Stads & Havneingeniøren - januar 2004 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniĂ¸ren fagblad for teknik og miljĂ¸

JANUAR 1 u 2004

Wavin-Labko udskillere Fedtudskillere, olieudskillere Kl. 1 med colaescensfilter og lamelfilter samt olieudskillere Kl. 2.

Lav vægt Trykprøvet VA-godkendt Testet og godkendt efter europæiske standarder Stor opsamlingskapacitet Stort standard produktprogram

Til ind- og udvendig montering Indbygget slamfang Med eller uden flydestop Forberedt til montering af alarmsæt Produceret i Glasfiber (GAP) og PE

Wavinvej 1 8450 Hammel Telefon: 86 96 20 00 Telefax: 86 96 94 61 E-mail: wavin@wavin.dk www.wavin.dk

JANUAR 2004 Nr. 1 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri Brovejen 10-14, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: lpbogtryk@lpbogtryk.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Mens vi læser kommissionens rapport Ved indgangen til et nyt år og med offentliggørelsen af Strukturkommissionens rapport den 9.januar, vil læserne nok forvente, at denne leder handler om strukturen og opgavefordelingen. Mens vi læser strukturrapporten, har jeg valgt et andet emne, nemlig den fælles Vejportal. Vejdirektoratet har igennem en årrække opbygget to databaser, henholdsvis »Trafikken.dk« og »Vejsektoren.dk«. I disse to databaser kan man finde oplysninger om alle forhold, der har med vej- og trafikadministration at gøre. Det gælder således vejlovgivningen, vejreglerne, trafik- og vejrligsinformationer, motorvej, trafikuheld og meget mere. Vejdirektoratet har stillet disse to databaser til rådighed for et samarbejde med amterne og kommunerne om at udvikle og administrere en landsdækkende vej- og trafikinformationsdatabase. Vejportalen - hvortil der etableres link direkte fra amters og kommuners hjemmesider - består i dag af fire hoveddele. Foruden af de to ovennævnte Trafikken.dk og Vejsektoren.dk, af alle de oplysninger, som amterne og kommunerne løbende har indlagt om deres lokale vejnet. Og endelig består Vejportalen af et fjerde område, som omfatter særlige tjenester til brug ved vejadministrationen. Det er tanken, at dette fjerde område løbende skal udvides med nye tjenester, som parterne bliver enige om at udvikle. Men foreløbig er indlagt »Vejen i billeder«, det såkaldte VIMS-system samt graveansøgninger. Det første meget epokegørende resultat af samarbejdet er udviklingen af en særdeles effektiv søgemaskine, som på få sekunder kan finde frem til et hvilket som helst vejrelateret emne i hele landet. Den fælles Vejportal har endvidere den fordel, at den udvisker det for borgerne uoverskuelige skel, der er mellem de tre vejbestyrelser, Vejdirektoratet, amterne og kommunerne. Det er mellem parterne aftalt, at omkostningerne ved udviklingen og administrationen af Vejportalen deles i tre lige store puljer. For kommunernes vedkommende betyder det en udgift på ca. 450.000 kr. i 2003, fordelt med et tilslutningsbidrag på 10.000 kr. for kommuner med over 15.000 indbyggere, og 5.000 kr. for kommuner under 15.000 indbyggere. KTC har på kommunernes vegne tilsluttet sig samarbejdet, idet vi finder, at produktet er så godt og nyttigt, at det ikke burde være noget problem at få 60 - 70 kommuner til at tilslutte sig. Vejdirektoratet og amterne har for længst indbetalt deres andel, men da KTC ikke selv har den fornødne økonomi, og da vi ikke har en sådan organisering kommunerne imellem, at der centralt kan træffes beslutninger på den enkelte kommunes vegne, har vi i bestyrelsen gamblet og må nu konstatere, at vi trækker på de to andre parters velvilje, idet der ved årsskiftet kun er 32 kommuner, som har tilsluttet sig Vejportalen. Jeg har personligt talt med repræsentanter for en hel del kommuner. Nogle enkelte kommuner tilkendegiver, at de ikke har interesse i Vejportalen, men for langt de flestes vedkommende er der tale om, at sagen lige midlertidig er lagt til side til senere overvejelse. Jeg skal hermed på det kraftigste opfordre disse kommuner til igen at finde sagen frem og få foretaget tilmeldingen. Vejportalen bliver givet vis et uundværligt redskab i den fremtidige vej- og trafikadministration, og et helt nødvendigt led i Den digitale Kommune.

Oplag: Kontrolleret af

J. Marstrand teknisk direktør i Herning Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsiden: Rundkirken i Østerlars på Bornholm.

INDHOLD Leder Af teknisk direktør Jørgen Marstrand

Side 5

..................

Strukturkommissionen og teknik- og miljøområdet . . . . .

Så klager jeg til ombudsmanden! Af Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . .

Forvaltningsret i landzoneadministrationen Af Sanne Kjær, Naturklagenævnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Havekulturbyen – fremtidens bosætning Af arkitekt Hans Peter Hagens og Jørgen Nimb Lassen . . . . . . . 14 Den tekniske chef skal kompetenceudvikles Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune . . . 18 SIDE 14 SIDE 22

Nyt zoologisk museum i Svendborg: Byggeproces i partnering Af museumsleder Jacob Salvig, Preben Gilling og Jørn Kaltoft Nielsen, Svendborg Kommune samt Henrik Kærgaard, Niras . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Vedligeholdelse og regulering af private vandløb Af Jørgen Witt, Miljøplan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Stads- og havneingeniøren, indhold årgang 2003 . . . . . . 31 Kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen – 3 år efter Af Kirsten Hesselaa og Annegrete Schimmer, Silkeborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Nye vegetationsteknikker til bedre bymiljø Af Ulrik Reeh, Veg Tech A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

SIDE 38

Udelyspris 2003 til Odense . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kloakfornyelse og værdibevarelse – asset management Af Sonia Sørensen, Københavns Energi, Afløb og Jan Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Dimensionering og drift af slammineraliseringsanlæg Af Steen Nielsen, Hedeselskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 SIDE 44

Studietur til IBA-EMSCHER PARK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Vejforum 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

SIDE 47

Strukturkommissionen og teknik- og miljøområdet Strukturkommissionens betænkning blev præsenteret d. 9. januar i Vingstedcentret – og det ligger nu fast – hvis nogen var i tvivl – at vi får større kommuner. I forhold til de opgaver, der løses i de tekniske forvaltninger, peges bl.a. på at der skal større enheder til for at løse opgaverne fagligt bæredygtigt og med den nødvendige kompetence. Rekruttering, bl.a. på vejområdet, i den nære fremtid nævnes også som en dimension på dette.

eller i begyndelsen af 2005. Det officielle mål er, at den nye struktur skal træde i kraft d. 1. januar 2006, hvor også en ny kommunal valgperiode træder i kraft.

Kommunale samarbejder Debatten om kommunale samarbejder fik et par ord med på vejen fra kommissionens formand Johannes Due, der sagde, at alle kommuner efter kommissionens vurdering skal være store nok til at løse de samme opgaver

Offentlighedsfasen omkring Strukturog behandles i Folketinget i løbet af Opgaverne kommissionens betænkning er med efteråret 2004 og lovgivningen forvenmødet i Vingstedcentret d. 9. januar tes at være på plads i slutningen af 2004 Afgørende for hvilken struktur, ny administrativ/polisk inddeling af skudt i gang og løber i de landet der vælges, er en næste 3 måneder frem til d. fokusering på opgaverne og 7. april. De formelle høringsen vurdering af på hvilket parter bliver kommuner, niveau de løses mest henamter og organisationer, men sigtsmæssigt. Men hvilke regeringen vil ifølge indenovervejelser har Strukturkomrigs- og sundhedsminister missionen gjort sig om Lars Løkke Rasmussen også løsningen af de nuværende lytte til den ”folkelige debat”. opgaver inden for Teknik- og Fra mange sider er der dog miljøområdet – vi har kigget udtrykt ønske om en relativt på kommissionens forudsætkort proces – eller som minininger og vurderinger i begsteren udtrykte det i Vingsterænset udpluk på et par af de dcentreret – det skal foregå i centrale opgaveområder »et pænt, højt, dynamisk under Teknik- og miljøområtempo!« Ministeren tog også afsæt i det. at processen skaber usikkerGenerelt vurderes elemenhed og at et vist tempo i proter som faglig bærerdygtigcessen således også er et henhed og kompetence i forhold syn over for de mange komtil de opgaver som løses i munalt ansatte. Der synes teknisk forvaltning i betænkogså at være bred enighed ningen og der konkluderes om gennemførelse af en frivilforskellige steder, at større lig og demokratisk proces i en kommuner vil kunne løfte nærmere afgrænset periode, udfordringerne på disse når først grundlaget er på områder bedre og mere plads. effektivt. Konkret forventes de politiDefinitionen af faglig ske forhandlinger afsluttet i bæredygtighed som skrevet i Strukturkommissionens betænkning er samlet på ca. 1.500 sider. folketinget før sommerferien betænkningen er: »En faglig 5 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

bæredygtig enhed defineres som en enhed, der personalemæssigt, teknologisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt kan løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse.“

Miljøtilsynet Kompetencerne på miljøområdet har været i centrum i en årrække, med et væsentligt fokuspunkt om de små kommuners muligheder og kapacitet til at løse miljøopgaverne. Etableringen af de fælleskommunale miljøcentre og miljøsamarbejder har været et konkret kommunalt bud på løsningen af opgaverne. I strukturkommissionen betænkning tages udgangspunkt i, at de mindste kommuner »har vanskeligere ved selvstændigt at løfte en række af opgaverne på miljøområdet, da de ikke har tilstrækkelig teknisk-faglig viden til at håndtere en række miljøforhold og har vanskeligt ved at nå den nødvendige specialisering, erfaring og rutine i sagsbehandlingen.« Det har ifølge kommissionen bl.a. betydet, at nogle kommuner i forhold til myndighedsopgaverne på miljøområdet ikke fuldt ud træffer korrekte afgørelser. Betænkningen giver dog kommunerne en vis kredit for organiseringen af miljøsamarbejderne, de afbøder problemerne på området som det hedder, men det vurderes også, at »for så vidt angår myndighedsopgaverne kan samarbejderne indebærer en risiko for uklar ansvarsfordeling, ligesom mulighederne for helhedsorienteret lokalpolitisk styring og prioritering kan reduceres.« Med hensyn til løsningsmuligheder, konstateres, at med en minimumsstørrelse på kommuner med 20.000 ind-

byggere vil alle kommuner selv være i stand til at løse miljøopgaverne og ved kommuner på mindst 30.000 indbyggere - den såkaldte brede kommunemodel - vil miljøtilsynet kunne samles helt i kommunerne. Ifølge tabellen vil (en del af?) de nuværende amtslige opgaver på miljøområdet (fredning, grundvand osv) kunne varetages af regionerne.

Fysisk planlægning Også i forhold til den fysiske planlægning tages der afsæt i, at enhedernes størrelse er afgørende for evnen til at løse opgaverne med større faglig bærerdygtighed og effektivitet, og at der vil være behov for et regionalt organ til at varetage planlægningen, der vedrører større geografiske områder. Særligt på Sjælland vurderer man, at amterne i den nuværende størrelse er for små til at varetage denne planlægning.

Vejområdet Betænkningen indeholder en generel vurdering af, at vejområdet er velfungerende – »der kan ikke peges på større uhensigtsmæssigheder i den nuværende arbejdsdeling« og anerkender, at den nuværende organisering tager højde for den meget borgernære karakter, som en lang række opgaver i vejsektoren har. Det nævnes bl.a. også, at den vidensformidling og rådgivning, der er etableret og organiseret blandt andet gennem vejsektoraktiviteter, har muliggjort at færre fagpersoner i de små tekniske miljøer trods alt kan fungere hensigtsmæs-

sigt. Og dette må siges også at være en cadeau til SAMKOM-aktiviteterne. Ikke desto mindre vurderes det, at »de fremtidige udfordringer på vejområdet ligger i overvejelser om, hvorvidt de mindre vejbestyrelser...vil være i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og effektivt« og i denne sammenhæng nævnes bl.a. et stigende behov for spidskompetencer i forvaltningen omkring f.eks. teknologisk udvikling og bestillerfunktionen. Der sker en skift i opgaverne fra udførefunktioner til bestillerfunktioner. Rekrutteringssituationen, som branchen jo også er meget opmærksom på, nævnes også som en væsentlig udfordring. Men det ser umiddelbart ikke ud til at kommissionen foreslår, ændringer i antallet af vejbestyrelser, men blot at det er en forudsætning af de kommunale vejbestyrelser har en minimumsstørrelse. Som en del af udredningsgrundlaget på Vejområdet refereres også til SAMKOMs undersøgelse af organiseringen af vejområdet fra 2002. I forhold til trafikplanlægningen vurderer kommissionen, at den opsplittede struktur, som er i hovedstadsområdet, svækker den samlede koordinering og prioritering af den regionale trafik. Og så kommer Betænkningen ind på en yderligere en lang række emner som er centrale i forhold til tekniske forvaltninger – dem vil vi vende tilbage til i de kommende numre af »Stads- og havneingeniøren«. Her har du en kommentar til strukturdebatten om teknik- og miljøområdet er du velkommen til at sende den til redaktionen. Red.

Opgaveområde

Den brede amtsmodel

Den brede kommunemodel, kommuneregionsmodellen og partiregionsmodellen.

Statsmodellen

Miljøtilsyn

Uændret

Samles i kommunerne. Evt. visse meget specialiserede opgaver i regionerne.

Miljø i øvrigt (fredning, grundvand, naturpleje mv.)

Uændret

De nuværende amtslige opgaver i regionerne.

De nuværende regionale opgaver samles i staten.

Fysisk planlægning.

Uændret

Overordnet regionplanlægning i regionerne. Større kompetence til kommuneplanerne

Overordnet regionplanlæg ning i staten. Større kompe tence til kommuneplanerne.

Veje

Overordnet vejnet i staten. Resterende statslige veje til amterne. Uændrede opgaver i kommunerne.

Uændret.

De amtslige veje fordeles mellem stat og kommuner.

Tabel: Opgavefordelingen i kommissionens hovedmodeller med ændre opgavefordeling. Uddrag af væsentligste opgaveområder, Teknik- og miljøområdet.

6 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Teknik og miljø

Politisk Forum 2004 - opbrud eller gennembrud? KL og KTC indbyder landets tekniske udvalg til en 2-dages konference om fremtidens kommunale strukturer og opgaver den 29.- 30. april 2004 i Odense Congress Center.

Strukturkommissionens anbefalinger forventes at få radikale konsekvenser for kommunestyret i Danmark. Med denne konference ønsker KL og KTC at sætte fokus på konsekvenserne på teknik- og miljøområdet. På det tekniske område er mange opgaver delt mellem amter og kommuner, men hvem skal have ansvaret i fremtiden og hvorfor? Hvilke muligheder rummer en kommunalreform, og hvad risikerer at gå tabt? Hvilken position og indflydelse vil teknisk udvalg få i fremtidens kommune? Kommunale toppolitikere, ministre og industrifolk giver deres bud på disse og andre spændende spørgsmål. Krydret med god underholdning og hyggeligt samvær lægges der op til et par spændende dage i Odense. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen ved den 29.-30. april 2004.

7 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Så klager jeg til ombudsmanden! Af kontorchef Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Folketingets Ombudsmand behandler hvert år mange sager inden for teknik- og miljøområdet. Men hvad bliver der klaget over, og hvad gør ombudsmanden ved klagerne?

Der er nok ingen kommuner som ikke har oplevet, at utilfredse borgere har truet med at klage til ombudsmanden. Folketingets Ombudsmand er en velkendt figur der af mange bliver betragtet som den lille mands advokat. Ofte er det kommunernes teknik- og miljøforvaltning som borgerne er utilfredse med. Helt nøjagtigt 24 pct. af samtlige klager over kommunerne som ombudsmanden modtog i årene 19992002, drejede sig om kommunernes teknik- og miljøforvaltning. Kun socialog sundhedsområdet nåede højere med 37 pct.

Ombudsmanden har fra starten i 1955 behandlet klager over statslige myndigheder, men tidligere havde ombudsmanden kun begrænsede muligheder for at behandle klager over kommunerne. Det blev ændret i 1997, så der nu ikke er forskel på kommunale og statslige myndigheder. Det ville være en overdrivelse at sige at denne ændring af ombudsmandens kompetence blev mødt med begejstring i den kommunale verden. Mange har nok ment at der i forvejen var tilstrækkeligt med klageorganer, tilsynsmyndighe-

Folketingets Ombudsmand fik i 1997 udvidede beføjelser til at behandle klager over kommunerne.

der og andre kontrolinstanser. Var det virkelig nødvendigt med én til? I dag er det dog almindeligt accepteret at ombudsmanden kan behandle klager over en kommune, men hvad er det egentlig der bliver klaget over, og hvad gør ombudsmanden ved klagerne?

Procedureregler i fokus På det tekniske område er det ikke mindst procedurereglerne som er i fokus. Mange af de klager ombudsmanden modtager på dette område, drejer sig om, at en kommune ikke har fulgt den procedure som loven foreskriver. Det hænger bl.a. sammen med at lovgivningen indeholder talrige regler om den fremgangsmåde kommunerne skal følge i forskellige typer af sager. Sagerne bliver særligt komplicerede fordi det i mange tilfælde ikke er nok at kommunerne overholder de procedureregler som den relevante lov indeholder. Det er også nødvendigt at følge de procedureregler som findes i den generelle lovgivning, bl.a. forvaltningsloven. For nogle år siden behandlede ombudsmanden f.eks. en sag hvor en kommune havde givet dispensation fra nogle bestemmelser om bygningshøjde i en lokalplan. Planloven indeholder regler om naboorientering som gælder i sådanne sager, og dem havde kommunen ikke???? fulgt. Sagen blev indbragt for Naturklagenævnet som anså kommunens afgørelse for lovlig, men ombudsmanden var ikke enig med Naturklagenævnet og kommunen. Han påpegede, at kommunen burde have foretaget partshøring efter reglerne i forvaltningsloven inden der blev givet dispensation. Kommunen skulle altså både følge reglerne i planloven om naboorientering og reglerne i forvaltningsloven om

‹ 8 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

partshøring. Efter henstilling fra ombudsmanden genoptog Naturklagenævnet sagen og fulgte ombudsmandens forståelse af reglerne. Et tilsvarende problem dukkede op i en anden sag som ombudsmanden har behandlet for nylig. Den drejede sig om en kommune som havde indkaldt til vejsyn i forbindelse med istandsættelse af en privat fællesvej; ombudsmanden gjorde opmærksom på, at kommunen ikke kunne nøjes med at følge reglerne i privatvejsloven om vejsyn, den burde også have fulgt reglerne i forvaltningsloven om partshøring.

Er der hjemmel? Men ombudsmanden nøjes selvfølgelig ikke med at vurdere om procedurereglerne er blevet overtrådt. Han ser også på om de beslutninger som myndighederne træffer, er lovlige efter deres indhold. Ombudsmanden bedømmer altså om loven er blevet fortolket rigtigt, og om den er blevet anvendt rigtigt i den konkrete sag. I en sag som ombudsmanden tog stilling til for nogle år siden, udskiftede en grundejer en del af en privat vandløbsledning sådan at en betonledning blev erstattet med en PVC-plastledning med en lidt større diameter. Både kommunen og Miljøstyrelsen mente at der var tale om en regulering af vandløbet som krævede en godkendelse efter vandløbsloven, men den opfattelse tilsidesatte ombudsmanden. Han udtalte at en reparation i form af en udskiftning af en eksisterende rørledning, uden at vandløbet herved ændres, falder uden for området for regulering. Miljøstyrelsen havde desuden henvist til en regel i vandløbsloven som angår omlægning af rørledninger, men ombudsmanden afviste at denne bestemmelse kunne bruges da den kun var anvendelig for offentlige vandløb. Ombudsmanden henstillede at Miljøstyrelsen genoptog sagen. Herefter genoptog styrelsen sagen og fulgte ombudsmandens fortolkning af loven. I en anden sag havde en amtskommune i forbindelse med en udstykning givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen. Dispensationen blev givet i henhold til amtets almindelige praksis på området, men ombudsmanden kritiserede denne praksis for ikke at være i overensstemmelse med loven, og han fastslog at dispensationen stred mod naturbeskyttelsesloven. Ombudsmanden henstillede, at amtet ændrede grundlaget for sin administration af strandbeskyttel9 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Folketingets Ombudsmand påser bl.a. at kommunerne følger god forvaltningsskik.

seslinjen så den blev bragt i overensstemmelse med loven, og amtet fulgte denne henstilling.

Frist for klage Der er en frist på et år for at klage til ombudsmanden, og man skal først have udnyttet eventuelle klagemuligheder i det administrative system. Ombudsmanden kan ikke træffe bindende afgørelser, han kan altså kun give udtryk for sin opfattelse af sagen og eventuelt kritisere myndighedernes behandling af sagen. Desuden kan ombudsmanden henstille at myndighederne genoptager behandlingen af sagen. Selv om ombudsmanden ikke kan træffe bindende afgørelser, er det almindelig praksis, at myndighederne accepterer ombudsmandens udtalelser og følger hans henstillinger. Hvis en myndighed undtagelsesvis afviser at følge en henstilling fra ombudsmanden, kan han henstille at Civilretsdirektoratet giver den berørte borger fri proces til en retssag. Sådanne henstillinger til Civilretsdirektoratet følges i praksis uden undtagelse.

God forvaltningsskik Ombudsmanden tager ikke kun stilling til om myndighederne har brudt lovgivningen. En anden betydningsfuld opgave for ombudsmanden er at påse at myndighederne følger god forvaltningsskik, og han har talrige gange kritiseret myndigheder som har forsyndet sig mod god forvaltningsskik. Eksempelvis har ombudsmanden flere gange kritiseret både kommuner og andre myndigheder for at skrive til bor-

gerne på en måde som ikke var i overensstemmelse med kravet om at vise borgerne venlighed og hensynsfuldhed. Og for nogle år siden modtog ombudsmanden en klage over, at en kommune ikke førte journallister i bl.a. lokalplansager. Ombudsmanden bad kommunen om en udtalelse, og kommunen skrev at den arbejdede på at indføre et elektronisk journaliserings- og dokumenthåndteringssystem inden for ca. et år. Ombudsmanden besluttede så ikke at foretage sig mere i sagen, men han bad dog kommunen om at underrette ham når systemet var sat i drift. Denne sag fik en uformel afslutning uden at ombudsmanden kritiserede kommunen eller kom med en egentlig henstilling. Sagen er ikke enestående da ombudsmandens sagsbehandling generelt er præget af stor smidighed. Ombudsmanden beslutter selv om han vil behandle en sag, og hvad der skal ske med de sager han behandler, og ofte vil ombudsmanden søge at finde en uformel løsning, hvis det vurderes som tilstrækkeligt. Hvis der f.eks. kommer en klage over at en myndighed er for længe om at behandle en sag, er det ofte tilstrækkeligt at ombudsmanden sender klagen videre til myndigheden som en anmodning om at sagen fremskyndes, eventuelt kombineret med at ombudsmanden beder myndigheden om at blive holdt underrettet om afslutningen af sagen. Det er naturligvis ikke alle sager som egner sig for den slags uformelle løsninger, men ikke sjældent er både klageren og myndigheden bedre tjent med at ombudsmanden løser sagen på den måde i stedet for at indlede en egentlig klagesag som måske bliver både langvarig og ressourcekrævende. n 9

Forvaltningsret i landzoneadministrationen Af Sanne Kjær, specialkonsulent i Naturklagenævnet og undervisningsassistent i forvaltningsret på Københavns Universitet Kommunerne har overtaget landzonekompetencen og har en udfordring med at fortolke reglerne, herunder bl.a. partsbegrebet. Forfatteren til denne artikel holdt indlæg på KTCs årsmøde i Rebild i 2003, hvor debatten og mange spørgsmål viste, at området er væsentligt for kommunerne.

Som landzonemyndighed skal kommunerne i konkrete sager afveje planlovens landzonehensyn overfor borgernes ønsker om nybyggeri og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse i landzonen. Kommunernes overtagelse af landzonekompetencen indebærer samtidig

at der i kommunerne bør være overvejelser omkring proceduren for den enkelte landzonesags gang. Kommunerne behandler afgørelsessager på en række andre lovområder og i øvrigt også sager om dispensation fra lokalplaner. Men en række af de kendte processuelle regler volder særlige pro-

blemer i landzonesager, herunder navnlig partsbegrebet. Intentionen med denne artikel er at give en oversigt over de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, som typisk finder anvendelse i forbindelse med kommunens behandling af landzonesager. Fokus er således på selve processen, mens de materielle regler om hjemmelsgrundlag, herunder de almindelige retsgrundsætninger, der gælder for skønsudøvelsen i landzonesager, ikke vil blive selvstændigt behandlet i denne omgang. I virkelighedens verden kan rækkefølgen være anderledes end i den viste figur og visse af sagsbehandlingsskridtene kan være integreret i hinanden. Men alle de nævnte komponenter bør være til stede og overvejes ved landzonemyndighedens behandling af en landzonesag. En række af de regler der ganske ofte kan volde problemer i praksis er nedenfor søgt uddybet lidt nærmere. For at undgå lange referater af konkrete sager, henvises der løbende til NKO (Naturklagenævnet Orienterer), som er Naturklagenævnets publikation af principielle afgørelser. NKO er med diverse søgesystemer tilgængelig på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

Kompetence

Kommunerne skal som landzonemyndighed give tilladelse til erhvervsaktiviteter i landzone og sikre overholdelse af alle procedureregler.

Ganske kort skal det nævnes, at kompetencen til at træffe afgørelse i landzonesager ikke kan overdrages til andre – hverken myndigheder f.eks. andre kommuner, kommunale fællesskaber m.v. eller private som f.eks. konsulent- eller advokatfirmaer. Se herom NKO nr. 290. Som det fremgår heraf er der ikke noget til hinder for, at kommunen benytter konsulenthjælp til udarbejdelse af landzoneafgørelser. Afgørende er, at selve afgørelsen reelt er truffet af kommunalbestyrelsen, et udvalg eller den 10 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Landzoneevt. klagesag ansøgning

habilitet og

‹ kompetence

‹

sagens oplysning - partshøring

‹

afgørelsen træffes evt. på vilkår

begrundelse

‹ + klagevejledning

underretning,

‹ bekendtgørelse

- aktindsigtsanmodninger kan fremsættes på alle sagsbehandlingens stadier - anmodninger efter forvaltningslovens § 21 om udsættelse af sagen med henblik på afgivelse af en udtalelse kan fremsættes indtil afgørelsen er truffet - vejledningspligten gælder under hele processen Fig: En landzonesags proces illustreret på en tidslinie.

kommunale forvaltning efter delegation fra kommunalbestyrelsen, samt at afgørelsen også formelt overfor borgeren fremstår som sådan.

Habilitet Med primærkommunen som landzonemyndighed vil der selvsagt langt oftere end tidligere opstå habilitetsspørgsmål i og med at kommunalbestyrelsesmedlemmernes interesser på forskellig vis er integreret i lokalsamfundet. Forvaltningslovens habilitetsregler vil ikke blive behandlet nærmere her, men det skal blot præciseres, at habilitetsprøvelsen er objektiv, hvilket vil sige, at det er uden betydning om den person, som kan have et habilitetsproblem, selv

mener sig i stand til at varetage myndighedsopgaven uden at lade sig påvirke af de for den konkrete sag uvedkommende interesse. Det afgørende er om interessekonflikten findes – altså om der foreligger omstændigheder som er egnet til at skabe tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed. I så fald må man erklære sig inhabil og undlade at deltage i sagens behandling. Se NKO nr. 261.

Partsbegrebet og partshøring Eftersom landzonesager er afgørelsessager står partsbegrebet centralt i relation til den indledende sagsbehandling efter modtagelsen af en ansøgning om landzonetilladelse. I forhold til reglerne

om parthøring og ved behandlingen af aktindsigtsanmodninger er det ganske afgørende for landzonemyndigheden at fastlægge kredsen af parter i relation til den konkrete sag. Det kan ofte være svært at afgøre, om naboer eller andre omboende skal anses som parter i en sag hvor kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt et ansøgt byggeri kan tillades. Se NKO nr. 282. Efter forvaltningsloven er parter den eller de personer som har »en væsentlig individuel interesse i sagens afgørelse«. Det er næsten umuligt at præcisere generelt, hvornår en interesse er væsentlig og det kan være svært konkret at afvise naboer og andres stærke engagement i de nære omgivelser, landskab og

‹

DanMiljø-messen er et vigtigt udstillingsvindue for Danfoss A/S Salg Danmark. Vi har deltaget hver gang siden starten i 1987. Og vi ser allerede frem til for 11. gang at præsentere vores nyheder for miljøbranchens beslutningstagere og disponenter på DanMiljø 2004. DanMiljø har sin styrke i det høje faglige niveau. Den arrangeres og markedsføres professionelt. Det giver udstillerne sikkerhed for at møde fagfolk, kunder og nye kundeemner. Netop derfor er DanMiljø velegnet til præsentation af nyheder. På DanMiljø 2004 ser vi frem til at introducere nye muligheder for tilbagestrømnings sikringer, der lever op til de nye europæiske standarder på området. De forhindrer effektivt forurening af vandforsyningsnettet, da de udelukker tilbagestrømning - og i mange tilfælde kan erstatte et luftgab. I øvrigt betragter vi det som en styrkelse af DanMiljø, at både Spildevandsteknisk - nu og i fremtiden Forening og DANVA indgår som faglige sparringspartnere.

Et godt liv

iljø M n Da ! f eddel a h Nyu en -n

Uffe Ehlers Produktchef Danfoss A/S

11 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

2 7 . - 2 9 .

a p r i l

2 0 0 4

Tlf.: +45 99 26 99 26 · www.danmiljo.dk

bebyggelse mv., som uvæsentligt. Vægten forskydes derfor i nogen grad til kriteriets 2. led, om interessen også er »individuel«. Hvis det påtænkte byggeri m.m. kun vil berøre én bestemt nabo, er interessen selvsagt af individuel karakter og pågældende bør normalt, hvis ikke der er tale om noget helt uvæsentligt, betragtes som part. Hvis byggeriet vil berøre »en videre ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v.«, som vanskeligt lader sig identificere på forhånd, kan partshøring undlades efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 5. Individualitetskriteriet har navnlig betydning som afgrænsningsfaktor i tilfælde hvor det ønskede byggeri er omgivet af et større antal ejendomme og beboelser, som alle vil blive berørt mere eller mindre af de ændringer i udsigtsforhold, trafik og støj m.v. som byggeriet vil medføre. For Naturklagenævnet vil spørgsmålet om partsstatus typisk foreligge på den måde, at en omboende klager med påstand om, at han eller hun skulle have været behandlet som part under sagen. Hvis det ved en fejl ikke er sket, må nævnet reagere enten med en ophævelse af tilladelsen og hjemvisning af sagen

til fornyet afgørelse eller med en konstatering af, at fejlen må anses for udbedret med den sagsbehandling, som sker i Naturklagenævnet på grundlag af klagen og evt. yderligere indlæg fra parternes side. Partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19 er betinget af 4 forhold: Der skal i sagen foreligge faktiske oplysninger (1), som parten ikke kan antages at være bekendt med (2). Oplysningerne skal være til ugunst for den pågældende part (3), og oplysningerne skal yderligere være af væsentlig betydning for sagens oplysning (4). Når disse 4 betingelser er opfyldt, må der ikke træffes afgørelse, førend myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningen og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Den nye bestemmelse i planlovens § 35, stk. 5 om nabohøring forud for meddelelse af landzonetilladelse, har gjort problemet med hvem der skal partshøres i landzonesager, mindre men har ikke løst det. Nu hvor der er foreskrevet »naboer« vil man i mange tilfælde få sagens parter med. Men andre end naboer i snæver forstand (fælles skel) kan være parter. Og parter har krav på ikke blot at blive

orienteret om ansøgninger. De skal have tilsendt alt væsentligt materiale i sagen, de skal gives lejlighed til at udtale sig og de kan få partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Endvidere kan parter efter omstændighederne begære en sag genoptaget. Kommunen skal altså fortsat gøre udtrykkeligt opmærksom på, hvis der er tale om en partshøring, samt overveje om der af en eller anden særlig grund er ikke-naboer, der alligevel kan have partsstatus. F.eks. genbo der mister udsigt eller beboer på lille vej, der pga. landzonetilladelsen vil blive udsat for massiv trafik.

Begrundelsesreglerne De almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelseskravets indhold og rækkevidde findes i forvaltningslovens §§ 22-24. § 22 bestemmer: »En afgørelse skal, når den meddeles skriftlige være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold«. Efter § 24 skal en begrundelse indeholde en henvisning til de faktiske forhold der er lagt vægt på, regelgrundlaget, samt ved skønsmæssige afgørelser de hensyn der har været afgørende i skønsudøvelsen. Hvis man er opmærksom på forvaltningslovens krav til afgørelsens begrundelse, er det faktisk meget nemt at skrive gode begrundelser, der opfylder lovens krav. Der er blot tale om en mere formaliseret, skriftlig angivelse af de forhold, der er lagt vægt på i forbindelse med afgørelsen. I forhold til de skønsmæssige landzoneafgørelser er den 3. betingelse om bestemmende hensyn vigtig. Det skal af begrundelsen for landzoneafgørelsen fremgå, at kommunen har udøvet et skøn i den konkrete sag. Det er således f.eks. ikke tilstrækkeligt at meddele et afslag på landzonetilladelse alene med henvisning til regionplanens bestemmelser for området. Det bør af en sådan begrundelse f.eks. endvidere fremgå, at der ikke i øvrigt ses at foreligge sådanne særlige forhold, der har kunnet begrunde en tilladelse. Som afslutning på denne forvaltningsretlige gennemgang henvises igen til Naturklagenævnets publikation NKO, som løbende opdateres med aktuelle afgørelser, også om anvendelse af sagsbehandlingsreglerne i praksis. n

12 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Temadag:

Rotter og afløbssystemer

Tid og sted: 23.02.2004 8.03.2004

Teknologisk Institut Gregersensvej, 2630 Taastrup Teknologisk Institut Teknologiparken, 8000 Århus C

Pris: Kr. 2.000,- excl. moms, incl. forplejning Medlemmer af Rørcentrets Svartjeneste får 10% rabat Arrangør: Rørcentret, Teknologisk Institut, Taastrup Program: 09.00-09.15

Velkomst og introduktion v/Inge Faldager, Rørcentret

09.15-09.45

Tilstanden af det danske kloaknet v/Vibeke Plesner, Miljøstyrelsen

09.45-10-15

Hvad kan rotter, og hvilken skade gør de? v/Peter Weile, Weile Skadedyr

10.15-10.45

Kaffe og udstillingsbesøg

10.45-11.30

Sygdomsrisici og forholdsregler ved arbejde med rotter og kloakker v/Jens Brandt, BST Århus

11.30-12.00

Hvilke muligheder findes der, for at give påbud i forbindelse med rottesager v/Peter Weile, Weile Skadedyr

12.00-13.00

Frokost

13.00-13.30

Rottesikring v/Inge Faldager, Rørcentret

13.30-14.00

Eksempler på rottebekæmpelse i en stor kommune v/Preben Knudsen, Miljøkontrollen, København

14.00-14.30

Eksempler på rottebekæmpelse i en mindre kommune v/Jan Fjorder, Rønne Kommune

14.30-15.00

Kaffe

15.00-15.30

Rotter og kloakmestre v/Claus Brandt, Danske Kloakmestre

15.30-16.00

Hvordan arbejder en rottefænger i praksis v/Finn Gøtzsche, A/S Mortalin

Yderligere Rørcentret, Teknologisk Institut Oplysning: Tlf.: 7220 2290 Tilmelding: Teknologisk Institut, Call-center Postboks 141, 2630 Taastrup Telefon 7220 3000 – Fax 7220 2999

www.teknologisk.dk/kurser

13 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Havekulturbyen - Fremtidens bosætning Af arkitekt Hans Peter Hagens og forstkandidat Jørgen Nimb Lassen Havekulturbyen er en nyfortolkning af ældre dansk byggeskik, samlet omkring landsbyen og bindingsværkshuset, som en »bæredygtig« dansk bosætningsform og typehus. Projektet er en ny type grundudstykning baseret på en bedre arealøkonomi end de traditionelle parcelhusudstykninger og er samtidig en plan for nedlægningstruede, bevaringsværdige landbrug. Samspillet mellem det moderne menneskes livsvilkår og udviklingen af det danske kulturlandskab er bærende for forslaget.

I udkanten af mange danske landsbyer ligger bevaringsværdige gårde, hvor driften enten er ophørt eller er i fare for at blive det. Mens jorderne gerne sælges fra, bliver bygningerne i mange tilfælde brugt utilsigtet eller forfalder - for til sidst at blive revet ned. Disse bygninger rummer ofte funktionsmæssige og arkitektoniske værdier som kan integreres i Havekulturbyen. 14

Gårdene vil kunne fungere som nyttige bindeled til boligerne, og medvirke til at skabe liv, nye erhvervsmuligheder og fællesskab. Omkring disse gårdejendomme anlægges Havekulturbyen - som mindre bosætninger med 30-50 boliger på grænsen til det åbne land. Bosætningerne indplaceres i landskabet ud fra grønne »fingerplans-principper« - med boli-

Havekulturbyen som principbebyggelse. Varierende typer af boliger udlagt i samspil med landskabet. Model: Arkitekturværkstedet ApS og foreningen Landskabsværkstedet.

gerne samlet omkring et mindre træbeplantet gadeforløb og en fælles pladsdannelse med bænke omkring vandelementer. Hver enkelt bolig grænser direkte op til de omkringliggende jorder, som er inddraget i bosætningerne som en slags naturparker med forskellige særpræg og dyrkningsmuligheder. I egenskab af traditionelt landbrug vil gårdene kunne danne ramme om opdyrkning, fremstilling og forædling af såvel vegetabilske som animalske fødevareprodukter til gavn for selve bosætningen som for hele lokalmiljøet og turister. En videre mulighed er en kombinering af private og offentlige tiltag, ved etablering af institutioner, heriblandt vuggestuer, børnehaver, skolefunktioner eller fritidshjem. Endelig vil gårdene kunne danne ramme om en række nye erhvervsmuligheder f.eks. mindre service erhverv, håndværk, kunsthåndværk, værksteder, café, gårdbutik, kontorfællesskaber mv. 14 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Udvalg af Havekulturbyens landskabsscenarier. Landskaberne kan benyttes til forskellige former for friluftsliv, grĂŚsenge for heste, kvĂŚg og fĂĽr â&#x20AC;&#x201C; og/eller til dyrkningsarealer for frugt, bĂŚr, krydderier og urter. I skovrejsningsomrĂĽder er skovlandbrug ogsĂĽ en mulighed. Illustration: ArkitekturvĂŚrkstedet ApS og foreningen LandskabsvĂŚrkstedet

Driften af gĂĽrdene vil kunne varetages af eksempelvis et yngre landmandspar som med bopĂŚl pĂĽ stedet enten vil kunne forpagte gĂĽrdejendommen eller ansĂŚttes til opgaven.

Udgangspunktet Projektet vender blikket mod de danske landsbyer, hvor hver landsby oprindeligt var betinget af det pĂĽgĂŚldende omrĂĽdes naturgrundlag, terrĂŚn forlĂ¸b, jordens beskaffenhed, materialers tilgĂŚngelighed samt nĂŚrheden til andre byer. Dette samspil medfĂ¸rte en langsigtet og helhedsprĂŚget udvikling, hvor byg-

ningerne oftest samledes som gadehuse omkring diskrete vejforlĂ¸b, og landsbyen underlagde sig landskabets og naturens forudsĂŚtninger. Landsbyen var ikke kun et boligomrĂĽde, men ogsĂĽ et erhvervs- og forsyningsomrĂĽde med jorde i flersidig drift, hvortil kom fĂŚllesarealer i form af grĂ¸nninger eller mindre pladsdannelser. De sidste ĂĽrtier har disse principper for byudvikling vĂŚret kraftigt nedprioriteret. Nybyggeri er blevet realiseret i hĂ¸jt tempo, uden hensyn til de enkelte omrĂĽders sĂŚrprĂŚg. Samtidig har nedgangen i antallet af aktive landbrug og drĂŚningen af erhvervsmuligheder i

landdistrikterne markant ĂŚndret vilkĂĽrene for liv pĂĽ landet. Ved at genfortolke det historiske landsbyprincip i en ny og tidssvarende udgave, kan nye udstykninger til de sĂĽkaldte jordbrugsparceller og boligomrĂĽder i det ĂĽbne land igen blive en integreret del af landskabet sammen med skov, landbrug, natur og friluftsliv. Herved kan det at bo i landdistrikterne pĂĽ ny blive attraktivt.

De nye boliger Den arkitektoniske mĂĽlsĂŚtning er at opfĂ¸re fleksible, enkle, prisbillige type-

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

15 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 1 Âˇ 2004

Parcelhuskvarteret Skjoldhøjparken ved Århus grænsende op til landsbyen True. Den oprindelige landsby trues med at blive opslugt af nye parcelhuskvarterer! Luftfoto: DDOLAND, copyright Cowi.

huse, der udstråler kvalitet og sund byggeskik, indeholdende forskellige miljøog energispareforanstaltninger integreret i deres arkitektur og landskabets inventar. I lighed med bindingsværkshuset tænkes også de nye boliger opført i et fleksibelt og enkelt byggesystem, der kan indpasse sig smukt i landskabet. Gennemgående byggematerialer vil blive de selv-isolerende letbetonsten og træ; sidstnævnte både ude og inde. Boligstørrelserne vil variere, hvor de mindste enheder går fra det lille »kolonihavetypehus« på 25-50 m2 til den studerende eller enlige, som ikke har meget behov for plads, og helt op til familieboliger på 275 m2 i to etager. Havekulturbyens boliger tænkes afhængigt af bygherres ønsker, primært at bestå af ejerboliger, men det tænkes også være muligt at bo på andels- og lejebasis.

Det landskabelige samspil Et grundelement i Havekulturbyens idé, er samspillet mellem bosættelsen og det omkringliggende landskab. Man skal som beboer på stedet klart kunne opfatte, at bebyggelsen og områdets karakteristiske træk betinger og supplerer hinanden indbyrdes. Det kan for eksempel komme til udtryk ved terrænforløb, beplantninger eller valg af materialer i bygninger og belægninger, ligesom der også vil være en funktionsmæssig overensstemmelse 16

mellem udnyttelsen af jorden og landskabets dyrkningsværdi. Projektet tager afsæt i 4 landskabsscenarier, med udgangspunkt i nogle af Danmarks typiske landskaber. Scenarierne beskriver de mulige anvendelser af arealerne alt efter disses karakter og dyrkningspotentiale. I praksis vil der i mange tilfælde blive tale om en kombination af disse scenarier, hvor flere elementer vil være repræsenteret i samme landskab. De fire landskaber er: Landbrugslandskabet, Skovlandskabet, Spiseligt Landskab og Fritidslandskabet. Det gennemgående træk i landskabsscenarierne er hensynet til stedlige landskabelige, natur- og kulturhistoriske særpræg samt dyrkningspotentialet. Derudover at give plads til idrætsog kropsoplevelser og til bosætningens større husdyr, eventuelt som naturplejere.

Målsætning Det er ambitionen, at projektet skal munde ud i en konkret prøvebebyggelse, og derved kunne tjene som konkret inspirationskilde for myndigheder og byggebranchen. Hensigten er, at et konkret opført pilotprojekt vil kunne inspirere kommuner, amter, bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere til at udlægge / opføre bebyggelser udfra udviklingsprojektets opstillede grundprincipper, til erstatning for de mere traditionelle og ofte fantasiløse parcelhusudstykninger. Desuden skal projektet virke som inspiration for genbrug af bevaringsværdige gårdejendomme. Målet er, at skabe en ny bosætningsform, der på én og samme tid fører til mere liv på landet, tager hensyn til de lokale landskabers/landsbyers karakteristikas og naturindhold samt den kulturelle og oplevelsesmæssige værdi. n

Projektet er bl.a. blevet støttet af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet med 260.000 kr. og af Aase og Ejnar Danielsens Fond med 200.000 kr. Begge har de set nødvendigheden af alternativer til nyere, traditionelle typehuse og for nye former for bosætning i nær tilknytning til natur- og kulturgrundlaget. Desuden forhandles der p.t. om en mulig lokalisering for et eventuelt pilotprojekt i Odder Kommune i et samarbejde med en lokal samarbejdspartner; Den Økologiske Have - Center for Praktisk Økologi. Initiativtagere : Arkitekturværkstedet ApS v. arkitekt Hans Peter Hagens og foreningen Landskabsværkstedet v. forstkandidat Jørgen Nimb Lassen. Læs mere om projektet Havekulturbyen - Fremtidens Bosætning på www.havekulturbyen.dk

16 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Er der råd til alt det sus og dus? Vidste du, at op til en tredjedel af kontorers elforbrug går til ventilation? Oven i købet er anlægget ofte ineffektivt eller indstillet forkert, så det kører – også når der ikke er behov for det. De mest energiforbrugende kontorer bruger faktisk tre gange så meget strøm som de mindst energiforbrugende. Så der er virkelig penge at spare ved at sætte en stopper for alt det sus og dus. For selvom du ikke er inviteret, er det dig, der betaler for el-festen. Elsparefonden har startet en kampagne, der gør det nemt, sikkert og billigt at nedsætte ventilationens skjulte elforbrug. Benyt dig af de mange tilbud: Oversigter over de mest energieffektive ventilationsanlæg, som anbefales af Elsparefonden, gode priser, råd og vejledning. Eller du kan få et ventilationstjek, som viser dig, om ventilationsanlægget kører ordentligt. Ring til Elsparefonden på telefon 70 26 90 09 og hør om dine muligheder for at få kontant tilskud til at forbedre ventilationsanlægget. Gør noget – www.sparel.dk

Få kontant tilskud fra

17 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Den tekniske chef skal kompetenceudvikles Af teknisk direktør, civilingeniør Anders Thanning, Hvidovre Kommune KL og IDA har i samarbejde gennemført projektet »Helhedsorienteret ledelses- og kompetenceudvikling for tekniske chefer i kommuner«. Teknisk direktør Anders Thanning har, som formand for bestyrelsen for fraktionen af kommunale chefer under IDA, været med til at tage initiativ til projektet. Anders Thanning giver her en beskrivelse af projektforløbet og det kursus der er udviklet. Den kommunale ledelse står i disse år over for en række forandringer. Der stilles større krav til effektivitet, opgaver der førhen blev varetaget internt, udliciteres, og der indføres nye styrings- og organisationsformer. Samtidig oplever den kommunale sektor, at det er svært at tiltrække nye kompetente medarbejdere. Alt dette mærker de tekniske chefer ved, at de stilles over for nye udfordringer. Fra at være teknisk orienteret

skal de nu i lige så høj grad besidde strategiske evner og bruge langt mere tid på personaleledelse. Fraktionen af kommunale chefer under IDA besluttede sig i år 2000 for at undersøge dette nærmere. Vi havde længe haft et ønske om at kunne tilbyde vores medlemmer en form for lederudvikling, men havde ikke fundet noget konkret, der lige præcis matchede de tekniske chefers behov. Vi gik derfor

sammen med KL og opstartede et projekt med det formål at hjælpe hvert enkelt medlem til at afklare, hvilke kompetencer vedkommende har brug for. Projektet blev kaldt »Helhedsorienteret ledelses- og kompetenceudvikling for tekniske chefer i kommuner« og blev gennemført for PULS-midler.

Forventninger til den tekniske chefs kompetencer Udgangspunktet for projektet var en række interviewundersøgelser med udvalgsformænd, kommunaldirektører, medarbejder og selvfølgelig tekniske chefer samt et temamøde, hvor der deltog tekniske chefer samt »førledere«, dvs. medarbejdere i teknisk forvaltning med potentiale til at blive teknisk chef. Her blev der diskuteret 7 forskellige fremtidsscenarier for den tekniske forvaltning med det formål at komme frem til hvilke udfordringer og forventninger der er og vil komme til den tekniske

De sammenlagte TF TF med driftsopgaver på intern kontrakt Opgaverne bibeholdes i kommunalt regi, men på mere forretningslignende vilkår via kontraktstyring.

Specielt blandt mindre kommuner, hvor der er få på samme specialistområde. Ved at sammenlægge forvaltningerne bliver der mulighed for sparring med kollegaer med samme arbejdsområde.

TF som del af centralforvaltningen TF uden store driftsopgaver Specielt opgaver på vej- og parkområdet kan løses ude i byen.

Udviklingsscenarier for Teknisk Forvaltning

Forvaltningen kan f.eks. ligge under kommunaldirektøren

De tekniske opgaver løses uden fast organisation Den digitale TF Bedre formidling via Internettet. Borgerne bliver i stand til selv at indhente oplysninger om f.eks. sin ejendom, lokalplaner mm. Det vil lette sagsbehandlingen betydeligt, idet borgerne dermed selv har udført en del af forarbejdet for kommunens sagsbehandlere.

Projektformen vil dominere, så man bl.a. sikre vidensdeling og får nedbrudt faggrænser.

TF med fokus på samfundsudvikling, myndighed og planlægning Myndigheds-, planlægnings- og projekteringsopgaver vil fortsat udføres internt, så det sikres at kommunens beslutninger er lovlige. Disse typer af opgaver vil medvirke til, at TF bliver en arbejdsplads for højtuddannede, der forventer en flad struktur, med fokus på selvledelse.

Udviklingsscenarier for Teknisk Forvaltning.

18 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

chef. Resultatet blev en konkretisering af ledelsesopgaven i tre grupper: strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse – den såkaldte ledelsestrekant. Med strategisk ledelse menes, at den tekniske chef er i stand til at analysere og forstå sin omverden og ved, hvad der efterspørges af kunder og politikere. Den tekniske chef skal sikre, at forvaltningen har en profil og et værdibillede, så medarbejderne ved, hvad de skal arbejde udfra, og omverdenen ved, hvad de kan forvente sig af forvaltningen. Med strategisk ledelse menes også, at den tekniske chef skal sikre en effektiv forvaltning, f.eks. igennem ændring af arbejdsprocesser samt udvikling af nye samarbejdsformer som projektgrupper. Med faglig ledelse menes, at den tekniske chef skal sikre, at faglig viden anvendes, udvikles og forankres i organisationen. Den tekniske chef skal være i stand til at uddelegere opgaver og give medarbejderne ansvar og beslutningskompetence. Med personaleledelse menes, at den tekniske chef kender sine medarbejderes kompetencer og formår at anvende og udvikle disse, så forvaltningen kan varetage sine opgaver bedst muligt. Den tekniske chef skal sørge for, at der er en »god ånd« i forvaltningen, så den er en god arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere. De personer, der blev interviewet, var enige om, at den teknisk chef skal have alle tre kompetencer, men det var forskelligt, hvad der blev vægtet mest. Med de fremtidsscenarier der blev opstillet, hvor det forventes at den tekniske forvaltning er under forandring, var det en udpræget holdning, både fra politikere og medarbejder, at de vigtigste fremtidige kompetencer hos de tekniske chefer er strategisk ledelse og personaleledelse. En teknisk chef, der udelukkende har evner på det teknisk faglige område, vil ikke klare de fremtidige udfordringer. Den tekniske chef vil stadig have brug for sin faglighed, men fra at være forvaltningens største faglige kapacitet, vil chefen i fremtiden snarere skulle bruge sin faglighed til at give sine medarbejdere sparring mht. metoder, formidling samt de politiske aspekter. Delrapport 1 og pjecen »Hvordan leder du teknisk forvaltning« kan bestilles og downloades på den fælles personalepolitiske hjemmeside www.personaleweb.dk som bl.a. KL og KTO står bag. Delrapport 2 og evalueringsrapporten kan downloades via IDA’s interaktive vidensdatabase, som man for adgang til via www.ida.dk.

19 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Projektet »Helhedsorienteret ledelses- og kompetenceudvikling for tekniske chefer i kommuner« Projektet er gennemført for PULS-midler. PULS står for Personalepolitiske Udviklingsprojekter i Samarbejde. PULS-midlerne er en pulje afsat af KL og KTO, som yder økonomisk støtte til omstillings- og udviklingsformål. Formål: • Afdække eksisterende kompetencer hos de tekniske chefer • Afdække fremtidig kompetencebehov • Udvikle kompetenceafklarings- og udviklingsforløb for tekniske chefer • Skabe debat om de ledelsesmæssige udfordringer som tekniske chefer står overfor, for herigennem at skabe interesse og motivation for at arbejde med den nødvendige ledelse og kompetenceudvikling • Udruste de tekniske chefer så de bliver bedre til at planlægge og gennemføre kompetenceudviklingsprojekter for egne medarbejder Aktiviteter: • Interviewundersøgelser hvor der deltog udvalgsformænd, kommunaldirektører, medarbejder og tekniske chefer • Temamøde med en række workshopper hvor der deltog tekniske chefer samt »førledere« • 4-dages kompetenceafklarings- og udviklingskursus for tekniske chefer og »førledere« • Opfølgningsdag for chefer og »førledere« der har deltaget på kompetenceafklarings- og udviklingskurset • Under hele projektet har en følgegruppe bestående af 6 personer fulgt aktiviteterne og kommet med input til forløbet Formidling af resultaterne: • Delrapport 1: »Helhedsorienteret ledelses- og kompetenceudvikling for tekniske chefer - Forventninger og udfordringer«, der diskuter og opsummer konklusionerne fra interviewundersøgelsen og temadagens workshops • Pjece udsendt sammen med Delrapport 1: »Hvordan leder du teknisk forvaltning?«, der stiller en række spørgsmål til tekniske chefer, så de kan få et fingerpeg om, hvordan de leder teknisk forvaltning • Delrapport 2: »Kvalifikationsbehov hos tekniske chefer«, som opsummerer erfaringer fra kompetenceafklarings- og udviklingskurserne • Evalueringsrapport der opridser de samlede resultater og evaluerer forløbet • Formidling på en række KTC-kredsmøder

Alle de interviewede fremhævede betydningen af den tekniske chef som personaleleder. Specielt mellemledere og medarbejdere ønsker at få uddelegeret kompetencer og ansvar. Dette vil automatisk ske, når den tekniske chef trækker sin tekniske faglighed tilbage og undgår at gå i sagsbehandligsdetaljer. Hermed skabes et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor lederen viser, at han/hun tror på det, medarbejderne laver. Og dette vil være vigtigt i fremtiden. Der er et stort generationskifte på vej i de tekniske forvaltninger, og unge teknisk faglige medarbejdere stiller krav om et godt arbejdsmiljø med mulighed for faglig udvikling.

Kompetenceafklarings- og udviklingskursus for tekniske chefer På baggrund af undersøgelsen blev der i vinteren 2001/2002 afholdt 2 kompetenceafklarings- og udviklingskurser for

tekniske chefer og »førledere«. Her blev der arbejdet med den enkelte deltagers personlige ressourcer og platform som teknisk chef. Det blev gjort gennem selvanalyse og arbejdet med konkrete ledelsesmæssige værktøjer, og hver deltager udarbejdede en individuel handlingsplan målrettet fremtidens udfordringer. På kurserne blev der aftalt fortrolighed og det gjorde, at der blev en rigtig god sparring mellem deltagerne. Kurserne bekræftede, at de tekniske chefer har en stærk faglig profil, og at de har behov for at arbejde med strategisk ledelse og personaleledelse. Ikke overraskende kom det frem, at tid er den altafgørende faktor for manglende udvikling af ledelseskompetencer. Kursisterne lavede en opgørelse over deres tidsforbrug, og den viste, at de tekniske chefer gennemsnitlig bruger ca. 60 % af deres tid på møder og repræsentative opgaver, ca. 25 % på personaleledelse og organisationsudvikling og ca. 15 % på sagsbehandling. Ved udarbejdelse af

‹ 19

handlingsplanerne blev det klart for kursisterne, at for at de kunne få tid til strategisk ledelse og personaleledelse, var der behov for at lave om på den måde, de disponerede deres tid. Et halvt år efter blev der afholdt et 1dags seminar, hvor der var mulighed for at få fulgt op på handlingsplanerne. Her kom det frem, at personaleledelse og organisationsudvikling var blevet sat i fokus rundt omkring i deltagernes kommuner. Flere udtrykte, at de havde arbejdet med strategisk ledelse. Nogle af dem, som før havde brugt meget tid på sagsbehandling og møder, var blevet bedre til at uddelegere opgaver til medarbejderne og fik der igennem mere tid til personaleledelse. Andre syntes, at det havde været svært at overlade opgaverne til medarbejderne og konstaterede, at de havde brug for at blive bedre til at uddelegere og coache. Kurset havde gjort cheferne bedre til at forstå dem selv og derigennem bedre til at fokusere på deres styrker. Samtidig havde kurset gjort dem bedre til at forstå deres medarbejder og lytte til, hvilke opgaver hver enkelte kunne tænke sig at løse. Konklusionerne efter kurset er, at vi som chefer har brug for et kursus som det, der er udviklet under projektforløbet. Vi har brug for at reflektere over

Mine egne oplevelser under kompetenceafklarings- og udviklingsforløbet Jeg deltog på kompetenceafklaringskurset i januar 2002 sammen med 11 kollegaer fra andre kommuner. På kurset blev der taget udgangspunkt i den enkelte deltager, men der var samtidig mulighed for at sparre med ligestillede. Der blev aftalt fortrolighed under forløbet og det gjorde, at vi ikke fokuserede på solstrålehistorier, men at vi beskrev vores situation på en realistisk måde og derfra tog fat på udvikling, hvor der var behov. I forbindelse med kurset skulle vi i korte træk skrive vores biografi fra barndommen, gennem skole og uddannelsestiden og frem til de nuværende karriereog familieforhold. For mig var biografiopgaven et redskab til at få beskrevet, hvordan jeg tidligere havde taklet udfordringer og hvilke mønstre, jeg havde til vane at arbejde efter. Hermed

vores liv som chef og for tid til at udvikle os i rollen. Samtidig har vi brug for sparring med ligestillede fra andre kommuner. Kurset har ikke afsløret noget egentligt kvalifikationsgab hos de tekniske chefer. Er der områder, hvor der synes

kunne jeg identificere uhensigtsmæssig adfærd og dermed udpege udviklingsområder, jeg kunne arbejde videre med. Et andet redskab kurset gav mig var MBTI-testen. Den består af en lang række spørgsmål, som samlet indikerer, hvilken type man er. Hermed lærer man sig selv bedre at kende, og man opnår større forståelse for, at andre mennesker kan opfatte, tænke og reagere anderledes end en selv. Kurset mundede ud i, at vi hver især udarbejdede en handlingsplan med målsætninger for vores personlige udvikling. Under kurset blev vi sat sammen to og to for at arbejde bedre med opgaverne, og efter kurset fortsatte vi med at mødes med vores sparringspartner for at følge op på handlingsplanerne. Det var en god metode til at fastholde sig sine udviklingsmål. teknisk direktør Anders Thanning

behov for kompetenceudvikling, er det coaching og formidling/kommunikation. Det udviklede kursus er nu et fast tilbud ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)/Den Kommunale Højskole.

Strategisk Ledelse Arbejd for en effektiv forvaltning Hav fokus på fremtidige tendenser og udfordringer Gennemfør forandringsprocesser som følge af tendenser og udfordringer Arbejd med mål for kvalitets- og serviceniveauet Vær opmærksom på fordeling ml. driftsopgaver og udviklingsopgaver

Arbejd med tanke for helheden Skab samarbejde ml. brugergrupper og interesseorganisationer Afklar forventninger og spilleregler ml. politikere og forvaltning Introducer og udvikl nye arbejdsformer og -metoder Vær opmærksom på fordeling ml. ledelsesopgaver og sagsbehandling

Ledelsestrekanten Faglig Ledelse Uddeleger til medarbejderne

Personaleledelse Giv feedback til medarbejderne

Arbejd for helhedssyn og tværgående samarbejde

Modtag feedback fra medarbejder

Giv medarbejderne tilstrækkelig beslutningskompetence når opgaverne skal løses

Lad ikke udadvendte aktiviteter og møder hindre tilstedeværelse i forvaltningen

Tilkendegiv forventninger til medarbejderne

Arbejd med udviklingsplaner for den enkelte medarbejder

Giv sparring i forhold til det faglige indhold, proces, kommunikation og ”det politiske”

Arbejd for at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere

Giv medarbejderne arbejdsopgaver, der udvikler den enkeltes kompetencer Evaluer opgaveløsninger for at blive bedre

Giv medarbejderne information om beslutninger Skab en ”god ånd” i forvaltningen Kend medarbejdernes ressourcer

Ledelsestrekanten med elementerne strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse.

20 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Personaleledelse og strategisk ledelse i Hvidovre Kommune I Hvidovre Kommunes tekniske forvaltning har ledelsen stor fokus på personaleledelse og strategisk ledelse. I 2001 startede vi et projekt om psykisk arbejdsmiljø og som en naturlig forlængelse til dette, igangsatte vi i 2003 et arbejde med at etablere et fælles værdigrundlag for forvaltningen. De to projekter har kørt parallelt med projektet om helhedsorienteret ledelses- og kompetenceudvikling for tekniske chefer og jeg har haft stor glæde af den gensidige inspiration de har givet. Det førstnævnte projekt om psykisk arbejdsmiljø havde fokus på personaleforhold. Formålet var at sikre, at Teknisk Forvaltning er en attraktiv og udfordrende arbejdsplads, hvor medarbejdere og ledelse har det rart. Selve arbejdet startede med en spørgeskemaundersøgelse, hvor det blev afdækket hvilke indsatsområder, der var vigtige at arbejde med i fremtiden for at få skabt et godt arbejdsmiljø. Hver afdeling lavede efterfølgende, i samarbejde med en ekstern konsulent, en handlingsplan for arbejdet med indsatsområderne. Halvandet år efter projektets start blev der lavet en ny spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge, om arbejdet havde gjort nogen gavn. Undersøgelsen viste,

Fremtidige udfordringer Projektet »Helhedsorienteret ledelses- og kompetenceudvikling for tekniske chefer i kommuner« har afdækket, at der er store forventninger til de tekniske chefer. Alt tyder dog på, at disse forventninger vil blive endnu større i de kommende år.

at der havde været en klar forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. De steder, hvor der ikke var sket store fremskidt, var mht. kompetenceudnyttelse og mht. strategiske ledelsesaspekter som langsigtet planlægning og ledelsens formidling af visioner og målsætninger. For at styrke den strategisk ledelse har vi som nævnt igangsat et arbejde med etablering af et fælles værdigrundlag for forvaltningen med det formål, at få sat ord på det vi værdsætter, og det vi vil stå for. Arbejdede startede i 2003 med et fælles arrangement for hele forvaltningen, hvor udviklingsprocessen blev diskuteret i grupper. Herefter har ledelsen arbejdet alene med projektet, hvilket bl.a. har bestået i en revision af ledergruppens arbejdsgrundlag. Fra 2004 vil medarbejderne involveres bl.a. ved inddragelse i en udviklingsgruppe, ved værdigruppemøder på tværs af afdelingerne og ved et seminar. I slutningen af 2004 forventes projektet afsluttet og værdigrundlaget fastlagt og accepteret. I efteråret 2003 har vi i Hvidovre Kommunes tekniske forvaltning sat fokus på ko petencer. Initiativet til dette er kommet fra

Strukturkommissionens arbejde forventes at medføre kommunesammenlægninger og opgaveomlægninger, hvilket tilsammen vil stille store krav til de kommunale lederes evne til at lede forandring. Nærværende projekt har fokuseret på den enkelte tekniske chefs behov for kompetenceudvikling, men

6 AC-medabejdere, som alle har været på et kursus tilsvarende det for de tekniske chefer. Denne gruppe arrangerede, i samarbejde med konsulenter fra IDA og KL, i november et 1-dags seminar for alle medarbejderne i forvaltningen. Her blev der arbejdet med vigtigheden af kompetenceudvikling, bl.a. ved rundbordsdiskussioner. Derudover fik hver enkelt deltager mulighed for at få kortlagt sine vigtigste arbejdsopgaver og hvilke kompetencer, der er nødvendig for at løse disse. Ved slutning af dagen var mit klare indtryk, at rammene for kompetenceudvikling i Hvidovre Kommunes tekniske forvaltning er gode. Medarbejderne vil gerne kompetenceudvikle sig, og lederne vil gerne give mulighed for dette. Forhindringen er, at arbejdspresset er stort, så det er svært at finde tid til at fordybe sig i nye områder eller søge nye måder at løse opgaver på. Problemstillingen ligner altså den som for de tekniske chefer – tid er den største barriere for kompetenceudvikling. Det er bare ikke en holdbar undskyldning. Den fremtidige udfordring vil være at håndtere dette dilemma.

det er min opfattelse, at der er et stort behov for udvikling af ledelsesmetoder og mere konkrete værktøjer til at støtte og styrke ledelsen af de forestående forandringsprocesser. KL og IDA arbejder for tiden målrettet på at tage disse nye udfordringer op. n

DAKOFA KONFERENCE om

kommunernes nye affaldsplaner Tirsdag den 24. februar 2004, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Kommunerne skal ved udgangen af 2004 have vedtaget nye affaldsplaner til afløsning for de gældende. De nye planer skal reflektere intentionerne i Affaldsstrategi 2005-08, herunder bl.a. redegøre for, hvorledes kommunen har tænkt sig at forbedre ordningerne for farligt affald og forbedre genbrugs- og genanvendelsesordninger for storskrald, samt øge genanvendelsen af

metal-, træ- og plastemballage, herunder etablere indsamlings- og anvisningsordninger. Der fremlægges konkrete eksempler på løsningsforslag tillige med en ajourført version af DAKOFAs katalog over Affaldsstrategiens 123 initiativer og deres løsninger. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,Tilmeldingsfrist

17. februar 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 21 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

NATURAMA - det fremtidige museum.

Nyt zoologisk museum i Svendborg:

Byggeproces i partnering Af Jacob Salvig, museumsleder og Preben Gilling, Leder af bygherreafdelingen, Svendborg Kommune, Jørn Kaltoft Nielsen, bygherrerådgiver og Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs, Niras Et nyt vartegn er ved at blive bygget i Svendborg – Naturama - en spændende udvidelse af det naturhistoriske museum. Det foregår på en måde, hvor visionen og målene er klare, hvor alle parter hele tiden er inddraget i processen, og hvor konflikterne og problemerne løses undervejs, mens de er små. Derved opnås en byggeproces med færrest mulige uforudsete hændelser og forhindringer – og samtidig får man mest muligt ud af de ressourcer, der nu en gang er til rådighed.

Det ny museum i Svendborg vil give naturhistorien nye formidlingsrammer og gøre brug af teatrets og filmens virkemidler, og herigennem udvikle et nyt udstillingskoncept for det naturhistoriske område, hvor de besøgende i høj grad selv bliver en del af udstillingen, og hvor brugeroplevelsen løftes fra en passivt registrerende museumsoplevelse til en involverende og sansepirrende helhedsoplevelse. D. 30. april 2003 blev det første spadestik taget til udbygningen, der skal realisere den ønskede målsætning, og 22

dette arbejde forventes afsluttet med udgangen af 2004. Zoologisk museum udvides i alt med godt 3.400 m2 til 4.100 m2. Den store nybygning vil rumme store udstillingsrum, auditorium, undervisningsfaciliteter, nye kontorfaciliteter, café- og butiksområde m. m. De nye udstillinger rummes principielt i ét stort rum, hvor der opereres med tre gennemskårne, vandrette planer, der disponeres langs en lodret akse: Nederst vand, i midten jord og øverst luft. Museets nye udstillinger vil sætte fokus på

Nordatlantens hvaler og på Europas vilde dyreliv, og er inspireret af de seneste udstillingstiltag blandt de førende europæiske naturhistoriske museer, herunder Museum National D´Histoire Naturelle i Paris og Naturalis i Leiden i Holland.

Historien bag en ny tilgang til byggeprocessen Idéen om at forsøge med en anderledes udviklings- og byggeproces opstod i Svendborg Kommune på baggrund af en række dårlige erfaringer med byggeprojekter gennem en længere årrække – man havde mange konflikter i projekterne, man skrev til hinanden i stedet for at mødes og finde ud af tingene, man havde ofte advokater på hinanden, for mange fejl og mangler, dårlige afleveringer og kvalitetsproblemer. Generelt var oplevelsen, at parterne oftest suboptimerede hver for sig i stedet for at holde et fokus på det fælles mål. På den baggrund havde Preben Gilling undersøgt og overvejet forskellige alternative muligheder for byggeprocesser, og havde dannet sig en ret klar idé om en partnering-proces under en eller anden form. Men én ting er, at man har en god idé – noget helt andet er at få lov at realisere den; og netop når man i en periode har haft mange problemer, 22 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

er det faktisk ikke altid, at et politiskadministrativt system er indstillet på at prøve noget radikalt nyt.

De formelle rammer skal være på plads og i orden! Det var man imidlertid her, og det blev i Svendborg Kommune besluttet at overdrage bygherrefunktionen til Jacob Salvig og Preben Gilling i fællesskab (de er begge ansat i Svendborg Kommune, der ejer det naturhistoriske museum) – de fik således den fulde kompetence delegeret. Det har de haft det godt med, idet de har suppleret hinanden perfekt, Jacob som museumsekspert og Preben som byggemand – og de føler sig i dag som et stærkt bygherreteam! Der forelå således en bygherreorganisation baseret på relevant faglighed og en høj grad af tillid, og det er en vigtig forudsætning for at lykkes med noget nyt. Efter en udvælgelsesrunde blandt nogle rådgivere entrerede Preben og Jacob med Jørn Kaltoft Nielsen fra Niras som bygherrerådgiver for at få hjælp til den nærmere udformning og præcisering af projekt, samarbejdsformer og udbudsgrundlag, så man kunne finde frem til den rigtige proces, samtidig med at alle formalia var i orden. Udbudsmæssigt er projektet iværksat og gennemføres efter Tilbudsloven, hvilket indebærer at man må forhandle i tilbudsprocessen. Dette var muligt, da det samlede budget ikke var over 46,3 millioner – er det det, skal man i EU-udbud. Endvidere valgte man at udbyde hele forløbet i én udbudsproces, og som teamentreprise baseret på et programoplæg (»80%-program«) og en maximum-pris (»omvendt licitation«). I udbuddet var der kun lagt op til partnering-samarbejde i udviklingsfasen, men man enedes senere om at fortsætte denne samarbejdsform i realiseringsfasen. Det har fra starten været aftalt i projektet, at man kørte med åben økonomi og brugte successiv kalkulation som økonomiværktøj. Kombineret med en fast maximumpris kræver dette en aftale mellem parterne om, hvordan tingene skal håndteres, når loftet nås, så overskridelser kan undgås. En sådan aftale blev indgået og har fungeret i forløbet, hvor fokus er på projektet og mest værdi for pengene for bygherren.

Naturama: Samkøring af tilfredshedsmåling for processen, (Kompetencegruppen).

den meget administrative og kontrollerende funktion, der i dag er den normale. Bygherrerådgiveren bliver snarere en samarbejdsformidler og koordinator eller procesleder, der hele tiden medvirker meget aktivt til at inddrage relevante kompetencer på projektholdet, herunder også alternative kompetencer som

f.eks. proceskonsulenter, psykologer etc. for at få samarbejdsprocessen til at fungere og udvikle sig. Jørn Kaltoft Nielsen fra Niras fik denne rolle i projektet. Som projektleder blev arkitekt Ulrik Dybro fra Arkitema valgt på kick-off seminaret. I realiserings-

‹

En ny bygherrerådgiver-rolle - og en ny projektmodel I et forløb som dette får bygherrerådgiveren en væsentligt anden rolle, end 23 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Projektfase Udviklingsfasen

Det primære (klassiske) projekt Partneringaftale

Det bærende projekt (processen) Kick-off-seminar, værdier Inspirationstur til udlandet Udarbejdelse af spilleregler, værdier Konfliktløsningsmodel Succeskriterier og incitamenter

Byggeprogram

Risikoanalyse Interessentanalyse Informationsplan og pressestrategi Procesplan for projektet

Dispositionsforslag

Café-workshop med interessenter Tilfredshedsmåling

Projektforslag

Workshop Tilfredshedsmåling

Entreprisekontrakt

Fejring!

Hovedprojekt Byggetilladelse

Workshop Tilfredshedsmåling Fejring!

1. spadestik

Time-out Temadag – partnering på byggepladsen og trimmet byggeri.

Realiseringsfasen

projekter, som de normalt fremstilles. Til højre i skemaet har vi kort angivet de nye elementer i modellen, der er med til at skabe den nye proces, få projektholdet rystet sammen og få samarbejdet og samspillet til at virke på en ny og bedre måde. Et centralt element i hele processen er de fælles værdier for henholdsvis samarbejdsprocessen og for bygningen som bliver vedtaget i fællesskab ved projektets start. Værdistyringen sker blandt andet ved måling efter KPI-metoden (Key Performance Indicators), hvor de enkelte deltagere vurderer opfyldelsen af værdierne som vist i fig.1 på side 23 i et cirkeldiagram med procesværdierne som eksempel. Indtil nu er der foretaget 3 målinger som er indtegnet på samme diagram således at ændringerne fra sidste gang lettere kan ses. Det er meget vigtigt at evaluere og drøfte resultaterne grundigt og foretage de fornødne korrektioner af håndteringen af værdierne undervejs – »værdistyring«.

Grundstensnedlæggelse Bygning over jorden

Fejring! Time-out Bygherre-håndværker-møder Trimmet byggeri

Professionelle bygherrer har en vision – og udvikler den!

viser projektets grundlæggende opdeling i en udviklingsfase, en realiseringsfase og en afslutningsfase, og midten viser de traditionelle hovedaktiviteter i bygge-

Enhver bygherre har en vision. Det er dog ikke nok at have den, den skal også udvikles, så den kan formidles til alle de parter, der skal realisere den – den skal med andre ord gøres konkret og professionaliseres. Dette er ikke nødvendigvis særligt svært ved alle typer af projekter, men det er meget vigtigt at have fokus på det og få det gjort – og det kræver utvivlsomt en særlig indsats i en speciel sag som denne, hvor der er tale om et naturhistorisk museum og samtidig et nyt og anderledes naturhistorisk museum.

Udstillingen og de omkransende rum er adskilt af en række forskudte skaller, imellem hvilke man krydser sig ud og ind af hovedudstillingen. Mellemrummene er ramper, tramper, gangbroer og balkoner, der skiftevis giver kig ind mod og ud fra udstillingen.

I denne sammenhæng havde bygherren en stærk vision for Svendborgs Naturhistoriske Museum og skyede ingen midler for at få den udviklet og formidlet sammen med resten af bygherreholdet gennem et antal meget målrettede aktiviteter: • Hele projektholdet besøgte de store nationale naturhistoriske museer i Paris og Leiden på en inspirationstur; • Der blev etableret samarbejde med designerne Mads Havemann fra Danmarks Radio for at udvikle selve udstillingskonceptet – for naturligvis skulle udstillingskonceptet være ret meget på plads, inden man begyndte at designe bygningen (men hånden på hjertet – hvor tit husker vi, at indholdet kommer før bygningen og i langt de fleste tilfælde er vigtigere?);

Afslutningsfasen

Rejsegilde

Fejring! Time-out

Byggeriet afleveres

Evaluering Tilfredshedsmåling Fejring!

Skema 1: Projektmodel for Naturama.

fasen overtager Jan B. Christensen fra J&B Entreprise denne rolle. Projektmodellen for Naturama er kort illustreret i skema 1, hvor venstre side

24 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

• Der blev afholdt designworkshop og café-seminar med interessenter og kulturpersoner fra ind- og udland i forbindelse med udvikling af udstillingskonceptet; »Med dette forarbejde som baggrund og en god dialog på hele projektholdet, ramte arkitekterne fra Arkitema rigtigt med bygningsdesignet i første hug«, siger Jacob, og erkendelsen af hvor vigtigt det var med et professionelt forarbejde med udstillingskonceptet er helt tydeligt fælles gods for Jacob, Preben og Jørn. Samtidig har der også været etableret en meget effektiv profil- og mediestrategi for hele projektet – der var således kongeligt besøg ved grundstensnedlæggelsen, og der har lige fra starten været etableret et godt partnerskab med pressen, der har sikret en betydelig og løbende omtale af projektet. Eller som bygherren selv formulerer det: »Sæt fokus på projektet, så det ikke må gå galt – når det har stor bevågenhed, får det også fokus af alle parter, og så går det ikke galt!«.

Valg af team til opgaven – og udvikling af det. Idéen med et udbud i team-entreprise er, at få alle parter og alle faglige kompetencer med så tidligt som muligt i projektet. Hermed er alle med til udviklingen af projektet og får dermed også ejerskab til det og et nært forhold til det og til de øvrige parter, hvilket gør samarbejde og konfliktløsning lettere undervejs – og med »alle« menes også underentreprenører for del- og fagentrepriser, herunder også installationsfag. Der er altså tale om et ret stort og bredt sammensat hold, som er sammensat således at de fornødne kompetencer er til stede såvel fagligt som beslutningsmæsigt. I forhold til andre partnering-projekter blev installationsentreprenørerne valgt ved samme udbud som rådgiver og teamentreprenør. Dette hold skal ydermere kunne spille effektivt sammen med »bygherreholdet«, her bestående af Jacob, Preben, Jørn og designerne fra DR, der skal altså være gensidig tillid og respekt – en god »kemi«. Dette sikrer man i praksis ved at stille krav til det i udbudsmaterialet og følge op på disse krav ved udbudsforhandlingerne og i det videre arbejde. Kravene til teamet og personerne i udbudsmaterialet falder i tre grupper: • Professionelle krav – de traditionelle krav til faglighed og erfaring; • Personlige krav – dvs. beskrivelser af 25 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Tildelingskriterier

Vægt

1 Forslag til:

35 %

1.1 Byggesagens organisation. 1.2 Samarbejdsproces. 1.3 Hvorledes den nødvendige faglige kompetence er til stede på de rigtige tidspunkter i kompetencegruppen. 1.3 CV’er for nøglepersoner, herunder angivelse af hvem der er med i kompetencegruppen. 2 Forslag til: 2.1 Procedure for åben økonomi. 2.2 Kalkulationsmetode. 2.3 Prissætning og prisindhentning for fagentrepriserne. 2.4 Resultatmåling og tilfredshedsmåling.

25 %

3 Priser: 3.1 Budget for rådgiverhonorar opdelt på de respektive rådgivere i teamet. Der oplyses samlet pris, antal timer og rater for relevante medarbejderkatagorier, som skal arbejde på sagen. 3.2 Budget for udlæg 3.3 Tilbud på entreprisestyringssalær. 3.4 Samlet tilbud på deltagelse i udviklingsfasen alene. Prisen opdeles på teamets virksomheder. Priserne er kun aktuelle såfremt en eller flere af teamets deltagere ikke er med i realiseringsfasen eller såfremt samarbejdet afbrydes iht. bestemmelserne i nærværende betingelser.

30 %

4 Forslag til incitamentsmodel

10 %

Skema 2: Oversigt over tildelingskriterierne.

personlige kompetencer i relation til samarbejde, konfliktløsning, temperament, foretrukne roller etc.; • Prokuramæssige krav – det er vigtigt, at alle deltagerne på holdet har fuld prokura til at håndtere konflikter og forhandle løsninger undervejs i projektet på deres firmaers vegne; hvis nogen hele tiden skal »hjem og spørge chefen«, kommer man ingen vegne, når det skal gå stærkt. Opfølgningen på kravene ved udbudsforhandlingen skete i dette tilfælde ved, at hvert enkelt team skulle møde op sammen og redegøre for deres kvalifikationer og kompetencer i henhold til kravene. For at kunne vurdere de mere »bløde« aspekter af det enkelte team professionelt, var der en konsulent til stede fra Niras Konsulenterne, som vurderede teamets adfærd, interviewede teamet som helhed og de enkelte medlemmer, og efterfølgende vurderede teamets samlede kompetencer, adfærd og seriøsitet i forhold til opgaven som et væsentligt element i tildelingskriterierne. Opfølgningen i det videre arbejde skete ved at forholde sig konkret til tea-

mets samarbejde og funktion undervejs, og dette medførte her en relativt hurtig udskiftning af en enkelt nøgleperson på det vindende team. Efter udvælgelsen af det vindende team, skal dette tømres effektivt sammen med bygherreteamet, så der udvikles ét hold med ét fælles mål. Denne proces indledtes med et kick-off-seminar og fortsattes på inspirationsturen til udlandet, workshops om udvikling af spilleregler, konfliktløsningsmodel, succeskriterier og incitamentsmodel etc., etc. – og fandt naturligvis også sted i det løbende arbejde med udviklingen af selve projektet Det vurderes som meget afgørende, at de »bløde« kompetencer på projektholdet gøres til genstand for en konkret og professionel vurdering, og at denne følges op i det videre forløb. Det er også afgørende, at der fra starten investeres seriøse ressourcer og anstrengelser for at få holdet til at fungere, tage fælles ansvar, finde frem til fælles værdier og føle ejerskab – dels fordi det rent faktisk virker, og dels fordi det også er et meget klart og tydeligt signal om, at disse forhold tages seriøst i dette projekt.

‹ 25

PARTNERING TEAMENTREPRISE

Organisering af projektet – »det runde bord«

NATURAMA

ORGANISATION

Referencegruppe Projektets organisation fremgår af figur 2. Det centrale forum i projektorganisationen er kompetencegruppen, hvori alle proKompetencegruppe jektets aktive parter hele tiden Bygherre Inspirationsgruppe har en plads. Navnet er valgt, fordi gruppen består af fagBruger ligt kompetente mennesker, PR Kulturforvaltning der alle har bemyndigelse til at forhandle og handle på Arkitekt Design deres virksomheders vegne, Ingeniør og gruppen er i alt væsentligt Udstilling sammenfaldende med proTeamentreprenør jektholdet ovenfor. Installationsentreprenør Udgangspunktet er, at alle Myndigheder projektets forhold, muligheder, problemer og konflikter Specialister skal håndteres i denne gruppe – det er altså herfra, proLeverandører jektet ledes. Gruppen mødes omkring det runde bord, der er placeret i et stort rum øverst i den fælles kontorbygning på byggeByggeplads pladsen. For at kompetencegruppen ikke skal blive for stor, arbejdes der med successiv inddragelse af kompetencer. Det betyder at fagligt Figur 2: Naturama. Organisation, partnering og teamentreprise. kompetente personer hidkaldes periodevis, når det er behov for det, således at den fornødne ekspertise er tilstede omkring tencegruppen og mediatoren ikke kan det runde bord når de væsentligste løse (se nedenfor). Medlemmer af kombeslutninger skal træffes. petencegruppen skal løbende holde Over kompetencegruppen er referenegen organisation orienteret om projekcegruppen placeret i organisationen. Refe- tets forløb. rencegruppen består af alle cheferne for I virkeligheden er der udeladt et medlemmerne af kompetencegruppen. niveau i beslutningsprocessen, idet komReferencegruppens eneste opgave er petencegruppen træffer alle beslutninat løse eventuelle konflikter som kompe- ger. Altså en flad organisation.

Her ses kompetencegruppens mødebord med ridderne – »det runde bord« (Kong Arthur har ikke levet forgæves!).

Konflikter kan ikke undgås – men de kan håndteres! Spillereglerne for konfliktløsning i projektet er • Konflikter skal løses i kompetencegruppen indenfor 1 uge; • Lykkes dette ikke, involveres en mediator/mægler; • Lykkes dette heller ikke overgår løsningen af konflikten til referencegruppen; • Lykkes dette heller ikke, går konflikten i voldgift; • Kompetencegruppen får 30.000 kr. i præmie, hvis den slet ikke involverer referencegruppen i projektforløbet. Hver gang dette sker, reduceres præmien med 10.000 kr. – der er endnu ikke sket reduktioner i præmien. I praksis går kompetencegruppen ikke fra hinanden, før en konflikt er løst – man bruger her samme princip som ved pavevalg (at man ikke slipper ud af forhandlingslokalet, før der kommer hvid røg op ad skorstenen). Det er hidtil lykkedes at overholde dette – også ved den værste krise endnu, »påskekrisen« i år, hvor der skulle findes 1.6 millioner kr. for at redde budgettet. Det lykkedes ud på aftenen, hvorefter man gik i byen sammen og spiste fælles middag kl. ca. 22. Erfaringerne med konflikthåndteringer er altså gode i projektet indtil nu, og man har også erfaret, at det er svært at håndtere konflikter ordentligt, hvis stemningen er for negativ – men også, hvis den er for positiv, så er vi tilbageholdende med unødvendig kritik. Der er altså en balance, der skal holdes stemningsmæssigt for at kunne håndtere konflikterne optimalt. Et andet forhold, der har vist sig meget centralt, er at alle har præcise roller i projektet, og at man respekterer hinandens roller og opgaver hele tiden. Det har også været vigtigt, at der lægges stor vægt på det sociale element i samarbejdet – man går i byen sammen, spiser og hygger sig, har været på inspirationstur sammen, går ud og bowler sammen osv. Og endelig sørger man løbende for at fejre de opnåede resultater, som det fremgår af projektmodellen tidligere i artiklen. Til disse formål er der afsat en incitamentspulje på 100.000 kr. til folkene i projektet til sociale aktiviteter på pladsen, som man selv bestemmer og beslutter brugen af. 26 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Der gøres altså meget i Naturamaprojektet for at skabe kvalitet i samarbejdet – eller som gruppen udtrykker det: »Man kan kun skabe kvalitet gennem samarbejdsprocesser med kvalitet!«

Og bygherrens oplevelse af processen? - her siger både Jacob og Preben: »Der er opstået væsentlig merværdi gennem projektets arbejdsproces.

…og resultaterne? Ja, projektet er jo ikke færdigt, så de endelige resultater foreligger derfor ikke endnu. Jacob, Preben og Jørn er dog enige om at nævne og fremhæve følgende resultater: • Navnet NATURAMA blev fundet på kick-off-seminaret, og dette var i høj grad med til at skabe motivation, fællesskab og ejerskab til projektet hos alle deltagere; • Formalia og regler har stort set ikke været i brug undervejs – det er ikke nødvendigt, når dialogen mellem parterne fungerer; • Man sender ikke breve til hinanden i projektet – i stedet holder man gode møder og skriver referater af dem; • Alle parter bruger hinandens materiale, der opfattes som fælles gods – der er ingen ejerfornemmelser her; • M2-prisen for museet bliver mindre end 8.000 kr./m2 – et ganske lavt tal for et specialbyggeri som NATURAMA;

Perspektivtegning af Naturama-museet i Svendborg.

Projektets parter: Bygherre: Preben Gilling, Leder af bygherreafde ling i Svendborg kommune Bruger: Jacob Salvig, Museumsleder Zoologisk Museum Svendborg Bygherrerådgiver: Jørn Kaltoft Nielsen, NIRAS Design: Mads Havemann, DR’s designafdeling

Arkitekt: Ulrik Dybro, ARKITEMA Ingeniør: Karsten Jørgensen, Birch & Krogboe Teamentreprenør : Jan B. Christensen, J&B Entreprise Installationer: Jørgen Larsen, Ventilationsgruppen

Jordens bedste valg

i bund og grund • Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

27 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Vedligeholdelse og regulering af private vandløb Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S Vandløbslovens bestemmelser om vedligeholdelse af private vandløb giver ofte anledning til nærmest uoverskuelige problemer. Især i de tilfælde, hvor vandløbet ikke længere kan aflede vandet tilfredsstillende ved normal vedligeholdelse, og der derfor skal ske en vandløbsregulering. I artiklen gennemgås problematikken nærmere og nødvendige procedurer til løsning af problemerne beskrives med særlig omtale af anvendelsen af vandløbslovens nyttebegreb ved udgifternes afholdelse og fordeling.

Efter vandløbslovens § 35, stk. 1, påhviler vedligeholdelsen af private vandløb normalt bredejerne til sikring af vandets frie løb /1/. Efter lovens § 7, stk. 2 er kommunalbestyrelsen vandløbsmyndighed for

både de kommunale og private vandløb, hvilket indebærer en tilsynsforpligtigelse, hvor tilsynet med private vandløb dog kan begrænses til at udføres i forbindelse med konkrete sager, der rejses over for vandløbsmyndigheden /2/.

Oversvømmelsesproblemer i Asserbo-Karsemoseområdet i Helsinge Kommune som følge af utilstrækkelig vedligeholdelse af vandløb/dræn i en del af området.

Når der rejses en sådan sag, bør kommunen bl.a. undersøge, om der efter tidligere vandløbslovgivning, hvor landvæsensretterne behandlede både vandløbs- og spildevandssager, eventuelt foreligger kendelser, forligsmæssige aftaler m.v. med stadig gældende bestemmelser af betydning for sagsbehandlingen. Det bør kontrolleres, om det pågældende vandløb rent faktisk har status som vandløb, eller om der i virkeligheden er tale om et spildevandsanlæg. Eller måske er der fastsat særlige vedligeholdelsesbestemmelser efter vandløbslovens § 35, stk. 3 og § 36 eller tilsvarende bestemmelser i tidligere vandløbslovgivning.

Påbud I tilfælde af mangelfuld vedligeholdelse kan kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne om tilsyn og kontrol i vandløbslovens kapitel 11 meddele de forpligtede, normalt bredejerne, påbud efter § 54, stk. 1 om at gennemføre de nødvendige vedligeholdelsesforanstaltninger inden for en fastsat frist, jf. § 76, stk. 2. Det bemærkes, at et påbud normalt kun har gyldighed, hvis det har været forvarslet, jf. lovens § 77. Hvis påbudet ikke efterkommes, kan vandløbsmyndigheden efter § 54, stk. 3 ved en såkaldt selvhjælpshandling gennemføre de påbudte foranstaltninger på den forpligtedes regning. I § 55 er endvidere bestemt: »Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand, eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre ude fra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning.« 28 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Dette betyder, at der i særlige tilfælde kan være en pligt for kommunen til omgående at foretage tvingende nødvendige afhjælpningsforanstaltninger, hvor udgiften efterfølgende skal afholdes af eventuelle ansvarlige for forholdet. Forsømmelighed i den forbindelse kan til gengæld være ansvarspådragende for kommunen.

Regulering Efter vandløbslovens § 15 kan vandløbsmyndigheden for private vandløb fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. En reguleringssag vil ofte blive rejst på grund af klager fra grundejere over gentagne oversvømmelser som følge af utilstrækkelige afløbsforhold, der ikke kan afhjælpes ved normal vedligeholdelse. Kommunen kan her opfordre grundejerne til at indsende et projektforslag efter bestemmelserne i § 17 i den såkaldte reguleringsbekendtgørelse /2/. Efter bekendtgørelsens § 17 kræves en detaljeret beskrivelse af og dokumentation for, at projektet er hensigtsmæssigt med en liste over dem, der ønskes inddraget som interessenter. Projektredegørelsen skal endvidere indeholde et overslag over de samlede anlægsudgifter med forslag til deres afholdelse og fordeling. I den forbindelse er det i vandløbslovens § 24 bestemt, at udgifterne skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have »nytte« af foranstaltningerne - de før omtalte interessenter - og herefter fordeles mellem interessenterne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte interessent. Nyttebegrebet er nærmere uddybet nedenfor. Såfremt det indbragte projektforslag opfylder kravene i bekendtgørelsens § 17, kan kommunalbestyrelsen efter § 19 beslutte at fremme sagen. Som bestemt i § 25 opkræves samtidig et gebyr på ikke over 2% af anlægsudgiften, dog mindst 3.000,- kr., gældende fra 1. oktober 1983 med en regulering, der efter § 27 sker ved hvert årsskifte på grundlag af det seneste offentliggjorte nettoprisindeks efter nettoprisindeksloven. Mindstegebyret for 2003 kan på den baggrund beregnes til 5.217 kr. Kommunalbestyrelsen skal herefter offentliggøre projektforslaget i de lokale aviser med en kort redegørelse og med oplysning om en frist på mindst 4 uger til at indsende skriftlige bemærkninger. Eventuelt indkaldes til et offentlige møde om sagen, jf. § 20. 29 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Fortolkning af nyttebegrebet I en vandløbssag i Jægerspris Kommune havde Landvæsenskommissionen godkendt, at udgifterne til et drænprojekt skulle afholdes af en større kreds af grundejere efter et solidaritetsprincip. Efter anke af kendelsen til Overlandvæsenskommissionen for København, Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amtskommuner fastslog Overlandvæsenskommissionen i en kendelse fra 1994, at interessenterne i drænprojekt er indskrænket til dem, der har en direkte nytte af, at drænet fungerer /3/. Overlandvæsenskommissionen udtaler i kendelsen: »Der er ikke i vandløbsloven hjemmel til at foretage en fordeling af udgifterne

M ILJØRET

ud fra et solidaritetshensyn, men udgiften skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne, jf. lovens § 24, stk. 1. Overlandvæsenskommissionen finder det ikke godtgjort, at det foreliggende projekt vil have nyttevirkning for ejendomme, som ikke er stuvningsramt til et niveau, der medfører oversvømmelser på ejendommene. På grundlag af TV-inspektionen kan det lægges til grund, at der på begge sider af Toftegårdsvej har været behov for vedligeholdelse af rørledningen, bl.a. i form af rodbeskæring. Efter overlandvæsenskommissionens opfattelse har de forekomne opstuvninger i hvert fald i nogen grad været en følge af

‹

OG ANDEN OFFENTLIG RET

Plesner Svane Grønborg er et af Danmarks førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervsretlige områder. Vi er 260 medarbejdere, heraf 130 jurister, som alle lægger vægt på professionel rådgivning og betjening af vores mange danske og udenlandske klienter. Inden for miljøret yder vi bistand til en bred vifte af klienter, herunder private virksomheder, forsikringsselskaber, amter, kommuner, fælleskommunale selskaber, energiselskaber og privatpersoner. Vi fører mange sager ved domstolene, og vi har i årenes løb været involveret i en lang række principielle miljøretssager ved alle retsinstanser. Vores rådgivning spænder vidt - fra sager om affald, jordforurening, vandforsyning, spildevand, energiret og naturbeskyttelse til kommunalretlige sager og alle typer sager i relation til planloven. Vi rådgiver tillige om EU-retlige spørgsmål i forbindelse med kemikalier, udbud, emballage og andre områder, som i vidt omfang er reguleret på europæisk plan.

Bank- og finansieringsret Børsret Entrepriseret Erhvervsejendomme EU- og konkurrenceret Forvaltningsret Forsikrings- og erstatningsret Immaterialret IT- og telekommunikation Miljøret og anden offentlig ret

Kontakt lederen af vores forretningsområde for Miljøret og anden offentlig ret, advokat Søren Stenderup Jensen, på telefon 33 12 11 33 eller via e-mail ssj@psglaw.dk.

Rekonstruktioner og insolvensret Selskabsret Skatter og afgifter Virksomhedsoverdragelser

E SPLANADEN 34 . 1263 K ØBENHAVN K . T LF 33 12 11 33 . FAX 33 12 00 14 .

WWW. PSGLAW. DK

være uhyre besværligt og ressourcekrævende at nå frem til en blot nogenlunde klar afgrænsning og »retfærdig« fordeling. Lykkes det ikke kommunalbestyrelsen at opnå forlig om de økonomiske forhold, kan sagen efter vandløbslovens § 24, stk. 3 indbringes for taksationsmyndighederne af kommunalbestyrelsen på begæring af de berørte interessenter, idet taksationsmyndighederne har overtaget landvæsenskommissionernes og overlandvæsenskommissionernes kompetence på området efter, at lov om landvæsensretter blev ophævet i 2001. Taksationsmyndighedernes behandling af økonomiske spørgsmål sker uden udgift for interessenterne.

Sagens endelige afgørelse

manglende vedligeholdelse af vandløbet. På den anden side er der ikke tvivl om, at en gennemførelse af det udarbejdede projekt vil være til nytte for de ejendomme, som er stuvningsramt til et niveau, der medfører oversvømmelser på ejendommene. Da ikke alle bredejere efter det oplyste er stuvningsramte, er der ikke grundlag for at lade bredejerne som sådanne deltage i udgiftsfordelingen.« Herefter afgjorde Overlandvæsenskommissionen, at kun 8 ejendomme med konstaterede oversvømmelser havde nytte af projektet i forhold til det store antal grundejere, Landvæsenskommissionen havde godkendt inddraget ud fra en solidaritetsbetragtning. Da Overlandvæsenskommissionen skønnede, at nytten var den samme for alle 8 ejendomme, skulle hver ejendom betale 1 part af de samlede udgifter på ca. 800.000 kr., eller ca. 100.000 kr. pr. ejendom i 1994-priser. Det skal ses i forhold til, at landvæsenskommissionen efter solidaritetsprincippet havde godkendt udgifterne fordelt på 1.000 parter. Endvidere har Overlandvæsenskommissionen for Vestsjællands- og Stor-

strøms amtskommuner i kendelse fra 2001 præciseret, at vandløbslovens § 68 om forøget afløbsmængde (medbenyttelse) udvider nyttebegrebet i § 24. /5/. Forøges afløbsmængden, f.eks. ved bebyggelse, vejanlæg, udpumpninger eller boringer, kan vandløbsmyndigheden efter § 68, stk. 1 pålægge ejerne af de ejendomme eller anlæg, der giver forøget afstrømning, at betale et forholdsmæssigt bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Hvis et vandløb tilføres spildevand af en karakter, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden efter § 68, stk. 2 tilsvarende pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne hører, at betale et bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Kendelserne har afgørende betydning, når kommunalbestyrelsen som vandløbsmyndighed efter vandløbslovens § 74 skal søge at opnå forlig om udgifternes afholdelse og fordeling. Kommunalbestyrelsen skal alene anvende nyttebegrebet efter § 24 eventuelt i sammenhæng med § 68 ved afgrænsningen af de interessenter, der skal afholde udgifterne til projektets gennemførelse. Det kan i lidt større sager

Referencer /1/ Lovbekendtgørelse nr. 632 af 23. juni 2001 om vandløb som ændret ved lov nr. 391 af 28. maj 2003. /2/ Miljøstyrelsens cirkulære af 26. februar 1985 om vandløbsloven. /3/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., herunder om restaurering af vandløb, som ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 25. januar 1994. /4/ Overlandvæsenskommissionen for København, Roskilde, Frederiksborg og Bornholms Amtskommuners kendelse af 1. december 1994 i sagen OLK I 9301. /5/ Overlandvæsenskommissionen for Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuners kendelse af 6. december 2001 i sag nr. 1/1999.

Vedligeholdelsesfrie

Flydebroer til f.eks. roklubber, sejlklubber, marinaer, arbejdsplatforme osv.

www.marinedesign.dk 30

Marine design

Kjulgårdsvej 1, DK-9850 Hirtshals

Tlf. 70 26 81 05

MØNSTERBESKYTTET dansk kvalitet.

Sager om vandløb kan trække ud i årevis – imens står vandet højt.

Efter reguleringsbekendtgørelsens § 23 kan kommunalbestyrelsen først træffe endelig beslutning om godkendelse af projektet og vilkårene for gennemførelsen, når alle økonomiske spørgsmål og forhold til bestemmelser i anden lovgivning er afklaret. Kommunalbestyrelsens beslutning om projektets gennemførelse kan herefter med opsættende virkning påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden for en 4 ugers frist, jf. vandløbslovens § 80, 81 og 82. Det er derfor ikke ualmindeligt, at sager om private vandløb kan trække ud i flere år, hvis det overhovedet lykkes at nå frem til endelig afgørelse.

30 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

INDHOLD · ÅRGANG 2003 Nr./Side

Ledere

Hvile i sig selv princippet under pres . . . Af Peter Clausen

1/3

Retfærd eller retfærdighed Af Mikael Jentch . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2/3

Men vi venter Af Ulla Engel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3/3

Bygherreopgaven ved almene boliger Af Jørgen Marstrand . . . . . . . . . . . . . . .

4/3

Miljø som handelsvare Af Jørgen Steen Knudsen . . . . . . . . . . . .

5/3

Kommunale samarbejder er kommet for at blive Af Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6/3

E-dag den 1. sept. 2003 Af Jørgen Marstrand . . . . . . . . . . . . . . .

8/3

Der er gang i den! Af Ulla Engel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9/3

Den moderne infrastruktur Af Mikael Jentch . . . . . . . . . . . . . . . . . . Benchmarking – hvorfor nu det? Af Jørgen Steen Knudsen . . . . . . . . . . . .

10/3 11/3

Kommunalt miljøtilsyn – også i fremtiden Af Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/3

Bygninger og boliger

Nr./Side

SMS og internet til badegæster Af Arne Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . .

6/32

Håndholdt registrering Af Carsten Christensen m.fl. . . . . . . . . .

8/89

eDag af Winn Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9/16

»Det grå guld« i teknisk forvaltning Af Claes Nue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Drejens – en boligby i værdifuldt landskab Af Inge Stage, Kolding Kommune . . . . 2/6

9/19

Open Source til GIS Af Patrick Weber og Kristian Loftlund . .

9/23

Bedre Byrum i Roskilde: 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille . . . . . . . . .

2/41

FESD-projektet Af Charlotte Steinmark . . . . . . . . . . . . .

9/26

Landskab og kulturmiljø – om miljøkonsekvensvurderinger i det åbne land Af Bo Brix . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5/6

Bedre muligheder for jordbrugsparceller ved landsbyerne Af miljøminister Hans Chr. Schmidt . . . .

5/28

9/60

Idekatalog for naturplanlægning af Af Lisbeth B. Andersen og Bo Brix . . . . .

5/47

Bredbånd til alle i Frederikshavn Af Egon Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/11

Lyon – visioner og plan . . . . . . . . . . . . .

5/51

Digital ledelse i teknisk forvaltning! . . . . 11/43

Mellem land og storby Af Lars Berg Møller . . . . . . . . . . . . . . . .

8/12

Web-baseret byggesagsarkiv Af Kjeld Christensen og Henning Kirkegaard . . . . . . . . . . . . . . . 12/29

Lille Vildmose som Nationalpark? Af Christian Rasmussen, . . . . . . . . . . . .

8/16

Energi og forsyning

Helhedsorienteret byfornyelse i Skørping Af Kristian Bransager . . . . . . . . . . . . . . .

8/28 8/50

Digital vejforvaltning – Gravetilladelse via internettet Af Hanne Petersen m.fl. . . . . . . . . . . . . 9/ 30 Kommuner, borgere og entreprenører mødes på internettet Af Anders Faber . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fysisk planlægning

Bynær skovrejsning Af Signe Anthon og Bo Jellesmark Thorsen 1/6 Brande – årets udelysby 2002 . . . . . . . .

1/22

1/35

Ændring af NESA-loven – om lovbemærkningers sandhedsværdi Af Jørgen Holst og Pernille Aagaard . . . .

5/10

Visualisering øger forståelsen Af Harold Groeneweg . . . . . . . . . . . . . .

8/20

Energitilsynets afgørelse af kapitalsagen Af Pernille Aagaard . . . . . . . . . . . . . . . .

5/18

Fokus på byrummet og det grønne Af Kjell Nilsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/100

Lov om udvidelse af bygherrekredsen i alment byggeri Af Carsten Torrild og Steen V. Petersen . 8/116

Privatisering af kommunalt varmeværk i Greve Kommune Af Knud Edinger . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5/30

IT og informatik

Beredskabsplanlægning i kommunale forsyningsvirksomheder Af Lene M. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . .

Krav om CE-mærkning af byggevarer Af Jens E. Staalby . . . . . . . . . . . . . . . . . . By- og bygningsbevaring i Nibe Af Erik Søe Christensen . . . . . . . . . . . . .

Digital kortservice Af Lone Jensen, Kalundborg Kommune .

1/10

Digitale ringbind i Sønderjyllands Amt Af Hans Mose Jensen og Jesper Dannisøe, DHI Vand og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/44

Vejen til en lavere energiregning Af Kaare Jørgensen og Michael Høj-Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . 8/110 Kommunerne bruger for meget el ! Af Peter Karbo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/59

Digital byggesagsbehandling: Borger betjen dig selv ! Af Trine Holmberg . . . . . . . . . . . . . . . . .

4/28

Let web-adgang – kort og godt Af Per Boesen og Aage Bertelsen . . . . . .

4/38

Digitale Plejeplaner Af Ebbe Enø og Dorthe Haar . . . . . . . . .

6/30

31 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

6/36

Ny attraktiv bystrand i Aabenraa Af Torben Skovgaard Nielsen . . . . . . . . .

9/49

Frederiksberg Nye Bymidte Af Stig L. Andersson . . . . . . . . . . . . . . .

10/8

Bypolitiske udfordringer . . . . . . . . . . . . Af Niels Andersen og Ellen Højgaard . . .

11/6

Byplanpris til Islands Brygge . . . . . . . . .

11/8

Farven Grøn Af Stig L. Andersson, . . . . . . . . . . . . . . . 11/20

Liberalisering af vandsektoren Interview med Carl-Emil Larsen . . . . . . . 12/32

Regionplanen – retningsliniernes rækkevidde Af Lasse Baaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/23

Antennepladser på Karlebo Kommunes vandtårn Af Jan Jensen m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/48

Kommunal planlægning: »Hitch-hiking« kan sikre CO2-reduktioner! Af Søren Tholstrup m.fl. . . . . . . . . . . . . 12/ 34

Nr./Side

Grønne områder

Nr./Side

Drift af grønne områder: Ny kvalitetshåndbog Af Lene Holm, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/12

Strategi for regnbetingede udløb fra kloaksystemer Af Torben Larsen, Aalborg Universitet . .

Helhedsorienteret parkforvaltning Af Bo Ulrich Bertelsen m.fl. . . . . . . . . . .

3/34

Kolding Slammineraliseringsanlæg Af John Gejlager og Steen Nielsen . . . . .

Den levende idrætslegeplads Af landskabsarkitekt Ebbe Kring . . . . . . .

3/46

Rørcenterdagene 2003 Af Inge Faldager, Rørcentret . . . . . . . . .

5/41

Have og Landskab ´03 Af Jørgen Nimb Lassen . . . . . . . . . . . . .

4/50

Acceptkriterier for strømpeforinger Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . .

5/43

6/28

Spildevandsplanlægning og borgerinddragelse Af Peter Plesner . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gode råd fra den gamle gartner! Af John Edgar Hansen og Ann Lyø Godbersen . . . . . . . . . . . . . . . .

Forvaltningen af grønne områder Af Thomas B. Randrup . . . . . . . . . . . . . . 10/12 Velfærd i ægte grønne byrum Af Svend Andersen og Jørgen Nimb Lassen . . . . . . . . . . . . . . . 10/15 Grønne områder – politisk vilje og aktivitet? Af Lars Mortensen, . . . . . . . . . . . . . . . . 11/13 En rigere natur i byen Af Birte Hansen og Sødde Clemensen . . 11/16 New York: Partnerskab og Parker Af Niels Mellergaard og Jens Balsby Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . 12/23

5/25

2/35

Ændret grænseværdi kan give større tryghed for rent drikkevand Af Finn Bøye Nielsen . . . . . . . . . . . . . . .

4/24

Økonomi og grundvand Af Bente Rank Christensen . . . . . . . . . . .

5/33

Diverse Lugtreduktion – samarbejde og dialog Af Jens Mikkelsen, Henrik Ibsen og Thomas Ernst Dueholm . . . . . . . . . . . . .

1/20

»Rod« på private ejendomme Af Jesper Bo Madsen, . . . . . . . . . . . . . . .

2/16

»Lokal Agenda 21« er politik Af Birte Kjær, Rønde Kommune og Joy Alrøe Andersen, Dansk Center for Byøkologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2/53

Giftighed og biotilgængelighed af sedimentbundet TBT Af Flemming Møhlenberg . . . . . . . . . .

3/20

Afviklingen af pesticider på offentlige arealer Af fuldmægtig Camilla Nordal Rask . . . .

3/24

6/14

Moderne rensning af regnvandsoverløb og vejvand Af Poul Erik Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . 6/17 6/40

Hollandsk inspiration til miljøvurdering af bygninger og lokalområder Af Sven Dammann . . . . . . . . . . . . . . . . 3/26

Nibe Renseanlæg – flot arkitektur i det åbne land ! Af Erik Søe Christensen . . . . . . . . . . . . .

8/34

Værsgo og klag! Af Henning Mørk Jørgensen og Jacob Hartvig Simonsen . . . . . . . . . . . .

4/10

Samarbejde om spildevand Af Peter Henneby og Werner Kjeldsen . .

8/36

Fra losseplads til bolig Af Hans Begtsson, Claus Gormsen og Per Skovbæk Mortensen . . . . . . . . . .

5/20

Barrierer for genanvendelse af forurenet jord Af René Møller Rosendal . . . . . . . . . . . .

5/23

8/46 8/50

Retningslinier for etablering af pileanlæg Peder Gregersen m. fl. . . . . . . . . . . . . . .

Renovering af spildevandsbrønde Af Flemming Lapertis og Olav Bennike . 10/41 Uautoriseret kloakarbejde! Af Flemming Springborg . . . . . . . . . . . . 10/62

Miljøbeskyttelse

Drikkevand Overvågning af grundvandet i det indre København Af Jan Stæhr og Troels Lund . . . . . . . . .

4/16

Nr./Side

Kloaksamarbejde i Vallensbæk Af Pia Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9/11

19 kommuner samarbejder i Miljøcenter Nordjylland I/S Af Lisbeth Emmery . . . . . . . . . . . . . . . .

Spildevandsrensning på landet Af Arne Gynther og Peter Wiberg-Larsen

12/6

Vestsønderjyllands Miljøafdeling Af Claus Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . .

Affald og genanvendelse Får kommunen hvad den betaler for? Af Jørgen Niemann, og Frank Larsen . . .

4/6

Nye standarder for systemer til ledningsrenovering Af Per Romdal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/108 Lugt fra virksomheder og anlæg Af Lone A. Clowes . . . . . . . . . . . . . . . . .

WIN-WIN om farligt affald Af Kurt Hockerup . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4/26

6/24

Affaldet og markedskræfterne Af Rene Møller Rosendal . . . . . . . . . . . .

6/44

Miljørigtigt byggeri – hvad sker der med de gode intentioner? Af Klaus Pallesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/118

Forebyggelse af forurening af grundvandet Af Anne Marie Jacobsen og Ninkie Bendtsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/91

Fælleskommunale affaldsselskaber i Nordjylland Af Anders Dahl og Thomas Lyngholm . .

8/40

THOR – et informations- og varslingssystem for luftforurening Af Jørgen Brandt og Jes Fenger . . . . . . . 10/34

Hvor meget grundvand har vi egentligt? Af Bo Lindhardt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/105

»Grøn Markedsøkonomi« og affaldssektoren Af Mikael Skou Andersen . . . . . . . . . . . .

En model for kommunal vandforsy ningsplanlægning Af Hans Christian Krarup og Tonny Sædam Frandsen . . . . . . . . . . . .

Spildevand Slamforbrænding på Renseanlæg Lundtofte Af Palle Jørgensen, Claus Foged, Sten Sødring, Christian Bisgaard og Niels Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/14 Økonomisk og miljømæssig optimering af fosforfjernelse Af Jes Clauson-Kaas, Tomas Sander Poulsen, Thomas Guildal og Carsten Thirsing . . . 1/40 Tømning af slammineraliseringsanlæg efter 10 års drift Af Steen Nielsen, Hedeselskabet . . . . . .

8/94

8/50

Måling af støvemission Af Ole Schleicher, . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/38

Forsvarlig affaldshåndtering . . . . . . . . . Af Jørgen Marstrand . . . . . . . . . . . . . . . 8/121

Direktiv om ekstern støj Af Lene Nøhr Michelsen og Hanne Lylov Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . 11/26

Viden gemt i forbrændingsanlæggenes grønne regnskaber Af Christian Riber m.fl. . . . . . . . . . . . . . .

Borgermøder om støj – tag lyden med Af Allan Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/28

9/51

Samarbejde giver mere præcise affaldsdata Af Lene Dyrskov Hansen og Susanne Lindeneg . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/31

Tæthedsprøvning af olieudskillere Af Kern Lærkholm Petersen . . . . . . . . . . 12/42 Effektiv lugtrensning Af Anker Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/52

2/18

Container kompostering Af Erling Fundal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/56

Spildevandsrensning – økonomien rammer kommunerne skævt Af konsulent Jørgen Andersen . . . . . . . . 2/32

Affald – digital borgerservice og kvalitetsstyring Af Martin Herold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/45

Sund fornuft i spildevandsslammet? Af Jens R. Schrøder og Ulrik Bremholm .

3/40

I/S Fasan: Miljø – fra bænken og ind på banen Af Helle Hillers m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . 11/47

Trafikløsninger Forbedrede forhold for cyklister Af Peter Simonsen og Trine Bunton Nielsen . . . . . . . . . . . . . . .

Rensning af vejvand i Ørestad. Af Marina Bergen Jensen, Sonia Sørensen, og Kirsten Ledgaard . . . . . . . . . . . . . . . 4/12

Genbrugspladser fremmer virksomheders affaldssortering Af Birgitte Ettrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/50

Ny type vejbelægninger kan reducer støj ved bygader Af Hans Bendtsen og Lars Ellebjerg Larsen 1/45

Trafik 1/24

32 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Nr./Side Vejbelysning og private fællesveje Af Ib Doktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Større tryghed – lavere hastighed Af Pia Juul Eriksen . . . . . . . . . . . . . . . . .

3/43 4/22

Tilgængelighedsplan for Næstved Af Anders Gedde Petersen og Jacob Deichmann . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/ 36 Diverse Forlig mellem Vejdirektoratet og Asfaltindustrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Traditionel asfaltudbud og tilbudsindhentningsloven Af Charles Lykke Hansen, . . . . . . . . . . . Trafiksikkerhed: Speedbusters – Fase II Af Morten M. Westergaard, . . . . . . . . . Accelererede belægnings- og fugtisoleringsarbejder på broer Af Anette Berrig m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . Vejdirektoratets nøgletal Af Tonny Lacomble Nielsen . . . . . . . . . Nærbanen og Støvring Af Peter Henneby . . . . . . . . . . . . . . . . .

1/19

2/24

2/48

Partnering Af Anders Guldager, . . . . . . . . . . . . . . .

Stads-og havneingeniøren – indhold årgang 2002 . . . . . . . . . . . . . . 4/33

Partnering i vejdrift og beplantningspleje Af Søren Gludsted og Mogens Høgsted 4/36 Tag det som en udfordring Af Ebbe von Arenstorff, . . . . . . . . . . . . .

5/14

Vejpartnering: Fælles mål – fælles gevinst Af Suzanne Baltzer . . . . . . . . . . . . . . . . 5/38 Lad inspirationen blomstre Af Erling Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offentligt/privat samarbejde om rådgivningsopgaver Af Finn Ramsgaard . . . . . . . . . . . . . . . .

4/45 5/50

Partnering – strategiske mål og nye kompetencer Af Kiri Kesby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8/66

8/82

9/44

8/24 Bedre skoler for pengene ! Af vicedirektør Jesper Rasmussen . . . . . . 10/24 Ny portal skal styrke udbud af bygherreopgaven Af Henrik L. Bang og Jana Eger Schrøder 10/27 Virksomhedsoverdragelse Af Carsten Thomsen og Peter Lunding .

12/9

Kommune Atlas – kort om veje og trafik Af Mette Dam Mikkelsen og Anette Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9/41

Sociale klausuler Af Christian Magnussen . . . . . . . . . . . . . 12/12

Vinterman – hvad kan det bruges til? Af civilingeniør Pia Wagner Thiessen . . .

9/54

Sucess med sociale klausuler i Rønnede Kommune Af Maja Plesner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/14

Kommunevejenes Belægningsindeks Af Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . 10/44 Grønt lys for ny teknologi ? Af Anders Kristoffersen og Jesper Stubkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/46 Viden om kommuneveje Af Karsten Thorn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/48

1/31

Praktisk værdiansættelse af tekniske anlæg Af Jens Saxtorph og Peter Poulsen . . . . . 1/49 Dansk byplanlægger i Cork, Irland Af Jens Bladt, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2/27

Frederikshavn er fuld af historier Af Tove Varmløse og Casper Sørensen . .

3/6

Sale and lease back Af Jørgen Mathiesen, . . . . . . . . . . . . . . .

5/16

Bedre indeklima i undervisningslokalerne Af Christian Grandjean, . . . . . . . . . . . . . 5/48

Offentligt-Privat Partnerskab Af Jens E. Staalby . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/21

9/11

Nr./Side

Diverse

Konkurrence/udbud/ partnering

Samarbejde giver muligheder . . . . . . . . Af Erling Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8/113

En samtale om veje Interview med Gunnar Dinesen . . . . . . . 8/102 Tværgående vejforvaltningssystem til Bornholm Af Jan Harvest m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . .

Nr./Side

EU-udbud: Valg af tildelingskriterier Af Jan Malenda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/40

Kommunalteknisk Chefforening og associerede foreninger Vejforum 2002 – fra trafikpolitik til benchmarking! . . . . . . . . . . . . . . . . .

1/37

Vejsektorens udfordringer Af Jens Kr. Ørnskov . . . . . . . . . . . . . . . . 11/25

KTCs vidensdelingsprojekt Af Helle Husum, KTC . . . . . . . . . . . . . . .

2/30

Beslutningsgrundlag i trafikplanlægningen Af Tine Lund Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . 11/32

KTCs faggruppemøde . . . . . . . . . . . . . .

3/54

Strategisk ledelse og kompetenceudvikling Af Jørgen Norup og Søren Thorup . . . .

6/12

Kommunalt samarbejde på Nordfyn Af Aage Bertelsen . . . . . . . . . . . . . . . . .

6/34

Velkommen til Rebild og Rold Skov . . . . Af Anny Winther, Jens Østergaard Madsen Børge Olsen og Kristian Schnoor . . . . . . 8/7 Velkommen til Himmerland . . . . . . . . . . Af Peter Henneby, Finn Østerbæk Nielsen, Christian Rasmussen og Erik Søe Christensen . . . . . . . . . . . . . . .

8/8

Dynamisk beredskabsplanlægning I Hillerød Af Morten Schou og John Hædersholt . .

8/62

Politikere og embedsmænd: Stil skarpt på traditioner og vaner Af Solvejg Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . .

8/70

Psykisk arbejdsmiljø Af Rasmus Wiuff . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8/72

Menneskerne bag de tekniske opgaver! Af Vibeke Holm Oxenbøll og Mogens Norup Thomsen . . . . . . . . . . .

8/78

Den bornholmske model Af Mogens Sommer . . . . . . . . . . . . . . .

8/6

Kortdage 2003 Af Hans Ravnkjær Larsen

...........

9/48

Parkprisen til De Kgl. Slotshaver . . . . . .

9/58

Et land fuld af kyster Af Birgitte Bang Ingrisch . . . . . . . . . . . . 10/18 Den dynamiske offentlige driftsvirksomhed Af Bo Ulrich Bertelsen . . . . . . . . . . . . . . 9/46

Nødvendige midler til vejvedligeholdelse Af Aage Bertelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/40

Vejforum 2003 Af Jens Rørbech, fmd. for Vejforums faggruppe . . . . . . . . . . . . . . .

4/30

Vejportal.dk åbnet ! Af Henriette Ussing, . . . . . . . . . . . . . . . . 12/45

Den Tekniske Chef 2003 Konferenceomtale . . . . . . . . . . . . . . . . .

Årets Sommerblomstkumme 2003 Af Rikke Kroier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10/54

4/41

Lyon – KTC`s studietur til Lyon . . . . . . .

4/53

Den store kabale – kommunesammenlægning i praksis . . . 11/50

Havne

Miljøcertificeret tropetræ til havnebyggeri Af Poul Wendel Jessen og Ole Sander . . 1/28 Havnen – erhverv, by eller begge dele? Af Lisbeth Errebo Svendsen og Johan Bramsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3/12

Snerydningsregler skaber forvirring Af Steffen Christian Nielsen . . . . . . . . . . 11/52

KL og KTC-konference: Strukturkommission, udfordringsret og demkratisk underskud. . . . . . . . . . . .

6/6

Kommunal Vejteknisk Forening . . . . . . .

6/47

Nyt fra SAMKOM Af Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . .

Projekter giver arbejdsglæde Af Ole Møller m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/16 8/86

Byomdannelsesområder – en mulig trussel mod eksisterende virksomheder i havneområder ? Af Birgitte Refn Wenzel og Louise Ploug Krat. . . . . . . . . . . . . . . . . .

3/16

KTC-årsmøde i Himmerland . . . . . . . . . 10/50

Luftforurening fra skibe i danske havne Af Henrik Saxe og Thommy Larsen . . . .

9/33

Masser af udfordringer ! Konferenceomtale . . . . . . . . . . . . . . . . . 12/54

33 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

»Grønne« ingeniører i nye brancher Af Kiri Kesby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11/54

Det er vigtigt at komme i tvivl Af Helle Husum, KTC Viden Center . . . . 10/28

Et laboratorium i Frederikshavn Af Stener Glarmann . . . . . . . . . . . . . . . 11/20 Vilkår for en udførende afdeling ! Af driftschef Bjarne Munk . . . . . . . . . . . 12/37

INNOVATION OG SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Per Aarsleff A/S Rørteknik har aldrig været bange for at gå nye veje. Tværtimod.Vi er fagligt professionelle folk.Alsidige og erfarne, og særdeles velfunderede i både teoretisk og praktisk metodekendskab. Men da vi er målrettede og resultatorienterede, tror vi på individuelle løsninger frem for givne facitlister, og vi slår os ikke til tåls med etableret viden og traditionelle anvendelsesområder.

Vi er tværtimod uhyre bevidste om, at det er i grænselandet mellem det kendte og det ukendte, at de geniale løsninger gemmer sig. Det kan være en kendt metode, der anvendes på et nyt område, eller et nyt værktøj, der fornyer en kendt metode. Innovation er det, der følger af at være åben, modtagelig og forandringsvillig, og det er vi i Per Aarsleff A/S Rørteknik. En lærende organisation i ordets bogstavelige forstand.

Hovedkontor Lokesvej 15 8230 Åbyhøj Tel +45 8744 2222 Fax +45 8744 2449 Kontor Øst Industriholmen 2 2650 Hvidovre Tel +45 3679 3333 Fax +45 3679 3449 www.aarsleff.com

34 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen – 3 år efter Af Ingeniør Kirsten Hesselaa og Sektionsleder Annegrete Schimmer, Silkeborg Kommune I disse strukturkommissions-tider er det vigtigt, at kommunerne dokumenterer, at de vil og kan løse miljøopgaverne på et fagligt højt niveau. Silkeborg Kommune har på mange måder haft succes med at arbejde med kvalitetsstyring af miljøydelser. Der er udviklet og implementeret et værktøj, som er en kombination af principperne i DLO (den lærende organisation) og kvalitetsstyring, og som har vist sig meget anvendeligt i den kommunale virkelighed.

I slutningen af 2001 præsenterede vi her i bladet (Stads- og Havneingeniøren, nr. 12, december 2001) vores arbejde med at udvikle et system til kvalitetsstyring af vores arbejde som miljømyndighed i Silkeborg Kommune. Her tre år efter kan vi gøre status over de første tre år med kvalitetsstyring, - hvad virker og hvilke erfaringer har vi gjort ? Ved præsentation af systemet lagde vi vægt på nogle funktioner, bl.a.: • Systemets basis - procedurer på væsentlige arbejdsområder – skal give kvalitet, styring og systematik • Systemet skal styrke vidensdelingen • Systemet skal synliggøre prioriteringen i arbejdet i relation til ressourcer og miljøproblemer Og hvordan er det så gået ?

hvilket giver overblik og mulighed for at finde løsninger, som tilfredsstiller flere parter.

Et eksempel er Jordforureningsloven og jordflytninger: Miljøsektionen screener alle byggesager, så snart de kommer ind i huset. Screeningen tager 5 minutter og klarlægger, om en sag skal underkastets behandling efter bestemmelserne i Miljølovgivningen. Det betyder, at vi inden en entreprenør går i gang, ved, om det er en kortlagt grund, og om der skal flyttes jord. Vi kan fremsende anmeldeskemaet til jordflytning i god tid. Det giver bedre tid til behandling af det anmeldte og dermed mulighed for at finde andre og måske bedre og billigere løsninger end deponering. Konkret betyder vores systematiske fokus på jordflytning, at vi i 2002 har styret 56.000 ton jord, således at de 41.000 ton er gået direkte til genanvendelse repræsenterende en værdi af 3/4 millioner kroner. Alternativt er der sparet en deponeringsafgift på knap en halv million kroner.

‹

Styring og systematik Der er udarbejdet procedurer på alle væsentlige arbejdsområder, og det har givet styring, systematik og kvalitet. Bedre intern styring af sagerne betyder, at knaster i sager bliver synlige i god tid, 35 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Silkeborg Kommunes kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen har bl.a. betydet optimering af sagsforløb og tidsforbug i forbindelse med jordforureningssager.

1. Virksomheder 2. Landbrug, skovbrug og pelsdyr 3. Vandløb og dræn 4. Forurening 5.Olie- og benzintanke 6.Affald 7.Private aktiviteter 8. Offentlig hygiejne 9. Åben land 10. EDB 11. Intern service 12. Information 13. Intern administration 14. Personale og kompetence Silkeborg Kommune har systematiseret miljøopgaverne i 14 arbejdsområder.

Det systematiske arbejde har givet overskud til overblik og koordinering mellem de forskellige fagområder i det kommunale system.

Vidensdeling At udarbejde procedurer har af gode grunde givet en stor grad af vidensdeling. Miljøområdet er et fagligt meget bredt område, og det er næsten umuligt for den enkelte sagsbehandler at have god indsigt i det hele. Netop bredden i opgaverne og den høje grad af specialisering hos den enkelte medarbejder har betydet og betyder, at arbejdet med procedurer er i konstant bevægelse. Kontinuiteten og systematikken i arbejdet betyder, at ejerskabet til opgaveløsninger er blevet bredt funderet.

Procedurerne på de forskellige områder indeholder foruden en beskrivelse af, hvordan en type sag løses også en indgangsbillet til, hvor man kan søge yderligere viden. Vi benytter i stort omfang standardskemaer og standardbreve. Vores erfaring er, at i jo større udstrækning der anvendes skemaer til indsamling af data og oplysninger, des nemmere er det efterfølgende at foretage en systematisk behandling eller opfølgning. Og i jo større omfang der anvendes standarder, jo mere styrker det muligheden for at flytte ressourcer fra de simple sager til de mere komplicerede eller mere miljøtunge. Det i sig selv har styrket anstrengelserne for at simplificere sagsbehandlingen, hvilket også er en afgørende hjælp for den knap så erfarne sagsbehandler. Selve arbejdet med procedurer på væsentlige fagområder giver også stor systematik. Hver gang der dukker en ny opgavetype op, har vi vænnet os til at få nedskrevet hvordan, af hvem og hvornår opgaven løses. Det betyder, at der ikke er opgaver som ligger og flyder uden at nogen føler sig ansvarlige for løsningen. Det ligger i systemet, at der skal knyttes såvel ansvar som kompetence på enhver opgavetype – systemet hjælper til at bevare opgavefokus. Synliggørelse af prioriteringen Hvert år i januar måned udarbejder vi en årsredegørelse. Årsredegørelsen sammenholder mål og resultater og evaluerer det foregående års arbejde, og den opstiller nye mål for det kommende års arbejde. Der

Vi udbygger Stenløse by og søger derfor en koordinator til projektgruppen. Sammen skal vi gennemføre udbygningen af den nye bydel med ca. 700 nye boliger. Har du kendskab til byggebranchen, og kunne du tænke dig at sætte dit fingeraftryk på projektet? Vi står overfor en række spændende opgaver, hvor din rolle bliver at sikre koordineringen mellem jura, planlægning, økonomi, byggemodning mv., og hvor du skal indgå i et tæt og positivt samspil med det politiske niveau. Du skal sidde som edderkoppen midt i spindet og samle trådene, samt have kontakten med byggefirmaerne og være konsulent for projektgruppen. Uddybende stillingsopslag findes på www.stenlose.dk. Ansøgning sendes til Stenløse Kommune, Plan & Byg, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse så vi har den senest den 3. februar 2004 kl. 12.

opstilles mål på samtlige de14 arbejdsområder (se figur 1), som vores opgaver er systematiseret i. Den lovpligtige tilsynsberetning er en integreret del af årsredegørelsen. Det er vores erfaring, at det er vigtigt at præcisere, hvad vi som fagfolk synes er god kvalitet ved løsningen af vores opgaver. Det er også vores erfaring, at det letter forståelsen, at vi ved opstilling af mål samtidig redegør for konsekvensen, dvs. fortæller hvilke opgaver, der er ned-prioriteret i forhold til den gode kvalitet. Årsredegørelsen forelægges det politiske udvalg, og politikerne har været meget tilfredse med det grundlag, de træffer deres beslutninger på. Også selvom de ikke altid vælger den gode kvalitet. Vores system er et værktøj, en metode og en tænkemåde. På den ene side fratager den os muligheden for at trække kaniner op af hatten. Vi spiller med meget åbne kort og det gør os sårbare. Men vi har ikke oplevet, at det bliver brugt imod os. På den anden side har vi oplevet, at det giver os troværdighed og respekt. Vi oplever også, at de diskussioner, vi har med vores brugere, er saglige. For os selv som medarbejdere har frustrationerne over de politiske valg og oplevelsen af manglende forståelse af de mangeartede opgaver været markant mindre. Vi har oplevet, at de dokumenter, vi har udarbejdet, har dækket vores behov for forklaringer til omverdenen. I det hele taget er skrivning af notater om dette og hint stort set stoppet.

Fortsætter succesen? I de 3 år, der er gået, har vi været ombejlet, og det er jo ikke så ringe endda. Vi har holdt oplæg for sagsbehandlere, chefer og politikere indenfor det tekniske område i kommunerne, og der er flere eller mange, der er gået i gang med at lave en eller anden form for kvalitetsstyringssystem. Det har på mange måder været en sidegevinst, når så mange bidrager til kvaliteten i miljøarbejdet i kommunerne, og det er en gevinst i sig selv, at netværkene udbygges og styrkes. I disse strukturkommissions-tider er det vigtigt, at kommunerne dokumenterer, at de vil og kan løse miljøopgaverne på et fagligt højt niveau. Det er vores oplevelse, at det er der rigtig mange der både kan og vil. Vi deler gerne med andre og forventer vores håndbog bliver tilgængelig i løbet af 2004 på vores hjemmeside www.silkeborg.dk. n 36 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Den tekniske chef 3. - 5. marts 2004

Program Strukturkommissionens rapport og debatten indtil nu Pol. kommentator Karsten Madsen, Erhvervsbladet Den politiske proces i en forandringstid Borgmester Leif Skov, Børkop Kommune Organisationskulturer – en uhåndgribelig størrelse, der vægter tungt Direktør Poul Pabian, KomSkat I/S Fish! – det skal være sjovt at gå på arbejde. Fang energien, frigiv potentialet Afd.chef Michael Meinhardt, Center for Ledelse Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer Minikonference 1 - Jordforurening Advokat Mads Kobberø, Advokatfirmaet BechBruun Dragsted Minikonference 2 - Vandmiljøplan III Chefkonsulent Helene Sneftrup Jensen, KL Minikonference 3 - Konsekvenser af retssikkerhedskommissionen Kontorchef Karen Aarøe, Miljøstyrelsen Minikonference 4 - Reduktion og tilpasning af organisationen Afdelingsleder Jens Lindgaard, Attractor

Fusioner Administrerende direktør Geert Egger, People ApS

Hvordan kan KL understøtte fusionsprocesser Afdelingschef Lars Holte, KLK

Lederen som iscenesætter Rektor Poul Nesgaard, Den Danske Filmhøjskole

Sidste nyt fra • Miljøstyrelsen • Landsplanafdelingen • Erhvervs- og Boligstyrelsen • KTC _____ Om konferencen Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune og teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunalteknisk Chefforening og COK – Den Kommunale Højskole. Tilmelding www.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole Kystvej Postboks 160 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 E: dkh@cok.dk

Sidste nyt fra KL Kontorchef Eske Groes, KL

37 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Tagvegetationen halverer afstrømningen af regnvand, som her i Malmøs nye bydel Vestre Havn ledes til et åbent system af damme og render.

Nye vegetationsteknikker til bedre bymiljø Ulrik Reeh, Veg Tech A/S Med nye vegetationstekniske løsninger, gerne bakket op og forstærket af målrettet byplanlægning og anden sektorplanlægning, kan der samtidig opnås både tekniske, miljømæssige og driftøkonomiske fordele. Disse knytter sig blandt andet til lokal afledning af regnvand. Oveni tilkommer rekreative og æstetiske bidrag, som kan medvirke til et mere attraktivt og varieret bymiljø.

Byudvikling sker for størsteparten i dag som byfortætning og byomdannelse af eksisterende, nedslidte eller udtjente byområder. Det sker ud fra overordnede målsætninger om bæredygtighed og øget kvalitet. En vigtig udfordring ligger blandt andet i at koordinere indsatserne 38

i byomdannelsen på tværs af kommunale sektorer som byplanlægning, spildevand og vej & park og den private bygge- og anlægssektor. Herved kan opnås synergieffekter, som ofte vil være den letteste vej til at opnå forbedringer af byens miljø og øvrige funktionalitet.

Samtidig kan det åbne nye muligheder for at finansiere bløde områder som byens grønne struktur, hvis værdi er svær at kvantificere, men som er af stor betydning for borgernes trivsel og oplevelse af byen.

Grønstruktur og grønfladefaktor Med byens grønstruktur forstås alle de vegetationsdækkede og og øvrige diffusionsåbne flader, hvor f.eks. regnvand kan nedsive og et mere eller mindre varieret plante- og dyreliv kan udfolde sig. Begrebet rækker videre end de mest markante grønne områder som parker og haver. Grønstruktur omfatter også boldbaner, legepladser, restarealer og korridorer langs veje og jernbaner. En 38 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

bys grønstruktur kan være mere - men som oftest mindre - sammenhængende og kun delvis i stand til at forbinde de planlagte og de spontant fremgroede grønne friarealer og vådområder. Til grønstrukturen hører også bevoksede facader og tage samt byens træer inklusive disses rod- og kronevolumen. Ud over den arealmæssige og rumlige dimensioner har grønstrukturen en række økologiske funktioner for byens vandkredsløb, den tilknyttede flora og fauna med tilhørende habitater og mikroklima. Endvidere kan grønstrukturen tillægges en kulturel dimension, som omfatter det historiske og landskabsarkitektoniske aspekt, samt en social dimension, der knytter sig til betydningen for rekreation, folkesundhed og naturforståelse mv. Grønfladefaktoren er et planlægningsredskab til sikring af byens grønne struktur. I beregningen tillægges forskellige strukturer - vegetationselementer og terrænbefæstelser – vægtningsfaktorer, som afspejler deres natur- og miljømæssige betydning. I Vestre Havn i Malmø, hvor grønfladefaktoren har været anvendt i planlægningen af den nye bydel, skulle grønfladefaktoren være mindst 0,5. Sagt på en anden måde skal summen af de de vægtede grønstrukturflader for vegetationselementerne være mindst 50% af det samlede grundareal for hver enkelt parcel; se tabel 1. Denne faktor kan nås ved frit valg mellem en række grønne elementer. I Vestre Havn har systemet først og fremmest givet sig udtryk i form af den åbne regnvandshåndtering med damme og kanaler, samt de mange grønne tage inden for det blandede byggeri af boliger, cafeer og småerhverv. I Danmark har grønfladefaktoren været anvendt for første gang i 2003 i en arkitektkonkurrence for en ny bebyggelse i Lystrup uden for Århus, her under betegnelsen biofaktor. Det bliver spændende at gøre konsekvenserne op, når bebyggelsen står færdig om 2-3 år. I det følgende gennemgås nogle konkrete eksempler på løsninger, der kan bidrage til et grønt og vellykket bymiljø, og som samtidig udfylder en række tekniske, miljømæssige og rekreative funktioner.

Grønne tage Særligt i tæt bebyggelse udgør tagflader en meget betydelig del af et områdes samlede areal og store mængder næringsstoffattigt tagvand og andet 39 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Vegetationstype

Vægtet faktor

Grønne områder med græs, urter, buske eller træer

1,0

Damme og regnvandskanaler

1,0

Bygninger med tagvegetation

0,8

Facadebeplantning

0,7

Køre- og parkeringsarealer med græsarmering eller grus

0,4

Kørearealer med asfalt, som afvandes til grønne arealer

0,1

Bebygget areal (uden tagvegetation)

0,0

Tæt befæstelse med afvanding til kloak

0,0

Tabel 1: Beregningsfaktorer til vægtning af forskellige arealanvendelser til opgørelse af en samlet grønfladefaktor/biofaktor for et givet område eller byggegrund (Malmø Kommune).

regnvand ledes herfra i de fleste tilfælde til kloaksystemet, som belastes unødigt. Mange steder er der fortsat fælles kloakering, og kraftige regnskyl fører jævnligt til overløb og udslip af urenset spildevand til recipienten. Nogle tagflader er smukkere at se på end andre, men har man en udsigt domineret af bebyggelse fra sin bolig eller arbejdsplads, vil mange finde det positivt, at der indgår noget grønt, som afspejler årstidernes variation. Grønne tage bidrager meget konkret til et varieret, oplevelses- og mere naturrigt bymiljø, og dette har en dokumenteret positiv effekt på folks sundhed og trivsel. Afstrømningen af regnvand halveres hen over året, svarende til den mængde vand der absorberes og fordampes fra tagvegetationen med tilhørende vækstmedium. Endvidere forsinkes og dæmpes afstrømningen, således at nogle af kloakoverløbene undgås. Grønfladefaktor 0,8. Herudover har tagvegetation en række andre afledte effekter: Den forlænger tagmembranens levetid på grund af sin beskyttende effekt mod solens UVstråling og opvarmning. Og den absorberer støj og forbedrer indeklimaet ved at modvirke overophedning via solindstråling på taget. Tagvegetation kan derfor også benyttes som et element i naturlig ventilation eller reducere behovet for airconditioning.

Mos-sedum måtter Traditionelle græstage kan dog afføde en række problemer omkring vedligeholdelse, arbejdssikkerhed, brandsikring og holdbarhed af almindelige tagdækningsmaterialer . Disse problemer er i dag elimineret med en tynd og let systemopbygning bevokset med stenurter (Sedum), som aldrig bliver højere end 10 cm og stort set ingen pleje kræver. De skal således hverken vandes

eller klippes, og gødskning er kun nødvendig de første par år. Måtterne etableres som udgangspunkt med fem sedumarter. Senere suppleres de spontant af mosser i forskelligt omfang, som afhænger af de lokale lys-, vind- og nedbørsforhold. Mos-sedummåtter kan også bruges på betondæk og i indergårde, hvor man er begrænset af lav byggehøjde og vægt. Måtterne består af en tre centimeter tyk, ukrudtsfri mineraljordsblanding på en fiberdug, som er vævet sammen med en tredimensionel kunststofarme-

‹

BYTRÆSKONSULENT

N I E L S HVA S S n Sundhedsvurdering n Udbud af træpleje opgaver n Kontrol af beskæring m.v. n Kravsspecifikationer n Undervisning i beskæring og plantning af træer n Værdisætning af træer (VAT 03) n Bygherrerådgivning

Niels Hvass, cand. hort. Skovvej 56, 2750 Ballerup 44 65 05 65 l 20 70 29 14

dårlige og ofte kompakterede jord fjernes ved hjælp af en vakuumsugningsteknik og udskiftes med skeletjord med en vedvarende, mere åben og rodvenlig struktur. Dernæst skal det størst mulige område omkring stammen holdes diffusionsåbent for vand og luft ved brug af staudemåtter eller tilplantning med urter. Såfremt der skal parkeres eller færdes på området kan der afhængigt af belastningen anlægges græs eller grus i en diskret armering af genbrugsplast, som er nødvendig for at fastholde diffusionsåbenheden. Desuden kan vækstforholdene forbedres ved at lede regnvand fra byens tage til rodzonen. På denne måde sikres både en bedre vandforsyning og større udvaskning af evt. vejsalt. En høj vandtilgængelighed til træerne reducerer også problemer med indgroning i kloakrør. Værdifulde træers levetid kan forlænges ved jordsugning og efterplantning med staudemåtter, som holder overfladen diffusionsåben og ukrudtsfri.

ring. Armeringen holder det tynde jordlag og planterne på plads under byggeprocessen. Armeringsnettet forebygger vind- og vanderosion, som potentielt stiger med taghældningen, taghøjden og tagfladens størrelse. Stenurternes spinkle rodnet ikke kan udfylde denne funktion alene. Kunststofnettet har endvidere den fordel at det i modsætning til net af plantefibre ikke krymper og derved blotlægger tagmembranen med deraf følgende holdbarhedsmæssige og æstetiske forringelser. Endelig beskytter netfiberdugkonstruktionen mod fugle, der fouragerer på taget, og som på kort tid kan ødelægge de små planter og drænunderlaget. Med den rigtige veldrænede opbygning opnås præcis så lav en vandtilgængelighed at kun mosser og stenurter vil overleve en længere tørkeperiode. Og med den rette opbygning opnås tillige en tagbevoksning, som kan overholde klasse T brandkravene til en tagdækning. Ved anlæg i permanent skygge, i drypzonen neden for ovenlys eller på jorden nær kraftige ukrudtsfrøkilder kan det dog blive nødvendigt at renholde for ukrudt, særligt efter perioder med megen nedbør.

Vegetation til regnvandskanaler og -damme Systemer for opsamling, afledning eller nedsivning af regnvand kan udformes på mange måder. Ved at introducere vand- og bredvegetation bestående af hjemmehørende arter i måtter eller som 40

enkeltplanter accelereres den naturlige plantesuccession i kanaler, bække og damme. Herved opnås at anlæggene med det samme kommer til at fungere optimalt, såvel teknisk, biologisk som æstetisk. Færdig bredvegetation kan være den eneste teknisk og æstetisk acceptable løsning på erosionsproblemer fra vandstrømninger og bølger, græsning eller slid fra mennesker og parkænder mv. På mindre belastede strækninger kan suppleres med enkeltplanter, såkaldte maxiplugplanter, som med deres potteklump af kokosfiber kan udplantes fx direkte mellem sten langs bredden. Bredmåtter og -ruller findes i artssammensætninger, der er tilpasset forskellige voksesteders vandstand og strømforhold, nærings-, salt- og lysforhold samt græsningstryk. Grønfladefaktor 1,0.

»Livredning« af bytræer Bytræer udgør et vigtigt, men problematisk indslag i den urbane grønstruktur. Rodnet og trækroner kommer let i konflikt med de forskellige ledningsnet og befæstelser. Herudover er problemerne med at få bytræer til at trives, endsige overleve under ofte begrænsede pladsforhold, velkendte. For at beskytte veletablerede bytræer mod overlast er Malmø Kommune også her gået foran ved at undlade brug af konventionelle gravemaskiner inden for træernes drypzoner og ved at udskifte jorden i de øverste jordlag af rodnettet på eksisterende træer, der mistrives, men som efter forbedring af vækstforholdene kan bringes på fode igen. Den eksisterende

Vakuumsugeteknikken er også blevet benyttet til at fjerne forurenet jord fra legepladser i Københavns og Frederiksberg kommuner og har på denne måde bidraget til at skåne store træer og hække fra måske fatale læsioner på rodnettet som det er sket i andre tilsvarende projekter.

Urter og stauder Et andet væsentligt tiltag til forbedring af træers vækstbetingelser er etablering af diffusionsåbne belægninger, mest optimalt bunddække af stauder eller vilde urter (grønfladefaktor 1,0), alternativt græsarmering eller grusarmering som forebygger kompaktering som følge af færdsel (grønfladefaktor 0,4). Urteagtig vegetation udgør artsmæssigt langt den største del af vores naturlige flora, men kun et fåtal af disse arters egenskaber udnyttes i bymiljøet, hvor enkelte græsarter samt større buske og træer er dominerende. Dette kan undre særligt i en tid, hvor man søger at udvikle mere ekstensive og naturnære driftog plejerutiner. Hvorvidt færdig vegetation, udplantning, såning eller en kombination af disse løsninger er den mest hensigtsmæssige løsning afhænger af den konkrete situation og en afbalancering af kravene til funktion, anlægstid og -sikkerhed og den tilhørende anlægsog driftøkonomi.

Græsarmering Græsarmering er også velegnet til parkeringspladser, indkørsler og brandveje, hvor der ønskes et grønt præg og en

‹ 40 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Effektiv spildevandsrensning - med markedets bredeste produktprogram Kemira Miljø A/S er Danmarks eneste producent af fældningsmidler og totalleverandør af procesløsninger. Vores samlede produktprogram er din garanti for altid at kunne sætte ind med det rette middel!

Kemira’s servicekoncept dækker hele vejen rundt: H leveringssikkerhed H lagertanke H doseringsudstyr og –udrustning H laboratorie H afgiftseftersyn H afholdelse af temadage H sikkerhedskurser H adgang til vores omfattende knowhow og forsøgsudstyr

BJØRNSEN + HANSEN, Odense

Hjørnestenene i produktprogrammet er PIX og PAX, der består af naturlige jern- og aluminiumforbindelser. Hertil kommer en lang række specialprodukter. Produktmixet forædles og tilpasses løbende i tæt samspil med vores kunder. Derfor er vi altid i stand til at tilbyde en løsning, der opfylder de individuelle behov for spilde-vandsrensning.

Kemira Miljø A/S Måde Industrivej 19 - DK-6705 Esbjerg Ø Fax: 75 45 25 75 - Tlf.: 75 45 25 55 - Internet: www.kemira-miljoe.dk Kemira Miljø er en dansk virksomhed i den internationale, finske Kemira koncern. Som verdens førende producent af fældningsmidler til vandrensning går vi foran i udviklingen af ny miljøteknologi. Kvalitet og miljø styres og fastholdes via ISO 9002 og 14001 systemerne.

41 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

diffusionsåben jordoverflade. På grund af sliddet fra kørende biler og skyggen fra parkerede biler kan det være vanskeligt at etablere grønne køreflader og parkeringsarealer ved såning og i alle tilfælde kan græs kun klare sig på arealer med begrænset belastning. Men græs præfabrikeret i armeringsriste såkaldte Pelle-plader – vil have betydeligt bedre chancer for at klare de ofte store belastninger, som er knyttet til biltrafik.

Vejvegetation

Facadebeplantning I fagkredse er der efterhånden erkendelse af, at det handler om at holde beplantningen fri af facader, nedløbsrør og vinduer. Det betyder, at man må etablere espaliers med slyngplanter, der ikke hæfter sig fast direkte på ydermuren, men som holder sig til et espaliersystem af fx. rustfri wires, som monteres på en måde, så planterne ikke kommer i konflikt med sårbare bygningsdele, (grønfladefaktor 0,7). Kontrolleret vækst af slyngplanter i lysmaster o. lign. kan være et interessant alternativ til vejtræer, idet de hverken har træernes store voluminøse rodnet eller kroneomfang.

Problemerne med etablering af vegetation langs veje og andre trafikflader er bl.a. den store saltbelastning, som planterne udsættes for. Dette kan afhjælpes ved at etablere et Fordele med plantedække, der fra naturens præfabrikerede hånd er tilpasset en høj saltbevegetationsmåtter lastning, som det kendes fra Med vegetationsteknik kan kystnære biotoper. Her findes man dels løse en række tekniogså mange lavtvoksende Salttolerante og kvælstoffikserende urter sætter kolorit på vejkanter og rundkørsler. Etablering kan ske både med måtter, udplantningsplanter og frø. ske og miljømæssige probleurter, som med fordel kan mer, dels anlægge vegetation benyttes i vejrabatter, hvor det på steder i det byggede miljø, er vigtigt at opretholde gode Den tætte blomstring, der kulminerer i hvor det normalt er vanskeligt og forbunoversigtsforhold uden at skulle slå dem juni måned, gør dem velegnede til at det med en stor arbejdsindsats at få få hvert år. Grønfladefaktor 1,0. skabe naturoplevelser for bybefolkninnoget til at gro. Det gælder fx på og gen. Engvegetation findes med forskelliomkring bygninger, langs veje, vandløb ge artssammensætninger tilpasset lokale og damme og både under selve plantEngvegetation fugtigheds-, lys-skygge- og saltforhold. ningen og igennem etableringsfasen, der Med engmåtter er blomsterne i cenEngmåtter kan også reducere og forekan strække sig over flere vækstsæsoner. trum, hvad enten de har til formål at bli- bygge erosion på skrænter og langs På udsatte steder kan det være vanve plukket eller bare set og lugtet til. vandløb. Grønfladefaktor 1,0. skeligt at etablere holdbar og varig vegetation med udplantning af enkeltplanter, der bukker under for ukrudtstryk, tørke, saltpåvirkning, trafik eller erosion. Her kan anvendelse af præfabrikerede vegetationsmåtter i samspil med det væv af natur- eller kunstfibre, som indgår i deres opbygning, åbne for nye løsningsmuligheder. Hvem har ikke stået i den situation gerne at ville dække et areal med en tæt bevoksning med det samme? I byggesektoren forventes det at projekter afleveres komplette og færdige til tiden. Der er ikke den store forståelse for nødvendigheden af en etableringsfase med ukrudtsrensning, efterplantning og andre plejeforanstaltninger. I nogle tilfælde er færdig vegetation derfor den eneste mulighed for at opnå et tilfredsstillende resultat. I andre tilfælde handler valg af løsning om tid, altså hvor hurtigt plantedækket skal være tæt Blomsterengen i Kristianstad fungerer både som rekreativt område og til nedsivning af regnvand og se naturligt ud. 42

42 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Tværsektionel finansiering Endelig kan de planlægnings- og budgetmæssige forhold spille ind. Er de økonomiske ressourcer til rådighed i forbindelse med et anlægsarbejde, hvorimod det fremtidige driftsbudget er begrænset eller usikkert, kan færdigetableret vegetation være den rigtige løsning. Er anlægsbudgettet derimod det begrænsende kan mere konventionelle metoder med udplantning eller såning være at foretrække. Ved brug af de beskrevne vegetationstekniske metoder kan man desuden opnå en flersidig løsning af vanskelige tekniske og miljømæsigge problemstillinger i bymiljøet - dvs. bl.a. via et mindsket behov for kloakering eller renovering af kloaknet mv. Dette skaber igen nye muligheder for medfinansiering fra andre sektorer, som nyder godt af disse tiltag. I en tid, hvor budgetterne til såvel etablering som pleje og vedligeholdelse af konventionelle grønne anlæg er trængte kan kommunale og fælleskommunale parkforvaltninger og vandforsynings- og spildevandssektorer opnå store fordele ved tværsektorielle tiltag omkring etablering af grønne anlæg med både rekreative, tekniske og miljømæsige funktioner. Men fordelene kan også komme bygge- og

Engmåtter giver en hurtig og sikker etablering af naturnære grønne områder med et lavt plejebehov

Bredmåtterne fås i mange artssammensætninger og op til 5 meters længde.

anlægssektoren til gode, hvor man ved bevidst brug af grønstrukturer kan skabe attraktive institutioner, erhvervs- og boligbyggerier, der samtidig tilfører byerne en højere kvalitet.

præfabrikeret vegetation, vilde urter og vegetationsteknik til anlæg, byggeri og bymiljø. Han har tidligere arbejdet i Rambøll, Parkteknisk Institut og Forskningscentret for Skov & Landskab. Han er medlem af en EU arbejdsgruppe om grønstruktur og byplanlægning. Se også www.vegtech.dk. og www.vegtech.se

Forfatteroplysninger: Ulrik Reeh er Ph. D. i anvendt økologi og direktør for Veg Tech A/S med speciale i

Efterbehandling af spildevand

En effektiv og driftsikker

En væsentlig forbedring af

Eller den komplette løsning, der

efterpolering?

vandkvaliteten?

beskytter recepienten mest muligt?

Vælg et tromle- eller skivefilter fra

Vælg det effektive UV-anlæg fra

Vælg et Hydrotech filter til efter-

Hydrotech, der er mere økonomisk end traditionelle sandfiltre og laguner

Wedeco, der hygiejniserer spildevand med et stabilt og lavt indhold af SS

polering og derefter hygiejnisering i et UV anlæg før udledning

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

43 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

www.kruger.dk

Odense Kommune blev i december udnævnt til Årets Udelysby 2003. For udmærkelsen fik Odense en pris, som blev overrakt af ELFORs formand, Mogens Baltzer. Odense får prisen for en ambitiøs og omfattende belysningsplan, som allerede kan ses i fire vellykkede belysningsanlæg i byen. Udelysprisen er indstiftet af ELFOR, dansk eldistribution og Lysteknisk Selskab.

Odense bymidte har som så mange andre danske byer ændret karakter. Hvor det tidligere var biltrafikken, der dominerede gadebilledet, er det i dag de bløde trafikanter. Byens rum og pladser bruges mere aktivt til shopping og til kulturelle aktiviteter. Belysningsplanen tager fat om, hvordan lyssætningen kan udvikles, så den passer til den ændrede brug af byens rum. En af intentionerne er at skabe større tryghed og et godt aftenmiljø. De første 44

fire projekter udført efter planens intentioner viser, at belysningen med enkle midler kan forbedres væsentligt. De fire områder er: Overgade, Thorsgade, Holsedore og Klingeberg-kvarteret.

Æstetiske løsninger I Thorsgade og Overgade bestod belysningen tidligere af wirehængte armaturer over gaden. Denne belysning er blevet udskiftet med parklygter og væghængte armaturer, som gør gaderne til et behageligt sted at bo og færdes. Det store centrale område ved Klingenberg med den indre ringgade, pladserne og de mange markante bygninger er blevet ombygget til en smuk helhed, hvor biltrafikken afvikles fredeligt, og cyklister og fodgængere kan færdes trygt. Den valgte belysning understreger områdernes kvaliteter og særlige karakter.

Ambitiøs belysningsplan. I dommerkomiteens motivering hedder det bl.a.:-Odense Kommune har udarbejdet en omfattende og ambitiøs belysningsplan for midtbyen, der kan tjene som inspiration for andre byer. I valg af såvel armaturer som lyskilder

har Odense formået at benytte moderne energibesparende lyskilder og armaturer som holder energiforbruget nede, samtidigt med at de arkitektoniske ambitioner i belysningsplanen opfyldes. Formanden for dommerkomiteen, direktør Jørgen Klausen, Lysteknisk Selskab sagde ved prisoverrækkelsen, at man ved at give prisen til Odense håber, at andre kommuner vil få øjnene op for, hvor godt et redskab en belysningsplan er til at få skabt helhed i byens lys. Han pointerede, at mindre byer endelig ikke skal lade sig skræmme af den omfangsrige belysningsplan, der er lavet i Odense, men bruge den som inspiration og opslagsværk, når principperne for lyset i deres by skal fastlægges. Valget af årets udelysby er foretaget af en bredt sammensat jury med repræsentanter for 15 organisationer og offentlige myndigheder. Udelysprisen er indstiftet af ELFOR dansk eldistribution og Lysteknisk Selskab. Prisen består af et diplom og en plakette. For at komme i betragtning til udelysprisen skal en by enten have udført et udendørs belysningsanlæg, der fortjener særlig opmærksomhed eller have gennemført en sammenhængende planlægning i et større område (en dispositionsplan) for belysningen I det sidste tilfælde er det dog en betingelse, at en del af planen er udført. 44 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Kloakfornyelse og værdibevarelse - asset management Af Sonia Sørensen, Københavns Energi, Afløb og Jan Nielsen, Carl Bro Gruppen Rent drikkevand og gode kloaksystemer tages for givet af mange mennesker i de vestlige samfund. Alene i Danmark fornys årligt kloakker for ca. 1-1,2 mia. kr., men hvordan vurderer man værdien af kloakkerne og prioriterer indsatsen? Synliggørelse af værditab er et af elementerne i en strategi.

I forbindelse med udarbejdelsen af Spildevandsplan 2004 har Københavns Energi Afløb gjort brug af et planlægningsværktøj kaldet »DasPlan«. DasPlan er et værktøj, der bl.a. giver overblik over kloaksystemets helhed, dets placering og levetid. Samtidig bruges systemet også til værdiansættelse af kloaksystemet og beregning af reinvesteringsbehov ved fornyelse. DasPlan er et analyseværktøj, der også bruges til at vurdere, hvordan man investerer optimalt i kloaksystemerne. Der er tale om er et tværgående »Asset management System«, der kan benyttes indenfor en lang række områder ud over kloakanlæg. Princippet er, at hvis kloaksystemets værdier synliggøres, vil man direkte kunne spore den økonomiske effekt af at forny og vedligeholde kloaksystemet eller andre ledningssystemer. Det kan man, fordi det værditab, der er forbundet med ikke at vedligeholde kloaksystemet bliver opgjort, hvilket kan føre til, at man bliver i stand til at optimere den løbende vedligeholdelse.

Hvilke faktorer medtages i beregningerne? Tidligere blev investeringer til fornyelse af kloaksystemerne anvendt ud fra en 45 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

række varierende kriterier, såsom : • Alder • Materialer • Fysisk tilstand • Hydrauliske problemer og oversvømmelser • Driftsmæssige problemer

I dag skal der desuden tages højde for, at værdiansættelsen i det kommunale anlægskartotek skal ajourføres hvert år. Der er også stigende fokus på benchmarking og tværgående sammenligninger med andre beslægtede forsyningsområder. I forbindelse med udarbejdelse af spildevands- og kloakfornyelsesplaner skal der desuden gøres rede for de overordnede økonomiske rammer for kloakfornyelsen, og niveauet for den nødvendige årlige økonomiske indsats skal fastlægges. Alle disse forhold og krav stiller nye udfordringer til den kommunale kloakforsyning og til de planlægningsværktøjer, der benyttes. Ved hjælp af DasPlan kan der i planlægningen drages nytte af de mange registrerede data og oplysninger, der indsamles og fyldes i diverse lednings- og informationsdatabaser.

‹

Vi fjerner forurenet jord - og gør den sund!

Jordforurening, som følge af industrielt spild, nedgravet affald, henkastede kemikalier og udslip fra nedgravede tanke, er daglige problemer for både kommuner, amter og bygherrer. Dansk Jordrens modtager, behandler og slutdisponerer alle former for forurenet jord. Herudover udføres »on-site« rensning som entrepriseopgaver overalt i Danmark.

Kumlehusvej 1, Øm 4000 Roskilde Telefon 46 47 04 00 Telefax 46 47 04 01 Industrimærsken 2 4241 Vemmelev Telefon 58 38 32 94 Telefax 58 38 32 98

Hvis værdien af kloaknettet skal bevares og ikke udhules i perioden, skal der investeres væsentligt mere i fornyelse hvert år. Der er desuden - stadig under forudsætning af en levetid på 100 år - et efterslæb af størrelsesordenen 2 mia. kr., som der bør afsættes midler til at indhente inden for en horisont på max. 50 år, således at de ældste anlæg fornys inden for en periode på 150 år fra anlægstidspunktet. Overordnet forventer Københavns Energi, at analyserne fremover også kan afdække behovet for yderligere renoveringer og specielt i de tidligst renoverede oplande.

Andre muligheder

Investeringsoversigt for kloakfornyelse, geografisk fordelt på kloakoplande i Københavns Kommune.

DasPlan anvendt på Københavns Energis egne data DasPlan er i forbindelse med Københavns Energi Afløb anvendt i en specialtilrettet udgave, hvor der er mulighed for at inddrage og analysere en række relevante faktorer med indflydelse på prisdannelsen for nyanlæg/renovering af kloaksystemet. Som udgangspunkt er der regnet på de ledningsanlæg der er defineret i Københavns Energis kloakdatabase dvs. ca. 24.000 ledningsstrækninger, ca. 23.000 brønde og 28.000 stik. Pumpestationer, bassiner, overløbsbygværker mv. beregnes separat. Følgende data er brugt som udgangspunkt for analysen: • Knudepunkts- lednings- og stiktabeller fra kommunens kloakdatabase • Værdioversigt for spildevandsanlæg og –ejendomme • Trafiktal (ÅDT, % tung trafik) • Alder og restlevetid for kloaksystemet Resultatet er en komplet rapport, der giver et forslag til, hvordan Københavns Energi bør anvende de økonomiske ressourcer, så det bedste grundlag for investeringerne opnås. Samtidig skitseres det, hvor meget, der bør investeres i fornyelse, og hvilken 46

indflydelse en given investering har på restværdien over anlæggets levetid. Fordelingen af investeringerne i kloakfornyelsen kan vises geografisk fordelt i de enkelte kloakdeloplande. Den geografiske fordeling af investeringerne baseres således på vurderingen af den enkelte ledningsstræknings alder, beliggenhed samt trafikbelastning og kan vises periodevist opgjort svarende til spildevandsplanens planog investeringsperiode. Det giver en ny dimension i planlægningen.

Resultatet af analysen Undersøgelse vedrørende kloakledningernes restlevetid fastslår, at den aktuelle renoveringstakt ikke er tilstrækkelig for at fastholde kloaknettets værdi. Under forudsætning af en gennemsnitlig levetid på 100 år fastslås det, at den aktuelle reinvestering på ledningsnettet på ca. 45 mio. årligt vil medføre et fald i kloaknettets værdi fra skønnet 4,0 mia. kr. i 2003 til 1,8 mia. kr. i 2103.

www.stadhavn.dk

I første omgang er der i DasPlan ikke indregnet udgifter til »social cost«, dvs. eksterne udgifter, der normalt ikke er synlige ved anlægsarbejder, såsom: • Manglende fremkommelighed i trafikken (kø-kørsel, forsinkelser) • Øget forekomst af trafikuheld ved vejarbejder. • Barriere-effekt, når et anlægsarbejde spærrer for handlen eller adgang på tværs af arbejdsstedet • Øget miljøbelastning (støj, lugt, støv) samt rystelser Når denne funktion tilføjes systemet, bliver det muligt at beregne, hvorvidt det eksempelvis kan betale sig at anvende en dyrere fremgangsmetode, når der er kloakfornyelse i midtbyen, da man dermed undgår endnu større omkostninger, der er knyttet til »social cost«. Man vil også kunne anvende faktiske fysiske observationer fra TV-inspektioner som indgangsparametre til restværdiberegninger. DasPlan vil blive integreret med specifikke programmer/værktøjer til den mere detaljerede fornyelsesplanlægning. Alle disse funktioner indgår som en integreret del i et tværgående koncept for Asset Management. Ud fra et driftsøkonomisk synspunkt fører anvendelsen af disse værktøjer til optimale løsninger for værdibevarelse af kloaksystemerne og den løbende vedligeholdelse. En overordnet planlægning giver mulighed for en bedre og mere præcis dokumentation for det nødvendige investeringsbehov – også over for de politiske beslutningstagere. Planlægningsværktøjerne kan anvendes af kommunale kloakforsyninger og andre ledningsejere, hvor tankegangen om en bedre administration af kloaksystemets aktiver kan vise sig at have stor nytteværdi. n 46 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Dimensionering og drift af slammineraliseringsanlæg Af Steen Nielsen, Hedeselskabet Den første generation af slammineraliseringsanlæg har været igennem de første 10-15 års levetid. Erfaringerne viser at korrekt dimensionering og opbygning af anlæggene sikrer 10-årige driftsperioder, effektiv afvanding af slammet samt en god omsætning af organisk stof. Generelt skyldes det, for de slammineraliseringsanlæg, der har haft kortere driftsperioder og driftsproblemer med belastnings- og afvandingskapacitet, vegetationen, mineraliseringen, lugt samt slamrestkvaliteten at de hovedsageligt har haft forkert opbygning, for få bassiner, for lille areal. Hertil kommer så typisk en overbelastning eller fejl i indkøringen og i den efterfølgende drift. Dimensioneringen og opbygningen af anlæggene skal bygge på en vurdering af slamkvaliteten, herunder især slammets afvandingsegenskaber og en større

viden om slammets bestanddele, f.eks. forholdet mellem organisk og uorganisk stof, fedtindhold mm.

Figur 1: Nakskov slamanlæg. Anlægget består af 10 bassiner og blev sat i drift i 1990. 47 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Ligeledes kan klimaforhold indgå i dimensioneringen og opbygningen af anlæggene. Selve opbygningen af filteret og ikke mindst det øverste vækstlagssammensætning har meget stor betydning for afvandingseffektiviteten. En væsentlig faktor at få fastlagt udover slamtypen, som grundlag for dimensioneringen, er størrelsen af den årlige overskuds slamproduktion fra renseanlægget i tons tørstof. • Vil slamproduktionen øges eller mindskes i fremtiden ? • Hvor sikker er produktionsopgørelsen ? • Hvilken slamtype skal anlægget behandle? • Er der f.eks planer om at bygge eller nedlægge rådnetank? Det anbefales at dimensionere slammineraliseringanlæg til en kapacitet 10 – 20 % større end den beregnede slamproduktion. Udgangspunktet for dimensioneringen er den arealmæssige belastning (kg tørstof/m2/år) på filteroverfladen. I driftmæssig sammenhæng udgør følgende krav grundlaget for dimensioneringen af slammineraliseringanlæg : • En driftperiode på minimum 8 år incl. indkøring før en tømningscyklus påbegyndes. • En cyklus på f. eks 4-år for tømning af alle bassiner i perioden fra f. eks år 8 til år 12. • Behandlingskapacitet for det samlede anlæg skal opretholdes i tømningsperioden, hvor bassinerne tømmes på skift og efterfølgende genetableres. • Retablering af vegetation efter tømning uden at genplante. • Muligheden for at bassiner kan henligge med henblik på at evt. for høje koncentrationer af miljøfremmede organiske stoffer kan nå at nedbrydes inden tømningen, således at slamresten kan genanvende til jordbrugsformål.

‹ 47

I Danmark har arealbelastningen (kg tørstof/m2/år) varieret meget, især for de første 30 - 50 slammineraliseringanlæg, hvor belastningen for enkelte anlæg var i nærheden af 100 kg tørstof/m2/år. Driftserfaringerne viste hurtigt, at anlæggene blev overbelastet. Herefter stabiliserede belastningen sig omkring ca. 50 – 60 kg tørstof/m2/år med nogle få overdimensionerede og underdimensionerede anlæg. Hovedparten af de anlæg, der i de senere år er blevet bygget er standardmæssigt blevet dimensioneret til 60 kg tørstof/m2/år uden hensyntagen til kvaliteten af slamtypen og ikke mindst til slammets afvandingsgenskaber (figur 2). Generelt behandler anlæggene aktivt slam. Enkelte anlæg behandler en blanding af aktivt slam og udrådnet slam. En indkøringsperiode anbefales. Af hensyn til vegetationen og til driften kan belastningen efter en indkøringsperiode på 11/2 - 2 år øges til fuld kapacitet. I relation til slamkvalitet anbefales følgende maksimale belastninger ved fuld kapacitet: • 60 kg tørstof/m2/år for aktivt slam • 50 kg tørstof/m2/år for udrådnet slam

kg tørstof/m2/år 140 120 100 80 60 40 20 0 0 10

40 50 60 % af anlæg

90 100

Antal anlæg 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Hvis hele slamproduktionen eller dele af den består af slam fra koncentreringstanke eller udrådnet slam fra mesophil eller thermophil udrådning, så anbefales, at anlægget dimensioneres med en max belastning på 50 kg tørstof/m2/år og som minimum opbygges med 12 – 14 bassiner. Begrundelsen for den lavere belastning og flere bassiner ved behandling af udrådnet slam er den meget anaerobe slamkvalitet og især slammets afvan-

Antal bassiner Figur 2: Fordeling af anlæg i relation til belastning(kg tørstof/m2/år). B. Antal bassiner per Slammineraliseringsanlæg (april 2002).

dingsegenskaber, der målt som CST (Capillary Suction Time) målinger kan indgå i fastlæggelsen af arealbelastningen. For aktivt slam ligger CST-værdierne i størrelsesordenen 10 – 100 sek. Mens udrådnet slam kan have CST vær-

Figur 3: Planter. Veludviklet vegetation. Helsinge Slamanlæg.

dier mellem 1000 – 2000 sek eller højere. Enkelte anlæg med en belastning på ca. 30 - 40 kg tørstof/m2/år og et bassin antal på 6 – 10, har opnået meget lange driftsperioder. Nakskov slammineraliseringsanlæg (figur 1) er det ældste af dem og befinder sig nu i sit 13 driftsår med udsigt til ca. 3 - 5 år mere før tømningen skal påbegyndes. Anlægget i Rudkøbing (8 bassiner, 55-58 kg tørstof/m2/år) påbegyndte tømningen i det 10. drifts år og forventer at afslutte tømningen i 2005 – 13 år efter at det blev sat i drift. En del anlæg har trods en maksimal belastning mellem 45 – 60 kg tørstof/m2/år fået problemer pga., at anlæggene bl.a. bestod af for få bassiner – typisk 4-6 bassiner (figur 2). I driften har det således ikke været muligt at opnå det nødvendige forhold mellem belastningsperioder og hvileperioder, hvilket har betydet at de er blevet overbelastet. Lav arealbelastning er således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, hvis anlægget har for få bassiner. Yderligere skal et slambehandlingsanlæg dimensioneres efter belastningssituationen i tømningsperioden, således at 48 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

anlægget har kapacitet til at behandle den producerede slammængde selvom en del af bassinerne er ude af drift på grund af tømning. Normalt udgør arealbelastningen op til 60 kg tørstof/m2/år, men i tømningsperioden kan arealbelastningen øges til 75 - 80 kg tørstof/m2/år for et anlæg med 8 bassiner når f. eks 2 bassiner tømmes årligt. For at kunne tømme anlægget og genetablere tagrørsvegetationen uden genplantning er det endvidere vigtigt at anlægget har været velfungerende og ikke har været overbelastet med slam.

Drift Reduktionen i slamvolumenet igennem den 10 årige driftsperiode er meget afhængig af, at de enkelte bassiner indgår i en alternerende drift med tilstrækkeligt forhold mellem belastningsperioder og hvileperioder. Inden for en belastningscyklus skal antallet af belastningsdage endvidere tilpasses til slamtypen og udviklingen i afvandingseffektiviteten. Opstart på belastning efter udplantning er afhængig af udviklingsniveau på vegetationen og udplantningstætheden. Belastningen skal planlægges således, at den ikke kommer til at hæmme tagrørenes etablering samt forhindre at slamresten vokser hurtigere end tagrørene kan koloniserer slamresten horisontalt og vertikalt. Hedeselskabets erfaringerne samlet siden opstarten i 1988 har vist, at det er vigtigt at slammineraliseringsanlæg dimensioneres korrekt. Erfaringerne viser især at det ikke er tilstrækkeligt alene at bygge et anlæg op ud fra en beregning af den forventede slamproduktion. Anlæggets dimensioner og antallet af bassiner skal tage højde for den enkelte slamtypes afvandingsegenskaber, der sætter specielle krav til forholdet mellem belastningsperioder og pauseperioder. I Danmark er der ca. 100 slammineraliseringanlæg, hvor af 60 - 70 har mellem 1 og 7 bassiner (figur 2). Generelt er det de mindre og ældste bassiner med en kapacitet på op til 200 – 300 tons tørstof som har de færreste bassiner. Anlæg med en behandlingskapacitet større end 500 tons tørstof har generelt 8 eller flere bassiner. De største anlæg har op til 12 18 bassiner. I relation til driftperioder på 10 år, afvandingseffektiviteten samt mineraliseringsprocessen er det nødvendigt, at slammineraliseringanlæg drives med de enkelte bassiner i en alternerende drift, vekslende mellem belastning og hvilepause. I et slammineraliseringanlæg skal

der som minimum være 8 bassiner uanset slamproduktions størrelse for at opnå det krævede forhold mellem belastningsperioder og hvileperioder for at reduktionen i slamvolumenet kan udgøre ca. 98 %. Inden for en belastningscyklus skal antallet af belastningsdage tilpasses til slamtypen og udviklingen i afvandingseffektiviteten. Fælles for hovedparten af de danske slammineraliseringsanlæg er, at de indgår i en belastningscyklus med belastningsperioder på 2-8 dage. Erfaringer viser, at anlæg med for få bassiner – mindre end 8 ofte løber ind i driftsproblemer og meget korte driftsperioder inden tømning med en dårligt afvandet og anaerob slamrest. To slammineraliseringanlæg med same filterareal, men f. eks med henholdsvis 4 og 8 bassiner vil producerer forskellige slamrestvolumener – og dermed driftsperioder. Typisk skal anlæg, hvor det maksimalt er muligt med en belastningsperiode på 5 dage være opbygget med 10 bassiner og således opnå ca. 40 dages pause. For et anlæg med 8 bassiner, hvor det viser sig muligt at belaste et bassin i 7 dage vil det således resulterer i 7 uger pause inden næste belastning. Rudkøbing anlægget er i denne sammenhæng specielt, idet anlæggets bassiner hver belastes i en periode på 3 uger med 2 belastningsdage pr. uge før der skiftes til næste bassin. Vilkår og muligheder er således forskellig fra anlæg til anlæg. Anlæg med f. eks 8-13 bassiner og en belastningsperiode på f. eks 4-10 dage opnår en pause periode på optil 2-3 mdr., hvilket giver den ønskede fordampning, mineraliseringseffekt og slamrest kvalitet. Anlæggene har yderligere kapacitet til at opretholde fuld kapacitet i tømningsperioden

Planter Beplantningen med tagrør (phragmites australis) har stor betydning for effektivitet i et slammineraliseringanlæg og dermed for omfanget af slamreduktion (Figur 3). Alene af denne grund er det vigtigt, at vegetationen får gode vækstog etableringsbetingelser og at antallet af udplantede tagrør er tilstrækkelig til en hurtig tilgroning af hele bassinet inden for 1-2 vækstsæsoner. Det er ikke på beplantningen, at der skal foretages besparelser. Tagrørerne bidrager til en øget afvandingen af slammet. Når slamresten her er blevet afdrænet til ca. 20 % tørstof fortsættes afvandingen i form af fordampning til ca. 40 % tørstof i slamre-

pixi plan strategi

Planstrategien skal ud til borgerne. For at de kan deltage og give deres mening til kende, skal de kende og forstå strategien. En pixibog er et godt medie til at formidle vision og strategi, så den er til at forstå. Kontakt Tankegang for at få en pixiudgave af din planstrategi.

Frederikshavn Fredericia København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

49 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Kommunikationsbureau for kommuner

sten. Afdræningskapaciteten vedlihave et forløb med en markant geholdes eller forbedres ved vegetop med maksimal afstrømnintationens mekaniske påvirkning af ger i størrelsesorden 0,01 – slamrest og filter. Den mekaniske 0,015 liter/sek./m2 samt at hovedparten af det tilledte påvirkning fra skud og rhizomer vandvolumen er drænet bort samt bevægelsen af overjordiske inden for det første døgn og skud som følge af vind forhindrer før næste belastning, hvilket er til cloggning og er med til at meget væsentlig idet fordampopretholde porøsiteten i slamrest ningen skal foregå fra en slamog filter, hvilket opretholder rest med ca. 20 % tørstof og dræningseffektiviteten. ikke fra den frie vandflade eller Den hurtige afvanding og den fra en halvvåd slamrest. efterfølgende løbende nedbrydFor en del anlæg har ning af rødder og rhizomer skaber opbygningen af filteret og en et poresystem med kanaler af varioverbelastning medført, at erende størrelse. Ved tømningen afvandingen er meget lav og af 2 bassiner i Rudkøbing efter 10 mere eller mindre konstant, års drift i september 2002 blev hvilket begrænser anlæggets der observeret synlige kanaler kapacitet som følge af at med dimensioner på 1-2 cm udnyttelsen af fordampningen (figur 4 ). Der var endvidere ikke anvendes korrekt. åbninger i slamresten i de forskellige lag som følge af udtørring i pauseperioderne. Samlet set bidrager denne struktur til en god Mineralisering afdræningskapacitet og ventileI 1999 udførte Hedeselskabet ring af slamresten. en undersøgelsen i fuld-skala Den gode afvandingskapacitet med behandling af udrådnet er grundlaget for at slamresten kan spildevandsslam med høje indblive ventileret enten via slamrestohold af miljøfremmede organiverfladen, planternes aerenchym ske stoffer i et slammineralise(luftvæv) eller udluftningssystemet Figur 4: Struktur i slamresten i Bassin nr. 3 . Rudkøbing Slamanlæg. ringsanlæg over en periode på og dermed forudsætning for aerob ca. 9 måneder. Fuldskalaformineralisering. søgene blev igangsat i februar måned og veludviklede. Planten skal være tilgroet i Hovedparten af de danske referencer blev afsluttet i november samme år. potten og med stive skud på minimum er blevet tilplantet i perioden fra juli – Fuldskalaforsøg fandt sted på Kallerup oktober. Udplantningen har været manu- 40 cm, således at de står opret efter Renseanlæg, Høje Taastrup Kommune. udplantning. el i vækstlaget med 4 planter a’ (0.5 l) Det benyttede slammineraliseringsanlæg En del anlæg har erfaret bl. a pga per m2 eller 1 plante a’ (1.5 l) per m2. I havde været i drift 4 år forud for underde senere år er en del referencer blevet overbelastning i den første vækstsæson søgelsen og var således ved fuld drift. tilplantet med tagrørs klumper (4,8 l) at vegetationen har haft svært ved at Mineraliseringen af miljøfremmede opgravet fra naturlige biotoper i Polen og etablere sig. Genvæksten har været organiske stoffer hhv. NPE, DEHP, LAS de Baltiske lande. Tagrørsklumperne er i hæmmet og i nogle tilfælde helt mangog PAH i slammineraliseringsanlæg skete nogle tilfælde sat direkte ovenpå filter lende. I den første vækstsæson året efter i et omfang på hhv. 93 %, 60 %, 98% (vækstlaget) ca. 1 per 1.5-1.8 (4)m2 . udplantning i juni-juli skal minimum 90 Generelt har erfaringerne med 4 planog 60 %. I størrelsesorden med hvad % af planterne være i tilfredstillende ter a’ (0.5 l) per m2 været god. Tætheder blev fundet ved kompostering og vækst. I områder med manglende genden er tilstrækkelig til sikre, at hele bassin vækst skal der replantes 100% efterpolering i et renseanlæg. En væsoverfladen bliver tilgroet. Vegetationen entlig forudsætning for at omsætningen etablerer sig på 1-2 sæsoner i indkørinsker, er at der opnås aerobe forhold. Et Afvanding gen under en gradvist forøgelse af forhold der igen sætter krav til, at slamI et velfungerende slammineraliseringbelastningen, hvorefter anlægget indgår mineraliseringanlæg bliver dimensioneanlæg vil de typiske afvandingskurver i drift med fuld kapacitet. Anlæg tilplanret og drevet således, at udluftningen tet med klumper og en mere eller minfår optimale betingelser og ikke hæmdre fuld belastning fra første dag har mes af en dårlig afvanding. generelt vist sig at medfører driftsproblemer, (se figur 5) der i nogle tilfælde endda har nødvendiggjort at bassinerne Slamrestkvalitet skulle tømmes efter 1-2 år pga. mangKvaliteten af slammet fra Rudkøbing lende vegetation, afvanding og mineralirenseanlæg, der blev tilledt til slamminesering. raliseringanlæg, har i hele perioden Planterne skal når der er udplantet opfyldt bekendtgørelsens krav til indholhave samme alder (udviklingsniveau), det af tungmetaller. Forud for tømninvære homogene, vitale og have en gen af bassinerne blev der foretaget naturlig farve i relation til årstiden. RødFigur 5: Slamrest med tagrør i klumper. Driftsproblemer. analyser af slamrestens indhold af tungder og rhizomer skal være kraftige og 50

50 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Tabel 1 Rudkøbing Slammineraliseringsanlæg. Slamrestkvalitet efter 10 – 11 års drift fra 4 tømte bassiner. Indhold af tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer.

metaller og miljøfremmede organiske stoffer. Tørstofindholdet i slamresten blev målt op til 40 %. Kvælstof og fosforindholdet var i størrelsesordenen 25.000 og 40.000 mg/kg tørstof. Af tabel 1 fremgår det, at kvaliteten af slamresten efter 10-11 års biologisk behandling stadig overholdt krav for udbringning på landbrugsjord efter gældende bekendtgørelse (nr. 623 og nr. 54).

Parameter

Koncentration

Grænseværdi/ Afskæringsværdi

Bly Cadmium Kviksølv Nikkel Chrom Kobber Zink PAH DEHP NPE LAS TP TN

1.300 – 2.900 15 - 35 26 - 95 400 - 690 39 - 99 260 - 470 410 - 1100 2,8 – 2,9 3,4 – 7,3 1,5 - 3,1 <50 38.000 - 42000 20.000 – 30.700

10.000 100 200 2.500 100 1.000 4.000 3 50 10 1.300

Enhed mg/kg P mg/kg P mg/kg P mg/kg P mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS

Tømning af Slammineraliseringsanlæg Behandlingskapacitet for Rudkøbing slammineraliseringanlæg i den normal driftssituation var 230 tons tørstof pr. år fordelt på 8 bassiner. I tømningsperioden vil slamproduktionen blive fordelt på 4 - 6 bassiner. Tømningen, der oprindeligt var planlagt for 2 bassiner i år 2000, påbegyndes først september 2002 og blev afsluttet på ca. 1 uge. Driftsperioden blev således forlænget fra 8-12 år til 10-13 år. I efteråret 2001 blev 2 bassiner (nr. 3 g 7) taget ud af driften, hvorefter de indgik i den afsluttende hvileperiode uden belastning frem til tømning. Driften fortsatte således næsten 1 år med kun 6 bassiner. Inden tømningen blev vegetationen slået ned og selve tømningen blev udført med bredbåndet gravemaskine. Køreplader blev udlagt på overfladen af slamresten. Opgravningen blev overvåget med laser nivellering instrument. (Figur 6). Opstart på belastningen af de tømte bassiner blev påbegyndt i oktober 2002. Genvæksten har i år 2002 og 2003 vist sig at være tilfredsstillende og bassinerne er ikke blevet genplantet. De tømte bassiner indgår nu gradvist i driften. I takt med at vegetationen etablerer sig på ny vil bassinerne vil gradvist genvinde behandlingskapaciteten, hvilket løbende vil reducere den samlede arealbelastning. I august 2003 blev yderligere 2 bassiner (nr. 4 og 8) tømt efter at have ligget ubelastet hen fra og med april 2003. Driften af anlægget har således fra april 2003 hovedsageligt omfattet belastning af de 4 bassiner der endnu ikke var blevet tømt med lejlighedsvis belastning på bassin nr. 3 og 7 og enkelte belastninger på bassin nr. 4 og 8. Slamresten fra bassinerne blev spredt på landbrugsarealer med slamspreder og efterfølgende nedpløjet. Arealbeho51 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Værd af vide om jordforurening for ledere og medarbejdere i kommuner og amter Kursusperioder: 15.02. – 18.02.2004 Miljøsamarbejder og -centre for chefer, souschefer, afdelingsledere og koordinatorer for miljøcentre/samarbejder Kursusperiode: 05.02. – 06.02.2004 Det konstruktive borgermøde for medarbejdere og ledere i kommuner og amter Kursusperioder (2 hold): 24. – 26.03.2004 og igen 16. – 18.11.2004 Udvikling – administrative medarbejdere for medarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode (3 hold): 14. – 17.03.2004. 16. – 19.05.2004 og 08. – 11.08.2004 Miljøpolitik for teknik- og miljøudvalgsmedlemmer fra samme kommune eller samme amt og ledsagende teknisk chef. Kursusperiode (2 hold): 28.03. – 30.03.2004 og 21.11. – 23.11.2004 Læs effektivt – få styr på informationsstrømmen og spar tid! for politikere og chefer samt andre interesserede i amter og kommuner Kursusperiode: 28.03. – 30.03.2004 Konstruktiv konfliktløsning – ledere og medarbejdere for medarbejdere og ledere i kommuner og amter Kursusperiode (2 hold): 04.04. – 07.04.2004 og 24.08. – 27.08.2004 Positiv stress-styring – ledere og medarbejdere for ledere og medarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode: 13.04. – 16.04.2004 Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Dårlig afvanding • • • • •

• • • • • Figur 6: Rudkøbing Slammineraliseringsanlæg. Tømning af bassin nr. 3 og nr. 7 september 2002.

vet for udspredning af slamresten blev fastlagt efter bekendtgørelsens krav med maksimalt 90 kg fosfor/ha, hvilket resulterede i ca. 9 tons/ha og 47 – 56 kg N/ha på i alt ca. 100 ha. Arealerne kan således tidligst i henhold til bekendtgørelsen tilføres affaldsprodukter igen i år 2005.

Driftsproblemer ved slammineraliseringanlæg En vigtig forudsætning for et velfungerende slammineraliseringanlæg er, at den hydrauliske og tørstofmæssige belastning er den samme på hver m2. Slamtilledningssystemet, herunder slampumpen og evt. buffertank til slam, skal dimensioneres på en sådan måde, at slamresten aflejres ensartet på hele bassinoverfladen. For at opnå dette skal der være den rette sammenhæng mellem slampumpens ydelse (m3/time) på alle bassiner, bassinarealet, slamfordelersystemet samt afdræningseffektiviteten. Tilledes slammet for langsomt i forhold til afdræningseffektiviteten, kan det resulterer i at slammet ophobes i områder nærmest slamfordelersystemet. Bassinet vil således blive overbelastet og underbelastet henholdsvis nærmest fjernest slamfordelersystemet. Primært er det vigtigt at registreringen af tørstof i tilledningen er pålidelig. Det anbefales, at alle anlæg udstyres med online tørstof registrering med en kalibreringsintensitet på minimum 1-2 gange årligt. SRO-systemet (styring, regulering og overvågning) skal være for slammineraliseringanlæg og ikke blot være total registreringer den udpumpede slammængde fra renseanlægget. Arealrelaterede online registreringer på tørstof, flow for slam og rejektvand skal suppleres af løbende registreringer af slamresthøjden i alle bassiner, samt af supplerende kon52

troller på slamkvalitet – specielt på tørstofindholdet og glødetabet i slammet fra renseanlægget. Disse data er vigtige drifts- og kontrolparametre i overvågningen af anlæggets funktion og afvandingskapacitet samtidig udgør de grundlaget for fremtidige belastningsplaner. Udarbejdes prognoser for hvornår, det enkelte bassin skal indgå i belastningen på baggrund af om afvandingskapaciteten er stabil, stigende eller faldende, så opnås der samlet en bedre drift for hele anlægget. Dette gør det muligt at optimere og ofte forlænge, det enkelte bassins driftsperiode. Generelt skyldes det, for de slammineraliseringanlæg der har haft eller har driftsproblemer eller som ikke lever op til forventningerne at anlæggene er forkert dimensioneret og bygget. Hertil kommer så typisk en overbelastning i indkøringen og i den efterfølgende drift. Endelig har anlæggene ikke bassiner nok til at opnå en drift med muligheden for at få det rigtige forhold mellem belastningsperioder og pauseperioder. Et udsnit af årsager til drifts problemer, såsom dårlig afvandingskapacitet, ringe vegetation og mineralisering fremgår af tabel 2.

Afslutning Nye anlæg bør ikke dimensioneres standardmæssigt men være mere indivduelle, f.eks. med hensyn til arealbelastningen og valg af antal bassiner. Det kan også betyde at man i nogle tilfælde vil fravælge Slammineraliseringsanlæg på grund af slammets egenskaber. Fremtiden kommer til at byde på en fortsat udvikling af de metoder der anvendes til at indrette slammineraliseringsanlæg og styresystemer med udgangspunkt i slammets egenskaber. n

•

• • •

slamkvalitet slamtilledning system rejektvandssystem uensartet belastning manglende præcis registrering af arealbelastningen (kg tørstof/m2/år) manglende SRO manglende driftsinstruktion og uddannelse for lille areal og for få bassiner for lange belastningsperioder på det enkelte bassin for kort pause mellem belast ningsperioderne overbelastning i indkøringen, generelt og i den enkelte belastningsperiode forkert sammensætningen af filter (vækstmedie) manglende eller stresset vegetation fordampning fra den frie vandflade og ikke fra slamresten med f. eks et tørstofindhold på 20 %

Ringe vegetation • udplantning af for få planter per m2 • udplantning af for unge planter • inhomogene planter • ringe etableringsgrad • udplantning direkte oven på filter • ukrudt • manglende tilpasning til slammineraliseringanlæg • vækstbetingelserne i vækstmediet • manglende supplerende beplantning i indkøringen • overbelastning i indkøringen • overbelastning i bassiner der er blevet genplantet • generel overbelastning • dårlig afvandingseffektivitet • udtørring • anaerobe forhold (methandannelse)

Dårlig mineralisering og evt. lugtproblemer • slamkvalitet • dimensionering og opbygning • drift • ringe afvanding • ringe vegetation • anaerobe forhold Tabel 2 Årsager til driftsproblemer for Slammineraliseringsanlæg 52 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Studietur for politikere i de tekniske udvalg samt deres embedsmænd m.fl.:

IBA-EMSCHER PARK - fra beskidt industri til ren poesi!

Kommunalteknisk Chefforening arrangerer studietur i dagene fra den 13. – 16. maj 2004 til IBA-EMSCHER PARK i Ruhrdistriktet. SBS er guide for turen. Reserver datoerne nu og se nærmere om program og tilmelding i de kommende numre af »Stads- og havneingeniøren«. Emscher Park er en 800 km2 stor del af Ruhr-distriktet. Her var osende skorstene, sortstøvet kulminedrift, øredøvende larm fra stålværkerne og en svært forurenende følgeindustri, afløst af fremadrettede omdannelser og nybyggerier, der skal danne ramme for et af Tysklands største videnscentre i det 21. århundrede. På kun 10 år er der brugt mere end 20 milliarder kroner på at oprense forurening, rense flod- og kanalvand og initiere mere end 120 nytænkende projekter. Inspirationsturen vil, under ledelse af SBS’ erfarne guider, direktør Jens Michael Nielsen og arkitekt Paul Børling, give et bredt billede af forandringerne, og specielt slå ned på de mest interessante, inspirerende og spektakulære projekter. Vi skal besøge et par af de mest interessante miner, dog kun de overjordiske anlæg. Zeche Zollern er indrettet som museum, hvor man får indtryk dels af minedriften, dels af de ofte umenneskelige arbejdsvilkår, folkene blev budt under jorden. Den anden vigtige mine i området er Zeche Zollverein. Dette bygnings- og produktionsmæssige pragtanlæg er opført i 1930’erne, i en formren funkis-stil, der har inspireret til nye anvendelser, bl.a. som designcenter (indrettet af Sir Norman Forster), trendy restaurant i den tidligere kedelhal (hvor et af turens måltider da også indtages), samt en del kulturelle institutioner og private virksomheder. Ved den tredje mine, vi kommer forbi, er det på forbilledlig vis lykkedes at få forenet det fine, gamle bygningsanlæg med et smukt, nyopført arkitekturcenter. 53 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Stålindustrien fyldte godt i området. Et af de største værker, Thyssens på ca. 200 ha., er omdannet til en gigantisk landskabspark. Stort set hele produktionsanlægget er bevaret, men indrettet og beplantet, så den besøgende får en nærmest poetisk baggrund for studiet af, hvordan stål blev produceret i mange årtier. Poetisk kan man også kalde indtrykket af den nu tørlagte gasbeholder ved Oberhausen. 67 meter i diameter og 117 meter høj står områdets største gasbeholder som både et ekspressivt udstillingssted og platform for en fantastisk udsigt.

Turen byder også på gode eksempler på nybyggerier. I Herne er opført et bydelscenter, hvor de byøkologiske elementer er i højsædet. En kæmpe glaskasse ”pakker” en række separate bygninger til forskellige offentlige formål ind, og er med til at skabe et lunt og lækkert offentligt tilgængeligt miljø året rundt. Tæt herved er opført en større ny boligbebyggelse, som vi også får mulighed for at bese, som eksempel på de ca. 2.500 nye boliger, der er opført i området. Ca. 3.000 boliger er blevet renoveret i 10-års perioden. En del af disse ligger i den idylliske arbejder-koloni Margarethenhöhe, der står som et enestående eksempel på de social-humanistiske idealer fra højindustrialiseringens tid. Havneomdannelses-projekter er der også rig mulighed for at lade sig inspirere af. Duisburg var verdens største indlandshavn, og det har her været naturligt at byudvikle omkring et par af de udtjente havnebassiner. Her er fine boligbyggerier og spændende omdannelser af gamle pakhuse, bundet sammen af fint bearbejdede udearealer. I Düsseldorf, som vi også kommer forbi, har bystyret bevidst valgt at bruge stjernearkitekter, som bl.a. Frank Gehry, som dynamoer for udviklingen i den del af inderhavnen, der på grund af virksomhederne lokaliseret her, har fået navnet Mediehavnen. Alt i alt er der store oplevelser og fantastiske projekter at se i et hjørne af Tyskland, de fleste af os kun husker som stinkende, gråt og kedeligt. Nu er her omdannelse af havne- og erhvervsområder på et meget højt og meget inspirerende niveau.

IBA-EMSCHER PARK i Ruhr.

Reservér allerede datoerne nu – tilmelding og detaljeret program annonceres senere. n 53

Vejforum 2003 Vejforum 2003 blev holdt i dagene 3.- 4. december på Hotel Nyborg Strand. Rekorddeltagerantal og masser af spændende indlæg og workshops – succesen for Vejforum 2003 var til af få øje på.

ormanden for Vejforum 2003 vejchef Jens Chr. Ørnskov, Ribe Amt, åbnede Vejforum 2003 og kunne konstatere, at deltagerantallet var meget tæt på 600 deltagere og at arrangementet har fået meget stor opbakning fra de 3 vejbestyrelser og fra de mange virksomheder der arbejder på vej- og trafikområdet. Formanden konstaterede også, at samarbejdet på tværs i vejsektoren er helt unikt. Ørnskov takkede for de mange forslag om indlæg som var blevet fremsendt – der var kommet så mange, at der ikke var plads til alle.

se vil være en styrkelse af forbindelserne mellem Skandinavien og resten af Europa. Ministeren så gerne en beslutning snart, da der går 10 år fra beslutning til en forbindelse kan stå færdig. I øvrigt kom ministeren bl.a. ind på vigtigheden af at udvise rettidig omhu i forhold til vedligeholdelse af eksisterende veje og broer og sagde at man med trafikaftalen fra efteråret bl.a. havde sikret 1 1 /2 mia. ekstra til vejvedligeholdelse. Om vejnettet iøvrigt sagde ministeren, at udfordringerne med trængselsproblemer og udbygning af det overordnede vejnet er vigtige og vurderede, at motorvejene generelt er sikre, men at trafikanternes adfærd og understregning af det personlige ansvar i trafikken er vigtige elementer i en strategi for at øge

trafiksikkerheden.

Væk med skyklapperne! Forskningschef Uffe Paludan, Institut for fremtidsforskning, sagde, at vejsektorens helt store udfordring er, at man er for indadvendt og fordybende. Veje alene gør det ikke, det er vigtigt med helheder og synergi med andre sektorer, sagde Paludan, og kom med et eksempel på en uhensigtsmæssig indretning af Nørreport Station som et udtryk for manglende helhedstænkning. Uffe Paludan talte i øvrigt om skismaet mellem lyst og fornuft og sagde, at de øgede hastighedsgrænser er udtryk for, at det er det folk gerne vil have – har lyst til, men det fornuftige vil være at lytte til eksperterne, der kan dokumenterer de problemer som det giver. Paludan så den manglende tiltro til eksperter som et resultat af den øgede individualisering.

Fremkommelighed i fokus

Vejdirektør Henning Christiansen omtalte bl.a. det nye portalsamarbejde på Brobygning og det personlige vejområdet – vejportal.dk, som bl.a. ansvar i trafikken også er omtalt i lederen af Trafikminister Flemming Handette nummer af »Stadssen pointerede i sit indlæg og havneingeniøren«. Vejdibroernes betydning for vejrektøren præsenterede bl.a. og trafikområdet og tog bl.a. også Vejsektorrådets dagsorudgangspunkt i, at øst- og den for 2004, der som overvest-Danmark allerede har ordnet tema har fremkomhøstet store fordele af Storemelighed. Dagsordnen bæltsforbindelsen og Ørepeger bl.a. på væsentlige sundsforbindelsen, hvilket iføludfordringer som: ge ministeren bl.a. blev Hvad koster dårlig fremunderstreget af den stigende kommelighed samfundet? trafik, der er på de to broforFindes der alternative løsninbindelser. ger, som kan afhjælpe dårlig Broerne giver sammenhænfremkommelighed? Når kapage i landet sagde ministeren citeten af trafikanlægget ikke og lagde meget vægt på at få kan eller skal udbygges, hvilke realiseret Femern Bælt-forbinstrategier har vi så med stiUdover de mange konferencer og workshops, var der på Vejforum19 virksomhedsudstiller delsen og at denne forbindelgende trafik? 54

54 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Vejdirektøren pegede bl.a. på, at tid er en mangelvare – vi har redskaberne til at beregne tid, men hvordan beregner vi konsekvenserne af dårlig fremkommelighed og så her et vigtigt indsatsområde.

Rejselegat til Gunnar Dinesen I forbindelse med åbningskonferencen blev uddelt såvel Asfaltindustriens rejselegat som VEJ-EU's rejselegat. Modtageren af Asfaltindustriens rejselegat blev Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet, der ifølge motiveringen fra Asfaltindustriens direktør Ib Frandsen har »har gjort en særlig indsats for dansk vejbygning i særdeleshed på asfaltområdet og i over tre årtier har beskæftiget sig med vejområdet og har gjort en særlig indsats for udvikling af både funktionsudbud og vejpartnering.« VEJ-EU's rejselegat blev præsenteret af jubilæumsfondens formand Lotte Kastoft og legatet gik til Rasmus Lindholm til et studieophold i Bruxelles i forbindelse med trafikstudier på AUC.

Benchmarking og SAMKOM Som nævnt blev der afholdt en anselig mængde af delkonferencer og work-

shops, som man i øvrigt kan læse mere om på vejforum.dk. I SAMKOM-regi blev bl.a. afholdt en workshop om benchmarking med deltagelse af politikere. SAMKOM udgiver (som bekendt) bl.a. Kommuneatlasset, belægningsindekset m.m. som er redskaber i en benchmarkingsammenhæng. På workshoppen talte Jens Hedegaard Kristensen, Formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune og sagde bl.a., at der stilles store krav til kommunerne, både oven- og nedefra. Borgerne vil tale med specialisterne og de stillede krav bliver større (smukke veje, belysning, cykelstier mv.). Hedegaard mente, at der i kommunerne er en tendens til, at emnerne blandes: f.eks. »vinder« trafiksikkerhed ofte på bekostning af vejvedligeholdelse. Og så skal man i forbindelse med trafikuheld passe på ikke at forsøge at bygge sig ud af problemer, der måske bedre kunne løses ved holdningsbearbejdelse. Benchmarking er relevant og der skal ikke skabes nye nøgletal. De eksisterende nøgletal skal blot bruges, sagde Hedegaard. Ligeledes talte Ole Ørnbøl, Formand for Teknik og Miljøudvalget i Hjørring Kommune Ørnbøl fortalte bl.a., at det

er Hjørring kommunes vision vedr. veje og trafik at sikre den investerede kapital i vejkonstruktionen bedst muligt og at opretholde kommunevejene i en trafiksikker, forsvarlig stand. Benchmarking på vand- og spildevandsområdet har givet Hjørring Kommune et overblik over omkostningsniveauet i forhold til andre kommuner. At sammenligningerne er kvalificerede betyder, at de kan bruges til noget politisk: Skal der handles, hvad kan der gøres, hvor skal der sætte ind, hvor er problemerne osv. Til sikring af vejkapitalen sagde Ole Ombøl, at der bl.a. er behov for værktøjer til beregning af nødvendige reinvesteringer og levetidsvurderinger på de forskellige elementer i vejanlægget og at der til sikring af anlægs- og driftsbudgetter på området er behov for sagligt begrundede argumenter til et område i stærk konkurrence og mere overordnede betragtninger i forhold til øvrige budgetområder. Den afsluttende debat pegede også på, at området er centralt for kommunerne. Læs mere om Vejforum bl.a. på Vejforums hjemmeside www.vejforum.dk og på Vejdirektoratets hjemmeside www.vd.dk. Red.

ISS Damage Control samler det bedste fra de bedste indenfor kloak- og industriservice. ISS Damage Control samler aktiviteterne fra 6 tidligere selvstændige virksomheder, som alle har været en del af ISS i en årrække. Sammenlægningen har betydet en udvikling af de stærkeste kompetencer fra de enkelte virksomheder, indenfor TV-inspektion, kloak- og industriservice, der er nogle af vore kerneområder. Det lokale nærvær gør det muligt at styrke relationen til vore kunder, så vi i højere grad kan tage højde for den enkelte kundes ønsker og behov.

Rydagervej 27 2620 Albertslund Tlf.: 43 64 69 39

Smedevænget 15 4700 Næstved Tlf.: 55 70 04 84

Kløvkærvej 4 6000 Kolding Tlf.: 75 52 43 22

Svanevej 5 4400 Kalundborg Tlf.: 59 51 03 81

Ladhavevej 19 4970 Rødby Tlf.: 54 60 16 45

Glyngørevej 20 7800 Skive Tlf.: 97 52 28 22

55 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Strategi for det videre arbejde med at reducere vejstĂ¸j I juni 2002 nedsatte regeringen en tvĂŚrministeriel arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et forslag til Danmarks fĂ¸rste strategi for begrĂŚnsning af stĂ¸j fra vejtrafik. Nu foreligger resultatet. I december prĂŚsenteredes regeringens vejstĂ¸jstrategi, der med sine analyser af virkemidlerne pĂĽ omrĂĽdet, skal fungere som et redskab for myndigheder og borgere, der vil tilrettelĂŚgge en omkostningseffektiv lokal stĂ¸jindsats.

NĂĽr stĂ¸jen ved en bolig kommer over 65 decibel er der tale om stĂŚrk stĂ¸jbelastning. Ofte er stĂ¸j blot generende, men den kan i nogle tilfĂŚlde vĂŚre en bĂĽde psykisk og fysisk belastning. Og ifĂ¸lge Verdenssundshedsorganisationen, WHO, kan stĂ¸j fra vejtrafik ved lĂŚngere tids

1VYKLUZ ILKZ[L OVSK

LY TLK OLS[ P MYVU[ .Y INFORMATIONS PROl L BROCHURE OM HĂ&#x2039;NDTERING OG RENSNING AF FORURENET JORD 9LR]PYtY IYVJO\YLU Wr [SM! 56

pĂĽvirkning fĂ¸re til egentlige stressrelaterede helbredsproblemer. Det er baggrunden for arbejdet i vejstĂ¸jgruppen, som har haft deltagelse af Finansministeriet, Ă&#x2DC;konomiog Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og MiljĂ¸ministeriet. Over 90 pct. af de stĂ¸jbelastede boliger ligger langs kommune- og amtsveje. Heraf ligger ca. 85 pct. langs kommuneveje. Staten har ansvar for den stĂ¸jrelaterede indsats pĂĽ statsvejene, mens indsatsen pĂĽ de amtslige og kommunale veje er amternes og kommunernes ansvar. Staten vil understĂ¸tte strategien gennem fremtidige trafikinvesteringer pĂĽ statsvejene. Eksempelvis er der afsat 190 mio. kr. til stĂ¸jdĂŚmpende foranstaltninger ved udvidelsen af Motorring 3. Det svarer til omkring 10 pct. af anlĂŚgssummen. Udover at mĂĽlrette indsatsen, skal vejstĂ¸jstrategien udgĂ¸re grundlaget for implementeringen af EUâ&#x20AC;&#x2122;s stĂ¸jdirektiv. Som fĂ¸lge af direktivet skal offentlige myndigheder fra 2007 foretage stĂ¸jkortlĂŚgning og udarbejde stĂ¸jhandlingsplaner hvert femte ĂĽr. MiljĂ¸minister Hans Chr. Schmidt fremsĂŚtter i december et forslag om ĂŚndring af miljĂ¸beskyttelsesloven, som vil gĂ¸re det muligt at implementere det nye stĂ¸jdirektiv. www.mim.dk

Aarsleff vinder vejkontrakt i Ghana Per Aarsleff A/S har, i samarbejde med et lokalt firma i

Ghana, indgĂĽet aftale med Danida om udbygning af 42 kilometer hovedlandevej i den centrale del af Ghana. Tildelingen af kontrakten er sket efter, at der i forĂĽret blev afholdt licitation, hvor konsortiet var lavestbydende. Kontrakten har en vĂŚrdi pĂĽ 250 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel udgĂ¸r halvdelen. Arbejdet pĂĽbegyndes fĂ¸rst i det nye ĂĽr og skal udfĂ¸res i perioden frem til 2007. Cirka ti danske ingeniĂ¸rer og arbejdsledere vil blive udstationeret i projektperioden.

Dansk Brodag 2004! Den 30. marts 2004 forventes mere end 200 broteknikere fra brorĂĽdgivere, broforvaltere, undervisningsinstitutioner samt broentreprenĂ¸rer og â&#x20AC;&#x201C;leverandĂ¸rer igen at mĂ¸des i Odense til Dansk Brodag. Det vil i 2004 vĂŚre 5. gang, at dette arrangement afholdes, og med baggrund i det store fremmĂ¸de siden starten i ĂĽr 2000 kan det konstateres, at Dansk Brodag er blevet til en ĂĽrligt tilbagevendende begivenhed. Som ved tidligere Brodage er der tale om et endagsmĂ¸de med flere korte indlĂŚg om formiddagen. Formiddagens emner vil i 2004 tage udgangspunkt i temaet ÂťFodgĂŚngerbroer i det offentlige rumÂŤ. I et bredt spektrum af foredrag vil temaet blive belyst sĂĽvel ud fra ĂŚstetiske synspunkter som ud fra forskellige tekniske lĂ¸sningsmuligheder - materiealevalg, statiske problemer osv. Efter frokosten er emnerne valgt som en pose Âťblandede bolsjerÂŤ, dvs. indlĂŚg, som beskĂŚftiger sig med mange 56 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 1 Âˇ 2004

forskelligartede områder. Alle emner tager afsæt i de mange forslag, der er indhentet fra brointeresserede af enhver art. Som vanligt vil der også være et indlæg fra et af vore nordiske lande. Ud over det faglige lægges der også vægt på det sociale. Således er der afsat god tid i løbet af dagen til en snak med gode kollegaer. Det kan bl.a nævnes at dagen afsluttes med en stående »Gå hjem buffet«, hvor der vil være mulighed for en afsluttende snak og samtidigt at kunne komme hjem i rimelig tid, uanset hvor man bor i landet. www.vejsektoren.dk

Konference om byomdannelse Arkitektur- og miljøprisen »Den Grønne Nål« uddeles ved konference om BYOMDANNELSE d. 28. januar 2004 på Christiansborg. Miljøminister Hans Chr. Schmidt overrækker prisen til den hollandske arkitekt og bylanlægger Ashok Bhalotra Fokus for konferencen er omdannelsen af byernes erhvervs- og havneområder, hvor der i disse år sker store ændringer i forbindelse med at oprindelige funktioner ophører og nye muligheder dermed opstår. Kan omdannelsen gøres bæredygtig - og hvilke barrierer er der? På konferencen er udvalgt to danske eksempler, dels havneomdannelsen i Helsingør og dels omdannelsen af Silkeborg Papirfabrik. Den hollandske arkitekt og byplanlægger Ashok Bhalotra vil kvittere for modtagelsen af den Grønne Nål med en forelæsning (på engelsk) om sine arbejder med store byomdannelsesprojekter bl.a. i Rotterdam. Miljøminister Hans Chr. Schmidt vil sammen med et panel af repræsentanter fra de politiske partier blive bedt om at diskutere, hvordan det offentlige kan sikre den miljømæssige og arkitektoniske kvalitet. Skal opgaven overla57 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

des til markedskræfterne? Skal der bygges på alle de arealer i byerne, som ikke mere bliver brugt til deres oprindelige funktioner, eller bør nogle arealer »fredes« til uforudsete fremtidige behov? Er det rigtigt at vi på langt sigt ikke har brug for ca. 70 ud af ca. 80 havne i Danmark? Hvis havnene nedlægges, hvordan sikrer vi, at der skabes adgang til vandet og skabes forbindelse mellem havn og by? Og kræver udviklingen af de områder, der ikke længere bruges til deres oprindelige formål, særlige økonomiske og politiske organisationsformer for at sikre at de almene interesser tilgodeses? Den Grønne Nål uddeles af Akademisk Arkitektforening til personer, som enten alene eller i samarbejde med en producent, bygherre eller organisation har bidraget til renere teknologi og miljø. Prisen kan også gives til personer, der har visioner, har fremsat planer eller projekter, der viser nytænkning, og som derved på et mere teoretisk plan har vist initiativ til forbedring af miljøet. Blandt tidligere prismodtagere kan nævnes kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (i 1995), den norske arkitekt Sverre Fehn (i 1996), arkitekterne MAA Boje Lundgaard & Lene Tranberg (i 1997) og den tyske arkitekt BDA, professor Thomas Herzog (i 1998), den australske arkitekt Glenn Murcutt (1999), den hollandske landskabsarkitekt Adriaan Geuze (2000), Baumschlager&Eberle (2001).

Mindre spildevand i Odense Havn Et nyt spildevandsanlæg i området ved Odense Havn bliver et af de største anlægsarbejder udført i partnering i Danmark Om to år er det slut med at urenset spildevand løber ud i Odense Inderhavn, når det regner voldsomt. Odense Vandselskab tager i det nye

år fat på en toårig omfattende anlægsopgave af et helt nyt spildevandsanlæg, der blandt andet omfatter nye store afløbsledninger. Opgaven udføres som partnering, hvilket endnu ikke er særlig almindeligt på anlægsområdet, og bliver en af de største partneringer i Danmark inden for anlæg. I spildevandsprojektet i Odense er der tre parter: Bygherren Odense Vandselskab, COWI som rådgiver og entreprenøren Ove Arkil. De danner et samarbejdsteam, der i fællesskab bestemmer, hvordan opgaven skal planlægges, projekteres og gennemføres. Baggrunden for projektet er, ud over de lejlighedsvise overløb af spildevand til Odense Havn, er bl.a. at et gammelt afløbsanlæg i oplandet med åbne bassiner og kanaler oplever uhygiejniske forhold ved regn. Disse problemer bliver nu helt afskaffet med det nye anlæg. Projektet omfatter nye store afløbsledninger på op til

21/2 meter i diameter. Med den størrelse kan de også fungere som bassiner ved voldsomme regnskyl. En ny pumpestation med maskininstallationer, el-anlæg, styrings- og overvågningsanlæg, samt renholdelsessystemer til de lange rørbassiner indgår også i projektet. kilde: www.cowi.dk

Vandmiljøplan III med fokus på fosfor og gyllelugt Regeringen vil sætte fokus på fosfor og præsentere en gyllehandlingsplan som de vigtigste elementer i den kommende Vandmiljøplan III. Derudover vil regeringen arbejde for en mere forenklet og omkostningseffektiv regulering af landbrugets kvælstofudledning, videreudvikling af den regionale beskyttelse og målrette forskningen mod at afhjælpe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer.

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Udbud af kloakopgaver............................................................................02.-04. ......feb. Ekspropriation, taksation og naboret ..................................................05.-06. ......feb. Optimering af N og P-processer på renseanlæg ..............................16.-18. ......feb. Jordhåndtering for vej- og parkfolk ....................................................18.-19. ......feb. Planloven i praksis .....................................................................................19.-20. ......feb. Skimmelsvampe i bygninger...........................................................................23. ......feb. Miljøgodkendelser......................................................................................25.-26. ......feb. Grundkursus i spildevandsrensning......................................................23.-27. ......feb. SRO på renseanlæg - IGSS ......................................................................01.-03. .....mar. Ekstern støj...................................................................................................04.-05. .....mar. Drift af slammineraliseringsanlæg .......................................................08.-09. .....mar. Miljøstyring og -ledelse ...........................................................................08.-09. .....mar. Drift af genbrugsstationer - modul 2 ..................................................10.-11. .....mar. Industrispildevand .............................................................................................16. .....mar. Vandløbstilsyn og administration .........................................................18.-19. .....mar. Optimering af mekanisk forbehandling på renseanlæg ................22.-23. .....mar. Nyanlæg og pesticidfri drift ...........................................................................23. .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Runde dage:

KONFERENCER Skov & Landskabskonferencen 2004 Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Frederiksberg 28. 01. 2004

Den Tekniske Chef For medlemmer af KTC 3. - 5.03 2004 COK- Den Kommunale Højskole Grenå

ENVITEC 2004 17. - 19.02.04 Düsseldorf www.envitec.de

Play & Leisure 10.-12.03 2004 Friedrichshafen, Tyskland www.play-leisure.de

DANMILJØ 2004 27. - 29.04.04 Messecenter Herning www.damiljoe.dk

Via Nordica 2004 Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres. København 7. – 9.06 2004 www.mobilitet.dk

Det fastslår fødevareminister Mariann Fischer Boel og miljøminister Hans Christian Schmidt i forbindelse med præsentationen af det faglige grundlag for den nye vandmiljøplan. Der er gennemført et meget grundigt forarbejde i tre arbejdsgrupper med repræsentanter fra ministerierne, de kommunale organisationer, landbrugserhvervet og de grønne organisationer. Forarbejdet drøftes på en konference på Christiansborg.Grupperne har ikke haft til opgave at levere en fælles indstilling, men alene at etablere et fagligt grundlag for det videre arbejde. Danmark lever op til kravene i nitratdirektivet. Derimod har der aldrig i Danmark været gennemført en større, sammenhængende indsats for begrænsning af udledningen af fosfor. Behovet for en sådan indsats bekræftes af grundige analyser. På den baggrund fremhæver Mariann Fischer Boel fosfor, som den helt store udfordring for vandmiljøarbejdet: »Landbrugets udledning af fosfor er for høj. Vi har et klart mål om at begrænse

U DSTIL-

fosforudledningen, og vi ønsker i højere grad at prioritere brugen af omkostningseffektive virkemidler.« Parallelt med det forberedende arbejde med VMP III har regeringen, Landsforeningen af Gylleramte samt Dansk Landbrug drøftet muligheder for at minimere lugtproblemerne fra husdyrbrug. »Lugt fra landbruget er et stigende problem. Regeringen vil hjælpe de familier, som er stærkt generet i deres hverdag. Der skal være plads til både landbrug og borgere. Derfor vil vi præsentere en gyllehandlingsplan, som skal nedbringe lugtgenerne fra husdyrproduktionen,« siger miljøminister Hans Chr. Schmidt. »Hverken i forhold til lugtproblemerne eller fosfortabet ved vi nok i dag. Regeringen lægger stor vægt på via et forskningsprogram at få udviklet teknologiske muligheder for at begrænse lugtproblemerne og for at sikre et bedre grundlag for at standse fosfortabet,« fastslår miljøministeren. De to ministre understreger, at regeringen er åben

over for drøftelser om både temaer og virkemidler i de kommende politiske forhandlinger, der vil komme til at omfatte alle Folketingets partier. Den videre plan er, at regeringen efter nytår indkalder VMP II forligspartierne for at gøre status for VMP II. Slutevalueringen af VMP II viser, at målet er nået, og som supplement hertil, har regeringen allerede besluttet at iværksætte en konkret indsats i 2004 og 2005 ved at bruge 90 mio. kr. på at fortsætte indsatsen for at genoprette vådområder. Kilde: www.mim.dk

KTC nyt Nye medlemmer: 19.12 Teknisk chef Uffe Høybye Bogense Kommune

Nye faggruppeformænd: Bestyrelsen har udpeget vicekommunaldirektør Trine L. Holmberg, Bramsnæs Kommune til formand for KTC´s faggruppe for »Miljølovgivning og –tilsyn« (MA) og Direktør Susan Hørlyck Münster, Rødovre Kommune til formand for KTC´s faggruppe for »Rekruttering og Kompetenceudvikling«, (RK).

I februar måned kan følgende fejre: 60 år 16.02 Kommuneingeniør Arne Hitz Madsen Mariager Kommune 75 år 13.02 Fhv. Stads- & havneingeniør Hakon Hagbarth Tidl. Stubbekøbing KTC Viden Center Ved årsskiftet 2003 var der registreret 3.761 brugere af KTC Viden Center, og der er indlagt 845 filer og dokumenter. I 2003 har 260 kommuners tekniske forvaltninger eller afdelinger haft abonnement på KTC Viden Center.

Høringssager: I perioden 19. november til 22. december 2003 har KTC´s faggrupper afgivet svar i følgende sager: (Flere af sagerne er hørt i 2 eller 3 faggrupper) Udkast til forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer (implementering af EF-direktiv). Forslag til lov om ændring af byggeloven, planloven og lov om statens byggevirksomhed. Bekendtgørelse om OPP, partnering og nøgletal. Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark Udkast til vejledning om pelsdyrfarme Udkast til håndbog om Miljø og Planlægning Udpegning af medlemmer til Miljøklagenævnet efter Miljøbeskyttelsesloven Konsekvenserne af retssikkerhedskommissionen Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar for elektronikskrot) Udkast til ændring af støttebekendtgørelsen - maksimumbeløb og boliger til demente Udpegning af medlemmer til Miljøklagenævnet efter miljøbeskyttelsesloven n 58 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74. E-mail: nordic@korsnas-packaging.com Web: www.korsnas-packaging.com Renovationssække. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan • www.agraf-byplan.dk

Containere TITAN Containers International A/S. Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: dk@titancontainer.com Fax 70 23 16 17. Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer. Find os på internet http://www.titancontainer.com. Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Administrativ databehandling Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Energibesparelser Belysning

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Affaldsbehandling A. J. Genbrug A/S, Industrivej 6, 8680 Ry. Tlf. 86 89 27 44. Fax 86 89 20 72. E-mail: info@aj-grus.dk • www.aj-grus.dk Mobile anlæg til nedknusning af bygge- og anlægsaffald. Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

59 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2003

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.scancem.com www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Carl Bro as, Sofiendalsvej 94, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 79 98 00. Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Kokbjerg 5, 6000 Kolding. Tlf. 82 28 14 00. Vævervej 7, 8800 Viborg. Tlf. 87 25 61 00. Nordlandsvej 60, 8240 Risskov. Tlf. 89 32 66 11. Vermehrensvej 14, 5100 Odense C. Tlf. 66 12 76 75. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Glasfiberprodukter COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, affaldsøer, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug A. J. Genbrug A/S, Industrivej 6, 8680 Ry. Tlf. 86 89 27 44. Fax 86 89 20 72. E-mail: info@aj-grus.dk • www.aj-grus.dk Mobile anlæg til nedknusning af bygge- og anlægsaffald. Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand nden for GIS. COWI, Rådgivende Ingeniører AS Aalborg: Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. E-mail: jp@cowi.dk Silkeborg: Nygade 25,8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00 Odense: Odensevej 25, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. E-mail: oum@cowi A/S Lyngby: Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. www. cowi.dk/Div04/Profiles UK/Division.asp Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, civil engineering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. (Bentley forhandler). Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding. Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99. E-mail: info@geodata.dk • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, ledningsregistrering, konvertering, undervisning. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Fredensborg Bro & Havneentreprise, Sørupvej 64C, 3480 Fredensborg. Tlf. 48 48 01 03 / 20 25 40 09. Kystsikring ApS. Tlf. 48 48 01 03 / 20 25 40 09. Fax 48 48 04 38.

60 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). SensorSurvey, Land- og Søopmåling, Bülowsvej 18, 5230 Odense M. Tlf. 40 27 20 12 eller 66 14 78 81. www.sensorsurvey.dk • e-mail: fch@sensorsurvey.dk Opmåling, afsætning og kortlægning på land og til vands. Søopmåling til brug for eksempelvis volumenberegning, uddybning af sejlrender, havne og klappladser. Kabelrute opmålinger med Multibeam ekkolod, Sidescan Sonar og Seismik. Medlem af Hydrografisk Selskab, Danmark. Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. Cowi A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 36 39 07 00. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk/Div04/ProfilesUK/Division.asp COWI producerer landsdækkende dataindsamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for ud udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kommunikation og design IInformationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere.

61 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2003

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Kørende materiel

Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Nedrivning Golder Associates, Hejrevej 26, 3. sal, 2400 København NV. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.se Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder. Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Nedsivning Laboratorier ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

Dansand A/S Tlf. 86 82 58 11. Fax 86 80 14 72. www.dansand.dk Faldsand er godkendt af DTI og DS.

Dansand A/S Tlf. 86 82 58 11. Fax 86 80 14 72. www.dansand.dk Vækstlag og topdressingmaterialer. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Miljømåling, udstyr for

Legepladser, udstyr til Idrætsanlæg

Lugtmålinger Dk-TEKNIK ENERGI & Miljø Tlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odense: Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Silkeborg: Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Aaborg: Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Homepages:www.cowi.dk/Div04/ProfilesUK/Division.asp Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. IPS Dansk Presenning A/S, Islevdalvej 150, 2610 Rødovre. Tlf. 44 94 42 00. Fax 44 84 77 15. Kolding. Tlf. 70 10 79 79. Fax 70 15 15 88. E-mail: telte@ips.dk Arbejdstelte, lagerhaller, presenninger, overdækninger, total inddækning af vinterbyggeri. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk Carl Bro as, Kokbjerg 5, 6000 Kolding. Tlf. 82 28 14 00. Fax 82 28 14 01. E-mail: cbpc@carlbro.dk • www.carlbro.dk www.pavement-consultants.com Analyse, planlægning, projektering, byggeledelse og tilsyn samt drift og vedligehold af alle former for trafikanlæg. Strategier for drift og vedligehold ved ombygning og etablering af veje. Salg af måleudstyr. Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Pumper DESMI Pumper Salg & Service, Tagholm 1, 9400 Nørre sundby. Tlf. 96 32 81 11. Fax 98 17 54 99. E-mail: desmi@desmi.com • www.desmi.com Grundfoss DK, Tlf 87505050 www.grundfoss.com – E-mail info.gdk.grundfoss.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk .NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@injatrading.dk • www.injatrading.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 Rønnede Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røggasrensning.

Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: tommy.bro.christensen@skanska.dk Strømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformationsog faldmåling, punktrenovering, stikrenovering, cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast.

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering

Spildevandsafledning KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Slam og slamsugere

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Spildevandsrensning 5-2000 PE.

J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg.

NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

62 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2004

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Vejudstyr Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Springvand og bassiner

Varmeforsyning

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vintervedligeholdelse, veje

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand

Vedvarende energi

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

Træer og buske

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Veje- og måleudstyr

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup-koebeton.com Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

63 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2003

Extern 98164000

»POSTBESØRGET BLAD. (0900 KHC)«

Vi skaber overblik

Indsigt. Erfaring. Forandring. Overblik uden at miste fokus på detaljerne. Det er NIRAS’ baggrund for at være en troværdig sparringspartner. Vi kan rådgive inden for alle de faglige udviklings- og driftsopgaver, som varetages af tekniske forvaltninger. Med NIRAS som samarbejdspartner skabes løsninger med fokus på såvel teknik som mennesker. For os er det en selvfølge også at tænke individet ind i løsningerne. Vi har en uformel

dialog blandt kunder, kolleger og samarbejdspartnere, fordi vi ved, at et godt samspil er altafgørende for at opnå et optimalt resultat.

NIRAS Vand & Afløb

Kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 lægger de overordnede rammer for vores rådgivning, og vi udvikler løbende nye metoder og praktiske løsninger på baggrund af den sparring, vi får undervejs i projekterne, samt ud fra den viden der opsamles ved evaluering af projekterne.

o o o o o o o

115 ingeniører og IT-specialister rådgiver inden for: afløbsteknik rensningsanlæg vandforsyning vandværker veje byggemodninger udlicitering

NIRAS Vand & Afløb Vestre Havnepromenade 9 · 9000 Aalborg · Tlf 96 30 64 00 · www.niras.dk Sortemosevej 2 · 3450 Allerød · Tlf 48 10 42 00

– overblik og indsigt

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med mere end 675 medarbejdere. NIRAS rådgiver inden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.