Stads & Havneingeniøren - maj 2005 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniĂ¸ren fagblad for teknik og miljĂ¸

MAJ 5 2005

6ELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR n 6I GIVER PROFESSIONEL RÍDGIVNING MED PÍ VEJEN

4RAlKPLANL GNING

6EJE BROER OG HAVNE

-ILJ

$RIFT OG VEDLIGEHOLD

3AMFUNDS KONOMI

6I RÍDGIVER OM BEDRE L SNINGER FOR TRAlK VEJE OG BROER n HELE VEJEN FRA IDÏ TIL DRIFT

#/7) 3VENDBORG

#/7) 6IBORG

#/7) 6EJLE

#/7) /DENSE

#/7) ±RHUS

#/7) +OLDING

#/7) !ALBORG

#/7) (OLSTEBRO

#/7) %SBJERG

#/7) ! 3 0ARALLELVEJ +ONGENS ,YNGBY 4LF WWW COWI DK

& 2 )

Konkurrencestyrelsen »jagter« hvile-i-sig-selv-princippet MAJ 2005 Nr. 5 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag:

Konkurrencestyrelsen er på vej med en redegørelse for 2005 om bl.a. incitamentsregulering. Konkurrencestyrelsen postulerer bl.a. i sin redegørelse: • • • •

»Hvile i sig selv« giver ikke incitament til effektivitet Det giver for høje omkostninger, priser Det kan medføre innovationsefterslæb Konkurrencestyrelsen oplyser, at effektivitetsanalyser på en række forsyningsområder tyder på store urealiserede besparelsespotentialer • Ifølge Konkurrencestyrelsen peger alt i retning af, at de traditionelle »hvile-i-sigselv«-områder vil kunne høste store effektiviseringsgevinster dér, hvor det er muligt, eller ved at lade dele af forsyningsområdet overgå til det fri marked, eller ved at indføre incitamentsregulering. Konkurrencestyrelsen mener, at når det er muligt med frit marked på tele- og elområdet, kan øvrige forsyningsområder også markedgøres eller incitamentsreguleres ved f.eks. indtægtsrammer, prislofter, bedste praksis og yardstick. Kort sagt er de kommunale forsyningsvirksomheder efter Konkurrencestyrelsens opfattelse ikke effektive, har for høje omkostninger og priser, er ikke innovative og bruger virksomhedens midler på »Gold plating« – altså unødvendige investeringer, hvor man blot guldbelægger produktionsapparatet, helt uansvarligt i forhold til »rigtige« konkurrenceudsatte virksomheder. Denne kommunale uansvarlighed kan Konkurrencestyrelsen tilsyneladende ikke leve med, så nu må incitamentsregulering tages i brug! De kommunale forsyningsvirksomheder forfølger efter min opfattelse flere mål, hvoraf økonomisk effektivitet blot er ét. Borgernes forsyningssikkerhed, stabile priser over tid, høj produktkvalitet, forbrugerbeskyttelse, miljø er andre nøglemål især inden for vandforsyning og spildevandsområdet. Vand- og spildevandsområdet er geografisk afgrænset i lukket kredsløb, hvorfor borgeren ikke kan »handle« andre steder, end hvor han bor. De kommunale forsyningsvirksomheder er klar over forpligtelsen ved at være eneleverandør og arbejder bl.a. med benchmarking som et værktøj til at øge effektiviteten samtidig med, at forsyningssikkerheden opretholdes. Taksten for leverancen finansierer såvel drift som renovering/nyanlæg. Manglende forbruger- og politikerfocus i en lang årrække har holdt investeringsniveauet nede med et stort nedslidt kloaknet til følge. Lige nu opfordrer et andet statsorgan, Miljøstyrelsen, kommunerne til at tænke langsigtet på kloakområdet for at tage højde for kommende klimaændringer; altså øge investeringerne betydeligt. Der er således flere modsatrettede statslige ønsker for driften af de kommunale forsyningsvirksomheder. Konkurrencestyrelsen ønsker økonomisk effektivitet – billigere takster med deraf afledt snæver drift. Miljøstyrelsen ønsker langsigtet styring med øgede – fornuftige – investeringer til følge. KTC er overbevist om, at de folkevalgte kommunalpolitikere er sig deres ansvar bevidst om forsyningssikkerheden og ikke behøver en statslig »skolemester« (Konkurrencestyrelsen) til at komme med teoretiske styringsredskaber med det slet skjulte formål at øge den statslige indflydelse på kommunernes drift. Jørgen Steen Knudsen Teknisk Direktør, Gentofte Kommune Mdl. af KTCs bestyrelse

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forside: Liv i byen! I juni måned afholdes den europæiske Byplanbiennale i København. Overskriften er City Living – Living City,og temaet er - Hvordan gør vi byerne mere levende? Se artiklen på side 51. Foto: WoCo.

INDHOLD SIDE 6

Leder: Konkurrencestyrelsen jagter ”hvile-i-sig-selv-princippet Af teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En ny dimension af partnering - ledelse og strategisk udvikling Af kommunaldirektør Peter Funder, direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune samt Jens Lønholdt, Projektchef NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

SIDE 14

Overvejelser i forbindelse med strukturreformen Af teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune . . . . . . . . . . . 14 Partneringaftale om spildevand i Gilleleje Af afdelingsleder Henrik Søgård Olsen, Rambøll A/S, projektdirektør Michael Thomsen, NCC-Construction Danmark A/S, og teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-Gilleleje Kommune 18

Side 23

KTC-årsmøde 2004: Herning – på vej mod ny storkommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Af Michael Nørgaard Side 34

Renovering af afløbsledninger Af Per Romdal, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Rørcenterdagene 2005 Af Inge Faldager, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Tværkommunale spildevandsløsninger Af miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune, direktør Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune, afdelingschef Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og afdelingschef Palle L. Mikkelsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . 30 Gentofte: Bygningsrenovering for millioner! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Drikkevandsindvinding på Sejerø Af Arne Sejerø Hansen, Sejerø Vandforsyning og Thomas Jakobsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

SIDE 42

Velfærdstruende vandløbsregulering! Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 SIDE 48 SIDE 54

Reno-Sams årsmøde: Fronterne trukket op på affaldsområdet! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Benchmarking i affaldssektoren Af konsulent Allan Kjersgaard, Reno-Sam og økonomichef Johnny Bregnhøj, I/S Noveren . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Affaldsopgaven i fremtiden Af direktør Kenny Hebo Nielsen og afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Grønne og sorte poser i Århus! af affaldschef Bjarne Munk Jensen, Århus Kommunale Værker . . . . . 48 Kundskab og kreativitet i fremtidens by Af cand. mag. Julie Holck, City Living – Living City . . . . . . . . . . . . . . 51

SIDE 51

Giv plads til miljøet på vejene Af Jakob Schwartz, Carl Bro Gruppen, og Jan Kjærulf, NCC Roads . . 54 SIDE 59 SIDE 65

H. C. Andersens grønne Odense Af Per Glad, Park- og Vejchef, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 56 SIDE 70

Kommunal Vejteknisk Forening: Mere synlighed i strukturdebatten! Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i Vejle Af Preben Pold, Vejle Kommune, og Frank Studstrup, COWI A/S . . . 62 Energihåndbog – råd og vejledning Af Lis Thodberg, Foreningen for Energi & Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Lokalplanlægning for husbåde Af Anne Møller Nielsen, Malene Andersen, Mette Bach Petersen og Pernille Mikkelsen – landinspektørstud. ved Aalborg Universitet. . 65 Energibesparelser overses i mange kommuner! . . . . . . . . . . . . . 68

SIDE 68

IFAT-messe i München Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 SIDE 73

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet. Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne. Ring og hør mere. Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

ELTEL NETWORKS Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 www.eltelnetworks.com

Konference om ko

Mange kommuner har tradition for at afholde kompostdag, når det bliver forår. Således også I Roskilde, hvor borgerne kunne hente gratis kompostjord og nye orme til kompostspanden. Kommunen giver rabat på renovationsafgiften, når man komposterer. På billedet ses Roskildes miljøchef Hans Chr. Jensen i gang med at uddele kompostorme og gode råd.

Ny hjemmeside til fremtidige medarbejdere Miljøministeriet har åbnet en ny hjemmeside – www.DialogNet.mim.dk. Hjemmesiden, DialogNet, er dedikeret til potentielle, kommende medarbejdere og chefer i Miljøministeriet, fra

amterne, HUR, Bornholm Regionskommune og Frederiksberg og Københavns kommuner ifm. kommunalreformen. DialogNet skal understøtte en god dialog, en aktiv

nyhedsformidling og stor åbenhed om alle relevante informationer, beslutninger, mv. i processen med at tage så godt som muligt imod de ca. 700 nye kolleger som overflyttes fra amterne til Miljøministeriet og 7 nye lokale miljøcentre, som ministeriet opretter rundt om i landet den 1. januar 2007. Kilde: Miljøministeriet

Erhvervs- og Byggestyrelsen afholder i samarbejde med KL en konference om den kommunale byggesagsbehandling henholdsvis fredag d. 10. juni kl. 10.00 - 16.00 i København og mandag d. 13. juni kl. 10.00 - 16.00 i Vejle. Konferencen får to punkter på dagsordenen. Det ene punkt handler om, at Erhvervs- og byggestyrelsen ønsker at præsentere de indkomne handlingsplaner fra kommunerne og diskutere, hvad handlingsplanerne kan bruges til. Det andet punkt på dagsordenen bliver at præsentere de muligheder kommunerne har for at indhente ekstern bistand til byggesagsbehandlingen. Styrelsen har igangsat et projekt, som skal gøre rede for, hvilke muligheder der findes og om danske kommuner kan hente inspiration i udlandet. Dette projekt vil blive præsenteret og diskuteret med deltagerne. Der afholdes 2 konferencer, henholdsvis fredag d. 10. juni i Erhvervs- og Byggestyrelsens lokaler i Dahlerups

Nyt debatforum undervejs… Ud over den ændrede grafiske brugerflade og søgefunktion, der blev introduceret i januar 2005, er det blevet besluttet at supplere KTC Viden Center med et offentligt debatforum. I øjeblikket arbejdes der på at integrere et åbent debatforum med offentlig adgang med den eksisterende brugerflade på KTC Viden Center. Der vil blive tale om et debatforum, hvor alle interesserede kan debattere den forestående strukturreform – det være sig politikere, borgere og især – de ansatte ved landets kommuner.

Forummet får ingen indflydelse på den lukkede del af KTC Viden Center, som forbliver uændret. På længere sigt, er det hensigten, at brugere af KTC Viden Center skal kunne udvide søgningen i de interne afsnit, til også at omfatte indlæg fra det offentlige debatforum. Debatforummet vil i den kommende tid blive testet og det forventes, at det vil komme i drift i løbet af forsommeren. Jesper Hedegård

6 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

kommunal byggesagsbehandling

Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø og mandag d. 13. juni i Vejle Bibliotek, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle. Tilmelding til konferencerne er gratis og kan ske til Poul-Erik Andersen på pea@ebst.dk. Oplys venligst navn og kommune og hvilken af konferencerne du ønsker at deltage i. Det endelige program vil være at finde senere på denne hjemmeside. Yderligere informationer kan indhentes hos Jana Eger Schrøder 33 70 34 83, jeg@kl.dk eller hos Mette Preisler 35 46 60 00, mp@ebst.dk. Kilde: www.kl.dk 7 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Årets Udelysby 2005

Stor udstilling om spildevandsteknik i 2005 Messecenter Aars i det himmerlandske mellem Aalborg og Viborg danner den 27. maj rammen om den største danske fagudstilling indenfor spildevand i 2005. Det er Spildevandsteknisk Forening, der står bag udstillingen, som udgør en meget væsentlig del af foreningens årsmøde. En meget stor del af foreningens firmamedlemmer har igen i år taget imod opfordringen om at udstille og står klar når gæsterne fra det ganske land når frem. Et helt klassisk årsmøde i Spildevandsteknisk Forening har fagudstillingen på et renseanlæg. Dette er imidlertid ikke tilfældet i 2005,

da Aars renseanlæg ikke har de fornødne friarealer til formålet. Når Aars Kommune alligevel har ønsket værtskabet, så er det naturligvis fordi, at byen har sit eget messecenter, som er noget nær den perfekte ramme om udstillingen, som har 105 udstillere. Fagudstillingen er målrettet spildevandsbranchen men andre beslægtede brancher, f.eks. procesindustrien, er også meget velkomne på udstillingen, som løber af stablen fredag den 27. maj 2005 i tidsrummet 9.00-15.30. Der er gratis adgang til udstillingen. Mere om årsmøde og udstilling på www.stf.dk

Igen i år gennemfører Elfor (Elselskaberne i Danmark) og Lysteknisk Selskab en konkurrence om, hvem der skal modtage prisen »Årets Udelysby«. Konkurrencens formål er at synliggøre betydningen af energirigtigt og velplanlagt udendørs belysning, som et vigtigt samlende element i danske byer. Interesserede kan tilmelde deres forslag senest den 1. juli til Lysteknisk Selskab. Vejledning for udformning af forslag samt dokumentationsskema kan rekvireres. Konkurrencen fokuserer på de af byens og byområdernes udendørs belysningsanlæg, der fortjener særlig opmærksomhed. Anlægget kan dække hele byen eller en mindre del f.eks. en bykerne, et boligkvarter, pladser, torve og indfaldsveje mv. Den udendørs belysning bør indgå som en væsentlig parameter i områdets planlægning, fremtræden og funktion. Der lægges i år særlig vægt på, at vinderprojektet er et godt eksempel på energibevidst projektering. Sidste år var det Ørestaden, der løb med udelysprisen. Tidligere har også Odense, Brande, Esbjerg og Søndersø haft modtaget prisen. Kilde og flere oplysninger: www.lysteknisk.dk

KTC formand Peter Clausen og kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen var begge oplægsholdere på konferencen.)

Kommunale visioner for fremtidens miljø Konferencen Politisk Forum, der blev afholdt i slutningen i april i Århus havde over 500

deltagere fra den kommunale verden. KL fremlagde på konferencen fem visioner for

kommunernes arbejde med de nye opgaver, de står til at overtage på miljøområdet med opgave- og strukturreformen. - Mange har sat spørgsmålstegn ved kommunerne evne og vilje til at gribe større ansvar for naturen og miljøet. Den tvivl skal vi mane til jorden. Derfor har KL fremlagt fem markante visioner for kommunernes fremtidige indsats for miljøet, siger formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, borgmester Kurt Hockerup. I debatoplægget sætter KL også fokus på to væsentlige udfordringer: Frygten for, at erhvervsinteresser i kommunerne vil veje tungere end miljøhensyn, skal

manes til jorden. Og det skal sikres, at der i kommunerne skabes et kompetent fagligt miljø, der kan løfte de nye opgaver, de overtager på natur- og miljøområdet. Vi skriver mere om konferencen i næste nummer af Stads- og havneingeniøren. Kilde www.kl.dk

Med denne baggrund vil den nye Centrale Webmaster forsætte med at markedsføre KTC Viden Center og sikre netværkets udbredelse og anvendelse i de landets kommuner. Velkommen til. –mna

KTC Viden Center - Ny Central Webmaster Den 25.04-2005 har Kommunalteknisk Chefforening ansat Jesper Hedegaard som ny vidensformidlingskonsulent og central webmaster. Han vil som sine forgængere, have ansvaret for den overordnede

drift, support og udvikling af KTC Viden Center. Jesper er uddannet lærer fra Silkeborg Lærerseminarium og har siden 2003, sideløbende med sine IT-studier ved Aarhus Universitet, drevet egen virk-

somhed, hvor han har påtaget sig opgaver med systemadministration, salg af hardware/ software, installation og drift af Content Management Systemer, og været konsulent ved web-udviklingsprojekter.

Energi og Miljøprisen 2005 Vridsløselille Andelsboligforening har fået tildelt Energi og Miljøprisen 2005 af Foreningen For Energi og Miljø, som i år havde valgt VA med baggrund i boligforeningens mangeårige, systematiske og visionsrige indsats for at mindske boligernes belastning af miljøet. En stor del af VA’s boliger ligger i Albertslund Kommune som er kendt for at være pionerer i arbejdet for et bedre miljø. Det var også et målrettet ’spark’ fra Kommunen som

betød at VA i 2002 blev certificerede under miljøledelsessystemet EMAS. Miljøledelse blev aktuelt for VA fordi Kommunen kom med et godt tilbud og en masse inspiration. I Albertslund Kommunes lokale Agenda 21 arbejde er samarbejdet med borgerne og erhvervslivet om stadig at gøre miljøforholdene i Albertslund bedre og dermed arbejde mod en bæredygtig by. Det er blandt andet et erklæret mål at kommunens virksom-

Vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard

heder skal miljøcertificeres. Derfor kørte kommunen et kursusforløb med støtte fra miljøkompetenceordningen under Miljøministeriet - hvor en række virksomheder deltog og fik undervisning og vejledning i opbygning af et funktionelt system. VA blev opfordret til at deltage og tog imod tilbudet. Kursusforløbet strakte sig over flere måneder og mellem hver kursusgang udarbejde vi dele af systemet og endte med et helt system, der blev verificeret i juni 2002. Kilde:FFE&M

8 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

6LNULQJ DI VNROHYHMH PHG YDULDEOH KDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU 8QGHUVW¡WWHU HYHQWXHO VNROHSDWUXOMH L GHQQHV DUEHMGH )XOGJ\OGLJ HUVWDWQLQJ IRU VNROHSDWUXO MHEOLQN *RGNHQGW DI SROLWLHW 1HGV WWHU JHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLO VNLOWHW KDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ (IIHNW SnYLVW JHQQHP HYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH 7LOYLUNHW L O\VGLRGHWHNQLN $XWRPDWLVN O\VUHJXOHULQJ DI O\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ

7LGVV\QNURQLVHULQJ YLD *60 QHWWHW *60 NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VNLOW RJ 3& 3& EDVHUHW GULIWVRYHUYnJQLQJ PHG IHMOKnQGWHULQJ RJ ORJERJ 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW 'DJOLJ WLOEDJHPHOGLQJ RP DQO JJHW IXQJH UHU

*LOOHOHMH VNROH

$XWRPDWLVN PRGWDJHOVH DI ( PDLO YHG IHMO Sn VNLOW 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW

$XWRPDWLVN WLO ± RJ IUDNREOLQJ DI VNLOW 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU NDQ IRUSUR JUDPPHUHV nU IUHP L WLGHQ %OLQNHQGH U¡G FLUNHO YHG IRU K¡M KDVWLJKHG UDGDUDNWLYHUHW 2SWLRQ

.DQ RPVWLOOHV ORNDOW HOOHU YLD DXWRPD WLN WLO DW YLVH ÀJ KDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NP W

9 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

1DYHUYHM '. 5RVNLOGH 7HOHIRQ )D[ ::: ROVHQH FRP ( PDLO LQIR#ROVHQH FRP

En ny dimension af partnering - ledelse og strategisk udvikling Af kommunaldirektør Peter Funder, og direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune, samt projektchef Jens Lønholdt, NIRAS Offentlige og private virksomheder har de senere år samarbejdet i forskellige partneringmodeller indenfor områder som veje, kloakker og rengøring. Allerød Kommune og NIRAS har tilføjet begrebet partnering en ny dimension ved at samarbejde om ledelsesopgaver og strategisk udvikling på kommunens tekniske område. Allerød Kommune har opbygget sin organisation efter bestiller-udfører konceptet. Det betyder, at en central forvaltning bestiller ydelser inklusiv myndighedsfunktioner hos selvstændige kommunale virksomheder. Virksomhederne i Allerød Kommune bliver drevet på grundlag af årlige virksomhedsplaner, der forhandles på plads mellem centralforvaltningen og virksomhedernes ledere. De årlige virksomhedsplaner, den kommunale styrelseslov, og den øvrige lovgivning på ressortområdet udgør den enkelte virksomheds rammer. Indenfor de rammer kan virksomheden selvstændigt disponere sine økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer, og tilrettelægge og udføre sit arbejde. 10

Dette giver en form for »ledelsesmæssige armslængde«, der har en række fordele for kommunens overordnede ledelse. Både de folkevalgte og direktionen får bedre tid til de politiske beslutningsprocesser, som skal sikre den politiske styring. Ligesom der også skabes bedre rum for at tænke langsigtet, strategisk og visionært, når den daglige butik passes af selvstændige virksomheder med en ansvarlig virksomhedsleder. Virksomhederne har også klare fordele, da de kan tilrettelægge arbejdet selvstændigt, opbygge en dynamisk og kreativ virksomhedskultur, og dermed danne baggrund for at tiltrække og fastholde dygtige og engagerede ledere såvel som medarbejdere.

Skjulte problemer kan vokse sig store Armslængden kan dog også give bagslag, hvilket man også kender fra det private erhvervsliv. Problemerne i et selvstændigt datterselskab kan vokse sig store, inden moderfirmaet bliver opmærksomt på det. Det oplevede man i Allerød Kommune i den selvstændige tekniske virksomhed Byggeri & Miljø, hvor den strategiske ledelse og især personaleledelsen ikke fungerede hensigtsmæssigt. Udadtil så virksomheden ud til at fungere i hverdagen, og problemerne blev først synlige for direktionen, da virksomhedens medarbejdere henvendte sig direkte til direktionen, der herefter reagerede med det samme.

Midt i en strukturreform Vi taler nu det tidlige forår 2004, hvor der endnu ikke var taget stilling til, om Allerød Kommune skulle søge sammen med en eller flere af nabokommunerne, eller om kommunen skulle fortsætte som en selvstændig kommune. Den usikre fremtid, og strukturreformens tre »overgangsår« 2004, 2005, og 2006, fik kommunen til at overveje midlertidige og samtidigt holdbare løsninger af Byggeri & Miljøs problemer. Alle10 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

rød Kommune var allerede langt fremme med partneringmodellen både på det politiske og på det forvaltningsmæssige niveau. Derfor lå det lige for at overveje noget tilsvarende, når de nye ledelsesmæssige og strategiske opgaver i Byggeri & Miljø skulle løftes. Det var i den forbindelse naturligt for kommunen, at overveje en ny form for partneringsamarbejde med NIRAS, der allerede stillede tekniske medarbejdere til rådighed i en form for partneringmodel. Dertil kommer, at NIRAS har seniormedarbejdere med konkret ledelsesmæssig erfaring fra det offentlige og med erfaring i organisatoriske og strategiske udviklingsprocesser.

En overgangsmodel – trin for trin Allerød Kommune og NIRAS indgik i første omgang en løs partneringaftale, der hovedsageligt omfattede indstationering af en virksomhedsleder til Byggeri & Miljø på fuld tid i tre måneder. Ingen af parterne kunne jo være sikre på, at modellen ville virke, når det gjaldt en så tung og kompliceret ledelsesmæssig opgave. Aftalen havde således en klausul om, at begge parter kunne

afbryde samarbejdets første trin, hvis det ikke fungerede efter hensigten. Næste trin bestod i, at aftalen kunne forlænges med den indstationerede leder på deltid. Det krævede imidlertid, at første del af den ledelsesmæssige opgave blev løst tilfredsstillende for kommunen. Den konkrete milepæl for det var, at der ved afslutningen af første trin skulle ligge et strateginotat, der i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede værdigrundlag, skulle være udarbejdet i tæt samarbejde med virksomhedens medarbejdere. Dette notat skulle indeholde forslag til rammerne for det videre strategiarbejde i virksomheden. Det første men helt afgørende konkrete trin i at realisere partneringsamarbejdet var naturligvis at finde den person fra NIRAS, som kunne løfte opgaven. Det skete efter en omhyggelig interviewrunde, hvor en medarbejderrepræsentant også deltog. Den nye leder blev introduceret af kommunaldirektøren ved et møde for samtlige medarbejdere i Byggeri & Miljø, og begyndte som daglig leder af virksomheden midt i maj 2004. Byggeri & Miljø fik på den måde i løbet af ganske kort tid en ny kompetent ledelse, langt hurtigere end hvis traditionelle ansættelsesprocedurer skulle have været fulgt.

Tillid og troværdighed – afgørende faktorer Der skal ikke lægges skjul på, at medarbejderne var noget skeptiske overfor den noget utraditionelle model. Specielt på baggrund af deres dårlige erfaringer med deres tidligere ledelse. Det var kommunaldirektøren og den indstationerede leder naturligvis meget opmærksomme på, da lederen skulle introduceres. Kommunaldirektøren gjorde derfor meget ud af at forklare baggrund og formål, og den nye leder redegjorde klart for sin egen ledelsesmæssige baggrund og kompetencer, hvordan han ville bruge sine erfaringer og ikke mindst, hvordan hans mere personlige og etiske holdning til lederrollen var. I den første periode fokuserede den nye leder næsten udelukkende på at skabe tillid og troværdighed mellem sig selv og medarbejderne. Både som person og som leder. Synlighed, tilgængelighed, samtaler og uformel snak med samtlige medarbejdere var afgørende virkemidler til det. Det daglige arbejde, og den daglige kontakt med medarbejderne, gav den nye leder mulighed for at danne sig et billede af den strategiske og ledelses-

Få styr på alles data i

DDH-data giver dig overblik

det nye Danmark Strukturreformen vil give en del udfordringer når der skal struktur på forskelligt registrerede data fra ﬂere kilder.

Der er ikke mange kommuner der har sine data registreret ens, heller ikke når det gælder registrering af ledningsdata. • Hvordan får I det samlede overblik over data ? • Hvilke krav skal I stille til standarder og datakvalitet ? • Hvordan får I funktionelle genveje til et godt beslutningsgrundlag ? DDH-data har Danmarks største ekspertise på det tekniske miljøområde og bliver din bedste sparringspartner, når det handler om rådgivning og optimal databehandling.

Gør det rigtigt første gang! Få styr på alles data med ekspertviden fra DDH-data.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66

Vi har udviklet teknisk software af højeste kvalitet til GIS. Applikationerne omfatter: Ledningsregistrering; Miljøtekniske værktøjer; WEB-baserede driftssystemer; WEB-GIS; Mobilitetsløsninger.

Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10

Vores kompetencer rækker også til at få tingene i drift ! 87 38 61 11 eller sho@ddh-data.dk

11 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

mæssige situation i virksomheden. Dette billede blev forelagt og diskuteret ved et virksomhedsseminar i slutningen af maj 2004. Det var et billede medarbejderne kunne genkende, og den indledende strategiske analyse blev videreudviklet i seks tværgående arbejdsgrupper på selve seminaret. Seminarets vigtigste resultat var imidlertid, at den nye leder blev accepteret fuldt ud af medarbejderne, og der blev givet gensidigt håndslag på den efterfølgende strategiudviklingsproces.

Arbejdet med strategien – et fælles projekt Efter det første seminar begyndte således en mere omfattende og intensiv strategisk udviklingsproces. Denne havde tre formål: (I) at sikre, at den kommende strategiske udviklingsplan havde udgangspunkt i virksomhedens dagligdag og ændringsbehov; (II) at virksomhedens medarbejdere havde fuldt ejerskab til planen og dermed til dens realisering, og sidst men ikke mindst (III) at forberede virksomheden på strukturreformens konsekvenser for virksomheden, herunder eventuel fusion med en eller flere kommuner. Den strategiske udviklingsplan skulle dække perioden 2004 – 2007, da det ville passe med, at de nye kommuner skulle træde i funktion 1. januar 2007. Udviklingsplanens mål var at være: »Vejviser for Byggeri & Miljø i strukturreformens nye og stort set ukendte landskab«. Byggeri & Miljø fik 3 måneder til at formulere planen i, da det var afgøren-

de, at den nye leder var på fuld tid gennem hele processen. Arbejdet med strategiplanen blev ved det første virksomhedsseminar matrixorganiseret i 6 tværgående arbejdsgrupper: Vision, Mission og Strategiske Mål; Ydelser og Kompetancer; Sagsgange; Organisering og Ledelse; Synliggørelse og Fusion; samt Udarbejdelse af Samlet Plan. Grupperne skulle præsentere deres resultater på et nyt virksomhedsseminar, der skulle holdes i slutningen af august 2004 ved afslutningen af »første trin«. Både politikere og direktion godkendte, at Byggeri & Miljø gennemførte processen, og at virksomheden brugte daglige ressource til dette vigtige strategiske arbejde. Direktionen og virksomhedslederen havde en løbende dialog om processens forløb og resultater for at sikre, at de overordnede strategiske rammer og forudsætninger blev overholdt. Den følgende tid blev yderst intensiv. Den daglige drift skulle varetages, og samtidig kørte den strategiske udviklingsproces. Den indstationerede leder fandt hurtigt sin plads som virksomhedens daglige leder og brugte en del tid og energi på at rydde op i fortiden, og skabe en positiv og fremadrettet virksomhedskultur, hvor forandringer betragtes som muligheder og ikke som trusler.

Forandring gennem nærhed De væsentligste virkemidler i oprydningsprocessen var åbenhed og tillid mellem medarbejderne indbyrdes, og mellem medarbejdere og den indstatio-

nerede leder. Det var i den forbindelse vigtigt, at få formuleret et værdigrundlag, der var forankret blandt medarbejderne i virksomheden, og dermed støttede den kulturændring, der skulle til for at skabe en positiv virksomhedskultur. De grundlæggende værdier for Byggeri & Miljø blev formuleret som: fællesskab, gensidig respekt, loyalitet, og tværgående samarbejde. De seks tværgående grupper arbejdede intensivt gennem hele juni, juli og august. Både medarbejderne og virksomhedslederen lagde megen energi og engagement i den strategiske udviklingsproces, som dermed blev dybere og dybere forankret i virksomheden. Den ny leder distancerede sig i den forbindelse mere og mere fra »konsulentrollen« og »konsulentløsningen«, og blev en naturlig og integreret del af Byggeri & Miljø.

Fra ord til handling Frem til det andet og afsluttende virksomhedsseminar blev vision, mission, samt strategiske mål og handlingsprogram formuleret. På selve seminaret blev den strategiske udviklingsplans rammer og hovedstruktur fastlagt. Et centralt organisatorisk element var en matrixorganisering af virksomheden i fire faglige liniegrupper: Byggesagsgruppen, Ejendomsgruppen, Miljøgruppen og Beredskabet og foreløbigt fire stående tværgående projektgrupper: Koordinering af sager til Tekniske Udvalg, Økonomistyring, Kommunikationsstrategier og Kompetanceudvikling. Herefter gik virksomheden ind i en mere rolig og stabil fase med fokus på driften og mindre intensivt strategiarbejde, og papirarbejdet med at nedskrive den strategiske udviklingsplan blev afsluttet. Ledelsesbehovet fandt en løsning, som indebar, at den indstationerede virksomhedsleder fra og med begyndelsen af september 2004 overgik til deltid. Faggruppeledere og projektledere udgjorde nu den ledelsesmæssige rygrad i virksomheden støttet af virksomhedslederen på deltid. Udviklingsprocessen havde ført til, at virksomheden efter et gevaldigt stormvejr igen var kommet ind i smult vande, og kunne koncentrere sig om dens egentlige virke, nemlig den daglig drift og myndighedsudøvelsen.

En ny virksomhed opstår Organisationsplan for Teknik og miljøområdet i Allerød kommune.

I begyndelsen af efteråret 2004 blev det mere og mere klart for direktionen, at 12 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

kommunens to tekniske virksomheder burde lægges sammen. Det skyldtes en kombination af, at Allerød Kommune med stort flertal havde valgt at fortsætte som selvstændig kommune, og at kommunens anden tekniske virksomhed netop havde haft et lederskift. Direktionen ønskede at sikre den faglige bæredygtighed for det tekniske område, når opgavemængden på især miljøområdet blev øget som følge af strukturreformen. Det vejede også tungt, at Allerød Kommune ville gå fra at være en mellemstor kommune til at blive en lille kommune i det kommunale landskab. Det krævede naturligvis nogen overtalelse, at få medarbejderne i Byggeri & Miljø til at tage fat på endnu en intensiv strategisk udviklingsproces, netop som de havde afsluttet en anden. Alligevel gik de i gang med frisk mod. De kunne nu udnytte deres erfaringer fra det tidligere forløb. Det betød også meget, at de havde tillid til deres indstationerede leder, som støttede sammenlægningen. Medarbejderne i Byggeri & Miljø kunne også fungere som støtter og »interne konsulenter« for deres kollegaer i Teknisk Drift & Anlæg, der ikke havde prøvet noget tilsvarende før. Den nye virksomhed Teknik og Miljø blev søsat den 1. januar 2005. Den havde karakter af en projektorganiseret matrixorganisation med den tidligere leder af Teknisk Drift & Anlæg som daglig virksomhedsleder, og med den midlertidigt indstationerede virksomhedsleder fra NIRAS som coach for den samlede virksomhed. De sidste søm blev slået i ved et sammenlægningsseminar i begyndelsen af februar 2005. Resultatet er, at Allerød Kommune i dag har en fagligt og ledelsesmæssig velfungerende virksomhed på det tekniske område. En virksomhed med omfattende strategisk kapacitet til omstilling og nytænkning blandt såvel ledelse som medarbejdere.

Skitse over processen med opretning af teknisk virksomhed og sammenlægning af det tekniske område.

spidskompetancer i sin seniormedarbejderstab i spil. Når dette er sagt, og hvis man tager de kritiske briller på, er der afgjort nogle lærepenge i dette forløb, som både kommunen og NIRAS vil nyttiggøre fremover. Både i deres fortsatte samarbejde og i andre samarbejder. Den væsentligste er vel nok, at på trods af ligheder, så er der meget væsentlige forskelle mellem spilleregler og funktionsvilkår i den offentlige og i den private sektor. Derfor skal der sættes god tid af til at

13 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Teflon glidelejer til rørledninger, broer, stål- og betonkonstruktioner

GLIDESKO RUSTFRIT STÅL INDKAPSLET TEFLON BASIS PLADE

Hvordan gik det så? Både Allerød Kommune og NIRAS anser forløbet og resultatet for en succeshistorie indenfor nytænkning med hensyn til partnering. Kommunen har fået en virksomhed rettet op og tilført den nødvendige ledelsesmæssige kapacitet i en kritisk periode for én af dens virksomheder. Den midlertidige overgangsituation med hensyn til strukturreformen kunne måske gøre det svært at tiltrække den nødvendige ledelsesmæssige ressource. Hertil kommer, at der blev gennemført en meget hurtig og smertefri sammenlægningsproces. NIRAS på sin side har støttet sin hjemkommune, fået afprøvet et nyt koncept, og fået bragt specielle

afklare og afstemme strategiske og ledelsesmæssige spørgsmål løbende mellem topledelse og den indstationerede leder i et sådant samarbejde. Set i det lys skyldes den positive bundlinie nok hovedsageligt, at Allerød Kommune arbejder aktivt med løbende at udvikle nye strategier og ledelsesformer, og derfor har haft let ved at etablere en professionel dialog om emnerne med et privat firma som NIRAS.

MI T! NY GRA ER J O PR ERLE T M LD FU ASTO EL

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 13

Overvejelser i forbindelse med strukturreformen Af teknisk direktør Anders Asmind, i Holbæk Kommune I begyndelsen af december 2004 fremlagde regeringen efter et hektisk forarbejde sine lovforslag for strukturreformen. Med en høringsfrist i starten af januar 2005 var der mange, der fik en ekstra dimension ind i juleferien. En vis forståelse for, hvad strukturreformen vil betyde for vores område er efterhånden ved at indfinde sig, om end det samlede overblik og ikke mindst en samlet konsekvensvurdering endnu lader vente på sig.

Hvor mange penge får vi f. eks at operere med inden for de specifikke områder, og hvordan vil personalesituationen se ud? De politiske kompromiser i Folketinget samt DUT-forhandlingerne mellem regering og KL afventes med spænding. På det lokale plan udestår samtidig drøf14

telserne med sammenlægningskommunerne omkring de mange ting, der skal på plads. Lige fra det meget visionære omkring borgerrelationer og servicestrategier til lavpraktiske spørgsmål om lokalisering og datasamkøring. Og spørgsmålene er mange, ikke mindst på det tekniske område.

De store linjer contra detaljen Kommunernes tilgang til den forestående reform har indtil nu også vist sig at være meget forskellig fra sted til sted, ikke kun i de faktiske handlinger, men også i forventninger til reformen og til, hvad der følger med reformen. På min vej til arbejde for et par uger siden hørte jeg i radioen et interview med to kommunale chefer fra to forskellige steder i Danmark. Den ene leder så reformen som en kæmpe mulighed for endelig at få endevendt alt, hvad der sker i kommunerne, herunder ikke blot det administrative system men i særdeleshed også det politiske system. Organiseringen af det politiske system har stort set ikke ændret sig i en menneskealder. Kommunerne er fortsat strukturerede med en kommunalbestyrelse og med en række politiske udvalg. Med strukturreformen er tiden inde til at tage debatten om, hvorvidt den fremtidige struktur i højere grad skal drejes over i retning af projektorienterede udvalg, hvor politikerne med kommunalbestyrelsen som basis indvælges på ad-hoc basis. Den mulige gevinst ved 14 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

dette system ville være en mere bredt funderet politiker, som ikke blot handler ud fra et enkelt fagudvalgs interesser. Den anden ledende embedsmand, som jeg hørte i radioen den morgen, havde en helt anden tilgang til strukturreformen. For vedkommende syntes de største udfordringer at være af logistisk og praktisk art. Hvor skal rådhuset ligge, og hvordan skal byvåbnet se ud, besværlighederne ved at skifte brevpapir og at ændre logoerne på kommunens biler. Store udfordringer, men på et helt andet plan, men samtidigt også helt relevant. Jeg tror, at ovennævnte udmeldinger fra de to chefer i høj grad afspejler den vifte af spørgsmål, der arbejdes med i kommunalt regi i øjeblikket. De store linier kontra detaljen.

Kommunerne på Holbækegnen Kommunerne på Holbæk-egnen har gennem mange år haft et godt samarbejde på mange områder. Man har i den daglige administration ikke siddet lårene af hinanden men alligevel hen ad vejen fundet områder, hvor der med en vis hensigt kunne samarbejdes. Skat, bibliotek, tandpleje og beredskab har været nogle af områderne, og i de sidste par år er der også blevet arbejdet med at udarbejde en fælles egnsplan for områdets kommuner. Sammen har kommunerne sat sig ned og fundet frem til en række fælles interesser inden for bosætning, erhverv, detailhandel, uddannelse, turisme og infrastruktur, som så er blevet nedskrevet i et fælles dokument som nogle fælles målsætninger. Springet til, at Holbæk kommune og de fire kommuner rundt om Holbæk, nemlig Tølløse, Jernløse, Tornved og Svinninge, besluttede sig til en sammenlægning, har derfor ikke været svær og har – i modsætning til andre steder i landet – ikke affødt en massiv debat om ulemper kontra fordele. Forud for afsendelsen af brevet til Indenrigsministeren med ansøgningen om en sammenlægning foregik der naturligvis en række analyser af de enkelte kommuner set i forhold til de kommuner, som man skulle lægges sammen med. Analysens resultater pegede dog ikke på nogle områder, hvor det ville være forbundet med uløselige problemer at gennemføre en sammenlægning. 15 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

De tekniske områder På det tekniske område lød hovedkonklusionen, at »der ikke her forudses at være nogle uovervindelige problemer i forbindelse med en sammenlægning af de 5 kommuner. På næsten alle sammenligningsområder udgør Holbæk kommune ikke overraskende den største volumen, men den grundlæggende struktur af det tekniske arbejde synes at være tilnærmelsesvist ens«. De områder, hvor der blev peget på de mest markante forskelle mellem de 5 kommuner på det tekniske område, var aktivitetsniveauet på anlægssiden. Her har Holbæk i en årrække anlagt nye veje for ca. 20 mio. om året, mens der stort set ikke er blevet anlagt nye veje i de andre kommuner. En anden markant forskel blev identificeret på miljøområdet, hvor Holbæk har lagt stort set hele sin miljøsagsbehandling og tilsyn ud til det fælleskommunale miljøselskab Rovesta, mens de resterende fire kommuner selv varetager miljøopgaverne. En tredje markant forskel er taksterne på spildevandsområdet. Taksten i den kommende storkommune skal være ens for hele kommunen, så her ligger en udfordring for de 5 kommuner. I øjeblikket spænder taksterne fra 12 kr. pr. m3 i den billigste kommune til 33 kr. pr. m3 i den dyreste kommune. Og intet tyder på en større kvalitetsforskel i kloaknettene.

Endelig blev der fundet frem til, at affaldshåndteringen og indsamlingssystemerne er forskellige. Som et efterskrift til analysen blev der også foretaget en oplistning af de politiske mest interessante sager på det tekniske område i hver enkelt af kommunerne. Ikke overraskende var der nogle fællesnævnere for alle kommunerne herunder boligudbygning samt planlægning på vejområdet. Mens Holbæk herudover mest havde fokus på havneomdannelse og et kommende DGI-landsstævne, så var tendensen i landkommunerne mest møntet på nære ting som landsbyer og - skrotbiler! Selv om sammenligningen mellem kommunerne ikke pegede på, at der skulle være uløselige problemstillinger, så hersker der ikke tvivl om, at der – når 5 kommuner vælger at blive slået sammen – altid vil være et betragteligt antal beslutninger, som skal træffes.

Vej- og Park området I de 5 kommuner findes der 7 kommunale vejmandspladser plus et par amtslige pladser. Vej- og Park driften foretages som hovedregel af kommunerne selv efter BUM-modellen, dog varetages Svinninge kommunes grønne drift af et privat firma.

De områder, hvor der blev peget på de mest markante forskelle mellem de 5 kommuner på det tekniske område, var aktivitetsniveauet på anlægssiden

Koordinering af udbud og service på de kommunale genbrugspladser er også en del af en sammenlægningsproces.

I den kommende beslutningsproces skal det selvfølgelig overvejes, om det stadigvæk skal være den nye storkommune selv, der skal drifte Vej- og Park området og i givet fald, om det er hensigtsmæssigt at opretholde alle vejmandspladserne. Man kunne også vælge at udbyde den samlede drift til et privat firma eller at gå mellemvejen med at udbyde en

del af driften og beholde nogle kerneområder med henblik på at bevare en kommunal knowhow. Det er svært at spå om tendensen på Vej- og Park området på det nye Danmarkskort. De nye storkommuner kan betyde, at der vil ske en professionalisering af hele udbuds- og udliciteringsområdet, hvor vi i stigende omfang vil se, at ikke-

offentlige selskaber vil overtage den almindelige drift på området. Den modsatte tendens ville være, at der med de større kommuner skabes et større grundlag for en kommunal egenproduktion. De hidtidige udmeldinger fra de nye storkommuner giver endnu ikke noget billede af hvilken vej, det vil gå. Og da slet ikke på Vej- og Park området. De fleste kommuner er simpelthen endnu ikke nået hen til stillingtagen til spørgsmål af så konkret en karakter. En yderligere krølle på vejområdet i »Ny-Holbæk« Kommune er, at der i to af de eksisterende kommuner eksisterer mangeårige funktionskontrakter på asfaltområdet. Og i de to kommuner er det ikke det samme asfaltfirma, der har kontrakterne, og de to vejvedligeholdelsesprogrammer, som danner baggrund for funktionskontrakterne, er opbygget efter forskellige principper. Om de resterende tre kommuner også skal omfattes af en funktionskontrakt, og hvordan dette skal ske, er en af de spændende diskussioner, som vil komme i forbindelse med det videre arbejde med sammenlægningen. Heldigvis har alle 5 kommuner i årenes løb været flinke til at prioritere vejvedligeholdelsen, så udfordringen er heldigvis til at have med at gøre!

Servicenivauet

I de 5 kommuner findes der 7 kommunale vejmandspladser plus et par amtslige pladser. I den kommende beslutningsproces skal det overvejes, om det stadigvæk skal være den nye storkommune selv, der skal drifte Vej- og Park området og i givet fald, om det er hensigtsmæssigt at opretholde alle vejmandspladserne

Spørgsmålet om den fremtidige vejstandard vil være et eksempel på den type spørgsmål, som kan dukke op i sammenlægningsprocessen på alle områder og ikke kun på det tekniske. Skal serviceniveauet være det samme over hele kommunen, selv om de sammenlagte kommuner er kommet med vidt forskellige serviceniveauer i bagagen? Er der nogen rimelighed i, hvis en kommune, som i årevis har nedprioriteret deres vejvedligeholdelse, pludselig skal bringes på niveau med de gamle nabokommuner, som har prioriteret at passe deres veje? Og måske på bekostning af noget andet. Spørgsmålet er naturligvis politisk, men vi må vænne os til at skulle forholde os til en lang række dilemmaer af ovennævnte art. Mest af alt er det dog vigtigt for alle beslutningstagere, at berøringsangsten for at gå ud over det politisk korrekte ( og juridiske) lighedsbegreb tages op til en revurdering – særligt set i forhold til den mængde beslutninger, som snart skal træffes. 16 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Brandslukningen â&#x20AC;&#x201C; en udfordring Endnu et eksempel pĂĽ en udfordring, som vil dukke op i forbindelse med sammenlĂŚgningsarbejdet, er organiseringen af brandslukningen. PĂĽ landsplan varierer det fra kommune til kommune, om brandslukningen foretages af et kommunalt brandvĂŚsen eller af Falck. FĂ¸lelserne omkring dette emne er erfaringsmĂŚssigt store, uanset om man rider pĂĽ den ene eller den anden hest. Mange af de nye kommunedannelser vil bestĂĽ af sĂĽvel nuvĂŚrende ÂťFalck-kommunerÂŤ og nuvĂŚrende Âťkommunale brandslukningskommunerÂŤ. Kan der inden for en ny storkommune ske en forbrĂ¸dring mellem disse to ÂťvĂŚsenerÂŤ, sĂĽledes at de kan have en fredelig sameksistens, eller skal man vĂŚlge enten den ene eller den anden? Det vil naturligvis ogsĂĽ vĂŚre et politisk spĂ¸rgsmĂĽl. Men bortset fra det rent Ă¸konomiske aspekt, hvor den ene part kan vĂŚre billigere end den anden, eller hvis der kan hentes rationaliseringsgevinster, er det ĂŚrlig talt sĂĽ sĂĽ vigtigt at fĂĽ samordnet disse ting lige med det samme? Det mest vĂŚsentlige mĂĽ altsĂĽ komme fĂ¸rst, nĂĽr man skal prioritere indsatsom-

rĂĽderne i forbindelse med reformen, og det er mĂĽske ikke ovennĂŚvnte problemstilling. Men hvis gevinsten ved en umiddelbar samkĂ¸ring ligger lige for, sĂĽ skal dette selvfĂ¸lgelig prioriteres.

Bekymringsindustrien Fra mange sider bliver vi dagligt mĂ¸dt af bekymrede miner. Man spĂ¸rger sig selv, om kommunerne overhovedet kan magte de udfordringer, der ligger i reformen. Bekymringsindustrien har kronede dage, og fra alle sider melder folk med specifikke faginteresser ind med uafklarede spĂ¸rgsmĂĽl om stort og smĂĽt. Brandslukningsproblematikken - som ovenfor nĂŚvnt - er et godt eksempel. Hvordan skal brandene blive slukket, hvis der er forskellige vĂŚsener inden for samme kommune, eller hvis indsatslederordningerne er skruet forskelligt sammen? For fagfolk er det muligvis et problem men overordnet set, sĂĽ mĂĽ det vĂŚre en problemstilling, der er til at lĂ¸se og i hvert tilfĂŚlde ikke en problemstilling, som skal give anledning til at miste overblikket over det vĂŚsentlige.

Eller hvad med det lokale amts hĂ¸ringssvar i forbindelse med kommunernes overtagelse af en rĂŚkke tidligere amtsopgaver? I hĂ¸ringssvaret blev der udtrykt meget stor nervĂ¸sitet i relation til, om kommunerne virkelig magtede at overtage amternes hidtidige opgaver. Bl.a. kunne man ikke forestille sig, hvordan kommunerne fremover skulle kunne varetage diverse trafiktĂŚllingsopgaver samt uheldsregistrering og sortpletbekĂŚmpelse. I HolbĂŚk kommune blev vi ĂŚrlig talt en smule overraskede over amtets udmeldinger, da vi mener, at vi faktisk har varetaget disse opgaver pĂĽ vores egne veje i ganske mange ĂĽr, og at vi er ganske gode til at gĂ¸re det. I kommunerne er vi faktisk ganske gode til mange ting. Og med den volumen, som de fleste af os nĂĽr op pĂĽ, sĂĽ er der ingen grund til at lytte for meget pĂĽ de bekymrede miner. Ingen af os er jo i tvivl om, at selvfĂ¸lgelig bliver det en bĂ¸vlet proces, hvor der vil vĂŚre flere meninger om samme sag. Men de kommende to ĂĽr vil ogsĂĽ blive en udfordring, hvor vi skal prĂ¸ve at skrue en offentlig service med en tilhĂ¸rende administration sammen â&#x20AC;&#x201C; en administration, som sandsynligvis skal holde i mange ĂĽr.

++ + + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 6EMMELEV s .YBORG s 'LATVED

+ALUNDBORG s %SBJERG s !ALBORG

2Â&#x2019;DBY

E R D N A G O +ARTERING R E G N I N S Â&#x2019; L JORDNÂ?RE

ANDLING H E B D R JO G O G KARTERIN NMARK A $ LE E H I G IN JORDRENSN

+ + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 q 3/),2%- ! 3 q $ANSK *ORDRENS ! 3 +UMLEHUSVEJ Â&#x152;M 2OSKILDE 4LF 17 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2005

Partneringaftale om spildevand i Gilleleje Af afdelingsleder Henrik Søgård Olsen, Rambøll A/S, projektdirektør Michael Thomsen, NCC-Construction Danmark A/S, og teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-Gilleleje Kommune Græsted-Gilleleje Kommune står i den situation, at kapaciteten på renseanlægget i Gilleleje skal forøges med ca. 50% med en samtidig optimering af spildevandsystemet i byen. Traditionelle metoder for gennemførelsen af projektet blev overvejet – dvs. at udbyde opgaven i fagentrepriser eller i totalentreprise – men valget faldt på en Partneringmodel. I artiklen gennemgås processen i forbindelse med indgåelsen af aftalen og de hidtidige erfaringer.

Det overordnede mål for udbygningen af spildevands- og regnvandssystemet i Gilleleje er at kunne behandle og bortlede øgede spildevandsmængder og samtidig forbedre vandkvaliteten i recipienterne. Opgaven omfatter en udbygning af Gilleleje Renseanlæg med en kapacitetsforøgelse på ca. 50%. Hertil kommer

etablering og renovering af bassiner og pumpestationer på ledningsnettet i Gilleleje mv. samt i et vist omfang etablering og renovering af ledninger, da udbygningen af renseanlægget har sammenhæng med hele byens spildevandssystem. Udgangspunktet er således at nå det samlet resultat, der giver den mest optimale, samlede løsning.

Her er NCC i gang med armeringsarbejdet ved regnvandsbassinet på Stejlepladsen, således at der efterfølgende kan foretages en udstøbning henover de nedrammede spunsjern

Den politiske proces Sagen blev lagt op i Byrådet via fagudvalget, og de mere traditionelle metoder for gennemførelsen af et sådant projekt blev gennemgået: Hyre et rådgivende ingeniørfirma evt. efter konkurrence og derefter udbyde opgaven blandt leverandører enten i fagentrepriser eller i en totalentreprise. Forvaltningen v/Teknik & Miljø foreslog, at kommunen i stedet for indgik i en Partneringaftale, da der i en sådan aftale ligger en række muligheder for at få kreative vinkler og ideer i spil og som følge af, at projektet derudover er et »pilotprojekt« i kommunen, som kan give erfaring og grundlag for yderligere Partneringprojekter i kommunen på tværs af de forskellige sektorer i kommunen. Altså tillige en lærende proces i kommunen.

Udbudsmaterialets tilblivelse Teknik & Miljø besluttede sig for selv at ville stå for designet af grundlaget for at gennemføre Partneringmodellen. Til dette var der dog brug for nogen assistance udefra, hvorfor der blev engageret hhv. en spildevandsekspert og en juridisk ekspert som en slags »sparringspartnere« for Teknik og Miljø. Udbudsmaterialets omfang og detaljeringsgrad var bevidst meget beskedent, da udgangspunktet var, at kommunen har en pose penge på 30 mio. kr. ekskl. moms og et mål, der skal nås. Udbudsmaterialet bestod derfor stort set i »Bygherrens nærmere anvisninger og orientering om Partnering vedr. udbygning af renseanlæg og optimering af spildevandssystemet i Gilleleje«. Heri er beskrevet, hvad der forstås ved begrebet Partnering, baggrunden og målet for opgaven, faktiske oplysninger om nuværende renseanlægs belastning og kapacitet, udlederkravene fra amtet, tegninger over spildevandssystemet i Gilleleje og dets opland og lign. facts. Men ingen løsningsmuligheder, da modellen går på begrebet »Tidlig Partnering«, hvor det er op til tilbudsgiverne at komme med løsningsforslagene. 18 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

På den store Danmarksturné folder vores udtrækstrailer sig ud med nye rør- og brøndsystemer, demonstrationer og workshops. Her kan du opleve de nyeste No-Dig teknikker og se hvor nemt systemerne svejses – og du kan få en snak med vore konsulenter. De ved bl.a. alt om, hvordan du får den bedste totaløkonomi med de mest innovative rørsystemer. Test også dine evner som Formel 1 pilot i den store simulator. Uden hastighedsbegrænsning! Og så er der selvfølgelig faste og flydende forfriskninger hele dagen. Velkommen til Uponor Roadshow 2005! Tourplan 26. maj: 27. maj: 30. maj: 31.maj: 1. juni: 2. juni: 3. juni: 6. juni: 7. juni: 8. juni: 9. juni: 10. juni:

19 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Frederikshavn Aalborg Viborg Nykøbing Mors Århus Esbjerg Skjern Aabenrå Odense Svendborg Nykøbing Falster Slagelse

Uponor Roadshow 2005 præsenterer bl.a.: • ABC for afløbssystemer: “Kvalitet der giver den bedste totaløkonomi" • Euro brøndsystemet • No-Dig løsninger • Upolow - nedsivningsanlæg • Uporol rør- og brøndsystem • ProFuse trykrør med beskyttelseskappe Stor k onk

Vind b urrence illetter til For Hocke mel 1 på nheim flotte p og andre ræmie r

GRAPHICS

Besøg Uponor Roadshow 2005

Åbningstid: kl. 10-17. Kørselsvejledning findes på www.uponor.dk Uponor AS Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund Tlf 99 52 11 22

Faktaboks vedr. udbudet Opgaven Hovedspecifikation

Bygherre Rådgiver Entreprenør Opgavetype Anlægssum Udbudsform Udbudsgrundlag Entrepriseform Tildelingskriterium Faseopdeling Partneringtype Tekniske krav for opgaven

Udbygning af renseanlæg og spildevandssystem Udbygning af kapaciteten på renseanlægget med ca. 50% samt etablering af et passende antal bassiner på kloaknettet i byen, så der samlet etable res en maksimal løsning anlægs- og driftsmæssigt Græsted-Gilleleje Kommune Rambøll A/S NCC Construction Danmark A/S Bygge-anlægsopgave 30 mio. kr. ekskl. moms Tilbud efter prækvalifikation Tilbudsloven Partneringaftale med targetpris og incitamentsaftale Økonomisk mest fordelagtige tilbud Fase 1: Forundersøgelse. Fase 2: Udførelse Fase 1: Forundersøgelse. Fase 2: Udførelse Forøgelse af kapaciteten på renseanlægget med ca. 50% og overholdelse af udlederkrav til recipienter

Udbudsrunden Udbudet blev foretaget efter en prækvalifikationsrunde. Kriterierne for at blive prækvalificeret var beskrevet i ovennævnte udbudsmateriale og indeholdt bl.a. krav om oplysninger om følgende: Introduktion af konsortiet, identifikation, profil og ekspertise, finansielle og økonomiske forhold, teknisk kapacitet og kvalitetsstyring mv. Der ønskedes kun anmodning om prækvalifikation fra konsortier, som ønsker af varetage den samlede opgave som Partnering - konsortier, der typisk

består af et rådg. ingeniørfirma og et entreprenørfirma. Kommunen agtede at indbyde op til 5 konsortier til at afgive bud. Som udvælgelseskriterier valgtes: • Profil og ekspertise 30% • Teknisk kapacitet 30% • Finansielle og økonomiske forhold 25% • Kvalitetsstyring 15%

4 konsortier, hvor parterne selv havde fundet sammen, blev herefter udpeget blandt de 7 ansøgere til at afgive egentligt tilbud. Kommunen fik 4 højt kvalificerede og meget gennemarbejdede tilbud. Efter at tilbudene var blevet afgivet, blev der gennemført 2 samtale/præsentationsrunder med hver af de 4 konsortier. I første runde præsenterede firmaerne deres forslag, og kommunen stillede spørgsmål. Nogle spørgsmål kunne besvares på stedet, medens andre spørgsmål skulle overvejes nærmere til anden runde. Her blev de tilbageblevne spørgsmål fra første runde besvaret og nye stillet. Kriterierne for tildeling af kontrakten var »Det økonomisk mest fordelagtige tilbud«: Følgende tildelingskriterier var fastlagt, og kendt af tilbudsgiverne: Økonomi vægtet med i alt 30%: • Heraf for estimat for anlæg og efterfølgende drift 1/2 • Heraf leverandørernes dækningsbidrag 1/2 Faglige indhold vægtet med i alt • Heraf fagligt oplæg • Heraf bemandings- og organisationsplan • Heraf forslag til og erfaring med Partnering

70% 1/3 1/3 1/3

Alle tilbudsgiveres tilbud lå på omkring Targetprisen på 30. mio. kr., men de øvrige kriterier indeholder så, hvad kommunen får for pengene og i hvilken kvalitet. I det økonomiske estimat – og også gennem de to samtalerunder - havde kommunen krævet, at der opstilles risikovurderinger og konkrete forslag til, hvordan risici kan imødegås. Partneringaftalen blev indgået med et konsortium bestående af det rådg. ingeniørfirma Rambøll A/S og NCC Construction Danmark A/S. De øvrige 3 konsortier fik som et bidrag til at dække deres omkostninger hver 50.000 kr. ekskl. moms.

Feedback til tilbudsgiverne

Gilleleje Renseanlæg udbygges med en kapacitetsforøgelse på ca. 50%

Kommunen havde i forbindelse med udbudsrunden og samtalerne med konsortierne lagt vægt på og meddelt, at der ville blive givet individuel feed-back til tilbudsgiverne – såvel det vindende konsortium som de øvrige tre konsortier. Tilbudsgiverne havde fået valget mellem at få en skriftlig eller mundtlig tilbagemelding, hvoraf de alle ønskede det sidste. 20 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Konsortierne blev således hver især indkaldt til et opfølgende møde, hvor de personer, som havde været med til at udarbejde projekt og tilbud, var indbudt. Kommunen stillede med sine repræsentanter fra Teknik og Miljø, ligesom kommunens 2 sparringspartnere i forbindelse med aftalens tilblivelse og evaluering deltog, dvs. den spildevandstekniske og den juridiske sparringspartner. Fra tilbudsgivernes side blev der udtrykt stor tilfredshed med denne facon, ligesom kommunen fandt, at det var udbytterigt at give disse tilbagemeldinger.

Fase 1 og 2 Partneringaftalen indeholder en Fase 1 om forundersøgelser og en Fase 2 om selve projekteringen og udførelsen. I Fase 1 indgår en nærmere undersøgelse af jordbunds- og grundvandsforholdene især i forbindelse med etableringen af de store regnvandsbassiner på kloaknettet. Også en nærmere klarlægning af evt. forureninger indgår i denne fase, men også en nærmere verificering af kloaknettets dimensioneringsgrundlag. Denne undersøgelsesfase er grund-

laget for, at den endelige projektering og prisfastsættelse kan foretages. Af Targetprisen på 30. mio. kr. udgør udgifterne til Fase 1 ca. 1,3 mio. kr., og det ligger i aftalen, at kommunen først indgår kontrakt om Fase 1 og på dette grundlag afgør, om Fase 2 også skal gennemførelse. Fase 1 er gennemført, og der er indgået endelig kontrakt om Fase 2. Projekteringen er igangsat i sommeren 2004 og anlægsarbejdet påbegyndt i efteråret 2004 med forventet afslutning med udgangen af 2005. I aftalen indgår et økonomisk incitament. Dette går i al sin enkelthed ud på, at økonomiske afvigelser i op- eller nedadgående retning i forhold til Targetprisen på 30 mio. kr., fordeles med 50% til konsortiet og 50% til kommunen.

Organisering og workshops Projektet er overordnet organiseret med en styregruppe og en projektgruppe. I hver af disse grupper indgår repræsentanter for de 3 parter. I forbindelse med arbejdets udførelse vil der blive nedsat yderligere »underliggende« projektgrupper med henblik på at sikre kvalitet, arbejdsmiljø og ejerskab til opgaven.

Faktaboks vedr. mødestruktur og informationsstrategi Mødefrekvenser: • I Fase1 mødes projektledelse og styregruppe hver 2. uge • I Fase 2 mødes projektledelse hver 2. uge og styregruppen hver 2. måned Dagsordener og referater: • Tidsplan • Status for arbejdet • Økonomi • Konflikthåndtering • Risikovurdering • Kvalitetssikring • Relationer til andre myndigheder og berørte borgere • Information • Forhold, der ønskes afklaret af styregruppen Informationsstrategi: • Løbende nyhedsbreve på kommunens hjemmeside • Annoncering i Ugeposten om kommende tiltag/vejspærringer mv. • Særlige pressemeddelelser om arbejdets stade og udførelse • Månedlig statusopgørelse til Udvalget for Teknik og Miljø • Evt. fotomontage og videooptagelser som led i info-strategien • Tidsplan på hjemmesiden

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer er VA godkendte og lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

GAP med glat inderside Glasﬁberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

NYHED!

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

NYHED!

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Ifö Ecotrap 2300P bundfældningstank lige til at grave ned. Nu med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe, type AP 12.40.06 Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Nu leveres tanken med integreret tømningsrør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

21 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05. E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

Faktaboks vedr. særlige Partneringelementer Partneringaftalens indhold: • Formål og faseopdeling • Målsætning og samarbejdsform • Aftalegrundlag • Organisation • Parternes ydelser/arbejdsopgaver og ansvar • Økonomi • Tidsplan • Forsikring, garanti- og sikkerhedsstillelse •Uoverensstemmelser • Ophævelse af aftalen Målsætninger for Partneringaftalen: • Godt købmandskab • Ærligt samarbejde • Optimale tekniske løsninger • Ingen klager • Ingen konflikter • Nødvendig styring Særlige aftaler om: • Løbende risikovurdering • Informationsstrategi • Miljø og arbejdsmiljø • Ingen konflikter – konflikthåndtering • Samarbejdsform • Kvalitetssikring • Styring • Mødefrekvens og dagsordener

Der er blevet afholdt 2 workshops i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Den første workshop blev afholdt som et 2dages eksternt seminar inden igangsætningen af Fase 1. På dette seminar, som blev styret af kommunens eksterne »sparringspartnere«, blev der indgået en række aftaler af forskellig art. En oversigt over disse aftaler kan ses i faktaboksen om »Målsætninger for Partneringaftalen« og »Særlige aftaler«.

Workshop 2 blev afholdt som et heldagsmøde. På denne workshop blev de aftaler, der blev indgået på workshop 1, repeteret og finpudset, idet der var nogen tidsforskydning mellem disse 2 workshops, hvorfor det var vigtigt at sikre sig, at alle parter huskede de gode intentioner og aftaler fra første workshop. I begge workshops deltog styregruppen og projektgruppens medlemmer.

Kommunens erfaringer I skrivende stund, hvor selve anlægsarbejdet kun er nogle måneder henne, kan der ikke gives en fuldstændig evaluering af Partneringaftalen. Derimod kan der siges noget om selve processen. Fra kommunens side har det været meget lærerigt selv at påtage sig opgaven med at beskrive udbudsgrundlag og dermed indholdet i Partneringaftalen ikke mindst som følge af, at det er foregået i samarbejde med de to eksterne »sparringspartnere« med den spildevandstekniske og juridiske indgangsvinkel. Dette gælder også selve opstillingen af udvælgelses- og tildelingskriterierne og den efterfølgende proces og stillingtagen til dette, hvori vore to sparringspartnere også har deltaget og udtrykt stor tilfredshed med den fælles lærende proces og udvikling i samarbejdet med kommunen. Det konkrete arbejde med det valgte konsortium er hidtil forløbet upåklageligt. Alle 3 partnere er dog meget opmærksomme på, at det er vigtigt at »holde gryden i kog« med de aftaler og hensigter, der er formuleret på de 2 workshops, og der er enighed om løbende at gentage disse for hinanden, hvilket bl.a. søges sikret ved, at det er

På Stejlepladsen graves der ud til et stort underjordisk regnvandsbassin på 800 m3. Bassinet skal opmagasinere spildevandet ved store regnskyl for at forhindre, at der sker overløb til havet.

faste punkter på dagsordenerne i projekt- og styregruppe.

Entreprenørens og rådgiverens oplevelser: Udbudsrunden Efter NCC´s og Rambølls opfattelse er det tydeligt, at Græsted-Gilleleje Kommune virkelig har fokuseret meget på processen og meget på »at gøre tingene rigtigt« både i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale og i forbindelse med selve udbudsrunden. Der blev lagt meget vægt på at præcisere, at her var et projekt som skulle løses i partnering med alle de facetter der ligger i det. Bl.a. var det tydeligt, at GræstedGilleleje Kommune målrettet gik efter partnere, der virkelig var interesseret i at arbejde i partnering. Organisering og workshops Det har vist sig at Græsted-Gilleleje Kommune ´s valg om at benytte sig af »tidlig partnering« indtil dato har været af stor betydning for projektet. Det har været vigtigt, at entreprenør og rådgiver har haft mulighed for at »vælge hinanden« som samarbejdspartnere. Dermed ligger der også et klart ansvar hos parterne, set i relation til samarbejde. På netop dette projekt har det vist sig, at med det team, der er sat sammen, har man fået et samarbejde, der går op i en højere enhed, idet kemien mellem ledelsen på projektet og den tekniske ekspertise er optimal. Kommunen havde ligeledes sikret sig at få engageret en proceskonsulent, der i forbindelse med den 1. workshop klart havde for øje, at det er væsentligt, at man efter workshoppen står med et resultat, hvori det præcist er anført, hvilke succeskriterier og mål, der arbejdes efter. På workshoppen blev der også diskuteret og fastlagt en række andre væsentlige emner, således at alle var enige om, hvordan den partneringaftale, som blev indgået, skulle forstås. Derved blev der allerede på workshoppen fjernet nogle emner, som senere kunne udvikle sig til mulige konflikter. Evaluering Samarbejdet mellem partnerne fungerer rigtig, og udover at der afholdes regelmæssige møder i projektledelsen og styregruppen, så evaluerer projektledelsen også løbende samarbejdet. Evalueringen tager udgangspunkt i de målsætninger, som blev aftalt på workshoppen og som er grundlaget for Partneringen. Processen og samarbejdet bærer i stor grad præg af holdånd og er meget udviklende for alle parter. 22 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

KTC-årsmøde 2005:

Herning – på vej mod ny storkommune Herning er værtskommune for Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde 2005, som afholdes i dagene fra d. 1. til 3. september. Sæt krys i kalenderen nu, og læs hele programmet i juninummeret af »Stads- og havneingeniøren«.

KTCs årsmøde 2005 holdes i Herning i det vestjyske. Byen har en stolt historie, der tager afsæt i opdyrkningen af heden i 1800-tallet som gav basis for byens udvikling til handelsby og hjemsted for tekstilfabrikker. Siden er Herning bl.a. også blevet internationalt kendt som messe- og konferenceby. På teknikog miljøområdet er udviklingen af Birk Centerpark et af mange eksempler på bevidst udvikling og planlægning i byen. Allerede tilbage i 1960`erne blev der lavet en byplan for Birk, og det var første gang, at planlægningen af et industriområde uden for København blev lavet af arkitekter. Den bevidste planlægning er videreført og den overordnede disposition af området er fastlagt i masterplan fra 2001. Birk Centerpark er i dag et område, hvor kunst, kultur, landskab, forskning,

undervisning og erhverv er integreret. I 2002 modtog Herning Kommune Byplanprisen for planlægning og udvikling af Birk Centerpark, så byen har fået fagfolkenes anerkendelse for arbejdet. Én af årsmødets studieture for KTCmedlemmer vil gå til Birk Centerpark, hvor bl.a. billedhugger Ingvar Cronhammars værk ELIA kan ses. I august-nummeret af »Stads & havneingeniøren« vil der være en lang række artikler om teknikog miljøområdet i Herning.

Ny storkommune Herning Kommune skal sammenlægges med Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderup kommuner. Den nye storkommune får et samlet areal på 1.323,5 km2 og ca. 83.000 indbyggere.

KTC Årsmøde 2005 Herning

Udgangspunktet for samarbejdet er, at kommunerne gennem mange år har samarbejdet og har en traditionel samhørighed og en naturlig tilknytning til Herning by som centrum og kraftcenter. Kommunerne har vedtaget, at en af målsætningerne for den nye kommune er, at sætte borgerne i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog. Læs mere om den nye storkommune på www.nyherningkommune.dk . De overordnede linier for forvaltningerne i den nye kommune er fastlagt og betyder, at der bliver oprettet en Teknikog miljøforvaltning, som får Hernings nuværende tekniske direktør Jørgen Marstrand som direktør.

Årsmøde og virksomhedsudstilling Selve årsmødet afvikles som nævnt i dagene fra torsdag d. 1. til lørdag d. 3. september 2005, med velkomstmiddag torsdag aften, faglig dag med konferencer og virksomhedsudstilling om fredagen, hvor der sideløbende holdes ledsagertur. Om lørdagen er der studieture i Herning. Virksomhedsudstillingen er som vanligt en god lejlighed til at møde leverandører og rådgivere og høre mere om de nyeste muligheder inden for teknikog miljøområdet.

Motiv fra Birk Centerpark, som besøges på studietur på KTCs årsmøde. Foto: Ole Haugsted. 23 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

-mna 23

Renovering af afløbsledninger Af Per Romdal, Rørcentret, Teknologisk Institut

Holbæk Forsyning Københavns Energi

Rørcentret, Teknologisk Institut udgav i 1999 et standardudbudsmateriale til anvendelse ved udbud af ledningsrenovering. Denne Rørcenter-anvisning er her i 2005 udkommet i 2. reviderede udgave. Anvisningen er udarbejdet med henblik på renovering af afløbsledninger, men der er også vejledning at hente i anvisningen i forbindelse med udbud af renovering af andre ledningssystemer.

Før 1999 blev renovering af afløbsledninger ofte udbudt på grundlag, der varierede meget i omfang og kvalitet. Ofte manglede relevante oplysninger i udbudsmaterialet, så entreprenørernes tilbud ikke blev givet på det samme grundlag og derfor ikke umiddelbart

kunne sammenlignes. Dette forhold gav anledning til besvær og utilfredshed hos alle involverede parter. Rørcenter-anvisning 004 fra 1999 opnåede derfor god udbredelse som standardudbudsmateriale blandt udbydere af arbejder med opgravningsfri led-

Figur 6: Forberedelse af en strømpeforing. © Per Romdal

Lyngby-Taarbæk kommune Odense Vandselskab as Rambøll A/S Randers kommune Roskilde kommune Rørcentret, Teknologisk Institut Figur 1: Projektet er finansieret og gennemført af disse virksomheder.

ningsfornyelse. En af fordelene ved at anvende dette paradigma var, at kun de variable dele skulle sendes til de bydende. De øvrige afsnit Tillæg til AB 92, Særlige betingelser og Arbejdsbeskrivelser skulle der blot henvises til i beskrivelsen af tilbudsgrundlaget, idet hensigten med udbudsparadigmaet var, at disse afsnit skulle anvendes uændret fra udbud til udbud. Siden Rørcentret udgav udbudsparadigmaet i 1999, er der sket ændringer i nogle af de bestemmelser, der danner grundlaget for entrepriseaftaler. Samtidig viste erfaringerne med brugen af paradigmaet, hvor der var behov for en »opstramning« af materialet. Blandt andet følgende forhold har givet anledning til revisionen: • Der er ændret i lovgivningen om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. • Der er ændret i lovgivningen om sikkerhed og sundhed ved bygge- og anlægsarbejder. • Konkurrencestyrelsens afgørelse ang. henvisning til kontrolordninger i udbudsmaterialet. • Det er nu muligt at optage stram foring i Kontrolordning for Ledningsrenovering. 24 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Formålet med paradigmaet Formålet med dette udbudsparadigma er at have et fælles grundlag for udbud af renovering af afløbsledninger. Udbudsparadigmaet tilskynder til, at alle nødvendige oplysninger bliver givet, og sikrer således, at entreprenørerne er i stand til at afgive tilbud på ensartede vilkår. Det bliver hermed mere relevant at sammenligne de afgivne tilbud på priserne alene. Samtidig har formålet været at udarbejde et materiale, der tager udgangspunkt i de samlede erfaringer med renoveringsmetoderne, herunder arbejdet med udvikling af europæiske standarder for metoderne samt arbejdet i Kontrolordning for Ledningsrenovering.

Målgruppen Udbudsparadigmaet er rettet mod ejere af afløbssystemer. Det vil således typisk blive anvendt af de afløbsteknikere ved tekniske forvaltninger og rådgivende ingeniører, der arbejder med udbud af renovering af afløbsledninger. Men også ejere af andre ledningssystemer vil kunne hente inspiration i udbudsparadigmaet i forbindelse med udbud af renoveringsarbejder.

Projektets gennemførelse Udarbejdelsen af 2. udgaven af udbudsparadigmaet er sket på Rørcentret, Teknologisk Institut i et samarbejde mellem 6 danske kommuner, et rådgivende ingeniørfirma og Rørcentret. Disse parter har dels finansieret projektet og dels været repræsenteret i projektets referencegruppe, der har behandlet rapportudkast på møder i løbet af projektperioden. Referencegruppens sammensætning fremgår af figur 1.

Hvad er med - og hvad er ikke med? Udbudsparadigmaet er først og fremmest udarbejdet med henblik på afløbsledninger – og gravitationsledninger. Det indeholder således ikke betingelser

eller beskrivelser for trykbærende ledningssystemer. Endvidere er udbudsparadigmaet udarbejdet med henblik på renovering, det vil sige foring af eksisterende ledninger. Dog er en enkelt opgravningsfri udskiftningsmetode taget med, nemlig rørsprængning. Udbudsparadigmaet indeholder ikke beskrivelser vedrørende punktreparationer, styret boring, tunnellering/gennempresning eller traditionel opgravning. Udbudsparadigmaet omhandler de mest anvendte metoder. Metoderne er vist i figur 2.

MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

Begrænsninger Denne 2. udgave af udbudsparadigmaet er udarbejdet udelukkende til anvendelse ved begrænset (indbudt) licitation blandt tilbudsgivere, der er tilsluttet Kontrolordning for Ledningsrenovering.

Opbygning og indhold Paradigmaet består af dels en rapport og dels en CD-rom. Paradigmaets struktur er vist i figur 3. Paradigmaets indhold er opdelt i variable og »faste« afsnit. Ved udarbejdelsen er det besluttet, at alle variable forhold skal kunne beskrives i Udbudsbrev (afsnit 1), Entreprisebeskrivelse (EB) (afsnit 2) og i Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) (afsnit 6). Det er hensigten, at det kun er disse tre afsnit, der skal have ændret indhold fra udbud til udbud. De øvrige afsnit • Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB) • Afsnit 4: Særlige betingelser (SB) • Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB) indeholder forhold af generel karakter, og de forventes at blive kendt i branchen som den »faste« del af grundlaget for udbud af renovering af afløbsledninger. Disse afsnit foreslås således anvendt uændret fra gang til gang, idet der blot henvises til dem i Tilbudsgrundlaget. Den medfølgende CD-rom indeholder hele udbudsparadigmaet i Word samt tilbudslisterne også i Excel.

DUER

MYRER

HVEPSE

FLUER

Mus . Rotter . Træskadedyr Mosegrise . Muldvarpe

UDDANNELSE MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.

Tryk 70 15 10 69 og aftal tid for et uforpligtende møde.

Renoveringsmetoder

Opgravningsfri udskiftningsmetoder

• Langrørsforing

• Rørsprængning

• Stram foring • Strømpeforing Figur 2: Udbudsparadigmaet omhandler disse metoder. 25 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel

konsekvenser af stor betydning), bør der udføres supplerende prøvning. Og i hvert enkelt tilfælde skal der tages stilling til, hvilke parametre, der skal eftervises ved prøvningen. Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB) Der var enighed blandt projektdeltagerne om, at Tillæg til AB 92 (TAB) skulle begrænses mest muligt, og der er lagt en del tid og kræfter i at nå dette mål. Som noget nyt kan der vælges mellem det gamle og det nye regelsæt for afhjælpningsperiodens længde og mangelansvarets ophør. Valget skal blot fremgå af Entreprisebeskrivelse (EB). Desuden regnes udbudet som én entreprise, hvor der afholdes én aflevering. Figur 5: Indføring af stram foring i en nedgangsbrønd. © Per Romdal

Vejledninger Næsten alle afsnit i paradigmaet indeholder vejledninger, der adskiller sig fra den øvrige tekst ved at være i kursiv. Vejledningerne er anvendt som støtte, forslag, henvisninger til andre afsnit og påmindelser om at huske væsentlige oplysninger. Vejledningerne er ikke en del af udbudsgrundlaget. Afsnit 1: Udbudsbrev 1. udgave af udbudsparadigmaet havde et omfangsrigt udbudsbrev, idet alle specielle krav og betingelser vedrørende den aktuelle entreprise skulle beskrives her. I den nye 2. udgave er beskrivelsen af alle disse specielle krav og betingelser vedrørende den aktuelle entreprise fordelt i Udbudsbrev og det nye afsnit Entreprisebeskrivelse (EB). Udbudsbrev indeholder nu kun en kort indledning, oplysninger om tid og sted for licitationen, tidsplan samt en opremsning af tilbudsgrundlaget (oversigt over gældende dokumenter). Afsnit 2: Entreprisebeskrivelse (EB) Udbudsparadigmaet vil kunne anvendes såvel ved metodeudbud som ved funkti-

Variable afsnit

onskravsudbud. Ved metodeudbud, hvor udbyderen på forhånd har taget stilling til, hvilke metoder, der skal anvendes på de enkelte ledningsstrækninger, skal udbyderens valg beskrives i det pågældende underafsnit i Entreprisebeskrivelse (EB). Ved funktionskravsudbud er det entreprisebeskrivelsens underafsnit om funktionskrav, der skal udfyldes med funktionskravene til hver ledningsstrækning og brønd. Herudover indeholder Entreprisebeskrivelse (EB) underafsnit om: Orientering (kontaktpersoner og adresser), bilags- og tegningsfortegnelse, beskrivelse af entreprisen, ledninger og kabler samt om laboratorieprøvning. I underafsnittet Beskrivelse af entreprisen gøres brugeren nu opmærksom på forskellene i de forskellige versioner af Fotomanualen og deres samspil med forskellige versioner af ledningsdatabasen DAS og det nye DANDAS-format. Med hensyn til laboratorieprøvning af strømpeforing er der i udbudsparadigmaet lagt op til, at den prøvning der foregår under Kontrolordning for Ledningsrenovering er tilstrækkelig i de fleste tilfælde. Kun i specielle situationer, fx ledninger i høj risikoklasse (hvor fejl får

»Faste« afsnit

Afsnit 1: Udbudsbrev Afsnit 2: Entreprisebeskrivelse (EB) Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB) Afsnit 4: Særlige Betingelser (SB) Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB) Afsnit 6: Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Figur 3: Paradigmaets struktur i variable og »faste dele«.

Afsnit 4: Særlige betingelser (SB) Her er underafsnit med betingelser for arbejdspladsen og dens indretning, sikkerhed og sundhed, kontakt til myndigheder og til beboerne i området, materialeopbevaring, overpumpning, TVinspektion, acceptkriterier, opgravning, vinterforanstaltninger samt et underafsnit med de generelle betingelser for kvalitetssikring og kontrol. Dette underafsnit refererer til underafsnittene om kvalitetssikring og kontrol i de respektive arbejdsbeskrivelser i afsnit 5. Underafsnittet om TV-inspektion indeholder kravene til TV-inspektion som slutkontrol. Dels krav til kvaliteten og dels krav til rapporteringen. Disse krav er afstemt både med Regler og tekniske bestemmelser for Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK) og med TV-inspektion af afløbsledninger. Tillæg til AB 92 og beskrivelser for udførelse. Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB) Dette afsnit er udformet med en arbejdsbeskrivelse for hver af de fire metoder, jf. figur 2. • Langrørsforing er betegnelsen for foring med sammensvejste rør, hvor der umiddelbart er plads i den eksisterende ledning til indtrækningen. Rørene til langrørsforing er typisk produceret af polyethylen (PE). Da denne metode for tiden ikke kan optages i Kontrolordning for Ledningsrenovering, fordi der endnu ikke er udarbejdet et kontrolgrundlag for den, er der i arbejdsbeskrivelsen henvist til opfyldelse af kravene i CEN-standarden (DS/EN 13566) for metoden. • Underafsnittet om stram foring, hvor foringens tværsnitsareal er midlertidigt reduceret under indtrækningen, omhandler både foldede profiler og profiler, hvor tværsnitsreduktionen 26 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

opnås ved kraftigt træk i foringen under indtrækningen. En stram foring kan være produceret af PE eller PVC. I dag er kun et enkelt stram-foringssystem optaget i Kontrolordning for Ledningsrenovering, og det er baseret på PVC. • I underafsnittene for stram foring, strømpeforing og rørsprængning er der henvist til entreprenørernes deklaration af systemerne overfor Kontrolordning for Ledningsrenovering samt til entreprenørernes kvalitetsstyringssystem, hvor procedurerne for installation og kontrol er dokumenteret overfor kontrolordningen. Det er i udbudsparadigmaet forudsat, at stram-forings-, strømpeforings- og rørsprængningssystemer skal være optaget i eller være under godkendelse i Kontrolordning for ledningsrenovering for at blive taget i betragtning ved licitationen.

Afsnit 6: Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Afsnit 6 indeholder en beskrivelse af, hvordan mængderne opmåles og afregnes. Endvidere indeholder afsnittet en beskrivelse af tilbudslistens opdeling og af tilbudslistens enkelte poster samt – i form af bilag – selve tilbudslisten. Tilbudslisten er i fire dele. Del 1 udgør forsiden, hvortil summerne fra del 2 og 3 overføres og lægges sammen til det samlede tilbud. Del 2 indeholder de kendte mængder i udbudet, dvs. de brønde og ledningsstrækninger, der skal fornyes, samt de stik, der skal tilsluttes/ åbnes. Del 3 indeholder skønnede mængder af en række aktiviteter, der kan komme på tale i forbindelse med arbejdets gennemførelse, herunder opgravninger i forbindelse med reparationer, der skønnes nødvendige for et godt resultat af renoveringen. Enhedspriserne i tilbudslistens del 3 skal også tages i anvendelse ved ekstraarbejder. I tilbudslistens del 4 skal entreprenøren gøre rede for sit valg af renoveringssystemer og dimensioner for hver enkelt ledningsstrækning.

Figur 4: Installation af en forvarmet stram foring. © Per Romdal

statisk dimensionering, og at arbejdet gennemføres på et kendt og deklareret grundlag. Udbudsparadigmaet er udformet helt i overensstemmelse hermed, idet det er forudsat ved udarbejdelsen, at paradigmaet udelukkende anvendes ved begrænset udbud blandt systemer, der er optaget i eller under godkendelse i Kontrolordning for Ledningsrenovering. I lighed med flere af Rørcentrets rapporter kan udbudsparadigmaet bestilles hos Byggecentrums Boghandel på tlf.: 70 12 06 00 eller fax: 70 12 08 00. Prisen er kr. 250,- inkl. CD-rom og ekskl. moms og forsendelse.

Rørcenterdagene 2005 På Rørcenterdagene 2005, der afholdes over 2 dage den 15.-16. juni 2005, bliver der sat fokus på afløbssystemerne. Også emnet renovering af afløbsledninger vil blive dækket af arrangementet, idet mange renoveringsentreprenører er blandt udstillerne på det store udstillingsområde, og én af konferencerne er helliget dette emne. Program med nærmere oplysninger om udstilling og konferencer kan rekvireres på Rørcentrets sekretariat på tlf.: 72 20 22 90, fax: 72 20 22 93 eller e-mail: roercenter@teknologisk.dk.

Paradigmaets udbredelse Mange offentlige og private ledningsejere, der skal have gennemført opgravningsfri fornyelse af deres afløbsledninger, stiller som betingelse, at de tilbudte systemer er optaget i Kontrolordning for Ledningsrenovering. På denne måde sikres det, at tilbudene er baseret på de samme regler for 27 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Figur 7: Strømpeforing. Produktion af prøvestykke i en »mellembrønd«. © Per Romdal

Rørcenterdagene 2005

Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut I 2005 afholdes der igen Rørcenterdage på Teknologisk Institut i Taastrup. Arrangementet holdes den 15.- 16. juni i år. Der er ca. 60 udstillere ved arrangementet, som også indeholder 8 halvdagskonferencer. Samtidig med Rørcenterdagene afholder SSTT skandinavisk årsmøde.

Rørcenterdagene er en lille målrettet messe for vand- og afløbsteknik. De første Rørcenterdage blev holdt i 1985. I starten blev de holdt hvert 3. år, men siden først i 90’erne er Rørcenterdagene blevet holdt hvert andet år. Rørcenterdagene er en fast institution i den danske vand- og afløbsbranche, og der er stor opbakning til arrangementet både fra udstillere og fra gæster. På Rørcenterdagene skabes en tæt dialog mellem udstillere og publikum, og man er helt sikker på dels at møde nye faglige udfordringer, dels at møde gamle kolleger. Rørcenterdagene er derfor stedet, hvor fagfolk mødes og udveksler erfaringer. Rørcentret er en del af Teknologisk Institut I Taastrup. På Rørcentret arbejdes der med forskning, udvikling og formidling på vand- og afløbsområdet. Der gennem28

føres prøvninger for at dokumentere funktionen af produkter og komponenter, og der gennemføres praktiske kurser, blandt andet kloakmesterkurser.

SSTT’s årsmøde SSTT (Scandinavian Society for Trenschless Technology) er en dansk, norsk, svensk forening. SSTT’s mål er at udbrede kendskabet til opgravningsfri nyanlæg samt renoveringer af gamle ledningsnet. SSTT har til opgave primært at formidle forskningsresultater fra og kendskab om opgravningsfrie renoveringsmetoder og nyanlæg. Medlemmer af SSTT er kommuner, entreprenører, leverandører, rådgivere, forskningsinstitutioner mv., der arbejder med fornyelse af ledningsnet. SSTT holder på skift årsmøde i de deltagende lande og i år er turen kommet til Danmark. Her holdes årsmødes i forbindelse med Rørcenterdagene og der forventes derfor at et stor antal skandinaver vil deltage i Rørcenterdagene 2005.

Konferencer For at tilfredsstille både de, der gerne vil vide mere om No-dig metoder, og de, der er mest interesseret i vand- og afløbssystemers almindelige funktion, gennemføres der på Rørcenterdagene 2005 to parallelle konferenceforløb med 8 konferen28 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

cer. Konferencerne dĂŚkker fĂ¸lgende emner:

Nye samarbejdsformer Nye samarbejdsformer er pĂĽ vej og ordene rammeaftaler og partnering er ÂťinÂŤ. I modulet redegĂ¸res der for, hvad ordene dĂŚkker samt praktiske erfaringer med de nye samarbejdsformer. Desuden sĂŚttes der fokus pĂĽ om bygherren altid er klĂŚdt godt nok pĂĽ. Ledningsrenovering Der findes mange renoveringsmetoder og i modulet beskrives, hvad der kan gĂĽ galt ved en renovering samt, hvordan man undgĂĽr det. Desuden prĂŚsenteres nyheder fra bĂĽde Kontrolordningen for Ledningsrenovering og Kontrolordningen for styret boring. Fornyelse af aflĂ¸bssystemer Der er og skal vĂŚre gang i fornyelsen af vores aflĂ¸bssystemer og den danske rĂĽdgiverbranche prĂŚsenterer forskellige tiltag, der skal sikre et godt overblik over ledningssystemets tilstand samt en fornuftig takt i fornyelsen. Desuden redegĂ¸res der for, hvilke udfordringer branchen stĂĽr over for.

TV-inspektion Der er kommet ny dansk og ny nordisk fotomanual, samt nye retningslinier for TV-inspektion. Desuden er Danske TVinspektionsfirmaers Kontrolordning blevet udvidet, sĂĽ kloakmesterfirmaer kan optages. Alle disse nyheder behandles i dette modul.

Mest for kloakmestre Sikkerhedsstyrelsen fortĂŚller om, hvordan det gĂĽr med autorisationerne for kloakmestre og der gives eksempler pĂĽ, hvordan en kloakmester bĂ¸r dĂŚkke sig ind forsikringsmĂŚssigt, og hvilket ansvar han har. Endelig beskrives det nye register for ledningsejere, som entreprenĂ¸rer i fremtiden skal bruge.

Det ĂĽbne land Spildevandsafledning i det ĂĽbne land, hvor der ingen kloakker er, er stadig lige aktuelt. En kommune fortĂŚller om deres erfaringer med forskellige typer anlĂŚg, og der ses pĂĽ Vandrammedirektivets indvirkning pĂĽ lĂ¸sningsmulighederne i det ĂĽbne land. Erfaringer med nedsivning af spildevand i lerjord samt tĂ¸mning af septiktanke belyses.

NyanlĂŚg Holder vores nyanlĂŚg i 100 ĂĽr, og hvordan sikrer vi os kvalitet i nyanlĂŚg? Dette er kodeordene i modulet. CE-mĂŚrkning af aflĂ¸bsprodukter er nĂŚrt forestĂĽende og hvordan skal man forholde sig? RĂ¸rcentrets nye anvisning om valg og brug af dĂŚksler prĂŚsenteres, og Aalborg Kommune prĂŚsenterer deres erfaringer med nyanlĂŚg. Endelig gennemgĂĽs hvordan acceptkriterier ved TV-inspektion kan anvendes.

Lokal hĂĽndtering af regnvand I modulet ses der pĂĽ, hvordan man kreativt kan anvende og aflede regnvand. Desuden ses pĂĽ, hvordan faskiner anlĂŚgges, hvordan vejvand renses og hvad regnvand i Ă¸vrigt kan bruges til. Endelig fortĂŚlles om et stort EU-projekt vedrĂ¸rende brug af regnvand i Karlebo Kommune.

Konferenceprogrammet kan rekvireres hos RĂ¸rcentret telefon 7220 2290. Konferenceprogrammet findes ogsĂĽ pĂĽ Teknologisk Institut s hjemmeside www.teknologisk.dk. Her kan man ogsĂĽ tilmelde sig konferencerne. Det er gratis at besĂ¸ge udstillingen.

%HVÂ¸J YRUHV XGVWLOOLQJ SÂĽ 5Â¸UFHQWHUGDJHQH RJ VH KYDG YL NDQ JÂ¸UH IRU GLJ RJ GLQ YLUNVRPKHG

.:+ 3LSH OHYHUDQGÂ¸U DI SODVWUÂ¸U RJ Ă? WWLQJV WLO DOOH IRUPÂĽO .:+ 3LSH 'DQPDUN $6 KDU JHQQHP PHUH HQG ÂĽU YÂŚUHW HQ DI GH IÂ¸UHQGH OHYHUDQ GÂ¸UHU DI 3RO\HWK\OHQ 3( UÂ¸U RJ Ă&#x2021; WWLQJV SÂĽ GHW GDQVNH PDUNHG 9L HU GDWWHUVHOVNDE DI GHQ YHUGHQVRPVSÂŚQGHQGH Ă&#x2021; QVNH .:+ NRQFHUQ RJ YHUGHQ RYHU EHQ\WWHV GHQ YHONHQGWH .:+ NQRZKRZ RJ WHNQRORJL 'HW VNHU SÂĽ YDQGYÂŚUNHU UHQVQLQJVDQOÂŚJ NUDIWYÂŚUNHU L GHQ NHPLVNH LQGXVWUL VNLEVYÂŚUIWHU VDPW RII VKRUH LQGXVWULHQ RJ DQGUH VWHGHU KYRU GHU VNDO WUDQVSRUWHUHV YDQG RJ DQGUH YÂŚVNHU VDPW OXIW RJ JDVDUWHU

3ÂĽ YRUHV UÂ¸UIDEULN L 0LGGHOIDUW SURGXFHUHU YL EO D 3( UÂ¸U L PHUH HQG IRUVNHOOLJH GLPHQVLRQHU IUD Â¸ PP WLO Â¸ PP 5Â¸U WLO I HNV JUDYLWDWLRQVUÂ¸U UHJQYDQGVEDVVLQHU EUÂ¸QGH P Y NDQ YL VRP GH HQHVWH L 'DQPDUN OHYHUH L PÂĽO KHOW RS WLO Â¸ PP 9LGHUHEHDUEHMGQLQJ WLO Ă&#x2021; WWLQJV EUÂ¸QGH P Y VNHU HIWHU PÂĽO SÂĽ HJHW SURGXNWLRQVYÂŚUNVWHG L 6YLQQLQJH .:+ 3LSH 'DQPDUN $6 6DOJ VHUYLFH RJ DGPLQLVWUDWLRQ 1RUGJÂĽUGH '. 6YLQQLQJH

7OI )D[ ZZZ NZKSLSH GN 0 H P E H U R I W K H . : + * U R X S

29 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2005

Tværkommunale spildevandsløsninger Af miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune, direktør Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune, afdelingschef Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og afdelingschef Palle L. Mikkelsen, Carl Bro Gruppen Ny teknologi er til fordel for miljøet i fælleskommunale spildevandsprojekter på Djursland og i Kronjylland

Det vil ikke være nogen overdrivelse at sige, at der er blevet gravet en del i Kronjylland og på Djursland de seneste par år. 42 kilometer spildevandsledninger er blevet lagt under det kronjyske landskab og 45 kilometer i mulden på Djursland. I alt har otte kommuner fordelt på tre projekter fundet sammen om løsninger for rensning af deres spildevand. Dermed har Ebeltoft, Grenaa, Midtdjurs, Nørre Djurs, Purhus, Randers, Rougsø og Sønderhald Kommuner taget vigtige skridt fremad, når det gælder håndteringen af deres spildevand. Filosofien bag projekterne har været at gøre miljøet til en vinder, bruge ny teknologi til at skabe optimale løsninger og anlægge et langsigtet perspektiv på økonomien. For at illustrere vores overvejelser og ønsker samt give inspiration til andre kommuner vil vi her gennemgå de vigtigste tekniske aspekter i vores spildevandsprojekter.

Ikke bare »som vi plejer« Beslutningsgrundlaget for projekterne har været, at alle involverede parter skulle drage fordel af løsningerne. Derudover var det fra begyndelsen en målsætning, at projekterne ikke blot skulle udføres »som vi plejer«, men at ny tek30

nologi og alternative arbejds- og udførelsesmetoder skulle anvendes i det omfang, det kunne være en fordel. Derfor har begrebet ejertidsomkostning, det vil sige levetidsomkostning, haft afgørende indflydelse på de valgte løsninger. Allerede i første fase – opmålingen – tog vi vores målsætning om ny teknologi og alternative metoder alvorligt.

Opmåling med fly Som forarbejde til de nye anlæg valgte vi at foretage opmålingen af de relevante områder ved hjælp af flybaseret laserscanning. Opmålingen er foretaget i tracébælter på 350-400 meter, hvilket på planlægningsstadiet gør det muligt at vurdere konsekvenserne af forskellige tracéer inden for de aktuelle områder. Den valgte laserscanning gav oplysning om højdeforhold i landskabet med en punkttæthed på 2-3 meter både fra reelle og diffuse overflader som for eksempel skov og afgrøder. På baggrund af opmålingerne skabes en digital terrænmodel, der umiddelbart kan anvendes til at generere digitale længdeprofiler. Metoden er ideel til vurdering af mulige tracéer, da de opmålte bælter i

langt de fleste tilfælde er tilstrækkelige til at undersøge alternativer, så der ikke er behov for supplerende opmålinger i marken. Derved sikrer vi, at de endelige projekter er baseret på dybdegående undersøgelser, uden at lodsejerne i området generes.

Valg af tracé I forbindelse med valg af tracé inddrager vi en række forhold – fredningsmæssige bindinger, krydsning af sårbare naturområder, vådområder, jordbundsforhold, variationer i overfladen – så vi vælger den bedst mulige løsning med det laveste geometriske løft. Vi drøftede flere alternative tracéer. Hvert tracé havde fordele og ulemper. Det endelige valg blev truffet i samråd med rådgiveren på baggrund af en række overordnede kriterier, herunder: • trykledningerne anlægges jævnt stigende • antallet af pumpestationer minimeres • optimale selvrensningsegenskaber sikres • fredede områder og områder med dårlige jordbundsforhold berøres med omtanke Ledninger uden lokale toppunkter giver mulighed for at reducere pumpernes størrelse og anvende dynamisk kapacitetsregulering, hvorved energiforbruget reduceres. Samtidig holdes omkostninger til elforsyningsledninger, tavler og tilslutningsafgifter nede. Ved at anlægge trykledningerne jævnt stigende og med et minimum af horisontale knækpunkter reduceres problemerne med nedsat hydraulisk kapacitet forårsaget af luftansamlinger i trykledningerne. Jævnt stigende ledninger giver desuden mulighed for at bruge atmosfærisk luft eller teknisk ilt til reduktion af eventuelle lugtproblemer fra for eksempel svovlbrinte uden risiko for 30 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

energikrĂŚvende luftansamlinger. I alle former for ledningsanlĂŚg er det vigtigt, at anlĂŚggene sĂĽ vidt muligt er selvrensende. I en typisk driftssekvens startes pumperne langsomt op til en kapacitet, der sikrer, at ledningsanlĂŚggene lĂ¸bende holdes rene. Alle transportledninger er udstyret med faciliteter for rĂ¸rrensning for at minimere problemet med svovlbrinte i forbindelse med kloakhud og for at sikre energioptimale forhold for transportsystemet. Transportsystemerne er projekteret med fokus pĂĽ geometri ud fra blandt andet energi-Ă¸konomiske betragtninger. Det betyder, at en del af transportsystemerne er etableret hen over omrĂĽder med kritiske jordbundsforhold. OmrĂĽderne er til dels passeret ved at anvende kĂŚdegravning og styrede underboringer. Valg af alternative udfĂ¸relsesmetoder har gjort det muligt at passere disse omrĂĽder uden vĂŚsentlige meromkostninger i anlĂŚgsfasen. Dette er til stor gavn i driftsfasen. Som nĂŚvnt indledningsvis har vi skullet grave mange kilometer kloakledninger ned. Dertil kom at anlĂŚgsarbejderne for en stĂ¸rre del af ledningstraceet blev vanskeliggjort, fordi det var nĂ¸dvendigt at passere en rĂŚkke svĂŚrt tilgĂŚngelige arealer, blandt andet flere blĂ¸dbundsomrĂĽder. Ved at vĂŚlge alternative metoder samt rĂ¸rmateriale og entreprenĂ¸rmateriel lykkedes det imidlertid at passere disse omrĂĽder uden vĂŚsentlig forĂ¸gede anlĂŚgsudgifter.

Udbud Vi har valgt at anvende forskellige udbudsformer. Erfaringerne pĂĽ den tek-

Den forudgĂĽende opmĂĽling af tracĂŠbĂŚlter skete ved hjĂŚlp af laserscanning foretaget fra fly.

niske side med delvist at benytte funktionsudbud eller en form for partnering har vĂŚret positive. PĂĽ grundlag af de valgte tracĂŠbĂŚlter udbĂ¸d vi pumpeentreprisen â&#x20AC;&#x201C; den fĂ¸rste entreprise â&#x20AC;&#x201C; som funktionsudbud. Med udgangspunkt i resultaterne herfra blev jord- og rĂ¸rarbejderne udbudt, sĂĽ pumpeleverandĂ¸rens input blev indarbejdet heri. PumpeleverandĂ¸rerne fik specificeret, hvilke krav den tekniske installation skulle opfylde. PĂĽ baggrund heraf skulle leverandĂ¸rerne udarbejde tilbudene. Da levetiden for transportsystemerne er lang, minimum 50 ĂĽr, er det vigtigt, at der vĂŚlges den lĂ¸sning, som har den laveste omkostning i anlĂŚggets levetid samlet set. Ved evaluering af tilbudene var det derfor en kombination af tilbudspris, energiomkostninger og kvalitet, vi valgte at mĂĽle tilbudsgiverne pĂĽ.

I dele af projekterne har vi krĂŚvet garanti fra leverandĂ¸rerne pĂĽ energiforbruget i de tilbudte lĂ¸sninger, og leverandĂ¸rerne har efter etableringen skulle tjekke deres komponenters duelighed. De hidtidige erfaringer med driften viser, at de vurderinger, der blev gjort i udbudsfasen, holder stik.

Dynamisk hydraulisk kapacitet En grundregel har vĂŚret, at pumpestationernes kapacitet i videst muligt omfang skal tilpasses det Ă¸jeblikkelige tillĂ¸bsflow. Med en stor variation i vandtilfĂ¸rslen over dĂ¸gnet og hen over ĂĽret er det relevant at se pĂĽ mulighederne for i de perioder, hvor der er det mindste flow, at tilpasse kapaciteten tilsvaren-

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

31 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2005

Udnyttelse af overskydende kapacitet

Miljøet er en klar vinder i de nye spildevandsløsninger. Mange sårbare vandløb slipper for den hidtidige belastning.

Fordele ved to parallelle trykledninger Optimal drift under mange driftsforhold, herunder kortere opholdstid i trykledningsanlægget på grund af mindre ledningsdimensioner, hvorved risikoen for generende svovlbrinteudvikling reduceres. Ved samdrift af begge ledninger er kapaciteten 100 procent større end under normale driftsforhold i modsætning til konventionelle transportsystemer, hvor den maksimale kapacitet ved samdrift af pumper typisk antager en størrelse på 140-160 procent i forhold til kapaciteten på én pumpe. I forhold til etablering af én trykledning gør to parallelle ledninger det muligt at udvide området, hvor der kan ske dynamisk tilpasning af kapaciteten, uden at det påvirker selvrensningsevnen negativt. Der er derved mulighed for betragtelige besparelser i energiomkostningerne, dels til start af pumperne, dels til transport af spildevandet. Antallet af pumpe-starter reduceres, hvilket ud over en besparelse i energiomkostninger giver en reduktion i antallet og omfanget af trykstød ved pumpestop. Øget driftssikkerhed i tilfælde af brud på en trykledning, pumpesvigt mv., da der er to trykledninger med tilhørende pumper.

de. Med undtagelse af bidraget fra Rougsø og Sønderhald samt Nørre Djurs Kommuner, der afledes i én trykledning, har vi valgt at anvende to parallelle trykledninger. Samtidigt er pumpernes kapacitet gjort variabel ved frekvensregulering. I perioder, hvor flowet generelt er lavt, kan behovet for kapacitet opfyldes ved drift af en nedreguleret pumpe med afledning til kun det ene rør. Det andet rør tages automatisk i brug, så snart behovet er større, for eksempel i forbindelse med et kraftigt regnvejr. Typisk udlægges hver ledning for den absolut maksimale tørvejrsspildevandsmængde, så den anden ledning kun bruges i forbindelse med nedbørsafstrømning. Ved at etablere to parallelle trykledninger i forhold til én opnår vi et antal fordele (se boks 2).

Mærkbare besparelser Erfaringen fra den tid, hvor pumpesystemerne har været i drift, har vist, at der ikke er konstateret økonomiske eller tekniske forhold, der kan betegnes som ugunstige. Tværtimod ser det ud til, at de oprindelige betragtninger omkring energioptimering holder. Besparelserne ved omhyggeligt valg af tracé, optimalt design af trykledninger og dynamisk kapacitetstilpasning af pumperne har resulteret i en reduktion af omkostningerne til transport af spildevandet i forhold til et konventionelt anlæg på 25 procent eller mere.

Den valgte løsning i Djursland-projektet baserer sig på den ledige kapacitet, som Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune råder over. Ideen har derfor været at lade Midtdjurs Kommune, den nordlige del af Ebeltoft Kommune og den østlige del af Nørre Djurs Kommune benytte anlægget i Grenaa, så utidssvarende og udtjente renseanlæg i de andre tre kommuner, som ellers havde måttet udbygges, har kunnet nedlægges. De gamle renseanlæg forsvinder dog ikke helt, idet de ombygges, så de dels kan fungere som opmagasineringsbassiner under regn og dels som pumpestationer. Randers-projektet opererer også med overskydende kapacitet. Spildevand fra Rougsø, Purhus og Sønderhald Kommuner ledes til Randers Centralrenseanlæg, hvor det renses, inden det ledes ud i Randers Fjord.

Grøn profil Miljøgevinsterne har været mange. For eksempel kan nævnes betydningen af at flytte forureningsbelastningen fra de indre, sårbare vandløbssystemer på Djursland til Kattegat med udledningen fra Fornæs Renseanlæg. Udledningen nedsættes med 1,2 millioner m3/år til de recipienter, der ligger opstrøms. Et andet eksempel er Randers, hvor vandet nu udledes til Randers Fjord frem for lokalt. En afgørende forudsætning i den sammenhæng er, at fosforkvoten bliver betragtet regionalt og ikke lokalt, hvilket er i harmoni med intentionerne i Vandrammedirektivet.

Forberedt på skærpede krav Det er nødvendigt, at vi reducerer den menneskeskabte påvirkning af miljøet mest muligt. Vandmiljøplan 1 og 2 har skærpet kravene til beskyttelse af miljøet, og med det kommende Vandrammedirektiv venter yderligere krav. På spildevandsområdet betyder kravene, at vi vedvarende skal forbedre renseeffekten på renseanlæggene og reducere effekten af de regnvandsbetingede udledninger, hvilket vi kan gøre ved enten at optimere driften eller anvende ny teknologi. Vi har valgt at tro på, at det giver bedst mening at prioritere begge muligheder. Det er en udfordring at opnå optimale resultater på store miljøtekniske projekter, der involverer flere kommuner. Men det kan lade sig gøre at få tekniske løsninger, miljøhensyn og økonomisk fordelagtighed til at gå op i en højere enhed. 32 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Rørcenterdagene 2005 15. – 16. juni Teknologisk Institut,Gregersensvej, Taastrup Rørcenterdagene 2005 er Danmarks eneste specialmesse for vand- og afløbsteknik. Her præsenteres nyheder om udstyr, materiel, materialer og erfaringer vedrørende nyanlæg og renovering af vand- og afløbssystemer. Rørcenterdagene 2005 omfatter en udstilling, der er åben fra kl. 10.00 til kl. 16.00, med gratis adgang. Desuden konferencer fra kl. 9.00 – 11.00 og kl. 15.00 – 17.00. Konferencens emner er: • Nye samarbejdsformer • Ledningsrenovering • Fornyelse af afløbssystemer • TV-inspektion

• • • •

Det åbne land Lokal håndtering af regnvand Mest for kloakmestre Nyanlæg

Program kan rekvireres på Rørcentret, Teknologisk Institut, telefon 7220 2290. Følgende firmaer udstiller på Rørcenterdagene 2005: Firma Agrometer A/S aktieselskabet 4a Alnino Connect ApS Bergstrøm Plastteknik Berg-Tech ApS Berotech A/S BF Gascon Biokube K/S Blücher Brødrene A. & O. Johansen A/S Brødrene Dahl A/S C-TV, Tekniske artikler EL-TEL EXPO-NET DANMARK A/S Glynwed A/S GM Plast A/S Grundfos DK A/S Hedeselskabet Miljø og Energi as Holger Andreasen AS HTJ-Miljøteknik ApS IBAK/Zibrandt Elektronik IBF Langaa IFÖ ECOTRAP A/B v/Max Sibbern A/S Inpipe Danmark A/S Jan Olsson A/S JKL Teknik Kongsted Maskinfabrik Krüger A/S KWH PIPE (DANMARK) AS Lauridsen Handel-Import A/S

33 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Firma Lauridsen Rørteknik A/S Mosbaek A/S NCC Danmark A/S New-line Fåborg A/S nyrup plast a/s OJ Electronics A/S Per Aarsleff A/S PN Støbegods Rambøll Randers Jernstøberi A/S Ridgid Scandinavia A/S Roco ApS Sax & Bro Scandinavian No-Dig Center Scan-Plast A/S SFL International A/S Skanska Danmark A/S SSTT SKANDINAVIEN Sven Pitzner, Ingeniørfirma Sydslam Trelleborg Forsheda, Pipe Seals Tunetanken A/S Unidrain A/S Uponor A/S V. Brøndum A/S Vandmand A/S VA-Teknik Scandianvia AB Wavin A/S Zacho-Lind A/S

Gentofte:

Bygningsrenovering for millioner! Statue foran Gentofte Rådhus.

Af Michael Nørgaard

450.000 m2 og betyder, at der skal igangsættes eller afsluttes et projekt om ugen i 6 år!

I løbet af de næste 6 år skal bygningerne i Gentofte kommune genoprettes. Indsatsen koordineres tæt med energispareindsatsen og andre byggeaktiviteter. Det økonomiske grundlag for projektet er skabt ved kommunens salg af NESA-aktierne, men investeringerne giver også en afskrivning. Hvad gør en kommune, når der dumper 3,5 mia. ind på kontoen? Det blev virkelighed i Gentofte og Kommunalbestyrelsen valgte at udarbejde en strategi for de næste 10 år og give deres bud på aktiviteter og projekter som blev mulige. Filosofien er, at pengene skal komme borgerne til gode og Kommunalbestyrelsen har peget på 12 fokusområder spændene fra kultur til infrastruktur,

hvor der skal gøres en indsats. Borgerne har været tæt inde i prioriteringerne, bl.a. har der været afholdt en række dialogmøder. »BygOp«, et projekt om bygningsgenopretning, er et af de projekter som ifølge kommunens strategi nu er ved at blive realiseret på Teknisk Forvaltnings område. Projektet har et tidsperspektiv på 6 år og omfatter ca. 300 bygninger,

Vel vedligeholdt! BygOp-projektets overordnede målsætning er at genoprette Gentofte Kommunes bygningsmasse til et niveau, der benævnes »vel vedligeholdt«, og samtidigt sikre billigere og bedre drift og vedligehold fremover. »Aktiviteterne under BygOp-projektet bliver koordineret med andre ombygningsprojekter og målet er, at opnå en synergieffekt. Vi vurderer, at vi kan få 10-15 % mere for pengene ved at koble BygOp-projekter med andre om- og tilbygninger og energispareprojekter« siger teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune. Erfarings-

Eksempel på grafisk fremstilling af forskellige niveauer i genopretningen af bygninger fra Gentoftes »BygOp« projekt.

34 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

mæssigt koster det 15-20 % af anlægssummen at starte en byggeplads op. Når man koordinere og starter måske 3 projekter på en ejendom op samtidigt, så kan besparelsen opnås. Samtidigt med BygOp projektet har Kommunalbestyrelsen vedtaget en energiplan med samme tidsperspektiv – dette understreger sammenhængen i tingene og illustrerer også de muligheder man har for at gøre en god og samlet indsats på den enkelte bygning.

Brugerinddragelse »Et så stort projekt som vi nu har sat i gang rummer potentielt mange konflikter, og vi har fra start lagt vægt på, at inddrage brugerne i projekterne. Vi har holdt opstartsmøder med fagforvaltningerne og på de enkelte projekter holder vi møder med brugerne, så tilrettelæggelsen af projekterne sker i samråd med dem«. fortæller Jørgen Steen Knudsen. »Vi er tidligt i forløbet, men vi vurderer, at der er engagement og tilfredshed med de projekter vi vil sætte i gang«. Processen omkring afviklingen af de enkelte projekter sker med udgangspunkt i en fast model, der bl.a. tager højde for repræsentation af centrale interessenter i arbejdet. Gentofte Kommune arbejder i øvrigt med et værdigrundlag for processen omkring bygningsgenopretningsprojekterne. Udover de nævnte ting indebærer værdigrundlaget bl.a. også, at man har et højt informationsniveau i forhold til borgere, naboer, brugere og politikere og at man viser hensyn til ejere og brugere af omgivne bygninger. Ligeledes skal anvendes »trimmede« metoder, værktøjer og samarbejdsformer i samarbejdet. »Et mere langsigtet mål med brugerinddragelsen er også, at vi får gjort de daglige brugere mere ansvarlige over for drift og vedligehold af bygningerne. Disse hensyn skal indarbejdes i kulturen, så bygningsværdierne bevares« fortæller projektchef Peter Hauch, der er ansvarlig for BygOp-projektet.

Kommunes ejendomme på 1/2 mia. kr. over de næste 6 år. Renoveringsprojekterne skal selvfølgelig give en grundlæggende kvalitetsforbedring af bygningerne med de fordele det giver for brugerne og vedligeholdelse af kommunens værdier, miljøforbedringer m.m.. Men der er også kalkuleret en afskrivning på de mange projekter, der forventes at give en besparelse på mellem 10 og 20 % på bygningsdriften og op mod 20 % på energiforbruget. Så godt nok er grundlaget for det store projekt skabt af indtægterne fra salg af NESA-aktierne, men der er også en god afskrivning på projekterne.

Ny organisation Organisatorisk har det været vigtigt at signalere, at BygOp-projektet har høj prioritet og sikre det nødvendige fokus til løsning af opgaverne, og Byggestyringssektionen i Teknisk Forvaltning er derfor blevet opdelt i 2 grupper, således at der nu er etableret en Bygningsgenopretningsgruppe. Gruppen, der styres af projektchef Peter Hauch, har 6 medarbejdere og skal styre arbejdet med at genoprette alle bygninger til standard »vel vedlige-

holdt«. Gruppen har også ansvaret for at udarbejde en kvalitetspolitik, projektstrategi og gennemførelsen af de planlagte tiltag i i Energiplan 2004-2009 og nok så vigtigt, at opgradere dokumentationen af kommunens bygninger. Data og information er meget centrale elementer, og data om bygninger og driftsinformation skal være på plads. Det digitale tegningsarkiv skal gøre tilgængeligt for alle på Internettet, således at brugerne on-line har adgang til de nyeste informationer om ejendommen. Arbejdet koordineres tæt med Bygningsforvaltningsgruppen. Projektchef Peter Hauch, der er nyansat til opgaven, fortæller: »Vi har I opstartsfasen i december og januar gennemført et intensivt planlægningsforløb i form af en række workshops. Vi har brugt tre halve dage om ugen i perioden, men det har været givtigt, og har sikret, at vi har fået alle synspunkter frem og fået lavet politikker og værdigrundlag for projektet. For mig som ny har det givet et rigtigt godt overblik over området«. En vigtig del af opstartsarbejdet har også været at forberede det politiske beslutningsgrundlag. »Vi har præsenteret projektet for hver direktørgruppe (forvaltning, red) og efterfølgende har vi gennemført en præsentation for den samlede kommunalbestyrelse, der i fuld enighed valgte at godkende projektet,« fortæller Peter Hauch.

Projekter for en 1/2 mia. Bygningsgenopretningsprojekt, energiplan og de løbende driftsbevillinger giver en samlet ramme til renovering af Gentofte 35 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Projektchef Peter Hauch og teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, der har ansvaret for Gentofte Kommunes bygningsrenoveringsprojekt.

Nye samarbejdsformer BygOp-projektet er i en tidlig opstartsfase og omfatter omkring 300 bygninger. »I denne fase har vi valgt at hægte vores projekter på igangværende og allerede planlagte projekter for at komme hurtigt i gang, og opnå en effekt på det korte sigt,« siger teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen. »Sideløbende er vi ved at udarbejde en udbudsstrategi, og det er vores målsætning at anvende nye samarbejdsformer som fx partnering. Vi ønsker at høste de fordele som disse samarbejdsformer kan give i vores store projekt. Fx kunne jeg forestille mig, at vi lavede en samarbejdsaftale med et konsortium om arbejdet med renovering af 20 børnehaver over en 3 års periode. Vi drøfter også muligheden for at lægge driften ind i en sådanne aftaler«. 35

Drikkevandsindvinding på Sejerø Af Arne Sejerø Hansen, Sejerø Vandforsyning og Thomas Jakobsen, Carl Bro Gruppen

De danske småøer har særlige problemer med at skaffe tilstrækkeligt vand af drikkevandskvalitet. Sejerø har igangsat et projekt, der skal udnytte det terrænnære grundvand i vandforsyningen.

Mange af de danske småøer har ikke nok grundvand i god kvalitet til at forsørge sig med drikkevand. De har det fælles problem, at forsyningen skal baseres på en indvinding, hvor der er fare for saltvandsforurening. Samtidig er øerne beliggende således, at de økonomiske konsekvenser ved etablering af en ferskvandsledning fra fastlandet er uoverskuelige. På øerne falder der i gennemsnit 500 mm (konservativt skøn) nedbør årligt, heraf fordamper 400 mm. Holder denne antagelse, er der per 1 km2 et nedbørsoverskud på 100.000 m3, hvilket i de fleste tilfælde vil være rigeligt til at dække forsyningsbehovet. 36

Opmagasinering af grundvand på øerne følger teorien om isbjerget i havet. I følge teorien vil der på øen være mindst 40 m ferskvand under havniveau for hver meter ferskvand over havniveau. I princippet betyder dette, at der på en ø med et areal på 1 km2 og et vandspejl beliggende i kote +1 centralt på øen findes en fersk grundvandsressource i størrelsesordenen 4 mio. m3. Nu er det desværre bare sådan, at en stor del af vandet findes i lerholdige sedimenter, hvorfra det ikke umiddelbart kan indvindes.

Tilstrækkeligt med nedbør Ud over problemerne med saltvand og lavtydende boringer udgør også naturlige og menneskeskabte forureninger en begrænsning i mængden af godt grundvand. Af ovenstående kan vi konkludere, at der falder tilstrækkeligt med nedbør, men at magasineringen eller kvaliteten nogle steder betyder, at vandet ikke kan anvendes. Der er altså et nedbørsoverskud svarende til det, som strømmer af til havet, dels underjordisk og dels overjordisk via vandløb og grøfter. Sejerø har et areal på ca. 12 km2 og en fastboende befolkning på 416 mennesker. I 2002 lå det årlige vandforbrug på 37.500 m3 fordelt på 4 vandværker, hvoraf det største vandværk leverer 82 %. Ud over husstandsforbruget er der også et forbrug til kvæg- og hønsefarm, hotel og kro og sommerhuse. Husstandsforbruget for de fastboende på Sejerø ligger på 60-70 m3/år, hvilket svarer til det halve af landsgennemsnittet. Der er generelle problemer med lavtydende boringer samt kvalitetsmæssige problemer med bl.a. klorid, organisk stof og sulfat.

36 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Det er også i din interesse at undgå graveskader

Fra 1. marts 2005 har alle ledningsejere pligt til at indberette deres interesseområder til ledningsejerregistret – LER. Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre: • • • •

færre graveskader på ledningsnettet bedre overblik over ledningsejerne mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere.

Klik ind på www.ler.dk og hent yderligere information og vejledning.

37 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Fersk grundvand Hav

Salt grundvand

Figur 1: Ovenstående figur viser, at oppumpningen påvirker grænsen mellem fersk og salt grundvand. Når vandspejlet sænkes, trænger salt grundvand op nedefra eller ind fra kysten.

Udnyttelse af det terrænnære grundvand Foreningen Sejerø Vandforsyning arbejder på et projekt netop med det formål at nyttiggøre en del af det overfladevand, som via et vandløb tabes til havet. Det pågældende vandløb er kun i begrænset omfang påvirket af spildevand

og er desuden omgivet af marginalt dyrket landbrugsarealer. Tidligere undersøgelser har godtgjort, at der i området kan indvindes i størrelsesordenen 35.000 m3 per år. Infiltrationen vil resultere i en forøgelse af grundvandsressourcen i området mellem infiltrationslokaliteten og vandløbet. Her nyttiggøres grundvandsres-

sourcen ved etableringen af en speciel designet indvindingsboring, hvori det terrænnære grundvand udnyttes. Målet er en ydelse på årsplan svarende til 35.000 m3. Der er gennemført et pilotprojekt med en pumpeperiode på et 1/2 år (sommer). Fra vandløbet er der med varierende intensitet og en konstant ydelse (ydelse 4 m3/t) oppumpet og reinfiltreret knap 7.000 m3. Projektet har indtil videre vist følgende: at vandmængden kan oppumpes, uden at vandløbet tørlægges • at den oppumpede vandmængde kan infiltreres • at det infiltrerede vand løber tilbage mod vandløbet • at infiltrationen gennem den umættede zone reducerer indholdet af bakterier til et acceptabelt niveau Myndighederne ansøges p.t. om tilladelse til etablering af en indvindingsboring. Det forventes, at der opnås tilladelse, idet myndighederne har fulgt projektet nøje. Er kvaliteten acceptabel, udbygges anlægget med henblik på infiltration og nyttiggørelse af en vandmængde på 35.000 m3/år.

Udstrømning til havet Oppumpning fra vandløb Vandløb

Grundvands strøm

Drænrør Nedsivning

Figur 2: Ovenstående figur skitserer det ressourceforøgende princip. Ved at opstemme vandløbet og pumpe vandet tilbage i vandløbsoplandet og der infiltrere vandet, undgår man, at vandet løber ud i havet.

38 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Velfærdstruende vandløbsregulering! Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S. I en vandløbssag om omlægning af rørlagte vandløb fik nogle grundejere pålagt så store udgifter, at det blev anset for direkte velfærdstruende og i strid med proportionalitetsprincippet om rimeligt forhold mellem mål og midler. Klagemyndigheden besluttede derfor at sagen skulle gå om. Afgørelsen har stor principiel betydning og viser desuden, at sådanne sager kræver et stort ressourceforbrug og kan trække ud i årevis.

Landvæsenskommissionens kendelse I kendelsen fra 1999 anførte Landvæsenskommissionen, at selv om forslaget til udgiftsfordeling var i overensstemmelse med de sædvanlige principper for partsfordeling efter Vandløbsloven, var det kommissionens opfattelse, at forslaget gav et urimeligt resultat, der for visse ejendommes vedkommende »kunne være direkte velfærdstruende«. Kommissionen ændrede udgiftsfordelingen, hvorved de fleste af lodsejerne blev pålignet et mindre bidrag og kommunen et noget større bidrag.

Overlandvæsenskommissionens kendelse Den almindelige vedligeholdelse af offentlige vandløb påhviler Vandløbsmyndigheden og er skattefinansieret. Vedligeholdelsen berører således normalt ikke de ejendomme, der har afvandingsmæssig interesse i vandløbet, rent økonomisk. For rørlagte strækninger ophører skattefinansieringen imidlertid, hvis nedslidning, utilstrækkelig kapacitet m.v. nødvendiggør hel eller delvis omlægning. Det kræver gennemførelse af en reguleringssag efter Vandløbslovens bestemmelser, hvor udgifterne til omlægningen fordeles på »interesserede« grundejere efter Vandløbslovens nytteværdibegreb i § 24, stk. 1 /1/. I en vandløbssag vedrørende omlægning af 3 rørlagte offentlige vandløb blev Vandløbsmyndighedens forslag til udgiftsfordeling først indbragt for Landvæsenskommissionen 39 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

og siden for Overlandvæsenskommissionen (efter nugældende Vandløbslov behandles udgiftsspørgsmål af Taksationsmyndighederne efter reglerne i Lov om offentlige veje).

Overlandvæsenskommissionen ændrede imidlertid udgiftsfordelingen således, at den stort set svarede til kommunens oprindelige forslag til bidragsfordeling med følgende bemærkninger i kendelsen fra 2001 /2/: • Der er ikke i Vandløbsloven hjemmel til at foretage en fordeling af udgifterne ud fra solidaritetshensyn, men udgiften skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte foranstaltningerne, jf. Vandløbslovens § 24, stk. 1. • Det er alene Vandløbsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt man vil udnytte muligheden i Vandløbslovens § 24, stk. 2 til hel eller delvis at afholde udgiften i forbindelse med regulering af offentlige vandløb. • Nyttebegrebet i § 24 kan være udvidet, hvis Vandløbslovens § 68, stk. 1 om bidrag til vandløbsregulering for forøget

Der må ofte anvendes betydelige ressourcer i sager om vandløbsregulering.

vandløbsmængde ved byggeri, vejanlæg m.v. finder anvendelse.

belyst, herunder ved indhentelse af udtalelser fra andre interesserede myndigheder m.v., før sagen • Udgifter til forundersøgelser, eventuelt besluttes fremmet f.eks. TV-inspektioner samt med udgangspunkt i en akutte reparationer inden offentlig høringsperiode på Kommunalbestyrelsens godmindst 4 uger. kendelse af reguleringsprojekSamtidig pålægger Vandtet er bekendtgjort ved løbslovens § 74 Vandløbsannoncering, kan ikke henmyndigheden at søge at føres til reguleringsprojektet, opnå forlig med de berørte jf. Vandløbslovens § 33. lodsejere om udgifternes afholdelse og fordeling ud • Hvis kommunen efter komfra det ikke nærmere definemissionens afgørelse om forrede nytteværdiprincip i deling af bidragene til reguleVandløbslovens § 24, stk. 1. ringen beslutter at gennemDa det sjældent lykkes at føre det omkostningskrævenopnå forlig om de økonomiDen almindelige vedligeholdelse af offentlige vandløb påhviler Vandløbsmynde projekt, kan denne ske spørgsmål, må Taksatidigheden og er skattefinansieret. afgørelse i henhold til Vandonsmyndighederne ind i billøbslovens § 80 indbringes ledet, jf. lovens § 24, stk. 3. • Det er et meget dyrt projekt, der for for Skov- og Naturstyrelsen. Sagsbehandlingen her kan i sig selv tage visse lodsejere, som udtrykt af Landlang tid, især hvis Taksationskommissiovæsenskommissionen, »kan være nens kendelse bliver indbragt for direkte velfærdstruende«. Overtaksationskommissionen til efterKommunalbestyrelsens • Skov- og Naturstyrelsen er af den prøvelse. beslutning opfattelse, at kommunens afgørelse Først når de økonomiske forhold er ikke er i overensstemmelse med det for- afklaret og på plads, kan VandløbsmynEfter Overlandvæsenskommissionens valtningsretlige princip om proportiokendelse besluttede Kommunalbestyreldigheden træffe endelig beslutning om nalitet i forvaltningsmyndighedernes sen i januar 2002 at gennemføre reguleprojektets gennemførelse. afgørelse, hvorefter der skal være foreringsprojektet uden ændring af udgiftsMen denne beslutning kan påklages taget en konkret afvejning af de økofordelingen. Beslutningen blev påklaget til Skov- og Naturstyrelsen, der i modnomiske interesser, der berøres, over for sætning til Taksationsmyndighederne til Skov- og Naturstyrelsen, der den 5. de hensyn der ønskes varetaget. januar 2005 - efter 3 års sagsbehandling ikke kun har mulighed for at se på de - hjemviste sagen til fornyet behandling økonomiske forhold, men foretager en • Endelige pålægger Skov- og Naturstyi kommunen /3/. samlet vurdering af, om projektet og de relsen kommunen at betale gebyret for økonomiske forhold som helhed er henklagesagsbehandling, der i reguleringssigtsmæssige og rimelige, eller om der Skov- og Naturstyrelsens bekendtgørelsens § 26, stk. 1 er fastsat bør ske ændringer. Først her kan sagsbeafgørelse til 7.760,- kr. handlingen slutte endeligt, idet SkovSkov- og Naturstyrelsens begrundelse og Naturstyrelsens afgørelse ikke kan for afgørelsen om hjemvisning kan sampåklages til anden administrativ mynmenfattes således: Skov- og Naturstyrelsen lægger især dighed. • Det er styrelsens opfattelse, at ikke vægt på, at det er en retlig mangel, at I den omtalte sag blev udfaldet imidbare afvandingsmæssige interesser, proportionalitetsprincippet ikke indgår i lertid helt uventet, at Vandløbsmyndigmen også natur- og miljømæssige kommunens beslutningsproces, og har heden må starte helt forfra og under interesser skal indgå i forbindelse med derfor truffet afgørelse om sagens hjemhensyntagen proportionalitetsprincippet Vandløbslovens administration, jf. visning til fornyet behandling i kommuspecielt foretage en revurdering af lovens § 1, stk. 2. nen. lodsejernes § 24-nytte af reguleringen og eventuelt også overveje den mulig• Bestemmelsen i Vandløbslovens § 32 hed, Vandløbslovens § 24, stk. 2 giver om, at vedligeholdelsen af rørlagte Vandløbsmyndigheden for helt eller delAfsluttende bemærkninger offentlige vandløb ikke omfatter hel vis at afholde reguleringsudgifterne. eller delvis omlægning af rørledninger, Sagen er endnu et eksempel på, at der Afgørelsen har stor principiel betydfritager ikke Vandløbsmyndigheden for ofte må anvendes betydelige ressourcer ning og er f.eks. aktuel i en tilsvarende løbende at foretage vedligeholdelse af i sager om vandløbsregulering, der som sag om vedligeholdelse/omlægning af det rørlagte vandløbssystem og herunomtalt i en tidligere artikel i Stads- og det offentlige vandløb Postrenden i Kulder udskifte eventuelle defekte rør. havneingeniøren /5/ kan trække ud i årehusområdet i Jægerspris Kommune. Her vis, fordi den foreskrevne procedure for har sagen indtil videre verseret i over 10 • Styrelsen finder det endvidere ikke tilsagsbehandlingen i reguleringsbekendtår, bl.a. på grund af usikkerhed om afstrækkeligt belyst, om de konstaterede gørelsen /4/ giver mange muligheder grænsning af de ejendomme, der har skader på rørsystemerne eventuelt skylfor »stopklodser« i forløbet. nytte af omlægningen, og fastsættelse des, at kommunen ikke har opfyldt sin For det første skal Vandløbsmyndigaf nytten for den enkelte ejendom. forpligtelse efter regulativ og Vandheden tage stilling til, om det projekt, løbsloven til at vedligeholde vandløbene. der skal gennemføres, er tilstrækkelig 40

40 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Rørsprængning . Pipe-bursting . Styret boring . Underføring . Tryksat kloakering

Nu tryksat kloakering af åbent land - med vort LPS-system

41 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

RENOFORM® dækker alle områder

Skanska kan med introduktionen af LPStryksystemet tilbyde et totalkoncept for kloakering af åbent land. RENOFORM® er derudover specialiseret i miljørigtig ledningsrenovering af såvel spildevands- som drikkevandsledninger ved rørsprængning, pipe-bursting og styret boring. Kontakt os venligst for mere uddybende information.

Skanska Danmark A/S Sivmosevænget 4 DK-5260 Odense S Tlf. 70 13 20 20 Fax 63 12 86 99

Skanska Danmark A/S Baltorpvej 158 DK-2750 Ballerup Tlf. 44 77 99 99 Fax 44 77 99 53

Skanska Danmark A/S Sødalsparken 20 8220 Brabrand Tlf. 86 26 65 00 Fax 86 26 66 00

Fronterne trukket op på affaldsområdet Reno-Sams årsmøde 2005 viste de store holdningsforskelle, der er til den fremtidige udvikling af affaldssektoren. Regeringen - repræsenteret ved miljøminister Connie Hedegaard ønsker liberalisering. Branchen kan dokumentere lave priser og peger på, at kapacitetsudnyttelsen ikke bliver optimal i et liberaliseret marked.

De 275 deltagere i Reno-Sams årsmøde 2005 i Helsingør fik holdningerne fra de væsentligste aktører på området præsenteret. Udgangspunktet er konklusionerne fra Miljøministerens arbejdsgruppe om affaldsområdet. Konferencens hovedtaler var netop miljøminister Connie Hedegaard, der gav forsamlingen anerkendelse for en velfungerende sektor, god service og »rimelige priser«. Men så hørte høflighederne også op. »Affaldssektoren kan gøres mere enkel og effektiv - virksomhederne skal selv kunne vælge - og vi skal have større

Koncentreret morgensang på Reno-Sams årsmøde.

flexibilitet og mere konkurrence« sagde miljøministeren og kridtede banen op for debatten. »Det er vigtigt, at genbrugspladserne åbnes for erhvervene og at de 8000 forskellige ordninger, der findes for erhvervsaffald harmoniseres og afbureaukratiseres« sagde ministeren og efterlyste også gennemskuelighed på de kommunale gebyrer for erhvervsaffald. Adskillelse af drifts- og myndighedsopgaver på affaldsområdet var et andet ønske fra ministeren. Connie Hedegaard erkendte, at der er behov for, at det offentlige har mere

»hånd i hanke« med deponeringsområdet end med de øvrige aktiviteter på affaldsområdet. Omkring de stigende affaldsmængder sagde ministeren, at udviklingen af miljøteknologier er vigtig - man skal afkoble sammenhængen mellem vækst og øgede affaldsmængder. Alt i alt konkluderede ministeren, at kommunalreformen og behovet for et generelt serviceeftersyn peger mod en ændret organisering af affaldsselskaberne, så disse er driftsselskaber.

Politisk styring af affaldsselskaberne Reno-Sams formand Vagn Larsen konstaterede, at kommunalreformen betyder, at 3 eller 4 af de nuværende fælleskommunale affaldsselskaber pt. kun ser ud til at få én ejerkommune, samt at halvdelen af de fremtidige kommuner vil være interessenter i mere end et affaldsselskab. Vagn Larsen pegede på, at dette vil give en række udfordringer

Reno-Sams formand Vagn Larsen og Miljøminister Connie Hedegaard.

42 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Kurt Hockerup og Vagn Larsen lytter til en engageret minister.

med harmonisering af serviceniveauer, gebyrer samt indgåelse og ophævelse af kontrakter. »Vi ønsker, at forbrænding af affald fortsat skal være en kommunal opgave og vi skal fortsat have politisk styring af affaldssektoren« sagde Vagn Larsen. »Forsyningssikkerhed og miljøkvalitet er nøgleord for os. Vi har hidtil leveret disse ting og så kan vi i dag dokumenterer nogle priser på affaldsbortskaffelse som er blandt de billigste i Europa«. Reno-Sam-formanden sagde også, at der i dag er god sammenhæng mellem kapacitet og behov og at man frygter, at liberalisering og markedsgørelse vil betyde manglende udnyttelse af den eksisterende kapacitet på nogle anlæg og dermed samlet set en større regning til forbrugere og virksomheder. Vagn Larsen anerkendte, at der er et effektiviseringspotentiale i affaldssektoren som skal hentes og at Reno-Sam vil

påtage sig opgaven med at sikre denne effektivisering. »Vi ønsker ikke prislofter på affaldsforbrænding og varme eller indtægtsrammeregulering som det har været foreslået. Men vi er indstillede på at lave en aftale med miljøministeren som sikre både effektivisering og fortsat udvikling af miljørigtige løsninger.«

Paneldebat og workshops Og så gav Reno-Sam-årsmødet i øvrigt god plads til dialog og debat, bl.a. var der panel-debat med deltagelse af miljøminister Connie Hedegaard, formanden for KLs teknikog miljøudvalg Kurt Hockerup, Reno-Sams formand Vagn Larsen samt medlem af folketingets Miljø- og planudvalg Martin Lidegaard, De Radikale. Lidegaard sagde bl.a., at han tror på, at der er optimeringsmuligheder i sektoren, men at man skal tænke

Jacob Brandt, Håndværksrådet, Henrik Fausing, Dansk Byggeri og KTC-formand Peter Clausen lytter til Reno-Sams direktør Jacob H. Simonsen

43 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Vibeke Østergård, Dansk Industri, med et indlæg i paneldebatten.

sig ekstra grundigt om, når det drejer sig om liberalisering af forbrændingsområdet. »Hvor stor overkapacitet kan det betale sig at have« spurgte Lidegård og understregede, at det er vigtigt for borgernes tillid, at affaldsopgaverne er koblet til et myndighedsansvar, bl.a. er begrænsning af affaldsmængderne en vigtig dimension på sammenhæng af myndighedsopgaver og drift. Årsmødet indeholdt desuden 3 workshops, om henholdsvis »Kommunalreformens indflydelse på selskaberne«, »Konklusionerne fra miljøministerens arbejdsgruppe« samt »Offentligtprivat samarbejde«. I øvrigt skal vi henvise til aprilnummeret af »Stads- og havneingeniøren« som er et temanummer om affald, med indlæg fra de vigtigste interessenter på affaldsområdet. -mna

Uffe Thorndal, Carsten Jacobsen, Erling Lundsgård og Per Andersen gav alle indlæg med kommentarer til konklusionerne fra Miljøministerens arbejdsgruppe.

Benchmarking i affaldssektoren Af konsulent Allan Kjersgaard, Reno-Sam og økonomichef Johnny Bregnhøj, I/S Noveren Siden 1999 er der i regi af Reno-Sam årligt gennemført benchmarking i en række af landets fælleskommunale affaldsselskaber og enkelte kommuner. Benchmarkingen har omfattet de væsentligste driftsaktiviteter, som disse selskaber beskæftiger sig med. Nogle af de hidtil gennemførte benchmarkingundersøgelser viser bl.a., at energiindtægterne er et væsentligt produktionsvilkår.

Benchmarking er med til at vise, hvad affaldsselskaber og kommuner kan præstere i dag og kan indgå som grundlag i debatten om en modernisering af sektoren. Benchmarking har siden starten været med til at fremme effektiviteten i branchen og de seneste års økonomiske sammenligninger bekræfter denne udvikling. Der tages i disse år nye skridt, og der sker ændringer i opgaveløsningen, hvis mål er at give mulighed for at sammenligne driftsaktiviteterne, hvor miljø og service er i centrum. På grund af åbenheden og traditionen for gensidig erfaringsudveksling er benchmarking en metode, som især offentlige forsyningsvirksomheder kan gøre brug af. Dette forudsætter dog, at benchmarkingen skrues sammen med sigte på gensidig læring og konkret resultatudvikling. Det er også derfor de kommunale parter i regi af Miljøministerens Affaldsudvalg har anbefalet en af affaldsbranchen udviklet benchmarking som metode til effektivisering af den offentlige affaldshåndtering. 44

Effektiv, energi- og miljøbevidst forbrænding Ved forbrænding af affald – dagrenovation og andet forbrændingsegnet affald – nyttiggøres den producerede energi til fjernvarme og elektricitet. Således leverer affaldsforbrænding ca. 12 % af fjernvarmeforsyningen og cirka 3,5 % af elforsyningen i Danmark. Energiindtægterne ved affaldsforbrænding dækker omkring 50 – 80 % af de samlede forbrændingsomkostningerne. Det forhold, at anlæggene er energiproducerende og underlagt strenge miljøkrav indebærer, at forbrændingsteknologien i dag er forholdsvis kapitalintensiv, defineret som investeret krone pr. energienhed. Med et kommunalt ansvar for affaldsforbrændingen, er anlæggene sikret en kontinuerlig affaldstilførsel og afsætning af energi, som bidrager til lave behandlingsomkostninger. Som det fremgår af figur 1 (side 46) varierer bruttoomkostningerne (før energiindtægter er indregnet) mellem ca. 600 - 900 kr. pr. ton, hvorimod variationerne er betydelig mere markante, når

man sammenligner nettoomkostningerne (efter at indtægter er modregnet). Sagt med andre ord, energiindtægterne er årsag til en større spredning i anlæggenes produktionsvilkår end andre driftsvilkår. Anlæggene er imidlertid ikke selv herre over deres varmesalgspriser, men er underlagt varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Varme fra affaldsforbrænding er gennemsnitligt set – jævnfør dansk fjernvarme – den billigste fjernvarmeforsyning i Danmark, svarende til ca. 12.000 kr. årligt for et gennemsnitligt parcelhus. Det skal ses i sammenhæng med, at taksten for forbrænding af et ton affald typisk svinger mellem 100 – 400 kr, og at statsafgiften pr. ton udgør 330 kr. Borgeren betaler typisk mellem 1000 – 2000 kr. for den samlede affaldshåndtering fra husholdningen. Dette beløb indeholder dog også omkostninger til drift af containerpladser, indsamling af storskrald, papir, pap, glas m.v. Luftemissionerne fra forbrændingsanlæg skal overholde strenge miljømæssige krav. Det indebærer, at forbrændingsanlæggene har investeret i nyt røggasrensning. Afhængig af anlæggets alder udgør afskrivninger og forrentning af anlæg op til 50% af samtlige produktionsomkostninger. I europæisk sammenhæng er den danske affaldsforbrænding både miljømæssigt i front, og blandt de allerbilligste. I regi af Regeringens Affaldsudvalg, afrapporterede Cowi og AKF i august 2004 deres undersøgelse af »Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering«. En hovedkonklusion er, at man sandsynligvis ikke opnår samfundsøkonomiske besparelser ved liberalisering. Men kan man også finde argumenter for, at der omvendt kan opstå et betydeligt samfundsøkonomisk tab.

44 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

1,5$6 .RPPXQLNDWLRQ ย

+PVGTGUUGP HQT URKNFGXCPF GT FGT UVCFKI

ZZZ QLUDV GN

$OOHUยกG ย cUKXV ย $DOERUJ ย 2GHQVH UnG GX NDQ UHJQH PHG

Fig. 1. Omkostninger ved forbrænding for udvalgte forbrændingsanlæg.

Spørgsmålet er om privatiserede, kommercielle forbrændingsanlæg kan og bør have »koncessionslignende« vilkår på tilførsel af affald og afsætning af energi? Hvis dette er en forudsætning for anlæggenes rentabilitet, kan man så ikke frygte, at det bliver svært at sikre den nødvendige forbrændingsskapacitet og at priserne alligevel fastsættes på monopollignende vilkår uden egentlig konkurrence? Når alle disse forhold tages i betragtning kan vi umiddelbart have svært ved at forstå, at Dansk Industri og Dansk Byggeri politisk sætter massivt ind på at liberalisere forbrændingssektoren i Danmark. I stedet er det Reno-Sams vurdering at eventuelle besparelsespotentialer for eksempel bør hentes ved benchmarking.

Deponering – ja det kan gøres billigere, men med samme forsyningssikkerhed? Omkring 10% af det samlede affald føres i dag til deponering. Miljøstyrelsen har tidligere opgjort antallet af deponeringsanlæg, der modtager blandet affald, til 53 anlæg fordelt ujævnt landet

over. Derudover findes der en række fyldpladser, specialdepoter og industrielle depoter, som hovedsalig håndterer andre affaldstyper. Med nye strengere miljøkrav til indretning og drift af deponeringsanlæg, der skal være opfyldt senest i år 2009, forventes hen ved 1/3 af anlæggene at lukke ned inden år 2009. Der pågår også flere steder i landet undersøgelser af muligheder og konsekvenser af en sammenlægning af flere selskabers deponeringsanlæg. Det kan på sigt foranledige fusioner mellem affaldsselskaber, opkøb/nedlukning af anlæg med mere. Det giver imidlertid også en begrundet frygt for, at de aktuelle strukturelle ændringer sker på en ukoordineret måde, så visse regioner af landet om få år vil stå overfor en manglende forsyningssikkerhed. Det må forventes, at nedlukningen af anlæg primært vil omfatte de økonomisk mest trængte anlæg, der også er kendetegnet ved, at de modtager en meget lav mængde til deponering. Og det er korrekt, at der i dag er en variation i omkostningerne ved deponering. Som det ses af figur 2 varierer omkostninger fra omkring 100 kr. og op til 700 kr. pr. tons blandet affald. Struk-

Fig. 2. Omkostninger ved deponering for udvalgte deponeringsanlæg.

turelle ændringer som følge af nedlukning af mange anlæg inden 2009, vil sandsynligvis formindske spredningen i omkostningerne. Generelt er deponeringen i Vestdanmark billigere end Østdanmark, men prisforskellen er næppe så stor, at det (samfunds)økonomisk kan svare sig at transportere affald over betalingsbroerne. Statsafgift til deponering udgør 375 kr., som ikke indgår i beregningerne. Figur 2 viser også, at miljøomkostningerne ved deponering for nogle anlæg udgør en betydelig udgift. Det er imidlertid ofte et driftsvilkår, som det enkelte anlæg ikke selv er årsag til. Årsagerne er for eksempel anlæggenes forskellige nedbørsvilkår, forskellige deponeringsdybder (fyldhøjder) og adgangsvilkår til spildevandsrensning (nedbør, der strømmer igennem et deponi, samles op som perkolat og behandles ofte på spildevandsanlæg). De betydelige forskelle i miljøomkostninger, synliggjort i benchmarkingen, har betydet, at nogle deponeringsanlæg søger nye løsninger, hvor blandt andet perkolathåndteringen samlet gøres billigere.

Benchmarking – en metode til gensidig læring Nøgletalsbenchmarking kan kun vanskeligt anvendes som metode til at udpege behandlingsanlæg, der strukturelt er de bedste økonomisk såvel som miljømæssigt. De strukturelle forhold er også bestemt af lokale ønsker til service, miljøkvalitet og forsyningssikkerhed. Men nøgletals benchmarking kan være anledning til - som overordnede pejlemærker - at gå i dybere ned i analyser af, hvor behandlingsanlæggene kan lære af hinanden. Mange driftsvilkår er strukturelt betingede, og kan som sådan ikke kontrolleres af driftslederen på det enkelte anlæg. Men der er også mange driftsvilkår, som driftslederen kan påvirke og forbedre, hvis ellers der er synlighed, opmærksomhed og mulighed for gensidig erfaringsudveksling mellem de offentligt ejede behandlingsanlæg. I modsætning til kommercielle, privatejede anlæg, har de offentligt ejede anlæg gode muligheder for at optimere driften af behandlingsanlæg til samlet gavn for hele samfundet. Benchmarking i offentlige forsyningsvirksomheder er derfor kommet for at blive, som et af flere værktøjer til at måle branchen på, men det bør være med sigte på gensidig læring og forbedring. 46 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Affaldsopgaven i fremtiden Af direktør Kenny Hebo Nielsen og afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO Kommunerne og affaldsselskaberne står i den kommende tid over for at skulle forny »kontrakten« om løsning af affaldsopgaverne i fremtiden. Og affaldsselskaberne har fortsat en vigtig rolle at spille i løsningen af de mange opgaver, som kræver stor faglig ekspertise og specialisering. De forestående ændringer i den kommunale struktur og debatten i Miljøministerens udvalg om »en effektiv affaldssektor« giver anledning til fornyet overvejelse om, hvordan løsningen af affaldsopgaverne mest hensigtsmæssigt organiseres i fremtiden. Samarbejdet mellem kommunerne og deres affaldsselskaber har hidtil haft meget forskellig karakter landet over: Fra at affaldsselskabet har løst totalopgaven, til at affaldsselskabet alene har taget sig af at bortskaffe affald til forbrænding og deponering.

Et bud på fremtidens organisering Den samlede affaldsopgave kan inddeles i tre overordnede områder: Myndighedsopgaver, forvaltningsopgaver og driftsopgaver. Myndighedsopgaven løses i dag næsten udelukkende af kommunerne selv, og sådan bør det også være fremover. Der er her tale om opgaver som vedtagelse af affaldsplan og –regulativer, fastsættelse af gebyrer over for borgere og erhverv, meddelelse af påbud m.m. Forvaltningsopgaverne på affaldsområdet er mangfoldige, kræver stor faglig indsigt og vil rationelt kunne løses i et større fællesskab. Derfor vil det mange steder være en fordel for kommunerne at få løst disse opgaver i affaldsselskabet, hvor det vil være muligt at opbygge og fastholde den nødvendige ekspertise. 47 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Eksempler på forvaltningsopgaver er: • Udarbejdelse af affaldsplaner •√ Udarbejdelse af regulativer • Rådgivning • Affaldshåndbog • Information • Udbud og administration af indsamlingssystemer m.v. (eksempelvis dagrenovation) • Afsætning af genanvendelige materialer • Opkrævning af diverse gebyrer • Samarbejder på overordnede niveauer • Fastsættelse af takster for egne ydelser Hvor stort et opland, der skal til for at opnå det optimale, kan ikke fastslås entydigt. Det må bero på en lang række lokale forhold. Men erfaringen peger på, at selskabsstørrelser med et befolkningsgrundlag på 200.000-250.000 indbyggere giver mange muligheder for rationel forvaltning. Skal dette opfyldes, vil det kræve, at en række af affaldsselskaberne fusionerer eller indgår et tættere samarbejde. Arbejdet med forvaltningsopgaverne kræver udover specialistviden et stor lokalkendskab, og et tæt samarbejde mellem affaldsselskab og ejerkommuner er derfor nødvendigt. Der skal tænkes i samarbejdsmodeller, som også formelt knytter tætte bånd mellem de involverede medarbejdere i kommune og affaldsselskab. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når man i den kommende tid skal drøfte organisering af samspillet mellem kommunerne og deres fælleskommunale affaldsselskaber.

Til driftsopgaverne er knyttet meget store investeringer, som forudsætter en effektiv udnyttelse af de etablerede anlæg. Der er her tale om anlæg til: • Kompostering • Sortering • Forbrænding • Deponering De seneste års udvikling i affaldsmængderne til de forskellige behandlingsformer, og analyser af økonomien forbundet hermed, viser, at der er behov for nye strukturer på disse områder. Hidtil har opgaverne i overvejende grad været løst af affaldsselskaberne og i det enkelte selskabs regi. Men meget tyder på, at hvis der skal opnås de rationaliseringsgevinster, som bl.a. RenoSam’s benchmarkingarbejde peger på, skal der arbejdes med større regionale enheder. Det kan blive aktuelt at lukke nogle anlæg og koncentrere indsatsen på andre for samlet at opnå et tilfredsstillende økonomisk resultat. Affaldsselskaberne må derfor finde sammen og danne nye strukturer, der kan sikre udnyttelsen af de foretagne investeringer.

En stor udfordring Affaldsselskaberne har altså fortsat en plads i fremtidens kommunale landskab dels på forvaltningsområdet, hvor der er behov for selskabernes ekspertise, dels på driftsområdet, hvor affaldsselskaberne kan indgå i større regionale enheder og sikre kommunerne indflydelse på disse. Det bliver en stor udfordring at forene tidens ønsker om økonomisk rationalitet, høj service, nærhed og medindflydelse på lokale løsninger og kompetent og sikker forvaltning. Vi er i affaldsselskaberne parate til at tage den udfordring op i et tæt samarbejde med de nye kommuner. 47

Grønne og sorte poser i Århus! Af Affaldschef Bjarne Munk Jensen, Århus Kommunale Værker I 1998 besluttede Århus Kommune at inføre et renovationssystem med grønne og sorte poser tilrettelagt efter »Vejle-systemet« for at øge genanvendelsen. En investering på ca. 100 mio. kr. Systemet blev lukket igen i 2004. Men hvad gik så galt?

I perioden 1990 - 2003 var den dominerende tendens indenfor affaldsområdet såvel på landsplan som lokalt at øge genanvendelsen af de samlede affaldsmængder for på den måde at leve op til intentionerne i den danske affaldsmo-

Århus Kommunes sorteringsanlæg i fuld funktion.

del, hvor genanvendelse har højeste prioritet efterfulgt af forbrænding og med deponi som den lavest prioriterede behandlingsform. I regeringens nationale affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21, var målsætnin-

gen for genanvendelse af dagrenovation sat til 30 % i 2004 og 40-50 % på længere sigt. Dette mål kunne kun ifølge regeringens udsagn nås ved separat indsamling af bioaffald samt øget indsamling af papir og glas. Forud for indførelsen af affaldssystemet lå genanvendelsesniveauet for dagrenovation i Århus på 25 %. I 1998 traf Århus Byråd principiel beslutning om det endelige renovationssystem med grønne og sorte poser tilrettelagt efter »Vejle-systemet« skulle implementeres i Århus Kommune, en investering på ca. 100 mio. kr.

Det nye affaldssystem i perioden 2001- 2003 Forventningen til det nye affaldssystem var, at det ville resultere i en samlet genanvendelse af dagrenovation på 45 % i 2007 mod 25 % i 1999. Konkret var målet at indsamle 17.000 tons bioaffald om året. Affaldssystemet blev successivt implementeret i første halvdel af 2001 hos stort set alle husstande i Århus. Samtidig blev det optiske sorteringsanlæg sat i drift Erfaringerne efter det første indkøringsår var ikke tilfredsstillende. Kvaliteten af det indsamlede affald svarede ikke til forventningerne og det gjorde mængden heller ikke. I marts 2002 blev der udarbejdet en handlingsplan med konkrete forslag til optimering af affaldssystemet. Målet var at forbedre kvaliteten af det indsamlede affald samt øge mængden af bioaffald til bioforgasning, det skulle nås ved at: • Undlade komprimering af affald. • Indføre »låg i låg containere« i midtbyen og i andre konkrete boligbebyggelser udenfor midtbyen, hvor affaldssorteringen tydeligvis var dårlig • Undlade indsamling med mobilsug og fra stationære sug, der viste, at alt 48 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

for mange poser gik i stykker. Affaldet var derfor ikke velegnet til sortering på det optiske sorteringsanlæg. • Indføre stærkere plastposer både til almindeligt forbrug men også til etagebebyggelser med skakte og til områder med de omtalte affaldssug. • at etablere en affaldspresse på det optiske anlæg med økonomisk støtte fra Miljøministeren og Århus Miljøcenter for at opnå en tilfredsstillende kvalitet af det udsorterede bioaffald. Affaldspresseren blev taget i brug i efteråret 2003 og resulterede i et mere ensartet og velegnet produkt til bioforgasning. Resultatmæssigt resulterede de mange tiltag, for at optimere affaldssystemet, i en udsortering af ca. 6.000 tons biomasse, som det opnåelige på årsbasis. Kvaliteten af biomassen til biogasanlægget var meget høj efter ibrugtagning af affaldspresseren. Rent teknisk blev det vurderet, at der ikke kunne optimeres væsentligt mere på det samlede affaldssystem. Den samlede mængde bioaffald fra husholdninger i Århus blev bl.a. på baggrund af 3 affaldsanalyser gennemført før affaldssystemets indførelse samt på baggrund af erfaringer fra andre kom-

Etableringen af Vejle-systemet i Århus Kommune kostede ca. 100 mill. kr.

muner vurderet til ca. 24.000 tons/år heraf forventedes det, at man kunne indsamle ca. 17.000 tons/år. Teknologisk Institut udførte 4 affaldsanalyser (en i 2001, to i 2002 og en i 2003), med det formål at vurdere mængden af bioaffald, og hvor gode borgerne var til at sortere i grønne og sorte poser, samt andel af poser med

knuder og andelen af uemballeret affald. Århus Kommune foretog derudover selv en affaldsanalyse på det optiske sorteringsanlæg i sept. 2002 og maj 2003. Affaldsanalyserne viste, at borgerne i gennemsnit frasorterede 63 % af bioaffaldet mod de forventede 70 %.

Digital terrænmodellering – beregning, visualisering og analyse • 15.-19. august 2005 Koncentreret introduktion til Land Development Desktop – et software der kan behandle terrænet i ægte 3D. Softwaret giver landskabsarkitekter adgang til terrænanalyser, beregninger og visualiseringer, der ellers er svært tilgængelige eller umulige at gennemføre analogt eller ved hjælp af et 2D-CAD program. Kurset gennemføres på engelsk og med et begrænset deltagerantal. Målgruppe Landskabsarkitekter og andre der har behov for at visualisere, beregne og analysere terrænarbejde. Pris 1.200 kr. inkl. moms. Kurset gennemføres under Åben Uddannelse ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

49 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Sted Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. Nærmere oplysninger Få mere af vide om kurset hos kursusansvarlig Ian Jørgensen på iajo@kvl.dk eller på tlf. 3528 1779. Oplysninger om Åben Uddannelse ved KVL fås ved henvendelse til Annemarie Ventzel på anv@kvl.dk eller på tlf. 3528 2297. Tilmelding Tilmelding skal ske skriftligt inden den 1. juli 2005 ved at benytte tilmeldingsblanketten der findes under »Digital terrænmodellering« på www.SL.kvl.dk under Kurser og efteruddannelse.

www.ktc.dk Scenarioer - fortsætte eller afvikle Med udgangspunkt i miljøvurderingen foretaget af DTU i samarbejde med Århus Kommune i 2002 samt økonomiske data blev der foretaget økonomiske og miljømæssige beregninger af 2 scenarioer. Scenario 1, fortsætte med affaldssystemet og afsætte biomassen til bioforgasning. Scenario 2, affaldssystemet stoppes og al dagrenovation forbrændes. Se figur 2 og 3. Til de 2 scenarier kan knyttes følgende detailbemærkninger. Ved at forbrænde al dagrenovation frem for at bioforgasse biomassen kunne der umiddelbart spares 18,3 mio. kr./år, når sorteringsanlægget er fuldt afskrevet, yderligere 6,8 mio. kr./år Ved at brænde bioaffaldet er der et mindre energiforbrug på 15.900 GJ svarende til eksempelvis det årlige el-forbrug i ca. 1.000 parcelhuse eller svarende til mere end det samlede årlige brændstofforbrug ved indsamling af dagrenovation i Århus. Endvidere er

udledning af CO2 reduceret med 1.550 tons/år, udledningen af SO2 med 9,3 tons/år og udledningen af NOX med 1,8 tons /år. Til affaldssystemet knyttede der sig et ekstra forbrug af plast, idet de sorte og grønne poser var væsentlig tykkere end normale affaldsposer. Dette ekstra plastforbrug er opgjort til ca. 210 tons /år, svarende til et ekstra energiforbrug på 16.500 GJ. Ved forbrænding af den ekstra plast genvindedes de 6.900 GJ. Indkøb samt distribution af poser kostede 9,5 mio. kr./år. De samlede udgifter til indsamling inkl. udgifter til brugercenter, beholderværksted mm. var på 55,6 mio. kr./år. Ved at nedlægge affaldssystemet er der bl.a. sparet på antallet af ture til forbrændingsanlægget, idet der i dag kan komprimeres mere. Det giver en samlet besparelse på ca. 0,6 mio.kr./år. Samtidig spares der brændstof, hvilket reducerer energiforbruget med 1.000 GJ/år. Det optiske sorteringsanlæg samt affaldspressen havde årlige driftsudgifter på 9,0 mio. kr. hertil kom kapitalomkostninger på 6,8 mio. kr. Energiforbru-

Skema visende potentialer og indsamlede mængder bioaffald: Forudsætninger: 140.600 husstande

Tons

Potentiale hos borgerne

Tons 24.000

1. Hjemmekompostering 2. Boliger uden sortering (Gjellerup) ~ 3.400 boliger

~ 4.000

20.000

~ 580

19.420

3. Sorteringseffektivitet, gennemsnitlig

63%

~ 7.185

12.234

4. Tab i biler

~ 612

11.623

5. Tab på optisk anlæg

~ 465

11.158

6. Frasortering i affaldspresseren

49%

~ 5.467

5.690

Budgetteret mængde til biogasanlæg

6.000

Figur 1. Forklaring: Når der kun blev leveret ca. 6.000 tons bioaffald/år til bioforgasning mod forventet 17.000 tons/år skyldes det overvejende den lidt lavere sorteringseffektivitet hos borgerne samt tab i komprimatorbiler, tab på det optiske sorteringsanlæg og især at de faste dele af bioaffaldet blev frasorteret i affaldspresseren, så der blev leveret en flydende og homogen biomasse til biogasanlægget.

get på det optiske sorteringsanlæg blev opgjort til 5.600 GJ/år. Udgifterne til forbrænding af 6.000 tons bioaffald/år var i alt 3,42 mio.kr. 1,44 mio. kr. i forbrændingsafgift og 1,98 mio. kr. i affaldsafgift. Udgifterne til bioforgasning af 6.000 tons bioaffald blev opgjort til 1,8 mio. kr. ud fra en markedsvurdering. Det samlede energiudbyttet blev opgjort til 14.300 GJ inkl. substitution af handelsgødning. Administration på 0,8 mio. kr. var udgifter til administration af de grønne og sorte poser. Konklusionen i Århus blev: • At det teknisk kom til at virke at sortere bioaffald fra i grønne poser i et optisk sorteringsanlæg. • At biomassen kunne udnyttes uden problemer på et biogasanlæg efter affaldspressen var installeret. • At der ikke var en positiv effekt fra miljøet at bioforgasse frem for at brænde bioaffaldet. • At det kostede ca. 18 mio. kr. ekstra pr. år at opretholde systemet med de grønne og sorte poser frem for at afbrænde hele dagrenovationen. Århus Byråd besluttede den 26. maj 2004 på baggrund af ovenstående at lukke affaldssystemet med de grønne og sorte poser og den 8. juni blev de sidste grønne og sorte poser sorteret på det optiske sorteringsanlæg i Lisbjerg.

Hvad så fremadrettet? Erfaringerne fra affaldssystemet har vist, at det er nødvendigt med grundige analyser, sådan at de miljømæssige og økonomiske konsekvenser er velbeskrevne, før en beslutning træffes. Troværdig affaldspolitik må derfor bygge på solid forskning, der kan afdække miljø- og energieffekterne og danne grundlag for økonomiske beregninger. Disse beregninger skal sikre, at en given miljø- og energieffekt opnås til den laveste pris. På den måde bliver der alt andet lige flere midler til at forbedre miljøet på andre felter. Fremadrettet har det med de erfaringer, Århus har høstet blandt andet fra affaldssystemet, vist sig, at det er vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem erhvervslivet, forskning og kommunen. Derfor vedtog Århus Byråd som noget nyt at etablere en udviklings- og forbedringspulje, hvor der blev afsat 8 mio. kr./år til serviceforbedringer for borgerne og til forskning indenfor affaldsområdet. 50 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Kundskab og kreativitet i fremtidens by Af cand.mag. Julie Holck, City Living - Living City

I juni måned løber den europæiske byplanbiennale af stablen i København. Overskriften er City Living – Living City, og det overordnede spørgsmål lyder: Hvordan gør vi byerne mere levende? Spørgsmålet er meget relevant, også i Norden, hvor Nordic City Network fokuserer på, hvordan de nordiske byer skal udvikle og profilere sig i den skarpe konkurrence om at tiltrække talentfulde mennesker og profitable virksomheder.

De nordiske hovedstæder blinker på verdenskortet – men hvad med de øvrige større byer i Norden? Hvor er f.eks. Odense, Göteborg, Trondheim og Jyväskylä henne på det globale marked? Hvis de fortsat skal være synlige på globussen kræver det en omfattende og koordineret indsats. Det har man indset i Nordic City Network, et samarbejde mellem nordiske byplanlæggere, etableret i 2004 på opfordring af det danske arkitekt- og byplanfirma Skaarup & Jespersen. »De nordiske lande må basere deres eksistens på kreative, attraktive og konkurrencedygtige byer,« lyder visionen. Det er byen, der er samfundets motor, og denne motor bliver ikke længere drevet af tung industri. Den kører på kundskab. Forskning, viden, innovation og kreativitet er vejen frem, hvis byerne skal overleve, og derfor er det af største betydning, at de formår at tiltrække folk med de 51 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

rette ressourcer. Det handler om den såkaldt kreative klasse, der består af videnskabsfolk, ingeniører, arkitekter, forfattere, kunstnere og andre, der lever af at tænke nyt. Den kreative klasse har

også rejst sig i Norden, og nu er det vigtigt, at disse mennesker får grund til at slå sig ned i Esbjerg, Turku, Jönköping og Stavanger. Det vil Nordic City Network gerne bidrage til.

Kulturelle fællestræk »Når vi har opfordret til at skabe dette netværk,« siger byplankonsulent Sidsel Ahlmann Jensen fra Skaarup & Jespersen, »er det fordi, de nordiske lande har mange kulturelle fællestræk. Vi står over for mange fællesnordiske udfordringer, og det er oplagt for os at mødes og udveksle erfaringer og ideer. De store visioner skal ned i konkrete projekter, så byerne får nogle værktøjer at arbejde med«. De store visioner går ud på at styrke byernes regionale rolle og skabe regionale partnerskaber; at forbedre byernes ’livsmiljø’ – gøre dem mere levende og åbne; samt at udvikle dem som centre for vidensproduktion og -deling. I bund og grund handler det om at skabe bedre byer. Smukkere, sjovere, mere interessante og dynamiske. For det er de omgivelser, de kreative mennesker vil have. Før indrettede folk sig efter virksomhederne, i dag er det omvendt. Samfundet er afhængigt af folk med gode ideer, og de stiller krav til det sted, hvor de bor. Bykvalitet er således ikke længere blot et spørgsmål om æstetik, men om byernes overlevelse, og i sidste ende om hele samfundets økonomi, velfærd og udvikling. Måske er vi endelig nået et punkt, hvor det kan betale sig at lave kvalitet og ordentligt bymiljø.

Nye dimensioner Der er allerede gang i mange initiativer rundt omkring i Norden, og interessen for Nordic City Network er stor. Foreløbig er fem byer – Odense, Göteborg, Trondheim, Jyväskylä og Reykjavik – aktive i samarbejdet, men tyve andre (heriblandt Esbjerg, Ålborg, Århus og Kolding) står også klar til at deltage. Erhvervs- og Planlægningschef i Odense Kommune Bjarne Lundgaard understreger, at den nordiske dialog er meget givende pga. de fælles forudsætninger. »Emner man troede at have endevendt derhjemme viser sig at få nye dimensioner, når man diskuterer dem med de nordiske kolleger. Vi har gennem en årrække haft stort udbytte af at udveksle erfaringer angående uddannelsesstrategier med vores nordiske venskabsbyer – og vi forventer noget lignende med hensyn til Nordic City Network.« Ideen om at udvikle den kreative by er ikke ny i Odense. I flere år har opmærksomheden været rettet mod en styrkelse af byen som regionalt kulturog videnscentrum. Lige nu forsøger man at få tre strategier til at spille sammen – en kulturstrategi, en uddannelsesstrategi og en byplanstrategi. »Et Innovations-hus, hvor kreative kræfter kan mødes – og måske lave en fælles 52

forretning, er ét af de nye initiativer,« siger Bjarne Lundgaard. »En Kulturmaskine, der kombineret med et studenterhus, skal være forum for byens mange forskellige kulturer, er et andet. Derudover sætter vi penge af til forskellige festivaler og til mere traditionelle institutioner – bl.a. skal vi bygge et nyt Musikteaterhus og et vandkulturhus. Den store udfordring ligger i at få de enkelte elementer til gensidigt at støtte hinanden og indgå i en vækstskabende helhed.«

Nordiske eksempler Trondheim er et andet eksempel på en by i udvikling. Trondheim har længe været en universitetsby, men for at understrege og styrke byen som vidensby, ønsker man at flytte universitetet, der ligger otte km. udenfor byen, ind midt i centrum. »Resultatet,« siger Sidsel Ahlmann Jensen, »vil være en meget livligere midtby der danner grundlag for flere cafeer, arrangementer og kulturtilbud, og hvor forskere og studerende er tæt på deres samarbejdspartnere. Byens mange uformelle mødesteder gør vidensdelingen nemmere.« »I Jyväskylä, 300 km. nord for Helsinki, tænker man i samme baner,« fortsætter hun. »Byen har siden starten af

90’erne været meget bevidst om sine urbane strategier, og nu er de igen ved at revidere planerne for bymidten. Denne gang har de besluttet sig til ikke at planlægge for meget. De vil ikke støbe deres nuværende ideer i jernbeton, vil ikke regulere byen for kraftigt, men skabe en by, der har mulighed for at udvikle og indordne sig i forhold til kommende initiativer. Byen skal ikke flyde, men den skal rumme muligheder for forandringer, spontanitet og masser af liv.« Denne tankegang – som er helt central for Nordic City Network – gør for alvor op med modernismens funktionsopdeling. »De gamle principper er totalt passé«, fortsætter Ahlmann Jensen. »Intet passer så dårligt til fremtidens by som funktionsopdeling. I vidensbyen gælder det om at blande kortene så godt som muligt, og det er vigtigt, at byens mange forskellige aktører inddrages i udviklingen. Oplysning, debat og dialog er derfor helt essentielt.« Hun understreger, at den enkelte by først og fremmest skal overveje, hvordan enkelte projekter kan understøtte målet: vidensbyen. Hvordan kan man udnytte følgevirkningerne af et større projekt, f.eks. ny infrastruktur, nye virksomheder eller institutioner, på en måde så resultatet bliver en mere mangfoldig og åben by? 52 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Én by, der virkelig har ændret profil – fordi den var tvunget til det – er Malmö. Den gamle industriby var ved at gå helt fra hinanden i slutningen af 1980’erne, hvor tusindvis af mennesker mistede deres job. I stedet for at gå i stå, spurgte byen sig selv: Hvad skal vi så lave? – og endte med at satse på viden. »BO01-området (et nyt beboelseskvarter i den gamle industrihavn, red.), som er en del af en større plan, fungerer som katalysator for hele området,« siger Ahlmann Jensen, »og det nye universitet mellem havnen og Gamla Stan har tiltrukket mange nye folk af Nordic City Netwwork. den eftertragtede kreative slags.« Også skyskraberen Turning Torso har været med til at sætte på – debatten om det kreative samfund. Malmö på verdenskortet, og alt i alt er Nordic City Network er ikke de eneste, byen genopstået som Fugl Føniks af der arbejder med emnet, også European asken. Science Foundation (ESF) har søsat et Det er til en vis grad den amerikanske projekt under overskriften »Technology, økonomiprofessor Richard Floridas bog Talent and Tolerance in European Cities: »The Rise of the Creative Class« (2002), A Comparative Analysis«. På biennalen der har sat gang i – eller i hvert fald ord mødes de deltagende forskere fra Nor-

den, England, Tyskland og Holland for at fremlægge og diskutere resultaterne af deres respektiver analyser. Undersøgelsen er en europæisk parallel til Floridas amerikanske, hvor de europæiske lande sammenlignes både med hinanden og med Nordamerika, og hvor der også sættes fokus på særlige europæiske forhold som f.eks. den nordiske velfærdstat. Nordic City Network, der på biennalen afholder det første ’stormøde’, og ESF, der åbner posen for deres dugfriske forskning, er kun to tilbud i den lange række af inspirerende workshops, som Byplanbiennalen danner rammen om. Der er ingen tvivl om, at det store og påtrængende spørgsmål om, hvordan vi gør byerne levende, vil blive besvaret på nye og kreative måder i løbet af d. 9.,10. og 11. juni. Læs mere på: www.cityliving-livingcity.org

Foto: Woco.

Der er en årsag til at vi har løst opgaver for samfundet i snart 140 år.

Din sparringspartner i

det nye Danmark Som den største miljørådgiver i Danmark er Hedeselskabet Miljø og Energi den ideelle partner for fremtidens tekniske forvaltning.

Vi har specialisterne når opgaven kræver en særlig indsats. Vi har størrelsen til at håndtere udsvingene i de daglige arbejdsopgaver.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00

Vi arbejder med miljø, teknik, planlægning, fritid og arbejdsmiljø. Vi er repræsenteret over hele landet.

Viborg 87 28 10 00

Hedeselskabet kan bidrage til trygheden, når opgaverne ændres og de fremtidige organisationer skal have deres hverdag til at fungere.

Esbjerg 36 97 36 36

Århus 87 38 61 66

Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

53 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Giv plads til miljøet på vejene Af Jakob Schwartz, Carl Bro Gruppen, og Jan Kjærulf, NCC Roads

Gør vi det i Danmark godt nok i dag, når vi etablerer nye vejbelægninger? Svaret er »nej, ikke i tilstrækkelig grad«, når man tager miljøbrillerne på. I løbet af de senere år har nye typer vejbelægninger gjort det muligt at opnå betydelige forbedringer for miljøet i forbindelse med afvikling af trafikken. Potentialet er stort, men indtil videre har alle vi, der arbejder med vejbelægning som rådgivere, leverandører eller beslutningstagere efter vores opfattelse ikke taget tilstrækkeligt ansvar for at bidrage til et bedre miljø. ’Miljørigtig vejbelægning’ bliver som regel forbundet snævert med miljørigtig produktion af asfalten, men i det store perspektiv er det langt mere interessant at se på miljøbelastningen fra bil- og lastbiltrafikken i hele asfaltens levetid.

Støj, sprøjt, lys og benzin Mest velkendt er det, at nye typer vejbelægninger kan reducere støjbelastnin54

gen markant, fx ved at anvende drænasfalt på højhastighedsstrækninger eller støjsvage belægninger i byer. Men der er også en lang række andre miljømæssige gevinster ved at fokusere på miljøet ved valg af vejbelægning. Fx reducerer drænasfalt også opspøjt i regn- og snevejr og giver derved et lavere forbrug af sprinklervæske og mindre afledning af isopropanol til regnvandssystemet. Dette er miljømæssigt vigtigt, da sprinklervæske udgør et væsentligt bidrag til de samlede udledninger af flygtige opløsningsmidler (VOC'er), som er omfattet af både dansk og EU’s miljøregulering. Nogle asfalttyper (slidlag) kan tilsættes mere lyst tilslag, hvilket kan reducere elforbruget til belysning væsentligt og/eller reducere antallet af belysningsstandere betydeligt. Eller muliggøre en

forbedring af belysningsniveauet - uden at øge elforbruget. Vejbelægningens kvalitet har desuden stor betydning for bilernes benzin- og dieselforbrug. Bl.a. fremgår det af et notat fra Vejteknisk Institut, at man ved at minimere ujævnheder i vejene kan reducere rullemodstanden væsentligt og dermed spare op til 10 procent af brændstofforbruget i personbiler i forhold til i dag – og derved medvirke til, at Danmark kan nå sine mål for reduktion af CO2-udledningen.

Den »optimale« belægning Vi tror på, at det i højere grad er muligt at indarbejde miljøhensynene i en total vurdering af vejbelægningen, så vi bliver bedre i stand til at vælge den mest optimale løsning til den enkelte vejstrækning. Den optimale vejbelægning giver mindst mulig miljø- og støjbelastning, det højst mulige niveau af trafiksikkerhed og den hurtigste afvikling af trafik54 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

.YT SAMARBEJDE ken, samtidig med at anlĂŚgs- og vedligeholdelsesomkostninger er sĂĽ lave som muligt. Naturligvis fĂĽr vi ikke det hele, men det er samfundsmĂŚssigt fornuftigt at ĂŚndre praksis. Vi skal selvfĂ¸lgelig huske, at der er forskellige krav til forskellige vejstrĂŚkninger, og hvad der er godt ĂŠt sted, kan vĂŚre en dĂĽrlig lĂ¸sning et andet sted.

Alles ansvar = ingens ansvar I dag er det imidlertid sĂĽdan, at der sjĂŚldent gĂ¸res en indsats for at vĂŚlge den optimale vejbelĂŚgning - set ud fra et bredere miljĂ¸mĂŚssigt perspektiv. Det er der mange ĂĽrsager til. For det fĂ¸rste skyldes det vanetĂŚnkning, hvor vejfolkene (myndigheder, leverandĂ¸rer og rĂĽdgivere) ikke ser de bredere miljĂ¸hensyn i valget af vejbelĂŚgningen som et af deres centrale fagomrĂĽder. Derfor mangler der risikovillighed; vi gĂ¸r i stedet, som vi plejer. Samtidig har vi som rĂĽdgivere og leverandĂ¸rer ikke vĂŚret gode nok til at udfordre og inspirere vejmyndighederne. For det andet mangler der helhedsperspektiv i vejplanlĂŚgningen. Vi kender mĂĽske nok til mulighederne inden for enkeltomrĂĽder, men det ses ikke i et samlet perspektiv. Det er lettest at vĂŚlge en lĂ¸sning, vi kender, fordi det bliver kompliceret at samarbejde pĂĽ tvĂŚrs â&#x20AC;&#x201C; fx pĂĽ tvĂŚrs af myndigheder inden for vej og miljĂ¸. For det tredje er der ingen myndighed, som har det overordnede ansvar for, at vi vĂŚlger den ÂťoptimaleÂŤ vejbelĂŚgning. Der er i Danmark omkring 300 adskilte vejmyndigheder, som arbejder med omrĂĽdet pĂĽ hver deres mĂĽde. Der er ikke nogen systematisk videndeling, og de fĂŚrreste fĂ¸ler et ansvar for eller oplever nogen motivation til at udvikle nye metoder. Endelig er det i dag for besvĂŚrligt for den enkelte vejmyndighed at vĂŚlge en lĂ¸sning, der tager bredere miljĂ¸hensyn. Selv hvis interessen er til stede blandt beslutningstagerne, er det meget tidskrĂŚvende og besvĂŚrligt for den ansvarlige chef at fĂĽ sig et uvildigt overblik. Og skulle han/hun Ă¸nske at lave den mest miljĂ¸rigtige lĂ¸sning â&#x20AC;&#x201C; ja, sĂĽ er det forfra hver eneste gang med nyt ingeniĂ¸rarbejde og nye beregninger. Det opleves som en klar barriere i en rĂŚkke af de kommuner, vi er i kontakt med. Som det sĂĽ ofte sker med ting, som er alles ansvar â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ ender det med at blive ingens!

Viden skal gĂ¸res operationel Det er imidlertid efter vores mening muligt at gĂ¸re det lettere at vĂŚlge en vejbelĂŚgning, der tager bredere miljĂ¸hensyn. Der findes i dag megen viden rundt omkring hos de forskellige vejfolk, og ved at opsamle, dele og gĂ¸re denne viden tilgĂŚngelig, sĂĽ den bliver operationel og enkel at anvende til at vĂŚlge den rigtige vejbelĂŚgning, vil vi kunne opnĂĽ langt bedre resultater end i dag. Der er behov for fakta, sĂĽ vi undgĂĽr, at de valg, der bliver truffet, baserer sig pĂĽ myter eller viden, der ikke er opdateret.

Visioner efterlyses Vores bud pĂĽ, hvordan vi kan sikre mere ÂťoptimaleÂŤ vejbelĂŚgninger i fremtiden, er en opfordring til samarbejde: Opgaven starter efter vores opfattelse med at fĂĽ formuleret nogle samlede visioner og mĂĽl for omrĂĽdet under overskriften, at enhver ny vejbelĂŚgning i Danmark skal bidrage til et bedre miljĂ¸. Derefter skal visioner og mĂĽl meldes klart ud til alle, der beskĂŚftiger sig med vejanlĂŚg i dag. Endelig skal der udvikles nogle tilgĂŚngelige vĂŚrktĂ¸jer, som gĂ¸r den enkelte myndighed i stand til at trĂŚffe de rette valg uden at skulle starte forfra hver gang. Hvis vi gĂĽr sammen om denne indsats â&#x20AC;&#x201C; vejmyndigheder, rĂĽdgivere og leverandĂ¸rer - ville vi som samfund hurtigt kunne hĂ¸ste betydelige resultater i form af mindre forurening, stĂ¸rre sikkerhed, mindre stĂ¸j og en mere effektiv afvikling af trafikken. Vi ved allerede fra vores samarbejde med kommuner og amter, at der flere steder er en politisk vilje til at gĂ¸re en indsats, hvis der lĂ¸ftes i flok, og hvis vĂŚrktĂ¸jerne stilles til rĂĽdighed. Det er oven i kĂ¸bet en opgave med en overskuelig tidshorisont: Hvis vi vĂŚlger den mest optimale vejbelĂŚgning hver gang, vi lĂŚgger en ny, ville vi med den nuvĂŚrende udskiftningstakt pĂĽ blot 15 ĂĽr have opnĂĽet optimal vejbelĂŚgning pĂĽ alle Danmarks veje. BĂĽde Carl Bro Gruppen og NCC Roads vil gerne bidrage til en positiv udvikling mod mere miljĂ¸rigtige veje. Men for at fĂĽ tilstrĂŚkkeligt fokus og helhed i indsatsen krĂŚver det fĂ¸rst og fremmest, at de centrale myndigheder sĂŚtter kursen. For ellers bliver alles ansvar som nĂŚvnt til ingens!

4!.+%'!.' ÂŹ!.+%2(53 ,EDELSE OG KOMMUNIKATION $ET ER OVERSKRIFTEN PĂ&#x152; ET NYT STÂ?RKT SAMARBEJDE SOM KAN HJÂ?LPE DE NYE KOMMUNER IGENNEM DEN SPÂ?NDENDE SAMMENLÂ?GNINGSPROCES 4ANKEGANG HAR INDGĂ&#x152;ET EN SAMARBEJDSAFTALE MED !NKERHUS SĂ&#x152; VI SAMMEN TILBYDER DE NYE KOMMUNER RĂ&#x152;DGIVNING OM LEDELSE OG KOMMUNIKATION 5NIK KOMBINATION !NKERHUS ER KONSULENTER I UD VIKLINGSLEDELSE MENS 4ANKEGANG ER BU REAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION $EN KOMBINATION ER UNIK 6I KAN SKRUE EN SAMLET LÂ&#x2019;SNING SAMMEN SOM INGEN AN DRE I BRANCHEN KAN TILBYDE Ă&#x152;R $ET ER IKKE BARE DEN RIGTIGE KOMBINATION $ET ER OGSĂ&#x152; DE RIGTIGE lRMAER 6I HAR LÂ&#x2019;ST STRATEGISKE KOMMUNIKATIONSOPGAVER FOR KOMMUNER OG OFFENTLIGE SELSKABER I KNAP Ă&#x152;R OG !NKERHUS HAR OVER Ă&#x152;RS ERFARING MED LEDELSESRĂ&#x152;DGIVNING FOR DET OFFENTLIGE OG DET PRIVATE ,Â?S MERE PĂ&#x152; WWW NYEKOMMUNER DK

&REDERIKSHAVN +Â&#x2019;BENHAVN 4

WWW TANKEGANG DK

55 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2005

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

H. C. Andersens grønne Odense Af Per Glad, Park- og Vejchef, Odense Kommune Den Nordiske Parkkongres 2005 finder sted i Odense til August. Hvad er mere oplagt end at trække linierne fra det grønne Odense til H.C. Andersen.

»Der var saa deiligt ude paa Landet. Det var Sommer! Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede Ægyptisk, for det sprog havde den lært af sin Moder. Rundt om Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer. Jo der var rigtignok deiligt derude paa Landet. Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største.« Det er næppe nødvendigt at fortælle, at disse linier danner indledningen til det kendteste af alle H. C. Andersens eventyr »Den grimme ælling«.

H. C. Andersens interesse for naturen Denne levende beskrivelse af naturen og landskabet var typisk for H. C. Andersen. Mange af hans eventyr handler om eller foregår i naturen, som beskrives med et indgående kendskab til de enkelte planter. H. C. Andersen brugte også blomsterne til at binde smagfulde buketter, som han omgav sig med eller forærede til sine bekendtskaber. Til forskel fra andre på hans tid kunne H. C. Andersen se skønheden også i de vilde planter samt blomster fra køkkenhaven. 56

I »Herskabet og gartnerer« er en fin beskrivelse af »den blå lotusblomst«, som herskabet finder bedårende, indtil de opdager, at det drejer som om en blomst fra køkkenhaven - nemlig ærteskokken (artiskokken). Men så får gartneren også en »alvorlig irettesættelse«. I sine eventyr nævner H. C. Andersen 144 forskellige planter, og som det fremgår, har han et godt kendskab til disse. Dette kendskab har han uden tvivl fået i selskab med sin mor, som for at tjene en hårdt tiltrængt ekstraskilling indsamlede vilde planter til den lokale apoteker, der brugte disse til produktion af lægemidler. På den måde lærte han apotekeren at kende, og havde dermed mulighed for at besøge den store og meget velassorterede apotekerhave. Resterne af denne apotekerhave findes i dag ved H. C. Andersen-museet og kaldes stadig Lotzes Have. Ernst Gustav Lotze var apoteker på H. C. Andersen’s tid. H. C. Andersen elskede naturen og færdedes gerne i den - hvilket også fremgår af hans dagbøger, som han førte livet igennem. Hans kærlighed til naturen blev grundlagt, mens H. C. Andersen var barn i Odense. Derfra og så til at påstå, at det er H. C. Andersen’s »skyld«, at Odense i dag er en grøn by - ja der er måske lidt langt. Men jeg er ikke i tvivl om, at H. C. Andersen’s forkærlighed til naturen og

beskrivelsen af den har sat sine tydelige spor, som kan ses i Odense i dag. Odense blev anlagt ved åen, som er Fyns største vandløb og har spillet en stor rolle for byen gennem tiderne. Da H. C. Andersen i sin barndom boede meget tæt på åen, tilbragte han meget tid dernede. Det var også her, hans mor vaskede tøj for det bedre borgerskab i byen. Åen indgår ligeledes som et motiv i hans eventyr f.eks. »Klokkedybet«. Som bekendt rejste H. C. Andersen fra Odense som 14-årig eller omkring 1816 for at drage til København for at blive berømt - hvilket som bekendt lykkedes til sidst.

H.C. Andersen på skovtur til Fruens Bøge 1828 besøgte H. C. Andersen Odense og fortæller om sine indtryk bl.a.: »Tæt ved Nonnebakken holde Vogne om Søndagen, der føre Folk til Skoven, et slags Charlottenlunds-Tour i det smaa. Veien gaaer igjennem Hunderup, hvis Bønder vistnok ere de rigeste i Fyen . I Skoven har man Musik og et Telt med Forfriskninger. Byens Folk tage herud, og der giøres sædvanlig en lille Udflugt til Christiansdals Skov, der også kaldes Fruens Bøge, hvor jeg som Dreng hoppede om og samlede Jordbær paa et Græsstraa. En blind Mand spillede på Violin i Skoven, og fra Byen kom der fornemme Folk seilende op ad Aaen i en Baad, hvorfra der hang et stort rødt Flag.« Odense havde på H. C. Andersen’s tid 5 - 6.000 indbyggere, og som det fremgår, lå der 4 - 5 km udenfor byen et sted - Fruens Bøge, som folk valfartede til, når de havde fri. Man kunne spadsere derud, som H. C. Andersen og hans far gjorde. De mere velbeslåede tog hestevogn eller sejlede på åen. 56 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

NORDISK PARKKONGRES + BYNÆRT FRILUFTSLIV I NORDEN Stads- og Kommunegartnerforeningen har i flere år afholdt Danske Parkdage i tæt samarbejde med Skov & Landskab. I år afløses dette arrangement af Nordisk Parkkongres som er arrangeret i samarbejde med de fem nordiske Stads- og Kommunegartnerforeninger og dette års værtsby, Odense Kommune. I forlængelse af kongressen afholdes konferencen Bynært Friluftsliv i Norden arrangeret af Nordisk FriluftsNetværk ved Friluftsrådet. De to kongresser afholder en dag sammen.

Nordisk Parkkongres 24. - 26. august 2005

Bynært Friluftsliv i Norden 26. - 28. august 2005

Byens grønne ressource – identificering af grønne værdier

Friluftsliv i byen – værdier i hverdagen

Den 12. Nordiske Parkkongres er en konference for nordiske parkforvaltere, politikere og administratorer. Hør blandt andet om:

• Det grønnes betydning for menneskets mentale velbefindende

Bynært Friluftsliv i Norden er en konference for folk, der elsker friluftsliv og har det som arbejde eller fritidsinteresse. Det er et ønske, at konferencen bruges til at udbrede viden og erfaringer om bynært friluftsliv, til at knytte nye kontakter og få gode friluftslivsoplevelser. Hør blandt andet om:

• Det grønne som identitetsskaber

• Grønstrukturen og planlægning

• Grøn struktur som en del af bystrukturen og byudviklingen

• Den daglige arena for friluftsliv

• H. C. Andersens grønne Odense

• Byens grønne områder og friluftsliv

• Planlægning og analyse af grønne områders sociale værdi

• Friluftsliv for etniske minoriteter

• Det grønne og kunsten

• Odense som cykelby

Fredag d. 26. august afholdes den fælles konferencedag. Her vil bl.a. Miljøminister Connie Hedegaard tale om byens grønne værdier, resultaterne fra en nordisk undersøgelse om offentlig parkforvaltning vil blive offentliggjort, og der vil være nordiske indlæg om synet på bynært friluftsliv. Udførligt program samt priser kan ses på de nævnte hjemmesider. Elektronisk tilmelding kan ske samme sted. • www.SL.kvl.dk

• www.stads-ogkommunegartnerforeningen.dk

• www.friluftsraadet.dk

Programmet kan også bestilles hos Karin Gregersen, Skov & Landskab på tlf. 3528 1710 eller på krg@kvl.dk. Nordisk Parkkongres og Bynært Friluftsliv i Norden støttes af: Kompan, Prodana, Danske Anlægsgartnere kreds Fyn, Idebureauet, Cowi, Bjerregård, Birkholm Planteskole, Land+, Brugerdata og Nordisk Ministerråd

I Fruens Bøge med de smukke bøgeskove og de flade engarealer ned til åen lå der en dansepavillon og 5 restauranter. I dag findes der 2 restauranter og 2 meget velbesøgte ishuse. Fruens Bøge er også i dag det mest velbesøgte grønne område udenfor Bymidten.

Forskjønnelsescomite for Odense nedsat 1865 I 1865 vedtog byrådet at nedsætte et permanent udvalg til »Byens og dens forstæders forskjønnelse, samt til en og anden for byen og dens indvaanere nyttig, bekvem eller behagelig indretning«. Det blev således fødselen til »Det grønne Odense«. Begivenheden blev bl.a. fejret 125 år senere - nemlig i 1990. Forskjønnelsescomiteen, som i øvrigt havde apoteker Lotze som formand, indstillede den 20. oktober 1865 til byrådet bl.a.: »Forskjønnelse ved anlæg og beplantninger kunne have to forskjellige formål for øje: - at give selve byen og den nærmeste omegn et mere tiltalende udseende, - at tilvejebringe en smukkere og behageligere forbindelse mellem byen og de i dens nærhed værende skove.« Det var naturligt at placere denne »smukkere og behageligere forbindelse« langs med Odense å. Der skulle dog gå mange år, inden åstien blev helt færdigetableret. Som beskrevet kunne man også sejle fra byen og ud til skoven, men det kunne være 58

udmattende at sejle opstrøms de 4 - 5 km. Kloge folk fandt derfor på at indsætte en dampbåd på åen. I 1883 startede man med »Kvik«. Turen var så populær, at man 3 år senere havde 4 skibe med slæbebåde efter. Det betød, at man på gode søndage kunne transportere ca. 400 personer i timen. Den 6. december 1867 blev H. C. Andersen udnævnt som æresborger i Odense. Ved festmiddagen blev der sunget en sang om Andersen, som også omhandler Odense å: »Her han gik ved Byens Aa Havfru, Aamund der han saae

Og ved Aaens grønne Bred Hyldemoer han talte med. Naar det føg ved Juletid, Saae han Sneens Dronning hvid, Og hvad selv han deiligt tænkte, Han O! Allesammmen skjænkte.” Odense Å’s forløb gennem Odense Kommune har i dag en længde på ca. 25 km og har næsten beholdt sit naturlige løb. Der er ikke sket store udretninger eller rørlægninger, som i de fleste andre danske byer. Åen løber midt ind gennem bymidten og trækker et grønt bælte af parker og store træer med sig gennem byen og landskabet. At Odense å også har været inspirationen til en af vore »nationalsange« - nemlig »Sejle op ad åen« er nok ukendt for de fleste. Ådalen har til alle tider været en vigtig del af Odense, og den rummer i dag så mange kulturhistoriske og naturmæssige værdier, at det nu har været naturligt at sikre arealerne langs åen i Odense ved en fredning. Kom og oplev H. C. Andersen’s grønne Odense i forbindelse med den Nordiske Parkkongres, som finder sted i byen fra den 24. - 26. august. Odense er i de nævnte dage også rammen om en blomsterfestival, hvor byen forventes udsmykket med mellem 100 - 150.000 blomster, der er sammensat for at hylde eventyrdigteren. Jeg vil som en del af indledningen til konferencen fortælle meget mere om H.C. Andersen’s grønne Odense så derfor velkommen til alle interesserede. 58 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Vejsektoren:

Mere synlighed i strukturdebatten Vejsektoren er mere end »skovle, små lastvogne og orange blink« og det skal være synligt i strukturarbejdet. Der skal sikres ressourcer til udviklingsarbejde og trafiksikkerhed. Dette er nogle af budskaberne fra 2- KVF-seminarer med i alt 150 deltagere fra Vejsektoren.

Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) afholdt d. 13. og 14. april seminarer om »Sammenlægning af vejforvaltninger« i henholdsvis Skanderborg og Roskilde. De 2 seminarer er opfølgning og videreførelse af debatten som foreningen startede ved 2 arbejdsseminarer i efteråret 2004. »Vi skal være mere synlige, sikre de nødvendige ressourcer til det fremtidige arbejde i vejsektoren – og så skal vi sikre os indflydelse på vores fremtidige jobs – uanset, hvor de ligger«, sagde KVF`s formand Jane Olesen, Frederikshavn, og præciserede dermed formålet med de 2 seminarer. KVF-formanden lagde også vægt på, at gensidig inspiration i processen og dialogen med ledere og medarbejdere fra amterne er vigtig. KVF har fremlagt 10 bud for de dyder som anbefales i arbejdet, se box næste side.

Udviklingsarbejde skal i fokus! »Myter om vejforvaltning findes der mange af. Ofte forbindes sektoren ude59 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

lukkende med skovle, små lastvogne og orange blink. Men sektorens opgave er bl.a. også at sikre mobilitet, sikkerhed og miljø - og det skal i fokus. Vejsektoren binder landet sammen og kommunerne bliver endnu mere centrale på området i fremtiden«. Det var nogle af de pointer som afdelingschef Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet og observatør i KVF`s bestyrelse fremhævede i sit indlæg om KVF`s inspirationsnotat om »Kommunal Vejforvaltning 2007 – efter kommunalreformen«. Notatet er skrevet af en arbejdsgruppe under KVF og kan findes på KVFs hjemmeside på www.vejsektoren.dk Gunnar Dinesen sagde også, at det er vigtigt, at viden, traditioner og ønsker inddrages systematisk i arbejdet med omstrukturering af vejsektoren. »Åbenhed og dialog og en positiv indstilling til nye og andre arbejdsmetoder er vigtige elementer, der skal sikre en god og ligeværdig sammenlægningsproces« sagde Dinesen.

I de nye vejforvaltninger skal der sikres tid og ressourcer til netværkssamarbejde, regelarbejde, SAMKOM, Vejforum osv. Alle disse aktiviteter er med til at skabe sammenhæng i vejsektoren og med til at give faglig bæredygtighed, sagde Dinesen. I rapporten vurderes, at vejreglerne alene sparer 80 årsværk, fordi den enkelte medarbejder ikke selv skal samle regler og viden. KVF anbefaler, at 5-7 % af personaleressourcerne

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening, Jane Olesen.

KVFs 10 bud i strukturarbejdet! 1. Vis åbenhed overfor nye kollegaer – vi er forskellige, og det skal udnyttes som en styrke i det fremtidige samarbejde. 2. Skab et godt og effektivt samarbejde gennem dialog mellem amt og sammenbragte kommuner. 3. Sikre en effektiv ledelse gennem dialog.

KVF havde 150 deltagere til de 2 arrangementer i Skanderborg og Roskilde

4. Skab et fælles grundlag for kommunen – også sammen med de nye kollegaer fra amtet. 5. Skab en lærende organisation / læring i hverdagen.

afsættes til deltagelse i sådanne kompetence- og effektivitetsudviklende samvirker.

Råderum og trafiksikkerhed Vejsektorens ledere og medarbejdere skal i fremtiden sikre sig det fornødne råderum, som gør det muligt at agere hurtigt og fleksibelt. »Det er vigtigt, at forvaltningerne ikke skal ansøge det politiske udvalg om 10.000 kr. til et mindre projekt, men samtidigt skal dokumentationen for Vejforvaltningernes indsats være i orden«, sagde vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt i sit indlæg. Vejchefen roste KVFs notat om »Kommunal Vejforvaltning 2007« og anbefalede, at trafiksikkerhedsarbejdet prioriteres i de fremtidige vejforvaltninger samt, at de fornødne ressourcer

afsættes til sektorens udvikling. Vigtigheden af sikring af data var en anden pointe. I spillet om fordeling af ressourcer, der skal følge med amtsvejene til henholdsvis kommuner og stat, sagde Allan Carstensen, at trafikbelastningen kun er et af flere parametre med betydning for det arbejde som er ved en vejstrækning og fortalte som eksempel, at vejstrækninger med McDonalds-restauranter notorisk giver væsentligt mere oprydningsarbejde! Vejchefen fortalte, at man i Frederiksborg Amt har organiseret strukturarbejdet i samarbejde med kommunerne i amtet. En projektgruppe har struktureret arbejdet på 5 hovedområder: Drift og anlæg af veje, Trafiksikkerhed, Vintertjeneste, Data og IT på vejområdet, samt Administrationspraksis for amtsveje.

6. Benchmark – se positivt på andre arbejdsmetoder og lær af de bedste. 7. Vis tillid og respekt for de forskellige kulturer. 8. Afklar kompetenceforhold så tidligt som muligt, samt interesseforhold blandt medarbejderne. 9. Afklar serviceniveauer på vejene – ensartede målsætninger også ud over de nye kommunegrænser. 10. Start samarbejdet med en fest.

For hvert af områderne er nedsat en arbejdsgruppe med 1-2 repræsentanter for amtet og 3-6 repræsentanter for kommunerne. Læs mere om strukturarbejdet i Frederiksborg Amt på www.amtsopgaver.dk .

Sammenlægning og proces

Gruppedrøftelser om vejsektorens fremtid.

Synnøve Klitgaard fra Vejdirektoratet talte i sit indlæg på mødet om arbejdet med at få etableret fælles data for amts- og kommunevejene og fortalte om Vejdirektoratets procesguide om sammenlægning. Guiden tager udgangspunkt i erfaringer fra samarbejdsprojektet med Bornholms Regionskommune, hvor sammenlægningsarbejdet jo er gennemført. Guiden er primært tiltænkt vejchefer og afdelingsledere over hele landet og skal støtte dem i at opnå en så problemfri sammenlægningsproces på dataområdet som muligt. Læs mere om guiden på www.vejsektoren.dk . 60 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

KVFs arbejdsgruppe, som bl.a. har udarbejdet notatet om »Kommunal Vejforvaltning 2007« består af Tina Elkjær Christensen ,Helsingør Dorte Kristensen, Holbæk Hroar Nielsen, Faaborg Peter Christian Sørensen, Tønder Ole Anton Petersen, Hammel Lene Krull, Roskilde Jane Olesen og Ingrid Dissing, Frederikshavn Gunnar Dinesen og Anne-Mette Nyhuus, Vejdirektoratet

Læs også artiklen »Tværgående vejforvaltning« i novemberudgaven 2004 af »Stads- og havneingeniøren« om sammenlægningsarbejdet på Bornholm. Synnøve Klitgaard sagde, at der er en række ting man kan gøre for at forberede en sammenlægning uden at få en politisk beslutning, bl.a. gøre status for eksisterende vejfortegnelser, få opdateret vejforløb og arbejde med klassificering og belægningsprioritering. Grundlæggende er IT-siden meget vigtig, og

Gruppearbejdet pegede bl.a. på trafikkersikkerhed og fortsat dialog som vigtige indsatsområder i Vejsektoren.

de fokuspunkter som er i FOT-arbejdet er også højaktuelle på vejområdet ligesom vejregistrenes sammenhæng med centrale registre er vigtige.

Fortsat dialog Anne Mette Nyhus fra Vejdirektoratet fortalte, at KVF har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der giver en status for hvor langt kommunerne er med

sammenlægningsprocesserne og dialogen. Resultaterne kan findes på www.vejsektoren.dk. Vi skal blot nævne, at af dem der svarede på spørgeskemaet, så glæder de fleste sig til sammenlægningen og kun få føler sig utrygge. De 2 seminarer i Skanderborg og Roskilde havde også gruppedrøftelser. Fra dette arbejde blev bl.a. peget på, at trafiksikkerhed, dialog i vejsektoren og budgetlægningen for de kommende år er vigtig. -mna

Mød os på KTC's årsmøde d. 2. september 2005

61 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i Vejle Af Preben Pold, Vejle Kommune, og Frank Studstrup, COWI Vejle Kommune udfører årligt et antal mindre anlægsarbejder til forbedring af trafiksikkerhed, skoleveje o.l. Projekterne prioriteres nu på en ny og systematisk måde ud fra registrerede ulykker, skolevejsanalyse og borgerhenvendelser. Metoden er anvendt i arbejdet med en ny trafiksikkerhedsplan.

Borgerhenvendelser: Kortlægning af henvendelser fra borgere m.fl. om utryghed i trafikken, som er sendt til kommunen i de senere år. Uheldsregistreringen viste, at kommunen i 2000 nåede Færdselssikkerhedskommissionens mål om at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skulle reduceres med 40-45 % i perioden 1988 - 2000.

Nye mål

Vejle Kommune har ansvaret for trafiksikkerheden på 390 km kommuneveje. Som grundlag for at nå de nye mål for uheldsreduktion frem til 2012 vedtog kommunen i 2003 'Strategiplan for trafiksikkerhed' og året efter 'Trafiksikkerhedsplan 2004'.

Datagrundlag Som baggrund for trafiksikkerhedsstrategi og -plan er der gennemført kortlægning på tre områder:

Uheldsregistrering: Særligt uheldsbelastede lokaliteter er udpeget på grundlag af den senest tilgængelige uheldsregistrering for en 7 års periode. Skolevejsanalyse: Udpegning af utrygge steder på vejen til skole og fritidsaktiviteter ved spørgeskema til 3, 6. og 9. klasser på 19 skoler. Omkring 90 % af eleverne - i alt 1.535 elever - svarede på undersøgelsen.

Tabel 1: Uheldsudvikling og målkurve for kommuneveje i Vejle Kommune.

Med strategiplanen har kommunen tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens nye nationale mål fra 2000. Kommunens nye mål er: 'Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunevejene i Vejle Kommune skal inden udgangen af 2012 være reduceret med mindst 40 % i forhold til gennemsnittet af udgangsårene 1997 -99'.

Trafiksikkerhedsplan I Strategiplanen blev opstillet en samlet tiltagspakke for kommunens indsatser i planperioden. Formålet med Trafiksikkerhedsplanen er at prioritere de nærmeste års konkrete tiltag til afhjælpning af problemerne. Det drejer sig bl.a. om den type anlæg, som gennemføres som mindre anlægsarbejder. Den nye trafiksikkerhedsplan udpeger en række konkrete projekter ved at: • vurdere de aktuelle behov for forbedring af trafiksikkerheden på vejene • udpege de specifikke projektforslag • opstille forslag til prioritering af projekterne. Dette svarer i princippet til kommunens hidtidige praksis, men med den nye plan er prioriteringen gennemført på et nyt metodegrundlag. 62 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Projektforslag

GREJS

Signaturer

De enkelte problemsteder er stedfæstet med vej-id og registreret i regneark. Udpegede steder inden for den planlagte cityring i Vejle forbedres som led i gennemførelsen af Midtbyplanen og er derfor ikke behandlet i trafiksikkerhedsplanen. Midtbyplanen omfatter ud over vejanlæg og krydsforbedringer for den nye cityring en række forbedringer for de lette trafikanter, for den kollektive trafik og af parkeringsforholdene. De enkelte projektforslag er opstillet efter en vurdering af omfang og karakter af de registrerede problemer. Endvidere er der indsamlet oplysninger om vejklasse, årsdøgntrafik og hastighedsbegrænsning. Efter en vurdering af hvor behovene er størst, er der foretaget en besigtigelse og opstillet relevante principforslag for projekter (anlæg, skiltning, afmærkning mv.) inkl. økonomisk overslag.

Udpeget problem Hornstrup HORNSTRUP MØLLEBY

Projektforslag Planlagt cityring KIRKEBY GREJSDAL

Lerbæk

Hover Lysholt

19 Store Grundet

FREDERIKSHØJ Lille Høgsholt Høgsholt

16 PETERSMINDE

NØRREMARKEN LILLE GRUNDET

UHRHØJ UHRE

9 2

BREDBALLE

SLELDE

10 17

TRÆDBALLE

KNABBERUP

SKIBET

15 18

kær PEDERSHOLM

MØLHOLM

NØRRE VILSTRUP

SØNDERMARKEN

Munkebjerg

1 8 JERLEV

Højen VINDING

Ny prioriteringsmetode Udpegningen af projektlokaliteter er som beskrevet baseret på forskellige typer problemer med uheld, skoleveje og borgerhenvendelser. En prioritering af projekter til afhjælpning af disse problemer bør derfor ske ud fra deres effekt/gevinst og omkostning i overensstemmelse med Trafikministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse. Imidlertid kan de forventede effekter ikke umiddelbart sammenstilles i et fælles effektmål inden for en rimelig ressourceanvendelse til analyser og planlægning. Derfor er der etableret et konsistent grundlag for prioriteringen ved at anvende principper fra multi-kriterieanalyse. Arbejdet er gennemført i følgende fire trin: Fastlæggelse og indbyrdes vægtning af de valgte indsatsområder, dvs. uheldsreduktion, forbedring af skoleveje og forbedring af øvrige utrygge lokaliteter. Vurdering af det enkelte projekts effekt på det enkelte indsatsområde på en pointskala fra -4 til +4. Dette skal udtrykke den samfundsmæssige gevinst ved hvert projekt inden for hvert indsatsområde. Sammenvejning af effekterne for det enkelte projekt, skitsemæssig opgørelse af anlægsoverslag og beregning af effektpoint/kr. forholdet. Dette skal udtrykke den samlede samfundsmæssige gevinst ved hvert projekt i forhold til omkostningerne. Rangordning af projekterne efter faldende effektpoint/kr. som en art simpel 63 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Svinholt

NY HØJEN

Horsted

Lindet

Stubberup

Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i Vejle, samt markering af projektforslag og planlagt cityring. De enkelte projekter er rangeret med udgangspunkt i et pointsystem som vist i nedenstående tabel.

samfundsøkonomisk analyse. Pointgivningen er sket på hvert indsatsområde ved hvert projekt. Der gives points inden for en skala som vist i tabellen. I arbejdet med trafiksikkerhedsplanen er multikriterie-princippet blevet anvendt på en enkel måde, idet der på det enkelte projekt er givet ét samlet pointtal for hvert af de tre indsatsområder. Hvis der ønskes et mere detaljeret grundlag for prioriteringen, kan der foretages en underopdeling med delkriterier for de enkelte indsatsområder. Kommunen har politisk vedtaget følgende vægtning af indsatsområderne: 50 % på uheldsreduktion 40 % på forbedring af skoleveje 10 % på forbedring af øvrige utrygge lokaliteter. Med denne vægtning er der regnet et samlet pointtal for det enkelte projekt, og dette er sat i forhold til anlægsomkostningen. Ud fra den resulterende rangordning af projekterne er der opstillet et samlet forslag til handlingsplan for projekter til udførelse i de nærmeste år.

Betydning

Point

Meget stor positiv

Stor positiv

Middel positiv

Lille positiv

Ubetydelig / intet

Lille negativ

-1

Middel negativ

-2

Stor negativ

-3

Meget stor negativ

-4

Udpegede problemsteder og projektforslag Efter den politiske vedtagelse af 'Trafiksikkerhedsplan 2004' har kommunen udgivet en 4-sidet folder, der informerer om planen og dens forslag. Folder og nærmere oplysninger om planen kan fås ved Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning. 63

Energihåndbog – råd og vejledning! Lis Thodberg, Formand for Foreningen for Energi og Miljø

Alle taler om den, Dan Browns bog »Da Vinci Mysteriet«. Bogen er en intellektuel krimi og den har taget Danmark og verden med storm. Bogen handler om et mord på Louvre. Ved liget er der skrevet en mystisk, kodet meddelelse, som skal gennemskues og opklares af Langdon og en fransk kryptograf Sophie og hvis ikke parret kan gennemskue de mystiske og mærkelige meddelelser alle med en forbindelse til Da Vincis værker - vil en gammel skæbnesvanger sandhed være tabt for evigt. Hvis man er lige så optaget af energieffektiviseringer som Langdon er af at løse gåden og lige så knalddygtig, nysgerrig, søgende og videbegærlig som Sophie, så er »Energihåndbogen« en hård konkurrent til »Da Vinci Mysteriet« på natbordet. »Energihåndbogen - Råd og vejledning« er bare ikke fri fantasi. Den er fakta og kendsgerninger og den repræsenterer en enorm viden - samlet gennem 20 år! I håndbogen finder den energiansvarlige masser af gode råd, vejledninger og nøgletal, som hun/han har brug for i hverdagen. Håndbogen er både for rådgivere og driftspersonale og er ideel som praktisk dagligt opslagsværk hos offentlige institutioner, i brancheorganisationer, hos boligselskaber, i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner. Håndbogen giver et hurtigt overblik og er opdelt i fem dele: 1´ste del handler generelt om energiforbrug og miljøbelastning, energiledelse, nøgletal som begreb mv. Del 2 oplyser om teknik - nøgletal og formler. Del 3 handler om 64

nøgletal for forbrug, del 4 er om energiforsyning og del 5 omfatter lister over myndigheder og organisationer, litteraturlister, en fortegnelse over relevante hjemmesider samt et stikordsregister. Håndbogen er på 250 sider og er i modsætning til »Da Vinci Mysteriet” fyldt med overskuelige illustrationer og grafer. Hvis du har gådefulde spørgsmål som f.eks. • Hvad er besparelsen ved kedelisolering ved forskellige isoleringstykkelser? • Hvad er pumpevirkningsgraden og hvordan bestemmes den? • Hvad er standby forbruget for en plasmafladskærm ved overgang til sleep mode? • Hvordan beregnes graddage? • Hvad er en treledstarif? • Hvordan optimeres et køleanlæg? • Hvad er energibevidst projektering?

• Hvordan regner jeg om mellem de forskellige energienheder? så har Energihåndbogen svaret! Håndbogens udarbejdelse er finansieret af Foreningen for Energi & Miljø (FFE&M), en lang række private bidragydere og sponsorer og er støttet af Energistyrelsen. Energihåndbogen fortjener at blive læst med stor interesse og den kan holde til at blive brugt og slidt – selvom den måske er knap så mystisk som en krimi! »Energihåndbog - råd og vejledning« er en billig måde at skaffe sig viden på. Den koster kun 125,00 kr. ekskl. moms og forsendelse og kan fås ved henvendelse til Foreningen for Energi og Miljø, Paul Bergsøes Vej 6, - 2600 Glostrup, Telefon: 38 34 30 40, Fax 38 34 41 40 og Email: ffem@ffem.dk. Kontakt sekretariatsleder: Dorte Nørregaard Larsen. 64 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Lokalplanlægning for husbåde Af Anne Møller Nielsen, Malene Andersen, Mette Bach Petersen og Pernille Mikkelsen – landinspektørstuderende ved Aalborg Universitet. I de senere år har der været en stigende interesse for at bo i husbåd, og det har medført, at der er opstået et behov for at regulere området. I denne artikel ridses mulighederne for at lokalplanlægge for husbåde.

Der har hersket en vis tvivl om, hvorvidt det har været muligt at regulere husbåde gennem lokalplaner, og dette inspirerede os til at lave et projekt om lokalplanlægning for husbåde. På trods af at der for tiden arbejdes på en vejledning

om lokalplanlægning for husbåde, finder vi det fortsat tvivlsomt, om der er i planloven er hjemmel til at lokalplanlægge for husbåde, og om en given lokalplan kan få retsvirkning.

Lokalplankataloget De forhold, der kan optages bestemmelser om i en lokalplan, er angivet i planlovens § 15, stk. 2 i det såkaldte lokalplankatalog. En del af punkterne i lokalplankataloget bærer præg af at være udformet til regulering af forhold på land, men trods dette kan nogle af bestemmelserne dog umiddelbart anvendes på vandarealer. En stor del af de resterende bestemmelser kan anvendes til regulering af de land- og kajarealer, som er nødvendige i tilknytning til husbåde. At husbåde, jf. byggeloven, kan kategoriseres som bebyggelse, og at planlovens lokalplankatalog umiddelbart kan anvendes til regulering af husbåde, er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at der kan lokalplanlægges for husbåde. Spørgsmålet er, om der i planloven er hjemmel til at regulere forhold på søterritoriet.

VVM-direktivet Det fremgår ikke direkte af lovteksten i planloven, hvor loven finder anvendelse, men der er flere forhold som indikerer, at det ikke har været hensigten, at loven kan anvendes på søterritoriet. Dette kommer bl.a. til udtryk omkring implementeringen af VVM-direktivet, som både vedrører forhold på landarealer og på søterritoriet. I Danmark har man valgt at implementere den del af direktivet, som omhandler landarealer, i planloven, mens forhold vedrørende søterritoriet, behandles særskilt i »Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet« [1]. Hvis søterritoriet skulle være omfattet af planlovens bestemmelser, skaber det undren, at VVM-bestemmelser for forhold på søterritoriet er implementeret i en særlig lov. Dette synes ikke at være nødvendigt, hvis søterritoriet er underlagt planlovens bestemmelser. Når der yderligere i vejGiver planloven hjemmel til at lokalplanlægge for husbåde?

65 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

anvendes til regulering af forhold på søterritoriet. Den måde, hvorpå ejendomsbegrebet anvendes i planloven, giver det indtryk, at loven udelukkende sigter mod en regulering af fast ejendom og forhold på land. Da søterritoriet ikke kan betegnes som fast ejendom, er det særdeles tvivlsomt, om planloven gælder for søterritoriet, og dermed er det også tvivlsomt, om der kan lokalplanlægges på søterritoriet. Der er derimod ingen tvivl om, at der kan lokalplanlægges for de installationer på land, som er nødvendige for husbåden.

Lokalplanens retsvirkninger Et andet forhold, som er væsentligt i diskussionen om lokalplanlægning for husbåde, er håndhævelsen af lokalplaner. En lokalplan regulerer anvendelsen af fast ejendom og har dermed ikke retsvirkning for hverken søterritoriet eller husbådene, da disse ikke kan betragtes som fast ejendom. Husbåde er ikke fast ejendom.

ledningen til planloven står, at »Planloven omfatter kun anlæg på land, men anlæg på søterritoriet er også omfattet af VVM-direktivet« [2], virker det ydermere tvivlsomt, at planloven kan gælde på søterritoriet.

for anlæg på søterritoriet f.eks. i forbindelse med havvindmøller. Det kan rejse spørgsmålet om, hvor langt kommunernes plankompetence går ud i vandet?

Regulering af fast ejendom Zoneinddeling Tvivlen om planlovens anvendelse på søterritoriet understøttes af lovens zonebestemmelser, hvorefter arealer, der ikke er udlagt som byzone eller sommerhusområde, jf. lovens § 34, stk. 4 betegnes landzone. Efter denne bestemmelse må søterritoriet, såfremt det er omfattet af planloven, være landzone, men der er næppe nogen, som vil betegne søterritoriet som landzone. Det ville derimod være mere naturligt, hvis søterritoriet nævnes særskilt i forbindelse med zonebestemmelserne.

På baggrund af de ovenstående synspunkter synes det usandsynligt, at det har været hensigten, at planloven skal

Havvindmøller Hvis planloven reelt gælder for søterritoriet, kan det også undre, at der ikke tidligere er lavet lokalplaner 66

Kreativiteten er stor, når der skal bygges husbåde.

Husbåde er ikke fast ejendom I almindelighed opfattes fast ejendom som jordarealer, og de genstande, der på en naturlig måde er forbundet med jordarealet, er en bestanddel af den faste ejendom [3]. Begrebet fast ejendom anvendes i flere love – bl.a. udstykningsloven, tinglysningsloven og lov om omsætning af fast ejendom – men begrebet defineres forskelligt i lovene. Årsagen til dette er, at begrebet udelukkende, i juridisk sammenhæng, anvendes til at afgrænse loves og enkeltbestemmelsers anvendelsesområde, og dermed bliver begrebet ikke defineret efter samme retningslinjer. De pågældende loves definitioner af begrebet fast ejendom indikerer ikke umiddelbart, at husbåde er fast ejendom.

Lokalplanens retsvirkninger Ifølge planlovens § 18 er en lokalplans retsvirkning, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Dette betyder, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for de ejendomme, der ligger 66 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

indenfor lokalplanens område, dvs. lokalplanen er direkte bindende for den enkelte grundejer [4] [5]. Dette peger i retning af, at ord som »ejendom« og »grundejer« er væsentlige i forbindelse med lokalplanens retsvirkninger, men det er svært at forestille sig, hvordan lokalplanbestemmelser kan være bindende, når der i forbindelse med husbåde hverken er tale om en grundejer eller en ejendom. En lokalplans retsvirkninger vedrører kun fremtidige dispositioner [6], og et naturligt ræsonnement er dermed, at en lokalplan har retsvirkninger for ejere og brugere af ejendomme indenfor lokalplanområdet, da det reelt er disse personer, som kan disponere over ejendomme og bygninger. Hvis der tænkes på en lokalplan for et område, hvor dele af arealet er udlejet, er det logisk, at hverken ejeren af arealet eller lejeren må foretage sig noget på arealet, der er i strid med lokalplanen. Årsagen til, at det også vedrører lejeren, er, at lejeren gennem lejeaftalen opnår en ret til at anvende anden mands ejendom. Overføres dette til en husbåd på vand, er det areal, som husbådsejeren lejer, et stykke af havnens vandareal og en ret til at fortøje sin husbåd til kajen. På sin vis kan det siges, at husbåden gennem sin fortøjning knytter sig til et landareal, som er fast ejendom og omfattet af lokalplanen. Det kan være hensigtsmæssigt at sige, at hvad end husbådsejeren vælger at benytte sin kajplads inkl. vandareal til, skal anvendelsen være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, men i så fald negligeres husbådens placering på søterritoriet. Når søterritoriet ikke er omfattet af lokalplanen, må hvad end der placeres på søterritoriet heller ikke være omfattet. Husbådens fortøjning til et kajareal kan ikke sidestilles med en placering på fast ejendom, og derfor er

husbåden ikke omfattet af lokalplanens retsvirkninger.

Alternativ til lokalplanen Når en lokalplan for husbåde ikke kan få den ønskede retsvirkning, er det i stedet muligt at opnå samme virkning ved at indarbejde lignende bestemmelser i vandareallejekontrakterne. I de tilfælde hvor havnene ikke er kommunalt ejede, kan dette ske på baggrund af en forhandling mellem havnemyndigheden og kommunen.

Tilsyn med husbåde Foruden ovennævnte problematikker i forbindelse med lovgrundlaget for lokalplanlægning for husbåde, er der andre problemer vedrørende håndtering af husbåde. Det drejer sig bl.a. om tilsynet med husbådene, hvor ansvaret ligger hos både kommunerne og Søfartsstyrelsen. Nybyggede husbådes flydedel skal kontrolleres, før husbåden må anvendes til bolig, og efterfølgende skal flydedelen kontrolleres mindst hvert 5. eller i

særtilfælde hvert 10. år. Pr. 1. marts 2005 gælder dette også for de eksisterende husbåde, som inden denne dato skal have gennemgået det periodiske eftersyn. Dette tilsyn med husbådenes bund er endnu ikke foretaget, hvilket formentligt skyldes, at husbådsejerne selv skal sørge for, at husbådene meldes til syn, samt at husbådsejerne ikke er blevet gjort opmærksom på det lovpligtige eftersyn.

Kilder [1] BEK nr. 128 af 11/03/1999 [2] Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, Vejledning om planloven, s. 35, 1. udgave, 1996, ISBN 87-601-6957-5 [3] Bo von Eyben, Peter Mortensen og Peter Pagh, Fast ejendom – Rådighed og regulering, s. 14, 2. udgave, 2003, Forlaget Thomson A/S, ISBN 87-619-0549-6 [4] Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, Vejledning om planloven, s. 81 og s. 114, 1. udgave, 1996, ISBN 87-601-6957-5 [5] Karsten Revsbech, Lærebog i miljøret, s. 50, 3. udgave, 2002, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, ISBN 87-574-0694-4 [6] Anne Birte Boeck, Lov om planlægning, s. 199, 2. udgave, 2002, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, ISBN 87-574-6431-6

- vi har løsningen!

Artiklen bygger på en rapport vedrørende lokalplanlægning for husbåde, som forfatterne har udarbejdet på landinspektøruddannelsens 9. semester. Rapporten kan findes på: http://www.fofodala.dk/projekter/ 9sem/2005_9sem_Lokalplanlaegning_for_husbaade.pdf Kommentarer til artiklens forfattere kan sendes til amni01@land.aau.dk, mfan01@land.aau.dk, mbpe01@land.aau.dk eller pbsm01@land.aau.dk.

67 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

NBC Marine tlf. 49 17 00 72 fax 4917 5272 mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Energibesparelser overses i mange kommuner Af informationschef Torben Hvidsten, Dansk Energi. Der er fortsat store og mærkbare besparelser at hente på energiområdet inden for den offentlige sektor – og det til trods for at mange kommuner i de seneste år er gennemført en indsats for at reducere energispild. Forklaringen ligger dels i ny teknologi, men også i gamle vaner hos både kommunernes tekniske forvaltninger og i de kommunale institutioner.

Der er stadig meget store besparelser at hente – Med energiguiden har vi gjort det lidt lettere for kommunerne at finde besparelserne. Sådan lyder meldingen fra Elselskaberne i Danmark, der lancerer det nye værktøj www.Energiguiden.dk over for kommunerne. I de seneste år har der været gennemført flere energisparekampagner overfor den offentlige sektor, fx energisparekommune, sparepumpekampagnen og spareventilatorkampagnen.

En investering med flere sidegevinster Mange kommuner har da også igangsat projekter; og det er ikke kun på grund af udsigten til en bedre økonomi. Positive sidegevinster i form af mindre miljøbelastning, bedre indeklima og mindre vedligehold har været også været medvirkende årsag. »Desuden åbner ny teknologi fx Spareventilatorer, Sparepumper og energieffektiv belysning nye muligheder for

endnu flere og ofte meget rentable besparelser«, siger projektleder hos Elselskaberne i Danmark Dorte Lindholm, og uddyber: »Så selvom man for fem år siden gennemgik sine installationer, så er der i mellemtiden blevet udviklet mere effektive systemer. Derfor lægger vi op til at kommunerne gør det til en løbende proces – og her er elselskabernes nye værktøj en god hjælp2.

Nem genvej til besparelser »Vi tror at det handler om at gøre vejen til rentable energibesparelser let og overskuelig. Offentlige kontorer, institutioner m.v. skal have et enkelt overblik over, hvor de kan sætte ind for at spare de penge, som de i dag betaler for unødvendig energi«, lyder det fra Dorte Lindholm. Elselskaberne i Danmark har åbnet en ny hjemmeside, www.Energiguiden.dk, der viser vejen til energibesparelser, blandt andet hos det offentlige. Senest er den blevet udbygget, så en del af den nu er målrettet kommunernes tekniske forvaltninger og forskellige typer af institutioner. For hver type institution udpeger hjemmesiden præcist de områder, hvor institutionen med stor fordel kan rette fokus. Man får let og hurtigt skræddersyede, konkrete anvisninger på, hvor man kan spare ved på energien. Hvis besparelserne ( i kr.) tilmed kommer den enkelte institution til gode, er dette naturligvis en yderligere motivationsfaktor til at komme i gang.

Spareråd på hjemmeside – eller som folder

Skærmbillede fra www.energiguiden.dk

Der er specifikke råd at hente, når det gælder børnehaver, sociale institutioner for voksne (dækker bl.a. plejehjem og omsorgscentre), skoler, idrætshaller og 68 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Inspiration til energibesparelser På www.energiguiden.dk er der mulighed for at: • få specifikke råd, der er målrettet de enkelte typer institutioner • registrere institutionens eget energiforbrug og følge det over tid • udarbejde »sin egen« handlingsplan for institutionen • finde inspiration i cases om virksomheder, som har gennemført besparelsesprojekter • finde og kontakte sin lokale energirådgiver. Læs mere på: www.energispare.dk, www.sparepumpe.dk, www.spareventilator.dk.

rådhuse. Og i løbet af de kommende måneder følger råd til skolefritidsordninger, vuggestuer og biblioteker. »På Energiguiden.dk kan man hente relevante råd for den type institution man har ansvaret for – fx en børnehave. Det er hverken særlig kompliceret eller tidskrævende. Har man ikke adgang til internettet, kan den enkelte institutionsleder eller andre vælge at rekvirere en folder hos det lokale elselskab. Folderen omhandler den enkelte institutionstype og giver de mest oplagte spareråd til netop den type institution« forklarer Dorte Lindholm.

Elselskaberne har lanceret et nyt værktøj til energibesparelser: www.energiguiden.dk

Personlig rådgivning hos elselskaberne Når man først har fundet besparelsesområderne er forarbejdet gjort og så handler det om at få besparelserne gennemført. Og her er der hjælp at hente: Har en institutionen behov for uddybende rådgivning, står elselskabernes 200

energirådgivere klar til at hjælpe. Energirådgiverne har allerede opnået en række fremragende resultater hos offentlige og private virksomheder. Og de vurderer, at besparelsespotentialet i de kommunale virksomheder er højt.

DAKOFA-konference om Affaldet og strukturreformen Tirsdag den 7. juni 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Regeringen har afsat foråret 2005 til en gennemgang af hele lovgivningskomplekset mhp. at geare det til den nye kommunalstruktur. Der redegøres dels for den nye struktur, dels for de ændringer af hovedlovene, som må forventes vedtaget inden Folketingets sommerferie.

Endvidere fremlægges aktørernes overvejelser omkring de praktiske konsekvenser af kommunesammenlægningerne i kølvandet på strukturreformen. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . .

2.050,-

Ikke-medlemmer

3.550,-

Til/frameldingsfrist

.............

31. maj 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 69 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

IFAT 2005 - messe i München Af Michael Nørgaard Vand, spildevand, affald og genbrug var temaerne på den netop afholdte IFAT-messe i München. 2.223 udstillere og 108.000 besøgende antyder, hvor gigantisk messen var. Mange danske besøgende og 19 danske udstillere var også med til at give et dansk islæt.

Hvad er det man får ud af at tage på messe? En dansk deltager fortæller fx at han fandt en udstiller som solgte diffusorer til anvendelse på renseanlægget til 1/2 pris af hvad den normale pris er i Danmark! Messedeltagelsen er også networkníng med fæller i branchen og drøftelser om muligheder for fælles indkøbsaftaler var f.eks. et tema vi hørte.

19 danske udstillere Ud af 2.223 udstiller var 19 danske og dem vi talte med havde alle travlt og kunne berette om gode kontakter og stor interesse fra de besøgende. En dansk udstiller vurderede, at firmaet sparer 100 rejsedage ved forbedrede kontakter til kunder og leverandører ved at deltage på messen. IFAT er af flere 70

ansatte, en årlig omsætning på næsten 10 mia. kr. og hovedområde inden for rensning af kommunalt spildevand. Og Veolia Water Systems er kun en lille underafdeling i Veolia Environment. Krüger A/S, kunne i 2003 fejre sit 100 års jubilæum som en af Danmarks største virksomheder inden for vand- og spildevandsbehandling. På IFAT præsenterede Veolia købet af 2 tyske virksomheder, Wabag og Berkefeld. Set med danske øjne er det interessant, at Wabag nu er blevet til »Krüger Wabag«, en anerkendelse af, at Krüger

fremhævet som en uomgængelig og god adgang til især det tyske marked. Men med besøgende fra 166 lande og udstillere fra 36 lande er der tale om en international messe. Især Østeuropa og Mellemøsten var ifølge arrangørerne godt repræsenteret. Et meget omfattende konferenceprogram var også en del af IFAT med indlæg om bl.a. miljøforhold i Kina og Mellemøsten.

Gammel dansk! En af de store gamle danske virksomheder på spildevandsområdet, Krüger A/S, var også repræsenteret på IFAT. Danmarks flagskib på spildevandsområdet igennem mange år er nu del af den verdensomspændende koncern Veolia Water Systems. Firmaet har over 6.000 70 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Renseanlægs-byggeri i Bruxelles, hvor de danske erfaringer med styring, regulering og overvågning benyttes.

stadig repræsenter en særlig ekspertise inden for den verdensomspændende koncern. Den første vandmiljøplan fra 1987 og kravene til spildevandsudledninger, gav Danmark en hel unik position på spildevandsområdet, og var med til at give landet en international profil på området, For Krüger betød vandmiljøplanen og kravene til de danske kommuner bl.a., at firmaet voksede fra 400 ansatte til ca. 1.400 ansatte i 92-93, da aktivitetsniveauet var størst. I forhold til know how er man placeret i top 3 i verden.

bl.a. af kommunernes ønske om få fleksibilitet i håndteringen – afsætningsønsker, kvalitet og økonomi afgør om forbrænding eller udbringning på landbrugsjord er ønskeligt.« »Når det handler om styring, regulering og overvågning, så kan vi mærke, at spildevandsafgiften som de danske kommuner betaler for udledning af spildevand er et godt incitament til at optimere driften og reducere udledningen af stoffer. Og dette er med til at drive

udviklingen og styrke vores kompetencer på området.« fortæller Erik Bundgaard. I dag er realiteten, at mange renseanlæg overholder afledningskravene med god margin, og at begrænsningen for at optimere fx fosforfjernelsen yderligere, kan være balancepunktet mellem statsafgiften og udgiften til fældningskemikalier. Redaktionen deltog i en tur til IFAT-messen arrangeret af Krüger A/S .

Afgifter skaber udvikling I dag er positionen ikke så enestående mere og der er ca. 400 ansatte, men når Krüger-navnet inkluderes i en ny tyskbaseret selskabskonstruktion antyder det alligevel en styrkeposition. »Vores stærke områder er håndteringen af slam og SRO – styring, regulering og overvågning af renseanlæg« fortæller Erik Bundgård, vicedirektør i Krüger A/S. »På slamområdet drives udviklingen Mere end 100.000 mennesker besøgte IFAT-messen. Udviklingschef Christina Sund, Veolia Water, fortæller om renseanlægget på bryggeriet Paulaner i München, hvor spildevandet renses inden udledning til kommunale renseanlæg.

71 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Når vi flytter sammen Enheder fusionerer, og medarbejdere og ledere flytter sammen i nye arbejdsfællesskaber. Erfaringerne fra både private og offentlige fusioner viser, at fusioner skal ledes for at lykkes. Det stiller store krav til lederne. De skal håndtere fusionsprocessen og kunne gå i dialog, informere, kommunikere og skabe en ny kultur samtidigt med, at de håndterer både medarbejdernes og egen usikkerhed. De fleste af de ledere, der skal varetage en fusionsproces, har ikke prøvet det før. KL og KTO har interviewet en række ledere, tillidsre-

præsentanter og medarbejdere, der har prøvet fusionsprocessen. De siger samstemmende, at der bør være et stort fokus på de menneskelige ressourcer igennem hele processen. »Når vi flytter sammen – ledelse af kommunale fusioner« viser mulige veje i en fusionsproces. Både

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Lugtproblemer på renseanlæg, Avedøre .....................................................01.......juni Biologisk vandløbsbedømmelse .............................................................01.-02.......juni Slambehandling..........................................................................................02.-03.......juni Renovering af afløbssystemer ................................................................06.-07.......juni Lugtproblemer på renseanlæg, Silkeborg...................................................08.......juni Nøgletal på renseanlæg ...................................................................................09.......juni Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-26. .....aug. Teknik-, natur- og miljøforvaltning i de nye kommuner ......................29. .....aug. Drift og vedl. af aflbssyts. - Dansk Standard 752-7........................29.-30. .....aug. Grundkursus for åmænd..........................................................................29.-30. .....aug. EU-udbud .............................................................................................................05. ......sep. Åmandskursus - problemvandløb .........................................................05.-06. ......sep. Planloven i praksis......................................................................................06.-07. ......sep. Landbrugstilsyn og -administration .....................................................06.-07. ......sep. Administration af kloak ...........................................................................08.-09. ......sep. Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................12. ......sep. VVM - landbrug ..................................................................................................13. ......sep. Luftemission.................................................................................................14.-15. ......sep. Spildevandsafledning i det åbne land ................................................19.-20. ......sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

gennem historiefortællinger, teoretiske afsnit og værktøjer. Bogen peger på ni temaer, der kræver særlig opmærksomhed i en fusionsproces. Vi har i bogen valgt at kalde dem for opmærksomhedspunkter, og inddelt dem i tre overordnede temaer – fokus på det nære, at skabe organisationer og ledelse af fusioner. Bogen er gratis kan downloades på www.kommuneinformation.dk eller bestilles, så betales dog for forsendelse.

Værktøj til juridisk udbudsafklaring Udbudsportalen.dk har udviklet et nyt interaktivt værktøj, der skal gøre det lettere at finde ud af om man skal i EU-udbud. Automaten fungerer ved at du vælger de ydelser der indgår i udbudet, og herefter indtaster værdien af de enkelte ydelser. Automaten beregner herefter værdien af kontrakten og sammensætningen af ydelser iht. Udbudsdirektivet (2004/18/EØF), og fremkommer med en konkret svartekst. Automaten oplyser derudover om CPV og CPC numre. Lovautomaten findes på http://www.udbudsportalen.dk/lovautomaten/.

Ny pjece til kommunale bygherrer Nøgletal er ikke en trylleformular, der gør det lettere at være bygherre. Men de kan være et af flere redskaber, der kan hjælpe bygherren til at få bedre styr på sit byggeri.

Det er budskabet i pjecen »Stil krav som bygherre«, som Byggeriets Evaluerings Center netop har udsendt. Pjecen er tænkt og skrevet som en vejledning i, hvordan man som bygherre kan stille krav til sine samarbejdspartnere med det sigte at opnå et bedre produkt. Samtidig orienterer pjecen om de nye nøgletalsbestemmelser, der indtil videre alene gælder for statens byggeri. Men det ligger i kortene, at nøgletalskravet også kommer til at gælde i kommuner, amter og almennyttigt byggeri. Pjecen kan bestilles ved at henvende sig til Byggeriets Evaluerings Center på tlf. 32 64 14 40 eller på mailadressen info.byggeevaluering.dk. Pjecen kan også downloades fra Byggeriets Evaluerings Centers’ hjemmeside www.byggeevaluering.dk

Tårnhøje drømme Højhuse synes mange steder at være den ideelle løsning, når man vil sætte sin by på verdenskortet eller skal bygge nye millionbyer. Den 13. maj åbner Dansk Arkitektur Center (DAC) den internationale højhus-udstilling DREAM OF TOWER, som viser verdens største samling af skyskrabere i lyd, billeder og et hav af modeller. Udstillingen, der viser alverdens højhuse i et indbyrdes størrelses-forhold, vil inspirere publikum og skabe fornyet debat om højhuse i Danmark. DREAM OF TOWER – vises fra 13. maj til oktober 2005 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27 B, København. »I Danmark har vi svært ved at blive enige om, hvor 72 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Tårnhøje drømme, Burj Al Arab, Dubai)

vi skal have højhuse, og vi har derfor svært ved at finde egnede byggegrunde til højhuse. Men udstillingen viser, at højhuse rummer enorme potentialer for udvikling af byen, arbejdspladser og kulturen« udtaler Kent Martinussen, Adm. Direktør i DAC, som har udviklet DREAM OF TOWER på baggrund af udstillingen Der Traum vom Turm, som var en publikumssucces i Düsseldorf tidligere på året. Udstillingen er finansieret af Fonden Realdania. Kilde: www.dac.dk

Miljøstyrelsen sætter reglerne om rotter under lup Miljøstyrelsen vil nu overveje, hvordan bekendtgørelsen om rottebekæmpelse kan forbedres. Det sker på baggrund af udsendelsen »Operation X«, der den 28. april satte fokus på problemet med, at restauranter i København og private bekæmpelsesfirmaer ikke oplyser myndighederne om fund af spor fra rotter i restauranternes køkkener. »Rottebekæmpelse er en kommunal opgave, hvor Miljøstyrelsens rolle er at rådgive og føre tilsyn med kommunerne. Miljøstyrelsen vil der73 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

for hurtigst muligt holde møde med Københavns Kommunes Miljøkontrol om den konkrete opfølgning på udsendelsen. Herefter vil Miljøstyrelsen også holde møde med Kommunernes Landsforening om problemstillingen i hele landet. Miljøstyrelsen vil samtidig i løbet af nogle få uger udsende en ny opdateret vejledning på rotteområdet. Derudover vil vi hurtigst muligt se på mulighederne for at tilbagekalde autorisationer fra personer, som ikke overholder regler og især oplysningspligten« udtaler kontorchef Jørgen Magner, Miljøstyrelsen. www.mst.dk

Cyklistulykker dybdeanalyseres! Faldet i antallet af dræbte og tilskadekomne er markant. Fra 2003 til 2004 fik vi 15 % færre dræbte og 11 % færre personskader. Udviklingen er dog forskellig for de forskellige trafikantkategorier. Udviklingen er med et fald på 5 % lavest for cyklister. Bedre viden om hvad der ligger bag de mange alvorlige cyklistulykker kan give os flere og bedre løsninger til reduktion af en ulykkestype, hvor der i mange år har været en alt for beskeden reduktion. Derfor har Transport- og

Energiministeren bedt Havarikommissionen for Vejtrafikulykker om at igangsætte to sideløbende analyser: • Ulykker med højresvingende lastbiler ind foran medkørende cyklister (tema 4) • Ulykker med cyklister i vigepligtskryds (tema 5). Resultaterne af analyserne vil for tema 4 foreligge i efteråret 2006, forudsat at det er tilstrækkeligt at indsamle data fra 20 ulykker, og for tema 5 i sommeren 2007. Tema 4 er en opfølgning på den seneste tids fokus på ulykker med lastbiler, der svinger til højre foran medkørende cyklister. I gennemsnit sker der ca. 8 dødsulykker om året og så godt som

altid i signalregulerede kryds. I undersøgelsen skal der både fokuseres på lastbilchaufførens mulighed for og vilje til at observere cyklister faretruende tæt på køretøjet, men også på cyklisternes mulighed for korrekt og synlig placering. Endvidere vil mulige tekniske løsninger blive vurderet. I tema 5 skal der bl.a.. ses på overholdelse af vigepligten især i forbindelse med tværkollisioner og indsvingningsulykker. Bl. a. er ulykker med venstresvingende cyklister tilsyneladende et overset problem. I dødsulykker, hvor venstresvingende cyklister rammes af bagfrakommende bilister, er ca. 2/3 af cyklisterne over 70 år.

Nyt fra COK Juridisk sprog, der kan forstås af alle For jurister og sagsbehandlere, der skriver breve, afgørelser, notater og indstillinger Kursusperiode: 08.06. – 10.06.2005 Sikkerhedslederen/arbejdsmiljø-konsulenten For sikkerhedsledere, arbejdsmiljøkonsulenter og andre, der i nogen tid har beskæftiget sig med arbejdsmiljøspørgsmål i kommuner og amter Kursusperiode: 12.06. – 15.06.2005 Kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse på affaldsområdet For ledere og medarbejdere fra affaldsselskaber, der aktivt arbejder med ovennævnte ledelsesværktøjer, eller som påtænker at igangsætte arbejdet med værktøjerne Kursusperiode: 19.06. – 21.06.2005 Konstruktiv konfliktløsning for medarbejdere og ledere i kommuner og amter Kursusperiode: 31.08. – 02.09.2005 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Ny masteruddannelse i miljø- og energiret Den komplicerede miljø- og energilovgivning, som består af traditionel lovgivning, aftaleløsninger og mere markedsbaseret styring, stiller meget høje krav til kvalifikationerne - både i den offentlige og i den private sektor. Fire universiteter – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - er gået sammen i et konsortium, der udbyder en masteruddannelse i miljø- og energiret (MEEL) fra 2006. Uddannelsen, der er 2-årig, har bl.a. sin basis i den samfundsvidenskabelige forskning, der er blevet udført ved Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning under Det Strategiske Miljøforskningsprogram fra 1992 og som er videreført ved de nævnte universiteter og DMU. Masteruddannelsen henvender sig til erhvervsaktive personer, der arbejder med miljø- og energispørgsmål. For at blive optaget på uddannelsen skal man have en uddannelse, der ligger mindst på bachelorniveau. Det er også en forudsætning, at man har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Ellen Margrethe Basse er studieleder og Birgitte Egelund Olsen studiekoordinator. De er sammen ansvarlige for den daglige ledelse og indgår som centrale undervisere i uddannelsen. Vores forsknings- og undervisningserfaringer omfatter forvaltningsret, EUret, international ret (herunder WTO-ret) og miljøret. De øvrige undervisere i de juridiske fag er professor ved Syddansk Universitet, Bent Ole Gram Mortensen, der har specialiseret sig inden for energiretten og professor Helle Tegner Anker fra Fødevareøkonomisk Institut ved KVL, der har specialiseret sig inden for landbrugsret og reguleringen af det åbne 74

land, vand m.v. Der vil endvidere blive undervist af en række gæsteprofessorer bl.a. fra USA, New Zealand, Belgien og Norge. Undervisningen i de politologiske og økonomiske fag varetages af professor, Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet, professor Mikael Skou Andersen fra Danmarks Miljøundersøgelser og ph.d.-studerende Niels Dengsø fra Danmarks Miljøundersøgelser/Aalborg Universitet. Undervisningssproget vil være dansk – dog naturligvis ikke under de dele, som omfatter deltagelse af gæsteprofessorer, hvor sproget vil være engelsk. Prisen er 100.000 kr. for en fuld masteruddannelse. Der betales for to moduler ad gangen. Ansøgning om indskrivning skal sendes til Aarhus Universitet inden den 15. november 2005. Det første hold indskrives med påbegyndelse 1. februar 2006. Interesserede er meget velkomne til at kontakte os på henholdsvis emb@jura.au.dk og beo@asb.dk. Kilde: Ellen Margrethe Basse og Birgitte Egelund Olsen

Carl-Emil Larsen ny direktør for DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, har ansat Carl-Emil Larsen som ny direktør. Carl-Emil Larsen kommer fra en stilling som divisionsdirektør for Miljø, Vand og Energi i Region Danmark hos Carl Bro as, rådgivende ingeniører. Som divisionsdirektør har det blandt andet været hans ansvar at sikre divisionens økonomiske resultat, strategi, salg, produktion, personaleledelse og innovation. Carl-Emil Larsen er 46 år og uddannet som geolog og geofysiker fra Aarhus Universitet. Gennem hele sin karriere har han haft fokus på miljø og

vandsektoren, og ansættelser i amter og den private rådgivningsbranche har givet ham et indgående kendskab til både den offentlige og den private sektor. Carl-Emil Larsen har været personligt medlem af DANVA siden 1992. Carl-Emil Larsen tiltræder stillingen den 1. juni 2005

KTC nyt Nye medlemmer 12-04 Direktør Mogens Pedersen Ringkøbing Kommune

Runde dage

En dyst om affald Under overskriften »Der skal så lidt til at gøre en forskel« er ca. 1.200 husstande fra de otte deltagende boligforeninger i fuld gang med at sortere papir, pap, batterier og elektronik fra det øvrige affald, så mest muligt kan genbruges. Pap og papir er genanvendeligt, mens batterier og elektronik indeholder miljøskadelige stoffer og derfor er uønskede i den del af affaldet, som går til forbrænding. I alt otte boligforeninger i forskellige bydele konkurrerer i øjeblikket om, hvem der er bedst til at sortere affald. For 4. år i træk har Miljøfestivalen inviteret udvalgte boligforeninger til at deltage i affaldskonkurrencen, der løber fra den 25. april til den 18. maj. Konkurrencen løber i godt tre uger, og hver uge vejer R98, hvor meget affald de enkelte foreninger har sorteret inden for hver affaldstype. Alle vejninger omregnes ud fra et fordelingstal, så boligforeningerne har lige vilkår i konkurrencen, selvom de har forskellige antal boliger. Den 18. maj slutter konkurrencen, og den boligforening, der har sorteret mest affald pr. bolig, udpeges som vinder af den samlede konkurrence. Præmien er i år et komplet sæt havemøbler til gården – naturligvis i miljøvenligt træ. Der udpeges også vindere for hver af affaldstyperne papir, pap, batterier og elektronik. Vinderen af hver kategori får fire havestole. Kilde: Københavns Kommune. Se også www. miljoefestival.dk

I juni måned 2005 kan følgende fejre: 50 år 17-06 Teknisk chef Kurt Reitz Birkerød Kommune 30-06 Teknisk direktør Helle Søeberg Herlev Kommune 60 år 08-06 Teknisk chef Knud Martin Kjeldsen Ry Kommune 70 år 27-06 Fvh. Udviklingschef Claudio Pannicelli Tidl. Høje-Tåstrup 75 år 15-06 Fhv. teknisk chef Karsten Brandt Tidl. Slagelse Kommune Høringssager I perioden 7. april til 21. april 2005 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Forslag til bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr Metodeliste, metodeblade til måling af aminer og mineralske og organiske syrer og metodeblad for kvalitet i emissionsmålinger Ny Vidensformidlingskonsulent Den 25. april 2005 tiltrådte Jesper Hedegaard som ny vidensformidlingskonsulent i KTC, se den nærmere præsentation på side 8 i bladet.

www.ktc.dk 74 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlæg

Administrativ databehandling

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil. Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Forurenet jord Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS

Gade- og parkinventar

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

76 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, plejeog kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Kompostering

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

77 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

78 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Toiletbygninger

Tæthedsprøvning af tanke

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

79 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Springvand og bassiner

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Parkdiplomuddannelsen Modul 1. Branchevilkår og opgavestyring Start d. 15. september.

Modul 3. Faglig ledelse af plejeog vedligeholdelsesopgaver Start d. 22. september. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristen er 1. juli 2005. Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding til kk@kvl.dk eller ste@kvl.dk senest 23. maj. Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse. Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596/2345 6718 Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608

FRA VIDEN TIL HANDLING

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113