Stads & Havneingeniøren - oktober 2006 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Digital forvaltning: Find bjørneklo med satellit! Digital forvaltning på miljøområdet Fælles standarder for GIS

Er din kommune forberedt på klimaændringer? Havnerenovering i bæredygtigt tropetræ Affaldsområdet:

Ny redegørelse om organisationsformer

OKTOBER 10 ◆ 2006

NOGLE SER KUN GENER ...

... vi ser fremtidssikret forsyning Carl Bro hjælper i øjeblikket ﬂere kom-

Carl Bro har hjulpet Ebeltoft Kommune

muner med at udvikle modeller for deres

med at udskille den kommunale vandfor-

fremtidige forsyningsvirksomhed. Kom-

syning til en ændret selskabsform. Arbej-

munerne har behov for overblik over til-

det omfattede blandt andet en analyse

slutningsordninger og ensartede regel-

af organisation og økonomi, en gennem-

sæt i forlængelse af deres nye ansvar og

gang af udfordringerne i EU’s vandram-

opgaver.

medirektiv, en vurdering af forskellige selskabsformer, etablering af arbejdsgrup-

Vi rådgiver blandt andet om:

per samt vurdering af analyseresultater og

Organisering

hjælp til stiftelse af et nyt selskab i form

Planlægning

af en selvejende institution.

Forsyningssikkerhed Samarbejdsformer med de private

Ring til os, hvis du vil vide mere om, hvor-

forsyningsselskaber

dan du får skabt fremtidssikret forsyning.

MEDARBEJDERE

NATUR- OG MILJØINDSATS

FORSYNINGSVIRKSOMHED

WEB, GIS OG IT-LØSNINGER

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

UDVIKLING OG PLANLÆGNING

Carl Bro · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.dk

CARL BRO OG KOMMUNERNE Carl Bro har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

Kommunernes nye rolle på vejområdet OKTOBER 2006 Nr. 10 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Vi nærmer os slutfasen med forberedelserne til kommunalreformen på vejområdet. Der er lagt et kæmpe stykke arbejde i processen i både Vejdirektoratet, amterne og kommunerne. Vi kan nu mere end bare skimte målet, og derfor er det på sin plads at fokusere på de udfordringer, der venter de kommunale vejbestyrelser fra 1. januar 2007. Vejdirektoratet har i de seneste måneder gennemført en møderække både med kommunalpolitikere og folk fra de kommunale forvaltninger og vejafdelinger. Det har været nogle givtige møder, hvor fremtidens vejbestyrelser i fællesskab har fået sat ord og forventninger på det fremtidige sektorsamarbejde. Sektorsamarbejdet er i forvejen en velkendt størrelse med de mange samarbejdsorganer som for eksempel Vejregelrådet, Vejsektorrådet, VEJ-EU og SAMKOM. Det handler i første omgang om at fastholde sikker drift. Borgere og trafikanter lægger først og fremmest vægt på at komme sikkert og hurtigt frem til arbejde, daginstitutioner og fritidstilbud. De tænker ikke på, om vejen tilhører den ene eller anden kommune eller staten for den sags skyld, og det skal de heller ikke. De skal være tilfredse med vejen. Dernæst er det vigtigt at bevare værdien af vejnettet i form af den nødvendige vedligeholdelse. Vi skal sørge for at have gode prioriteringsmetoder, som sikrer, at vi vedligeholder vejene på det rigtige tidspunkt og med den rigtige løsning. Kommunerne overtager en række landeveje, som går på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt at have et godt samarbejde over kommunegrænserne. Brugerne af vejene er jo også vant til at kører på tværs af kommunegrænser, så det er vigtigt, at kommunerne indbyrdes samarbejder godt. På nationalt og regionalt niveau vil KL, KTC og Kommunal Vejteknisk Forening understøtte og formidle samarbejdet. Og kommunerne har tradition for at samarbejde godt! Vi administrerer allerede i dag 60.000 kilometer vej! De 8.000 kilometer vej, vi overtager fra amterne ved årsskiftet, skiller sig dog ud ved at være veje, der afvikler meget trafik. Det giver nye udfordringer og lægger op til, at vi hurtigst muligt får opbygget kompetencer og får et fornyet fagligt fælles samarbejde i sektoren. Stort set alle kommuner kommer til at samarbejde med Vejdirektoratet. Jeg har noteret mig med glæde, at Vejdirektoratet ved at vælge en ny struktur med seks regionale vejcentre har lagt op til samarbejde med en fremstrakt hånd. Samarbejdet omfatter også de mange, kompetente, private aktører inden for vejsektoren. Der er altså en lang række udfordringer, som vil give hektiske dage og sved på panden; men det vigtige i den sammenhæng er at udnytte alle de muligheder, der også ligger foran os. Vi skal med andre ord drive og udvikle kommunevejene, så al trafik afvikles effektivt og sikkert – og til borgernes og trafikanternes fulde tilfredshed! Kommunernes samarbejde med Vejdirektoratet og de private aktører er afgørende for at nå dette mål! Anders Thanning teknisk direktør i Hvidovre Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

Forsiden: Sommeren er væk men vi bringer alligevel et sommerbillede af bjørneklo: Læs artiklen i bladet om hvordan man kan finde bjørneklo med satellitfotos.

SIDE 6

Kommunernes nye rolle på vejområdet Af teknisk direktør Anders Thanning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Køreplan for det nye KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ny form på KTCs årsmøde – en kort evaluering og opsamling Af Henrik Kærgaard, NIRAS og Michael Nørgaard, Stads- og havneingeniøren . . . . . . . . . . . . . . . 12 SIDE 12

Find bjørneklo med satellit! Af Peter Munk Andersen, Nordjyllands Amt, Flemming Kristensen og Johan Vedel, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Digital forvaltning på miljøområdet Af Kim Ingemann Christensen, Miljøministeriet og Lars Kaalund, Orbicon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Fælles standarder for GIS i kommunerne Af Thorben Brigsted Hansen, Kort og Matrikelstyrelsen og Bo Overgaard, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Side 18

GIS-baseret indsamling og visualisering af luftkvalitetsdata for Europa Af Jesper Skovdal Christiansen og Joep Luijten, Atkins og Tim Haigh, Det Europæiske Miljøagentur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

SIDE 22

SIDE 26

Hjørring Kommune viser vej på GIS-fronten Af Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Digitalt samarbejde om trafikinformation Af Helene Cecilie Kærsgaard, Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Side 28

Nyt værktøj til fremtidens digitale vejforvaltning Af Paul Stühler, projektleder, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Vandløbsvedligeholdelse: Optimering med digitale online data Af Rolf Christiansen, Viborg Amt, samt Klaus Schlünsen og Ole Smith, Orbicon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

SIDE 36

Nu bekæmpes rotterne online Af Ulla Dreehsen, Gentofte Kommune, samt Anders Humle og Rikke Hansen, begge Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Udvidelse af Videncenter om miljøforvaltning af spildevand Af Jesper Raad Petersen, Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S samt Kristina Buus Madsen og Ulf Nielsen, DHI – Institut for Vand og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Er din kommune forberedt på klimaændringer? Af Karsten Krogh Andersen, DISU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Havnerenovering i bæredygtigt tropetræ Af Ida Rehnström, FSC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

SIDE 40

Affaldsområdet: Ny redegørelse om organisationsformer Af Jacob H. Simonsen, RenoSam og Mads Kobberø, Bech-Bruun Advokatfirma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

SIDE 44

SIDE 50

Karlebo Kommune: Forsyningssikkerhed og kloakrenovering Af Henning Holm, Karlebo Kommune og Jakob Hamburger Hansen, COWI AS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Procesorienterede arbejdspladser på vej i kommunerne Af adm. direktør Bo Svensson, Convergens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Strukturreformen – hvad blev der egentlig af den? Af Jens Lønholdt, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

SIDE 58 SIDE 66

Jordforurening - en ny kommunal udfordring Af Claus Larsen, Mikael Nielsen og Hans-Henrik Clausen, Dansk Miljørådgivning A/S . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kommunesammenlægning: Effektiv ressourcestyring er nøglen til gevinster Af Charlotte Hylleberg Mortensen, Elbek & Vejrup A/S . . . . . . . . . . . . . 70 Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Leverandør til Teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

7*%&/ &3 '6/%".&/5&5 * &5 (0%5 #:((&3* %T ORDENTLIGT BYGGERI ER BYGGET PÍ VIDEN 6IDEN OM HVORDAN KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER L SES OG HVEM DER SKAL L SE DEM /G FREM FOR ALT VIDEN OM HVORDAN VIDEN UDVIKLES OG UDVEKSLES $ERFOR ARBEJDER VI L BENDE PÍ AT UDVIKLE OG DELE VORES KOMPETENCER I HELE BYGGEPROCESSEN &RA RISIKOSTYRING OG EFFEKTIVISERING TIL UDDANNELSE AF FREMTIDENS ENTREPREN RER SÍ VI KAN SKABE ENDNU BEDRE BYGGERI

+AN DU G TTE HVEM VI ER

888 /$$ %,

5 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Kan vandsektoren lære af togdriften? Erfaringerne fra banedriften burde give regeringen stof til eftertanke i forbindelse med reorganisering af andre service- og forsyningsområder for eksempel vandområdet, skriver formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg, borgmester Bjørn Dahl i en kommentar i dagbladet Politiken. Klart er det kun, at det på ingen måde er klart, hvem der har ansvaret, når noget går galt, og måske er det netop derfor, det sker. At ansvaret er skåret i så mange stykker, at ingen længere føler et samlet ansvar for det produkt, der produceres, og den service, borgerne tilbydes, skriver Bjørn Dahl om situationen omkring banedriften og advarer regeringen mod, at de kommunale vand- og spildevandsanlæg udskilles i selskaber. Hvor kommunerne i dag har ansvar for såvel pris som kvaliteten, vil de nye selskaber blive underlagt en central prisregulering, mens kravene til kvalitet fortsat skal fastsættes af kommunen.

Det kræver ikke megen indlevelsesevne at se lighederne til banedriften. Også her må man spørge, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt? Hvis vandet ikke er i orden, eller kloakkerne flyder over, er det så selskabets egen skyld, eller er det den centrale prismyndighed, som har sat en urealistisk økonomisk ramme? Er det mon kommunen, som ikke har levet op til sit ansvar ved at stille krav til kvaliteten? Og hvis prisen stiger, hvis skyld er det så - prismyndigheden eller kommunen? skriver Bjørn Dahl. Det er aldrig sundt at adskille ansvaret for kvalitet og service fra ansvaret for betalingen. Regeringen burde derfor tage ved lære af problemerne med togdriften og nøje genveje det forslag, den har fremlagt. Det gælder beskyttelsen af vores fælles drikkevandsressource, og der er ikke plads til eksperimenter, konkluderer Roskildeborgmesteren. Uddrag af debatindlæg – kilde www.kl.dk

Vejle indgår kontrakt om nyt GIS-system Ny Vejle Kommune med ca. 100.000 indbyggere har efter EU-udbud valgt nyt GIS-system. Ny Vejle Kommune er en sammenlægning af kommunerne Børkop, Egtved, Give, Jelling, Vejle samt aktiviteter fra Vejle Amt. Kommunen har valgt en integreret løsning baseret på kommuneapplikationer fra Geodata Danmark og GISsoftware fra ESRI leveret af Informi GIS. Systemet skal leveres i løbet af efteråret. Løsningen omfatter et komplet nyt IT-miljø for geografisk information sammensat af en geografisk relationsdatabase, et klientmiljø med desktopprogrammer og intranetapplikationer til anvendelse af kommunens interne medarbejdere samt et Internet formidlingsmiljø til borgere og samarbejdspartnere. Databasen skal rumme alle kommunens geografiske data herunder også ortofoto og grundkort. Intranetapplikationen er opbygget af den nye NetGIS 2 fra Geodata Danmark, som også er rygraden i det formidlingssystem, der skal anvendes til formidling til borgere og samarbejdspartnere.

Kommunale opgaver i det åbne land Kommunerne får som bekendt nye og større opgaver i forhold til reguleringen af det åbne land. KL har derfor i samarbejde med KTCs Naturfaggruppe udarbejdet et oplæg om opgaverne i det åbne land i 2007. I oplægget

peges på, at der særligt vil være behov for at fokusere på de 3 områder – husdyrbrug, naturbeskyttelseslovens område og miljømålslovens område. Læs hele notatet på www.kl.dk.

Kommunalreformen og efteruddannelse VEJ-EU vil også efter kommunalreformen tilbyde en bred vifte af faglige og relevante kurser. Du har nu chancen for at være med til at bestemme, hvilke kurser VEJEU skal tilbyde, for også efter kommunalreformen at være vejsektorens bedste kursusudbyder og samlingspunkt for 6

faglig udvikling. Du kan hjælpe os, ved at besvare et spørgeskema om dit fremtidige efteruddannelsesbehov. Dit svar skal du inddatere på www.vej-eu.dk i perioden 1. 31. oktober 2006, men gør det hellere nu, mens du husker det.

6 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Fælles offentligt indkøb af digital højdemodel Kort & Matrikelstyrelsen opfordrer kommunerne til at deltage i et fælles udbud af en digital højdemodel, der kan indgå i kommunernes fremtidige digitale administrationsgrundlag. I det såkaldte FOTdanmarkprojekt er man indstillet på at gøre en digital højdemodel til en del af den kommende ændring af FOTspecifikationen. Kort & matri-

kelstyrelsen skønner dog, at det er gunstigt at starte et fælles udbud nu, selv om formaliteterne omkring FOTspecifikationen ikke er på plads. KTC har udsendt materiale til alle kommuner om det fælles udbud og KTCs sekretariat vil opsamle kommunernes tilkendegivelser om at deltage i et fælles udbud. Se www.ktc.dk

Utilfredshed med miljøzoneforslag

Millioner til grønne partnerskaber Nye stier og vandreruter, naturpleje og formidling af naturoplevelser over alt i landet. Det kan blive resultatet af en ny aftale om lokale grønne partnerskaber, som er indgået mellem Miljøministeriet, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen lægger op til, at lokale borgergrupper, virksomheder, institutioner, foreninger m.v. kan indgå partnerskaber om frilufts- og naturprojekter. Miljøministeriet stiller en årlig pulje på 10 - 15 mill. kr. til rådighed til finansiering af aktiviteterne over de næste tre år. Desuden kan der gennem Friluftsrådet søges Tips7 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

og Lottomidler, og kommunerne vil kunne engagere sig lokalt, ligesom lokale foreninger kan deltage med frivillig indsats. I forlængelse af aftalen om lokale grønne partnerskaber udsender Skov- og Naturstyrelsen en Handlingsplan for Offentlig - Private Partnerskaber, hvor der også lægges op til samarbejde med foreninger, men handlingsplanen sigter desuden mod et samarbejde med erhvervslivet. Det kunne f.eks. være samarbejde om skovrejsning med private virksomheder med henblik på beskyttelse af værdifuldt grundvand. Kilde: pressemeddelelse www.mim.dk

Det forventede lovforslag om miljøzoner er under kritik inden det er fremsat Det skriver www.ing.dk »De teknologiske løsninger findes og det er ikke rimeligt at begrænse kommunernes mulighed for at indføre miljøzoner. Forslaget (regeringens, red.) er efter vores opfattelse en svag miljøzonemodel. Såfremt den fastholdes, vil man først for alvor kunne begynde at løse partikelforureningsproblemerne fra trafikken, når de kommende Euro-6 standarder træder i kraft formentlig i 2011/12. Så længe kan vi ikke vente,« skriver Steen Gade (SF), Torben Hansen (S), Johannes Poulsen (R) og Per Clausen (EL) i brevet til de to ansvarlige konservative ministre. Miljøzonerne indføres i to etaper ifølge lovudkastet. Fra medio 2008 skal biler over 3,5 ton have monteret partikelfilter, hvis køretøjet er indregistreret før 1. oktober 2001 og kun opfylder Euro-1 eller Euro-2 udstødningsnormerne. Der skal gå mindst 14 måneder fra kommunalbestyrelsens beslutning om at etablere en miljøzone til ikrafttrædelsen. Miljøzoner i København-Frederiksberg, Århus, Odense og Ålborg vil i 2010 betyde investeringer for 630 mio. kr. og årlige udgifter til vedligeholdelse på 40 millioner. Miljøministeriets sundhedsøkonomiske facit af miljøzoner er 15-20 færre for tidlige dødsfald, færre sygedage og hospitalsindlæggelser samt færre astmaanfald som følge af den mindskede dieselos. De 15-20 færre dødsfald kan ikke sammenlignes med de fem (oprindeligt 25) færre dødsfald i den nylige, kasserede rapport fra IMV. IMV regnede alene på statsbetalte partikelfiltre på nye dieselbiler i perioden 20072009. Kilde:www.ing.dk 7

Lovprogram på miljøområdet Miljøministeren forventer at fremsætte en række lovforslag i løbet af folketingsåret 2006-2007 samt at afgive to redegørelser. Lovforslagene omhandler bl.a. godkendelse af husdyrbrug, partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner, forslag om ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber, lov om nationalparker og ny lovgivning vedrørende vandsektorens økonomiske og organisatoriske forhold. Desuden forventes udsendt en naturpolitisk redegørelse og en redegørelse om national strategi for bæredygtig udvikling. Se hele oversigten på www.mim.dk

Ny forening for natur og miljømedarbejdere De 2 foreninger for medarbejdere på Natur og miljøområdet – FMK og MINA slår sig nu sammen til en stor samlet forening for natur- og miljømedarbejdere. Den nye forening, der forventes at kunne få op mod 2500 medlemmer, afholder stiftende generalforsamling i december. Medlemskredsen vil omfatte alle plan-, natur- og miljømedarbejdere i staten,

København vinder parkeringssag Københavns Kommune har vundet en sag mod skattevæsnet om betaling af moms i forbindelse med parkeringsafgifter. Det betyder at kommunen får 200 mio. kr. retur. Mens skattevæsnet har ment, at parkeringsafgiften primært var en indtægtsdækket virksomhed, så har kommunen holdt fast i, at der har været tale om »offentlig myndighedsudøvelse« med det formål at begrænse trafikken i hovedstaden. Det fik kommunen medhold i ved Landsskatteretten

tidligere på året. Nu har SKAT så accepteret afgørelsen og tilbagebetalt den opkrævede moms. »SKAT's beslutning ligger i naturlig forlængelse af Landsskatterettens afgørelse fra maj 2006 om, at København kan have en parkeringsordning, som udelukkende har til formål at begrænse antallet af biler i byen,« skriver teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam. Kilde: www.borsen.dk

regionerne og kommunerne. MINA’s medlemsskare består i dag af arkitekter, biologer, geologer, geografer, ingeniører, landinspektører og miljøteknikere. FMK består bl.a. af miljømedarbejdere, Agenda-21-medarbejdere og ansatte fra genbrugsstationer. Se yderligere informationer på www.fmk.suite.dk og www.mina-web.dk

Resistente rotter Rotterne i Helsingør er modstandsdygtige over for rottegift. Derfor skal det nu undersøges, om de resistente rotter er et tilfælde eller et generelt billede i de nordsjællandske kommuner. Det skriver Danske Kommuner. Derfor skal alle kommunerne i Nordsjælland indfange mellem 10 og 20 rotter, som

skal til undersøgelse på Skadedyrlaboratoriet ved Danmarks Jordbrugsforskning, der vil teste om alle rotterne er blevet modstandsdygtige. Hvis rotterne viser sig at være resistente, bliver man i fremtiden nødt til at bruge en gift, der er stærkere en den nuværende. Kilde: Danske Kommuner

Ledige stillinger?

Check www.ktc.dk 8

DØR om Energi- og klimapolitikken Statsministeren har i sin åbningstale gentaget sit løfte om at fremlægge en ny og fremadrettet energi- og klimapolitik. Det er glædeligt, at statsministeren lægger en ny linie, hvor han erkender, at olie- og gasudvindingen i Nordsøen slutter og skal erstattes med vedvarende

energi og en mere effektiv udnyttelse af energien. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse. Man kunne også have håbet på, at der var kommet noget mere håndfast om, hvordan dette skal sikres, skriver Rådet. www.ecocouncil.dk

8 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK 9 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

KTC INFORMATION | OKTOBER 06

Medlemsgrundlag og struktur

Sådan bliver det nye KTC KTCS GENERALFORSAMLING VEDTOG DEN 8. SEPTEMBER 2006 NYE VEDTÆGTER FOR FORENINGEN. HER KAN DU LÆSE OM KONSEKVENSERNE FOR NUVÆRENDE OG KOMMENDE MEDLEMMER OG OM PLANEN FOR AT GENNEMFØRE DEN NYE STRUKTUR. Hvem kan være medlem af KTC? KTC er en chefforening og som udgangspunkt kan direktører eller chefer inden for det kommunaltekniske område være medlemmer. Herudover kan der, efter kommunernes eget valg udpeges medlemmer, der har et overordnet ledelsesansvar inden for området. Antallet afhænger af kommunens indbyggertal. De største kommuner kan have op til 4 medlemmer. (Et født medlem og 3 udpegede). Desuden kan direktører for fælleskommunale selskaber og 100% kommunalt ejede selskaber inden for det tekniske område være medlemmer af KTC. Hvis man i dag er medlem af foreningen, men efter den 1. januar ikke er blandt de personer som ansættelseskommunen melder ind, ophører medlemskabet pr. 1. januar 2007. KTC-medlemmer, der pensioneres efter den 31. december 2006 kan efter pensionering ikke være medlemmer af KTC, men kan deltage i årsmødet. Personer der er udnævnt

Medlemsgrundlag for KTC Medlemmer fra kommunerne kan være: Direktører inden for det kommunaltekniske område med reference til kommunaldirektør og politisk udvalg samt et antal personer, der har et overordnet ledelsesansvar. Antallet er afhængigt af kommu-

kalde nuværende og kommende KTC medlemmer til stiftende generalforsamling i de nye kredse. De nye kredse afholder stiftende generalforsamling i 1. kvartal 2007. De nuværende kredse ophører pr. 31. december 2006.

på den årlige konference 1. februar 2007. Konferencen vil fremover blive strategisk for faggruppearbejdet og samarbejdet med KL.

KTC Aktivitetsplan – vinteren 2006 (uddrag) Opløsning af gamle-/ KTCs bestyrelse Oprettelse af nye kredse KTCs fremtidige bestyrelse består af nens indbyggertal. en formand, der vælges af generalUdpegning af faggruppeKommune-indbyggertal Antal* forsamlingen og 6 bestyrelsesmedformænd 0 0 – 39.999 lemmer, der vælges af de 5 kredse 40.000 – 59.999 1 Udarbejdelse af kommissorier i Danmark. Hovedstadskredsen væl2 60.000 – 99.000 for nye faggrupper ger 2 bestyrelsesmedlemmer. Den 3 >100.000 nuværende bestyrelse på 5 medNye associeringsaftaler med *Antal medlemmer udover direktører lemmer fortsætter frem til generalassocierede foreninger forsamlingen i 2007. Hvert bestyrelHvervning af nye KTC til formand for en af KTCs faggrupper, sesmedlem bliver udpeget til at bistå medlemmer tilbydes fuldt medlemskab af KTC, og kommunikere vigtige sager fra faggrupperne. hvis de ikke er medlem i forvejen. KTCs kredse En meget væsentlig del af KTCs aktiviteter vil i fremtiden foregå i kredsene. Fra den 1. januar 2007 vil KTC have 7 geograﬁske kredse, der svarer til de 5 regioner samt Grønland og Færøerne. Kredsenes medlemmer er de KTC-medlemmer, der har arbejdsplads inden for det geograﬁske område. KTCs sekretariat vil i efteråret 2006, i samarbejde med den ældste nuværende kredsformand i hver af de nuværnede kredse, ind-

Faggrupper En central del af KTCs arbejde skergennem foreningens faggrupper. Faggrupperne oprettes af bestyrelsen ligesom faggruppeformanden udpeges af bestyrelsen. Medlemmer i faggrupperne udpeges af KTCs kredse. Hver kreds udpeger et medlem, Hovedstadskredsen udpeger 2. Desuden kan bestyrelsen bede de associerede foreninger om at udpege et medlem til relevante faggrupper. De nye faggrupper starter arbejdet

Mere information En detaljeret aktivitetsplan for implementeringen af det nye KTC samt KTCs nye vedtægter kan ses på: www.ktc.dk.

Vil du vide mere om nye KTC? Besøg www.ktc.dk, eller kontakt: Sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen på tlf. 89 21 21 15, mail: hekp@ktc.dk

10 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

6EJBELYSNING OG AFGIFTER

2EFUSION AF AFGIFTER ER ET AF DE EMNER DER VIRKELIGT HAR SKUBBET TIL BELYSNINGS OMRÍDET I DET FORGANGNE ÍR #/7) FUNGERER SOM RÍDGIVER I HELE PROCESSEN 6I HJ LPER MED ALT FRA UDVALGSOPL G OG INDSTILLINGER TIL AT GENNEMF RE EN MODEL SOM SIKRER ET FORNUFTIGT VEDLIGEHOLD I FREMTIDEN SAMT GIVER AFGIFTS REFUSION FOR DE BER RTE PARTER 6I HAR OPNÍET VORES ERFARING MED DRIFT OG GADEBELYSNING OVER EN LANG ÍRR KKE 3AMMEN MED AMTERNE OG 6EJDIREKTORATET HAR VI UDVIKLET INTERNET BASEREDE BELYSNINGSFORVALTNINGSSYSTEMER VI STÍR FOR MARKREGISTRERINGER OG GENNEMF RER UDBUD n MED ANDRE ORD HELE PAKKEN 6I ER I JEBLIKKET INVOLVERET I SAGER FOR CA DANSKE KOMMUNER MEN HAR PLADS TIL MERE &OR MERE INFORMATION KONTAKT SENIORFAGLEDER *ASPER +YNDI JPK COWI DK TLF

#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIVNINGSVIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEKNIK MILJ OG SAMFUNDS KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES

WWW COWI DK

11 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Ny form på KTCs årsmøde – en kort evaluering og opsamling

Af Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs i NIRAS og redaktør Michael Nørgaard, Stads- og havneingeniøren På KTC’s årsmøde i år forsøgte vi os med en lidt ny konferenceform: Indenfor rammerne af de udvalgte temaer for årsmødet blev afholdt en række konferenceoplæg om formiddagen og den efterfølgende virksomhedsudstilling var nytænkt som et dialogforum om de samme temaer på baggrund af oplæggene. Endeligt samledes trådene om eftermiddagen i et antal samtalemøder mellem KTC-medlemmer og udstillere. Her kan du læse om forløbet, lidt om reaktionerne og få en summering af, hvad der blev talt om på samtalemøderne om eftermiddagen. Idéen… Det var et årsmøde i en brydningstid – på mere end én måde. Her vil vi dog primært forholde os til brydningstiden i relation til årsmødets form, som i år var en mellemform mellem den eksisterende tradition og en fremtidig praksis, som ikke er endeligt beskrevet, men som er mere proces- og dialogorienteret end den gamle. Mellemformen var bevidst

Dialogmøde på KTCs årsmøde 2006 i Helsingør.

valgt med nogle tydelige, nye takter, men også med en høj grad af valgfrihed for den enkelte – der var således i højere grad tale om nogle tilbud end om faste rammer for konferencen. På baggrund af mødets forløb i år og den modtagne feed-back vil den fremtidige form blive forsøgt indkredset mere endeligt. Den bærende idé på konferencen i år var dels de tre temaer – status for udvik-

lingen i kommunerne, offentligt-privat samarbejde og ledelse i kaos. Dels at øge mulighederne for dialog mellem KTCmedlemmer og udstillere ved at invitere udstillerne med til foredragene om formiddagen og arrangere en eftermiddag med mulighed for dialog mellem KTCmedlemmer og udstillere i mindre grupper – alt sammen indenfor de tre valgte temaer.

En kort og foreløbig evaluering… Baseret på modtagne tilbagemeldinger og egne indtryk kan forløbet af dagen kort resumeres således: • Der var generelt tilfredshed med oplæggene om formiddagen – og stor tilfredshed hos udstillerne med at være inviteret med her. • Udstillingen forløb fint – det var dog nok indtrykket, at den i høj grad forløb som den plejede og ikke så meget som en videre dialog om konferencens temaer; vi oplevede dog god aktivitet og debat på udstillingsstandene. • Eftermiddagens samtalemøder samlede ca. halvdelen af konferencens deltagere i 10 grupper, hvoraf 6 af grupperne har meldt tilbage fra deres diskussion som foreslået i programmet. Generelt var diskussionerne i grupperne præget af en stor grad af åbenhed og tillid og en konstruktiv og direkte stemning på et ret højt aktivitetsniveau – der var dog lidt forskel på gruppernes evne til at tackle de bevidst lidt kaotiske rammer om eftermiddagens arbejde – men generelt gik det godt. Tilbagemeldingerne på forløbet om eftermiddagen har været mest positive, men også meget varierende – fra »det var rigtigt spændende og produktivt at prøve noget nyt og godt med den tætte dialog

➜ 12 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

DANVA-konference:

For enden af regnbuen? Resultatet af regeringens Serviceeftersyn af vandsektoren torsdag d. 7. december 2006, Odense Congress Center Programmet vil blive indledt med indlæg om overordnede politiske og administrative aspekter af kommende ændringer i regulering af vandsektoren. Eftermiddagens program vil være helt konkret – her gives et eksempel på organisatorisk udskillelse fra kommunen, fakta om skatteforhold samt DANVA’s benchmarking og servicemål som værktøjer for forsyningerne. Vi håber på en dag, hvor konturerne af en spændende fremtid forhåbentlig vil træde tydeligere frem! Med venlig hilsen DANVA

Program 09.30 – 09.50

Ankomst og kaffe

09.50 – 10.00

Velkomst v. formand Tove Bakke Laursen, DANVA

10.00 – 10.30

Serviceeftersynet – resultatet heraf og de videre perspektiver v. NN, Miljøministeriet

10.30 – 11.00

Prisloftsreguleringen – sådan skal den virke v. kontorchef Jacob Schaumburg-Müller, Konkurrencestyrelsen

11.00 – 11.30

Reguleringsrammen – dispensationer, servicemål med videre; erfaringer fra el-sektoren og perspektivering til vandsektoren v. kontorchef Jan Hansen, Energitilsynet

11.30 – 12.00

Opfølgning på formiddagens indlæg

12.00 – 13.00

Frokost

13.00 – 13.45

Etablering af vand- og spildevandsselskaber – organisatoriske, juridiske og praktiske forhold v. advokat Jacob Christiansen, LETT Advokatfirma, og direktør Palle Fløe Holm, Viborg Vand A/S

13.45 – 14.30

Nye skattemæssige forhold for forsyningerne – åbningsbalance og indkomstopgørelse v. statsaut. revisor Per Schøtt og senior tax manager René Møller Jensen, Deloitte

14.45 – 15.15

Benchmarking og servicemål – DANVA’s udvikling af værktøjer på brancheniveau til effektivisering og forbedring af vandsektoren v. driftschef Arne Svendsen, Odense Vandselskab A/S

15.15 – 15.30

DANVA’s holdning til initiativerne for fremtidens vandsektor v. direktør Carl-Emil Larsen, DANVA

15.30 – 16.00

Afsluttende debat v. funktionschef Susanne Vangsgård, DANVA

Der forbeholdes ret til programændringer. Detaljeret program vil komme på: www.danva.dk/temadage

Pris for deltagelse: 1.800 kr. ekskl. moms for medlemmer 2.400 kr. ekskl. moms for ikke medlemmer Tilmelding:

Tilmeldinger mærket ”For enden af regnbuen” og med angivelse af evt. medlemskab modtages på e-mail: temadag@danva.dk eller via www.danva.dk/temadage. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 20. november 2006.

13 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

mellem medlemmer og udstillere« til »det var lidt for kaotisk og uklart og rammerne skulle have været klarere og forløbet mere styret«. Generelt oplevede vi, at mødets forløb og resultater var en fin og positiv respons på programmets rammer både fra medlemmer og udstillere, og at det som forsøg har givet meget brugbare erfaringer og feed-back til at tilrettelægge næste års møde og konference.

…og lidt fra eftermiddagens samtalemøder! Det helt dominerende diskussionsemne i de grupper, der har rapporteret var det offentligt-private samarbejde; der er selvsagt ingen entydige konklusioner, men en række gode pointer er gengivet her: • Der skal skabes win-win-situationer og ny viden til begge parter; • Der skal arbejdes professionelt sammen, baseret på ordentlige aftaler og fælles evalueringer; • Det er vigtigt at arbejde aktivt med ydelser og ansvar i grænsefladen offentligt-privat! • Kommunerne har ikke kun brug for standard-koncepter og færdige løsninger – men også for kreative tilgange til konkrete udfordringer; • Der skal etableres en kultur i det enkelte samarbejde baseret på tillid og åbenhed og videndeling; • …men vi har også brug for mere viden om hinanden og for at forstå og anerkende hinandens virkeligheder! – kan vi formulere et sæt fælles grundvilkår? • Kunne vi måske gøre dette systematisk ved at etablere et fælles dialogforum med både centrale og decentrale møder? – og en kontaktbørs, måske ved at udvide KTC’s videncenter med øget adgang for private og en fælles portal? • De større kommuner vil alt andet lige med tiden øge mulighederne for samarbejdet; • Det er vigtigt, at det formelle ikke bliver for kompliceret og kommer til at fylde det hele; • Det er vigtigt for kommunerne, at der også er tilfælde, hvor man selv helt klart gør tingene bedst og billigst – og at denne virkelighed også respekteres af de private; • Ikke kun til opgaveløsning – det er også vigtigt med udviklingssamarbejder! • Kan vi lave langsigtede samarbejder, der både omfatter drift, projekter og udvikling? – og kan politikerne acceptere at træffe bindende beslutninger? • Rationel drift versus demokratisk kontrol – hænger det sammen? – eller er der modstrid? 14

• Erfaringerne med OPP og andre modeller viser, at operationaliseringen af dem rummer store udfordringer for begge parter, herunder fordelingen af risiko og ansvar og evnen til at håndtere projekter med mange parter og mange interessenter/interesser – og der er store udfordringer i at nå hinanden på bygge- og anlægsområdet! • Der er faktisk en del gode historier på området – fortæl dem i Stads- og Havneingeniøren! Andre emner med energiske diskussioner og gode pointer var:

Kommunikation: • Det personlige møde er altid nr. 1! – men er ikke altid muligt, og vi har ikke fokus nok på værdien af det; • Skab fokus – lav en kommunikationsplan som et særligt fokus- og ansvarsområde! • Synliggør værdien af processer – gode processer! – og vær selv åben om din uvidenhed;

HR – og rekruttering: • Er ingeniører egentlig nødvendige i en teknisk forvaltning? • Vi kommer til at slås om arbejdskraften – brug fusionerne til at synliggøre TF i de unges bevidsthed! – og brug KTC til at gå foran her! • Fokus på de unges prioriteter og værdier – løn er ikke det vigtigste, udfordringer og gode kolleger er i fokus! • Hvordan skaber vi et rigt og udfordrende fagligt miljø i de nye kommuner? • Hvordan beholder vi viden, når medarbejderne skifter job meget tiere end før? • TF skal have en HR-strategi!

De tekniske chefers fremtidige vilkår: • Udbud og sociale forpligtelser – hvordan synliggør og indregner vi kommunernes samfundsmæssige ansvar i udbudskonkurrencer med private? – så konkurrencen bliver fair; • Kontraktstyringen er kommet for at blive – men kræver også ændring i ledelsesstil og strammere økonomisk styring og dermed en risiko for en snæver bundliniefiksering; • Organisationsændringerne i forbindelse med fusionerne giver mange nye udfordringer til de tekniske chefer – og det fortsætter sikkert fremover – eksempler er større behov for intern og ekstern kommunikation og system i det tværfaglige arbejde;

• Lægmandsbestyrelser og politisk råderum – her giver organisationsændringerne også nye udfordringer, både i relation til politikerne og til lægmandsbestyrelser, hvor referencerne rundt i systemet kan blive noget mere komplicerede end tidligere; skal man holde politikerne på afstand eller trække dem tættere på? – og hvordan fordeles beslutningskompetencen? • Forretningsudvikling bliver et stort område – ikke mindst på tværs af forvaltningsområder og i relation til borgerne – vi kommer til at arbejde meget mere udviklingsorienteret;

…og tak for samarbejdet! Dette var selvsagt kun et kort udpluk af et noget større materiale – men vi håber alligevel det er en brugbar opsummering – og takker mange gange for indsatsen fra alle årsmødekonferencens deltagere for at få dette eksperiment til at lykkes! Der er efterfølgende dette skrives udsendt en mail til alle KTC-medlemmer og virksomhedsudstillere med et evalueringsskema. Input herfra vil ligeledes indgå i forberedelsen af KTCs årsmøde 2007, der afholdes i Frederikshavn i den første uge af september. ■ www.oddernettet.dk - digitale ansøgninger til en digital kommune

Faglig leder til Planteam i Teknisk Afdeling Teknisk Afdeling søger en Faglig Leder til Planteamet til tiltrædelse 1. januar 2007. Afdelingen består af Planteam, Miljøteam, Drifts- og Anlægsteam samt Byggeservice. De faglige ledere indgår i Teknisk Afdelings ledelsesteam. Vi søger en person med en planlægningsmæssig uddannelse som arkitekt, civilingeniør eller landinspektør. Teamets fagområde omfatter planlægning generelt, så som kommune- og lokalplanlægning, udstyknings- og bebyggelsesplaner, byfornyelse, varmeplanlægning, kollektiv trafik, kommunens grundkort og geografisk informationssystem. Vi forventer: • at du har erfaring inden for arbejdsområdet og lovgivningen for området • at du er kreativ og kan udtrykke dig klart både sprogligt og grafisk • at du er engageret, målrettet, og har overblik i en travl hverdag • at du er inspirerende, har godt humør og kan formidle samarbejde i faggruppen og med øvrige faggrupper • at du kan forhandle med eksterne aktører i planlægningsprocessen Vi tilbyder: • et godt arbejdsmiljø med en venlig og uformel omgangstone • en kommune i udvikling, hvor der forudsættes kvalitet i planlægningen • en kommune med et aktivt og alsidigt fritidsliv • løn der fastsættes efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn, incl. tillæg som faglig leder efter forhandling Ansøgning skal sendes til Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder, eller som e-mail (max 7 MB) til: tekniskafdeling@odder.dk og være kommunen i hænde senest fredag den 10. november 2006. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 16. november 2006.

14 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Kræv det bedste af jeres LEDNINGSREGISTRERING

www.niras.dk

Allerød Århus Aalborg Odense

4810 4200 8732 3232 9630 6400 6312 1581

-råd du kan regne med

Find bjørneklo med satellit!

Af driftsleder Peter Munk Andersen, Naturkontoret i Nordjyllands Amt, Kulturgeograf Flemming Kristensen, og cand. merc. Johan Vedel, NIRAS Med moderne teknik og billedanalyse på højt plan har Nordjyllands Amt fået kortlagt deres bestand af bjørneklo helt ned til samlinger af 5-10 planter. Og metoden kan også bruges til andre invasive plantearter.

Ved hjælp af en særlig billedbehandling af satellitfotos er det muligt at finde selv små bestande af bjørneklo. Metoden kaldes Remote Sensing og bygger på, at alle planter har et unikt fotografisk og lysteknisk »fingeraftryk«. Metoden har været brugt over det meste af verden. Fx til at kortlægge forskellige træarter i store skovarealer i Sydamerika. Den er dog helt ny i jagten på bjørneklo. Men når først fingeraftrykket er fastlagt, kan teknikken bruges til både at finde og følge den enkelte bestand. Og dermed også se, om der kommer nye planter samme sted næste år.

Nordjyllands Å-systemer kortlagt Nordjyllands Amt har sammen med NIRAS kortlagt bestanden af bjørneklo i 16

amtets 6 store Å-systemer Elling, Voer, Ger, Liver, Uggerby og Lindenborg via satellit. Da projektet er det første af sin art i Danmark – og måske i verden – startede vi helt fra bunden. Feltregistreringer i udvalgte områder blev sammenholdt med satellitfotos for at fastlægge planternes spektrale signatur. Det skete ved hjælp af en superviseret multispektral klassifikation med kontekst- og teksturinformation. Eller med andre ord: Med avanceret billedanalyse, fandt vi bjørneklos særlige »fotografiske fingeraftryk«. Et fingeraftryk vi kunne bruge til at finde forekomster af bjørneklo på meget store arealer. Hurtigt og effektivt, fordi et godt satellitfoto fra en skyfri dag dækker et meget stort geografisk område. Og når først vi kender fingeraftrykket, kan vi finde selv meget små forekomster. Praksis har faktisk dokumente-

ret, at vi kan lokalisere bestande ned til få kvadratmeter. De eneste planter vi endnu ikke kan finde, er meget unge og derfor lave planter, planter, som gror under træer og lignende – og planter, som er blevet sprøjtet. Til gengæld kan vi finde planter i utilgængelige lysninger, på skrænter, langt inde på private arealer og lignende. Vi kan også finde det, vi har kaldt »potentielle områder« – og det har vist sig, at der ofte er gevinst, når vi senere går i felten for at se, hvordan virkeligheden tager sig ud. Der er mange både spændende og relevante resultater. I alt har vi kortlagt og analyseret 780 km2 – svarende til ca. 12% af hele amtets areal. Områderne er analyseret og delt op i to kategorier: områder med 95% sikkerhed for bjørneklo – og potentielle bjørneklo-områder. Ved at tage begge kategorier med, får vi et langt mere fintmasket net, som stadig afgrænser de vigtige fokus-områder effektivt. Derudover kunne vi tydeligt se effekten af de forskellige bekæmpelsesstrategier, der har været brugt i amtet. Nogle steder har man primært bekæmpet fra »vandsiden« – andre steder har man også bekæmpet oppe på land. Den sidste metode giver langt den mest effektive bekæmpelse. Det ses blandt andet af, at nogle områder har helt ned til 3m2 med bjørneklo pr. km2. Andre steder har vi helt op til 83 m2 med bjørneklo pr. km2. De tal skal ses i lyset af, at 16 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

områder med »potentielle bjørneklo« kun svinger fra ca. 22m2 til 65m2 pr. km2 – og ikke svinger i helt samme takt som områder med mange eller få bjørneklo. Der er med andre ord ikke direkte sammenhæng mellem, hvor der er potentielle områder og faktiske områder. Der er meget tydeligere sammenhæng mellem mængden af bjørneklo og bekæmpelsesstrategi. På den måde har vi også lært en masse af alt det »vi ikke har fundet«.

Gennembrud i bekæmpelsen De fleste invasive arter – herunder bjørneklo er så stærke og udgør så stor en trussel for det lokale planteliv, fordi de er hårdføre, har en meget stor frøsætning og ikke giver op på grund af lidt modgang. Bjørneklo sætter fx typisk 50.000 frø og det stiller krav til en meget struktureret og vedholdende bekæmpelse og overvågning. Her kan Remote Sensing være en uvurderlig hjælp, fordi det nu bliver muligt at finde næsten 100% af forekomsterne, at gennemføre en målrettet bekæmpelse og at overvåge effekten og udviklingen i de enkelte bestande. Hurtigt og effektivt, med et minimum af timer i felten. Der er derfor meget der tyder på, at vi om 10 år kan konstatere, at det skridt vi har taget i Nordjylland virkeligt har fået kampen mod bjørneklo til at flytte sig. Vi har allerede haft fornøjelsen af at kunne kigge på kortet, tage ud i felten – og finde ukendte bjørneklo. Vi har også stået ude i felten, set nogle bjørneklo, gået ind på kortet – og set »den røde klat«. I dag har vi altså knækket »koden« til bjørneklo. Dermed kender vi også vejen til at knække koden for de andre invasive arter. Det kræver lidt pilotarbejde, så: Pileurt, Rynket Rose og alle i andre invasive arter: Take Care: Big Brother is watching you!

Effektiv bekæmpelse kræver koordineret indsats Registrering er en vigtig forudsætning. Men ikke nok i sig selv. Med den nye strukturreform flytter ansvaret for at bekæmpe de invasive arter fra amterne til kommunerne. Men hverken bjørneklo, gyldenris, rynket rose, kæmpe pileurt eller andre arter, kender til kommunegrænser eller forskellen på offentlig og privat jord. Og selvom kommunerne nu har fået mulighed for at påbyde private grundejere at holde deres arealer fri for invasive arter, er koordinering og tværkommunal indsats desværre ingens ansvar i dag. De gror og spreder sig uhæmmet – ikke mindst fordi de har 17 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Eksemplet viser områder med 95% sandsynlighed for bjørneklo (de fuldt dækkede) og potentielle områder(de optrukne streger). Begge områder fastlægges automatisk ud fra plantens »Spektrale signatur«.

en meget kraftig frøbestand som samtidig kan modstå de fleste angreb. Og netop fordi de ikke hører naturligt til i den danske natur, har de kun meget få naturlige fjender. Det er primært mennesket, som står for at begrænse deres udbredelse. Frø fra bjørneklo kan uden problemer overleve i jorden i 3-5 år. Det understreger betydningen af en langsigtet indsats. Og det kræver igen, at bestanden af planten er registreret, så man kan sætte målrettet ind og følge den enkelte forekomst nøje. Også efter flere år. Det betyder, at en koordineret indsats er en af nøglerne til en effektiv bekæmpelse – eller i det mindste til at begrænse udbredelsen. De fleste amter har tidligere gennemført en række koordinerede aktiviteter, som er blevet suppleret med en række kommunale tiltag. De kommunale aktiviteter har ofte haft deres rod i de grønne sekretariater og lokale NGO-grupper »Bjørneklo-bander« med mere. Derfor er det meget forskelligt, hvad den enkelte kommune ønsker og har brug for af opbakning omkring fx bekæmpelsen af bjørneklo. Samtidig er der en række opgaver, som naturligt og mest effektivt løses på tværs af den

enkelte kommune. Også selv om de nu bliver markant større. En naturlig følge af det vellykkede registreringsprojekt, er udviklingen af en god registreringsdatabase for invasive arter. Nordjyllands Amt har lagt data fra Remote Sensing ind på amtets GIS-system og hjemmeside sammen med borgerregistreringerne (som i øvrigt er en succes og helt nødvendig til de små forekomster). I forbindelse med reformen arbejdes der på at få registreringerne, andre miljødata og elektroniske blanketsystemer ind i den centrale sammenhæng, så alle kan bruge dem. Det er relativt simpelt og løses ved et samarbejde på tværs af ministerierne. Og skulle den offentlige løsning være for længe undervejs, er der meget der tyder på, at nogle private rådgivere vil komme på banen med en alternativ løsning. Med registrering og overvågning ved hjælp af Remote Sensing, synlighed og overblik via en brugervenlig database – og en fortsat engageret og effektiv lokal bekæmpelse bliver det ikke sjovt at være bjørneklo i Danmark i de kommende år.

■ 17

Digital forvaltning på miljøområdet

Af chefkonsulent Kim Ingemann Christensen, Miljøministeriet og chefkonsulent Lars Kaalund, Orbicon. KL, Danske Regioner og Miljøministeriet indgår en aftale om at udvikle Danmarks Miljøportal. Dermed får digital forvaltning indenfor natur og miljøområdet et gevaldigt løft som konsekvens af strukturreformen i form af et tættere samarbejde om produktion og brug af data mellem kommunerne, regionerne og Miljøministeriet med de syv nye statslige miljøcentre. Danmarks Miljøportal skal sikre myndighederne adgang til den omfattende samling af data, der i dag ligger hos amterne, og samtidigt sørge for, at myndighederne i fremtiden ubesværet kan udveksle aktuelle data

Det fællesoffentlige projekt om miljødata I disse år lægges grundstenene til et fælles offentligt samarbejde om data, som vil give en større effektivitet i datasamarbejdet imellem miljømyndighederne og give borgerne og erhvervslivet meget bedre muligheder for at få adgang til miljødata. Med det fællesoffentlige projekt »Kommunalreform og Digital Forvaltning på miljøområdet« sikres at hovedparten af de amtslige, opdelte datasamlinger, bliver samlet i fællesdatabaser med ensartede, landsdækkende data. 18

Projektet skal sikre grundlaget for myndighedernes miljøforvaltning efter 1. januar 2007, se faktaboks 1. Bag projektet står Kommunernes Landsforening KL, Danske Regioner, Miljøministeriet og Den digitale Taskforce. Det korte mål er i projektet organiseret i en række delprojekter, se faktaboks 3. Fokus i denne artikel er rette mod projektets vision: Digital sagsbehandling og digitale sagsgange på miljøområdet, med andre ord at der etableres en struktur for kommunikation af data og sager.

Visionen for en infrastruktur på miljøområdet Med projektet og samarbejdet mellem parterne skabes en digital infrastruktur på miljøområdet, hvor der er adgang til miljødata og hvor data fremover opdateres og fødes ind i nye, fællesoffentlige databaser, jfr. illustration 1. Projektet bygger

Hvis du vil vide mere Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.miljoeforvaltning2007.dk/, hvor du også kan bestille et abonnement på et elektronisk nyhedsbrev. Se i øvrigt: KL’s hjemmeside Digital forvaltning for teknik og miljø: http://www.kl.dk/320607/ og Den Digitale Taskforce:

http://www.e.gov.dk/index.html

på en vision om digital forvaltning på miljøområdet baseret på principperne om serviceorienteret IT-arkitektur.

Den eksterne datadeling og fagsystemer Den eksterne kommunikation forudsætter, at der er nogle fælles standarder og, at der er tiltro til de informationer der kommunikeres. De fælles standarder vil blive skabt i en lang række udvalg under Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata, som blev etableret i efteråret 2005. Udvalget blev nedsat i erkendelse af, at der for alvor bliver behov for standardisering på tværs, når myndighedernes datasamarbejde bliver så intenst som forventet. Mange miljø- og naturforvaltningsopgaver forudsætter adgang til data fra tilgrænsende naturområder, og derfor er behovet for at udveksle data blevet 18 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

aktuelt som en dagligdags forvaltningsakt i både kommuner, regioner og staten. Der arbejdes i projektet på at etablere fællesoffentlige databaser, hvor myndighederne, dels får en forpligtigelse til at opdatere egne data og dels kan hente data fra andre myndigheder. Det er i den forbindelse en vigtig pointe at det er selve data som er af værdi. Det er derfor også den myndighed, som har ansvar for indsamling af data, som bærer ansvaret for deres aktualitet og kvalitet. Myndighederne har forskellige opgaver med data, og skal derfor være frit stillede til at efterbehandle data. Behandlingen af data forudsætter fagprogrammer med særlige funktioner til beregninger og præsentation af resultaterne. I de fælles databaser som etableres er fagprogrammerne indeholdt. Men det er kun en overgangsløsning, for fagprogrammerne er skrevet til den amtslige forvaltning, og passer ikke nødvendigvis til hverken kommune, region eller statsforvaltningerne. På kort sigt må man imidlertid leve med de eksisterende løsninger. På lidt længere sigt skal data og fagprogramerne skilles ad. Det er data, som er det fælles gods. Funktionerne og fagprogrammerne skal være målrettet den opgave, som skal løses.

19 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Projektet er opdelt i følgende delprojekter: • Etablering af Danmarks Miljøportal, hvor borgere og myndigheder kan få adgang til data. • Arealinformation drejer sig om at sikre regionplandata og andre arealrelaterede data i ét landsdækkende arealinformationssystem. • Naturdata omfatter en digitalisering af amternes naturdata, så vidt muligt i én database. • Videreførelse af amtslige fagsystemer til opgavevaretagelse i kommuner og statslige miljøcentre med data for overfladevand, herunder badevand og dambrugsdata. Der sikres data i et sæt databaser, som kommuner og miljøcentre kan få adgang til via såkaldt Citrix-løsning. • De fysiske sager sikres i fem mellemarkiver, hvorfra der kan rekvireres digitale kopier af de »levende« fysiske sager. Der skabes overblik gennem et E-arkiv. • En videreførelse af det arbejde, som amterne har haft med at etablere Amternes Miljøportal, som omfatter overfladevand, grundvand og jordforurening. • IT-infrastruktur og etablering af en landsdækkende brugerstyring • Sektorstandardisering med etablering af tværoffentligt Sektorstandardiseringsudvalg for miljødata. Arbejdet sikrer en standardisering efter reglerne for OIOXML m.v.

Fordelene ved fælles databaser – ansvar for data Perspektivet i de fælles databaser, udelukkende med data, er, at alle kan benytte de særlige applikationer, de har brug for uden at genere de andre interessenters arbejdsgange. Der bliver en langt større konkurrence på udviklingssiden, og ingen myndighed vil længere

være bundet til en bestemt leverandør. Man kan have mange leverandører uden at det medfører endeløse konverteringer fra gamle til nye systemer. En typisk anke mod denne type fælles løsninger er, at når alle er ansvarlige, er ingen ansvarlige. Det forsøges imødegået ved hjælp af dataansvarsaftaler. Der

➜

Net-portaler Løsninger for borgere, virksomheder og forvaltninger

Projektets vision for den fremtidige »miljø-infrastruktur« baseret på serviceorienteret IT-arkitektur (SOA).

Fag-systemer Ejendom Ejendom Miljø Miljø

Løsninger for myndigheder

M.v. M.v.

Internet

Tjenester, standarder, aftaler DATA

er tale om en nyskabelse i den konceptuelle tilgang, eller forretningsmodellen om man vil. Vi skal bevæge os væk fra tankegangen om ejerskab til data, og i stedet flytte fokus over på ansvar for data. Det er jo et faktum, at de data der indsamles og lagres for offentlige midler, er vores fælles ejendom, og derfor skal det også være gratis at genbruge disse oplysninger. Ved at lagre data i fælles dreven databaser under fælles standarder, har den producerende part ingen ekstra omkostninger ved at andre benytter sig af de samme data. »Gratis« betyder at myndighederne ikke skal handle med data, men kun afholde driftsomkostninger. Vi går mod tider hvor indberetning fra en myndighed til en anden helt afløses af selvbetjening, det bliver en mærkbar lettelse af arbejdsbyrden. Derved opfylder man også et af grundkravene i digital forvaltning: Oplysninger til brug for sagsbehandlingen udveksles elektronisk mellem myndigheder for at undgå, at data oplyses/indsamles mere end én gang./ref Den digitale task force/

Fremtidig organisering og dataaftale - Danmarks Miljøportal Projektet stiler mod at etablere en første udgave af Danmarks Miljøportal ved ikrafttrædelsen af Kommunalreformen, januar 2007. Et fællesoffentligt partnerskab mellem de fire parter får ansvar for den videre udvikling og drift af portalen samt udvikling af digital forvaltning mellem myndighederne på miljøområdet. En 20

fremtidig samarbejdsaftale forventes underskrevet i løbet af efteråret 2006. KL, Danske Regioner og Miljøministeriet skal endvidere indgå en aftale om ansvar for data. Datalister er under udarbejdelse og vil - efter en høringsproces – blive tilgængelige i løbet af efteråret på projektets hjemmeside, hvor principperne for aftalen allerede kan læses.

hvordan adgangen og brugen bliver, osv. Et stort arbejde som i de kommende måneder skal landes og formidles til både brugere og offentligheden.

En portal med muligheder Med samarbejdsaftalen og den tilhørende dataansvarsaftale vil der, når de er underskrevet, være aftaler mellem parterne, som for engang slår fast, at data er til for at blive brugt, at vi skal sørge for, at data er tilgængelige på en let og enkel måde for myndighederne. Når Danmarks Miljøportal først er igangsat, er der ingen grænser for det mulige indhold. Nu skal vi først have det til at fungere, dernæst begynder vi langsomt at udvide Miljøportalen med nye data ( i bredden) og med flere funktionaliteter og faciliteter (i dybden). Så inden for de næste få år har vi for alvor reel digital forvaltning på miljøområdet. ■

Ca. 38.000 aktive sager skal være digitale I foråret blev det aftalt i et udvalg nedsat af Finansministeriet, at amterne bl.a. skulle sørge for at rydde op i gamle sager og sende sager fra før 1992 til Statens arkiver. Ingen ved aktuelt, hvor mange aktive sager der p.t. er i amterne, Men et tidligere bud har været ca. 38.000. Det er aftalt, at alle igangværende sager skal være digitale og, at de sammen med amternes øvrige digitale sager overføres til et fælles e-arkiv inden 1. oktober i år. Det er Amtsrådsforeningen, der har hovedansvaret, og Ringkjøbing Amt er sammen med en privat leverandør ansvarlige for den konkrete udvikling af E-arkivet, som i øvrigt også skal rumme sager for alle amtslige sektorer. Papir-sagerne, som det i mange tilfælde kan være vigtigt at kunne få adgang til, fx hvis en grundejer igen søger om en ny tilladelse til en aktivitet i det åbne land, vil blive opbevaret i et fælles, såkaldt Mellemarkiv, som man vil kunne rekvirere sagen fra, via en digital sagsliste over samtlige amternes sager i E-arkivet. Og sådan er der område for område aftalt, hvad og hvordan data og sager sikres, opbevares, ajourføres i fremtiden,

Vision og mål: En effektiv, digital forvaltning på miljøområdet gennem etablering af: 1. Danmarks Miljøportal: En fælles portal med én indgang til alle relevante miljødata. 2. Digital sagsbehandling og digitale sagsgange på miljøområdet. Målsætning på kort sigt: En succesfuld implementering af kommunalreformen på miljøområdet – miljødata og sagsgrundlag. De grundlæggende formål: • et sikkert og korrekt forvaltningsgrundlag og lettere, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling, • en bedre datakvalitet og sammenhæng mellem eksisterende og fremtidige datasystemer, • et lettere tværgående samarbejde imellem myndighederne og at borgere og virksomheder oplever sammenhængende ydelser på tværs af miljøområdet.

20 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Ønske: At give et område nyt liv ved at bruge én konstruktionsløsning gennem hele projektet.

Faktum:

Autodesk Civil 3D

Bygningsingeniører har brug for én enkelt løsning til konstruktion og skitsering, så de kan håndtere projekter effektivt lige fra de første opmålinger på grunden til de færdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kan projekt-komponenter som veje, overflader, grunde, rør og ledninger kombineres intelligent, så en ændring ét sted automatisk gennemføres og afspejles overalt i projektet. Desuden giver Civil 3D større arbejdsgrupper adgang til opdaterede projektdata, så alle altid er helt ajour med den seneste udvikling i alle projektets faser. Du kan hente white papers, læse kundehistorier og få en gratis demoversion på cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Fælles standarder for GIS i kommunerne Af Markedschef Thorben Brigsted Hansen, Kort og Matrikelstyrelsen og markedschef Bo Overgaard, Carl Bro Snart slut med at installere GIS-programmer på medarbejderens computer og modtage løbende ajourføringer fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Inden årets udgang kan kommunerne arbejde med GIS på en helt ny måde – en ny åben standard for udveksling af geodata bliver lanceret på Kort- og Matrikelstyrelsens Kortforsyning, og i samarbejde med Carl Bro er to nye landsdækkende løsninger på vej baseret på den nye standard.

Når kommunerne i fremtiden skal digitalisere kommuneplanrammer og nye lokalplaner, behøver de ikke længere have GIS-programmer installeret hos deres nøglemedarbejdere. Med det nye PlansystemDK er det muligt at arbejde med GIS i en almindelig internetbrowser, og det er ikke vanskeligere at starte digitaliseringen på internettet end at koble sig på sin bank.

Farvel til GISprogrammer på egen computer Det nye PlansystemDK giver blandt andet mulighed for præcisionsdigitalisering – brugeren kan opbygge lokalplangrænser ud fra eksisterende matrikelflader og digitalisere på samme vis som i et traditionelt desktop-GIS. Forskellen er imidlertid, at det hele nu foregår over internettet. Det giver nogle vigtige fordele. Først og 22

fremmest betyder det, at de matrikler, man bygger lokalplangrænsen op ad, hentes direkte fra Kort- og Matrikelstyrelsens server. Der er altså ingen fare for, at digitaliseringsgrundlaget er forældet, og der er ingen omkostninger og besvær med at læse data ind i kommunens eget

system. En anden stor fordel er, at der ikke er behov for noget GIS-system på medarbejderens computer – online-redigering er nemlig en del af det nye PlansystemDK, og der er derfor ikke længere behov for at benytte eget GIS til opgaven.

Bygger på standarder Grundlaget for de nye muligheder er anvendelsen af Service Orienteret Arkitektur (SOA) kombineret med brug af kort og geodata-standarder fra standardiseringsorganisationen Open Geospatial Consortium. Web Map Service-standarden (WMS) tillader udveksling af kortbilleder, mens Web Feature Service (WFS) giver mulighed for udveksling af detaljerede geodata, inklusive vektordata til beskrivelse af geometrien. Siden Kort- og Matrikelstyrelsen i 2001 lancerede den første danske WMSservice er udbredelsen af WMS-tjenester vokset, og i dag anvendes teknologien bredt i Danmark. Cirka halvdelen af landets kommuner har i dag mulighed for at anvende disse tjenester gennem Kortforsyningen. Indtil nu har Kortforsyningen tilbudt kortbilleder via WMS, hvilket har betydet, at stort set alle har kunnet anvende baggrundskort direkte fra Kortforsyningen i deres egne løsninger. Med introduktionen af WFS på Kortforsyningen bliver der nu adgang til både baggrundskort og detaljerede geodata, der kan anvendes til digitalisering og analyser.

Slut med forældede data og platformafhængighed GIS efter medarbejderens behov giver reduceret kompleksitet – fremtidens web-baserede systemer indeholder kun de funktioner, der er behov for til at løse en given opgave.

Der er mange gode grunde til at anvende Kortforsyningen og andre standardisere22 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

de webservices: data hentes direkte fra kilden og er dermed ajourført, der ligger en økonomisk besparelse i at være fri for at administrere data, herunder indlægning og konvertering, og så kan man frit vælge blandt løsningsværktøjer, der bygger på standarderne. Hidtil har ingen kommuner kunnet undvære at modtage data på CD-rom eller tilsvarende til at lægge ind i eget system. Med WFS kan kommunerne tilgå data til digitaliseringsopgaver, nøjagtigt som hvis data lå på kommunens egen server.

GIS efter behov Gennem mange år har GIS været en disciplin for de få. Mange kommuner har investeret penge og ressourcer på at opbygge og vedligeholde deres GISdata. Men de komplicerede systemer har ofte været svære at integrere i andre systemer, og dermed har kommunerne kun kunnet udnytte en mindre del af den værdi, der ligger i disse data. Med de nye web-teknologier ændrer den situation sig. Et eksempel er Miljøministeriet, der har sikret sig, at deres godt 2.000 medarbejdere efter Strukturreformen let får adgang til GIS-data over

23 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

internettet og tilmed kan udnytte koblingen til sagsbehandlingssystemet (ESDH). Mange kommuner vælger i øjeblikket at gå samme vej for dermed bedre at udnytte den investering i GIS, de har foretaget gennem årene, ved at koble til ESDH. GIS bliver stadig mere specialiseret og åben for internetintegration, og medarbejderne får i fremtiden web-baserede systemer, der kun indeholder netop de funktioner, der er behov for til at løse en given opgave. Det reducerer kompleksiteten, og den internetbaserede adgang til data fra kilden sikrer, at der altid arbejdes på et ajourført grundlag.

De nye tiltag: Det Fælles Arealsystem og PlansystemDK Inden for de næste par måneder vil to nye landsdækkende systemer blive en del af dagligdagen i kommunerne. Landinspektørfirmaet LIFA A/S og Carl Bro har for Miljøministeriet udviklet det nye PlansystemDK, som en samlet landsdækkende løsning til planområdet. Systemet er netop sat i drift. I forbindelse med den nye opgavefordeling på miljøområdet har »Projekt

kommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet«, der er et samarbejde mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Den Digitale Taskforce, sat gang i udviklingen af det nye landsdækkende Fælles Arealsystem. Carl Bro udvikler her mulighederne for at vise kort og digitalisere data over internettet. I begge systemer spiller GIS en central rolle. Ikke mindst mulighederne for at redigere GIS-data online er et helt nyt element og ville ikke kunne lade sig gøre uden et web-baseret editeringssystem med adgang til detaljerede geodata over internettet. Samlet set åbner de nye løsninger for nogle spændende perspektiver. Der er tale om en helt ny måde at arbejde med GIS på i kommunerne – det bliver både billigere og lettere, og samtidig understøttes de fælles datastandarder for GISdata, som dermed i langt højere grad kan komme i spil på tværs af administrative skel. ■

GIS-baseret indsamling og visualisering af luftkvalitetsdata for Europa Af Jesper Skovdal Christiansen, Projektleder, Atkins, Joep Luijten, GIS medarbejder, Atkins Tim Haigh, Projektleder, Det Europæiske Miljøagentur I løbet af de seneste år har Det Europæiske Miljøagentur i stigende omfang benyttet brugen af GIS (Geografiske Informationssystemer) til visning af opdateret, relevant og troværdig miljøinformation målrettet mod beslutningstagere og offentligheden i Europa. Sammen med det rådgivende ingeniørfirma Atkins har der senest været en markant aktivitet omkring implementering af et GIS-baseret system til indsamling og visning af realtids luftkvalitetsmåledata for Europa. Både systemet med dets væld af egenskaber og datasamarbejdet, der ligger til grund for systemet, vil blive beskrevet nærmere i denne artikel.

Måling af luftkvalitet foregår oftest ved måling af koncentrationen af mange forskellige forureningsstoffer. For at forenkle budskabet har Det Europæiske Miljøagentur valgt kun at vise målinger af forureningsstoffet ozon. Mens ozon oppe i stratosfæren beskytter os mod solens ultraviolette stråler, er for meget ozon i gadeplan giftigt. Forhøjet ozonkoncentration ved jordoverfladen er en indikator for fotokemisk smog, der kan have indflydelse på sundhed og miljø. Internetapplikationen, som betegnes OzoneWeb, er blevet designet på en sådan måde, at den tjener behovene for både offentligheden og luftkvalitetseksperter. For den brede offentlighed viser OzoneWeb de observerede ozonniveauer baseret på data fra målestationer i en lang række europæiske lande, se figur 1. 24

Der vises endvidere baggrundsinformation omkring ozon og ozonets påvirkning af menneskets sundhed. For luftkvalitetseksperter giver OzoneWeb mulighed for at skaffe og hjemtage aktuelle og historiske ozon-data til brug for videre modellering og analyse. OzoneWeb er gået i luften i denne sommer og de første erfaringer med systemet er nu høstet. Dets modtagelse blandt brugerne har overvejende været positiv hidtil.

Et netværk af dataleverandører Forud for opbygningen af Internetapplikationen OzoneWeb har der været lagt en stor indsats for at skabe et europæisk sammenhængende netværk af nationale

dataleverandører, der hver især bidrager med deres lands måledata om luftkvalitet. Fra mere end 700 målestationer i Europa samles måleresultaterne ind til de nationale dataindsamlere. Det er f.eks. Danmarks Miljøundersøgelser, der står for driften og indsamlingen fra de danske målestationer, der løbende måler luftkvaliteten. Det Europæiske Miljøagentur henter oplysningerne og bearbejder resultaterne med avanceret dataindsamlings-software kort tid efter, at de er blevet målt. Når oplysningerne lægges ud på portalen, er de således kun få timer gamle. For tiden bidrager 21 europæiske lande til OzoneWeb. Det er det langsigtede mål, at både de 25 EU medlemslande og ikke-medlemslande / samarbejdende lande skal være repræsenterede i kortbrugerfladen. I nogle lande er der flere dataleverandører, idet landene administrativt er opdelt forskelligt på dette område. Der er således 26 dataleverandører til OzoneWeb i øjeblikket. Det har været en udfordring for Det Europæiske Miljøagentur at skabe og opbygge dette netværk, da der ikke er tradition i Europa for datasamarbejde på tværs af landegrænserne på samme måde som f.eks. i USA. Men der er blevet taget godt imod dette initiativ fra de europæiske nationer. Da luftforureningen er et internationalt problem, er det vigtigt for landene, at der også er god tilgængelighed til data for vore nabolande og de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Det er netop disse faciliteter for datasammenligning, som OzoneWeb stiller til rådighed for Europas borgere og luftkvalitetseksperter, så man let kan sammenligne forholdene rundt om i Europa. I figur 2 ses målestationen i Bielefeld, Tyskland sammenlignet med laveste og højeste europæiske niveau på samme tidspunkt. 24 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Figur 2. Ozon-niveauet for målestationen i Bielefeld, Tyskland sammenlignet med laveste og højeste europæiske niveau på samme tidspunkt.

Et kompliceret teknisk system OzoneWeb systemet består teknisk set af en række moduler som gør brug af forskellig GIS og database teknologi: • Et data indsamlings med indbygget kvalitetskontrol sørger for at hente data løbende fra de enkelte dataleverandører. • En central database lagrer og processerer timeværdier for ozon. Databasen bevarer timeværdier for samtlige stationer tre måneder tilbage i tiden. • En ozon interpolationsmotor sørger for hver time at skabe interpolerede kort over aktuelle ozonkoncentrationer. Når der kommer opdatering af data revideres de interpolerede kort. • En kort-service viser ozondata sammen med baggrundskort, se figur 1. Man kan bladre tilbage i tiden og se, hvordan forholdene var for helt op til en måned siden. Der er gennem kortet adgang til alle målestationernes data og links videre til de enkelte dataleverandørers egne hjemmesider. • Selve Internetportalen med den kortbaserede brugerflade sørger for at formidle dels kortinformation, sammenligningsfunktionalitet og sundhedsinformation omkring ozon. • Et dataadministrationsmodul sikrer, at alle dataleverandører kan få adgang til og redigere egne data. Dette letter desuden arbejdet med vedligeholdelse af data.

verandører på luftkvalitetsområdet og det udviklede tekniske system til at kunne visualisere andre Europæiske miljødatasæt for Europas borgere. Der vil i 2007 blive påbegyndt et arbejde med udviklingen af en Internetapplikation, der vil kunne vise luftforurening af partikulært stof (PM10 – 10 µm fraktionen af det partikulære stof) og senere også andre forureningsstoffer. Også vandområdet vil i 2007 drage nytte af den tekniske udvikling og de softwarekomponenter, som EEA har opbygget i forbindelse med OzoneWeb. Det såkaldte Vandinformationssystem (WISE) vil belyse en lang række spørgs-

mål på vandområdet i form af statistiske opgørelser på årsplan såsom næringsstofbelastning af havområder, organisk stofindhold i søer, vandføring i Europas floder og meget andet. Nøgleinformationer om OzoneWeb: • http://www.eea.europa.eu/maps/ ozone/map • Indsamling og visning i realtid af målte ozon-niveauer for hele Europa • Integration af ArcGIS, ArcSDE, .NET, BizTalk og Flash teknologi • Internetportal for observerede ozonmålinger fra alle Europas lande ■

Den store tekniske kompleksitet er nødvendig for at understøtte geokommunikationen på dette meget ambitiøse niveau og på europæisk skala.

Fremtiden indenfor miljødatavisning på Internet I øjeblikket arbejdes der med at bruge både det opbyggede netværk af datale25 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Figur 1: Ozon-niveauet for hele Europa den 19. juni 2006 om eftermiddagen. Det ses, at der er moderat niveau i store dele af Europa på dette tidspunkt og også i Jylland. Et moderat ozon-niveau kan give symptomer af ubehag for følsomme personer, f.eks. astmatikere.

Hjørring Kommune viser vej på GIS-fronten Af Jacob Lange GIS er blevet et strategisk værktøj og en fast del af kommunernes IT-infrastruktur. Sådan er det også i Ny Hjørring Kommune, der med en banebrydende GIS-applikation har sat dagsordenen for en rationel samkøring af kommunens forskellige GIS- og CAD-systemer.

Kort & GIS-teamet i Hjørring Kommune hører under Teknisk Forvaltning og står for udvikling, vedligeholdelse og drift af kommunens GIS-løsninger samt integration til de øvrige IT- og CAD-løsninger. Det er især medarbejdere inden for planlægning, vej- og forsyningsnettet, vand og kloak, grundsalg samt miljø og byggesagsbehandling, der gør brug af

data om geografien i kommunen. Skole, dagpleje- og ældreområdet er dog også blevet aktive GIS-brugere inden for de seneste år, og den tendens ses over hele landet. Som et led i kommunalreformen skal Ny Hjørring Kommune, en sammensmeltning af Løkken-Vrå, Hirtshals, Sindal og Hjørring kommuner, arbejde på at

Teamlederen for »Kort & GIS« Bente Neerup og landinspektør Jan Hvingel, begge Hjørring Kommune.

rationalisere GIS-driften samtidig med, at brugen af GIS skal udbygges. Det indebærer blandt andet en bedre styring af datakvaliteten og større fokus på tilgængeligheden af kommunens GIS-data for den enkelte bruger. Hjørring Kommune ønskede at få det bedste bud på en samkøringsplatform til henholdsvis MapInfo, AutoCAD og Microstation. Målet var at undgå en ophedet og ofte subjektiv debat om, hvad der er den rigtige måde at arbejde med GIS og CAD på, hvilket system der har de fleste fordele, og hvilke leverandører der kan tilbyde de bedste priser.

Skyder genvej Det enkle svar lød ISM; Independent Spatial Management, og forkortelsen har i dag samlet alle tre systemer i én logisk opbygget og lettilgængelig, databasebaseret GIS-applikation. Teamlederen for Kort & GIS Bente Neerup giver her svaret på, hvorfor valget faldt på ISM: »Vi har tidligere været plaget af lidt for meget kaos på GIS-området, og det har stridt mod vores ambition om at gøre brugerne så selvhjulpne som muligt. Også i relation til CAD-verdenen hvor brugerne arbejder i andre systemer og filformater, vil det uvægerligt kræve alt for mange ressourcer at optimere driften. Derfor valgte vi ISM-applikationen fra COWI, fordi vi derigennem kan skyde genvej til de mange nye krav, der stilles til vores håndtering af geografiske data. Databaseopbygningen gør for eksempel, at vi får langt bedre styr på vores data, og med ISM ovenpå får vi ét brugerinterface, som kan integreres i alle de eksisterende program-interfaces. Det betyder, at det bliver lettere at administrere, samtidig med at brugerne kan fortsætte med at bruge de klienter, som de er vant til. Alt i alt en optimal løsning for os«, siger Bente Neerup. 26 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Nyt om dit affald

Ny GIS-applikation giver bedre samkøring af CAD og GIS i Hjørring Kommune.

Højere datakvalitet for brugerne Bag ISM-løsningen står COWI og den svenske udviklervirksomhed Spatial Technology. Hjørnestenen i løsningen er, at det slet ikke er nødvendigt at vælge ét dyrt indkøbt GIS-system frem for et andet og dermed tvinge en lang række medarbejdere over på en anden platform. ISM går nemlig på tværs af kommunernes GIS- og CAD-systemer og gør det samtidig muligt at læse og skrive i data fra forskellige platforme. Tidligere er GIS-dataenes og temalagenes regler og attributter typisk forsvundet ved en sådan manøvre, og det har i praksis gjort dem værdiløse. Med ISM er det imidlertid muligt at opretholde datakvaliteten uændret og tilmed forbedre den.

Undgår religiøst valg Kommunerne i Ny Hjørring Kommune har alle brugt MapInfo som primær GISløsning og har dermed ikke stået over for det ofte »religiøse« valg mellem forskellige platforme. Til gengæld står Ny Hjørring Kommune i den samme situation som så mange andre storkommuner rundt omkring i landet, nemlig at datakvaliteten svinger meget kommunerne imellem. Så selvom GIS-dataene primært stammer fra MapInfo er der altså stor forskel på, hvor mange attributter der er tilknyttet de enkelte datasæt, hvordan de har været kvalitetssikret, og hvor ofte de har været opdateret. Det får Kort & GIS fremover langt nemmere ved at styre. »En ren databaseløsning til GIS ville ikke have løst vores problemer til fulde, da vi også er meget afhængige af data fra AutoCAD og Microstation. ISMapplikationens brugerinterface er det, der fjerner klientafhængigheden, så vi fremover kan fokusere på at sikre vores 27 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

mange forskellige brugere den bedst mulige adgang til vores data. Det gør vi ved at arbejde målrettet med datakvaliteten og sætte data sammen i de rigtige grupper. Desuden ønsker vi også at øge den tværfaglige brug af data, der tidligere kun har »levet« isoleret i bestemte forvaltninger. Forhåbentlig kan det være med til at øge udbyttet af vores geografiske data, også selvom de stammer fra programmer, den enkelte medarbejder ikke har været vant til at bruge«, siger Jan Hvingel, landinspektør i Hjørring Kommune.

Mindre revolution ISM åbner altså for en helt ny dimension af arbejdet med GIS-data. For fremover vil medarbejderne i Ny Hjørring Kommune opleve, at systemerne smelter sammen, så det i stedet kommer til at handle om den optimale udnyttelse af de forskellige GIS- og CAD-data og ikke så meget, hvilken platform man er vant til at arbejde på. »Det hele lyder meget enkelt, men det er ofte i det enkle, revolutionerne ligger. Selvom den gængse »kigge-bruger« ikke kommer til at opleve en hel masse forskelle i brugen af data, er ISM rent administrativt og strukturelt en mindre revolution. Vi får vendt helt op og ned på vores måde at administrere GIS- og CAD-data på og har fået den rigtige platform til at effektivisere hele GIS-området. Det er meget væsentligt for os i opfyldelsen af de nye GIS-krav under kommunalreformen. Vi vil også fremover overtage mange flere miljø-, plan- og vejdata fra amterne, og dem vil vi selvfølgelig også tilgå via ISM«, fastslår Bente Neerup. ■

Fremtidens

affald Allerede inden Rebild Kommune er en realitet, har Støvring, Skørping og Nørager udarbejdet en ny og fælles affaldsordning. Det bedste fra de tre kommuners eksisterende ordninger er valgt ud. Tankegang har udarbejdet et fælles affaldshæfte for de tre kommuner. Princippet i hæftet er, at borgerne først og fremmest skal vide, hvad der bliver anderledes og nyt for dem i den nye kommune. Derfor har hæftet et omslag med målrettet information til hver af de gamle kommuner. Hæftet bliver omdelt til alle husstande i Rebild Kommune allerede i november. Vil du også informere om nye tiltag på affaldsområdet så kontakt Bolette Falbe-Hansen eller Stener Glamann i Tankegang.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Digitalt samarbejde om trafikinformation Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter er bemandet 24 timer i døgnet alle årets dage.

Af Helene Cecilie Kærsgaard, projektleder, i Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter Vejdirektoratet har udviklet et koncept for eksterne parters direkte indmelding af vej- og trafiksituationer til TrafikInformationsCentret. ITsystemet TrafikMan muliggør effektivt samarbejde om trafikinformation på tværs af myndigheder. Der er dels igangsat samarbejder i forbindelse med kommunalreformen og kommunernes nye opgaver inden for trafikinformation og trafikledelse, dels i forbindelse med udviklingen af nye fælles webportaler i Hovedstadsområdet og i Trekantområdet, hvor al trafikinformation fremover skal være at finde samlet på ét sted.

Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) samler information om trafiksituationen på det rutenummererede vejnet og vigtige lokalveje. Centret formidler trafikinformation via www.trafikken.dk, telefontjenesten 1888, Tekst-TV og direkte til bilisternes navigationssystemer via RDS-TMC. Desuden distribueres trafikmeldinger til en lang række relevante medier, eksempelvis lokalradioer og TV. Meldingerne indbefatter 28

aktuelle trafiksituationer som f.eks. uheld eller kødannelser, vejarbejder og andre planlagte aktiviteter på vejene, vejr og føre. P.t. bygger en del af de trafikinformationer, som Vejdirektoratet distribuerer via T.I.C., på indberetninger fra amterne om vejarbejder og andre planlagte aktiviteter, der påvirker trafikafviklingen på de nuværende amtsveje. T.I.C. er således i dag i stand til at dække vej- og trafiksi-

tuationen på hele landets overordnede vejnet.

Kommunalreformen giver nye trafikopgaver Kommunalreformen reducerer vejmyndighederne fra tre niveauer til to. Ansvaret for godt 2.000 km af de nuværende 10.000 km amtsvej overtages af Vejdirektoratet, mens hele 8.000 km rutenummereret vejnet overgår fra amterne til kommunerne. I stedet for hovedsageligt at have samarbejdet med de 13 amter vil Vejdirektoratet pr 1. januar 2007 få 98 nye samarbejdspartnere, kommunerne. Både Vejdirektoratet og kommunerne står dermed overfor nye centrale udfordringer. Kommunerne får alle en større eller mindre bid af det rutenummererede vejnet, hvor trafikmængden er 3-4 gange større end på de nuværende kommuneveje. Der er fokus på miljø, krav til infrastruktur og trafikafvikling, skoleveje og trafiksikkerhed. Med overtagelsen af amtsvejene vil kommunerne således skulle varetage helt nye opgaver inden for trafikinformation, trafikledelse og fremkommelighedsplanlægning. Sam28 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

menholdt med vores viden om, at den samlede trafik i Danmark er steget med ca. 30 % siden 1990 og fortsat stiger, medfører det, at arbejdet med trafikken i kommunerne efter kommunalreformen vurderes at stige med i gennemsnit 3040 %1). Det er vigtigt at gribe de nye opgaver med trafikken rigtigt an fra starten, så ressourcerne udnyttes bedst muligt og niveauet opretholdes og forbedres i takt med udviklingen.

Trafikinformation

TrafikMan Vejdirektoratets tilbyder at implementere ITsystemet TrafikMan i kommunerne, så vejarbejder og andre situationer med

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

Her er zoomet ind på Aalborg på trafikken.dk. Web-kameraer og aktuelle vejarbejder er valgt til under »Generelle temaer«. Screendumpet viser oversigtskortet, en af Aalborg Kommunes egne vejarbejdsmeldinger og et web-kamera.

indflydelse på trafikken kan indmeldes direkte til T.I.C.s database. TrafikMan er et enkelt og brugervenligt redskab, som giver kommunerne mulighed for at informere hurtigere og bredere end via de vante kanaler. Meldingerne kan lægges i systemet, så snart aktiviteterne og tidspunkter for opstart og afslutning er kendt. Det er let at stedfæste præcist på systemets kort eller via adresselisterne. Brugeren bliver guidet gennem indmeldingen (hændelse, problem, henstillinger, restriktioner, tidsbestemmelse, stedfæstelse), så ingen vigtige oplysninger bliver glemt. TrafikMan vil desuden lette informationsarbejdet, da den ansvarlige i kommunen kun

skal melde om den trafikale situation ét sted, kan melde til alle på én gang og altid vil have et godt overblik over både fremtidige og aktuelle aktiviteter på vejnettet. Meldingerne, som kommunerne lægger i systemet, bliver vist direkte på trafikken.dk, og umiddelbart efter indmeldingen udnyttes også T.I.C.s øvrige system til formidling af trafikinformation helt automatisk, så alle relevante medier og berørte trafikanter får hurtigst muligt besked. Systemet kan desuden sættes op så alle informationer på samme tid distribueres via vejmyndighedens egen hjemmeside.

➜

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

www.collaboration.dk

Trafikanter og en lang række medier, der er bindeledet ud til trafikanterne, forventer at få information om forhold, der har betydning for trafikafviklingen på deres rute eller i deres lokalområde. Det bliver fremover kommunernes ansvar at informere om aktiviteter, der foregår på det overordnede vejnet – dvs. primært på ruterne og andre store kommuneveje med betydelig trafik (indfaldsveje, omfartsveje mm). For at beholde det nationale overblik i T.I.C. og fortsat kunne informere trafikanterne på et tilfredsstillende niveau, skal der kunne bygges på indberetninger for det vejnet, kommunerne overtager. Det er derfor nødvendigt for T.I.C. i samarbejde med de nye kommuner at komme udfordringerne i møde allerede nu.

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

29 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Det nye TRAFIKinfo-site lanceres på trafikken.dk i begyndelsen af 2007. Et lignende samarbejde er under opstart i Trekantområdet, som er et væsentligt trafikalt knudepunkt for både national og international trafik. Kommunerne i området og Vejdirektoratet er i første omgang ved at etablere en fælles portal for vejtrafikken med vejarbejder, planlagte begivenheder, trafikmeldinger, vintertrafikinformation og samkørselspladser samt en side dedikeret til godstransport. Trafikportalen for Trekantområdet ventes at være klar i midten af 2007, og projektet udvides med informationer for den kollektive trafik i en efterfølgende fase. Implementeringen af TrafikMan i de pågældende kommuner er en væsentlig forudsætning for disse projekters gennemførsel. Vejarbejde på Slotherrensvej.

Trafikinformation på tværs Det koster ikke noget at få TrafikMansystemet leveret, installeret og videreudviklet, men kommunen bidrager med et mindre beløb til support og drift af systemet og betaler selv kortlicens.

området. Samtidig vil et bredt samarbejde mellem T.I.C. og kommunerne via TrafikMan sikre et nationalt overblik over situationen på vejnettet og ensartet lettilgængelig information til trafikanterne – på tværs af kommunegrænser og uanset hvor i landet de færdes.

Systemet er afprøvet i nordjysk samarbejdsprojekt TrafikMan er gennem et par år blevet afprøvet og videreudviklet via et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Politi, Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet. Resultatet af samarbejdsprojektet er et eksempel på, hvordan en række offentlige myndigheder kan arbejde sammen og via digital teknik skabe en mere effektiv informationsformidling og bedre trafikantservice til gavn for borgerne. Ved samarbejdet optimeres arbejdsgangene for alle involverede parter, man undgår forstyrrende og tidskrævende mellemled, og kommunikationsgangene mellem de to parter og til medierne og trafikanter sikres. Samtidig udnytter man T.I.C.s effektive system til formidling af trafikinformation. T.I.C.s videreformidling af kommunernes trafikmeldinger gør, at trafikanterne via T.I.C.s informationskanaler både kan søge trafikinformation inden en planlagt tur og under turen. En velinformeret trafikant formodes at bevæge sig bedre og sikrere i trafikken, og set i et større perspektiv vil en optimal varetagelse af de nye trafikopgaver i kommunerne derfor både betyde øget trafiksikkerhed og bedre fremkommelighed i 30

Nye fælles trafikportaler Pga. de stigende trængselsproblemer er det blevet nødvendigt at tænke utraditionelt og samarbejde på tværs af trafikformer for at kunne informere trafikanterne målrettet. Nye fælles trafikportaler er under udvikling, hvor formålet er ved koordineret og lettilgængelig information at give trafikanter og rejsende det optimale overblik over transportsystemet i sin helhed og mulighed for at søge information om alle transportmidler samlet ét sted. TRAFIKinfo er et samarbejdsprojekt i Hovedstadsområdet mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner, DSB, DSB S-tog, Banedanmark, Ørestadsselskabet, HUR, Københavns Politi og Vejdirektoratet. Al relevant og aktuel information om muligheder for transport, uregelmæssigheder, optimale ruter osv. skal være at finde samlet på et særligt trafiksite for Hovedstaden, som skal integreres under trafikken.dk. Et andet formål med TRAFIKinfo-samarbejdet er at få flyttet mest muligt trafik fra vejene over i det kollektive system samt øge andelen af kombinerede ture, hvor individuel og kollektiv transport forbindes.

Nye teknologiske muligheder, konstant stigende trafik og øgede krav til brugerorienteret service gør, at der er både behov for og mulighed for en sammenhængende strategi for trafikinformation på tværs af myndigheder og geografi. Dette kan med stor fordel tænkes ind i kommunalreformen fra starten. Processen åbner mulighed for et styrket samarbejde mellem kommuner og Vejdirektorat – og for via TrafikMan at koordinere hele landets trafikinformation i T.I.C. Trafikanterne ønsker kun at søge trafikinformation ét sted og skelner ikke mellem vejenes forskellige status som henholdsvis kommuneveje og statsveje. I fremtiden skal fokus ligge på vejnettet som helhed, trafikanterne skal i centrum ved ensartet og samlet, lettilgængelig og opdateret information, og opgaverne i den sammenhæng må fordeles så de involverede parters ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt.

Mere information For yderligere information om T.I.C. og om samarbejdet med kommunerne og de fælles trafikportaler kontakt Helene Cecilie Kærsgaard på hck@vd.dk eller telefon 33413416. Kilde: 1) Kommunal Vejforvaltning 2007 – efter kommunalreformen – Et inspirationsnotat. Kan findes ved at bruge søgefunktionen på www.vejsektoren.dk

■ 30 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

%5. %BONBSL o I K EBUBLWBMJUFU nFSF BOWFOEFMTFS PH CFESF SFTVMUBUFS

/ZF UJEFS o /ZF I KEFS #MPN*OGP " 4 IBS J GPSÌSFU MBO DFSFU %5. %BONBSL o FO OZ EBOTL MBOETE LLFOEF I KEFNPEFM NFE FO IJEUJM VTFU O KBHUJHIFE .PEFSOF MBTFSTDBOOJOHTUFLOJLLFS GSB nZ IBS HKPSU EFU NVMJHU BU JOETBNMF EBUB UJM EFO OZF I KEFNPEFM BG %BONBSL 'SB FO nZWFI KEF NFMMFN N CMJWFS EFS JOETBNMFU HPEU NJB LPPSEJ OBUFS 5JMTBNNFO CFTLSJWFS LPPSEJOBUFSOF EFU EBOTLF MBOETLBC NFE FU MBOHU I KFSF EFUBMKFSJOHTOJWFBV FOE UJEMJHFSF I KEF NPEFMMFS IBS HKPSU &UBCMFSJOHFO BG %5. %BONBSL ÌCOFS GPS FO MBOH S LLF OZF BOWFOEFMTFTPN SÌEFS GPS I KEFEBUB %BUB LBO MFWFSFT NFE LPSU WBSTFM PH UJM FO PWFSLPNNFMJH QSJT

,POUBLU #MPN*OGP " 4 .BTOFE HBEF , CFOIBWO 5SVF . MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

'BY 'BY

F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL

- T NFSF QÌ WPSFT XFCTJUF XXX CMPNJOGP EL

31 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Nyt værktøj til fremtidens digitale vejforvaltning Af Paul Stühler, projektleder, Vejdirektoratet

vejman.dk er et webbaseret vejforvaltningssystem, der udvikles af Vejdirektoratet. Det bygger på erfaringer og data fra to nuværende systemer og udvikles til at kunne bruges af andre end fagfolk.

»En borger ringer og klager over manglende fejning i Adamsgade, som er en kommunevej. Du lover at viderebringe klagen og vil efterfølgende give beskeden videre til det ansvarlige distrikt. Slå op hvilket distrikt, du skal ringe til under Kvikinformation i vejman.dk. Hvilket distrikt?« Denne lille opgave blev blandt flere andre stillet på en workshop om vejman.dk med deltagelse af medarbejdere fra amter, kommuner og Vejdirektoratet. Men snart er det alvor. Borgere vil banke på døren til en række nye vejforvaltninger - omfattende 98 kommuner og Vejdirektoratet med større krav til den service, som forventes leveret.

To systemer smeltes sammen Den nye virkelighed der træder i kraft ved årsskiftet medfører, at Vejdirektoratets to digitale vejforvaltningssystemer VIS og VEJMAN 32

smelter sammen til ét system: vejman.dk. VIS – Vejsektorens InformationsSystem – er udviklet og anvendt af amterne og Vejdirektoratet som en fælles vej-, trafik- og uheldsdatabank. VEJMAN er udviklet til kommunernes tekniske forvaltninger og bygger på et samarbejde mellem Vejdirektoratet og ca. 1/3 af landets kommuner.

Igennem en årrække har der været tradition for at anvende forskellige vejforvaltningssystemer i henholdsvis statsligt, amtsligt og kommunalt regi. Men med de nye storkommuner ændres behovene, idet mange kommuner ud over deres traditionelle trafikveje også overtager ansvaret for de større veje. En naturlig konsekvens af denne udvikling har fra Vejdirektoratets side været at arbejde hen imod et fælles system, der dels kan håndtere alle typer af veje og dels understøtter det fremtidige samarbejde mellem vejbestyrelser, herunder samarbejdet mellem Vejdirektoratet og kommunerne. Denne virkelighed danner baggrund for vejman.dk, hvor data og applikationer samles i ét webbaseret system. Det store arbejde med at fusionere de to systemer har været en god anledning til at kigge på de arbejdsprocesser og de krav, som den moderne bruger har til et vejforvaltningssystem. Her har det været af afgørende betydning at koble en fokusgruppe på specifikationsarbejdet. Fokusgruppen består af erfarne medarbejdere fra både stat, amter og kommuner og har haft meget stor indflydelse på de specifikationer, der udgør fundamentet for brugerfladen i vejman.dk. En vigtig ting, som fokusgruppen har peget på, er at få systemet gjort mere tilgængeligt, så også den lejlighedsvise bruger kan trække på data. Fokusgruppen har også peget på behovet for at gøre systemerne mindre registerorienterede, og ikke mindst at få vejforvaltningsdata præsenteret på kort.

Skadespoint beregnet i vejman.dk/belægningsoptimering er en del af baggrundsmaterialet når rapporter om f.eks. Målrettet vejvedligeholdelse skal udarbejdes.

Nye formidlingsformer Traditionelt er vejforvaltningssystemer registerorienterede 32 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

og præsentationsformerne er som regel centrerede om tabulære datavisninger. Kort og GIS har så været et appendiks, som er forbeholdt de få tekniske brugere. Det er vores opfattelse, at dette forhold har afskrækket en række brugere fra at anvende vejforvaltningssystemernes data i bredere sammenhæng. Disse forhold søger vi at løse på en ny og alternativ måde. For at sikre tilgængelighed til vejman.dk har vi introduceret en række målrettede brugeruniverser, der understøtter behovene hos de forskellige typer af brugere - lige fra sagsmedarbejderen over den tekniske chef til politikeren. For at skabe øget forståelse og anvendelsesmuligheder, har vi udvidet de basale formidlingsformer ved at præsentere alle data valgfrit både på tabelform og på kort. Med disse forholdsvis enkle virkemidler opnår vi, at vejforvaltningsdata kan få en bredere anvendelse, så også den ikke teknisk-faglige bruger kan få glæde af data. Det betyder, at medarbejderne ved kvikskranken – som i det indledende eksempel – vil kunne trække på data fra vejman.dk. Udover at se vejman.dk som et vejfor-

vejman.dk er en fusion af VIS og VEJMAN.

valtningssystem er det også starten på et vejforvaltningsnetværk, hvor datasamlinger lagres et centralt sted, men hvor anvendelsen foregår i de lokale teknisk-faglige systemer. Fordelen er indlysende, idet man anvender samme datagrundlag i de mange forskelligartede opgaver, som en vejforvaltning løser.

Centralt led i digital vejforvaltning Det første modul i vejman.dk-familien som er klar til at blive taget i brug, er vejman.dk/belægningsoptimering. Systemet er et centralt led i digital vejforvaltning, idet det medvirker til at planlægge og prioritere vejvedligehol-

➜

Kom til Atkins... ... før du kommer til kort TGS GROUP 28.091

Mød os på Kortdage 2006 6.-8. november i Herning

Atkins tilbyder databehandling og analyse af alle typer stedfæstede data, samt implementering og drift af professionelle GIS-løsninger. Gennem adskillige GIS projekter har Atkins opnået stor erfaring og viden inden for især udvikling og opsætning af interaktive WebGIS løsninger, Asset Management systemer til brug for infrastrukturforvaltere, indsamling og formidling af både nationale og europæiske miljødata på miljøportaler og udførelsen af GIS analyser på data til brug i den ﬁnansielle sektor. Via et velfunderet og bredt samarbejde med både nationale og internationale dataleverandører sikrer Atkins en hurtig og sikker adgang til en lang række af geodata igennem vor korttjeneste.

Mød Atkins på Kortdage 2006 til en snak om dine behov og vores løsninger. Atkins er en international rådgivningsvirksomhed med danske kontorer i København, Århus og Esbjerg. Kontakt os: Atkins N Arne Jacobsens Allé 17 N 2300 København S Tlf. +45 8233 9000 N Fax +45 8233 9001 N info-dk@atkinsglobal.com Eli Skop, Direktør for GIS, direkte tlf. +45 8233 9448

gis.atkins.dk N www.atkins.dk

33 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

I vejman.dk er både kort- og listevisning standard.

delsen ud fra fastlagte strategier, så budgettet kan anvendes optimalt. Optimeringen i det nye modul resulterer i vedligeholdelsesforslag, der sikrer en ensartet vedligeholdelsesstandard. Kommuneveje og amtsveje er som regel meget forskellige i deres opbygning og nedbrydes af samme årsag også efter forskellige mønstre. Det nye modul til belægningsoptimering er derfor baseret på to forskellige nedbrydningsmodeller som grundlag for beregningerne. Med modulet kan belægningstilstandens udvikling simuleres for en årrække ud i fremtiden og anvendes som dokumentation i en vurdering af fremtidige budgetbehov. Ud fra forskellige budgetniveauer kan der gennemføres konsekvensanalyser som viser, hvordan belægningstilstanden ændres i de kommende år. Systemet kan også bestemme et budgetniveau, som fastholder en given tilstand på vejnettet.

Håndtering af naboservicesager Et andet modul der vil indgå i vejman.dk, er et system til håndtering af naboservicesager. Systemet er udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med amterne. Vejdirektoratet har været på besøg i amterne for at indsamle naboservicedata (deklarationer) vedr. adgangsforhold, byggelinier, oversigts34

forhold mv. for de godt 2000 km amtsveje, som Vejdirektoratet overtager fra amterne. Disse data er sammen med tilsvarende naboservicedata for det eksisterende statsvejnet efterfølgende blevet skannet og bearbejdet. Første udgave af vejman.dk/naboservice systemet kan således håndtere adgangsforhold, byggelinier og oversigtsforhold. Foruden naboservicedata indgår oplysninger fra en lang række systemer (f.eks. Digitale Grundplaner (DGP), Offentlig Informationsserver (OIS), matrikelregister, ESDH og Ortofoto). Dermed skabes ét samlet system, som sagsbehandleren kan arbejde i og som sikrer sammenhæng mellem data. Systemet gør det f.eks. muligt på forskellig måde at søge på en række oplysninger omkring adgangs-, byggelinie- eller oversigtforhold og derpå få vist søgeresultaterne på et kort eller i tabelform, ligesom der via systemet er direkte adgang til de skannede data. Systemet sikrer således et pålideligt administrationsgrundlag i forbindelse med behandling af naboservicesager.

Overblik over data til vejdrift Hvis en kommune har en funktionskontrakt, hvor en entreprenør vedligeholder større dele af kommunens vejnet over en længere årrække, kan vejman.dk

medvirke til at give det nødvendige overblik både i udbudssituationen og i selve kontraktforløbet. I udbudssituationen kan der gives en oversigt over arbejdets mængde og omfang fordelt på vejtyper og vejklasser – f. eks. vejarealer, længder af kantsten, striber, belægninger mv. Der kan også gives en status på vejenes tilstand på udbudstidspunktet – både på enkelte veje og på hele vejnettet. I funktionskontraktens forløb vurderes vejenes tilstand løbende og registreres i vejman.dk. Disse tilstandsregistreringer giver både overblik over, hvordan situationen på vejene udvikler sig og mulighed for at holde øje med, at funktionskontraktens krav bliver opfyldt. I vejman.dk bliver det på sigt muligt at gruppere kommunens veje og angive, om de er en del af en funktionskontrakt eller en partneringaftale. Denne grupperingsmulighed kan være meget anvendelig i kommuner, hvor det kun er en del af vejnettet der indgår i en funktionskontrakt, og hvor kommunen derfor selv skal sørge for vedligeholdelse af det øvrige vejnet. Dels får kommunen en tydelig registrering af, hvilke veje der er under kontrakt og hvilke, der ikke er. Dels kan vejman.dk/belægningsoptimering køre traditionelle belægningsprioriteringer på de øvrige veje.

Åbne snitflader og serviceorienteret arkitektur vejman.dk baserer sig på åbne snitflader og en serviceorienteret arkitektur. Dette betyder, at systemet kan integreres med både lokale og nationale datasamlinger, og at man får mulighed for at åbne op for vejdata og bygge services rettet mod borgerne og virksomhederne via Internettet. For eksempel kan vejbestyrelsen lægge informationer om stisystem, trafiktal og støjforhold m.m. ud til borgerne via Internettet. Disse forhold er ofte væsentlige, når man kigger efter en ny bolig, men er i dag ikke altid lette at få et overblik over. Det eksisterende VEJMAN og VIS vil forsat være i brug i nogen tid endnu, men sammenlægningsarbejdet er i fuld gang og baseres bl.a. på de erfaringer, som Vejdirektoratet har fået sammen med Bornholms Regionskommune, hvor man har samlet hele vejnettet fra de fem tidligere kommuner og amtet i én løsning. Første version af et samlet vejman.dk vil være klar til brug, når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007.

■ 34 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Nye kommuner, nye kort og GIS-løsninger

Skråfoto over dele af Carlsberg Bryggeri

Der er øget behov for kort og GIS-løsninger i de nye kommuner, så ﬂest mulige medarbejdere får adgang til GIS og kort i deres daglige sagsbehandling. Vi har løsninger til alle grene af den offentlige forvaltning. COWI imødekommer behovene med: Ortofoto

• • • • • • • • •

Landsdækkende ortofotos (DDO ) Landsdækkende højdemodeller (DDH®) Georefererede skråfotos 3D bymodeller og visualiseringer WMS/Internetservices Integration af GIS- og CAD systemer (ISM og DANDAS) WebGIS og MobilGIS MapInfo-løsninger GIS kurser

COWI Lyngby 45 97 22 11

COWI Silkeborg 87 22 57 00

COWI Vejle 76 42 64 00

COWI Aalborg 99 36 77 00

COWI Århus 87 39 66 00

COWI Odense 63 11 49 00

www.cowi.dk/kort www.cowi.dk/gis

3D bymodel

Vandløbsvedligeholdelse:

Optimering med digitale online data Af Rolf Christiansen, Viborg Amt, Naturkontoret, Klaus Schlünsen, Orbicon, Vandressourcer & Råstoffer og Ole Smith, Orbicon, Vandressourcer. Planlægning af grødeskæring i vandløbene efter behov kan sikres gennem automatisk overvågning af vandstanden. Dette gavner miljøet og kan betyde reducerede omkostninger til vandløbsvedligeholdelsen.

vet) forudses det, at der vil opstå behov for ændret vandløbsvedligeholdelse, for at miljømålene kan opfyldes i mange vandløb. Modellen fra Viborg Amt vil derfor med fordel kunne implementeres i de nye kommuner. I det følgende beskrives hvordan online data, sammenholdt med historiske data og målsætninger, anvendes i den digitale forvaltning i Viborg Amt.

Både miljøet og afledning af vand skal tilgodeses

I Viborg Amt anvendes data fra vandløbsstationer til forvaltning af en række opgaver, der efter strukturreformen overgår til de nye kommuner. I dag anvender amtet aktuelle vandstandsdata

til at beslutte, hvornår det er optimalt at gennemføre grødeskæring, som led i den regulativbestemte vandløbsvedligeholdelse. Som følge af Lov om miljømål (implementering af vandrammedirekti-

Viborg Amt – overblik over vandstanden på en given dag.

Vandløbslovens formål er at sikre at et vandløb kan bruges til afledning af vand under hensyntagen til miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Efter 2009 fastsættes miljømål for vandløb i vandplanen, der udarbejdes med hjemmel i miljømålsloven. Opmærksomheden om kravene til vandløbskvaliteten har været stigende gennem de seneste år, og tendensen vil formentlig fortsætte, således at vandløbene kommer til at leve op til vandplanernes miljømål. For at kunne tilgodese miljøet i størst mulig udstrækning inden for rammerne af vandløbsregulativerne, kan det derfor være nødvendigt at reducere vandløbsvedligeholdelsen og i stedet vedligeholde efter behov. På den måde sikres det tillige, at der ikke anvendes flere midler til vedligeholdelsen end der er behov for. Samtidig kan det være nødvendigt løbende at ændre vedligeholdelsesplanen i takt med at nye erfaringer hentes, som det er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens udkast til rapporten: Udarbejdelse af vandløbsregulativer, september 2006. Udkast til rapporten ligger på styrelsens hjemmeside og her står bl.a. Tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig vedligeholdelse er en løbende proces hvor de indhentede erfaringer det ene år benyttes til at foretage justeringer. Regulativets 36 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

bestemmelser bør derfor angive nogle rammer hvor det er muligt at foretage justeringer i f.eks. anvendelse af grej, udførelsestidspunkt, metode osv. I Viborg Amt anvendes data fra vandløbsstationer, historiske som aktuelle, til forvaltning af vandløbsopgaver. Online data præsenteret via Internettet indgår bl.a. i amtets vurderinger af hvornår der skal foretages grødeskæringer.

Hvad er en online vandstandsstation Online adgang betyder, i bogstaveligste forstand, adgang til nye opdaterede informationer om den aktuelle vandstand, når det ønskes. I Viborg Amt registreres vandstanden i vandløbene med en given frekvens ved hjælp af dataloggere, eksempelvis hvert 15. minut og overføres til Amtet via mobiltelefon, når der er behov for det. Det kan typisk ske 1 gang i døgnet eller oftere om nødvendigt. Registreringen sker med måleudstyr i felten, data overføres via mobilnettet og data sendes videre til ønsket web-server. Alt dette foregår automatisk. Så snart data er overført fra vandløbsstationerne er de til rådighed for amtet, idet der automatisk genereres en kurve, der viser vandstandsvariationen for f.eks. de seneste 30 dage. Stationerne er placerede i vedligeholdelsesmæssige følsomme strækninger, som samtidig er repræsentative for hele - eller dele af vandløbene.

Vandstanden i Sjørring Sø Kanal, Viborg Amt

Online information sikrer rigtige beslutninger Vandløbsvedligeholdelsen er fastlagt i vandløbsregulativer, der beskriver vedligeholdelsens udførelse og intensitet. Vedligeholdelsen skal samtidig tilrettelægges på en sådan måde at den tilgodeser de målsætninger, der er fastsat for at sikre gode betingelser for planter og dyr. I grødesæsonen starter dagen for vandløbsfolkene i amtet typisk med at gå på Internettet og checke den aktuelle

GIS

vandstand. Vandstanden og udviklingen den sidste uge sammenholdes med nedbørsprognosen for den kommende uge og med regulativernes krav til vedligeholdelsen. Fra stationen ved man hvornår de afvandingsmæssigt kritiske vandstande indtræder på strækningen, og kurvens hældning, som skyldes grødevæksten, er med til at forudsige hvor længe der vil gå før grødevæksten kan forventes at blive årsag til kritiske vandstande.

➜

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

37 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

skæring. Ligeledes er det muligt at se den efterfølgende påvirkning som følge af fornyet og måske oven i købet øget grødevækst. Med denne viden i bagagen kan amtet tage stilling til, om tidspunktet er optimalt for grødeskæring, eller om det bør og kan udskydes. For tidlig grødeskæring kan betyde øget genvækst og dermed omkostninger til ekstra skæringer. For sen grødeskæring kan medføre oversvømmelser. Adgang til »friske« vandstandsdata fra vandløbene gør det således muligt at optimere vandløbsvedligeholdelsen. Når vandløbene kan tilses fra skrivebordet spares der tillige en del tid og kørsel til tilsynet.

Information til lodsejere Idet vandstandsdata præsenteres på Internettet er de ikke kun til rådighed for myndighederne men også for borgerne. Det er Viborg Amts erfaring, at en lodsejers bekymring på grund af forhøjet vandstand ofte afhjælpes, når der er direkte adgang til både nye og ældre data. Eksempelvis kan den aktuelle vandstand vise sig at være væsentlig lavere end skønnet i marken. Vandstanden kan også være på vej ned og »faren« drevet over. Det betyder at amtet undgår unødige opringninger fra bekymrede eller utilfredse lodsejere.

Øvrig anvendelse af online data Målestation til overvågning af vandløb, Viborg Amt.

Den aktuelle vandstand kan sammenlignes med historisk statistik, som også er tilgængelig via Internettet. Amtet kan på den måde vurdere om en hændelse

er usædvanlig eller ofte forekommende. Historiske data giver desuden mulighed for at vurdere effekten af en grøde-

Online registrering kan med fordel anvendes til andet end vandstandsregistrering. Online overvågning af iltindhold og temperatur i vandløb og søer, giver aktuel viden om effekten af kunstig iltning i amtets søer. Andre anvendelsesområder er online regulering af vandstand og vandføring, samt styring af udpumpninger for overholdelse af mindste vandføringer. Disse reguleringer sker i dag som følge af krav opstillet af amterne, for at sikre en »bæredygtig« vandføring og vandstand i vandløb og søer, til gavn for både mennesker og miljø. Flere af disse opgaver overgår også til kommunerne efter strukturreformen. ■

38 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Hurtig og effektiv

Oprensning af forurenet jord og vand Renser til under de danske kvalitetskriterier Oprensningen tager kun nogle få måneder

Udviklet i USA hvor et utal af referencer dokumenterer effekten

In Situ Thermal Desorption (ISTD) > Jordopvarmning med varmelegemer > Oprensning både over og under grundvandsspejlet > Effektiv også i lavpermeable aﬂejringer > Lave slutkoncentrationer for alle forureningstyper

Århus Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk www.kruger.dk

39 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk www.kruger.dk

København Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk www.kruger.dk

Nu bekæmpes rotterne online

Af Ulla Dreehsen, sektionsleder i Gentofte Kommune, seniorkonsulent Anders Humle og konsulent Rikke Hansen, begge Carl Bro

To kan blive til 850 på bare ét år: Landets kloakker danner hjemsted for et stadig stigende antal rotter. Udgangspunktet for en bedre indsats over for de plagsomme gnavere er et digitalt værktøj, der kan hjælpe kommunen til at lokalisere rotterne og koordinere tiltagene, så kampen mod problemet kan målrettes

På Miljøministeriets konference om rotter i november sidste år var et af budskaberne, at bekæmpelsen af rotter kræver bedre it-værktøjer. Omkring elektronisk indberetning fastslog Miljøministeriets rottekonsulent Peter Weile, at indsatsen mod rotternes fremmarch kan styrkes af et digitalt værktøj, som under40

støtter dokumentation og arbejdsgange og fremmer dialogen mellem borger, forvaltning og firmaet, der bekæmper rotterne. Med konferencens budskab i baghovedet og med løbende sparring fra Peter Weile begyndte Carl Bro i dialog med Gentofte Kommune og Mortalin at

Bekæmpelsen af rotter bliver først rigtig effektiv, når der er tæt dialog mellem borger, forvaltning og bekæmpelsesfirma. Foto: Miljøstyrelsen v. rottekonsulent Peter Weile.

udvikle et nyt redskab til kampen mod rotterne. Målet var at skabe et brugervenligt itværktøj, der både kan koordinere henvendelser fra borgerne, hurtigt give rottebekæmperen besked om nye rottefund og samtidig sikre, at forvaltningen overholder sin notatpligt. En forudsætning fra begyndelsen var at undgå, at kommunen skal ud og investere i speciel software for at bruge programmet.

Borgerens indsats er afgørende Ifølge Miljøstyrelsen er antallet af anmeldelser af rotter til kommunerne steget kraftigt i de senere år fra cirka 100.000 til 130-140.000 årligt, men bestanden af rotter er formentlig steget betydeligt mere. 40 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Hvis indsatsen mod rotterne skal styrkes, er det vigtigt, at borgerne er opmærksomme på det stigende problem og hjælper myndighederne ved at anmelde ethvert fund af eller spor efter skadedyrene. Ganske vist har borgere og virksomheder pligt til at anmelde rotterne, men det skal samtidig også være let at kunne aflevere en anmeldelse – først hvis borgerne oplyser om alle fund af de plagsomme gnavere, kan bekæmpelsen blive rigtig effektiv. Løsningen er blevet RotteWeb 2.0, der gør det nemmere for borgerne at informere myndighed og rottebekæmper og enklere for myndigheden at behandle en indberetning og hurtigt sætte en indsats i gang. Systemet bruges allerede i dag i flere kommuner, blandt andet i Gentofte Kommune.

at afrapportere for eksempel defekte kloakledninger til myndighederne. Hvis den defekte kloakledning ikke repareres, er udlægning af gift eller opsætning af fælder ikke nok, for der vil hurtigt komme nye rotter til. I sin sagsbehandling registrerer rottebekæmperen, hvad der er gjort for at afhjælpe problemet, af hvem og hvornår, ligesom han kan notere, hvor der er opsat fælder, udlagt gift og ført tilsyn. Dermed kan kommunen sikre sig, at indsatsen er målrettet, og den har samtidig overblikket til at fortælle utålmodige borgere om, hvorvidt der er blevet fulgt op på deres anmeldelse.

Gentofte Kommune har desuden integreret RotteWeb 2.0 med GISløsningen CBkort for at få overblik over den geografiske placering af anmeldelserne og kunne sammenholde oplysningerne med information om kloaknettet og for eksempel fødevareproducerende virksomheder.

Sikkerhed for kvalitetssikring For Gentofte Kommune har det været vigtigt at få et værktøj, der kan kvalitetssikre rottebekæmperens arbejde. Kom-

➜

Anmeldelse uden for åbningstiden Med det nye program kan en borger i Gentofte Kommune anmelde et fund af rotter ved at ringe til kommunen, som indtaster anmeldelsen i systemet. Eller hvis borgeren finder det nemmere og hurtigere – for eksempel uden for kommunens åbningstid – kan hun/han over internettet selv indtaste sin observation i systemet. Sagsbehandleren eller borgeren bliver af systemet mødt af en formular, hvor man angiver, hvad der er blevet observeret (rotter indendørs, rottehuller, nedsunkne fliser og en række andre muligheder er beskrevet i formularen). Når formularen afsendes, bliver observationerne registreret i en database, og fordi programmet er web-baseret kan der automatisk afsendes e-mails til de relevante personer i kommunen og hos rottebekæmperen. Gentofte kommune kan løbende følge med i, hvilke rotteanmeldelser der er indløbet, og hvor hurtigt rottebekæmperen følger op på sagerne. Installation af computer med internetadgang i rottebekæmperens bil er en vigtig del af udviklingen af systemet, da det giver kommunen mulighed for online at følge status på en anmeldelse.

Overblik og dokumenteret bekæmpelse Det er vigtigt, at myndighederne kan følge indsatsen fra de firmaer, der står for den konkrete opgave med at bekæmpe rotterne. Cirka 85 procent af kommunerne benytter sig af private firmaer i kampen mod rotterne, men en del bekæmpelsesfirmaer glemmer ofte 41 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Platinvej 59 • 6000 Kolding • Tlf. 75 53 02 55 • Fax 75 50 33 83 salg@fj-soendergaard.dk • www.fj-soendergaard.dk

munen stiller blandt andet krav om, at alle indendørs anmeldelser besøges samme dag, så fejlfinding kan ske så hurtigt som muligt. Findes der fejl, giver rottebekæmperen en henstilling om udbedring, samt dato for kontrolbesøg. Ved andre sager skal rottebekæmperen have aftalt besøg med anmelderen senest dagen efter. Efter besøget printer RotteWeb 2.0 en rapport direkte fra rottebekæmperens bil til anmelderen. Alle disse data har kommunen direkte adgang til og kan så løbende sikre, at tilbudsgrundlaget for kontrakten med rottebekæmperen overholdes.

Korrekt valg af gift er afgørende Kommunen har også brug for et overblik over, hvad der bruges af gift i kampen mod skadedyrene. Det voksende problem med rotter, der er blevet resistente over for de i dag kendte gifte, understreger vigtigheden af at få bedre fokus på valg af gift og giftmængder. Formularerne i RotteWeb 2.0 kræver, at rottebekæmperen i forbindelse med sin indsats registrerer type og mængde af gift, så forvaltningen dels kan holde øje med, 42

hvor megen rottegift der anvendes i kommunen, og dels at der ikke bruges skrappere gift, end hvad opgaven kræver. Det sidste er nødvendigt for, at kommunerne kan leve op til Skadedyrslaboratoriets og Miljøstyrelsens resistensstrategi om at anvende det svageste middel først. Hvis dette ikke sker, kan det betyde, at der hurtigere indtræder resistens i en rottebestand. Man afskærer sig med andre ord nu og i fremtiden fra at anvende de svagere midler.

Hul i kloakrør forårsaget af rotter. Det er ikke nok at fange rotten, defekte kloakrør skal udbedres for at stoppe rotterne uden for kloaknettet. Foto: Miljøstyrelsen v. rottekonsulent Peter Weile.

Den årlige indberetning er klar Det handler om at få et overblik over indsatsen mod rotterne og sikre, at bekæmpelsen bliver mest mulig effektiv. De statistikker og rapporter, som systemet kan generere på baggrund af alle indmeldinger fra borgere og rottebekæmpere (registrerede tilsyn, fælder og giftmængder), kan bruges af myndighederne til at evaluere indsatsen. Samtidig har kommunen hermed også størstedelen af de data, den årligt skal indberette til Miljøstyrelsen, så det arbejde bliver væsentligt lettere og frigiver ressourcer til selve bekæmpelsen af de dyr, der forårsager skader i vores kloakker og er til gene i og under vores boliger og virksomheder.

I Gentofte Kommune har borgere og virksomheder mulighed for hurtigt at anmelde rottefund i en elektronisk formular i programmet RotteWeb 2.0.

■ 42 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Udvidelse af Videncenter om miljøforvaltning af spildevand Af Jesper Raad Petersen, Herlev Kommune, Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S, Kristina Buus Madsen og Ulf Nielsen, DHI – Institut for Vand og Miljø Videncenter om miljøforvaltning af spildevand har nu eksisteret i 11/2 år med stor succes. I forbindelse med et nyt dansksvensk projekt - Kildesamarbejdet – vil videncentret blive udvidet med en svensk version. Dvs. at også svenske kommuner, VA-verker og län vil bidrage til videndelingen på hjemmesiden.

Videncenter om miljøforvaltning af spildevand ligger på en hjemmeside (http://viden.lyn-is.dk), som drives af Lynettefællesskabet I/S. Videncentret samler og formidler viden om miljøforvaltning af spildevand.

1. halvår 2006 Pr. måned Pr. arbejdsdag

Formålet er, at videncentret skal øge kompetencen og samarbejdet imellem kommuner, virksomheder og renseanlæg om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i spildevand, der ledes til renseanlæg. Det er et åbent webbaseret viden-

Brugere 354 18

Downloads 278 14

Tabeltekst: Gennemsnitligt antal hits, brugere og downloads pr. måned og pr. arbejdsdag i første halvdel af 2006.

center, der har adgang for alle interesserede. På hjemmesiden kan du allerede nu hente over 100 forskellige dokumenter om spildevand. Du kan bl.a. finde eksempler på tilslutningstilladelser, brancheparadigmaer, målerapporter, kampagnemateriale og rapporter om emner som miljø- og sundhedsskadelige stoffer, særbidrag og arbejdsmiljø. Alle dokumenter er i pdf-format, og de avancerede søgemuligheder gør det nemt at finde de informationer, du skal bruge. Dokumenterne bliver uploadet til hjemmesiden af brugerne. Alle hos kommuner, amter, renseanlæg, virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan uploade relevante dokumenter om spildevand til hjemmesiden ved at henvende sig til Lynettefællesskabet I/S og blive oprettet som bruger (se hvordan på hjemmesiden http://viden.lyn-is.dk). Lynettefællesskabet I/S sikrer, at de dokumenter, der uploades, er relevante i forhold til videncentret, men det er i sidste ende brugerne, der står inde for kvaliteten af de dokumenter, de uploader. Allerede i dag har videncentret i gennemsnit over 350 unikke brugere pr. måned og 14 downloads af dokumenter pr. arbejdsdag. Med inddragelsen af de svenske aktører og udvidelsen af viden44 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

centret forventes det at blive endnu mere besøgt fremover. Videncentret blev oprindeligt oprettet af Lynettefællesskabets otte ejerkommuner (Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, LyngbyTaarbæk og Rødovre kommuner). Lynettefællesskabet ejer og driver de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen i København. Det er i dag et udelukkende dansk videncenter. Der er derfor også kun dokumenter fra danske kommuner på hjemmesiden. Igennem projektet Kildesamarbejdet vil videncentret blive udvidet til også at omfatte dokumenter fra svenske aktører.

Om Kildesamarbejdet Kildesamarbejdet er et dansk-svensk projekt, hvor myndigheder, renseanlæg, affaldsbehandlingsanlæg og videninstitutter i Øresundsregionen har etableret et samarbejde om at reducere spildevandudledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer ved kilderne. Kildesamarbejdets formål er at opbygge og udveksle viden om sporing, begrænsning og regulering af spildevandskilderne på begge sider af Øresund. Mere

information om projektet kan findes på www.kildesamarbejdet.org.

• En dansk/svensk miljøordbog • Nyt og enklere design og layout af siden • Optimering af søgemulighederne ■

Udvidelsen af videncentret Det vil fremover være muligt for både danske og svenske kommunale sagsbehandlere at hente viden og inspiration til spildevandsregulering af virksomheder på videncentret. På denne måde vil videncentret blive en væsentlig del af videndelingen på tværs af Øresund og vil kunne være med til at skabe en mere ensartet og effektiv regulering af kilderne til miljøskadelige stoffer i Øresund. Udvidelsen af videncentret vil blandt andet omfatte: • En svensk version af brugergrænsefladen • Elektronisk nyhedsservice med bl.a. de senest uploadede dokumenter på hjemmesiden

Partnere i projektet Kildesamarbejdet: • Hvidovre Kommune (projektleder) • Malmö Stad • Länsstyrelsen i Skåne Län • Lynettefællesskabet I/S • Helsingborgs Stad • Gladsaxe Kommune • SYSAV • Miljøstyrelsen Derudover er Lunds Universitet og DHI – Institut for Vand og Miljø tilknyttet projektet som rådgivere.

X-Stream – næste generations regnvandssystem Kraftige regnskyl over hele landet. Hård frost i vintermånederne. Svære jordbundsforhold og hårdhændet behandling. Regnvandsrør har mange udfordringer. Wavin lancerer nu et nyt system, som på bedste vis overvinder dem alle! Skabt med robuste og dobbelte vægge. Udviklet med en patentanmeldt muffeløsning, der gør installationen mærkbart nemmere. Fremstillet i et slagfast PP-materiale, der sikrer mod korrosion, forlænger levetiden og holder røret ekstremt tæt. Lyse indervægge, der gør

45 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

tv-inspektionen helt optimal. X-Stream er fremtidens regnvandssystem! Og X-Stream er ikke bare rør. Det er et komplet produktprogram med både rør, brønde og fittings i relevante dimensioner. Der er tænkt over alle detaljer i det nye regnvandssystem, og det er din sikkerhed for et langtidsholdbart produkt. Klik ind på www.wavin.dk og læs meget mere om det nye regnvandssystem. Du kan også ringe på 86 96 20 00 og få tilsendt yderligere materiale om X-Stream.

Er din kommune forberedt på klimaændringer? Af Karsten Krogh Andersen, DISU

Kommunerne bør allerede nu inddrage klimaændringer i arealanvendelsen, planlægning af byggeri og infrastruktur samt gennemgå den eksisterende infrastruktur og bygningsmasse for sikring mod klimaændringer. Stigende havvandstand, øget grundvandsspejl og større intensitet af nedbør og storme stiller krav til både eksisterende og kommende anlæg og bygninger. Ligeledes kræver indsatsen mod klimaændringer, at kommunerne øger energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi.

I løbet af de næste mange år vil klimaændringer påvirke danske kommuner markant - og især kommuner langs kysten. Oversvømmelser af kældre, veje, pladser og underjordiske anlæg bliver almindelige, hvis der ikke gribes ind i tide. Funderingen af huse i kystbyer kan destabiliseres på grund af stigende grundvandstryk og opdrift. Mere intensive storme kan rive taget af huse og skade store glasfacader. Klimaændringerne som følge af drivhuseffekten vil i Danmark i første omgang medføre: • Øget havvandstand • Øget hyppighed og intensitet af nedbør • Længere tørre perioder • Stigende temperatur • Øget hyppighed og styrke af storme 46

Ændringernes størrelse og hastighed vil afhænge af verdenssamfundets evne til at reducere udsendelsen drivhusgasser primært fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Karsten Krogh Andersen

FN´s klimapanel

Forskerne tilknyttet FN´s klimapanel (IPPC) har med store matematiske modeller beregnet klimaændringerne for en række forskellige scenarier afhængig af indsatsen mod drivhuseffekten og mekanismerne i klimaprocesserne. I FN`s klimarapport fra 2001 opereredes med stigende havvandstand på 2080 cm ( 50 cm i middelscenariet) i år 2100 væsentligst på grund af verdenshavenes termiske ekspansion, og såfremt isen på arktisk og Grønland kun smelter lidt. Vandstanden vil blive ved med at stige efter år 2100, og den termiske ekspansion alene vil forøge vandstanden med 0,5 – 3,5 m i år 3000. Danmarks Meteorologiske Institut har ud fra klimapanelets middelscenarie A2 beregnet temperaturens Stigning af havniveau for forskellige scenarier ifølge FN´s klimarapport 2001 stigning til 3 -5 grader C i år 46 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

2100. Intensiteten af max sommernedbøren i Danmark vil øges omkring 20%. Den samlede nedbørsmængde om vinteren vil stige, men falde om sommeren med længere tørkeperioder. Der vil være en moderat stigning af stormaktiviteten over Danmark både med hensyn til hyppighed og styrke. Kystlinjen i Danmark vil trækkes tilbage dels som følge af øget havvandstand og dels som følge af erosion. I for eksempel Nordsjælland vil kystlinjen trækkes ca. 25 m tilbage og mellem Skallingen og Thyborøn 60-70 m tilbage i middelscenariet for år 2100. I Danmark vil den stigende havvandstand og stigende og hyppigere maximale vandstand under storme medføre, at store lavtliggende områder bliver truet af oversvømmelse - såvel byområder og infrastruktur som landbrugs- og naturområder. Med det stigende havniveau følger også stigende grundvandsspejl med stigende grundvandstryk, vandudstrømning og indtrængning af saltvand.

Nye målinger Nye målinger har imidlertid vist, at drivhuseffekten i de foregående årtier har været dæmpet mere af arerosoler og svovlpartikler end først antaget. Med mindskningen af emissionen af svovlpartikler vil temperaturstigningen øges i forhold til de tidligere modelberegninger. Dette stemmer med de højere end forventede temperaturer og isafsmelt-

ning på Grønland, som er målt de sidste par år. Disse øgede temperaturer risikerer at frigøre store mængder methan fra tundraområderne i Sibirien, hvilket vil forøge drivhuseffekten markant. Det kan derfor frygtes, at klimaændringerne bliver større end forventet af FN´s klimapanel i 2001.

Worst case Worst case er at al is smelter på Grønland og polerne. Herved vil havene stige med ca. 7 m. I dette scenarie vil Bangladesh, Beijing, Holland, Florida, New York, New Orleans og andre store befolkningsområder forsvinde i havet. I Danmark vil det indre København med brokvartererne, Amager med Ørestaden, Lolland og store dele af Sjælland, Fyn og Jylland forsvinde i havet. Et andet moment er, at Golfstrømmen kan aftage yderligere og måske helt stoppe. Golfstrømmen er allerede de sidste 50 år reduceret med 30%. Boringer i iskerner på Grønland har vist, at temperaturen i sidste istid periodevis faldt og steg med 15 grader C formodentlig som følge af at Golfstrømmen skiftevis stoppede og startede. Stigning og fald i temperaturen på 15 grader celsius skete på ganske få år. Hvis Golfstrømmen stopper vil temperaturen i Danmark falde relativt hurtigt med omkring 12 grader C på trods af drivhuseffektens opvarmning. Klimaet vil blive vådt og koldt som i Alaska med langvarig streng frost om vinteren.

I 2007 vil FN´s klimapanel (IPPC) komme med en ny opdateret klimarapport, som formodentlig vil kaste mere lys over de sidste års målinger og inddrage ny erkendelse.

Dagens byggeri og anlæg I dag foretages byggeri på lave områder i Danmark for mange milliarder kroner: Ørestaden, ombygning af havnearealer til fashionabelt etagebyggeri i mange havnebyer, dyre strandvejsbyggerier m.v. En stor del af dagens byggeri foregår således på lavtliggende områder, og dette byggeri er ikke sikret mod stigende havvandstand og grundvandsspejl. Det meste nybyggeri overalt i landet er ikke sikret mod de øvrige klimaændringer såsom stigende hyppighed og intensitet af nedbør og storme. Endvidere er det meste byggeri heller ikke sikret mod de kommende nødvendige krav til stærkt reduceret energiforbrug for at imødegå klimaændringer.

Scenarier for sikring mod klimaændringer Kommunerne bør gennemgå arealanvendelsen, det eksisterende og nye byggeri samt infrastruktur og forberede det til stigende havvandstand og grundvandsspejl, øget hyppighed og intensitet af nedbør samt øget intensitet og hyppighed af storme.

➜

DAKOFA-konference

Genanvendelse af Bygge- og Anlægsaffald Tirsdag den 7. november 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Bygge- og anlægsaffald er på én og samme tid et miljøproblem og en ressource, og konferencen forfølger begge spor – både nationalt og på EU-niveau. Reguleringen af genanvendelse af bygge- og anlægsaffald foreslås lagt ind under restproduktbekendtgørelsen. Der redegøres for overvejelserne, og de umiddelbare konsekvenser for sektoren diskuteres. Endvidere sættes fokus på farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald, herunder også PCB, og på de mulig-

heder, der eksisterer for nedbringelse af indholdet gennem selektiv nedrivning og sortering – samt på sigt selvfølgelig anvendelse af renere byggevarer. Også byggevaredirektivet og E Õ nd-of-Wa ste-kriterier’ for tilslagsmaterialer sættes til debat.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrist

31. oktober 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 47 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Der kan eventuelt opereres med følgende 3 omtrentlige scenarier: A. IPPC middelscenarie fra 2001 med havvandsstigning i middel på 0,5 meter og max havvandstand under storm med stigning på ca. 1,3 m i 2100 B. Formodet middelscenarie 2007 med øget afsmeltnig af indlandsisen med stigning i middelhavvandstand på ca. 1 meter og stigning i max havvandstand på ca. 1,5 m i 2001 C. Worst case scenarie: Fuldstændig afsmeltning af indlandsisen og ophør af Golfstrømmen med stigning i middelhavvandstand på ca. 7 meter og stigning i max havvandstand på ca. 8 meter og vådt og koldt klima som i Alaska med lange vintre og streng frost. Det bemærkes, at havvandstanden og grundvandsspejlet vil fortsætte med at stige efter år 2100. Kommunerne bør endvidere analysere energiforbruget i kommunen og identificere potentialet for øget energieffektivitet, energibesparelser og produktion af vedvarende energi.

Klimaændringernes påvirkninger For disse scenarier kan der derpå foretages en undersøgelse med kortlægning og opdeling af kommunens arealer, hvoraf det fremgår, hvilke områder, der kan blive truet af stigende havvandstand og grundvandsstand samt erosion af kystlinjen. For hvert scenarie udarbejdes et kort over kommunen med • de nye kystlinjer, • linjer for truede områder for oversvømmelse under storm, • åernes og søernes ændrede forløb og udstrækning • områder, hvor forhøjet grundvandsspejl medfører problemer og • lavtliggende indre områder, som er truet af stigende grundvandsspejl og problemer med afledning af vand.

Sektoranalyser For hvert område foretages en nærmere analyse, som kan opdeles på sektorer: Naturområder: Områder, der må opgives Områder, der ændrer natur 48

Vandområder: Vandløb, søer og fjorde: ændret vandføring, vandstand og vandkvalitet Grundvand: stigning i grundvandsspejl og indtrængning af saltvand Landbrugsområder: Områder, som må opgives Områder, hvor dyrkning og dræning må ændres Byer og bebyggelser: Bygninger og omgivende arealer Veje, pladser, stier og parker Spildevand og vandforsyning Kabler og ledninger for gas, el og telekommunikation

Vandområder Vandløb og søer vil få højere temperaturer, mere grøde og mindre ilt. Vandkvaliteten vil forringes, og risikoen for oversvømmelser øges. Om sommeren i tørre perioder vil der værre endnu mindre vand i vandløbene end i dag. Udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsarealer vil øges på grund af mere nedbør om vinteren. Dette vil alt andet lige føre til mere iltsvind og flere alger. De højere temperaturer vil øge forbruget af vand, hvilket yderligere vil presse de trængte grundvandsressourcer på Sjælland og landbrugsområder i Jylland med markvanding.

Byggeri og infrastruktur Analysen af påvirkningerne på det eksisterende og kommende byggeri og infrastruktur indeholder blandt andet: I dag ligger risikozonen ved de indre danske kyster for en oversvømmelse i løbet af 50 år typisk neden for kote, 1,5. En havstigning vil således betyde, at kote 1,5 linjen rykker længere ind i landet. En højere temperatur vil medføre, at vi vil opholder os mere udendørs, hvorfor byrummet, naturarealer og kyster må indrettes hertil. Følgerne af stigende grundvandsspejl vurderes såsom øget vand i kældre, øget grundvandstryk og opdrift på bygningsdele og heraf følgende risiko for ustabilitet af bygninger. De højere temperaturer vil øge risikoen for súndhedsskadelig bakterieudvikling i drikkevandsforsyningen. Det bør derfor overvejes at lægge ledningerne dybere eller isolere dem.

Der ses på følgerne for afledning af spildevand og regnvand fra huse og veje. Der kigges på den øgede risiko for vand i kældre, overløb og udløb fra kloaksystemer under regn, indtrængning af vand i spildevandssystemet, opdrift og stabilitet af eksisterende bygværker m.v. Betydningen for lavtliggende veje og disses afvanding, oversvømmelse, stabilitet og holdbarhed undersøges. Ud fra disse kort og analyser kan udarbejdes scenarier for sikring af den eksisterende og fremtidige bygningsmasse og infrastruktur.

Øget energieffektivitet og vedvarende energi Kommunerne bør analysere hvorledes energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi kan øges i kommunen. De væsentligste energiforbrug i Danmark er til opvarmning, transport og industri. Kommunerne bør derfor fokusere på bedre isolering af bygninger, minimering af borgernes transportforbrug, mere energieffektiv transport, mere energieffektiv produktion, og produktion af vindenergi, solvarme og jordvarme.

Klimaplan Ud fra disse analyser af forskellige scenarier og opstilling af fornuftige tiltag kan der udarbejdes en helhedsplan for, hvordan kommunen tilpasses klimaændringerne, øger energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi. Denne »Klimaplan« kan derpå indarbejdes i kommuneplanen og de underliggende planer som naturplan, vandområdeplan, spildevandsplan, vej- og trafikplan, lokalplaner, bygningsreglement m.v. Det må også forventes, at regionplanerne fremover vil indarbejde klimaændringer i planer for arealudnyttelsen.

Referencer: IPPC. »Climate Change 2001. The Scientific Basis« 2001 Andersen, Karsten Krogh. »Indicators for resources and resource-efficiency: a Danish perspective«, Int. Journ. of Environment and Sustainable Development, Vol 2, No. 4, 2003 ATV. »Effekter af klimaændringer – tilpasninger i Danmark«, 2003 Miljøministeriet »Tilpasning til fremtidens klima« Miljøtema nr. 28, 2004

■

48 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

DWHUWHFKV VYRYOEULQWHPRGHO KROGHU VW\U Sn NRUURVLRQ RJ OXJW L VSLOGHYDQG

(W EDQHEU\GHQGH SURGXNW VRP ORNDOLVHUHU VYRYOEULQWHSUREOHPHU L VSLOGHYDQG NORDNU¡U RJ EU¡QGH 6YRYOEULQWHPRGHOOHQ HU XGYLNOHW Sn EDJJUXQG DI HW IRUVNQLQJVSURMHNW Sn $DOERUJ 8QLYHUVLWHW 0HG VYRYOEULQWHPRGHO 0nOLQJ YLVHU SU FLVW KYRU GHU HU SUREOHPHU RJVn VHOY RP VYRYOEULQWHQ LNNH YLVHU VLJ Sn PnOLQJVWLGV SXQNWHW

8GHQ VYRYOEULQWHPRGHO 6Y UW DW ORNDOLVHUH VYRYOEULQWHQ GD GHQ LNNH DOWLG HU WLO VWHGH YHG PnOLQJVWLGVSXQNWHW

/DQJH PnOHSHULRGHU GD VYRYOSULQWH XGYLNOHV YHG K¡MH WHPSHUDWXUHU RJ ODQJH RSKROGVWLGHU

6WRUH RPNRVWQLQJHU

.RUWH HOOHU LQJHQ PnOHSHULRGHU

)RUGHOH 3U VLV RJ PnOUHWWHW LQGVDWV PHG ¡NRQRPLVN JHYLQVW

:DWHUWHFK DUEHMGHU L HW W W NRQWDNWQHW EHVWnHQGH DI RIIHQWOLJH LQVWDQVHU XQLYHUVLWHWHU RJ DQGUH VDPDUEHMGV SDUWQHUH L 'DQPDUN RJ L XGODQGHW 9L VLNUHU L VDPDU EHMGH PHG NXQGHQ DW GHU VNDEHV LQQRYDWLYH O¡VQLQJHU LQGHQ IRU YDQG RJ PLOM¡RPUnGHW

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

49 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

ZDWHUWHFK GN

Havnerenovering i bæredygtigt tropetræ Nedsætning af rampæle i Odense Havn

Af Ida Rehnström, FSC

Over hele landet renoveres havneområder som aldrig før. Desværre er de tropiske regnskove ofte med til at betale prisen for mondæne ejerlejligheder, virksomheder og lystbådehavne med adresse ved vandet. Det kan skyldes, at det har været svært at få certificeret træ til formålet, men i dag er det faktisk blevet let at vælge FSC-certificeret tropisk træ til alle havneprojekter. Det kræver blot en mindre vaneændring.

Går man en tur på Bryggen i København eller slentrer langs det nyrenoverede Østerstrand i Fredericia, er det ikke lige til at se det, men det tropiske træ, der er anvendt til facader, rampæle og decking, er ikke bare et smukt og praktisk materiale. Det er også blevet til et spørgsmål om samvittighed og vanetænkning fra politikere, ingeniører og arkitekters side. 50

Problemet er, at de træsorter der anvendes ved havnefronterne ofte er et produkt af uansvarlig skovning og af rovdrift på naturlige ressourcer i de tropiske egne. Derfor har medier og miljøorganisationer som Nepenthes og WWF længe haft disse renoveringer på dagsordenen og gentagne gange kritiseret det offentliges forbrug af tropetræ i skarpe vendinger.

FSC - en sikker løsning Hvor det tidligere har været vanskeligt at lave en fuld havnerenovering med FSC-certificeret træ, er det i dag blevet lettere. Det har man bl.a. valgt at gøre med Østerstrand projektet i Fredericia kommune og ved den nylige renovering af havnen i Odense. Med FSC-mærket tømmer er man garanteret, at der ikke bliver fældet flere træer, end skoven selv kan generere. I Brasiliens regnskove fældes 5-6 træer pr hektar, hvorefter skoven så får lov til at ligge i fred i 25 år. Desuden bliver en del af skoven totalt fredet, så der stadig er plads til dyre og planteliv. FSC er en garanti for, at sociale forhold som løn, ordentlig mad og sikkerhedsudstyr til skovarbejderne er på plads. Samtidig garanteres at de oprindelige folkeslag og lokalsamfund fortsat har ret til at bruge skoven som de altid har gjort.

➜ 50 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

"YRUM

WWW BIRKNIELSEN DK

Således leverede Precious Woods via KoppWood i Danmark for nylig 100 rampæle i Mata Mata og Abiuranatræ direkte fra Amazonas til Odense Havn, ligesom man også har valgt at anvende certificerede pæle på havnene i Middelfart, Læsø, København og Ishøj. Og den certificerede løsning er ikke nødvendigvis mere omkostningsfuld end den traditionelle. I Odense viste den bæredygtige løsning sig således at blive billigere end den oprindelige med Greenheart.

Opgør med vanetænkning

Det Maritime Ungdomshus på Amager med tagterrasse i Masaranduba-træ.

I Miljøministeriets Miljøvejledning fra 2002 er FSC den eneste certificeringsordning, der giver tilstrækkelig dokumentation for både lovlig og bæredygtig træproduktion. Derfor har FSC et omfattende kontrolsystem, der indebærer kontrolbesøg i skovene og hos de virksomheder der efterfølgende håndterer FSC træ.

FSC træ vinder indpas Når man arbejder med FSC-mærket træ, er det vigtigt at tænke i egenskaber frem for sorter. For at undgå rovdrift på enkelte træsorter er det nødvendigt at se på mindre kendte trætyper, der kan have de samme egenskaber. Gør man det, bredes efterspørgselspresset fra få sorter over flere. Denne tankemåde kaldes »Lesser Known Species« og har allerede vundet stor udbredelse i bl.a. Holland. Så selvom populære træsorter som Azobe og Jatoba findes med FSC-certifikat, kan de med fordel ofte erstattes af flere andre sorter – og nogle gange til en lavere pris. I dag findes der allerede en række forhandlere, der gør FSC-løsningen lettilgængelig. Til opgaver som decking eller facader kan bl.a. Koppwood, Johan Olsen og Hørning Parket levere adskillige træsorter til formålet. Dog skal man være opmærksom på at være ude i god tid, skal der anvendes store mængder af en bestemt træsort. »Det er rigtigt at vi ikke altid kan levere meget store mængder træ med kort varsel, men får vi ordren i god tid, kan vi som regel få de rigtige mængder direkte 52

fra Brasilien i løbet af nogle måneder« udtaler administrerende direktør Michael Augustinussen fra træ-grossisten Johan Olsen A/S Og eksemplerne på at der bygges med certificeret træ er mange. Går man eksempelvis en tur ved Sundby Havn, kan man se det prisbelønnede Maritime Ungdomshus, som med sin utraditionelle formgivning er resultatet af en leverance på 1600m2 Massaranduba-træ fra Vima i Danmark. Det bølgende trædæk er et godt eksempel på, at store mængder FSC- certificeret træ til decking ikke længere er noget problem at levere.

Billigere FSC-certificeret alternativ Hvor Azobe i mange år har været populært, når det gælder savet træ, har de fleste efterspurgt Greenheart til rampæle. Azobe kan allerede i dag fås med FSC-certifikat og til nytår er endnu en leverandør på plads. Greenheart kan til gengæld endnu ikke skaffes i en certificeret udgave, men sorten kan erstattes af andre FSC-mærkede sorter som eksempelvis Abiurana og Mata Mata fra Amazonas regnskove i Brasilien eller Iron Gum fra plantager i Sydafrika. STAUN har siden 1998 løbende kontrolleret en række sorter i den tyske del af Østersøen hvor både Abiurana og Acariquara har vist sig resistente overfor pæleorm og pælekrebs. Der har desuden været foretaget laboratoriestudier i USA, der har kunnet dokumentere, at elasticitet og bøjningsbrudstyrke gør træet til værdige alternativer til det ikkecertificerede Greenheart.

Der er altså ikke længere nogen undskyldning for ikke at anvende FSC-certificeret træ. Det er i mange tilfælde ikke dyrere og man får en løsning der er på linie med den man ellers ville opnå. Det er ikke alle kommuner, der endnu ligger klar med en plan for fuld anvendelse af FSC-mærket træ, men indtil da er der ikke nogen grund til, at arkitekter og ingeniører ikke skulle tage et ansvarsfuldt valg. I mange tilfælde er det et simpelt spørgsmål om at tænke anderledes, end man plejer. Så vil der også være tropisk træ at bygge af til vores oldebørn. ■

Info om FSC FSC er en global, uafhængig certificeringsordning. Organisationen er non-profit og har bred opbakning fra sociale- og miljøorganisationer, erhvervsliv og skovbrug. Der findes FSC certificerede skove fra Polarcirklen til Ækvator, og der findes i dag titusindvis af produkter på markedet – fra kontorpapir til havnetømmer. FSC er en garanti for, at der ikke fældes mere træ, end skovene selv kan generere. Desuden er mærket en garanti for, at skovdriften ikke sker på bekostning af lokalbefolkning eller oprindelige folkeslag. FSC garanterer også en løn til skovarbejderne, der ligger over mindstelønnen samt sørger for sikkerhedsudstyr og ordentlig mad. FSC Danmark oplyser leverandører på telefon 2060 6577. På www.fsc.dk findes en markedsplads der giver overblik over danske leverandører, adgang til global leverandørdatabse og mulighed for at oprette forespørgsler.

52 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

extern.dk

Programmet med de ﬂeste seere Vi glæder os over fortsat stigende seertal, siden vi præsenterede DAS2005 og DASXT for snart to år siden. Programmerne er tilmed i dag de mest sete.

Vi har koncentret os om at optimere effektiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor brugervenlighed.

Dialogen med brugerne om håndteringen af aﬂøbsdata er en af årsagerne til successen.

Læs mere på: www.das2005.dk

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

Affaldsområdet:

Ny redegørelse om organisationsformer

Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam og advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun Advokatfirma Bech-Bruun har for RenoSam udarbejdet en redegørelse, der beskriver en række konsekvenser, der følger af den organisationsform, kommunerne vælger at lade deres driftsopgaver på affaldsområdet udføre i.

Formålet med redegørelsen er at angive nogle af de væsentlige konsekvenser der knytter sig til valg af organisationsform baseret på gældende ret. I denne artikel gengives nogle af redegørelsens hovedkonklusioner. Artiklen medtager også nogle betragtninger om hvilke overvejelser konklusionerne efter RenoSams opfattelse bør give anledning til.

kommunens behandling af affald til et aktieselskab. Hvis lovgiver skulle beslutte sig for at åbne for denne mulighed vil en aktieselskabsgørelsen indeholde en udbudsproblemstilling. Med altovervejende sandsynlighed vil ejerkommunerne ikke kunne benytte deres egne anlæg til at løse deres affaldsopgaver med mindre disse anlæg vinder opgaverne i et EU-udbud.

Hovedkonklusion

Organisationsformer på affaldsområdet

Hovedkonklusionen er, at det ikke er muligt at omdanne et traditionelt fælleskommunalt affaldsselskab, der forestår 54

Hverken miljøbeskyttelsesloven eller anden lovgivning, der regulerer kom-

munernes retsforhold, indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal organisere sin opgavevaretagelse på affaldsområdet. Kommuner har på affaldsområdet i vidt omfang organiseret sig i fælleskommunale interessentskaber. De senere år har der tillige været interesse i affaldssektoren for at undersøge muligheden for en organisering af opgavevaretagelsen, ved stiftelse af aktieselskaber. Etablering af et kommunalt interessentskab, som vil medføre en overdragelse af kompetence fra de enkelte kommuner til interessentskabet, kræver efter kommunestyrelseslovens § 60 statsamtmandens godkendelse. Forståelsen af begrebet »kompetenceoverdragelse« er helt centralt. Det er tale om et begreb der næppe lader sig beskrive entydigt. Frem for i denne artikel at søge en meget præcis og kompleks beskrivelse af begrebet, vil vi nøjes med at fastslå, at det klassiske fælleskommunale affaldsselskab, hvor interessenterne (kommunerne) bl.a. har forpligtet sig til at alt affald eller bestemt affaldstyper tilføres i/s’et beror på kompetenceoverdragelser.

➜ 54 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Et kommunalt interessentskab, der varetager kommunale opgaver på affaldsområdet, er et selvstændigt offentligretligt organ og henregnes til den offentlige forvaltning. Det indebærer, at reglerne i offentlighedslov og forvaltningslov direkte finder anvendelse i forhold til interessentskabet. Tilsvarende er et interessentskab underlagt det almindelige kommunale tilsyn.

Aktieselskabet Et aktieselskab er et kapitalselskab med begrænset hæftelse for ejerne. Det betyder, at der for ejerne af aktierne i selskabet ikke er nogen hæftelse over for tredjemand. Aktieselskabet er en selvstændig, juridisk person med egen ledelse og egen økonomi. Et aktieselskab reguleres af aktieselskabsloven. Et aktieselskab er, uanset at en kommune ejer aktierne i selskabet, ikke underlagt offentlighedslov, forvaltningslov eller kommunalstyrelseslov. Ligeledes har de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder og ombudsmanden m.fl. ikke indseende med de aktiviteter, beslutninger mv., der træffes af aktieselskabet.

Kommunale aktieselskaber Kommuner kan efter kommunalfuldmagten kun deltage i aktieselskaber, såfremt følgende fire betingelser er opfyldt. For det første må det ikke i lovgivningen være fastsat, at den pågældende opgave skal udøves i kommunalt regi. For så vidt angår driftsopgaver på affaldsområdet har Miljøstyrelsen udtalt, at der ikke er noget til hinder for at en kommune etablerer et aktieselskab på renovationsområdet, når blot myndighedsopgaverne forbliver hos kommunalbestyrelsen. For det andet må selskabet udelukkende varetager lovlige kommunale opgaver. Lovlige kommunale opgaver for affaldsselskabet vil være indsamling og behandling af det affald, der findes i kommunen, det vil sige produktion til eget brug. Lovlige kommunale opgaver vil endvidere være opgaver, som ligger inden for rammerne af kommunalfuldmagtens bestemmelser om biprodukter, accessorisk virksomhed og salg af overskudskapacitet. For det tredje må det pågældende selskab ikke have et erhvervsøkonomisk formål.

For det fjerde må en enkelt kommune ikke have bestemmende indflydelse i aktieselskabet. Indenrigsministeriet har imidlertid i forhold til denne fjerde betingelse om bestemmende indflydelse fastslået, at der gælder en undtagelse for så vidt angår kommunal forsyningsvirksomhed. En kommune, der deltager i et aktieselskab sammen med andre kommuner, kan ikke overføre kompetence til aktieselskabet. Der foreligger en begrænsning i de enkelte kommuners beføjelser hvis et særligt fællesskabsorgan tillægges kompetence. En forpligtelse for en kommune til at levere alt affald fra kommunen til et kommunalt interessentskab udgør en begrænsning i de enkelte kommuners beføjelser, som således kræver godkendelse af statsamtmanden efter kommunestyrelseslovens § 60. Statsamtmanden kan ifølge praksis ikke godkende, at flere kommuner overfører kompetence til et aktieselskab ejet af kommunerne i forening. Det skyldes, at de ufravigelige regler, i aktieselskabsloven, ikke er forenelig med de offentligretlige regler, herunder reglerne

➜

”Spar penge på driftsbudgettet…” Tag kommunens slamproduktion efter afvanding pr. år. Gang tallet med 200 kr. pr. tons. Det er jeres sandsynlige besparelse på driftsbudgettet, hvis I ikke i dag nyttiggør slam til jordbrugsformål !

For en gennemsnitskommune vil en besparelse nemt kunne udgøre 1 mio. kr. pr. år. HedeDanmark a/s tilbyder en totalløsning, hvor slammet håndteres fra A-Z og hvor HedeDanmark giver afsætningsgaranti i den aftalte kontraktperiode.

HedeDanmark a /s Thomas Møller Schmidt Tlf. 87 38 61 67 tms@hededanmark Sune Aagot Tlf.: 87 38 61 64 saa@hededanmark.dk

Ring og hør nærmere om mulighederne for en miljørigtig og økonomisk optimal løsning for håndtering af kommunens spildevandsslam. Vi forestår også tømning af slammineraliseringsanlæg med efterfølgende nyttiggørelse af slammet! ” Læs mere på www.spildevandsslam.dk

55 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Opfyldelse af kontrolbetingelsen bryder herved med det selskabsretlige grundprincip om, at der er en klar ledelsesmæssig magtadskillelse mellem aktionær, generalforsamling og bestyrelse. Opfyldelse af kontrolbetingelsen for aktieselskabers vedkommende synes således dels at forudsætte, at bestyrelsens kompetencer er begrænset til sædvanlige beslutninger vedrørende selskabets ordinære drift, dels at der indgås en aktionæroverenskomst, som sikrer de enkelte aktionærer en bestemmende indflydelse (vetoret) på generalforsamlingen i forhold til selskabets vigtige beslutninger.

i styrelseslovgivningen, der gælder for kommunale fællesskaber. Konklusionen understøttes af følgende citat, i »Rapporten om styringsmæssige relationer«: »Kommunale fællesskaber kan ikke etableres som aktie- eller anpartsselskaber, da reglerne i selskabslovgivningen ikke er forenelig med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning.« Det skal bemærkes at denne begrænsning i at lave aktieselskaber i baseret på kompetenceoverdragelse ikke gælder hvor en enkelt kommune vælger at organisere egne driftsopgaver i et helejet aktieselskab.

EU's udbudsregler på affaldsområdet EU udbudsreglerne indebærer som udgangspunkt, at alle kontrakter om indsamling, transport, behandling og bortskaffelse af affald, herunder deponering og forbrænding af affald, skal udbydes, hvis kontraktens værdi overstiger tærskelværdien for udbudspligtige tjenesteydelser. Udbudsreglerne indebærer som udgangspunkt, at en aftaler mellem to parter, der er selvstændige juridiske personer, skal i udbud, uanset om den ene part helt eller delvist ejer den anden part. Ønsker en kommune således at deltage i et selskab, som samtidig skal udføre en udbudspligtig opgave for kommunen, er udgangspunktet, at selskabsdeltagelsen/etableringen må udbydes sammen med den udbudspligtige kontrakt. 56

Det er RenoSams opfattelse, at ingen kommuner vil være interesseret i at investere borgernes penge i anlæg, hvis ikke kommunen kan sikres en fornuftig afskrivningsprofil. En sådan fornuftig afskrivningsprofil (minimering af finansiel risiko) kan kun tilstræbes ved at kommunen kan sikre en kapacitetsudnyttelse af anlægget. Kommunerne har således brug for at kunne tilføre anlæggene affald/opgaver for at sikre at investeringen kan tjenes hjem. Klagenævnet for udbud og EF-domstolen har dog anerkendt, at der kan være en så tæt forbindelse mellem to formelt set selvstændige juridiske personer, at en kontrakt kan tildeles uden udbudsreglerne finder anvendelse. EF-domstolen har efterfølgende i en række nyere afgørelser udtalt sig nærmere om betingelserne for, at et selskab kan anses for »in house« i forhold til kommunen. Følgende to betingelser skal være opfyldte for, at udbud af en kontrakt mellem kommunen og selskabet kan undgås: 1. Kommunen skal føre samme kontrol med selskabet, som den fører med sine egne tjenestegrene, og 2. Selskabet skal udføre hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller de kommuner, som det ejes af. Betingelse 1 - kontrolbegrebet Betingelsen om, at kommunen skal underkaste selskabet en kontrol, der svarer til den kontrol, som den fører med sine tjenestegrene, forudsætter, at kommunen har mulighed for at påvirke selskabets beslutninger.

Betingelse 2 – virksomhedsbegrebet Virksomhedsbegrebet forudsætter, at det selskab, der tildeles den udbudspligtige opgave, udfører hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller de kommuner, som selskabet ejes af. Det er i den forbindelse et krav, at selskabets aktiviteter med andre end den eller de kommuner, som selskabet ejes af, kun er af marginal karakter.

Særligt om kommunale interessentskaber I dansk ret er det antaget, at aftaler indgået mellem kommunale interessentskaber godkendt i medfør af kommunestyrelseslovens § 60 og de i interessentskabet deltagende kommuner ikke er omfattet af udbudspligten. Med de kommunale tilsynsmyndigheders godkendelse overtager det kommunale interessentskab de rettigheder og pligter, der er beskrevet i vedtægterne fra de deltagende kommuner. Den offentlige opgave anses således ikke for at være tildelt interessentskabet gennem en privatretlig aftale, men er løftet over på interessentskabet, der er blevet direkte ansvarlig for opgaveudførelsen. Herved antages at opstå en »specialkommune«. Et udbud er derfor ikke påkrævet. ■

»Bech-Bruuns redegørelse for RenoSam er udarbejdet af advokat Mads Kobberø (projektleder), advokat Pernille Aagaard (selskabsmodellerne) og advokat Tina Braad (udbud). Et skatteretlige bilag er udarbejdet af advokat Kurt Siggaard«.

56 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Selvom vi måske ligner hinanden, er vi ikke ens

60.000 timer om året taler vi styring af entreprenør- og forsyningsvirksomheder med vores kunder

”Dynamics NAV er en fremtidssikring af virksomhedens it med stor frihed til at vælge mellem forskellige leverandører. Eksempelvis kan licensen let flyttes til den mest kompetente leverandør på området. På den måde slipper I for at bruge mange penge og kræfter på at skifte til en ny løsning".

Kravene til effektiv styring og udførlig dokumentation bliver stadig større. Det er derfor afgørende, at I har et fagsystem, der kan løse de opgaver, som kommunens centrale økonomisystem ikke kan håndtere. EV RessourcestyPeter Ditlev Nielsen, MBS Partnerchef ring gør jer blandt andet i stand til at dokumentere, om borgerne får mest Microsoft Danmark muligt ud af deres skattekroner og giver et præcist overblik over, hvad det koster at udføre de enkelte opgaver. "Med kundens behov og forretning i fokus står Elbek & EV Ressourcestyring er et udbredt økonomi- og ressourcestyringssystem baseret på Dynamics NAV (tidligere Navision). Løsningen anvendes i dag i mere end 40 kommuner, herunder 7 af landets 8 største. Kontakt os for et gratis og uforpligtende møde, hvor I får inspiration til, hvordan I opnår en sikker og effektiv drift af jeres tekniske forvaltning.

Vejrup A/S bag et effektivt og anerkendt fagsystem til tekniske forvaltninger. Den professionelle tilgang til leverandørrollen har dannet grundlaget for en sund og stabil forretning, som gavner både Elbek & Vejrup A/S og Microsoft. Elbek & Vejrup A/S er en stærk partner, som vi ser frem til at samarbejde med mange år endnu".

John Frederiksen, Divisionschef Microsoft Danmark

Elbek & Vejrup A/S Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf.: 70 20 20 86 • www.elbek-vejrup.dk

57 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Forsyningssikkerhed og kloakrenovering

Af Henning Holm, Karlebo Kommune og Jakob Hamburger Hansen, COWI AS Selektiv inspektion og renovering er nøgleord i Karlebo Kommunes indsats for at vedligeholde kloakkerne.

Dårligt fungerende kloakker under regn, skader på anden infrastruktur på grund af kloakbrud og diskussioner om placering af erstatningsansvar for de opståede skader, gør at begrebet forsyningssikkerhed fortsat er aktuelt i kloakforsyningerne. Forsyningssikkerheden sættes imidlertid under pres på grund af efterslæbet i renovering af kloaknettene. For forbrugerne er forsyningssikkerheden sammen med vandafledningsafgiften helt afgørende. Det tiltagende forfald og den skærpede fokus på forsyningssikkerhed gør prioritering af renoveringsmidlerne helt afgørende. Ved prioritering af TV-inspektion og renovering målrettet efter opretholdelse af forsyningssikkerheden, er det 58

muligt at sikre forsyningssikkerheden trods forfaldet.

Hvorfor forsyningssikkerhed? Modsat den nedbørsbetingede forsyningssikkerhed findes der ingen retningslinier, der anviser, hvorledes kommunerne skal forholde sig til den del af forsyningssikkerheden, der relaterer sig til tilstanden af kloakkerne. Her er det op til de enkelte kommuner, selv at fastsætte kriterier for forsyningssikkerheden. Diskussioner om placering af ansvar for skader på ejendomme forårsaget af mangelfuldt fungerende kloakker bliver hyppigere og hyppigere, og området er

til dels ureguleret, hvis der ikke er tale om decideret nedbørsbetingede problemer. Hvis en kommune imidlertid har fastsat et bestemt mål for forsyningssikkerhed i relation til kloaksystemets tilstand og kan dokumentere, at kloaknettet lever op til denne af kommunen fastsatte forsyningssikkerhed samt at kloaksystemets hydrauliske funktion ikke er i strid med skrift 27, vil den stå betydeligt stærkere i en strid om placering af ansvar for skader forårsaget af mangelfuldt fungerende kloakker. I kølvandet på serviceeftersynet og den kommende benchmarking af kloakforsyningerne, vil kloakforsyningerne blive målt på deres anvendelse af midler i forhold til en række parametre, herunder om man sikrer forbrugerne en vis forsyningssikkerhed. Der er således gode grunde til at kloakforsyningerne med fordel kan starte arbejdet med at definere et mål for forsyningssikkerhed.

Forsyningssikkerhed For kloakforsyninger vil forsyningssikkerhed være et spørgsmål om at levere afløb for spildevand og regnvand med

➜ 58 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

INFORMERER

sikre en vis tilstand af de en vis høj sikkerhed for, at det enkelte ledninger og brønde sker uden gener for forbrugerfastsat efter konsekvenserne ne og omgivelserne. Hvor for omgivelserne ved brud. hyppigt nedbørsbetingede gener må optræde har man via skrift 27 opsat kriterier for. Inspektion og Gener som følge af kloaksysterenovering kan mernes tilstand, har man målrettes imidlertid ikke tilsvarende retningslinier for, og her er det Frekvensen med hvilken en op til kommunerne selv at ledning inspiceres, udtrykker fastsætte kriterier. Kriterier der den sikkerhed man har for relaterer sig til tilstand af klorealistisk at kunne vurdere akkerne vil nok ikke kunne risikoen for at den bryder omsættes til acceptable hypsammen. Jo mere kritisk en pigheder for f.eks. kloakbrud, ledning er for forsyningssikmen man kan fastsætte kriteri- Systematisk prioritering af TV-inspektion efter forsyningssikkerhed. kerheden, jo hyppigere bør er, der tager udgangspunkt i den inspiceres. Tilsvarende konsekvens af brud for de bør kriteriet for renovering af enkelte ledninger. ledninger, der er kritiske for også begrunde opprioritering af visse F.eks. bør ledninger der krydser jernforsyningssikkerheden, være mere baner eller hovedfærdselsårer have mere ledninger frem for andre. Det er dog restriktivt end for ledninger der ikke er væsentligt at nævne, at ingen ledninger restriktive acceptkriterier for tilstand, kritiske. Hensynet til forsyningssikkerhemå udelades og at alle skal inspiceres end ledninger, der krydser visse typer af den kan dermed udgøre grundlaget for med en fastlagt frekvens. grønne områder. Ligeledes bør ledninprioritering af TV-inspektion og renoveForsyningssikkerhed for et kloaknet vil ring. ger der betjener mere end 500 indbyggere prioriteres højere end ledninger der altså være et spørgsmål om at sikre en Mange strategier er blevet udtænkt vis hydraulisk kapacitet (typisk ved rekun betjener et lille antal indbyggere. som grundlag for prioritering af investedimensionering af ledninger i forbindelHensyn til f.eks. vandforsyningsboringer se med renoveringsarbejder) og om at og afvanding af vigtige institutioner kan ➜

59 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Oktober 2006

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2 vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling. Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder.

Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri.

virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet DTVK@DTVK.dk eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005. Gruppen udvides løbende med nye

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00 59

Brud på kloakker er kritiske for forsyningssikkerheden.

ringerne i TV-inspektion og renovering. Inspektion og renovering af kloakker i takt med at problemerne opstår (»brandslukning«) er effektiv overfor uvarslede brud og oversvømmelser, men efterlader kommunen med et manglende overblik over hvor og hvornår næste brud indtræder, ligesom omfanget af renoveringer man skal budgettere med for det kommende år, ikke kan forudses. Områdevis inspektion og renovering blev for en del år siden introduceret som et alternativ til brandslukningsprincippet. Områdevis renovering tiltaler mange, fordi princippet går ud på, at man renoverer samtlige kloakker i et område på én gang og dermed sikrer beboerne, at man ikke de kommende mange år skal »ind i området igen«. Ulempen er primært, at renovering af skader på kloaknettet med alvorlige konsekvenser ved brud, risikerer at blive unødigt udskudt, fordi de tilfældigvis ikke er beliggende i områder der er udset til renovering foreløbig. Ingen af de to strategier sikrer dog generelt forsyningssikkerheden særligt effektivt.

onen af de enkelte ledninger udtrykker konsekvensen for omgivelserne ved et brud. Karlebo Kommune har valgt at inddele ledningerne i 4 klassifikationer, hver tildelt en vis acceptabel »minimumstilstand« samt en vis acceptabel »minimumsfrekvens for TV-inspektion«. F.eks. accepteres kun skader af klasse 1 på ledninger, der krydser jernbaner, og de skal inspiceres en gang hvert andet år. Med udgangspunkt i ledningernes vigtighed for forsyningssikkerheden, er grundlaget lagt for at målrette TVinspektion og renovering. Til dette formål har Karlebo Kommune i samarbejde med COWI AS udviklet en Map-Info applikation, der med baggrund i de enkelte ledningers klassifikation, aktuelle tilstand og dato for sidste inspektion, løbende prioriterer kommunens TV-inspektion. En tilsvarende applikation er under udvikling til at prioritere renoveringsindsatsen. Systemerne sikrer, at investeringerne i TV-inspektion og renovering hele tiden målrettes mod at sikre den størst mulige forsyningssikkerhed.

Karlebos strategi for renovering

Slutbemærkning

Karlebo Kommunes strategi er bygget op omkring en klassifikation af samtlige kloakledninger i kommunen. Klassifikati60

den, i forhold til hvis den styres efter en traditionel områdevis tilgang. Karlebo Kommune forventer på sigt, at opnå en mærkbar besparelse ved prioritering af TV-inspektion efter forsyningssikkerhed. En anden fordel ved at styre TVinspektion og renovering efter forsyningssikkerheden er, at planlægningen udelukkende sker efter objektive kriterier. Herved undgås diskussioner om hvorvidt det ene område skal prioriteres højere end et andet. ■

I Karlebo Kommune opnås en væsentlig forbedret forsyningssikkkerhed, ved at inspektion og renovering målrettet styres efter sikring af forsyningssikkerhe60 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Gå fremtiden sikkert i møde! Det er væsentligt for Uponor at sikre de kommende generationer et sundt og komfortabelt liv gennem et bedre og renere miljø. Derfor er vores systemløsninger udviklet, så de er driftssikre og holdbare langt ud i fremtiden.

Læs mere om vores systemløsninger og produkter om komfort, sikkerhed og et sundere miljø på www.uponor.dk

Havne okt_DK_185x265.in1 61 · StadsStads-&og havneingeniøren 10 · 20061

2006-10-04 07:31:4861

Procesorienterede arbejdspladser på vej i kommunerne Af adm. direktør Bo Svensson, Convergens Det er langt fra fremtidsmusik, at borgerne selv tager aktiv del i sagsbehandlingen, når de skal bygge en carport. I de næste mange år vil kommunerne overgå til en procesorienteret arbejdsform med Internettet som omdrejningspunkt. Kommunerne vil opnå store effektivitetsforbedringer og besparelser – og borgerne en følelse af hurtigere sagsbehandling. Og det er der stemmer i.

supplerende oplysninger fx om, hvilke sager der er knyttet til matriklen og de omkringliggende matrikler. Når sagsbehandlerne i dag skal navigere rundt i mange forskellige it-systemer er det for at sammenstykke et totalbillede, der skal danne grundlaget for deres sagsbehandling. Men jo flere systemer, som sagsbehandleren skal ind i, jo mindre effektiv er vedkommende målt på antallet af håndterede sager i en given periode – og jo længere tid vil den enkelte borger opleve sagsbehandlingen.

En ny arbejdsmåde

Inden længe vil borgerne selv kunne oprette byggesager over Internettet, ligesom de også vil have mulighed for at skifte folkeregisteradresse, skole eller dagsinstitution uden direkte personlig kontakt med en sagsbehandler. Dette scenario møder de kommuner, som vælger at organisere sig ud fra den procesorienterede arbejdsplads. Det er en tankegang, som de største softwarefirmaer følger i dag, og som vil komme til at betyde noget nær en revolution i forhold til de muligheder, der i dag er for borgerne for at kunne betjene sig selv via Internettet. Danmark er i forvejen en af verdens førende nationer, når det kommer til at anvende Internettet til at indberette selvangivelser, moms, forskudsopgørelser osv. Over 700.000 danskere har i dag Digital Signatur, der gør dem i stand til at se oplysninger omkring deres ejendom, helbred og skatteforhold. Alt tyder på, at borgerne gerne vil kunne betjene sig selv i langt højere grad, end det i dag er muligt. Og forklaringen er da også ligetil: et digitalt informations62

miljø medfører, at adgangen til data og informationer bliver uafhængig af tid og sted. Borgerne er ikke længere afhængige af telefon- og åbningstider, hvilket passer fortrinligt i en travl hverdag.

Giver større effektivitet Den procesorienterede arbejdsplads er en sammenhængende arbejdsflade, som giver adgang til de informationer, værktøjer og systemer, som sagsbehandleren har brug for. Derudover er det et integrerende miljø, der skaber kontekst, reducerer dobbelte data og giver integration af it-systemer. Det, der driver ønsket frem om den procesorienterede arbejdsplads, er ønsket om større effektivitet og de deraf afledte effekter. Som eksempel kan man se på, hvordan byggesager vil blive håndteret i de kommende år. I dag foregår selve sagsbehandlingen af en byggesag primært i et ESDH-system. Derudover skal sagsbehandlerne slå op i forskellige dataregistre som BPR og EOM for at indhente

I modsætning til den nuværende omstændelige og tidskrævende arbejdsproces, finder man den procesorienterede arbejdsmåde, der sætter sagsbehandleren til langt hurtigere at kunne håndtere sager, som borgerne selv har mulighed for at oprette gennem et webbaseret interface. Det kan lade sig gøre, fordi alle arbejdsprocesser – der for det meste allerede er nedskrevet i dag – vil være digitaliseret. En sådan arbejdsproces indebærer eksempelvis, at skal en borger bygge en carport eller en tilbygning, skal der indhentes byggetilladelse, laves nabohøring og gives besked om, hvor der må graves osv. Som manuelt arbejde kan det blive en omfattende proces for sagsbehandleren at finde de nødvendige oplysninger i forskellige registre, inddrage de relevante parter osv., men når det foregår digitalt, er det en helt anden snak. Det kræver til gengæld, at de nuværende ESDH-systemer bliver koblet sammen med det eksisterende GIS-system – og ikke mindst, at borgeren via et webinterface får begrænset adgang til de systemer, som sagsbehandlerne arbejder i i dag. Det centrale med GIS-systemet er, at man ved byggesager er i stand til at se en masse forskellige oplysninger knyttet til den enkelte matrikel og de, der omgi62 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

ver den. Når borgeren henvender sig til kommunen, kan sagsbehandleren på et kort på skærmen slå en ring omkring det område, hvor borgeren ønsker sin tilbygning. Systemet vil straks fortælle sagsbehandleren, hvilke øvrige matrikler der bliver berørt af tilbygningen – og dermed hvilke naboer der skal høres i byggesagen. GIS-systemet har imidlertid mere at byde på. Ved at lægge det såkaldte ’madpapir’ hen over kortet, kan systemet øjeblikkeligt afsløre evt. tidligere forurening af grunden, rørledninger, elkabler osv. Den tætte integration mellem GIS-systemet og ESDH-systemet gør, at GIS-værktøjet afleverer alle de data, som sagsbehandleren skal bruge for at kunne gennemføre nabohøringen. Det er her visionen om den procesorienterede arbejdsplads kommer ind i billedet.

Integration af systemer I dag har kommunerne en række forskellige og uafhængige systemer, hvorigennem sagsbehandlerne kan søge deres oplysninger. Der er behov for at bygge noget oven på disse systemer for at få dem til at spille sammen. Hvis der fx er

informationer, der bliver opdateret i system A, som også ligger i system B, skal de også automatisk blive opdateret der. Med den procesorienterede arbejdsplads handler det om at skabe samlede overblik over den fulde arbejdsproces og om at skabe tæt integration fx med GISsystemet, så systemet hjælper med at automatisere sagsbehandlernes arbejde. Overgangen til den procesorienterede arbejdsplads handler om at bygge ovenpå allerede eksisterende systemer og om at integrere og sammenstille data for at spare tid for den enkelte sagsbehandler og borger. Borgerens og sagsbehandlerens digitale adgang til byggesager mv. kræver altså et digitalt bagland for at lykkes. Netop byggesager er et politisk meget synligt område. Når borgerne henvender sig, er de interesserede i, at deres byggesager skal ekspederes hurtigt i kommunerne. Over for dette krav står kommunerne, som påtager sig et ansvar, når de giver godkendelser, tilsagn osv. Det kan fx være i forbindelse med gamle forureningssager. Med andre ord er der et modsatrettet forhold mellem det at have det samlede overblik og kvaliteten på plads samtidig med, at

borgeren oplever hurtig betjening – og ideelt set kan følge med i sin byggesag via Internettet. Derfor vil den procesorienterede arbejdsplads vinde frem. Den vil bygge bro mellem borgernes behov og kommunernes service.

Hurtigere sagsbehandling Mange kommuner har da også ambitioner om at udbygge de digitale services til borgerne, så de selv kan få adgang til nogle af de systemer, som kun sagsbehandlerne har adgang til i dag. Udover ambitionerne er den nødvendige teknologi også til rådighed i dag – den er blot at finde i forskellige eksisterende it-systemer, som mangler at blive integreret, og som mangler en enkelt portal, hvor alle relevante oplysninger i en sag er til rådighed i et og samme vindue. De kommende mange år vil betyde, at kommunerne begynder at arbejde mere procesorienteret i stedet for opgaveorienteret, som det er tilfældet i dag. Og det vil effektivisere organisationerne og give borgerne en oplevelse af hurtigere sagsbehandlingstid. ■

Intern kontraktstyring Kommunalreformen medfører øget behov for overblik inden for vej- og parkområdet. Intern kontraktstyring er et velegnet værktøj til at få styr på driften. Men hvad er vigtigst: Harmonisering af serviceniveau Samarbejde og videndeling Udvikling – og hvordan spiller det sammen med de politiske målsætninger?

Carl Bro har erfaringen og metoderne – og vi kan hjælpe din kommune med at få styr på driften. Kontakt Ring til Lone Ankjær på telefon 4348 6030 eller Erling Kristiansen på telefon 4348 6316 for at høre, hvordan vi kan hjælpe din kommune.

Carl Bro · Granskoven 8 2600 Glostrup · www.carlbro.com

63 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Strukturreformen – hvad blev der egentlig af den? - blev det mere STRUKTUR end REFORM? Af Jens Lønholdt, Niras Da Den Kommunale Opgave og Strukturreform blev vedtaget, og i dens første realiseringsperiode, blev der holdt mange politiske og topadministrative skåltaler i den kommunale verden om, at nu skulle der virkelig nytænkes både politisk og forvaltningsmæssigt. Men hvad er det egentlig blevet til?

Er kommunalreformen ikke blot blevet gammel vin på nye, men færre flasker? Og hvad med det kommunale lederskab? Er det stort nok, og står det rigtigt? Det er der mange der har en mening om, men det er symptomatisk at meningerne kommer mest fra »betragterne« og ikke »indefra«. Så var det ikke en god idé hvis vi her 2 måneder før dag 0 i fællesskab gjorde en slags første status med henblik på at vi kan lære af hvad der ser godt og bæredygtigt ud og hvad der ser knapt så godt og bæredygtigt ud. For at stimulere en sådan nødvendig debat vil jeg i det følgende rejse nogle af de centrale hovedspørgsmål, som jeg ser dem. Hvis man i begyndelsen af januar 2007 tager en hurtig helikoptertur hen over den danske kommunale landskab, vil man så ikke i generelle træk kunne genkende det kommunale landskab som det ser ud i dag? Vil det ikke stort set bestå af en traditionel fagudvalgsorienteret politisk struktur og en traditionel linie– og fagorienteret forvaltningsstruktur? Så hvad blev der egentlig af nytænkningen med tværgående udvalgsstrukturer, ad hoc emnebaseret projektgruppestrukturer og større strategisk kapacitet og vidsyn til de kommunale politikere? Og hvad blev der egentlig af tankerne om mere holistiske og 64

matrixorganiserede strukturer for forvaltningerne baseret på viden - og værdiledelse? Var kræfterne brugt op, da de kommunale strukturer var på plads, og overskyggede personlige, såvel politiske som faglige og ledelsesmæssige interesser, den nødvendige nytænkning? Og hvad med indlejring af medarbejdere, opgaver og data fra amterne, kom der noget nytænkning ud af det? Eller endte det blot med hårdt arbejde og en række personhensyn? Det er dog helt sikkert, at hvis man lander helikopteren og går ud i det kommunale landskab i januar 2007, vil det generelle billede blive en del nuanceret. Man vil finde en række gode eksempler på både politisk og forvaltningsmæssig nytænkning. Men det er min helt udokumenterede påstand, at det kun er relativt få enkeltstående eksempler, som står som fyrtårne i et ellers stort set uændret kommunalt landskab, hvis man ser bort fra »de nye streger på kortet«. Er det rigtigt? Og hvis det er rigtigt, hvordan kan vi så få disse fyrtårne til at lyse længere og kraftigere? Eller er problemet at man HAR fået opbygget mere moderne og dynamiske organisationer, men at man ikke helt ved hvordan man skal håndtere kulturskiftet for både politikere, chefer og medarbejdere? Eller er hovedproblemet

at stive, bureaukratiske og sektororienterede budget- og økonomistyringssystemer hindrer mere tværgående og dynamisk arbejdstilrettelæggelse? Så var det visionerne der blev overhalet af den politiske og administrative virkelig, og/eller blev de glemt da man begyndte at snakke antallet af udvalgsposter og besættelse af lederstillinger? I forhold til både udvalgsposter og lederstillinger kunne man få det indtryk ved at have fulgt processen det sidste år, at der mange steder mere lå »fordelingspolitiske« overvejelser bag end strategiske og kompetencemæssige overvejelser. Så blev nytænkningen og reformen klemt ihjel af den »politiske og forvaltningsmæssige virkelighed« som mere kom til at handle om struktur og personer?

Med artiklens temaer som omdrejningspunkt afholdes der et debatmøde hos MOMENTUM i Hørsholm fredag den 10. november 2006 kl. 14.00 – 16.00 (se www.momentum-nord.dk), hvor vi håber at rigtig mange vil komme og deltage i debatten for ikke mindst at finde ud af hvordan vi bedst får REFORMEN omsat til virkeligheden nu hvor STRUKTUREN er på plads. Et første skridt kunne jo være en grundig analyse, der kunne afprøve og afdække nogle af de hovedspørgsmål der er rejst i det foregående. For at stimulere og aktivere en forhåbentlig livlig og konstruktiv debat vil vi starte med korte indlæg fra henholdsvis Ole Stilling, Direktør i Hillerød Kommune og projektdirektør Jens Lønholdt, NIRAS.

64 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Og hvad med det kommunale lederskab som skal realisere reformen og styre kommunerne i det daglige efter de gode visions- og strategi ord som ligger i reformen? Er det stort nok og står skabet det rigtige sted? Har man taget hånd om, at politikerne i henhold til reformen skal have langt større kapacitet for strategisk tænkning og ledelse, end de har i dag? Eller kører vi bare videre med »sognerådsmodellen« nu blot i større enheder? Og hvordan vil man tackle den uddannelsesmæssige udfordring det er at give politikerne større kapacitet for strategisk tænkning og ledelse? Det handler jo ikke kun om kapaciteten men også en holdningsændring til den nødvendige »politiske armslængde«, så alle sager om ulovligt opførte carporte ikke giver anledning til lange diskussioner i fagudvalg og kommunalbestyrelse da de jo alt andet lige er lettere at forholde sig til end en »højpandet« strategidiskussion. Hvad med ledernes kapacitet for strategisk tænkning og moderne ledelse hvor de skal ud og slås om de knappe personaleressourcer, og hvor alle undersøgelser viser at en kommunal ansættelse ikke just ligger højest på de unges hitliste? Er det rigtig når nogle ledelsesprofessorer i dagspressen hævder, at bla. de kommunale tekniske ledere er rigt udstyret med de nødvendige faglige kompetence, men ikke har tilstrækkelige kompetence til at fungere ledelsesmæssigt i tværgående direktioner? Er det et rigtigt indtryk at kommunerne politisk og forvaltningsmæssig på ledelsesområdet, kan inddeles i tre divisioner, som lever i hver deres »aflåste virkelighed«? Er der en første division, som ikke nødvendigvis består af de største kommuner, men som måske udgør 20 – 30 % af danske kommuner? Her er der virkelig nytænkning og udvikling så det batter, der er tæt kontakt med borgere og erhvervsliv, og ledelsesmetoder og principper udveksles med det private til gensidig glæde og gavn for begge parter. Det er bla. her, at de ni anbefalinger for kodeks for god offentlig ledelse er født og vil blive brugt. Det er her at man går til de mange møder og konferencer om såvel offentlig og privat ledelse, og det er også her Børsen afsætter sin bogserie om offentlig ledelse. Er der så en solid anden division på 60 – 80 % af danske kommuner, hvor man udøver solid men traditionel politisk og administrativ ledelse, hvor kodeksen ikke rigtig er slået an, og hvor man i øvrigt ikke rigtigt beskæftiger sig med alt det »management mombo jombo«? Og er der så en tredje division, som måske udgør 5 – 10 % af danske kommuner hvor tingene 65 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

ikke har ændret meget siden den forrige kommunalreform? Et sådant »divisionsbillede«, som er lavet på grundlag af fornemmelser og indtryk, er ikke mystisk eller ualmindeligt. Et tilsvarende vil man også kunne finde, hvis man brancheanalyserer danske private virksomheder. Men det er min påstand, at man i den kommunale verden, for meget lever i »aflåste virkeligheder«, og kun i meget begrænset omfang har en konstruktiv dialog, hvor man gensidigt kan løfte hinanden. Så er det politiske og forvaltningsmæssige lederskab stort nok, og står det rigtigt?

holdene i de nye kommuner, som jo er under pres fra mange sider. Dels et centraliseringspres og et økonomisk pres fra regeringen. Dels et pres med at tiltrække og fastholde kvalificerede ledelses- og medarbejder ressourcer i et personalemæssigt »sælgers marked«, og på et tidspunkt hvor mange går på pension, som blev ansat i forbindelse med den sidste kommunalreform. Og så naturligvis helt grundlæggende brugerpresset fra borgerne, som vi har set manifesteret i rigt mål i eftersommeren. Og var det ikke på tide at de professionelle »betragtere« fik et større og mere struktureret modspil?

Så var det ikke på tide, at vi fik intensiveret denne vigtige debat om ledelsesfor-

■

Nyt fra COK Auditoruddannelsen for kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdet Kursusperioder: Hold AA: 19.11 – 21.11.2006 (modul 1) og 17.01. – 19.01.2007 (modul 2). Hold AB: 13.12 – 15.12.2006 (modul 1) og 25.02 – 27.02.2007 (modul 2) Projektarbejdet i forsynings- og affaldssektoren for projektledere i forsynings- og affaldsselskaber Kursusperiode: 22.11. – 24.11.2006 Lederen som coach for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere Kursusperiode: 26.11. – 29.11.2006 Systemisk ledelse i et kommunalt perspektiv for chefer og ledere i kommuner og amter/regioner Kursusperioder: 03.-06.12.2006 (modul 1) og 28.-31.01.2007 (modul 2) Konstruktiv konfliktløsning for medarbejdere og ledere Kursusperiode:10.-13.12.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Jordforurening - en ny kommunal udfordring Af Claus Larsen, Mikael Nielsen og Hans-Henrik Clausen, Dansk Miljørådgivning A/S Kommunerne skal efter årsskiftet overtage amternes opgaver i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord (§19 tilladelser) og meddele tilladelse til ændret anvendelse på forurenede grunde (§8 tilladelser). Disse opgaver stiller efter vores opfattelse store krav til kommunerne, da projekterne ofte er underlagt et betydeligt tidspres og da forkerte afgørelser kan få betydelige miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

I forbindelse med projektudvikling på forurenede grunde kan der være sund fornuft i at efterlade forureningen eller en del af forureningen på ejendommen

efter en §8 tilladelse og i stedet sikre, at forureningen ikke udgør en miljømæssig risiko i forbindelse med det planlagte byggeprojekt. Ligeledes kan der være

Udlægning af membran til sikring af indeklimaet i et boligbyggeri på en forurenet grund

sund fornuft i at genanvende forurenet jord efter en §19 tilladelse. I nogle tilfælde er en sådan løsning en økonomisk forudsætning for, at et byggeprojekt kan gennemføres. Samtidig er det ofte ud fra en miljømæssig betragtning at foretrække, at forureningen bliver hvor den er eller genanvendes i nærområdet, i stedet for at der skal bruges energi og ressourcer på at udskifte og transportere jorden væk til jordrensning eller deponering. Amternes Videncenter for Jordforurening har udarbejdet en håndbog i Jordforureningsloven §8 (nr. 2, 2006) som giver en oversigt over lovgrundlaget, konkrete anvisninger på hvordan sagerne behandles mv. DMR har ydet rådgivning i en række sager af denne type og giver i denne artikel nogle eksempler på, hvad der kan gå galt og hvad kommunen som myndighed skal tage højde for.

Mangelfuld beskrivelse af forureningssituationen Der er eksempler på, at forureningen ikke er tilstrækkeligt beskrevet og at forureningen efterfølgende viser sig at være mere udbredt eller kraftigere end oprindeligt antaget. De udførte risikovurderinger og de planlagte afværgeforanstaltninger kan dermed vise sig at være baseret på et forkert grundlag. Det kan f.eks. være et problem, hvis risikovurderingerne er baseret på enkelte poreluftmålinger taget på samme tidspunkt, da det reelt kan være vanskeligt at udtage repræsentative poreluftprøver. Poreluftprøver kan ligeledes være direkte misvisende, hvis de er udtaget på en uhensigtsmæssig måde eller på forkerte steder i forhold til en eventuel forurening. Der kan også ske en uventet høj opkoncentrering af dampe efter at nybyggeriet er etableret, som følge af at de nye bygninger, belægninger, led66 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

ningstraceer m.v. kan ændre afdampningsmønsteret. Der skal derfor altid være indlagt en stor grad af sikkerhed i projektet eller en høj grad af dokumentation, når der bygges på forurenede grunde.

Bygninger placeret direkte på forurenet jord Er bygninger placeret direkte på forurenet jord, kan der ske en betydelig spredning af forureningen via bygningsdele. Hvis der ikke er udført særlige byggetekniske foranstaltninger, der forhindrer forureningsspredning op i bygningskonstruktionen, kan det medføre alvorlige indeklimaproblemer. Hvis forureningen spreder sig direkte via bygningsdele og herfra damper af til indeklimaet og giver indeklimaproblemer nytter det naturligvis ikke, at der er etableret membran eller ventilation under bygningen for at sikre indeklimaet. Der er desværre eksempler på bygninger placeret direkte på forurenet jord og det er normalt forbundet med store omkostninger og gener for beboerne eller brugerne af bygningen at få udbedret problemet.

Manglende viden om forureningens spredningsveje Der er også eksempler på, at der ikke er taget tilstrækkelig højde for forureningens spredningsveje fra jord og grundvand til indeklimaet. En risikovurdering udført med Miljøstyrelsens JAGG-model kan eksempelvis vise, at et nyt armeret betongulv reducerer afdampningen til indeklimaet til et acceptabelt niveau, men hvis afdampningen til indeklimaet sker via andre spredningsveje, f.eks. via hulmure eller revner langs vægge er risikovurderingen foretaget på et forkert grundlag. Forureningen kan også sprede sig via krybekældre, skorstene eller langs rørgennemføringer. Der bør derfor foretages en byggeteknisk gennemgang af bygninger, som placeres på eller i nærheden af forureninger. Dette er især påkrævet, hvis bygningskonstruktionen i sig selv skal hindre indtrængning af forureningskomponenter fra undergrunden. I denne forbindelse skal det nævnes, at der ved udlægning af membraner til at hindre indtrængning af forureningskomponenter til indeklimaet er en række problemstillinger, som skal vurderes nærmere, herunder risikoen for utætte 67 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Sikring af arealanvendelse ved udlægning af markeringsnet til adskillelse af ren og forurenet jord

samlinger, uheld og perforering af membranen ved selve etableringen eller ved det efterfølgende arbejde med membranen.

Mangelfuld dokumentation af afværgetiltag Der er set flere eksempler på manglende dokumentation for de afværgeforan-

Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 67

Sikring af indeklima ved ventilation af hulmur i kælder.

Udlægning af ventilationsdræn under nybyggeri.

staltninger, der er udført, eller en dårlig information om afværgeforanstaltningernes udførelse. Dette medfører en efterfølgende usikkerhed hos dem, der skal bebo eller anvende ejendommen. I flere tilfælde er det således nødvendigt at kontrollere om lugtgener, hovedpine og luftvejsproblemer i byggeri på forurenede grunde kan skyldes den efterladte forurening. Er der ikke på forhånd etableret målestationer til at kontrollere, at de udførte afværgeforanstaltninger har den ønskede effekt eller udarbejdet en ordentlig dokumentation for, at foranstaltningerne rent faktisk er udført som aftalt, kan det være en omfattende opgave. I de fleste tilfælde har der heldigvis været tale om falsk alarm, hvor dårligt indeklima eller generel usikkerhed hos beboerne har givet anledning til en uberettiget mistanke. Som eksempler, der har givet anledning til mistanke er nye tæpper, afdampning fra byggematerialer, dårlig ventilation og opbevaring af forskellige ting i boligen - i et enkelt tilfælde har citronte f.eks. givet anledning til en klage over »kemikalielugt«. Er der først skabt usikkerhed og utryghed i disse sager, skal der normalt meget til for, at tilliden er genskabt. Der har været situationer, hvor dokumentationen har været endda meget mangelfuld og hvor der har været berettiget tvivl om entreprenøren overhovedet havde etableret de afværgetiltag, der var aftalt, f.eks. om membranen og betongulvene var etableret rigtigt, om der rent faktisk var udlagt ren jord og markeringsnet til afdækning af forurenet jord, hvor den rene jord kom fra og om det var sikret, at der ikke var direkte kon68

takt mellem bygningsdele og forureningen. Mangler dokumentationen kan det være vanskeligt og behæftet med store omkostninger efterfølgende at kontrollere om tingene er udført korrekt. Det er heldigvis sjældent, at der viser sig at være et reelt problem, men går det først galt og en forurening giver anledning til problemer kan det blive dyrt at løse problemet. Hertil kommer, at det kan være en stor belastning, ikke mindst psykisk for de mennesker, der anvender den pågældende ejendom. I værste fald kan det ende med, at de nyetablerede bygninger helt eller delvis skal rives ned eller at der skal udføres meget omkostningskrævende foranstaltninger, f.eks. ventilation under bygningen, som ellers let og uden de store omkostninger kunne være etableret inden bygningen blev etableret. Der er heldigvis få af denne type

sager, men der skal på den anden side heller ikke mange sager til i medierne, for at hele tilliden til det at bygge på forurenede grunde forsvinder. Dette kan igen betyde, at mange af de gode projekter, der allerede er gennemført bliver miskrediteret samtidig med, at det kan bliver vanskelige at få accept af denne type løsninger i fremtiden, hvilket både økonomisk og miljømæssigt vil være uheldigt. Det er derfor vigtigt og i alles interesse, at der vælges sikre og gennemtænkte løsninger, hvorfor det er vigtigt, at kommunens sagsbehandlere har stor faglig kompetence inden for området, herunder at de kan gennemskue de til tider komplicerede risikovurderinger, der kan være nødvendige for at opnå en §8 eller §19 tilladelse. ■ 68 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

De skal bygge på erfaring. Med de gennemtestede HALFEN murkonsoller HK4 holder Deres skalmur sikkert og optimalt.

ALFEN murkonsoller HK4 tjener til at overføre skalmurens egenvægt og lede den over til bagmurens konstruktion. Et moderne og perfekt konstruktionsprincip – udviklet gennem mere end 70 års Erfaring i befestigelsesteknik.

Justermuligheder. HALFEN murkonsol HK4 kan over en trinløs højdejustering på ± 3,5 cm justeres således at det bedste resultat opnås uanset bagmurs tolerancer eller montage unøjagtigheder ved dübelmontagen.

Rationelle belastningsklasser. Gennem en opdeling af belastningsklasserne 3,5 Kn – 7,0 Kn – 10,5 Kn – er det muligt at HALFEN murkonsol HK4 i forbindelse med Halfenskinner får den højeste eﬀektive forankring af skalmuren.

Mange argumenter, Et facit.: Produkterne fra HALFEN–DEHA betyder. Sikkerhed, kvalitet og tryghed for Dem og Deres entreprenør.

Værdifuldt. Ved anvendelsen af HALFEN murkonsol HK4 – proﬁterer De med en typegodkendt – forankring – excellente justermuligheder og et komplet leveringsprogram rundt om alle skalmurs opgaver.

Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup · Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk

69 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Kommunesammenlægning:

Effektiv ressourcestyring er nøglen til gevinster Af Charlotte Hylleberg Mortensen, Markedschef for den offentlige sektor, Elbek & Vejrup A/S Større organisationer, større geografiske enheder og harmonisering af arbejdsgange og opgaver er blot nogle af de udfordringer, der venter de nye kommuner i nær fremtid. Samtidig er der krav om, at kommunerne skal høste besparelser igennem stordrift og udlicitering af opgaver. Det stiller væsentlige krav til en effektiv ressourcestyring – og der er ingen tid at spilde, for hvor længe kan den tekniske direktør leve med budgetoverskridelser og manglende konkurrencedygtighed i forhold til private aktører?

Det bliver en enorm omvæltning for de tekniske forvaltninger, når kommunesammenlægningen effektueres fra nytår. Vilkårene ændres markant, og det øger kravene til den enkelte forvaltnings styring af egne ressourcer drastisk. Overblikket kan blive svært at danne sig, når der er flere kommunale kulturer og vaner, der skal sammensmeltes og gerne udmunde i én ny og fælles målsætning, som alle kan arbejde for og efter. Samtidig skal mange forskellige krav indfries, og interesser tilgodeses. De nye kommunaldirektører, tekniske direktører og andre, der sidder med ansvar for planlægning, økonomi og overblik, er allerede i fuld gang med arbejdet. Og udfordringer mangler der ikke for tiden.

Krav om besparelser og udlicitering Fra politisk side stilles der mange steder krav om mere udlicitering, og dette budskab er svært at overhøre for de 70

økonomisk ansvarlige. Samtidig vil flere entreprenører nu byde ind på de kommunale opgaver, da kommunerne antager en vis størrelse og dermed bliver økonomisk interessante kunder. Men inden kommunen overhovedet kan begynde at overveje udlicitering, er der en række fundamentale ting, der skal være på plads. Og måske er udlicitering slet ikke løsningen på de nye kommuners udfordringer.

Manglende sammenhæng En af de væsentligste forudsætninger for fremtidig succes, er, at der er sammenhæng imellem de opgaver, som driftsmyndighederne beskriver, og de, der udføres. Vores oplevelse er, at der tit ikke er den ønskede sammenhæng. Ofte får driftsmyndighederne ikke tilbagemeldinger om, at der udført mere eller andet, end der blev bedt om, og det kan få store konsekvenser, hvis man vil udlicitere opgaverne. Der er mange til-

gange og holdninger til, hvad der stilles af krav til de nye kommuner, og hvilke udfordringer, de står overfor. Men én ting er sikkert: Hvis kommunernes tekniske forvaltninger ikke danner sig et fælles overblik over arbejder, der venter, mængder der skal håndteres, og i hvilken tilstand tingene skal holdes, vil politikerne få svært ved at prioritere disse fremtidige opgaver.

Uregistrerede opgaver i ’marken’ Følgende eksempel kan illustrere konsekvenserne, hvis der mangler sammenhæng mellem de opgaver, der ønskes udført, og de, der reelt udføres som følge af ineffektiv ressourcestyring. For en gartner i teknisk forvaltning er en af udfordringerne de uregistrerede opgaver i ’marken’. Eksempelvis kan han bestilles til at slå græsset i parken, men et lille areal, som støder op dertil, skal han ikke slå. Det tager ham kun fem minutter ekstra; så har han tid, slår han også det sidste stykke græs. Gartneren udfører altså mere arbejde, end han er bestilt til, fordi han tager ansvar for sin by. Efterfølgende udfylder han timesedler og registrerer tid for det arbejde, han reelt har udført; og ikke blot tiden for det arbejde, han blev bestilt til at udføre. Det tager dermed længere tid, end hvis han blot havde slået græsset i parken. Det grønne areal, som støder op til parken, er ikke registreret hos driftsmyndigheden og bliver derfor ikke udbudt og vedligeholdt. Det betyder måske ikke meget tidsmæssigt, men hvis opgaven udliciteres, vil det kunne få en betydning i sammenhæng med andre også umiddelbart ubetydelige og ikke-registrerede arbejder. Ovennævnte eksempel viser, at der i høj grad er brug for at få styr på opgaverne og deres omfang i de nye tekniske 70 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

forvaltninger, inden de udbydes i licitation. Og måske er det slet ikke nødvendigt at udlicitere; stordriftsfordele og øget konkurrencedygtighed kan vise sig at give de nødvendige besparelser.

En central kontoplan fungerer ikke længere I mange af de små kommuner har man ikke før haft behov for eller ment, at det var nødvendigt at arbejde med effektiv ressourcestyring. Og mange steder tror man stadig, især på øverste ledelsesniveau i kommunerne, at det må kunne være muligt at styre en teknisk forvaltning via en kontoplan i kommunens centrale økonomisystem. Det er det ikke længere. Sammenlægningen øger de tekniske forvaltningers opgaver betydeligt og stiller dermed krav om, at der skal skabes et stort overblik og samtidig kunne arbejdes med viden om den mindste detalje. Medarbejderne i de tekniske forvaltninger har behov for de rette styrings- og registreringsværktøjer, og de findes ganske enkelt ikke i kontoplanmetoden.

Nye udfordringer for lederne Blandt både kommunaldirektører og tekniske direktører viser der sig efterhånden at være et erkendt behov for ressourcestyring. De kommende kommuner bliver organisatorisk større, den geografiske afstand øges, og opgavernes antal stiger markant. Hvis lederne skal være i stand til at lede og fordele arbejdet, er det vigtigt at kende til ressourcerne og opgaverne - og at have dannet sig et samlet billede over den nye kommunes tekniske forvaltning. Kommunaldirektør Jens Kaptain, Ny Skanderborg Kommune, udtaler: »Før kommunerne begynder at snakke alt for meget udlicitering, er det vigtigt, at man får styr på og dokumenteret de opgaver, der venter, og danner sig et detaljeret overblik over, hvad tingene koster. Og hertil er det et krav, at vi har et effektivt og fagspecifikt ressourcestyringssystem«. For Jens Kaptain er det vigtigt først og fremmest at imødekomme kravet om at gennemføre kommunesammenlægningen på det overordnede niveau og få de forskellige kulturer til at smelte sammen. Han tilkendegiver også, at nye og ukendte opgaver blandt andet inden for miljøområdet vil komme til at fylde en del. Derfor mener han, at en ressource71 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Kommunaldirektør Jens Kaptain, Ny Skanderborg Kommune og Teknisk direktør Christian Berg, Aalborg Kommune.

styringsløsning til teknisk forvaltning er et af de redskaber, der kan hjælpe de nye kommuner godt i gang med at skabe en fælles platform og generere overblik over de mange og nye opgaver. Også Christian Berg, Teknisk Direktør i Aalborg Kommune, fortæller, at en detaljeret og nøjagtig viden og dokumentation er nødvendig for at løse den kommende tids udfordringer: »Da vi selv har en stor udførende entreprenørenhed, der skal konkurrere på lige fod med private virksomheder, er det nødvendigt for os at have et styringsværktøj. For at kunne udlicitere skal man kende opgavernes nøjagtige omfang i alle detaljer og have det fulde overblik over, hvad det er, der skal udliciteres«. Christian Berg mener således, at de tekniske forvaltningers konkurrencedygtighed afhænger af, at der kan skabes et solidt og deltaljeret overblik over alle forvaltningens opgaver.

Besparelser og ressourcestyring Samtidig med tilførslen af nye opgaver og udfordringer med sammenlægningen skal kommunerne, som nævnt, også spare. Det skal derfor være muligt for kommunerne at skabe klarhed over, hvor det er fornuftigt at spare både i fremtiden og her og nu.

Eksempelvis kan det udregnes eksakt, hvor meget klipning af hæk koster ved at registrere bestemte faktorer. På den måde har den tekniske forvaltning et præcist redskab til beregning af de nøjagtige konsekvenser af politikernes krav om besparelser. Hvis der spares et bestemt antal klipninger pr. år, vil det betyde, at hækkene vil vokse præcis så meget. Dermed har man i teknisk forvaltning et nøje overblik over besparelsernes nøjagtige konsekvenser for borgernes oplevelse af det kommunale serviceniveau, som hurtigt kan forelægges de politisk ansvarlige. På den måde undgår kommunerne dyre hovsa-løsninger.

Slå koldt vand i blodet… Et vigtigt budskab til kommunerne og de tekniske forvaltninger er dermed at få 110 % styr på jeres egen forretning først, før I beder andre om at byde ind på opgaverne. Ressourcestyringen vil være et værdifuldt redskab til at overskue og vurdere, hvor der foretages de mest effektive besparelser på sigt, hvordan økonomien bedst hænger sammen, så der undgås budgetoverskridelser – samtidig med, at man sikrer den bedste service for borgerne og indfrier de politiske forventninger hertil. ■ 71

Ê -«iV > iÀ\ s

*ORD OG GRUNDVANDSFORURENING

-ILJ UNDERS GELSER OG RISIKOVURDERING I FORHOLD TIL OMGIVENDE MILJ

«iÌi ViÀ\ s

4ROV RDIG OG UAFH NGIG R»DGIVNING

3KR DDERSYEDE L SNINGER

&OKUS P» KVALITET OG KONOMI ( JT KVALIlCEREDE MEDARBEJDERE

-ILJ M SSIG DUE DILIGENCE

)NDUSTRIMILJ

6ANDFORSYNING OG VANDBEHANDLING

s , SER OPGAVER B»DE NATIONALT OG INTERNATIONALT

&ORURENINGSOPRENSNING HERUNDER IN SITU OPRENSNINGER

"YGGEMODNING AF FORURENEDE GRUNDE

q !RBEJDSMILJ

Ûi` Ì À\Ê Ê Ê Ê Ê

ÜÜÜ°`}i°`

Ê >À Ê V Ê Ê Ê > >ÀÊ±Ê Ê >À Ê V Ê Ê Ê > Ê±Ê Ê > Ì VÊ- Ê> `Ê Û À i ÌÊ Ì>Õi

72 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

2005 blev et gyldent år for rådgivende ingeniører i Danmark. Det viser en ny en opgørelse fra Danmark Statistik ifølge ugebladet Ingeniøren. Allerede i 2004 steg omsætningen med to milliarder kroner til 30 milliarder kroner og sidste år kom det ifølge branchens momsregnskaber op på 33 milliarder kroner. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet blandt 237 virksomheder i kategorien af virksomheder med over 10 ansatte, er det delbrancherne »byggeri og anlægsarbejder" og "produktions- og maskinteknik«, der har oplevet den største fremgang. Byggebranchen er gået fra en omsætning på 10,5 milliarder kroner i 2004 til 12,5 milliarder kroner i 2005 og produktions- og maskinteknik er gået frem fra 6,8 til 8,3 milliarder kroner. Til gengæld er en af tendenserne fra tidligere år vendt igen. Fra 2003 til 2004 steg eksporten hos virksomheder med over ti ansatte med 30 procent og endte på 11 milliarder kroner. Men i 2005 faldt eksporten igen til 9,5 milliarder kroner. Størstedelen af eksportindtægterne kommer fra delbranchen »opstilling og levering af færdige fabriksanlæg.«

Stadig masser af naturdebat I forbindelse med naturkonferencen den 31. august åbnede miljøminister Connie Hedegaard naturde-

batten.dk, hvor alle har mulighed for at give deres mening om fremtidens natur i Danmark. Og der er kommet mange meninger. Om jagt, golfbaner, Åmosen, Gudenåen, uberørt natur og meget andet. Debatindlæggende vil sammen med naturkonferencens konklusioner spille ind, når ministeren til oktober skal give en redegørelse om naturen til Folketinget, samt i de mange andre konkrete initiativer på naturområdet. Se de mange indlæg og synspunkter på www.naturdebatten.dk

sbs overtager opgaver fra Håndværkets Byfornyelsesselskab sbs og Håndværkets Byfornyelsesselskab (HB) har indgået aftale om, at HB overdrager en del af sin ordreportefølje til sbs pr. 1. oktober 2006. »sbs har i de seneste 3 år gennemgået store strategiske forandringer, med henblik på at gøre selskabet til en moderne rådgivningsvirksomhed inden for byggeri og planlægning. Vi tilbyder stadig rådgivning om byfornyelse som vores kerneområde, men er i dag en tværfaglig rådgivningsvirksomhed med 45 medarbejdere og en bred

kundekreds. Vi er meget glade for ordreporteføljen fra HB, og ser frem til samarbejdet med en række nye kunder,« siger Adm. dir Lars Axelsen og direktør Carsten Thomasen, sbs. Både sbs og Håndværkets Byfornyelsesselskab har i mange år bistået en lang række kommuner med planlægning og gennemførelse af byfornyelsesopgaver. I de sidste 10 år er den offentlige støtte til byfornyelse imidlertid reduceret kraftigt, samtidig med at lovgrundlaget er ændret radikalt. Dette har på afgørende måde ændret forretningsgrundlaget og dermed fremtidsmulighederne

for HB således, at en overdragelse af en del af ordreporteføljen vil være den rigtige løsning for såvel HB som for vore kunder. HB har i den forbindelse valgt sbs som den naturlige partner til videreførelsen af de overdragne sager. Kilde: Pressemeddelelse-sbs

Ny bog om offentlig-privat partnerskab Det er så yndigt at følges ad er et værdifuldt værktøj for

➜ public.dk

2005: Rekordomsætning for rådgiverne

Drop elvarmen og få lidt ekstra at varme dig på

Den 30. november er det endegyldigt forbi med at få tilskud til omlægning fra elvarme til fjernvarme. Fra denne dato har Elsparefonden valgt at bruge pengene på andre måder at spare energi på. Hvis du skynder dig, kan det imidlertid sagtens nås endnu. Er I fx en helt almindelig familie med 130 m2 bolig, så ligger der ca. 14.750 gode danske tilskudskroner og venter, så snart I vælger at skifte til fjernvarme. Derfor skynd dig, inden vi lukker for pengestrømmen! Ring til os på 7026 9009 eller læs videre på farvelel.dk. Bemærk: Ordningen omfatter kun elvarmekunder, der bor i et område med fjernvarmeforsyning fra ét af de mere end 150 fjernvarmeselskaber, som Elsparefonden har aftale med.

73 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006 Stads- og Havneingeniøren.indd 2

14/09/06 10:41:27

Lovforslag om nationalparker sendt i offentlig høring Skov- og Naturstyrelsen har sendt et lovforslag om nationalparker i høring. Lovforslaget indeholder ikke forslag til konkrete nationalparker, men derimod forslag til de regler og bestemmelser, der skal gælde for etablering og udvikling af danske nationalparker. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om formålet med nationalparker, procedure og kriterier for at udpege et område og model for hvordan den enkelte nationalpark skal ledes og administreres. Høringsperioden løber til den 25. oktober 2006. Se lovforslaget på www.sns.dk

alle, der beskæftiger sig med samarbejde hen over grænsen mellem offentlige og private organisationer og virksomheder.

I denne nye bog om offentlig-privat partnerskab, forkortet OPP, samler forfatterne Per Nikolaj Bukh og Torben Korsager en række af

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Procesteknik 2..........................................................................................30.okt.-...1. nov. Landbrugstilsyn og -administration ...........................................................1.-...2. nov. Formanden 2006 - park og vej.....................................................................6.-...7. nov. Drift af genbrugsstationer - grundkursus ................................................6.-...8. nov. VOC-bekendtgørelsen ..............................................................................................7. nov. IT i kloakforsyningen........................................................................................8.-...9. nov. Temadag om vandløb for adm. medarbejdere – regulativer mm.............13. nov Analyse af spildevand ...................................................................................13.- 15. nov. Naturbeskyttelse og -administration.......................................................15.- 16. nov. Planloven i praksis..........................................................................................16.- 17. nov. Mikroskopering af aktiv slam .....................................................................20.- 22. nov. Tilslutningstilladelser på renseanlæg .......................................................23.- 24. nov. Udledningstilladelser.....................................................................................29.- 30. nov. Konﬂikthåndtering på genbrugsstationer ................................................4.-...5. dec. Praktisk drift af aﬂøbssystemer....................................................................4.-...6. dec. Landzoneadministration..........................................................................................6. dec. Praktisk håndtering af kvælstofproblemer .......................................................7. dec. De tekniske udfordringer på vand- og spildevandsområdet .......................7. dec. El på renseanlæg......................................................................................................29. jan. Driftslederen 2006............................................................................................1.- ...2. feb. Jordforurening fra villaolietanke ..........................................................................6. feb. Lokal Agenda 21.........................................................................................................8. feb. Drift af pumpestationer 1 ...........................................................................19.-.21. feb. Planstrategi ......................................................................................................26.-.27. feb. Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger.........................28. feb.

landets førende eksperter og praktikere inden for fagområdet. OPP er et forholdsvist nyt begreb, men bogen præsenterer et samlet billede af de væsentligste danske erfaringer og eksempler, krydret med udvalgte udenlandske eksempler. Bogens må interessere enhver, der arbejder med offentlig-privat samarbejde i almindelighed. Derudover ligger bogens værdi i de specifikke erfaringer, man har gjort sig i bygge- og anlægsprojekter. Den branche som er mest i fokus med hensyn til OPP. Mange af de centrale iagttagelser og gode råd gælder også andre brancher. Bogen er udviklet som et led i et projekt om offentligprivatsamarbejde og er støttet af Realdania. Kilde: Børsens Forlag

Geodata Danmark frigiver ny version af NetGIS Geodata Danmark frigiver nu NetGIS 2.NetGIS 2 er baseret på erfaringer fra anvendelsen af web-applikationer i mere end 100 kommuner, som har valgt NetGIS som Internetapplikation – dels til intranet anvendelser samt til ekstern publicering på Internettet til borgere og samarbejdspartnere.Arbejdet med udvikling af NetGIS 2 har stået på i mere end 1 år og er udført i Geodata Danmark’s udviklingsafdeling. For at sikre brugervenlighed har Geodata Danmark konsulteret eksterne web eksperter ved design af brugerinterface. Kilde: Geodata

KTC nyt

50 år 08-11 Centerleder Flemming Bach Miljøcenter Viborg 23-11 Teknik- og Miljøchef Jørn Gregert Jensen Bov Kommune 60 år 09-11Leder af Teknisk Service Per Eskildsen Aulum-Haderup Kommune 21-11 Områdeleder Jørgen Bjarning Christensen Ravnsborg Kommune Høringssager: I perioden fra 29. august til 30. september 2006 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Bemærkninger til rapport »Service i den individuelle handicapkørsel« Ny VVM-bekendtgørelse i henhold til Planloven Udkast til ophævelsesbekendtgørelse Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven Udkast til forslag til ændring af lov om luftfart Høring om særtransport Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven Udtalelse om dispensation fra regler om totalvægt for bæltekøretøjer Revision af 3. Luftfartspakke Anmodning om udtalelse om undtagelserne i selebekendtgørelsens § 1 stk. 2 og § 8, nr. 3 Udkast til ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv Udkast til ny risikobekendtgørelse Bemærkninger til rapport »Service i den individuelle handicapkørsel« Forslag til lov om ændring af taxikørsel. ■

Nye medlemmer 30-08 Afdelingsingeniør Kjeld Junge Blaabjerg Kommune

Runde dage Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

I november måned kan følgende fejre: 74 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Advokatbistand Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forureningsundersøgelser Broer og tunneller

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Arbejdsmiljø Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk

Administrativ databehandling

Ejendomsmæglere KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 5900.www.informi.dk•informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

76 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Laboratorier ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

77 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Miljø Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og Vandmiljø Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Pumper

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

Slambehandling Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

78 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Vandløbsvedligeholdelse HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Varmeforsyning

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Toiletbygninger

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Vejarbejde, materialer for

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

79 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113