Stads & Havneingeniøren - september 2005 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniĂ¸ren fagblad for teknik og miljĂ¸

September 9 2005

Udfyld din timeseddel på under 2 minutter Kunne du tænke dig at høre hvordan kommunernes Vej & Park afdeling i Svendborg, Frederiksværk, Ribe og Skjern har indført en mobil løsning, der betyder, at de på under 2 minutter kan udfylde en timeseddel uden at skrive ét ord? Alle medarbejdernes registreringer bliver sendt trådløst til driftslederne på materielgården. Læs mere på www.handstep.com/taskmanager ”Den bedste ved HandSteps løsning er at den er let for mine medarbejdere at bruge” Ole Martin Pedersen Entreprenørchef, Svendborg Kommune

HandStep er førende indenfor mobile løsninger baseret på håndholdte computere og Smartphones. Vi har specialiseret os i at identiﬁcere forretningsområder der med fordel kan gøres mobile, og har stor erfaring i at implementere løsningerne hurtigt og effektivt. Vores kunder er virksomheder med mange mobile medarbejdere der ønsker at effektivisere samt øge deres konkurrenceevne. Kontakt HandStep på 3038 9000, eller læs mere på www.handstep.com

SEPTEMBER 2005 Nr. 9 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Foreningen KTC og reformen Kommunalreformen stiller foreningen KTC overfor en række udfordringer. I takt med at det nye kommunale landskab toner frem, kan vi nu pege mere konkret på disse udfordringer. Det nuværende antal kommuner falder fra 271 til 98, hvorfor antallet af »fødte« medlemmer i henhold til vedtægterne falder fra knap 300 til 100 medlemmer. De nuværende 23 KTC-medlemmer fra fælleskommunale selskaber vil også blive til færre fremover, lad os sige til 10. Så de gældende vedtægter vil give foreningen ca. 110 tekniske chefer fremover. I de seneste fem år har 25-30 % deltaget i KTC’s årsmøder og i kurset »Den tekniske chef2 i Grenå. Fortsætter denne tendens vil disse begivenheder fremover få besøg af 28–33 tekniske chefer, hvoraf en relativ stor del vil være bestyrelsesmedlemmer, kredsformænd og lign. Det bliver nok lidt indeklemt , så her er bestemt en udfordring at skal løse. Medlemstallet har også økonomisk betydning. Ved et medlemstal på ca. 110 skal det netop vedtagne kontingent på 2500 kr./år stige til 7500 kr./år for at fastholde foreningens kontingentindtægt. Abonnementet KTC Viden Center skal stige til 6500 kr./kommune for at denne aktivitet fortsat kan hvile i sig selv. Dermed vil et »helt« medlemskab for en kommune udgøre mindst 14.000 kr./år. Dette tal er også et argument for en bredere medlemskreds. Endelig vil kommunalreformen formentlig betyde, at de aktive medlemmer vil få en lavere gennemsnitsalder end den nuværende gennemsnitsalder i KTC. Denne foryngelse vil betyde at de traditionelle årsmøders form og indhold skal revurderes, hvilket også en spændende udfordring, som bestemt kan løses. Kommunalteknisk Chefforening er som vi vedtog i Nyborg i 2004 en chefforening. Ingen tvivl om det. Men hvad forstår vi ved en teknisk chef fra 2007, hvor flere kommuner organiserer sig med direktion besat med tværfaglige direktører? Foreløbig står der i vore vedtægter, at som medlemmer kan optages følgende: Kommuner med indtil 100.000 indbyggere. Forvaltningschefer, placeret umiddelbart under kommunaldirektøren, med ansvar for et kommunalteknisk område og med direkte reference til et politisk udvalg. Forvaltningschefen kan midlertidigt udpege en anden med ledelsesfunktion indenfor det kommunaltekniske område til i sit sted at være medlem af foreningen. Kommuner med 100.000 indbyggere eller derover. Direktører med ansvar for et kommunalteknisk område. Chefer, der har direkte reference til en direktør for et kommunaltekniske område. Fælleskommunale selskaber. Direktører / chefer for primærkommunale og fælleskommunale selskaber inden for et kommunalteknisk område og kun såfremt disse er 100 % offentlig ejet og har selvstændigt status som selskab.

Hvor stor skal KTC være fremover og hvem skal være medlemmer, så vi kan fastholde indflydelsen overfor ministerier og KL? Det må nu drøftes blandt medlemmerne, i kredsene og i bestyrelsen, så bestyrelsen på generalforsamlingen i 2006 i Helsingør kan fremlægges et fornuftigt forslag, som alle kan tilslutte sig efter en konstruktiv debat. KTC skal fastholdes som en faglig og livlig chefforening, hvor også de 5-6 største kommuner får udbytte og bidrager til foreningens fortsatte udvikling og indflydelse. teknisk chef Søren Peter Sørensen Silkeborg Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

Forside: Kastrup Søbad. Læs artiklen på side 14. Foto: ERCO.

INDHOLD SIDE 6

Leder Af teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Byudvikling - et fælles projekt Af chefkonsulent Maj Green, KL, regionschef Jens Holck-Christiansen, Kuben Byfornyelse Danmark og direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium . . . . . . 10

SIDE 10

Kastrup Søbad - en fryd for øjet og de badelystne Af skovog landskabsingeniør Rasmus Bartholdy Jensen, Tårnby Kommune, arkitekt Frederik Pettersson, White Arkitekter AS og civilingeniør Jørn Jensen , NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Image i et narrativt perspektiv! Af teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune og konsulent Hans Jørgen Filges, PHR ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Side 14

Side 26

Fra bagside til forside - en ny bydel i Roskilde Af chefplanlægger Martin E. Holgaard, Roskilde Kommune, afdelingleder Erling Fischer, NIRAS og chefkonsulent Johan Bramsen, NIRAS konsulenterne . . . . . . . . . . 22 Miljøvurderinger styrker planarbejdet Af civilingeniør Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø & Energi A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Planlov og butikker! Af advokat, lic. jur. Mogens Moe, DLA Nordic . . . . . . . . . . . . . . . 28 Afløbssystemet år 2030 Af Mogens Henze, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU . . . . . . . . 31

SIDE 31

KTC Viden Center - mulighedernes netværk Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . 36 Spildevand: Det stærkeste hold Af journalist Mette Vaabengaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 GIS for gartnere Af stadsgartner Flemming Kruse, Vodingborg Kommune og direktør Henrik Rask, ARTOGIS a/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

SIDE 38

En utraditionel brorenovering Af Andreas Jacobsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Kommunernes tekniske kort undersøgelse af betalingsstrømme Af Inge Flensted, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 SIDE 42

Cykellisterens talerør fylder 100 år Af projektleder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund . . . . . 48 Affaldsafgiften blokerer for genavendelse Af cand. scient. Rene Møller Rosendal, RenoSam . . . . . . . . . . . . . 51 Dynamik i affadsplanlægningen Af konsulent Birgitte Fjeldberg og produktchef Kim L. Røgen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Grøn dagsorden! Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

SIDE 56 SIDE 45

Eventyrlige blomster Af Rikke Kroier, Foreningen af Kommunale Park og Naturforvaltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 KTC Årsmøde 2005 i Herning: Fra Pinocchio til Pippi Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 SIDE 59 SIDE 62

Stille områder i byer - en ny udfordring Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica - Carl Bro . . . . . . . . . . 62 Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

7* 7&%-*(&)0-%&3 0( "/- ((&3 7&+& &'5&3 4".5"-& .&50%&/ *O TIDLIGERE VI BLIVER INDDRAGET I PROCESSEN JO BEDRE BLIVER RESULTATET "ÍDE KVALITETSM SSIGT OG KONOMISK /G FOR ALLE INVOLVEREDE PARTER $ET KALDER VI PARTNERING 5ANSET OM DET DREJER SIG OM AT VEDLIGEHOLDE ELLER ANL GGE VEJE &OR KUN VED AT HAVE DISKUTERET ALLE PROBLEMSTILLINGER IGENNEM INDEN VI GÍR IGANG KAN VI V RE SIKRE PÍ AT DET ER DET RIGTIGE VI GÍR IGANG MED

+AN DU G TTE HVEM VI ER

888 /$$ %, 30"%4

Ny KTC-bestyrelse KTCs bestyrelse får ny formand og et par nye medlemmer fra 1.oktober. Det blev resultatet af KTCs generalforsamling i Herning i dagene fra 1. til 3. september. Den nye bestyrelse er herefter (fra venstre) teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kol-

ding, teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre, direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, (formand for bestyrelsen), teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg samt teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer. Se artikel fra KTCs årsmøde på side 59.

Ny forening for udviklingskonsulenter En ny aktør er dukket på den kommunale scene. De kommunale udviklingskonsulenter har nu valgt at organisere sig. Det er sket i den nye Forening for UdviklingsKonsulenter (FFUK). Udviklingskonsulenterne har i maj måned holdt årsmøde og generalforsamling på COK – Den Kommunale Højskole - hvor foreningen blev dannet. »Vi er i dag op mod 500 udviklingskonsulenter i kommunerne. Jeg tror ikke, der starter et strategisk projekt i kommunerne i dag uden at en udviklingskonsulent er involveret. Men vi sidder meget spredt, og har brug for videndeling på tværs af kommunegrænsen. Derfor er det selvfølgelig fantastisk inspirerende at mødes i dette forum og sætte kommuner og udvikling i fokus« fortæller initiativtager og formand Lise Uhre Pless fra Horsens Kommune Det er foreningens målsætning, at alle 98 kommuner og 5 regioner er repræsenteret i foreningen, når nye og gamle kommuner slår dørene op 1. januar 2007. Udviklingskonsulenterne er en forholdsvis ny betegnelse og funktion i kommunerne. De første udviklingskonsulenter kom til i midten af 1990’erne, og gruppen er vokset støt siden.. Udviklingskonsulent er en blandt flere betegnelser til personer med lignende jobfunktion. Andre er: stabsmedarbejder, konsulent, planlægger mv.

Støjpartnerskaber KTC Viden Center – på engelsk Erfaringerne fra KTCs vidensdelingsnetværk KTC Viden Center er nu tilgængelige på engelsk i en artikel som teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, Gentofte, har skrevet i det anerkendte tidsskrift ICE (Proceedings of the Insti6

tution og Civil Engineers Municipal Engineer). Artiklen kan læses på KTCs hjemmeside www.ktc.dk. KTC Viden Center har i dag ca. 4000 brugere.

Miljøministeriet har afsat 4 mio. kr. til forsøg med »støjpartnerskaber«, som skal dæmpe støjen i boligområder. Pengene kan søges af borgere og kommuner, der ønsker at gå sammen om at dæmpe støjen langs vejene og i fællesskab betaler for det. Formålet med ordningen er at afprøve muligheden for at etablere finansielle støjpartnerskaber, det vil sige

projekter, hvor støjreduktionen finansieres i fællesskab af kommune og private boligejere, boligforeninger eller lignende. Der er afsat 4 mio. kr. til at støtte 4 - 8 forsøgsprojekter i kommuner, der skal være gennemført inden den 1.9.2007. Ansøgningsfristen er den 1. december 2005.

6 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Dansk livreddertårn på MoMa

I år bliver TrygFondens karakteristiske rød-hvide livreddertårn også rejst på det mest usandsynlige sted – 11 West 53rd Street, New York. Det er adressen på Museum of Moden Art (MoMA). Livreddertårnet skal være varetegn for udstillingen SAFE: Design Takes on Risk. Udstillingen SAFE: Design Takes on Risk er den første store udstilling siden

genåbningen af MoMA efter en omfattende udvidelse og renovering. På museet bliver der udstillet 300 design-genstande, der på forskellige måder skaber tryghed og sikkerhed. Livreddertårnet er tegnet af BBP Arkitekter A/S, som vandt en stor arkitektkonkurrence i sommeren 1999.

Temaguide om amternes kontrakter KL har udviklet en temaguide der behandler de særlige problemstillinger, der knytter sig til kommunernes overtagelse af amternes kontrakter i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Temaguiden kan findes på http://www.udbuds-

Grøn indkøbsportal www. gronindkobsportal.dk er en helt ny portal for professionelle indkøbere. Der er igennem de sidste 10 år udviklet en række hjæl-

7 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

peværktøjer for fortrinsvis offentlige indkøbere om grønne indkøb. Med gronindkobsportal.dk samles denne viden for at give et

bedre overblik over indkøbernes muligheder for at prioritere grønne indkøb. Portalen indeholder fx et udbudsværktøj med forslag til udbudstekst og miljøkrav for en række produkter, et selvevalueringsværktøj, hvor indkøberen kan se, hvor langt hun er kommet med miljøbevidst indkøb, samt gode råd til organisering af grønne indkøb. For at illustrere hvorfor det er en god idé at prioritere

portalen.dk/515871. Den samlede indgang til værktøjer om udbud i lyset af reformen kan findes på www.udbudsportalen.dk eller i samlingen af værktøjer om juridiske problemstillinger på KL's hjemmeside, www.kl.dk.

grønne produkter indeholder portalen ligeledes små udvalgte eksempler på nogle af de miljøeffekter, der opnås ved grønt indkøb. Portalen er etableret af PlanMiljø for »Panel for professionelle miljøbevidste indkøb«. Panelet blev nedsat i december 2003 på initiativ af Miljøstyrelsen og har til opgave at fremme miljøbevidste indkøb i såvel den offentlige som den private sektor. Se www.gronindkobsportal.dk

Havne får sundhedscheck Danske havne og havnevirksomheder er blevet set grundig efter af Transportministeriet, Erhvervsministeriet og Konkurrencestyrelsen. Rapporten »Vækst i danske havne« er sendt til havnene for kommentering. »Vi synes rapportens konklusioner er interessante, og vi har fået meget at arbejde videre med«, udtaler formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia. Danske Havne repræsenterer de 60 største erhvervs- og fiskerihavne. Uffe Steiner Jensen hæfter sig især ved rapportens kon-

statering af, at de undersøgte erhvervshavne er økonomisk sunde og velfungerende forretninger. Men rapporten siger også, at de danske havne taber terræn til de nærmeste udenlandske havne, som er hurtigere til at flytte gods mellem skib, bil eller tog, og til at få det videre i en fart. Effektiv omladning, tid og sikker transport er de vigtigste elementer i konkurrencen om internationale transporter. Kilde: www.danskehavne.dk

RenoSam: Liberalisering af affaldssektoren – dårlig idé Partiet Venstre er klar til at lade flere hundredtusinde ton affald komme ind over den danske grænse til forbrænding på kraftvarmeværkerne. Partiet vil gøre op med mange års miljøpolitik og åbne for import af udenlandsk industriaffald og husholdningsskrald til danske forbrændingsanlæg. Det skal ske for at understøtte en liberalisering af affaldssektoren. Det skriver Børsen d. 6. september. Miljøminister Connie Hedegaard (K) afviser ifølge Børsen at kommentere sagen før et embedsmandsudvalg har afleveret anbefalinger på området sidst på efteråret. Affaldsselskabernes organisation RenoSam synes det er en dårlig ide, at importere affald. Der er i dag en begrænset, overskydende forbrændingskapacitet i Danmark. Frem til år 2020 forventer Miljøstyrelsen at

mængden af affald til forbrænding vil stige med mere end 1 mio. tons. Den overskydende kapacitet er borte allerede i år 2010. Det tager cirka 5 år at etablere nye anlæg. Derfor står vi allerede i en situation, hvor vi nu skal beslutte udbygning af vor forbrændings kapacitet, hvis vi skal sikre, at borgere og virksomheder i fremtiden let skal kunne komme af med deres brændbare affald, skriver RenoSam i en pressemeddelelse. Når der er en lille restkapacitet, kan det være fornuftigt nok midlertidigt at importere. Men RenoSam står uforstående overfor at større import af affald skulle kunne gavne det danske samfund. »Hvorfor vil man ved organiseringen af Europas billigste og allerbedst fungerende affaldsforbrændingssektor?« spørger RenoSams formand Vagn Larsen. 8 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

WWW ELTELNETWORKS COM

&RA ETABLERING AF NYE ANL G TIL DRIFT OG VEDLIGE HOLD INDEN FOR EL AFL B VAND GADEBELYSNING TRAFIKSIGNALER OG TELE

0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTAL L SNINGER

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER

Byudvikling – et fælles projekt! Af chefkonsulent Maj Green, KL, regionschef Jens Holck-Christiansen, Kuben Byfornyelse Danmark og direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium Byudvikling kræver andet og mere end en politisk vedtaget plan. Det handler om at skabe bred forståelse og ejerskab hos byens aktører.

Næstved, Ringe og Tønder kommuner har i tre år arbejdet sammen i netværket »Tre veje til bypolitik«. I netværket har kommunerne understøttet hinanden i at afprøve nye former for samarbejde om byudvikling. Byens udvikling drives af både offentlige og private initiativer. I netværket er der bevidst arbejdet med idéen om, at kommune og private aktører i byen skal mødes i et fælles engagement og arbejde sammen om at sætte initiativer i gang. Arbejdet er i alle tre kommuner udsprunget af, hvad der var interesse for og vilje til at arbejde med lokalt. Samti-

dig har det været et fælles udgangspunkt, at man ikke skulle starte forfra – men bygge videre på eksisterende mål og planer for byens udvikling og på de lokale traditioner for samarbejde. Netværket kan nu præsentere eksempler på gevinster, der er høstet ved at arbejde med Bypolitik som metode.

Velkommen til Tønder! I Tønder blev et startseminar afsæt til flere arbejdsgrupper og projekter. Et af projekterne handler om at tilbyde tilflyttere den bedst mulige introduktion til

Tønder Kommune. Resultatet er i første omgang blevet folderen »Velkommen til Tønder Kommune – her er vi flere, der hjælper…«, hvor arbejdsgruppens medlemmer præsenteres og tilbyder at stå til rådighed, når der er behov for oplysninger om byens tilbud og attraktioner. På den måde tilbyder repræsentanter fra bl.a. byens erhvervs–, uddannelses– og kulturliv sammen med forvaltningen en flot og personlig velkomst til potentielle tilflyttere og nye borgere i kommunen. Arbejdsgruppen har efterfølgende bl.a. arbejdet sammen om at gennemføre en undersøgelse af, hvorfor tilflyttere valgte at bosætte sig i Tønder.

Siddekultur i Ringe Årets Ringebænk blev et af de første konkrete, synlige tegn på, at Ringe har taget fat på et bypolitisk samarbejde. Foreningen »Ældre på tværs« er initiativtagere til kåringen af året bænk – ud fra en idé om, at bænke bør være både hvilesteder og kunstværker i byen. Vinderbænken er efterfølgende fremstillet af områdets tekniske skole – og skal opsættes i foreløbig tre eksemplarer. I gården

Den fælles erfaring er, at borgere, erhvervsliv og foreninger meget gerne vil i dialog.

10 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

ved byens nye kulturhus i bymidten og pĂĽ indfaldsvejene til byen, hvor de ĂŚldre kan hvile sig og nyde bylivet. Projektet udspringer af Ringe Kommunes Byforum med bred reprĂŚsentation fra byens offentlige og private aktĂ¸rer. Her samarbejdes lĂ¸bende om at udvikle og gennemfĂ¸re projekter, der kan bidrage til udvikling af Ringe by. Arbejdet med Bypolitik kommer til at sĂŚtte sig mange andre og nok sĂĽ synlige spor. F. eks. vil samarbejde om en grĂ¸n helhedsplan for Ringe by med stĂ¸tte fra erhvervsliv, golfklub og en lokal kostskole snart udmĂ¸nte sig i et stort landskabsprojekt vest for Bymidten.

NĂŚstved Byforum har taget fĂ¸rertrĂ¸jen pĂĽ I NĂŚstved Kommune har arbejdet med bypolitik bidraget til at Ă¸ge bevidstheden om, at en fĂŚlles indsats for byens udvikling er en betingelse for erhvervsudvikling og bosĂŚtning. Resultatet er bl.a. blevet en attraktionsanalyse â&#x20AC;&#x201C; og nye traditioner for at tĂŚnke planlĂŚgning pĂĽ tvĂŚrs af kommunens udvalgsstruktur. SidelĂ¸bende med at ByrĂĽdet besluttede at sĂŚtte udarbejdelsen af en Bypolitik i gang traf ErhvervsrĂĽdet og ByrĂĽdet en beslutning om at nedsĂŚtte et uafhĂŚngigt byforum med det formĂĽl at sĂŚtte fokus pĂĽ og skabe dialog om NĂŚstveds udvikling med borgere, foreninger, organisationer samt kommunen og andre parter. Byforum er blevet en vigtig samarbejdspartner for kommunen â&#x20AC;&#x201C; og har understĂ¸ttet en bred og engageret

debat om byens udvikling. Byforum greb som nogle af de fĂ¸rste bolden, da kommunen satte bymidten pĂĽ dagsordenen. Resultatet af kommunens dialogfase omkring bymidtens lokalplanlĂŚgning blev et direkte afsĂŚt til, at Byforum tog fat pĂĽ et projekt for renovering af byens centrale torv, Axeltorv.

Bypolitik flytter fokus til det, der er vigtigt Eksemplerne fra de tre byer viser spĂŚndvidden fra smĂĽt til stort, og ikke alle eksempler synes mĂĽske lige epokegĂ¸rende. Men de konkrete eksempler er slet ikke det vigtigste udbytte af netvĂŚrkssamarbejdet. Langt vigtigere er det, at der er sat gang i en udviklingsproces, der fortsĂŚtter nĂŚsten af sig selv. Hvis scenen sĂŚttes rigtigt er der stor interesse blandt byens aktĂ¸rer for at bidrage til byens udvikling og profilering. Det har overrasket, hvor lidt det har krĂŚvet at rejse interessen for at sĂŚtte kommunen pĂĽ landkortet. Bypolitikken kan altsĂĽ bidrage vĂŚsentligt til at mobilisere eksisterende krĂŚfter i en fĂŚlles indsats for at synliggĂ¸re byens og lokalomrĂĽdets styrker og kendetegn. NĂĽr bypolitik sĂŚttes pĂĽ dagsordenen, begynder man at betragte byen med andre Ă¸jne. Fokus flyttes fra det, der ikke er godt nok, til styrkerne og mulighederne og det, der skal til for at byen bliver endnu bedre at vĂŚre i. PĂĽ sigt leder det til stĂ¸rre selvforstĂĽelse og stĂ¸rre bevidsthed om lokalomrĂĽdets konkurrenceevne.

Borgere og erhvervsliv vil gerne i dialog! Bypolitik udvikles i ĂĽben dialog. Det er vĂŚsentligt, at de lokale borgere, institutioner, foreninger og erhvervslivet er med til at diskutere byens muligheder. Det kan sikre en positiv udvikling og en sikker kurs. Men det krĂŚver nĂ¸je iscenesĂŚttelse fra initiativtagerne, hvis processen skal lykkes. Bypolitikken er en styret proces, hvor man bevidst indkalder de parter, der kan gĂ¸re en forskel. Derfor er det ikke et succeskriterium, at fĂĽ mange med, men derimod at fĂĽ et samspil med de rigtige. Den fĂŚlles erfaring er, at det har vĂŚret en givende proces at inddrage de involverede parter. Borgerne, erhvervslivet og foreningerne vil meget gerne deltage i dialogen â&#x20AC;&#x201C; og deres forslag kvalificerer kommunens planlĂŚgning. Samtidig skaber bypolitikken en god basis for fremtidige samarbejder. Og selv om kommuneplanen kan mange ting, er der ogsĂĽ ting den ikke kan. Her kan bypolitik vĂŚre et nyttigt redskab. â&#x20AC;˘ I TĂ¸nder har bypolitikken vĂŚret rettet imod at omsĂŚtte kommuneplanens overordnede mĂĽl for byen fra ord til handling â&#x20AC;&#x201C; i nye samarbejdskonstellationer med reprĂŚsentanter fra bl.a. byens kultur- og erhvervsliv. Her har bypolitikken omsat kommuneplanens visioner til konkrete projekter. â&#x20AC;˘ I Ringe har bypolitikken vĂŚret en vej til, at samarbejdspartnere har formuleret idĂŠer, som kommunalbestyrelsen lĂ¸bende kan indarbejde i kommuneplanstrategien. Her er bypolitik-

$9""2/ (!!34250

2P nU HU GHU Â&#x2021; Vn PDQJH NRPPXQHU Â&#x2021; Vn PDQJH UHJLRQHU Â&#x2021; Vn PDQJH ERUJPHVWUH Â&#x2021; Vn PDQJH NRPPXQDOGLUHNWÂĄUHU Â&#x2021; Vn PDQJH WHNQLVNH GLUHNWÂĄUHU Â&#x2021; 6WÂĄUUH RSJDYHU Â&#x2021; 0HUH NRPSOHNVH RSJDYHU

+YDG JÂĄU YL YHG GHW"

S SAMMEN O T E LĂ? S R A H I 6 LUDVNRQ GN ZZZ Q

/Â V PHUH Sn

1,5$6 .2168/(17(51( c5+86 Â&#x2021; $//(5Â&#x2018;' Â&#x2021; $$/%25*

11 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 9 Âˇ 2005

'<%%%52 +$$67583 18 6257(026(9(- $//(5Â&#x2018;' 7/)

Renoveringen af Axeltorv i Næstved er et af de projekter, som Næstved Byforum har sat præg på.

ken blevet en integreret del af kommuneplanprocessen – understøttet af et ad hoc udvalg, der tog tværfagligt afsæt til arbejdet med kommuneplanstrategien. • I Næstved har bypolitikken været omdrejningspunkt for et møde mellem kommunen og Erhvervsrådets i det uafhængige Byforum. Her har bypolitikken været et middel til at skabe dialog og fælles initiativer på tværs af konfliktende interesser.

centrale problemstillinger – formulerer fælles politik for et område, • Det projektorienterede partnerskab, hvor det handler om at gennemføre

Partnerskaber kan skabe nye muligheder Bypolitik er helhedsorienteret og forudsætter involvering af mange forskellige aktører. Samarbejdet manifesteres bedst i formaliserede partnerskaber. Partnerskaber mellem private og offentlige aktører kan organiseres på flere måder. I projektet »3 veje til bypolitik« har man arbejdet med 2 niveauer: • Det strategiske partnerskab, hvor partnerne – med respekt for divergerende opfattelser af endog helt 12

konkrete projekter, som er i partnernes fælles interesse – igen på trods af eventuelle divergenser i holdninger. I Næstved har man etableret et Byforum. Det er eksempler på strategiske partnerskaber, der har formuleret fælles visioner. I Ringe har man både et Byforum og en række projektpartnerskaber, mens man i Tønder har koncentreret sig om projektpartnerskaber uden en organisatorisk overbygning i form af et strategisk partnerskab. Der er altså mange måder at organisere partnerskaber på. Du kan læse mere om forskellige partnerskaber på Socialministeriet hjemmeside www.social.dk (se under boliger), på KL´s hjemmeside www.kl.dk/bypolitik eller på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside www.byplanlab.dk (se under netværk).

Lokaldemokratiet får nye vilkår Bypolitikken kan være med til at binde fremtidens Danmark sammen.

Projektet startede inden kon12 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

I Tønder satte man fokus på forbedring af gader og pladser og etablering af et medborgerhus.

turerne af kommunalreformen blev klare – men set i lyset af den virkelighed, der kommer til at præge de danske kommuner i de kommende år, er projektet blevet mere aktuelt end nogen af de involverede havde drømt om. Reformen vil medføre, at der er langt færre folkevalgte end i dag. Det vil betyde, at den tætte kontakt og detailkendskabet til konkrete problemstillinger i lokalsamfundene alt andet lige må blive mindre hos de kommende kommunalbestyrelser. Det giver rum for nye samarbejdsformer og alliancer mellem aktørerne i lokalsamfundene. De mange nye kommuner er i gang med at formulere og konkretisere visioner. Både politikere og byens øvrige aktører skal finde sammen om at udvikle en fælles identitet. Her er de tre kommuners erfaringer med forskellige samarbejdsformer og partnerskaber relevante, når en god visions- og planlægningsproces skal tilrettelægges og gennemføres. Mange steder er politikere allerede i gang med at overveje, hvordan et godt og åbent samarbejde med lokalsamfundene kan etableres i de nye kommuner. Overvejelserne handler bl.a. om nedsættelsen af ad hoc udvalg for at sikre et stærkt fokus på dialog og åbenhed fra dag et i den nye kommune. Også her kan der hentes inspiration i de erfarin13 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

ger, eksempler og idéer, som de tre kommuner nu kan præsentere. Projektet »Tre veje til Bypolitik« er gennemført med støtte fra Bypuljen. KL har sammen med konsulenter fra Byfornyelse Danmark været tovholder på pro-

jektet. Der er udgivet en pjece, som kan fås gratis ved henvendelse til KL. Bestil pjecen og læs mere om de tre kommuners projekter og erfaring på www.kl.dk/bypolitik

Gaudis bænk fra Park Güell i Barcelona inspirerede til konkurrencen om »Årets Bænk« i Ringe.

Kastrup Søbad – en fryd for øjet og de badelystne

Af skovog landskabsingeniør Rasmus Bartholdy Jensen, Tårnby Kommune, arkitekt m.a.a. Frederik Pettersson, White Arkitekter AS og civilingeniør Jørn Jensen, NIRAS. Ved hjælp af tværfagligt samarbejde, effektiv sagsbehandling og god vilje lykkedes det Kastrup Søbad at nå fra vision til åbning på kun 2 år. Forud var gået en proces, hvor arkitekten i tæt dialog med bygherren fik lov til at bevare indflydelsen også i selve byggefasen, hvor ingeniøren primært skulle sikre, at projektet kunne realiseres og entreprenøren fik mulighed for at vise hele sin håndværksmæssige kunnen. Resultatet er en utraditionel badeanstalt, der, bliver et vartegn, der nok skal blive lagt mærke til – og blive brugt efter hensigten. 14

Tårnby Kommune har haft fire badeanstalter gennem tiderne. Ingen af dem eksisterer mere, og har bl.a. måttet vige for Øresundsbroen. Herved opstod behovet for en ny badeanstalt. White Arkitekter A/S fik derfor til opgave at »genopfinde« en søbadeanstalt nord for Kastrup Lystbådehavn. I forsommeren 2003 blev NIRAS kontaktet af White Arkitekter. Blandt andet fordi NIRAS i sin tid projekterede lystbådehavnen for Tårnby Kommune. Og selv om den kommende søbadeanstalt skulle udføres som et separat projekt, var det nok så relevant, at NIRAS også var ved at udarbejde projektforslag for Amager Strandpark. Stedet blev besøgt og ivrigt fotograferet, men udover mulige søværts løsninger – gerne med en badestrand blev der ikke drøftet konkret udformning. NIRAS betragtede sagen som et luftigt forslag og troede ikke rigtigt på en 14 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

brugbar løsning i starten. Men virkeligheden blev anderledes. Allerede i juli 2003 havde White Arkitekter forslag til et byggeprogram. I september 2003 blev det alvor og de første møder om at gennemføre et projektforslag blev afholdt.

Lydhøre myndigheder Projektforslaget blev gjort klar og sendt til myndighedsbehandling allerede i oktober 2003 - stort set i den udformning, som projektet også endte med. Udgangspunktet var helt og aldeles arkitektens ide med en cirkulær konstruktion og et snegleformet forløb op til 5 m fast udspring. En udformning næsten enhver ingeniør ville have valgt fra på grund af de indbyggede konstruktionsmæssige problemer. Men heldigvis valgte de tilknyttede ingeniører – både hos rådgiver og entreprenør, at tage udfordringen op. Og som processen skred frem blev det mere og mere interessant, hvordan opgaven skulle løses – og hvordan et konkret udbudsprojekt skulle udformes. Forundersøgelser sat i gang samtidig med projekteringen. Ikke mindst i lyset af en stram tidsplan, styret af ønsket om at tage anlægget i brug i sommeren 2004. Forundersøgelserne bestod af: - Notat om etablering af en badestrand (DHI) - Geotekniske bundundersøgelser for den søværts pælekonstruktion - Vandprøver og sedimentprøver for badning i søområdet Selve projekteringen blev efter forslag fra NIRAS delt op i en underbygning (havne- og broarbejder) og en efterfølgende overbygning med bygningsanlæggene på søbadeanstalten og separat toiletbygning på land.

Overalt er der kælet for detaljen. Her styrker lyset oplevelsen af det perfekt rundede design. Foto: ERCO.

Ud på det dybe vand Kort vej til hovedprojekt Arkitekten havde allerede udarbejdet et meget detaljeret og omfattende materiale til projektforslaget, så hovedprojektet behøvede kun få ekstra konstruktionstegninger. Det betød, at projektforslaget forholdsvis let kunne bearbejdes til et hovedprojekt for ingeniørens vedkommende. Projektet blev dog bl.a. suppleret med en undersøisk dækmole under den østligste del af badeanstalten. Molen skal danne størst mulig sikkerhed mod ispåvirkninger og drivende isflager fra østlige retninger. 15 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Efter to selvstændige licitationer blev hovedprojekt og aftale om udførelse af både underbygning og overbygning overdraget til Københavns Dykkerentreprise A/S i marts 2004. Men projektprocessen blev noget anderledes end sædvanligt for den slags opgaver. Forinden var der bestilt 200 m3 af det specielle Azobé tømmer - herunder pæle. Da ramningen af pælene til adgangsbroen begyndte, viste det sig, at de leverede pæle var for korte. Det nye anlæg var placeret lige netop der, hvor en gammel udskibningsbro med til-

hørende uddybet havnebassin havde ligget, men konstruktionen var blevet fjernet i 1975. En særdeles ubehagelig overraskelse for de involverede på et så sent tidspunkt i projektet. Nye – og længere – pæle blev ordret, og arbejdet blev standset i ca. 2 uger. Heldigvis var der ikke udsigt til en isvinter selv om der ofte var østlig vind til gene for pæleramningen, der naturligvis blev noget forsinket. Undervejs var der drøftelser med Kulturarvstyrelsen, som endte med en ordning, hvor området blev frigivet d. 15. april 2004. Blandt andet fordi marinarkæologiske forundersøgelser viste, at der

ikke var noget af interesse i havbunden, som tidligere var blevet uddybet ved den gamle bro.

En visionær konstruktion Arkitekten var meget dybt nede i de detaljerede udformninger - og kompromisløs. Derfor blev han mere inddraget end havne- og broingeniøren. Ingeniørens opgave blev i vid udstrækning ændret til at oplyse dimensioner m.v. til de detaljerede arkitekttegninger, som entreprenøren direkte kunne bearbejde som arbejdstegninger. Det var et absolut krav fra arkitekten, at den runde form i planen skulle opretholdes og rette linier mellem modullinierne, kunne derfor ikke accepteres. Alle primære snit i konstruktionen fulgte i 10º moduler ud fra centrum, så entreprenøren på pladsen måtte udarbejde målsatte arbejdstegninger for stort set alle konstruktioner. Det betød stor kreativitet for havneentreprenøren, der efter nogle seriøse drøftelser løste sin opgave i en god atmosfære. I dag er de involverede projektfolk enige om, at det færdige resultat retfærdiggør arkitektens design.

Klar til badesæsonen i 2005 Underbygningen blev færdig i oktober 2004, men på trods af det lune efterår blev sommerbadning ikke mulig i 2004. Overbygningen fulgte nogle måneder efter. I løbet af foråret 2005 blev den ønskede badestrand udlagt efter et godt samarbejde med Amager Strandpark I/S, og det færdige anlæg blev indviet 30. maj i år. Efter en noget usædvanlig bygge- og anlægsproces, hvor et stramt budget blev løsnet noget op undervejs, endte de samlede anlægsudgifter på ca. 9,0 mio. kr. - og borgerne har i Kastrup Søbad fået en utraditionel, funktionel og markant badeanstalt.

Øverst: Der er brugt 200 m3 Azobé træ til den spændende konstruktion. Foto: Ole Haupt. Nederst: Da Kastrup Søbad åbnede 30. maj 2005 fik borgerne i Tårnby igen en offentlig badeanstalt. Foto: ERCO.

16 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Skov & Landskab

Byens lys – om lys og belysning i byen Fredag den 18. november 2005, København Seminar om lys og belysning i byen. Belysning af byrum, parker, gader og bygninger spiller en særlig rolle – ikke mindst i en tid, hvor byens rum og indretning er under forvandling både gennem byfornyelse og byudvikling. På seminaret kan du bl.a. høre om relationen mellem lys og arkitektur ved Mark Major, arkitekt og lysdesigner fra Speirs and Major i London og den tidligere redaktør på Topos, Lisa Diedrichs syn på udvalgte europæiske storbyers belysningskoncepter. Arrangementet er rettet mod landskabsarkitekter, arkitekter og andre planlæggere, der arbejder med at lyssætte og disponere byens uderum. Seminaret arrangeres af Center for Skov, Landskab og Planlægning – KVL og afholdes på Dansk Arkitektur Center. Der er begrænset deltagerantal.

Se hele programmet på www.SL.kvl.dk/Kurser og efteruddannelse

Image i et narrativt perspektiv Af teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune og konsulent cand. oecon. Hans Jørn Filges, PHR Ledelse Aps. Teknisk Forvaltning i Skive Kommune har sat fokus på sit image. Image er det billede, som offentligheden bliver påvirket til at forbinde med en organisation, siger Nudansk Ordbog. Påvirkning sker over tid. Men image består på et givet tidspunkt som opsummering af påvirkningen over tid. Image er ikke noget uforanderligt. Image kan ændres over tid.

På en byrådskonference i Skive udtalte et af byrådsmedlemmerne i 2004: »Teknisk Forvaltning i Skive har et dårligt image«. En hurtig udtalelse, baseret på en fornemmelse, eller var det påvirkningen af henvendelser fra borgere eller virksomheder i Skive til det pågældende byrådsmedlem?

Hvem ved? Men udtalelsen blev hængende. Og var nu en af de historier, som var med til at påvirke det billede, som »man« havde af Teknisk Forvaltning i Skive Kommune i foråret 2004. Udtalelsen blev drøftet internt i forvaltningen. Forvaltningens medarbejdere var enige om, at der ikke fagligt i for-

En del af handlingsplanen for teknisk forvaltning er bl.a. at sikre god kontakt til de forskellige grene af erhvervslivet. På billedet har teknisk direktør Ole Jørgen Jensen (nr. 2 fra venstre) samlet en vifte af samarbejdspartnere fra byen til drøftelse af, hvordan en arkitekturpolitik kunne udformes for den centrale del af bykernen.

bindelse med sagsbehandlingen var baggrund for et dårligt image og ej heller fra det daglige samarbejde med de mange samarbejdsparter. Hvad var det så for en påvirkning, som skyldtes tilstedeværelsen af et dårligt image? Hvis det i øvrigt var sandt – for det var jo ikke sikkert. Og hvis der var mulighed for at rette op på påvirkningen, ville man gerne det.

Undersøgelse af image Teknisk Forvaltning ønskede derfor en »Imageundersøgelse«, ved hjælp af en ekstern konsulent. Undersøgelsen blev iværksat i foråret 2004. Konsulenten havde nogle metodemæssige overvejelser. En kvantitativ, spørgeskemabaseret undersøgelse med mange spørgsmål og 5 svarkategorier? Sendt ud til mange borgere og virksomheder, hvoraf nogle havde haft forbindelse med Teknisk Forvaltning og flere ikke havde haft nogen kontakt? - Nej. Risikoen for en lav svarprocent var ikke det afgørende. Det afgørende argument var, at spørgeskemaets besvarelser overvejende ville gengive de historier man kunne formode cirkulerede i byen, og dermed ikke nødvendigvis var udtryk for de oplevelser, de faktiske kunder havde haft med Teknisk Forvaltning. En kvalitativ undersøgelse, baseret på telefoninterviews og/eller (fokus)gruppeinterviews? For usikkert, mente konsulenten. Og gruppeinterviewene risikerede alene at give udtryk for en stemning, baseret på »hvad man havde hørt«. Derfor blev undersøgelsen planlagt som en ren kvalitativ undersøgelse, baseret på personlige interviews. Der blev interview´et i to niveauer: Dels »historien«, som kunden rent faktisk havde oplevet den, og dels en refleksiv »historie« som svar på: »Hvorfor tror du, det blev den historie, du fortalte mig«? 18 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

»Kunden« »Kunden« blev defineret bredt. Teknisk Forvaltning har både eksterne kunder og interne kunder. Og Teknisk Forvaltnings afdelinger er kunder hos hinanden. Derfor blev der som de eksterne kunder interviewet: • Landmænd • Håndværkere • Entreprenører • »Developere« • Handlende og ejendomsmæglere • Rådgivere • Politiet • Erhvervsorganisationer

• • • • •

Og som de interne kunder: Byrådets medlemmer Direktionen Teknisk Forvaltnings ledelse Teknisk Forvaltnings fagkoordinatorer Repræsentanter for MED-udvalg

Interviewene blev gennemført som samtaler. Inden interviewene blev gennemført, blev der udarbejdet en interviewguide på basis af nogle få interviews med nøglepersoner. Hensigten hermed var at få sikkerhed for, at de emner, der blev taget op, var relevante.

Interviewguiden var ikke tænkt som et »spørgeskema«, men blev efterfølgende brugt som en checkliste : »Var vi kommet omkring de væsentlige emner«?

En række historier Resultaterne af samtalerne med de eksterne kunder var en række historier, som var meget forskellige. Men med et gennemgående træk: Der var langt flere positive historier end negative historier. Landmændene var gennemgående meget tilfredse. Få var utilfredse, og kun for ganske enkelte landmænd var forløbet klart utilfredsstillende. Muligheden for refleksion, »hvorfor tror du det er den historie du fortæller mig«, betød, at samtalen kom bagom problemstillingerne. Ud over sagsbehandlerne kom de andre interessenter på banen: Rådgiverne, amtet, politikerne og teknisk forvaltnings ledelse, lovgivningen, naboerne. For mange sager med afslag endte historien med udtalelser som: »Sagen gik mig imod, men jeg fik en god behandling«. Landmændene var ganske bevidste om, at forvaltningen var i et krydsfelt, erhvervsvenlighed over for

landmændene, miljøhensyn og æstetik over for naboerne, de politiske holdninger og lovgivningen. For konsulenten var det slående, hvor skarp en knivsæg teknisk forvaltning balancerer på: Hvis det er de negative historier der dominerer på forhånd, bliver en given historie fortalt negativt. Er de dominerende historier positive, bliver den samme historie fortalt positivt. Dette synspunkt var især dominerende for de oplevelser, som håndværkere, entreprenører og developere fortalte. Hvor samarbejdet i det daglige er positivt, blev selv sager, der har et negativt islæt, forklaret med nogle for forvaltningen positive begrundelser. I andre sager, især sager med entreprenører og developere, blev teknisk forvaltnings forudseenhed omkring indhold i sagen som senere kunne vise sig at give problemer, ikke desto mindre i første udgave af historien til konsulenten fortalt som »langsommelig, bureaukratisk sagsbehandling, hvor ingen tør tage et ansvar«, og først i refleksionens historie fortalt som: »Nå ja, denne gang havde de jo ret i forvaltningen, for der var jo problemer vi selv havde overset«. Rådgivernes historier var generelt positive. Selv i refleksionen, hvor konsulenten spurgte ind til tanker om at

Drikkevand og spildevand i

det nye Danmark I Hedeselskabet rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling, forsyning, aﬂøb, rensning eller recipienten.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

19 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Der var et udbredt ønske om at komme i tættere dialog med os: • Vi vil udarbejde og offentliggøre en plan for udbygning af en mere omfattende formel og uformel dialog med vore samarbejdsparter og dem, som ønsker at blive samarbejdspartnere. Der var mange positive tilkendegivelser om vores faglighed: • Det er vi tilfredse med, og vi vil til stadighed prioritere faglighed højt.

Med hensyn til de interne linier har det været ønskeligt. kontakten mellem de udførende led og forvaltningens administrative personale er så præcis som muligt. På billedet ses teknisk direktør i samtale med en af maskinførerne ved Park og Vej.

lægge flere opgaver uden for forvaltningen (og ud til rådgiverne), var billedet af forvaltningen gennemgående positivt. Det, der slog igennem i historierne, var forvaltningens ubetingede fokusering på det høje faglige niveau. Set i lyset af de få negative historier, er der ingen tvivl om, at disse historier kan vendes til det positive, hvis »partnering«-tankegangen slår igennem. Høj faglighed er god klangbund for indførelse af partnering.

Hvad gemte historierne? Da konsulenten var til vejs ende med de eksterne interview, var det blevet til en imponerende »bog« med historier. Teknisk Forvaltnings medarbejdere og ledelse var selvsagt meget interesserede i, hvad historierne gemte. Men endnu manglede interview med en vigtig aktør, nemlig byrådets medlemmer. Byrådets medlemmer i Skive Kommune er karakteriseret ved, som i de fleste andre kommuner, at det er de færreste som på baggrund af deres daglige erhverv har en direkte kontakt til teknisk forvaltning. Det er derfor, »det man hører« eller henvendelser fra en borger eller virksomhed, som føler, de er kommet i klemme, som dominerer fortællingerne fra byrådets medlemmer. Altså i høj grad indirekte oplevelser. Næsten det »sande« narrative landskab. Det var et imponerende antal negative historier, byrådets medlemmer diskede op med. Det var ubetinget den interviewgruppe, der havde flest af disse oplevelser. Men den reflektive metode viste sin berettigelse. Og politikerne er fornuftige mennesker. Ved nærmere eftertanke var 20

der altid en historie bag historien, og som var den, der blev fortalt i anden omgang. Den anden historie var meget mere nuanceret end den første historie og kunne under andre omstændigheder lige så godt have været den første historie.

Resultaterne »Historiesamlingen« blev nu lagt uåbnet- foran Teknisk Forvaltnings ledelse og fagkoordinatorerne, som er ansvarlige for sagernes fordeling, det faglige indhold og samarbejdet på tværs i forvaltningen. Spørgsmålet til denne kreds lød: »Hvordan tror I historierne lyder, og hvorfor tror I det«? På baggrund af drøftelsen internt i forvaltningen, valgte Teknisk Forvaltning ikke at gå i forsvarsposition. Uanset om historierne set fra forvaltningens synspunkt var »sande« eller »falske« eller med mangel på et nødvendigt fagligt indhold, repræsenterede historierne jo »det billede som omverdenen har af teknisk forvaltning«. Så det bedste svar er at gå i offensiven og ændre på tingene: Der var kritik af vore sagsbehandlingstider: • Vi vil stadig behandle kunder ens. Det vil i nogle tilfælde betyde, at sager bliver fremmet på andres bekostning, når der er en saglig grund herfor. Den saglige grund kan være politisk begrundet, men så vil det ske i fuld åbenhed. Der var kritik af vores beslutningsevne: • Vi vil tydeligt begrunde, hvis vi ikke kan træffe en beslutning inden for en given frist.

Der var tilkendegivelser om, at »nu må ledelsen skære igennem og markere sig«: • Vi arbejder i en flad struktur, og det er både ledelse og medarbejdere tilfredse med. Efter vores mening giver det den mest effektive organisation. Ledelsen vil tage til efterretning, at dette kan opfattes som mangel på synlighed og vil prioritere sin tid –ikke nødvendigvis på »at skære igennem«- men på mere dialog med omverdenen. Endelig - og som et meget vigtigt punkt: • Det er nødvendigt at vi i vores arbejde præsterer opgaver med højt fagligt indhold. At vore projekter teknologisk er på forkant. At vore projekter er æstetisk smukke. At vi har ry for at være gode at samarbejde med. At vi har et godt internt samarbejde, som vore kunder mærker. At vi overholder de sagsbehandlingstider, vi lover vore kunder. • Det er bare alt sammen ikke tilstrækkeligt, hvis vi ikke formår at kommunikere vore budskaber, så det forstås. Derfor er »kommunikation« sat på forvaltningens interne dagsorden på linie med det faglige. • Det ville være en god idé at holde et to-dages intensivt seminar for byrådets medlemmer, som viste sig at være udprægede »smittebærere« af negative historier, hvor emnerne skulle være ansvarsfordeling mellem det administrative og det politiske niveau, ambassadørroller, og hvordan håndterer man som politiker henvendelser fra borgere og virksomheder. Virkeligheden er den, som historierne i omverdenen fortæller. Vi ønsker, at de eksterne historier er de samme som vore interne historier. 20 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

21 路 Stads- og havneingeni酶ren 9 路 2005

Fra bagside til forside - en ny bydel i Roskilde

Af chefplanlægger Martin E. Holgaard, Roskilde Kommune, afdelingsleder Erling Fischer, NIRAS og chefkonsulent Johan Bramsen, NIRAS Konsulenterne En forladt betonvarefabrik i Roskilde undergår i øjeblikket en forvandling til en ny musisk bydel – et dynamisk og mangfoldigt kraftcenter. I det følgende beskriver vi livet i den nye bydel, som det muligvis kommer til at se ud og opleves.

Bygningerne ligger tæt og rummer i gadeplan et bredt udvalg af de butikker og det liv, som findes i større byer. Der findes butikker, hvor unge designere selv sidder og arbejder. Et eller andet sted findes der også en avanceret frisør, en butik med design og brugskunst, og der er også en boghandel med gamle bøger. Mange med ideer og gåpåmod fra hele Øresundsregionen er tiltrukket af miljøet og mulighederne. Der er boligområder, hvor punkthusene er høje. De ligger tæt, og imellem dem er der grønt, ofte lodret for at spare plads. Folk hænger ud på altanerne eller på de små torve. Det er tydeligt, at mange nysgerrige er trukket til. Helt specielt er de nye containerboliger, som de unge kalder dem, fordi de har samme størrelse. Det ligner mest en skulptur, men er selvgroede boliger, hvor man kan bygge sit eget forsøg i 1-2 år, hvis forsøget peger på nye veje. Teknisk Skole har været entreprenør for de fleste af boligerne – de er en slags svendestykker. Den nye skole med musik-SFO, skulptursløjd, billedlæsning og etnisk dans startede i en af de gamle betonhaller. I aften er der koncert i en anden af de gamle haller, og inden da kan man nå at spise på en af de små restauranter – måske den Kokkelinjen har startet. Bagefter kan man gå hen over den bro, der fik en arkitekturpris sidste år. På den anden side af motorvejen er der sammen med festivalen skabt en række nye områder og aktiviteter til byens borgere.

»Vi skriver juni 2017. Når vi går en tur ønskede intensitet og mangfoldighed. gennem bydelen, oplever vi en levende by Rabalderstræde hedder hovedgaden, med mange og meget forskellige menneder løber hele vejen gennem bydelen og sker. Nogle bor her, andre er på udflugt – på en fin måde forbinder området med nogle tydeligvis langvejs fra. Bydelen bobbåde Roskilde bymidte og de nye områder ler af livsglæde, aktivitet, bevægelse, spon- syd for motorvejen. tanitet og dynamik – visse steder hele døgnet. Her er mange unge mennesker. Bydelen har en selvgroet karakter – der er gamle industribygninger og moderne etagebyggeri. Visse steder minder bydelen ligefrem om et kolonihaveområde, men det er stadig urbant og storbyagtigt. Her ser visse steder ufærdigt, upoleret og midlertidigt ud, men det lader til at være meningen – og en permanent tilstand. Her er højt og tæt, liv og mangfoldighed. Husene er seks etager, men det generer ikke Roskilde Domkirkes profil. Etageboligerne i naboområdet er fem etager, og beliggenheden betyder, at bebyggelsens højde heller ikke her anfægter Domkirkeprofilen. Højden og tætheden er en nødvendig forudsætning for, Roskildes overordnede bystruktur med indplacering af udviklingsområdet, den gamle betonvarefabrik UNICON. at livet i bydelen kan få den

Der er godt gang i den dér også. Festivalen starter først om 14 dage, men der er flere, der bruger tiden på at varme op og nå at høre noget af den

22 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Fremtidsvision for det ca. 25 ha. store areal som tidligere har været grusgrav og betonvarefabrik.

helt nye musik her i bydelen. Der er flere musikere, som holder lidt ferie først, og der bliver da også markedsført rundt omkring. Fx udstiller Roskilde Festivalen i en af de gamle industrihaller, og flere af virksomhederne i nabolaget holder åbent hus. Rockmuseet er en aktiv del af festivalen – og omvendt. Med dets beliggenhed på broen over motorvejen udgør museet et vartegn for byen – provokerende, spændende, synligt! Små iværksættervirksomheder er skudt op rundt i bydelen. De udspringer bl.a. af nogle af de nye miljøer omkring RUC. Oplevelsesindustrien er blevet en realitet. Små enkeltmandsforetagender vokser frem og bliver større, flytter for sig selv og væk fra iværksætterhallen; andre virksomheder danner netværk med hinanden, med partnere i ind- og udland. Produkterne er viden, kultur, teknologi. Uddannelsesmiljøerne er ligeledes meget synlige. Skolerne har lavet fusionsuddannelser og er blevet det førende CVU i Øresundsregionen. RUC har etableret sig i området med erhvervs-/forskningsmødested. 23 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

I den østlige del er området en stor landskabsskulptur, der udfordrer til fysisk aktivitet. Om aftenen og natten tjener den også som parkeringsplads. Bydelen fungerer fint i samklang med den historiske bymidtes forretningskultur og turistliv. Musicon Valley er blevet til de »skæve« sidegader, som er afhængige af – og supplement til – centrum i den store og stadig større by.«

Planlægning Inden udbygningen af Unicon-arealet blev påbegyndt, foregik der en utraditionel tværfaglig planlægningsindsats. Elementer fra dette arbejde beskrives i det følgende.

Unicon-arealet Mellem festivalpladsen og den gamle Roskilde Ring – ud til motorvejen – ligger Unicon-arealet. Beliggenheden kendetegnes af direkte forbindelse til midtbyen, stor trafikal tilgængelighed, nær sammenhæng med grønne områder og det åbne land.

Unicon er en cementvarefabrik, der ikke længere har brug for produktionen i Roskilde. Roskilde Kommune har derfor købt området for at udvikle det til byudvikling i takt med, at Unicon forlader området.

Historien Unicon-arealet åbner sig ud mod motorvejen, men ligger ellers gemt inde bag randbebyggelse. Hvis man ikke kender til fabrikken, kender man næppe områdets eksistens. De ca. 25 ha er en gammel grusgrav, som efter grusgravningens ophør blev anvendt til losseplads for herefter at overgå til cementvareproduktion. Arealet ligger gemt bag en randbebyggelse bestående af teknisk skole, handelsskole, virksomheder fra forskellige brancher, spredte villaer og et større etageboligområde. Området henligger i stigende omfang øde og har visse miljøproblemer fra den tidligere losseplads samt fra den tidligere produktion af cementvarer. Herudover er området belastet af støj fra motorvejen. Unicon-arealet er bagside, og blandt andet derfor har Roskilde Kommune iværksat en utraditionel planlægningsproces.

Luftfoto med skitsering af mulige funktioner og anvendelser for Unicon-arealet.

Opgaven

Processen

Roskilde Kommune ønskede at skabe en Arbejdet startede med alle de traditiony bydel med en særlig profil, sin egen nelle registreringer og analyser. For trahistorie, sit særlige liv og kvaliteter. Byrå- fik- og miljøforhold med henblik på at det ville gerne undgå, at den fysiske kortlægge bindinger. For processen for regulering og arkitekturen blev målet i at identificere interessenter og interessig selv, fordi det let fører til stereotype ser. og oplevelsesfattige områder. Byrådet Herefter blev der i området arrangeville derimod tage udgangspunkt i ret en række workshops/caféarrangemuligheder, liv, funktioner, interessenter menter. Programmet var enkelt – 1) Se og interesserede for at definere de kvaliområdet, dets anlæg og bygninger med teter, der skal findes i den nye bydel. Samtidig ønskede byrådet en grundig analyse af de miljømæssige problemer som forudsætning for at indbygge løsninger tidligt i planlægningsprocessen. Ansvaret for at løse opgaven er placeret i Roskilde Kommunes udviklingsafdeling i Centralforvaltningen. Som proceskonsulenter tilknyttedes NIRAS Konsulenterne, som miljørådgivere NIRAS og som trafikrådgivere Via Trafik. Roskilde Kommune sammensatte til opgaven en tværfaglig arbejdsgruppe, og kommunens direktion er styregruppe for Kernen – tema, idegrundlag. processen. 24

nye øjne, 2) Få en historie, en fantasi om, hvordan her ser ud om 20 år, 3) Brug hinanden til at skabe nye fantasier og undersøg, hvordan det kan befolkes og befrugtes. Sådanne workshops blev afviklet med byråd, administrativ ledelse, entreprenører, developere, uddannelsesinstitutioner, universitet, boligselskaber, virksomheder, kunstnere og kulturfolk, Roskilde-festivalen, Rockmuseet, Musicon Valley, Gimle osv. Parallelt hermed blev der afviklet rundbordssamtaler og dybdeinterviews for at afprøve synspunkter og ideer og for at undersøge ejerskab. Diskussionerne i forløbet var bl.a.: • I hvilken skala skal området ses – verden, Ørestaden, Roskilde, bydelen? • Hvilket liv skal her leves? – af hvem? • Hvordan bevares spor af fortiden, hvordan skabes den bærende fortælling? • Hvordan kan eksisterende bygninger og anlæg genanvendes? • Hvordan kan der eksperimenteres, arbejdes med forsøg og midlertidighed og i 24 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

hvilket omfang? •Hvad med miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed?

Resultater

• Projekter som de første konkrete ideer til at realisere visionen Strategien omfatter såvel en diagrammatisk beskrivelse som en tegneserie, der illustrerer, hvad der kan ske, og hvordan det måske ser ud.

I takt med at processen er skredet Organisation er en central del af frem, er der skabt en række resultaopgaven og det, der i øjeblikket ter. arbejdes med i Roskilde. Ideen er at Visionen fortæller om en musisk videreudvikle erfaringer fra offentbydel, hvor der bygges videre på ligt/private samarbejder og fra partnaboernes kompetencer – uddannelnering. Dette kan ske ved, at byråse, festival, museum, bolig, midtby, det fastlægger rammer og retning ungdom og mangfoldighed. og overdrager dette til en bestyrelse Skydeskiven. Yderst randen af det af særligt udvalgte med kvalifikatiobestående – inderst visionen. I ner i forhold til opgavens aktuelle mellemzonen kan der udvikles, hvis indhold. Bestyrelsen udpeges i forDen musiske bydel – skematisk fremstilling af anvendelser. det, yderzonen vil, fremmer visionen bindelse med en årlig konference, – eller hvis det, visionen vil, inviterer hvor arbejdet med Unicon-bydelen og udfordrer yderzonen. og ejerforhold kobles med sporene fra diskuteres, kritiseres og kvalificeres. Spillepladen har sin baggrund i bebyggelse, den gamle kirkesti, beplantDialog – som et led i den løbende diskussioner af mulig sammenhæng ning og fremtidige anvendelser, beskredialogproces arbejder Roskilde Kommumellem det eksisterende og den nye vet som funktioner. ne med at lave den første konference bydel – ligger det eksisterende der tilfælsom en fest, en udstilling, et forsøg, et digvis, uheldigvis eller heldigvis – her Strategien beskriver, hvordan bydelen laboratorium, en konference, et værkarbejdes ud fra det sidste. successivt kan udbygges, og hvilke spilsted, en begivenhed og fest i forbindelse leregler der skal gælde i processen. Stramed Roskilde-festival 2006. Spillepladen – som søger at fortælle, tegien beskrives på tre niveauer: Her kommer knap 100.000 mennehvordan de fysiske bindinger kan møde • Visionen som ambitionen og sigtesker fra verdenen – hvem ved, måske og spille sammen med de ønskede funkpunktet bliver nogen af dem hængende for at tioner. • Indsatsområderne som grundlag for starte en butik på Rabalderstræde lige De mange bindinger i form af areaat beskrive rammer for udvikling, midt i den nye bydel. lets udstrækning, nabo-, trafik-, miljøsamarbejde og arbejdsdeling

25 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Miljøvurderinger styrker planarbejdet Af civilingeniør Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø & Energi A/S Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft for et år siden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S har sammen med Kørnøv Consulting ApS haft opgaven med at udvikle den metode til miljøvurdering, som præsenteres i Skov- og Naturstyrelsens udkast til vejledning om miljøvurdering af planer og programmer. Vejledningen er for tiden i høring.

Efter et første års intensivt arbejde med miljøvurdering af planer peger vore praktiske erfaringer på, at arbejdet med miljøvurderingerne fremmer tværfagligheden og styrker kvaliteten i kommunernes planarbejde. Ud over de konkrete miljøvurderinger, vi har gennemført for kommunerne, omfatter vore erfaringer også vejledningsarbejdet samt drøftelser med kommunerne og vore interne debatter. 26

Hvad opnår vi med en miljøvurdering? Som intentionerne med lovgivningen lægger op til, skal en miljøvurdering først og fremmest medvirke til, at en plans miljøkonsekvenser dokumenteres og synliggøres. I forlængelse heraf skal disse konsekvenser indgå i debatten med borgere og politikere. Og gennem den systematiske tilgang til en miljøvur-

dering vil det blive sikret, at der vurderes på de miljøkonsekvenser, som måske ellers ville blive »overset« i kampens hede. Ud over disse »obligatoriske« effekter, har vi også oplevet, at miljøvurderingerne kan have en interessant sideeffekt omkring videndeling i processen.

Fremmer videndeling Vi har oplevet, at arbejdet med at miljøvurdere en plan kan skabe en ny og dynamisk tværfaglig dialog på tværs af faggrupper. En miljøvurdering fordrer jvf. lovens formålsparagraf, at der tages stilling til miljøkonsekvenser for en række forskellige forhold: Landskab, flora, fauna og biologisk mangfoldighed, jord, grundvand samt overfladevand, kulturarv og arkitektonisk arv - og ikke at forglemme menneskers sundhed og sikkerhed. De tværfaglige vurderinger lægger op til, at forskellige faggrupper bruger hinandens viden og faglighed. Vi har det seneste år holdt temadage med workshops i ca. 15 kommuner, og vores erfaringer herfra er, at interessen for at bru26 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

ge hinandens forskellige fagkompetencer i en miljøvurdering har høj prioritet. Tværfagligheden giver nye muligheder i planarbejdet og for samarbejdet – og det vil med sikkerhed give dybere indsigt og bedre planer.

Hvor mange planer bliver miljøvurderet? Da Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen forhandlede med staten om, hvor mange midler der skulle tildeles for at løse den nye miljøvurderingsopgave, var grundlaget en forventning om, at ca. 10% af landets lokalplaner skulle miljøvurderes. Samtidig blev det forudsat, at stort set alle lokalplaner, bevarende lokalplaner dog ofte undtaget, skulle screenes for, om de skulle miljøvurderes eller ej. I disse år udarbejder kommunerne ca. 1.200 lokalplaner om året. Så der er altså tale om ca. 120 lokalplaner, der årligt forventes at skulle miljøvurderes. I det første år efter loven trådte i kraft, har overgangsbestemmelserne uden tvivl være årsag til, at en del planer er »sluppet udenom« at blive miljøvurderet.

Procedurer for miljøvurdering Inden sommerferien havde kommunerne ikke Miljøministeriets vejledning at støtte sig til. Men på trods heraf er en række screeninger for miljøvurdering af planer blevet gennemført, ligesom de første miljøvurderinger har set dagens lys. Blandt screeningerne tegner der sig en klar tendens til, at kommunerne anvender tjekskemaer, hvor screeningskonklusionen hænges op på et afkrydsningsskema. Skemaerne har som oftest tre kolonner, hvori der krydses af for, om en plan har »væsentlige«, »ikke væsentlige« eller »ingen« miljøkonsekvenser for de forskellige miljøforhold, der er listet i lovens formålsparagraf.

De første screeninger De screeninger, der er udarbejdet indtil nu, er naturligvis kun udtryk for de første skridt. Hovedparten af de ca. 40 screeningsskemaer, som vi har set for lokalplaner, har ingen krydser i »væsentlige« miljøkonsekvenser. Dette medfører, at planen ikke skal miljøvurderes. Og det vil da også ofte være tilfældet, jævnfør de før omtalte 10%. 27 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Vores første miljøvurderinger Med udgangspunkt i den metode, vi har beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledningsudkast, har Hedeselskabet i 2004 og 2005 gennemført miljøvurderinger af forskellige plantyper. I denne artikel rettes fokus på miljøvurderingerne af lokalplaner. Den første miljøvurdering, vi gennemførte i henhold til lovgivningen, blev opstartet i efteråret 2004, og det var af to lokalplaner i Dragør Kommune: En rammelokalplan og en boliglokalplan. Miljøvurderingen af planerne blev gennemført på baggrund af et eksisterende skitseprojekt. Den mest interessante erfaring, vi gjorde os i denne sag, var knyttet til dialogen med de berørte myndigheder.

Høring af berørte myndigheder På diverse kurser og seminarer om miljøvurdering har jeg ofte fået spørgsmål til den praktiske håndtering af den lovpligtige høring af berørte myndigheder. I Dragør hørte vi på vegne af kommunen en række myndigheder, heriblandt Kystdirektoratet, Hovedstadens Udviklings Råd, Københavns Amt, Kulturarvstyrelsen og 2 lokale museer. Disse myndigheder gav alle – til vores store tilfredshed og måske også overraskelse -

svar en uge efter, de havde modtaget høringsmaterialet. Denne korte svarperiode var stik i mod de forudsigelser, der har været, om at høringerne ville komme til at trække miljøvurderingerne i langdrag.

VVM-screening af projekt og miljøvurdering af plan Den næste miljøvurdering, vi lavede for en kommune, var af ret speciel karakter, idet der skulle screenes for to typer af miljøvurdering, dvs. både på projektniveau (VVM) og på planniveau. Vores erfaring fra denne sag, som omhandler Jysk’s kommende centrallager i TørringUldum Kommune, var at opdage i praksis, hvor logisk og tydelig sammenhængen og koordineringen er mellem en miljøvurdering af en plan og VVM-screeningen for et projekt. Først gennemførte vi VVM-screeningen af Jysk’s centrallager. Med udgangspunkt i vores arbejde med VVM-screningen, som vi sammenholdt med Vejle Amts VVM-afgørelse, udarbejdede vi miljøvurderingen af selve erhvervslokalplanen. Vores erfaring fra denne sag er klar: VVM-screeningen og miljøvurderingen af planen gik meget fint i tråd med hinanden i denne sag, og de dækkede forskellige aspekter: VVM-screeningen af centrallageret havde primært fokus på selve projektets dimensioner, skyggevirkninger, transportmængder, støj mv. Miljøvurderingen af erhvervslokalplanen havde primært fokus på lokalplanområdets miljøstatus, herunder et fredet dige, landskabet mv.

Hvad kan vi vente os? Det billede, som vi kan se, der tegner sig for lokalplanerne, er, at mange kommuner har taget miljøvurderingerne til sig, og de screener deres lokalplaner efter et standard-tjekskema. For hovedparten af lokalplanerne bliver screeningens konklusion, at lokalplanen har konsekvenser, men da de ikke er væsentlige (og da lokalplanen vedrører et mindre område på lokalt plan), skal planen ikke miljøvurderes. De lokalplaner, som derimod »boner ud« med miljøvurdering, kan som oftest forventes at være enten: • planer for områder med store miljøkvaliteter. • planer, der åbner op for projekter, der har væsentlige miljøkonsekvenser. 27

Planlov og butikker Af advokat, lic. jur. Mogens Moe, DLA Nordic Planloven giver en række restriktioner på bygning af butikker. Særligt 3.000m2-grænsen og kravet om at nye butiksarealer skal lægges i den centrale del af en by giver en række konflikter.

I 1997 indførte den daværende regering v/ miljø- og energiminister Svend Auken med støtte fra Folketingets flertal et detaljeret regelsæt i planloven (PL) for butikshandlens videre udviklingsmuligheder. Reglerne blev lempet på enkelte punkter under den nuværende regering i 2002, men grundstrukturen er fortsat en stram styring. Planloven giver ellers amter og kommuner stor frihed i planlægningen, når offentligheden tages med på råd. Men på dette område er der markante bånd på, hvad amter og kommuner kan gøre. I det følgende vil jeg give en oversigt 28

over de restriktioner, som giver anledning til flest sager – nemlig dels 3.000 m2-grænsen for dagligvarebutikker, dels kravet om, at nye butiksarealer udlægges i den centrale del af en by. Som det vil blive fremhævet, er en del af sagerne fortsat genstand for tvist, så man kan kun betragte denne oversigt som en foreløbig status. Det er karakteristisk for sagerne på dette område, at de så godt som altid rejses af De Samvirkende Købmænd (DSK) mod en planlæggende myndighed eller mod den bygherre, som har fået accept af planmyndighederne. Man

kan forvente, at DSK også i de kommende år vil sætte store ressourcer ind i denne kamp.

Er nye dagligvarebutikker over 3.000 m2 forbudt? Ifølge PL’s § 6, stk. 8 kan amtet godt planlægge dagligvarebutikker over 3.000 m2 og udvalgsvarebutikker over 1.500 m2, hvis der oplyses om »de særlige planlægningsmæssige begrundelser«. Begrebet »planlægningsmæssigt begrundet« er et nøglebegreb, men ikke nærmere afklaret i bemærkningerne til 1997- og 2002-loven. Begrebet bliver derfor meget skønsbetonet. Amter, der overvejer dagligvarebutikker over 3.000 m2, vil lade foretage beregninger af den store butiks effekt på butikshandlen i området, det vil sige både i selve byen og i oplandet. En beregning af den type findes f.eks. i Vejle Amts regionstillæg nr. 36, der accepterer retlig lovliggørelse af Bilka i Horsens. DSK har dog ikke accepteret, at der foreligger »særlige planlægningsmæssige begrundelser« og vil søge dette spørgsmål prøvet. 28 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

.YT SAMARBEJDE Bilka-sagen i Horsens opstod, fordi en lokalplan, vedtaget fĂ¸r 1997 blev udnyttet til at opfĂ¸re en dagligvarebutik pĂĽ 14.000 m2. Noget tilsvarende er set flere steder : 1997-lovgivningen kunne ikke forhindre, at rettigheder, opnĂĽet gennem vedtagne lokalplaner, kunne udnyttes. Lokalplanen i Horsens var ikke skrĂŚddersyet til Bilka-projektet. Det var imidlertid vurderingen i Horsens Kommune og siden i NaturklagenĂŚvnet (NKN), at afvigelserne ikke var stĂ¸rre, end at der kunne meddeles de nĂ¸dvendige dispensationer. NKNâ&#x20AC;&#x2122;s afgĂ¸relse faldt i 1999, og byggeriet blev pĂĽ dette grundlag sat i vĂŚrk. DSK anlagde imidlertid sag mod NKN og krĂŚvede NKNâ&#x20AC;&#x2122;s afgĂ¸relse kendt ugyldig. DSK fik medhold i landsretten i juni 2002 og i HĂ¸jesteret i 2004 (Ugeskrift for RetsvĂŚsen 2004.1849). Herefter opstod spĂ¸rgsmĂĽlet om, hvorvidt lovliggĂ¸relse kunne ske retligt, altsĂĽ ved efterfĂ¸lgende vedtagelse af de nĂ¸dvendige planer, eller om der skulle ske fysisk lovliggĂ¸relse. Sagen blev kompliceret ved, at miljĂ¸minister Connie Hedegaard meget klart meldte ud pĂĽ det konservative landsrĂĽd i oktober 2004, at retlig lovliggĂ¸relse ikke kom pĂĽ tale. Udtalelserne faldt lĂŚnge fĂ¸r sagen lĂĽ pĂĽ ministerens bord i form af et forslag til regionplantillĂŚg fra Vejle Amt. Vejle Amt vedtog i forĂĽret 2005 et forslag til lovliggĂ¸rende regionplantillĂŚg, idet amtet vurderede, at der forelĂĽ den sĂŚrlige nĂ¸dvendige planlĂŚgningsmĂŚssige begrundelse. I overensstemmelse med regeringens syn pĂĽ inhabilitetsspĂ¸rgsmĂĽl blev Connie Hedegaard sat af sagen og erstattet af Lene Espersen. Denne traf herefter afgĂ¸relse om, at der ikke skulle nedlĂŚgges veto mod Vejle Amts regionplantillĂŚg. Begrundelsen i ministeriets skrivelse af 30. maj 2005 er, at Dansk Supermarked A/S pĂĽ opfĂ¸relses- og ibrugtagningstidspunktet var i god tro med hensyn til byggeriets og anvendelsens lovlighed. Der blev endvidere lagt betydelig vĂŚgt pĂĽ det forhold, at gennemfĂ¸relse af et krav om fysisk lovliggĂ¸relse mĂĽ antages at ville medfĂ¸re et eksorbitant vĂŚrdispild. DSK har ikke opgivet kampen i denne sag. Der er forelĂ¸big klaget over amtets regionplantillĂŚg, idet DSK gĂ¸r gĂŚldende, at det ikke er planlĂŚgningsmĂŚssigt begrundet. Sagen illustrerer den centrale mekanisme i denne regulering: Ministerens veto. Et amt kan vĂŚre nok sĂĽ overbevist om, at der er sĂŚrlig planlĂŚgningsmĂŚssig begrundelse for en dagligvarebutik

pĂĽ over 3.000 m , men ministerens veto kan stoppe planerne. Hvis ministeren altid nedlĂŚgger veto, betyder det, at der reelt er forbud mod nye dagligvarebutikker over 3.000 m2. MiljĂ¸ministeriets brev af 30. maj 2005 i Bilka-sagen indeholder en bemĂŚrkning om, at det ellers er ministeriets Âťalmindelige praksisÂŤ at nedlĂŚgge veto mod sĂĽdanne dagligvarebutikker. BemĂŚrkningen er ikke velvalgt. Det pĂĽhviler ministeriet at foretage en seriĂ¸s vurdering af den planmĂŚssige begrundelse i det enkelte regionsplantillĂŚg, fĂ¸r man udnytter vetobefĂ¸jelsen. BemĂŚrkningen kan imidlertid meget vel afspejle en forholdsordre fra den foregĂĽende regerings tid. Der findes dog i hvert fald et eksempel pĂĽ, at den foregĂĽende regering v/ miljĂ¸- og energiminister Svend Auken tillod et stort butiksbyggeri. Det er Fieldâ&#x20AC;&#x2122;s i Ă&#x2DC;restaden. Den sĂŚrlige begrundelse var, at man her ville udvikle en ny bydel i KĂ¸benhavn. Oprindeligt ville Svend Auken kun tillade 40.000 m2 butiksareal, men det blev siden forĂ¸get til 65.000 m2. Begrundelsen var, at Daells Varehus (17.000 m2 med udvidelsesmulighed 50 %, i alt 25.000 m2) var lukket, og at man derfor kunne flytte dette stormagasin ud i Ă&#x2DC;restaden. Med denne accept fra regeringen blev der udformet et kommuneplantillĂŚg (som i KĂ¸benhavn svarede til et regionplantillĂŚg) og en lokalplan. DSK ankede til NKN, men planerne blev opretholdt. DSK anlagde derefter sag mod NKN, men NKN blev frifundet ved Ă&#x2DC;stre Landsrets dom af 25. april 2003 (MiljĂ¸retlige AfgĂ¸relser og Domme 2003.602). I stormagasinet i Fieldâ&#x20AC;&#x2122;s kom til at indgĂĽ en rĂŚkke butikker, herunder en stor butik One Stop med bl.a. dagligvarer pĂĽ 13.000 m2. DSK klagede til NKN og gjorde gĂŚldende, at stormagasinet Fieldâ&#x20AC;&#x2122;s ikke var et stormagasin, og at den dagligvareandel, som lokalplanen tillod â&#x20AC;&#x201C; 25 % - var overskredet. NKNâ&#x20AC;&#x2122;s flertal â&#x20AC;&#x201C; 6 medlemmer â&#x20AC;&#x201C; fandt i afgĂ¸relsen af 15. december 2003, at stormagasinet i Fieldâ&#x20AC;&#x2122;s opfyldte de krav, som NKN i forbindelse med sagen om lokalplanen havde stillet til et stormagasin, navnlig at det fremtrĂŚder som en identificerbar enhed. NĂŚvnets flertal tiltrĂĽdte, at en dagligvareandel pĂĽ indtil 25 % kunne accepteres i et stormagasin. NKNâ&#x20AC;&#x2122;s mindretal â&#x20AC;&#x201C; 4 medlemmer â&#x20AC;&#x201C; fandt derimod, at projektet fremtrĂĽdte som et antal selvstĂŚndige butikker, der ikke kunne betegnes som et stormagasin. Fieldâ&#x20AC;&#x2122;s ĂĽbnede herefter i marts 2004. 2

4!.+%'!.' ÂŹ!.+%2(53 ,EDELSE OG KOMMUNIKATION $ET ER OVERSKRIFTEN PĂ&#x152; ET NYT STÂ?RKT SAMARBEJDE SOM KAN HJÂ?LPE DE NYE KOMMUNER IGENNEM DEN SPÂ?NDENDE SAMMENLÂ?GNINGSPROCES 4ANKEGANG HAR INDGĂ&#x152;ET EN SAMARBEJDSAFTALE MED !NKERHUS SĂ&#x152; VI SAMMEN TILBYDER DE NYE KOMMUNER RĂ&#x152;DGIVNING OM LEDELSE OG KOMMUNIKATION 5NIK KOMBINATION !NKERHUS ER KONSULENTER I UD VIKLINGSLEDELSE MENS 4ANKEGANG ER BU REAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION $EN KOMBINATION ER UNIK 6I KAN SKRUE EN SAMLET LÂ&#x2019;SNING SAMMEN SOM INGEN AN DRE I BRANCHEN KAN TILBYDE Ă&#x152;R $ET ER IKKE BARE DEN RIGTIGE KOMBINATION $ET ER OGSĂ&#x152; DE RIGTIGE lRMAER 6I HAR LÂ&#x2019;ST STRATEGISKE KOMMUNIKATIONSOPGAVER FOR KOMMUNER OG OFFENTLIGE SELSKABER I KNAP Ă&#x152;R OG !NKERHUS HAR OVER Ă&#x152;RS ERFARING MED LEDELSESRĂ&#x152;DGIVNING FOR DET OFFENTLIGE OG DET PRIVATE ,Â?S MERE PĂ&#x152; WWW NYEKOMMUNER DK

&REDERIKSHAVN +Â&#x2019;BENHAVN 4 WWW TANKEGANG DK

29 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 9 Âˇ 2005

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

DSK har anlagt sag mod NKN og krævet afgørelsen af 15. december 2003 kendt ugyldig. Grænsen på 3.000 m2 illustreres også af NKN’s afgørelse af 21. marts 2005 om Føtex i Ribe. Her havde bygherren ment at have opført et butikscenter med en dagligvarebutik på 3.000 m2 og 2 specialbutikker – bager og kiosk. NKN, der modtog klage fra DSK, mente imidlertid – efter at have set på byggesagens tegninger – at de 2 specialbutikker ikke var selvstændige butikker. Dermed kommer dagligvarebutikken op over 3.000 m2. Hvordan denne sag fortsætter, er endnu ikke afklaret. Gennem amtet søges retlig lovliggørelse, men andre muligheder står også åbne. Spørgsmålet, om hvornår butikker er selvstændige, er ikke afklaret ved PL’s forarbejder. NKN’s afgørelse af 21. marts 2005 giver heller ikke megen vejledning. Henvisningen til projekttegningerne er uklar, fordi de blev læst forskelligt af henholdsvis DSK og Ribe Kommune. Måske – men det er kun en formodning, baseret på, at NKN ofte følger Landsplanafdelingens rådgivning – kan der findes mere vejledning i en brevveksling mellem Miljøministeriet, Landsplanafdelingen og Frederikssund Kommune. Her stiller Landsplanafdelingen krav om, at selvstændige butikker afgrænses med faste vægge, eventuelt et rullegitter, som også i åbningstiden giver en klar afgrænsning af de enkelte butikker (breve fra Landsplanafdelingen til Frederikssund Kommune af 13. oktober 2000 og 20. december 2000 samt 21. august 2003).

Den centrale del af en by Hvis nyt butiksareal ikke falder ind under en af de 4 undtagelser, er det et ufravigeligt krav, at udlægget sker i den centrale del af en by. I store byer og i »sammenhængende byområder i hovedstadsområdet« kan der også ske udlæg i de centrale områder af en bydel. De 4 undtagelser er ifølge PL § 5d, stk. 2: • mindre arealer til butikker, der skal betjene en begrænset del af en by o. lign. • arealer til butikker med særligt pladskrævende varer • mindre butikker til salg af en virksomheds egne produkter • hensynet til et bevaringsværdigt bymiljø udelukker placering af tilstrækkelige butiksarealer i den centrale del af byen. Hvad der er den centrale del af en by 30

var tidligere – senest i regionplanerne for 2001 – fastlagt på regionplanniveau. Efter 2002 kan kommunerne selv fastlægge det på kommuneplanniveau. De to første afgørelser nedenfor referer til den ældre ordning. Vigtigst er NKN’s afgørelse af 1. juli 2002 om Føtex i Haderslev. Her havde et regionplantillæg udvidet Haderslevs centrale byområde mod nord, og på det grundlag udarbejdede kommunen kommuneplantillæg og lokalplan. DSK’s indbragte sagen for NKN, som imidlertid henholdt sig til regionplantillæggets og kommuneplanens afgrænsning af det centrale byområde. Derimod fik Tønder Kommune ved NKN’s afgørelse af 21. december 1999 underkendt en udvidelse af sit centrale byområde. Udvidelsen lå separat i et område, der overvejende var boligkvarter. I forbindelse med 2002-ændringen modtog Folketinget et notat fra Landsplanafdelingen om »Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten«. Med dette notat lægges der en række bånd på kommunernes idérigdom. F. eks. har NKN (NKNO 349) underkendt et kommuneplantillæg for detailhandel i Odder by. Kommunens idé mindede om et eksempel, som Landsplanafdelingen havde givet i sit notat med en bemærkning om, at så vidt kunne man ikke strække det centrale byområde. Et af kravene om at placere nye butiksarealer i de centrale byområder er PL’s § 5 d om, at de kan placeres i de sammenhængende byområder i hovedstadsområdet. Herom traf NKN den 6. oktober 2004 en principiel afgørelse. Græsted-Gilleleje Kommune havde i overensstemmelse med regionplanen udarbejdet en lokalplan for udlæg af yderligere 1.000 m2 til butiksformål i en bydel i Gilleleje, hvor der i forvejen lå en Brugs på 3.000 m2. HUR’s regionplan var baseret på det synspunkt, at hele hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde. DSK indbragte sagen for NKN med forskellige argumenter. NKN anførte først, at Gilleleje ikke er nogen stor by. Dertil kræves i relation til PL’s § 5 d ca. 25.000 indbyggere. Det var nu heller ikke gjort gældende af kommunen. Men så underkendte NKN HUR med ordene : »Et kort over Hovedstadsregionen viser, at de sammenhængende byområder i hovedstadsområdet primært udgøres af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt dele af Københavns Amt og dele af fingerbyens centerstruktur ud mod købstadsringen, bestående af Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør.« Lokalplanen var derfor ugyldig. Alt nyt butiksare-

al – bortset fra de i § 5d, stk. 2 nævnte – skal placeres i den centrale del af en by. Kun store byer og det fingerbyområde, som NKN nu har afgrænset, har særstatus.

Efter 1. januar 2007 Planloven er tilpasset kommunalreformen, jf. L571/2005. Men det betyder ikke, at kommunerne får flere frihedsgrader – snarere tværtimod. For så vidt angår dagligvarebutikker over 3.000 m2 er situationen uændret. Miljøministeriet vil fortsat vogte over, hvad kommunerne måtte give af planmæssige begrundelser i deres kommuneplaner. Der vil blive nedlagt veto i det omfang, som ministeren måtte beslutte. For så vidt angår afgrænsningen af de centrale byområder mister kommunerne i hovedstadsområdet den nyvundne frihed – som dog næppe var stor. Ifølge PL’s § 5e bliver det fremtidig miljøministeren, som afgrænser de centrale byområder i hovedstadsområdet. Det fremgår dog ikke, hvor konkret det vil ske. Måske tegner ministeriet streger på et kort, måske nøjes man med at ophøje »Ideer til vejledning« til en bekendtgørelse.

Find din leverandør på de gule sider bag i bladet!

30 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Afløbssystemet år 2030

Af Mogens Henze, Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

en nærmere forklaring, mens de 3 øvrige elementer i byernes afløbssystemer er velkendte.

ATV nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, der skulle kigge på fremtidens håndtering af regn- og spildevand i byer. Udvalget har nu givet en række konklusioner og anbefaler bl.a. at der etableres et udviklingsprogram til udvikling af byers afløbssystemer.

Spildevandskonstruktion

Mange udredninger og undersøgelser viser, at der fremover skal bruges store beløb på afløbssystemerne i Danmark – både til renovering og nyetablering. Det koster at vedligeholde en investering på 250 milliarder. Der opbygges år for år et efterslæb som vi selv eller vores børn kommer til at betale. Akademiet for de Tekniske Videnskaber nedsatte derfor i slutningen af 2003 et udvalg ATV-udvalget for Håndtering af regn og spildevand i byer, hvis opgave var at vurdere fremtidens afløbssystemer. 31 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Arbejdet var støttet af en donation fra COWIfonden. Udvalget præsenterede sin rapport i efteråret 2004 /1/ ATV-Udvalget har taget udgangspunkt i afløbssystemets 4 hovedprocesser: • Spildevandskonstruktion • Transport • Behandling • Udledning og slutdisponering Ordet spildevandskonstruktion kræver

Spildevandets sammensætning er i dag hovedsageligt betinget af en række historiske og teknologiske tilfældigheder, bl.a. forbundet med husholdningernes anvendelse af stadig flere nye stoffer samt industrielle processer, der resulterer i tilførsel af affaldsstoffer til spildevandssystemet. Den aktive konstruktion af spildevandet er i dag i praksis meget begrænset. Spildevandskonstruktion har tilsvarende heller ikke hidtil været i fokus inden for spildevandsforskning og –udvikling. Efter Udvalgets vurdering vil aktiv spildevandskonstruktion kunne finde anvendelse i alle sammenhænge, uanset hvor i systemet, der fokuseres, og uanset hvilke miljømål, der ønskes tilgodeset. Spildevandskonstruktion skal i øvrigt ses i en helhed, der omfatter alle andre aspekter af byers affaldshåndtering, især det faste affald.

Det nuværende afløbssystem er i høj grad indrettet til at kunne håndtere de spildevandsstrømme, der afledes til kloaknettet uden større overvejelser om sammensætning og efterfølgende valg af renseteknikker. Renseteknikkerne har udviklet sig i takt med ændrede spildevandssammensætninger og ændrede miljøkrav. Kun i få tilfælde har spildevandsrensningen stillet krav til spildevandssammensætningen. Hvis spildevandsudledningen skal opfylde såvel nutidige som fremtidige krav, er det nødvendigt at indrette systemet med udgangspunkt i, at spildevandsbehandlingen bør stille krav til spildevandets sammensætning og ikke omvendt. Spildevandet skal ganske enkelt »konstrueres« i langt højere grad end i dag til at opfylde miljømæssige krav og øvrige ønsker fra samfundet. Samtidig skal det konstrueres til at passe til de ressourcer, der besluttes anvendt på spildevandshåndtering, og skal i den forbindelse optimeres i forhold til alle processer i spildevandshåndteringen, der samtidig bidrager til den mest costeffektive og mest bæredygtige håndtering af spildevandet. Specielt skal der sikres en erfarings- og udviklingsmæssig feed back fra spildevandsrensning til spildevandsdannelse og -transport. Ved aktiv konstruktion af spildevandssammensætningen kan rensebehovet ændres, ligesom udledningen af bl.a. miljøfremmede stoffer kan ændres og mulighederne for genanvendelse forøges. Det er klart, at ethvert valg af sammensætning af spildevandet medfører forskellige besparelser og fordele på den ene side og visse ulemper og gener på den anden. Valg kan f.eks. afhænge af, hvilke investeringer og hvilket energiforbrug, samt hvilken grad af borgerinddragelse, der vælges.

Revolution eller den tredje vej Det er ikke, selv over meget lang tid – realistisk at forestille sig udvikling af en helt ny infrastruktur, hvor man opbygger et radikalt anderledes afløbssystem

end det eksisterende, og hvor dette ikke indgår på nogen måde. I 2030 vil store dele af afløbssystemet stadig eksistere. Det forekommer derfor heller ikke realistisk at pege på én ny, ideel løsning til forureningsfri bortskaffelse af affaldsprodukter, hverken fra husholdninger eller industri, som er både økonomisk og fysisk/teknisk overkommelig at implementere i eksisterende bymæssig bebyggelse. De meget radikale løsningsforslag i tidligere forskningsog udviklingsprojekter - typisk baseret på separerende, lokale systemløsninger med stor brugerindflydelse - vil efter Udvalgets vurdering ikke kunne indpasses i større omfang i danske bysamfund. Både på grund af den store økonomiske investering, som vil være nødvendig, og fordi disse løsninger vil have meget svært ved at vinde indpas i den moderne samfundsstruktur, både teknisk og socialt. Sådanne radikale løsninger kan benyttes i specielle bebyggelser, hvor beboersammensætningen og de lokale spildevandsforhold er tilpas homogene. De kan virke som inspiration for systemudviklingen; men kan ikke opfattes som realistiske bud på byernes samlede afløbssystems fremtidige struktur og funktion. Det vil under alle omstændigheder fremover blive nødvendigt at arbejde med flere forskellige afløbsløsninger og et bredt spektrum af rensemetoder og teknikker for at sikre, at den nødvendige bredde i kompetencer og erfaringer er til rådighed, når de – i dag ukendte – problemer, der måtte opstå i fremtidens bysamfund på afløbsområdet, skal løses.

Udvalgets konklusioner Udvalget nåede følgende konklusioner af på arbejdet: • Det nuværende afløbssystem samler byens spildevandstrømme i en enkel og overskuelig struktur, der sikrer en effektiv afledning af vand og humane affaldsstoffer fra byerne. Ændringer i sammensætning af spildevandet og

www.stadhavn.dk

øgede krav og ønsker om rensning og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet har gjort, at ulemperne ved systemet er voksende. Afløbssystemet er baseret på fælles transport af forskellige typer spildevand, evt. blandet med regnvand. Denne sammenblanding begrænser mulighederne for effektivt at fjerne visse uønskede stoffer eller at udnytte stoffer i specifikke afløbsstrømme. • Endvidere er bortledning af regnvand og spildevand (oppumpet grundvand og indsivningsvand) ikke med til at sikre de lokale vandbalancer, hvilket kan være problematisk omkring store bysamfund. Slutdisponering af spildevand, herunder regnvand og indsivningsvand, skal tage hensyn til lokale og regionale vandbalancer for bl.a. at sikre fremtidens vandforsyning. • Der har generelt manglet en integreret systembetragtning på afløbsområdet. Der har været fokuseret og suboptimeret indenfor enkelt-emner som samlet rensning, spildevandstransport, lokal afledning af regnvand, slambehandling mv., men der er sjældent sket en viden- og udviklingsmæssig feed-back/koordinering mellem de enkelte emneområder. Resultatet er et suboptimeret, velfungerende afløbssystem, der ikke er særligt fleksibelt overfor ændrede belastninger eller ønsker som f.eks. et moderne samfunds store brug af kemikalier og medicinske stoffer eller ønsker om en totalt set mere bæredygtig og økonomisk løsning. • For at begrænse smittefaren, skal menneskers mulighed for kontakt med fækalier og toiletspildevand afskæres allerede ved produktionen og vare ved indtil slutdisponering. Smittefaren, og en vurdering af de konsekvenser denne kan få for befolkningens sygelighed og dødelighed, bør altid inddrages ved overvejelser om at indføre ændringer i afløbssystemers opbygning og funktion eller indførelse af helt nye koncepter for spildevandshåndtering. • Der bør i fremtiden satses på et samlet set mere bæredygtigt afløbssystem, hvor der bl.a. fokuseres mere på miljøfarlige stoffer, smitstoffer, energi, ressourcer og nyttiggørelse af spildevandet og dets indhold af stoffer. • Man må afveje fordele og ulemper

32 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

6I ER MED HELE VEJEN 6EJLEDNING ER N GLEORD I ET PROJEKT AF H J KVALITET DER R KKER L NGERE END TIL PROJEKTETS AFSLUTNING &ORNYELSE HANDLER OGSÍ OM LANGE T TTE OG HOLDBARE SAMARBEJDSRELATIONER I FREMTIDEN

/PGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER KR VER EKSPER TER MED DEN N DVENDIGE FAGLIGHED OG ERFARING (OS !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER RUTINEREDE FAGFOLK N RV RENDE I PROCESSEN FRA START TIL SLUT $ET SIKRER mEKSIBILITET OG EF FEKTIVITET OG DEN ENKELTE KOMMUNE FÍR DEN L SNING DER ER BEHOV FOR )NFORMATION OG DIREKTE BESKED TIL DEN ENKELTE BORGER ER EN NATURLIG DEL AF !ARSLEFFS ARBEJDSFORM $ET SIKRER KVALITETEN I ALLE LED AF EN OPGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER N RHED OG ENGAGEMENT EN FOR UDS TNING FOR VELGENNEMF RT ARBEJDE xSAMARBEJDE DER HOLDER

WWW AARSLEFF COM

ved at udlede spildevand til jord eller overfladevand. Fremtiden vil rumme valget mellem grundvand, der i større omfang skal renses, eller en mindsket grundvandsdannelse, hvilket betyder nedsættelse af vandforbrug i landbrug, industri og husholdning.

Udvalgets medlemmer Professor, civilingeniør Mogens Henze (formand) Danmarks Tekniske Universitet, Miljø & Ressourcer DTU Civilingeniør Søren Gabriel Hedeselskabet, Miljø og Energi Akademiingeniør Arne Bernt Hasling COWI A/S, Wastewater Treatment Ingeniør Hans-Henrik Høg Albertslund Kommune Professor, lic.techn. Jes la Cour Jansen Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet, Sverige Embedslæge Per Vagn-Hansen Embedslægeinstitutionen for Storstrøms Amt

• Et grundlæggende element i et bæredygtigt afløbskoncept er, at man konstruerer spildevandets sammensætning, dvs. aktivt bestemmer dets sammensætning fra produktion, gennem den videre bearbejdning og transport frem til endelig slutdisponering. Aktiv spildevandskonstruktion kan ske ud fra mange ønsker, bl.a. genbrug af vandet, genbrug af visse stoffer, slutanbringelse af slam, isolering af særligt farlige stoffer, begrænsning af konsekvenser af overløb mv. Dette koncept bør indtænkes i indretningen af alle dele af afløbssystemet. Aktiv spildevandskonstruktion kan bl.a. foretages ved at undlade at tilføre forskellige stoffer til spildevandet, ved at adskille forskellige spildevandsstrømme, ved lokal forbehandling og ved hensigtsmæssig blanding af forskellige spildevandstyper. Regnvand og indsivningsvand udgør et særligt problem. • En gennemgang af litteratur har vist at der på nogle områder er store mangler inden for forskning, udvikling og afprøvning af nye bæredygtige teknologier og koncepter på afløbsområdet samt tilgrænsende områder som sundhed og smitterisiko. • Det er vigtigt, at den forskningsmæssige indsats på afløbsområdet styr-

kes, gøres bredere og udbredes fagligt for at opretholde og øge et bredt videnberedskab, der skal være i stand til at løse fremtidige udfordringer indenfor spildevandshåndtering. • Der bør afprøves og arbejdes med forskellige afløbsløsninger og et bredt spektrum af rensemetoder/teknikker. Dette sikrer at den nødvendige bredde i kompetencer og erfaringer er til rådighed, ved løsning af de afløbsproblemer, der løbende opstår i fremtidens bysamfund, som følge af nye ønsker, krav, teknikker, samfundsstruktur eller lignede. • En effektiv udvikling af aktiv spildevandskonstruktion kræver ændringer i lovgivning, forskning og udvikling men også en ændret holdning hos mange af de medarbejdere i amter og kommuner der arbejder med afløbssystemer. Traditionelle løsninger har mindre risiko for kritik end nye. • Det vil tage meget lang tid , 10-20 år, før aktiv spildevandskonstruktion vil få en væsentlig indflydelse på mulighederne for ændret håndtering af spildevand. Det betyder også at de økonomiske gevinster for alvor først vil vise sig på det tidspunkt. • Det er ATV-Udvalgets opfattelse, at 34 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

det på kort sigt ikke er realistisk i eksisterende bymæssig bebyggelse at indføre et nyt afløbssystem, uden fortsat at nyttiggøre en væsentlig del af det eksisterende afløbssystem, og dermed bevare en del af de gamle principper. - For eksisterende byer ses udvikling af bæredygtige koncepter/komponenter derfor som tilpasninger af og supplement til nutidens system, uden at der foretages radikale ændringer af de grundlæggende funktioner. - For nye bebyggelser bør indføres mere fremtidssikrede afløbssystemer tilpasset lokale forhold og behov.

Forsknings- og udviklingsprogram ATV-Udvalget har anbefalet at etablere et program til udvikling af byers afløbssystemer. De problemer som programmet skal fokusere på, er især at samfundet skal kunne styre sammensætningen af spildevandet gennem spildevandskonstruktion (hvilket samfundet historisk har gjort, med det nuværende noget pro-

blematiske resultat). Spildevandskonstruktion vil give mulighed for at optimere afløbssystemet i forhold til de ressourcer, der er til rådighed, og de miljømæssige og hygiejnemæssige krav, som samfundet stiller. Et af hovedformålene med programmet vil være at styrke danske virksomheders og forskningsinstitutioners konkurrenceevne internationalt. Dette kan kun opnås gennem et bredt, tværgående samarbejde mellem erhvervsliv og forskning. Programmets deltagere skal sikre en langsigtet forankring af en forskningsog udviklingsproces i forbindelse med udvikling af salgbare produkter, både i form af rådgivning og komponenter. Det betyder at deltagerne skal være Offentlige myndigheder (kommuner/amter), Virksomheder (rådgivere, entreprenører og fremstillingsvirksomheder - såvel små og mellemstore som store virksomheder, Forskningsinstitutioner (GTS-institutter, universiteter, sektorforskning) Projekterne bør omfatte både teknologisk udvikling, forskning og udredninger. For at programmet skal få et fornuftigt udviklingsforløb, bør varigheden være mindst 5 år. Programmet skønnes at kræve mindst 40 mio.kr i alt.

Workshop om udviklingsprogrammet Der er etableret en større initiativgruppe der under Akademiet for de Tekniske Videnskabers vinger arbejder med at etablere det fremtidige program. En række offentlige og private virksomheder er gået sammen for at få programmet etableret. Der afholdes en workshop 29. september på DTU, hvor en række konkrete projektideer skal drøftes og muligheder for finansiering fra firmaer, kommuner, offentlige myndigheder, forskningsfonde og universiteter undersøges. Alle interesserede er velkomne. Information og tilmelding: Susanne Rosenørn, ATV sr@atv.dk, tlf. 45 96 08 15.

Litteratur /1/ Regn og spildevand i byer – På vej mod fremtidens afløbssystemer, ATV 2004, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Lyngby 2004 HYPERLINK »http://www.atv.dk/c/C1-ATV-publikationer-omtaler-pdf-filer/C125-Afløbsrapporten.pdf« http://www.atv.dk/c/C1-ATV-publikationer-omtaler-pdf-filer/C125Afløbsrapporten.pdf

Er der behov for tømning af kommunens slammineraliseringsanlæg? Så lad Hedeselskabet forestå drift og/eller tømning samt slutdisponering. Hedeselskabet kan være den forskel der skal til for at sikre anlæggets funktion før og efter tømning. Vi har 17 års erfaring og er Danmarks største leverandør af slammineraliseringsanlæg. Vi har erfaring med drift og tømning af anlæg i blandt andet Kolding, Helsinge, Rudkøbing, Høje-Taastrup m.m. Drifts- og tømningsaftale Som noget nyt kan vi tilbyde en samlet driftsog/eller tømning- og slutdisponeringsaftale, hvor kommunen betaler en fast pris pr. m3 tyndslam, der tilledes anlægget. Herefter sikrer Hedeselskabet anlæggets drift i aftaleperioden. Som kommune giver det jer: • Stabil drift, også under tømning • Afsætningsgaranti • Sikring af prisudvikling • Optimal planlægning af belastning

35 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Hedeselskabet sikrer optimal genvækst

Hedeselskabet Hedeselskabet Skov Skov og og Landskab Landskab A/S A/S Salgschef Salgschef Sune Sune Aagot Aagot Tlf.: Tlf.: 87 87 38 38 61 61 64 64 Mobil: Mobil: 23 23 72 72 12 12 66 66 saa@hedeselskabet.dk saa@hedeselskabet.dk

KTC Viden Center – mulighedernes netværk Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC I foråret 2005 har Teknisk Forvaltning ved Silkeborg Kommune gjort sig bemærket ved 3 gange i træk at være den kommune, der har lagt flest afsnit på KTC Viden Center. Vi har derfor kontaktet teknisk chef Søren Peter Sørensen (SPS), for at få ham til at afsløre, hvordan man når så fine resultater. Vi strejfede under interviewet også andre mere generelle emner som videndeling, kommunesammenlægninger og personaleudvikling. Teknisk chef Søren Peter Sørensen

JH:Tillykke med de mange afsnit på KTC Viden Center. Din afdeling har jo været den helt store topscorer her i foråret – hvordan har I gjort det? SPS: Tja, der ligger såmænd ikke den store videnskab bag det resultat, blot en beslutning om at sætte nogle realisable mål, og træffe nogle faste aftaler med kollegaerne i afdelingen. Jeg må indrømme, at vi har gået og grinet lidt i det skjulte over, at der ikke har været flere der har haft lyst til at udfordre os. Hvis målet er minimum 10 afsnit for at være med i konkurrencen, kan ALLE være med – stor som lille. JH:Hvordan har I udvalgt de forskellige dokumenter til KTC Viden Center? SPS: Jamen, det har egentlig heller ikke været så svært. Vi ved jo alle, at der bliver produceret en mængde dokumenter fra de mange arbejdsgrupper der har arbejdet med 1. fase af kommunesammenlægningerne og det har for mig egentlig bare været et spørgsmål om, at få fat i kontaktpersonerne og bede dem sende dokumenterne til den Lokale Webmaster, Jakob Kirkegaard. Mange af disse dokumenter ligger jo allerede på kommunernes officielle hjemmesider, men det kommer jo ikke 36

rigtig kollegaerne i andre kommuner til gode, for hvem sidder og surfer rundt på alle mulige ny-kommunale hjemmesider efter dokumenter? På KTC Viden Center er det hele samlet, og der har man chancen for at foretage helt specifikke søgninger - og få et ret stort antal hits. JH:Synes du det koster meget tid og energi at bruge KTC Viden Center? SPS: Nej tværtimod, jeg tror der er rigtigt mange der snyder sig selv for muligheden for hurtige søgninger og resultater, fordi de tror at det er besværligt at bruge systemet. Der har da været nogle børnesygdomme, som kan have været til gene for enkelte, men jeg synes egentlig systemet er ret let at have med at gøre i den nye version. Jeg er selv ofte inde for lige at tjekke, hvordan det går i de andre kommuner - og om der skulle være nogle gode ideer til gennemførelse af de opgaver, som vi skal til at sætte i gang i vores forvaltning. Det er ikke sjældent at jeg lader mig inspirere, men vi kunne godt bruge noget mere stof om sammenlægningerne synes jeg. JH:Hvad synes du om konceptet vidensdeling, som KTC Viden Center baserer sig på?

SPS: Jeg synes, at evnen til dele sin viden er en meget vigtig kompetence at besidde, især med de store omvæltninger, som de tekniske afdelinger gennemgår – og skal gennemgå i den kommende tid. Jeg tror desværre mange medarbejdere glemmer, at det som man som chef kigger efter, når man skal betragte og planlægge sin fremtidige afdeling, hvis man skal sige det sådan lidt management-agtigt, er især omstillingsparathed, evnen til at indgå i teamwork og til at vise åbenhed omkring ens egen personlige udvikling. Jeg synes KTC Viden Center giver medarbejderne en mulighed for at udvikle deres egne kompetencer gennem at dele deres viden og svare på spørgsmål. Man kan også oprette forskellige dialogfora, hvor man kan bringe emner på banen, som man normalt ikke får vendt med kollegaerne eller chefen i afdelingen. Det skulle folk da tage og benytte sig lidt af – det kunne jo være man kunne foregribe en del af de problemer, eller skal jeg sige udfordringer, som sådan en stor omvæltning vil have for – ja både den enkelte, men også for hele den enhed som en teknisk forvaltning udgør. Der vil også ske store ændringer i virksomhedskulturen i de enkelte afde36 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

linger, når vi pludselig skal arbejde sammen med en masse nye kollegaer fra flere forskellige andre kommuner. Vi har jo allerede nu, en god fornemmelse for, på hvilke områder vi er forskellige og måske en anelse om, hvor der kan komme gnidninger. Man burde allerede nu, begynde at »file kanter« og hvorfor ikke bruge KTC Viden Center til det? JH:Hvordan er det lykkes dig at motivere medarbejderne i din afdeling til at levere dokumenter til KTC Viden Center SPS: Jamen ofte er de jo i forvejen motiverede, det handler bare om for mig som chef, at »give dem lov« – eller måske rettere forvente af dem, at de bruger de forhåndenværende redskaber til at løse de daglige opgaver og sørge for at udvide deres horisont og tilegne sig nye kompetencer. Der har KTC Viden Center noget potentiale. Kompetencenettet er det ideelle redskab til at få hurtigt svar, på både små og store spørgsmål, som rejser sig i det daglige. Ofte får man jo svar på sit spørgsmål indenfor ganske kort tid og kan spare sig selv for et større søgearbejde i diverse lovtekster, databaser og internetsider. Pointen er jo netop, at der næsten med sikkerhed sidder en derude i en forvaltning der har været igennem den samme proces – hvorfor så ikke spare sig selv for besværet? JH:Hvad kan de amtslige medarbejdere bruge KTC Viden Center til? SPS: Ja, de kan jo bruge det til det samme som vi gør - vidensdeling? Der er ingen tvivl om, at der er mange spekulationer vedrørende de amtslige medarbejdere, for hvor havner de henne i alt det her? – og hvilke af deres tidligere opgaver skal løses i kommunerne, regionerne og staten og vigtigst, - hvordan kan og skal al den viden de besidder deles imellem os? Jeg tror kun det kan gå for langsomt med at få indlemmet de amtslige medarbejdere på KTC Viden Center og få startet dialogen og udvekslingen af viden med dem. De vil jo også kunne lære en masse om procedurer og arbejdsgange i de kommunale forvaltninger, til gavn for det fremtidige samarbejde - hvad enten det kommer til at foregå i forvaltningerne eller i andre fora. Også her vil man givetvis opleve forskellige virksomhedskulturer og forskellige typer af faglig fundering som det kan blive en udfordring, at drage fuld udnyttelse af. Det er nok ret vigtigt, at vi får startet denne dialog snarest, både som faggrupper, men i særdeleshed også som enkeltpersoner. Den tid, hvor man kunne sidde og putte sig i et hjørne uden at deltage i debat og udvik37 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

ling på tværs af faggrænser - og skel, er efter min overbevisning passé og nu gælder det om, i fællesskab at ruste sig til fremtiden. JH:Hvor langt er man kommet med sammenlægningerne i din afdeling? SPS: På nogle punkter er vi langt og på andre er vi ikke så langt. Det tror jeg gør sig gældende for alle kommuner. Men der synes jeg jo, at KTC Viden Center rigtig kommer til sin ret, for det handler jo om at stille sine egne processer, frem - og tilbageskridt til skue for andre, så de kan drage nytte af ens erfaringer. Hvis alle deler, kan man for alvor spare tid og skære nogle hjørner undervejs. Men det er jo ligesom en grundforudsætning, at folk har modet til at lægge afsnit på KTC Viden Center – et mod ikke alle desværre besidder. Jeg tror dog, at der vil komme skred i tingene, når folk finder ud af, at der er noget at hente på KTC Viden Center - og opdager, at det overhovedet ikke er farligt at stille sin viden til rådighed for andre. Men at det derimod beviser, at man forholder sig åbent afsøgende til fremtiden og tager kommunesammenlægningerne som en udfordring, der kan bibringe udvikling til en afdeling - både hvad angår strukturerne, arbejdsrutinerne, men også for den enkelte medarbejders faglighed.

KTC Viden Center er et internetbaseret vidensdelingsnetværk for de tekniske fagområder i alle landets kommuner. KTC Viden Center er oprettet i november 2002 som et samarbejde mellem Kommunalteknisk Chefforening og KMD a/s med det formål at styrke fagligheden og muligheden for udveksling af viden i kommunernes tekniske afdelinger, meget snart også med indlemmelse af amtsligt ansatte. Netværket er lukket for offentligheden, så udvekslingen af viden, dokumenter og erfaringer kan ske fordomsfrit uden mulig indblanding fra journalister, borgere og andre udenforstående. Optagelseskriterierne er derfor, at man er ansat i en teknisk forvaltning i en af landets kommuner, eller i en associeret forsyningsvirksomhed. Netværket har som sine to primære funktioner: en fildelingsservice, hvor medarbejderne kan udveksle dokumenter fra forvaltningerne og et Kompetencenet, hvor brugere kan stille spørgsmål og få dem besvaret af kollegaer i andre kommuner.

JH:Hvordan vil du beskrive din afdelings engagement på KTC Viden Center? SPS: Der er jo utroligt mange opgaver der skal løses, ikke bare i forhold til sammenlægningerne, men den almindelige sagsbehandling skal jo også udføres med den sædvanlige effektivitet. Det kan godt halte lidt en gang imellem, men jeg tror, at jo oftere vi har emnet KTC Viden Center på dagsordenen og jo flere succesoplevelser vi kan fremvise i det daglige, des mere vil den enkelte bruge systemet. Det gælder jo nok også om, ikke at tro at man kan komme let til noget, og indstille sig på at tingene vil ske i små hak eller etaper, både når det handler om KTC Viden Center men også når det handler om kommunesammenlægningerne. Der er lang vej endnu, men hver dag bringer os et lille skridt nærmere målet.

Af øvrige tjenester der tilbydes på KTC Viden Center, kan nævnes: nyhedsbrevsudsendelse, debatfora, kalendere for aktiviteter i amterne, samt en omfattende linksamling og digitale udgaver af foreningens medlemsblad »Stads & Havneingeniøren«

Hvilke forventninger har du til KTC Viden Center i fremtiden? Jeg synes jeg gennem mine svar har givet nogle rimelige bud på det, og jeg kan da sige at jeg for min del vil arbejde for, at vi i min egen forvaltning, bliver endnu bedre til at benytte KTC Viden Center i fremtiden. Jeg går ind for tanken om, at man skal dele sin viden og

det tror jeg faktisk også, at de fleste andre gør. Jeg kender ikke mange, der ikke kan tilslutte sig ideen på et mere abstrakt plan, så det handler bare om at implementere en praksis, som kan bidrage til, at der hele tiden kommer nye og aktuelle afsnit - spørgsmål og svar på KTC Viden Center.

KTC har en fuldtidsansat Vidensformidlingskonsulent, der har ansvaret for at markedsføre, udvikle og vedligeholde systemet i det daglige. For yderligere oplysninger om løsningen, abonnement, support mm., kontakt Jesper Hedegaard 8921 2116 – 4057 4515

Det stærkeste hold

Af Mette Vaabengaard, freelance journalist Sommeren 2005 bød på flere nye rapporter om samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Bl.a. udgav Udliciteringsrådet rapporten: Drivkræfter og barrierer for udlicitering i kommunerne*. Med dette udgangspunkt sammenligner Søllerød Kommune og Krüger A/S erfaringer med offentlig/ privat samarbejde på spildevandsområdet

Søllerød Kommune nord for København er ofte omtalt som en af Danmarks mest tiltrækkende kommuner for velhavende borgere. Som mange andre steder i Danmark har kommunen mange attraktioner i form af skov, strand, søer og store parceller, men - som en af de få - har kommunen samtidig en meget central

placering tæt på hovedstaden. Det fandt københavnerne ud af allerede i 1890’erne, hvor de opkøbte naturgrunde og byggede sommerhuse i området, og siden har kommunen tiltrukket velhavere fra ind- og udland. Men det er samtidig en kommune, hvor borgerne forventer service for de mange skatte-

kroner. Og det skal vel at mærke være en service præget af kvalitet og »rettidig omhu«.

Forskellige samarbejdsmodeller Mest kvalitet for pengene har derfor altid været et mål for Søllerød Kommune, og det var en af årsagerne til, at de som den første danske kommune - indgik en 10-årig kontrakt om modernisering og drift af renseanlæggene med det private erhvervsliv, i dette tilfælde Krüger A/S. En kontrakt, der i dag kunne få betegnelsen OPP – Offentlig-PrivatPartnerskab, som den er defineret af Erhvervs- og Byggestyrelsen**, dvs. den form for udlicitering, hvor finansiering, design, etablering og drift sammentænkes i udbuddet. Senere, da kontrakten blev fornyet i 2000, overgik det til at være et rent driftspartnerskab, hvor driften fortsat blev varetaget af Krüger. I 2003 da Søllerøds spildevandsbehandling og afløbssystemer skulle gennemgå en større renovering, blev et partnering-samarbejde etableret mellem Søllerød Kommune som bygherre og Skanska som entreprenør og Krüger som rådgiver/leverandør. Søllerød har således prøvet flere forskellige samarbejdsmodeller på spildevandsområdet sammen med Krüger A/S. Afhængig af indholdet – og tidsånden – har de flere forskellige betegnelser (se figur), men substansen er den samme: Et samarbejde mellem det offentlige og det private, hvor formålet er at opnå det bedst mulige resultat.

Drivkræfter for samarbejde

Mulige modeller for offentlig/privat samarbejde Kilde: OPP-Markedet i Danmark 2005-2010. Erhvervs- og byggestyrelsen, juni 2005.

Rapporten fra Erhvervs- og Byggestyrelsen: OPP-markedet i Danmark 20052010** konkluderer, at der i teorien ikke er et OPP-potentiale på kloakområdet – 38 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

herunder spildevandsanlæg og afløbssystemer. Årsagen er primært, at ingen af de planlagte projekter på området har en størrelse eller beliggenhed, der gør det muligt at bundte dem, så finansieringssummen bliver attraktiv. OPP anses ofte for at være en relancering af udlicitering, men Erhvervs- og Byggestyrelsen sætter bl.a. som betingelse for et OPP-projekt, at »Den private del af investeringen er substantiel,« og at finansiering, design, udførelse og drift er samlet i et og samme udbud. Men som rapporten også nævner, så opfattes OPP fleksibelt, og OPP-projekter kan – som det også har været tilfældet i Søllerød - i praksis afvige fra de betingelser. I dag kan forsyningsvirksomheder låne ubegrænset og ofte billigere end et privat firma, så typisk er der ikke noget incitament til at lade den private part stå for låntagningen. Udliciteringsrådets rapport konkluderer også, at der i praksis er en større udliciteringsgrad på de hårde områder, herunder de tekniske, og har udpeget fem hovedområder som de primære drivkræfter: Forventning om bedre opgavevaretagelse, politiske prioriteringer, økonomiske forhold, styring og organisering af kommunen samt markedskontakt. »Overordnet set kan vi i Søllerød nikke genkendende til flere af disse drivkræfter, og de har i flere tilfælde også været bestemmende for vores valg af driftsformer i kommunen«, siger C.S. Berggreen, der er direktør i Søllerød Kommune.

Bedre opgavevaretagelse »Årsagen til at vi for 15 år siden gik ind i et samarbejde med det private erhvervsliv, var en forventning om en bedre opgavevaretagelse ved at samle udbygningen af vore renseanlæg og en efterfølgende privatiseret drift i én kontrakt og dermed ét samarbejde. Men motivationen var også båret frem af, at vi fik løst vores renoveringsopgave uden herog-nu investeringer. Samtidig fik vi budgetsikkerhed i hele kontraktperioden med en fast pris per kubikmeter, der dækkede alle omkostninger,« fortæller C.S. Berggreen. »Vi har opnået en besparelse på ca. 10%, men set i bakspejlet så har den primære succes været, at vi har fået en bedre kvalitet for pengene, og samarbejdet har forbedret og gavnet miljøet.« »Vi mener naturligvis selv, at vi som et privat firma specialiseret i vand og spildevand har en masse at byde på, når det gælder drift af anlæg og systemer,« fortsætter Klaus Landeværn Andersen, 39 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Til venstre adm. direktør Klaus Landeværn Andersen, Krüger A/S og (til højre) direktør C.S. Berggren, Søllerød Kommune.

administrerende direktør i Krüger A/S. »Udover Søllerød, har vi også driftsopgaver for Farum og Lyngby-Taarbæk kommuner, og erfaringerne viser, at vi kan levere professionelle gennemprøvede arbejdsmetoder i forbindelse med drift. Farum Kommune har f.eks. fået løst en række renoveringsopgaver, og samtidig løser vi også eventuelle problemer med slutdisponering af slam, rekrutteringsproblemer, osv. Vi har mulighed for at tilbyde et langsigtet driftsperspektiv, hvor vi tager det fulde ansvar for driften, og som tallene fra både Søllerød og Farum viser, så opererer vi altid med en god sikkerhedsmargin i forhold til udledningskravene. Samtidig giver vi en økonomisk garanti for, at det rensede spildevand overholder alle udledningskrav. Det, mener vi, giver kommunen en større frihed, i og med at økonomien på dette område er lagt i faste rammer flere år frem.«

De økonomiske forhold »I 1990 da vi vurderede de tekniske områder, nåede vi frem til, at det overordnet var meget dyrt at afholde licitationer, hvor man ene og alene konkurrerer på prisen. Som i alle andre sammenhænge gælder det jo også for en kommune, at man får den kvalitet, man betaler for. Vælger man den billigste pris, så får man også en kvalitet derefter,« siger Berggreen. »Vores prioritering er klar: Hvordan får vi mest kvalitet for pengene? Det har været grundlaget for de forskellige samarbejdsmodeller, vi har arbejdet efter – med Krüger og med alle vore andre samarbejdspartnere. Men den første store kontrakt var med

Krüger, og dengang prioriterede vi økonomien højt, så vi er glade for, at vi i dag kan sige, at det har været en fantastisk succes – især for miljøet – men også fordi det har givet os ca. 10% besparelse på driften.« »Prisen spiller naturligvis altid en rolle, og ingen kommuner vil være interesserede i at indgå aftaler med de private, hvis transaktionsomkostningerne overstiger den forventede gevinst,« fortsætter Klaus Landeværn Andersen fra Krüger. »Men hvis en kommune ikke har de nødvendige udbudskompetencer, så kan en af metoderne være at indgå en tidlig partneringaftale, hvor renovering og drift indgår. Vores partnering-projekt

Spildevandsbehandling i Søllerød Kommune • 1990-2000: Samarbejds- og udviklingsaftale med Krüger A/S om drift og vedligeholdelse – inklusiv modernisering – af 4 renseanlæg • 2000-2007: Samarbejdsaftale med Krüger A/S om drift af Søllerød Kommunes renseanlæg • 2003-2005: Projekt Pipeline et partneringsamarbejde mellem Søllerød Kommune, Skanska som entreprenør og Krüger A/S som rådgiver/leverandør om nedlæggelse af 2 renseanlæg og etablering af 2 nye underjordiske pumpestationer og 4 forsinkelsesbassiner samt 13 km trykledninger

Spildevandsbehandling i Farum Kommune • 1991-1998: Aftale om drift, vedligeholdelse, renovering og udbygning af Stavnsholt Renseanlæg og Farum hovedpumpe- og afløbssystem med Hoffmann/Krüger-Farum A/S • 1998: EU-licitation om køb og drift samt fornyelse og nyanlæg af Farums renseanlæg Stavnsholt og Farums afløbssystem vundet af FIH (ejerskab og finansiering) og Hoffmann/Krüger-Farum A/S (anlæg og drift) i 3-enighed.

Udgravning til renseanlæg i Søllerød.

i Søllerød viser, at åbenhed, tillid og ansvarsfølelse over for opgaven er med til at gøre det til en gevinst for alle parter.« »Jeg er en stor fortaler for partnering«, udtaler Berggreen. »Med partnering opstår et rationale, som man ellers ikke kan få fingrene i: Man får medspillere i stedet for modspillere, og man sparer dermed alle de ressourcer, som man ellers bruger på at dække sig af mod hinanden. Det skal selvfølgelig fungere efter hensigten, og vores erfaring er, at åbenhed, tillid og god kemi giver succes. Det handler om noget-for-noget princippet, alle skal give mere end normalt, men så får man også mere tilbage. Og de kompetencer, som vi har opbygget internt i kommunen gennem 1990’erne i samarbejde med Krüger, dem bruger vi nu også aktivt i partneringsamarbejdet.«

de sig til at vedligeholde kompetencerne på teknikerniveau såvel som på direktørniveau, således at vi ikke senere stod i en situation med kompetencemangel,« fortsætter Berggreen. »Tværtimod har aftalen tilbage fra 1990 dannet paradigme for aftaler på andre områder, og vi har således fået udvidet vore kompetencer til at være en bedre bestiller af opgaver. Vi har alle været opmærksomme på, at samarbejdet går begge veje – det private erhvervsliv har jo også krav på at

Styring og organisering »I Søllerød arbejder vi alle efter en grundregel om, at vi - mindst hvert femte år – afprøver, om kvaliteten og prisen på vore ydelser er konkurrencedygtig. Det har medført, at kommunen i dag er veltrimmet, vi er konkurrencedygtige, og vi har mange in-house udbudskompetencer,« fortæller Berggreen. »Allerede i 1990 var vi meget opmærksomme på at få nye kompetencer ind i det kommunale regi. Derfor stillede vi som betingelse, at Krüger skulle være med til at vedligeholde kommunens tekniske kompetencer, og historien har vist, at vi har forstået og formået at udnytte hinandens stærkeste sider. Krüger forpligte40

have en kompetent partner i kommunen.« »Når de kommunale driftsmedarbejdere overføres til de private, som det har været tilfældet i Søllerød og i Farum, så lægger vi meget vægt på at integrere dem i vor egen organisation. Vi har et omfattende netværk af tekniske eksperter i ind- og udland, som har et indgående kendskab til behandlingsprocesserne, og de tidligere kommunale driftsmedarbejdere bliver en aktiv del af dette netværk,« siger Klaus Landeværn Andersen. »Typisk får de kommunale administrative medarbejdere en anden rolle, de bliver bestillere af en funktionsydelse, og det er jo også i vores interesse at have en kunde med kompetencerne i orden. Det er jo ofte et langvarigt og tæt samarbejde, man indgår, og succeskriterierne opfyldes kun, hvis begge parter opnår en gevinst – økonomisk såvel som organisatorisk. Som partnere skal vi vokse op sammen, være gode til at give hinanden teknisk sparring og motivere hinanden til glæde for miljøet.«

Kontakten mellem kommunerne og erhvervslivet

Drift indgår i samarbejdet mellem Krüger og Farum Kommune.

»Uanset hvilken samarbejdsmodel man vælger, så er det vigtigt, at man vælger sine partnere med omhu. Det skal være partnere af en vis kvalitet, og vi har været så heldige, at hver gang Søllerød har udbudt, så har alle de tunge drenge villet lege med,« fortæller Berggreen. »Når man skal finde den mest fordelagtige partner, så skal det være én man har tillid til, men det påhviler også byg40 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

herren at være fair over for alle. Selv om vi tidligere havde arbejdet sammen med Krüger og Skanska, så var der benhård konkurrence med de andre konsortier ifm. partneringprojektet: Projekt Pipeline. Vore samarbejdspartnere kom ikke sovende til det, og man kan nærmest sige, at vi måtte have et målfoto til sidst for at træffe afgørelsen. Vi gjorde vores yderste for at være fair over for alle, for hvis vi ikke var det, så risikerer vi jo at stå i en situation om 2 eller 5 år, hvor vi udbyder et projekt, og så vil nogle af de andre firmaer måske ikke længere være med.«

privatisere, men fortsætter efter BådeOg modellen, hvor vi pragmatisk løser opgaven ved at stille med det stærkeste hold uden at skele til om partneren er offentlig eller privat. OPP paraplyen kan anskues fleksibelt, og i praksis findes der mange forskellige varianter af samarbejde, f.eks. bygge- og anlægsopgaver i et partneringsamarbejde, rene driftsopgaver eller en samlet anlægs- og driftsopgave. Kommunesammenlægningen gør os mere attraktiv som partner, idet vi – når vi bliver dobbelt så store – kan slå ekspertiserne sammen og dermed dels få en opkvalificering af egne medarbejdere, dels opnå et rationale gennem samarbejde med vore private partnere.

Afhængig af opgaven, så ønsker vi at stille det stærkeste hold inden for rammerne af den mest optimale samarbejdsmodel. Og på det hold er det ligegyldigt, om man kommer fra Krüger eller Skanska, eller om man er dansk eller international – det eneste, der tæller, er, at man får »bolden i mål«, dvs. at målopfyldelsen er til stede,« slutter C.S. Berggreen. Kilder: * Drivkræfter og barrierer for udlicitering i kommunerne. Udliciteringsrådet, juni 2005 ** OPP-Markedet i Danmark 2005-2010. Erhvervs- og byggestyrelsen, juni 2005.

Politiske prioriteringer »Som rapporten fra Udliciteringsrådet nævner, så er den politiske motivation i dag oftest pragmatisk, og det gør sig også gældende hos os. Vore borgere ønsker kvalitet til den rigtige pris, og det har givet os mulighed for at eksperimentere med offentlig/privat samarbejde,« siger Berggreen. »Men vi indrømmer også, at det politiske grundlag for et samarbejde med det private erhvervsliv næsten ikke kan være bedre end i Søllerød. Vi er en borgerlig kommune med borgere – eller rettere aktionærerne i det firma vi kalder Søllerød Kommune – der alle er bundliniefikserede og samtidig værdsætter kvalitet og miljø.

Kommunalreformen I forbindelse med kommunalreformen befinder mange kommuner sig i en fase, hvor der gøres status over nuværende aktiviteter, og hvor man ser på eventuelle harmoniseringsbehov, og hvordan de kan løses. »Som et privat firma, der bl.a. tilbyder drift og vedligeholdelse af de kommunale renseanlæg og vandværker, er vi naturligvis meget opmærksomme på, om vi kan få lov til at være med i en eller anden samarbejdsform, hvis en kommune for eksempel vælger at sammenlægge flere anlæg til en fælles driftsorganisation. Det er et af de områder, hvor vi som privat driftsansvarlig står stærkt,« siger Klaus Landeværn Andersen. Søllerød Kommune bliver i 2007 lagt sammen med Birkerød, og tilsammen danner de Rudersdal Kommune. C.S. Berggreen er allerede på nuværende tidspunkt meget afklaret med, hvilken samarbejdsmodel han foretrækker, at den nye kommune skal køre videre med. »Jeg håber, at Rudersdal Kommune vælger hverken at kommunalisere eller 41 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

GIS for gartnere Af stadsgartner Flemming Kruse, Vordingborg Kommune og adm. direktør Henrik Rask, ARTOGIS a/s. Når informationsteknologien bringes med i marken giver dette mange nye muligheder for fleksibel løsning af opgaver, løbende registrering af udførte opgaver og tidsforbrug. Vordingborg Kommune har gjort de første erfaringer på det grønne område.

Vordingborg Kommunes ledelsesfilosofi har rødder i den værdibaserede ledelsesstil og principperne om coaching. Målet er effektivisering, midlet er selvledelse ved hjælp af opdaterede informationer og nyttige værktøjer. Parkafdelingen forvalter ca. 300 hektar grønne områder, og med et gartnerisk markpersonale på 15-20 medarbejdere. Arbejdsgrundlaget er Gartnerplanen, der i en årrække har eksisteret i digital form, med arealerne registreret i 42

GIS. Gartnerplanen er et middel til at formidle kommunens strategiske, taktiske og operationelle planer på det grønne område ud til alle medarbejderne. I foråret gik startskuddet for et pilotprojekt, der skulle • Bringe Gartnerplanen med i felten, og dermed gøre planen til et redskab for både parkadministrationen og markpersonalet. Kommunens grønne registreringer udnyttes dermed bredere end blot arealopgørelser, og

indgår langt mere aktivt i dagligdagen. • Afløse papirudgaven af Gartnerplanen, og således at planen altid fremstår i en aktuel version. • Effektivisere processen omkring medarbejdernes tidsregistrering.

Opstarten Det lå fra første færd klart, at der skulle etableres en systemløsning, der kunne leve op til følgende overordnede krav: • Funktioner til kortvisning, opslag i plejeplaner samt tidsregistrering (komme/gå, personlig tid samt tidsforbrug pr. jobnummer). • Tilgodese høj medarbejdermobilitet, både med og uden køretøj. • Samme software og datagrundlag på såvel bærbare pc'ere som små håndholdte computere. • Konsolideringsrutine, der overfører data fra de bærbare enheder til de centrale systemer. Nøgleordene i brugeroplevelsen af systemet var overskuelighed, aktuel 42 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

information, brugervenlig og driftsikker! Med udgangspunkt i disse krav, og en enkel standardapplikation til kortkigning, blev der udviklet et simpelt tidsregistreringsmodul med et tilhørende dataoverførelsesprogram. Sidstnævnte overfører tidsregistreringerne til økonomi- og lønsystemerne. Vi valgte at basere projektet på en ny type håndholdte computere, der især udmærker sig på to områder: • Selve enheden virker mere robust end en PDA (Personal Digital Assistant, en lille håndholdt computer), og har en større og bedre skærm end PDA'erne, hvilket er et stort aktiv ved visning af kortværker og geografisk information. Det integrerede »ægte« tastatur er også et stort plus! • Men det bedste er, at den baseres på Windows XP, og dermed opererer med samme styresystem som almindelige pc'ere (både stationære og bærbare i mange forskellige afskygninger). Det reducerer softwareinvesteringerne ganske betydeligt, og muliggør anvendelse af samme software på kontorets stationære pc'ere, de bærbare pc'ere og de små håndholdte.

testet med tilfredsstillende resultat. Så var vi klar til ilddåben; kick-off med piloterne – en gruppe af udvalgte medarbejdere, der skulle teste løsningen i praksis! Det var en fornøjelse at blive mødt med en sådan entusiasme og forandringsvilje. Piloterne gik på med krum hals, og tog de små startvanskeligheder med godt humør. Tidsregistreringsmodulet blev rettet til, så det passede bedre til ønsker og behov, og dataoverførselsprogrammet blev justeret, så det spillede bedre sammen med det centrale system.

Piloterne var desuden blevet bedt om at føre logbog over erfaringerne, både problemer, erkendelser og nye ideer. Logbøgerne blev gennemgået ved pilotprojektets evaluering medio juni.

Erfaringerne og de første gevinster • Erfaringerne fra pilotprojektet kan sammenfattes i fire hovedpunkter: • Konceptet er levedygtigt, og rummer mange udvidelsesmuligheder i

Et prøveeksemplar blev bestilt hjem, og den fornødne software installeret og 43 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Registrering med håndholdt computer i marken.

form af nye informationer og funktioner, der gør medarbejderne (endnu) mere selvledende. Basisversionen af systemet udgør et godt og robust grundlag for fremtidig udbygning. • Fuldt udbredt kan systemet med fordel anvendes på både de billigere bærbare pc'ere (til medarbejdere med køretøjer) og de små håndholdte (til medarbejdere til fods). Vurderingen er, at 2-3 personer kan deles om en bærbar enhed. • Den håndholdte pc får driftsforstyrrelser ved brug i eller tæt ved den højteknologiske græsslåmaskine (!) – de almindelige bærbare har ikke samme problem. Med udvisning af en vis sparsommelighed med strømforbruget, kan den håndholdte fungere problemfrit dagen igennem. • Det opdaterede datagrundlag, inkl. brug af lister med gyldige dataværdier, er en vigtig forudsætning for korrekt registrering. Det koster lidt på inddateringssiden, men vindes mangefold igen på den markant højere datakvalitet. • De første gevinster har allerede vist sig: • Der fås mere præcise registreringer på elementniveau, og med mulighed for at vælge den aktuelle aktivitet på baggrund af Gartnerplanens kvalitetsbeskrivelser. • For medarbejderne i marken er det en fordel at have let adgang til opdaterede plejeplaner, og med samme redskab være i stand til at indrapportere arbejdstid, personlig tid (ferie, 44

overtid etc.) samt tidsforbrug på jobnumre. • For driftsplanlæggeren er det en stor fordel med adgang til et kortprogram, der på enkel vis tillader at rette i kortet - enten på baggrund af medarbejdernes tilbagemeldinger eller efter en egentlig revision af den grønne registrering. • For administrationen indebærer løsningen en betydelig tidsmæssig besparelse, idet manuel inddatering af ugesedler nu er elimineret. Databasen kopieres blot over på serveren, hvorefter data ved aktivering af et program skrives over i det centrale system. • For ledelsen er fundamentet for fremtidig effektivisering nu lagt. Medarbejderne er selv direkte involveret i effektiviseringsprocessen, og fortsat anvendelse i dagligdagen vil sammen med løbende udbygning kunne skabe kontinuerlige forbedringer.

Næste skridt og perspektiver for fremtiden Hen over sensommeren og det tidlige efterår udbredes systemet til resten af Parkforvaltningen, således at alle medarbejdere inden årets udgang vil have adgang hertil. Medarbejdere, der selv ønsker det, tilbydes mulighed for at erhverve pc-kørekort, og derigennem adgang til at styrke forudsætningerne for betjening af systemet.

Der er ikke truffet beslutning om udbygning med flere funktioner og informationer. Men det ligger i kortene (!), at medarbejdernes idérigdom og forandringsevne vil kunne gøre systemet til en solid platform for en langt højere grad af selvledelse i fremtiden. På det konkrete plan kan dataoverførslen automatiseres yderligere – med sparet arbejdstid til følge. Der er desuden mange muligheder i etableringen af synkroniseringsmekanismer, der overfører flere informationer til de bærbare enheder. Kommunesammenlægningerne er snart en realitet, og byder på ganske mange udfordringer af praktisk og jordnær karakter. Medarbejderne er ikke længere stedkendte i samme omfang, og kender ikke længere alle jobnumre og plejeforskrifter, ligesom afstande får en større betydning. Relevant og aktuel information til medarbejderne bliver derfor også – sammen med optimeringen af jobplanlægning og transporttid i højere grad et tema. Fællestrækket i de nye udfordringer er, at informationsteknologien rigtig anvendt vil kunne bidrage til ganske betydelige effektiviseringer. Geografi og geografisk relateret information er samtidig et fremherskende aspekt, og udbredt brug af GIS - integreret med andre administrative IT-løsninger - er derfor en kvalificeret angrebsvinkel på udfordringerne. 44 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

En utraditionel brorenovering Af Andreas Jacobsen, Carl Bro Gruppen Artiklen omhandler renoveringen af Københavns Amts bro i Rødovre, der overfører Slotsherrensvej over Fæstningskanalen som en del af Vestvolden. Broen er udformet som en pladebro i jernbeton, der er understøttet på massive, uarmerede endevægge. Ved særeftersyn blev det konstateret, at dækpladen ikke havde nogen fugtisolering, at betonen i oversiden af dækpladen var kloridbelastet og nedbrudt, samt at broen havde for lille bæreevne. I 2003 udbød Københavns Amt projektet for broens renovering i rådgiverlicitation. Københavns Amt tildelte projektet til Carl Bro Gruppen, idet firmaet i sit tilbud havde præsenteret et alternativt forslag til renovering. Forslaget omfattede udstøbning af en ny dækplade med vibreringsfri beton under den eksisterende dækplade, der blev bevaret. Bag forslaget lå naturligvis ønsket om at minimere trafikantgenerne, at undgå opbrydning af vejbelægning og nedrivning af den eksisterende dækplade. Efter udbud i begrænset licitation, blev renoveringen af broen i maj 2004 overdraget til entreprenørfirmaet Norvin & Larsen. I udbudsprojektet var der foreskrevet, at vandstanden i kanalen højst måtte sænkes 0,5 m for at bevare fundamenternes bæreevne og undgå risikoen for bundbrud ved en eventuel tørlægning. 45 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Efter mange overvejelser valgte entreprenøren at etablere en flydende arbejdsplatform. Entreprenørens mandskab var erfarne betonarbejdere, der siddende, liggende eller kravlende udførte al form- og armeringsarbejde fra arbejdsplatformen. Forud for udstøbningen af den nye dækplade med vibreringsfri beton gennem borede huller i vejbelægningen og i den eksisterende dækplade, var det vigtigt at kende betonens flydeegenskaber og andre brugsegenskaber. Egenskaberne skulle tilvejebringes dels ved forprøvning af betonen, dels ved en prøvestøbning af en lukket kasse, som repræsenterede et udsnit af den nye dækplade. Ud over hullet for tilførsel af beton i den ene ende af kassen, var kassen i den anden ende forsynet med 2 huller for udslip af luft. Under og efter prøvestøbningen blev det konstateret, at »støbefronten« var skumagtig og mørtelrig i forhold til den underliggende, homogene beton, der ikke udviste nogen tegn på separation af sten. Udstøbningen af den nye dækplade foregik i 4 sektioner med en uges mellemrum. De indhøstede erfaringer fra prøvestøbningen blev udnyttet i en sådan grad, at udstøbningen næsten foregik af sig selv. Bygherren, Tilsynet og Entreprenøren kunne nøjes med at se til, at betonen fra betonbilen gled ned i tilførselsrøret i en jævn, lind strøm - og

vente på, at betonen kom op gennem lufthullerne i den anden ende af støbesektionen. Kvalitetskontrollen af vibreringsfri beton er et kapitel for sig. Flere af prøvningsmetoderne for ordinær beton efter DS 423 er ikke længere hensigtsmæssige. Prøvningsmetoderne for betonens konsistens, luftindhold, rumvægt og trykstyrke omfatter således en vibrering af betonen. Det ville være misvisende at vibrere betonen i forbindelse med kvalitetskontrollen, når betonen i praksis udstøbes uden vibrering. Dansk Fabriksbetonforening udarbejdede for et par år siden forslag til modificerede prøvningsmetoder, som primært adskiller sig fra de gældende prøvningsmetoder ved, at vibreringen undlades ved prøvningen. I mellemtiden er de foreslåede, modificerede prøvningsmetoder blevet indarbejdet i DS 2426, det nationale tillægsdokument til DS/EN 206, der trådte i kraft i 2004. Arbejdet er blevet gennemført med mindre udgifter til entreprenør og rådgiver end ved den forudsatte udskiftning af dækpladen. Arbejdet med vibreringsfri beton er i sig selv arbejdsmiljøvenligt og attraktivt, men stiller større krav til formens styrke og tæthed. Renoveringen af kanalbroen i Rødovre er et eksempel på et anlægsarbejde, hvor nytænkning, ny betonteknologi og solidt entreprenørarbejde er gået godt op i en højere enhed. 45

Kommunernes tekniske kort - undersøgelse af betalingsstrømme Af Inge Flensted, Kort- og byggesagsafdelingen, Herning Kommune KTC besluttede i efteråret 2004 at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse vedrørende betalinger og organisering i forbindelse med kommunernes tekniske kort. Resultatet foreligger nu i form af en rapport, der kan findes på www.ktc.dk.

Som et led i det arbejde, der for tiden foregår omkring fælles kortlægning mellem stat og kommuner - også kaldet udvikling af »Administrationsgrundlaget for det nye Danmark« - har der været foretaget en undersøgelse af, hvordan kommunerne i dag finansierer den kommunale kortlægning. Forinden hele området reorganiseres skal nye økonomiske modeller og samarbejdsformer vurderes. Derfor er det vigtigt at få skabt et overblik over den nuværende finansiering.

Baggrund Vi ved, at området i dag er karakteriseret ved at den organisatoriske placering varierer og at finansieringen sker på forskellige vis (brugerbetaling, via skat m.v.), men der findes ikke et opdateret og samlet overblik over området. Heldigvis var der rigtig mange, der tog sig tid til at svare på spørgeskemaet i denne for os alle så travle periode. Der kom svar fra 179 kommuner, som tilsammen dækker 65% af Dan-

marks areal. Ikke alle besvarelser er lige detaljerede, men besvarelsesprocenten er stor nok og godt nok spredt geografisk i landet til, at resultatet giver et godt overblik over den samlede situation i kommunerne. Det er også et godt grundlag for at vurdere forskelle fra landsdel til landsdel. Der er forsøgt med forskellige metoder til beregning af et landsresultat med det formål at finde den bedste og mest gennemskuelige. Der er redegjort for den valgte metode i rapporten. Sammenfattende anses undersøgelsen altså for tilstrækkelig god til, at der kan drages troværdige konklusioner. Undersøgelsen omfatter 3 hovedemner: • Udgifter til tekniske kort i kommunerne • Indtægter ved tekniske kort i kommunerne • Organisering omkring kort og GIS i kommunerne.

Udgifter til tekniske kort i kommunerne Udgifterne på landsplan udgør ca. 40 mio. årligt. Udgifter fordeles til parterne som anført i figur 1. Kortejer angiver her NGMN/TDC, som i en del kommuner i Jylland og på Bornholm har ophavsret til tekniske kort Skemaet viser, at kommunerne bruger 57% af udgifterne til betaling af kortproducenter for produktion og vedligeholdelse af sine egne kort. Ligeledes at kommunerne køber sine tekniske kort af andre kortejere for 14% af udgifterne. Den store andel af de samlede omkostninger, der anvendes til andre typer af konsulenter kan dække over andre former for vedligeholdelse af de tekniske end den traditionelle fotogram46

46 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

IndtĂŚgter -1.000 kr. -

Kommunale interne indtĂŚgter

Kommunale eksterne indtĂŚgter

Generelle

Kloak

Fjernvarme

Vand

Ledningsejer

Kortejer

Amt

Stat

Kommerciel anvendelse

Private

Andet

I alt

Landsresultat

7.156

7.096

1.510

4.703

11.461

2.666

649

549

998

1.613

1.610

40.009

Fordeling

18%

12%

29%

100%

Figur2: Fordeling af indtĂŚgter â&#x20AC;&#x201C; tekniske kort.

Udgifter -

Ă&#x2026;rsvĂŚrksforbrug Kortejer

Kortproducent

Konsulent

Andet

I alt

Landsresultat

5.455

22.303

5.783

5.506

39.047

Fordeling

14%

57%

15%

14%

100%

- 1.000 kr.

Adm.

IndtĂŚgter fra tekniske kort i kommunerne IndtĂŚgterne pĂĽ landsplan modsvarer selvfĂ¸lgelig udgifterne pĂĽ ca. 40 mio. ĂĽrligt. IndtĂŚgterne fordeles fra parterne som anfĂ¸rt i figur 2. Skemaet viser, at eksterne ledningsejere (dvs. ikke-kommunale ledningsejere) er en vigtig bidragsyder til den tekniske kortlĂŚgning med 29%. Kortejere (Kortcenter.dk og TDC m.v.) bidrager med 7 %. Da disse i denne sammenhĂŚng ogsĂĽ er ledningsejere er bidraget fra eksterne ledningsejere pĂĽ i alt 36%, Kommunale ledningsejere bidrager med nĂŚsten lige sĂĽ meget - i alt 34 %, heraf kloak med over halvdelen. Sammenlagt er bidraget fra ledningsejere sĂĽledes 70%. Af de resterende 30% kommer 18 % fra de Ă¸vrige kommunale budgetter, medens i alt 10 % kommer fra private parter. Stat og amt bidrager kun med ganske fĂĽ procent.

Organisering omkring kort og GIS i kommunerne. SpĂ¸rgeskemaet indeholdt ogsĂĽ spĂ¸rgsmĂĽl om organisatoriske forhold. Det er et vanskeligt omrĂĽde at fĂĽ overblik over da det er ret forskelligt fra kommune til kommune. Svarene viser dog, at Kort og GIS er placeret i den tekniske forvaltning i 88 % af kommunerne. Det er jo nok ogsĂĽ her omrĂĽdet stadig har den bedste grobund. 47 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 9 Âˇ 2005

ialt

- stk. Danmark

157

226

Figur 3: Ă&#x2026;rsvĂŚrk, der anvendes til kortomrĂĽdet.

Figur 1: Fordeling af udgifter til tekniske kort

metriske, men der kan ikke drages sikre konklusioner ud fra svarene, og derfor er det tal, der kunne give anledning til yderligere undersĂ¸gelser.

GIS

Der anvendes i dag i gennemsnit ca. 1 medarbejder pr. kommune til at lĂ¸se opgaverne pĂĽ omrĂĽdet â&#x20AC;&#x201C; dvs. til hĂĽndtering af kortomrĂĽdet og til at holde den lokale GIS-infrastruktur kĂ¸rende. Heraf anvendes dobbelt sĂĽ megen tid til GISinfrastrukturen som til kortvĂŚrket.. Der er ogsĂĽ spurgt til hyppigheden af kommunernes opdatering af de tekniske kort. Besvarelserne viser her, at 60% kommunerne foretager en total ajourfĂ¸ring af de tekniske kort hvert 3. ĂĽr eller hyppigere.

Afslutning: Ă&#x2026;rsagen til at undersĂ¸gelsen blev sat i vĂŚrk er de store ĂŚndringer, som indfĂ¸relse af konceptet ÂťAdministrationsgrundlaget for det nye DanmarkÂŤ vil give anledning til.

Det er vigtigt at vide hvor man stĂĽr fĂ¸r man bevĂŚger sig ud i nye samarbejdsrelationer. Svarene er meget brugbare for sĂĽ vidt angĂĽr at skabe et overblik pĂĽ landsplan. Men samtidig viser svarene ogsĂĽ, at der er markante forskelle i hĂĽndteringen af omrĂĽdet fra landsdel til landsdel og fra nabokommune til nabokommune. Med en langsigtet strategi og et tĂŚt samarbejde burde der vĂŚre gode muligheder for, at skiftet fra kortgrundlag til administrationsgrundlag vil betyde en bedre struktur og mĂĽske ogsĂĽ en bedre Ă¸konomi â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr hvis skiftet tager udgangspunkt i, at der skal optimeres ved at Âťtage det bedsteÂŤ fra de metoder og aftalegrundlag, der i dag anvendes.

3URIHVVLRQHO EHKDQGOLQJ DI IHGWXGVNLOOHUH

)RU DW RSQn HQ RSWLPDO XGQ\WWHOVH DI IHGWXGVNLOOHUHQ VNDO IÂĄOJHQGH YXUGHUHV â&#x20AC;˘ 'LPHQVLRQHULQJ â&#x20AC;˘ 6SLOGHYDQGVDQDO\VH â&#x20AC;˘ .ORDNQHWWHW JHQHUHOW â&#x20AC;˘ 9LUNVRPKHGHQV IRUUHWQLQJ â&#x20AC;˘ /ÂĄEHQGH JHQQHPJDQJ RJ NRQWURO DI IHGWXGVNLOOHUHQ 'HWWH WLOE\GHU %LR+\JLHQ $S6 RJ IRUGHOHQH HU â&#x20AC;˘ ,QJHQ OXJWJHQHU RJ LQJHQ XGYLNOLQJ DI VYRYOEULQWH â&#x20AC;˘ 5HQHUH VSLOGHYDQG RJ LQJHQ WLOVWRSSHOVHU DI NORDNQHWWHW â&#x20AC;˘ %HGUH NRQWURO DI IHGWXGVNLOOHUHQ â&#x20AC;˘ )Â UUH WÂĄPQLQJHU GD XGVNLOOHUHQ XGQ\WWHV EHGUH /Â V HYW PHUH Sn ZZZ DIORHEVUHQV GN %LR+\JLHQ $S6 +MRUWNMÂ UVYHM $DUV ZZZ ELRK\JLHQ GN 7OI )D[ (PDLO LQIR#ELRK\JLHQ GN 47

Cyklisternes talerør fylder 100 år Af projektleder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund. I 100 år har Dansk Cyklist Forbund arbejdet for at forbedre fremkommelighed og sikkerhed for cyklister i trafikken. Og meget er sket, siden ridestierne dominerede Danmark. Desværre er sikkerheden ikke fulgt med udviklingen. Alt for mange cyklister dræbes fortsat i trafikken.

Artiklens forfatter projektleder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund.

En 26-årig mandlig cyklist bliver ramt af en bil, der svinger ud fra kantstenen, netop som han passerer. Slaget får cyklisten til at flyve hen over bilen og ud på kørebanen. Han bliver bragt til hospitalet i ambulance. Det er onsdag den 13. juli 2005, og et nyt tal kan føjes til listen over tilskadekomne cyklister i trafikken. Alene i 2004 mistede 53 cyklister livet

i trafikken, mens 726 cyklister kom alvorligt til skade. Det svarer til en dræbt cyklist om ugen og to alvorligt tilskadekomne cyklister hver eneste dag året rundt. Antallet af dræbte cyklister i trafikken har ligget stabilt siden 1998. Det er derfor på høje tid, at der bliver gjort en aktiv indsats for at redde flere cyklisters liv.

Sammenlagt har 369 mennesker mistet livet i trafikken i 2004. Det er ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed et historisk lavt tal, men ser man nærmere på statistikken, er det primært bilisternes liv, der er blevet sparet. Biler i dag er stærkere og sikrere, og flere bilister kører med sele. Det er positivt og glædeligt for bilisterne. Men det hjælper ikke cyklisterne.

Risikoen for at blive alvorligt kvæstet eller dræbt på cykel er 6 gange større end i bil, hvis man måler pr. kørt kilometer.

48 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Risikoen for at blive alvorligt kvĂŚstet eller drĂŚbt pĂĽ cykel er 6 gange stĂ¸rre end i bil, hvis man mĂĽler pr. kĂ¸rt kilometer. DĂŠt er skrĂŚmmende.

Vi skal ĂŚndre holdninger

var henvendt til cyklister. Med store skilte langs vejen, talende vejbump, hajtĂŚnder i XXL-stĂ¸rrelse, Go-cards og meget mere forsĂ¸gte Dansk Cyklist Forbund at fĂĽ cyklister til at vĂĽgne op og koncentrere sig om trafikken. Alt for mange cyklister tĂŚnker nemlig pĂĽ alt muligt andet, nĂĽr de cykler, og ulykkesstatistikken viser, at det er livsfarligt sĂŚrligt i de stĂŚrkt trafikerede byer. Kampagnen blev set af 1,5 mio. mennesker. Selvom en kampagne som ÂťHvad tĂŚnker ud pĂĽ?ÂŤ ikke med ĂŠt slag ĂŚndrer verden, fĂĽr den cyklisterne til at stoppe op og tĂŚnke over deres adfĂŚrd, og har vi reddet blot ĂŠt liv, er vi pĂĽ rette vej. Information via kampagner krĂŚver en ihĂŚrdig og vedvarende indsats.

I dag er mange bilister ogsĂĽ cyklister og omvendt. Det burde betyde, at flere trafikanter generelt har en stĂ¸rre forstĂĽelse og respekt for andres valg af transportmiddel. Men desvĂŚrre er det ikke altid tilfĂŚldet. Langt stĂ¸rstedelen af alle sammenstĂ¸d mellem cyklister og bilister sker som fĂ¸lge af uvidenhed, slĂ¸seri, dovenskab eller irritation. En bilist fĂĽr ikke kigget sig ordentligt over skulderen, inden han drejer om hjĂ¸rnet eller ud fra kantstenen. En Spejle pĂĽ lastbiler cyklist gider ikke kĂ¸re en I oktober 2004 blev det efter omvej og tager i stedet den stĂŚrkt pres fra bl.a. Cyklistforsmalle, ensrettede gade. En bundet besluttet, at lastbiler anden cyklist kĂ¸rer op pĂĽ siden af en lastbil uden at skulle have monteret et ekstra tĂŚnke over, at lastbilschaufcykelspejl. HĂĽbet var, at dette fĂ¸ren slet ikke kan se hende, spejl ville forhindre sammennĂĽr han drejer til hĂ¸jre. stĂ¸d mellem hĂ¸jresvingende I 2004 blev der gennemsnitligt drĂŚbt en cyklist om ugen og to kom alvorligt til skade. Ca. 1/3 af alle ulykker skyllastbiler og ligeudkĂ¸rende des, at cyklisterne ikke overcyklister. DesvĂŚrre betĂ¸d lovholder fĂŚrdselsloven. 2/3 skyldes andre Vi skal have antallet af drĂŚbte cyklister kravet ikke umiddelbart den store nedtrafikanters fejl. Men uanset hvem der ned pĂĽ et absolut minimum. gang i antallet af ulykker, hvilket forbegĂĽr fejl, sĂĽ er det cyklisten, der ender i mentlig skyldes, at mange simpelthen asfalten. ikke ved, hvad de skal passe pĂĽ, nĂĽr de Kampagner der virker Det er derfor blevet en af CyklistforstĂĽr ved siden af en lastbil. I 2003 sĂ¸satte Cyklistforbundet kampagbundets fremmeste opgaver at gĂ¸re det nen ÂťHvad tĂŚnker du pĂĽ?ÂŤ, der primĂŚrt sikkert at fĂŚrdes som cyklist i Danmark.

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

49 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 9 Âˇ 2005

Dansk Cyklist Forbund i 100 år Den 16. oktober 2005 er det 100 år siden, at Dansk Cyklist Forbund blev stiftet af Kaptajn Fritz Hansen, toldkasserer P.J. Lund og kommunelærer Gabriel Jensen. Dansk Cyklist Forbund har i dag ca. 22.000 medlemmer. Udover de forskellige sikkerhedskampagner står Forbundet også bag kampagner, der skal få flere i sadlen som f.eks. Alle Børn Cykler, Vi cykler til arbejde og Store Cykeldag. Derudover arrangerer Cyklistforbundet også CykelTuristUgen, medlemsrejser, lygtetællinger og lokale cykelture. Sidst men ikke mindst sætter Dansk Cyklist Forbund cyklistforhold på dagsordenen i pressen og sidder med ved bordet, når politikerne diskuterer trafik i en række råd og kommissioner. Læs mere om Dansk Cyklist Forbund på www.dcf.dk

Sagen er et godt eksempel på, at det ikke altid er nok at ændre ved politikken. Man skal også informere befolkningen. Derfor gik de involverede parter; Politiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Transport og Logistik samt Dansk Cyklist Forbund sammen i sommeren 2005 om at forberede en oplysningskampagne, der dels skal fortælle cyklisterne, hvor de skal placere sig i forhold til en lastbil, dels fortælle lastbilschaufførerne, hvordan de skal indstille og bruge det nye cyklistspejl. Forhåbentlig kan vi derved få elimineret nogle af de misforståelser, der har så store menneskelige konsekvenser i trafikken. Kampagnen forventes at køre i efteråret 2005.

Hjelmkampagne

Ca. 1/3 af alle ulykker skyldes, at cyklisterne ikke overholder færdselsloven. 2/3 skyldes andre trafikanters fejl.

En oplagt måde at få nedsat antallet af cyklistulykker er at anbefale brug af cykelhjelm. Undersøgelser viser, at bruger man cykelhjelm, reduceres risikoen for hovedskader med ca. 55 %. Det

betyder, at man her i Danmark ville undgå omkring 4.500 hovedskader årligt.

Børn kopierer de voksnes adfærd i trafikken. Derfor smider de fleste børn cykelhjelmen, når de bliver gamle nok til at opfatte, at ingen voksne har cykelhjelm på. I foråret 2006 vil Cyklistforbundet sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed derfor gennemføre en hjelmkampagne, der er henvendt til både børn, unge og deres forældre. De fleste børn dropper hjelmen i 10-12 års alderen. Kun 3 % af alle voksne bruger cykelhjelm. Ved at sætte fokus på cyklisternes adfærd, kræve spejle på lastbiler og anbefale brug af cykelhjelme er det Cyklistforbundets håb, at antallet af skadede og dræbte cyklister vil falde. Meget er sket på de 100 år, Forbundet har eksisteret. Men trafikken ændrer sig, og de mange nye udfordringer kræver, at cyklister såvel som andre trafikanter hele tiden er forberedte på og klar over hvilke forholdsregler, de skal tage i den pågældende situation.

369 mennesker mistede livet i trafikken i 2004. Heraf var de 53 cyklister – et tal, der har ligget på sammen niveau siden 1998. Det er derfor på høje tid, at der bliver gjort en aktiv indsats for at redde flere cyklisters liv.

50 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Affaldsafgiften blokerer for genanvendelse Af cand.scient. René Møller Rosendal, RenoSam Affaldsafgiften er skruet forkert sammen. Den danske affaldspolitik er klar »genanvend frem for at bruge jomfruelige materialer«. Et projekt hvor der bruges lettere forurenet jord og som overholder kravene i genanvendelsesbekendtgørelsens bilag er som udgangspunkt afgiftsfritaget. Hvis de samme genanvendelige materialer indgår i et projekt på et deponi, så skal der betales afgift. Dette mener vi ikke hænger sammen og er i klar modstrid med affaldslovgivningen og affaldspolitikkens gode hensigt.

Målet med affaldshierarkiet, den danske affaldspolitik og -lovgivning er meget klar »genanvend frem for at bruge jomfruelige materialer«. Dette fremgår tydeligt af Affald 21 og af Regeringens nuværende Affaldsstrategi 2005-08, som sætter klare mål for, hvad der ønskes at opnå de næste fire år på affaldsområdet. »Vi genanvender allerede i dag store mængder affald. Og det er godt. Men der er stadig områder, hvor vi kan gøre det bedre. Især skal affaldet fra industrien og servicesektoren under lup – for her er der stadig mere affald, som med fordel kan genanvendes«. Kilde: Regeringens Affaldsstrategi 2005-08. (Forordet) Formålet med at genanvende affaldet er at spare på ressourcerne. Råstoffer og ren jord er udtømmelige ressourcer, og det er derfor vigtigt at spare på dem. Dette kan gøres ved at forbruge mindre, enten ved at der producere mindre eller 51 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

mere effektivt, så mængden af restprodukter nedsættes, eller ved f.eks at genanvende lettere forurenet jord og restprodukter. Genanvendelsesbekendtgørelsens §2, stk. 5 siger at ,»anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, som erstatning for primære råstoffer og uforurenet jord til opfyldning«. Det er her et vigtigt kriterium, om restproduktet eller den forurenede jord anvendes til et formål, hvor man tidligere ville have anvendt rene materialer. Det har i den forbindelse betydning, om det materiale man vil anvende har samme tekniske egenskaber som det materiale, man ellers ville have anvendt. Men her springer kæden af. Man skal nemlig betale afgift for at genanvende lettere forurenede materialer på et deponi. Deponierne køber i stedet dyre og uforurenede materialer som lægges på deponiet - selvom målet i Danmark er at spare på de jomfruelige materialer og

på deponeringskapaciteten fremover. Dette er efter RenoSams mening ikke hensigtsmæssigt.

Uhensigtsmæssig skattelovgivning blokerer for genanvendelse I bekendtgørelse af lov om afgift af affald og råstoffer §9 står det anført, at »der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed«. Det betyder, at når affaldet kører ind over porten på et deponi, så skal der betales afgift, også selvom f.eks lettere forurenede materialer sagtens kunne indgå i genanvendelsesprojekter på et deponi, til f.eks etablering af interimvej, støjvolde eller i form af daglig- eller slutafdækning. Hvis man vil bruge nøjagtigt de samme materialer udenfor et deponi i et bygge- og anlægsarbejder som f.eks etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneunderbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter, så skal der ikke betales afgift af dette. Den afgørende problemstilling er således, at miljølovgivningen gerne vil fremme én anvendelse af affaldet, nemlig genanvendelse, men afgiftsreglerne er i dag ikke indrettet således, at de kan tage højde for sådanne situationer, idet afgiftslovgivningen ikke skelner mellem, om der er tale om genanvendelse eller bortskaffelse, når der er tale om tilførsler af affald/lettere forurenet jord til et deponi, der i afgiftsmæssig henseende anses for at være registreringspligtig. RenoSam mener ikke, at der er hensigtsmæssigt, da der på et miljøgodkendt deponi, er langt større sikkerhed for at materialerne ikke forurener jorden og grundvandet, idet der er udlagt membran samt opsamling af perkolat og løbende kontrol med deponiet. Som

Slutafdækning af deponi med lettere forurenet jord Beplantning 0,2 meter

0,5 meter

1,0 meter

Muld, øvre vækstlag Råjord med silt og ler

Lettere forurenet jord

Afretningslag Affald

følge heraf bør det også kunne være afgiftsfrit, at kunne bruge genanvendelige materialer til afgrænsede og veldefinerede projekter på et deponi, uden at der skal svares afgiftsfrit. Lukning af mange deponier i 2009 gør dette til en yderst relevant problemstilling. Som brancheforening har vi derfor rejst spørgsmålet overfor Told- og Skattestyrelsen og Miljøstyrelsen, som ikke kan se det fornuftige i at åbne op for en sådan løsning. Deres argumentation går på hensynet til miljøet men også, at afgiftssystemet skal være så enkelt som muligt at administrere, derfor bør afgiftsregelsættet være klart og så vidt muligt uden skøn. De henviser til, at det med EU’s seneste praksis kan argumenteres for, at der på et behandlingsanlæg alene kunne foretages en slags operation, og derfor kan et anlæg alene betragtes som enten nyttiggørelse eller bortskaffelse. I tilfældet med deponeringsanlæg er de således i sin helhed at betragte som bortskaffelsesanlæg uanset

om de også foretager andre ting. At åbne op for at skelne mellem genanvendelse og deponering på et deponi mener Miljøstyrelsen samt Told- og Skattestyrelsen vil give anledning til større skøn end i dag og derfor uhåndterbart. Vores interesse som brancheorganisation for at åbne for at kunne genanvende på et deponi skal netop ses af hensynet til miljøet, idet det er bedre at ligge materialerne på et deponi, end udenfor hvor der ikke er nogen form for opsamling af udsivende stoffer eller kontrol. Spredning af lettere forurenede materialer oven på grund- og drikkevandsområder under nogen form er en langt dårligere ide.

Sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse Genanvendelsesbegrebet bør fortolkes i overensstemmelse med begreberne i

affaldsbekendtgørelsens bilag 6B, således at der er overensstemmelse mellem nyttiggørelses- og genanvendelsesbegrebet. Kriterier, som bør indgå i vurderingen af, om en aktivitet er genanvendelse eller bortskaffelse: • hvis det primære formål med aktiviteten er at skille sig af med affald taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet. • hvis det primære formål med aktiviteten er et anlægsprojekt, og affaldet blot benyttes som en erstatning for primære råstoffer, taler dette for, at der er tale om nyttiggørelse af affaldet, og • hvis tilførelsen af affaldet sker over en periode, der er væsentlig længere end hvad der kan forventes, hvis arbejdet udføres med primære råstoffer, taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet. Genanvendelsesbekendtgørelsens overordnede formål, er at gøre det lettere at genanvende – men der er i dag problemer med at skelne hvornår der er tale deponering frem for genanvendelse. Lovgivningen på området er kompleks og uigennemskuelig, pga. at der er mange forskellige lovgivninger involveret, som f.eks Planloven, Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, Affaldsbekendtgørelsen samt Affaldsafgiftsloven m.m. Desuden findes der en række domme samt en række vejledende udtalelser fra bl.a. Miljøstyrelsen som vanskelliggører sonderingen yderligere. Eksemplet beskrevet i box viser at virksomheder kan spare mange penge, som kommer forbrugerne til gode. Kommunens besparelse beløber sig til (60.000 ton x 250 (gns. besparelse pr ton)) svarende til 15 mio. kr over 9 år – dette kommer miljøet og borgerne til gode der sparer udgifter til affaldsgebyret.

Nedlukning og efterbehandling Ved nedlukning af deponeringsanlæg forstås en fysisk behandling af anlægget, så dette kan overgå til nye formål, fx rekreative formål eller dyrkningsformål. Ved retablering forsøger man generelt at tilpasse det nedlukkede deponeringsanlæg til det omkringliggende landskab. Retningslinierne for nedlukning fremgår af bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. Det vigtigste element i nedlukningen er slutafdækning af det deponerede affald. Slutafdækningen (dyrkningslaget) kan bestå af et jordlag på 1,7 m, men hvis der etableres en rodspærre i form af et gruslag på 0,15 m, så kan dyrkningslaget reduceres til 1 m. Miljøstyrelsen anbefaler, at slutafdækningen generelt beplantes umiddelbart efter slutafdækningens etablering. Ideen med beplantning er at begrænse vandgennemstrømningen i det underliggende deponerede affald og dermed også udsivningen af stoffer fra affaldet til grundvandet.

Behov for mere klare og enkle regler Reglerne bør være mere klare og ensartet på området hvor affaldslovgivningens hensigter også skal indarbejdes i skattelovgivningen. »Det overordnede formål var at styre affaldsbehandlingen fra deponering til forbrænding til genanvendelse…Hvis affaldet genanvendes, skal der ikke betales affaldsafgift…Afgiften indeholder et stærkt incitament til at genanvende affald, fordi der 52 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

kun skal betales afgift at det affald, der forbrændes og deponeres«. Kilde: Miljø- og energiministerens svar af 26. juni 1998 på spørgsmål A1, stillet af FMPU (bilag 14) Affaldsafgiften blev i 1987 indført med det formål at fremme genanvendelse, men der er behov for en justering på dette område, hvis vi skal forfølge målene i affaldspolitikken. Hvis anvendelsen af restprodukter eller forurenet jord falder inden for rammerne af genanvendelsesbekendtgørelsen, er der ikke nogen tvivl - så bør anvendelsen være genanvendelse (nyttiggørelse), uanset om dette er på et deponi eller i et bygge- og anlægsarbejde udenfor et deponi. Hvis projektet falder udenfor, så er det straks værre, og skal vurderes efter en konkret risikovurdering samt en godkendelse eller tilladelse efter reglerne i Planloven, Jordforureningsloven eller Miljøbeskyttelsesloven m.m. Her er behov for en klar definition af hvem der er overordnet myndighed på området. Når der anvendes affald, er det amtet, der afgør om der er tale om genanvendelse eller deponering, men den lokale Told og Skatteregion har mulighed for at omstøde denne afgørelse. Dette gør ikke reglerne lettere at administrere, hvis man allerede har tilført affaldet til et deponi uden at opkræve afgift fra affaldsproducenten. Ligeledes er der blandt de lokale Told og Skatteregioner ikke nogen entydig tolkning af reglerne, hvilket gør praksis mere besværlig. Noget kan sagtens vurderes som genanvendelse i den ene

Støbesand En Kommune fik af amtet en miljøgodkendelse til at anvende kasseret støbesand fra et jernstøberi til etablering af vandstandsende topmembran i forbindelse med slutafdækning på lossepladsen. Amtet mente, at det var fortrinligt at udnytte støbesandet til etablering af topmembraner på lossepladser – der hidtil var blevet deponeret på lossepladsen. Amtet anførte i miljøgodkendelsen, at støbesandet var forureningsmæssigt helt uproblematisk, og at genanvendelse ifølge amtet derfor skulle prioriteres højere end deponering. Der blev i årene 1991 til 1999 indgået en aftale om levering af kasseret støbesand til membranopbygning på lossepladsen. Materialerne leveredes frit på lossepladsen i mængder og kvalitet, der opfyldte pladsens behov og miljøgodkendelsens specifikationer, indtil der er leveret 60.000 tons. I 2002 endte sagen i retten og Kommunen tabte sagen. Der skal betales afgift af alt der kommer ind på deponiet, også selvom der var tale om materialer der reelt kunne genanvendes. I 1991 kostede et ton støbesand ca. 250 kr. Det kostede samtidig virksomheden 200-300 kr. pr. ton at skille sig af med det brugte støbesand, idet affaldsafgiften da udgjorde 130 kr. Resten af omkostningerne var håndteringsudgifter til lossepladsen. Det var også muligt at regenerere støbesandet, således at 95 % heraf kunne genbruges. En regenerering kostede også 200-300 kr. pr. ton. Aftalen med kommunen om levering af brugt støbesand til membranopbygning indebar for virksomheden, at man sparede håndteringsafgiften samt affaldsafgiften. For kommunen indebar aftalen, at kommunen sparede de 200-300 kr. pr. ton, som kommunen skulle have betalt for andet sand til membranopbygning. I dag koster det 575 kr. pr. ton at deponere brugt sand på lossepladsen, heraf 375 kr. i afgift og 200 kr. i håndteringsudgifter. En regenerering koster i dag ca. 400 kr. pr. ton, medens sand til membranen koster ca. 550 kr. pr. ton.

Told- og Skatteregion, mens en anden region er af en anden opfattelse. Som brancheforening er vi sådan set fortalere for affaldsafgiften der på mange måder fremmer genanvendelse. Men ved genanvendelse og nyttiggørelse bør der ikke betales affaldsafgift– uanset om dette er inden for eller uden-

for porten på et deponi. Ved at genanvende mere er det borgere og virksomheder der i sidste ende vinder – ikke kommunerne og de fælleskommunale affaldsselskaber der ejer og driver deponierne.

DAKOFA-konference om

jordforurening Tirsdag den 25. oktober 2005, kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Den såkaldte ’kriteriegruppe’ med repræsentanter fra en række styrelser og interesseorganisationer fremlagde i december 2004 sin vurdering af, om grundlaget for, hvornår jordforurening kortlægges kan fastsættes mere hensigtsmæssigt med særligt fokus på bly og tjærestoffer (PAH). Gruppens anbefalinger har været til politisk behandling i foråret 2005, og de lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser af denne behandling fremlægges og kommenteres af sektorens aktører. Samtidig diskuteres registrering af grunde, hvor der har været genanvendt forbrændingsslagge. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.050,Ikke-medlemmer Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,18. oktober 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 53 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Dynamik i affaldsplanlægningen Af konsulent Birgitte Fjeldberg og produktchef Kim L. Røgen, Carl Bro Gruppen

hvorefter der automatisk dannes en tilrettet mængdeopgørelse (som vises i en tabel eller en figur) i den web-baserede plan.

Kommuner, der ønsker en digital og aktiv affaldsplanlægning, får nu et helt nyt værktøj til rådighed: Den Dynamiske Affaldsplan følger op på kommunens seneste affaldsplan og skaber sammenhæng til den nye.

Filosofien bag

Det gælder om at have det forkromede de øvrige Fasan-kommuner er blandt de overblik, når affaldshåndteringen i en kommuner, som har lavet digitale stor kommune skal planlægges. I Næstaffaldsplaner i samarbejde med Carl Bro ved Kommune prioriteres et stadigt Gruppen. Videreudviklingen af koncepfokus på planlægningen af kommunens tet til en mere dynamisk affaldsplan er affaldshåndtering, hvilket er nødvendigt både meget interessant og relevant. Vi i en stor kommune med en ambitiøs havde desuden et par ideer selv, som vi miljøpolitik. Derfor tager Næstved Komgodt kunne tænke os kom med. Derfor mune nu et nyt værktøj i brug. gik vi ind i et pilotprojekt om at skabe Efter at have lavet digitale affaldsplaen ny, dynamisk måde at tænke affaldsner for 45 af landets kommuner, har planlægning, siger Anne Birgitte Jensen. Carl Bro Gruppen udviklet videre på En af de ideer, som er blevet integrekoncept og ideer. Resultatet er blevet et ret i den dynamiske affaldsplan, er nyt web-baseret værktøj, som er med til muligheden for, at kommunen kan taste at skabe en dynamisk affaldsplanproces. affaldsdata direkte ind i en database, De første »børnesygdomme« i forbindelse med digitaliseringen er overvundet og den dynamiske affaldsplan er GRUNDIDEEN I VÆRKTØJET uafhængig af, hvilken softwa2005 Manual re brugerens pc er forsynet Dynamisk værktøj til opfølgning med.

Med den dynamiske affaldsplan, bliver det langt lettere for kommunen at bruge affaldsplanen aktivt og ikke blot lade den stå og samle støv på en hylde. Hvis ikke man undervejs i planperioden fastholder fokus på de initiativer og tiltag, som er planlagt, taber man momentum og står som kommune hvert fjerde år foran en ressourcekrævende opgave med at evaluere den foregående planperiode og begynde forfra med at lave affaldsplan. Filosofien har derfor været at udvikle et fleksibelt digitalt værktøj, der giver mulighed for en kontinuerlig opfølgning på de initiativer, som kommunen lancerer i sin affaldsplan. Resultatet er blevet Den Dynamiske Affaldsplan, der desuden giver optimale muligheder for at få en klar sammenhæng mellem plan, prognose og den faktiske kortlægning af affaldsmængder i kommunen.

Overblik til forvaltning og politikere

Haveaffald

1600 1400 1200 1000 800 600 400 200

2005-2008

2005

2006

2007

2008

Haveaffald 1600

Udnytte de digitale medier

Den Dynamiske Affaldsplan Anne Birgitte Jensen, der er sektionsleder i Næstved Kommune og formand for affaldsplangruppen i FASAN-affaldsselskabet, spidsede ører, da hun hørte om ideen til en dynamisk affaldsplan. - Næstved Kommune og 54

Sammenhæng til kortlægning og prognose

1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2005

2006

Genbrug

Sikre en metode, som kan anvendes i forbindelse med evt. kommunesammenlægning

Platform for oversigtlig beskrivelse af nye initiativer og tiltag

Løbende opfølgning – årlig status

2008

2007 2006 2005

Systematikken i planlægningsværktøjet.

Plast

2007

2008

For Næstved Kommune har det været afgørende, at kommunens digitale affaldsplan bliver dynamisk, så det blandt andet bliver muligt at få en let tilgængelig årlig status for affaldsområdet. Sådan en er for eksempel en stor fordel, når forvaltningen skal vise den løbende opfølgning på initiativer for politikerne. Den Dynamiske Affaldsplan bygges op, så der ved 54 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

årets udgang er udarbejdet et datablad (årsrapport) pr. initiativ i affaldsplanen. Hele set-uppet omkring kommunens affaldsplan udformes, så det bliver et sammenhængende digitalt værk, hvor der er links fra databladene til affaldsplan, kortlægningsdatabase og prognose. Det vil med andre ord sige, at når kommunerne arbejder med opfølgningen på affaldsplanen, er der skabt let adgang til en digitaliseret affaldsplan. De enkelte datablade indeholder blandt andet oplysninger om: • Initiativer, der skal sættes i gang i henhold til affaldsplanen • Iværksættelser, for eksempel indkøb af beholdere, udsendelse af informationsmateriale, udgifter mv. • Evaluering af initiativer og mængder

naboer, foregår i øjeblikket et større arbejde med at få enderne til at passe sammen og få en effektiv affaldshåndtering op at stå i en ny storkommune. Den Dynamiske Affaldsplan leverer en sikker metode til at hægte kommunens initiativer og affaldsordninger sammen og giver samtidig mulighed for på en nem måde, at integrere kommunernes affaldskortlægning og forventninger til udviklingen i affaldsmængderne. Værktøjet giver med sit særlige overblik et godt udgangspunkt for en nogenlunde smertefri overgangsfase til ny storkommune. Næstved Kommune arbejder p.t. på højtryk med kommunesammenlægning og Anne Birgitte Jensen siger i den forbindelse:

- Vi håber, at de kommuner vi skal slås sammen med også vil benytte Den Dynamiske Affaldsplan, så vi samlet set får et større overblik over planinitiativerne, deres gennemførelse og affaldsmængderne, samtidigt med at vi kan forvente et mindre ressourceforbrug både i planperioden, ved udarbejdelse af affaldskortlægningen og ved udarbejdelse af næste affaldsplan. I Næstved Kommune er man sikker på, at Den Dynamiske Affaldsplan bliver en succes, og nabokommunerne i FASAN-affaldsfællesskabet er også blevet nysgerrige og vil nu nøje følge Næstved Kommunes erfaringer med det nye værktøj.

- Vi lægger især vægt på at kunne hente præsentationer af data i form af kurver og sammenligninger af mængder, der samlet giver et godt overblik, fremhæver Anne Birgitte Jensen.

Let samarbejde Næstved Kommune og konsulenten samarbejder om at udfylde de enkelte dataark. Det arbejde kommer til at foregå på et website, hvorfra kommunen, udstyret med et password, også vil kunne trække alle nødvendige informationer ud. Det er en klar fordel, at Den Dynamiske Affaldsplan kører over en web. Det betyder for det første, at Næstved Kommune ikke skal ud og investere i dyr software for at kunne bruge værktøjet, og for det andet at kommunens medarbejdere udstyret med password kan få adgang til planen og alle informationerne over en almindelig pc med netadgang.

Modellen skal fodres En løbende opfølgning, som Den Dynamiske Affaldsplan, fordrer at kommunen bruger ressourcer på at give det digitale værktøj noget at arbejde med - affaldsplanlægningen bliver først aktiv, når kommunen følger op på affaldsplanen og lægger de data ind, som modellen skal fodres med. Den kontinuitet, som kommunen herved opnår, betyder, at affaldsplanlægningen ikke længere er en uoverstigelig opgave hvert fjerde år.

Velegnet når kommuner går sammen I mange af de kommuner, der skal lægges sammen med en eller flere 55 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Grøn dagsorden!

Fælles nordisk vedtagelse af Odense-deklarationen om grønne områder, nyt navn til Stads- og kommunegartnerforeningen og ny formand. Det var nogle af resultaterne af dobbeltkonferencen – »Nordisk Parkkongres« og »Bynært friluftsliv i Norden« som blev afholdt i Odense i dagene fra d. 24. til d. 28. august.

Odense har sat en grøn dagsorden og det blev understreget med afholdelse af to grønne konferencer i byen, arrangeret af Stads- og kommunegartnerforeningen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, (KVL) Odense Kommune samt Nordisk FriluftsNetværk, sidstnævnte repræsenteret ved Friluftsrådet. Samtidigt med konferencerne afholdt Stads- og kommunegartnerforeningen generalforsamling og fejrede foreningens 50 års jubilæum. Som kongrestitler og arrangørkreds antyder, så var den nordiske dimension også central og der var mange nordiske deltagere blandt de ca. 170 deltagere på konferencerne.

Grøn minister Miljøminister – og minister for Nordisk Samarbejde – Connie Hedegaard var en 56

af talerne på konferencen og med hendes begejstrede understregning af betydningen af naturen og de grønne områder, så blev hun ikke uenig med konferencedeltagerne. Ministeren pointerede, at om få år vil 6 ud af klodens 9 mia. mennesker være bymennesker og at behovet for bynær natur vil være stigende. Målet set fra ministerens stol, er at der i Danmark skal være mindre end 15 min afstand fra boligområder til nærmeste grønne område, og at de danske skovarealer skal fordobles. Dette vil både give bedre rekreative muligheder og bidrage til grundvandsbeskyttelsen, sagde ministeren. Connie Hedegaard hilste også Odense Deklarationen (se box) velkommen og imødeså, at deklarationen kunne være med til at skabe grundlag for at politi-

kerne kunne gøre det rigtige på det grønne område.

Grøn Deklaration Konferencerne i Odense var planlagt og blev gennemført i et samarbejde mellem forvaltere, forskere og friluftsorganisationer. I forlængelse af konferencesamarbejdet har parterne udarbejdet »Odense Deklarationen« som et fælles budskab til politikerne i de nordiske lande og deklarationen blev vedtaget af arrangører og deltagere på kongresserne i Odense. Deklarationen, hvis fulde ordlyd fremgår af box, giver en række opfordringer inden for planlægning, formidling, tilgængelighed og økonomi. Deklarationen opfordrer bl.a. til at kommunerne tilstræber, at der udlægges flere og bedre grønne områder i byerne og at brugerinddragelsen øges. Deklarationen giver også opfordringer til, at grønne områder bør være let-tilgængelige for borgerne.

Grøn forskning om Norden Og så blev der på konferencen givet et foreløbigt overblik over resultaterne fra 56 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

en fællesnordisk undersøgelse af »Forvaltningen af de urbane grønne ressourcer i de 5 nordiske lande«. Undersøgelsens resultater blev præsenteret af professor Thomas B. Randrup, KVL og professor Bengt Persson, SLU, Sverige. Undersøgelsen peger også på en række forskelle i organiseringen af områderne i de nordiske lande, bl.a. at Bestiller Udfører Modellen (BUM) er meget udbredt i Danmark og synes at kræve flere kontrolressourcer end i de øvrige Nordiske lande, ligesom kommunalreformen naturligt fylder en del i de danske parkforvaltninger i disse år. De skandinaviske lande har alle borgerinddragelse på dagsordnen, og har forskellige grader af udfordringer inden for håndtering af nedskæringer, organisationsudvikling og udvikling af planlægningsområdet. De to professorer pegede bl.a. på en række fælles nordiske udfordringer på det grønne område: • Organisations- og kompetenceudvikling skal øges • Øget borgerinddragelse • Udvikling af redskaber til strategisk forvaltning / ledelse af området • Forbedret videns- og erfaringsudveksling mellem de nordiske lande • Mangel på fælles procedurer begrænser benchmarking mellem landene Den danske afrapportering af den fælles nordiske undersøgelse vil blive udgivet i »Stads- og havneingeniøren«.

Grøn Forening Den nordiske parkkongres var som nævnt en fejring af »Stads- og kommunegartnerforeningens« 50 års jubilæum. Ligeledes holdt foreningen den årlige generalforsamling, som bl.a. bød på et nyt navn til foreningen, som herefter hedder »Kommunale Park- og Naturforvaltere«. Foreningen ønsker hermed at afspejle den udvikling, der har været i faget og medlemmernes opgaver og de mange nye grønne opgaver som kommunerne vil få på naturområdet i forbindelse med den igangværende strukturreform. Foreningen fik også ny formand, idet leder af Parksektionen Lene Holm, Odense Kommune, er valgt som ny formand. Omkring fremtidsperspektiverne for foreningen se august-nummeret af dette blad, hvor vi havde en samtale med den afgående formand Peter Bjørno Jensen, Birkerød. 57 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Odense Deklarationen 26. august 2005 Parkforvaltere, friluftsorganisationer og forskere i Norden, har i dagene 24.-28. august 2005 holdt konferencer i Odense. Byens grønne ressourcer har været i fokus: til fryd for øjet, til rekreativ glæde og som resultat af planlægningen er de grønne områder i byen nogle af de værdier, som giver livslyst og glæde i hverdagen. Med Odense Deklarationen har arrangørerne samt deltagerne på konferencerne ønsket at sende et fælles budskab til politikerne i de nordiske lande. Planlægning: • Den kommunale planlægning bør tilstræbe at der kommer flere og bedre grønne områder i byen, og at eksisterende områder forvaltes med omhu. • Lokale frilufts- og naturorganisationer bør aktivt inddrages i arbejdet med at udvikle offentlige grønne områder. • Forskningen bør fokusere på hvordan den grønne forvaltning bedre kan integreres i den kommunale planlægning, til gavn for en helhedsorienteret byplanlægning. Formidling – sundhed: • Skoler bør opmuntres til, og støttes i at skabe mulighed for udeundervisning. • Institutioner for såvel børn som ældre bør inddrage byens grønne områder, herunder fokusere på friluftsliv og naturaktiviteter i deres hverdag, hvilket også omfatter oplevelser både i nærmiljøet, i skove og i større naturområder. • Forskningen bør fortsat dokumentere og videreudvikle viden om brugen af grønne områders betydning for befolkningens mentale og fysiske sundhed. Tilgængelighed: • Rekreative arealer i og uden for byen bør være let-tilgængelige, og åbne for mange forskellige aktiviteter og målgrupper. Ingen bør have længere end 5 minutters gang til et grønt område. • Lokale frilufts- og naturorganisationer bør aktivt inddrages i arbejdet for, at grønne områder nær boligområderne indbyder til bevægelse, leg, motion og friluftsliv samt har et rigt og varieret naturindhold. • Forskningen bør fokusere på hvordan byens mange administrative og fysiske barrierer kan brydes, for at skabe sammenhængende og let tilgængelige friarealer. Økonomi: • Det bør være en samfundsopgave at sikre midler til udvikling og forbedring af eksisterende grønne områder og opholdsarealer i byerne. • Vi ønsker til enhver tid at gå i dialog med beslutningstagerne vedrørende visioner, mål og midler til en sådan udvikling. Se navne på underskriverne af Odense Deklarationen, samt deres respektive organisationer på www.friluftraadet.dk.

Grøn by og Happening Odense var en perfekt ramme om konferencerne, idet byen afholdt blomsterfestival samtidigt, billederne på disse sider er alle fra Odense centrum. Blomsterfestivalen var i år dedikeret til fejring af H.C. Andersens fødselsdag. I forbindelse med Nordisk Parkkongres gennemførte Odense Kommune ligeledes en lille happening med opsætning af 50 skilte i byens grønne områder med teksten »Græsset skal betrædes«. Formålet var at markere og understrege

den holdningsændring der er sket indenfor de sidste årtier. Dermed blev der givet en humoristisk opfordring til at bruge de grønne områder, også gerne på nye måder. F.eks. er ældre fra et pleje- og træningscenter i Odense begyndt at spille rolator-fodbold i parken ved Hollufgård. Borgerne var så begejstrede for skiltene, at de som forventet hurtigt forsvandt.. 57

Af Rikke Kroier, Foreningen af Kommunale Park og Naturforvaltere Kåringen af Årets Blomsterkumme 2006 stod i de tre F’ers navn, da der traditionen tro blev der afholdt »DM i sommerblomst« i forbindelse med Danske Park- og Naturforvalteres Nordiske Kongres. 27 danske kommuner dystede om æren til at kunne kalde sig de dygtigste indenfor faget, og resultaterne blev præsenteret ved HC Andersens Hus i Hans Jensens Stræde. Bidragene bar præg af stort engagement og lyst til at kreere i farver og form, og der var i år kamp til stregen blandt deltagerne. Der blev kåret vindere indenfor kategorierne: Den Klassiske Komposition, Den Nyskabende Komposition og Den Eventyrlige Komposition.

I alt 599 borgere i Odense stemte om Årets Publikumsfavorit. Alle kummer var anonymiseret, men pudsigt nok blev Odense Kommunes kumme valgt med i alt 185 stemmer. Det stod lysende klart: Odense Kommune véd, hvad Odenses borgere kan lide!

Vinderen af Den eventyrlige komposition blev Horsens Kommune.

Som Den Nyskabende Komposition løb Frederikshavn Kommune med sejren, og Fredericia og Vojens blev hædret med udmærkelser.

Ålborg Kommunes kumme blev kåret som Den Klassiske Komposition. Derudover modtog Århus og Nordborg Kommune en udmærkelse i denne kategori.

KTC Årsmøde 2005 i Herning:

Fra Pinocchio til Pippi! KTCs årsmøde 2005 i Herning viste, at foreningen har viljen til også i fremtiden at spille en central rolle på teknik- og miljøområdet. Og så fik KTCs bestyrelse ny formand og tre nye medlemmer som skal være med til at bære foreningen gennem de næste udfordrende år. Årsmødets konferencer gav blandt andet bud på ledelsesudfordringen.

Milano, Paris, New York – og Herning! De sætter ikke deres lys under en skæppe på heden og det er der vel heller ingen grund til med alle de visioner og udviklingsprojekter, der er gang i. Det var derfor også en stolt og selvbevidst borgmester, der kunne byde deltagerne i KTCs årsmøde velkomne til Herning. Borgmester Lars Karup fortalte bl.a. om udbygningen af Fuglsang Sø området, etablering en række af søer og en kommunal badestrand midt på heden, motorvejsbyggeriet som forbinder Herning til omverdenen samt ombygningen af spillestedet »Fermaten«. Mange af projekterne kunne man læse om i årsmødenummeret fra august måned. Kendetegnende for mange projekter i Herning er, at lokale erhvervsfolk »spytter i kassen«, fordi de kan se perspektiverne i at have en by som er aktiv inden for kultur- og kunstområdet.

Årsmødet blev holdt i Herning Kongrescenter. Teknisk direktør Jørgen Marstrand stod sammen med Bodil Marstrand og Lisbeth Krøjgaard fra teknisk forvaltning for planlægning og afvikling af arrangementet i tæt samarbejde med KTCs sekretariat.

KTC og fremtiden KTC-formand Peter Clausen sagde i sin beretning på årsmødet, at det er vigtigt at KTC står stærkt og taler entydigt i forhold til den rolle foreningens medlemmer har som forvaltningschefer inden for det kommunaltekniske område. Målet er at sikre, at KTCs formål, om at man opretholder en samlet kommunalteknisk opgaveløsning i et kvalificeret fagligt miljø forfølges, sagde Peter Clausen. Med hensyn til Paraplysamarbejdet –

samarbejdet med de øvrige kommunale chefforeninger – så har KTC tilkendegivet, at man vil fortsætte som selvstændig forening, men at man kan se muligheder i, at paraplysamarbejdet kan blive endnu tættere i fremtiden, sagde formanden. På kredsformandsmødet, som blev afholdt i forbindelse med årsmødet blev det tilkendegivet fra flere sider, at man finder, at det er vigtigt med en emnemæssig forankring af foreningen til teknik- og miljøområdet og at det er vigtigt at foreningen ikke kommer for langt fra fagligheden. Kredsformændene bekræftede i øvrigt på kredsformandsmødet, at den kommende kredsopdeling bliver sammenfaldende med de nye regioner. Med hensyn til foreningens fremtidige medlemsgrundlag, så blev der ikke på årsmødet truffet beslutninger om vedtægtsændringer. På kredsformandsmødet i marts måned blev man enige om, at afvente kommunernes organisering af teknik- og miljøområdet inden der sættes gang i de nødvendige vedtægtsændringer, og dette er stadig grundlaget. Denne opgave står på dagsordnen i den kommende periode.

Rekruttering og fastholdelse KTC har sat rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til de tekniske områder

KTC-formand Peter Clausen byder velkomme til virksomhedsudstillingen. 59 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Pang – Sylvester Hvid og Co. taler med årsmødedeltagere.

Årsmødet havde 36 virksomhedsudstillere, der alle er trofaste annoncører i Stads- og havneingeniøren og samarbejdspartnere.

i kommunerne op som et indsatsområde i den kommende periode og man ønsker at profilere det kommunaltekniske område over for skoler og læreranstalter. I det forgangne år har »Faggruppen for rekruttering og kompetenceudvikling« bl.a. deltaget i de såkaldte Karrieredage og faggruppen vil også til oktober deltage i en uddannelsesmesse i Aalborg, fortalte Peter Clausen. I øvrigt er det fortsat prioriteret, at foreningen via KTC Viden Center og Stadsog havneingeniøren skal formidle gode eksempler på kompetenceudvikling inden for det kommunaltekniske område.

1. præmien i Rambølls konkurrence var en bærbar PC. Per Rix Rasmussen, Rambøll overrækker præmien til vinderen, teknik- og miljøchef Hans Holt Poulsen.

Formandens beretning, bestyrelsens beretning og referat fra generalforsamlingen kan læses på www.ktc.dk .

Ny formand og bestyrelsen KTCs nye bestyrelsesformand er direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn. KTCs generalforsamling indebar ligeledes nyvalg af bestyrelsesrepræsentanter fra kredse med ulige numre. Dette gav nyvalg til teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre (kreds 1) og teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer (kreds 11). Lige-

ledes indtræder teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding, i bestyrelsen som 1. suppleant for lige kredse, idet den nuværende formand teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør, ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen. Ligeledes udtræder Jørgen Steen Knudsen, Gentofte og Jørgen Marstrand, Herning af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer er herefter pr. 1. oktober 2005: Mikael Jentsch, Frederikshavn, (formand for bestyrelsen), Søren Peter Sørensen, Silkeborg, Anders Thanning, Hvidovre og Jørgen Jensen, Struer samt teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding.

Kommunalteknisk Chefforening takker udstillerne ved årsmødet for et godt samarbejde. Virksomhed Albertslund Kloakservice ApS Aqua Nautica Blominfo A/S Carl Bro as COWI A/S Dansk Miljørådgivning A/S Elbek & Vejrup Eltel Networks A/S Envidan A/S Guldager A/S Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S Hedeselskabet, Skov og Landskab A/S INJAmiljøteknik KMD A/S KOMTEK MILJØ AS Kort & Matrikelstyrelsen Krüger A/S Kuben Byggeplandata A/S

Telefon 4364 6939 4466 9909 7020 0226 8228 1470 7642 6400 8695 0655 7020 2086 3395 2929 8680 6344 4813 4400 8728 1000 8738 6164 6261 7615 4460 5274 7020 5489 3587 5240 3969 0222 8613 1722

Virksomhed NBC Marine NCC NIRAS A/S Olsen Engineering ApS Per Aarsleff A/S, Rørteknik PN Støbegods Post Danmark Rambøll Soilrem A/S Solum A/S SSTT Danmark Sylvester Hvid & Co. A/S Tankegang as Uponor A/S Vejdirektoratet Vej-EU Vianova Systems Denmark A/S Wavin A/S

Telefon 4917 0072 4030 0799 9630 6400 4675 7227 3679 3333 7676 6666 2177 1901 4598 8809 4647 0400 4399 5020 4080 8411 3832 2222 7012 4412 9952 1122 3341 3077 4630 7168 8930 4760 8963 6216

Besøg udstillernes hjemmesider via www.ktc.dk

60 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Konference og virksomhedsudstilling Antallet af deltagere i årsmødet holdt niveauet fra sidste år, både for så vidt angår KTC-medlemmer og virksomhedsudstillere. 36 virksomhedsudstillere havde taget imod tilbuddet om at udstille i forbindelse med årsmødet og der var således fyldt op. De virksomhedsudstillere, der inviteres er alle annoncører i »Stads- og havneingeniøren«. Udstillerne repræsenterede et meget bredt udbud inden for teknik- og miljøområdet, og det var med til at skabe en spændende og varieret udstilling.

Årsmødet betød afsked med tre markante KTC-bestyrelsesmedlemmer, teknisk direktør Peter Clausen, teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen og teknisk direktør Jørgen Marstrand, der her hyldes for indsatsen.

Det gode liv! Traditionen tro gav årsmødets første konferenceindlæg næring til et smil – i indlægget »Drømmen om det gode liv – Danmark år 2012« gav trendforsker Poul Erik Jacobsen, pej-gruppen, et bud på udviklingen i de kommende år og kom rundt om kønsroller, magt i hjemmet og indkøbsvaner. Velstandsudviklingen vil fortsætte med en lille pause i årene fra 2007 til 2009 og den fortsatte øgede velstand vil i stigende grad blive anvendt til selvforkælelse og selvudfoldelse, fortalte Poul Erik Jacobsen. De kommende år vil således byde på velværerum i hjemmene. I 2012 regner man også med, at mellem 5 og 10 % af danskerne vil have et 3. hjem - den normale bolig, et sommerhus og en feriebolig i Spanien eller Tyrkiet. Butikker vil blive det vigtigste medie, søndagen den største indkøbsdag og priskonkurrencen vil øges. På boligsiden vil udsigt blive det altafgørende efterspørgelsesparameter, og »naturmanipualtion« (lav en sø!) vil blive udbredt. Bagsiden vil blive parcelhusslum og industrislum.

regler til projektorganisering. Omkring ledelsespositionen, så sagde Dorthe Pedersen, at der er tale om et selvskabt ledelsesrum – ledelsespositionen er ikke en man får – man skal selv tage den og skabe den. På mange niveauer skal man gå fra Pinocchio til Pippi – fra at være dukkefører til at være kreativ og skabe præmisser for at andre kan træffe beslutninger, sagde Dorthe Pedersen. På KTCs hjemmeside kan man finde en artikel af Dorthe Pedersen »Opgiv tanken om det suveræne offentlige lederskab«.

Gør negative forventninger til skamme! Folketingsmedlem Johannes Poulsen, R, sagde i sit indlæg, at det er vigtigt, at man gør de negative forventninger til kommunernes evne til at løse natur- og miljøopgaverne til skamme. Kommunerne skal have miljøpolitikker og sørge for at der ikke er noget for kritikerne at komme efter. Poulsen sagde, at han tror på det decentrale princip som er indbygget i strukturreformen, og at bedre tværgående og helhedsorienterede løsninger bør kunne opnås. Den nye struktur bør kunne give øget kvalitet i opgaveløsningen og grebet rigtigt an også et økonomisk potentiale, sagde Johannes Poulsen. Masser af dialog med borgerne bliver også vigtigt. Men at han hellere havde set, at kommunestørrelsen var fastlagt til minimum 50.000 indbyggere. Poulsen sagde også, at kommunerne skal købe bistand på en række specialiserede områder, hvor det ikke giver mening at have eksperterne ansat.

Fra Pinocchio til Pippi!

Studieture

Hvad er kravene til lederne i de tekniske forvaltninger i de kommende år – det talte leder af MPA-uddannelsen Dorthe Pedersen, CBS, om. Rammerne vil være en styringsfilosofi med krav om strukturrationalisering, økonomistyring, effektivitet og konkurrenceudsættelse af service. Tendensen er, at ledelse går fra at være hierarkisk baseret til at være netværksbaseret. Og lederrollen vil gå – og går – fra den traditionelle rolle som faglig ekspert til at lederen er organisationsansvarlig. Styringsprincippet vil gå fra

Og så blev årsmødet på sidstedagen afsluttet med en række spændende studieture arrangeret af værtskommunen. I årsmødenummeret af »Stads- og havneingeniøren« kunne man læse en række artikler om Herning, hvor også studietursemnerne var beskrevet. Studieturene gik bl.a. til Sinding-Ørre Naturpark og en rundtur i Herning bymidte.

61 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

KTCs årsmøde 2006 er i Helsingør i dagene fra d. 7. til d. 9. september Årsmødedeltagere på besøg i Musikkens Hus i Herning.

Stille områder i byer - en ny udfordring

Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro Med vedtagelsen af EU’s direktiv om vurdering og styring af ekstern støj er der sat fokus på en række emner, som der ikke hidtil har været stor opmærksomhed omkring i myndighedernes arbejde med begrænsning af ekstern støj. Blandt disse emner kan der bl.a. peges på stille områder i det åbne land og i byer. Idéen med sådanne områder i byer er, at byboerne får reduceret deres samlede, gennemsnitlige støjbelastning. I marts nummeret 2005 af Stads & havneingeniøren blev emnet »stille facader« omtalt som den første af flere artikler. I dette nummer er »stille områder i byer« emnet.

Mennesker påvirkes af mange forskellige støjkilder i det eksterne miljø i byerne. Det er trafikmidlerne, der dominerer og vejtrafikken udgør omkring 90 % af problemet, når der opgøres efter samlet antal stærkt støjbelastede boliger i en større by. I byer varierer støjbelastningen voldsomt. Nogle steder, som f.eks. tæt ved 62

veje, kan støjen nå ganske høje niveauer, medens den andre steder, som f.eks. i parker, kan have relativt lave niveauer. Støjpåvirkningen af en person hænger nøje sammen med personens opholdssted. De fleste steder vil der være støj f.eks. fra en jernbane, en industrivirksomhed, en lufthavn, nabostøj udendørs og indendørs, anden

Et kig ind i Søndermarken fra udsigtstårnet i Zoologisk Have. Dette er et eksempel på et parkområde i København, hvor trafikstøjen kan udbrede sig uhindret ind i området. Her kunne overvejes anvendelse af støjreducerende foranstaltninger.

indendørs støj, støj i arbejdsmiljøet, etc. Bymennesker bør gives mulighed for at »hvile ørerne«, når støjplagen bliver for stærk. Derfor bør byerne have oaser i form af relativt stille områder, hvor der er offentlig adgang. Parker, som f.eks. Søndermarken i København, er allerede relativt stille, men der kan gøres mere. Området på billedet belastes af trafikstøj, som kan brede sig uhindret ind i parken. På dette sted kan trafikstøjen i parken nedbringes med forskellige midler: en støjskærm (evt. transparent), støjreducerende vejbelægning, nedgravning af vejen, reduktion af trafikken, reduktion af hastigheden, etc.

Kortlægning af støj fra vejtrafik Støjkortlægning af et byområde er et første skridt til afdækning af mulige stille 62 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

områder i en by. På nedenstående kort vil man gå efter de hvide områder, hvor støjbelastningen er under 45 dB, når den beregnes som gennemsnit over 24 timer. Med vedtagelsen af EU’s direktiv om vurdering og styring af ekstern støj er nye kriterier for støjkortlægning på vej. Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning med lov nr. 314 af 05.05.2004 og bekendtgørelse nr. 766 af 07.07.2004, Støjbekendtgørelsen. Det fremgår af støjbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen senest den 30. juni 2007 skal have udarbejdet støjkort for vejtrafik og virksomheder i kommunen. I første omgang gælder reglerne kun kommuner i Storkøbenhavn. Støjkort for byområder skal ifølge bekendtgørelsen mindst indeholde:

des med nedbringelse af støjproblemer. Fokus må udvides fra alene at omfatte gener og geneniveauer, til også at omfatte begreber som livskvalitet og muligheder for afslapning. Hvis en planmyndighed ønsker at definere et område som stilleområde, så bør de aktuelle støjniveauer i området måles og beregnes, og resultaterne sammenholdes med aktiviteten fra nærliggende støjkilder. Hvis der konstateres for høje niveauer, må støjreducerende tiltag overvejes, inkl. langsigtet trafik- og byplanlægning. Meget tyder på, at byboers adgang til stille områder vil mindske deres samlede, gennemsnitlige støjbelastning over længere tid og alt i alt vil disse områder have den positive effekt, at beboernes støjproblem mindskes.

Stille områder

Som grænseværdi anbefales 50 decibel af hensyn til ubesværet kommunikation og undgåelse af gener. For at få et rigtig godt lydmiljø skal man dog ned på 40 decibel (dB), hvor naturens egne lyde vil være dominerende, og uforstyrret afslapning bliver mulig. Se i øvrigt illustrationen nederst på siden. I EU’s direktiv om vurdering og styring af ekstern støj er anført, at direktivet bl.a. gælder for ekstern støj, som mennesker udsættes for i bebyggede områder, i offentlige parker eller andre stille områder i byområder. Miljøstyrelsen har i forbindelse med den danske implementering af direktivet offentliggjort bekendtgørelse nr. 766 af 07.07.2004 (støjbekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse har følgende definition på stilleområde i et byområde: »Et område, som er afgrænset af den ansvarlige myndighed (kommunalbestyrelsen), og som f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en Lden-værdi eller anden relevant støjindikator, der ligger over en bestemt værdi, som fastlægges af Miljøstyrelsen«. Det anbefales, at stille områder integreres i kommende støjhandlingsplaner, som skal udarbejdes i henhold til direktivet. Når bymyndighederne begynder at arbejde med relativt stille områder i byer, skal der tages mange hensyn som f.eks.: Hvordan påvirkes byplanlægningen? Hvordan påvirkes trafikplanlægningen? Hvordan påvirkes nærliggende boliger? Hvilke myndigheder skal involveres i planlægningen? Hvilke interesseorganisationer skal involveres? etc. En del af myndighedernes energi bør bruges på stilleområder, når der arbej-

Områder, der kan betegnes som stille eller relativt stille, bliver færre og mindre på grund af stigende trafik og andre støjende aktiviteter. Menneskers muligheder for at opleve naturen med dens egne lyde uden forstyrrelse af menneskeskabt støj formindskes, og en planlægningsindsats er påkrævet for at bevare områder, der i dag er relativt stille. Om nødvendigt må støjen reduceres i nogle områder, hvis det er påkrævet. Der eksisterer desværre ikke præcis viden om, hvordan et stille område skal defineres. Det engelske firma Symons har i 2003 for EU Kommissionen gennemført projektet »Definition, Identification and Preservation of Urban & Rural Quiet Areas«. Det anbefales i rapporten, at man indtil videre anvender en vægtet gennemsnitsværdi over døgnet, Lden, hvor aften- og natperioderne tillægges særlig vægt.

Kortlægning af støj fra vejtrafik i et område af Esbjerg by. Kortlægningen omfatter primærveje og fordelingsveje, men de helt små veje indgår ikke. Alligevel viser de hvide områder steder, hvor muligheder for afgrænsning af stille områder kan undersøges.

1) En generel beskrivelse af de veje, jernbaner, lufthavne og virksomheder, der indgår i støjkortet. 2) En oversigt med oplysninger om antal støjbelastede boliger, både som støjens døgngennemsnit og som natgennemsnittet. 3) En grafisk præsentation af konturlinierne for støjens døgngennemsnit og for natgennemsnittet. Støjindeks egnet til vurdering af »stille områder« er endnu ikke udviklet. EU har derfor overladt det til landene selv at udpege stille områder.

63 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Konklusion Da områder i byer, der kan betegnes som stille eller relativt stille bliver færre og mindre på grund af stigende trafik og andre støjende aktiviteter, bør der gøres en snarlig indsats. De kommunale myndigheder kan afgrænse stille områder i byer, hvor der tilstræbes støjniveauer på højst 40 – 50 decibel. Da vi i Danmark skal i gang med at støjkortlægge og udarbejde handlingsplaner i henhold til EU-direktivet, og da der foreligger en strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, kan denne lejlighed benyttes til at sætte fokus på stille områder i byer.

Kommuner skal stramme tilsyn med renserier Mere end halvdelen af landets renserier lever fortsat ikke op til lovbestemte miljøkrav. Det får miljømyndighederne til at skærpe tonen over for kommunerne. Hos KL er man enig i, at der er brug for en opstramning. Kommunerne skal oppe sig og sørge for, at landets 150 renserier lever op til kravene i den såkaldte renseribekendtgørelse. Sådan lyder beskeden fra både Miljøstyrelsen og formanden for KL's Miljøudvalg, Kurt Hockerup (K), efter at en ny undersøgelse

har vist, at 55 procent af renserierne stadig ikke lever op til kravene. »Der er tale om et alvorligt sundhedsmæssigt og miljømæssigt problem. Derfor bør kommunerne sørge for, at renserierne overhol-

FSC CERTIFICERET

TROPISK TRÆ SW-CoC-931 Pullerter Broplanker Havnetømmer Spunsvægge Fortøjringspæle Sveller og pæle Rusavet tømmer Terrasseplanker

- Garanti for lovligt og bæredygtigt træ ! www.KoppWood.com Tlf. 76 82 50 11 64

der reglerne. Det er der ingen undskyldning for ikke at gøre,« siger Kurt Hockerup. Miljøstyrelsen har i samarbejde med kommunerne udarbejdet undersøgelsen. Den viser desuden, at 32 procent af renserierne overtræder de særlige regler, som skal hindre, at de meget sundhedsskadelige stoffer, der bliver brugt i branchen, siver til andre rum. To ud af tre renserier er beliggende i etageejendomme og for at undgå, at det giver indeklimaproblemer, skal renserierne ifølge bekendtgørelsen tætne lofterne med forseglede membraner og sørge for ventilation. Men det sker altså kun i ringe grad, og derfor har Miljøstyrelsen sendt et brev til samtlige kommuner, hvor reglerne bliver indskærpet. Kilde: www.arf.dk , hvor hele artiklen kan læses.

Vejmiljøprisen 2005 Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så kan du deltage i konkurrencen Vejmiljøprisen 2005. At synliggøre gode eksempler på miljøvenlige løsninger, som vi alle kan lade os inspirere af. Det er formålet med Vejmiljøprisen, som Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 igen i år udbyder til et vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde, hvor der er tænkt miljøvenligt. Forslag til konkurrencen skal være dommerkomiteen (udvalg 34's medlemmer bestående af repræsentanter for stat, amter, kommuner, rådgivende ingeniører og

asfaltindustrien) i hænde senest 1. oktober 2005. Prisen kan gives til et vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde, der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udførelsesmetoden eller under selve driftssituationen. Vejmiljøprisen uddeles i forbindelse med Vejforum 2005. Kilde og yderligere oplysninger: www.vejsektoren.dk

Notatet Kommunal Vejforvaltning 2007 er opdateret Kommunal Vejteknisk Forenings notat om den fremtidige vejforvaltning er blevet revideret ud fra de kommentarer, der dukkede op på de 2 forårsseminarer om kommunalreformen og dens betydning for vejsektoren arrangeret af KVF i hhv. Skanderborg og Roskilde. Notatet er især blevet styrket indenfor emnet trafiksikkerhed. Find notatet på foreningens hjemmeside www.vejsektoren.dk

KL’s MiljøJurauddannelse I december 2005 starter endnu et hold på KL’s MiljøJurauddannelse for kommunale og amtkommunale miljømedarbejdere. Uddannelsen består af 7 moduler af 2 dage og forløber over 1 år. Sikker myndighedsdrift har aldrig været mere i fokus end nu, hvor Opgave- og strukturreformen er over os. Reformen har skabt ekstra fokus 64 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

på den kommunale miljømedarbejders kompetencer. Samtidig oplever flere og flere kommuner en tendens til, at borgere og virksomheder i stigende grad møder op med deres advokat i hånden, når de er utilfredse med kommunens afgørelse. Det er en ny udfordring for en teknisk forvaltning, der ikke har tradition for at have jurister ansat. Teknisk Forvaltning er selvsagt normalt bemandet af teknisk personale, der fagligt ved, hvordan man skal forbygge og håndtere forurening og tage vare på naturen og vandmiljøet. KL’s MiljøJurauddannelse tager afsæt i den kommunale miljøregulering, men indeholder i år et ekstra modul, der fokuserer på de nye opgaver. Uddannelsens deltagere får mulighed for at dykke ned i komplicerede problemstillinger og i samarbejde med kvalificerede undervisere få nye værktøjer til at løse komplekse problemer, inden de udvikler sig til store sager. Mads Kobberø, Jens Flensborg og Henriette Soja fra Bech-Bruun Dragsted sikrer sammen med en række andre dygtige undervisere et højt fagligt niveau på et udfordrende kursus. Yderligere information findes på www.kl.dk/miljøjura eller ved at kontakte Christina Føns tlf. 33703411 eller Maria Cathrine Nielsen 33703302

Kommunale træer skal stå i fred - Det er en dom, vi kan være tilfreds med, for den understreger, at man ikke kan begynde at fælde træer på kommunale arealer uden at det får alvorlige konsekvenser. Det siger formanden for Miljøudvalget, Lisbeth Christensen i en kommentar til dommen, der er faldet ved retten i Fredericia. Her blev en kvinde idømt 20 dages betinget fængsel og en til65 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

lægsbøde på 25.000 kr. for at have ladet 8 større træer fælde på skrænten ned mod Østerstrand ud for nogle byggegrunde, som kvinden var ejer af. Lisbeth Christensen finder dommen passende. - Det skal kunne mærkes, når man på den måde forgriber sig på vore fælles naturværdier. Det er ikke tilstrækkeligt at sige undskyld eller love at plante nye træer, for det varer 50-80 år, før de nye træer har nået den størrelse, som de 8 træer havde inden de blev fældet. Det er altså en langvarig skade, der er påført områdets naturværdier, konstaterer udvalgsformanden. Udvalgsformanden ærgrer sig i øvrigt over, at retten ikke ønskede at behandle den del af sagen, som handlede om en erstatning på 145.000 kr. Dommeren henviste sagen til civilt søgsmål, og det er kommunen nu ved at forberede. Kilde: Fredericia Kommune

Ny struktur i Skovog Naturstyrelsen Den 1. september indførte Skov- og Naturstyrelsen ny struktur. Fremover er styrelsen organiseret i en struktur med fire områder, to stabskontorer samt en direktion. Med områdestrukturen følger en projekt- og teamorganisering, der sammen med nye samarbejdsformer, hvor medarbejdere selv i højere grad planlægger, prioriterer og følger op på opgaverne indenfor et projekt eller et team, kunne bidrage til en mere systematisk styring og skarpere prioritering af opgaveforløb og ressourcer. Se mere på www.skovognatur.dk

struktur ændring er i fuld gang. At der er prisforskelle på deponering er ingen nyhed. Det fremlagde RenoSam allerede sidste år »Vi ved, at der er prisforskelle. Det er et udtryk for, at vi er ved at kvæles i vores egen succes«, siger Vagn Larsen formand for RenoSam, der er sammenslutningen af fælleskommunale affaldsselskaber. Den mængde affald, der deponeres er faldet markant over de seneste år. Nyeste tal

fra Miljøstyrelsen viser, at kun ca. 8% af affaldet i Danmark deponeres. Det kan ingen Europæiske lande gøre bedre. Prisforskellene afspejler, at nogle anlæg har ondt i økonomien, fordi der ikke er kunder i butikken. »Vi er sådan set glade for, at der ikke kommer kunder i butikken, da det betyder, at mest mulig affald genanvendes og forbrændes. Hermed udnyttes ressourcerne i affaldet optimalt«, siger Vagn Larsen.

Nyt fra COK Køb og salg af fast ejendom For medarbejdere der arbejder med køb og salg af kommunale ejendomme og grunde Kursusperiode: 18.09. – 20.09.2005 Kommunale selskaber – udtræden og indtræden af medlemmer for chefer og ledere fra kommunerne og de fælleskommunale selskaber Kursusperiode: 02.10. – 04.10.2005 Opgave- og strukturreform – hvad skal der ske med kommunens kontrakter og selskaber for ledere og stabsmedarbejdere fra direktions- og sammenlægningssekretariater samt fagforvaltninger Kursusperiode: 09.10. – 12.10.2005 God borgerbetjening for ledere og medarbejdere der er beskæftiget med borgerbetjening i det daglige Kursusperiode: 12.10. – 14.10.2005 Planlæggeren i den kommunale virkelighed (modul 2) for planlæggere i amter og kommuner der er beskæftiget med kommune- og lokalplanlægning samt større tværfaglige og tværsektorielle planlægningsopgaver i øvrigt Kursusperiode: 06.11. – 09.11.2005 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Prisforskelle på deponering Der er forskel på priserne for at få deponeret affald i Danmark. Forskellene bliver mindre, fordi en omfattende 65

Færre graveskader og millionbesparelser Fra 1. september skal entreprenører spørge i ledningsejerregistret LER, inden de stikker skovlen i jorden. Målet er færre graveskader og besparelser på op mod 150 mio. kr. om året. Ledningsejerregistret LER er gået i luften. LER skal sikre mod overgravede ledninger og de medfølgende gener hos borgerne som manglende vand, strøm og telefonforbindelse. Siden 1. marts har landets ledningsejere registret omkring 11.000 interesseområder i LER. Interesseområderne er områder, hvor der ligger kollektive net og ledninger, som går under vej. Fra i dag er det lovpligtigt for entreprenører og andre, som graver med et erhvervsmæssigt formål i offentligt eller privat vejareal, at spørge i LER, om der er ledninger i jorden, der hvor de skal grave.

Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Jesper Rasmussen udtaler: - Vi er glade for, at så mange ledningsejere har kunne se værdien af LER og har lagt deres interesseområder ind. Vi har store forventninger til, at det nye ledningsejerregister vil betyde færre graveskader til gavn for alle parter. Vores beregninger viser, at med LER kan man undgå graveskader, der ellers ville have kostet 150 mio. kr. i udbetalte erstatninger for overgravede ledninger. Kilde:www.ebst.dk

Mange amtsmedarbejdere til Åbent hus Op mod 400 amtsmedarbejdere har deltaget i Vejdirektoratets Åbenthus-arrangementer. 305 havde tilmeldt sig, men der dukkede flere op til de eftermiddagsmøder, Vejdirektoratet havde tilrettelagt på de fire tjenestesteder i

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Åmandstræf 2005..............................................................................................26. ......okt. Vandrammedirektivet - en kommunal udfordring nu?..........................27. ......okt. Grundlæggende hydraulik.......................................................................27.-28. ......okt. Landbrugstilsyn og -administration .............................................31. okt-01. ....nov. Temadag om erhvervsaffald ...........................................................................01. .....nov. Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................03. .....nov. Formandskursus 2005 - park og vej.....................................................03.-04. .....nov. Drift af genbrugsstationer - grundkursus..........................................06.-08. .....nov. Procesteknik 2 .............................................................................................07.-09. .....nov. VOC-bekendtgørelsen.......................................................................................08. .....nov. Teknik-, natur- og miljøforvaltning i de nye kommuner ......................09. .....nov. Analyse og optimering af aﬂøbssystemers kapacitet .....................14.-15. .....nov. Ekspropriation, taksation og naboret ..................................................16.-17. .....nov. Den administrative vandløbsmedarbejder 2005 ..............................17.-18. .....nov. Spildevandstilladelser ...............................................................................21.-22. .....nov. Prøvetagning af spildevand ....................................................................21.-23. .....nov. Gadekær og branddamme...............................................................................24. .....nov. Tilsyn og håndhævelse .....................................................................................28. .....nov. Mikrobiologi.................................................................................................28.-29. .....nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Skanderborg, Middelfart, Fløng og København. Formålet var at give amtsmedarbejderne mulighed for at lære den arbejdsplads bedre at kende, som måske bliver deres fra 1/1 2007. I programmet indgik en generel præsentation at det nuværende Vejdirektorat og det, som indtil videre er fastlagt om den nye organisation. Derpå blev deltagerne inddelt i knap 10 mindre faggrupper for at give mulighed for dialog i en mindre kreds og for at stille spørgsmål om de faglige opgaver. Som sidste programpunkt var der rundvisning for de interesserede. Blandt de mange spørgsmål, som blev stillet, var især spørgsmål til den geografiske placering af vejcentre, materielgårde og kompetencecentre og til medarbejdernes fordeling på disse. »Der vil blive gennemført en interessetilkendegivelse, når vi kender alle de nye medarbejdere, og vi vil tilgodese ønskerne, så langt vi overhovedet kan, sagde vejdirektør Henning Christiansen. »Men vi skal have tingene til at gå op,« tilføjede han. Den nøjagtige geografiske placering af vejcentrene er endnu ikke kendt, f.eks. vides det endnu ikke om Vejcenter Nordjylland kommer til at ligge nord eller syd for Limfjorden. Placeringen af kompetencecentrene kan først ske, når det er kendt, hvilke kompetencer der kommer til de forskellige vejcentre. Det vil ske i en iterativ proces, fortalte Henning Christiansen. Personalechef Jette Kastoft benyttede lejligheden til at argumentere imod nogle af de negative forventninger, som nogle amtsmedarbejdere har til Vejdirektoratet. F.eks. fortalte hun, at Vejdirektoratet ikke er en tung hierarkisk organisation, men at der er en høj grad af decentralisering. F.eks. ligger ansvaret for de enkelte opgaver decentralt og ofte hos den enkelte medarbejder. Kilde: www.vd.dk

KTC nyt Runde dage. I oktober måned kan følgende fejre: 60 år 14-10 Kommuneingeniør Anton Christensen Højer Kommune 21-10 Teamleder Dan Raahauge Rudbjerg Kommune Høringssager I perioden 19. juli til 20. august 2005 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Ny håndhævelsesvejledning Udkast til ny bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) Udkast til vejledning om klapning Udkast til bekendtgørelse om betaling for udlevering af elektroniske miljøoplysninger Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand og vejledning Udkast til bekendtgørelse og vejledning om prislofter for ydelser fra affaldsforbrændingsanlæg Udkast til ændring af affaldsbekendtgørelsen om godkendelse af affaldsgrundlaget for affaldsforbrændingsanlæg Fremtidens behov for kommunale fællesskaber på vandområdet Udkast til bekendtgørelse om registrering af ledningsejere - forespørgselspligt m.v. Ændring af olietankbekendtgørelsen KTC Viden Center Ved udgangen af august er der: Antal brugere: 4070 Kompetencepersoner: 1012 Antal afsnit: 1186

www.ktc.dk 66 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø

Badebroer og badeanlæg

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Administrativ databehandling

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Beton- og stenvarer

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

Forurenet jord Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

67 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Forureningsundersøgelser Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar JELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, trækulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grafisk databehandling - IT-GIS Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

68 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

69 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Kommunikation og design

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Rådgivning

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

70 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning

Støjbekæmpelse

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

71 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Springvand og bassiner

Vedvarende energi

Vejarbejde, udførelse af

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Varmeforsyning

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDUHU

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

'HQ Q\ IXQNWLRQVSUDNVLV IRU DIO¡EVV\VWHPHU XQGHU UHJQ 'LPHQVLRQHULQJ MXUD RJ ORNDOH ULVLNRYXUGHULQJHU 'HQ RNWREHU 4XDOLW\ +RWHO $XVWUDOLD 9HMOH HOOHU 'HQ RNWREHU 4XDOLW\ +RWHO +¡MH 7DDVWUXS 'HQ Q\H IXQNWLRQVSUDNVLV IRU RIIHQWOLJH DIO¡EVV\VWHPHU XQGHU UHJQ HU I U GLJJMRUW RJ XGNRPPHU VRP VNULIW QU L VSLOGHYDQGVNRPLWpHQV VNULIWU NNH PHGLR 6RP RIIHQWOLJ P\QGLJKHG YLO GHW Y UH Q¡GYHQGLJW DW IRUKROGH VLJ WLO L KYHUW IDOG pQ Y VHQWOLJ QGULQJ $W GHW QX EOLYHU GHQ IDNWLVN RSOHYHGH EHJLYHQKHG GHU EOLYHU DIJ¡UHQGH IRU RP NUDYHQH HU RYHUKROGW (Q KHO GHO DQGUH VS¡UJVPnO PHOGHU VLJ L IRUELQGHOVH PHG GHQ Q\H IXQNWL RQVSUDNVLV KYLONHW YL WDJHU RS Sn GHWWH VHPLQDU (U GHU EHKRY IRU IRUQ\HOVH DI NRPPXQHQV NORDNV\VWHP" +YRUGDQ VNDO GH Q\H OHGQLQJHU GLPHQVLRQHUHV" +YDG VNDO YL Y OJH DI VLNNHUKHG PHG KHQV\Q WLO IUHPWLGVVFHQDULHU" +YLONH IUHPWLGVVFHQDULHU VNDO YL WDJH VWLOOLQJ WLO" JHW YDQGVSHMO" 6W¡UUH RJ PHUH LQWHQVH UHJQK QGHOVHU" %HUHJQLQJ DI VFHQDULHU IRU HNVWUHP QHGE¡U VRP LQSXW WLO PRGHOOHU IRU K\GURORJL RJ DIO¡E 'HUXGRYHU VHU YL Sn UHJOHUQH IRU NRPPXQHUQHV DQVYDU IRU HW DIO¡EVV\ VWHPV NDSDFLWHW GULIW RJ YHGOLJHKROGHOVHVVWDQG RJ GHQ J OGHQGH UHWV SUDNVLV Sn RPUnGHW JHQQHPJnV RJ YXUGHUHV ,QGO J YHG

-DFRE 3HWHU /DUVHQ DIGHOLQJVFKHI )RUV\QLQJV RJ $QO JVWHNQLN +HGHVHOVNDEHW 0LOM¡ RJ (QHUJL $ 6 6¡UHQ 6WHQGHUXS -HQVHQ DGYRNDW 3K ' $GYRNDWILUPDHW 3OHVQHU 2OH %¡VVLQJ &KULVWHQVHQ VHQLRUIRUVNHU '0,

YULJH DUUDQJHPHQWHU

/HJHSODGVVLNNHUKHG 0DWHULDOHYDOJ VLNNHUKHG RJ DQVYDU 'HQ RNWREHU Sn 6FDQGLF %\JKROP 3DUN +RUVHQV HOOHU 'HQ RNWREHU Sn 6FDQGLF +RWHO (UHPLWDJH /\QJE\

/ V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113