Teknik & Miljø - februar 2009 by Teknik & Miljø - KTC

FEBRUAR 2009 • NR.2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Ledelsestema:

Direktioner på slankekur Teknik og Miljøudvalg:

Få kvinder i formandsstolen Olieforurening truer kommunal økonomi

Nyt om jura i Rapportering Teknik & Miljø fra Vejforum

KTC International Faggruppe etableret

Kommuner uddanner lederne selv

Alle trafikanter er lige gyldige

Samarbejdspartner: Juul | Frost

For os gælder det om at nå hele vejen rundt om en infrastrukturel problemstilling for at levere en optimal og fremtidssikret løsning. Derfor indsamler vi input fra alle trafikanter, unge som ældre, lette som tunge. Udviklingen af trafikvisionen i Hillerød er et godt eksempel på Grontmij | Carl Bros 360 graders omtanke. I en konstruktiv proces og i tæt samarbejde med lokalpolitikere og Hillerøds borgere har vi udarbejdet visionen for en langtidsholdbar løsning, der sikrer, at rammerne for fremtidens infrastruktur er så optimale som muligt. Vil du også være med til at udvikle langtidsholdbare visioner? Se mere på fremtidsvisioner.dk

Trafikvision i Hillerød; Nordstensvej. Procesfacilitering og fagligt planlægningsarbejde.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Olieforurening truer kommunal økonomi! Jordforureningsområdet og har bl.a. på grund af det nu aftagende byggeboom sat de kommunale miljøafdelinger under pres. Samtidigt har Miljøstyrelsen skabt unødig tvivl om arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner. Læs også om hvordan oprydningen efter gamle villaolietanke påfører kommunerne stigende udgifter. Læs fra side 18

Tekniske direktører på retræte I kølvandet på kommunalreformen er flere kommuner gået over til mindre direktioner, hvor få direktører deler ansvaret for fagområderne. Det betyder, at det tekniske område ikke alle steder har sin egen direktør. Men der er ikke grund til at frygte for fagligheden, beroliger kommunerne. Den er sikret gennem mere ansvar til fagcheferne, som bistår politikere og direktører. Se side 22.

Fokus på ledelse Den traditionsrige konference på COK – ”Chef i Teknik og Miljø” er nu klar med programmet for årets konference, der holdes torsdag d. 19. marts og fredag d. 20. marts på COK i Grenå. På dagsordnen er bl.a. et tema under overskriften ”Rekruttering og fastholdelse”. I dette blad kan du som appetitvækker læse artikler af oplægsholdere på konferencen – og andet stof om uddannelse og ledelse. Læs mere fra side 28

Internationale kommuner Stadigt flere kommuner og offentlige virksomheder vælger også at arbejde internationalt. Det internationale engagement giver muligheder for mere attraktive arbejdspladser med faglige udfordringer og mulighed for medarbejdernes personlige udvikling. Internationaliseringen kan også være med til at støtte forskellige erhvervsudviklingstiltag. Læs også om opstarten af KTC’s Internationale Faggruppe. Læs fra side 48

Pas på træerne! Kommunerne bør gå forrest i bestræbelserne på at bevare kulturværdier og herlighedsværdier. Også når det gælder gamle træer. Professor Ib Asger Olsen, formand for Have- og Landskabsrådet, langer ud efter topkapning af gamle alléer, som stadig bliver praktiseret, selv om det er stik imod god træpleje. Læs også om et projekt om brandforvaltning, som kan gavne gravhøje og overdrevsnatur. Læs fra side 52

Nyt samarbejde om juridiske nyheder Teknik & Miljø har indgået et samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun om juridiske nyheder til bladet. Udgangspunktet er, at teknikog miljøsektoren har et grundlæggende behov for at holde sig orienteret om juridiske vurderinger, tolkninger og afgørelser, fx nyere domme, klagenævnspraksis og lignende. Stoffet vil typisk være korte artikler placeret i en særlig sektion. Læs sektionen ”Nyt om Jura” på side 56-57.

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder FEBRUAR 2009 • NR.2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Ledelsestema:

Tekniske direktører på vej ud af direktionerne Teknik og Miljøudvalg:

Få kvinder i formandsstolen Olieforurening truer kommunal økonomi Nyt om jura i Rapportering Teknik & Miljø fra Vejforum

KTC International Faggruppe etableret

Kommuner uddanner lederne selv

Foto: Colourbox.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk

Se ud i verden - både af nød og lyst / Af teknisk direktør, Mikael Jentsch Frederikshavn kommune, formand for KTC

For det andet er vi på vej ind i et jobmarked, hvor den offentlige sektor skal i hård konkurrence om de nye unge medarbejdere. Vi ved, at den højtuddannede ungdom i dag færdes frit over landegrænserne og

Virkeligheden består ofte af en række paradokser. Et af

gerne tager uddannelser uden for landets grænser. De

disse er, at vi oplever stor afhængighed af omverde-

vil fordre et job, som også har mulighed for at inddra-

nen, men på samme tid ser os selv og vort land som

ge internationale erfaringer og netværk. Det vil det pri-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

det bedste og mest udviklede sted i verden. Det lader

vate erhvervsliv gerne give dem, for det øger dynamik-

til, at verden ikke er så overbevist om vores fortræffe-

ken. Vi må, alene for ikke at blive kørt ud på et lidet

UDGIVER:

ligheder. Måske tager de fejl, eller også har vi faktisk

attraktivt sidespor, gøre en indsats for at matche disse

også gavn af at tage del i verdens viden og økonomi-

krav. Det betyder, at vi skal se os selv som organisatio-

ske muligheder.

ner i samspil med resten af verden.

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at KTC ønsker

For det tredje vil vi i fremtiden opleve, at vores

at understøtte den nødvendige erfaringsudveksling

samarbejdspartnere bliver firmaer, der ikke er nationalt

Sats: Grafikom A/S.

med resten af verden ud fra et ønske om at lære, ikke

forankrede. De er internationale koncerner, hvor det er

at missionere. Det har vi gjort internt ved en fokuse-

vigtigt at kunne forstå det sprog og de bevæggrunde

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

ring af arbejdet i en faggruppe.

for handling, der eksisterer. Nogle er kulturbestemte,

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre.

glorværdig tradition for at påtage sig arbejde på den

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

entreprenørfirmaers store projekter rundt omkring i

hed og den tekniske sektor i særdeleshed en række

verden, og en lang række af vores rådgivende firmaer

kvalifikationer, der kan gøres op i store værdier, hvis

Oplag: Kontrolleret af

har i mange år deltaget i internationalt samarbejde.

de bliver brugt målrettet. Her tænker jeg på en priori-

Men har den kommunaltekniske verden også en rolle

tering af systemeksport til de nye store økonomier i

at spille her? Ja, det har den - af flere grunde.

Asien. Der er ganske store muligheder for udvikling af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Grundlæggende har den tekniske sektor en lang og internationale arena. Berømt er en række danske

For det første er en række af de faglige problemstil-

mulighed for at kunne agere. Så kan vi kun tilpasse os. Endelig besidder den offentlige sektor i almindelig-

et helt nyt erhvervseventyr i samvirke mellem den

linger, som vi arbejder med til daglig, nu så komplice-

offentlige og private sektor. Men det eventyr er kun

rede, at det ikke nødvendigvis er i Danmark, man skal

muligt, hvis vi i den kommunaltekniske sektor tager

søge løsningen. Her kan det være meget givtigt at se

aktivt del i denne verdens faglige, organisatoriske og

sig omkring, både i det nære nordiske og længere ud.

kulturelle aspekter.

Et tydeligt eksempel er det forspring, som specielt Tyskland og Sverige har på energieffektive boliger og ISSN 1902-2654

og hvis vi ikke interesserer os for dem, har vi ingen

integrerede miljørigtige transportsystemer.

Det er hårdt arbejde, men det er samtidig sjovt og meningsfuldt. Og ikke mindst er det nødvendigt.

Farer dine medarbejdere vild i lovjunglen?

Tryghed i sagsbehandlingen Med vores LovGuide MiljĂ¸ og LovGuide Plan og Natur skal dine sagsbehandlere ikke bruge tid pĂĽ at ďŹ nde og lĂŚse retsgrundlaget fra forskellige kilder og efterfĂ¸lgende selv konkludere, hvordan en sag bĂ¸r behandles â&#x20AC;&#x201C; det har vores fagkonsulenter gjort for dem! I lovguiderne har I beslutningsgrundlaget samlet ĂŠt sted og beskrevet pĂĽ en forstĂĽelig mĂĽde. Det giver tryghed i sagsbehandlingen.

Kontakt os: salg@schultz-information.dk eller 72 28 28 26. Eller lĂŚs mere pĂĽ vores hjemmeside www.schultz-Information.dk under Kommuner, regioner og stat > Teknik og miljĂ¸.

Schultz Informations fagkonsulenter kommer blandt andet fra kommuner, miljĂ¸centre, MiljĂ¸klagenĂŚvnet, By- og Landskabsstyrelsen og Kystdirektoratet. De fĂ¸lger lovgivningen og retspraksis nĂ¸je, sĂĽ dine medarbejdere altid er sikret: s /PDATERET LOVGRUNDLAG HVOR ALLE Â?NDRINGSLOVE ER INDARBEJDET s 2ELEVANTE TIDLIGERE DOMME OG AFGÂ&#x2019;RELSER SOM NOTER TIL HVER ENKELT PARAGRAF s &AGLIGE VEJLEDNINGER DER SIKRER KORREKT SAGSBEHANDLING

Schultz Information

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Jordforurening 18 I KTC: Jordforurening er en kommunal opgave! Miljøstyrelsen har skabt tvivl om arbejdsdelingen mellem kommuner og regioner på jordforureningsområdet.

20 I Olieforureninger truer kommunal økonomi! Oliebranchens Miljøpulje dækker kun delvist oprydning efter forurening fra villaolietanke. Resten hænger kommu nerne på.

Politik og ledelse 22 I Mindre direktioner betyder farvel til tekniske direktører Nye direktionsformer betyder, at den tekniske direktør udgår. Men det betyder ikke en svækkelse af området, siger kommunerne selv.

26 I Få kvinder i teknikog miljøudvalgenes formandstole Kun 15,8 procent af udvalgsformændene på teknikog miljøområdet er kvinder. Traditionerne hænger ved, siger kvinderne selv.

46 I Nye muligheder for erfaringsudvekslinger mellem kommunerne I 2008 lancerede KL tre nye netværk. De har styrket erfaringsudvekslingen på tværs af kommuner.

Internationalt 48 I Den internationalt orienterede kommune Stadigt flere kommuner vælger at arbejde internationalt. Det giver attraktive arbejdspladser og personlig udvikling for medarbejderne.

28 I Kommunerne uddanner ledere Næstved Kommune etablerer en lederuddannelse, syv midtjyske kommuner går sammen om at udvikle ledere, og København laver ledertalentpleje.

50 I International Faggruppe er i gang KTCs nye internationale faggruppe har holdt sit første møde med fokus på globalisering og udsyn for teknikog miljøsektoren.

38 I Hvad kommer efter LEAN? Supply Chain Management er overbygningen til Lean. Det sikrer mod, at Lean implementeres i ikke-relevante processer.

Grønt 52 I Hærværk på træer

40 I Den offentlige leders udfordringer

Kommunerne bør gå forrest i bestræbelserne på at bevare herlighedsværdier. Også når det gælder gamle træer.

I den første af seks artikler introduceres begrebet ledelsesforståelse, hvor det er vigtigt, og hvad det består af.

43 I Porten til det nye lederskab Fremtiden kræver en organisationskultur, der anerkender både selvværds- og selvtillidsbehovet i mennesker.

54 I Brandforvaltning – en kommende metode i kommunernes værktøjskasse? Brandforvaltning af overdrevsnatur og gravhøje er måske en god og billig metode, men der mangler kontrollerede forsøg.

Nyt 56 I Nyt om jura 58 I Erhvervsnyt 60 I Nyt fokus i KTCs faggruppearbejde! 62 I KTC-nyt

PROJEKTLEDELSE ORGANISATIONSUDVIKLING LEDELSESRÅDGIVNING KOMMUNIKATION EVALUERING

I COWI arbejder vi med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi, og vi er kendt verden over for vores grundighed, vores faglighed og vores grønne proﬁl. Men vidste du, at COWI også har stærke kompetencer inden for projektledelse, organisationsudvikling og ledelsesrådgivning? Vi kan hjælpe offentlige og private virksomheder med budget- og økonomistyring, effektivisering af beslutningsprocesser og analyser af arbejdsgange. Vores mange eksperter kan også byde ind med systematisk evaluering af projekter og processer og innovative og kreative kommunikationsløsninger.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Claus C. Rebien, tlf. 4597 1271 eller e-mail ccr@cowi.dk

www.cowi.dk

foto: sxc

COWI binder begreberne sammen

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Tidobling i antallet af jordvarmeanlæg Drop tilladelserne - giv frit spil til at anlægge jordvarme. Sådan lyder forslaget nu fra Danmarks Naturfredningsforening, efter der er sket en eksplosionsagtig stigning i ansøgninger fra både private og virksomheder, der ønsker at anlægge jordvarme. Langt over tusind af de 5.000 miljøgodkendelser, som Danmarks Naturfredningsforening giver om året, går nu til etablering af jordvarmeanlæg, hvor foreningen for bare fire-fem år siden kun så et par hundrede sager om året. Men de mange sager er spild af tid, mener foreningen, som har høringsret: ”Vi har aldrig valgt at klage. Vi har kun overvejet det i få tilfælde, hvor man ville benytte søvand i systemet - men det er bestemt undtagelsen,” siger miljømedarbejder Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen ønsker derfor helt at droppe, at der skal gives tilladelser til at anlægge jordvarme, da man har stor tiltro til, at kravene fra Dansk Standard sikrer miljøet. For så snart et system registrerer et trykfald, stopper pumpningen. Dermed er det kun få centiliter af væskerne - som eksempelvis glycol og IPA sprit (ethanol + isopropanol) - der kan nå at slippe ud af systemet.

Transportaftale med fokus på kollektiv trafik 29. januar indgik alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten en transportaftale for perioden 2009-2020, der omfatter en investering på i alt 94 mia. kroner, hvoraf 57 mia. udmøntes på kollektiv trafik,

”Og de små mængder vil blive så hurtigt nedbrudt, at det aldrig når

26 mia. på vejområdet og 11 mia. endnu ikke er fordelt. Blandt andet skal det være billigere at anskaffe sig en miljørigtig

ned til grundvandet,” siger Christian Poll.

bil, mens det skal være dyrere at bruge sin bil i områder og perioder

Kilde: Ing.dk

med meget trængsel. Der afsættes 8,1 mia. kr. frem til 2014 til nye puljer, herunder bedre busfremkommelighed, mere cykeltrafik, bedre trafiksikkerhed, støjbekæmpelse m.m. Desuden indeholder aftalen flere anlægsarbejder, blandt andet en

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij I Carl Bro

motorvej til Frederikssund i hovedstadsområdet, en motorvej fra Holbækmotorvejen til Kalundborg og bedre adgang til havnene, eksemside

pelvis en bedre forbindelse til Esbjerg Havn. ”Det er en aftale, som betyder, at vi understøtter en højere mobili-

Horten

Schultz Information A/S 5

RGS90 A/S

COWI A/S

Tankegang A/S

tioner af CO2-udledningen, så det er en klar grøn transportstrategi,

Orbicon S/S

Seminarer.dk

som nu forfølges,” siger transportminister Lars Barfoed til Ritzau.

tet, samtidig med at den er bæredygtig. Det er en grøn transportpolitik, vi investerer massivt i den kollektive trafik. Og vi investerer i reduk-

Socialdemokraterne var også godt tilfredse:

Niras A/S

Dakofa

TRACER

Fersvandscentret

COK

København og til flere cykelstier,” siger Socialdemokraternes trafikord-

Renosam

DTU

fører, Magnus Heunicke, til Ritzau.

Geograf A/S

”Det her er en klar sejr til den kollektive trafik. Vi fik fire milliarder kroner ekstra til at redde vores busser, til letbaner i Århus og ved

Der er ingen konkrete CO2-målsætninger i trafikplanen, da regeringen ønsker at henlægge målsætningerne til en egentlig klimastrategi

Rambøll A/S

COK

Niras A/S

den kollektive trafik. Det er et hovedprincip, som er et nybrud i dansk

VEJ-EU

trafikpolitik,” siger Magnus Heunicke.

på et senere tidspunkt. Alligevel jubler Socialdemokraterne. ”Hver gang man investerer én krone i veje, så er der to kroner til

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Landbruget raser over metanafgift Skattekommissionens udspil er virkelighedsfjernt og langt fra regeringens tanker om Grøn Vækst, mener præsident i Dansk Landbrug Peter Gæmelke. Han er rystet over, at kommissionen foreslår at forhøje afgifterne på energi og spildevand og at lægge nye afgifter på udledninger af kvælstof og metan. I alt mener landbruget, at de rammes af ekstra-afgifter på mellem 2,7 og 3,5 milliarder kroner. "Det her ødelægger dansk landbrug og fødevareerhvervets konkurrenceevne, hvis det bliver gennemført i fuldt omfang. Vi støtter meget, at skatten på arbejde skal ned, men jeg er rystet over, at forslagene så ensidigt rammer vores erhverv," siger han. Skattekommissionen foreslår at indføre en afgift på drivhusgassen metan - populært sagt en afgift på "Hvis man beskatter koprutter i Danmark, så flytter køerne bare til

ko-prutter. Kommissionen regner med, at afgiften kan indbringe 550 millioner kroner årligt. Dansk Landbrug fremhæver, at afgiften vil for-

udlandet og prutter videre. Det hjælper ikke klimaet, med mindre

dyre produktionen, og det blot vil betyde, at produktionen flytter

man indfører internationale regler," siger Peter Gæmelke.

andre steder hen.

”Det bliver Nordens Venedig !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

De ﬂeste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

Kilde: Altinget

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Stor prisfest for bæredygtig beton 5. marts uddeler Dansk Beton ”Bæredygtig Beton Prisen” ved et arrangement i DR Byens nye koncerthus. Her præsenteres et program, hvis lige næppe er set før i den danske betonverden – med internationale stjernearkitekter, anerkendte teknikere, musikalske indslag og gastronomi i topklasse. Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet for at fremme betonbyggeri og, forener miljø og natur, æstetik og kreativitet til gavn for mennesker og økonomi. Det vindende projekt udpeges af en priskomité blandt alle indkomne forslag. Desuden er tre andre priser på dagsordenen: Betonelement Prisen, In-situ Prisen og Betonprisen. "Konferencen og prisuddelingen er det foreløbige højdepunkt i Dansk Betons imagekampagne for Bæredygtig Beton; et fyrtårn, der vil kunne ses langt omkring," oplyser Dansk Beton, som er en sektion i Dansk Byggeri. Dansk Beton har en klar definition på bæredygtighed: Det handler om at gøre det bedst mulige for mennesker og miljø, uden at det skader fremtidige generationers muligheder. Derfor har imagekampagnen tre hovedtemaer, som er miljø, æstetik og social ansvarlighed. Miljømæssigt er beton et bæredygtigt byggemateriale, som består af sand, sten samt cement, der igen består af kalk og vand. Det er naturlige råstoffer, som findes overalt på jordkloden. Det betyder, at beton kan produceres lokalt, hvilket er en miljømæssig fordel, da transportomkostninger og energiforbrug kan holdes nede. Samtidig har beton gode termiske egenskaber, der reducerer bygningers energibehov, og nedknust

Byggeri skal digitaliseres

beton fra nedrivninger er et eftertragtet materiale til vejbygning. Tilmelding og yderligere information på www.baeredygtigbeton.dk

Det skal være slut med at bruge kostbar tid på at hente oplysninger fra et væld af myndigheder, når en bygning skal opføres eller renoveres. Det fastslår Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning, der vurderer, at der er milliarder af kroner at spare ved at digitalisere processen og samle de nødvendige informationer. Domænebestyrelsen har netop offentliggjort en handlingsplan, der skal gøre offentlige og private bygherrer og ejere i stand til at følge processen fra grundsten til indvielse via internettet. Fordelene vil blandt andet gælde inden for projektering, el- og vandforsyning, kloakering, energivurdering, bolighandel, beregning af boligstøtte og nedrivning. I Erhvervs- og Byggestyrelsen, som Domænebestyrelsen hører under, er der tilfredshed med handlingsplanen. ”Den viser, at der er behov for en samlet digitaliseringsindsats og meget store gevinster at hente. Jeg er sikker på, at domænebestyrelsen vil vise vej til bedre og billigere løsninger, fordi den er et forpligtende samarbejde mellem de myndigheder, der kender området bedst og har den tætte kontakt til brugerne,” siger styrelsens vicedirektør Henning Steensig til Danske Kommuner. Ifølge handlingsplanen vil digitaliseringen kræve en engangsinvestering på 100 millioner kroner. Herefter vil samfundet kunne spare omkring 70 millioner kroner om året.

Tvivlsom effekt af kvælstofafgift En grøn kvælstofafgift på fire kroner pr. kg skal bære over halvdelen af den forbedring af Danmarks klimaregnskab, som Skattekommissionen lægger op til. Men det er meget usikkert, om det mål kan nås - når man tager i betragtning, at Vandmiljøplan III har været en eklatant fiasko. ”Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre med den afgift,” siger Jørgen Abildgaard, direktør i det internationale analyse- og konsulentfirma Econ Pöyry og tidligere klimarådgiver i Miljøministeriet, til Ritzau. Afgiften på landbrugets kvælstof skal dels skåne vandmiljøet for en årlig belastning på 30 millioner kg kvælstof - dels begrænse udslippet af klimaskadelige gasser med en mængde, der svarer til én million ton CO2. I alt vil Skattekommissionens plan - på papiret - begrænse det danske udslip af CO2 med 1,9 millioner ton. ”I lyset af, at Vandmiljøplan III stort set ikke har givet nogen virkning, så er jeg kritisk over for, om afgiften kan få en effekt på én million ton CO2,” siger Jørgen Abildgaard. Vandmiljøplan III løber frem til 2015. En nylig midtvejsevaluering fastslog, at man er endog meget langt fra målsætningen om at skære 13 procent af udvaskningen af kvælstof. Formentlig når man kun op på 2-3 procent, vurderer Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

RenoSams årsmøde 2009 Derudover er der 3 temaer: Muligheden for at stille krav til affald,

Programmet for RenoSams årsmøde den 26-28. maj i Herning ligger nu klar. Årsmødet sætter blandt andet fokus på EU og den fremtidige

der behandles uden for landets grænser. Affaldssektorens reelle

miljø- og klimapolitik. RenoSam har inviteret partiernes spidskandida-

mulighed for at nedbringe den menneskeskabte globale opvarmning.

ter til Europaparlamentet til at give deres bud på, hvilken retning de

Hvordan kan den kommunale behandlingskapacitet bruges bedre? Teknik & Miljøs maj-udgave lægger op til RenoSams årsmøde med

gerne ser EU og Danmark udvikle sig i. Et andet fokus er, hvad affaldsreformen betyder for den enkelte kommune. RenoSam har inviteret 3 kommunalpolitikere til at give

artikler om ovenstående temaer samt en lang række andre vinkler på affaldsområdet.

deres bud på områderne genbrugspladser, miljøtilsyn og offentligt ejede genanvendelsesanlæg.

Se programmet på side 16 i dette blad.

extern.dk

En familie med mange individualister

www.dasfamily.dk

Køb dem sammen eller hver for sig Programmerne i vores digitale aﬂøbskontor er indbyrdes sammenhængende, men kan også anvendes hver for sig. F. eks. DAS Drive til drift- og vedligehold, DAS TV til kvalitetssikring af TV-inspektionen.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Fartdjævle plager landsbyer byskilt er ikke nok til at

Grønne uddannelser fører til fremtidens job

få bilisterne til at sætte

Hvad enten man vælger en kreativ uddannelse inden for land-

farten ned. Det er erfa-

skabsarkitektur og bydesign eller en mere praktisk orienteret uddan-

ringen i Foreningen af

nelse inden for skovbrug, så er man godt rustet til fremtidens

Landsbyer i Danmark,

jobmarked. Det viser en analyse fra det amerikanske tidsskrift Fast

hvor man får tilsendt et

Company.

En samling huse og et

støt stigende antal

Klima, natur og miljø er områder, der kommer til at fylde godt op

appeller om hjælp fra

på den politiske dagsorden i de kommende år. Det medfører vækst

medlemmerne.

inden for den grønne sektor, der kommer til at være involveret i alt

De danske landsby-

fra produktion af energitræ til planlægning af sunde og rekreative

er plages af fartdjævle i

bymiljøer. Samtidig er der et stigende ønske om, at både skove, land-

en sådan grad, at der

skaber og bymiljøer skal tilbyde flere oplevelser og alsidige mulighe-

er brug for at gøre

der for et aktivt fritidsliv.

noget nu, mener fore-

På den baggrund har det amerikanske tidsskrift Fast Company

ningens formand Carsten Abild. Han foreslår, at man udstyrer lands-

udarbejdet en liste overfremtidens bedste grønne job. Vejen til flere

byerne med de såkaldte stærekasser, automatiske fartfælder, der lige

af jobbene går gennem de uddannelser, som Skov & Landskab ved

nu afprøves på Sjælland.

Københavns Universitet tilbyder.

”Vi har hele tiden landsbyer, der henvender sig om problemet. Og

Med en uddannelse inden for landskabsarkitektur og bydesign

de nye stærekasser er oplagte for de her byer. Det er på tide, at der

kan man være med til at planlægge morgendagens byer, der skal

kommer mere fokus på de mindre gennemkørselsbyer,” siger

modstå klimaændringer og tilfredsstille borgernes ønsker om attrakti-

Carsten Abild til JydskeVestkysten. Han vil nu gå til justitsministeren

ve, varierede og bæredygtige byer.

for at få hjælp til landsbyerne. Kilde: Danske Kommuner

Uddannelser inden for skovbruget scorer også højt på Fast Companys liste. Skov & Landskab tilbyder uddannelser som skov- og naturtekniker, der arbejder med skovbrug, eller som skov- og landskabsingeniør, der beskæftiger sig med planlægning og forvaltning af skove, landskaber og natur.

KL: Løft til busserne rækker ikke

Kilde: Skov og Landskab

Det er positivt, at der er afsat ekstra 1,3 mia. kr. til busserne i den trafikaftale, som netop er vedtaget af Folketinget. Men pengene rækker ikke langt. Derudover er KL forundret over, at de kommunale veje er glemt i forliget. ”Den ene milliard til busserne skal gå til at sikre fremkommelighed for busserne, og netop fremkommelighed er en vigtig brik i spillet om at gøre den kollektive trafik mere attraktiv,” siger Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. ”Det tyder på et stilskifte på Christiansborg, men spørgsmålet er bare, om det er nok til at give busserne et afgørende løft. Jeg tvivler. Det er tankevækkende, at løftet til busserne skal klares med 1,3 mia. kr., mens jernbanenettet får ca. 50 mia. kr.” KL er desuden bekymret over, at de kommunale veje er glemt i forliget. ”Den stigende trængsel af biler findes jo både på de statslige og på de kommunale veje. Når forligspartierne kun fokuserer på investeringer i de statslige veje, glemmer de, at borgeren skal fra a til b. Derfor er der behov for investeringer i de kommunale veje for et tocifret milliardbeløb over en årrække, og det synes parterne på Christiansborg fuldstændig at overse”, siger Jens Stenbæk. Kilde: KL

CONCITO: Ingen grøn revolution Skattekommissionen har fremlagt et skatteforslag med meget lidt vægt på klima. Det vurderer CONCITOs formand Martin Lidegaard. "De klimarelaterede afgifter hæves med omkring 5 mia. Det er svært at se, at det kan danne grundlag for omlægning til en grøn markedsøkonomi," siger Martin Lidegaard i en pressemeddelelse. Samlet indeholder skattekommissionens forslag grønne afgifter for ca. 8 mia. kr. Men 2 mia. kr. er allerede vedtagne EU-kvoter, og 1,5 mia. kr. vedrører vandmiljø, afgift på biobrændsler og andet uden egentlig klimaeffekt. Derfor er der kun nye klimarelaterede afgifter for omkring 5 mia. kr. Til sammenligning udgør de grønne afgifter i dag cirka 80 mia. kroner. CONCITO vurderer til gengæld, at kommissionen har fat i en vigtig pointe, når den lægger op til en større ensartethed i beskatningen af energi, idet erhvervslivet - som i dag næsten er fritaget for energiafgifter - er dem, der får den største stigning i afgiften. Samtidig ønsker kommissionen at fjerne momsfritagelsen for færger og flyselskaber.

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I POLITIK OG LEDELSE 13

KTC stĂ¸tter ny uddannelse PĂĽ grund af manglen pĂĽ kvalificeret arbejdskraft vil Aalborg Universitet

voldsomt pres. Det har vist sig vanskeligt at tiltrĂŚkke ingeniĂ¸rer i til-

udbyde en bachelor- og diplomingeniĂ¸ruddannelse i infrastruktur.

strĂŚkkeligt omfang fra de Ă¸vrige ingeniĂ¸rstudier, hvor mĂĽlet med stu-

Videnskabsminister Helge Sander (V) har imĂ¸dekommet ansĂ¸gningen

dierne ikke direkte har rettet sig imod vejsektoren. Vi kan derfor i hĂ¸j

om bacheloruddannelsen, som forventes at begynde med fĂ¸rste

grad bakke op om ansĂ¸gningen og ser et stort potentiale i at fĂĽ et

optag 1. september 2009.

sĂŚrligt ingeniĂ¸rstudium med fokus pĂĽ de infrastrukturelle udfordrin-

Undervisningsministeriet har derimod ikke imĂ¸dekommet ansĂ¸gningen om diplomingeniĂ¸ruddannelsen. Begrundelsen er, at opslaget

ger,â&#x20AC;? skriver KTC-formand Mikael Jentsch i stĂ¸ttebrevet. Han understreger, at KTC har et tĂŚt samarbejde med diverse

ikke umiddelbart understĂ¸tter behovet for en ny uddannelse frem for

ingeniĂ¸ruddannelsesinstitutioner og kender de begrĂŚnsninger, der lig-

evt. at tilpasse en eksisterende uddannelse til arbejdsmarkedets

ger i markedet med de kendte uddannelser. Den nye uddannelse vil

behov. Afslaget begrundes desuden med, at det ikke fremgĂĽr, at for-

pĂĽ den baggrund vĂŚre vigtig for den kommunale offentlige sektors

slaget er udarbejdet efter drĂ¸ftelse med KL, men primĂŚrt er baseret

rekrutteringsudfordringer, mener KTC. â&#x20AC;?Vejsektoren er i Danmark nĂŚsten udelukkende et offentligt anlig-

pĂĽ lokale aktĂ¸rer. KTC stĂ¸tter diplomuddannelsen og har derfor skrevet et stĂ¸ttebrev

gende, sĂĽ det er meget relevant, at de studerende fĂĽr et godt kend-

til fordel for at oprette den, ligesom foreningen har hjulpet med at sik-

skab til samfundsforhold gennem den tvĂŚrgĂĽende undervisning. Der-

re opbakning til uddannelsen fra KL.

for vil en mĂĽlrettet ingeniĂ¸ruddannelse med sĂŚrlig indsigt i den

â&#x20AC;?Vi har et meget stort behov for at rekruttere vejingeniĂ¸rer til vedligeholdelse og udbygning af den danske infrastruktur, som er under

offentlige sektors forhold vĂŚre overordentlig vigtig for os,â&#x20AC;? skriver Mikael Jentsch i KTCâ&#x20AC;&#x2122;s stĂ¸ttebrev.

53"$&3 t '4$ $&35*'*$&3&5 )ÂŻ3%553Â&#x160; '3" -07-*( 0( #Â&#x160;3&%:(5*( 4,07%3*'5 FSC-mĂŚrket trĂŚ lever op til MiljĂ¸ministeriets kommende og nuvĂŚrende vejledning for offentligt indkĂ¸b af trĂŚ. HavnetĂ¸mmer, rampĂŚle, spunsvĂŚg, dĂŚkplanker og beklĂŚdning direkte afskibet eller over lager

t t t t t t

BĂŚredygtig skovdrift SW-COC-000931 ÂŠ 1996 FSC

Azobe, Okan, Tali Massaranduba, Angelim Vermelho Robinie Jatoba Cumaru TRACER er specialist i certificerede sporbare skovprodukter og har Skandinaviens stĂ¸rste lager af FSC-certificeret hĂĽrdttrĂŚ.

5-' t */'0!53" $&3 $0. t 888 53" $&3 $0.

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kvindelig direktør-rokade Lejre Kommune har ansat Lene Jensen som ny direktør for Teknik & Miljø pr. 1. februar 2009. Lene Jensen kommer fra en stilling som vedligeholdelseschef i

COK-konference:

Rekruttering og fastholdelse Programmet til konferencen ”Chef i Teknik og Miljø” er klar.

Banedanmark og har solid kom-

Den traditionsrige konference på COK – ”Chef i Teknik og Miljø” er

munal erfaring fra tidligere ansæt-

nu klar med programmet for årets konference, der holdes torsdag d.

telser.

19. marts og fredag d. 20. marts på COK i Grenå. Se rammepro-

Med 7 års ledelseserfaring fra

grammet på modstående side og det fulde program og nærmere

både kommuner og staten og

om tilmelding på www.cok.dk.

med en HD i organisation og

På dagsordnen er bl.a. et

ledelse er det en kompetent direk- Lene Jensen - ny direktør i Lejre. tør, der fra 1. februar skal stå i spid-

tema under overskriften

sen for teknikog miljøområdet i Lejre Kommune.

hvor teknisk direktør Ole Møl-

Lene Jensen er 40 år, og har gennem sin karriere beskæftiget sig med forskellige aspekter af det tekniske område - lige fra veje og kloakker til bygningsvedligeholdelse, spildevands- og trafikplanlægning, mil-

”Rekruttering og fastholdelse”, ler og direktør Torben JuulOlsen holder oplæg. Ole Møller er formand for

jøadministration med mere. Senest har hun været ansvarlig for effektiv

KTCs faggruppe for ”Ledelse,

ledelse af den samlede vedligeholdelsesportefølje hos Banedanmark.

Kompetence og Organisation”,

Nu ser hun frem til sit nye job:

der står bag KTC-kampagnen

”Jeg glæder mig meget til at møde alle mine nye samarbejdspartne-

”Vi skaber virkeligheden”, om

re i en kommune, som jeg forventer har et godt og aktivt lokalmiljø.

jobmulighederne i de tekniske

Lejre Kommune har mange kvaliteter og en beliggenhed, som giver

forvaltninger, som man kan

gode muligheder for en attraktiv udvikling. Jeg vil lægge stor vægt på at

læse om på www.jobitekniko-

få skabt en god hverdag, hvor vi i fællesskab sikrer en effektiv kommu-

gmiljo.dk.

ne med kvalitet i kontakten til borgerne,” siger Lene Jensen. Lene Jensen afløser Heidi K. Stranddorf, der i efteråret startede som

Ole Møller fortæller om rekruttering på konferencen Chef i teknik og miljø.

”De tekniske forvaltninger har jo nogle fantastisk spændende og udfordrende opgaver og udviklingsmuligheder. Men vi er ikke trængt

teknisk direktør i Herlev Kommune. Heidi K. Stranddorf afløste teknisk

igennem med budskabet,” siger teknisk direktør Ole Møller. Og selv-

direktør Helle Søeberg, der har overtaget stillingen som kommunaldi-

om finanskrisen kan lette rekrutteringssituationen for kommunerne,

rektør i Herlev.

så er udfordringen stadig stor. En dugfrisk undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at kun 10 % af de unge, der er imellem 16-24 i dag forventer at være offentlig ansatte om 10 år.

Nu også miljøzone i Aalborg 2. februar indviede Aalborg byens nye miljøzone, der er den anden af slagsen i Danmark. I september indviede København og Frederiksberg deres miljøzone for at sikre renere luft til borgerne og dermed sundere byer. I miljøzonerne gælder der krav om partikelfiltre på ældre lastbiler og andre tunge dieselkøretøjer over 3,5 tons. Odense og Århus er ligeledes i gang med at forberede indførelse af miljøzoner. Når der er indført miljøzoner i de fem største kommuner, vil omkring en 1/3 af vejtrafikkens udledning af dieselpartikler i disse byer blive fjernet. Det viser tal fra Danmarks Miljøundersøgelser. Men arbejdet med at sikre renere luft til alle stopper ikke her. Sideløbende med åbningen har miljøminister Troels Lund Poulsen (V) sat et arbejde i gang, der skal gøre miljøzonerne endnu mere effektive ved eventuelt at lade varebiler og de ældste personbiler være omfattet af krav til partikelfiltre. Kilde: Miljøministeriet

På konferencen kan man også høre om Thisted Kommunes aktiviteter for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Thisted Kommune har bl.a. et samarbejde med Aalborg Universitet om forskellige projekter i forbindelse med specialeskrivning, har holdt åbent hus for studerende og gennemfører forskellige udviklingsprojekter, hvilet skal få de studerendes øjne op for jobmulighederne i kommunen. I dette blad kan du i øvrigt som appetitvækker læse et par artikler som er skrevet af oplægsholdere på konferencen – og andet stof om uddannelse og ledelse. Konferencen ”Chef i Teknik og Miljø” på COK henvender sig til de tekniske direktører og en bred kreds af ledere fra hele teknikog miljøområdet. Konferenceledelsen, som består af teknisk direktør Anders Thanning, teknisk direktør Ole Møller og chefkonsulent Hanne Lykke, COK, opfordrer til, at man deltager med en samlet chefgruppe, som mange også gjorde sidste år. Konferencen afholdes og tilrettelægges i et samarbejde mellem COK og KTC.

-mna

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 19. – fredag d. 20. marts 2009 på Den Kommunale Højskole

Lederskabelse – perspektiver og udfordringer Målgruppen for konferencen er alle medlemmer af teknikog miljøforvaltningens chefgruppe. Som optakt til årets teknik og miljø-konference, inviterer COK og KTC til networkning og social sammenkomst i uformelle rammer allerede onsdag d. 18. marts fra kl. 15.00 og frem. Fælles middag kl. 19.30. Denne del af arrangementet er uden beregning. Torsdag d. 19. marts sætter vi fokus på lederskabets udfordringer med følgende vinkler: Ledelsesudfordringer i de danske kommuner Ledelsesværktøjer og personlig kompetenceudvikling er ikke nok til at ruste de kommunale ledere! Strategisk ledelse handler først og fremmest om at forstå hvad der sker i den offentlige sektor – og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelserne. Kommunal ledelse handler om de krav, problemer, dilemmaer og handlemuligheder, som de kommunale forvaltninger og institutioner står overfor – og sektorens samspil med omgivelserne. Vi stiller med to medforfattere til bogen ”Ledelse efter Kommunalreformen” som er ugivet på Djøf forlag i 2008. Formiddag åbner vi for dialogrummet hvor vi tilbyder 4 forskellige worksshops Porten til det nye lederskab. Fremtiden kræver en mere selvværdsfunderet ledelsestilgang. Et ledelsesafsæt hvor vi påtager os hovedansvaret for den relationelle udviklende proces og skaber en organisationskultur, der anerkender både selvværds- og selvtillidsbehovet i mennesker. Vi stiller med to medforfattere til bogen ”Porten til det nye lederskab” som er udgivet i 2008 på Børsens forlag.

Eftermiddag åbner vi for Læringsrummet – Hvordan kan vi gennem vores adfærd og handlinger skabe en anerkendende virksomhedskultur. Eftermiddagen slutter af med ... betydningen af at nå hinanden. Jens Arentzen, Skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Arentzens er en strøm af uforfalsket energi og engagement; han bruger sig selv og publikum og fylder rummet med vitalitet og humor. Med stor autoritet og klarhed kan han åbne publikum og få dem til at se og opleve sande værdier og forvandlinger. Et oplæg om hvordan vi når hinanden. Fredag d. 19. marts fortsætter vi hvor vi slap og byder på en formiddag om ledelse i praksis. Formiddagen sætter fokus på Rekruttering og fastholdelse – den tekniske sektors udfordringer Jobkaravanen og den attraktive arbejdsplads. Formiddagen afsluttes med et indlæg af Lasse Zåll - hvordan finder du som leder din egen sti. Mød op og bliv klædt på til morgendagens udfordringer.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959.

AFFALD

2009

Ulven er

R ENOSA MS KON F ER ENCE OG Å R SMØDE

26.-28. MAJ 2009

I H E R N I NG KONGR E S CE N T E R

PROGRAM TIRSDAG DEN 26. MAJ 2009 Mødested: MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning 20.30 – 21.30 Det nye Europa, ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Der er sket voldsomme omvæltninger i Europa i tiden efter den kolde krigs ophør. Der er stillet spørgsmålstegn ved den verdensorden, vi troede skulle give os ro og stabilitet. Vi står derfor overfor en meget vanskelig balancegang: Hvordan beskytter vi os mod de trusler, der kommer til os udefra? Hvordan sikrer vi et velfungerende europæisk fællesskab? Og hvordan sikrer vi det enkelte menneskes frihed? Det er store spørgsmål, som tidligere udensrigsminister Uffe Ellemann-Jensen vil give sine bud på, hvordan det vil gå. 21.30 – 00.30 Natmad

ONSDAG DEN 27. MAJ 2009 Mødested: MCH Herning Kongrescenter, MC Ø Østergade 37, Herning 09.00 – 09.45 Morgenkaffe og registrering 09.45 – 10.00 Velkommen til Herning Borgmester Lars Krarup, Venstre ntroduktion til RenoSams konference og årsmøde 2009 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen 10.00 00 – 12.00 EU U og den fremtidige miljø- og klimapolitik et er ofte hørt i debatten, at miljø- og klimaspørgsmål kræver Det

0PLEV DA NSK E

EU SPI D SK A N DI DAT ER DE B AT T E R E K L I M A , M I L JØ O G A F FA L D

internationale løsninger. EU spiller en naturlig og aktiv rolle i forbindelse med udvikling af disse centrale politikområder. RenoSam har derfor inviteret spidskandidaterne til Europa-Parlamentetsvalget 2009 til at give deres svar på, hvilken retning klima, energi og affaldsområdet i Europa skal udvikle sig i. VË Dan Jørgensen, Socialdemokratiet VË Hanne Dahl, JuniBevægelsen VË Anne E. Jensen, Venstre VË Christian Wedell-Neergaard, Det Konservative Folkeparti VË Soﬁe Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre VË Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti VË Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti Ordstyrer: Jacob H. Simonsen, direktør for RenoSam 12.00 – 13.00 Frokost og udstilling 13.00 – 14.15 Hvad betyder affaldsreformen for det enkelte affaldsselskab og kommune? Folketingspolitikerne har talt! Men hvilke kommunalpolitiske konsekvenser har forliget, og hvad er det reelle kommunalpolitiske råderum? Dorte Hermansen, kontorchef i Miljøstyrelsens affaldskontor, vil indledningsvis beskrive de punkter i affaldsforliget, som kommuner og affaldsselskaber skal være særlig opmærksomme på. Dernæst vil 3 kommunalpolitikere give deres bud på de lokalpolitiske konsekvenser af følgende tre emner fra affaldsforliget: VË Genbrugspladser v/Poul-Henrik Pedersen, bestyrelsesformand REFA VË Hvilke ressourcer forventer kommunerne at bruge på miljøtilsynet for at sikre, at det genanvendelige erhvervsaffald bliver behandlet korrekt v/Jens Stenbæk, formand for KL ‘s Teknikog miljøudvalg VË Genanvendeligt erhvervsaffald v/Preben Olsen, bestyrelsesformand ESØ 90 I/S Ordstyrer: Jacob H. Simonsen

DEBATTÉR A F FA L D SR E F OR M E NS KONSE K V E NSE R

Læs mere om RenoSams årsmøde 2009 på www.renosam.dk

kommet! 14.15 – 14.45 Pause og udstilling 14.45 – 16.00 Afholdelse af de tre parallelle temamøder 16.00 – 16.30 Pause og udstilling 16.30 – 17.30 Repræsentantskabsmøde og udstilling 18.30 – 19.00 Velkomstdrink MCH Herning Kongrescenter 19.00 Festmiddag

TORSDAG DEN 28. MAJ 2009 07.30 – 09.00 Morgenmad 09.00 – 12.00 TURE mødested MCH Herning Kongrescenter Tur 1: Brintvidenscenteret og Innovatorium. H2-Collage. Hernings nye kunsthus “heart” Tur 2: Herning Klædefabrik. TEKO Center Danmark. Tur 3: Birk Centerpark Tur 4: L90/Østdeponi. Søby brunkulslejr og museum Tur 5: Golf. Trehøje Golfbane. 12.00 – 13.00 Frokost – herefter hjemrejse

“God i fornojelse”

DELTAG I

T E M A MØDE R

INTERESSA NTE

TEMA TEMA 1 Små børn arbejder da ikke med affald! Vi har alle set billeder og ﬁlm af børn, der “behandler” affald. Vi har set mennesker, der brænder elskrot for at få fat i metallerne, mens de indånder den kulsorte og giftige røg. Vi har set skrotskibe ligge på de indiske kyster. Vi har hørt om papir og plast, der sendes til såkaldt “genanvendelse” i asiatiske lande. Borgere og virksomheder har en forventning om, at børnearbejde, arbejdsmiljøproblemer og forureningsproblemer undgås. Affald skal have den korrekte miljømæssige behandling. I takt med at affald i stigende grad kan “ﬂyde frit” mellem lande og kontinenter, bliver der et større og større behov for, at vi kan følge affaldet. Temamødet vil koncentrere sig om, hvordan affaldsselskaber og kommuner kan stille krav til og følge op på håndteringen af affald uden for landets grænser, så det lever op til de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige ønsker og krav.

TEMA 2 Alle snakker om klimaet men hvad gør affaldssektoren ved det? I slutningen af november holdes der klimatopmøde i København. Kan affaldssektoren bidrage, eller leverer vi kun varm luft? Hvad er affaldssektorens reelle muligheder for at nedbringe den menneskeskabte del af den globale opvarmning, og hvad har den allerede gjort? Nogle af de muligheder, der bør undersøges nærmere, er optimering af energiproduktion og energianvendelse, fremme af teknologiudvikling, myndighedernes rolle, nye reguleringsværktøjer, CO2 neutral forbrænding af affald, forsøg med anden generations biobrændsel, øget genanvendelse og udledning af methan fra lossepladser. Temamødet vil komme med vurderinger af, hvor i affaldssektoren der kan hentes reelle klimagevinster og give eksempler på konkrete danske tiltag.

TEMA 3 Kan den kommunale behandlingskapacitet bruges bedre? Kommunesammenlægningen, ny organisering af affaldssektoren og et revideret affaldsdirektiv har naturligt nok fået en række kommuner og affaldsselskaber til at overveje, hvordan de bedst organiserer løsningen af affaldsopgaverne. Vi har set fælleskommunale selskaber, der er blevet en del af den kommunale forvaltning. Vi har set fusioner og større regionale samarbejder på både forbrændings- og deponeringsområdet for at kunne udnytte behandlingskapacitet og ansatte optimalt. Ofte handler det om ledelse, effektivisering og fremtidssikring af den fælleskommunale opgaveløsning på affaldsområdet. Men er det et (fælles)kommunalt synspunkt, at stort set alt er godt? Temamødet sætter fokus på, hvilke tanker man kan gøre sig, inden man indgår i nye typer samarbejder, og hvordan det kan organiseres.

18 TEKNIK & MILJØ I JORDFORURENING

KTC:

Jordforurening er en kommunal opgave! Miljøstyrelsen har skabt tvivl om arbejdsdelingen mellem kommuner og regioner på jordforureningsområdet. Kommunerne og Danske Regioner er på linje i tolkning af loven.

det vil være meget ærgerligt at

”Der er ikke overensstemmelse mellem de opgaver på jordforure-

miste igen. Samlet set er der derfor

ningsområdet, som kommunerne

rigtig mange gode grunde til, at

fik i forbindelse med kommunalre-

kommunerne fastholder og priorite-

formen, og de ressourcer, vi fik til at

rer opgaveløsningen,” siger Christi-

løse opgaverne med. Det presser

an Madsen.

naturligvis kommunerne, men der giver kommunerne mulighed

Klare regler og godt samarbejde

for at overlade en del af opgaven til

Arbejdsdelingen mellem kommu-

regionerne, må betegnes som en

ner og regioner efter jordforure-

kortsigtet lappeløsning, som jeg i

ningsloven synes klar, men der

øvrigt ikke ser, at der er hjemmel til

udvikles selvfølgelig lokale samar-

i loven,” siger formanden for KTCs

bejdsformer mellem myndigheder-

Samarbejdet og arbejdsdelingen

faggruppe for Miljø og Grundvand,

ne inden for de rammer, som

mellem kommuner og regioner om

Natur og Miljøchef Christian Mad-

jordforureningssagerne fungerer

sen, Gentofte Kommune.

/ Af Michael Nørgaard

præciseringen fra Miljøstyrelsen,

generelt godt, men kommunerne

loven udstikker. ”Der er rigtig mange gode grunde til, at opgaven er placeret og fortsat bør ligge hos kommunerne,” siger Christian Madsen, formand for KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand.

Loven siger, at kommunalbestyrelsens afgørelse ”skal være i over-

fik ikke de nødvendige ressourcer

God borgerservice

til opgaven i forbindelse med kom-

”Der er rigtigt mange gode grunde

munalreformen. Samtidigt er sags-

til, at opgaven er placeret og fortsat

mængden steget som følge af den

bør ligge hos kommunerne. Helt

lingen understøtter også en hel-

at en sag blot kan oversendes ube-

store aktivitet, der har været i

grundlæggende handler det om

hedsorienteret opgaveløsning, der

arbejdet fra kommune til regions-

nybyggeriet. Dette har sat en række

god borgerservice og løsning af

netop er en forudsætning for en

råd. Samtidigt er regionsrådet

kommuner under pres.

opgaven tæt på borgerne, hvilket

smidig og god service over for bor-

under tidspres, når de modtager en

var et helt centralt element i kom-

gere og virksomheder”.

sag, da det i loven er fastlagt, at

Miljøstyrelsen har foranlediget af denne situation udsendt en skrivel-

munalreformen,” siger Christian

se til regionerne. Skrivelsen skulle

Madsen.

ensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet”. ”Udtalelse” kan vel næppe tolkes derhen,

”Kommunerne har oparbejdet

udtalelsen skal foreligge senest 4

viden og ekspertise på jordforure-

uger efter modtagelsen af sagen.

”Samtidigt er jordforureningsop-

ningsområdet, rutiner for løsningen

gen, men ifølge KTCs faggruppe for

gaverne meget tæt forbundet med

af opgaven, gode samarbejdsrelati-

lidt forundrede over skrivelsen fra

Miljø og Grundvand har den i ste-

andre opgaver, som kommunerne

oner til regionen og brugt penge på

Miljøstyrelsen som, ifølge kontor-

det skabt uklarhed om opgavefor-

løser – byggesager, miljøsager og

efteruddannelse. Alt sammen ting,

chef Leo Ellgaard skaber unødig

delingen.

sager efter planloven. Så arbejdsde-

der har krævet ressourcer, og som

tvivl om administrationsgrundlaget.

angiveligt præcisere arbejdsdelin-

Hos Danske Regioner er man

TEKNIK & MILJØ I JORDFORURENING 19

Kommunerne har oparbejdet viden og ekspertise på jordforureningsområdet, som vil være ærgerlig at miste.

”Vi oplever et godt samarbejde

overlade sagsbehandlingen til regi-

mellem kommuner og regioner på

onerne. Det er vores klare hold-

jordforureningsområdet,” siger Leo

ning, at kommunerne som grund-

Ellgaard. ”Det er vores holdning, at

lag for regionens behandling af en

det vil være uhensigtsmæssigt at

sag skal fremsende en velbelyst

fastsætte meget detaljerede regler

sag eller udkast til kommunens vil-

for administrationen af området.

kår eller tilladelse. Det vil efter

Der skal være plads til at finde det

vores opfattelse være i klar strid

rigtige lokale samarbejde, men

med loven, såfremt regionerne

kommunerne kan ikke, som man

reelt udarbejder §8-tilladelser og

kunne tolke Miljøstyrelsens brev,

fastsætter samtlige vilkår.”

Kommunalreform og DUT I forbindelse med kommunalreformen var Folketinget delt i spørgs-

§ 8 i Lov om jordforurening

målet om placering af miljøopga-

Kommunerne skal ifølge

flere interesseorganisationer blev

lovens § 8 stille de nødvendi-

skabt tvivl om, hvorvidt kommuner-

ge vilkår om:

ne ville være i stand til at løfte mil-

• Miljø- og sundhedsmæssige

jøopgaverne. Men den diskussion

verne, hvor der fra oppositionen og

nødvendige foranstaltninger

ønsker kommunerne ikke at

af hensyn til arealanvendel-

genåbne.

sen. • Forhindring af risiko for

”Nogle kommuner har været

KTC-formand Mikael Jentsch: Jordforureningssager er en kommunal kerneopgave på miljøområdet.

pressede af den store aktivitet på byggeområdet og det har selvfølge-

nal kerneopgave på miljøområdet,

ler via DUT, men vi har noteret os,

lig også haft betydning for antallet

som kommunerne tager alvorligt

at Miljøministeriet har tilkendegivet,

eller væsentlig fordyrelse af

af jordforureningssager,” siger KTC-

og løfter kompetent og professio-

at man er villige til at kigge på

en senere offentlig indsats

formand Mikael Jentsch.

nelt. Det handler om god service

spørgsmålet igen i forbindelse med

over for vores virksomheder og

afbureaukratisering af området,”

for bl.a. forureningsforholde-

de ressourcer vi fik til opgaven, var

borgere,” siger Mikael Jentsch.

siger Mikael Jentsch.

ne, når arbejdet er afsluttet.

yderst begrænsede. Men det ænd-

”I første omgang udløser

grundvandsforurening. • Sikring mod umuliggørelse

• Afgivelse af en redegørelse

”Dermed er det blevet synligt, at

rer ikke ved, at dette er en kommu-

arbejdspresset ikke yderligere mid-

20 TEKNIK & MILJØ I JORDFORURENING

Olieforureninger truer kommunal økonomi Oliebranchens forsikringsordning dækker kun en del af omkostningerne til oprydning efter forureninger fra villaolietanke. En undersøgelse foretaget af miljøcheferne i Region Sjælland viser, at kommunerne i regionen alene hænger på 27 mill. kroner. / Af Michael Nørgaard

landsplan, så er der tale om et

belaster de kommunale miljøbud-

bet har nu opsagt forsikringen, men

væsentligt beløb. Udgifter som ikke

getter væsentligt,” siger Natur- og

vi er heldige lige netop at få en

var kendte, da loven blev vedtaget

miljøchef Dorte Olsen, Guldborg-

større oprydningssag med under

og som kommunerne ikke kom-

sund Kommune. ”Vi oplever, at

denne forsikring, men så står vi

penseres for over den statslige

oprydningsniveauet og forløbet i

også uden dækning. Selskaberne

udligning.

sagerne er dikteret af klagenævns-

har meddelt, at de ikke ønsker at

praksis, og at gennemsnitsudgiften

forsikringsdække området,” siger

Beløbsgrænse i jordforureningslov

i sagerne er blevet større,” siger

Dorte Olsen. ”Derfor efterspørger vi

Dorte Olsen. ”Vi hilser en præcise-

en form for solidarisk ordning, fx at

Oprydning af forureninger fra villa-

rende vejledning velkommen, men

beløbsgrænsen for dækningen via

olietanke dækkes af en forsikrings-

det er og vil stadig være afgørelser-

forsikringsordning ophæves eller at

ordning, men kun op til en beløbs-

ne i klagenævnet og retsinstanser-

der banes vej for at vi igen kan for-

grænse på 2 mill. incl. moms.

ne, der sætter rammerne for prak-

sikre os imod disse sager.”

Beløbsgrænsen blev fastsat i Jord-

sis. Og denne praksis har hidtil

forureningsloven, men da beløbet

betydet at lovens krav om genop-

KL-fokus på sagen

blev fastlagt kendte man ikke til

retning stort er synonym med total

Området giver som beskrevet kom-

sager, hvor den samlede opryd-

oprydning, hvilket har gjort sagerne

munerne ekstra og uforudseelige

ningsudgift oversteg dette beløb.

dyre”.

omkostninger. På den anden side

Der er mange eksempler på, at

Forurening fra gamle villa-olietanke

Udviklingen i sagerne har overhalet

har i årevis været årsag til proble-

loven og den faste beløbsgrænse,

forundersøgelserne kan være lang-

omkostningerne nede for at undgå

mer, som skulle afvejes mellem

som ikke er pristalsreguleret siden

sommelige og kostbare. Der er

at skulle kompensere kommuner-

hensyn til økonomi, husejere og

lovens vedtagelse.

eksempler, hvor forundersøgelser-

ne. Ligeledes har olieselskaberne

ne alene er løbet op i 2 mill. kr.

bag forsikringsordningen også en

miljø. En ny opgørelse foretaget af

Kredsen af miljøchefer i Region

har staten en interesse i at holde

de kommunale miljøchefer i Regi-

Sjælland har undersøgt problemets

uden, at der er fjernet noget forure-

interesse i at holde omkostninger-

on Sjælland dokumenterer nu, at

omfang i deres region:

net jord.

ne nede.

også kommunerne har en betragte-

”Vi har lavet en opgørelse, der

KL har rejst problemet med de

lig økonomi i klemme. Opgørelsen

viser, at der mindst er 17 sager i

Ingen forsikringsdækning

stigende omkostninger til jordforu-

viser, at kommunerne i Region

Region Sjælland, hvor oprydnings-

”Vi er i kommunerne også i den

reningssagerne over for Miljømini-

Sjælland set som et øjebliksbillede

summen overstiger de 2 mill. kr,

situation, at det i øjeblikket er umu-

steren. Ministeren har derfor iværk-

i efteråret 2008 hænger på udgifter

som er det beløb, der dækkes af

ligt at forsikre sig i disse sager. I

sat arbejdet med en ny vejledning.

i størrelsesordnen af 27 mill. kro-

Forsikringsordningen. Den samlede

Guldborgsund Kommune har vi en

Herom siger kontorchef Palle

ner. Er billedet fra Region Sjælland

udgift som kommunerne hænger

forsikring som er tegnet før kom-

Boeck, Miljøstyrelsen: ”Vi er i fuld

repræsentativt for situationen på

på er 27 mill. kr. og dette beløb

munalreformen. Forsikringsselska-

gang med arbejdet med den nye

vejledning om undersøgelse og

og miljøchef Christian Madsen,

lagt. Her tror jeg vejledningen kan

omstændigheder, når skaderne når

oprydning i villaolietanksagerne.

Gentofte, der er formand for KTCs

have stor effekt i forhold til at lede

op på de beløb”.

Når vi har fået fastlagt præcise ret-

faggruppe Miljø og grundvand.

forsikringsordningen og dennes

ningslinjer for sagerne – både i for-

”Men jeg har svært ved at forstille

rådgiverne på rette spor, så doku-

sterens initiativ med udarbejdelse

hold til det administrative og det

mig, at vejledningen vil betyde, at

mentation og gennemførte oprens-

af en vejledning velkomment:”

tekniske, så forventer vi, at omkost-

omkostningerne til de enkelte

ninger i højere grad kan leve op til

Vores ønske til en ny vejledning er,

ningerne til de enkelte sager vil bli-

sager vil blive reduceret væsentligt”.

kravene, hvilket vil være en væs-

at der skabes grundlag for at opryd-

Og Christian Madsen fortsætter:

Oliebranchen hilser Miljømini-

entlig lettelse for kommunernes

ningen lynhurtigt sættes i gang, når

ter, at vejledningen er klar somme-

”Vejledningen må jo basere sig på

sagsbehandling,” slutter Christian

der er konstateret en forurening

ren 2009,” siger Palle Boeck.

den praksis, der er fastlagt gennem

Madsen.

uden for meget bureaukrati og juri-

ve væsentligt reduceret. Vi forven-

”Samtidigt ser vi en positiv ned-

disk tovtrækkeri. En præcis vejled-

afgørelser ved klageinstanser og

gang i antallet af sager, hvor der før

retsinstanser. Men disse afgørelser

Olieselskaber afviser stigning

ning for oprydning og kriterier og

var 200 sager om året, så er vi nu

giver en praksis, hvor kravene til

Fra Energi- og olieforum (bran-

hensyn ved oprydningen, særligt

nede på 100 sager om året. Det

den dokumentation, der skal fore-

cheorganisationen for de oliesel-

når der er rester af fyringsolie inden

mener jeg, bl.a. kan tilskrives stram-

ligge forud for en oprydning er tårn-

skaber der står bag forsikringsord-

under huset, er tiltrængt.”

ningen i Olietanksbekendtgørelsen

høje og omkostningskrævende.

ningen) afviser teknikog miljøchef

og udskiftningen af gamle tanke.

Desuden indebærer de kriterier,

Michael Mücke Jensen, at der skul-

Samlet set vurderer vi, at der vil

der skal lægges til grund i forbin-

le være en eksplosiv udvikling i

komme væsentligt færre sager i

delse med vurdering af risikoen

antallet af sager, hvor prisen på

Forsikringsordning

fremtiden, og forhåbentligt vil den

ved efterladelse af en restforure-

oprydning overtiger 2 mill. kr.:

Den 1. marts 2000, har olies-

nye vejledning betyde, at omkost-

ning, at dette kun i meget begræn-

”Siden marts år 2000 og frem til

elskaberne i Danmark og Top-

ningerne til de enkelte sager vil fal-

set omfang er muligt. Derfor skal

31. december 2008 har vi behand-

danmark Forsikring A/S i fæl-

de væsentligt,” siger Palle Boeck.

der gennemføres meget vidtgåen-

let i alt 1424 sager. Det er kun 49

lesskab oprettet en forsikrings-

de og omkostningskrævende

af disse sager, hvor beløbsgrænsen

ordning til dækning af oliekun-

Skepsis hos KTC

oprensning for at leve op til lovens

på 2 millioner kroner er overskre-

ders forsikringsforpligtigelse i

Hos KTC er man skeptiske overfor,

krav om genopretning. Det kan en

det.

henhold til lov om forurenet

om den kommende vejledning vil

vejledning ikke ændre på”

Og tallene dækker alle sager –

jord. - § 48 og § 49. Denne

”De indbragte afgørelser viser

fra overskridelser på få tusinde kro-

lov medførte en tvungen pligt

omkostningerne i de enkelte sager.

imidlertid også, at der har været en

ner til overskridelser på flere millio-

til at være forsikret mod foru-

”Det er meget positivt, at der nu

meget stor afstand mellem det

ner kroner,” siger Michael Mücke

rening ved evt. olieudslip fra

skrives en vejledning. Sådan en vej-

oprensningsniveau og det doku-

Jensen og understreger, at sagerne

utæt olie tank. Forsikringsord-

ledning kunne kommunerne – og

mentationsniveau som forsikrings-

er fordelt over hele perioden. ”Vi

ningen dækker maksimalt 2

nok især forsikringsordningen og

ordningen og dennes rådgivere har

ser ingen generel stigning i antallet

millioner kr. incl. moms for en

dennes rådgivere - have haft meget

anset for nødvendigt, og så den

af sager henover perioden, men

enkelt sag.

glæde af i en del år,” siger Natur-

praksis, som afgørelserne har fast-

vurderer, at der er tale om uheldige

betyde noget særligt i forhold til

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Mindre direktioner betyder farvel til tekniske direktører Kommunalreformen har i mange kommuner medført nye direktionsformer, som betyder, at den tekniske direktør udgår. Men det betyder ikke en svækkelse af området, tværtimod, lyder det fra nogle af kommunerne med smalle direktioner.

”Som direktionsmedlem har jeg det overordnede ansvar for en række områder, herunder teknik og miljø. Så har jeg seks faglige afdelingschefer, der har fagligt ansvar og kompetence, herunder økonomi og administration,” siger Normann Pedersen, direktør for blandt andet teknikog miljøområdet.

Afliver silo-tænkning Normann Pedersen mener, at den model har som fordel, at han som

/ Af Kristian Jørgensen

direktør for mange områder kan sikre en bedre koordinering af områderne, så eksempelvis teknikog miljøområdet kan drage fordel

Den tekniske direktør er måske på

af noget, der foregår andre steder i

vej til at blive en truet race ude i

kommunen. Og selv om han ikke

kommunerne. En stor del af kom-

kan have den faglige indsigt i

munerne gik efter kommunalrefor-

eksempelvis teknikog miljøområ-

men over til ikke at have en direk-

det, afviser han, at området risike-

tør med ansvar for et enkelt områ-

rer at miste sin betydning i kom-

de, men i stedet have færre direk-

munens ledelse. ”Områderne er jo sikret på den

tører med ansvar på tværs af flere

måde, at det faglige ansvar ligger

områder. Siden er flere kommuner

suverænt hos afdelingscheferne.

gået over til den slankere direktionsmodel, blandt andre Sorø og Guldborgssund, mens Nordfyn har

”Områderne er sikret på den måde, at det faglige ansvar ligger suverænt hos afdelingscheferne,” siger Normann Pedersen, Vejen Kommune, der som direktør har teknik og miljø som et af flere områder under sig.

Afdelingscheferne sidder også i et ledelsesmiljø, hvor de har mulighed for at få indflydelse på tingene.

fjernet hele laget af sektorchefer. I Vejen Kommune har man

13 afdelingschefer. Direktørerne

selvsagt ikke den faglige indsigt på

Vi har løbende møder mellem

siden reformen haft tre direktører

har det overordnede ansvar for

de enkelte områder, hvilket er afde-

direktionen og kredsen af afdelings-

med ansvar for flere områder samt

koordinering og strategi, men har

lingschefernes ansvar.

chefer,” siger Normann Pedersen.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

der foregår også meget samarbejde

Han mener, at kommunen har en meget flad ledelse, der i realite-

mellem fagcheferne,” siger Annali-

ten består af de tre direktører og

se Holster. Hun forklarer, at driftsansvaret

13 afdelingschefer. Direktørernes opgave er at være bindeled mel-

ligger hos fagsekretariaterne og

lem det politiske og administrative

andre decentrale aftaleholdere,

niveau, og ved udvalgsmøderne

mens det politiske niveau ikke

sidder direktørerne med som

blander sig i driften. Når først en aftale er indgået,

sekretær, mens de faglige input kommer fra afdelingscheferne. Nor-

blander det politiske niveau sig ikke

mann Pedersen mener derfor ikke,

i aftalen, for det ligger i aftalen, hvil-

at man risikerer at miste de faglige

ke kompetencer den enkelte afde-

input ved ikke at have en teknisk

ling har. ”Vi har haft et ønske om en

direktør. Tværtimod er det en fordel ikke at have en direktør, som kon-

decentral organisation, hvor vi

centrerer sig om ét område.

arbejder med aftalesystemer frem for forhandlingssystemer, og hvor

”Vi vil sige, at en traditionel model er en risiko for silo-tænk-

beslutningerne i høj grad ligger hos

ning. Altså at man kun tænker på

decentrale aftaleholdere,” siger

sit eget område og ikke ser på hel-

Annalise Horster, der slet ikke

heden,” siger Normann Pedersen,

mener, at der er behov for en

der mener, at man med en direkti-

større direktion, fordi den i kraft af

on som i Vejen sikrer, at man tæn-

aftalesystemet ikke skal beskæftige

ker i sammenhænge og udvikling

sig med driften.

på tværs af forvaltningerne. Samme tanke ligger bag organisationen i Faaborg-Midtfyn Kom-

”I modsætning til en traditionel forvaltningsstruktur har vi ikke sektorinteresser inde i direktionen, men ser kommunen som en helhed,” siger Annalise Holster, direktør i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Hvor den enkelte direktør før

med tre medlemmer og 10 fagse”I modsætning til en traditionel

afklaret snitfladerne – ligesom i mange kommuner med traditionel

mune, hvor man har en direktion kretariater.

Der har ganske vist været nogle indkøringsproblemer med at få

mest havde blik for sit eget område, er direktørerne nu tvunget til at

og kreativitet, ”siger Annalise Hol-

organisation. Men de problemer er

ster. Hun nævner som eksempel, at

forvaltningsstruktur har vi ikke sek-

se på tværs af flere områder, og

da der for nyligt var seminar, kom

torinteresser inde i direktionen,

det skaber en bedre sammen-

fagcheferne på det tekniske områ-

men ser kommunen som en hel-

hæng.

de med en masse indlæg omkring

Sønderborg hyrer fem direktører

skole- og sundhedsområdet. Det

Mens kommuner landet over

Og selvom direktørerne slet ikke

hed,” siger Annalise Holster, direktør for blandt andet teknikog mil-

har det faglige kendskab til de

har ikke været tilfældet tidligere. Da

slanker deres direktioner, går

jøområdet.

enkelte områder, opvejes det af

ville man have kæmpet for sine

Sønderborg den stik modsatte

mere ansvar til afdelingscheferne,

egne emner og for ressourcer til sit

vej. Når kommunens nye

Mere kompetence til fagchefen

så fagligheden ikke går tabt.

eget område. Men man har nu fået

struktur træder endegyldigt i

øjnene op for, at udvikling på andre

kraft, vil kommunaldirektør

Afdelingschefen for Natur, Miljø &

beslutning i flere sager. For eksem-

områder smitter af på ens eget

Alfred Holm-Petersen have syv

Byg i Vejen Kommune, Jens Peder

pel i forhold til det politiske niveau,

område. Sektorinteresserne er med

direktører under sig. Hidtil har

Matthiesen, mener også, at der

hvor det er mig, der indstiller til

andre ord blevet dæmpet.

han blot haft to. Blandt andet

med den nye direktionsform er

udvalget, hvor det tidligere var

sket en forbedring af den overord-

direktøren. Det er helt nyt i forbin-

nede koordinering. Jens Peder Matthiesen har selv været teknisk direktør i den gamle

”Jeg har kompetence til at træffe

kommer der igen en teknisk direktør i kommunen.

delse med en organisationsæn-

Decentrale beslutninger, færre direktører

dring sidste efterår,” siger Jens

På samme måde som i Vejen er

Sønderborg dog stadig at finde

Peder Matthiesen.

det i Faaborg-Midtfyn Kommune

kvalificerede kandidater til stil-

fagcheferne, der indstiller til det

lingerne som direktør for teknik

I Faaborg-Midtfyn Kommune har

Vejen Kommune, og han ser ikke

Trods 56 ansøgere mangler

et problem i ikke at have sit fagom-

fagcheferne også fået mere ansvar

politiske niveau, mens direktørerne

og miljø samt for kultur,

råde repræsenteret i direktionen

og kompetence, og det ser Annali-

har en sekretærfunktion med at

erhverv og udvikling. Direktør

med dets egen direktør. For der er

se Holster meget positive resultater

koordinere. Derfor har den lille

Frank G. Larsson, der går på

ingen områder, der har sin egen

af.

direktion ikke problemer med

pension i løbet af 2009, står

manglende faglig indsigt.

indtil videre i spidsen for teknik

direktør. Heller ikke skole- og

”Vi har fået meget mere energi i

ældreområdet, selvom de fylder

organisationen, fordi aftaleholderne

”Den har vores fagchefer. Ligeså

mere i den kommunale økonomi

har fået mere ansvar og mere kom-

snart vi har brug for den faglige ind-

end det tekniske område.

petence. Det har givet en energilyst

sigt, går vi i dialog med dem. Og

og miljø. Kilde: Danske Kommuner

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Haderslev skærer dybt i toppen I dag har Haderslevs kommunaldirek-

medarbejdere og borgere,” siger Poul

tør Poul Erik Graversen syv direktører

Erik Graversen til Danske Kommuner. Kommunaldirektøren satser på at

og 38 fagchefer under sig. Men senest 1. januar 2010 siger han far-

sammensætte kommunens nye

vel til næsten halvdelen. Kommunen

ledelse internt. Han er allerede nu

har besluttet at trimme ledelsen og

gået i gang med at finde navnene på

indføre mere strømlinet struktur.

de direktører, der får lov til at fortsætte.

På chefniveauet skal der skæres

Efter planen offentliggøres navne-

17 stillinger, mens direktionen skal

ne på de fire, der får lov at fortsætte, i

reduceres med tre medlemmer.

begyndelsen af marts. Man regner

”Det vil give os en fremadrettet og mere handlekraftig organisation med

med at have fordelt chefstillingerne

større synergieffekt til gavn for både

inden påske.

nu blevet løst, og samarbejdet

Fakta om direktionerne

kører godt, mener Annalise Holster.

Der er ikke nogen standardopskrift på, hvor mange topchefer der

Organisationen i Faaborg-Midtfyn

skal til for at drive en kommune. Det viser en rundspørge af Dan-

Kommune er netop ved at blive

ske Kommuner, som 78 kommuner har deltaget i. Eksempelvis kan

evalueret, sådan som man aftalte

en kommune på mellem 50.000-70.000 det ene sted i landet

ved etableringen af den nye struk-

nøjes med tre mand i direktionen, mens man i den anden ende af

tur. Man skal nu se på, om den

landet synes, at den rigtige bemanding er otte.

fungerer godt nok, om noget skal

Undersøgelsen viser dog, at der siden fusionerne i 2007 er sket en jævn nedskæring på direktionsgangen. Således har hver tredje

tilpasses og revideres osv. ”Det var jo lidt af et eksperi-

kommune reduceret antallet af direktører. Det er typisk sket i for-

ment, at vi gik ud med en helt

bindelse med naturlig afgang og pensionering. Strategiske hensyn

anden organisationsstruktur,” siger

er den næstmest nævnte årsag til tilpasning i ledelsestoppen.

Annalise Holster og forklarer, at

Før fusionen var der gennemsnitligt fem i en kommunal direkti-

evalueringen sker i samarbejde

on. Det gennemsnit ser de 98 nye og nu betydeligt større kommu-

med Skanderborg Kommune, der

ner også ud til at komme tæt på med 4,8 mand. De fusionerede

har en organisation næsten magen

kommuner har et gennemsnit på 4,96 direktør, mens de fortsæt-

til Faaborg-Midtfyn.

Frank Schmidt-Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vejen Kommune, savner ikke at have en teknisk direktør.

haft stor gavn af,” siger Frank

tende har 4,59.

Tilfreds udvalgsformand Frank Schmidt-Hansen (C), for-

Schmidt-Hansen. Han fortæller også, at det har

mand for Udvalget for teknik og

været en lang og sej proces at

I Hedensted er fagcheferne direktionen

miljø i Vejen Kommune, har ikke

sammenkøre fire kommuner, og at

Mens Vejen og Faaborg-Midtfyn anvender en snævrere direktion og

oplevet problemer med organisati-

man nu skal evaluere organisatio-

giver fagcheferne mere kompetence, har man i Hedensted gået

onsformen. Han understreger det

nen for at se, om noget skal laves

linen ud med en organisation med 1 kommunaldirektør og 9

meget gode samarbejde med

om. Men som udgangspunkt er

fagchefer.

direktør Normann Pedersen og

han tilfreds og har som udvalgsfor-

fagcheferne.

mand ikke savnet noget.

”Jeg hører nogle gange, at man bruger rigtig meget krudt på at

”Vi har haft som mål at have en

koordinere viden mellem direktion og fagchefer. Det problem har

”Vores afdelingschefer er med

vi ikke. Man er både fagchef og direktionsmedlem. Vi er både min-

ved udvalgsmøderne, så det faglige

så flad organisation som muligt

dre og mere end en direktion,” siger kommunaldirektør Jesper

niveau har vi med hele vejen igen-

med kun tre niveauer, og det har vi

Thyrring Møller til Danske Kommuner.

nem. De afdelingschefer, vi har, er

haft glæde af. Som politiker føler

kommet med over fra de gamle

jeg mig overordentlig godt service-

kommuner, og den viden har vi

ret,” slutter Frank Schmidt-Hansen.

HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE? Presset på kommunerne er øget efter strukturreformen. Med Rambøll Management får du mest muligt ud af din organisation og ressourcer. Vi leverer kompetent rådgivning og implementering af effektiviseringsprocesser, budgetanalyser, benchmarking, målstyringsmodeller og BUM-organisering. Så får din kommune større overskud til miljø og mennesker.

WWW.RAMBOLL-MANAGEMENT.DK

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Få kvinder i teknikog miljøudvalgenes formandsstole på posten også har været kvinder.

Kun 15,8 procent af udvalgsformændene på teknikog miljøområdet er kvinder. Kvinderne ender ofte på de blødere områder, men det er noget pjat, mener nogle af de kvinder, der sidder for enden af bordet i en mandsdomineret verden.

”Det er nok en fordom med, at

kvindesag, i hvertfald ikke bedømt

Der er ingen fornuftig grund til det lave antal kvindelige udvalgsformænd, mener Karen Boel Madsen, formand for Fanø Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

sådan noget. Men i dag har vi jo

13 kvinder indtager nu posten

masser af kvindelige ingeniører, så

som direktør for det tekniske

det er noget pjat,” siger hun.

område i de 98 kommuner, heraf en som konstitueret direktør. For to år siden, da

Karen Boel Madsen tror, at mandsdo-

Teknik & Miljø foretog en lig-

minansen på teknikog miljøområdet

nende optælling, var der kun 6

ikke så meget skyldes kvinderne,

tekniske direktører. Så selvom

men at lokalpolitikere ofte er i den

om procentdelen af kvindelige

ældre ende af skalaen, og at mænd-

direktører på det tekniske

ene traditionelt søger væk fra de blø-

område er endnu lavere end

de områder som børn og unge.

andelen af udvalgsformænd,

Hun har dog ikke oplevet, at der har været nogen barrierer ved at

går det den rette vej med en fordobling på to år.

være kvindelig udvalgsformand. ”Det eneste, jeg overhovedet

ud fra andelen af kvindelige udvalgsformænd på området. Kun

Flere kvindelige direktører

Ikke svært at være kvinde

/ Af Kristian Jørgensen

Teknik- og miljøområdet er ikke en

kvinder ikke kan være formand for

”Jeg tror bare, det er en slags

har oplevet, har været i forhandlin-

På trods af 31 år i byrådet reg-

19 ud af 120 udvalgsformænd er

gammel tradition. Jeg kan ikke se

ger med nogle af ”de store”, hvor

ner hun med at tage en periode

kvinder, hvilket svarer til 15,8 pro-

nogen saglige begrundelser, efter-

man har skullet bevise, at man har

mere i byrådet og Teknik- og Mil-

cent.

som kvinderne i vore dage i høj

forstand på noget som helst,” siger

jøudvalget, som hun har siddet i en

grad også har indtaget ingeniørfa-

Karen Boel Madsen.

enkelt periode. Hun mener, at kvin-

Ved kommunalvalget 2005 var 27,3 procent af de valgte kvinder.

get,” siger Karen Boel Madsen, som

Det er også langt fra en lige forde-

har været formand for Teknik- og

vet problemer i forhold til at være

ling, men dog viser de to tal en

Miljøudvalget i Fanø Kommune de

kvindelig udvalgsformand.

skævhed i forhold til, hvor mange

seneste to perioder samt i perio-

kvinder der sætter sig i formands-

den 1990-1993.

Heller ikke Jytte Boller har ople-

”Bestemt ikke. Slet ikke hos mig

der kan tilføre området noget andet end mændene: ”Det tror jeg. Der er måske flere kvindelige værdier i det. Jeg ser

selv, for de ved, at jeg har sat mig

måske trafik på en anden måde, og

grundigt ind i tingene. Jeg kan

jeg tror, jeg vender tingene noget

stolen på teknikog miljøområdet.

Samme opfattelse finder man

Spørger man nogle af de få kvinde-

hos Jytte Boller (S), formand for Tek-

mærke, at de mænd er meget gla-

mere. Så der kan måske være nog-

lige udvalgsformænd, er der ikke

nik- og Miljøudvalget i Tårnby Kom-

de for mig og det, jeg laver,” siger

le kvindeting, hvor nogen tænker

nogen fornuftig forklaring.

mune, hvor de seneste forgængere

Jytte Boller.

”gud fader bevares,” siger Jytte Bol-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

100 år med kvinder i lokalpolitik 12. marts er det 100 år siden, at de første kvinder blev valgt ind i de

procent, fordi man herefter skal finde en kandidat under 30 år eller en

kommunale råd. 127 kvinder og 9682 mænd blev dengang valgt ind.

fra de mindre bysamfund.

Det svarer til, at kvinder optog 1,2 procent af pladserne. Ved valget i

Også i forbindelse med vælgernes personlige stemmeafgivning har

2005 var andelen af kvinder 27,4 procent, mens kun syv procent af

kvinderne svært ved at få fodfæste i dansk kommunalpolitik. Det er

borgmestrene var kvinder. Højdepunktet var 27,9 procent kvinder ved

vælgerne, der har magten, men de bruger den ikke til at hæve kvinde-

valget i 1993. Stigningen i andelen af kvinder er med andre ord brem-

andelen. Der synes at være tilfredshed med en andel af kvinder på

set de seneste 15 år.

27 pct. Ulrik Kjær mener dog ikke, at kønskvotering er vejen frem.

Kommunalforsker Ulrik Kjær, SDU, skrev i anledning af 100-året for

”Kvinderne gider ikke sidde på særlige pladser, hvor man er hjulpet

kvinders valgret sidste forår, at grunden til denne opbremsning skyl-

ind på sit køn og ikke på politiske evner. En anden mulighed er natur-

des to ting: Partiforeningerne gør sig store anstrengelser for at præs-

ligvis at vente på, at den generelle ligestilling mellem kønnene i sam-

entere ’brede’ kandidatlister. Problemet er, at der stilles mange krav til

fundet bliver succesfuldt tilendebragt. Kan man ikke vente på det, er

bredden: Der skal være kvinder, unge, etniske minoriteter og efter

der kun den personlige stemmeafgivning tilbage. Med de nuværende

kommunalreformen også nogle fra de gamle kommuner. Derfor får

regler er det nemlig vælgerne, der bestemmer, og vi får således den

andelen af kvindelige kandidater et flueben, når de nærmer sig 30

andel kvinder, vi fortjener,” skrev Ulrik Kjær i sin analyse i Politiken.

det var et spændende område, hvil-

andre kvinder i samarbejdet med

har bekræftet. Men hun er også

andre kommuner. Men selvom hun

glad for, at hun fik tilbudt Miljøud-

ser et generelt problem med for få

valget i stedet for Teknikudvalget:

kvinder i lokalpolitik, mener hun

”Jeg ville have tænkt mig endnu

Inger Jakobsen er formand for Viborg Kommunes Miljøudvalg og ville nødigt sidde i det ”tungere” teknikudvalg.

ler, mens Karen Boel Madsen ikke

de. Inger Jakobsen (F) er formand

kan se, at hun som kvinde sætter

for Miljøudvalget i Viborg Kommu-

andre ting på dagsordnen.

ne, og hun ser en klar forskel mel-

”Jeg tror ikke, det er kønnet, der

lem de bløde områder og de tekni-

spiller ind. Jeg har oplevet, at kvin-

ske udvalg. Hun har selv været for-

der er bedre til at stå fast i deres

mand for Børne- og Kulturudvalget

beslutninger, men jeg er ikke sikker

og Socialudvalget i den tidligere

på, at det er noget almenmenne-

Viborg Kommune og ville egentlig

skeligt,” siger hun.

helst være blevet på de områder, inden hun fik tildelt miljøområdet

Hellere miljø end teknik

”Det var helt sikkert ikke den for-

En tredjedel (6) af de kvindelige

mandspost, der stod øverst på min

formænd på teknikog miljøområ-

ønskeseddel,” siger Inger Jakobsen.

det sidder i et miljøudvalg, som ikke indebærer det tekniske områ-

Efter at være blevet tilbudt posten fandt hun dog frem til, at

ikke, at flere kvinder vil tilføre tek-

bedre om, hvis det var Teknikudval-

nik- og miljøområdet et andet

get, jeg var blevet spurgt om. Jeg

fokus.

ville være ked af, hvis jeg skulle

Selvom mændene dominerer teknikog miljøområdet, er der ingen problemer i at være kvinde. Jytte Boller bliver opfordret til at tage en tørn mere som udvalgsformand i Tårnby.

Inger Jakobsen møder sjældent

ket hendes tid som formand også

”For mig handler det mere om

have teknikområdet med veje og

politiske holdninger end kønspoli-

byggetilladelser.”

tik,” siger Inger Jakobsen.

Her er de kvindelige udvalgsformænd: Aalborg: Mariann Nørgaard (V), Teknik- og Miljøudvalget Ballerup: Helle Tiedemann (S), Teknik- og Miljøudvalget Billund: Inger Donslund (S), Teknik – og Miljøudvalget Faaborg-Midtfyn: Grete Justesen (C), Teknik- og Miljøudvalget Fanø: Karen Boel Madsen (Miljølisten), Teknik- og Miljøudvalget Fredericia: Lisbeth Christensen (S), Miljøudvalget Frederiksberg: Margit Ørsted (C), Teknik- og Miljøudvalget Gladsaxe: Trine Henriksen (Ø), Miljøudvalget Helsingør: Gitte Kondrup (S), Teknik- og Forsyningsudvalget Herlev: Lis Lykke Petersen (V), Teknik- og Miljøudvalget Hillerød: Marianne Løvdal (S), Teknisk Udvalg Holstebro: Bodil Pedersen (S), Natur- og Miljøudvalget Horsens: Jytte Holm (S), Teknik- og miljøudvalget Lyngby-Taarbæk: Liss Kramer Mikkelsen (S), Teknisk Udvalg Rudersdal: Vibeke Peschardt (R), Teknik- og Miljøudvalget Silkeborg: Hanne Bæk Olsen (S), Plan- og Miljøudvalget Stevns: Lene Madsen Milner (V), Natur- og Miljøudvalget Tårnby: Jytte Boller (S), Teknik- og Miljøudvalget Viborg: Inger Jakobsen (F), Miljøudvalget

28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Næstved satser stort på lederuddannelse Næstved etablerer Danmarks mest omfattende kommunale lederuddannelse. Alle kommunens 200 ledere skal igennem uddannelsen, som er etableret i samarbejde med COK.

dere. Vi sætter for alvor det gode lederskab i fokus med høje kvalifikationskrav til både nuværende og kommende ledere i kommunen,”

Den Offentlige Lederuddannelse (DOL)

siger kommunaldirektør Jens Christian Birch i en pressemeddelelse. Han understreger samtidig, at

Den Offentlige Lederuddannelse skal være et nyt tilbud om

det er afgørende, at uddannelsen

mere praksisnære og målrette-

bliver tilrettelagt sådan, at lederne

de lederudviklingsforløb rettet

kan forene deres arbejde med den

mod decentrale ledere.

sideløbende uddannelse. Det ny

Uddannelsen skulle have

lederakademi i Næstved vil koste

været udbudt fra årets start,

Der skal mere kvalitet ind i den

kommunen 6,8 mio. kroner, men

men er endnu ikke klar.

offentlige sektor. Sådan lyder kravet

pengene er givet godt ud, mener

Målet med Den Offentlige

fra regeringen, der aftalte en leder-

Jens Christian Birch:

Lederuddannelse er at sikre

uddannelse til de 15.000 kommunale ledere som en del af trepartsaftalen fra 2007 med de kommunale arbejdsgivere og arbejdsta-

Jens Chr. Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune.

gere. Med aftalen opnåede alle

”En meget stor del af forklarin-

større sammenhæng og for-

gen på sygefravær og trivselspro-

ankring i den konkrete ledel-

blemer på arbejdspladsen er dårlig

sespraksis. Lederuddannelsen

ledelse. Så der er næsten handle-

er bygget op omkring en

pligt på det, når man taler om at

grundpakke (30 ECTS-point)

ledere ret til en anerkendt lederud-

Næstved Kommune er med COK

forbedre den offentlige sektor,”

og består af fem moduler med

dannelse.

(Center for Offentlig Kompetence-

siger han.

hovedvægt på det personlige

Det får nu Næstved Kommune

udvikling) som læringspartner den

Næstved Lederakademi laves i

lederskab, personaleledelse,

til at etablere sin helt egen uddan-

første kommune, der er fra start

samarbejde med Center for Offent-

styring af processer mm. og et

nelse af kommunens 200 ledere.

med et konkret svar på kvalitetsre-

lig Kompetenceudvikling (COK).

valgfrit specialiseringsforløb,

formens krav om kompetenceudvikling af ledere. Økonomiudvalget i kommunen

”Vi oplever i COK, at kommuner-

som består af valgfrie moduler

ne i stigende grad sætter overligge-

(30 ECTS-point).

ren meget højt, hvad angår kravene

COK vil udbyde modulerne,

Baggrund for lederuddannelsen

gav i november grønt lys for en

til god ledelse. Noget af det mest

f.eks. i partnerskab med kom-

lederuddannelse på diplomniveau

spændende ved Næstved Ledera-

muner, der certificeres på bag-

Hovedparten af midlerne til

med coachingforløb og ledernet-

kademi er, at man for første gang

grund af en ekstern faglig vur-

Lederakademiet kommer fra

værk. Til sommer begynder de

arbejder strategisk på at integrere

dering. Fra starten af 2009 vil

den såkaldte trepartsaftale fra

første ”elever” i Lederakademiet, og

udviklingen af de formelle leder-

COKs professionsrettede leder-

juli 2007. Ved aftalen opnåede

alle kommunens ledere ventes at

kompetencer med det personlige

uddannelser være tilpasset, så

alle offentlige institutionsledere

være igennem forløbet i 2013. Der

lederskab. Der er fokus på helhe-

de kan indgå i eller helt

retten til en anerkendt leder-

er tale om Danmarks hidtil mest

den - også det gode arbejdsmiljø

udgøre et specialiseret forløb.

uddannelse. Det var startskud-

omfattende kommunale lederud-

og de værdier, der er fælles for den

Modulernes gennemføres på

det til KL om at etablere en

dannelsesprojekt.

offentlige sektor. Her kan COK spil-

diplomniveau med udgangs-

le en særlig rolle som fælleskom-

punkt i ledelse som fag. Det er

central uddannelse – Den

”Vi sætter vores ledere på

offentlige lederuddannelse

uddannelse, fordi gode ledere ska-

munal virksomhed og være med til

intentionen at etablere en gen-

(DOL). Etableringen af Ledera-

ber bedre trivsel hos medarbejder-

at skærpe offentlig ledelse, ikke

sidig meritordning mellem

kademiet sker i forlængelse af

ne og bedre service til borgerne. På

mindst som kommende udbyder af

lederuddannelsesmodellen og

trepartsaftalen og dermed som

uddannelsen opnår lederne værk-

Den Offentlige Lederuddannelse,”

den eksisterende Diplomud-

en del af DOL.

tøjer til at udvikle sig selv som lede-

siger direktør i COK Jens Horne-

dannelse i Ledelse.

re, deres virksomhed og medarbej-

mann.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29

Midtjyder går sammen om lederuddannelse Syv midt- og vestjyske kommuner har udviklet deres eget unikke lederuddannelsesprogram i tæt samarbejde med to uddannelsesinstitutioner.

nelses-institutioner. Der er nu blevet

fra uddannelsesinstitutionerne samt

døbt UniQ og indeholder:

ansat en projektleder, som delvis

projektlederen. Arbejdsgrupperne

•

UniQ-talent - talentudviklingspro-

finansieres af de syv kommuner.

udvikler programmerne, og uddan-

gram for potentielle leder-

Desuden er der nedsat arbejdsgrup-

nelsesinstitutionerne gennemfører

aspiranter.

per med repræsentanter fra kommu-

forløbene.

Basic – grundlæggende lederud-

nernes HR-afdelinger og undervisere

Lederudviklingsprogrammet er

•

Kilde: Holstebro Kommune.

dannelse (på akademiniveau). • viklingsprogram blev udviklet af fem

Diploma – diplomuddannelse i ledelse.

Et omfattende kommunalt lederud•

Master – masteruddannelse inden for ledelse og organisati-

kommuner i 2007. To kommuner mere kom til i 2008. Det drejer sig

onsudvikling.

om kommunerne Holstebro, Her-

Ud over disse programmer udvik-

ning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande,

les løbende forskellige forløb.

Lemvig, Skive og Struer.

Eksempelvis Master Class-forløb for

Det blev etableret i et tæt samar-

topledere i de syv kommuner. Til dis-

bejde med to lokale uddannelsesin-

se sessioner inviteres også topledel-

stitutioner: CVU-Midt-Vest (nu VIA

sen fra private virksomheder, der er

University College) og AU/HIH (Aar-

geografisk beliggende i de syv kom-

hus Universitet/Handels- og ingeni-

muner. Programmet videreudvikles forsat

ørhøjskolen i Herning). Udviklingen af lederuddannelsesprogrammet

via en styregruppe, som har repræs-

blev støttet af EU’s socialfond i perio-

entanter på direktør/chefniveau fra

den september 2007 – april 2008.

de syv kommuner og de to uddan-

Ledelsesuddannelse på stand by Trepartsaften fra 2007 indebærer, at ledere i det offentlige skal have ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. Det har imidlertid ikke fået en større andel af de offentlige ledere på skolebænken. En ny spørgeskemaundersøgelse fra FTF blandt 1.400 offentlige ledere viser, at kun 18,7 procent af lederne er i gang med Diplomuddannelsen i Ledelse eller har taget nogle af modulerne. I en FTF-undersøgelse fra 2008 var tallet 16 procent. Det lave antal skyldes, at kommunerne venter på et nyt uddannelsestilbud for ledere på diplomniveau. En styregruppe med repræsentanter fra de offentlige arbejdsgivere har endnu ikke fundet frem til en ny uddannelse. ”Hvis de offentlige arbejdsgivere ikke kan finde ud af at løse problemerne, må vi altså forvente, at regeringen nu træder til og sørger for, at lederuddannelsen kommer til at fungere i praksis,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. At flere ikke har brugt den nye rettighed til at begynde på den eksisterende diplomuddannelse kan skyldes, at topledere ikke har taget initiativet i forhold til deres ledere. FTF’s undersøgelse viser, at over halvdelen (51,5 procent) ikke har haft en dialog med nærmeste leder om deres ret til lederuddannelse på diplomniveau. Kilde: FTF

Nyt fra COK Grunduddannelse i ledelse Uddannelsen bliver afholdt i Århus, København og Odense. Grunduddannelse i ledelse klæder dig på til fremtidens lederskab. Vi tager afsæt i din hverdag, hvor vi giver dig mulighed for at fordybe dig og omsætte teorier i praksis. Grunduddannelse i ledelse er den eneste grunduddannelse i ledelse der tager et personligt afsæt Talent for ledelse – en førlederafklaring Kurset bliver afholdt i Odense. Find ud af hvad ledelse er, og om det er noget for dig? Afklaringskurset for førledere er en unik mulighed for at deltagerne - i et trygt og magtfrit rum, kan afprøve og reflektere over lederrollens mange aspekter og udfordringer. Den offentlige projektlederuddannelse Uddannelsen afholdes regionalt. Med afsæt i dit personlige lederskab sættes fokus på værktøjer og metoder, der kan realisere dit projekt. Den praksisnære hverdag kobles til en teoretisk referenceramme for at sikre dig den indsigt og det udsyn, der skal til for at give dit projekt succes. Uddannelsen er meritgivende Den kommunale lederuddannelse (DKL) Uddannelsen afholdes regionalt. Uddannelsen giver merit til Diplomuddannelsen i Ledelse, er landsdækkende, styrker og udvikler dine lederkompetencer, skaber netværk - også når uddannelsen er slut og har fokus på de særlige kommunale ledelsesvilkår Læs mere om DKL på uddannelsens egen hjemmeside www.dkl-net.dk Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

København udvikler talenter Københavns Kommune afslutter snart første forløb i det talentudviklingsprogram, der skal sikre den fremtidige ledelse i hovedstadskommunen.

cere lederpotentialet i kommunen for derved at skabe et bredere og mere attraktivt internt rekrutteringsgrundlag til kommunens toplederstillinger. Programmet skal samtidigt bidrage til at professionalisere og prioritere ledelse, så ledelse i Københavns Kommunen er fagligt på forkant.

Københavns Kommune vil være en organisati-

Kommunen har iværksat en tværgående

on, som er kendetegnet ved god ledelse. Der-

mentorordning for at give lederne mulighed

for har kommunen iværksat et program til

for at udvikle sig i jobbet og dermed gøre det

udvikling af ledertalenter. Det skal bringe hver

mere attraktivt og spændende at være leder.

enkelt deltager op på et niveau, som giver

Et mentorforhold er et professionelt forhold

dem viden og færdigheder, der gør det muligt

mellem to personer – en mentor og en men-

at træde ind i et toplederjob hvor som helst i

tee. Der lægges op til en gensidig, reflekteren-

kommunen.

de proces, som kan give både mentor og

Kredsen af administrerende direktører er

mentee nye ledelsesfaglige indsigter. Mentee

styregruppe for kommunens første tværgåen-

får rum til at drøfte væsentlige udfordringer fra

de talentudviklingsprogram "Lederskab Køben-

sin dagligdag som leder med en udenforståen-

havn", som gennemføres i to niveauer - et for

de, som selv er en erfaren leder. Mentor får

chefspirer og et for direktørspirer. Talentpro-

samtidig lejlighed til at reflektere over sin egen

grammet er opdelt i moduler, som blandt

ledelsespraksis gennem samtalerne med

andet handler om det personlige lederskab,

mentee.

ledelse i en politisk ledet organisation og tople-

Kilde: kk.dk

delse. Til april er det første hold af 21 direktørspirer og 42 chefspirer igennem talentprogrammets toårige forløb. I maj 2009 starter endnu et hold op. Det er et langt forløb over 2 år, hvor det overordnede formål er at udvikle og opkvalifi-

Kommunale ledere udvikler sig i stor stil Over 95 pct. af lederne i kommunerne har deltaget i lederudvikling inden for de seneste tre år, viser en ny undersøgelse fra KL.

ledere i kommunerne. Den viser, at

værk, der vurderes som det bedste

mange, 31 procent, er med i tre

over 95 pct. af lederne inden for

og mest givende. 91 pct. af lederne

eller flere netværk.

de seneste tre år har deltaget i

i kommunerne har deltaget i net-

lederudvikling. Samtidig viser den,

værk med ledere fra samme

at der på visse områder stadig er

at lederne vurderer, at de får meget

niveau og fagområde som dem

plads til forbedringer. Således er

ud af aktiviteterne. Bl.a. lederud-

selv, mens 44 procent henter viden

kun 60 pct. af lederne blevet leder-

dannelse og sparring med chefen

og inspiration fra ledere fra andre

evalueret inden for de sidste tre år,

KL gennemførte i efteråret en

eller lederkollegerne finder de

fagområder.

og af dem havde hver femte ingen

landsdækkende undersøgelse af

givende.

brugen af forskellige lederudviklingsaktiviteter blandt de decentrale

Blandt de forskellige lederudviklingsaktiviteter, er det dog ledernet-

Størstedelen af lederne – 37

Undersøgelsen viser dog også,

opfølgning på evalueringen.

procent - deltager i to former for ledernetværk, men næsten lige så

Kilde: KL

Din kilde til viden Om et effektivt ledningsnet

www.niras.dk

NIRAS har de værktøjer der skal til for at give dig optimal viden om hele dit ledningsnet: Til vand, varme og spildevand. Vi tilbyder en unik palette af værktøjer, så du kan modellere og optimere både selve nettet, den daglige drift, vedligeholdet og de fremtidige investeringer. Velfungerende brugerflader gør det nemt at indsamle, analysere og vise data og fakta. Redskaberne hedder Aquis, Termis, DAS og Mouse. Glæden får du ved at trække på vores ekspertise og erfaring i at skabe netop det system, du har brug for i din hverdag. Resultatet er bedre drift og vedligehold, lavere energiforbrug og spild, færre nedbrud og investeringer, tilfredse politikere og kunder. Kontakt os, hvis du vil høre, hvad vi vil anbefale i din situation.

Kommuner presser byggebranchen op i grøn verdensklasse

Byggebranchen skal presses til at levere grønt byggeri i verdensklasse. Og det kan kommunerne gøre ved at stille krav om energiklasse 1.

Ved at stille krav om lavenergiklasse 1 for alt nybyggeri presser kommuner byggebranchen til at optimere det grønne byggeri.

Flere af kommunerne huser

levetid - og opgør besparelsen over

”For at nå rigtig langt er det nød-

allerede lavenergiklasse 1-byggeri-

30 år - så har vi en imponerende

vendigt med et samarbejde mel-

er. Egedal har med et stort udstyk-

besparelse. Nogle påpeger, at vi

lem private aktører, energiselskaber

ningsområde i Stenløse Danmarks

skal have fat i det eksisterende byg-

og offentlige myndigheder. Det er

største samling af lavenergihuse

geri, og at det ikke batter at stille så

godt at se, at det breder sig heno-

med 750 boliger under etablering,

skrappe krav til nybyggeriet, når der

ver landet,” siger afdelingsleder for

Bygningsreglementet vil kræve, at

mens Kolding kommer til at lægge

kun sker en årlig fornyelse af byg-

klimasekretariatet i Sønderborg,

nybyggeri bliver i lavenergiklasse 1

jord til et større etagebyggeri efter

ningsmassen på 1 procent. Men

Morten Menné.

fra 2015, men ved at rykke kravet

den ligeledes skrappe passivhus-

hvorfor ikke arbejde med begge

frem til 2010 opnår Danmark store

standard.

dele? Nybyggeriet er jo relativt

fint i tråd med anbefalingerne fra

nemt at gå til, så det vil være uhel-

Teknologirådets rapport om klima-

besparelser på de samlede energi-

I flere andre kommuner bygges

De fem kommuners tiltag ligger

regninger. Fem kommuner - Ege-

der også efter lavenergi 1-standard,

digt ikke at gøre det, vi kan,” siger

rigtigt byggeri, ’Vi kan, hvis vi vil’ fra

dal, Kolding, Middelfart, Sønderborg

men uden at det stilles som krav i

Jan Poulsen.

september 2008. Rapporten

og Nyborg - har besluttet at gå for-

alle nye lokalplaner. Klima- og ener-

an og stille krav om lavenergiklasse

gikonsulent Jan Poulsen fra Egedal

fra Middelfart Kommune mener, at

1 for alt nybyggeri her og nu. Der-

Kommune mener, at skrappe krav

det ’ligger lige til højrebenet’ at

mio. tons CO2 over 30 år, hvis alle

med presses byggebranchen til at

til nyt byggeri lønner sig:

kræve lavenergiklasse 1 fra 2010

gør som de fem kommuner.

levere byggeri i grøn verdensklasse, skriver nyhedsbladet El & Energi.

”Når vi medregner den gennemsnitlige økonomiske og tekniske

Klimachef Morten Westergaard

beregner, at besparelsen vil nå op på 12,4 mia. kWh svarende til 1,9

på landsplan. Samme holdning har man i Sønderborg Kommune:

Kilde: El & Energi

Vejforum 2008 Ô Rapportering Vejforum 2008 blev det hidtil største med 900 deltagere. Nu bliver vi heller ikke større, konkluderer Vejforums Repræsentantskab. Fagligheden i Vejforum bliver fortsat bedømt højt. Ikke mindst workshopperne bliver meget godt bedømt. Overnatningen i Odense opfattes af mange som et problem. 2/3 af deltagerne tilkendegiver, at de gerne vil bo på dobbeltværelse i Nyborg frem for at skulle til Odense. Det betyder, at hvis vi sætter det i værk, så kan alle bo i Nyborg-området. Bordreservation ved middagen bliver også påtalt. Der er desværre ingen lette løsninger, der opfylder deltagernes ønsker. Det er en stor administrativ opgave, at få det til at gå op. Udstillingen var den hidtil største, og deltagerne bedømmer den meget positivt. Generelt er der megen ros til Vejforum.

Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Hvem deltager i Vejforum Vejforum ønskede at sikre større kommunal deltagelse i Vejforum 2008. Derfor var udsendelse af invitationerne til Vejforum og åbning for tilmeldingen forskudt 14 dage, hvor der tidligere er blevet åbnet for tilmeldingen stort set samme dag, som invitationerne blev udsendt. Desuden var der på forhånd afsat 300 pladser til kommunerne. Disse pladser blev reserveret i 14 dage, førend ubenyttede blev frigivet til andre. Alle pladser blev brugt af kommunerne. Samtidig be-

www.vejforum.dk

grænsede Vejdirektoratet deres deltagelse til 150 pladser. Antallet af pladser blev øget til 900. Begrænsningen i deltagerantallet bestemmes bl.a. af, at der skal være 6 foredragssale, som kan rumme 100200 deltagere. Når vi kan se, at de enkelte foredragssale er fyldt, lukker tilmeldingen. I år blev det ved 900. Stort set alle, der ønskede det, kunne komme med i år. Ikke alle deltager begge dage. Der ca. 820-830 deltagere per dag. Ønsket om flere kommunale deltagere gik i opfyldelse. Antalsmæssigt var der 60 deltagere mere med fra kommunerne, og de udgjorde 36 % af deltagerne mod 33 % sidste år. Vejdirektoratets deltagelse

faldt fra 23 % til 17 %. Rådgiverne har haft en stor stigning, idet deres deltagerandel er steget fra 13 % til 18 %. Vejdirektoratet, rådgiverne og entreprenørerne er nu tre lige store gruppe med ca. 150 deltagere hver. % 40 2005 2006 2007 2008

35 30 25 20 15 10 5

s. rk vi

Fagligt indhold i Vejforum Med 82 indlæg og 7 workshopper gav det gode muligheder for at finde faglige emner inden for egne fagområder. De fleste indlæg er valgt ud fra de godt 100 forslag, der kom i forbindelse med call for paper. Faggruppen supplerede med enkelte indlægsholdere for at få sessioner bedre afrundet eller fordi, der var emner, som Faggruppen ønskede, var med i programmet. Vi var i år, i større omfang, udsat for, at indlægsholdere meldte fra i sidste øjeblik. Det kunne skyldes, at deres projekt alligevel ikke var blevet færdigt eller politisk godkendt. Her forsøgte Faggruppen at finde alternativer, som lå i forlængelse af de andre indlæg i den pågældende session. Det lykkedes stort set hver gang.

åd An

en pr tre

ør

ne an dd U

of f.

et at or kt re di

Ve j

Traditionelt blev der også under åbningen overrakt tre forskellige priser. VEJ-EU’s jubilæumspris, NVF udvalg 34’s miljøpris og Asfaltindustriens Rejselegat.

Figur 1 – Deltagernes ansættelsessted Med 900 deltagere i Vejforum 2008 har vi nået grænsen for, hvor mange vi kan være på Nyborg Strand. Tilmelding Der er en meget stor interesse for at tilmelde sig til Vejforum. I år var der over 300 tilmeldinger i løbet af de første 15 min. og mere end 600 den første dag. Vi ved godt, at denne store interesse for hurtig tilmelding skyldes ønsket om at bo på Hotel Nyborg Strand eller i det mindste i Nyborg. Nyborg Strand er udsolgt på under en halv time. Repræsentantskabet vil overveje om tilmeldingen og værelsesregistreringen kan gøres anderledes. 91,5 % angiver, at tilmeldingsproceduren fungerer fra ”godt” til ”overordentligt godt”. Det er en procent mere end sidste år. En pct. synes, at tilmeldingsproceduren fungerer dårligt. Der er ingen bemærkninger, som indikerer, hvad der er galt. Men det kunne være muligheden for at få hotel i Nyborg, hvis man er forhindret i at sidde vagt, den morgen der åbnes for tilmeldingen. Åbningen Det var planen, at åbningen skulle omhandle regeringens trafikinvesteringsplan og CO2- handleplan, men imod vores forventning nåede planerne ikke at blive offentliggjort. Det blev de to dage senere. Derfor måtte vi i sidste øjeblik ændre programmet. Det blev den nye vejdirektør Per Jacobsen, som så fik mulighed for at blive præsenteret for hele sektoren. Per Jacobsen fortalte, hvordan han så vejsektorens fremtidige muligheder og udfordringer og lagde stærk vægt på samarbejdet i sektoren.

Det tilstræbes, at der er sammenhæng i de enkelte sessioner, men det går ikke altid helt op med de udvalgte indlæg. De udvalgte indlæg fordelte sig på 15 hovedoverskrifter: Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô

Trafiksikkerhed Projektering Vejregler Vejdrift Vejforvaltning Klima og miljø Vej- og byrum Planlægning Støj Vintertjeneste Trafikal drift Vej- og trafikdata Cyklister Borgerinddragelse Anlæg

17 3 3 8 9 2 3 8 2 6 5 3 3 3 7

Trafiksikkerhed var det bredeste emne med 17 indlæg, alligevel efterlyser nogle deltagere mere om trafiksikkerhed og gerne erfaringer fra de andre nordiske lande. De 7 workshopper omfattede: Ô Ô Ô Ô Ô Ô Ô

Trafiksikkerhedsmæssige effekter af vejtekniske og kampagnemæssige tiltag Driftsmodeller – Hvordan følger vi op på vores ydelser? Klimaændringer og vejene Viden på Vej – Dansk Vejtidsskrift og fremtiden Byggemodning – Et udvidet vejprojekt Fremtidens arbejdskraft SAMKOM Vejbelysning – kommunale forhold

Flere påpegede, at workshopper er en god ting, og at der gerne må være flere. I år udbød vi otte, og der var tilslutning til de syv. Vi vil tilstræbe, at der i fremtiden er otte workshopper, hvis der er emner til det.

16 14 12

Faglig bedømmelse af Vejforum Den faglige bedømmelse af Vejforum 2008 ligger i top med 93 %, som synes, at det faglige udbytte var godt eller derover. En forbedring i forhold til sidste år. Der var knap 20 faglige bemærkninger. Der er ikke nogen entydighed i bemærkningerne. En synes, at Vejforum fagligt er alt for bred. Men det er netop bredden, som gør, at Vejforum kan tiltrække så mange deltagere. Det er klart, at nogle af fagområderne bliver ret smalle med måske kun tre indlæg, og nogle er meget bredde som f.eks. trafiksikkerhed med 17 indlæg og en workshop. Alligevel bliver der efterlyst mere om trafiksikkerhed. Der bliver nævnt, at fagligt sammenfaldende indlæg var placeret på samme tidspunkt. Det vil Faggruppen være mere opmærksom på ved planlægning af kommende arrangementer.

25%

50%

75%

100%

2008

Overordentlig godt

2007

Meget godt Godt

2006

Mindre godt Dårligt

Figur 2 – Fagligt udbytte Faglig bedømmelse af de enkelte indlæg Til evaluering af Vejforum 2008 blev der udsendt et elektronisk spørgeskema til alle deltagerne. 63 % valgte at svare på evalueringen. Det er absolut tilfredsstillende. Det er tre % færre end sidste år, men i antal er det 34 flere, der har svaret. De enkelte indlæg kunne bedømmes med karakteren 1 til 5, hvor 5 er højest. Gennemsnittet for de faglige indlæg er 3,3, hvilket er nøjagtig samme niveau som i 2007. Spredning i bedømmelsen går fra 2,5 til 4,3. Det er stort set som sidste år.

Antal

Der blev i spørgeskemaet spurgt, om der var emner, som savnes. Der er i besvarelserne godt 60 forslag med en meget bred spredning og kun få sammenfald. Det emne, der oftest nævnes er tilgængelighed/ fremkommelighed med i alt seks. Inden for drift og vedligeholdelse er det eneste emne, der nævnes flere gange brovedligeholdelse. Trafik og byplanlægning bliver i forskellige sammenhæng nævnt af fire. Faggruppen vil være opmærksom på disse emner ved Vejforum 2009, men opfordrer samtidig fagfolk, der arbejder med disse emner, til at bidrage på det næste Vejforum.

8 6 4

Figur 3 - Vurdering af de enkelte indlæg.

2 0 2,5 2,6 2,7 2,8 2,9 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 3,7 3,8 3,9 4,0 4,1 4,2 4,3 Karakter

Figur 3 – Vurdering aff de d d enkelte k l indlæg dl Faglig bedømmelse af workshopper Workshopperne bliver fagligt bedømt bedre end indlæggene. Sådan har det også været de sidste år. En enkelt bemærkning fra evalueringen, som dækker meget godt. ”Super godt at der var så mange workshops”. Workshopperne giver mulighed for at drøfte emner, hvor der ikke er en færdig løsning, men hvor man kan få andre synspunkter på problematikken. De fleste workshopper er godt besøgt. Faggruppen kan love, at workshopperne er kommet for at blive, og det vil blive tilstræbt at få otte workshopper gennemført på Vejforum 2009. I evalueringen bliver workshopperne bedømt til et gennemsnit på 3,7, altså over vurderingen af de faglige indlæg. Men lidt lavere end sidste år, hvor gennemsnittet var 3,9. Men stadig et ganske flot resultat. Det vidner enkelte bemærkninger også om. Udstilling Den nye tilbygning til Nyborg Strand, hvor vi for anden gang havde placeret udstillingen, giver gode muligheder for virksomhederne at præsentere deres produkter. Repræsentantskabet ønskede, at alle ansøgninger om en udstillingsstand så vidt muligt skulle imødekommes. Ved at placere fire udstillere i foyeren sammen med sektorstandene, blev der plads til 26 virksomheder, fem mere end i 2007, og fem sektorstande. Så er der heller ikke plads til flere. Kun en enkelt virksomhed blev afvist. Af diagrammet figur 4 fremgår det, at tilfredshed med udstillingen var større i år end i de tidligere år. Det kan godt være, at det er nødvendigt at springe en session over, hvis man skal have gode muligheder for at se og tale med nogle af udstillerne, men det er da også tilladt. De fleste stande er bemandet, mens der er sessioner.

www.shc.dk

25%

50%

75%

100%

0% Overordentlig god Meget god God Mindre god Dårlig

2008 2007 2006

25%

50%

75%

100% Overordentlig godt Meget godt

2008

Godt Mindre godt Dårligt

2007 2006

Figur 4 - Udstillingen

Figur 6 – Vurdering af overnatning

Netværk Muligheder for at dyrke netværk på Vejforum bedømmes meget højt. Under en pct. mener, at der er mindre gode eller dårlige muligheder for at dyrke netværk.

Middagen Middagen blev rigtig godt bedømt. Ingen synes, at den er dårlig og kun en pct. at den er mindre god. 99 % synes, at den er god eller derover. I bemærkninger er der en enkel, som opfordrer til, at man ved tilmeldingen kan krydse af, om man ønsker diabetesmad. Vegetarmad kunne også være relevant. Det vil vi prøve at få med i 2009.

25%

50%

75%

100%

2008 2007 2006

Overordentlig god Meget god God Mindre god Dårlig

Figur 5 – Mulighed dyrke l h d ffor at d k netværkk Overnatning I år havde vi 720 overnatninger med ca. 120 i Odense. Mange finder det uhensigtsmæssigt, at skulle køres til Odense og tilbage igen. Vi har prøvet at kompensere ved at sætte flere busser ind. Men der er relativ mange bemærkninger omkring overnatningen. Derfor havde vi i år spurgt til, om deltagerne hellere vil bo på dobbeltværelse i Nyborg end køre til Odense. 2/3 svarer, at de foretrækker at bo på dobbeltværelse, frem for at skulle i bus til Odense. I Nyborgområdet har vi ca. 500 værelser. Hvis halvdelen af værelserne udbydes som dobbeltværelser, vil alle kunne bo i Nyborg-området med knap 500 på selve Nyborg Strand. Ikke alle værelser på Nyborg Strand er dobbeltværelser. Repræsentantskabet er på baggrund af evalueringen indstillet på at tilstræbe, at alle kommer til at bo i Nyborg-området, ved at udbyde flere dobbeltværelser. Det foreslås, at man kan tilmelde sig dobbeltværelse uden at have en at dele det med, så kan VEJ-EU sætte deltagerne sammen. Det vil hjælpe alle dem, som ikke umiddelbart har nogen at dele værelse med. Det kan iværksættes i 2009. Selve vurderingen af overnatningen ligger lidt dårligere end sidste år. Det kan skyldes, at flere skulle bo i Odense.

Det bliver igen foreslået, at det skal være muligt at reservere bord. Organisationsgruppen har drøftet det og vil gerne imødekomme ønsket, men vi har ikke fundet en metode, hvor det kan håndteres uden, at det bliver en større administrativ opgave. Frygten er, at man reservere til lidt flere, end man kan samle, og at flere reservere til de samme personer, fordi der mangler koordinering. Derved kan der opstå en række huller i besættelse af bordene. Organisationsgruppen vil gerne høre fra folk, der har ideer til og erfaringer med at administrere en sådan bordplan. Andre vi har talt med, dikterer hvor folk skal sidde, men det er ikke lige det, vi tror, at der bliver efterlyst.

25%

2008 2007 2006

50%

75%

100% Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

Figur 7 – Festmiddag dd Underholdning I år stod Flemming Jensen for underholdningen efter middagen. CC og Lee spillede op til dans i den store sal, og i caféen var det Karl Hermans Trio, som sang og spillede John Mogensen viser. Cafemusikken var muligvis for høj i år, det kneb med, at man kunne sidde ned og snakke sammen i de to musiklokaler. Langt de fleste synes, at underholdningen var god. 11 pct. synes, at den var mindre god og en pct., at den var dårlig. Det er nok svært at ramme kunstnere, der dækker lige så bredt, som publikum til Vejforum er.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 37

Dogme 2000 skifter navn til Green Cities Kommunerne bag miljøsamarbejdet Dogme 2000 har indgået en ny forpligtende samarbejdsaftale, medlemskredsen er udvidet, og samarbejdet skifter navn til Green Cities.

svensk kommune har vedtaget i

i Danmark - 100 pct. miljøcertifice-

fællesskab - i en meget ambitiøs

ret. Herning har modtaget en inter-

og bred miljøaftale, der er den

national pris for sin indsats for

Medlemskommuner af Green Cities

første af bindende karakter mellem

natur og biodiversitet. Albertslund,

Albertslund, Allerød (nyt med-

kommuner på miljøområdet. Afta-

Ballerup og Fredericia har indgået

lem), Ballerup, Fredericia, Her-

len omfatter over 1 million borgere

partnerskabsaftale med Dong

ning, Kolding, København og

i Danmark og Sverige og har også

Energy om reduktion af energifor-

Malmø. Og flere kommuner

fokus på miljøcertificering af kom-

bruget, og hermed CO2-udslippet -

overvejer at melde sig ind.

munale bygninger, en skærpet grøn

og sådan syder og bobler det i mil-

Udslippet af CO2 skal reduceres

indkøbspolitik og ingen brug af

jøsamarbejdet.

med 25 pct. inden 2015. Vandfor-

sprøjtemidler på kommunale jor-

bruget skal maksimalt være 100 l

der.

pr. døgn pr. indbygger inden 2012.

To af medlemskommunerne i

Med den nye samarbejdsaftale

De 8 Green Cities-kommuner har tilsammen 1.1 mio. borge-

er det uformelle blevet formelt.

re og 96.000 medarbejdere –

Den ”håndholdte” periode er forbi,

og er dermed blevet en vægtig

De 13 mest miljøbelastende kemi-

Green Cities – Kolding og Køben-

og samarbejdet har derfor besluttet

sparringspartner for Miljømini-

kalier skal udfases og udslippet af

havn - er mellem de 3 første Ener-

at skifte navn fra ”Dogme 2000” til

steriet, KL og andre organisati-

sundhedsskadelige stoffer til luften

gibyer, der er udpeget i Danmark,

”Green Cities”.

oner, der har fokus på mil-

skal reduceres.

og flere af kommunerne er på vej

Det er blot nogle af de 16 fælles mål, som 7 danske og en

til at søge energibystatus. Albertslund Kommune er - som den første

Miljøminister Troels Lund Poulsen ved offentliggørelsen af Green Cities.

jøindsatsen. Læs mere på www.miljokommunerne.dk

38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Hvad kommer efter Lean? Supply Chain Management er overbygningen til Lean, der sikrer, at Lean bliver udnyttet til fulde, og ressourcerne ikke spildes på implementering af Lean i ikke-relevante processer.

Hvad er Supply Chain Management?

kommunen har et tæt samarbejde

Supply Chain Management er lige-

partnerskaber et vigtigt begreb.

som andre optimeringsprocesser

med disse virksomheder, og her er Et partnerskab kunne indeholde:

Resume Nøgleord: Supply Chain Mana-

startet i en produktionsvirksomhed

lange kontrakter, gensidig tillid,

og har herfra bevæget sig til service-

udveksling af medarbejdere, fælles

virksomheder. Ligesom med Lean

innovation og fælles investeringer.

har det taget tid at opdage mulighe-

Samtidig med det eksterne fokuse-

Hvad kommer efter Lean?

derne for servicevirksomhederne, og

rer Supply Chain Management også

Supply Chain Management er

Supply Chain Management er først

på at optimere og lede de interne

kendt for at reducere omkost-

inden for de sidste år begyndt at bli-

processer, hvor man i nogle proces-

ningerne med 5-25% ved at

ve implementeret i servicevirksom-

ser kan implementere Lean.

optimere interne og eksterne

heder.

gement, Lean, Agile, Partnerskab

processer. Optimeringen af interne processer kendes alle-

defineres på følgende måde: ”Målet

Hvorfor kan Lean ikke bruges i alle processer?

med Supply Chain Management er

I en politisk verden, hvor kommuner-

men Lean kan ikke bruges alle

at blive den bedste ved at møde

ne hurtigt skal kunne reagere og ska-

stedet.

eller overstige efterspørgsel på ser-

be kortsigtede forandringer eller korri-

vicen fra borgerne og virksomheder,

gere for eksterne ændringer, vil Lean

Nogle processer kræver også,

Effekten af at have Lean integreret i

mens kommunen opnår de optima-

på disse processer ofte være spild af

at Leans modsætning Agile

organisationen har længe været

le omkostninger og udnyttelser af

gode kræfter. Så snart en proces er

bruges. Ved at være lave Sup-

kendt, og mange kommuner har

aktiverne.”

blevet ”Leanet”, kan den risikere at

ply Chain Management kan

blive vendt på hovedet. Det er derfor

kommunerne:

Supply Chain Management kan / Af virksomhedsleder Søren Ravn-Nielsen, Park og Vej, Allerød Kommune.

mærket en optimering, men hvad

Dette gøres ved at fokusere på

rede fra værktøjer som Lean,

kommer efter Lean? Svaret er: Sup-

processerne og sammenhængen

vigtigt, at kommunerne skelner mel-

• Optimere driften

ply Chain Management. Supply Cha-

mellem dem. Heraf ordet Chain

lem, hvor og hvornår der skal bruges

• Optimere servicen til

in Management er kendt for at redu-

(kæde). Supply Chain Management

Lean. Lean skal bruges, hvor efter-

cere omkostningerne med 5-25 %.

kigger på hele kæden af processer

spørgselen kan forudses, og hvor der

Det kan blive svaret for mange kom-

fra serviceydelsens start, til den for-

er meget spildtid. Det kunne f.eks.

muner på, hvordan man løser frem-

bruges. Dvs. der kigges også på de

være på de lovkrav, en kommune

tidige udfordringer som at skaffe

eksterne processer i de virksomhe-

udfører. Modsætningen til Lean er at

kompetente medarbejdere og have

der, der forsyner kommunen, og de

gøre processen Agile. Dette bruges,

færre medarbejdere til at yde et

virksomheder, der forsyner disse. For

når det er usikkert, hvad efterspørgse-

højere serviceniveau.

at kunne gøre dette kræver det, at

len er, og spildtiden er kort. Denne

politikkerne • Skabe hurtig handling på politiske beslutninger • Yde den bedste service til borgerne • Yde den bedste service til virksomhederne

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 39

Supply Chain Management ser på hele kæden af processer fra serviceydelsens start, til den forbruges.

angrebsvinkel kunne være interes-

hvor der er meget spildtid. Det kun-

det, giver sig selv muligheden for at

sant for de processer, som har stor

ne f.eks. være i nye processer, hvor

komme blandt de bedste. Danske

politisk/mediemæssig bevågenhed,

der skal indstilles til eller diskuteres i

kommuner vil have svært ved at

og som følge heraf også har mulig-

et politisk udvalg.

sige nej tak til:

•

den bedste service til borgerne

•

optimering af driften

•

den bedste service til virksomhe-

•

optimering af servicen til politik-

hed for at blive ændret hurtigt og meget.

For at kunne bestemme om en proces skal være Lean eller Agile

kerne •

hurtig handling på politiske beslutninger

derne

eller en kombination, er det vigtigt,

Hvordan laver man processerne Agile?

at alle kommunens processer bliver

For at kunne lave Agile processer er

delse, der leveres, skal der laves en

det vigtigt, at der arbejdes for hele

Supply Chain, hvor man kan følge

tiden at have et flow af information.

ydelsen fra tilblivelsen til forbruget.

På den måde bliver det muligt at

Dette kræver et paradigmeskift i

udvikle kontinuerlige planer, opbyg-

måden, vi tænker ledelse på. Lede-

ge buffere og designe processerne,

ren skal nu til at lave proceskontrol i

så de kan udsættes. Det kan være

stedet for kvalitetskontrol, hvilket

en fordel at have et decideret ledel-

kræver ledere, der er gode til pro-

sesteam, der tager sig af processer-

cesser og ikke nødvendigvis er fagli-

ne i krisesituationer, hvor det skal gå

ge. Ledelse bliver derfor af proces-

hurtigt. Derudover er det vigtigt at

ser og ikke som i dag afdelinger.

udvikle måder, hvorpå der samarbej-

synliggjort. For hver enkelt servicey-

Supply Chain Management er

des med andre virksomheder. Så

blevet brugt med stor succes i det

det ikke kun er kommunen, der kan

private. Store internationale virksom-

omstille sig hurtigt, men hele kæden

heder som IKEA og Zara er eksem-

af virksomheder som indgår i kom-

pler på den succes, Supply Chain

munens forsyningskæde, hvad

Management skaber. Men danske

enten det er med viden eller materi-

virksomheder som Stelton og Hol-

aler.

megaard kan også være med og er

Selvom Lean og Agile er hinan-

gået fra middelmådighed til succes-

dens modsætninger, kan de i nogle

virksomheder. Supply Chain Mana-

situationer med fordel kombineres.

gement er kort sagt et værktøj, der

Dette bruges i processer, hvor det er

skaber store resultater, og de kom-

usikkert, hvad der efterspørges, og

muner, der vælger at implementere

INVITERER TIL MILJØBRUNCH

Fredag den 20. marts 2009 kl. 9.30-12.30 hos Horten

Arbejder du med miljøretlige regler? Kom til miljøbrunch hos Horten og bliv opdateret på seneste afgørelser, nye regler og tendenser inden for planretten. Læs mere og tilmeld dig direkte på horten.dk/arrangementer.

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. 7^acT] ~ ETS BcaP]ST] ' ~ ! :ßQT]WPe] : ~ C[U &&" # $ ~ X]U^/W^acT] SZ

HORTEN.DK

40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Den offentlige leders udfordringer I denne første af seks artikler introduceres begrebet ledelsesforståelse, hvor det er vigtigt, og hvad det består af. Enkeltelementerne i ledelsesforståelse uddybes i kommende numre af Teknik og Miljø. Den afsluttende artikel beskriver vejen til ”den gode leder”.

komplicerede og kravene til dokumentation – både af indsatser og resultater – skærpes. Samtidig overdænges lederne i dag af kursustilbud og bøger, der hele tiden sætter nye ledelsesvinkler og modefænomener inden for ledelse på dagsordenen. Hvis lederen skal skabe resultater under disse forhold, skal han bruge sin tid velovervejet. Det kan han kun, hvis han har et godt overblik over ledelsesopgaverne og en god forståelse af deres indhold. Et sådant overblik får man ikke af at læse et par ledelsesbøger eller gå på et tre ugers lederkursus. Det

/ Af Ole Bach

skal udvikles målrettet over tid, og det kan det kun, hvis lederen har en ramme at udvikle sig i. Et ledel-

Det er vanskeligt at være offentlige

sesmæssigt verdenskort, der giver

leder. Han skal samarbejde med

ham overblik til at udvikle sig kon-

det politiske niveau om udviklingen

trolleret i forhold til egne og organi-

af politikker og håndtering af

sationens behov. Et sådant ver-

enkeltsager i en uforudsigelig blan-

denskort skitserer jeg i det følgen-

ding. Samtidig skal han styre og

de.

udvikle en organisation, der løser

Figur 1: Ledelsesforståelse og ledelsesproces.

mange forskelligartede myndig-

Hvad er ledelse?

heds- og serviceopgaver inden for

Jeg tager udgangspunkt i et

mange fagområder. Og det bliver

udsagn, som jeg tror, de fleste kan

For at lederen kan skabe resultater

ikke lettere af, at organisationerne

være enige i: ”Lederen skal skabe

må han:

bliver større, ressourcerne mindre,

resultater sammen med andre

1. Forstå resultaterne (resultatfor-

værktøjerne flere og stadig mere

mennesker.”

ståelse)

2. Forstå at organisere (organisationsforståelse) 3. Forstå at få organisationen til at arbejde (handlingsforståelse)

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 41

4. Forstå at gøre overstående med stadig større kraft (fællesskabs-

indebærer at forstå til bunds: 1. Hvilke ydelser leverer organisationen til borgerne/brugerne?

følelse)

2. Hvilke borgergrupper påvirkes direkte og indirekte af de enkel-

Disse fire forståelsesområder er

te ydelser?

kernen i ledelsesforståelse, som jeg definerer på følgende måde:

3. Hvad er borgernes/brugernes behov?

”Ledelsesforståelse er at forstå indholdet og sammenhængen i

4. Hvordan dokumenteres det, at

ledelsens kerneelementer, som er

organisationen skaber forbed-

resultater, organisation, handling

ringer?

og fællesskabsfølelse.” Ledelsesforståelse er således en

Det er afgørende for lederens og

mental størrelse – ikke en proces

organisationens succes, at der ska-

eller et ledelseskoncept. Min pointe

bes resultater. Men det ved lederen

er altså, at lederen må skaffe sig en

kun, hvis han kan dokumentere det

solid forståelse af lederens samle-

eller sandsynliggøre det i passende

de opgaver, før han målrettet kan

troværdig grad. Og det kan de kun,

udvikle sin ledelsesviden og

hvis de i en proaktiv ledelsesproces

omsætte den til effektive resultat-

følger med i om:

skabende ledelsesprocesser.

•

Nedenfor introduceres de fire centrale forståelsesområder inden for

•

offentlig ledelse. •

Resultatforståelse Før skabelsen af resultaterne kan

•

påbegynde, må lederen forstå, hvilke ydelser borgerne har brug for

•

inden for organisationens ansvars-

Figur 2: Ledelsesforståelse. Lederens verdenskort.

borgerne/brugerne er tilfredse med ydelserne

Konteksten handler om at forstå

adfærd - eller handlinger i forhold

ydelserne leveres økonomiske

den virkelighed, som lederen og

til andre mennesker, som jeg kal-

effektivt

organisationen arbejder i. Demo-

der det omfatter to elementer:

ydelserne leveres i god faglig

kratiets virkemåde skal forstås –

Menneskelige handlinger og leder-

kvalitet

både i forhold til politikere, borgere,

handlinger.

ydelserne leveres af tilfredse

brugere, erhvervsliv, interessenter

Menneskelige handlinger er

medarbejdere

og pressen. Randbetingelserne for

lederens etik udtrykt gennem hans

ydelsen leveres på en sam-

organisationens virke må kendes,

adfærd. Det filosofferne kalder

fundsmæssig bæredygtig måde

for at den kan bygges solidt og

hans moral. Hvordan han omgås

robust. Derefter kan mål og strate-

andre mennesker – ikke som leder, men som menneske.

område. Ydelser til borgerne er jo årsagen til, at der overhovedet er

Det er et centralt problem, at man-

gier formuleres, og de nødvendige

en leder og en organisation. Det er

ge offentlige ledere ikke har fokus

kompetencer, ressourcer, processer

elementært, kunne man mene,

på veldefinerede slutydelser. De

og ansvarsforhold opbygges. Når

til at vise omsorg og interesse for

men ikke desto mindre er det

tror, at det er tilstrækkeligt med

det er forstået, er næste brik til

andre. Ingen leder kan i længden

meget ofte her, at den offentlige

målformuleringer, men uden en

”verdenskortet” på plads.

skabe resultater, hvis de ikke har

leder fejler. Han har ikke gjort sig

klar definition af slutydelsen til bor-

selv og organisationen klart, hvad

geren og en stringent kobling af

Handlingsforståelse

den skal producere, til hvem den

målene med disse slutydelser bli-

Men en organisation skaber i sig

skal producere, hvilke behov den

ver ledelsen meningsløs. Fast-

selv ikke resultater, hvis medarbej-

bygning på de menneskelige hand-

skal imødekomme, og hvilken

læggelsen af organisationens sluty-

derne ikke arbejder. Lederen kan

linger. Lederhandlinger vedrører

effekt indsatsen skal have. Dette

delser til borgerne og brugerne er

ikke selv forandre borgernes levevil-

lederens evne til at skabe mening i

gør alle efterfølgende ledelses-

derfor altafgørende for al videre

kår. Lederen kan træffe beslutnin-

organisationen gennem en overbe-

mæssige anstrengelser meget lidt

systematisk forbedring - både af

ger, men det er medarbejderne,

visende ledelsesproces, som f.eks.

effektive.

resultaterne og af de bagved lig-

der implementerer beslutningerne.

omfatter at læse den kontekst, han

gende strukturer og processer.

Det er dem, der skaber de konkre-

virker i. At sætte mål afstemt efter

te resultater. Deres kvalitet afhæn-

ressourcerne og konteksten, at lave

Slutydelsen er medarbejdernes virkelighed. Her møder deres faglig-

Det handler om lederens evne

medarbejdernes respekt som menneske. Lederhandlingerne er en over-

hed borgerne. Hvis ledelsen ikke

Organisationsforståelse

ger af den kultur, som lederen har

strategier, at organisere, at engage-

hænges op på denne virkelighed - på

Når lederen har forstået resultater-

skabt i organisationen.

re, at følge op, at evaluere og juste-

de konkrete slutydelser - forstår med-

ne, skal han også forstå at opbygge

arbejderne nemlig ikke alle lederens

en organisation, der kan levere

skrift og kropssprog. Med disse

strategier, virksomhedsplaner og

dem effektivt og i den rette kvalitet.

midler får han sine

hold og kraft gennem ledelses-

beslutninger. De oplever det som for-

Det kræver, at han også forstår ind-

medarbejdere/samarbejdspartnere

mæssige beslutninger og handlin-

styrrelser i deres arbejde. Lederens

holdet i begreberne:

(”andre mennesker”) til at imple-

ger. Mod, initiativkraft, viljestyrke,

muligheder for at skabe resultater er

•

Kontekst

mentere sine/organisationens

retfærdighed, ydmyghed og kom-

dermed kraftigt reduceret.

•

Mål og strategi

beslutninger. Det kræver, at lederen

munikationsevne formidlet i et til-

•

Strukturer

har fokus på sin adfærd. Lederens

lidsfuldt samarbejde med ”andre”,

At forstå begrebet resultater

Lederen handler gennem ord,

re. Ledelsesprocessen gives ind-

42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

rens indre afklaring. Jo mere lede-

styres af nye modefænomener, der

energioverførsel er opnået, når

rens handlinger er forankret i et

dukker op på ledernes stjernehim-

lederen har lært at sætte sit eget

indre behov for at gøre noget for

mel, uden han er i stand til at pla-

lederhandlinger er det, der skaber

ego i skyggen af fællesskabets

andre, jo stærkere bliver hans gen-

cere dem i det samlede ledelses-

en kultur, hvor medarbejderne er

behov. Når lederens drivende

nemslag. Forankringen i fællesska-

billede. At skabe sig et sådant

engagerede, motiverede og resul-

motiv for ledelse er at udrette

bet viser sig gennem uselvisk

ledelsesverdenskort og forstå det –

tatorienterede. En leder kan et styk-

noget for fællesskabet - når fælles-

adfærd.

det er ledelsesforståelse.

ke ad vejen lære, hvad menneskeli-

skabsforståelse er blevet til fælles-

ge handlinger og lederhandlinger

skabsfølelse. Derfor er det fjerde element i ledelsesforståelse ikke

Ledelsesforståelse og verdenskortet

Ole Bach har egen virksomhed

er. Derfor er det altid en god idé, at ledere læser og går på kurser om

blot lederen, mens lederens evne

Forståelsen af resultaterne, organi-

Bach har været leder både i det

menneskelig og ledelsesmæssig

til at finde sin energi og kraft i fæl-

sationen, handlingen og fælles-

private erhvervsliv og i den offentli-

adfærd.

lesskabet – fællesskabsfølelsen.

skabsfølelse udvikles gennem

ge sektor, senest direktør for Vej og

bevidst stræben og gennem per-

Park i Københavns Kommune i

hvor tilliden skal vende begge veje, er lederhandlingernes energikilde. Menneskelige handlinger og

Den største kraft i lederens

Fællesskabsfølelsen indeholder

ved navnet Ledelsesforståelse. Ole

Fællesskabsfølelse

to elementer: Lederens karakter og

sonlig udvikling på alle niveauer.

perioden fra 1999-2008. I 2008

Lederen er altså ansvarlig for, at

lederens motiv.

Nogle når det aldrig, andre har det

har Ole Bach formuleret de tanker,

Lederen skal evne at forholde

allerede. Men hvis man vil være

der præsenteres i denne og føl-

organisationen er tilpasset resultat-

sig til moral og etik og gøre op med

offentlig leder og dermed påtage

gende artikler. De udkommer

ønskerne, og at organisationen

sig selv, hvad det vil sige at være et

sig ansvaret for andre mennesker,

senere i år i bogform.

arbejder effektivt og derigennem

godt menneske. Han skal forstå og

er man forpligtet til at arbejde med

skaber resultater. Selvom indholdet

ville arbejde med sin personlige

alle fire elementer.

i begreberne ”resultater”, ”organisa-

udvikling, idet han kun på denne

tion” og ”handling” til en vis grad

måde kommer ned til de indre lag,

de overskueligt har jeg samlet

kan læres og forstås med hjernen i

hvor han finder styrken til at foran-

ledelsesforståelsens 11 basale

et traditionelt undervisningsforløb,

dre sin karakter. Personlig udvikling

begreber i det, jeg kalder lederens

skal der mere til, hvis lederen skal

er forudsætningen for at kunne flyt-

verdenskort. Lederverdenen består

løfte resultatet af sin ledelse op på

te fokus ud mod fællesskabet.

af alle disse elementer, og det er

resultatønskerne er forstået, at

et markant højere niveau.

Lederen skal vide, hvorfor han

For at gøre dette udviklingsarbej-

lederens opgave at udfylde dem i

er leder. Er det personlig magt, fag-

den takt, der er behov for, med

dan hans egen karakter og motiv

lig interesse, menneskelig interesse

udgangspunkt i den virkelighed,

for ledelse påvirker hans handlinger

eller en grundlæggende interesse

som han og organisationen befin-

og dermed medarbejdernes enga-

for at bidrage til et bedre samfund?

der sig i. Uden dette overblik får

gement.

Det er en meget central fase i lede-

lederudviklingen let ubalance og

Han skal forstå sig selv, og hvor-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 43

Relationer og resultater:

Porten til det nye lederskab Fremtiden kræver en mere selværdsfunderet ledelsestilgang og skabelse af en organisationskultur, der anerkender både selvværds- og selvtillidsbehovet i mennesker! Forfatteren til denne artikel står bag bogen ”Porten til det nye lederskab”.

udfoldelse af evnerne og overset

ningen har været baseret på

tionen. Det er som om, at uddan-

det, som ligger i venskaber med

måling, styring og kontrol. Det har

nelsesinstitutioner og virksomheder

gode mennesker. I det gamle indu-

handlet om at fastsætte mål, skabe

antager, at mennesket pr. intuition

strielle ledelsesparadigme havde

og understøtte kompetence, følge

ved, hvordan det bedst udfolder

lederen brug for en arbejder. Han

op og belønne det som virker, og

samarbejde.

skulle hovedsageligt anvende sine

identificere det som ikke virker

hænder og i mindre grad sit hoved.

samt at søge forbedringer på dette

blem. Vi tiltrækkes til virksomheden

I dag søger lederen en ”medarbej-

grundlag. Det har skabt en hoved-

af resultatet, men forlader den igen

der”. Lederen har brug for motivati-

sagligt selvtillidsbaseret tilgang til

på grund af relationen. Mange

on, loyalitet og samarbejdet. Det er

medarbejderen, som fokuserer på

søger virksomheder, fordi de vil for-

et nyt ledelsesbehov.

præstationen – og dermed hvad

bindes med det, den kan, dens

medarbejderen ”kan”. Præstationer

præstation, produkt og præsentati-

/ Af Martin Mourier, Copenhagen Coaching Co.

udgangen af industrisamfundet og i

påvirkes af og skabes ofte igennem

on. De tiltrækkes fordi der tilbydes

overgangen til informations- og

relationer. Lederen uddannes til at

en resultatorienteret pakke i form

videnssamfundet søgt præstations-

optimere resultatet, men forbere-

af en position i hierarkiet, en løn og

og motivationsforbedringer. Beløn-

des i mindre grad til at udvikle rela-

en tilhørende pakke af goder som

Menneskeledelse har ved

Ovenstående skaber et pro-

opfattes som attraktiv. Det er alt ”Det væsentlige ved lykken er ikke

sammen præstationsorienteret og

rigdom og nydelse, men virksom-

noget som understøtter en identitet

hed, den frie udfoldelse af evnerne

som succesfuld og skaber følelser

samt venskab med gode menne-

af selvtillid. Når de samme menne-

sker".

sker forlader virksomheden igen, er det som regel fordi de ikke føler sig

Det er sagt for 2000 år siden af Ari-

set, hørt og anerkendt. Det som til-

stoteles. De fleste kan blive enige

bydes matcher ikke med det, som

om, at det føles mere meningsfuldt

er behovet. Modellen i figur 1 viser, at virk-

at være lykkelig fremfor ulykkelig. Det er tid til at genopdage, hvad

somheden kan arbejde med en

der ligger i dette todelte indsigtsful-

resultatskabelse, uden at der er tale om en udviklende relationsskabel-

de citat fra filosofiens rødder. Vi som er bag denne artikel mener, at vi i ledelse for ensporet har satset på det, som Aristoteles kalder

Figur 1: Modellen viser, at virksomheden kan arbejde med en resultatskabelse, uden at der er tale om en udviklende relationsskabelse (graf A). Den viser også, at der kan opstå en kultur, som fokuserer på relationsskabelsen og glemmer resultatskabelsen (graf C).

se (graf A). Den viser også, at der kan opstå en kultur, som fokuserer på relationsskabelsen og glemmer

44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

og vi står ved os selv.

resultatskabelsen (graf C). Det som

søge at basere sig på en selvværds-

hjernens spejlneuroner aflæser følel-

er rigtigt interessant er at skabe en

understøttende tilgang til den som

ser hos den anden for at afstemme

ledelse, som arbejder både med

skal ledes. Med selvværdsbaseret

dem i os selv, således at vi kan give

denne forskellighed, som vi bliver

resultatet og relationen samtidig,

menes en relationel tilgang til men-

empatisk respons. Det sker, hvad

betalt for at udfolde i vores arbejde.

fordi det udløser den største relati-

nesker, som udvikler selvværd og

enten vi giver respons eller ej, hvad

Det modsatte af at udleve sin

ons- og resultatskabelse.

selvtillid samtidig. Lederen skal

enten processen er os bevidst eller

egenart, er at trække sig og udviske

gøre alt det, vi allerede har konsta-

ikke. Signalerne sendes, og den

sig selv eller at overspille sider af

tater er det samme som kun at bli-

teret virker i den resultat- og målori-

anden aflæser på millisekunder, om

sig selv, som man måske dybest

ve anerkendt for det man kan, og

enterede ledelse. En ledelse der

vores respons er autentisk, tillidsvæk-

set ikke er. Kraftfeltsledelse er såle-

det man udfører. Det skaber ikke

skaber en følelse af at ”kunne”

kende eller tillært, manipulerende.

des at stå ved sig selv og under-

en dybere loyalitet. Vi kan lige så

noget – og dermed selvtillid. Der-

En tillært og ikke integreret tilgang til

støtte, at medarbejderen gør det

godt udføre det, vi kan et andet

udover skal lederen søge at skabe

anerkendelse er derfor ikke brugbar.

samme, samt insistere på at det

sted. Det eneste der driver os bliver

kontakt og respons, således at der

Her gælder kun den ægte oprigtige

må der kunne komme noget godt

således målopnåelsens sødme og

hele tiden sker en udvikling, en

personlige følelse, som skabes ved

ud af. Ved kraftfeltsledelse priorite-

derved afspejlingen af succes –

afklaring og en opklaring i relatio-

oprigtig kontakt og respons. Lederen

rer lederen med jævne mellemrum

den mest attraktive løn- og per-

nen. Det handler om at møde, se

må finde sig selv i øjeblikket og rea-

en samling, hvor det der holder til-

formancepakke. Den højestbyden-

og anerkende det andet menne-

gere indefra og ud. Det er en udfor-

bage, og det der driver frem i relati-

de får vores midlertidige loyalitet.

ske, hvilket skaber en følelse af at

dring for mange ledere.

onerne kortlægges. Temaerne

Hvis virksomheden ønsker at udvik-

”være” noget og derved selv-værd-

Selvværdsbaseret ledelse er at

le en mere varig loyalitet og et

sættelse. Det drejer sig ikke om at

tage udgangspunkt i denne autenti-

gruppen og bearbejdes gennem

dybere engagement, må ledelsen

give hinanden ret, men mere om

ske tilgang til sig selv og at anskue

dialog. Det handler om at være

nødvendigvis gå videre end kun at

at ”se” hinanden. At føle sig set har

relationerne i gruppen som et kraft-

nysgerrig efter, hvad det er, den

belønne resultatet og søge at

at gøre med at blive forstået og

felt. Der er i ethvert relationelt

anden vil have, være undersøgen-

udvikle relationen.

taget alvorligt og derved anerkendt

møde en række kræfter – bremse-

de, at lytte og søge at forstå for

for sin følelse, tanke og underlig-

kræfter og trækkræfter. Motivatio-

derefter selv at blive forstået.

Relationsledelse udløser potentiale

gende behov.

nen baserer sig på den enkeltes

For at blive en katalysator for det udviklende i relationen, må lederen

En ensporet fokusering på resul-

Vi er alle forskellige, og det er

fremlægges af hver enkelt person i

Kraftfeltsorienteringen gør hver

interesser, fornemmelser og dybere

person tydelig for sig selv, men

mer gennem en ”væren sig selv til-

behov. Kraftfeltet opstår, når vores

også tydeligere for de andre. Det

gang”. Nyere hjerneforskning viser, at

egenart møder en anden egenart,

skaber muligheden for øget selv-

Den form for anerkendelse kom-

BO RGERINDDRAGELSE indsigt, men også indsigt i den

den vil ligeledes relationen, som

bejderudvikling, over imod træning

andens bevæggrund, hvilket opbyg-

fører til kundeforståelse, dialog og

og læring i det team som man er

ger gensidighed og tillid. Når tilliden

mulighed for gensalg. Hvis virk-

en del af. Omvendt må vi advare

vokser, sker det tilsvarende for

somheden vil skabe tillidsfulde

imod det relationsskabende, med

ansvarligheden og samarbejdets

relationer eksternt, er den nødt til

trivsel og velvære som eneste

kvalitet øges. Når flere ledere i en

at være i stand til at skabe udvik-

fokus, uden det præstationsoriente-

virksomhed udviser den her form

lende relationer internt. Salgsmed-

rede. Relationsfokus uden resultat-

for ledelsestilgang, så smitter det.

arbejderen kan ikke virke autentisk,

fokus kan etablere en kultur, der

Det siver ned igennem organisatio-

ægte og tillidsskabende, hvis ikke

udelukkende anerkender det relati-

nen og udvikler mere af det relatio-

han er det og har en organisation

onsfremmende. Det er ofte relati-

nelt og resultatmæssigt skabende

bag sig, som understøtter både

onshæmmende i sig selv, fordi der

og derved opstår en udviklende

resultat- og relationsskabelse. Den

opstår en vedligeholdende pseudo

organisationskultur. Relationerne

udviklende kunderelation er en

konsensus, hvor folk ikke virkeligt

bliver skabende frem for afviklende,

indefra og ud bevægelse for virk-

konfronterer hinanden, og hvor

hvilket gradvist øger selvværdsfølel-

somheden. Virksomheden kan ikke

afklaring af forskellighed udebliver.

sen i hver enkelt. Mennesket for-

længere lade som om – i hvert fald

pligter sig følelsesmæssigt, fordi

ikke ret længe.

der opstår følelser overfor hinan-

Det er måske første gang i ver-

Vi bliver, som Aristoteles påpeger, lykkelige af at stille krav til os selv og præstere, fordi det skaber

den. Vi plejer at sige, at det

denshistorien, at vi står med et lig-

resultater og ressourcer samt udvik-

meningsfulde og engagerende i at

hedstegn imellem menneskets

ler selvtillid, men det kan ikke stå

gå på arbejde mere er en følelse

selvværdsættelse på den ene side

alene. Vi kan overleve på og oplives

end en tanke. Mere hverdagens

og præstationsevnen som med-

af præstationen, men vi kan ikke

relation end virksomhedens lang-

fører et profitpotentiale på den

menneskeligt set udleve os selv

sigtede strategi og vision.

anden side. Medarbejdere som

ved at præstere. Vi vil gerne føle os

udvikles udvikler. Medarbejdere

anerkendt for det vi kan, men lige

En ny forståelse af resultatskabelse

som engageres engagerer. Medar-

så vigtigt er det, at vi føler os værd-

bejdere som ansvarliggøres ansvar-

satte, som dem vi er.

Virksomheden er sammensat af

liggør. Vor tids ledelsesudfordring er

relationer. Hvis virksomheden kun

at få skabt medarbejdere, som

Om forfatterne

bestod af ét menneske og der ikke

udvikler i samarbejde og derefter

Forfatteren bag denne artikel er en

var nogen relation til omverdenen,

tager ansvar og udviser engage-

del af virksomheden Copenhagen

så var det ikke en virksomhed. Virk-

ment, hvilket fører til helhjertet

Coaching Co, som er et team af

somheden har både eksterne og

gennemførelse og resultatskabelse.

coaches, som arbejder med selv-

På sporet af planen

interne relationer – relationer til

Det er handlinger, som udspringer

værdbaseret lederudvikling i Skan-

Nye Spor er titlen på en messe,

kunder og leverandører og til ansat-

af en følelse. En selvfølelse som

dinavien. Copenhagen Coaching

te og aktionærer.

understøtter følelsen af: Jeg er vig-

Co. har i sommeren 2008 udgivet

som Hjørring Kommune hol-

tig, og jeg gør en forskel.

en bog om selvværdsbaseret ledel-

der for at aktivere borgerne i

Figur 2 viser, at resultatet er stærkt forbundet med relationen.

Fremtidens konkurrencedygtig-

se. Bogen udkom på Børsens forlag

Kunden tiltrækkes lige som medar-

hed skabes ikke ved at vedblive

med titlen: ”Porten til det nye

arbejdet med kommuneplanen.

bejderen af præstationen og det

kun at arbejde med det selvtillids-

lederskab”. Besøg os på nettet på:

Kommunen har udviklet idé og

gode image, men forlader virksom-

baserede paradigme i ledelse. Vi

www.selvværdsbaseretledelse.dk

heden, når resultatet og relationen

skal have aktiveret relationens kvali-

eller på www.cococo.dk

skuffer. Kunden har i tiltagende

tet for at få drivkraften fra det dybe-

grad brug for relationen for at få

re engagement og den kraftfulde

rencen ”Chef i Teknik & Miljø” i

skabt resultatet. Mere brug for

meningsfølelse. Det flytter fokus fra

Grenå, se annoncen andetsteds i

rådgivning end for salg. Virksomhe-

individuel ensom leder- og medar-

bladet.

Mød Martin Mourier på konfe-

koncept i tæt samarbejde med Tankegang. Det har ikke været spor kedeligt.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Figur 2: Resultatet er stærkt forbundet med relationen.

vanebrydende visuel kommunikation

46 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nye muligheder for erfaringsudvekslinger mellem kommunerne I starten af 2008 lancerede KLs kontor for Teknik og Miljø tre nye netværk. De har vist sig at være en succes, der har levet op til formålet om at styrke erfaringsudvekslingen på tværs af kommuner.

netværkene givet KL en bedre

oplæggene og samtidig at dele

føling med, hvad der foregår i kom-

konkrete erfaringer med de andre

Netværk relanceres

munerne samt hvilke udfordringer,

deltagere. Men det kræver ærlig-

KL relancerer de tre netværk i

der arbejdes med.

hed det interessante er jo hvad der

2009. På hvert møde vil der

har været svært i de enkelte kom-

om formiddagen være 2-3 fag-

hed for at fortælle andre kommu-

muner, ” fortæller Charlotte Moos-

lige indlæg med relevante pro-

ner om de klimaaktiviteter, vi har

dorf.

blemstillinger. Om eftermidda-

”Klimanetværket har givet mulig-

sat i gang i Odense. Det kan give

gen vil der være mulighed for at deltagerne kan diskuterer

gang, har kunnet få inspiration gen-

Åbenlandnetværket, juranetværket og klimanetværket

nem andre og anderledes indsat-

Motivet bag lanceringen af de tre

er deltagere fra både stat og

ser.” Det fortæller Charlotte Moos-

netværk, har været meget forskellig.

kommuner velkomne. Se

dorf, kontorchef i Odense Kommu-

Efter kommunalreformen har åben-

mere information om netvær-

Netværkene for jura, åbenland og

ne. I september var Odense vært

land planlægning givet kommuner-

kene og de enkelte arrange-

klima understøtter kommunernes

for klimanetværket, hvor netværket

ne en masse nye og spændende

menter på

erfaringsudveksling og har ført til

blev præsenteret for den nye trafik-

udfordringer at tage fat på. Netvær-

www.kl.dk/teknikogmiljoe

konkrete samarbejder på tværs af

plan Odense Cykelby.

ket om åbenland planlægning giver

inspiration til andre, som står for at skulle i gang. Ligesom vi, der er i

/ Af Marie Kring, KL, Kontor for Teknik og Miljø

specifikke emner. I Åbenlandnetværket og Klimanetværket

deltagerne mulighed for at netvær-

kommunerne. KL gennemførte i slutningen af 2008 en evaluering

Relevante temaer

ke om de nye udfordringer og

af de nyoprettede netværk, og

Hvert af netværkene har indbefattet

muligheder, ligesom det har været

Netværket gav, udover sparring og

resultatet var gennemgående posi-

en række møder samt et digitalt

et sted, hvor planlæggere kan blive

erfaringsudveksling, deltagerne et

tivt.

netværksredskab, som giver mulig-

opdateret om de nyeste tendenser

forum for orientering om de nyeste

hed for at fortsætte netværksarbej-

og den nyeste forskning.

tendenser og nyeste lovgivning.

Til netværksmøderne har delta-

Juranetværket, for jurister inden

Klimaområdet har på kort tid

gerne mødt andre, der arbejder

det mellem møderne. På de enkel-

professionelt med samme område

te netværksmøder har der været

for det teknikog miljøområdet,

vokset sig stort, og mange kommu-

og problemstillinger som dem selv.

en samlende overskrift for dagens

blev dannet på baggrund af efter-

ner har udviklet nye spændende

Det har bidraget til vidensdeling

temaoplæg, som om eftermidda-

spørgsel fra nogle af de få jurister,

projekter indenfor klimatilpasning,

kommunerne imellem. Netværks-

gen er blevet efterfulgt af mindre

som er ansat i kommunerne speci-

reduktion af CO2 emissioner, ener-

deltagere har fået et rum for spar-

netværksdiskussioner.

fikt med speciale i teknikog mil-

gibesparelser og branding. Det har

jøområdet. Netværket understøtte-

givet grundlag for en række

gennem indlæg blevet inspireret til

været givende, der har været

de den juridiske dialog og erfarings-

spændende netværksdage, blandt

det videre arbejde. Samtidig har

mulighed for at dykke dybere i

udveksling mellem kommunerne.

andet med fokus på forskellige pro-

ring og erfaringsudveksling, og er

”Netværksdiskussionerne har

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47

KL’s netværk for jura, åbenland og klim har ført til konkrete samarbejder på tværs af kommunerne.

cesspørgsmål og aktuelle problem-

gjort meget mere ud af at give de

rets daglige arbejde og interesseva-

kommunerne. Derfor relanceres de

stillinger.

enkelte faggruppe deltagere mulig-

retagelse.

tre netværk også i 2009.

hed for at mødes flere gange.

Relancering af de tre netværk

Kontoret for teknik og miljø har

Der har trods travlhed med de almindelige driftsopgaver og kom-

Efter evalueringen af netværkene er

gennem netværkene fået en større

muneplanprocesser i kommunerne

Læs mere om netværkene på KLs

der blevet gennemført en række

kontaktflade og forståelse af, hvad

været mange, som har søgt net-

hjemmeside. På de kommende

mindre ændringer i forhold til

der rør sig i kommunerne. Det kan

værkene. Netværkene har vist sig at

møder kan man bl.a. møde mil-

2008. Klimanetværket favner man-

bruges til at optimere netværkene,

være en succes og har formået at

jøminister Troels Lund Poulsen og

ge faggrupper, derfor er der i 2009

men det kan også bruges i konto-

understøtte vidensdelingen mellem

klimaminister Connie Hedegaard.

Forvaltningsret på teknikog miljøområdet 2009

Kurset tager udgangspunkt i de hovedproblemstillinger, man som sagsbehandler og beslutningstager skal være opmærksom på i forbindelse med afgørelser på det tekniske område. Vi sætter fokus på habilitet, partshøring, aktindsigt, afgørelsens indhold, tilsyn og håndhævelse i teknikog miljøsagsbehandling, og ser nærmere på retssikkerhedsloven. Underviser på dagen Cand. jur. Mads Kobberø, partner i advokatfirmaet Bech-Bruun med speciale i miljøret og offentlig virksomhed. Møderet for Højesteret. Mads Kobberø er tidligere juridisk fuldmægtig i Miljøstyrelsen og en erfaren og anerkendt underviser på sit felt. Praktiske oplysninger Den 1. april 2009 på Scandic Hvidovre eller: Den 15. april 2009 på Scandic Kongens Ege, Randers Begge dage fra kl. 9.00 – 16.00. Pris pr. deltager kr. 2.077,- der dækker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl eller vand, kaffe/the samt andre forfriskninger dagen igennem.

Nyt kursus fra

48 TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT

Guide til kommuner med udlængsel:

Den internationalt orienterede kommune Stadigt flere kommuner og offentlige virksomheder vælger også at arbejde internationalt. Det giver mulighed for mere attraktive arbejdspladser med faglige udfordringer og personlig udvikling for medarbejderne.

/ Af Joel Nielsen, Seniorkonsulent og

kraft. Medarbejderen har på sin

muligheder og drage nytte af hin-

side samtidigt stadig større forvent-

andens ressourcer og erfaringer i

Interreg

ninger til karriere, jobs og arbejds-

samarbejde på tværs af de nationa-

Interreg er et EU-program, som

opgaver, og mange ser gerne at

le grænser. Nogle af især de store

giver økonomisk støtte til sam-

arbejdet tilbyder muligheder for at

kommuner arbejder allerede inter-

arbejde på tværs af grænser

inkludere internationale perspekti-

nationalt, og KL har kontorer i Brus-

og regioner med henblik på at

ver. De store danske rådgivere har

sels.

styrke en afbalanceret udvik-

til gengæld i mange år arbejdet

ling af områderne i EU. Inter-

internationalt, men samarbejdet

havn, Viborg og Vejle er eksempler

reg er en del af EU’s struktur-

med kommunerne har vist sig at

på kommuner, der allerede har

fonde og finansieres gennem

åbne for et bredt spektrum af nye

gjort sig mange erfaringer i forhold

den Europæiske Fond for Regi-

internationaliseringsmuligheder til

til de udfordringer man møder når

onaludvikling (ERUF). Se bl.a.

gensidig gavn og inspiration.

man bevæger sig uden for landets

www.interreg-oresund.dk

Søren Hvilshøj, Viceafdelingschef, begge Grontmij | Carl Bro

Odense, Ålborg, Århus, Køben-

grænser.

Tilskud til internationale projekter

Drop den sorte humor

Debatten på konferencen identifi-

Det er dog ikke altid problemfrit for

cerede en række forskellige mulig-

kommunerne at involvere sig i

Faldgruberne kan være mange, når

heder for kommunerne for at styr-

internationale opgaver. Helt basalt

arbejdere er helt klart: Sørg for at

en kommune engagerer sig inter-

ke deres internationale aktiviteter.

er det væsentligt at fremhæve de

de sproglige kompetencer er frisket

nationalt, og skal man som kom-

Typisk spænder de kommunale

sproglige udfordringer. Hvis ikke

op, inden de internationale udfor-

mune undgå dyrekøbte erfaringer,

erfaringer fra det velkendte ven-

den enkelte mestrer engelsk (eller i

dringer starter.

gælder det om at huske alle aspek-

skabssamarbejde mellem kommu-

enkelte lande fransk / spansk)

ter – både de menneskelige, prakti-

ner, over samarbejder på folkesko-

både skriftligt og mundtligt på et

ikke altid tilstrækkelige for at opnå

ske og tekniske. Har man den grun-

leområdet med udvekslingsbesøg

relativt højt niveau, så kan opgave

succes. Næsten uanset hvor man

dige forberedelse på plads, er der

til at nogle kommuner og virksom-

og opgaveløsninger ikke formidles

rejser hen kræver internationale

til gengæld mulighed for, at de

heder har ydet egentlige system-

tilstrækkeligt præcist. Det fører til

opgaver også en mental omstilling

internationale bekendtskaber bliver

eksport. Desuden ligger der en

frustrationer hos den udsendte

til den fremmede kultur – og i

succesfulde.

række interessante EU-fonde, som

medarbejder og ikke mindst til, at

mange lande også religiøst betinge-

eksempelvis Interreg, der giver

opgaven oftest løses på utilfredsstil-

de hensyn. Som udgangspunkt er

somheder står over for en stor

kommunerne mulighed for at søge

lende vis - kluntet sprogbrug kan

det vigtigt, at den udsendte har for-

udfordring i forhold til at tiltrække

projekttilskud til, at virksomheder

føre til unødige konflikter. Så første

ståelse for kulturforskellene, fordi

og fastholde den rigtige arbejds-

og organisationer kan opdage nye

vigtige råd til de eventyrlystne med-

det at arbejde tæt sammen inter-

Kommunerne og offentlige virk-

Gode sprogkundskaber er dog

TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT 49

nationalt gør at selv lande som medarbejderen kender fra ferier virker på en anden måde. Det pres man er under, når en opgave skal udføres fører tit til irritation over alt det ”anderledes”, der sinker og besværliggør opgaveløsningen. Og irritation skader mere, end det gavner. For at undgå at få et såkaldt kulturchok bør medarbejderen derfor altid sætte sig ind i hvordan den fremmede kultur er, samt hvilke kulturelle og religiøse hensyn arbejdet i det pågældende land kræver. Specielt humor og ikke mindst den typiske danske sorte humor bør anvendes med meget stor var-

Workshop på projektet Ukraine

somhed. Det er bestemt ikke i alle lande, at man forstår ironi, og det er særdeles vanskeligt at genetab-

gen, så de ikke opleves som merar-

opgaver og gennem trygge rammer

ligt arbejdsmiljø. CSR hjælper til at

lere samarbejdet, når den internati-

bejde, men derimod som en natur-

få opbygget erfaring med udlands-

minimere disse risici.

onale samarbejdspartner først har

lig del af den enkeltes jobbeskrivel-

arbejde. Kommunerne kan således

følt sig krænket.

se. HR-systemer og procedurer skal

bruge mulighederne i det formali-

smidiggøres, så kommunen kan

serede samarbejdet i forbindelse

Danske kommuner besidder en efterspurgt viden

forholde sig positivt til udstatione-

med medarbejderudvikling og

Behovet for regional udvikling især

ringer.

rekruttering.

i Østeuropa er fortsat stort og vi ser

Kommunen har et ansvar for at skabe gode rammer Et andet punkt, som kommunerne

Flere deltagere på KL-konferen-

et stort potentiale i at danske kom-

Samarbejde med internationale virksomheder

cen efterspurgte konkrete redskaber,

muner tilbyder deres ekspertise. Et

munalt ansatte oplever, at de

som understøtter kommunernes

godt eksempel er Ukraine, hvor EU

næsten straffes, hvis de påtager sig

Endelig bør nævnes, at det kræver

internationaliseringsproces. På kon-

finansierer udarbejdelse af en plan

internationale opgaver. Det interna-

en aktiv indsats for kommunen at

sulentmarkedet findes der flere

for den regionale udvikling af de

tionale bliver en ekstra opgave, der

etablere det internationale samar-

udbydere, som tilbyder kurser til

fattigste områder i landet. Projektet

skal løses oveni de øvrige arbejds-

bejde – i hvert fald hvis det skal

hjælp til kompetenceudvikling og ini-

varer 4-5 år og drejer sig først og

opgaver. Dette gør også at mange

give det ønskede udbytte både for

tiering af udlandsforløb. Som eksem-

fremmest om at forbedre infra-

kommunalt ansatte, føler at de har

medarbejderen og for kommunen.

pel kan vi nævne vores kursus i

struktur, planlægning af vedligehold

svært ved at ’slå til’, når opgaverne

Det kan derfor være en god idé for

international kompetenceudvikling,

og anlægsaktiviteter, økonomisty-

skal udføres.

kommunen med et formaliseret

der tilfører deltagerne den nødvendi-

ring og kompetenceudvikling i land-

samarbejde med virksomheder, der

ge basisviden samt afsluttes med en

distrikter og yderområder – fagom-

udlandsopgaver kræver en stor

er vant til at operere internationalt.

international praktisk opgave.

råder hvor danske kommuner

fleksibilitet i det daglige arbejde –

Gennem et sådant samarbejde kan

og ikke mindst en meget stor for-

kommunerne trække på et større

Sørg for have en CSR-politik

ståelse hos familien. Det er tit kra-

internationale netværk og identifi-

Med involvering i internationalt

Se at komme i gang

vene til logistikken derhjemme, der

cere de mest relevante samar-

arbejde stiger også kommunens

At det ikke er let at gå i gang med

gør, at den enkelte ansatte takker

bejdspartnere og hvad der er

omdømmerisici, og derfor er det

internationalt arbejde bør ikke

nej til ellers fagligt relevante og

yderst vigtigt - sammensætte det

nødvendigt at overveje kommu-

afskrække kommunen fra at gøre

udviklende internationale opgaver.

rette projektteam.

nens politik for Corporate Social

det, for der er et stort udbytte at

Kommunerne kan ved samar-

Responsibility (CSR). Pludselig kan

hente gennem internationale enga-

løsning at sørge for en god plan-

bejde med internationalt erfarne

en kommune stå over for vanskeli-

gementer. Det vigtige er blot at være

lægning af de internationale opga-

virksomheder blandt andet få erfa-

ge dilemmaer, såsom at en samar-

opmærksom på de her skitserede

ver og for at planlægningen foreta-

ring i at formulere EU-ansøgninger

bejdspartner - eller værre kommu-

faldgruber og så have fokus på at

ges i god tid. Hvis medarbejderen

og også sikre en optimal projektle-

nens projekt – anklages for brud på

medarbejderne udvikler de kompe-

udstationeres over længere perio-

delse, rettidig og korrekt afrapporte-

menneskerettigheder, korruption,

tencer, der skal til for, at kommunen

der oplever den enkelte ofte, at

ring samt ikke at forglemme god

miljøsvineri eller som det er sket

på længere sigt får det fulde udbytte

karrieren går i stå - man føler sig

økonomistyring. Igennem samar-

for flere virksomheder de seneste

af det internationale engagement.

simpelthen glemt. Det er derfor vig-

bejdet kan den kommunale medar-

år, at de bliver ansvarlige eller

Og her kan et tæt samarbejde med

tigt at kommunerne integrerer de

bejder også begynde som føl på

medansvarlige for, at der i et udvik-

en internationalt erfaren aktør være

internationale opgaver i dagligda-

fagligt relevante internationale

lingsland arbejdes i et umenneske-

en god mulighed.

bør fokusere på, er, at mange kom-

Kombinationen af hjemme- og

Det er således ofte den bedste

besidder stor viden.

50 TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT

International faggruppe igang med arbejdet KTCs internationale faggruppe har holdt sit første møde og ambitionerne er høje. Globalisering, klima og udsyn for teknikog miljøsektoren er nogle af fokuspunkterne.

faggruppen formuleret sin mission:

•

KTC’s Internationale Faggruppes mission er via KTC at understøtte

”Globalisering” •

kommunerne på teknik og miljøområdet i: • •

•

At mestre den globale udvikling – at skabe udsyn

Skabe ressourcer til projekt

Skabe forståelse for nødvendig-

Etablere samarbejde med rele-

heden af at have Udsyn, både

vante partnere, FRI, BYG etc

administrativt og politisk

Etablere international projektlederuddannelse

•

balisering” •

(studierejser, information) •

Markedsføring af ”KTC og Glo-

Etablering af netværk, internationalt

At skabe kompetenceudvikling og vidensdeling

/ Af Chef for Teknik og Forsyning Lillian Kristensen,

•

At udvikle attraktive arbejdspladser samt herved understøt-

Ringkøbing-Skjern Kommune, formand for KTCs

te rekruttering

Internationale Faggruppe

•

At skabe forståelse for nødvendigheden af at have UDSYN

KTC International Faggruppe Faggruppen er sammensat af et medlem udpeget af hver kreds samt en formand udpeget af KTC’s bestyrelse. KTCs formand Mikael Jentsch og næstformand Anders Thanning er bestyrelsens kontaktpersoner til faggruppen.

Med denne mission på dagsordnen

Gruppen består af følgende:

mødtes KTC’s Internationale fag-

har faggruppen besluttet hvilke

Lillian Kristensen, Ringkøbing-Skjern Kommune, formand for Fag-Int

gruppe, for første gang samlet – for

temaer, man vil arbejde med i

Bent Westerberg, Frederikshavn Kommune

at lave en samlet strategi for grup-

2009.

Knud Erik Thomsen, Bornholms Regionskommune

På faggruppekonferencen i Kolding

pens arbejde. Faggruppen har indledende

Temaer

Aase Østergaard, Aabenraa Kommune Anders Debel, Herning Kommune

drøftet, af hvad der er de bagved

Faggruppen vil arbejde med følgen-

liggende kommunale mål, som skal

de temaer for at understøtte kom-

Flemming Kortsen, Slagelse Kommune

danne grundlag for faggruppens

munernes ”internationalisering” på

Michael Nørgaard Andersen, redaktør, Teknik og Miljø

arbejde. På denne baggrund har

teknikog miljøområdet:

TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT 51

•

Anvise lette veje til at arbejde internationalt

•

Klima i global relation

Faggruppen vil understøtte de øvrige faggruppers arbejde samt KL’s temaer med fokus på: •

Faglig inspiration

•

Kulturforståelse

•

Rammebetingelser

Aktiviteter Faggruppen har aftalt at arbejde med en række aktiviteter – som understøtter de valgte temaer bedst muligt. Disse aktiviteter er samlet i en aktivitetsplan, som eva-

at kunne tænke og arbejde globalt,

i vore egne organisationer. Det er

Fremtidens Kommuner. Mit håb, er

lueres og opdateres løbende. Den-

i en verden som agerer på disse

ikke en ”luksus” – men et succes-

at vi kan hjælpe hinanden godt på

ne vil findes på KTC’s Portal, hvor vi

vilkår. Dette gælder både politisk og

kriterium, hvis vi også skal være

vej på dette område.

løbende vil informere. Aktiviteterne som vi ønsker at arbejde med i 2009 fremgår af

KTC- International Faggruppe AKTIVITETSPLAN 2009

Tabel 1. Disse er valgt, så de samlet understøtter de valgte temaer, - og så vi er med til at skabe udsyn, udbreder en bevidsthed om behovet for at arbejde Globalt, og giver gode værktøjer hertil. Klimaet som internationalt tema bliver naturligt et af årets store emner, som anledning til at prøve opgaven af.

Tema

Aktivitet

Skabe ressourcer til projekt ”Globalisering” Etablere samarbejde med relevante partnere, - om udstationering, fælles bemanding af internationale projekter. Etablere international projektlederuddannelse, som kan klæde medarbejderne på. (kulturståelse, projektstyring, værktøjer m.v.) Etablere c.v. database – for interesserede medarbejder Markedsføring af ”KTC og Internationalisering”

”Fundraising” og dannelse af samarbejder om fundraising Kontakt til potentielle samarbejdspartnere, samarbejde om udstationering, udveksling/ bemanding m. kommunale medarbejdere Udarbejde oplæg til uddannelse Undersøge finansiering Udarbejde ”business plan” Modellen overvejes Teknik og Miljø, leder + løbende artikler - de gode projekthistorier Dannelse af netværk mellem kommunerne, direct mail til alle medlemmer, Information + anmodning om kontaktperson til projektdatabase Deltage i relevante fora (Politisk Forum?) – Klimakonference etc. www.DenGlobaleKommune.dk - Markedsføring af ”International KTC-portal” Udbyde og gennemføre relevante studieture

Det er temmelig mange ting at sætte i gang på én gang, men ambitionsniveauet er højt For hver aktivitet er der udpeget en tovholder blandt faggruppens medlemmer, som har ansvaret for at bemande opgaven. De enkelte aktiviteter løses i

Skabe forståelse for nødvendigheden af at have Udsyn, både administrativt og politisk

Undergrupper. Foreningens medlemmer er meget velkomne til at melde ind, hvis de har medarbejde-

Etablering af netværk, internationalt

re som kunne have lyst til at deltage i arbejdet med disse aktiviteter. Se kontaktpersonerne for de forskellige aktiviteter på KTC Portalen under faggruppen KTC-International. Faggruppen glæder sig meget til det videre arbejde, og ser frem til at spændende og aktivt samarbejde med alle, som også brænder for denne opgave. Vi vil gerne bidrage til en fælles forståelse af, det er en nødvendighed

Anvise lette veje til at arbejde internationalt

Tilbyde Pakkeløsninger for studierejser (f.eks. Klima-tur), via Sekretariatet, IFME- samarbejde IFME board forår 09 NKS Dansk Kulturinstitut Undersøge og vurdere samarbejdsmuligheder Anvise metoder, udarbejde ”Håndbog i metoder for internationalt projektarbejde” Finansiering, kortlægning af muligheder, danne et inspirationskatalog Projekteksempler Linksamling / dataindsamling via direct mail til kommuner + netværk Præsentation på KTC-Viden Regionalt samarbejde, søge mulighederne for samarbejde med Regionerne KIMO, markedsføring

52 TEKNIK & MILJØ I GRØNT

Den 200 år gamle lindeallé ved Åstrup Kloster i Lejre er et skrækeksempel på forkert pleje af gamle træer.

Hærværk på træer! Kommunerne bør gå forrest i bestræbelserne på at bevare kulturværdier og herlighedsværdier. Også når det gælder gamle træer. / Af professor Ib Asger Olsen, formand for Have- og Landskabsrådet

te herlighedsværdier, herunder

der var praksis dengang, så ud til at

bevares og dermed kulturværdien.

mange herregårdsalléer.

give en fornyet vækst, og selv om

Vil man have små stynede træer,

træet skød stærkt fra sovende øjne,

som måske er hensigten her, skal

respekteret og seriøst fag, der

fordi det skal af med energien fra

beskæringen påbegyndes fra star-

udøves af specialiserede firmaer.

det store rodnet, gav kapningen

ten, så træerne kan lukke de små

samtidig selvsagt store snitsår, som

sår.

Ellers er træpleje blevet et

Der er etableret en europæisk

Som situationen er nu vil en fag-

certificering for træplejere, og en

træet ikke er i stand til at lukke

Dansk Træplejeforening er oprettet

med kallusdannelse. De store sår

lig forsvarlig aktion være at rydde

som interesseforening for professi-

er tværtimod indfaldsveje for svam-

det hele og begynde forfra som det

onelle træplejere.

pe og råd, så træets levealder reelt

er sket med succes ved Ledreborg

nedsættes frem for forlænges.

Allé. I de kgl. Haver begynder man

Levealder nedsættes

Gamle træer skal ikke beskæres

fornyelsen med at rydde de svage

Topkapning af gamle alléer er tilsy-

Jeg havde den forhåbning ved

bortset fra en nødvendig sikker-

træer, indtil der er så store åbninger

neladende ikke et overstået kapitel,

etableringen af de nye storkommu-

hedsbeskæring. Gamle træer bliver

i trærækken, at allévirkningen er

selv efter at vi i 30 år har undervist

ner, at man nu fik ressourcer til at

tørre i toppen som også menne-

forsvundet. Derefter rydder man

i pleje af gamle træer, både på Uni-

knytte kompetente fagfolk til de

sker gør, og derfor skal man sikre

resten og planter unge træer.

versitetet og på fagskoler. Det kan

forskellige opgaver i kommunen,

sig at de tørre grene fjernes før

man se ved Åstrup kloster i Elver-

herunder planlægning og pleje af

man får dem i hovedet. For ikke at

ligger en analyse af træernes tilstand

damsdalen, hvor den ca 200 år

landskabet med dets elementer.

skære hvert år anbefales at man

og overvejelser om deres pleje, før

gamle lindealle, der forbinder den

Det ser det foreløbig ikke ud til i

med op til 10 års mellemrum fjer-

man skrider så drastisk til værks.

fritliggende herregård med omgi-

Lejre kommune, men det kan jo

ner døde og døende grene så man

Efter snitfladerne at dømme er de

velserne, brutalt er kappet ned i 3

bero på en fejltagelse.

bliver forskånet for nedfaldne grene

fleste af træerne friske. Der er i sam-

af betydende størrelse.

fundet stor bevågenhed om kultur-

meters højde. Kapningen er foranlediget af Lej-

For godt 30 år siden viste videnskabelige undersøgelser, at den

Det koster klart lidt mere fordi

Jeg er rystet over at der ikke fore-

værdier og herlighedsværdier. Det

re kommunes tekniske forvaltning,

hidtidige pleje af gamle træer mod-

man skal bruge lift, hvor den fore-

bør også gælde de gamle alléer, og

der ellers burde vide bedre, da der

virkede intentionerne om at forny

tagne topkapning kan nås fra jor-

kommunerne bør gå forrest i disse

i kommunen er mange kulturskab-

træet. Den voldsomme topkapning,

den, men træets æstetiske værdi

bestræbelser. Vi har kun jer.

100 mio. til at få bugt med miljøgodkendelser Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale, der skal nedsætte landmændenes ventetid på miljøgodkendelser. Hos KTC er modtagelsen positiv, men afventende.

så alle ansøgningerne skal være

rådet i 2009/2010, end et på for-

plads med regeringen, er tilfredshe-

afgjort efter senest 12 måneder.

hånd aftalt antal sagsafgørelser.

den mere udtalt. KL har i forhand-

Kravet til hurtige afgørelser vil stige

lingerne med staten stillet to betingelser for at kunne nå i mål med

ansøgningerne være afgjort efter

KTC: Det er positivt, men er det nok?

senest 9 måneder. Fra 1. oktober

KTC har endnu ikke drøftet aftalen

sagspunklen i perioden frem til 1.

2010 skal ansøgningerne være

nærmere. Peter Risegaard Jakob-

oktober 2010.

afgjort efter henholdsvis seks og ni

sen, medlem af KTC-faggruppen

måneder afhængig af sagstypen.

Miljø og Grundvand og kontorchef

KL, at kommunerne fik ekstra pen-

løbende, så fra 1. april 2010 skal

For at realisere de korte afgørel-

miljøgodkendelserne og få afviklet

"For det første var det et krav for

for Miljø- og Naturkontoret i

ge og bedre redskaber stillet til

sestider er det nødvendigt at afvikle

Hjørring Kommune, mener der er

rådighed af staten for at kunne fjer-

Miljøgodkendelser til landbrug har

den eksisterende sagspukkel. Der

mange gode ting i aftalen, som vil

ne sagspuklen. Det har vi fået – der

længe været præget af problemer

er enighed om, at der i 2009 skal

gøre det nemmere for kommuner-

er endda fuld statslig finansiering til

med lange ventetider. Derfor har

afgøres 2352 sager og 2620 sager

ne. Men det er ikke sikkert, at de

den ekstra indsats," siger Jens

regeringen og KL nu indgået en

i 2010. Der lægges dermed op til

100 mio. kroner rækker.

Stenbæk, formand for KL’s Teknik-

aftale, der gennem maksimale

en markant aktivitetsforøgelse i for-

”Vi ved ikke endnu, hvordan

afgørelsestider og investeringer i

hold til godt 800 afgørelser i 2008.

kommunerne egentlig får de pen-

"Den anden betingelse er, at flere

Af de 100 mio. kroner afsættes

og Miljøudvalg, til KL’s hjemmeside.

ge, og vi har ikke nogen vurdering

og hurtige miljøgodkendelser ikke må

vil sætte gang i sagsbehandlingen.

blandt andet en statslig aktivitetsaf-

af, om det er nok. Jeg vil personligt

ske på bekostning af natur og miljø.

Staten investerer sammenlagt godt

hængig pulje på i alt 43,5 millioner

mene, at der skal mere til,” siger

100 mio. kr. i at sikre bedre sags-

kroner til afvikling af sagspuklen.

Peter Risegaard Jakobsen.

behandling i kommunerne.

Der kan udbetales midler til kom-

nye redskaber og større kapacitet

Fra 1. august 2009 vil der blive indført maksimale afgørelsestider,

Det har vi også fået indfriet med aftalen, idet der ikke bliver ændret på de gældende beskyttelsesni-

muner, der præsterer et højere

Tilfredshed i KL

antal sagsafgørelser på husdyrom-

I KL, der har forhandlet aftalen på

Det tager alt for lang tid at få miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det skal en aftale til 100 mio. kroner rette op på.

veauer," siger Jens Stenbæk. ktj

54 TEKNIK & MILJØ I GRØNT

Brandforvaltning – en kommende metode i kommunernes værktøjskasse? Kommunerne står over for store forvaltningsmæssige udfordringer i de kommende år. Brandforvaltning af overdrevsnatur og gravhøje er måske en god og billig metode, men der mangler kontrollerede forsøg.

der. Det gælder også blomsterfloret

ger ofte isoleret og er derfor van-

Jeg kender eksempler på gravhøje,

på gravhøje.

skelige at pleje. Desuden kan af-

der har været plejet på denne

græsning af gravhøje kun ske med

måde, og som slet ikke ligner øvri-

med mange blomster og syngende

lette dyr eller kortvarigt i en periode

ge græsklædte gravhøjde. I et

græshopper er ændret til brænde-

med tør bund, så fortidsmindets

Vestjydsk landbrugslandskab med

nælde og dræbersnegle. Det kan

overfladelag ikke lider skade. Grav-

mange gravhøje havde den eneste

måske ændres med mere og bed-

høje kan de fleste steder slet ikke

gravhøj af botanisk værdi været

re forvaltning.

plejes med afgræsning, da de ofte

afbrændt hvert forår gennem 30 år.

ligger midt i en kornmark.

Her voksede bl.a. guldblomme og

Resultatet er, at Danmarks natur

Landets kommuner er i fuld gang med at planlægge og udøve

/ Af Anna Bodil Hald, NatLan

I dag forvaltes mange gravhøje

almindelig månerude.

forvaltning af de mange naturområ-

derfor slet ikke. Nogle forvaltes

der, der er afhængige af kontinuer-

med slåning om efteråret. Men det

forårsafbrænding i medvind ser

lig pleje. Det drejer sig om enge,

er dyrt at slå gravhøje og ikke ufar-

derfor lovende ud. Der mangler

overdrev, heder, gravhøje og vej-

ligt, hvor de er stejle. Efterårs-

dog dokumentation for den gene-

kanter (også en slags overdrev).

slåning er givetvis heller ikke det

relle effekt. Derfor har jeg udarbej-

Mange naturområder trives godt

rette tidspunkt for pleje, og hvad

det en forsøgsplan, der har til for-

med en afgræsning – sommer-

gør man af det afslåede? Nogle ste-

mål at bidrage til dokumentation af

eller helårsafgræsning – evt. i kom-

der brændes det. Gravhøjene har

effekter af afbrænding om foråret.

bination med slæt.

mistet botanisk kvalitet, så forvalt-

Afbrænding kunne blive en

Forvaltning af gravhøje med

Men det er ikke alle steder, det

ningen af dem er utilstrækkelig. Det

alternativ metode mange steder.

Før var der blomstrende guldblom-

er muligt at opdrive egnede dyr til

har jeg måttet sande på mine man-

Mange flere gravhøje kunne herved

me, tjærenellike, kobjælde, blåklok-

afgræsning af naturområder. Nogle

ge besøg på gravhøje landet over,

blive plejet for de samme økono-

ke og mange andre fine planter på

områder er tilmed for små eller for

bl.a. i forbindelse med Atlas Flora

miske ressourcer og flere gravhøje

gravhøje og i anden natur på tør

afsides beliggende. Her kan høslæt

Danica projektet

får i tilgift tilsyn med 2-meter

bund (overdrev og vejkanter). I dag

måske anvendes. Men mange loka-

er Danmarks natur vokset til i kon-

liteter er heller ikke egnet til høslæt,

kurrencestærke planter – lad os

bræmmen. Jeg har positiv støtte i Skov- og Naturstyrelsen, By- og

fordi terrænet er for stejlt, for

Forårsafbrænding af vissent løv

bare kalde dem ’fedmeplanter’,

ujævnt eller for vådt. Her ville det

Jeg har en ide til en billig og god

sen samt Roskilde og Frederiks-

f.eks. stor nælde, draphavre, vild

være rart at have andre dokumen-

metode: En hurtig afbrænding

sund kommuner til forsøget. Ento-

kørvel og bølget bunke, fordi der er

terede plejemetoder.

(medvind) om foråret fjerner vis-

mologer har sagt god for metoden.

sent løv uden at skade urterne og

Men der mangler økonomiske res-

for mange næringsstoffer i naturen.

Landskabsstyrelsen, Kulturarvstyrel-

De skattede urter fra den vilde

Gravhøje forarmes

fortidsmindets kulturlag, da tempe-

sourcer til et kontrolleret forsøg

blomsterbuket kvæles og forsvin-

Gravhøjene er små og stejle og lig-

raturen i jordoverfladen ikke stiger.

med dokumentation af effekt.

TEKNIK & MILJØ I GRØNT 55

Sådan - og det der er meget værre - ser gravhøje ud i dag. Gravhøje og overdrev (tørbundsnatur) gror mange steder til i ’fedmeplanter’ og et tykt lag vissent græsløv.

Vil kommunerne være med?

stor forsknings- og forsøgserfaring

på den måde få seneste nyt på

Jeg vil gerne høre, om der i kom-

og håber fortsat på at få penge til

området. Danmarks vilde natur for-

munerne er kendskab til steder,

projektet.

tjener kontrollerede forsøg på sam-

Jeg modtager gerne henvendel-

me måde, som der udføres kon-

eller anden natur bortset fra heder

se vedrørende mulig medfinansie-

trollerede forsøg med dyrkning af

forvaltes med afbrænding. Jeg har

ring af projektet. Alle bidragydere vil

landbrugsafgrøder.

hvor gravhøje, overdrev, vejkanter

Anna Bodil Hald Pilevænget 7, 3500 Værløse Biolog og naturkonsulent i naturforvaltning natlan@agropark.dk www.natlan.dk 21 42 23 30

Gravhøj, der forvaltes med afbrænding i medvind hvert forår i ca. 50 år. Her afløser den ene blomstrende art den anden gennem sæsonen.

Nyt om Jura

Byggeloven kan anvendes ved indeklima-problemer som følge af jordforurening I en principiel dom har Vestre Landsret slået fast, at kommunerne ved indeklimaproblemer har mulighed for at gribe ind efter byggeloven, selvom indeklimaproblemerne stammer fra en jordforurening. Fredericia Kommune meddelte i marts 2006 i medfør af byggeloven påbud om, at

Udlægning af slagge kan kortlægges efter jordforureningsloven

grundejeren skulle gennemføre fysiske tiltag til sikring af indeklimaet. Indeklimaet i nogle boliger på 1. og 2. sal var forurenet med PCE, og

En ejendom var blevet kortlagt i medfør af jordforureningsloven, fordi der

kommunen krævede, at Miljøstyrelsens grænseværdier blev overholdt.

var udlagt slagge på ejendommen. Grundejeren fandt det urimeligt, at

Grundejeren sagsøgte kommunen med påstand om, at påbuddet var

ejendommen blev kortlagt, når slaggen blev udlagt i overensstemmelse

ugyldigt, idet der ikke var hjemmel i byggeloven til at håndtere indeklima-

med slaggebekendtgørelsen.

problemer som følge af jordforurening. Grundejerens primære argument

Grundejeren gjorde gældende, at jordforureningsloven alene omfattede

var, at byggeloven – efter vedtagelsen af jordforureningsloven – ikke kun-

forurenet jord, og at slagge udlagt ovenpå jorden derfor ikke var omfattet

ne finde anvendelse på indeklimaproblemer, hvis årsagen til disse skulle

af jordforureningsloven. Grundejeren gjorde desuden gældende, at den

findes i en jordforurening. Landsretten slår imidlertid fast, at Fredericia

udlagte slagge ikke havde en skadelig virkning på mennesker eller miljø,

Kommune i medfør af byggeloven var berettiget til at meddele påbud

og at betingelsen for kortlægning derfor ikke var opfyldt.

om, at forurening af indeklimaet i nogle boliger beliggende i tilknytning til

Region Hovedstaden gjorde gældende, at kortlægning kunne ske, hvis

et tidligere renseri skulle bringes til et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau,

den udlagte slagge potentielt udgjorde en fare for menneskers sundhed

selvom boligerne var omfattet af den offentlige indsats efter jordforure-

og miljøet. Regionen mente, at flytning af jord og slagge i forbindelse med

ningsloven.

eventuelle senere bygge- og anlægsarbejder udgjorde en risiko for, at

(Vestre Landsrets dom af 14. januar 2009 i sag V.L. B-0762-08)

slaggen kunne komme til at udgøre en fare for menneskers sundhed og miljøet. Landsretten slog fast, at jord i jordforureningslovens forstand ikke skulle forstås i snæver geologisk forstand, og at ethvert materiale, der indgår i jordmediet vil være omfattet af jordforureningsloven. Dernæst fandt landsretten, at slagge derfor kunne være omfattet af jordforureningsloven, selvom det var udlagt i overensstemmelse med slaggebekendtgørelsen. Landsretten fastslog også, at der inden for jordforureningslovens rammer kan lægges vægt på fremtidige forureningsrisici. (Østre Landsrets dom af 15. januar 2009 i sag Ø.L. B-1703-04)

Trailerudstilling ansås som oplag, der var forbudt efter lokalplan

Rørledning til jordvarmeanlæg omfattet af afstandskrav Struer Kommune anså rørledninger indeholdende frostsikringsvæske som en del af et jordvarmeanlæg, og der ville derfor kun være lidt over 20 m fra rørledning til ejendommens vandboring.

En virksomhed, der bl.a. solgte trailere, havde på et ubebygget oplag

Kommunen afviste at dispensere afstandskravet på 50 meter i jordvarme-

en udstilling, der opfattede trailere. Efter lokalplanen var oplag på

bekendtgørelsen, da anlægget ville udgøre en reel og potentiel trussel

lokalplanens område forbudt.

mod grundvandsmagasinet under ejendommen, fordi der var direkte for-

Haderslev Kommune afviste at give dispensation fra lokalplanen, og

bindelse mellem ejendommens vandboring og grundvandsmagasinet.

Naturklagenævnet gav ikke virksomheden medhold i klagen herover.

Afslaget blev indbragt for Miljøklagenævnet, som var enig med kommu-

Højesteret fastslog, at trailerudstillingen var at anse som et oplag, der

nen i, at rørledningen måtte anses som en del af jordvarmeanlægget, og

var forbudt i medfør af lokalplanen. Haderslev Kommune og Naturkla-

at rørledningen derfor var omfattet af afstandskravet. Miljøklagenævnet til-

genævnet blev derfor frifundet.

kendegav desuden, at en dispensation krævede særligt gode holdepunkter i de hydrogeologiske forhold, og at oplysninger om disse forhold ikke

(Højesterets dom af 19. november 2008 – sag 579/2006 –

var tilgængelige. Miljøklagenævnet stadfæstede derfor kommunens afslag.

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Domsresumeer/Pages/L okalplansforbudmodoplagomfattedeudstillingaftrailere.aspx)

(Miljøklagenævnets afgørelse af 8. januar 2009 – www.mkn.dk/afgfradec97/100-00321.htm)

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Nyt samarbejde om juridiske nyheder Teknik & Miljø har indgået et samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun om juridiske nyheder til bladet. Udgangspunktet er, at teknikog miljøsektoren har et grundlæggende behov for at holde sig orienteret om juridiske vurderinger, tolkninger og afgørelser, fx nyere domme, klagenævnspraksis og lignende. Stoffet vil typisk være korte artikler placeret i denne særlige sektion og med henvisninger til, hvor man kan finde yderligere oplysninger. Når det er muligt, vil artiklerne forholde sig til bladets hovedtema.

Grundejeransvar på affaldsområdet?

Advokat Jacob Brandt gennemgår de centrale påbudshjemler på affaldsområdet med henblik på at klarlægge, om der gælder et grundejeransvar ved ulovlige affaldsoplag. Artiklen gennemgår miljøbeskyttelseslovens § 43 og § 46, og det vurderes som tvivlsomt, at et grundejeransvar, der har karakter af et objektivt ansvar, har tilstrækkelig hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Samme konklusion nås i forhold til affaldsbekendtgørelsens § 70. Forfatteren mener desuden, at det er tvivlsomt, om der overhovedet er hjemmel til bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven, herunder afskæring af klageadgangen over afgørelser i medfør af bestemmelsen i affaldsbekendtgørelsens § 71. Samlet er det forfatterens vurdering, at det er særdeles tvivlsomt, om der eksisterer et decideret objektivt grundejeransvar på affaldsområdet, og at miljøbeskyttelseslovens bestemmelser alene bør bruges, hvor der er noget at bebrejde adressaten. Endelig advares kommunerne mod at benytte affaldsbekendtgørelsens § 70, medmindre der er tale om forhold

Stoffet til ”Nyt om jura” leveres af advokaterne Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt fra Bech-Bruun.

af mindre betydning for miljøbeskyttelsen. (MAD2008.527 – Miljøretlige Afgørelser og Domme, nr. 2, 2008 – www.thomson.dk)

Naturklagenævnet og Horsens Kommune ikke erstatningspligtige for Bilka Horsens Coop Danmark A/S og nogle butiksejere fra dagligvarekæden Aktiv Super påstod, at Horsens Kommune og Naturklagenævnet skulle erstatte den tabte indtjening som følge af etableringen af Bilka Horsens i strid med det daværende plangrundlag. Vestre landsret slog imidlertid fast, at detailhandelsreglerne i planloven i lyset af deres formål efter forarbejderne skulle indføre et mere præcist og gennemskueligt lovgrundlag for butiksplanlægning. Reglerne udgør således ikke en sikring af eksisterende butikkers privatøkonomiske interesser mod at blive påført konkurrence. Landsretten fandt derefter, at sagsøgernes interesse i, at deres dagligvarebutikker ikke blev påført konkurrence fra Bilka, ikke indgik blandt de interesser, som planloven skulle varetage. Naturklagenævnet og Horsens Kommune blev herefter frifundet. Dommen er anket til Højesteret. (Vestre Landsrets dom af 15. december 2008, sag V.L. B-0665-06 http://www.domstol.dk/VestreLandsret/nyheder/pressemeddelelser/Page s/HorsensKommuneogNaturklagenaevnetfrifundetforerstatningskraviBilkaHorsenssagen.aspx)

Lovlig anlægsstøtte fra Vejle Kommune til Fonden Vejle Stadion Vejle Kommune havde ikke handlet i strid med lovgivningen ved at yde anlægsstøtte til Fonden Vejle Stadion til opførelse af Vejle Stadion. Derudover var Fondens aftaler med en professionel fodboldklub udfærdiget på markedsvilkår, og der var således ikke tale om ulovlig støtte til privat virksomhed. En borger havde henvendt sig til Statsamtet og gjort gældende, at Vejle Kommune ydede ulovlig støtte til professionel fodbold i forbindelse med opførelse af Vejle Stadion. Statsamtet udtalte, at Vejle Kommunes anlægsstøtte til Fonden for Vejle Stadion var lovlig i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne. Statsforvaltningen lagde vægt på, at fonden alene varetog lovlig kommunal opgave i form af fremme af idrætsaktiviteter, og at der ikke var tale om støtte til privat erhvervsvirksomhed, eftersom eventuelt overskud af fonden ifølge vedtægterne ville blive videreført til fremme af fondens formål. Endvidere var det Statsforvaltningens opfattelse, at fondens engagement i form af lejeaftaler med den professionelle foldboldklub ville blive udfærdiget på markedsvilkår. Der var dermed ikke var tale om støtte til fodboldklubben og dermed til en privat virksomhed. (Statsforvaltning Syddanmarks’ brev af 27. november 2008 – www.statsforvaltning.dk)

58 TEKNIK & MILJØ I NYT

Erhvervsnyt

Skolebørn skal sætte Odense under vand

Dansk Byggeri: tilskud til energirenoveringer Dansk Byggeri mener, at det er nødvendigt at indføre en tilskudsordning til private boligejeres energirenovering, hvis der skal ske en udvikling af markedet for energieffektivisering af bygninger. ”For det første må vi erkende, at markedet for energirenoveringer ikke modnes af sig selv. Hverken offentlige eller private har formået at realisere energirenoveringer på trods af, at energirenovering er en sund økonomisk investering,” forklarer Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. ”Hvis der ikke gøres noget nu, vil Danmark altså få særdeles svært ved at leve op til målsætningerne på klima- og energiområdet. For det andet står byggeerhvervet i Danmark foran en voldsom stigning i ledigheden, og en øget indsats på energispareområdet kan blive en vigtig del af løsningen på krisen, siger Torben Liborius. Dansk Byggeri foreslår en tilskudsordning, der bevilger 1 mia. kroner i årlige tilskud til energieffektivisering af boliger, og at der ydes tilskud på 40 procent af løndelen på de dokumenterede udgifter. Desuden skal der udarbejdes en positivliste over tilskudsberettigede projekter for at sikre, at samfundet får de størst mulige energibesparelser og CO2-reduktioner for pengene. Kilde: Dansk Byggeri

Odense Vandselskab har netop inviteret alle byens 6. og 7. klasser til

Aarsleff bag ny havvindmøllepark Aarsleff og tyske Bilfinger Berger GmbH har indgået kontrakt med

at deltage i en konkurrence, hvor eleverne skal udarbejde en klima-

Sund & Bælt Holding A/S på udførelse af fundamenterne til syv

avis, der behandler spørgsmålet: "Hvordan kan vi få glæde af det

havvindmøller nord for Sprogø. Kontrakten har en værdi af cirka 100

ekstra regnvand, så det ikke bare havner i kloakken?" Det bedste

millioner kroner og består af fremstilling og placering af syv gravitati-

bidrag vinder en tur for hele klassen til Experimentarium i Hellerup,

onsfundamenter, der ballasteres og sættes på havbunden i dybder

og præmien overrækkes af borgmester Jan Boye den 23. marts.

på op til 17 meter.

De senere år har Odense oplevet en del oversvømmelser som følge

Fundamenterne skal støbes i løbet af foråret i Swinoujscie i Polen,

af den ekstremregn, som klimaforandringerne medfører. Kloaksyste-

hvor Aarsleff og Bilfinger Berger allerede har etableret produktionsfa-

met alene kan ikke håndtere det ekstra regnvand, hvilket betyder, at

ciliteter og er i gang med at støbe de 90 fundamenter, som i løbet af

der er behov for alternative løsninger til afledningen af regnvandet.

året skal installeres på Rødsand 2 Havmøllepark syd for Lolland. Sel-

”Med skolekonkurrencen vil vi gerne invitere de kvikke hoveder i

ve installationen af de syv fundamenter nord for Sprogø begynder til

Odenses skoler til at tænke over, hvordan vi kan bruge alt det her

sommer og afsluttes i løbet af september.

ekstra regnvand til noget positivt og til at gøre Odense mere attraktiv

Ifølge Sund & Bælt er formålet med etableringen af vindmøllerne, at

og spændende – fx ved at anlægge kanaler i byen, lave grønne tage

A/S Storebælt i størst mulig udstrækning skal producere strøm til at

eller vandlegepladser,” fortæller informationsmedarbejder Maja Dal-

dække sit eget energiforbrug. Samtidig kan den lille havmøllepark tje-

gaard fra Odense Vandselskab.

ne som et udstillingsvindue for dansk vindmølleteknologi – både for

Konkurrencen udskrives i anledning af den internationale Vandets

de 25 millioner personer, som årligt passerer over den faste forbin-

Dag den 22. marts og er en del af en større klimakampagne, som

delse og ikke mindst i forbindelse med FN’s Klimakonference, som

Odense Vandselskab vil køre hele året for at sætte fokus på klimafor-

afholdes i Danmark sidst på året.

andringer og deres betydning for Odense. Kilde: Odense Kommune

Kilde: Aarsleff

TEKNIK & MILJØ I NYT 59

Erhvervsnyt

Føraflevering – et skridt mod fejlfrit byggeri Afprøvningen af et koncept for Ny Afleveringsproces, som blev lanceret af Bygherreforeningen i marts 2007, viser, at føraflevering giver bedre aflevering og færre mangler i byggeriet. I lyset af de mange problemer med fejl og mangler i byggeriet er dette et vigtigt resultat for alle bygherrer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop udgivet en rapport om ”Omfanget af fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2007”, der viser, at dette område fortsat koster det danske samfund milliarder af kroner årligt. ”De praktiske erfaringer viser, at man med konceptet for Ny Afleveringsproces allerede i første forsøg kan opnå 10-20 procent færre mangler,” siger direktør i Bygherreforeningen Henrik L. Bang. ”Derudover får man hurtigere fremdrift og bedre styr på kvalitetssikringen samt drifts- og vedligeholdsmaterialet - vel at mærke uden at det koster ekstra tid eller penge!”. På byggesagerne i afprøvningen er man særligt positive over før-afleveringen, hvor parterne i god tid inden afleveringstidspunktet sammen gennemgår stadet for byggeriet og aftaler forløbet frem til afleveringen. Både rådgivere og entreprenører fastslår, at man med denne øvelse får færre overraskelser og en mere styret proces. ”Det er tydeligt, at man som bygherre bidrager til at få en bedre proces omkring afleveringen ved på denne måde at vise interesse for byggepladsens fremdrift” konkluderer Niels Haldor Bertelsen, som har gennemført evalueringen på vegne af AlmenNet.

foreningen vil på baggrund af de positive erfaringer opdatere vejled-

To bud på Københavns affaldsindsamling

ningsmaterialet til Ny Afleveringsproces. Det nye materiale forventes

Så er tilbudsfristen udløbet for Københavns Kommunes udbud af

klar i løbet af foråret 2009.

affaldsindsamlingen i de fire første bydele, samt for indsamling af

Kilde: Bygherreforeningen

haveaffald og drikkevareemballage. Udbuddet har været i luften for

Bygherreforeningen vil arbejde for at udbrede før-aflevering som en standard blandt sine medlemmer og i byggesektoren i øvrigt. Bygherre-

anden gang, efter at første forsøg i august måtte aflyses. To renovatører bød på opgaverne i denne udbudsrunde. Den ene bød på alle opgaver, mens den anden kun bød på indsamling af drik-

Forebyg jord- og vandforurening

kevareemballage. Det drejer sig om henholdsvis City Renovation A/S (ejet af HCS A/S) og M. Larsen. Forvaltningen har selv fået lavet et kontrolbud på de 4 bydele. På den baggrund er det umiddelbare indtryk, at der er tale om seriøse og konkurrencemæssige tilbud.

Der er kommet en ny vejledning i, hvordan virksomheder kan undgå

Forvaltningen er forundret over at konstatere, at ikke flere har budt på

at forurene jord og grundvand. Her kan både virksomheder og myn-

opgaven. Efter at branchen har presset kommunen og konkurrence-

digheder finde råd om indretning, drift og kontrol omkring håndtering

myndighederne i flere år for at få opgaver ud i konkurrence, kan det

af kemikalier og forurenende stoffer.

undre, at ikke flere slår til nu, når chancen er der. Der har været en

Mange forureninger kunne være undgået, hvis man havde fulgt nog-

positiv dialog med branchen forud for den seneste udbudsrunde, og

le simple retningslinjer. Vejledningen bidrager forhåbentlig til, at man-

der er lagt et meget stort arbejde i at skabe et godt grundlag for at

ge fremtidige forureninger undgås.

afgive tilbud.

Vejledningen er udgivet af Miljøstyrelsen og er udarbejdet af Orbicon

Efter planen skal indsamlingen på Østerbro og Nørrebro udbydes

i samarbejde med Claus Frydenlund fra Gladsaxe Kommune. Den

senere op året, og der vil fortsat blive arbejdet på, at der kommer fle-

kan downloades på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk

re tilbud.

Kilde: Orbicon

Kilde: Københavns Kommune

60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nyt fokus i KTCs faggruppearbejde! Lovgivningsarbejde og høringer på teknikog miljøområdet har ændret karakter. KTCs faggruppearbejde er under udvikling og tilpasser sig med nye arbejdsformer. / Af Michael Nørgaard

teknisk direktør Mikael Jentsch.

formanden. ”Vores opgave er så via

arbejder tæt sammen med bl.a. i

”Lovgivningen går nogen gange lyn-

medierne at skabe opmærksom-

det såkaldte Tekniker Kontakt

hurtigt uden de meget grundige

hed og synlighed om det arbejde

Udvalg (TKU), ligesom KL jo er

forarbejder. Vi får derfor i højere

som foregå i faggrupperne. Vi får

modtager af udtalelser fra KTCs fag-

grad end nu brug for ad hoc

naturligvis også stadig brug for et

grupper. Udviklingen betyder, at de

arbejdsgrupper og task forces som

driftsberedskab som nu, der kan

to foreninger fortsat skal være i tæt

kan belyse og dokumentere en

forholde sig meget præcist til hørin-

kontakt og nytænke den måde

udfordring og skabe opmærksom-

ger og lovudkast.”

samarbejdet foregår på, således at

hed og fokus på en udfordring

Udviklingen af faggruppearbej-

kræfterne forenes bedste muligt.

inden politikerne kaster sig over

det er en del af KTCs handlingsplan

Man er stadig opmærksom på, at

problemet. Vores beskedne ambiti-

for 2009, som bl.a. også fokusere

de to foreninger har forskellige

on er at bidrage til at sætte dags-

på at udvide medlemsgrundlaget

grundlag, opgaver og formål.

ordnen og påvirke inden der træf-

og styrke arbejdet i KTCs kredse.

Det gode faggruppearbejde

fes hovsa-prægede beslutninger. Vi

KTC-faggrupperne har vidt forskellige

vurderinger på sagerne og i højere

Udvikling af samarbejdet med KL

grad kunne løfte dem til et politisk

Den nye tilgang drøftes i en tæt og

høringer og lovudkast at skulle for-

og strategisk niveau ” sagde KTC-

åben dialog med KL som KTC

holde sig til. Faggruppen for ”Ledel-

Medlemmer i KTCs faggrupper,

skal kunne afgive ledelsesmæssige

kredsformænd og bestyrelse var i slutningen af januar sat i stævne til den årlige faggruppekonference i

opgaver og varierende mængde af

Kolding. Selvom der er travlt i kom-

se, Kompetence og Organisation” er

munerne, så synes der at være lidt

fx en mere udviklingsorienteret fag-

mere overskud end i den hektiske

gruppe uden høringsopgaver. Bl.a.

periode lige efter kommunalrefor-

står denne faggruppe bag KTC-job-

men. Og mødet var netop år 3

kampagnen ”Vi skaber virkeligheden”.

efter kommunalreformen og en lej-

Faggruppen ”Miljø & Grundvand”

lighed til at gøre status for arbejdet

er en mere traditionel fagligt oriente-

i faggrupperne.

ret faggruppe, som har en større

”Vi kan se, at faggrupperne gør

mængde høringssvar. Gruppen har

et stort stykke arbejde med de

afgivet 77 høringssvar i perioden

opgaver, der kommer. Men tingene

2007-2008 og er også et eksempel

er under udvikling, så der er brug

på en faggruppe som har organise-

for, at vi udvikler på vores bered-

ret arbejdet eksemplarisk.

skab, så vi kan matche den virkelighed som er,” sagde KTC-formand,

Faggruppens formand Natur- og Struktur på arbejdet i KTCs faggruppe for Miljø og grundvand.

miljøchef Christian Madsen, Gen-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 61

Faggrupper i KTC På tværs af KTCs kredse er der etableret 9 faggrupper, med hver sit fagområde som speciale. Faggrupperne repræsenterer KTC i f.eks. høringssager vedrørende den kommunaltekniske sektor. De foreninger der er associerede til KTC kan udpege et medlem til hver af de relevante faggrupper. Læs mere om faggrupperne på www.ktc.dk

tofte, fortalte på KTC Fagruppemø-

desuden udpeget mellem 15 og

nen i det kommende års tid. ”Vi

nale bygninger skal have særligt

det i Kolding om, hvordan gruppen

20 deltagere til diverse arbejds-

arbejder inden for et område som

opmærksomhed under klimatema-

har organiseret sig med 3 under-

grupper og styregrupper i regi af KL

hurtigt kan blive genstand for

et,” sagde Eske Groes.

grupper med temaerne Landbrug,

og Miljøstyrelsen.

besparelser og der er et stort

Virksomheder samt Jord og Grundvand under selve faggruppen. Den-

Læs mere om KTCs faggrupper på www.ktc.dk

ne struktur sikre høj kompetence

Under vand og natur vil der

behov for at synliggøre området i

komme meget fokus på ”Grøn

det samlede billede,” sagde Eske

vækst”, som er et regeringsudspil

Groes. ”Vi ser særligt 4 store områ-

fra august 2008. ”Grøn vækst” skal

og sikker drift, når høringssvarene

På dagsordnen

der, hvor der er behov for at foku-

resultere i en samlet plan for miljø,

skal afgives.

Og så blev der selvfølgelig også talt

sere i det kommende år. Klima,

natur og landbrug i 2009.

faglighed på Kolding-mødet. Traditi-

infrastruktur, vand og natur og digi-

øvrigt, at i alt 35 til 40 mennesker

onen tro gav kontorchef Eske Gro-

tal forvaltning på teknik og mil-

er involveret i at afgive Faggrup-

es en oversigt over de store opga-

jøområdet. Og indsatsen for at

pens høringssvar. Faggruppen har

ver og temaer som er på dagsord-

reducere energiforbruget i kommu-

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 18. februar 2009

konference

Christian Madsen fortalte i

DAKOFA-konferencer i februar/marts 2009 Affaldsplanlægning – nationalt og kommunalt Onsdag den 25. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, Odense Kommunerne skal i 2009 udarbejde nye affaldsplaner, og på konferencen præsenteres dels regeringens Affaldsstrategi 2009-12, dels et idé-katalog med afprøvede indsatser og nyskabelser, som er udarbejdet af KL, affald danmark og RenoSam.

Affaldsteknologisk innovation Tirsdag den 17. marts 2009 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Udkastet til ’Affaldsstrategi 2009-12’ varsler fokus på øget innovation i strategiens del 2, som skal udarbejdes her i 2009. Konferencen vil danne optakt hertil, og fungerer samtidig som en re-union for AffaldsCamp 08 med friske pust udefra om støttemuligheder og langsigtede perspektiver for affaldssektoren. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

62 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-sekretariatet på ny adresse KTCs sekretariat er flyttet til en ny adresse i Silkeborg. Adresse og kontaktoplysninger er:

KTC Sekretariatet Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg

Telefon 72 28 28 04 Telefax 72 28 28 07 Email: ktc@ktc.dk Web: www.ktc.dk

Nye KTC-medlemmer: Maj Green, teknisk vicedirektør, Gladsaxe kommune Dorte Olsen, natur- og miljøchef, Guldborgsund kommune

Nyt fra COK

Runde fødselsdage:

Chef i teknik og miljø Konferencen er for chefer i teknik og miljø Periode: 19.-20.03.2009

Seniormedlem Haakon Hagbarth fylder 80 den 13. februar 2009 Adm. Direktør Thorkil Jørgensen, KaraNovoren A/S, fylder 60 den 1. marts 2009 Direktør for Teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen, Holstebro kommune, fylder 50 den 2.marts 2009 Direktør John Kusz, I/S Fasan fylder 50 år den 28. marts 2009 Seniormedlem Bent Jepsen fylder 70 år den 31. marts 2009

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Jordvarme - tilladelser og teknologiforståelse .................................................29. jan. Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb. Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................2.-4. feb. WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen............................................26. feb. Driftslederen 2009 - selskabsdannelse og hvad så?................................26.-27. feb. Ekstern støj....................................................................................................................2. mar. Grundkursus i afløbssystemer............................................................................2.-3. mar. Formands– og driftsledertræf 2009, Genbrugspl.: Rene fraktioner .....3.-4. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................4.-5. mar. Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.............................5.-6. mar. Praktisk el på renseanlæg ................................................................................9.-10. mar. Planloven i praksis .............................................................................................10.-11. mar. Service og kommunikation overfor borgeren..........................................16.-17. mar. Udbud af kloakopgaver...................................................................................16.-18. mar. Husdyrgodkendelse - intro.....................................................................................17. mar. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere.......................18.-19. mar. Pumpetræf 2009, Ferskvandscentret..................................................................19. mar. Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer .......................................23. mar. Renovering af afløbssystemet.......................................................................23.-24. mar. Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar. Pumpetræf 2009, Ringsted....................................................................................26. mar. BAT i landbrugssagsbehandlingen ...............................................................30.-31. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Den Kommunale Landbrugsuddannelse (modul 1, 2 og 3) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Uddannelsen er målrettet sagsbehandlere og teamledere der arbejder med miljøgodkendelser af husdyrbrug og som ønsker en mere effektiv sagsbehandling uden tab af kvalitet i afgørelserne Modul 1 - Husdyrgodkendelser – indhold og kvalitet: 02. – 04.03.2009 Modul 2 – Husdyrgodkendelser - særlige udfordringer i sagsbehandlingen: 17. – 19.03.2009 Modul 3 - Husdyrgodkendelser – på natur – lig –vis: 14.-16.04.2009 Energi i offentlige bygninger Kurset er for ledere og medarbejdere med ansvar for energi, drift og vedligehold af offentlige bygninger Kursusperiode: 30. – 31.03.2009 Administration af vejlovgivning Kurset henvender sig til medarbejdere i den kommunale forvaltning der i den daglige forvaltning er i berøring med vejadministration Kursusperiode: 23. – 24.04.2009 Projektledelse – kom godt fra start Målgruppen er administrative medarbejdere og andre, der skal til - eller netop er begyndt at arbejde med projekter. Kurset kan danne grundlag for deltagelse i Den offentlige projektlederuddannelse, som også udbydes af COK Kursusperiode: 24.-26.03.2009 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

AGRAF byplanlæggere, www.agraf-byplan.dk Tlf. 86 93 25 93.

BROER OG TUNNELLER

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE AFFALDSINDSAMLING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Leverandør til teknisk forvaltning

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORSYNINGSTEKNIK

AGRAF byplanlæggere, www.agraf-byplan.dk Tlf. 86 93 25 93.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KLOAKERING, TRYKSAT

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Leverandør til teknisk forvaltning NATUR- OG VANDMILJØ

PUMPEBRØNDE

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

OVERLØBSBASSINER

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NATUR- OG MILJØ PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

ALECTIA A/S Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 64 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

SCANNING

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67 PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Leverandør til teknisk forvaltning

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

TOILETBYGNINGER

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner .

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Âˇ Tlf. 72 28 28 04 Âˇ Telefax 72 28 28 07 Âˇ E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljĂ¸ og arbejdsmiljĂ¸

Du lĂŚrer: n BU WVSEFSF LSBW UJM GPSCFESJOHFS BG NJMKĂ PH BSCFKETNJMKĂ n BU JEFOUJGJDFSF GPSBOESJOHTNVMJHIFEFS n BU JWÂ°SLTÂ°UUF GPSBOESJOHTQSPDFTTFS n BU JOUFHSFSF NJMKĂ PH BSCFKETNJMKĂ BSCFKEFU J MFEFMTF PH TUSBUFHJ n BU GPSCFESF TBNTQJM PH SFHVMFSJOH NFMMFN NZOEJHIFEFS PH WJSLTPNIFEFS

Adgangskrav: .JOJNVN CBDIFMPSOJWFBV PH USF ÂŻST SFMFWBOU FSIWFSWTFSGBSJOH FMMFS NFMMFNUFLOJLFS VEEBOOFMTF TVQQMFSFU NFE TÂ°SMJH FSGBSJOH Varighed: 5P ÂŻST EFMUJETTUVEJVN NFE VOEFSWJT OJOHTEBHF QS TFNFTUFS IFSBG GJSF MĂ SEBHF 6OEFSWJTOJOHFO FS UJMSFUUFMBHU TÂŻ JOUFSFTTFSFEF GSB IFMF MBOEFU LBO EFMUBHF Pris: LS QS TFNFTUFS QMVT NBUFSJBMFS AnsĂ¸gningsfrist: BQSJM Studiestart: BVHVTU 'JOE GMFSF PQMZTOJOHFS QÂŻ www.tml.dtu.dk Teknisk MiljĂ¸ledelse ,VSTVTTFLSFUBSJBUFU W *EB +FOTFO 5MG n & NBJM JK!JQM EUV EL

Velkommen til informationsmĂ¸der KĂ¸benhavn: NBSUT FMMFS BQSJM LM QÂŻ %56 J CZHOJOH TBM 1SPEVLUJPOTUPSWFU ,HT -ZOHCZ Ă&#x2026;rhus: NBSUT LM Â&#x201C;SIVT 6OJWFSTJUFU J LPOGFSFODFDFOUSFU CZHOJOH MPL 'SFEFSJL /JFMTFOT 7FK 5JMNFMEJOH WFOMJHTU UJM LVSTVTTFLSFUBSJBUFU

Bells.dk

Â&#x201C; C F O 6 E E B O O F M T F

PĂĽ DTUâ&#x20AC;&#x2122;s masteruddannelse i Teknisk miljĂ¸ledelse sĂŚtter vi fokus pĂĽ, hvordan man skaber fremdrift i miljĂ¸- og arbejdsmiljĂ¸arbejdet. Du opnĂĽr kompetence til at lede, koordinere og rĂĽdgive om miljĂ¸- og arbejdsmiljĂ¸arbejde i private og offentlige virksomheder.