Stads & Havneingeniøren - september 2004

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

SEPTEMBER 9 u 2004

www.dinnyekommune.dk SEPTEMBER 2004 Nr. 9 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

På ovenstående adresse kan man læse om den proces, vi er i gang med i Kolding Kommune sammen med vore nabokommuner Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, med henblik på at danne en ny storkommune med ca. 90.000 indbyggere pr. 1. januar 2007.

På hjemmesiden kan man dels læse om det fælles grundlag, som de fire kommunalbestyrelser har vedtaget for arbejdet, i form af en formuleret vision med tilhørende beskrivelse af mission og værdigrundlag.

Dels kan man læse om køreplanen for arbejdet, omfattende afklaringsfase, planlægningsfase, beslutningsfase og gennemførelsesfase, hvor afklaringsfasen indeholder en samlet statusbeskrivelse for hvert af de kommunale hovedområder, herunder en tværgående beskrivelse af økonomi, personale og løn, IT, styring og ledelse samt sekretariats- og stabsfunktioner.

Dette arbejde afsluttes inden årets udgang, hvorefter der skal udarbejdes en handleplan for den fremtidige opgaveløsning, herunder opgavernes art, kompleksitet, økonomi, organisation og målfastsættelse samt beskrivelse af, hvilke konsekvenser dette medfører. Dette arbejde er planlagt frem til sommeren 2005.

For at kunne færdiggøre arbejdet med den fremtidige opgaveløsning, er det imidlertid åbenlyst, at vi skal kende den helt præcise arbejdsdeling inden for de forskellige opgaveområder, mellem staten, de nye regioner og de nye storkommuner.

Her rækker strukturreformens forligstekst mellem Regeringen og Dansk Folkeparti ikke. Der er simpelthen alt for mange uafklarede spørgsmål, som først besvares med vedtagelsen af de mange lovændringer med tilhørende cirkulærer.

På det netop afholdte årsmøde i KTC fik vi til dels løftet noget af sløret på planområdet og miljøområdet, selv om meget, især på miljøområdet, fortsat er uklart.

De to direktører fra Miljøministeriet slog imidlertid fast, at hovedsigtet stadig er »den brede kommunemodel«, d.v.s. med hovedparten af opgaverne til kommunerne og de helt overordnede/meget specialiserede opgaver til staten.

I KTCs bestyrelse håber vi meget på, og vil aktivt arbejde for, at dette sigte kan fastholdes i den kommende lovgivning, således at der ikke opbygges et stort bureaukratisk system på netop plan- og miljøområdet i de nye regioner.

Hans-Jørgen Bøgesø Teknisk direktør Kolding Kommune

Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl.

I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsiden: Storebæltsbroen Foto: mna

3

INDHOLD Leder Af teknisk direktør Hans Jørgen Bøgesø SIDE 6 SIDE 9

...................

3

Design i det offentlige byrum Af Charlotte Kristensen og Lone Wille Jørgensen, Birkerød Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Kommuneplanstrategi - politisk strategi og ledelsesværktøj Af Laila L. Pedersen og Trine Holmberg, Bramsnæs Kommune . . .

8

KTC Seminar - Offentlig-Privat Samspil . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Nye veje fremad i Skibby Af Niels C. Nordvig, Skibby Kommune, Morten Larsen, Pankas A/S og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Side 14 Side 25

Side 35

Side 28 SIDE 39

SIDE 46

SIDE 60 SIDE 52

SIDE 62

SIDE 66

Kommunalreform: Flere hegnsyn nødvendige Af Poul Kleiminger, Skævinge Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Vejstøj – et kommunalpolitisk valg Af Henrik Hvidtfeldt, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Kommunal entreprenør miljø- og kvalitetscertificeret Af Carl Erik Knudsen, ETK og Michael Fich, Rambøll . . . . . . . . . . .

23

Cyklister skal sikres i trafikken Af Jens E. Pedersen og Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Bedre vandløb for få midler Af Katrine Rogert Hansen, Slagelse Kommune, Teknisk Forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

Kirkegårdene som en del af byernes grønne struktur Af Casper Nicolai Pagh Vett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

KTC årsmøde: Flertal for at fortsætte som chefforening . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Fyrre, fristende og frodig!

Af Helle Nebelong, Københavns kommune . . . . . . . . . . . . . . . . .

39

Svendborg Vand – kontraktstyret forsyningsvirksomhed Af Ole Steensberg Øgelund, Svendborg Vand . . . . . . . . . . . . . . .

43

Planlægning og bygningsbevaring i det åbne land Af Erik Rasmussen, Ringkøbing Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . .

46

Miljø- og geoteknik – to sider af samme sag?

Af Thomas Christensen og Claus Larsen samt Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning A/S . . . . . . . . . . . .

50

Kunsten at flytte en jernbane Af Erik Søgaard, Banedanmark og John K. Frederiksen og Niels Olaf Nielsen, Rambøll . . . . . . . . . . . .

52

Rigtig teknik til grønne tage Af Angela Beck Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

57

Husbåde og havne Af Frederik Valmin, Altskib Aps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

62

Kystlandskabet Af Janne Christensen og Bo Brix, Skov- og Naturstyrelsen . . . . . .

66

Udfordringsretten – et eksempel fra Odense Af Per Glad, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

68

Rapportering af miljødata via internettet . . . . . . . . . . . . . . .

70

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

71

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75

FREMTIDSORIENTERING OG BÆREDYGTIGHED

Der er masser af sund fornuft i at tænke i helheder og helhedsløsninger. Det, vi gør i dag, har betydning langt ind i fremtiden – og det samme gælder for det, vi ikke gør.

Når teknik således er nøgleordet til at forstå, hvad Per Aarsleff A/S Rørteknik arbejder med, er service og miljø nøgleord for, hvordan vi gør det. Fællesnævneren er en overordnet bevidsthed om aktivt ansvar – for fremtiden såvel som for samtiden.

5 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Rent praktisk udmønter vores fremtidssikring sig i, at vi altid tilstræber miljøvenlige og langtidsholdbare løsninger – bl.a. i valget af materialer og metoder. Men hvis kontinuiteten skal bevares, skal også tilgængeligheden sikres. Per Aarsleff A/S Rørteknik registrerer derfor samtlige renoveringsdata, så eftertiden får indsigt i nutidens rør- og kabelføring. Det er blot et af vores bidrag til kvalitets- og miljøsikring af fremtiden.

Hovedkontor Lokesvej 15 DK-8230 Åbyhøj Denmark Tel +45 8744 2222 Fax +45 8744 2449 Afdeling Øst Industriholmen 2 2650 Hvidovre Tel +45 3679 3333 Fax +45 3679 3449 www.aarsleff.com

5

Design i det offentlige byrum Af Arkitekt m.a.a. Charlotte Kristensen og arkitekt m.a.a. Lone Wille Jørgensen, Birkerød Kommune I Birkerød Kommune besluttede Byrådet sig for flere år siden til at få udarbejdet en manual for anvendelsen af design i det offentlige byrum.

Retningslinierne i manualen er primært rettet mod kommunens handelsgader og butikstorve, men har også betydning for vejenes udseende, når det gælder belægninger, belysning, buslæskærme og genbrugsbeholdere.

Byens gågade var blevet udstyret med nyt inventar og tiden var moden til at få fastlagt et egentligt sæt retningslinier for valg af belægninger og løsdele i byrummet. Opgaven blev prioriteret ind i Trafik- og Miljøhandlingsplanen og blev afsluttet i efteråret 2003.

Det administrative grundlag Retningslinierne er samlet i en »arbejdsmappe«, der udgør det egentlige administrationsgrundlag for forvaltning, materielgård, andre myndigheder og forsyningsselskaber. Herudover er der udarbejdet en folder, der fortæller om

vigtigheden af at arbejde med design i byrummet, og som kort giver et indtryk af de elementer, der er fastlagt retningslinier for.

Tekstbearbejdning, layout og trykning af arbejdsmappe og folder er forestået af Design & Identitet AS. Det er idéen med udformningen af arbejdsmappen, at den skal kunne ajourføres med nye emner. Der er således allerede et ønske om, at få fastlagt retningslinier for belysning af bygninger.

En samlet indsats Retningslinierne er et element i en samlet indsats, der skal bidrage til at fasthol-

de og udvikle gode og attraktive bymiljøer i Birkerød Kommune. Indsatsen er beskrevet i Kommuneplan 2000 og har som formål: • at sikre bevaringsværdige bygninger og miljøer, • at øge bevidstheden om god arkitektur og godt design, • at fastlægge en lokal arkitekturpolitik, • at gennemføre en særlig indsats for pladser og gaderum, • at etablere samarbejde med handlende og foreninger om butiksfacader, samt • at formidle eksempler på god arkitektur.

Kriterier Et væsentligt kriterium i udvælgelsen af inventar m.v. har været at sikre et højt kvalitetsniveau i materialevalg og design, men også ved brugen af belægninger og inventar at sikre bedst mulig tilgængelighed for alle.

Et andet kriterium har været, at skabe ro og sammenhæng i det offentlige byrum ved brug af få og enkle materialer, der hver især har styrke og levedygtighed. Som grundelementer anvendes materialer af høj kvalitet, og som man må forvente, at alle vil synes om at se på i de kommende mange år.

Det meste af det inventar, der er valgt, er standardinventar, som også ses i mange andre kommuner. Det er inventar, som det vil være nemt at supplere og udskifte, hvis der viser sig behov herfor.

Byinventaret

Gadenavneskiltene er unikke for Birkerød Kommune. Det er gadenavneskilte i støbejern, som for mange år siden blev sat i depot, men som nu er kommet til ære og værdighed igen efter, at de er blevet renset og nymalet i mørk grøn farve som baggrund og med hvid skrift. Foto: Klaus Sletting Jensen.

6

Byinventar er i denne sammenhæng buslæskærme, informationstavler, plakatsøjler, telefonbokse, bænke, affaldsbeholdere, pullerter, cykelstativer samt genbrugsbeholdere.

6 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

vet skiftet ud med skilte i blik. Ønsket var igen at få et støbejernsskilt, da det fremstår med en robusthed og en kvalitet som ville passe godt til den valgte designlinie. Der blev set på flere muligheder inden for det udbud, der er på markedet. Valget endte med en renovering af de gode gamle skilte, som ved den løbende udskiftning var blevet gemt på materielgården. Skiltene blev renset og nymalet i mørk grøn som baggrund og hvid til skrift.

Processen giver ejerskab

Mange steder i kommunen opstilles genbrugsbeholdere til glas, papir mv. Her et eksempel på en »Affalds-Ø«, som er indpasset i det stedlige gademiljø. Genbrugsbeholderne er et fælleskoncept udarbejdet af I/S Vestforbrænding og de tilsluttede kommuner. Foto: Klaus Sletting Jensen.

Inventaret skal virke behageligt og kunne tåle vejrliget. Det anvendte inventar skal være funktionelt, let tilgængeligt, holdbart og let at reparere og vedligeholde. Desuden skal det være enkelt og kunne indgå harmonisk med omgivelserne.

Det er målet at anvende få og ensartede typer inventar i holdbare materialer og i godt design og derved sikre genkendelighed og identitet.

Ved valget af byinventaret er der opstillet følgende retningslinier: • Kunne tåle slidtage og vejrlig, • være hærværks- og tyverisikret, • være let at vedligeholde og rengøre for graffiti, • være enkelt i sin udformning og bidrage til at forbedre og forskønne det visuelle miljø, • harmonere med det øvrige udstyr i gadebilledet, hvad angår materialevalg, farve og formsprog, og • være handicapvenligt Byinventaret placeres, så det er tilgængeligt for alle, herunder gangbesværede og kørestolsbrugere. Antallet af komponenter, herunder skiltning og belysning afpasses efter det reelle behov og stedets særlige karakter.

7 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Arbejdet med retningslinier er løbende blevet behandlet politisk. På forvaltningsniveau har en tværgående arbejdsgruppe arbejdet med fastlæggelsen af retningslinier for design i det offentlige byrum. Den proces, der har ligget i det, har været vigtig for ejerskabet til det

Udsnit af en fortovsbelægning, hvor der bl.a. anvendes granitchaussesten som udfyldning mellem fliserne. Foto: Klaus Sletting Jensen.

Et unikt gadenavneskilt Der er dog et enkelt inventar, som er unikt for Birkerød. Det er gadenavneskiltet, som nu er opsat i det meste af kommunen (udskiftningen pågår).

Kommunens traditionelle gadenavneskilte i støbejern var gennem årene ble-

materiale der foreligger nu. Når først retningslinierne er fastlagt er det nødvendigt at alle aktører føler et ansvar for at efterleve dem.

Hele vejledningen kan ses på kommunens hjemmeside, www.birkeroed.dk. n

7

Kommuneplanstrategi - politisk strategi og ledelsesværktøj

Af planlægger Laila L. Pedersen og vicekommunaldirektør Trine Holmberg, Bramsnæs Kommune Bramsnæs Kommune har som andre kommuner udarbejdet en kommuneplanstrategi. Strategien er bred og går på tværs af de kommunale aktivitetsområder. Desuden har vi i Bramsnæs Kommune valgt at anvende planstrategien som et aktivt ledelsesværktøj med direkte sammenhæng til årsplaner og budgetter for de enkelte opgaveområder.

For Bramsnæs Kommune blev indførslen af kommuneplanstrategien som et nyt politisk og administrativt redskab en kærkommen lejlighed til at begynde på en frisk og se med nye øjne på kommuneplanen. En vision om at betragte kommunen i et bredere perspektiv og en motivation til at gå nye veje blev startskuddet til en spændende og intensiv proces, der resulterede i en kombineret planstrategi og strategi for Lokal Agenda 21 med titlen »Hvor skal vi hen i Bramsnæs Kommune?«.

Indledende armbøjninger Arbejdet blev påbegyndt i foråret 2003 med udarbejdelse af en handleplan. Af væsentlige elementer i den forestående proces blev inddragelse af offentligheden tidligt i processen, en række politiske drøftelser samt en beslutning om at igangsætte en debat i forbindelse med offentliggørelsen.

Planstrategien er en politisk udmelding.

Men borgernes synspunkter kan i høj grad være med til at tegne et billede af, hvad der rør sig, og hvad der opleves som de væsentligste udfordringer og muligheder i kommunen. Det var baggrunden for valget om at lade kommunens borgere, bru8

gere og interessenter bidrage med skriftlige eller mundtlige input til strategien over en periode på tre uger.

At arbejde strategisk på denne måde er nyt ikke kun for kommunens politikere og forvaltning, men også for borgerne.

Det kan være en væsentlig årsag til, at antallet af bidrag blev beskedent. For den enkelte borger er det noget nemmere at forholde sig til en konkret problemstilling frem for store ord om visioner og mål. Ikke desto mindre gjorde det os klogere og en erfaring rigere i forhold til den senere offentlige debat.

De efterfølgende politiske drøftelser tog udgangspunkt i borgernes input samt en udarbejdet beretning og inspirationsoplæg fra forvaltningens side.

Støt og roligt tog strategien form.

Fire temaer som omdrejningspunkt Slutproduktet blev et dokument, der udpeger linierne for, hvor kommunen gerne vil hen, og overordnet set, hvordan vi kommer det. Samtidig giver den spillerum i forhold til de mere konkrete tiltag, der skal udvikles i kommuneplanen og i kommunens øvrige virke.

Bramsnæs Kommune har en politisk vedtaget overordnet vision, som lyder således: Lokalsamfundet Bramsnæs opretholder og udvikler det moderne samfund på landet tæt ved naturen. Det er kendetegnet ved, at det enkelte menneske tager ansvar og har indflydelse og trives i det nære miljø.

Med afsæt i den overordnede vision er kommuneplanstrategiens omdrejningspunkt fire temaer: 1. Bramsnæs – et godt sted at bo og være 2. Bramsnæs hele livet 3. Bramsnæs for alle 4. En bæredygtig fremtid i Bramsnæs.

Disse temaer fungerer samtidig som »paraply« for en række underliggende strategiområder. Det første tema omhandler bosætning, kultur og friluftsliv samt detailhandel og erhverv. Det andet tema beskæftiger sig med yderpunkterne af livets faser i form af vilkårene for henholdsvis børn og ældre. Tredje tema behandler håndteringen af arbejdsmarkedet og sårbare børn og unge. Endelig koncentrerer det fjerde tema sig om bæredygtighedsaspektet.

Med de fire temaer er kommunens arbejdsområder bredt dækket.

En god modtagelse Generelt er den enstemmigt vedtagne planstrategi blevet modtaget positivt både internt og eksternt i kommunen.

Offentlighedsfasen gav ikke anledning til at foretage ændringer, men gav derimod yderligere stof til den videre kommuneplanlægning.

I forbindelse med offentliggørelsen blev der gjort en stor indsats for at formidle dels tilstedeværelsen af strategien og dens budskaber, dels muligheden for 8 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Lyndby Havn, Bramsnæs. Foto: Kurt Christensen.

at komme i dialog med lokalpolitikerne ved en cafédebat. Udover flere annoncer i lokalavisen blev der husstandsomdelt en folder og udsendt en invitation til foreninger og andre interessenter.

Indsatsen resulterede i, at et halvt hundrede mennesker mødte op og gav deres besyv med.

Strategien som internt ledelsesværktøj Bramsnæs Kommunes planstrategi kom således godt i hus i forhold til den politiske proces og inddragelsen af borgerne, og arbejdet med kommuneplanen er i gang. Samtidig lægger vi i Bramsnæs vægt på at anvende strategien internt, idet det er vigtigt at sikre sammenhængen mellem den politisk vedtagne overordnede strategi og den måde hvorpå kommunens medarbejdere hver dag varetager deres opgaver.

Det er derfor besluttet, at der skal være en tæt sammenhæng mellem på den ene side kommunens budget og årsplanerne for de enkelte teams og institutioner og på den anden side kommuneplanstrategien. Den enkelte leder skal, uanset om der er tale om en institutionsleder eller en teamleder på rådhuset, anvende kommuneplanstrate9 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

gien som udgangspunkt for dels ønsker til budgettet og dels i forbindelse med udarbejdelsen af årsplaner. Herved bliver strategien ikke blot et flot dokument på hylderne, men et redskab i planlægningen i alle grene af kommunens arbejdsområder.

Årsplaner og budget Kommunens teams og institutioner udarbejder hvert år en årsplan for det kommende års aktiviteter. Årsplanen skal udover beskrivende tekst vedrørende det forløbne år indeholde en sammenhængende konkretisering af målhierarkiet: Vision – mål – resultatkrav. Visionen eller visionerne hentes fra kommuneplanstrategien, mens målene typisk er 14-årige mere konkrete sigtepunkter for teamets/institutionens arbejdsområde.

Resultatkravene er de helt operationelle målepunkter for det pågældende år – hvem gør hvad hvornår.

I kraft af, at resultatkravene udmønter målene, og at målene udmønter planstrategiens visioner, sker der en operationalisering af de overordnede visioner ud til den konkrete opgaveudførelse i alle hjørner af kommunens virkeområder. Endvidere vil den skematiserede opstilling af vision-mål-resultatkrav blive

samlet i et fælles dokument »Bramsnæs Kommunes Årsplan«, som giver et totalt overblik over kommunens aktiviteter.

I foråret udarbejder alle kommunens ledere forslag til ændrede aktiviteter og deraf følgende budgetmæssige konsekvenser. Aktivitetsændringerne skal relatere sig til mål for den enkelte institution eller det enkelte team, og også her skal målene relatere sig til en eller flere af visionerne i kommuneplanstrategien.

Dette skal sikre, at alle foreslåede nye aktiviteter er i overensstemmelse med hensigterne i strategien.

Status og det videre arbejde År 2005 bliver første år, hvor Bramsnæs Kommunes teams og institutioner udmønter kommuneplanstrategien i deres årsplaner, og der vil naturligvis være en række spørgsmål og tvivlstilfælde, der skal afklares undervejs. Men vi mener, at fremgangsmåden er den rigtige for at sikre sammenhæng mellem politisk strategi og daglig praksis. Og den samlede planlægning af kommunens aktiviteter bliver en del af forberedelsen til og fundamentet for den kommunesammenlægning, som Bramsnæs Kommune står overfor. n 9

KTCs regionale seminarer 2004 KTCs regionale seminarer 2004 sætter fokus på kommunernes samarbejde med private rådgivere og entreprenører på det tekniske område.

Udgangspunktet er udbud og udlicitering, og fokuspunkterne er samarbejde, spilleregler og erfaringer med samarbejdsmodeller som partnering og OPP. Seminarerne vil også belyse organiseringen af kommunale entreprenørvirksomheder og erfaringer med konkurrencen på markedsvilkår.

OFFENTLIG PRIVAT SAMSPIL

Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at få løst problemer med udlicitering og udbud. Der opstår ofte myter mellem på den ene side kommunerne som udbydere og på den anden side entreprenører/ rådgivere som bydende. KTC og Dansk Byggeri har taget pulsen på samarbejdet mellem kommunerne og de private entreprenører og har i fællesskab udarbejdet 15 anbefalinger om udbud og udlicitering. Disse anbefalinger bliver præsenteret uddybende på seminarerne.

Nye organiseringsformer som partnering og OPP vinder frem samtidigt med, at de kommunale entreprenører udvikles og i større udstrækning skal agere på markedsvilkår. Hvordan er erfaringerne med samarbejde, proces og resultater i partnering? Hvad er rammer og målsætninger i OPP? Og hvordan ser spændingsfeltet mellem løsning af kommunale opgaver, udlicitering og marked ud fra en kommunal entreprenørs synsvinkel? Disse spørgsmål belyses på seminarerne.

Alle oplægsholdere vil give en vurdering af strukturreformens betydning.

Der afholdes 2 seminarer med samme program –

MANDAG DEN 15. NOVEMBER PÅ HOTEL SCANDIC I HORSENS TIRSDAG DEN 16. NOVEMBER PÅ HOTEL SCANDIC I ROSKILDE

P R O G R A M

09:15

Ankomst og morgenkaffe

09:40

Velkomst og indledning v. KTC

09:50

Fælles spilleregler ved udbud og udlicitering

13:00

v. teknisk direktør Mogens Norup Thomsen, KTC og direktør Michael Nielsen, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri og KTC har i fællesskab udarbejdet 15 anbefalinger om udbud og udlicitering. Anbefalingerne er et resultat af et dialogseminar afholdt mellem de to organisationer, hvor udgangspunktet var et ønske om at mindske problemer og konflikter i forbindelse med udbud og udlicitering.

10:25

11:00

Pause

11:15

HelPark – helhed og rummelighed! v. Thomas B. Randrup, KVL, Jens Chr. Binder, Niras og Carsten Damgaard, Hedeselskabet.

Projekt HelPark – Helhedsorienteret Parkforvaltning er et samarbejde mellem Herning Kommune, Hedeselskabet, Niras og Skov og Landskab. Ideen er, at drifts- og plejeopgaver på det grønne område foreslås udbudt og udført efter partnerskabsprincippet med større rummelighed i løsning af opgaverne.

Også borgerinddragelse indgår i projektet. Oplægsholderne fortæller om konceptets ramme, de overordnede mål, om udbudsmateriale og om proces og partneskabstanke, samt erfaringer og forventninger til partnerskabskontrakter.

12:00

v. direktør Carl Erik Knudsen, Entreprenør Teknik Køge (ETK).

Hvordan ser den kommunale entreprenør mulighederne for at arbejde på markedslignende vilkår, i et marked hvor nye samarbejdsformer hele tiden udvikles. Entreprenør Teknik Køge – ETK er en drifts- og entreprenørvirksomhed, der er skabt ved en sammenlægning af et parkvæsen og et vejvæsen. ETK har som den første kommunale entreprenør valgt at blive certificeret efter ISO 9001 og 14001. Carl Erik Knudsen fortæller om erfaringerne og også om ERFA-samarbejde mellem kommunale entreprenører.

Vidensdeling om udbud v. projektleder Jacob Scharff, KL/Udbudsportalen.

Udbudsprocessen stiller en række formelle krav til parterne, som det kræver en vis kompetence at håndtere. Der er et stærkt behov for at få styrket viden og kompetencer på begge sider af udbudsbordet. Herunder at få spredt de mange gode erfaringer, der findes rundt omkring i landet – og få lært af de dårlige.

Jacob Scharff fortæller om kommunernes muligheder for at få vejledning om udbud og for at dele viden, erfaringer og ideer om udbud via Udbudsportalen.

Frokost

Kommunal entreprenør med ISO 9001 og 14001

13:45

Byggeproces i partnering v. Leder af bygherreafdelingen Preben Gilling, Svendborg Kommune og bygherrerådgiver Jørn Kaltoft Nielsen, Niras.

Byggeriet af et nyt Zoologisk Museum i Svendborg er gennemført i en partneringproces sat i gang af Svendborg Kommune, der havde haft dårlige erfaringer med en række byggeprojekter. Målet var en glidende proces med fokus på resultatet og mest muligt byggeri for ressourcerne. Hvordan har processen været og hvilke generelle erfaringer kan uddrages. Niras har været bygherrerådgiver.

14:30

Pause

14:45

Nye samarbejdsformer på vejområdet i Sønderjyllands Amt v. Vejchef Svend Petersen, Sønderjyllands Amt. Sønderjyllands Amt planlægger udførelsen af en ny motor vejsstrækning efter OPP-modellen. Trafikministeriet dækker halvdelen af udgifterne til forundersøgelserne. Hvad er baggrunden for at arbejde med OPP og hvad er perspektiverne?

Vejchef Svend Petersen fortæller også om amtets erfaringer med at arbejde med funktionskontrakter på vejområdet.

15:30

Afslutning

Tilmelding til Kommunalteknisk Chefforenings seminarer om »Offentlig-Privat Samspil«

"

Hermed tilmeldes:

Navn/stilling

Kommune/virksomhed

Gade/Vej og nr.

Postnr. og by Tlf.

Tilmeldte deltager følgende sted og dato (sæt kryds): m Scandic Hotel, Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens den 15. november 2004 eller m Scandic Hotel, Roskilde, Sdr. Ringvej 33,4000 Roskilde den 16. november 2004.

Den samlede konferenceafgift er kr. 1.475,- plus moms. I beløbet indgår frokost med én øl/vand og kaffe, samt formiddags- og eftermiddagskaffe.

Efter tilmelding fremsendes bekræftelse og faktura.

Efter 1. oktober er tilmelding bindende.

Tilmelding kan også ske på www.ktc.dk hvor der er plads til tilmelding af flere samtidig, eller til KTC’s sekretariat, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 13, eller fax 89 21 21 14.

Nye veje fremad i Skibby

Af Niels C. Nordvig, Skibby Kommune, Morten Larsen, Pankas A/S og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet.

I marts 2003 underskrev Pankas A/S og Skibby Kommune et 15årigt samarbejde om vedligeholdelse af de 96 km kommunale veje i Skibby. Efter 11/2 år har Skibby Kommune fået ny asfalt på 17 km af sine veje, som er væsentligt mere, end man kunne forvente med baggrund i den årlige kontraktsum. Kommunen har modtaget mange positive tilkendegivelser fra borgerne, som er meget tilfredse med det løft, som vejstandarden har fået.

Byrådet i Skibby blev opmærksom på mulighederne i funktionskontrahering efter, at Rønnede Kommune i 2001 havde udbudt sit vejnet. Skibby Kommune indgik efterfølgende - som den anden kommune i Danmark - en funktionskontrakt med Pankas A/S. Kontrakten er gældende fra den 1. januar 2003 og

løber i 15 år. Vejdirektoratet var ansvarlig for udbudsmateriale og licitation. Årsopgørelsen fra 2003 viste, at kommunen har fået udført arbejde for væsentlig flere penge end den årlige kontraktsum, hvilket borgere og politikere kan være yderst tilfredse med. Kommunen har modtaget mange positive til-

kendegivelser fra borgerne, som er lykkelige over det løft, som vejstandarden har fået.

Funktionsudbud retter op på efterslæbet Den væsentligste grund til, at Byrådet valgte at indgå kontrakten, var, at vejene i kommunen i en årrække havde måttet holde for, hver gang kommunen manglede penge til skoler, børneinstitutioner og lignende.

Forud for beslutningen om at udbyde vedligeholdelsen af vejnettet var politikerne blevet præsenteret for forskellige økonomiske modeller, som dokumenterede, at kommunen havde oparbejdet et efterslæb på vejvedligeholdelsen i størrelsesordenen 25 mio. kr.

Vejene var derfor i en meget ringe forfatning, og borgernes tålmodighed var godt og vel opbrugt. Kommunen var flere gange blevet politianmeldt af utilfredse trafikanter, som ville fastholde Byrådet på vejlovens krav om: »At holde de offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver«. Det var således ikke længere et komfortspørgsmål men også et reelt sikkerhedsmæssigt problem.

Byrådet var, da beslutningen blev taget, fuldstændig klar over, at man forpligtede sig selv og kommende Byråd ud i fremtiden - 15 år - men man valgte altså denne løsning for at få hævet vejstandarden, selv om det ikke alene betød øgede driftsomkostninger men også »kostede« på handlefriheden.

Entreprenøren får handlefrihed Underskrivelse af funktionskontrakten den 12.03.2003. Fra venstre afdelingsleder Morten Larsen og administrerende direktør John Larsen, begge fra Pankas A/S, og kommunaldirektør Lisbeth Lemmich og borgmester Hans Henning Bjørnsen begge fra Skibby Kommune.

12

Princippet i en funktionskontrakt er, at der sættes krav til vejenes tilstand. Entreprenøren skal hvert år ved årets udgang 12 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

vise, at kravene overholdes, men har ellers fuldstændig frihed til selv at planlægge vedligeholdelsen.

Pankas A/S kan altså med funktionskontrakten i Skibby selv bestemme, hvilke veje der skal have ny asfalt, hvilken type, eller om de blot skal repareres.

Blot funktionskravene overholdes! Handlefriheden og den lange ansvarsperiode skal være med til at give entreprenøren et incitament til at udvikle nye og bedre produkter.

Så er der lagt ny asfalt.

Den primære fordel for Pankas A/S i denne type kontrakter er, at arbejdet i komDet giver den fordel for kommunen, munen kan indpasses mellem opgaver at de nøjagtigt ved, hvilken kvalitet de for andre kunder. får, og samtidig låser vejbudgettet fast.

Der eksisterer ikke stressende tidsfriVejbudgettet bruges nemlig ofte som en ster med overarbejde og øgede omkostbuffer, når der mangler penge til andre ninger til følge. Tværtimod kan Pankas områder.

A/S udfylde sin produktionskapacitet i I Skibby kommune skal Pankas A/S stille perioder. udover at vedligeholde vejene også vedTil gengæld for vedligeholdelsen får ligeholde rabatter og grøfter for så vidt entreprenøren en fast sum penge hvert angår profilering. Endvidere er vejafår. I Skibby er kontraktsummen på 2,8 mærkning indeholdt i kontrakten. mio. kr. pr. år.

Ny asfalt på 18 % af vejnettet Pankas A/S har haft travlt i løbet af kontraktens første år.

Skibby Kommune har fået ny asfalt på 92.000 kvadratmeter, svarende til 17 km ny vej.

Det svarer til 18 procent af vejnettet.

Samarbejdet mellem bygherre og entreprenør fungerer stort set perfekt, og til dato har det ikke været nødvendigt at hente hjælp i kontraktens juridiske afsnit.

De strækninger, som har fået ny heldækkende belægning, er blevet udvalgt på baggrund af det foretagne visuelle hovedeftersyn. De mest grelle veje som »poppede up« var identiske med de veje, hvor kommunen havde modtaget flest klager. Disse veje blev efter aftale repareret først.

Både bygherre, entreprenør og rådgiver er blevet en erfaring rigere. Det har efter det første år vist sig, at det er svært at lappe sig til et lavere skadespoint.

‹

VEJMAN’s årsmøde 2004 På VEJMAN’s årsmøde får alle kommunale vejfolk i år mulighed for at komme på forkant med emner inden for sammenlægning af vejforvaltningssystemer og for at se de nyeste VEJMAN produkter. Årsmødet er delt i to sektioner: • Formiddagen er forbeholdt VEJMAN-brugere • Eftermiddagen er åben for en bredere kreds af kommunale fagfolk, som beskæftiger sig med vejforvaltning.

Programmet kan ses på www.vejman.dk

Læs mere på: www.vejdirektoratet.dk www.vejsektoren.dk

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333

VEJMAN’s årsmøde 2004 finder sted på Byggecentrum i Middelfart torsdag den 7. oktober 2004.

13 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

13

Skadespointet, som er en »karakter« for vejens tilstand, er kontraktens væsentligste funktionskrav. Og skadespointet har altså ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med den kørekomfort, som trafikanterne oplever.

Alle nye belægninger er udført som PANgrip®, som er en tyndlagsbelægning. Årsagen er, at vejene i Skibby Kommune mange steder er meget dårligt funderet med opfrysninger og bevægelser til følge. En god tyndlagsbelægning er ekstremt fleksibel, især når den udføres som dobbeltbelægning, og den er derfor velegnet til dårligt funderede kommuneveje.

Af professionel nysgerrighed håber vejingeniøren også at se entreprenøren eksperimentere med alternative belægninger. Entreprenøren står jo frit til at vælge belægningstype, blot funktionskravene er opfyldt. Og her ligger en stor udfordring til entreprenøren og dermed hele branchen til at udvikle nye holdbare - men ressourcebesparende - belægninger.

Når entreprenøren er tilbageholdende, er begrundelsen selvfølgelig, at ethvert forsøg vil være en satsning udelukkende på entreprenørens risiko, men tilsvarende vil en eventuel besparelse også alene komme entreprenøren til gode.

delige meddelelser, som oftest bare skal ekspederes videre til entreprenøren, da det er dennes ansvar. Denne opgave kunne i praksis løses af et sekretariat.

I tilfældet Skibby Kommune er der - jævnfør tidligere tiders nedprioritering af vejvedligeholdelsen - ikke blevet brugt ret mange ressourcer på planlægning og udbud af asfaltarbejder, hvorfor vejafdelingens ingeniør i forbindelse med funktionskontrakten kun er blevet frigjort for få dages arbejde.

I forbindelse med kontraktunderskrivelsen åbnede Pankas A/S - som en service over for borgerne - en hjemmeside skibby@pankas.dk - hvor borgerne kan få information om forestående arbejder på kommunens veje. Det er kommunens indtryk, at hjemmesiden bruges, og at denne mulighed for borgerne også aflaster forvaltningen generelt.

Entreprenøren får nye arbejdsopgaver

De slidte veje får en velfortjent ny belægning.

Kommuneingeniøren aflastes – men kun lidt!

Arbejdsopgaverne for kommuneingeniøren ændres også ved indgåelse af en funktionskontrakt. Man kunne jo være fristet til at spørge, om kommuneingeniøren kan undværes?

I de kommuner, som har en sådan størrelse, at en ingeniør udelukkende har været beskæftiget med vejvedligeholdelse, udbud, kontrahering samt tilsyn med asfaltarbejder vil svaret stort set være: Ja! De henvendelser som forvaltningen har modtaget efter kontraktindgåelsen, har ud over taksigelser været henvendelser om enkelte slaghuller, en uheldig tilslutning ved en overkørsel eller en vejrist, som har ligget for lavt - altså ret fre-

www.stadhavn.dk

Med en funktionskontrakt får entreprenøren nogle arbejdsopgaver, der ikke findes ved traditionelle asfaltarbejder, bl.a. planlægning af vejvedligeholdelsen, borgerhenvendelser og reprofilering af rabatter og grøfter.

Borgerhenvendelserne har ikke givet Pankas øget arbejdsmængde. Henvendelser har været meget få og kun positive. Den typiske henvendelse går på »hvornår vores vej bliver ligeså flot som de andres«.

Pankas A/S har udført afhøvling og profilering af ca. 20 km rabat og skråninger langs Skibby Kommunes veje. Den overskydende jord er blevet placeret på de veje i kommunen, der har haft behov for tilførsel af jord for at oprette skråningskroner. På den måde har der ikke været behov for at køre jord ud af kommunen.

Pankas A/S er et godt eksempel på, at også de mindre vejbygningsfirmaer i Danmark kan løfte opgaven med funktionskontrakter. Pankas A/S har lignende kontrakter med Hashøj Kommune, Allerød Kommune, Suså Kommune, Søllerød Kommune og Ribe Amt. n

14

14 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Indbydelse til seminarer:

Kloakfornyelse uden grænser

Optimal trafikafvikling

22. november 2004 på Scandic Kolding eller 24. november 2004 på Scandic Glostrup.

8. november 2004 på Scandic Hvidovre eller 10. november 2004 på Scandic Kolding.

Kommunerne skal frem mod 2008 investere 1,8 mia. kr. årligt til renovering af kloaknettet for at overholde kloakrenoveringsaftalen, som blev indgået mellem KL og Miljøministeriet i 1994. Kloaknettet er mange steder i en dårlig forfatning med alvorlige brud, huller og lækager. Utætte kloakker betyder, at kloakvandet siver ned og forurener grundvandet og det kan på sigt forurene vores drikkevand. Desuden kan det medføre en øget rotteplage og altså true befolkningens sundhedstilstand.

Trafiksikkerhed, mobilitet og fremkommelighed er områder, der danner grundlag for en bæredygtig udvikling på trafikområdet både i byer og landzoner.

Trafikplanlægning er kompleks og mange hensyn skal tages for at opnå en optimal trafikafvikling. En væsentlig arbejdsopgave herunder er at afhjælpe potentielle konfliktpunkter i trafikken og på den måde sikre et hurtigt flow og en høj sikkerhed.

På dagen får vi inspiration til, hvordan vi udarbejder hensigtsmæssige renoveringsplaner, hvor de økonomiske og tekniske løsninger er i top. Vi ser bl.a. på, hvordan vi ved hjælp af GIS kan opnå et mere komplet grundlag for at beslutte, hvilke dele af kloaksystemet, der skal renoveres og i hvilken rækkefølge. Vi hører om partnering, om hvordan samarbejdet gennemføres i praksis og om de faldgruber, partnering rummer.

Med kommunesammenlægninger for øje sætter vi bl.a. fokus på følgende spørgsmål: Hvordan får vi en fælles plan for fornyelse af kloaksystemet? Hvordan sammenlægger vi databaser og griber opgaven an med hensyn til at udarbejde en ny fælles spildevandsplan?

Hvordan sammenlægger vi driftsenheder og opnår stordriftsfordele? På dagen gennemgår vi desuden de juridiske regler på kloakområdet, herunder bl.a. ansvar for dimensionering og drift af spildevandsanlæg.

På seminaret vil du bl.a. høre om trafikhandlingsplanlægning i Aalborg (DK), Lund (S) og Gronningen (NL) og om, hvordan vi kan håndtere nye målsætninger i de lokale trafikplanlægningsprocesser.

Dagens indlæg kommer endvidere omkring følgende spørgsmål: Hvordan kan vi opnå rentable investeringer samtidig med, at vi sikrer cyklisternes vilkår og fremmer cykeltrafikken generelt? Hvordan kan vi i praksis ændre - også de unge - bilisters holdning til en mere sikker kørsel, når vi ved at de unge mænd mellem 18-24 år er voldsomt overrepræsenteret i ulykkesstatistikken? Hvordan effektvurderer vi trafikafviklingen, håndterer konfliktpunkter og finder frem til optimale trafikløsninger ved hjælp af simuleringsværktøjer? På dagen kommer vi desuden omkring emner som modelopbygning, behov for inddata og resultater/output.

Indlæg ved:

Indlæg ved:

Jan Fjor der , Forsyningschef, Bornholms Regions Kommune Jimmy R. Christensen, Civilingeniør, Ph.D, NIRAS Søren Stender up Jensen , Advokat, Ph.D., Advokatfirmaet Plesner Klaus Rosendal , Afdelingschef, CARL BRO

Troels Andersen , Civilingeniør, Odense Kommune Azhar Saeed , Civilingeniør, Trafikplanafdelingen, COWI Morten Westergaard , Projektleder, Ejby Kommune Carsten Jahn Hansen , Adjunkt i byplanlægning og byudvikling, Aalborg Universitet.

Gennemfø rels esg aranti: SAK er kendetegnet ved en høj gennemførelsesprocent. Hvis du har tilmeldt dig og betalt for deltagelse, får du derfor pengene retur + en bonus på 12 % oveni (inkl. moms), såfremt vi helt undtagelsesvis bliver nødt til at aflyse dagen.

Læs mere på www.semi narier-ak.dk eller ring på 66 15 90 4 3

15 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

15

Kommunalreform:

Flere hegnsyn nødvendige!

Af sekretariatschef Poul Kleiminger, Skævinge Kommune Hegnsynet løser mange konflikter mellem grundejere. Forfatteren til denne artikel minder om, at hegnsynet skal være uafhængigt og sagkyndigt. Det understreges ligeledes, at hegnsynets medlemmer skal have lokalkendskab og kendskab til områdets ejendomme. Derfor kan det være nødvendigt med flere hegnsyn i de enkelte kommuner, når sammenlægningerne af kommuner tager fart.

I fortsættelse af den udmærkede artikel, som fuldmægtig Else Hjortkilde, Græsted-Gilleleje Kommune, skrev i Stads- og Havneingeniøren nr. 4, april 2004, om »Hegnsyn - hjælp til et godt naboskab«, skrives følgende lille opfølgning af emnet.

Baggrund I artiklen redegjorde Else Hjortkilde for lovgrundlaget for hegnssynet og dets kompetence og gav anvisning på den 16

praktiske administration. Jeg har selv fornøjelsen at være med i ERFA-gruppen af hensynssekretærer, som Else Hjortkilde tog initiativ til i 1999, og såvel i dette forum som i mit daglige virke er det min erfaring, at den almindelige borger ikke kan skelne hegnsynets funktion fra kommunens.

Det er den almindelige antagelse, at hegnsynet opfattes som et kommunalt serviceorgan, borgeren kan trække på i lighed med enhver anden kommunal serviceforvaltning. Virkeligheden er imidlertid en anden, og det giver des-

værre mange misforståelser, såvel i hegnsynets arbejde som i den kommunale forvaltning.

Jeg vil derfor i det efterfølgende kort opliste det indbyrdes kompetenceforhold mellem hegnsynet og kommunen, og kan dette bidrage til en bedre forståelse omkring hegnsynets funktion, er mit ærinde med denne artikel opfyldt.

Uafhængigt hegnsyn Hegnssagerne er privatretlige tvister mellem grundejere om nabohegn. Disse sager behandles ved første behandling af hegnsynet. Hegnsynet er et tvistnævn, som udpeges af kommunalbestyrelsen.

Hegnsynet er som andre kommunale nævn, eksempelvis huslejenævnet, uafhængigt i forhold til kommunalbestyrelsen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke har nogen instruktionsbeføjelse over for hegnsynet.

Hegnsynet er en selvstændig myndighed og skal over for borgerne fremtræde som en selvstændig myndighed og ikke som en del af den kommunale forvaltning. Det har betydning, at hegnsy16 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

net i protokollen og korrespondancen fremtræder som en selvstændig myndighed. Derfor må hegnsynet ikke anvende kommunens brevpapir, og der skal i øvrigt særlig tilladelse til at anvende kommunevåbnet.

Kommunalbestyrelsen har imidlertid det overordnede ansvar for, at kommunens hegnsyn fungerer efter reglerne og behandler sagerne korrekt. Baggrunden er kommunalbestyrelsens udnævnelsesog afskedigelseskompetence. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for udpegning af hegnsynets medlemmer og har desuden en vejledningspligt over for hegnsynet. Endelig kan kommunalbestyrelsen ifalde ansvar for utilstrækkelig sekretariatsbetjening til hegnsynet.

De mange borgerhenvendelser om nabosager kan ofte være en plage for kommunens tekniske forvaltning. Et velfungerende hegnsyn letter derfor kommunens administration.

Sagkyndigt syn Det er klart hegnslovens mening, at hegnsynet skal være sagkyndigt i hegnsspørgsmål, og det er et lovkrav, at der i hegnsynet skal være mindst et plantningskyndigt og mindst et bygningskyn-

digt medlem. Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt at udpege en landskabsarkitekt eller anlægsgartner samt en bygningsingeniør, men det er altså ikke noget lovkrav, da kundskab om disse forhold kan opnås ved arbejde eller på anden måde.

Tilsvarende forudsætninger gælder ved udpegning af suppleanterne til hegnsynet, og det er endvidere en klar forudsætning for at bestride jobbet, at hegnsynets medlemmer har lokalkendskab og kendskab til områdets ejendomme.

Det sidste kan være et problem ved kommunesammenlægninger, og i den forestående aktuelle situation giver dette mig anledning til at påpege, at det kan være nødvendigt for at opfylde forudsætningen for at fungere som hegnsyn og hensigtsmæssigt - at kommunen udpeger flere hegnsyn. Det er der hjemmel til i hegnslovens / 27, stk. 2. Hegnsynet betales af de grundejere, der benytter hegnsynet, og ikke af kommunen. Det er derfor i princippet omkostningsneutralt at udpege flere hegnsyn.

Det er selvfølgelig en opgave for hegnsynet at administrere reglerne korrekt, og der er eksempler på, at det sker med skiftende held. En tilfredsstillende løsning af opgaverne kræver, i dag nok,

at kommunerne udpeger de rigtige hegnsynsmænd og stiller sekretariatsbistand til rådighed for hegnsynene. Mange kommuner har desværre fortsat ikke rigtig forstået, at hegnsynsmænd skal være sagkyndige og ikke må udpeges efter partipolitiske kriterier. Det sidste er klart i strid med lovens intentioner.

Hegnsloven med kommentarer Jeg kan sluttelig oplyse, at Hegnsloven med kommentarer, 3. udgave, nu er udkommet. Bogen er helt og aldeles uundværlig for hegnsynene, og kommunens tekniske forvaltning kan også med fordel benytte bogen, især når der opstår spørgsmål om afgrænsning af sagerne på det tekniske område og hegnssagerne. n

Sekretariatschef Poul Kleiminger, Skævinge Kommune, har siden 1986 haft opgaven som sekretær for det kommunale hegnsyn. Poul Kleiminger underviser i kurser om hegnssyn.

Konference Klimaændringer - tid til tilpasning af byggeriet i Danmark

I dag er der bred enighed blandt klimaforskere om, at klimaændringer er en kendsgerning. Vi skal ikke længere drøfte, om det bliver varmere og havet stiger, men hvordan vi kan tilpasse os, at det sker. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV arrangerer derfor en konference i København den 7. oktober kl. 13.00 - 17.30, med tre tilhørende workshops, om konkrete tiltag på bygge- og anlægsområdet som følge af klimaændringer.

Tilmelding til: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Kristianiagade 8, 2100 København Ø eller på e-mail: klimakonference@frinet.dk senest mandag den 27. september 2004.

Pris for deltagelse: kr. 350 ekskl. moms

Læs mere om konferencen og de tre workshops: Afløb, Byggeri og Havstigning på www.frinet.dk eller www.atv.dk 17 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

17

Vejstøj er også et kommunalpolitisk valg Af Henrik Hvidtfeldt, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL De fleste støjbelastede boliger ligger ved kommunale veje.

Hvad angår støj fra stats- og amtsveje er det begrænset, hvad den enkelte kommune kan gøre. Men også den støj kan genere kommunens borgere – og dermed alligevel blive et kommunalpolitisk problem. I hvert fald kan kommunen feje for egen dør – og sikre sig rimelige støjniveauer ved de kommunale veje. I denne artikel skitseres redskaber for de lokale politikere til at vurdere, hvad de vil acceptere som rimelige. Artiklen er baseret på en undersøgelse og et par rapporter fra Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. Hvidtfeldt, Henrik, Reaktioner på vejtrafikstøj, Byog Landsplanserien nr. 20, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm 2003.

Vi bliver bedre og bedre til at måle og veje støj. Den måde, vi kortlægger støjen på kommer i stigende grad til at afspejle den faktiske opfattelse af støj. Så vi ved godt, at alt for mange boliger er plaget af vejstøj. Nu mangler der politisk stillingtagen til, hvad der er acceptabelt og indsats for at nå dertil.

EU’s direktiv om vurdering og styring af ekstern støj, som for nylig er blevet implementeret i miljøbeskyttelsesloven, indeholder et krav om at kortlægge vejstøjen i de største byområder – i første omgang Københavnsområdet - og ved de mest trafikerede veje. Der er ligeledes et krav om at udarbejde handlingsplaner med mål og virkemidler til at reducere støjgenerne fra trafikken Mens der således for de største byområder og de mest trafikerede veje er krav om støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner, rummer hverken direktiv eller de opfølgende bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, krav om 18

bestemte normer og grænseværdier.

Her er det op til de enkelte medlemslande selv at normsætte. Både direktivet, lovgivningen og den opfølgende bekendtgørelse har imidlertid bud på, hvilke niveauer, der skal kortlægges, og siger dermed også noget om, hvad man forestiller sig er relevante grænseværdier.

Der foreligger nu også en dansk strategi for begrænsning af vejstøj – udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe. Denne strategi rummer bl.a. en vurdering af det tekniske potentiale ved forskellige støjbegrænsende virkemidler, og den rummer en vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger ved vejstøj. I de samfundsøkonomiske beregninger er der skelnet mellem: - Omkostninger som følge af de oplevede støjgener og - Omkostninger som følge af helbredsskader.

Beregningerne i vejstøjstrategien

viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejtrafikstøj, der giver samfundsøkonomisk overskud, da de fleste virkemidler (i teorien) giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Dette på trods af, at mange virkemidler kræver betydelig finansiering - f.eks. udgifter til facadeisolering, støjskærme eller ved brug af den bedste kvalitet af støjreducerende asfalt.

Overskuddet opstår, fordi gevinsten ved øgede huspriser og sparede helbredsomkostninger overgår udgifterne til støjbekæmpelse.

I strategien er der givet et første bud på de betydelige sundhedsøkonomiske omkostninger ved vejstøj. Størrelsesordenen er angivet til 0,6-3,4 mia. kr. pr. år. Udgangspunktet er sandsynligheden for iskæmisk hjertesygdom og hypertension - dvs. manglende blodforsyning af hjertet og forhøjet blodtryk – og det vurderes i strategien, at i størrelsesorde-

‹ 18 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

nen 200-500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af disse sygdomme forårsaget af vejstøj. Spørgsmålet er dog i høj grad også omfanget og betydningen af de genevirkninger, der knytter sig til støjen, og som er med til at bestemme borgernes livskvalitet og trivsel. De årlige omkostninger som følge af støjgener er i vejstøjstrategien prissat til 5,3 mia. kr. årligt, baseret på en husprisundersøgelse af sammenhængen mellem støjniveau og huspriser.

Resten af denne artikel handler om støjgener - med udgangspunkt i en undersøgelse i Sønderborg.

Befolkningsgruppers følsomhed over for vejstøj

Procent af samtlige svarpersoner udsat for støjniveauet

Mange forhold er af betydning for, hvor generende vejstøj opfattes. Det afhænger ikke alene af lydudsendelsen fra bilen og vejen, men også af det enkelte menneskes følsomhed. Der er betydelige individuelle variationer i, hvor meget man føler

sig generet af et højt støjniveau, og reaktionsmønstret er komplekst.

Ud fra en spørgeundersøgelse fra Sønderborg er nogle af de forhold belyst, der kan være afgørende for variationer i følsomheden. På basis af undersøgelsens spørgsmål er der opstillet en ny måde at beskrive forskellige befolkningsgruppers opfattelse af vejstøjens genevirkninger. Dette betegnes en befolkningsgruppes »støjgeneprofil«, jfr. de to eksempler i figur 1 og figur 2.

Ved at sammenholde de to eksempler på støjgeneprofiler ses det, at holdningen til »miljørigtigt« og prioriteringen heraf betyder noget for, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe belastet med et bestemt støjniveau, der føler sig »meget generet« af vejstøjen. Hører man til dem, der prioriterer »miljørigtigt« højt, hører man også til den gruppe, hvor en større andel end gennemsnittet føler sig »meget generet« af et højt støjniveau. Tilsvarende viser undersøgelsen, at den gruppe, der finder, at stilhed er særdeles vigtigt for et godt

Procent af samtlige svarpersoner udsat for støjniveauet, der lægger mest vægt på "miljørigtigt" som et ud af 8-10 afkrydsede forhold blandt 42

Fig. 1. Samtlige svarpersoners støjgeneprofil, dvs. sammenhængen mellem forskellige typiske støjniveauer og fordelingen af de opsummerede genegrader hos gruppen af svarpersoner udsat for de pågældende støjniveauer.

100,0 90,0 80,0 70,0 60,0

Meget generet (Generet)

50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0

Neutral (Ikke generet) Slet ikke generet -44

45-49 50-54 55-59 60-64 Støjnive au i dB(A)

Aktiviteter og deres støjfølsomhed Hvad er et godt bymiljø i støjmæssig henseende? Til belysning heraf er der set på sammenhænge mellem støjniveau og nogle typiske daglige aktiviteter. Hver for sig og tilsammen kan de være med til at »definere« bymiljøets kvalitet i støjmæssig henseende. Det drejer sig om aktiviteter som at sove, hvile sig, arbejde rutinemæssigt, læse, skrive, undervise og modtage undervisning, samtale m.v.

Der er store individuelle forskelle på, hvor meget folk forstyres eller generes af samme støjniveau. For eksempel er der stor forskel på, ved hvilke støjniveauer sovende bliver vækket. Der er også forskel på, ved hvilket støjniveau forskellige personer er i stand til at koncentrere sig om at tilegne sig en tekst, følge undervisning osv.

Med udgangspunkt i gennemgangen af nogle typiske aktiviteter og deres støjfølsomhed, er der i tabellen nedenfor skønsmæssigt givet et bud på tilfredsstillende støjniveauer. Skønnene er forfatterens og baseret på de forudsætninger, der er angivet i tabellens noter.

Sammenhængen mellem støjniveau og daglige funktioner som søvn og hvile, arbejdspræstationer, kommunikation og undervisning, er på denne baggrund taget som udgangspunkt for, hvad der er rimelige grænser for støj for forskellige former for arealanvendelse.

Herudfra er i det følgende givet et bud på, hvad der i støjmæssig henseende kan betegnes som »et godt bymiljø«, »et acceptabelt bymiljø« og »et dårligt bymiljø«. I et godt bymiljø kan en række daglige gøremål gennemføres uden unødige forstyrrelser og gener fra støj. I et dårligt bymiljø gælder det omvendte.

65-

Fig. 2. Støjgeneprofilen for svarpersoner, der lægger mest vægt på »miljørigtigt« som et af 8-10 afkrydsede forhold blandt 42 mulige. Støjprofilen viser sammenhængen mellem forskellige typiske støjniveauer og fordelingen af de opsummerede genegrader hos gruppen af svarpersoner udsat for de pågældende støjniveauer.

20

bymiljø, er lidt mere »støjfølsomme« end de øvrige svarpersoner.

Ikke blot holdninger, men også f.eks. alder og køn er af betydning for sammenhængen mellem vejstøjniveauet og forskellige genegrader. Undersøgelsen viser således, at unge er lidt mindre støjfølsomme end øvrige aldersgrupper, og at kvinder er lidt mere støjfølsomme end mænd. Mere generelt viser undersøgelsen, at forskelligt sammensatte befolkningsgrupper har forskellige støjgeneprofiler.

Det gode, det acceptable og det dårlige bymiljø Bymiljøet er en fællesbetegnelse for miljøet i de forskellige områder af byen – 20 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

både det, der knytter sig til boligen og lokalområdet, til arbejdsplads, til skole og til byens centrum. Kravene til de forskellige områder i byen og deres miljø kan bl.a. fastlægges ud fra de funktioner, områderne skal varetage, f.eks. til boliger eller kontorarbejdspladser. Dette gælder også i støjmæssig henseende.

I boligen skal man bl.a. kunne sove, tale sammen og koncentrere sig om at læse og skrive uden at blive distraheret af støj. I haven skal man kunne tale sammen, læse, slappe af, hvile sig, og stille sit barn til at sove uden at det bliver påvirket af støj.

På arbejdspladsen skal man kunne koncentrere sig om sit arbejde, varetage forskellige arbejdsfunktioner uden unødige uheld, læse, skrive eller tegne uden at blive distraheret af støj. De samme krav om at kunne koncentrere sig og at kunne opfatte tale gælder også i skolen.

I lokalområdet og i byens centrum skal man kunne gå tur, tale sammen, sidde på en bænk og læse, i det hele kunne færdes og opholde sig relativt uforstyrret og uden unødige støjgener.

Alt sammen stiller det krav om begrænsede støjgener. I støjmæssig henseende skelnes i denne sammenhæng imellem det tilfredsstillende eller gode bymiljø, det acceptable bymiljø og det utilfredsstillende eller dårlige bymiljø.

Det gode bymiljø er bl.a. karakteriseret ved, at det ikke indebærer risiko for helbred og trivsel, men tværtimod optimerer den enkeltes udfoldelsesmuligheder vel at mærke uden, at det indebærer indskrænkninger i andres. For så vidt angår støj betyder det, at miljøet ikke indebærer risiko for sundhedsskader, men først og fremmest, at almindelig adfærd og almindelige aktiviteter kan finde sted uforstyrret.

Det gælder som nævnt søvn og hvile, samtale, undervisning osv. Samtidig må der tages hensyn til de betydelige individuelle forskelle, der findes mellem for-

»Aktiviteter«

Acceptabelt lydniveau LaeqdB(A)

Søvn 1)

25-30

Inde

Afslapning, hvile 2)

30-35

inde / ude

Læsning, skrivning 3)

35-40

inde / ude

Undervisning 4)

35-40

Inde

Samtale 5)

45-50

inde / ude

Tilfredsstillende lydniveau for daglige aktiviteter. Noter: 1) Svarende til, at maksimalt 10 % af en sovende befolkningsgruppe vækkes ved det pågældende niveau, 2) Svarende til, at maksimalt 20 % af en sovende befolkningsgruppe vækkes ved det pågældende niveau, 3) Store individuelle variationer i, hvad der er acceptabelt, men her angivet til mindst samme standard som til undervisning, 4) Det skal være muligt, at høre undervisning med 99 % sætningsforståelighed i 6 m's afstand og med 95 % sætningsforståelighed i 20 m's afstand, 5) Det skal være muligt at føre en afslappet samtale med 100 % sætningsforståelighed i 60 cm's afstand og med 99 % sætningsforståelighed i 2 m's afstand. Laeq er den konstante støj, der har samme lydenergiindhold som den faktisk forekommende støj, hvis lydniveau varierer.

skellige befolkningsgrupper. Hertil kommer den relativt store del af befolkningen, der er ældre, hørehæmmede, eller har sprogproblemer. Med disse udgangspunkter er et godt bymiljø karakteriseret ved, at det udendørs støjniveau ved boligen højst må være 40-45 dB(A).

Det acceptable bymiljø tager udgangspunkt i det teknisk mulige (Best Available Technology) og økonomisk rimelige.

Med disse udgangspunkter er danske vejledende grænseværdier for nye boligområder fastlagt. Det er som bekendt som vejledende grænseværdi fastlagt, at det udendørs støjniveau ved en ny bolig højst bør være 55 dB(A). Denne vejledende grænseværdi har i praksis været anvendt ved planlægning af nye byområder og bebyggelser. Støjgrænsen på 55 dB(A) bruges endvidere som indikator for, hvor mange støjbelastede boliger der er i Danmark. Den seneste nationale kortlægning viser, at ca. 700.000 boliger i dag har over 55 dB(A) på facaden, heraf er ca. 150.000 boliger belastet med over 65 dB(A) på facaden.

Det dårlige bymiljø har et udendørs støjniveau over 55 dB(A). Mange eksisterende byområder er udsat for sådan-

ne støjniveauer. Med et udendørs baggrundsstøjniveau over 55 dB(A) kan det f.eks. være vanskeligt at opfatte tale og at telefonere med åbent vindue. Skønsmæssigt vil halvdelen af alle, der sover med åbent vindue, blive vækket. Og i større undervisningslokaler vil mange have svært ved at følge undervisningen, selv med lukkede vinduer.

Støjgrænser er et politisk valg Undersøgelsen fra Sønderborg viser, at der for Sønderborgs beboere er en tydelig sammenhæng mellem vejstøjniveau og andelen af en beboergruppe, der føler sig meget generet. Undersøgelsen bekræfter, hvad der er fundet i flere danske og mange internationale undersøgelser.

Hvis man forudsætter, at forholdene og borgerne i ens egen kommune ligner Sønderborgs, (jvf. fig. 3) kan materialet være udgangspunkt for kommunale overvejelser og beslutninger om mål og standard for arbejdet med begrænsning af generne fra vejstøj. Udgangspunktet vil her være den andel af en befolkningsgruppe belastet med et bestemt

‹

Dansk Miljørådgivning A/S & DMR geoteknik Miljø- og geotekniske undersøgelser Oprensning og jordhåndtering Effektive og målrettede miljø- og geotekniske undersøgelser kan medføre betydelige besparelse i forbindelse med projektudvikling på forurenede grunde. Tilsvarende kan forkarteringer og jordhåndteringsplaner medføre betydelige tidsbesparelser og økonomiske fordele.

Kontorer: Skanderborg, Brønderslev, Videbæk, Kolding, Slagelse, Hillerød, København.

Kontakt tlf. 86 95 06 55

21 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

mail: dmr@dmr.as

Hjemmeside: www.dmr.as

21

Det acceptable

Det gode bymiljø

Det dårlige bymiljø

bymiljø

100

Procent meget generede

80

60

40 Tilnærmet kurve for samtlige svarpersoner Samtlige svarpersoner Særligt støjbelastede svarpersoner

20

Repræsentativtudvalgte svarpersoner

0 0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Støjniveau i dB(A)

Fig. 3. Sammenhængen mellem støjniveau i dB(A) og procent meget generede for spørgeundersøgelsens repræsentativt udvalgte svarpersoner, særligt støjbelastede svarpersoner og samtlige svarpersoner under et. Desuden er indtegnet grænserne for det gode bymiljø, det acceptable bymiljø og det utilfredsstillende bymiljø.

støjniveau, man vil acceptere føler sig »meget generet«.

Frem for at vælge et bestemt støjniveau som norm – hvad der for de fleste vil handle om noget relativt abstrakt – kan den i figuren ovenfor viste kurve anvendes til at vælge den maksimale procentdel af en befolkningsgruppe belastet med et bestemt støjniveau, som man politisk vil acceptere føler sig »meget generet« af vejstøj.

Herefter vil kurven vise det tilsvarende vejstøjniveau.

Med de usikkerheder, der gør sig gældende, illustrerer følgende tre eksempler, hvilke mål, man politisk vil kunne sætte sig: -

-

22

Ved at vælge at maksimalt 3 % af en befolkningsgruppe belastet med et bestemt støjniveau må føle sig meget generet af vejstøj betyder det, at det gode eller det tilfredsstillende bymiljø vælges. Det indebærer et maksimalt vejstøjniveau på 45 dB(A). Og det indebærer, at almindelig adfærd og almindelige aktiviteter kan finde sted uforstyrret. Det gælder søvn og hvile, samtale, undervisning osv., Ved at vælge at maksimalt 7 % af en befolkningsgruppe belastet med et bestemt støjniveau må føle sig meget generet af vejstøj betyder det, at det acceptable bymiljø vælges. Det indebærer et maksimalt vejstøjniveau på 55 dB(A). Og det betyder i nye boligområder, at man går efter, hvad der almindeligvis er teknisk muligt og økonomisk rimeligt at opnå. I den eksisterende boligmasse, hvor de største problemer er, kan det betyde

betydelige direkte omkostninger at opnå, men også samfundsøkonomisk set endnu større gevinster.

-

Ved at vælge at maksimalt 30 % af en støjbelastet befolkningsgruppe må føle sig meget generet af vejstøj betyder det, at det dårlige eller utilfredsstillende bymiljø vælges. Dette indebærer et maksimalt vejstøjniveau på 65 dB(A). Og det indebærer f.eks., at det kan være vanskeligt at opfatte tale, at telefonere med åbent vindue, at omkring halvdelen af alle, der sover med åbent vindue, vil blive vækket, og at det i større undervisningslokaler for mange vil være svært at følge undervisningen, selv med lukkede vinduer. Heller ikke for den eksisterende boligmasse kan dette anbefales – tværtimod. Ved stærkt trafikerede indfaldsveje kan det dog være et første skridt i den rigtige retning for at reducere støjen for de allermest belastede boliger.

Ved valg af mål er det desuden hensigtsmæssigt at skelne imellem de situationer og forudsætninger for planlægningen, der gør sig gældende.

Handler det om nybyggeri, byfornyelse, udbygning af veje eller handler det om afhjælpning af støjgener i den eksisterende boligmasse?

Drejer det sig om nyt byggeri på bar mark, anbefales det at vælge det gode bymiljø som mål. Minimum vil være at vælge det acceptable bymiljø. Når der bygges nyt, vil det således være muligt at sikre tilstrækkelige afstande mellem den støjfølsomme funktion – f.eks. boligerne – og den støjende funktion –

vejen. Det kan samtidig anbefales at arbejde med funktionsbestemte grænseværdier, dvs. at mål og grænseværdier fastlægges efter byfunktioner, f.eks. boliger, skoler og virksomheder.

Drejer det sig om byfornyelse eller byomdannelse i eksisterende byområder, anbefales det som minimum at vælge det acceptable bymiljø. Drejer det sig om udbygning af veje eller ombygning heraf, anbefales det ligeledes som minimum at vælge det acceptable bymiljø.

Det kan være svært og omkostningsfyldt at opnå det acceptable bymiljø i eksisterende støjbelastede byområder.

Det gælder ikke mindst for boliger langs de større byers indfaldsveje. Her er problemet især at få nedbragt et i forvejen for højt støjniveau til et mindre generende støjniveau. Det kan f.eks. ske ved at udlægge støjdæmpende asfalt, opstille støjskærme, hvis det er praktisk muligt eller ved at nedsætte hastigheden.

Facadeisolering er også en mulighed, om end dette ikke reducerer det udendørs støjniveau.

Muligheden for samfinansiering mellem kommunen og de berørte borgere kan også overvejes. I mange tilfælde vil husejerne få en økonomisk gevinst ved at støjen reduceres, og dermed har borgerne et incitament til at medfinansiere støjvirkemidlerne.

Det kan være nødvendigt med en prioritering, således at man først søger forholdene forbedret for de dårligst stillede beboere. Det vil sige, at først gøres en indsats langs de veje, hvor støjniveauet er højest. Og det betyder, at der startes med en indsats for alle boliger belastet med 65 dB(A) eller mere. Dernæst tages fat på de boliger, der er belastet med 55 dB(A) eller mere. Først når alle kommunens boliger har facadestøjniveauer under 55 dB(A), har kommunen nået et acceptabelt bymiljø for hele byen. I praksis er det dog vigtigt at arbejde på flere fronter og også arbejde for det gode bymiljø med meget lav støjbelastning hvor dette er muligt uden først at vente på, at byens samlede problem løses.

Den undersøgelse, som artiklens resultater bygger på, er dokumenteret i en rapport om reaktioner på vejtrafikstøj, som Forskningscentret for Skov & Landskab [nu Center for Skov, Landskab og Planlægning] udgav sidste år. Undersøgelsen er medfinansieret af Miljøstyrelsen ligesom Miljøstyrelsen har finansieret trykningen af rapporten om undersøgelsen. Undersøgelsen, dens resultater og tolkningen heraf står dog helt for forfatterens regning. n 22 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

ETK –Køge:

Kommunal entreprenør miljø- og kvalitetscertificeret Af direktør Carl Erik Knudsen, ETK – Entreprenør Teknik Køge og chefkonsulent Michael Fich, Rambøll Mange kommunale entreprenører skal i stigende grad arbejde på markedsvilkår. Entreprenør Teknik Køge (ETK) er én af dem, og virksomheden har mærket de stigende krav i forbindelse med bud på udførelse af forskellige opgaver, bl.a. for forskellige kommuner. Man valgte derfor for et par år siden at sætte gang i arbejdet med at blive certificeret efter kvalitetsog miljøledelses-standarderne ISO 9001 og ISO 14001. Indsatsen blev denne sommer kronet med certificeringen.

Entreprenør Teknik Køge – ETK er en drift- og entreprenørvirksomhed, der med baggrund i en tidligere sammenlægning af to traditionelle kommunale »væsener«, nemlig et parkvæsen og et vejvæsen, i dag løser en bred vifte af opgaver lige fra institutionsrengøring over gartneropgaver til kloakreparationer.

Politikeren

Processen Rambøll har assisteret ETK i udviklingsprocessen af kvalitets- og miljøledelsessystemet. Det blev fra starten besluttet at tilknytte en konsulent og derved overføre kompetencen til en ETK medarbejder, i stedet for at ansætte en erfaren person som så sandsynligvis ville forsætte sin karriere et nyt sted efter at ETK havde opnået deres certificering.

Konsulenten har holdt processen i gang og har stillet alle de »irriterende« spørgsmål til hvorledes processerne styres. Uden en erfaren ekstern ledelseskonsulent ville processen ikke have kunne skabe den samme fokus på forbedringer, idet ETK’s stærke sider må erkendes at være drift af en entreprenørvirksomhed.

‹

Formand for ETK-udvalget i Køge Kommune, Mads Andersen, medlem af Køge Byråd for Socialdemokraterne.

Entreprenør Teknik Køge ejes 100 % af Køge Kommune, og styres af et særligt udvalg for virksomheden med 5 medlemmer, heraf 3 fra Køge Byråd, en medarbejderrepræsentant og et eksternt medlem. Formand for udvalget er Mads Andersen, medlem af Køge Byråd for Socialdemokraterne. »ETK-udvalget havde ingen betænkeligheder med at sætte arbejdet med kvalitets- og miljøledelse i gang. Vi var klar over, at det krævede en ekstra indsats af ressourcer at starte arbejdet. Men vi vurderede, at opnåelse af certificering af ETK efter kvalitets- og miljøledelsesstandarderne var et vigtigt konkurrenceparameter og en forudsætning for virksom-

23 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Virksomheden ejes af Køge Kommune, og drives på markedsvilkår. Virksomheden ledes af et udvalg, der består af tre medlemmer af Køge Byråd, en medarbejderrepræsentant samt et medlem fra en anden erhvervsvirksomhed. ETKudvalget som ledelsen kaldes, arbejder som en hvilken som helst anden besty-

relse i et privat firma. I det daglige varetages ledelsen af ETKs direktør.

hedens overlevelse på lidt længere sigt,« fortæller formand for ETK-udvalget Mads Andersen. »Vi oplever i stigende grad, at udbydere - ofte kommunale - af forskellige opgaver tildeler efter andre kriterier end prisen – som vi også selv gør i Køge Kommune.

Derfor er det vigtigt for os at være konkurrencedygtige også på kvalitet og miljø.« »Som bestyrelse giver det os naturligvis også en sikkerhed, at virksomhedens arbejde overvåges af eksterne. Vi har hele tiden været sikre på, at virksomheden var veldreven og velorganiseret, men kvalitets- og miljøsystemerne giver nu ekstra tyngde til denne opfattelse,« siger Mads Andersen. mna

23

Medarbejderen Entreprenør Teknik Køge har omkring 100 ansatte, der har været tæt inddraget i arbejdet med introduktion af Kvalitets- og miljøstyring på virksomheden. »Medarbejderne er generelt meget positive over for de nye måder at arbejde på. Der er selvfølgelig noget ekstra besvær i starten, men det er en indkøringsperiode som altid når man starter noget nyt«, fortæller Lars Schjødt, der har været medarbejderrepræsentant i styregruppen for Miljø- og kvalitetsprojektet. »De fleste opgaver løser vi

Det satte ETK i gang.

I mange af de udbud som ETK afgiver tilbud på, stilles der krav om at virksomheden beskriver sin kvalitetsstyring, og ind imellem skal også oplyses om virksomhedens miljømæssige tiltag. Ofte stilles der ikke krav til noget bestemt certificeret system, men ønskes blot oplyst om der overhovedet i virksomheden er tænkt i den retning.

Men ultimo 2000 løb ETK imidlertid ind i en for dem ukendt variant. Efter mere end 30 siders læsning i udbudsmaterialet blev det oplyst: »At kun virksomheder certificeret under ISO 9001, eller anden godkendt standard kunne afgive bud«. Nu var der ikke længere så meget at være i tvivl om - ville virksomheden fortsætte sin positive udvikling, skulle der arbejdes mod en certificering.

Det blev overvejet, om det ville være praktisk og muligt at inddrage miljøet i arbejdet, og selv om der var flere der mente, at det ville være en »stor mund-

som vi altid har gjort, men nu har vi fået skrevet ned, hvordan tingene skal gøres – vi har fået nogle værktøjer og standarder for udførelse af arbejdet..

Det giver os en sikkerhed for at opgaverne bliver løst på den samme måde hver gang, og det er meget tilfredsstillende for os som medarbejdere«, siger Lars Schiødt. mna

Lars Schiødt, medarbejder ETK

fuld«, blev det vedtaget at arbejde mod en certificering på såvel kvalitets- som miljøområdet. Nu kom det ETK til gode, at der i en årrække var foretaget en nøje registrering af de anvendte resurser og udarbejdet grønt regnskab, for uden at kende sine forbrug er det jo ikke nemt at opstille de mål der skal arbejdes hen imod.

Det »lettede« noget på arbejdet, at der allerede kort tid efter kom flere udbudsmaterialer, hvor det klart fremgik, at den afgivne tilbudspris vægtede 70% og øvrige forhold - herunder kvalitets- og miljø vægtede resten.

Det gav hurtigt resultat.

Meget kort tid efter processen med at udarbejde et kvalitets- og miljøledelsessystem er sat i gang, kan man se de første positive resultater. Hele systemets opbygning tvinger alle til at tænke mere systematisk, og det er måske netop i

Fra højre direktør Carl Erik Knudsen, ETK, chefkonsulent Michael Fich, Rambøll og kvalitets- og administrationschef Tim Milo Sørensen, ETK.

24

udviklingsarbejdet, at systemernes styrker som ledelses- og udviklingsværktøj viser sig.

Selv om systemet ikke er fuldt udbygget og certificeret, kan det hurtigt yde et positivt bidrag til de beskrivelser der hører til de tilbud, som virksomheden afgiver.

Arbejdet med at udvikle de nødvendige dokumenter er omfattende, og selv om de første positive resultater viser sig ret hurtigt, er det af afgørende betydning, at systemerne forankres grundigt i hele organisationen, noget der kræver et højt informations- og uddannelsesniveau. »Hellere tre omskrivninger af en procedure, så den følges af alle, end en der er udarbejdet hurtigt, og så blot er tilstede for at fylde mappen ud«.

Mere opmærksomhed Hos ETK er vi ikke i tvivl om, at vi er på vej til at blive en anden virksomhed.

Naturligvis er der stadig nogen der synes, at »de gode gamle dage«, hvor vi alle reagerede som vi selv synes var mindre indviklede, men dag for dag opleves det, at systemerne sikrer en langt mere regelmæssig drift, en bedre kommunikation, en bedre mulighed for dokumentation og en større intern opmærksomhed omkring de daglige driftrutiner – både på kvalitets- og miljøområdet.

Selv om vi er »begyndere« som certificeret virksomhed, har kvalitets- og miljøstyringssystemerne allerede i to tilfælde været medvirkende til, at vi har fået overdraget arbejder, selv om vi ikke afgav det billigste tilbud, - simpelt hen fordi vi på grund af vores styringsværkværktøjer på kvalitets- og miljøområdet, har opnået de højeste pointtal. n 24 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Cyklister skal sikres i trafikken Af direktør Jens E. Pedersen og kampagnemedarbejder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund.

Høj fart og dårligt udsyn er væsentlige årsager til mange alvorlige ulykker i trafikken. Derfor har Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med SF udarbejdet en 13-punkts plan, der skal sikre cyklister bedre i trafikken.

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er stadig for højt. I 2002 mistede 52 cyklister livet i trafikken.

Samlet set kom 1671 cyklister ifølge politiet til skade i trafikken - et tal der ifølge Danmarks Statistik reelt er fem gange højere, da langt fra alle uheld registreres af politiet. Antallet af alvorligt

25 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

tilskadekomne må da formodes at være på knap 8400 i 2002.

Dansk Cyklist Forbund har i samarbejde med SF udarbejdet en handlingsplan til forbedringer af cyklisternes sikkerhed i trafikken. Målet er først og fremmest at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister i trafikken væsentligt.

I Odense Kommune er det flere steder tilladt at cykle i gågaderne

Derudover er det også Dansk Cyklist Forbund's forhåbning, at handlingsplanen vil forbedre cyklisternes fremkommelighed og skabe et større flow i trafikken generelt. Sidst men ikke mindst handler det om at få skabt nogle mere ensartede og tidssvarende regler for cyklister.

Fart og dårligt udsyn dræber Et væsentlig problem i trafikken og årsag til mange af dødsfaldene og de alvorlige ulykker er for høj fart. I særde-

‹

25

Dansk Cyklist Forbund og SF's 13 forslag til en ny cykelreform: 1. Nedsættelse af den generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget område, hvor der ikke er adskillelse mellem motorkøretøjer og cyklister, til 40 km i timen.

2. Indførelse af obligatorisk cykelspejl på lastbiler - eller en IT-løsning, der kan give tilsvarende eller bedre sikkerhed mod, at lastbiler overser bløde trafikanter.

3. Tilladelse for cyklister til ved rødt lys at svinge til højre og køre gennem T-kryds.

4. Tilladelse til at cykle udover fortov.

5. Tilladelse til, som hovedregel, at cykle på gågader uden for forretningernes åbningstid.

Graf for fordelingen af dræbte og svært tilskadekomne i 2002

6. Tilladelse til, som hovedregel, at cykle mod ensretning i byerne.

7. Øget indsats for at få cyklister til at overholde deres vigepligt og respektere kravet om at afpasse kørslen efter forholdene.

8. Der skal være obligatorisk markering med blå vejbelægning og/eller cyklist-tegn af cykelfeltet i vejkryds og rundkørsler i tættere bebygget område.

9. Bilers og øvrige motorkøretøjers stoplinie skal i signalregulerende vejkryds placeres længere tilbage på kørebanen i forhold til cyklernes stopstreger.

10.I vejkryds med signalanlæg etableres krydsning af bilernes højresvingsbane og en ligeudkørende cykelbane.

11.I de største byer etableres gader forbeholdt cykler og kollektive busser på centrale trafikstrøg, hvor der samtidig findes parallelle gader, der kan benyttes af biler og øvrige trafikkøretøjer.

Graf for personskade i alt 2002

leshed høj fart i byzoner. Derfor har Dansk Cyklist Forbund som det første punkt i handlingsplanen en nedsættelse af den generelle hastighedsgrænse til 40 km/t i tættere bebygget område, hvor der ikke er cykelstier.

Ifølge Danmarks Statistik er det især de ældre, der er udsatte ofre i trafikken.

Således var halvdelen af de mandlige dødsofre i 2002 over 65 år. For kvinder er billedet det samme, dog mindre markant. 7 ud af de 20 kvinder, der mistede livet på cykel i trafikken, var over 65 år.

Et andet stort sikkerhedsproblem i dag er lastbiler. Den 3. april 2004 blev endnu et barn offer for en højresvingende lastbil. Ulykken er ikke den første i år. Kun få måneder tidligere blev et ældre ægtepar 26

dræbt, da de krydsede Lyngby Hovedgade.

I Holland er det obligatorisk at have et ekstra spejl på lastbiler, hvilket har resulteret i et fald på 40 % i antallet af ulykker, hvor højresvingende lastbiler påkører cyklister. Montering af et ekstra spejl er en både enkel og billig løsning, hvorfor Dansk Cyklist Forbund længe har kæmpet for at få det gjort lovpligtigt.

Efter den seneste ulykke i Silkeborg har ikke kun Dansk Cyklist Forbund, men også medierne og transporteerhvervets mange parter, krævet en hurtig løsning på problemet. Det er nu blevet enstemmigt besluttet at indstille til trafikministeren, at det fremover skal gøres

12.Udvidelse af mulighederne for at bruge cyklen som transportmiddel i kombination med den kollektive trafik.

13.Økonomisk præmiering af at vælge cyklen i bolig-arbejdsstedstrafikken.

lovpligtigt at montere et ekstra spejl eller et kamera på alle danske lastbiler over 31/2 tons. Forslaget ventes indført 1. september 2004. I Tyskland bliver et lignende forslag indført per 1. november 2004.

Dansk Cyklist Forbund håber naturligvis, at flere af forslagene bliver taget seriøst i Folketinget, men indtil da er det også op til kommunerne at løse de trafikale problemer for cyklisterne på lokal plan. Inspirati26 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Det er nu blevet enstemmigt besluttet at indstille til Trafikministeren, at det fremover skal gøres lovpligtigt at montere et ekstra spejl eller et kamera pü alle danske lastbiler over 31/2 tons

on kan fĂĽs gennem en udbygning af det sĂĽkaldte ÂťCykelnetvĂŚrkÂŤ.

CykelnetvĂŚrket Siden trafikpuljen i 1999 blev lukket og Vejdirektoratets trafikpuljesekretariat nedlagt, har flere danske kommuner og Vejdirektoratet forsat med at samarbejde om de cykelfremmende initiativer under paraplyen: ÂťCykelnetvĂŚrketÂŤ.

CykelnetvĂŚrket fungerer som et fagligt forum for de kommuner, der arbejder med cykelfremmende projekter. Da netvĂŚrket blev startet, var mĂĽlet bl.a. at kunne bidrage til gensidig inspiration og idĂŠudveksling samt at formidle erfaringer fra en kommune til en anden.

Et sĂĽdant samarbejde tilbyder - udover det brede net af professionelle spar-

ringspartnere og et forum for vidensbank - ogsü den enkelte kommune en større gennemslagskraft over for beslutningstagere.

Det er trods alt lettere at komme igennem med forslag, hvis man kan referere til andre kommuners tilsvarende projekter. Udfordringen hos den enkelte kommune ligger ikke alene i at gøre det sikrere for cyklister, men samtidig ogsü

at øge cyklisternes fremkommelighed.

Først da er vi pü vej til at øge mÌngden af cykeltrafik.

I øjeblikket bestür netvÌrket af 19 kommuner foruden Vejdirektoratet og Dansk Cyklist Forbund. Mület er, at endnu flere cyklistvenlige kommuner melder sig under fanen, sü ulykkesstatistikken for alvor kan komme i bund. LÌs mere om cykelnetvÌrket pü www.cykelviden.dk

EU-projekt for cyklistbyer Fire danske kommuner: Nakskov, Odense, Viborg og Hillerød deltager netop nu i et EU-støttet projekt om revision af deres cykelpolitik sammen med 40 europÌiske byer. Projektet gür ud pü at kvalitetsmüle byernes cykelrettede aktiviteter. Ogsü København er med i et tilsvarende europÌisk projekt. Dansk Cyklist Forbund ser det som et positivt signal, dels at danske byer vil lade sig teste, og dels at EU vil støtte et südant projekt.

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ

Ă‚ $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ Ă‚ ˆ D[ Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă‚ ˜˜˜

27 ¡ Stads- og havneingeniøren 9 ¡ 2004

JHRJUDI GN

27

Bedre vandløb for få midler

Af cand. techn. soc. Katrine Rogert Hansen, Slagelse Kommune, Teknisk Forvaltning Kun halvdelen af de danske vandløb opfylder i dag amternes målsætninger, og det på trods af millioninvesteringer for bedre spildevandsrensning. Rent vand alene er imidlertid ikke nok til at opnå gode vandløb med et rigt plante- og dyreliv. Det er også vigtigt at fokusere på vandløbenes fysiske tilstand, hvis vandløbenes biologiske tilstand skal højnes. Slagelse Kommune har påbegyndt dette arbejde i 2003 med et restaureringsprojekt, der skal være startskuddet til en lang række fysiske tiltag på baggrund af en kommunal vandløbsplan.

Der er de seneste ti år kommet langt mere fokus på vigtigheden af gode fysiske forhold i de danske vandløb, hvis de fastsatte målsætninger skal opfyldes. I dag er vandkvaliteten så god i mange vandløb, at man umiddelbart vil forvente et alsidigt plante- og dyreliv. Dette er imidlertid sjældent tilfældet, da planter og dyr ikke kan opnå de rette livsbetingelser i de ofte kanaliserede vandløb med ringe bund- og strømforhold.

De ringe fysiske forhold kan mange steder forbedres betydeligt gennem restaureringsprojekter. Adskillige kom28

muner må dog sande, at der ikke er råd til store genslyngningsprojekter med de ofte begrænsede midler, der er til rådighed på vandløbsområdet. Erfaringer fra hele landet viser imidlertid, at små og billigere tiltag ofte kan have en overordentlig stor betydning for vandløbenes tilstand og målopfyldelse.

For at opnå mest muligt vandløbsmiljø for de midler, der er til rådighed, er det vigtigt at målrette indsatsen på området. I en naturlig forlængelse af Slagelse Kommunens nye spildevandsplan er udarbejdelsen af en kommunal

vandløbsplan derfor påbegyndt. Denne plan skal danne baggrund for en prioriteret indsats for bedre vandløbsmiljø i kommunen.

Pilot-projekt 2003 Forud for vandløbsplanen blev der i 2003 gennemført et restaureringsprojekt i ørredvandløbet Skovsø-Gudum Å.

Projektet var et pilot-projekt, hvor muligheder og begrænsninger blev undersøgt og afprøvet i praksis. Projektet var en succes, ikke mindst på grund af den store bevågenhed og deltagelse fra interessegrupperne, og det har givet kommunen blod på tanden til i den kommende tid at gennemføre lignende projekter i andre vandløb Skovsø-Gudum Å er et af Sjællands bedste fiskevandløb med en målsætning som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1).

I dag opfyldes målsætningen dog kun i ca. 1/2 af vandløbet, og mere end halvdelen af vandløbet vurderes at have for ringe tilstand set i forhold til potentialet.

Skyggegivende beplantning Det er især den massive vandløbs- og brinkvegetation samt de dårlige bundforhold, der medfører den ringe vandløbstilstand i Skovsø-Gudum Å. Vegetati28 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

onen i og ved vandløbet kan reduceres betydeligt ved skyggegivende beplantning, og derfor plantede kommunen i 2003 ikke mindre end 3.000 træer og buske langs ca. 7 km af vandløbet.

Plantning af skyggegivende vegetation er et langsigtet tiltag, og man må væbne sig med tålmodighed, hvis man vil måle effekten af plantningen. Der vil gå op mod ti år, inden beplantningen når en størrelse, så den kan give vandløbet den nødvendige skygge. Til gengæld vil man på lang sigt opnå næsten vedligeholdelsesfrie vandløb med gode temperatur- og iltforhold og dermed gode betingelser for planter og dyr. Beplantningen vil ydermere stabilisere brinken, og ved valg af hjemmehørende og vildtvenlige arter kan også landlevende insekter, fugle og vildt få stor glæde af beplantningen.

Plantningen af de mange træer og buske i efteråret 2003 blev først og fremmest foretaget af elever fra Selandia, Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse. Som en del af deres praktiske undervisning arbejdede eleverne fra skolens skovbrugs- og anlægsgartnerklasser i fire kolde efterårsdage med at få næsten 2.000 planter i jorden.

De resterende godt 1.000 tæer og buske blev plantet af Hedeselskabets skovarbejdere, som gjorde opmærksom på risikoen for et vist tab af de nye planter på grund af de hårde vækstvilkår på vandløbskanten. Hedeselskabet vil derfor de næste år pleje de ca. 1.000 planter, mens de ca. 2.000 planter sat af Selandia forsøgsmæssigt vil henstå uplejet. Hermed kan kommunen indenfor en årrække vurdere udbyttet af den professionelle plantning og pleje kontra plantningen sket på frivillig basis af ikke faglærte plantefolk.

Omegn stenene på baggrund af deres indgående kendskab til vandløbet.

Et andet stort problem med bundforholdene i Skovsø-Gudum Å er de store mængder sand, der transporteres via dræn og tilløb til nedstrøms beliggende levesteder og gydepladser. Mange kommuner og amter har gode erfaringer med etablering af sandfang, som er en nem og billig måde at mindske sandvandringen på.

Slagelse Kommune valgte først og fremmest at etablere et sandfang i den nederste del af Vestermose Å umiddelbart før udløbet til Skovsø-Gudum Å.

Sandfanget er anlagt ved at udvide vandløbets bredde og dybde på en kort

strækning ud fra tommelfingerreglen om at udvide bundbredden 2-3 gange i en længde af ca. 10 gange vandløbets bredde samt sænke bunden til ca. 1 m under normal bund afhængig af sandtransportens størrelse.

Der blev desuden etableret endnu et form for sandfang i selve Skovsø-Gudum Å ved underløbet under broen Oksebro.

Selve underløbet fungerede allerede som sandfang, og ved hjælp af en minigraver og en lastbil med grab blev der oprenset ca. 80 m3 mudder og sand fra underløbet. Herefter blev knapt 10 m af vandløbet umiddelbart nedstrøms underløbet uddybet og gjort en anelse

‹

Jordens bedste valg

i bund og grund

Bedre bundforhold

• Kartering og jordbehandling

Foruden plantningen af den skyggegivende vegetation bestod restaureringsprojektet af forbedring af SkovsøGudum Å's bundforhold. Der blev dels udlagt ca. 50 store sten på en udvalgt strækning, dels etableret to sandfang på kritiske steder. Udlægning af store sten, som giver fiskene standpladser samt forbedrer strøm- og iltforhold, kan udmærket erstatte genslyngninger, hvor dette ikke er praktisk eller økonomisk muligt.

Udlægningen af stenene er ligeledes sket hovedsageligt ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Stenene, som er en foræring fra en lokal godsejer, blev transporteret til vandløbets nederste strækning. Her placerede medlemmer af Sportsfiskerforeningen for Slagelse &

• Vi renser jorden i hele Danmark

29 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

• 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

29

fra projektets start. Det har uden tvivl lettet processen, at stort set alle lodsejere har kunne se projektets natur- og miljømæssige gevinst. For lodsejerne har det været vigtigt at blive ordentlig informeret og have en reel mulighed for at påvirke projektet på egne arealer. Lodsejerne blev præsenteret for projektet tidligt i forløbet ved et besøg og/eller et orienteringsbrev, og kommunen har så vidt muligt opfyldt fremkomne ønsker og holdt lodsejerne orienteret under hele forløbet.

Kommunens øvrige borgere er desuden blevet orienteret om projektet gennem en artikel i lokalavisen, mens projektets forskellige offentlighedsfaser har været annonceret i flere lokalaviser. Det

Projektforløb:

Plantning

bredere, og det forventes, at underløbet også fremover kan fungere som sandfang.

Ressourceforbrug Restaureringsprojektet er gennemført inden for det eksisterende driftsbudget for vandløbsvedligeholdelse. Det har derfor været vigtigt for kommunen at tænke i alternative baner for at få mest vandmiljø for de begrænsede ressourcer.

Interessegruppernes frivillige deltagelse samt bevillingerne fra to tilskudsordninger har betydet, at kommunen har kunnet gennemføre et forholdsvis omfattende projekt for få ressourcer.

Projektet har i alt kostet godt 145.000 kr., hvoraf kommunen har betalt cirka halvdelen fra driftskontoen.

Næsten halvdelen af ressourcerne er gået til rådgivning (fra Hedeselskabet), idet projektet er det første af sin slags i kommunen i nyere tid. Det forventes, at denne udgiftspost vil reduceres ved fremtidige projekter, efterhånden som kommunen selv opnår de fornødne kompetencer.

Foruden de direkte økonomiske udgifter skal man også påregne et vist timeforbrug for den kommunale vandløbsmedarbejder. Især de første projekter er tidskrævende, indtil der foreligger en fast procedure i kommunen. Projektet i Skovsø-Gudum Å krævede i alt knapt 200 timer fordelt over hele 2003.

I planlægnings- og offentlighedsfasen (januar-august) blev i gennemsnit brugt 10 timer om måneden. Størstedelen af arbejdsbyrden lå i feltarbejdets planlægning og gennemførelse i september30

oktober, som medførte et timeforbrug på i alt ca. 100 timer.

Antallet af arbejdstimer kan måske virke afskrækkende, men Slagelse Kommune havde valgt at starte ud med et omfattende pilotprojekt. Det er muligt at gennemføre dele af et sådan projekt over flere år, hvis det kniber med tid og plads i budgettet. Slagelse Kommune har desuden valgt, at vandløbsmedarbejderen skulle være med i alle trin af processen, så kompetencen til gennemførelse af efterfølgende projekter kommer til at ligge i kommunen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at udgifterne her og nu til restaureringstiltagene vil medføre besparelser på vedligeholdelsesbudgettet i fremtiden. Grødeskæring og oprensning vil på langt sigt kunne holdes på et absolut minimum, når beplantningernes skygge begrænser grødevæksten, og sandfangene mindsker sandaflejringer på hele vandløbsstrækninger.

December 2002 - Forundersøgelser af Hedeselskabet

De vigtige interessegrupper

September 2003 - Offentliggørelse af projekt - Tilrettelæggelse af praktiske foranstaltninger med aktører

Det har været meget vigtigt for gennemførelsen af projektet i Skovø-Gudum Å, at vandløbets brugere og interessenter har deltaget med så stor entusiasme og beredvillighed.

Eleverne fra Selandia samt medlemmerne fra Sportsfiskerforeningen for Slagelse & Omegn har gjort det muligt at gennemføre forholdsvis mange tiltag med deres arbejdsindsats og interesse for vandløbet.

De berørte lodsejerne har ligeledes udvist stor positivitet for projektet, og langt størstedelen har ønsket at deltage

Marts 2003 - Projektopstart April 2003 - Forslag til restaureringsprojekt - Ansøgning om tilskud Maj 2003 - 1. møde med sportsfiskerne - Lodsejerbesøg Juni 2003 - Lodsejerbesøg Juli 2003 - Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 - Annoncering af projektforslag (8 uger offentlig gennemsyn) August 2003 - Møder med aktører

Oktober-december 2003 - Gennemførelse af tiltag Fysiske forhold Vandløbenes fysiske forhold omfatter forløb, bredde, dybde, variation, bundmateriale, strømhastighed, vandføring samt leve-, yngle-, og skjulesteder.

30 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Skyggegivende beplantning og bedre bundforhold vil bringe vandløbene i en balance, hvor der skabes grobund for et varieret plante- og dyreliv, og vedligeholdelsen kan fremover holdes på et absolut minimum.

Restaureringsprojekterne kan gennemføres forholdsvis billigt, og det er muligt at fordele tiltagene over en årrække af hensyn til budgettet. I mange vandløb forventes forbedring af de fysiske forhold at højne tilstanden tilstrækkeligt til at kunne opnå den fastsatte målsætning. Hermed mindskes behovet for gennemførelse af ressourcetunge spildevandstiltag i det åbne land, og den rekreative værdi af vandløbene øges tilmed.

På baggrund af pilotprojektet i 2003 må konkluderes, at den frivillige deltagelse fra de forskellige interessegrupper er en afgørende faktor for succes. Interessegrupperne skal involveres aktivt i projektet fra start, og de skal have en reel mulighed for at komme med idéer og ændringsforslag. Det er vigtigt, at de ikke føler sig presset ind i projektet, og at kommunen ikke uden videre foretager indgreb på deres ejendom. En god og saglig information til foreninger og lodsejere danner baggrund for en god dialog og et gavnligt samarbejde, som i det lange løb vil komme vandløbene til gode. n

Regnskab: Udgifter Plantning Stenudlægning Sandfang Rådgivning Annoncering I alt er kommunens håb, at et større kendskab til de kommunale vandløb og deres tilstand vil åbne muligheder for gennemførelse af en lang række lignende projekter de næste mange år i henhold til den forestående kommunale vandløbsplan.

31 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

40.000 kr.

3.000 kr.

22.000 kr.

73.000 kr.

7.000 kr.

145.000 kr.

Opsummering En løbende forbedring af de enkelte vandløbs fysiske forhold vil dels give bedre vandløbstilstand og dermed højne målopfyldelsen, dels mindske vedligeholdelsesbehovet med både en naturmæssig og en økonomisk gevinst.

Indtægter Skov- og Naturstyrelsen Fiskeplejemidler 2003 I alt

37.575 kr.

35.000 kr.

72.575 kr.

31

Kirkegårdene som en del af byernes grønne struktur Den aktuelle og fremtidige planlægningssituation mellem byernes ’grønne forvaltere’ Af landskabsarkitekt Casper Nicolai Pagh Vett Kirkegårdene har ifølge Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde én funktion: »at sørge for tilstrækkelig begravelsesplads til sognets beboere«. Men hvad sker der når kirkegårdenes basisfunktion ikke længere lægger beslag på hele kirkegårdsarealet? Ændrede begravelsesskikke frilægger stadigt større rådighedsarealer på landets kirkegårde. Arealer uden begravelse, som i stedet transformeres til øde græsørkner, og hvor tilfældet er værst forfald.

Samtidig er der opstået øget pres på og slidtage af eksisterende grønne områder og øget behov for nye. Fokus på bymenneskets rekreative muligheder og friluftslivet i byerne spiller en stadigt større rolle i byplanlægningen. Det drejer sig ikke kun om velfungerende parker, men også om at skabe en overordnet strategi for den samlede grønne ressource, så brugernes rekreative behov tilgodeses bedre.

Hvordan er kommunernes grønne politik, og hvad indgår konkret i deres grønne strukturplanlægning? Og er der samarbejde med kirkegårdenes planlægning?

Metode Til afdækning af disse spørgsmål, er anvendt en sammenligning af 8 danske kommuner og kirkegårdsforvaltninger.

Den kommunale parkpolitik er undersøgt gennem interviews af kommunernes Park- og Vejafdelinger for at afdække parkpolitiske opgaver. Kommuneplaner, grønne visioner, dispositionsforslag

og kortanalyser på kommuneniveau er anvendt som supplerende information.

Kirkegårdsplanlægningen er undersøgt gennem interviews af kirkegårdsledere, samt besøg på og fotoregistrering af en række kirkegårde.

Det har været målet at få et overblik over den aktuelle planlægningssituation, samt kirkegårdenes fremtidige planlægnings- og udviklingsstrategi i forhold til den grønne strukturplanlægning. Målet er, at få en forståelse af, hvilken rolle kirkegårdene spiller i den grønne struktur.

Købstadskommunerne adskiller sig fra storkommunerne gennem det generelle planlægningsniveau. Hvor grøn planlægning i købstadskommunerne dokumenteres i de gældende kommuneplaner, og er stedligt orienteret, er storkommunernes dokumentation oftest en formuleret grøn politik eller strukturplan, der opererer på by eller kommuneniveau.

Købstadskirkegårdenes planlægning er tilsyneladende adskilt fra kommunernes grønne planlægning, hvor de kommunale kirkegårde i storkommunerne er en integreret del af de grønne planer og politikker. Hvor købstadskirkegårdene er underlagt en selvstændig kirkegårdsforvaltning, hører de kommunale kirkegårde under kommunens forvaltningsområde, hvilket giver en bedre integreret planlægning.

For kirkegårdsplanlægningen er den primære funktion begravelse. Øvrige funktioner er overvejende gennemgang og rekreation, som er uafhængige af basisfunktionen, men som i planlægningen vægtes stadigt højere. Og dog er der kun i storkommunerne samarbejde om kirkegårdenes rekreative funktioner, kirkegårdene og kommunen imellem.

Samarbejde, hvorfor?

Kirkegårdene rummer rekreative muligheder. Situationsplan fra Assistens Kirkegård, Odense

32

Betragter man danske købstæder bemærkes, at kirkegårdene oftest er 32 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

byernes eneste grønne områder. Der er behov for flere rekreative grønne byrum?

Hvis kirkegårdene skal dække disse behov, er samarbejde nødvendigt.

Det kræver ressourcer at afdække brugernes behov og ønsker, og det kræver ressourcer at planlægge fremtidens kirkegård med rekreative funktioner. Ressourcer som kirkegårdsforvaltningerne ikke har, eller ikke kan afsætte. Ved at kirkegårdene indgår et samarbejde med kommunerne, kan ressourcerne for kirkegårdsplanlægningens udvikling og tilpasning til fremtidens behov udnyttes bedre.

Kirkegårdsforvaltningerne besidder viden om planlægAssistens Kirkegård, København. ning med udgangspunkt i basisfunktion og bevaring af kommuner og kirkegårdsforvaltninger. kulturarv. Kommunerne har viden og planlægningsværktøjer til sikring af over- Kirkegårdene har ikke som deres opgave at tage vare på borgernes rekreation. ordnet sammenhæng i grøn planlægAlligevel benyttes begrebet rekreation i 7 ning, samt afdække behovet for grønne ud af 8 kirkegårdsforvaltninger, bliver de områder i byerne. Ved samarbejde kan bedt om at beskrive planlægningsmæskirkegårdene integreres mere synligt i sige faktorer? den grønne struktur, sikres mod forfald En anden planlægningsmæssig faktor og udvikles mod multifunktionel udnyti såvel kirkegårds- som grøn planlægtelse. Når mange kommuner samtidig ning er økologi. Pesticidfri drift, genansøger at optimere de rekreative interesvendelse af grønt affald og optimering ser ved at renovere eksisterende grønne af økologiske faktorer som flora og fauområder og anlægge nye parker, synes na er med til at sætte dagsordenen. det oplagt at inddrage kirkegårdene i Med tiden er der i begge forvaltninger det samlede rekreative tilbud. Det foropbygget en økologisk viden som holder sig ikke sådan i købstæderne. grundlag for planlægningen. Men denÅrsagen er oftest manglende ressourcer, ne viden gavner kun den respektive formen også manglende vilje hos både

valtning. Både kirkegårdene og den grønne struktur planlægges ud fra mange af de samme faktorer. Den grønne planlægning burde inddrage kirkegårdene på lige fod med øvrige grønne områder.

3 gode planlægningseksempler Der findes eksempler, hvor integrationen mellem kirkegårds- og grøn planlægning har givet positive resultater.

Eksemplerne findes i storkommunerne, hvor kirkegårdene er en del af den kommunale forvaltning. Assistens Kirkegård i København, Assistens Kirkegård i Odense og Aalborg Kommunes Kirkegårde er alle resultat af en integreret planlægningsstrategi.

Assistens Kirkegård, København I København har man indset, at tiden er rendt fra de store centralkirkegårde.

Resultatet er et dispositionsforslag, der skal omdanne Assistens Kirkegård til lokalkirkegård og rekreativt parkområde, der bevarer funktioner og kirkegård i lokalområdet – tæt på brugerne. Vigtigt har været, at resultatet skulle være en dynamisk helhed.

Ved omlægningen af kirkegården indskrænkes basisfunktionen til et areal svarende til det fremtidige behov. Dels tillægges rådighedsarealet en rekreativ funktion, som kan afhjælpe manglen på

‹

Oversigt over resultaterne af undersøgelsen af kirkegårde i en række købstads- og storkommuner.

33 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

33

grønne rum i bydelen. I kraft af denne strukturering sikres såvel pårørende som rekreative brugere optimale betingelser, samtidig med at kirkegårdens kulturhistoriske værdier sikres i autentiske rammer i det museale område og mindeparken. Ved etablering af de nye indgange sikres brugerne i nærområdet bedre adgang til det nye rekreative tilbud, og de befordrer dermed forholdet mellem kirkegården og omgivelserne.

Bispebjerg Kirkegård

Assistens Kirkegård, Odense En lignende situation på Assistens Kirkegård i Odense, fik i sin tid Vej- og Parkafdelingen til at fremsætte ønske om et forslag for kirkegårdens fremtidige disposition og udvikling. Vigtigt var også her, at resultatet skulle fremstå som en helhed og at man undgår en løsningsmodel, hvor ad hoc løsninger præger udviklingen. Forslaget bygger, som i København, på analyser af nærområde mht. arealanvendelse og rekreative tilbud.

På det omlagte kirkegårdsareal er indlejret forskellige funktioner som legeplads, petanquebaner, en åben slette til større arrangementer m.v., uden at forstyrre basisfunktionen.

For at understrege kirkegårdens inddeling, etableres identitetsgivende beplantninger samtidig med, at elementer fra fortiden som kirkegård, fjernes fra de omlagte områder for derved at give plads til nye funktioner.

Aalborg Kommunes Kirkegårde Situationen med rådighedsarealer er i Aalborg ikke så fremskreden som i København og Odense. Derfor må Perspektivplan for Aalborg Kommunes Kirkegårde, af marts 2001, ses som et redskab, der søger at give overblik over de konsekvenser ændrede begravelsesskikke vil få i fremtiden. Perspektivplanen samler registreringer af eksisterende forhold med analyser af kommunens grønne struktur og vurderinger af fremtiden og udviklingen i begravelseskulturen.

Samtidig er perspektivplanen grundlag for renovering og forskønnelse af kirkegårdene, så de fremstår som venlige og grønne områder i byen, der er et udtryk for den tid de skabes i.

Perspektivplanen formulerer retningslinier for bearbejdningen af kirkegårdens enkelte kvarterer og kirkegårdene som helhed. F.eks. at de enkelte kvarterer udformes med identitetsskabende udtryk, som adskiller og gør dem genkendelig fra andre kvarterer. Herved 34

opnås en varieret og nuanceret kirkegårdsoplevelse, hvor ro og harmoni fortsat sikres i planlægningen.

Foregribe, tilpasse eller rette op Hvor København og Odense er et udtryk for løsningsmodeller tilblevet i kølvandet på begravelseskulturens udvikling, er situationen i Aalborg en anden, ved at man, ved at se på udviklingen i Østdanmark, er i stand til at forudse udviklingen i regionen. På den måde bliver man i stand til at foregribe udviklingen og planlægningen af kirkegårdene før de påvirkes af de ændrede begravelsesskikke.

Da denne foregriben af udviklingen ikke alene er en mulighed i Aalborg, men for kirkegårde i øvrigt, er det af afgørende betydning for kirkegårdenes tilstand og udvikling, at man, som Aalborg, er på forkant med begravelseskulturens udvikling. Det vil sige, at man søger en planlægningsstrategi der foregriber i stedet for at tilpasse sig. På den måde øger man mulighederne for at sikre kirkegårdenes umistelige værdier, samtidig med at man giver plads for nye funktioner.

De øvrige 5 kirkegårdsforvaltninger i de mindre købstæder, viser planlægningssituationen for de menighedsrådsdrevne kirkegårde. Hvor man ikke har tilpasset sig udviklingen, står man nu, og i tiden fremover, overfor at skulle rette op kirkegårdenes miserable tilstande og skulle integrere nye funktioner.

Begravelseskulturens driftsmæssige konsekvenser forringer den økologiske kvalitet af kirkegårdene.

Organisatoriske hindringer Set ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt, er kun storkommunerne i stand

til at integrere kirkegårdene i den grønne planlægning, fordi kirkegårdene her allerede er en del af kommunernes forvaltningsområde. Behovet for en integreret planlægning er også større fordi presset på den grønne ressource her er tilsvarende større. I købstæderne foregår grøn planlægning oftest ud fra en stedligt orienteret planlægningsstrategi. Kirkegårdsplanlægningen i samme kommuner sker i menighedsrådet, med langt overvejende fokus på kirkegårdenes primære funktion som begravelsesplads, om end denne funktion i dag ikke lægger beslag på det samlede kirkegårdsareal. Det kan derfor undre, at købstadskirkegårdene ikke er mere integreret i kommunernes grønne planlægning, når de oftest er de eneste offentligt tilgængelige grønne byrum.

En del af forklaringen er den organisatoriske struktur bag forvaltningen af kommunernes samlede grønne ressource, som i købstæderne er delt mellem kommune og en selvstændig kirkegårdsforvaltning. Denne forvaltningsmæssige splittelse efterlader to separate dele, hvorimellem der er meget lidt samarbejde. Og netop denne organisatoriske opsplitning er en begrænsning for, at kirkegårdene i fremtiden kan indeholde andre funktioner end de kirkelige, og at mange umistelige værdier på kirkegårdene går tabt, fordi der ikke samarbejdes om en fælles fremtid for købstadskommunernes samlede grønne ressource.

Selv om købstadskirkegårdene vejledes og rådgives af forskellige konsulenter, som bla. Nationalmuseet og bygningssagkyndige vedrørende bevaring af gravminder og bygværker m.v., afspejler det sig kun i enkeltelementerne, ikke i den helhed som den grønne struktur udgør.

Så længe kirkegårdsforvaltningerne vedholder en planlægningsstrategi, der bunder i en simpel formulering om tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere, vil kirkegårdene aldrig kunne udvikle sig i takt med tiden og de forhåndenværende behov. Og så længe købstadskommunernes fastholder, at kirkegårdene ikke er en del af den grønne struktur, fordi deres funktion ligger uden for det konglomerat af funktioner der definerer kommunens grønne områder, afskærer man brugerne fra nye rekreative tilbud. For kirkegårdene er en del af den grønne struktur, det er kun et spørgsmål om hvornår det går op for de grønne forvaltere. n 34 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

KTC Årsmøde 2004 i Nyborg:

Flertal for at fortsætte som chefforening Der er flertal for at fastholde KTC som en chefforening, når antallet af tekniske chefer reduceres i de kommende år. Det viste en vejledende afstemning på KTCs årsmøde 2004. Teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg, er nyt medlem i bestyrelsen. Årsmødet bød i øvrigt på højaktuelle konferenceindlæg, flere deltagere end tidligere og en spændende virksomhedsudstilling i noget nær perfekte rammer.

Det var en stolt og entusiastisk borgmester, der kunne byde deltagerne i KTCs årsmøde velkommen til Nyborg. Stolt fordi byen er i en rivende udvikling erhvervsmæssigt, turistmæssigt og i forhold til etablering af nye bosætningsmuligheder. »Vi har jo altid vidst, at Nyborg var noget særligt, men nu har en undersøgelse foretaget af Fyns Amt vist, at Nyborg er den by på Fyn, der har flest kvaliteter og attraktioner, når det gælder om at tiltrække nye bosættere. Vi er selvfølgelig glade for at omverdenen også kan se vores kvaliteter,« sagde borgmester Jørn Terndrup, Nyborg.

Boligbyggerierne på havnefronten er et

af byens flagskibe, og borgmesteren fortalte, at 320 boliger snart er færdigbyggede, og at der er mulighed for at bygge op til 1000 boliger. Salget af nye boliger går strygende. Årsmødet blev holdt på Hotel Nyborg Strand, der som vanligt gav en god ramme. Fra Nyborg Kommune stod teknisk chef Arvid Degn, udviklingschef Peter Dansholm og forsyningsdirektør Flemming Kjærulff for arrangementet.

Efterlyste bredt forlig om kommunal struktur KTCs formand Peter Clausen efterlyste på årsmødet en afklaring af rammerne

omkring strukturreformen, og sagde, at man fra bestyrelsen ville have foretrukket et bredt forlig om den kommunale struktur, således, at man ikke har usikkerhed om, hvorvidt grundlaget for reformen og den fremtidige arbejdsdeling ændres ved et regeringsskifte. Usikkerheden går ud over intensiteten i omstillingsprocessen og i særdeleshed udover medarbejderne i amter og kommuner, der skal sammenlægges, sagde KTCs formand Peter Clausen.

På Teknik- og miljøområdet er det særligt spørgsmålet om omfanget af regionernes rolle på miljø- og planområdet, der er skabt usikkerhed om igennem diverse udtalelser i dagspressen.

Flertal for chefforening Den igangværende strukturreform vil ændre grundlaget for KTC, og antallet af potentielle medlemmer i foreningen.

KTCs kredse har derfor efter afholdelse af konferencen Den tekniske Chef i marts måned drøftet forskellige modeller for, hvordan medlemskredsen skal udvikle sig i fremtiden.

Bestyrelsen havde på baggrund af tilbagemeldinger fra kredsene besluttet at anbefale, at foreningen fortsætter som

Boligbyggeri på havnen i Nyborg og industri – nogle af Nyborgs aktiver.

35 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

35

strukturreformen, og disse blev behandlet i 3 indlæg. Desuden var der indlæg fra Fonden Realdania om fondens visioner, arbejdsgrundlag og støttemuligheder.

Kvalitetsstyring og tæt dialog

KTC`s formand, teknisk direktør Peter Clausen, åbner virksomhedsudstillingen på årsmødet.

en chefforening med et medlemsgrundlag baseret på nugældende vedtægter.

Som alternativ til bestyrelsens anbefaling var skitseret et medlemsgrundlag, hvor afdelingsledere med overordnet ansvar og ansvar overfor et politisk udvalg også kunne indgå.

En vejledende afstemning og drøftelse efter generalforsamlingen viste et overvejende flertal blandt deltagerne til at af følge bestyrelsens anbefaling om at KTC skal fortsætte som en chefforening. Men der er altså tale om en vejledende afstemning, en egentlig beslutning forventes truffet på årsmødet i Herning i 2005.

Ny i bestyrelsen KTCs generalforsamling, der som vanligt blev holdt som en del af årsmødet, indebar nyvalg af bestyrelsesrepræsentanter fra kredse med lige numre. Dette betød genvalg af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn og nyvalg af teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg.

Suppleanter til bestyrelsen blev teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding og teknisk direktør Carsten Torrild, Ringsted Kommune.

Bestyrelsens medlemmer er herefter pr. 1. oktober 2004: Peter Clausen, Helsingør, (formand for bestyrelsen), Jørgen Steen Knudsen, Gentofte (næstformand), Jørgen Marstrand, Herning, Mikael Jentsch, Frederikshavn og Søren Peter Sørensen, Silkeborg.

Konference og virksomhedsudstilling Antallet af deltagere i årsmødet var det højeste i flere år, både for så vidt angår KTC-medlemmer, konferencedeltagere og virksomhedsudstillere.

36 virksomhedsudstillere havde taget imod tilbuddet om at udstille i forbindelse med årsmødet. De virksomhedsudstillere, der inviteres er alle annoncører i »Stads- & havneingeniøren«.

Udstillerne repræsenterede et meget bredt udbud inden for teknik- og miljøområdet, og det var med til at skabe en spændende og varieret udstilling.

Stemningen i udstillingshallen var utrolig god – skabt af engagerede udstillere, mange besøgende og en noget nær perfekt ramme på Hotel Nyborg Strand.

Konferencen på årsmødet måtte nødvendigvis tage fat på udfordringerne i

Man skal ikke tro på alt hvad man læser i aviserne! Det var et af budskaberne fra Miljøstyrelsens direktør Ole Christiansen i et oplæg om »Miljøopgaverne i den nye kommunestruktur«. Dette var bl.a. direktørens indirekte kommentar til de mange formodninger og usikkerheder som forskellige udtalelsen og gisninger om bl.a. de fremtidige regioners rolle på miljøområdet har skabt.

Ole Christiansen sagde, at forliget om kommunalreformen er rammen for arbejdet med at skabe detaljerne i den endelige arbejdsdeling. De overordnede mål er faglig bæredygtighed og nærhed til borgere og virksomheder – målet er at opgaverne skal løses på 2 niveauer.

Godkendelsen af større virksomheder og kommunale virksomheder skal ligge i Miljøstyrelsen, hvor den nødvendige kompetence kan samles. Godkendelsen af de store virksomheder har også en dimension som handler om overholdelse af internationale aftaler og forpligtelser, sagde Miljøstyrelsens direktør.

Ole Christiansen fortalte, at der skal etableres en kvalitetssikringsordning for de kommunale forvaltninger – gerne med inspiration fra EMAS og ISO-ordningerne. Ordningen skal sikre, at kommunerne har den nødvendige kompetence på miljøområdet, at der opstilles mål for sagsbehandlingen og at indsatsen evalueres.

Omkring de kommunale miljøsamarbejder sagde Ole Christiansen, at udfordringen fortsat er de problemer der er i uddelegering af kommunalbestyrelsens kompetencer.

Og så inviterede direktøren KTC og medlemmerne til at komme med mod-

36 virksomhedsudstillere deltog i udstillingen.

36

36 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

spil og til samarbejde og dialog i den kommende tid, hvor love og bekendtgørelser skal på plads.

Nye kommuneplaner og regionale udviklingsplaner Strukturreformen bliver også en planlovsreform, som vil ende med kommuneplanen som det centrale plandokument, en styrket landsplanlægning og 5 regionale udviklingsplaner fortalte vicedirektør Niels Østergård, Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, under et indlæg med titlen »Planopgaverne i den nye kommunestruktur«.

Niels Østergård beskrev den regionale udviklingsplan som en helt ny plantype med overordnede samlede visioner for natur, miljø, erhverv og en række andre områder. Østergård fortalte også, at der med ændringer i erhvervsfremmeloven etableres vækstfora for erhvervsudvikling i regionerne. Vækstforaene skal udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, som skal danne grundlag for de regionale udviklingsplaner.

De nye kommuneplaner får et nyt indhold som en sammenfattende plan for både byudvikling og det åbne lands regulering. Arealreguleringen i de hidtidige regionplaner vil fremover blive en del af kommuneplanerne. Nabokommuner vil få indsigelsesmuligheder over for en kommuneplan.

Der lyttes til konferenceindlæg…..

Niels Østergård opfordrede i øvrigt til, at der allerede i 2005 og 2006 tages initiativ til at sammenskrive og sammentegne kommunernes hidtidige kommuneplaner. Det vil give nyttig information om den nye kommunes struktur struktur og om allerede trufne planbeslutninger.

Samtidigt vil det danne et vigtigt grundlag for politikernes forberedelse af den fremtidige kommuneplanstrategi efter 1.1.2007.

Fut i FOT »Kort er et væsentligt administrationsgrundlag og den geografiske infrastruktur er et vigtigt grundlag for den digitale forvaltning« sagde direktør Jesper

Jarmbæk, Kort & Matrikelstyrelsen, i det fælles indlæg han holdt sammen med teknisk direktør Phillip Hartmann, Brøndby Kommune, om fremtidens kort i den offentlige sektor.

Udfordringen er, at såvel kommunerne indbyrdes som amterne bruger forskellige standarder for kort, og målet er, at kort og data kan samordnes og data kan udveksles.

En af nøglerne til optimering af kortområdet er udviklingen af »fælles objekttyper« – FOT. FOT er fælles digitale grunddata som skal danne grundlag for at tekniske og topografiske kort kan fremstilles på tværs af de forskellige administrative grænser og at dataene kan anvendes af andre interessenter.

‹

Kommunalteknisk Chefforening takker udstillerne ved årsmødet for et godt samarbejde.

ISS Damage Control Aqua Nautica Aps Carl Bro as CC Design A/S COWI A/S EasyTime Danmark Aps Enlight A/S Geodata Danmark Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S Hedeselskabet, Skov og Landskab A/S KMD Kort & Matrikelstyrelsen Krüger A/S Kuben Byggeplandata A/S LMK Vej A/S NIRAS Olsen Engineering Aps Per Aarsleff A/S, Rørteknik

37 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

43 64 69 39 44 66 99 09 82 28 14 70 65 32 33 96 76 42 64 00 70 22 14 28 70 20 09 45 73 99 11 00 46 30 03 87 87 28 10 00 44 60 10 00 35 87 50 45 39 57 21 06 86 13 17 22 87 22 15 22 96 30 64 00 46 75 72 27 36 79 34 10

PN Støbegods/Bøtkers 76 76 66 66 RAMBØLL 45 98 88 09 RGS 90 A/S 32 48 90 90 Seminarer i Amter og Kommuner 66 15 90 43 SF Marina System A.B. 0046 31 779 0765 Skandinavisk Byggeplast 86 84 55 55 Soilrem 46 47 04 00 Solum AS 43 99 50 20 SSTT-Danmark 36 79 34 00 Tankegang as 70 12 44 12 TARCO VEJ A/S 87 70 87 00 ThermoLogica 39 63 24 41 Trimble Center Danmark A/S 77 33 22 33 Uponor A/S 99 52 11 22 Vejdirektoratet 33 93 33 38 VEJ-EU 46 30 71 68 ViaSys DK 89 30 47 50 Wavin 89 63 62 16

37

Teknisk Chef Arvid Degn, Nyborg, på vej om bord i båden der sejler gæsterne ud til det gode skib M/S Pip af Nyborg.

Et væsentligt forum på kortområdet er Servicefællesskabet for Geodata, som bl.a. har til formål, at udvikle og formulere en visionær og strategisk ramme for geodataudviklingen i Danmark og at sikre det overordnede og konkrete samarbejde om data, dataadgang, datamodeller, prioriteringer og infrastruktur på geodataområdet for at sikre sammenhæng mellem geodata på tværs af emneområder og forvaltningsniveauer.

Phillip Hartmann sagde, at en optimering og samordning af kortområdet formentligt vil kunne give en besparelse på

Besøg under Storebæltsbroen.

40 % og efterlod i sit indlæg ikke forsamlingen i tvivl om, at FOT er den centrale nøgle til området. Der skal sættes fut i FOT. Et af midlerne er bl.a. en rundtur til de forskellige kortsamarbejder landet over for at samle viden og få input til det videre arbejde.

En pengetank på 22 mia !

Som afslutning på konferencen fortalte direktør Hans Peter Svendler, Fonden Realdania, om fondens visioner og

arbejde. Fondens overordnede mission er at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø og værdierne, der arbejdes efter er at bl.a. skabe udvikling, forandring, viden og dialog. Hans Peter Svendler fortalte, at Realdania har en formue på 22 mia., og at afkastet fra investeringerne er de midler som uddeles til forskellige projekter.

Fondens strategi indeholder en række »flagskibe« og fokusområder, og de fleste kender mange af projekterne, der løbende omtales i dagspressen.

Hans Peter Svendler sagde, at et af midlerne til at sikre mere kvalitet i byggeriet er at få nedsat prisen på byggeri i Danmark. Dansk byggeri er ifølge direktøren 25 % dyrere sammenlignet med prisen i andre lande.

Afslutningsvis fortalte Svendler, at man modtager mange ansøgninger om økonomisk støtte, og at kravene til kommunale ansøgere og projekter er meget skrappe – måske skrappere end til alle andre. Dette skyldes, at Realdania er under pres for at overtage en række af de opgaver som staten hidtil har varetaget og det beror på, at regeringen trækker den statslige indsats tilbage på en række områder.

Man skal nu ikke lade sig skræmme på forhånd, og kan finde mere om fondens arbejde og støttemuligheder på www.realdania.dk .

Studieture

KTCs formand og andre årsmødedeltagere på vej ombord i MS Pip af Nyborg.

38

Og så blev årsmødet på sidstedagen afsluttet med en række spændende studieture arrangeret af værtskommunen. I sidste nummer af »Stads- og havneingeniøren« kunne man læse en række artikler om Nyborg, hvor også studietursemnerne var beskrevet. I år var der studieture om havneudvikling, byfornyelse samt et besøg på Sprogø og Storebæltsbroen. mna 38 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Fyrre, fristende og frodig

Af landskabsarkitekt MAA, MDL, MPM Helle Nebelong

’Miss Schweiz’, ’Alexander’ og ’Prinsesse Alexandra’. Vi taler roser, og traditionen med hvert år at kåre den smukkeste er populært nu som før.

Den cirkelrunde rosenhave i Valbyparken er 1,5 ha stor, har en diameter på 140 m og har eksisteret i fyrre år.

Den blev skabt udfra en vision i midten af forrige århundrede om en rosenhave i København af internationalt format.

Der er flere f’er at knytte til 40-års fødselaren: farvestrålende, folkelig, fornøjelig, frisk, friseret, feteret og følsom. Rosenhaven i Valbyparken blev indviet den 7. juli for 40 år siden.

Havens historie ligger gemt i journalkasser i Vej & Parks kælder i Njalsgade i København. Her er essensen uddraget til ære for Stads & Havneingeniørernes læsere.

39 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Historien kort Den 30. januar 1956 retter foreningen Nord-Rose henvendelse til daværende borgmester for magistratens 4. afdeling, L. Estrup, »i et for selskabet meget påkrævet anliggende«. Foreningen, der bestod af 50 af de mest betydende rosenproducerende firmaer i Skandinavien, foreslår, at der i København indrettes en stor rosenhave med tilhørende afde-

ling for prøvedyrkning af nye rosensorter. Sven Poulsen, der er præsident for foreningen, og en af Danmarks helt store rosenspecialister, har mange gode argumenter, som må have fået borgmesteren til at indse, at so ein Ding muss København auch haben. Blandt andet skriver Sven Poulsen: »Mange turister, især engelske og amerikanske, står ganske uforstående overfor, at København ikke ejer en rosenhave«. Han slutter sit borgmesterbrev høfligt og excellent: »Idet vi beder borgmesteren om at se på denne sag med velvilje, er jeg for NORD-ROSE Deres med særdeles agtelse Svend Poulsen Præsident«. Borgmesteren, der også er en mand med konduite, svarer høfligt tilbage – og uden at love for meget: »således foranlediget undlader man ikke at meddele, at magistraten ser med megen sympati på tanken.«

‹

Rosenhaven 1964

39

På afskriften af brevet, som viderebringes til daværende stadsgartner Jacob Bergmann tilføjer han: »Sagen har min sympati – spm. er om vi har noget at ha’ den i. Skal vi tale om det ved lejlighed?

31/1 L.E.«

Den ærede forsamling Sympatien, som også dengang gik forud for det økonomiske fundament, forankrede idéen geografisk i Valbyparken, der var under udbygning. Nord-Rose blev anmodet om at henvende sig til Bergmann med henblik på stadsgartnerens projektering af en rosenhave i Valbyparken. Samarbejdet blev etableret, og den første skitse til rosenhaven lå klar i november 1956.

Alligevel skal vi helt frem til den 12. juni 1961, før Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, som embedsmændene dengang titulerede den ærede forsamling, godkendte en kapitalbevilling på 148.000 kr. til »indretning af en rosenhave i Valbyparken omfattende tilplantning af rabatter og pergolaer med ca. 9.500 roser, plantning af takshæk og træer, opsætning af pergola m.v., vandindlæg, etablering af siddepladser og ind-

hegning af et prøvedyrkningsområde samt udvidelse af kørebane, indretning af parkeringsplads og anlæg af arealet syd for Valbyparken« I februar 1962 blev der søgt om en tillægsbevilling på 29.600 kr. og i oktober 1963 om yderligere en bevilling på 33.000 kr., og så var visionen om en rosenhave af internationale dimensioner også en realitet.

Netværk primo 1960’erne Det var før Internettet blev opfundet og udbredt, og før man i løbet af få sekunder kan taste www.google.com og få adgang til fx adresser på udenlandske rosenproducenter og relevante tidsskrifter. Hvad gjorde man så? Man skrev til de udenlandske ambassader i København, og de var flinke til at skrive tilbage. Den 5. april 1963 er der fx brev til stadsgartneren fra Ambassade de France au Danemark. Le Conseiller Commercial Henri Beaujard refererer til Jacob Bergmanns »brev af 27. marts, hvormed De sendte mig en beskrivelse samt et foto-

grafi af den nye rosenhave i Valbyparken. Jeg har sendt dette materiale til tidsskriftet: AMIS DES ROSES«.

Ambassadøren råder videre den danske stadsgartner med de internationale visioner til at sende et eksemplar af artiklen til tidsskrifterne MON JARDIN ET MA

MAISON og L’AMI DES JARDINS og oplyser samtidig om de seks betydeligste rosenplanteskoler i Frankrig.

Den store dag

5-års dagen

Udenlandske rosendyrkere indsendte deres rosennyheder til Københavns Kommune, der udplantede og plejede dem i prøvehaven i den 2-årige bedømmelsesperiode (3 år for klatreroserne).

Til stede ved den første internationale rosenbedømmelse 7. juli 1964 var 42 dommere fra 11 lande i Europa.

Der var repræsentanter fra Sverige, Norge, Finland, Belgien, England, Skotland, Irland, Holland, Schweiz, Tyskland og naturligvis også fra Danmark.

Dommerne fik udleveret en dannebrogssløjfe, som de blev bedt om at bære, professor Asger Klougart gjorde rede for rosenbedømmelsen i enkeltheder og efter et lille glas vin, gik arbejdet med at bedømme roserne i gang.

Alt dette foregik i den lukkede rosenhave for en lille udvalgt skare af rosendyrkere og rosenentusiaster. Senere på dagen blev den nye, store åbne rosenhave indviet med borgmestertale og musik, og publikum fik mulighed for at udvælge hvilke roser, de bedst syntes om.

Rosenhavens 5 års jubilæum blev fejret den 15. juli 1969 ved en festlighed i rosenhaven og en efterfølgende reception på Københavns rådhus.

I prøvehaven havde der på det tidspunkt været udplantet i alt 425 sorter til bedømmelse, som var sendt fra forskellige europæiske lande og USA. Den nu 88-årige rosenspecialist Svend Poulsen holdt en tale, hvor han nævnte, at han mente at have set alle de vigtigste rosenhaver i alle verdensdele undtagen i Australien, men efter hans mening kunne ingen måle sig med rosenhaven i Valbyparken.

Det var en rosenhave, der kunne bære sig selv uden indslag af skulpturer, springvand eller andre i en virkelig rosenhave uvedkommende ting.

Han takkede kommunen, fordi den ville ofre penge på en sådan ikke direkte kommunal opgave, som mange måske ville mene, det var; han priste fhv. stadsgartner Bergmann og hans dygtige medhjælpere for et eminent udført havearkitektarbejde.

farverige attraktion, som tiltrækker tusinder af blomsterelsker fra nær og fjern.

Og vinderen er…

Vi skriver anno 2004, og igen i år har der været publikumsbedømmelse af roserne.

Rosenkåringen fandt sted søndag den 1. august, og i kategorien »Årets rose 2004« vandt flg.: Nr. 1 ’Miss Schweiz’ med 73 stemmer Nr. 2 ’Prinsesse Alexandra’ med 71 stemmer Nr. 3 ’Alexander’ med 31 stemmer Der blev i alt afgivet 837 stemmer, hvilket er mere end dobbelt så mange som sidste år, hvor 396 deltog i afstemningen.

Som noget nyt har det i år også været muligt at stemme i hele juli måned på den »Bedste rosensort i juli 2004«. Det benyttede 683 personer sig af. De kom fra hele landet og sågar fra Sverige. Over hundrede af Rosenhavens i alt 170 rosensorter fik stemmer i denne kategori, hvor rosen ’Alexander’ vandt med 43 stemmer. På andenpladsen kom ’Astrid Lindgren’ med 34 stemmer og på tredjepladsen ’Prinsesse Alexandra’ med 26 stemmer.

Blandt publikum, som stemmer på vinderroserne udtrækkes vindere, som får blomster og rosenbøger. Hovedgevinsten ved 40 års jubilæet et gourmetophold for to personer på Grand Hotel Mölle ved Kullen.

Der bindes....

Stemmeoptælling 1964

Forfrossen og fornyet Vinteren 1970-1971 var hård ved roserne. Så mange blev beskadiget, at Rosenhaven måtte omplantes. Igen i vinteren 1997-1998 gik 1/3 af roserne til på grund af hård frost, og parkchef Jon Pape benyttede lejligheden til at forny rosenhaven og fremme de rekreative oplevelser generelt. Stauderne gjorde deres indtog i rosenhaven, og fra at være en have målrettet rosenspecialister og særligt roseninteresserede, henvender haven sig nu til et langt bredere publikum, der generelt efterspørger og sætter pris på smukke blomsteroplevelser. Intentionerne med den renoverede rosenhave betød også, at den lukkede have, hvor prøvedyrkninger i 30 år havde fundet sted, blev nedlagt.

af dygtige gartnere. Uden deres entusiasme, engagement og gode daglige indsats, ville haven ikke være den store,

Publikation om Valbyparken og Rosenhaven kan hhv. downloades og bestilles på: www.vejpark.kk.dk/publikationer

Grønne fingre sikrer farvestrålende attraktion I dag – som for 40 år siden passes, plejes og vedligeholdes rosenhaven af en stab 42

Publikumsbedømmelse 42 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Svendborg Vand - kontraktstyret forsyningsvirksomhed

Af afdelingschef Ole Steensberg Øgelund, Svendborg Vand Vand – og spildevandsområdet i Svendborg har gennem de senere år udviklet sig til en virksomhed. Svendborg Vand er fra 1. januar 2003 det officielle navne på den kommunale forsyningsvirksomhed, der leverer drikkevand og forestår spildevandsbehandlingen i Svendborg Kommune. I denne artikel kan du læse mere om baggrunden for den organisatoriske udvikling, de fysiske forhold samt de overordnede mål og styring i virksomheden, herunder kontraktstyring, kvalitetsledelse, kundefokus og benchmarking

Frem til år 2000 var forsyningsområdet i Svendborg samlet i en afdeling under Teknisk Forvaltning. I forbindelse med en organisationsændring i Teknisk Forvaltning blev forsyningsområdet opdelt i en vand – og spildevandsafdeling samt en kraftvarme og renovationsafdeling.

For vand- og spildevandsområdet betød det, at vi gik fra en hierarkisk organisationsstruktur til en flad organisation, alt sammen i ønsket om at styrke virksomhedsudviklingen. Overordnet blev ledelsesfunktionerne for området tidligere varetaget af 9 ledere, som i den nye struktur blev reduceret til 6 ledere.

Tidligere var anlægsaktiviterne for spildevand samlet i en plan- og udviklingsafdeling, som ved ændringen blev overført til Svendborg Vand.

Udover en økonomisk besparelse på ledersiden har den nye struktur også bidraget til en styrkelse af »kompetencen så langt ud som muligt«. Dvs. den flade struktur har bidraget til, at flere opgaver i dag løses af medarbejdere og ikke ledere. Processen tager dog tid, og kompetencen til at varetage nye opgaver blandt medarbejdere skal udvikles både fagligt og personligt. Den personlige udvikling er styrket gennem et større uddannelses- og træningsprogram 43 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

(LOTUS), som i 2002/2003 blev gennemført i hele Teknisk Forvaltning.

En af de erfaringer vil har gjort, er problematikken om at ændre den organisatoriske struktur, før de fysiske rammer er tilstede.

Fysisk udvikling De fysiske rammer for virksomheden har ikke fulgt med de organisatoriske. I dag er virksomheden stadig fysisk placeret som under den tidligere organisation.

Drift og administration af vandforsyningen er placeret på Vandværksvej, anlæg af spildevand placeret »på rådhuset« og administration for spildevand og driftsenheden »transport af spildevand« placeret på Ndr. Kajgade.

Opgaven med at få den nye organisation til at fungere, med at opbygge en fælles kultur og rationalisere opgaverne i virksomheden har været hæmmet af den fysiske afstand. At det i det hele taget hænger sammen, skyldes en kæmpeindsats og vilje fra såvel ledere som medarbejdere i hele virksomheden.

Allerede i 2001 var vi klar med den første plan for en samling af virksomheden på én adresse, men af politiske årsa-

43

ger er planen for samling af virksomheden først ved at falde på plads nu. Status er, at projektforslag for samling af virksomheden udbydes i licitation i efteråret så de fysiske rammer forhåbentlig står klar i 2005.

Kun driftsenheden »renseanlæg« forbliver på sin eksisterende adresse.

Udbygning på forskellige adresser har været diskuteret, herunder bla. om det var muligt at samle virksomheden ved de eksisterende bygninger hos vandforsyningen. Pladsbegrænsninger og en stort set ens økonomi ved udbygning/renovering af eksisterende bygninger eller byg nyt har bevirket at der nu arbejdes på at etablere virksomheden på en »barmark«. Ved valget af barmarkplacering er der lagt vægt på at fremtidssikre virksomheden, placeringen er central og med gode udvidelsesmuligheder. Vi bygger for fremtiden.

Forudsætningen for at realisere de fysiske rammer er en nettoanlægsudgift på ca. 15 mio. kr., som ikke kommer til at koste vores kunder en krone ekstra på vandregningen. Vi har forpligtet os til at afdrage anlægsudgifter ved at rationalisere driften og administrationen af virk-

Mål og styring Kontraktstyring Svendborg Vand er en kontraktstyret virksomhed, der kører på 2. generations kontrakt. Formålet med indgåelse af kontraktstyring var primært at kunne drive virksomheden mere frit indenfor en given ramme.

I princippet har vi tilstræbt at opnå frihedsgrader stort set som i et A/S uden at blive et A/S. Som i enhver kontrakt er der ydelser og modydelser. Vi har fået frihed til bla. at kunne ansætte og afskedige efter behov, dvs. vi, bliver holdt op mod et samlet budget, men kan selv opdele mellem løn og drift. Dvs. mere smidighed hvis der er brug for midlertidig eller permanent arbejdskraft. Vi har reduceret antallet af årlige politiske indstillinger fra ca. 40 til under 10, blandt andet fordi at anlægsmidler stort set frigives som samlede puljer (fx til kloakfornyelser). Vi har trimmet den økonomiske rapportering, så den i dag består af to perioderegnskaber og et årsregnskab, baseret på erhvervsøkonomiske principper. For friheden har vi i kontrakten fastsat en række udviklingsmål, som der løbende følges op på i regnskaberne.

44

somheden, så anlægslånet kan afdrages over en ca. 25 års periode.

Vi tror på flere synergieffekter ved at samle virksomheden på én adresse. Dette dreje sig bla. om IT serverstruktur, digitalisering og opmålingsudstyr, kundebetjening, mindre kørsel, færre dobbeltarkiver, fælles udbud/indkøb mv.

Under udarbejdelse af projektet har vi inddraget alle medarbejdere, hvilket kan ses positivt på resultatet og den generelle holdning til projektet. Kulturforskelle bliver meget synlige, men generelt at der en fælles vilje til at løse opgaven.

Driftsledere og anlægspersonale kommer til at sidde i samme område, tæt ved de administrative medarbejdere.

Værksteder kommer til at ligge tæt på driftsledere og er indrettet i to separate afdelinger et »rent vand« værksted/lager samt et »spildevand« værksted/lager.

Elektrikerværksted og lager er dog fælles for de to områder.

Det er klart, at der skal tages en række forholdsregler for at minimere risikoen for forurening af drikkevandsforsyningen. God og sikker vandforsyning er essentiel.

Vi glæder os meget til at få de fysiske rammer på plads. Under byggeperioden vil vi bruge kræfterne på at arbejde med hvilken kultur vi skal have på den ny adresse, samt hvilke opgave der skal løses hvor og hvordan. Fusionering af en 138 års vandforsyningskultur med en noget yngre spildevandskultur, mellem drift og anlæg samt mellem forskellige administrative rutiner er en spændende udfordring.

Benchmarking Vores kvalitetsledelsessystem har løbende haft fokus rettet på, at måle mod os selv.

Vi har forsøgt mindre målinger mod andre forsyninger gennem flere år, men først med Danva’s benchmarkingprojekt er sammenligningerne blevet systematiseret og mere anvendelige. Benchmarking er et »undringsværktøj« og sætter fokus på hvor kan forsyningerne lære at blive endnu bedre. Der arbejdes dog stadig ihærdigt med at ensarte registreringspraksis, så alle deltagende forsyninger sammenlignes på samme grundlag.

Benchmarking og særdeles procesbenchmarking ser vi som et meget vigtigt værktøj til at fortsat at lære af andre og øge gennemsnitligheden i vores ydelser.

Fremtiden Med det igangsatte servicetjek af vandsektoren, og heraf følgende ændringer i

Kundefokus Som en del af vores kvalitetsledelsessystem har vi opbygget en systematisk metode til løbende at måle kundernes tilfredshed med vores service og ydelser. Alle henvendelser bliver registreret og kunderne får efter endt sagsbehandling tilsendt et enkelt spørgeskema, hvor vi beder om hjælp til at blive bedre. Vores kunder har reageret yderst positiv på disse skemaer og ud af 96 udsendte skemaer i 2003 kom 67 retur og den samlede tilfredshedsgrad var 97 %. Tilfredshedsgraden var langt over vores forventninger, da flere af problemerne handlede over oversvømmede kældre med spildevand, eller vandmålerne som ifølge vores kunder målte for meget.

regulatorprincipper, organisationsformer samt kommunesammenlægninger skorter dette ikke på udfordringer for vand og spildevandsforsyninger i Danmark. I Svendborg Vand har vi igangsat en fornuftig proces, som vi mener, der sikrer at udviklingen kan ske i flere retninger Som offentlige virksomheder har vi en helt unik mulighed for at lære af hinandens processer og metoder uden det giver konkurrenceforskydninger. Danva´s benchmarking initiativ er et vigtigt værktøj til dette, men kan ikke stå alene.

Netværkssamarbejde og systematisk vidensdeling er et andet.

Helt konkret vil jeg gerne benytte lejligheden til, at forsyninger som enten har eller påtænker at sammenlægge vand og spildevandsforsyninger opretter et netværk. Jeg tager gerne initiativ til et opstartsmøde og håber interesserede vil henvende sig til mig på tlf. 63215540 eller tfsoso@svendborg.dk. Jeg vil også gerne kontaktes, hvis nogen ønsker uddybninger af artiklen eller yderligere materiale tilsendt.

Vand- og spildevandsforsyningerne kommer ikke til at mangle forandring og udfordringer i fremtiden. Vi går en spændende tid i møde. n

(bemærkning fra et spørgeskema) »Stolthed over at bo i en kommune hvor tingene fungerer, når tingene går galt!«

44 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

1,5$6 .RPPXQLNDWLRQ

&JPANAOOAJ BKN PN=łG AN @AN OP=@EC ZZZ QLUDV GN

45 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

UnG GX NDQ UHJQH PHG

45

$OOHU¡G cUKXV $DOERUJ 2GHQVH

Planlægning og bygningsbevaring i det åbne land

Klitgården »Mette Banks Gård«, Husby Klitvej 33 i Ringkøbing Kommune er et fint eksempel på den særlige byggeskik, der opstod langs den jyske vestkyst i begyndelsens af 1800-tallet. En byggeskik, der udviklede sig i et tæt sammenspil med landskabet, det særlige vejrlig og levevilkårene på egnen. Byggeskikken dannede senere forbillede for bl.a. arkitekt Ulrik Plesner, der var født på den nærliggende Vedersø Præstegård og som »genbrugte« mange af klitgårdenes karakteristiske detaljer i sine byggerier, ligesom disse fik afsmittende virkning på »Bedre Byggeskik«.

Af stadsingeniør Erik Rasmussen, Ringkøbing Kommune

Helt ude mod vest, nærmere betegnet i Ringkøbing og Holmsland kommuner, repræsenterer de gamle klitgårde nogle af de bedste eksempler på lokal byggeskik i Danmark.

Ringkøbing og Holmsland kommuner har gjort en ekstra indsats for at bevare denne særlige byggeskik ved på tværs af matrikel- og kommuneskel at udarbejde en kombination af en bevarende lokalplan og en detaljeret vejledning i vedligeholdelse og istandsættelse, som sikrer at ejerne af de bevaringsværdige bygninger bevarer og viderefører den stolte bygningskultur, som med rette er blevet et kendetegn for det åbne vestjyske landskab bag klitterne.

Vi har i Danmark fortsat mange bygninger, der ønskes bevaret for eftertiden, men som endnu ikke er omfattet af fredninger eller bevarende lokalplaner. Formentligt ligger de fleste af disse bevaringsværdige bygninger nogenlunde samlet i de gamle købstæder, medens de måske mest markante ligger spredt i det åbne land, hvor de samtidig ofte er meget fine eksempler på lokale byggeskikke. Hvad angår bevaringsværdige bygninger i byerne har mange kommuner været forudseende ved gennem restriktive bevaringsdeklarationer eller 46

bevarende lokalplaner at bevare især købstæders bevaringsværdige bymidter, ligesom bevaringen af mange bygninger på landet og i byerne er sikret gennem fredning.

Bevaring af »næsten« fredningsværdige bygninger.

Da kravene til bygninger, der ønskes fredet, er og bør være meget strenge, vil fredning af en lang række bevaringsværdige bygninger, der, som følge af århun-

dreders brug, udskiftning af originale bygningsdele og uheldige tilbygninger, har været ude for store forandringer, ikke være mulig. Det »værktøj«, der er til at sikre bevaringen af disse mange næsten fredningsværdige bygninger, der har været udsat for uheldige forandringer af den ene eller anden art og, som derfor ikke kan fredes, er, at kommunen udarbejder en bevarende lokalplan, som kan sikre bygningen for eftertiden.

Det samme gælder for de fredede bygninger, hvor fredningen ophæves, og som ofte udpeges som bevaringsværdige af Kulturarvsstyrelsen, og dermed får status som en bygning, der er omfattet af en bevarende lokalplan.

Hvor bygninger ligger samlet i byerne kan løsningen være bevarende lokalplaner, mens det på landet med den meget spredte bebyggelse ikke endnu har været almindeligt, at lave bevarende lokalplaner. Kulturarvsstyrelsen kan som bekendt beslutte om der skal rejses fredningssager, men styrelsen har ingen lovhjemmel til at pålægge kommuner at udarbejde bevarende lokalplaner, hvorfor bevaringen af en lang række bygninger er helt afhængig af kommunernes vilje til at sikre bevaring af bevaringsværdige bygninger.

Ringkøbings bevaringsdeklaration.

I Ringkøbing kommune vedtog byrådet for godt 30 år siden at tinglyse en beva46 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

ringsdeklaration på bymidten i Ringkøbing, og årsagen hertil var den omkringsiggribende udskiftning af især husenes oprindelige døre, småsprossede vinduer og tegltage med uoriginale døre, uopdelte vinduer med termoruder og eternittage, altså ændringer hvor man ikke fulgte den oprindelige udførelse af bygningsdelene eller anvendte de samme materialer som oprindeligt.

Takket være et meget forudseende byråd har Ringkøbing Detalje fra Husby Klit, Ringkøbing Kommune. i dag en bymidte, som fremstår som et fint eksempel på, hvor langt man kan komme med en sekøbing og Omegns Håndværker- og riøs bevaringspolitik. industriforening samt Ringkøbing Kommunes tekniske forvaltning blev der udgivet en vejledning i vedligeholdelse og istandsættelse af bygningerne indenVejledning i vedligeholdelse. for bevaringsområdet. En meget læst og brugt vejledning, der sikrer at såvel I forbindelse med 25-året i 1998 for nuværende som nye ejere af huse i tinglysningen af Ringkøbings bevaringsdeklaration i 1973 blev mange års admi- bevaringsområdet får kendskab til, hvad der kræves, og hvor man kan få råd og nistrationspraksis i bevaringsområdet vejledning i forbindelse med istandsætnedskrevet, og i et samarbejde med telser og eventuelle ændringer af huseBevaringsforeningen til bevarelse af ne.

Ringkøbing og Omegns særpræg, Ring-

I Ringkøbing Kommunes industriby Lem er der i de senere år gennemført et stort Helhedsorienteret Byfornyelsesprojekt, og i den forbindelse blev der for ejendommene i hovedgaden i Lem udarbejdet en vejledning for facader og skilte.

Endvidere har Ringkøbing Kommune sammen med bl.a. Holmsland Kommune udarbejdet en vejledning for ejendomme i landsbyer, som også er blevet meget populær.

Andre bevaringstiltag.

I 1984 fik Ringkøbing Kommune i forbindelse med frikommuneforsøgene gennemført et forsøg med spredt byfornyelse, som datidens Byfornyelseslov ikke åbnede mulighed for. Forsøget betød en øget byfornyelsesaktivitet med bevarende sigte i Ringkøbing i de næste mange år, hvorigennem mange ejendomme, der lå spredt rundt i bevaringsområdet og trængte til en kærlig hånd, virkelig blev istandsat forskriftsmæssigt.

‹

47 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

47

I 1992 blev »Kommuneatlas for Ringkøbing Kommune« udarbejdet, og heri blev alle kommunens bygninger fra før 1940 registreret og fik sat tal på deres bevaringsværdi.

Endelig oprettede byrådet i Ringkøbing Kommune et Bygningsforbedringsudvalg, som begyndte sin virksomhed i 2000. Udvalget har ydet tilskud til udvendige istandsættelsesarbejder af bevaringsværdige beboelsesejendomme overalt i kommunen under forudsætning af, at de udførte arbejder var med til at sikre eller forbedre bygningernes bevaringsværdi.

Bevaring uden fredning.

Som opfølgning på Kulturarvsstyrelsens Vejledningen »Klitgårde i Holmsland og Ringfredninger af klitgårde foreslog Ringkøbing Kommuner. Gode råd om vedligeholdelse købing og Holmsland kommune styrelog istandsættelse«, udg. 2003.

ISBN 87-601-9834-6 sen et samarbejde om at udarbejde oplysningsmateriale og en bevarende lokalplan for de bevaringsværdige klitUheldigvis er der på flere af klitgårdene i gårde. Ringkøbing Kommune fandt, at forbindelse med ændret indretning og et sådant initiativ ville være et fint supanvendelse sket udskiftning af oprindeliplement til kommunens tidligere bevage bygningsdele med bygningsdele i en ringstiltag, og tilbød sammen med releudformning og af materialer, der ikke vante styrelser at udarbejde og udgive hører hjemme i de gamle klitgårde, og oplysningsmateriale om klitgårdene dermed truer den særlige bygningskultur samt en hertil knyttet bevarende lokalog byggeskik disse gårde repræsenterer plan. Fra Skov- og Naturstyrelsen blev og som ønskes bevaret. der givet tilsagn om at yde støtte til Modsat er andre klitgårde i forbindeludarbejdelsen af et hæfte med gode råd se med ejerskifter blevet istandsat med og oplysninger om vedligeholdelse og stor respekt for gårdenes bygningskultur istandsættelse af klitgårdene. og fremstår med stor autenticitet/origiHeldigvis er mange af disse gamle nalitet. bygninger blevet passet og plejet med For at sikre, at fremtidige istandsættelstor respekt for forfædrenes arbejde og ser samt den almindelige vedligeholdelse med en stor viden og erfaring om hvilke materialer og teknikker, der kan holde til af klitgårdene sker »forskriftsmæssigt«, det barske vejrlig. Tidligere gik gårdene i var det derfor nærliggende at gentage succesen fra Ringkøbing med udarbejarv, og sammen med gårdene fulgte en delsen af en »vejledning« for klitgårdene erfaret viden om, hvordan bygningerne og kombinere denne med en bevarende skulle vedligeholdes. Vedligeholdelsen lokalplan. var dengang en del af det daglige arbejde på gården, men i dag bliver mange af bygningerne brugt på en helt anden måde end tidligere. Derfor sker vedligeholdelsen også på en anden måde end tidligere. Nogle af klitgårdene er for eksempel ferieboliger, og andre er beboet af udearbejdende, der skal passe bygningen i fritiden. I dag er det langtfra alle de nye byggematerialer, der er velegnede til at vedligeholde de gamle klitgårde, og materialerne egner sig heller ikke alle sammen til det Bankgården, Husby Klitvej 23, Ringkøbing kommune. særlige klima ved den jyske vestkyst.

48

Vejledning i vedligeholdelse af klitgårde.

Holmsland Kommune, hvori en stor del af klitgårdene er beliggende, var straks med på idéen, og da byrådene i de 2 kommuner havde godkendt udarbejdelsen af en bevarende lokalplan, blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra de 2 kommuner, fra Landsplanafdelingen samt fra Kulturarvsstyrelsen. Raadvad-Centeret blev bedt om at udarbejde »vejledningen«/ oplysningshæftet, og fra centerets side blev det arkitekt Arne Høi, der blev sat på opgaven.

I begge kommuner blev der derefter afholdt orienteringsmøder med klitgårdsejerne, som alle var meget interesserede i at få sikret bevaringen af deres gårde og den særlige byggeskik klitgårdene står for, for eftertiden. Tendensen mod, at klitgårdene ændrer anvendelse til især ferieboliger er tydelig, men hos såvel fastboende klitgårdsejere, som for ejere af klitgårde for hvem klitgårdene fungerer som ferieboliger, blev der udtrykt stor interesse for, at man fra det offentliges side ville sikre gårdenes bevarelse og originalitet.

Resultatet af samarbejdet mellem styregruppen og Raadvad-Centeret samt bl.a. ejeren af klitgården Bækbygård, strandfoged Viggo Bertelsen blev et meget læsbart, brugbart og detaljeret hæfte, der også allerede læses af ikkeklitgårdsejere. Hæftet kan i øvrigt rekvireres ved henvendelse til Teknisk Forvaltning i enten Ringkøbing eller Holmsland Kommune.

Bevarende lokalplan for klitgårdene Medens hæftet nu foreligger færdigtrykt, er de 2 kommuner i skrivende stund i fællesskab ved at lægge sidste hånd på lokalplanlægningen vedrørende klitgårdene. Som slutresultat vil der blive tale om 2 gode eksempler på bevarende lokalplaner for et særligt tema og med en særlig afgrænsning af lokalplanområdet. 2 gode eksempler på bevarende lokalplaner, der retter sig mod lokalplanlægning for specielle kulturmiljøer, som ikke er omfattet af en egentlig fredning.

Da en stor del af klitgårdene har status som landbrug i drift, har det været nødvendigt, at inddrage Direktoratet for fødevare/erhverv i drøftelserne omkring lokalplanarbejdet.

Som bekendt kan der ikke via 48 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Klitgården Bankgården, Husby Klitvej 23, Ringkøbing Kommun er også et meget fint eksempel på en klitgård, der er passet og plejet med stor respekt for forfædrenes arbejde. »Bankgården« er firlænget med alle længerne bygget sammen omkring en fint belagt gårdsplads. Nærmest trykket ned af den tunge vestenvind blev de vestjyske klitgårde lave og faste med længerne samlet om en lukket gårdsplads, der ikke bare kunne holde hønsene inde, men også vinden ude. Man kan ikke undgå at blive betaget af disse karakterfulde gårde, hvis bygningsmæssige ensartethed kendetegner netop denne egn.

butik i hver af klitgårdene i tiloversblevne eksisterende landbrugsbygninger uden zonetilladelse.

Såfremt der i lokalplanen fastlægges nye anvendelsesbestemmelser, herunder til butiksformål, vil Planlovens detailhandelsbestemmelser træde i kraft og muligheden for etablering af butikker blive stærkt begrænset og samlet set slet ikke nå en størrelsesorden som nævnt ovenfor, idet der både skal fastlægges redegørelse og mål for det samlede butiksareal.

Efter vores vurdering er der behov for, i forbindelse med bevarende lokalplaner for forskellige typer af kulturmiljøer, at kunne sidestille eller gøre analoge betragtninger der svarer til f. eks. mulighederne for detailhandel i en landsby eller anden anvendelig parameter, der ikke skaber selvmodsigende vilkår i lokalplanen i forhold til Planlovens bestemmelser.

Spændende projekt. planlægningen lægges begrænsninger på landbrugsejendomme, men i dette specielle tilfælde, hvor det drejer sig om bevaring af et uerstatteligt kulturmiljø i det åbne land, har direktoratet indvilliget i - sammen med Landsplanafdelingen - at medvirke som sparringspartner i lokalplanprocessen med en bevarende lokalplan for klitgårdene.

Der har været afholdt møder med Direktoratet for Fødevare/Erhverv for at få fastlagt principper for, hvordan arealer omkring klitgårdsbygningerne må inddrages i en bevarende lokalplan. Kun arealerne tæt ved den enkelte klitgård vil blive lokalplanlagt, men således at det særligt bevaringsværdige træk ved klitgårdsbebyggelsen, nemlig den klare sammenhæng mellem bebyggelserne og landskabet bevares. Alternativt kan det komme på tale, at optage hensigtserklæringer i lokalplanens redegørelse.

Med baggrund i møderne mellem Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Direktoratet for Fødevarer/Erhverv har der vist sig at være selvmodsigende vilkår i Planloven, der får indflydelse på især anvendelsesbestemmelserne i lokalplanerne.

Et afgørende punkt i de 2 kommuners lokalplanlægning har været ønsket om, at den fremtidige anvendelse af klitgårdene, når disse ikke længere anvendes til landbrug, kan skabe økonomisk grundlag for bevarelsen og den rigtige vedligeholdelse af bygningerne. At der så at sige er penge til at vedligeholde klitgårdsbygningerne. Derfor har de 2 kommuner ønsket, at der er så vide anvendelsesbestemmelser som muligt i lokalplanerne, der giver mulighed for 49 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

nye anvendelser af bygningerne og samtidig giver indtjeningsmuligheder for den enkelte ejendom.

Netop fastlæggelsen af anvendelsesbestemmelserne for klitgårdene har givet anledning til overvejelser i måden at udforme lokalplanlægningen. På især et punkt støder lokalplanlægningen på en selvmodsigende barriere, nemlig planlovens detailhandelsbestemmelser.

Grunden til, at denne problemstilling fremhæves her, er, at det vil være en nærliggende anvendelsesmulighed ved en ændret anvendelse af klitgårdenes bygninger, at kunne etablere f. eks. antikvitetsbutikker, butikker med salg af keramik, økologiske varer o. lign. detailhandelsbutikker.

Problemstillingen er generelt vigtig overfor en bevarende lokalplanlægning også i forhold til andre typer kulturmiljøer, hvor indtjeningsmulighederne vil være en vigtig forudsætning for opretholdelsen af bygningerne, når der ikke er tale om en egentlig fredning.

Udfra betragtningen om, at ejerne af klitgårdene ved en lokalplanlægning ikke skal stilles ringere end de muligheder de har i dag uden lokalplan, vil der specielt i forhold til butiksmulighederne opstå en uhensigtsmæssig begrænsning, såfremt anvendelsesmulighederne lokalplanlægges i bestemmelsesdelen om anvendelse.

Såfremt anvendelsesmulighederne i en lokalplan i det åbne land følger Planlovens §§ 36 og 37, og de muligheder for anvendelse der ligger heri, d.v.s. at der ikke fastlægges særlige anvendelsesbestemmelser for de enkelte klitgårde, kan der frit etableres op til ca. 250 m2

Pilotprojektet med klitgårdene har været spændende og lærerigt for de implicerede parter. Idéen med kombinationen af en bevarende lokalplan for enkeltejendomme i det åbne land og spændende over flere kommuner samt tilhørende oplysninger om byggeskik, tradition og materialer, må kunne bruges i mange andre sammenhænge, ikke kun hvor der er tale om en række bebyggelser med samme oprindelse, anvendelse og byggeskik, men også hvor ødelæggelserne af næsten »fredningsværdige« bygninger ønskes stoppet, så fremtidige istandsættelser m.v. sker i overensstemmelse med bygningernes oprindelige arkitektur, oprindelige udseende og byggeskik.

Som nævnt indledningsvis kan dette være »værktøjet«, som kan sikre at næsten fredningsværdige bygningers fremtidige istandsættelser og ændrede anvendelser ikke forringer bygningernes bevaringsværdier yderligere, men tværtimod sikrer såvel deres bevaringsværdier som det i mange tilfælde tilhørende kulturmiljø.

Lovhjemmel mangler Den måde, hvorpå Ringkøbing og Holmsland Kommuner i fællesskab har valgt for at bevare de gamle klitgårde kan forhåbentlig også blive et eksempel for andre kommuner. Som nævnt kræver det, at kommunerne er med på idéen, idet der for tiden ikke er nogen overordnet instans, der kan påbyde kommunerne at udarbejde bevarende lokalplaner med tilhørende vejledninger. n 49

Miljø- og geoteknik - to sider af samme sag?

Af civilingeniør Thomas Christensen og Claus Larsen samt direktør Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning A/S Udførelsen af miljøtekniske undersøgelser og oprensninger udføres ofte uden geoteknisk rådgivning. Det har dog vist sig, at det kan være økonomisk fordelagtigt at kombinere den miljø- og geotekniske rådgivning, samt at omkostningerne for bygherren som følge af manglende geoteknisk rådgivning kan være meget store.

Miljøtekniske undersøgelser og efterfølgende oprensninger af forurenet jord- og grundvand har igennem de sidste 15-20 år fået en meget stor betydning, ikke mindst på baggrund af den stigende fokus på vore grundvandsressourcer.

Mange af de undersøgelser og oprensninger der er blevet udført igennem de sidste 15-20 år har udelukkende været baseret på den miljøtekniske rådgivning, men indenfor de seneste år har brugen af kombineret miljø- og geoteknisk rådgivning vundet mere og mere indpas.

Mulighederne for at kombinere de miljø- og geotekniske undersøgelser virker umiddelbart meget åbenlyse, idet begge fagområder beskæftiger sig med

det samme medium, jorden, og dens virkemåde. Set fra den miljøtekniske side er der primært tale om en vurdering af forureningsspredning og grundvandsstrømninger, mens der fra geoteknikkens side primært er tale om bæreevner, jordens opførelse ved belastninger osv.

Selv om de to fagområder umiddelbart arbejder med det samme medium, er det som udgangspunkt med to forskellige indgangsvinkler, men ved at kombinere den faglige viden fra de to fagområder opnås en endnu større indsigt i jordens virkemåde, såvel miljømæssigt- som geoteknisk. Den største lighed imellem de to fagområder ligger primært i udførelsen af undersøgelserne,

Geoteknisk undersøgelse i forbindelse med fjernelse af forurenet jord.

50

som begge tager deres udgangspunkt i udtagning af jordprøver fra undergrunden. De udtagne jordprøver kan, kombineret med supplerende felt- og laboratorieforsøg, benyttes til både miljø – og geoteknisk rådgivning.

Fordele ved kombinerede undersøgelser: Problemstillingerne og fordelene ved at kombinere de miljø- og geotekniske undersøgelser er i de seneste år blevet mere aktuel, især i forbindelse med projektudvikling på forurenede eller potentielt forurenede ejendomme. Hovedformålet ved kombinerede undersøgelser på forurenede ejendommen eller ejendomme, hvor der efterlades en restforurening, er primært at fremskaffe det fornødne grundlag for udførelse af en costbenefit analyse på de miljømæssige omkostninger set i forhold til eventuelle meromkostninger til alternative funderingsløsninger.

Ovenstående kan f.eks. medføre, at der på en forurenet ejendom vælges at punktfundere på pæle eller borede fundamenter, hvorved den opgravede jordmængde reduceres væsentligt. Denne funderingsløsning medfører selvsagt en ekstraomkostning, men set i forhold til ekstraomkostningerne ved opgravning og bortskaffelse af forurenet jord kan denne type af løsning ofte være økonomisk fordelagtig. Den efterfølgende jordhåndtering fastlægges og beskrives herefter ud fra den valgte funderingsløsning, og de nødvendige tilladelser indhentes hos de lokale miljømyndigheder.

Ved at kombinere den faglige viden fra de to fagområder kan man ligeledes undgå nogle af de følgeskader som kan opstå primært i forbindelse med oprensninger af forurenet jord- og grundvand.

De typiske skader er sætningsskader som følge af dybe udgravninger tæt på eksisterende byggeri uden brug af afstivninger eller stabilitetssikrende foranstaltninger. Hertil kommer sætningsskader som følge af grundvandssænkninger foretaget i områder med organiske aflejringer, hvorefter flere af de omkringlig50 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

gende bygninger har registreret revnedannelser i fundamenter og murværk.

Hertil kommer problemer som grundbrud i udgravninger og vibrationsgener i forbindelse med genindbygning af sand i udgravninger, alt sammen noget som i de fleste tilfælde kan undgås ved at udføre kombinerede miljø- og geotekniske undersøgelser samt et øget brug af geoteknisk tilsyn på gravearbejde i forbindelse med oprensninger.

Også i forbindelse med insitu oprensninger kan der være behov for geoteknisk rådgivning, især i forbindelse med udviklingen af nye oprensningsmetoder som f. eks. dampstripping, air-spargling osv., idet brugen af sådanne oprensninger næsten altid vil medføre en ændring af de geotekniske egenskaber for den omkringliggende jord.

I forbindelse med særskilte geotekniske undersøgelser bør der fra rådgiverens side være mere fokus på de miljøtekniske problemstillinger. Dette gælder f.eks. geotekniske undersøgelser i byområder, hvor der konstateres fyldjord (byfyld) på ejendommen. Denne fyldjord er ofte tilkørt for mange år siden fra det lokale gasværk eller andre erhvervsejendomme, hvorfor den geotekniske rådgiver bør være opmærksom på de miljøtekniske konsekvenser i forbindelse med en eventuel jordflytning.

Eksempler på kombinerede miljø- og geotekniske undersøgelser: Biograf i Slagelse: Forud for opførelsen af en ny biograf i Slagelse blev der udført en kombineret miljø- og geoteknisk undersøgelse. På baggrund af jordbundsforholdende samt de konstaterede mængder af forurenet jord på ejendommen, blev den økonomisk mest fordelagtige løsning for bygherren at pælefundere biografen for derved at undgå bortskaffelse af forurenet jord. Den geotekniske rådgiver har efterfølgende forestået pæleberegningerne og kontrollen med pæleramningerne for bygherren.

Ringsted kaserne, Ringsted: I forbindelse med udstykningen af Ringsted kaserne og det tilhørende øvelsesterræn (ca. 120 ha) til boligområde, er der i forbindelse med de indledende miljøtekniske undersøgelser, udarbejdet en overordnet beskrivelse af de geotekniske forhold på ejendommen baseret på jordprøverne fra de miljøtekniske undersøgelser. Efterfølgende er der i forbindelse med konkrete detailprojekter udført kombinerede miljø- og geotekniske undersøgelser i forbindelse med f. eks. regnvandsbassiner og støjvolde, 51 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

hvor de udførte boringer er benyttet til at vurdere såvel de hydrogeologiske forhold som de geotekniske.

Udstykningen af Ringsted Kaserne er stadig på et tidligt stadie, men der vil over hele projektperioden være et tæt samarbejde imellem de miljø- og geotekniske rådgivere, idet de foreløbige resultater viser at mange af de problemstillinger som ofte dukker op midt i den udførende fase kan forudses allerede i den projekterende fase ved et øget samarbejde.

Kloakprojekt, Herning: I forbindelse med en renovering af kloaknettet i Sunds by ved Herning, er der for Herning Kommune udført en kombineret miljø- og geoteknisk undersøgelse.

De geotekniske resultater dannede efterfølgende grundlag for gravearbejde samt fundering i forbindelse med nedlægning af kloaknettet samt etablering af en ny vejkasse på en mindre bivej. De miljøtekniske undersøgelser blev primært benyttet i forbindelse med den efterfølgende jordhåndtering, idet kendskabet til en eventuel jordforurenings beliggenhed var beskrevet allerede før gravearbejdet blev påbegyndt.

Som det fremgår af ovenstående eksempler kan der ofte opnås en væsentlig økonomisk besparelse ved at kombinere miljø- og geotekniske undersøgelser, idet undersøgelsen kan gennemføres i én arbejdsgang med én tilsynsførende.

Endvidere er de geotekniske problemstillinger yderst relevante i forbindelse med f.eks. gravearbejde ved eksisterende bygninger, hvor stabiliteten skal sikres i såvel anlægsfasen som i den permanente tilstand. I sådanne sager er det samtidig vigtigt, at tilsynet ved gravearbejdet har indsigt i både miljø- og geotekniske problemstillinger og løsningsmuligheder.

På baggrund af erfaringerne igennem de sidste år med at kombinere den miljø- og geotekniske rådgivning ved såvel undersøgelser som oprensninger har det vist sig, at bygherren ofte undgår ubehagelige overraskelser i den projekterende såvel som i den udførende fase af projektet uden en væsentlig forøgelse af de rådgivningsmæssige omkostninger.

Den kombinerede rådgivning har vundet indpas igennem de seneste år, men med udgangspunkt i de tætliggende fagområder må man håbe at såvel bygherre som rådgiver i fremtiden er endnu mere opmærksom på mulighederne og behovet for at udføre kombinerede miljø- og geotekniske undersøgelser. n

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

DUER

MYRER

HVEPSE

FLUER

.

. .

Mus Rotter Træskadedyr Mosegrise Muldvarpe

UDDANNELSE MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.

Tryk 70 15 10 69 og aftal tid for et uforpligtende møde.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel

51

Kunsten at flytte en jernbane Af Erik Søgaard, Banedanmark og John K. Frederiksen og Niels Olaf Nielsen, Rambøll Tonsvis af jord skal fjernes og stålvægge skal bygges for at gøre plads til flere tog i København.

Københavns Hovedbanegård må snart give op; der er simpelthen ikke plads til så mange tog, som nutidens travle samfund har behov for. Derfor holder fjerntogene i kø på vej ind til perronerne.

Der er i tidens løb blevet præsenteret forskellige planer om udvidelser eller om etablering af en helt ny hovedbanegård et andet sted i Københavns centrum, men ideerne er alle blevet skrinlagt – det ville simpelthen blive for dyrt.

Det værste pres på Hovedbanegården vil imidlertid kunne lettes, hvis det sikres, at togene ikke skal blive holdende ved perronerne, når passagererne er steget af, men i stedet kan fortsætte, så næste tog kan komme til.

Netop det projekt er ved at blive realiseret; faktisk er der fra juni måned etableret to nye gennemgående perronspor og tre nye vendespor på Østerport Station. Det betyder, at togene kan fortsætte hertil, i stedet for at skulle ende og vende på Hovedbanegården.

Projektet under Banedanmark er døbt LOKO (Lille Opgradering af København 52

og Omegn) og har et samlet budget på knap 700 mio. kr. Projektet nærmer sig sin afslutning, efter siden 2000 at have arbejdet på fornyelse af sporanlægget mellem Hovedbanegården og Boulevardtunnelen (denne del blev taget i brug i maj 2002) og siden 2001 at have arbejdet på at udbygge Østerport Station til ny ende- og vendestation.

LOKO-projektet LOKO-projektets sigte er at skabe en øget kapacitet på 25 procent på skinnerne mellem Hovedbanegården og Østerport Station for fjern- og regionaltog. S-togsnettet er ikke berørt af projektet.

For at skabe en fleksibel adgang mellem de i alt fem fjern- og regionaltogsspor ved perronerne på Østerport og sporene på Hovedbanegården, har det været nødvendigt at ændre sporforløbet imellem Hovedbanegården og Boulevardtunnelen. En nødvendig forstærk-

ning af sporunderlaget og af afdræningsforholdene blev samtidig gennemført, men da der alene var tale om almindelige – men omfattende – sporarbejder i et meget trafikeret område, omtales denne del af projektet ikke yderligere her.

Ved Østerport Station begynder ændringerne i sporforløbet umiddelbart syd for Oslo Plads broen. For at gøre plads til et nyt spor øst for de eksisterende spor var det her nødvendigt at forlænge broen ved at grave sig ind under den. Derfor har først den sydlige og siden den nordlige del af Oslo Pladsbroen været spærret i en ret lang periode, hvor vejtrafikken på broen har været omlagt.

Nord for broen fortsætter det nye spor ind under Stationscentret. Det var her nødvendigt at nedrive og delvis genopføre en del af centret for at give plads til det nye spor.

Nord for centret lå der tidligere en »halv perron«. Den er blevet udvidet, så det nye spor nu følger dens østkant.

Perronen er samtidig forlænget, og den er delvis blevet overdækket med et glastag. Endelig er perronbroen fra Østbanegade netop nu ved at blive forlænget, så den giver adgang til begge fjernbaneperroner. Tidligere var der via denne bro kun adgang til S-baneperronen.

Alle arbejderne omkring og lidt nord for Oslo Plads har måttet tage hensyn til, at byens gamle voldgrave ligger begravet under dele af området. Der ligger således gamle moselag under store dele af området, og under syddelen af 52 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Oslo Pladsbroen dukkede fundamenterne af en gammel bro over voldgraven op under arbejdet.

Videre nordpå efter Langeliniebroen er sporforløbet for fjerntogstrafikken kraftigt ændret. Tidligere lå begge kystbanespor sammen med Sbanesporene på en fælles dæmning, men nu er det nordgående spor forlagt mod øst, hvor det løber på sin egen nye rampe. Mellem det gamle nordgående hovedspor og det sydgående er der etableret en 500 m lang Gravearbejder i forbindelse med LOKO-projektet. spunsvæg, og under det gamle nordgående hovedspor Oprindelig var det tanken, at LOKOer jorden gravet væk. De tre nye vendeprojektet alene skulle dreje sig om fjernspor er nu ved at blive etableret mellem banesporene. Imidlertid viste det sig rampen med det nordgående spor og under projekteringen, at skråningen fra dæmningen med det genetablerede S-banen ned imod Østbanegade havde sydgående spor. behov for en snarlig forstærkning. DerDet gamle godsspor, som løber øst for blev det besluttet, at den gamle for den nye rampe (langs Kalkbrænderidæmning skulle forstærkes ved etablehavnsgade) og skaber forbindelse fra Østerport-området til Nørrebro, er reno- ring af en ny Københavnervæg (H-profiler med plader imellem) langs sporene i veret, og dæmningen ned imod sporet Østbanegade, og at denne væg med er afskåret af en ny spunsvæg for at skaankerstænger tværs igennem dæmninbe plads til et nyt opstillingsspor til toggen skulle kobles sammen med spunsparkering langs banedæmningen ved væggen langs det sydgående Århusgade. hovedspor.

Det har været nødvendigt at erstatte gangbroen fra Nordhavn Station over sporene og Kalkbrænderihavnsgade med en ny gangbro, for at tilpasse Forundersøgelsen. adgangsvejen til de nye sporforhold. De gamle trappetårne er blevet genanvendt For at skabe et tilstrækkeligt kendskab til i denne bro, men brodrageren er ny. jordlagene under det kommende

arbejdsområde, var det nødvendigt at gennemføre en geoteknisk undersøgelse til supplering af den i forvejen eksisterende viden om jordbundsforholdene under området. Der skulle både skaffes viden om sporunderlagets opbygning og tilstand, om fyldlagenes tykkelse og fordeling, om den præcise udstrækning af det opfyldte voldgravssystem, som findes under store dele af Østerport-området, samt om de naturlige jordarters karakter og fordeling under området. Endelig skulle grundvandsforholdene under hele området udredes.

På grund af den tætte togtrafik måtte langt størstedelen af de nødvendige boringer og gravninger udføres om natten, når der ikke kørte tog, og på den elektrificerede del af området måtte kørestrømmen desuden afbrydes.

Undersøgelserne blev afviklet planmæssigt i løbet af en periode på ca. 20 nætter, uden nogen former for problemer.

For bedst muligt at udnytte de meget korte togfrie intervaller om natten blev der til de egentlige geotekniske boringer anvendt op til fem borerigge – transportable boremaskiner - samtidig. Da disse skulle kunne køres ud og sættes af i sporet, uden at køreledningerne blev beskadiget, måtte der dels specialbygges en rampe til transport og aflæsning, dels alene anvendes larvebåndsgrej. Der arbejdede på et tidspunkt grej fra tre

‹

DAKOFAs konference om nye udbudsbetingelser og arbejdsmiljø Mandag den 25. oktober 2004, kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

præsenteres og kommenteres af kommende brugere.

EU vedtog i februar to nye udbudsdirektiver og reglerne skal finde anvendelse senest november 2005. Direktiverne og deres konsekvenser fremlægges og diskuteres, herunder muligheder og begrænsninger for at stille arbejdsmiljøkrav og miljøkrav.

Endelig bliver perspektiverne med stadig større krav til transportørernes løsninger af renovations-opgaver præsenteret og diskuteret, tillige med nye initiativer på arbejdsmiljøledelsesområdet.

Branchearbejdsmiljørådet for transport og logistik har derfor igangsat et projekt for indarbejdelse og efterlevelse af arbejdsmiljø-krav ved udbud og udførelse af renovationsopgaver, som

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . .

2.000,-

Ikke-medlemmer

3.500,-

Tilmeldingsfrist

...................

18. oktober 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 53 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

53

Luftfoto af banearealerne omkring Østerport i København.

forskellige firmaer samtidig, da ingen firmaer havde så mange anvendelige rigge, som der var brug for.

Hvor det kun var selve sporunderlagets opbygning og beskaffenhed, der skulle undersøges, kunne arbejdet udføres uden kørestrømsafbrydelse med små grave/boremaskiner på larvebånd.

Maskinerne blev udstyret med specialudviklet grej, så de først kunne tage konditionsmæssige skærveprøver, derpå grave et profil igennem ballast- og underballastlaget og til sidst udføre en kort boring i udgravningens bund til fastlæggelse af jordartsfordelingen og forureningsforholdene.

Naborelationer Et projekt af denne størrelse er hverken usynligt eller lydløst. Og når det hele foregår midt i København, er der mange ufrivillige tilskuere til byggeriet – nemlig de naboer, der bor tæt på jernbanen.

Foruden ombygningen af selve stationen indebar LOKO-projektet større ramme- og gravearbejder umiddelbart op ad Hotel Østerport.

Dertil kom, at der skulle nedbringes mere end 2100 m stålvægge og pæle for nye fundamenter i meget faste jord54

arter i området fra Østerport til Nordhavn Station.

Desuden måtte der nødvendigvis udføres ret betydelige arbejder i togfrie intervaller om natten. Blandt disse arbejder var nedramning af en del nye køreledningsmastefundamenter. Visse weekend-arbejder var desuden forudset. Selv om entreprenørerne blev pålagt at vise størst mulige nabohensyn, var det forudset, at projektet ikke kunne undgå at medføre betydelige gener for dets nærmeste naboer.

Banedanmark, som var LOKO-projektets bygherre, lagde megen vægt på stort nabohensyn og gode naborelationer.

Både de projekterende og entreprenørerne blev derfor pålagt at sikre, at der blev valgt de arbejdsmetoder, som medførte mindst støj og færrest vibrationsgener for naboerne, og som kunne begrænse nat- og weekendarbejderne til det absolut nødvendige.

Endvidere blev der forud for projektets opstart gennemført en omfattende registrering, både af nabobygningernes og af vejbelægningernes tilstand på de nærmeste veje, således at der var dokumentation af før-tilstanden, hvis nye skader skulle komme til i arbejdsperioden.

Projektets nærmeste naboer er igennem hele forløbet blevet orienteret om arbejdet.

Dels ved generelle beskrivelser og ved at fremsende pjecer om projektet, dels ved i hvert enkelt tilfælde at informere forud for støjende arbejde udenfor normal arbejdstid.

Naboerne er desuden flere gange undervejs i forløbet indbudt til orienteringsmøder, hvor der dels blev givet en præsentation af projektet og senere en orientering om projektets øjeblikkelige stade, dels givet lejlighed til at fremsætte spørgsmål og kommentarer overfor bygherren og tilsynet.

Samtidig oprettede Banedanmark direkte kontaktlinier via telefon og email, så der var mulighed for at give naboerne information, når der med kort varsel måtte igangsættes nat- eller weekendarbejder eller særligt støjende aktiviteter på hverdage.

Den tætte nabokontakt blev meget vel modtaget, og det er så absolut projektets opfattelse, at den tætte og velmente nabokontakt har været med til at sikre, at naboerne har taget godt imod projektet og dets udøvere.

Både naboer og den øvrige offentlighed har desuden kunnet klikke sig ind 54 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

på Banedanmarks hjemmeside, hvor man løbende har kunnet følge projektet. Oplysningerne her er jævnligt blevet suppleret med fotos fra anlægsarbejdet.

Endelig har projektet sørget for informations-skiltning og kort på Oslo Plads under trafikomlægningen, samt oplysningstavler på Langeliniebroen, hvor man kan læse om projektets formål og se sporarealets fremtidige udseende.

Jordhåndtering.

Forundersøgelserne i projektets tidlige fase havde vist, at jorden under det aktuelle anlægsområde kun i mindre grad var forurenet. Langt størstedelen af de udførte analyser klassificerede enten jorden som »klasse 1-« jord, hvilket vil sige ren jord eller »klasse 2-jord«, altså næsten ren jord. Mindre end ti procent af jorden var forurenet i højere klasser end klasse 2.

Projektet ansøgte derfor Miljøkontrollen om tilladelse til at genindbygge ren og næsten ren jord i området, og om at oprette en midlertidig plads (en »karteringsplads«) hvor den jord, som ikke allerede var blevet undersøgt under forundersøgelserne, kunne henlægges, mens den ventede på klassificering. Da det samtidig blev aftalt, at der ville være et fast miljøtilsyn på arbejdspladsen, accepterede Miljøkontrollen de to ansøgninger.

Både ud fra miljømæssige og økonomiske betragtninger var det i høj grad attraktivt at opnå genanvendelse af så meget opgravet jord som muligt. Der skulle i alt opgraves et sted imellem 35 40.000 m3 materialer fra LOKO-arealet, men der var kun plads til at genindbygge godt halvdelen af denne jord. Dertil kom, at der var et jordunderskud i den tidlige fase af projektet, mens der var et betydeligt jordoverskud i projektets sidste faser.

For at begrænse mængden af bortkørt jord mest muligt, blev det besluttet, at man »over-afgravede« i nogle områder, hvor de øvre jordlag skulle afrømmes.

Derved blev behovet for at tilføre jord udefra reduceret til et minimum, idet stort set al den afrømmede jord var genanvendelig, både ud fra tekniske og miljømæssige betragtninger.

De over-afgravede områder blev så genopfyldt på det tidspunkt, hvor der begyndte at være et jordoverskud at tage af.

Denne beslutning var også med til at begrænse den tunge kørsel med lastbiler til gavn for naboer og vejtrafikken i det indre København.

55 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Stålvæggene.

Stålvæggene i projektet skal kunne modstå et sidetryk fra de op til seks meter tykke jordlag i rampen til det nye nordgående hovedspor og den brede banedæmning, som på siderne afgrænses af vendesporsarealet i øst og af Østbanegade i vest. Selv om der bl.a. af hensyn til den krævede levetid på mindst 100 år er anvendt meget kraftige stålprofiler, vil en almindelig uafstivet spunsvæg ikke kunne bære dette store sidetryk, uden at blive væsentligt deformeret.

Men i store dele af projektet var det muligt at etablere ankerstænger – lange metalbolte - tværs igennem rampen for det nye nordgående hovedspor, således at de to vægge her kunne holdes gensidigt sammen. Tilsvarende var der mulighed for at etablere ankerstænger igennem den brede jernbanedæmning mellem den nye »københavnervæg« langs

gen. Disse måtte så optage et langt større tryk end de øvrige vægdele.

På disse strækninger kunne man have valgt at etablere såkaldte jordankre, som er lange stålwirer eller stænger, der bores skråt ned i jorden og støbes fast der. Sådanne ankre er både relativt dyre og tidskrævende at udføre, ligesom tilstedeværelsen af store, teglstensopmurede kloakker gjorde etablering af jordankrene problematisk. Der blev derfor valgt en alternativ løsning, som bestod i at etablere ekstra stærke profiler på hver side af kloakledningen. Disse var dels længere i jorden end de øvrige profiler, og dels var de gjort stærkere ved, at to spunsjern var svejset sammen til en sekskantet box. Derved opnåede man et meget stærkt og stift profil, som uden forankring kunne modstå et meget stort sidetryk.

Der blev således anvendt tre forskellige slags stålprofiler til væggene: Til københavnervæggen langs Østbanega-

Projektet indebar bl.a. en lang række undersøgelser af jordbundsforholdene.

Østbanegade og spunsvæggen på vestsiden af vendesporene.

Tilbage var der imidlertid nogle delstrækninger, hvor der ikke fandtes en parallel væg, som en aktuel vægdel kunne forbindes med. Tilsvarende var der steder, hvor der passerede gamle kloakledninger under banen, og her var der selvsagt ikke mulighed for at nedbringe lange spunsjern i jorden. Her måtte man i stedet sætte et panel af korte profiler over selve ledningen og overføre jordtrykket fra disse til de nærmeste naboprofiler udenfor ledningsgennemførin-

de blev der anvendt H-profiler med stålplader imellem. Til de vægge, som kunne forankres til hinanden, blev der anvendt almindeligt formede, men kraftige spunsjern, og til de øvrige vægdele blev der anvendt boxprofiler. Af hensyn til naboerne var det så meningen, at alle de tre profiltyper, så vidt det overhovedet var muligt, skulle bringes på plads alene ved anvendelse af vibrationer i stedet for traditionel ramning, som både er mere støjende og også giver større vibrationspåvirkning af nabobygningerne.

‹ 55

punkt gik bevægelsen stort set i stå, og den store vibrationsenergi på de næsten stillestående jern førte til en begyndende smeltning af profilernes låse. Her var der imidlertid hjælp at hente ved simpelthen at vente – ganske modsat reglerne for traditionel ramning. Ved at gå videre til de næste jern i rækken og siden vende tilbage et døgn efter, var det atter muligt at bringe jernet et godt stykke nedad. Processen lod sig endda gentage flere gange. Det er ikke fuldt ud forklaret, hvad det er, der sker nede i jorden, og som resulterer i, at standsede jern efter en pause atter lader sig bringe nedad, men iagttagelsen blev i udpræget grad udnyttet i processen med at få jernene det sidste stykke ned på plads.

Projekt til tiden.

Aftenstemning på sporene….

Dette lykkedes da også langt hen ad vejen. Imidlertid er der den forskel på klassisk ramning og vibrering, at man ved ramningen kan styre sine profiler meget præcist, idet man med en styrestang sætter og fastholder retningen af profilet, mens man med den løsthængende vibrator har ringere styringsmuligheder. Selv om profilerne på overfladen anbringes i et stålstyr, løber de i nogen grad »hen hvor de selv vil«, og ofte er det nødvendigt at trække profilerne op og ned flere gange, mens man langsomt styrer dem på plads.

Med almindelige spunsjern reduceres problemet dog væsentligt, når det første jern er sat nøjagtigt. Tilsvarende viste det sig at være rimeligt nemt at styre H-profilerne, mens box-profilerne gav overraskende store problemer. Ofte måtte samme profil sættes helt om flere gange, og der opstod situationer, hvor hele vægdele måtte tages op igen og sættes om. Trods alle anstrengelser var der dog fortsat store styringsproblemer, og da arbejdet samtidig var under betydeligt tidspres, endte det til sidst med, at der måtte tages lidt mindre hensyn til væggens endelige udseende.

Ved forskellige forsøg blev det forsøgt afklaret, hvorfor profilerne hele tiden søgte væk fra den naturlige lodposition under nedbringningen, men årsagen blev aldrig fuldt ud klarlagt. Mest sand56

synligt er det, at vanskelighederne hang sammen med, at låsen på jernene under svejsningen havde givet sig ganske lidt, så jernet set som helhed var en smule ellipseformet. Da de samtidig var særdeles stive og stærke, opstod der store spændinger i låsen under nedbringningen, hvilket antagelig har vanskeliggjort styringen.

Danmarks absolut største og kraftigste grej, ejet af underentreprenøren M J Eriksson, var i anvendelse ved nedbringningen. Vibratoren vejede 13 ton og kunne vibrere med en meget høj effekt.

Den var af den højfrekvente, resonansfri type som meget effektivt sender vibrationsenergien ned i profilet i stedet for ud i omgivelserne. Grejet demonstrerede sin effektivitet ved at nedbringe samtlige H-profiler og næsten samtlige almindelige spunsjern til fuld dybde i det særdeles faste moræneler, som karakteriserer lagserien under fylden i området. Også de fleste boxprofiler kunne vibreres helt ned på plads, men for enkelte blev det nødvendigt at efterramme. Under hele nedbringningsprocessen var der overvågning med vibrationsmåleudstyr på de nærmeste nabobygninger, og Miljøkontrollens grænseværdi på 2 mm/s kom man på intet tidspunkt i nærheden af.

Nedvibreringen af den sidste del af profilerne i det meget hårde moræneler voldte generelt problemer. På et tids-

Trods den stramme tidsplan og de vanskelige sikkerhedsmæssige forhold på en trafikeret jernbane med strømførende køreledninger tæt på arbejdspladsen, lykkedes det at overholde tidsplanen, så der i princippet kunne køre tog mod Københavns Hovedbanegård i det nye hovedspor 2 fra den 24. marts. Dog valgte DSB først at tage sporet i brug fra den 26. marts i forbindelse med skift fra særkøreplan til den normale køreplan. www.banedanmark

n

Bygherre for LOKO-projektet: Banedanmark Rådgivere: Konstruktioner og geoteknik: Rambøll Sporanlæg, køreledningsanlæg og sikringsteknik: Atkins Entreprenører: Trafikomlægning: NCC Danmark A/S Jord og anlægsarbejder: MTHøjgaard A/S Perrontag- og bro: MTHøjgaard A/S Sporanlæg: Banedanmark, Baneteknik Produktion.

Kørestrømsanlæg: Siemens A/S Sikringsanlæg og informatik: Banedanmark, Baneteknik Produktion Oslo Plads Bro og Butikscenter: E. Pihl & Søn A/S

56 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Rigtig teknik til grønne tage Af Angela Beck Møller MDL PLR, diplom-ingeniør i landskabsarkitektur Grønne tage kan være et smukt element i bybilledet. I Tyskland er vegetation på taget efterhånden blevet til en del af mange byers lokalplan og derved krav i nye byggeområder, hvor gebyrerne for bortledning af spildevand bliver beregnet efter forseglingsgraden af det pågældende areal. I denne artikel gennemgås fordele og de særlige hensyn som skal tages ved konstruktion af grønne tage.

Grønne tage har været mere og mere omtalt i medierne de seneste år, som har haft til følge at både byggeherrer, arkitekter og landskabsarkitekter tager dem mere og mere til sig i deres overvejelser for fremtidige projekter. En teknisk bedre oplysning har efterhånden også åbnet vejen ind til bygningsingeniørernes afdelinger.

Vi har bl.a. taget vores tyske nabos mangeårige erfaringer til os, lært af dem og åbner dermed vejen for teknisk korrekte og velfungerende grønne tage herhjemme.

Disse psykologiske og menneskelige aspekter og fordele går på lige fod med de tekniske og økologiske detaljer.

Det grønne tag holder regnvand tilbage Et af hovedargumenterne for en tagbeplantning er dens evne for at holde van-

det tilbage. Er vegetation tilstede bliver et areals afløbsværdi væsentligt lavere.

At et grønt tag holder vandet tilbage betyder så for afløbsrørene at den krævede diameter kan minimeres, fordi regnvandet kan sive ned på selve taget og fordampe på stedet.

Ved forsøg har man kunne konstatere, at selv ved et tyndt vegetationslag på kun 10 cm kan topafløbsværdierne blive reduceret med 70%. Et grustag af samme størrelse viser kun en reduktion på 20% , og det må derfor siges, at tagbeplantninger i større udbredelse er af stor gavn for byen afløbssystemer.

Kombinerer man grønne tage med (gen-)brug af regnvandet til direkte brug hhv. i et nedsivningsanlæg bliver den positive effekt endnu større. På Potsdamer Platz i Berlin f. eks. har man allerede udført kombinationen tagbeplantning/brug af regnvand i stort format. Vandet fra 4800 m2 tagflader, hvoraf 30 % har både ekstensiv og intensiv beplantning, samles for at blive gen-

‹

Gode grunde til et grønt tag!

Mange hoteller og banker bruger smukt udformede grønne tage til at pynte deres image med. Og mange firmaer benytter sig også af grønne tage på de ofte vældig store flade tage på deres driftsbygninger og værksteder - for at repræsentere dem over for deres kunder og til fri benyttelse af de ansatte i pauser. Så må man desuden ikke glemme betydningen af en have på taget af et sygehus. Det er bevist at selve helbredelsesprocessen bliver fremskyndet ved synet af planterne, vejrets bevægelse og årstidernes gang.

57 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Grønne tage giver mange mange fordele, bl.a. holdes regnvand tilbage. Foto: Zinco Gmbh

57

ninger – både om sommeren og om vinteren – bliver elimineret. Denne kendsgerning er et meget væsentligt argument imod den sejlivede og meget spredte holdning, at tagbeplantningen ødelægger tagkonstruktionen. Det stik modsatte er tilfældet: en beplantning på taget beskytter hele bygningen især om sommeren, hvor temperaturforskellen på taget kan være ekstremt stor efter en kølig nat. Her forøges tagets levetid i stedet for. Dette forudsætter selvfølgeligt, at såvel udførelsen af tagkonstruktionen som tagbeplantningen fortages af et sagkyndigt og erfarent firma.

I Tyskland er vegetation på taget efterhånden blevet til en del af mange byers lokalplan og derved krav i nye byggeområder, hvor gebyrerne for bortledning af spildevand bliver beregnet efter forseglingsgraden af det pågældende areal. Nogle kommuner har endda indført nogle specielle udviklingsprogrammer som inddrager grønne tage – et tegn af omtanke og omsorg som investering i fremtiden.

Det grønne tag isolerer

Potzdamer Platz i Berlin – der er meget glas og stål, men på tagene er der grønt.

brugt til skylning af toilet og vanding af planter. På denne måde spares mere end 23.000 m3 drikkevand per år!

Det grønne tag forbedrer mikro- og makroklimaet Forbedring af mikro- og makroklimaet er et andet meget vigtigt argument for grønne tage.

Fugtigheden, som lagres i det grønne tag, gives tilbage til omverden gennem evaporation og transpiration. Dette påvirker en afkøling og forbedring af luften, ikke kun i tagets umiddelbare nærområde. Alle de negative bivirkninger som vi får som resultat af den høje

58

grad af forseglingen i vores byer og industriområder bliver mærkeligt formindsket. På et grønt tag hvirvles støvet ikke op, men tværtimod filtrerer vegetationen støv og skadestoffer ud af luften.

Bliver det overskydende vand samlet i et regnvandsbassin som f. eks. en sø, giver dette det omliggende kvarter et løft.

Det grønne tag og lavere varmeomkostninger Det grønne tag fungerer som klimaanlæg og giver garanti for lavere varmeomkostninger. Det grønne tags puffervirkning kan både mærkes på og under selve taget. Ekstreme temperatursving-

Hvor godt et materiale isolerer mod varmetab bliver udtrykt i et tal, som kaldes u-værdien. U-værdien (W/m2K) er den omvendte værdi, som varmegennemtrængelighedsmodstanden (m2K/W) (hjælp mig!) har. Denne modstand viser hvor svært gennemtrængeligt et materiale er.

Dvs. jo højere den er, des mere isolerer det brugte materiale. U-værdien bliver til gengæld lavere, jo bedre isoleringseffekten er.

I løbet af de sidste år har man skærpet kravene til tages isolering en del og dette er jo kun godt. Nu ligger u-værdien på omkring 0,20 m2K/W for kolde tage. (her bygges et gennemgående lag til udluftning direkte på varmedæmningen, det er kun muligt at etablere relativ tynde vegetationslag).

I Tyskland har man i mange år diskuteret om etableringen af tagvegetation bør regnes med ind i tagets totale isoleringstal. Argumentet for ikke at gøre det

58 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

var, at tagvegetationen og vækstlaget tilbageholder vand og at fugten nedsætter isoleringen. Officielt må et grønt tag ikke regnes med – bortset fra den situation hvor man tilfører ekstra isolerende drænelementer. Men det grønne tag isolerer faktisk alligevel. Og der er penge at spare.

Ved ekstensiv beplantning er det især substratet, som viser stor effekt. Her bruger man allerede pga. statiske krav materialer, som også i vandmættet tilstand indeholder et tilstrækkeligt antal luftporer.

Det er vigtigt at substratet også i vandmættet tilstand har en porevolumen imellem 10 og 40 vol.%.

Det betyder at grønne tage med ekstensiv opbygning isolerer selv i gennemfugtet tilstand meget. Men selv lag af planter kan også isolere, især tætte bestande kan danne et stabilt luftlag.

Målinger har vist forbavsende resultater hvor u-værdien kunne forbedres fra 0,36 W/m2K til 0,25 W/m2K, som svarer til en forbedring af tagets isolering på ca. 30 %. I forsøgene har rene græskulturer haft de bedste resultater i sammenligning med græs-urter-kulturer.

Særdeles egnede stauder er Vinca minor (vintergrøn) og Waldsteinia ternata (Guldjordbær) i monokulturer hvor vinden bliver bremset ned i bladenes struktur.

Ud over de to muligheder med naturlige ’byggematerialer’ er der også en mere teknisk variant til at forøge tagets isoleringsevne. Her er der blevet udviklet drænelementer af polystyren (EPS – skum) som næsten ikke suger vand til sig og som derfor – i hvert fald efter tyske standarder – siden 1998 må regnes med ind i isoleringsbalancen som supplerende isoleringslag. Dette kræver en godkendelse fra det Tyske Institut for Byggeteknik i Berlin. I Tyskland har man siden 2002 en såkaldt »energibesparelsesvedtægt«, som siger at hvis man renoverer over 20 % af en bygning, f. eks. et fladt tag, så skal varmeisoleringen tilpasses de nye standarder. Men også uden dette krav kan man kun spare: en forbedring af u-værdien med 0,1 sparer på en lille liter fyringsolie per m2 tagflade / år.

Disse EPS-drænelementer bliver lagt ovenpå og danner på denne måde et såkaldt duo-tag.

Det er her man bør tage chancen til at forandre det gamle tagets sterile udseende og skabe liv på taget i stedet!

Normalt har alle tage en vis belastningsreserve, også selv om de ikke har været dækket med grus. En ekstensiv tagbeplantning vejer ikke mere en det ’gamle’ gruslag.

59 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

…og så ser det også smukt ud. Foto: Zinco Gmbh

Naturlig klimaanlæg Det grønne tags fordele om sommeren er endnu større end om vinteren. Denne fordel kommer især til at virke i områder, hvor der er megen bebyggelse. I boligområder, og ikke kun i midtbyen er sommeren normalt præget af vandmangel. Kommer et regnskyl, så bliver vandet på en meget virkningsfuld måde bortledt af de centrale afvandningssystemer. Velkendte problemer bagefter er så en overbelastning ikke kun af renseanlægget, men i højeste grad også af bække, floder og søer. Kort efter regnskyllet er der alligevel kun lidt vand tilbage i de bebyggede områder. De ’tørre’ bygnin-

ger suger varmen til sig og gemmer den, fordi den afkølende fordampning er lille.

Tilbagestråling af solens lys sørger så for en – dog egentlig – uønsket opvarmning af luften både indenfor og udenfor bygningerne.

Det er en kendsgerning at grønne tage har evnen til at holde store mængder af regnvand tilbage i deres system og giver det kun langsomt tilbage til det naturlige vandkredsløb.

Ved målinger i instituttet i Veitshöchheim har man fundet ud af at ekstensive tage kan fordampe op til 250 l / m2 /år og intensive taghaver endda 788 l / m2 /år. På denne måde bliver luften 59

Grønne tage beskytter taget og giver taget en længere levetid.

8 gode grunde for et GRØNT TAG 1) forbedring af klimatiske forhold Beplantede tage befugter luften og sørger for dens afkøling, mærkbar især i alle bolig- og kontorrum som grænser op til taget. Udenfor bidrager grønne tage til forbedringen af mikroklimaet i tæt bebyggede områder. Klimaanlæggene arbejder meget mere økonomisk under det grønne tag, som isolerer dette mod solens varme.

Byggetekniske forudsætninger

2) effektiv tilbageholdelse af regnvandet Grønne tage holder afhængig af opbygningshøjden ca. 50 – 90 % af nedbøren tilbage. Største delen af vandet fordamper og kun en lille rest løber af med stort retardering. Sideeffekten er en aflastning af afløbssystemer hvor mindre rørdiameter kan gøre det. Økonomisk gevinst er en besparelse på vandafgifterne.

Opbygningen af et grønt tag er meget afhængig af tagkonstruktionen. Skal et eksisterende tag beplantes er det meget vigtigt nøje at studere og gennemtænke både den eksisterende og den planlagte konstruktion. Så sparer man en masse besvær senere hen og undgår fra starten skader på tagkonstruktionen, varmedæmningen og tætningslaget.

3) binding af støv og skadelige stoffer Grønne tage bremser luftstrømmen og dens store bladoverflade udskiller ca.

10 – 20 % af luftens støv. Selv nitrater og samt andre ofte skadelige stoffer som både luft og nedbør indeholder, bliver bundet og omdannet.

Alle tage kan blive til grønne tage

4) tagets membran lever længere Tagets isolerende membran ligger skjult og beskyttet under et grønt tag og hverken uv-stråling, hagl, hede- eller kuldebølger kan harme den. Spændinger i materialet bliver forhindret og membranens levetid derved væsentligt forlænget 5) større lyddæmpende virkning Grønne tage formindsker lyd-refleksionen med op til 3 dB og forbedrer tagets lydisolering med op til 8 dB, dette har stor effekt f. eks. ved bygninger som ligger i nærheden af indflydelsesrige støjkilder (indflyvningskoridorer, motorveje, etc.) eller som er en støjkilde i sig selv (f.eks. diskoteker).

6) ekstra varmeisolering Grønne tage virker nedkølende om sommeren og varmeisolerende om vinteren. Kold vind bliver bremset ned.

7) ny biotop for dyr og planter Grønne tage leverer grønne arealer tilbage som gik tabt ved nybyggeri og kompensere tabet i stor udstrækninger. Især artsrige ekstensive beplantninger byder på mange udligningsmuligheder.

8) ekstra – tilbagevundet opholdsrum Mulighederne for at bruge et grønt tag er ubegrænset. De rækker helt fra et næsten plejefrit grønt naturareal over et hyggeligt haveanlæg hen til en cafébar på taget eller en boldbane og en legeplads. Nyt grundareal er her ikke nødvendigt.

60

afkølet og imellem 13 % og 44 % af solens varmeenergi når aldrig ind i bygningen.

Det skulle næsten ikke være nødvendigt mere at nævne, hvor store besparelser man kan få ud af det, når man tænker på hvor meget energi f. eks. et klimaanlæg i store lagerhaller bruger om sommeren.

Om sommeren bliver tagflader uden beplantning ofte varmet op på næsten 50 °C og alligevel bliver temperaturen ind under et grønt tag vedvarende omkring behagelige 15 °C. Så hvorfor ikke gør som vores kloge forfædre allerede har gjort, da de byggede deres huse med græstag, og på denne måde udnyttede gratis energi og beskyttede bygningen oven i købet.

En væsentlig aspekt er hvilken bæreevne taget har ud over snelasten, hhv. hvor meget man kan forøge denne. Tagets hældning kan også give begrænsninger.

Tage over 30° en del ændring af konstruktionen, fordi man skal med stigende hældning forøge foranstaltninger mod fremdriften.

Tage med en hældning under 10° kan nøjes med en stabil afslutning ved tagrenden og et rodstabilt isoleringslag.

Modsat forudsattes derimod et vist minimumfald, som er specielt vigtigt for ekstensiv tagbeplantning, hvor 2 % er iht. tyske normer.

At opbygge vegetation på flader uden direkte forbindelse til jorden/ undergrunden kræver en helt specielt teknik. Dette angår såvel planternes forsyning med vand, luft og næringsstoffer, som beskyttelsen af det nedenunder liggende isoleringslag og tagets afvanding.

Bruges taget også til rekreation, skal desuden tages højde for de forventede ekstratyngder. Dette gør det meget anskueligt, at en vellykket tagbeplantning forudsætter en omhyggelig planlægning af faguddannet hånd, og ikke 60 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

til at glemme den faglig korrekte udførelsen, som tidligere blev nævnt. Alt dette er garantien for mange års fornøjelse.

Tilgrundliggende findes to forskellige slags af tagbeplantning, alt efter hvor meget vedligeholdelse der kræves og hvilket formål beplantningen har: Den ekstensive og den intensive tagbeplantning.

Opbygningsprincippet er en for dem begge to: (set oppe fra og ned) • vegetationslag • systemjord • systemfilterdug • drænelement • vandreservoirmåtte • rodfast membran

træer, måske er der endda plads til en lille sø eller et bassin.

Alt er muligt. Begrænsninger skyldes evt. kun de statiske forudsætninger og hvis de fornødne konstruktionshøjder ikke kan realiseres. Udvalget af planterne sker til sidst i henhold til de fremtidige vækstbetingelser.

Mens et ekstensivt beplantet tag endda kan være lettere end et tag belagt med grus, kommer en taghave nemt op til tyngder på over nogle hundrede kilogram per kvadratmeter. En intensiv tagbeplantning vil altid kræve en mere eller mindre regelmæssig vanding og gødskning. Her skaber man dog også et ekstra opholdsted. n

Kilder: - Stifter, Roland: »Dachgärten – grüne Inseln in der Stadt«, Ulmer Verlag Stuttgart, 1988 - Kolb, Walter und Tassilo Schwarz: »Dachbegrünungen – intensiv und extensiv«, Ulmer Verlag Stuttgart 1999 - Walter Kolb: »Kleinklimatische Auswirkungen der Dachbegrünung«, manuskript til et foredrag.

- »Veitshöchheimer Berichte aus der Landespflege: DACHBEGRÜNUNG«, 1998 - Prof. Dr. Manfred Köhler og Marco Schmidt: »Das Mikroklima extensiver Gründacher«, Jahrbuch Dachbegrünung 2002, Braunschweig 2002 - Roland Appl: »Dachbegrünungen mit anrechenbarer Wärmedämmwirkung«, ZinCo GmbH, Tyskland.

Tommelfingerregel: Pr. centimeter opbygningshøjde må der regnes med en ekstra vægtbelastning på 10 – 13 kg / m2 for et vandmættet system.

Den ekstensive og den intensive tagbeplantning

Ekstensiv tagbeplantning Et vegetationslag på under maks. 15 cm betegnes som ekstensivt tag. »Ekstensivt« fortæller om pleje- og vedligeholdelseskrav, som er meget lave. Her går man ud fra 1 - 2 kontrolgange om året for at fjerne det værste ukrudt og for at holde øje med at afløbene fungerer som de skal. Substrathøjden styrer ellers beplantningens udseende. For en succesrig beplantning er det anbefalelsesværdig at vælge et vækstlag på over 5 cm, som er for lille til de fleste ukrudtsfrøplanter, så de aldrig når at etablere sig for alvor.

I ekstensive tagbeplantninger gror der som regel planter, som allerede fra naturens side er velegnet til tørre og magre voksesteder, som er udsat for sol og vind. Sedum (stenurt) og Sempervivum (husløg) er her de mest brugte.

Intensiv tagbeplantning Grænsen til den intensive tagbeplantning ligger ca. ved en substrathøjde på 10 – 15 cm, dvs. opbygningen kan blive – uden beplantning – fra mind. 100 og op til ca. 195 kg/m2 tungt.

Der er tale om intensiv tagbeplantning, hvis regelmæssig vedligeholdelse og pleje af det grønne tag er en nødvendighed. Beplantningen kan sammenlignes med en »almindelig« anlagt have. Udformningen kan variere utrolig meget: fra græsplæne over staude- og blomsterbede, sammen med buske og 61 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

> Gennemtænkte helhedsløsninger målrettet kundens behov

> Spildevandsrensning

Læs mere om Krügers produkter og services på vores nye website

> Slambehandling

www.kruger.dk > Styring

> Drikkevand

> Afløbssystemer

> Nye teknologier

> Udstyr

> Jord- og grundvandsrensning

> Siden 1903 har Krüger udviklet og leveret teknologier, anlæg og ikke mindst viden om rensning af al slags vand

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

61

Husbåde og havne Af Cand. Comm Frederik Valmin, PR Chef, Altskib ApS I de senere år har interessen for husbåde og mediernes fokus på området været stigende. Men den potentielle husbådskøber har måttet sande at drømmen om at bo på vandet ikke så let lod sig realisere. At købe husbåden har ikke været noget problem - her har forskellige husbådsproducenter været klar til at levere den nye arkitekttegnede drømmebolig. Men når det kom til selve placeringen af husbåden, løb man panden mod en mur. For det var de færreste havne i Danmark der var parate til at åbne for den nødvendige længerevarende vandarealleje. Så for mange er drømmen nok bristet undervejs og blevet erstattet af en bolig på land. Men nu ser det ud til at der bliver åbnet for placering i havne flere steder i landet.

I løbet af det sidste års tid er mange af de juridiske og tekniske spørgsmål omkring husbåde blevet afklaret. Med det formål at samle alle de forskellige regler og rammer, der er gældende for husbåde, tog firmaet Altskib ApS, der producerer husbåde og udvikler husbådsprojekter, sidste år initiativ til at lave en rapport, der skulle afklare disse forhold.

Den nyligt færdige rapport, »Vidensværktøj for interessenter i flydende boliger« er udarbejdet med støtte fra Fonden

Læs mere om husbåde på www.husbådsviden.dk

62

RealDania og bliver sendt ud til de kommuner, der har havne beliggende i deres område.

Det er et håb, at denne samlede viden kan være behjælpelig med at give kommunerne svar på de spørgsmål de måtte have på området, og at rapporten dermed vil være med til at fremme placeringen af husbåde i de danske havne.

Rapporten kan også læses og hentes gratis fra hjemmesiden www.husbaadsviden.dk

Rapporten er et resultat af bidrag fra flere personer med viden om husbåde fra mange forskellige vinkler.

Historie og design Indledningsvis beskriver rapporten husbåde i et kulturhistorisk lys, der konkluderer at husbåde i Danmark ikke som andre steder i verden er eller har været en nødvendig boligform. De husbåde, der har ligget i Danmark indtil nu, primært i Københavns Havn, har ofte været en billig boligform, der dog fordrede et håndværksmæssigt engagement fra beboeren.

Dette har sandsynligvis også betydet en generel begrænset interesse for boligformen, der på mange måder har haft noget klondike over sig.

Men med de mange bud på helt nye arkitekttegnede husbåde, der i design og komfort ikke står tilbage fra boliger på land, har der været en stigende interesse for denne alternative boligform. Ikke mindst udviklingen i mange danske havne med afvikling af de traditionelle havnefunktioner og nye ideer om anden anvendelse, har skærpet interessen. Med den ofte centrale pacering i bybilledet er der dermed åbnet op for at kunne bo såvel attraktivt som centralt i byen.

I skrivende stund er der da også allerede interesse fra kommuner og andre developere, der har set mulighederne for at omdanne disse havneområder til en aktiv og attraktiv del af bybilledet med etablering af nye erhverv og boliger – og herunder placering af husbåde i selve havnearealerne.

Da havnene varierer meget i størrelse og ideer om anvendelse, veksler det mellem ønsker om placering af to-tre husbåde til udvikling af egentlige husbådskvarterer.

Havnene/kommunerne og developernes ønsker til husbådskvarterernes samlede helhedsindtryk veksler mellem et relativt ensartet og strømlinet udtryk, med tanker på ditto boliger på land, til nogle med et mere varieret udtryk, hvor der dog ikke gives køb på krav til kvaliteten. Under alle omstændigheder er det spændende, hvis der kan skabes en boligkulturel og designmæssig tradition inden for feltet.

62 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Interessen for nye færdigbyggede husbåde indikerer, at mange nok vil vælge denne form, som på mange måder svarer til at flytte ind i en ny bolig på land, dog med et noget andet eksteriør. De modeller af nye husbåde, der udbydes af husbådsproducenterne varierer naturligt nok i opbygning, arkitektur og design.

Det flydende element er enten en flåde eller en pram, hvor sidstnævnte evt. kan have mere skibsagtig form. For hus og aptering er udbudet og inspirationen noget mere forskellig. Overordnet kan udtrykket deles i to grupper, hvor den ene har hentet sin inspiration fra huset på land, mens den anden i højere grad er inspireret af det maritime.

Husbåde med inspiration fra huse på land har generelt et relativt modernistisk udtryk, hvor valg af form, farver og materialer er med til at afspejle dette. For husbåde, hvor inspirationen i højere grad er baseret på maritime træk, er denne bl.a. hentet fra små færger, floddampere og flodbåde (pramme). Udtrykket er så i mange tilfælde kombineret med ovenstående modernistiske, så uanset landeller vandbaseret inspiration, er der tale om fuldt moderne bebyggelser, hvor kvalitet er et væsentligt parameter. Materialerne vil desuden være valgt udfra deres modstandsdygtighed overfor de noget barske vilkår, de udsættes for af salt, vand, vind og vejr.

Husbåden For selve husbåden gælder groft set at selve bunden skal leve op til de krav der stilles til skibe fra Sølovgivningen, mens selve huset vil være omfattet af byggeloven, så huset skal overholde Bygningsreglementet for småhuse 1998. Tilsynsmyndigheden er central når det gælder bunden, men det er den enkelte kommune, der skal udstede byggetilladelsen til huset. Dette forhold kan sandsynligvis blive bestemmende for muligheder for placering. Den enkelte lokalitet kan eksempelvis stille krav til størrelse, højde, boligareal og udseende. Således vil det være hensigtsmæssigt at undersøge disse forhold for den ønskede placering inden købet af husbåden.

Uanset om bundløsningen er af stål eller beton kræver Søfartsstyrelsen at bunden på husbåden synes på land hvert 10. år, men vurderingen er at ved den rette vedligeholdelse kan begge løsninger have en levetid på ca. 90 –100 år.

Husbådene er isoleret efter samme krav som almindelige huse på land og til opvarmning kan også anvendes de gængse metoder, såsom oliefyr, brændeovn, evt. fjernvarme og andre. Tilslutnin63 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

ger til telefon, TV/radio, Internet og El foregår via kabel, der føres gennem bro/kaj og kobles til det almindelig landbaserede net.

Husbåden vil almindeligvis være tilkoblet det kommunale vandledningsnet, men kan alternativt have vandtanke eller et drikkevandsrenseanlæg ombord. Til spildevand vil der sædvanligvis være opsamlingstanke ombord. De kan så tømmes regelmæssigt af en slamsuger eller via pumpning / vacuumsugning til et centralt anlæg på land, hvorfra det enten kan sendes videre til det kommunale kloaknet eller blive bearbejdet i et lokalt minirenseanlæg. Endelig kan husbåden være udstyret med eget minirenseanlæg, der dog aldrig må udlede direkte i vandet uden forudgående tilladelse fra miljøkontrollen.

Kravene til sikkerhed for en husbåd er for huset baseret på Bygningsreglementet , hvor bl.a. brandkrav dikterer brandhæmmende byggematerialer, en vis afstand til andre husbåde/bebyggelser og sikre flugtveje fra husbåden. For selve båden stiller Søfartsstyrelsen krav om vandtæt underopdeling til sikring mod kæntring og synkning foruden at der skal være vandstandsalarmer og lænsepumper. Det skal være sikkert at færdes udendørs på husbåden med skridsikkert underlag og rækværk til sikring mod at falde i vandet. Er uheldet ude skal der være en redningskrans med 30 m line og eventuelt en lejder til at kravle op af vandet. Til fortøjning skal husbåden have anordninger, såsom klamper eller beslag til en forsvarlig fortøjning. Selve fortøjningen skal være dimensioneret stærkt nok til under alle forhold at holde husbåden inden for den tildelte havneplads.

Husbådenes tilknytning til land vil som minimum være en affaldsordning. Ved større husbådsprojekter vil der dog være behov for mere omfattende landbaserede faciliteter. Det kan være skure til affaldscontainere, rensningsanlæg og fællesvaskeri, cykelskur og pulterkamre og ikke mindst parkeringspladser og eventuelt parkanlæg med legeplads til børnene.

Drift og organisering Hvad enten fremtidens husbådskvarterer får karakter af andels- eller ejerboliger, vil det medføre at et antal mennesker skal leve og bo ved siden af hinanden i det samme område og samtidig forholde sig til omverdenen, repræsenteret af havnen, kommunen og andre. I den sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt og i alle parters interesse at etablere et husbådslav på linie med eksempelvis en

Kalundborg

Brøndby

Ishøj

Frederikshavn

Bramsnæs Assens

Lejre

Slangerup Hobro Gr e ve Fladså Ringsted Herlev Morsø

Børk

op

e s k a Køge F Tankegang producerer affaldshåndbøger til kommuner og affaldsselskaber i hele landet. I bøgerne får borgerne en total oversigt over de lokale ordninger for affald, sortering og genbrug.

Hør om mulighederne, og få tilbud på en affaldshåndbog i dit område.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

‹ Bureau for offentlig kommunikation

andelsbolig- eller grundejerforening. Et medlemskab med kontingent af et sådan lav kan desuden være et krav for husbådskvarterets beboere.

Husbådslavet kan bruges til at fastsætte regler og nødvendige opgaver, og hvem der har ansvaret for disse. Opbygningen af lavet kan tage udgangspunkt i de regler og systemer der findes i andre lignende foreninger, med en bestyrelse, en generalforsamling og vedtægter, der fastsætter regler for hvordan lavet skal virke. Lavets vedtægter skal desuden tage særlig hensyn til de forhold, der er specielle for husbåde. Her vil centrale forhold være administration af vandareallejekontrakter og sikring af vedligeholdelse på brosystemer, diverse tilslutninger, fortøjninger, de landbaserede anlæg samt sørge for affaldsordning m.m. Lavet kan desuden stå for at udarbejde ordensregler for området, herunder områdets anvendelse og arkitektoniske udtryk.

Med husbådslavets regelsæt får ejeren af den enkelte båd nogle klare rammer for ændringsmuligheder for husbåden og området, og samtidig giver det en tryghed, at ens interesser varetages af en forening.

Ejerne af havneområdet kan og vil som regel være med til at bestemme husbådslavet vedtægter og derved lavets daglige opgaver som beskrevet ovenover.

Da et husbådslav umiddelbart synes at være til fordel for alle involverede parter, bør en opbygning af et sådant indgå som en fast del i planlægningen forud for en etablering af et husbådsprojekt.

For at sikre den daglige drift og vedligeholdelse kan husbådslavet enten selv varetage denne eller indgå en samarbejdsaftale med en virksomhed, der så leverer denne service. Virksomheden kan så sørge for at forsikringer og vedligehold af henholdsvis husbåde, brosystemer, diverse tilslutninger, fortøjninger, landbaserede anlæg og affaldsordninger er i orden. Ved større husbådskvarterer kan dette eksempelvis varetages af en fastansat vicevært.

Ved eventuelle uheld på de fælles anlæg, som er ejet af husbådslavet, er det lavet der har ansvaret, med mindre andet er aftalt.

Projektering af og kommunal procedure ved husbådsprojekter Når flere havne i Danmark enten af sig selv eller ved henvendelse fra en developer er blevet interesseret i placering af husbåde, er der ofte tale om kommunale havne. Med denne status, skal de ikke indgå i en erhvervsaktiv funktion på mar64

kedsvilkår, og kan derfor i højere grad finde alternativ anvendelse af havneområdet som led i en byudvikling til gavn for byen som helhed. Kommunerne arbejder da også med flere forskellige forslag og løsninger og ofte er det med et ønske om en helhedsløsning for havneområdet med inddragelse af både land og vand.

I behandlingen af et konkret projekt vil kommunen som regel vælge de bedst egnede til at varetage opgaven udfra kommunens ønsker til projektet, herunder kvalitetskrav til det samlede byggeprojekt, tidsplan og økonomi samt oplæg til drift og organisering. I en samarbejdsaftale vil kommunen ofte primært kunne give økonomiske støtte ved billigt salg af arealer, fordelagtige lejevilkår eller via udbygning af infrastruktur. Da husbåde endvidere hverken betaler ejendomsskat eller ejendomsværdiskat vil kommunen som regel sikre sig en indtægt til at dække havneområdets vedligeholdelse gennem en lejeaftale.

Kommunen kan derudover stille andre krav til projektet, hvad angår områder som drift, organisering, økonomi, kvalitet og arkitektur, herunder infrastrukturelle og tekniske løsninger.

Inden kommunen kan give anlægs- og byggetilladelse til et større husbådsprojekt, skal der indhentes diverse tilladelser og foretages lokalitetsundersøgelser. Med udgangspunkt i planloven, reguleres fremtidig planlægning og rammer den ændrede anvendelse af arealerne.

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetence i forhold til de fleste love, men vil på nogle områder kunne/skulle involvere myndigheder på flere niveauer.

På EU-niveau fastsættes SMV-vurdering (strategisk miljøkonsekvensvurdering).

Andre bestemmelser kan være vandramme-, vandkvalitets-, fuglebeskyttelses- og habitatregler. Det statlige niveau omfatter love og bekendtgørelser, landsplandirektiver, standardreglementer m.m. Amtsniveauet omfatter regionplanlægning med overordnede rammer for anvendelse af regionens arealer og herunder VVMredegørelser (miljøkonsekvensvurderinger), der forud for større bygge- anlægsarbejder skal undersøge projektets miljømæssig effekt på miljøet. Det kommunale niveau omfatter kommuneplaner, lokal- og masterplaner, byggetilladelser m.v. Her skal kommuneplanen indeholde en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen, og fastlægge rammer for indholdet i lokalplaner for de enkelte områder i kommunen.

Vedrørende husbåde kan en lokalplan indeholde bestemmelser om antal af husbåde i et givent område, anvendelsen af disse og krav til husbådenes størrelse og udseende. Lokalplaner kan desuden sæt-

te rammer for infrastruktur og placering af husbådene udfra bl.a. brandhensyn, samt for områder som tilslutninger og renovation. Dertil kan der stilles krav om at andre bebyggelser på land og kommunens indbyggere bevarer kontakten til vandet og ønsker om samtidig anden anvendelse af området, såsom til sejlklubber og frit tilgængelige havnepromenader. Desuden er der et tæt samspil mellem lokalplaner og de tilladelser, der kan opnås i et konkret projekt, hvor lokalplanen kan bestemme forhold, der ellers varetages af andre love, eksempelvis byggeloven.

Men i forhold til planloven er der ikke noget entydigt svar på om et husbådskvarter på vand er omfattet af planloven og dermed heller ikke om et husbådsprojekt udløser lokalplanpligt. Praksis viser at nogle kommuner vælger at udarbejde lokalplaner, mens andre undlader det ved husbådsprojekter. En forklaring kan muligvis ligge i antal husbåde, omfang af landbaserede anlæg og områdets miljøfølsomhed. Her vil nogle projekter have et så beskedent omfang at det ikke vurderes at påvirke det eksisterende miljø, og dermed udløser lokalplanpligt. Andre projekter vil derimod have en størrelse og deraf følgende vurdering, der udløser lokalplan. Under alle omstændigheder vil det ved større husbådsprojekter af hensyn til miljøet og offentlighedens medindflydelse være hensigtsmæssigt at gennemføre en lokalplan. En undtagelse kan gøres, hvis et begrænset antal husbåde skal placeres i en eksisterende havn, eventuelt hvor de faste anlæg, der skal benyttes til husbådenes fortøjning, allerede forefindes.

Før etablering af et husbådsprojekt skal kommunen udstede en bygge- og ibrugtagningstilladelse, hvor kommunen skal sikre at diverse love er overholdt, herunder bl.a. planloven og miljøbeskyttelsesloven og andre.

Der skal som nævnt gives tilladelse til at benytte vandet, hvor det som regel er havnen, der udsteder denne og kun i få tilfælde hos Kystdirektoratet. Tilladelsen til at anvende kaj og bagved liggende landområde vil ofte også skulle udstedes af havnen, men kan i nogle tilfælde være hos andre ejere. I så fald skal alle parter være enige for at muliggøre placering af husbåde men hvis dette ikke er muligt kan kommunen overveje at erhverve de nødvendige rettigheder ved ekspropriation.

Foruden tilladelser og lokalplanhensyn kan der være miljøretlig forhold, der kan spille ind ved planlagt placering af husbåde. Det gælder ikke mindst ved ønsker om placering i havneområder, hvor der stadig drives traditionel havnevirksomhed 64 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

eller anden form for miljøtungt erhverv.

Miljøstyrelsen har fastsat nogle støjgrænser, der bestemmer, hvor meget den enkelte virksomhed må støje og det vil kun i særlige tilfælde blive accepteret, at støjen overskrider de vejledende grænser.

Ydermere er der ikke noget der freder en støjproducerende virksomhed, selvom den lå der først, så et planlagt husbådsprojekt i området kan få store støjmæssige konsekvenser for virksomheden. I en kommunal planlægning vil det derfor være hensigtsmæssigt enten at placere husbådene i behørig afstand af sådanne virksomheder eller evt. udlægge området som byomdannelsesområde, der sikrer en gradvis afvikling af virksomhederne, samtidig med at området kan begynde at blive anvendt til eksempelvis beboelse, herunder husbåde. I overgangsperioden, der ikke må overstige 8 år, er støjgrænserne så til gengæld lempet noget i forhold til de almindeligt gældende.

Af andre miljøretlig forhold, der kan spille ind er kystzoneloven, forhold vedrørende land og by zone, strandbeskyttelseslinier og klitfredningszoner m.m.

Disse vil ikke nødvendigvis have den store betydning, så længe et husbådsprojekt kan etableres inden for en eksisterende havns værker, mens eventuelle landarea-

ler tilknyttet projektet i havnen kun er undtaget, hvis de i en lokalplan er udlagt til havneformål.

Ved placering af husbåde uden for en havn vil disse miljøretlig forhold til gengæld have en stor betydning, og det er tvivlsomt om der kan dispenseres fra disse. På det grundlag må det antages at husbådsprojekter primært vil være realistiske at få gennemført inden for de eksisterende havne.

Hvis et givent husbådsprojekt i en havn kræver en voldsom udvidelse af den eksisterende havn og dermed kan få miljømæssige konsekvenser, stilles der krav om miljøkonsekvensvurdering (VVM), der varetages af Kystdirektoratet. En VVM kan dog også kræves selvom udvidelsen foregår inden for havnens værker, men vurderes at kunne have miljømæssige konsekvenser, hvorfor Kystdirektoratet skal underrettes. Kan et husbådsprojekt realiseres ved eksisterende broer, kajer mv. kræves der derimod hverken tilladelse fra eller underretning til Kystdirektoratet.

Fremtiden Med kommunernes og havnenes gradvise åbning for placering af husbåde, er der ingen tvivl om, at husbåde i fremtiden

kan blive en succes for de involverede parter. Beboerne af husbådene får mulighed for at bo i fuldt moderne boliger med en ofte central placering i byen samtidig med at de kan nyde godt af den tætte kontakt til vandet og de særlige lysforhold der hersker her. Er der tale om deciderede husbådskvarterer, vil disse også lægge op til et positivt og aktivt fællesskab mellem beboerne på basis af et husbådslav.

For havnen/kommunen vil husbådene være et godt indtægtsgrundlag gennem vandareallejekontrakterne og de kommende skatteborgere. Husbådene vil også være med til at skabe liv i de ofte lidt døde havneområder og samtidig indgå som en konstruktiv del af en samlet byudvikling til glæde for alle i byen.

For developere, investorer og andre interessenter kan husbåde blive et lukrativt område at arbejde med. Der vil således være mange muligheder for at realisere spændende husbådsprojekter i landets havne. Ligeledes er bl.a. de gode afskrivningsmuligheder et tillokkende aktiv og endelig kan realiseringen af de forskellige husbådsprojekter være med til at skabe nye arbejdspladser, herunder lokale til gavn for byens erhvervsliv. n

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer er VA godkendte og lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt.

Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

NYHED!

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

NYHED!

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Ifö Ecotrap 2300P bundfældningstank lige til at grave ned. Nu med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe, type AP 12.40.06 Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.

Nu leveres tanken med integreret tømningsrør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

65 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

- Gennemtænkte tanker om tanke

65

Kystlandskabet Af Janne Christensen og Bo Brix, Skov- og Naturstyrelsen.

De danske kyster rummer nogle af vores fineste og mest værdifulde naturtyper. Tidens tand har igennem tusinder af år påvirket geologien, så kysterne i dag står som vidt forskellige naturtyper. Kysterne rummer samtidig et væld af rekreative muligheder. De er et sikkert mål for oplevelser uanset vejret.

Her mødes vand, jord og himmel og skaber lejlighed for masser af indtryk.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en publikation, som udpeger kystens perler.

Publikationen afgrænser og beskriver de steder, hvor kysterne har nationalgeologisk interesse. Det er blevet til i alt 99 lokaliteter, som er bedømt ud fra de geologiske, morfologiske og dynamiske interesser. Publikationen findes på styrelsens hjemmeside – www.skovognatur.dk Områderne spænder vidt. Der er isolerede profiler i kystklinter af få hundrede meters længde, men også større sammenhængende kystområder.

Udgangspunktet har været, at bedømme hvor den aktuelle kyststrækning skønnes at repræsentere en særlig værdifuld dansk naturtype, om kysttypen er tilstrækkelig veludviklet til at kunne udpeges som nationalt interesseområde, og om der findes andre lokaliteter af samme type og af tilsvarende eller bedre kvalitet på landsplan.

Publikationen skulle således belyse lokaliteter, der i det samlede danske 66

kystlandskab med de forskelligartede processer det har været undergivet, har et helt særligt særpræg. Samtidig er skelet til, at de forskelligartede kysttyper, som Danmark rummer, er repræsenteret.

Kystinteresserne Kystinteresserne er mangfoldige og undergivet et sæt af forskelligartede beskyttelsesinitiativer. Med naturbeskyttelsesloven har Miljøministeriet i 2003 afsluttet sit arbejde med indførelse af en ny strandbeskyttelseslinie, der bevarer en 300 meter bred kyststrækning langs alle danske kyster.

Planlægningslovens 3 km zone med særlig hensyntagen til den kystnære beliggenhed er et selvstændigt genstandsfelt for debat.

Det sted, hvor kysten møder vandet er også genstand for den offentlige forvaltnings initiativer, hvad enten det dre-

Gjerrild Klint, nordkysten af Djursland, Foto: Peter Warna-Moors, GEUS

jer sig om f. eks. strandrensning eller kystsikring. En selvstændig bedømmelse af geologiens betydning i forbindelse med iværksættelse af kystsikringsarbejder har længe været et samarbejdsområde mellem Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Trafikministeriet, Kystdirektoratet.

Wilhjelm-udvalget har som en af sine mange anbefalinger, at der bør udpeges områder, hvor naturen skulle have frit spil.

Kystdirektoratet har igennem årene udviklet en meget naturvenlig politik i forbindelse med kystsikring og en tilladelsespraksis som medtager naturhensyn i forbindelse med vurderingen af sådanne sager.

Kystdirektoratet har i perioden 19961999 foretaget en samlet registrering af de indre kyster (inden for Skagen) med henblik på at vurdere hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig kystbeskyttelse.

Dette arbejde indgår som beslutningsgrund for amter og kommuner, grundejere og rådgivende ingeniører, som beskæftiger sig med kystbeskyttelse.

Kystdirektoratet har endvidere i 2002 udarbejdet en publikation med idéforslag til forbedring af kystbeskyttelse og kystkvalitet på 25 udvalgte lokaliteter, som repræsenterer karakteristiske problemer med hensyn til kystbeskyttelse.

De 99 områder langs Danmarks 7.300 km kystlinie, som publikationen udpeger, demonstrerer spændvidden i det danske kystlandskab geologisk set og hvad der er udnævnt til kystens perler efter geologien 66 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Samarbejde Publikationen er udarbejdet sammen med Trafikministeriet, Kystdirektoratet i en arbejdsgruppe, hvor også Amtsrådsforeningen, GEUS og Københavns Universitet har været repræsenteret. Der er ikke nogle specielle administrationsmæssige konsekvenser for administrationen, men der lægges op til, at de offentlige forvaltninger, inklusive kommunerne, får et grundlag til, at bedømme hvor man skal være særlig opmærksom, såfremt der skal træffes afgørelse om noget, som påvirker kysterne.

Geologisk registrering For at kunne bedømme hvor kysterne har en helt speciel interesse, som kan kaldes national eller international, har det været nødvendigt at gennemgå landets kyststrækninger.

Dette er foretaget ved hjælp af et digitalt kortværk, som har registreret kysternes væsentlige egenskaber inden for geologi, geomorfologi og kystdynamik.

Herved er udarbejdet en samlet model for kortlægningen, som gør det muligt, at få overblik over kysternes landskabelige hovedtræk, deres opbygning og udviklingstendens. Kortlægningen er tilstræbt landsdækkende og har foreløbig bestået i en opsamling og systematisering af relativt let tilgængelige data fra især rapporter, flyfoto og kort.

GEUS har påtaget sig, at videreføre kortværket i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. GEUS vil udsende til landets amter en pdf-fil, hvor materialet bliver tilgængeliggjort og med et ønske om at ajourføre materialet, hvis der kan findes forståelse herfor. I så fald vil GEUS stå for en slags videncenter på området, som sørger for at materialet ajourføres og udbygges.

Udflugtsmål Ud over at være et forvaltningsredskab skulle publikationen naturligvis også gerne blive til glæde for de naturinteresserede, som bliver inspireret til at aflægge et besøg i kysternes geologiske verden.

Herved hjælper de enkelte kortbilag og den beskrivelse, som man foretager af kysterne som geologisk dannelse, og hvorledes udviklingsfasen har været eller forventes at blive.

Sangstrup Klint, nordøstlige Djursland, Foto: Peter Warna-Moors, GEUS

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Seminar om Miljøpolitikken og Opgave- og Strukturreformen for teknik- og miljøudvalgsmedlemmer fra samme kommune eller samme amt og ledsagende teknisk chef Kursusperiode: 21.11. – 23.11.2004 Planlæggeren i den kommunale virkelighed (modul 1) for planlæggere i amter og kommuner, der er beskæftiget med kommuneog lokalplanlægning samt større tværfaglige og tværsektorielle planlægningsopgaver i øvrigt Kursusperiode: 10.11. – 12.11.2004 Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) for erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling.

Kursusperioder: 05.12. – 08.12.2004 Konstruktiv konfliktløsning – ledere og medarbejdere for medarbejdere og ledere i kommuner og amter Kursusperiode: 12.12. – 15.12.2004

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

n 67 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

67

Udfordringsretten – et eksempel fra Odense Af Park- og Vejchef Per Glad, Odense Kommune

Folketinget vedtog for et par år siden en ændring af Styrelsesloven, som giver private firmaer mulighed for, at udfordre kommunerne på de driftsopgaver, som de hidtil selv har udført.

Der er i praksis ikke mange eksempler på, at Udfordringsretten har været anvendt, men i Odense Kommune foreligger nu en konkret sag, som er omtalt i artiklen.

Det var naturligvis spændende at se hvor mange, der ville benytte sig at denne mulighed.

Mig bekendt er der på landsplan ikke mange firmaer, som har brugt Udfordringsretten.

I Odense har vi haft en konkret sag, som jeg hermed kort vil fortælle om.

En maskinstation henvendte sig med et tilbud om at vedligeholde alle de boldbaner, som hidtil er vedligeholdt af den kommunale udføreafdeling - Park & Vejservice (PVS), enten efter licitation eller efter intern kontrakt.

Tilbudet var i første omgang udformet på en sådan måde, at det ikke

omfattede de samme driftsopgaver, som hidtil er blevet udført. Dette betød, at en sammenligning af priserne ikke var mulig.

Vi foreslog derfor firmaet, at deres tilbud tog udgangspunkt i de driftsopgaver, som vi fra Bestillersiden ønsker udført på boldbanerne. Dette ville så også betyde, at priserne kunne sammenlignes.

Dette indvilligede firmaet i.

Endvidere indvilligede firmaet i kun at afgive tilbud på driften af de boldbaner (ca. 115), som udføres af Park & Vejservice efter intern kontrakt uden licitation.

Formelt omfatter Udfordringsretten

også de boldbaner, som den kommunale udførende afdeling har overtaget efter en licitation.

Byrådets principbeslutning I henhold til loven skal en udfordring i den størrelsesorden forelægges for Byrådet.

Da det var den første sag i henhold til Udfordringsretten i Odense Kommune, blev vi enige om, at det ville være uhensigtsmæssigt at fremlægge den konkrete sag, før Byrådet havde truffet beslutning om principper for sagsbehandlingen af alle tilbud i relation til Udfordringsretten - samt for en delegering til Økonomiudvalget og stående udvalg, hvor dette er muligt Disse principielle beslutninger blev truffet af Byrådet i 2003.

Det konkrete tilbud På det grundlag blev den konkrete sag behandlet først i Udvalget for Miljø- og Teknik og dernæst i Økonomiudvalget og Byrådet.

,,

Byrådet traf principbeslutning om håndtering af Udfordringsretten i 2003.

,,

Det nye tilbud lød på i alt ca. 4.0 mio.kr pr. år. I dag koster det Odense Kommune i alt ca. 4.5 mio.kr at få boldbanerne vedligeholdt.

Altså umiddelbart en besparelse på 0.5 mio.kr pr. år, men hertil skal lægges eventuelle omkostninger ved at antage det private tilbud. Der skal således tages højde for, at der kan være omkostnin68

68 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

ger/indtægter, der ikke falder væk, selv om opgaven udføres af en ekstern entreprenør.

Den udførende afdeling - Park & Vej Service - har beregnet, at disse omkost-

,,

Privat giver ikke meget for retten til at udfordre

ninger beløber sig til ca. 750,000 kr. om året, hvilket vil blive effektueret ved en generel prisstigning på 3,5 - 4,0 % af den resterende omsætning på de grønne områder.

Den udførende afdelings argumenter for dette beløb skal ses i lyset af en reduktion i den samlede omsætning uden, at der kan reduceres tilsvarende i f.eks. huslejeudgifter og administration.

PVS mente heller ikke, at det var realistisk at tro, at de kunne skaffe sig kompenserende omsætning med de begrænsninger, som Kommunalfuldmagten giver.

Umiddelbart en besparelse, men ….!

PVS gør endvidere opmærksom på, at der er grænser for, hvor meget man kan udbyde og derefter forvente, at PVS kan tage opgaven tilbage eller byde på den igen senere.

Hvis private entreprenører overtager græsslåningen på boldbanerne, vil PVS sælge de fleste af de store 7-ledsklippere, og det vil næppe være realistisk, at PVS senere vil kunne skaffe kapital til at genanskaffe tilsvarende materiel i det nødvendige omfang.

,,

Tilbudet omfattede i første omgang ikke de samme

Det kan forventes, at klipperne vil kunne indbringe ca. 548.000 kr. ved salg. En genanskaffelse af nyt materiel ved en evt. senere tilbagetagelse forventes at beløbe sig til ca. 2.4 mio.kr.

Tages der det første år højde for en engangsudgift i forbindelse med

udbudsforretningen på 50.000 kr. samt en indtægt på 548.000 kr. ved salget af maskinerne, ser regnestykket således ud, at der det første år vil være en besparelse på ca. 300.000 kr. men de efterfølgende år en merudgift på ca. 200.000 kr. pr år - eller i alt en merudgift på ca.

300.000 kr. over en 4 års periode.

Kommunens revisionsfirma vurderede tilbudet For at sikre, at der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved vore beregninger lod vi kommunens revisionsfirma - KR Revision - vurdere sagen. Deres konklusion var, at merudgiften kunne opgøres til mellem 585.000 og 1.7 mio.kr over en periode på 4 år.

På det grundlag indstillede vi til Byrådet, at Udfordringen blev afvist. Dette blev tiltrådt af Byrådet i april 2004.

Beslutningen i Byrådet medførte en artikel i Fyens Stiftstidende under overskriften »Privat giver ikke meget for retten til at udfordre kommunen«. I artiklen giver den private udfordrer udtryk for sin utilfredshed med den trufne beslutning. n

Digitalisering af dokumenter i danske komm uner Kræver viden, erfaring og specialisering DATA SCANNING A/S har hvad der skal til......vi har prøvet det før - for andre kommuner.

Vi har gennem mange år specialiseret os i datafangst samt indscanning og indholdsbearbejdning af dokumenter og er førende på det danske marked.

Byggesagsarkiver, tekniske tegninger, personalearkiver samt lokal- og byplaner er eksempler på områder, hvor vores serviceydelser allerede i dag hjælper kommuner med at skabe meget synlige gevinster i form af øget borgerservice og administrative lettelser.

Det handler om at skabe et intakt, kvalitativt og - frem for alt - troværdigt datagrundlag og det handler om at dokumenter kan findes igen. Ikke uoverkommeligt.....når man ved hvordan det skal gribes prakktisk an.

Kontakt os.........vi kan også hjælpe din kommune med synlige og reelle gevinster.

69 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Salgsafdeling Tlf.: 4655 0070 www.datascanning.dk

69

Rapportering af miljødata via internettet Vestsjællands Amt har gennemført et pilotprojekt, hvor virksomheder kunne indrapportere miljødata via internettet.

Resultaterne har været positive, og muligheden gøres nu tilgængelig for flere virksomheder i amtet.

kobling med andre systemer på virksomheden, så arbejdet lettes, og risikoen for fejl ved indtastningen sandsynligvis bliver mindre i og med at de indtastes på »oprindelsesstedet«.

Egenkontrol Som en del af virksomhedernes pligt til afrapportering af miljøforhold, har en række af de virksomheder, Vestsjællands Amt fører tilsyn med, årligt indsendt grønt regnskab eller miljøregnskab (miljøregnskabet indeholder i modsætning til det grønne regnskab kun data). I regnskabet indberettes f.eks. råvareforbrug, vandforbrug, energiforbrug og affaldsdannelse.

Hidtil er regnskaberne indsendt på papir eller som en fil via mail. Men nu har Vestsjællands Amt udviklet en ny mulighed, nemlig indtastning via nettet. I vinter gennemførte man et pilotprojekt, hvor fire virksomheder deltog. De fire virksomheder fik adgang til deres egen side i amtets miljødatabase, Ematool, så de kunne taste nye data ind. Samtidig kunne de se data for de tidligere år – for en del virksomheder ligger der data tilbage fra midten af 90’erne. Én af funktionerne i databasen er, at man kan lave grafisk fremstilling af data, så man bedre kan få overblik over udviklingen.

De fire virksomheder i pilotforsøget fandt det rimelig let at anvende systemet og kom med en række konstruktive forbedringsforslag.

den elektroniske indberetning til en lidt større kreds af virksomheder. Vestsjællands Amt valgte at starte med de virksomheder, der indsender miljøregnskab.

Birgit Mathiesen fra amtets Afdeling for Virksomheder udtaler, at man fra amtets side er glade for den positive reaktion fra virksomhederne og håber, at virksomhederne bliver tilfredse med det nye system. Amtet ser mange muligheder i, at indrapporteringen sker elektronisk: virksomhed og myndighed har adgang til samme data, virksomheden kan benytte de funktioner databasen har for grafiske fremstillinger og overblik, der er mulighed for sammen-

Tilbydes flere virksomheder På baggrund af pilotforsøget besluttede amtet at tilbyde 70

Virksomheder kan indberette miljødata via nettet med Ematool.

Også projektleder Helge Tøttrup fra Carl Bro, der har udviklet Ematool, ser klare perspektiver i det nye system: »Virksomheder kan bruge systemet til egenkontrol på miljøområdet, udarbejdelse af grønne regnskaber mv., og de offentlige myndigheder kan bruge det til at føre tilsyn og udarbejde miljøredegørelser mv. De samme data kan efterfølgende indberettes videre til relevante styrelser og EU’s miljøregister. Endelig ligger der også store fordele i systemet for offentlige netværk og private sammenslutninger, der ved at samle deres miljødata centralt får mulighed for benchmarking, fælles strategiudvikling og/eller en optimering af fælles indkøb,« siger han og fortsætter: »Systemet tillader, at data registreres fra dag til dag, og derfor er oplysningerne altid fuldt opdaterede.

Samtidig er oplysningerne langt mere pålidelige end tidligere, fordi virksomhederne har mulighed for at se de indberettede oplysninger, når de indtastes og rette dem, hvis der er fejl.« Yderligere oplysninger hos: cand. techn.soc. Birgit Mathiesen, Vestsjællands Amt direkte tlf: 57 87 28 87 eller projektleder Helge Tøttrup, Carl Bro tlf.: 43 48 63 62.

Kilde. www.vestamt.dk samt pressemeddelelse fra Carl Bro n 70 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

KVF ruster til kommunalreform Kommunal Vejteknisk Forening, KVF, har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en slags ide- eller tjekliste, som kan være en hjælp for medarbejderne i overgangsfasen til den nye struktur. »Reformen vil medføre store omvæltninger på mange områder, også for de kommunale medarbejdere. Reformen rummer også muligheder og udfordringer. Spørgsmålet er imidlertid hvordan vi griber disse«, står der bl.a. i kommissoriet til den arbejdsgruppe, foreningens bestyrelse har nedsat. Det materiale, gruppen skal udarbejde, tager bl.a. afsæt i to medlemsmøder, som vil blive afholdt i efteråret. I materialet vil også indgå et tænkt eksempel på vejforvaltning i en ny kommune med 40.000 indbyggere.

Af kommissoriet fremgår det, at arbejdsgruppen blandt mange andre ting bl.a. skal lægge vægt på, hvordan medarbejderne kan inddrages i de mange opgaver og processer, som skal i gang. F.eks. i planlægning af den nye organisation og bemanding, i opstilling af ønskede ledelsesprofiler og planlægning af den fysiske arbejdsplads.

Materialet skal også hjælpe medarbejderne i arbejdet for

71 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

at sikre f.eks. uddelegering af beslutningskompetencer, selvstændig opgaveløsning, højt efteruddannelses- og lønniveau og gode sociale og kollegiale forhold.

Arbejdsgruppen skal have materialet færdigt inden årets udgang.

Der er noget i luften Ofte er ventilationsanlæg, der ikke giver en tilpas luftgennemstrømning på arbejdspladser og i institutioner skyld i det dårligt indeklima. Både for meget og for lidt ventilation giver gener.

Men hvad mange ikke ved er, at dårligt indeklima ofte også koster dyrt på el- og varmeregningen.

Tal fra Elsparefonden viser, at skoler og arbejdspladser kan spare 100 til 200 kr. pr. person årligt ved at sætte skik på et fejlindstillet eller ineffektivt anlæg. Typisk overventilerer anlæggene eller kører på tidspunkter af døgnet,

hvor ingen har glæde af det.

Elsparefonden vurderer, at op mod hvert andet anlæg ude på skolerne og arbejdspladserne er forkert indstillet og dermed giver for dyr og for dårlig ventilation.

Elsparefonden tilbyder et særligt ventilationstjek, som skal sikre skoler og arbejdspladser en tilpas luftkvalitet og samtidig sørge for, at ventilationsanlægget ikke bruger mere strøm end nødvendigt.

Tjekket omfatter en gennemgang af ventilationsanlægget fra A til Z, en rapport med forslag til forbedringer samt en gratis elmåler, som døgnet rundt viser nøgletal for anlægget på Elsparefondens hjemmeside www.ventilation.sparel.dk. For offentlige institutioner er der også gode tilskud at hente til at gøre ventilationsanlægget mere effektivt og dermed billigere i drift. Kilde: Elsparefonden

Have & Landskab holdes igen i 2005 Skandinaviens største fagudstilling, Have & Landskab, med alt indenfor planlægning, anlæg og drift af udemiljøet holdes igen fra den 31. august til 2. september 2005. Det er udstillingen hvor hele branchen, der arbejder med grønne områder, mødes for at handle, ind-

samle viden og udveksle erfaringer. Arrangementet afholdes som flere gange før i Slagelse på Jernbjerggården, Selandia-CEU. Udstillingen vil fortsat være en alsidig grøn udendørs udstilling med hele udvalget i inventar, belægninger, belægningsteknik, værktøj, skovudstyr, planter m.v.

Bag udstillingen står et konsortium af Skov & Landskab, Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening og Maskinleverandørerne. Ejerkredsen omfatter med andre ord væsentlige grønne leverandør- og brancheorganisationer der i samarbejde med Have & Landskabsrådet og dets medlemsorganisationer vil stå for én stor, samlet, grøn udstilling i 2005.

Kilde: pressemeddelelse fra Have & Landskab

Vejmiljøprisen 2004 – forslag modtages til 1. oktober Vi har alle gode intentioner om miljøvenlighed og om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Men i hvor høj grad gør vi egentlig noget for det?

Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion) har igen i år valgt at udbyde en pris for

‹

71

Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, for at fokusere på de projekter hvor der bliver tænkt miljøvenligt, og at trække nogle gode eksempler frem som vi alle kan inspireres af.

Prisen kan gives til ethvert vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udførelsesmetoden eller under selve driftssituationen. Prisen dækker også følgearbejder samt arbejder med pladser og torve.

Prisen blev første gang uddelt i 2003, hvor den gik til Københavns Kommune for projektet »Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv«. Ved renoveringen af Brønshøj Torv har kommunen taget en række initiativer til at mindske miljøbelastningen, såvel under anlægsarbejderne som i den videre drift af pladsen.

De gamle granitbelægninger

og – kantsten er således genbrugt, mens bl.a. den gamle betonbelægning er blevet knust på stedet og genbrugt som bagfyld i den brede trappe. Derved er området blevet sparet for ca. 2.000 km tung lastbilkørsel gennem byen under arbejdet.

Også i det færdige torv er der taget miljøhensyn: Vandet i springvandet recirkuleres, og på torvepladsen opsamles regnvandet i en underjordisk tank, hvorfra det kan genbruges til vanding af torvets og parkens beplantninger om sommeren. Derfor er det kun fortovene der fremover vil blive saltet om vinteren, mens selve torvet vil blive gruset.

2. pladsen i 2003 gik til NCC Roads A/S i samarbejde med Industrimiljøafdelingen i Vejle Amt for projektet »Genanvendelse af fejesand«, mens 3. pladsen gik til RGS 90 Genbrug A/S for projektet »Koldasfalt, Prøvestenen«.

Forslag til det mest miljøvenlige vejbyggeri eller

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk VVM ........................................................................................................................05. ......okt.

Påbud i jordforureningssager.........................................................................05. ......okt.

Vandhuller og småsøer .............................................................................06.-07. ......okt.

Drift af pumpestationer 2 .......................................................................18.-19. ......okt.

Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet.....................................................19. ......okt.

Formandskursus 2004 - park og vej .....................................................20.-21. ......okt.

EU-udbud..............................................................................................................21. ......okt.

Drift af genbrugsstationer - grundkursus..........................................25.-27. ......okt. Åmandstræf 2004..............................................................................................25. ......okt. Åmandstræf 2004 Sjælland............................................................................27. ......okt.

Temadag om erhvervsaffald ...........................................................................28. ......okt.

Ekspropriation, taksation og naboret...................................................01.-02. .....nov.

Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................02. .....nov.

Procesteknik 2 .............................................................................................08.-10. .....nov.

Den administrative vandløbsmedarbejder 2004 ...............................10.-11. .....nov.

Analyse og optimering af afløbssystemers kapacitet .....................15.-16. .....nov.

Ansvarsfordhold ved privat og offentlig kloak.................................16.-17. .....nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

72

Københavns Kommune modtog vejmiljøprisen 2003 for renoveringen af Brønshøj Torv. På Vejforum 2003 uddelte Nordisk Vejteknisk Forbund en miljøpris til Københavns Kommune for »Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv«.

Kommunen modtog en skulptur af kunstneren Tendai Tega.

vejvedligeholdelsesarbejde skal være modtaget senest 1. oktober 2004. Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34's danske medlemmer, der tæller repræsentanter for stat, amter, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen overrækkes i forbindelse med Vejforum 2004.

Yderligere oplysninger fås på Udvalg 34’s hjemmeside, www.nvfnorden.org eller http://www.vegagerdin.is/nv f34.nsf/ under generelt.

gevinst ved både at udlicitere og konkurrenceudsætte deponering.

Miljøprojekt nr. 946, 2004 findes på www.mst.dk

Så er der program for Vejforum 2004 Tilmeldingen er nu åben til Vejforum 2004 via www.vejforum.dk og der kan opnås reduceret pris ved tilmelding før 1. oktober. Vejforum finder sted den 1.-2. december 2004 på Nyborg Strand.

Miljøprojekt: Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering Liberalisering er undersøgt i form af udlicitering og konkurrenceudsættelse med frit ejerskab, prisfastsættelse og frie affaldsstrømme. Anvisning til behandlingsform opretholdes.

Konklusionen er, at man alt i alt sandsynligvis ikke opnår den store samfundsøkonomiske gevinst ved at udlicitere eller konkurrenceudsætte forbrændingsopgaven. Man kan derimod sandsynligvis opnå en samfundsøkonomisk

Digital gravetilladelse nomineret til pris Godt nok var det Statens Bilinspektion, der vandt Digitaliseringsprisen 2004 i kategorien 'Effektiv digital forvaltning og borgerservice'. Men i samme kategori var Vejdirektoratet og graveansøgningsmodulet WebGT nomineret.

WebGT er en webbaseret helhedsløsning, hvor ledningsejere og vejmyndighed kan søge, tillade og færdigmelde gravearbejder.

I motivationen til nomineringen står der: »Mange 72 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

myndigheder i tværgående løsning, som hænger godt sammen. Støtter Vejdirektoratets strategi om at nyttiggøre viden om hele det danske vejnet baseret på fælles standard. Bygger på sund fornuft i koordinering af eksisterende viden. Resultater i kraftig vækst i 2004.«

Gode erfaringer med variable skilte ved skolevej Variable skilte, der viser 40 km/t i morgen- og eftermiddagstimerne, har nedsat gennemsnitshastigheden og øget trygheden ved Usserød Skole i Hørsholm.

Skiltene er sat op 100 m før den fodgængerovergang, som mange af skolens elever hver dag bruger til at krydse den stærkt befærdede Usserød Kongevej.

I de perioder, hvor skiltene er tændt, er gennemsnitshastigheden faldet med 5-7 km/t i gennemsnit. Det viser hastighedsmålinger foretaget et halvt år efter, at skiltene blev sat op. Der er altså ikke blot tale om en »nyhedseffekt« af skiltene.

Kilde:www.vejsektoren.dk

Nye ideer og muligheder for at spare energi Foreningen For Energi & Miljø, Energistyrelsen og KL holder temamøde for energiansvarlige i det offentlige d.

29/9 kl. 9.30-16.00 i Landstingssalen på Christiansborg Som energiansvarlige i det offentlige er der mange nye muligheder på vej: - Kommunesammenlægning mv. åbner muligheder for at tilrettelægge arbejdet med bygninger, energiforhold og vedligehold anderledes og måske mere logisk end før. Få nye ideer til hvordan.

- Staten barsler med nyt cirkulære om energirigtigt indkøb 73 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

-

Nyt bygningsdirektiv stiller nye krav og skaber nye muligheder - Nye muligheder for energibesparelser i serverrum, i forbindelse med IT og i forbindelse med renovering På temadagen d. 29/9 vil der være fokus på alle de nye muligheder. Hør om hvordan man i Rødovre kommune har udpeget energiansvarlige i alle institutioner, hvordan Gentofte kommune har fået en stor pulje til energibesparelser og hvordan Sønderjyllands Amt har opnået spændende resultater med energibesparelser og Vedvarende energi på sygehuset i Åbenrå.

Brug også muligheden for at blive opdateret mht. det nye bygningsdirektiv samt mulighed for at udveksle erfaring med et stort og fagligt velfunderet netværk – dine kollegaer fra hele landet.

Sidst men ikke mindst vil vinderne af elselskabernes pris til årets elsparekommuner også blive offentliggjort.

Det endelige program for konferencen vil være at finde på www.ffem.dk i starten af august, men reserver allerede dagen nu.

Man er også velkommen til at ringe til Foreningen For Energi & Miljø på 38 34 30 40 eller sende en e-mail: ffem@post8.tele.dk for at høre mere.

Inspiration til lokale indsatser mod vejstøj Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet holder 22. oktober 2004 en støjmesse, hvor der bl.a. præsenteres redskaber til arbejdet med at løse lokale vejstøjsproblemer. Støjmessen, som holdes på Base Camp i København, henvender sig til alle, som direkte eller indirekte arbejder med vejstøj, f.eks. by- og trafikplanlæggere, politikere, boligadministratorer, forskere, m.fl.

Se mere på www.vejsektoren.dk og på www.mim.dk.

”Her er sket en ulykke med dødelig udgang !” - Vejskilt fra Firenze !

Danske Havnes Havnepolitiske Konference Tirsdag den 2. – onsdag den 3. november 2004 i Aalborg Kongres & Kulturcenter, Europa Plads 4, Aalborg Danske havne er i en gunstig udvikling med stadig mere godsomsætning og flere passagerer. Men er havnene klar til at møde konsekvenserne af den internationale transportudvikling, EU’s transport- og miljøpolitik og den hjemlige transportpolitik? Kan fiskerihavne leve med udviklingen i fiskeindustrien? Findes der gode eksempler på boliger på havnen og hvordan griber man det an, når nye storkommuner får ejerskab til flere havne?

Disse emner behandles ved foredrag og ved workshops.

Deltagerpris: 1.500,- kr. pr. person for medlemmer 2.500,- kr. pr. person for andre deltagere Tilmeldingsfrist: Fredag den 24. september 2004

Program kan rekvireres hos Danske Havne, tlf. 33703137 – eller på hjemmesiden www.danske-havne.dk/arrangementer

‹ 73

Kamp om miljøet Amtsrådsforeningen har præsenteret en ønskeliste til regeringen over miljøopgaver, som de kommende regioner som de kommende regioner bør stå for.

Regeringen er under pres fra flere sider for at give de kommende regioner flere opgaver på miljøområdet.

Professor Mikael Skou Andersen fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, mener, at områder som bygge- og beskyttelseslinier, vandmiljø, naturovervågning og grundvand bør være opgaver, som de kommende regioner tager sig af. »Kommunerne vil ikke komme på armslængde af erhvervsinteresserne, og de vil næppe kunne skabe de fagligt bæredygtige miljøer, der er behov for.

Man kan frygte, at det bliver ret dyrt at løse opgaverne. Det er bekosteligt at skabe tilstrækkelig ekspertise i nogle enheder, der er for små.

Selv med en størrelse på 30.000 indbyggere vil kommunerne ikke være i stand til at løfte de opgaver, som amterne sidder med i dag,« siger Mikael Skou Andersen til amternes politiske magasin MANDAT.Han mener, at kommunerne skal op på omkring 100.000 indbyggere, før de har en størrelse, hvor det giver mening at lade dem varetage mere overordnede miljøopgaver.

Den nye miljøminister Connie Hedegaard (K) har klart givet til kende, at står det til hende, skal regionerne have flere opgaver på miljøområdet. Hvad det nærmere indebærer, har ministeren

74

dog ikke ønsket at uddybe.

Kilde:www.arf.dk

lige myndigheder i 2002 ca.

23 mio. kr. på at bekæmpe bjørneklo Kilde:JP

Henkastning af affald Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er der større problemer med affald i landets 25 skovdistrikter end nogensinde før.

Også på motorveje og andre statsveje er opsamlingen af affald fordoblet til ca. 2000 ton fra 1998 til 2001. I amter og kommuner meldes om kraftige stigninger i udgifter til at rense vejene for både erhvervsaffald og privates affald.

Kommunerne peger på hovedårsagen som en generel mindre bevidsthed om miljøet end tidligere, specielt blandt unge.

Der bruges stadig mere engangsemballage, og der er kommet flere dåser og plastikflasker kilde: Politiken

Bjørneklo Fra september får kommuner og amter et ekstra våben i kampen mod den giftige bjørneklo. På baggrund af en ny lov kan forvaltningerne give påbud til private jordejere om at fjerne planterne, og i sidste ende selv rykke ud, hvis påbudet ikke overholdes.

I første omgang kan regningen for bekæmpelsen ikke sendes videre til jordejerne, men kommunerne ønsker loven strammet, så de kan sende regningen direkte til grundejere, der får fjernet bjørneklo. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen brugte offent-

KTC nyt Runde dage I oktober kan følgende fejre: 50 år 15.10 Driftsdirektør Niels Carsten Bluhme Albertslund Kommune 60 år 30.10 Teknisk direktør Klaus Pedersen Ledøje-Smørum Kommune 75 år 06.10 Fhv. teknisk chef Jørgen M. Møller Hadsten

Nye medlemmer 15.07. Afdelingsleder Lotta Dybdahl Ørbæk Kommune 10.08. Afdelingsleder Niels Peder Hansen Thyborøn-Harboøre Kommune

Høringssager I perioden fra 26. juni til 18. august 2004, har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Nyt register oprettet af Oliebranchens Miljøpulje Økonomisk/administrativ høring af opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Husdyrbekendtgørelsens bilag 1

Bekendtgørelser vedr. lov om landbrugsejendomme Godkendelsesbekendtgørelsen Flere notater i forbindelse med Serviceeftersyn af vandsektoren Bekendtgørelser i henhold til lov om drift af landbrugsjorder Lokalplanvejledning om husbåde

KTC-Viden Center Status på KTC Viden Center d. 1. september 2004 Antal brugere: 4594 Antal lokale webmastere 224 Antal kredswebmastere 10 Antal dokumenter/afsnit pr. 1 juni 04: 823 Antal kommuner, der har bidraget til KTC Viden Center 94 Antal personer tilmeldt Kompetencenettet 923 Undervisning af lokale webmastere i 188 kommuner Undervisning lokale webmastere –hjælp til at lægge materiale på 18 kommuner Præsentation for alle medarbejdere ved teknisk forvaltning i159 kommuner Præsentation for teknisk chef + afdelingsledere 9 kommuner Erfamøder for lokale web 4 Kredsmøder 8 n

www.ktc.dk

74 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse.

AT-håndtag. Containervask.

Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30.

NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.

E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.

E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Administrativ databehandling

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Brobygningstømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.

E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Containere Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.

E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringssten i plast

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.

Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.

E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens.

Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.

E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.

E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.

E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Brandsikring

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.

E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Forurenet jord Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.

E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.

Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Oprensning, in-situ og styret underboring.

75

Leverandør til teknisk forvaltning Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55.

Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00.

Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.

Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Bænke, borde, affaldskurve, Pullerter SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen.

Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.

E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg.

76

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.

E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55.

Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00.

Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01.

Enghaven 4, 7500 Holstebro.

Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Grønne tage ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

76 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.

Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Havnetømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.

E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma.

Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.

Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33.

E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.

Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.

E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald.

Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63.

E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

77 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Idrætsanlæg

Legepladser Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Faldunderlag af gummi (Godkendt & Certificeret)

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.

Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.

E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

77

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.

E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.

Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.

E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05.

E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

78

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugere J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80.

E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05.

E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.

Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.

E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.

E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.d

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.

E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg.

Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03.

Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.

78 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.

E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.

E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

Springvand og bassiner

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyr

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.

Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.

E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.

Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.

Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.

Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringstyper i plast

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

79 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

79

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

DL- Høstkonference 2004 I dag er det svært at bevare og frede danske haver og dansk landskabsarkitektur.

Hvordan kan vi gøre det bedre?

På konferencen vil problemet blive belyst med eksempler fra ind- og udland.

Alle med interesse for emnet er velkomne til høstkonferencen

fredag den 29. oktober 2004 på Copenhagen Business School, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding senest den 21. oktober 2004 til Danske Landskabsarkitekter, e-mail dl@landskabsarkitekter.dk Tilmeldingen er bindende. Ved afbud senere end 8 dage før konferencen hæftes for hele deltagergebyret.

Ved tidligere afbud hæftes for halvdelen af deltagergebyret.

Pris for deltagelse inklusiv frokost er 1.650 kr. for medlemmer af DL, Have- og Landskabsrådet samt Akademisk Arkitektforening.

Ledige medlemmer af DL deltager for 850 kr.

For ikke medlemmer af DL og AA er prisen 1.950 kr. Landskabsarkitektstuderende, der er medlem af DL, deltager for 500 kr. Alle beløb er excl. moms.

Plan af Staudehaven i Kongens Have, Odense afgrænset af en høj lindehæk.

Odense Kommune, Axel Thomsen, ca. 1970-80.

Program for høstkonferencen 2004 9.30 10.00-10.05

Registrering Velkomst v. formand landskabsarkitekt Lise Schou

10.05-10.15 10.15-11.00

Åbningstale Kulturminister Brian Mikkelsen Danske forhold Et overblik over den eksisterende lovgivning samt nøgleord til mangler i den. Kunsthistoriker Elisabeth Buchwald, Kulturarvsstyrelsen

11.00-11.45

Den europæiske Landskabskonvention Præsentation af Europa Rådets Landskabskon vention samt orientering af SNS’s arbejde indenfor landskabsområdet.Arkitekt Søren Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen

11.45-12.30

Danske fredningssager, eksempler Gennemførte og ikke gennemførte fredningssager med fokus på sagsforløb og problemstillinger.

Fredningsleder Jesper Refn, Danmarks Naturfredningsforening

12.30-14.30

Frokost – tur til Frederiksberg Have Landskabsarkitekt MDL Niels Mellergaard, Slotsog Ejendomsstyrelsen, viser rundt i Frederiksberg Have.

14.30-15.15

Udenlandske forbilleder Hvordan gør de i udlandet og kan vi lære noget heraf?

Landskabsarkitekt MDL Jette Abel

15.15-16.00

Nye renoveringsprojekter Præsentation af internationale renoveringsprojek ter, der viser ny konceptuel og filosofisk tilgang.

Dr. agro. landskabsarkitekt MDL Malene Hauxner

15.55-16.30

Samtale og debat Konferencens emne visualiseres i et diasshow, der panorerer gennem et bredt udsnit af bevaringsværdig dansk landskabsarkitektur.

DANSKE LANDSKABSARKITEKTER SANKT PEDERS STRÆDE 39 3.SAL 1453 KØBENHAVN K ·TLF. 3332 2354 dl@landskabsarkitekter.dk www.landskabsarkitekter.dk