Teknik & Miljø - januar 2009 by Teknik & Miljø - KTC

JANUAR 2009 • NR.1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Byggesagerne hober sig op Seks kommuner tager hul på digital sagsbehandling

Skærpede krav til byggeri efterlyses Energiforbruget i bygninger skal ned

Praktik på begge sider af bordet Ny byggesagsbe- Veje ødelagt handling – forrin- af dårlig ger det kvaliteten? retablering

Konference: Chef i teknik og miljø

Husk! Studietur til Schweiz

Skrot gamle vaner og få ny energi

For os handler bæredygtighed i høj grad om at skrotte vanetænkningen og se faglige udfordringer i selv de mest krøllede idéer. Det gælder ikke mindst, når CO2-udledningen skal reduceres. Et godt eksempel er vores udbygningsplan for Nordforbrænding, hvor store dele af Birkerød skal forsynes med affaldsvarme i stedet for varmeforsyning fra naturgas. Konverteringen vil reducere miljøbelastningen med 15.000 ton CO2 årligt og give forbrugerne en væsentlig besparelse på varmeregningen. Kan du bidrage til innovative projekter, der for eksempel tager skraldet for miljøets skyld? Send en SMS med »GMCB« til 1919 eller læs mere på www.fremtidsvisioner.dk.

5906_GCB_Affald ann til Tek_miljø.indd 1

Nordforbrænding. Miljøvenlig affaldsvarme til Birkerød. Idéudvikling, planlægning, projektering og bygherrerådgivning.

02/10/08 9:36:47

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Byggesagsbehandlingstiden stiger Det var galt med 9 uger sidste år. Men nu er behandlingstiden for byggesager oppe på 16 uger i gennemsnit, viser en undersøgelse fra Håndværksrådet. LEAN vinder frem som metode til at løse problemet, men det handler også om at prioritere ressourcer til området. Det har de for eksempel mærket effekten af i IkastBrande Kommune, mens Bornholm stadig kæmper med en behandlingstid på fem måneder. Læs om byggeri fra side 16

Ny byggesagsbehandling Fra årsskiftet trådte en ændring af byggeloven i kraft, som betyder, at kommunerne ikke længere skal byggesagsbehandle i ukomplicerede sager. Det mødes både med begejstring og skeptiske miner. Blandt andre KL er bekymret for, hvad det vil betyde for kvaliteten af byggeriet og er ikke sikker på, at man vil få den forventede nedbringelse af behandlingstid og pris. Anderledes positivt ser Dansk Byggeri på initiativet. Læs mere fra side18

Bæredygtigt byggeri Energiforbruget i bygninger udgør i størrelsesordenen af 40 % af det samlede danske energiforbrug. Derfor er reduktioner på bygningsområdet central for at opnå de klimamål som er sat op. Men ifølge Dansk Byggeri er folketingets handlingsplan for energibesparelser slået fejl – primært på grund af en fejlslået indsats i byggeriet. Læs fra side 32

Veje og trafik Man kan reducere antallet af uheld og personskader i trafikken med 25-30 procent ved hjælp af trafiksanering og signalregulering. Det viser evalueringer, men stilleveje og signalregulering af 4-benede kryds er stærkt undervurderet til at forbedre trafiksikkerheden. Læs også om, at dårlig retablering efter ledningsarbejder efterlader vejene i dårlig stand, hvilket giver kommunerne besvær med at udbedre skaderne. Læs mere om veje og trafik fra side 38

Praktisk deleordning Kommunerne har svært ved at få besat både uddannelsesog ingeniørstillinger. De rådgivendes problemer med at få kvalificeret arbejdskraft er ikke mindre. En løsning kan være at deles om jobbene. Grontmij | Carl Bro deler praktikpladser med flere kommuner, og alle får fordele af arrangementet. Ikke mindst de unge ingeniørstuderende drager fordel af at dele praktikperioden mellem en kommune og en rådgivende virksomhed. Læs s. 58

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JANUAR 2009 • NR.1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Byggesagerne hober sig op Seks kommuner tager hul på digital sagsbehandling

Skærpede krav til byggeri efterlyses Energiforbruget i bygninger skal ned

Praktik på begge sider af bordet Ny byggesagsbe- Veje ødelagt handling – forrin- af dårlig ger det kvaliteten? retablering

Konference: Chef i teknik og miljø

Husk! Studietur til Schweiz

Foto: Colourbox.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening. Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse. Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen / Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune næstformand for KTCs bestyrelse

Pr. 1. januar 2009 trådte de nye ændringer af byggeloven i kraft. Intentionen bag ændringerne er god: Det handler om at forenkle og afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling ved at fritage kommunerne fra at føre kontrol med byggetekniske forhold ved mindre og ukomplicerede byggerier. Tiden vil vise, om lovændringen vil medføre afbureaukratisering. Umiddelbart rejser det ændrede lovgrundlag nogle udfordringer og bekymringer hos os i kommunerne, som har ansvaret for kvalificeret byggesagsbehandling og ikke mindst god service til og rådgivning af borgere og bygherrer. Med lovændringerne vil ansvaret for, at de tekniske forhold er i orden, alene hvile på bygherren eller borgeren, som vil bygge for eksempel et parcelhus. Fra kommunens side skal der ikke mere føres kontrol med de tekniske bestemmelser i byggeloven. Kommunen har dog fortsat arkivfunktion. I praksis betyder det, at ansøger skal udarbejde to forskellige beskrivelser: Dels en beskrivelse af de bebyggelsesregulerende forhold, som skal bruges til kommunens sagsbehandling. Desuden en beskrivelse af de tekniske forhold, som lægges i en lukket kuvert til arkivering, vedhæftet en erklæring fra borgeren eller bygherren om, at forholdene lever op til de gældende krav og regler.

Konsekvensen for ansøger kan være, at kommunen bliver ved med at sende materialet retur. Mit spørgsmål er derfor: Vil borgere og bygherrer opleve, at der er sket en afbureaukratisering? Eller vil de i frustration i højere grad gå til vores politikere med klager over kommunens sagsbehandling? Jeg kan frygte, at vi i kommunerne vil møde flere utilfredse borgere. Som en konsekvens af lovændringerne kan man desuden frygte, at bygningsstandarden fremover vil dale. Dette er selvsagt et problem for den enkelte borger, som i højere grad end tidligere risikerer at opføre en tilbygning eller købe et hus, som ikke overholder de byggetekniske bestemmelser. Det er dog også problematisk i et større perspektiv: En stor del af Danmarks energiforbrug sker i private husstande – for eksempel parcelhuse. Fra nytår har kommunerne ikke længere mulighed for at indgå i dialog med ansøger om, hvordan byggeriet kan udformes, så det afhjælper de store klimaudfordringer.

Jeg håber, at de bekymringer, jeg har nævnt i denne artikel, bliver gjort til skamme. Én ting er sikkert: Rundt omkring i kommunerne sidder meget professionelle byggesagsbehandlere, som sætter en ære i god rådgivning af borgerne og bygherrer, herunder at gøre sagsgangen for borgeren så let som mulig. Og som via godt vejledningsmateriale, interne retningslinier og forenklinger allerede har gjort en stor indsats for at afbu-

For ansøger vil en skelnen mellem teknik og øvrige forhold ofte ikke forekomme logisk. Men hvis denne skelnen ikke er overholdt i ansøgningen, har kommunen ikke andre muligheder end at sende materialet retur sammen med en vejledning om, hvordan materialet skal opdeles.

reaukratisere dette område. Jeg er sikker på, at kommunerne vil fortsætte denne gode indsats – også under de udfordringer som den ændrede byggelov medfører.

3D BY® 2008

BLOMINFOS LANDSDÆKKENDE 3D BYGNINGSMODEL Ideel til kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling, støjkortlægning, simulering af vandstandsstigninger, skitseprojektering, synlighedsanalyser…

www.blominfo.dk

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Byggeri 16 I Byggesagsbehandlingstiden stiger 16 uger i gennemsnit er behandlingstiden for byggesager nået op på i 2008 ifølge en undersøgelse fra Håndværksrådet.

18 I Ny byggesagsbehandling Nye regler for sagsbehandling af ukompliceret byggeri skal sikre smidigere sagsgang. Men rollefordelingen kan give problemer.

22 I Kritik af privat byggesagsbehandling Der er skepsis over afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen. KL og Konstruktørforeningen frygter for kvalitet, tid og pris.

24 I Byggesagsbehandling – til hvilken nytte? Ændringen af byggeloven kommer på et tidspunkt med store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider og gebyrer.

Veje og trafik 38 I Dårlig retablering ødelægger vejene Ledningsejerne efterlader ikke vejene i god nok stand, og ofte ender kommunen med regningen.

28 I Digital byggesagsbehandling ud af starthullerne Et projekt om digitaliseret byggesagsbehandling er sat i værk i seks kommuner. Løsningen kan senere blive udbredt.

40 I Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Trafiksanering og signalregulering giver klare sikkerhedsgevinster, men er undervurderet som forbedring af trafiksikkerheden.

30 I Digitalt udbud og tilbud sat i værk Den foreløbigt sidste del af Det Digitale Byggeri er trådt i kraft og skal nu afprøves og videreudvikles.

46 I Vejforum sætter ny deltagerrekord 2008-udgaven af Vejforum samlede hele vejsektoren med 900 deltagere.

32 I Skærpede krav til energiforbrug efterlyses Kravene til energirammer i bygningsreglementet skal skærpes både for nye og eksisterende bygninger – det anbefales fra mange sider.

34 I Behov for sektormål for energibesparelser i bygninger Folketingets handlingsplan for energibesparelser er slået fejl, ikke mindst på grund af byggeriet. Der er derfor brug for nye mål.

36 I Hvor bæredygtig er din bygning? Det er nærmest umuligt at definere bæredygtighed. Der er derfor behov for en ensartet måde at vurdere det på.

Diverse 48 I Digitalisering i det offentlige sparer tid og besvær SKAT har fokus på forenkling af regler og bedre service gennem digitalisering.

50 I De skjulte værdier Benchmarking og opgørelse af forsyningens værdier er de nyeste dokumentationskrav til de danske forsyninger.

54 I Stormflodsvandstande i Limfjorden ved lukning af Thyborøn Kanal Lukning af Thyborøn Kanal er blevet aktuelt i forbindelse med klimaændringerne. Men hvad vil en lukning medføre?

58 I I praktik på begge sider af bordet Både kommuner og de rådgivende har svært ved at besætte både uddannelsesog ingeniørstillinger. En løsning kan være at deles om jobbene.

Nyt 24

60 I Erhvervsnyt 62 I KTC- Nyt

DET ENESTE VI IKKE KAN BYGGE ER ET NYT KLIMA. KLIMAFORBEDRINGER. NU ELLER ALDRIG.

Vi har kompetencerne til at gøre Danmark til foregangsland inden for klimaforbedringer. Du kan læse om vores konkrete projekter på cowi.dk

WWW.COWI.DK

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Minivindmøller bliver nemmere at få godkendt I den første halvdel af 2009 kommer der nye simplere regler for den tekniske godkendelse af minivindmøller. Energistyrelsen og Energistyrelsens Godkendelsessekretariat på Risø har drøftet muligheden for at forsimple godkendelsesprocedurerne og har derfor lavet et ekspertudvalg, som skal se på reglerne for godkendelse af vindmøller på 25 kW og derunder. Som det er nu, skal de små vindmøller igennem de samme tekniske godkendelsesprocedurer som de store. De skal blandt andet gennem en typegodkendelse. ”Det vi kan gøre er at se på mulighederne for at behandle minivindmøller på en måde, så den tekniske godkendelse bliver mindre kompliceret,” siger Jørgen Lemming, chefkonsulent hos Risø/DTU. Men selv om den tekniske godkendelse bliver lettere at få, er det kun et lille skridt i den rigtige retning. De største forhindringer ligger nemlig i de godkendelser, kommunerne skal give. Det er for eksempel dem, der skal give byggetilladelse. Og det er kommunernes forskelligar-

Husejerne får nye energisparekrav

tede regler om støjniveau og kommuneplaner, der ofte giver problemer.

Både regeringen og oppositionen vil have energiforbruget i boligerne

”Kommunernes planlægning er ikke med i lovændringen. Og det er nok i virkeligheden der, de fleste kritikpunkter er,” siger Jørgen Lemming. Reglerne for godkendelse af de små vindmøller er så kringlede, at de efterhånden er en uddøende race i Danmark. Første december valgte

ned, og partierne er nu parate til at stille konkrete energisparekrav til husejerne, kombineret med tilskuds- og støtteordninger, ganske som under energikriserne i 70’erne og 80’erne. Venstre er i lighed med Socialdemokratiet, radikale og konservati-

minivindmølleproducenten Dvt-teknik for eksempel at droppe kampen

ve parat til at se på ”alle muligheder” for at få energiforbruget i huse

mod de danske regler og i stedet satse på markeder i udlandet.

og lejligheder ned.

Kilde: Ing.dk

”Den eksisterende boligmasse har været fredet for længe. Vi må derfor se på, hvilke muligheder vi har, både med energioplysning og med kontante sparekrav, kombineret med økonomiske incitamenter, f.eks. fradrag for energibesparelser, lavere ejendomsskat på energirigtige boliger, særlige låneordninger mv.,” siger Venstres energipolitiske

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

ordfører, Lars Christian Lilleholt. side

Hans konservative kollega, Per Ørum Jørgensen, siger, at det bliver nødvendigt med egentlige sparekrav til eksisterende boliger:

Grontmij I Carl Bro A/S

Geograf A/S

Blominfo A/S

Renosam

afgift på forureningen, altså energiforbruget. For så bliver det en god

COWI A/S

Skov & Landskab

forretning for husejeren at spare,” siger han.

Orbicon A/S

Niras A/S

”Og det bedste incitament til at få opfyldt målene er at lægge

Socialdemokraterne lægger vægt på at bruge langt flere penge til energispareoplysning og f.eks. energikonsulentordninger med offent-

COWI A/S

DTU

Fugekrads ApS

Ferskvandcentret

med f.eks. lavtforrentede lån, som kan virke motiverende for husejer-

COK

ne.

Wavin A/S

COK Chef i teknik og miljø

DAKOFA

Rambøll A/S

Skov & Landskab

ligt tilskud. Men de er også parat til at se på sparekrav, kombineret

De radikale vil med inspiration fra bl.a. Frankrig og Tyskland sætte kontante mål for, hvor meget energiforbruget i boligerne skal ned. ”Og så må vi sætte krav til den enkelte boligejer, men samtidig præsentere incitamentet, f.eks. fordelagtige lån. De to ting skal følges ad, og det bliver en vigtig opgave at gøre økonomien i energibespa-

Schultz Information A/S 27

relser synlig for husejerne,” siger den radikale partiformand Margret-

Tankegang A/S

he Vestager, der er næstformand i Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Kilde: Politiken

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Danmarks næste Energibyer på vej Ved nytårstid skød klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) anden ansøgningsrunde for Energibyer i gang. Til april bliver der udnævnt tre nye Energibyer, som kan være gode, innovative eksempler for andre og blive et udstillingsvindue op til klimatopmødet i København. Sidste frist for at søge er den 27. februar 2009. ”Energibyerne skal være Danmarks mønstereksempler på flere måder. De skal påvirke borgere og lokale virksomheder til at handle klima- og energivenligt. Og de skal være i forreste række, når det gælder kommunens egen drift. Derfor skal Energibyerne også have mulighed for at skilte med deres præstation, og de vil blive fremhævet særligt frem mod klimakonferencen i København i 2009,” siger Connie Hedegaard og fortsætter: ”Kommunerne skal vise, at de leverer en bred indsats, hvis de vil

Energibyerne støttes af Klima- og Energiministeriet i at benytte denne chance for at promovere deres indsats, både nationalt og inter-

være Energiby. Det kræver for eksempel, at de har Energimærket

nationalt. Det gælder eksempelvis udarbejdelse af brochurer og andet

deres bygninger, og at de tænker energiforbrug ind i deres overordne-

materiale om Energibyerne.

de planlægning, for eksempel ved at stille energikrav til nye boligom-

De første Energibyer i Danmark blev i starten af oktober måned i

råder. Med deres gode eksempler kan Energibyerne være med til at

år udnævnt af Connie Hedegaard. Det drejer sig om Kolding, Køben-

inspirere andre kommuner ved at vise, at det er relativt let at gøre en

havn og Skive.

ekstra indsats, som også betaler sig økonomisk.”

Kilde: Klima- og Energiministeriet

”Alle får søkig og fuld kælder !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Derfor gør de ﬂeste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: • Færre oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Flere rekreative områder • Større udbytte af investeringerne www.orbicon.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Esbjerg med i cykelprojekt for CO2 reduktioner

Middelfarts lavenergihuse skal inspirere

Esbjerg har sagt ja til at være med i et muligt dansk/tysk cykelprojekt, som skal få borgerne til i højere grad at tage cyklen og der-

Varmeregningen skal være lav. Det bestræber man sig på i Middel-

med begrænse CO2 udledningen. Sammen med en række andre

fart, hvor kommunen har besluttet, at alle boliger i fremtiden skal

danske og tyske kommuner vil Esbjerg søge om midler hos EU´s

bygges i lavenergibyggeri klasse 1.

regionalfond til at sætte fart på bæredygtig udvikling inden for transporten. Midlerne skal bruges til at skabe endnu bedre betin-

Initiativet er en stor gevinst for miljøet i forhold til udledningen af

gelser for cykeltrafikken og cykelturisme gennem udvikling af bl.a.

CO2, og derfor bør andre kommuner følge det gode eksempel,

en cykelpolitik, en cykelhandlingsplan og et regionalt cykelnetværk.

mener man i brancheorganisationen Dansk Ventilation.

CO2 reduktioner kan her arbejde sammen med både turistudvikling og sundhed for borgerne fortæller Jørgen Elsted Hansen, formand

”Det er en kolossalt tung proces at få alle verdens lande til at nå til

for Teknik & Forsyningsudvalget i Esbjerg Kommune, der havde

enighed om at reducere energiforbruget. I Middelfart har de så valgt

sagen til behandling i mandags. Projektet skal omfatte 5-6 byer og

at agere på egen hånd. Man skal huske på, at metoder og teknik og

foreløbig har både Svendborg, Middelfart, Kolding og Kiel givet til-

teknologi til lavenergihuse allerede er fuldt udviklede. Der er ingen

sagn. Der kan forventes svar på ansøgningen i juni 2009 og i tilfæl-

grund til at vente,” konstaterer direktør Christen Galsgaard.

de af positivt tilsagn vil indsatsen blive sat i gang umiddelbart herVed at indføre lavenergibyggeri kan man især spare på opvarmning,

efter.

lys og ventilation. I dag går 50 procent af det danske energiforbrug til netop de tre faktorer. I Middelfart vil man også gerne have flere kommuner med på vognen. ”Det er ganske få kommuner i Danmark, der har truffet en lignende beslutning. Beslutningen er ellers lige til højrebenet. Hvis alle kommuner vedtager bestemmelse om lavenergibyggeri i klasse 1, vil det bidrage ganske betragteligt til den samlede reduktion af den danske CO2-udledning over de næste 30 år,” siger Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm (S) Kilde: Danske Kommuner

Vardes Forsyning som aktieselskaber

turændringen at gøre. Her er tale om hvile-isig-selv-områder, og udgangspunktet er, at det

Værdier for mere end 1 milliard kr. overgår nu

”I Varde har vi så valgt at tage alle områder-

skal give billigere ydelser eller som et mini-

til 6 aktieselskaber for at være på forkant med

ne med i et hug for at være på forkant med

mum uændrede priser til borgerne”, fortæller

lovgivningen.

den udvikling, vi venter vil komme rent lovgiv-

formanden for Udvalget for Teknik og Forsy-

ningsmæssigt. Folketinget mener, at denne

ning, Preben Olesen.

Hele forsyningsområdet i Varde Kommune, der repræsenterer værdier for mere end 1

model som udgangspunkt

milliard kr., overgår ved årsskiftet til 6 aktiesel-

vil give lavere takster for

skaber med Varde Kommune som eneejer.

borgerne, hvis man tager

Det besluttede Varde Byråd på mødet i starten af december. Baggrunden for at udskille forsyningsområ-

kommunerne under et. Man vil sagtens kunne opleve, at nogle af områ-

det i selskabsform er, at der i øjeblikket ligger

derne kommer ud for pris-

lovforslag i folketinget om, at vandforsyning og

stigninger. På andre områ-

spildevand skal udskilles fra den almindelige

der kan de falde, men det

forvaltning.

har ikke noget med struk-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Regeringens energiplan skydes i sænk I sin nytårstale gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) det

mener blandt andre Jørgen Abildgaard, der er direktør for den danske

klart, at Danmark ”skal vise et globalt grønt lederskab”. Men det kniber,

afdeling af den internationale rådgivningsvirksomhed Pöyry, der har stor

når det gælder regeringens egen energiplan. En evaluering bestilt af Kli-

erfaring som projektleder på energi- og klimaprojekter.

ma- og energiministeriet viser, at planen i sin nuværende form ikke

Oven på evalueringen er også erhvervsorganisationer som Dansk Byg-

leverer de energibesparelser, regeringen selv har lovet.

geri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder

”Det centrale i evalueringen er, at vi ikke når vores egne mål. Vi skal være mere aktive,” siger sekretariatschef i Elsparefonden Göran Wilke. Det er blandt andet energimærkningen af bygninger og energiselskaber-

og installatørernes organisation gået sammen om en kritik af energiplanen: ”Ifølge byggeerhvervets organisationer er der tale om en så væsentlig

nes indsats for at nedbringe energiforbruget, der er overvurderet i den

og alvorlig kritik, at det må give anledning til en revision af den hidtidige

nuværende energiplan. De initiativer, der ifølge planen skal nedbringe

energisparepolitik,” skriver aktørerne i en fælles pressemeddelelse.

danskernes forbrug af el og varme, virker ikke i det omfang, der blev for-

Allerede i oktober sidste år pegede en rapport fra EU’s Miljøagentur

ventet, da et bredt flertal i Folketinget vedtog planen i to omgange i

på, at Danmark er bagud med sin CO2-reduktion og ikke når Kyoto-afta-

2005 og 2008.

lens mål om en reduktion på 21 procent i forhold til niveauet i 1990.

”Alt i alt peger dette i retning af, at en række af målene for effekten af

Det afviste klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) dengang,

de forskellige energispareaktiviteter fra både 2005- og 2008-aftalen ikke

fordi effekten af energiplanen ikke var medregnet. I dag lover hun fort-

holder,” står der i den nye evaluering, der er udarbejdet af et konsorti-

sat, at Danmark når målene, for der er flere tiltag på vej.

um bestående af blandt andet Ea Energianalyse og Roskilde Universitet. Når Danmarks energiplan ikke holder, vælter det også Danmarks plan for at nå forpligtelserne i den globale klimaaftale, Kyoto-aftalen. Det

Kilde: Politiken

Enkel udveksling af aﬂøbsdata ata målingsd res ng af op ri te d port udfø n im å r fø • H ta a d llige msyn af m forske • Genne ata melle d f a g lin s • Udvek AS af DAND e planeforskellig versioner m lle e m rmation • Transfo ner projektio utter og højde lgte attrib a v d u f a g lin s • Udvek L ﬁl ring af XM • Valide

Et nyt værktøj skræddersyet til dataleverandører som landinspektører, tvinspektionsﬁrmaer, entreprenører og rådgivende ingeniører.

COWIdandasXML kan anvendes selvstændigt sammen med f.eks. Acces database, Oracle og Microsoft SQL Server.

Henvendelse til Allan Nielsen, E-mail: ani@cowi.dk, Mobil: 40 93 56 11

www.cowi.dk/dandas

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Hedegaard (K) sidste år udnævnte tre Energibyer. Den miljøbevidste

Hvidovre styrker indsatsen mod rotter

sønderjyske kommune var dog ikke blandt de tre udvalgte, noget der

I årets første elleve

skabte voldsom ærgrelse.

måneder er der

Sønderborg vil ikke være Energiby Sønderborg var med i opløbet, da klima- og energiminister Connie

Nu gør ministeren klar til at udnævne tre nye Energibyer, men

spottet mere end

denne gang vil Sønderborg ikke være blandt ansøgerne. Kommunen

dobbelt så mange

har simpelthen besluttet at boykotte afstemningen.

rotter som normalt

”De kriterier, man ansøger på, er ikke de samme som vores kriteri-

i Hvidovre Kom-

er,” siger formanden for kommunens strategi- og planudvalg Bendt

mune. Derfor sæt-

Olesen (S) til ErhvervsBladet.

ter Teknisk Forvalt-

”Vi har gang i en masse projekter, senest med miljøvenlige elsco-

ning nu ind med

otere til vores rådhusbud og hjemmehjælpere. Men det er planer, vi

en forstærket ind-

er på vej ud i, mens de vindende kommuner belønnes for noget, de

sats for at bekæm-

tidligere har gjort. Det er mærkeligt at præmiere dem, der har gjort

pe rotterne.

noget, frem for dem, der går i store sko. Det virker mere og mere som flimmer, og så må festen stoppe,” erklærer han. Kilde: Danske Kommuner

Hele 1000 rotter er anmeldt indtil videre i år. Det er mere end en fordobling af det normale antal af rotteanmeldelser i Hvidovre Kommune. Der findes ikke nogen entydig forklaring på de mange ekstra rotteanmeldelser, men tendensen

Ballerup indgår klimaaftale med DONG

er den samme landet over. For at komme rotteplagen til livs har Hvidovre Kommune nu vedtaget en rottestrategi, der har som mål at bekæmpe rotterne effektivt, bl.a. ved at få repareret ødelagte kloakker. Et af de nye tiltag er

Ballerup Kommune har sat sig for at reducere CO2 udslippet fra kom-

ansættelsen af en kommunal rottebekæmper. Hidtil har et skade-

munens energiforbrug med 25 % inden 2015. Kommunen har derfor

dyrsfirma løst den opgave, men i takt med, at rotterne er blevet flere,

indgået en aftale med DONG Energy om energibesparelser og indkøb

er det besluttet, at lade en person, der har sin daglige gang i Miljøaf-

af vindmøllestrøm – en aftale, der vil spille en væsentlig rolle i forhold

delingen, tage ud og bekæmpe rotter. Det vil bl.a. betyde, at rottebe-

til at fastholde og videreudvikle Ballerup Kommunes position som en

kæmperen i akutte tilfælde, kan rykke ud til f.eks. en børneinstitution

af frontløberne i indsatsen mod de globale klimaproblemer.

med 10-15 minutters varsel.

Borgmester Ove E. Dalsgaard udtaler: ”Vi ønsker at markere overfor omverdenen, at vi tager CO2 problemet alvorligt og handler aktivt – miljø er mere end nogensinde vores allesammens ansvar. Vi vil som kommune gøre vores til, at både institutioner og arbejdspladser har

KL-kritik af klimaplan

fokus på energibesparelser og klimavenlig adfærd, og jeg er sikker på,

Regeringen er passiv og gør ikke nok for at hjælpe landets kommu-

at også borgerne i Ballerup Kommune vil gøre en indsats – det viser

ner med at ruste sig til kampen mod stigende vandstand, vildere vejr

deres mange konkrete forslag til, hvordan Ballerup kan blive en endnu

og andre konsekvenser af global opvarmning, lyder den opsigstvæk-

grønnere og miljøvenlig kommune. For borgmester Ove E. Dalsgaard

kende kritik fra Kommunernes Landsforening, KL, af regeringens

er det afgørende at være foregangskommune på det grønne område:

særlige strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Det skri-

”Vi er fx med i Dogmeaftalen, Elsparefondens kurveknækkeraftale og Klima kommuneaftalen. Vores vision ”Vi satser på mennesker” har også særlig vægt på blandt andet sund puls – grøn puls og sammen med den ny bæredygtighedsstrategi vil vi også i de kommende år prioritere klima højt.”

ver Berlingske. Ifølge formanden for teknik- og miljøudvalget i KL, Jens Stenbæk (V), er planen »ikke god nok« og »for ukonkret«. »Mange af opgaverne kommer til at påhvile os ude i kommunerne, men det fremgår f.eks. ikke af klimaplanen, hvilke scenarier vi skal forholde os til. Vi mangler stadig en klar udmelding fra regeringen om, hvad vi skal forberede os på. Skal vi forholde os til, at vandstanden i fremtiden stiger med 30 centimeter, 50 centimeter eller en hel meter?« siger han til Berlingske.. Utilfredsheden er så stor, at kommunerne senest 1. april 2009 kommer med deres eget udspil til en klimatilpasningsplan.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Øgede omkostninger til affaldsforbrænding En pjece med årets hovedresultater og en detaljeret rapport, der

For første gang i fem år viser RenoSams årlige benchmarking, , at forbrænding af affald er blevet dyrere sammenlignet med de foregående

gennemgår de enkelte benchmarkingområder, kan hentes på Reno-

4 år. De samlede omkostninger pr. ton brændt affald er steget, især

Sams hjemmeside www.renosam.dk.

som følge af øget kapitalomkostninger forbundet med investeringer i ny forbrændingskapacitet. ”Det seneste år er der registreret både øget og faldende omkostninger for driftsaktiviteterne på affaldsområdet. Benchmarkingen gør det muligt at udpege årsager til de stigende omkostninger, vi har kunnet konstatere”, siger Vagn Larsen, formand for RenoSam. I perioden 2005 til 2007 viser årets benchmarking, at det er blevet dyrere at indsamle dagrenovation, forbrænde affald samt deponere affald. Modsat er det især blevet billigere at drive genbrugspladser, men også indsamle samt sortere papir og pap. Mængden af affald, der deponeres, falder. Faldet i mængden betyder, at de faste omkostninger til driften af deponeringsanlæggene skal fordeles på færre ton. Derfor er deponeringsomkostningerne steget det seneste år.

- Vi fræser og fuger Før

Når fugerne smuldrer…

Jeres bygninger – vores ansvar

Som årerne går, smuldrer fugerne mellem

Vi ved, at det er en stor mundfuld at have

murstenene på ældre bygninger. Mørtlen

håndværkere på besøg. Vi ved også, at det

falder ud i ﬂager og bygningerne kommer

er nogens hjem eller arbejdsplads, vi arbej-

til at se slidte ud. En omfugning gør en stor

der på. Derfor er vores mål, at I skal mærke

forskel. Det er en enkel måde at forlænge og

så lidt til os som muligt, mens vi arbejder.

forskønne de ældre bygningers liv uden at

Vi er specialiseret i fuger, men også i afdæk-

være omkostningstungt.

ning og oprydning. Fræsning af fugerne støver. Vi bruger specialfremstillede fræsere

Der skal omtanke til Fugekrads er specialiseret i at udkradse og

Efter

omfuge murstensfacader. Vi laver ikke andet. Vi ved, at mange ting kan gå galt, hvis ikke

og støvsugere, så vi fanger mere af støvet inden det generer jer. Og vi sætter mange folk på opgaven med samme, så arbejdsperioden bliver så kort som muligt.

omtanken er med i hele processen, fra start

Fast pris pr. m2 – Se vores priseksempler

til slut. Vi har forpligtet os på omtanke og

og meget mere information på vores

det betyder, at vi er i løbende kontakt med

hjemmeside www.fugekrads.dk

dig, og vi altid er til at få fat i. Vi har en kontinuerlig og streng intern kvalitetskontrol.

Ring til os på tlf. 46 34 16 16

Vi anvender kun gængse danske standarder indenfor byggekvalitet og kontraktindgåelse, så du ved, hvad du kan regne med.

Fugekrads.dk Renovering af murstensfacader

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Mange boligejere tjener ikke en krone på at isolere deres hus

Ledelse på dagsordnen!

hedeste ønsker om, hvordan energiforbruget skal tøjles. Deres

Networking og inspiration til ledelsesudfordringen er på dagsordnen i Grenå på konferencen Chef i Teknik og Miljø.

andelsboliger er alle højisolerede med 3-lags vinduer og genveksluft-

Den traditionsrige konference på COK – ”Chef i Teknik og Miljø” er klar

udskiftning.

med et program for årets konference, der holdes torsdag d. 19. marts

I Ørslev på Sjælland lever en gruppe boligejere op til politikernes

Deres energiforbrug til opvarmning og varmt vand er ca. 6.000 kWh, men alligevel betaler de en meget høj pris for at holde varmen.

og fredag d. 20. marts på COK i Grenå – se rammeprogrammet på modstående side.

Beboerne er nemlig tilsluttet et kraftvarmeværk, der afkræver den

Konferencen, der i mange år har været et af åndehullerne for de

enkelte boligejer 22.000 kroner om året i faste afgifter, mens den

tekniske chefer i kommunerne, fik sidste år nyt navn og ny form. Målet

reelle varmeregning kun ligger på 5000 kroner.

var at tiltrække en bredere kreds af ledere fra teknik- og miljøforvaltnin-

Og sådan ser de ud mange steder i landet, fordi der i varmeforsy-

gerne. Øvelsen lykkedes – kredsen af deltagere var en bred kreds af

ningsloven står, at fjernvarmeværkernes faste udgifter fortrinsvis skal

ledere fra hele teknik- og miljøområdet og mange deltog med en sam-

dækkes ind af forbrugerne ved hjælp af faste afgifter. Det betyder, at

let chefgruppe eller flere delta-

boligejerne ikke sparer en krone ved at isolere sit hus.

gere fra chefgruppen.

”Jo flere der isolerer, jo dyrere bliver det. Du kan sige, at hvis du

”Vi fastholder også i år, at

sparer 1000 kroner på varmen kommer du ofte til at betale 1000

selve konferencen kun er 2

kroner mere i faste afgifter,” siger Mogens Bülow, der er formand for

dage, det er mest realistisk i for-

Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE).

hold til de mange aktiviteter

Idéen med varmeforsyningsloven er at sikre varme nok til alle, og

som cheferne skal prioritere

fjernvarmeværkerne må hverken giver overskud eller underskud. I

imellem. Men vi har dog åbnet

realiteten betyder det dog, at miljøbevidste boligejere, som gennem-

for, at konferencedeltagerne

isolerer huset og skruer ned for radiatoren, bliver straffet med højere

kan møde op aftenen før kon-

faste afgifter til fjernvarmeværket, fordi værket mister sine indtægter

ferencen starter til networking

fra salg af varmen.

og socialt samvær,” siger tek-

Kilde: Ing. d

nisk direktør Anders Thanning, der er næstformand i KTC og

Umuligt at lukke elendige fjernvarmeværker

danner konferenceledelsen sammen med chefkonsulent

Teknisk direktør Anders Thanning danner konferenceledelsen sammen med chefkonsulent Hanne Lykke fra COK og teknisk direktør Ole Møller, Roskilde

Hanne Lykke fra COK og tek-

22.000 kroner i fast afgift for fjernvarme er ikke en holdbar pris. Det

nisk direktør Ole Møller, Roskilde. ”Vi noterede, at deltagerne sidste år

indrømmer Dansk Fjernvarme. Men varmeforsyningsloven gør det

lagde vægt på, at konferencen danner rammen for networking og erfa-

svært at gøre noget ved problemet. Problemet er nemlig, at Danmark

ringsudveksling mellem cheferne. Jeg synes vi med dette lille aftenar-

står med en række små fjernvarmeværker, som er dårligt drevet og i

rangement har styrket networking–delen væsentligt,” siger Anders

virkeligheden ikke kan løbe rundt. Med mindre de pålægger forbru-

Thanning.

gerne meget høje afgifter. ”Ifølge loven kan man ikke lukke disse varmeværker. Værkerne er

”Et andet centralt budskab fra konferencedeltagerne i 2008 var, at man i stor udstrækning kommer til konferencen for at få inspiration til

bygget, derfor må man finde en god måde at drive dem videre på,”

ledelsesudfordringen. Bl.a. på denne baggrund er temaet for konferen-

siger Mogens Hornbæk Nielsen, der er teknisk rådgiver hos Dansk

cen i år ” Lederskabelse – perspektiver og udfordringer”. Jeg synes, at vi

Fjernvarme.

har fået sammensat et spændende program med nogle spændende

Problemet kan ifølge Mogens Hornbæk Nielsen ikke løses ved at

konferenceindlæg, der både sætter fokus på rammebetingelserne for

fjerne den faste afgift, så forbrugerne i stedet kun betaler for deres

ledelsesopgaven og giver inspiration til det personlige lederskab,” siger

forbrug. For så vil varmeprisen bare stige i stedet. Det er klart, at fjer-

Anders Thanning.

nvarmeværkernes faste omkostninger ikke forsvinder, bare fordi kun-

Samtidig introduceres der på konferencen ”dialogfora” og ”reflektive

derne begynder at isolere deres huse og skrue ned for radiatorerne.

læringsrum” som har til formål at understøtte og perspektivere de for-

Forskellen er bare, at mens de faste omkostninger til et oliefyr er de

skellige indlæg.

samme, så kan fjernvarmeværkerne lade afgiften for at have en radiator stående stige. Kilde: Ing.dk

Konferencen afholdes og tilrettelæges i et samarbejde mellem COK og KTC. Detailleret program udsendes fra COK til alle forvaltninger. -mna

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 19. – fredag d. 20. marts 2009 på Den Kommunale Højskole

Lederskabelse – perspektiver og udfordringer Målgruppen for konferencen er alle medlemmer af teknik- og miljøforvaltningens chefgruppe. Som optakt til årets teknik og miljø-konference, inviterer COK og KTC til networkning og social sammenkomst i uformelle rammer allerede onsdag d. 18. marts fra kl. 15.00 og frem. Fælles middag kl. 19.30. Denne del af arrangementet er uden beregning. Torsdag d. 19. marts sætter vi fokus på lederskabets udfordringer med følgende vinkler: Ledelsesudfordringer i de danske kommuner Ledelsesværktøjer og personlig kompetenceudvikling er ikke nok til at ruste de kommunale ledere! Strategisk ledelse handler først og fremmest om at forstå hvad der sker i den offentlige sektor – og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelserne. Kommunal ledelse handler om de krav, problemer, dilemmaer og handlemuligheder, som de kommunale forvaltninger og institutioner står overfor – og sektorens samspil med omgivelserne. Vi stiller med to medforfattere til bogen ”Ledelse efter Kommunalreformen” som er ugivet på Djøf forlag i 2008. Formiddag åbner vi for dialogrummet hvor vi tilbyder 4 forskellige worksshops Porten til det nye lederskab. Fremtiden kræver en mere selvværdsfunderet ledelsestilgang. Et ledelsesafsæt hvor vi påtager os hovedansvaret for den relationelle udviklende proces og skaber en organisationskultur, der anerkender både selvværds- og selvtillidsbehovet i mennesker. Vi stiller med to medforfattere til bogen ”Porten til det nye lederskab” som er udgivet i 2008 på Børsens forlag.

Eftermiddag åbner vi for Læringsrummet – Hvordan kan vi gennem vores adfærd og handlinger skabe en anerkendende virksomhedskultur. Eftermiddagen slutter af med ... betydningen af at nå hinanden. Jens Arentzen, Skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Arentzens er en strøm af uforfalsket energi og engagement; han bruger sig selv og publikum og fylder rummet med vitalitet og humor. Med stor autoritet og klarhed kan han åbne publikum og få dem til at se og opleve sande værdier og forvandlinger. Et oplæg om hvordan vi når hinanden. Fredag d. 19. marts fortsætter vi hvor vi slap og byder på en formiddag om ledelse i praksis. Formiddagen sætter fokus på Rekruttering og fastholdelse – den tekniske sektors udfordringer Jobkaravanen og den attraktive arbejdsplads. Formiddagen afsluttes med et indlæg af Lasse Zåll - hvordan finder du som leder din egen sti. Mød op og bliv klædt på til morgendagens udfordringer.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959.

16 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Ombudsmanden kritiserer ventetider Ombudsmanden udsendte 16. december en pressemeddelelse, hvor han kritiserede kommunerne for at være for langsomme i deres sagsbehandling. Ikke kun i byggesager, men generelt. Han anerkender,

/ Af Kristian Jørgensen

at kommunalreformen har medført store arbejdsopgaver, men det undskylder ikke de lange sagsbehandlingstider.

Byggesagsbehandlingstiden er et

Det tog i gennemsnit syv uger mere at få behandlet sin byggesag i 2008 i forhold til 2007.

evigt smertensbarn for både kommunerne og byggesektoren. Sidste

end fire måneder. I 2007 oplevede

slående udvikling i kommunernes

år blev den gennemsnitlige sagsbe-

seks ud af 10 en sagsbehandlingstid

byggesagsbehandlingstider viser

handlingstid opgjort til ni uger af

på under to måneder. Det undrer de

med al tydelighed behovet for at

Håndværksrådet, der repræsenterer

sig over i Håndværksrådet.

effektivere de kommunale arbejds-

små og mellemstore virksomheder.

“Vi er uforstående i forhold til,

gange og tildele de rette ressourcer,” siger hun.

Det tal blev betragtet som for højt,

hvorfor det er gået den forkerte

men blev til dels forklaret med, at

vej,” siger Thea Gade-Rasmussen,

Særligt i den nuværende situati-

kommunalreformen lige var indført.

erhvervspolitisk konsulent i Hånd-

on er behandlingstiden kritisk. I en

Håndværksrådets undersøgelse i

værksrådet, og henviser til, at det

pressemeddelelse skriver Hånd-

2008 viser, at den gennemsnitlige

ikke ligesom sidste år kan undskyl-

værksrådet, at ”den længere sags-

sagsbehandlingstid er steget til 16

des med Kommunalreformen.

behandlingstid er ikke sund for byg-

uger. Samtidig viser tallene, at kun

”Kommunerne kan ikke længere

gesektoren, der i forvejen oplever

fire ud af 10 oplevede en sagsbe-

bruge kommunesammenlægnin-

konsekvenserne af den mindre

handlingstid på under to måneder,

gerne som undskyldning for den

damp på kedlerne i dansk økono-

mens en ud af fire skal vente mere

lange sagsbehandlingstid. Den ned-

mi.”

”Jeg mener, der skal udvises forståelse for, at kommunalreformen i en periode har medført særlige problemer for kommunerne. Men kommunerne er ansvarlige for, at denne periode bliver kort, og at borgernes sager under alle omstændigheder bliver behandlet forsvarligt, herunder at der er en forsvarlig bemanding af forvaltningen”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen ifølge pressemeddelelsen.

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 17

LEAN som værktøj En af de kommuner, der oplever store problemer med byggesagsbehandlingstiden, er Bornholms Regionskommune. I en analyse af rammevilkårene i kommunerne, som DI foretog i 2008, indtager Bornholm en bundplacering. Især i forhold til virksomhedernes vurdering af byggesagsbehandlingen, hvor ingen af virksomhederne i DI Bornholm var tilfredse med behandlingstiden. Og i en analyse fra Dansk Byggeri fra 2008 var Bornholm også landets dårligste med en behandlingstid på 22 uger. For et år siden besluttede regionskommunen at gøre noget ved, at den var landets dårligste. Målet var at komme ned på 3-4 måneders behandlingstid i september, men det lykkedes ikke. Aktuelt er bygge-

Leif Olsen (F), fmd. Teknik og Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune: ”Den største udfordring er at øge outputtet pr. sagsbehandler.”

Uffe Hennebjerg (V), Ikast-Brande Kommune, mener, at prioritering og smidighed er vigtigt for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

”Det er ikke mere kompliceret for Århus end andre kommuner,” mener Keld Hvalsø Nedergaard, fmd. for Teknisk Udvalg i Århus Kommune. Der har bare været mange byggesager.

noget at gøre med specifikke stan-

rådets undersøgelse er der ros til

ge anelser om det. Bliver reglerne nu

sagsbehandlingstiden 5 måneder for småhusbyggeri og 2-3 måneder for erhvervsbyggeri.

darder og arbejdsprocesser. Vi kører i

midtjyderne, hvor blandt andre Ikast-

overholdt? Det må tiden vise, men

der har været. Jeg tror aldrig, vi har

øjeblikket en lean-proces på områ-

Brande og Hedensted får gode

jeg kan høre i forvaltningen, at der er

haft så meget byggeri. Så har vi haft

det, som vi startede i august. Nu føl-

karakterer af virksomhederne.

en vis skepsis,” siger Uffe Henne-

en administrativ omlægning, som er

ger vi det politisk temmelig kraftigt,

et andet ord for besparelse. Imple-

og det er noget, vi tager op på en

gesagsbehandlingstiden nede under

menteringen af den nye lovgivning

evaluering i marts,” siger Leif Olsen,

en måned ifølge Uffe Henneberg

Det handler om personale

på energiområdet har også givet

som også ser frem til effekterne af

(V), formand for Teknik- og Miljøud-

En af de helt store kommuner,

nogle problemer,” siger Leif Olsen

den nye lovgivning, hvor bygherren

valget. Her har man også haft et

Århus, halter lidt bagefter på bygge-

(F), formand for Teknik- og Miljøud-

selv kan sagsbehandle i mindre

lean-projekt, og der er blevet sat

sagsbehandlingen. I Håndværksrå-

valget i Bornholms Regionskommu-

sager.

ekstra ressourcer af til området.

dets undersøgelse er kommunen

”Generelt er årsagen det boom,

”Det skulle gerne betyde, at

ne.

I Ikast-Brande Kommune er byg-

bjerg.

”Vi har sagt, at det skal prioriteres

blandt de dårligste, hvad angår byg-

For at rette op på miseren har

ukomplicerede sager kan gå hurtige-

højt – det gælder også miljøsagsbe-

gesagsbehandling. I DI’s analyse lig-

kommunen tilført flere ressourcer og

re igennem. Det har vi da en forvent-

handlingstiden. Vi har sagt, at vi skal

ger Østjylland samlet set lavest af

lavet en handlingsplan for effektivi-

ning til kan nedbringe sagsbehand-

have en behandlingstid, der er ans-

alle. Formand for Teknisk Udvalg Keld

sering af administrationen. Desuden

lingstiden – især inden for det priva-

tændig. Og hvad er så anstændigt?

Hvalsø Nedergaard (Ø) mener lige-

er der lukket for henvendelser en

te byggeri. Sådan som økonomien

Det skal i hvert fald ikke være bygge-

som de ovenstående udvalgsfor-

dag om ugen, så den enkelte sags-

og konjunkturerne ser ud nu, er det i

sagsbehandlingen, der er en stop-

mænd, at det handler om tilstrække-

behandler har mere tid til at arbejde

hvert fald vigtigt, at det ikke er inef-

klods,” siger Uffe Hennebjerg, som

ligt personale.

på byggesagsbehandlingen.

fektive sagsgange, der kommer til at

mener, at det handler om priorite-

virke som en bremse.”

ring:

materialet er så fyldestgørende som

Midtjyderne viser vejen

gøre. At man opprioriterer og sætter

mennesker, der skal til for at løse

muligt. ”Vi fandt ud af, at vi brugte

I Midtjylland går det anderledes godt

personale ind, når der er pres på –

opgave, vil man i fremtiden kunne

meget tid på at indhente yderligere

med byggesagsbehandlingen. Sam-

velvidende at det bliver taget fra et

nedbringe ventetiden,” siger Keld

oplysninger,” som Leif Olsen siger.

let set indtager de midtjyske kom-

andet sted.”

Hvalsø Nedergaard, som også venter

Og kommunen har med byggeriets parter forsøgt at arbejde på, at

Som en af flere kommuner for-

”Det har noget med smidighed at

muner en 1. plads i DI's analyse,

Med hensyn til den nye byggelov

søger Bornholm sig også med at

også i forhold til virksomhedernes

om afbureaukratisering af sagsbe-

indføre LEAN i byggesagsbehandlin-

vurdering af byggesagsbehandlingen.

handlingen, er der dog ikke udelt

gen for at nedbringe sagsbehand-

50 pct. af virksomhederne i DI Midt

begejstring i det midtjyske.

lingstiden.

Vest er tilfredse eller meget tilfredse

”Den største udfordring er at øge outputtet pr. sagsbehandler. Det har

”Vi skal ikke ind og være kontrol-

”Jeg ved ikke, hvornår og hvordan man kan opnå et niveau, man kan acceptere. Men hvis man har de

sig færre sager på grund af den faldende byggeaktivitet. ”Det er jo ikke mere kompliceret for Århus Kommune end for andre kommuner. Der har simpelthen

med byggesagsbehandlingstiden i

lerende på samme måde, men i ste-

været et stigende antal byggesager,”

deres kommune. Også i Håndværks-

det være registrerende. Jeg har ban-

siger han.

18 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Ny byggesagsbehandling En lovændring betyder, at byggesagsbehandling fra 1. januar 2009 skifter karakter for alt byggeri af begrænset kompleksitet. Økonomi- og erhvervsministeren har lovet borgerne og byggebranchen en hurtigere, smidigere og billigere sagsgang i disse byggesager, men rollefordelingen mellem parterne i sagen kan give problemer.

1990 DK NA: 2007, (dvs. svarende

Hvad er så tilbage - hvad skal byggesagsbehandles efter 1. januar 2009

Definitioner og afgrænsninger

til spændvidder ”under” høj sikker-

For ansøgninger/anmeldelser ved-

hedsklasse efter DS 409), samt

rørende ovennævnte bebyggelses-

Hvad er bebyggelser af begrænset

med installationer, f.eks. centralvar-

kategorier, der indsendes efter 1.

kompleksitet

mekedler, med en nominel ydelse

januar 2009, skal der altså herefter

Som udgangspunkt er der 4

på maksimalt 400 KW. Og så må

som udgangspunkt alene foretages

overordnede kategorier af bebyg-

disse bygninger tillige højst være i

kommunal byggesagsbehandling

gelser, som er omfattet:

én etage.

vedrørende de bebyggelsesregule-

findes i det nye kapitel 1 til Byg-

ret ved at kunne henføres til konse-

ningsreglement 2008.

kvensklasse CC1 eller CC2 i EN

og driftsbygninger afgrænses ved at

lodret lejlighedsskel, opvarme-

kunne henføres til konsekvensklas-

de udestuer, sommerhuse m.v.

se CC1 eller CC2 i EN 1990 DK

For sammenbyggede enfamiliehu-

NA: 2007, og ved maksimalt at

se, industri- og lagerbygninger samt

være i én etage.

jordbrugserhvervets avls- og drifts-

huse og tilbygninger hertil, som Københavns Kommune

rende bestemmelser i kap. 2 i

se, herunder dobbelthuse med

2. Garager, carporte, udhuse, driv/Af kontorchef Mette Preisler,

Også jordbrugserhvervets avls-

1. Enfamiliehuse til helårsbeboel-

4. Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger

Så enkelt er det imidlertid ikke.

bygninger skal der tillige ske bygge-

ikke anvendes til beboelse 3. Visse industri- og lagerbygninger

BR08.

Hvad er teknisk byggesagsbehandling

sagsbehandling af brandbestemmelserne, dvs. efter kap. 5 i BR08.

Teknisk byggesagsbehandling er som udgangspunkt defineret som

De administrative bestemmelser,

Lov nr. 514 af 17. juni 2008 (afbu-

Kategori 1-2 omfatter i store træk

sagsbehandling efter bestemmel-

som danner rammen for bygge-

reaukratisering af byggesagsbe-

bebyggelser omfattet af det tidlige-

serne i kap. 3-8 i BR 08, nemlig

sagsbehandling, gælder også fort-

handlingen) trådte i kraft 1. januar

re Bygningsreglement for Småhuse

bestemmelser vedrørende:

sat. Det betyder bl.a., at:

2009. Herefter er den kommunale

1998 tillige med ”småbygninger”,

•

bygningsmyndighed fritaget for at

som opføres i tilknytning til øvrig

lighed

ning/anmeldelse af byggearbej-

foretage teknisk byggesagsbehand-

bebyggelse. Garager af begrænset

•

konstruktioner

der skal iagttages uanset bygge-

ling for bebyggelser af begrænset

kompleksitet er defineret som alle

•

brandkrav

kompleksitet. Nedenfor gives et

garager uanset størrelse og antal,

•

indeklima, herunder luftkvalitet,

kort indblik i afgrænsninger, definiti-

såfremt disse alene er i én etage

oner og konsekvenser for bygge-

samt beliggende på terræn.

sagsbehandlingen i kommunerne. Udmøntningen af lovændringen

Industri- og lagerbygninger af begrænset kompleksitet er define-

indretning, herunder tilgænge-

De formelle regler om ansøg-

riets kompleksitet •

Der fortsat skal søges om evt.

akustisk indeklima og lysforhold

dispensation hos bygningsmyn-

•

energiforbrug

digheden - også i forhold til tek-

•

installationer, f.eks. vand- og afløbsinstallationer

niske bestemmelser •

Anden lovgivning efter kap.

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 19

Det kan give problemer med rollefordelingen, at kommunerne stadig skal påse en række forhold, som hænger tæt sammen med de områder, de fratages.

lovliggørelsesforhold og endelig om

ansøgningsmateriale, der skal ved-

det er omfattet af ordningen, om

Kommunen fortsat har pligt til

kommunernes fremtidige mulighed

lægges en ansøgning/anmeldelse.

der søges om dispensation fra de

evt. lovliggørelse

for at yde den borger- og kunderet-

Ansøgningsmaterialets omdrejnings-

tekniske bestemmelser i BR08

tede vejledning, som man har

punkter er således forhold i relation

(herunder det relevante materiale

Særlige forhold under den nye ordning

været vant til.

til kap. 2, til kap. 5, til anden lovgiv-

for at kommunen kan tage stilling),

ning og til dispensation.

oplysninger om bestemmelser i

Der er nogle ganske særlige for-

Ansøgnings- og dokumentations-

hold, som skal trækkes frem, når vi

materiale

fokusere på tegningsmateriale, der

6-8 - som har betydning for for-

taler ny byggesagsbehandling. Det

Det forhold, at kommunen alene

viser bebyggelsens samlede

hold, der reguleres af kap. 2, oplys-

drejer sig om ansøgningsmaterialet,

skal byggesagsbehandle i relation til

omfang og som muliggør en vurde-

ninger om projektet strider mod

herunder bygherres ansvar og ind-

det bebyggelsesregulerende for byg-

ring af bebyggelsens samlede ind-

forhold efter anden lovgivning og

sendelse af teknisk dokumentation

gerier af begrænset kompleksitet,

virkning på omgivelserne. Det skal

selvfølgelig de almindelige forhold

(kommunens arkiveringspligt), om

har naturligvis indflydelse på det

endvidere angives, om byggearbej-

som f.eks. evt. fuldmagt, tilbud fra

•

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 27. januar 2009

konference

1.10 skal påses

Det betyder, at materialet må

kap. 3-8 - alternativt kap. 3-4 samt

To DAKOFA-konferencer i februar 2009 Jord & affald Tirsdag den 3. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Deponeringsbekendtgørelsen, genanvendelsesbekendtgørelsen og områdeklassificering hænger uløseligt sammen, når den forurenede jord skal styres. Der gives status og overblik over regelsættene

Affaldsplanlægning – nationalt og kommunalt Onsdag den 25. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, Odense Kommunerne skal i 2009 udarbejde nye affaldsplaner, og på konferencen præsenteres dels regeringens Affaldsstrategi 2009-12, dels et idé-katalog med afprøvede indsatser og nyskabelser, som er udarbejdet af KL, affald danmark og RenoSam. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

20 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

et forsikringsselskab om byggeska-

handling, kan man altså heller ikke

deforsikring, oplysninger til brug for

tage stilling til hverken det forelig-

sagens registrering i BBR osv., osv.

gende dokumentationsmateriale

Derudover skal bygherre inden

eller lovligheden af bebyggelsen,

byggeriet tages i brug indsende er-

såfremt man får henvendelser her-

klæring samt dokumentation for, at

om. På samme måde kan man hel-

projektet opfylder de tekniske

ler ikke vejlede om påtænkte byg-

bestemmelser i BR08. I bilag 8 til

gearbejder for så vidt angår de tek-

bygningsreglementet kan man fin-

niske forhold.

de denne erklæring og eksempler på ”teknisk dokumentation”. Det er

Perspektiver og problemer?

fra Erhvervs- og Byggestyrelsens

Problemer kan man nemt finde -

side præciseret, at kommunen skal

men med en løsningsorienteret til-

modtage, registrere og/eller journa-

gang til ordningen kan mange af

lisere modtagelsen, og at kommu-

disse sikkert løses hen ad vejen.

nen alene skal påse, at erklæringen

Følgende udfordringer forudses

er underskrevet af ejer (eller

dog at ryste perspektiverne:

ansøger efter fuldmagt). Det er

•

Underlig sammenblanding af

således ikke kommunens opgave

ikke-teknik og teknik, herunder

at påse selve dokumentationen,

det forhold, at kommunen fort-

som i øvrigt herefter vedlægges

sat skal påse brand, anden lov-

byggesagen til brug for f.eks. aktind-

givning, dispensationer og lov-

sigt eller lignende.

liggørelse - også for de tekniske forhold.

Lovliggørelsesforhold

•

Kommunens rolle som myndig-

Det er stadig kommunen, som er

hed hænger ikke sammen med

bygningsmyndighed, og det bety-

rollen som arkivinstans på

der at der heller ikke hvad angår

materiale, som kommunen ikke

eventuelle lovliggørelsesforhold

skal se

skal sondres ud over, hvad der føl-

•

ger af ordningen.

Borgerens/kundens forventninger

Kommunen har altså som hidtil pligt til at søge et ulovligt forhold

Økonomi- og erhvervsministeren

lovliggjort, såfremt man bliver

har lovet borgerne og byggebran-

opmærksom herpå. I disse sager

chen en hurtigere, smidigere og bil-

indebærer fritagelsen for den tekni-

ligere sagsgang i disse byggesager.

ske byggesagsbehandling imidler-

Erfaringen vil vise, om det også er

tid, at kommunen skal påbyde eje-

den oplevelse, som bygherren sid-

ren at lovliggøre et eventuelt ulov-

der tilbage med i den enkelte sag.

ligt teknisk forhold. Ejeren skal her-

Som følge af den sammenblan-

efter udbedre forholdet og indsen-

ding, der er af de forskellige roller,

de fornyet teknisk dokumentation,

som kommunen har under denne

som kommunen vedlægger bygge-

afbureaukratiserende ordning, kan

sagen. Der sker altså ikke en kom-

det f.eks. ikke afvises, at bygherren

munal kontrol af lovliggørelsen af et

kan opfatte håndhævelsen af myn-

teknisk forhold.

dighedsrollen på anden lovgivning som usmidig, eller at den uprofes-

Kommunens vejledingspligt vs. -

sionelle bygherre, som kan føle sig

mulighed

nødsaget til at indgå aftale med en

Det ovenfor anførte om dokumen-

rådgiver, oplever at betale en ekstra

tation og lovliggørelse indebærer

pris for at opnå sin byggetilladelse.

reelt set, at kommunen ikke kan til-

Ordningen skal evalueres i

byde sin sædvanlige vejledning af

2012, og jeg vil opfordre til, at

borgere, rådgivere eller andre kun-

kommunerne i fællesskab søger at

der i disse sager. Eftersom kommu-

dokumentere deres erfaringer og

nen i henhold til byggeloven ikke kan foretage teknisk byggesagsbe-

Teknisk byggesagsbehandling – fx konstruktioner, energiforbrug og installationer – er ikke længere den kommunale byggemyndigheds bord.

herigennem bidrage til den fremtidige perspektivering af ordningen.

PLADS TIL 1000 BØRNS OPFINDSOMHED En af landets mindste kommuner får en af landets største skoler. Ørstedskolen kommer til at ligge i Rudkøbing på Langeland. Den bliver opført som OPP-projekt, hvor Rambøll er teknisk rådgiver på udbudsprocessen. Med den nye skole får 1000 elever både rum og rammer til at lære.

WWW.RAMBOLL.DK/SECTORS/EDUCATION

22 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Kritik af privat byggesagsbehandling For at lette byggesagsbehandlingen bliver mindre sager lagt ud til bygherrer og rådgiveres egen vurdering. Men utilfredsheden ulmer i krogene, for ikke alle tror på, at man opnår gode resultater. Hverken med hensyn til tid, pris eller kvalitet. / Af Kristian Jørgensen

andre er bekymrede for, hvad

”Der har gennem de seneste år

ændringen kommer til at betyde

været et meget højt tempo, når ny

for kvaliteten.

lovgivning skal udmøntes på byg-

Konstruktørforeningen (KF) er imod helt at afskære det offentlige

geområdet. Desværre har det høje tempo

information til alle aktører i branchen, lægfolk som professionelle.

Kvaliteten vil dale Konstruktørforeningen er blandt

fra indflydelse på kvaliteten af det

ikke altid ført til nemmere arbejds-

andet utilfreds med, at man forsøger

bebyggede miljø, om end det kun

gange, hverken hos rådgivere,

at gruppere byggeri i stort og kom-

sker for såkaldt ukompliceret byg-

udførende eller byggesagsbehandle-

pliceret og småt og ukompliceret

geri. I Konstruktørforeningen mener

re, og det er naturligvis derfor en

byggeri.

man, at udmøntningen af den nye

ekstra kilde til bekymring, at man

byggelov er gået alt for hurtigt, og

med de nye regler overlader til bran-

om en begrænset forståelse for det

at en bedre gennemarbejdning ville

chen og forbrugerne at klare sig

at bygge. Enfamiliehuse kan sagtens

føre til mere gennemskuelige regler

selv,” skriver KF i en pressemedde-

være komplicerede. Det er jo ikke

til gavn for alle i branchen og der-

lelse og opfordrer Erhvervs- og Byg-

størrelsen, det kommer an på. Det

med også byggeriets kvalitet.

gestyrelsen til at sikre en grundig

virker selvmodsigende, at man sam-

”Alene at gøre forsøget vidner

tidig med, at man opprioriterer vigVed årsskiftet trådt en ændring af

tigheden af at begrænse bygningers

byggeloven i kraft. ”Afbureaukratise-

energiforbrug, samtidig begrænser

ring af byggesagsbehandlingen og

offentlighedens mulighed for at kon-

markedskontrol med byggevarer”

trollere, at målene forsøges nået,”

hedder lovændringen, som blev

lyder det fra Konstruktørforeningen. Et andet kritikpunkt er, at man

vedtaget af Folketinget tilbage i juni måned. Den betyder, at kommu-

fremover selv skal være opmærk-

nerne ikke længere skal vurdere de

som på, om der skal søges dispen-

tekniske forhold ved ukomplicere-

sation. KF vurderer, at det i dag i 80

de byggesager. I stedet skal bygher-

% af tilfældene er kommunernes

ren eller dennes rådgiver selv fore-

byggesagsbehandlere, der sørger for

tage vurderingen.

at gøre ansøgere opmærksomme på afvigelser fra reglementet, som

Det sker for at effektivisere byg-

kræver dispensationer.

gesagsbehandlingen og frem for alt

”Vi er bekymrede for, at de fore-

nedbringe behandlingstiden. Ændringen bliver generelt modtaget positivt i byggesektoren, men

Tilbygninger som denne skal ikke længere byggesagsbehandles af kommunerne. KL og KF frygter, at det vil forringe kvaliteten.

slåede ændringer vil føre til flere ”uopmærksomme” overtrædelser

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 23

Avls - og driftsbygninger er omfattet af de nye regler om privat byggesagsbehandling. Men KL forudser ikke kortere sagsbehandlingstider som følge af de nye regler.

af reglementet, herunder manglen-

re, om forholdene er i orden. Men

gere og virksomheder. Hidtil har

med byggeprojekter for at sikre, at

de tilgængelighed, større ener-

det er kommunernes erfaring, at

byggesagsgebyret ifølge KL langtfra

det overholder lovgivningen.

gispild, og i værste tilfælde risiko

krav om dokumentation over for

dækket de faktiske omkostninger

for livsfarlige kollaps.”

kommunen medfører, at bygherren

for kommunerne. KL forventer, at

ulovligt opførte byggerier vil stige.

må gå i dybden med projekterin-

det fremover bliver dyrere, fordi pri-

Det vil udløse dispensationssager,

Skepsis i kommunerne

gen. For eksempel kan man ved

vate rådgivere formentlig ikke vil

som kræver ekstra ressourcer af

Også I Kommunernes Landsfore-

stormskader konstatere væsentlig

tage en pris, der er lavere end

kommunen og dermed ekstra

ning er der skepsis over for den

flere fejl i landbrugsbyggeri, fordi

omkostningerne, når de skal bygge-

omkostninger og højere gebyrsat-

reviderede byggelov. KL har i for-

der på det område har været lem-

sagsbehandle i stedet for kommu-

ser. Det vil også betyde, at den for-

bindelse med høringen af lovforsla-

peligere forhold til dokumentation.

nen. Og KL mener, at borgeren ofte

udsete besparelse på 50-60 millio-

get udtrykt skepsis overfor den nye

Desuden undrer man sig i KL –

vil se sig nødsaget til at benytte en

ner kroner årligt ikke vil blive reali-

professionel rådgiver i forbindelse

seret.

lov. Kort sagt tvivler KL på, at der vil

ligesom i KF - over fritagelsen for

blive tale om en afbureaukratise-

kontrol med energimæssige for-

ring, som ellers er regeringens

hold, når klimaproblematikken er så

udgangspunkt.

meget i fokus hos regering og kom-

Endelig mener KL, at antallet af

muner.

Branchen glad for lovændring byggesagsbehandlingstid og ser meget positivt på den nye bygge-

handlingen. Snarere tværtimod. En

Hverken hurtigere eller billigere

vedtagelse af lovforslaget vil med-

KL mener ikke, at sagsbehandlingsti-

føre længere sagsbehandlingstid og

den vil blive kortere, hvilket ellers er

og billigere byggesagsbehandling,” siger Thea Gade-Rasmussen,

stigende omkostninger for borge-

hovedformålet med de nye regler.

erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

ren samtidig med en sænkning af

Byggesagsbehandlingen skal i langt

kvaliteten af byggeriet,” lyder det i

højere grad koordineres mellem

KL’s høringssvar.

kommunen og den private bygher-

”KL mener ikke, at lovforslaget på nogen måde vil føre til en afbureaukratisering af byggesagsbe-

KL mener, at lovændringen risi-

Håndværksrådet har været meget kritisk over for kommunernes

re/rådgiver, når den tekniske og

lov. ”Det er noget, vi støtter op om, hvis det betyder en mere smidig

Rådet, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, vil dog først se, om loven kommer til at virke efter hensigten. ”Håndværksrådet vil være opmærksomt på, at denne ændring i byggesagsbehandlingen skal føre til en hurtigere, billigere og mere

kerer at sænke kvaliteten af bygge-

bebyggelsesregulerende del splittes

smidig sagsbehandling ved kommunen, når der ansøges om byg-

riet, fordi vurderingen af tekniske

op. For eksempel bliver det sværere

getilladelse, ellers er loven ikke mere værd end det papir, den er

forhold overlades til bygherren.

at inddrage flere forhold og foretage

skrevet på,” hedder det i en udtalelse.

Bygherren vil blive stillet nogle krav

et helhedssyn af byggeriets æsteti-

til, hvad der skal opnås, men ikke

ske, tekniske og miljømæssige sider.

hvordan det skal gøres, og det bliver derfor op til bygherren at vurde-

KL mener desuden, at lovændringen vil gøre det dyrere for bor-

I Dansk Byggeri er man positivt indstillet over for den nye byggelov. Læs nærmere om det i artiklen ”Byggesagsbehandling – til hvilken nytte?” af Niels Nielsen andetsteds i bladet.

24 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Byggesagsbehandling – til hvilken nytte? Den seneste ændring af byggeloven medfører to markante ændringer for den kommunale byggesagsbehandling. Kommunerne skal ikke længere byggesagsbehandle ved ikke-komplicerede byggerier, og de skal sikre, at gebyrerne balancerer inden for enkelte typer af byggesager. Ændringerne kommer på et tidspunkt med stor fokus på forskellene i kommunernes sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer.

Hidtil har kommunen byggesagsbehandlet for såvel bebyggelsesregulerende forhold som byggetekniske forhold. Byggeloven er nu ændret således, at kommunen ikke skal byggesagsbehandle for bygge-

I følgende tilfælde medfører forslaget til ændringen af bygningsreglementet, at byggesagsbehandlingen ikke skal omfatte byggetekniske forhold:

tekniske forhold i visse ukomplicerede byggesager (se faktaboks). Ændringen af byggeloven har givet anledning til en del debat om, hvordan det vil påvirke byggeriets kvalitet, at de kommunale myndigheder i nogle tilfælde ikke længere skal byggesagsbehandle for byggetekniske forhold. Endvidere har der været en del fokus på de store forskelle på byggesagsgebyrerne fra kommune til kommune.

Ansøgninger: • Garager på terræn i én etage samt om- og tilbygninger heraf, når arealet er over 50 m2. • Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt om- og tilbygninger heraf, når arealet er over 50 m2. • Fritliggende enfamiliehuse samt om- og tilbygninger hertil. Gælder også, hvis en del af boligen anvendes til erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. • Sammenbyggede enfamiliehuse med højst 2 boliger samt om- og tilbygninger hertil. Også selv om en del af boligen anvendes til erhverv, som kan udøves i forbindelse med en bolig. • Sommerhuse samt om- og tilbygninger hertil.

Gebyrer på lidt over 1.000 kr. i én kommune og mere end 25.000

/ Af afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri

Ændringer i byggeloven

kr. i en anden kommune for at få en byggetilladelse til et enfamiliehus på 130 m2 vil helt naturligt påkalde sig interesse og afføde en del spørgsmål. Der har mærkværdigvis ikke

Kommunalbestyrelsen skal ifølge

været nær den samme fokus på

byggeloven påse, at byggeloven og

hverken det konkrete omfang og

regler fastsat med hjemmel i loven

indhold i byggesagsbehandlingen,

overholdes. Byggeloven giver også

eller hvad målet med denne skal

kommunalbestyrelsen ret til at

være, hvis byggesagsbehandlingen

opkræve gebyrer for byggesagsbe-

skal have optimal værdi for sam-

handlingen.

fundet.

Anmeldelser: • Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt om- og tilbygninger heraf, når arealet ikke overstiger 50 m2. I følgende tilfælde skal byggesagsbehandlingen ikke omfatte byggetekniske forhold bortset fra brandforhold: • Sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger. • Avls- og driftsbygninger i 1 etage med spændvidder svarende til lav eller normal konstruktionsklasse i SBi-anvisning om statisk dokumentation. • Industri- og lagerbygninger i 1 etage med spændvidder svarende til lav eller normal konstruktionsklasse i SBi-anvisning om statisk dokumentation, og hvor installationerne har et begrænset omfang.

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 25

Der er meget store forskelle på byggesagsbehandlingen fra kommune til kommune. Måske fordi kommunerne ikke har mål for, hvad resultatet af byggesagsbehandlingen skal være.

Hvad er målet?

parter med forskellige følgende

skal fastlægges på overordnet

Dansk Byggeri forventer, at der i

konsekvenser:

niveau. Retningslinjerne skal sikre,

Hvordan optimal værdi for samfundet?

at den samfundsmæssige nytte af

Byggesagsbehandlingen går ifølge

20.000 boliger og 4,75 mio. m2

sagsbehandler målene, resulterer

byggesagsbehandlingen bliver opti-

byggeloven ud på at sikre, at man

erhvervs-, kultur- og institutionsbyg-

det i store forskelle i sagsbehand-

mal.

overholder regler fastsat med

geri. Hertil kommer et stort antal

lingen fra byggesag til byggesag.

ombygningsarbejder. Kommunerne

Den enkelte sagsbehandlers

udfører derfor et ganske betydeligt

arbejdsbyrde, interesser og faglige

antal byggesagsbehandlinger hvert

kompetencer får stor indflydelse på

år. Så meget mere grund er der til

sagsbehandlingens indhold og

at undre sig over, at der ikke er kla-

omfang, og der er ingen incitamen-

re mål for den samfundsmæssige

ter til at optimere den samfunds-

nytte af byggesagsbehandlingen.

mæssige værdi af byggesagsbe-

2008 i Danmark påbegyndes

Dansk Byggeri har i undersøgelser påvist, at der er endog meget

Fastsætter den enkelte bygge-

handlingen. Fastsætter den enkelte kommu-

store forskelle på byggesagsbe-

ne målene får man store forskelle i

handlingen fra kommune til kom-

byggesagsbehandlingen fra kom-

mune. Det skyldes måske, at der

mune til kommune.

ikke er en overordnet målsætning

ter til at optimere den samfunds-

som byggesagsbehandlingen skal

mæssige værdi af byggesagsbe-

skabe.

handlingen. Er det derimod Erhvervs- og

skilter på deres hjemmeside med, at

Byggestyrelsen, der fastsætter

de har deres egne mål for den vær-

målene, vil det give mindst mulige

di, byggesagsbehandlingen skal ska-

forskelle fra kommune til kommu-

be. Nogle kommuner har offentlig-

ne, og den samfundsmæssige vær-

gjorte mål for, hvor hurtigt sagsbe-

di af byggesagsbehandlingen kan

handlingen skal gennemføres, men

optimeres.

ikke for hvad resultatet af byggesagsbehandlingen skal være. Målene for byggesagsbehandlingen kan fastsættes af forskellige

Den 28. januar kl. 10-16.30 i Odense

Igen vil der ikke være incitamen-

for den samfundsmæssige værdi,

Heller ikke de enkelte kommuner

Skov & Landskabskonferencen 2009

Med de nævnte konsekvenser må det være åbenlyst, at mål og retningslinjer for såvel indhold som omfang af byggesagsbehandlingen

Tema: Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet Læs mere og tilmeld dig på www.sl.life.ku.dk

26 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

For at gøre byggesagsbehandlingen ensartet og give den optimal samfundsværdi er der behov for, at Erhvervs- og Byggestyrelsen fastsætter præcise krav til sagsbehandlingen.

hjemmel i loven. I praksis drejer

De præcise krav til byggesagsbe-

en årlig redegørelse for byggesags-

det sig primært om bygningsregle-

handlingen bør udformes for for-

behandlingen (se faktaboks). Kom-

mentets bestemmelser.

skellige typer af byggerier som frit-

munens årlige redegørelse bør

Bygningsreglementet indeholder

liggende enfamiliehuse, række- og

fremlægges til behandling i kom-

Redegørelse for byggesagsbehandlingen

en generel bestemmelse om, at en

kædehuse, etageboliger samt visse

munens tekniske udvalg.

Kommunernes årlige rede-

ansøgning om byggetilladelse skal

typer erhvervsog institutionsbyg-

indeholde ”enhver oplysning af

geri. Retningslinjerne kan for hver

strækkelig sikkerhed for, at retnings-

lingen bør indeholde:

betydning for sagens behandling”.

type indeholde en beskrivelse af,

linjerne fra Erhvervs- og Byggesty-

• En angivelse af Erhvervs- og

Endvidere er der en oversigt over,

hvilke forhold der altid skal indgå i

relsen følges, at kommunen skal

Byggestyrelsens normtal for

hvad en ansøgning normalt skal

en byggesagsbehandling, hvilke der

udarbejde en årlig redegørelse,

ressourceanvendelsen til

indeholde, og hvad kommunen

kan indgå etc.

som skal fremlægges til behandling

yderligere kan forlange, hvis kom-

For yderligere at begrænse for-

Sandsynligvis vil det give til-

i kommunens tekniske udvalg. Hvis det alligevel viser sig, at

munalbestyrelsen skønner det nød-

skelle i byggesagsbehandlingen og

vendigt.

sikre en systematisk og effektiv

man ikke opnår det ønskede resul-

sagsbehandling kunne der udarbej-

tat, må der naturligvis ske stramnin-

hvad kommunen kan stille krav om

des en standard for byggesagsbe-

ger.

i byggetilladelsen som fx måling af

handlingen i kommunerne.

Der er også en oversigt over,

lufttæthed. Men der står ikke nær-

En mulighed vil være at udtage

gørelse for byggesagsbehand-

byggesagsbehandlingen. • En opgørelse over antallet af behandlede sager fordelt på sagstyper. • En opgørelse over antallet af sager, hvor kommunen har ladet forhold indgå i bygge-

en stikprøve blandt de kommuner,

sagsbehandlingen, som ikke

mere om selve byggesagsbehand-

Opfølgning og sanktioner

der ligger over normtallene til en

er et krav i retningslinjerne

lingen.

Kommunalbestyrelsen skal naturlig-

særlig drøftelse med Erhvervs- og

fra Erhvervs- og Byggestyrel-

vis have mulighed for at følge med

Byggestyrelsen.

sen.

Standard for sagsbehandling

i, om byggesagsbehandlingen i

For at gøre byggesagsbehandlingen

kommunen er optimal. Ligesom

veje, da kommunerne trods alt har

hold, der - udover de for-

mere ensartet i kommunerne og for

Erhvervs- og Byggestyrelsen skal

monopol på byggesagsbehandlin-

hold der altid skal indgå -

at sikre optimal samfundsværdi af

have mulighed for at vurdere, om

gen, om konkurrencemyndigheder-

hyppigst er indgået i bygge-

byggesagsbehandlingen er der helt

visse bestemmelser i bygningsreg-

ne bør inddrages i forhold til de

sagsbehandlingen.

klart behov for, at Erhvervs- og Byg-

lementet giver anledning til unødigt

kommuner, der gentagne gange lig-

gestyrelsen fastsætter nogle mere

stort ressourceforbrug til bygge-

ger over normtallene og opkræver

ter (på fx sikkerhed) det har

præcise krav til byggesagsbehandlin-

sagsbehandlingen.

særligt høje byggesagsgebyrer.

haft, at kommunen har ladet

Endelig kunne man også over-

• En opgørelse over de for-

• En vurdering af hvilke effek-

gen med hensyn til såvel omfang

For at give såvel kommunalbe-

som indhold. Der skal selvfølgelig

styrelsen som Erhvervs- og Bygge-

handlingen, som ikke er et

også være muligheder for at sikre, at

styrelsen mulighed for disse vurde-

krav i retningslinjerne.

retningslinjerne bliver fulgt.

ringer, bør kommunerne udarbejde

forhold indgå i byggesagsbe-

Farer dine medarbejdere vild i lovjunglen?

Tryghed i sagsbehandlingen Med vores LovGuide MiljĂ¸ og LovGuide Plan og Natur skal dine sagsbehandlere ikke bruge tid pĂĽ at ďŹ nde og lĂŚse retsgrundlaget fra forskellige kilder og efterfĂ¸lgende selv konkludere, hvordan en sag bĂ¸r behandles â&#x20AC;&#x201C; det har vores fagkonsulenter gjort for dem! I lovguiderne har I beslutningsgrundlaget samlet ĂŠt sted og beskrevet pĂĽ en forstĂĽelig mĂĽde. Det giver tryghed i sagsbehandlingen.

Kontakt os: salg@schultz-information.dk eller 72 28 28 26. Eller lĂŚs mere pĂĽ vores hjemmeside www.schultz-Information.dk under Kommuner, regioner og stat > Teknik og miljĂ¸.

Schultz Informations fagkonsulenter kommer blandt andet fra kommuner, miljĂ¸centre, MiljĂ¸klagenĂŚvnet, By- og Landskabsstyrelsen og Kystdirektoratet. De fĂ¸lger lovgivningen og retspraksis nĂ¸je, sĂĽ dine medarbejdere altid er sikret: s /PDATERET LOVGRUNDLAG HVOR ALLE Â?NDRINGSLOVE ER INDARBEJDET s 2ELEVANTE TIDLIGERE DOMME OG AFGÂ&#x2019;RELSER SOM NOTER TIL HVER ENKELT PARAGRAF s &AGLIGE VEJLEDNINGER DER SIKRER KORREKT SAGSBEHANDLING

Schultz Information

28 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Digital byggesagsbehandling ud af starthullerne Seks kommuner, Erhvervsog Byggestyrelsen og KL arbejder på et projekt om digitaliseret byggesagsbehandling, som landets øvrige kommuner på længere sigt kan få gavn af. Målet er øget effektivitet og bedre ansøgninger til gavn for både byggeriets parter og forvaltning. / Af Kristian Jørgensen

Endelig ser det ud til, at der bliver rykket ved udviklingen af digital byggesagsbehandling. Seks kommuner er gået sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL i et projekt til 20 mio. kroner om at opstille en model for, hvordan man

”Digitaliseringsprojektet skal komme alle kommuner til gode”, siger direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune, og formand for KTC’s faggruppe Byg og Bolig

Henning Steensig, vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, er projektansvarlig på digitaliseringsprojektet.

kan digitalisere byggesagsbehandlingen. Projektet er godkendt i regerin-

Projektet med titlen ”Arbejds-

Rudersdal, Vejle og Århus, som

bedre kvalitet og hurtigere afgørelser i

kraftbesparelser i offentlige bygge-

fører an i projektet. På landsplan

byggesager for dermed at øge effekti-

gen og indgår i Finansloven, som

sager” er i gang og løber frem til

regner man med en potentiel

viteten for byggeriets parter. Derudo-

blev forhandlet på plads i november.

udgangen af 2011. Til den tid for-

besparelse på 100 mio. kr. årligt.

ver kan der opnås effektiviseringsge-

venter man at have sparet 10.000

Det er dog først og fremmest et

vinster i den øvrige ejendomsforvalt-

række opstartsseminarer med kom-

”Vi er i gang. Vi har holdt en

timer i de seks kommuner Gentof-

digitaliseringsprojekt. Målet med

ning på grund af flere, bedre og lette-

munerne og etableret projektgrup-

te, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,

arbejdskraftbesparelsen er at sikre

re tilgængelige ejendomsdata.

per og hyret de centrale aktører.

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 29

Styregruppen er formeret, og styrin-

flere oplysninger og hjælp til at lave

gen er på plads,” siger Henning

en kvalificeret ansøgning, og vi får

Steensig, vicedirektør i Erhvervs- og

bedre ansøgninger. Dermed opnår

Fakta

Byggestyrelsen og projektansvarlig

vi en betydelig gevinst,” siger Iben

Erhvervs- og Byggestyrelsen er initiativtager til projektet ”Arbejds-

på digitaliseringsprojektet.

Koch og fastslår, at udgangspunktet

kraftbesparelser i offentlige byggesager”. De deltagende kommuner

er at sikre mere kvalificerede

er Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Århus og Vejle.

Iben Koch, der samtidig er formand

ansøgninger, selvom hele proces-

Derudover er KL involveret i projektet.

for KTC’s faggruppe Byg og Bolig,

sen er inddraget.

Direktør i Rudersdal Kommune

sidder i projektets styregruppe. ”Vi startede med at være fire

”Det tror vi, at vi får den største effekt af. Vi går efter at få størst

kommuner, som gerne ville nå

mulig effekt gennem en digital por-

videre med at digitalisere bygge-

talløsning, der skal gøre det enklere

sagsbehandlingen og havde samar-

for borgerne at ansøge og afklare

bejdet om det et år forinden. Det

byggemulighederne,” siger hun.

så vi mulighed for i det her projekt,

I Erhvervs- og Byggestyrelsen,

og vi er meget tilfredse med, at vi

der som sådan ikke har interesse i

har fået et projekt til 20 millioner,”

den kommunale forvaltning, er per-

siger Iben Koch, der løbende vil

spektivet også at lette processen

holde KTC orienteret om forløbet.

for ansøgerne.

”Min vinkel i det her er, at det er

”Vi har en større dagsorden,

noget, der kan komme alle kom-

hvor det passer ind. Vi har nogle

muner til gode. Jeg har orienteret

perspektiver for de erhvervsdriven-

KTC, min faggruppe og faggruppen

de og vil som erhvervsstyrelse ger-

Digital Forvaltning, og de har vist

ne bidrage til, at de får et mere

stor interesse for projektet,” siger

moderne grundlag at lave deres

hun.

ansøgninger på,” siger Henning Steensig, som dog understreger det

Bedre ansøgninger

gode samarbejde på tværs af for-

Projektet skal demonstrere, hvor-

skellige interesser.

dan man kan gennemføre en byg-

”Vi har været utrolig heldige at

gesag 100 procent digitalt. Den

ramme ind i nogle fremsynede

digitale byggesagsbehandling skal

kommuner. Jeg synes, det var utro-

hjælpe borgeren eller rådgiveren til

lig positivt at se, hvor parallelt vi

at levere de nødvendige informati-

tænker. Vi har selvfølgelig forskelli-

oner ved, at systemet holder styr

ge formål, men i det forløb, vi har

på, hvad der skal være, og hvad

haft i efteråret, har vi været meget

der mangler i den konkrete sag.

enige,” siger han.

Projektet løber i perioden 2009-2011 og har et samlet budget på 20 mio. kroner. Heraf finansieres 5 mio. kroner af deltagerne selv.

Baggrund for projektet ABT-Fonden og Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning er bestyrelse for projektet ”Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager”. ABT-fonden (Fonden til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi) blev oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 som led i en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Partierne aftalte, at der skal bruges 3 mia. kr. fra kvalitetsfonden til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden 2009-2015. Der udmøntes i 2009 midler til seks konkrete projekter for i alt 56,4 mio. kroner. Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning er etableret i forlængelse af den fællesoffentlige strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010. Formålet med etableringen af domænebestyrelsen er at udbrede det fællesoffentlige samarbejde på området og medvirke til, at den offentlige service omkring bygninger, boliger og forsyning fungerer som et samlet hele for borgere og virksomheder.

sammenhæng med andre initiati-

Omfanget af den fremtidige

ver kan give en gunstig effekt for

digitale byggesagsbehandling står

rekt udfyldte ansøgninger til sags-

Grundlag for udbredelse

alle, der har med byggeri og bolig

dog ikke klart endnu. Projektet skal

behandleren, mens ansøgerne

Projektet kommer, efter der har

at gøre,” siger Henning Steensig.

netop forsøge at finde frem til, hvor

udover hurtigere sagsbehandling

været taget tilløb til en digitalisering

får bedre overblik over muligheder

af byggesagsbehandlingen i mange

været taget samlet hånd om udvik-

et afhænger af, at man kan sand-

og begrænsninger fra starten, lige-

år uden de store resultater. Proble-

lingen af digitalisering af byggesags-

synliggøre en vis udbredelse af

som de kan følge med i sagsbe-

met har hidtil været, at det har

behandlingen. Det har derfor risike-

løsningen, så det bliver attraktivt at

handlingens forløb.

været op til de enkelte kommuner

ret at ende i enkeltstående, dyre

videreudvikle den.

Det skulle gerne udmønte sig i kor-

Han henviser til, at der ikke har

vidt digitaliseringen skal gå. Niveau-

”Det vi skal teste er, hvad ambi-

Kernen i projektet er byggesags-

selv, hvis der skulle ske en digitali-

løsninger, som ikke kan hænge

behandlingen, men det starter ved

sering af byggesagsbehandlingen.

sammen med andre.

begyndelsen, hvor bygherrerne bli-

Det har de færreste kommuner

ver sporet ind på, at de kan anven-

ressourcer til at overkomme på

danne en form for standard, som

betale sig at være forsøgsprojekt på

de en digital løsning for bygge-

egen hånd, og derfor kan projektet

man kan udnytte i kommunerne på

at stille yderlige krav. Det kan være,

ansøgningen.

få sat skub i udviklingen og skabe

forskellig måde.

at vi med en beskeden indsats kan

”Vi har et mål om at forenkle arbejdsprocessen for borgere og

grundlag for en landsdækkende digitalisering.

Men hvis projektet lykkes, vil det

”Det er målet, at vi får et

tionsniveauet skal være. Vi skal selvfølgelig også se på, om det kan

opfylde yderligere brugerkrav, som

system, som i princippet tilbydes

nogle softwarevirksomheder kan se

bygherrer, og vi vil gerne flytte bor-

”Vi har store forventninger til, at

alle kommuner. Kommunerne får

vil være fordelagtige at understøtte

gerne over på den digitale platform

det projekt her virker som katalysa-

en grundpakke med nogle services,

udviklingen af, hvis det er en de

frem for de telefoniske eller per-

tor for den udvikling, der har været

de kan benytte sig af og bygge

facto standard eller en formel stan-

sonlige henvendelser. Borgerne får

på vej i mange år. Vi tror, at det i

videre på,” siger Iben Koch.

dard,” siger Henning Steensig.

30 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Digitalt udbud og tilbud sat i værk Den foreløbigt sidste del af Det Digitale Byggeri – digitalt udbud og tilbudsgivning – trådte i kraft 1. januar. Byggeerhvervets parter har aftalt en række pionerprojekter, hvor aktørerne i konkrete byggeprojekter afprøver de nye elementer. Målet er at få erfaringer med henblik på videreudvikling af samarbejdsmodeller og IT-værktøjer.

/ Af projektchef Jørn Jensen, Dansk Byggeri

Digitalt udbud og tilbud, 3D-model-

grundlag for, at udbud og tilbuds-

række konkrete afprøvningsprojek-

ler, projektweb samt digital afleve-

givning kan foregå på den mest

ter.

ring. Kravene var fra 1. januar 2007

effektive måde og med mindst

alene gældende for nybyggeri, men

mulig risiko.

fra den 1. januar 2008 var ligele-

Implementeringen Byggeerhvervets aktører vurderede

des om-, tilbygnings- og renove-

Digitalt udbud og tilbud

på et tidligt tidspunkt i processen,

ringsopgaver omfattet.

Kravet om digital udbuds- og til-

at implementeringen af de udvikle-

budsgivning har været udsat frem

de standarder, modeller og værk-

indført i flere tempi som specifikke

til nu, fordi der indtil nu ikke har

tøjer var meget vigtig. Byggeerhver-

krav til anvendelse af IT-værktøjer

været det fornødne grundlag for at

vets aktører dannede på den bag-

og standarder ved samarbejdet alle

bygherre/den projekterende kunne

grund i slutningen af 2005 ”Imple-

aktører i byggeprocessen imellem.

udbyde med mængder. Det grund-

menteringsnetværket for Det Digi-

Overordnet er der krav om anven-

lag foreligger nu i form af resulta-

tale Byggeri”.

delse af IT-værktøjer hele proces-

terne fra projektet ”Udbudsop-

sen igennem fra ide til aflevering til

målingsregler” gennemført i regi af

menteringsopgaven oven på det

driftsherren. Det nye fra 1. januar

foreningen bips fra medio 2007

udviklingsarbejde, der foregik i regi

2009 er, at det i forbindelse med

frem til nu. Resultaterne fra projek-

af Erhvervs- og byggestyrelsen. Net-

digitalt udbud og tilbud skal udby-

tet blev udgivet december og dan-

værket har deltagelse af Bygherre-

des med mængder. Det vil sige, at

ner ligeledes grundlag for den ræk-

foreningen, Foreningen af Rådgi-

bygherre/rådgiver i sit udbud

ke af konkrete afprøvningsprojekter,

vende Ingeniører, DANSKE ARK,

eksempelvis skal angive antal døre,

der blev iværksat 1. januar 2009.

TEKNIQ, DI Byggematerialer, BAT-

Det Digitale Byggeri er således

Netværket skulle løfte imple-

Bekendtgørelsen om Det Digitale

antal vinduer og m lofter. Mæng-

Byggeri trådte i kraft 1. januar 2007

derne skal den udførende anvende

ler” har haft som opgave at fast-

terne i netværket er finansieret af

efter en længere udviklingsperiode.

ved kalkulation og tilbudsgivning.

lægge et fælles sæt danske

EU Socialfondsmidler, Realdania,

I og med det er en helt ny

udbudsopmålingsregler, så tilbuds-

uddannelsesfonde og andre fonde

som 10 bygherrekrav, der i første

måde at afgive tilbud på, er det

giveren får et ensartet grundlag at

samt organisationerne bag netvær-

omgang skal stilles af de statslige

aftalt mellem byggeerhvervets orga-

afgive tilbud på. Da der i forbindel-

ket.

bygherrer til aktørerne i byggepro-

nisationer og de statslige bygherrer,

se med udbuds- og tilbudsgivnin-

cessen.

at de første byggeprojekter med

gen er en række tekniske og juridi-

den forventede effekt af arbejdet

Det Digitale Byggeri er iværksat

Projekt ”Udbudsopmålingsreg-

Kartellet og Dansk Byggeri. Aktivite-

Der har endnu ikke helt været

Kravene omfatter overordnet

udbud med mængder foretages

ske aspekter at forholde sig til, og

med implementeringen af

anvendelse af IT-værktøjer samt

som afprøvningsprojekter. Det er

for at minimere risikoen i over-

bekendtgørelsen om anvendelse af

fælles standarder og samarbejds-

med henblik på, at der kan opsam-

gangsfasen, har erhvervet valgt at

digitale værktøjer til at understøtte

modeller inden for fire områder:

les viden og erfaringsmateriale som

gøre sig sine erfaringer gennem en

samarbejdet i byggeriet. Det har

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 31

Digitalt udbud og tilbud starter med nogle prøveprojekter for at samle erfaringer til udvikling af værktøjet.

således været mere vanskeligt for

modeller, standarder og IT-værk-

hed. Det er måske endnu mere

Potentialet

de statslige bygherrer både at

tøjer fra Det Digitale Byggeri. Men

vigtigt, at denne model også giver

Potentialet i digitaliseringen af byg-

implementere og anvende de digi-

anvendelsen i ikke-statslige bygge-

grundlag for simuleringer.

geprocessen er meget betydelig. I

tale metoder end forudset. Det går

projekter finder sted, fordi der

fremad, men langsomt. Men

opnås effektiviseringer – og det er

te tidspunkt kunne afprøves og vur-

de første små skridt – og der er

erhvervet er helt sikkert på rette vej,

den helt rigtige indgang til at tage

deres. Det kan give stor effekt i for-

lang vej endnu. Men der er et

og der er ikke tvivl om, at Det Digi-

andre og nye samarbejdsmodeller,

bindelse med at kunne optimere i

meget vigtigt element i denne pro-

tale Byggeri er kommet for at blive.

standarder og IT-værktøjer i anven-

forhold til klima og energi. Og store

ces, og det er interessenterne. For

delse.

muligheder for at kunne tænke i

dem gælder det om at stille krav.

Status for implementering

Forskellige alternativer vil på det-

digitaliseringsprocessen er der taget

baner, hvor man har fokus på den

Krav til hvilke data og informationer

kommende drifts- og vedligeholdel-

man som aktør i byggeprocessen

ningslinjer og standarder, er stadig

Effektivisering af byggeprocessen

sesperiode, som jo trods alt er

gerne vil have og anvende i forhold

under bearbejdning, og der er sta-

Effektivisering er netop et af nøgle-

meget længere end udførelsesperi-

til sine egne processer. Der opbyg-

dig store udfordringer. Der har end-

ordene i Det Digitale Byggeri.

oden.

ges i byggeprocessen en lang ræk-

nu ikke været statslige byggeprojek-

Anvendelse af IT-værktøjer i samar-

ter, hvor metoderne har været

bejds- og kommunikationsproces-

af den viden og information, der

værdi, hvis de bliver rigtigt struktu-

anvendt fuldt ud fra ide til afleve-

sen aktørerne imellem finder alene

opbygges tidligt i processen, bliver

reret i forhold til konkrete behov

ring til driftsherren. De første pro-

sted, fordi der kan opnås effektivi-

kanaliseret videre til de øvrige

hos den enkelte aktør.

jekter er dog nu så småt på vej.

serings- og produktivitetsgevinster.

aktører og løbende bliver udbygget

Det er de statslige bygherrer, som

Og potentialet i Det Digitale Byggeri

af dem.

skal være motoren for at få digitali-

– og i digitalisering af byggeproces-

seret processerne i dansk byggeri,

sen generelt – er meget stor. Det

skabes gennem byggeforløbet, i

men her er processen med at

åbner eksempelvis en masse

sidste instans danne basis for sty-

implementere metoderne langtfra

muligheder, at der som en del af

ringen af byggeriets liv efter færdig-

afsluttet.

Det Digitale Byggeri anvendes en

gørelsen.

De fleste af værktøjerne, såsom ret-

Når de statslige bygherrer viser

fælles digital model.

Hele tanken er således, at dele

På den måde vil de data, der

Betragtningerne om genbrug af

vejen, er tanken, at principperne i

På et meget tidligt tidspunkt i

data understreges af de øgede krav

Det Digitale Byggeri skal overtages

processen, allerede i idé- og projek-

om optimering af klima og energi-

af andre bygherrer og naturligt ind-

teringsfasen, er det muligt at få

forbrug og de muligheder, der i

gå i alle byggeprojekter. Denne pro-

visualiseret det kommende byggeri.

den sammenhæng er for at anven-

ces er i gang, og en lang række

Bygherren og f.eks. de kommende

de de digitale værktøjer til at for-

bygherrer og øvrige aktører anven-

brugere vil kunne danne sig et godt

bedre totaløkonomien i nye bygge-

der allerede delelementer af

billede af den kommende virkelig-

rier.

ke data, som vil give meget stor

32 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Skærpede krav til energiforbrug efterlyses! Kravene til energirammer i bygningsreglementet skal skærpes både for nye og eksisterende bygninger – det anbefales fra mange sider. Byggeriet er klar til det, og det vil give mange positive effekter.

sider efterspørges skærpede krav til

ifølge den rapport som Teknologirå-

bygningers energiforbrug.

det udsendte i efteråret 2008. Ved at gøre Lavenergiklasse 1 til krav

Standarder og krav

allerede fra 2010, så vil besparel-

Standarderne for energiforbrug i

serne i form af CO2-reduktion og

byggeri er fastlagt i Bygningsregle-

økonomi være store.

mentet. Her er der fastlagt rammer

girammen i Bygningsreglementet til

opvarmning, ventilation, køling,

Lavenergiklasse 1 fra 2010 i stedet

varmt vand og for visse bygningska-

for 2015 vil absolut være realistisk.

tegorier også belysning. ”Bygninger

Lavenergiklasse 1 svarer faktisk til

skal opføres, så unødvendigt ener-

den bedste byggeskik vi har i dag,”

giforbrug til opvarmning, varmt

siger arkitekt Rie Øhlenschlæger fra

Energiforbruget i bygninger udgør i

vand, køling, ventilation og belys-

AplusB, som har deltaget i den

størrelsesordenen af 40 % af det

ning undgås” – hedder det i byg-

planlægningsgruppe, der står bag

samlede danske energiforbrug.

ningsreglementet – ”samtidig med,

Teknologirådets rapport. ”Skærpes

Derfor er reduktioner på bygnings-

at der opnås tilfredsstillende sund-

kravene vil det give mange fordele

området centrale for at opnå de kli-

hedsmæssige forhold. Tilsvarende

– omkring 65.000 t. mindre CO2-

mamål som er sat op. Der anven-

gælder ved ombygning og andre

udledning pr. år og driftsbesparel-

des imellem 40 og 50 mia. til

væsentlige forandringer af bygnin-

opvarmning i Danmark om året, så

ger”.

det økonomiske incitament er også stort. Samtidigt er det tekniske poten-

Det gældende krav for energirammer til nyt byggeri er eksemplifaktabox. Energiforbruget ifølge det

stort ved krav til nye bygninger - og

gældende krav må være 4 gange

endnu større i eksisterende bygnin-

så stort som målet for passivhuse.

ger - både i den offentlige og priva-

Et bredt politisk flertal har vedtaget

te sektor, det er dokumenteret ved

at skærpe energikravene, således

utallige undersøgelser og konkrete

at mindst Lavenergiklasse 2 skal

gennemførte projekter. Og det spi-

være standardkrav fra 2010 og

rer med spændende energirigtigt

mindst Lavenergiklasse 1 fra 2015.

byggeri rundt i Danmark og fra flere

Men dette er ikke ambitiøst nok

handlingsplan • Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere • Skærp Bygningsreglementet • Iværksæt frontløberprojekter • Indfør økonomiske incitamenter • Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig

Faktabox ■ Energirammer for nybyggeri Standard

ficeret for et 200 m2 parcelhus i

tiale for at reducere energiforbruget

• Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en

”En skærpelse af standardener-

for det beregnede forbrug til

/ Af Michael Nørgaard

Anbefaling fra Teknologirådet

Standardkrav i BR Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 Passivhuse Bolig +

Eksempel parcelhus 200 m2 81 kwh/m2 år 58 kwh/m2 år 40,5 kwh/m2 år 20,25 kwh/m2 år 0 kwh kwh/m2 år

Status Defineret i Bygningsreglementet Defineret i Bygningsreglementet Defineret i Bygningsreglementet Standard under udarbejdelse Standard under udarbejdelse

Tabel: Gældende standardkrav i Bygningsreglementet eksemplificeret ved et 200 m2 parcelhus. Den statslige ambition er at gøre lavenergiklasse 2 til krav i 2010 og lavenergiklasse 1 til krav i 2015. Fra rapporten ”Klimarigtigt byggeri – vi kan hvis vi vil”, Teknologirådet 2008. Se rappoten på www.tekno.dk

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 33

Viden om energibesparelser i bygninger samlet Energistyrelsens har åbnet nyt Videncenter for energibesparelser i bygninger

Bredt samarbejde Centret har til huse på Teknologisk Institut, der står i spidsen for det konsortium, som skal drive centret. De øvrige konsortiepartnere er Sta-

Energistyrelsen har åbner sit nye Videncenter for energibesparelser i

tens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand & Maagø og

bygninger, der er et resultat af den brede energipolitiske aftale fra febru-

KommunikationsKompagniet samt en række underleverandører. ”Ud over bredden blandt konsortiepartnerne har vi inviteret en ræk-

ar 2008. Centret har som mål at samle al viden om energibesparelser i byg-

ke interesseorganisationer inden for byggebranchen og energibranchen

ninger ét sted og dermed bidrage til at give byggebranchens professio-

til samarbejde for at sikre, at centret kan leve op til de daglige brugeres

nelle aktører styrkede kvalifikationer og incitamenter til at gennemføre

ønsker og behov,” siger Vagn Holk, der beskriver centrets hovedopgave

energibesparende tiltag i bygninger.

som hjælp til fagfolk i deres arbejde med at spare energi for deres kunder.

”Centret henvender sig primært til fagfolk som håndværkere, entre-

Regeringen har afsat 32 mio. kr. fra 2008 til og med 2011 til etable-

prenører, rådgivere, energikonsulenter og leverandører, der skal kunne hente al relevant information til gavn for deres kunder om bl.a. tekniske

ring og drift af centret, der skal understøtte den samlede energispare-

løsningsmodeller, produktguider, finansieringsmuligheder, lovgivning,

indsats i Danmark ved at reducere energiforbruget i bygninger, der står

økonomi, energibesparelses-potentialer samt uddannelse,” fortæller

for hele 40 procent af Danmarks samlede CO2 udslip.

daglig leder af centret Vagn Holk.

www.byggeriogenergi.dk

ser på op til 3-400 mill. kr. årligt –

Søren Dyck-Madsen fra Det Økologi-

bygges efter moderne energieffekti-

afhængigt af byggeaktivitet og ener-

ske Råd. ”I Danmark har vi derimod

ve principper.”

gipriser. Samtidigt vil omstilling og

stillet os tilfredse med at opfylde

udvikling i byggesektoren blive

bygningsreglementets krav. Dette er

ceptet BOLIG+, der tager afsæt i

i samarbejde med Aalborg Kom-

fremmet. At det er realistisk at gen-

nu ændret, så der er klare definitio-

fem ”Bolig+ dogmer” for den ener-

mune og bygherren A. Enggaard

nemføre en sådan stramning

ner for lavenergi i Bygningsregle-

girigtige bolig. Det betyder, at boli-

A/S. Under denne konkurrence har

understøttes af, at flere kommuner,

mentet, med en vis effekt for at star-

gerne efter konceptet bl.a. skal

foreløbigt 44 rådgiverteams meldt

Egedal, Kolding og Middelfart, alle-

te enkelte nyskabende projekter.

være energineutrale på årsbasis

sig til prækvalifikationsrunden om

rede har indført Lavenergiklasse 1

Men der er klart behov for at der

inklusive beboernes private elfor-

byggeri af 7000 m2 etagebyggeri

som minimumsstandard”.

stilles skærpede krav og skabes for-

brug til apparater, have et godt og

Aalborg. BOLIG+ konceptet er

bedrede incitamenter til lavenergi-

sundt indeklima og være af høj

udviklet i 2006-2007 i forlængelse

byggeri, så alle fremtidige byggerier

arkitektonisk kvalitet.

af oplæg fra EnergyCamp 2005.

Passivhus og Bolig+

Endnu mere vidtgående er kon-

Udover de statsligt definerede energirammer, så arbejdes der med begreber som Passivhuse og BOLIG+. I 10 år har byggebranchen i Danmark så småt arbejdet med passivhuskonceptet og taget afsæt i den definition som bruges internationalt, bl.a. som defineret af det tyske ”Passivhaus Institut” i Darmstadt. Energikravet til opvarmning er her 50 % af den danske Energiklasse 1. Og branchen har i mange år kunnet kigge til Tyskland, Østrig og Schweiz for at finde inspiration og demonstrationsprojekter. ”Centraleuropa har i en årrække været foran, når det handler om lavenergibyggeri,” siger civilingeniør

Lavenergibyggeri i Freiburg i Sydtyskland.

Der er udskrevet en konkurrence om BOLIG+ af Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen

34 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Behov for sektormål for energibesparelser i bygninger Folketingets handlingsplan for energibesparelser er slået fejl, ikke mindst på grund af byggeriet. En evaluering viser, at ingen af planens centrale virkemidler på byggeområdet har virket. Det er derfor tid til at opstille nye mål.

/ Af specialkonsulent Jonas Møller, Dansk Byggeri

af det danske byggeri er forældet,

sats, er blevet gennemført uafhæn-

Tid til gentænkning

allerede når arbejdet udføres. Mulig-

gigt af selskabernes indsats. Den

Situationen giver anledning til at

hederne for at bygge energirigtigt

brugerfinansierede energispareind-

gentænke hele den hidtidige ind-

udnyttes ikke – hverken i nybyggeri

sats har tilsyneladende ikke været

sats. For nybyggeriet er der allerede

eller i renoveringsindsatsen.

styret af princippet om at opnå de

fastlagt ambitiøse mål. Om senest

størst mulige besparelser for penge-

12 år vil nye bygninger skulle klare

ne.

sig med 25 procent af den energi,

Enhver usikkerhed omkring indsatsens omfang blev bortvejret i midten af december, da Klima- og

For det andet har opstramningen

som er nødvendig i dagens nybyg-

Energiministeriet offentliggjorde en

af ordningen om energimærkning

geri. Og der eksperimenteres allere-

ekstern evaluering af ”Handlings-

af bygninger ikke virket. Gennem de

de nu med at opføre aktivhuse,

plan for en fornyet energispareind-

sidste fire år har bygningsejere i

d.v.s. huse, der producerer mere

sats”, som et bredt flertal i Folketin-

henhold til lovgivningen brugt et

energi, end de forbruger. Meget

get vedtog i sommeren 2005. Eva-

milliardbeløb til energimærkning af

tyder på, at Folketinget i foråret

lueringen, som er gennemført af Ea

bygninger i forbindelse med ejer-

2009 vil fremrykke de planlagte

Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-

skifte. En udgift, der ifølge evaluerin-

revisioner af Bygningsreglementet.

fact, viser, at ingen af handlingspla-

gen ikke står i noget rimeligt forhold

nens centrale virkemidler på byg-

til de opnåede resultater.

geområdet har virket efter hensig-

For det tredje var det et væsent-

Til gengæld er den bestående bygningsstand en stor udfordring, ja ligefrem et problem. For de fleste

ten. Selv om Folketinget i handlings-

ligt element i handlingsplanen, at

bygningsejere hersker der stor usik-

Det står sløjt til med indsatsen for at

planen tillagde besparelsespotentia-

det offentlige som landets største

kerhed om, hvad der er den rigtige

energirenovere bygningsbestanden

let i bygningsbestanden en central

bygningsejer skulle gå forrest i ener-

løsning, hvis en bygning skal energi-

i Danmark. I oktober udsendte Tek-

rolle.

gispareindsatsen. Gennem mærk-

renoveres. De mange alternative

ning af alle offentlige bygninger

fremgangsmåder gør det vanskeligt

nologirådet rapporten ”Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil”. Her

Pengene givet dårligt ud

skulle stat og kommuner realisere

for selv eksperter at udpege de

konstateres det, at Danmark allere-

For det første skulle energiselska-

de mest rentable besparelsesforslag

optimale løsninger.

de har oparbejdet en manko på

berne ifølge handlingsplanen bidra-

– og samtidig afprøve nye løsninger

adskillige millioner tons CO2 i for-

ge aktivt til at fremme besparelser

og koncepter for at fremme mod-

de nødvendige teknologiske løsnin-

hold til vores internationale forplig-

hos deres kunder. Til det formål har

ningen af markedet for energibe-

ger ikke er færdigudviklet endnu.

telser. Og det skyldes ikke mindst

selskaberne hvert år opkrævet 200

sparelser. Det har længe været en

Det bliver de først i takt med, at

den beskedne indsats på bygnings-

mio. kr. hos deres kunder. Evalue-

kendt sag, at både staten og flertal-

efterspørgslen får en tilstrækkelig

området.

ringen viser, at en stor del af de

let af kommuner har haft store pro-

størrelse. Derfor er der ingen, der vil

besparelser, som indgår i selskaber-

blemer med at udfylde rollen som

kunne skrive en samlet drejebog

nes dokumentation for deres ind-

frontløber.

for, hvordan drift og benyttelse af

Teknologirådets rapport starter med at konstatere, at hovedparten

Det spiller naturligvis også ind, at

PROF I L Med hensyn til energimærk-

den samlede danske bygningsbe-

400.000 ældre bygninger om året.

stand i detaljer skal gøres CO2-neu-

Samtidig er det besluttet, at alle

ningsordningen bør det overvejes at

tral.

offentligt ejede bygninger skal være

ændre mærkningskravet, så det i

energirenoveret i 2015. Tyskland

stedet for kun at være gældende

i regeringens overordnede budskab

har besluttet, at 5 procent af alle de

ved ejerskifte rettes mod de bygnin-

om, at Danmark skal gøres helt fri af

bygninger, der er bygget før 1978,

ger, der har det største energifor-

fossile brændsler i løbet af de kom-

vil skulle energirenoveres hvert år i

brug og dermed CO2-udledning.

mende ca. 40 år. Det er ikke blot et

de kommende 20 år.

Samtidig bør der åbnes op for mere

Her kan man tage udgangspunkt

ambitiøst mål. Det er også et ulti-

Hvis regeringen foreslår en mål-

enkle og handlingsorienterede

mativt mål i den forstand, at sam-

sætning om f.eks. at starte med at

mærkninger end den nuværende

fundets forskellige sektorer på læn-

energirenovere 30.000 eller

ordning, så en langt bredere kreds

gere sigt ikke kan vælte opgaven

50.000 boliger årligt, har byggeer-

af bygningsejere vil gøre brug heraf.

over på andre. Hvis hele det danske

hvervet et defineret marked og en

Med hensyn til den offentlige

samfund skal være CO2-neutralt i

konkret opgave at forholde sig til.

sektors rolle er der brug for en hur-

2050, vil hver enkelt sektor også

En sådan målsætning kan udmøn-

tig og beslutsom indsats. I den for-

skulle være CO2-neutral.

tes i planer og prioriteringer – og på

bindelse bør kommunerne tildeles

en måde, så det sker så omkost-

en mere central rolle, ligesom det

ningseffektivt som muligt.

nuværende anlægsstop, der ram-

Det betyder i virkeligheden, at al den produktions-, transport- og bygningsteknologi, som i dag er baseret

Opgaven vil bestå i at indkredse

på brug af fossil energi, vil skulle

de delmarkeder og bygningskatego-

udfases over de næste 40 år. Dette

rier, som indsatsen i første omgang

gør det nærliggende at opstille nog-

skal fokusere på.

mer kommunale energirenoveringer, bør ophæves. Dansk energipolitik har i betydeligt omfang været baseret på at ska-

le mål og pejlemærker for de for-

Det kan ske ud fra de eksisteren-

skellige sektorer i samfundet. Her

de bygningers anvendelse, opvarm-

mindre på at være egentlig

skal man naturligvis ikke forvente, at

ningsformer, ejerformer, det faktiske

adfærdsregulerende. Fremover vil

så forskellige sektorer som trans-

energiforbrug og de renoverings-

det være helt afgørende, at den

port, produktion og bygninger skal

mønstre, der i forvejen gør sig gæl-

adfærdsregulerende effekt spiller en

udfases i samme hastighed. Det må

dende.

større rolle. Blandt andet ved at ind-

be indtægter til statskassen - og

rette afgiftsstrukturen på en måde,

ske i takt med, at den nødvendige

Mere adfærdsregulering

så den er gennemskuelig for slut-

Med hensyn til energiselskabernes

brugeren og samtidig tilgodeser de

Opstil konkrete mål

rolle er der brug for at bryde deres

brugere, der gør en indsats for at

Faktisk har EU-kommissionen i mid-

monopol på anvendelsen af de

minimere deres energiforbrug.

ten af november fremlagt et forslag

200 mio. kr., som i dag er sat af til

til revision af direktivet om bygnin-

besparelserne.

teknologiudvikling slår igennem.

gers energimæssige ydeevne fra

Med afsæt i Elsparefonden, der

Desuden vil det være nødvendigt med en eller flere selektive og målrettede tilskuds- eller låneord-

2002. Det foreslås bl.a., at med-

alene arbejder med at synliggøre el-

ninger, for at få sat gang i både pri-

lemsstaterne forpligtes til at opstille

besparelser, kan der etableres en

vate og offentlige investeringer i

konkrete målsætninger for energief-

energisparefond, der også omfatter

energirigtige løsninger. Det afgøren-

fektivisering af bygningsbestanden.

varmebesparelser. Hvis de politiske

de er, at det sker på markedsvilkår

målsætninger skal nås, bør der

og på en sådan måde, at det er den

En sådan fremgangsmåde er man allerede begyndt at anvende i

være fokus på varme-, olie- og gas-

opnåede CO2-reduktion og energi-

andre lande. F.eks. har Frankrig

besparelser i lige så høj grad som

besparelse, der afgør tilskuddets

besluttet at energirenovere

elbesparelser.

omfang og størrelse.

Klimaklar Danmarks 6 største byer synliggør sig samlet op til klimatopmødet i København. Tankegang rådgiver de 6 byer og skaber design og medier til deres fælles indsats.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Det står sløjt til med indsatsen for at energirenovere bygningsbestanden i Danmark.

vanebrydende visuel kommunikation

36 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Hvor bæredygtig er din bygning? De sidste år har der været meget fokus på lavenergihuse og bæredygtige bygninger, men på nuværende tidspunkt er det nærmest umuligt at definere bæredygtighed entydigt i Danmark. Derfor er der nu behov for en ensartet og håndgribelig måde at vurdere bæredygtighed på.

bæredygtigt byggeri. Bygherre og

ligner to bygninger? Hvordan vurde-

investorer vil forlange oplysninger

rer man for eksempel, hvilken af

har stor betydning for miljøet, både

om, hvad det er, de bygger og

nedenstående bygninger der er

under opførelse og i den efterføl-

køber, så det kan sammenlignes

mest bæredygtig?

gende driftsfase. Miljøbelastning til

med tilsvarende byggerier, og de kan brande sig herpå. Derfor er det

•

En bygning med ekstremt fokus

nødvendigt, at vi får indført en ord-

på minimering af energiforbrug.

ning i Danmark, som kan varemær-

Det samlede energiforbrug

Definition af bæredygtighed:

ke eller certificere en bygning.

sænkes til 25 % af energiram-

Der er mange forskellige defi-

Tidligere har Danmark haft stor succes med indførelsen af lavenergiklasser, som har gjort, at bygherrer og designteams har haft noget

/ Af Niels Varming, COWI

Bygninger og deres udformning

•

men gennem passive tiltag

nitioner af bæredygtighed.

samt udnyttelsen af vedvarende

Brundtland Kommissionen, der

energi fra solen.

var nedsat til at skrive en rap-

En bygning med et bredt fokus.

port med navnet "Vores fælles

at stile efter. Det har betydet, at et

Energiforbruget er sænket til 90

fremtid", definerede bæredyg-

stort antal bygninger er projekteret

% af energirammen, og materi-

tighed som at "imødekomme

og opført efter en af disse lavener-

alerne er primært genbrugsma-

dagens behov, uden at kom-

Stort set alle byggeprojekter og

giklasser. Tilsvarende kunne man

terialer, lokalt producerede og

promittere mulighederne for

renoveringer i dag har i et eller

forestille sig et klassificeringssystem

indeklimamærkede. Desuden

fremtidens generationer til at

andet omfang fokus på bæredyg-

til bæredygtigt byggeri, der vægte-

er der lavet opsamling af regn-

opfylde deres egne behov."

tighed. Grunden til dette øgede

de de forskellige tiltag. Det vil bety-

vand til toiletskyl og vanding af

fokus er især forholdet omkring kli-

de, at der er noget at stile efter i

omkringliggende arealer.

maændringer og Kyoto-aftalens

designfasen eller som et krav i byg-

krav om reduktion af CO2-udlednin-

geprogrammet, og det vil blive let-

De fleste vil nok være tilbøjelige til

ger. Udover at langt de fleste kan

tere at sammenligne forskellige

at tro, at bygningen i det første

de miljøbelastning:

se det fornuftige i at stræbe efter et

bygninger. Tilsvarende vil en del af

eksempel er mest bæredygtig,

• 40 % af energiforbruget

bedre miljø, skærper det også byg-

de bygninger, der nu omtales som

mens ganske få vil mene, at det er

• 40 % af CO2-udledningen

herrens interesse for at fremstå mil-

bæredygtige, blive tvunget til at

bygningen med det brede fokus. Et

• 10 % af vandforbruget

jømæssigt ansvarlig.

dokumentere deres påstande.

af de grundlæggende dilemmaer

• 65 % af affaldet

ved bæredygtighed er netop, at

• 70 % af elektricitetsforbru

Fremtiden vil derfor byde på

Bygningers miljøbelastning I USA står bygninger for følgen-

Fokuser bredere end energibesparelser

ordet "bæredygtig" betyder noget

re energieffektive bygninger i Dan-

forskelligt afhængigt af, hvem der

• 30 % af materialeforbruget

mark. Dermed vil der også opstå et

Hvordan vurderer man niveauet for

burger det, og hvilken kontekst byg-

(Kilde: USGBC)

stort behov for at kunne klassificere

bæredygtighed, når man sammen-

ningen opføres i.

meget mere bæredygtighed og fle-

get

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 37

Green Lighthouse bliver et af Danmarks og verdens mest bæredygtige bygninger og opføres som CO2-neutral. Billede: CCO Arkitekter

fremstilling, indbygning og destruk-

ge løsninger. Desuden vil ordnin-

sin bygning certificeret efter, hen-

og få fastlagt rammen for en dansk

tion af byggekomponenter i forhold

gen sikre, at bæredygtighed tænkes

holdsvis LEED og BREEAM. Med

ordning både med hensyn til ind-

til levetiden bør således medtages

ind fra starten af designfasen, og

tiden har begge ordninger også

hold, forankring og økonomi. I den

som en faktor i vurderingen af

der dermed bliver rejst en række

bredt sig ud over de lokale

indledende fase skeles der til erfa-

bæredygtighed. Derfor er det vigtigt

problemstillinger på et tidspunkt,

grænser. Der er store lighedspunk-

ringer fra landene omkring os,

at overveje, om det er muligt at

hvor der ikke er taget beslutninger,

ter imellem de to ordninger, og de

blandt andre Storbritannien, Tysk-

begrænse miljøbelastningen i alle

som kan kollidere med de bære-

lægger begge vægt på en række

land og Holland.

faser af en bygnings levetid. Det

dygtige løsninger. Desuden vil det

faktorer, der kendetegner bæredyg-

bør dog på samme vis som en

være medvirkende til at fremme

tigt byggeri.

totaløkonomisk beregning være

innovation i en byggebranche, der

baseret på en total-miljømæssig

kan være lidt for fastlåst i faste ruti-

der også certificeres efter i Dan-

potentiale for energieffektiviserin-

beregning.

ner.

mark, men det sker dog aldrig i

ger, fordi deres energiforbrug er

praksis. COWI har netop sammen

mange gange større end et lignen-

med SBi og Rambøll nedsat en

de moderne hus. Da det årlige

arbejdsgruppe, der undersøger

nybyggeri kun tegner sig for under

Det er vigtigt at overveje, hvordan

Fremtidig certificeringsordning i Danmark

mulighederne for at lave en certifi-

1 procent af den samlede byg-

designprocessen skal forløbe for at

I USA og Storbritannien har der

ceringsordning tilpasset danske for-

ningsmasse, er der enorme bespa-

få indarbejdet de nødvendige input

gennem længere tid været certifi-

hold. I første fase er fokus på at få

relser at hente i energirenovering.

fra parterne i processen. Udgifterne

ceringsordninger, som man kan få

afdækket interessenternes behov

Det billede bekræfter seniorfagle-

Hvordan skaber vi bæredygtigt byggeri?

Disse certificeringsordninger kan

Renovering kan mindske CO2 Især ældre huse har et massivt

der Jens Eg Rahbek fra COWI.

ved ændringer i projektet stiger

"Er husene ikke renoveret med

voldsomt i løbet af byggeprocessen, samtidig med at mulighederne

nye vinduer og isolering, har de

for at påvirke bygningens ydeevne

typisk et forbrug, der er cirka 200

falder tilsvarende.

procent højere, end det er tilladt for nybyggeri i dag. Huse, der er reno-

En god designproces indeholder et hensigtsmæssigt samarbejde

veret inden for de seneste år, ligger

mellem klient, arkitekt, ingeniør,

typisk 100 procent over det, som

brugere, entreprenører og myndig-

er tilladt for nybyggeri i dag," for-

heder, så alles behov og krav bliver

tæller Jens Eg Rahbek. Derfor er det væsentligt at

hørt på det rigtige tidspunkt.

skæve til de eksisterende bygnin-

Hvis der indføres en certificeringsordning i Danmark, vil det betyde et øget fokus på bæredygti-

Det er vigtigt at få "det grønne puslespil" til at gå op for at sikre et bæredygtigt byggeri

ger, når målet er at mindske Danmarks udledning af CO2.

38 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Dårlig retablering ødelægger vejene Ledningsejerne efterlader ikke vejene i god nok stand, og ofte ender kommunen med sorteper. Det var den store problemstilling ved Kommunal Vejteknisk Forenings velbesøgte temamøder om gravetilladelser og retablering efter ledningsarbejder.

nekabler mv. Alt sammen er med

entreprenøren fører tilsyn med sig

ligt, at tilsynsopgaven på den måde

til at sikre et velfungerende sam-

selv.

bliver til en offentlig udgift. Det er

fund, på samme måde som veje,

Det forhold giver et ekstra pres

stier og fortove er det i trafikmæs-

på det kommunale tilsyn, der sjæl-

sig henseende.

dent er bemandet til at føre et

Alle disse ledninger er ”æresgæster” i vejene. Det betyder, at

ledningsejeren, som udfører arbejdet, herunder tilsynet. En mulighed kunne være en

intensivt tilsyn med ledningsarbej-

ændring af vejloven, så der bliver

derne. Og det er heller ikke rime-

mulighed for at kommunerne kan

ledningsejerne i et vist omfang har ret til at ligge i vejarealerne som gæst. De skal blot overholde en række krav, som man med rette

KVF

kan stille til disse gæster. For

Kommunal Vejteknisk Forening er et netværk, der virker for at vide-

eksempel forventes gæsterne at

reudvikle det nuværende høje faglige niveau blandt medarbejder-

Roland Rasmussen, Kolding Kommune.

opføre sig pænt og aflevere vejen

ne inden for det vejtekniske område i kommunerne. Medlemmer-

Medlemmer af bestyrelsen for

tilbage i den stand, de fik den i.

/ Af Jørgen Veisig, Faxe kommune, og

ne giver og får faglige input til vej- og trafiksektoren gennem deltagelse i projekter, arrangementer og udvalg.

Kommunal Vejteknisk Forening (KVF).

Ledningsejerne svigter På Kommunal Vejteknisk Forenings

Visionen for KVF er, at foreningen skal fremme den faglige videnvandring, viden og kompetence i medlemskredsen for at

(KVF) temamøder var der mange

fremme driften og udviklingen af fremtidens vej- og trafikstruktur i

I de flestes bevidsthed er veje, stier

indlæg fra deltagerne om, at led-

Danmark. Foreningens medlemmer består af kommunale medar-

og fortove noget, der er til for at

ningsejerne ikke indfrier disse for-

bejdere, der er beskæftiget med vej- og trafikforhold eller en kom-

sikre fremkommelighed for hårde

ventninger. Ledningsejerne skal sik-

mune, repræsenteret ved en vej- og/eller trafikteknisk ansat.

og bløde trafikanter, biler, cykler og

re tilstrækkeligt tilsyn med deres

gående mv. Men der er meget

arbejder i vejene, så der ikke efter-

mere i vejene og stierne: Der ligger

følgende opstår skader. Men man-

flere kommuner ind i fællesskabet. Foreningen er repræsenteret

elforsyningskabler, telefonkabler,

ge ledningsejere overlader det til

flere steder inden for vejsektoren. Læs mere på www.kvf.dk

kloakledninger, fiberkabler, fjernvar-

entreprenørerne at søge gravetilla-

meledninger, gasledninger, anten-

delse og føre tilsyn; det betyder, at

I dag er 65 kommuner medlem af KVF, og 29 personer har et personligt medlemskab. Bestyrelsen arbejder fortsat på at få endnu

KVF er associeret Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 39

Metoder til retablering Der er forskellige måder at udføre retablering på. Men de forskellige metoder ender ikke altid med lige gode resultater. Der findes følgende metoder til retablering: Metode 1: Ved metode 1 opfyldes med stabilt grus (SG) til overside af den tilstødende belægning. På et passende senere tidspunkt udskiftes SG-opfyldningen i asfaltzonen med asfaltbærelag og asfaltslidlag. Metode 2: Asfaltzonen retableres straks med både bærelag og slidlag. Metode 3: Asfaltbærelaget udlægges straks, mens asfaltslidlaget udføres senere. I den periode hvor slidlaget ikke er udført, skal

Det er ikke lige til at finde den rette metode til at retablere et stykke vej.

bærelaget forsynes med ramper mod eksisterende slidlag. Efter 1/2 - 1 år affræses ramper-

Metoden 2 er også billigere end metode 4.

ne samt min. 100 mm af det tilstødende slid-

Så skulle man tro, at metode 2 opleves

de sin entreprenør ansvarlig. Denne forpligtelse ville føre til, at ledningsejeren ville have

lag, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsu-

som en tilstrækkelig reparationsmetode hos

incitamenter til at sikre et ordentligt tilsyn

ges) og klæbes, og nyt asfaltslidlag udlægges.

kommunerne. Men nej, alt for mange steder

med gravearbejderne, mens de sker, for der-

kommer der sætninger og/eller revner på

ved at sikre korrekt udført arbejde første

Metode 4: Asfaltbærelaget skal i første

grund af dårligt udført arbejde med retable-

gang. Derved kunne man spare efterfølgende

omgang udlægges til overside slidlag, så der

ring. Skaderne skyldes bl.a. dårlig klæbning i

reparation af dårligt udført arbejde.

opnås en jævn overflade. Et af de følgende år

samlingerne, dårlig vibrering hele vejen op

foretages en affræsning med en overbredde

gennem udgravningen, eller at asfalten er

delinger kræve metode 4, fordi de derved er

på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræse-

lagt ud for kold, så vandet siver ned og ero-

sikre på, at ledningsejeren kommer tilbage og

arealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og

derer de ubundne bærelag.

foretager yderligere arbejder. Dog skal man

Når ledningsarbejdet er afleveret efter

slidlaget udlægges.

Pga. af dårlige erfaringer vil mange vejaf-

være opmærksom på, at dette ikke er en ide-

metode 2, er det kommunerne, som skal sik-

altilstand. Metode 4 kan sminke dårligt udført

Oftest bruges metode 2 og metode 4. Hvis

re opfølgning og komme efter ledningseje-

arbejde, og det medfører gener for trafikan-

arbejdet udføres korrekt vil metode 2 være til-

ren. Denne forpligtelse burde ligge hos led-

terne, når det igen skal spærres af.

strækkeligt til at sikre trafikarealets fremtidige

ningsejeren. Ledningsejeren bør tilse sine

funktion. Den er samtidig hurtigere at udføre,

udgravninger i faste terminer inden for den 2

hvilket betyder færre gener for trafikanterne.

års periode, så ledningsejeren i tide kan hol-

KVF vil følge op på denne problematik.

tage et gebyr, der står i forhold til

opstiller kommunerne nogle vilkår,

ret ordentligt betyder det, at der

det tilsyn, der skal føres. Det er dog

som ledningsejerne skal overholde.

umiddelbart efter arbejdet er fær-

munen selv at bekoste reparatio-

vigtigt, at ansvaret fortsat holdes

Vilkårene omhandler en masse for-

digt opstår skader i vejen. Disse

nen, fordi skaden ikke er opdaget i

hos ledningsejeren.

hold, som i vid udstrækning skal

skader kan også vise sig efter et

tide, selvom der ikke er tvivl om,

sikre det færdige resultat. Det skal

stykke tid. Kommunerne skal så

hvem skadevolderen er.

Kommunen ender med regningen

også sikre naboer og trafikanters

bruge en masse tid og dermed

fremkommelig samt afspærring for

udgifter på at få ledningsejeren til

Arbejderne med nedgravning af

at sikre dem, der udfører gravear-

at udbedre de opståede skader. Alt

ledninger i veje og stier medfører

bejdet.

sammen fordi ledningsejerens til-

ofte gener for trafikken. Derfor

Når gravearbejde ikke er retable-

syn ikke har fungeret.

I nogle tilfælde kommer kom-

40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje samt signalregulering af 4-benede kryds og fodgængerovergange resulterer i fald på 25-30 procent i uheld og personskader. Det er et stærkt undervurderet tiltag til at forbedre trafiksikkerheden.

I evalueringerne af trafiksanering

eres. Nærværende artikel bygger

terede person- og materielskadeu-

på tre evalueringer, der er publice-

held fra perioder før og efter de

og signalregulering af kryds var det

ret i Dansk Vejtidsskrift i 2007 og

udførte trafiksaneringer og signalre-

muligt at lave detaljerede under-

2008. De beskriver sikkerhedsef-

guleringer. Før- og efterperioder er

søgelser af tilfældige uheldsophob-

fekter af 59 trafiksaneringer samt

lige lange og af 1-5 års varighed.

ninger. Disse undersøgelser viser, at

signalregulering af 54 kryds og 10

Der er taget højde for de gene-

uheldsudviklingen på veje, der blev

relle udviklinger i uheld og person-

trafiksaneret, er ganske normal,

skader i alle tre evalueringer. Deri-

mens der skete betydeligt flere

Metode og datagrundlag

mod har det ikke været muligt at

uheld end ”normalt” i førperioden i

Sikkerhedseffekterne er fundet med

tage højde for trafikudviklinger i

og ved de kryds, der blev signalre-

baggrund i tre før-og-efter evaluerin-

evalueringen af trafiksaneringer, da

guleret. Baggrunden for de tilfældi-

ger af uheld og personskader. Evalu-

der kun foreligger relevante trafik-

ge uheldsophobninger er, at de nu

eringerne er udført ved at benytte

tællinger for tre af de trafiksanerede

signalregulerede kryds ofte blev

en avanceret metode, der er beskre-

veje. I evalueringer af signalregule-

udpeget til signalregulering, fordi

vet i rapporten Effekter af cykelstier

ringer er der taget højde for trafik-

der skete mange uheld. I evaluerin-

og cykelbaner (Jensen, 2006).

udviklinger. Her kan det dog siges,

gen af signalregulering af kryds er

Metoden tager højde for tre vigtige

at trafikken gennemsnitligt har

der derfor korrigeret for tilfældige

forhold, nemlig de generelle udvik-

udviklet sig nogenlunde på samme

uheldsophobninger.

linger i uheld og personskader, trafik-

måde på de veje, hvor signalregu-

Trafitec gennemførte i 2006 evalu-

udviklinger og tilfældige uheldsop-

leringerne er udført, set i forhold til

at sammenligne observerede uheld

eringer af cykelstier, cykelbaner, blå

hobninger. Evalueringerne er baseret

den generelle trafikudvikling i

og personskader i efterperioden

cykelfelter og overkørsler anlagt i

på sammenligninger af politirappor-

København.

med det forventede antal af uheld

/ Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk

fodgængerovergange.

Sikkerhedseffekter opgøres ved

Københavns Kommune. Et biprodukt af evalueringerne var, at alle kendte anlægsprojekter i kommunen i årene 1976-2004 blev oplistet for at kunne identificere en kontrolgruppe bestående af veje og kryds, som ikke var ombygget. De skabte databaser med over 500 anlægsprojekter muliggør, at en række vejtekniske tiltags sikkerhedsmæssige virkninger kan evalu-

Sikkerhedseffekter på trafiksanerede vejstrækninger opdelt på tre typer af trafiksanering.

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 41

Hovmestervej trafiksaneret til ”stillevej” med bump, steler, mv. i 1987.

og personskader for efterperioden,

vejstrækninger er mellem 50 og

hvis veje og kryds ikke var blevet

200 m lange og ender så vidt

trafiksaneret og signalreguleret. De

muligt altid i et kryds.

forventede tal er beregnet ved at

I evalueringen af signalregulering

trafiksikkerheden stort set uændret. Ses nærmere på sikkerhedseffekterne af etablering af stilleveje, er

leveje er mere gunstig, hvis steler ikke anlægges, men det er meget sandsynligt.

antallet af uheld mellem fodgænge-

gange antallet af observerede

af fodgængerovergange indgår

re og motorkøretøjer faldt med 44

uheld og personskader i førperio-

uheld fra de vejstrækninger, hvor

procent. Uheld alene med motor-

Resultater af signalregulering af kryds

den med korrektionsfaktorer for a)

fodgængerovergangene er placeret.

køretøjer involveret faldt med 39

I kryds, der er blevet signalreguleret,

generelle udviklinger i uheld og

En sådan vejstrækning er på en

procent, mens uheld med cykler

faldt antallet af uheld og personska-

personskader, b) trafikudviklinger

side af fodgængerovergangen altid

eller knallerter involveret steg med

der hhv. 12 og 9 procent i T-kryds,

samt c) tilfældige uheldsophobnin-

mindst 100 m og maksimalt 400

10 procent. At det især er fodgæn-

mens faldene i F-kryds er signifikan-

ger. Samstilling af uheldstal er

m lang og ender så vidt muligt i et

gere og bilister, der får gavn af fart-

te og på hhv. 33 og 28 procent. Til

udført med metaanalyse, hvor der

kryds.

dæmpende foranstaltninger, er også

sammenligning kan nævnes, at den

fundet i en række andre evaluerin-

norske Trafikksikkerhetshåndbok på

opereres med statistiske vægte,

Samlet set bygger de tre evalue-

samt helt almindelige summerin-

ringer på i alt 2.265 uheld og 871

ger. De viser, at trafiksikkerhedsge-

baggrund af 28 studier angiver, at

ger. Det er ikke kun uheld, der er

personskader i perioden før de

vinsten er ca. tre gange større for

signalregulering af T-kryds og F-kryds

sket på de trafiksanerede

udførte trafiksaneringer og signalre-

bilister og fodgængere set i forhold

medfører fald på hhv. 15 og 30 pro-

vejstrækninger samt i de kryds og

guleringer, mens der i efterperio-

til cyklister (Jensen, 1998).

cent i personskadeuheld (Elvik et al.,

fodgængerovergange, der blev sig-

den er observeret 1.537 uheld og

nalreguleret, som indgår.

432 personskader.

I evalueringen af trafiksanering

Den positive sikkerhedsgevinst

1997). Resultaterne her ligner altså

af etablering af stilleveje opstår

resultaterne i tilsvarende studier. Sik-

især som følge af, at antallet af

kerhedseffekter i det ene 5-benede

indgår både de trafiksanerede

Resultater om trafiksanering

tværkollisioner faldt signifikant med

kryds, der blev signalreguleret, er

vejstrækninger og de kryds, der lig-

Samlet set er antallet af uheld faldet

64 procent. Ligeledes forekommer

ikke entydige, da antallet af uheld

ger for enden af de trafiksanerede

signifikant med 17 procent, men

der store fald i parkeringsuheld og

falder, mens antallet af personska-

vejstrækninger, også kaldet ”ende-

denne effekt er inhomogen. Det

fodgængeruheld på hhv. 24 og 42

der stiger.

kryds”. På de trafiksanerede

skyldes primært, at effekten i ende-

procent. Derimod stiger antallet af

vejstrækninger forefindes der både

kryds er forskellig fra effekten på de

eneuheld med 24 procent, og

antallet af uheld faldet signifikant

kryds og strækninger.

trafiksanerede vejstrækninger.

antallet af personskader i eneuheld

med 20 procent, mens faldet i per-

stiger kraftigt. Stigningen i eneuheld

sonskader er lidt mindre. Sikker-

I evalueringen af signalregulering

Ser man alene på de trafiksane-

På øvrige vejstrækninger er

af kryds indgår selvfølgelig de kryds,

rede vejstrækninger, hvor effekterne

skyldes påkørsler af steler opsat i

hedseffekten på øvrige vejstræknin-

der blev signalreguleret, men også

er homogene, er antallet af uheld

forbindelse med de fartdæmpende

ger afhænger af antallet af ben, der

de vejstrækninger, der leder hen til

faldet signifikant med 22 procent,

foranstaltninger. Det er ikke muligt

er i krydset, som er blevet signalre-

disse kryds, også kaldet ”øvrige

mens antallet af personskader er fal-

at sige ud fra evalueringen, om sik-

guleret. Antallet af uheld på øvrige

vejstrækninger”. De øvrige

det med 18 procent. I endekryds er

kerhedseffekten af etablering af stil-

vejstrækninger, der fører hen til et

42 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Krydset Frederikssundsvej / Veksøvej blev signalreguleret i 1982.

F-kryds, der er blevet signalregule-

5-benede kryds, der er blevet sig-

uheld og 25 procent i personska-

sioner og fodgængeruheld faldet

ret, er således faldet signifikant

nalreguleret.

der.

med hhv. ca. 80 og 20 procent.

med 27 procent, mens personska-

Samlet set, når både krydset,

Hvordan har uheldsbilledet

Disse ændringer i uheldsbilledet er

derne her er faldet med 24 pro-

der er blevet signalreguleret, og de

ændret sig fra før til efter? I hoved-

også fundet i andre undersøgelser.

cent.

øvrige vejstrækninger indgår, så er

træk er der sket stigninger på ca.

I kryds, der signalreguleres, er sik-

Derimod er trafiksikkerheden

antallet af uheld ved T-krydsene fal-

50-60 procent i antallet af eneu-

kerhedseffekterne opdelt på

uændret på øvrige vejstrækninger,

det ca. 10 procent, mens antallet af

held, bagende- og frontalkollisioner

hovedsituationer nogenlunde af

der fører hen til T-kryds, mens den

personskader er uændret. Ved F-

samt højre- og venstresvingsuheld i

samme størrelse i hhv. T- og F-

synes at være forværret på de få

krydsene er der derimod tale om

de kryds, der er blevet signalregule-

kryds. Baggrunden for, at den sam-

øvrige vejstrækninger hen mod det

signifikante fald på ca. 30 procent i

ret. Derimod er antallet af tværkolli-

lede sikkerhedseffekt er bedre i Fkryds sammenholdt med T-kryds, er, at tværkollisioner udgør en betydelig større andel af uheldene i Fkryds (62 procent) i førperioden end i T-krydsene (42 procent). På de øvrige vejstrækninger ændrer uheldsbilledet sig også. Her falder antallet af fodgængeruheld samlet set med ca. 45 procent, mens de andre typer af uheld falder med omkring 10-20 procent. På øvrige vejstrækninger op til Fkryds er sikkerhedseffekten i alle tilfælde bedre end op til T-kryds, når effekterne opdeles på hovedsituationer. Antallet af uheld med fodgængere, cyklister og knallertkørere falder med 25-27 procent i kryds, der signalreguleres, mens uheld alene med motorkøretøjer falder med 42 procent. På øvrige strækninger fal-

Sikkerhedseffekter af signalregulering af kryds på uheld og personskader.

der antallet af uheld med fodgæn-

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 43

gere 49 procent, mens faldet i bilog cykeluheld er 15-20 procent. Samlet set får fodgængerne en ca. dobbelt så stor sikkerhedsgevinst af signalregulering af kryds set i forhold til cyklister og bilister. I F-krydsene og tilhørende øvrige vejstrækninger er gevinsten for fodgængerne (42 % færre uheld) dog kun lidt bedre end cyklisternes (40 %) og bilisternes (27 %) – alle disse gevinster er statistisk signifi-

Sikkerhedseffekter af etablering af signalregulerede fodgængerovergange.

kante. I T-krydsene forværres cyklisters sikkerhed (6 %) ved signalregulering, mens fodgængerne har

I tabel 4 er sikkerhedseffekterne

Den norske Trafikksikkerhets-

En analyse af sikkerhedseffek-

en god gevinst (37 %) og bilister-

opgjort på hhv. strækninger/vige-

håndbok angiver, at etablering af

tens afhængighed af mængden af

ne en lidt mindre gevinst (16 %) –

pligtsregulerede kryds og lyskryds

signalregulerede fodgængerover-

biltrafik på vejen tyder på, at der

her er kun ændringen i fodgænge-

afhængig af afstanden til fodgæn-

gange medfører et fald i fodgæn-

ikke er nogen gevinst ved at etable-

res sikkerhed signifikant.

gerovergangen. Strækninger og

geruheld på 12 procent, biluheld

re signalregulerede fodgængerover-

vigepligtsregulerede kryds er lagt

på 2 procent og et fald i alle per-

gange på veje med under 10.000

sikkerhedseffekter er uafhængige af

sammen, da uheldstallene er små

sonskadeuheld på 7 procent. Disse

biler pr. døgn. De gunstige sikker-

de indkørende trafikmængder,

og effekterne i øvrigt ligner hinan-

resultater er baseret på 20 under-

hedsgevinster er således alene fun-

både indkørende biler og cykler.

den. Det kan erfares, at sikkerheds-

søgelser og gælder for selve fod-

det på veje med mere biltrafik, hvil-

effekten aftager på

gængerovergangen og et område

ket er i harmoni med tidligere

Resultater af signalregulering af fodgængerovergange

strækninger/vigepligtsregulerede

på op til ca. 50 meter i hver retning

undersøgelser.

kryds, desto længere væk man

fra denne. Det er således nyt, at

Tabel 3 viser, at antallet af uheld og

kommer fra fodgængerovergangen.

etablering af signalregulerede fod-

Konklusion

personskader er faldet på de evalu-

Effekten ophører omkring 120-150

gængerovergange påvirker trafiksik-

Etablering af stilleveje har medført

erede vejstrækninger med omkring

m fra overgangen.

kerheden i et område mere end

et fald i uheld og personskader på

Analyser tyder på, at de fundne

25-30 procent som følge af etable-

Det virker egentligt logisk. I lys-

50 m fra overgangen. Ser man ale-

25-30 procent. Sikkerheden for-

ring af signalregulerede fodgænger-

krydsene er effekten nogenlunde

ne på området op til 50 meter fra

bedres som følge af færre tværkolli-

overgange. Faldet i uheld er signifi-

uafhængig af afstanden. Dog bør

overgangen undervurderes sikker-

sioner og færre fodgænger- og par-

kant. Det er især fodgængere og

det nævnes, at lyskrydsene alle lig-

hedseffekten kraftigt, især hvis der

keringsuheld. Der synes dog at

cyklister, der har fået en sikkerheds-

ger i en afstand af 120-170 m fra

forefindes lyskryds nær overgan-

være sikkerhedsproblemer med

mæssig gevinst.

overgangene.

gen.

steler ved de fartdæmpende foran-

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

44 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Fodgængerovergangen på Frederikssundsvej ved Veststien blev signalreguleret i 1980.

staltninger. Det er især bilister og

signalreguleres, er primært et stort

ster er kun fundet på veje med

fodgængere, der har haft sikker-

betydeligt fald i tværkollisioner. Hvis

mere end 10.000 biler pr. døgn.

hedsmæssig gevinst af trafiksane-

der sker mange uheld i et kryds og

Det er en nyhed, at etablering af

ringerne. Resultaterne er i overens-

hovedparten af disse uheld er

signalregulerede fodgængerover-

stemmelse med tilsvarende studier.

tværkollisioner, så kan det være

gange påvirker trafiksikkerheden i et

Undersøgelsen dokumenterer,

relevant at signalregulere krydset

område mere end 50 m fra over-

at signalregulering af F-kryds i

set ud fra en sikkerhedsmæssig

gangen. Ser man alene på området

byområder forbedrer trafiksikkerhe-

synsvinkel.

op til 50 meter fra overgangen

den. Således falder antallet af

Etablering af signalregulerede

uheld og personskader med ca. 30

fodgængerovergange har medført

procent i krydset, der signalregule-

et fald i uheld og personskader på

res, og på veje op til krydset fore-

25-30 procent på de evaluerede

kommer der fald på omkring 25

vejstrækninger. Sikkerheden for-

procent. Alle trafikantgruppers sik-

bedres især for fodgængere og cyk-

kerhed forbedres ved signalregule-

lister. Den gunstige sikkerhedseffekt

ring af F-kryds. Derimod medfører

opstår, fordi uheld på strækninger

signalregulering af T-kryds og 5-

og i vigepligtsregulerede kryds fal-

benede kryds ikke en nævneværdig

der i antal op til ca. 120-150 m fra

ændring i trafiksikkerheden. Bag-

fodgængerovergangen, og at uheld

grunden for, at antallet af person-

i nærtliggende lyskryds også falder i

skader og uheld falder i kryds, der

antal. De gunstige sikkerhedsgevin-

undervurderes sikkerhedseffekten kraftigt.

Sikkerhedseffekter af etablering af signalregulerede fodgængerovergange afhængig af afstand til fodgængerovergangen.

Kilder: Elvik, R. (2001): Area-wide urban traffic calming schemes: a meta-analysis of safety effects. Accident Analysis & Prevention, vol. 33, pp. 327-336. Elvik, R., A. B. Mysen og T. Vaa (1997): Trafikksikkerhetshåndbok. Transportøkonomisk Institutt, Oslo, Norge. Jensen, S. U. (1998): DUMAS – Safety of Pedestrians and Two-wheelers. Notat 51, Vejdirektoratet, København, Danmark. Jensen, S. U. (2006): Effekter af cykelstier og cykelbaner. Trafitec, Lyngby, Danmark.

AFFALD

2009

Ulven er kommet! R ENOSA MS KON F ER ENCE O G Å R SMØDE

26.-28. MAJ 2009 I H E R N I NG KONGR E S CE N T E R OPL E V DA NSK E EU SPI D SK A N DI DAT E R DE B AT T E R E K L I M A , M I L JØ O G A F FA L D Hvad er de centrale udfordringer på klima-, miljø- og affaldsområdet, når man ser det fra Europa-Parlamentet? En række danske spidskandidater giver deres bud på, hvordan den fælles europæiske klima-, miljøog affaldspolitik bør udvikle sig fremover. DE B AT T É R A F FA L D SR E F OR M E NS KONSE K V E NSE R Det forventes, at Folketinget i løbet af foråret 2009 vedtager en reform på affaldsområdet. Hvilke kommunalpolitiske konsekvenser får den, hvilket reelt kommunalpolitiske råderum giver den og hvad er det for opgaver, affaldsselskaber og kommuner står overfor i 2009-2010? DE LTAG I I N T E R E S S A N T E T E M A MØDE R VË . GËMªÁ Ë?ÁMj ajÁËa?Ë jË jaË?ww? au VË jËÄ ? jÁË Ë ?jÍËrË j Ë Ü?aË~ªÁË?ww? aÄÄj Í Áj ËÜjaËajÍ· VË ? Ëaj Ë Ö ? jËMj ? a ~Ä ?¬?W ÍjÍËMÁÖ~jÄËMjaÁj· Hør også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fortælle om det nye Europa. For fuldt program og tilmelding se www.renosam.dk

Læs mere om RenoSams årsmøde 2009 på www.renosam.dk

46 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Ny deltagerrekord på Vejforum Med 900 deltagere på 2008-udgaven af Vejforum var en meget stor del af vejsektoren samlet i dagene 3. og 4. december. Deltagerne var en god blanding af kommunale, statslige og private aktører og klimaet var et af de mange temaer på dagsordnen.

/ Af Michael Nørgaard

muligheder for at deltage i arrange-

kommuner, rådgivere, universiteter

mentet. Men dette har ændret sig,

og staten”, siger formanden for Vej-

fortæller sekretariatschef Jens E.

forum 2008, teknisk direktør Jacob

Pedersen”. I forbindelse med Vejfo-

Madsen. Også klimaændringer var på

rum 2008 reserverede vi forlods 300 pladser til de kommunale del-

dagsordnen det er nemlig ikke kun

tagere. Vi ved, at godkendelse af

kystnære områder og husejere

konferencedeltagelse kan tage tid i

med oversvømmede kældre, der

de kommunale organisationer med

har problemer med klimaændrin-

de begrænsede budgetter man har.

gerne. Også de danske veje er

Med den fart Vejforum bliver uds-

under pres fra stigende regnmæng-

olgt på, så har det været vigtigt for

der og kraftigere regnskyl. På Vejfo-

os at give de kommunale deltagere

rum blev præsenteret en forsk-

lidt ekstra tid. Og det har givet

ningsstrategi, der skal imødegå

resultat. Vi kan konstatere, at

udfordringerne.

næsten 40 % af deltagerne er fra

Strategien er første led i en

kommunerne,” siger Jens E. Peder-

samlet indsats fra Vejdirektoratet

sen. ”Det er en væsentligt større

blev diskuteret på en workshop. "Vi vil fremover opleve, at regnen fal-

Det ligger vist fast, at vejsektoren

andel end de foregående år og det

har overlevet kommunalreformen

betyder, at vi har fået en meget

og er klar til at networke og kigge

bedre balance i deltagerkredsen

ud over eget skrivebord. I hvert fald

mellem vejsektorens aktører. Og så

var der igen udsolgt hurtigt efter at

synes vi selvfølgelig, at det er vigtigt

arrangementet var annonceret og

at kommunerne er repræsenteret

dagsordenen i den danske vejsek-

om hvad vi skal være på vagt over

med 900 deltagere er arrangemen-

fordi de spiller så vigtig en rolle på

tor, men ved Vejforum 2008 har

for, hvilke undersøgelser vi skal

tet vejesektorens centrale møde-

vej- og trafikområdet.”

det været et særligt vigtigt

igangsætte, og hvilke løsninger vi vil

fokusområde. Vi har haft seks store

vælge," siger Arne Blaabjerg

Trafiksikkerhed og klima

sessions med indlæg om alt fra sik-

Jensen, COWI, der ledede works-

Flere kommunale deltagere

Og de 900 deltagere i Vejforum

re skoleveje over signalregulering

hoppen på Vejforum.

I 2007 havde Vejforum ”kun” 800

havde rigtigt mange tilbud at vælge

og selebrug til trafiksikkerhedsplan-

Knud A. Pihl fra Vejdirektoratet,

deltagere og her mærkede man, at

imellem inden for de mange tema-

lægning for kommuner. Og det lyk-

Vejteknisk Institut, har stået i spid-

kommunalreformen begrænsede

er som er centrale, blandt andet

kedes os at få fat på nogle virkelige

sen for tilblivelsen af strategien: "De

de kommunale repræsentanters

trafiksikkerhed.

eksperter på området, både fra

øgede nedbørsmængder kan have

sted.

Formand for Vejforum 2008, teknisk direktør Jacob Madsen.

der kraftigere og i større mængder, samt at vinden oftere vil være mere ekstrem. Rettidig omhu vil

"Trafiksikkerhed er altid højt på

derfor være, at vi nu bliver enige

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 47

På Vejforum 2008 diskuterede man blandt andet modtræk til oversvømmelser af veje.

store oversvømmelser til følge, fordi

arbejdsmiljø. Det drejer sig blandt

hvilket er en stor forbedring af

afløbssystemerne ikke kan bortlede

andet om REMIX, som er en meto-

arbejdsmiljøet for asfaltarbejderen.

de enorme vandmængder.

de til at genbruge gamle vejbelæg-

Legatet skal bruges til et studieophold på McGill University i Canada januar – juli 2009. Her skal

ninger, og Kombilag, der er et

VEJ-EU’s jubilæumslegat, som bes-

Thomas blandt andet beskæftige

ud fra historiske nedbørshændelser

bærelag der holder 10 år, inden

tår af 20.000 kr. til en studierejse

sig med analyserende matematisk

og er af den årsag underdimensio-

det behøver slidlag.

og gives til studerende med specia-

og deltage i et specialkursus hos en

le inden for vej- og trafikområdet.

virksomhed i Montréal.

Systemerne er dimensioneret

neret til de kommende nedbørs-

Partnerskabet har også indført

hændelser. Desuden kan der være

Warmmix-konceptet, som betyder,

Årets prismodtager hedder Thomas

problemer med kapaciteten af

at man kan udlægge asfalt ved

Kjær Rasmussen, er 24 år og stu-

Thomas dele ud af sin viden fra

regnvandsbassinerne."

lavere temperaturer, hvilker virker

derer på DTUs Institut for Informa-

studieopholdet.

ifølge forsøg. Konceptet reducerer

tik og Matematisk Modellering og

En af måderne til at få gennemført

energiforbruget ved udlægning af

drømmer om at arbejde med plan-

Asfaltindustriens Rejselegat på kr.

hurtige forbedringer er de såkaldte

asfalt, sparer CO2 og fjerner stort

lægning og opførelse af større

25.000, som gives til en person,

"demonstrationsprojekter", som

set røg fra bindemidlet bitumen,

vejbyggerier.

der har gjort en særlig indsats for

Til næste års Vejforum skal

Vejdirektoratet allerede har gode

dansk vejbygning - i særdeleshed

erfaringer med på støjområdet

på asfaltområdet. Legatet, skal anvendes til en stu-

med forskellige asfalttyper.

dierejse og resultatet skal præsen-

Uddeling af 3 priser

teres i Asfaltindustriens blad

Ved åbningen af Vejforum blev der

”ASFALT Vore Veje . Asfaltindustri-

uddelt tre priser.

ens direktør Ib Frandsen uddelte

Nordisk Vejforums miljøpris, som

Asfaltindustriens Rejselegat til ”en

uddeles hvert år med det formål at

person, som har tjent dansk vejbyg-

inspirere branchen til flere innovati-

ning i almindelighed og asfaltve-

ve projekter om vejmiljø. Prisen gik

jbygning i særdeleshed”. Prisen gik

i 2008 til et partnerskab bestående

til Ole Olsen,Vejdirektoratet, der

af Vejcenter Syddanmark, Pankas

”som som en anden ildsjæl har

A/S og datterselskabet Inreco A/S.

udvist både initiativ og vovemod

Partnerskabet, der har stået på

ved at gå aktivt ind i både udviklin-

siden 2004, har med succes

gen af nye samarbejdsformer og

undersøgt og afprøvet nye metoder

dermed også udviklingen af nye

inden for vejbelægninger, der har medført gevinster for miljø og

Formand for VEJ-EU, Jette Kastoft, overrakte VEJ EU's rejselegat til Thomas Kjær Rasmussen.

asfalttyper”, lød det i Ib Frandsens begrundelse.

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Digitalisering i det offentlige sparer tid og besvær SKAT har gennem en årrække haft fokus på forenkling af regler og bedre service gennem mere digitalisering. Vejen er bl.a. banet ved at automatisere beregningen af borgernes befordringsfradrag. Denne automatisering er kun mulig med brug af et geografisk informations system (GIS).

/ Af Sofie Hermansen, Informi GIS, Marketing og Kommunikation

fradraget kunne fortrykkes på sel-

driftssystemer. Via løsningens to

software, data eller de mange milli-

vangivelsen. I indkomståret 2003

moduler, FleetView Geocode og

oner brugere, der anvender et GIS

kunne SKAT fortrykke et forslag til

FleetView Route, beregner SKAT

hver dag.

befordringsfradraget for godt

automatisk tusindvis af ruter på

122.000 skatteydere.

meget kort tid.

For alle dem, der ikke havde

Løsningen tager bl.a. højde for

Med denne løsning har SKAT fået et system, der sikrer, at man kan opfylde meget skrappe deadli-

ændringer eller rettelser til forsla-

ensrettede veje og kan derfor

nes. I 2002 anså man befordrings-

get, betød ændringen, at de ikke

effektivt beregne den normale rute

fradraget som den væsentligste

behøvede at indsende selvangivel-

mellem skatteyderens bopælsa-

hindring for, at flere skatteydere

sen og dermed kunne spare en

dresse og arbejdsgiver. Der er end-

kunne få årsopgørelsen sammen

masse besvær. For de kommunale

da mulighed for at udregne ruten

med den fortrykte selvangivelse, så

skattemyndigheder blev kontrollen

efter både tids- og afstandskriterier.

man dermed kunne spare porto og

med befordringsfradraget også let-

FleetView-løsningen er udarbej-

besvær.

tet dengang, og i dag er hele pro-

det med fokus på en standardise-

Dengang kunne man fortrykke

cessen overgået til SKAT efter en

ring af geokodning (når adresseda-

befordringsfradraget på selvangivel-

større fusion. I dag kan det samme

ta knyttes til et geografisk punkt) og

sen til ca. 120.000 danskere, men i

system både benyttes af SKAT, af

ruteberegning. Den kan også hånd-

dag fortrykkes det i langt flere

kommunerne og af borgerne via en

tere en eventuel forandring i kvali-

tilfælde. I 2008 kunne SKAT udsen-

internet-løsning.

teten af tilgængelige adresse- og

de årsopgørelsen til 4 mio. danske-

vejnetdata. Det betyder, at SKAT frit

re, og for første gang nogensinde

Charlottenlund d. 22. maj 2008,

Geografien baner vejen

kan vælge det datagrundlag, de

modtog langt de fleste danskere

fortalte Skatteministeren, at staten i

Forslaget til befordringsfradraget

vurderer, er det bedste.

ingen selvangivelse.

løbet af de næste tre år får sit eget

laves i et it-system, der beregner

it-center. Det skal placeres i Skatte-

afstanden mellem skatteyderens

blik på at indgå i en dialogbaseret

ret, at tre millioner danskere ikke

ministeriet.

bopæl og arbejdsgiverens adresse.

applikation og blive afviklet i bat-

skal oplyse om noget og dermed

Med i beregningen tages bl.a. de

chform. Dermed indgår løsningen

heller ikke skal foretage sig noget.

placeringen af it-centeret i SKAT, at

faste satser for kilometerpenge,

som en naturlig del af arbejdsgan-

SKAT har fået deres oplysninger

denne allerede – med selvangivel-

antal kilometer samt antal arbejds-

gen i forbindelse med den automa-

helt automatisk. Det er helt unikt,”

sen, Moms TastSelv osv. – er den

dage i året.

tiske generering af årsopgørelsen.

sagde vicedirektør i SKAT Richard

På it-konferencen, der blev afholdt i

Skatteministeren forklarede om

største leverandør af it-systemer til

Løsningen er udviklet med hen-

”Systemet er blevet så digitalise-

Madsbjerg i marts 2008 til Ber-

It-systemet, som SKAT benytter

borgerne. På den måde giver det

til beregningen, er særligt, fordi det

Geografien er sat i system

god mening at placere Statens it

kan regne med oplysninger, der har

SKAT er et af eksemplerne på en

her.

en geografisk komponent. Syste-

effektiv brug af GIS inden for det

havde fokus på standarder og velaf-

met blev leveret af CSC Danmark

offentlige. Et GIS er kort fortalt et

prøvede komponenter, har de i dag

med Informi GIS som underleve-

system, der bruges til at indsamle,

et smidigt system, der er nemt at

randør.

håndtere, visualisere og analysere

opdatere, og som indgår i sam-

geografiske informationer. Der er

menhæng med deres øvrige ITstruktur.

IT kan skabe grobund for forenkling Processen med mere forenkling i

SKAT valgte en robust standard-

SKAT begyndte allerede i 2002, da

baseret løsning, der kunne integre-

således mange forskellige dele i et

Folketinget vedtog, at befordrings-

res direkte med de eksisterende

GIS: Det kan knytte sig til hardware,

lingske Tidende. Måske fordi SKAT fra starten

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

KTC STUDIETUR – FORÅR 2009 Til SCHWEIZ og TYSKLAND 23. til 26. april 2009

Bæredygtig byudvikling Turen er med visse tilpasninger af programmet en gentagelse af den studietur som er omtalt i sidste nummer af dette blad. Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, lokal transport og enkeltværelse på hotel i Centrum af Basel samt frokoster og fælles middage i Basel. Se mere på www.ktc.dk ■

PROGRAM ■

Torsdag d. 23. april

Afgang fra Kastrup Lufthavn kl. 8:15 med SAS til Zürich, hvor vi ankommer kl. 10.00. Vi kører direkte fra Zürich til Freiburg i Tyskland, hvor vi spiser frokost og hører et oplæg fra en lokal guide og får en rundvisning i Vauban. Vauban er en spændende ny bydel for 5.000 beboere og 600 arbejdspladser, etableret siden 1993 på et 38 HA stort tidligere kaserneområde. Bydelen er opbygget efter bæredygtige og energioptimerede principper, og der er opført en del spændende passiv-huse og 0-energi-huse, ligesom der er masser af andre gode bæredygtige elementer at se på. Vi kører retur til Basel i Schweiz og indkvarterer os på hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildungszentrum-21.ch). Fælles middag i centrum.

Spadserer vi til kommunens miljøafdeling, hvor Viviane Joyce igen er vært. Her mødes vi med dr. Jürg Hofer, der er direktør for kommunens afdeling for miljø og energi. Vi får et oplæg om Basels miljø- og energipolitik, samt mulighed for at stille spørgsmål. Herefter besøger vi det lokale energiselskab, der holder til i et passiv-hus i centrum. Efter fælles frokost i centrum, skal vi se på bæredygtige eksempler i den nordlige udkant af centrum. Dagens program afsluttes med et besøg i byens messe-center, der bl.a. er i front, hvad angår udnyttelse af solenergi, energi-optimering i øvrigt, o.l. Vi ser bl.a. et af Europas største solcelle-anlæg. Eftermiddag er til fri disposition. Det kan anbefales at se nærmere på arbejdet med at opgradere promenaderne langs Rhinen, på kvarterløftsindsatsen i den nordlige del af byen, på nogle af de verdensberømte museer og kulturinstitutioner i byen, eller blot nyde bylivet et par timer.

■ ■

Fredag den 24. aprill

Fælles introduktion om program og turens tema, om byen, landet og emnet, ved guide og lokale eksperter. Besøg på Gundeldingerfeld, hvor vi mødes med Basel Kommunes miljøafdelings kommunikationskoordinator Viviane Joyce, der er vært for resten af dagen. Gundeldingerfeld er et tidligere fabriksområde, der er omdannet til kreative erhverv og forskellige institutioner. Vi får en introduktion til de bæredygtige principper området er indrettet efter, samt en rundvisning af lokale nøglepersoner. Vi spiser frokost på restauranten EoIpso i Gundeldingerfeld. Efter frokost skal vi høre om ”2000 watt selskabet”, som er et pionerprojekt, med det formål at reducere hver schweizers forbrug af energi fra 6000 watt til 2000 watt om året. Besøg på byens rådhus, hvor vi møder kantonen Basels præsident, Guy Morin (de grønne), der dels fortæller om byens grønne profil og politik, dels besvarer spørgsmål.

Lørdag den 25. april

Søndag den 26. april

Vi bliver hentet af bussen, der skal køre os til lufthavnen. Undervejs til lufthavnen i Zürich gør vi holdt i landsbyen Hausen, hvor arkitekt (og tidligere byrådsmedlem) Reto Minoli, dels vil vise os sit eget passiv-hus, dels vil fortælle om sit arbejde med passivhuse og 0-energi-huse. Minoli holder oplæg og vi får en kop kaffe og mulighed for at stille spørgsmål. Vi spiser frokost i Zürich-Vest, som er et stort, meget centralt beliggende industriområde, der er under en spændende og bæredygtig omdannelse til kulturelt og kreativt center. Efter frokosten får vi en lille rundtur i det interessante område, før vi kører til lufthavnen. Afgang fra Zürich lufthavn med forventet ankomst i Kastrup Kl. 18.55 Prisen for turen er 8.450,- kr. pr. person. Tilmelding via www.ktc.dk - Frist 1. februar. Evt. tilslutningsfly er ikke inkluderet, men KTC kan være behjælpelig med at arrangere dette. Ændringer i programmet kan forekomme.

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

De skjulte værdier Der stilles større og større krav om dokumentation til de danske forsyninger. Nu kommer der også krav om benchmarking og opgørelse af forsyningens værdier. Men der er også store muligheder i at få værdierne frem i lyset.

samt drift og vedligehold. Der er

problemet ligger. Det største arbej-

der, hvis man sammenligner et

lige pludselig en masse krav om

de ligger i alle de data, som for

sted med sur jord og et sted, hvor

værdifastsættelse og benchmar-

eksempel har fået samme navne.

jorden er neutral. Og en landkom-

king, der skal opfyldes. Rammerne

Data skal gennemgås, så der ikke

mune har flere meter ledning per

omkring forsyningen og dens bud-

er sammenfald, og registreringsfor-

indbygger end en bykommune osv.

getlægning og regnskabsførelse

men skal være ensartet. Det er et

Alt i alt er der mange forhold, der

ændres, og et kommende prisloft

møjsommeligt arbejde, der kræver

ikke kan sammenlignes.

vil begrænse, hvor meget forsynin-

en del mandetimer. Men det er

gen må indkræve i afledningsafgift.

nødvendigt at samle data for at få

Intern benchmarking

Nu er det mere end nogensinde

overblik. Ud over data om lednings-

Noget Gentofte Forsyning ofte har

nødvendigt med dokumentation i

nettet, arbejder Gentofte Kommu-

brugt driftssystemet til er at finde

forhold til regnskaber og en optimal

ne og det kommende Nordvand

ud af, i hvilke tilfælde kommunen

udnyttelse af ressourcerne.

også med et driftssystem, der

selv har været billigst til at udføre

blandt andet gør det lettere at fore-

en opgave, og i hvilke tilfælde det

Sammenlægning af data

tage benchmarking, lægge budget-

bedre kunne betale sig med en

Fra den 1. januar går Gentoftes og

ter osv.

ekstern leverandør. Der er også

Gladsaxe Kommunes vand- og spil-

Gentofte Kommune indmelder

mulighed for, at entreprenøren kan

devandsforsyninger ind i det fælles

allerede resultater til DANVA for at

arbejde i systemet, så man kan føl-

selskab Nordvand, som kommer til

benchmarke med andre forsynings-

ge fremdriften og få endnu flere

at servicere omkring 130.000 bor-

selskaber. Og når den nye vandfor-

muligheder for at sammenligne.

gere på spildevandsområdet og

syningslov træder i kraft, bliver det

Man kan lave skarpe analyser

200.000 på drikkevandsområdet.

et krav at melde ind. Hele grundla-

på, hvad der kan betale sig at gøre

Sammenlægningen har intet med

get for at kunne benchmarke er at

selv, og hvad der kan betale sig at

Danmarks største værdier ligger i

kommunalreformen at gøre, men

have nogle sammenlignelige data,

udlicitere. Det er et nyttigt værktøj,

undergrunden. Vi taler hverken om

er mere et fornuftssamarbejde,

og at man måler på områder, der

når forsyningen skal argumentere

guld eller olie, men om vores vand-

som er indgået for at opnå stor-

er væsentlige i forhold til drift og

for behovet for arbejdskraft, og det

og kloaksystem, der repræsenterer

driftsfordele.

service.

giver det største udbytte af borger-

/ Af Arne Kristensen, Gentofte Kommune, og Jens Virring Sørensen, Orbicon

et trecifret milliardbeløb.

Men datasammenlægning er en

Hvis det skal give mening at

nes penge.

Med sammenlægninger og sel-

udfordring, mange forsyningssel-

benchmarke, skal benchmarkingen

skabsgørelse står Danmarks forsy-

skaber står overfor efter kommu-

foregå mellem selskaber, der har

kræver naturligvis en del registrerin-

ninger med nogle store udfordrin-

nalreformen. I Gentofte og Glad-

nogenlunde ens forhold. Det er for

ger, og her gælder det om at få

ger, der i høj grad handler om at få

saxe har data været gemt i det

eksempel svært at benchmarke på,

medarbejderne til at se formålet.

styr på data omkring ledningsnettet

samme format, så det er ikke her,

hvor lang tid kloakledningerne hol-

Registreringer er ikke nødvendigvis

At foretage disse analyser

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Gentofte og Gladsaxe Kommune indgår i det fælles forsyningsselskab Nordvand. Her skal man blandt andet samle data om drift og vedligehold, som kan vise, hvor forsyningen bruger mange ressourcer.

overvågning eller tidsspilde. Ved

gehold kan vise, hvor forsyningen

medarbejdernes hoved, men

ordentligt system for drift og vedli-

hjælp af eksempler må ledelsen

bruger uforholdsmæssigt mange

egentlig ikke fylder meget, når

gehold vil afsløre og anskueliggøre

vise over for medarbejderne, hvilke

ressourcer og måske bør skifte

timerne tælles op. Og måske er der

sådanne forhold.

konkrete gevinster registreringen

materiellet ud. Måske er der nogle

nogle opgaver, der kræver meget

faktisk giver. Data om drift og vedli-

opgaver, som fylder ret meget i

mere tid, end man troede. Et

KURSER

TEMADAGE

KONFERENCER

I Gentofte forsøger man at være kritisk i forhold til at vælge data,

FORÅR 2009

Skov & Landskabskonferencen 2009 28. januar, Odense (tilmelding senest 25. januar)

Hedepleje 24. og 25. marts, Billum

Grøn Partnering 5. februar, Nødebo

Naturpleje og plejeplanlægning 22.-23. april, Ebeltoft og 27.-28. maj, Nødebo

Temadag om græspleje 5. marts, Frederiksberg

Byernes planlægning og klimaændringer 19. maj, Roskilde

Kirkegårdskonferencen 2009 17. marts, Nyborg

Verden i Danmark 2009: Change 29. maj, Nødebo

Seminar om borger- og brugerinddragelse 19. marts, Nødebo

Åben Land Konferencen 2009 11.-12. juni, Tåsinge

Læs mere på www.sl.life.ku.dk > kurser

52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Folketinget vil have intelligent elmåling Der er bred opbakning i Folketinget til intelligente elmålere, som regulerer prisen efter miljøomkostninger.

Elpris skal være modsat forbruget Venstre mener, at der skal være en fælles standardisering af elmålere, som skal kunne sende signaler begge veje. Men husholdninger skal ikke påtvinges en intelligent elmåler uden en kontant belønning i form af lave-

Landstingssalen bliver rammen om energiudvalgets offentlige høring om

re elregning, fastslår energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V).

intelligent elforbrug den 26. februar. Systemansvarsselskabet Energinet.dk

Han kræver, at elselskaberne går fra afregning i gennemsnitspriser til

vil her redegøre for nødvendigheden af et smidigere elforbrug. Seniorfor-

aktuelle priser, der afspejler miljøomkostninger ved at producere strøm-

sker Ove Grande fra SINTEF Energiforskning A/S inviteres til at fortælle

men, så almindelige forbrugere får en kontant tilskyndelse til at udnytte

om de norske erfaringer, og EA Energianalyse A/S opsummerer erfarin-

den intelligente elmåler og lægge elforbrug på ydertidspunkter.

ger med at få større og mindre forbrugere til at reagere på prissignaler.

”Det er naturligt, at vi i forbindelse med forhandlingerne om skattekommissionens udspil og generelt diskuterer, om elafgiften kan sænkes i

Det oplyser Dansk Energi. Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) vil medio 2009 frem-

nattetimer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt at bruge el, og hæve afgif-

lægge forslag til standarder for intelligente elmålere, meddelte hun kort

ten om dagen, hvor strømmen er dyr,” siger Lars Chr. Lilleholt ifølge

før jul i et svar til Per Clausen (EL) om intelligent elnet.

Dansk Energi.

”Mange af de nye målere, der er opsat eller på vej til at blive opsat, er indrettet eller kan relativt simpelt opgraderes til at være intelligente,” skrev Connie Hedegaard.

Anne Grete Holmsgaard, energiordfører for SF, ønsker et mere gennemarbejdet oplæg end det, som Energistyrelsen lavede i efteråret. Kilde: Dansk Energi

som skal registreres. Udvælgelsen

randører på hver enkelt opgave.

af data kræver en klar idé om, hvad

Informationerne overføres til øko-

data skal bruges til, og hvad man

nomisystemet, så man ikke skal

kan få ud af dem. Ellers ender det

bogføre bl.a. timeregistrering og

blot i unødigt bureaukrati. Derfor er

materialeudgifter flere steder. Inte-

modellerne i Gentofte fleksible, så

grationen af økonomi, drift og vedli-

man kan vælge, hvilke data der skal

gehold og ledningsregistrering for-

registreres.

binder hele organisationen og giver de bedste muligheder for langsigtet

Et åbent system

planlægning og forkromet overblik.

Et åbent system inkluderer medar-

Samtidig er det ressourcebesparen-

bejderne på en anden måde end i

de, at systemerne taler sammen, så

gamle dage, hvor driftslederen

medarbejderne ikke skal udfylde de

uddelegerede dagens opgaver hver

samme oplysninger flere steder. En fælles platform er derfor vig-

morgen. I det kommende Nordvand ligger alle opgaver tilgængeligt

tig for forsyningerne, så de ikke er

i systemet for drift og vedligehold,

bundet til enkelte systemer eller

og alle medarbejdere har adgang.

har systemer, der ikke kan udveksle

Er driftslederen ikke til stede, kan

oplysninger. Forsyningernes IT-systemer skal

medarbejderen selv gå ind og finde de opgaver, der skal udføres, og

være åbne, fleksible, og frem for alt

forsyningen får derfor udført opga-

er det afgørende, at de integreres

verne. Opgaver kan oprettes af

med økonomisystemet. Ledelsen i

medarbejderne selv og kan tastes

de nye selskaber skal have overblik

ind, når en borger henvender sig.

over feltet mellem teknik, planlæg-

Medarbejderne taster forbrug af

ning og økonomi, og IT-systemerne

timer, maskinel, materialer og ude-

er værktøjet, der kan levere det.

frakommende assistance ind i samme system, og systemet taler sammen med økonomisystemet. Det betyder, at ledelsen har overblik over tidsforbrug, materialeforbrug og udgifter til eksterne leve-

Ledelsen får ved dataregistrering overblik over tidsforbrug, materialeforbrug og udgifter til leverandører på hver enkelt opgave.

SKI-aftalerne: Sammen kan vi bygge en by

www.niras.dk En god form for samarbejder NIRAS er godkendt SKI-leverandør på alle rådgivende ingeniøraftaler og opgaver inden for plan, fysik og strategi. Kunder, som er tilknyttet SKI kan samarbejde med NIRAS som tværgående samarbejdspartner eller totalrådgiver på samtlige områder. Sammen med jer kan vi bygge en by. Og løse alle mulige andre store og små rådgivningsopgaver under SKI-aftalerne. Vi sætter en ære i at realisere vores kunders visioner. Kontakt os, hvis du vil vide mere om NIRAS og SKI-aftalerne.

se mere på www.ski.dk

54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Stormflodsvandstande i Limfjorden ved lukning af Thyborøn Kanal Lukning af Thyborøn Kanal er blevet aktuelt i forbindelse med klimaændringerne og risikoen for stigende vandstand og stormfloder. Hvordan vil en lukning af Thyborøn Kanal med dæmning og gennemstrømnings-sluse påvirke vandstandsforholdene i Limfjorden under stormflod i Vesterhavet. / Af Torben Larsen, Institut for Byggeri og Anlæg,

den er næsten lige så høj som i Vesterhavet.

Loven om Lukning af Thyborøn Kanal

Resumé Spørgsmålet om lukning af Thyborøn Kanal er blevet aktuelt i forbindelse med klimaændringerne, som vil medføre både stigende mid-

Sagen om Thyborøn Kanal er høj-

delvandstand og kraftigere stormfloder. Denne artikel beskriver hvor-

depunktet i vandbygningsteknik-

ledes en lukning af Thyborøn Kanal med dæmning og gennem-

kens historie i Danmark. Forbindel-

strømningssluse vil påvirke vandstandsforholdene i Limfjorden

sen mellem Limfjorden og Vester-

under stormflod i Vesterhavet. Der er foretaget beregninger med en

havet var afbrudt fra omkring år

edb-model af situationer i forbindelse med to stormfloder, som

1100 til 1825 af en landtange. I

begge når op på en maksimal vandstand på 3 m i Vesterhavet ud

1825 brød en stormflod igennem

for Thyborøn. Af hensyn til vandmiljøet er det forudsat, at gennems-

og dannede Agger Kanal. En ny

trømningsslusen i dæmningen over kanalen står åben og kun lukker

stormflod i 1862 brød igennem lidt

når vandstanden i Vesterhavet overskrider 1,5 m højvande. Bereg-

sydligere og skabte Thyborøn Kanal

ningerne viser, at lukningen af kanalen vil betyde at stormflodsvand-

Aalborg Universitet og

og gradvist i årene herefter sande-

standene i den vestlige Limfjord ville have været omkring 1,0 til 1,5

Jørgen Bülow Beck,

de Agger Kanal til på naturlig vis.

m lavere end hvis kanalen havde været åben. Dette vil eliminere de

Havnecon Consulting AS, Lemvig

Den åbne forbindelse betød at

nævnte virkninger af klimaændringerne i dette århundrede.

sandet vandrede ind gennem kanalen og kysten rykkede hastigt tilbage. Etableringen af høfder på både Limfjorden er Danmarks største

nordre og søndre tange medførte

fjordsystem med en længde af ca.

en kraftig opbremsning af tilbage-

150 km (figur 1). Fjorden dækker

rykningen. Såfremt høfderne ikke

et areal på 1500 km2 og middel-

var blevet bygget ville kanalen

dybden er ca. 5 m. Limfjorden er

sandsynligvis være sandet til af sig

usædvanlig i forhold til øvrige Dan-

selv.

ske fjorde, fordi den er sund og stå

I 1930erne opstod der hos

i forbindelse med havet i begge

Vandbygningsvæsenet (i dag Kyst-

ender. De fremherskende vestlige

direktoratet) tvivl om hvorvidt tan-

vinde betyder, at der trækkes en

gerne fortsat kunne modstå storm-

østgående nettostrøm gennem fjor-

floderne. En kommission blev ned-

den, som medfører at saltholdighe-

sat og denne konkluderede i 1942,

Figur 1 Limfjorden.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

Limfjorden er usædvanlig, fordi den står i forbindelse med havet i begge ender. Alligevel er vandmiljøet dårligt, men det havde været ringere ved en lukning.

at Thyborøn Kanal burde lukkes

gen af 2. verdenskrig blev sagen

Kanal. Der skulle således bygges til-

len ud for Thyborøn Havn. Det bli-

(Ministeriet for offentlige arbejder,

rejst i Rigsdagen, som i 1946 ved-

bagetrukne diger langs tangerne

ver spændende at se, hvor mange

1942). Umiddelbart efter afslutnin-

tog loven om lukning af Thyborøn

plus en dæmning over kanalen,

år det vil være muligt at opretholde

som skulle indeholde en gennem-

den nuværende morfologiske

strømningssluse og en skibsfarts-

balance med rimelige økonomiske

sluse (figur 2).

ressourcer

THYBORØN KANAL

Byggeriet af de tilbagetrukne diger blev påbegyndt og afsluttet,

Vandmiljøet i Limfjorden

men på grund af pengemangel og

Som allerede nævnt adskiller Lim-

faglig polemik gik projektet i stå og

fjorden sig markant fra de øvrige

lå stille i en årrække. I 1972 blev

danske fjorde ved i realiteten at

loven ophævet på basis af et lang-

være et sund med åbning til det

varigt udvalgsarbejde (Ministeriet

åbne hav i begge ender. Trods dis-

for offentlige arbejder, 1968) uden

se meget gunstige fysiske omstæn-

at projektet var blevet fuldført. I

digheder er Limfjorden alligevel

henhold til loven er det Kystdirekto-

markant forurenet eller eutrofieret

ratets opgave at overvåge udviklin-

som man siger, dvs. gødet med

gen og en grundig status blev

næringssalte fra afstrømningen fra

opgjort i 1999 (Kystdirektoratet,

det omkringliggende landbrugsland.

1999).

Dette betyder et generelt dårligt

De seneste årtier er tilbagerykningen af tangerne stort set stand-

tonalger og iltsvind ved bunden om

set på grund af kystfodringen, hvor

sommeren. Alt erhvervsfiskeri i fjor-

sand fra større vanddybder i Nord-

den er efterhånden uddødt. Kun

søen pumpes ind på kysten. Ulem-

skrabning efter blåmuslinger eksi-

pen hermed er imidlertid, at en

sterer fortsat (Danmarks Miljøun-

stor del af dette sand gradvist van-

dersøgelser, 2006).

drer ind gennem kanalen og aflej-

Figur 2: Skitse til Thyborønloven fra 1946 med tilbagetrukne diger.

vandmiljø med høj vækst af plank-

Såfremt Thyborøn Kanal havde

res på fjordgrundene øst for Thybo-

været lukket, er der ingen tvivl om

røn. På meget langt sigt vil dette

at vandmiljøet ville have været

kunne føre til en lukning af kana-

markant ringere end det er i dag.

len, og der har allerede de sidste år

Man kan sige, at en fuldførelse af

vist sig tegn på tilsanding af kana-

loven fra 1946 ville have været en

56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

rapport no. 2 (Ministeriet for offent-

stormflod konstrueret ud fra den

lige arbejder, 1959) fokuseres

hidtil værste stormflod, der havde

særskilt på stormflodsvandstande i

været registreret (17. januar 1954),

Limfjorden.

og som havde en maksimal vand-

I rapporten beskrives opstillin-

stand på 2,13 m. Ud fra betragtnin-

gen af en matematisk model af

ger om ligedannethed blev vand-

vandstandene i Limfjorden, hvor de

stande og vindhastigheder samt

drivende kræfter er vandstandene i

disses tidsforløb skaleret op, så de

Vesterhavet ved Thyborøn, vand-

netop kom til at svare til en maksi-

standen i Kattegat ved Hals samt

mal vandstand på 3 m ud for Thy-

vinden over Limfjorden. Dette var

borøn.

et enestående pionerarbejde inden

På figur 4 er vist situationen ved

for matematisk modellering af

lukket kanal, hvor gennemstrøm-

vandområder, hvor Danmarks

ningsslusen er åben indtil vand-

første computer DASK blev benyt-

standen i Vesterhavet overstiger 1,5

total fejltagelse i forhold til vandmil-

rigeligt til styre gennemstrømnin-

tet. Modellen var i stand til at forud-

m. Det antages desuden, at gen-

jøet.

gen til i givet fald en væsentlig

sige vandstande i den centrale Lim-

nemstrømningsslusen er så stor at

forøgelse i forhold til i dag.

fjord under stormflod med få cm

den ikke yder nævneværdig mod-

nøjagtighed.

stand, så længe den er åben. Dette

Lukning af Thyborøn Kanal og klimaændringer

lukning af kanalen ligger på etable-

På foranledning af forfatterne til

De største omkostninger ved en

Med henblik på at nyvurdere

er på den sikre side, idet en mindre

ringen af skibsfartsslusen og gen-

spørgsmålet om Thyborøn Kanal er

sluse vil medføre mindre vandstan-

denne artikel blev sagen om luk-

nemstrømningsslusen. Omvendt

opstillet en ny matematisk model

de i Limfjorden.

ning af Thyborøn Kanal bragt i live

kan man sige, at det er gennem-

af strøm og vandstand i Limfjorden,

igen i 2005 i forbindelse med

strømningsslusens størrelse der

som så nøjagtigt som muligt tager

Stormfloden 8. januar 2005

diskussionen om klimaændringerne

afgør, hvilken vandkvalitet, der kan

udgangspunkt i principperne i Thy-

Den 8. januar 2005 nåede vesten-

og den stigende vandstand i havet.

opnås i Limfjorden. Jo større sluse

borønudvalgets oprindelige model.

vinden over Skagerak op på orkan-

Helt konkret skal vi påregne en stig-

jo højere kvalitet. En afvejning af

Med denne model er følgende to

styrke. Ved Hanstholm måltes en

ning af middelvandstanden, samt

disse forhold vil kræve, at forskelli-

stormfloder gennemregnet.

middelvindhastighed på 35 m/s.

en stigning forårsaget af højere og

ge alternativer analyseres ved grun-

voldsommere stormfloder. Langs

dige edb-modelleringer af vandkva-

Superstormfloden fra Thyborønud-

forhøjet vandstand ved den jyske

den jyske vestkyst skal vi regne

liteten. Dette vil ikke blive berørt

valget af 1957

vestkyst og ved kysten ved Thybo-

med stigning af de maksimale

nærmere her.

I Thyborønudvalget tog man

røn måltes den højeste vandstand

udgangspunkt i en såkaldt super-

nogensinde på 2,97 m. I Limfjor-

vandstande på 0,45 m til 1,05 m,

Stormen gav anledning til kraftigt

Modelberegninger af stormfloder

stormflod i Vesterhavet med en

den slog vandstanden ligeledes alle

Derudover medfører de højere

maksimal vandstand på 3 m over

tidligere rekorder. Dele af Løgstør

vandstande og stormstyrker, at bøl-

Forud for ophævelsen af loven om

middel. I udvalget vurderede man,

og Skive blev evakueret og større

geopskyllet på digerne bliver større,

lukningen af Thyborøn i 1972 hav-

at en sådan stormflod vil optræde

områder blev oversvømmet.

om end størrelsen heraf vil afhæn-

de Thyborønudvalget af 1957 fore-

ca. 1 gang pr. 1000 år i gennem-

ge meget af de lokale forhold.

taget en række grundige under-

snit. Da en sådan stormflod i

nen i 2005 ved henholdsvis åben

søgelser af konsekvenserne ved at

sagens natur ikke havde været

og lukket kanal.

holde kanalen åben. I udvalgets

observeret, blev en syntetisk super-

jvf. regeringens udspil fra 2007.

Derfor blev det foreslået, at gennemføre lukningen af Thyborøn

Figurene 5 og 6 viser situatio-

Man bemærker, at lukningen af

Kanal med den modifikation, at

kanalen i dette tilfælde har en lidt

gennemstrømningsslusen nu skulle

større virkning end i det foregående

benyttes til at forøge gennem-

tilfælde. Dette skyldes at stormflo-

strømningen i fjorden og forbedre

den i 2005 havde en kortere varig-

vandmiljøet. Kun i de meget korte

hed end superstormfloden, men

tidsrum, hvor der optræder storm-

forskellen er ikke stor.

flod i Vesterhavet, skal slusen holsvømmelser i den vestlige Limfjord.

Betydningen af klimaændringerne

Den forøgede gennemstrømning

Klimaændringerne betyder at både

opnås ved holde slusen åben for

middelvandstanden og stormflods-

indadgående tidevandsstrøm og

vandstandene stiger. Umiddelbart

lukket når strømmen ellers ville

skulle dette betyde, at stormfloder

være udadgående. Tidevandet i

lettere kan trænge ind i fjorden.

des helt lukket og hindre over-

Vesterhavet ved Thyborøn har en højde af 0,5 m hvilket er mere end

Figur 4: Vandstand i Løgstør Bredning ved superstormflod og lukket Thyborøn Kanal.

Men da Thyborøn Kanal i dag i princippet holdes åben af tide-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57

vandsstrømmens skyllevirkning, må man forvente at kanalen vil tilpasse sig den nye vandstand således, at tværsnittet følger med op (støttet af Kystdirektoratets kystfodring) når middelvandstanden stiger. Det betyder, at de reduktioner af de maksimale vandstande man kan opnå ved en lukning af kanalen vil blive nogenlunde de samme de reduktioner, som kan opnås i dag.

Konklusion Modelberegninger viser det forventelige, nemlig at en lukning af Thyborøn Kanal kan reducere stormflo-

Referencer Danmarks Miljøundersøgelser (2006). Limfjorden i 100 år. Faglig rapport fra DMU, nr. 578. Kystdirektoratet (1999). Thyborøn – 25 års eftersyn. www.kyst.dk. Ministeriet for Offentlige Arbejder (1942). Foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne og Thyborøn havn og kanal, Betænkning fra kommission af 16. april 1937. Ministeriet for Offentlige Arbejder (1968). Betænkning vedrøren¬de Thyborøn kanal, Betænkning nr. 472 fra udvalget af 2. marts 1957. Ministeriet for Offentlige Arbejder (1959). Stormflodsvandstande i Limfjorden med åben Thyborøn Kanal. Thyborønudvalget af 1957. Rapport no. 2. Laboratoriet for Havnebygning, Danmarks Tekniske Højskole.

derne i den centrale Limfjord betydeligt. Vælger man at lukke gennemstrømningsslusen når vandstanden i Vesterhavet er over 1,5 m bliver reduktionen i maksimal vandstand mellem 1,0 og 1,5 m på Løgstør Bredning. Det må antages, at disse reduktioner også vil kunne opnås efter de stigninger, der må forventes opnået som følge af klimaændringerne. Alt i alt er det godtgjort, at en lukning af kanalen vil kunne eliminere følgerne af klimaændringerne i den vestlige Limfjord hvad angår ekstreme højvande.

Forfatterne Torben Larsen, professor, dr.techn. er uddannet som civilingeniør i havnebygning fra DTU i 1966 og er ansat ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Jørgen Bülow Beck, direktør, er uddannet som civilingeniør i havnebygning fra DTU i 1964 og er leder af Havnecon Consulting A/S, Lemvig. Begge forfattere har i begyndelsen af deres karriere været ansat ved Vandbygningsvæsenet under Ministeriet for offentlige arbejder.

58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

I praktik på begge sider af bordet Kommunerne har svært ved at få besat både uddannelsesog ingeniørstillinger. De rådgivendes problemer med at få kvalificeret arbejdskraft er ikke mindre. En løsning kan være at deles om jobbene. Grontmij | Carl Bro deler praktikpladser med flere kommuner, og alle får fordele af arrangementet – ikke mindst de unge ingeniørstuderende.

hed, hvor jeg føler, at jeg har bedre

har fordomme om at arbejde i en

dygtiggøre mig fagligt. Senere vil et

kommune. Men hverken jeg eller

job i kommune bestemt være en

mine studiekammerater ved ret

spændende mulighed. Det er mere

meget om, hvad man egentlig laver

afvekslende og du får lejlighed til at

i en kommunal forvaltning. Hos en

prøve mange forskellige arbejdsop-

rådgiver kommer man til at projek-

gaver. Hos en rådgiver ved du så

tere, og dét ved vi dog, hvad er,

nogenlunde, hvad du skal arbejde

siger Hieu Tran.

med, når du starter arbejdsdagen. I / Af freelancejournalist Gordon Vahle

- Det er såmænd ikke, fordi vi

mulighed for at fordybe mig og

Begge praktikanter søgte egent-

en kommune aner du sjældent,

lig en praktikplads hos Grontmij |

at der til den tid bliver rift om hen-

hvad dagen bringer, siger Maja

Carl Bro. Og begge sprang begejst-

de som arbejdskraft. At hun har til-

Meldgaard, der finder begge dele

ret til, da de blev præsenteret for

bragt halvdelen af praktikperioden i

attraktive på hver sin måde.

muligheden for at få en praktik-

- Det burde være obligatorisk for

niende semester hos Fredericia

alle studerende!

plads med det bedste fra de to ver-

Kommune og den anden halvdel

Samarbejdet udbygges

Så kategorisk er Maja Ræbild

hos rådgivervirksomheden Grontmij

Hverken Maja Meldgaard eller Hieu

Meldgaard, ingeniørstuderende på

| Carl Bro i Århus har ikke gjort valg-

Trung Tran, som studerer til inge-

vere har let ved at få kvalificeret

AAUs vej- og trafiktekniklinje og i

mulighederne mindre, men det har

niør på Syddansk Universitet og

arbejdskraft. Og en af vejene frem

gang med den afsluttende praktik-

gjort hende mere bevidst om frem-

deler sin praktiktid mellem Gront-

er at samarbejde om opgaverne. I

periode lige inden afgangsprojektet.

tidens karriere:

mij | Carl Bro og Odense Kommu-

fremtiden vil langt flere opgaver bli-

ne, havde overvejet en karriere i en

ve løst som samarbejdsprojekter,

kommune før praktiktiden.

hvor det traditionelle kunde/leve-

Maja Meldgaard er færdig ingeniør til sommer, og hun ved godt,

- For mig vil det være bedst at starte hos en rådgivende virksom-

dener. - Hverken kommuner eller rådgi-

randør-forhold er afløst af fælles

- Det overrasker mig, hvor

ansvar og delt risiko. Og hvorfor ikke begynde det samarbejde alle-

rådgiverne, var faktisk ikke godt

år ældre end Hieu Trans, så har

meget administration der er i for-

nok. Enkelte projekter måtte kom-

hun faktisk mødt deciderede for-

bindelse med sådan et projekt,

munens medarbejdere tjekke

domme mod kommunerne på de

rede under studiet? spørger afde-

siger Hieu Tran, der i løbet af den

meget nøje, inden det kom videre.

tekniske universiteter og højskoler.

lingschef Michael Aakjer Nielsen fra

første uge hos Odense Kommune

Det er jo dobbeltarbejde og spild af

Grontmij | Carl Bro.

havde været med til at forberede

ressourcer både hos kommunen

man faktisk ikke, hvad et arbejde

høringer, borgermøde samt fundet

og rådgiverne!

som ingeniør i en kommune inde-

- På uddannelsesstederne ved

Meget administration

de berørte grundejere, som der nu

Det nære samarbejde mellem

skal forhandles med om køb af jord

langt det meste materiale var i

sammen med, var der i hvert fald

rådgivere og kommuner er stadig i

til det projekt, han lavede en skitse

orden. Men der var altså noget,

mange fordomme. Holdningen var

sin vorden. Derfor er der ikke helt

til hos Grontmij | Carl Bro..

som faldt igennem og kostede en

generelt, at ”der ikke sker nogen

masse arbejde hos kommunen.

udvikling og ikke noget spænden-

faste retningslinjer for, hvordan en

Også Maja Meldgaard er over-

Maja Meldgaard understreger, at

bærer. Og blandt dem, jeg læste

delt praktikperiode skal forløbe, og

vældet af de mange administrative

Hun tilføjer, at hun slet ikke arbej-

de” i kommunerne, mindes Maria

Maja Meldgaard og Hieu Tran har

opgaver.

dede med projekter fra Grontmij |

Czubaniuk.

hvert sit praktikforløb. Hvordan det foregår i praksis, vil være op til,

- Og det kræver sandelig en del møder, siger hun med et smil.

Carl Bro – for ikke at havne i en loyalitetskonflikt. - Men problemet med manglen-

hvad der passer bedst til den

- Derfor er det godt, at sådanne stillinger er med til at åbne de studerendes øjne for, hvad et job i en

Ansvaret bør deles

de kvalitet viser klart behovet for et

kommune egentlig indebærer. Vi

Maja Meldgaard har haft et lidt

udvidet samarbejde, og at kommu-

laver også meget projektering og skal

praktik i Fredericia Kommune i

anderledes praktikforløb end Hieu

ner og rådgivende tager et fælles

ofte selv eller i tæt samarbejde med

halvdelen af praktikperioden og

Tran. Hun har fulgt forskellige med-

ansvar, supplerer Michael Aakjer

de rådgivende finde de rigtige og de

fortsætter nu hos Grontmij | Carl

arbejdere som ”føl” og på den

Nielsen.

spændende løsninger. Det er et utro-

Bro i resten af perioden. Hieu Tran

måde fået lejlighed til at snuse til

følger ét bestemt projekt – en

en hel række forskellige arbejdsop-

Fjerner fordomme

baniuk, der også mener, at lønfor-

cykelsti og stibro i Bellinge syd for

gaver, som en ingeniør kommer ud

I Odense Kommune er Hieu Trans

skellen ikke er nær så stor, som de

Odense. Han er hos Odense Kom-

for i en kommune. Også nogle

vejleder, ingeniør Maria Czubaniuk

fleste studerende rent faktisk mener.

mune eller hos Grontmij | Carl Bro i

arbejdsopgaver, der var noget cho-

også vældig godt tilfreds med det

Odense alt efter, hvor projektet

kerende:

delte praktikforløb. Og selv om

vis nyuddannet ingeniør, siger hun

hendes uddannelse blot er et par

med eftertryk.

enkelte kommune. Maja Meldgaard har været i

”befinder sig”.

Åben Uddannelse

- Noget af det materiale, vi fik fra

ligt varieret job, fortæller Maria Czu-

- I hvert fald ikke for en forholds-

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Velkommen til informationsmøder København: 10. marts eller 16. april kl. 17 på DTU i bygning 424, 2. sal, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 17. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.1, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet - www.tml.dtu.dk

60 TEKNIK & MILJØ I NYT

Erhvervsnyt

NCC klager over udbud i Billund Afgørelsen om, hvem der skal står for opførelsen af Grindsteds nye idræts- og kulturcenter IKC, er stadig kontroversiel. Et konstortie med

Byggeriet vil ikke undvære den store grønne Der er ikke mange større,

K.G.Hansen & Sønner i spidsen er udpeget som vinder af Billund

trykte opslagsværker tilbage i

Kommune, men den afgørelse har en anden tilbudsgiver, NCC, sat

byggebranchen. Men HFB

spørgsmålstegn ved i flere omgange.

(Håndbog for Bygningsindu-

Nu har NCC indgivet en klage til Klagenævnet for Udbud. NCC klager

strien) er netop udkommet -

over, at der er brugt forskellige evalueringsskalaer til vurderingen af

stor, tung og grøn, som den

de enkelte delkritierier. Det har ifølge NCC ført til forskelsbehandling

har været siden 1931. Ny

af de i alt fem projektforslsag.

undersøgelse viser, at en stor

NCC anfører således, hvordan evalueringen af de fire delkriterier efter samme evalueringsskema vil betyde, at NCCs projekt fremstår som vinder. NCC mener, at klagen skal tillægges opsættende virkning, og at Klagenævnet skal annullere beslutningen om at indgå kontrakt med K.G. Hansen og Sønner A/S. ”Vi har foretaget en omvurdering af kriteriet arkitektur, for at der ikke skulle være tvivl om, at tingene er foregået korrekt. Og NCC har fået nøjagtigt det, de har bedt om,” siger Billunds borgmester Ib Kristensen, som undrer sig over, at NCC nu kommer med nye klagepunkter, som de har haft mulighed for at klage over fra starten.

del af brugerne faktisk foretrækker bogudgaven til trods for, at HFB i dag har en fuldt opdateret, komplet og velfungerende digital version på nettet, som er tilgængelig for alle. ”Vores brugere er meget glade for det trykte opslagsværk, selvom de i princippet kan finde de samme informationer på www.hfb.dk. De seneste brugerundersøgelser viser, at mellem 55 og 80 procent af rådgivende ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører anvender HFB, og at hele 42 procent af disse klart foretrækker bogen frem for nettet. Derfor har vi foreløbigt valgt at bevare den

”Men nu må vi afvente Klagenævnets henvendelse i sagen. Det har

trykte, grønne HFB, som har fulgt mange professionelle i mange år.

under ingen omstændigheder været tanken at indgå en kontrakt

Samtidig har vi udviklet HFB’s egen digitale platform, hvor man kan

med det vindende konsortium, før Byrådet har genbehandlet sagen i

hente både alt det nye, aktuelle, faglige stof og alle produktkatalog-

slutningen af januar. Og så må vi jo se, hvor langt vi er nået til den

siderne direkte ind i sit projekt,” siger faglig chefredaktør Jørgen

tid,” slutter borgmesteren.

Hegner Christiansen.

Kilde: NCC og Billund Kommune

Mere end 70 procent af HFB’s brugere er i høj grad eller i meget høj grad enige i, at HFB er byggebranchens bedste opslagsværk. HFB består af en omfattende opslagsdel og et seriøst, fagligt redi-

Sparepærer ryger i skraldet Næsten halvdelen af vores sparepærer ryger i skraldespanden og glascontainere og ender med at sende giftig kviksølv ud i atmosfæren. Det skriver Berlingske. De aflagte sparepærer skal afleveres som farligt affald på genbrugspladsen, men det har danskerne tilsyneladende ikke taget til sig. Ifølge en Gallup-undersøgelse, som lyskildebranchen har gennemført, ved to ud af tre danskere ikke, at materialerne fra sparepærerne kan genbruges. Det vil branchen nu selv gøre noget ved. ”Vi føler et medansvar for, at pærerne bliver genbrugt. Derfor har vi sat ind med en oplysningskampagne,” fortæller Jan Bielefeldt, direktør i Lyskildebranchens WEEE Forening, til Berlingske.

geret produktkatalog.

Kilde: Byggecentrum

Klimakonference i Randers ’Fremtidsudsigten’ er navnet på en stor klimakonference, som Randers Kommune og Region Midtjylland holder den 4. februar 2009. Blandt hovedtalerne på konferencen er den adm. direktør for Vestas, Ditlev Engel. Han vil fortælle om det danske vindmølleeventyr og vurdere fremtidsudsigten for branchen. Om eftermiddagen går deltagerne i temagrupper, hvor en række forskere og eksperter er på podiet. Deltagerne får således både overblik og viden om et specifikt tema. ’Fremtidsudsigten’ sætter fokus på mulighederne for at styrke udviklingen på det kommunale og regionale niveau - hånd i hånd med visionære virksomheder. Kilde: Tankegang.dk

TEKNIK & MILJØ I NYT 61

Erhvervsnyt

Spil skal øge klimabevidsthed Grontmij | Carl Bro har udviklet et klimaspil for at hjælpe virksomheder, skoler, kommuner mv. med at skabe øget opmærksomhed og bevidsthed omkring klimaproblematikken blandt grupper af medarbejdere, studerende og elever.

Ny gadebelysning holder længere og sparer energi Landsbyen Hjerting i Vejen Kommune kan se frem til ny spændende og anderledes gadebelysning. De gamle træmaster med traditionelle gadelamper bliver fjernet og erstattet med 30 nye rørmaster med såkaldt COBRA armaturer. Spillet skal medvirke til at identificere klimaproblemer, som er forårsa-

COBRA bygger på LED-teknologien, der betyder op til fem gange

get af deltagernes dagligdag og dermed skabe øget forståelse for kli-

længere levetid end traditionelle lyskilder. Samtidig er der også min-

maproblematikken, herunder hvorledes egne holdninger og adfærd

dre udgifter forbundet med at vedligeholde den nye gadebelysning.

har indflydelse på klimaet. Via en række processer i spillet kan delta-

Armaturerne får strøm via et gadelyskabel, der i forvejen er nedgravet

gerne arbejde med konkrete løsninger på, hvordan man kan tilpasse

og lige til at gå til. Hermed forsvinder den luftbårne ledningsføring

sig og imødegå klimaudfordringerne.

mellem de nuværende master.

Kilde: Grontmij |Carl Bro

Kilde: Vejen Kommune

Energibesparelser betaler modernisering for 20 mio. kr. Flere hundrede skoleelever, lærere og børne-

ma og komfort samt energi- og driftsbesparel-

tions-model" er udviklet af firmaet TAC, som

havebørn i Kalundborg kan se frem til at få et

ser.

er et "Energy Service Company" (ESCO).

bedre indeklima. Kommunen har nemlig ind-

Kalundborg Kommune vedtog for tre år siden

Modellen har allerede dokumenteret sin værdi

gået et partnerskab med det private energifir-

at indgå energisamarbejdet med TAC. Efter

i en række offentlige projekter i Sverige. Og nu

ma TAC A/S om at lade garanterede besparel-

planen skulle projektet have været gennem-

er danske kommuner også begyndt at vise

ser på el og varme finansiere renovering af

ført tidligere, men kommunalreformen og der-

interesse for ESCO-modellen.

tekniske installationer, isolerings- og indekli-

på det kommunale anlægsstop betød, at pro-

Klima- og energiminister Connie Hedegaard

maforhold i ni kommunale bygninger. Samlet

jektet først kan gå i gang nu. Johan Ib Hansen,

har tidligere udtalt sig rosende om ESCO-

set drejer det sig om ca. 30.000 m2.

der er chef for vej, park og ejendom, anslår

modellen ved bl.a. at sige: "Der er en tendens

I første omgang drejer det sig om to folkesko-

energibesparelsen til et sted mellem 20 og

til, at nogle kommuner siger, at det koster

ler, en skolefritidsordning, en børnehave og en

30 %.

penge at renovere. Men det gør det ikke, hvis

idrætshal. Senere følger yderligere fire kom-

Investering i energibesparelser er ikke noget

man tænker driftsbesparelsen med ind i det."

munale bygninger. Formålet er: Modernisering

nyt. Det nye er, at et renoveringsprojekt beta-

af nedslidte tekniske anlæg, forbedret indekli-

les af energibesparelser. Denne "Energy Solu-

Kilde: Kalundborg Kommune og TAC

62 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-sekretariatet på ny adresse KTCs sekretariat er flyttet til en ny adresse i Silkeborg. Adresse og kontaktoplysninger er:

KTC Sekretariatet Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg

Telefon 72 28 28 04 Telefax 72 28 28 07 Email: ktc@ktc.dk Web: www.ktc.dk

Nyt fra COK

Et stykke KTC-historie! Den 1. januar stoppede KTCs sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen efter 13 år i foreningen. Dette blev markeret i december måned med et arrangement, hvor bl.a. alle de KTCformænd som Krag-Petersen har arbejdet for var samlet. På billedet ses fra venstre: Henning Christiansen, Hans Ejner KragPetersen, Peter Clausen, nuværende KTC-formand Mikael Jentsch, Erik Rasmussen og Karsten Thorn.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Jordvarme - tilladelser og teknologiforståelse .................................................29. jan. Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb. Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................2.-4. feb. WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen............................................26. feb. Driftslederen 2009 - selskabsdannelse og hvad så?................................26.-27. feb. Ekstern støj....................................................................................................................2. mar. Grundkursus i afløbssystemer............................................................................2.-3. mar. Formands– og driftsledertræf 2009, Genbrugspl.: Rene fraktioner .....3.-4. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................4.-5. mar. Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.............................5.-6. mar. Praktisk el på renseanlæg ................................................................................9.-10. mar. Planloven i praksis .............................................................................................10.-11. mar. Service og kommunikation overfor borgeren..........................................16.-17. mar. Udbud af kloakopgaver...................................................................................16.-18. mar. Husdyrgodkendelse - intro.....................................................................................17. mar. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere.......................18.-19. mar. Pumpetræf 2009, Ferskvandscentret..................................................................19. mar. Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer .......................................23. mar. Renovering af afløbssystemet.......................................................................23.-24. mar. Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar. Pumpetræf 2009, Ringsted....................................................................................26. mar. BAT i landbrugssagsbehandlingen ...............................................................30.-31. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Den Kommunale Landbrugsuddannelse (modul 1, 2 og 3) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Uddannelsen er målrettet sagsbehandlere og teamledere der arbejder med miljøgodkendelser af husdyrbrug og som ønsker en mere effektiv sagsbehandling uden tab af kvalitet i afgørelserne Modul 1 - Husdyrgodkendelser – indhold og kvalitet: 02. – 04.03.2009 Modul 2 – Husdyrgodkendelser - særlige udfordringer i sagsbehandlingen: 17. – 19.03.2009 Modul 3 - Husdyrgodkendelser – på natur – lig –vis: 14.-16.04.2009 Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – lederen som rollemodel (modul 1) Kursusperiode: 04.-06.02.2009 Ledelse i praksis – den coachende leder (modul 2) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 15.-17.04.2009 Projektledelse – kom godt fra start Målgruppen er administrative medarbejdere og andre, der skal til - eller netop er begyndt at arbejde med projekter. Kurset kan danne grundlag for deltagelse i Den offentlige projektlederuddannelse, som også udbydes af COK Kursusperiode: 24.-26.03.2009 Køb og salg af fast ejendom Målgruppen er medarbejdere, som beskæftiger sig med henholdsvis køb og salg af fast ejendom – såvel erfarne som nye medarbejdere Kursusperiode: 29. – 30.04.2009 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere, www.agraf-byplan.dk Tlf. 86 93 25 93.

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER BROER OG TUNNELLER

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

www.orbicon.dk

ARBEJDSMILJØ

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Broconsult www.broconsult.dk

JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORSYNINGSTEKNIK

AGRAF byplanlæggere, www.agraf-byplan.dk Tlf. 86 93 25 93.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Pumper HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

NATUR- OG VANDMILJØ LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

RYDNING AF BEVOKSNING

RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v. I kuperet terræn og på stejle skråninger.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSAFLEDNING

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Kemira Water Danmark A/S, G-Vej 3, 2300 København S Tlf. 33 13 67 11. Fax 33 13 85 42. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira.dk Fældningsmidler og Flocculanter samt udrustning, lagertanke og doseringsudstyr samt masser af knowHow. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

ALECTIA A/S Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

SPILDEVANDSRENSNING

Silkeborg: 86 80 63 64 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Træd ind i fremtiden Med Wavin Expert Centre på nettet Tag med ind i den virtuelle verden af regn- og spildevandsløsninger på Wavin Expert Centre - www. wavin.dk. Klik dig frem gennem relevante miljøer, oplev innovative produktnyheder som fx TEGRA

VÆLG NIVEAU

425-brønden, hent opdateret viden og kom hurtigt frem til Wavins anbefalede løsninger på området. Wavin Expert Centre forenkler en kompleks verden og bygger på opdateret, relevant og valid viden. Sitet er skabt af eksperter til eksperter. Uanset om du er ledningsejer, rådgiver, grossist, entreprenør eller fra uddannelsesmiljøet, giver det nye subsite svar på dine spørgsmål og leder altid frem til sikre valg når du har brug for det. VÆLG LØSNING

Med dette nye netbaserede vidensværktøj ønsker Wavin at fremme dialogen med dig, der dagligt er i nærkontakt med byggeprojekterne og dermed høster praktiske erfaringer. Del gerne din viden med Wavin, således vi løbende får udbygget den professionelle platform, Wavin Expert Centre. Vi er faktisk kun et par klik væk. Besøg Wavin Expert Centre på www.wavin.dk lige nu – og træd ind i fremtidens faglighed. VÆLG PRODUKT

Providing Essentials