Stads & Havneingeniøren - oktober 2004 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniĂ¸ren fagblad for teknik og miljĂ¸

OKTOBER 10 2004

-ILJ TRANSPORT OG MANAGEMENT

s 3TRATEGISK MILJ VURDERING

s 4RAlKMODELLER

s -ILJ REGULERING

s 4RAlKINFORMATIK

s 3AMFUNDS KONOMI

s 4RAlKSIKKERHED

s &INANSIERINGSMODELLER OG /00

s &REMKOMMELIGHED OG TR NGSEL

s "ENCHMARKING

s !REAL OG BYUDVIKLING

s +OLLEKTIV TRAlK

s 2EGIONALUDVIKLING

6I ER CA KONOMER JURISTER OG TRAlKPLANL GGERE I ,YNGBY 6EJLE ±RHUS OG !ALBORG DER PROFESSIONELT RÍDGIVER VORES KLIENTER I KOMMUNER HAVNE TRAlKSELSKABER OG AMTER MED SMÍ OG STORE OPGAVER /PGAVERNE L SES ALTID I T T DIALOG MED KLIENTERNE

4RAlKPLANAFDELINGEN

,YNGBY 0ETER #HRISTENSEN PCH COWI DK

+OLLEKTIV TRAlK

,YNGBY 0REBEN 6ILHOF PV COWI DK

2EGIONAL OG TRANSPORT KONOMI ,YNGBY +ARSTEN 3TEN 0ETERSEN KSP COWI DK

-ILJ KONOMI OG REGULERING ,YNGBY #LAUS (VASH J * RGENSEN CHJ COWI DK

#/7) !ALBORG

#/7) 3ILKEBORG

#/7) +OLDING

#/7) 3VENDBORG

#/7) 6IBORG

#/7) ±RHUS

#/7) %SBJERG

#/7) /DENSE

#/7) (OLSTEBRO

#/7) 6EJLE

#/7) !ABENRAA

-ANAGEMENT TRAlK OG MILJ !ALBORG 4ORBEN 3 GAARD *ENSEN TSJ COWI DK

#/7) ! 3 0ARALLELVEJ +ONGENS ,YNGBY 4LF WWW COWI DK

& 2 )

Ta’ den... OKTOBER 2004 Nr. 10 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

I forbindelse med dette års generalforsamling blev det både fra deltagere og bestyrelse, tydeligt markeret, at KTC skulle forsætte som en ren chefforening. Men hvem er den tekniske chef i fremtiden? Set i lyset af den kommende strukturreform kan man nok spørge sig selv, hvad det egentlig kommer til at betyde for de tekniske chefer, når alene kommunestørrelserne skifter så markant, som der for tiden er lagt op til. Hvilke roller og kvalifikationer vil blive efterspurgt på chefniveau, og hvilke nye samspilspositioner, skal man kunne håndtere. Vil den rene faglighed forsvinde på chefniveau og blive erstattet af tværgående ledelsesformer med flydende grænser mellem forvaltninger. Spørgsmålene er mangfoldige, men måske vil det være fornuftigt allerede nu at tage bestik af de vinde der blæser – om ikke andet, så fordi en stor del af foreningens medlemmer vil blive ramt af virkningerne. For det første, vil alene ændringen af organisationernes størrelse betyde noget for den måde, hvorpå ledelse kan udøves. I en lille organisation er der en kort vej mellem chefen og den udførende. Beslutningerne kan hurtig komme ud, og meningen går ikke tabt på vejen. I en stor organisation vil kontakten mellem chef og udførende være meget længere, og en stor del af ledelsesopgaven vil skulle løses gennem generel kommunikation på overordnet plan. Det betyder, at vi alle vil blive tvunget til at kunne håndtere denne teknik. Men vi skal også kunne leve med ikke at kunne gribe ind i de daglige driftsopgaver. For det andet, står vi over for den udfordring, der ligger i at skulle opbygge helt nye organisationer, hvor vi må tage højde for de nutidige ledelsesudfordringer. Det betyder, at de gamle strengt hierarkiske ledelsesniveauer vil blive afløst af mere adhoc/projektorienterede ledelsesmodeller. Den gamle spejderregel om en tropsfører for hver 7 lader sig næppe mere opretholde. Både fordi vi ikke har råd, og fordi de nye unge mennesker i organisationen ikke vil leve med det. For det tredje vil en teknisk forvaltning, der ønsker at overleve også skulle se sig selv i et naturligt samspil med de øvrige forvaltninger – især på chefniveau. Når nye store kommuner dannes, vil man også skulle se på de opgaver, som løses på det øverste chefniveau. Og her vil det være et krav, at man som chef ikke alene behersker et afgrænset område, men også troværdigt kan yde faglig og personlig sparring med de øvrige kolleger. Sat på spidsen vil kravet være, at man i en sammentømret chefgruppe gensidigt vil skulle kunne løfte hinandens chefjob om ikke andet så i hvert fald i en overgangsperiode. Og for det fjerde, vil man skulle sikre den rette opbakning til det politiske system, som jo oplever præcist de samme udfordringer, som den administrative organisation. Det betyder, at man skal have den tilstrækkelige pondus til troværdigt at kunne skabe den arbejdsdeling mellem politisk og administrativt niveau, der sikrer, at sagerne kører uden forsinkelse og forstoppelse. Man skal kunne se det generelle indhold i det specielle tilfælde, og sørge for etablering af en praksis i overensstemmelse hermed. Alt dette er blot pluk i en lang liste af udfordringer, der ligger og venter på foreningens medlemmer senest til januar 2007. Men det er nu forberedelserne skal gøres. Og det er nu vi alle må gøre vores personlige stilling og lyst op. At det vil give et andet verdensbillede for mange af os er evident. Men det er i sandhed en spændende udfordring. Ta’ den op, før andre ta’r den. Direktør Mikael Jentsch Frederikshavn Kommune,KTCs bestyrelse

Forsiden: Detalje fra arkitekt Frank Gehrys kontorbyggeri på havnefronten i Düsseldorf. Se indlæg fra KTCs studierejse til Ruhr-området i bladet.

INDHOLD Leder

SIDE 6 SIDE 9

Side 12 Side 14

Side 16

SIDE 22 SIDE 26

SIDE 24

af direktør Michael Jentsch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KTC Seminar - Offentlig-Privat Samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flot evaluering af kommunal lederuddannelse . . . . . . . . . . . . .

Affald er et hit i Sydsjælland Af Frank Jensen, Fasan I/S og Stener Glamann, Tankegang as . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lokalplaner og husbåde Af Solveig Øster, Landsplanafdelingen, Skov- og naturstyrelsen . . .

Hornslet – midtbyplan med ambitioner og ideer . . . . . . . . . . .

Sponsorering af den offentlige parkforvaltning Af Dorte Ringgaard Jensen, Christina Mathiesen, Trine Dybdal Nielsen og Anne Dahl Refshauge, KVL, Skov & Landskab 16 Kommunesammenlægning og GIS…. Af Henrik Kaltoft og Anne Grete Rasmussen, Geodata . . . . . . . . . . .

Bedre digital service for borgerne Af Trine Schultz, Morsø Kommune, og Søren Holst, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data . . . . . .

Gentofte Kommune: Rene linier i jordforureningssagerne Af Christian Madsen, Gentofte Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udbuds- og samarbejdsformer i byggeriet af Jens E. Staalby, Birch & Krogboe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En dag i Operaen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Baggrund: EU's østudvidelse og miljøet Af Christian Ege, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dispensationsadgang og kloaktilslutningsbidrag Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 30

SIDE 34

SIDE 38

SIDE 45

Kirke Hyllinge – en hel by

Delmål: Skabe bedre bymiljø i bykernen

Skabe bedre bymiljø i bykernen

SIDE 47 SIDE 51

Kommunernes myndighedsog driftsopgaver på affaldsområdet Af Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet og Birgitte Egelund Olsen, Handelshøjskolen i Århus . . . . . . . . . . . . . . 41 Lokalråd og landsbyråd i kommunen – gør de en forskel for demokrati og arbejdsmængde? Af Barbara Diklev, Landsforeningen Af Landsbysamfund . . . . . . . .

Dialog gav indspark til planlægningen Af Laila L. Pedersen, planlægger, Bramsnæs Kommune . . . . . . . . .

Databehandling af trafiktællinger Af Lene Ridal, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Der Pott Kocht! KTCs studietur til IBA Emscher Park . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Risiko for millionspild på fiberoptik Af Henrik Mûtze, Enligfht A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5 路 Stads- og havneingeni酶ren 10 路 2004

Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17 P.O. Box 103 DK-9550 Mariager Tlf.: +45 96 68 78 88 Fax: +45 96 68 78 90 5 mariager@akzonobelsalt.com www.akzonobelsalt.com

KTCs regionale seminarer 2004 KTCs regionale seminarer 2004 sætter fokus på kommunernes samarbejde med private rådgivere og entreprenører på det tekniske område. Udgangspunktet er udbud og udlicitering, og fokuspunkterne er samarbejde, spilleregler og erfaringer med samarbejdsmodeller som partnering og OPP. Seminarerne vil også belyse organiseringen af kommunale entreprenørvirksomheder og erfaringer med konkurrencen på markedsvilkår.

OFFENTLIG PRIVAT SAMSPIL

Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at få løst problemer med udlicitering og udbud. Der opstår ofte myter mellem på den ene side kommunerne som udbydere og på den anden side entreprenører/ rådgivere som bydende. KTC og Dansk Byggeri har taget pulsen på samarbejdet mellem kommunerne og de private entreprenører og har i fællesskab udarbejdet 15 anbefalinger om udbud og udlicitering. Disse anbefalinger bliver præsenteret uddybende på seminarerne.

Nye organiseringsformer som partnering og OPP vinder frem samtidigt med, at de kommunale entreprenører udvikles og i større udstrækning skal agere på markedsvilkår. Hvordan er erfaringerne med samarbejde, proces og resultater i partnering? Hvad er rammer og målsætninger i OPP? Og hvordan ser spændingsfeltet mellem løsning af kommunale opgaver, udlicitering og marked ud fra en kommunal entreprenørs synsvinkel? Disse spørgsmål belyses på seminarerne. Alle oplægsholdere vil give en vurdering af strukturreformens betydning.

Der afholdes 2 seminarer med samme program –

MANDAG DEN 15. NOVEMBER PÅ HOTEL SCANDIC I HORSENS TIRSDAG DEN 16. NOVEMBER PÅ HOTEL SCANDIC I ROSKILDE

P R O G R A M

09:15 09:40

Ankomst og morgenkaffe Velkomst og indledning v. KTC

09:50

Fælles spilleregler ved udbud og udlicitering

13:00

v. teknisk direktør Mogens Norup Thomsen, KTC og direktør Michael Nielsen, Dansk Byggeri. Dansk Byggeri og KTC har i fællesskab udarbejdet 15 anbefalinger om udbud og udlicitering. Anbefalingerne er et resultat af et dialogseminar afholdt mellem de to organisationer, hvor udgangspunktet var et ønske om at mindske problemer og konflikter i forbindelse med udbud og udlicitering.

10:25

Vidensdeling om udbud v. projektleder Jacob Scharff, KL/Udbudsportalen. Udbudsprocessen stiller en række formelle krav til parterne, som det kræver en vis kompetence at håndtere. Der er et stærkt behov for at få styrket viden og kompetencer på begge sider af udbudsbordet. Herunder at få spredt de mange gode erfaringer, der findes rundt omkring i landet – og få lært af de dårlige. Jacob Scharff fortæller om kommunernes muligheder for at få vejledning om udbud og for at dele viden, erfaringer og ideer om udbud via Udbudsportalen.

11:00 11:15

12:00

13:45

HelPark – helhed og rummelighed!

Frokost

Byggeproces i partnering v. Leder af bygherreafdelingen Preben Gilling, Svendborg Kommune og bygherrerådgiver Jørn Kaltoft Nielsen, Niras. Byggeriet af et nyt Zoologisk Museum i Svendborg er gennemført i en partneringproces sat i gang af Svendborg Kommune, der havde haft dårlige erfaringer med en række byggeprojekter. Målet var en glidende proces med fokus på resultatet og mest muligt byggeri for ressourcerne. Hvordan har processen været og hvilke generelle erfaringer kan uddrages. Niras har været bygherrerådgiver.

Pause v. Thomas B. Randrup, KVL, Jens Chr. Binder, Niras og Carsten Damgaard, Hedeselskabet. Projekt HelPark – Helhedsorienteret Parkforvaltning er et samarbejde mellem Herning Kommune, Hedeselskabet, Niras og Skov og Landskab. Ideen er, at drifts- og plejeopgaver på det grønne område foreslås udbudt og udført efter partnerskabsprincippet med større rummelighed i løsning af opgaverne. Også borgerinddragelse indgår i projektet. Oplægsholderne fortæller om konceptets ramme, de overordnede mål, om udbudsmateriale og om proces og partneskabstanke, samt erfaringer og forventninger til partnerskabskontrakter.

Kommunal entreprenør med ISO 9001 og 14001 v. direktør Carl Erik Knudsen, Entreprenør Teknik Køge (ETK). Hvordan ser den kommunale entreprenør mulighederne for at arbejde på markedslignende vilkår, i et marked hvor nye samarbejdsformer hele tiden udvikles. Entreprenør Teknik Køge – ETK er en drifts- og entreprenørvirksomhed, der er skabt ved en sammenlægning af et parkvæsen og et vejvæsen. ETK har som den første kommunale entreprenør valgt at blive certificeret efter ISO 9001 og 14001. Carl Erik Knudsen fortæller om erfaringerne og også om ERFA-samarbejde mellem kommunale entreprenører.

14:30

Pause

14:45

Nye samarbejdsformer på vejområdet i Sønderjyllands Amt v. Vejchef Svend Petersen, Sønderjyllands Amt. Sønderjyllands Amt planlægger udførelsen af en ny motor vejsstrækning efter OPP-modellen. Trafikministeriet dækker halvdelen af udgifterne til forundersøgelserne. Hvad er baggrunden for at arbejde med OPP og hvad er perspektiverne? Vejchef Svend Petersen fortæller også om amtets erfaringer med at arbejde med funktionskontrakter på vejområdet.

15:30

Afslutning

Tilmelding til Kommunalteknisk Chefforenings seminarer om »Offentlig-Privat Samspil«

Hermed tilmeldes:

Navn/stilling

Kommune/virksomhed

Gade/Vej og nr.

Postnr. og by Tlf.

Tilmeldte deltager følgende sted og dato (sæt kryds): m Scandic Hotel, Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens den 15. november 2004 eller m Scandic Hotel, Roskilde, Sdr. Ringvej 33,4000 Roskilde den 16. november 2004. Den samlede konferenceafgift er kr. 1.475,- plus moms. I beløbet indgår frokost med én øl/vand og kaffe, samt formiddags- og eftermiddagskaffe. Efter tilmelding fremsendes bekræftelse og faktura. Tilmelding kan også ske på www.ktc.dk hvor der er plads til tilmelding af flere samtidig, eller til KTC’s sekretariat, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 13, eller fax 89 21 21 14.

Flot evaluering af kommunal lederuddannelse De første hold har nu gennemført den kommunale lederuddannelse – DKL – og evalueringen fra de tre første hold er positiv. Uddannelsen startede i foråret 2004 som et fællesinitiativ mellem Chefforeningerne og KL. COK og Danmarks Forvaltningshøjskole står for gennemførelsen af uddannelsen.

»Kommunale ledere befinder sig i et krydsfelt mellem krav og forventninger fra politikere, borgere, topchefer, medarbejdere og medier. Ledere skal uddannes, og udbuddet af lederuddannelser er stort. Der er mange forskellige muligheder for både formelle uddannelser og interne kommunale lederuddannelser«. Dette var en del af baggrunden for at KL og Chefforeningerne – og altså også Kommunalteknisk Chefforening – tog initiativ til etableringen af en ny kommunal lederuddannelse.

Flot evaluering De første 3 hold har nu gennemført det første modul – og tilfredsheden blandt deltagerne – kommunale ledere - er stor. 95 % af deltagerne vil uden forbehold anbefale uddannelsen til andre og det må vel siges at være den ultimative indi-

kation på, at tilfredsheden er stor. Desuden vurderer de studerende, at uddannelsen »har høj relevans for arbejdslivet«, men at pensum nok er i overkanten af hvad man havde forventet.

Anerkendt uddannelse Mange kommuner afholder forskellige interne lederuddannelsesforløb af god kvalitet, men udfordringen for den enkelte medarbejder er, at det kan være vanskeligt at dokumentere forløbet og pensum på en tilfredsstillende måde – når man søger ind i en ny organisation. Med DKL får man et forløb og gennemgår et indhold, som er anerkendt. COK som står for uddannelsen oplyser, at man forhandler med 4-5 kommuner om at gennemføre nogle lokale forløb af DKL, således at kommunerne gennemfører DKL-forløbet i en intern udgave - og medarbejderne dermed

DKL-uddannelsen har sin egen hjemmeside:

http://www.dkl-net.dk

opnår diplom fra en anerkendt lederuddannelse.

Uddannelsen Uddannelsen består af 3 obligatoriske moduler – »Det personlige lederskab«, »Organisation, kultur og værdier« og »Strategi og styring«. Disse moduler gennemføres over to semestre og har en varighed på i alt 126 lektioner. Herudover er der nogle valgfrie moduler. I uddannelsen lægges vægt på netværksdannelse mellem deltagerne, men også på at håndtere de konkrete ledelsesmæssige udfordringer som deltagerne står over for til hverdag på de enkelte arbejdspladser. Uddannelsen, der er på diplomniveau, afsluttes med en eksamen. Næste hold af uddannelsen starter i januar 2005. n

BANEBRYDENDE VEJTÆNKNING – NCC ROADS! Åbenhed fælles udbytte af høstede besparelser øget sikkerhed samarbejde i stedet for 8

8 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Affald er et hit i Sydsjælland

Af Frank Jensen, markedschef, FASAN I/S og Stener Glamann, kommunikationsrådgiver, Tankegang as Spørgeskema i avis til borgerne gav over 12.000 spændende svar

Affald er et hit i Sydsjælland. Her er det lykkes at få over 12.000 borgere til at fortælle deres mening om den kommende affaldsplan. I maj sendte FASAN en 4 siders avis ud til alle husstande i de 13 kommuner. Her kunne man læse om arbejdet med den nye affaldsplan. I avisen var der et skema med 34 spørgsmål.

Lodtrækning Borgerne skulle krydse af, og sendte de ind i løbet af tre uger, deltog de i lodtrækningen om 1 cykeltrailer, en kompostkværn, økologiske varer for 500 kr. eller 4 stk. genopladelige batterier med oplader. »Jeg tror bestemt ikke, det kun var for præmiernes skyld, at så mange sendte ind. For det tager tid at udfylde skemaet, og der er flere af spørgsmålene, som man skal tænke lidt over, inden man kan krydse af. Jeg tror simpelthen folk svarede, fordi de interesserer sig for affald og 9 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

genbrug«, sådan siger sektionsleder Anne Birgitte Jensen fra Næstved Kommune. Hun er formand for den arbejdsgruppe, der arbejder med affaldsplaner.

Den store interesse er interessant og opmuntrende i sig selv, men den er samtidig med til at give materialet til affaldsplanen vægt.

Database Alle svarene fra spørgeskemaerne er skannet ind og behandlet i en database. 13 pct. af husstandene sendte ind, og det var så mange, at der kunne laves en fornuftig statistik for selv de mindste kommuner. Hver af de 13 kommuner har modtaget en rapport med gennemgang af svarene fra borgerne i deres kommune. Disse svar kan kommunerne bruge i deres planlægning de kommende år. Et konkret eksempel er placering af kuber til glas og flasker. I hele Sydsjælland ønsker 17 % en anden placering, men det dækker over store lokale forskelle. I nogle kommuner ønsker næsten 30 % kuberne placeret andre steder. Det vil være oplagt for disse kommuner at se kritisk på dette område.

Meget tilfredse Ikke blot er sydsjællænderne interesserede i affald – de er også meget tilfredse. 89 % svarer således, at de er tilfredse med tømning af beholder eller sæk. 89

‹ 9

blive et af fokusområderne for FASAN og de 13 kommuner i de kommende år.

Fremtidige ordninger Når borgerne selv skal vælge, hvordan nye affaldsfraktioner skal indsamles, peger de på Nærgenbrugsstationen. Næsten alle foretrækker at bruge Nærgenbrugsstationen til indsamling af fx. plastflasker og -dunke, når der kommer krav om det i nærmeste fremtid.

Pjecer og annoncer

Spørgeskemaet som er anvendt i borgerundersøgelsen i Fasans område.

% er også tilfredse med kommunens information. I enkelte kommuner kommer tilfredsheden helt op på 95 % og i aldersgruppen over 60 år er der visse steder 96 % tilfredse. En gennemgående fælles tendens er, at gruppen af unge (18-39 år) er • mindst tilfredse • mindst miljøbevidste De unge ønsker at komme af med deres affald så let som muligt, og mange af dem ønsker et højere serviceniveau. En gruppe af spørgsmål går på en eventuel husstandsindsamling af pap, storskrald og andre emballager. Det siger kun ca. 10 % ja tak til, mens der blandt de 18-39 årige er noget større interesse.

Nærgenbrugsstationen I hele området har 31,1 % svaret, at de ønsker længere åbningstider på Nærgenbrugsstationen. Blandt de 18-39 årige er det 10

55,5 %. Langt de fleste ønsker åbent om søndagen. Svarene viser i øvrigt, at 72 % bruger Nærgenbrugsstationen hver måned eller oftere. Nogle få % kommer der aldrig. På den baggrund vil netop åbningstiderne på Nærgenbrugsstationerne

Borgerne i FASAN-kommunerne er som nævnt meget fint tilfredse med den information, de modtager fra kommunen, når det gælder affald og genbrug. Men hvordan vil de så informeres? Pjecer, annoncer, eller måske på hjemmesider? Til det sidste kan vi klart svare nej. 3 % foretrækker at blive informeret via internettet. Det store flertal foretrækker enten husstandsomdelte tryksager eller annoncer i den lokale avis eller ugeavis. Resultatet svarer til undersøgelser af samme art andre steder i landet. Det betyder ikke, at det er skønne spildte kræfter at lægge oplysninger om affald og genbrug ud på en hjemmeside, som er pædagogisk bygget op og nem at forstå. Det betyder blot, at hjemmesiden ikke er den foretrukne kanal. Ingen surfer forbi kommunens hjemmeside eller www.fasan.dk for at se, om der skulle være indført en ny ordning med at aflevere plast til genbrug. Det forventer man at få besked om via en pjece eller en annonce. Men hvis man har glemt Nærgenbrugsstationens åbningstider eller 10 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Kommuner og affaldsselskaber, som er interesserede i materialet fra undersøgelsen, er velkomne til at kontakte: Anne Birgitte Jensen på email abjensen@naeskom.dk eller tlf. 5578 4170 - Frank Jensen på frj@fasan.dk eller tlf. 5575 0817. Se mere på www.fasan.dk. Et eksempel på undersøgelsen kan ses på www.naestved-affald.dk.

mangler oplysninger om sortering af pvc, kan man ikke vente til den næste pjece eller annonce kommer. Så går turen ud på internettet.

Tendenser Spørgeskemaerne giver mange brugbare svar, men de fortæller alene om tendenser. Det kan sagtens forsvares at sammenligne de enkelte kommuners tal med hinanden, men en egentlig meningsmåling vil formentlig give andre procenter.

Succesen forpligter Med de 12.000 svar har kommunerne et godt afsæt til affaldsplanlægningen her i efteråret. »Vi er i fuld gang med arbejdet, og borgernes svar og holdninger indgår som en central del. De mange svar er også en stor forpligtelse for os, der arbejder med affaldsplanen. Når man spørger borgerne, må man også være indstillet på at lytte til deres ønsker«, fastslår Anne Birgitte Jensen. Hun og kollgerne i kommunerne har planlagt at følge op med en anden form for aktiv borgerinddragelse, når affaldsplanen skal i høring i starten af det nye år. n

Dansk Miljørådgivning A/S & DMR geoteknik Miljø- og geotekniske undersøgelser Oprensning og jordhåndtering Effektive og målrettede miljø- og geotekniske undersøgelser kan medføre betydelige besparelse i forbindelse med projektudvikling på forurenede grunde. Tilsvarende kan forkarteringer og jordhåndteringsplaner medføre betydelige tidsbesparelser og økonomiske fordele. Kontorer: Skanderborg, Brønderslev, Videbæk, Kolding, Slagelse, Hillerød, København. Kontakt tlf. 86 95 06 55

11 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

mail: dmr@dmr.as

Hjemmeside: www.dmr.as

Lokalplaner og husbåde Af konsulent Solveig Øster, Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen. En ny vejledning om lokalplanlægning for husbåde er på vej, og dermed bliver bestemmelserne for området præciseret. Kommunerne kan lokalplanlægge for husbåde.

Ønskerne om at etablere husbåde og flydende boliger ser ud til at være i kraftig stigning. Ikke alene stiger antallet af husbåde, men også antallet af kommuner, der får spørgsmålet ind på livet. Der har - indtil nu - været stor usikkerhed blandt såvel kommuner, havnemyndigheder som nuværende og kommende husbådejere, om kommunerne efter planloven kan lave lokalplaner for husbåde. Usikkerheden om lokalplanlægning afspejles også i advokat Hanne Mølbechs indlæg i Stads- og havneingeniøren, nr. 8. Denne usikkerhed er nu fjernet. Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen er nemlig sammen med 12

Trafikministeriet ved at udarbejde en vejledning om lokalplanlægning for husbåde, og udkastet hertil har netop været i høring.

Der kan lokalplanlægges for husbåde I vejledningen slås det fast, at planlovens regler, om at der skal foreligge lokalplan, før der gennemføres større byggeeller anlægsarbejder, også gælder for husbåde. Et vigtigt spørgsmål har i den forbindelse været, om husbåde er

»bebyggelse«. Økonomi- og Erhvervsministeriet har her meldt klart ud, at »husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål på samme sted, og hvis placering er af ikke rent forbigående karakter« er omfattet af bygningsreglementerne. Og når husbåde efter byggelovgivningen er bebyggelse, der skal have byggetilladelse, så er de også »bygninger« og »bebyggelse« i planlovens forstand. Der har vist aldrig været tvivl om, at det er en god ide at regulere husbådes beliggenhed, udseende og anvendelse i lokalplaner. Et antal husbåde vil kunne påvirke oplevelsen af havnerummet og dets omgivelser væsentligt. Placering af et antal husbåde »foran første række« af eksisterende bebyggelse er langt fra problemfri. Moderne husbåde er jo ikke kun romantiske træbåde bygget om til husbåde. Der kan tværtimod være tale om ganske dominerende bygninger i 23 etager, for at de kan give tilstrækkelig plads til en nutidig familie. Risikoen for nabokonflikter er klart til stede: Eksisterende boliger, restauranter og caféer vil næppe være begejstrede for at få deres udsigt til vandet erstattet 12 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

af udsigt til »husbådbebyggelse«. Folk, der færdes langs kajerne, kan se deres adgang begrænset af parkeringspladser, skraldespande osv. til husbådene. Et helt særligt problem er risikoen for konflikter mellem flydende boliger, der jo er en miljøfølsom anvendelse, og havnens erhvervsmæssige virksomhed. Og netop her har lokalplanen sin styrke. Man får vurderet konsekvenserne af husbådprojekter på forhånd, man får belyst eventuelle konflikter; og gennem de visualiseringer, der kræves i lokalplaner for de kystnære dele af byzonen, får man vist, hvordan det kommer til at se ud. Det er i den forbindelse et væsentligt element, at offentligheden – herunder erhvervsvirksomheder og de, der bor og færdes i området – gennem lokalplanprocessen får mulighed for at forholde sig til planerne, inden de vedtages.

Vejledningens indhold Vejledningen skal beskrive de regler, der gælder for lokalplanlægning, og de regler, der gælder efter Trafikministeriets lovgivning (havnelovgivningen og højhedsretten over søterritoriet). Det slås fast, at kommunerne har ret – og ofte også pligt - til at lave lokalplaner for husbåde på havnes vandarealer, og det fremhæves, at lokalplaner ikke kan tilsidesætte de regler, der gælder efter andre love. Realisering af en lokalplan for husbåde kræver tilladelse fra havnemyndigheden (der kan være kommunen), og faste anlæg på vandarealerne kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet. Kan disse tilladelser ikke opnås, så kan lokalplanen ikke føres ud i livet.

Udformning af lokalplanen Vejledningsudkastet beskriver i øvrigt en række forhold, det er relevant for kom-

munerne at tage stilling til, når de laver lokalplaner for husbådkolonier til helårsbeboelse i byzonehavnene. Det indeholder bud på formulering af lokalplanbestemmelser og en gennemgang af forhold, der hører hjemme i redegørelserne til lokalplanforslag for husbåde.

De åbne kyster Vejledningen skal handle om husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne, hvor husbåde - rigtig planlagt - kan blive en ny og spændende boligform. Hvad angår de åbne kyster, er situationen en helt anden. Her gælder efter planloven et særligt sæt bestemmelser for landzonearealer i et ca. 3 km bredt bælte langs kysterne, den såkaldte kystnærhedszone. Efter disse regler (lovens kapitel 2a) gælder • at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, • at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, • at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, • at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og • at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Etablering af bebyggelser med husbåde i eller ved kystnærhedszonen vil i de allerfleste tilfælde være i konflikt med et eller flere af disse hensyn. Udkastet til vejledning kan findes på Landsplanafdelingens hjemmeside www.lpa.dk. Her er der også links til andre regler for husbåde, herunder vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder. I øjeblikket behandler Landsplanafdelingen de indsigelser, som er kommet i høringsfasen, og det forventes, at den endelige vejledning kan udsendes i efteråret.

KORSKØR KOMMUNE

Hvad skal den nye kommune hedde? Hvad er dens identitet, og hvordan kommer det til udtryk? Tankegang udarbejder identitetsprogrammer og skaber design for danske kommuner. Vi hjælper med at fortælle den rigtige historie.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

n 13 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Bureau for offentlig kommunikation

Hornslet – midtbyplan med ambitioner og ideer Rosenholm Kommune har afholdt en idekonkurrence om hvordan midtbyen i Hornslet kan blive mere sammenhængende med fokus på trafiksikkerhed og muligheder for gode byrumsoplevelser. Ambitionerne og ideerne er store. Hornslet nord for Århus skal forskønnes, så midtbyen giver større oplevelser og appellerer mere til sanserne. Det mener vinderen af en netop afsluttet idékonkurrence i den østjyske by. Ifølge en ekspert i byplanlægning er vinderforslagets idéer visionære og ikke set før i Danmark. En såkaldt sansehave med duftende blomster skal appellere til lugtesansen, og to frilagte åers brusen skal tilfredsstille høresansen. Samtidig skal specielle belægningssten og et aktivitetsområde med klatrevægge og skaterbane pirre følesansen, mens lyseffekter, facaderenoveringer og øget beplantning skal appellere til synssansen. Det er nogle af idéerne i vinderforslaget fra en idékonkurrence, Rosenholm Kommune har afholdt for at få inspiration til forskønnelsen af midtbyen i Hornslet. Idekonkurrencen blev afholdt med deltagelse af 5 indbudte arkitektfirmaer. Arkitektfirmaet C. F. Møller, Århus , Arkitema, Århus , Gruppen for By- og Landskabsplanlægning, Kolding, Schønherr Landskab, Århus samt Sven Allan Jensen, Ålborg. Gruppen for By- og Landskabsplanlægning, der vandt idekonkurrencen, er fremover tilknyttet som fast rådgiver for kommunen i forbindelse med forskønnelsen af Hornslet. Selvom der udelukkende er tale om et forslag fra arkitekternes side, regner borgmesteren med, at grundidéen vil blive fulgt i den fremtidige byplanlægning.

At oplevelserne skal i centrum i en by som Hornslet, finder borgmesteren ganske naturligt. »Det handler jo i bund og grund om, at midtbyen skal være mere tiltalende. Byen skal udstråle, at der er rart at være, og så er man jo nødt til at skabe oplevelser og at appellere til folks sanser. For eksempel er der jo ikke noget, der drager mennesker som vand, og derfor er det oplagt at frilægge byens to åer, som arkitekterne lægger op til,« forklarer Richard Volander.

Teknisk direktør : Ideforslaget bringer sammenhæng mellem byen og landskabet Vinderprojekt giver en fin, analytisk beskrivelse af Hornslet Midtbystrækning med forskellige bydele som landsbyen, handelsbyen, kulturbyen og stationsbyen. De fire karakteristiske områder er bearbejdet, så de særlige kvaliteter og »roller« i byen videreudvikles og tydeliggøres. Dette sker gennem en bearbejdning af belægninger, belysning, byinventar, bebyggelsesstruktur, arkitektur, facader m.v.

Mødestederne mellem de fire områder gøres til særlige »begivenheder« i byen. Et eksempel er byens nye kulturelle krydsfelt - et nyt torv, der forbinder Rådhuset med kulturhuset Kombi, hvor der gives rum til mange aktiviteter som byfest, kulturnat, koncerter og lignende. Teknisk direktør Preben Juul Sørensen ser nu meget frem til, at ideerne kan drøftes og planlægges mere struktureret i samarbejde med de involverede parter, således at de enkelte delprojekter kan iværksættes i sammenhæng med ideerne fra arkitekternes ideforslag og til gavn for hele byen og kommunen.

Ekspert: Hornslet bliver Danmarks Lyon Lektor Ole Winding fra Arkitektskolen i Århus har forsket 10 år i byplanlægning og er tidligere præsident for Det Europæiske Byplanlægger Råd. Han roser initiativet i Hornslet og påpeger, at noget lignende formentlig ikke er set før i Danmark. »Det er både visionært og unikt, at man vil udforme de overordnede rammer for byrummet én gang for alle. Byplanlæggere tænker alt for ofte i fragmenter i stedet for at tænke i helheder – og de tænker alt for sjældent sanser og oplevelser ind i byens rum. Man skal faktisk helt til Lyon og Rotterdam for at finde noget lignende,« siger Ole Winding. pressemedd./mna

Borgmester: Sammenhæng og oplevelser »Vi har længe ment, at midtbyen i Hornslet skal være mere sammenhængende i forhold til blandt andet naturoplevelser, rumlige variationer og æstetisk udtryk. Derfor er vi utrolig glade for de mange inspirerende idéer i vinderforslaget, selvom de naturligvis ikke alle kommer til udfoldelse,« siger borgmester Richard Volander. 14

Sådan kan midtbyen i Hornslet komme til at se ud om 10 år, hvis det står til vinderne af idékonkurrencen i den østjyske by. 14 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

se mere på www.kruger.dk

Rensning af forurenet jord og grundvand Vi udlejer afværgeanlæg til Model 1 > indeklimasikring > in-situ oprensning > olieskimming > afværgepumpning Model 2

> kemisk oxidation

Model 3

> Undersøgelser: Arealer, indeklima, geoprobe, poreluft > Jordhåndtering: Byggemodning, forklassificering, myndigheder/tilsyn, bygningssikring > Afværge:

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

15 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

In-situ oprensning, in-situ tests, akut afværge, driftsoptimering, afgravning

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

Sponsorering af den offentlige parkforvaltning Af Dorte Ringgaard Jensen, Christina Mathiesen, Trine Dybdal Nielsen og Anne Dahl Refshauge, landskabsarkitektstuderende på KVL, Skov & Landskab.

vant at tale om sponsorering i forbindelse med parkforvaltning. Sponsorering er et begreb der har mange facetter.

Implementering af private midler i den offentlige parkforvaltning i form af sponsorsamarbejder kommer formentlig til at spille en væsentlig rolle i fremtiden. Med stadigt strammere budgetter tvinges de danske kommuner til at tænke i andre baner for at skaffe de fornødne ressourcer, så det undgås at udviklingen går i stå. Men at indgå sponsorsamarbejder er bestemt ikke gnidningsfrit og ligetil, det kræver et grundigt forarbejde, hvis man vil opnå en optimal sponsorering, som kommer alle parter til gavn.

Begreber indenfor sponsorering

I dag benyttes udlicitering af kommunale driftsopgaver oftest som en besparelses- og effektiviseringsstrategi. Udlicitering i kommunerne har ofte medført et bredere arbejdsfelt og flere krav til forvalteren. Dette, i samspil med generelt stigende kvalitetskrav fra borgerne, sætter nye rammer for den offentlige parkforvaltning. En overordnet budgetprioritering medfører ofte et stramt budget for den grønne forvaltning, og kan medvirke til at vanskeliggøre realisering af projekter, samt at opfylde kvalitetskrav og udvikling inden for det grønne område. Det kan derfor være nødvendigt at afsøge andre måder at tilføre midler til

projektering, anlæg, drift og planlægning i relation til en kommunes grønne områder. Private midler i form af sponsorater kan være et middel til at opnå nye økonomiske rammer i parkforvaltningen. Sponsorering har udviklet sig sideløbende med samfundsudviklingen, og i dag ses det ofte at private virksomheder støtter positive samfundsværdier – såkaldt værdisponsorering. Virksomheder opnår at blive sat i forbindelse med noget positivt og kan på den måde promovere sig selv. Parkforvaltningen dækker over nogle af disse positive værdier; grønne områder, rekreation, sundhed, miljø mm., og gør det derved rele-

Figur 1. Metoderne reklame- og værdisponsorering kan begge anvendes på de tre typer sponsorater.

Følgende er essensen af begrebet sponsorering: • En gensidig aftale mellem to jævnbyrdige parter • Sponsor er ikke anonym • Den sponserede skal yde en modydelse • Formålet for sponsor er profitmaksimering, imageforbedring og/eller medieomtale • Formålet for den sponserede er at realisere et mål • Metoderne er reklame- og/eller værdisponsorering (Scotwin 1993, Skjoldan 1991) Ved Reklamesponsorering er det primære formål med aftalen en markedsføring af sponsor og dermed at fremme kendskabet til denne. Modydelsen handler i dette tilfælde primært om at den sponserede skal skabe medieomtale for sponsor (Jeppesen, 2000). Værdisponsorering derimod handler i højere grad om at blive associeret med de positive værdier den sponserede står for. Profitmaksimering er stadigvæk målet for sponsor, men denne opnås ved at virksomheden f.eks. viser sig som samfundsbevidst og derved styrker sit image indadtil i forhold til medarbejderne og udadtil i forhold til kundekredsen (Jeppesen, 2000). Disse to overordnede metoder kan både sammen og hver for sig udgøre rammen for et sponsorat. I sammenhæng med parkforvaltning kan sponsorering deles op i tre underkategorier; anlægssponsorater, driftssponso16 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

rater og eventsponsorater. De tre typer sponsorater er defineret gennem en undersøgelse af nogle udvalgte mellemstore danske kommuners erfaring med implementering af private midler i den offentlige parkforvaltning, samt gennem eksempler fra litteraturen. Anlægssponsorering Kendetegnende for denne metode er at de indkomne midler, penge eller materialer, bruges til nyanlæg eller restaureringsprojekter. Det er oftest en engangsforetagelse og kan på den måde kun indgå i forvaltningens kortsigtede planlægning. Et eksempel på et anlægssponsorat ses i Valbyparken, hvor bl.a. Tuborg har sponsoreret Den Grønne Frøpark mod til gengæld at få en sø udformet som Tuborgs velkendte logo, samt at få navnet nævnt på en oplysningstavle ved parken. Denne type anlægssponsorat lægger sig primært i kategorien værdisponsorering, idet Tuborg vil blive associeret med det positive i at have været med til at skabe et godt miljø for adskillige frøarter, samt at give den besøgende i parken en ekstra oplevelse. Driftssponsorering Kendetegnende for denne form er at de sponserede midler, igen penge eller 17 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

materialer, indgår i forbindelse med en driftsopgave. I forhold til denne opgaveform er det mest hensigtsmæssigt at ydelsen sker løbende, så sponsoratet får mulighed for at indgå i forvaltningens mere langsigtede planlægning. Botanisk Have i København har pga. vedvarende kraftige nedskæringer været nødsaget til at finde andre kilder til finansiering af driften af haven. De har set en mulighed i at oprette en stabil sponsorstruktur, der omfatter private virksomheder, der løbende støtter udvikling og pleje af haven. Botanisk Have har på forhånd gjort sig klart, hvilke modydelser de kan tilbyde; særarrangementer til virksomhedens ansatte, gratis indgang (som følge af fremtidig brugerbetaling) mm., og er bevidste om, at de er et attraktivt sponsorobjekt for virksomheder, der overvejer at foretage en værdisponsorering. For at sikre sig at de har et grundlag for sponsorering, har de fået foretaget en markedsundersøgelse, der viser dem, at mange private virksomheder er parate til at indgå en sponsoraftale med Botanisk Have. (Hamann 2004). Eventsponsorering Eventsponsoreringen er typisk et forbigående sponsorat, men ikke nødvendigvis en engangsforetagelse, idet det kan være en årligt tilbagevendende event.

Botanisk Have i København har lavet en markedsundersøgelse blandt private virksomheder med henblik på at oprette en sponsorstruktur i forbindelse med driften af haven. Metoden skulle da være værdisponsorering.

Eventen kan både være et mål i sig selv men også et middel: Når eventen er målet i sig selv, sker samarbejdet udelukkende mellem sponsor og sponsorerede, mens borgeren blot skal modtage. Her kunne der være tale om afholdelse af en friluftskoncert, guidede parkvandringer o.lign. I det tilfælde at eventen er et middel, indgår borgeren i samarbejdet og yder i forhold til sponsoratet. Et eksempel på dette kunne være en begivenhed, eksempelvis et motionsløb, hvor hver borgers aktive deltagelse udløser et sponsorbidrag fra en virksomhed. Borgerens deltagelse er dermed en betingelse for sponsoratets succes.

Implementering af private midler i den danske parkforvaltning Gennem en overordnet undersøgelse af tretten kommuner heraf tre mere dybtgående, har det vist sig at implemente-

‹ 17

ring af private midler, herunder sponsorering, ikke er ukendt i de tekniske forvaltninger i dag. Der er dog forskel på hvorvidt der arbejdes bevidst og planlægningsmæssigt med sponsorater. Undersøgelsen har vist, at der ofte arbejdes med anlægssponsorater og til dels eventsponsorater. Mere sjældent ses direkte driftssponsorater, hvilket begrundes med, at kommunerne ikke mener at kunne tilbyde en modydelse, der er interessant nok. Overordnet har undersøgelsen dog vist, at en del projekter, der ellers ikke ville blive til noget, kan realiseres vha. sponsorering. Sponsorering ser altså umiddelbart ud til at være et effektivt middel i forhold til at få tilført flere ressourcer til den offentlige parkforvaltning. I en af de mere grundigt undersøgte kommuner har det tilmed medført flere engagerede borgere. Det sker i kraft af at borgernes ønsker har kunnet lade sig gøre pga. sponsorpenge. Sponsoreringen kan altså have en positiv afsmitning på lokalsamfundet, hvis der er et godt samarbejde mellem kommunen og de private virksomheder. Den dybdegående undersøgelse viste dog, at der er forskellige måder at håndtere sponsorering på i de respektive offentlige parkforvaltninger. De tre undersøgte kommuner behandler hvert projekt særskilt, men kun én har en egentlig procedure for, hvordan et sponsorat gribes an. Uden faste retningslinier viser det sig svært at udnytte potentialet for sponsorering optimalt, da arbejdet bliver mindre målrettet og mindre effektivt.

Tidshorisont

Kortsigtede

Type

Anlægssp.

Eventsp.

Reklame (mål er markedsføring af sponsor)

Værdi (mål er indirekte markedsføring via positiv associering)

Driftssp.

X = hyppigst forekommende Figur 2. Undersøgelsen resultater viste en tendens til at anlægssponsorater oftest er kortsigtede og har reklamesponsorering som metode, mens driftssponsorater oftest er mere langsigtede og benytter værdisponsorering som metode. Begge metoder blev anvendt indenfor eventsponsorering og her kan tidshorisonten variere.

opmærksomhed på et produkt som skal føre til et øget forbrug af dette. Denne markedsføring er på den måde en vigtig brik i forvaltningen af det grønne i forhold til politikerne og borgerne, da deres opmærksomhed er påkrævet, men også i forbindelse med at bevidstgøre aktuelle sponsorer om de investeringsmuligheder, der ligger i parkforvaltning og de grønne områder. Dette kræver, at en parkforvalter har de nødvendige ressourcer og det tidsmæssige overskud til at øge dette fokus. Hvor parkforvaltningen med held har gjort dette, skyldes dette ofte en personlig, meget aktiv indsats fra én person. Vedkommende har brugt sin faglighed og et stort engagement, hvilket har haft en positiv afsmitning på både borgere, private virksomheder og politikere. I disse kommuner har et godt forhold til virksomhederne medført goodwill fra begge parter.

Parkforvaltningen som attraktivt sponsorobjekt

Modydelsen

En virksomhed, der af en eller flere årsager ønsker at give et sponsorat, vil naturligt søge efter et objekt, der berører mange mennesker for derved at sprede virksomhedens navn og budskab så bredt som muligt. Hvis en parkforvaltning ønsker at blive betragtet som et muligt sponsorobjekt, vil det kræve, at så mange mennesker som muligt fokuserer på, og bruger byens grønne ressource og derfor bifalder de tiltag, der sker deri. Der findes flere eksempler på kommuner, der arbejder bevidst med at gøre borgerne bekendt med den kvalitet, der ligger i de grønne arealer. Gennem udendørsarrangementer af forskellig slags og efterfølgende medieomtale når budskabet ud til borgerne, som i stigende grad benytter sig at disse tilbud. Det ligner en markedsføringsstrategi, som enhver anden virksomhed ville føre den, idet målet er det samme; en øget

Det er vigtigt, at forvaltningen gør sig klart, at ydelsen ikke nødvendigvis skal have en synlig reklameværdi, som er den traditionelt brugte modydelse. Dette vil i mange tilfælde sende nogle uheldige signaler. De adspurgte parkforvaltere i denne undersøgelse har en klar forestilling om, at de som forvaltere af det grønne ikke i tilstrækkelig grad kan tilbyde og opretholde en attraktiv modydelse indenfor drift, men i højere grad indenfor anlægs- og eventsponsorering. Det besværliggør indgåelse af de langsigtede driftssponsorater, som ellers synes at være et godt redskab for en parkforvaltning. Hvis denne modtager et driftssponsorat, så er det en mulighed for at sætte ind på udvikling og langsigtet planlægning af driften, men det kræver, at den grønne ressource vedbliver at være et attraktivt sponsorobjekt. I denne

Langsigtede

forbindelse stilles der store krav til de initiativer, der bliver iværksat som modydelse til sponsor. Botanisk Haves undersøgelse vedrørende en fremtidig sponsorstruktur er et godt eksempel på, at der er interesse fra private virksomheder for indgåelse af længerevarende driftssponsorater. Med modydelser som særarrangementer, gratis adgang, eller medieomtale i forbindelse med en event er der mulighed for at sætte et sådant sponsorat i stand, hvilket dementerer kommunernes opfattelse af ikke at have noget at tilbyde på dette område. Modydelsen kan omhandle den løbende udvikling, der sker for sponsorpengene med særlige arrangementer, der sætter fokus på de nye tiltag i det sponsorerede område. Virksomhedens intentioner om en imageforbedring udadtil og indadtil kan opfyldes med denne slags løbende sponsorater, idet virksomheden dermed kan opfordre og motivere medarbejderne til aktiv deltagelse og brug af den grønne ressource. Udadtil sender virksomheden signaler som aktivitet, innovation og samfundsbevidsthed.

At styre brugen af private midler i parkforvaltningen Af rundspørgen blandt kommunerne fremgår det, at flere af kommunerne bevidst søger relevante sponsorer til fremtidige projekter i stedet for udelukkende at benytte de sponsorater, der kommer uopfordret. Ved selv at udforme et oplagt sponsorobjekt til den relevante sponsor, opnår parkforvalteren en bedre styring med projektet og er i stand til at lade de private midler indgå i planlægningen i overensstemmelse med de intentioner, der er med projektet. En sponsoreringsstrategi kan tænkes at være et planlægningsredskab på lige fod med andre planer i en kommune. 18 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Den gør det lettere at agere mellem uopfordrede og søgte sponsorater og dermed muligt at bruge dem i en planlægningssituation. Det er vigtigt at udforme materialet til en sponsoraftale, så det både er attraktivt at sponsorere og samtidig passer ind i forvaltningens planlægning. Dette stiller krav til forvaltningen, der har det overordnede ansvar for fagområdet om til stadighed at være på forkant med udviklingen. På dette område kan det være en mulighed at indgå i et samarbejde med et konsulentfirma eller få ansat en fundraiser centralt i kommunen. Derved samles ekspertisen og overblikket ét sted. Ekspertisen bruges til at etablere kontakterne til sponsorerne. På den måde vil parkforvalteren kunne fokusere på planlægningen, så den bliver attraktiv for sponsorerne. Implementeringen af private midler i den offentlige parkforvaltning, set i et større perspektiv, bør være baseret på en politisk stillingtagen. Resultatet bør være en integration af sponsoreringsproblematikken, som en del af kommunens overordnede politik, herunder også en parkpolitik.

Sponsorpenge som del af det faste budget? At føre en planlægning, hvori der indgår private sponsorater, afleder en anden problematik; i hvor høj grad skal budgetterne omfatte de påregnede udefrakommende midler? Er en forvalter meget aktivt søgende og opnår realisering af mange projekter på baggrund af succesfulde sponsoraftaler, kan det lede til en underbudgettering, idet det forventes, at vedkommende selv skaffer de resterende midler. Derefter bliver opgaven med at skaffe nye sponsorer endnu mere tidskrævende og endda helt uundgåelig, og parkforvalterens arbejdsopgaver flytter sig langt væk fra dennes fagområde på dettes bekostning. I en af de undersøgte kommuner har man taget konsekvensen af dette, og undgår at blande sponsorater ind i allerede budgetterede projekter. Der søges derfor udelukkende midler til projekter, der ellers ikke ville blive realiseret. Dette synes at være en holdbar holdning, hvorved der ikke ændres i kommunens budget til basispleje af den grønne ressource. Hvad der findes ud over dette, kan være initiativer der kommer fra borgerne, der projekteres via parkforvaltningen, for derefter at blive politisk godkendt og i sidste ende formidlet videre til en sponsor. Et sponsorat kan opfattes som en opfordring til en 19 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Et af bassinerne i Frøparken i Valbyparken er sponsoreret af Tuborg. Et eksempel på et anlægssponsorat hvor både reklame- og værdisponsorering er anvendt som metode.

ekstra indsats på et givent område, hvorfor en omstrukturering i de samlede budgetter ikke bør ske. Sker dette, kan sponsor ikke se resultatet af sponsoratet og parkforvaltningen virker dermed utroværdig. Der er fordele ved sponsorering men også nogle faldgruber, der kan være bestemmende for succesen af implementeringen af private midler i parkforvaltningen. Det er afgørende, hvilket krav om modydelse der stilles fra både sponsor og sponserede, da dette kan give udfaldet, når der tales om et vellykket eller et mislykket sponsorat. På dette punkt kan det konkluderes, at mange kommuner ikke har sat fokus på netop denne vigtige del af sponsorering. Dette kan begrunde, at nogle kommuner står tilbage med ufavorable sponsoraftaler, i kraft af at der ikke nytænkes, når modydelsen aftales. Et uopfordret sponsorat modtaget af forvaltningen kan f.eks. være af en sådan størrelse, der både gør det svært for en forvaltning af afslå, men også at acceptere. Hvis det drejer sig om et anlægssponsorat, hvor driften ikke er indregnet, kan det pålægge forvaltningen en ekstra byrde, da det i sidste ende er dem, der skal finde midler hertil. Derfor er det vigtigt, at forvaltningen gør sig klart, om den kan overkomme denne byrde, eller om der skal stilles yderligere krav til sponsoren eller om sponsoratet helt skal afslås.

Hvordan gør man? Udgangspunktet er, at der skal være politisk opbakning til at gå i gang med at udarbejde en sponsoraftale. • Markedsføring af de grønne kvaliteter parkforvaltningen råder over, for

derigennem at øge bevidstheden om og brugen af disse kvaliteter. • Forvaltningen er selv aktivt søgende mht. sponsorater. • Der bør være én ansvarlig for udarbejdelse af sponsoraftaler, så der opnås en erfaringstilbageførsel. Parkforvaltningens opgave bliver dermed at fastsætte formålet med sponsoratet. • Endelig gælder det om, at sponsors modydelse er attraktiv for begge parter. Som artiklen her har vist, er sponsorering et komplekst begreb at skulle arbejde med. Man må sige at det kræver et vist forarbejde og strategisk tænkning før man kan implementere det i sin parkforvaltning. Til gengæld kan man få stor gavn af det, hvis man bruger det fornuftigt. Man kan dog også sige at behovet og mulighederne er der – stort set alle kommuner arbejder i forhold til stramme budgetter, og stort set alle kommuner huser mulige sponsorer. Sponsorering kan blive endnu et aspekt i den moderne parkforvaltning i stil med udlicitering, partnering, borgerinddragelse og markedsføring. Og netop koblingen til de to sidste kan igangsætte en positiv spiral – markedsføringen og borgerinddragelse er tegn på en aktiv kommune som igen er et attraktivt sponsorobjekt. Forbedret pleje via sponsorering giver mere tilfredse borgere osv. Alt i alt stiller vi os positivt overfor sponsorering som et redskab i den kommunale parkforvaltning. Artiklen er skrevet på baggrund af kursusopgave udarbejdet i faget Parkforvaltning i foråret 2004. n 19

Kommunesammenlægning og GIS…. Af GIS-konsulenterne Henrik Kaltoft (Sorø) og Anne Grete Rasmussen (Kolding), Geodata Danmark. Kommunalreformen medfører kommunesammenlægninger. Hvilke GIS-udfordringer står vi overfor, når kort- og geodata samt systemer for flere kommuner skal samordnes? En struktureret forberedelse er nødvendig for at sikre en effektiv datasamordning.

Du har sikkert ikke et entydigt svar på alle spørgsmålene, men kender nok dele af svarene. Og hvordan er forholdene i nabokommunen, som I skal sammenlægges med? Uden klare svar for den enkelte kommune, er det svært at udarbejde en konklusion og dermed planlægge en effektiv datasamordning for den kommende storkommune.

Hvad er worst-case? Kommunesammenlægninger står for døren, og i den forbindelse venter store samordningsopgaver inden for kort- og geodataområdet. Stil blot dig selv disse spørgsmål, og se om du har svarene? • Hvordan er vores datastruktur? • Hvilke dataformer anvender vi?

• • • •

Er alle data digitale? Hvem har dataadgang? Hvem er dataansvarlig? Anvendes data som beslutningsgrundlag? • Er data ajourførte, og hvor ofte ajourføres de? • Etc.

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Projektledelse - affaldsselskaber for projektledere i affaldsselskaber Kursusperiode: 16.11. – 19.11.2004 Informationsteknologi i kommunerne for it-chefer, it-koordinatorer og andre med interesse for kommunens it-forhold Kursusperiode: 02.11. – 04.11.2004 Lederen som coach for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperiode: 15.12. – 17.12.2004

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Gør vi ikke noget ved data, vil der opstå problemer. Vejnavne som Lærkevej, Vestergade, Østergade etc. findes i mange af de nuværende kommuner, og disse vejnavne/adresser vil umiddelbart konflikte ved en samkøring af data. Worst-case scenariet, hvor et kald til alarmcentralen i forbindelse med brand i et hus viser, at brandbilen sendes til den forkerte adresse, fordi der er dubletter i adressedata. Der er ingen tvivl om, at vej- og adressedata vil skabe problemer, og derudover er der mange andre data, der uden en samordning også vil skabe vanskeligheder, f.eks. plandata, spildevandsdata og øvrige geografisk relaterede data. Det er også vigtigt at være opmærksom på data og systemer indenfor dagrenovation, erhvervsaffald og miljøområdet. Endeligt er det nødvendigt at sikre, at der kun anvendes ét kortprojektions- og højdereferencesystem.

Fra problemstilling til konklusion. Figur 1 illustrerer forløbet fra problemstilling til konklusion og leder os gennem faserne: »Status i dag«, »Analysefasen«, »Beslutningsfasen« og »Gennemførelsesfasen«. Alle disse faser en vigtige nøglefaser. Hver fase giver svar på en række uafklarede spørgsmål, som hver især er vigtige for at sikre en styret proces. Fasen »Status i dag« vil kunne gennemføres allerede nu. Jo før man kom20 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

mer i gang, jo bedre forberedt er man. I denne fase er det vigtigt at se dels på de tekniske forhold og dels på de organisatoriske forhold. De tekniske forhold indeholder alle fakta om data, hvilket omhandler datastruktur, dataformater, adgang til data, etc. De organisatoriske forhold omhandler arbejdsgangene. Hvem er afhængige af data, hvem har ansvaret for data, hvor ligger data, etc.? (se uddybende forklaringer under afsnittet GIS-Meta). Analysefasen er delt op i tre niveauer, alt afhængig af den enkelte kommunes behov og muligheder for at benytte egne resurser. Kort sagt, så starter Analysefase 1 med et spørgeskema – et spørgeskema, der belyser de relevante områder, der skal tages stilling til. Analysefase 2 går mere i dybden og indeholder samtidig den organisatoriske del af processen. Analysefase 3 samordner data fra de kommuner, der skal indgå i det nye fællesskab, den nye storkommune. I Beslutningsfasen træffes de endelige afgørelser omkring den kommende struktur, dvs. at alle data tages op til overvejelse. Er der fællesnævnere, der kan bygges videre på, er der specielle forhold, der gør sig gældende, etc.? Det er en meget vigtig fase, der skaber fundamentet for GIS-strukturen i den nye storkommune. Gennemførelsesfasen tager udgangspunkt i de beslutninger, der er truffet i Beslutnings-fasen. Gennemførelsesfasen er ikke unik og følger de traditionelle modeller.

Figur 1. Opdeling af de forskellige faser fra problemstilling til konklusion.

GIS-Meta - hvad er det? Et GIS-Meta-projekt gennemføres for at få styr på data. Der foretages en analyse af, hvilke data der findes, hvor data findes, hvem der bruger data, og hvilket databehov der i øvrigt er i det daglige arbejde. Desuden fastlægges ansvar for data, og der etableres en fælles datamodel. Endvidere vil gennemførelse af et GISMeta-projekt synliggøre nytten af data på en sådan måde, at der kan foretages en prioritering vedrørende digitalisering af manglende data. En væsentlig grund til at gennemføre et sådan projekt er, at mange medarbej-

dere arbejder med data og skaber data. Ofte er data ikke placeret i en fælles struktur, men den enkelte har styr på egne data ud fra egne behov. Det betyder, at der er risiko for, at et fælles overblik mangler, ligesom der også er risiko for, at de samme data ligger flere steder i organisationen. Når projektet er gennemført, vil alle være klar over, hvor data ligger, hvem der har ansvaret for ajourføring, hvor ofte de enkelte data ajourføres, samt hvordan data indgår i det daglige arbejde og sagsbehandlingen.

Figur 2. Faser opdelt i nuværende og ny kommunestruktur

Skal man udsætte processen? Umiddelbart vil det være nærliggende at udskyde processen og se, hvordan den nye struktur vil forme et nyt danmarkskort. Man bør dog overveje fordele og specielt ulemper ved at afvente en så vigtig proces – tænk her blot på det skitserede worst-case scenarium - hvem ønsker at komme i den situation? Under alle omstændigheder vil man opnå store fordele ved at gennemgå de enkelte analysefaser, også selv om man ikke kender det nye danmarkskort. Når man arbejder med så komplekse data som GIS-data nu er, så vil der altid være hjørner i den anvendte struktur, der kræver en gennemgang og tilpasning til de aktuelle arbejdsrytmer. Start evt. med et GIS-Meta-projekt. Figur 2 illustrerer de tiltag, man kan starte på i den nuværende kommunestruktur. 21 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Bedre digital service for borgerne Af civilingeniør Trine Schultz, Morsø Kommune, og chefkonsulent Søren Holst, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data. Morsø Kommune tager et digitalt spring i disse måneder. Hvordan sikres en effektiv digital kommunikation med borgerne til en overkommelig pris?

I juni måned tog Morsø Kommune hul på første fase af et digitaliseringsprojekt, der skal sikre langt bedre kommunikation og service for borgerne på det tekniske område. Projektet viser, at med enkle, velgennemtænkte løsninger - og en god portion hårdt arbejde - kan kommunen bringe sig i front med effektive og fleksible løsninger. Kommunen sendte sin nye spildevandsplan i høring før sommerferien, og projektet er gået ud på at præsentere

den nye spildevandsplan for borgere og virksomheder på internettet. Løsningen sikrer, at brugeren let og præcist kan finde den information, man har brug for, og at det er muligt at »springe« frem og tilbage mellem konkrete tekstelementer og de tilhørende kort i spildevandsplanen. Derved kombineres fordelene ved at læse teksten og få informationen præsenteret på et kort. Udover spildevandsplanen tages det samme princip i brug inden for vand-

og varmeforsyning samt affaldshåndtering. I kommende faser følger kommuneplan, lokalplaner samt et kultur- og miljøatlas på internettet, ligesom der er planer om at gøre flere korttemaer tilgængelige for borgerne.

Bedre service og kommunikation Nogle mennesker er visuelt orienterede og vil helst se på et kort, før de kredser sig ind på de oplysninger, de har brug for. Andre mennesker vil hellere se på teksten og derfra gå videre til det relevante kortmateriale. Med det nye system har borgerne i Morsø Kommune fået langt bedre muligheder for hurtigt at finde præcise informationer på internettet. De kan søge deres informationer, når det passer dem bedst, og det bliver formentlig også lettere for kommunen, da borgerne vil være bedre informerede og dermed kan gøre deres henvendelser til kommunen mere konkrete og præcise. Løsningen indebærer også mulighed for, at borgerne kan komme med deres bemærkninger og kommentarer til de fremlagte planer, og disse vil blive samlet sammen i kommunen og indgå i det videre arbejde. Hidtil har kommunen trykt eller printet planerne, og udgifterne hertil kan nu spares i et vist omfang. Dog kan borgerne stadig bestille print og dermed få det relevante materiale på papir, hvis de har behov for det.

Mere præcise informationer

Kortet giver mulighed for at vælge forskellige temavisninger, zoom, at se nøgledata for kloakoplandet mv.

Med det nye system vil kommunen også opnå en stadigt stigende præcision i sine tekniske informationer. Det skyldes, at borgerne får mulighed for at hjælpe kommunen med at rette fejl og mangler i materialet. Men samtidig stiller den høje tilgængelighed også større krav til kommunen 22 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

om at sikre en effektiv opdatering af informationerne. Endelig tvinges kommunen til at være mere bevidst om formidlingens svære kunst. Er informationerne nu præsenteret sådan, at borgere uden særlig teknisk indsigt kan få den nødvendige viden?

En overkommelig løsning Det nye ved løsningen er, at de tekniske planer hidtil har været præsenteret som meget mere statiske dokumenter på internettet. Samtidig er det nyt, at en løsning af denne karakter er ressourcemæssigt overkommelig for både mindre og mellemstore kommuner. Den tekniske løsning lyder enkel, og det er den også. Målet med projektet har da heller ikke været at skabe så avanceret en løsning som muligt. Tværtimod har det blot handlet om at se bort fra, hvad vi »plejer« og i stedet se på, hvordan vi bedst muligt håndterer opgaven med at kommunikere en stor mængde komplekse data ud til borgerne. Rent teknisk er løsningen baseret på en standard WEB-GIS løsning kaldet IKort samt en række tekstdokumenter, der er gemt som henholdsvis html-sider og/eller pdf-dokumenter. De kortdata, der indgår i løsningen, er enten kommunens egne registreringer og basisdata eller eksterne data der dynamisk hentes ind - f.eks. fra Viborg Amt - ovenpå kommunens egne registreringer som en såkaldt WMS-service. Herved er det muligt at se, hvilke dispositioner Morsø Kommune har truffet, samtidig med at man har adgang til de opdaterede oplysninger fra regionplanen udgivet af Viborg Amt. Hovedparten af projektet har ikke krævet store tekniske IT-kompetencer. Hedeselskabet Miljø og Energi, DDHdata, har bistået med den centrale tekniske løsning, der binder tekster og kort sammen i en helhed, mens kommunen selv har udført den mest tidskrævende og langt største del af arbejdet.

På vej mod systemintegration

til at undersøge mulighederne for tilsvarende løsninger på en række andre områder. Vi har dermed taget det første store skridt på vejen mod en integration af de forskellige IT-systemer, der bruges til at håndtere og kommunikere de mange tekniske data. I øjeblikket overvejer kommunen blandt andet en intranetløsning, bygget over samme skabelon som internetløsningen, men med et differentieret dataindhold. Herved vil det tekniske driftspersonale f.eks. kunne fremsøge data om pumpestationer eller tekniske komponenter i ledningssystemerne. De tekniske data - og de muligheder, der ligger i systemintegrationen - kan ikke blot bruges af medarbejderne i den tekniske forvaltning, men også af alle de andre kommunale forvaltninger. Passer dagplejemødrene de børn, der bor geografisk mest hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte dagplejemor? Hvor er det nu skolegrænserne går? osv. Mulighederne er næsten uendelige.

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte. MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

DUER

MYRER

HVEPSE

FLUER

. .

Mus Rotter Træskadedyr Mosegrise Muldvarpe

Forberedelse til kommunalreformen Hvis vi tænker et par år længere frem, så står de fleste af landets kommuner over for en stor opgave, hvor systemintegration bliver en af de kritiske succesfaktorer. Hvis kommunerne i forvejen har skabt det digitale fundament og dermed opnået en høj grad af præcision i deres data, vil fusioner af kommuner og deres forskellige systemer måske blive lettere, når kommunalreformen skal gennemføres. Med gennemførelsen af dette projekt er der sket et væsentligt løft i Morsø Kommunes bevågenhed omkring mulighederne for at anvende internettet som medie for formidling af informationer til borgerne.

UDDANNELSE MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.

Løsningen kan afprøves via Morsø Kommunes hjemmeside http://forsyning.morsoe.dk - vælg funktionen »kort«. Mere information om den tekniske løsning på www.ddh-data.dk

Allerede nu står det klart, at den aktuelle løsning har inspireret Morsø Kommune

www.stadhavn.dk

Tryk 70 15 10 69 og aftal tid for et uforpligtende møde.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel

23 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Gentofte Kommune:

Rene linier i jordforureningssagerne Af Christian Madsen, Leder af Miljøsektionen, Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med udgangspunkt i to konkrete sager om jordforurening, besluttet at indføre en fast praksis om at anvende ekstern rådgiver i sager, hvor der lægges op til at efterlade en restforurening.

I forsommeren verserede der bl.a. i ugebladet Ingeniøren en debat, om den forsikringsordning som blev indført for »villaolietanke« i forbindelse med vedtagelsen af Jordforureningsloven. Debatten vedrørte konstruktionen omkring forsikringsordningen, hvor hele ordningen varetages af ét forsikringsselskab, Topdanmark, som til gengæld har forpligtet sig til at lade Oliebranchens Miljøpulje (OM) varetage det praktiske ansvar for udførelsen af undersøgelsesog oprensningsprojekterne, en rolle OM

varetager ved anvendelse af forskellige rådgivere i forskellige regioner af landet. I forbindelse med debatten blev der fra forskellig side udtrykt tvivl, om den valgte konstruktion var optimal i forhold til varetagelse af miljøets interesser. Dette indlæg skal ikke ses som en videreførelse eller genoptagelse af den omtalte debat, men alene ses som en orientering om, hvorledes Gentofte Kommune ved anvendelse af ekstern rådgiver til vurdering af rapporter over de udførte undersøgelses- og oprens-

Når der i en jordforureningssag skal efterlades en rest, så anvender Gentofte Kommune en ekstern rådgiver til en vurdering af sagen.

ningsprojekter sikrer sig, at enhver tvivl elimineres.

Anvender ekstern rådgiver Gentofte Kommune valgte i forbindelse med to lidt specielle sager at anvende en ekstern rådgiver, og erfaringerne var så positive, at det nu er fast praksis i alle sager, hvor der lægges op til at efterlade en restforurening. I den ene sag var der en længere tvist mellem grundejer og Topdanmark ved forsikringsankenævnet vedr. spørgsmålet om forsikringsdækning i forbindelse med en ulovlig AJVA tank – en sag som borgeren vandt. Topdanmark meddelte efterfølgende borgeren, at de ikke accepterer forsikringsankenævnets afgørelse, men da en domstolsprøvelse er forbundet med lang sagsbehandlingstid, ville skaden blive dækket per kulance. I en sådan sag, hvor forureningen i øvrigt også havde spredt sig til flere naboejendomme, var det oplagt at lade en ekstern rådgiver vurdere undersøgelsesrapporten. Den anden sag drejede sig indledningsvist om et mindre spild på ca. 150 l, men efterhånden som undersøgelserne skred frem, viste det sig, at 2 naboejendomme også var forurenede – et samlet areal på ca. 1000 m2. Teknik & Miljø, Gentofte Kommune vurderede, at der var nogen uklarheder i undersøgelsesrapporten, og valgte også i denne sag at anvende ekstern rådgiver. Som resultat heraf blev en ny forureningskilde på naboejendommen opdaget, således at der i virkeligheden var tale om to sager. Ved en efterfølgende evaluering i Teknik & Miljø, Gentofte Kommune af anvendelse af ekstern rådgiver i de to sager, var der så stor tilfredshed, at det blev besluttet at indføre en fast praksis om at anvende ekstern rådgiver i sager, hvor der lægges op til at efterlade en restforurening. n 24 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Udbuds- og samarbejdsformer i byggeriet

Af Jens E. Staalby, bygherrerådgiver, Birch & Krogboe Denne artikel indeholder et »landkort«, der viser sammenhængen mellem de enkelte udbudsog samarbejdsformer i byggeriet, inklusive det nyeste skud på stammen, offentligt-privat partnerskab, også kaldet OPP.

Ud fra forfatterens opfattelse, at udbudsformen aldrig må blive et mål i sig selv, er det artiklens formål, at den offentlige myndighed med udgangspunkt i landkortet kan finde den eller de udbudsformer, som passer bedst i den konkrete situation. Det fremgår af landkortet, at der mellem de traditionelle udbudsformer og den komplette OPP-model, der som bekendt omfatter ganske mange serviceydelser, findes en lettere tilgængelig light version af OPP, en version, som især fokuserer på den bygningsrelaterede drift. På papiret adskiller denne light 26

version sig ikke meget fra en traditionel langtidsleje af et skræddersyet byggeri. Artiklen påpeger, at der i virkeligheden er en meget stor holdningsmæssig forskel på dem. Artiklen indeholder web-adresser til aktuelle publikationer om de enkelte udbudsformer.

Den offentlige virksomheds driftsmål Landkortet forudsætter en offentlig myndighed, der driver en virksomhed

med nogle driftsmål. Det kan være en folkeskole, der skal undervise et bestemt antal elever; det kan være et hospital, der skal kunne levere et bestemt antal operationer; eller det kan være et fængsel, der skal kunne betjene et bestemt antal indsatte. Til at drive denne virksomhed og opfylde disse driftsmål skal myndigheden have en eller flere bygninger, en eller flere byggegrunde og den nødvendige finansiering.

Fagentreprise Udgangspunktet for den helt traditionelle byggetekniske tilgang til at løse opgaven er, at den offentlige myndighed både har byggegrund og finansiering. På denne baggrund lader myndigheden udarbejde et byggeprogram, lader en arkitekt udarbejde et forslag, lader et hold projekterende teknikere udarbejde et projekt på grundlag af en projekteringsaftale med udgangspunkt i ABR 89, etablerer sin egen byggeorganisation med tidsplanstyring (byggeledelse), og 26 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Virksomheden

Beliggenhed

Program

Driftsmål

Forslag Køb

Projekt Byggeorganisation

Risikovurdering Modning

Fagentreprenører

Betalingsmekanisme Leverandører Rentesats

Forsyningsnet

Finansiering

Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise

Developer Aflevering Refinansiering

Byggeøkonomi

Teknisk due diligence

Idriftsætning

Ny-indretning

Forsyninger - Leverancer Forsyninger Renhold

Om-indretning

Facility Management

OPP, med fokus på bygningsdrift

... og inkl. hård Facility Management Serviceopgaver (f.eks. tryk, kantine, IT-net)

OPP, også med serviceopgaver (”blød” FM)

Hvis den offentlige myndighed ikke har lyst til at have ulejligheden med at styre de ofte mange fagentreprenørers tidsmæssige indsats, kan den vælge at foretage udbuddet således, at en enkelt af entreprenørerne forestår denne koordinering. Denne meget almindelige udbudsog samarbejdsform betegnes hovedentreprise. Udførelsesaftalen reguleres normalt på grundlag af AB 92.

Totalentreprise Hvis den offentlige myndighed heller ikke har lyst til at have ulejligheden med at styre de projekterende teknikeres indsats, kan den vælge at foretage udbuddet således, at det er hovedentreprøren, der påtager sig den opgave. Projektet bliver således en del af entreprisen, der betegnes totalentreprise. Det skal bemærkes, at der fortsat skal ske helt de samme styringsaktiviteter, som ved fagentreprise og hovedentreprise; nu er det blot entreprenørsiden, der foretager denne styringsindsats. Udførelsesaftalen reguleres normalt på grundlag af ABT 93, Almindelige betingelser for totalentreprise, 1993.

Partnering Partnering er en samarbejdsform, som gennem vedtagelse af fælles målsætninger samt etablering af en åben og ærlig kommunikation øger den gensidige respekt og tillid mellem parterne. Partnering bidrager til etablering af et tillidsfuldt samarbejde, hvor mulighederne for konflikter formindskes, og hvor parternes særinteresser indordnes under den fælles opgave, det er at gennemføre byggeriet på en økonomisk og tids27 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Suppl.stab (f.eks. psykolog, diætist, sekretær)

OPP, ekskl. kernestab OPP, inkl. kernestab

Driftsøkonomi

Bygningsdrift Investor (Almindelig leje)

Indv. vedligehold ...

Drifts-partnerskab

Bygn.relateret D&V Opretning

Forbedringer

Hovedentreprise

Offentligt-Privat Partnerskab (OPP)

Bygningen

Forrentning

Totaløkonomi

Grunden

Bygge-partnerskab (Partnering)

Myndighedens mål Finansiering

Samlet udbud, Byg + drift

derefter udbyder udførelsen blandt fagentreprenører, der selv sørger for at skaffe sig de nødvendige materialer hos sine leverandører. Bygherren fører tilsyn og koordinerer fagentreprenørernes indsats. Når byggeriet er færdigt, afleverer fagentreprenørerne det til bygherrens byggeledelse, hvorefter bygherren igangsætter byggeriet. Denne helt traditionelle udbudsog samarbejdsform betegnes fagentreprise. Udførelsesaftalen reguleres normalt på grundlag af AB 92, Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægssektoren, 1992.

Overdragelse

Kernestab + ledelse (f.eks. folkeskolelærere)

Myndighedens kontrol af målopfyldelse

mæssig effektiv måde. Partnering kan anvendes både ved fagentreprise (ved mindre byggeopgaver), hovedentreprise (støre byggeopgaver) og totalentreprise (store byggeopgaver). De grundlæggende aftaledokumenter i en partneringaftale er fortsat ABR 89 og AB 92 eller ABT 93. Den særlige samarbejdaftale, der knytter sig til en partneringaftale, kan bekvemt udføres med udgangspunkt i paradigmaet i »Partnering i Praksis«, der er udgivet i 2001 af Bygherreforeningen i Danmark, Danske Entreprenører, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Praktiserende Arkitekters Råd. Se også Erhvervs- og Boligstyrelsens nye partneringvejledning.

Bygningsdrift Når bygningen er idriftsat er det normalt, at det er den offentlige myndighed selv, der passer bygningen såvel indvendigt som udvendigt. Normalt påhviler det den offentlige myndigheds tekniske forvaltning at tage sig af det udvendige bygningsvedligehold samt af vedligeholdet af de tunge tekniske installationer. Ofte påhviler det indvendige vedligehold den enkelte institution. Grænsefladerne mellem udvendigt og indvendigt vedligehold defineres fra myndighed til myndighed, f.eks. hvem der tager sig af serviceaftalerne for de forskellige tekniske installationer. Mange offentlige myndigheder er begyndt at udlicitere bygningsdriften til private leverandører. Udliciteringen kan enten ske på grundlag af rene procesbeskrivelser (»Reparer det og det!«) eller

kan ske på basis af udfaldskrav (»Taget skal altid være tæt!«). De hidtidige erfaringerne tyder på, at der ikke er uvæsentlige økonomiske gevinster at hente herved . Aftaleforholdet mellem udbyder og leverandør kan reguleres efter AB 92 eller ABT 93 (såfremt arbejdet kan karakteriseres som et byggearbejde) eller efter AB Service 2003 (såfremt arbejdet kan karakteriseres som en tjenesteydelse).

Facility Management Mange bygningsejere ønsker at gå videre end blot at etablere passende aftaler om bygningsvedligehold, og indgår driftsaftaler, der også omfatter indretning og design, arbejdspladsindretning, møbler, inventar og udstyr, omflytninger, moderniseringer i takt med teknologisk udvikling og nye lovkrav, forsikringer, m.m. Sådanne aftaler betegnes Facility Management og udgør et hastigt voksende marked med flere og flere meget kompetente leverandører. For nærmere oplysninger henvises til foreningen DFM-netværk.

Driftspartnerskaber Ligesom mange offentlige myndigheder ser fordele ved at indgå partneringaftale omkring selve byggeriet, således er der også fordele forbundet ved at håndtere bygningsdrift og facility management i såkaldte driftspartnerskaber.

‹ 27

Samlet udbud af byggeri og drift Der er en stigende tendens til at myndigheder udbyder samlede pakker af byggeri og drift. Driftsperioden kan f.eks. være 5-årsperioden for entreprenørens mangelsansvar. Herved undgås mange diskussioner om det er bygherren eller entreprenøren, der har ansvaret for at rette de fejl og mangler, der konstateres i byggeriets første leveår. I det omfang, der i opgaven også indgår en risikodeling i forbindelse med driften, f.eks. omkring forbrug af el, vand og varme, begynder et sådant samlet udbud af byggeri og drift at indeholde en række af de centrale elementer fra OPP. Om OPP, se nedenfor!

Developer Hvis den offentlige myndighed ikke selv har en passende byggegrund til sit nye byggeri, kan han vælge at udbyde sit projekt på basis af sit byggeprogram samt en indikation af den omtrentlige beliggenhed til en kreds af udførende, der ikke blot kan levere selve byggeriet, men også kan levere det på en byggemodnet grund. En sådan leverandør af byggeri kaldes ofte en developer.

ret summarisk) byggeprogram, samt en indikation af den omtrentlige beliggenhed og den forventede husleje. En række investorer står til rådighed på markedet for at udleje denne type byggeri. I lejeaftalen fastsættes det, hvem der forestår de enkelte dele af bygningsdriften. Normalt påhviler det udlejer at tage sig af det udvendige bygningsvedligehold, samt vedligeholdet af de tunge tekniske installationer, mens lejer påtager sig alt det indvendige vedligehold. Grænsefladerne mellem udvendigt og indvendigt vedligehold defineres fra aftale til aftale, f.eks. hvem der tager sig af serviceaftalerne for de forskellige tekniske installationer. Aftaleforholdet mellem udbyder og leverandør reguleres på grundlag af Lejeloven.

OPP, - med særlig fokus på bygningsdrift (figur 1)

et fælles »ejerskab« under en eller anden form mellem den offentlige udbyder og den private leverandør. Forskellen fra den rene lejeaftale består i at indarbejde en totaløkonomisk sammenkædning af anlæg og drift, som i højere grad end den rene leje sikrer et stabilt driftsmiljø. »Et offentligt-privat partnerskab opstår først, når begge parter har noget at tabe og vinde, såvel økonomisk som på øvrige områder såsom omdømme, konkurrenceevne og målopfyldelse«. Aftaleforholdet mellem udbyder og leverandør reguleres på grundlag af en aftale, der er opbygget med Erhvervsog Boligstyrelsens OPP basiskontrakt, april 2004, som grundlag.

Totaløkonomi

Hvis den offentlige myndighed ikke selv ønsker at eje byggeriet, kan den vælge at udbyde sit projekt på basis af et (ofte

Offentligt-privat partnerskab eller OPP er den nyeste aftaleform. I en OPP-aftale entrerer den offentlige myndighed med en privat leverandør om projektering, udførelse, drift og finansiering over en meget lang aftalepriode, f.eks. 25-35 år. Se nærmere om OPP i Erhvervs- og Boligstyrelsens OPP vejledning. En OPP-aftale, der særligt fokuserer på den bygningsrelaterede drift, adskiller sig i princippet ikke fra en traditionel lejeaftale af et skræddersyet byggeri. For at en sådan aftale kan betegnes som et offentligt-privat partnerskab, er det dog et væsentligt formkrav, at der etableres

Fælles for »Bygningsleje hos investor« og OPP er det, at det er leverandørens opgave at sørge for en samtænkning af anlægsudgift og driftsudgift. Jo bedre de to dele af byggeriet optimeres, desto lavere bliver den samlede udgift for lejeren. I Danmark har vi i årtier talt om betydningen af at vælge totaløkonomiske løsninger, dvs. løsninger der optimerer anlægsudgift og driftsudgift. Desværre er det mest blevet ved snakken. Kontraktholderen har i de traditionelle projektformer ikke et ansvar der rækker ud over et 5-årsmangelsansvar. Anderledes ved langtidsleje og OPP. Her hænger den Private Part på totaløkonomien i hele aftaleperioden!!

Fig. 1

Fig. 2

Fig. 3

Bygningsleje hos investor

28 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Udbud af lejeaftaler eller OPP giver derfor konkurrence på totaløkonomi. Da driftsudgifterne over en 25-35 års periode løber op i flere gange anlægsudgiften, er der store penge at hente for de offentlige udbydere ved at udbyde konkurrence på totaløkonomi! Erfaringerne viser, at over en 25-35 års periode er der her tale om et besparelsespotentiale på mindst 10%-15%.

OPP, - også med serviceopgaver (figur 2) Ved OPP projekter er det ikke bare bygningsdrift og vedligehold, der kan omfattes af kontrakten mellem den Offentlige Part og den Private Part. Fuld facility management indgår ofte i et OPP-udbud. Endvidere indgår også ofte en række serviceopgaver, såkaldt »blød facility management«. Det kan dreje sig om sikkerhed og vagtordninger, vedligehold af udstyr, kantinedrift, drift af tele- og IT-net, kørsel, telefonpasning, osv. I ganske mange OPP-udbud må de bydende derfor også anlægge totaløkonomiske synspunkter på serviceopgaverne. Her ligger der yderligere rationaliseringsmuligheder! De samlede besparelsesmuligheder ved OPP kan dermed løbe op i mindst 20% over en 25-35årig aftaleperiode.

Partnerskabsaftaler, der indgås, uden der foreligger den nødvendige tillid mellem parterne, er næsten dømt til at skulle mislykkes. For yderligere om emnet tillid henviser jeg til Knud Erik Busk’s bog om partnering og til Jens Kr. Elkjærs ovenfor nævnte artikel om offentligt-privat partnerskaber.

Udbudspligt De udbudsretslige regler, der gælder for ovennævnte udbudsformer er Lov og bekendtgørelse om udbud af byggeri og anlæg, Tjenesteydelsesdirektivet og

Bygge- og Anlægsdirektivet, der fra 2005 forventes afløst af et nyt, sammenskrevet direktiv. Mens de traditionelle samarbejdsformer (projektrådgivning, fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise) kun sjældent volder udbudsretslige problemer, er der større usikkerhed omkring en række af de nye samarbejdsformer (partnering, bygningsdrift, facility management, driftspartnerskaber og OPP). I en følgende artikel vil forfatteren give et overblik over de udbudsretslige valgmuligheder, der foreligger ved udbud af de nye samarbejdsformer. n

Jordens bedste valg

i bund og grund

Fuld OPP, - incl. kernestab (figur 3) Ved den fulde OPP (som endnu kun kendes i ganske få tilfælde fra Storbritannien) udbydes alene den offentlige myndigheds driftsmål, f.eks. så og så mange operationer af den og den kategori. Derefter er det op til markedet at tilbyde den mest totaløkonomiske løsning herpå.

• Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark

Partnerskaber Partnerskabstanken er - eller bør være et gennemgående element i de fleste af de nye samarbejdsformer i byggeriet. Det er ovenfor anført, at et partnerskab først opstår, når begge parter har noget at tabe og vinde, såvel økonomisk som på øvrige områder såsom omdømme, konkurrenceevne og målopfyldelse. En ren aftalemæssig konstruktion uden fælles ejerskab er at ligne med en avanceret udlicitering. Partnerskab forudsætter tillid. »Tør vi stole på hinanden?« spurgte Lars Holten Petersen, da han på BUR’s debatdag i 1998 introducerede partneringtanken i Danmark. 29 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

• 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

Så blev den afleveret - Operaen - den store gave til Danmark og den danske befolkning. Fagfolkene er uenige om dens kvaliteter, men den er i iøjnefaldende og usædvanlig. Og så er det et historisk tilfælde, at Dokøen blev ledig til projektet. Det kan være vanskeligt, at se bort fra diskussionerne om magt og demokrati, og en erhvervsmand, der egenrådigt har bestemt, hvordan en kulturinstitution i hjertet af København skal se ud. Men nu står den der, Operaen, og kan bedømmes på hvordan den ser ud og de oplevelser den kan give gæsterne. Operaen virker bedst indefra. Det er en smuk foyer med gedigne materialer og den ro som et stort rum kan give. På den øverste etage i Foyeren er der et fantastisk udsyn over havnen og København, og dette syn vil absolut blive en del af oplevelsen ved at gå i Operaen. Selve salen virker mørk og en anelse kedelig, men kan den bedømmes retfærdigt uden publikum, optrædende og det rigtige lys? At den så overhovedet ligger der i dag er en historisk tilfældighed. Kurt Thorsen havde en købsaftale på grunden, og var klar til at realisere et stort boligprojekt i samarbejde med Per Kirkeby, og Schmidt, Hammer og Lassen. Men der kom noget i vejen. mna

Oktober 2004

Orientering om kontrolordningen: TV-inspektionsfirma - er en virksomhed, der udfører TV-inspektionsarbejder i eksisterende eller nye rør, ledninger m.v. Kontrolordningen - er en frivillig kontrolordning oprettet i 1986. Kontrolordningens formål er at sikre, at udførelsen af disse TV-inspektionsarbejder, udført af de tilsluttede virksomheder, opfylder de krævende kvalitetskrav i.h.t. de tilknyttede betingelser, standarddefinitioner og manualer. Kontrolordnignens virke består i at konstatere, om kravene vedrørende organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er fulgt op. Dette sker bl.a. ved kontrolbesøg og ved løbende stikprøkontrol af periodiske indberetninger over udførte TV-inspektionsarbejder fra virksomhederne. DTVK administreres af et kontrol-udvalg. Kontroludvalget - har ialt 6 medlemmer, som for tiden er udpeget således: 1 repræsentant, FRI, 1 repræsentant, Kommunalteknisk Chefforening, 1 repræsentant, Teknologisk Institut, 1 repræsentant DANVA samt 2 repræsentanter for de tilsluttede virksomheder, som bl.a. har opstillet tekniske retningslinier og bedømmelse af optagelser, såvel som rapporter fra kontrolbesøg og af periodiske indberetninger. Til at varetage ovennævnte funktioner i det daglige har kontroludvalget udpeget to uvildige tekniske konsulenter som tilsynsførende. Eksemplarer af regler og tekniske bestemmelser kan rekvireres fra sekretariatet. Enhver kunde, der har fået foretaget TV-inspektion, er berettiget til at forelægge kvalitetsspørgsmål for kontroludvalget.

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

INFORMERER Følgende virksomheder er nu godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Albertslund TV Inspektion ApS

Lyngholm TV-lnspektion ApS

Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf.: 43 64 69 39

Avedøreholmen 58, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 77 00 77

Bakkegård A/S.

Aut. Kloak- og Entreprenør Birger Madsen

Foldingbrovej 42, 6650 Brørup. Tlf.: 75 38 12 22

Bangsminde Maskinstation ApS

Ringkøbingvej 179, 7660 Bækmarsbro. Tlf. 97 88 10 09.

Bangsmindevej 14, 9900 Frederikshavn. Tlf.: 98 48 22 77

Simon Moos TV-Inspektion A/S

Bøgballe TV Inspektion

Johs. Ø. Mortensen A/S

Kallehave 23, 6400 Sønderborg. Tlf.: 74 41 56 80

Fasanvej 5, 7171 Uldum. Tlf.: 75 67 80 04

Kviumvej 2, 7560 Hjerm. Tlf.: 97 46 40 99

Dansk Inspektions TV

Nordjysk Kloak & Industriservice A/S

Ved Lunden 4, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 86 25 09 33

Lundeborgvej 12 9220 Aalborg Øst Tlf.: 70 10 80 00

DM Inspektion - TV ApS.

Leon Petersen Kloakservice A/S

Engelsholmvej 21 Sdr. Borup, 8900 Randers. Tlf.: 70 27 23 22

Industribuen 19A, 2635 Ishøj. Tlf.: 43 73 41 00

Eriksen Inspektions TV

Hovedgaden 27, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 12 10 38

Valmuevej 11, 9520 Skørping. Tlf.: 98 39 23 32

Skanska Danmark A/S

FKS A/S

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.: 70 13 20 20

Tværvejen 15, 5580 Nørre-Åby. Tlf.: 64 42 10 82 Nordjyllands afd.: Tlf.: 98 46 60 12

Stürup A/S Ingeniør- og entreprenørfirma

Haderslev Slamsugerservice A/S Langkær 29, 6100 Haderslev. Tlf.: 74 52 60 24

Holst Kloakservice Skanderborg A/S

Information - fra DTVK, bl.a. med oversigt over tilsluttede virksomheder, meddeles i annoncer som denne i “Kloaktuelt” og “Stads- og havneingeniøren” hvert halve år. Særtryk af disse meddelelser kan rekvireres fra sekretariatet.

Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg. Tlf.: 86 51 16 90

Kontrolmærket - er registreret og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. iøvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

S.P. Jensen A/S Kloak & Miljøservice

Rico’s TV Inspektion

Måde Industrivej 17, 6705 Esbjerg. Tlf.: 76 10 44 00

Sydjysk Kloak- og Industriservice A/S Kløvkærvej 4, 6000 Kolding. Tlf.: 75 52 43 22

Sydjysk Kloak-TV

Industri & Kloak TV

Agerskov Byggeforretning, Engeriis 28, 6534 Agerskov. Tlf.: 74 83 31 83

Halagervej 17, Harridslev, 8900 Randers. Tlf.: 86 44 15 44

Syd Slam A/S

Leif M. Jensen A/S Sydvestvej 70, 2600 Glostrup. Tlf.: 43 96 15 66

Industrivej 46, 4683 Rønnede. Tlf.: 70 20 51 41

Trio Inspektions TV Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03

Flødalsvej 18, 9230 Svenstrup. Tlf.: 98 38 14 66

Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning I/S

Kajs TV-inspektion A/S

Frederikshavnsvej 235A, 9800 Hjørring. Tlf.:98 92 16 87.

Sdr. Jernløsevej 8, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 18 33 88

Køster Entreprise A/S Ydunsvej 3, 3400 Hillerød. Tlf.: 48 22 02 00

Per Aarsleff A/S Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 44 22 22 Øst for Storebælt: Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 79 33 33

L.R. TV-inspektion Bellisvej 5, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 40 00 66

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Foto: Steen Brogaard

Baggrund:

EU's østudvidelse og miljøet

Af Christian Ege, Det Økologiske Råd Hvordan vil udvidelsen påvirke EU's miljøpolitik? Man kunne frygte, at det vil sænke tempoet i miljøpolitikken kraftigt, idet de nye lande vil have så store vanskeligheder med at leve op til de eksisterende regler, at de vil modsætte sig nye og strammere regler. På den anden side har flere af de nye lande besluttet relativt ambitiøse miljøprogrammer, så udfordringen har mange nuancer.

EU blev udvidet med 10 nye medlemslande d. 1. maj, hvoraf de 8 ligger i Østeuropa. Det betød en forøgelse af EUlandenes befolkning med 20%, men kun 5% forøgelse af det økonomiske output. Det regnes for sikkert, at Bulgarien og Rumænien vil blive medlemmer omkring 2007, og dernæst kommer turen måske til Tyrkiet og en række Balkan-lande. De nye og kommende medlemslande er på et vidt forskelligt økonomisk stade. Slovenien har et BNP/indbygger på linie med Portugals, svarende til 70% af Tysklands, mens Bulgariens ligger på 20% af Tysklands.

Udviklingen i miljøtilstand Mange af de nye EU-lande har en god miljølovgivning – i mange tilfælde strammere end i de gamle EU-lande. 34

Men det er håndhævelse, der mangler. I en del lande mangler der også overvågning (monitorering), mens denne fungerer i f.eks. Slovenien. De miljøorienterede kræfter ser tilslutningen til EU som en mulighed for at få håndhævet miljølovgivningen. På den anden side kan EU-medlemsskabet også føre til miljøforringelser pga. øget økonomisk vækst samt flere af EU's sektorpolitikker. Det gælder f.eks. støtte til infrastrukturprojekter, herunder især motorveje. Selv om EU har en politik om integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker, er dette langtfra gennemført endnu. Også øget turisme kan føre til miljøforringelser i de nye medlemslande. Der er allerede sket betydelige miljøforbedringer. F.eks. udslip af svovldioxid faldet med 40-50% i Bulgarien, Ungarn, Polen og Slovenien og med

Atomkraftværket Ignalina i Litauen vil blive lukket ned med støtte fra EU. epa photo/afi/Gatis Diezins

80% i Tjekkiet, Letland og Lithauen i perioden 1991-2000. Samtidig er der sket forbedringer af kvaliteten af både overflade- og drikkevand, samt forbedring af luftkvaliteten, især mht. svovldioxid og kvælstofoxider. Derimod er affaldsbehandling fortsat især baseret på lossepladser, og der er en lav grad af genanvendelse og en ineffektiv udnyttelse af råvareressourcer. Men tilslutningen til EU's lossepladsdirektiv ventes at føre til betydeligt fald i mængden af affald, som deponeres. Trods en forventet stigning i de 10 landes samlede affaldsmængder på 2%/år, ventes de nuværende 59 mio.t, som deponeres, reduceret til 35 mio.t, hvis landene vælger at satse på genanvendelse og til 20 mio.t, hvis de vælger at satse på affaldsforbrænding. Ligeså vigtigt som gennemførelse af EU-lovgivningen er, at de nye medlemslande selv integrerer miljøhensyn i deres øvrige politikområder. Flere af landene vil kraftigt forøge deres beskyttede naturområder, se tabel 1. Der er gennemført såkaldt Twinning i de fleste kandidatlande, dvs. at eksperter fra gamle EU-lande har arbejdet i kandidatlandene i perioder for at sikre vidensoverførsel og forståelse i de nye lande for EU-lovgivningen og dens formål. Dette havde en god effekt i starten, 34 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Andel i dag Fremtidig andel Slovenien 8 Malta 18 Lithauen 11 Bulgarien 5 Estland 16 Tjekkiet 15,9

32 28 19 7,5 18,3 18,0

Tabel 1:Beskyttede naturområder som andel af samlet areal i en række nye medlemslande. Kilde EEA

men er ikke længere nødvendigt i lande som Slovenien og Tjekkiet. Nu sender Tjekkiet derimod eksperter til Tyrkiet og Bulgarien som led i Twinning.

De nye medlemslandes overgangsperioder I forbindelse med de nye EU-landes optagelse har de forhandlet om overgangsperioder for bestemte miljøregler. Kommissionen gjorde det på forhånd klart, at de ikke kunne få overgangsperiode, når det gjaldt bl.a.: • naturbeskyttelse • produktrettet lovgivning, herunder kemikalier, fødevarer og biludstødning • nye anlæg. Disse regler skulle de leve op til pr. 1.maj 2004. Det spændende bliver så at se, om reglerne faktisk bliver håndhævet, og om EU vil indføre sanktioner, hvis det ikke sker.

Tjekkiet Tjekkiet har tilsluttet sig alle internationale miljøkonventioner eller er ved at gøre det – i løbet af 2004 ratificeres også Århus-konventionen om bl.a. adgang til miljøoplysninger samt konventionen om grænseoverskridende luftforurening. Landet har gennemført en 24% reduktion af udslip af klimagasser siden 1990. Dette skyldtes i de første år en stor nedgang i produktionen, men de seneste år er produktionen kommet op igen, uden at udslip af drivhusgasser er fulgt med. Der er også gennemført store reduktioner af udslip af svovl- og kvælstofoxider (se ovenfor) og dermed reduktion af forsuringen. Dette skal ses på baggrund af, at Tjekkiet (dengang en del af Tjekkoslovakiet) i 80’erne var et af de lande i Europa, der var hårdest ramt af skovdød som følge af luftforurening. Tjekkiet har, udover fra EU og EU-medlemslande, også modtaget støtte og lån 35 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

fra Verdensbanken og IMF til gennemførelse af miljøforbedringer. Tjekkiets udslip er fortsat høje – CO2- og SO2udslip er henholdsvis 40 og 25% over EU-gennemsnit. Nu har Tjekkiet besluttet målsætninger for andel af vedvarende energi i energiforsyningen i henholdsvis 2010 og 2030. Resultatet af Tjekkiets optagelsesforhandlinger blev, at landet fik overgangsordninger på 3 felter, som vil kræve særligt store investeringer: a) kravene til rensning af byspildevand er udsat til 2010. Det er især de mindre byer, som ikke opfylder EU-kravene b) direktivet om store fyringsanlæg, som især omfatter reduktion af forurening med svovl- og kvælstofoxider, er udsat til 2007 c) emballagedirektivet, som bl.a. kræver at en bestemt andel af emballageaffaldet skal genbruges, er udsat til udgangen af 2005. Heraf vil a) være det dyreste, idet det anslås at ville kræve investeringer på 3 mia. Euro. Tjekkiet havde fra starten bedt om overgangsordninger på 7 områder, men måtte opgive de 4 under forhandlingerne, og det er da også lykkedes at leve op til de pågældende direktiver. Tjekkiet er nu oppe på, at 77% af befolkningen er tilsluttet offentligt spildevandssystem mod 86% som gennemsnit i EU, men der er endnu mange tjekkiske anlæg, som ikke renser for næringssalte (N og P). Tjekkiet har i deres nationale miljøpolitik som førsteprioritet at beskytte natur

og biodiversitet, herunder at mindske antallet af truede dyre- og plantearter, beskytte vådområder, øge skovarealet og andelen af økologisk landbrug. 2. prioritet er bæredygtig anvendelse af naturressourcer, herunder øgning af andelen af vedvarende energi fra 2,6% til 6% i 2010 og 18% i 2030, energi og materialebesparelser samt gennemførelse af en grøn skattereform. Tjekkiet har følgende prioriteter for udvikling af EU's miljøpolitik: 1) reduktion af klimagasser og luftforurening 2) beskyttelse af landskab, vand og naturressourcer 3) gennemførelse af reform af kemikalielovgivning (Reach) 4) indførelse af mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, herunder miljømærkning, offentlig grøn indkøbspolitik og brug af økonomiske virkemidler Tjekkiet er i dag – som det første af de nye medlemslande - bidragyder til miljøprogrammer på Balkan, ligesom Tjekkiet også yder u-landsbistand, herunder miljøbistand, dog endnu på et lavt niveau – 0,06% af BNP mod et gennemsnit i EU på 0,3%.

Letland Letland har en planlægningslovgivning, som på nogle punkter ligner den danske. F.eks. er der også en 300 m kystbeskyttelseslinie. Men i Letland bliver det

‹

Vi fjerner forurenet jord

Jordforurening, som følge af industrielt spild, nedgravet affald, henkastede kemikalier og udslip fra nedgravede tanke, er daglige problemer for både kommuner, amter og bygherrer. Dansk Jordrens modtager, behandler og slutdisponerer alle former for forurenet

Kumlehusvej 1, Øm 4000 Roskilde Telefon 46 47 04 00 Telefax 46 47 04 01 Industrimærsken 2 4241 Vemmelev Telefon 58 38 32 94 Telefax 58 38 32 98

Antal lande Rensning af byspildevand Emballage og emballageaffald Luftforurening fra store fyringsanlæg Udslip af flygtige organiske forbindelser fra benzinstationer Integreret forureningskontrol (IPPC) Drikkevand Udledning af farlige stoffer i vandmiljøet Lossepladser

Længste overgangsperiode

10 9

2015 2007

2017

6 4 3

2008 2011 2015

3 3

2007 2012

Lovgivning hvor 3 eller flere nye medlemslande har fået overgangsperioder. Kilde EEA

ikke håndhævet. NGO’erne har intentioner om at holde øje med denne håndhævelse, men har også relativt få ressourcer. Der sker en omstilling nu mht. miljøprojekter, idet f.eks. USA trækker sig ud af landet. Letland er dermed mere afhængig af tilskud fra selve EU's kasser. Der er dog enkelte EU-lande, især Sverige, som fortsat bidrager. Brugen af EU's støtteordninger hæmmes i nogen grad af mangel på ressourcer til at forberede ansøgninger samt af problemer med at skaffe medfinansiering, idet EU ofte kun giver 50% støtte. Sidstnævnte har skabt et øget pres på de begrænsede nationale fonde. For første gang har en lettisk NGO (Friends of the Earth) i maj 2004 vundet en sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det drejede sig om retten til information samt om ytringsfrihed ift. en konkret miljøsag.

Forberedelse af EU-tilskud Nogle lande har ikke altid haft kapacitet til at forberede de projekter, som de

egentlig kunne få tilskud til i EU. F.eks. har Polen måttet opgive EU-penge, fordi de ikke havde kapacitet til at lave de krævede udbudsmaterialer. Mens andre lande, f.eks. Tjekkiet har haft den nødvendige kapacitet. Nogle de nye og kommende kandidatlande vil sandsynligvis have store problemer med dette. Her kunne Danmark bl.a. have spillet en rolle, hvis miljøbistanden til øst var blevet fortsat. Danmark har haft en relativt stor indflydelse på miljøudviklingen i Østeuropa gennem sin støtte, som blev afviklet efter regeringsskiftet i 2001. De danske penge har via landenes egen medfinansiering sat miljøinvesteringer i gang, som er langt større, end de danske bidrag. Samtidig har Danmarks aktive rolle medført, at dansk miljøteknologi kom til stå stærkt i Østeuropa, men denne rolle bliver vanskelig at fastholde nu. Samtidig betyder det, at de nuværende og kommende kandidatlande får dårligere vilkår for at nå op på EU's miljømæssige niveau, end de lande, som nu er kommet ind. Nogle EU-lande, især Sverige, har dog fortsat støtten.

Kopar. Havnen i Kopar på den slovenske kyst. Epa photo/STR

Regional Environment Center (REC) REC er en stor organisation med 180 ansatte – af 30 nationaliteter – som fordeler penge til projekter i de nye medlemslande, kandidatlande samt øvrige lande på Balkan. Der gives støtte til miljøprojekter i bred forstand – fremme af bæredygtig udvikling, energi, klima, luft, vand, kemikalier osv. Der er kontorer i alle de nye medlemslande samt kandidatlandene, incl. Tyrkiet, og Balkan-landene. REC modtager midler fra hele verden. Japan er således det enkeltland, som yder det største bidrag (17% af budgettet) – lidt større end USA's bidrag – men EU's er dog betydeligt større - 22% fra Kommissionen og 36% fra medlemslandene. Et af de store miljøproblemer i de nye medlemslande er affaldsbortskaffelse. Genanvendelse er ringe udviklet, og befolkningen har mistillid til affaldsforbrænding. Det er også svært at finde placering til nye lossepladser. Tilsvarende gælder for farligt affald, f.eks. udgåede pesticider og atomaffald. Et andet stort problem er transportsektoren. EU's støtte til de såkaldte Trans European Networks betyder stor vækst i motorveje, hvilket giver mange konflikter med miljø- og fredningsinteresser. Et tredje er landbruget og det åbne land. Her arbejder REC for at skabe forståelse for, at der også kan ligge udviklingsmuligheder i f.eks. økoturisme og økologisk landbrug. REC har administreret et program for Vest-Balkan-landene, dvs. det tidligere Jugoslavien samt Albanien i 1999-2002. Her var Danmark den største bidragyder med 11% af budgettet. REC arbejder for at få miljøhensyn ind i genopbygningsarbejdet. Et af de prioriterede områder er vandmiljø kombineret med forebyggelse af oversvømmelser. Der er f.eks. et stort projekt i gang ang. Sava-floden, som er en biflod til Donau, og som løber gennem Slovenien, Kroatien, Serbien og Bosnien. Et andet stort projekt drejer sig om at fremme brug af vedvarende energi på Balkan og i Sortehavsregionen. Endelig har REC støttet et undervisningsprogram til gymnasieniveau – Green Pack – indeholdende både elev- og lærermateriale, som anvendes i mange af de nye medlemslande og kandidatlande samt snart også i Rusland. I Polen er det således blevet brugt af 300.000 elever. Støtten til NGO’er i de nye medlemslande og kandidatlande beror nu næsten kun på EU. Mens nogle donorlande tidligere gav 100% tilskud til pro36 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

jekter, giver EU's oftest kun 50 eller 80% tilskud â&#x20AC;&#x201C; mens de tidligere donorlande ofte gav 100%. Det er sĂŚrlig svĂŚrt for NGOâ&#x20AC;&#x2122;er at skaffe medfinansiering. Samtidig krĂŚver det meget tid at ansĂ¸ge om penge fra EU, der gĂĽr lang tid fĂ¸r man fĂĽr svar, og projekterne betales oftest bagud. REC arbejder pĂĽ at finde lĂ¸sninger pĂĽ disse problemer.

European Environment Bureau (EEB) EEB har 23 medlemsorganisationer i de nye medlemslande, alle bortset fra Slovakiet â&#x20AC;&#x201C; og her kommer der nu ogsĂĽ snart en medlemsorganisation. Desuden er der medlemsorganisationer i RumĂŚnien, Bulgarien, Tyrkiet og Serbien-Montenegro. EEB har i en del ĂĽr haft en arbejdsgruppe om EU-udvidelsen. Desuden har medlemsorganisationer fra

kandidatlande samme indflydelse i EEB som dem fra eksisterende EU-medlemslande. EEB er godt tilfreds med resultatet af udvidelsesforhandlingerne, specielt at Kommissionen stod fast pĂĽ, at der kun skulle vĂŚre overgangsordninger pĂĽ relativt fĂĽ omrĂĽder. EEB vil nu undersĂ¸ge, hvordan implementeringen af lovgivningen sker i de nye lande â&#x20AC;&#x201C; parallelt med at Kommissionen ogsĂĽ undersĂ¸ger det. EEB har medvirket til Ă¸get dialog mellem regeringer og NGOâ&#x20AC;&#x2122;er i kandidatlandene. EEB efterlyser, at man specielt i de nye medlemslande giver Ă¸konomisk stĂ¸tte til NGOâ&#x20AC;&#x2122;er. Der stilles store krav til disse, og de har svĂŚrt ved at skaffe sig de fornĂ¸dne ressourcer. Ungarn gĂ¸r det allerede. Der er mange EU-stĂ¸tteordninger, som NGOâ&#x20AC;&#x2122;er kan sĂ¸ge. En del krĂŚver medfinansiering. Nogle af dem rykker nu til de nye kandidatlande, f.eks. vil

Et kobberstĂ¸beri i Legnica, Polen. epa photo/Piotr Kryzannowsky.

Phare-programmet fremover kun dĂŚkke RumĂŚnien og Bulgarien. CARDS er en stor fond (4,6 mia. Euro) rettet mod Balkan-landene. Her indgĂĽr miljĂ¸ og naturressourcer som en af de sektorer, der kan stĂ¸ttes. Kilder: EU's Ă¸studvidelse og miljĂ¸et, hĂŚfte fra Det Ă&#x2DC;kologiske RĂĽd, maj 2004 Seminar d. 16. juni 2004 i KĂ¸benhavn, arangeret af Det Ă&#x2DC;kologiske RĂĽd. Foredrag af: Anita Pirc Velkavrh, Slovensk national ekspert, European Environment Agency (EEA) Martin Salvet, chef for EU-enheden, MiljĂ¸ministeriet, Tjekkiet Karsten Skov, underdirektĂ¸r, MiljĂ¸styrelsen Marta Bonifert, direktĂ¸r, Regional Environmental Centre (REC), Ungarn Janis Matulis, Friends of the Earth, Letland Mara Silina, Enlargement Co-ordinator, European Environment Bureau (EEB)

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

37 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 10 Âˇ 2004

Dispensationsadgang og kloaktilslutningsbidrag Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S Betalingsloven for spildevandsanlæg giver kommunalbestyrelsen en administrativ mulighed for i særlige tilfælde at opkræve kloaktilslutningsbidrag, der er lavere end lovens standardtilslutningsbidrag. Loven indeholder ikke en definition på, hvad der forstås ved særlige tilfælde og dermed heller ikke nærmere om, hvorledes beføjelsen er tænkt administreret. I artiklen gennemgås regelgrundlaget og anvendelse af dispensationsmuligheden belyses ved et konkret eksempel.

ningsbidraget, selv om kloakforsyningens udgifter til etablering af stikledningen frem til grundgrænsen kun udgør en brøkdel heraf. Omvendt er kloakforsyningens udgifter til kloakering af landsbyer og spredt bebyggelse normalt langt større pr. ejendom end standardtilslutningsbidraget.

Dispensationsmulighed Alligevel indeholder betalingslovens § 2, stk. 8 følgende dispensationsmulighed: »Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at tilslutningsbidraget skal fastsættes lavere end de i stk. 2-7 nævnte bidrag, men ikke lavere end de faktiske afholdte udgifter til detailledningsanlægget.«

Efter § 2 i betalingsloven for spildevandsanlæg skal ejendomme i nye offentligt kloakerede områder betale tilslutningsbidrag, når kloakforsyningen har ført stikledning frem til grundgrænsen, hvorefter det er grundejerens pligt selv at ordne afløbsforholdene inde på grunden. Tilslutningsbidraget fastsættes som et lovfastsat standardtilslutningsbidrag på 30.000,- kr. ekskl. moms for en boligenhed eller -pr. påbegyndt 800 m2 for en erhvervsejendom /1/. Miljøstyrelsen har i 2001-vejledningen til betalingsloven givet følgende orientering om standardtilslutningsbidraget /2/: »Standardtilslutningsbidraget skal opfattes som et slags indmeldelsesgebyr for at del-

tage i fællesskabet. Bidraget er uafhængigt af de faktiske omkostninger ved tilslutningen. Bidraget skal primært dække kloakforsyningens kloakeringsomkostninger, men i det omfang de indkomne tilslutningsbidrag overstiger kloakeringsom-kostningerne, skal det gå til dækning af kloakforsyningens øvrige omkostninger, ligesom en del af vandafledningsbidraget kan bruges til at dække kloakeringsomkostninger.« Det er således ikke meningen, at der i det enkelte tilfælde skal være en sammenhæng mellem det tilslutningsbidrag, der opkræves, og de faktiske omkostninger. Således vil en boligblok med f.eks. 20 lejemål skulle betale 20 x standardtilslut-

Miljøstyrelsen har i vejledningen til betalingsloven understreget, • at dispensationsadgangen kun er tænkt anvendt rent undtagelsesvis, • at kravet om opkrævning af standardtilslutningsbidrag kun kan fraviges i situationer, hvor anvendelsen af reglerne om standardtilslutningsbidrag vil føre til tilslutningsbidrag, der er helt ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den faktiske afledning, og • at anvendelsen af dispensationsadgangen forudsætter, at kommunalbestyrelsen foretager en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Som eksempler på, hvor dispensationsadgangen kan anvendes, nævner Miljøstyrelsen ejendomme med mange boligenheder, f.eks. store etageejendomme, og erhvervsejendomme i byzone med et stort grundareal i forhold til den afledte spildevandsmængde. I disse tilfælde kan det i det konkrete tilfælde være rimeligt, at kommunen fraviger reglerne om standardtilslutningsbidrag,

38 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

fordi disse vil føre til urimeligt store bidrag set i forhold til den faktiske afledning og de faktiske omkostninger ved en detailkloakering. Men Miljøstyrelsen gør samtidig opmærksom på følgende forhold: »Da kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde skal vurdere rimeligheden i bidragets størrelse, kan der ikke fastsættes generelle administrative regler for anvendelsen af dispensationsbestemmelsen. Der kan således ikke i kommunens betalingsvedtægt fastsættes en bestemmelse om, at der f.eks. betales en fast procentdel af standardtilslutningsbidraget for hver boligenhed ud over den første, hvis der opføres flere boligenheder på en ejendom.

Kommunen skal dog - selvom der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde - sikre en ensartet anvendelse af den undtagelsesvise dispensationsmulighed i overensstemmelse med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Det skal forstås således, at sammenlignelige tilfælde, dvs. ejendomme hvor henholdsvis kloakeringsomkostninger og spildevandsafledning er sammenlignelige, skal behandles ens.«

standardtilslutningsbidrag skal af kommunalbestyrelsen vurderes som værende helt ude af proportion med kloakforsyningens faktiske kloakeringsomkostninger og mængden og karakteren af det udledte spildevand. • Denne vurdering skal foretages i det konkrete tilfælde, og den trufne beslutning skal respektere eventuelle tidligere beslutninger om dispensation under sammenlignelige forhold.

Sammenfattende skal følgende betingelser være opfyldt, for at kommunalbestyrelsen undtagelsesvis kan meddele dispensation:

Konkret eksempel fra et boligområde

• Det beregnede tilslutningsbidrag efter reglerne om opkrævning af

Miljøstyrelsen giver som anført i vejledningen ikke eksempler på, hvorledes en dispensation fra standardtilslutningsbi-

‹

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer er VA godkendte og lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

NYHED!

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

NYHED!

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Ifö Ecotrap 2300P bundfældningstank lige til at grave ned. Nu med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe, type AP 12.40.06

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Nu leveres tanken med integreret tømningsrør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

39 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

- Gennemtænkte tanker om tanke

På tegningen her er der vist et eksempel på en ny udstykning af et boligområde med syv parcelhusgrunde (1-7) og en stor parcel (8) med 20 almennyttige boliger

draget kan gennemføres i praksis. Der findes kun den lovfæstede bestemmelse om, at tilslutningsbidraget ikke må fastsættes lavere end de faktiske detailkloakeringsudgifter i forbindelse med fremføring af stik til den matrikulære afgrænsning af ejendommen. Anvendelse af dispensationsadgang kan imidlertid belyses ud fra et eksempel fra virkelighedens verden. Figuren viser en ny udstykning i 7 normale villaparceller og 1 stor parcel, hvor der skal opføres 20 almennyttige boliger som rækkehusbebyggelse i flere karreer. Der er udarbejdet lokalplan og tillæg til spildevandsplanen, således at kloakeringsgrundlaget er i orden. Kommunens samlede udgifter til kloakeringen

og fremføring af stik til de 8 grunde er kalkuleret til i alt ca. 300.000 kr. Indtægten fra opkrævning af standardtilslutningsbidraget fra de 7 villaparceller er på 210.000,- kr. og fra de 20 almennyttige boliger på 600.000,- kr. Alle beløb er ekskl. moms. Ud over betaling af standardtilslutningsbidraget på 600.000,- kr. skal de 20 almennyttige boliger også afholde udgifterne på ca. 300.000,- kr. til detailkloakeringen inde på ejendommen eller ca. 15.000,- kr. pr. bolig, således at den faktiske udgift til kloakering for hver af de 20 almennyttige boliger bliver på ca. 45.000,- kr., hvor enkeltparcellerne »slipper med« standardtilslutningsbidraget på 30.000,- kr.

www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk 40

Denne forskel i kloakeringsudgifterne for sammenlignelige boliger har kommunalbestyrelsen mulighed for at udjævne ved at gøre brug af dispensationsadgangen i betalingsloven til at fastsætte tilslutningsbidraget for de almennyttige boliger lavere end standardtilslutningsbidraget, således at der tilvejebringes økonomisk sammenlignelige forhold. Forudsætningen for at give dispensation er imidlertid, at der foretages en konkret vurdering af, om betingelserne herfor er opfyldt. Her kan kommunen som udgangspunkt anlægge den betragtning, at hvis parcellen med de almennyttige boliger i stedet var blevet udstykket med en bolig på hver sit matrikelnummer, skulle kloakforsyningen alt andet lige også have udført og bekostet detailkloakeringen. På den baggrund kan udgiften til detailkloakeringen inde på ejendommen med de 20 boliger være vejledende som grundlag for en eventuel beslutning om at fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget. Regnestykket for de 20 almennyttige boliger kan se sådan ud: Standardtilslutningsbidrag fra 20 boliger 600.000,- kr. Privat detailkloakering på ejendommen frem til hver boligs »stikledning« 250.000,- kr. Skønnet reduceret tilslutningsbidrag i alt 350.000,- kr. Tilslutningsbidrag pr. almennyttig bolig 17.500,- kr. Kloakforsyningens indtægter efter evt. reduktion 210.000 + 350.000kr. 560.000,- kr. Kloakforsyningens samlede udgifter 300.000,- kr. Overskud 260.000,- kr. Ved denne beregning stilles alle boligenheder i udstykningsområdet betalingsmæssigt nogenlunde ens, samtidig med at kloakforsyningens udgifter til detailkloakanlægget er dækket ind, endda med et betydeligt overskud. Det er imidlertid kommunalbestyrelsen der skal vurdere, om betalingsforholdene virker så urimelige for de almennyttige boliger, at der bør gives dispensation. I dette tilfælde fandt kommunalbestyrelsen forskelsbehandlingen urimelig, og at det økonomiske grundlag for meddelelse af dispensation var til stede. /1/ Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 3, 2001 om »Betalingsregler for spildevandsanlæg«. n

40 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Kommunernes myndighedsog driftsopgaver på affaldsområdet Af professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet og lektor, ph.d. cand jur. Birgitte Egelund Olsen, Handelshøjskolen i Århus Rapporten »Adskillelse af kommunernes myndighedsog driftsherreroller på affaldsområdet« er udarbejdet for Miljøstyrelsen som led i det udredningsarbejde, der udføres i Arbejdsgruppen om Organiseringen af Affaldssektoren. Rapporten vil blive publiceret på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. I denne artikel skal der kort redegøres for rapportens hovedemner og konklusioner

vurderinger og anbefalinger vedrørende den fremtidige organisering af affaldsopgaverne i den kommunale sektor, skal indgå i det igangværende udredningsarbejde i miljøministerens arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. Det har været en præmis i rapportens udførelse, at der bl.a. skal foretages vurderinger af fordele og ulemper ved at samle opgaverne hos ét organ, ligesom det skal vurderes, hvilke af de kendte løsningsmodeller, der er de bedst egnede til at sikre en opfyldelse af de målsætninger, der er fastlagt inden for affaldspolitikken og -lovgivningen

Kommunernes mange roller Affaldsområdet er præget af gamle traditioner for kommunalt monopol samt en begrænset interesse for affald som en vare. Den private affaldssektor har på grund af reglerne og traditionerne haft særdeles vanskelige markedsbetingelser.

I de senste års debat om affaldsområdet, har et tilbagevendende tema været en problematisering af kommunernes samtidige varetagelse af både myndighedsog driftsopgaver. Rapporten, der indeholder en række

Kommunerne er i dag på én gang markedsaktører og myndigheder inden for affaldsområdet. De optræder i forskellige organisationsformer såvel offentligretlige som privatretlige samt i blandingsformer.

‹

DAKOFA-konference om revision af affaldsbekendtgørelsen Mandag den 22. november 2004, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

aktører, ligesom et nyt redskab til ”oversættelse” af farligt affald mellem ISAG og EAK fremlægges.

Den reviderede affaldsbekendtgørelse indfører obligatorisk indsamling af plast-, træ- og metalemballage, først og fremmest initieret af EUs emballagedirektiv og de opstrammede indsamlingskrav i dette. Samtidig indføres det nye europæiske affaldskatalog i dansk ret.

Endelig skæves i krystalkuglen efter tegn på nye initiativer på farligt affaldsområdet, herunder REACH og kriterier for miljøfare.

Bekendtgørelsesudkastet præsenteres, og dets konsekvenser diskuteres af sektorens

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . Tilmeldingsfrist

2.000,3.500,-

15. november 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 41 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

muligt at sondre klart mellem myndighedsudøvelse og faktiske handlinger. Der vil typisk være tale om kombinationer af forskellige funktioner. Det centrale element i sondringen er, at der i forhold til delegation og overførsel af kompetencer til at varetage myndighedsudøvelse forudsættes hjemmel i lov. Det er imidlertid klart i den moderne forvaltningsret, at hjemmelskravet kan være mere eller mindre tungtvejende. Der bør således sondres mellem forskellige former for myndighedsudøvelse med udgangspunkt i hvor indgribende den pågældende handling er i forhold til borgeren, dvs. med et væsentlighedskriterium som det centrale vurderingskriterium.

Fælleskommunale løsninger

Inden for affaldsområdet udfører kommunerne alene eller i selskabsform, herunder som fælleskommunale selskaber, en række af de drifts- og myndighedsopgaver, som lovgivningen har henlagt til kommunerne, herunder bl.a. affaldsplanlægning, udarbejdelse af affaldsregulativer og gebyrudmåling. Samtidig er kommunerne og deres selskaber almindelige driftsherrer involveret i produktion, transport, salg m.v. De mange roller, som kommunerne (og deres selskaber) har, begrunder, at det bør vurderes, om rollerne er forenelige.

De EU-retlige begrænsninger EU’s regler og de nationale konkurrenceregler opstiller begrænsninger for sammenblanding af den regulerende myndighed henholdsvis deltagelse i de aktiviteter, der foregår på markedsbetingelser. Begrænsningerne er relevante, hvor affaldsområdet forudsættes præget af det indre marked. Der er derfor grund til at sondre mellem om en affaldsopgave er knyttet til: • bortskaffelse af affald, herunder særligt håndteringen af husholdningsaffald og deponeringsopgaver, hvor nærhedsprincippet og princippet om tilstrækkelig- egenkapacitet (ud fra hensynet til forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse) kan begrunde restriktioner i markedsadgangen • henholdsvis nyttiggørelse af

erhvervsaffald, hvor disse principper ikke finder anvendelse, og der således er krav om fri konkurrence og respekt for det indre marked. De konkurrenceretlige problemer opstår, når en kommune (eller et fælleskommunalt selskab) som myndighed udarbejder affaldsplaner og –regulativer og afgør på et konkurrenceudsat marked, om et restprodukt er affald, samtidig med at den optræder som markedsaktør på det marked, den (det) selv regulerer og dominerer i kraft af benyttelsespligten. EF-traktaten og andre retsakter - herunder også EU’s affaldsregler - forudsætter, at affald behandles som en særlig vare, at nyttiggørelse af erhvervsaffald er en del af det indre marked for konkurrenceudsatte ydelser, og at den konkurrenceudsatte produktion af sådanne ydelser adskilles fra myndighedsudøvelse og fra de offentligt tildelte monopoler på affaldsområdet. Traktatens forbud mod dominerende stilling indebærer endvidere, at myndighedsudøvelse ikke kan delegeres til private kommercielle aktører, som kommunerne har en bestemmende indflydelse på.

Myndighedsudøvelse Der sondres i teori såvel som praksis mellem »myndighedsudøvelse«, forstået som overladelse af afgørelseskompetence, og faktisk forvaltningsvirksomhed. Det er dog hverken i teori eller praksis

Den mest betydningsfulde samarbejdsform på affaldsområdet er det formaliserede fælleskommunale samarbejde, der er godkendt af tilsynsmyndighederne i henhold til kommunestyrelseslovens § 60. Der er, når et fællesskab er godkendt, tale om en ny kommunal enhed – en såkaldt specialkommune – der træder i stedet for kommunen. Den nye fælleskommunale enhed er bundet af de samme regler, som medlemskommunerne er. Der er derfor ved sådanne kommunale løsninger fortsat tale om, at opgaverne løses indenfor den offentlige forvaltning. De gældende forvaltningsretlige grundsætninger og principper for korrekt sagsbehandling og beslutningstagning gælder også fuldt ud. Det betyder, at de retlige rammer for at udføre myndighedsopgaver er til stede.

Krav til en ændret struktur En ændret struktur i den danske affaldsregulering bør sikre et sammenhængende beslutnings- og affaldshåndteringsystem, hvor det finansielle ansvar er sammenfaldende med beslutningskompetencen. Det bør endvidere sikres, at affaldetssektoren kommer til at fungere optimalt ud fra kriterierne markedsfunktionalitet i relation til affald, der kan nyttiggøres, henholdsvis forsyningssikkerhed i forhold til affald, der skal bortskaffes.

Rapportens anbefalinger Det anbefales på den baggrund, at de fælleskommunale selskaber får overført myndighedskompetencer samtidig med, at de kan varetage driftsopgaver, så længe der er tale om håndtering af affald til bortskaffelse, dvs. primært husholdningsaffald og husholdningslignende affald samt affald til deponering,

‹ 42

42 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

+&/ 0 (KIIQJEG=PEKJ ย

+PVGTGUUGP HQT XGLG GT FGT UVCFKI

ZZZ QLUDV GN

$OOHUยกG ย cUKXV ย $DOERUJ ย 2GHQVH UnG GX NDQ UHJQH PHG

hvor kravet om forsyningssikkerhed vejer tungt og hensynet til markedsfunktionalitet ikke skal tilgodeses. Det tillægges vægt, at de fælleskommunale selskaber er en del af den offentlige - konkret den kommunale - forvaltning, ligesom hvile-i-sig-selv princippet begrænser deres varetagelse af egne økonomiske interesser, når der udføres de lovbundne opgaver efter miljøbeskyttelseslovens regler. Det bundne mandat, som de enkelte repræsentanter i de fælleskommunale selskaber har i forhold til kommunalbestyrelsen er også relevant for rapportens anbefaling. Det anføres, at der bør accepteres en videregående adgang til at overføre kompetencer til de fælleskommunale selskaber ved en § 60-godkendelse, end tilfældet er ved vurdering af adgangen til ekstern delegation til private, og at der ikke inden for det her afgrænsede affaldsområde er et grundlag for den meget restriktive linje, der på det seneste er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet henholdsvis Miljøstyrelsen.

Opkrævning af takster Overførelsen af kompetencen til at udmåle gebyrer, bør vurderes ud fra,

om der er tale om gebyrudmåling, omfattende alle de kommunale udgifter og ydelser (»skat«) – herunder brugen af samlegebyrer – eller der i stedet er tale om gebyrudmåling (prisfastsættelse) for bestemte ydelser (»takster«). I begge sammenhænge gælder hvilei-sig-selv princippet og kravet om omkostningsægthed. I forhold til det generelle affaldsgebyr bestemmes omkostningerne af den enkelte kommunes samlede udgifter til affaldsområdet (i et kortere eller mere langsigtet perspektiv). Der er derfor rimelig plads til et politisk skøn i denne gebyrudmåling – herunder ved valget af samlegebyrer. Kravet om omkostningsægthed er anderledes i relation til takster. Takster skal afspejle de omkostninger, som er forbundet med de pågældende ydelser. I forhold til takster er der i udgangspunktet tale om en betaling for en konkret ydelse. I relation til betaling af en takst for en leveret ydelse, der forudsættes placeret hos de fælleskommunale selskaber (jf. dog afgrænsningen, dvs. alene i forhold til affald til bortskaffelse) er der ikke tale om noget egentligt indgreb – eller i hvert fald et yderst begrænset indgreb vurderet ud fra et væsentlighedskriterie.

At tale om myndighedsudøvelse og om strenge hjemmelskrav som betingelse for overførelse af takstudmålingskompetencen til de kommunale fællesskaber, der er driftsansvarlige offentlige myndigheder, synes ikke at være velbegrundet. Det vil endvidere være velbegrundet at lade det finansielle ansvar følge med driftsansvaret.

Benyttelsespligt m.v. Der er i den danske affaldslovgivning bestemmelser om benyttelsespligt m.v., som ikke fuldt ud respekterer de af EU opstillede krav om et indre marked for affald til nyttiggørelse. Resultatet af den manglende plads til privat konkurrence i forhold til affald til nyttiggørelsem kan let blive, at der ikke i tilstrækkelig grad er tale om at udnytte de markedsbaserede styrings- og incitamentsstrukturer. Dermed risikerer Danmark at miste gode muligheder for, at danske virksomheder kan bidrage til – og indgå i konkurrencen om – optimale affaldsløsninger i Danmark og i Europa i øvrigt. Reglerne forøger endvidere de problemer, der kan være forbundet med de aktuelle organisationsformer. Også under ændrede organisationsformer vil reglerne begrænse konkurrenceudsætningen på affaldsområdet for nyttiggørelse af affald. Det foreslås derfor, at reglerne ændres.

Sammenfatning Det er konklusionen i rapporten, at det ikke er muligt at placere alle miljøbeskyttelseslovens affaldsopgaver hos én aktør. Konklusionen følger af EF-Traktatens krav om, at rollen som regulerende myndighed ikke kan forenes med en deltagelse i et konkurrenceudsat marked. Det anbefales, at der i lovgivningen opstilles en hovedsondring mellem de affaldsområder, der skal være en del af det indre marked – nemlig nyttiggørelse af erhvervsaffald – henholdsvis de affaldsområder, hvor EU’s nærhedsprincip og princippet om tilstrækkelig-egenkapicitet gælder. Det sidstnævnte område vedrører dagrenovation, dagrenovationslignende affald og deponering, hvor der på grund af de to nævnte affaldsprincipper og reglerne om forsyningspligtydelser er muligt at etablere et offentligt monopol. Det anbefales, at det sidstnævnte affaldsområde tilrettelægges med udgangspunkt i »specialkommunerne«, det vil sige de kommuanle fællesskaber. n 44

44 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Lokalråd og landsbyråd i kommunen – - gør de en forskel for demokrati og arbejdsmængde? Af Barbara Diklev, Landsforeningen Af Landsbysamfund Redaktør af Landsbynyt Miljø- og teknikområdet er i centrum, når landsbyrådene skal udpege emner som de gerne vil beskæftige sig med og som har betydning for levevilkårene i landsbyerne.

Landsforeningen Af Landsbysamfund (LAL) foretog i 2000-2001 en undersøgelse i alle relevante kommuner i Danmark af de interne råd for landsbyer og landdistrikter i kommunerne, Landsbyråd eller Lokalråd, kaldes de tiest. Undersøgelsen blev finansieret af Indenrigsministeriet. Den foregik via LALs hjemmeside, hvor kommunerne og landsbyerne kunne komme ind ved hjælp af deres egen kode. Den blev udleveret når man accepterede at medvirke. 71% meldte tilbage af de 234 kommuner som blev spurgt. Undersøgelsen blev sammenskrevet i en lille bog, Lokalråd/landsbyråd, Undersøgelse om samarbejdet mellem landsbyer og deres kommune. Mottoet blev udledt af svarene: »Fælles forarbejde – sparer bøvl bagefter«. Bogen blev sendt til alle de kontaktede kommuner og til alle de landsbyer, som havde svaret. Senere blev den solgt for 20 kr. til kommuner og 15 kr. til landsbyer. Bogen er trykt i to oplag. Teknisk forvaltning viste sig at være den mest interessante forvaltning at samarbejde med, når der blev svaret på, hvilke emner, man gerne ville beskæftige sig med i landsbyerne. Lokalrådenes 45 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

12 mest ønskede samarbejdsområder følger her. Kun to hører ikke hjemme i Teknisk Forvaltning. 1. Planlægning 2. Udvikling 3. Trafik 4. Boliger 5. Byfornyelse 6. Skoler* 7. Teknik 8. Kultur* 9. Miljø 10. Transport 11. Veje 12. Forsamlingshus Det betyder, at de tekniske forvaltninger også er dem, der får de fleste henvendelser fra forskellige landsbyer. Mange enkelthenvendelser fra landsbyerne – lige indtil der er etableret et samarbejde i form af landsbyråd/lokalråd. Derfor er de tekniske forvaltninger også dem, der nyder mest gavn af at landsbysamarbejderne bliver etableret – og så landsbyerne selv, naturligvis. Det er under alle omstændigheder et plus, at de samarbejdende landsbyer selv bruger tid på at prioritere forespørgsler til kommunen

om indsats, hvad enten det drejer sig om etablering af cykelstier eller om en rundtur til de kommunale områder med græsklipperen. På den måde kan medarbejderne i de tekniske forvaltninger spare en del spildtid, som førhen kunne bruges på at svare fem-ti landsbyer på at, »Nej, vi har ikke afsat penge til det på kommunens budget i år, så det må vente til næste år, men skriv et brev til kommunen om sagen med kopi til os, så skal vi se, om der bliver plads i budgettet..« Med dette tidsbesparende argument vil jeg så plædere for at landsbyerne bliver hjulpet. Selvfølgelig kan man fungere sammen selv, alene, men dem som påtager sig at deltage i sådan et landsbysamarbejde indenfor kommunen, har altid i forvejen en hel del at se til i deres frivillige virke. Hvis de selv skal organisere, betale og effektuere alt samarbejde og arbejdsemner, varer det ikke mange år, før ilden er brændt ud. Der er derfor nogle mekanismer, som det er vældig smart at bruge. Lokalrådstrappen, har jeg kaldt den, fordi man stiger højere i tilfredshed med hvert nyt trin man tager. Det laveste, første trin er at landsbyerne selv gør alt. Det andet trin op ad trappen er, at landsbyrådet får en kommunal kontaktperson tildelt, en venlig, positiv, alvidende person, som man kan ringe til og blive stillet om fra til den helt rigtige at tale med i den situation, man er. Ikke spildtid for nogen med at spørge rundt og vente et øjeblik, bare en, der kan stille videre. Og det skal være en person, som er velvilligt stemt overfor ideen. Ellers er det lige meget. Det tredje trin på trappen er den kommunalt udpegede sekretær. Altså en

‹ 45

person, som i forvejen arbejder i kommunen, og som nu får sat 1-11/2 time af pr. uge til at servicere landsbyrådet med dagsordner, mødeindkaldelse, mødedeltagelse, referatskrivning – og som kan bruges som kontaktperson ved henvendelser på kommunen. Derfor gælder velvillighedskriteriet stadig. Det fjerde trin op ad denne lyksaligheds stige er, når kommunen i sit budget afsætter penge til landsbyrådets arbejde. Det behøver ikke være store penge, men i disse EU tider er det vigtigt, at dem som vil lave udviklingsprojekter også har let til kommunal/offentlig medfinansiering. F.eks. har alle i hele landet har adgang til Artikel 33 midler – men kun når man har offentlig medfinansiering. I den nuværende situation med strukturændringerne i farvandet er det endnu vigtigere både for funktionsdygtigheden i kommende større kommuner, for balancen mellem land og by – og i det hele taget for det lokale demokrati, at der etableres samarbejdsorganer, som kan sikre at landsbyer og landdistrikter bliver hørt. Selv efter sammenlægnin46

gerne vil landsbyer og landdistrikter eksistere, men de vil få sværere ved at finde lydhørhed, med mindre de er nemme at se. Synligheden opnås ved at man slår sig sammen i lokalråd/landsbyråd – og meget gerne med kommunen som initiativtager og lydhør partner i opbygningen af disse samarbejdsfora.

Penge og arbejdsopgaver? Pengene kan fordeles på flere måder. I en del kommuner giver man et beløb (f.eks. 10 kr.) pr. indbygger i landsbyerne til den kontaktforening man samarbejder med lokalt. De penge kan bruges til »det løse«. Desuden er der hyppigt oprettet puljer til fordeling blandt landsbyerne. Landsbyrådet fordeler så selv pengene efter en retfærdighedsnøgle og kriterier for projektnødvendighed, som de selv aftaler. I Års kommune siger man, at man aldrig har opnået så stor tilfredshed med så små penge! De har der et budget for landsbyrådet som svinger mellem 250.000 og 300.000 kr., fordelt som nævnt. Deres eksempel er

spredt over hele landet nu. Projektpenge kan også bare ligge som en del af kommunens budget til hurtig aktivering når/hvis behovet opstår. Det er jo kun landsbyer og landdistrikter, der på denne måde kan fordoble kommunens penge ved at involvere udviklingsfondene for landdistrikter i EU – så længe det varer. Arbejdsopgaverne overfor kommunen kan være at dele en pose penge ud til landsbyprojekter. Det er ikke nok til at give stor tilfredshed, hvis det er den eneste opgave, rådet har. OK, pengene bliver fordelt, men rådene vil generelt hellere involveres i høringer, som kommunen beder om svar på, fordi der er lokale interesser i spil. Og allerhelst vil rådene, at man ved de årlige to-tre møder kan få talt om problemer, ideer og løsninger og projekter, så samspillet med kommunen kan blive reelt og demokratisk/med indflydelse. På den måde sikres balancen imellem land og by.

n 46 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Dialog gav indspark til planlægningen Af Laila L. Pedersen, planlægger, Bramsnæs Kommune Vær med til at skabe helhed og sammenhæng i Kirke Hyllinge! Sådan lød opfordringen fra initiativtagerne til årets sommerworkshop i regi af »Netværk for yngre planlæggere«. 20 unge planlæggere med forskellige faglige baggrunde valgte at tage imod opfordringen og tilbringe fire intensive junidage i Bramsnæs Kommune med fokus på helhedsorienteret planlægning. Det kom der en række inspirerende ideer ud af som kommunen vil tage med i den videre planlægningsproces.

Mellem Roskilde Fjord og Isefjorden i det sydlige Hornsherred ligger Bramsnæs Kommune. En landkommune i hovedstadsregionen – tæt på Roskilde og Holbæk og i overskuelig afstand fra København. Kombinationen af en central placering og rig og afvekslende natur gør blandt andet kommunen til et attraktivt bosætningssted for folk, der sætter pris på grønne omgivelser og samtidig har arbejdssted i Hovedstadsområdet. Væksten i kommunen har særligt sat sit præg på kommunecentret Kirke Hyllinge. Byen er midt i en rivende udvikling, der ikke ser ud til at stoppe. Men samtidig savner byen at blive betragtet i sin helhed, idet byen bærer bræg af knopskydning og enkeltstående løsninger. En højere grad af sammenhæng og kvalitet ville kunne give byen et mærkbart løft, både visuelt og funktionelt. Og med udsigt til en kommende kommunalreform står Kirke Hyllinge næppe over for færre udfordringer i fremtiden. Det er derfor ikke uden grund, at der vil blive sat fokus på Kirke Hyllinge i den kommende kommuneplanrevision. Og heller ikke uden grund, at kommunen straks gav opbakning til ideen om at lade en gruppe unge planlæggere sætte 47 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

fokus på Kirke Hyllinge i et case studie af byudvikling i en dansk landkommune. Udover at give deltagerne i workshoppen mulighed for at arbejde med planlægning og dens problematikker på tværs af faggrupper inden for et konkret afgrænset område, ville kommunen få inspiration og input til det videre arbejde med kommuneplan og en mulig fremtidig lokalplan.

I dialog med borgerne Planlægningen af workshopforløbet foregik i en arbejdsgruppe bestående af frivillige fra netværket og en planlægningsmedarbejder fra Bramsnæs Kommune. Kommunen havde et ønske om, at borgerdialog blev et element i workshoppen for fra begyndelsen at inddrage borgernes synspunkter og samtidig synliggøre og skabe ejerskab til den forestående planlægningsproces. Resultatet blev en ikke helt almindelig idé- og debataften for Kirke Hyllinges beboere og interessenter. På workshoppens første dag blev deltagerne introduceret til kommunen og Kirke Hyllinge via forskellige oplæg samt en guidet bustur. Med dette udgangspunkt samt udstyret med en interviewguide og en stor portion nysgerrighed var deltagerne parate til at møde borgerne samme aften. Målet var dels at indhente lokalviden om Kirke Hyllinge og få en fornemmelse af beboernes præferencer, dels at give de fremmødte en oplevelse.

‹

Til den åbne idé- og debataften på workshoppens første dag kom deltagerne i dialog med Kirke Hyllinges beboere, interessenter m.fl.

Workshoppens 4 formulerede delmål med tilhørende strategier. Til hver strategi findes desuden en række forslag til mulige konkrete initiativer.

Kirke Hyllinge – en hel by

Delmål: Skabe bedre bymiljø i bykernen

Skabe bedre bymiljø i bykernen

Motivation Aftenens arrangement efterlod bestemt det indtryk, at begge dele lykkedes til fulde. I mindre grupper og udstyret med kort, tuscher og skumfiduser i forskellige farver satte borgerne på baggrund af en række konkrete spørgsmål ord og billeder på Kirke Hyllinge og ikke mindst på drømmene for fremtidens Kirke Hyllinge. Det gav workshopdeltagerne masser af stof til eftertanke og lagde flere frø til den videre kreative proces. Og at dømme efter engagementet ved de små borde og de efterfølgende tilbagemeldinger var det ikke en mindre spændende og udbytterig aften for borgerne.

Én vision - flere strategier og initiativer

Tredje skridt var at udarbejde og forberede en powerpoint-præsentation, der på forståelig overskuelig vis præsenterede workshoppens samlede løsningsforslag. Værktøjerne var gode diskussioner, illustrative modeller, figurer og fotos m.m.

erende handelstivt centrum turel arealudnyttelse

Skabe bedre bymiljø i bykernen

ammenhæng og bykernen

Skabe bedre trafikale forhold

orbindelse mellem amle bydele for trafikanter ing af adgang til

Skabe mere socialt og kulturelt liv

ængelighed ng af udvalgte rum ration af funktioner eder til alle ner

Skabe grønne sammenhænge i byen

se af grønne e arealer

Første skridt var at få formuleret delmål til visionen. Dette skete ved at sætte borgernes

Andet skridt var at idéudvikle - at udvikle strategier til de enkelte delmål samt initiativer til at realisere strategierne. Dette foregik ved en »rotationsproces«, også i grupper. Kort fortalt er ideen, at hver enkelt person formulerer en strategi som et spørgsmål, hvorpå de efterfølgende

personer i »rotationen« svarer på tur, det vil sige kommer med forslag til initiativer til den pågældende strategi. Slutproduktet bliver et antal strategier tilknyttet en række mulige konkrete initiativer. Efterfølgende blev udvælges i nye grupper 2-5 strategier med et overskueligt antal forslag til konkrete initiativer.

Visionen: Kirke Hyllinge – en hel by

ning af fremtidig dvikling ng af biologiske

De følgende to dage tog de unge planlæggere fat på at bearbejde de mange input. Visionen var fastlagt til »Kirke Hyllinge – en hel by« og missionen var klar: På tredjedagen skulle workshopdeltagerne være parate til at præsentere deres ideer og forslag til opfyldelse af visionen over for interesserede borgere og kommunen. At nå til dette punkt involverede flere skridt:

viden og ideer fra den foregående aften ind i en matrix. Ved at kombinere begreberne »nyskabende« og »kendt« med »vanskeligt« og »et« hjælper matrixen til at sortere udsagn og definere, hvad der er mest aktuelt at gribe fat i. I alt 20 delmål formuleret i mindre grupper blev ved denne proces kogt ned til fire, som der kunne arbejdes videre med.

Et eksempel på planlæggernes forslag – her strategi og initiativer til delmålet om at udvikle visuel sammenhæng og identitet i bykernen.

Missionen lykkedes Det var ikke uden en vis stolthed, at gruppen af unge planlæggere på workshoppens sidste dag kunne konstatere, at missionen var lykkedes. De stablede en udstilling på benene med plancher, kort og referater og fremlagde med stor entusiasme deres visionære bud på fremtidens Kirke Hyllinge. De fremmødte gæster studerede og lyttede interesserede og workshopdeltagerne svarede beredvilligt på spørgsmål. Som afrunding på seancen blev gruppens arbejde overrakt til Bramsnæs Kommune repræsenteret ved borgmesteren. 48 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Hvad er Netværk for yngre planlæggere? Netværk for yngre planlæggere er et initiativ fra Dansk Byplanlaboratorium. Det er et fagligt netværk for yngre planlæggere og andre der beskæftiger sig med byernes udvikling. Målet er at skabe rammer for debat og erfaringsudveksling på tværs af uddannelse og jobsituation. Netværk for yngre planlæggere har regionale netværk, der jævnligt afholder arrangementer. Derudover mødes det landsdækkende netværk 2 gange om året til en 1-dagskonference. Det er andet år i træk, at netværket har arrangeret en 4-dages tværfaglig sommerworkshop med udgangspunkt i et planlægningsmæssigt relevant emne. Sidste år gik turen til Brøndby Kommune, hvor kommunens planstrategi var i fokus. Netværket er åbent for alle, og der er altid plads til nye medlemmer.

En spændende proces Kommunen imødeså inden workshoppen arbejdet med spænding. Og efterfølgende kan vi kun konstatere, at det har været en fantastisk spændende oplevelse at have besøg af gruppen af unge planlæggere, der udover (byplan)arkitekter, ingeniører, geografer og antropologer bestod af en sociolog, landinspektør, miljøplanlægger, biolog og landskabsarkitekt. Med de nye øjne har kommunen fået gode indspark til den videre planlægning. Nok er nogle af ideerne vidtløftige og ved første øjekast måske vanskeligt realiserbare – og nok er de resultatet af en ganske kort og intensiv proces. Men det rykker ikke ved ideernes seriøsitet og det, at de udspringer af et engageret og kompetent tværfagligt team. At have været vidne til dette har været en oplevelse i sig selv.

Herfra og videre Det nærliggende spørgsmål er nu: Hvordan kommer kommunen videre med at udvikle kommunecentret – og kommunen i det hele taget - og hvordan skal vi bruge de gode ideer? 49 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Kommunalbestyrelsen i Bramsnæs Kommune vedtog i efteråret 2003 en kombineret planstrategi og strategi for lokal Agenda 21, og i den forbindelse blev det besluttet at revidere den gældende Kommuneplan fra 1997. Planlægningsarbejdet er i sin vorden og omfatter bl.a. et temamøde i Kommunalbestyrelsen om Kirke Hyllinge. Her vil workshoppens arbejde blive præsenteret og indgå i drøftelserne. Derudover er en tidlig involvering af kommunens borgere et af de elementer der bliver lagt vægt på i processen – det vil sige inddragelse før forslaget til kommuneplan offentliggøres. Således forventes der afholdt borgermøder i

begyndelsen af de nye år med udgangspunkt i udvalgte temaer, ligesom der kan blive tale om møder mellem administrationen og lokalområder. Så Kirke Hyllinge vil fortsat have et opmærksomt øje rettet mod sig, og det skal blive spændende at se, hvordan processen ender. Læs mere om workshoppens forslag på Bramsnæs Kommunes hjemmeside www.bramsnaes.dk og om Netværk for Yngre planlæggere på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside www.byplanlab.dk. Spørgsmål kan rettes til Laila L. Pedersen på l.l.pedersen@bramsnaes.dk. n

VEJFORUM

1. - 2.

d e c e m b e r

2 0 0 4

Nyborg Strand Velkomst: v/ Formanden for Vejforum, vicedirektør Per Clausen, Vejdirektoratet v/ Trafikminister Flemming Hansen v/ Direktør Thomas Møller Thomsen, FDM v/ Pastor Kathrine Lilleør v/ Jette Kastoft, VEJ-EU. Uddeling af VEJ-EU´s Jubilæumslegat Indlæg inden for hovedemnerne:

Workshops inden for hovedemnerne:

Vejforvaltning Drift Trafikafvikling Trafikplanlægning Trafiksikkerhed

Drift Vejforvaltning Støj

Se hele programmet for indlæg/workshops på www.vejforum.dk

HOLD ÅRS- ELLER ERFAMØDE I FORBINDELSE MED VEJFORUM Eksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum.

t g l o s d U

Betaling for deltagelse

Alle skal betale for at deltage i Vejforum - også udstillere, foredragsholdere og workshopholdere. Foredragsholdere og workshopholdere deltager dog gratis den dag indlægget/workshoppen holdes.

Tilmelding efter 1. oktober 2004:

1 dag 2 dage

1.800,- kr. 3.400,- kr.

Tilmeldingsfrist 12. november 2004

T I VEJSEK

OREN

Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, frokost og kaffe/te. 800,- kr. Overnatning i enkeltværelse Ønsker du at dele værelse med en kollega, er prisen pr. seng 520,- kr. 1.175,- kr. Overnatning på Hotel Hesselet 500,- kr. Festmiddag Yderligere info og tilmelding på Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

www.vejforum.dk

Databehandling af trafiktællinger Af Lene Ridal, Vejdirektoratet Afløseren for KommuneMastra, kMastra, blev sat i drift på internettet den 17. maj.

ningen til nøgletal sker med de bedst egnede faktorer. Men man kan også lade kMastra klare det selv.

Hjælp og support »Bagmændene« for udviklingen var først og fremmest de mange aktive brugere i kommunerne. De har flittigt indmeldt deres ønsker om ændringer og forbedringer til forgængeren fra år 2000, KommuneMastra, som er et værktøj til efterbehandling og opregning af trafiktællinger. Dernæst de kommunebrugere, som deltog meget aktivt i et seminar i vinteren 2003, hvor udviklingen af kMastra, var på programmet (se Stads & Havneingeniøren, maj 2004). Sidst, men ikke mindst, har Mastra-programmørerne lagt en hel del hjerteblod i udviklingen, så ønskerne kunne omsættes til virkelighed.

Hvad kan kMastra? kMastra kan alt det, KommuneMastra kunne. Plus lidt mere. Programmet ligger på Internettet, så al vedligeholdelse, installation og opdatering, foretages af Vejdirektoratet. Man mailer blot sine datafiler til programmet, som automatisk opregner data til en række nøgletal (f.eks. årsdøgn, gennemsnitshastighed og Æ10-tal) med samme faktorer, som benyttes af amterne og Vejdirektoratet. Man kan altså sammenligne sine resultater med de andre vejbestyrelsers. Uanset hvornår der er talt, og hvilket apparat, der er talt med. Så snart filerne er blevet behandlet modtager man en svarmail med link til resultaterne. Men man kan selvfølgelig til enhver tid (og fra ethvert sted – det klarer Internettet) udskrive de rapporter, man ønsker. Også til næste år eller året 50

efter. Data opbevares nemlig sikkert og godt i kMastra. Rapporttyperne findes for øvrigt i stor mængde. Faktisk så mange, at en af nyhederne er, at man lige kan vælge at se rapporterne som eksempel, inden man printer dem. Det er praktisk hvis man f.eks. har brug for gennemsnitshastigheden og morgenspidstimen, men ikke helt kan huske, om det er i årsrapporten, tallene står. Man kan også vælge at danne udtræk som Excel-filer, hvis man skal arbejde videre med tallene. Eller vælge at danne et VEJMAN-udtræk, hvis man er VEJMAN-bruger.

Valgfrihed Man tæller og man tæller. Men det er jo ikke nok. Man skal også huske, hvor det er, man har talt. Det klares i kMastra via registrene. Her er en anden af nyskabelserne. Man kan vælge hvor mange og hvilke målinger, man vil have vist i startskærmen. F.eks. kan man få kMastra til at vise de målinger, man mangler at stedfæste eller vælge trafiktype på, så man hurtigt lige kan få klaret det. Men man kan også vælge at få vist de senest indlæste filer i stedet, hvis man hellere vil det. Fortryder man sit valg kan man blot vælge om igen. Man kan vælge at overføre sine resultater til den landsdækkende Nøgletalsdatabase, hvor alle Mastrabrugere kan se hinandens nøgletal helt tilbage fra 1993. Men man kan også vælge at lade være. Eller at udelade enkelte steder. Man kan vælge trafiktype, så opreg-

Det med valg af trafiktyper er nyt for mange brugere. Så det får man selvfølgelig hjælp til i kMastra. Lige som man kan få hjælp til så meget andet. Enten i programmet eller via telefon- eller mailsupporten, som er bemandet i kontortiden. Supporten har altid hørt til Mastras stærke sider og Internettet gør det muligt, at supporten »kan kigge med over skulderen«, hvis det ønskes. En mulighed der for øvrigt også benyttes til interaktiv introduktion til nye brugere, så de kommer godt i gang.

Brugervenlighed Med så udstrakt tilbud om hjælp skulle man tro, at Mastrahjælpen er travlt optaget hele dagen. Men det er faktisk ikke tilfældet. For brugervenligheden i Mastraprodukterne er vægtet meget højt. Især i kMastra, hvor brugerne ikke nødvendigvis benytter programmet hver uge – eller måned.

Intro-dag Når man skal til at arbejde i et nyt program er det rart med lidt vejledning og gode fif i starten. Derfor blev der afholdt INTRO-dag allerede den 18. maj. Efter en grundig introduktion til ændringer og nyheder, fik deltagerne mulighed for at afprøve den ny viden på egne data. Som vi allerede er forvænt med i Mastraprojektgruppen, var deltagerne både meget aktive og positive, så det blev »en lærerig, men hyggelig dag«, som en af deltagerne sagde, da dagen var slut. n 50 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Der Pott Kocht! Ruhr - en gang Europas industrielle centrum med baggrund i store forekomster af kul og jernmalm, men lagt øde af den industrielle udvikling. Der Pott Kocht – gryden – Ruhr-distriktet - er kommet i kog igen, og bobler af byggeaktiviteter og kulturtilbud. Det fik deltagerne i KTCs studietur et godt indblik i.

Paul Børling, SBS, fortæller om Düsseldorf

KTCs studietur 2004 gik til Ruhrdistriktet, den såkaldte IBA Emscher Park. IBA betyder Internationale Bauausstellung og Emscher er en biflod til Rhinen. Byggeudstillingen havde en funktionsperiode på 10 år fra 1989 til 1999, og formålet var at omdanne gamle nedlagte industri- og havneområder til levende erhvervsog boligområder og at få skabt nye jobs i stedet for de mange hundredtusinder der forsvandt. Det er lykkedes over alt forventning. I 10 års

perioden er gennemført 120 projekter og investeret 20 mia. kr. i området og skabt en ny optimisme. Og der var mange flotte og spændende løsninger på alt fra grønne boligområder, rekreative områder på gamle industrianlæg, havneomdannelse, byggerier af arkitekterne Frank Gehry og Norman Foster, og til museer. På de næste sider kan læses om et par af de temaer som indgik i turens program. I næste nummer omtaler vi yderligere et par temaer fra turen, og afslører vinderen af den fotokonkurrence som indgik i turen. Studieturen havde omkring 40 deltagere, en god blanding af politikere, embedsfolk og rådgivere. Turen var planlagt og guidet af SBS ved projektleder, arkitekt Paul Børling, der med sikker hånd førte turdeltagerne igennem det meget intensive og spændende program. mna Jensen og Bille, Roskilde, på motivjagt

51 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Der Pott Kocht! Havnen i Duisburg

nelsesområde er en nyanlagt havnepark. »Garten der Erinnerungen« er udformet af Dani Karavan. Landskabsarkitekten har arbejdet begavet med fragmenter af de oprindelige industristrukturer. Hovedstien er belagt med stumper og stykker af gamle belægninger, et par trappetårne fra ældre industribyggerier står ensomt tilbage, søjler og dragere fra en lagerhal danner et rum for optræden og beplantningen har en råhed over sig, der tilsammen giver rum for erindringen om det industrilandskab der på godt og ondt skabte området. Mere Frank Gehry

Duisburg industrihavn I Duisburg ligger verdens største indlandshavn. I mere end 150 år har denne havn haft enorm betydning for varedistributionen i hele Rhurdistriktet. Men her, som de i de fleste andre havnebyer, er de ældste havneanlæg blevet overflødige, og en omdannelse til bynære funktioner er i gang. Et byudviklingsselskab ligeligt ejet af kommunen og delstaten Nordrhein-Westfalen udskrev i 1991 en arkitektkonkurrence for et 89 ha. stort område af havnen, der grænser op til bymidten. Norman Fosters tegnestue vandt konkurrencen og fik overdraget opgaven med at udarbejde en masterplan. Selve omdannelsesprojektet er forholdsvis traditionelt. Der er anlagt en ny dæmning, der opstemmer vandspejlet i den inderste del af havnebassinet. Vinkelret på dette er udgravet tre nye mindre kanaler. Langs det oprindelige bassin er pakhuse og andre havnerelaterede bygninger istandsat til kontor- og kulturelle formål. Nye kontorbyggerier er der også blevet plads til her, mens der langs de nye kanaler er opført ca. 400 nye boliger. Det bedste element i dette omdan-

Mediehavnen i Düsseldorf Allerede i 1976 besluttede bystyret i Düsseldorf at flytte de traditionelle havnefunktioner fra det centrale havnebassin, der ligger i forlængelse af den mere end to kilometer lange Rhin-promenade. Det tog dog sin tid at beslutte hvad der skulle være i stedet. Først i midten af 80’erne blev det formuleret, at området skulle udvikles til et mediecentrum. D.v.s. lokalisering for virksomheder i medie- og IT-branchen, o.l. Den lokale TV-station viste vejen med et tidstypisk studieog administrationshus. Frank Gehry er imidlertid fyrtårnet i området, idet et kontorkompleks bestående af tre selvstændige byggerier i hans velkendte skulpturelle former blev det første kvalitetsbyggeri på kajen. Det er dog ikke kun Gehry der tegner den arkitektoniske kvalitet i havnen. En del ældre pakhuse o.l. er sat forbilledligt, og sine steder også ganske overraskende i stand. Og så er her fine arbejder af bl.a. Steven Holl, David Chipperfield, Fuminiko Maki og Wiliam Alsop, foruden en række af Tysklands bedste arkitekter. Området er ikke fuldt udbygget, så der er plads til adskilligt mere byggeri.

Frank Gehrys kontorbyggeri på havnen i Düsseldorf

Tekst: Paul Børling Foto: Michael Nørgaard

Gasometer i Oberhausen

længst tømt for sit oprindelige indhold, og i stedet er skabt et enestående rum, ca. 100 meter højt og 67 meter i diameter. Her arrangeres én udstilling om året (fra maj til oktober). Fælles for de skiftende udstillinger er den helt fantastiske måde rummet udnyttes på. Det er svært at beskrive, men yderst overrumplende at opleve. Og så er der udsigtsplatforme på beholderens top. Stedet er blevet en gigantisk succes. Siden åbningen i 1995 har mere end 21/2 million besøgende været forbi det eventyrlige sted, som nu anvendes som magnet for opførelsen af et nyt bycenter i Oberhausen. n

Mange steder erklæres ved en byomdannelse at der skal satses på arkitektonisk kvalitet. Få steder er det lykkedes så overbevisende som i Düsseldorf!

Nye funktioner i nedlagt erhvervsbyggeri I tusindvis af erhvervsbyggerier er blevet overflødige i takt med, at industrien er ophørt i Ruhrdistriktet. Meget er nedrevet og har enten givet plads for nybyggerier eller rekreative funktioner. Men de fleste af de bedste anlæg er blevet bevaret. Nogle er indrettet til museer, hvor historien omkring de specifikke anlæg anskueliggøres (f.eks. minemuseet Zeche Zollern og industrimuseet i Oberhausen), og andre er indrettet til forskellige former for publikumsrettede, kulturelle formål (teater, koncerter, udstillinger, o.l.). De bedste eksempler på dette har allerede opnået stor anerkendelse udover Ruhr-områdets grænser.

Designcenteret i Zeche Zollverein Et af de flotteste mineanlæg i Europa er Zeche Zollverein i Essen. Dette store anlæg blev taget i brug i 1932 som en af verdens mest moderne og effektive miner. Den hypermoderne teknik afspejler sig i arkitekturen, der er et stramt modernistisk bygningskompleks, tegnet af de Bauhausinspirerede arkitekter Schupp & Kremmer. Nu bliver stort set hele bygningskomplekset anvendt til kontorformål, udstillinger, atelierer, restaurant, o.l. Og så har Norman Foster indrettet Nordrhein-Westfalens designcenter her. Et center der både rummer undervisning og udstillinger. Hele komplekset er optaget på Unescos liste over verdenskulturarv-anlæg.

Gasometer i Oberhausen Et andet godt eksempel på genbrug af erhvervsbyggeri er den store gasbeholder i Oberhausen. Beholderen er for

Minemuseet i Zeche Zollern

Risiko for millionspild på fiberoptik Af Henrik Mütze, adm. direktør, Enlight A/S Millionspild og alt for ringe fremtidssikring. Det er desværre vilkårene for den hastigt voksende udbygning af fiberoptiske netværk i Danmark. Der mangler fokus på design og planlægning af infrastrukturen, hvis den nødvendige udbygning skal blive en succes. Tendensen er desværre den, at dette fokus er en mangelvare i dag.

Hvad er bedst?

Fokus på pris ikke nok

Problemet springer tydeligt i øjnene, når man læser den seneste it- og telepolitiske redegørelse. Den beskriver regeringens ’bedst og billigst’-politik. Mens forfatterne klart og tydeligt definerer, hvad der er billigt, stikker de hovedet i busken, når ordet ’bedst’ skal defineres. De kunne eksempelvis vælge at fokusere på design og planlægning, som er en af de bedste muligheder for at sikre kvalitet. Når der leveres fiber til hjemmet, sker der nemlig det, at netværksinfrastrukturen bliver enormt detaljeret – og det i sig selv stiller krav til design, som hidtil har været en mangelvare. Billedligt talt bestod det fiberoptiske netværk i Danmark førhen af store motorveje og nogle enkelte hovedveje. Nu handler det om at skabe det vidtforgrenede netværk af biveje – ud i de enkelte bykvarterer, ud til de enkelte husstande. Det store spindelvæv af kabler bliver så omfattende, at man ikke længere kan sige, at det kræver X kilometer kabel. Det stiller altså helt naturligt nye krav til design og planlægning, at der nu er basis for at placere en fiberoptisk tilslutningsmulighed til de knap 2,5 mio. danske husstande.

Allerede i dag er man i gang med at forberede nedgravningen af fiberoptiske kabler ud til hjemmene. Det er godt, for det giver langt om længe de danske borgere muligheden for reelt højhastighedsbredbånd. Desværre bliver der ofte tænkt kortsigtet, og udelukkende fokuseres der på pris og kvantitet. Virkeligheden er, at både bedst og billigst kan imødekommes: Når der f.eks. skal lægges kabler ud i et villakvarter, giver det sig selv, at der er tale om et langt større antal kabler, samlinger og forgreninger, end man tidligere har gjort brug af. Men hvor mange? Og hvor lange kabler? Hvis selve designog planlægningsdelen mangler, risikerer man – netop på grund af de mange mindre dele – at bruge for mange penge på lidt for lange kabler, fordi overblikket mangler. Og et andet eksempel: Når villakvarteret udbygges med endnu flere husstande, er kablerne og kabelrørene så overhovedet gearet til at håndtere en senere udvidelse? Eller skal et helt nyt og omkostningsfuldt anlægsarbejde iværksættes til den tid?

Henrik Mütze

Det er kompliceret, men vigtigt at fokusere på, fordi det er omkostningsfuldt at lave gravearbejde. Som køber af kabelydelserne må man ikke nøjes med at forhøre sig om, hvorvidt kablerne, forgreningerne og de andre elementer i et kabelarbejde i sig selv er billige. For enhedsprisen siger alligevel ikke noget, hvis der alligevel bliver indkøbt for lidt eller for meget.

Forskningen fokuserer på design Rundt omkring begynder man at få øjnene op for vigtigheden af design og planlægning. Etableringen af et institut på Aalborg Universitet, som forsker i dette emne, er et godt eksempel. Men det er ikke nok. Vi skal tænke det igennem, hver eneste gang vi planlægger at nedgrave nye fiberoptiske kabler. Ellers ser vi store tabere – såvel virksomheder som forbrugere – om ganske få år. n 54 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Bredbånd til nordjyderne

Hurtigt bredbåndsnet til Sønderjylland Energi Danmark ESS investerer 15 mio. kr. i bredbåndsnet og skal nedgrave 60 kilometer fiberkabel fra Fynshav til den sønderjyske motorvej. Om blot seks måneder vil de første erhvervsvirksomheder og private husstande kunne koble sig op på det nye sydøstjyske bredbåndsnet. Prisen bliver op til 15 - 20 procent lavere end de løsninger, som teleselskaberne leverer i dag. Det bliver resultatet af den beslutning, som en enig bestyrelse i Energi Danmark ESS har truffet. Energiselskabet investerer 15 mio. kr. i opbygningen af et sydøstjysk bredbåndsnet, hvor der bliver mulighed for at vælge forbindelser med hastigheder fra 512/512 kbit/s og helt op til 9,2/9,2 Mbit/s. ESS’ beslutning betyder, at man i løbet af kort tid begynder nedgravningen af et 60 kilometer langt optisk fiberkabel fra Fynshav via Augustenborg og Sønderborg til den sønderjyske motorvej. Dermed sikrer ESS sig samlet rådighed over et back-bone net på 120 kilometer på langs og tværs af forsyningsområdet. Energi Danmark ESS er et kundeejet selskab, der leverer el, rådgivning og andre serviceydelser til den østlige del af Sønderjylland. ESS forsyner et område på ca. 1.800 km2 med mere end 200.000 indbyggere svarende til 87.000 kunder. ESS er et andelsselskab, hvor de 87.000 kunder alle er andelshavere. Pressemeddelelse fra Energi Danmark ESS

55 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Bredbånd på Fyn Fyns Amt, Odense Kommune, Svendborg Kommune og TDC Erhverv indgik den 7. november 2003 aftale om at anlægge en fiberbaseret højhastighedsløsning, der tilbydes samtlige kommuner i amtet. Den 1. januar 2004 er TDC Erhverv begyndt at nedgrave flere hundrede kilometer fiberkabel. Ni måneder senere får alle kommuner, virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende på Fyn efter planerne mulighed for at få tilbudt en 100 Mbit bredbåndsforbindelse. Læs mere på: http://www.bredbaandfyn.dk. Bredbåndsnettet retter sig i første omgang primært mod offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder, der har en struktur med flere adskilte enheder, der skal sammenbindes med datakommunikation. Planen er, at der i byområderne bliver maksimalt 500 m fra potentielle erhvervskunder til leverandørens access-net. Uden for byomåderne sker den videre udbygning i takt med efterspørgslen, men således at alle i den fynske region kan få leveret 100 Mbit forbindelser inden for tre måneder fra bestillingstidspunktet.

Samtlige nordjyder skal have tilbudt hurtige internetforbindelser inden 2010. Det var ligeledes en af målsætningerne for Det Digitale Nordjylland, og den private udbyder, Worldonline, det nuværende Tiscali, proklamerede i 2000, at Nordjylland ville være dækket inden for et år eller to. Projektet gik imidlertid i stå. Amtets økonomiudvalg regner derfor med at sende en plan ud til efteråret, hvor antenneforeninger, teleselskaber og elselskaber kan byde ind på opgaven. Kilde: Nordjyske Stiftidende

NESA - Tv, telefoni og internet smelter sammen 2000 udvalgte kunder i NESAs område får i første omgang tilbud om at trække et lysledende fiberoptisk kabel direkte ind i husstanden. Det fiberoptiske kabel er uden sammenligning den hurtigste kommunikationsform, da data bliver formidlet med lysets hastighed. Nesa Fibernet er nøglen til markedets hurtigste internetforbindelse, billig digital telefoni og fleksibelt fjernsyn. 550 beboere i Herlev har som de første sagt ja tak til Nesas tilbud. Nu udvider Nesa indsatsen og henvender

Miljøkurser

Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................02. .....nov. Den administrative vandløbsmedarbejder 2004 ...............................10.-11. .....nov. Analyse og optimering af afløbssystemers kapacitet .....................15.-16. .....nov. Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak ...................................16.-17. .....nov. Analyse af spildevand ...............................................................................15.-17. .....nov. Spildevandstilladelser ...............................................................................18.-19. .....nov. Mikroskopering af aktiv slam.................................................................22.-24. .....nov. Nye regler for miljøtilsyn, godk., gebyrer og retssikkerhed..................23. .....nov. Grundlæggende hydraulik.......................................................................29.-30. .....nov. Praktisk drift af afløbssystemer.............................................................06.-08.......dec. Landzoneadministration ..................................................................................06.......dec. Udbud af kloakopgaver .............................................................................07.-09 ......feb. Virksomhedstilsyn og administration ...................................................08.-09 ......feb. Planloven i praksis .....................................................................................22.-23. ......feb. Håndtering af jord - flytning, genanvendelse, deponering..........24.-25. ......feb. Miljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar. Administration af kloak.............................................................................07.-08 .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Fremtidig opgaveplacering på naturog miljøområdet Sådan ser hovedpunkterne i aftalen om naturog miljøområdet ud: • Strandbeskyttelseslinie og klitfredning varetages fremover samlet i staten på grund af opgavernes nationale karakter. • Vedligehold af vandløb og myndighedsopgaver i forhold til vandløb samles i kommunerne. • Hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven samles i kommunerne. Tilsynet med alle kommunale spildevandsudledninger og de kommunale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotentiale, vil blive varetaget af staten. • Tilladelser til klapning efter havmiljøloven fordeles, så kommunerne får ansvaret for tilladelser inden for territorialfarvandet, mens staten får ansvaret for tilladelser uden for territorialfarvandet. • Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttel-

sig til beboere i et bredere geografisk område. Nesas net er åbent for forskellige udbydere, og firmaet leverer ikke selv indhold til nettet. Det er en afgørende forskel i forhold til konkurrenterne. Åbenheden vil betyde, at såvel store, kendte udbydere og mindre, eksperimenterende iværksættere vil kunne konkurrere frit om at tilbyde de bedste services til de laveste priser. www.nesa.dk 56

•

seslinier, bortset fra strandbeskyttelseslinien, samt regler om offentlighedens adgang, herunder tilsyn og håndhævelser, vil blive varetaget af kommunerne. Den overordnede planlægning på Natura2000 områderne og vandområdet placeres i staten. Ansvaret for opgaverne efter jordforureningsloven placeres i kommunerne og i regionerne. Staten vil dog i særlige tilfælde (Cheminovalignende sager) kunne ændre regionernes prioritering og står for påbud og tilsyn med visse virksomheder. På råstofområdet får kommunerne ansvaret for tilladelser, tilsyn, håndhævelse, mv. Regionerne varetager kortlægning af råstofforekomster og udlægger råstofindvindingsområder på land. Ansvaret for den nationale overvågning af naturog miljøtilstanden vil blive varetaget af staten. Der etableres en kvalitetsstyringsordning for den kommunale opgavevaretagelse på naturog miljøområdet.

Se hele aftaleteksten på www.mim.dk

Miljøsamarbejde på tværs af Øresund 13 sjællandske og fire skånske kommuner går sammen om nyt miljøsamarbejde, der skal tilbyde små og mellemstore virksomheder gratis rådgivning De rød-hvide farver blandes med de blågule i et nyt miljøsamarbejde på tværs af Øresund. 13 sjællandske og fire skånske kommuner er gået sammen om et koordi-

neret tilbud til små og mellemstore virksomheder, som gratis kan få hjælp til at få styr på udledning af spildevand, affaldshåndtering, energibesparelser eller indsamling af viden om virksomhedens miljøforhold. Det dansk-svenske samarbejde MiljøVis går ikke alene ud på at forbedre miljøet, men sigter også mod, at virksomhederne kan spare penge og forbedre deres markedspositioner. – Arbejdet i MiljøVis tager udgangspunkt i virksomheders dagligdag, og medvirker til at løse netop deres specifikke miljøproblemer. I projektet vil der blive tænkt i løsninger, som er praktisk anvendelige for den enkelte virksomhed, fortæller Ølstykke Kommunes miljømedarbejder, Henning Leth, i en pressemeddelelse. MiljøVis skal vise, at for eksempel elregningen bliver mindre, mens virksomheden mindsker CO2-udledningen, eller at affaldsudgifterne falder ved sortering af jern, pap, papir og plast til genanvendelse. Ud over den konkrete bistand til de deltagende virksomheder bliver der også udarbejdet en række miljøvejledninger til udvalgte brancher, der holdes fyraftensmøder og temadage om forskellige miljørelaterede emner. Og der etableres faglige netværk for at sprede viden om de gode løsninger. De deltagende kommuner forventer, at projektet vil give en unik mulighed for at udveksle erfaringer, udvikle kompetencer og styrke dialogen med virksomhederne. MiljøVis vil løbende være åbent for nye kommuner. Projektet administreres af konsulentfirmaet PlanMiljø, som sammen med kommunale medarbejdere vil stå for miljørådgivningen af de danske virksomheder. På den anden side af Øresund vil virksomhederne blive bistået af konsulentfirmaet TEM. På projektets hjemmeside www.miljovis.org kan virksomhederne finde gode eksempler, konkret informati-

on, værktøjer og nyheder på miljøområdet. Kilde: www.kl.dk

KL rådgiver om kommunesammen lægninger KL har udviklet en række redskaber til kommunerne til brug for gennemførelsen af kommunesammenlægninger. Disse redskaber er udviklet på baggrund af de eksisterende erfaringer med kommunesammenlægninger – og vil blive opdateret løbende. Via denne sektion er der adgang til KL's procesguide og de forskellige temaguider samt notater, artikler, lovgrundlag m.m., som har fokus på gennemførelsen af kommunesammenlægninger. Ny samlet sektion om kommunalreformen på kl.dk: KL's informationer om kommunalreformen er nu blevet samlet på www.kl.dk/kommunalreformen. Hvis man vil have samtlige informationer om KL's arbejde vedr. kommunalreformen kan man tegne abonnement på www.kl.dk/kommunalreformen kilde:www.kl.dk

Nu starter opgøret med en overset strømsluger Kun 10 pct. af alle nye pumper i landets 1,6 mio. villaer og rækkehuse er tidssvarende. Det bliver der gjort noget ved nu, hvor Elsparefonden og VVS-branchen sammen søsætter en kampagne, der skal sikre et gennembrud for de nye, elbesparende pumper. Husejere, der i dag får opsat en traditionel cirkulationspumpe, kan se frem til unødvendige udgifter. Uden at gøre meget væsen af sig bruger en lille, traditionel pumpe næsten lige så meget strøm som en vaskemaskine, hvis man ser på et års forbrug. Ved skift til en elspare56 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

pumpe er der ofte en besparelse på 25-50 pct. at hente på strømforbruget. Det svarer til en årlig besparelse på ca. 200-400 kr. – og endnu mere, hvis den gamle pumpe har været uforholdsmæssig stor. Besparelsen er hovedbudskabet i den fælles kampagne fra Elsparefonden og VVSbranchen (pumpeproducenter, grossister og installatører). Kampagnen har som målsætning at øge sparepumpernes markedsandel fra 20 til 70 pct. i løbet af de næste tre år.

144 mio. kr. til forbedring af virksomhedernes miljøforhold Dansk erhvervsliv vil i de kommende fire år få tilbageført i alt 144 mio. kr. til vigtige miljøformål. Pengene stammer fra virksomhedernes CO2-afgifter, som siden vedtagelsen af Energipakken i 1995 er blevet tilbageført til erhvervslivet. Gennem den nye Virksomhedsordning målrettes midlerne til områder, hvor Miljøministeriet vurderer, at der vil være behov og muligheder miljømæssigt for danske virksomheder i de kommende år. Virksomhedsordningen bygger bl.a. på anbefalingerne fra Virksomhedsudvalget, hvor virksomheder, stat, amter og kommuner sammen har kortlagt mulighederne for at forenkle den miljømæssige regulering af virksomhederne. Virksomhedsudvalget pegede bl.a. på behovet for at udvikle, forbedre og forenkle rammebetingelserne for virksomhedernes miljøarbejde. »Med den nye ordning får vi sat skub i løsningen af en række konkrete, vigtige miljøopgaver. Der kanaliseres betydelige beløb til f.eks. kemikalie-, affalds- og vandområdet. Pengene vil bl.a. gøre det nemmere for virksomhederne at leve op til 57 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

kravene som følge af REACH, EU’s nye kemikalielovgivning og Vandmiljøplan III.« »Konkrete muligheder for miljøforbedringer vil blive undersøgt, f.eks. i form af miljøvenlig teknologi. Det kan eksempelvis være nye teknologier til nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald eller udvikling og afprøvning af alternativer til stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed. F.eks. miljøvenlige kølemidler til bl.a. supermarkedernes kølediske, så Danmarks udslip af drivhusgasser reduceres. Virksomhedsordningen vil også understøtte regeringsinitiativer som f.eks. affaldsstrategien og serviceeftersynene i affalds- og vandsektoren. I sidste ende betyder det, at vi markant understøtter virksomhedernes miljøindsats,« siger miljøminister Connie Hedegaard. Kilde: www.mim.dk

Startskud til en lokal Støjhandlingsplan for Folehaven Folehaven i Valby er én af Københavns mest støjbelastede gader. Derfor vil Københavns Kommune udarbejde en lokal støjhandlingsplan for Folehaven i samarbejde med de lokale borgere. - Vi har bevilget i alt 3,5 mio. kr. til Folehavens støjhandlingsplan. Det er desværre ikke nok til at sænke støjen langs hele Folehaven, men alligevel nok til at vi kan realisere enkelte konkrete tiltag. Samtidig er det meningen, at støjhandlingsplanen skal pege fremad med forslag til løsninger for hele Folehavestrækningen, siger Københavns miljøborgmester Winnie Berndtson (S). Den lokale støjhandlingsplan vil blive til i et samarbejde mellem kommunens planlæggere, lokale beboere og andre interessenter i området. Støjhandlingsplanen skal komme med forslag til, hvordan støjbelastningen af området kan begrænses.

Vejforum 2004 har lukket for tilmeldingerne.

Netop nu er kommunen ved at etablere en lokal følgegruppe, og vi opfordrer derfor alle med interesse til at deltage. Der forventes at blive afholdt to borgermøder undervejs samt 4-5 møder i følgegruppen. Når der ligger et gennemarbejdet og drøftet forslag til en støjhandlingsplan, skal de konkrete tiltag realiseres, der kan gennemføres for de 3,5 mio. kr., som er sat af. De konkrete tiltag forventes gennemført inden udgangen af 2005.

Støj - Hvad gør Vejdirektoratet? Vejdirektoratets indsats for at reducere antallet af støjbelastede boliger fokuserer på: • støjdæmpning langs eksisterende veje • støjdæmpning i forbindelse med nyanlæg/udvidelser af veje • forskning, udvikling og formidling.

I 2004 er følgende projekter i gang: • Etablering af ni meter høj støjvold, der skal dæmpe støjen fra Køge Bugt Motorvejen mellem Mosede Landevej og Greve Centervej. • Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen har afholdt en Støjmesse den 22. oktober, hvor udveksling af viden skal inspirere lokale myndigheder til konkrete tiltag mod vejstøj. • Vejdirektoratet bygger støjskærme i Maribo og Gentofte. • Vi er i gang med forsøg med støjdæmpende belægninger på Køge Bugt-motorvejen ved Solrød. • I efteråret færdiggøres en landsdækkende støjkortlægning på statsvejene. Kortlægningen skal ligge til grund for, hvilke støjbekæmpende projekter, der skal sættes i værk frem til år 2010. • Anlægsarbejderne til udvidelsen af Motorring 3 ved 57

København forventes i gang i foråret 2005. Der skal opføres ca. 18 km støjskærme, hvilket vil medføre en generel forbedring af støjforholdene. • Vejdirektoratet har i år indgået en aftale om et forskningssamarbejde med hollandske kolleger. Samarbejdet drejer sig om støjdæmpende asfaltbelægninger - et område, hvor både Danmark og Holland er på forkant. Kilde:www.vd.dk

Byplanprisen 2004 til Trekantområdet På det 54. Danske Byplanmøde i DGI-byen i København modtog borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart, som formand for Trekantområdet Danmark, den 30. september Byplanprisen 2004. Prisen blev tildelt for Trekantområdets arbejde med byudviklingen, som er mundet ud i den fælles plan »Hovedstruktur for Trekantområdet 20032014«. Den blev endeligt vedtaget i de 8 byråd i Trekantområdet i maj-juni i år. Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune eller anden myndighed, som har gjort »en særlig indsats for gennem planlægning at fremme kvaliteten i de fysiske omgivelser, byerne og landskabet«. Prisen er indstiftet af Akademisk Arkitektforening og Dansk Byplanlaboratorium. »Det er et gevaldigt skulderklap til kommunerne i Trekantområdet at få denne nationale udmærkelse som Byplanprisen er«, udtalte Steen Dahlstrøm i sin takketale. »Det har været et langt og sejt træk at nå til en fælles strategi for udviklingen i hele Trekantområdet og få den udmøntet i en bindende plan. Men det har været anstrengelserne værd, og nu skal planen så være med til at få realiseret visionen om at skabe den åbne grønne storby«. 58

I motivationen for prisuddelingen lægges der vægt på såvel processen i planens tilblivelse – hvor politikere, planlæggere og offentligheden har formået at spille fint sammen, samt selve planens faglige indhold - hvor det er lykkedes at frembringe en gedigen plan, der kan være med til at forme visionen om den åbne grønne storby. Planen dækker de 8 kommuner – Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle – som udgør Trekantområdet Danmark. Planen tager udgangspunkt i de 8 bysamfund og deres videre udvikling som et sammenhængende byområde med over 230.000 indbyggere. Planen understreger også det grønne element i form af værdifulde landskaber, rekreative områder og natur, som binder den grønne storby sammen. Planen er vedtaget i de 8 byråd og udgør den formelle hovedstruktur i kommunernes kommuneplan. Kilde: www.fredericiakommune.dk

Miljøminister til kamp mod EU Danmarks nykårede miljøminister Connie Hedegaard (K) kalder til kamp mod EUs harmonisering, der skal tvinge danske myndigheder til at opgive forbud mod stærke drivhusgasser fra 2006. »EU er ikke sat i verden for at chikanere lande, der er nået længere miljømæssigt,« siger Connie Hedegaard til Ritzaus Bureau. Hun vil på et miljøministermøde i EU i oktober forsøge at finde et blokerende mindretal, så Danmark ikke bliver tvunget til at udvande sine regler. De danske forbud, der blev vedtaget i 2002, retter sig mod de tre enormt potente industrigasser HFC, PFC og SF6 og gælder fra 2006. Sverige og Østrig har lignende lokale forbud. Gasserne er omfattet af FNs Kyoto-aftale, så hvis de

danske regler forringes, vil det blive endnu sværere for os at nå målene i klimaprotokollen om at begrænse udslippet af drivhusgas med 21 pct. Kilde: www.tv2.dk

KTC nyt Runde dage I november kan følgende fejre: 50 år 29.11 Forvaltningschef Johan Stadil Petersen Hedensted Kommune 60 år 11.11 Forvaltningschef Steen Faurbye Ulfborg-Vemb Kommune 70 år 08.11 William Wegge Tidl. Fakse Kommune

Nye medlemmer 26.08 Teknisk direktør Erik Brown Frandsen Farum Kommune 01.09 Entreprenørchef Bjarne Freund-Poulsen Bornholms Regionskommune 14.09 Virksomhedsleder Thomas Boe Allerød Kommune

se om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke - udvidelse af pant- og indsamlingssystemet Udkast til nye energibestemmelser i bygningselementerne Lovforslag om ændring af en række miljølove (ændring af håndhævelsesregler mv., herunder som opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet (INSPIRE) KOM 2004 516 endelig Kommentarer til vejledning i differentieret tilsyn/benchmarking projekt Økonomien i cross compliance Vejledning om markstakke Ændring af lov om autorisation ved el og vvs-arbejder Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligen AT-vejledning om gravearbejde Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv.

KTC Viden Center Status på KTC Viden Center d. 1. oktober 2004 Antal brugere: 4703 Antal dokumenter/afsnit pr. 1. oktober: 873 Antal personer tilmeldt Kompetencenettet: 905 n

20.09 Direktør Lars P. D. Rasmussen Miljølaboratoriet Storkbh. I/S

Høringssager I perioden 19 august 1.oktober 2004 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Forslag til Udbudsforskrifter for »betingelser m.v.« Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørel-

www.ktc.dk

58 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Administrativ databehandling

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Brobygningstømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Containere Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringssten i plast

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

59 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Brandsikring

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Forurenet jord Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandør til teknisk forvaltning Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Bænke, borde, affaldskurve, Pullerter SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Grønne tage ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

60 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Havnetømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

61 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Idrætsanlæg

Legepladser Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Faldunderlag af gummi (Godkendt & Certificeret)

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder. Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugere J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast. Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.d

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.

62 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

Springvand og bassiner

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyr

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringstyper i plast

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

63 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2004

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ã&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

6LNULQJ DI VNROHYHMH PHG YDULDEOH KDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU Â&#x2021; 8QGHUVWÂ¡WWHU HYHQWXHO VNROHSDWUXOMH L GHQQHV DUEHMGH Â&#x2021; )XOGJ\OGLJ HUVWDWQLQJ IRU VNROHSDWUXO MHEOLQN Â&#x2021; *RGNHQGW DI SROLWLHW Â&#x2021; 1HGVÂ WWHU JHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLO VNLOWHW KDVWLJKHGVEHJUÂ QVQLQJ Â&#x2021; (IIHNW SnYLVW JHQQHP HYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH Â&#x2021; 7LOYLUNHW L O\VGLRGHWHNQLN Â&#x2021; $XWRPDWLVN O\VUHJXOHULQJ DI O\VGLR GHUQH DQWLEOÂ QGLQJ

Â&#x2021; 7LGVV\QNURQLVHULQJ YLD *60 QHWWHW Â&#x2021; *60 NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VNLOW RJ 3& Â&#x2021; 3& EDVHUHW GULIWVRYHUYnJQLQJ PHG IHMOKnQGWHULQJ RJ ORJERJ Â&#x2021;7LO Â± RJ IUDNREOLQJVWLGHU Â&#x2021; 9 DIEUXGW Â&#x2021;7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW Â&#x2021;'DJOLJ WLOEDJHPHOGLQJ RP DQOÂ JJHW IXQJH UHU

*LOOHOHMH VNROH

Â&#x2021; $XWRPDWLVN PRGWDJHOVH DI ( PDLO YHG IHMO Sn VNLOW Â&#x2021; 9 DIEUXGW Â&#x2021;7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW

Â&#x2021; $XWRPDWLVN WLO Â± RJ IUDNREOLQJ DI VNLOW Â&#x2021; 7LO Â± RJ IUDNREOLQJVWLGHU NDQ IRUSUR JUDPPHUHV nU IUHP L WLGHQ Â&#x2021; %OLQNHQGH UÂ¡G FLUNHO YHG IRU KÂ¡M KDVWLJKHG UDGDUDNWLYHUHW 2SWLRQ

Â&#x2021; .DQ RPVWLOOHV ORNDOW HOOHU YLD DXWRPD WLN WLO DW YLVH Ã&#x20AC;J KDVWLJKHGVEHJUÂ QV QLQJHU NP W

1DYHUYHM '. 5RVNLOGH 7HOHIRQ )D[ ::: ROVHQH FRP ( PDLO LQIR#ROVHQH FRP