Stads & Havneingeniøren - maj 2004 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

MAJ 5 ◆ 2004

&SVKIVMRHHVEKIPWI M F]YHZMOPMRK (IR MRXIVREXMSREPX ERIVOIRHXI F]YHZMOPMRKWOSRWYPIRX &PMWW &VS[RI JVE -QEKMRI 'LMGEKS OSQQIV XMP (ERQEVO ยฆ OSQ SK FPMZ MRWTMVIVIX EJ LIRHIW OVIEXMZI SK IJJIOXJYPHI QIXSHIV

-QEKMRI(ERQEVO /SRJIVIRGI

-RWXMXYX JSV W]WXIQMWO PIHIPWI OSQQYRMOEXMSR SK MRXIVZIRXMSR %T7

:MP HY Zย VI QIH XMP EX WOEFI IR Jย PPIW ZMWMSR JSV F]YHZMOPMRK M (ERQEVO ยฆ F]YHZMOPMRK LZSV FSVKIVRI WIPZ XEKIV MRMXMEXMZ IRKEKIVIV WMK SK EOXMZX WOEFIV HI F]SQVoHIV WSQ HI HVย Q QIV SQ EX PIZI M# 1IH EJWย X M WMHWXI IJXIVoVW WYGGIWJYPHI OSRJIVIRGI MRZMXIVIV %886%'836 LIVQIH M WEQEVFINHI QIH 9VFER TVSKVEQQIX ยน&]HIP M FIZย KIPWIยจ SK /ZEVXIVPย JX M %EPFSVK ย WX XMP IR XVIHEKW OSRJIVIRGI SQ EOXMZ SK HMEPSKMWO FSVKIVMRHHVEKIPWI M F]YHZMOPMRK &PMWW &VS[RI SK .EGSF 7XSVGL ZMP Zย VI XSZLSPHIVI JSV TVSGIWWIVRI To OSRJIVIRGIR (IRRI -QEKMRI(ERQEVO OSRJIVIRGI OSQQIV FP E XMP EX LERHPI SQ LZSVHER ZM OER FVYKI LMRERHIRW FIHWXI IVJEVMRKIV XMP EX WOEFI OSRWXVYOXMZI SK HMEPSKMWOI XMPXEK XMP FSVKIVMRHHVE KIPWI SK Rย VHIQSOVEXM M F]YHZMOPMRKW TVSNIOXIV (IR Vย HI XVoH M OSRJIVIRGIR FPMZIV (EK 3TWXEVX ,ZSVHER EVFINHIV QER QIH STWXEVX EJ FSVKIVMRHHVEKIRHI TVSGIWWIV M F] YHZMOPMRKWTVSNIOXIV# 3K LZSVHER IRKEKIVIV QER FSVKIVRI SK JMRHIV JVIQ XMP HI VIWWSYVGIV FSVKIVRI EPPIVIHI LEV# ,ZSVHER JoV QER H]REQMWOI SK EOXMZI TVSNIOXKVYTTIV WEX M KERK# (EK :IHPMKILSPHIPWI ,ZSVHER LSPHIV QER TVSNIOXIVRI XMP MPHIR# )V HIV Wย VPMKX IJJIOXMZI QIXSHIV XMP EX STVIXLSPHI HI JVMZMPPMKIW QSXMZEXMSR# ,ZSVHER W]RPMKKย V QER WYGGIWIVRI SK HIPIV WMR ZMHIR SK HI FIHWXI IVJEVMRKIV# (EK 3ZIVHVEKIPWI ,ZSVHER SZIVHVEKIW TVSNIOXIVRI XMP FSVKIVRI RoV QMHPIVXMHMK WXย XXI STLย VIV# 4o LZMPOIR QoHI OER QER ZMHIVIJSVQMHPI TVSNIOXIVRI Wo FSVKIVRI WIPZ XEKIV INIVWOEFIX JSV HIQ M IX ZEVMKX TIVWTIOXMZ#

8MH SK WXIH /SRJIVIRGIR JSVIKoV M %EPFSVK ย WX H WITXIQFIV 4Vย GMW EHVIWWI JEWXWย XXIW TVMQS NYRM (EK JVE OP SK HEK SK JVE OP 4VMW *VMZMPPMKI M PSOEPI F]YHZMO PMRKW IPPIV OZEVXIVPย JXWTVSNIO XIV OV QSQW %RHVI OV QSQW *VSOSWX SK ERHIR JSVTPINRMRK IV MROPYHIVIX

(Y OER WI QIVI SQ OSRJIVIRGIR To [[[ MQEKMRIHERQEVO HO

7]WXIQMWO 1EWXIV 'PEWW Q &PMWW &VS[RI -QEKMRI XEROIR LEV WTVIHX WMK XMP LIPI ZIVHIR )IR EJ Rย KPIVRI XMP WYGGIWIR IV EX &PMWW &VS[RI XEKIV YHKERKWTYROX M LoF ZMWMSRIV SK JSVIWXMPPMRKWIZRIV WSQ LYR LNย PTIV JSPO XMP EX SQWย XXI XMP VIR LERHPIOVEJX (IXXI WOEFIV QSH IRIVKM SK IRKEKIQIRX XMP EX ย RHVI LIPI F]IV :MP HY ZMHI QIVI SQ HMWWI QIXSHIV IV HIV SKWo QYPMKLIH JSV HIX %886%'836 EVVER KIVIV M oV XVI YRMOOI ยน7]WXIQMWOI 1EWXIV 'PEWWIWยจ 1ERHEK SK XMVWHEK YQMHHIPFEVX ST XMP OSRJIVIRGIR ZMP &PMWW &VS[RI WXo JSV 1EWXIV 'PEWW RV WSQ FPMZIV IX TEV MRXIRWMZI QIXS HIHEKI LZSV HY OER Pย VI LZSVHER HY ERZIRHIV ZMWMSRย VI SK OVIEXMZI HIPXEKIVFEWIVIHI HMEPSKTVSGIWWIV XMP EX WOEFI QSXMZEXMSR SK IRKEKIQIRX 7I QIVI To [[[ EXXVEGXSV HO LZSV HY SKWo OER FIWXMPPI FVSGLYVIR

ยน

:ย VHMIR EJ EX EVFINHI QIH HMEPSK SK FSVKIVMRHHVEKIPWI PMKKIV Jย VWX SK JVIQQIWX M JSVZIRXRMRKWEJWXIQRMRKIR QIPPIQ HIX SJJIRXPMKI SK FSVKIVRI :M STRoV WMQTIPXLIR JPIVI XMPJVIH WI FSVKIVI WSQ Jย PIV IX Jย PPIW ERWZEV JSV STKEZIPย WRMRKIR 4o HIR QoHI WOEFIV ZM Jย VVI OVย ZIRHI JSVFVYKIVI SK JPIVI ERWZEVPMKI WEQJYRHWFSVKIVI (MEPSK SK FSVKIVMRHHVEKIPWI IV HIVJSV IR OSWXFEV VIWWSYVGI HIV To PERK WMKX ZMP ZMVOI EJ PEWXIRHI To HIR SJJIRXPMKI WX]VMRKWSTKEZI 7EQXMHMK WOEFIV HIX FVIH WEQJYRHWPIKMXMQMXIX SK VIZMXEPMWIVIV HIQSOVEXMSTPI ZIPWIR M WEQJYRHIX

ยน

8MH SK WXIH 1EWXIV 'PEWW (EKIRI JSVIKoV LSW %886%'836 HEK JVE OP SK HEK JVE OP 4VMW OV QSQW

&PMWW IV IR JERXEWXMWO MRWTMVIVIRHI TIVWSR - WMR QoHI EX EVFINHI To OER LYR MOOI YRHKo EX WQMXXI EJ To HIPXEKIVRIย ,YR IV JYPH EJ MHqIV SK LEV ERXIRRIVRI YHI EPPI ZIKRI 3K Wo LEV LYR IR IRSVQ R]WKIVVMKLIH JSV QYPMKLIHIVRI M IR LZIV WMXYEXMSR &PMWWยซ IRIVKM SK XMPKERK LEV FP E MRWTMVIVIX QMK XMP EX Zย VI QIVI OVIEXMZ SK MQTVSZMWIVIRHI WSQ OSR WYPIRX 2oV QER EVFINHIV QIH EX WOEFI ย KIX XVMZWIP IV HIX EJKย VIRHI EX XYVHI OEWXI WMK YH M TVSNIOXIV EX MRZMXIVI ERHVI QIH SK EX Jo HI PMZKMZIRHI MHqIV WTVIHX YH

&IVMX ,IVX^ MRHILEZIV EJ OSRWYPIRXJMVQEIX (IX1YPMKX

9[I .EGSFW XIORMWO HMVIOXย V /ย KI /SQQYRI =HIVPMKIVI MRJSVQEXMSR 7I QIVI To [[[ EXXVEGXSV HO IPPIV OSRXEOX SW To RIHIRWXoIRHI XIPIJSR IPPIV QEMP 8MPQIPHMRK OER WOI WEQQI WXIHIV 3&7 &PMWW &VS[RIW STPย K JSVIKoV To IRKIPWO .EGSF 7XSVGL ZMP SZIVWย XXI GIRXVEPI TEWWEKIV SK XEKI HERWOI RSXIV To XEZPIV

%886%'836 %T7 ย *VMGLWTEVOIR 7ย VIR *VMGLWZIN & dF]Lย N ย ย MRJS$EXXVEGXSV HO

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

MAJ 2004 Nr. 5 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk

Fælles udfordring for nye regioner og bykommuner De nye regioner og de nye bykommuner har en stor fælles udfordring, nemlig at skabe grundlag for fremtidens arbejdspladser. Eller med andre ord: Finde ud af, hvad byen, kommunen, regionen – ja, hvad vi i Danmark skal leve af i fremtiden? Det sker i lyset af, at vi på landsplan, i disse år, årligt taber 25.000 – 50.000 arbejdspladser inden for industrien og en række serviceerhverv, idet arbejdspladserne »udflages« til Østeuropa og fjernøsten. Dette tema er behandlet i rapporten »Byernes udfordringer«, udarbejdet af Nellemann Konsulenterne for Erhvervs- og Boligstyrelsen, men aldrig offentliggjort (!)*. Måske fordi rapportens konklusioner er i klar modsætning til Regeringens landsplanredegørelse »Et Danmark i balance«. Landsplanredegørelsen prøver, på baggrund af en række analyser, at opstille en vision om en afbalanceret udvikling (vækst) i hele landet, uden at komme med særlig konkrete anvisninger på dette. Rapporten om »Byernes udfordringer« slår derimod fast, ligeledes på grundlag af en række analyser, at fremtidens udvikling (vækst) vil blive koncentreret til en række »vinderbyer/-regioner«. Således konkluderes i rapporten, at »attraktive byer er afgørende for vækst. Årsagen er, at virksomhederne vil placere sig der, hvor der er arbejdskraft til stede, og arbejdskraften vil bosætte sig der, hvor det er attraktivt. Det vil sige i byer, hvor der er et varieret udbud af boliger, god offentlig service, gode kulturtilbud, natur og gode byrum.« For at skabe nye arbejdspladser, til erstatning for dem vi mister, er det imidlertid ikke nok at skabe attraktive byer. Ifølge Det økonomiske Råd kan mere end 60 % af væksten i erhvervslivet allerede i dag henføres til en »ny økonomi«, der bygger på en kombination af innovation, entrepreneurship og globalisering. En anden, og helt central, faktor for vækst er således byens/regionens innovationskapacitet og evnerne til at udnytte denne i et globalt marked.

Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Det er den udfordring, der venter de nye regioner i samarbejde med regionens byer/bykommuner. Hans-Jørgen Bøgesø Teknisk direktør Kolding Kommune Medlem af KTC`s bestyrelse

Oplag:

* Rapporten kan nu læses på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forside: BREDMÅTTE - Færdig vegetation af vilde sumpurter i en 5 meter lang kokosmadras. Anvendes til erosionsbekæmpelse og beplantning langs damme og kanaler. Kan ses på Stads- og kommunegartnerforeningens tur i Småland d.14.-15. juni. Se program i bladet. Tilmelding på www.stads-ogkommunegartnerforeningen.dk

SIDE 6

INDHOLD SIDE 12

Side 18

Side 26

Side 37 Side 44

SIDE 55 SIDE 59 SIDE 69

SIDE 65

SIDE 73

Leder: Fælles udfordring for nye regioner og bykommuner Af Hans Jørgen Bøgesø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt netværk for danske havnekommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synspunkt: Lad os se frem! Af Vagn Larsen, formand for Reno-Sam`s bestyrelse . . . . . . . . . . . . . Ny organisering af affaldssektoren – faglige projekter Af Charlotte Münter og Mette Hyldebrandt-Larsen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Statens affaldsstrategi – hva` sker der? Af Peter Jørgensen, Kommunernes Landsforening . . . . . . . . . . . . . . Lad kommunerne tage skraldet! Af Jacob H. Simonsen, Reno-Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elektronikaffald: Nu fejer vi for egen dør! Af Allan Bugge, BFE og Ebbe Lauritsen, FEHA . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det jordnære affald! Af Martin Herold, FMKs affaldsplangruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra I/S til A/S -erfaringer fra Affaldsregion Nord Af Hans Hoier Nielsen, Affaldsregion Nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KTC-tur til IBA-EMSCHER PARK, Ruhr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jysk affaldsselskab går nye veje! Af Peter Kjeldberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Affald og incitamentsregulering! Af Peter Bogetoft, KVL og Per J. Agrell, Universitè Catholique de Louvrain . . . . . . . . . . . . . . . . Politisk Forum 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Håndholdt indsamling af GIS-data med GPS Af Svend Isko Christensen og Peter Freisleben Hækkerup, DSB Ejendomme samt Niels Koefoed Nielsen og Jesper Skovdal Christensen, Atkins Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KTC-årsmøde 2004: Nyborg – storstilet havneudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flyfotokortlægning og anlægsprojekter Af Peter Høgstad Kelstrup, Ejlskov Consult og Michael Quist, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Trafiksikkerhed – det er også et fælles ansvar Af Peter Simonsen, Vejdirektoratet og Dorthe Søeberg Hovmand, Rambøll Nyvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brugerne og KommuneMastra Af Lene Ridal, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejstøj gør danskerne syge Af Jacob Kahr, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Design for alle Af Andrew Langkjær, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommuner og entreprenører i dialog om udbud og udlicitering Af Lars Høier, Dansk Byggeri og Mogens Norup Thomsen, KTC . . . . . Driftspartnerskaber i praksis Af Rikke Grau, Rambøll Management og Mette Bjørn-Andersen, Erhvervs- og Boligstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . Privatisering af Greve Vandværk Af Niels Skov, Greve Vandværk og Knud Edinger, Greve Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beskyt den vilde flora Af Lars Bach, Esbjerg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Partnering –set i et udbudsretligt lys Af Jan Malenda,Advodan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den Tekniske Chef 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3 6

8 12 14

18 21

23 28 30

34 37

39 44

50 55 57 58 59

63 65 67 69 71 75

Propellergången 4, 417 64 Göteborg, Sverige

Kom sikkert i havn med SF MARINA SYSTEM AB Med vor referenceliste på mere end 700 tilfredse kunder i 36 lande burde du trygt kunne lægge dine marinabehov hos os. Vi har bygget flydende marinaer og havneanlæg i over 25 år og i så vanskelige områder som Japan, Færøerne og Nord-Norge. Vore erfarne teknikere står parat til at bistå dig. Du sender os blot dine ønsker og en tegning af det forhåndenværende område. Kort tid efter får du besøg af en tekniker med vort første udkast til en færdig havneløsning, som I sammen retter til. Vor endelige løsning fremsendes direkte inklusive tegninger, pris og økonomi – uforpligtende og vederlagsfrit. Vi har store marineanlæg derude med 25 års ulastelig service, hvilket borger for kvaliteten. Vi producerer flåder til de internationalt kendte flydende huse fra »House of Santon«. Du kan rekvirere en brochure hos os. www.sfmarina.se

5 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

info@sfmarina.se

+46 31-779 07 65 fax +46 31-779 0735

Nyt netværk for danske havnekommuner 15 kommuner er gået sammen i et havnenetværk med det formål at tilføre havneområderne ny identitet. I netværket skal de dele erfaringer og udvikle modeller for nye anvendelsesmuligheder i en række af de mindre og mellemstore danske havne. Fonden Realdania støtter netværket med en halv mio. kr. Mange danske havne har enten helt eller delvist udspillet deres rolle som erhvervshavne. De gennemgår i disse år en udvikling, der skal give dem ny identitet, og 15 danske kommuner er gået sammen i et netværk, hvor de sætter fokus på fremtidens havneliv og sammenhængen mellem havnen og byen. Netværket består i sit udgangspunkt af Assens, Dragør, Horsens og Svendborg, Frederikssund, Grenaa, Haderslev, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Nyborg, Nykøbing Falster, Ringkøbing, og Vejle kommuner. Men netværket er ikke en lukket kreds, og andre interesserede kommuner er velkomne i havnenetværket. De nuværende kommuner i netværket har valgt at drøfte forskellige emner som borgerinddragelse, partnerskaber og miljø. Foruden erfaringsudveksling er det netværkets mål at udvikle modeller og koncepter for konkrete havneprojekter. Det vil blive gjort gennem møder og workshops, hvor også fagfolk og specialister vil blive inddraget. Som inspiration vil der blive lagt op til mindre studieture til andre havne herhjemme eller i udlandet. For at støtte udvekslingen af ideer og modeller er det planen at etablere en netportal, lige som man vil beskrive de fremkomne ideer og resultater i et katalog. »Havnenetværket kan være med til at sikre en visionær udvikling af de danske havne. Udfordringerne i forhold til at udvikle nye anvendelsesmuligheder med respekt for de eksisterende kvaliteter i de gamle erhvervshavne er fælles for mange kommuner, og netværket giver dem mulighed for at kvalificere arbejdet med 6

omdannelse af havne og havnenære arealer«, siger direktør i Fonden Realdania, Hans Peter Svendler. Kilde:Pressemeddelelse fra Realdania Yderligere oplysninger om netværket fås ved henvendelse hos sbs: Projektleder Kurt Kj. Christensen, sbs, på telefon 82 32 25 00, email: kkc@sbsby.dk eller arkitekt Susanne Eriksen, sbs på telefon 82 32 25 00, email: se@sbsby.dk

Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Lad os se frem! Af Vagn Larsen, formand for Reno-Sam`s bestyrelse Der er ingen tvivl om at kommunerne gør det godt på affaldsområdet. Sammenlignet med andre lande er kvaliteten i affaldsbehandlingen i top og priserne i bund. En af grunde hertil er, at affaldssektoren har udliciteret størsteparten af sektorens driftsopgaver. Kommunerne har kun holdt fast i myndighedsopgaverne samt de opgaver der har afgørende indflydelse på forsyningssikkerheden, nemlig forbrænding og deponering. Set gennem de økonomiske briller er der ingen tvivl om at de private allerede i dag varetager hovedparten af sektorens opgaver og økonomi. Kommunerne har gennem affaldsselskaberne sikret en opgaveløsning som er fuld faglig og økonomisk bæredygtig. Kommunale fællesskaber på affaldsområdet er ud fra en lokalpolitisk, faglig, økonomisk, miljø- og effektivitetsmæssig betragtning en rigtig god løsning. Uanset størrelse og opgaver i de fremtidige kommuner vil der være behov for, at primærkommunerne kan indgå et forpligtende samarbejde om udførelsen af specifikke myndighedsog driftsopgaver. Kommunerne har skabt et affaldssystem som fungerer miljømæssigt fornuftigt samtidig med, at kommunerne har spændt sikkerhedsnettet ud, så virksomheder og borgere altid kan komme af med deres affald. Vi har utvivlsomt et godt og velfungerende system – hvad er så problemet? Selvom det går godt kan vi konstatere, at organiseringen af affaldssektoren kritiseres voldsomt. Vi har været og er fortsat lydhør overfor konstruktiv kritik. Kommuner og affaldsselskaber er omstillingsparate. Historien har vist, at vi er fortaler for at udvikle nye måder at tænke affaldsbehandling på, og altid vil stræbe efter, at gøre gode løsninger endnu bedre. Selvom kommuner og affaldsselskaber er omstillingsparate, er vi ikke med på at liberalisere forbrænding og deponering før vi har sikkerhed for, at liberali-

7 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

sering vil medføre håndgribelige samfundsmæssige og miljømæssige gevinster. Alle internationale erfaringer viser, at en liberalisering af forbrændings- og deponeringsområdet er forbundet med omfattende problemer. Problemer der udkrystalliserer sig i stigende priser for at komme af med affaldet, stigende priser for varme og dårligere miljømæssig behandling. Der er ingen grund til at bombe fundamentet væk under de solide grundpiller, der sikrer en effektivt, fornuftig, billig og miljørigtig affaldshåndtering for borgere og virksomheder i Danmark. Samtidig er det naturligvis rigtigt, at selv gode systemer kan blive bedre. Reno-Sam vil ikke forskanse sig i skyttegravene, men vil gå konstruktivt ind i debatten om den fremtidige organisering af affaldssektoren. Sammen med bl.a. KL fremlagde Reno-Sam for et par år siden et forslag til en forenkling og kontrolleret markedsgørelse af det farlige affald. Forslaget gav affaldsproducenterne frit valg mellem de transportører og affaldsbehandlere der kunne opfylde en række saglige objektive krav til miljø, sikkerhed mv. Samtidig sikrer forslaget, at kommunerne bevarer overblikket over affaldsstrømmene. Et overblik der er nødvendigt at have for ikke at gå på kompromis med miljøet. Reno-Sam forestiller sig at denne model kan udbygges med landsdækkende lister. En enkel og ubureaukratisk løsning. Affaldsproducenterne skal frit kunne vælge samarbejdspartnere blandt de transportører og behandlingsanlæg der er optaget på den landsdækkende liste. Forslaget sigter på at skabe mere konkurrence på markederne for transport og behandling af affald. En konkurrence der kan komme virksomhederne til gode. Reno-Sam forestiller sig at forslaget med landsdækkende lister kan inspirerer til hvordan man kan indrette store dele af affaldsområdet.

Reno-Sam fremlægger endvidere forslag til hvordan mindre virksomheder kan få adgang til genbrugspladserne. Vi ved at de mindre virksomheder gerne vil benytte vores servicetilbud. Det er vi glade for. Overskriften for vores arbejde er, at alle mindre virksomheder på en enkelt og ubureaukratisk måde skal have adgang til pladserne. Naturligvis skal virksomheden betale for de ydelser der stilles til rådighed. Det er jo intet i denne verden der er gratis. Til gengæld er det billigt og alle affaldsfraktioner kan afleveres samme sted. God og effektiv Service, og det er nok derfor at genbrugspladserne er så populære. Reno-Sam har også fremlagt forslag om producentansvar. I første omgang om producentansvar i forbindelse med elektronikskrot. Et forslag som store dele af branchen og de øvrig offentlige aktører bakker op om. Vi vil arbejde videre for at lave en samlet tilgang til de stigende udfordringer om producentansvar. Løsningen er ikke let. I fremtiden skal vi fortsat kunne høste gevinsterne af at have en effektiv affaldsmodel hvor borgere og virksomheder kan kommen af med deres affald et sted. Samtidig skal producenterne overtage ansvaret for behandlingen af flere og flere fraktioner. Kodeordet er her øget offentlige privat samarbejde, hvilket Reno-Sam gerne læger op til. Reno-sam vil gerne se frem,og vil opfordrer alle aktører med indflydelse på hvordan vi organisere affaldssektoren i fremtiden til at gøre det samme. Reno-Sam tænker gerne i nye baner og er åbne overfor fornuftige forandringer af vores velfungerende affaldsmodel, for naturligvis kan selv gode løsninger blive bedre.

Ny organisering af affaldssektoren – faglige projekter Af Charlotte Münter og Mette Hyldebrandt-Larsen, Miljøstyrelsen Miljøministeren nedsatte for 2 år side en arbejdsgruppe om affaldsområdet. Gruppen er bredt sammensat med repræsentanter fra den kommunale sektor, industrien og ministerier. Resultaterne fra en række udredningsprojekter, som udarbejdes i regi af arbejdsgruppen, skal sidst på året munde ud i en anbefaling til ministeren.

For to år siden nedsatte Miljøministeren en arbejdsgruppe, der skal se på en række problemstillinger på affaldsområdet. Den skal senest i år komme med forslag til løsninger på de områder, hvor der er behov for at ændre den nuværende

organisering eller lovgivning. Derfor er der sat en række konkrete projekter i gang, som skal gøres færdige i løbet af sommeren og i form af en række rapporter udgøre det faglige grundlag for arbejdsgruppens anbefalinger.

Fordele og ulemper ved at liberalisere forbrændings- og deponeringsanlæg Miljøstyrelsen gennemførte i 2001 et projekt om »Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark«. Projektet viste, et vist potentiale for at effektivisere både forbrændings- og deponeringsanlæg. Udlicitering og egentlig liberalisering er to mulige redskaber til formålet. Det aktuelle projekt skal undersøge de organisatoriske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at tillade mere konkurrence i affaldsbehandlingen. Formålet med projektet er at få belyst fordele og ulemper ved forskellige grader af markedsåbning for forbrænding og deponering af affald.

Erfaringer med konkurrence inden for genanvendelse

Arbejdsgruppen om organisering af affaldsområdet afslutter ved udgangen af året arbejdet og kommer med en anbefaling om den fremtidige organisering af affaldsområdet. Foto: I/S Revas

I modsætning til forbrændings- og deponeringsområdet, som i overvejende grad er præget af offentlige/kommunale aktører, er genanvendelsessektoren hovedsageligt præget af private aktører. Det er derfor interessant at undersøge, hvilke erfaringer der findes med behandling af affald på et marked med en højere grad af konkurrence. Er der tilstrækkelig konkurrence på udvalgte delmarkeder for genanvendelse og er det for dyrt? Eventuelle barrierer skal afdækkes og det skal undersøges, hvad konsekvenserne er ved at fjerne dem. Det er dog vigtigt at en øget konkurrence ikke sker på bekostning af miljøkvaliteten i affaldsbehandlingen, så bliver det blot den miljømæssigt dårligste behandling der udbydes. Analysen skal vise, hvor store de organisatoriske og reguleringsmæssige barrierer er og hvad den miljømæssige konsekvens vil være af det. Det kan være

➜

8 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

> ActifloTM

Unikke produkter til

Afløbssystemer > Bøjeklap

> Hydrotech filtre

> Vakuumskyllesystem

> UV behandling

Vi er med på DanMiljø 2004

> Sier og riste

... også i NoDig hallen

> Helhedsløsninger, der ser afløbssystemer i sammenhæng med renseanlæg og recipienter

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

9 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

barrierer på det enkelte delmarked, bl.a. i form af forskellige lokale forhold som eksempelvis kommer til udtryk i de kommunale affaldsregulativer.

Forenklet indberetning af data Der registreres i dag en mængde oplysninger om affald af Miljøstyrelsen, skattemyndighederne, amterne, kommunerne, behandlingsanlæggene, transportørerne og affaldsproducenterne. Data anvendes til virksomheders interne miljøarbejde og grønne regnskaber, til brug for det kommunale tilsyn, til at lave kommunale og nationale affaldsplaner og regionplaner, opfylde internationale indberetningsforpligtelser og til kontrol og beregning af affaldsafgift. Arbejdet med at registrere, indberette, indsamle og bearbejde disse data er ressourcekrævende for alle aktører. Arbejdet er yderligere gjort besværligt ved at der flere steder sker dobbeltindberetninger, bl.a. fordi forskellige myndigheder stiller forskellige krav til dataformater, opgørelsesenheder m.v. Disse forskelle gør desuden indberetningen besværlig for eksempelvis transportører, der kører i flere kommuner. Formålet med projektet er at udarbejde en model for indsamling og udveksling af affaldsdata, der effektivt og brugervenligt kan håndtere data mellem alle aktører på affaldsområdet. Modellen skal bygge på en kortlægning af de eksisterende indberetningsforpligtelser og datastrømme, og tage udgangspunkt i eksisterende og kommende databehov.

De kommunale renovationsgebyrer skal være mere gennemskuelige En række konkrete sager og flere projekter har vist, at der er behov for større gennemsigtighed i de kommunale renovationsgebyrer. Projektet skal komme med forslag til ændringer, der kan sikre at den enkelte betaler har mulighed for at forstå grundlaget for kommunens fastsættelse og opkrævning af affaldsgebyrer, og kan skabe det fornødne grundlag for en sammenligning kommunerne imellem. Forslagene skal være håndterbare i den kommunale forvaltning og bidrage til at affaldshåndteringen foregår på et højt miljømæssigt niveau. Samtidig skal forslaget kunne gennemføres under det kommunale budget- og regnskabssystem. 10

Sammenblanding af kommunernes roller som myndighed og driftsherre I de sidste års livlige debat om affaldsområdet, har et tilbagevendende tema været problemet med at kommunerne både er myndighed og står for konkrete driftsopgaver. Det er hævdet, at der sker en sammenblanding af drift, administration og tilsyn i kommunerne. Hertil kommer, at der er meget forskellig praksis for hvilke opgaver, der lægges ud til fælleskommunale affaldsselskaber, og hvilke, der løses i kommunen. Den herskende uklarhed på området giver både anledning til bekymringer om effekterne for konkurrencen på affaldsområdet, om den samfundsøkonomiske og miljømæssige effektivitet, og om der hersker et »demokratisk underskud«, dvs. om borgernes mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af affaldsområdet indskrænkes, når opgaver lægges ud til fælleskommunale affaldsselskaber. Projektet skal opregne, hvilke kommunale opgaver på affaldsområdet, der må betragtes som myndighedsopgaver og driftsopgaver. Der skal peges på, hvor der er behov for en mere tydelig adskillelse af myndighedsog driftsopgaver for at undgå forvaltningsretlige problemer med habilitet, eller konkurrencemæssige, effektivitetsmæssige, eller demokratiske problemer. Samtidig skal det også belyse, hvor der er væsentlige fordele forbundet med både at løse myndighedsog driftsopgaver. Endelig skal der gives forslag til, hvordan de kommunale opgaver på affaldsområdet kan organiseres, så man undgår potentielle problemer, og udnytter de afdækkede fordele.

De kommunale affaldsregulativer skal forenkles Antallet af regulativfastsatte ordninger i Danmark er meget højt, og udformningen af dem er meget forskellig. Det gør det svært at finde ud af, hvilke regler der gælder, særligt hvis man som virksomhed opererer i mange kommuner. Det gør det også vanskeligt at sammenligne, hvordan kommunerne løser opgaven. Samtidig sætter affaldsbekendtgørelsen mange detaljerede krav til, hvad regulativerne skal indeholde. Det giver kommunerne et unødigt arbejde med hver for sig at omsætte bekendtgørelsens bestemmelser til regulativtekst. Det betyder, at alle regulativer skal ændres, når der sker ændringer af Affaldsbekendtgørelsen. Alt i alt inde-

bærer det en risiko for uensartet og i værste fald forkert implementering i kommunerne. Projektet skal gøre det lettere at finde ud af, hvilke regler der gælder i den enkelte kommune, og det skal være nemt at sammenligne reglerne i forskellige kommuner. Oplysningerne om de gældende regulativer for hele landet skal samles på ét sted, og være let tilgængelige for alle. Et mål er at regulativkrav, der er entydigt fastsat i affaldsbekendtgørelsen skal være formuleret ens i alle regulativer. På områder, hvor affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for at vælge mellem flere definerede muligheder skal kommunen kunne angive deres valg.

Affaldstransportører og –mægleres rolle Øgede affaldsmængder, mere sammensat affald og stigende myndighedskrav til affaldsbehandlingen har givet en udvikling af behandlingsmetoderne, der er blevet tilsvarende komplekse. Dette har betydet mere avancerede behandlingsanlæg og en stigning i transportarbejdet i forbindelse med håndtering af affaldet. Affaldstransportører har fået en større betydning i håndteringen af affald. Det skyldes, at affaldet transporteres mere – til flere forskellige behandlinger og evt. også til udlandet. Samtidig har transportørerne påtaget sig andre opgaver end at køre affaldet fra affaldsproducent til behandlingsanlæg. Transportører rådgiver affaldsproducenter om klassificering af affald og behandlingsform, sørger for kontakten til behandlingsanlæg, og evt. for at anmelde grænseoverskridende transporter. Samme udvikling ses indenfor brugen af affaldsmæglere. Projektet skal foreslå, hvordan man bedst kaster lys på ansvarsfordelingen mellem transportører, affaldsproducenter, mæglere, behandlingsanlæg og myndigheder, herunder hvordan transportørernes og mæglernes rolle bliver mere klar og hvordan det sikres, at der er sammenhæng mellem ansvar, incitamenter og kompetencer.

Det videre arbejde Projekterne afsluttes i løbet af sommeren 2004. Resultaterne skal være det faglige fundament for arbejdet med at udarbejde en anbefaling om organiseringen af affaldsområdet. Anbefalingen vil blive udarbejdet i løbet af efteråret og blive forelagt miljøministeren ved udgangen af året. ■ 10 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Annoncebrev

Til Kommuner og Amtskommuner Att. Chefen for Teknisk forvaltning eller Park og Vej

København, maj 2004

Vil I være med i et tværkommunalt samarbejde? Søndersø Kommune har vist interesse for EasyTime og ser de økonomiske fordele med mobil dataindsamling for områderne Park og Vej samt Teknisk forvaltning. Specielt ønsker vi at afskaffe ugesedlerne. Og i stedet modtage de nødvendige data direkte fra medarbejderes mobiltelefon, så de kommunale sagers data lander i bogføringskladden uden manuel genindtastning.

Integration til dit administrative system EasyTime har integration til alle finanssystemer via velkendte standarder, så hele løsningen opleves som et system. Der arbejdes på en speciel offentlig version, med integration til Navision i samarbejde med Kommune Data.

EasyTime er mobilregistrering af timer, vareforbrug, kørsel samt materielstyring Al dataindsamling sker via en normal mobiltelefon eller PC koblet til Internettet. Man skal blot følge guiden i mobiltelefonen. Medarbejderen skal ikke længere huske et sagsnummer, men blot stednavnet og aktiviteten. Lettere kan det ikke blive.

Har du lyst til at afprøve din mobiltelefon til dataopsamling? Hvis du kunne tænke dig at være med i dialogen om hvordan kommunerne bedst får nytte af mobil dataopsamling eller afprøve EasyTime i praksis, så ring til EasyTime Danmark, Lars Henrik Monby på telefon 70 22 14 28 eller e-mail: lhm@easytime.dk Du kan eventuelt også kontakte Søndersø Kommune, Louise Rasmussen på telefon 63 89 41 00 eller videregiv dette brev til den ansvarlige for området. Yderligere information om EasyTime kan fås på hjemmesiden: www.DenMobileMester.dk, her finder du også tegnefilmen om EasyTime. Glæd dig til et spændende samarbejde. Med venlig hilsen

EasyTime Danmark ApS

Lars Henrik Monby Direktør

EasyTime Danmark ApS og EasyTime Deutschland GmbH, er et datterselskab af EasyTime International ApS Håndværkets Hus - Islands Brygge 26 -2300 København S. T: 70 22 14 28 F: 70 22 03 23 11 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Statens affaldsstrategi – hva’ sker der? Af chefkonsulent Peter Jørgensen, KL Regeringens affaldsstrategi 2003-08 indeholder en lang række initiativer - Kommunernes Landsforening sætter i dette indlæg fokus på 3 af de mange initiativområder i strategien.

De seneste år har diskussionerne på affaldsområdet været præget af regeringens Affaldsstrategi 2003-08. Efter en omfattende høringsrunde sidste forår, der i parentes bemærket gav anledning til relativt få ændringer, har regeringen i 12

efteråret 2003 fremlagt sin endelige affaldsstrategi. Undervejes i denne proces har ministeren afgivet en skriftlig redegørelse til Folketinget, hvor strategiens over 100 initiativer oplistes. Det er et ganske

imponerende katalog, men det springer dog i øjnene, at den lige vej til løsning af problemerne sjældent er beskrevet, og under alle omstændigheder bliver der i mindre end 10% af tilfældene meldt en tidsplan ud. Jeg vil gerne sætte lidt fokus på strategien. Til det brug har jeg i det følgende plukket tre af de mange initiativområder ud.

Affald i industrien På industriområdet er regeringen ikke mere fremme i skoene, end at det eksisterende mål for genanvendelse fasthol12 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

des. Hvad angår den tværgående indsats, er strategien heller ikke særlig konkret eller målrettet. Den baserer sig i det væsentlige på forskellige frivillige instrumenter som f.eks. miljøstyring, grønne regnskaber, brancheaftaler mv. Dette er utvivlsomt formålstjenligt i forhold til en række større virksomheder, men det efterlader lidt af et tomrum i forhold til de små og mellemstore virksomheder, hvor disse instrumenter må siges at være mindre relevante. Da en meget væsentlig del af affaldet skabes her, er der meget, der taler for, at man griber til en mere håndfast regulering på industriområdet i lighed med reguleringen af de private husholdningers affald.

Plastaffald Et andet område hvor løsningerne kan være svære at få øje på er plastområdet. Udgangspunktet i strategien er emballagedirektivet, der stiller krav om øget indsamling af bl.a. plast. Strategien opfordrer kommunerne til at etablere indsamlingsordninger for transportemballager fra erhverv, og strategien lægger op til at gøre det lettere for kædeforretninger at etablere landsdækkende indsamlingsordninger på plastområdet. Her er strategien inde på en spændende tankegang. Vi forstår det sådan, at hvis nogen er så store, at de kan etablere egne ordninger, så er det helt fint, hvis disse ordninger i øvrigt fungerer efter miljømålene. Men for alle de små, der vil have gavn af, at andre etablerer ordninger, så opfordres kommunerne til at etablere sådanne ordninger. Det er som sagt en spændende tankegang, fordi man hermed sætter miljøet, økonomien og brugervenligheden i højsædet, og fordi man søger løsninger, der passer til netop denne affaldsfraktion og netop disse brugere. Det man i stedet nedtoner, er gammeldags betragtninger om, hvad der

engang var god latin i forhold til, hvad man plejer at gøre. Men hvornår skal vi videre fra disse tanker til konkrete handlinger?

Parlamentet til at løse de betydelige tungmetalproblemer »ved kilden«.

Batterier I affaldsstrategien skydes de problemer, der knytter sig til batterierne til hjørne i den forstand, at man her afventer et nyt initiativ fra EU. I slutningen af 2003 har Kommissionen fremlagt et forslag til et revideret batteridirektiv med nye regler om tungmetal i batterier og om indsamling og behandling. Imidlertid er det fremlagte forslag ikke i tilstrækkelig grad præcist eller konkret i forhold til at tage hånd om den omfattende tungmetalforurening, der kan tilskrives batterianvendelsen. Man kan derfor frygte, at udgifterne til at forebygge de problemer, batterier så åbenlyst skaber i affaldsleddet, fremover overvæltes på kommunerne. I dette lys er det overordentlig positivt, at EU-Parlamentet i sin udtalelse lægger op til betydelige stramninger af forslaget, herunder bl.a. et forbud imod cadmium i batterier til privat anvendelse og et generelt forbud imod bly i batterier. Man kan kun håbe, at Rådet tager imod denne opfordring fra

BANEBRYDENDE VEJTÆNKNING – NCC ROADS! Åbenhed, fælles udbytte af høstede besparelser, øget sikkerhed, samarbejde i stedet for kontrol, bedre arbejdsmiljø. Partnering indenfor vejdrift er et ganske nyt begreb. Vi har allerede gode erfaringer på det spændende område og ser det som vejen frem. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 13 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Lad kommunerne tage skraldet!

Skal kommunerne fortsat samarbejde i fælleskommunale selskaber på affaldsområdet?

Af direktør Jacob H. Simonsen, Reno-Sam I denne artikel skriver RenoSam`s nye direktør, Jacob H. Simonsen, bl.a. om liberalisering, politisk indflydelse, tværkommunalt samarbejde og energiudnyttelse i affaldssektoren. Og at liberalisering af affaldssektoren har betydet dårligere affaldsbehandling og service i Sverige, England og Tyskland !

Hvis alt andet fejler så giv kommunerne skylden! Lad dem tage skraldet! Vi siger ja tak til at tage skraldet. Det gør vi ikke fordi vi holder af en konstant kritik, selvom vi ligger i den absolutte verdenselite. Kommunerne fik pålagt ansvaret for at håndtere affaldet tilbage i 60’erne hvor markedskræfterne ikke kunne løfte opgaven. Mange kan huske bunkerne af affald på Rådhuspladsen der markerede 14

en markant utilfredshed med det daværende (fraværende) markedsbaserede affaldssystem. Kommunerne kom til og vi kan i dag dokumentere, at affaldsbehandlingen i Danmark er miljømæssig bedre og billigere end i andre lande. Vores affaldssystem er enestående, da det er kommunens opgave at sikre behandlingskapacitet til virksomhedernes affald. Mange vil nok mene at det er

en god rammebetingelse for erhvervslivet – en service som ikke ses i mange lande. Bedømt på antallet af klager fra borgere og virksomheder er den kommunale affaldshåndtering god og pålidelig. Det kommunale affaldssystem udstilles ofte som monopoliseret, ineffektiv, dårligt og udemokratisk. Faktum er imidlertid, at de private allerede varetager hovedparten af opgaverne i affaldssektoren. Hvor udliciteringsgraden i den offentlige sektor som helhed synes at være gået i stå, gør det modsatte sig gældende i affaldssektoren. Kommunerne har i høj grad udliciteret transporten af affald. Det er ligeledes private virksomheder der står for hovedparten af genanvendelsen. Opgjort i økonomi sidder private allerede på ca. 70-80% af affaldsmarkedet.

➜ 14 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Vandbehandling er ikke for amatører.

et kræver erfaring, samarbejde og professionalisme at besejre det aggressive vand. Hos Guldager kalder vi det Wise Water Treatment. Og vi kommer på banen, når rusten angriber vandrør og varmtvandsanlæg. Når kalk sætter en stopper for det varme vand i hanerne. Sætter sig på varmelegemer i beholderen eller beskadiger cafeens kostbare kaffemaskiner. Når der er sundhedsfarlige bakterier i beholder og rør. Eller alger i industri og off-shore installationer. Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbehandling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en professionel og miljørigtig løsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store dele af verden. Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere. Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyse og forslag til en individuel løsning. Oplev hvordan professionel vandbehandling fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind på www.guldager.com og få mere at vide.

15 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Det er helt naturlig at de private løser opgaver i affaldssektoren. Der er store fordele ved et tæt offentligt privat samarbejde. Fordele som der bør fokuseres yderligere på, og som bør udbygges i de kommende år. Kommunerne og de fælleskommunale affaldsselskaber er omstillingsparate. Vi er fortalere for at udvikle nye måder at tænke affaldsbehandling på.

Politisk styring !

Samarbejde og demokratisk overskud ! Selv hvis der bliver markant færre og større kommuner skal der samarbejdes om at etablere og drive store tekniske anlæg til fx affaldsforbrænding og deponering. Opgaven vil ikke kunne udføres af den enkelte kommune alene. Samarbejde om at løse fælles udfordringer, udgør en lokalpolitisk og demokratisk gevinst. Kommunalt samarbejde muliggør lokalpolitisk indflydelse på løsninger, som den enkelte kommune ikke har, når

Vi tager ikke skraldet for sjov. Vi ønsker ikke, at kommunerne skal varetage opgaver, som private lige så vel kan løfte. Men den offentlige forankring af affaldsopgaven har klare fordele, som ikke kan leveres af private. I vores forandringsiver skal vi derfor passe på, at vi ikke skyller barnet ud med badevandet. Med et politisk ophæng spiller vi på en bane, hvor der er fuld offentlighed og indsigt i beslutningsprocesserne. Et lignende krav kan ikke gøres gældende overfor private aktører. Den politiske styring af affaldssektoren er en styrke, idet politikerne er demokratisk valgte til at varetage og afveje de lokale Forbrugersamfundet giver stadigt stigende affaldsmængder. Foto:I/S Revas interesser. I intet andet system er det muligt at afveje og bøje de mange forskellige aktørers interden står alene. Den enkelte kommune esser mod hinanden og træffe beslutfår gennem fælleskommunalt samarbejninger som gavner flertallet. de indflydelse på design og drift af Nogle debattører mener, at indirekte anlæg. Der er derfor ikke tale om et valg til affaldsselskabernes styrende demokratisk underskud ved at samarbejorganer udgør et demokratisk problem, de, snarere det modsatte, nemlig demoog ser samtidig at løsningen kan være at kratisk overskud. privatisere sektoren. Men hvori den Affald er en naturlig bivirkning af, at demokratiske gevinst i en privatisering leve i et moderne samfund. Vi forbruger ligger gemt er meget vanskelig at få øje som aldrig før og som konsekvens af på. vores forbrug, kommer der en masse Der er som bekendt ikke valg til priva- affald. Der er ingen der efterspørger te virksomheders bestyrelse. Og der er affald. Da jeg forleden købte et nyt heller ikke fuld offentlighed og indsigt i fjernsyn slog sælgerne ikke på hvor private virksomhedernes beslutningspro- mage kilo pap og flamingo, som jeg cessor. Når det handler om sikring af kunne få med i købet. Sælgeren brugte miljøet, er det en afgørende forudsætdet meste af en time på at forklare mig ning. om alle de nye smarte features, men 16

han sagde ikke en lyd om, pap og flamingo. Til gengæld »vandt« jeg en ekstratur til min lokale genbrugsplads. Og det er netop pointen. Udbud af vare og tjenesteydelser bestemmes af udbud og efterspørgsel. Det gør affald ikke – idet der ikke er nogle der efterspørger affald, medmindre man samtidig får penge med. Mængden af affald kan i stedet ses som en funktion af samfundets aktivitetsniveau som helhed. Vi vil blive ved med at generere affald. Hvis vi ikke sikrer os, at der er effektive systemer, der til enhver tid vil muliggøre, at vi kan komme af med skidtet – vil vi drukne i det.

Affald og energi Vi har brugt årtier på at opbygge fjernvarmesystemer, el-produktion på damp og forbrændingsanlæg, så vi ikke alene kan komme af med affaldet, men også får nyttiggjort en meget høj andel af energien i affaldet. Vi kan ikke alene basere forbrændingen af affald på at enkelte industrivirksomheder i deres fremstillingsprocesser kan brænde affald, i stedet for andre energikilder som olie og gas. Det er en mulighed enkelte steder, men for at opnå den nødvendige forsyningssikkerhed, gør vi klogt i at bevare vore forbrændingsanlæg med produktion af både elektricitet og varme. For hvad hvis industrivirksomheden får et godt tilbud om at købe andet brændsel – der brænder bedre til en billigere pris. Hvad hvis virksomheder lukker? Hvad skal der så ske med affaldet? Hvem skal sikre at det kommer væk? Det er intet i vejen med liberalisme og markedsgørelse, men der er grund til at mane til besindelse og eftertanke. Fri konkurrence er et middel til at opnå lavere priser og en bedre kvalitet af de ydelser, som der skal leveres til borgere og virksomheder. 16 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Det er dog ikke den endegyldige sandhed, at konkurrence altid er det bedste middel til at opnå lavere priser og bedre ydelser. Indførelse af yderligere konkurrence og større finhedsgrader for virksomheder til at øge genanvendelsen af affaldet, har Reno-Sams bestyrelse erklæret sig åbne overfor. Det skal være så let og ubureaukratisk som muligt. På mange markeder for genanvendelse er der i dag allerede konkurrence. De begrænsede investeringer og en forholdsvis enkel teknologi gør det muligt at nye virksomheder kan træde ind i markedet. Det åbner mulighed for at genanvendelsessektoren i fremtiden kan fungere hensigtsmæssigt på fuldt kommercielle vilkår. Og der er ingen grund til at det offentlige varetage opgaver, som lige så godt eller bedre kan varetages af de private. På de markeder, hvor der kun er én udbyder i et større geografisk område – eller hvor omkostningerne for, at en konkurrent kan etablere sig i markedet, er meget høje – kan liberalisering være en rigtig dårlig ide. Markederne for affaldsforbrænding og affaldsdeponering har sådanne karakteristika. Selvom kommuner og affaldsselskaber er omstillingsparate, er vi ikke med på at liberalisere forbrænding og deponering før det kan sandsynliggøres, at liberalisering vil medføre samfundsmæssige og miljømæssige gevinster, der er til at tage at føle på. Vi vurderer, at en liberalisering af forbrænding kan medføre stigende priser i form af stigende affaldsgebyrer eller stigende varmepriser og ringere service overfor borgere og virksomheder.

det blive stillet overfor væsentligt større risici end de offentlige aktører er i dag. Der vil fx være betydelige risici med hensyn til at private aktører kan tiltrække den mængde affald, som de har brug for til at kunne udnytte kapaciteten og dermed honorere forpligtelserne til at producere fjernvarme. På et liberaliseret marked kan private aktører tiltrække affaldsmængder ved at sænke prisen på affald og hæve prisen på fjernvarme. Hvis vi ikke vil acceptere eksorbitante varmepriser er det sandsynligt, at staten på sigt må gå ind og understøtte de anlæg der klarer sig dårligt i konkurrencen.

For vi har et konstant behov for at kunne komme af med affaldet. Liberalisering af deponering og forbrænding i Sverige, Tyskland og England har heller ikke været en succes. Her har liberalisering medført en forringelse af affaldsbehandlingen og højere priser. Er det sådan et system vi ønsker at opbygge – er det det vi vil? Det kunne jo også være at vi var i stand til at finde en ny dansk affaldsmodel med større frihedsgrader men med samme indbyggede forsynings- og miljøsikkerhed. Reno-Sam ser frem til debatten og til at tænke i ny baner. ■

Jordens bedste valg

i bund og grund

• Kartering og jordbehandling

Fra offentligt til privat monopol! Hvis man vælger at liberalisere affaldsforbrænding og deponering er det mest sandsynligt, at det offentlige monopol vil blive skiftet ud med et privat monopol. Det giver ikke mere konkurrence, men sandsynligvis højere priser og dårligere service. Og det er ikke til gavn for borgeren eller virksomheden. Investeringerne i affaldsforbrændingsanlæg meget store, og andrager ofte flere mia. kr. Det siger sig selv, at kun private aktører med meget tykke tegnebøger kan tilvejebringe en sådan kapital. I tilfælde af liberalisering og fri konkurrence vil de private aktører på marke17 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

• Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

Elektronikaffald:

Nu fejer vi for egen dør! Af direktør Allan Bugge, BFE og direktør Ebbe Lauritzen, FEHA 13. august 2005 bliver en banebrydende dato indenfor affaldshåndtering i Europa. Det er nemlig den dato, hvor WEEE-direktivet om elektronisk og elektrisk affald implementeres.

sted på en miljøforsvarlig, fleksibel, effektiv og økonomisk fordelagtig måde. Alle fire led er vigtige for såvel forbrugere som erhvervsliv. Ordningen – EE Retur - som etableres af EPA, bygger på en videreførelse af den indsamling af størstedelen af det elektriske- og elektroniske affald fra private husholdninger som i dag foretages af kommunerne.

Let og ensartet for borgeren Det er banebrydende, at importører og producenter indenfor området nu selv skal håndtere det affald der opstår, når forbrugerne udskifter deres forbrugerelektronik og elektriske husholdningsapparater med nyt og mere moderne – og miljøvenligt – udstyr. Ordningen er en følge af det såkaldte WEEE-direktiv (Waste of Electrical and Electronic Equipment), som blev vedtaget den 13. februar 2003. Kort fortalt går direktivet ud på, at de offentlige myndigheder skal sikre, at producenter og importører af de nævn18

te produkter skal etablere et fornuftigt system til håndtering af dette affald.

Størstedelen af privataffaldet sikret Vores to organisationer er gået sammen i organisationen Elektriske/Elektroniske Producenters Affaldsorganisation (EPA), der skal danne ramme om branchernes håndtering af affaldet. Det gør vi for at sikre, at indsamlingen og håndteringen af affaldet finder

Der vil være nogle ændringer, som borgerne dog næppe vil registrere nævneværdigt. De vil nemlig fortsat skulle aflevere deres affald på de kommunale genbrugspladser, som det sker i dag. De vil også fortsat skulle sortere deres elektriske og elektroniske affald op i forskellige affaldsgrupper. Af hensyn til den videre håndtering og finansiering, vil der muligvis komme et par nye affaldsgrupper til, som man for eksempel vil gøre det i Tyskland, hvor de kommunale indsamlingspladser tilbyder syv affaldsgrupper. 18 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Kommunernes rolle og genbrug Vi er i brancherne glade for, at den kommunale indsamlingsordning grundlæggende vil fortsætte. Det er et på mange måder velfungerende system som borgerne kender og bruger, så Danmark i dag er et af de lande, der er bedst til at indsamle affald. Det skal vi naturligvis fastholde. Men vi skal også lære der hvor andre lande gør det godt. Det er f.eks. tilfældet i Sverige, som allerede har producentansvar på affaldsområdet, hvor man i den fællesejede branchevirksomhed El-Kretsen A/B har etableret et godt samarbejde om affaldshåndtering. Det lever nemlig op til kravene om at gøre det miljøforsvarligt, fleksibelt, effektivt og økonomisk fordelagtigt. I Sverige står producenterne for organisering, finansiering, opkrævning og bortskaffelse, når først brugerne har afleveret affaldet på de kommunale indsamlingspladser. Den svenske ordning har nu eksisteret og fungeret godt i 3 år. Der er tjek på økonomien, der er et tilfredsstillende omkostningsniveau og en god service for brugerne. Der er naturligvis ingen grund til, at den velfungerende svenske model ikke skulle kunne genbruges og fungere i Danmark. Ikke mindst når man påtænker, at WEEE-direktivets regler minder om det svenske system, som også 13. august 2005 vil blive fuldt ud tilpasset direktivet. Kommunerne vil fortsat stå for størstedelen af indsamlingen og den grove sortering, mens brancheordningen så at sige tager sig af resten. Det gælder også regningen for oparbejdningen, der modsat nu hvor kommunerne betaler, sendes til de individuelle producenter, og oparbejdningen foregå ud fra såvel et miljømæssigt som et økonomisk aspekt.

Krav til håndtering af elektronikaffald giver øget genbrug og arbejdspladser.

Fleksibel, effektiv og fordelagtig Etablering af EE Retur efter den svenske model skal sikrer, at der kommer en let overgang fra den rent kommunale

model til den producentstyrede ordning, samt at ordningen kræver et minimum af tilpasning til direktivets regler. Alt det er ikke noget forbrugerne vil opleve. Forbrugerne vil måske bemær-

➜

www.elektronikskrot.dk 19 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Miljø incitament Et fornuftigt konstrueret system, som bygger på direktivets formål – nemlig minimere miljøbelastningen gennem mindre miljøbelastende produkter - forventer vi at kunne gennemføre når nye produkter solgt efter den 13. august 2005 bliver til affald ud i fremtiden. Det skal sikre at miljøvenlige produkter, og produkter der har lang levetid, slipper relativt billigere. Da miljøbidraget pr. produkt med få undtagelser er relativt lille i forhold til forbrugerprisen, vil miljøbidraget næppe umiddelbart få den store vægt på forbrugernes indkøb. Men for den enkelte producent vil der være mange penge at spare ved at gøre produkterne mere miljøvenlige. Hermed sikres incitamentet at skabe produkter der er miljøvenlige. Vi regner faktisk med, at produkterne vil gennemgå så stor en udvikling, at vi på sigt vil se produkter, der som affald faktisk vil være penge værd. At alt dette lykkes, kræver et nøje samarbejde og en ensartethed i hele systemet, baseret på de relevante branche- og producentområder. Affaldshåndteringen skal for forbrugerne desuden fortsat være enkel og ens i hele landet – også i skiltningen.

Certificeringskrav og konkurrence

ke, at de skal aflevere affaldet i en eller flere nye affaldsgrupper på indsamlingspladserne. Da det jo ikke er hver dag, at et køleskab eller fjernsyn smides ud, er det dog næppe ændringer der just vil præge dagligdagen for forbrugerne. Andre steder vil forbrugerne bemærke, at de ikke længere skal betale afgift for de pågældende varer ved »porten« eller som skatteborgere via renovationsafgiften.

Nyt miljøbidrag Til gengæld for renovationsafgifterne, kommer der et såkaldt miljøbidrag på de enkelte elektroniske eller elektriske produkter. 20

Ifølge WEEE-direktivet har producenterne og forhandlerne mulighed for at synliggøre miljøbidraget - for det affald der hidrører produkter købt før 13. august 2005 - ved prissætningen af produkterne. Miljøbidraget vil være konstrueret, så det tager udgangspunkt i produkterne baseret på gennemsnitsvægten pr. styk i de enkelte sammenlignelige brancherelaterede affaldsgrupper. For den enkelte producent tager betalingen udgangspunkt i det nuværende og det historiske salg – altså i forhold til deres markedsandele i styk indenfor den pågældende produktgruppe. Ud fra disse principper deles regningen, som vil blive lavere, jo højere genanvendelsesprocenten – altså miljøvenligheden – er.

For at selve oparbejdningen sker så kvalitativt som muligt, vil vi formentlig se en udvikling, hvor kravene til oparbejdningscentrene bliver at de lever op til ISO-certificering. Det vil sammen med prisen sortere nogle oparbejdningscentre fra, mens andre vil få en endnu mere betydningsfuld rolle end i dag. Som udgangspunkt tror vi selvfølgelig på, at den ordning vi kan etablere med EE Retur vil være den bedste både miljømæssigt og økonomisk. Men alle har brug for at blive holdt til ilden. Derfor er det vigtigt, at de enkelte producenter har mulighed for at etablere egne individuelle ordninger i eller uden for EPA, hvis de ikke finder EE Retur eller en anden eventuel brancheordning tilfredsstillende. Der er selvfølgelig mange fordele ved en fælles ordning. Men vi ønsker ikke blot, at eksisterende transport- og oparbejdningsvirksomheder presses af konkurrence til en ny fornuftig ordning. Det er også sundt for os. Vi er med andre ord ikke bange for at feje for egen dør! ■ 20 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Det jordnære affald

Af Martin Herold, koordinator for FMK´s affaldsplangruppe Foreningen af Miljømedarbejdere Kommunerne, FMK, skriver i dette indlæg bl.a., at debatten om organiseringen af affaldsområdet har flyttet fokus fra det som affaldsopgaverne også handler om, nemlig borgerservice og mest muligt miljø for pengene.

Strukturkommission, Konkurrencestyrelsen, EU, aktører på affaldsområdet, Miljøministerens affaldsgruppe, myndighed kontra drift, gennemsigtighed, KL, RenoSam, gebyrfastsættelse, Agenda 21….. Der er mange ord, og der snakkes meget om affald, og hvordan vi i kommunerne skal udføre vores opgaver

– og hvilke vi rent faktisk skal udføre… I mellemtiden arbejder vi videre med affaldsplanlægning og praktiske løsninger med at inddrage brugere i en tid, hvor vi ikke ved, om det rent faktisk er os, der skal udføre de opgaver, vi beskriver! Affaldsområdet bliver stadig mere komplekst, og som kommunale

embedsmænd er det ofte ikke længere nok at være teknikere for at kunne varetage en opgave, som i løbet af de senere år har taget karakter af en filosofisk/juridisk debat.

Teknikere – en uddøende race? For ikke så lang tid siden var jeg til en konference i det Europæiske Temacenter for Affald (ETCWMF) i København. Ved dette møde fik jeg en stærk fornemmelse af, at vi teknikere er en uddøende race indenfor affaldsområdet, som mere og mere præges af jurister og økonomer. I FMK er der to arbejdsgrupper på affaldsområdet. I disse arbejdsgrupper er det os jævne folk (teknikere), som sidder og diskuterer løsninger for brugerne

➜

DAKOFA-konference om affaldet og forenklede miljøgodkendelser Torsdag den 10. juni 2004 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Regeringen har gennemført en forenkling af godkendelsessystemet for virksomheder. 80% af alle godkendelsespligtige virksomheder – herunder et stort antal affaldsbehandlingsanlæg – overføres fra årsskiftet til et forenklet godkendelsessystem med branchespecifikke standardvilkår, som godkendelsesmyndighederne er forpligtet til at anvende. Konsekvenserne for såvel affaldsbehandlingsanlæggene som for erhvervsaffaldet i al almindelighed

ridses op, herunder konsekvenserne for tilsyn, miljøledelse, renere teknologi og grønne regnskaber, og der lægges op til drøftelse af standardvilkårene for fire typer affaldsbehandlingsanlæg.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,Tilmeldingsfrist

3. juni 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 21 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

knap 2,5 mio. private husstande, som ikke klager til Statsamtet over, at de i en lang række år har betalt virksomhedernes andel i administrationsomkostningerne. For nogle kommunale embedsmænd er det svært at se, hvor gevinsten i al denne snak om affald er og for hvem? Private husstande betaler et forholdsvis beskedent beløb til bortskaffelse af affald, og erhverv har i stort set alle kommuner mange alternative muligheder med deres affald – ’frit valg’ gennem anvisningsordninger.

Liberalisering – til fordel for…?

Indsamling af affald – hvordan sikres brugernes interesser? foto: Københavns Kommune

af affaldsordningerne. Netop her ligger en problematik i forhold til de mange udmeldinger om, hvordan affaldsområdet skal organiseres i årene fremover. De kommunale embedsmænd er administratorer af brugernes løsninger på affaldsområdet. Således anvendes affaldsplanlægningen til at inddrage brugernes behov og ønsker til netop de løsninger, der lokalt skal være til at bortskaffe affald. De kommunale embedsmænds arbejde med de praktiske løsninger på affaldsområdet er det, der optager dem og det prioriteres langt højere end et juridisk slagsmål om ord og definitioner. Når først jurister i otte siders lange redegørelser om kompetenceoverførsel i kommunale fællesskaber begynder at filosofere om hvilket grundretsystem, der er gældende i Danmark: • Er det forbudt, medmindre det positivt er tilladt, eller • er det tilladt, medmindre det klart og entydigt er forbudt, så står mangen en kommunal embedsmand af!!

Hvordan sikres brugerinteresser? Vi prioriterer vores opgaver løbende, og der er mange. Således overlader vi efterhånden disse diskussioner til KL, RenoSam og Miljøstyrelsen i håb om, at de med deres videnspersoner kan afklare disse områder til gevinst for brugerne og miljøet. Men hvordan sikres brugerne i disse diskussioner? Det kan virke som at »skyde over målet« med de mange dygtige personer, der filosoferer om organiseringen af affaldsområdet. Virksomhederne har gennem deres organisationer, hovedparten af ’æren’ for, at affaldsområdet er i fokus, som det er i dag, men hvem repræsenterer de private husstande? Ofte hører man om en virksomhed, som har klaget til Statsamtet eller fører retssag omkring et - ofte mindre - gebyr for affaldsadministration, som opkræves af kommunen. Det er på den anden side tankevækkende, at der i Danmark er 380.000 momsregistrerede virksomheder mod

En liberalisering af affaldsområdet vil efter vores vurdering ikke gøre det billigere og bedre, hverken for miljøet, Fru Jensen eller virksomhederne, men vil give en forøget kontrol og regulering i et ’frit marked’. I det liberaliserede marked står også et spørgsmål om brugernes retssikkerhedsfølelse, da kommunerne i dag er underlagt den kommunale styrelseslov med deraf følgende rettigheder for brugerne – det etiske værdibegreb mod det kommercielle! Kommunerne i Danmark er ikke bange for en diskussion om organiseringen af affaldsområdet, men har gennem mange år indført nogle værdier på affaldsområdet om miljø, sundhed og etik, som er begreber, der er meget personlige for mange medarbejdere på miljøområdet. Min egen indgangsvinkel til at være i affaldsbranchen er, at jeg gennem mit arbejde kan være med til - om ikke at efterlade en bedre verden, så en verden der er knap så slem - mine fire børn, der skal leve med og i de løsninger, vi gennemfører i dag. Håbet for affaldsområdet må være, at de nøglepersoner, der har indflydelse på organiseringen af affaldsområdet - og det har vi jo faktisk alle - reflekterer lidt over, hvorfor vi har de holdninger, vi fremfører, og vurderer om disse holdninger er til fællesskabets bedste. Det er dybest set det sidste, der er vor fornemste opgave. ■

HAR DU VANDVEJE? Lad os vedligeholde rabatter, grøfter, brønde og ledninger, så du sikrer vejbelægningen en længere levetid. Effektiv afledning af overfladevand mindsker risikoen for akvaplaning og glatte kørebaner. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 22

22 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Fra I/S til A/S - erfaringer fra Affaldsregion Nord

Af adm. direktør Hans Hoier Nielsen, adm. direktør, Affaldsregion Nord De hastigt ændrede vilkår på affaldsområdet førte i 2001 til en beslutning i det fælleskommunale affaldsselskab Affaldsregion Nord I/S om at analysere mulighederne for en tilpasning af både aktivitetsgrundlaget og strukturen for selskabet.

Affaldsregion Nord I/S ligger i Vojens i Sønderjylland og dækker seks kommuner med tilsammen knap 85.000 indbyggere. Selskabet har fået overført kompetence til at sørge for forbrænding, deponi og håndtering af genanvendelige materialer, men driver f.eks. ikke genbrugspladser. Selskabet har heller ikke fået overført egentlig myndighedskompetence, men har kompetence til at fastsætte takster, som grundlag for kommunernes fastsættelse af gebyrerne. Behovet for analysen var affødt af først og fremmest udsigten til, at vilkårene for fælleskommunale selskaber måtte formodes at blive ændret. Ikke mindst liberaliseringsspørgsmålet blev afgørende i analysen og konklusionerne. Konkret for selskabet var behovet også affødt af, at vi - på godt jysk - var en meget blandet landhandel. Vi udførte en betydelig del forvaltnings- og rådgivningsopgaver, vi udførte mange driftsopgaver både på deponi-, forbrændings- og behandlingsområdet, og vi har historisk set også været anvendt aktivt i kommunernes bestræbelser på at aktivere ledige. Alle disse opgaver blev udført i en enhedsorganisation. Den overordnede analyse førte hurtigt til den konklusion, at vilkårene for de tre grundlæggende typer af opgaver - nemlig forvaltning, drift og socialt betingede aktiveringsopgaver - dels var 23 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

forskellige, dels forventedes at udvikle sig til at blive endnu mere forskellige. Som grundlag for at opstille en ny platform for selskabet og en ny struktur lyttede vi også meget til det forberedende arbejde i forbindelse med Miljøministeriets gennemgang af affaldsområdet og den debat som udspandt sig om rollefordeling mv. mellem det offentlige og det private erhvervsliv, om øget konkurrence på affalds-området, om gebyrgennemsigtighed, om privatisering osv.

Endelig blev der udarbejdet en såkaldt SWOT-analyse af virksomheden med henblik på at identificere vores stærke og svage sider. Anbefalingen til bestyrelse, repræsentantskab og interessentkommunerne var, at man mest hensigtsmæssigt burde placere de tre typer af opgaver i hvert sit selskab. Det ville give de bedste betingelser for at udvikle opgaverne i overensstemmelse med netop de krav og behov, som var specifikke for de tre typer af hovedopgaver. Endvidere betød denne model, at vi fik adskilt forvaltnings- og driftsopgaverne ved at indføre en bestiller/udfører situation. Anbefalingen var endvidere, at både driftsopgaverne og aktiveringsopgaverne blev placeret i aktieselskaber, medens forvaltningsopgaverne forblev i I/S’et. I denne forbindelse bør nævnes, at § 60 kompetencerne ikke kan overføres til aktieselskaber. Af både styringsmæssige og skattemæssige grunde blev der skudt et holdingselskab ind mellem I/S’et og driftsselskaberne. ➜

Organisationsstruktur Affaldsregion Nord I/S

Affaldsregion Nord Holding A/S

Dansk Affald A/S

SydAktivering A/S

Fig.: Organisationdstruktur.

En af de umiddelbare fordele ved den nye struktur var, at vi specielt for så vidt angår driftsdelen (Dansk Affald A/S), fik forbedrede muligheder for at gå i kompagniskab med andre selskaber. Det er kompliceret i en I/S-struktur, og meget enkelt i en A/S-struktur. Det blev også besluttet, at den politisk valgte bestyrelse fra Affaldsregion Nord I/S skulle udgøre bestyrelsen i både holdingselskabet og i aktiveringsselskabet. Derimod skulle Dansk Affald A/S, som jo i langt højere grad arbejder i et konkurrenceudsat marked, have en ny bestyrelse med medlemmer fra erhvervslivet. Dog er formanden for Affaldsregion Nord I/S født medlem af bestyrelsen i Dansk Affald A/S.

Beslutningsprocessen Analyserne og beslutningerne, som førte til den nye struktur, blev i praksis gennemført på 7-8 måneder. De sidste principielle knaster blev ryddet af vejen på et møde mellem borgmestrene i efteråret 2002. Herefter startede så den formelle proces, som blev tilendebragt i 1. halvdel af 2003. Aktieselskaberne er derfor etableret med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2003. En klar forudsætning for den hurtige beslutningsproces har været, at der har været en intens involvering af bestyrelsen i hele processen. Udover drøftelserne og beslutningerne på de ordinære bestyrelsesmøder har der været afholdt tema-seminarer, hvor alle aspekter er blevet vendt og drejet. Der har således været en grundlæggende konsensus om kursen, om end der naturligvis har været forskellige opfattelser af, hvorledes tingene skulle skrues sammen i sidste ende. Også repræsentantskabet blev løbende inddraget i processen En anden forudsætning har været, at der parallelt med udarbejdelsen af de nye visioner for selskaberne har været en tæt dialog med interessentkommunerne, således at de løbende har kunnet følge, hvilken vej vi kørte. Det har også givet os mulighed for at rette os ind efter de signaler, som kom undervejs. En tredje forudsætning har været, at forarbejdet og beslutningsgrundlaget blev udført professionelt. Dette skete i et meget konstruktivt samspil mellem ledende personer i selskabet og det valgte konsulentselskab. Det er min oplevelse, at det vi fremlagde, havde en karakter og klarhed, som gjorde, at kernen i det blev forstået og dermed kunne omsættes til hurtige politiske beslutninger. 24

Bagefter ser det hele jo legende let ud. Det var det ikke. Udover ovenstående forudsætninger skal der en masse knofedt, en god portion politisk håndværk og lidt held med til at gennemføre en så omfattende omstilling på så kort tid. Og så tror jeg, at man skal sætte fuld damp på, efter at toget er sat i gang.

De indre linier Alene udsigten til en så stor omstilling betyder, at medarbejderne har tendens til at blive utrygge. Ord som liberalisering, aktieselskabsstruktur, konkurrence, privatisering, effektivisering osv. fremmaner i en fælleskommunal virksomhed billeder af afskedigelser og skærpede krav til det daglige arbejde. Vi har derfor bestræbt os på at holde personalet løbende orienteret om processen og målet for processen. Men selv om vi forholdt os meget bevidst til denne problemstilling, får vi næppe et 13tal for vores indsats. Dels fordi det er vanskeligt at finde balancen mellem at informere på forkant af selve beslutningsprocessen - dels fordi ikke alt kan siges eller for den sags skyld forudses. Det er dog min fornemmelse, at personalet grundlæggende har været klar over, hvor vi var på vej hen, selvom ikke alle har kunnet se visdommen i det. I praksis har vi i dag en slankere organisation end tidligere, men vi har helt overvejende opnået det ved naturlig afgang. Det har dog på visse områder været nødvendigt at foretage omrokeringer. Primært på grund af en ny struktur, og fordi det ny grundlag kræver nye kompetencer og færdigheder. Alt personale i det »gamle« Affaldsregion Nord er fordelt ud på de enkelte selskaber. Det betyder bl.a., at der bedre kan fokuseres på kerneområderne. Samtidig arbejder det administrative personale og servicepersonalet, som er samlet i ét selskab, på tværs af de enkelte selskaber. Det sker på kontrakter og på timebasis. Vi er i dag en væsentligt mere effektiv og slagkraftig organisation, end vi var før.

Implementeringen En ting er beslutningerne. En helt anden er at få implementeret beslutningerne. Det har vi brugt det meste af 2003 på, og vi er nok først helt ved målet omkring sommerferien i år. Organisationen kom hurtigt på plads. Og nu virker den efterhånden også, som den ser ud på papiret.

Endvidere blev der nedsat forskellige teams til at forestå opdelingen på specifikke områder. Det gælder f.eks. opdelingen af økonomien i en række uafhængige økonomier, opdeling af de administrative rutiner såsom poståbning, journalisering, intranetgrupperinger osv. Målet var, at de tre grundlæggende selskaber skulle fungere som uafhængige enheder med vandtætte skotter. Det mål er nu næsten nået. En anden væsentlig opgave har været at give hver virksomhed en ny identitet. Det er lykkedes over min forventning. Der er engang imellem så stærkt en specifik selskabs-identifikation hos personalet, at konflikterne bliver stærkere end hvis vi ikke var i familie. En anden meget stor opgave i vores implementering har været at få beskrevet de mange opgaver, selskaberne løser for hinanden. Det er sket igennem en række kontrakter, som beskriver opgavens omfang og indhold samt betalingsforholdene. I princippet på samme måde som man laver kontraktstyring i øvrigt. Det skaber en ny og større klarhed over vores opgaveløsning og giver i øvrigt et godt grundlag for at vurdere nødvendigheden af, at en række opgaver løses. Vores erfaringer på implementeringen er, at det er mere omfattende og tidskrævende, end man forestiller sig. Selv med den bedste planlægning og brainstorming opstår der løbende situationer, som man ikke havde fantasi til at forestille sig. Vi havde ganske enkelt sat for få ressourcer af til denne proces. Så omstillingsperioden har nok været præget af for stor travlhed og træk på enkelte nøglemedarbejdere

Status i dag Vi er nu ved at have tingene på plads rent organisatorisk. Vi har valgt en løsning for Affaldsregion Nord I/S, som er baseret på vores vurdering af udviklingen på affaldsområdet, på kravene til affaldsselskaber i fremtiden og på vores historiske udgangspunkt. Det er således en løsningsmodel, som både bygger på nogle mere generelle forudsætninger og på nogle meget specifikke forudsætninger. Det har givet os en ny platform at udvikle os videre på - og vi er sikre på, at den er så fremtidssikret, som det er hensigtsmæssigt at gøre den i dag. Efter overgangsfasen går vi nu ind i en ny fase med ny dynamik og tro på fremtiden. ■ 24 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

1,5$6 .RPPXQLNDWLRQ Â&#x2021;

&JPANAOOAJ BKN R=J@ AN @AN OP=@EC

ZZZ QLUDV GN

25 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2004

$OOHUÂĄG Â&#x2021; cUKXV Â&#x2021; $DOERUJ Â&#x2021; 2GHQVH

Affaldsplanlægning hos I/S Vestforbrænding Af Lasse Bjerre og Birgitte Fjeldberg, Carl Bro Gruppen samt Henrik Rasmussen, I/S Vestforbrænding I/S Vestforbrænding er i færd med at udarbejde næste generation af affaldsplaner. IT og øget inddragelse af brugerne skal gøre planerne vedkommende for kommuner og borgere.

Selv på en solskinsdag må man have kikkert med op i toppen af Vestforbrændings høje skorsten, hvis man skal skue ud til affaldsselskabets nye grænser. Selskabet er vokset det sidste halvanden år, hvor ejerkredsen er øget fra 14 til 29 kommuner.

Hovedplan

Indhold

Vestforbræning udarbejder den nye affaldsplan i samarbejde med Carl Bro efter et affaldsplankoncept, hvor nøgleordene er: dynamik, overskuelighed og digitalisering. Affaldsplanen adskiller sig markant fra de hidtidige affaldsplaner, ved at den er

Bilag 1 Planopslag

Hvilke krav skal vi

Hvad er planen

opfylde

opbygget som et opslagsværk, hvor borgere, virksomheder, politikere mv. hurtigt kan finde de emner, de har interesse for og dette i løbet af ganske få klik. Dermed er der udviklet et godt redskab, hvor kommunen kan yde en god service til borgere og virksomheder. Nogle andre fordele er, at affaldsplanerne bliver et dynamisk arbejdsredskab i arbejdet med at gennemføre de målsætninger og planer kommunerne har og herunder at styrke samarbejdet om øget genanvendelse bl.a. for at nedbringe behovet for afbrænding af affald. En sidegevinst ved den ensartede struktur er, at en kommunesammenlægning for så vidt angår affaldsplanen, lettes. Siden det blev et lovkrav, at kommunerne hvert fjerde år udarbejder affaldsplaner, har Vestforbrænding tilbudt sine interessenter at deltage i den fælleskommunale affaldsplanproces som en frivillig fællesordning. Det gælder også for planerne for perioden 2005-2008, hvor alle interessentkommunerne, (undtagen København, som er med i to affaldsselskaber), har valgt at deltage. Kommunerne hjælpes igennem processen med at udforme affaldsplanen i et nyt og dynamisk koncept og digitalisere den.

Forord Indledning

Klogere siden sidst Hvor står vi i dag

Hvor kommer vi hen

Målsætninger Tidsplan

Bilag 2

Resume

Prognose

Målopfyldelse Ordningsstatus Affaldskortlægning

Principskitse af affaldsplanernes opbygning.

Det har fra begyndelsen af processen været tanken, at arbejdet skulle drage fordel af de erfaringer, Vestforbrænding gjorde sig i forbindelse med den forrige planproces (2001-2004). Da kommunerne evaluerede den forrige proces, var der enighed om, at affaldsplanerne var svært tilgængelige, og at nogle kommuner ikke rigtig følte ejerskab over deres planer. Endelig var der bred enighed om, at planprocessen var kommet alt for sent i gang. Det gælder om skabe levende og dynamiske affaldsplaner, der kan blive et aktivt værktøj i kommunernes hænder. 26 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Vestforbrænding har et klart mål om, at undgå, at de blot bliver til hyldeplaner, der ligger og samler støv. Det er bl.a. blevet gjort ved at gøre dem digitale og skabe en brugerflade, hvor man hurtigt kan finde den ønskede information.

Boligforeningens ildsjæl bliver hørt Desuden så Vestforbrænding en pointe i at få inddraget forskellige brugergrupper tidligt i processen. På den måde kunne borgere, virksomheder og transportører få mulighed for at give deres besyv med på et tidspunkt, hvor de kunne være med til at præge dagsordenen fremfor at vente til den obligatoriske høringsfase. Som første skridt indbød Vestforbrænding derfor til en række workshops med de forskellige grupper af brugere. Møderne gav en række gode inputs til planprocessen. Både borgere og virksomheder viste sig at være interesserede i at blive inddraget allerede i den indledende fase inden kommunerne udformer planerne. I/S Vestforbrænding har 29 interessentkommuner.

Kald affald for affald En af de generelle erfaringer var, at brugerne, ligesom kommunerne selv, ønskede, at information om affald formidles i et mere klart og let forståeligt sprog. Udfordringen med at omsætte de tørre tal og lovkrav på affaldsområdet til vedkommende og let forståelige affaldsplaner har især været overladt til konsulenten. Affaldsplanen skal fungere som et opslagsværk, derfor findes der i planen et dobbeltsidet bilag, der viser affaldsplanen som et opslagsværk, og hvor status og plan beskrives oversigtligt. Planerne bliver udformet med en stigende detaljeringsgrad fra hovedplan til bilagsdele. Så kan man alt efter interesse nøjes med at læse den lettere tilgængelige hovedplan eller man kan grave sig dybere ned i de mange oplysninger i bilagsmaterialet. Desuden kommer hele planen under en journalistisk bearbejdning, så den sprogligt bliver let at gå til.

Informationsmotorvejen De endelige planer bliver tilgængelige for borgere og virksomheder m. fl. på internettet. Men allerede i arbejdet med at udfærdige planerne har internettet 27 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

haft en stor rolle. Det letter kommunikationen mellem kommunerne og konsulenten undervejs i processen, at et udkast til planerne er lagt ud på nettet. Kommunerne har fået tildelt, hver et password, så kun de kan få adgang til deres plan. Kommunerne kan her komme med kommentarer eller lave ændringer direkte i teksten. Det er nemmere, fremfor udveksling af et hav af versioner. Konsulentens vigtige opgave i den forbindelse er selvfølgelig at imødekomme kommunens ideer og forslag, så langt det er muligt uden at planen kommer i strid med lovkravene på området,

Affaldsplangruppe som omdrejningsakse En nedsat arbejdsgruppe sikrer den tætte kontakt og det dynamiske samarbejde mellem kommuner og konsulent. Cirka halvdelen af Vestforbrændings kommunerne har benyttet sig af muligheden for at få en repræsentant i gruppen. Affaldsplangruppen er omdrejningspunkt for hele projektet. Her kommer konsulenten med forslag og præsenterer dele af arbejdet efterhånden som det bliver til, og kommunerne kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer.

Det er altså gruppen, og dermed kommunerne selv, der har deltaget i planprocessen, og det skulle gerne være med til at skabe en større følelse af ejerskab over planerne hos dem.

Set i et større perspektiv I den nye og digitale affaldsplan indeholder konceptet en dynamik, som gør det muligt, at reducere det store arbejde med at udforme en ny affaldsplan hver 4. år. Netop ved at anvende de digitale værktøjer, kan vi i fremtiden drage fordel af de muligheder teknologien giver os. For eksempel ved at kombinere en årlig kortlægning med prognoseværktøjerne, bliver kommunerne i stand til at gribe tidligere ind, hvis de iværksatte initiativer ikke giver de ønskede resultater i forhold til målsætningen. Dermed nedsættes reaktionstiden og effektiviseringen øges. På den måde, kan der foretages løbende justeringer af planens initiativer og det vil ikke være nødvendig at starte forfra med en ny planproces hvert 4. år. Det svarer til, at vi har fået et effektivt navigationsværktøj, der hele tiden holder os på rette kurs. ■ 27

KTC INSPIRATIONSTUR TIL

IBA-EMSCHER PARK 9. – 12. september 2004 Emscher park er en del af Ruhr-distriktet, hvor stort set al den traditionelle minedrift og følgeproduktion er lukket ned. Det efterlod myndighederne en kolossal oprydnings- og omdannelsesopgave, som nu er ved at være ved vejs ende. Tidligere stærkt forurenede områder er oprenset, og en stor del af de ældre erhvervs- og havneområder er nu omdannet til moderne, velfungerende og smukke bolig-, erhvervs- og kulturområder. Med flittig anvendelse af landskabsbearbejdning, byøkologi, smuk restaurering og fremsynet ny arkitektur, er området med stormskridt på vej til at blive et af Tysklands største videnscentre. Inspirationsturen vil præsentere et bredt billede af forandringerne og slå ned på de mest spændende projekter. Det er omdannelse af erhvervs- og havneområder på et meget højt og inspirerende niveau. Tilrettelagt af Jens Michael Nielsen og Paul Børling, SBS Byfornyelse.

Torsdag den 9. september Kl. 10.50 Afgang med SAS, SK 1627 fra Kastrup lufthavn. Kl. 12.15 Forventet ankomst til Düsseldorf lufthavn. Kl. 13.10 Forventet ankomst til hotel Düsseldorf Mitte Hotel i centrum af Düsseldorf. Kl. 14.30 Efter indlogering og eventuelt en sandwich el. lign. på egen hånd, er der fælles spadseretur i Düsseldorfs smukt restaurerede centrum, hvor vi bl.a. ser et af Tysklands fornemmeste indkøbsstrøg, smukt boligbyggeri fra før krigen, et fantastisk ombygget kunstmuseum, den smukt anlagte promenade langs Rhinen, delstatens parlamentsbyggerier og den fremragende havneomdannelse i Mediehavnen, med bl.a. omdannede pakhuse og nybyggerier tegnet af Frank Gehry og andre stjernearkitekter. Kl. 19.00 Spadsereturen afsluttes med fælles middag i byens centrum (efter et kort smut hjem på hotellet).

Fredag den 10. september Kl. 09.00 Afgang fra hotellet med bus til Zeche Zollern, der er en nedlagt kulmine, opført i fremragende 1800-tals industriarkitektur og indrettet til museum for minedrift og lokalhistorie. Her hører vi lidt

om områdets spændende og begivenhedsrige historie, og ser på hvilke forhold, der blev arbejdet under i minerne. Herfra kører bussen til det nye bydelscenter Mont-Cenis i HerneSordingen. Centeret rummer bl.a. bibliotek, forvaltningshøjskole med tilhørende hotel og restaurant, kommunal servicebutik og andre serviceog administrationsfunktioner. Huset er enestående byøkologisk, idet de enkelte funktioner er opbygget i separate enheder, placeret i en kæmpe glasskal med solceller o.l. Frokosten indtages i bydelscenteret. Kl. 14.00 Vi kører videre til det nye boligområde Küpperbusch, som er opført i en spændende arkitektur, med vægt på økologisk bæredygtighed. Herfra er ikke langt til et fint eksempel på sammenstilling af nyt og gammelt byggeri; arkitekturgalleriet i Gelsenkirchen, som vi kigger på.

Kl. 17.00 Videre til et af områdets største og smukkeste mineanlæg, Zeche Zollverein i Essen. Den nedlagte mine er omdannet til kulturformål, undervisning, kontorerhverv, o.l. Bl.a. har Norman Foster indrettet et designcenter med undervisning og museum. Fælles middag indtages i Zeche Zollvereins gamle kedelhal, som er indrettet til luksusrestaurant. Efter middagen kører bussen os hjem til hotellet i Düsseldorf.

➜ 28

28 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Lørdag den 11. september Formiddagen er fri til sight-seeing, o.l. på egen hånd. Kl. 11.00 Afgang med bus fra hotellet til Duisburg, hvor der er rundtur i den omdannede del af den centrale havn. Restaurerede pakhuse og fabriksbygninger, nye boliger og en bydelspark gør området meget interessant. Vi spiser frokost på havnen. Kl. 14.00 Næste stop er den smukt restaurerede arbejderkoloni, Margarethenhöhe, som Margarethe Krupp tog initiativ til i 1906. Bebyggelsen er anlagt som en mønster haveby til 16.000 indbyggere, og er i dag en af de mest attraktive bydele i Essen.

En del af museet er indrettet som arbejdssted for kunstnere på en nedlagt raketstation, hvor installationerne herfra indgår i kunstner-komplekset. I rundturen på museet indgår en let frokost fremstillet af produkter fra den smukke natur på stedet. Kl. 13.30 Kører bussen til sidste faglige stop på turen; landskabsparken i Duisburg-Nord, som er en kæmpepark indrettet på området, hvor Tüssen havde et af koncernens største stålværker. Udover en fantasifuld og poetisk anlagt naturpark, rummer området også en del af de gamle produktionsanlæg, bl.a. højovne med mulighed for at få et indblik i stålproduktionen og udsigtsplatforme i ca. 100 meters højde. Mulighed for eftermiddagskaffe på området.

Bussen kører videre til Gasometer i Oberhausen. Områdets største gasbeholder er indrettet til kulturelle udstillingsformål, og har også en udsigtsplatform på toppen, hvorfra der i klart vejr er en formidabel udsigt.

Ca. kl. 17.00 Tjek-ind i lufthavnen for hjemturen med SAS, SK 628.

Kl. 17.30 Forventet returnering til hotellet.

Kl. 20.10 Forventet ankomst Kastrup lufthavn.

Kl. 19.00 Afgang til fælles middag i centrum.

NB: Forbehold for mindre ændringer i programmet.

Søndag den 12. september Kl. 09.30 Hotellet skal forlades, og bussen pakkes. Første stop på vejen til lufthavnen er Museumsinsel Hombroich, hvor et fantastisk kunstmuseum er opført med en blanding af udendørs udstillinger i spændende bearbejdede landskabsrum og indendørs faciliteter i skulpturelt udformede bygninger.

TILMELDINGS-BLANKET: KTCs inspirationstur til IBA-Emscher Park den 9. – 12. september 2004. Pris pr. person: 6.900,00 Prisen inkluderer flyrejse, 3 overnatninger i enkeltværelse, morgenmad, 3 frokoster, 3 middage, bustransport og entrebilletter i det fælles program, samt rejsekompendium og guider på hele turen. NB: Begrænset deltagerantal. Hermed tilmelder jeg:

Opkrævning sendes til:

Navn:

Navn/Firma

Gade/Vej og nr.

Postnr. og by

Tilmelding er bindende og sendes så den senest 25. juni 2004 er hos: Kommunalteknisk Chefforening, Sekretariatet, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Telefon 8921 2113, telefax 8921 2114, E-post: ktc@ktc.dk. Efter modtagelse af tilmelding vil bekræftelse og giroindbetalingskort blive fremsendt. Hvis opkrævningen skal sendes til en anden adresse, end deltagerens, anføres 29 · Stadsog havneingeniøren 5 · 2004 29 denne til højre. Husk at skrive tydeligt navn, som skal være det samme som i passet.

Jysk affaldsselskab går nye veje Af Peter Kjeldbjerg I Nordvestjylland træder det fælleskommunale affaldsselskab nomi i/s nye stier i bestræbelserne på at øge genanvendelsen af erhvervsaffald. I stedet for de traditionelle former for bortskaffelse – forbrænding og deponi – anvendes en stor del af erhvervsaffaldet i dag som energibrændsel i industrien.

Der ligger store uudnyttede energiressourcer i de enorme mængder affald, som produceres i de danske industrivirksomheder. Ressourcer, som man i nomi, har besluttet sig for at udnytte. Det har resulteret i at selskabet i dag har opbygget et stort sorteringsanlæg, hvor erhvervsaffald sorteres og behandles.

også at anvende energibrændsel fra erhvervsaffaldet til energiforsyning på Måbjergværket i Holstebro er langt fremme. - Vi synes selv, at resultatet er ganske imponerende, siger nomis direktør Palle Meng. – Hvor vi før i tiden sendte 30.000 tons til almindelig forbrænding eller deponi , er vi i dag i stand til at udnytte mere end halvdelen. Og vi forsøger hele tiden at effektivisere processen for at kunne øge genanvendelsesgraden af erhvervsaffaldet, siger han.

Over halvdelen genanvendes

Lokal enegang

Det sker med et overbevisende resultat: Ud af 30.000 tons affald pr. år anvendes 13.000 tons i dag som højværdigt energibrændsel på Aalborg Portland. 5000 tons erhvervsaffald genanvendes og under halvdelen forbrændes på traditionel vis eller deponeres. Planerne om

På trods af den åbenlyse gevinst for miljøet har det hidtil knebet med at få Miljøstyrelsens accept af at man i Danmark genanvender erhvervsaffald til brændsel. Alligevel er det lykkedes nomi at komme i gang, fordi myndigheden på området, Holstebro Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, efter en ansøgning fra nomi i/s, besluttede at klassificere det producerede energibrændsel som et homogent biprodukt. Klassificeringen betyder at nomi nu kan videresælge produktet til CemMiljø A/S i Aalborg, hvor det forarbejdes til anvendelse i cementproduktionen hos Aalborg Portland. - Vi føler undertiden at vi har gået enegang, når vi taler om anvendelsen af erhvervsaffald som energibrændsel, siger Palle Meng, nomi . – Men vi tror fuldt og fast på, at det er fremtiden.

De gør det i Europa

Affaldsselskabet nomi blev stiftet i 1990 og har i dag 5 interessentkommuner.

Tendensen ses da også i resten af Europa, hvor man i mange lande er længere fremme end i Danmark med at udnytte erhvervsaffald som alternativt brændsel. I Frankrig, Sverige og Tyskland udgør alternativt brændsel således omkring 25 procent af energiforbruget til den energitunge cementproduktion. Herhjem30 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

me er anvendelsen i dag kun på 5 procent, men Aalborg Portland A/S har en målsætning om, at anvendelsen af alternativt brændsel skal øges til 40 procent. - Udviklingen af nye metoder omkring anvendelse af affald som brændsel er stort set gået uden om Danmark, hvor anvendelse af den traditionelle form for affaldsforbrænding er mere udbredt end i den øvrige del af Europa, siger Palle Meng.

Efterspørgslen stigende - Men vi mærker nu, at efterspørgslen på denne alternative form for brændsel er stærkt stigende hos virksomhederne, så mit skøn er, at det kun er et spørgsmål om tid, før denne anvendelsesform også får fodfæste i Danmark, tilføjer han. Vejen hertil er, i følge affaldsdirektøren, vanskelig. En af vanskelighederne er de manglende retningslinier for produktion, handel og anvendelse af fast affaldsbrændsel. Brændsel produceret af affald er nemlig et kompliceret område, der er underlagt national og international affalds- og energipolitik.

Liberalisering kræves I februar 2004 udsendte Institut for Miljøvurdering en »Velfærdsøkonomisk analyse af medforbrænding ved cementproduktion på Aalborg Portland A/S«. I denne rapport anfører professor Jørgen Grønnegård Christensen, Århus Universitet, at en forudsætning for at anvendelsen af fast affaldsbrændsel vin-

Affald bliver til brændsel Af civilingeniør Carsten Hansen Zaar, nomi i/s Selvom fordelene er indlysende, både miljømæssigt og økonomisk, er nomi i/s fortsat et af de eneste danske affaldsselskaber, der sorterer erhvervsaffaldet med henblik på at anvende en stor del af det som højenergibrændsel. 1. I en modtagehal aflæsses affaldet på gulvet. Maskiner med specialudstyr fjerner større emner af genanvendelig materiale, samt særligt tunge eller omfangsrige emner. 2. Det grovsorterede affald bringes via transportbånd ind i sorteringshallen. Her sker ligeledes en maskinel opdeling af affaldet efter størrelse. Affaldet skilles i to fraktioner: En grov fraktion over 400 mm og en finere fraktion der er mindre end 400 mm. 3. Den grove fraktion føres videre på et sorteringsbånd, hvor ikke brændbare emner fjernes med en hurtigtgående plukkekran. Resten af materialet passerer en overbåndsmagnet. Til sidst komprimeres det rensede brændbare affald i pressecontainere. 4. Den fine fraktion bestående af materialer under 400 mm, opdeles i yderligere 5 fraktioner. De to groveste fraktioner sigtes , så let brændbart materiale adskilles fra det tunge materiale. De tre fineste fraktioner sorteres på en luftsigte, som er i stand til at dele materiale op i en tung fraktion , en let brændbar fraktion samt en luftbåren fraktion, der udskilles i en cyklon. Den brændbare del komprimeres og det tunge ikke brændbare materiale sendes til videre behandling eller genanvendelse. 5. Det rensede højværdige energibrændsel, der nu har en brændværdi på over 20 GJ/tons transporteres til CemMiljø i Aalborg, hvor det videreforarbejdes til anvendelse i cementproduktionen hos Aalborg Portland A/S.

der indpas i Danmark er, at der sker en liberalisering af hele affaldssektoren. I følge Grønnegård Christensen betyder den nuværende regulering af affaldssektoren, at man aldrig får prøvet af, om

der eventuelt kunne være aftagere, som satte en højere pris på affaldet, fordi de kunne få mere ud af affaldet end de offentlige forbrændingsanlæg. Proble-

➜

Totalløsninger indenfor farligt affald. Ydelser og rådgivning til forenkling af affaldshåndtering. Professionel sparring til det daglige miljøarbejde. EMAS-registreret og ISO 14001-registreret.

- en del af Stena Metall koncernen

Telefon 64 47 12 77 . E-mail: nicha@nicha.dk . Homepage: www.nicha.dk

31 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Historien om nomi i/s Affaldsselskabet nomi i/s blev stiftet i 1990. De fem interessentkommuner Holstebro – Struer – Thyholm – Trehøje og Vinderup, ønskede med et fælleskommunalt selskab at skabe grundlag for samdriftsfordele i forbindelse med nye lovkrav på området. Nomi i/s beskæftede sig i de første 7 år primært med at varetage kommunernes interesser i forhold til affaldsforbrænding, etablering af indsamlingsordninger, oparbejdning af slagger, og i øvrigt yde kommunerne administrativ assistance på affaldsområdet. I 1997 fik selskabet sin egen administration og ledelse og siden da er udviklingen gået hurtigt. I 2001 etablerede nomi Danmarks eneste fuldt mekaniske sorteringsanlæg for erhvervsaffald. Anlægget blev etableret med afsæt i den daværende regeringens nationale affaldsplan, hvor det blev fastsat at genanvendelsen skulle fremmes mest muligt samtidig med at energien i affaldet skulle udnyttes og affald til deponering begrænses mest muligt. nomi kunne konstatere, at der var store mængder af genanvendelige materialer i det erhvervsaffald, som blev brændt og forbrændingsegnet affald i det, som blev deponeret. Efter tre års drift af sorteringsanlægget kan nomi nu dokumentere, at dette er korrekt. Følgende er opnået: Før :

Efter : Forbrænding

23.000 tons

10.000 tons Deponi

7.000 tons

2.000 tons Genanvendelse

0 tons

5.000 tons

met er nemlig, at kommunernes interesser på affaldsområdet er blandet sammen. Samtidig med at kommunerne er affaldsansvarlige er de også mange steder producenter af og leverandører på varmeområdet.

Stort potentiale En rundspørge, som Institut for Miljøvurdering har foretaget til en række energitunge virksomheder i Danmark, viser, at der er en betydeligt interesse og et stort potentiale for at benytte fast affaldsbrændsel. Desuden dokumenterer instituttet i sin analyse, at det velfærdsøkonomisk er mere hensigtsmæssigt at udbygge medforbrænding ved eksempelvis cementfremstillingen på Aalborg Portland, end det er at udbygge den offentlige forbrændingskapacitet. - Der er meget der tyder på at udviklingen på det her område er ved at tage fart ude i Europa, siger Palle Meng. – Selvom vi i Danmark har en vedholdende tradition for, hvordan vi behandler vores affald, tvivler jeg på, at vi vil kunne modstå en international udvikling, hvor erhvervsaffald udnyttes som en mere værdifuld energiressource, slutter han.

Energibrændsel 0 tons

13.000 tons

■

Kommunalteknik i Norden

stads&havne ingeniøren

fagblad for teknik og miljø

www.stadhavn.dk

NOVEMBER 11 ◆ 2002

www.dlc.fi/kuntatekniikka

www.kommunalteknikk.no/

www.skt.se/stadsbyggnad/

32 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Holder I også lysfest døgnet rundt? Elsparefonden yder et skattefrit tilskud på 40 kr./m2 til udskiftning af belysningsanlæg i offentlige kontorer, gangarealer, undervisningslokaler samt daginstitutioner. Tilskuddet gives ved nyanskaffelse af belysningsanlæg med trinløs dagslysstyring, bevægelsesmelder og lavt effektforbrug.

Vidste du, at op til 50 % af kontorers elforbrug går til belysning? Belysning, som endda tit er af dårlig kvalitet. Samtidig er lyset ofte tændt, selvom solen skinner eller medarbejderne er gået hjem. De mest energiforbrugende kontorer bruger faktisk tre gange så meget strøm som de mindst energiforbrugende. Du har mulighed for at halvere dit elforbrug, hvis du udskifter ineffektive armaturer og ændre vaner. Så der er virkelig penge at spare ved at skrue ned for lysshowet. For selvom du ikke er inviteret, er det dig, der betaler for el-festen. Elsparefonden har startet en kampagne, der gør det nemt, sikkert og billigt at nedsætte belysningens skjulte elforbrug. Benyt dig af de mange tilbud: Oversigter over de mest energieffektive belysningssystemer, som anbefales af Elsparefonden, gode priser, råd og vejledning. Du kan også ringe til Elsparefonden på telefon 70 26 90 09 og høre om dine muligheder for at få kontant tilskud til et nyt belysningsanlæg. Gør noget – www.sparel.dk

Få kontant tilskud fra

33 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Affald og incitamentsregulering Professor Peter Bogetoft, KVL, og professor Per J. Agrell, Université Catholique de Louvain, Belgien Fri affaldshåndtering – i såvel offentlig som privat regi – har uheldige økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der er derfor behov for regulering. Men også »medicinen« har sideeffekter, og man skal derfor være varsom overfor ideologiske og metodemæssige modeluner.

Økonomer har, som de fleste ved, en forkærlighed for det frie marked, hvor private virksomheder via sund konkurrence sikrer de bedste produkter og serviceydelser til forbrugerne. Økonomer ved dog også, at virkeligheden ofte plages af »markedsfejl«. Klassiske eksempler er såkaldte naturlige monopoler, offentlige goder og eksternaliteter. Indenfor affaldssektoren kan stordriftsfordele eller miljøhensyn fx tale for

at have få forbrændingsanlæg eller deponier. Dette skaber imidlertid et reguleringsbehov, fordi det reducerer konkurrencepresset og måske leder til urimelige profitter hos private virksomheder eller unødigt høje omkostninger hos offentligt drevne virksomheder. Reguleringen er som regel en cocktail af økonomiske og tekniske virkemidler. De økonomiske virkemidler, den såkaldte incitamentsregulering, belønner den

samfundsmæssigt ønskelige adfærd. Det kan fx ske ved at tillade højere profitter, når omkostninger reduceres og der tages ekstra miljøhensyn. De tekniske foreskrifter er i princippet bare mere firkantede udgaver af incitamentsreguleringen. De foreskriver en bestemt adfærd, fx bestemte procedurer, men belønner ikke for en eventuel over-opfyldelse af denne.

Hvile-i-sig-selv Der findes mange måder at indrette den økonomiske regulering på. Indtil for ganske få år siden var de fleste reguleringer baseret på principper om hvile-isig-selv (i Danmark), cost-plus eller kapitalafkast. De gebyrer, en virksomhed i disse systemer må opkræve, er begrænset af et krav om ingen overskud eller af en central fastlagt omkostnings- eller afkastmargin. Der kan siges mange positive og negative ting om disse systemer. I de senere år har man fokuseret på de negative. Det er oplagt, at når ind-

Tegning: I/S Revas

34 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

tægterne reduceres ligeså hurtigt som omkostningerne, så er tilskyndelsen til at effektivisere driften temmelig begrænset. Ja, hvis en forøgelse af omkostningerne kompenseres med mere end 100%, så er tilskyndelsen snarere blevet til at bruge flere penge og køre med overdimensionerede kapitalanlæg. I en del lande har man derfor indenfor forskellige brancher forladt disse principper – i det mindste delvist - således at i hvert fald dele af indtægterne nu reguleres af andre principper.

Indtægtsramme Det mest almindelige alternativ er et system med indtægts- eller prisloft. Ved at fastlåse, hvad der må opkræves, gives selskaberne tilskyndelse til at reducere omkostningerne for derigennem at få en højere profit. Systemet er ganske simpelt, idet en krone sparet i driften i princippet er en krone ekstra tjent. I den internationale litteratur omtales denne metode som regel som en CPI-X eller RPI-X metode, idet indtægtsrammen korrigeres for inflationen via et prisindeks (CPI eller RPI) og reduceres med en forventet produktivitetsfremgang (X). I en del tilfælde suppleres med individuelle krav Xi, så vi får et CPI-X-Xi system. I dette system pålægges de mindst effektive virksomheder særlige krav om ekstra produktivitets-fremgang (eller catch-up). Indtægtsrammer er fx indført til regulering af el-distribution i Danmark og en række andre lande indenfor de sidste 5-10 år. Et særligt kendetegn ved disse systemer er, at indtægtsrammernes udvikling fastlægges for en fremtidig periode, typisk 3-5 år. Man gætter altså på, hvorledes teknologien og dermed omkostningerne ved effektiv drift vil udvikle sig (X), og man holder fast i dette gæt selvom det skulle vise sig, at nye teknologier øger produktivitetsfremgangen, eller nye krav eller særlige komplikationer reducerer denne. Det er der mange som tilsyneladende godt kan lide – »så kender man jo betingelserne«. Problemet er bare, at det gør man netop ikke. Man kender kravene, men ikke de betingelser, som kravene skal opfyldes under. Man ved, hvor hurtigt man skal løbe – men ikke om det bliver i med eller modvind. Når det fx kobles med en i øvrigt rimelig forventning om, at en veldreven virksomhed ikke bør bukke under, så kan det lede til for store gevinster i normale år. Hvis hastighedskravet skal opfyldes både i med og modvind, så må det naturligvis sænkes!

Nyere metoder Der findes en række andre reguleringer, som i teorien har bedre incitamentseffekter end indtægtsrammer, og som også i praktiske implementeringer har vist sig attraktive. Man kan undgå gætteriet bag indtægtsrammen ved at bruge realiserede i stedet for forventede produktivitetsændringer. I den såkaldt dynamiske yardstick regulering laves fx en foreløbig beregning af indtægtsrammen, og man efterjusterer så i lyset af den faktiske udvikling. Den for lidt eller for meget opkrævede betaling kan så slå igennem som øgede eller reducerede tariffer i næste periode. Man kan også have gavn af at arbejde med en menu af reguleringer. I forskellige områder kan der for eksempel være forskellige behov for kvalitet, ligesom der kan være forskellige omkostninger ved at levere den. Det er derfor ikke optimalt, at alle områder skal underlægges samme krav. Fordele og ulemper skal balanceres mod hinanden, og det giver derfor ikke det bedste resultat at behandle forskellige områder ens. Det siger sig selv, at menuen skal tilrettelægges hensigtsmæssigt – så det ikke bare åbner ekstra muligheder for virksomheden eller borgerne for at udnytte hinanden.

Dynamisk udvikling Det gælder her som indenfor andre områder, at den praktiske udvikling i nogen grad består af gradvise forbedringer af den hidtidige praksis. Justeringer indføres efterhånden som udviklingen afslører mangler ved det etablerede system. Dette giver som udgangspunkt god mening. Reguleringen påvirker (forhåbentligt) virksomhedernes struktur og adfærd, og virksomhedernes struktur og adfærd bør påvirke reguleringen. Det er imidlertid vigtig, at denne dynamik er åben og planlagt. Man kan godt i en årrække køre med ét system og samtidigt have planlagt helt åbent, at man senere vil overgå til et andet system. Mange af de områder, som gøres til genstand for regulering, involverer jo store langsigtede investeringer, fx i forbrændingsanlæg, og man kan ikke lave gode investeringer, hvis de langsigtede rammer er for usikre. Det er også vigtigt, at man aktivt tager ved lære af den nyeste teori og de nyeste udviklinger indenfor andre brancher. Teoretikere har fx arbejdet med menuer og med yardstick regulering i

Ny by giver nyt ry

Slagelse

Investering i bymidten kan give byen og kommunen et nyt ry. En vigtig del af processen er at fortælle borgerne om målet, midlerne og det praktiske arbejde. Læg en kommunikationsplan for den nye by sammen med

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

35 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Bureau for offentlig kommunikation

let to nye, fx reduceret kvalitet og ringe teknologisk udvikling. Et andet problem er, at der ofte for enøjet fokuseres på de incitamenter, som reguleringen bibringer. Man skal huske på, at virksomhedernes adfærd også er påvirket af en række andre forhold. Et eksempel er medarbejdernes faglige stolthed. Et andet eksempel er ejer-formen. Aktionærer kan fx presse på for at øge priserne og profitten, mens andelshavere, som ikke alene er ejere med også brugere, kan presse på for at få lavere priser. Det sidste er en ofte undervurderet effekt ikke mindst i Danmark, hvor mange grundlæggende infrastrukturer leveres af andelsselskaber. Vi må også erkende, at der er mange ting, som vi reelt ikke ved ret meget om. En central parameter er, hvor hurtigt virksomhederne kan slanke sig. Det afhænger naturligvis af branchen, men at usikkerheden er stor illustreres fx ved, at forskellige lande stiller meget forskellige krav til samme branche. Indenfor eldistribution antager nogle lande, at alt fedt kan fjernes på 1 år, mens andre tillader over 10 år til samme proces!

flere årtier, og disse teknikker har også fundet anvendelse i en række bilaterale kontrakter, fx mellem producenter og forarbejdere af landbrugsprodukter.

Ideologi og mode I disse år er tendensen, at offentlige ydelser skal privatiseres. Tilsvarende skal store hel- eller halv-offentlige selskaber opsplittes, så i det mindste nogle af deres aktiviteter kan udsættes for konkurrence. Hvis man fx opsplitter affaldsindsamling og forbrænding, så kan man måske skabe konkurrence om afhentningen mellem vognmænd, og så lade forbrændingen være reguleret via en indtægtsramme. En del af disse tendenser afspejler nyere teorier og er udtryk for en fornuftig dynamisk udvikling. Men en del af dem er også simpelthen mode og ideologi. Godt nok er der incitamentsproblemer i offentlige virksomheder, men det er der så sandelig også i private. Og godt nok kan en opsplitning af virksomheder lette kontrollen med dem, men koordineringen mellem de forskellige led bliver så sandelig også vanskeligere, og der kan opstå en række nye omkostninger, når alt skal aftales via kontrakter mellem virksomheder i stedet for via aftaler indenfor en given virksomhed. De seneste års problemer med udlicitering illustrerer dette.

Benchmarking En regulator har per natur dårligere viden om den virksomhed, han skal regulere, end virksomheden selv. Denne asymmetri kan virksomheden udnytte ved at påstå, at de har særligt vanskelige forhold eller leverer en særlig kompliceret ydelse. Regulator kan på sin side forsøge at kompensere for den manglende inside viden ved at sammenligne virksomhederne indbyrdes. Det kaldes nu om dage benchmarking. Ved at lave en god benchmarking kan man dels finde ud af, om der overhovedet er behov for indgreb, og dels hvorledes indgrebet skal tilrettelægges. Tilsvarende kan man med en dårlig benchmarking lave dobbelt fejl – man kan starte et indgreb, som ikke burde være startet, og man kan straffe de som i virkeligheden burde belønnes. Der er oplagte fejl i de benchmarking studier, som i disse år udføres i stort tal, herunder også af den danske affaldssektor. Vi tror, at når et studie identificerer en inefficens, så er der behov for regule36

Foto:I/S Revas

En systematisk tilgang ring. Vi glemmer i den forbindelse, at selv i velfungerende, konkurrenceudsatte markeder vil de fleste bechmark studier finde besparelsespotentialer. Dette er dels en naturlig konsekvens af den trinvise investeringsproces og produktudvikling, og delvis en konsekvens af manglende præcision i selve målingen. Dette er specielt fremtrædende, når relativt mange enheder sammenlignes på relativt få variable. Vi sammenligner forskellige analyser og tror, at de områder med mest inefficiens i et benchmark studie er de mest inefficiente. En glemmer i den forbindelse, at antal observationer, antal variable, den konkrete fordeling af enhederne rent størrelsesmæssigt osv osv har betydning for de resultater man når frem til. Det er velkendt i teorien og der er også udviklet teknikker til at korrigere for disse usikkerheder, men anvendelsen af disse teknikker er meget sjældne ifm de analyser, som danner grundlag for politikanbefalinger og regulering.

Et skridt frem og to tilbage? Det er ikke nemt at lave en god regulering. Der fokuseres ofte på et enkelt problem, fx urimeligt høje indtjeninger, og i forsøget på at løse dette problem skabes

Hvis man skal undgå de værste brølere er en systematisk, helhedsorienteret tilgang meget vigtigt. Der findes ikke én bedste regulering. Den bedste regulering afhænger af formålet og af den konkrete situation, herunder af de historiske, teknologiske og informationsmæssige betingelser i den givne branche. En systematisk tilgang, som med held kan anvendes, består i at identificere de 10-15 vigtigst målsætninger for reguleringen, og at lave en systematisk vurdering af forskellige reguleringer i henhold til de forskellige kriterier i den konkrete sammenhæng. På denne måde kan man måske ikke finde den bedste løsning, men man kan afgrænse en mængde af efficiente reguleringer, som man så i det mindste kan lave et oplyst valg imellem.

Om forfatterne: Peter Bogetoft (pb@kvl.dk) er professor på KVL, Danmark, og Per J. Agrell (agrell@core.ucl.ac.be) er professor på Université Catholique de Louvain , Belgien. Begge har i en årrække arbejdet med benchmarkanalyser og moderne reguleringsmetoder på såvel det teoretiske som det praktiske plan. ■ 36 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Politisk Forum 2004 Stor tilfredshed med regeringens udspil til kommunalreform og opgavefordeling på Teknik- og miljøområdet - på de store linier. Det viste indlæg fra både KTC, KL og DI på Politisk Forum 2004 i Odense d. 29. og 30. april. DI ser stadig muligheder for yderligere udlicitering på affaldsområdet.

Timingen af KLs og KTCs forårskonference »Politiks Forum 2004« var perfekt, nemlig 2 dage efter, at regeringen havde offentliggjort oplægget til ny kommunalreform -«Det nye Danmark«. Det gav gode og aktuelle oplæg fra talerstolen og masser af snak og debat på gangene. Forårskonferencen har de foregående år været et eendages arrangement på Nyborg Strand. Politisk Forum er et forsøg på at give den traditionelle forårskonference et nyt format, fortalte formanden for KLs Teknik-og miljøudvalg, borgmester Kurt Hockerup, da han bød velkommen til konferencen, og i øvrigt takkede Odense Kommune for godt samarbejde og bidrag til et godt program. Rådmand Søren Møller bød velkommen til Odense.

Førstedagen af arrangementet var en egentlig konferencedag med efterfølgende festmiddag og underholdning og andendagen var afsat til studieture. Der var ca. 300 deltagere.

Kommunerne og naturen! KL’s formand Ejgil W. Rasmussen sagde på konferencen, at regeringens oplæg til »Det nye Danmark« indeholder mange visionære forslag – og at mange af de forslag som bl.a. KL og KTC har stillet er medtaget i udspillet - og forudså mere helhed og bæredygtighed i opgaveløsningen, når borgerE og virksomheder ikke skal i kontakt med både et amt og en kommune.

Formanden gennemgik en lang række udfordringer som kommunerne står over for i de kommende år på teknikog miljøområdet, bl.a. vandrammedirektivet og rent organisatorisk samling af en lang række myndighedsog driftsopgaver i kommunerne. KL’s formand sagde også, at der i fremtiden vil være behov for større og mere specialiserede miljøcentre, og tog vel dermed imod en del af den tilbudte kattelem. Samtidigt fik de kritikere, der mener, at kommunerne ikke er de rette til at håndtere alle miljøopgaverne – at man ikke vil prioritere naturen højt nok i kommunerne – læst og påskrevet.

Kvalitetsstyring af kommunernes arbejde. Departementschef Ib Valsborg, Indenrigs- og sundhedsministeriet, så selvsagt også mange positive perspektiver i »Det nye Danmark«, men mindede også om en væsentlig begrundelse for forslaget til en strukturreform, nemlig den demografiske udvikling med bl.a. flere ældre og deraf øgede udgifter samt en meget stor afgang af ældre fra den offentlige

➜

ONDT I VEJNET OG ØKONOMI? Glem de ubehagelige overraskelser og få styr på økonomien. En funktionskontrakt med os lægger faste rammer for vejnettets vedligeholdelse og økonomien bag. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 37 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

grafisk spredning og hvis der er tale om meget specielle opgaver. Disse bør løses regionalt eller statsligt. Lindegaard talte om opgaveoverførsel – ressourcer, medarbejdere og penge og om hvordan man fordeler amtsmedarbejderne og om at det er vigtigt at få overblik over de kompetencer man har i en sammenlægning – hvilke kommer fra de enkelte kommuner og amtet. Og hvilke kompetencer har man brug for. Der skal laves en plan for kompetencebehovet. Lindegaard sagde også, at engagementet En af konferencens studieture gik til Odense Havn, hvor Odense kommune fortalte om byens havneprojekt. hos de ansatte er vigtigt for en succesfuld fusion – og derfor er spørgsmål som – er der job Netop myndighedsbehandlingen sektor. Disse elementer er også begruntil alle, hvad skal den enkelte lave, hvor fremhævede Ole Krog som den allervigdelser for den foreslåede reform. Deparskal man sidde og hvem bliver chefen, tementschefen fremhævede en del af de tigste opgave. Løsning af affaldsopgameget vigtige at få besvaret hurtigt i en verne skal fjernes fra kommunerne og efterhånden velkendte slagord for reforsammenlægningsproces. opgaverne skal udbydes i licitation, sagmen – »borgerne er ikke længere i tvivl om hvor de skal henvende sig« og »virk- de DI-direktøren, det vil frigive fokus og energi til væsentligere opgaver. somhederne skal ikke kontrolleres af flere myndigheder« Klare kompetencer! Ib Valsborg fortalte også, at der skal indføres et kvalitetsstyringssystem for KTC`s formand, teknisk direktør Peter Kompetenceplanlægning? kommunernes arbejde i fremtiden. Clausen, var også tilfreds med regeOmkring tidsplanen for det videre Chefrådgiver Ib Lindegaard, Rambøll, fik ringsudspillet, mange af foreningens – forløb sagde Valsborg, at man forventer, og KLs - forslag til fremtidig organisenogle yderligere nuancer på den fremtiat man politisk inden sommerferien har ring af teknik-og miljøområdet er meddige opgaveløsning på teknikog milafklaret den geografiske inddeling, taget i udspillet. jøområdet, og sagde bl.a., at der var 2 opgavefordelingen, krav til de nye komPeter Clausen fortalte, at Naturklagegrunde til ikke lægge en given opgave i muner og en tidsmæssig plan. nævnet har dokumenteret en god komkommunerne: hvis der er en stor geomunal indsats som landzonemyndighed og dermed har kritiVæk med kerne af reformudaffaldet! spillet intet afsæt for på dette område at Direktør Ole Krog, kritisere kommunerDansk Industri, udne. Peter Clausen trykte stor tilfredshed efterlyste også klare med regeringsudspilkompetencer på teklet til ny kommunalnik- og miljøområreform og forudså et det, det er vigtigt at endnu bedre samarnye eller reviderede bejde med kommuregler ikke blot er nerne. ministerbemyndigelOle Krog sagde, at ser. Reglerne skal man fra DI grundpræciseres. læggende forventer, Vi følger yderligeat det offentlige sørre op på konferenger for infrastruktur, cen i næste nummer kvalificeret arbejdsaf »Stads- og havnekraft, hurtig sagsbeingeniøren«. handling og kompetent myndighedsbeKurt Hockerup og Steffen Møller drøfter havneaktiviteter på Havnen i Odense. -mna handling. 38

38 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Håndholdt indsamling af GIS-data med GPS Af: Svend Isko Christensen, Ledende arealinspektør, DSB Ejendomme, Petra Freisleben Hækkerup, Projektleder for GIS, DSB Ejendomme, Niels Koefoed Nielsen, Landinspektør, Atkins Danmark, Jesper Skovdal Christiansen, Projektleder for GIS, Atkins Danmark Gennem de sidste år har DSB Ejendomme udviklet et intranet baseret ejendoms-informations system til hjælp for administration af DSB’s over 3000 ejendomme. GIS-delen af dette system er udviklet i samarbejde med Atkins Danmark. GISsystemet rummer muligheden for at vise kort over ejendommene med informationer om de enkelte bygninger og arealer. Det opbyggede GIS-system rummer endvidere et enkelt og GPS-baseret system til opdatering og vedligeholdelse af data.

GIS-delen af ejendoms-informationssystemet er opbygget omkring ArcGISplatformen, som er et standardværktøj til GIS. Som baggrundskort anvendes Kraks kort som landsdækkede oversigtskort. Omkring stationerne og langs jernbanestrækningerne giver Banestyrelsens grundkort et mere detailleret kortgrundlag. For en lang række af de større stationer er det muligt at benytte luftfotografier som baggrundskort. DSB Ejendomme har forestået digitalisering af en lang række temakort over bygninger, arealer, forurenede områder, ledninger mm. Således kan placeringen af f.eks. en bygning ses i GIS i forhold til baggrundskortene. Da GIS-systemet er koblet sammen med en række af DSB Ejendommes øvrige digitale registre, kan der fra GIS’en hentes digitale tegninger, informationer fra ejendomsdatabasen, fotografier af bygningerne mm.

Drift og vedligeholdelse Tidligere var det et stort arbejde, når man i DSB skulle samle oplysninger om deres ejendomme. Tegningsarkivet skulle kontaktes. Der skulle findes oversigtskort. Registerdata skulle findes frem. Vedligeholdelsesoplysninger, adgangsforhold, fotografier osv. Det var særligt besværligt at samle data, hvis man ikke sad i DSB´s hovedkvarter i København. I dag er alt dette samlet i et ejendoms-

informations-system, således at alle oplysninger kan hentes blot man har adgang til DSB´s Intranet. Mens alle i DSB har læseadgang er det stadigvæk de enkelte fagfolk, der opdaterer og vedligeholder de forskellige databaser og dokumenter. Dette sikrer at oplysningerne er til at stole på og at kun relevante oplysninger er tilgængelige på intranettet..

DSB Ejendomme, Drift og Vedligehold, anvender ejendoms-informations-systemet i forbindelse drift og vedligeholdelse af arealerne. Afdelingen vil benytte GIS til, med støtte fra nogle specialudviklede applikationer til at opgøre arealanvendelsen. Der skal kunne laves opgørelser over, antal kvadratmeter på alle elementtyper, parkering, fortov, græs, beplantning, antal meter hæk

➜

SKAL DU HAVE RUSKET OP I ASFALTEN… eller betonen eller… Vi er altid klar til hurtig udrykning, når du ønsker det. Vi har mere end 25 fræserhold, og både maskiner og mandskab er toptunet. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 39 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

kan tilføjes senere, da man ikke altid kan afklare dem i forbindelse med registreringen. Det er selvfølgelig også muligt at opdatere databaseoplysninger til eksisterende kort. Når der indsamles data til GIS, ser man i mange tilfælde, at der først kommer en person og registrerer forhold omkring bygninger, derefter en person, der registrerer forhold, der vedrører udendørs anvendelser, og til sidst en, der foretager opmålingen og indlægning på kort. Senere skal alle data lægges ind i en database eller GIS. Denne model vil være alt for tidskrævende og dyr. Det har derfor fra starten været et krav, at dette system skal være enkelt at betjene, således at opmåling og registrering kan foretages af DSB´s arealinspektører, eller andre, der alligevel kommer ud til stationerne, således at der kun skal sendes en person ud. Denne person skal kunne benytte udstyret efter en kort instruktion.

Opbygning af GPS-system

Figur 3. Skærm på GPS-modtager. Ved måling vises grundkort og tidligere målte objekter direkte på skærmen. Ved at udpege objekterne kan man få oplysning om undertype og ejer.

o.s.v. Dette skal bl.a. gøre det lettere at udarbejde udbudsmateriale til entreprenører til vedligeholdelse og sammenligning af priser for de enkelte jernbanestationer.

Behov for registrering En række af oplysningerne om arealanvendelsen er endnu ikke registreret på noget kort og der er derfor et behov for et system til dataindsamling. Det gælder både med hensyn til de geografiske data og de dataoplysninger, der knytter sig hertil. Det er vigtigt, at metoden både er hurtig, sikker og nogenlunde nøjagtig med hensyn til den geografiske opmåling. 40

Ved registrering af geografiske data forstås, at der skal kunne foretages en opmåling af de objekter, elementer, der skal indgå i arealanvendelsen, f.eks. gangstier, bede eller hegn. En del af objekterne er angivet på de digitale kort, men der er ofte behov for en mere præcis opdeling. F.eks. er beplantning i græsarealer sjældent registreret, ligesom der ikke skelnes mellem forskellige belægningstyper. Til de enkelte hovedtyper knyttes der forskellige databaseoplysninger. Der registreres undertyper samt information om ejer, ansvar for drift og vedligeholdelse, ansvar for vintervedligeholdelse og ansvar for renholdelse. Mulighederne fremgår af figur 1. Objektet og typen skal registreres i marken, mens resten af oplysningerne

For hurtigt at kunne fremskaffe en geografisk position, har vi valgt et system, der er bygget op omkring satellitnavigationssystemet GPS (Global Position System). Systemet består af en Trimble Geo XT håndholdt GPS-modtager, der er koblet sammen med en mobiltelefon til datatransmission (GPRS) og med opkobling til Internet. Princippet i systemet fremgår af figur 2. Selve Trimble Geo XT består i princippet af en GPS-modtager og en Windows CE håndholdt computer. Dette svarer til dem, som man i dag kan købe til bilnavigation for nogle få tusinde kroner. Forskellen er dog, at den valgte GPS giver en større nøjagtighed, og at udstyret er udformet således, at det er slagfast og kan tåle regn og mudder. I forbindelse med registrering anvendes også en ekstern antenne, monteret på en stok for at øge nøjagtigheden af målingerne. GPS-målinger giver sædvanligvis en nøjagtighed på omkring 5 meter. For at kunne registrere data med en nøjagtighed, der matcher det digitale kort, er det nødvendigt at korrigere GPS-positionen på baggrund af kendte fixpunkter. Vi har derfor valgt at koble os til GPSnet.dk, som drives af Trimble Danmark. Ved hjælp af 26 faste GPS-modtagere beregnes der korrektioner. Disse korrektioner er tilgængelige for vores system via Internet. GPS-net.dk kan beregne korrektioner for alle steder i Danmark. Med korrektioner, har det vist sig, at det er muligt at nå en nøjagtighed på ned til ca. 20 cm. 40 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Figur 4. Udstyr i brug på banearealer ved Østerport station.

Fra Internettet er der, gennem en sikker forbindelse, adgang til DSB´s kortserver. Der er derfor altid adgang til eksisterende kort og luftfoto fra DSB´s GIS-system. Kortene fylder relativt meget. Det ville derfor være et stort arbejde at indlægge og ajourføre kortene på de enkelte GPS-instrumenter. Med adgangen til kort-serveren, er der ikke behov for at kortene ligger på GPSinstrumentet, idet man blot tænder for systemet, og, uanset hvor i landet man befinder sig, derefter automatisk får tilsendt de for stedet relevante kortdata fra kort-serveren. Man kan i dette system straks se hvilke arealer, der ejes af hhv. DSB, Banestyrelsen, DSB S-tog, Kommuner eller andre, samt se, hvem der har ansvaret for drift- og vedligeholdelsesarbejdet på de enkelte arealer. Efter opdelingen mellem DSB og Banestyrelsen, er det ikke længere umiddelbart oplagt, hvem der ejer de forskellige jernbanearealer. ➜ 41 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Vi fjerner forurenet jord - og gør den sund!

Jordforurening, som følge af industrielt spild, nedgravet affald, henkastede kemikalier og udslip fra nedgravede tanke, er daglige problemer for både kommuner, amter og bygherrer. Dansk Jordrens modtager, behandler og slutdisponerer alle former for forurenet jord. Herudover udføres »on-site« rensning som entrepriseopgaver overalt i Danmark.

Kumlehusvej 1, Øm 4000 Roskilde Telefon 46 47 04 00 Telefax 46 47 04 01 Industrimærsken 2 4241 Vemmelev Telefon 58 38 32 94 Telefax 58 38 32 98

Hovedtyper

Undertyper

Græs

Brugsplæne

Græsflade

Blomster

Løvvækster

Klatreplanter

Buske

Busket

Bunddække

Krat

Hække og hegn

Klippet pur

Hæk

Fritvoksende hæk

Levende hegn

Træer

Fritvoksende

Trægruppe

Trærække

Formede træ

Belægning

Granit

Asfalt

Beton

Løs

Udstyr

Trappe / Mur

Hegn træ

Hegn stål

Teknik

Vand

Sø

Mose

Grøft

Sammensat

Have

Havelod

Naturområde

Spor

Spor i drift

Spor ude af drift

Ejer

DSB

DSB S-tog

Banestyrelsen

Ekstern

Kommune

Drift og vedligehold

DSB

DSB S-tog

Banestyrelsen

Kommune

Entreprenør

Ekstern

Vintervedligehold

DSB

DSB S-tog

Banestyrelsen

Kommune

Entreprenør

Ekstern

Renhold

DSB

DSB S-tog

Banestyrelsen

Kommune

Entreprenør

Ekstern

Rabatgræs

Naturgræs

Eng

Dækafgrøder

Skov

Figur 1. Databasetabel. Del 1: Mulige hovedtyper med tilhørende undertyper. Del 2: Mulige indtastninger til ejer og til vedligeholdelse.

Selve kvalitetskontrollen på kontoret, Systemet giver en stor fleksibilitet og der Brugere samt opdateringen og indlægning af de kan spares meget tid. Dette gælder Det har fra starten været et ønske, at nye data, skal dog ske af en person, der særligt for en organisation som DSB, der udstyret skal kunne betjenes af det faste kender ArcGIS godt, således, at man er landsdækkende. personale, der ikke har særlige forkundikke kommer til at rette forkerte data i Til registrering anvendes programmet skaber indenfor landmåling. Det er derhoveddatabasen. TerraSync, der leveres sammen med Trifor vigtigt, at udstyret er enkelt at gå til. mble´s GPS-modtager. Med dette proTerraSync er Windowsbaseret og dergram er det muligt både at foretage med er brugerfladen let genkendelig for opmålinger og indtaste databaseoplysde fleste Perspektivering ninger. De registrerede data kan gemDer er fremstillet en »kom i gang« mes i en Shape-fil, som er ArcGIS´s filmanual på nogle få sider med instruktiDet system, der på nuværende tidsformat. on til de enkelte funktioner. Dette sampunkt er sat op, anvendes i forbindelse Tanken er, at alle data så vidt muligt men med en introduktion på under 1 med registrering af arealer, men DSB skal færdiggøres i marken. Særligt er det dag, er tilstrækkeligt til, at data kan indEjendomme har gjort sig tanker om vigtigt, at geometrien bliver rigtigt regisamles korrekt. også at bruge det til andre formål. streret. Data bliver dog ikke Det forventes, at systemet opdateret online, men først kan bruges til så forskelligarefter en kvalitetskontrol på tede formål som inspektion af kontoret. Det vil sikre, at kort udendørs steder, registrering og databaser ikke bliver ændaf vejinventar, ledningsregiret fejlagtigt. strering i forbindelse med GPS har en naturlig beggravearbejder samt søgning rænsning i og med at der skal efter f.eks. brønde eller foruvære frit sigt opad. Det kan renede steder udfra gamle derfor være svært, at registrekort. Udstyret har i dag en re objekter under tæt bevoksrelativ lav pris på under ning eller nær ved høje byg50.000,- kr, og sikrer, at det ninger. Problemet har dog er muligt for mange brugere vist sig ikke at være så omfatat have adgang til GIS-data, tende under de opmålinger, og på den måde hente oplysder indtil videre er gennemninger, rette data, eller foreført. Det kan i nogle tilfælde tage registreringer. I langt de være nødvendigt, at enkelte fleste tilfælde vil en nøjagtigpunker måles forskudt, hvilket hed på ned til 20 cm være tilogså er muligt med det valgstrækkeligt. Figur 2. Diagrammet viser opbygningen af systemet og sammenhæng melte software og en laserlem GPS og GIS afstandsmåler. ■ 42

42 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

KMD Borgerservice – BBR-tjek KMD er et af Danmarks største software- og driftshuse. Det er

Let vejen til opdaterede oplysninger

vores mission at effektivisere de offentlige opgaver til gavn for borgerne.

Nu kan borgerne selv kontrollere og ændre

øvrige fagsystemer og løsninger, så du opnår

deres BBR-oplysninger via internet. Det

en helhed af løsninger, der understøtter digi-

betyder, at det er lettere for dem at opdatere

tal sagsbehandling og dermed fremmer

oplysninger, når der sker ændringer i deres

effektiviseringer i administrationen.

GreyOdense

ejendomsforhold – og kommunen kan drage fordel af, at et retvisende BBR-register giver

Hvis du vil vide mere

flere penge i ejendomsskat. Når borgerne

Vil du høre mere om BBR-tjek eller vores

foretager ændringer, valideres disse oplys-

øvrige løsninger til teknisk forvaltning,

ninger, før de elektronisk videresendes til

er du altid velkommen til at kontakte os på

sagsbehandleren, som elektronisk kan over-

telefon 44 60 10 00.

føre oplysningerne direkte til BBR-ændringsregisteret. BBR-tjek er integreret med KMD’s

tlf. 44 60 10 00

www.kmd.dk

KTC-årsmøde 2004

Nyborg – storstilet havneudvikling Nyborg er værtskommune for Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde 2004, som finder sted i dagene fra d. 26. til d. 28. august. Sæt kryds i kalenderen nu, og læs om programmet i juninummeret af »Stads- og havneingeniøren«.

Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde 2004 holdes midt i Danmark, i Nyborg, med Nyborg Kommune som vært. Mange kender nok primært Nyborg som gennemfartssted eller fra møder og konferencer på Hotel Nyborg Strand, hvor også KTC`s årsmøde 2004 holdes. I 2003 var der omkring 200.000 deltagere på konferencer og kongresser i Nyborg. Men Nyborg har meget mere at byde på, bl.a. et historisk vold- og bymiljø, og

skov og strand. Byens historie går helt tilbage til 1171, hvor byen blev grundlagt og der er mange gamle bygningsværker, som f.eks. Nyborg Slot. Bykernen som er nænsomt restaureret igennem årene er også spændende. På teknikog miljøområdet har byen også spændende udfordringer, bl.a. er der mange virksomheder, hvoraf Kommunekemi nok er den mest kendte. Byens forsyningsvirksomheder er organiseret i et aktieselskab, som man kunne

læse om i »Stads- og havneingeniøren« nr. 2 2004.

Ny identitet

Byggeri på Vesterhavnen i Nyborg.Byggeriet er en del af "Fiskeribyen" beliggende ud mod Fiskerikajen.

Da Storebæltsbroen kom, betød dette selvsagt en kæmpe omvæltning for byen, med et stort tab af arbejdspladser med tilknytning til den tidligere færgedrift. »Nyborg er ved at finde sin nye identitet efter broen er kommet, og vi er inde i en spændende udvikling, som vi gerne vil fortælle om, og vise frem for vores kollegaer i kommunerne. Derfor har vi tilbudt at være vært for årsmødet« fortæller udviklingschef Peter Dansholm, som sammen med teknisk chef Arvid Degn og direktør for Nyborg Forsyning Flemming Kjærulff står for årsmødearrangementet i Nyborg Kommune. »Et af Nyborgs helt store projekter er omdannelsen af havneområdet og de tidligere DSB-arealer ved færgelejerne. Dem er vi ved at omdanne til et spændende havnemiljø med havneboliger i en blanding af forskellige boligformer. Der er p.t. planlagt og aftalt opførelse af over 300 havneboliger! Det er et kæm44 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Nyborg Havn med en animation af den flotte igangværende havneombygning.

Facts om Nyborg peprojekt og en fantastisk udviklingsmulighed for byen« fortæller Peter Dansholm. »Og så er det jo i øvrigt naturligt at vælge Nyborg som mødested – vi ligger jo lige midt i landet med gode forbindelser!«

Årsmøde og virksomhedsudstilling Selve årsmødet afvikles som nævnt i dagene fra torsdag d. 26. til lørdag d. 28. august, med velkomstmiddag torsdag aften, faglig dag med konferencer 45 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Indbyggertal pr. 1/7-2003

og virksomhedsudstilling om fredagen, hvor der sideløbende holdes ledsagertur. Om lørdagen er der studieture i Nyborg. Virksomhedsudstillingen er som vanligt en god lejlighed til at møde leverandører og rådgivere og høre mere om de nyeste muligheder inden for teknikog miljøområdet.

Kommunens størrelse i km2

81,26

Fuldtidsarbejdspladser i kommunen - heraf i administrationen

1.206 127

Antal boliger

8.801

Sæt kryds i kalenderen nu, og læs om programmet for KTC`s årsmøde 2004 i juninummeret af »Stads- og havneingeniøren« mna

Find mere om Nyborg på www.nyborg.dk www.detskerinyborg.dk

Antal sommerhuse

18.767

488

Flyfotokortlægning og anlægsprojekter Af projektleder, geolog Peter Høgstad Kelstrup, Ejlskov Consult A/S og miljøkoordinator, geolog Michael Quist, Vejdirektoratet, Anlægsområdet Hvordan kan man på forhånd få kendskab til gamle opfyldninger og blødbundsområder, når man skal bygge en vej eller andet anlægsarbejde? Svaret er, at man foretager en systematisk miljø- og arealanalyse, som indebærer gennemgang af tidsserier af gamle flyfotos. Metoden er benyttet i et samarbejde mellem Anlægsområdet i Vejdirektoratet og miljøfirmaet Ejlskov Consult A/S, og den benyttes nu rutinemæssigt på Statens store vejprojekter Anlægsområdet i Vejdirektoratet har til opgave at udføre de nye statsveje, som Folketinget vedtager skal realiseres. Derudover er arbejdsområdet opgradering af eksisterende statslige vejanlæg. Dette er primært udvidelserne af det danske motorvejsnet.

Gennemskæringskonflikten I forbindelse med vejprojekter er der et behov for overblik over opfyldte arealer, herunder fyld- og lossepladser samt blødbundsområder, således at den endelige vejlinie om muligt kan placeres

uden at komme i konflikt med disse, eller omfanget af problemet fremgår klart af detailprojektet. En del af de gamle fyld- og lossepladser er ikke registreret af amterne, og de kendte pladser er i nogle tilfælde også upræcist fastlagt. Ligeledes kan en del blødbundsområder ikke erkendes i det eksisterende terræn pga. opfyldninger, udjævning, dræning, mv.

Typer af opfyldninger Både i det åbne land og i bebyggede områder kan det således forventes, at der forekommer arealer med fyldlag, som ikke er registreret i de amtslige og kom-munale kort-lægninger. De ikke-registrerede fyldlag har vidt forskellige oprindelser, bl.a.: • Markhuller og lavninger opfyldt i forbindelse med landbrugsmæssig drift • Mergel- og råstof-grave-, hvor der efterfølgende er sket deponering af affald • Opfyldning af eng- og vandløbslejer • Opfyldninger i forbindelse med udvikling af by- og sommerhusområder Alle ovennævnte typer af fyldlag vurderes at kunne indeholde forureningskomponenter, der udgør et konkret problem i forbindelse med håndtering og disponering af jord. På denne baggrund vurderes det væsentligt, at der foretages en målrettet kortlægning af konfliktarealerne ved anlæg af vejlineføringer.

Blødbundsområder Kortlægning af væsentlige blødbundsområder er selvsagt vigtigt i forbindelse med anlægsprojekter, og da ikke alle konfliktområderne normalt opdages ved Fig. 1. Opfyldning i det åbne land.

➜ 46 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

geotekniske undersøgelser, er der behov for supplerende muligheder for kortlægning. De geotekniske konfliktområder ved vejprojektering er traditionelt bl.a.: • å-dale • moser/enge • vandhuller • opfyldninger

det kan indgå i vejprojektet. Hvis det er muligt at føre en vejlinie udenom større opfyldninger og blødbundsområder, kan det medvirke til at mindske risikoen for forsinkelser i anlægsfasen og reducere anlægsbudgettet, bl.a. ved at spare meromkostningerne forbundet med blødbundsudskiftning/forbelastning. For at imødegå konflikterne har Vejdirektoratet på en række projekter inddraget et nyt planlægningsværktøj til lokalisering af opfyldninger og blødbundsforekomster. Her kan miljø- og arealanalyse med en systematisk og analytisk gennemgang af koordinatsatte gamle flyfotos og geodætiske kort give information om konfliktområdernes placering og udbredelse. Miljø- og arealanalysen er som værktøj tidligere benyttet i et mere beskedent omfang i forbindelse med lokalisering og afgrænsning af enkeltstående lossepladser. Fremgangsmåden blev således også benyttet af Ejlskov Consult for Vejdirektoratet ved gennemskæring af en losseplads ved anlægget af motorvejen Herning – Bording, Rute 15.

Ved anlægsarbejder i blødbundsområder kan der dertil være risiko for dannelse af okker i vandmiljøet, da jern i jord og grundvand kan frigives ved gravning og sænkning af grundvandsspejlet i blødbundsområderne.

Anlægsprojekternes faser

Anlægsprojekter i Vejdirektoratet udføres efter en fasemodel, jf. tabel 1. De to første faser bruges til VVM-undersøgelser, hvor der udarbejdes skitseprojekt med forslag til flere linieføringer for det kommende vejprojekt. Til sidst udpeges det hovedforslag, der bliver fremlagt til Figur 2. Typisk opfyldning af lavning i landskabet. anlægslov. I fase 3 udfører Vejdirektoratet forskellige forundersøgelser og opmålinger samt indledenplads, vil man enten forsøge at flytte de geotekniske undersøgelser. I denne linien eller belyse konfliktens omfang fase holder Vejdirektoratet møde med nærmere, så passagen af konfliktområde berørte lodsejere. Fasen afsluttes med en liniebesigtigelsen, der føres af Faser i større anlægsprojekter ekspropriationskommissionen. Her fastlægges linieføringen og andre overordnede forhold i projektet. 1 Forundersøgelse til projekteringslov I fase 4 og 5 vil der udføres detailundersøgelser af de geotekniske forhold 2 VVM-undersøgelser til anlægslov samt af de miljøspørgsmål, der vil være i det videre forløb af projektet. Efter endt 3 Skitseprojektering til liniebesigtigelse fase 4 afholder ekspropriationskommissi4 Skitseprojektering til detailbesigtigelse onen detailbesigtigelsen, hvor den giver sin endelige godkendelse af projektet og 5 Detailprojektering til detailprojektering igangsættes. Anlægsekspropriationsgrænser arbejderne sendes herefter i udbud. I fase 8 anlægger entreprenøren 6 Detailprojektering til udbud vejen. Efter åbning bliver der i fase 9 Gennemførelse af ekspropriation lavet en overdragelse til driftsområdet i 7 Udbud og kontrahering Vejdirektoratet og afrapportering til myndighederne med slutstatus for mil8 Anlæg og åbning af vejanlæg jøspørgsmålene. 9

Overdragelse af vejanlæg til drift

Vejen til en løsning Hvis der konstateres en konflikt mellem et vejprojekt og f.eks. en fyld- eller losse47 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

➜ Fase i mindre anlægsprojekter Programfase: Forundersøgelser Forslagsfase: Skitseprojektering Projektfase: Detailprojektering og udbud

Udførelsesfase: Anlæg og åbning af vejanlæg Overdragelsesfase: Overdragelse af vejanlæg til drift

Tabel 1. Fasemodel for anlægsprojekter i Vejdirektoratet.

mark-huller, lavninger, enge / moser / tørvegrave, slugter og tidligere vandløbslejer. Områdernes afgrænsning kan foretages med en nøjagtighed på få meter. Under processen etableres en GIStabel, hvori de observerede data er noteret (areal, volumen, tolket aktivitet og kronologi, mv.). Ved yderligere at inddrage amternes digitale dataoplysninger for forurenede arealer, som er kortlagt efter Jordforureningsloven, bliver både placeringen af disse kendte lokaliteter verificeret og udpegning af ikke-kortlagte lokaliteter lettet. Udvalgte fokuspunkter analyseres under spejlstereoskop for at skønne udgravningsdybder og til verificering af placering.

Anvendelse af metoden

Figur 4. Eksempel på miljø- og arealanalyse ved vejprojekt.

På denne baggrund blev der fra Vejdirektoratets side formuleret et ønske om at kunne imødegå lignende konflikter tidligere i projektforløbet ved anlægget af fremtidige vej. Miljø- og arealanalysen er efterfølgende videreudviklet og afprøvet ved i alt seks større vejprojekter med en samlet længde på ca. 125 km eller ca. 70 km2.

Fremgangsmåde ved miljø- og arealanalyse Miljø- og arealanalysen udføres som et kortprojekt i GIS (Geografisk Informations System) med henblik på visualisering af projektdata og udveksling af data. Analysen foretages typisk i en korridor, således at der også er datagrundlag for vurdering af eventuelt justerede linieføringer i forbindelse med en optimering. 48

De digitale data i form af vejprojekt, grundkort, matrikelkort, jordartskort, eksisterende orthofotos, høje målebordsblade og relevante geografiske oplysninger fra f.eks. amterne indlæses i kortprojektet i det aktuelle koordinatsystem. Kontaktkopier af ældre flyfotos sammenstilles i koordinatsatte mosaikker og indføres ligeledes i GIS-projektet. Fremstillingsprocessen involverer scanning, opretning til koordinatsystem og digital billedbehandling, der resulterer i et billedmateriale identisk med orthofotos, se figur 3. De valgte fokustyper lokaliseres, afgrænses og karakteriseres ved en systematisk gennemgang af de digitaliserede kort og flyfotos. Ved udpegning af fokustyperne lokaliseres områder, hvor der kan observeres opfyldninger i en periode mellem to årgange af flyfotos. Disse lokaliteter eller fokustyper vil typisk udgøres af større og mindre råstofgrave,

Udpegningen af konfliktområder kan placeres i vejprojektets fase 2 (VVMundersøgelser til anlægslov) ved analyse af flere vejlinier eller i fase 3 (skitseprojektering til liniebesigtigelse) ved analyse af et fastlagt vejprojekt. Vejdirektoratet benytter miljø- og arealanalysen i flere faser i vejprojektet. Inddragelse umiddelbart før fase 2 og VVM-undersøgelser er benyttet i ét konkret tilfælde (Rute 18, Ølhom-Vejle N), ellers er miljø- og arealanalysen primært udført sideløbende med de geotekniske undersøgelser i fase 3 og typisk før udførelse af supplerende geotekniske borearbejder. Herefter kan der detailprojekteres med henblik på myndighedsbehandling af de konfliktområder, hvor der påkræves en tilladelse i henhold til gældende miljølove og bekendtgørelser.

VVM Såfremt miljø- og arealanalysen benyttes allerede før eller i selve VVM-fasen opnås en række fordele, hvoraf kan f.eks. nævnes: • Muligheden for tidligere at udføre en justering af linieføringsforslagene. Ved udpegning af konfliktområder i fase 2 (VVM) kan de udarbejdede data indgå i grundlaget for en konsekvensvurdering af linieføringsforslagene. Enkelte linieføringer kan bortfalde og andre optimeres. • Tilvejebringelse af oplysninger om byudviklingen i området. Flyfotos kan indgå i en kulturhistorisk analyse. • Præcisering af kendte affaldsdepoters udbredelse (V1 og V2 kortlægnin48 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

ger). Det bemĂŚrkes hertil, at amternes Fig. 3. Scanning, koordinatsĂŚtning data ikke altid er fylog samling af gamle flyfotos i ortdestgĂ¸rende og retvihorectificeret mosaik. sende. â&#x20AC;˘ Lokalisering af fortidsminder, der kan vĂŚre tilgroede eller nedplĂ¸jede. â&#x20AC;˘ Det miljĂ¸mĂŚssige hensyn, der ligger i at man f.eks. ikke placerer en vej oven i et gammelt vandskĂŚring af fyld- og lossepladser ikke altid lĂ¸bsleje eller et tidligere vĂĽdomrĂĽde, undgĂĽs, da liniefĂ¸ringen f. eks. kan vĂŚre der kan indgĂĽ i en fremtidig naturbundet pĂĽ grund af gĂŚldende regionsgenopretning. planer, landskabets morfologi, eksisterende vejnet, kulturminde- og naturfredninger. Her vil en prĂŚcis afgrĂŚnsning af konfliktarealet vĂŚre af stor Geoteknik betydning for planlĂŚgningen af oprensIdet miljĂ¸- og arealanalysen som resultat ningen, herunder udarbejdelse af Â§19kortlĂŚgger og afgrĂŚnser blĂ¸dbundsom- ansĂ¸gninger og jordhĂĽndteringsplaner samt fastlĂŚggelse af de forventede rĂĽderne, som gennemskĂŚres af vejproomkostninger i tilknytning til oprensninjektet, giver det mulighed for en optigen. mering af de geotekniske feltundersĂ¸gelser gennem detaljeret planlĂŚgning af boringsplacering.

Gevinster MiljĂ¸undersĂ¸gelser og oprensninger Her kan den prĂŚcise udpegning af de berĂ¸rte arealer ved miljĂ¸- og arealanalysen igen vĂŚre med til en planlĂŚgning af boringer og gravninger ved miljĂ¸undersĂ¸gelserne samt benyttes ved mĂŚngdeberegning af miljĂ¸pĂĽvirkede jordmaterialer. Flyfotos kan tolkes nĂŚrmere pĂĽ baggrund af interviews med grundejere, naboer og andre lokale personer med kendskab til konfliktomrĂĽdet. PĂĽ trods af alle tiltag kan gennem-

Vejdirektoratet har opnĂĽet en rĂŚkke fordele ved at inddrage miljĂ¸- og arealanalysen i anlĂŚgsprojekterne. Blandt de vigtigste fordele kan nĂŚvnes, at beslutninger omkring miljĂ¸forhold og geoteknik er forankret pĂĽ et mere sikkert grundlag, som giver basis for en prioritering og systematisk tilgang til jordhĂĽndteringen. I dialogen med miljĂ¸myndighederne har vi opnĂĽet et forbedret samarbejde: Opgaverne kan lĂ¸ses mere hensigtsmĂŚssigt, nĂĽr ansĂ¸gningerne er udarbejdet rettidigt og hĂĽndteringen af rĂĽjord, blĂ¸dbund og affald kan indpasses i pro-

jektets Ă¸vrige aktiviteter. Tidligere mĂĽtte tingene lĂ¸ses forceret, hvilket ind i mellem har afstedkommet mindre gunstige lĂ¸sninger og nogen gange et presset samarbejde. Med miljĂ¸- og arealanalysen til rĂĽdighed for projekteringen, vil jordmĂŚngderne vĂŚre mere sikkert fastlagt i udbudsmaterialet for sĂĽ vidt angĂĽr fyldjord og blĂ¸dbund. Da der tilmed dukker fĂŚrre uventede problemomrĂĽder op ved udfĂ¸relsen, er det meget tydeligt, at omkostningerne til miljĂ¸- og arealanalysen tjenes hjem igen mange gange.

Videre perspektiver Aktuelt bliver miljĂ¸- og arealanalysen benyttet i forbindelse med amternes kortlĂŚgning af opfyldninger i indsatsomrĂĽder for grundvand samt af forsyningsselskabernes undersĂ¸gelse af potentielle kildepladser. MiljĂ¸- og arealanvendelse kan endvidere inddrages i miljĂ¸opgaver omkring historiske undersĂ¸gelser og kortlĂŚgning af opfyldninger, der kan true grundvandsinteresser eller arealanvendelse (fyldjordsproblematik, diffus forurening). Anvendelsen af miljĂ¸- og arealanalyse kan ogsĂĽ vĂŚre et nyttigt redskab ved andre anlĂŚgsopgaver, f.eks. byggemodning, stĂ¸rre ledningsanlĂŚg for spildevand, drikkevand, el og gas samt genetablering af naturomrĂĽder i oprindeligt udformning. â&#x2013;

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

49 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 5 Âˇ 2004

Trafiksikkerhed – det er også et fælles ansvar Af projektleder Peter Simonsen, Vejdirektoratet og ingeniør Dorthe Søeberg Hovmand, Rambøll Nyvig.

Når kommunerne inddrager beboere i det lokale trafiksikkerhedsarbejde skabes gensidig forståelse og accept af tiltag. Beboerinddragelse kræver meget tid og grundig forberedelse, men er det indsatsen værd? – ja - resultater fra en evaluering af 5 projekter viser, at trafiksikkerhed også handler om andet end vejteknik.

Vejdirektoratet har netop evalueret og sammenfattet erfaringerne fra 5 demonstrationsprojekter med temaet beboerinddragelse i det lokale trafiksikkerhedsarbejde. Alle 5 projekter har fået tilskud fra Trafikministeriets Trafikpulje eller Rådighedspulje i perioden 1996-2001. Resultaterne fremgår af rapporten »Tematisk evaluering – Evaluering af beboerinddragelse i det lokale trafiksikkerhedsarbejde – Erfaringer fra 5 puljeprojekter«. Trafikministeriets Trafikpulje og Rådighedspulje har siden 1995 givet tilskud til forskellige kommunale og amtskommunale projekter. Puljeprojekterne har primært anvist nye metoder og løsninger til at fremme de nationale mål inden for trafiksikkerhed og miljø. De støttede

projekter har bl.a. bidraget til ny viden i det kommunale og amtskommunale regi.

Erfaringer med beboerinddragelse Flere og flere kommuner og amter – både teknikere og politikere – har gennem de senere år set fordelen ved at inddrage beboerne tidligt i planlægningsfasen. De anvender beboerinddragelse i større og større omfang, selvom der ikke er direkte krav om inddragelse af offentligheden i trafiksikkerhedsarbejdet. Processen omkring planlægnings- og anlægsarbejder er således påvirket af gode erfaringer fra Planloven, som inde-

I marts 2004 udgav Vejdirektoratet rapporten »Tematisk evaluering – Evaluering af beboerinddragelse i det lokale trafiksikkerhedsarbejde – Erfaringer fra 5 puljeprojekter«. Rapporten er udarbejdet af RAMBØLL NYVIG og kan downloades på www.vejsektoren.dk På www.vejsektoren.dk findes en beskrivelse af udvalgte puljeprojekter.

holder klare bestemmelser om hvornår offentligheden skal inddrages. Resultatet er lokalt engagement, mere tilfredse beboere og større helhed i planlægningen. Erfaringer fra trafiksikkerhedsarbejdet viser, at en formidlingsindsats med information og udveksling af viden er en faktor, der optimerer effekten af vejtekniske løsninger. Dialog med lokale beboere ses i den forbindelse som et vigtigt element. Beboerinddragelse er også en erkendelse af, at trafikteknik ikke gør det alene.

5 vidt forskellige projekter Vejdirektoratet har evalueret 5 udvalgte projekter fra henholdsvis København, Holbæk, Sindal, Horsens og Holsted

SLÅS DU OGSÅ MED UKRUDTET? Ekstrakt af kokos og majs, pustet op til 98 grader, får ukrudtet til at gå i knæ. Effektivt og samtidig nænsomt mod miljøet. Skummet er biologisk nedbrydeligt og forsvinder hurtigt – og så er der sund økonomi i det. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 50

50 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Kommuner som alle har anvendt beboerinddragelse. I Holbæk og i Sindal Kommune har amtet tillige været involveret, da der her var tale om projekter der involverede amtsveje Projekterne repræsenterer 5 vidt forskellige størrelser kommuner. De er fordelt geografisk og har hver deres projektindhold og anvendt forskellige måder at inddrage beboerne på. Projekterne er evalueret ud fra interviews af teknikere og beboere, samt materiale fra de enkelte projekter, herunder de afsluttende evalueringer, som er udarbejdet for flere af projekterne. Alle projekterne indeholder en problemanalyse samt planlægning og udpegning af konkrete løsningsforslag for et delområde i kommunen. Projekterne i Holbæk, Sindal og Horsens har desuden også omfattet udførelse af anlægsprojekter. I København er der efterfølgende udført anlægsprojekter, mens Holsted har afsat midler til anlægsprojekter. Puljetilskuddet til projekterne har varieret fra 60.000 kr. til 5 mill. kr. Af nedenstående oversigt ses titel på de enkelte projekter, det samlede budget og tildeling af puljemidler.

Succesen ligger i planlægningen Niveau og metode er ikke den afgørende faktor for at få succes med beboerinddragelsen. Det er først og fremmest den forudgående planlægning i sig selv, der giver de gode resultater. Samtidig spiller det konkrete projekt, de lokale forhold samt de involveredes engagement en stor rolle. Efterfølgende er den politiske modtagelse af beboernes arbejde også et vigtigt element. Generelt har planlægningen af beboerinddragelsen været god og velovervejet. Ofte er tidsplanerne dog blevet forlænget, hvilket har påvirket beboernes engagement i negativ retning.

Evaluering af Kalundborgvejsprojektet i Holbæk

sikret resultatet af beboernes arbejde. Mødeformen har været forskellige i de enkelte projekter, men har ikke været en afgørende faktor. I et projekt har der været afholdt 2 timers fyraftensmøder gennem et længere projektforløb. I et andet projekt har der været 2-3 dagsseminarer med efterfølgende aftenmøder. I et par af projekterne var der deciderede weekendseminarer.

Teknikerne som omdrejningspunkt Beboerinddragelsen i trafiksikkerhedsarbejdet har i alle projekterne været forankret i de tekniske forvaltninger. Det er her planlægningen af projekterne og beboerinddragelsen har foregået. I de fleste projekter har der været nedsat en projektbestyrelse/styregruppe

Arbejdet fastlagt forskelligt Niveauet for beboerinddragelsen i de 5 projekter har været meget forskellig. Det helt enkle niveau har været afholdelse af borgermøder og eventuel høring af materiale som teknikere har udarbejdet. Et mere krævende niveau har været nedsættelse af arbejdsgrupper, som blev indført i trafiksikkerhedsarbejdets mange faktorer. Arbejdsgruppen har herudfra arbejdet med problemstillinger og løsningsmodeller samt prioriteringer. En proceskonsulent har i flere af projekterne med succes styret processen og 51 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

)

Kommune

Indbyggere 1.1.2001

Københavns Kommune

501.000

bestående af vejbestyrelsernes teknikere, politi og Vejdirektorat. Det politiske engagement i beboerinddragelsen har primært omfattet selve beslutningen om at inddrage beboerne i trafiksikkerhedsarbejdet. I alle projekterne har politikerne behandlet og godkendt de udarbejdede planer. Politikerne har derudover deltaget i åbne borgermøder i flere af projekterne. Beboerne fik i enkelte projekter lejlighed til direkte dialog med politikerne ved selv at præsentere resultatet af deres arbejde. Beboerinddragelsen har i flere tilfælde påvirket politikernes beslutninger bl.a. omkring prioriteringer og opmærksomhed for at få afsat midler til foranstaltninger. I enkelte projekter oplevede

Projekt

➜ Budget 1) kr.

Puljemidler kr.

Periode 2)

Trafikhandlingsplan 550.000 for Femkanten

275.000

19992000

Kalundborgvejsprojektet

10,5 mill.

1,7 mill.

19961998 19982003

Holbæk Kommune

34.000

Sindal Kommune

9.000

Landsbysamarbejde om Trafiksikkerhed og Bymiljø

1,2 mill.

600.000

Horsens Kommune

57.000

Integreret færdselssikkerhed

10 mill.

5 mill.

Holsted Kommune

7.000

120.000

60.000

Ændringer i erhvervstrafikken

19961999-

Samlet budget, men i alle projekter har kommune/amt lagt midler/indsats udover budgettet. Fra bevilling af puljemidler til afsluttende projektregnskab og -evaluering.

Oversigt over de 5 udvalgte puljeprojekter med beboerinddragelse i trafiksikkerhedsarbejdet

Området Femkanten i København

beboerne dog også, at politikerne ikke var engageret i beboersamarbejdet eller at politikerne brugte beboersamarbejdet for at vinde tid og udskyde beslutninger.

Èt af projektets foranstaltninger i Sindal Kommune

unge under 30 år til at melde sig til projekterne.

Godt samarbejde med resultater Aktive lokale beboere Den direkte kontakt til beboere i projektområderne har givet stor opbakning. Beboerne har tilmeldt sig via udsendte spørgeskemaer eller via kontakt til lokale interessegrupper, f.eks. grundejerforeninger, skolebestyrelser, forældrebestyrelser i den lokale institution etc. Derudover har der været anvendt annoncer i lokalaviserne, som sikrer at ingen beboere udelukkes for mulighed for at melde sig. Allerede etablerede samarbejder med lokalråd etc. har ligeledes været inddraget. Deres styrke ligger bl.a. i at de i forvejen har et godt netværk i lokalmiljøet. Antallet af beboere i grupperne har varieret fra 6 til max. 15 personer, hvilket både beboere og kommunerne vurderer har været et passende antal for at kunne arbejde effektivt. Det har været tilstræbt at have en ligelig aldersfordeling og en ligelig fordeling af mænd og kvinder for at sikre en repræsentativ bredde blandt de involverede beboere. Generelt har det dog været svært at få kvinder og 52

Beboerne og teknikerne er med få undtagelser tilfredse med både samarbejdet og med projektresultaterne. Teknikerne vurderer, at de konkrete

anlægsprojekter teknisk ikke ville være udformet anerledes, selvom beboerne ikke havde været inddraget. Processen med beboerne har givet teknikerne og beboerne gensidig forståelse af arbejdet med trafiksikkerhed - og at det handler om mere end vejteknik og egne interesser. I mange af projekterne er nye tanker om trafiksikkerhed blev bragt på banen af de engagerede beboere. I ét projekt blev der f.eks. gennemført et trafikprojekt på en skole, som udarbejdede en CD om trafiksikkerhed af børn for børn. I et andet projekt blev der afholdt en »Trafikuge«, med happenings og aktiviteter relateret til trafiksikkerhed. Derudover har der været gennemført trafikkampagner og mange beboere har selv været ude og lave målinger, tællinger og observationer. Informationsindsatsen har været høj i næsten alle projekterne. Der har f.eks. været stor interesse for projekterne i den lokale presse og der har været udarbejdet særskilte nyhedsbreve. Resultatet af projekterne er at beboerne har fået større tryghed, fordi der er etableret foranstaltninger, men i lige så stor grad fordi teknikerne har lyttet til beboerne og inddraget deres synspunkter i projekterne. Projekterne er udformet under hensyn til beboernes behov. Beboerne har været med til at prioritere og har i dag en indsigt og 52 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

)OHUVLGLJ SDUNIRUYDOWQLQJ RJ Q\H YHJHWDWLRQVWHNQLNNHU 6WXGLHUHMVH WLO 6NnQH RJ 6PnODQG RP Q\H WLOWDJ RJ PHWRGHU L GHQ RIIHQWOLJH SDUN RJ ODQGVNDEVIRUYDOWQLQJ G MXQL

*U¡QQH RPUnGHU WLOO JJHV VWDGLJ À HUH IRUPnO RJ DQYHQGHOVHU 'H NRQYHQWLRQHOOH UHNUHDWLYH RJ VWHWLVNH IXQNWLRQHU V¡JHV XGE\JJHW PHG E UHG\JWLJKHGV IUHPPHQGH IXQNWLRQHU (NVHPSHOYLV NDQ UHJQYDQG RSVWXYHV RJ QHGVLYHV ORNDOW L VWHGHW IRU DW OHGHV WLO NORDN RJ VDPWLGLJ ELGUDJH SRVLWLYW UHNUHDWLYW RJ GHVLJQP VVLJW )OHUVLGLJ XGQ\WWHOVH DI JU¡QQH RPUnGHU VNDEHU RJVn Q\H PXOLJKHGHU IRU EUHGHUH ¿ QDQVLHULQJ DI HWDEOHULQJV RJ GULIWVRPNRVWQLQJHUQH 'H Q\H NUDY WLO IRUYDOWQLQJHQ DI SDUNHU RJ JU¡QQH RPUnGHU KHUXQGHU VWRS IRU EUXJ DI NHPLVNH VSU¡MWHPLGOHU XGO¡VHU

EHKRY IRU Q\H HWDEOHULQJVWHNQLNNHU PHG PHUH QDWXUQ U RJ YDULHUHW XUWHYHJHWDWLRQ RJ DOWHUQDWLYHU WLO NRUWNOLSSHW JU V , 'DQPDUN KDU PDQ KLGWLO NXQ NXQQHW In YLOGH XUWHU VRP IU¡ PHQ L 6YHULJH KDU PDQ L VQDUW PDQJH nU DUEHMGHW EnGH PHG XGSODQWQLQJVSODQWHU RJ I UGLJH YHJHWDWLRQVPnWWHU EDVHUHW Sn IU¡PDWHULDOH IRUWULQVYLV LQGVDPOHW L GHQ V\GVYHQVNH QDWXU KYLV NOLPD HU PHJHW OLJ GHW GDQVNH 9L EHV¡JHU EO D 0DOP| /XQG .ULVWLDQVWDG 9l[VM| RJ 5RQQHE\ NRPPXQHU VDPW YLUNVRPKHGHQ 9HJ 7HFKV SODQWHSURGXNWLRQ YHG 9LVODQGD

(NVNXUVLRQHQ NRPPHU RJVn HPQHP VVLJW YLGW RPNULQJ 0DOP|

'HQ NRPPXQDOH E\WU SROLWLN KYRU MRUG RJ EHO JQLQJHU L URG]RQHQ RPNULQJ VWRUH VNUDQWHQGH WU HU IMHUQHV PHG YDNXXPVXJQLQJ RJ HUVWDWWHV PHG GLIIXVLRQnEQH Y NVWPHGLHU RJ EHO JQLQJHU HOOHU VWDXGHU *U¡QQH WDJH VRP OHG L NRPPXQHQV VWUDWHJL IRU ORNDO UHJQYDQGVKnQGWHULQJ KHUXQGHU EHV¡J Sn GHQ WDJERWDQLVNH KDYH 1\ VNXOSWXUHO WHPDOHJHSODGV L UXVWIULW VWnO VRP WLOWU NNHU IDPLOLHU IUD KHOH NRPPXQHQ 9HMUDEDWWHU RJ UXQGN¡UVOHU PHG XGSODQWQLQJ DI VDOW RJ W¡UNHWnOHQGH YLOGH XUWHU VWDXGHU NRGXNW ± HQ IDXQDSDVVDJH KHQ RYHU HQ PRWRUYHM

/XQG

6DQNW +DQV EDFNDU ± HW UHIHUHQFHRPUnGH IRU ELRORJLVN PDQJIROGLJKHG PHQ VDPWLGLJ PHG PDQJH UHNUHDWLYH WLOEXG

.ULVWLDQVWDG

7LYROLSDUNHQ VRP HU XQGHU UHQRYHULQJ HIWHU YLQGHUIRUVODJ L Q\OLJ DIKROGW NRQNXUUHQFH gVWHUHQJ HW HWDJHEROLJRPUnGH PHG IULDUHDOHU GHU KDU EnGH UHNUHDWLYH RJ ELRORJLVNH IXQNWLRQHU RJ LQGJnU VRP OHG L HW V\VWHP IRU ORNDO QHGVLYQLQJ DI UHJQYDQG

5nVKXOW

5nVKXOW ± /LQQpV I¡GHHJQ JHQVNDEW ODQGVNDE IUD WDOOHW

2YHUQDWQLQJ

0|FNHOVQlV KHUUHJnUG PHG EO D XUWH RJ URVHQKDYH QHG WLO V¡HQ 0|FNHOQ

9LVODQGD

9HJ 7HFKV SURGXNWLRQ PHG FD YLOGH XUWHDUWHU L SU IDEULNHUHGH YHJHWDWLRQVPnWWHU VRP XGSODQWQLQJVSODQWHU RJ IU¡

9l[M|

'H Q\UHQRYHUHGH /LQQpSDUNHQ /LQQpNDQDOHQ RJ ODJXQHQ YHG V¡HQ L 9l[M|

5RQQHE\

%UXQQVSDUNHQ L 5RQQHE\ OGUH Q\OLJ UHVWDXUHUHW UHNRQYDOHVFHQVSDUN

6WDGV RJ NRPPXQHJDUWQHUIRUHQLQJHQ RJ )|UHQLQJHQ 6YHULJHV VWDGVWUlGJnUGVPlVWDUH HU DQVYDUOLJH IRU VWXGLHUHMVHQ VRP HU HW OHG L UHVWDGVVDPDUEHMGHW PHOOHP GH WR IRUHQLQJHU )RU GHWDOMHUHW SURJUDP RJ WLOPHOGLQJ KHQYLVHV WLO ZZZ VWDGV RJNRPPXQHJDUWQHUIRUHQLQJHQ GN RJ ZZZ VWDGVWUDGJDUGVPDVWDUH RUJ

53 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

$UWLNOHQ ³1\H YHJHWDWLRQVWHNQLNNHU WLO EHGUH E\PLOM¡´ L 6WDGV +DYQHLQJHQL¡UHQ VLGH RPKDQGOHU HQ GHO DI HNVNXUVLRQHQV HPQHU RJ ORNDOLWHWHU .DQ GRZQORDGHV IUD ³$NWXHOW´ Sn ZZZ YHJWHFK GN

forståelse, som alt sammen er med til at påvirke deres adfærd i trafikken. Også andre beboere end de direkte involverede, påvirkes positivt gennem beboerinddragelsen. Det sker, fordi der generelt har været større åbenhed og opmærksomhed på et projekt med beboerinddragelse. Derudover fungerer de involverede beboere som en slags lokale ambassadører for projekterne. Teknikerne har opnået stor opbakning omkring de gennemførte projekter, og har i anlægsfasen og fasen efter projekterne var gennemført været sparet for den utilfredshed, som ofte ses i forbindelse med anlægsprojekter. Teknikerne har desuden sikret større effekt af de gennemførte projekter, alene på grund af at formidlingen og brugernes forståelse omkring projekterne har været effektiv.

Et redskab til trafiksikkerhed Gensidig anerkendelse af viden og roller mellem politikerne, teknikernes ekspertise og de lokale beboernes engagement og lokalkendskab, er et vigtig redskab i et fælles ansvar i trafiksikkerhedsarbejdet. Beboerinddragelse er et godt redskab, under visse forudsætninger. De væsentlige forhold er bl.a. følgende: • Projektet skal være lokalt og aktuelt • Planlæg i detaljer – opstil mål og afgræns opgaver og fastlæg mødeaktivitet • Opstil en realistisk tidsplan – beboerinddragelse er tidskrævende, og der er mange faktorer der tager tid, bl.a. hele den politiske behandling • Forbered alle involverede i alle faser – f.eks. på økonomiske forudsætninger • Afstem forventninger – vær ærlig • Gensidig anerkendelse og respekt mellem politikere, teknikere og beboere • Bred sammensætning af beboergruppen – gruppen bør være repræsentativ mht. alder, køn og geografi • Løbende opfølgning og orientering om ændringer. Alle 5 vejbestyrelserne vil bruge beboerinddragelse som redskab i fremtidige projekter. Erfaringerne fra de gennemførte projekter vil indgå og niveauet vil blive tilpasset vejbestyrelsernes konkrete aktuelle projekter. Rapporten »Tematisk evaluering – Evaluering af beboerinddragelse i det lokale trafiksikkerhedsarbejde – Erfaringer fra 5 puljeprojekter« kan downloades på www.vejsektoren.dk ■ 54

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Situationsbestemt ledelse (SLII) for chefer og ledere i kommuner og amter, der har direkte personaleledelse Kursusperiode: 09.06. – 11.06.2004 Funktionsbaserede brandkrav for byggesagsbehandlere samt medarbejdere i beredskabsforvaltningerne i øvrigt, der har med brandteknisk sagsbehandling at gøre. Kursusperioder: 15.06. – 17.06.2004 Sikkerhedslederen/arbejdsmiljøkonsulenten for sikkerhedsledere, arbejdsmiljøkonsulenter og andre, der i nogen tid har beskæftiget sig med arbejdsmiljøspørgsmål i kommuner og amter Kursusperioder: 15.06. – 18.06.2004 Projektledelse for administrative medarbejdere og andre, der skal til eller netop er begyndt at arbejde med projekter Kursusperiode: 15.08. – 18.08.2004 Erhvervslejeret for ledere og medarbejdere, der er beskæftiget med administration og/eller kommunens indgåelse af lejekontrakter til andre formål end beboelse Kursusperiode: 25.08. – 27.08.2004 Årsregnskabsloven – praktisk anvendelse i forsyningsvirksomheder for medarbejdere der er beskæftiget med budget og regnskab i forsyningsvirksomheder samt ledere udenfor den centrale økonomifunktion. Det gælder f.eks. affaldsselskaber, entreprenørafdelinger, el-, vand- og varmeforsyninger, havne, miljøcentre, park- og vejafdelinger m.fl. Kursusperiode: 02.09. – 03.09.2004 Miljømedarbejderen - grunduddannelse for miljømedarbejdere med ingen eller lidt erfaring som miljømedarbejdere Kursusperiode: Modul 1: 21.–24.09.2004. Modul 2: 08.–10.11.2004 Formidlingsteknik for politikere, ledere og medarbejdere der skal formidle mundtligt over for større forsamlinger – f.eks. kolleger, bruger, politikere m.fl. Kursusperiode: 17.10. – 20.10.2004 Regionale aktiviteter i COK Vandmiljøpolitisk seminar - hvad er op og hvad er ned - og hvor er vi på vej hen? Et seminar for amtskommunale og kommunale politikere om aktuelle vandmiljøpolitiske problemstillinger. Oplæg fra Danmarks Tekniske Universitet, amts- og kommunale myndigheder mfl. Seminaret afvikles regionalt i Odense den 11.08., i Ålborg den 13.08. og den 17.08 i Roskilde. Seminar om Vandrammedirektivet - Status og perspektiver for den kommunale sektor. Et seminar for kommunernes tekniske chefer og vandmiljøansvarlige. Oplæg fra Miljøstyrelsen og repræsentanter fra tre amter. Seminaret afvikles regionalt i Odense den 01.09, den 03.09 i Ålborg og den 07.09. i Roskilde.

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

54 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Brugerne og KommuneMastra Af Lene Ridal, Vejdirektoratet

Hvor tæt skal brugerne inddrages ved udvikling af IT-værktøjer? Så tæt som overhovedet muligt, mener Mastra-projektgruppen. Projektgruppen står bag udviklingen af KommuneMastra, der er et internetprogram til behandling af kommuners trafiktællinger

KommuneMastra har altid været tænkt som et værktøj, der skal gøre hverdagen lettere for brugeren, samtidig med at de stadigt stigende krav til kommunernes viden om trafikken og dens sammensætning på vejnettet skal honoreres. Dette kan kun ske i en tæt og stadig dialog mellem udviklere og brugere, mener Mastra-projektgruppen.

Ønske/mangelregister Samtidig med idriftsættelsen af programmet ønskede projektgruppen stadig at have brugerne med »på sidelinien«. Der blev derfor oprettet en database (KommuneMastras Ønske/mangelregister) til registrering af brugernes

ønsker til ændringer og idéer om nyudvikling. Opfordringen til at benytte databasen har brugerne taget positivt til sig, og det har givet en række gode input, hvoraf nogle selvfølgelig allerede har resulteret

➜

Kommunerne med fra start Allerede ved årsskiftet 1999/2000, hvor udviklingen af KommuneMastra fandt sted, blev repræsentanter fra kommunerne derfor inddraget. 5 aktive repræsentanter gav, sammen med repræsentanter for Vejdirektoratets egne brugere, deres uforbeholdne meninger om tankerne om opbygning og funktionalitet til kende. Som resultat kan blandt andet nævnes, at en lang række feltnavne blev omdøbt, så de var lettere genkendelige for kommunerne, samt at der blandt kommunerne var et stærkt ønske om beregning af flere nøgletal end oprindeligt tænkt. Alt i alt resulterede det i et mere brugervenligt program. 55 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Møde i brugerkredsen omkring KommuneMastra.

i ændringer af programmet og muligheden for udskrivning af rapporter. Dog har ressourcerne sat en naturlig grænse for, hvor mange og hvor store ændringer, det har været muligt at foretage.

Brugerinddragelse ved nyudvikling I efteråret 2003 blev det imidlertid besluttet, at tiden var inde til at udvikle en ny version af KommuneMastra. For på ny at inddrage kommunerne allerede i udviklingsfasen, indbød Vejdirektoratet derfor kommunekunderne til et dagseminar. Med seminaret var det Vejdirektoratets tanke – med udgangspunkt i de allerede registrerede ønsker til ændringer og idéer til nyudvikling – at få drøftet brugernes erfaringer og ønsker grundigt igennem, så også den nye KommuneMastra-version blev så brugervenlig som muligt.

Seminar Seminaret blev afholdt i november måned med deltagere fra en lang række 56

kommuner. Dagen startede med en opsamling af brugernes erfaringer med og ønsker til KommuneMastra. Derefter blev Vejdirektoratets tanker om den nye KommuneMastra-version fremvist, og resten af dagen blev brugt til drøftelse af deltagernes umiddelbare kommentarer til fremvisningen og idéer til forbedringer. Deltagerne var meget positive i deres tilbagemeldinger og kom med mange gode input. Blandt andet var man enige om, at valg af trafiktype burde gøres obligatorisk for alle nye målesteder. En tanke, som udviklerne ikke selv ville have vovet at tænke! Desuden var der et udtalt ønske om at kunne se alle øvrige Mastrabrugeres data – herunder også amternes data. Alt i alt var det en meget givtig dag, var både brugerne og Mastra-projektgruppen enige om.

Ny version Nu er det udviklerne, som har til opgave at kombinere de mange faglige ønsker med brugervenligheden. Derefter inddrages kommunerne igen. Brugerrepræsentanter bliver involveret, så den

KommuneMastra er et internetprogram til behandling af trafiktællinger.

nye version kan blive aftestet og godkendt inden den sættes i drift på Internettet, hvilket forventes at ske primo 2004.

Brugerindflydelse i fremtiden De positive reaktioner på seminaret får projektgruppen til at konkludere: Ønske/mangelregisteret bør fortsættes ligesom brugerne også fremover bør inddrages allerede i startfasen ved nyudvikling. Med andre ord: Brugerkontakt, brugerinddragelse og brugervenlighed er stadig vejen frem for Mastra-projekterne og går fint i spænd med fastholdelse af fagligheden. ■

KommuneMastra er et internetprogram til behandling af kommuners trafiktællinger. Amternes og Vejdirektoratets data behandles i »moderproduktet« IMastra

56 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Vejstøj gør danskerne syge Af Jacob Kahr, Vejdirektoratet

Mellem 800 og 2.200 flere danskere ender på sygehuset med forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme som følge af støjen fra den stigende biltrafik. Stress, søvnproblemer eller ligefrem for tidlig død er andre af vejstøjens gener, siger ekspert i vejstøj, der foreslår flere afgifter.

Det stigende antal biler og lastbiler medfører en trafikstøj, der er en hård belastning for omgivelserne. Vejstøjen gør danskerne syge, og de sundhedsmæssige omkostninger løber op i 3,4 mia. kr. om året. Det viser en undersøgelse fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Det skønnes, at de samlede gener fra trafikstøjen koster samfundet 5,3 mia. kr. om året.

Larm om natten Afdelingschef Allan Jensen fra Acoustica, Carl Bro, peger på, at særligt larm om natten rammer hårdt. »Lastvogne, skraldevogne og levering af varer om natten medfører søvnforstyrrelser – en støjgene, der formodentligt har større betydning end hidtil antaget. Meget peger på, at støjforholdene om natten har afgørende indvirkning på menneskers helbred,« siger Allan Jensen, der med en baggrund som miljøtekniker har specialiseret sig vejstøj.

niveau indendørs om natten, der svarer til WHOs anbefalinger. Overskrides WHOs grænse kan man ikke sove normalt om natten,« forklarer Allan Jensen.

Smertegrænsen Samlet set generes 16 pct. af befolkningen af støj. Trafikstøj generer 6 pct. af befolkningen. Ifølge Allan Jensen er smertegrænsen 65 decibel. Ved dette niveau skal man tale højt for at kunne føre en samtale, hvis vinduerne er åbne. I tørre tal vil 30 pct. opleve støjen stærkt generende. 150.000 boliger i Danmark udsættes for mere end 65 decibel. »Man kan håbe på, at der ikke vil blive bygget flere boliger som belastes ud over støj-smertegrænsen. Men den holder nok ikke. I stedet bør man arbejde målrettet med, hvad jeg vil kalde randbebyggelser – altså boliger, der f.eks. ligger tæt på motorvejen, og hvor en del af byggeriet fungerer som støjskærm. På den måde kan der laves fredelige opholdsarealer med et minimum af larm,« siger Allan Jensen.

Sverige i front Dette har svenskerne allerede taget konsekvensen af og lagt en grænse for, hvad de vil lægge øre til. »I Sverige har man en vejledende grænse for trafikstøjens maksimale 57 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Børn rammes hårdt Menneskets behov for mobilitet er grænseløst og deraf følger en stigende biltrafik i både arbejdslivet og i fritiden.

Larmen fra trafikken belaster især børn hårdt. »Der er undersøgelser, som viser, at udsættes børn for meget trafikstøj, er der en stor risiko for indlæringsproblemer,« siger Allan Jensen.

Løsninger Ifølge Allan Jensen er en række virkemidler mod støj brugbare. Han fremhæver ni punkter: 1. Køretøjerne 2. Dæk 3. Belægninger 4. Hastighed 5. Regulering af tung trafik 6. Flytte trafik til større veje 7. Skærme 8. Støjisolering af boliger 9. Bygningsanvendelse

Mindre støjende dæk Dæk, der støjer mindre, er et slagkraftigt middel i kampen for at nedbringe trafikstøjen, mener Allan Jensen. Merprisen for mindre støjende dæk skønner han til at være 10 pct. Og effekten vil være stor. »Politikerne bør lægge en afgift på støjende dæk. Det vil have en effekt overalt, hvor lastbiler og personbiler kører. Og effekten kommer straks, når dækket er udskiftet. Det kan betale sig samfundsøkonomisk, fordi støjreduktionen vil omfatte hele vejnettet,« siger Allan Jensen. Allan Jensen, afdelingschef i Carl Bro, deltager i vejkongressen Via Nordica 2004 7.-9. juni i Bella Center. Allan Jensen er medlem af NVFs Miljøudvalg, der arrangerer et nordisk seminar om vejstøj under overskriften »Helse og udveje«. Læs mere på www.mobilitet.2004.dk. ■ 57

Design for alle

Af Andrew Langkjær, Vejdirektoratet Et samfunds styrke måles på, om der er bedst mulige vilkår for alle borgere uanset baggrund. Det gælder også i trafikken. Det princip har i snart 30 år placeret Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapråd og tidligere social- og finansminister i Danmark, som en skarp talsmand for handicappedes vilkår.

»Handicappolitik er trafikpolitik. Principielt er der ingen grænser. Det betyder, at der skal være fuld tilgængelighed for handicappede overalt i trafikken. Det er et spørgsmål om ligestilling. Når en gruppe bliver klemt, så er det vigtigt at rette op på vilkårene.« Den kontante besked stammer fra Palle Simonsen, der siden 1990 har været talsmand for handicappedes vilkår. Og det er den slags ord, man får at høre, hvis man stiller spørgsmålet: er der grænser for, hvor meget trafikområdet skal tilpasses handicappede? For Palle Simonsen, 70 år, har netop den sociale side af samfundet været en livslang interesse, der placerede ham først som socialminister og senere finansminister i den danske regering igennem 1980’erne. Efter sin politiske karriere har han fortsat det sociale arbejde på den politiske sidelinie. Som formand for Det Centrale Handicapråd rådgiver han nu regeringen i handicapspørgsmål. Eller måske er han snarere regeringens vagthund på området. Den foreløbige kulmination på dette arbejde kom i 2003 med det Europæiske Handicapår. Tanken bag den særlige fokus på handicappede i 2003 var at skabe dialog mellem handicappede og ikke-handi58

cappede - »det lykkedes utrolig godt«, lyder meldingen fra formanden. Samtidig skulle der skabes opmærksomhed om handicappedes vilkår, men det er en helt anderledes »tung sag,« siger Palle Simonsen. »I Danmark fremlagde regeringen en handlingsplan på området. Den havde mange gode formuleringer, men den var ikke ambitiøs nok. Den stillede ikke konkrete initiativer eller regler op for at forpligte samfundet til at tage hensyn til handicappede,« siger han. Han er dog også klar med roser til et nyt dansk initiativ, hvor der uddannes særlige tilgængelighedsrevisorer, som gennemgår eksisterende og planlagte anlæg fra en handicappets synsvinkel. Netop i handicapåret sidste år blev det første kuld af de nye revisorer uddannet. »Du kan kalde overskriften »Design for alle« - det dækker over et samfund, der er tilgængeligt for alle borgere. Tager man hensyn til handicappede bliver det automatisk også mere tilgængeligt for ældre, børnefamilier med barnevogne, gangbesværede osv. I masser af tilfælde koster det ikke særlig meget, hvis blot handicappede tænkes ind tidligt i planlægningsfasen,« påpeger han. Ifølge Palle Simonsen handler det om, at samfundet skal indrette sig, så også

svagere stillet grupper kan deltage aktivt. For at det skal lykkes, efterlyser han en samlet plan for hele trafikområdet. »Trafikpolitisk ønsker jeg mig, at man tænker mere i helheder. Jeg savner en politisk og dermed økonomisk vilje til at prioritere området. Det er fint at busser og tog indrettes, så gangbesværede har nemmere ved at stige ombord, men hvad hjælper det, hvis ikke holdepladserne og stationerne er indrettet, så handicappede har adgang til dem,« siger han. En handlingsplan ifølge Palle Simonsen falder i tre punkter og lyder således: 1. Start med at tænke i helheder. Anlægsprojekterne skal tage hensyn til handicappede fra rejsen starter til den slutter. 2. Lav en handlingsplan, der skuer 1015 år frem i tiden. Det vil koste noget, og alle skævheder kan ikke rettes op fra det ene år til det andet, men det handler om, at handicapområdet fra politisk side bliver prioriteret højere. 3. Regler skal gøres bindende frem for vejledende. »Hvis ikke den nuværende prioritering ændres, står vi over for en lang, sej kamp. Handicappede er en svagere og mindre gruppe end f.eks. ældre og er normalt ikke langt fremme i debatten. Kampen kommer til at stå om at skabe forståelse for, at et samfund hvor også handicappede kan bidrage aktivt, vil komme alle til gode,« siger Palle Simonsen. Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapråd, deltager i vejkongressen Via Nordica 2004 7.-9. juni i Bella Center. Han er en af oplægsholderne på et seminar om »Tilgængelighed i trafikken«. Læs mere på www.mobilitet.2004.dk. ■ 58 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Kommuner og entreprenører i dialog om udbud og udlicitering Af konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri, og teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Kommunalteknisk Chefforening. Klart og entydigt udbudsmateriale, fælles retningslinier for omkostningsberegning, mere åbenhed i udbudsprocessen og grundig information ved virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Det var nogle af konklusionerne på et dialogseminar mellem 30 kommunaltekniske chefer og ledere fra en række entreprenørvirksomheder.

Erfaringerne viser, at det ikke er nemt for kommuner og entreprenører at drøfte problemer vedrørende udbud og udlicitering med hinanden, når de til dagligt mødes over konkrete udbudsforretninger, hvor kommunen optræder som udbyder og entreprenørerne som tilbudsgivere. Ikke desto mindre er der en række problemer, det er vigtigt at få løst. På den baggrund har Dansk Byggeri og Kommunalteknisk Chefforening (v/Faggruppen for Driftsoptimering og Kontraktstyring) indledt en dialog om spillereglerne i forbindelse med udbud og udlicitering af tekniske driftsopgaver så som vejvedligeholdelse, pleje af grønne områder og facility management. Den 25. marts 2004 afholdt de to foreninger et fælles dialogseminar på Entreprenørskolen i Ebeltoft. På mødet gav entreprenørerne udtryk for, at de fleste kommuner håndterer udbud og udlicitering på en god og professionel måde, men at der desværre også er en række tilfælde, hvor kommuner udsætter entreprenører for en urimelig behandling og unfair konkurrence. 59 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Fra de deltagende kommunalchefers side blev der nikket genkendende til nogle af de problemer, som entrepre-

nørerne beskrev, og der blev signaleret stor vilje til at få løst problemerne. Det blev fremført, at entreprenører og kommuner ikke er modstandere men samarbejdspartnere med en fælles interesse i, at udbud og udlicitering gennemføres på en god måde.

Udbudsmaterialet Der var enighed om, at et udbudsmateriale skal være klart og entydigt, da tilbudsgiverne ellers er nødt til at opstille deres egne forudsætninger og prissætte uafklarede risici, hvilket kan skabe store forskelle i de tilbudte priser. Desuden skal det tydeligt fremgå af udbudsmaterialet, hvis entreprenøren skal levere et højere kvalitetsniveau end det hidtidige, og kommunen skal være opmærksom på, at det har konsekven-

➜

Dialogseminaret blev gennemført på den måde, at deltagerne efter korte oplæg fra udvalgte oplægsholdere arbejdede i grupper og herigennem kom frem til en række konklusioner, der blev fremlagt i plenum.

15 anbefalinger om udbud og udlicitering: 1. Udbudsmaterialet skal være klart og entydigt. 2. Det skal tydeligt angives i udbudsmaterialet, hvis entreprenøren skal levere et højere kvalitetsniveau end det hidtidige, og kommunen skal være opmærksom på, at det har konsekvenser for prisen. 3. Tilstandskrav foretrækkes for at give entreprenøren størst mulig metodefrihed. 4. Kontraktperioden skal have en vis længde, minimum 4 år, med option på forlængelse. 5. Kommunens kontrolbud skal udarbejdes på samme grundlag som de private tilbudsgiveres bud, og alle omkostninger skal indregnes (direkte, indirekte og følgeomkostninger). 6. Der skal afholdes et informationsmøde inden prækvalificeringen, for at parterne kan se hinanden an, og et eller flere spørgemøder for tilbudsgiverne for at få afklaret eventuelle uklarheder i udbudsmaterialet og en evt. justering af dette. 7. Tilbudsgivere skal melde fra så tidligt som muligt, hvis de alligevel ikke ønsker at afgive tilbud. 8. Der skal være åbenhed om tildelingskriterierne (vægtning og anvendelse) 9. Tilbudsgiverne skal have mulighed for at overvære åbningen af tilbudene for at sikre tillid til processen. 10. Kommunens kontrolbud skal åbnes samtidig med de andre bud. 11. De enkelte tilbudsgivere skal have individuel tilbagemelding om deres bud sammenlignet med det vindende bud. 12. Overdragelsen af opgaven skal ske hurtigst muligt efter licitationen. 13. Lov om Virksomhedsoverdragelse må ikke bruges til at skille sig af med mindre gode medarbejdere. 14. Udbudsmaterialet skal indeholde en tydelig beskrivelse af kvalifikationer, ansættelsesforhold mv. for de medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages. 15. De berørte medarbejdere skal sikres en grundig information, og deres bekymringer skal så vidt muligt foregribes.

ser for prisen. Der var også enighed om, at en kommunes kontrolbud/kontrolberegning skal udarbejdes på samme

grundlag som de private entreprenørers bud, og at alle omkostninger skal indregnes (direkte, indirekte og følgeom-

kostninger), da virksomhederne ellers vil blive udsat for unfair konkurrence.

Åbenhed Derefter drøftede deltagerne spørgsmålet om åbenhed i udbudsprocessen. Åbenhed og tillid er to sider af samme sag, og derfor bør der altid afholdes åben licitation og være stor åbenhed om tildelingskriterier og evaluering af buddene. Desuden blev der fra entreprenørside fremført et ønske om individuel tilbagemelding til hver enkelt tilbudsgiver om vedkommendes bud sammenlignet med det vindende bud, da tilbudsgiverne har brug for feed-back for at lære af processen.

Lov om Virksomhedsoverdragelse Endelig var der på mødet en diskussion om Lov om Virksomhedsoverdragelse. Der var enighed om, at et udbudsmateriale skal indeholde en tydelig beskrivelse af kvalifikationer, ansættelsesforhold mv. for de medarbejdere, der skal virksomhedsoverdrages, og at de berørte medarbejderes bekymringer skal foregribes gennem grundig information. Derudover blev det fra entreprenørside fremført, at det er urimeligt, hvis kommuner udnytter loven til at skille sig af med mindre gode medarbejdere, hvorefter entreprenøren kommer til at fremstå som den, der bare fyrer folk. Fra kommunal side blev der gjort opmærksom på, at dette også kunne finde sted ved 2. generationsudbud, hvor medarbejdere overdrages fra et privat firma til et andet.

God stemning Dialogseminaret var præget af god stemning, selvom der blev krydset nogle klinger. Der var stor debatlyst, og gang på gang brød smilet og latteren frem, når de velkendte problemstillinger blev taget under behandling. På dialogseminaret blev der blandt andet opstillet en række anbefalinger, som kan ses i faktaboksen. Der er tidligere udarbejdet forskellige paradigmaer og vejledninger om de emner, der blev drøftet på dialogseminaret. Materialet findes blandt andet på www.udbudsportalen.dk. Seminaret var tilrettelagt af konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri og teknisk chef Mogens Norup Thomsen, KTC´s faggruppe for Driftsoptimering og Kontraktstyring.

■ 60 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Driftspartnerskaber i praksis - nyt værktøj fra Erhvervs- og Boligstyrelsen Af konsulent Rikke Grau, Rambøll Management og fuldmægtig Mette Bjørn-Andersen, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Dragør Kommune udvikler et driftspartnerskab ved hjælp af en elektronisk trin-for-trin-vejledning, som Erhvervs- og Boligstyrelsen har lanceret på www.udbudsportalen.dk. »Driftspartnerskabet ligner mere en forelskelse end et ægteskab – og det er positivt!«, siger Dragør Kommune.

Kommuners inddragelse af private leverandører på det tekniske område er ikke et nyt fænomen. Når en kommune skal løse en vedligeholdelsesopgave, er det meget ofte med private, lokale håndværksvirksomheder eller større entreprenører som samarbejdspartnere. Samarbejdet tager gerne én af to former: Enten bliver opgaven løst af en lokal samarbejdspartner uden en nærmere undersøgelse af, om andre kunne løse opgaven bedre og billigere. Eller også bliver opgaven sendt i udbud med et detaljeret udbudsmateriale og en efterfølgende kontrakt, som har fokus på gensidige rettigheder og pligter. Spørgsmålet er, om kommunen får løst opgaven bedst og billigst på én af disse to måder.

veløsning. Kommuner og virksomheder er i nogle tilfælde havnet i et retslokale pga. en dårlig kontrakt og et uheldigt samarbejde. Dels var baggrunden et politisk ønske om at åbne markeder, hvor der kun i begrænset omfang blev inddraget private leverandører gennem konkurrence. Forventningen er, at driftspartnerskaber optimerer administration og drift af den kommunale ejendomsvedligeholdelse. Udviklingsarbejdet mundede ud i en elektronisk trin-for-trin-vejledning til

kommuner og private virksomheder. I udviklingsarbejdet deltog relevante organisationer som KL, Dansk Byggeri, Det Kommunale Kartel, Handel, Transport og Serviceerhvervene og Dansk Handel og Service.

Hvori består et driftspartnerskab? Driftspartnerskaber er en samarbejdsmodel mellem en offentlig myndighed og en privat virksomhed om en driftsopgave. Den offentlige myndighed udbyder opgaven og overdrager den konkrete udførelse til en privat partner. Kontrakten udarbejdes med fælles målsætninger og økonomiske incitamenter, som motiverer begge parter i samarbejdet til at gøre dét, de er bedst til. I kontrakten beskrives og fordeles risici og gevinster ved opgaveløsningen. Efter kontraktindgåelse etableres projektgrupper, og parterne samarbejder om planlægning og tilrettelæggelse af opgaven. I projektgrupperne opsamles løbende erfaringer, som bruges til den fremtidige udvikling af opgaveløsningen.

Udviklingsarbejde om driftspartnerskaber Erhvervs- og Boligstyrelsen igangsatte i 2003 et udviklingsarbejde om driftspartnerskaber. Baggrunden var dels de udfordringer, som udlicitering til tider rejser for kommunerne. Udfordringer er f.eks. håndtering af ændringer i opgaven og fordeling af ansvar for fejl og mangler ved en opga61 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Ajstrup Byvej 18 • 8340 Malling • Tlf. 8693 2593 E-mail: agraf@agraf-byplan.dk Web: www.agraf-byplan.dk

Leverandørens nye rolle er at medvirke i planlægning og styring, hvilket betyder, at leverandøren skal være med til at syne bygningerne og registrere vedligeholdelsesbehovet for bygningerne.

Fleksibel vejledning

Børneinstitutionen Hollænderhuset i Dragør. Foto: Jørgen Jensen

Forudsætninger Driftspartnerskaber forudsætter, at der udvikles en høj grad af tillid mellem partnerne. Partnerne skal turde fremlægge forventninger til hinanden, både hvad angår kvalitet og økonomi. Driftspartnerskabet forudsætter politisk opbakning såvel som en strategisk vurdering af hvilke opgaver, der skal indgå i driftspartnerskabet, og hvordan de skal udbydes. Endelig forudsætter driftspartnerskaber en organisatorisk forberedelse i kommunen, som skal sikre en god kommunikation af projektet til medarbejdere og brugere.

Gevinsterne i Dragør Kommune Dragør Kommune er en af fire kommuner, som udvikler et driftspartnerskab og afprøver trin-for-trin-vejledningen. Driftspartnerskabet i Dragør Kommune omfatter den udvendige bygningsvedligeholdelse på en række af kommens ejendomme - fire skoler, femten institutioner, Rådhuset, to idrætshaller, svømmehal og badeanstalt, samt syv små-bygninger. »I Dragør Kommune er vi meget spændt på resultaterne af driftspartnerskabet. Det er en samarbejdsform vi ikke tidligere har prøvet, men vi tror, der er effektivitetsforbedringer og måske også kvalitetsforbedringer at hente«, siger afdelingsleder og projektleder Jesper Horn Larsen fra Dragør Kommune. Effektivitetsforbedringer skal bl.a. komme gennem en forenkling af udbudsproceduren, hvor kommunen vil 62

indgå en rammeaftale med 1-2 leverandører, og derved undgår kommunen at skulle sende meget små opgaver i udbud.

Forelskelsens dyder – driftspartnerskabets styrke I Dragør Kommune beskriver Jesper Horn Larsen driftspartnerskabet som en forelskelse: • Parterne er interesserede i at vide alt om hinanden. • Samarbejdet holder kun så længe begge parter er tilfredse. • Samarbejdet er ikke mere fast, end at man altid kan komme ud af det. For Dragør Kommune handler det ikke om at indgå et ægteskab, som sætter konkurrencen ud af spil med risiko for, at kommunen bliver afhængig af en enkelt privat leverandør. Det handler om at udnytte den private leverandørs faglige, håndværksmæssige kompetence i tilrettelæggelsen og administrationen af opgaven.

Nye roller I samarbejder, der er baseret på et driftspartnerskab, ændrer rollerne sig for kommunen og den private virksomhed. Kommunens nye rolle er en rådgiverrolle overfor leverandøren eller konsortiet af leverandører. Ved at kommunen inddrager leverandøren allerede i planlægningen, forventer kommunen, at der frigives tid på Rådhuset til mere strategiske og tværgående opgaver.

Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning er opbygget som en trin-for-trin-vejledning. At bruge vejledningen trin for trin er én mulighed. Vejledningen kan også bruges mere frit f.eks. ved at gennemgå flere trin samtidigt. »Vejledningen fungerer som inspiration for dét forløb, vi gennemfører og får os til at tænke i nogle andre aktiviteter, end dem vi plejer at gennemføre i forbindelse med et udbud. F.eks. har vi været meget opmærksomme på at lytte til markedet tidligt i forløbet, fordi vi ved, at et driftspartnerskab også giver nogle nye udfordringer for de private virksomheder og at det er vigtigt, at de er med på idéen«, siger Jesper Horn Larsen. Vejledningen kan også bruges i forbindelse med de indledende overvejelser forud for et udbud. Den indeholder en »selvtest«, som kommunen og private virksomheder kan bruge i deres vurdering af, hvorvidt de selv er parat til at være en »driftspartner«. ■

Værktøj til driftspartnerskaber Erhvervs- og Boligstyrelsens lancerede i februar 2004 en trin-fortrin-vejledning i driftspartnerskaber, som er tilgængelig på www.udbudsportalen.dk. Vejledningen består af en generel vejledning og to specifikke vejledninger for henholdsvis bygningsdrift og vedligehold og velfærdsservice. Vejledningen er udviklet af Rambøll Management og Muusmann Research Consulting i samarbejde med Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udover Dragør Kommune udvikler Københavns, Karlebo og Hillerød Kommuner også et driftspartnerskab ved hjælp af vejledningen. Kommuner og amter kan søge om delvis medfinansiering til etablering af offentlige-privatepartnerskaber fra en særlig pulje i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Læs mere på www.ebst.dk.

62 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Privatisering af Karlslunde Vandværk Af Niels Skov, Greve Vandværk A.m.b.a. og forsyningschef Knud Edinger, Greve Kommune

Greve Kommune har indenfor de seneste år arbejdet målrettet på at privatisere to små kommunale værker. Værkerne er for små til, at kommunen kan drive dem tilstrækkeligt professionelt og rationelt. I artiklen omtales privatiseringen af Karlslunde Vandværk.

fessionel drift. Løsningen ville bl.a. betyde en serviceforringelse for det kommunale vandværks forbrugere. Konklusionen blev at opgive en Karlslunde-løsning, og i stedet at arbejde mod overdragelse til Greve Vandværk, hvor Karlslunde Vandværks ca. 1000 forbrugere kunne sammenlægges med Greve Vandværks ca. 13.000 forbrugere. Greve Vandværk havde også helst set Karlslunde-løsningen, bl.a. med baggrund i den bedre geografiske sammenhæng. Derfor var vandværket i første omgang kun interesseret i at arbejde på

➜

Greve Byråd besluttede i 1999 at undersøge mulighederne for, at de kommunale vand- og varmeværker skulle overgå til at være private værker eventuelt ved en sammenlægning med nuværende private værker. Resultatet er blevet, at Mosede fjernvarmeværk i 2003 blev overdraget til et nyetableret A.m.b.a., (se Stads- og havneingeniøren nr. 5/2003), og at Karlslunde Vandværk blev overdraget til Greve Vandværk A.m.b.a. (tidligere Greve Strands Vandværk I/S) ved årsskiftet 2001/02.

Organiseringen af vandforsyningen i Greve Kommune I Greve Kommune er der udover det tidligere kommunale vandværk, Karlslunde Vandværk, 6 mindre almene private vandværker samt et stort alment privat vandværk, Greve Vandværk. Tre af de små vandværker dækker sammen med Karlslunde Vandværk Karlslunde-området i den sydlige del af kommunen. De øvrige 3 mindre almene vandværker dækker byområderne Tune, Greve Landsby og Kildebrønde Landsby. 63 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Det var naturligt at undersøge muligheden for, at de fire vandværker i Karlslunde-området gik ind i et samarbejde. Der var i forvejen aftaler om levering af supplerende vand fra Karlslunde Vandværk til de private vandværker. Disse aftaler betød høj forsyningssikkerhed.

Processen De første skridt mod privatiseringen blev taget i 1996, hvor den administrative samdrift af 2 store private fjernvarmeværker og de to kommunale værker (fjernvarmeværk og vandværk) ophørte. Herefter forestod kommunen fortsat den daglige tekniske drift af de fire værker samt administrationen af egne værker. Det var kommunens oplæg, at der skulle etableres ét vandværk i Karlslunde-området med ca. 3500 forbrugere. Det viste sig imidlertid ret hurtigt, at der ikke var interesse for at sammenlægge de fire vandværker i Karlslunde. Kun Karlslunde Strands Vandværk var interesseret i at arbejde på en sammenlægning. Kommunen fandt, at en løsning med alene to vandværker var en utilstrækkelig udvikling i retning mod en mere pro-

UDEMILJØ ● Gade- og parkinventar ● Legeredskaber ● Sportsanlæg Se det store kvalitetssortiment på:

www.jbagruppen.dk

Tlf. 4541 1890 63

Hvordan er det gået?

I Greve Kommune findes udover det tidligere kommunale vandværk, Karlslunde Vandværk, 6 mindre private vandværker samt et stort privat vandværk, Greve Vandværk. På billedet ses Karlslunde Vandværk

en driftsaftale, hvorefter Greve Vandværk kunne drive Karlslunde Vandværk fra årsskiftet 2001/02. Greve Vandværk besluttede dog alligevel i oktober 2000 - sideløbende med forhandlinger om en driftsaftale - at arbejde mod en overtagelse af Karlslunde Vandværk fra 2002. Endelig beslutning om en overtagelse kunne dog først træffes med baggrund i en ændring af vedtægterne på generalforsamlinger i Greve Vandværk i april og juni 2001. Samtidig blev der stillet forslag om en ændring af selskabsformen fra et I/S til et A.m.b.a. Resultatet blev en glidende overtagelse med en driftsaftale i kraft fra 2001 og en overdragelse fra 2002.

Driftsaftale og overdragelse Driftsaftalen indeholdt følgende opgaver: Vagtordning, drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt målerkontrolordning. Aftalen blev indgået for et år ad gangen med mulighed for forlængelse. Ved fastsættelsen af vilkår for overdragelsen var en af opgaverne at få foretaget en opgørelse af værdier i de to værker. I opgørelsen indgik værkernes bygninger, behandlingsanlæg, ledningsnet, boringer samt formue. I formuen indgik forventede indtægter fra tilslutninger i områder, hvor værkerne stod i forskud med ledningsanlæg. Resultatet blev, at værkerne var ligeværdige set i forhold til antallet af forbrugere. Der skulle således ikke betales særlige bidrag af forbrugerne ved overtagelsen. Formelt overdrages Karlslunde Vandværk derfor for 0 kr. 64

En driftsmedarbejder fulgte med vandværket i henhold til Lov om Virksomhedsoverdragelse. I 2001 fungerede denne medarbejder i øvrigt som en del af driftsaftalen. Lønnen blev betalt af kommunen, mens medarbejderens daglige arbejde blev koordineret af Greve Vandværk.

Videresalg af vand Greve Kommune har en aftale med Københavns Kommune om levering af suppleringsvand. Tilsvarende havde Greve Kommune aftaler med Greve Vandværk og de private vandværker i Karlslunde-området om levering af suppleringsvand. En del af det vand, som Greve Kommune købte af Københavns Kommune, blev således leveret videre. Greve Vandværk har overtaget aftalerne om levering af suppleringsvand til de andre vandværker i kommunen. Det er sigtet, at de også skal overtage aftalen med Københavns Kommune. Årsagen til, at dette ikke er sket, skyldes uenighed om grundlaget for fastlæggelse af m3-vandprisen. Denne tvist har verseret siden 1996. Den står mellem Københavns Kommune og samtlige aftagerkommuner. Der er mellem vandværkerne truffet aftale om, hvorledes en eventuel ekstra betaling tilbage til 1996 skal fordeles, når der kommer en afklaring. Med en afklaring af vandprisen er der også grundlag for, at Greve Vandværk kan træffe aftale med Københavns Kommune om levering af vand.

Ved sammenlægningen er der opnået bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, der er til rådighed for værkerne. Karlslunde Vandværk drives nu mere rationelt og professionelt. Det er målsætningen, at forbrugerne skal sikres en endnu større forsyningssikkerhed, bl.a. ved langsigtede investeringsplaner for vandbehandlingsanlæg, boringer, forsyningsledninger og beredskabsforanstaltninger. De tidligere kommunale forbrugere har ikke mærket meget til overtagelsen. Der er sket en mindre ændring i m3-prisen fra 3,50 kr. til 3,80 kr. Det faste bidrag er til gengæld faldet fra 400 kr. til 300 kr. pr år. For en bruger med et årsforbrug på 150 m3 betyder det et fald på 55 kr. året (priser for 2002). Forbrugerne har mulighed for at blive andelshavere i Greve Vandværk. Greve Vandværk har allerede foretaget en række forbedringer på Karlslunde Vandværk. Dette gælder selve vandværket, men også på ledningsnettet er der foretaget ændringer, således at tryk og forsyning er blevet forbedret. Dermed arbejdes der på, at der opnås samme standard på alle anlæg i Greve Vandværk. Ved overtagelsen kunne Greve Vandværk forbedre servicen til de nye forbrugere gennem de 13 fastansatte, der er tilknyttet vandværket, og som udfører de administrative og driftsmæssige opgaver fra administrations- og værkstedsbygningen i Håndværkerbyen 1. Allerede i løbet af året 2001, hvor Greve Vandværk midlertidig varetog driften af det kommunale vandværk, blev det konstateret, at bl.a. vandkvalitet, forsyningssikkerhed og ledningsrenovering ikke svarede til de krav, der blev stillet i vandværkets eget forsyningsområde. Ved overtagelsen pr. 1. januar 2002 blev der derfor iværksat forbedringer på disse områder, og de forventes gennemført i indeværende forår. De betydelige udgifter hertil forventes dækket i de kommende år gennem tilslutningsafgifter fra nye vandaftagere ved byggeri i det hidtidige kommunale forsyningsområde. ■

Find din

LEVERANDØR på de gule sider bag i bladet 64 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Beskyt den vilde flora Af Lars Bach, Vej- & Parkchef, Esbjerg Kommune De fleste danskere har et positivt forhold til Hybenrosen eller Rynket Rose, som den også hedder. Den dufter af sommerferie og strandtur. Men planten fortrænger al anden vegetation, og skal begrænses i udbredelse. Skov-og naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har derfor udgivet et hæfte om udfordringen. Esbjerg Kommune opfordrer til erfaringsudveksling, fx i regi af Stads- og Kommunegartnerforeningen og/eller i regi af KTC Viden Center.

Rynket Rose (Rosa rugosa) er en smuk busk med røde eller hvide blomster. Den er især kendt for sine flotte og nyttige hyben, og den kaldes også for Hybenrose. Men planten er en såkaldt invasiv planteart, dvs. en indført planteart der helt bemægtiger sig områder og fortrænger naturligt hjemmehørende

planter. Rynket Rose blev indført som prydplante i midten af 1800-tallet, men blev først i 1950-erne for alvor anvendt i den danske natur i forbindelse med plantninger i de nye store sommerhusudstykninger. Planten havde vist sig at være særdeles nøjsom og hårdfør og kunne trives

på de ofte sandede, vindudsatte og saltpåvirkede områder langs kysterne. Planten er derfor blevet anvendt meget i de efterfølgende år. Men plantens negative egenskab er, at den er meget aggressiv, og den formerer og spreder sig både ved rodskud og ved frø, og når først planten er på en lokalitet udkonkurrer og fortrænger den hurtigt den øvrige vegetation på stedet. Resultatet er i dag, at på meget store områder langs stort set samtlige vore kyster er der helt tætte kolonier af Rynket Rose. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har derfor netop udgivet et hæfte i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, hvis formål det er, at gøre opmærksom på problemerne omkring Rynket Rose. I hæftet beskrives det helt specielle ved den danske natur - et arealmæssigt relativt lille land med usædvanlig meget

➜

VIL DU HAVE FLOTTE RABATTER… Korrekt vedligeholdelse af rabatter, grøfter, brønde og ledninger medfører en forlængelse af vejbelægningens levetid. Vi har de rigtige metoder og det mest effektive materiel. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 65 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

På Glænø Vesterfed er kysten stadig præget af en artsrig vegetation af vilde strand- og overdrevsplanter. Hvis Rynket Rose dukker op, bør den fjernes med det samme.

kystlinie, over 7.000 km. - med mange forskellige og helt enestående plantesamfund. Disse plantesamfund er mange steder i fare for at forsvinde pga. Rynket Rose med det resultat, at biodiversiteten formindskes, så kystnaturen bliver fattigere og oplevelsesmulighederne formindskes.

Rynket Rose, men man skal holde for øje, at det er en meget livskraftig plante, som er svær at komme helt til livs. Man skal derfor prioritere sin indsats udfra, hvor det har størst værdi at slippe af med rosen.

Praktisk eksempel Hvad kan vi gøre ved det ? Formålet med hæftet er, at vi skal forholde os til Rynket Rose. Vi skal i første omgang stoppe med at plante den, og der er mange andre mulige plantevalg end at vælge Rynket Rose. I hæftet er der således givet et lille udpluk af alternativer til Rynket Rose, både andre rosearter og også arter fra andre planteslægter. Dernæst skal vi arbejde på at indskrænke udbredelsen af Rynket Rose langs de kystnære områder. Her er det især kommuner, amter og skovejere, som bør gå i spidsen og bruge ressourcer på at rydde arealer med Rynket Rose. I hæftet gives der nogle anvisninger på, hvordan man kan bekæmpe 66

I Esbjerg Kommune er vi gået til kamp med Rynket Roses på nogle kommunalt ejede bynære strandgrunde lang Sædding Strand. Det drejer sig om ca. 10 ha., hvoraf en del er tidligere sommerhusgrunde. Rynket Rose var ved helt at dominere vegetationen, og vi kunne se, hvor artsfattigt området ville udvikle sig. Vi besluttede derfor at grave store sammenhængende kolonier op med rendegraver og øvrige steder, hvor Rynket Rose endnu ikke dannede helt tætte krat, slog vi dem ned med en traktormonteret grenknuser. Fremover vil vi holde roserne nede ved slåning 1 til 2 gange om året med en traktormonteret slagler. Vi håber nu, at der vil udvikle sig en mere artsrig og varieret vegetation især af græsser og urter med det resul-

tat, at vi også får et mere varieret dyreliv af især insekter og fugle. For at finde effektive metoder til bekæmpelse af Rynket Rose, bør der ske en erfaringsudveksling i lighed med, hvad der er sket med Bjørneklo. Erfaringsudvekslingen kan eksempelvis ske i regi af Stads- og Kommunegartnerforeningen og/eller i regi af KTC Viden Center. Hæftet er trykt i et oplag på 2.500 stk. og det udsendes bl.a. til kommuner med kyststrækninger. ■

Hæftet kan i øvrigt rekvireres ved henvendelse til: Frontlinien, Rentemester Vej 8, 24.. København NV, tlf. 70 12 02 11, e-mail. frontlinien@frontlinien.dk eller Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf. 39 17 40 00, e-mail. dn@dn.dk. Publikationen kan desuden ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk.

66 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

PARTNERING – set i udbudsretligt lys

Af advokat Jan Malenda, Advodan Denne artikel rejser nogle spørgsmål ved anvendelse af partneringaftaler i relation til EU´s udbudsregler. Partnering inden for det offentlige rejser også nogle spørgsmål i forhold til de forvaltningsretlige regler, men dette tema behandles ikke i artiklen.

en ramme på kr. xx mill., som man skal projektere indenfor, og såfremt arbejdet ikke kan udføres for de afsatte midler, kan aftalen opsiges eller genforhandles. Dette vil dog højst sandsynligt medføre, at man igen skal udbyde kontrakten, når beskrivelsen af opgaven foreligger, og der kan afgives et tilbud. Imidlertid kan det også være et særskilt problem, at den leverandør, som ordregiveren forhandler med, kommer til at byde på opgaven, da den pågældende leverandør undervejs i forløbet opnår et forhåndskendskab – som andre leve-

➜ Partneringaftaler er et nyt navn på noget, der er anvendt tidligere – typisk på entreprise- og/eller edb-områderne indenfor den private sektor. Partneringaftalen er en kontraktform, der er betydelig mere løs end en »almindelig« kontrakt. Man kan også sige, at partnering indebærer mere fleksibilitet i forhold til den »almindelige« kontraktform. Overordnet set er der tale om en aftale, hvor ordregiver og leverandøren deles om over- eller underskud (risici). Partneringaftaler karakteriseres ved fælles målsætninger på kvalitet, tid og økonomi. Dernæst ved at leverandøren inddrages meget tidligt i forløbet, og at leverandøren til en vis grad er bestemmende ved valget af løsninger m.v. Dette vil ofte resultere i en løbende prissætning, da en pris fra start af ikke vil være mulig på grund af den alt for løse formulering af behovet, specifikationer, kvalitet, terminer samt andre elementer, der til syvende og sidst har indflydelse på prisen.

Giver partnering problemer i forhold til EU udbud? Det store spørgsmål er, om indgåelse af en partneringaftale vil være i strid med EU´s udbudsregler. EU´s udbudsregler 67 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

indeholder et forbud mod forhandling. »Forhandling« karakteriseres som ændring af væsentlige elementer i udbudet. Dette vil selv sagt være sådan noget som pris, men også ændringer i omfanget af den udbudte opgave, terminer for dens udførelse, fælles udarbejdelse af kravspecifikationer osv vil være omfattet. EU-udbud er derfor netop karakteriseret ved, at man udbyder en velbeskreven opgave og tilbudsgiverne fremkommer med et tilbud på løsning heraf. Tilbudene danner således grundlag for udvælgelse af det bedste tilbud (»tildeling af kontrakt«). Tilbudsvurderingen foregår udelukkende på baggrund af det skriftlige materiale - tilbudet overfor udbudsbehovet. Alt er og skal være beskrevet i henholdsvis udbudsmaterialet og tilbudet. Ved partnering starter man med et ikke særlig velbeskrevet grundlag. Dette udbygges løbende på baggrund af drøftelser mellem ordregiver og potentielle leverandører, og der prissættes også hen ad vejen. Det vil imidlertid være i strid med EU’s udbudsregler, hvis der udbydes en »opgave«, der først prissættes på grundlag af forhandlinger ført mellem udbyderen og leverandøren. Man kunne derfor måske forestille sig, at man startede f.eks. med at aftale

BYTRÆSKONSULENT

N I E L S HVA S S ■ Sundhedsvurdering ■ Udbud af træpleje opgaver ■ Kontrol af beskæring m.v. ■ Kravsspecifikationer ■ Undervisning i beskæring og plantning af træer ■ Værdisætning af træer (VAT 03) ■ Bygherrerådgivning

Niels Hvass, cand. hort. Skovvej 56, 2750 Ballerup 44 65 05 65 ● 20 70 29 14

Partnering – der bydes op til dans. Men hvor er partnering i forhold til udbudsretten?

randører ikke vil have – og typisk vil den pågældende da også være med til at specificere, hvad det er, der egentligt skal udføres og kontraheres om. Man risikerer således, at den pågældende er inhabil til at give et bud på udførelse af opgaven. En anden model for partneringaftalen kunne være, at tilbudsgiver fastsætter en

forventet pris samt priser for diverse fradrag eller tillægsydelser, således at der foreligger en bindende aftale, da den endelige pris fastsættes på grundlag af forud kendte objektive faktorer f.eks. forbrug og omfang. Dette vil minde om såkaldte »enhedspriskontrakter«, som anvendes indenfor bygge- og anlægssektoren.

www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk 68

Hverken den ene eller den anden model kan gennemføres uden et EUudbud, hvis opgaven ellers er omfattet af udbudsreglerne. Men selvom man udbyder opgaven, kan man komme til at overtræde EU´s udbudsregler alt afhængig af fremgangsmåden ved udbudet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen afgørelser fra Klagenævnet for Udbud og/eller domstole vedrørende »partneringaftalers« forenelighed med EU´s udbudsregler. Tør man som ordregiver give sig i kast med et udbud af en partneringaftale, vil det være tilrådeligt - for at sikre mest mulig forenelighed med udbudsreglerne - at man beder tilbudsgiverne om at give priser på udvalgte elementer, tillæg/rabatter på indkøb af materialer osv, og at man bedst muligt angiver rammerne for opgaven og dennes løsning. Derved kommer der til at foreligge et mere traditionelt tilbud, således at man fjerner sig fra »forhandling« i udbudsreglernes forstand. Forudsætningen vil imidlertid være, at man er i stand til at beskrive rammerne for opgaven, hvilket netop kan være svært på de mere »bløde« områder f.eks. forskellige tjenesteydelser, hvor anvendelsen af »partnering« måske netop vil være hensigtsmæssig og åbne for nye og fleksible løsninger.

Nyt udbudsdirektiv Som bekendt er der et nyt samlet udbudsdirektiv for den offentlige sektor på vej. Det nye udbudsdirektiv vil indeholde en bestemmelse om såkaldt »konkurrencepræget dialog« som en udbudsform. Denne kunne tænkes anvendt i forbindelse med partnering. Imidlertid er det en betingelse for anvendelse af »konkurrencepræget dialog«, at det rent objektivt ikke er muligt for udbyderen at definere, hvilke tekniske midler, der er nødvendige for at opfylde udbyders behov, eller at udbyder ikke objektivt set kan udarbejde en juridisk og/eller finansiel model for et projekt. Der er således tale om en helt konkret vurdering af, hvorvidt ordregiveren kunne udarbejde et projekt eller ej, og dermed om betingelsen for at gå i konkurrencepræget dialog og lovligt anvende partnering vil være til stede. Det må derfor konkluderes, at der er en række uafklarede forhold i relation til anvendelse af partneringaftaler på områder og ydelser omfattet af udbudspligten, og at der nødvendigvis må udvises stor forsigtighed. ■ 68 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Den tekniske Chef 2004 I strukturreformens skygge COK – Den kommunale Højskole afholdt i marts måned konferencen »Den Tekniske Chef« med ca. 100 deltagere og et spændende program, der afspejlede de tekniske forvaltningers udfordringer - både i forhold til det ledelsesmæssige og organisatoriske som det tekniske og administrative. Konferencen blev ledet af KTCs formand Peter Clausen og næstformand Jørgen Steen Knudsen.

COK-Den kommunale Højskole i Grenå havde sammenstykket et flot og spændende og relevant program for »Den tekniske Chef 2004« – det var der vist stor enighed om blandt deltagerne. Programmet var sammensat af Birgit Toudal fra COK, der bød velkommen og kort fortalte om COKs forventninger til fremtiden –i lyset af strukturreformen. COK forventer et stort pres på efteruddannelse af kommunale medarbejdere, og regner med at der vil være store udfordringer til trods for at der bliver færre kommuner og dermed potentielt færre kunder for COK.

Strukturreform Når dette læses er vi meget klogere med hensyn til, hvilken retning strukturreformen vil tage, og en del af det der blev sagt på konferencen kan have rent historiske interesse. Politisk kommentator Karsten Madsen fra Erhvervsbladet causerede bl.a. over, hvor hurtigt, der kan ske noget i politik: For 2 år siden havde ingen gættet, at så store ændringer var på vej i det administrative og politiske Danmark. I øvrigt pointerede Karsten Madsen, at der er et 69 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

skisma mellem de borgerafstemninger, der er gennemført og så det, at der kan komme et statsligt direktiv om hvordan landkort og indretning skal se ud. Karsten Madsen så også en udfordring i det tidsmæssige forløb omkring strukturreformen – hvordan kan man sikre den nødvendige debat og dialog både før en endelig beslutning og i forbindelse med implementeringen af en ny struktur. Vigtige pointer i indlægget var også, at der skal være nogle centerbyer og at der skal være balance mellem Vestdanmark og Københavnsområdet og en stærk regionalpolitik, der kan skabe rammer for vækst og erhvervsudvikling. Og så var der en påmindelse om at tænke på medarbejderne i forløbet ! Borgmester Erik Buhl Nielsen, Ølgod Kommune, pointerede, at forandringer ikke er nye i den kommunale verden, der er sket mange nye ting siden 1970, bl.a. udlicitering og sidst OPP. Borgmesteren sagde, at ledelse er retning og at man i Ølgod har sammensat en direktion bestående af 3 direktører, som har til opgave at udvikle og forandre for at understøtte denne holdning til hvad ledelse er. Ledere skal tage ansvar og formidle ejerskab for udvikling og forandringer i forhold til medarbejderne.

I Ølgod afholder man løbende temamøder for medarbejderne og et meget centralt fokuspunkt er inddragelse af ledere og mellemledere i de forandringer, der skal gennemføres. Der må aldrig mangle ledelse sagde borgmesteren, og i forbindelse med en sammenlægning er det meget vigtigt, at den politiske-administrative ledelse er på plads fra den første dag, mens den praktiske gennemførelse må og vil tage tid.

Organisationskulturer Fra KomSkat I/S fortalte direktør Poul Pabian om arbejdet med sammenlægning af forskellige organisationskulturer. KomSkat I/S, der er det kommunale skattecenter for Ballerup, Farum, LedøjeSmørum, Stenløse, og Værløse Kommuner, blev etableret 1. juli 2003 ved en sammenlægning af kommunernes skatteafdelinger. Poul Pabian fortalte, at han kort tid efter sin udnævnelse tog ud til de 5 kommuner og enheder for at få afmystificeret og taget hul på det fremtidige samarbejde. Pabian understregede, at medarbejderne vil vide, hvem der er deres daglige leder – det skal stå klart og at kommunikation – tale og udmeldinger er vigtige i forhold til medarbejderne. Beslutninger, der ikke bliver truffet, dræner organisationen for energi. Det er vigtigt, at en ny organisation kommer hurtigt i drift – alt kan ikke komme i drift samtidigt, og der skal skabes et fælles billed af hvad status er. KomSkat var startet i en ny fysisk lokalitet og fik en ny leder, hvilket efter Poul Pabians opfattelse er en af forud69

sætningerne for relativt hurtigt at skabe en ny fælles kultur. Og så må man eller sige, at KomSKat havde prøvet et par nye tiltag, idet der dels ikke var nogen fast arbejdstid for den enkelte medarbejder og ikke noget samarbejdsudvalg. Ansvar og åben kommunikation er midlerne til at nå målene.

Minikonferencer På anden dagen af konferencen blev der gennemført en række minikonferencer. Advokat Mads Kobberø fra Bech-Bruun Dragsted talte om jordforurening, chefkonsulent Helene Sneftrup Jensen, KL, talte omVandmiljøplan III, kontorchef Karen Aarøe, Miljøstyrelsen talte om konsekvenser af Retssikkerhedskommissionen, mens afdelingsleder Jens Lindgaard, AS/3 talte om reduktion og tilpasning af organisationen. Vi forventer at dække disse indlæg med artikler i de kommende numre af »Stads- og havneingeniøren«. Administrerende direktør Gert Eggers, People aps, holdt et indlæg om fusioner, og sagde, at en generel årsag til fiasko i forbindelse med fusioner ofte er dårlig håndtering af de menneskelige aspekter. Mennesker kan godt tåle forandringer, men ikke usikkerhed igennem længere tid sagde Gert Eggers.

Procesguide fra KL Kontorchef Lars Holte fra KL fortalte om hvordan KL understøtter fusionsprocesser. Lars Holte fortalte bl.a., at man har udarbejdet en procesguide for arbejdet med sammelægninger. Procesguiden er udarbejdet på baggrund af KL's erfaringer og viden om sammenlægningsprocesser fra Skjern-Egvad, Hvidebæk-Kalundborg, Bornholm m.m. Procesguiden udpeger de centrale udfordringer og muligheder for en sammenlægningsproces. I guiden opstilles samtidig en række anbefalinger for løsningen af udfordringerne. Procesguiden kan findes på KLs hjemmeside www.kl.dk Lars Holte pointerede, at spørgsmålet om sammensætningen af et sammenlægningsudvalg i forbindelse med en kommunesammenlægning er centralt – skal der være direkte valg, 70

indirekte valg osv. Det er vigtigt at holde tempo i processen, og være enige om hvodan man udpeger chefer, håndterer vakancer på chefstillinger og håndterer pressen i forløbet. Politikerne skal have skabt en fælles vision om formålet med en sammenlægning.

Sidste nyt Konferencen indeholdt også nyheder og status fra KL, Miljøstyrelsen, Landsplanafdelingen og Erhvervs- og boligstyrelsen. Kontorchef Eske Groes fra KL fortalte om overvejelser i forbindelse med afholdelse af kommunalvalg. Det er vigtigt, at den bestyrelse der skal være ansvarlig for den fremtidige organisation også tager ansvaret for indretningen af organisationen. Det kan give et tidsmæssigt problem, hvor flytning af valgdatoer kan være et middel. Fra Teknik- og miljøområdet fortalte Eske Groes om arbejdet med 5 notater som input til høringssvar til strukturkommissionens betænkning. Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen, fortalte om den meget omfattende tilpasning af organisationen som man er i gang med. Miljøstyrelsen har nedlagt over 150 stillinger både ved egentlige afskedigelser og ved naturlig afgang, således at man i dag er 250 medarbej-

dere. Tilsvarende er driftsbudgettet beskåret voldsomt. Styrelsen har omorganiseret organisationen, således at der i dag er 7 enheder og 20 til 30 % af opgaverne løses i en projektorganisation, der styres af et projektforum. Af andre nye tiltag har man indført et omkostningssystem på opgaveniveau. Miljøstyrelsens direktør fortalte også om de mange faglige aktiviteter man har i gang inden for bl.a. miljøøkonomi, vejstøj, klima, kemikalier, retssikkerhed, brugerbetaling og meget mere. Se www.mst.dk for mere om styrelsens arbejde. Landsplanchef Niels Østergaard, Skovog naturstyrelsen, fortalte om sidste nyt fra Landsplanafdelingen. Også i Landsplanafdelingen har man måttet foretage en kraftig tilpasning af organisationen, med en nedskæring på 20 % af personalet. Man har indført en ny teamstruktur i landsplanafdelingen og opgaverne man beskæftiger sig med er mange og spændende – og relevante for kommunerne. Niels Østergaard fortalte om arbejdet med befolkningsprognoser, dialogprojekter i forbindelse med landsplanredegørelsen, nye sommerhusområder, naturparker, byomdannelse og en lang række andre emner. Niels Østergaard fortalte også, at man er i gang med en revision af »Håndbog i miljø og planlægning«. Find mere om Landsplanfdelingens arbejde på www.lpa.dk . På hjemmesiden kan man også abonnere på den elektroniske udgave af LandsPlannyt. Vicedirektør Jesper Rasmussen fra Erhvervs- og boligstyrelsen gav status for styrelsens arbejde inden for områderne Almene boliger og byggeri, byernes omdannelse, fornyelse og udfordringer, registre og data samt nye samarbejdsformer. Arbejdet med nye samarbejdsformer følger vi jo tæt i disse spalter, og styrelsen arbejder bl.a. med en vejledning i partnering, OPP m.m. Find flere oplysninger på www.ebst.dk Teknisk direktør Peter Clausen, formand for KTC, fortalte om KTCs arbejde i forbindelse med Strukturarbejdet og høringssvaret samt at man i forbindelse med KTC`s årsmøde i Nyborg i august drøfter det videre arbejde med at udvikle KTC. mna 70 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

KL: Visionært udspil til kommunalreform

- Regeringen lægger med sit reformudspil op til, at vi også i de næste mange år vil have en både stærk og unik offentlig sektor i Danmark, der kan være et forbillede for andre, siger KL’s formand Ejgil W. Rasmussen. - En række af de alvorlige gråzoner, som borgerne i dag kan risikere at lande i mellem forskellige offentlige myndigheder, er taget under grundig behandling i udspillet. Det gælder fx genoptræning, hvor ældre medborgere har oplevet utilfredsstillende forløb, fordi der var usikkerhed om, hvorvidt ansvaret lå hos sygehuset eller kommunen. Fremover får kommunerne ansvaret for al genoptræning, som ikke foregår i sygehusregi. Regeringens udspil lægger bredt set op til en langt klarere og mere entydig opgavefordeling i den offentlige sektor end i dag. Det vil være til glæde for borgerne, og det fortjener regeringen ros for, siger Ejgil W. Rasmussen. - Ud over at regeringen med udspillet vil give kommunerne et større ansvar på sundhedsområdet hilser vi i KL med stor tilfredshed, at regeringen peger på, at beskæftigelsesindsatsen, det sociale område, den vidtgående specialundervisning og en række miljø, trafik og planlægningsopgaver skal flyttes til kommunerne. Regeringen viser her i praksis, at den hylder det sunde princip om, at opgaverne bør løses så tæt på borgerne og virksomhederne som muligt. Kilde:www.kl.dk 71 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Set Sket Flotte besøgstal på DanMiljø-messen

6.366 fagfolk besøgte i slutningen af april de 250 udstillere på DanMiljø 2004 og No Dig i Messecenter Herning. Dermed lykkedes det for første gang siden 1992 at knække en faldende besøgskurve på Danmarks største miljømesse. Årets besøgstal er 155 højere end på den forrige messe i 2002. - Det er yderst positivt, at det i år er lykkedes at vende flere års nedgang i besøgstallet. Samtidig kan vi konstatere, at de besøgende har været yderst seriøse og af høj kvalitet. DanMiljø-messen er besøgsmæssigt et spejl af lovgivningen på miljøområdet. Vi ved, at der fremover skal investeres store beløb i renovering af kloaknettet, og kommer der konkret lovgivning på dette og andre områder, kan vi helt sikkert regne med både flere udstillere og et højere besøgstal på kommende DanMiljø-messer, siger formanden for Miljøteknisk Brancheforening, Svend Krarup. - Integreringen af specialmessen for opgravningsfri renovering og installation, No Dig, har været et positivt islæt på årets messe med mange spændende faglige aktiviteter, og No Dig har i høj grad bidraget til at vende besøgsnedgangen. Vi og vores kolleger er derfor gan-

ske tilfredse med DanMiljø 2004, slutter Svend Krarup, der også er direktør hos Krüger A/S i Søborg. - Samarbejdet med organisationen SSTT Danmark omkring No Dig sektoren har fungeret perfekt og har bidraget til at give DanMiljø 2004 et fagligt løft. Det er derfor glædeligt, at vi allerede i messedagene har fået accept på, at No Dig også bliver en del af den næste DanMiljø-messe, som finder sted i dagene 2.-4. maj 2006, siger direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning. En af de mange aktiviteter på messen gik ud på at kåre »Årets No Dig Projekt 2004«.

Blandt 16 indstillede projekter fra landets kommuner fandt en ekspertjury frem til, at prisen skulle gå til Dragør Kommune. I Dragør's gamle bydel har man renoveret 329 meter kloakledning med strømpeforing under idylliske omgivelser med toppede brosten og stokroser. Projektet er udført i et samarbejde mellem Carl Bro A/S som

➜

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Ansvarsfordeling ved privat og offentlig kloak................................26.-27. .....aug. Grundkursus for åmænd ..........................................................................30.-31. .....aug. Grundkursus i spildevandsrensning ...........................................30. aug.- 03. .....sep. Vandløbsøkologi..........................................................................................06.-07. ......sep. Praktisk grødeskæring for åmænd .......................................................08.-09. ......sep. Drift af pumpestationer 1 .......................................................................08.-10. ......sep. Spildevandsaﬂedning i det åbne land ................................................13.-14. ......sep. Temadag for pladsmænd på genbrugsstationer ......................................13. ......sep. Virksomhedstilsyn og administration...................................................20.-21. ......sep. Revision af spildevandsplanen ...............................................................21.-22. ......sep. Praktisk ukrudtsbekæmpelse uden pesticider ...................................21.-22. ......sep. Luftemission.................................................................................................23.-24. ......sep. Funktionskrav for aﬂøbssystemer .........................................................27.-28. ......sep. Videregående åmandskursus ..................................................................29.-30. ......sep. Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................29.-30. ......sep. Procesteknik 1 .............................................................................................04.-06. ......okt. VVM ........................................................................................................................05. ......okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

rådgiver og Per Aarsleff A/S som entreprenør. Andenpladsen gik også til en sjællandsk kommune, nemlig Vallensbæk, som samtidig blev bedst placerede projekt i en afstemning blandt de besøgende på messen. Også her var der tale om renovering og vedligeholdelse af kommunens kloaknet. Blandt de besøgende på DanMiljø 2004 var 412 udenlandske fagfolk fra 20 lande. Kilde: www.messecenter.dk

i Danmark for at fortælle om sine erfaringer: Hvordan forløb processen fra tanke til handling? Hvilke tekniske og politiske problemstillinger stødte man ind i undervejs? Hvordan tegner fremtiden sig for road pricing i London? Road pricing var et svar på de store trafikale problemer, som har plaget London gennem en årrække, hvor alt for mange biler har kørt på alt for lidt plads. Systemet har efter kun et års drift givet bemærkelsesværdige resultater:

Road pricing i London City

Kørehastigheden er steget med 37%. Forsinkelser pga. kødannelse er faldet med 40%. Der er ca. 20% færre trafikuheld. 50.000 færre biler (et fald på ca. 38%) kører nu dagligt ind i den 21 kvadratkilometer store betalingszone, hvor alle typer motorkøretøjer skal betale en daglig afgift på 5 pund mellem kl. 7.00 og 18.30.

Derek Turner var, som højt placeret embedsmand i Londons bystyre, borgmester Ken Livingstones nærmeste rådgiver ved implementeringen af road pricing-systemet i det centrale London i februar 2003. ATV og COWIfonden har i fællesskab haft Derek Turner

KURSUS

24 timer – Partnering Nye krav, erfaringer og vejledninger har ført til helt konkret grundlag for det praktiske arbejde med partnering i byggesager. Vi giver dig cases, erfaringer, eksperter, nyeste viden, bedste værktøjer og helt aktuelle vejledninger: Alt du behøver at vide om Partnering – serveret effektivt på ét kursusdøgn hos Byggecentrum! • 16. juni (kl. 13) - 17. juni (kl. 13) hos Byggecentrum i Ballerup • 16. august (kl. 13) - 17. august (kl. 13) hos Byggecentrum i Middelfart Læs mere på kurser.byggecentrum.dk eller ring til os på 70 12 06 00

Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon E-mail Internet

70 12 06 00 info@byggecentrum.dk kurser.byggecentrum.dk

Ud fra en teknisk målestok og i forhold til trafikkapacitet, ulykker og lokal miljøbelastning er der således tale om markante forbedringer. Londons transportinitiativ har givet inspiration til lignende projekter i mange andre byer verden over. Kilde:www.atv.dk

SAMKOM:

Lad OBR bane vejen for bedre benchmarking Fra 2006/2007 skal kommunerne have indført omkostningsbaseret regnskab (OBR) på alle områder, herunder vejområdet. SAMKOM opfordrer til, at man benytter lejligheden til at skabe større ensartethed, så der bliver et bedre grundlag for økonomisk benchmarking på tværs af vejforvaltningerne. SAMKOM-samarbejdet mellem KTC og Vejdirektoratet har som et af sine hovedformål at skabe overblik over udviklingen på vej- og trafikområdet i kommunerne. SAMKOM har derfor gennem årene bl.a. arbejdet for at tilvejebringe nøgletal og skabe mulighed for benchmarking. Opfordringen til at bruge OBR som løftestang for bedre benchmarking ligger således i naturlig forlængelse af SAMKOM's aktiviteter. Opfordringen er sendt ud via et brev til alle de tekniske chefer i kommunerne. Vejdirektoratet er pilotinstitution i den statslige forsøgsordning. Vejdirektoratet gennemfører et udviklingsarbejde med hensyn til kortlægning, registrering, værdisættelse og afskrivning af den statslige vejinfrastruktur. SAMKOM foreslår en videndeling mellem Vejdirektoratet og de kommuner, som allerede er ved eller har tænkt sig snart at gøre forsøg med OBR. Denne tidlige videndeling kan danne udgangspunkt for

arbejdet med en frivillig standard. Se mere på www.vejsektoren.dk

Ribe Amt udvikler vejbelægning Ribe Amt har førertrøjen på, når det gælder vedligeholdelse af vejnettet og udvikling af nye asfaltbelægninger, vejstriber og andre faktorer, der har betydning for bilister og trafiksikkerhed. Det blev kraftigt understreget af de tre direktører, der har underskrevet en partnering-aftale med Ribe Amt, som betyder, at amtet nu over en fire-årig periode har indgået et kontraktligt samarbejde om asfaltbelægning og vejstriber til et samlet beløb på 40-45 millioner kroner. De tre firmaer er NCC Roads i Vejen, PANKAS, Funder ved Silkeborg, og LKF Vejmarkering A/S i Rudkøbing. - Det offentlige og private samspil når med denne aftale en milepæl. Vi får som firma mere viden om vejvedligeholdelse med denne aftale en viden, som parterne er enige om skal formidles til gavn for hele vejsektoren, sagde direktør Thomas Rask, NCC Roads i Vejen. Kilde:pressemeddelelse fra Ribe Amt

6 mio. kr. til start af OPP-projekter En pulje på 6 mio. kr. og to nye værktøjer skal gøre det lettere for kommuner og amter at komme i gang med OPP-projekter. Som led i regeringens handlingsplan for OPP er der afsat 6 mio. kr. over tre år til medfinansiering af OPP-projekter. Midlerne skal bruges til at lette kommuner og amters startomkostninger ved offentlig-private-partnerskaber og dermed give OPPmarkedet i Danmark et skub i den rigtige retning. 72 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Erhvervs- og Boligstyrelsen administrerer de 6 mio. kr., og det forventes, at seks-otte projekter vil få del i midlerne i 2004. Puljen er rettet mod amter og kommuner, der ønsker større bygningsopgaver – byggeri eller vedligeholdelse af bygninger – løst i et offentlig-privat-partnerskab. Medfinansieringen kan f.eks. ydes til køb af konsulentbistand i forbindelse med forundersøgelser og udarbejdelse af udbudsmateriale. Mere information om kriterier og frister mv. for ansøgning om medfinansiering kan findes på styrelsens hjemmeside på www.ebst.dk/erhverv_opp.

2 3

•

• 2 1

•

73 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

-det er os, der er i vejen

•

Hop trygt i bølgerne fra de danske strande. Igen i år viser Miljøstyrelsens badevandskort nemlig, at kvaliteten af badevandet er høj. Der er ca. 1250 badesteder i Danmark, og kun på 16 steder er der udstedt badeforbud. Der er sket et fald i antallet af tvivlsomme badesteder, mens antallet af badesteder med forbud er uændret i forhold til sidste år. Det viser badevandskortet for 2004.

PN STØBEGODS

Positiv kritik af Fyns Amts miljøadministration Virksomhederne på Fyn oplever, at de får en god og effektiv sagsbehandling, når de skal miljøreguleres. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Fyns Amts Industrimiljøkontor. Ifølge den danske miljølovgivning skal en række større, forurenende virksomheder have amtets godkendelse, før de starter eller ændrer deres produktion. Sagsbehandlingstiden er vigtig for disse virksomheder. I en brugerundersøgelse i 2003/2004 har amtets Industrimiljøkontor spurgt i alt 80 fynske virksomheder, om de er tilfredse med sagsbehandlingstiden og med amtets evne og vilje til dialog og samarbejde. Alle 80 adspurgte virksomheder havde en konkret miljøsag i gang i

kommunikationen som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.4 har svaret blankt og kun 4 besvarelser er negative. Kilde: Fyns Amt

➜

•

Badevandskvaliteten i Danmark er høj

amtet i den pågældende periode. 43 virksomheder ud af de 80 adspurgte har svaret. Af dem har 34 oplevet sagsbehandlingstiden og

•

Københavns Energi har netop lukket en stor kildeplads, der giver 1 mio. kubikmeter drikkevand om året, hvilket svarer til forsyningen af ca. 20.000 mennesker. Det drejer sig om den sydlige del af Kildeplads XIII, som ligger ved Frederikssundsvej på grænsen mellem Herlev og Gladsaxe Kommune. Lukningen skyldes fund af klorerede opløsningsmidler over grænseværdien for drikkevand.

På badevandskortet kan man se, hvor der er forbud mod at bade i Danmark på grund af forurening med blandt andet bakterier. I år er der udstedt badeforbud 16 steder, men badeforbudene udgør kun cirka 8,5 kilometer ud af Danmarks ca. 5000 kilometer lange kyststrækning. Kilde:www.mst.dk

•

Forurening med klorerede opløsningsmidler lukker stor vandindvinding

Spulebrøndkarme med dæksel til vej eller fortov. Flydende eller faste. Runde eller firkantede.

Spulebrøndkarme med dæksel til private haver.

Rendestensriste diagonale og slynget, med og uden hængsel.

Store brøndkarme, flydende eller faste, lette og svære dæksler eller riste samt

Rendestensrist med 4 affasede flanger til pladsarealer Fast rendestensrist til flisebelægning.

fjernvarmedæksler 5

Firkantet brøndkarm med rist til flisebelægning.

BØTKERS Kvaglundsvej 81 DK-6705 Esbjerg Ø Telefon 75 14 25 00 Telefax 75 14 09 34

Større elbesparelser for pengene Elsparefondens bestyrelse har vedtaget en ny handlingsplan. Udskiftning af elvarme, der tidligere har været fondens kerneområde, nedprioriteres til fordel for andre områder, hvor der kan opnås større elbesparelser for pengene. Det gælder bl.a. frivillige aftaler, internetbaseret rådgivning og udvikling af nye produkter. I efteråret 2004 ophører tilskuddet til udskiftning af elvarme med naturgas Med en ny handlingsplan satser Elsparefonden nu på nye områder, der giver større elbesparelser for pengene end udskiftning af elvarme, som hidtil har været fondens primære fokusområde. www.elsparefonden

Svanen garanterer miljørigtige brændeovne Miljøundersøgelse viser, at private brændeovne forurener lige så meget som bilerne i myldretiden. Svanemærket sætter standarder for, hvor meget brændeovne må forurene, men endnu har ingen producenter søgt om Svanemærket. Derfor må forbrugere og forhandlere nu efterspørge mere miljørigtige brændeovne. En undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøunder-

søgelser viser, at brændeovne i villakvarterer forurener lige så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard i myldretiden. H.C. Andersens Boulevard er en af landets mest befærdede veje. Partiklerne fra brændeovne er sod med et højt indhold af blandt andet PAH-forbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Svanemærket er et officielt miljømærke i Danmark og de øvrige nordiske lande, og det kontrolleres af staten. Læs mere på www.ecolabel.dk

Konkurrence for Liftkontrolordningen Liftgruppen, under Materielsektionen, Dansk Byggeri har i forbindelse med udbredelse af kendskabet til Liftkontrolordningen lavet en konkurrence, hvor man kan vinde præmier for kr. 125.000,»Liftgruppen ønsker at fortælle brugerne af personlifte, at det er vigtigt at vælge lifte, som har gennemgået det årspligtige hovedeftersyn på et godkendt værksted af en høj kvalitet«, siger formand for Liftgruppen Flemming Lynge Nielsen, som henviser til de 54 godkendte værksteder, som Teknologisk Institut løbende besøger og laver stikprøvekontrol hos af de netop årssynede lifte. Konkurrencen løber frem til 31. maj 2004. Se mere på på www.liftkontrol.dk.

KTC nyt Runde dage I juni måned kan følgende fejre: 70 år 06.06 Fhv. Teknisk chef Bent Bach-Andersen Tidl. Ølgod Kommune 04.06 Hans Hørlyk Simonsen Tidl. Søndersø Kommune 80 år 29.06 Civilingeniør, HD Hans Wahlgreen Tidl. Kolding Kommune

Nye medlemmer 16.03. Afdelingsleder Arne Kirk Jensen Sallingsund Kommune

Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder Inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og udkast til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Byindikatorer i områdefornyelsen Timebetalingsbekendtgørelsen Økonomisk høring af gennemførelsen af Virksomhedsudvalgets anbefalinger på miljøområdet samt brugerbetalingsbekendtgørelsen Vejledning 2. Udkast Forslag til minimumsfrekvenser for samlede tilsyn VMP3 afgift på foderfosfat

KTC Viden Center

Høringssager I perioden 23. marts til 20. april 2004 har KTC´s faggrupper afgivet svar i følgende sager: Udkast til bekendtgørelse om adgangen til at modtage oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort Miljøforhold i europæisk standardisering Bekendtgørelse og vejledning om basisanalyse - opfølgning på miljømålsloven Ny særtransport bekendtgørelse

Ved udgangen af april måned 04 var der registreret 4365 brugere af KTC Viden Center, og der er indlagt 808 filer og dokumenter. Endvidere er der tilmeldt 868 til kompetencenettet.

www.ktc.dk

Viden der bringer mennesker videre

Rambøll Veje & Trafik søger by- og projektudvikler og trafikingeniør

Vi søger en dynamisk og kreativ by- og projektudvikler med stor markedsberøring og erfaring i projektledelse, markedsføring og salg. Endvidere søger vi en erfaren trafikingeniør med kendskab til trafikanalyser, trafikteknik, kapacitet og trafiksikkerhed. Læs mere på www.ramboll.dk/jobs

74 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74. E-mail: nordic@korsnas-packaging.com Web: www.korsnas-packaging.com Renovationssække. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Badebroer og badeanlæg Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Affaldsbehandling

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald.

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Containere TITAN Containers International A/S. Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: dk@titancontainer.com Fax 70 23 16 17. Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer. Find os på internet http://www.titancontainer.com.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jord Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandør til teknisk forvaltning

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Gade- og parkinventar

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding. Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99. -mail: info@geodata.dk • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, ledningsregistrering, konvertering, undervisning.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

76 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kortfremstilling

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

77 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com

Rør- og brøndrenovering Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: tommy.bro.christensen@skanska.dk Strømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformationsog faldmåling, punktrenovering, stikrenovering, cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugere J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast. Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

78 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røggasrensning. Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@injatrading.dk • www.injatrading.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Spildevandsrensning 5-2000 PE. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyr

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

79 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2004

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

Afsender: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

Maskinel Magasinpost

6LNULQJ DI VNROHYHMH PHG YDULDEOH KDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU 8QGHUVW¡WWHU HYHQWXHO VNROHSDWUXOMH L GHQQHV DUEHMGH )XOGJ\OGLJ HUVWDWQLQJ IRU VNROHSDWUXO MHEOLQN *RGNHQGW DI SROLWLHW 1HGV WWHU JHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLO VNLOWHW KDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ (IIHNW SnYLVW JHQQHP HYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH 7LOYLUNHW L O\VGLRGHWHNQLN $XWRPDWLVN O\VUHJXOHULQJ DI O\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ

7LGVV\QNURQLVHULQJ YLD *60 QHWWHW *60 NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VNLOW RJ 3& 3& EDVHUHW GULIWVRYHUYnJQLQJ PHG IHMOKnQGWHULQJ RJ ORJERJ 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW 'DJOLJ WLOEDJHPHOGLQJ RP DQO JJHW IXQJH UHU

*LOOHOHMH VNROH

$XWRPDWLVN PRGWDJHOVH DI ( PDLO YHG IHMO Sn VNLOW 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW

$XWRPDWLVN WLO ± RJ IUDNREOLQJ DI VNLOW 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU NDQ IRUSUR JUDPPHUHV nU IUHP L WLGHQ %OLQNHQGH U¡G FLUNHO YHG IRU K¡M KDVWLJKHG UDGDUDNWLYHUHW 2SWLRQ

.DQ RPVWLOOHV ORNDOW HOOHU YLD DXWRPD WLN WLO DW YLVH ÀJ KDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NP W

1DYHUYHM '. 5RVNLOGH 7HOHIRQ )D[ ::: ROVHQH FRP ( PDLO LQIR#ROVHQH FRP