Stads & Havneingeniøren - februar 2005 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniĂ¸ren fagblad for teknik og miljĂ¸

FEBRUAR 2 2005

"YGHERRERÍDGIVNING

EN MULTIDISCIPLIN R ROLLE I ET UDFORDRENDE MARKED

#/7) TILBYDER EN BRED VIFTE AF RÍDGIVNING TIL BÍDE OFFENTLIGE OG PRIVATE BYGHERRER 6I S TTER OS GRUN DIGT IND I DEN ENKELTE BYGHERRES BEHOV OG NSKER

(ER ET UDPLUK AF VORE YDELSER

6IA VORES OMFATTENDE FAGLIGE NETV RK ER VI I STAND TIL AT YDE EN SKR DDERSYET H JT KVALIlCERET RÍDGIVNING INDEN FOR TEKNISKE KONOMISKE MILJ M SSIGE OG HUMAN RESOURCE BASEREDE DISCIPLINER

s +ONCEPT OG IDÏUDVIKLING

s 0ROCESRÍDGIVNING PARTNERING TRIMMET PROJEKTERING WORKSHOPS s !FTALEFORHOLD UDBUD OG KONTRAHERING s 5DARBEJDELSE AF BYGGEPROGRAMMER s 4EKNISK DUE DILIGENCE s 4OTAL KONOMISK RÍDGIVNING s "YGGEADMINISTRATIV STYRING

+ONTAKT !FDELINGSCHEF 0ER &R LUND 4HOMSEN $IREKTE PFT COWI DK #/7) !ALBORG

#/7) 3ILKEBORG

#/7) +OLDING

#/7) 6IBORG

#/7) ±RHUS

#/7) %SBJERG

#/7) (OLSTEBRO

#/7) 6EJLE

#/7) !ABENRAA

#/7) 3VENDBORG #/7) /DENSE

#/7) ! 3 0ARALLELVEJ +ONGENS ,YNGBY 4LF WWW COWI DK

& 2 )

FEBRUAR 2005

Frem mod større faglig bæredygtighed

Nr. 2 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Strukturreformen har sat begrebet faglig bæredygtighed på dagsordenen. Men hvad betyder det? I den tekniske sektor starter vi vel altid med at tænke på den ypperste faglighed, den højeste rationalitet, de bedste løsninger, vi har hørt om. Og helt fra læreanstalterne er vi umærkeligt indpodet, at næst efter forskningen og læreanstalterne, så findes den højeste faglighed i ministerierne og de statslige styrelser. Næsten lige så dygtige er de i amterne, mens vi andre i kommunerne ikke er på den høje hest, med mindre vi lige har gennemført ét eller andet spændende projekt, som har givet medieomtale og ny spidskompetence. Hvem er den ypperste til at projektere signalregulering i et firbenet vejkryds med 3 5 vognbaner i hver retning? Se det er dén form for faglighed, som vi teknikere først tænker på. Og dernæst tænker vi, at den form for faglighed findes slet ikke i de små kommuner, så hvordan skal det så gå, det hele? Eksempelvis kan man i dagblade og fagblade som Ingeniøren læse, hvordan interesseorganisationer og fagfolk er dybt bekymrede, når opgaverne nu (nok) skal løses i kommunerne. For nylig var en ingeniør stærkt foruroliget over, hvordan kommunerne skulle finde ud af at få saltet og ryddet sne på amtsvejene. Denne opgave var det nok (også) bedst, at staten overtog. Samme holdning til kommunerne hører vi fra Danmarks Naturfredningsforening, som på denne måde er med til at nedgøre »fagligheden« i kommunerne. Nuancerne i debatten mangler. Hvor er anerkendelsen af, at rigtig mange små og store kommuner har løftet deres opgaver ordentligt og ansvarsfuldt indenfor de rammer og med de ressourcer, som nu var tilstede? Hvor er forståelsen for, at mange medarbejdere har været ansat mange forskellige steder, herunder i amter, kommuner og privat? Hvor er forståelsen for, at mange kommuner både hidtil og fremover vælger at tilkøbe arbejdskraft og kompetencer fra private rådgivere og entreprenører? Og hvor er forståelsen for, at en tættere dialog mellem myndigheder, borgere og erhvervsliv kan gavne fagligheden? Kommunalreformen gør de små kommuner meget større, og de store kommuner bliver mange steder endnu større. Rigtig mange af de fagligt dygtige medarbejdere i amterne vil overføre deres ekspertise til kommunerne. Her vil de indgå i en smeltedigel med de sammenlagte kommunale medarbejdere, og ud af denne proces skal der opstå endnu bedre og endnu mere bæredygtige faglige miljøer. Se dét må være opgaven både for medarbejdere og ledere i den tekniske sektor de næste 3-4 år. Allerede nu er det vigtigt at kommuner og amter kommer godt i gang med den dialog, som skal skabe den gode sammenlægningsproces. Mange steder er »de nye« kommuner i fuld gang med at beskrive nuværende og kommende opgaver, men nogle amter tøver desværre med at tage aktivt del i dette samarbejde. Andre amter har heldigvis valgt at kaste deres ressourcer og evner positivt ind i processen, og det er dét, KTC gerne vil opfordre alle i den tekniske sektor til: Vi må nu friske og frimodige søge at samarbejde, og med dialogen som værktøj skabe en fælles, ny og endnu bedre, faglig bæredygtig teknisk sektor. Teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg Kommune medlem af KTCs bestyrelse

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsidebillede: Kontorbyggeri i Düsseldorf. Foto: mna

INDHOLD SIDE 10

Leder: Frem mod større faglig bæredygtighed Af teknisk chef Søren Peter Sørensen ..............................................

Deadline......................................................................................

Vestsjælland i dialog om teknikog miljø! Af Michael Nørgaard ..................................................................... 10

SIDE 14

Affaldsindsamling i flere fraktioner Af Henrik Wejdling, DAKOFA ......................................................... 14 Visualisering af TV-inspektioner i Frederiksværk Af Ingolf Bjørsted, Frederiksværk Kommune, og Arne Bernt Hasling, COWI ............................................................. 17

Side 18

Kulturarven i miljøvurdering og planlægning Af Kirsten Meldgaard og Lone Kørnov............................................. 18

Side 22

Synspunkt: Stort uudnyttet potentiale for energibesparelser i kommunerne Af Hanne Sørensen, Energirådgiver, Energi Danmark NRGI ........... 21 Landskabet – geologisk set Af Lise Holm, Skov- og Naturstyrelsen, og Merete Binderup, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse ............................................ 22 Nye direktiver – tør kommunerne udnytte mulighederne? Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCOM A/S ................................ 26

SIDE 28

Ny tilbudslov i bygge- og anlægssektoren er på vej Af fuldmægtig Jana Eger Schrøder, KL ........................................... 28 Vejforum 2004 – afrapportering................................................ 31 Automatisk ruteplanlægning for vintervedligehold Senior fagleder Jasper Kyndi og ingeniør Vibeke Nørgaard Poulsen, COWI....................................... 35 Vej- og Trafikscreening - pilotprojekt i Slagelse Kommune Af landskonsulent Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet ...................... 38

SIDE 35

En idrætslegeplads i Vollsmose Af Hanne Bat Finke, LAND+, Jørgen Edgar og Jette Scmalfeldt, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune ......... 41 SIDE 38

Visuel bygningsdrift og vedligeholdelse Af Kasper Riiskjær, bygningsingeniør, Birch & Krogboe A/S og Thomas Bech Hansen, kommunikationsrådgiver, InformationsGruppen................................................................... 43 Uambitiøs handlingsplan for energispareindsats Af Lis Thodberg, Foreningen for Energi og Miljø .......................... 46

SIDE 41 SIDE 43

Kvalitet på TV-inspektion fra kloakmestre Af Vagn Lykke, formand for DTVK og Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret .............................. 48 Et tørt hul midt i Københavns havn Af Lars M. Markussen, Rambøll ..................................................... 50 KTC-Viden Center Når tavs viden får mæle! Af vidensformidlingskonsulent Morten Leth Jacobsen, KTC............ 56 Set & Sket ................................................................................... 58

SIDE 50

Leverandør til teknisk forvaltning ............................................. 59

Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet. Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne. Ring og hør mere. Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

5 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

ELTEL NETWORKS Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 www.eltelnetworks.com

Høringssvar på www.kl.dk KTCs bidrag til høringssvar til de mange lovforslag der følger kommunalreformen er indarbejdet i KLs svar og kan læses på www.kl.dk. KTCs arbejde med afgivelse af høringssvar blev koordineret af en gruppe

bestående af teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg og medlem af KTCs bestyrelse, vicekommunaldirektør Trine Holmberg, Bramsnæs, teknisk chef Søren Gais Kjeldsen, Vinderup og forsyningschef Carsten Nystrup, Gentofte.

Stor aktivitet i KTCs faggrupper Der var rekordstort fremmøde til KTCs årlige faggruppemøde i Kolding, og det afspejler det store engagement som er i grupperne. I mødet deltager KTCs bestyrelse, faggruppeformænd, faggruppemedlemmer og Kommunernes Landsforening, som på årets møde var talstærkt repræsenteret. Fællesmødet gør status for arbejdet og kigger frem på arbejdet for 2005. Ligeledes holdes møde med KTCs associerede foreninger. Arbejdet i faggrupperne er en af KTCs centrale aktiviteter, hvor målet er at deltage i og øve indflydelse på debatten om den kommunaltekniske sektor på såvel det faglige som det organisatoriske plan i samarbejde med KL – bl.a. i det såkaldte Tekniker Kontakt Udvalg. En del af arbejdet er at komme med bemærkninger til høringssager, der vedrører det kommunaltekniske område. Faggrupperne har bl.a.

KTC har oprettet en faggruppe for natur. Foto: F. Kastor

bidraget til høringssvar til de mange lovforslag som følge af kommunalreformen. En vigtig del af fællesmødet er, at faggrupperne holder individuelle møder og drøfter og planlægger arbejdet. En anden del er den fælles dagsorden, som indeholdt orientering fra KTCs bestyrelse. Her orienterede KTCs formand Peter Clausen bl.a. om arbejdet med arbejdsgruppen for affaldsområdet og kortproblematikken, som behandles på en række møder landet over i denne tid. Kontorchef Eske Groes, KL, gav også en status over Teknik- og miljøkontorets hovedopgaver i 2005, der naturligvis er præget af strukturreformen. Eske Groes kom bl.a. rundt om ny lovgivning, arbejdet med integration med amternes organisationer og hele dataområdet. Læs mere om faggrupperne på www.ktc.dk . Næste faggruppemøde er allerede fastlagt til 26. – 27. januar 2006. mna

Ny faggruppe for naturområdet KTC har nedsat en ny faggruppe for naturområdet. Faggruppen nedsættes i lyset af den stigende mængde sager på området som kommunerne vil få i de kommende år. »Flere myndighedssager og udførelsesopgaver på naturområdet er udgangspunktet for vores arbejde« siger teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen, Vinderup Kommune, der er formand for faggruppen. »Gruppen har i dag 7 medlemmer fra kommunerne, men vi vil gerne udvide gruppen

med 1 eller 2 amtsmedarbejdere fra fagområdet for at kvalificere arbejdet yderligere og understøtte integrationen af amter og kommuner på området,« siger Søren Gais Kjeldsen. Faggrupperne skal arbejde med høringssager om bl.a. naturbeskyttelseslove, skovlov, offentlighedens adgang til naturen, skiltning i det åbne land, naturforvaltningsprojekter, naturgenopretning og råstofloven. mna

6 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Skibe giver mindre luftforurening end tidligere vurderet Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har gennemført en undersøgelse af luftforureningen fra krydstogtskibe i Københavns Havn, »Vurdering af krydstogtskibenes bidrag til luftforurening«. Ud fra resultaterne kan DMU konkludere, at krydstogtskibenes bidrag til forurening med kvælstofdioxid (NO2) er ganske lille. Målt med den målestok, der svarer til grænseværdien for NO2 på timebasis – den 19. højeste timemiddelværdi på et år –

er der kun en ganske lille påvirkning fra krydstogtskibene, og kun i den umiddelbare nærhed af kajpladserne. Krydstogtskibene bringer ikke tilnærmelsesvis forureningsniveauet over den gældende timegrænseværdi for NO2. DMU betegner påvirkningen uden for havneområdet som uvæsentlig. Hvad angår den gennemsnitlige NO2-forurening på årsbasis, konkluderer DMU, at krydstogtskibenes bidrag er

helt uvæsentligt, både i og uden for havneområdet. Interessen for netop NO2 i luften skyldes, at NO2 har en sundhedsmæssig betydning, og at der gælder grænseværdier for luftens indhold af NO2. Grænseværdierne skal være opfyldt i år 2010. Hos CMP – Copenhagen Malmö Port – er man godt

tilfredse med den nye undersøgelse. »Rapporten viser i forhold til sidste års diskussion om luftforurening, at der ikke er noget til hinder for, at Langelinie også fremover kan fungerer som krydstogtkaj.« siger kontorchef Gert Nørgaard, CMP, til havnene nyhedsblad. Kilde: www.dmu.dk og CMP News.

Borgmestre bekymrede for miljøet Amternes politiske magasin »Mandat« skriver, at miljøcentrene vil blive styrket. Mandat har snakket med række lokalpolitikere, der mener, at kommunerne ikke vil være i stand til at håndtere de nye store opgaver som kommunerne får på miljøområdet. Som eksempler nævnes tilsyn med særlige virksomheder eller specifikke tekniske opgaver som støjmåling. I artiklen refereres også en Ritzau-undersøgelse, der angiveligt skulle vise, at 40% af landets borgmestre er bekymret for miljøet efter kommunalreformen. »Man splitter den viden, der er i amterne i dag. Og det vil være en skam at få disse faglige miljøer slået i stykker. Derfor mener jeg bestemt, at der vil blive brug for miljøcentrene«, siger Rovestas bestyrelsesformand Oluf Christensen, Haslev Kommune.

IT-indkøb kan spare 150 mill. på elforbrug Nye opgaver Nye muligheder »Der flyttes med opgaveog strukturreformen betydelige opgaver på teknikog miljøområdet fra amterne til kommunerne. Med de nye opgaver følger helt nye muligheder for at yde helhedsorienteret service og myndighedsudøvelse over for borgere og virksomheder«.

7 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Det er noget af udgangspunktet for konferencen Politisk Forum 2005 som KL afholder i Århus. Programmet er udarbejdet i samarbejde med KTC og Århus Kommune. Se mere om programmet på side 13 og på www.kl.dk . Det endelige program udkommer i slutningen af marts.

En Megafon-analyse viser, at Elsparefondens og itbranchens energideklaration af computere og skærme har åbnet - især økonomichefernes - øjne for de besparelser, det giver at indkøbe energieffektivt it-udstyr. »Der er fortsat nok at tage fat på, når det gælder om at motivere til strømbesparelser. IT-cheferne og økonomicheferne har et stort ansvar for at medvirke til, at der sættes fokus på energiforbruget.

Hvert år køber de offentlige institutioner og erhvervslivet omkring 700.000 enheder af computere og skærme. Købes der rigtigt ind, er der samlet set - over tre år - en mulig besparelse på computere og computerskærmes elforbrug på anslået 150 mio. kr.,« siger sekretariatschef Göran Wilke, Elsparefonden. Kilde:Elsparefonden

Rift om penge til energiteknologi Det kribler i dansk erhvervsliv for at udvikle energieffektive produkter, men der er ikke penge nok. Elfor har modtaget ansøgninger for 117 mio. kr, men har kun 25 mio. at gøre godt med. Erhvervsfolk, praktikere, elselskaber, forskere og andet godtfolk står i kø for at få støtte til projekter, der kan tvinge det danske elforbrug ned, mindske CO2-udslip, skabe eksport og arbejdspladser. Det skriver El & Energi i februar. Brancheforeningen Elfor, der bestyrer en pulje på 25 millioner kroner, har netop besluttet, hvilke 23 projekter, der får lidt over 23 millioner

kroner i støtte i år. Midt i den festivitas må Elfor samtidig afvise stribevis af egnede projekter. 77 i alt. Elfor administrerer via en lov fra Folketinget en pulje på 25 millioner kroner. Pengene kradses ind af Eltra og Elkraft fra elforbrugerne. Familien Danmark betaler 0,08 øre per købt kilowatttime via de såkaldte PSO-midler – altså public service som kendt fra Danmarks Radio. Dermed betaler en typisk husstand cirka 3,25 kroner om året for denne del af effektiviseringen af energiforbruget.

eDag2 Efter eDag2 har alle Borgere og virksomheder ret til at sende dokumenter med fortrolige og følsomme oplysninger elektronisk til det offentlige. Alle offentlige myndigheder får samme ret, når de kommunikerer med andre myndigheder. Formålet med eDag2 er at skabe en mere effektiv offentlig sektor. eDag2 medfører, at det offentlige kan digitalisere en stor del af posten, og dermed spare ressourcer til posthåndtering, scanning, kopiering og porto samt tilbyde en mere smidig sagsbehandling. Beregninger fra Finansministeriet viser, at det offentlige vil spare mere end en milliard kroner alene på udgifter til porto over de næste fire år. Edag2 er resultatet af en frivillig aftale indgået mellem Regeringen, KL , Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommune. 382 offentlige myndigheder deltager i eDag2 og 92% har den 31. januar meldt sig eDag2 parate. Kilde: e.gov.dk

Kilde: El & Energi

Mere fart på åbne standarder Der skal mere fart på og større politisk lederskab til, hvis planerne for øget brug af åbne standarder for data og dokumenter skal være klar til kommunalreformen. For eksempel skal regeringen allerede nu stille krav til kommunernes it-leverandører om, at de ikke må levere lukkede løsninger, lyder det fra kommunerne. Det skriver Computerworld. Fra 1. januar 2007 skal det nye kommunale danmarkskort være en realitet, og de sammenlagte kommuner skal have integreret deres it-systemer til et samlet system for hver storkommune. Det er blevet udnævnt som en historisk chance for at ændre på principperne i it-systemerne og satse mere på åbne standarder i dataudvekslingen

og open source på applikationssiden. Ting, der kan skabe integration mellem de forskellige offentlige myndigheder og, ikke mindst, medføre besparelser. Kommunerne vil meget gerne have, at kommunalreformen benyttes til at få skabt denne it-arkitektur, hvilket vil sige reel integration og åbne grænseflader mellem it-systemerne. Vi bakker fuldt op om ønsket. Det er en god ide, og vi arbejder for, at det kan lade sig gøre. Åbne standarder er helt afgørende i nye it-systemer, siger Jens Ole Back, centerchef for Kontoret for Administration og IT i Kommunernes Landsforening (KL), til Computerworld. Kilde: www.computerworld.dk

8 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

VI HAR ENDNU IKKE SET ET ANLÆGSPROJEKT DER KUNNE BRINGE OS UD AF FATNING Vi har mange års erfaring med udførelse af anlægsprojekter i alle størrelser. Og vi kan hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer. Vi lægger vægt på at arbejdet bliver udført ordentligt og til tiden. Hver gang. Det kræver at overblik og grundighed går hånd i hånd. Derfor har vi ikke plads til undskyldninger hverken gode eller dårlige.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

Vestsjælland i dialog om teknikog miljø! Af Michael Nørgaard

Administrativt forum

Kom sikkert fra start med de mange nye opgaver på miljø-, teknik og naturområdet – mange kritiske øjne vil følge jer! Det var et af de gode råd som politikere og topembedsmænd fra Amt og kommuner på Vestsjælland fik på teknikog miljøkonferencen i Sorø.

De tekniskc chefer i Vestsjælland, KTCs kreds 4, og direktøren i Vestsjællands Amt med ansvar for natur-, miljø og vejområdet har dannet et administrativt forum (en styregruppe), der skal forberede opgaveoverdragelsen inden for det tekniske område, så den forløber så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt. Mere om administrativt forum på www.vestamt.dk/struktur

Sammenlægning og integration af organisationer, flytning af opgaver – udfordringer er der nok af i kommunalreformen. Og det var udgangspunktet for konferencen »Hvordan sætter kommunerne en ny dagsorden på Teknik- og miljøområdet?« som Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt og KTCs kreds i samarbejde havde arrangeret d. 20. og 21. januar i Sorø. Konferencen havde ca. 100 deltagere fra kommuner, amt og fælleskommunale selskaber på Vestsjælland.

Flere sommerhusgrunde og mindre natur ? »Kommunerne dræner moserne, så de kan blive solgt som sommerhusgrunde«! Sådan beskrev direktør Hans Bertelsen, KL, karikaturen på de forventninger som nogle af de skrappeste kritikere af kommunalreformen har til kommunernes fremtidige administration på miljøog naturområdet. Administration af landzonesager og sommerhusønsker er allerede på dagsordnen, men også efter

Teknisk direktør Erik Jespersen, Slagelse Kommune, bandt konferencens indlæg sammen.

reformen vil mange kritiske øjne særligt følge kommunernes håndtering af det åbne land og naturopgaverne. »Disse opgaver er centrale og det er meget vigtigt, at de nye kommuner kommer sikkert fra start med disse opgaver allerede fra dag et,« sagde Hans Bertelsen og gav også et fint overblik over arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne i fremtiden. Et kvalitetsstyringssystem for de fremtidige miljøforvaltninger er sat på dagsordnen, og det hilste KL-direk-

Konferencen havde ca. 100 deltagere – politikere og embedsmænd fra Vestsjælland. 10 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Den tekniske chef 9. - 11. marts 2005

Opgave- og Strukturreform samt ledelse i forandringsprocesser er de absolutte hovedtemaer i årets konference. Hver dag er et skridt nærmere den 1. januar 2007, hvor de nye kommuner skal gå i drift med mange nye opgaver og med nye og sammenbragte medarbejdere. Forberedelsen er i gang i mange fora, og denne konference vil med sine hovedtemaer yde sit bidrag til det kommende arbejde.

Program Opgave- og strukturreformen – status og perspektiver Projektleder Kenneth Kristensen, KL Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen Landsplanchef Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Direktør Henning Christiansen, Vejdirektoratet Når amternes medarbejdere og opgaver overføres • hvordan løser vi den opgave? • hvorledes har man fra amtslig side tænkt opgaven løst • samarbejde med regionerne i fremtiden Teknisk direktør Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt Den ledelsesmæssige udfordring i den kommende fusionsproces nye tider for både medarbejdere og ledere hvordan forbereder vi os bedst muligt? Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer. Minikonference 1: Miljøområdet • kvalitetsstyring, tilsyn, retssikkerhed, betalingsordning, data, sikker drift, administrationsgrundlag Miljøstyrelsen Minikonference 2: Personalejura • virksomhedsoverdragelse og passende jobs • hvad med tjenestemændene • hvad med amternes chefer og medarbejdere Chefkonsulent Flemming Heilberg, KL Minikonference 3: Vejområdet • Drift, vintervedligeholdelse, trafiksikkerhed, it Vejdirektoratet Minikonference 4: Naturområdet • en ny opgave for kommunerne Kontorchef Hans Christian Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Kontorchef Anton Beck, Skov- og Naturstyrelsen

Scenarieudvikling som strategisk værktøj i forandringsprocesser Direktør, Peter Plougmann, New Insight A/S Projektorganisering og -ledelse i forandringsog udviklingsprocesser At skabe resultater og engagement i opgaven Områdedirektør for produktion og udvikling Jørgen Ramskov, Det Danske Filminstitut Spindoctor – hvorfor nu det? Om tendenser i tiden og tanker om vores samtid set med humoristens øjne Skuespiller og forfatter Flemming Jensen Sidste nyt fra: KTC Formand Peter Clausen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vicedirektør Jesper Rasmussen Kort- og Matrikelstyrelsen Opgave- og strukturreformen – fremtidsperspektiverne på det tekniske område Kontorchef Eske Groes, KL Om konferencen Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune og direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunalteknisk Chefforening og COK Den Kommunale Højskole. Tilmelding www.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole Kystvej Postboks 160 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989

Ledelse på dansk Når managementteorierne ikke helt slår til i praksis hvad har Kirkegaard med ledelse at gøre? Chefkonsulent, cand.phil. Kirstine Andersen, Kompashuset

11 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

tøren velkomment, men udtrykte også bekymring for om, der skulle etableres et Amtets vision for reformprocessen meget omfattende og tidskrævende papirsystem. • Vestsjællands Amt præger den fr emtidige Omkring sammensmeltopgavevaretagelse og opleves i reformprocessen ning af de amtslige og komsom en kompetent, aktiv og lydhør munale organisationer, så samarbejdspart ner. påpegede Hans Bertelsen, at integration af IT og sam• Sagsområder fra Vest sj ællands Amt videreføres til den nye struktur med en høj fa glig kvalitet, køring af data er en særlig der lever op til de krav, samfundet har til en udfordring, da der bliver ef fe ktiv og borgervenlig of fe ntlig sektor. anvendt mange forskellige ITsystemer og standarder i • Medarbejdere fr a Vest sj ællands Amt er amter og kommuner. Amterkompetente både fa gligt og personligt, parate til ne bruger alene 80 forskellige nye omstillinger og klædt på til forandringer. datasystemer, og Vejdirekto6 ratet har f.eks. igangsat 21 arbejdsgrupper som skal håndtere opgaven på vejområdet. Sikker drift, fortsat medarbejderudvik- har Vestsjællands Amt igangsat en proces for dialog og samarbejde med de ling og medarbejderinddragelse i samnye kommunegrupper. »Vi holder i perimenlægningsprocessen var andre oden fra december til februar 6 møder hovedpointer fra direktør Hans Bertelmed de nye kommunegrupper om teksen. Og så en opfordring til tidlig dialog nik- og miljøområdet for at få lavet en mellem amter og kommuner. Den pointe har de allerede fanget på Vestsjælland præsentation og få igangsat en dialog med kommunerne« sagde direktør Hans – det var konferencen et godt bevis på! H. Klindt.

Fra ØV til visioner »Vi er færdige med at sige øv-bøv i Vestsjællands Amt, og ønsker at bidrage til en god sammenlægningsproces,« sagde direktør Hans H. Klindt fra Amtet på en af de 4 workshops som var en del af teknikog miljøkonferencen. Og amtsdirektørens indlæg viste, at Amtet både har en række målsætninger og konkrete aktiviteter, der understøtter arbejde mod en god sammenlægningsproces. Som udgangspunkt har amtet en vision som tager udgangspunkt i en kortlægning af opgaverne og medarbejderressourcerne. I forhold til kommunerne

Aftaler med kommuner Vestsjællands Amt har omkring 110 medarbejdere på teknikog miljøområdet som skal fordeles på de nye kommuner, hertil kommer yderligere 10-20 økonomi- og personalemedarbejdere fra Centralforvaltningen, altså i alt mellem 120 og 130 medarbejdere. Amtet understreger, at dette er meget foreløbige tal, som blot tjener til at indikere omfanget af opgaven. »Vores mål for processen er, at der senest den 1.februar 2006 skal fremlægges et udkast til aftale med de nye kommuner om overdragelse af medarbejdere og opgaver« fortalte Hans H. Klindt og understregede, at amtet hele vejen vil fastholde og udvikle medarbejdernes faglige og

Vestsjællands Amt – ca. 3.000 km2 og ca. 300.000 indbyggere. Fra www.vestamt.dk Copyright Kort- og matrikelsyrelsen og Cowi.

personlige kompetencer. Amtsdirektøren fortalte også, at amtets opgaver på området er meget AC-tunge, og at der bl.a. er tale om en række specialister, der arbejder med unikke tilsyns- og godkendelsesopgaver. Direktør Hans H. Klindt opfordrede kommunerne til at få sat skub i kortlægning af deres opgaver, og prøve at anlægge et nyt perspektiv på de opgaver som man har i forvejen. Det er vigtigt, at kommunerne ikke blot tænker på opgaverne som mere af det samme. Ligeledes er der en række opgaver som er helt nye og som man skal få skabt sig en ide om løsningen af.

Tilfredshed hos arrangørerne Ovenfor er blot gengivet hovedpunkter fra 2 af de mange indlæg som var på konferencen. Teknisk direktør Erik Jespersen, Slagelse Kommune, KTCs kreds 4, som var en af initiativtagerne til konferencen er godt tilfreds med resultatet. »Jeg vurderer, at konferencen gav et godt udgangspunkt og god inspiration for de videre drøftelser i de nye kommunegrupper om hvordan de tekniske forvaltninger og de tekniske udvalg kan gøre sig parat til de udfordringer, der ligger i både fusioner og opgaveflytninger«.

Arrangørernes hovedpointer fra konferencen Husk på hvad ideen er med strukturreformen – både den »nationale« og den lokalt definerede – med andre ord: Vi skal huske på hvilket spor vi skal følge, og så holde snuden i det! Vi skal være parate til at gennemføre et betydeligt kompetenceløft i forvaltningerne (og hos politikerne), hvis vi skal leve op til omverdenens forventninger til hvad vi kan præstere i kommunernes tekniske forvaltninger efter 2007. Ved alle kommunesammenlægninger bør man til det aktuelle antal kommuner der skal lægges sammen altid lægge én til: Amtet

12 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

NYE OPGAVER NYE MULIGHEDER TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNER

TORSDAG DEN 28. APRIL OG FREDAG DEN 29. APRIL 2005 PÅ HOTEL RADISSON SAS I ÅRHUS

Arrangeret af KL, teknik og miljø i samarbejde med KTC

13 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Affaldsindsamling i flere fraktioner – det behøver ikke at blive dyrere!

Af cand.techn.soc Henrik Wejdling, sekretær for DAKOFAs arbejdsudvalg for biologisk affaldsbehandling Kildesortering og separat indsamling af stadig flere fraktioner af affald lugter langt væk af ekstraomkostninger. Men det behøver ikke nødvendigvis at føre til højere dagrenovationsgebyrer. Faktisk kan det gå hen og blive billigere. Tænk i enkle og klare udbud, der tager højde for vognmændenes rammebetingelser. Tænk i optimering af beholderstørrelser og tømningshyppigheder. Tænk i indsamlingssystemer, der matcher den efterfølgende behandling. Tænk i helheder og systemer.

Miljøstyrelsen udsendte i 2003 en velfærdsøkonomisk analyse af indsamling og behandling af den organiske dagrenovation. Analysen indikerer, at særskilt indsamling og biologisk behandling af organisk dagrenovation rent velfærdsøkonomisk ikke kan betale sig. Det skyldes – stadig ifølge analysen – først og fremmest de budgetøkonomisk meget høje ekstraomkostninger, der er forbundet med todelt indsamling. 14

Ifølge Miljøstyrelsens opgørelser beløber disse ekstraomkostninger sig til kr. 150/husstand/år for enfamilieboliger og ca. 110 kr./husstand/år for etageejendomme. Skulle separat indsamling og behandling af organisk affald gøres velfærdsøkonomisk konkurrencedygtig forudsætter det ifølge Miljøstyrelsens breakeven-analyse, at de budgetøkonomiske meromkostninger kommer ned i størrel-

sesordenen 50 kr./husstand/år for enfamiliehuse og 20 kr./husstand/år for etageejendomme. Miljøstyrelsen blev i sin tid kritiseret for at have baseret analysens budgetøkonomiske indsamlingsomkostninger på priser indhentet i konkrete storskalaforsøg, og ikke konkurrenceudsatte faktiske priser, mens styrelsen omvendt vægrede sig mod at anerkende sådanne priser, hvis grundlag var uigennemskuelige.

Checkliste for udbud af indsamlingsopgaver DAKOFAs arbejdsudvalg for biologisk affaldsbehandling satte sig for at afdække, hvad det egentlig er, der bestemmer priserne for indsamling af en ekstrafraktion som f.eks. organisk affald. Udvalget har således afholdt en workshop med deltagelse af praktikere, og har på flere møder drøftet prisdannelsen. Ud af dette er kommet en checkliste (se faktabox), som det er værd at følge ved eventuelle udbud af ordninger – det gælder såvel for organisk affald som andre fraktioner – idet der er en række forhold, som spiller afgørende ind på 14 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

indsamlingsomkostningerne. Uanset hvor simpelt det lyder, så er det vigtigt altid at holde sig for øje, at indsamlingsomkostningerne grundlæggende er sammenstykket af fire indbyrdes afhængige elementer, der må optimeres i forhold til hinanden, nemlig • kapitalomkostninger til beholder/stativ, • kapitalomkostninger til renovationsvogn, • driftsomkostninger til indsamling og transport • administrationsomkostninger. Hvis man forsøger at spare på driftsomkostningerne til indsamling gennem nedsat tømningsfrekvens betyder det f.eks. større kapitalomkostninger til beholdere (flere, større), og det må beregnes, hvad der bedst kan betale sig, ligesom gradueringer af servicetilbudene kan udløse øgede administrationsomkostninger etc. etc.

Renovationsgebyret – ikke blot summen af indsamlingsomkostninger Hertil kommer, at det samlede renovati-

onsgebyr måske nok i en vis udstrækning afhænger af indsamlingsomkostningerne i de enkelte ordninger, men i høj grad også af behandlingsomkostninger og affaldsafgifter. Alle ordninger må derfor anskues og optimeres under ét. Besparelser på indsamling af en genanvendelig fraktion kan f.eks. let poppe op som ekstraudgift i ordningen for restaffald i form af øgede affaldsafgifter. Hvis man f.eks. nedsætter indsamlingsfrekvensen for glas og flasker, risikerer man, at de – når flaskecontainerne er fulde – havner i dagrenovationen og her udløser statsafgift ved indvejningen på forbrændingsanlægget. Eller endnu værre: I madaffaldet, som så må kasseres og føres til forbrænding – igen med udløsning af statsafgift og nyttesløs parallelkørsel med restaffald og forurenet organisk affald til forbrændingsanlægget, hvor flaskerne alt andet lige ikke gør meget gavn, men bliver til slagger, der så skal tages hånd om. På workshoppen blev givet eksempler på, hvorledes de totale indsamlings- og behandlingsomkostninger kunne nedbringes i Kerteminde kommune i f.m. overgang til kildesortering og separat indsamling af flere fraktioner, nemlig papir og restaffald samt organisk affald i

byområder til centralkompostering (ellers hjemmekompostering). Rest- og organisk affald overgår i den forbindelse til 14-dagstømning. Omkostningerne falder fra gennemsnitligt 878 kr./husstand/år til hhv. 797, 435 og 531 kr./husstand/år i hhv. byområde med parcelhuse o. lign. (individuelle beholdere), etageboliger o. lign. (fælles minicontainere) og landområder (individuelle beholdere). Og i Rødby kommune indsamles madaffald og restaffald i et to-delt indsamlingskoncept i nogle etagebebyggelser med en besparelse for ejendommene på mellem 45 og 70 kroner pr. husstand i f.t. udelt indsamling. Der indsamles i øvrigt husholdningsaffald i syv fraktioner i disse bebyggelser! Opdelingen i de mange fraktioner, hvoraf de fleste har kunnet genanvendes til lave omkostninger, har medført besparelse på bebyggelsens fællesbidrag, hvorved den samlede renovationsudgift pr. husstand er reduceret med mellem 360 og 390 kr. i f.t. tidligere, hvor der kun afhentedes én, blandet fraktion + de obligatoriske: papir og glas. Besparelserne øges til 450-470 kr. pr. husstand, dersom det igen lykkes at få behandlingsomkostningerne for den

Drikkevand og spildevand i

det nye Danmark I Hedeselskabet rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling forsyning, aﬂøb, rensning eller recipienten.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 35 16 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

15 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Checkliste ved udbud af indsamlingsordninger for affald Husk altid at…

• Vognmanden altid må tage højde for ekstraydelser som f.eks. information, uddeling af ekstraposer, rapportering til kommunen etc. Det fordyrer ordningen, så overvej nøje, om det er pengene værd og om renovatøren er den rette/billigste til at udføre ekstraydelser! • Ved krav om specielt indsamlingsmateriel må vognmanden beregne sig afskrivning af dette inden for kontraktperioden, da han ikke kan påregne at kunne anvende/afsætte det ved kontraktudløb. Korte kontraktperioder kombineret med krav om specielt materiel giver derfor høje tømningspriser. EU's udbudsdirektiv sætter dog en øvre grænse på 5 år med mulighed for forlængelse i 2 år. • Traditionelt må vognmanden regne med at få afskrevet også renovationsvogne over fem år, da de hurtigt forældes teknologisk som følge af stadigt strengere EU-standarder. Ved at stille specielle og fordyrende krav til renovationsvogne, må udbyder altså belave sig på at få lov at betale for disse over fem år. • Ikke alle specialkrav behøver betyde højere indsamlingsomkostninger. Høje indlæsningssystemer (som krævet ved bioaffald) kan f.eks. typisk etableres ved en éngangsinvestering på kr. 10.000, som knap vil kunne ses i tømningsprisen. • Indsamling af bioaffald skal ske i materiel, der er afpasset efter modtageanlægget – i visse tilfælde er det således nødvendigt med ikke-komprimerende materiel, f.eks. åbne container med elevatorer. • Tømningsfrekvens afhænger af såvel pladsforhold som affaldets art. Papir kan sagtens indsamles i 4-ugersintervaller eller sjældnere. Bio- og restaffald mindst i 14-dagesintervaller, idet lokale forhold på den enkelte ejendoms opsamlingssted kan spille ind. • Vognmanden kan optimere udnyttelse af specialudstyr ved f.eks. toholdsdrift eller anvendelse i flere kommuner i ugens løb. Udbud, der er til hinder herfor, kan resultere i højere indsamlingsomkostninger. • Åbningstiderne på de anviste behandlingsanlæg har betydning for vognmandens muligheder for at optimere logistikken. Jo kortere åbningstider, desto højere indsamlingsomkostninger. • Lange transportafstande til behandlingsanlæg øger indsamlingsomkostningerne. • Graduering af ordninger i f.t. tætheden af husstande kan give besparelser. Desto længere afstand mellem husene, jo højere indsamlingsomkostninger, men til gengæld er der i åbne bebyggelser bedre plads til større containere og dermed basis for lavere indsamlingsfrekvens og dermed lavere indsamlingsomkostninger – eller helt bortfald af afhentning af f.eks. bioaffald, som kan anvises til hjemmekompostering i åbne bebyggelser/på landet. • 70% af tømningsprisen udgøres af arbejdsløn. Jo tættere udbuddet ligger på overenskomsten og dens kategorisering af tømningspriser, desto mindre forbehold må vognmanden tage, og tømningspriserne bliver lavere. • Tømningspriserne kan optimeres i f.t. beholderstørrelser, idet akkordaftalen opererer med intervaller for containere på 240, 300, 400, 600 og 800 liter. Vognmanden betaler altså lige så meget i løn for tømning af en 170 som en 240 liters container, men mere for en 250 liters. HUSK DOG ALTID arbejdsmiljøet – ingen container må blive tungere, end at den kan igangsættes med en trækkraft på 400 N! • Jo mindre komplicerede systemer, desto færre forbehold og jo lavere indsamlingsomkostninger. • Indsamlingsomkostningerne er af stor betydning for den enkelte ordnings pris, mens de samlede renovationsomkostninger også afhænger af behandlingsomkostninger og statsafgifter. Ordningerne skal derfor optimeres under ét og ses som et samlet koncept. • Husk altid at få alle ordninger med i et udbud – også planlagte, endnu ikke igangsatte, idet de da lægges ind som option, der medtages i den samlede vurdering. Samlede udbud er alt andet lige altid billigere end tillægsydelser undervejs i entreprisen.

organiske fraktion nedbragt fra 900 til 400 kr./t, som den i øvrigt var ved ordningens ikrafttræden, og sådan som det ser ud til at ville ske indenfor en kortere tidshorisont. De reducerede indsamlingsomkostninger er opnået via investeringer i kølebokse til den organiske fraktion, som er finansieret af besparelsen på renovationsudgiften. De anførte besparelser er opgjort på ejendomsniveau, og kan ikke umiddelbart omsættes til besparelser for den samlede, kommunale renovationsordning. Derimod er beregninger fra de tidligere AFAV-kommuner (Frederikssund og omliggende kommuner) søgt gennemført, så de svarer præcist til Miljøstyrelsens beregningsform i den budgetøkonomiske baggrundsanalyse fra 2003. Disse beregninger indikerer ifølge et notat fra AFAV, at organisk affald kan indsamles ved meromkostninger pr. husstand på mellem 57 og 74 kr./husstand pr. år, når der er tale om konkurrenceudsatte priser – eller alt i alt tæt på Miljøstyrelsens break-even-tal. Hertil skal selvfølgelig lægges behandlingsomkostninger m.v. for at nå det samlede udgiftsniveau. Endskønt nok i modstrid med Affaldsudvalgets netop offentliggjorte anbefalinger, som plæderer for stringent regnskabsaflæggelse inden for de enkelte ordninger i gennemsigtighedens hellige navn, så kan det altså fortsat godt betale sig for borgerne, at kommunen tænker i helheder. Og forstår kommunen tillige at spille sammen med vognmændene i form af gennemskuelige og gennemtænkte udbud, så kan det ende med, at alle bliver glade – også miljøet!

Find din leverandør i

LEVERANDØR REGISTRET på side 59-63

16 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Visualisering af TV-inspektioner i Frederiksværk Af Ingolf Bjørsted, Frederiksværk Kommune og Arne Bernt Hasling, COWI Frederiksværk Kommune har TV-inspiceret store dele af kloaksystemet. Disse TV-optagelser har kommunen gjort direkte tilgængelige ved brug af kommunens almindelige GIS-system. Telefoniske borgerhenvendelser om kloak- og stikoplysninger kan således besvares straks ved at se på kloakkortet på skærmen og tænde TV-inspektionen ved et klik på ledningen.

Der fås mange nyttige informationer ved at TV-inspicere kloakledningerne. Værdien af disse oplysninger øges, hvis de gøres let tilgængelig for mange. Ofte investeres i avancerede ledningsregistreringsprogrammer og visualiseringsværktøjer. Programmerne har mange muligheder, men har den svaghed at man skal bruge dem hyppigt for at huske, hvordan de forskellige specialfunktioner benyttes.

Større tilgængelighed I Frederiksværk Kommune har man foreløbig valgt ikke at investere i meget avancerede programmer, som kun vil kunne benyttes af ganske få specialister, der skal holde sig i træning. I stedet besluttede man at prøve at anvende det GIS-system som kommunen allerede har og som de fleste bruger dagligt og er fuldt fortrolige med. Dette skulle gøre TV-inspektionerne så let tilgængelige som muligt for så mange som muligt. Kommunen har DAS og anvender MapInfo som GIS-værktøj. Alle TVinspektioner modtages på CD-rom eller harddisk og lægges ind i DAS databasen for afløbssystemet. Alle DAS-databasens oplysninger om afløbssystemets udformning og tilstand samt link til TVinspektioner konverteres jævnligt til MapInfo-filer. Alle oplysninger kan ses grafisk på skærmen ved hjælp af dette 17 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

GIS-værktøj, som de fleste i forvaltningen kan bruge. Endvidere kan man ved et klik på en ledning på skærmen afspille TV-inspektionen af den pågældende ledning. TV-inspektionerne ligger for tiden på en ekstern harddisk, men vil blive flyttet til en central server som alle på rådhuset har adgang til. Systemet er yderst simpelt. Endvidere er det let og hurtigt at anvende af alle, der er fortrolige med MapInfo. Selv om alle har adgang til data og TV-inspektionerne, er kommunens ledningsdatabase i DAS godt beskyttet, da alle kun har adgang til en »MapInfo«-kopi, som jævnligt ajourføres.

Bedre borgerservice Dette simple system har betydet, at alle de dyrt indsamlede oplysninger er blevet meget let tilgængelige og derfor bliver nyttiggjort til det yderste både i det daglige arbejde med kloaksystemet og den daglige service overfor borgerne. Ringer en borger eller kloakmester således og spørger om placeringen af eget stik, kan man ud fra adressen straks få et oversigtskort op på skærmen og direkte tænde for TV-inspektionen og f. eks. svare at »stikket ligger ca. 15,4 meter fra brønden ud for genboens indkørsel, og at det i øvrigt ser ud til påhugningen er i meget dårlig stand, mens resten af ledningen i vejen ser fin ud«. Dette giver et godt signal til borgeren om at kommunen har check på forholdene. En anden fordel ved let og hyppig brug af data og oplysninger er, at fejlene i ledningsdatabasen og uhensigtsmæssige forhold i afløbssystemet, findes hurtigere, så de evt. kan blive rettet.

Ingolf Bjørsted med en TV-inspektion på skærmen. Frederikværks nye system giver mulighed for bedre borgerservice.

Kulturarven i miljøvurdering og planlægning - Ny lov giver nye muligheder Af Kirsten Meldgaard og Lone Kørnøv Hensynet til kulturarven i vores byer og landskaber indgår i den nye lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det stiller krav til kommunerne om kortlægning og vurdering af de lokale kulturarvs- og landskabsværdier. Men, det arbejde kan vise sig at være en rigtig god investering, der kommer mange fold tilbage, hvis værdierne bruges aktivt som ressource i kommunernes planlægning og markedsføring.

For et halvt år siden fik vi en ny lov om miljøvurdering af myndigheders planer og programmer. Flere kommuner og amter har allerede inden lovens vedtagelse taget fat på det arbejde og gennemført miljøkonsekvensvurderinger ud fra forskellige miljøhensyn. Den ny lov systematiserer dette arbejde og sikrer, at også hensynet til de brede miljøværdier indgår med vægt i vurderingerne. De kulturhistoriske bevaringsværdier er en del af de brede miljøværdier, og de nævnes specifikt i lovens bilag 1, der fremhæver hensynet til: • Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser • Arkitektonisk og arkæologisk arv • Landskab Kulturarven skal her forstås som de synlige monumenter, strukturer og miljøer, f.eks. fredede fortidsminder, jernbanestrækninger og bykvarterer i vores byer og landskaber, mens den arkæologiske arv først og fremmest er rester og lag under jorden. Den arkitektoniske arv er bygninger og bebyggelser med særlige arkitektoniske kvaliteter, eller som er knyttet til særlige personer, begivenheder eller repræsenterer en bestemt funktion, tidsperiode eller byggeskik. 18

Landskab kan i kulturhistorisk sammenhæng fx. være et område, som gennem sine diger, hegn, vandløb, markveje mv. fortæller om landboreformer og ejendomsret eller en særlig landskabstype skabt af en bestemt driftsform.

Sikring af lokal kulturarv er en kommunal opgave Miljøvurderingen og hensynet til kulturarven stiller krav til kommunerne om indsamling, bearbejdning og vurdering af de lokale bevaringsværdier. Det vil være en ny, stor opgave for mange

kommuner, som der skal afsættes tid og ressourcer til, ligesom der måske skal findes nye måder at organisere opgaveløsningen på. Imidlertid vil den viden om kulturarv og landskab, som herved tilvejebringes, være et interessant og værdifuldt aktiv for kommunerne til brug i deres planlægning, forvaltning og »branding« indadtil og udadtil. Samtidig betyder ændringer i museumslov og planlov og kommende ændringer i forbindelse med strukturreformen, at ansvaret for landskabets kulturarv, - bortset fra de fredede bygninger, fortidsminder og arealer som staten tager sig af, - først og fremmest vil ligge hos kommunerne. Sammen med museerne er det deres opgave at sikre de væsentlige bevaringsværdier for eftertiden. Den opgave vil naturligvis spille sammen med kommunernes øvrige indsats for at fastholde og skabe kvalitet og mulighed for livsudfoldelse i vores daglige omgivelser.

Mere end bevaring Arbejdet med kulturarven består af tre sammenhængende dele: bevidsthed og viden om kulturarven, beskyttelse og

Trin

Middel

I. Bevidstgøre og skabe opmærksomhed

Kortlægning og analyse af kommunens kulturarv, dens værdi og sårbarhed

II. Beskytte og udvikle

Miljøvurdering, planlægning og forvaltning

III. Synliggøre og formidle

I kommunen: bl.a. i undervisning i skoler, institutio-ner mv. Udenfor kommunen: bl.a. gennem udformning af turisme- og erhvervsstrategier

Tabel 1: Trin og midler iarbejdet med kulturarven. 18 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

udvikling og endelig en synliggørelse og formidling af kulturens betydning og værdi, jvf. tabel 1.

I. Trin: Bevidstgøre og skabe opmærksomhed Første trin i arbejdet handler om at skabe opmærksomhed om kulturarvsværdierne og bevidstgøre om deres betydning. Det forudsætter imidlertid, vi ved, hvad vi har med at gøre, dvs. vi må først have kortlagt og analyseret, hvad der er bevaringsværdigt og værdifuldt. I princippet er alt omkring os kulturarv i en eller anden forstand. I praksis er alt dog ikke lige værdifuldt og bevaringsværdigt, og der skal være plads til fornyelse og udvikling. Det gælder derfor om at finde frem til de elementer og miljøer, som skiller sig ud ved en særlig kvalitet eller betydning. En sådan kortlægning og analyse må naturligvis bygge på et fagligt grundlag, men offentlighedens medvirken og vurdering er også meget vigtig. Det er lokalt, man skal finde frem til, hvad er det for kvaliteter og fortællinger, der har betydning dér på stedet. Og, når det er afklaret, er det også muligt at pege på de elementer og dele ved kulturmiljøerne, der er mest sårbare, og hvad der konkret kan true disse.

På en grå og våd efterårsdag ser også Hobro trist ud. Byen scorer ellers højt på bykvalitet, hvor byens kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter indgår med stor vægt. Vurderingen er foretaget af Nordjyllands amt, som har kortlagt og vurderet de nordjyske byers identitet og styrkepositioner til brug i regionens udviklingsstrategi. Foto: Nordjyllands Amt/Sven Allan Jensen a/s

Det er elementer, som giver stedet identitet, oplevelsesværdi og en variation, som gør det muligt bedre at orien-

tere sig i byen eller byer imellem. Det er såkaldt bløde værdier, som betyder noget, og som gør et området til et rart

- vi har løsningen!

Trin II: Beskytte og udvikle Viden og anerkendelse af bevaringsværdierne er også udgangspunktet for at der kan tages hensyn til disse i den daglige forvaltning fx i sager om nedrivning eller i landzoneadministration. Den fysiske planlægning spiller en helt afgørende rolle for kulturarvens og kulturlandskabets bevaring nu og fremover i et længere tidsperspektiv. Til gengæld bidrager hensyn og fornuftig integrering af kulturarven i planlægningen til mere velfunderede og tilfredsstillende løsninger. Det gælder såvel på lokalplanniveau som mere overordnet i Lokal Agenda 21 arbejdet, udformning af kommuneplanstrategier, regionale udviklingsplaner o.a. Vigtigheden af at integrere de kulturhistoriske bevaringsværdier er især tydelig i de senere års mange projekter med bymidtefornyelse, omdannelse af tidligere havne- og industriområder o. lign. De mest vellykkede projekter tager udgangspunkt i stedets særlige kvaliteter, det være sig en særlig byggeskik, måden husene er orienteret på i forhold til gader og torve, et særligt gademønster, eller bestemte erhvervsfunktioner knyttet til stedet. 19 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

NBC Marine tlf. 49 17 00 72 fax 4917 5272 mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

sted at være. Det er derfor også værdier som er genstand for lokal opmærksomhed bl.a. i planprocessen. Miljøvurdering af planer og programmer vil fremover ideelt set være en integreret del af planlægningen. Det vil sikre, miljøhensyn inddrages tidligt i planprocessen, så planforslaget kan tilpasses, så de negative miljøkonsekvenser minimeres. I bedste fald kan planforslaget ligefrem understøtte eller endda forbedre bevaringsværdiernes tilstand. Et spændende punkt ved den ny miljøvurdering er den overvågning, der skal iværksættes for at følge væsentlige miljøkonsekvenser af et vedtaget planforslag. Overvågningen har til formål at opfange negative miljøkonsekvenser, inden de udvikler sig, og betydningsfulde bevaringsværdier ødelægges eller helt går tabt. Derudover danner overvågningen basis for en erfaringsopsamling, som kan bruges i den følgende planlægning og derved øge kvaliteten af denne.

Trin III: Synliggøre og formidle Tredje trin drejer sig om at synliggøre og formidle bevaringsværdierne. Det handler om at bruge kulturarven som et aktiv. De værdier og »gode historier«, kulturarven rummer, skal synliggøres for 20

kommunens borgere. Brugt bl.a. i undervisning og videre ud er de med til at give en forståelse for de tidligere livsvilkår på stedet og dets historiske og sociale udvikling, - en forståelse som på sin side danner grobund for følelsen af at høre til og være en del af et fællesskab. For eksempel kan de kulturhistoriske værdier således være det særlige grundlag, som binder to eller flere kommuner sammen i en ny, fælles enhed. På samme måde kan bevaringsværdierne bruges strategisk i udformningen af turismestrategier og i markedsføring. Kulturarven, landskabet og de følelser og oplevelser, der knytter sig hertil, er det, der gør stedet til noget særligt, og som ikke findes andetsteds. Det er stedets attraktion, der kan bruges som redskab til at fastholde og tiltrække borgere, turister og virksomheder. Også i en mere erhvervsmæssig sammenhæng er kulturarven et værdifuldt aktiv. Kulturarven og landskabet er synlige vidnesbyrd om erhvervstraditioner og driftsformer, der har været gældende i netop dét område eller egn. Så hvad med at udnytte den voksende interesse, vi oplever i disse år, for mere specielle produkter, særligt fødevarer, rodfæstede i lokal kultur og tradition? En videreudvikling og produktion af sådanne varer vil på en gang være med til at fastholde de stedlige bevaringsværdier og samtidig give mulighed for at deltage i en mere overregional konkurrence.

Flere steder er gamle å-løb blevet frilagt og kommet til ære igen. Her er det Århus Å, en af byens ældste og vigtigste strukturer, som i dag tilfører byen en helt særlig kvalitet. NB: Foto: Scanpix/Erik J. Jepsen

Kulturarven som ressource Arbejdet med kulturværdierne i forbindelse med miljøvurdering skal derfor ikke ses som en besværlig omkostning. De kulturhistoriske bevaringsværdier er en meget stærk ressource, som foldet rigtigt ud, er et effektivt og strategisk redskab til kommunernes planlægning og markedsføring indadtil og udadtil. Forfatterne planlægger et arrangement i forsommeren 2005 om miljøvurdering og kulturarv samt mulighederne for brug af kulturarven som aktiv ressource. Der søges derfor kontakt til kommuner, som med sin erfaring kan inspirere andre til brug af kulturarven som værdifuld ressource. Forfatterne kan kontaktes på følgende adresser: Kirsten Meldgaard, www.meldgaardconsult.dk, 2546 1814 Lone Kørnøv, www.kornov.dk 9823 0030

20 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Stort uudnyttet potentiale for energibesparelser i kommunerne Af Hanne Sørensen, Energirådgiver, Energi i Danmark NRGI Kommunerne står selv i vejen for energibesparelser. Det afslører en rapport, udarbejdet af Kommunernes Landsforening for Energistyrelsen som blev udsendt i efteråret.

»Kommunerne er deres egen værste fjende, når det drejer sig om energibesparelser« konkluderer rapporten og den viser, at der er et stort potentiale for energibesparelser i de kommunale institutioner. KL formulerer det selv sådan: »Konklusionen er, at en række barriere af såvel organisatorisk, økonomisk, vidensog adfærdsmæssig art kan blokere for en effektiv indsats på området.« Bag formuleringen ligger, at: • energibeslutninger træffes som led i en politisk proces, som ikke altid er økonomisk rationel • kommunerne ser energibesparelser som en udgift og ikke som en investering • de økonomiske incitamenter er mudrede eller ikke eksisterende • energiansvaret er placeret i skoleledelser, som ikke nødvendigvis har energimæssige, økonomiske eller tekniske kompetencer • manglende ledelsesmæssig og politisk fokus • manglende viden Som ELO-konsulent gennem hele ordningens levetid, kommer det naturligvis ikke som en overraskelse for mig. Jeg har siden 1996 afleveret adskillige ELO afrapporteringer til kommunale institutioner, indeholdende både Energimærke og en Energiplan der beskriver de konkrete besparelsesforslag, besparelsespotentiale

21 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

m.m. - og det er ganske få institutioner der gennemfører forslagene – også selvom tilbagebetalingstiden måske kun er på ganske få måneder. Det er min oplevelse, at det kniber med at få gjort noget ved energibesparelserne, simpelt hen fordi viden ikke altid rækker til at tage konkrete initiativer – og politik spiller, som KL er inde på, sikkert også en vigtig rolle – det er ikke nær så sexet at investere i energibesparende tiltag som det f.eks. er i at profilere sig i tiltag på børn og unge området. Undersøgelsen peger endvidere på, at ELO-rapporterne ikke bidrager til at skabe et samlet overblik over energibesparelsespotentialet i kommunen. Et samlet overblik over de potentielle ressourcebesparelser i kommunen er imidlertid nødvendigt for at sikre politikernes opmærksomhed på området. Et sådant overblik over de samlede mulige økonomiske besparelser, for eksempel identificeret via ELO-ordningen, ville være et godt beslutningsgrundlag for politikerne – også selvom ordningen kun beskæftiger sig med den del af bygningsmassen, der er over 1500 m2. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste ELO konsulent der altid leverer en samlet opgørelse til kommunen når den årlige bygningsgennemgang er afsluttet – og det er også værd at bemærke, at flere kommuner vælger at få udarbejdet frivillige ELO rapporter på kommunens små bygninger – enten hvert år eller hver andet eller tredje år – så bygningerne er i mange tilfælde gennemgået og der er udarbejdet fælles afrapportering til kommunen. I de tilfælde hvor kommunerne ikke får denne samlede opgørelse kan

det være en at løsning, at bruge nogle af elnetselskabernes, samt fjernvarme og naturgasdistributionsselskabernes PSOmidler til at samle og sikre denne viden. Det ville samtidig gøre det svært for politikerne ikke at forholde sig til emnet. De grundlæggende forudsætninger for forandring er VILJE – EVNE – FORSTÅELSE. Viljen og forståelsen ligger muligvis hos institutionernes daglige ledere – selvom det mange steder ikke er den store motivation til at investere i energibesparende tiltag når besparelsen ikke tilfalder institutionen. Som oftest ligger evnen, i form af de økonomiske midler til at gennemføre besparelsesprojekterne, hos kommunen. For at sikre gennemførelse af forslagene skal vi aflevere det samlede overblik over besparelsespotentialet der hvor de økonomiske beslutninger tages. Der er imidlertid ikke noget til hindring for at investere i energibesparende tiltag idet lån til energibesparende foranstaltninger, ifølge lånebekendtgørelsens § 2, ikke påvirker kommunernes låneramme. Den seneste revision af lånebekendtgørelsen (1. januar 2004) forbedrer anvendeligheden af denne låneadgang, idet lovens forståelse af begrebet energibesparende foranstaltninger nu knyttes direkte til energiledelsesordningens energiplaner. Så der er faktisk ingen gode undskyldninger for kommunerne til ikke at investerer i en energieffektivisering af kommunens ejendomme!

Landskabet – geologisk set

Af Lise Holm, Skov- og Naturstyrelsen, og Merete Binderup, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Korsø-feddet i Årø Sund er forbundet til Årø via denne smalle tange. I læ af feddet og tangen findes en lagune, der ses til højre i billedet. Foto: Merete Binderup, GEUS.

Vort landskab et resultat af naturkræfternes udfoldelse gennem de seneste tusinder og millioner år. Det er det grundlag, i bogstaveligste forstand, mennesker, dyr og planter lever på og af.

istid for henholdsvis 200.000 og 20.000 år siden, Det 22 millioner år gamle miocæne sand kendes og benyttes fra grusgrave flere steder i Jylland. Det er også et vigtigt grundvandsreservoir for store områder i det sydlige Jylland. Undersøgelser har vist at sandet blev afsat i et hav, der dengang dækkede det sydvestlige Jylland og områder syd herfor, mens resten af det danske område var land. I løbet af de 18 millioner år, som Miocæn varede, ændrede kystlinjen både form og beliggenhed, blandt andet fordi der blev istid ved Antarktis. Aflejringerne skiftede mellem ler, sand, grus og brunkul, alt efter palæogeografien. Hvis vi vil have det bedst mulige kendskab til beliggenheden og kvalitet af fx sandet, må vi opstille en gennemarbejdet model for hvordan landskabet så ud på den tid, det blev aflejret, og hvad der senere skete med lagene. Og derfor er det vigtigt at have adgang til de steder, hvor disse aflejringer er synlige i dag. Der er også en anden god grund til at studere de miocæne formationer nær-

Det geologiske landskab har sin egen historie, og den historie er nødvendig at kende, hvis vi vil gøre optimalt brug af landskabets og undergrundens ressourcer og muligheder. Nogle lokaliteter fortæller bedre sin historie end andre, og nogle historier er mere spændende end andre. Men tilsammen udgør de den samlede beretning om vores lands opståen.

Geologisk set De vigtigste geologiske lokaliteter i Danmark – de nationale geologiske interesseområder – er blevet udvalgt og 22

beskrevet region for region i Skov- og Naturstyrelsens bogserie »Geologisk set«. Senest er bindet om Det sydlige Jylland udgivet. Det er skrevet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og er udgivet i samarbejde med Geografforlaget. Bogen omhandler 26 lokaliteter ud af de i alt ca. 200, hvor vigtige brudstykker af vores undergrund og landskab er synlige. De 26 steder spænder fra 22 millioner år gammelt kystsand ved Hvidbjerg og Hagenør til nutidige kystformer, både på Vestkysten med Vadehavet og Skallingen og på østsiden med flotte nor- og feddannelser ved Bankel og Årø. Ind i mellem findes istidslandskaber fra næstsidste og sidste

22 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

mere. De fungerer nemlig som yngre modeller for 150 millioner år gamle kulbrintereservoirer, der i dag ligger i flere kilometers dybde i Nordsøen. Her kan oliegeologer studere aflejringstyper og fordelinger af sand og ler på jordoverfladen og sammenligne det med deres sparsomme informationer fra undergrunden. (Modellen for det miocæne sand er igen afhængig af at nutidige tilsvarende miljøer er blevet studeret og beskrevet andre steder, om end ikke i det sydlige Jylland.) Den sydjyske region rummer også markante landskabstræk fra sidste og næstsidste istid. Begge istider har medvirket til dannelsen af Vejle Å tunneldal, og det sidste større isfremstød for 18.000 år siden var afgørende for udformningen af det landskab, der i dag udgør den sydøstlige del af Sønderjylland. Også de mere nutidige processer spiller stor rolle for landskabet. Her kan nævnes klimpernes historie i Frøslev Plantage. De er dannet under mindst tre forskellige sandflugtsperioder. Den første var ved istidens afslutning, før plantedækket havde bredt sig ud over den bare, isfrie jord. Men også menneskets aktiviteter påvirkede land-

Klimp i Frøslev Plantage. Overfladeniveauet i hele området var oprindeligt højere, men det mellemliggende tørre sand er blæst væk og har kun efterladt de fugtigere dele af sandtæppet. Foto: Peter Gravesen, GEUS.

skabet, til tider med fatale konsekvenser, som det kan studeres her. De nutidige kystprocesser og -landskaber sættes ind i en større sammenhæng, fra Lillebælts kystlandskab mod

øst, til Skallingens, Tøndermarskens og Horns Revs oprindelse i vest. Bogen er skrevet, så den kan bruges af administratorer, undervisere og natur-

Nyttiggørelse, forædling og afsætning af spildevandsslam! Genanvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjorden bidrager til bedre miljø og økonomi på tre hovedområder: • skærpede incitamenter til at fremme renere teknologi og udfase problematiske kemikalier • begrænsning af væksten i overskuddet af fosfor og kvælstof i det danske miljø • begrænsning af udgifterne til spildevandsrensning og slamhåndtering

Hedeselskabet kan tilbyde slamhåndtering i en flerårig aftale til fast pris og i øvrigt med afsætnings- og opbevaringsgaranti samt dokumentation og kvalitetssikring af alle led i afsætningen! Slammet genanvendes enten i landeller skovbrug, eller det forædles ved kompostering til produkter der er egnet til brug uden for fødekæden. Vi kan tilbyde en løsning både for A-slam og B-slam!

Vores erfaring er, at Hedeselskabets pris i markedet ligger væsentligt under alternative slutdisponeringsmetoder til slam. Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Salgschef Sune Aagot Tlf. 87 38 61 64 (eller 23 72 12 66) saa@hedeselskabet.dk

Læs mere på www.hedeselskabet.dk

23 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

interesserede borgere. Foruden en geologisk beskrivelse af hele det sydlige Jylland har hver lokalitet en særskilt beskrivelse af geologien, den specielle geologiske værdi og anvisninger på hvordan stedet bedst beskyttes og plejes. På www.geus.dk/publications/boeger/sydjylland-dk.htm er der en nærmere beskrivelse af bogen. Den er det næstsidste bind i serien, og det sidste – om den sjællandske øgruppe – er under udarbejdelse. Desuden er udkommet Geologisk set – Det nordlige Jylland Geologisk set – Det mellemste Jylland Geologisk set – Fyn og Øerne Geologisk set – Bornholm Bogserien er omtalt på www.skovognatur.dk/landskab/geologi

Nationale geologiske interesseområder For at sætte fokus på de vigtigste områder i udredningen af Danmarks geologiske historie udpegede den daværende Fredningsstyrelse i 1984 et antal steder i landet, ca. 200 lokaliteter, som var af særlig værdi - de såkaldte nationale geologiske interesseområder. Der er forskellige slags områder, især: Lokaliteter med profiler, som giver et kig ned i undergrunden, fx ved vore kyster og i råstofgrave. Landskaber med karakteristiske former, der fortæller noget om oprindelsen. Steder, hvor de nutidige naturprocesser tydeligt kan iagttages, så som vandets og vindens ændringer af landskabet.

Profil ved Klintinghoved med vekslende lag af marint glimmersand og glimmerler. Sandlagene blev aflejret på ca. 15 meters vanddybde i forbindelse med storme. Foto: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS.

Udpegningen skete primært for at områderne kan indgå i planlægningen af det åbne land. For at formidle denne viden om Danmarks geologisk set meget værdifulde områder til en bredere offentlighed udgives beskrivelserne desuden i bogform.

www.ktcviden.dk 24

24 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

! *HQQHPW QNWH KHOKHGVO¡VQLQJHU PnOUHWWHW NXQGHQV EHKRY

! 5HQVHSURFHVVHU

6SHFLDOLVWHU PHG XQLN YLGHQ RJ HUIDULQJ RP

! 6ODPEHKDQGOLQJ

6SLOGHYDQG ! 6W\ULQJ

! .RPSDNWH DQO J

! 89 EHKDQGOLQJ

6H PHUH Sn ZZZ NUXJHU GN ! )LOWUHULQJ

! 9L OHYHUHU WHNQRORJLHU DQO J RJ LNNH PLQGVW YLGHQ RP UHQVQLQJ DI DO VODJV YDQG

cUKXV 7OI )D[ DDUKXV#NUXJHU GN

25 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

$DOERUJ 7OI )D[ DDOERUJ#NUXJHU GN

.¡EHQKDYQ 7OI )D[ NUXJHU#NUXJHU GN

Nye direktiver - tør kommunerne udnytte mulighederne? af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S To nye EU-udbudsdirektiver er trådt i kraft d. 1. januar. De skal skabe forenkling og give større fleksibilitet og introducerer udbudsformen »konkurrencepræget dialog« som respons på nogle af problemerne med partnering og OPP. Mulighederne i den nye udbudsform behandles i denne artikel.

Ved Danmarks indtræden i EF i 1972 trådte rådets direktiv – det såkaldte liberaliseringsdirektiv – i kraft, og det blev i 1973 efterfulgt af koordineringsdirektivet. Dermed var udbud af bygge- og anlægsopgaver i Danmark omfattet af de samme regler som den øvrige del af fællesskabet. Udbudsreglerne er i den mellemliggende periode blevet ændret ved flere lejligheder, men hovedprincipperne er de samme. I begyndelsen følte hovedparten af såvel udbydere som de bydende, at reglerne var unødigt komplicerede. I flere tilfælde blev reglerne ikke fulgt. Nogle udbydere forsøgte måske nok, at komme over hvor gærdet var lavest og snige sig uden om reglerne, men i mange tilfælde skyldtes overtrædelser simpelt hen manglende kendskab til reglerne. Men den gik ikke – reglerne var der, og de skulle følges. Efterhånden lærte vi at bruge reglerne med deres muligheder og begrænsninger. Indtrykket er vel, at vi i Danmark 26

i al beskedenhed kan bryste os med, at vi er ret gode til at håndtere udbudsreglerne. Der er næppe heller den store utilfredshed med reglerne, selv om forenklinger naturligvis er ønskelige, og selv om der da er begrænsninger i udfoldelsesmulighederne, som vi gerne ser fjernet.

Nye udbudsdirektiver Kommissionen har udarbejdet nye udbudsdirektiver med sigte på at skabe forenkling, modernisering og større fleksibilitet. En del af forenklingen indebærer, at de fire eksisterende direktiver bliver til to. Det klassiske udbudsdirektiv erstatter det tidligere Tjenesteydelsesdirektiv, Indkøbsdirektiv samt Bygge- og anlægsdirektiv, mens Forsyningsvirksomhedsdirektivet fortsat findes i et særskilt moderniseret direktiv. De to nye direktiver betyder også forenklinger i kraft af, at forskelle i formule-

ringer og systematik m.v. mellem de gamle direktiver er fjernet med sammenskrivningen og ved at lade teksten følge kronologien i en udbudsprocedure. De nye direktiver giver nye muligheder. Der er blandt andet bestemmelser om rammeaftaler, fremsendelse af meddelelser og udbudsmateriale elektronisk og en ny udbudsform – konkurrencepræget dialog. Danmark har valgt at sætte de to nye direktiver i kraft med virkning fra den 1. januar 2005 og dermed åbne for forenklingerne og de nye muligheder. I denne artikel beskrives den nye udbudsform konkurrencepræget dialog og mulighederne for at benytte udbudsformen.

Nye muligheder med konkurrencepræget dialog Partnering har som samarbejdsform vundet en vis indpasning i den danske bygge- og anlægsbranche i de senere år. Det har dog ikke været helt let at gennemføre partneringudbud efter de hidtil gældende EU udbudsregler. Problemerne i relation til udbudsreglerne er primært, at udbudsreglerne forudsætter at prisen indgår som et væsentligt underkriterium når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Det mest hensigtsmæssige forløb frem til en partneringaftale er, at parterne finder sammen i et partneringteam 26 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

gennem grundige drøftelser på workshops m.v. Når partneringteamet er dannet og samarbejdet er indledt sættes en targetpris, makspris eller fast pris alt efter aftalens nærmere bestemmelser. Det forløb passer bestemt ikke som hånd i handske til de hidtil gældende udbudsregler. Samme problemer vil der i relation til udbudsreglerne være med udbud af OPP-opgaver. Kommissionen har været opmærksom på problematikken, og den har netop søgt at løse udbudsproblemerne ved at introducere en ny udbudsform – konkurrencepræget dialog.

Hvor kan konkurrencepræget dialog anvendes? Opgaver kan være så komplekse, at det ikke er muligt for udbyder at beskrive behov og krav så præcist, at der kan indgås en kontrakt efter et offentligt eller begrænset udbud. For disse opgaver indføres en ny udbudsform, konkurrencepræget dialog. Der er naturligvis ingen erfaringer, der fortæller, hvor bredt den nye udbudsform kan bruges. Helt på herrens mark er udbyder dog ikke. Direktivets artikel 29 giver en vis vejledning, og i en indledende betragtning til direktivet er tankerne om anvendelsesområdet uddybet nærmere. Kommissionen siger således i den indledende betragtning, at kravet om opgavernes kompleksitet betyder, at den nye udbudsform kun kan anvendes i undtagelsestilfælde. Vigtige integrerede transportinfrastrukturprojekter, store edb-net og visse former for OPP er eksempler på opgaver, der kan falde ind under udbudsformen, konkurrencepræget dialog. I kommissionens grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner fra foråret 2004 er der om formålet med den nye udbudsprocedure anført: Desuden bliver der med de nye direktiver fra Europa-Parlamentet og Rådet, som har til formål at modernisere og forenkle fællesskabslovgivningen på området, ind-

Udbudsbekendtgørelse og udvælgelse

ført en innovativ tildelingsprocedure, der er udformet specielt for at tilgodese de særlige aspekter ved tildelingen af »særligt komplekse kontrakter« og dermed visse former for OPP'er. Denne nye procedure, kaldet »konkurrencepræget dialog«, giver de offentlige myndigheder mulighed for at dialogere med de interesserede virksomheder for at finde frem til eventuelle løsningsforslag, der kan opfylde deres behov. Endvidere er der i grønbogen om udbudsprocedurens anvendelse anført: Proceduren med konkurrencepræget dialog kan anvendes, når den ordregivende myndighed ikke er i stand til objektivt at definere de tekniske midler, der opfylder de pågældende behov og målsætninger, og når den ordregivende myndighed ikke er i stand til objektivt at fastsætte et projekts juridiske og/eller finansielle rammer.

Udbudsproceduren konkurrencepræget dialog – hvordan? Udbudsproceduren indledes med at ordregiver redegør i udbudsbekendtgørelsen og / eller i et beskrivende dokument så godt som det er muligt for behov og krav. Herefter indleder ordregiver en dialog med de udvalgte ansøgere – mindst 3 – om, hvordan ordregivers behov og krav bedst kan opfyldes. Under dialogen kan alle aspekter – herunder prisen – drøftes, men også i dialogfasen skal ligebehandlingen sikres. Det sker ved, at der ikke gives oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre, at ordregiver ikke afslører en tilbudsgivers løsningsforslag over for andre tilbudsgivere eller afslører andre fortrolige oplysninger ordregiver har fået i dialogfasen. Dialogen fortsætter indtil den eller de løsninger, der kan opfylde ordregivers behov, er indkredset. Herefter afgiver de bydende tilbud på grundlag af egne løsninger. Tildelingen af kontrakten sker, eventuelt efter en afklaring, supplering eller tilpasning, på grundlag af tildelingskriterierne.

Dialog med de udvalgte bydende

Evt. dialog i flere faser

Endeligt bud fra de udvalgte bydende

Hvad nu? Når man læser de indledende betragtninger til direktivet og de nævnte bemærkninger i grønbogen, er det klart, at kommissionen ikke generelt lukker op for anvendelse af udbudsformen konkurrencepræget dialog i alle OPP-udbud og dermed heller ikke alle partneringudbud. Det er dog også klart, at det er meningen, at den konkurrenceprægede dialog skal anvendes – ellers var der jo ingen grund til at indføre den. Spørgsmålet er så, om de danske kommuner og andre offentlige ordregivere tør prøve udbudsformen af i så stort omfang, som det er muligt, eller om forsigtigheden vil blokere for anvendelsen. Gennemgangen af udbudsproceduren for den konkurrenceprægede dialog viser, at udbudsformen rummer nogle af de elementer, der er nødvendige for, at nye samarbejdsformer som partnering og OPP kan bidrage effektivt til byggeriets videre udvikling. Det bliver derfor spændende at se, om de danske kommuner og andre offentlige ordregivere tør gribe chancen og bidrage til byggeriets udvikling ved at bruge det nye værktøj. I regeringens rapport »Handlingsplan for Offentlig-Private partnerskaber (OPP)« fra januar 2004 står der, at regeringen ønsker at fremme nye organisations- og samarbejdsformer mellem den private og den offentlige sektor. I rapporten understreger regeringen intentionerne med beskrivelsen af en række initiativer på området. De to nye direktiver er en god anledning til at lægge yderligere vægt bag regeringens politik om at fremme OPP. For det må være en selvfølge, at staten prøver udbudsformen konkurrencepræget dialog af på partnering- og OPPudbud i statsligt regi, men mon ikke også regeringen på en eller anden måde vil påskønne de kommuner, der viser mod på at skabe udvikling. Det er næppe gjort med en buste foran Økonomi- og Erhvervsministeriet af borgmesteren i den første kommune, der forsøger sig med udbudsformen konkurrencepræget dialog. Regeringen må mere markant på banen. Branchen venter spændt på ministerens udspil.

Evt. afklaring, Tildeling af supplering ordre eller tilpasning

Faseforløbet for udbudsformen konkurrencepræget dialog. 27 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Ny Tilbudslov i bygge- og anlægssektoren er på vej Af fuldmægtig Jana Eger Schrøder, Kommunernes Landsforening, Kontoret for teknik og miljø Den nyreviderede lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (Tilbudsloven) er før jul fremlagt i folketinget og forventes at træde i kraft før sommerferien. Loven stiller på nogle punkter mere skærpede krav til bygherrerne, men på andre punkter giver loven et større spillerum og sikrer en bedre og mere åben konkurrence mellem tilbudsgiverne.

KL gik sammen med Bygherreforeningen og BL ind på at forhandle med byggeriets parter og Økonomi- og Erhvervsministeriet om en acceptabel løsning. Resultatet blev det regelsæt, som blev fremsat i Folketinget d. 15. december 2004 og træder i kraft 2 måneder efter vedtagelsen, som forventes at være før sommerferien 2005.

Regelforenkling Efter en lang række forhandlinger blev KL sammen med Boligselskabernes Landsforening (BL) og Bygherreforeningen, byggebranchen og Økonomi- og Erhvervsministeriet enige om en revision af Lov om indhentning af Tilbud i bygge- og anlægssektoren. Byggebranchen (Dansk Byggeri, Håndværksrådet og Teqnic) har lagt pres på regeringen for at få en revision af Tilbudsloven. Den generelle anke var, at branchen bruger for mange ressourcer på at afgive tilbud. Dette dels fordi bygherrerne ikke er gode nok til at beskrive, hvad de ønsker og til at priori28

tere deres ønsker kvalificeret og dels fordi nogle bygherrer indbyder for mange tilbudsgivere til at afgive tilbud. Endelig var der også et ønske fra Byggebranchen om at harmonisere de danske regler i tilbudsloven med reglerne i det nye EU-direktiv. I efteråret 2003 igangsatte Konkurrencestyrelsen en undersøgelse, som skulle afdække nogle af de problemer, som byggebranchen peger på. Men formålet var også at give et billede af, hvordan loven fungerer for de offentlige bygherrer og hvor mange private bygherrer, der læner sig op ad reglerne.

Det er Konkurrencestyrelsen, der har ført pennen, og de har i regelforenklingens navn valgt at sammenskrive gældende bekendtgørelse og lovgivning i ét regelsæt. Det giver en del forenkling, idet det på nuværende tidspunkt ikke er helt klart, hvilke oplysninger man skal søge i loven eller i bekendtgørelsen. På den anden side kan der være en ulempe i, at man ved at lovfæste en række bestemmelser afskærer sig selv fra muligheden for en løbende justering af reglerne. Som følge af, at man har valgt at slå lov og bekendtgørelse sammen, har man forsøgt at koncentrere de mere generelle bestemmelser centralt. F.eks. 28 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

er paragrafferne om rammeaftaler samlet i ĂŠt kapitel, fordi det kan indgĂĽs bĂĽde efter licitation og efter underhĂĽndsbud.

UnderhĂĽndsbud I udkastet foreslĂĽs det, at det for fremtiden kun bliver muligt at indhente maksimalt 3 underhĂĽndsbud mod tidligere maksimalt 4. Dog kan et 4. underhĂĽndsbud alligevel indhentes, hvis det indhentes uden for lokalomrĂĽdet (kommunen). Forslaget suppleres med en bagatelgrĂŚnse pĂĽ 300.000 kr., hvorunder det bliver muligt at nĂ¸jes med at indhente 1 tilbud. Forslaget suppleres endvidere med en vejledning om, hvordan konkurrencekravet opfyldes og reglerne om regningsarbejde tages ud af bekendtgĂ¸relsen. Endelig hĂŚves den Ă¸konomiske tĂŚrskel for underhĂĽndsbud fra 2 til 3 mio. kr..

Licitation ved Ă¸konomisk mest fordelagtige tilbud Ved licitation om Ă¸konomisk mest fordelagtige tilbud ophĂŚves pligten til at

forhandle med alle, og der indfĂ¸jes et loft, som betyder, at bygherren maksimalt kan forhandle med 3 tilbudsgivere. Forslaget suppleres med en vejledning, som kommer til at gĂ¸re rede for, at der er mulighed for en 1. runde med teknisk afklaring, inden de 3 parter udvĂŚlges. Konkurrencestyrelsen vil i lovbemĂŚrkningerne prĂŚcisere, at hvis man forhandler med fĂŚrre end de tre tilladte forhandlingspartnere, skal det vĂŚre den eller de bedste, der inviteres til forhandlingerne, og at udbyder kan vĂŚre afskĂĽret fra at tage hensyn til et tilbud, som fremsendes uopfordret. Senest samtidig med, at der indledes forhandlinger med de 3 parter, frigĂ¸res de Ă¸vrige inddragne tilbudsgivere. Der stilles krav om, at bygherren i alle tilfĂŚlde begrunder sit valg i forhandlingsprocessen. Begrundelsen skal gives til alle de tilbudsgivere, der ikke vinder opgaven.

SkĂŚrpede krav om tildelingskriterier Underkriterierne ved Ă¸konomisk mest fordelagtigt tilbud skal sĂĽ vidt muligt vĂŚgtes, evt. i gafler/rammer (intervaller). I modsat fald skal underkriterierne

angives i prioriteret rĂŚkkefĂ¸lge. Forslaget suppleres af en vejledning om vĂŚgtning, herunder om muligheden for at give ÂťdumpekarakterÂŤ. KL har vurderet, at selv om kravet indebĂŚrer en forĂ¸gelse af den administrative byrde ved at gennemfĂ¸re et udbud, sĂĽ er der allerede i dag et gĂŚldende prioriteringskrav. Den foreslĂĽede regel indebĂŚrer derfor primĂŚrt, at selve vĂŚgtningen skal ske fĂ¸r modtagelsen af tilbudene, hvilket i mange situationer kan skĂŚrpe udbydernes opmĂŚrksomhed omkring, hvilke opgaver der egentlig efterspĂ¸rges. PĂĽ den mĂĽde sikres ĂĽbenhed, som forhĂĽbentlig medfĂ¸rer den bedste konkurrence og de bedste bud.

Direkte indbudt licitation IfĂ¸lge forslaget bliver Bygherren som noget nyt forpligtet til at oplyse om antallet af indbudte ved en direkte indbudt licitation. Dette forslag er en fĂ¸lge af, at byggebranchen mener, at udbyderne indbyder for mange til indbudt licitation. Konkurrencestyrelsens undersĂ¸gelse kunne ikke underbygge denne pĂĽstand, men ikke

++ + + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 6EMMELEV s .YBORG s 'LATVED

+ALUNDBORG s %SBJERG s !ALBORG

2Â&#x2019;DBY

E R D N A G O +ARTERING R E G N I N S Â&#x2019; L JORDNÂ?RE

ANDLING H E B D R JO G O G KARTERIN MARK N A $ LE E H I G JORDRENSNIN

+ + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 q 3/),2%- ! 3 q $ANSK *ORDRENS ! 3 +UMLEHUSVEJ Â&#x152;M 2OSKILDE 4LF 29 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 2 Âˇ 2005

desto mindre valgte man - ifølge aftale med bl.a. KL - at stille dette krav. Det er KL´s holdning, at det er et lille element, der bidrager til åbenhed i konkurrencen. Den udbyder, som af en eller anden årsag ønsker at modtage mange tilbud, skal offentliggøre dette antal, men risikerer at tilbudsgiverne trækker sig, fordi de anser deres chance for at vinde opgaven er for lille. Bygherren bør derfor hellere koncentrere sig om at finde de rigtige tilbudsgivere.

Ligebehandlingsprincippet Rådgiverhabilitet De eksempler, der fremgår af den nugældende lov og bekendtgørelsen, bliver ikke taget med i den nye lov. Det eneste, der bliver fastsat, er, at det kun er muligt at diskvalificere et tilbud, hvis den tidligere rådgiver har opnået en konkurrencefordel frem for de øvrige tilbudsgivere. Til gengæld vil Konkurrencestyrelsen i en vejledning uddybe 3 områder: • Rådgiverhabilitet ved at præsentere en række eksempler, • når flere koncernforbundne selskaber afgiver tilbud på samme opgave • når en udbyder har til hensigt at afgive et kontrolbud.

Tilbud fra tilbudsgivere uden for lokalområdet

cestyrelsen udarbejde en vejledning om forbehold og alternative bud.

Der har været en del diskussion - også blandt kommunerne – om, hvorvidt private entreprenører, der er omfattet af loven, er undtaget for bestemmelsen om, at udbydere ved direkte indbudt licitation mindst skal invitere én tilbudsgiver, der ikke hører til i lokalområdet. Konkurrencestyrelsens argument for ikke at medtage entreprenørerne i dette krav er, at entreprenørerne ikke på samme måde som kommunerne eller en afdeling i et alment boligselskab, er forankret i et bestemt lokalområde. Endvidere bærer entreprenørerne selv de umiddelbare økonomiske konsekvenser af en ineffektiv underleverandør. Problemet er, at den regning, som indebærer de umiddelbare konsekvenser af en ineffektiv underleverandør, bliver sendt videre til bygherren!

Alternative bud Konkurrencestyrelsen har valgt at opretholde den gældende formulering, hvorefter der kan tages hensyn til alternative bud. Men fordi mange af høringsparterne har ytret ønske derom, vil Konkurren-

KL´s samlede indtryk Som jeg indledte med, mener KL, at der for kommunernes vedkommende samlet set er opnået et godt resultat. Det er fordelagtigt for kommunerne, at der er indført en højere grænseværdi for underhåndsbud, og at der er indført en efterspurgt bagatelgrænse. Bygherrens begrundelser for afslag er blevet præciseret, og der bliver stillet større krav ved vægtning ved økonomisk mest fordelagtige bud. Men det kan vel kun gavne konkurrencen, som burde give kommunerne den fordel, at de får bedre og billigere tilbud, fordi der er skabt en større gennemsigtighed og åbenhed i udbudsprocessen. Det er også positivt, at lov og bekendtgørelse er blevet sammenskrevet og ikke mindst, at Konkurrencestyrelsen er villig til at forsyne byggeriet med vejledninger på de områder, som kan være svære at navigere i.

Effektive spildevandsløsninger

Miljø og økonomi... Tidligere talte vi om miljøomkostninger - i dag taler vi om miljøinvesteringer. Som leverandør af komplette spildevandsløsninger inden for renseanlæg og afløbssystemer ved vi, at det forpligter - for også investeringerne på miljøområdet skal give det bedste afkast. Vi løser opgaven gennem målrettet effektivitet i alle faser af ethvert projekt: I planlægningen, projekteringen og etableringen af anlægget. Og gennem tekniske løsninger, der muliggør sikker og mangeårig drift - uden ubehagelige ekstra omkostninger.

www.kompagniet.com

Sådan er vi med til at sikre en sund økonomi i et godt miljø. Besøg os på www.envidan.dk

JYLLAND Vejlsøvej 23 • 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B • 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk 30

30 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

VEJFORUM

2004

Af civilingeniør, lic. techn. Otto Schiøtz, Carl Bro as

I artiklen fortælles meget summarisk om 4. gang, der blev afholdt Vejforum. Det skete i dagene 1. - 2. december 2004 på Nyborg Strand. Med et rekordagtigt antal deltagere på over 700 blev det endnu engang bekræftet, at vejsektoren nu mere end nogensinde har fået et mødeforum, som værdsættes af meget store dele af sektorens ansatte.

Mål for Vejforum Målet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den teknologiske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområdet og i dette områdes indpasning i hele transportsektoren. Vejforum skal samtidig samle og erstatte mange af de aktiviteter, der tidligere blev arrangeret i vejsektoren. Målgruppen er alle vejsektorens ansatte i Vejdirektoratet, amter og kommuner samt i den rådgivende sektor, hos entreprenører, leverandører og uddannelsesinstitutioner m.v. Vejforum er anvendelsesorienteret og omfatter foredrag og diskussioner om tidens emner såvel på det policy-orienterede som på det tekniske område. Nye forskningsresultater bliver bragt på bane, og erfaringer udveksles i workshops, der skal indgå som en del af Vejforum.

mødested for vejsektorens parter. Ligeledes er deltagernes tilbagemeldinger via evalueringsskemaer af stor hjælp for Vejforums arrangører.

Udstilling Tirsdag aften begyndte de første udstillere at tage fat, og i løbet af onsdag formiddag kom der rigtig gang i opstillingen af udstillingerne i både en af de store sale og på gangarealerne. Og onsdag formiddag begyndte ligeledes Der er langt mellem tilstrømningen af de mange, Nyborg og Odense! som kom for at deltage i formøder. Udstillingen blev åbnet af formanden for Vejforum, Per Clausen, vicedirektør i Vejdirektoratet. I forbindelse med præsentationen af de mange stande var der gjort et stort forarbejde. Dette betød, at udstillingen gjorde sig godt og havde mange besøgende.

Vejmiljøprisen overrækkes.

Som de forrige år, et supergodt arrangement - det er stadig godt med de lange pauser - snakken i pauserne er det halve af hele konferencen.

Det fjerde Vejforum Onsdag d. 1. december 2004 var første dag på Vejforum 2004, der blev holdt over to dage på Hotel Nyborg Strand. Bag et sådant arrangement ligger der et meget stort forarbejde. Selvom det ikke er let at gennemføre, er der dog oparbejdet så store erfaringer i både repræsentantskab, faggruppe, organisationsgruppe og VEJ-EU’s sekretariat fra tre tidligere Vejforum i 2001, 2002 og 2003, at dette klart er med til at lette forberedelserne og forhåbentligt gøre Vejforum til et fortsat bedre 31 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Af evalueringsskemaet fra deltagerne fremgår på en skala: overordentligt god, meget god, god, mindre god eller dårlig, at 92% vurderer, at udstillingen er god eller bedre. Følgende havde udstilling på Vejforum 2004: • • • • • • • • • • • • • • • •

COWI A/S Daluiso A/S Dansk Trafik Teknik A/S Epoke A/S Inreco LMK VEJ A/S NCC Roads A/S Norskilt Olsen Engineering Pankas A/S RAMBØLL Swarco Danmark A/S TetraSoft A/S Vejdirektoratet Vejr2 A/S Vianova Systems Danmark A/S

Åbning af Vejforum 2004 Vejforum blev åbnet af Per Clausen, der kunne konstatere, at Vejforum 2004 havde slået alle tidligere rekorder med over 700 deltagere – og at det allerede i oktober 2004 havde været nødvendigt at lukke for tilmeldingen. På grund af afbud fra trafikminister Flemming Hansen var det i stedet blevet betroet kontorchef Flemming Schiller, Trafikministeriet at levere Trafikministeriets bidrag. Flemming Schiller – chef for Trafikministeriets vejkontor – Per Clausen åbner indledte med at Vejforum 2004. bringe en hilsen fra trafikministeren. Han var med kort varsel kaldt i Folketinget. Ministeren er meget ked af, at han ikke kunne være med i dag. Han havde jo fornøjelsen sidste år, og var meget imponeret over arrangementet – over det, at hele det professionelle vejDanmark – politikere, ansatte i kommune, amt og stat, entreprenører og rådgivere, interesseorganisationer og mange flere samles for at diskutere de mange problemer og udfordringer, som vores sektor rummer, lære af hinandens erfaringer og indgå i en dialog om alt mellem himmel og jord. At det kan lade sig gøre at samle en hel sektor til en slags uformel årlig generalforsamling på ét sted er nok udtryk for, at vejsektoren her i DanGlædeligt at så mange forskellige personer afsætter hele to dage til faglig snak og netværksdannelse

mark har en overskuelig størrelse – trods alt. Men det er samtidig udtryk for en særlig dansk måde at gøre tingene på – at have tålmodigheden til og troen på at det nytter at diskutere,

lytte og lære af andres erfaringer og ideer. Det er evner, som vi alle får god brug for de kommende år, hvor sektoren står over for markante udfordringer. Flemming Schiller gik ud fra, at de fleste af deltagerne ville være enige i, at der er én sag, som de Jeg syntes, I har sammensat et godt program, så der er noget for alles interesser.

fleste mere end noget andet vil have tæt inde på livet de kommende år – nemlig implementeringen af kommunalreformen på vejområdet. For man må jo sige, at de gode arrangører i Vejforum har haft en usædvanlig god sans for timing i år. Arrangementet ligger nemlig lige oven i et af højdepunkterne i kommunalreform-processen. Situationen er faktisk den, at netop i dag (den 1. december 2004) – for ca. 2 timer og 16-17 minutter siden – offentliggjorde regeringen de lovforslag, som skal implementere aftalen om kommunalreformen, herunder lovforslaget om ændring af vejlovene.

Strukturreform Flemming Schiller gennemgik kort hovedpunkterne i aftalen på vejområdet: • De nuværende ca. 10.000 km amtsveje skal fordeles mellem staten og kommunerne • Hovedparten af de nuværende amtsveje skal overgå til kommunerne • De overordnede veje skal samles i staten • Fordelingen skal ske på grundlag af objektive kriterier Det er aftalt, at de amtsveje, der skal overgå til kommunerne skal være: • Lokalt orienterede veje – herunder veje med lav trafik og mange vejadgange Kommunerne vil skulle overtage den del af amtsvejene, der minder mest om den type veje, som man allerede administrerer i dag. Dette er en af reformens store fordele på vejområdet. Når antallet af administrative enheder reduceres, og ressourcerne koncentreres på færre enheder, vil de faglige miljøer blive styrket. Der vil også i de kommende år være stigende krav om høj faglighed i forvaltningerne for at kunne møde de store udfordringer på området – blandt andet på grund af fortsat trafikvækst og større teknologisk kompleksitet. Afslutningsvis pointerede Flemming Schiller vigtigheden af et godt samarbejde i sektoren for at kunne sikre borgerne og erhvervslivet en tidssvarende vejinfrastruktur. Det er og bliver et helt afgørende omdrejningspunkt for vort moderne samfund.

Andre indledere Direktør Thomas Møller Thomsen, FDM kom med brugernes ønsker til det danske vejnet og under-

stregede bl.a. den store forskel mellem bilisternes betalinger til samfundet og det offentliges bidrag til anlæg og drift af det danske vejnet. Herefter talte sognepræst Katrine Lilleør bl.a. om en oplevelse fra Norge, hvor hun havde set en statue af en tidligere norsk vejdirektør. Nævnte, at dette kunne være til inspiration og overvejelse i Danmark. Hvem burde der opstilles en tilsvarende statue af – og hvor? Katrine Lilleør gav også sit bud på, hvordan mennesker kan håndtere forandringer og menneskelige udfordringer. Et meget tankevækkende indlæg! Formanden for VEJ-EU, Jette Kastoft havde den glæde at overrække et rejselegat på kr. 10.000 fra VEJ-EU’s jubilæumsfond, som har til formål at støtte en studerendes vejog trafikstudier. Jette Kastoft gav legatet til Maj-Britt Køppen Andersen, der er studerende i by- og trafikplanlægning på Danmarks Tekniske Universitet. MajBritt vil bruge pengene til et studieophold i foråret 2005 i Leeds i England. På Vejforum 2005 vil Maj-Britt Køppen Andersen fortælle om sit studieophold, og hvad hun har lært og oplevet.

Miljøpris til Herning Kommune Vejmiljøprisen gik til Herning Kommune for kommunens måde at renovere, ombygge og udbygge Thorupvej. Prisen er indstiftet af den danske afdeling af NVF udvalg 34 og præmierer det bedste vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, som er udført ved brug af restprodukter eller andre alternative materialer eller metoder, der skåner miljøet.

Underholdning Efter middagen var der dels Præsten og Tørfisk underholdvar rigtig gode ning med Elvis oplevelser. Presley parodier ved Mike Andersen, som blev afløst af en gang Kansas City Stompers, der spillede op til dans. Et andet sted på Hotel Nyborg Strand underholdte Tørfisk med deres underfundige, tørre humor og morsomme sange.

Foredragene Vejforum omfattede fem parallelle »foredragsrækker« med følgende overskrifter: • Trafiksikkerhed • Trafikplanlægning • Trafikafvikling • Drift • Vejforvaltning De enkelte foredragsrækker var opdelt i moduler alle af samme varighed, så det er muligt efter hvert modul at skifte mellem de forskellige foredragsrækker. En gennemgang af alle foredrag ligger helt uden for rammerne af denne summariske artikel. Nedenfor skal blot omtales enkelte interessante – men også lidt tilfældigt udvalgte foredrag.

Nye sorte pletter dukker frem af mørket Her kunne oplægsholderne Palle Jørgensen, Ribe Amt, Michael Aakjer Nielsen, Carl Bro, samt Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt fortælle om evalueringen af et pilotprojekt med uheldsregistrering på Sydvestjysk Sygehus. På skadestuen blev der i en 3-årig periode regi-

Vejforum 2004 havde et ualmindeligt godt sammensat program. Man kunne desværre kun være ét sted ad gangen.

streret 3.125 personskader som følge af trafikuheld. Politiet havde i samme periode og på samme vejnet kun registreret 383 af disse personskader. Det betyder, at trafiksikkerhedsarbejdet – der jo hovedsagligt tager udgangspunkt i den officielle uheldsregistrering – kun baserer sig på 12% af det reelle antal personskader. For at kunne bruge ressourcerne bedst muligt og sætte ind, hvor der er mest brug for det, er der altså behov for en ny prioritering i trafiksikkerhedsarbejdet, hvor de officielle uheldstal suppleres med skadestueregistreringer.

Bedre trafikafvikling med intelligent system Adaptiv signalstyring hedder det. Og det skal sikre fremkommeligheden på Ring 3 ved København – især når udvidelsen af Motorring 3 går i gang i 2005. Per Høgsbjerg, Københavns Amt og Bent Seerup, Technical Traffic Solutions A/S fremlagde deres erfaringer med et intelligent trafikstyringssystem, der tilpasser signalstyringen ud fra den givne trafikmængde og sikrer afvikling af større trafikmængder end den traditionelle signalstyring. Udbygningen af Motorring 3 vil medføre en markant forøgelse af trafikken på det omliggende vejnet – og især på Ring 3, der bestyres af Københavns Amt. Amtet har derfor valgt at implementere et adaptivt signalstyringssystem, DOGS (Dynamisk Optimering af Grøntider og Samordning). Systemet sørger ved hjælp af spoler for at måle den aktuelle trafik og på den baggrund justere omløbstiden og prioritet af retning. En undersøgelse af anvendelsen af DOGS på Ring 3 i Herlev viser, at det har medført en kapacitetsforøgelse på gennemsnitligt 2-300 biler i timen i begge retninger. Teoretisk kan kapaciteten på Ring 3 i det mest kritiske kryds ved Frederikssundsvej forøges med 46% ved at forøge omløbstiden fra 80 til 130 sekunder. De allerfleste foredragsholdere har udarbejdet et kortere eller længere indlæg, der redegør for indholdet i deres foredrag. Disse indlæg er tilgængelige på Vejforums hjemmeside www.vejforum.dk ved at klikke først på ”Læs indlæg til Vejforum” og dernæst på ”Indlæg 2004” og derefter på det enkelte indlæg. Det er dog kun ved de indlæg, der er markeret med en lodret blå streg, at det er muligt at få den skriftlige version.

WORKSHOPS I forbindelse med indbydelsen til Vejforum 2004 blev der opfordret til at komme med forslag til workshops. Her skulle udvalgte aktuelle emner på en mere uformel måde med udgangspunkt i et eller flere indledende indlæg drøftes. Resultatet var, at der på Vejforum 2004 blev afholdt syv workshops. For de enkelte workshops er der udarbejdet et grundigt referat, der ligesom foredragene – og på samme måde som disse – vil kunne ses på Vejforums hjemmeside.

De syv workshops beskæftigede sig med følgende emner • Vintertjeneste set i lyset af strukturreformen • Håndtering af overskudsjord og rensning af vejvand • Praktisk drift og vedligehold af kommunebroer • Omkostningsregistrering i kommunerne – en SAMKOM-workshop • Sammenlægning af vejforvaltningssystemer • Digital vejforvaltning og borgerservice – i en foranderlig verden • Integration af støjhensyn i vejsektoren

Et meget proffesjonelt arrangement som bare dansker kan - hilsen fornøyd ingeniør fra Norge bedre, medens spørgsmålet ”Hvordan vurderer du det faglige udbytte?” svarer 95%, at det er godt eller bedre. Ligeledes er en række deltagere i spørgeskemaerne kommet med relevante bemærkninger og kommentarer, som vil indgå i det videre arbejde. Der skal lyde en stor tak til de rigtig mange, der har gjort os den tjeneste at svare på spørgeskemaet. Blandt andet ved hjælp af resultatet fra spørgeskemaerne er der skabt et rigtig godt udgangspunkt for en fortsættelse af Vejforum. Repræsentantskabet har derfor den 26. januar 2005 besluttet, at Vejforum 2005 vil blive afholdt den 29. og 30. november 2005 på Hotel Nyborg Strand. Fra evalueringsskemaerne er udvalgt små sentenser om arrangementet. Disse er anbragt som bobler i denne artikel.

Bag Vejforum står: Møder i faglige grupper på Vejforum En del faglige grupper havde taget imod tilbudet om at henlægge møder i forbindelse med Vejforum. Møderne afholdtes enten om aftenen d. 1. december og/eller om formiddagen d. 2. december. Der blev gratis stillet lokaler til rådighed for sådanne ønsker. Dette tilbud havde følgende grupper taget imod i forbindelse med Vejforum 2004: • Vejdirektoratets ledelse og amternes vejchefkreds • Amternes ERFA-gruppe/projektering og anlæg • KVF (Kommunal Vejteknisk Forening) • SAMKOM – styregruppe • NVF 34 – Miljøpris • RoSy Forum • ILVT (Ingeniøruddannelsernes lærere i vejog trafikfagene) • Dansk Vejtidsskrift • Driftschefer i amternes vejvæsen • Styregruppe for partnering, drift – NCC/Vejdirektoratet • Vejportalens styregruppe • Vejdirektoratets faggruppe for særtransport • Kollegamøde for driftschefer

• • • • • • • • • •

Vejdirektoratet Amternes vejchefkreds Dansk Amtsvejingeniørforening Kommunal Teknisk Chefforening (KTC) Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) Vej- og Byplanforeningen (Ingeniørforeningen i Danmark) Dansk Vejtidsskrift Ingeniøruddannelsernes lærere i vejog trafikfagene (ILVT) Asfaltindustrien VEJ-EU

Arrangementsansvarlig: VEJ-EU Elisagaardsvej 5 4000 Roskilde Tlf. 46 30 71 68 VEJ-EU fungerer både som arrangementsansvarlig og som sekretariat for repræsentantskab, faggruppe og organisationsgruppe.

Vejdirektøren holder festtalen.

Et meget vellykket arrangement Efter Vejforum 2004 udsendte VEJ-EU elektroniske spørgeskemaer til alle deltagere, og guleroden var en vinpræmie. Svarprocenten har været ca. 70. Fra evalueringsskemaerne kan det konstateres, at størsteparten af deltagerne fortsat er særdeles godt tilfredse med arrangementet. På spørgsmålet ”Hvordan vurderer du selve arrangementet?” svarer 99%, at det er godt eller 34

34 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Automatisk ruteplanlægning for vintervedligehold Af senior fagleder, Jasper Kyndi, og ingeniør, Vibeke Nørgaard Poulsen, Cowi Automatisk ruteplanlægning til vintervedligehold gør sit indtog i Danmark. Denne artikel er en kort beskrivelse af automatisk optimering, samt en udført optimering i Langå Kommune.

Historisk betinget har der i Danmark været tradition for at ruteplaner til vintervedligehold (glatførebekæmpelse såvel som snerydning) er blevet udarbejdet med papir og blyant. Med indførelsen af GIS og diverse belægningsforvaltningssystemer har de offentlige administrationer datagrundlaget på plads til at automatisere deres ruteplanlægning. Denne artikel beskriver, hvordan man kan implementere automatisk ruteplanlægning, og hvad det har af konsekvenser for forvaltningerne og de entreprenører, der bruger det.

Et svensk koncept tilpasset danske forhold Automatisk ruteplanlægning er udviklet i Sverige og USA. I Sverige er det primært firmaet Enera AB, der har bidraget til udviklingen igennem de sidste 15 år. Eneras produkt er i dag 4 integrerede 35 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

systemer til vintervedligehold, nemlig Winterplan, Autoplan, Call & Report og Rapid Reach. Autoplan er et program, der er udviklet til automatiseret ruteplanlægning til vintervedligehold, mens de andre tre produkter vedrører udkald, rapportering og manuel planlægning. COWI forestår markedsføring og projektgennemførelse vha. Eneras produkter i Danmark.

Grundkoncept For at anvende Autoplan importerer man GIS baserede vejnetdata inklusive information vedr. vejbredder, længder, vejid og vejklasse m.m. Disse data kan hentes enten fra kommunens GIS eller i vid udstrækning fra programmer som VEJMAN og ROSY. Yderligere data. som ikke forefindes i importfilerne, kan indtastes direkte i systemet - eksempelvis information om tilgængeligt sneryd-

ningsudstyr, lastkapaciteter, vendepunkter, saltlagre m.m. Derefter definerer man rydningsklasserne for de forskellige veje i systemet, og man angiver hvilken aktivitet man ønsker udført på vejen (baseret på den kommunale rydningspolitik). Det er også muligt at indlægge tidsbegrænsning på strækninger og delstrækninger og ønskede transport/transitstrækninger for rydning/spredningskøretøjerne. Med information om vejbredde og rydnings-/saltningsudstyr udregner og præsenterer Autoplan det antal passager, der er nødvendige i de respektive retninger, og hvordan de mest optimalt bør foregå. Derudover udregnes, hvor lang tid det tager at færdiggøre et helt område under hensyntagen til bl.a. hastighedsbegrænsninger og lastkapacitet. Når Autoplan har givet sit bud på en rydningsplan, er der mulighed for at ændre i dette, indlægge tvangsruter mm. Om man som forvaltning selv ønsker at investere i systemet, eller om man ønsker at have en rådgiver til at foretage ruteoptimeringen, er op til den enkelte forvaltning at afgøre. På nedenstående skærmbilleder er bl.a. vist strækninger til saltning, strækninger til snerydning, transportstrækninger, vendepladser mm. for et udvalgt område. I det indsatte vindue ses et skærmprint med optimering af ruteplan for Langå Kommune.

måske ikke er en hensigtsmæssig pakke - derved sikres kun, at man i sin licitation opnår højere priser end nødvendigt. Et alternativ til at høste besparelsen ved en ruteoptimering er at sænke færdiggørelsestiden, således at borgerne får deres veje saltet/ryddet hurtigere, dette gøres ved i optimeringen at fastholde antallet af rydningskøretøjer og derefter arbejde med minimering/udjævning af tid. At afkorte rydnings/spredningstiden bevirker også, at man kan rykke udkaldstidspunktet, hvis man ikke ønsker at fremrykke det tidspunkt, hvor vognmanden skal være færdig med at rydde - det bevirker igen at man har større sikkerhed for at udkaldet er nødvendigt.

Ruteoptimering af Langå Kommunes vintervedligehold - En case Skæmprint med optimering af ruteplan for Langå Kommune.

Hvem kan det betale sig for at optimere? Enera og COWI har pt. ca. 30 faste kunder der varierer i størrelse fra helt små kommuner til det svenske Vägverket og flere amerikanske delstater, men fælles for dem alle er, at tilbagebetalingstiden for systemoptimering ligger under 2 år i mange tilfælde er rådgivningsydelsen

tilbagebetalt 2-3 måneder inde i den første vinter. Dette for såvel små forvaltninger som store. Nogle administrationer udliciterer opgaven med ruteplanlægning til vognmanden og mener derfor, at det for dem ikke kan betale sig at optimere i ruterne. Ved at vælge den metode har man dog allerede låst vognmanden fast til en given række strækninger, der

I Langå Kommune er der 156 sporkilometre der ryddes for sne og 91 sporkilometre der saltes. De eksisterende ruter er lagt ind i programmet Autoplan med samme parametre som COWI efterfølgende har optimeret de nye ruter på baggrund af, for at kunne sammenligne de eksisterende ruter med de optimerede. Efter aftale med Langå Kommune var fokus i prioriteringen at nedbringe den totale tid, der bruges på vejen. Der var således mulighed for at ændre antallet af køretøjer for derved at spare rådig-

Snerydning • • • • • •

Før optimering 4 ruter og 3 køretøjer Effektivitet 81 % 156 sporkilometre til snerydning Maks. tid for længste rute: 104 min. Samlet tid: 376 min./udkald

• • • • • •

Efter optimering 3 ruter og 3 køretøjer Effektivitet 88 % 156 sporkilometre til snerydning Maks. tid for længste rute: 130 min. Samlet tid: 353 min./udkald

Transport Active

Figur 1.1 Eksisterende sneruter, km.

Figur 1.2 Optimerede sneruter, km

36 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Saltning • Før optimering • 4 ruter og 2 køretøjer • Effektivitet 50 % • 91 sporkilometre til salting • Maks. tid for længste rute: 120 min. Samlet tid: 352 minutter/udkald

• • • • • •

Figur 2.1 Eksisterende saltruter, km

Figur 2.2 Optimerede saltruter, km

hedsgebyrer, afskrivning af materiel osv. Der er i optimeringen ikke medtaget små ruter med minitraktorer i byen.

Snerydning Resultaterne skal ses som gennemsnitlige betragtninger. Der kan naturligvis forekomme udsving, i den tid det tager at gennemkøre en rute både på grund af skiftende bemanding, skiftende vejr og skiftende trafik. Som gennemsnitlig betragtning er det dog muligt at sammenligne de eksisterende og de nye ruter. De scenarier, der er optimeret på, er det scenarie den enkelte kommune vælger som det oftest forekommende scenarie. Af de to diagrammer ses den kilometermæssige fordeling fra rute til rute. Den blå del af søjlerne viser den tid, hvori rydningskøretøjet er aktiv, den røde del viser transportstrækningen for den pågældende rute. Transportstrækningen kan principielt betragtes som spildkilometre og bør følgelig afkortes mest muligt. Ved at reducere antallet af køretøjer fra 4 til 3 nedsættes den samlede tid med 24 min. pr. udkald. Ved de eksisterende ruter blev der kørt knap 36 km transport, mens der i dette scenarie kun køres knap 21 km transport. Man kan således øge effektiviteten fra 81 % til 88 %. Den primære grund til at det er muligt at spare en rute bort er, at man 37 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Efter optimering 4 ruter og 2 køretøjer Effektivitet 56 % 91 sporkilometre til salting Maks. tid for længste rute: 87 min. Samlet tid: 323 min./udkald

tillader, at én rute har en varighed på 130 min. Denne rute opbygges således at den først dækker en del af det primære vejnet og siden nogle sekundære veje med lavere trafikbelastning. Konklusionen er at selvom der er få ruter og derved få muligheder for optimering kan der med automatisk ruteoptimering findes en mulighed for besparelse. I dette tilfælde ved at fjerne en rute og derved mindske omkostningerne til beredskab, afskrivninger osv. Diagrammerne viser den kilometermæssige fordeling mellem ruterne. Den blå del af søjlerne viser den tid, hvori saltsprederen er aktiv, den røde del viser transportstrækningen for den pågældende rute. Ved simulering af de ruter, der køres i dag, blev det udregnet, at der var 50 % spildkørsel, mens transporten efter optimeringen er nedsat til 44 %. Der kan således forventes en besparelse i saltningstid på ca. 30 min./udkald og altså en reduktion i transport på 20 %. Den samlede besparelse for Langå Kommune forventes at blive ca. 15% af deres omkostninger til glatførebekæmpelse og snerydning.

Ruteoptimering og kommunalreformen Kommunalreformen stiller mange spørgsmål også indenfor vintervedligehold. Ved en sammenlægning af flere kommuner, samt overdragelse af amts-

vejene, skal der laves nye rydningsplaner, hvis man ønsker at hente en rationaliseringsgevinst hjem. Det ligger endnu ikke fast, hvornår kommunerne kan forvente at skulle rydde amtsveje. Et gæt kunne være fra 1. oktober 2006, da det ikke virker hensigtsmæssigt at overdrage beredskabet midt i en vinter, og der principielt ikke er nogle amtslige kontraktholdere efter 1. januar 2007. Dvs. at man som kommune primo 2006 skal til at forholde sig til de nye ruter og udbud af disse. Inden da, måske medio 2005, skulle man gerne have sin åbningsbalance på plads, således at det er muligt at diskutere fremtidigt serviceniveau, rydningsklasser, beredskab, allerede indgåede kontrakter, udstyr mm. Der er nok ingen, der betvivler, at det nye år bliver et travlt år, men også et år der åbner op for en række meget spændende opgaver og muligheder.

Find din leverandør på side 59-63 37

Vej- og Trafikscreening pilotprojekt i Slagelse Kommune Af landskonsulent Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet Problemanalyser i vejog trafiksystemet er i stigende grad et spørgsmål om at se de trafikale problemstillinger i helheder på tværs af emner og faggrænser – Vej- og trafikscreening giver den tekniske leder og evt. det politiske udvalg en overordnet oversigt over aktuelle vej og trafikproblemer i kommunen, som det ser ud for »gæster«.

Når man sidder i arbejdet til daglig kan det måske være svært at hæve sig op i helikopterperspektiv og se på helheden med friske øjne eller når kommuner skal sammenlægges må der ses på tværs med »åbent sind«. Spørgsmålet er vel ofte om der er områder og emnegrupper der skal ses i større sammenhænge eller analyseres på en ny, sammenhængende måde. Forbedres f.eks. trafiksikkerheden kan det give en lang række afledte effekter på f.eks. fremkommelighed eller miljø, 38

afhængig af den valgte løsning. Hvilke problemer der er vigtigst at få løst? Trafiksikkerhed, fremkommelighed, miljø eller f.eks. vejvedligehold. I pilotprojektet der netop er afsluttet, fik Slagelse kommune disse fokusemner ud af screeningen: • Udarbejdelse af en samlet Vej- og trafikplan for en samlet prioritering af budgetter indenfor området, som erstatter Trafik- og miljøhandlingsplanen fra 1995.

Slagelses 5 bydele.

• Udarbejdelse af trafiksikkerhedsrevision af veje i drift som supplement til Trafiksikkerhedsplanen fra 2003. Herunder gennemgang af stianlæg i byen med henblik på at forbedre cyklisternes og fodgængernes forhold. • Udarbejdelse af en skilte- og vejvisningsplan. • Kortlægning af bil - og cykelparkering ved stationen. • Prioritering af vedligehold af fortove med inddragelse af Handicapråd. • Bedre henvisning til P-søgeringen samt markedsføring af denne. • Større prioritering af bløde trafikanter i bymidten. • Etablering af en Trafikgruppe med deltagelse af politikere, forvaltning, politi og udvalgte interesseorganisationer. 38 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Et par »eksempler« Slagelse by er en traditionel provinsby, hvor langt den overvejende del af handel og service findes i centrum af byen. Det indebærer, at bymidten er forholdsvis trafikbelastet af kunder i biler med ærinde til handel og service samt ansatte i kontor, handel og service som også kører i bil til arbejdet. Med henblik på at fredeliggøre bymidten er der etableret en skiltet parkeringssøgering rundt om centrum. Psøgeringen var én af de emner der var med i afrapporteringen af screeningen. Der var også fokus mod genopretning af de nedslidte fortove.

ne udvikling bør afspejle sig i den måde vi fagligt håndterer de udfordringer der er specielt i bykommunerne. Med vejog trafikscreening kan de problemområder som er særligt fremherskende i en bestemt kommune identificeres og i dialog med den administrative ledelse og relevante politiske udvalg kan der på denne baggrund skabes en ramme for en udviklingsplan.

Anvendelsessituationer Eksempel på nedslidte fortorve.

»Holistisk« værktøj Eks. på nedslidte fortove Denne problemstilling blev særligt fremhævet ved samtalen med repræsentanten for handicaporganisationerne sammen med problemer med for høje kantsten høje, dårlige op- og nedkørsler.

39 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Udviklingen af trafiksystemet i en kommune bliver i stigende grad et spørgsmål om at tænke i helheder på tværs af faggrænser. Den tid er ovre hvor det eksempelvis alene handler om trafiksikkerhed eller alene om fremkommelighed eller alene om fartdæmpning. Den-

Som supplement til de mange faglige projekter/opgaver der løses i kommunerne, er dette produkt målrettet som strategisk beslutningsstøtte til chefer ledere og relevante politiske udvalg. Eksempler på anvendelsessituationer: • Fastlæggelse af trafikal struktur som følge af trafikudvikling og kommunale beslutninger i øvrigt • Værktøj til at facilitere en politisk proces om at fastlægge mål på det trafikale område

form: Oversigtlighed er et nøgleord. Overkommeligt projektforløb Ingen detaljerede datarapporter Fagfolks bedste vurderinger på foreliggende grundlag Besigtigelser og input fra trafikanter og borgere mv. Sammenkobling af spidskompetencer

Kort situationsrapport (ca. 10 sider) Seminar med f.eks.. teknisk udvalg Kort afrapportering – (endelig)

P-søgeringen i Slagelse.

• Ved strukturelle forandringer i den kommunale forvaltning • Ved sammenlægning af kommuner – sikring af neutralt beslutningsgrundlag. Forventet betydning for kommuner Grundlag for strategiske drøftelser af potentielle udviklingsplaner: • Etablering af en vejog trafikstrategi • Værktøj til tværfagligt samarbejde i forvaltningen • Grundlag for prioritering af aktiviteter i forvaltningernes handlingsplaner • Redskab til brug i dialog mellem det politiske niveau og forvaltningen • Redskab til brug i dialog med borgerne/trafikanterne.

Forventet betydning for trafikanterne • Såfremt vejog trafikscreeningen omsættes til koordinerede handlingsplaner skulle trafikanten gerne opleve trafiksystemet som enkelt og brugervenligt og umiddelbart forståeligt/ • Gennem høring i forbindelse med projekterne skal trafikanterne føle sig involveret og medejere af evt. efterfølgende aktiviteter.

Projekt- og arbejdsform Med udgangspunkt i helheder og kombination af input fra faglige spidskompetencer, arbejdes der ud fra følgende

Trafiksikkerhed/ (u)tryghed Trafikafvikling/fremkommelighed Det visuelle miljø Støj Æstetik Vejdata – Belægning – Vejudstyr mm Vej- og trafikplanlægning Anlægsforhold Vej- og Trafikscreening er ikke en afrapportering af en trafikal situation. Konceptet kan variere i form afhængig af den problemstilling der tegner sig i den givne situation. Resultat vil ofte formidle de overordnede indtryk og er et vigtigt element i en efterfølgende (faglig) proces.

Konceptet som ydelser vil/kan varierer fra kommune til kommune. Arbejdsform: Baseret på udviklede værktøjer: analytisk spørgemetoder, scanning af eksisterende materiale såsom Trafiksikkerhedshandlingsplaner, belægningsplaner (fx fra VEJOPS, SAMKOMs Belægningsindeks og Kommune atlas, skilteplaner, , økonomiske nøgletal (hvis de findes), let studie af kort (visende busruter, skole distrikter, erhvervsområder (incl. karakter fx tung transport ..), etisk iagttagelser. De indledende »analyser« bør tage afsæt i »trafikanternes oplevelser af vejnettet« – evt. lokalepressen. Sidst i trafiksikkerhedsplanen er der tilbagemeldinger fra politikere og SID, her får man et overordnet indtryk af hvilke emner der »interesserer« dem. Man kunne evt. skabe en dialog til andre lignende grupper Efterspørgsel: Konceptet er i udvikling, men forsøget i Slagelse og en række forhåndsdrøftelser og sonderinger peger i retning af at Vejog trafikscreening til vurdering af vej og trafiksituationen i realiteten er meget efterspurgt, Samtidig forventes der i løbet af kort tid gennemført en kommunalreform, hvor en række mindre kommuner slås sammen til større enheder. I den forbindelse kan der være behov for at se på hele trafiksystemet med friske øjne med henblik på at få fastlagt en ny udviklingsstrategi for vejsystemet. 40 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

En idrætslegeplads i Vollsmose

Af Hanne Bat Finke, LAND+, Jørgen Edgar og Jette Schmalfeldt, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune I efteråret 2004 er der anlagt en ny idrætslegeplads i Odense. Udvikling og robusthed er kodeordene i forbindelse med pladsens og legeredskabernes udformning og valg af materialer.

»Vollsmose i forandring« er titlen på den 10-årige indsats, der pt. er i gang for at løfte bydelen til at blive et velfungerende bolig-, erhvervs- og fritidsområde. Boligforeningerne er i fuld sving med byfornyelse af de store boligblokke, og Park - og Vejafdelingen har iværksat mange projekter med initiativer indenfor dels trafikområdet dels indenfor det rekreative område. I 2004 er der gjort en stor indsats for at tilføre det grønne område en egentlig parkkarakter med opgradering af stier, belysning og anlæg af aktivitetssteder, der skal medvirke til at trække folk ud i parken: Underskoven er ryddet og træerne er blevet udtyndede, der er plantet rhodondendron rundt om et større søområde, lagt flere hundrede tusinde løg, opsat grillsteder mm. Det har i flere år været et stort ønske at få anlagt et aktivitetssted specielt 41 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

målrettet til de unge. Vollsmose Ungdomsråd har derfor fra starten været involveret i arbejdet med at anlægge en ny idrætslegeplads i det store område.

Vollsmoseparken fik en ny attraktion, som under stor festivitas blev indviet 25.september 2004 arrangeret af Ungdomsrådet i Vollsmose. Fotos fra indvielsen kan ses på www. Odense.dk/vollsmose.

Idrætslegepladsen Vi ønskede at etablere en idrætslegeplads med særlig fokus på robusthed over for hærværk og vedligeholdelse. Landskabsarkitektfirmaet LAND+ har været tilknyttet projektet som bygherrerådgiver og i samarbejde med Park - og

Vejafdelingen udviklet de forskellige elementer på pladsen. Vi inddrog også Åsum Smedie i produktudviklingen. Efter flere forsøg og mange prototyper er der skabt et flot og anderledes »aktivitetstilbud«. De utraditionelle stålgalger giver med deres buede form og orangerøde farve det umiddelbart lidt kolde stålmateriale et spændstigt udtryk. Forhindringsbanen under galgerne består af forskellig slags armgang, klatring, krybning gennem en stålspiral samt forcering af en balancebom, der roterer om sin egen akse. Den ophængte spiral af rustfrit stål er pendanten til at krybe igennem pigtrådsruller, som det er kendt fra soldatertræning. (..og måske Rambo-film?) Banderne omkring multibanen er afrundet med en flad top, der gør den »kravle-over-venlig«. Siderne skal fungere som graffitiudstilling. Der er opsat en containerpavillon, hvor forskellige løse sportsrekvisitter kan opbevares i et aflåst rum. Pavillonen er beklædt med cortenstål, i hvilket sponsorernes navne er skåret ud som en dekoration – a la graffitiskrift. Der er anlagt en forsænket sandbane til beachvolley. Overskudsjord i forbindelse med anlægget er fordelt rundt om pladsen som boomerangformede græsbakker, hvor mountainbikecyklende kan udfolde sig. 42

»Pigerummet« er et afskærmet rum til pigerne, der kan medvirke til at integrere specielt de muslimske piger i fritidslivet. Området er afgrænset af galvaniserede flettede stålskærme, hævet ca. 1/2 m over terræn og som er transparent i et omfang, så eventulle ikke - tiltænkte aktiviteter kan ses af omverdenen. En del af området er overdækket. Der er siddeplinte af beton og 2 bordtennisborde med rustfrit stålnet. For at give idrætspladsen karakter og tryghed i de mørke timer af året, er der på området opstillet 4 høje master med projektørbelysning. Den centrale placering for Vollsmoseområdets tre skoler og de lokale idrætsforeninger medfører, at den nye idrætslegeplads også kan anvendes i forbindelse med idrætsundervisning og træning. Den er med de 3 m høje galger blevet et synligt element i området præcis som ønsket.

Sikkerhedsprocedurer Det kan jo – uanset sikkerhedsaspektet på offentlige legepladser – betragtes som et paradoks, at skulle skabe udfordring til teenagere, der ikke må bevæge sig i højder over 3 meter! Derfor blev klatrevæggen skabt med en ydre og

Byrådet har netop vedtaget en fortsat planlægning af en udvidelse af idrætslegepladsen f. eks. mountainbikebane, skaterbane m.v.

indre klatrefunktion, således at den store udfordring består i at klatre under den buede væg, hvor man hænger på hovedet under klatringen.

Økonomi Projektet har alt inklusive kostet 3,2 mill. kr. excl. moms og har modtaget støtte fra forskellige sponsorer: Egmont Fonden, Sygekassernes Helsefond og Idrætspolitisk Ideprogram. Endelig stillede det daværende Vollsmoseråd Par-prisen til rådighed for projektet. Redskabernes holdbarhed er væsentligt længere end for sædvanligt udstyr. Derfor vil vedligehodelse og renovering af udstyr være af beskedent omfang. Til gengæld er der lagt stor vægt på renholdelse af asfalt, græs og faldunderlag samt udstyr, så det til enhver tid fremstår attraktivt og indbydende. Fremtiden vil vise, om forudsætninger i vores (prissatte) drifts-og vedligeholdelsesplan er rigtige. 42 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Visuel bygningsdrift og vedligeholdelse Af Kasper RiiskjĂŚr, bygningsingeniĂ¸r, Birch & Krogboe A/S â&#x20AC;&#x201C; og Thomas Bech Hansen, kommunikationsrĂĽdgiver, InformationsGruppen

CASE:

RĂ¸d mand stĂĽ â&#x20AC;&#x201C; grĂ¸n mand gĂĽ. Lyssignalerne giver os informationer, der har betydning for vores handlinger og adfĂŚrd i trafikken. Overalt i vores hverdag er der farver og former, skilte og piktogrammer, der indeholder informationer, som vi afkoder. De gĂ¸r det muligt for os at kommunikere uden mange ord eller lange tekster. De har en genkendelighed, der overskrider kulturgrĂŚnser og gĂ¸r dem bredt anvendelige. Hvorfor bruger vi ikke samme tankegang i vores arbejdsprocesser?

Drift og vedligehold af bygninger er ikke et omrĂĽde, der tiltrĂŚkker sig stor opmĂŚrksomhed. Vi bruger masser af ressourcer og energi pĂĽ at projektere og opfĂ¸re arkitektoniske flotte og funktionelle bygninger. EfterfĂ¸lgende glemmer vi dog ofte at tage hĂĽnd om samme bygninger selvom det Ă¸konomisk set

kan vise sig at blive en stĂ¸rre opgave end selve opfĂ¸relsen. Konsekvensen af den manglende synlighed af drift og vedligehold bliver ofte en nedprioritering i forhold til andre hensyn. Resultatet kan vĂŚre, at de rette beslutninger bĂĽde ved nybyggeri og eksisterende bygninger ikke trĂŚffes i ret-

Visuel Bygningsdrift er resultatet af et udviklingsprojekt stĂ¸ttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen om at udvikle nye servicekoncepter for drift og vedligehold af bygninger. Projektet er ledet og gennemfĂ¸rt af det rĂĽdgivende ingeniĂ¸rfirma Birch & Krogboe A/S og InformationsGruppen, der beskĂŚftiger sig med kommunikation. Ă&#x2026;rhus Kommunale VĂŚrker (Ă&#x2026;KV) har deltaget i projektet som case virksomhed, hvor der er blevet arbejdet med Visuel Bygningsdrift pĂĽ ledelsesplan og i praktisk bygningsdrift. LĂŚs mere pĂĽ www.vbd.dk

te tid, sĂĽledes at bygningerne forfalder og bliver endnu dyrere at vedligeholde. Hvis omrĂĽdet heller ikke har et ledelsesmĂŚssigt element, sĂĽ sygner det hen under planlĂŚgningen og prioritering af midler for fremtidige investeringer. Ofte ses konsekvenserne fĂ¸rst, nĂĽr de bliver til

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

43 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 2 Âˇ 2005

synlige gener for brugerne. bygningerne og heraf kan Der findes mange former for illustreres målsætning for indledelsessystemer, der kan satsen. Ved brug af farvekohjælpe i planlægningsprocesder og former kan man selv sen, men ofte er de meget uden større indsigt i bygomfattende og komplekse. ningsdrift og – vedligehold få De er teksttunge og ender en fornemmelse af, i hvilken ofte som hyldemeter af ringtilstand bygningerne er, og bind uden praktisk anvendelhvordan den er i forhold til se i det daglige arbejde. De er de opstillede mål. Eksempelvanskelige at holde opdaterevis varsler den røde farve et de, og ofte er det kun ganske kritisk niveau i forhold til idefå i organisationen, som er i alet, hvor det grønne område stand til at forstå brugen af er det optimale. Samtidigt dem. Samtidigt sker kommukan man bruge for mange Eksempler på Piktogrammer anvendt i visuel bygningsdrift. Se gode eksempnikationen i drift og vedligeressourcer på et givent områler på www.vbd.dk hold ofte imellem folk med de, hvilket illustreres med en vidt forskellige forudsætninblå farve. ger – enten uddannelsesmæssigt, sprog- endvidere som oplysning til brugere. Udarbejdelsen af drifthjulet sker på Samlet tilbyder Visuel Bygningsdrift nye ligt eller deres forhold til en given probaggrund af en fastsættelse af mål for, værktøjer ved at overføre tankegangen blemstilling. Samlet set er der derfor et hvordan man ønsker at drive sine bygbehov for et fælles sprog omkring opga- om et farve- og symbolsprog, således at ninger, efterfulgt af en kortlægning af man kan visualisere processer og handverne, som på samme tid kan formidle den enkelte status i de enkelte driftemlinger, der ellers er komplekse at beskrienkelt og nemt, arbejde på tværs af skel ner. Hjulet giver en stor fleksibilitet, da og samtidigt skabe gennemsigtighed og ve og kommunikere videre. I sin enkeltdet kan udformes for en enkelt bygning synlighed. Sproget skal kunne integreres hed drejer Visuel Bygningsdrift sig om at eller for et samlet kompleks. Ligeledes opbygge et farve- og symbolsprog for let i den enkelte virksomhed og være let bliver det muligt at sammenligne bygbygningsdrift, som bibringer værktøjer, at opdatere for at finde vej fra mapperninger, som ellers er meget forskellige – der både letter den daglige drift og også eller ’benchmarke’ i forhold til nøgletal. ne på hylderne og ud i den praktiske synliggør tilstande og indsatsbehov. bygningsdrift. Det enkelte emne vægtes i forhold til Den bygningsansvarlige har brug for helheden i form af udsnittet af hjulet, og styringsværktøjer, der på samme tid kan hjulets udformning kan suppleres med Visuel ledelse skabe overblik og systematik. Man skal en økonomisk oversigt, der viser hvilke Visuel Bygningsdrift arbejder med et kunne synliggøre behov for investerinmidler og ressourcer, der skal til for at nå visuelt sprog på to niveauer. For det ger og anvendelse af ressourcer. Samtifrem til målene. Dermed kan figuren første de ledelsesmæssige værktøjer, der digt skal den politiske og administrative bruges som en budgetmodel. Hjulet bliskaber klarhed over indsatsbehovet til ledelse have et grundlag for at kunne ver således også en konsekvensberegbrug for kommunikation med beslutstille relevante krav til drift og vedligening af en given økonomisk investering, ningstagere og til planlægningen af drift hold. Disse behov kan opfyldes af »Drift- således at status kan fremskrives visuelt. og vedligehold. For det andet værktøjer, hjulet« – som er en visualisering af ledelI samme figur samles status, prioriteder kan hjælpe som instruktion til driftssesopgaven for drift og vedligehold. ring, målsætning og økonomi, hvilket personalet og serviceleverandører – og Det visuelle drifthjul samler status for gør det værdifuldt som redskab i planlægningen. Ligeledes gør det muligt at kommunikere enkelt med beslutningstagere, der skal godkende budgetter og investeringer – og med serviceleverandører og personale, der skal udføre drift- og vedligeholdsopgaverne.

Praktisk bygningsdrift

Visuel bygningsdrift - eksempel på driftshjul fra Århus Kommunale Værker.

I trafikken har vi skilte, symboler og signaler, der fortæller os, hvordan vi skal opføre os. Rød farve betyder stop eller forbud, mens gul er tegn på advarsel. På samme måde som skiltene i trafikken kan vi bruge symboler og farver som retningsgivere for adfærden i drift og vedligehold af vores bygninger. Med et symbol på ventilation kan vi let se, hvor på plantegningerne ventilationsanlæggene er placerede. Hvis det samme symbol går igen på skilte, oversigter og instrukser, gør vi det nemmere for dem, som skal vedligeholde eller servicere 44 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

ningstager â&#x20AC;&#x201C; og den daglige drift skal planlĂŚgges og gennemfĂ¸res med det Ă¸vrige personale og eksterne serviceleverandĂ¸rer. Kommunikation til disse parter er meget forskellig, men udspringer af det samme â&#x20AC;&#x201C; drift og vedligehold af bygningerne. Derfor tager dette ledelseskoncept sit afsĂŚt i serviceopgaverne og bidrager med vĂŚrktĂ¸jer til at lette forstĂĽelse, skabe overskuelighed og give bedre prioritering. Det handler om at undgĂĽ de mange ringbind og brugermanualer â&#x20AC;&#x201C; og i stedet bruge fĂĽ og fokuserede virkemidler. Visuel Bygningsdrift handler overordnet om at skabe synlighed for et omrĂĽ-

de, der totalĂ¸konomisk har stor betydning for vores dagligdag. Derfor er det en opgave i sig selv at skabe synlighed omkring vigtigheden af drift og vedligehold. Visuel Bygningsdrift kan bidrage med det pĂĽ flere planer. Det tekniske personale fĂĽr vĂŚrktĂ¸jer til at kommunikere tydeligere bĂĽde op, ned og pĂĽ tvĂŚrs i organisationen. Derfor er der hĂĽb for, at vi kan blive bedre til at tage vare om vores bygninger og de rum, vi bor i og anvender hver dag. Vi kan kun lĂ¸fte opgaven gennem synlighed. Synlighed for indsatsbehov. Synlighed i dagligdagens rutiner. Synlighed for drift og vedligehold.

,1-$ PLOMÂĄWHNQLN HU JODGH IRU DW NXQQH ELGUDJH WLO E\JJHULHW

&OTO WWW SCHMIDTAPS COM

anlĂŚggene. Med piktogrammer og standardsymboler opbygges et sprog, der letter kommunikation imellem den bygningsansvarlige, det tekniske personale, serviceleverandĂ¸rerne og brugerne. Den grundlĂŚggende del af det visuelle sprog er en rĂŚkke piktogrammer udviklet til drift og vedligehold. De er symboler for blandt andet en lang rĂŚkke gĂŚngse anlĂŚg og rum i private og offentlige bygninger â&#x20AC;&#x201C; eller kan vĂŚre standardoperationer, altsĂĽ handlinger som er typiske for drift og vedligehold. Den stringente brug af farver, former og figurer giver den genkendelse, der er styrken ved et gennemarbejdet symbolsprog. Symbolsproget bruges til at binde en rĂŚkke vĂŚrktĂ¸jer i driftarbejdet sammen. Tegninger anvendes f.eks. jĂŚvnligt i arbejdet med drift og vedligehold. Ved at bruge piktogrammerne pĂĽ tegninger bibringes de en ekstra dimension. Plantegningerne kan nu give et hurtigt overblik over placering af anlĂŚg og rum og kan med farvekoder vise zoneopdelinger. Ligeledes er en rĂŚkke opgaver i drift og vedligehold ofte beskrevet i tekniske manualer, og nogle mĂĽske kun kendte for den, der har installeret det pĂĽgĂŚldende anlĂŚg. Ved hjĂŚlp af korte, illustrative instruktioner sikrer den bygningsansvarlige, at opgaverne udfĂ¸res ensartet og korrekt. Selvom man har skiftende personale, eksterne serviceleverandĂ¸rer eller mĂĽske sjĂŚldent udfĂ¸rer en bestemt opgave, sĂĽ kan instruksen beskrive den prĂŚcise handling i fĂĽ ord og piktogrammer. Instruksen opbygges i samme logiske form med symboler og farver, sĂĽledes at man undgĂĽr lange tekniske beskrivelser. Det kan dermed ogsĂĽ lette kommunikationen til svage lĂŚsere, fremmedsprogede eller andre, der kan have svĂŚrt ved lange tekniske ord og betegnelser.

ÂťDet er en ledelsesopgaveÂŤ Vi hĂ¸rer ofte, at Âťdet er en ledelsesopgaveÂŤ â&#x20AC;&#x201C; og det er Visuel Bygningsdrift ogsĂĽ. Men det handler ikke om at introducere nye begreber og termer. TvĂŚrtimod. Det handler om at fĂĽ det eksisterende arbejde effektiviseret og lette ledelses- og kommunikationsopgaverne. Typisk ligger ansvaret hos mellemledere med en teknisk uddannelse â&#x20AC;&#x201C; men i mange tilfĂŚlde hos en teknisk serviceleder eller pedel. For at lĂ¸se sine opgaver effektivt er denne person afhĂŚngig af, at der kan kommunikeres enkelt og prĂŚcist til alle parter. Personen skal kunne synliggĂ¸re investeringsbehov og prioriteringer overfor ledelse og beslut45 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 2 Âˇ 2005

,1-$ PLOMÂĄWHNQLN KDU OHYHUHW XGVNLO OHUWHNQLNNHQ WLO 2SHUDHQ

9L XGDUEHMGHU JHUQH IRUVODJ WLO DQOÂ J IRU VWÂĄUUH YDQGPÂ QJGHU

9L GLPHQVLRQHUHU RJ UnGJLYHU RP XGVNLOOHUH OLJHVRP YL IRUKDQGOHU RJ IÂĄOJHU RS RPNULQJ OHYHULQJ RJ PRQWDJH

9L OHYHUHU GHVXGHQ SUÂ IDEULNHUHGH EDVVLQHU L EHWRQ WLO DQYHQGHOVH VRP VSDUUHEDVVLQHU UHJQYDQGV EDVVLQHU P P

9L IRUKDQGOHU 1(875$ XGVNLOOHUH 9RUW VWDQGDUGSURJUDP RPIDWWHU ROLH RJ NRDOHVFHQVXGVNLOOHUH PHG NDSDFLWHWHU RS WLO O V VDPW IHGW XGVNLOOHUH PHG NDSDFLWHWHU RS WLO O V

ZZZ LQMD GN WOI

Uambitiøs handlingsplan for energispareindsats Af Lis Thodberg, formand for Foreningen for Energi & Miljø Den 29. december 2004 udsendte regeringen »Udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats« til høring blandt en række aktører på energiområdet, heriblandt Foreningen For Energi & Miljø (FFE&M). Det er uambitiøst, at planen kun lægger op til en årlig energibesparelse til 1% af energiforbruget! Men alligevel et godt initiativ. Sådan lyder vurderingen af udkastet til handlingsplan i denne artikel.

Det er vores opfattelse, at der er gode initiativer i »Udkast til handlingsplan for en fornyet energiindsats«, men også at der er langt igen til et egentligt operationelt værktøj. Vi opfatter handlingsplanen som et af de første skridt på vejen hen imod en forbedret energispareindsats. Vi er enige i, at regeringen vil prioritere en markedsorienteret energispareindsats, hvor der er fokus på store, rentable besparelsespotentialer og på virkemidler, som kan realisere en betydelig del heraf med lave omkostninger. Ligeledes, at det skal være let for energiforbrugerne at effektivisere energianvendelsen, at der skal være gennemsigtighed om pris og kvalitet og at der skal være information, som gør det enkelt at vælge de produkter, der bedst svarer til forbrugernes behov. Vi støtter også, at regeringen lægger op til, at der gøres en særlig indsats for at fremme energibesparelser i nye og eksisterende bygninger, og at regeringen lægger vægt på, at kravene i bygningsreglementet overholdes.

Det kniber med de overordnede mål og sammenhængen med miljøindsatsen Til gengæld forekommer det os uambitiøst, at planen lægger op til en årlig energibesparelse på 5 PeJ, svarende til 1% af energiforbruget, og at ambitioner alene begrænser sig til at holde energi46

forbruget i ave, som planen beskriver og til at energiforbruget holdes »omkring det nuværende niveau«. Vi er meget overraskede over, at den klimastrategi som regeringen fremlagde for knap 2 år siden, end ikke er nævnt i handlingsplanen. Det til trods for, at der i Finansministeriets bagvedliggende tekniske rapporter til klimastrategien står følgende: »Der er ikke ét enkelt virkemiddel, som kan sikre realisering af energibesparelsespotentialerne. Der er tale om et sammensat område, og en effektiv strategi må omfatte en bred vifte af initiativer. (……). Det samlede potentiale for omkostningseffektive energibesparelser er ikke opgjort. Der er behov for en tilrettelæggelse af den fremtidige indsats med henblik på at fremme de mest omkostningseffektive muligheder.« Vi er derfor skuffende over at handlingsplanen tilsyneladende ikke er koordineret med klimastrategien og ikke indeholder beregninger, der angiver, hvorledes de enkelte tiltag i handlingsplanen placerer sig i forhold til regeringens pejlemærke på 120 kr./ton CO2 for indenlandske tiltag, således, at det er muligt at få klarlagt, hvilke tiltag der er omkostningseffektive i klimasammenhæng og at den i sin målsætning på en årlig besparelse på 1% (ikke reduktion) slet ikke lever op til den danske reduktionsforpligtigelse på 21% af CO2-udledningen inden udgangen af 2012.

Helt overordnet mangler vi en klar koordinering med initiativerne på miljøområdet (Strategi for bæredygtig udvikling og Grøn markedsøkonomi).

Vi mangler måske lidt respekt for den hidtidige energiindsats FFE&M’s medlemmer har i næsten 25 år arbejdet professionelt, målrettet og meget omkostningsbevidst med at fremme energibesparelser i alle sektorer i det danske samfund. Det har altid været en af de grundlæggende forudsætninger i denne indsats, at man har prioriteret således, at de mest rentable tiltag er gennemført først, såvel samfundsøkonomisk som privatøkonomisk. Derfor virker det besynderligt, at regeringen lægger så meget vægt på, at der nu skal gennemføres rentable besparelser, og at der i afsnittet »Grundprincipper for nyorientering af energi-spareindsatsen« som det allerførste nævnes

Handlingsplan for en fornyet energispareindsats – energibesparelser og marked. Målet med handlingsplanen er at opnå hvad der svarer til en årlig besparelse på 1% af energiforbruget. Dette skal primært ske gennem følgende aktiviteter: • Straminger af bygningsreglementet • Effektivisering af energirådgivning overfor industri og erhverv • Salg af energitjenester • Energirigtigt indkøb i det offentlige – også kommuner og regioner • Energimærkning og normer • Synliggørelse af energiforbrug • Information og adfærdspåvirkning • Målrettet forskning og markedsmodning af energieffektive teknologier. I planen anslås det at der er et samfundsøkonomisk rentabelt besparelsespotentiale på 24 % og et privatøkonomisk rentabelt potentiale på 42 % (frem til år 2015)

46 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

»Omkostningseffektivitet«. Indsatsen har til dato været så omkostnings-effektiv, som det overhovedet har kunnet ladet sig gøre og »omkostningseffektivitet« kan derfor ikke være en ny ting i indsatsen - det er en forudsætning og ikke en nytænkning! Det virker også mærkværdigt, at regeringen særligt påpeger, at der i forhold til den offentlige forvaltning lægges vægt på, at forvaltningen er omkostningseffektiv, og at borgernes penge anvendes med omtanke. Det anser vi for en generel forudsætning og ikke et særligt forhold.

Graden af nytænkning I forhold til videreudvikling af energispareindsatsen er det afgørende at sikre en kontinuitet, så erfaringer og kompetencer opbygget gennem mange år ikke går tabt i ønsket om forandring. Forandring for forandringens skyld mener vi ikke tjener noget formål. På trods af dette, mener vi ikke, at planen i tilstrækkelig grad søger at nytænke og udvikle indsatsen og dens elementer. En del af de »nye« initiativer er konsekvenser af forslag til eller allerede vedtagne EU-direktiver, herunder om bygningers energimæssige ydeevne, f.eks. stramning af energikravene i bygningsreglementet osv. Disse ting er Danmark forpligtet til at gennemføre, plan eller ej. Et initiativ som krav om energirigtige offentlige indkøb er bestemt heller ikke nyt, idet det allerede i kraft af cirkulære CTR nr. 26 07/02/1995 pålægges kommunerne at »foretage en energiøkonomisk vurdering« i forbindelse med køb af energiforbrugende apparater. Men det er rigtigt at yderligere fokusering på indkøb rummer store potentialer. Et af de steder hvor der er behov for nytænkning er i forhold til det offentlige. Potentialet er stort og energiforbruget pr. m2 kan variere med en faktor 2 kommunerne i mellem. Analyserne bag handlingsplanen påviser bl.a. en række organisatoriske årsager til disse forskelle, og handlingsplanen nævner derfor at kommunalreformen kan medvirke til at nedbryde disse barrierer. FFE&M mener at kommunalreformen byder på oplagte muligheder for at styrke arbejdet med ressourcebesparelser der skal gribes – som eksempler på muligheder kan nævnes: Ressourcebesparelsespuljer – et år afsættes midler til ressourcebesparelser. Herfra kan institutioner låne penge til investeringer i energibesparelser m.m., pengene betales tilbage via besparelserne og kan så lånes ud til nye besparelser og puljen kan således løbe over flere år. 47 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Udpegning af energiansvarlige i alle institutioner Økonomiske incitamenter for institutioner der sparer (de kan beholde dele af besparelsen selv)

Indsatsen på bygningssiden En løbende stramning af bygningsreglementet er et relevant og vigtigt tiltag og et skærpet tilsyn er nødvendigt. Dette bør kunne følges op af skærpede sanktionsmuligheder. I forhold til det eksisterende byggeri konkluderes der meget rigtigt, at vi, hvad angår mærkning, er kommet langt, og at fokus derfor i højere grad skal være på realisering af de anviste besparelser. På den baggrund virker det noget vagt/ukonkret, at regeringen bare vil »styrke aktørernes indsats« og inddrage »byggebranchen som aktør«. Spørgsmål som hvem, hvordan og for hvilke midler står ubesvaret hen.

Mere handling i handlingsplanen

beskrevne elementer/aktiviteter, men for alle de beskrevne aktiviteter gælder det, at vi savner beskrivelser af hvordan aktiviteten gennemføres, hvem der skal gennemføre aktiviteten og hvilke aktører, der skal involveres. Desuden savner vi - for næsten alle aktiviteter - en beskrivelse af, hvad der er målet for indsatsen, og inden for hvilken tidshorisont den tænkes gennemført. Helt overordnet savner vi en angivelse af, for hvilken periode de forskellige dele af planen gælder, og vi mener slet ikke, at en angivelse af »at initiativerne i planen iværksættes snarest muligt« er ambitiøst nok. For mange af FFE&M´s medlemmer og andre der arbejder med energiområdet bliver handlingsplanen et vigtigt omdrejningspunkt for de næste års arbejde, derfor er det vigtigt at planen udvikler sig til et operationelt værktøj der giver den energiansvarlige mulighederne for at gennemføre de mange ideer han/hun har. Vi glæder os derfor til at handlingsplanen udvikler sig og hører gerne andres bud på hvordan det bør gøres.

Vi ser positivt på, at indsatsen består af en række forskellige og nærmere

Anlægstekniske Anlæ produkter G G G G G G G

Geotextiler Geonet Erosionsprodukter Afvandingsrender Drænmåtter Plastmembraner Bentonitmembraner

G G G G G G

Græsarmering Kantskinner Støttemure Støjskærme Gabioner Miljønet m.m.

Se meget mere på

www.byggros.com Specialuddannede medarbejdere står gerne til rådighed med beregnings- og løsningsforslag.

Byggros A/S · Springstrup 11 · 4300 Holbæk Telefon 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05 info@byggros.dk · www.byggros.com

Kvalitet på TV-inspektion fra kloakmestre Af Vagn Lykke, Spøttrup Kommune, Formand for DTVK og Inge Faldager, Teknologisk institut, Rørcentret I fremtiden er det muligt at stille krav til kvaliteten af TVinspektion udført af mindre kloakmesterfirmaer.

ger og private kloakker i DTVK-regi. Mange kloakmestervirksomheder, der arbejder med TV-inspektion, har udtrykt ønske om at blive medlem af DTVK, men de eksisterende tekniske bestemmelser og vedtægter var ikke velegnede til disse virksomheder - det er der lavet om på nu.

Udvidet DTVK Siden 1986 har vi i Danmark haft en frivillig kontrolordning på TV-inspektion DTVK - Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning. Formålet med ordningen er at sikre, at de tilsluttede firmaer udfører arbejde af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling.

Ordningen blev lavet for at sikre, at kommunerne kunne stole på de TV-rapporter, som de brugte ved fornyelsen af deres kloakledninger. De firmaer, der er medlem af DTVK, er derfor firmaer, der primært TV-inspicerer hovedkloakker, men der foregår også megen TV-inspektion af stiklednin-

Fra 1. januar 2005 bliver DTVK udvidet, så den også kan rumme kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion. Medlemsvirksomhederne deles op i 2 grupper: Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med ø160 mm. Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner (svarende til det nuværende DTVK). Firmaer, der er medlem af DTVK, skal anvende logoet vist i figur 1.

Uddannelse og eksamen Kloakvirksomheder kan nu blive medlem af DTVK. Ud over krav til udstyr og organisation af TV-inspektion stilles der krav om, at virksomheden skal have en uddannet/certificeret operatør. Kloakmestervirksomheder kan få operatøruddannelsen på specielle AMU-kurser, der er godkendt af DTVK. For at opnå et operatørcertifikat, skal operatørerne desuden bestå en prøve, der afholdes af DTVK.

Udstyr Tv-inspektion – nu kan mindre kloakmestrefirmaer blive medlemmer af DTVK

Der stilles krav til TV-inspektionsudstyret, idet firmaerne skal have farvekamera, der kan levere skarpe billeder også i flek48 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

sible rør. Desuden skal firmaerne råde over det nødvendige sikkerhedsudstyr.

Figur 1: DTVK’s logo

Kontrol Kloakmesterfirmaerne kontrolleres efter de samme betingelser som de større TVinspektionsfirmaer. Hver måned indberettes de udførte TV-inspektioner til DTVK, og ud fra denne liste udtages stikprøver, der undersøges af DTVK’s konsulenter. Ligesom ved de store virksomheder kan man blive frataget sit certifikat, hvis TV-inspektionen ikke lever op til DTVK’s krav.

Kontroludvalget I forbindelse med udvidelsen ændres kontroludvalget, som får følgende sammensætning: • Kommunalteknisk Chefforening, KTC • Vagn Lykke, Spøttrup Kommune, Formand • DANVA • Bo Laden, Aalborg Kommune • Teknologisk Institut (TI) Inge Faldager • Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I. Nis Burchardt, NIRAS • Dansk Byggeris TV-inspektionsgruppe • Jens Lystbæk, Per Aarsleff • Arvid Andersen, Industri og Kloak-TV • Dansk Byggeris Kloaksektion Svend Hørup, Multilæg

• Brugergruppe Tina Aaby, Forsikring & Pension

Fordele Fordelen ved at bruge TV-inspektionsfirmaer, der er tilsluttet DTVK, er: • Kun uddannede TV-operatører udfører TV-inspektion. • Certifikater fornyes hvert år. • Minimumskrav til udstyr. • Løbende efteruddannelse af TV-operatører. • Løbende kontrol af firmaernes TVproduktion. • Bruger får besked hvis kontrollen afslører graverende fejl.

• Mulighed for forespørgsel vedrørende kvalitet. • Mulighed for at klage over dårlig kvalitet. • Medlemsfirmaer er velorganiserede. • DTVK er en veletableret kontrolordning.

Fremtiden På nuværende tidspunkt er der 31 medlemmer af DTVK på trin 2, og det bliver spændende at se, hvor mange virksomheder der i løbet af 2005 ønsker at melde sig inde på trin 1.

DAKOFA-konferencer Elektronikskrot

Fremtidens affaldsforbrænding

Tirsdag den 1. marts 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København (Udsat fra 25. januar 2005 grundet forsinket ny bekendtgørelse!)

Tirsdag den 5. april 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . Til/frameldingsfrister, hhv.

2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

22. februar og 29. marts 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 49 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Opera:

Et tørt hul midt i Københavns Havn Af Lars M. Markussen, Rambøll Under byggeriet af Operaen, der ligger på en kunstig ø i Københavns Havn, var det nødvendigt at holde den op til 17 m dybe udgravning tør. Samtidig skulle det sikres, at tørholdelsen ikke påvirkede funderingen af de smukke, nyrestaurerede magasinbygninger, der ligger nær Operaen. På forhånd var det blevet nøje vurderet, hvordan udgravningen kunne holdes tør, ud fra undersøgelser af jordlagene og grundvandsforholdene og ved hjælp af simuleringer med computermodeller.

Bygherre: Skibsreder Mærsk McKinney Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue A/S Rådgiver for geoteknik, grundvand og konstruktioner: Rambøll Styringsentreprenør: E. Pihl & Søn A/S Entreprenør for grundvandssænkning, spuns og jordarbejder: Per Aarsleff A/S

For få uger siden - den 26. januar 2005 blev operaen Aida af Verdi opført som premiereforestilling i Operaen i København. Opsætningen af en operaforestilling kræver, at der er god plads udenom selve scenen og tilskuerpladserne til orkesterøvelokaler og sceneskift mv. Specielt skal kælderen være dyb, hvis man ved sceneskift skal kunne køre scenerne ned i kælderen og udskifte dem med andre, der står klar i kælderen. Det kræver masser af manøvreplads. Der er eksempler på udenlandske operaer med op til 40 meter dybe kældre.

Operaprojektet Da undersøgelserne til vurdering af jordlagene og grundvandsforholdene under Operaen gik i gang i februar 2001 var Operaens indretning endnu ikke lagt endeligt fast. Dog var det – efter en op til 40 meter dyb kælder var blevet over50

vejet – blevet besluttet, at kælderen højest skulle være 20 meter dyb. Projektforløbet havde efterfølgende en interaktiv – og meget effektiv - karakter, hvor alle arbejder, der kunne sættes i gang uden at få indflydelse på efterfølgende beslutninger, blev sat i gang. Således var kælderens udformning endnu ikke helt på plads, da udgravningsarbejderne gik i gang. Udgravningen blev derfor planlagt, så de forskellige alternativer kunne ligge inden for dens rammer. Den færdige opera har et areal på ca. 40.000 m2 og den strækker sig fra en dybde på omkring 17 meter til ca. 40 meter over terræn. Operaen har to scener. Den store scene, med plads til 1.500 tilskuere, der er indrettet med ideelle forhold for de storslåede, romantiske operaer, og Operaens intimscene, Takkelloftet, der er skabt til den nære, intime oplevelse. Operaen, der har kostet omkring 2,5 milliarder kroner, er en gave fra Skibsre-

der Mærsk McKinney Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Den blev under stor festlighed overdraget til det danske folk den 1. oktober 2004.

Erfaringer fra sænkning for tørdokken Tørdokken og det tilhørende pumpehus, der ligger umiddelbart nord for Operaen, blev bygget i 1850erne af engelske ingeniører; Alfred Giles og den senere direktør for Orlogsværftet N. E. Tuxen. Udgravningen for tørdokken blev holdt tør med dræn i udgravningens bund. Den meget store vandtilstrømning til drænene blev stoppet med vældige dynger af grisekroppe. Dengang var kraftige lugte en del af ’bybilledet’. 50 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Midt i 1960'erne var dokObservationsboringer kens bund ved at skyde op Når grundvandet pumpes op på grund af trykket fra i forbindelse med tørholdelse grundvandet under bunden, af en udgravning, drænes og siderne var ved at falde grundvandet fra omgivelserind. Dokken skulle derfor ne, og der udvikles en såkaldt repareres, og i den forbindelsænkningstragt i grundvandsse skulle grundvandet i jorspejlet omkring udgravninden omkring dokken sænkes gen. til under dens bund. Ud over de 12 boringer i Oppumpning fra tre nyeNedpumpningsboringerne blev langsomt stoppet til. Nedpumpningen faldt selv operaområdet blev der tablerede boringer tydede derfor jævnt – men heldigvis i takt med at oppumpningen faldt - fra decemudført 7 dybe observationspå, at vandtilstrømningen ber 2001 frem til april 2002, hvor vi øgede nedpumpningen ved forskellige boringer i en afstand på op til ved sænkningen ville blive tiltag. 400 meter fra Operaen til at beskeden. Den efterfølgende belyse sænkningstragtens oppumpning fra de tre puminden for området. De 2 boringer i det udbredelse og form. Blandt andet blev peboringer – samt tre supplerende nordvestlige og sydøstlige hjørne blev der etableret en boring på den anden pumpeboringer, der snart blev føjet til – ført til 50 m under terræn og de øvrige side af havnen i retningen mod Amaligav dog ingen afsænkning; projektets til 30 m under terræn. enborg til vurdering af, om grundvandseneste resultat var et nervesammensænkningen kunne brede sig under havbrud. Hvad skulle man gøre? Da kom nen. redningen fra uventet side. Sønnen i murerfirmaet, der stod for Forankring af Operaen med selve reparationen af dokken, vendte ’rawplugs’ hjem fra militærtjeneste. Han fik straks Andre undersøgelsesboringer De 12 boringer skulle ud over grunden lys ide: »Ville det ikke være smart at Parallelt med etableringen af de 19 vandsforholdene også belyse de geotekprøve at bore ned i bunden af dokken niske forhold. Specielt skulle det belyses, dybe boringer blev der udført 39 korte og fange det oprindelige dræn«. Det miljøboringer med en dybde på hvilke muligheder der var for at etablere lykkedes ved første forsøg. Og ved omkring 5 meter til vurdering af en forskellige typer af vægge i jorden til oppumpning af enorme vandmængder eventuel forurening i de øverste jordreduktion af grundvandstiltrømningen. fra drænet blev vandet sænket, og doklag. Væggene i jorden skulle også tjene til at ken repareret. Med store forsinkelser og De bløde aflejringer på bunden af støtte udgravningen. udgifter til følge. Et andet væsentligt forhold, der skulle havnen omkring Operaen blev undersøgt af en dykker, der med håndkraft belyses, var, hvordan den dybe del af pressede et rør så langt ned i havbunOperaen skulle forankres. Operaen er så De dybde boringer den som muligt. Den dybde, dykkeren let, at den vil blive løftet af grundvanHvis en stor og kompliceret grundvandkunne presse røret ned, blev vurderet at det, hvis dens bundplade ikke var blevet sænkning skal kunne gennemføres på fastgjort i kalken med et stort antal dybe svare til tykkelsen af slamlaget på havneen økonomisk og tidsmæssig optimal bunden. ankre. måde - og når risikoen for forsinkelser Dette lag skulle fjernes inden opfyldDet var en del af årsagen til, at jordsamtidig skal være begrænset - er det bundsforholdene skulle undersøges til for- ning med jord inden for de områder, nødvendigt først at gennemføre feltunhvor Dokøen, som Operaen er bygget holdsvis stor dybde under Operaens dersøgelser af jordbunds- og grundpå, skulle udvides. bund. vandsforholdene. Feltundersøgelserne for Operaen blev gennemført i Fyldlagene perioden februar – april 2001. Den endelige geometri Terrænet på Dokøen ligger for Operaen var ikke kendt, ca. 2 meter over havniveau. da undersøgelserne gik i Jorden i den 3 til 5 meter tykgang. Det blev aftalt med ke opfyldning stammer sandFonden, at undersøgelserne synligvis fra uddybningsarbejfor selve operaområdet skulle der i de nærliggende havneudføres inden for et kvadraområder. Fyldlaget består tisk område med sidelængen overvejende af ler, men med 150 m – lidt større end to betydelige indslag af grus og fodboldbaner - og under forsand. udsætning af at kælderen Fyldlagene er lagt ud på højest blev 20 m dyb. den gamle havbund, der Det ville sige, at den makøverst består af 0 til 0,8 meter simalt skulle føres 5 til 10 tykke aflejringer af gytje og meter ned i kalken, hvis overslam fra havet, der har dækflade blev vurderet at ligge i ket området i ca. 7.000 år. Længdesnit gennem udgravningen med en skitse af grundvandssænkningsanlægget. Operaen er fastgjort i kalken med et stort antal jordankre, så den 10 til 15 meters dybde. I alt Gytje er en grønliggrå aflejikke løftes af grundvandstrykket blev der udført 12 boringer 51 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Registrering Som grundlag for en vurdering af om der eventuelt skulle være sket påvirkninger af bygningerne under operabyggeriet kopierede/fotograferede vi - inden arbejderne gik i gang - alle oplysninger om bygningerne i rigsarkivets og forsvarets arkiver samt i forsvarets bygningstjenestes tegningsarkiv. Desuden indhentede vi oplysninger fra ejerne og gennemfotograferede bygningerne med ledsagende bemærkninger om revner eller lignende. Da det ville være vanskeligt at eftervise eventuelle skader ud fra fotoregistrering af højbanekranerne, blev 4 punkter på jernbroernes fundamenter målt ind, og eventuelle ændringer af disse punkters niveauer blev kontrolleret ved jævnlige kontrolmålinger af niveauerne under grundvandssænkningen. Operaudgravningen januar 2002. Bemærk de store jordbunker på den sydlige del af Dokøen

Grundvandsundersøgelserne ring af kiselalgeskaller og ekskrementer fra mindre vanddyr

Istidsaflejringer Fyldlagene ligger oven på istidsaflejringer, hvis overflade træffes 2 til 3 meter under havniveau. Istidsaflejringerne, der er 5 til 11 meter tykke, udgøres af vekslende lag af smeltevandsaflejringer af silt, sand og grus samt moræneler. Det er især bemærkelsesværdigt, at der lokalt optræder usædvanligt grovkornede grus og stenlag. I mange boringer ses sand og grus direkte oven på kalken. De meget vekslende istidaflejringer er formenlig aflejret horisontalt, men er siden af isens tryk blevet foldet og forskudt, så de nu optræder med stærkt forstyrrede og hældende laggrænser. Grundvandsstrømningen sker i sandog gruslagene. Lagenes forstyrrede opbygning gør det vanskeligt at beskrive grundvandsstrømningen i detaljer.

Undergrundens kalkaflejringer Under de kompliceret opbyggede istidsaflejringer følger undergrundens kalkaflejringer, der er aflejret i havet i Danienperioden for omkring 60 millioner år siden. Kalkoverfladen har et kraftigt relief under arealet, hvor den træffes mellem 9 og 14 meter under havniveau. De øverste omkring 30 meter af kalken kaldes København kalk. De dybereliggende lag har ikke haft betydning for operaprojektet. København kalken kan inddeles i 3 52

zoner. Den Øvre København kalk blev truffet ned til 16 til 17 meter under havniveau og har en tykkelse på 2 til 8 m. I denne zone har grundvandet ofte lettere ved at strømme end i den underliggende Mellem København kalk, hvis bund først blev truffet omkring 30 til 40 meter under havniveau. Grundvandsstrømningen i kalken sker gennem et stort antal små og store sprækker, der er forbundet med hinanden. Den underliggende Nedre København kalk, der vurderes at være omkring 5 m tyk, kan være lige så vandførende som den Øvre København kalk.

Pumpehuset og højbanekranerne Umiddelbart nord for operaområdet ligger tørdokken og pumpehuset. Tørdokken er funderet så dybt, at den ikke ville blive påvirket af en sænkning, Derimod kunne vi ikke umiddelbart skaffe oplysninger om pumpehusets fundering, hvorfor vi var nødt til at forudsætte, at det var funderet på træpæle med top i havniveau. Under grundvandssænkningen dukkede oplysninger op, der viste, at bygningen var funderet dybt og en sænkning af grundvandet var uden betydning for funderingen. Nord for tørdokken står to fredede højbanekraner på stålbroer. De er fra 1927 - 1935. Det var heller ikke muligt at skaffe sikre oplysninger om de to stålbroers fundering, hvorfor det ligeledes blev forudsat, at grundvandet ikke måtte sænkes under disse.

Grundvandsundersøgelserne skulle skabe grundlag for en vurdering af, hvordan den dybe udgravning for Operaen kunne holdes tør uden at grundvandsænkningen fra tørholdelsen påvirkede funderingen af de ældre bygværker. I alle 12 dybe boringer i undersøgelsesområdet og i de 7 dybe observationsboringer blev der sat et eller flere perforerede plastrør med grus omkring. Over og under gruset blev der sat vandtætte lerpropper, således at det var muligt at pumpe grundvandet op fra specifikke niveauer i jordlagene. Det blev for alle boringer testet – ved oppumpning i to til tre timer - hvor meget vand der kunne pumpes op af plastrørene. Desuden udførtes pumpeforsøg over flere døgn i 2 af boringerne samt i et døgn i fire boringer på en gang. Under disse længerevarende forsøg blev påvirkningen af grundvandsniveauet målt i alle de andre boringer. Forsøget, hvor der blev oppumpet grundvand fra fire boringer – i alt 43 m3/time – skulle fungere som en miniudgave af den rigtige sænkning; og det skulle specielt tjene til at påvise, om der kunne ses en sænkning i observationsboringer på den anden side af havnen mod Amalienborg. Heldigvis blev der ikke målt nogen sænkning.

Tidevandseffekt fra havnen Vandstanden i havnen har en tidevandsvariation på 10 til 40 cm og denne variation slår igennem i grundvandet. Det var nødvendigt at korrigere for denne 52 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

180 grader vue over operaudgravningen november 2001.

effekt ved tolkningen af pumpeforsøgene.

De vandførende lag De niveauer i kalken, hvor grundvandet strømmede ind, blev vurderet ved at bevæge en propel op gennem plastrøret, samtidig med at der blev pumpet vand op. Zoner med stor indstrømning viser sig ved, at propellens omdrejningshastighed ændres meget hen over zonen.

Grundvandssænkningsprojektet Den færdige opera er dimensioneret, således at der ikke er behov for permanent grundvandssænkning; men grundvandet skulle sænkes, mens Operaen blev bygget. Flere forskellige projekter til tørholdelse af byggegruben var i spil. Indledningsvis blev det overvejet at etablere en sekantpælevæg hele vejen rundt om udgravningen dybt ned i kalken. En sekantpælevæg består af overlappende betonpæle, der bores ned, og svarer derfor nærmest til en tyk betonvæg; og den ville både reducere indstrømningen og stabilisere udgravningen. Desuden ville den kunne indgå i den færdige konstruktion. Den var dog forholdsvis dyr, og en tidskrævende udførelse gav risiko for forsinkelser. En lang række af andre typer vandstandsende og stabiliserende vægge i forskellige niveauer i udgravningen blev overvejet. På grundlag af resultaterne fra grundvandsundersøgelserne blev det til sidst besluttet, at der skulle satses på en løsning, hvor grundvandet blev pumpet op gennem boringer tæt på udgravningen, og hvor udbredelsen af grundvandsænkningen mod magasinbygningerne, pumpehuset og højbanekraner blev stoppet ved at pumpe havvand ned i jorden mellem udgravningen og bygværkerne. Når det oppumpede grundvand kommer i kontakt med luftens ilt udskilles okker som vil tilstoppe de boringer, som vandet pumpes ned i. Problemet 53 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

med okkerdannelsen undgås ved at anvende havvand. Løsningen krævede effektiv kontrol og styring, men var forholdsvis billig og hurtig at etablere.

Spunsvægge Til stabilisering af udgravningens skråninger og reduktion af vandtilstrømningen gennem sandog gruslag i de glaciale lag – herunder specielt eroderende udstrømning af grundvand gennem skråningerne - blev der etableret en stålspunsvæg til omkring 10 meters dybde hele vejen rundt om udgravningen. Spunsen mod nord og syd kunne efterfølgende indgå som permanente vægge i de kanaler, der er anlagt langs Operaens sider.

Desuden blev der slået en stålspuns ned til stabilisering af skråningerne omkring den dybeste del af udgravningen. Spunsen skulle tillige afskære et meget vandførende lag, der i den nordvestlige del af udgravningen var konstateret i kalken fra 12 til 13 meter under havniveau. En stålspuns slås/vibreres ned i jorden og det kan ofte være vanskeligt at få den ned i kalken. Det lykkedes at få væggen omkring den dybeste del af udgravningen flere meter ned i kalken til omkring 14 meter under havniveau. Dette kan til dels tilskrives, at den vandførende del af kalken er opsprækket og derfor forholdsvis let at trænge ned igennem.

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok/dkh.dk Lederen som coach for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperioder: 17.05. – 20.05.2005 og 23.10. – 26.10.2005 Effektive og inspirerende møder for ledere, projektledere, udviklingskonsulenter, stabsmedarbejdere samt andre nøglepersoner, som har ansvar for mødeledelse Kursusperioder: 20.03. – 22.03.2005 Lønsumsstyring for ledere og medarbejdere fra økonomi-, personale- og fagforvaltninger samt decentrale ledere i kommunerne Kursusperioder: 24.04. – 26.04.2005 og 25.09. – 27.09.2005 Formidlingsteknik for politikere, ledere og medarbejdere, der skal formidle mundtligt over for større forsamlinger – f.eks. kolleger, bruger, politikere m.fl. Kursusperioder: 17.05. – 20.05.2005 og 07.09. – 09.09.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Udsigt fra Operaens top. På dette tidspunkt var den skudt så meget i vejret, at den var stabil overfor grundvandstrykket og grundvandssænkningen var ophørt

Modellering Grundvandsforholdende ved Operaen er komplicerede og den valgte løsning krævede både effektiv kontrol og styring. Grundvandssænkningsanlægget blev derfor dimensioneret på basis af simule-

ringer med en grundvandsmodel opstillet med programmet MIKE SHE. Områdets geologiske forhold – inklusiv slamlag på havnebunden og uddybningen ned i kalken i havneløbet – blev

(1) Påvirkningen af grundvandet i større afstand fra Operaen blev fulgt nøje i dybe pejleboringer ( 2) Nedpumpningen af havvand skete i en beskyttende halvcirkel øst for operaudgravningen. Mod vest sivede havvandet ned gennem havnebunden og løb tilbage til udgravningen.)

opbygget som en tredimensional geologisk edb-model. Vi anvendte den geologiske model som grundlag for grundvandsmodellen. Modellens parametre blev tilpasset, således at modellen med god overensstemmelse kunne simulere de forskellige pumpeforsøg Med udgangspunkt i den tilpassede model simulerede vi dernæst forskellige konfigurationer af boringer til oppumpning og nedpumpning. Resultatet af denne optimeringsproces blev en konfiguration med 28 pumpeboringer og 31 boringer til nedpumpning. Den simulerede oppumpning blev på i alt 195 m3/time. Grundvandssænkningens udbredelse simuleredes også for en situation uden nedpumpning af havnevand, hvilket resulterede i en ubetydelig sænkning på omkring 10 centimeter på den anden side af havnen, og en væsentlig sænkning på 3 til 4 meter i kalken og sandlagene under magasinbygningerne. Simuleringen viste, at sænkningen efter nogen tid slog kraftigt igennem i de overliggende fyldlag omkring træpælenes top.

Kontrol af grundvandssænkningen I samarbejde med Miljøkontrollen i København blev der opstillet et program til kontrol af de oppumpede og nedpumpede vandmængder samt af påvirkningen af grundvandsniveauet ved de ældre bygværker. Desuden skulle påvirkningen af grundvandsstanden også kontrolleres på den anden side af havnen mod Amalienborg. Til kontrol af om der skete en sænkning af grundvandet i fyldlagene omkring de sætningsfølsomme bygværker blev der etableret 25 korte boringer til måling af grundvandsniveauet. Desuden etableres to supplerende dybe observationsboringer – ud over de syv, der allerede var etableret - til måling af grundvandsniveauet i kalken og i de overliggende sandog gruslag. Grundvandsniveauet og vandmængderne måltes dagligt i de første par måneder og derefter ugentligt. Jern og opslemmet kalk i det oppumpede vand, der blev ledt ud i havnen, kunne misfarve vandet, hvorfor myndighederne stillede krav om, at der skulle sikres mod dette ved at ilte og filtrere vandet ved at lede det gennem containere fyldt med grus inden udledningen. Desuden blev der stillet krav til, hvor meget kvælstof der måtte udledes, da for store mængder kvælstof kan give for megen algevækst i havnen. 54 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

GrundvandssĂŚnkningens forlĂ¸b Etableringen af de fĂ¸rste boringer til brug for grundvandssĂŚnkningen startede for fuld kraft i august 2001 med Per Aarsleff A/S som entreprenĂ¸r. PĂĽ grund af borearbejdets omfang og tidsplan mĂĽtte Per Aarsleff A/S inddrage flere underentreprenĂ¸rer i borearbejdet. Boringerne skulle fĂ¸res ned til omkring 20 meter under havniveau og oppumpningen og nedpumpningen ville hovedsagelig ske i kalken og sandog gruslag aflejret pĂĽ kalken Den 1. september 2001 startede anlĂŚgget med en oppumpning pĂĽ 50 m3/time. Oppumpningen Ă¸gedes over de fĂ¸lgende 2 mĂĽneder â&#x20AC;&#x201C; i takt med at udgravningen blev etableret - til en maksimal oppumpning pĂĽ 250 m3/time. Oppumpningen svarer til, at et almindeligt badekar fyldes pĂĽ godt 5 sekunder. Nedpumpningen af havvand Ă¸gedes tilsvarende til en maksimal nedpumpning pĂĽ 250 m3/time. De fĂ¸rste 3 â&#x20AC;&#x201C; 4 dage efter anlĂŚggets start var nedpumpningen af havvand ikke kommet helt i gang, og der sĂĽs en sĂŚnkning af grundvandet pĂĽ 5 â&#x20AC;&#x201C; 10 centimeter pĂĽ den anden side af havnen, hvilket var forventeligt ud fra modelsimuleringerne. Da udgravningen var fuldt etableret, blev der lagt gruslag ud i bunden, inden bundpladerne blev etableret, og boringer-

ArkĂŚologiske fund I den nordĂ¸stlige del af udgravningsomrĂĽdet fandt vi ved udgravningen et stort antal trĂŚpĂŚle, der har udgjort funderingen for bygninger pĂĽ AnkerĂ¸en, der vurderes at vĂŚre blevet anlagt omkring midt i 1780erne og lĂĽ ud for den nordligste af magasinbygningerne. ArkĂŚologer fra KĂ¸benhavns Bymuseum kortlagde nĂ¸je Ă¸ens beliggenhed. NĂĽr de store orlogsskibe i 1700 â&#x20AC;&#x201C; 1800 tallet skulle bestykkes, sejlede de op gennem den nuvĂŚrende Takkeloftgrav. Fra magasinbygningerne pĂĽ den Ă¸stlige side af lĂ¸bet blev skibene bestykket med sejl og tovvĂŚrk mm., og fra AnkerĂ¸en pĂĽ den vestlige side af lĂ¸bet fik de ankre. Der blev desuden fundet vragrester fra fire mindre skibe under udgravningen. De tre ĂŚldste skibe, hvoraf i hvert fald to var klinkbyggede, var fra omkring ĂĽr 1400. Der blev et mindre ophold i udgravningsarbejderne, mens arkĂŚologene undersĂ¸gte skibsvragene.

ne i udgravningens bund blev skĂĽret ned, sĂĽ grundvandet af sig selv kunne lĂ¸be op til dette lag og blive ledt vĂŚk i stedet for at blive pumpet op af boringerne. I takt med at bundpladerne blev forankret, og kĂŚldervĂŚggene blev sĂĽ solide, at de kunne holde til vandtrykket pĂĽ siderne, reducerede vi oppumpningen og lod grundvandsniveauet stige, indtil anlĂŚgget kunne stoppes endeligt den 28. september 2002. Oppumpningen havde da vĂŚret i gang i godt et ĂĽr, og der var oppumpet lidt over 1,5 million m3 grundvand. Nedpumpningen af havvand sikrede, at grundvandet blev holdt oppe ved de ĂŚldre bygvĂŚrker; og grundvandssĂŚnkningen forlĂ¸b generelt efter planen med kun fĂĽ justeringer hen ad vejen

Nedpumpning af havvand og muslingeyngel Havvandet blev pumpet op med pumper, der havde et indtag 2 til 3 meter under havoverfladen og hang i et net med en maskevidde pĂĽ omkring en halv centimeter. Vandet blev presset ned i boringerne under tryk, hvilket var muligt, fordi der i det meste af omrĂĽdet ligger et lerlag, der er forholdsvis vandtĂŚt, i de Ă¸verste meter under fyldlagene. De stĂ¸rste vandmĂŚngder blev pumpet ned i jorden i vinterperioden, hvor vĂŚksten af organismer er begrĂŚnset. I lĂ¸bet af forĂĽret fik vi imidlertid problemer med at organismerne begyndte at vokse og sĂŚtte sig fast i boringerne, sĂĽ det var svĂŚrt at pumpe vandet ud i jorden. Boringerne blev derfor renset ved at udsyre dem med saltsyre og der blev skyllet betydelige mĂŚngder muslingeyngel op af boringerne. I maj mĂĽned 2002 var det nĂ¸dvendigt at supplere udsyringen med etablering af filtre med 0,4 millimeter maskevidder pĂĽ pumpeindtagene. Derefter var der ingen problemer frem til nedpumpningen blev stoppet i september. Ă&#x2026;rsagen til, at der ikke opstod flere problemer, var til dels, at oppumpningen og dermed ogsĂĽ behovet for nedpumpning blev reduceret efter maj/juni.

+OMMUNIKATION BLIVER DET VIGTIGSTE REDSKAB NĂ&#x152;R DE NYE KOMMUNER SKAL BYGGES OP $ERFOR HAR VI Ă&#x152;BNET EN TEMA HJEMMESIDE HVOR VI SÂ?TTER FOKUS PĂ&#x152; DE NYE KOMMUNER $EN INDEHOLDER NYHEDER IDĂ?ER OG GODE RĂ&#x152;D TIL FORLÂ&#x2019;BET +LIK IND PĂ&#x152; WWW NYEKOMMUNER DK OG FĂ&#x152; INSPIRATION

Konklusion ForlĂ¸bet af grundvandssĂŚnkningen for Operaen var vellykket og uden fordyrende og forsinkende overraskelser, hvilket kan tilskrives et godt forundersĂ¸gelsesprogram og en effektiv anvendelse af grundvandsmodelvĂŚrktĂ¸jer til optimering af grundvandssĂŚnkningsanlĂŚgget.

&REDERIKSHAVN +Â&#x2019;BENHAVN 4 WWW TANKEGANG DK

55 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 2 Âˇ 2005

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

Når tavs viden får mæle - om kompetencenettet i KTC Viden Center

Af Morten Leth Jacobsen, videnformidlingskonsulent, KTC

Jeg sad og bladrede i nogle gamle mapper her på kontoret den anden dag. Udenpå stod der: Videndelingsprojekt, og de ældste, gulnede papirer i mapperne stammede fra 1988. Det viste sig at være forfaderen til KTC Viden Center. Dengang baksede ihærdige mennesker med at etablere videndeling i kommunerne, baseret på ringbind og fotokopierede sider, som skulle administreres fra centralt hold og sendes ud med posten til modtagerne. Projektet fik aldrig rigtig luft under vingerne – jeg tror, de praktiske vanskeligheder var for store. Nu er jeg personligt godt tilfreds med, at jeg som videnformidlingskonsulent ikke skal tilbringe halve dage ved kopimaskinen og på posthuset for at sende stakkevis af papirer ud, som de ansatte i kommunernes tekniske afdelinger så skal sætte i de rette mapper. Og grunden til at jeg slipper for det er Internettet. Internettet er informationssamfundets universallim; et medie, der kan formidle enhver type indhold til snart sagt alle modtagere, bare de har en pc - og binde modtager og afsender sammen. Derfor er det oplagt at vi benytter os af Internettet, når vi skal dele viden med hinanden, og KTC Viden Center er opstået netop for at gøre det let og hurtigt at dele viden på tværs af kommunegrænserne med Internettet som medie.

To måder at dele viden på På KTC Viden Center deler vi viden med hinanden på to grundlæggende helt 56

forskellige måder: Den logiske og sekventielle måde, hvor man via menuer gradvist nærmer sig det fagområde, man leder efter viden om, og den direkte, intuitive og dialogbaserede måde, hvor man spørger hinanden om løst og fast. Den sidste måde kalder vi for Kompetencenettet.

Den tavse viden Styrken ved et videndelingsværktøj som kompetencenettet er, at man kan gøre folks tavse viden aktiv. Ofte skal folk lige have et puf, før de kommer i tanke om de ting, de går rundt og ved, men aldrig udtrykker, fordi det er en del af selve den paratviden man har. Og ofte er det også her, guldkornene kommer frem. Kompetencenettet på KTC Viden Center fungerer på den måde, at enhver kan stille et spørgsmål om et hvilket som helst emne inden for det kommunaltekniske område. Når man stiller sit spørgsmål, angiver man samtidigt, hvilket fagområde spørgsmålet ligger inden for. Spørgsmålet bliver så publiceret på kompetencenettet, men samtidigt ryger det også ud som e-mail til de personer, der har oprettet sig som kompetencepersoner. Kompetencepersonernes svar sendes som e-mail til spørgeren, og bliver også publiceret på KTC Viden Center, så alle kan følge med i dialogen og give deres eget besyv med.

Konkrete spørgsmål og hurtige svar Spørgsmålene kan gå på meget konkrete ting. Et eksempel er en bruger, der spørger, hvordan andre kommuner har løst problematikken om syge lindetræer. Spørgeren bor i en kommune, hvor der står en række lindetræer, som er bevaringsværdige, men har fået spindemider. Han spørger, om andre kommuner har erfaringer med biologisk krigsførelse mod mider og svamp. Efter få minutter ligger der et svar fra en medarbejder i en kommune i den anden ende af landet med konkrete råd og anbefalinger: Ja, svovl anses som et økologisk bekæmpelsesmiddel, og du kan i øvrigt spørge hos Hedeselskabet. Her har svareren trukket på sin egen paratviden, og der er opstået en dialog mellem to kolleger i hver sin ende af landet, som ellers ikke ville have kommet i tanke om at opsøge hinanden. Prøv selv – stil et spørgsmål om et fagligt emne til en kollega i kompetencenettet på www.ktcviden.dk - eller udfyld din egen kompetenceprofil og vær med til at dele viden på tværs af faglige og geografiske grænser.

Status på KTC Viden Center: Registrerede brugere:

4120

Oprettede kompetenceprofiler:

960

Oprettede afsnit:

993

Uploadede dokumenter: ca. 1200 Gennemsnitligt besøgstal (hverdage):

125

56 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

KE Partner bliver til Eltel Networks A/S Den 1. februar skiftede KE Partner A/S navn til Eltel Networks A/S. Dermed sættes der ekstra skub i det tidligere offentligt ejede københavnske selskabs forvandling til privat entreprenørselskab, der som led i ekspansionsstrategien vil løse entreprenøropgaver på forsyningsanlæg i hele landet. Salget af KE Partner A/S er historien om en offentlig aktør, der blev forvandlet til en moderne virksomhed og blev det oplagte danske brohoved for Nordens førende entreprenørvirksomhed inden for forsynings- og teleinfrastruktur, Eltel Networks. Siden 2002 har ledelsen arbejdet målrettet med at trimme virksomheden til at agere på markedsvilkår. »Vi tog fat i de basale ting, eksempelvis satte vi løbende nye mål for effektivisering og skabte gennemsigtighed over ressourcerne, så vi kunne udnytte kapaciteten bedre og bemande hver enkelt opgave bedst muligt. Desuden gik vi i gang med at markedsføre os selv, hvilket var uvant for en forhenværende offentlig virksomhed. Og frem for alt gjorde vi meget for at informere og involvere medarbejderne i omstillingsprocessen, og det har de kvitteret for med et

meget stort engagement,« siger Peter Nielsen, der er adm. direktør i det danske datterselskab Eltel Networks A/S. Kilde: Pressemeddelelse

Seminar om udfordringer for bestillerfunktion og entreprenørafdeling Kommunalt Entreprenør Forum og COK – Den Kommunale Højskole er gået sammen om tilrettelæggelse og gennemførelse af et seminar for ledende medarbejdere på det kommunaltekniske område. Seminaret, der afholdes den 6. april 2005 i Odense Kommunes Uddannelsescenter, lægger op til en drøftelse af de kommende udfordringer for de kommunaltekniske kunder og entreprenørafdelinger. Find program på www.cok.dk

Regnvand som vandforsyning

Administrerende direktør Peter Nielsen, Eltel Networks a/s 57 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Regnvand får en vigtig rolle som miljørigtig vandforsyning, mener Grundfos og Nyrup Plast, der etablerer samarbejde om nye løsninger til styring og distribution af regnvand

I fremtiden vil det blive et krav fra mange kommuner, at parcelhusejere i nye udstykninger anvender regnvand til toiletskyl og tøjvask. Samme løsning vil blive standard i mange boligforeninger, kontorbygninger og i industrien, hvor regnvandet også vil erstatte en del af det dyre drikkevand som procesvand. Forudsigelserne kommer fra de to partnere i et nyt samarbejde omkring regnvandsanlæg. Det er Grundfos og det midtsjællandske udviklings- og handelsselskab Nyrup Plast, der hver især har beskæftiget sig med området i mange år. Kilde: pressemeddelelse

Kommunalreform bekymrer ombudsmanden Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, advarer ifølge Politiken om, at Kommunalreformen truer borgernes retssikkerhed, hvis kommunerne fremover i vid udstrækning skal føre tilsyn med sig selv. Det kan true borgernes retsikkerhed, har ombudsmanden skrevet i et brev til Folketinget. I et brevet påpeger ombudsmanden, at foreslåede lovændringer på miljøområdet vil medføre, at alle landets kommuner fremover i vid udstrækning skal føre til-

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Miljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar. Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar. Administration af kloak............................................................................07.-08. .....mar. Grønne regnskaber.....................................................................................09.-10. .....mar. Pumpetræf 2005 ................................................................................................10. .....mar. Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................15. .....mar. Pumpetræf 2005, Avedøre..............................................................................17. .....mar. Vandløbstilsyn og administration .........................................................17.-18. .....mar. Optimering af mekanisk rensning.........................................................29.-30. .....mar. Det nye differentierede miljøtilsyn .............................................31. mar.-01. .....apr. Procesteknik 1 ..............................................................................................06.-08 ......apr. VOC-bekendtgørelsen .......................................................................................07. ......apr. Drift af pumpestationer 1........................................................................11.-13. ......apr. Håndtering af regnafstrømning ............................................................14.-15. ......apr. Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak ...................................18.-19. ......apr. El på renseanlæg ................................................................................................26. ......apr. Restaurering af mindre vandløb............................................................09.-10. ......maj Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ................................10.-11. ......maj Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ....................................11.-12. ......maj

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

syn med sig selv. Samtidig vil borgerne fĂĽ indskrĂŚnket deres muligheder for at klage over kommunernes afgĂ¸relser i sager om eksempelvis stĂ¸j. Kilde: www.pol.dk

KTC nyt Nye medlemmer: 01-01 Leder af teknik og miljĂ¸ JĂ¸rgen Winther Midtdjurs Kommune 01-01 Teknisk chef Jesper Hahn-Pedersen Ikast Kommune 06-01 Forvaltningschef Jens Kimer Ullerslev Kommune 10-01 Leder af Teknisk Service Per Eskildsen Aulum-Haderup Kommune 21-01 Afdelingsleder JĂ¸rgen Friis Marstal og Ă&#x2020;rĂ¸skĂ¸bing Kommuner

Runde dage I marts mĂĽned kan fĂ¸lgende fejre:

60 ĂĽr 31-03 StadsingeniĂ¸r Hans-Erik Johnsen Nysted Kommune HĂ¸ringssager I perioden fra 29. december 04 til 26. januar 05 har faggrupperne afgivet svar i fĂ¸lgende hĂ¸ringssager: Ny vejledning om stĂ¸j fra motorsportsbaner Lovforslag til udmĂ¸ntning af kommunalreformen pĂĽ Socialministeriets omrĂĽde - boligomrĂĽdet Ă&#x2DC;konomisk hĂ¸ring af olietankbekendtgĂ¸relsen Faglig hĂ¸ring af vandlove jf strukturreformen Ă&#x2020;ndring af love pĂĽ FĂ¸devareministeriets omrĂĽde Udkast til ĂŚndring af affaldsbekendtgĂ¸relsen Udkast til vejledning om rottetilsyn Faglig og Ă¸konomisk hĂ¸ring af cirkulĂŚre om indberetning for 2004 om jordforurening Vejledning om godkendelse, indretning m.v. af kĂ¸kkener i leve- og bomiljĂ¸er Vejledning om fremskaffelse af virksomhedsoplysninger Motorsportsbaner MĂŚrkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herrelĂ¸se katte.

1\W DQVLJW L 1,5$6 WLDWLYWDJHU WLO HWDEOHULQJHQ DI (QHUJLVSDUHXGYDOJHW IRU )UH GHULNVERUJ $PW 1RUG RJ KDU JHQQHP nU YÂ UHW IRUPDQG IRU *UXQGYDQGVVDPDUEHMGHW L +LOOHUÂĄG .RPPXQH 3UHEHQ 'LVVLQJ HU IUD PDUWV DQVDW L 1, 5$6 0LOMÂĄ (QHUJL GLYLVLRQ 3UHEHQ NRPPHU IUD HQ VWLOOLQJ VRP IRUV\QLQJVFKHI L +LOOHUÂĄG .RPPXQH KYRU KDQ JHQQHP GH VLGVWH nU KDU KDIW DQVYDUHW IRU (O 9DQG RJ 9DUPHIRUV\QLQ JHQ 3UHEHQ KDU EO D KDIW DQV YDUHW IRU SURMHNWHU RPNULQJ HWDEOHULQJ DI Q\ NLOGHSODGV WLO YDQGIRUV\QLQJHQ RJ HWDEOHULQ JHQ DI HQ Q\ YDUPHFHQWUDO 3UHEHQ KDU GHVXGHQ YÂ UHW LQL

3UHEHQ KDU WLGOLJHUH YÂ UHW WHN QLVN FKHI L 6WHQOÂĄVH .RPPXQH RJ KDU RJVn WLGOLJHUH YÂ UHW DQ VDW L SULYDWH UnGJLYQLQJVÂżU PDHU KYRU KDQ EO D KDU YÂ UHW XGVWDWLRQHUHW L $VLHQ L Ă&#x20AC;HUH SH ULRGHU 3UHEHQ VRP HU DNDGHPLLQ JHQLÂĄU VNDO L 1,5$6 SULPÂ UW DUEHMGH PHG VDOJ RJ PDUNHGV IÂĄULQJ Sn GHW NRPPXQ DOWHNQLVNH RPUnGH PHQ KDQ VNDO GHVXGHQ DUEHMGH VRP SURMHNWOHGHU LQGHQIRU YDQG RJ YDUPHIRUV\QLQJ

ZZZ QLUDV GN

58 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 2 Âˇ 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø

Badebroer og badeanlæg

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Nicha Miljøteknik A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Administrativ databehandling

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarer

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil. Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

59 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

60 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

61 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Miljømåling, udførelse af Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprice. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

62 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Toiletvogne

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Vandforsyning

Støjbekæmpelse

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

63 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Varmeforsyning Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Springvand og bassiner

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

KONFERENCE

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

torsdag den 14. april 2005 i Helsingør

A F REMTID F ORANDRING A L D

Politisk debat om fremtidens affaldssektor med: •

CONNIE HEDEGAARD, miljøminister

•

VAGN LARSEN, formand for Reno-Sam

•

KURT HOCKERUP, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

•

WINNIE BERNDTSON, miljø- og forsyningsborgmester i København

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

•

INGER BIERBAUM, medlem af Folketingets Miljø- og Planudvalg

Workshops og debat: • • •

Kommunalreformens indflydelse på affaldsselskaberne Efter miljøministerens arbejdsgruppe om affald Offentlig-privat samarbejde

Konferenceprogram kan fås hos sekretariatet for: Reno-Sam, tlf. 46 75 66 61 via e-mail: ha@renosam.dk eller ses på www.renosam.dk