Stads & Havneingeniøren - august 2006 by Teknik & Miljø - KTC

Det ny KTC AUGUST 2006 Nr. 8 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tr y k : KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: K o n t ro l l e re t a f

Kontrolleret oplag: 3 . 3 8 0 e k s p l . I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Når forandringens vind går over landet, kan man vælge at bygge læhegn eller vindmøller. Med andre ord giver den nye kommunale struktur og opgavefordeling anledning til, at KTC også træffer sit valg – vil vi krybe i læ, eller benytte lejligheden til at redefinere vores opgaver således, at de store potentialer i sektoren udnyttes på en ny måde. Bestyrelsen har på et tidligt tidspunkt i processen signaleret, at det rigtige valg er den offensive strategi. Vi skal sætte dagsordenen vel vidende, at det også kræver en massiv indsats af os selv som medlemmer af foreningen. Vi har nu haft et første forslag til nye vedtægter ude til høring i kredsene og svarene er blevet behandlet. Det har givet sig udtryk i dels et redigeret forslag og ikke mindst et bud på foreningens mission og vision. Om dette er der i bladet en mere udførlig artikel. Resultatet er gennemsyret af en ambition på den tekniske sektors vegne. Det er den, vi brænder for og gerne vil skabe gode løsninger i. Og sektoren kræver gode ambassadører i døgndrift, for der er ofte tale om ulige kamp i fordelingen af ressourcer, når hensyn til infrastukturkapital sættes overfor de sociale opgaver. Og her er det også vigtigt, at de tekniske chefer troværdigt kan gå ind i de tværgående prioriteringsdrøftelser, som netop nu ruller i de nye kommuner. Her kan man ikke være enøjede og kun kæmpe for egne interesser. Det er jo netop ambassadørens rolle, dels at repræsentere og fremme sit lands interesser men også at gøre det i respekt for og ud fra en dyb forståelse af de omgivelser, som man er den del af. Lige så vigtigt som vores interne forhold i kommunerne er sektorens relationer til vores nye samarbejdspartnere i Staten. Det er helt klart mit indtryk, at der er en meget høj grad af samarbejdsvilje i Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Vejdirektoratet ligesom de øvrige områder i den statslige verden. Det er en åbenhed, som vi skal gengælde, og den bedste måde at gøre dette på er at kunne levere viden og information, når vi bliver bedt om det. Tilsvarende gør sig gældende i forholdet til KL, som jo er vores forening, og som derfor er en helt naturlig og tæt partner. Også her vil vi skulle kunne levere varen, lige så snart, der er behov for den. Derfor sætter vi i bestyrelsen meget fokus på KTC Viden Center, for det er herigennem at den nødvendige vidensopbygning og –spredning skal foregå. Herved kan vi løfte sektorens interessevaretagelse op på det niveau som fremtiden vil kræve. Vi ser i bestyrelsen frem til en generalforsamling, som vil være startskuddet til en ny epoke i foreningens liv. Der er skabt en grundlag for valg af den strategi, vi ønsker at følge. Vi har fra bestyrelsen spillet ud med et markant forslag og vi ser frem til en spændende debat. Vel mødt til årsmøde i Helsingør. Direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Formand for KTCs bestyrelse

Forsiden: Luftfoto, Helsingør anno 2006. KTCs årsmøde 2006 er i Helsingør i dagene fra d. 7. til 9. september. Foto: Helsingør Kommune.

I SIDE 6

SIDE 12

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KTCs årsmøde 2006 – Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Velkommen til Helsingør Ved borgmester Per Tærsbøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nye tider - Ny organisering KTC Konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 KTC skruer op for ambitionerne! Af Michael Jentsch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kvalitetsstyringsloven på KTC Viden Center Af formand for KTC Mikael Jentsch og vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . . . . . . 14 Side 20 Side 28

Den nordiske forbindelse Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kronborg får nye naboer Af projektleder Tina Elkjær Christensen, Kulturhavn Kronborg, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 En smuk kommune! Af Byg- og Planchef Jan Kurt Rendboe, Helsingør Kommune . . . . . . . . 28

SIDE 36

SIDE 32

Digitale kort: Geokodning af bygninger i Helsingør Af Thomas Ebdrup Beck, Helsingør Kommune og Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Miljø og naturopgaver: Nye udfordringer og nye muligheder! Af miljøchef Steen Fogde, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Miljø og service – to sider af samme sag Af Lotte Rahbek Wammen, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Helsingør i ambitiøst europæisk energiinitiativ Af Ole Christiansen, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

SIDE 41

Bevar fælleskloakken Af Dines Thornberg, Helsingør kommune og Arne Bernt Hasling, COWI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Nu kører Mini BioTherm i Hornbæk Af Jørgen Frederiksen, Benny Höök og Dines Thornberg, Helsingør kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

SIDE 44

SIDE 52

SIDE 70

Nye opgaver og nye tider for samarbejde og videndeling Af direktør Hans Henrik Christensen, Skov og Naturstyrelsen og direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Øget betydning af vejreglerne Af vejdirektør Henning Christiansen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . 60 OPS-gruppe kommer på kommunebesøg Af vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen . . . . . . 62

SIDE 60

Planer der rykker Af vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . . . . . . 66 Internationalt samarbejde: Grønt netværk efterlyser danske deltagere! Af Lene Holm, formand for Foreningen af Park- og Naturforvaltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 SIDE 66

Træplantningsstrategi skaber synlige resultater Af Klaus Hansen Petersen, Vej & Park, Københavns Kommune, samt Palle Kristoffersen og Oliver Bühler, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

SIDE 74

Frederiksværk-Hundested kommune: Klar med ny og tidssvarende organisation Af Henrik Bo-Larsen, Stig Jørgensen & Partners A/S . . . . . . . . . . . . . . . 80 SIDE 84 Miljøforbedringer i virksomheder: Dansk-svensk samarbejde Af miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune og projektleder Peter Engel, PlanMiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Laboratorieanalyser – grundlaget for monitering af natur & miljø Af Torben Bloch Petersen, Formand, Laboratoriernes Brancheforening (LAB) og Stefan Hultberg, Næstformand, Laboratoriernes Brancheforening (LAB) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Side 90

Rent drikkevand efter 2007 Af Karoline Marie Jensen og Marianne Marcher Juhl, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Vandmiljøet på Fyn lider! Af Frode Thorhauge, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet . . . . . . . . . . . . 90

Side 94

Digital vejforvaltning: Entydige vejog stinumre Af Flemming Pedersen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hjerneskadede kan også bygge i partnering Af journalist Lisbeth Dolberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

SIDE 100

Fremsynet byggemodning giver mangefold igen Af borgmester Aase Nyegaard, Augustenborg Kommune, Inger Ansbjerg og afdelingschef Christian Udby Olesen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100 Luftrensere som alternativ til genhusning Af Jesper Steen Christensen, NIRAS, Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut og Brian T. Vestergaard, Storstrøms Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104 SIDE 104 Kompostering og organisk affald Af driftschef Finn Andersen, Odense Renovationsselskab A/S . . . . . . . .110 Driftsikkert biogas- og komposteringsanlæg til organisk affald af forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum A/S . . . . . . . . .114 Nyt værktøj til tilsyn med drikkevandskvaliteten Af Claus Kofoed Pedersen, Haderslev Forsyning, Marcus Tranbjerg, Orbicon og Ole Frimodt Pedersen, Orbicon . . . . . . .116

SIDE 114

Forsvarlig håndtering af havnesediment! Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . .118 Energioptimerede renoveringer: Håbløst bagud? af Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .120

SIDE 118

SIDE 120

Monitering af lossepladser: Kan den offentlige indsats forbedres? Af Hans-Henrik Clausen & Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122 Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .125 Leverandør til Teknisk Forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .127 SIDE 122

KTC studieture til Barcelona Vi minder lige om KTCs 2 studieture til Barcelona til efteråret, 1. til 5. november samt d. 15. til 19. november. Vand som har en særlig status i byen, er det gennemgående tema for turen. Beliggenheden ud til Middelhavet har altid været styrende for byens udvikling. Havnen er stadig en af de største erhvervshavne ved Middelhavet og Barcelona var en af de første byer i Europa, der anlagde en superbadestrand »midt i byen«. Hensynet til havet har også betydet, at Barcelona i årtier har arbejdet med en stor grad af bæredygtighed i sin spildevands-

rensning. Et stort hypermoderne rensningsanlæg er ved at være kørt ind på byens nordlige kyst, og en storstilet modernisering af hele byens spildevandsstruktur er under gennemførelse. Turen indeholder selvfølgelig også en god dosis af Gaudi og byrum som også er en del af det særlige ved Barcelona. En del af programmet afvikles i samarbejde med Krüger AS Guide på turen er chefkonsulent Paul Børling, SBS. Se www.ktc.dk for nærmere oplysninger, ledige pladser og praktiske oplysninger om tilmelding m.m.

Skærpet miljøregulering af landbruget Skærpede miljøkrav, udvikling af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol og færre administrative byrder. Det er hovedlinierne i den aftale om fremtidens miljøregulering af landbruget som miljøminister Connie Hedegaard i juni har indgået med Venstre, det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre. »Det er en rigtig god aftale, som gavner både naturen, landmanden og naboen. Naturen vil først og fremmest nyde godt af mindre ammoniak. Det vil særligt gavne vores sårbare natur. Landmanden får klare miljøkrav og en betydelig enklere sagsbehandling. Og så vil naboen få færre lugtgener«, siger miljøminister Connie Hedegaard. »Vi skal passe godt på vores enge, åer, moser, vandløb og skove. Og her spiller landbruget en central rolle. Landbruget er blevet en industri - og derfor er det også naturligt, at

landbruget i højere grad reguleres som industri. I de kommende år vil de nuværende ca. 30.000 husdyrbrug blive kraftigt reduceret til ca. 3500 svinebrug og ca. 3500 kvægbrug, som til gengæld vil være markant større. Det er vigtigt, at vi i den forbindelse fastsætter krav om anvendelse af teknologi, der kan reducere miljøbelastningen. Og derfor vil partierne bag aftalen sætte ind der, hvor det batter noget for miljøet, nemlig ved de husdyrbrug, som udvider eller nyetablerer sig«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft fra 1. januar 2007, når kommunerne som følge af kommunalreformen overtager ansvaret for miljøreguleringen af landbrug. Lovforslaget fremsættes til efteråret. Kilde: pressemeddelelse fra www.mim.dk

FDM advarer mod kæmpelastbiler Regeringen er på vej til at give tilladelse til kæmpelastbiler, der må være op til 25 meter og have en totalvægt på 60 tons, hvilket er 12 tons mere end idag. Konceptet er, at disse skal transportere gods fra industriområde til industriområde, og angiveligt spare transportomkostninger og mindske trafikken. FDM advarer nu mod disse biler, 6

bl.a. p.g.a. trafikafviklingen på motorvejene som forventes at blive langsommere, med mindre disse biler får et permanent overhalingsforbud. Ligeledes påpeger FDM risikoen for, at megalastbilerne vil sive ind i de lokale erhvervsområde til fare for bl.a. cyklisterne. Kilde: Motor

6 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

KTC årsmøde 2006

Dispensation til forskellige affaldsordninger Den 27. juni 2006 har Indenrigs- og Sundhedsministeren meddelt dispensation, således at sammenlagte kommuner indtil den 1. januar 2009 kan opretholde forskellige anvisnings- og indsamlingsordninger i forskellige geografiske dele inden for de nye kommuner, herunder opretholde de affaldsplaner og -regulativer samt beslutninger m.v. herom, der er truffet af de hidtidige

kommunalbestyrelser. Dispensationen omfatter ikke indsamlingsordninger, der er bringeordninger. Dispensationen forudsætter, at gebyrerne for de omhandlede ordninger fastsættes i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 48. Kilde:www.kl.dk

Miljøzoner fra 2010 Regeringen har besluttet, at tillade de store byer at indføre miljøzoner, hvor kun tunge køretøjer med partikelfilter må køre ind. »Det er en glædens dag, for miljøet og folkesundheden«, skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse. Rådet beklager dog, at regeringen har besluttet, at kravet i 2008 kun skal gælde for lastbiler, der er mere end 7 år gamle, og først fra 2010 skal det gælde alle. Hvert års udsættelse koster flere hundrede for

7 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

tidlige dødsfald i København og at stille kravet kun til de gamle lastbiler vil spare langt færre liv, end hvis man stiller krav til alle. Det Økologiske Råd har beregnet, at krav om partikelfilter vil øge de årlige driftsomkostninger ved en lastbil, incl. chaufførløn, med ca. 1%. Der er således ingen grund til ikke allerede nu at give de store byer tilladelse til at indføre miljøzoner konkluderer rådet. Kidle: Pressemeddelse fra DØR

Velkommen til Stads- og havneingeniøren, august 2006! Bladet sætter fokus på KTCs årsmøde og Helsingør, som er vært for årsmødet. Årsmødet afholdes i dagene fra d. 7. til 9. september. Konferenceprogrammet for d. 8 september som du kan læse i bladet sætter fokus på ledelse og samarbejde og som noget nyt integreres konference og virksomhedsudstilling, der begge fokusere på de samme temaer og dermed kan give endnu mere debat og dialog mellem årsmødedeltagerne og virksomhedsudstillerne. Konferencen d. 8. september er åben for alle, se nærmere om tilmelding i bladet. I forbindelse med årsmødet afholdes KTCs generalforsamling, hvor medlemmerne skal tage stilling til det fremtidige medlemsgrundlag. Læs artiklen »KTC skruer op for ambitionerne« i bladet på side 12-13, hvor KTCs bestyrelse skriver om visionerne for foreningens arbejde i de kommende år. God læselyst !

Vejmiljøprisen 2006 Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen 2006. Nordisk Vejteknisk Forbund udbyder igen i år en pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, for at fokusere på de projekter hvor der bliver tænkt miljøvenligt, og at trække nogle gode eksempler frem som vi alle kan inspireres af. Prisen kan gives til ethvert vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde der er med til at mindske forbruget af

råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udførelsesmetoden eller under selve driftssituationen. Prisen dækker også følgearbejder samt arbejder med pladser og torve. Forslag skal være modtaget senest 1. oktober 2006. Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34's danske medlemmer, der tæller repræsentanter for stat, amter, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen overrækkes ved åbningen af Vejforum 2006. Yderligere oplysninger på http://www.vegagerdin.is/nvf 34.nsf/ .

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGS ÅRSMØDE 7. - 9. SEPTEMBER 2006 PÅ MARIENLYST, HELSINGØR

PROGRAM TORSDAG DEN 7. SEPTEMBER 2006 Fra kl. 15:00

Ankomst, indskrivning og værelsesanvisning på Hotel Marienlyst

Kl. 18:15 - 18:45

Velkomstreception på Marienlyst Slot ved borgmester Per Tærsbøl

Kl. 19:00 - 23:00

Middag med: • Præsentation af værtskommunen • Underholdning • Kollegialt samvær

FREDAG DEN 8. SEPTEMBER 2006 Konference og generalforsamling. Se program side 10-11.

LEDSAGERTUREN Ledsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster, der ønsker at deltage.

Kl. 10:00

Busafgang fra Hotel Marienlyst med besøg på • Sct Mariæ Kirke & Kloster • Hammermøllen • Havreholm slot med introduktion af Inge Corell og frokost • Efter frokost bytur på egen hånd

Bymuseum

Kl. 18:30

Den gamle bydel

Kulturværftet

Hotel Marienlyst

Velkomstdrink og årsmødemiddag • Tale ved formanden og borgmester Per Tærsbøl • Underholdning, ca. 30 min. • Dans og natmad

LØRDAG DEN 9. SEPTEMBER 2006 – STUDIETURE Studieturene gennemføres kun, hvis der min. er 12 tilmeldte.

Studieturene starter kl. 10:00 Tur 1. Bytur i den gamle bydel, Tur 2.

Udvikling af værftsarealet - Kronborg

8 12:30 Kl.

Frokost og afslutning på Hotel Marienlyst

8 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Som borgmester i Helsingør glæder jeg mig til at byde Kommunalteknisk Chefforenings medlemmer, ledsagere og gæster velkommen til foreningens årsmøde her i Helsingør den 7., 8. og 9. september 2006, så I kan se og opleve vores dejlige by og kommune. Jeg synes det er godt, at KTC og andre chefforeninger vil påtage sig arbejdet med at være med til at udvikle deres fagområder til gavn for de danske kommuner. Specielt i denne tid hvor udviklingen på alle områder går meget stærkt, og hvor kommunalreformens konsekvenser skal gennemføres i alle detaljer. Det er 16 år siden KTC sidst holdt årsmøde her i Helsingør, som det fremgår af den viste forside af Stads- & havneingeniøren fra august 1990. Hvis man kigger på forsiden af nærværende blad og forsiden fra dengang, er det mest iøjefaldende, at størstedelen af Helsingør Værfts kraner, haller og beddinger er væk. Denne markante ændring er også symbol for den ændring, som Helsingør har gennemgået fra at være en arbejderby med store industriarbejdspladser til at være et bosætningssted for borgere, der arbejder i hele Øresundsregionen. Kommunens erhvervsliv har udviklet sig til at bestå af små og mellemstore virksomheder med hovedvægten i håndværks- og servicefagene med turisme som et meget vigtigt element på grund af vores unikke turistattraktioner, vores smukke natur og beliggenhed ved Øresund.

• Renovering og udvikling af selve Kronborg slot. • Etablering af et nyt og underjordisk Handels- og Søfartsmuseum imellem Kulturværftet og Kronborg i en af værftets gamle dokker. Dette kulturprojekt er vores største udviklingsprojekt i de kommende år, men siden KTC var her sidst, er vores befolkningstal vokset med 10%. Denne kraftige udvikling har krævet, at vi på alle områder har fortaget og foretager store udbygninger og kapacitetsforøgelser, så den kommunale service kan følge med. Så vi har ikke ligget på den lade side og det vil vi heller ikke gøre til KTC kommer igen næste gang. Men alt dette kan I se og høre mere om, når I kommer til Helsingør til september- på gensyn.

Men værftsarealet skal ikke bare ligge øde hen. Her skal der, som det kan ses i artiklen længere inde i bladet, skabes et nyt og levende kulturområde, der indeholder følgende elementer: • Kulturværftet - et kommunalt kulturcenter i de gamle værftsbygninger • Kulturhavn Kronborg, der ændrer Helsingør Havn og området omkring Kronborg, så Kronborg fremhæves i mere oprindelige omgivelser

Per Tærsbøl Borgmester

NYE TIDER – NY ORGANISERING KTC KONFERENCE DEN 8. SEPTEMBER 2006 HOTEL MARIENLYST, HELSINGØR Nye tider, nye opgaver – ny organisering! Særligt på teknik- og miljøområdet vil kommunerne få mange nye opgaver og ansvarsområder, hvilket sætter ledelse, organisation og samarbejde mellem offentlige og private på dagsordenen med fornyet styrke. Det er krydsfeltet mellem disse emner som er konferencens tema. Konferencen er integreret med årets virksomhedsudstilling, hvor 30 centrale private aktører på teknik- og miljøområdet deltager. Udstillerne deltager i konferencen og er klar til debat og dialog om konferencens emner, som også er omdrejningspunkt for udstillingen. Denne form håber vi kan give en god dialog mellem de offentlige og private deltagere i konferencen. Der er yderligere skabt plads og tid til deltagernes erfaringer og synspunkter, for at skabe en dynamisk og levende konference. Konferencens temaer er • Offentligt-privat samarbejde – hvad er udfordringer og muligheder? • At være leder i kaos! – hvad kan man bruge det til? • Den ledelsesmæssige udvikling i kommunerne – er vi på sporet? Konferencen er en del af KTCs årsmøde, men alle kan deltage.

UDSTILLERE Krüger A/S

Vianova System Danmark

A/S BlomInfo A/S

DANSK JORDRENS A/S

Kort & Matrikelstyrelsen

ISS Kloak- og Industriservice

SSTT

Orbicon A/S

Per Aarsleff A/S

VEJ-EU

NIRAS A/S

Wavin A/S

Olsen Engineering Aps

Vejdirektoratet

COWI A/S

Pankas A/S

Carl Bro as

Rambøll Danmark A/S

EnviDan A/S

Uponor A/S

Eltel Networks A/S

Sylvester Hvid & CO

Kuben Bygherrerådgivning

HedeDanmark a/s

Berotech A/S

Tankegang as

DGE Dansk Geo-ServEx A/S

KMD A/S

Elbek & Vejrup A/S

Guldager A/S

TILMELDING TIL KONFERENCEN: Deltagerpris for konferencen er for medarbejdere i den kommunaltekniske sektor og studerende kr. 400,- plus moms. Ønskes der også frokost er prisen 625,- plus moms. For alle andre er deltagerprisen kr. 1675,- plus moms. Frokost er inkluderet. Tilmelding sendes på mail til bkl@ktc.dk og skal indeholde følgende oplysninger: Navn og stilling • Faktureringsadresse med EAN nr. hvis offentlig virksomhed. Angivelse af om der ønskes frokost.

PROGRAM FREDAG DEN 8. SEPTEMBER 2006 Kl. 8:30

Årsmødets åbning Ved Mikael Jentsch, formand for KTC Introduktion til konferencedagens temaer • Den ledelsesmæssige udvikling i kommunerne • Offentlige-private samarbejder • At være leder i kaos!

Kl. 8:40 - 9:15

Strukturreformen – er vi på rette spor? Faglig bæredygtighed, rolleadskillelse og mere offentligt-privat samarbejde. For blot tre år siden blev disse nøgletemaer introduceret. Er vi på rette vej – her få måneder før reformen træder i kraft ? Aktuel oplægsholder – annonceres senere

Kl. 9:15 - 9:35

Ledelse i kaos! Strukturreformen har betydet kollossale omvæltninger i mange organisationer - og på det personlige plan for mange ledere. Hvordan opleves det, og hvordan kan det håndteres? – hvordan påvirker de komplicerede forhold den enkelte leder, hvad er normalt og hvad er mærkeligt, og hvilke ressourcer kan man mobilisere hos sig selv og andre for at kunne gøre det godt? Udviklingschef Henrik Kærgaard, NIRAS

Kl. 9:35 - 10:00

Fusioner – hvad kan vi lære? De fleste offentlige ledere har været med til at gennemføre strukturændringer. Men de har selv haft initiativet og deres positioner har været sikre. Kommunesammenlægninger og ny struktur har ændret situationen og betydet usikkerhed og mangel på kontrol over situationen for mange ledere. Hvad kan vi lære og hvordan kan erfaringerne blive til et aktiv for både organisationer og den enkelte. Teknisk direktør Ole Møller, Ny Roskilde Kommune

Kl. 10:00 - 10:30 Teknik og miljøopgaver i ny struktur Den ledelsesmæssige situation i kommunerne udvikler sig hastigt og direktøren vil mange steder fremover være direktionsmedlem frem for traditionel forvaltningschef. Hvilken betydning får dette for teknik- og miljøopgaverne og hvordan sikrer vi at tingene udvikler sig dynamisk og fremadrettet. Direktør Lars Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne Kl. 10:30 - 11:00 Offentligt – privat samarbejde – hvad er udfordringerne? Offentlige-private samarbejder i bred forstand bliver centrale i den fremtidge løsning af samfundets opgaverr – hvad er mulighederne og udfordringerne her, hvordan håndterer vi fordomme og kulturforskelle, og hvordan arbejder vi sammen om at få noget virkeligt godt ud af det? Administrerende direktør Lars Goldschmidt, F.R.I. Kl. 11:00 - 12:30 Virksomhedsudstilling Åbning ved KTC-formand Mikael Jentsch Kl. 12:30 - 13:30 Frokost – med mulighed for besøg på virksomhedsudstillingen Kl. 13:30 - 15:30 Temaer – debat og dialog Deltagerne samles igen ved en række debatborde. Man skal her diskutere og bearbejde ét af årsmødets temaer på baggrund af deltagernes oplevelser og erfaringer, formiddagens oplæg og inspirationen fra udstillingen. Grupperne skal enes om nogle få, centrale udfordringer og muligheder i relation til bordets tema, og skal herefter vælge en eller to af disse udfordringer/muligheder og finde frem til nogle praktiske forslag til at håndtere disse. Den enkelte gruppe konkluderer i nogle få hovedpunkter Udviklingschef Henrik Kærgaard, NIRAS

KTC ÅRSMØDE 2006

KTC skruer op for ambitionerne! KTCs bestyrelse har besluttet at søge maksimal indflydelse på den kommunaltekniske sektor og at stille nye krav til faglighed og ledelse. I bestyrelsens vision for fremtiden er netværk, debat, udfordring, vidensdeling og synlighed nogle af midlerne til at opnå indflydelse!

Af KTCs bestyrelse - direktør Mikael Jentsch,(formand), teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø,(næstformand), direktør Jørgen Jensen, teknisk chef Søren Peter Sørensen og teknisk direktør Anders Thanning

Chefkonsulent Pia Stevn, Ankerhus, styrer KTCs bestyrelse igennem visionsdagen i Frederikshavn.

Fokus Hvad betyder de flotte ord så konkret? Vi skal fokusere på de aktiviteter, der er centrale for at udføre missionen og realisere visionen. Vores udgangspunkt er, at faggrupperne, KTC Viden Center og Stads- og havneingeniøren er KTCs vigtigste aktiviteter i forhold til medarbejdere, mellemledere og politikere. Faggrupperne Som en del af vores forslag til nyt grundlag for KTC er antal og indhold i

KTCs mission i fremtiden er klar: Foreningen skal være talerør og udviklingsforum for den kommunaltekniske sektor. Kommunerne skal gennem medlemmerne opnå indflydelse og lære nyt gennem de netværk og aktiviteter, KTC etablerer, driver og deltager i. Vi ønsker, at KTC skal være med til at sætte dagsordnen og ikke blot reagere på en dagsorden andre har sat. Derfor er udvikling og indflydelse nøgleord for KTCs aktiviteter. 12

Vision 2010 Og vores ambitioner er høje: Visionen frem mod år 2010 er, at KTC skal være den ledende kraft for den kommunaltekniske sektor i Danmark og sætte rammerne for debat og læring, der skaber udvikling. På det tekniske område vil KTC være en central sparringspartner for chefer. KTC udfordrer chefer, skaber netværk og formidler viden. Målet er god ledelse og visionære løsninger.

KTCs mission KTC er organisation for topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark og er talerør og udviklingsforum for denne sektor. Kommunerne opnår indflydelse gennem medlemmerne og lærer nyt gennem de netværk og aktiviteter, KTC etablerer, driver og deltager i.

12 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

faggrupper revurderet. Faggrupperne skal bemandes med de mest kompetente fagpersoner på området og udpeges af kredsene, associerede foreninger og bestyrelsen. For at sikre forankring, høj prioritering og synlighed omkring faggruppearbejdet, så bliver den enkelte faggruppe i forslaget knyttet til et bestyrelsesmedlem, der skal sikre koordinering mellem faggruppens arbejde, bestyrelsen, Stads- og havneingeniøren og KTC Viden Center. Den årlige konference med alle faggruppemedlemmer bliver også fremover en central aktivitet.

Chefforening

KTCs medlemmer har haft bestyrelsens oplæg til ny foreningsstruktur og medlemsgrundlag i høring. KTC skal også i fremtiden være en chefforening! De høringssvar vi har fået fra kredsene bakker bredt op om en model, hvor direktører og chefer med et overordnet ledelsesansvar kan være medlemmer af KTC. Med udgangspunkt i høringssvaKTC-formand Mikael Jentsch viser vejen for den øvrige bestyrelse, sekretarirene og i lyset af den store atschef og konsulenter. variation af organisationsformer og fordeling af ansvar som reelt er i kommunerne Nødvendig modernisering på det kommunaltekniske område, har Afsættet for KTCs udviklingsprojekt er, at vi valgt at tilrette forslaget, så antallet af Ny webportal mulige medlemmer fra en kommune vi som bestyrelse har erkendt, at foreKTC Viden Center er i dag KTCs vigtighænger sammen med kommunestørrelningen KTC trænger til en moderniseste webfunktion og bliver i fremtiden sen, således at de største kommuner kan ring. Med afsæt i denne erkendelse har også kernen i den webportal vi har have op til 4 medlemmer. vi siden efteråret 2005 været i gang besluttet at skabe. De nuværende 3 Dette oplæg er i skrivende stund med en proces, der skal ende med en hjemmesider – www.ktc.dk, sendt til behandling i KTCs vedtægtsudmodernisering. www.stadhavn.dk og www.ktcviden.dk valg for en nærmere juridisk finpudsSom en del af forløbet, har vi fået bliver lagt under en fælles portal, hvor ning. Den endelige forslag sendes til udført en interviewundersøgelse blandt brugerflade, indhold og faciliteter både medlemmerne inden generalforsamlinudvalgte samarbejdspartnere, medlemvil signalere tilhørsforholdet til KTC, gen, og kan også, når dette blad er mer og interessenter. Og karakteristikmen også fastholde egenidentiteten på udsendt, ses på www.ktc.dk sammen ken og vurderingen er klar fra interde 3 funktioner med de forskellige målmed høringssvar og andet relevant viewpersonerne: Var KTC en bil, så ville grupper og profiler disse har. materiale til generalforsamlingen. det være en driftsikker, men kedelig og Vi har beslutte at foretage en stor Vi ser frem til årsmødet, generalforlangsom model. Og man kunne godt satsning på udvikling af webportalen, samlingen og debatten om foreningens tænke sig en model, der er hurtigere, der skal gøre KTC Videncenter til den fremtid. smartere og mere dynamisk! centrale vidensdatabase på teknik- og ■ Støv, ældre mænd, sammenspist flok, miljøområdet og den samlede portal til er andre ord, der er givet i vurderingen en attraktiv og dynamisk hjemmeside. af foreningen. Men der er samtidig stor tilfredshed med mange af foreningens Vision 2010 Stads- og havneingeniøren aktiviteter blandt de adspurgte interDen ledende kraft Sideløbende har vi en proces i gang, der viewpersoner. Vi anerkender karakteriKTC vil være den ledende kraft for skal modernisere Stads- og havneingenistikken som en del af udgangspunktet den kommunaltekniske sektor i Danøren. for at modernisere foreningen. mark og sætte rammerne for debat En interviewundersøgelse skal fokuseog læring, der skaber udvikling. re dette arbejde og bladet skal afspejle den profil som vi er i gang med at Fremtidens dagsorden Navnet er KTC! udvikle for foreningen, og det betyder For KTC er det en hjertesag at sikre bl.a. mere fokus på krydsfeltet mellem »Kedelige Træmænds Club«, »Koner samfundet en høj standard inden for ledelse, politik og faglighed, og at den Ture Charme« - leg selv med hvad KTC Byg og Bolig, Plan, Natur og Vand, redaktionelle linie skal lægge vægt på egentligt betyder! Fremover vil KommuMiljø, Veje og Trafik og Forsyning. dette felt. Og så får bladet et grafisk løft, nalteknisk Chefforening, som KTC retteMed en stærk faglig ballast fra hverligesom navnet er til overvejelse. lig står for, hedde KTC og aktiviteterne dagen i kommunerne sætter KTC blive markedsført under disse tre bogdagsordenen på disse områder. staver. Og ambitionen er selvfølgelig, at Målet er resultater, som inspirerer i alle på teknik- og miljøområdet efterKTCs moderniseringsproces ind- og udland. hånden får klare og positive opfattelser KTCs bestyrelse har på 2 seminarer i af hvad foreningen og navnet står for – efteråret 2005 og sommeren 2006 Ledelse og løsninger og at disse er i overensstemmelse med sat udvikling af foreningen på dagsPå det tekniske område vil KTC være foreningens formål og selvopfattelse. ordnen. Ved sommerseminaret en central sparringspartner for cheOgså på designsiden er vi på vej med 2006 har konsulentfirmaet Ankerhus fer. KTC udfordrer chefer, skaber udarbejdelse af en ny designlinie, så og kommunikationsbureauet Tankenetværk og formidler viden. Målet er moderniseringen af forening, webportal gang drevet processen. god ledelse og visionære løsninger og blad også understøttes på det visuelle plan. 13 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Kvalitetsstyringsloven på KTC Viden Center Kvalitetsstyringsloven på KTC Viden Center Af formand for KTC Mikael Jentsch og vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC Loven om certificering af sagsbehandlingen på naturog miljøområdet - Kvalitetsstyringsloven, får stor betydning i den kommende tid, når kommunerne overtager en lang række myndighedsopgaver fra amterne. KTC er klar til at understøtte udvikling og implementering af ordningen i kommunerne. Hvad er mere naturligt end at benytte KTC Viden Center, som allerede har 4500 brugere i kommunerne og en stigende andel af de nuværende amtslige medarbejdere? Som en naturlig del af KTCs målsætning om at være en attraktiv samarbejdspartner for aktører på teknik- og miljøområdet, går KTC ind i samarbejdet med Miljøministeriet om at bistå kommunerne i arbejdet med at implementere kvalitetsstyringsordningen. Dette vil ske både gennem foreningens faggrupper, kommunale samarbejder og i direkte dialog med Miljøministeriet og projektets styregruppe. 14

De nye myndighedsområder som på naturog miljøområdet overdrages fra amterne er i sig selv en stor mundfuld at overskue for kommunerne, og at der samtidigt skal implementeres en kvalitetsstyringsordning på området gør ikke kompleksiteten mindre. Denne store opgave giver fornyet næring til ideer om videns- og arbejdsdeling og samarbejde mellem kommuner og myndigheder på tværs af landet.

Vigtig viden i amterne Efter alt at dømme, vil de amtslige medarbejdere, som traditionelt har gode erfaringer med vidensdeling, blive en væsentlig og efterspurgt ressource på kompetencenettet. Det er derfor af stor betydning, at amtslige medarbejdere

➜ 14 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

&3 6%-*$*5&3*/( &/ #: * 364-"/% $ANMARKS KOMMUNALE LANDKORT ER UNDER VOLDSOM FORANDRING +OMMUNERNE BLIVER ST RRE MED DERAF F LGENDE ST RRE OG MERE KOMPLEKSE OPGAVER 6I HAR STOR ERFARING MED HÍNDTERING AF ANL GNING DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE I ALLE ST RRELSES FORHOLD OG VI ARBEJDER EFTER SAMTALE METODEN $ET BETYDER BL A AT VI SAMMEN MED VORE KUNDER UDNYTTER DEN SAMLEDE M NGDE VIDEN OG KOMPETENCER SÍ OPGAVERNE UDF RES MEST EFFEKTIVT

+AN DU G TTE HVEM VI ER

888 /$$ %, 30"%4

Denne interaktionsmodel illustrerer, hvordan samspillet mellem startpakken fra Miljøministeriet bliver suppleret med bilag og netværksdannelse på KTC Viden Center, til samlet gevinst for de involverede parter.

opretter en brugerprofil på KTC Viden Center og påbegynder vidensdelingen med deres kommende kollegaer. Det er måske i særlig grad op til de nuværende amtslige medarbejdere at sikre, at relevant materiale bliver videregivet til de nye myndigheder via KTC Viden Center, for når året er omme er denne chance definitivt forspildt! KTC Viden Center er hen over sommeren blevet udvidet med en serie nye menuer og kompetencekategorier, så den vigtige viden fra amterne ubesværet kan overleveres til systemet.

Miljøministeriets Startpakke Miljøministeriets Startpakke er blevet til i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, KL og Amtsrådsforeningen. Projektets kvalitetskonsulenter har sammen med amtslige og kommunale naturog miljøsagsbehandlere, udvirket workflowdiagrammer og procedurer, samt udvalgt det eksempelmateriale som Startpakken består af. Miljøministeriet garanterer at 70% af disse procedurer kan implementeres direkte og efterleve lovens bogstav, mens de resterende 30% skal defineres og udvikles lokalt i kommunerne. 16

Redskaber til vidensdeling Der er på KTC Viden Center i øjeblikket god mulighed for at gøre det lettere for kommunerne at udvikle og forfine disse procedurer og kommuner som samarbejder om kvalitetsstyringsloven, kan bruge KTC Viden Center til at dele filer, planlægge møder og diskutere løsningsforslag online omkring den- eller de procedurer som de i fællesskab har aftalt at udvikle. Med tiden vil Miljøministeriets Startpakke erstattes af de mange bilag og dokumenter, som til stadighed vil udvikle sig dynamisk på KTC Portalen, ligesom lovændringer nemt kan annonceres og implementeres i de samarbejdende kommuner.

Eftersom Miljøministeriet slipper arbejdet med kvalitetsstyringsloven ved udgivelsen af startpakken i august, er det altså kommunernes ansvar at videreføre, tilpasse og udvikle ordningen lokalt, regionalt og på tværs af landets kommuner. I denne sammenhæng vil KTC gerne tage en aktiv rolle og vi tror på, at tid brugt til samarbejde og vidensdeling på KTC Viden Center og den kommende KTC Portal, er tid sparet for den enkelte kommune. ■

Læs kvalitetsstyringsloven her: www.retsinfo.dk Læs mere om startpakken på: www.mim.dk Besøg KTC Viden Center: www.ktcviden.dk Tilmelding af amtslige medarbejdere: http://www.ktcviden.dk/Default.asp?ID=1326 Tilmelding af kommunale medarbejdere: http://www.ktcviden.dk/Default.asp?ID=376

16 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK 17 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Den nordiske forbindelse Af sekretariatschef Hans Ejnar Krag-Petersen og redaktør Michael Nørgaard KTC har et løbende samarbejde med søsterorganisationer i de nordiske lande. Organisationerne er meget forskellige og KTCs rolle som høringspart er unik.

KTC står over for at skulle beslutte hvordan foreningens fremtidige medlemsgrundlag og struktur skal være. I denne artikel fokuseres på, hvordan KTCs søsterorganisationer i de nordiske lande - Island, Finland, Sverige og Norge - er organiseret og hvilke aktiviteter foreningerne har, samt hvilken indflydelse og position det giver set i forhold til KTC.

Medlemsgrundlag Overordnet set er der stor forskel på betingelserne for at være medlem af interesseforeninger på teknik- og miljøområdet i de øvrige nordiske lande og KTC i Danmark. Samlet kan man sige, at motivation og interesse for de respektive foreningers aktiviteter i stor udstrækning er drivkraften for et medlemskab end en egentlig formel position i den kommunale organisation. I Norge har foreningen »Norsk Kommunalteknisk Forening« - NKF - således ingen krav til medlemmernes uddannelse eller position – alle der ønsker det kan blive medlemmer. Tilsvarende i Sverige, hvor foreningen »Svenska Kommunal-Tekniska Föreningen« - SKT - heller ikke har egentlige for18

melle krav som skal opfyldes for at man kan være medlem. I Finland og Island er der visse uddannelsesmæssige krav, men ikke krav om en egentlig chefposition. I Finland, Sverige og Norge er foreningerne også åbne for medlemmer fra private virksomheder. Dette giver umiddelbart vurderet en mere kompleks sammensætning af de interesser, som er repræsenteret i foreningerne, men bidrager sammen med det bredere medlemsgrundlag også til et væsentligt større medlemsantal i disse foreninger. Norge har således den absolut største forening med omkring 2.500 medlemmer, mens den svenske forening har ca. 1.600 medlemmer. KTC har inden kommunesammenlægningen ca. 330 medlemmer.

Aktiviteter De nordiske foreninger har et meget varieret aktivitetsniveau, der dækker alt fra kurser og konferencer til udgivelse af fagblade. Den norske forening NKS, som også er den største rent medlemsmæssigt, afholder sammen med det norske KS (modsvarer KL) messen »Miljø

Den svenske rigsdag sender færre høringssager ud end tidligere.

og Teknikk«, der har næsten 5.000 deltagere og 220 udstillere, hvilket også bidrager til at gøre den norske forening til den absolut stærkeste efter en økonomisk målestok. Den svenske forening afholder årligt ca. 15 konferencer og dette område er et vigtigt aktivitetsområde for foreningen. Også den finske og den islandske forening afholder konferencer, studieture og lignende aktiviteter. Også forskellige former for faggrupper eller netværksgrupper indgår som et element i foreningernes virke. Disse har primært til formål at understøtte erfaringsudveksling mellem medlemmerne, bl.a. i form af konferencer. Ligeledes har de nordiske foreninger forskellige former for regionale understrukturer af foreningen. NKS har opstartet et webbaseret videncenter efter samme idegrundlag som KTC Viden Center – og i øvrigt også inspireret heraf. Økonomisk er der ingen tvivl om, at den norske forening er den stærkeste. Generalsekretær i NKS Per Næss konstaterer da også: »NKS er nok mere en forretning med et idegrundlag end en forening.« Alle organisationer har, som danske KTC, bestyrelser valgt blandt foreningens medlemmer, men kun den norske forening har som KTC en egentlig administration med fuldtidsansatte. 18 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Foreningens navn og hjemland:

Finlands Kommuntekniska Förening, FKTF

Svenska Kommunal-Tekniska Föreningen

Antal medlemmer

ca 850 medlemmer, heraf ca. 10 virksomheder Universitetsuddannelse, ledende position eller at man har på ett positivt sæt fremmer foreningen og dens virksomhed Fagtidsskrift ”Kuntateknikka” udkommer 6 x / år, medlemsbrev, udvikler og driver projektet ”Kommuntekniskt Forum”. Arrangerer studierejser 2 x / år, årsmøde, udgiver publikationer, med i IFME´s(1) virksomhed og tæt samarbejde med EKÜ (den Estiske søsterorganisation) Nej

1559 medlemmer

Betingelser for at være medlem: (fx formel position, direktør o.a.) Væsentligste aktiviteter:

Høringspart

Antal 9 bestyrelsesmedlemmer

Samtök tæknimanna sveitarfélaga KommunalTeknisk Foreningen (Island) 84 medlemmer

Norsk Kommunalteknisk Forening

Ingen formelle krav.

Teknisk uddannede medarbejdere i kommuner.

Alle kan være medlem.

Fagtidsskriftet ”Stadsbyggnad” 6 nr/år 10-15 kurser og konferenser/år Mentorverksamhet 8 kommittér for forskellige kommunal-tekniske interesseområder Medlem av IFME (1)

Der afholdes to konferencer Tidsskriftet Kommunalteknikk, om året hvor de mest aktuelle temahæfter og vejledninger sager drøftes. Messen Miljø & Teknik Netværksgrupper seminarer og kurser Kommunalteknisk Kompetencenetværk Medlem af IFME (1)

Samarbejdsaftale med ”Sveriges Kommuner och Landsting”. Svarer på høringsudkast. 7

Nej

Ingen formaliseret indflydelse.

2500 medlemmer.

Oplysninger om nordiske søsterforeninger til KTC. (1) IFME er »International Fedration of Municipal Engeenering«, se www.ifme.info

Fagblade Foreningerne i Norge, Sverige og Finland udgiver også fagblade svarende til »Stads- og havneingeniøren«. Det er det norske blad som har det største oplag med udsendelse af næsten 7000 eksemplarer 11 gange om året.

nok,« konstaterer Arne Ransgård. Foreningen har en samarbejdsaftale med »Sveriges Kommuner og Landsting«, som er interesseorganisation for kommuner, regioner og landsting i Sverige, men det konkrete udbytte kunne forbedres. »Vores foreningsgrundlag er jo noget bredere end det danske og omfatter

også en lille andel af private entreprenører og rådgivere, men det er en lille andel som er private og jeg tillægger ikke dette blandede medlemsgrundlag nogen betydning i forhold til vores formelle position over for lovgiverne« siger Arne Ransgård.

Indflydelse

Sammenfatning

»KTC i Danmark er en stærkere forening, når vi taler om indflydelse på lovgivningen« konstaterer generalsekrætær i NKS Per Næss. »Vi har arbejdet på at opnå den samme position i Norge som KTC har i Danmark, men høringssystemet i Norge betyder, at alle kan indgive høringssvar og det er derfor vanskeligt at opnå den samme rolle.« »Vi oplever dog, at vi har en god position, når det handler om bidrag til udredninger og tekniske rapporter som skal være grundlag for ny lovgivning. I denne sammenhæng bliver vi ofte inddraget,« fortæller Per Næss. Også i Sverige konstateres det, at man kunne ønske sig mere indflydelse på lovforslag: »Vi oplever, at regeringen i mindre og mindre grad sender love og lignende i høring i forhold til tidligere,” fortæller foreningssekretær Arne Ransgård, fra SKT. ”Men i samme skynding må vi nok også erkende, at vi ikke har prioriteret det at sikre os indflydelse på lovforslag godt

Samlet set må man konstaterer, at foreningerne i de nordiske lande er meget forskellige. I Norge, som har den aktivitetsmæssige og økonomisk stærkeste forening, er der – ifølge foreningens egen udlægning - i stor udstrækning tale om en forretning med et idegrundlag. I de øvrige lande er organisationerne nok markante på teknikområdet, men har kun beskedne administrationer, hvilket begrænser aktivitetsniveauet. Der synes ikke umiddelbart vurderet at være sammenhæng mellem den indflydelse - eller mangel på samme - på lovgivningen m.m. som foreningerne selv opfatter, at de har og så økonomi, medlemsgrundlag m.m. Der er nærmere tale om en kombination af de respektive landes traditioner for høringsprocedurer kombineret med den prioritet som foreningerne giver indsatsen.

19 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Karl Johan, Oslo. Økonomisk og aktivitetsmæssigt er den norske kommunaltekniske forening den stærkeste i Norden.

■ 19

Kronborg får nye naboer Af projektleder Tina Elkjær Christensen, Kulturhavn Kronborg, Helsingør Kommune

Kulturhavn Kronborg handler blandt andet om at fremhæve Kronborg og frilægge nogle af Kronborgs forsvarsværker. Foto: Arne Oslev

I de kommende år skal tre projekter til sammenlagt et godt stykke over en halv milliard kr. forvandle Helsingør Havn til et nyt kulturområde og fremhæve Kronborg. Alt arbejdet kommer til at foregå samtidigt. Aktive brugergrupper har spillet en stor rolle i planlægningen.

Kronborg angrebet af svenskerne

Kronborg og området omkring Helsingør Havn får et markant løft i de kommende år. Det sker med gennemførelsen af tre omfattende projekter, som tilsammen betyder den mest omfattende fornyelsen af Helsingør by i moderne tid. Det største og mest udfordrende projekt set med anlægstekniske øjne er Projekt Kulturhavn Kronborg, der er et landskabsprojekt, som skal genskabe Kronborgs forsvarsværker og forny havnefronten omkring Helsingør. Men udfordringerne er næsten lige så store, 20

når det gælder etableringen af det fremtidige kulturcenter, Kulturværftet, i de gamle værftsbygninger, som tilhørte Helsingør Værft, og arbejdet med planerne om at bygge et ny Søfartsmuseum i en gammel tørdok. Samtidig bliver Kronborg, som Danmarks eneste slot på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv, udviklet som et nationalt og internationalt ikon med fokus på, at slottet skal være levende, lærende og tilgængeligt. I alt skal der bygges og forandres for over en halv milliard frem mod 2010.

Forhistorien er adskillige hundrede år gammel. Kronborg blev født for at herske over Øresund og sikre, at skibe, der ville forbi for at handle med landene omkring Østersøen, betalte Øresundstold til den danske Krone. Fordi Kronborg ligger på et hjørne, er slottet på to sider beskyttet af vand. Den tredje side, ind mod land, lå forholdsvist åbent, indtil svenskerne stormede fæstningen i 1658. Da svenskerne trak sig tilbage, begyndte arbejdet med at bygge et forsvarsanlæg mod landsiden. Forsvarsanlægget mod land blev bygget i tre lag, formet som halve cirkler lagt omkring slottet. Det første lag ind mod Kronborg er Kronværket. Her gendanner Projekt Kulturhavn Kronborg de oprindelige voldgravsanlæg og de imponerende mure bliver fritlagt. Det andet lag af ydre fæstningsværker ligger foran Kronværket. Der er tale om voldgrave og to raveliner - hver på størrelse med en fodboldbane - der som to tænder stikker frem foran Kronborg. Den ene ravelin, Würtembergs Ravelin, ligger stadig til venstre for Kronborg, 20 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

mens den anden ravelin, von Scholtens Ravelin, forsvandt, da Helsingør Værft fik vokseværk. Ravelinen har en gang ligget i det, der i dag er Helsingør Havn. Nu genetableres en moderne fortolkning af von Scholtens Ravelin. Ravelinens vægge mod vandet beklædes med granit, mens den vandrette overflade bliver anlagt med græsplæne.

Kronborg fremhæves Det tredje lag af fæstningsværket, det yderste lag, længst væk fra Kronborg, kaldes glaciset og ligger som beskyttelse foran og omkring Würtembergs Ravelin.

Området omkring Helsingør Havn og Kronborg forandres i de kommende år med flere store byggeprojekter, som tilsammen skal skabe et nyt og levende kulturområde. 1) Kulturhavn Kronborg forandrer det meste af Helsingør Havn og området omkring Kronborg. Et af formålene er at fremhæve Kronborg. Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Fonden Realdania og Slots- og Ejendomsstyrelsen. 2) Handels- og Søfartsmuseet planlægger at flytte ned i en dok, der ligger som nabo til Kulturværftet. Søfartsmuseet søger forskellige fonde for at få finansieringen på plads. Fotografik: Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen

21 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Glaciset gendannes som en græsbeklædt skråning. Foran glaciset indrettes en ny stor skovparkering og et rekreativt område med plads til familier med frokostkurven. Alle forandringerne omkring Kronborg skal være med til at fremhæve slottets enestående placering og styrke Kronborg som internationalt monument. Som nabo til Kronborg ligger de gamle værftsbygninger. Bygningerne ligger ud til den gamle værftshalvø og kommer til at rumme det nye kulturcenter, Kulturværftet. Foran Kulturværftet etableres en meget stor chaussestensbelagt plads, Værftspladsen, der fylder

mere end en fodboldbane, og som afgrænses mod Helsingør by af en ny kajstrækning med en vanddybde på 4 meter, som fremkommer ved at den store værftshalvø fjernes. Når værftshalvøen er gravet væk, vil den moderne fortolkning af Von Scholtens Ravelin kunne opleves i sin helhed fra alle sider af havnen. På den sidste del af havnen, strækningen ind mod Helsingør by, opføres en ny lav træpromenade, hvor der bliver plads til i tæt kontakt med vandet at sætte sig ned og nyde havnen og den flotte udsigt direkte til Kronborg. Den eksisterende Kongekaj rykkes ca. 25 m

➜

3) Kulturværftet kommer til at ligge i de gamle værftsbygninger. Kulturværftet finansieres af Helsingør Kommune. 4) Kronborg renoveres og udvikles over en årrække. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen, der står for Kronborgs drift og udvikling.

På kortet over Kronborg fra midten af 1800-tallet ses de to raveliner, som de den gang var placeret for at beskytte Kronborg mod angreb fra landsiden.

I mange år dominerede værftet dominerede helt og holdent havnen i Helsingør. Værftet lukkede i 1983, og det satte gang i debatten om værftsområdets fremtid

De store skibe blev i bogstaveligste forstand søsat midt i byen.

ud i havnen for at skabe en ny brostensbelagt modtagelsesplads til Kongeskibet og andre større skibe - en rekreativ plads, som skal være med til at binde livet i Helsingør by sammen med nyt liv på havnefronten.

Partnerskabet bag Kulturhavn Kronborg Bag projektet står Helsingør Kommune, Fonden Realdania og Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har dannet et bygherrepartnerskab, der i fællesskab skal gennemføre projektet. Budgettet for projektet er aftalt til 171 mio. kr. (prisniveau 2006) hvoraf Helsingør Kommune bidrager med 29 mio. kr., Fonden Realdania med 119 mio. kr. og Slots- og Ejendomsstyrelsen med 23 mio. kr. At gennemføre Projekt Kulturhavn Kronborg i et fælles bygherrepartnerskab har krævet, at man på forhånd har skullet gøre sig meget klart, hvilke fælles succeskriterier og spilleregler, der skal gælde for projektet igennem hele for-

Få mere at vide: Få mere at vide om Kulturhavn Kronborg på www.kulturhavnkronborg.dk Få mere at vide om Kulturværftet på www.kulturvaerftet.dk Få mere at vide om Kronborg på www.kronborg.dk Få at mere at vide om Handels- og Søfartsmuseet på www.maritime-museum.dk

løbet - også hvis der skulle opstå konflikter. Partnerne har givet hinanden hånden på at gennemføre arbejdet i et tæt samarbejde. Aftalen er blevet nedfældet i en Partnerskabsaftale, som indeholder både de formelle juridiske og økonomiske aftaler mellem partnerne, men aftalen rummer også de mere praktiske spilleregler for organisering af projektet, parternes ressourceforbrug til styringen af projektet, fælles kommunikation mv. Som led i Partnerskabsaftalen har man dannet en styregruppe med repræsentanter fra alle tre parters øverste ledelser. Styregruppen mødes ca. én gang om måneden. Hver part har derudover udpeget én person til den fælles projektledelse og aftalt, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har projektansvaret og dermed det økonomiske og juridiske ansvar i projektledelsen. Projektledelsen mødes ca. en gang om ugen og tager sig af den daglige bygherre-projektstyring af projektet samt fremlægger problemstillinger til beslutning i styregruppen, hvorefter partnerne selv sørger for de nødvendige godkendelser i baglandet.

Forundersøgelser for Kulturhavn Kronborg Et af de meget vigtige succeskriterier for partnerskabet er, at både økonomien og risikoelementerne ved at gennemføre projektet skal være klart belyst, inden den endelige partnerskabsaftale under-

skrives. Parterne besluttede derfor i foråret 2005 at sætte en grundig forundersøgelses- og programfase i gang. Som optakt til arbejdet blev bygherrerådgiverydelsen udbudt i EU-udbud, og Cowi a/s blev udpeget som bygherrerådgiver og fik sammen med landskabsarkitekttegnestuen Jeppe Aagaard Andersen, Helsingør, til opgave at stå for forundersøgelserne og udarbejde et byggeprogram for projektet. Alt arbejdet skete naturligvis i samarbejde med projektledelsen. Sideløbende med udvælgelsen af bygherrerådgiver blev Kystdirektoratet anmodet om en afklaring af, hvorvidt der skulle gennemføres en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for projektet. Kystdirektoratet afgjorde, at der ikke stilles krav om gennemførelse af VVM. Der kom ingen indsigelser mod afgørelsen.

Fælles start og brugergrupper Som optakt til forundersøgelses- og byggeprogramfasen indledtes arbejdet med et kick-off seminar i august 2005, hvor projektets styregruppe, projektledelse, bygherrerådgivere, kommunikationsmedarbejdere og myndigheder deltog. Formålet med seminaret var dels at give alle deltagerne en orientering om projektet og dermed skabe en fælles for-

➜ 22 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

ståelse og dels at få lejlighed til at lære hinanden at kende. Det blev en rigtig god og konstruktiv start på processen. For at skabe overblik og sikre sig, at alle forhold blev undersøgt ordentligt, nedsatte projektet en række brugergrupper og myndighedsgrupper, og det viste sig at være en succes. Grupperne skulle hver især bidrage med anbefalinger og ønsker til kommende anlæg, dele ud af deres praktiske erfaringer samt være med til at vurdere hvilke forundersøgelser, der skulle igangsættes. Hvor stor en vanddybde er for eksempel nødvendig i en havn som Helsingør Havn? Hvor tunge er de skibe, der ligger til og dermed skal fortøjes? Alle den slags spørgsmål betyder i sidste ende noget for økonomien og vurderingen af risici. I alle grupperne har projektledelsen og bygherrerådgivere været med i arbejdet. Grupperne arbejdede med: • Miljøforhold (miljømyndighederne fra Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt) • Fortidsminder og restaurering (Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet) • Ledningsregistrering og koordinering (ledningsejere) • Trafik og tilgængelighed (vejmyndighed, politi) • Havnefunktionalitet (repræsentanter for havnens brugere og havnechefen) • Udeliv (Helsingør Kommunes kulturforvaltning og Slots- og Ejendomsstyrelsen) • Drift og vedligehold (driftsansvarlige fra Helsingør kommune, Helsingør Havn og Kronborg Slot) Et af de store økonomiske risikoelementer er helt klart håndteringen af jorden, der skal graves væk fra værftshalvøen, hvor der er foregået værftsaktiviteter i over 100 år. Der er derfor udført omfattende miljøundersøgelser af både den jord, som skal fjernes fra værftshalvøen til fire meters vanddybde, og af jorden 24

under Kronborgvej, som skal graves væk for at gøre plads til den oprindelige voldgrav ved det indre fæstningsanlæg, Kronværket. I alt skal der fjernes ca. 130.000 m3 jord, og der kan genanvendes et sted mellem 90.000-120.000 m3 - afhængig af om der kommer et nyt Søfartsmuseum i den store tørdok eller ej (se senere afsnit om Søfartsmuseet). Dele af jorden er som forventet forurenet, men forureningen er ikke værre end forventet. I tæt samarbejde med Frederiksborg Amt, har projektet udarbejdet en kap. 5 miljøansøgning (Miljøbeskyttelsesloven) med vilkår for at kunne genanvende hovedparten af den forurenede jord inden for projektområdet. Alt klasse 3 og 4 jord, som er forurenet med mobile oliekomponenter, planlægges at skulle køres væk for at blive renset i et behandlingsanlæg.

Vandstand og undergrund På det eksisterende glacis, det yderste lag af fæstningsanlæg foran Würtembergs Ravelin, er der i samarbejde med Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen blevet foretaget en række arkæologiske prøvegravninger for at fastlægge forsvarsværkets profil i forhold til tegningerne fra 1818, der er Kulturhavn Kronborgs historiske udgangspunkt. Også vandstanden, vandudskiftningen, saltholdigheden og den biologiske tilstand af vandet i den eksisterende voldgrav er undersøgt for at kunne opstille kravene til den nye voldgrav. For at belyse typen og omfanget af gamle brokker, beddinger, kajkonstruktioner mv. er der udført georadarundersøgelser på værftshalvøen og Kronborgvej. Resultaterne af undersøgelserne har sammen med de historiske oplysninger om arealernes anvendelse, givet et godt overblik over omfanget af forhindringer i jorden, som der skal tages højde for i graveprocessen.

De gamle værftsbygninger på Helsingør Havn kommer til at rumme Kulturværftet. Foto: Torben Sørensen

De trafikale forhold er blevet analyseret og drøftet med vejmyndigheden, politiet samt med Hovedstadens Lokalbaner - sidstnævnte fordi HelsingørHornbæk-Gillelejebanen kører langs projektområdet, og i et vidst omfang bliver berørt af vejændringerne. Parkeringssituationen nu og i fremtiden er undersøgt for at vurdere behovet for parkeringspladser i området.

Debat om terrorsikring og kajer De fremtidige ønsker til havnen er blevet afklaret i dialog med Helsingør Havn og repræsentanter for havnens mange brugere. Eksempler på emner, som er blevet diskuteret i gruppen er: vanddybder, fortøjningsløsninger, kajudformning, affaldsindsamling, oplagringsmuligheder, tilkørsel og parkering, terrorsikring og fremtidig placering af skibene i havnen. Som udgangspunkt for gruppens arbejde var der indledningsvis udarbejdet en tilstandsrapport for hele havnen samt en analyse af bølgeuro i havnen. At sikre og skabe liv i området er en del af visionerne for Kulturhavn Kronborg, og derfor har udelivsgruppen haft til opgave at diskutere organiserede og uorganiserede aktiviteter, som projektet skal kunne leve op til og forberedes på. Gruppen har som grundlag for arbejdet fået foretaget en uderumsanalyse samt fået indspark fra formidlingsrådgivere, kulturmedarbejdere mv. Sidst men ikke mindst er der også allerede i den indledende fase dannet en gruppe, som har haft til formål at drøfte drifts- og vedligeholdelsesmæssige

➜ 24 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

EMNE

ARBEJDSMILJØ

Orbicon IT Roskilde 46 30 03 10 Viby J. 87 38 61 66 Læs mere på www.orbicon.dk

anbefalinger til projektet. Resultatet af gruppens arbejde har bl.a. betydet, at der sideløbende med anlægsøkonomioverslaget også er udarbejdet overslag for den fremtidige drift- og vedligeholdelsesøkonomi for projektet. Gruppernes arbejde er løbende blevet fremlagt for projektets styregruppe, som har taget stilling til hvilke af gruppernes anbefalinger, der har skullet indarbejdes i byggeprogrammet. De endelige krav er indarbejdet i byggeprogrammet, som blev afleveret til bygherrepartnerskabet i juni 2006.

Realiseringen af Kulturhavn Kronborg Med udgangspunkt i byggeprogrammet ligger grundlaget for at indgå den endelige partnerskabsaftale nu klar, og

Kronborgområdet. Et af de andre markante projekter er Kulturværftet, der er den moderne arvtager til den tidligere værftsproduktion, som lukkede i begyndelsen af 1980'erne. Kulturværftet skal ligge i de gamle værftsbygninger og etableres over to etaper. Første etape skal rumme et moderne hovedbibliotek, to multifunktionelle sale, udstillingsrum, mødelokaler, café, et værftsmuseum samt åbne kontorer, foreningsrum og et it-medie- og udviklingsværksted. I forsommeren 2006 vandt arkitektfirmaet AART a/s i samarbejde med Søren Jensen, Rådgivende Ingenigører a/s, en arkitektkonkurrence om Kulturværftet. En af de store udfordringer i viderebearbejdelsen af vinderprojektet bliver, at de gamle værftsbygninger skal bevare deres genkendelighed - og samtidig må Kulturværftet ikke trække opmærksom-

Øresundstolden I år 1423 indførte Erik af Pommern den særlige sundtold for hvert skib, der sejlede igennem Øresund og den eksisterende middelalderborg »Krogen« i Helsingør blev hurtigt vartegnet for øresundstolden. »Krogen« blev i årene efter forvandlet fra den gamle middelalderborg til et prægtigt renæssanceslot. Navnet Kronborg fik det af Frederik den Anden i 1577. Øresundstolden blev ophævet i 1857 .

Helsingør Værft Anlæggelsen af Helsingør Værft i 1882 blev starten på et industrielt gennembrud i Helsingør. Op- og nedgangstider for jernskibsværftet blev op- og nedgangstider for byen. Storhedstiden var i 1957, da værftet havde godt og vel 3600 ansatte. I slutningen af 1960'erne begyndte nedturen så småt for de danske værfter, og i 1983 var ordrebogen tom og beslutningen om lukning af værftet truffet af ejeren Lauritzenkoncernen.

Debatten om fremtiden

Et nyt Søfartsmuseum bliver måske etableret i en dok på værftsområdet i Helsingør. Cowi har undersøgt dokken, og rent teknisk kan planerne gennemføres. Foto: Arne Oslev

forberedelserne til udbud af opgaven er så småt ved at blive sat i gang. Bygherrepartnerskabet har besluttet at udbyde projektet som en partnering i totalentreprise. Totalentreprenør forventes udpeget i starten af 2007, og byggearbejdet forventes at begynde i august 2007 og er afsluttet i 2009.

heden væk fra Kronborg. Kulturværftet forventes at blive bygget sideløbende med Kulturhavn Kronborg og forventes dermed at stå færdigt sommeren 2009. Kulturværftet er udelukkende et kommunalt projekt.

Søfartsmuseum Kulturværftet - nyt kulturcenter i Helsingør Som tidligere nævnt arbejdes der på flere projekter på Helsingør Havn og på 26

Handels- og Søfartsmuseet, som i dag har sin udstilling på Kronborg Slot, har længe arbejdet på mulighederne for at flytte museet. I efteråret 2005 meddelte museet, at man var interesseret i at flyt-

Efter lukningen af Helsingør Værft i 1983 begyndte en langvarig debat om hele værtsområdet - området som omfatter Helsingør havn og værft og Kronborgs forsvarsværker. I starten havde Helsingør kommune ønske om at bygge boliger og erhverv på havneområdet, mens staten ønskede at fremhæve Kronborgs enestående beliggenhed. Debatten endte med, at Kronborg skal fremhæves som internationalt monument, og at værftsområdet skal omdannes med respekt for slottet. Der må derfor udelukkende bygges til offentlige og kulturelle formål på værftsområdet.

te museet ind i den store tørdok, som ligger på kanten af værftshalvøen, ved siden af Kulturværftet - en placering, der forventes at vække international opsigt. Museet arbejdet videre med planerne. ■ 26 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Nye veje til udvikling

www.niras.dk

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

-råd du kan regne med

En smuk kommune! Af Byg- og Planchef Jan Kurt Rendboe, Helsingør Kommune En bevidst arkitekturpolitik er nøglen til at udvikle Helsingør med respekt for kulturarven og historien og skabe nye rammer og muligheder for borgere og besøgende i byen.

Der er i Helsingør en lang tradition for at værdsætte og varetage arkitektoniske kvaliteter. Og det er ikke en tradition som vil forsvinde, men som fordrer ændring i takt med dagens krav og muligheder. I denne hastigt foranderlige verden kan det være vanskeligt at holde kadencen, specielt indenfor et område der omhandler arbejder der står ude både dag og nat, hvor alle kan se dem. Og de står der i mange år - nogle i rigtig mange år. Det er bl.a. derfor byden28

de nødvendigt at skabe grundlag for en sondring mellem hvad der er god og dårlig kvalitet. Hvad der står længere og hvad er værd at kigge på også om mange år.

Arkitekturpolitik Som et skridt på vejen vedtog Helsingør Byråd i december 2003 arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune. Med

arkitekturpolitikken ønsker Helsingør Byråd at skabe en frugtbar dialog med borgere og erhvervsliv om, hvad der er god kvalitet i vore fysiske omgivelser. Helsingør Kommunes Arkitekturpolitik er beskrevet i et 24 siders hæfte - »En smuk kommune« med mange smukke billeder fra de forskellige bebyggelsestyper i Helsingør Kommune. Men arkitekturpolitiske mål kan jo ikke stå alene. Der skal i virkeligheden en bred vifte af indsatsområder til for at få den udmøntet. Derfor bliver der også arbejdet på løbende at udvikle de nødvendige værktøjer og tiltag, og fastholde og forbedre de der allerede er i gang. I hverdagen vinder målene bl.a. indpas ved, at der både i lokalplanlægningen og i byggesagsbehandlingen tillige vægtes arkitektoniske værdier, i det omfang det er muligt. Det sker bl.a. ved indledende drøftelser, hvor kommunen i dialog med bygherre og rådgiver finder frem til de hensyn der skal varetages ved opførsel af netop dette byggeri på dette sted. Det er selvfølgelig et tidskrævende 28 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

stykke arbejde, men også en nødvendig indsats, hvis man mener det alvorligt med en arkitekturpolitik.

nye vejledninger som ud over at være en håndsrækning til borgerne og bygherrerne måske kan integreres i de bevarende lokalplaner og i sagsbehandlingen.

Bevarende lokalplaner Med det pres vi her i kommunen oplever på byggeområdet - det gælder både infill-opgaver i villakvarterer, landsbyer og tæt by, og større eller mindre helt nye bebyggelser i udkantsområder - har det vist sig nødvendigt at sætte mere fart i det bevarende lokalplanarbejde. Så kommunen er nu i gang med at udpege og prioritere de områder der kræver specielle hensyn, så vi kan få fastlagt disse i lokalplanen før udviklingen skrider os af hænde. På vejledningsområdet er vi også ved at komme op i omdrejninger. I direkte forlængelse af arkitekturpolitikken, er der i første omgang blevet udarbejdet arkitekturpolitiske retningslinier for skiltning. Det er under overvejelse at finde

Kortlægning I lighed med en stor del af landets øvrige kommuner, har Helsingør Kommune i samarbejde med daværende Skov- og Naturstyrelsen foretaget en SAVE-registrering omfattende de ældste bygninger op til år 1940, der udmøntede sig i et kommuneatlas. Kommuneatlasset har vist sig særdeles brugbart, bl.a. som vidensformidling og dialogværktøj, men også som støtte for den del af sagsbehandlingen, som omhandler tolkning og fastlæggelse af en byggesags arkitektoniske kvalitetsniveau. Det er vigtigt for kommunens arkitekturpolitiske målsætninger at kortlægge og sikre bevaringsværdier. Så i forlæn-

gelse af det vedholdende arbejde med at værne om bevaringsværdige kvaliteter, som det kommer til udtryk i bymidten og i bygninger frem til 1940, er der blevet igangsat et registreringsarbejde af ejendomme fra perioden 1940-1970. Netop disse bygninger er i dag blevet mål for større renoveringer, og de er ofte utidssvarende og nedslidte, og efterlader et stadigt stigende behov for modernisering. Registreringen vil i øvrigt blive lagt på kommunens hjemmeside så også borgerne kan få direkte nytteværdi af oplysningerne.

Støtte og hæder! Der pågår stadig med jævne mellemrum byfornyelsesarbejder i kommunen, hvor hele ejendomme tages under tiltrængt kærlig behandling. Men ud over det bliver der også sat penge af til min-

➜

Vejforløb, Gurre. Foto: Jens V. Nielsen.

29 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

dre bygningsforbedringsarbejder i de bevaringsværdige bygninger. Helsingør Kommunes bygningsforbedringsudvalg, behandler ansøgninger og yder støtte til istandsættelse af ejerboliger og andelsboliger opført før 1950, efter de regler der gælder på området. Ud over at det således lykkes med økonomisk indsats at få rettet op på nogle ind imellem ganske svære tilfælde, har det også en god protion signalværdi. Kommunen mener det alvorligt, når vi siger, at vi ønsker at bevare værdier. Så alvorligt, at der sættes penge af til det. En anden brik i Helsingør kommunes arkitekturpolitik er »Hæderspris for Byforbedring«, der har været uddelt siden 1992. Prisen tildeles såvel nyt som renoveret byggeri, pladser anlæg, mv., som efter dommerkomiteens opfattelse netop er med til at fastholde eller forbedre kvaliteten i byrummet. Prisen har givet mange gode og mangfoldige bud på, hvad der er god arkitektur og bybygning, men der er også mulighed for at fokusere på byggeri mv. i det åbne land eller uden for mere bymæssig bebyggelse.

Kuturarv

Byrum, Simon Spies Plads. Foto: Jens V. Nielsen.

Også i den større skala tages der arkitektoniske tiltag, som det selvfølgelig kommer til udtryk omkring lokalplanarbejdet, vedrørende regulering og fastlæggelse af en større bebyggelses placering, højde, materialevalg mv. Men Helsingør har jo som bekendt også Kronborg, som måske den vigtigste bygning i vores fælles kulturarv. Netop området omkring Kronborg er i forandring under bredt samarbejde med forskellige instanser og eksperter. Der er igangsat en udvikling af Kronborgs nære omgivelser og de bynære havneområder på Helsingør Havn. Udviklingen af området vil ske gennem Projekt Kulturhavn Kronborg, der er et landskabsprojekt, som skal forny havneområdet, fremhæve Kronborgs enestående beliggenhed og skabe en levende forbindelse mellem byen, havnen og borgen. Samtidig er der planer om at etablere et nyt Handels- og Søfartsmuseum i en tidligere dok på det gamle værftsområde. Og netop på det gamle værftsområde er der igangsat et Projekt Kulturværftet. En del af dette projekt bestod i udskrivningen af en netop overstået åben arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet AART i samarbejde med ingeniørfirmaet Søren Jensen A/S foran 86 andre arkitektfirmaer fra

ind- og udland. AART er et arkitektfirma, der trods sin unge alder har vundet en række danske og internationale arkitektkonkurrencer. Firmaet, der er kendt for sin indlevede og visionære arkitektur, har ambitioner om at forny den nordiske arkitekturtradition. Og der var vel udfordringer nok. Et skibsværft bliver til kulturområde. Moderne arkitektur skal spille sammen med historiske bygninger, og her tænkes specielt på Kronborg, selv om der i nærheden er flere historiske bygninger. De tidligere værftsbygninger i Helsingør skal forvandles til et nyt kulturcenter, og værftsbygningerne ligger mellem Kronborg og Helsingør by, på første parket ud mod Helsingør Havn. Kulturværftet får dermed en af Danmarks mest attraktive beliggenheder. »Kulturværftet skal være et kulturelt center for kundskab og kreativitet/udfoldelse, oplevelse, uddannelse og identitet fyldt med liv i alle døgnets vågne timer 7 dage om ugen. Det skal være stedet, hvor mennesker mødes: børn, unge, voksne, såvel borgerne i Helsingør som turisterne - med andre ord: mødestedet for det lokale og det globale.« Sådan lyder det i den vision for Kulturværftet, som Helsingør Byråd vedtog

som en del af lokalplan 1.102 i foråret 2004. Med vedtagelsen af lokalplanen blev grunden lagt til det mest betydningsfulde byprojekt i Helsingørs nyere historie. Med Kulturværftet samles og udbygges kommunens kulturinstitutioner og andre kulturrelaterede aktiviteter omkring byens historiske omdrejningspunkt: havnen. Som et kulturelt kraftcenter skabes Kulturværftet som en moderne arvtager til den tidligere værftsproduktion. Kulturværftet spiller som sådan en afgørende rolle i Helsingør Byråds ønske om at gøre kultur, kreativitet og kundskab til en drivkraft for kommunens og regionens udvikling. Hvis du vil vide mere om de to projekter, Projekt Kulturværftet og Projekt Kulturhavn Kronborg kan du kigge på hjemmesiderne, www.kulturvaerftet.dk og www.kulturhavnkronborg.dk. Helsingør kommunen ser frem til resultatet af alle disse tiltag og forventer at vi også fremover vil være at finde i diverse fagtidsskrifter og -bøger, for og med det arbejde der bliver gjort på det arkitektoniske og bygningsbevarende område. ■ 30 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Vores systemløsninger er stadig de rigtige – også i fremtiden Hvordan skal vi opvarme vores arbejdspladser og boliger? Hvordan skal vi håndtere vores forurenede spildevand og brugsvand? Hvordan skal vores vand transporteres fra kilden til drikkevandet? Beslutninger, som træffes i dag, former morgendagens samfund i både stort og småt. Så når du står over for valget mellem forskellige teknikker og materialer, er der endnu større grund til at kigge nærmere på Uponors fremtidssikrede helhedsløsninger. Læs om vores systemløsninger og produkter om komfort, sikkerhed og et sundere miljø på www.uponor.dk

KTC årsmøde_DK_185x265.indd 1

2006-06-21 10:11:29

Digitale kort:

Geokodning af bygninger i Helsingør Af Thomas Ebdrup Beck, Helsingør Kommune og Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S På kun to måneder er 96 % af bygningerne i Helsingør kommune blevet lagt ind på digitale kort – eller geokodet som den tekniske betegnelse er. De sidste få procent vil Kommunens sagsbehandlere geokode på grundlag af byggesagsgennemgang og henvendelse til ejendomsejerne.

rende data og dermed styrke BBR’s troværdighed. En oplagt fordel opnås i de mange administrative sammenhænge, hvor bygningsinformationer indgår, eksempelvis ved beregning af ejendomsværdi, byggestatistikker, beregning af boligstøtte etc. Det kan også nævnes, at BBR informationer benyttes i ejendomshandler og ved belåning af ejendomme.

Geokodning i Helsingør

Ved geokodning af bygninger skabes der en entydig reference mellem den enkelte bygning registreret i BBR (Bygnings- & Boligregisteret) og den tilhørende grafiske repræsentation i det digitale kort.

Der er en lang række fordele ved at få geokodet bygningerne, fx at have en registrering af samtlige bygninger i kommunen. I den forbindelse kan en systematisk gennemgang af bygningerne også forbedre kvaliteten af eksiste-

Det færdige resultat af geokodningen omfatter bygningspunkter, bygningsflader og bygningsskillelinier. De enkelte punkter er tematiseret på baggrund af BBR-anvendelseskoden. De røde prikker viser bygninger uden referencer i BBR.

Geokodningsprojektet er gennemført i februar-marts 2006 på grundlag af registerudtræk fra OIS/E&M , digitale tekniske kort med bygningsflader, matrikelkort med matrikelflader samt ortofotos. I juni 2006 blev ejendoms- og miljøudvalget i Helsingør orienteret om projektet. I alt er der 36.000 BBR-bygninger og 11.000 såkaldte BBR-løse bygninger i Helsingør kommune. 4-5 meget rutinerede kortmedarbejdere i BlomInfo A/S har været involveret i projektet, hvilket er en meget væsentlig forklaring på den korte gennemløbstid. Geokodningsprocessen består af en automatisk del, hvor bygningspunkterne forsøges placeret i korresponderede bygningsflader efterfulgt af en manuel del, hvor samtlige bygningspunkters placering vurderes, korrigeres og markeres som godkendt hvis placering af punktet i en bygningsflade har været mulig. De konkrete resultater af geokodningen i Helsingør viser at: • Mere end 80 % af BBR bygningspunkterne til boliger i lav bebyggelse kan placeres automatisk og resten kan placeres manuelt. • 3/4 af BBR bygningspunkterne til boliger i høj bebyggelse kan placeres automatisk. Langt den overvejende 32 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

•

del af resten kan placeres manuelt. Kun 3 % kræver gennemgang af byggesag. Kun i hver 5. landbrugs- eller industribygning kan punktet placeres automatisk. 3/4 kan efterfølgende placeres manuelt. De resterende kræver gennemgang af byggesag. Knap 40 % af BBR bygningspunkterne i kontor/handel/service bygninger kan placeres automatisk. Halvdelen kan efterfølgende placeres manuelt og resten er ikke placérbare. For fritidshuse gælder det, at 3/4 kan placeres automatisk og at stort set alle resterende efterfølgende kan placeres manuelt. Ca. 30 % af BBR bygningspunkterne i garager/udhuse kan placeres automatisk. Efter manuel behandling bliver der en rest på godt 5 % som kræver gennemgang af byggesag.

Det er ikke overraskende, at de »ikkeplacérbare« bygningspunkter (relativt set) primært gælder for bygninger der benyttes til kontor/handel/service eller til landbrugs- og industriformål. Lidt mere overraskende er det, at stort set alle punkter i fritidshuse kan placeres. Antalsmæssigt er det dog langt overvejende garager og udhuse, som ikke kan placeres endeligt uden byggesagsgennemgang eller evt. markkontrol, hvis Kommunen beslutter sig for også at benytte denne fremgangsmåde. Disse bygningstyper tegner sig for ca. 80 % af samtlige »ikke-placérbare« bygningspunkter. Ud fra en værdimæssig vurdering kan det siges, at det ikke er de mest betydningsfulde bygninger som er »ikke-placérbare« og dermed kan det konkluderes, at det er et meget vellykket resultat som er opnået i geokodingsprojektets mest ressourcekrævende fase. Her skal det anføres, at Helsingør Kommune har gode kort og registerdata og at kvaliteten naturligvis har betydning for resultatet. På den anden side viser BlomInfos statistikker for samtlige gennemførte geokodningsprojekter, at firmaet er i stand til at geokode over 90 % af bygningerne med de metoder der er udviklet til formålet og ved at bruge de meget rutinerede kortmedarbejdere til opgaverne.

Arealafvigelser Når geokodningen er gennemført kan der foretages arealanalyser for at få udpeget hvor de største problemer er. Derved kan der dels skabes et overblik over hvordan ressourceindsatsen bedst prioriteres for at få færdiggørelsesgra33 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

den så tæt på 100 som mulig, dels også få grundlaget for at sætte en bagatelgrænse for hvad der skal gøres noget ved overhovedet. Gennemføres en analyse af arealafvigelser på bygningsniveau er der fare for, at forskelle i de registrerede arealer i kortet sammenholdt med BBR-arealet giver meget store procentuelle udsving. Eksempelvis vil en lille bygning, der i kortet er på 12 m2 og i registeret kun er angivet med 4 m2, være dramatisk relativt set, mens der i realiteten kun er tale om få kvadratmeter. Derfor er der kørt arealanalyser på ejendomsniveau for at finde de »værste«

afvigelser mellem kort og register. Her viser det sig, at antallet af ejendomme med mere end 200 % afvigelse kun er ca. 100. Hvis der så dykkes yderligere ned i baggrunden for forskellene bliver det klart, at en del af disse er igangværende byggerier på det tidspunkt hvor flyvefotograferingen blev gennemført. Bygningerne (eller en del af disse) registreres i de digitale kort, men det er ikke ensbetydende med at byggeriet er færdigmeldt i registeret. Helsingør Kommune har ikke endeligt besluttet om ovenstående metode vil blive benyttet, eller om en kombination

➜

www.entsorga-enteco.com Den internationale fagmesse for affaldshåndtering og miljøteknik

Køln, 24.-27. oktober 2006 ! par penge Spar tid, sline og køb din billet dig on Registrer teco.com ntsorga-en på www.e

Think global, act local. Nutidig teknik til et fremtidigt miljø Entsorga-Enteco sætter fokus på det komplette internationale spektrum indenfor affaldshåndtering og genanvendelse. Entsorga-Enteco står for innovative produkter, teknik, systemer og serviceydelser leveret af de førende indenfor miljøteknik. Entsorga-Enteco er samlingsstedet for private og kommunale beslutningstagere indenfor den voksende globale miljøindustri. Entsorga-Enteco leveret af Koelnmesse. For yderligere information kontakt den danske repræsentant: Intermess ApS Rådhusvej 2, 2920 Charlottenlund Tfl. 45 50 56 55 Fax 45 50 50 27 info@intermess.dk

lange svartider på byggesager, vil der blive fulgt en procedure, som samtidig vil kunne virke mindre påtrængende overfor de berørte ejendomsejere. Proceduren består i, at forvaltningen annoncerer i dagspressen og på kommunens hjemmeside, så borgerne kan forberedes på en henvendelse og måske endda komme en henvendelse i forkøbet ved uopfordret at sende en ansøgning om lovliggørelse. Annonceringen sker efter at geokodningen er overstået, og der vil blive givet rimelige lange frister til både at ansøge og foretage eventuel fysisk lovliggørelse, såfremt der ikke er alvorlige sikkerhedsmæssige problemer forbundet med at vente for længe.

Geokodning af bygninger kan anbefales

Geokodningen identificerer også bygninger, som er registreret i BBR, men som ikke findes i kortet. Kommunen kan vælge at gennemgå byggesagen eller besigtige ejendommen, for at få placeringen fastlagt.

af bygnings- og matrikelniveau vil danne grundlag i den kommunale indsats for at få geokodet de sidste bygninger. En anden fejltype er kolonihaveområder. Registeringspraksis gør, at de enkelte bygninger ikke findes i BBR, men naturligvis kan ses i det digitale kort. På den måde er der en del ejendomme i kommunen, som har et afvigelsesudsving på mange tusinde procent. Samlet set er misforholdet mellem kort og register med andre ord ikke nær så dramatisk, som det umiddelbart kunne se ud ved arealanalyserne.

Kommunens indsats Ved gennemførelse af geokodningsprojektet vil der findes bygninger, som ikke er registreret i BBR, altså uansøgt/ulov34

ligt byggeri. I henhold til byggelovens § 16 A, stk. 3, gælder følgende: »Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning«. Kommunen skal altså sørge for at få lovliggjort de uansøgte bygninger, hvilket efter normal praksis indebærer, at der i første omgang rettes henvendelse til ejeren af ejendommen, og beder vedkommende om at sende en ansøgning om lovliggørelse. Hvis alt går vel bliver der ansøgt og Kommunen giver en tilladelse til bibeholdelse af bygningen. Bliver der ikke søgt, eller kan byggeriet ikke godkendes, kan der blive tale om et forløb med påbud. I forbindelse med geokodningsprojektet må der påregnes at blive en del sager, og da forvaltningen i forvejen har

Med Helsingør Kommunes erfaringer på grundlag af det gennemførte projekt har det vist sig, at den betænkelighed, der var inden beslutningen om geokodning, ikke helt har holdt stik. Kommunen havde en forventning om, at der ville blive meget efterarbejde for byggesagsbehandlerne og registermedarbejderne, men det har vist sig, at de nærmere analyser af arealafvigelserne kan hjælpe med at identificere og samtidig finde gode forklaringer på problemsagerne, der med en begrænset indsats kan oprettes ved gennemgang af de relevante byggesager suppleret med initiativer overfor ejendomsejerne. Kommunen kan derfor anbefale andre at gå i gang, både fordi det er af væsentlig betydning i det daglige arbejde internt, men også fordi det er særdeles relevant i udviklingen af den fælles offentlige IT-infrastruktur. ■

BlomInfo A/S har gennemført en lang række geokodingsprojekter for danske kommuner. En artikel i Stads- & Havneingeniøren, december 2005, beskriver metoderne og baggrunden mere udførligt.

34 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

35 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2006

Miljø og naturopgaver:

Nye udfordringer og nye muligheder! Af miljøchef Steen Fogde, Helsingør Kommune Kommunerne overtager en række miljø og naturopgaver og medarbejdere fra amterne. Helsingør er i gang med integrationsprocessen og et delmål er opnåelse af en god og ligeværdig atmosfære i medarbejdergruppen

Kommunerne skal overtage en lang række miljøbeskyttelses- og naturbeskyttelsesopgaver, når amterne som en del af strukturreformen nedlægges om få måneder. Der har i pressen og den offentlige debat været megen fokus på, at kommunerne ikke forventes at kunne eller ville løse de nye kommunale opgaver med den kvalitet samfundet ønsker. Udfordringen for kommunerne bliver derfor dels at sikre, at såvel de nye opgaver som de opgaver der hidtil har været varetaget af de kommunale myndigheder løses med mindst den samme kvalitet som de hidtil er blevet løst med, dels at løse opgaverne effektivt og med fokus på ressourceforbruget. Endelig 36

skal sikres en ensartet behandling af ensartede sager fra landsdel til landsdel. Kommunerne overtager foruden opgaver indenfor miljø-, naturog jordforureningsområderne også en lang række opgaver indenfor planloven (blandt andet hovedparten af den regionale planlægning, ny og langt mere detaljeret kommuneplanlægning, VVM screeninger og VVM redegørelser), indenfor vandforsyningslovens område (indsatsplanlægning, grundvandsråd, indvindingstilladelser godkendelse af boringer, påbud om sløjfning af boringer, opkrævning af gebyrer), samt indenfor miljømålslovens, vandløbslovens og råstoflovens områder.

En del af de nye opgaver er velkendte i kommunerne, og en del kender vi ikke meget til på forhånd.

Overblik – kompetencer og ressourcer Det væsentlige er derfor i god tid inden 1. januar 2007 at sikre et godt kendskab til både de nye og de velkendte opgaver, at sikre både de nødvendige kompetencer og tilstrækkelige ressourcer og at sikre en organisatorisk indplacering af både opgaver og personale, så opgaverne bliver løst med den ønskede kvalitet, uden fare for at noget falder på gulvet I Helsingør Kommune er vi privilegerede, idet vi får en hel del nye opgaver og et antal tidligere amtsmedarbejdere fra Frederiksborg Amt. Men vi er ikke samtidig »ramt« af sammenlægning med en eller flere nabokommuner. Det betyder at vi kan sætte fokus på opgaveløsningen og den nødvendige organisatoriske tilpasning, uden samtidig at skulle fokusere på om vi skal flyttes fysisk til et tidligere rådhus i en tidligere nabokommune. Vi har taget hul på fremtidens opgaveløsning efter 1. januar 2006 ved at samle de nuværende medarbejdere i miljøafdelingen og de medarbejdere der

➜ 36 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

9LV RV GLW UHQVHDQO J GHW KDQGOHU RP EHVSDUHOVHU (Q WLOVWDQGVYXUGHULQJ YLO YLVH KYLONH RPUnGHU GHU NDQ RSWLPHUHV VnOHGHV DW GULIWV XGJLIWHUQH NDQ UHGXFHUHV Y VHQWOLJW

6ODPKnQGWHULQJ HQHUJL WLO EHOXIWQLQJ RJ DIJLIWHU Sn XGO¡E HU EODQGW GH WXQJH SRVWHU L GULIWVEXGJHWWHW (Q IUHPV\QHW WLOVWDQGVYXUGHULQJ NDQ YLVH KYRU HQ LQYHVWHULQJ L Q\ WHNQLN NDQ JLYH VWRUH EHVSDUHOVHU

'ULIWVEHVSDUHQGH WHNQLNNHU :DWHUWHFKV WLOVWDQGVYXUGHULQJ LQGH KROGHU HQ DQDO\VH GHU V\VWHPDWLVN YLVHU KYLONH PXOLJKHGHU GHU HU IRU DQ YHQGHOVH DI GULIWVEHVSDUHQGH WHNQLNNHU

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

37 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

7LOVWDQGVYXUGHULQJHQ RPIDWWHU

9LV RV GLW UHQVHDQO J

3URFHVRSWLPHULQJ 2QOLQH VW\ULQJ DI 1 RJ 3 IMHUQHOVH 6ODPKnQGWHULQJ

:DWHUWHFK P¡GHU JHUQH RS WLO HQ XIRU SOLJWHQGH JHQQHPJDQJ DI UHQVHDQO J JHW RJ XGDUEHMGHU HIWHUI¡OJHQGH HW RSO J WLO HQ IUHPV\QHW WLOVWDQGVYXUGH ULQJ

,QGHQ IRU KYHUW DI GH WUH RPUnGHU LQGJnU HQ ODQJ U NNH G\EGHJnHQGH DQDO\VHU RJ YXUGHULQJHU VRP VDPOHW JLYHU HW RYHUEOLN RYHU NYDOLWHWHQ DI UHQVHDQO JJHW

.RQWDNW DOOHUHGH L GDJ HQ DI YRUHV VSH FLDOLVWHU LQGHQ IRU VSLOGHYDQGVRPUnGHW

)RU HNVHPSHO YXUGHULQJ DI QLWUL¿NDWLRQ GHQLWUL¿NDWLRQ QGULQJ DI UnGQHWDQ NHQV GULIW IRUEHGULQJHU L VODPNYDOLWHWHQ RJ UHGXNWLRQ DI VODPP QJGHQ

ZDWHUWHFK GN

Ansvarlig for opgaven

Deltager ved løsning af opgaven

• Tilsyn med flere virksomheder

Miljøafdelingen

• Nye opgaver vedr. udledning af spildevand

Miljøafdelingen

Bygnings- og planmyndigheden, kloakafdelingen Kloakafdelingen / det statslige miljøcenter

Miljøloven

Naturbeskyttelsesloven • Administration af beskyttede naturtyper

Miljøafdelingen

Udviklingsafdelingen / plansektionen i TF

• Administration af NATURA 2000 områder

Miljøafdelingen

Udviklingsafdelingen / plansektionen i TF

• Administration af sø-, skov- å-, kirke- og fortidsmindebyggelinier

Bygningsmyndigheden

Miljøafdelingen

• Offentlighedens adgang til naturen

Miljøafdelingen

Bygnings- og planmyndigheden

• Godkende placering af visse offentlige anlæg

Miljøafdelingen

Udviklingsafdelingen / plansektionen i TF

• Reklameskilte i det åbne land

Miljøafdelingen

Plansektionen i TF

• Naturpleje af fredede arealer

Miljøafdelingen

Park & Vej (som entreprenør)

• Tilsyn med / administration af fredede arealer

Miljøafdelingen

Jordforureningsloven • Beslutning om anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord

Miljøafdelingen

Affaldssektionen / byggemyndigheden /regionen

• Beslutning om / påbud vedr. visse afværgetiltag

Miljøafdelingen

Byggemyndigheden / regionen

• § 8 tilladelser

Miljøafdelingen

Byggemyndigheden / regionen

• Påbud til forurenere

Miljøafdelingen

Byggemyndigheden / regionen

• Områdeklassificering for lettere forurenet jord

Miljøafdelingen

Bygge- og planmyndigheden / regionen

Skema 1: Oversigt over miljøopgaver med angivelse af ansvarlig afdeling og afdelinger, der medvirker ved løsning af den enkelte opgave.

kommer til miljøafdelingen fra Frederiksborg Amt, og har i fællesskab identificeret hvordan vi efter bedste evne finder at opgaverne bør indplaceres organisatorisk i den kommunale myndighedsstruktur. I skema 1 findes en opgørelse af hvordan vi forestiller os at de nye opgaver bedst kan indplaceres, så alle facetter i sagsbehandlingen bliver dækket og opgaverne løses med høj kvalitet. I skemaet er miljøloven, naturbeskyttelsesloven og jordforureningsloven beskrevet, idet der er lagt vægt på opgaver som kommunen ikke hidtil har 38

løst. Vi har beskrevet hvilken afdeling / kommunal myndighed der har ansvaret for at løse den enkelte opgavetype, og hvilke kommunale eller andre myndigheder der nødvendigvis enten skal inddrages under sagsbehandlingen eller underrettes om afgørelser i sager. Der er i skemaet ikke henvist til Arbejdstilsynet, idet denne myndighed jf. anden lovgivning skal holdes underrettet om afgørelser i visse sager. Vi er undervejs med en tilsvarende analyse i forhold til planloven, råstofloven, miljømålsloven og vandforsyningsloven.

Ligeværdig integration At modtage de nye opgaver er ikke den eneste udfordring. Det at skulle indplacere 4 til 5 tidligere amtsmedarbejdere frembyder endnu en udfordring. Hvor skal de sidde, hvordan skal vi fordele opgaverne (både de »gamle« og de nye opgaver), og ikke mindst, hvordan sikrer vi en god og ligeværdig atmosfære i medarbejdergruppen? Vi har for længst besluttet, at alle opgaverne i princippet lægges ind midt på bordet, hvorefter vi i fællesskab fordeler dem i naturligt sammenhørende grupper. 38 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Effektive spildevandsløsninger

Tid til eftertanke på spildevandsområdet... Storkommunerne er nu en realitet og mange nye planlægningsopgaver forestår indenfor spildevandsområdet. I EnviDan har vi forberedt os på det nye Danmarkskort. Vi har udviklet værktøjer og koncepter, som kan være med til at lette og styrke gennemførelsen af disse opgaver lige fra den indledende planlægning til selve udførelsen. • Strategi for fremtidig renseanlægsstruktur i storkommunen • Dynamisk spildevandsplanlægning med GIDAS • Projektbank til kloakfornyelse, skab overblik med EDF-Projekt • Få styr på driften af afløbssystemer og borgerhenvendelser med EnviDrift • EnviTronic - den elektronisk driftsjournal til renseanlæg • Sammenkøring af SRO-anlæg og vagtordninger • Plan for fremtidig slamhåndtering Det er ikke bare "frække ord" og overskrifter! Det er løsninger, der har tilført værdi til de danske kloakforsyninger. Vore referencer dokumenterer dette.

www.kompagniet.com

Mød os på Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde den 8. september til en demonstration af vore værktøjer samt en drøftelse af, hvad vi kan tilbyde i et samarbejde.

JYLLAND Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Skelagervej 1 C 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk

39 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Offentlighedens adgang til naturen - også en kommunal opgave i fremtiden.

Når det er sket analyserer vi opgavernes omfang og antal, og sætter det forventede ressourcebehov på. Først derefter fordeler vi opgaverne ud på medarbejderteams, som sammensættes dels efter ønsker fra medarbejderne, dels efter kompetencer og dels på baggrund af det forventede ressourcebehov i det enkelte team, som vi forventer at danne 3 til 5 af. For at sikre en ligeværdig overgang til den nye struktur, har vi først indledt dette arbejde nu kort efter at have fået vished for, hvilke af amtets medarbejdere der fremover skal arbejde i Helsingør Kommune. Intet er på forhånd defineret eller besluttet for så vidt angår fordeling af opgaver på personer eller teams, ligesom det ikke er besluttet hvor mange teams der bliver behov for, eller hvor 40

mange personer der skal være i hvert enkelt team. Disse beslutninger tages af afdelingen på baggrund af de gennemførte analyser, og det er som nævnt helt afgørende at både de nuværende kommunale og de tidligere amtslige medarbejdere er med i beslutningsprocessen. Viser det sig, at vi ikke råder over de kompetencer der er nødvendige for at kunne løse alle de kommende opgaver, vil første prioritet være at efteruddanne medarbejderne, at udvikle de eksisterende kompetencer.

Muligheder og samarbejde

der. En bedre sammenhæng og helhed i den kommunale sagsbehandling til glæde for borgerne, én indgang til myndighedsbehandling for virksomheder og bygherrer, mulighed for både politisk, administrativ og offentlig fokusering på det væsentlige i naturog miljøbeskyttelsen. En mulighed, som samtidig er en spændende udfordring, er, at benytte lejligheden til at få også den almindelige borger til at være med at tage et større ansvar i dagligdagen, at tage vare på det værdifulde i naturen og miljøet i et styrket samarbejde mellem politikere, forvaltning og offentligheden. ■

Det at kommunen overtager de tidligere amtsopgaver giver også nogle mulighe40 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Miljø og service - to sider af samme sag Af Lotte Rahbek Wammen, Helsingør Kommune God evaluering af informationsindsats og høje indsamlingsprocenter er nogle af resultaterne som Helsingør Kommune har opnået ved husstandsindsamling af papir, batterier og småt el-skrot.

Vi ønsker vel alle mindst muligt besvær, når det gælder om at komme af med vores affald. Det er godt at være miljøbevidst - men desværre gider vi danskere ikke, hvis miljøindsatsen er forbundet med en masse ekstra arbejde. Derfor har vi i Helsingør Kommune i forbindelse med vores affaldsplan lagt vægt på, at service og miljø skal spille sammen. Vi vil vove den påstand, at ved at tilrettelægge affaldsordningerne endnu mere efter borgernes behov og ønsker opnås en bedre sortering af affaldet til gavn for miljøet. To igangværende forsøg med indsamling af hhv. papir og batterier/elskrot fra husstanden er de første i rækken af initiativer, der skal gennemføres i henhold til affaldsplanens overordnede målsætning for husholdningsaffald: Affaldsordningerne skal have et serviceniveau, der fremmer sortering af affald under hensyn til økonomien. Forsøgene omfatter omkring 1000 husstande i Snekkersten og forventes minimum at køre frem til efteråret 2006. Målet med forsøgene er at tilvejebringe et grundlag, der kan danne baggrund for en politisk beslutning, om hvorvidt der skal indføres en husstandsindsamling af papir samt batterier og småt elskrot i hele kommunen. De enkelte husstande, der er omfattet af forsøget, har til brug for papirindsam41 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

lingen fået stillet en 140 l plastbeholder til rådighed. Der er tilbudt en større beholder, hvis borgerne har ytret ønsket om det. Beholderen tømmes hver 5. uge. I forsøgsperioden har vi opretholdt muligheden for at aflevere papir i vores net af kuber - ligesom man også kan aflevere papir på genbrugspladsen. Borgerne i samme forsøgsområde har sideløbende med indsamlingen af papir fået mulighed for at aflevere batterier og småt el-skrot. Indsamlingen af dette affald sker dog parallelt med tømningen af dagrenovationen. Det eneste krav er, at batterier og el-skrot skal lægges i en gennemsigtig plastikpose og placeres på låget af det almindelige affaldsstativ. Det har været frivilligt, om man ønskede at deltage i forsøget, men kun 7% har på forhånd takket nej til at være med i ordningen.

Baggrund Helsingør Kommune opnåede i 2004 en indsamlingsprocent på mere end 55 % af papir- og pappotentialet. Kommunen opfylder således allerede i dag det lovbundne krav. Men tager man udgangspunkt i Miljøstyrelsens potentialeberegninger og ser på erfaringerne fra tilsvarende forsøg, tyder det imidlertid på, at en husstandsindsamling af papir

øger de indsamlede mængder med mere end 100%. Hvis serviceniveauet hæves, forventes det således, at der kan indsamles fra de nuværende 94 kg til 200 kg pr. husstand pr. år i Helsingør Kommune. Ser man på batterier og el-skrot viser erfaringer fra bl.a. BOFA på Bornholm, at en husstandsindsamling af disse affaldstyper ligeledes kan øge de indsamlede mængder med op til 100%. Miljømæssigt er det noget, der batter, da dette affald udgør de vigtigste kilder til miljøbelastningen af husholdningsaffald. Der er derfor meget miljø at hente ved at udsortere og specialbehandle dette affald. I forbindelse med planlægning og afvikling af forsøgene er følgende aktiviteter planlagt gennemført: • Udarbejdelse af et estimat over omkostninger forbundet med forsøgsordningerne. • Udarbejdelse af informationsmateriale om ordningerne til de enkelte husstande, der indgår i forsøget, samt udarbejdelse af generel kommunikation til borgere, politikere og pressen. • Gennemførsel af selve indsamlingsforsøgene i et nærmere afgrænset området af kommunen. • Tilvejebringelse af et grundlag for beregning af omkostninger til indsamlingsordninger omfattende samtlige husstande i kommunen. Forsøgene afvikles samtidigt og i samme distrikt af hensyn til ressourceforbrug, kommunikationsindsats og økonomi. Der er til brug for udvælgelsen af forsøgsområde opstillet følgende kriterier: Området skal passe ind i ruteindsamling af dagrenovation, området skal repræsentere forskellige bebyggelsesformer, de arbejdsmiljømæssige forhold skal tilgodeses og indsamlingsresultatet skal kunne sammenlignes med den nuværende indsamling. ➜ 41

Forud for forsøgets start var der som nævnt få, der på forhånd takkede nej til at deltage. Samlet set er det således et særdeles positivt resultat, at så mange ønsker en husstandsindsamling. Med hensyn til tømningsfrekvens svarede 15%, at de har behov for hyppigere tømning end hver 5. uge. Det er dog få, der har benyttet sig af muligheden for at få en større beholder. Måske kan dette hænge sammen med, at en del fremhæver i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet, at der ikke er plads til en papirbeholder ved standpladsen for dagrenovation. I nettet af kuber har vi tillige målt en fordobling af papirmængderne i selve forsøgsområdet. En del af det papir, der er indsamlet her kan komme fra de husstande, der har manglet kapacitet. Men den øgede opmærksomhed på papirindsamling må også have haft en afsmittende effekt på de tilgrænsende områder - samt evt. de små virksomheder, der også må benytte kuberne.

Batterier

En god informationsindsats og beholder på den enkelte husstand øger indsamlingsprocenten for papir væsentligt.

Økonomi

Resultat af forsøg

De økonomiske forhold ved husstandsindsamling af papir afhænger især af følgende faktorer: Etableringsomkostninger (indkøb og udbringning af papirbeholdere/containere), udgifter til drift (indsamling, transport og administration) samt indtægter for salg af papir. Med i betragtningen over de økonomiske forhold tæller desuden, at forbrændingsudgifter for dagrenovation vil blive mindre, når mere affald går til genanvendelse. De samlede udgifter til papirindsamlingen i forsøgsperioden beløber sig til 401 kr. pr. husstand. Heraf udgør indkøb af beholder 346 kr. pr. husstand svarende til ca. 86 %. Omkostninger vedr. indsamling og behandling af batterier og el-skrot i forsøgsperioden er skønnet til 17 kr. pr. husstand. Heraf udgør udgifterne til indsamlingen 38%, udgifterne til sortering 11% og 51% til behandling af affaldet.

Der er i forbindelse med forsøget blevet samlet papir og batterier ind - svarende til en fordobling af de mængder, der tidligere er blevet indsamlet. For at få det optimale beslutningsgrundlag for om ordningerne skal gøres permanent, har Helsingør Kommune bedt de berørte husstande om at besvare et spørgeskema om deres erfaringer med det øgede serviceniveau. Interessen for at melde tilbage har været meget stor - hele 65% har returneret skemaet.

Når man ser på resultatet af undersøgelsen vedr. batterier svarer et flertal, at de er tilfredse med serviceforbedringen og ca. 80% ønsker, at ordningen skal blive permanent. Af spørgeskemaerne fremgår det desuden, at 21% smed alle eller nogle af batterier og småt el-skrot i skraldespanden før forsøget startede. Det viser, at der gennem ordningen er potentiale for at få fat i en endnu større andel af denne affaldsfraktion. Over halvdelen afleverede tidligere deres batterier og el-skrot på genbrugspladsen, lidt færre afleverede i forretninger eller og andre afleverede alle eller nogle af deres batterier på deres arbejdsplads. Over 66% tilkendegiver, at det er blevet lettere at aflevere, siden forsøget er startet. Hvis borgerne skal prioritere, hvilke indsamlingsmuligheder de ønsker for batterier, foretrækker de klart indsamling ved bopælen, fulgt af butikker og derefter genbrugspladsen. Der er ikke spurgt til en evt. løsning, hvor batterierne opsamles ved kuberne til papir og glas, men enkelte borgere har selv foreslået denne løsning.

Papir De foreløbige resultater af spørgeskemaet for papir tyder på, at næsten 90% af de husstande, der har svaret, er tilfredse med den øgede service med afhentning ved husstanden og ønsker, at den skal blive permanent.

Betalingsvilje Vil borgerne så betale for mere service? I undersøgelsen er der blevet stillet en række spørgsmål i forhold til borgernes betalingsvilje. Af svarerne fremgår det 42 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

bl.a., at 67% er villige til at betale for papirordningen, hvis det fx koster op til 100 kr./ĂĽr. Vi vurderer, at det mest afgĂ¸rende er, pĂĽ hvilken mĂĽde betalingen for anskaffelsen af selve beholderen i givet fald skal ske. Selve driftsudgifterne ved ordningen er ikke den afgĂ¸rende faktor.

Kommunikation I forbindelse med forsĂ¸get er der blevet kommunikeret aktivt - dels til de berĂ¸rte borgere - men ogsĂĽ til resten af 21 % af deltagerne i HelsingĂ¸r kommunes spĂ¸rgeskemaundersĂ¸gelse tilkendegav, at de fĂ¸r forsĂ¸get smed batterier kommunen. Der er fĂ¸rst og og smĂĽt elskrot i skraldespanden. fremmest i flere omgange blegodt informeret. Hele 93% har svaret, at ningerne, sĂĽ meget taler for, at man vet sendt informationsmateriale direkte de er tilfredse med kommunens inforud til forsĂ¸gsdeltagerne. Vi har desuden Ă¸nsker at gĂĽ den vej. MĂĽlt pĂĽ de indmation. holdt pressemĂ¸der, der har vĂŚret artiksamlede mĂŚngder er ordningen ogsĂĽ ler i lokalaviserne, og der er blevet lavet en succes - resultatet er en fordobling af TV-indslag. Og pĂĽ vores hjemmeside mĂŚngderne i forhold til fĂ¸r forsĂ¸gets Politisk beslutning om www.affald.helsingor.dk lĂŚgger vi start. ordninger skal indfĂ¸res i hele lĂ¸bende nye oplysninger om forsĂ¸get. NĂĽr alle detaljer i forsĂ¸get er blevet kommunen SpĂ¸rgeskemaundersĂ¸gelsen har sĂĽ evalueret, kan politikerne beslutte, om vĂŚret husstandenes mĂĽde at kommuniordningerne skal udbredes til hele komVurderet ud fra resultaterne af spĂ¸rgekere tilbage til os. Denne indsats har munen.. skemaundersĂ¸gelsen er borgerne glade bĂĽret frugt - borgerne har fĂ¸lt sig rigtigt for den Ă¸gede service i indsamlingsordâ&#x2013;

++ + + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 6EMMELEV s .YBORG s 'LATVED

+ALUNDBORG s %SBJERG s !ALBORG

2Â&#x2019;DBY

D L O H E T S D E B *ORDENS D N U R G G O D N I BU ANDLING H E B D R JO G O G KARTERIN NMARK A $ LE E H I G IN JORDRENSN

+ + -ILJÂ&#x2019;TEKNIK ! 3 q 3/),2%- ! 3 q $ANSK *ORDRENS ! 3 +UMLEHUSVEJ Â&#x152;M 2OSKILDE 4LF 43 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 8 Âˇ 2006

Helsingør i ambitiøst europæisk energiinitiativ Af koordinator Ole Christiansen, Udviklingsafdelingen, Helsingør Kommune EU-programmet CONCERTO er den største enkeltsatsning som EU-kommissionen har iværksat inden for energiområdet nogen sinde. Programmet skal finde løsninger, der sænker energiforbruget og fremmer overgang til miljøvenlige energiformer.

Helsingør og Helsingborg er sammen med kommuner fra Norge og Spanien deltagere i et storstilet EU-projekt, hvor europæiske kommuner er ambassadører for energirigtig udvikling af lokalområder. Projektet, som har navnet »ECOCity«, skal danne skole for, hvordan man på kommunalt plan kan agere mere energirigtigt, både hvad angår energiforsyning og energieffektivisering. Der vil således blive afprøvet mange forskellige løsninger i projektet herunder solfangere, solceller, vindmøller, biomasseanlæg og varmepumper, når en række lavenergiboliger skal forsynes med energi i Helsingborg, Helsingør, Trondheim og Tudela i løbet af de næste fem år. 44

Alene i Helsingør og Helsingborg skal der bl.a. renoveres 453 lejligheder og bygges mellem 282 og 350 nye lavenergiboliger heraf 100 nye lavenergiboliger i Helsingør, der forsynes med en stor andel af vedvarende energi. Energidelen i ECOCity projektet udgør mere end 200 mio. kr., hvortil EU yder 85 mio. kr. i tilskud.

Pilotprojekt »ECO-City projektet skal danne skole for, hvordan kommuner fremover kan agere mere energirigtigt og fremme lavenergibyggeri i forhold til de nye krav i bygningsreglementet.

Formålet er at forsøge at finde løsninger, som både sænker energiforbruget, og gør det muligt at overgå til mere miljøvenlige energiformer. I ECO-City-projektet indgår samlet 2.400 kvadratmeter solfangere, 4.000 kvadratmeter solceller, 5 MW-vindmøller, 5 MW biomassefyret varmeanlæg i Helsingør, 1.050 lavenergiboliger og renovering af andre 477 boliger. Men også kølelagring i jord, sæsonlagring af affald og undersøgelse af biogasforsyning til offentlig transport, energimåleudsyr og systematiske energibesparelser i offentlige bygninger, som i Helsingør omfatter skoler og administrationsbyggeri, er en del af projektet. De ca. 8 millioner tilskudskroner til Helsingør skal anvendes til energibesparende tiltag som f.eks. det nye flisfyr, der kommer på H.P Christensen Vej, i de nye boliger på Tretorn området samt et antal skoler og institutioner i kommunen. Flisfyret vil udover at producere miljøvenlig varme også formindske udgiften til varmeproduktion (i dag naturgas) med mere end 50 %. Boligerne skal leve op til det nye bygningsreglements lavenergiklasse 2 bestemmelser samtidig med at der forsynes med alternative energikilder. Endelig vil skoler og 44 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Formidling Resultaterne skal formidles bedst muligt på mange niveauer, bl.a. gennem træning, foredrag, internet og et europæisk netværkssamarbejde. Udover at udvikle teknologiske løsninger styrker projektet også det organisatoriske samarbejde mellem kommuner, forsyningsog boligselskaber, borgere og universiteter. Desuden vil Helsingborg og Helsingør kommune komme til at udvide deres samarbejde på tværs af sundet. Målet for Helsingør er at demonstre-

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

re, hvordan man ved at tænke mere helhedsorienteret kan få taget hul på den kæmpe udfordring der ligger foran os i kraft af Danmark og Europas klimaforpligtelser. At arbejde sammen på tværs af Europa giver inspiration og nye perspektiver på arbejdet. De mange strenge og instrumenter, der spilles på, og ønsket om at opnå en fælles harmoni, er baggrunden for, at EU-programmet har fået navnet CONCERTO. Initiativet er igangsat under EU´s 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og er den største enkeltsatsning som EU-kommissionen har iværksat inden for energiområdet nogen sinde. I første runde er der igangsat 9 integrerede projekter med i alt 28 lokalområder på tværs af i alt 12 lande. Men dette er kun starten og i løbet af

det næste halve år, er planen at igangsætte næste runde CONCERTO projekter, her står endnu 20 lokalområder på spring for at deltage, herunder Hillerød, Stenløse og Valby. Formålet med CONCERTO-programmet er bl.a. at få byer og lokalsamfund til at leve op til EU's energipolitiske målsætninger om at øge energieffektiviteten i bygninger. Desuden arbejder man på, at vedvarende energi skal dække 22 % af elproduktionen i 2010 og 12 % af EU's totale energiforbrug om fem år, så vi kan mindske vores afhængighed af forsyning med fossile brændsler som gas, olie og kul. Se mere om ECO-City projektet på http://www.ecocity-project.eu/

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

■

www.collaboration.dk

institutioner på baggrund af investeringerne i en række nye installationer kunne spare rigtig mange penge på den fremtidige energiregning«

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

45 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Bevar fælleskloakken

Af Dines Thornberg, Helsingør kommune og Arne Bernt Hasling, COWI Det kan betale sig, både økonomisk og miljømæssigt, at bevare store dele af fællessystemet i de ældre bydele, også selvom der forestår en omfattende forbedring af tilstanden og funktionen af kloakanlæggene. Det viser en omfattende undersøgelse i Helsingør.

Helsingør har, som så mange andre større byer, en fælleskloakeret ældre bydel omkranset af nyere områder, der er kloakeret efter separatsystemet. I grænsezonen ligger områder, der er forberedt for separatkloakering, men hvor separeringen ikke er gennemført på alle ejendomme, eller hvor det har været nødvendigt at tilslutte både regnvandsledningen og spildevandsledningen til det nedenfor liggende fællessystem. I forbindelse med kloaksaneringen skal tilstanden af dele af afløbssystemet forbedres og afløbssystemets funktion

skal forbedres i overensstemmelse med kommunens målsætninger og myndighedernes krav til udledninger. Dette medfører store indgreb i kloaksystemet, og det var derfor oplagt, som en del af løsningen, at overveje at gennemføre separeringen fuldt ud i de områder, der er forberedt herfor. Der er nu gennemført en overordnet undersøgelse af forskellige løsninger til opfyldelse af målsætningerne, lige fra at bevare systemet, som det er, til en fuldstændig afslutning af den påbegyndte separatkloakering.

Anlægsudgift

S Status

Samlet udledning BI5

Ekstra

pris

Mio kr

kg/år

kg/år kg/år

7.150

3.460 982

E Eksisterende system, mål

72,8

3.280

3.317 792

U Uafsluttede regnledninger

78,6

5,8

3.185

3.240 767

M Miksede områder

107,7*

34,9*

3.045

3.096 728

U+M Uafsl. + miksede

114,3*

41,5*

2.985

3.017 706

*) heri er ikke indregnet 40-50 mio. kr. som skal afholdes af lodsejerne.

Tabel 1. Økonomi og udledning ved forskellige grader af separering af afløbssystemet.

Tot-N Tot-P

Total

For den ældre fælleskloakerede del af Helsingør fastholdes en ren fælleskloakering, idet det her vil være forbundet med meget store økonomiske og infrastruktur omkostninger at etablere et nyt sæt ledninger.

Fire forslag I undersøgelsen er de økonomiske og miljømæssige konsekvenser belyst dels ved opfyldelse af kommunens målsætninger om funktion af afløbssystemet efter det nuværende princip og dels ved at afslutte de manglende separeringer. Der skelnes mellem to typer manglende separering: M, Miksede områder: Områder hvor der ikke er gennemført separering på alle grunde, men hvor der findes hovedledninger for både regnvand og spildevand. U, Uafsluttede regnvandsledninger: Steder hvor der mangler forbindelse mellem en regnvandsledning fra et helt eller delvist separatkloakeret område og en regnvandsledning med direkte udledning til overfladevand. Ud over en statussituation er der undersøgt fire forslag til opfyldelse af målsætningen: 1 E, Uændret kloakeringsprincip (hvor målsætningen opfyldes udelukkende ved at anlægge større rør og bassiner). 2 U, Regnvandsledningerne i U-områderne frakobles fællessystemet og forlænges til det eksisterende regnvandssystem. 3 M, Fuld separering i de miksede områder. Alle ejendommene i de områder, der er forberedt for separatkloakering, separeres, og regnvandet kobles på de eksisterende regnvandsledninger. 4 U+M, Fuld separering i de miksede områder samt omkobling af regn fra

➜ 46 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Nedsivningsløsninger til det åbne land - VA-godkendt system - Nyudviklet styring, der sikrer alternerende drift - Wavin dækker nedsivningsarealer fra 30-800 m2

Nedsivningsanlæg til spildevand i åbent land er kommet i fokus. Flere og ﬂere ser nedsivning som et godt alternativ til traditionel kloakering – især i mindre bysamfund, spredt bebyggelse og sommerhusområder. Mange tusinde enkeltejendomme i spredt bebyggelse har direkte udledning til recipient. Det belaster miljøet, og fremover skal belastningen mindskes med bl.a. et nedsivningsanlæg. Siden 1980 har Wavin udviklet og testet nedsivningsanlæg til 5 og 10 personenheder (P.E.). Erfaringen herfra og den løbende kontakt til kloakmestre, rådgivende ingeniører og forhandlere har gjort det muligt for Wavin at lancere effektive nedsivningsanlæg til mindre landsbyer, industrivirksomheder, campingpladser osv.

Har du spørgsmål omkring nedsivningsanlæg, så kontakt Wavin på 86 96 20 00 eller klik ind på vores hjemmeside.

www.wavin.dk

Figur 1. Oversigt over Helsingør by med delvist separerede områder. Den røde udfyldning er miksede områder mens de grønne er de uafsluttede..

U-områderne til det eksisterende ledningssystem. Undersøgelsen omfatter således konsekvenserne af at separere i områder, der allerede er forberedt for separering, idet der i alle de undersøgte områder i dag findes regnvandsledninger, som hovedsageligt modtager vejvand.

Pris og effekt I Tabel 1 er angivet hovedresultaterne af de økonomiske beregninger og de miljømæssige konsekvensvurderinger, der bl.a. er bestemt ved gennemregning af 48

lange historiske regnserier ved hjælp af MOUSE. Den samlede udledning omfatter udledninger fra overløbsbygværker, regnvandsudløb og den regnvandsmængde der passerer gennem renseanlægget. Der skal investeres ca. 73 mio. kr. til funktionsforbedringer af afløbssystemet i Helsingør by for at opfylde amtets krav til aflastninger fra overløbsbygværker samt opfylde kommunes målsætning om hyppighed af stuvning svarende til minimumskravene i Skrift 27. Denne investering går til forøgelse af kapaciteten af fælles- og regnvandsled-

ningerne og etablering af bassiner ved overløbene i fællessystemet. Vælges at fortsætte den påbegyndte separering af nogle af de fælleskloakerede områder, vil omkostningerne til bassiner og visse kapacitetsforøgelser i fællessystemet kunne reduceres, men der skal til gengæld investeres ekstra i regnvandsledninger og separeringer på egen grund. Meromkostningen ved fuld afslutning af de påbegyndte separeringer er ca. 40 mio. kr. for at opfylde samme målsætning. Hertil kommer 40-50 mio. kr. som skal afholdes af lodsejerne til separering på egen grund. På årsbasis kan udledningen af BI5 under regn mere end halveres ved at opfylde målsætningen, hvilket udelukkende skyldes overløbsbygværkerne. Udledningerne fra renseanlægget stiger dog lidt på grund af at mere vand ledes til renseanlægget. Ved at øge graden af separering opnås kun en beskeden ekstra reduktion af udledningen af BI5. For kvælstof, og delvis fosfor, gælder at udledningen fra overløb og regnvandsudløb mere end halveres ved opfyldelse af målsætningen, men den samlede udledning reduceres ikke væsentligt, på grund af at der sker en tilsvarende stigning i udledningerne fra renseanlægget. Der antages her at udløbskoncentrationerne er de samme, men at vandmængden stiger. Øges graden af separering vil der for overløb og regnvandsudløb ske en beskeden forøgelse af udledningen af kvælstof og en beskeden reduktion i udledningen af fosfor. Den væsentligste effekt af at øge graden af separering er at udledningerne flyttes fra overløbene til regnvandsudløbene, mens de udledte samlede årlige mængder er stort set uændrede. Tilsvarende ændres de lokale udledninger fra at være meget sjældne overløb til at være hyppige udledninger hver eneste gang det regner. Reduktionen i overløb fra fælleskloak vil have en positiv effekt på hygiejnen omkring overløbene, men der er pt. ingen problemer med badevandskvaliteten i Helsingør.

5 % mere koster det dobbelte Ved opfyldelse af målsætningen med det eksisterende system vil der ske mere end en halvering af de årlige udledninger af BI5. En løsning med fuld separering vil give en yderligere reduktion af BI5 udledningen på ca. 5 %, mod en meromkostning på 80-90 mio. kr. Separering har en større positiv effekt overfor næringssalte end overfor BI5, 48 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Ă&#x160;

_SST

T_2_2 005

.ind

d 1

SSTT Ă&#x2026;r og k smĂ¸de 2 onfe 005 Side rencer 19

Den kloge narrer den mindre kloge....

.3M

AJ 2

NO-D 04 SIDE IG-dem o i Tr 5 ondh Tron eim dh kval eim by itetsdr SIDE og m ift VA op 9 iljĂ¸se pn rtifik ĂĽr Resym at er privat ĂŠ fra se SIDE e stikkl minar om edni 12 nger AflĂ¸b SIDE svandet ĂŚnd 15 rer si Und g er SIDE Ă¤lven ef 18 ter va nd MalĂĽ Markr GeoScie nc ad e ar la SIDE 20 fĂśr ledn nserar ny ings Olieu -sĂśk ning SIDE dskillere 26 RĂśtte r SIDE och Fe tt 28 Mere hand for peng SIDE linger ene med 31 fĂŚrr e CE-m aflĂ¸bsĂŚrkning SIDE produk af ter 35

Ved anlĂŚgs- og renoveringsarbejder har den moderne teknologi gjort sĂĽ store fremskridt, at det er nĂ¸dvendigt at bĂĽde ledningsejere, ingeniĂ¸rer og entreprenĂ¸rer er helt up-to-date. Specielt, nĂĽr det gĂŚlder NO-DIG teknologi! www.

sstt-s

kand

inavie n.c

212 719 _SST T_3_0 4_o k.in dd

- et

foru m fo r vid en...

NOLO R GY

- bli v me dlem SSTT a SS f

SSTT

April 2005 . Nr. mer. 2 Marts 2004

TT sĂŚ

"Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2DC; vÂ&#x153; rnum

06/05/

14:56:

KAND

INAVIE

N COM

& ,- / Ă&#x160;Ă&#x201C;

3#! . 42%.$).!6)! #(,% . 3 33 4 /#)% %#( 49 & ./,/ /2 '9 %NTR EPRE BYG NÂ&#x2019;REN 3)$% HERREN B GAMB LER ETAL ER 3ISTA 3)$% CHANSE N FOR TILM (VAD ELDI NG STYRET KAN GĂ? 3)$% BORING GALT MED 2AM M HURT EAFTAL ER IG 3)$% ERE OG GÂ&#x2019;R ARB ENKL ERE EJDET &ORT SA VISJON TT GRÂ&#x2019;FT 3)$% Â?R RÂ&#x2019;RF EGRAVIN G ORNY ELSE ELLER .ORDI 3)$% C 0OLY ARK ./ %TT B 20/ 6! D LOMSTRA NDE + 3)$% RIFTEN UMLA SĂ&#x2039;K RAR -/5 TILTAK 3% MODEL 3)$% SUTVELGE LERING LSE I OG /SLO 2Â&#x2019;R P 3)$% Ă? SPRAYB OKS $AN 3)$% ILJÂ&#x2019; I N YE RAM MER

Det fĂĽr du ud af et medlemskab i SSTT:

!LL MÂ&#x2019;D E DE FRIS E Ă?RSM S TIL 33 KE Â&#x2019;DE 44 S

BLI V ME DLEM 3344 3344 AF SÂ?RNU .R 33 MMER 44 -ART S

â&#x20AC;˘ Opdatering omkring de nyeste teknologiske fremskridt â&#x20AC;˘ Erfaringsudveksling og problemlĂ¸sning â&#x20AC;˘ Orientering om nye projekter â&#x20AC;˘ Seminarer og uddannelse â&#x20AC;˘ Medlemsbladet NO-DIG Info Kontingent: Juridisk medlem Kontingent: EfterfĂ¸lgende medlem

Kr. 2400,Kr. 700,-

www.sstt-skandinavien.com

ET F "

ORUM " FOR V IDEN

SSTT S

Ă&#x160; Ă¤Ă¤Ă&#x2C6;

Hvis din kommune, din virksomhed eller du selv endnu ikke er medlem af SSTT, var det mĂĽske lige nu I skulle blive det.

WWW

Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160; -

SSTT, Scandinavian Society for Trenchless Technology, er en skandinavisk forening med et tĂŚt netvĂŚrk i 25 lande.

Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;

SSTT er en tvĂŚrfaglig forening, hvor ledningsejere, rĂĽdgivende ďŹ rmaer, entreprenĂ¸rer og producenter samarbejder om at prĂŚge en positiv og bĂŚredygtig samfundsudvikling, hvor samfundets meget store investeringer i infrastruktur bevares og vedligeholdes med en minimum af miljĂ¸belastning, ressourceforbrug og gener for omgivelserne

11:54

Konf i Tro eranse Prog ndheim ram side 21 - bli v me SSTT dleSSTT Ma sĂŚrn m j 20 umme af 04. r. Ma SSNr. 3 rts 20 TT 04

26/04/ 05

Bigom 214356

Det er de desvĂŚrre ikke altid! Men du kan sĂ¸rge for, at du selv er pĂĽ forkant - mĂĽske endda et hestehoved foran.

- et

foru m fo SCA N r vid TRENDINAVIA CHLE N SO en... SS TE CIE NR CH TY FO

Ă&#x160;

kand

-/,1*

Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;

-/,1*

sstt-s

inavie n.c

Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;

Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;

Ă&#x160;

5 200

SMĂ&#x2DC;DE Ă&#x2026;R

5 200

SMĂ&#x2DC;DE Ă&#x2026;R

www.

213 395

SCA N TRENDINAVIA CHLE N SO SS TE CIE CHN TY FO 2 AP OLO R GY RIL 200 SSTT 5 ĂĽr SIDE smĂ¸de 5 2005 Forn yr rĂ¸ SIDE rledni 8 ng pĂĽ reko Giard rdtid hĂ¸st ia epidem en SIDE 2004 ien i B erge 12 n UpptĂ¤ SIDE cktsfĂ¤rd 14 i urbe rget Stoc kh i orga olm Va SIDE nisation tten rĂśr om 17 en Kontr ol or bori ng dnin SIDE og genng for st 23 empr yret esni ST VF ng SIDE ĂĽrliga te knik 28 trĂ¤ff Varf Ăśr sk â&#x20AC;?grĂ¤ va a elle SIDE sâ&#x20AC;? ner? dninga r 31 Spor sk SIDE ifte i SS 33 TT

NR.

Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;Ă&#x160;

Holder du dig til lĂ¸s snak fra en entreprenĂ¸r eller vil du haâ&#x20AC;&#x2122; prĂŚcis NO-D IG - i viden fra SSTT ? nfo

NO-D IG - i nfo

SSTT afholder netvĂŚrksdage den 12.-13. oktober i Kolding. Tema: Forholdet mellem bygherre og entreprenĂ¸r.

Jeg indmelder mig hermed i SSTT

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

Navn: Adresse: Firma / Kommune: Telefon: Mobil. SSTT Skandinavien Vandhuset Danmarksgade 26

E-mail:

+++ 2506 +++ Dato:

Underskrift:

DK- 8660 Skanderborg

men i alle tilfælde opnås kun en beskeden reduktion i den samlede udledning af næringssalte. Kvælstofudledningen under regn bringes ned fra 3,5 ton om året til 3,3 ton ved opfyldelse af målsætningen og kan for ekstra 41,5 + 40 mio. kr. bringes ned til 3,0 ton om året ved omkoblinger og afslutning af separeringen. Om dette får en mærkbar effekt på Øresund og havene omkring, og om denne reduktion på 300 kg på årsbasis kan opnås billigere ved hjælp af andre indgreb, kan diskuteres Undersøgelsen omfatter alene afslutning af separering i områder med påbegyndt separering. Hvis der skal ske en fuldstændig omkloakering af et område fra fælles- til separatsystem, vil de økonomiske konsekvenser blive væsentligt større end fundet ved denne undersøgelse, mens de fundne miljømæssige konsekvenser vil være stort set uændrede.

Klar konklusion, menOpfyldelse af målsætningerne for serviceniveau og udledninger med det nuværende system giver et rimeligt forhold mellem opnået gevinst og investering, mens der ved øget separering er uforholdsmæssigt store gener og omkostninger i forhold til den gevinst man opnår m.h.t. miljø- og service. Størst effekt af øget separering er at en mindre del af forureningsbelastningen flyttes fra overløbene til regnvandsudløbene. Til gengæld sendes en mindre del af regnvandet gennem renseanlægget, hvilket betyder øgede udledninger af tungmetaller, miljøfremmede stoffer m.v. med regnvandet, med mindre der investeres i anlæg til rensning af regnvand. Nu er det hele ikke sort og hvidt. Detailundersøgelser har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage forlængelse og omkobling af 5-6 af de uafsluttede regnvandsledninger til det eksisterende regnvandssystem. Endvidere kan afslutning af separeringen af et par enkelte områder begrænse størrelsen af nogle bassin- og ledningsarbejder, så de kan presses ind på den plads, der er til rådighed. ■

Helsingør renseanlæg i forgrunden og Kronborg i baggrunden.

50 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Nye samarbejdsformer Aarsleff er med på KTC’s årsmøde i Helsingør De nye samarbejdsformer som rammeaftaler, partnering samarbejde og offentlig private partnerskaber (OPP) giver mulighed for, at den enkelte kommune kan vælge netop den form for samarbejdsmodel, der passer til kommunens behov. Det tætte partnerskab og samarbejde om projektering, prioritering og planlægning af opgaverne giver større potentialer for optimering af kvalitets- og serviceniveau og økonomi samt opfyldelse af kommunens langsigtede behov. Der vil være mulighed for en nærmere drøftelse af mulighederne på KTC´s årsmøde i Helsingør fredag, den 8. september 2006. Du kan ﬁnde os på stand 23.

www.aarsleff.com

Nu kører Mini BioTherm i Hornbæk Af Jørgen Frederiksen, Benny Höök og Dines Thornberg, Helsingør kommune

Figur 1. Rådnetankene på Nordkysten's Renseanlæg i slutningen af montageperioden (oktober 2003).

Mini BioTherm er et nyudviklet koncept til termofil udrådning af biologisk overskudsslam på mindre renseanlæg. Der er i Mini BioTherm ikke indbygget nogen varmegenvinding. Opvarmning sker på basis af den producerede gas. Efter 3 års indkøring og drift kan vi nu sige at de lovede effekter er opnået.

Med to tanke har de en størrelse, så de kan fremstilles på værksted og transporteres til renseanlægget i et stykke på blokvogn. Transportmetoden gør at den maksimale diameter for tankene er på knap 4 meter. På værkstedet er tankenes topog bundkonstruktion isoleret med specialskum, der indsprøjtes i konstruktionens hulrum.

Processen I 2003 indgik Helsingør kommune en kontrakt med Krüger om at levere et Mini Biotherm anlæg til Hornbæk renseanlæg. Der er ikke tidligere opført en sådan type anlæg på et mindre dansk renseanlæg, og vi har naturligvis prøvet at sikre os at fordele en risiko med en vis villighed fra kommunen samtidig med en passende garanti fra leverandøren.

Konceptet Hovedformået med udrådningen er at opnå en reduktion af slammængden, og 52

for at gøre anlægget så enkelt som muligt - både anlægs- og driftsmæssigt er der i basisudgaven af Mini BioTherm ikke indbygget nogen varmegenvinding. For at reducere varmebehovet til slamopvarmning er det derfor nødvendigt at koncentrere slammet til ca. 6-7 % TS. Ved dette tørstofindhold vil den producerede gas være tilstrækkelig til både at opretholde den ønskede driftstemperatur i rådnetanken og til at give et mindre varmeoverskud til bygningsopvarmning. Udrådningen foregår i to rustfri stålo tanke ved ca. 55 C.

Som vist i figur 2 er første trin i behandlingen en forafvanding. Det forafvandede slam ledes til en buffertank, og herfra pumpes det kontinuerligt ind på rådnetanken. Den jævne indpumpning er vigtig af hensyn til at opnå en jævn gasproduktion og dermed en jævn drift af gaskedlen. Rådnetanken holdes fuldt opblandet ved hjælp af en specialdesignet omrører, der samtidig sørger for opvarmning af slammet. Omrørerens lodrette pumperør, der er placeret inde midt i rådnetanken, er dobbeltvægget og herigennem

➜ 52 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Hos ISS Kloak- og Industriservice har vi en klar målsætning om at skabe endnu flere forbedringer for vores kunder. Det kræver selvfølgelig mere end blot et smil. Det begynder med tillid og god forståelse, og det er derfor, vi lytter til vores kunders behov og sikrer os, at vi har en omfattende viden om kundens forretningsgang. På denne måde kan vi udforme den rigtige serviceløsning, og gennemføre løsningen på den mest effektive måde. Vores størrelse sikrer den nødvendige fleksibilitet og arbejdskraft til at vi kan påtage os enhver opgave, hvor som helst og når som helst. Vores kunder kan stole på, at opgaven bliver løst efter aftale og under nøje hensyn til miljø, sikkerhed, kultur og kutyme.

3400 Hillerød Tlf.: 4822 0220

4700 Næstved Tlf.: 5570 0484

6000 Kolding Tlf.: 7552 4322

8700 Horsens Tlf.: 7567 8889

2620 Albertslund Tlf.: 4364 6939

4970 Rødby Tlf.: 5460 1645

7100 Vejle Tlf.: 7586 5842

7800 Skive Tlf.: 9752 2822

4400 Kalundborg Tlf.: 5951 0381

5700 Svendborg Tlf.: 6223 1208

www.iss-kloakservice.dk

53 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

cirkuleres varmt vand fra kedelanlægget. Det udrådnede slam forlader tanken via et overløb og løber ved gravitation til et slamlager. Erfaringerne fra lignende anlæg har vist, at det er en fordel at fortynde det udrådnede slam før slutafvanding, idet polymeromkostningerne herved kan reduceres. I Mini Bio Therm er der mulighed for at fortynde slammet med renset spildevand før slamlagertanken. Herved opnås desuden at slammets temperatur sænkes og koncentrationen af ammonium og flygtige syrer reduceres. Termofilt udrådnet slam kan erfaringsmæssigt afvandes til et højt tørstofindhold. Men som følge af den store omsætning ved udrådningen har slammet et højt indhold af ammonium, der vil følge rejektet ved slutafvandingen. Der vil derfor normalt være behov for at opsamle rejektet i en separat rejektvandstank, således at tilbageførelsen til renseanlæggets tilløb kan styres uafhængigt af slamafvandingen. I Mini BioTherm afbrændes biogassen i en modulerende brænder i takt med at den produceres. Biogas fra termofil udrådning er varm og har et højt vandindhold og umiddelbart efter udtaget fra toppen af rådnetanken køles gassen med renset spildevand i en specialdesignet gaskøler. Herved reduceres vandindholdet og den direkte køling med renset spildevand medfører endvidere en sikkerhed mod at evt. skum fra rådnetanken ledes videre til gassystemet. Det rensede spildevand benyttes efterfølgende til fortynding af det udrådnede slam eller det ledes til afløb. Umiddelbart inden biogassen når frem til brænderen ledes den gennem

Tørstof i fødestrøm

Dimensionering 2003 2 x 90

Kg SS/d

900

717

% TS

Driftstal 2006

dage

15,9

Nm3/d

190

151

KWh/måned

5.000

Forventet slamreduktion Overskudsvarme

Anlægget er på Nordkysten's Renseanlæg dimensioneret til en gennemsnitlig slammængde på ca. 900 kg TS/d, hvilket på årsbasis betyder, at der kan bortskaffes ca. 1700 t afvandet slam med 19-20 % TS. Det forventedes at termofil udrådning kunne reducere slammængden til ca. 650 kg TS/d, og at tørstofindholdet i det afvandede slam blev hævet til ca. 24 % TS. Mængden af afvandet slam forventedes således reduceret til ca. 1000 t/år, hvilket svarer til en reduktion på ca. 40 %. I tabel 1 opsummeres dimensioneringsdata sammen med de faktiske belastningstal. Anlægget er designet med en gasproduktion på ca. 190 m3 biogas/d, men har i gennemsnit produceret 151 m3/d i 2006. Belastningen har i vinterperioden 2006 været lavere end dimensionerings kriteriet, som det fremgår af tabellen. Hovedparten af gassen anvendes til at o opretholde en driftstemperatur på 55 C i rådnetankene, men afhængig af årsti-

Opholdstid Biogas produktion

Mini BioTherm på Nordkysten's Renseanlæg

Enhed Rådnetank volumen Slammængde

en modstrømsvarmeveksler, i hvilken den opvarmes ved hjælp af det varme kedelvand. Herved bringes biogassen væk fra dugpunktet og kondens i gasrampen minimeres. Rådnetankens varmesystem er sammenkoblet med renseanlæggets eksisterende varmesystem, således at det er muligt at udveksle varme med dette. Herudover er kedelsystemet forsynet med en nødkølerveksler for bortkøling af evt. overskudsvarme.

Tabel 1. Dimensionsdata og faktiske driftstal

Uden BioTherm

Afvandet slammængde Tørstof i det afvandede slam Overskudsslam

Med BioTherm Forholdstal

Enhed

2001-02 og 2002-03 oktober-februar

2005-06 oktober-februar

tons

495

310

0,63

20,8

23,6

1,13

t TS

103

0,71

Tabel 2: Sammenligning af nøgletal for slam før og efter Mini BioTherm.

den og temperaturen af slammet før udrådning er der et vist varmeoverskud, der kan anvendes til renseanlæggets interne varmeforsyning, således at fjernvarmeforbruget kan mindskes. Den eksisterende tromle-forafvander anvendes til koncentrering af slammet og en eksisterende slamlagertank i maskinhuset anvendes som buffertank for det forafvandede slam før udrådningen. De 2 nye rådnetanke er placeret i en af slamluftningstankene i den gamle tankblok, og tankenes udformning er bestemt af de givne forhold. Diameteren er ca. 3,8 m, således at de kan være i den eksisterende slamluftningstank. Højden er bestemt af den gældende lokalplans krav om en maksimal byggehøjde på 6 meter i forhold til det omkringliggende terræn. Da bunden står under terræn er det muligt med en samlet tankhøjde på 10 meter. Rådnetankene er udført i syrefast rustfrit stål. Tankene er færdiggjort på værkstedet og er transporteret til anlægget på blokvogn. Efter at være sat på plads er tankene isoleret og forsynet med yderbeklædning af brunmalede trapezplader. Desuden er varmeveksler og omrører monteret og de nødvendige tilslutninger for vand og slam er udført. I slutningen af montageperioden så anlægget ud som vist i figur 1. En anden af de gamle slamluftningstanke er anvendt til slamlager for udrådnet slam. Når det udrådnede slam forlader rådnetankene, løber det ved gravitation til denne slamlagertank. Biogassen køles med renset spildevand i gaskølere, der er monteret på gasudtagene på toppen af rådnetankene. Det anvendte spildevand ledes i størstedelen af tiden til afløb uden om slamlagertanken. Afpasset efter den udrådnede slammængde ledes spildevandet i passende mængder til slamlagertanken for at fortynde det udrådnede slam før afvanding. Det udrådnede slam pumpes til afvanding i den eksisterende centrifuge ved hjælp af en pumpe i installationsbrønden, der er etableret i én af de gamle slamkoncentreringstanke. I installationsbrønden er også gaskedel anlægget og størstedelen af de øvrige maskininstallationer samt el-tavlen placeret. Rejektvandet fra slutafvanding af slammet pumpes fra en opsamlingstank under centrifugen til en rejekt udligningstank, der er etableret i den anden af de gamle koncentreringstanke. Herfra pumpes det til en nærliggende afløbsbrønd for at blive ledt til renseanlæggets tilløb. 54 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

R e n se t s p ild e v a n d G a sk e d e l

B io g a s G a sk ø le r

B io lo g is k o v e r s k u d s s la m

F o r a fv a n d e r

R e t u r t il r e n s e a n læ g

B u ffe r ta n k

S la m la g e r

P o ly m e r P o ly m e r R e je k t

T e r m o f il rå d n e ta n k

C e n t r if u g e

A fv a n d e t s la m

R e je k t r e t u r t il r e n s e a n læ g R e je k t u d lig n in g s ta n k Figur 1 Princip i Mini Bio Therm

Opstart af anlægget For at kunne foretage en våd afprøvning af anlægget blev rådnetankene fyldt op med renset spildevand. Dette spildevand blev efterfølgende varmet op til o ca. 55 C. Næste fase var, at tilføre podeslam fra de termofile rådnetanke på Hillerød Central-renseanlæg. Og for at afkorte indkøringsperioden blev det besluttet at pode med en forholdsvis stor slammængde, således at rådnetankene i princippet fyldes halvt op med podeslam. Podningen foregik ultimo 2003. Podningen betød at gaskedel anlægget kunne tages i brug forholdsvis hurtigt. Når gassen afbrændes i den takt, den produceres, skal der være en vis gasproduktion for at kedlen kan sættes i stabil drift.

løsning, og den tror vi på at vi har nu. Den noget ustabile drift med omrører-problemer resulterede i at vi har brugt betydelige mængder fjernvarme til opvarmning under indkøringen. På gasbrænderen var der fra starten installeret en føler af titan. Denne svigtede tit pga tilsæting og renseanlægget har selv fundet ud af at skifte til en fotocelle, der fungerer lang mere driftsikkert. Renseanlæggets personale har måtte bruge en hel del timer på at køre alternative driftsrutiner og holde øje med interimistiske løsninger. Det er noget der følger med når man går med på at installere en prototype og vi har fra kommunens side haft et godt

samarbejde med Krüger om at få løst problemerne. I tabel 2 sammenlignes nøgletal for slam før og efter Mini BioTherm. Slammængden der køres bort er i den opgjorte periode reduceret til 2/3 i forhold til driften uden Mini BioTherm. Dette skyldes både selve nedbrydningen i rådnetanken og at slammet afvandes bedre. Helsingør kommune blev stillet en afskrivningtid på anlægget på omkring 12 år i udsigt, og det kommer til at holde med de nuværende priser på afhænding af slam. Slammet køres til forbrænding og genanvendelse hos RGS90 i Stigsnæs. ■

Driftsresultater fra anlægget Mini BioTherm har været under indkøring siden 2003. De fleste funktioner har fungeret fra starten men som med mange nye koncepter har der også været nogle børnesygdomme som skulle udryddes. Omrørerne der skaber flow i tankens midterrør havde i starten for dårlige aksel-tætninger og der har således været læk mellem opvarmningen og slammet. Der er blevet lagt megen tid og energi fra Krügers side i at finde en holdbar 55 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Nye opgaver og nye tider for samarbejde og videndeling Af direktør Hans Henrik Christensen, Skov og Naturstyrelsen og direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen Kommunalreformen giver nye behov og perspektiver for vidensdeling og samarbejde mellem myndighederne.

Kommunerne overtager en lang række spændende opgaver på natur-, miljøog planområdet fra amterne. Bl.a. får de sammen med staten ansvaret for den fremtidige natur og vandplanlægning. Det er en bindende planlægning for myndighederne, som vil give naturog miljøvaretagelsen et løft. Miljøministeriet har ansvaret for udarbejdelsen af de overordnede naturog vandplaner. Men det er kommunerne, der gennem handleplaner skal sikre realiseringen af naturog vandplanlægningen. Den statslige og kommunale planlægning går således hånd i hånd, hvilket bliver en stor arbejdsmæssig udfordring for både kommunerne og Miljøministeriet. I det følgende beskriver vi selve opgaven og det nødvendige samarbejde. Det er selvfølgelig blot et eksempel på et meget vigtigt samarbejde i den fremtidige miljøadministration. Den sammenfattende fysiske planlægning, VVM og statslige miljøgodkendelser er andre eksempler på områder, hvor samarbejde er væsentligt. Men pladsen tillader ikke, at vi kommer ind på det hele. Samtidig skriver vi lidt om den fremtidige kompetence- og vidensdeling. Vi ved, at KTC planlægger et kraftigt løft af denne opgave. Og det vil vi meget gerne udtrykke vores fulde opbakning til. Kompetence- og vidensdeling bliver et nøgleord for den fremtidige varetagelse af natur-, miljø- og planopgaverne. Og de større og stærkere kommuner giver 56

langt bedre muligheder for at gennemføre et sådant.

Fremtidens vand- og Natura 2000-planlægning Vand- og Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven er som nævnt en ny opgave for såvel stat som kommuner. Formålet med planlægningen er at sikre vandmiljøet og naturen på et niveau, der kan leve op til Danmarks forpligtelser efter Vandrammedirektivet og Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Natura 2000-direktiverne). EU-forpligtelserne betyder, at der er stramme rammer for selve planlægningen, men også at planerne - i modsætning til hidtidig vand- og naturplanlægning - vil være bindende for alle myndigheder. De statslige vand- og Natura 2000planer skal bestå af: • En basisanalyse, der lidt forenklet samler den viden, der er om områderne, og giver en vurdering af, om de forventes at kunne leve op til direktivkravene. Amterne har udarbejdet denne basisanalyse. • Fastsættelse af mål for det enkelte vandområde henholdsvis Natura 2000-område. • Et indsatsprogram, hvor staten lægger retningslinjer for den efterfølgende kommunale handleplan.

Direktør Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsen og direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen.

Det er de 7 statslige miljøcentre, der ligger spredt rundt i landet, der vil varetage disse opgaver, som vil blive projektorganiseret med ophæng i centrene. Den statslige planlægning drejer sig altså ikke alene om at fastsætte mål for de enkelte områder. Den drejer sig også om, at der for disse områder fastsættes retningslinier for den nødvendige indsats. Her drejer det sig ikke alene om at opfylde kvalitetsmålene, men også i høj grad at sikre en omkostningseffektiv indsats. Oven på disse planer skal kommunerne udarbejde en kommunal handleplan, som gennemfører indsatsprogrammet. Kommunerne står altså både for udarbejdelse og for gennemførsel af handleplanen, og har kontakten til og dialogen med den enkelte lodsejer og borger. En særlig udfordring for kommunerne bliver det gensidige kommunale samarbejde på tværs af kommunegrænserne hverken vand eller natur har indrettet sig efter det kommunale landkort. Vand- og Natura 2000planlægningen er en opgave, hvor det statslige og de kommunale bidrag skal gå hånd i hånd og understøtte hinanden. Derfor er der også med miljømålsloven sikret en omfattende proces for denne planlæg56 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Ønske: At give et område nyt liv ved at bruge én konstruktionsløsning gennem hele projektet.

Faktum:

Autodesk Civil 3D

Bygningsingeniører har brug for én enkelt løsning til konstruktion og skitsering, så de kan håndtere projekter effektivt lige fra de første opmålinger på grunden til de færdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kan projekt-komponenter som veje, overflader, grunde, rør og ledninger kombineres intelligent, så en ændring ét sted automatisk gennemføres og afspejles overalt i projektet. Desuden giver Civil 3D større arbejdsgrupper adgang til opdaterede projektdata, så alle altid er helt ajour med den seneste udvikling i alle projektets faser. Du kan hente white papers, læse kundehistorier og få en gratis demoversion på cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

ning. En proces, som giver rige muligheder for dialog og samarbejde mellem stat og kommune og kommunerne imellem fra de første spæde tanker om den statslige planlægning, over planforslag, til vedtagelsen af de kommunale handleplaner og derefter i gennemførelsen af disse planer. Kommunerne vil derfor fra starten blive inviteret med ved bordet. Vi kan ikke opfordre nok til, at kommunerne tager denne udfordring op og fra første færd går ind i dialogen og planprocessen. Den første lejlighed til at sætte gang i dette tværgående samarbejde kommer allerede med vand- og Natura 2000-planlægningens idefase, som starter i sommeren 2007. På grundlag af basisanalyserne og en national vurdering af de væsentligste opgaver i den første planperiode vil Miljøministeriet bede om indspil og ideer til den videre planlægning. Denne fase bliver helt afgørende for det videre planforløb. Det er her, at kommunerne i samarbejde vandområde for vandområde og Natura 2000-område for Natura 2000-område kan spille ind og komme med bud på, hvordan direktivforpligtelserne kan løftes, og hvad man i det konkrete område kan bidrage med. Det bliver en stor opgave at løfte, og der er derfor mange gode grunde til, at kommunerne samarbejder om opgaven. Geografien giver i sig selv en del af svaret: Mange indsatser for at opnå målene vil skulle ske på tværs af kommunegrænsen. Der vil endog være tilfælde, hvor manglende koordinering og afstemning kommunerne imellem kan medføre, at kommuner kommer til at iværksætte indsatser, som modarbejder frem for at understøtte hinanden. Endelig peger udnyttelsen af ressourcerne også i samme retning. Kommunerne bliver ganske vist større, men der er også mange og tunge opgaver, så der er ingen grund til, at hver især skal opbygge al viden og have alle erfaringer - gode som mindre gode - fra bunden.

Nye samarbejdsmuligheder Som vi nævnte indledningsvis bliver kompetence- og videndeling et nøgleord for fremtidens natur-, miljø- og planadministration. Det er en helt anden situation at skulle formidle viden og udveksle kompetencer, når man er 98 kommuner frem for 271. Det er det både for Miljøministeriet og for kommunerne selv. I ministeriet forestiller vi os en mere direkte inddragelse af praksis i kommunerne i f.eks. 58

vejledningsarbejde - deltagelse i projektgrupper kunne være én måde. Og det bliver også nogen gange lettere at nå ud til kommunerne med ministeriets budskaber, f.eks. i forbindelse med formidling af kommende vejledninger. Det skal udnyttes. Samtidig ved vi, at KTC planlægger at opprioritere kompetence- og vidensdelingen mellem kommunerne. Det mener vi, at der både er behov og mulighed for, så det støtter vi helhjertet op om. Faktisk ser vi det som en helt naturlig forlængelse af kommunalreformen. For det første giver de større, stærkere og mere ensartede kommuner langt bedre muligheder for et sådant samarbejde. Og for det andet er der behov for at gå på tværs af kommunegrænser og hente viden og kompetence hos hinanden, når kommunerne skal varetage amternes opgaver. Et sådant initiativ blev da også i kommunalreformdebatten nævnt som ét af de initiativer, der kan være med til at sikre den faglige kvalitet, effektiviteten og ensartetheden i administrationen - nemlig oprettelsen af kommunale videnscentre. Så KTC's bestræbelser er sat ind på rette tid og sted. Debatten i forbindelse med kommunalreformen var bl.a. inspireret af det eksisterende Videncenter for jordforurening. Det er amternes eget videncenter, hvor netop de gode eksempler og viden overføres fra amt til amt. Det har været en fantastisk gevinst for området - endda ved brug af relativt få ressourcer. Hvad der har været brugt af ressourcer i Videncentret, er sparet ind i de enkelte amter. Det har været en rigtig god historie, som vi tror, kommunerne kan lære af. I det hele taget synes der at være en almindelig accept mellem myndighederne af, at vi ikke alle skal opfinde den berømte dybe tallerken. Tværtimod, hvad der kan spares af arbejdsindsats på at gennemtænke procedurer og arbejdsgange kan bruges på det, som det jo drejer sig om, nemlig det faglige arbejde. Selvfølgelig skal vi stjæle hos hinanden med arme og ben - det vil være til glæde for både naturen, planerne og miljøet. Et rigtigt godt eksempel på det sidste er den nye kvalitetsstyringsordning. Således vedtog Folketinget lige før sommer den såkaldte kvalitetsstyringslov, som netop drejer sig om at holde styr på procedurer og forretningsgange. Der skal opstilles en kvalitetspolitik og -mål, og der skal laves de nødvendige procedurer for opgavevaretagelsen. Det ender op med, at kommunerne bliver certifice-

rede. Og så skal det hele være synligt for offentligheden. Også det initiativ vil bidrage til en faglig bæredygtig, effektiv og ensartet natur og miljøadministration. KL, Amtsrådforeningen og Miljøministeriet er enige om, at et sådant system vil kunne øge kvaliteten af arbejdet. Men vi er også enige om, at vi for alt i verden skal undgå unødigt bureaukrati. Selve systemet kendes med gode erfaringer fra mange både danske og udenlandske virksomheder, men det er skræddersyet til kommunernes naturog miljøadministrationer. Samtidig har KL, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet været enige om at gøre alt for at bygge videre på erfaringer fra de eksisterende amter og kommuner. Vi har således i fællesskab lavet det, vi kalder en startpakke, som tilbydes kommunerne, og som bl.a. indeholder standardprocedurer til de centrale opgaver på naturog miljøområdet. Her har vi virkelig stjålet med arme og ben, og det har været et godt initiativ, så amternes viden ikke går tabt med den nye kommunalreform. I den forbindelse har vi i øvrigt haft tæt kontakt med KTC. I forbindelse med præsentationen af startpakken på Miljøministeriets hjemmeside, hvor ministeriet har fundet det helt naturligt at henvise til KTC, ligesom vi ved, at KTC overvejer, hvordan de kan følge kvalitetsstyringssystemet op gennem sin fremtidige indsats for videns og kompetencedeling. Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen finder det meget vigtigt, at Miljøministeriet og kommunerne på den måde trækker på samme hammel.

En slutbemærkning Vi oplever i ministeriet, at hvor nogen i starten var skeptiske over for den nye fordeling af naturog miljøopgaverne, så er dette vendt til et stort engagement for at få det hele klar til 1. januar 2007. Problemer er vendt til muligheder. Efter vores opfattelse har vi med den nye kommunalreform skabt rammerne for en spændende nyudvikling af vores administration. Med fælles hjælp kan vi skabe et hop fremad i udviklingen af vores i forvejen velfungerende måde at takle plan-, naturog miljøproblemerne på i Danmark. Det er godt for miljøet, og det er sjovt at være med til at foretage dette hop. Kommunalreformen bliver også startskuddet for helt nye samarbejdsformer mellem myndighederne. Det gør det ikke mindre sjovt. ■ 58 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

59 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2006

Øget betydning af vejreglerne

Af vejdirektør Henning Christiansen, Vejdirektoratet Vejreglerne og samarbejdet om dem vil være vigtig for at holde fast på viden, erfaring og kompetence i vejsektoren.

Som bekendt ophører amterne som vejbestyrelse ved årsskiftet til 2007. De nuværende amtsveje bliver delt mellem kommunerne (ca. 8000 kilometer vej) og Vejdirektoratet (ca. 2000 kilometer vej), og det kommer naturligt til at betyde et tættere samarbejde mellem kommuner og Vejdirektoratet. Begge parter får nyt ansvar og nye udfordringer i forhold til deres nuværende vejnet. I den sammenhæng og i det forstærkede samarbejde kommer vejreglerne og det faglige grundlag bag dem til at spille en betydelig rolle. Vejreglerne er grundlæggende en samling af den bedste tilgængelige viden og erfaring om 60

planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligehold m.v. af veje og vejtrafik. De opfylder mange behov og formål, men de udarbejdes primært med sigte på at • forsyne vejforvaltningerne med en videnbase og et værktøj til anvendelse i det daglige arbejde • medvirke til harmonisering / standardisering på tværs af vejbestyrelsesskel for herigennem at bidrage til effektiviseringer af såvel økonomisk som teknisk, trafiksikkerhedsmæssig og fremkommelighedsmæssig art

• forsyne det politiske niveau med et værktøj, der kan omsætte den politiske dagsorden i praksis Vejreglerne baseres på den samlede bedste viden og erfaring i sektoren. Dette sikres gennem de arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til nye og revision af eksisterende vejregler, herunder forslag til eventuelle bindende bestemmelser (normer) i vejreglerne.

Bred forankring af vejreglerne Arbejdsgrupperne er sammensat af en bred kreds af parter i vejsektoren. Det handler om så vidt forskellige parter som blandt andet vejbestyrelser, politi, miljømyndigheder, entreprenører, rådgivere, industri og erhverv samt interesseorganisationer som Ældre Sagen og De Samvirkende Invalideorganisationer m.v. Udarbejdelsen af konkrete vejregler foregår under konsencus-princippet, hvilket dels indebærer, at kun bredt anerkendte løsninger bringes videre til den samlede vejsektor, dels medfører en bred forankring af og opbakning bag vejreglerne og vejregelarbejdet. 60 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Figur 1: Brugere og interessenter i forhold til vejreglerne.

Samtlige vejregelforslag behandles og godkendes af VejregelrĂĽdet, der er sammensat af en bred vifte af parter fra sektoren. Vejregler, der indeholder bindende bestemmelser skal godkendes endeligt af Transport- og Energiministeren.

Direkte og afledt nyttevĂŚrdi Vejreglerne tager primĂŚrt sigte pĂĽ vejbestyrelserne, men har herudover en lang rĂŚkke brugere og interessenter som det fremgĂĽr af figur 1. Vejreglerne indebĂŚrer for alle de ovennĂŚvnte en umiddelbar, direkte nyttevĂŚrdi, men ogsĂĽ en afledt nyttevĂŚrdi. â&#x20AC;˘ For trafikanten er vejreglerne med til at sikre en oplevelse af ensartet service â&#x20AC;&#x201C; og komfortniveau uanset hvilken vejtype man kĂ¸rer pĂĽ. Andre afledte gevinster er forĂ¸get trafiksikkerhed og forbedret fremkommelighed, samt mindskede tids- og transportomkostninger som fĂ¸lge af vejregelsamarbejdet

â&#x20AC;˘ For vejbestyrelserne giver vejreglerne fĂ¸rst og fremmest en adgang til aktuel opdateret viden og en af de afledte nyttevĂŚrdier kan vĂŚre et mindsket ressourceforbrug â&#x20AC;˘ BĂĽde for entreprenĂ¸rer og rĂĽdgivere er vejreglerne med til at optimere ressourcer ved planlĂŚgning og udfĂ¸relse af opgaver pĂĽ ensartet grundlag, samt ved harmonisering af udbud og udbudsprocesser â&#x20AC;˘ FĂŚlles for vejbestyrelser, rĂĽdgivere, entreprenĂ¸rer, producenter, leverandĂ¸rer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, politi og andre myndigheder er muligheden for gennem vejregelarbejdet at fastholde en faglig kompetenceudvikling og en faglig netvĂŚrksdannelse.

Fastholde faglighed Med to vejbestyrelser i stedet for tre fĂĽr vejreglerne en direkte Ă¸get betydning for samarbejdet. Den viden og erfaring som medarbejderne ved amternes vejafdelinger reprĂŚsenterer i dag bliver nu fordelt mellem kommunerne, Vejdirektoratet, entreprenĂ¸rer og rĂĽdgivere. Vejreglerne og samarbejdet om dem vil vĂŚre et vigtigt holdepunkt i at holde fast pĂĽ denne viden, erfaring og kompetence pĂĽ trods af, at den bliver spredt ud. Samarbejdet i vejsektoren fungerer i dag pĂĽ mange niveauer og med et stort udbytte for alle parter. Lad os fortsĂŚtte pĂĽ denne vis og sikre, at det danske vejnet ogsĂĽ fremover kan tjene som eksempel som en effektiv, sikker og kvalitetsbetonet del af infrastrukturen i Danmark. â&#x2013;

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

61 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 8 Âˇ 2006

OPS-gruppe kommer på kommunebesøg Af vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen Kravene til en mere effektiv offentlig sektor vokser, og der er stigende fokus på offentlig-privat samarbejde – både i statsligt og kommunalt regi. Det bliver til efteråret fulgt op af et nyt tilbud til landets kommuner. Erhvervs- og Byggestyrelsen har oprettet en OPS-gruppe, som tilbyder kommunerne at komme på besøg og yde sparring om forskellige OPS-samarbejdsformer.

Da kommunerne er hovedleverandør af service- og velfærdsydelser til borgerne, har de også ansvaret for mange af de bygninger, som danner ramme om disse ydelser. Her på tærsklen til det nye kommunale landskab ses et stigende behov for renovering af den kommunale bygningsmasse – bl.a. inden for skoler og plejehjem. En af de kommunale udfordringer består således i, at tilpasse de forestående ændringer som følge af strukturreformen sammen med effektiviseringskrav og håndtering af det eksisterende investeringsbehov. Offentlig-privat samarbejde (OPS) kan være et effektivt middel til at sikre tidssvarende og effektive løsninger af de offentlige opgaver. Dette viser såvel en række analyser som de opnåede erfaringer, der efterhånden er høstet. Et godt eksempel er Københavns Kommunes erfaringer med et driftspartnerskab på bygningsvedligehold af fem skoler og institutioner på indre Østerbro. Her kan der dokumenteres besparelser på 19 pct. i forhold til traditionelle udbudsformer. OPS udgør en palet af samarbejdsformer mellem offentlige og private parter. Paletten dækker bl.a. over traditionel udlicitering og forskellige partnerskabs62

former, såsom driftspartnerskaber, samlet udbud og offentlig-private partnerskaber (OPP). Regeringen har OPS i fokus. Erhvervsog Byggestyrelsen, som er OPS-kompetenceenhed inden for byggeområdet, har udviklet en række redskaber og stiller nyttig viden til rådighed om en række forskellige samarbejdsformer. Disse tiltag gør det lettere for kommuner og andre at komme i gang med OPS. Erfaringerne med den hidtidige indsats viser, at der er en stigende interesse for OPS blandt kommuner. Udfordringen for mange kommuner er at identificere egnede OPS-projekter rettidigt. Ofte er et projekt så fremskredent, at brugen af OPS ikke er en realistisk mulighed. Dette er selvfølgelig ærgerligt, når det forholder sig sådan, at projekterne med fordel kunne have været opført som OPS, hvis bare de var identificeret i tide. Det kunne fx være en kommune, som skal etablere en ny idrætshal på en eksisterende kommunal byggegrund, men at planlægningen er så fremskredent og behovet så stort, at der ikke er tid til at igangsætte forudgående analyser af markedspotentiale for private aktører og optimale samarbejdsformer. Det betyder, at der er behov for at

Vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

udbrede kendskabet om de forskellige OPS-former på et tidligt tidspunkt, inden kommunerne træffer beslutning om, hvordan et projekt skal organiseres. Mange af de kommuner, som hidtil har udvist interesse for OPS, er ofte kommuner, der i forvejen inddrager private i større omfang. Der er således også behov for at udvide kredsen af interesserede kommuner til at omfatte flere kommuner, som ikke tidligere har gjort brug af OPS. Af regeringsgrundlaget Nye Mål fra 2005 fremgår, at det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, og at de nye organisations- og samarbejdsformer skal fremmes. Denne linie er videreført i den netop indgåede aftale for kommunernes økonomi. Her er KL og regeringen enige om, at en større del af de kommunale

➜ 62 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

(Overblik over byggeri og byomdannelse i de nye kommuner?)

Lige nu står landets tekniske forvaltninger over for en række nye

herrerådgiver på alt fra kommuners bolig- og institutionsplanlægning

udfordringer og byggerier, som skal tilgodese alle de nye behov efter

til kommuneplaner, parkeringsanlæg, rådhuse, kunstmuseer, uni-

strukturreformen. Så hvorfor ikke lade os guide jer sikkert igennem?

versiteter, skoler og plejehjem.

Kuben Bygherrerådgivning har i årevis arbejdet tæt sammen med

Kuben Bygherrerådgivning udfører sine projekt- og rådgivningsakti-

kommunerne og rådgivet inden for nybyggeri, renovering, ombyg-

viteter i de tre datterselskaber Kuben Byggeplandata, Kuben

ning, helhedsorienteret byomdannelse – og ikke mindst alle niveauer

Boplan og Kuben Byfornyelse Danmark, der hver især har særlige

af en kommunesammenlægning. Vi har samtidig en unik viden om

spidskompetencer.

OPP-projekter. BESØG VORES STAND Kuben Bygherrerådgivning varetager også udbud og konkurrenceaf-

Besøg os på stand 28 til KTC Årsmøde og hør mere om, hvad vi kan

vikling inden for byggeri – og har gennem tiden fungeret som byg-

gøre for dig og din kommune.

BY G H E R R E R Å D G I V N I N G Kuben Bygherrerådgivning er en del af Kuben, der er den eneste virksomhed i Danmark, som dækker hele det byggede miljø med sine fire kompetenceområder: Kuben Bygherrerådgivning A/S, Kuben Byg A/S, Kuben Ejendomsadministration A/S og Kuben Drift & Vedligehold.

W W W. K U B E N . D K / BY G H E R R E R A A D G I V N I N G

Animation fra Vildbjerg Skole, Trehøje Kommune, der er opført som et OPP-projekt.

opgaver skal konkurrenceudsættes, og at andelen af konkurrenceudsatte opgaver skal øges fra 20 pct. i dag til 25 pct. i 2010. Erhvervs- og Byggestyrelsen etablerer nu – som udløber af aftalen om kommunernes økonomi for 2006 – en OPS-gruppe knyttet til udbudsportalen.dk. Gruppen vil primært stille erfaringer, viden og sparring om nye offentlig-private samarbejdsformer til rådighed for kommunerne. OPS-gruppen er oprettet efter inspiration fra lignende enheder i Holland og ikke mindst England, som på mange måder er den europæiske spydspids inden for OPS. I England blev der i 1996 oprettet en statslig enhed kaldet 4ps (Public Private Partnerships Programme), som blandt andet igennem en opsøgende indsats yder praktisk støtte og vejledning til regionale og lokale parter med henblik på at fremme brugen af OPS. Tilsvarende har man i Holland etableret organisationen Kenniscentrum PPS, der ligeledes igennem en opsøgende indsats støtter udviklingen af lokale/regionale OPS-projekter. Erfaringerne fra begge disse enheder har været gode, og det er noget, som vi med fordel kan følge i Danmark. OPS-gruppen vil give kommunerne et gratis og uforpligtende tilbud om at diskutere OPS og de forskellige mulighe64

der for brugen heraf. Fokus vil være på de helt indledende stadier af kommunernes beslutningsproces. Hvis en kommune har truffet beslutning om at renovere fx en daginstitution, men ikke har taget stilling til, hvordan byggeriet skal organiseres, kan OPS-gruppen være behjælpelig med at identificere fordele og ulemper ved forskellige offentlig-private samarbejdsformer eller om opgaven med fordel bør bundtes sammen med tilsvarende andre opgaver. OPS-gruppens rolle er altså at støtte op om nye tanker og ideer i kommunen. Gruppen involverer sig ikke i det egentlige udbud eller de økonomiske forundersøgelser. Her kan kommunen komme langt ved at lade sig inspirere af de vejledninger og initiativer, der stilles til rådighed på udbudsportalen.dk. I løbet af foråret har Erhvervs- og Byggestyrelsen udviklet flere vejledninger og værktøjer således, at disse tiltag nu kan tilbydes inden for en bred vifte af OPSformer. Styrelsen har endvidere en mindre pulje, som giver mulighed for at yde medfinansiering af op til 50 pct. af de omkostninger, der er særligt forbundet med, at opgaven søges løst i en ny samarbejdsmodel. OPS-gruppen vil, som nævnt, gerne bidrage på et tidligt tidspunkt i kommu-

nernes planlægningsfase. Det er netop ved kommunens første strategiske valg af håndteringen af en konkret opgave, før der er et beslutningsgrundlag for at hyre eksperter ind, hvor sparring og idéudvikling er vigtig. Hvis de rigtige beslutninger ikke træffes på tidligt tidspunkt, kan det blive vanskeligt og måske umuligt at forsøge sig med nye samarbejdsformer, når projektet først er afgrænset. Vi forventer os meget af OPS-gruppen, og jeg er overbevidst om, at gruppen kan imødekomme et behov for videndeling og sparring om brugen af OPS på et tidligt tidspunkt i kommunernes planlægning af deres byggeindsats. Dette understreges både af det store potentiale for OPS i Danmark og af de positive udenlandske erfaringer. Det er nu op til kommunerne at bruge OPS-gruppens tilbud om besøg og sparring omkring muligheder inden for OPS. Gruppen står til rådighed for både de berørte kommunale forvaltninger og de nye kommunalbestyrelser inden de skal i gang med at træffe beslutninger for de nye sammenlagte kommuner. Strukturreformen er jo en unik mulighed for at sætte fokus på OPS og udbrede kendskabet til en større kreds af kommuner. ■ 64 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

%5. %BONBSL o I K EBUBLWBMJUFU nFSF BOWFOEFMTFS PH CFESF SFTVMUBUFS

/ZF UJEFS o /ZF I KEFS #MPN*OGP " 4 IBS J GPSÌSFU MBO DFSFU %5. %BONBSL o FO OZ EBOTL MBOETE LLFOEF I KEFNPEFM NFE FO IJEUJM VTFU O KBHUJHIFE .PEFSOF MBTFSTDBOOJOHTUFLOJLLFS GSB nZ IBS HKPSU EFU NVMJHU BU JOETBNMF EBUB UJM EFO OZF I KEFNPEFM BG %BONBSL 'SB FO nZWFI KEF NFMMFN N CMJWFS EFS JOETBNMFU HPEU NJB LPPSEJ OBUFS 5JMTBNNFO CFTLSJWFS LPPSEJOBUFSOF EFU EBOTLF MBOETLBC NFE FU MBOHU I KFSF EFUBMKFSJOHTOJWFBV FOE UJEMJHFSF I KEF NPEFMMFS IBS HKPSU &UBCMFSJOHFO BG %5. %BONBSL ÌCOFS GPS FO MBOH S LLF OZF BOWFOEFMTFTPN SÌEFS GPS I KEFEBUB %BUB LBO MFWFSFT NFE LPSU WBSTFM PH UJM FO PWFSLPNNFMJH QSJT

,POUBLU #MPN*OGP " 4 .BTOFE HBEF , CFOIBWO 5SVF . MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

'BY 'BY

F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL

- T NFSF QÌ WPSFT XFCTJUF XXX CMPNJOGP EL

65 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Planer der rykker - et godt tilbud til 98 danske kommuner

Af vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen og adj. professor og formand for styregruppen for Plan 09. Plan 09 er et nyt initiativ fra Realdania og Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Det er et partnerskabsprojekt, som sætter fokus på planprocesser og planresultater i de danske kommuner efter gennemførelsen af kommunalreformen. Projektets fyrtårne er ca. 12 støttede eksempelprojekter i udvalgte kommuner, samt opbygning af videnbase og netværk med deltagelse af alle 98 kommuner.

Projekt Plan 09 er en opfølgning på det netop afsluttede projekt »Fornyelse af planlægningen – kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen«, der afslørede et stort behov for at udvikle kommunernes plankultur. Der kan ydes op til 1. mill. kr. i støtte pr. projekt, hvis kommunen stiller med ressourcer for et tilsvarende beløb. Støtten ydes kun til projektvirksomhed, der ligger ud over den indsats, som kommunerne under alle omstændigheder skal gennemføre. 66

I Plan 09 udvikles desuden en videndatabase og et kommunalt netværk med tilbud om deltagelse til alle 98 danske kommuner.

Visioner med gods i - men hvordan? Til efteråret går de fleste kommuner i gang med at forberede planstrategi 2007. Der skal formuleres sammenhæn-

Byvision Store Rørbæk. Udført af Nils-Ole Lund. Med tilladelse fra Frederikssund Kommune.

Bedre planer – sådan! Plan 09 løber frem til de første kommuneplaner foreligger i 2009. Succeskriterierne for det samlede projekt er bl.a.: • Opbygning af ny viden til fælles afbenyttelse, herunder en database med erfaringer • Større politisk engagement i kommunerne • Nye netværk omfattende alle 98 kommuner • En større værktøjskasse med nye redskaber til kommuneplanlægningen • En videnoverførsel til fagmiljøerne, herunder forskningsmiljøerne • Øget bevågenhed fra pressen i forhold til den konkrete planlægning

66 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Deltag i Det store Kommunikationsvalg Vær med i valget af den ansvarlige kommunikatør i Teknisk Forvaltning. Du får en stemmeseddel på vores stand.

Hvad får jeg ud af at stemme? Efter årsmødet udarbejder SHCOK, med udgangspunkt i deltagernes valg, en rapport om kommunikation og ansvar i Teknisk Forvaltning. Alle, der har stemt, får rapporten tilsendt.

Hvem har ansvaret? Kommunikation er en naturlig del af opgaveløsningen og ledelsen i kommunerne – og dermed også i de Tekniske Forvaltninger. Men hvem har ansvaret for, at kommunikation bruges bevidst som et aktiv for forvaltningen? Kom og mød konsulenterne i SHCOK på KTCs årsmøde i Helsingør. Hør om vores erfaringer med forandringskommunikation samt miljøinformation, der gør en forskel. Få input til din egen personlig kommunikationsplan. Deltag i Det store Kommunikationsvalg. Vi ses!

SHCOK – Sylvester Hvid & Co. Offentlig Kommunikation er et subbrand i SHC-selskabet med fokus på Offentlig Kommunikation. Sylvester Hvid er Danmarks ældste kommunikationsbureau. Vi ﬁk vores første offentlige kunde i 1901 og har siden dengang været med til at sætte standarden for god offentlig kommunikation. Interesseret i offentlig kommunikation? Du er altid velkommen til at kontakte afdelingsleder, coach og proceskonsulent Jens Kristian Pedersen på telefon 3832 2231. www.shc.dk

Fornyelse kræver planlægning – men hvordan?

gende visioner, og der skal opstilles indsatsområder og strategier. Hvad vil vi med vores kommune, og hvad kan vi gøre for at realisere visionerne? Men hvordan får vi opstillet visioner, som ikke ligner alle de andre kommuners visioner – visioner der handler om lige netop vores kommune? Hvordan inddrager vi borgere og interessenter? Og hvad skal visionerne handle om?

Bedre byer – men hvordan?

Bynær natur, Hvidovre. Foto: Hvidovre Kommune.

Et af planlægningens vigtigste mål er at skabe højere kvalitet i de fysiske omgivelser, ikke mindst i byerne. Det er indtil videre kun lykkedes delvist. Langt fra alle kommuneplaner og lokalplaner bidrager til en højnelse af byernes kvalitet. Det skal der laves om på. Målet må være planer, der både fastholder de eksisterende kvaliteter og tilfører byerne nye kvaliteter. De stigende trafikmængder betyder stigende udfordringer. Det samme gør et stigende behov for kulturelle og sportslige udfoldelsesmuligheder, ønsket om øget tæthed i byerne, herunder ønsker om højhuse. Og hvad med arkitekturen? Vi mangler stadig tilfredsstillende løsninger på, hvordan vi giver plads for den nye arkitektur i samspil med den eksisterende, historiske by. Det kræver indgående viden om byernes kvaliteter og potentialer, men det kræver også nytænkning, eksperimenter, talent og utraditionelle borgerinddragelsesmetoder. Bykvalitet er ikke det samme i forskellige byer, og vi skal ikke bare efterligne hinandens mere eller mindre vellykkede planlægning og interessante bebyggelser. Der er ingen færdig opskrift. Vi må indsamle og viderebringe forskellige erfaringer fra forskellige byer, og vi må diskutere resultaterne i forhold til de lokale muligheder. Vi må også sætte målrettede

forsøgsprojekter i gang, hvor nye metoder, nye samarbejdsformer med borgere og interessenter og nye ideer prøves af og gennemføres i fuld skala.

Helhedsplanlægning i det åbne land – men hvordan? Overgangszonen mellem by og land de bynære landskaber – bliver en særlig udfordring i de nye planstrategier og kommuneplaner. Trods restriktioner om byggeri i det åbne land, sker der omkring mange byer en uhensigtsmæssig udvikling, hvor byfunktionerne langsom maser sig ud i landskaberne. Det skyldes et betydeligt økonomisk pres og byboers interesser i at lægge beslag på arealerne til byformål. I fremtiden får kommunerne hele planlægningskompetencen også uden for byerne. Det giver gode muligheder for sammenhængende planlægning, herunder at varetage det åbne lands interesser vedrørende landbrugserhverv, naturinteresser og landskabsforvaltning, sammenholdt med byens interesser i at bruge landskaberne til boliger, hobbylandbrug, fritidsaktiviteter, vejanlæg osv. Men hvordan håndterer vi det i planlægningen? Hvad er mulighederne, og hvad er faldgruberne?

Opstartseminar den 5. september 2006 Kommuner, konsulenter, forskere og andre interessenter inviteres til et opstartseminar for Plan09 den 5. september 2006 i Odense. På seminaret lægges der op til debat om, hvad vi kan bruge planstrategierne til. Seminaret henvender sig til politikere, beslutningstagere, planlæggere i kommunerne, regionerne og staten, men også til rådgivningsfirmaer og forskere m.fl. Nærmere oplysninger om projektet, seminaret den 5. september og en første budrunde til kommunerne om eksempelprojekter om planstrategier kan ses på partnerskabsprojektets hjemmeside: www.plan09.dk

Planlægningsværktøjet er bedst egnet, når det gælder udvikling af nye arealer og fastholdelse af eksisterende forhold. Når eksisterende, bebyggede områder skal fornyes og evt. omdannes til andre anvendelser, er planlægningen mere kompliceret og flere forskellige interessenter skal involveres. Derfor kan det være svært at opstille og fastholde konkrete kvalitetskrav. Det kan også være svært at gennemføre fornyelsesprocessen inden for en overskuelig tid. I sådanne situationer er gode planer særlig nødvendig - og særlig kompliceret. Derfor har vi brug for nogle gode eksempler på plankulturer og planlægningsværktøjer, på partnerskaber og borgerinddragelsesprocesser, og vi har brug for størst mulig erfaringsudveksling.

Planen i baglommen – men hvordan? Planer skal bruges! En kommuneplan er kun noget værd, hvis den sætter sig et spor i udviklingen. Derfor er det politiske engagement i planlægningen og dens resultater helt afgørende. Ikke alle eksisterende kommuneplaner er præget af voldsom politisk opbakning, og ikke alle politikere kender deres kommuneplan og bruger den aktivt. Det skal der laves om på. Også borgernes kendskab til planlægningen skal være bedre. Politikerne skal med i planlægningsprocessen, og alle politikere skal - billedlig talt - gå rundt med kommuneplanen i baglommen. Det stiller særlige krav til planlægningsprocessen og til måden den enkelte plan fremtræder på. Planer skal være enkle og overskuelige. De skal måske findes i flere udgaver med forskellig detaljeringsgrad? Måske skal den samlede plan kun findes på Nettet, suppleret af forskellige »lommeudgaver« med særlige temaer, udvalgte bydele osv.? Måske skal man kunne slå op i planen fra sin mobiltelefon? ■

68 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

69 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2006

Internationalt samarbejde:

Grønt netværk efterlyser danske deltagere! Ifpra - Efter snart 3 år som præsident for Ifpra-Europa, den internationale park-sammenslutning, gør foreningens norske formand Torgeir Sørensen status i en samtale med Lene Holm (DK), som er dansk kontaktperson for Ifpra.

Af Lene Holm, formand for Foreningen af Park- og Naturforvaltere

Lene Holm: Hvad har været det gennemgående tema i dit arbejde hidtil? Torgeir Sørensen: Ifpra har i de senere år gennemgået en omfattende modernisering, som var hårdt tiltrængt. Vedtægterne er fornyet og demokratiseret og kan nu klares med 7 siders tekst mod tidligere 32. Foreningens hjemmeside udgør det centrale kommunikationsmiddel og målet er, at den skal blive verdens bedste park-portal. Husk på, at Ifpra er den eneste verdensomspændende organisation indenfor dette område.

Lene Holm: Ser du nogle fællesnævnere i de udfordringer, som vore kollegaer indenfor park- og naturforvaltningen er optaget af? Torgeir Sørensen: Der er forbavsende mange ligheder og vi kan lære så meget af hinanden. Næsten alle steder arbejder man med beskrivelser og udbud af de grønne driftsopgaver for at tilpasse sig den politiske situation. Der bliver udviklet en mangfoldighed af modeller tilpasset de lokale forhold og prioriteringer. Vi skal skaffe os viden om, hvordan man

Torgeir Sørensen, formand for Ifpra.

gør mange andre steder, så vi kan lære af hinanden. Det er også et gennemgående træk, at der bliver mere og mere fokus på livskvalitet og folkesundhed. Overalt oplever jeg en stærk øget bevidsthed om det grønnes betydning i urbane områder. Opfattelsen af parker ændrer sig fra fine »skueanlæg« til aktivitetsområder, der opfylder moderne menneskers behov for natur, kultur, sociale mødesteder og fysisk aktivitet eller refleksion. Lene Holm: Hvad drømmer du om?

Kensington Park, London.

Torgeir Sørensen: I Ifpra vil vi gerne motivere til at udvikle og højne standarden af de grønne områder. Vi er derfor ved at udvikle et nyt initiativ »Grønt Flag«, som en slags certificering af miljø- og funktionsforhold. Der er også brug for en inspirerende bog om f.eks. de 50 bedste parker i Europa, som både fagfolk og lægmand, vil kunne have glæde af. Jeg drømmer også om, at de grønne områder i byerne kan opnå en lovgivningsmæssig beskyttelse. Her og nu er det mig en stor glæde, at man i Norge forbereder forslag herom. 70 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Ét værktøj Er alt, hvad der skal til for at styre jeres offentlige virksomhed

Mød os på KTC's årsmøde! Oplev de nyeste løsninger og GHOWDJ L NRQNXUUHQFHQ RP ÁRWWH præmier. Med én enkelt løsning har I værktøjet til at håndtere stort set alle opgaver inden for tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder. EV Ressourcestyring er markedets stærkeste og mest anvendte økonomi- og ressourcestyringsløsning. Mere end 40 kommuner, herunder 7 af landets største, skaber i dag værdi i deres forretninger med vores Navisionbaserede løsning.

"Med kundens behov og forretning i fokus står Elbek & Vejrup A/S bag et effektivt og anerkendt fagsystem til tekniske forvaltninger. Den professionelle tilgang til leverandørrollen har dannet grundlaget for en sund og stabil forretning, som gavner både Elbek & Vejrup A/S og Microsoft. Elbek & Vejrup A/S er en stærk partner, som vi ser frem til at samarbejde med mange år endnu". John Frederiksen, Divisionschef Microsoft Danmark

EV Ressourcestyring er en fordel for alle led i organisationen - fra ledelsen til medarbejde ȱ ȱ ǯȱ ȱ ȱ ȱ Ĵ ȱ ȱ ȱ og behandle, og arbejdsgangene bliver optimeret. I betaler kun for det, I har brug for. Vi tilpasser løsningen, så den dækker lige præcis jeres behov – hverken mere eller mindre. Gevinsten er en sund og bæredygtig forretning langt ud i fremtiden. Elbek & Vejrup A/S Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf.: 70 20 20 86 • www.elbek-vejrup.dk

71 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Der er kommet øget bevidsthed om det grønnes betydning i og i nærheden af byområder.

Endelig skal netværket mellem grønne folk være levende og meget gerne tilføres flere danske medlemmer. Vi håber senere på dette år at få justeret foreningens regler, således at man for et tillægsbeløb til sit medlemsskab af f.eks. Kommunale Park- og Naturforvaltere, kan opnå medlemskab af Ifpra. Lene Holm: Hvad er Ifpras hovedaktiviteter? Torgeir Sørensen: Der afholdes en Verdenskongres hvert 3. år. En »afdeling« af Ifpra, nemlig Ifpra-Europa holder sin egen kongres hvert 3. år og ligeså gør Ifpra-Asia/Pacific. Disse kongresser er forskudt, således at der er 1 om året. I 2003 var der 300 deltagere i Stavanger fra hele verden. Lene Holm: Hvad er på programmet for de næste år?

der med og er optaget af drift, administration og udvikling af byernes grønne områder. Foreningen er nu fuldt ud moderniseret og de lidt støvede regler er afløst af et enkelt og demokratisk grundlag. Jeg håber, at kommunalreformen i Danmark vil betyde, at de ansvarlige personer for parkforvaltningerne i de nu noget større kommuner vil se behovet for at være åbne - også internationalt - og parate til at udveksle ideer og erfaringer med hinanden. Danmark er foran på mange områder - men bestemt ikke alle. Jeg tror også, at politi-

kerne i fremtiden i højere grad forventer, at parkforvalterne har et minimum af fagligt netværk, både nationalt og internationalt. Jeg glæder mig til at hilse på nye medlemmer fra Danmark! ■

Hvad er Ifpra? Forkortelse for:

International Federation of Parks and Recreation Administration

Formål:

Udvikling af parker, rekreation, kultur m.v. Fremme brug af internationale standarder Promovere relevant forskning Fremme bæredygtig brug af ressourcerne Afholde internationale kongresser og møder

Torgeir Sørensen: I sept. i 2006 afholder Ifpra-Europa en kongres i Annecy i Frankrig med fokus på bytræer. Ellers er planen:

Læs mere på foreningens hjemmeside (www.ifpra.org) 2007 Ifpra-Verdenskongres i Glasgow

Medlemmer:

Ifpra har medlemmer i over 50 nationer.

2008 Ifpra-Asia/Pacific kongres i New Zeeland

Medlemsblad:

Udgiver »Ifpra-World« 4 gange årligt.

Kontaktperson:

Lene Holm (leho@odense.dk) for Danmark

2009 Ifpra-Europa kongres i Dublin

Generalsekretær: Alan Smith (adresse som sekretariat) Sekretariat:

E-mail ifpraworld@aol.com, fax +44(0)1189461680 Globe House, Crispin Close, Reading, Berkshire, RG4 7JS, United Kingdom

Hjemmeside:

www.ifpra.org

Lene Holm: Hvordan tror du, at Ifpra kan få flere medlemmer i Danmark? Torgeir Sørensen: Der skal sendes et klart signal om, at Ifpra er for alle, der arbej72

72 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

`k ^«i [\k `bb\ Xc\e\ %%%

D`ca« ¹ f^ eXkli \i \e jkfi fg^Xm\% JeXik

L[ ]iX m`j`fe\e fd Xk jbXY\ \e `ek\^i\i\k

@ BD;¡j bfejlc\ekj\im`Z\ \i m` \e iªbb\

\i mfi\j ep\ d`ca«c«je`e^ bcXi k`c Xk c«]k\

d`ca«p[\cj\ d\[ ]fblj g d\ee\jb\i# Xi$

fi^Xe`jXk`fejbfejlc\ek\i# [\i \i jg\Z`X$

fg^Xm\e# d\e `k ^«i [\k `bb\ Xc\e\%

Y\a[j^Xe^\# `k f^ jkilbkli k`cYp[\i BD;

c`jk\i ` Xk i [^`m\ bfddle\i fd# _mfi$

bfejlc\ekp[\cj\i g d`ca«fdi [\k d\[

[Xe `k `dgc\d\ek\i\j \]]\bk`mk f^ jXd$

]fblj g Xk1

kªeb\j d\[ fi^Xe`jXk`fe\e f^ [\ej

<i]Xi`e^\i ]iX [\ Ç \jk\ `k$gifa\bk\i m`j\i# Xk [\e _\ck jkfi\ mªi[` X] `k ]«ijk bfd$ d\i# e i Xem\e[\cj\ X] [\d ]iX jkXik\e

mìb\d [\% M` _Xi Yi\[ \i]Xiè^ d\[ Xk <kXYc\i\ \k ]fimXckeè^j$ f^ jkpiè^j$

kªeb\j jXdd\e d\[ fi^Xe`jXk`fe# d c# XiY\a[jgifZ\jj\i f^ jkpi`e^%

^ile[cX^ L[m`bc\ ep\ \]]\bk`m\ gifZ\jj\i

i [^`m\ bfddle\i fd \]]\bk`m fg^Xm\$ c«je`e^ f^ `k$Xem\e[\cj\ `e[\e]fi k\be`b f^ d`ca«fdi [\k%

9`jk d\[ \kXYc\iè^ X] bmXc`k\kjjkpiè^ BD; ^ i _\c\ m\a\e f^ c\m\i\i \e èk\$

L[m`bc\ \k c\[\cj\j$ f^ jkpi`e^jjpjk\d

?m`j [l m`c m`[\ d\i\ bfekXbk m\ec`^jk

^i\i\k d`ca«p[\cj\# [\i jbXY\i jXdd\e$

BD; g ++-' ,./'

_ªe^ f^ \]]\bk`m`k\k d\cc\d d`ca«fdi $ [\kj fi^Xe`jXk`fe f^ `k$c«je`e^\i%

Københavns Kommune:

Træplantningsstrategi skaber synlige resultater

Af parkplanlægger Klaus Hansen Petersen, Vej & Park, Københavns Kommune seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, KVL og ph.d. Studerende Oliver Bühler, Skov & Landskab, KVL Københavns Kommune har i samarbejde med Skov & Landskab, KVL foretaget en evaluering af hvordan træplantningerne har klaret sig i forhold til anvendelse af forskellige plantningsmetoder. Evalueringen skal ses som et målrettet forsøg på, at synliggøre værdien af 15 års ihærdig indsats på at afprøve nye plantemetoder, nye træarter og forbedre vækstbetingelserne for træer, der plantes langs veje, på torve og pladser i det urbane miljø.

I Danmark døde mange elmetræer af elmesygens hærgen op gennem 1980erne og frem til i dag. København var én af de første byer i Danmark der for alvor oplevede konsekvensen af ensidigt plantevalg. Alene langs gader og veje mistede man over 4.000 træer. I antal svarede det til ca. 1/4 af den samlede træbe74

stand. Men da elmetræerne typisk tilhørte både de ældste og største udgjorde de i mængde og betydning langt over halvdelen. Der forestod derfor en gigantisk indsats for at projektere, plante og pleje nye plantninger. Denne opgave har især været krævende, idet man efterfølgende

På stærkt trafikerede vejstrækninger i det urbane miljø er det altafgørende at skabe optimale vækstvilkår for byens træer. På denne strækning er plantet kejserlind, Tilia x europaea »Pallida«(2001) i superplantekumme. På H.C.Andersens Boulevard kører der mere end 60.000 biler( ÅDT) og ca. 30.000 cyklister.

manglede træer med elmens gode egenskaber, specielt over for vejsalt og over for de barske vækstbetingelser som byen og dens undergrund stiller træerne over for. Desuden har vejudvidelser og anlæggelse af cykelstier bevirket at pladsen til træer langs med vejene er blevet mere trang.

Strategiske overvejelser Vej & Park i Københavns Kommune, det daværende Stadsgartnerens Kontor, startede helt tilbage i slutningen af 80èrne indsatser på en række forskellige fronter. Disse tidlige indsatser har senere konkretiseret sig til en egentlig strategi, der fortsat er under udvikling. 74 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Beplantningen Vester Farimagsgade/Staunings Plads, hvor der vokser storbladet lind Tilia platyphyllos 'Örebro' har den største tilvækst, der er målt for lind. Etableringen er dels sket i gartnermakadam under belægningen og i store åbne plantehuller. Træerne er plantet i 1999. Strækningen ligger i umiddelbar nærhed til Vesterport Station. Anvendelsen af forskellige etableringsmetoder bevirker at træerne også udvikler sig forskelligt. På billedet ses alene træer plantet i gartnermacadam. Bemærk belægningen er hævet omkring det enkelte plantehul for at undgå at smeltevand og salt trænger ned i plantehullet.

Denne strategi indeholder følgende elementer: • Politisk og organisatorisk synliggørelse og bevidstgørelse • Trafikplanlægning • Afprøvning af nye etableringsmetoder • Teknikker til forbedring af vækstforhold • Varieret plantevalg og anvendelsen af robuste arter • Forskning og dokumentation af indsatsen • Uddannelse af medarbejdere • Udarbejdelse af driftsmanual og driftsplaner for gadetræer Det politiske element har haft til formål at skabe en forståelse af vigtigheden af træer i byen og af de forbedrede forhold de kræver. Desuden har der været arbejdet på at sikre træerne en plads i forhold til byudvikling og overordnet planlægning. Indsatsen har båret frugt idet 75 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

træerne har fået en mere fremtrædende plads i det københavnske bybillede og der er blevet afsat flere ressourcer til at sikre bedre forhold for nyplantede træer. Samtidig med den politiske forståelse er etableringsmetoderne blevet accepteret i organisationen. I organisationen er der etableret et forum, »Trægruppen«, hvor medarbejdere på tværs af den mere traditionelle linieorganisation, som i høj grad er præget af at løse projektorganiserede opgaver, er repræsenteret. Trægruppen skal fastholde og udbygge et højt vidensniveau i organisationen på træområdet og har ansvaret for at prioritere træplantningsprojekter efter elmesygen. Som resultat af at arbejde målrettet med at give træerne plads i den politiske agenda og i trafikplanlægningen er f.eks. H.C.Andersens Boulevard. Grundlæggende var det ønsket om at skabe bedre vækstvilkår og reducere antallet af parkeringspladser på den stærkt trafikerede strækning og muligheden for og dermed give plads til superplantekummer med lind. Andre eksempler på omdannelse af trafikbelastede veje, torve og pladser til mere fredelige byrum, hvor træer har fået en mere fremtrædende rolle er Østerbrogade, Gl. Køge Landevej, Højbro Plads, Axeltorv og Halmtorvet. Københavns Kommune har de seneste 10 år været førende i udviklingen og

brugen af metoder til forbedring af bytræers vækstbetingelser. Man har fra begyndelsen været klar over, at træers tilvækst, vitalitet og stabilitet hænger sammen med det jordareal, deres rødder har tilgang til og den primære årsag til bytræers ringe overlevelsesmuligheder er konkurrencen om plads. Arbejdet med rodvenlige befæstelser, som kan udvide rodzonen under belægninger og samtidig fungere som et bærelag findes i to varianter: • Gartnermacadam, en stenmatrix med muld i hulrummene • Rodgrus, et grusbaseret materiale med tilsætning af kompost/spagnum. Derudover anvendes et princip med Superplantekummer, som forsyner træet med et stort åbent plantebed på minimum 12-15 m2 og stort jordvolumen på 18-22 m3. Anvendelse af dette princip er nært knyttet til arbejdet med at involvere træplantning i trafikplanlægningen idet princippet kræver at der skabes den fornødne plads såvel over, som under jorden. Én superplantekumme svarer principelt til én bilparkering. Pladsen skabes typisk gennem en omfattende parkeringsanalyse, der skaber det fornødne overblik over den aktuelle parkeringssituation i området. Med hensyn til plantedelen har der været arbejdet målrettet med at undgå, 75

Undersøgelse af bytræers vækst

1,2

Årlig diametertilvækst [cm]

0,8

0,6

0,4

0,2

0 Muld

Gartnermacadam Rodgrus Etableringsmetode

Superplantekummer

Sammenhæng mellem diametertilvækst og etableringsmetode.

at den fremtidige trægeneration bliver begrænset til for få slægter og arter. Derudover har man afprøvet en strategi med at plante robuste arter, herunder popler og delvist også plataner og lind i de eksisterende huller, hvor der er fjernet elmesyge træer. Poplerne voksede nærmest ind i himlen med store konsekvenser for belægninger, hvilket så giver anledning til endnu engang at genoverveje og indtænke nye teknikker. En væsentlig del af de understøttende aktiviteter udført som forskning og dokumentation er lavet i samarbejde med Skov & Landskab, KVL. Der er lavet forsøg med opbygning af rodvenlige befæstelser, et område hvor Vej & Park på nationalt plan er absolut førende og der er gennemført moniteringer af skader på jord og træer forårsaget af vejsalt og effekten af saltskærme, bidrag til testning af nye saltskærme, ligesom der planlægges forsøg med alternative tømidler i den kommende vintersæson. I dette samarbejde er der ligeledes blevet udviklet et system til opbygning af en GIS-baseret træregistrant. Senest har Vej & Park i samarbejde med Skov & Landskab, KVL iværksat en uvildig evaluering af hvordan træer plantet i perioden 1990 - 2001 har klaret sig i forhold til anvendelse af forskellige strategier til forbedring af vækstbetingelserne. Undervejs i processen er udarbejdet vejledninger i plantning og beskæring, specielt rettet mod de specielle situationer der gør sig gældende i København. Begge vejledninger blev til i et nært samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i organisationen og fulgt op af intensiv medarbejderuddannelse i form af kurser på arbejdsstedet. Beskæringsvejledningen er for 2 år siden blevet opdateret og i år skal det samme ske for plantningsvejledningen. 76

Vejledninger skal kunne fungere som kommunikationsmiddel over for de eksterne rådgivere, anlægs- og driftsentreprenører som Vej & Park i stigende omfang anvender. Sideløbende hermed har Vej & Park med udgangspunkt i beskæringsvejledningen udarbejdet en mere tidssvarende driftsmanual, som både tager hånd om træerne under etablering samt den efterfølgende pleje. Driftsmanualen skal sammen med en omfattende GIS-baseret træregistrant, hvori samtlige 16.814 gadetræer i Københavns Kommune er registreret, danne grundlag for at gennemføre 100% driftstilbud af træplejen inden udgangen af 2008 og herved systematikere såvel vanding, beskæring mv. Desuden skal registranten synliggøre gadetræerne ved den løbende sagsbehandling f.eks. ved udstedelse af gravetilladelser, opstilling af skurpladser mm. Alle disse gennemførte aktiviteter vurderes at have fået så stor gennemslagskraft på grund af, at de er gennemført i nært samarbejde med Vej & Parks medarbejdere på alle niveauer. Desuden ville beskæringsvejledningen ikke her have haft den gennemslagskraft den har fået hvis ikke den var udviklet og implementeret i et tæt forløb med Vej & Park mest benyttede driftsentreprenør, Kommuneteknik.

I 2005 besluttede Vej & Park at få undersøgt effekten af det strategiske arbejde med plantning af træer og bad Skov & Landskab om at gennemføre en uvildig undersøgelse. Evalueringen af bytæsplantninger har primært haft til formål, at undersøge plantemetodernes succesrate ved en analyse af tilvækstrater og vitalitet for udvalgte plantninger. Ud over selve plantemetoden indgår en række andre parametre i undersøgelsen. På denne måde søges at skabe et nuanceret billede af faktorer, som måtte have indflydelse på de enkelte træplantningers succesrate. Undersøgelsen omfatter beplantninger anlagt mellem 1990 og 2001 og med mindst 10 træer i hver beplantning. I alt 2.197 træer endte med at indgå i undersøgelsens resultater. Evalueringen baseres på en kobling af målinger af stammeomfang udført i 2005 med projektdata og træregistranten med angivelse af træstørrelser fra plantningernes etablering. Derved er den årlige gennemsnitlige tilvækst beregnet. Vitaliteten er samtidig bedømt på en skala fra 0-5 og udtrykker en samlet vurdering af træets skudvækst, løvfarve og løvtæthed. Dvs. at også et træ med skader fra trafik, skadevoldere m.m. kan opnå en god bedømmelse, hvis ikke vitaliteten påvirkes af skaderne. Det er heller ikke en bedømmelse af træets æstetiske/arkitektoniske funktion eller træets stabilitet. Der er i vurderingen af vitalitet taget hensyn til de forskellige arters vækstrater. Derudover er der foretaget registrering af en række andre faktorer der er brugt til at analysere effekterne af de forskellige metoder. F.eks. er arealet af den permeable jordoverflade rundt om træerne opmålt.

Superplantekumme giver optimale vækstbetingelser Analysen af de enkelte plantemetoder viser, at tilvæksten ved anvendelse af

➜ Plantemetode

Årlig diametertilvækst [cm]

Årlig tilvækst i Antal stammeomfang [cm] observationer

Muld

0,90

2,82

1506

Gartnermacadam

0,95

2,98

541

Rodgrus

0,94

2,96

Superplantekumme 1,11

3,49

Tabel 1: Tilvækst efter etablering med de forskellige plantemetoder. Tabellen viser gennemsnitsværdier for alle slægter, uden popler.

76 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

&ORANDRING GIVER NYE UDFORDRINGER

#/7)S RÍDGIVERE HJ LPER DE NYE STORKOMMUNER MED AT UDVIKLE ORGANISATION OG ARBEJDSPROCESSER 3OM PROCESRÍDGIVERE BIDRAGER VI TIL EN MÍLRETTET FORANDRINGSPROCES VED AT DELTAGE I ARBEJDSGRUPPER ELLER FUNGERE SOM SPARRINGSPARTNERE OG STRATEGISKE RÍDGIVERE 3OM TEKNISKE RÍDGIVERE SIKRER VI AT KOMMUNENS AKTIVER OPTIMERES OG UDVIKLES

#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIVNINGSVIRK SOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEKNIK MILJ OG SAM FUNDS KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES

77 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

+ONTAKT !FDELINGSCHEF "IRGITTE $YRVIG #ARLSSON $IREKTE BDC COWI DK

#/7) ! 3 0ARALLELVEJ +ONGENS ,YNGBY 4LF WWW COWI DK

& 2 )

rodvenlig befæstelse ligger lige over tilvæksten i muld (se tabel 1). Dette resultat bekræfter derfor, at rodvenlige befæstelser kan anvendes som metode til etablering af underjordiske rodvolumener på lokaliteter, som på grund af eksempelvis trafikbelastning er uegnede for store åbne plantehuller. Samtidig fremgår det dog, at træer i superplantekummer har den højeste gennemsnitstilvækst samtidig med at disse plantninger er langt mere ensartede end ved anvendelse af de øvrige metoder. Muldplantningerne spænder over plantninger i eksisterende eller nyt plantehul i eksisterende tværprofil uden yderligere ændringer af vækstforholdene. Ved de rodvenlige befæstelser er der anvendt langt flere ressourcer på selve anlægsarbejdet og den efterfølgende etableringspleje, herunder indbygning af dræn, løsning og udskiftning af råjord, indbygning af kantsten og opsætning af saltværn. Resultaterne indikerer, at en etableringsmetode som forsyner træerne med åben overflade og en stor rodzone både arealmæssigt og i dybden giver et både bedre og mere ensartet resultat. De i tabel 1 viste gennemsnitsværdier er statistisk set forskellige fra hinanden med undtagelse af forskellen mellem metoderne muld og rodgrus. En central og overordnet konklusion på basis af både tilvækstmålingerne og vitalitetsvurderingerne er, at bytræer plantet i den givne periode i Københavns Kommune generelt trives godt. Resultatet afviser ikke at f.eks. ældre træer kan være nødlidende som følge af utilstrækkelige vækstbetingelser eller urimelige forhold i øvrigt. Men undersøgelsen dokumenterer at man i bestræbelserne for at genplante i København er på rette vej. De opnåede tilvækstværdierne ligger mellem tilvæksten målt i en tidligere undersøgelse af rodvenlige befæstelser omfattende ca. 1000 træer på landsplan og tilvæksten målt på bytræsarboretet og giver således udtryk for en overordnet velfungerende praksis i forhold til etablering og drift af bytræer. Ud fra undersøgelsens resultater kan det konstateres, at superplantekumme er langt den mest sikker plantemetode.

På Konferencen »Byens Træer 2006«, den 28-29. september, der er den Nordiske 25 års jubilæums konference, præsenteres undersøgelsen og der vil være to ekskursioner til plantninger i Københavns Kommune.

Dokumentation og forankring af viden er én af de store udfordringer

Kejserlind på H. C. Andersens Boulevard.

Det kan formentligt skyldes det store vækstpotentiale for rødderne og træerne i højere grad får gavn af den naturlige nedbør, som i de lukkede plantekummer afvandes til kloaksystemet. Særligt markant er beplantningen Vester Farimagsgade/Staunings Plads hvor etableringen er dels sket i gartnermakadam under belægningen og i store åbne plantehuller (Se billede). Denne undersøgelse dokumenterer, at det er muligt at anvende rodvenlige befæstelser til at sikre vækst af træer på lokaliteter, hvor det ikke er muligt at operere med åbne jordoverflader. Undersøgelsen viste en stor variation mellem plantninger etableret på samme måde og under sammen vilkår. Forskellene i træernes vækst formodes her at stamme fra forskelle i udførelsen af jordarbejde og plantearbejde. Succesraten kan derfor sandsynligvis øges, hvis fagtilsynet under udførelsen øges og systematiseres med angivelse af en række nøglepunkter, der skal kontrolleres under udførelsen. Inddragelsen af tilvækstreferencer f.eks. fra bytræsarboretet åbner op for en kvalificeret beskrivelse af forventninger til plantninger under forskellige forhold. Det kunne således tænkes at bruge bytræsarboretets træer som reference i forhold til målsætninger angående bytræers vækst. Der kunne således kræves tilvækster på en given %-sats af referencen.

Èn af de helt store udfordringer for ikke mindst kommunale virksomheder er at fastholde erfaring og viden i organisationen. Det skyldes at medarbejderne i stigende grad er mobile og dynamiske, samt det faktum at en stigende andel af medarbejderressourcen i de kommende år når pensionsalderen. Der er med andre ord et større medarbejderflow i parkforvaltningen i dag end for blot 15 år siden. Desuden er der et stigende behov for at dokumentere virkningen af anlægsprincipper især hvis forvaltningen ønsker at stille krav overfor eksterne bygherrer. Undersøgelsen skal i høj grad bidrage til at dokumentere og fastholde den viden Vej & Park allerede har på træområdet. Vej & Park anvender i stigende grad Skov & Landskab, KVL til at dokumentere og opsamle viden på det grønne område. Undersøgelsen giver mulighed for at optimere de afprøvede plantemetoder. Resultaterne kan også bruges i forbindelse med myndighedsbehandling af eksterne projekter, hvor Københavns Kommune tidligere har haft svært ved at argumentere for og stille krav om anvendelsen af rodvenlig befæstelse og superplantekumme. Undersøgelsen danner et godt grundlag for at opdatere plantningsvejledning og justere træplantningsstrategien for Københavns Kommune. Én af de helt store udfordringer med at plante gadetræer er fortsat de trange pladsforhold. Hovedbudskabet må være at satse på kvalitet frem for kvantitet og kun anvende de mest robuste arter når vækstvilkårene er trange. Herved er der fortsat mulighed for at indpasse træer i bymiljøet og tilføre frodighed og variation. Elmesygen blev betragtet, som en tragedie for byen. Men faktisk medførte elmesygen, at der blev sat fokus på byens træer samt udviklet og afprøvet nye plantemetoder og træarter. Det er det arbejde vi kan glæde os over i dag og i mange år fremover. Rapporten kan frit hentes på nettet. Se www.vejpark.kk.dk eller www.sl.kvl.dk. ■

Kilde: Evaluering af træplantningsmetoder i Københavns Kommune. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 27-2006. Oliver Bühler, Palle Kristoffersen og Søren Ugilt Larsen. 78 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Viden der bringer mennesker videre

Tab ikke bolden---

En hverdag i en moderne kommune kan sammenlignes med en jonglørs du skal forstå at holde mange bolde i luften på en gang. Og i det spil vil Rambøll være en super medspiller, fordi vi med vores meget forskelligartede ydelser kan være med til, at kommunen ikke taber nogle af boldene på jorden. Vi kan blandt andet tilbyde ydelser inden for kvalitetsstyring i naturog miljøforvaltningerne, på vandforsyningsområdet, OPP-samarbejde og bygningsvedligeholdsprogrammet Rambyg, som sørger for, at I ikke mister overblikket. www.ramboll.dk

Frederiksværk-Hundested kommune:

Klar med ny og tidssvarende organisation Af kommunikationschef Henrik Bo-Larsen, Stig Jørgensen & Partners A/S Modig ledelse. Højt engagement fra medarbejderne. Lyst til forbedringer og mod på forandringer. Alt sammen væsentlige elementer i den proces, som har skabt en ny organisation for Miljø- og teknikområdet i Frederiksværk-Hundested kommune. Klar til de kommende års udfordringer med at få to kulturer til at smelte sammen

Kort tid efter at fusionen mellem kommunerne Frederiksværk og Hundested var besluttet, begyndte miljø- og teknikområderne at spille de organisatoriske kort. Efter devisen at jo hurtigere organisationen er på plads, jo hurtigere kan man påbegynde det brugerorienterede arbejde. Samtidig benyttede man en opstået mulighed for at vende kortene med bagsiden opad og påbegynde et helt nyt spil. Midlet var en buttom up proces med fuld inddragelse af samtlige medarbejdere i området. Målet var en besluttet organisering, som alle i miljøog teknikområdet havde haft mulighed for at påvirke. Og resultatet er en organisation, som alle medarbejdere på alle niveauer nu har et stort ejerskab til. »Det er naturligvis en satsning at arbejde mod en så stor nytænkning af organiseringen på et fagområde midt i en fusionstid. Men resultatet af vores proces er heldigvis blevet, at vi nu tager et syvmileskridt, og at jeg ikke har sommerfugle i maven på trods af det. Hvis jeg i mit lønkammer alene skulle have skabt den nye organisation, så ville jeg have været mere forsigtig. Så læren er, at synergieffekter også godt kan skabes i 80

større grupper«, siger teknisk chef for teknik- og miljøområdet i Hundested kommune, Marianne Christensen.

Reformen som trampolin Den nye kommunalreform og den afledte fusion mellem de to nordsjællandske kommuner blev startskuddet til at tænke en række nye organisatoriske tanker i miljø- og teknik området. »Kommunalreformen har jo i virkeligheden været en kærkommen lejlighed til at se lidt nærmere på den måde, vi driver ledelse i kommunen. Og det har fra starten været den tilgang, vi har haft til de udfordringer, der ligger i reform- og fusionskravene. Derfor har vi også været meget hurtige ud af startklodserne, for der var ingen grund til at sætte sig ned og vente. Vi tog fat med det samme. Både på de sjove og de mindre behagelige emner. Det har betydet, at vi allerede nu er klar med den organisation i miljø og teknikområdet, som både ledere og medarbejdere gerne vil arbejde i«, siger Marianne Christensen og fortsætter.

»Vores indstilling har fra starten været den, at vi ikke bare ville sætte autopiloten til og lade de to organisationer smelte sammen. Når vi nu alligevel skulle i gang med at omorganisere, kunne vi lige så godt udnytte muligheden for at udfordre den måde, vi hidtil har arbejdet på. Prøve at tænke lidt anderledes«, siger Marianne Christensen.

Proces med høj involvering Denne indstilling blev startskuddet til en proces, hvor samtlige ledere og medarbejdere fik indflydelse på den fremtidige organisering. En væsentlig del af processen var en fælles dag, hvor alle medarbejdere fra de to rådhuse, samt ledere og nøglemedarbejdere fra de eksterne virksomheder, var samlet. Her fik samtlige medarbejdere mulighed for at udarbejde sine ønsker til, hvad den nye organisation skulle, og hvordan den bedst kunne komme til at virke. De mest gennemgående udsagn var: • Frihed under ansvar • Udvikling • Høj faglighed • Synlig ledelse • Klare mål Alle udsagn blev samlet op, og ud af de 16 mest ønskede egenskaber blev der udarbejdet en samlet model. Denne model blev sendt i høring via mail i 100 timer, før den i lidt tilrettet form blev sendt til endelig godkendelse i direktionen. »Forskellen på denne proces og andre tilsvarende er, at der her har været tale om på en ægte måde at inddrage medarbejderne. Teknik- og miljøområdet i Frederiksværk-Hundested kommune adskiller sig således ved reelt at turde lytte til organisationen og agere med

➜ 80 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Éndagsarrangementer i DANVA i andet halvår af 2006 Nærmere oplysninger om arrangementerne findes på DANVA’s hjemmeside www.danva.dk/temadage eller ved at tilmelde sig DANVA’s elektroniske nyhedsbrev på www.danva.dk/nyhedsbrev September/oktober 2006, oplyses senere

Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS) På denne temadag vil DANVA præsentere sin vejledning i Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS). DDS er inspireret af HACCP, og det betegner metoden, der sikrer, at vandkvaliteten er i orden, og at vandforsyningen kan styre sin drikkevandsproduktion på en sikker måde i forhold til at overholde de fastsatte kvalitetsmål. Temadagen henvender sig til alle, der arbejder med kvalitetsstyring i drikkevandsproduktionen. 3. oktober 2006

Temadag om procesbenchmarking Temadagen om procesbenchmarking skal dels være en introduktion til arbejdet, dels en afrapportering af de allerede gennemførte procesbenchmarking-projekter fra 2005/2006. Herudover introduceres deltagerne til, hvordan DANVA følger op på de resultater, der er opnået. Temadagen henvender sig til alle forsyningsfolk med interesse i at arbejde med procesbenchmarking som et værktøj til effektivisering og forbedringer. 2. november 2006

Temadag om klimaændringer og kloakker – fremtidens udfordringer med større regnskyl IDA’s Spildevandskomité og DANVA har netop udgivet en ny funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som er udmøntet i Skrift 27. Disse indeholder bl.a. forskrifter for, hvordan kloakkerne

danskVAND nr. 1 · Februar 2006

skal dimensioneres for at kunne klare fremtidens forventede ekstremregn. Samtidig er der udgivet nye regnmålerserier, der gør det muligt at dimensionere mere lokalt, og nye teknikker som vejrradar er ved at vinde frem. Denne temadag vil derfor omhandle, hvad fremtidens vejr får af konsekvenser for kloakforsyningerne. Og hvad gør vi så ved dem? Den henvender sig til alle der har et fremtidsorienteret perspektiv på drift og udvikling af afløbssystemer. 22. november 2006

TV-inspektion af afløbsledninger Denne temadag vil gennemgå de fire hoveddele af en TV-inspektion: Udbud, udførelse af TV-inspektion, levering af data og fortolkning af data. Spørgsmål der besvares, kan lyde: Hvordan foregår en TV-inspektion, og hvordan opsamler TV-operatøren data? Hvad sker der, når bygherren modtager TV-inspektionen? Hav selv flere klar til dagen. 23. november 2006

Temadag om spildevand og hygiejne Årets temadag arrangeret af DANVA's MSoSM arbejdsgruppe sætter fokus på de hygiejnemæssige aspekter og risici omkring transport, rensning og udledning af spildevand. Hvad indeholder EU's nye Badevandsdirektiv, og hvilke konsekvenser har det for de danske badestrande? Hvad betyder de regnbetingede udledninger i denne forbindelse, hvilke tiltag skal der til for at opnå badevandskvalitet i bynære områder, og hvad kan man opnå gen-

nem modellering og varslingssystemer? Dagen vil endvidere præsentere indlæg om, hvordan hygiejnemæssige risici kan forebygges eller begrænses ved lokale tiltag eller ved rensning enten i systemet eller på renseanlægget. 7. december 2006

Konference – Resultatet af Regeringens Serviceeftersyn Regeringens Serviceeftersyn forventes at resultere i et regelsæt i efteråret 2006. DANVA vil med afsæt i dette sammensætte et program, hvor centrale aktører og rådgivere giver deltagerne indblik i den konkrete og praktiske betydning for vandsektoren og perspektiverer de politiske beslutninger. 12. december 2006

Temadag om indsatsplaner Som følge af Kommunalreformen flyttes ansvaret for indsatsplanlægningen fra amt til stat og kommune. Temadagen om indsatsplaner vil dels søge at give et bud på status for den hidtidige indsatsplanlægning, dels søge at give et bud på den fremtidige opgaveløsning. Endvidere vil der blive sat fokus på erfaringerne med valg af redskaber og implementeringen af indsatsplanerne set fra et vandforsyningsperspektiv. Husk også DANVA's Høstmøde for afløb og spildevand 4.-5. september, Lederforum 12.13. oktober, Årsmøde16.-17. november.

DANVA DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING

udgangspunkt i de input, man har fået. Det har givet alle ledere og medarbejdere en kultur, hvor det ikke er farligt at ændre ved organisationen, når det bliver nødvendigt«, siger seniorkonsulent i konsulentfirmaet Stig Jørgensen & Partners, Lene Torrild. Resultatet er en organisation, der både er tidssvarende og klar til at imødekomme de mange udfordringer, som de kommende års fusions-implementering vil afføde. »Organisationsdesignet er en nyskabelse i den kommunale verden, og det lever op til ønsket om at kunne være fleksibel og kunne tilpasse sig i en sek-

tor, der til stadighed udvikler sig, og hvor kravene flytter sig konstant«, siger Lene Torrild og fortsætter »Vi har her et rigtigt godt eksempel på, at man kan lykkes med at skabe en helt anderledes og tidssvarende organisation, hvis man inddrager medarbejderne i tilblivelsesprocessen. Det kræver mod fra chefens side og positiv medvirken fra medarbejderne«.

Konsulenter på sidelinjen Selvom kommunen har stor erfaring med at designe og udvikle organisatio-

ner, valgte man alligevel at alliere sig med et eksternt konsulentfirma. Det gjorde man primært af to årsager. Dels for at være sikre på det teoretiske fundament og dels for at få en tredje part til at køre selve processen uden støj på ledningen. »Det var vigtigt for mig, på dette tidlige tidspunkt i min rolle som leder for det nye område at være sikker på, at konsulenten kunne sit kram. Jeg havde nemlig brug for selv at være en del af processen, løsrevet fra opgaven med at sikre styringen af selve sagen. Derfor var det vigtigt at finde en konsulent, som jeg var tryg ved«, siger Marianne Christensen.

Initiativet bar frugt

Løft din viden på årets konference om geograﬁske informationer

•

Få sidste nyt om den øgede fokus på værdien af fælles geograﬁske informationer i fremtiden indenfor den offentlige sektor

•

Få sidste nyt om udfordringerne og effekten af kommunalreformen

•

Få sidste nyt om den meget markante udvikling indenfor anvendelse, metoder og data i såvel Danmark som internationalt

•

Styrk dit netværk - og høst andres erfaringer

Set i bakspejlet er de involverede parter enige om, at processen har været en særdeles stor succes. Den har givet præcis de ønskede resultater man kunne håbe på, og har betydet at teknik- og miljøområdet i kommunen nu står som en stærk samlet enhed. Klar med organisation og organisatoriske roller. Og klar til at fortsætte enhedens egentlige mission. At servicere borgerne. »Vi har været vidner til en fusion for et fagområde i en kommune, hvor det er lykkedes at skabe en god proces. Alle i organisationen er med, og chefen har fået et solidt grundlag at arbejde videre på. I virkeligheden betragter jeg det som et lille succesrigt »eksperiment«, som mange kommuner godt kan lade sige inspirere af«, siger Lene Torrild. Og hun suppleres af Marianne Christensen. »Resultatet er endvidere en organisation der har fået en høj grad af fokus på faglighed i faggrupperne, og har fået ledelse skilt ud som et selvstændigt, væsentligt fokusområde. Det har vi savnet længe«.

Geoforum Danmark holder KORTDAGE 2006 den 6. til 8. november i Herning Læs mere på: www.geoforum.dk Sæt kryds i din kalender nu!

Annonce Stads & Havneingeniøren 190 x122.indd 5

06-07-2006 11:49:47 82 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

83 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2006

Miljøforbedringer i virksomheder:

Dansk-svensk samarbejde Af miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune og projektleder Peter Engel, PlanMiljø

Kommunerne i projektet: • • • • • • • • • • • • • • • • •

Gennem projektet MiljøVis hjælper 13 danske og 4 svenske kommuner små- og mellemstore virksomheder med miljøforbedringer. Projektet er delfinansieret af EU’s InterReg program, og er et samarbejde mellem kommuner på begge sider af Øresund.

Danske virksomheder er generelt kommet langt på miljøområdet gennem de senere år. Alligevel kan der stadig gøres en indsats, og måske især i de små- og mellemstore virksomheder er der mulighed for miljøforbedringer, der samtidigt er økonomisk interessante for virksomhederne. Ofte handler det om, at virksomhederne mangler den nødvendige support og inspiration til, hvordan de kommer videre med deres miljøindsats. Det kan være gennem formidling af viden, og i form af simple værktøjer. Dette var baggrunden for at etablere MiljøVis projektet, der startede i januar 2004, og som afsluttes med udgangen af 2006.

Projektets formål Der er tale om et dobbelt formål, hvor der dels er fokus på miljøforbedringer i små- og mellemstore virksomheder, dels om kompetenceudvikling for kommunernes miljømedarbejdere. Projektets formål opnås gennem følgende hovedaktiviteter: • Praktisk orienteret konsulentordning for virksomheder • Etablering af særlig Website med værktøjer og casehistorier • Afholdelse af seminarer, kurser, temadage mv. 84

• Netværk og støtte til miljøforvaltningerne De konkrete aktiviteter og resultater er beskrevet nærmere i det følgende.

Projektaktiviteterne Projektets mange aktiviteter er primært bygget op omkring temaer og emner, der bliver identificeret i et samarbejde mellem kommunerne og konsulenterne. Afsættet tages dels i virksomhedernes behov for support, dels i kommunernes ønske om at forbedre samspillet med virksomhederne. Projektet har fokus på såvel brancheindsatser som på tværgående indsatser. Indtil videre er der arbejdet med følgende brancher: • Jern- og metalbranchen • Detailhandel • Kontorvirksomheder • Gartnerier • Autoværksteder og autolakererier • Transportsektoren Den tværgående indsats har indtil videre været: • Miljøledelse light • Affaldsminimering • Energi

• • • •

Albertslund Brøndby Gladsaxe Glostrup Helsingborg Hvidovre Høje Taastrup Kalundborg Landskrona Lyngby-Taarbæk Nykøbing-Rørvig Ringsted Roskilde Rødovre Svedala Trelleborg Ølstykke

Egenkontrol Differentieret tilsyn Miljøtjek Kemikalier

For hver af de nævnte brancher og emnerne i den tværgående indsats etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter for de kommuner, for hvem emnet er af særlig interesse. I samarbejde med konsulenterne tilrettelægges et forløb og det aftales, hvilke materialer og resultater der skal leveres af arbejdsgruppen. Der er stor fokus på at alle produkter er en hjælp til virksomhedernes miljøarbejde, men oftest vil både kommuner og virksomheder have gavn af dem. For hver arbejdsgruppe udvikles et eller flere såkaldte »faktaark« der på en nem og overskuelig måde beskriver problemstillinger og løsningsmuligheder inden for det konkrete emne. Det kan f.eks. være en oversigt over de væsentligste miljøforhold ved affedtning i jern- og metalbranchen, samt en oversigt over alternative løsninger. Et faktaark er typisk på mellem en og fire side, idet hele 84 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Skærmbillede fra hjemmesiden www.miljovis.dk

grundideen er, at det skal være nemt og overskueligt for virksomhederne at finde de oplysninger, de har behov for. For autoværksteder og jern- og metalbranchen er der lavet en miljømappe, som kommunerne kan tage med ud til virksomhederne. Med henblik på at bistå virksomheder med et simpelt miljøledelsessystem er en database under afprøvning. Der lægges stor vægt på, at gøre brug af det arbejde som andre allerede har lavet. Derfor indgår henvisning til f.eks. WEB-sites og publikationer, herunder materiale udarbejdet af f.eks. brancheforeninger, KL, Miljøstyrelsen, Videncenter for Affald, etc. som en væsentlig del af de løsningsmuligheder, der præsenteres.

Temaindsatsen 2006: Kemikalier I 2006 er den fælles dansk-svenske indsats koncentreret omkring virksomheders håndtering af kemikalier. Der arbejdes med fire områder: kemikaliestyring og egenkontrol, farligt affald, substitution og WEEE direktivet. Faktaark og andre værktøjer er under udarbejdelse og bliver afprøvet på virksomheder henover de næste måneder.

Andre tilbud Miljøtjek Miljøtjek er et direkte og gratis tilbud til virksomheder i de kommuner, der deltager i projektet. Et miljøtjek udføres af PlanMiljø i Danmark og TEM i Sverige. I Danmark gennemføres miljøtjekket ofte i samarbejde med den tilsynsførende fra kommunen, men det bliver gjort klart overfor virksomheden, at der ikke er tale om miljøtilsyn. Miljøtjekket foregår ved, at miljøkonsulenten gennemgår alle aktiviteter i virksomheden og identificerer, hvilke 85 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Container med opsamling af metalspåner med rester af køle-smøremidler opsamlet på miljørigtig måde .

muligheder der er for miljø- og ressourceforbedringer. Efter besøget laver PlanMiljø/TEM et kort notat, som fremsendes til virksomheden, med de muligheder, der er fundet frem til. Hvis virksomheden finder det hensigtsmæssigt følger miljøkonsulenten op med supplerende rådgivning. Netværk, seminarer og workshops Etablering af netværk er en anden væsentligt del af MiljøVis projektet. Der etableres både netværk for kommuner og for virksomheder. Kommunerne får gennem arbejdsgrupper og andre aktiviteter samarbejdet med andre end de kommuner, de normalt indgår i netværk med. Virksomhedsnetværk er typisk etableret i de enkelte kommuner omkring specifikke emner - især miljøledelse har været af interesse. Desuden er MiljøVis projektet blevet præsenteret i flere eksisterende netværk. Gennem projektet er også arrangeret adskillige seminarer og workshops, hvor også kommuner uden for projektet har deltaget. Bl.a. har der været seminarer om jern- og metalbranchen og om VOC direktivet.

Foreløbigt udbytte af projektet Indtil videre har omkring 250 danske og svenske virksomheder været direkte involveret i projektet, bl.a. gennem miljøtjek og netværksmøder. Hertil kommer de mange virksomheder, som i forbindelse med kommunernes miljøtilsyn får præsenteret branche- eller emnespecifikke værktøjer, og virksomheder der selv har søgt oplysninger på projektets WEB-site. Endelig har kommunerne informeret bredt omkring projektet bl.a. gennem kommunale miljøaviser, der sendes ud til virksomheder.

For de danske og svenske kommuner har projektet givet indsigt i og gensidig inspiration til, hvordan virksomheders miljøforhold håndteres på hver side af Øresund. Kompetenceudvikling på udvalgte områder har været et andet væsentligt udbytte for kommunerne. Endelig står kommunerne med en bred vifte af værktøjer, der kan tilbydes virksomhederne, og som kan medvirke til en mere kvalificeret dialog om miljøforbedringer.

Efter MiljøVis Der er både hos virksomheder og kommuner en stor interesse for at sikre, at MiljøVis projektets resultater fortsat vil være tilgængelige, når projektet afsluttes med udgangen af 2006. Der arbejdes derfor i øjeblikket på at finde en løsning, så de mange værktøjer også fremover kan være til nytte for virksomheder og kommuner.. ■

WWW.MILJOVIS.DK Omdrejningspunktet for projektet er projektets WEB-site: www.miljovis.dk. Her placeres alle projektets resultater under Værktøjer. På hjemmesiden er der desuden bl.a. information om aktuelle og afsluttede aktiviteter, nyhedsbreve og eksempler på »best praxis« fra miljøtjek. www.miljovis.dk er åben for alle og de mange værktøjer kan med fordel anvendes af både virksomheder og miljømyndigheder. Nogle af værktøjerne er indrettet, så kommunerne kan tilføje deres eget logo.

Laboratorieanalyser grundlaget for monitering af natur & miljø

Af Torben Bloch Petersen,Formand, Laboratoriernes Brancheforening (LAB) direktør, Steins laboratorier og Stefan Hultberg, Næstformand, Laboratoriernes Brancheforening (LAB) og direktør, ROVESTA Miljø Den nye offentlige sektor - stat, regioner og kommuner opfordres i dette indlæg til at vægte kvaliteten i deres køb af analyser og sikre, at der er en laboratoriebranche, der er fagligt og økonomisk bæredygtig.

Laboratorieanalyser, kemiske og mikrobiologiske, ligger til grund for vores forvaltning af natur og miljø. Analyserne fortæller os om udviklingen i miljøet og fungerer som borgernes vagthund, når det gælder risikoen for akutte forureninger. Der er mange farer, og alle disse farer moniteres igennem de danske kontraktlaboratoriers arbejde. Pesticider, cyanid, legionella, colibakterier, fugleinfluenza, der passes på i alle retninger og sikres at den miljø- og fødevarelovgivning vi har, bliver overholdt. De danske kontraktlaboratorier håndterer hver dag tusindvis af prøver - af havvand, grundvand, ferskvand, bassinvand, spildevand, vandværksvand, jord, spildevandsslam, slagger, skorstensudslip, og for den sags skyld måles der også støjniveauer, og energiforbrug i produktionsvirksomheder. Masser af prøver og masser af ting der analyseres for, alt for at sikre et godt miljø og en tryg tilværelse for borgerne. Driften af et professionelt laboratorium involverer en lang række både store og mere eller mindre faste udgifter. Instrumenter kan koste flere millioner, og der er interkalibrering, kvalitetsstyrings-, godkendelses- og akkrediteringssystemer, der løbende skal vedligeholdes og betales for, samtidigt som der skal være et beredskab for spidsbelastninger og et logistiksystem, der sikrer, at prøverne udtages kvalificeret samt trans86

porteres (i kølebiler) til det rigtige laboratorium, således at analysen kan sættes i gang indenfor de frister, der er fastsat mellem prøvetagning og analyse.

Udviklingsarbejde Der er derudover altid behov for videreudvikling, idet der er nye stoffer, der skal analyseres for eller noget skal analyseres med en lavere detektionsgrænse, samtidigt med at kunderne ofte efterspørger korte svartider, altså hurtige resultater for at fange en forurening så tidligt som muligt, eller for at resultaterne skal bruges f.eks. for at styre processen i en produktionsvirksomhed. Det koster, men så får man vel også en fornuftig pris for varen. Desværre, nej. Kunderne og markederne har efterhånden presset priserne så meget i bund, at analyser typisk sælges til en pris, der ligger langt under produktionsprisen, hvilket også medfører kvalitetsproblemer, herunder desværre også svingende analyseresultater i branchen. Dette er uacceptabelt - man skal kunne stole på Danmarks miljømoniteringssystem, alternativet er at der bliver truffet beslutninger og lavet afgørelser baseret på et forkert grundlag. Forsknings- og udviklingsmidler på området har der slet ikke været de seneste 10 år, og der er ingen laboratorier,

der har nok overskud på driften til at afsætte midler til disse formål. Dette er også uacceptabelt, og repræsenterer en udsultning af branchen, som er skræmmende i betragtning af, hvor vigtig vores miljømonitering er, både for miljøet på længere sigt og for borgernes sikkerhed her og nu.

Helhedsløsninger Den nye offentlige sektor har vigtige opgaver i at sikre, at miljø- og fødevarekontrollen fungerer og er troværdig. Denne kontrol er i meget høj grad baseret på laboratorievirksomhed, hvilket kræver en professionel og dynamisk laboratoriebranche, hvor der kan fås sikre og hurtige resultater til en god pris sammen med den rådgivning, der sikrer, at resultaterne udnyttes bedst muligt for borgernes sikkerhed og Danmarks miljø. Især rådgivningen er vigtig da den ofte udgør grundlaget for at analyseresultater skal kunne bruges for at reducere miljøbelastningen. Rådgivningen sikrer at kunder og myndigheder ikke bare får intetsigende resultater, men en helhedsløsning som også inkluderer rådgivning om hvordan miljøbelastningen reduceres baseret på den historie resultaterne fortæller. Branchen effektiviserer produktionen hele tiden, hvilket på sigt vil kunne motivere det nuværende prisniveau, men dette vil ikke være tilfældet de nærmeste par år. For at kunne støtte den nye offentlige sektor på miljøområdet, skal der sikres en kvalitet som er konsekvent høj til en fornuftig pris, en fornuftig pris er højere end markedsprisen i dag. Derfor opfordrer de danske kontraktlaboratorier den nye offentlige sektor - stat, regioner og kommuner til at vægte kvaliteten i deres køb af analyser og sikre, at der er en laboratoriebranche, der er fagligt og økonomisk bæredygtig, baseret på private og offentlige kontraktlaboratorier i et konstruktivt samarbejde. ■ 86 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Vandbehandling er ikke for amatører.

et kræver erfaring, samarbejde og professionalisme at besejre det aggressive vand. Hos Guldager kalder vi det Wise Water Treatment. Og vi kommer på banen, når rusten angriber vandrør og varmtvandsanlæg. Når kalk sætter en stopper for det varme vand i hanerne. Sætter sig på varmelegemer i beholderen eller beskadiger cafeens kostbare kaffemaskiner. Når der er sundhedsfarlige bakterier i beholder og rør. Eller alger i industri og off-shore installationer. Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbehandling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en professionel og miljørigtig løsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store dele af verden. Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere. Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyse og forslag til en individuel løsning. Oplev hvordan professionel vandbehandling fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind på www.guldager.com og få mere at vide.

Rent drikkevand efter 2007 Af Karoline Marie Jensen og Marianne Marcher Juhl, Rambøll Viden og visioner er nøgleordene, for at kommunerne er godt rustet til de mange nye udfordringer på vandområdet. Arbejdet skal i gang nu, hvis kommunerne vil have indflydelse på vandplanerne og være klædt på til at servicere borgerne og vandforsyningerne.

tilladelser og vandforsyningsplaner. Miljømålet »God tilstand« for grundvand afhænger af overfladevandets målsætning. Det vil sige, at kvaliteten og kvantiteten af det grundvand, der strømmer til overfladevandet, ikke må forhindre, at målene for overfladevandet kan opfyldes. Dette kan give konflikter med vandindvindingen til forsyning af borgerne med drikkevand og kan betyde store omlægninger af vandforsyningsstrukturen i kommunen.

Der skal handles nu! Det er et kommunalt ansvar, at borgerne får godt drikkevand i tilstrækkelige mængder og til en rimelig pris. Men vandforsyning er traditionelt et lille område i de tekniske forvaltninger. Kommunale og private vandværker producerer og leverer drikkevandet, og myndighedsopgaverne løses ofte i samarbejde med vandværkerne eller er delvist lagt ud til et fællekommunalt selskab. Dette ændres 1. januar 2007, hvor kommunerne får en hovedrolle i gennemførelsen af de statslige vandplaner og samtidig overtager en række grundlæggende opgaver om grundvand og vandforsyning fra amterne. For borgerne er rent drikkevand et af de vigtigste områder, når det gælder beskyttelse af miljøet, og der vil derfor være store forventninger til, at kommunerne løser de nye opgaver på et højt fagligt niveau. Der skal startes en proces, hvor der indsamles faglig viden samtidig med, at der skabes et overblik over vandforsyningen i de nye kommuner, og der opstilles målsætninger og konkrete initiativer for vandområdet. Hermed skabes et grundlag for både at kunne påvirke den statslige og kommunale planlægning samt varetage de nye myndighedsopgaver i kommunerne. 88

Statslige vandplaner Med de statslige vandplaner bliver der sat fokus på hele vandkredsløbet. Vandforsyningen skal indgå i en bredere sammenhæng som en del af kommunens forvaltning af vand- og naturområdet, og der vil være krav om at se helhedsorienteret på området. Ingen ved endnu, hvad vandplanerne konkret kommer til at indeholde, eller hvor detaljerede planerne bliver med hensyn til de indsatser, kommunerne skal sætte i værk i handleplanerne.

Et er dog sikkert: Vandplanerne fastlægger en lang række meget politisk betydningsfulde prioriteringer på vandområdet. Konflikterne mellem modstridende interesser bliver med stor sandsynlighed større, idet opfyldelse af målene i vandplanen også vil påvirke både benyttelsen og beskyttelsen af kommunens arealer. Vandplanerne vil derfor få stor betydning for kommunens handlefrihed og muligheder for f.eks. by- og erhvervsudvikling. På vandforsyningsområdet bliver vandplanerne bindende for indvindings-

Hvis kommunerne vil have indflydelse på indholdet og konsekvenserne af vandplanerne, skal de i gang nu! Arbejdet med de statslige vandplaner begynder allerede i 2007 med en idefase, hvor interesserede kan melde ind med problemstillinger, som berører både overfladevand og grundvand i deres område. Idefasen danner grundlag for vandplanerne, der kommer i høring i 2008 og skal være endelig færdige i 2009. For at få indflydelse i idefasen til vandplanen skal kommunerne definere deres målsætninger på vandområdet og konkretisere de ofte overordnede målsætninger i realistiske initiativer, som kan implementeres både lokalt i kommunen og som bidrag til vandplanen. Kommunerne skal tage stilling til en lang række spørgsmål: • Hvordan sikrer kommunerne, at borgerne fortsat får rent drikkevand? • Hvilke målsætninger skal forfølges i kommunen? • Hvor højt bør kvalitetsmålene sættes? • Hvordan skal kommunens andre interesser (erhverv, bolig m.v.) balanceres over for interesserne på vandområdet? • Hvad skal prioriteres? • Hvordan kan indsatserne finansieres? • Hvordan kan borgerne og vandforsy88 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

ningerne inddrages i processen? • Hvordan skal konflikter mellem indsatser til opfyldelse af målene for overfladevand og indsatser til opfyldelse af målene for grundvand og vandforsyning håndteres og balanceres?

Skab overblik og viden om vandforsyningen Der er stadig uvished om, hvad vandplaner, strukturreform og serviceeftersyn af vandsektoren kommer til at betyde for kommunernes forvaltning af vandområdet. For at kunne forvalte borgernes interesse for rent drikkevand er overblik over vandforsyningen i de nye storkommuner og faglig viden om vandområdet to vigtige grundsten. Overblik og faglighed giver en fleksibilitet, der giver bedre beslutninger og mulighed for øget indflydelse. Udfordringen i de nye kommuner er at få udnyttet både nye og eksisterende kompetencer på et fagligt område samtidig med, at en ny organisation skal på plads. Arbejdet med en konkret opgave er en god måde at lære hinanden at kende på. På den måde kombinerer man det at skabe sig det nødvendige beslutningsgrundlag med de nye udfordringer om at skabe en ny velfungerende organisation. Men det kan være svært at holde fokus og inddrage fagligheden i dagligdagen. En løsning kan være at inddrage en konsulent – ikke til at løse opgaven, men som »procesholder« og som faglig sparring. Rambøll har erfaring med at tilknytte en ekstern projektleder til projektet »Hvordan ønsker vi vandforsyningen skal se ud i vores nye kommune?«. På den måde sikrer kommunen, at der er en, som holder den røde tråd – også mellem møderne – og kommunens medarbejdere kan koncentrere sig om at: • skabe en stærk platform for den fremtidige myndighedsbehandling • implementere den nye lovgivning • koordinere de nye politiske målsætninger • opbygge nye samarbejdsrelationer Ved at bruge en ekstern projektleder opnår kommunen: • en aflastning der betyder, at kommunens medarbejdere når mere • får bearbejdet diskussionerne og fremlagt tingene til beslutning 89 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

• uvildig person der kan bidrage i de faglige diskussioner • trække på erfaringer/viden fra fagfolk, der har arbejdet med vandforsyning i mange år og har bred erfaring fra hele landet

Nye opgaver fra amterne På vandområdet overtager kommunerne en række opgaver fra amtet. Bl.a. skal kommunerne give indvindingstilladelser og tilladelser til vandbehandling. Det kræver, at kommunerne har et fagligt kendskab til indvinding og vandbehandling og et lokalt kendskab til vandforsyningernes behov og muligheder. Overblik og viden om vandforsyningen er derfor et nødvendigt grundlag for at kunne sikre en ensartet sagsbehandling med en høj faglighed. Mange vandværker skal søge om nye indvindingstilladelser inden 2010, hvor de gamle kendelser fra landvæsenskommisionen udløber. Kommunerne skal være klædt på til at kunne give disse tilladelser ud fra en helhedsvurdering af hele vandkredsløbet og naturen og ud fra hensynet til en sikker og robust forsyning af rent drikkevand til borgerne.

Faglig viden og målsætninger er udgangspunktet Kommunerne står over for en lang række uforudsigelige opgaver/beslutninger på vandområdet og har ikke mulighed for at planlægge processen i alle enkeltheder. Det er derfor vigtigt at skabe sig et fleksibelt beslutningsgrundlag, som er med til at sikre, at man når målet uden at blive fanget i uheldige »hovsaløsninger«. Et godt udgangspunkt for de nye endnu ukendte udfordringer er at samle den teknisk/faglige viden om vandforsyningen i den nye storkommune og opstille mål og initiativer for området som input til planlægningen. Ved at skabe et let tilgængeligt overblik sikres et fælles grundlag for administrationen i den nye kommune, og det er med til at sikre, at alle sager behandles på et ensartet grundlag. Det er endvidere grundlaget for, at kommunerne kan udarbejde en vandforsyningsplan og bidrage med konkrete input til den statslige vandplan både i idefasen, i høringsperioden og ved udarbejdelse af handleplanerne for at opfylde miljømålene. ■

Personbeskytter fra GMI til sikring imod giftige og eksplosive gasser.

Sensor med ”plug & play” funktion, gør kalibrering og service enkelt og økonomisk. In str um ente t har indbygget pumpe og findes med op til 5 forskellige sensorer, som alle mål er samtidigt.

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 89

Vandmiljøet på Fyn lider! Af biolog Frode Thorhauge, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet Kun 4 procent af de fynske vandløb vil uden nye tiltag være i en god tilstand i 2015. Det er den alarmerende konklusion Fyns Amt er nået frem til i en ny rapport, der er udarbejdet til Miljøstyrelsen. Men er det nu så alvorligt og hvad skal de nye storkommuner gøre.

Alle amter har udarbejdet en såkaldt risikoanalyse for deres respektive vandområder. Det er sket som et led i indarbejdning af Vandrammedirektivet (EU lovgivning). Andre amter er ikke så pessimistiske som Fyns Amt i deres vurderinger. 10 – 20 % af vandløbene vil uden nye tiltag i 2015 være i en god tilstand. Hvordan kan Fyns Amt nå frem til kun 4 % ? Mange med kendskab til fynske vandløb vil umiddelbart sige, at så slemt står det altså ikke til. Vi har adskillige særdeles fine vandløb. Rapporten er udarbejdet efter reglerne i en vejledning fra Miljøstyrelsen og hvis man følger de regler meget strikt så bliver det let at nå frem til et dårligt resultat. Amtet peger selv i sammenfatningen på en række faktorer der er med 90

til at tegne det dystre billede. En lidt mere lempelig vurdering og der ville være kommet et mere positivt resultat ud af det. Amtet skriver selv til sidst: Det skal med dette som baggrund nævnes, at Fyns Amts risikoanalyse sandsynligvis i et vist omfang overvurderer problemernes reelle omfang. Eller sagt på almindelig dansk, så slemt som amtet gør det til er det nu heller ikke. Heldigvis er der i rapporten et oversigtskort, der angiver i hvilken grad de enkelte vandløb vil leve op til kravet om en god tilstand i 2015. Man kan gennemgå vandløb efter vandløb og bliver meget forbløffet over den hårde vurdering de fleste får. Tag f. eks. Stokkebækken. Vandløbet vil ikke kunne leve op til kravet om en god tilstand. Det drejer sig

om Fyns måske allerbedste ørredvandløb med en kæmpeopgang af havørreder og vandløbet har en særdeles flot smådyrsfauna. Vandløbet er i næsten hele sit forløb vurderet til at være i den bedste faunaklasse.

Vandplaner i 2009 Efter at have læst amtets sammenfatning sidder man tilbage med en fornemmelse af at amtets risikoanalyse ikke er et brugbart værktøj med henblik på at forbedre de fynske vandløb. Rapporten slår dog fast at det primært er de fysiske forhold i og ved vandløbene, der skal forbedres for at en god tilstand kan opnås. I mindre omfang skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning og der skal gøres noget ved de regnvandsbetingede spildevandsoverløb. Næste skridt i gennemførelsen af Vandrammedirektivet er at der skal udarbejdes vandplaner for vandområderne. Efter 2007, hvor amterne er nedlagt, er det staten der skal stå for arbejdet med planerne. Planerne må nødvendigvis bygge på det analysearbejde, der allerede er gennemført herunder nævnte risikoanalyse. Målsætningerne for vandområderne fremgår af amtets regionplan gældende fra 2005. Arbejdet med vandplanerne skal være tilendebragt i 2009.

➜ 90 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Idyllisk – men ikke alle steder foretages den nødvendige vandløbsrestaurering.

Er målsætningerne gode nok? Nogle af målsætningerne for de enkelte vandløb er 20 – 30 år gamle og er ikke revideret. For de små kommunevandløb kan målsætningerne være forkerte. I forbindelse med vandløbsrestaurering i Ejby og Årup Kommune er der gennemført en prioriteret restaurering af vandløb, der kun har en lav målsætning som værende egnet som fiskevand. I virkelighedens verden burde de være målsat som værende egnet som gyde- og opvækstområde for laksefisk. Amtets målestationer er ikke altid repræsentative for de enkelte vandløb. En målestation kan være placeret ved en vejoverkørsel, hvor vandløbet er langsomtflydende og kedeligt. Vandløbet kan så 200 m længere op- eller nedstrøms være et klukkende hurtigtstrømmende vandløb med en stenet bund. Risikoanalysen bygger på disse punktstationer og kan således ikke være en vurdering af hele vandløbsstrækninger.

Kommunerne skal have arbejdstøjet på Det er de nye storkommuner der ( bistået af staten?) skal realisere vandplanerne inden 2015. Det er vigtigt at kommunerne hurtigt bliver medspillere i udarbejdelsen af vandplanerne. I idefasen i 2007 bør kommunerne komme med deres bud på hvad der kan gøres. Kommunerne må have sagkyndigt personale ud for at gennemgå eller snarere gennemtrave samtlige vandløbsstrækninger for at beskrive hvad der realistisk er muligt for at forbedre vandløbsforholdene. Sammenholdt med oplys92

ningerne i regulativerne for de enkelte vandløb kan det resultere i en handlingsplan for det enkelte vandløb eller for et system af vandløb med fokus på at optimere forholdene ud fra vandløbets naturgivne muligheder. Det kan synes uoverskueligt, men det er det slet ikke. Miljøcentret har for en kommune med 23 km kommunevandløb gennemført en sådan undersøgelse og tilhørende rapportering på en måned (udarbejdet handlingsplan). – Som en sidegevinst medførte det en besparelse på 100.000 kr. til vandløbsvedligeholdelse, da der er mange strækninger som fremover skal være uden fast vedligeholdelse. De sparede penge anvendes nu på vandløbsrestaurering. Det er vigtigt at kommunerne er med i udarbejdelsen af vandplanerne så at det arbejde der senere skal gennemføres er overskueligt og realistisk muligt at gennemføre.

udarbejdet en decideret handlingsplan. En handlingsplan der også er blevet fulgt. I 3 kommuner har Danmarks Sportsfiskerforbund været involveret i udarbejdelse af projekt og projektets gennemførelse. Der er i løbet af 5 år gennemført vandløbsrestaurering af ca. 16 km kommunevandløb, hvor miljøcentret har skønnet at der er behov for forbedring af de fysiske forhold af 350 km åbne kommunale vandløbsstrækninger. For 2006 er der 3 godkendte projekter i 3 kommuner på i alt ca. 6 km. Det drejer sig om projekter der gennemføres i forlængelse af tiltag og beslutninger i 2005. Miljøcentret er involveret i projekterne. Amtet har oplyst at der i kommunalt regi yderligere fjernes en større vandløbsspærring i en kommune. Hedeselskabet ( Orbicon) står for gennemførelsen af projektet.

Magter de nye storkommuner opgaverne? Det er et dumt spørgsmål at stille for det skal de. Senest i 2015 skal vandområderne være i en god tilstand. Det er et bindende krav i henhold til Vandrammedirektivet. Indtil nu har kommunernes indsats på området været minimalt. Fra 2007 overtager kommunerne også amtsvandløbene. Nok følger der med nedlæggelsen af amterne også erfarne folk på vandløbsområdet med over til kommunerne. Men der er så få af dem, så det er kun nogle enkelte storkommuner, der vil nyde godt af disse folk . Kommunerne står overfor at skulle opkvalificere egne folk eller ansætte nye. Der vil i vid udstrækning også være behov for sagkundskab udefra. Hedeselskabet (som nu har skiftet navn) og andre entreprenører på vandløbsområdet opruster for tiden. Der bliver brug for dem.

Kommunernes indsats indtil nu Indtil nu har kommunernes indsats på vandløbsområdet med henblik på restaureringer været minimale. Miljøcentret har for amtet udarbejdet en oversigt over gennemførte vandløbsrestaureringer i kommunevandløb i perioden 2000 – 2005. I 21 kommuner er der ikke foretaget vandløbsrestaurering og der er stort set heller ingen planer om at foretage restaureringer. 8 kommuner har i perioden gennemført enkelte projekter. Kun 3 kommuner har også planer for perioden fremover. Kun en kommune har

Hvor kommer pengene fra? For en fynsk storkommune med mange vandløb kan det dreje sig om et tocifret millionbeløb, der skal bruges på forbedring af vandløbene. Er det penge, der i disse tider med skattestop, skal tages fra andre budgetter til unge, gamle, veje m.v. eller kommer udgifterne til naturområderne nederst på listen og får en lav prioritering? Man kan frygte det sidste. For gennemførelsen af de meget store projekter, som etablering af vådområder, gensnoning af store vandløb, må staten gå ind med midler og ekspertise. 92 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

I det hele taget kommer staten til at bevilge flere penge til naturgenopretning. Mange af de små vandløb kan kommunerne med relativt små midler forbedre og få meget miljø for pengene.

Når kommunerne det? Der er mange år til 2015, men set i lyset af at amterne i årtier har været i gang med vandløbsforbedringer i de store vandløb og der stadig er lang vej tilbage, så er det ikke mange år. Kommunerne skal nu til at finde ud af hvordan de griber opgaverne an. Afventer man at vandplanerne er godkendt i 2009 og kommunernes handleplaner er godkendt med udgangen af 2010 inden der for alvor sættes ind med en indsats, så er det for sent. Alt for sent. Der skal også tænkes på at der kan gå flere år, måske mange år efter en indsats, inden den fulde effekt biologisk set er indtrådt. Kommunerne må uundgåeligt gå i gang straks i 2007 med at forbedre de fysiske forhold i udvalgte vandløb. Der er ingen grund til at afvente vandplaner eller handleplaner. For mange vandløbsstrækninger eller vandløb kan det være indlysende, hvad der skal gøres med eller uden vandplaner og handleplaner. Den basale viden for hvad der kan gøres er gammelkendt og ændres ikke med tiden. Der kan f.eks. være tale om fjernelse af spærringer, udlægning af sten og gydegrus. Et eksempel. I den lille Aarup Kommune har man fra 2002 og med udgangen af 2006 iværksat og gennemført (inklusiv handleplan) restaurering af 10 km kommunevandløb ud af 23 km åbne kommunevandløb. Grødeskæringen er ændret. Der er plantet træer, fjernet spærringer, udlagt sten og gydegrus, etableret sandfang på de 10 km. Der er prioriteret og valgt større vandløb med god sommervandføring og stort fald. De første resultater viser at gennemførelsen har været en stor succes. Der er intet der viser, at restaureringen skulle have været gjort på en anden måde. Det har drejet sig om regulerede vandløb i intensivt dyrkede arealer. - Alternativt kunne man have forestillet sig vandløbene gensnoet med indlagte vådområder. Så ville projekternes gennemførelse have taget mange år og have kostet store erstatningsbeløb til berørte lodsejere, hvis det i det hele taget havde været muligt at få de fornødne tilladelser. Økonomisk set ville det have været uigennemførligt indenfor de rammer kommunen har. 93 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

I Aarup Kommune har alt kørt på skinner. Det hele er gået op i en højere enhed. Der har været initiativrige og engagerede medarbejdere, positive lodsejere, en forvaltning og teknisk udvalg der bakkede op bag projekterne, de fornødne bevillinger forelå og blev om nødvendigt øget. Men Aarup Kommune er undtagelsen. Der er intet der tyder på at de nye storkommuner kan nå at opfylde vand-

rammedirektivets krav om at vandløbene i 2015 skal være i en god tilstand. Så skulle det da være fordi vandplaner og handleplaner var blevet modificeret og barberet ned til et minimum. Men det åbner EU lovgivningen nok ikke op for. Umiddelbart synes der ikke at være grundlag for den store optimisme med hensyn til om målene kan nås. Vi kan kun håbe det bedste. ■

Nyt fra COK Grunduddannelse i ledelse for ledere under forvaltningschefniveau i amters og kommuners administration samt ledere i amters og kommuners decentrale enheder Kursusperioder: 21.-24.11.2006 (modul1 1) og 16.01. – 19.01.2007 (modul 2) Professionelt lederskab for chefer og ledere som ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling, som har mindst 4-5 års erfaring, måske har anden lederuddannelse bag sig og har selvstændigt personale- og budgetansvar Kursusperioder: 05.-08.09.2006 (modul 1). 24.-27.10.2006 (modul 2). 12.-15.12.2006 (modul 3) og 30.01. – 02.02.2007 (modul 4) Fusionsledelse for chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 10.09. – 13.09.2006 Modstandens dynamik for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperiode: 10.-13.09.2006 Professionel borgerbetjening – med fokus på de svære samtaler for medarbejdere og ledere i kommuner og amter med direkte borgerkontakt Kursusperioder: 27.09. – 29.09.2006 Køb og salg af fast ejendom - videregående for ledere og medarbejdere der arbejder med køb og salg af kommunale ejendomme og grunde Kursusperiode: 01.10. – 03.10.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Digital vejforvaltning:

Entydige vej-og stinumre Af civilingeniør, projektleder Flemming Pedersen, Vejdirektoratet I vejsektoren kræver det nye administrative landskab og behovet for digital forvaltning, at der er en entydig nøgle til veje og stier. Det er baggrunden for det nye 7-cifrede vejog stinummer, som nu indføres i Danmark.

lyser og ikke mindst i forbindelse med uheldsregistreringer. Det har indtil nu givet udfordringer, hvis en vej omklassificeres eller ændrer vejbestyrer. Dette sker f.eks., når der bygges en omfartsvej, og den eksisterende vej omklassificeres og får et nyt nummer. Det nye nummersystem sikrer stabil landsdækkende entydighed, og der skabes mulighed for entydig sammenhæng mellem fysisk vej, aktiviteter, hændelser og økonomi knyttet til vejen, således at tilstande kan sammenlignes over tid.

Alle veje skal tildeles 7-cifrede numre Den 16. december 2005 trådte et cirkulære om nummerering af offentlige veje og stier i kraft. Cirkulæret er en konsekvens af udviklingen inden for digital forvaltning, hvor der stilles krav om stabil og entydig sammenhæng. Lignende nummereringsprincipper kendes fra bygnings- og ejendomsnumre, personnumre, bilnumre og telefonnumre. Disse numre som i de fleste eksempler ikke er informationsbærende, er permanente og kan normalt ikke ændres. Det er denne tankegang, der ligger bag det 7-cifrede administrative vejog stinummer, som nu indføres i Danmark. Den digitale forvaltning sætter fokus 94

på adgange og sammenhænge mellem data. I vejsektoren arbejdes der på tværs af vejbestyrelser, og informationer om veje tilbage i tiden bliver mere og mere centrale. En forudsætning for at man kan anvende sine data under disse forhold er, at man har en entydig nøgle til veje og stier.

Omklassificering er en udfordring I mange sammenhænge ønsker man at anvende oplysninger om veje, f.eks. i forbindelse med økonomi, trafikale ana-

Hensigten med cirkulæret er, at alle nye veje og stier tildeles et 7-cifret nummer, som normalt ikke kan ændres efterfølgende. Vejdirektoratet tildeler og administrerer vejnumrene, og det vil i praksis betyde, at Vejdirektoratet sikrer nummerering med stabile og entydige numre. Allerede eksisterende og nummererede veje og stier får et nyt 7-cifret nummer, der dannes ved sammentrækning af det nuværende 3-cifrede bestyrernummer og det nuværende 4-cifrede vejog stinummer. Såfremt der anvendes færre end henholdsvis 3 og 4 cifre suppleres med foranstillede nuller. Hvis

➜ 94 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

95 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2006

deres vejnet og fokuserer på, om der er uhensigtsmæssigheder i deres nummerering. Specielt hvor kommune- og amtsgrænser forsvinder skal kommunen være opmærksom. Er der sådanne specielle forhold, hvor man f. eks. med fordel kan vælge at lægge veje sammen til et fælles administrativt nummer, skal vejbestyrelsen bede Vejdirektoratet om et nyt nummer efter de anvisninger, der er angivet i vejledningen. Vejbestyrelsen kan dog selv foreslå et nummer, som Vejdirektoratet skal godkende. Til hjælp for den praktiske implementering og udarbejdelse af vejledningen til processen er der nedsat en høringsgruppe med repræsentanter fra kommunerne, amterne og Vejdirektoratet.

Amtsveje omnummereres inden overdragelse

Hvidovre Kommune.

der er ’særlige forhold’ f. eks. ved sammenlægning af veje i forbindelse med kommunesammenlægninger og fjernelse af amtsgrænser, kan vejbestyreren foreslå en anden nummerering. For nye veje tildeles et automatisk dannet nummer, eller alternativt kan vejbestyrelsen selv foreslå et nummer. Det administrative nummer til veje og stier må ikke forveksles med Indenrigsministeriets CPR-systems vejkoder, som opstår i forbindelse med kommunernes tildeling af vejnavne og husnumre, og som er et adressesystem beregnet for vejens beboere.

Vejmidte og vejnumre I det nye paradigma for kortlægningen i Danmark (FOT) er der allerede tænkt på sammenhængen mellem det geografiske objekt ’vejmidten’ og det administrative vejog stinummer. For en af de egenskabsoplysninger, der skal knyttes på alle vejmidter, er det administrative vejog stinummer. Brugere, der har vejmidter i GIS-systemerne, vil kunne tilgå vejforvaltningsin96

formationerne via det administrative vejog stinummer. GIS systemer, der er opsat til at anvende CPR systemets vejnummerering, kan i de fleste tilfælde fortsætte uden ændringer forårsaget af vejnummereringssystemet.

Omnummerering sker automatisk For langt de fleste veje og stier forventes det, at omnummereringen vil ske automatisk efter cirkulærets anvisning ved sammenstilling i vejbestyrelsens vejforvaltningssystem. Det forventes nemlig, at udbyderne af vejforvaltningssystemer vil tilrette disse, så de kan anvende 7-cifrede numre på det tidspunkt vejbestyrelsen ønsker det. Det forventes også, at udbyderne af vejforvaltningssystemer vil udbygge deres systemer med en facilitet, der danner en liste over de 7-cifrede numre og udveksler listen med en Central Vej og stiFortegnelse (CVF) i Vejdirektoratet. Når dette er sagt, vil der i de fleste kommuner være nogle 'specielle forhold', som lokaliseres ved at kommunen efter vejledningens anvisninger vurderer

En tilsvarende procedure skal anvendes for nye offentlige veje og stier samt offentlige veje og stier, der ikke tidligere har været nummererede. Vejdirektoratet forventer, at amterne vil have omnummereret amtsvejene, inden de overdrages til kommunerne. Vejdirektoratet forventer at omnummerere sine veje i anden halvdel af 2006. Inden den 1. juli 2007 skal omnummereringen være afsluttet, og vejbestyrelserne skal have indsendt/overført lister over deres veje til den Centrale Vej og stiFortegnelse (CVF). Selve overførslen af vejlisterne til CVF forventes at ske ved en elektronisk overførsel fra vejforvaltningssystemerne.

En central fortegnelse CVF er en central fortegnelse over alle anvendte 7-cifrede vejnumre til offentlige veje og stier. CVF er en forkortelse for den Centrale Vej og sti Fortegnelse. Systemet skal anvendes til administration og tildeling af administrative vejog stinumre, og det vil som minimum indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at varetage administrationsopgaven med tildeling af disse numre. Det konkrete indhold af systemet vil fremgå af vejledningen fra Vejdirektoratet. CVFsystemet forventes at kunne gå i drift i sommeren 2006. Yderligere information om cirkulæret, den praktiske implementering, vejledningen m.m. kan findes på www.cvf.dk eller kontakt brugersupporten i Vejdirektoratet på tlf. 3341 3300. ■ 96 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Vejforum Onsdag den 6. og torsdag den 7. december 2006 Nyborg Strand Tilmelding til Vejforum kan ske allerede fra den 29. august 2006 Overnat til en fordelagtig pris! Del værelse med din kollega! Du sikrer dig dermed at bo på Hotel Nyborg Strand (tilmeldingen skal være registreret inden den 15. oktober 2006).

Velkomst: • • • • •

Formanden for Vejforum, Albert Nielsen, Ribe Amt Transport- og Energiminister Flemming Hansen Jens Hennild, Dansk Industri Overrækkelse af VEJ-EU’s Jubilæumslegat Overrækkelse af NVF udvalg 34´s miljøpris

Indlæg inden for hovedemnerne:

Workshops inden for hovedemnerne:

• • • • • • • • • •

• • • • • •

Vejforvaltning Fælles indlæg kommunalreformen Drift – Anlæg Organisering og finansiering Data og systemer Vejstøj Trafikledelse Planlægning Trafiksikkerhed Bytrafik gæster fra udlandet

Vintertjeneste Vejinfrastruktur i de nye kommuner Fra forskning til praksis Livscyklusvurdering i vejsektoren Partnering i kommuner/SAMKOM Parkering – byomdannelser og betalingsparkering

ENV I G BE S T E ÅR HED

Hold årsmøde eller erfamøde i forbindelse med Vejforum Eksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum. Se nærmere i den udsendte invitation.

Betaling for deltagelse

Hesselet

Alle skal betale for at deltage i Vejforum - også udstillere og indlægsholdere. En indlægsholder pr. seance deltager dog gratis den dag, indlægget holdes.

Overnatning i enkeltværelse Overnatning i dobbeltværelse

Tilmelding til og med 1. oktober 2006 1 dag 2 dage

1.475,- kr. 2.600,- kr.

1.180,- kr. 880,- kr.

Når du bor i dobbeltværelse, vil du modtage en flaske god rødvin som tak. Tilmeldingsfrist den 10. november 2006.

Tilmelding efter 1. oktober 2006 1 dag 2 dage

1.700,- kr. 3.000,- kr.

Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, frokost og kaffe/te. Festmiddag

400,- kr.

Overnatning i enkeltværelse Overnatning i dobbeltværelse

700,- kr. 250,- kr.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

97 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Yderligere info og tilmelding på www.vejforum.dk

Hjerneskadede kan også bygge i partnering

Af journalist Lisbeth Dolberg, foto Jørgen True Samarbejdsformen partnering sikrer stor brugerinddragelse og høj brugertilfredshed. Det er det amtslige botilbud Taxhuset i Høje Taastrup et af de seneste beviser på.

25-årige Lisette Christensen blev hjerneskadet efter en blodprop som 17-årig. De seneste fire år har hun boet på det amtslige botilbud Taxhuset først i Bagsværd og nu i det nybyggede Taxhus i Taastrup. Med nybyggeriet har Lisette Christensen fået fire gange så meget plads og en lejlighed, der i højere grad passer til hendes behov.

Taxhuset i Taastrup.

På fjernsynsskærmen kører tv-serien Ally, og på opslagstavlen hænger der afklædte idolplakater og autografer fra popduoen Nik og Jay. På mange måder minder 25-årige Lisette Christensens lejlighed om så mange andres på hendes alder. Der er dog en væsentlig forskel. Som 17-årig blev Lisette Christensen hjerneskadet efter en blodprop i lungerne. I de seneste fire år har hendes hjem heddet Taxhuset - et botilbud for senhjerneskadede under Københavns Amt. I januar i år rykkede Lisette Christensen og de øvrige 39 beboere fra det gamle Taxhus i Bagsværd til det nyopførte Taxhus i Høje Taastrup. Lisettes lejlighed er vokset fra ni til 36 kvadratmeter, og i tilgift har hun fået en bolig, der 98

i langt højere grad lever op til de særlige behov, man har, når selv det at vende sig i sengen, kræver hjælp fra andre.

Alle vinder At Lisette og de andre beboere har fået et godt hjem, skyldes i høj grad samarbejdsformen partnering. Her bliver bygherre og brugere inddraget meget tidligt i byggeprocessen og er på den måde med til at forme byggeriet efter deres egen ønskeseddel. »Det er et af de tilfælde, hvor alle sidder tilbage med en følelse af at have vundet. Vi har fået et byggeri, som vi er ovenud tilfredse med. Der har været et utroligt godt samarbejde mellem alle

Taxhuset er et botilbud for senhjerneskadede under Københavns Amt. På grund af trange og utidssvarende forhold samt nye politikker på handicap-området besluttede amtet i 2004 at opføre et nyt Taxhus i Taastrup. Taxhuset består af fire enkelte huse med ti lejligheder i hver samt en centerbygning og huser i alt 40 senhjerneskadede og 60 ansatte. Byggeriet gik i gang i august 2004 og stod færdigt i januar 2006. Totalentreprenør var NCC Construction Danmark A/S, Frederiksen og Knudsen var arkitekt og Hamiconsult var ingeniør. Entreprisesummen var på 58,5 millioner kroner.

98 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

parter og en stor lydhørhed overfor os brugere. Vi har i hele processen været med til at forme byggeriet, og når jeg går rundt her i dag, er der meget få ting, jeg ville have ændret eller gjort anderledes,« siger Taxhusets forstander, Kurt Faber-Carlsen. Det er entreprenøren NCC's projektleder, Erik Vibe Pedersen, fuldstændig enig i. »Det største succeskriterium for os er, at brugerne får det hus, de gerne vil have. Og det har partnering-samarbejdet været med til at sikre. I traditionelle totalentrepriser er der ofte tale om, at vi ud fra et udbudsmateriale og et byggeprogram skal forsøge at »gætte« os frem til, hvad brugerne gerne vil have, og i mange tilfælde må vi fortolke de tilgængelige oplysninger. I partneringsager er bygherren og brugerne med til at skabe lige fra starten og finder sammen med os frem til fælles målsætninger, succeskriterier og forventninger til det færdige byggeri. Samtidig kan vi helt fra start få en masse konkrete, supplerende oplysninger, og dermed rammer vi meget tættere på det rigtige hus første gang.«

Fedt at prioritere Et andet særligt kendetegn ved partnering-modellen er åben økonomi. Entreprenøren lægger alle tal og priser på bordet, og så kan bygherre og brugere selv være med til at bestemme, hvad de vil bruge pengene på. »Dét, at vi selv har været med til at bestemme, har givet os oplevelsen af, at vi har fået mere for pengene. Vi har selv bestemt, hvad der var vigtigt, og hvad vi godt kunne undvære, og det var rigtig fedt på den måde at være med til at prioritere. Blandt andet opstillede vi en reserveringsliste, hvor vi skrev de ting på, som vi ville have, hvis vi kunne finde penge i budgettet. På den måde fik vi råd til et sæt skabe til beboernes soveværelser, mens vi på den anden side måtte undvære en overdækket gang mellem bygningerne,« siger Kurt Faber Carlsen. Projektleder Erik Vibe Pedersen supplerer: »Havde det for eksempel været en hovedentreprise, ville vi have prissat et udbudsprojekt, uden at have indblik i om prisen er i overensstemmelse med bygherrens budget og forventninger. I hovedentrepriser sker det ofte, at billigste tilbudspris overstiger budgettet, og så skal der skæres i projektet med ikke indfriede forventninger til følge. I en partnering-sag siger kunden: »Så mange penge har vi, hvad kan vi få?« Det giver 99 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

bedre mulighed for at afstemme forventningerne og sikre, at bygherren får det, han ønsker.«

Tænker handicappet Blandt finesserne i Lisette og de øvrige beboeres lejligheder er en lysdæmper, der sikrer lys nok til, at nattevagten kan kigge ind og mørke nok til, at Lisette kan sove. En flytbar skillevæg så man ved indflytning kan vælge mellem en et eller toværelses lejlighed. Er man multihandicappet som Lisette, er det bedst med en etværelses lejlighed, så nattevagten kan kigge ind uden at gå helt ind i soveværelset, mens andre mere mobile beboere foretrækker at have stue og soveværelse for sig. De detaljer har Lisettes far, Erik Junge, som projektgruppens pårørenderepræsentant været med til at bestemme. »Som pårørende tænker man på en anden måde end bygningshåndværkere og amtet gør. Man kan sige, at vi tænker mere handicappet og bedre kan se tingene fra beboerens synsvinkel. Jeg har været med til at bestemme alt fra udformningen af dørgreb til placeringen af dørstopperen og valget af mursten. Hvis man er dårligt gående og svagtseende, duer det for eksempel ikke, at der står en dørstopper midt på gulvet, hvor man nemt kan snuble over den. Den slags tænker man måske ikke på som byggemand, men det gør jeg som pårørende,« vurderer Erik Junge.

Partnering. Partnering er en åben samarbejdsform indenfor byggebranchen, hvor bygherre, brugere, entreprenører og arkitekter i fællesskab udformer det bedst mulige projekt - og hvor de sidste detaljer ofte først falder på plads sent i forløbet. Bygherre og brugere bliver inddraget meget tidligt i forløbet, og workshops og jævnlige møder støber fundamentet for et godt samarbejde og en høj brugerinddragelse. Partnering er desuden kendetegnet ved at have en åben økonomi, hvor brugere og bygherre selv er med til at prioritere, hvad pengene skal bruges til. I Taxhusets tilfælde er alt lige fra farven på gulvene og køkkenlågerne således tilpasset senhjerneskadedes særlige behov.

Med i projektgruppen var også repræsentanter fra entreprenøren, arkitektfirmaet, amtet samt Taxhusets ledende terapeut, Karin Martens, som var medarbejdernes talskvinde: »Det har været en superspændende proces at være med i, og jeg har oplevet, at jeg havde en meget stor indflydelse. Vi har været med til at forme vores eget hus, og det har virkelig været vores projekt« ■

Forstander Kurt Faber Carlsen i Taxhusets træningskøkken. Her kan de mest funktionsdygtige beboere øve sig på at lave mad. Alt fra køkkenbordets hæve-sænke funktion over vinduernes højde til den særlige grå farve på køkkenlågerne er nøje udtænkt af husets ergoterapeuter og projektgruppen.

Fremsynet byggemodning giver mangefold igen Af borgmester Aase Nyegaard, Augustenborg Kommune, arkitekt Inger Ansbjerg, og afdelingschef Christian Udby Olesen, Carl Bro Gruppen Vores bolig og omgivelser er noget af det vigtigste for os mennesker. Men alt for sjældent tænker kommunerne på livskvaliteten for de fremtidige beboere, når nye områder inddrages i byen – helhedstænkning og fremsynet planlægning forsømmes. Augustenborg Kommune forsøger at gå imod trenden og i stedet skabe visionær byggemodning .

Vores omgivelser er en vigtig del af vores kultur – vi skaber dem, og vi skabes og påvirkes af dem. Derfor er det vigtigt, at tendensen til hovedløs og forjaget byggemodning uden sans for visionær udformning vendes. Og hvorfor, kunne man passende spørge i samme moment, bliver det nære offentlige rum så ofte reduceret til identitetsløse trafikkorridorer uden nerve. Det er afgørende, at myndighederne har viljen til at se det offentlige rum og de mange nye bydele, der vokser frem i disse år, som et offentligt ansvar. Tør kommunerne bevare overblikket, tænke i helheder og planlægge fremsynet, når de i jagten på at tiltrække gode skatteydere, byggemodner på livet løs i disse år? Forståelsen for øget livskvalitet for de kommende beboere og helhedstænkning i byggemodningen kommer sjæl100

dent fra entreprenører eller bygherrer – og heller ikke fra køberne, der befinder sig på sælgers marked.

Kan man overleve uden rulletrapper? I Augustenborg Kommune har byrådet turdet holde fast i tanken om at skabe gode rammer om nye beboeres hverdag og har grebet muligheden for at kræve kvalitetsplanlægning, før der udstykkes og bygges. Byrådet inviterede i maj 2004 til en arkitektkonkurrence om udformningen af et helt nyt boligkvarter i området Lykkegård med fokus på fremtidens boformer og bolig. Filosofien omkring opførelsen af den nye bydel med boliger til 120 familier over cirka 12 hektar, har været, at det kun er gen-

Lykkegård har givet navn til området. Den blev imidlertid ikke vurderet som bevaringsværdig og er derfor revet ned for at give plads til det moderne boligområde.

nem grundigt forarbejde, at det gode og sammenhængende resultat skabes. Det er nødvendigt for Augustenborg Kommune – og resten af kommunerne i Sønderborg-området – at tænke i kvalitet, for der er hårdt brug for at tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft. For Augustenborg Kommune er problemet blandt andet, at byen, populært sagt, har for få rulletrapper! Byrådet ser bosteder og boliger af høj kvalitet som en forudsætning for, at folk har lyst til at flytte til Augustenborg Kommune. Livet er mere end rulletrapper og shoppingmuligheder i storcentre, er det budskab, byrådet sender.

Lykkegård skal leve op til sit navn Med Lykkegård-konkurrencen ønskede byrådet at sikre arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i bydannelsen. Som det blandt andet hedder i invitationen til konkurrencen: De nye kvarterer, boformer og boliger skal fra starten leve op til alle de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for, at et byområde kan danne den perfekte fysiske ramme for det gode liv, gennem hele livsforløbet

➜ 100 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

D E H

Det er ikke svært at vælge rigtigt!

3,97 kr.

pr. uge*

- med sikkerhed for lave omkostninger nu og i fremtiden. Korsnäs Packagings sækkesystem baseres på en leasingmodel. Den enkelte kommune betaler alene startomkostningerne til håndtering og levering af løsningen, og betaler herefter stativet igennem en lav ugentlig driftsydelse over 5 år. Korsnäs Packagings sækkesystem er populært og passer ind i samtlige husstande, samtidig med at det er arbejdsmiljøvenligt, hygiejnisk og økonomisk fordelagtigt. Startgebyr pr. husstand:

Økonomisk model*

kr.

kr. 104,40

(håndtering og levering fra Korsnäs Packaging A/S)

(Eksempel på beregninger for en kommune)

Omkostning pr. uge: Sækkestativ + sæk

kr.

3,97

I alt

kr. 1.136,60

Priser er excl. moms

år

1,70

kr. 104,40 kr. 1.032,20

3,97

Startgebyr pr. husstand kr. 3,97 X 52 uger X 5 år

104,40

Samlet omkostning over 5 år:

Startgebyr

1-5 år

fra 6 år

Ydelse pr. uge

Kontakt Lars Funder på tlf. 21243514 eller Henrik Christiansen på tlf. 20202618, for at høre nærmere om leasingmulighederne i din kommune.

Korsnäs Packaging A/S . Stigsborgvej 36 . 9400 Nørresundby . Tlf. 96 32 32 32 . Fax 98 17 02 74

Eksempler på samling af fællesarealer, der indgår i indsatsen for at øge brugbarhed og fællesskab.

Hvor en kommunalbestyrelse traditionelt har ansvaret for at planlægge og udstykke byggegrunde og arealer og skabe rammerne for boligbyggeriet og infrastrukturen i bred forstand, har Augustenborg Byråd ønsket at gå videre. Derfor har kommunen påtaget sig ansvaret for, at der sikres en visionær helhed, hvor boligkvarteret, boformer og boliger spiller sammen og går op i en højere enhed. Med til at skabe helheden er både den arkitektoniske kvalitet, æstetikken og i bred forstand de materialer, der indgår i byggeriet. Målet har ikke været at ensrette det nye kvarter, men senere år har givet eksempler på en mangfoldighed i byggeriet, der så at sige river et boligområde fra hinanden og etablerer en arkitektonisk disharmoni, der allerede i opbygningsfasen etablerer dårlige forudsætninger for, at der bliver tale om et attraktivt kvarter.

Konkurrencen og vinderen Med konkurrencen ønskede Augustenborg Byråd at gribe muligheden, før der udstykkes og bygges og vise, at det er forarbejdet, der skaber resultater. De nye kvarterer, boformer og boliger skal fra begyndelsen leve op til alle de kvalitetskrav, der skal være opfyldt, for at et byområde kan danne den perfekte fysiske ramme for det gode liv, gennem hele livsforløbet. Konkurrencen om Lykkegård blev vundet af CEBRA aps arkitekterne, Århus. Illustrationerne i artiklen er fra CEBRA arkitekternes besvarelse.

102

Landingsbane i forhaven Listen over eksempler på uigennemtænkte og halvgjorte udstykningsplanerer lang. Ofte bliver et område byggemodnet og udbygget i etaper – der kan være tale om en lang årrække, hvor området henligger i byggerod som et åbent sår i landskabet. I Augustenborg Kommune understregede byrådet i konkurrencebetingelserne, at der i hele processen skulle være blik for helheden, så området ikke i længere tid fremstod som midlertidigt og ufærdigt, selv om der måske blev perioder med næsten ingen byggeaktivitet. Når et område bebygges, sker det ofte med æstetikken som offer for teknikkens fremmarch i den nye bydel. Den teknologiske udvikling giver en række løsninger, som hurtigt klistres på omgivelserne uden hensyn til og overvejelser om, hvordan de passer sammen og ind i det samlede billede. Dermed bidrager master, paraboler og bredbånd til den visuelle forurening, som allerede er i gang som følge af vores behov for elinstallationer, affalds- og genbrugsindsamling, postomdeling etc. Ofte bidrager kommunen til den visuelle forurening i form af skilte, hastighedsdæmpende foranstaltninger, belysning, gadeinventar mv. Med konkurrencen i Augustenborg ønskede kommunen et klart bud fra konkurrencedeltagerne på, hvordan det uundgåelige kunne gemmes af vejen. Ved etableringen af Lykkegård er reglen således, at jo tættere på boliger, desto større er spillerummet, men i det offentlige rum er der klare restriktioner. I takt med velstandsstigningen og byggemarkedernes gør-det-selv-løsninger kan man nu også begynde at tale om lysforurening. Der sættes lamper op

over alt: Ved postkassen, ved havelågen, i haven, spots på særligt udvalgte partier af huset og sparepærer sætter et grønligt lys på havegangen, som var den en landingsbane. Lokalplanen for Lykkegård forhindrer privat belysning andre steder end på og omkring bygningerne.

Større boliger på mindre plads Stigende antal nabostridigheder handler om husene, grundene de ligger på og skel og fællesarealer. Mange af uenighederne ender hos kommunen med store sagsbehandlingspukler til følge, og en del havner hos politiet og måske sågar i fjernsynet, hvor en hel byggebranche kan blive bragt i miskredit. Med simple forholdsregler kan mange af stridighederne undgås. Det handler blandt andet om at sikre afstand mellem husene – det er en forudsætning for, at folk ikke kommer for tæt på hinanden. Som det er i dag, hvor der p.t. er billig finansiering, går trenden mod større og større huse i ét plan på grunde, der bliver mindre og mindre med kun lidt plads til en terrasse eller flisegang inden for hækken – folk vil i dag hellere bruge penge på deres bolig end på grunden, den ligger på. Hvis grundene bliver mindre, skal afstanden sikres ved flere friarealer, men de attraktive pletter er ikke en uendelig ressource. Faren er, at kommuner generelt er tilbøjelige til at søge attraktive områder til nye boliger; men hvis de mest attraktive områder bruges til boliger, bliver områderne private. Derfor er det en overvejelse værd at gøre de nye udstykninger attraktive i stedet for at bruge af de landskabeligt attraktive lokaliteter til bebyggelse. 102 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Den gamle grusvej Gl. Møllevej forbinder byen med Sebbelev Nor og bruges af rigtig mange som gangsti. Derfor skulle Gl. Møllevej bevares og ikke være adgangsvej til det nye boligområde.

te og uden ansvar for det offentlige. Hvis lokalplanen er kommunens krav om smuk arkitektur, skal det vises ved, at planen er baseret på kreative tanker og viljer til kvalitet i byrummet og smukke boligområder. I det nye område ved Lykkegård har man fået en løsning, hvor vejarealerne nærmest kan siges at eksplodere. Det vil sige, at de bliver til egentlige opholdsarealer mellem husene i stedet for blot at blive til intetsigende trafikkorridorer. Det er med andre ord lykkedes at gribe ind i boligområdernes ellers knæsatte struktur ved at forvandle en færdselsåre til en fælles oplevelse, jf. artiklens to illustrationer.

Beslutningstagerne må vise vejen

De offentlige rum Omgivelserne er en betydelig del af vores kultur, men noget kunne tyde på, at vi er blevet visuelt nøjsomme, når det gælder vores nære omgivelser. Rummet til det uformelle møde mellem mennesker eksisterer næsten ikke i de områder, hvor folk bor. Når man kigger sig omkring i de danske villakvarterer, er det slående, hvor ofte de nære offentlige rum blot henstår som uskønne, identitetsløse trafikkorridorer. Det virker som om, der ikke er politisk vilje til at se veje og opholdsarealer i forstæderne som et offentligt ansvar – som en del af byen, hvis udformning man bør stille krav til. Der er behov for vilje til at udfordre isolationen. Samtidig bliver der flere og flere udstykninger, hvor veje og friarealer gøres til fælles privatvej og private friarealer. De overdrages til »fællesskabet«, når grundene er solgt, og derefter behøver kommunen ikke komme og rydde sne, luge ukrudt eller slå græsset. Erfaringer fra blandt andet byfornyelser viser ellers, at investeringer i nye byrum giver investeringerne tilbage mangefold – hele byområder løftes i kvalitet, og ejendommene stiger i værdi. Derfor er der god mening i fra politisk side at interessere sig mere for at gøre de offentlige rum, allerede fra anlægstidspunktet, til en særlig æstetisk oplevelse – steder, hvor det er rart at opholde sig. Ansvaret for det offentlige rum omfatter mere end slidlag og fortov. Lokalplaner viser sjældent ansvar for 103 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

skabelse af byrum til glæde og aktivitet. Offentlig planlægning reguleres til priva-

Hvis trenden mod stadig kedeligere boligområder skal vendes, kræver det, at der sættes ind, allerede når udstykningsplanen bliver til. Beslutningstagerne må vise vejen, tage ansvar for helheden, når der byggemodnes og ikke lade kvaliteten af boligområderne være op til private bygherrer. ■

Byggemodning og bæredygtighed Bæredygtighed skal ses i en bred forståelsesramme: • Bæredygtigt landskabs- og arealforbrug. Vi er hele tiden tilbøjelige til at udpege de mest attraktive områder til nye boliger; men hvis vi bruger de mest attraktive områder til boliger, bliver områderne private. Derfor er opgaven at gøre et helt almindeligt kulturlandskab til et attraktivt boligkvarter ved at tilføje de elementer til området og landskabet, som gør det attraktivt. Arbejdet med vand, terræn, udsigt og smuk arkitektur, skaber de attraktive byområder. • Bæredygtighed i anlæg og forbrug. Alle vil betale ekstra for at få udsigt til vand. Så brug overfladevandet i stedet for at lægge det i rør. Kombiner besparelse og ressourceforbrug og få bedre resultater. • Social bæredygtighed. Skal understøttes ved at samle investeringerne i veje, grønne områder, fælles friarealer, hvor folk er og bor. Ikke i yderkanterne af boligområdet på »de våde pletter«, der ikke kan bebygges. Byggerier for hele livet er ikke nødvendigvis den sammen bolig livet igennem, men boligområdet må ikke blive til en alders-ghetto. • Bæredygtighed og energi. Med de nye krav til isolering i bygningsreglementet kan vi forvente en halvering af energiforbruget til opvarmning. Hvis ikke denne besparelse skal »flyttes« til faste omkostninger på varmeregningen og ikke en besparelse for familierne, skal der tænkes helt anderledes, når nye boligområder skal varmeforsynes. Vil den enkelte husstand i fremtiden være sin egen energiproducent? • Bæredygtighed og skønheden. Mange kommuner har »sluppet arkitekturen løs«. Alle skal have lov til at bygge, som de vil. Byrådet har glemt at påtage sig ansvaret for helheden – det hensyn varetager den enkelte ikke. Ved ikke at varetage de samfundsmæssige interesser i kvalitet for øjet drukner kommunerne i dispensationssager og nabostridigheder. De nye boligområder skal også være attraktive om 30 år. • Bæredygtighed og personaleressourcer. Lad personalet løse problemerne i planer og projekter med vision i stedet for at behandle dispensationssager og naboklager.

103

Jordforurening og indeklima:

Luftrensere som alternativ til genhusning Af Jesper Steen Christensen, NIRAS, Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut og Brian T. Vestergaard, Storstrøms Amt Luftrensere kan opstilles i boliger med henblik på akut at reducere en uacceptabel indeklimapåvirkning med forureningskomponenter. Luftrensere er således et godt alternativ til at genhuse beboerne. Dette kan være aktuelt, hvis myndighederne med hjemmel i Byggeloven eller Jordforureningsloven har påtalt, at indeklimaet skal forbedres, eller boligen skal rømmes.

Artiklen præsenterer praktiske erfaringer omkring brugen af luftrensere som afværgeforanstaltning og formidler resultaterne af et miljøprojekt til belysning af luftrenseres effektivitet. Endvidere sætter artiklen fokus på fremtidig brug af luftrensere og illustrerer, hvordan effekten af luftrensere kan forudsiges.

Succesrige erfaringer med brugen af luftrensere I samarbejde med Østergaard Filter Aps og Fyns Amt har NIRAS udviklet en luftrenser, som er i stand til at reducere rumluftens indhold af organiske forureningskomponenter. Luftrenseren blev udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af et katalog over midlertidige afværgetiltag til reduktion af indeklimapåvirkningen fra en jord- og/eller grundvandsforurening /ref. 1/. De første succesrige erfaringer med brugen af luftrensere som afværgeforanstaltning blev gjort som et led i ovennævnte projekt i 2002-2003. Luftrensere 104

blev afprøvet under tre forskellige forhold, og der blev opnået reduktioner af en indeklimapåvirkning med tetrachlorethylen (PCE) i opstillingslokalerne på 64-93%.

Laboratorieundersøgelse til vurdering af luftrenseres effektivitet Som opfølgning på de høstede erfaringer med brug af luftrensere har Statens Byggeforskningsinstitut og Storstrøms Amt i 2004-2005, under Miljøstyrelsens Teknologiprogram, gennemført en laboratorieundersøgelse af luftrenseres effektivitet over for tetrachlorethylen (PCE) i rumluften /ref. 2/. PCE blev valgt som modelstof, idet PCE er et af de forureningsstoffer, der hyppigt giver anledning til uacceptable indeklimapåvirkninger (se boks 3). Undersøgelsen har haft til formål under kontrollerede forhold - at undersøge luftrenserens evne til at reducere koncentrationen af PCE i rumluften, og herunder belyse hvilke primære parametre, der har indflydelse på effektiviteten. Undersøgelserne har bl.a. omfattet samhørende målinger af volumenstrømmen gennem luftrenserens ventilator og

➜

BOKS-1: Myndighedsudøvelse i forhold til indeklimapåvirkning Kommunerne har med hjemmel i Byggeloven mulighed for at udstede påbud om gennemførelse af afværgeforanstaltninger (§17) eller genhusning af beboerne (§18), når afdampningen fra en forurening indebærer en indeklimapåvirkning, der af embedslægen vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko. Samtidig har amterne med udgangspunkt i Jordforureningsloven mulighed for at gennemføre afværgeforanstaltninger rettet mod en uacceptabel indeklimapåvirkning, idet boligen kan opfattes som et indsatsområde (jf. Jordforureningslovens §6). Med afsæt i ovenstående kan luftrensere anvendes, når kommuner i medfør af Byggelovens §17 påbyder udbedring af mangler ved en bolig, så den kan anvendes uden fare for beboerne, eller når amter i medfør af Jordforureningslovens §6 vælger at foretage en »prioriteret indsats« med henblik på at nedbringe indeklimapåvirkningen som følge af afdampning fra en underliggende jord- og/eller grundvandsforurening. Anvendelse af luftrensere til afhjælpning af indeklimapåvirkninger kan således være interessant for medarbejdere i såvel amtsligt som kommunalt regi.

104 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

- Fremtidens ledelsesværktøj - Samarbejde på tværs af vejbestyrelser - Effektiv udnyttelse af vejforvaltningens investeringer

ministration Vejad Gravetilladelser

tio n

WebGT

rma

Jobmanager

Vinterman Tværprofilregister

Basisregister

SIGLYS/ VEJLYS

Trafikregister

Vejudstyrsregister

Mastra

Råden over vejarealet

105 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

ig he

VEJOPS/ StiOPS

Krydsregister

DRAINMAN

yn d

Grøntvedligehold

Fælles uheldssystem

VEJBUD

DANBRO

Belægningsregister

Ruteregister

Drif

Kvikinfo

VIMS

h er k ik ks i f Tra

105

BOKS-2: Luftrenserens funktion og bestanddele Luftrenseren består af et støvfilter, en ventilator og et aktiv kulfilter, som er monteret i et lydisoleret kabinet. Luftrenserens funktion er baseret på, at ventilatoren kontinuert trækker rumluft gennem kulfiltret, hvorved gasformige organiske forureningskomponenter adsorberes på filtret. Den rensede rumluft recirkuleres til opstillingslokalet, hvorved den samlede koncentration af forureningskomponenter reduceres (fortyndingsprincippet).

koncentrationen af PCE i rumluften. Disse undersøgelser er gennemført ved både høje og lave startkoncentrationer i forsøgsrummet. Ved en høj startkoncentration i forsøgsrummet på ca. 20 mg PCE/m3 viste laboratorieundersøgelsen, at luftrenseren var i stand til at nedbringe PCE-koncentrationen i forsøgsrummet fra ca. 20 mg/m3 til ca. 2 mg/m3. Under forsøget blev der opretholdt en konstant emissionsrate af PCE. I afkastluften umiddelbart efter luftrenserens kulfilter blev der målt en væsentlig lavere koncentration, ca. 0,2 mg/m3 (før opblanding med den øvrige rumluft). Ved en lav startkoncentration på ca. 200 μg/m3 var luftrenseren i stand til at nedbringe PCE-koncentrationen i forsøgsrummet til ca. 60 μg/m3. I afkastluf-

Ventilator

Støvfilter

Aktiv kulfilter

BOKS-4: Ordforklaring qrenser:

qrum: Crum, L: Crum:

Volumenstrømmen gennem luftrenserens ventilator. Volumenstrømmen angiver den luftmængde, som via ventilatoren passerer gennem luftren seren. For laboratorieundersøgelsen varierede qrenser mellem 70 og 110 m3/h. Udelufttilførslen til forsøgsrummet. Ved laboratorieundersøgelsen var qrum konstant 25 m3/h. Koncentrationen i rumluften med luftrenser. Koncentrationen i rumluften uden luftrenser. Ved laboratorieunder søgelsen var startkoncentrationen i forsøgsrummet hhv. 20 mg PCE/m3 og 200 µg PCE/m3.

ten umiddelbart efter luftrenserens kulfilter blev der målt koncentrationer på 12 μg/m3 (før opblanding med den øvrige rumluft). Ved de udførte forsøg var luftrenseren således i stand til at reducere PCE-koncentrationen i forsøgsrummet til mellem

BOKS-3: Karakteristika ved tetrachlorethylen Tetrachlorethylen (PCE), hører til gruppen af chlorerede opløsningsmidler, der er kendt for at give anledning til uacceptable indeklimapåvirkninger. PCE har en række sundhedsrelaterede og uønskede egenskaber, idet stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende og i høje koncentrationer bl.a. kan give anledning til hovedpine, opkastninger samt irritation af øjne og luftveje. Miljøstyrelsen har fastsat et afdampningskriterium for PCE på 6 μg/m3. Kriteriet er et mål for det afdampningsbidrag til indeklimaet, som en forurening må give anledning til. Afdampning af PCE, og dermed risiko for indeklimapåvirkning, forekommer typisk nær renseriejendomme, hvor stoffet har været anvendt som rensemiddel. Afdampning af PCE kan eksempelvis ske som følge af spild eller uheld med håndteringen af rensemidlet, som utilsigtet er spredt til den underliggende jord og grundvand. PCE spredes i jord- og grundvandsmiljøet, og herfra kan det afdampe og trænge ind i ovenliggende beboelser.

106

10% og 30% af startkoncentrationen. Ovennævnte undersøgelser blev gennemført under forhold, hvor udelufttilførslen til forsøgsrummet var konstant, og hvor volumenstrømmen gennem luftrenserens ventilator blev varieret under kontrollerede forhold. For en nærmere beskrivelse af de gennemførte undersøgelser, herunder målemetoder og udstyr, henvises til /ref. 2/. På baggrund af de gennemførte laboratorieundersøgelser kunne det konkluderes, at volumenstrømmen gennem luftrenserens ventilator (qrenser) og udelufttilførslen til forsøgsrummet (qrum) er de

primære parametre, som har indflydelse på luftrenserens effektivitet. Undersøgelserne førte til opstilling af en sammenhæng mellem qrenser, qrum og luftrenserens effektivitet. Luftrenserens effektivitet kan udtrykkes som forholdet mellem PCE-koncentrationen i rumluften med luftrenser (Crum, L) og PCE-koncentrationen i rumluften uden luftrenser (Crum). Idet forholdet mellem Crum, L og Crum er et udtryk for, hvad PCE-koncentrationen kan reduceres til, illustrerer figur 1 sammenhængen mellem qrenser/qrum-forholdet og luftrenserens effektivitet. Af figur 1 ses eksempelvis, at hvis luftrenseren opstilles i et rum og indstilles med en volumenstrøm (qrenser) svarende til det dobbelte af udelufttilførslen til dette rum (qrum), således at qrenser/qrum = 2, vil luftrenseren forventeligt være i stand til at reducere koncentrationen i rummet til ca. 35% af den oprindelige koncentration, svarende til en rensegrad på 65%. 106 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Ê -«iV > iÀ\ s

*ORD OG GRUNDVANDSFORURENING

-ILJ UNDERS GELSER OG RISIKOVURDERING I FORHOLD TIL OMGIVENDE MILJ

«iÌi ViÀ\

4ROV RDIG OG UAFH NGIG R»DGIVNING

3KR DDERSYEDE L SNINGER

&OKUS P» KVALITET OG KONOMI ( JT KVALIlCEREDE MEDARBEJDERE

-ILJ M SSIG DUE DILIGENCE

)NDUSTRIMILJ

6ANDFORSYNING OG VANDBEHANDLING

, SER OPGAVER B»DE NATIONALT OG INTERNATIONALT

&ORURENINGSOPRENSNING HERUNDER IN SITU OPRENSNINGER

"YGGEMODNING AF FORURENEDE GRUNDE

q !RBEJDSMILJ

Ûi` Ì À\Ê Ê Ê Ê Ê

ÜÜÜ°`}i°`

Ê >À Ê V Ê Ê Ê > >ÀÊ±Ê Ê >À Ê V Ê Ê Ê > Ê±Ê Ê > Ì VÊ- Ê> `Ê Û À i ÌÊ Ì>Õi

107 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

107

Figur 1: Luftrenserens effektivitet, udtrykt som forholdet mellem koncentrationen i rummet med luftrenser (Crum, L) og uden luftrenser (Crum), er en funktion af forholdet mellem volumenstrømmen gennem luftrenseren (qrenser) og udelufttilførslen til rummet (qrum).

En forøgelse af qrenser/qrum-forholdet, som kunne være et mål med henblik på at opnå en større rensningsgrad, vil teoretisk kunne opnås ved enten at øge qrenser eller at reducere qrum. I praksis vil en reduktion af qrum imidlertid ikke resultere i en større rensningsgrad, idet Crum samtidig vil blive forøget (udeluftlilførslen, qrum, er medvirkende til at reducere koncentrationen i rummet). En forøgelse af qrenser/qrum-forholdet må derfor ske gennem en forøgelse af volumenstrømmen gennem luftrenseren, evt. opnået ved opstilling af flere luftrensere. Udelufttilførslen for en aktuel bolig er normalt ikke kendt på forhånd. Udelufttilførslen kan måles med anvendelse af sporgasteknik, men som nødløsning kan det være nødvendigt at skønne dens størrelse ud fra kendskab til boligens indretning, anvendelse og øvrige beskaffenhed. Det kan være særdeles vanskeligt at skønne udelufttilførslen til en bolig. Med henblik på at muliggøre et realistisk skøn for udelufttilførslen har Statens Byggeforskningsinstitut, Storstrøms Amt og NIRAS indsendt en projektansøgning til Miljøstyrelsens Teknologipulje. Ansøgningen vedrører udarbejdelse af et dimensioneringsværktøj til bestemmelse af qrum ud fra oplysninger om boligen, beboerne og disses vaner /ref. 3/. Det er hensigten, at qrum således skal klassificeres ud fra oplysninger, der kan indsamles ved en besigtigelse på ejendommen og et interview med beboerne. Med dette værktøj vil det i endnu større grad være muligt at forudsige effekten af en afværge med opstilling af luftrensere. 108

Kan opstilling af luftrensere give det ønskede resultat? Når et amt, en kommune eller en rådgiver ønsker at opstille luftrensere i en bolig med henblik på at reducere en uacceptabel indeklimapåvirkning med eksempelvis PCE, er det muligt at anslå den forventede effekt, herunder vurdere det nødvendige antal luftrensere, ud fra figur 1. Før opstilling af luftrensere vil der som udgangspunktet være gennemført indeklimamålinger i boligen. Disse målinger dokumenterer den aktuelt forekommende forureningskoncentration i indeklimaet (Crum). På baggrund af oplysninger om den aktuelle bolig (volumen af opstillingsrum), det antal luftrensere, der forventes opstillet, og disses volumenstrøm samt en skønnet eller målt værdi for udelufttilførslen kan det med afsæt i figur 1 anslås, hvor stor en koncentrationsreduktion det er muligt at opnå. Med forskellige valg af luftrensere (antal og volumenstrøm) samt forskellige skøn af udelufttilførslen og den deraf afledte koncentrationsreduktion er det via en iterativ proces muligt at træffe en kvalificeret beslutning vedrørende opstilling af luftrensere. Et eksempel er en bolig med et volumen på 250 m3 (110 m2, lofthøjde 2,3 m), hvori der er registreret en PCE-koncentration i indeklimaet på 100 μg/m3. Boligen, som er et enfamiliehus, antages at have en samlet udelufttilførsel på 0,4 h-1, svarende til at boligen tilføres 100 m3/h. Hvis der i denne bolig opstilles tre luftrensere med en samlet volumen-

strøm på 255 m3/h, vil forholdet mellem volumenstrømmen gennem luftrenserne og udelufttilførslen til boligen være ca. 2,6. Af figur 1 fremgår det, at luftrenserne forventeligt vil kunne reducere PCE-koncentration til ca. 30% af den oprindelige koncentration, svarende til en PCE-koncentration i indeklimaet på 30 μg/m3. Med afsæt i et regneeksempel som det ovenstående vil amter, kommuner eller rådgivere have en mulighed for på forhånd skønsmæssigt at vurdere, om en midlertidig afværge med anvendelse af luftrensere vil kunne give det ønskede resultat.

Sammenfatning På baggrund af de gennemførte afprøvninger med opstilling af luftrensere og konklusionerne fra den udførte laboratorieundersøgelse vurderes det, at luftrensere med fordel kan anvendes som afværgeforanstaltning hvad angår reduktion af en uacceptabel indeklimapåvirkning med organiske forureningskomponenter. Det skal pointeres, at luftrenserne har deres styrke som en akut afværgeforanstaltning, idet de kan opstilles på kort tid. Det skal samtidig bemærkes, at opstillingen af luftrensere ikke fører til en permanent forureningsfjernelse, og derfor kun bør betragtes som en midlertidig foranstaltning indtil en anden og mere permanent afværge etableres. 108 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

BOKS-5: Illustrationer Billederne her viser eksempler på opstilling af luftrensere i beboelser. Billederne er taget i forbindelse med de første erfaringer med brugen af luftrensere /ref. 1/.

Som det fremgår af denne artikels overskrift, vurderes luftrenserne i særdeleshed at kunne anvendes til at tage toppen af en uacceptabel indeklimapåvirkning og derved kunne »afbøde« behovet for genhusning. ■

109 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Referencer /ref. 1/Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning. Miljøprojekt Nr. 750, 2003. Miljøstyrelsen, 2003. /ref. 2/Laboratorieundersøgelser af luftrenserens effekt over for tetrachlorethylen. Miljøprojekt nr. xxx. Miljøstyrelsen, 2006. Endnu ikke udgivet.

/ref. 3/Forslag til Teknologiprojekt 2006: Anvendelse af luftrensere til reduktion af uacceptabel indeklimapåvirkning - et dimensioneringsværktøj. Ansøgning til Miljøstyrelsens Teknologiprogram, 24. april 2006.

109

Kompostering og organisk affald Af driftschef Finn Andersen, Odense Renovationsselskab A/S

De fleste anlæg, som i dag komposterer biomasse, har på mange områder optimeret driften og besidder en viden, som gør, at de er i stand til at producere et næringsrigt kompostprodukt. Men en synliggørelse af problemstillingerne omkring kompostering er vigtig, herunder at der skabes en konkret og åben debat vedr. målemetoderne og kravene til lugtemission fra komposteringsanlæggene, hvis vi skal komme frem til langtidsholdbare løsninger.

Udbringning af biomasse direkte på landbrugsjord gav i midten af 90’erne en del problemer og bekymringer bl.a. grundet biomassens indhold af miljøfremmede stoffer. Deponering var på daværende tidspunkt mange kommuners eneste alternativ til udbringningen på landbrugsjord. På baggrund af dette iværksatte Odense Renovationsselskab A/S (ORS) og Odense Vandselskab A/S i samarbejde med RAMBØLL undersøgelser af, hvordan man gennem samarbejde i kommunen kunne håndtere biomassen på en miljømæssig og samfundsmæssig optimal måde. Et forsøgsprojekt i perioden 19971998, hvor der blev komposteret 7.000 tons biomasse, skulle dels vise, om de miljøfremmede stoffer blev nedbrudt i 110

forbindelse med komposteringen og dels give driftserfaringer, som kunne anvendes i forbindelse med etablering af et anlæg i fuld skala til kompostering af 38.000 tons biomasse årligt på Odense Nord Miljøcenter (ONM). Resultaterne af forsøgene med nedbrydning af miljøfremmede stoffer var meget positive. De viste, at miljøfremmede stoffer blev nedbrudt ved kompostering, samt at det var muligt at skabe en næringsrig kompost med en bred jordbrugsmæssig anvendelse uden betydelig indhold af patogener, parasitter eller tungmetaller. På baggrund af forsøgene etablerede ORS et anlæg til kompostering af biomasse fra Odense Vandselskab A/S’ tre renseanlæg. Anlægget blev placeret på Odense Nord Miljøcenter.

Komposteringsprocessen Selve processen foregår ved milekompostering, hvor biomassen sammenblandes med have/parkaffald og halm. Halmen udlægges først og blandes herefter med have/parkaffald. Sidst tilsættes biomassen og alle tre fraktioner sammenblandes med en milevender til en homogen masse. Oven på den færdige mile lægges et lag sigterest (rest fra sorteringen af den færdige kompost), der fungerer som et biofilter til minimering af lugt i opstarten af komposteringfasen. Milen vendes herefter en gang om ugen. Selve komposteringsfasen er færdig efter otte uger. Herefter afkøles milen i to uger efterfulgt af en eftermodningsfase på mellem ti til tolv uger. Den færdige biokompost sorteres i forskellige fraktioner alt efter, hvad det skal anvendes til. Hvis komposten skal anvendes til eksempelvis golfbaner, sorteres den traditionelt på et 5 mm sold, mens den typisk sorteres på et 20 mm sold, hvis den skal anvendes på landbrugsjord.

Udviklingen Driften og processen omkring kompostering har siden opstarten og indtil i dag været i en konstant udvikling dels på grund af stramninger i lovkravene og myndighedernes tilsynskrav og dels på grund af et ønske om hele tiden at forfine produktet og forbedre komposteringsprocessen. Ved procesoptimering kan der dog være en sandsynlighed for at processen vil afgive mere lugt. Det er derfor vigtigt at overveje om konsekvenserne af en driftsoptimering vil resultere i en øget lugtemission.

➜ 110 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

kurrencekraft nnesker og øger virksomhedens kon me og ger nin me er ytt ﬂ der n, de kommunikatio Tankegang leverer: vanebryden

Frederikshavn l Midtp

l 9900 Frederiksh unkt 40 l Postboks 39

København l Lundingsgade 10 l

F 70 12 44 13 avn l T 70 12 44 12 l

12 l F 70 12 44 13 2100 København Ø l T 70 12 44

www.tankegang.dk

Vanebrydende kommunikation skaber nye vaner hos modtagerne – for eksempel når det gælder affald, vand, traﬁk eller deres holdning til teknisk forvaltning. Vanebrydende kommunikation bryder med den gængse forestilling om kommunikation. Det rager op i bunken, så modtageren får lyst til at fordybe sig. Vanebrydende er et mix af vanedannende og banebrydende. Tankegang handler ikke med hvem som helst. Vi går efter kommuner, der ønsker at skabe forandring og udvikling. Det er forpligtende for begge parter. I skal være ambitiøse – vi skal være vanebrydende.

Vanebrydende kommunikation

I forbindelse med et af de mere omfattende forsøg blev der udtaget lugtprøver af både RAMBØLL (statisk flukskammer/hætte) og FORCE Technology (vindtunnel). Samlet set har de mange forsøg, der er foretaget på ONM vist, at det er utroligt vigtigt af have fokus på bl.a. blandingsforholdet, vendingsfrekvensen af milerne, milestørrelsen samt ikke mindst et meget detaljeret kendskab til biomassen samt de anvendte strukturmaterialer.

Tiltag for bedre kontrol med lugtemissionen Den færdige biokompost sorteres i forskellige fraktioner alt efter, hvad det skal anvendes til. Hvis komposten skal anvendes til eksempelvis golfbaner, sorteres den traditionelt på et 5 mm sold, mens den typisk sorteres på et 20 mm sold, hvis den skal anvendes på landbrugsjord.

Lugtemission fra komposteringsanlæggets processer/aktiviteter For at forbedre komposteringsprocessen med henblik på en minimering af lugtafgivelsen kræves det, at de enkelte aktiviteter følges og registreres meget detaljeret. Selv ved den bedste driftsoptimering bør man have for øje, at man aldrig bliver helt fri for lugt ved kompostering, idet dette er en organisk proces, der altid vil afgive lugt i større eller mindre grad. De processer/aktiviteter på et komposteringsanlæg, der kan afgive lugt, er: • Oplag og håndtering af råmaterialerne, spildevandsslam og have/parkaffald • Oplægning og vending af miler • Komposteringsprocessen • Sortering af den modnede kompost • Oplag af den færdige kompost. ORS har fra 2002 og indtil i dag fået foretaget lugtmålinger fra de væsentligste aktiviteter på komposteringsanlægget. RAMBØLL har primært foretaget disse målinger, men FORCE Technology har ligeledes været anvendt. Ved at have et kendskab til de væsentligste lugtkilder, har man mulighed for aktivt at gå ind og lave en forbedring på disse områder. Som nævnt er der mange processer/aktiviteter der kan afgive lugt. Inden der på ONM blev udført lugtmålinger, havde vi mest fokus på lugten fra selve komposteringsprocessen. Men efter vi har fået mere viden i form af de 112

udførte målinger, er det værd at bemærke at lugten fra processen kun udgør ca. 25 – 30 % af den samlede lugtemission fra hele komposteringsanlægget. Den resterende lugtemission stammer fra lagrene af biomasse, eftermodningsfasen, det færdige produkt, sigteresten samt strukturmaterialet i form af neddelt og ikke neddelt have/park affald. En ikke uvæsentlig kilde til lugt er oplagene af neddelt have/park affald. Lugtemissionen udgør her mellem 40 – 45 % af den totale lugtafgivelse for anlægget. Det er derfor væsentligt at have fokus på oplagene af dette strukturmateriale. På ONM neddeles der derfor kun efter, hvad der løbende anvendes i processen. Dette kræver dog et stort areal til det ikke neddelte have/park affald, da det volumenmæssigt fylder meget. De resterende aktiviteter som eftermodning, sigterest samt det færdige produkt udgør den resterende del af lugten fra processen. Umiddelbart er det ikke den store lugtemission de nævnte aktiviteter udgør, men dog er de med til samlet set at udgøre en risiko for overskridelse af, hvad myndighederne og omgivelserne kan acceptere.

Forsøg Samtidig med lugtmålingerne har ONM udført en række forsøg, hvis hovedformål har været at sammenligne forskellige udvalgte komposteringskoncepter med henblik på minimering af lugt fra komposteringsanlægget.

Med de mange driftsoptimeringer, emissionsmålinger og forsøg der er blevet, foreligger der en masse data og erfaringer, som er utroligt vigtige i bestræbelserne på at producere et godt produkt og have en velfungerende drift. For at kunne anvende og behandle disse mange data optimalt, har ONM et edb baseret Driftskontrolprogram udviklet af RAMBØLL. Driftskontrolprogrammet samler alle driftsdata og kan ud fra oplysninger om de enkelte indgangsmaterialer bl.a. beregne den mest hensigtsmæssige sammensætning af de enkelte miler. I programmet registreres alle fysiske og kemiske data for indgangsmaterialer og det færdige produkt, milernes temperaturforløb gennem komposteringsprocessen overvåges samt ikke mindst udarbejdes rapporter til dokumentering af komposteringsprocessen til internt brug samt til myndighederne. Det sidste nye tiltag, som er foretaget på ONM, er investering i lugtsimuleringsprogrammet OdorSonic. Systemet anvender vejrdata opsamlet af en avanceret vejrstation opsat på anlægget, til at foretage online beregning og visning af lugtens spredning i omgivelserne fra anlægget. OdorSonic systemet sammenkobles med Driftskontrolprogrammet. Ved denne sammenkobling vil Driftskontrolprogrammet blive opsat, således at emissionsstyrkerne for pladsens aktiviteter vil blive omregnet til en emission per tons materiale, det være sig indgangsmaterialer eller kompost. Selv om OdorSonic ikke kan give den endegyldige sandhed, så får vi et retningsgivende billede, idet programmet bygger på konkrete målinger. OdorSonic vil derfor udgøre et vigtigt procesredskab i bestræbelserne på at optimere driften. Samtidig vil det være muligt ved en eventuel klage at gå direkte ind i systemet og se, hvad den potentielle lugt112 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

emission var ved klageren på det pågældende tidspunkt.

Lovgivning på området I Miljøgodkendelsen for ONM er punktet vedrørende lugt beskrevet således: »Der må ikke fremkomme lugtgener fra anlægget«. Men hvad er lugtgener, og hvem definerer, hvornår det er et problem? Er det omgivelserne i form af naboerne, eller er det myndigheden i form af den der fører tilsynet? Da der som tidligere nævnt ikke foreligger nogen godkendt standard vedrørende lugt fra arealkilder, er det utroligt svært at forholde sig til ovennævnte, når der snakkes om noget så diffust som lugt fra komposteringsanlæg. Selv om ONM har brugt mange ressourcer på forsøg og tests og har optimeret på en lang række områder, står vi stadig noget usikkert overfor fremtiden. Hverken virksomheder eller myndigheder har nogle konkrete lovkrav at rette sig efter omkring lugt og man kan frygte, at det kan munde ud i, at der vil være virksomheder, som ikke kan opnå en miljøgodkendelse til at etablere et komposteringsanlæg og meget af det organiske affald som set ud fra et miljøteknisk og økonomisk synspunkt ville være en god ide at kompostere, må derfor sendes til anden behandlingsmetode. Emission af lugt er reguleret i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af 1985. Med henvisning til ovennævnte fastsætter myndighederne oftest en

Biomassen sammenblandes med have/parkaffald og halm. Halmen udlægges først og blandes herefter med have/parkaffald. Sidst tilsættes biomassen, og alle tre fraktioner sammenblandes med en milevender til en homogen masse. På billedet ses milevenderen i arbejde.

grænseværdi for lugtemission på 5 LE/m3 i boligområder og 10 LE/m3 i industriområder. Men når der snakkes om lugt fra arealkilder, hvorunder kompostering i åbne miler henhører, er det straks lidt mere abstrakt at udføre en måling set i forhold til lugt fra punktkilder. Miljøstyrelsen er i gang med at revidere lugtvejledningen med henblik på at skabe mere klare regler på området.

Dette hilses meget velkomment. Hvordan det vil blive skruet sammen i forbindelse med lugt fra arealkilder er spændende at følge. Det er i hvert fald vigtigt, at komposteringsanlæggene synliggør sig og fremfører de synspunkter, de måtte have til en fremtidig regulering, så der også i fremtiden er plads til komposteringsanlæg. ■

DAKOFA-konference

Nedtælling til 2007 Tirsdag den 29. august 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V 1. januar 2007 træder kommunalreformen i kraft. Det udløser en række ændringer af regelgrundlaget for miljøreguleringen, herunder godkendelse af affaldsbehandlingsanlæg og en række nye opgaver for kommunerne på jordforureningsområdet, ligesom alle kommuner skal have indført kvalitetsstyringssystemer på skæringsdagen. Hertil kommer, at sammenlægningskommuner skal have gennemført en række harmoniseringer af ordninger og gebyrer.

Der redegøres for de nye regelsæt, der kommer til at virke fra 1. januar 2007, og for de udfordringer, de nye storkommuner står overfor på affalds- og jordforureningsområdet samt med hensyn til kvalitetsstyring, idet også samspillet med de nye statslige miljøcentre opridses. Endelig gives input til den nødvendige formidling til såvel borgere som myndighederne imellem.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrist 22. august 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 113 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

113

Driftsikkert biogas- og komposteringsanlæg til organisk affald af forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum A/S På BioVækst ved Holbæk er 20.000 ton kildesorteret husholdningsaffald i 2004 og 2005 omdannet til biogas og kompost. Men der er plads til mere – faktisk til det dobbelte. BioVækst søger derfor løbende efter organisk affald, så vi kan udbygge anlægget til at kunne modtage dobbelt så meget -, nemlig 25.000 ton om året.

BioVækst A/S er et selskab i Solum Gruppen, som ejer og driver et lavteknologisk biogasanlæg udviklet af Solum Gruppen. Systemet kaldes AIKAN. AIKAN er et biologisk anlæg, der kan behandle mange typer organisk affald – både husholdningsaffald, industrielle restprodukter og afvandet slam. De forskellige affaldstyper kan behandles samtidigt og uafhængigt af hinanden. Princippet i AIKAN-systemet er vist i Faktaboks 1.

Hvorfor AIKAN en så god idé? Svaret er ganske enkelt, at det er bedre at bioforgasse og kompostere end blot

114

at forbrænde æbler, flæskestege og andet organisk affald. Ganske vist kommer der også energi ud af forbrænding – også af grønt affald; men der skal fordampes meget vand, og forbrændingen efterlader også mange tons slagger og giftige røggasser. Det er hverken miljømæssigt rigtigt eller i tråd med Europas politiske intentioner. Der er i Europa en stigende erkendelse for behovet for både mere miljørigtig energi – og for egen produktion af energi – ikke mindst biogas. På BioVækst afbrændes gassen i en gasmotor, og elektriciten leveres til det lokale net, mens varmen genbruges til

opvarmning i administrationsbygning og i processen. Når anlægget på BioVækst er fuldt udbygget vil det kunne dække elektricitetsbehovet i 3000 husstande. I Faktaboks 2 kan du se, hvad man kan få ud af de 100 kg madaffald, som du producerer hvert år, hvis det behandles på BioVækst.

Sådan fungerer systemet hos BioVækst 1. Affaldet tilsættes strukturmateriale og indlægges i et 600 m3 stort procesmodul 2. Affaldsmassen overvandes i procesmodulet, og væsken føres over i reaktortanken 3. I reaktortanken sørger metandannende bakterier for biogasproduktion 4. Biogas afbrændes løbende i en gasmotor for produktion af el og varme. 5. Affaldet ligger fortsat urørt i modulet og der trækkes luft igennem affaldet 6. Når affaldet er tilstrækkeligt omsat køres det ud til eftermodning i et lagermodul 7. Komposten sorteres

114 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

AIKAN - et robust og driftsikkert system Anlægget er lavteknologisk, og er opbygget af standardelementer. Det mobile udstyr og de benyttede maskiner er ligeledes standardudstyr. Dermed sikres, at den daglige drift er robust, stabil og gør det enkelt at håndtere.

Stor interesse fra udlandet De fremtidsorienterede og bæredygtige energi- og miljøaspekter har sammen med den lavteknologiske løsning og en lav anlægsinvestering betydet, at BioVækst’s ry har spredt sig i det store udland. Anlægget har haft besøg af delegationer fra Grønland, Sverige, Norge, Letland, Lithauen, England, Bulgarien, Thailand, Sydkorea, Kina, Malaysia, Vietnam og New Zealand. Desuden har der været besøg af 40 topembedsmænd fra hele EU inkl. ansøgerlande i forbindelse med en dansk afholdt EU-konference om affald. Besøgene har affødt, at anlæg nummer 2 blev startet op i Elverum i Norge i juni 2005. I Elverum behandles 30.000 tons organisk dagrenovation årligt.

Også med i forsøgsaktiviteter I 2004 blev der gennemført håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen. Projektet belyser logistiske, miljømæssige og økonomiske aspekter ved en særskilt indsamling af det organiske affald. Projektet foregik i Holbæk-området og affaldet blev behandlet på Bio-

Vækst. Rapport om projektet kan hentes på www.biovaekst.dk Der blev i 2005 gennemført forsøg med modtagelse og behandling af usorteret dagrenovation fra affaldsselskabet I/S nomi. Der blev modtaget og behandlet ca. 650 tons usorteret dagrenovation. Projektet viste bl.a., at anlægget også er i stand til at håndtere usorteret dagrenovation. Forsøget gentages i 2006 med særlig fokus på gaspotentialet og brændværdien i den frasorterede uorganiske del. I efteråret 2005 blev der tilført 760 tons afvandet slam fra Odense Renovation Nord med fokus på dokumentation af kompostkvalitet og lugtemission ved behandling i et AIKAN-anlæg. Også dette forsøg forløb tilfredsstillende, og viste at AIKAN-anlægget kan håndtere lugtemitterende slam og producere kompost af god kvalitet. Solum Gruppen har desuden deltaget i et LIFE-projekt, hvor der er leveret Kildesorteret Organisk Dagrenovation til BioVækst fra Københavns Kommune. Projektet omfattede desuden Årstiderne, KVL, og KTH i Sverige som partnere. Projektets fokus var indsamling, behandling og recirkulering af byernes organiske affald. Projektet er afsluttet med udgangen af februar 2006.

Hvem er Solum Gruppen Solum Gruppen blev etableret i 1986. De første år var kerneforretning kompostering af have- og parkoverskud. Det førte til et tæt samarbejde med universiteter og sektorforskningsinstitutioner og til udvikling af bl.a. AIKAN-systemet.

Hver dansker producerer hvert år mere end 100 kg madaffald. Det kan blive til energi og kompost: Elektricitet 100 kg madaffald kan omdannes til knap 30 kWh elektricitet. Det svarer til et nyt køleskabs forbrug i en måned. Varme 100 kg madaffald kan omdannes til varme – 140 MJ svarende til én opvarmning af et 1.000 liters o badebasin til ca. 30 celsius. Kompost 100 kg madaffald kan omdannes til 40 kg kompost. Komposten indeholder 400 gram kvælstof, 50 gram fosfor, 140 gram kalium og 25 kg organisk stof. Biofuel En Volvo S60 Bifuel kan kører 99 km på metan fra 100 kilo madaffald.

I dag behandler og forædler Solum Gruppen omkring 500.000 tons organiske restprodukter om året. Vækstmedierne afsættes til golf- og fodboldbaner, anlægsgartnere, landbruget samt amter og kommuner. Solum Gruppen består af 14 selskaber i Danmark, Norge og Sverige. Gruppen driver desuden rådgivning indenfor kompostering, organiske processer og græspleje samt indenfor miljøledelse. ■

AFFALD 2007 Konference og årsmøde

Total renovering 5., 6. og 7. marts 2007 på Nyborg Strand

115 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

115

Nyt værktøj til tilsyn med drikkevandskvaliteten Af Claus Kofoed Pedersen, Haderslev Forsyning, Marcus Tranbjerg, Orbicon og Ole Frimodt Pedersen, Orbicon Kommunernes tilsyn med vandværker og drikkevandskvalitet vil blive yderligere presset i de kommende år. Det skyldes den øgede bevidsthed i befolkningen omkring drikkevandskvalitet og sammenlægningen af kommunerne. Derfor er der brug for gode værktøjer til at dokumentere og planlægge

Vandforsyningsloven forpligtiger kommunerne til at føre tilsyn med vandkvaliteten på vandforsyningsanlæg. I »Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg« har Miljøministeren sat rammerne for kommunernes tilsynsfunktion overfor vandforsyningsanlæggene. Udviklingen af en ny database – Vanddatabasen – har bidraget til at

sagsbehandlingen i Haderslev Kommune er blevet lettere og mere systematisk. I Haderslev Kommune er der 428 enkeltvandforsyninger, 24 fælles vandforsyninger for 3-9 ejendomme og 23 almene vandværker. Som led i tilsynet med vandforsyningsanlæggene modtager Haderslev Kommune ca. 375 prøvningsrapporter fra laboratorier om året. På disse prøverapporter er der mere end

4.000 parametre, der skal vurderes i forhold til kvalitetskravene til drikkevand. Ca. 45 % af prøverapporterne indeholder overskridelser på én eller flere parametre. Derfor var der et stort behov for at få analysedata gjort let tilgængelige og få sagsbehandlingen systematiseret og dokumenteret i forbindelse med tilsynene med vandforsyningerne. Med dette udgangspunkt gik Haderslev Forsyning, der fører tilsynet for kommunen, og Orbicon i 2003 sammen om at udvikle en database – Vanddatabasen - der håndterer indkomne analyser og fungerer som hjælpeværktøj i den kommunale sagsbehandling.

Funktionskrav Som udgangspunkt havde Haderslev Forsyning en række krav til databasens opbygning og funktionalitet: • Simpel brugerflade • Administration af analysedata med automatisk indlæsning og kontrol af digitale data. • Sagsbehandlingsmodul til styring af sagsbehandlingen for den enkelte vandforsyning, som samtidig giver mulighed for et overblik over hele arbejdsområdet. • Tilknyttet dokumenthåndtering til databasen. • Tematisering af vandværker og analyseresultater fra databasen på GISkort.

Ikke almene vandværker

Figur 1: Opfølgningsskema

116

Vanddatabasen er inddelt i to hovedmoduler. Et tilegnet de ikke-almene vandværker og et tilegnet de almene vandværker. I hovedmodulet til de ikke-almene vandværker er indgangsnøglen til databasen ejendommens adresse. 116 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Brugerfladen er delt op i to dele. Øverste del omhandler en ejendom, og nederste del den vandforsyning, som ejendommen får vand fra. Ejendomsoplysningerne kommer hovedsageligt fra BBR-oplysninger, suppleret med data om evt. boringer på ejendommen, fx til markvanding. Under vandforsyningen fremgår det, hvilke ejendomme der er tilknyttet vandforsyningen, og de tilhørende analyseresultater er angivet med evt. overskridelser markeret. Analysedata indlæses automatisk via STANDAT-format fra laboratoriet og kan kontrolleres af databasen for overskridelser af gældende grænseværdier. Kommunens sagsbehandlere skal derfor ikke længere foretage den minutiøse gennemgang af data, der tidligere var nødvendig. Overskridelserne af gældende grænseværdi markeres i analyseskemaet og opdateres i en aktionsliste. På opfølgningsskemaet fås overblik over sagsbehandlingen, jf. figur 1. Sagsbehandleren kan under »Sagsbehandling« notere, hvilke initiativer der iværksættes for at imødegå de konstaterede kvalitetsproblemer. Herfra er også adgang til breve m.m., der er udsendt ved sagsbehandlingen af ejendommen.

Almene vandværker Databasens andet hovedmodul håndterer de almene vandværker, jf. figur 2. Et alment vandværk er mere kompliceret indrettet end en boring til en enkel ejendom. Derfor er der også betydelig flere detaljer, som skal beskrives. Udover indgangsbilledet med stamdata er der underskemaer med beskrivelse af boringer og analyseresultater. I databasedesignet er der derudover udtræksmuligheden, »stamdatablad«, hvor alle registreringer for et vandværk, med undtagelse af analyser, kan udskrives på 3 – 4 A4-ark. Et tryk på knappen »Udskriv stamdata« sender dem til printeren.

Haderslev Kommunes erfaringer Haderslev Kommune gik ind i udviklingen af databasen, da man i efteråret 2002 måtte konstatere, at der ikke var et program på markedet, der kunne matche kommunens behov. Kommunen har brugt mange arbejdstimer på at få databasen op at stå – men allerede nu kan Haderslev Forsyning høste frugterne af arbejdet. Ale117 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Figur 2: Brugerflade for almene vandværker

ne indkøringen af databasen har medført et behov for systematisering af sagsbehandlingen. Alle relevante oplysninger om vandværkerne er samlet, og der er nu let adgang til alle de analysedata, der tidligere lå i mapper og arkiver. Ingen oplysninger er mere end to sekunder væk. Adgangen til data giver en bedre service. Når borgere kontakter kommunen med spørgsmål om vandkvalitet, får de umiddelbart svar på deres spørgsmål. Vanddatabasen har givet en væsentlig tidsbesparelse i sagsbehandlingen for kommunen. Det giver også sagsbehandleren et psykologisk bedre udgangspunkt, at alle data nu er samlet i én database med sikkerhed for, at de data, man får fat i, er opdaterede. Analysedata kan indlægges elektronisk og de kontrolleres automatisk for overskridelser. Det gør det mere enkelt

at behandle de mange prøverapporter. Desværre har samarbejdet med laboratoriet ikke fungeret tilfredsstillende. De elektroniske data fra laboratoriet fremsendes med stor forsinkelse i forhold til prøvningsrapporterne. Det betyder, at Haderslev Forsyning forsat må kontrollere papirrapporterne manuelt, men dette betragtes som et overgangsfænomen. Stamdatabladene for de almene vandværker har også vist sig at være et aktiv. Stamdatabladene er en stor hjælp ved kommunens tilsyn og ved møder med vandværker, fordi de på overskuelig måde præsenterer vandværkets data. I forhold til Haderslev Kommunes ansvar for tilsyn med vandværker og drikkevandskvalitet er konklusionen, at databasen har skabt et bedre overblik over opgaverne samt at den har bidraget til en bedre opgaveløsning og effektivitet. ■

Inspire life WestLine udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til • gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv. Tlf. 9737 3033 •

www.westline.dk 117

Forsvarlig håndtering af havnesediment! Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne Det ses mange steder i samfundet, at aktiviteter, der tidligere fuldt lovligt har fundet sted, senere bliver problematiske. Det kan også være rester af fortidens synder. Men derfor skal vi jo ikke lade regler styre, hvordan vi håndtere sediment uden skelen til om det er reelt begrundet. Lad os behandle sediment, som det det er og på en hensigtsmæssig måde.

En havn er ikke i sig selv en kilde til miljøbelastning. Men de aktiviteter, der foregår i og omkring havnen, kan medføre en belastning, og den vil havnene gøre meget for at fjerne. Et eksempel på dette er havnesedimentet - også kaldet havneslam. Sedimentet er egentlig bare sand, silt og fint materiale, som vi kender fra badeture til strande og søer. Men noget indeholder miljøfremmede stoffer, som kan stamme fra lovlige udledninger. Det kan være udledninger fra virksomheder eller regnvandsoverløb, hvilket som regel er aktiviteter, der er givet miljøgodkendelse til. Det kan også være lovligt påført skibsmaling, der slides af og lejrer sig på bunden, og som faktisk er den væsentligste kilde til TBT-indholdet (tin) i sedimentet. Det er altså lovlige aktiviteter, der har medført en tilførsel af miljøfremmede stoffer i havnenes sediment.

at vedligeholde deres sejlløb. Derved får havnen fat i sedimentet. Det meste sediment har en sådan karakter, at en flytning til søs kan foregå forholdsvis uproblematisk. Det er det, man kalder at klappe. Her får havnen en tilladelse til at rense op og placere sedimentet andetsteds på havbunden. Miljøstyrelsen har med klapvejledningen fra oktober 2005 gjort op med en hidtil forskellig administration i amterne. Det skyldes, at der ikke tidligere har været en vejledning,

Klapning De fleste danske havne har fra tid til anden behov for 118

Kolding Havn – spulefelter.

hvorfor megen sagsbehandling har været baseret på skøn. Dansk Komite for Affald (DAKOFA) har for nylig offentliggjort en undersøgelse af sediment sammenlignet med andre restprodukter, som tillades anvendt på dyrkningsjord. Miljøstyrelsens egne analyser indgår i undersøgelsens baggrundsmateriale. Undersøgelsen viser, at • havnesediment helt overvejende er rent, og ville kunne anvendes på linie med andre rene restprodukter • havnesediment er meget velundersøgt • bruges de nye kriterier for anvendelse af restprodukter, vil der være langt flere muligheder for at disponere havnesediment • indsatsen kan med fordel rettes mod hot-spots, f.eks. værfter og skibsreparation • nedbrydningstiden for PAH og tin forbindelser i sediment er relativ kort • kilderne til belastning af sediment i havne er helt overvejende spildevand og overløbsbassiner. Klapvejledningen var første skridt. Nu forestår et arbejde, hvor der skal fastsættes regler for håndtering af sediment, der lægges på de kystnære depoter/spulefelter. Her er det altafgørende for havnen og for en hensigtsmæssig og rimelig oprensning, at sedimentet betragtes selvstændigt og ikke skal presses ind i eksisterende regelsæt for lossepladsaffald og farligt affald. De danske havne renser tilsammen mellem 3 og 4 millioner m3 sediment op om året. Heraf forventes ca. 750.000 m3 at skulle på land – enten fordi der er for langt til en klapplads, eller fordi det er mere belastet end det 118 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

materiale, der kan tillades klappet efter klapvejledningen. Der er stor forskel på, hvor meget og hvor ofte havnene skal rense op. Men langt de fleste danske havne skal gøre det fra tid til anden. Særlig fjordhavne har større oprensninger og lang afstand til klappladser. Der er også store forskelle på, hvor belastet materialet er i sejlløb og de forskellig bassiner. Men næsten alle havne har med de nuværende regler for klapning brug for kystnær deponering.

Spulefelter Havnene har derfor spulefelter eller sedimentdepoter, der er ejet og betalt fuldstændigt af havnene selv. Stederne er miljøgodkendt netop til dette materiale, som er analyseret for tungmetaller etc., inden det lægges ind. Derfor ved man, hvad der kommer ind, og der er intet der tyder på, at der slipper noget ud igen gennem bunden eller siderne i spulefeltet. Når det så alligevel går galt, er det fordi der med EU's affaldsrammedirektiv og lossepladsdirektiv stilles krav om, at alle sedimentdepoter skal etableres med

119 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

membran og perkolatopsamling. Der skal være hegn om arealet, og personalet skal uddannes.

Sediment er affald Alt det skyldes, at embedsmænd i Kommissionen overfor den danske Miljøstyrelse har slået fast, at sediment er affald. Det har de gjort, fordi de er blevet spurgt af Miljøstyrelsens Affaldskontor. Fortolkningen i regelsættet er væsentlig. Skal havnene følge affaldsreglerne, har det alvorlige økonomiske konsekvenser. Det kan blive op til 10 gange dyrere for havnene at etablere et depot efter affaldsreglerne i forhold til måden, spulefelter anlægges og anvendes på i dag. For Odense Havn vil det eksempelvis betyde en fordyrelse fra 9 mio. kr. til 7090 mio. kr. Sådanne økonomiske krav vil lukke en velfungerende havn, ikke mindst fordi opgravning af sediment skal ske hvert 3-4. år.

Konkurrencesituation

vendigt, at man skeler til, hvordan andre lande fortolker reglerne, sådan at der er en lige behandling af havne. Her har det selvsagt også betydning, at de danske havne selv skal oprense, mens staten eller regionale myndigheder andre steder i Europa betaler helt eller delvist for oprensningen. Det er uforståeligt, at havnene skal etablere en losseplads for at kunne lægge sediment ind. De felter, som havnene hidtil har benyttet og som ikke længere kan accepteres i forhold til EU's affaldsdirektiv, er kystnære depoter, som er etableret på steder, hvor der ikke er grundvandsinteresser. Mange tager altså så at sige havbunden op og lægger den ved kysten. For havnene er det afgørende, at det anerkendes, at der skal findes en løsning, der ikke skyder over målet, sådan at havnene påføres store investeringer, der ikke kan begrundes miljømæssigt. Vi skal selvfølgelig have en miljømæssig forsvarlig håndtering, men den skal findes indenfor det rimeliges grænser – også de økonomiske. ■

Danske Havne konkurrerer med udenlandske havne. Derfor er det også nød-

119

Energioptimerede renoveringer:

Håbløst bagud? Af cand.scient.pol Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd

gihuse – huse der producerer mere energi end der bruges i huset.

Energioptimerede renoveringer af bygningsmassen giver samfundsøkonomisk stor effekt. Miljøet og sundheden profiterer ligeledes, men Danmark halter bagud i forhold til andre lande. Især mangler der offentlige incitamenter for energirigtige renoveringer.

Hvad mangler i Danmark?

600 byggeeksperter fra 30 lande mødtes i maj i den tyske by Hannover for at udveksle de nyeste udviklinger indenfor energioptimeret byggeri. Traditionen tro blev også den 10. internationale Passiv-

huskonference afholdt i et tysksproget land. Det er især i Østrig, Tyskland og Schweiz, at innovative byggeprojekter har blomstret de sidste 15 år, fra passivhuse over nulenergihuse til nu plusener-

Men hvad er succesopskriften til det, og hvorfor er der ikke sket noget tilsvarende i Danmark? Nogle år senere, men ikke for sent, kommer nu langsomt såkaldte BOLIG+ huse (klimaneutrale huse) på den byggefaglige dagsorden og om få år vil de også blive opført herhjemme. Bæredygtige energirigtige byggeprojekter skyder op overalt syd for grænsen. Det skyldes først og fremmest støtteordninger i de enkelte delstater og på forbundsplan. Den tyske regering og forbundsdagen har fx her til foråret vedtaget en særlig renoveringsindsats på 10,5 mia. kroner årligt, for at fremme CO2reducerende byggeri. Forøget renovering – eller modernisering – af bygningsmassen er samfundsøkonomisk ønskværdig. Det sparer milliarder af årlige driftsomkostninger og øger beskæftigelsen. Én modernisering efter passivhusstandard sparer lige så meget som tre nybyggede lavenergihuse. Med andre ord: Energirenoveringer giver både økologisk og økonomisk set mening. Sundhedsmæssigt er der ligeledes sidegevinster: Indeklimaet i energioptimerede huse med mekanisk ventilation med varmegenvinding er betydeligt bedre end i ældre bygninger uden.

Fra 238 til 37

Skitse – energivenligt ventilationssystem fra konference om passivhuse i Hannover.

120

En af oplægsholderne på konferencen, Burkhard Schulze Darup, har de sidste år renoveret ejendomme fra 1950erne, og har opnået et totalenergiforbrug på kun 37 kWh/m2/år, mod 238 kWh/m2/år før renoveringen. Resultatet er bedre end den nye danske lavenergiklasse 1 kræver. Det samme gælder et andet 120 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

vindue, som kan åbnes udad – med en U-værdi på 0,85 W/m2K. På den parallelt afholdte passivhusteknik-messe kunne man ellers bl.a. se vinduer med en samlet Uværdi på kun 0,7 W/m2K, ruden på kun 0,5 W/m2K – mod den gængse U-værdi for nye vinduer på det danske marked på 1,2 - 1,5 W/m2K. Også på ventilationsområdet kunne man betragte nyudviklinger, fx et mekanisk ventilationsanlæg med en varmegenvindingsgrad på 95 %. Konferencen afsluttede med organiserede udflugter til realiserede innovative passivhusprojekter i Hannoverområdet. Det kan kun anbefales interesserede i lavenergibyggeri at deltage på disse årlige konferencer. ■

renoveringsprojekt fra 2001, et fredet hus fra 1730, hvis årlige energiforbrug til opvarmning lå på 300 kWh/m2. I dag ligger det på kun 15 kWh/m2/år. Arkitekt Schulze Darup betoner i denne sammenhæng, at renoveringer skal gøres ordentligt: »Der skal ikke lappes – der skal moderniseres«, hvis man vil få en bæredygtig langtidsløsning. For at fremme denne form for ambitiøst byggeri kunne det udover offentlige støtteordninger være en ide at tilbyde husejere tilskud til termografier. Det kan være med til at visualisere energitabetog dermed pengetabet.

Danske passivhusvinduer 15 danskere var også med på konferencen. Tonny Skjernø fra Vipo Vinduer A/S præsenterede fx en prototype af Danmarks første passivhus-

Dansk procucerede vinduer blev præsenteret på konferencen.

Velkommen til det nye kommunale Danmark.. ..og til ENDNU FLERE MILJØOPGAVER!

FORCE Technology er en international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, den offentlige sektor, olie- og gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien og den maritime industri. Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland, Holland, USA og Brasilien.

FORCE Technology hjælper myndigheder i Danmark med miljørådgivning. Som erfaren samarbejdspartner tager vi hånd om: • vurdering af genesager

• fortolkning af Luftvejledningen

• miljøgodkendelser

• anvendelse af BAT/BREF-noter

• vurdering af luftemissioner – f.eks. lugt

• GIS-kortlægning af luftforurening

121 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

FORCE Technology Park Allé 345 2605 Brøndby 43 26 70 00 force@force.dk www.forcetechnology.com

• OML-beregninger.

121

Monitering af lossepladser:

Kan den offentlige indsats forbedres? Af Hans-Henrik Clausen & Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S (DMR).

Eksempel på erfaringer fra gennemgang af »gamle« lossepladssager

Monitering af lossepladser er utidssvarende og strukturreformen understreger behovet for at få revurderet indsatsen på området.

DMR har for Viborg Amt udført en gennemgang af den igangværende monitering af fem nedlagte lossepladser i amtet. Formålet med gennemgangen har været at kunne besvare følgende spørgsmål:

• Er de tidligere udførte risikovurderinger af lossepladserne baseret på et tilstrækkeligt geologisk og hydrogeoSammenholdes dette med, at der ofte logisk grundlag? En række amter har en igangværende er tale om forældede moniteringspro• Udgør lossepladserne en risiko for monitering på nedlagte fyld- og lossegrammer vurderes det, at der kan være arealanvendelse eller almen vandforpladser. Vores erfaring er, at undersøgelrisiko for en utilstrækkelig fokus på den syning ved de nutidige forhold, serne på mange af disse pladser er enkelte moniteringssag. Det vurderes i såfremt der antages en worst case udført for 10-20 år siden og ikke lever forureningssituation fra lossepladsen? op til nutidens standard. Desuden er det en sådan situation at være en hjælp i sagsbehandlingen med en opdateret • Er det økonomisk realistisk at fjerne vores opfattelse, at der ikke altid er risikovurdering af en lossepladssag og et forureningskilden eller den potentielopstillet kriterier for, hvilke koncentratiopdateret og lettilgængeligt monitele kilde? onsniveauer i moniteringsboringerne, ringsprogram med indbyggede alarm• Hvordan kan den nuværende monider skal initiere en yderligere indsats og og stopkriterier. tering optimeres? hvilke kriterier der skal være opfyldt for, • Hvilke alarm- og stopkriterier bør der at moniteringen kan indstilles. Denne være for den fremtidige indproblemstilling er bl.a. sats? beskrevet i to rapporter udgiProceduren for gennemganvet af Amternes Videncenter gen har været at gennemse for Jordforurening /1/ og /2/. det eksisterende datagrundProblemstillingen kan forlag bestående af tidligere værres af, at der f.eks. er sket undersøgelser og monitering ændringer i vandforsyningspå og omkring lossepladserne planer og placering af OSD og vurdere dette grundlag i siden undersøgelserne og forhold til nutidens standard, risikovurderingerne blev herunder beskrivelserne i /1/, udført. /2/ og /3/. Efter gennemførelse af Der er for alle fem lossestrukturreformen 1. januar pladser tale om, at den tidli2007 vil monitering af de gere monitering af grundvannedlagte lossepladser overgå det er en såkaldt Scenarie A fra amterne til regionerne. monitering (den tikkende Dette betyder, at styringen af bombe) /2/, dvs. at der ikke de enkelte sager sandsynliger fundet tegn på et væsentvis fremtidigt skal varetages ligt perkolatindhold i de af en anden sagsbehandler, udførte moniteringsboringer, der skal få overblik over den Kort der viser områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt private men der er oplysninger om, typisk meget omfattende indvindingsboringer og recpienter. at der er eller kan være depojournal på en lossepladssag. 122

122 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Oversigt over indvindings- og potentialeforhold på en lokalitet (til venstre) samt luftfoto, der også anvendes i kortlægningen.

neret beholdere med kemikalieaffald på pladsen. Ved gennemgangen af de fem sager blev det vurderet, at det ikke var realistisk at forsøge at lokalisere og fjerne potentielle forureningskilder på de fem lossepladser. Dette skyldes, at udbredelsen af lossepladserne i areal og dybde gjorde, at det ville være praktisk og økonomisk urealistisk at foretage opgravning og/eller undersøgelse således, at der var garanti for, at der ikke var flere potentielle forureningskilder tilbage i lossepladsen.

Der blev derefter udført en ny risikovurdering af lossepladserne dels fordi amtet ønskede en risikovurdering i forhold til en skønnet worstcase situation og dels fordi forholdene omkring lossepladserne kan have ændret sig. Der kan f.eks. i tidens løb være etableret beboelsesområder nær lossepladsens afgrænsninger eller der er udlagt OSD og vandforsyningsboringer i et risikoområde i forhold til lossepladserne. På baggrund af gennemgangen af det eksisterende datagrundlag og den opdaterede risikovurdering blev der udarbejdet følgende anbefalinger til den

fremtidige indsats på de fem lossepladser: • På tre af lossepladserne er der anbefalet supplerende undersøgelser, da grundlaget for risikovurderingen ikke blev vurderet at være tilstrækkeligt. • På fire af lossepladserne er der efterfølgende opstillet anbefalinger om ændret monitering • På to af lossepladserne var datagrundlaget tilstrækkeligt til, at der kunne opstilles alarm- og stopkriterier for den reviderede fremtidige moniteringsindsats.

➜

PRÆFABRIKEREDE BETONELEMENTER KLOAKRØR SPAREBASSINER REGNVANDSBASSINER Mål standardenhed LxBxH - 3,0m x 4,05m x 2,85m Individuelle byggemål og typer Belastning til tung trafik Enkel montage Samlinger med gummipakning Skyllesystem kan indbygges Kontakt os venligst og få tilsendt vores produktkatalog, eller besøg vores hjemmeside www.inja.dk

www.inja.dk - tlf. 62617615 post@inja.dk - fax 62617672

123 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

123

• På en losseplads blev det anbefalet at indstille moniteringen på det foreliggende grundlag.

Supplerende undersøgelser Gasspredning og afdampning af forureningskomponenter Generelt er der ikke udført tidssvarende gas- og poreluftmålinger i forbindelse med lossepladsundersøgelser fra 80´erne og starten af 90´erne. Der er således i mellemtiden opstillet nye retningslinier for gennemførelsen af risikovurderinger på gasproducerende lossepladser /3/, hvilket giver anledning til en revideret vurdering og undersøgelse af lossepladserne i forhold til potentialet for gasspredning og risiko for eksplosion eller forureningspåvirkning i bygninger På to af de fem lossepladser blev det vurderet, at gaspotentialet var utilstrækkeligt beskrevet i forhold til den nuværende anvendelse af området og det blev derfor anbefalet at udføre gasmålinger og/eller poreluftmålinger for at kunne beskrive gaspotentialet og dermed risikoen for nærliggende bygninger.

Type 1 På type 1 sagerne kan amtet med det samme spare moniteringsomkostninger da: • risikoområdet for lossepladsen har ændret sig, f.eks. er indvindingsboringer sløjfet eller OSD er ændret og moniteringsprogrammet derfor kan reduceres eller indstilles.

Type 2 På type 2 sagerne skal amtet i første omgang bruge flere ressourcer da: • de tidligere undersøgelser ikke giver et tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere risikoområdet for lossepladsen i forhold til de nuværende omstændigheder og der skal derfor udføres supplerende undersøgelser, • moniteringsprogrammet skal udvides med flere parametre og/eller hyppigere prøvetagning. Det skal bemærkes, at der på længere sigt kan blive tale om en besparelse, da der nu er opstillet stopkriterier for moniteringen, der kan afslutte en ellers tidsubegrænset monitering. Tabel 1: »Gamle« lossepladsundersøgelser og monitoreringsundersøgelser kan overordnet inddeles i to typer sager.

124

I en række tilfælde er moniteringsprogrammerne fastlagt for 10-20 år siden og er videreført uden, at der har været fokus på om moniteringen kan indstilles eller om der er behov for en yderligere indsats

Der er behov for opstilling af alarm- og stopkriterier for den fremtidige monitering Der er tilsyneladende ikke noget samlet overblik over moniteringerne, herunder moniteringens omfang, den forventede tidsperiode eller en plan for hvad man gør, hvis moniteringsdataene ændrer sig

Der er behov for opstilling af alarm- og stopkriterier for den fremtidige monitering Der er behov for opstilling af en samlet oversigt over lossepladserne indeholdende opdateret moniteringsprogram med alarm- og stopkriterier samt en oversigt over de løbende moniteringsomkostninger på lossepladserne

På nogle lossepladser har de omkringliggende fysiske forhold ændret sig, uden at moniteringen eller undersøgelserne er indrettet herefter, f.eks. i forbindelse med etablering af nærliggende boligområder eller ændring på placeringen af OSD eller vandindvindinger

Der har været behov for supplerende undersøgelser i form af filtersatte boringer og/eller gasmålinger

Nogle af de tidligere gennemførte undersøgelser har rent teknisk ikke været tilstrækkelige til at vurdere den risiko, som lossepladsen udgør og moniteringen har som følge deraf reelt ikke kunnet afdække, den risiko som lossepladsen udgør. Reelt kan den eksisterende monitering således ikke anvendes

Der har været behov for yderligere filtersatte boringer, supplerende kemiske analyser eller supplerende gasmålinger

Konklusioner fra gennemgangen af lossepladserne.

Grundvand

Konklusion

På to af de fem lossepladser blev det vurderet, at de eksisterende moniteringsboringer ikke gav en tilstrækkelig sikkerhed i risikovurderingen i forhold til vandindvindingsboringer og det blev derfor anbefalet at udføre supplerende moniteringsboringer på disse to pladser.

På baggrund af gennemgangen af de fem lossepladssager for Viborg Amt vurderes det, at de »gamle« lossepladsundersøgelser og moniteringsprogrammer overordnet kan opdeles i to typer af sager, jvf tabel 1.

Ændring af moniteringsprogram Den opdaterede risikovurdering muliggjorde en optimering af programmet for grundvandsmoniteringen. På to af lossepladserne kunne programmet reduceres til en meget begrænset monitering og på én af pladserne blev det anbefalet at indstille moniteringen helt. På de øvrige pladser blev analyseprogrammet suppleret med forureningskomponenter, der ud fra oplysninger om mulige affaldstyper vurderes at være relevante, f.eks. pesticider og nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler. Der blev på to af lossepladserne opstillet alarmkriterier for aktion. For at give amtet et overblik over moniteringstidspunkter, analyseparametre og alarmkriterier blev opgaven afsluttet med at samle disse data for de fem lossepladser i et oversigtsskema i excelformat.

Helt overordnet har gennemgangen af lossepladserne således vist: Det vurderes, at disse mangler kan være et generelt problem og at der derfor er et behov for at gennemgå de gamle lossepladsundersøgelser og bl.a. få vurderet, om undersøgelserne er fyldestgørende i forhold til de nuværende forhold og få opstillet alarm- og stopkriterier, så moniteringen kan optimeres i forhold til den ønskede miljøsikkerhed og økonomi, herunder at moniteringen indstilles, hvis en risikovurdering kan godtgøre dette. Referencer /1/ Amternes Videncenter for Jordforurening, 1998 Grundvandsundersøgelser ved fyld- og lossepladser Teknik og administration, nr. 3 1998. /2/ Amternes Videncenter for Jordforurening, 1999 Grundvandsmonitering ved ukontrollerede fyld- og lossepladser Teknik og administration, nr. 8 1998. /3/ Miljøstyrelsen, 2001 Metoder til risikovurdering af gasproducerende lossepladser Miljøprojekt nr. 648, 2001 Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.

■ 124 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Vejle Amt sælger entreprenørvirksomhed Vejle Amt har solgt sine 49 procent af aktierne til LMK VEJ og har dermed fuldført privatiseringen af sin entreprenørvirksomhed LMK VEJ vil ekspandere på vejservicemarkedet og har som en naturlig konsekvens heraf overtaget samtlige aktier i Vejle Amts Entreprenører, der i samme forbindelse skifter navn fra VAe til LMK VEJservice. - Vi har stor tiltro til, at vi skaber vækst og nye arbejdspladser i LMK VEJservice. Man kan sige, at sammensmeltningen af den offentlige

virksomhed VAE og den private LMK VEJ er afsluttet og lykkedes. Nu skal LMK VEJservice i langt højere grad end hidtil udover amtsgrænsen og deltage i kampen om markedsandelene i de nye storkommuner, i første omgang primært i Jylland og på Fyn, siger administrerende

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Grundkursus for åmænd ..............................................................................30.-31. aug. Nøgletal på renseanlæg........................................................................................31. aug. Vedligeholdelse af problemvandløb............................................................6.- ...7. sep. Ekspropriation i praksis............................................................................................6. sep. Ekspropriation til byudvikling................................................................................7. sep. Håndtering af regnafstrømning.................................................................11.-.12. sep. Vandløbsplanter ..............................................................................................11.-.12. sep. Virksomhedstilsyn og administration .......................................................11.-.12. sep. VVM - landbrug .......................................................................................................14. sep. Spildevandsaﬂedning i det åbne land ....................................................18.-.19. sep. Grundkursus i grødeskæring.......................................................................18.-.19. sep. Vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder .................................18. sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale ................................................19. sep. El på renseanlæg .....................................................................................................20. sep. Vedligeholdelse af problemvandløb .........................................................20.-.21. sep. Revision af spildevandsplanen ...................................................................21.-.22. sep. EU-udbud..........................................................................................................21.-.22. sep. Procesteknik 1 .................................................................................................25.-.27. sep. Naturbeskyttelse og administration.........................................................25.-.26. sep. Total Quality Costing.....................................................................................27.-.28. sep. Byggetilladelser på forurenede grunde...................................................28.-.29. sep. Dambrugssagsbehandling ..............................................................................2.- ...3. okt. Værktøjer til landbrugsadministration ......................................................4.- ...5. okt. Miljøfremmede stoffer på renseanlægget .........................................................5. okt. Renovering af aﬂøbssystemer.......................................................................9.-.10. okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

125 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

direktør i LMK VEJ, Claus Terkildsen. Vejle Amt besluttede for fem år siden at privatisere VAe på grund af de begrænsninger, kommunalfuldmagten pålægger en offentlig virksomhed. Amtet solgte 51 procent af aktierne, og nu følger så de sidste 49 procent, så privatiseringen er endeligt på plads, før amtet bliver nedlagt fra årsskiftet. - Formålet med privatiseringen har været at bevare virksomheden og arbejdspladserne, og processen er lykkedes. Jeg er glad for, at vores tidligere virksomhed nu bliver videreført som et 100 procent ejet datterselskab af LMK VEJ, der med købet signalerer, at man vil ekspandere og udvikle virksomheden, siger konstitueret amtskommunaldirektør i Vejle Amt og medlem af VAe´s bestyrelse, Kai Evan Jensen. LMK VEJservice har specialiseret sig i en lang række drifts- og vedligeholdelsesarbejder på og omkring veje, samt i grønne områder. - Vi udfører vejmarkering, mindre anlægsarbejder, vintertjeneste, grøn drift, vejserviceopgaver og værkstedsopgaver. Kunderne er primært Vejdirektoratet, de nye storkommuner og større private virksomheder, siger direktør i LMK VEJservice, Ulla Milling. kilde: pressemeddelse

Ny elektronisk udbudsavis KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervsog Byggestyrelsen og Konkurrencestyrelsen) har besluttet, i fællesskab, at udvikle en ny webbaseret markedsplads for udbud i Danmark - den elektroniske udbudsavis.

Den ny elektroniske udbudsavis skal afløse den nuværende udbudsavis, der er udviklet på en ældre teknisk platform (www.udbudsavisen.dk). Det vil være www.udbudsportalen.dk der til at starte med får ansvaret for at drive den ny elektroniske udbudsavis. Yderligere oplysninger på www.udbudsportalen.dk

Ny snegleguide! De fleste haveejere kender dem kun alt for godt. De forhadte iberiske skovsnegle, også kendt som dræbersnegle, der er med på Skov- og Naturstyrelsens top-10-liste over ikke-ønskede arter i den danske natur. Dræbersneglene invaderer lige nu de danske haver, og er en regulær pestilens for haveejerne, bl.a. fordi de spiser planterne. Af samme grund går mange haveejere ind på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside for at få gode råde om, hvordan man kan bekæmpe dem mest effektivt. I kampens hede kommer nogle haveejere dog til at forveksle dræbersneglene med andre snegle, som er fredede eller på anden vis er omfattet af beskyttelse. For at komme problemet til livs har Skovog Naturstyrelsen netop introduceret en særlig sneglenøgle, så haveejerne nemt og hurtigt kan skelne dræbersnegle fra andre snegle. Sneglenøglen kan findes på styrelsens hjemmeside. Nogle haveejere går tilsyneladende til angreb på alt, hvad der bare minder om en snegl for at være på den sikre side. Der er altså en lang række andre sneglearter, som utilsigtet bliver ofre i kampen mod dræbersneglen. Det 125

gælder bl.a. vinbjerg-, kildevældsvindel- og sumpvindelsnegle, som alle er fredede eller omfattet af anden beskyttelse. »Disse snegle har en vigtig rolle i naturens kredsløb. De spiser visne blade, og er samtidig føde for andre dyr. Samtidig arbejder vi jo netop for at sikre artsrigdommen i den danske natur. Der skal være plads til de hjemmehørende arter, derfor er det vigtigt, at havejerne ikke bekæmper de forkerte snegle«, siger Hans Erik Svart. Kilde: www.skovognatur.dk

Nyt værktøj mod sorte pletter Vejdirektoratet lancerer to nye internetbaserede værktøjer - Kvadratnet og Temakort - i forbindelse med udsendelsen af en Guide til systematisk ulykkesbekæmpelse. Værktøjerne kan bruges i det lokale trafiksikker-

hedsarbejde. Det ene værktøj, Kvadratnet, viser ulykkesantallet indenfor kvadrater på et digitalt kort og kan derved visualisere, hvor der sker flest uheld. Det andet værktøj, Temakort, kan overordnet vise ulykkesproblemer i kommunen i forskellige temaer. Tilsammen kan værktøjerne medvirke til, at fornuftige og økonomisk fordelagtige tiltag bliver gennemført på baggrund af få planlægningsressourcer. Guiden er især interessant for kommuner, der vil arbejde med systematisk ulykkesbekæmpelse på anden vis end - eller som supplement til - det avancerede og tidskrævende arbejde med sorte pletter. Værktøjerne er fremtidssikrede, idet man også efter Kommunalreformen vil kunne få vist ulykker på kortet i sin nye kommune. Visningen af ulykker er baseret på koordinater, ikke de administrative stedoplysninger.

KMD pumper 300 mio. i e-learning KMD vil pumpe mere end 300 millioner kroner ind i at uddanne ansatte i de nye kommuner med det, der ligner danmarkshistoriens største e-learningprojekt. Mellem 10.000 og 12.000 ansatte i landets 66 nye kommuner er i gang med det, der ligner det største og mest forretningskritiske e-learningsprojekt nogensinde. De nye kommuner kommer nemlig kun godt fra start, hvis de ansatte ved, hvordan de løser de nye opgaver, når sammenlægningerne er en realitet næste år. KMD, der skal bringe kommunerne igennem alle reformmodellerne på itområdet, bruger over 300 millioner kroner på konverteringsprogrammel til kommunalreformen og uddannelsesløsningen KIGO - Kom godt i reform. Indtil videre har KMD brugt 100 millioner kroner på projektet og holdt 1.600 møder med kommunerne. KMD Kunderservice har måttet hyre 70 nye medarbejdere alene til KIGO-projektet, og beskæftiger i dag 600. Kilde: www.computerworld.dk

randører, og de oplever, at kommunerne i stigende grad beholder opgaver på egne hænder. - Vi frygter et boom i opgaver, der bliver insourcet, fordi kommunerne får så stor overskudskapacitet og bliver så store, at mange vil sige, at det klarer de selv. Der ligger som en urkraft hos mange lokalpolitikere, at man ønsker at stå for produktionen selv, siger HTS-A’s chefkonsulent Henrik Friis til Jyllands-Posten. Ifølge regeringens målsætning skal en fjerdedel af de kommunale opgaver være udliciteret inden 2010. Det mål skal kommunerne holdes fast på, mener den konservative erhvervsordfører Per Ørum Jørgensen. Kilde: www.danskekommuner.dk

KTC nyt Runde dage I september måned kan følgende fejre: 50 år 01-09 Teknisk chef Gitte Hoeg Lunderskov Kommune 23-09 Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen Skive Kommune

Frygter manglende udlicitering Kommunerne går den forkerte vej, når det gælder udlicitering. Det mener erhvervsorganisationen HTS-A, der forudser, at de nye storkommuner vil insource i stedet for at outsource Der bliver samlet mange dygtige kræfter i de nye storkommuner. Så mange, at kommunerne lige så godt kan klare de fleste opgaver selv, frem for at udlicitere dem til private virksomheder. Det er da også tendensen, i hvert fald hvis man skal tro erhvervsorganisationen HTSA. Mange af dens medlemmer er kommunale leve126

60 år 12-09 Direktør C.E. Lund Petersen MiljøCenter Horsens I/S 13-09 Direktør Ivar Green-Paulsen Vestforbrænding I/S

Nye medlemmer 20-06 Konst. Dir. Poul Veise Bornholms Regionskommune Høringssager: I perioden 23. maj til 4. juli 06 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald ■ 126 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

Badebroer og badeanl¾g NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Advokatbistand Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

127 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forureningsundersøgelser Broer og tunneller

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Arbejdsmiljø Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk

Administrativ databehandling

Ejendomsmæglere KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

127

Leverandør til teknisk forvaltning

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsyningsog afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

128

Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

128 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Laboratorier ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

129 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Miljø Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og Vandmiljø Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

129

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Pumper ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

130

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slambehandling Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

130 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006