klausuler, og det tegner til at blive en succes: tre ledige har fået helt ordinære job hos jordog betonleverandører, én er startet på lærlingeuddannelse og fem har været i aktivering. Det siger lederen af socialafdelingen i Hadsund Kommune, Carsten Kaalbye, der som led i landets største aktuelle skolebyggeri samler de første erfaringer med sociale klausuler i byggeriet klausuler, der kontraktligt forpligter entreprenøren til at sikre kommunens ledige beskæftigelse ved et kommunalt byggeprojekt til 250 millioner kroner. Det ser ud til at være en spændende idé, men det rummer en række konfliktmuligheder, og det kræver ekstra forbedelse at arbejde med sociale klausuler i byggeriet. Man træder jo ikke bare sådan ind på en byggeplads, supplerer Carsten Aagaard fra KPC Byg A/S i Aalborg, der er totalentreprenør på Hadsund-projektet, som foruden ny skole til 900 elever omfatter idrætsanlæg med svømmehal på første sal, nyt kulturcenter og knap 100 boliger. Spørgsmålene rejser sig omkring byggepladsens sikkerhed og oplæring, offentlige og private regelsæt samt hensynet til tiden og lønsomheden i en branche, der i forvejen er hårdt presset af lavkonjunktur. Men dertil kommer hensynet til kolleger og faglige traditioner, samt hensynet til de jobsøgende, der af egen drift henvender sig for at få job på byggepladsen. 74

50 år 06-02 Afdelingsleder Arne Kirk Jensen Sallingsund Kommune 23-02 Teknisk chef Asger Nielsen Brønderslev Kommune 60 år 28-02 Kommuneingeniør Karsten Thorn Sæby Kommune

Hadsund skole - byggekontrakter har sociale klausuler.

Pressemeddelelse fra Hadsund Kommune

Aarsleff A/S skal renovere kloakker på Sri Lanka Den danske entreprenørkoncern Per Aarsleff A/S har indgået kontrakt på renovering af hovedafløbssystemet i Sri Lankas hovedstad Colombo. Kontrakten til 148 millioner kroner omfatter opgravningsfri rørrenovering af knap ti kilometer spildevandsledning samt etablering af en ny pumpestation og renovering af en eksisterende. Kontrakten er finansieret af Danida og er den første kontrakt under Danidas blandede kreditter til Sri Lanka. Aarsleff skal udføre projektet for The National Water Supply and Drainage Board over 32 måneder med forventet start i foråret 2005. Arbejdet forud for indgåelsen af kontrakten har stået på i længere tid. Projektet har således ingen forbindelse til naturkatastrofen, som ramte Sydøstasien – herunder Sri Lanka – 26. december 2004. Kilde: Aarsleffs meddelelse til Fondsbørsen.

En ny regning, der er til at forstå Københavns Kommunes har lavet en ny regning for elfor-

brug, der er til at forstå. Alle detaljer i den nye regning er baseret på interview med virksomhedens kunder og på erfaringer med spørgsmål til KE Kundeservice. Så kunderne er taget med få råd lige fra starten, og regningen vil blive forbedret løbende, hvis behovet viser sig. Miljø- og Forsyningsudvalget er vi godt tilfredse med både processen og resultatet. Der er sket en meget stor forbedring, og regningen er nu læselig. Det vil spare både KE og kunderne for en masse spørgsmål og forklaringer, siger Københavns Kommunes miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S). Energitilsynet har taget initiativ til en generel forbedring af regningerne i hele elsektoren, men Københavns Energi er gået skridtet videre og har udviklet sin egen model for hele den samlede forsyning, det vil sige for både el, vand, varme og gas til cirka 350.000 kunder. De første 30.000 kunder fik den nye årsregning i december. Kilde: Københavns Kommune.

80 år 02-02 Fhv. Stadsingeniør Ove Jeppesen Tidl.Vallensbæk Kommune Høringssager: I perioden fra den 25. november til 28. december 2004 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Udkast til ny olietankbekendtgørelse Økonomisk høring af forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven Udkast til ny bekendtgørelse om kontrol med krydsoverensstemmelse Ændring af BBR-lov mv. i forbindelse med kommunalreformen Planloven faglig høring DUT-høring: Lovforslag om opførelse af selvejende ungdomsboliger mv. Lovforslag til udmøntning af kommunalreformen på vejog ekspropriationsområdet Forslag til lov om trafikselskaber Udkast til bekendtgørelse om forsøg med salg af almene familieboliger Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. samt andre love (Nyetablering af selvejende ungdomsboliginstitutioner) DUT på planloven Opgørelse over amternes ressourceanvendelse på miljøområdet Udkast til MVJ-bekendtgørelse.

KTC nyt Runde dage:

www.ktc.dk

I februar måned 2005 kan følgende fejre: 74 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag. Nicha Miljøteknik A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Containere Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Badebroer og badeanlæg

Administrativ databehandling

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil. Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

Fosyningsteknik Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Gade- og parkinventar Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø- og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

76 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

77 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse af Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter / Toiletvogne DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Pumper

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprice. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 tlf. 87 38 61 66 Århus Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

78 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi

Vejarbejde, materialer for

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

79 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok/dkh.dk

Den tekniske chef for chefer i kommunernes og amternes tekniske forvaltninger Kursusperiode: 09.03. – 11.03.2005

Professionelt lederskab for chefer og ledere i kommuner og amter Kursusperioder: Der er planlagt 2 hold i 2005 begge med 4 moduler hver. Se www.cok.dk/dkh

Miljøcentre og -samarbejder for chefer, souschefer, afdelingsledere og koordinatorer for miljøcentre/-samarbejder Kursusperiode: 03.02. – 04.02.2005 Affaldssektoren – udbud, kontrakter og daglig forvaltning for ledere, sagsbehandlere og projektledere i affaldssektoren, der har borgerkontakt og kontakt til virksomheder Kursusperiode: 24.02. – 26.02.2005

Årsregnskabsloven - forsyningsvirksomheder for medarbejdere, der er beskæftiget med budget- og regnskab i forsyningsvirksomheder samt ledere udenfor den centrale økonomifunktion Kursusperiode: 01.03. – 02.03.2005 Grunduddannelse i ledelse for ledere under forvaltningschefniveau i amters og kommuners administration samt ledere i amters og kommuners decentrale enheder Kursusperioder: Der er planlagt 2 hold i 2005 begge med 2 moduler hver. Se www.cok.dk/dkh

Kommunikation og dialog i sammenlægningsprocessen for ledere og medarbejdere, der arbejder med kommunens interne og eksterne kommunikation Kursusperiode: 23.02. – 25.02.2005

Betjening af vanskelige borgere for medarbejdere og ledere i kommuner og amter med direkte borgerkontakt Kursusperiode: Der udbydes 2 hold: 06.–08.03.2005 og 23.–25.10.2005 Positiv stress-styring – ledere og medarbejdere for ledere og medarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode: 20.03. – 23.03.2005

Skriftlig formidling for administrative medarbejdere, der skriver sagsfremstillinger til det politiske niveau eller ledelsen, breve til borgere og kommunikerer ud af huset Kursusperiode: 17.04. – 19.04.2005 Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113