Teknik & Miljø - april 2009 by Teknik & Miljø - KTC

APRIL 2009 • NR.4

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Till æg :I og t ndeks ekn ove iske r ud dire valg ktø sfo rer rmæ nd

Dambrug i regelkaos - miljøet betaler Gennembrud for digital kommuneplan - Silkeborg viser vejen

Forsinkede vandplaner rammer renoveringer KTC roser KL’s klimaudspil

Gode resultater med Lean

Tillidsforholdet mellem politiker og embedsmand

KTC’s årsmøde – se programmet

Baghjul til nemme løsninger

For os betyder 360 graders omtanke, at vi ikke altid går den lige vej i mål, men leverer infrastrukturelle løsninger, der er udarbejdet med øje for samtlige trafikanter – bløde som hårde. Havneboulevarden i Århus er et godt eksempel på tankegangen hos Grontmij | Carl Bro. Ud over at etablere det overordnede vejnet og forsyningsledninger til hele området tilføjer vi sammen med Århus Kommune en ekstra dimension til gavn for cyklisterne med en stitunnel, som øger deres sikkerhed. Vil du også gå omveje for komme i mål med den bedste løsning? Se mere på fremtidsvisioner.dk

Byggemodningsprojekt, Havneboulevarden i Århus. Rådgivende ingeniører.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Tema om vand og natur Dette nummer af Teknik & Miljø sætter fokus på vand og natur. Læs blandt andet om, hvordan regelforvirring omkring miljøgodkendelser til dambrug gør det svært at begrænse udledningen af medicinrester i vandløbene. Kommunerne kan ikke give påbud til et enkelt dambrug, fordi man skal foretage en samlet risikovurdering. Det er der dog ikke grundlag for at gøre, og derfor kan kommunerne ingenting gøre, før nye miljøkrav Læs fra side 24

er på plads.

Digital kommuneplan Silkeborg Kommune har fået udarbejdet en digital kommuneplan. Den er altid opdateret og tilgængelig for alle, og det betyder en langt større borgerinddragelse end med papirversionen. Den digitale kommuneplan har allerede haft mere end 5000 besøgende, og i samspil med 28 borgermøder har den givet et positivt afsæt for planprocessen og det videre arbejde i Byrådet. Læs side 38-41

Lean og ledelse Lean er blevet et udbredt ledelses- og organisationsværktøj, men erfaringerne med konceptet spænder vidt. Hos Vej og Park Bornholm viser erfaringerne det enorme omfang af opgaven, hvis man for alvor vil indarbejde Lean i organisationskulturen. I Odense har man haft gode erfaringer med Lean som et værktøj, når flere kulturer skal smeltes sammen til en. Se også del 2 i Ole Bachs artikelserie om offentlig ledelse.

AFFALD

2009

Læs fra side 54

Ulven er kommet!

R ENOSA MS KON F ER ENCE OG Å R SMØDE

26.-28. MAJ 2009

I H E R N I NG KONGR E S CE N T E R

PROGRAM TIRSDAG DEN 26. MAJ 2009 Mødested: MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning 20.30 – 21.30 Det nye Europa, ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Der er sket voldsomme omvæltninger i Europa i tiden efter den kolde krigs ophør. Der er stillet spørgsmålstegn ved den verdensorden, vi troede skulle give os ro og stabilitet. Vi står derfor overfor en meget vanskelig balancegang: Hvordan beskytter vi os mod de trusler, der kommer til os udefra? Hvordan sikrer vi et velfungerende europæisk fællesskab? Og hvordan sikrer vi det enkelte menneskes frihed? Det er store spørgsmål, som tidligere udensrigsminister Uffe Ellemann-Jensen vil give sine bud på, hvordan det vil gå. 21.30 – 00.30 Natmad

ONSDAG DEN 27. MAJ 2009 Mød

t d

14.15 – 14.45 Pause og udstilling 14.45 – 16.00 Afholdelse af de tre parallelle temamøder 16.00 – 16.30 Pause og udstilling 16.30 – 17.30 Repræsentantskabsmøde og udstilling 18.30 – 19.00 Velkomstdrink MCH Herning Kongrescenter 19.00 Festmiddag

Studietur til Budapest Ungarn har siden 2004 været medlem af EU, og det har sat skub i en række miljøprojekter, der skal forbedre miljøstandarden på blandt andet spildevandsområdet. KTC udbyder en studietur til Budapest den 10.-13. juni. Her kan man få indsigt i de rammer, der er for miljøområdet i et nyt EU-land, og se nærmere på spændende tekniske løsninger på spildevandsområdet. Se side 65

TEMA TEMA 1 Små børn arbejder da ikke m Vi har alle set billeder og ﬁlm af bør fald. Vi har set mennesker, der bræn i metallerne, mens de indånder den Vi har set skrotskibe ligge på de ind om papir og plast, der sendes til såk asiatiske lande. Borgere og virksomheder har en for bejde, arbejdsmiljøproblemer og foru gås. Affald skal have den korrekte m I takt med at affald i stigende grad k lande og kontinenter, bliver der et s at vi kan følge affaldet. Temamødet vil koncentrere sig om, og kommuner kan stille krav til og f af affald uden for landets grænser, s jømæssige, sociale og sundhedsmæs

TEMA 2 Alle snakker om klimaet me affaldssektoren ved det? I slutningen af november holdes der benhavn. Kan affaldssektoren bidra varm luft? Hvad er affaldssektorens nedbringe den menneskeskabte del ning, og hvad har den allerede gjort der bør undersøges nærmere, er opt duktion og energianvendelse, fremm ling, myndighedernes rolle, nye regu neutral forbrænding af affald, forsø biobrændsel, øget genanvendelse og lossepladser. Temamødet vil komme med vurderi toren der kan hentes reelle klimagev på konkrete danske tiltag.

RenoSams årsmøde 26.-28. maj afholder RenoSam årsmøde i Herning. Programmet, som du igen kan se i dette nummer, byder blandt på debat mellem partiernes spidskandidater til Europaparlamentsvalget. De giver deres bud på, hvilken kurs der skal lægges for klima, affald og energi i fremtidens Europa. I næste måneds store temaudgave om affald vil der desuden være rig mulighed for at blive klogere på alt vedrørende emnet. Se side 46-47

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder APRIL 2009 • NR.4

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tillæ g:I og tendeks knis over ke d udva irek lgsf tøre orm r æn d

Dambrug i regelkaos - miljøet betaler Gennembrud for digital kommuneplan - Silkeborg viser vejen

Forsinkede vandplaner rammer renoveringer KTC roser KL’s klimaudspil

Gode resultater med Lean

Tillidsforholdet mellem politiker og embedsmand

KTC’s årsmøde – se programmet

Foto: Colourbox.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Klimaindsats som kriseløsning / Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg, medlem af KTCs bestyrelse

KTC hilser derfor også KLs udspil til en plan for klimainvesteringer i kommunerne velkommen. Timingen er

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk

god og planen forekommer realistisk i sit indhold, sigte og økonomiske ramme. Der er ingen tvivl om, at en række af de påtænkte investeringer vil tjene sig selv Igennem det seneste halve år er der kommet større

hjem i form at sparede udgifter ved bl.a. et lavere ener-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

og større fokus på, at løsningen på finanskrisen og

giforbrug. Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at

den medfølgende produktions krise er igangsætning

tilførelse af yderligere ressourcer er en nødvendig forud-

UDGIVER:

af flere offentlige investeringer. Ikke kun igangsætning

sætning for at etablere en samlet kommunal klimaind-

af offentlige investeringer på traditionel vis. Men inve-

sats, der kan aflæses på det samlede CO2-regnskab.

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening. Sats: Grafikom A/S.

steringer som kan medvirke til at begrænse energiforbrug og klimapåvirkninger, og samtidig skabe ny dyna-

Det er samtidig værd at fremhæve, at flere ressourcer

mik og udvikling af en bæredygtig produktion.

ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at målsætningerne om forebyggelse af klimaproblemerne og klima-

Senest er der kommet et flot udspil fra KL, som netop

tilpasninger kan nås. Der er også behov for innovation

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

sætter fokus på kommunale klimainvesteringer og

og nytænkning, således at den kommunale efter-

dermed lægger op til en aftale med staten om klima-

spørgsel, der bliver resultatet af denne indsats, orien-

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

relaterede renoveringer og investeringer.

terer sig mod og fremmer udvikling af nye teknologi-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse. Oplag: Kontrolleret af

ske løsninger. Det kunne – som eksempel - overvejes, I den nuværende situation, hvor arbejdsløsheden sti-

om der er grundlag for at koordinere investeringerne

ger dramatisk, er der god grund til at søge at kombine-

mellem flere kommuner, og dermed sikre en tilstræk-

re en klimaindsats med en erhvervs- og beskæftigel-

kelig volumen til, at nye teknologiske løsninger bliver

sesindsats. Netop her er der meget at tage fat på i for-

økonomisk attraktive.

hold til en kommunal bygningsmasse, som i årevis har Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

været forsømt, fordi der har været behov for at priori-

Endelig er der med baggrund i klimaudspillet god

tere de kommunale velfærdsydelser højest. Renove-

grund til at bruge de kommunale bæredygtighedsstra-

ring af den eksisterende bygningsmasse har et højt

tegier og klimaplaner som grundlag for en prioritering

beskæftigelsesindhold, og kombineret med de mange

af de områder, hvor indsatsen vil have den største og

nye teknologiske muligheder for at styre og udnytte

mest målrettede effekt. Med dette som grundlag vil

eksempelvis energiressourcerne bedre, er det reali-

der også være mulighed for at skabe konkrete resulta-

stisk at skabe gode resultater til gavn for både klima

ter her og nu, samtidig med at løsningerne vil være

og beskæftigelse.

fremtidsrettede.

VI KAN VÆRE MED HELE VEJEN www.ncc.dk NCC Roads A/S dækker hele værdikæden fra indvinding og forædling af råstoffer over produktion og udlægning af asfalt til servicering af veje. NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen, tlf. 79 96 23 23

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold 38 I Digital kommuneplan skaber demokratisk overskud

Klima 18 I KTC: Flot klimaudspil fra KL

Silkeborg Kommune har udviklet en digital kommuneplan, der altid er opdateret og tilgængelig. Det betyder større borgerinddragelse.

KL’s topmøde i Aalborg satte fokus på klimascenarier og finansiering, og måske er en aftale på vej. KTC roser initiativet.

20 I Hold klimakursen med en national klimaplan

41 I Silkeborg: Digitalt gennembrud!

Klimaforandringer som følge af global opvarmning er en realitet, men en gennemtænkt klimaplan kan ændre situationen.

22 I Klima- og miljøkommunikation i 3D

Byrådspolitikere og borgere i Silkeborg har taget kommuneplanens nye digitale format til sig.

42 I Fornyelse af et erhvervskvarter – en samlet indsats Industrivirksomhederne flytter ud af industrikvartererne, og ændringerne af områderne er en stor planmæssig udfordring for kommunerne.

MapMyClimate er en kommende internetportal, der visualiserer klimakonsekvenserne af den enkeltes adfærd i eget nærmiljø.

48 I Glædeligt forfald

Vand og natur

I mange folkeskoler opfylder de fysiske rammer ikke krave ne. Men er kommunalbestyrelsen modig, står mulighederne åbne.

24 I Regelkaos sætter en stopper for miljøkrav til dambrug Manglende retningslinjer forhindrer kommuner i at give dambrug påbud om at begrænse udledningen af medicinrester.

26 I Forsinkede vandplaner forringer vandforsyningen Forsinkede vandplaner hindrer nye indvindingstilladelser. Konsekvensen bliver forringet forsyningssikkerhed.

50 I Kommuner og festivaler samarbejder om klima Musikfestivalerne medfører hvert år store miljøudfordringer. Kommunerne spiller en rolle i udviklingen af nye miljøtiltag.

Lean og ledelse 54 I Fra Toyota til Lean på Bornholm Det at trimme en organisation gennem Lean er en kæmpe ledelsesopgave. Det bekræfter Vej og Park Bornholms erfaringer.

28 I Debat: Grundvandbeskyttelse i Danmark Kun den akutte grundvandsbeskyttelse gennemføres, fordi forbrugerne betaler regningen.

30 I Blå Flag: Et tegn på engagement i miljø og natur

57 I Kommunale chefer får hjælp til klimaledelse Klimaledelse er en højaktuel disciplin for alle ledere. Ny håndbog giver råd til kontante besparelser.

Blå Flag er et miljøprogram, der giver kommunerne mulighed for at synliggøre deres engagement i miljøet.

58 I Lean som fusionsværktøj

32 I Forbedring af badevandskvaliteten

Efter kommunalreformen skulle Industrimiljø i Odense Kommune skabe en fælles kultur. Løsningen blev Lean.

Dansk-tysk projekt sætter fokus på kilder til forurening og varsling af badegæster.

60 I Lederskabelse – perspektiver og udfordringer

Politik og planlægning

Et klart ledelsestema gav bonus på årets udgave af konfe rencen ”Chef i Teknik og Miljø”: Flere deltagere og bred tilfredshed.

36 I ”Alle embedsmænd har et fagfelt, hvor de er bedre end mig…” Professionalisme kan godt gå hånd i hånd med et godt samarbejde mellem planlæggere og politikere.

62 I Resultatforståelse i den offentlige sektor Begrebet resultatforståelse udfoldes i denne artikel, der er den anden i en række af seks om offentlig ledelse.

Nyt 66 I Nyt om jura 68 I Erhvervsnyt 20

70 I KTC-nyt

Vand til mennesker og natur – konﬂikt eller bæredygtig udnyttelse?

Bæredygtig udnyttelse af vandressourcen Vandplanerne er endelig på vej, og indvindingstilladelserne skal snart fornys. Det stiller også nye krav til kommunens vandforsyningsplan.

COWI hjælper med at skabe sammenhæng mellem planer og tilladelser og med at opbygge en bæredygtig udnyttelse af vandressourcen.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 5.000 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kampen mod dåser indledt En million sammenpressede tyske øl- og sodavandsdåser var kulissen, da miljøminister Troels Lund Poulsen (V) deltog i lanceringen af Hold Danmark Rents første projekt hen i mod at gøre Danmark til Verdens reneste land. Lanceringen foregik i Esbjerg, hvor kommunen sammen med den selvejende fond Hold Danmark Rent har iværksat et forsøgsprojekt, der skal øge indsamlingen af tyske dåser uden pant i et udpeget boligområde. ”Hvert år bruger vi en halv milliard kroner - eller det samme som Operahuset i København har kostet - på at indsamle henkastet affald. De penge kan vi spare og bruge mere fornuftigt, hvis vi helt holder op med at smide vores affald i naturen. Samtidig kan vi gøre Danmark til verdens reneste land", siger miljøminister Troels Lund Poulsen. Parallelt med at nye initiativer afprøves i Danmark, er miljøministeren i dialog med sin tyske ministerkollega om at etablere en ordning, så pant- og retursystemerne i de to lande kan bringes til at spille sammen. Kilde: Miljøministeriet

Venstre vil have vindmøller i København Nordhavn, Refshaleøen og Kalvebod Brygge skal være vindmølleparadis, hvis det står til Venstre. Med et nyt forslag vil partiet give mulighed for at stille flere hundrede vindmøller op forskellige steder i København, fortæller Lars Dueholm (V), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Forslaget kommer i forlængelse af den ambitiøse klimaplan, der skal gøre København CO2 neutral inden 2025. Blandt andet ved at opruste markant på vindenergi, som skal ske med etablering af havvindmølleparker i Østersøen. Men det er ikke godt nok, mener Venstre. ”Jeg synes godt, at vi kan skrue op for ambitionsniveauet og finde placeringer i selve kommunen. Det vil have en enorm signalværdi,” siger Lars Dueholm.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

Forslaget bliver dog mødt med en vis skepsis fra Jørgen Lemming, side

der er chefkonsulent på Risø, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Grontmij I Carl Bro A/S

Geograf A/S

NCC Roads A/S

Vejforum 2009

er jo en årsag til, at vindmøller ofte placeres ved vestkysten. Vindens

COWI A/S

RenoSam

energiindhold er generelt en del lavere i nærheden af København,

Orbicon A/S

fordi vinden primært kommer fra vest, og byen derfor tager farten af

”Der er god grund til at holde lidt igen med de flotte ord, for der

RGS 90 A/S

Dakofa

vinden. Og hvis der ikke kommer så meget energi fra møllerne, bliver

Ifö EcoTrap

Ferskvandscenteret

strømmen jo dyrere i forhold til den investering, man laver,” siger

Blominfo

Cairos Consult A/S

han.

KTC

EnviDan

Ramböll

NIRAS

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) og Socialdemokraterne bakker dog op om planen, og dermed tegner der sig et flertal på rådhuset. Kilde: Berlingske.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Det store overblik over teknikog miljøsektoren

TEKN S TA D S

IK & M

OG HA V N E IN

G E N IØ

REN

ILJØ

Med denne udgave af ”Teknik & Miljø” følger et indeks over samtlige udvalgsformænd inden for teknikog miljøområdet i de 98 kommuner, samt de øverste direktører for de kommunale forvaltninger på området. Vi håber det kan blive et nyttigt værktøj og et interessant katalog over kollegaer og samarbejdspartnere. Vi forventer at udgive en opdateret udgave af registret efter kommunalvalget enten på tryk eller på web. Ekstra eksemplarer af indexet kan fås ved at købe et årsabonnement på dette blad, læs mere på www.ktc.dk

En ov er for te sigt over u knikog m dvalgsform iljøom rådet ænd og dir i kom e mune ktører rne

Løsninger med et menneskeligt ansigt - klimaudfordringen kræver samarbejde

I fællesskab kan vi skabe rammerne for et inspirerende bymiljø der er gearet til fremtidens klima. Det handler om at inkludere borgere, forskellige forvaltninger og virksomheder i dialogen om, hvordan vores byer skal se ud i fremtiden og, hvordan vi sikrer os selv og miljøet. Tingene er tæt forbundet, og vi kan hjælpe med, at I kommer hele vejen rundt om klimaproblematikken. www.orbicon.dk

TILLÆG

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny teknisk direktør i Lemvig

Finanskrisen kan ses på affaldet

Lemvig Kommune har ansat Henrik Narud som direktør for Teknik

Affaldsbunkerne er blevet mindre, efter finanskrisens indtog. I hvert

& Miljø. Henrik Narud er uddannet civilingeniør fra DTU og har der-

fald i Nordjylland, viser en rundspørge, som P4 Nordjylland har lavet

udover en MPM (Master in Public Management) fra SDU i Oden-

til nordjyske forbrændingsanlæg og affaldscentre. De fortæller, at

se.

affaldsmængden for første gang i mange år falder. ”Med Henrik Narud som direktions-

”Vi vejer jo alt, hvad vognmændene og skraldemændene kommer

medlem får Lemvig Kommune en kom-

ind med af affald til forbrændingsanlægget. Og her kan vi konkret se,

petent og erfaren direktør, som med sin

at mængderne er faldet i 2008,” fortæller direktør Tore Vedelsdal fra

meget brede baggrund har de bedste

Affaldscenter Vendsyssel Øst.

forudsætninger for at træde ind i stillin-

På Fælles Forbrænding i Hobro har de målt på mængderne af

gen som direktør for teknikog miljøom-

affald i året 12 første uger. Her har de oplevet et fald i affaldsmæng-

rådet,” siger borgmester Erik Flyvholm til

den på 6 procent fra 2008 til i år. Forbrugsfestens afslutning giver

kommunens hjemmeside.

samtidig de nordjyske affaldscentre en mulighed for at få has på de

Henrik Narud er 52 år og kommer fra en stilling som kontorchef ved Miljøcen-

store mængder affald, som igennem flere år har hobet sig op. Lagrene er blevet til, fordi mængden af affald har været for stor

ter Ribe under Miljøministeriet, hvor han har arbejdet siden struk-

en mundfuld i forhold til forbrændingsanlæggenes kapacitet. Flere

turreformen i 2006.

tons affald blev derfor oplagret ved lossepladser - indtil nu.

Den nye direktør har derudover haft flere rådgivnings- og leder-

Kilde: DR Nordjylland

stillinger i det private erhvervsliv og har også arbejdet i udlandet i flere forskellige funktioner. Han og familien var bl.a. i 4 år udsendt af Danida til Tete-provinsen i Mozambique. Kilde: Lemvig Kommune

Landmænd raser over kæmpe-gebyrer

Slagelse underskriver FN-deklaration for dyrearter Slagelse Kommune er den første kommune på Sjælland, der underskriver FN’s Countdown 2010-deklaration og dermed synliggør arbejdet med at stoppe tabet af dyre- og planteliv på kloden. ”Det er på tide, at vi i Østdanmark skaber synlighed om arbejdet med at kæmpe for klodens biologiske mangfoldighed,” siger formand for Slagelse Kommunes Miljø- og naturudvalg Anders Nielsen. For at sikre en lokal forankring af arbejdet med Countdown 2010 opfordrer staten og miljøministeren kommunerne til at tilslutte sig arbejdet for klodens mangfoldighed og synliggøre det ved at underskrive deklarationen. Danmark har på nationalt plan tilsluttet sig Countdown 2010-deklarationen, der har som mål at stoppe tilbagegangen i klodens biodiversitet før 2010. ”Nu er næsten hver fjerde af landets kommuner med i netværket. Det er meget positivt, for det er så vigtigt, at den enkelte kommune vil tage ansvar for en konkret indsats, der kan forbedre biodiversiteten i lokalområdet, så vi får naturnetværk og bedre levesteder for dyr og planter,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen. I Slagelse Kommune har arbejdet med at stoppe tabet af dyre- og planteliv medført flere forskellige projekter. Blandt andet kommunens ambitiøse vandløbsplan, der har dannet baggrund for en række tiltag til at forbedre forholdene for fisk og smådyr i vandløbene. Kilde: Slagelse Kommune

Hvad der kun koster 17.500 kroner i Vejen koster 100.000 i Vejle og Billund kommune. Den store prisforskel dækker over, hvad en landmand skal betale for at få godkendt en ny stald. Det såkaldte byggesagsgebyr er nemlig langt højere i Billund og Vejle, og det får Jysk Landbrugsrådgivning til at protestere. ”For mig at se har de to kommuner valgt at se stort på reglerne og bare indført deres egen skatteskrue,” lyder det fra formanden Knud Erik Nielsen fra Give. Jysk Landbrug vurderer selv, at 20-30 timer er det, en kommune skal bruge for at behandle en byggesag til en stald. Det svarer til den pris Vejen kommune opkræver. Som modtræk til Vejle og Billund kommuners adfærd på gebyrområdet har Jysk Landbrug besluttet at nedsætte en fire mand stor task-force-gruppe, der holder øje med kommunerne. Organisationen opfordrer landmændene til at kræve at få et prisoverslag på en byggesag, når den indledes. Dette prisoverslag vil Jysk Landbrug derefter gerne have en kopi af for at kunne følge udviklingen. Kilde: Dr.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KL: Staten forringer den kollektive trafik Trafikstyrelsen har netop meldt

regeringen er derfor klart: Sørg for,

takstloftet ud for billetpriserne i den

at de, der finansierer den kollektive

kollektive trafik i 2010. Billetterne

trafik, bliver økonomisk i stand til

må stige med 4,8 procent procent,

ikke at udnytte takstloftet. I forhold

mens de generelle prisstigninger i

til busserne betyder det, at regioner

samfundet ventes at ligge på

og kommuner skal have midler til

omkring 3 procent.

at støtte trafikselskaberne, så det

Dermed bliver vilkårene for den

ikke går ud over passagerne, hver-

kollektive trafik forringet, mener KL.

ken med dyrere billetter eller færre

Og det er i lodret modstrid med

busser”, siger formanden for KL’s

intentionerne i regeringens grønne

Teknik- og Miljøudvalg Jens Sten-

transportaftale, der blev indgået så

bæk.

sent som i januar. Her erklærer

Han understreger, at de økono-

regeringen og aftaleparterne, at øget

miske vilkår for den kollektive trafik

mobilitet i det danske samfund skal

bliver et tema i de økonomiske for-

ske i den kollektive trafik.

handlinger mellem KL og regerin-

”Hvis de her prisstigninger føres ud i livet, vil det betyde færre passagerer i vores busser. KL’s budskab til

gen senere på året. Kilde: KL

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Nordjyske vandløb har det skidt Danmarks nordligste åer og bække har det elendigt. Årsagen er, at vandløbene sander til, fordi de lovbefalede dyrkningsfri bræmmer bli-

Vindmøllebranchen klar med stor energiplan

ver pløjet op, så brinkerne skrider og giver sandflugt i åerne. Det slår

Halvdelen af Danmarks samlede elforbrug skal i 2020 dækkes af vinde-

livet i vandløbene tilbage.

nergi. Sådan lyder ambitionen i et nyt samlet udspil fra den danske vind-

Generelt har mange kommuner ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) svigtet deres pligter som vandløbsmyndighed, og derfor står vi nu med vandløb i en elendig tilstand. DTU Aqua kan doku-

møllebranche. Dermed er der lagt op til en massiv udbygning af vindkraftens rolle i Danmark over en periode på kun ti år. Udspillet, der er forfattet af Danmarks Vindmølleforening og Vindmøl-

mentere, at mange af de nordjyske ørreder ikke længere kan finde

leindustrien, lægger op til, at man i de kommende år udskifter en lang

levesteder og gydegrus nok til at reproducere sig i åerne og bækkene

række af de vindmøller med nye og mere effektive møller. Det betyder,

nord for Limfjorden. Således er bestanden af bækørreder i for

at man vil kunne få et langt større energiudbytte fra cirka 2.000 færre

eksempel Sæby Å er mere end halveret fra årtusindskiftet til i dag.

møller. Udspillet betyder også, at størstedelen af fremtidens møller vil bli-

Ønsker man ørredbestande i de nordjyske vandløb, er man nødt

ve placeret på land, da disse møller er langt billigere i opførelse og drift:

til at sætte opdrættede fisk ud. Nedgangen skyldes ifølge DN langt

”Skal planen her indfries, kræver det, at kommunerne får klare instruk-

hen ad vandvejen et generelt ringere miljøtilsyn efter strukturrefor-

ser om, at det er i den her retning, Danmark skal bevæge sig. For al erfa-

men, hvor amterne blev erstattet af storkommuner. Det har bevirket,

ring viser, at placeringen af nye landmøller forløber meget lettere, når

at det ofte er stort set uden konsekvenser for landmændene at over-

man lokalt kan diskutere og planlægge i et langvarigt perspektiv,” siger

træde bræmmereglerne og vandløbsloven.

Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, til Berlingske. Hos Kommunernes Landsforening støtter man de grundlæggende tanker om mere grøn energi, men understreger dog, at det vil være vanskeligt at finde plads til de mange nye vindmøller under de nuværende regler: ”I kommunerne er vi allerede i gang med at screene hele landet for placeringsmuligheder for nye vindmøller. Men med de nuværende regler mener vi dog ikke, at det er realistisk at få plads til ret meget mere end 900 MW. Skal der flere møller op, vil det kræve, at Folketinget vedtager, at vi i fremtiden må placere møller tættere på naturområder eller naboer, end vi må i dag,” siger Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er dog ikke klar til at ændre på de nuværende regler. ”Der foregår allerede et stort arbejde i kommunerne, hvor man er i færd med at finde placeringsmuligheder for 900 MW. Det er en af de største udvidelser i mange mange år. Jeg kunne forstå, hvis vindmøllebranchen ønskede handling fra regeringens side i en periode, hvor der ikke skete noget. Men faktum er, at vi faktisk oplever en meget stor interesse fra kommunal side netop nu,” siger han. Kilde: Berlingske Tidende.

Forårsmøde for planchefer og miljøledere Danske Planchefer og 100 Mile (Miljøledere i Danmark) holder fælles forårsmøde i Århus 14. maj.

Nu 32 klimakommuner - seneste er Århus

Byomdannelse på Århus Havn og vand i byen som følge af kli-

26. marts skrev Århus Kommune under på aftalen om at komme

maændringer er de to særdeles aktuelle emner, som vil blive brugt til

med på holdet af Danmarks Naturfredningsforenings (DN) klima-

at sætte fokus på samarbejdet mellem byplanlæggere og miljømed-

kommuner. Dermed er det samlede antal oppe på 32 klimakommu-

arbejdere.

ner, eller en tredjedel af alle landets kommuner. Der er dog stadig et

Forårsmødet afholdes i Toldbygningen i Århus Havn den 14. maj

stykke op til DN’s vision om, at Danmark har 98 klimakommuner i

kl. 10-17. Målgruppen er medlemmer af de to foreninger, og prisen

december 2009, hvor København er vært for den store internationa-

for deltagelse er 800 kroner.

le klimakonference.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Herning Kommune certificerer skovene Miljø- og Teknikudvalget i Herning Kommune

den for Teknik- og Miljøudval-

har besluttet, at skovdriften i Herning Kom-

get i Herning, Finn Stengel

mune skal leve op til de målsætninger, som

Petersen (A).

står i naturpolitikken. Derfor skal skovområ-

En certificering vil betyde, at

derne drives efter bæredygtighedsprincipper

kommunen skal dokumentere

og certificeres.

den bæredygtige drift og sørge

En certificering indebærer, at produktionen

for, at samarbejdspartnerne

af træ skal ske efter naturnære principper,

efterlever kravene om mil-

hvor der tages udvidet hensyn til beskyttelse

jøhensyn og systematisk regi-

af sårbar flora og fauna. Samtidig skal det

strering. Det er kommunens

gøres på et økonomisk rentabelt grundlag,

ambition at få skovdriften certi-

også sammenlignet med traditionelt skov-

ficeret efter de to anerkendte

brug.

ordninger FSC og PEFC. Det

”En certificering er et signal om, at Herning

forventes, at certificeringen vil

Kommune ønsker at fremme naturhensyn,

kunne færdiggøres efter som-

og at vi ønsker at producere træ, som lever

merferien 2009.

op til de grønne forbrugskrav og træindustri-

Kilde: Herning Kommune

ens ønsker om certificeret træ,” siger forman-

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

GAP med glat inderside Glasﬁberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

Ifö EcoTrap 2300P solgte Mest rap tank bundfældningstank T o c Ifö E Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06. Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Mød os på ene ag Rørcenterdjuni 13.-14. rup st på DTI i Tå

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05. E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Den offentlige lederuddannelse er en realitet

Dansk Energi vil genåbne trafikforlig

Fra efteråret 2009 bliver det muligt for ledere i kommuner, regioner

Forvirringen om de fejlramte IC4-tog giver Folketingets partier en

og stat at tage moduler hos private udbydere med sikkerhed for, at

oplagt lejlighed til at genforhandle trafikforliget fra januar og fremryk-

modulerne har diplomniveau og kan meriteres ind i den eksisterende

ke elektrificeringen af togdriften i Danmark. Det mener Dansk Energi.

diplomuddannelse i ledelse. ”Vi styrker lederuddannelsen både i bredden og i dybden. Der bli-

”Hvis det ender med, at de længe ventede IC4-tog definitivt ikke kommer ud at køre, så er der en enestående chance for at genåbne

ver flere valgmuligheder, og kvaliteten af disse valgmuligheder bliver

trafikforliget. Regeringen og Folketinget kan tage et klimapolitisk

styrket. Lederne kommer til at opleve, at paletten af tilbud er både

spring frem i trafikpolitikken ved at fremrykke elektrificeringen af jern-

bedre og større end før,” siger finansminister Lars Løkke Rasmussen.

banenettet. Vi har hidtil været bundet af DSBs ordre om de diesel-

De offentlige arbejdsgivere - KL, Danske Regioner og staten -

drevne IC4-tog. Men tiden er rent klimamæssigt løbet helt og aldeles

igangsætter en uafhængig certificeringsordning, så både private og

fra IC4-togene, og derfor er det ikke så stor en katastrofe, hvis IC4-

offentlige udbydere får mulighed for at udbyde lederuddannelsesmo-

togene aldrig kommer ud at køre,” siger chefkonsulent Lærke Flader,

duler på diplomniveau. Certificeringen skal sikre, at der er fuld merit

Dansk Energi

mellem den offentlige lederuddannelse og det almindelige uddannelsessystem, så lederne kan få papir på uddannelsen. ”Det er ingen hemmelighed, at forhandlingerne om den offentlige lederuddannelse har været svære. Og ja – det har taget alt for lang tid. Men vi har nu

Rettelse

sikret os, at private konsulenthuse også får mulighed for at udbyde

I sidste udgave af Teknik & Miljø skrev vi, at Næstved Kommune har

lederuddannelse på diplomniveau. Dette var også hensigten fra tre-

landets højeste spildevandsafgift med 62,5 kr/m3.

partsaftalen,” fastslår Erik Fabrin, formand for KL.

Det er dog forkert, eftersom Samsø står bag den høje takst, mens

Kilde: KL

Næstved ligger lunt midt i feltet.

KTC i kontakt med fremtidens medarbejdere De tekniske forvaltninger i hovedstadsområdet deltog på årets store jobmesse for ingeniører, DSE Messen d. 1. og 2. april i Lyngby. Med et besøgstal på omkring 7000 nyuddannede og kommende ingeniører er messen et rigtig godt sted at komme i kontakt med fremtidens medarbejdere. Og det er der behov for. Ifølge den seneste IDA-analyse opfatter kun 12 % af de nyuddannede kandidater kommuner og regioner som et ønskeligt arbejdssted – mens tallet er 95 % for den private sektor! Men IDAs undersøgelse viser også, at de unge ingeniører, som arbejder i kommuner og regioner, er tilfredse med deres job. Så der er et godt udgangspunkt for at gøre noget ved fordommene. KTC-standen var velbesøgt på messen. Mange kommende ingeniører fik en snak om arbejdet i de tekniske forvaltninger, som var repræsenteret af medarbejdere fra Køge, Ballerup, Gentofte, Høje Taastrup, Albertslund og Roskilde Kommuner. De oplevede stor interesse blandt de besøgende for at høre om mulighederne i en teknisk forvaltning. ”Jeg har haft en god snak med rigtig mange om mulighederne i en

Rekrutteringsprojektet fortsætter, og KTC-standen er tilmeldt jobmes-

teknisk forvaltning. Der er et stort behov for det her initiativ, for de unge

ser for ingeniører i efteråret 2009 og foråret 2010 i Aalborg, Århus,

mangler viden om, hvad de kan lave i en teknisk forvaltning. Selv trafik-

Odense og Lyngby. Deltagelse forudsætter, at 4-6 kommuner tilmelder

planlæggere ser ikke mulighederne i en kommune!,” fortæller Kasper

sig hver af de fire jobmesser.

Ullum fra Ballerup.

Læs mere om projektet på www.jobiteknikogmiljo.dk.

3D BY® 2009

Forslag udarbejdet af sbs – europlan for Slagelse Kommune

BLOMINFOS LANDSDÆKKENDE 3D BYGNINGSMODEL Ideel til kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling, støjkortlægning, simulering af vandstandsstigninger, skitseprojektering, synlighedsanalyser…

www.blominfo.dk

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dk

KTC KONFERENCE OG Ă&#x2026;RSMĂ&#x2DC;DE 09 / 22. â&#x20AC;&#x201C; 23. SEPTEMBER

TEKNIK SKABER VELFĂ&#x2020;RD! KTC Ă&#x2026;rsmĂ¸de 2009 sĂŚtter fokus pĂĽ den sammenhĂŚng som teknikog miljĂ¸omrĂĽdet indgĂĽr i i kommunerne. Hvordan prioriteres ressourcer til tekniske anlĂŚg, infrastruktur og klimaindsats m.m. i forhold til de andre kommunale sektorer? Hvordan synliggĂ¸res og styrkes sammenhĂŚngen med levevilkĂĽr, erhvervsudviklingâ&#x20AC;Ś og velfĂŚrd ?

PROGRAM HIGHLIGHTS DAG 1 - Ă&#x2026;BEN KONFERENCE:

KTC Ă&#x2026;rsmĂ¸de 2009 sĂŚtter fokus pĂĽ konkurrencen mellem det tekniske omrĂĽde og de traditionelle velfĂŚrdsomrĂĽder. Hvordan skabes forstĂĽelse for, at energirenovering af en folkeskole giver nye lĂŚringsmuligheder, glade bĂ¸rn og lĂŚrere? Hvordan skabes forstĂĽelse for, at kommunal infrastruktur giver bedre miljĂ¸ i byerne og tilfredse pendlere? Hvordan giver grĂ¸n byudvikling bedre miljĂ¸ i byerne og sunde borgere? Debatten vil koncentrere sig om teknik og miljĂ¸ i krydsfeltet mellem helhedslĂ¸sninger og â&#x20AC;?varme hĂŚnderâ&#x20AC;?. Det handler om bĂĽde politisk prioritering og styrket oďŹ&#x20AC;entlig-privat samarbejde. KTC Ă&#x2026;rsmĂ¸de 2009 er en konference, hvor ledere, mellemledere og ansatte i kommunernes tekniske forvaltninger gĂĽr i dialog med forskere, andre forvaltningsgrene og private samarbejdspartnere. MĂĽlet er at udveksle viden, udvikle strategier og skabe grundlag for ny handling samt for udvikling af den tekniske leders strategiske handleberedskab. Ă&#x2026;rsmĂ¸dets anden dag, den 23. september, er forbeholdt KTC- medlemmer, medlemmer af KTCs faggrupper og andre involverede i foreningens arbejde. Vel mĂ¸dt i Vejle d. 22. og 23. september 2009

LĂŚs mere om arrangementet pĂĽ www.ktc.dk

t 5FLOJL TLBCFS WFMGÂ?SE Fokus pĂĽ helhedslĂ¸sninger og synliggĂ¸relse af teknikog miljĂ¸opgaverne i forhold til Ă¸vrige velfĂŚrdsomrĂĽder, -vĂŚrdier og prioriteringer t .JEEBH FWFOUT PH OFUXPSLJOH DAG 2 - KTC MEDLEMSDAG:

t ,5$T HFOFSBMGPSTBNMJOH t 5FNBNÂ&#x201C;EF PH XPSLTIPQ Ledelse i en forandringstid

Velfærdsparadigmer -prioriteringer og helhedsstrategier

VIRKSOMHEDER Der er særlige betingelser for deltagere fra virksomheder som ønsker at deltage i KTC Årsmøde 2009, som muliggør deltagelse af maksimalt 2 personer fra hver virksomhed. Virksomheder kan allerede nu melde sig til på www.ktc.dk TILMELDING Tilmelding for KTC Medlemmer, KTC Faggruppemedlemmer, samt ansatte i kommunen på www.ktc.dk.

18 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

KTC: Flot klimaudspil fra KL ger med 20 procent for en investe-

KLs topmøde i Aalborg satte fokus på klimascenarier og finansiering. Og måske er der et gennembrud og en aftale på vej. Godt initiativ lyder det fra KTC, der også peger på ledelsesudfordringen i klimaarbejdet.

ring på blot fire milliarder kroner. Tidligere har en rapport fra Rockwool vist, at der vil være både økonomisk og miljømæssigt afkast på endnu større investeringer.

Brug for en plan KL-formanden var på topmødet i Aalborg i dialog med klimaminister Connie Hedegaard, og Erik Fabrin

/ Af Michael Nørgaard

var tilfreds med resultatet, at staten og kommunerne er på vej mod en KLs topmøde i Aalborg d. 19. og

aftale. ”Jeg har noteret, at vi nu har

20. marts satte fokus på klimaind-

bevæget os fra dialog over i en

satsen i kommunerne. KL præsen-

aftale om at lave en aftale. Mine

terede planen ”Klimainvesteringer i

ønsker om, at vi skal have klarere

kommunerne – fordi vi ikke har råd

mål for, hvad vi skal gøre, er blevet delvist hørt,” sagde KL-formand Erik

til andet”. Baggrunden er et kæmpebehov for investeringsbehov i klimatilpasning og energirenoveringer. Sammen med det store vedligehol-

Staten og kommunerne er kommet tættere på en klimaaftale, mener KL-formand Erik Fabrin: ”Jeg har noteret, at vi nu har bevæget os fra dialog over i en aftale om at lave en aftale.”

Fabrin efter topmødet i Aalborg.

Klar udmelding fra KL

delsesefterslæb, der er i den kom-

steringsramme til kommunerne på

pel nedbringe vores eget energifor-

Fra KTC lyder der rosende ord til kli-

munale bygningsmasse, er der

1 mia. kr. over de næste fem år til

brug. 77 procent af de kommunale

maudspillet fra KL: ”Jeg synes det er

samlet set et stort behov for at

klimatilpasninger.

bygninger er opført før 1980. Det

utroligt positivt, at KL nu melder så

investere i den offentlige sektor.

Ligeledes peger KL i planen på,

betyder, at en stor del af landets

at det kommende statslige prisloft i

folkeskoler, plejehjem, og rådhuse

kommunerne over de næste 5 år

vandsektoren indrettes, så det ikke

har et meget stort energiforbrug,”

får mulighed for at investere ekstra

forhindrer de nødvendige klimare-

siger Erik Fabrin.

0,8 mia. kr. årligt til energibespa-

laterede renoveringer og investerin-

rende foranstaltninger i eksisteren-

ger. Ifølge KLs formand Erik Fabrin

KL beregnet, at kommunerne til-

ikke har råd til andet” på

de kommunale bygninger, og at

er der rigtig meget som kommu-

sammen kan reducere CO2-udled-

www.kl.dk

der afsættes en ekstraordinær inve-

nerne kan gøre: ”Vi kan for eksem-

ningen fra de kommunale bygnin-

KL foreslår ifølge planen bl.a., at

Konsulentfirmaet COWI har for

Læs KLs udspil ”Klimainvesteringer i kommunerne – fordi vi

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 19

Energibesparende renoveringer af de kommunale bygninger står højt på listen over klimatiltag, som KL gerne vil i gang med.

problemer og løsninger på en

menteres ganske meget ny viden i

potentialet for at investere i klima i

Nyt fokus på politik og ledelse

måde, der gør dem egnede til at

organisationen og det er vores

form af tilpasninger og afværgefor-

Mikael Jentsch peger også på, at

indgå i den politiske proces. Udspil-

ledelsesmæssige forpligtelse at sør-

anstaltninger er kæmpestort. Det er

der ligger et kæmpe ansvar i de

let fra KL er et godt udgangspunkt i

ge for, at organisationen enten er i

der ikke noget nyt i, men udspillet er

kommunale forvaltninger. ”Uanset

dette spil,” siger Mikael Jentsch.

besiddelse af den eller kan skaffe

gennemarbejdet og den foreslåede

hvor meget vi som embedsfolk er

økonomiske ramme er realistisk.

tændte af den hellige ild og klima-

om, at kommunerne også har en

Hvis regeringen kender sin besøgel-

opgaven, så ændrer det ikke ved, at

anden type ledelsesmæssig udfor-

”Det betyder, at man som chef

sestid, så kan vi få skabt nogle bedre

klimaudfordringen er et politisk pri-

dring. ”Klimaet er ikke kun en faglig

skal have det nødvendige mod og

rammer og yderligere fremdrift på

oriteringsproblem. Derfor er det et

udfordring og opgave som vi skal

overblik til at kunne nedbryde de

området,” siger KTCs-formand, tek-

krav, at vi er i stand til at formulere

bruge penge til. Der skal imple-

interne faggrænser og faglige øer.

klart og entydigt ud. Behovet og

KTC-formanden minder også

sig adgang til den,” siger Mikael Jentsch of fortsætter:

Tværgående løsninger kræver

nisk direktør Mikael Jentsch.

tværgående arbejde, hvilket jo natur-

”Der er masser af aktivitet i gang. Arbejdet med energimærk-

ligt vil stille helt andre krav til den

ning er i fuld gang og aftalerne om

ledelse, som skal udøves. Det er

klimakommuner viser også, at

vanskeligt at forestille sig, at en tradi-

ambitionerne er høje rundt

tionel hierarkisk ledelsesholdning vil

omkring. Vi kan nå endnu længere,

kunne frigøre de kreative kræfter i

hvis de økonomiske rammer for-

organisationen, der er forudsætnin-

bedres,” siger KTC-formanden. ”Jeg

gen for at kunne agere optimalt i

lægger vægt på, at vi tænker ind-

forhold til den opgave, der ligger”.

satsen sammen med de mange

”Klimaudfordringer kræver et nyt

andre hensyn som det offentlige

fokus på ledelse i den tekniske sek-

varetager – fx behovet for renove-

tor. Der skal nedbrydes fagskel og

ringer af skoler og institutioner og bedre levevilkår i vores byer. Beho-

de forskellige fagligheder skal brin-

vet for en sammenhæng med

ges til at virke sammen. Samtidig

erhvervsvækst og beskæftigelse er

skal der bringes konkrete løsninger

også blevet understreget i det sid-

til beslutning i den kommunale topledelse, der også synliggør de

ste år. Grøn vækst-strategien kan blive et godt bud på, hvordan disse ting kan fremmes,” siger KTC-formanden.

”Jeg lægger vægt på, at vi tænker indsatsen sammen med de mange andre hensyn, som det offentlige varetager – fx behovet for renoveringer af skoler og institutioner og bedre levevilkår i vores byer,” siger KTC-formand Mikael Jentsch.

øvrige forvaltningers handlemuligheder og- forpligtelser,” siger Mikael Jentsch.

20 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Hold klimakursen med en national klimaplan Klimaforandringer som følge af den globale opvarmning er en realitet, men med en nøje gennemtænkt klimaplan vil det være muligt at ændre på situationen.

I Danmark vil det regne vold-

I Danmark bliver vi nødt til at

ment grundlagt for en udvikling,

sommere, når nedbøren afløser de

udarbejde og vedtage en sammen-

som gjorde, at Danmark frem til

længere perioder med varmt og

hængende national klimaplan, som

slutningen af 90’erne var i front

tørt vejr. Specielt i august og sep-

skaber handling i forhold til klima-

med innovation og udvikling af mil-

tember vil den monsunlignende

forandringerne og den nødvendige

jø- og energiteknologi. Begrænsnin-

regn tiltage og blive kraftigere med

reduktion af CO2-udledningen. Det

ger skabt af energikrisen blev i ste-

risiko for voldsomme oversvøm-

er nødvendigt med massive inve-

det vendt til muligheder.

melser.

steringer i miljørigtig teknologi og energibesparelser.

/ Af biolog Steffen Damgaard Nielsen,

Politisk handlekraft

Under olie- og energikrisen i

Den nuværende klimamæssige krise og økonomiske krise kan betragtes som to sider af samme

Der er i høj grad brug for politiske

70’erne var vi vidner til en politisk

sag, hvor løsningen kunne være en

initiativer fra oven, hvis klimasituati-

handlekraft, som udmøntede sig i

slags New Green Deal. En massiv

onen skal ændres til det bedre. Der

bilfrie søndage, varmebesparelser i

støtte- og investeringsindsats på

En politisk besluttet national kli-

er behov for større visionskraft og

offentlige bygninger og slukning af

energi- og klimaområdet kunne

maplan fremstår efterhånden som

mere offensive indsatser fra politisk

mange gadelygter. I et længere per-

være et redskab til på én gang at

eneste reelle alternativ, der kan for-

hold.

spektiv blev det politiske funda-

bremse klimaforandringerne og

Grontmij | Carl Bro A/S

hindre de stadig større klimaforan-

samtidig skabe arbejdspladser og

dringer med øget nedbør og vand-

bringe økonomien på ret køl.

standsstigning.

Offentlig støtte

Den hastigt voksende udledning af CO2 og andre drivhusgasser fra

Der er et stort behov for offentlig

fossile brændstoffer betyder stigen-

støtte til samfundsprojekter inden

de temperaturer over hele kloden.

for miljø og energi. På væsentlige

Klimaet er på vej mod et skæbne-

områder som f.eks. energiforsyning,

svangert tipping point, hvor kata-

energiforbrug, transport og byg-

strofale klimaforandringer kun kan

ningsrenovering vil der kunne

afværges, hvis vi formår at nedbrin-

høstes store energi- og klimamæs-

ge atmosfærens CO2-koncentration.

sige gevinster ved politisk at formu-

Vores generation kan komme til at

lere nogle visionære projekter,

efterlade de næste generationer et

hvortil der allokeres mange ressourcer og stor opmærksomhed.

problem i form af klimaforandringer, som er bragt hinsides deres mulighed for kontrol.

Kollektiv trafik skal løfte fremtidens transportvækst, og de tilbageværende biler skal være miljøvenlige el- og brintbiler. Transportsektoren forbruger i dag mere end 30 % af Danmarks samlede energiforbrug.

Statsstøtte til energirenovering af bygninger, udbygning af den kollektive

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 21

Energirigtigt nybyggeri og energirenovering af eksisterende bygninger kan give store besparelser i energiforbrug og CO2-udledning. Bygningsmassen forbruger i dag ca. 40 % af Danmarks samlede energiforbrug.

trafik, implementering af el-biler og

teknologi er nødvendige, men des-

noget langsigtet på hjemmefronten

overgang til vedvarende energi er

værre ikke altid den valgte løsning.

EU’s CO2-kvotesystem er tænkt

sig frem mod et fossilfrit samfund,

eksempler på tiltag, hvor der kan hen-

I ulandene kan der købes billige

som et system, der ved at sætte en

er det nødvendigt at skifte strategi,

tes store gevinster på energi- og CO2-

ubrugte CO2-kvoter, og som regler-

pris på CO2 fremmer investeringer-

så vi selv tager det fulde ansvar for

regnskabet. Ligeledes er der et stort

ne er i dag, kan et land som Dan-

ne i klimavenlige teknologier og

at nedbringe vores enorme CO2-

behov for offentlig støtte til forskning

mark undslippe sine klimaforpligti-

dermed skaber et marked for nye

udledning og ikke blot køber CO2-

og udvikling inden for nye miljørigtige

gelser ved at købe CO2-kvoter i

teknologier. Men systemet er man-

kvoter i andre lande.

teknologier og energibesparelser. Det

andre lande. I mange tilfælde kan

gelfuldt, fordi CO2-prisen er stærkt

koster mange ressourcer at udvikle

det være billigere at sende en

ustabil og på det seneste er faldet

heder, som virksomheder og forsk-

nye teknologier, og det kræver en

check til udlandet end selv at gøre

voldsomt.

ningsinstitutioner på mange måder

vedholdende indsats i flere år.

Skal Danmark imidlertid arbejde

Klimaforandringerne giver mulig-

står i kø for at løse, men det

Fra politisk side skal det beslut-

kræver, at politikere og beslutnings-

tes, hvilke miljø- og energiprojekter

tagere skaber de rette rammer og

der skal løses. Ligeledes skal det

betingelser. Der er mange lovende

besluttes, hvilke forskningsog

teknologier, men der er også et

udviklingsindsatser der er nødven-

stort behov for at få dem bragt i

dige. Ideelt bør der stræbes efter

anvendelse. De nye teknologier for-

en erhvervskultur, hvor konkurre-

bliver på universiteterne og i små

rende virksomheder arbejder for at

opstartsvirksomheder, som ikke har

komme først med de miljørigtige

økonomiske kræfter til at bringe

løsninger og teknologier.

teknologierne i spil.

Den statslige hjælp kan bestå i, at

Udfordringen i forbindelse med

man allokerer penge til forskning og

klimaforandringerne er i mange

produktudvikling, men også i, at man

tilfælde at få politikerne til at tage

giver virksomhederne sikkerhed for,

de nødvendige beslutninger, mere

at der er et marked for de nye pro-

end det er at finde de tekniske

dukter og løsninger. Politisk regule-

løsninger, som allerede findes eller

ring kan være nødvendig for at skabe

kan udvikles under de rette vilkår.

et marked for nye teknologier.

En national klimaplan bør være vedtaget inden klimatopmødet,

Tag ansvar Langsigtede grønne investeringer i energibesparelser og miljørigtig ny

Bæredygtig energi fra vindmøller og biobrændsler skal gøre Danmark til fossilfrit samfund uafhængig af kul, olie og gas. Over halvdelen af det danske el-forbrug er i dag produceret ved hjælp af kul.

hvor den kan fremstå som forbillede for visionær og fremtidssikret politisk håndværk.

22 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Klima- og miljøkommunikation i 3D Den kinesiske filosof Confucius sagde: ”I hear and I forget. I see and I remember. I do and I understand”. Det er ideen bag den nye internetportal ”MapMyClimate”, hvor man kan se sin egen miljøadfærd.

let her, men i særdeleshed at

Digitale 3D bymodeller

jø og klimaforandringer, men

bibringe brugerne en forståelse af,

Selve portalen er bygget op

mangler en god adgang til informa-

hvilke sammenhænge der er mel-

omkring interaktive 3D kort af en

tion og forståelse om, hvilke sam-

lem adfærd og klimaændringer.

række byer i Danmark samt visuel-

Mange er bevidste omkring mil-

menhænge der er mellem egen

Dermed vil Internetportalen

le illustrationer, der viser konse-

personlig adfærd og de klimaforan-

have et stort potentiale til at frem-

kvenserne af klimaforandringer på

dringer, vi hører så meget om.

me CO2-besparelser, fordi udbre-

en ny og interaktiv måde. Udgangs-

Ørkenagtig tørke i Sydspanien,

delsen af viden om, at det nytter,

punktet er en landsdækkende, tre-

mængden af CO2 eller havvands-

og hvor meget det nytter at gøre

dimensional virtuel bygningsmodel,

stigninger er størrelser, som kan vir-

noget selv, vil øge incitamentet for

hvor man kan bevæge sig fra bydel

ke abstrakte i hverdagen.

den enkelte til at lave energispa-

til bydel eller fra by til by, og tage

rende foranstaltninger.

del i et virtuelt forum af miljøscena-

/ Af Anders Erichsen, DHI, og

Kreativ formidling af viden

MapMyClimate kan endvidere

rier. Lige nu er København og Søn-

Indsatsen for at bekæmpe kli-

være med til at samle nogle af de

derborg med i MapMyClimate pro-

maændringer og finde nye mil-

mange klimatiltag og klimaevents,

jektet, men flere er på vej.

jøvenlige energiløsninger berører

der kommer over de næste mange

MapMyClimate er en kommende

alle dele af samfundet — fra virk-

måneder, og være et udstillingsvin-

landsdækkende, digitale bygningsmo-

internetportal, hvor klimakonse-

somheder og myndigheder til den

due ud mod verden mens alles

del og det er derfor muligt for andre

kvenserne af den enkeltes adfærd i

enkelte borger. Forandringerne er

øjne er rettet mod Danmark, og ikke

kommuner at koble sig på med det

eget nærmiljø kan undersøges og

også en mulighed for at sætte gang

mindst være med til at sikre fokus

samme – datagrundlaget er parat.

visualiseres. På portalen kan bruge-

i nye konstruktive måder at inddra-

på klima og miljø efter COP151.

rens adfærd sammenholdes med

ge borgerne på, og tænke klimaud-

andres, så det umiddelbart er

fordringerne ind i hverdagen.

Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

muligt at se, hvor man ligger i forhold til gennemsnittet.

DHI er projektleder på projektet,

BlomInfo har produceret den

Konceptet

som har modtaget godt to millioner

Med den virtuelle 3D model som

i støtte fra Forsknings- og Innovati-

baggrund vil den enkelte borger kun-

nede formål at formidle informati-

onsstyrelsen. Med disse midler,

ne ’lege’ med egen levevis gennem

MapMyClimate har det overord-

Det ’at se’ og især ’at gøre’ er

on om klimaændringerne på basis

samt tilsvarende egenfinansiering

en række interaktive ’sliders’ på por-

nogle af de helt centrale elementer

af videnskabelig underbygget viden

fra partnerne (DHI, DMU, DTU,

talen, dvs. muligheder for at skrue op

i klimaprojektet MapMyClimate, og

– på en kreativ, nærværende og

Mandag Morgen, BlomInfo, Minard

og ned for miljøpåvirkningen. Eksem-

herved går portalen netop det

nyskabende måde. Hensigten er, at

Design, Morten Kvist, Københavns

pelvis er der indbygget en CO2-

skridt videre i sin formidling, der

de emner (eksempelvis tempera-

Kommune og Microsoft), er ram-

beregner, baseret på hjemmesiden

kan give den enkelte borger en

turstigninger, oversvømmelser, luft-

merne for portalen defineret og

1-ton-mindre CO2-beregner

større forståelse af sammenhæn-

forurening og trafik) der behandles

udviklingen sat i gang med Hello-

(www.1tm.dk)2, men tilpasset det

gen mellem levevis og klima. Porta-

på portalen, bliver vedkommende

group som WEB udviklere. Derudo-

grafiske layout på MapMyClimate.

len er endvidere bygget op om

for den enkelte bruger. Parterne

ver har DHI yderligere sponsoreret

digitale kort – både i 2D og i 3D –

bag portalen ønsker, at brugerne

en del af hjemmesiden, mens

udforske forskellige valg der har

og drager konkrete, geografiske

ikke alene husker de scenarier og

HostNordic sponsorerer hostningen

betydning for klimaet, valg som

lokaliteter ind i formidlingen.

historier, der bliver skabt og formid-

frem til 2011.

tages dagligt uden måske at tænke

Herigennem kan brugeren

En vigtig målgruppe for portalen

almindeligt spørgsmål er jo, om det

nærmere over det. På den måde

hvor MapMyClimate vil blive benyt-

vises en direkte sammenhæng

tet til at vise effekterne af de tiltag,

er børnefamilierne. Mange familier

virkeligt nytter noget at gøre noget

mellem brugerens valg og hvordan

som er iværksat. Det vil være i

med hjemmeboende børn er alle-

selv? Det vil portalen forsøge at

verdens klima vil udvikle sig, ’hvis

form af eksempler, der viser, dels

rede bevidste om miljø og klimafor-

give svar på.

nu alle gjorde ligesom jeg’. Det er

hvordan det vil gå, hvis Greve ikke

andringer, men mangler tydelig og

netop kernen i MapMyClimate –

arbejdede med klimatilpasning,

let tilgængelig information om sam-

Afslutning

’hvordan verden vil udvikle sig, hvis

dels hvilke effekter Kommunen for-

menhængen mellem klimaforan-

Levevis og opfattelse af klimapro-

nu alle gjorde ligesom jeg…’

venter af de store investeringer, der

dringer og egen adfærd.

blematikken er altafgørende for, om

Udover at skrue op og ned for

foretages på området.

Samtidig er børn og unge i dag

det lykkes at modvirke de negative

aktive og fuldt fortrolige med brug

effekter af klimaændringerne. Det

ter af mere overordnede tiltag. Det

Klimadata

af internettet som naturlig kilde til

skal ske dels gennem direkte

kan være visualisering af effekterne

Et vigtigt budskab er, at portalen

information og videndeling. Nettet

påvirkninger af egen levevis, dels

ved begrænsning af bytrafikken

skal være troværdig: De scenarier

benyttes både i forbindelse med

gennem viden om og forståelse for

gennem eksempelvis en city-ring

der præsenteres, lægger sig op af

skoleprojekter og i den daglige

politiske tiltag og handlinger. Et

eller road pricing. Kørselsafgifter

Internationl Panel of Climate Chan-

kommunikation med vennerne.

videnbaseret samfund er hele

besluttes politisk, men det er inter-

ge’s (IPCC) forudsigelser om udvik-

Det er derfor oplagt, at formidle kli-

grundlaget for demokratiske beslut-

essant for brugere på internetporta-

lingen frem til slutningen af dette

maproblematikken til børn og unge

ningsprocesser. Derfor er det pro-

len, at ’lege’ med mulighederne for

århundrede. På portalen bliver det i

på en måde der både er interaktiv,

jektets ambition at levere en seriøs

derigennem at få en forståelse for

første omgang ikke muligt at teste

informativ og sjov at bruge i form af

og spændende mulighed for at

miljøkonsekvenserne dels på læn-

meget voldsomme klimaændringer,

et virtuelt miljø, hvor de føler sig

gøre meget vanskelige videnskabe-

gere sigt, dels på luftforureningen

såsom al indlandsisen smelter eller

hjemme.

lige og politiske spørgsmål nær-

nu og her.

at tundraen smelter. Parterne bag

egen levevis, illustreres også effek-

Er MapMyClimate så ikke bare

værende gennem en interaktiv por-

portalen vil gerne fortælle historier-

endnu en portal til de klimainteres-

tal. MapMyClimate har på den

MapMyClimate og kommuner

ne og sætte dem ind i de rette per-

serede? – Jo, det er det også, men

måde både et klimarelateret og

Ideen med MapMyClimate er at

spektiver, men selve koblingen

indpakningen og tankerne om en

samfundsmæssigt formål.

skabe et miljø, hvor den enkelte

mellem levevis og klimaændring

viral spredning gennem Messenger

Følg med når www.mapmycli-

bruger kan se konsekvenserne af

følger de modeller, der er opstillet i

(MSN), Facebook og andre eksiste-

mate.com går ’live’ umiddelbart før

egen – og andres – levevis i et

IPCC’s rapporter. Effektberegninger-

rende netværk betyder, at der for-

sommerferien.

område som relaterer sig til bruge-

ne på MapMyClimate om luftforu-

håbentlig kan ’lokkes’ endnu flere

ren. Tilsvarende kan MapMyClima-

rening, trafik og vand er udført af

til og skabes øget interesse og for-

te benyttes til at kommunikere

DMU, DTU og DHI.

ståelse for de komplekse sammenhænge, der er mellem levevis og

effekterne af konkrete klimaprojekter. Det er derfor oplagt, at præsen-

Målgruppe og formidling

tere kommunale klimaplaner,

MapMyClimate henvender sig til

bæredygtighedsplaner, Agenda 21

alle, der er interesserede i konse-

desuden den interaktive tilgang,

planer og CO2-reduktionsprojekter

kvenserne af klimaforandringer —

hvor brugeren selv kan danne sig

via MapMyClimate.

hvordan forandringerne påvirker

en mening baseret på den bedste

klimaproblematikken. Forskellen fra andre portaler er

hverdagen og byen, og hvordan

tilgængelige videnskabelige viden,

som et konkret eksempel, hvor der

den enkelte selv kan bidrage til et

kombineret med en forståelse af

arbejdes med klimatilpasning, og

CO2-venligt samfund.

effekten af egne handlinger. Et

Greve Kommune kan nævnes

1) COP står for Conference of the Parties, dvs. partskonference. Det er det øverste organ for FN’s Klimakonventionen og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling. 2) "1 ton mindre"-kampagnen gennemføres af Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet. 1 ton mindre kampagnen har et stort antal aktive partnere – virksomheder, kommuner, organisationer og institutioner.

MapMyClimate er bygget op omkring interaktive 3D-modeller af en række danske byer. Modellerne illustrerer konsekvenserne af klimaforandringer på en ny, interaktiv måde. Her Københavns Rådhus.

24 TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR

Regelkaos sætter en stopper for miljøkrav til dambrug Reglerne for miljøgodkendelse af dambrug er uklare, og det går ud over åer og bække. Manglende retningslinjer betyder, at kommunerne ikke kan give påbud om at begrænse udledningen af medicinrester.

Men i en sag fra januar 2009 vedrørende Kærgård Fiskeri tilsidesatte Miljøklagenævnet den vejledning og fulgte i stedet princippet fra den tidligere afgørelse i Møbjerg-sagen.

Kommunerne i et vadested Miljøklagenævnet slog altså ved Kærgård-afgørelsen fast, at kommunerne ikke kan give et dambrug påbud om begrænset anvendelse af medicin og hjælpestoffer. Det

/ Af Kristian Jørgensen

skal foregå ved en samlet miljøgodkendelse. Men eftersom der er så Uklarhed om reglerne for miljøgod-

Moderne dambrug kan til en forveksling ligne rensningsanlæg, men der er altså fisk i. De moderne anlæg er dog langt mere miljøvenlige end de traditionelle jorddambrug

mange dokumentationskrav at forholde sig til, vil det tage meget lang tid med den godkendelse. I mel-

kendelse af dambrug fører til, at kommunerne ikke kan forhindre, at

medicin og hjælpestoffer i Møbjerg

dambrug og et renseanlæg, skal

lemtiden kan kommunerne ikke

blandt andet foder-og medicinre-

Dambrug. Afgørelsen fastslog, at

man gå ud fra, at de alle udleder

begrænse dambrugene udledning

ster forurener vandløbene. Proble-

kommunerne ikke kan give påbud,

medicinrester samtidig. Det bety-

af medicinrester.

met er, at der ikke er tilstrækkelige

men at man i stedet skal udarbejde

der, at man i praksis ikke kan give

retningslinjer på området, og at

en samlet risikovurdering for hele

godkendelse til at anvende nogen

så, om man vil gå ud fra vejlednin-

kommunerne derfor ikke kan give

vandløbssystemet og i øvrigt regu-

af de mest nødvendige stoffer til

gen fra Miljøstyrelsen og fortsat

dambrugene påbud om at begræn-

lere området gennem miljøgodken-

sygdomsbekæmpelse af fiskene.

give to-årige midlertidige godken-

se brugen af medicin, så grænse-

delser. Konsekvensen blev, at man

På den anden side er der et krav i

delser, eller om man vil erkende, at

værdierne i vandløbene kan over-

følger den hidtidige uregulerede

veterinærlovgivningen om, at fiske-

vejledningen som følge af Miljøkla-

holdes.

praksis, hvor dambrugene har vide

ne skal modtage den nødvendige

genævnets afgørelse er smidt væk,

beføjelser med store udledninger i

sygdomsbekæmpelse.

indtil den endelige risikovurdering

En afgørelse fra Miljøklagenævnet fra marts 2008 lagde grunden

vandløbene til følge.

Derfor udsendte Miljøstyrelsen

Spørgsmålet for kommunerne er

er klar. Og det er op til den enkelte

en vejledning, der fastsætter nogle

kommune at foretage den vurde-

Miljøklagenævnet ophævede et

ligt at foretage den samlede risiko-

knap så restriktive krav, indtil man

ring.

påbud fra det daværende Ribe Amt

vurdering, fordi man skal gå ud fra

kan komme op med et mere

om begrænset anvendelse af

”worst case”. Så hvis der ligger 10

nøjagtigt dokumentationsgrundlag.

for disse vanskelige betingelser.

Problemet er, at det er vanske-

Facit er altså, at hvis dambrugene har brugt nogle stoffer i mange

Ofte ligger der mange dambrug ved et vandløbssystem, og det gør det svært at udføre en samlet risikovurdering for udledning af medicin og hjælpestoffer.

år, kan kommunerne ikke ændre

serne fra Miljøklagenævnet, udar-

det ved et påbud.

bejder vi miljøgodkendelserne efter

nogle stoffer hidtil, så er de god-

håndtere disse sager, men det ville

kendt, indtil myndighederne træffer

være godt at få et revideret materi-

Regeringen vil øge dambrugsproduktion

en afgørelse. Så afgørelsen fra Mil-

ale fra Miljøstyrelsen,” siger Flem-

Fødevareministeriet har i 2008 givet tilsagn til i alt 13 projekter om

jøklagenævnet gør ikke, at der i dag

ming Lehbert Sørensen, der håber

etablering og modernisering af akvakulturanlæg. Det drejer sig om

er færre stoffer i vandløbene,” siger

snart at få endeligt fastlagt de nye

omlægning af de såkaldte jordbrug til modelbrug, som forurener

biolog Jakob Larsen fra Natur og

regler.

mindre og er mere effektive.

”Hvis dambrugene har brugt

Miljø i Holstebro Kommune, der har 10 dambrug i kommunen.

bedste faglige viden. Vi kan godt

”Lige nu venter alle på statens

Det sker som led i en handlingsplan for dansk fiskeri og akvakul-

udspil omkring miljømål og fremti-

tur, der har som mål, at produktionsværdien af dansk akvakultur skal

dig vandindsats, som vil være

tredobles over de kommende år samtidig med, at miljøbelastningen

KTC venter stramninger

udmøntningen af vandrammedirek-

pr. kilo produceret enhed reduceres.

Flemming Lehbert Sørensen, chef

tivet. Forventningen er, at natur- og

Der er givet tilskud for godt 63 millioner kroner, som sammen

for Natur og Miljø i Holstebro Kom-

miljøkrav bliver strammet op,” siger

med de private investeringer betyder, at der samlet forventes investe-

mune og medlem af KTC-faggrup-

han.

ringer for omkring 250 millioner kroner i akvakulturanlæg. Kilde: Fødevareministeriet

pen Natur og Overfladevand, forventer nu en ny vejledning fra Mil-

Akvakulturen: Alt er kaos

jøstyrelsen, der kan hjælpe til at sik-

I Dansk Akvakultur, dambrugenes

re miljøkravene.

brancheforening, er der også util-

med henvisning til de skiftende ret-

ikke andet valg end at behandle

fredshed med de uklare regler på

ningslinjer og afgørelser fra hen-

fiskene, for det kræver dyreværns-

området.

holdsvis Miljøstyrelsen og Miljøkla-

loven. Og det er dyrt at bruge

genævnet.

medicin- og hjælpestoffer, så dam-

"Mens vi venter på, at Miljøstyrelsen ændrer reglerne eller strammer vejledningen, så natur- og mil-

”Vores holdning er, at det er et

jøhensyn sikres i en udstrækning,

område i kaos”, siger Brian Thom-

der stemmer overens med afgørel-

sen, direktør i Dansk Akvakultur

Det betyder ifølge Brian Thomsen, at man i princippet står uden et ordentligt administrationsgrund-

Fakta om dambrug

brugene gør, hvad de kan for at reducere forbruget. Problemet er ifølge Dansk Akva-

lag. Det gør det meget svært for

kultur, at danske dambrug må udle-

dambrugene at vide, hvor man står.

de væsentligt mindre end i andre

Der er flere problemer forbundet med den traditionelle dambrugs-

Dansk Akvakultur har derfor fore-

lande.

drift:

slået miljøministeren, at man ned-

Det gør det vanskeligt at få mil-

• Udledning af for store mængder affaldsstoffer (slam, foderrester)

sætter et fagligt udvalg for at finde

jøgodkendelser, trods miljøforbed-

bruger ilt i vandløbet og gør, at de mest følsomme fisk og vand-

frem til et grundlag, som både

ringer som fx mere miljøvenlige

løbsdyr ikke kan klare sig.

kommunerne og akvakulturen kan

modeldambrug. Dansk Akvakultur

finde ud af at håndtere.

håber derfor, at EU vil indføre fæl-

• Udledning af kvælstof og fosfor kan medvirke til algeopblomstring og iltsvind i fjordene.

”Vi påskønner, at Miljøklagenæv-

les standarder på området. Forenin-

• Udledning af medicinrester kan skade visse dyre- og plantearter.

net har fundet frem til, at den

gens formand, Karl Iver Dahl-Mad-

• Stemmeværket – en mur på tværs af vandløbet, så vandet stuves

nuværende udledning ikke er ulov-

sen, begrunder synspunktet på sin

op og ledes gennem dambruget - skaber spærring af vandløbet, så

lig. Men det ændrer ikke ved, at

blog:

fisk og anden fauna ikke kan passere.

vores medlemmer, der gerne vil

”Hvis vi ikke kan konkurrere, for-

udvide og bygge om, ikke kan få

di miljøkravene bliver for restriktive

nogen ordentlige retningslinjer,”

i Danmark, betyder det jo ikke, at

siger Brian Thomsen.

ørredproduktionen stopper. Det

• Utilstrækkelig afgitring fra dambruget gør, at fisk og smådyr trænger ind på dambruget og går tabt. Flere af de gamle jorddambrug er derfor under ombygning til betonanlæg. De er anlagt i modul-form i stedet for at være gravet ned i jorden, er uden stemmeværk og med bedre vandrensning.

Dansk Akvakultur mener dog

medfører blot, at produktionen flyt-

ikke, at det er strengere miljøkrav,

ter til andre lande med meget dårli-

der mangler. Tværtimod har man

gere standarder.”

26 TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR

Forsinkede vandplaner forringer vandforsyningen Udskudt igen

Regeringens Grøn Vækststrategi lader stadig vente på sig, og det har forsinket udspillet til de nye vandplaner. Det betyder, at mange store vandforsyninger ikke kan få fornyet indvindingstilladelserne, der udløber april 2010. Konsekvensen bliver en forringelse af forsyningssikkerheden.

Udspillet til vandplanerne skulle ifølge loven være sendt i seks måneders officiel høring hos kommuner og andre myndigheder senest 22. december 2008. Der er siden blevet fastsat en ny frist til den 30. marts, men seneste nyt ved redaktionens slutning var, at udspillet er udskudt til efter påske. Udskydelsen skyldes, at man afventer det ministerudvalg, der er ved at sammensætte en samlet pakke for grøn vækst. Og indtil den

/ Af Kristian Jørgensen

er færdig, vil man ikke offentliggøre vandplanerne, der forholder sig til en del af den samlede pakke. I Miljøcentrene, der har ansvaret I 2010 udløber de 30 år gamle

Manglende vandindvindingstilladelser vil betyde, at forsyningerne må udsætte nødvendige renoveringer og dermed forringe forsyningssikkerheden.

man ikke andet end at afvente udspillet fra regeringen.

vandindvindingstilladelser for en stor del af landets vandforsyninger. Men

for at udarbejde vandplanerne, kan

Det giver et stort problem for

været udsat i årrække. Det kan

”For meget lang tid siden meld-

de kommuner, der lægger jord til

vandforsyningerne, især i hoved-

betyde dårligere forsyningssikker-

te miljøministeren ud, at vandpla-

vandboringerne, kan ikke få fornyet

stadsområdet, hvor der er langt

hed i form af utætte rørledninger

nerne skulle afvente udspillet fra

tilladelserne, som det ser ud nu, for-

mellem forsyningerne, og man der-

mv., som man må renovere ved

regeringsudvalget, der hedder grøn

di de såkaldte vandplaner er forsin-

for kan blive nødsaget til at hente

kortsigtede, dyre lappeløsninger.

vækst, og det er det, vi sidder og

kede. Vandplanerne er den praktiske

drikkevandet langt væk fra.

udmøntning af et EU-direktiv om

Per Jacobsen, forsyningsdirektør

”Der er ikke nogen, der tror, at

venter på,” siger Tony Christensen,

København løber tør for vand - så

kontorchef for vandløb og spildevand i Miljøcenter Roskilde.

bedre vandmiljø, og er de ikke på

for Vand og Afløb i Københavns

må ministeren på banen. Det, man

plads inden april 2010, kan kommu-

Energi, ser det største problem i, at

kan forestille sig, er, at vi får en

nerne ganske enkelt ikke give vand-

en udsættelse vil betyde endnu en

dispensation af en vis varighed,

Kniber med høring

værkerne tilladelse til at hente vand

udsættelse af de renoveringer af

siger Per Jacobsen.

Der er sat en frist for den endelige

op fra undergrunden.

kildepladserne, som i forvejen har

vedtagelse af vandplanerne til den

TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR 27

gamle udløber 1. april 2010. Men inden vedtagelsen skal vandplanerne som bekendt i høring. Som det blev fremhævet i sidste

Grøn vækst-strategien Regeringens mål med den kommende strategi for grøn vækst er at

måneds leder her i bladet af Trine

forene natur- og miljøbeskyttelse med en moderne og konkurrence-

Holmberg, teknisk direktør i Gentof-

dygtig landbrugsproduktion. Grøn vækst-strategien skal desuden dan-

te, kan den forsinkede proces risi-

ne grundlag for en udredning om dansk landbrugs vækstvilkår de

kere at ende med, at høringsperio-

kommende år, ”Dansk Landbrug 2022”.

den for kommunerne bliver meget begrænset, fordi vandplanerne skal hastes igennem.

Grøn vækst-udspillet forventes at indeholde følgende punkter:

Forventningen er dog, at det

• Miljø- og naturplan ”Danmark 2020”: Udledningen af næringsstof-

ikke er realistisk med en vedtagelse

fer og drivhusgasser samt skadevirkninger fra sprøjtegifte skal ned.

inden 22. december 2009, og der-

Planen skal desuden udpege indsatser for mere og bedre natur,

med bliver det meget svært at få

der er tilgængelig for borgerne.

tilladelserne i hus inden april 2010. I forvejen mener Per Jacobsen fra Det største problem ved de forsinkede vandplaner er ifølge forsyningsdirektør i Københavns Energi Per Jacobsen, at man igen må udsætte renoveringer af kildepladserne med ringere forsyningssikkerhed til følge.

• Et landbrug i vækst: Danmark skal fortsat være førende inden

Københavns Energi, at det ville bli-

for fødevareindustrien. Det skal være lettere for landbruget at

ve svært at nå at give indvindingstil-

udvikle sig på markedsvilkår, og barrierer for nye produktionsformer

ladelserne med den oprindelige

skal væk. Målet er, at landbruget i stigende grad skal være selv-

vedtagelsesfrist.

bærende. Reguleringen af landbruget skal desuden forenkles, her-

For Københavns Energis ved-

under smidigere miljøgodkendelse.

kommende drejer det sig om 42 tilladelser fordelt på 18 kommuner,

• Investering i natur, miljø og vækst: Der skal investeres i forskning

22. december 2009, for at kom-

og det bliver endnu sværere – for

og teknologi, og forskningen skal målrettes mod miljø, energi,

munerne kan give de fornødne

ikke at sige helt urealistisk – at nå

fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

indvindingstilladelser inden de

inden april 2010.

en verden i bevægelse

EnviDrift Webbaseret driftsstyring til kloaksystemer Alt dette får du: EnviDrift håndterer alle henvendelser vedrørende driften for kloakforsyninger – men også andre forsyninger. EnviDrift giver Automatisk opdatering af ejendomsoplysninger EnviDrift er et webbaseret system, og tilgås derfor fra enhver PC’er med internetforbindelse. ,U]P+YPM[ PUKLOVSKLY L[ RVY[TVK\S ZVT T\SPNN¥Y L[ NYHÄZR V]LYISPR V]LY IVYNLYOLU]LUKLSZLY EnviDrift har et administrationsmodul, hvor forsyningen selv kan oprette og tildele rettigheder til nye brugere, oprette nye henvendelsestyper, opbygge forsyningens anlægskartotek, etc. Det er muligt, at sende en opgave direkte fra EnviDrift til den eller de samarbejdspartnere, som skal afhjælpe problemet. Læs mere på vores hjemmeside, hvor du også kan downloade et detaljeret produktblad.

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

28 TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR

Debatindlæg

Grundvandsbeskyttelse i Danmark Regningen for grundvandsbeskyttelse i Danmark er lagt på forbrugeren. Det betyder i sidste ende, at det kun er den akutte grundvandsbeskyttelse, der reelt bliver gennemført.

/ Af cand. scient., geolog Hans Peter Birk Hansen, email: hpbh05@gmail.com

Forbrugeren betaler Der er for mig ingen tvivl om, at landbruget forurener med en lang

Selvom landbruget forurener grundvandet, overholder erhvervet generelt lovgivningen og skal derfor have erstatning for ikke at anvende sprøjtegifte.

række stoffer, og det væsentligste er formentlig nitrat. Derudover er

get, er det derfor mod fuld erstat-

i landskabet. Og regningen for den-

grundvandet, processen omkring

det et faktum, at erhvervet lukker

ning. Hvis vandværksboringer er

ne utilstrækkelighed bliver lagt på

erstatningen er lagt op til at være

store mængder giftstoffer ud i mil-

truet af pesticider eller nitrat, skal

vandværkernes forbrugere.

frivillig. Jeg kender til indsatsplaner

jøet i forbindelse med sprøjtning af

der betales kompensation til land-

afgrøder. Det er samtidig et faktum,

bruget for at holde op med at foru-

Frivillige aftaler

væsentlige dele af planen ikke er

at erhvervet generelt overholder

rene med disse stoffer. Og det er

Det ”forbrugeren betaler” princip,

gennemført, fordi vandværket og

lovgivningens krav til anvendelse af

vel at mærke vandværket, der skal

der gælder for øjeblikket, har nogle

landmændene ikke kunne blive

gødning og sprøjtemidler. Når kom-

betale. Jeg må konstatere, at krave-

uheldige bivirkninger. For ikke nok

enige om prisen. Jeg kender også

munerne skal gennemføre grund-

ne i lovgivningen ikke er restriktive

med at landmanden skal have

til store vandforsyninger med god

vandsbeskyttelse overfor landbru-

nok til at forhindre forureninger ude

kompensation for ikke at forurene

økonomi, der stort set har opgivet

for grundvandsbeskyttelse, hvor

PRO CES hvor det er akut nødvendigt. Det er et brud med det forsigtighedsprincip vi ellers anvender i Danmark. Konkret betyder det i hvert fald, at der ikke er mulighed for at gennemføre ret meget fremadrettet grundvandsbeskyttelse i de kommunale indsatsplaner, men kun hensigtserklæringer og generelle planmæssige reguleringer. Det kan på sigt betyde, at vi må opgive princippet om, at danskernes drikkevandsforsyning er baseret på rent, ubehandlet grundvand. Alternativet kan nemt blive, at drikkevand skal renses.

Obligatorisk beskyttelse og fælles finansiering En obligatorisk grundvandsbeskyttelse kan nemt gennemføres, uden at ruinere de landmænd, der tilfældigvis lægger jord til grundvandsdannelse. Staten har godt gang i den landsdækkende grundvandskortlægning, og vi har efterhånden et ganske godt billede af hvor grundvandet bliver dannet. Vi kan derfor udpege de arealer, vi skal beskytte, for at sikre det rene drikkevand. Inden for disse områder

Det er vandværkerne og dermed forbrugerne, der betaler for grundvandssikkerheden. Men på grund af prisen for at give landmænd erstatning, er grundvandsbeskyttelsen langt fra optimal.

SPØRG kunderne

bør grundvandsbeskyttelse være

Der ﬁndes ikke 1 medie, som

obligatorisk. De landmænd der bli-

alle ser. Ingen har råd til at

ver ramt økonomisk, kan understøt-

bruge alle medier. Derfor

tes af nogle fælles puljer, der f.eks. kan finansieres af en afgift på pesti-

kan det betale sig at spørge

cider og kunstgødning, ligesom svi-

kunderne, hvordan de helst

neproducenterne kan være med til

vil informeres.

at få frivillige aftaler om grund-

at ekspropriere. Det skyldes, at det

at betale via en afgift på foder. Der

vandsbeskyttelse på plads af sam-

føles som et meget voldsomt ind-

eksisterer allerede en ordning der

me årsag – de få der er gennem-

greb som nemt kan give vandvær-

ligner rigtig meget. Alle danske villa-

Tankegang tilrettelægger

ført har været så dyre, at man tøver

kerne problemer. Det kan f.eks.

ejere med egen olietank har mulig-

processer med borgere og

med at gennemføre flere. Rent ud

være med at få lov til at komme til

hed for at være dækket af en fæl-

sagt bliver landmændenes krav

med andre nødvendige arbejder,

les forsikringsordning, der betaler

ofte ikke opfattet som rimelige af

som vandforsyningsledninger og

ved uheld med olietanken. En

klogere på modtagernes

vandværkerne.

nye boringer. For det andet er det

udgift, der kan løbe op i en million-

behov – hvad enten det gæl-

politiske niveau heller ikke begejst-

regning og som kan ruinere enhver

Ekspropriation

ret for at gennemføre ekspropriati-

husejer. Man betaler solidarisk til

Kommunerne har faktisk en vej ud

on. Måske fordi der er rigtig dårlig

forsikringsordningen hver gang

af miseren, for lovgivningen giver

presse i mange ekspropriationssa-

man køber fyringsolie.

mulighed for at gennemføre grund-

ger, hvor den lille mand kommer i

vandsbeskyttende indgreb ved eks-

klemme hos det store offentlige

Ved at indføre en lignende ordning

Frederikshavn

propriation. Men værktøjet bliver

monster.

til grundvandsbeskyttende foran-

København

staltninger vil man løsrive de nød-

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

næsten ikke brugt, og det er der gode grunde til. For det første er

Grundvandsbeskyttelse?

vendige tiltag fra den ressource-

vandværkerne oftest meget tøven-

Disse forhold betyder, at grund-

krævende og uhellige forhandling

de med at bede kommunerne om

vandsbeskyttelse kun gennemføres,

om frivillige aftaler.

brugere, som gør kommunen

der traﬁk, miljø eller byggeri.

vanebrydende visuel kommunikation

30 TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR

Blå Flag: Et tegn på engagement i miljø og natur Blå Flag er et internationalt kendt miljøprogram, der gennem opfyldelse af bestemte kriterier for lystbådehavne og strande giver kommunerne mulighed for at synliggøre deres engagement i miljøet. / Af Irene Lauridsen, Blå Flag-konsulent, Friluftsrådet

Flag er en måde at synliggøre kom-

takten til Blå Flag Sekretariatet.

på kystområderne og samtidig sikre

munens indsats i lokalområdet.

Medarbejderen skal sikre, at kriteri-

strand- og havnegæsterne en opti-

erne følges løbende gennem hele

mal naturoplevelse. Med den rette

Kriterier

sæsonen, der strækker sig fra juni

idé og gennemførelse kan det

En strand eller lystbådehavn, som

til september. Hvis der eksempelvis

nemlig vise sig, at hensynet til natu-

ønsker at deltage i Blå Flag, skal for-

er afvigelser fra de tilladte bade-

ren og hensynet til borgerne er to

pligte sig til at overholde en række

vandsværdier eller mangel på mil-

sider af samme sag. Faktisk bruger

kriterier, dels obligatoriske, dels ide-

jø- og sikkerhedsinformation, er

Miljøstyrelsen udviklingen i antallet

elle. Kriterierne for strande vedrører

kommunen forpligtet til omgående

af Blå Flag på landsplan som en af

badevandskvalitet, miljøundervis-

at tage det Blå Flag ned. Derefter

sine indikatorer på velfærd, hvilket

ning og information, drift og facilite-

skal strandgæsterne oplyses om,

fremgår af regeringens nye bære-

ter samt sikkerhed. Nogle af kriteri-

hvorfor stranden ikke længere er

dygtighedsstrategi.

erne (fx vandkvalitet) er baseret på

med i kampagnen. Kommunen

internationale direktiver og dansk

skal ligeledes underrette Blå Flag

munens egne borgere, som får

Som sagt er det ikke kun kom-

lovgivning, mens andre defineres af

Sekretariatet. Når forholdene er

glæde af kampagnen, men også de

De fleste mennesker tager til

Blå Flag-kampagnen. Forskellighe-

bragt i orden, kan flaget hejses

tilrejsende turister, danske som

kysten om sommeren, mange

den i kriterierne gør, at teknikog

igen.

udenlandske. Blå Flag er et interna-

besøger den også uden for bade-

miljøforvaltningen får mulighed for

sæsonen, og mange drømmer om

at samarbejde med andre forvalt-

Blå Flag er velfærd

år har bevist sin værdi i form af mil-

eller beslutter at bo tæt på vandet.

ninger i kommunen, for eksempel

Ved at deltage i kampagnen giver

jøforbedringer, troværdighed og

Alle tiltrækkes af havet og vil have

omkring formidling og aktiviteter

kommunerne en ekstra service til

gennemslagskraft. Kriterierne er de

rent vand og sikre havne.

rettet mod strandens store og små

borgere og turister, samt et synligt

samme verden over i alle de 37

brugere.

tegn på at kommunen gør en for-

lande, der opererer med Blå Flag.

skel for miljøet. Blå Flag Danmark

Det ved turisterne, og det går de

Der er mange økonomiske og

tionalt program, som igennem 24

samfundsmæssige fordele i, at en

For at opnå et Blå Flag skal den

kommune markerer, at den arbej-

ansøgende kommune udpege en

ønsker at give kommunerne et

blandt andet efter, når de vælger

der for et bedre kystmiljø, og Blå

ansvarshavende, som står for kon-

øget incitament til at passe bedre

feriemål.

Få pengene i kassen med Rambøll FAS, der er et nemt og billigt computerstyret forbrugsafregningssystem til både store og små vandforsyninger. En ny version er udviklet med fokus på brugervenlighed, ﬂeksibilitet og effektivitet. 500 private og kommunalt ejede vandværker over hele landet oplever hver dag fordelene ved Rambøll FAS. Kontakt os for et uforpligtende møde, så du kan opleve programmets funktionalitet.

WWW.RAMBOLL.DK

32 TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR

Forbedring af badevandskvaliteten Nye regler betyder skrappere kontrol med badevand. Efter perioder med utilfredsstillende vandkvalitet sætter et dansk-tyskprojekt fokus på kilder til forurening af badevandet og varsling af badegæster.

overløbsbygværk, pumpestationer

vandsdirektiv, som netop er imple-

Beskrivelse af projekterfaringer

menteret i den nye danske bade-

Projektet omfattede de væsentlig-

bådehavne og varmblodede dyr.

vandsbekendtgørelse.

ste dele af arbejdet med bade-

Disse tiltag er krav i det nye bade-

for overfladevand, drænudløb, lystI løbet af projektet koncentrere-

vandsprofiler, som alle kommuner

des indsatsen (i den danske del)

Baggrund og finansiering

senest den 24. marts 2011 skal

om regnbetingede overløb fra fæl-

Ultimo 2005, lige inden vedtagel-

have udført for alle badeområder.

leskloakerede overløbsbygværker, fejl i kloakanlæg og tilløb fra ”dræn-

sen af det nye EU-badevandsdirektiv, etableredes et 3-årigt samarbej-

Potentielle forureningskilder

ledninger” fra septiktanke i god-

de (01.01.2006-30.09.2008) mel-

Der blev udvalgt områder med for-

kendt nedsivningsområde. Andre

lem Kreis Rendsburg-Eckernförde

skellige potentielle forureningskilder

potentielle kilder viste sig i de

og Miljøcenter Fyn/Trekantområdet

som f.eks. åer, spildevandsudløb,

betragtede områder at være af

(ejet af 29 fynske og 4 jyske kommuner) om forbedring af badeTabellen viser de modellerede strømretninger og koncentrationer sammenholdt med de manuelle aflæsninger og målinger. Der er sammenlignet data fra 3 dage, hvor der sker overløb i oplandet - 23., 24. & 27. august 2007.

vandskvaliteten. / Af projektleder, Cand.scient. Richard Jensen og

Baggrunden for projektet var, at

civilingeniør Jesper Poulsen, Natur,

der periodevist blev registreret util-

Miljø og Trafik, Odense Kommune

fredsstillende badevandskvalitet,

Dato

efter forurening med tarmbakterier,

23.08

ved badestrande i både Kreis

Koncentrationsinterval

Rendsburg-Eckernförde og i det tid-

Projektets formål

ligere Fyns Amt. I forbindelse med

Projektets hovedformål var at:

kommunalreformen videreførte

•

Identificere kilderne til forure-

Odense Kommune projektet, da

ning med tarmbakterier

det fælleskommunale Miljøcenter

Evaluere mulighederne for

blev afviklet. Projektet fik bevilget

reduktion/eliminering af kilder-

50 % af midlerne fra Interreg III A,

der støtter grænseoverskridende

Etablere et varslingssystem, så

samarbejde mellem naboområder i

badegæsterne advares når der

EU.

•

er forureningsrisiko, hvor kilder-

Det samlede budget for de 3 år

ne ikke kan elimineres

var 1,5 mill. Euro, hvoraf 0,5 mill.

helt/reduceres tilstrækkeligt

Euro til den danske projektdel.

Manuel Strøm mod 1

24.08

Strøm mod 1 Koncentrationsinterval 2

27.08

Strøm mod 1 Koncentrationsinterval

Model

Øst

Sydøst

✓

500 – >5.000

✓

SØ

NV 4

(✓)

200 – 2.500

0 – 2.000

✓

50 – 200

< 500

✓

600 – 5.000

1 : De manuelle strømretninger aflæses vha. overfladestrømmen. Modellen simulerer de dybereliggende strømretninger.

: Koncentrationen af E. coli på de 10 målestationer i havet og modellerede værdier på en strækning af ca. 600 m hhv. sydvest og nordøst for udløbet. 2

3 : I målestationen 600 m NØ er der målt ca. 14.000 E. coli pr. 100 ml. Der er endvidere målt ca. 26.000 E. coli pr. 100 ml omkring et udløb på stranden ca. 126 meter fra denne station. Målestationens måling udlades, da det vurderes, at den skyldes en anden ukendt punktkilde. 4 : Tidevandet er ved at skifte og vandet står nærmest stille ifølge modellen. Efterfølgende bliver retningen NØ.

TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR 33

Udstyr monteret på mindre overløbsbygværk ses efter overløb, hvor first-flush prøveflasken er fyldt, og har udløst SMS-alarm om overløbet. Nærmest ses slowflush prøveflasken, delvist dækket af ledepladen.

minimal betydning i sammenlig-

løbsvolumenet blev målt/estimeret.

en nødvendig, konservativ indstil-

noser for strøm og vind, samt viden

ling til modellen, hvis tilfredsstillen-

om mængden af E. coli og entero-

Eckernförde viste landbrugsejen-

Efter reglerne i det nye badevands-

de badevandskvalitet skal garante-

kokker i det udstrømmende åvand

domme med husdyrhold sig at

direktiv/den nye badevandsbe-

res. En simpel model kunne f.eks.

(vandflow og koncentration), forud-

være væsentlige bidragsydere til

kendtgørelse skal alle potentielle

være lukning af stranden i flere

sige udbredelsen af disse bakterier

forureningerne med tarmbakterier.

forureningskilder i oplandet til en

dage, hvis det regner mere end 10

i badevandet 3 dage frem i tiden.

badestrand kortlægges, og kilderne

mm inden for 15 min, eller hvis

Det formodes, at badning ved kort-

Stor Å og varslingssystem ved Varbjerg Strand

skal reduceres eller helt fjernes.

der registreres overløb fra et fælles-

varige forureninger (overløb af spil-

Hvis det ikke er muligt at reducere

kloakeret overløbsbygværk. En

devand fra overløbsbygværkerne)

Hovedindsatsen blev lagt omkring

kilderne tilstrækkeligt til at forhindre

avanceret model giver færre lukke-

kan forbydes på den strømpåvirke-

Stor Å-systemet, som udmunder

kortvarige forureninger af bade-

dage, men kræver mere forarbejde

de side af åudløbet, mens badnin-

ved Varbjerg Strand i Middelfart

stranden, skal badegæsterne adva-

inden den er fuldt funktionsdygtig,

gen kan fortsættes på den ikke-

Kommune, der har badestrande på

res, når forurening forekommer.

som f.eks. en computersimulering

strømpåvirkede side. Modellen kan

begge sider af udløbet. Å-systemet

Kommunen afgør, hvor avanceret

af bakterieudbredelsen i badeom-

således fortælle, hvilken side af

har tilledning af renset spildevand

varslingssystemet skal være, men

rådet.

Varbjerg Strand der ved regnbetin-

fra 4 kommunale renseanlæg og

overordnet kan det siges, at jo

Ved Varbjerg Strand blev der

get forurening fortsat kan benyttes

fra 10 fælleskloakerede overløbs-

mere simpelt varslingssystemet

etableret et varslingssystem, som

til badning på forskellige tidspunk-

bygværker, samt et stort antal sepa-

indrettes, jo flere lukkedage forven-

bygger på en avanceret model.

ter i løbet af de kommende 3

rate regnvandstilledninger fra

tes der at blive. En simpel model vil

Modellen blev udarbejdet af DHI

dage, så badegæster ved f.eks.

befæstede arealer. Ved kraftigt

have flere ”falske” lukkedage pga.

Vand og Miljø, og kan ud fra prog-

skiltning eller flagning kan oriente-

ning hermed. I Kreis Rendsburg-

res herom.

regnfald med overløb fra de fælles-

Projektet viste, at det i stor

kloakerede overløbsbygværker, ses utilfredsstillende badevandskvalitet

udstrækning vil være muligt at hol-

på de strandarealer, hvortil åvandet

de den ene side åben, når overløb

føres hen af strøm og vind. Der

overvåges, og når viden om ”gen-

blev målt E. coli og enterokokker på

nemsnitlige” overløbshændelsers

14 faste stationer i å-systemet og

bakteriepåvirkning af åvandet er

på 10 stationer langs badestran-

kendt. Dette kunne konstateres ved

den.

sammenligning af de observerede

I forbindelse med overløb fra de

koncentrationer af E. coli og entero-

10 overløbsbygværk blev indholdet

kokker og de af modellen beregnede koncentrationer samt strømret-

af E. coli og enterokokker målt i overløbsvandet, ligesom over-

Varbjerg Strand med Storås udløb og de 10 målestationer langs stranden.

ning. Ved svag strøm kan det dog

34 TEKNIK & MILJØ I VAND OG NATUR

Automatisk prøvetagningsudstyr monteret på badebro.

drikkevand. Metoden anvendtes i

bredelsen herfra er Colilert-18®

tet bestemt ved egenmåling med

projektet frem for den officielle

velegnet.

Colilert-18® metoden fra Idexx.

metode på grund af, at den kan

spildevandsplan under udarbejdel-

Metoden er EPA-godkendt til

aflæses efter 18 timer, ikke

indholdet af enterokokker ved

se, som forventes at reducere

bestemmelse af coliforme bakterier

behøver sterilt mikrobiologisk labo-

egenmåling med Enterolert-E®

bidraget fra de identificerede

og E. coli i både drikkevand og

ratorium, og er langt billigere at

metoden fra Idexx. Metoden er ikke

hovedkilder væsentligt.

overfladevand i USA, mens den i

udføre ved stort prøvetal. Til kilde-

godkendt til bestemmelse af ente-

Danmark kun er godkendt til brug i

sporing og vurdering af bakterieud-

rokokker i overfladevand, og analy-

være svært for modellen at simulere udbredelsens retning korrekt. Middelfart Kommune har en ny

Indholdet af E. coli blev i projek-

På samme måde bestemtes

Materialer og metoder

seresultaterne overvurderer gene-

Systemer til registrering af overløb

relt indholdet af enterokokker lidt,

ved SMS-beskeder, opsamling af

da også en del enterokokker stam-

prøver fra overløbsbyg-værkerne

mende fra det lokale miljø medbe-

ved overløb, registering af flowha-

stemmes.

stigheder i åsystemet og nedbørs-

Til kildesporing er metoden vel-

målinger (via internettet) blev lejet

egnet, men resultaterne fra projek-

fra Teletronic Denmark. Udstyret

tet viser, at bestemmelse af E. coli

vurderes som velegnet til opsam-

er tilstrækkeligt hertil, og at der ikke

ling af viden om det enkelte over-

fås væsentlige supplerende oplys-

løbsbygværks kvantitative betyd-

ninger ved at supplere med

ning for badevandsforureningerne.

bestemmelse af enterokokker.

Til måling af den tidsmæssige bakterieudbredelse i åsystemet og ved

Koncepterne

badestrandene fås et godt supple-

De udarbejdede koncepter kan

rende bidrag ved anvendelse af

overføres til andre kommuner og

automatisk prøvetagningsudstyr,

andre badestrande, men både de

der f.eks. kan sættes til at tage

danske og de tyske projekterfarin-

prøver hver anden time i løbet af 2

ger er, at man bliver nødt til at ud-

døgn.

arbejde en lokal badevandsprofil fra

Det prognosebaserede varslings-

grunden, og at udføre kvantitative

system til vurdering af tarmbakte-

målinger af de enkelte lokale kil-

rieudbredelsen ved Varbjerg Strand

ders relative bidrag til badevands-

blev udarbejdet af DHI Vand og Miljø.

Udstyr til måling af regnfald og strømføring (med sendemast, solfanger og akkumulator).

forureningerne for hvert enkelt badeområde.

Fremtidens klima - hvem har ansvaret?

www.niras.dk I NIRAS har vi en dyb og ærlig ambition om at gøre en positiv forskel for klimaet. Ved Campus i Birk har NIRAS og Aarhus Arkitekterne skabt 66 Passivungdomsboliger med studenterhus for Boligselskabet Fruehøjgaard. Velisolerede facader med et minimum af kuldebroer, passivhus-vinduer og mekanisk ventilation med varmegenvinding sikrer et ultralavt energiforbrug til opvarmning på 15 kWh/m2 pr. år. Kontakt vicedivisionschef Thorkil Neergaard, tbn@niras.dk – 23 73 9697 eller fagchef Peter Noyé, pno@niras.dk – 2823 8244, hvis du vil høre, hvordan vi kan realisere dine visioner. Det er mange muligheder for at udarbejde kommuneplaner, der tager højde for klimaforebyggelse og klimatilpasning. Vi har både den viden og de værktøjer, der skal til.

Mød os på Politisk Forum stand 20

36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

”Alle embedsmænd har et fagfelt, hvor de er bedre end mig…” … derfor er tillid et nøgleord for at skabe en ligeværdig dialog”. Sådan udtrykker Vejles borgmester Leif Skov sit bud på, hvordan professionalisme kan gå hånd i hånd med et godt samarbejde mellem planlæggere og politikere. Denne artikel giver et bud på, hvad professionalisme i samarbejdet mellem planlægger og politiker i øvrigt indebærer.

kere og administration, hvorfor der er grænser for professionalismen. I Plan09 har vi igennem et par år beskæftiget os med plankultur, særligt i relation til kommuneplanlægningen. Som en del af vores arbejde har vi har bl.a. gennemført en telefonundersøgelse af politikernes (60 borgmestre, 68 udvalgsformænd og 98 øvrige kommunalpolitikere) holdninger til planlæggernes arbejde. Vi har derudover gennemført en række interviews af politikere og embedsmænd (læs mere på www.plan09.dk). Jeg vil i det følgende beskrive, hvad vores undersøgelser har vist

/ Af Mikkel Henriques, Plan09

os om, hvad ord som kvalitet, tillid og ligeværd har at gøre med professionalisme og diskussionen

I november 2008 skrev Christian

omkring samspil mellem politikere

Bjerg i sin leder i nærværende

og administration.

blad, at der er brug for professiona-

”Det er vigtigt at skabe et klima med mulighed for ligeværdig diskussion. Både planlæggere og politikere skal turde sige deres mening,” siger Leif Skov (S), borgmester i Vejle.

”Jeg oplever at politikerne i den nye kommune har fået langt mere fokus på politik og mindre på sagsbehandling,” siger Henning Kamper, formand for Udvalg for Teknik og Miljø, Guldborgsund Kommune.

den må lægges om til at foregå på

nyelse af den kommunale organi-

et andet niveau. Det sker endda til

sation, Skanderborg-modellen,

en vis grad helt af sig selv.

handler netop om at lade politiker-

og administration. Han argumente-

Øget krav om kvalitet i planerne

rede herunder for en klar rollefor-

Hurtig hovedregning er nok til at

”Jeg oplever at politikerne i den

deling mellem politikere og admini-

forstå, at et fast antal politikere til

nye kommune har fået langt mere

Denne organisationsmodel indgik

stration. I december 2008 havde

en øget opgaveportefølje og geo-

fokus på politik og mindre på sags-

også for nyligt i Mandag Morgens

Teknik og Miljø en artikel, som med

grafisk større kommuner giver min-

behandling,” siger Henning Kam-

ledelseskanon, som en af de 12

citater fra en række udvalgsfor-

dre tid for politikerne pr. fagområde

per, formand for Udvalg for Teknik

største ledelsesbedrifter i Danmark.

mænd argumenterede for, at en

og pr. sag. Det betyder ikke nød-

og miljø, Guldborgsund Kommune,

øget professionalisme ville udgøre

vendigvis, at kvaliteten af den politi-

i et af Plan09’s interviews.

en potentiel barriere mellem politi-

ske styring bliver dårligere, men at

lisme i samspillet mellem politikere

Et af de nyere eksempler på for-

ne fokusere på at formulere politik.

At der gælder nogenlunde samme mekanisme for de tekniske direktører i kommunerne kan ikke

overraske. Når ledelsesopgaven bli-

få et skub. Ideerne kommer jo ikke

ver større, må der fokuseres mere

altid til politikere og direktørerne

på ledelse og mindre på sagsbe-

først. ”Planlæggerne skal gerne udfor-

handling. Den samme mekanisme gælder følgelig også for plan-

dre politikerne, og politikerne skal

læggerne og hele vejen ned til pla-

udfordre planlæggerne - udfordrin-

nerne.

gen skal gå begge veje. Det er min oplevelse, at en åben snak om kva-

”Som følge af den større kommune og det større bureaukrati er

litet og løsningsforslag mellem

det blevet vigtigere at have planer

planlæggere og politikere i en ræk-

af høj kvalitet. Det er bl.a. afgøren-

ke konkrete sager om udvikling af

de, at det politiske i planen er helt

veje, bygninger og pladser har givet

afklaret under udarbejdelsen af pla-

rigtigt gode resultater,” Christa Laur-

nen, således at den kan fungere

sen, udvalgsformand i Vejle Kom-

som fuldgyldigt administrations-

mune.

grundlag,” siger Leif Skov, borgmekontakt med politikerne. Konkret

terview. Her svarer 89 % af politi-

Og lidt mere om professionalisme…

udslag i, at kommunens politikere

ved at lade planlæggerne deltage i

kerne, at planlæggerne er gode

I sidste ende er der ikke tale om

og embedsmænd i højere grad

de politiske udvalgsmøder, hvilket

eller meget gode til at til at formidle

mere eller mindre professionalis-

skal gøre det, de er gode til. Men

flere kommuner ikke praktiserer i

kommuneplanens indhold. 88 %

me, men snarere et behov for en

også i at planerne skal have en kva-

dag.

svarer, at planlæggerne er gode

ændret professionalisme. En mere

eller meget gode til at afdække og

ledelsesorienteret professionalisme,

forstå de vigtigste politiske temaer.

der inddrager og uddelegerer frem

ster i Vejle Kommune. Den nye rollefordeling giver sig

litet, der betyder, at man tager dem

bejdere, planlæggerne, i direkte

deres arbejde i Plan09’s telefonin-

I Plan09’s interviews med politi-

alvorligt for det, de er; nemlig pla-

kere har vi ikke fundet nogen

ner for den fremtidige udvikling.

begrundelser for ikke at sætte poli-

Planer af høj kvalitet er simpelthen

tikerne og planlæggerne i samme

valgsmøderne er i øvrigt ikke et

nalisme med viden om alle sager

nødvendige for, at politikerne kan

rum. Tværtimod er der tale om en

problem. Drøftelserne omkring

og fagområder.

styre udviklingen uden at drukne i

gevinst for begge parter ved, at der

kommunens planlægning skal jo

enkeltsager. Leif Skov fremhæver

ikke er for mange led imellem poli-

alligevel foregå med så stor åben-

ende om en struktureret tilgang til

særligt den politiske afklaring som

tikerne og planlæggerne. Leif Skov,

hed som muligt.

anvendelse af sin viden, hvilket kun

en kvalitet. Henning Kamper,

borgmester i Vejle Kommune, siger

udvalgsformand i Guldborgsund

det meget klart:

Fortroligheden ved økonomiud-

for den klassiske tekniske professio-

Professionalisme handler i sidste

kan være en gevinst for hele kommunen. Det stiller imidlertid krav til

”Det er vigtigt, at dem der arbej-

Udfordringerne skal gå begge veje!

der med tingene er med til økono-

Kendskab til sagernes kerne og det

nistrative ledelse om at give plads

miudvalgsmøderne. Dels for at de

faglige overblik giver vigtig viden

og sikre den direkte kontakt mel-

de mellem planlæggere og politike-

kan få alle budskaberne med fra

om konsekvenserne af forskellige

lem politikerne og embedsværket

re er en plan med et klart politisk

politikerne, men også for at politi-

beslutninger, som hverken direk-

samt den medfølgende læring her-

budskab, som samtidig er fagligt

kerne kan spørge til planlæggerne,

tører eller politikere kan have. Der-

af.

forsvarlig”.

og planlæggerne kan blande sig i

for skal planlæggerne have mulig-

snakken, hvis der er noget, der er

hed for at byde og bryde ind, også i

vigtigt, at politikerne ved.”

de politiske diskussioner.

Kommune, beskriver den gode plan således: ”Resultatet af et godt samarbej-

Ønsket om en balance mellem det politiske indhold og de faglige prioriteringer stiller igen et øget krav

Nøgleordet er tillid, og det gæl-

”Det er vigtigt at skabe

til samspillet mellem planlæggerne

der imellem alle parterne. Tillid

et klima med mulighed for

og politikerne.

opbygges bl.a. gennem troværdig-

ligeværdig diskussion.

hed og saglig argumentation, men

Både planlæggere og poli-

Uddelegering og færre led mellem politikere og embedsmænd

det kræver også tid. Det er derfor

tikere skal turde sige deres

vigtigt at have flere møder med

mening. Politikerne går

planlæggerne og politikerne om de

glip af noget, hvis de ikke

Skriver man ordet rollefordeling

væsentlige sager. Tid er også vigtigt

bidrager til at skabe et

sammen med ordene høj kvalitet

for at give planlæggerne mulighed

uformelt rum, hvor tinge-

og god ledelse vil de fleste nutidige

for at lære politikerne bedre at ken-

ne diskuteres,” siger Leif

ledelsesteorier levere et resultat,

de. Ingen politikere er ens, og

Skov.

der indeholder uddelegering af

aflæsning af de politiske signaler

Og ikke alene sikrer

ansvar. Når den tekniske direktør

kræver kendskab til den enkelte

man dermed kommunen

ikke kan levere den fulde service

politiker.

mod utilsigtede konse-

selv, er det vel nærliggende at foreslå at bringe direktørens medar-

Politikerne udtrykker i øvrigt en udbredt tillid til planlæggerne og

kvenser, men den fremadrettede udvikling kan også

såvel den politiske som den admi-

En sådan professionalisme bygger broer og ikke barrierer!

38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Silkeborg:

Digital kommuneplan skaber demokratisk overskud Silkeborg Kommune har i samarbejde med NIRAS udviklet en ny digital kommuneplan: gis.silkeborg.dk/dkplan, der er dynamisk, interaktiv, fleksibel og altid opdateret. Frem for alt er den tilgængelig for alle, hvilket betyder en langt større borgerinddragelse end en papirversion.

Stående applaus

nen, ville en kommune af Silke-

Mere end 5500 unikke besøgende

borgs størrelse med 86.000 ind-

har klikket sig ind på Silkeborgs

byggere måske kun have sendt

digitale kommuneplan i høringsfa-

2.000 trykte eksemplarer af kom-

sens første halvdel. Og interessen har også kunnet mærkes ved et ekstraordinært stort fremmøde på

Fakta om løsningen:

ner i landet – at have vovet sprin-

borgermøderne, der blev holdt i

Silkeborgs kommuneplan byg-

Silkeborg Kommune,

get og kun sendt sin kommuneplan

forbindelse med høringen. Begejst-

ger på den digitale kommune-

GIS-konsulent Flemming Munck og

i høring i en helt igennem gennem-

ringen her var så stor, at præsenta-

plan applikation, DK-plan, som

Rikke Lind, begge NIRAS

ført digital udgave med den nyeste

tionen af Silkeborgs nye digitale

er udviklet i tråd med Service

webbaserede teknologi. Kommu-

kommuneplan gav stående

Orienteret Arkitektur (SOA)-

neplanen blev sendt til høring 2.

applaus. Som en borger udtrykte

tankerne om udvikling af it-

februar og har fra dag et – ja faktisk

det: ”Endelig en digitaliseret versi-

løsninger. Applikationen benyt-

Ifølge planloven skal kommunepla-

allerede før – haft stor bevågenhed

on!” Skal man holde det op mod

ter gængse standarder for vis-

ner fra i år indberettes digitalt til

fra borgerne i Silkeborg Kommune.

en trykt udgave af kommunepla-

ning af GIS/kortdata

/ Af sektionsleder Flemming Frøsig Christensen,

Plansystem.dk, men der er ingen

(wms/wfs).

formelle krav til, hvordan den digi-

DK-plan er forberedt til ind-

tale løsning skal være. En pdf-fil af

datering til Plansystem.dk

kommuneplanen er faktisk nok, og det er der med garanti ikke så få

Selv om DK-plan er en helt

kommuner, der nøjes med. Men så

igennem digital kommune-

udnytter de ikke de mange mulig-

plan, kan der laves udskrift i

heder og fordele der er i en web-

pdf.

baseret, fuldt integreret, dynamisk

DK-Plan implementeres pt hos

og interaktiv løsning, som en digital

følgende andre kommuner:

kommuneplan også kan være. Og

Herning, Sorø, Brønderslev,

det er synd, for en digital kommu-

Morsø og Ringkøbing-Skjern.

neplan designet til webmediet ska-

Her udgør DK-plan den tekni-

ber demokratisk overskud. Det viser de gode erfaringer, som Silkeborg Kommune har fået ved – som en af de første kommu-

ske ramme, mens kommunerSilkeborgs nye kommuneplan blev den 2. februar sendt i høring. Borgerne i Silkeborg skal gå på nettet for at se Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Planen er ikke udsendt i trykt form.

ne skaber indholdet til gavn for borgere, politikere etc.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING 39

muneplanen på gaden. Og så mange ville næppe gå ind og nærstudere den – eller bare bladre i den. Men ikke nok med det. Den trykte Kommuneplan bliver hurtigt forældet, så snart der kommer tillæg, og det gør der sandsynligvis i en fireårig kommuneplanperiode inden næste revision. Mens en digital kommuneplan altid er opdateret. Dvs. at når borgerne åbner Silkeborgs kommuneplan 20092020, er det altid den gældende kommuneplan, de sidder med.

IT frem for papir Da Silkeborg Kommune skulle i gang med kommuneplanen for godt et år siden, stod kommunen over for valget mellem at lave den i en traditionel, trykt papirform eller at kaste sig ud i arbejdet med at

Det er blevet nemmere at skelne mellem visioner, mål, handlinger og retningslinjer i Silkeborgs nye digitale kommuneplan

skabe en digital version. Kommuneplanen skulle omfatte sammenlægningen af fire kommuneplaner

hed om, at det skulle være sådan,

kommunens visioner for en digital

og for at inddrage de temaer, som

og to amtslige regionplaner, der

og særligt væsentligt for beslutnin-

kommuneplan. Det gjaldt både mht.

de finder vigtige. I det digitale

skulle smeltes sammen til én. Med

gen bakkede politikerne op og kun-

opbygning og indhold samt den tek-

medie kan borgeren nemlig navige-

alle disse data, kort og planer, der

ne se en stor fordel i forhold til både

niske løsning, som skulle være den

re på tværs af planen og fx let og

skulle sammenkøres og nytænkes,

opdatering og borgerinddragelse, så

nyeste webteknologi.

smertefrit gå fra ”Lokalområder” til

kaldte det i sig selv på at anvende

et samlet byråd med borgmesteren

IT og GIS i planlægningen.

forrest stod bag beslutningen.

”Redegørelse” og retur igen til samme sted. Det giver desuden mulig-

Fordi der lå et stort tidspres, og

Bedre borgerinddragelse (via it-teknik)

net og besluttede at satse på en

fordi det var et stort udviklingspro-

Den dynamiske dimension ved en

søge oplysninger om, hvad der

rendyrket og gennemført digital

jekt, valgte Silkeborg Kommune den

digital kommuneplan som Silke-

gælder for en specifik adresse.

kommuneplan, der er dynamisk,

digitale kommuneplanapplikation,

borgs betyder, at borgerne får lette-

interaktiv og fleksibel. Over hele lin-

DK-plan. Vurderingen var, at det var

re mulighed for at finde frem til

og fordele, der ligger i høringsmo-

jen i kommunen var der bred enig-

den model der bedst matchede

den information, de har brug for,

dulet ”Din kommentar”. ”Din kom-

Silkeborg valgte at være fremsy-

GIS

hed for fritekstsøgning og for at

Dertil kommer de muligheder

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Silkeborg Kommune har som en af de første i landet vovet springet og kun sendt sin kommuneplan i høring i en helt igennem digital udgave.

•

Lokalområder omfatter mål

mentar” giver borgerne mulighed

kommunen utroligt stolt af. Teknik

for at afgive input ubesværet og

og Miljø, der står for langt den

og rammer for byernes udvik-

med det samme og strukturerer

største del af skrive- og kortarbejdet

ling mv.,

informationerne til hjælp for sags-

samt den mere tekniske del sam-

behandlingen, idet det bl.a. angiver

men med NIRAS, inddrog også

planens konsekvenser for mil-

hvor borgeren stod i kommunepla-

kommunens kommunikationsafde-

jøet og

nen, da vedkommende afsendte

ling på et tidligt tidspunkt. De to

sin kommentar, ligesom borgerne

parter blev enige om, at det var vig-

skal udfylde obligatoriske referen-

tigt at kommunikationen skulle

ceoplysninger. Høringsmodulet har

være designet til webmediet fra

For brugerne og politikerne er det

fået mange roser, så det har uden

start, og sammen med Kommuni-

blevet meget lettere at få overblik

tvivl ramt et helt oplagt behov.

kation udviklede man specifikatio-

over, hvad der er af visioner, mål,

Modulet tages af efter høringen og

nerne og standarderne for, hvordan

handlinger og retningslinjer. Kom-

bruges igen ved den kommende

der skulle skrives til webmediet, og

muneplanen giver desuden mulig-

revision eller eventuelle kommune-

hvordan siderne skulle præsente-

hed for links til andre relevante

plantillæg.

res. Det var et stort arbejde for alle,

områder, fx lokalplaner, strategier

der var involverede i udarbejdelsen

og prognoser.

Kortvieweren har endnu ikke

•

Miljøvurdering handler om

Redegørelsen er planens forudsætninger.

Opsummeret er fordelene ved

•

Er nem at anvende for de professionelle parter

•

Er nem at vedligeholde, hvilket letter administrationens arbejde

Links Se Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 på: gis.silkeborg.dk/dkplan Middags Magasinet på TV2 Østjylland bragte mandag d. 5. februar et 20 minutters indslag om Silkeborg Kommunes nye digitale kommuneplan – http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=467085 &r=7

Fem vigtige spørgsmål,

fundet sin endelige form i den

af kommuneplanen, ikke mindst

nuværende udgave af kommune-

fagpersonerne, der ofte skulle tilret-

Silkeborgs digitale kommuneplan,

- hvis din kommune gerne vil

planen. Ønsket er en viewer, der

te skriftligt materiale i forhold til

at den:

gå over til en digital løsning for

benytter den samme type navige-

sprog og design.

•

Kommunikation hjalp således

ring, som de store udbydere sætter

Giver lettere adgang til opdate-

kommuneplanen:

rede data for både politikere,

• Hvad er jeres ambitionsni-

administration og borgere

standarden for (fx GoogleMaps,

med at strukturere indholdet på en

som mange kender). En ny og

måde, der var web-egnet og bru-

opdateret kortviewer, der lever op

gervenligt, og med at finde en ter-

neplantillæg kan føres direkte

til disse krav er dog allerede nu ved

minologi, der var afstemt målgrup-

ind i den digitale kommune-

at være klar.

pen – politikere og borgere. Over-

plan, og sikrer, at parterne har

ordnet er Silkeborgs kommuneplan

let ved at vide, hvad der hele

Rammerne skabt før indhold

inddelt i fire kategorier og en kort-

tiden er den opdaterede (gæl-

interne proces og sikre for-

Silkeborg Kommune har efter eget

visning:

dende) kommuneplan

ankring af projektet?

ønske selv stået for en stor del af

•

Temaer rummer visioner og

•

Altid er opdateret, da kommu-

Giver øget overskuelighed over

strukturering og layout af indholdet

mål for udviklingen af arealan-

planforholdene på udvalgte ste-

i kommuneplanen, og resultatet er

vendelse;

der

veau og ressourcer? • Hvordan skal jeres kommuneplandesign være? • Hvilket brugerfokus ønsker I? • Hvordan vil I køre den

• Hvilken teknisk løsning passer jer bedst?

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING 41

Silkeborg:

Digitalt gennembrud! Silkeborgs kommuneplan eksisterer kun på nettet i en webudgave. Byrådspolitikere og borgere har taget det nye format til sig. I samspil med 28 borgermøder har den digitale kommuneplan givet et positivt afsæt for planprocessen og det videre arbejde i Byrådet. / Af Michael Nørgaard

Det er et spring helt at afskaffe kommuneplanen i en papirudgave. I Silkeborg har de taget springet.

Søren Kristensen (S), der sidder i Plan- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, er overrasket over, at det er fra miljøcenteret, man møder modvilje over for den digitale kommuneplan.

har været en utrolig positiv oplevel-

op om, at der findes en papirudga-

se, selvom der selvfølgelig også har

ve som kan bruges i myndigheds-

været skarpe debatter. Mange har

behandlingen,” fortæller teknikog

fået inspiration og nye vinkler på

miljøchef Søren Peter Sørensen.

deres lokalområder efter møderne

”Når vi ”afleverer” kommuneplanen

og en bedre forståelse for, at deres

på plan.dk, så genereres der en

lokalområde er del af en helhed. Vi

PDF-fil. Men vores kommuneplan

har som politikere også fået mange

fylder altså 2800 sider på den

indspil som vi skal forholde os til. Vi

måde og det er jo selvsagt uover-

er også kommet tæt på, hvad der

skueligt. Indvendingen lyder, at den

rører sig i vores kommune. Lokalrå-

digitale udgave ikke kan være et

dene har taget rigtigt godt imod

juridisk gyldigt dokument , men vi

vores initiativ,” siger Søren Kristen-

står selvfølgelig inde for det der lig-

sen. Møderækken har også kostet

ger på nettet,” siger Søren Peter

mange kræfter hos politikerne. Det

Sørensen. ”Det er meget ærgerligt,

tager tid at forberede 28 borgermø-

at vi ikke mellem myndighederne

der og så efterfølgende samle op

også kan bruge det nye format, og

og evaluere.

jeg håber meget, at vi i fremtiden kan få samarbejdspartnerne i mil-

Fra papir til internet

jøcentreret til at åbne computeren

det nye format med spænding -

rigtigt godt redskab. Vi overvejede

”I en kommune af Silkeborgs

– så at sige. Det er en helt uhold-

hvordan ville en digital kommune-

inden rækken af borgermøder at

størrelse ville en papirudgave af

bar situation, når vi nu prøver at

plan blive modtaget? Spændingen

udgive en miniversion af kommu-

kommuneplanen formentligt blive

digitalisere.”

blev forløst positivt, både byrådet

neplanen på papir, men gjorde det

trykt i en størrelsesorden af 1000 til

og de mange deltagere i borgermø-

ikke. Nu kan jeg sige, at det havde

2000 eksemplarer,” vurderer Søren

Mere digitalt…

derne har taget godt imod planen i

heller ikke gjort nogen forskel, for

Kristensen. ”Men vi kan allerede nu

For at understrege det digitale gen-

det nye format.

samspillet mellem oplæg og præs-

se, at der har været mere end

nembrud i Silkeborg, så er der fem

Byrådsmedlemmerne så frem til

entationer på borgermøderne og så

5000 besøgende på den digitale

grupper, der diskuterer kommune-

28 borgermøder

den digitale kommuneplan har fun-

udgave af kommuneplanen. Det

planprojekter på Facebook. Grup-

”Vi har gennemført en meget

geret rigtigt godt,” siger Søren Kri-

understreger, at det nye medie har

perne er ikke direkte sat i gang af

omfattende proces i forbindelse

stensen, der selv har været ansvar-

en utrolig positiv demokratisk

den digitale kommuneplan, men

med kommuneplanen. Bl.a. har vi

lig for 6 af de 28 gennemførte bor-

dimension.”

startet omkring projekter i kommu-

gennemført 28 borgermøder med

germøder.

Række af borgermøder har strakt sig over 7 uger og høringsfa-

næsten 2000 deltagere i alt,” for-

neplanen. Disse grupper har i alt 1000 medlemmer.

tæller byrådsmedlem Søren Kri-

God dialog

stensen(S), der sidder i Plan- og

”Vi har haft en rigtig god dialog på

Miljøudvalget. ”Det har været en

borgermøderne. Det er jo ikke altid

Fra internet til papir

neplan på www.silkeborgkommu-

meget positiv oplevelse, hvor den

de mest positive borgere, der

”Fra uventet side, nemlig det statsli-

ne.dk. Her er også links til Facebo-

digitale kommuneplan har været et

møder op, men vi må sige, at det

ge Miljøcenter er der dukket krav

ok-grupperne.

sen er afsluttet d. 1. april. Besøg Silkeborgs digitale kommu-

42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Fornyelse af et erhvervskvarter - en samlet indsats Omstillingen fra industrisamfund til videns- og servicesamfund er i fuld gang. Industrivirksomhederne flytter ud af forstædernes industrikvarterer og afløses af kontor, videns- og serviceerhverv. Ændringerne af områderne er en stor planmæssig udfordring for kommunerne i en tid med nedgang i økonomien.

området og for at

området mere attraktivt og bymæs-

styrke udviklingspro-

sigt, så det samlede erhvervsområ-

cessen yderligere,

de fremstår attraktivt for nye ejere.

satte kommunalbe-

Målet er, at fornyelsen skal med-

styrelsen et foran-

føre en mere tidssvarende anven-

dringsprojekt i gang.

delse med bedre muligheder for

Projektet blev sat i

eksempelvis kontorer og samtidig

gang for at sætte

bibeholde andre dele til mindre

skub i områdefornyel-

produktionsvirksomheder. Et cen-

sen og skabe klarhed

tralt element i sådan en proces er

over mulighederne

at begrænse usikkerheden om

for omdannelse og

omkostningerne til byggeri på foru-

fornyelser.

renede ejendomme.

/ Af Tine Sværdborg og Inger Asp Fuglsang, Niras,

grundejere og virk-

For at inddrage Grethe Jensen og Jesper Raad Petersen,

somheder i projektet,

Inspirationskataloger viser muligheder

Herlev Kommune.

oprettede Herlev

Som en del af projektet udarbejde-

Kommune et dialog-

de afdelingen for Park og Vej ret-

forum, hvor interes-

ningslinjer for udvikling af grønne

senterne i området

områder. Retningslinjerne blev

Et eksempel på forandringen fra

kunne mødes og

udformet som et inspirationskata-

industri til videns- og serviceerhverv

drøfte ønsker, mulig-

log, ”Grønne Byrum”. Tilsvarende

er erhvervsområdet ved Marielund-

heder og interesser.

har afdelingen for Plan og Byg

vej i Herlev, som kommunen vil

Tanken var at skabe

udarbejdet en arkitektonisk vejled-

forny og forbedre. Området er op-

et forum med plads

ning for byggeri i området, som er

stået i 1940’erne og 60’erne, men

til uformelle kontakter

beskrevet i inspirationskataloget

er i dag under stor forandring.

og idéudveksling,

”Design Guide”. Her er ideen at

Omstruktureringen medfører tydeli-

hvor der samtidig var

bidrage med konkrete forslag til for-

ge spor, når industrierne flytter ud

kortest mulig vej fra

skønnelsestiltag for arkitektur og

og efterlader fabriksbygninger på

tanke til handling.

beplantning.

centralt beliggende arealer.

Herlev Kommunes

I 2005 udarbejdede Herlev

vision med område-

Kommune en ny lokalplan for

fornyelsen er at gøre

Og nok så centralt for et gamErhvervsområdet ved Marielundvej i Herlev, som kommunen vil forny og forbedre.

melt industriområde har Miljøafdelingen udført en forureningsunder-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING 43

Kontorer og mindre produktionsvirksomheder skal erstatte fabriksbygninger.

heden om de økonomiske konse-

stisk billede af områdets karakter,

Forureningsundersøgelse stimulerer udvikling

når den nye profil bliver den frem-

Herlev Kommune fik udført en for-

med til at fremme interessen for

herskende.

ureningsundersøgelse i området.

frivillig oprydning samt investeringer

Ved at tilvejebringe oplysninger om

i at forny området.

søgelse af området. Resultaterne af

i området. Samtidig får de et reali-

undersøgelsen blev præsenteret i et ”Miljøkatalog”, der beskriver skitseforslag til afværgeforanstalt-

Ved at få et overblik over forure-

ninger og overslag af forventede

kvenser for grundejerne og var

omkostninger forbundet med foru-

ningssituationen på ejendommene,

forureninger på de eksisterende

reningen i forbindelse med byggeri

reduceres den økonomiske usikker-

erhvervsejendomme samt udarbej-

udført i tre faser: 1) Screening af

på ejendommene.

hed ved byggeri eller oprydning. Det

de skitseforsalg til afværgeforan-

oplysninger om forurening på

skaber grundlag for yderligere inve-

staltninger fik kommunen skabt

samtlige ejendomme i erhvervs-

ejere af de tidligere industrigrunde

steringer i bygningsforskønnelse

større klarhed over mulighederne

kvarteret, 2) historisk gennemgang

og ejendomme et godt grundlag

eller salg, og derved får man startet

for omdannelse og fornyelse.

af udvalgte ejendomme, 3) forure-

for at vurdere mulighederne og

en positiv udvikling i området.

Med de tre kataloger har nye

De konkrete fakta om situatio-

omkostningerne ved at etablere sig

Aktivitet

Maskinfabrik Galvanisering, sprøjtestøberi, blystøberi Betonelementfabrik Lagerbygning, møbeltransport, autolakering og div. Maskinværksted,. plastforarbejdende produktion Metalstøberi, værksted, afsyring Renseri

Areal af ejendom (m2)

nen i området mindskede usikker-

Areal af Miljørelaterede bygningen (m2) omkostninger eksisterende bygninger (mio. kr.)

Miljørelaterede omkostninger nyt byggeri (mio. kr.)

Miljørelaterede omkostningernyt byggeri (kr./ m2 nybyggeri)

Forureningsundersøgelsen blev

ningsundersøgelser på udvalgte ejendomme.

Fuldstændig oprensning (mio. kr.)

Fuldstændig oprensning (kr./m2 af grundens areal)

2.300 6.000

700 1.700

0,35-0,8 0,25-0,55

0,45-0,9 0,4-6,8

650-1300 235-4000

3-6 5,0-8,3

1300-2600 800-1400

10.000 9.000

2.000 3.600

0,5-1,1 0,4-0,9

0,7-1,4 1-2

350-700 280-550

2,2-4,3 1,8-3,6

220-430 200-400

11.700

3.600

0,35-0,8

2,9-5,15

333-1430

4,9-9,3

420-800

6.300

1.550

0,8-1,5

1-2

650-1350

3,8-7,4

600-1200

5.400

750

0,3-0,8

0,56-1

750-1400

3,7-7,4

700-1400

Miljørelaterede økonomiske konsekvenser afhængigt af tidligere anvendelse. I beregningen er det antaget, at der bygges med samme udnyttelsesgrad som det eksisterende byggeri. Bemærk at ”Miljørelaterede omkostninger – nyt byggeri” er beregnet pr m2 byggeareal, og ”fuldstændig oprensning” er beregnet pr. m2 grundareal.

44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Låse- og nøgleproducenten Ruko ligger i erhvervskvarteret ved Marienlundsvej.

nomi for et konkret byggeprojekt vil

erhvervskvarter er der mange for-

ejer/virksomhed bruge den faktuel-

oplysninger er der udarbejdet skit-

afhænge af vilkårene sat i kommu-

dele ved at deltage i et forandrings-

le viden om forurening og de

seforslag til eventuelle afværgefor-

nens §8-tilladelse. Alligevel giver

projekt. De erhvervsdrivende får

beregnede miljøomkostninger.

anstaltninger. Derudover er der

beregningerne en god indikation.

kommunikeret og skaber kontakter

udført et overslag af de økonomi-

Både fordi områdets historiske

både til hinanden og til kommunen

interessant at flytte ind i et

ske konsekvenser ved byggeri eller

anvendelse har været forholdsvis

gennem Dialogforumet. Det har en

erhvervskvarter, hvor der er ordne-

ændring af arealanvendelsen

homogen, og fordi overslagene angi-

klart positiv effekt på både kunder

de forhold og et overblik over foru-

afhængig af tidligere anvendelser.

ver forskellige niveauer af oprensning.

og medarbejdere, når omgivelserne

reningssituationen end et område,

i erhvervskvarteret er indbydende

som har fået lov at passe sig selv

De erhvervsdrivendes fordele

og flotte. I forbindelse med en

de sidste 50-60 år.

For de erhvervsdrivende i et

købs/salgssituation kan en grund-

På basis af de indsamlede

Tydelige resultater og omkostninger

Alt i alt vil det være meget mere

På alle de undersøgte ejendomme

Godt grundlag for udvikling

blev der fundet forurening af forskel-

Projektet og de tre kataloger har

lige karakter og koncentration som

skabt et godt grundlag for erhvervs-

forventet. Der blev påvist både spred-

kvarterets omdannelse fra industri

te forureninger og områder med risi-

til kontorformål og lettere erhverv.

ko for punktkildeforurening. I forbin-

Pjecen med prisoverslag til håndte-

delse med eventuelle byggeprojekter

ring af forskellige forureningstyper

på ejendommene er det tydeligt, at

vil også fortsat give grundejere en

man vil have brug for en mere detal-

god basis for at træffe beslutninger

jeret undersøgelse for at få klassifice-

om forandringer.

ret jorden, da der er fundet spredte

6 ud af de 7 grunde, som Her-

spor af forurening i poreluftmålinger-

lev Kommune undersøgte, er i dag

ne på alle ejendommene.

under udvikling. Der er planer om

På baggrund af den indsamlede

oprensning samt til- og ombygnin-

viden om forureningen på de for-

ger, og en enkelt ejendom er ble-

skellige ejendomme og viden fra

vet solgt. Projektet har uden tvivl

relaterede projekter er der beregnet

været medvirkende årsag til foran-

miljørelaterede omkostninger i for-

dringerne, så det har klart været en

bindelse med at bygge eller ændre

succes. Herlev Kommune forventer

arealanvendelsen (se figur).

ikke, at udviklingen stopper her,

Priserne er anslåede og udelukkende vejledende. Den endelige øko-

men at andre i området lader sig Mileparken i Herlev.

inspirere af projektet.

CALL FOR

PAPERS

www.shc.dk

VEJFORUM 2009

indlæg workshops udstilling

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2009 Nu er det tid til indsendelse af papers til VEJFORUM 2009. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille. Indlæg Vi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2009 bliver mindst lige så spændende at deltage i som tidligere år.

Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder deltage gratis én dag. Det sammen gælder for de faglige koordinatorer for workshops.

Udover de 7 traditionelle hovedoverskrifter, har Faggruppen udpeget 3 temaer, som der meget gerne modtages forslag til. Det er Forebyggelse – sundhed og transport Efter klimakonference 2009 Trafik og Byplanlægning

Faglige emner: Vejforvaltning Planlægning Projektering Trafiksikkerhed Trafik Anlæg Vejdrift

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder. Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske erfaringer. Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé. Workshop En workshop på Vejforum 2009 handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forskningsog/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer. Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen. Udstilling På Vejforum 2009 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program. Faggruppen Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program. Vejforum 2009 2.- 3. december 2009, Hotel Nyborg Strand

Indlægsholderne skal indsende en artikel og en PowerPoint- eller Keynotepræsentation senest 16. november 2009. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt. Indsendelse af indlæg, workshop og udstilling kan kun gøres på www.vejforum.dk Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshop og udstilling er den 25. maj 2009. Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i Call for Papers folderen.

AFFALD

2009

Ulven er

R ENOSA MS KON F ER ENCE OG Å R SMØDE

26.-28. MAJ 2009

I H E R N I NG KONGR E S CE N T E R

ONSDAG DEN 27. MAJ 2009 Mødested: MCH Herning Kongrescenter, MC Østergade 37, Herning Ø 09.00 – 09.45 Morgenkaffe og registrering 09.45 – 10.00 Velkommen til Herning Borgmester Lars Krarup, Venstre ntroduktion til RenoSams konference og årsmøde 2009 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen 10.00 00 – 12.00 EU U og den fremtidige miljø- og klimapolitik Det et er ofte hørt i debatten, at miljø- og klimaspørgsmål kræver

0PLEV DA NSK E

EU SPI D SK A N DI DAT E R DE B AT T E R E K L I M A , M I L JØ O G A F FA L D

internationale løsninger. EU spiller en naturlig og aktiv rolle i forbindelse med udvikling af disse centrale politikområder. RenoSam har derfor inviteret spidskandidaterne til Europa-Parlamentetsvalget 2009 til at give deres svar på, hvilken retning klima, energi og affaldsområdet i Europa skal udvikle sig i. VË Dan Jørgensen, Socialdemokratiet VË Hanne Dahl, JuniBevægelsen VË Anne E. Jensen, Venstre VË Christian Wedell-Neergaard, Det Konservative Folkeparti VË Soﬁe Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre VË Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti VË Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti Ordstyrer: Jacob H. Simonsen, direktør for RenoSam 12.00 – 13.00 Frokost og udstilling 13.00 – 14.15 Hvad betyder affaldsreformen for det enkelte affaldsselskab og kommune? Folketingspolitikerne har talt! Men hvilke kommunalpolitiske konsekvenser har forliget, og hvad er det reelle kommunalpolitiske råderum? Dorte Hermansen, kontorchef i Miljøstyrelsens affaldskontor, vil indledningsvis beskrive de punkter i affaldsforliget, som kommuner og affaldsselskaber skal være særlig opmærksomme på. Dernæst vil 3 kommunalpolitikere give deres bud på de lokalpolitiske konsekvenser af følgende tre emner fra affaldsforliget: VË Genbrugspladser v/Poul-Henrik Pedersen, bestyrelsesformand REFA VË Hvilke ressourcer forventer kommunerne at bruge på miljøtilsynet for at sikre, at det genanvendelige erhvervsaffald bliver behandlet korrekt v/Jens Stenbæk, formand for KL ‘s Teknikog miljøudvalg VË Genanvendeligt erhvervsaffald v/Preben Olsen, bestyrelsesformand ESØ 90 I/S Ordstyrer: Jacob H. Simonsen

DEBATTÉR A F FA L D SR E F OR M E NS KONSE K V E NSE R

Læs mere om RenoSams årsmøde 2009 på www.renosam.dk

r kommet! 14.15 – 14.45 Pause og udstilling 14.45 – 16.00 Afholdelse af de tre parallelle temamøder 16.00 – 16.30 Pause og udstilling 16.30 – 17.30 Repræsentantskabsmøde og udstilling 18.30 – 19.00 Velkomstdrink MCH Herning Kongrescenter 19.00 Festmiddag

TORSDAG DEN 28. MAJ 2009 07.30 – 09.00 Morgenmad 09.00 – 12.00 TURE mødested MCH Herning Kongrescenter Tur 1: Brintvidenscenteret og Innovatorium. H2-Collage. Hernings nye kunsthus “heart” Tur 2: Herning Klædefabrik. TEKO Center Danmark. Tur 3: Birk Centerpark Tur 4: L90/Østdeponi. Søby brunkulslejr og museum Tur 5: Golf. Trehøje Golfbane. 12.00 – 13.00 Frokost – herefter hjemrejse

“God i fornojelse”

DELTAG I

T E M A MØDE R

INTERESSA NTE

TEMA TEMA 1 Små børn arbejder da ikke med affald! Vi har alle set billeder og ﬁlm af børn, der “behandler” affald. Vi har set mennesker, der brænder elskrot for at få fat i metallerne, mens de indånder den kulsorte og giftige røg. Vi har set skrotskibe ligge på de indiske kyster. Vi har hørt om papir og plast, der sendes til såkaldt “genanvendelse” i asiatiske lande. Borgere og virksomheder har en forventning om, at børnearbejde, arbejdsmiljøproblemer og forureningsproblemer undgås. Affald skal have den korrekte miljømæssige behandling. I takt med at affald i stigende grad kan “ﬂyde frit” mellem lande og kontinenter, bliver der et større og større behov for, at vi kan følge affaldet. Temamødet vil koncentrere sig om, hvordan affaldsselskaber og kommuner kan stille krav til og følge op på håndteringen af affald uden for landets grænser, så det lever op til de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige ønsker og krav.

TEMA 2 Alle snakker om klimaet men hvad gør affaldssektoren ved det? I slutningen af november holdes der klimatopmøde i København. Kan affaldssektoren bidrage, eller leverer vi kun varm luft? Hvad er affaldssektorens reelle muligheder for at nedbringe den menneskeskabte del af den globale opvarmning, og hvad har den allerede gjort? Nogle af de muligheder, der bør undersøges nærmere, er optimering af energiproduktion og energianvendelse, fremme af teknologiudvikling, myndighedernes rolle, nye reguleringsværktøjer, CO2 neutral forbrænding af affald, forsøg med anden generations biobrændsel, øget genanvendelse og udledning af methan fra lossepladser. Temamødet vil komme med vurderinger af, hvor i affaldssektoren der kan hentes reelle klimagevinster og give eksempler på konkrete danske tiltag.

TEMA 3 Kan den kommunale behandlingskapacitet bruges bedre? Kommunesammenlægningen, ny organisering af affaldssektoren og et revideret affaldsdirektiv har naturligt nok fået en række kommuner og affaldsselskaber til at overveje, hvordan de bedst organiserer løsningen af affaldsopgaverne. Vi har set fælleskommunale selskaber, der er blevet en del af den kommunale forvaltning. Vi har set fusioner og større regionale samarbejder på både forbrændings- og deponeringsområdet for at kunne udnytte behandlingskapacitet og ansatte optimalt. Ofte handler det om ledelse, effektivisering og fremtidssikring af den fælleskommunale opgaveløsning på affaldsområdet. Men er det et (fælles)kommunalt synspunkt, at stort set alt er godt? Temamødet sætter fokus på, hvilke tanker man kan gøre sig, inden man indgår i nye typer samarbejder, og hvordan det kan organiseres.

48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Glædeligt forfald Hvordan kan årtiers vedligeholdelsesefterslæb i folkeskolerne vise sig at have været en klog disposition? I mange folkeskoler opfylder de fysiske rammer ikke de krav, moderne undervisningspraksis stiller, men tænker kommunalbestyrelsen innovativt og modigt, står mulighederne åbne.

langt hurtigere i dag end for 50 år siden, og vi vil i kommunerne ople-

rettet til at rumme 24-28 elever. Og så er det da en velsignelse,

De elever, der skal arbejde selvstændigt i små grupper, skal have

ve stadige ændringer i skolestruktu-

at kommunerne ikke er belemret

adgang til opslagsværker på internet-

ren,” siger skolechef Tonni Leicht

med velvedligeholdte bygninger at

tet og skal udarbejde en digital

Jørgensen, Faaborg-Midtfyn Kom-

drive skole i! Kommunerne har lige

præsentation af projektet. Læreren

mune.

nu en enestående chance for at

er måske nødt til at sende de min-

bringe skolerne op i det 21. århun-

dre grupper temmelig langt væk for

rentiering, holddannelse, fleksible

drede både indretningsmæssigt og

at finde et sted, hvor de kan sidde

arbejdsformer, den rummelige fol-

vedligeholdelsesmæssigt.

relativt uforstyrret, hvor der er netad-

Læringsstile, undervisningsdiffe-

gang, og hvor de samtidig ikke for-

keskole, problembaseret læring, projektorienteret undervisning,

Forskellige læringsstile

samordnet indskoling, heldagssko-

Rigtig mange skoler er temmelig

le, forældreklasser, pædagogisk it-

bedagede, hvis man vurderer dem

underviseren holder øje med ele-

integration og den afdelingsopdelte

ud fra de krav til fysiske rammer,

verne og kan træde til, hvis der

styrrer andre elevers undervisning. Men hvordan er det så lige, at

skole. Det er bare nogle af de

som moderne undervisningsformer

opstår problemer, eller eleverne har

Niras Konsulenterne, og

pædagogiske vinde, som blæser

stiller. Krav om differentieret under-

brug for faglig sparring?

civilingeniør Finn Søholt Thomsen, Niras

ind over folkeskolen i disse år, og

visning, om it-integration og variati-

som konsekvens stiller nye krav til

on i undervisningsmetode kan

forskellige afhængigt af, om der er

de fysiske rammer på skolen.

være vanskelige at tilfredsstille i en

tale om store eller mindre børn.

skole, hvor de fysiske rammer er

Men uanset elevernes alder er det

pædagogikken i grundskolen i dag

indrettet til skolegang i 1920-1970,

ved denne type pædagogisk arbej-

stiller helt andre krav til indretning

hvor pædagogikken var præget af

de relevant for underviseren at

”Undervisning og skoledrift anno

og rumstørrelse, end det var tilfæl-

tavleundervisning.

være i fysisk nærhed af eleverne.

2009 er ganske anderledes end for

det på det tidspunkt, hvor flertallet

50-100 år siden, hvor mange af

af de danske folkeskoler blev

lægge et forløb, hvor dele af klas-

Mange udfordringer

vore skoler blev bygget. Moderne

opført. Samtidig er den gennem-

sen arbejder selvstændigt i små

Stamklasserne er i de fleste folke-

og tidssvarende undervisning stiller

snitlige klassekvotient stigende, så

grupper med hvert sit projekt, og

skoler for små til, at eleverne kan

nye og anderledes krav til den byg-

man konstant er udfordret på plad-

hvor resten af klassen samlet intro-

arbejde i grupper inde i klasserum-

ningsmæssige indretning af skolen.

sen – både i stamklasserne og i

duceres til et nyt fagligt indhold på

met, uden at grupperne forstyrres

Samtidig ændrer samfundet sig

faglokalerne, som sjældent er ind-

det interaktive whiteboard.

af hinandens engagement og ind-

/ Af chefkonsulent Ulla Gjørling,

Undervisningsformerne og

Udfordringerne er selvfølgelig

En lærer vil fx gerne tilrette-

Hvis samtlige vinduer skal

Halvt fyldt eller halvt tømt

sats. Samtidig er der mange steder

række kommunale skoler. Heldigvis

meget ringe garderobefaciliteter, og

har rigtig mange danske skoler

udskiftes, taget repareres og vægge

Der er ingen tvivl om, at udfordrin-

især de ældste børn nægter pure

alvorligt ondt i vedligeholdelsen, og

males på en skole, er 16 mio. kr.

gen er stor for mange kommuner,

at efterlade dyrt overtøj og sportstøj

mange kommuner står over for at

ikke tilstrækkeligt, når kravene fra

men der er heller ingen tvivl om, at

ubeskyttet på gangen, hvorfor klas-

skulle investere ganske mange kro-

BR08 skal opfyldes.

der er en betydelig risiko for, at der

serummene bliver yderlige udfor-

ner i helt nødvendig vedligeholdel-

dret på plads og indeklima.

se af deres skoler. Det regner gen-

Lars Løkkes skoletoiletter

mange midler i moderniseringer,

nem taget, linoleumet på gulvet

Regeringen har netop på næste års

som er uden væsentligt perspektiv

servicecenter er placeret i en fjern

laver slangekrøller i hjørnerne, aula-

finanslov afsat 100 mio., som kom-

for undervisningen.

ende af skolen, må underviseren af

en er bidende kold om vinteren, og

muner kan søge til renovering af

praktiske hensyn henvise eleverne

den manglende varmestyring gør,

folkeskolernes toiletter. Baggrunden

fokus på udviklingen af skolernes

til lange, mørke og kolde gange,

at der enten er varmt eller koldt på

herfor er mange års kritik af folke-

undervisningstilbud, det er jo trods

som i øvrigt benyttes både til pas-

hele skolen.

skolens toiletter.

alt skolens opgave.

De steder, hvor et pædagogisk

sage, garderobe og adgang til ude-

I overbygningen er eleverne

i de kommende år fejlinvesteres

Vores budskab er derfor: Sæt

Skolerenovering skal tænkes

Evalueringer og miljøundersøgel-

arealer (med rigelige mængder

sløve, fordi der mangler udluft-

ser viser, at toiletterne er det, som

helt og rigtigt og ikke være små

sand og mudder til følge).

ningsmuligheder, eller også er de

elever oftest kritiserer, når man

lappeløsninger - pædagogik og tek-

I tilgift er alt for mange skolegår-

forkølede, fordi udluftningsmulighe-

beder dem fortælle, hvad de helst

nik skal tænkes sammen og samti-

de utidssvarende, åbne, tomme og

den er et åbent vindue og tilhøren-

vil have lavet om på skolen. De

digt. Det kræver et team, der har

meget uinspirerende. Så hvorfor

de træk. I indskolingen og SFO’en

efterspørger ikke yngre og smukke-

den største ekspertise på begge

undrer man sig over, at eleverne i

har børnene snue og rindende

re lærere, ikke nyere bøger, hvor

områder – og en metode til at få

de ældste klasser nægter at gå ud

øjne, fordi den midlertidige barak

USSR er ”fjernet” og Tyskland gen-

alle perspektiver med.

eller alternativt går i Brugsen i fri-

nu fungerer på 20. år med skim-

forenet, ikke toptunede idrætsfacili-

kvartererne?

melsvamp og mug til følge.

teter eller varm mad til frokost. Næ,

Et simpelt spørgsmål

eleverne vil bare gerne have nogle

Politikerne må stille sig selv og hin-

ordentlige toiletforhold!

anden et spørgsmål: ”Skal skolerne

Kommunerne skal således oftest

Og hvor er faglokalerne?

ikke smide gode og velholdte byg-

Har man på skolen forholdsvis sto-

ninger ud med det berømte bade-

Det viser med al ønskelig tyde-

tilbyde differentieret undervisning

re klassekvotienter, udfordres man

vand, hvis de bygger skolerne om.

lighed, at de fysiske forhold på rig-

med forskellige undervisningsstile

hele tiden økonomisk ved at skulle

Skolerne trænger i forvejen til vedli-

tig mange folkeskoler halter geval-

og niveauer etc. og score højere i

køre holddeling i fx sløjd, håndar-

geholdelse.

digt efter den almindelige udvikling,

nationale test, skal arbejdsmiljøet

og at vedligeholdelse og moderni-

forbedres og sygefraværet reduce-

faglokalerne ikke kan rumme en

25 % og BR08

sering af de danske folkeskoler alt

res?

hel klasse ad gangen. Samtidig har

Det beløb, det koster at bringe den

for mange steder har været nedpri-

inddelingen af skolen i afdelinger

enkelte skole op til standard, er

oriteret.

(indskoling, mellemtrin og udsko-

stort. Så stort, at indgrebet i den

ling) mange steder betydet, at ele-

enkelte skole ofte har et omfang,

en god ide? Ser man isoleret på

bane, selv om den efter vores

vernes stamklasser ligger meget

så lovgivningen kræver, at skolen

det – ja. Men træder man et skridt

opfattelse er uden større perspek-

langt væk fra de faglokaler, som

bringes op til den energistandard,

tilbage og ser det større billede, må

tiv.

benyttes på klassetrinnet.

som kræves i nybyggeri iht. BR08.

svaret blive nej.

bejde og hjemkundskab, fordi

På den måde er det vanskelige-

Et krav som allerede i 2010 skær-

Men er det med toiletterne nu

Eleverne efterspørger lukkede

Er svaret ”nej ikke nu”, så vil en renovering af de eksisterende lokaler være løsningen på den korte

Er svaret derimod ”ja selvfølgelig”, så vil der også stilles helt nye

toiletrum, hvor der ikke kan kigges

krav til de fysiske rammer for

faglokalerne fleksibelt i forbindelse

Århus Kommune har fx afsat

ind nedefra eller oppefra, hvor der

undervisningen. Krav som på man-

med de øvrige timer og lade elever

800 mio. kr. til vedligeholdelse af

er varme, og hvor der hverken er

ge skoler ikke vil kunne opfyldes

arbejde i faglokalerne i forbindelse

kommunens skoler og daginstituti-

regnorme eller skrubtudser. Og skal

uden betydelige ombygninger - og i

med tværfaglige projekter. Den fysi-

oner.

man indrette sådanne toiletter,

nogle tilfælde mere optimalt i helt

Umiddelbart lyder det af rigtig

kræver det mere plads, end toilet-

nye omgivelser. Der er dermed

arbejder i faglokalet og i stamklas-

mange penge, men tager man med

terne er tildelt nu. Ca. halvdelen af

også sagt ja til, at der skal sættes

sen, bliver ofte stor. Det tager

i betragtning, at pengene skal inve-

toiletterne skal altså nedlægges for

visioner og mål for undervisningstil-

underviseren for lang tid at gå mel-

steres over 10 år, og at der i kom-

at bringe de tilbageværende i en

buddet, hvorefter man kan vurdere,

lem de forskellige grupper. Tid der

munen er godt 50 folkeskoler og

tidssvarende stand.

hvad kravene er til de fysiske ram-

går fra undervisningen, og det er

81 dagtilbudsenheder (fordelt på

for vanskeligt at være til stede, når

mere end 200 bygninger), viser det

problem, men skaber i processen

mellem de daglige brugere af sko-

eleverne har behov for det.

sig, at de penge hurtigt vil få ben at

et nyt – nemlig at der så bliver for

lerne og de professionelle rådgive-

gå på. Selv hvis man helt ignorerer

få toiletter.

re og udviklere et centralt element i

re for underviseren at benytte

ske afstand mellem elever, der

pes med 25 %.

Og det løser jo måske nok ét

Efterslæb er en gylden mulighed

daginstitutionerne, bliver der i gennemsnit kun knap 16 mio. kr. pr.

er ikke kun toiletterne, som har

Der er således behov for gennem-

skole til renovering og modernise-

brug for en modernisering.

gribende ombygninger af en lang

ring over de næste 10 år.

Nej, der skal tænkes forfra – det

mer. I dette forløb er en tæt dialog

at skabe nye, fleksible og tidssvarende skoler.

50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Kommuner og festivaler samarbejder om klima Musikfestivalerne medfører hvert år store miljøudfordringer med affald, transport og energiforbrug. Mens Roskilde Festival udbygger miljøprofilen, spirer miljøarbejdet også i Jelling og Skanderborg. Kommunerne deltager ikke bare som ”skraldemand”, men er med i udviklingen af miljøtiltag.

virksomheder omkring nye mil-

Men siden februar 2008 har

kilde Kommune er, at idéerne og

jøvenlige, CO2-besparende idéer.

kommunen også været en med-

produkterne kan bruges af kommu-

Roskilde Kommune har altid sam-

spiller i udviklingen af festivalens

nen, når sommerens festival er

arbejdet med festivalen omkring

klimaindsats.

overstået. Blandt andet er det på tale at sætte solfangere op på festi-

den almindelige drift, blandt andet affald, sanitære forhold og trans-

Genbruger klima-idéer

valen, og dem kan Roskilde Kom-

portlogistik.

Perspektivet i samarbejdet for Ros-

mune anvende bagefter. Først og fremmest er det meningen, at klimainstallationerne skal bruges til at udvikle Roskildes nye kulturbydel Musicon. Det er en bydel, der udvikler sig over tid i de eksisterende bygninger fra en gammel betonfabrik. Her kunne fx solfangerne være oplagte at

/ Af Kristian Jørgensen

installere, fordi der er et ønske om,

Foto: Michael Nørgaard

at bygningerne fungerer på en klimaansvarlig måde. Omfanget af brugbare installationer er dog usikkert, fordi projek-

Musikprogrammets niveau står altid

terne hele tiden ændrer sig og ofte

til diskussion, men det er uomtvi-

ikke er anvendelige til ”hverdags-

steligt, at 2009 bliver den hidtil

brug”. Kommunen kan dog også

mest ambitiøse Roskilde Festival på

bruge samarbejdet til at styrke net-

klimaområdet. Klima er udnævnt til

værket med de innovative virksom-

årets humanitære fokus, og det

heder, der deltager. Endelig er det

betyder en lang række initiativer for

en del af det humanitære fokus, at

at nedbringe CO2-forbruget og

de fleste tiltag skal kunne overføres

motivere gæsterne til miljøvenlig

til udviklingslande. "Vi ser gerne, at der er et tæt

adfærd.

samarbejde mellem de videntunge

Det smitter af på Roskilde Kommune, der samarbejder med festivalen om at udvikle relationer til

Pantindsamling er en af de gamle travere i affaldssorteringen på festivalerne, men den virker stadig.

clean-tech virksomheder som Risø og den største kreative event i

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING 51

Gæsterne på Roskilde Festival roder måske, men de har typisk også holdninger til klimadebatten. Den blundende festivalgæst her skilter med modstand mod atomkraft. De mange frivillige går dog mere praktisk til miljøarbejdet ved blandt andet at sortere affald.

kommunen, nemlig Roskilde Festi-

Affaldssorteringen har den sidege-

gørende formål for hvert kilo sorte-

Holdningsændringer

val.

vinst, at festivalen sparer penge på

ret affald. Der er dog både pisk og

Miljøindsatsen er dog ikke kun en

at få sorteret affaldet senere.

gulerod: Hvis nogle gæster sviner

praktisk foranstaltning, forklarer fes-

Det betyder, at der som en

ekstremt, udløser det et gult advar-

tivalens leder, Lars Charlie Morten-

ulande, er det jo endnu bedre,"

ekstra motivation for festivalgæster-

selsarmbånd, og gentagne tilfælde

sen. Hensigten er at påvirke

siger Trine Keinicke Sørensen, mil-

ne bliver doneret penge til god-

vil resultere i bortvisning.

gæsterne til at tænke mere over, at

Og når ideerne efterfølgende kan få en funktion enten her eller i

jøvejleder i Roskilde Kommune.

de kan gøre noget for miljøet.

Flere følger trop

er også holdningsmæssigt. Det har

”Det er meget praktisk, men det Mens Roskilde Festival i mange år

Roskilde Festivals miljøtiltag

jo den effekt, at når man begynder

har gjort en indsats for miljøet, har

Roskilde Festival vil i år sende et signal til omverdenen om, at det

at fokusere på det, kan folk godt se,

nogle af Danmarks øvrige større

globale klima skal tages alvorligt. Det sker med kampagnen Green

at det er latterligt bare at smide

festivaler efterhånden også fået

Footsteps, hvor publikum inviteres til at være en aktiv del ved at sæt-

affaldet. Vi synes, det er vigtigt, at

øjnene op for klimaspørgsmålet.

te deres egne grønne fodspor. Frem til festivalen vil publikum løben-

man gør opmærksom på de ting.

Festivalernes organisation, Festival-

de blive præsenteret for 10 klimavenlige Green Footsteps, som skal

Man skal gøre noget for at hygge

danmark, har således miljø og

trædes både før og op til festivalen. Eksempelvis skal deltagerne tage

sig, uden at det ødelægger noget ,”

bæredygtighed som et emne, man

offentlig transport til festivalen.

siger Lars Charlie Mortensen.

vil styrke samarbejdet om.

Tre Green Footsteps kan sikre plads i Climate Community – Roskil-

Samme perspektiv har man i

de Festivals klimavenlige agora og campingområde i 2009, som pri-

Vejle Kommune, der benytter festi-

miljø gælder eksempelvis Jelling

mært vil køre på CO2-neutral energi. Energien i bydelen kommer ved

valen til at gøre gæsterne bevidste

Musikfestival der de senere år har

publikums indsats, f.eks. via tråd i pedalerne på energiproducerende

om affaldssortering.

sat stigende fokus på miljøet. Især

cykler og dans på dansegulve, som genererer strøm.

Den øgede opmærksomhed på

gennem en omfattende indsats for

Roskilde Festival tager også selv grønne skridt for at mindske de

”Det at man i det mindste får sorteret dåser og flasker en kæmpe

at indsamle og sortere de store

drivhusgasudledende aktiviteter. For eksempel ved at lave et CO2-

hjælp og meget resursebesparen-

mængder affald.

regnskab, så al udledning fra festivalen kan beregnes. Festivalen sat-

de. Derfor har vi interesse i at få

ser også på at købe vindmøllestrøm samt anskaffe generatorer, som

fokus på affald, for vi kan se, at det

kører på planteolie eller solenergi frem for diesel.

er et værre resursespild, at det hele

Blandt andet har festivalen indledt et samarbejde med Vejle Kommune omkring sortering af affald på campingområdet. Det består i, at kommunens deponi sender folk ud på festivalen for at vejlede gæsterne i, hvordan de skal gøre, når de sorterer affald.

Forud for Roskilde Festival sendes en klimakaravane ud til de

bare bliver rodet sammen,” siger

største byer i Danmark. Karavanen inviterer til debat samt holdnings-

Karen Lübben, afdelingsleder for

og vidensaktiviteter om klima. Det skal give publikum redskaber til at

Affald og Genbrug i Vejle Kommu-

nedsætte belastningen af klimaet i hverdagen.

ne.

Kilde: Roskilde-festival.dk

Vejle Kommune er derfor også indstillet på at gå med i yderligere

52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG PLANLÆGNING

Miljøvenlig transport er også en del af festivalernes klimaarbejde, og nogen følger i hvert fald opfordringen.

bæredygtighedstiltag. For eksempel

ner, så lyset er slukket i dagtimerne.

med 130 frivillige for at indsamlede

len ved blandt andet at sætte bat-

2008 blev også året, hvor det

emballager fra campingarealerne,

terirør på de trækvogne, som de fri-

inde på selve festivalområdet, hvor

lykkedes Skanderborg Festival at

og festivalen støttede ved at give

villige benyttede til indsamlingen.

indsatsen hidtil har været afgræn-

fange en langt større del af flasker-

25 øre pr. ikke-pant-flaske.

Helt uden at reklamere for ordnin-

set til campingområdet.

ne uden pant. Ca. 8 ton blev det til.

håber man på også at komme med

Festivalen er desuden med i Vej-

Folkekirkens nødhjælp stillede op

Det fælleskommunale affaldsselskab Renosyd bidrog til festiva-

gen gav det 215 kilo batterier, som ellers var endt i ovnen. Det svarer

le Kommunes miljønetværk, Grønt

til ca. 1,5 procent af den mængde

Forum, der er en paraplyorganisati-

batterier, som Renosyd normalt

on for alle foreninger, der gerne vil

samler ind på et helt år.

tage hensyn til miljøet. Grønt Forum sætter aktiviteter i gang, der

Ikke alle vælger miljøprofil

spreder viden og engagement

Langelandsfestivalen er en af de

omkring både miljø og borgerind-

festivaler, der ikke slår sig op som

dragelse, og bidrager dermed til at

en miljøfestival. Ifølge pladschef

udvikle bæredygtige tiltag, som kan

Steffen Holmsted tænker man over

implementeres på festivalen.

at sortere affaldet, og containerkørslen er blevet optimeret, så man

Skanderborg på vej

kan køre 72 containere affald ad

Skanderborg Festival har også fået

gangen i stedet for 14. Steffen Holmsted mener dog, at

øjnene op for affaldssortering. Foreløbigt sker det dog med små skridt,

Langeland er et helt andet tilfælde

fordi det er en stor omvæltning for

end Roskilde Festival. På Langeland

de 11.000 frivillige medarbejdere.

er publikum generelt familier, og de

Derfor har festivalen startet ind-

ved på forhånd godt, hvordan man

samling af pap, elmateriel og batte-

rydder op efter sig til forskel fra det

rier på strategiske steder, hvor man

unge publikum. Festivalen har ikke noget samar-

er sikre på, at affaldet ikke bliver blandet sammen. Hen ad vejen vil

bejde med kommunen på området,

man så implementere affaldssorte-

ifølge pladschefen fordi kommunen

ring mere og mere. Energibesparel-

ikke har mandskab til det. Der er

ser kom desuden på dagsordenen i

dog et samarbejde med kommunen omkring trafik, arealer, skiltning, for-

2008, hvor festivalen fik timere på lyskæder og andre faste installatio-

Oprydning på festivalpladsen i Roskilde.

syning og brandberedskab.

HERNING KONGRESCENTER DEN 29.-30. APRIL 2009

K L KO N F E R E N C E

P O L I T I S K

F O R U M

2 0 0 9

Fremtidens klima - hvem har ansvaret? Politisk Forum 2009 sætter fokus på klimaudfordringerne. Et omdrejningspunkt bliver kommunernes klimaudspil, som giver kommunernes bud på, hvilke klimaopgaver der ligger hos os. Derudover byder konferencen bl.a. på debat om udvikling af landdistrikterne, Grøn vækst, reform af den almene boligsektor, kollektiv traﬁk, affaldsreformen samt fremtidens radiokommunikationsnet SINE.

PROGRAM ONSDAG DEN 29. APRIL 2009 09:45 – 09:50

Velkommen til Politisk Forum 2009 v/ Jens Stenbæk, Formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

09:50 – 10:00

Velkommen til Herning v/ Lars Krarup, Borgmester i Herning kommune

10:00 – 10:20

Præsentation af kommunernes klimaudspil v/ Jens Stenbæk, Formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

10:20 – 10:40

Klima – en vindersag for kommunerne v/ Martin Lidegaard, Formand for Concito

10:40 – 11:00

På vej mod nul v/ Nille Juul-Sørensen, Arup Arkitekterne

11:00 – 11:30

Pause - Kaffe, te, frugt og vand i udstillingsområdet

11:30 – 11:50

Fremtidens multifunktionelle kulturlandskab v/ Jørgen Primdahl, Professor KU-Life

11:50 – 12:30

Klima Innovation

11:50 – 12:00

Industrinetværk i Herning v/ Viceborgmester Finn Stengel Petersen, Herning kommune

12:00 – 12:10

Alge Innovation v/ Projektchef Leo Christiansen, Lolland kommune

12:10 – 12:20

C02-reduktion i Guldager v/ Viceborgmester Henning Ravn, Esbjerg kommune

12:20 – 12:30

Biotrans v/ Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavns kommune

12:30 – 14:00

Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet

14:00 – 15:15

Temamøder 1. runde

15:15 – 15:45

Pause - Kaffe, te, frugt og vand i udstillingsområdet

15:45 – 17:00

Temamøder 2. runde

17:00 – 18:00

Snaks samt øl/vin/vand i Udstillingsområdet

19:00 – 21:15

Festmiddag

21:15 – 22:15

De Gyldne Løver Folkemusikbandet underholder med irsk folkemusik på vendelbomål

22:15 – 01:00

Festen forsætter med levende musik

PROGRAM TORSDAG DEN 30. APRIL 2009 08:30 – 08:45

Morgensang

08:45 – 09:00

Godmorgen og præsentation af udﬂugter v/ Eva Kanstrup, Direktør for Teknik og Miljø, Herning kommune

09:00 – 09:30

Fremtidens klima – har forbrugerne et ansvar? v/ Camilla Hersom, Formand for Forbrugerrådet

09:45 - 12:15

Udﬂugter i Herning og omegn

12:30 – 13:00

Grøn Vækst v/Troels Lund Poulsen, Miljøminister

13:00 – 14:00

Frokostbuffet og farvel

DET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM

54 TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE

Fra Toyota til Lean på Bornholm Ved at studere, hvordan Lean grad-

Fælles værdier fastsat, år 1

Lean i udvalgte sjak, år 4

vist er indført hos Toyota kan vi

Kort tid efter VPB blev dannet gen-

Der blev udvalgt fire sjak (vejstribe-

lære noget om, hvad det kræver.

nemførtes en værdiproces sam-

malere, værksted, grønne områder

Og måske kan vi med dette nye

men med medarbejderne. Bag-

og administration), som hver for sig

udsyn få læring og forbedre lean

grunden var bl.a., at der var en vis

skulle prøve at udvikle et ugentligt

indsatsen.

utryghed blandt medarbejdere om

tavlemøde for derigennem at reali-

fremtiden. Resultatet blev et sæt af

sere politikken om at blive bedre i

Historien om Lean i Vej og Park Bornholm

værdier omfattende tryghed i

morgen end i dag. Forløbet strakte

ansættelsen, tillid og troværdighed

sig over tre måneder og gav nogle

Historien om Vej og Park Bornholm

mellem ledere og medarbejdere,

gode resultater, men viste også, at

(VPB) er umiddelbart meget for-

samarbejde, socialt samvær og

det ikke var lige let i alle sjakkene.

/ Af Christian Rosen Balder, civilingeniør,-

skellig fra Toyotas, men der er dog

humor. Arbejdet var medvirkende

Blandt de gode resultater var:

chefkonsulent, NIRAS Konsulenterne

visse ligheder, som er interessante

årsag til at VPB i 2004 af SID blev

Større medarbejdertilfredshed, bed-

at drage læring af. VPB er interes-

valgt til årets arbejdsplads.

re dialog med bestiller, videndeling,

Toyotas historie har vist, at det at trimme en organisation og gøre den ”selvtrimmende” ved hjælp af Lean er en kæmpe ledelsesopgave. Vej og Park Bornholms hidtidige erfaringer med Lean bekræfter Toyotas historie

bedre administrative arbejdsgange,

sant fordi man har opnået markanRigtigt mange virksomheder og

te resultater på relativt få år. Det

Miljøledelse, år 3

større indflydelse på eget arbejde

organisationer har efterhånden

som er særligt ved VPB er, at Lean

Miljøet er en vigtig ting for VPB.

og bedre arbejdsforhold. Blandt de

arbejdet med Lean, men det er sta-

er baseret alene på inddragelse af

Man anvender mange køretøjer og

mindre gode resultater var erfarin-

dig kun et fåtal, som har formået at

medarbejderne. Selvom man ikke

entreprenørmaskiner, har oplag af

gen, at mellemlederne havde svært

indarbejde substansen af Lean, så

fra starten kaldte indsatsen for

store mængder materialer og

ved at holde gang i tavlemøderne.

der er sket en grundlæggende

Lean, har forbedringer alligevel

størstedelen af medarbejderne

ændring i virksomhedskultur og

været den røde tråd i arbejdet med

arbejder direkte ”i miljøet”. Derfor

ledelsesform. Det er der mange

udvikling af virksomheden. Lige

valgte man, at udvikle og indføre et

ordnet vision for VPB, år 5

gode forklaringer på. Den helt enk-

siden virksomheden blev dannet

miljøledelsessystem som supple-

”Vi vil være bedre i morgen end vi

le er, at det tager meget længere

ved sammenlægningen af kommu-

ment til de øvrige ledelsesområder.

er i dag” bliver den overordnede

tid end man ofte regner med. Det

nerne på Bornholm har Bjarne Fre-

Arbejdet med indførelse af miljøle-

vision.

som er tidskrævende er ikke

und Poulsen været entreprenør-

delse blev udført i respekt for vær-

træning og anvendelse af Lean

chef. VPB er en kommunal entre-

dierne.

Lean i alle sjak, år 6

værktøjerne (5S, SMED, Værdi-

prenørvirksomhed, hvis opgaver

Miljøpolitikken, der blev udarbejdet

I foråret 2008 modtog alle sjak

strømsanalyse, Kaizen m.v.). Det,

kører efter udbudsprincippet. Virk-

kom til at præge virksomheden

træning i at gennemføre ugentlige

der tager tid, er at få metoderne og

somheden har omkring 140 ansat-

fremover. I denne hed det: Vi vil

tavlemøder. Målet var at udbrede

tankegangen indarbejdet, som en

te lidt afhængigt af årstiden. Herun-

være bedre i morgen end vi er i

de gode erfaringer fra pilotprojek-

naturlig del af det daglige arbejde.

der er opstillet de vigtigste:

dag.

tet.

Miljøpolitikken for status af over-

TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE 55

Det er vanskeligt at planlægge og overskue et succesfuldt lean-forløb, men de har gjort sig mange vigtige erfaringer med processen på Bornholm.

Styrkelse af mellemledernes

forløb fra start til slut. Det er lige-

adfærd til fremme af Lean, år 6

som at sejle et skib, man kan sætte

For at styrke udbredelsen af

målet, lægge kursen. Så snart der

lean/tavlemøder har mellemleder-

er sat fra land er sejladsen under-

ne arbejdet med at tilpasse deres

lagt vind og vejr.

•

Det kræver kontinuitet i strategi-

ring - der er altid nogen du kan

arbejdet at forandre kulturen

lære af og du kan altid blive bedre

•

Det kræver flid og disciplin hos ledelsen at fastholde kursen

•

mødestruktur, således at output fra

Målinger og brug af objektive data giver ny viden, læring og

•

Det kræver inddragelse og

sjakkenes tavlemøder indgår i mel-

Det som er fælles for Toyota-erfa-

lemledernes dagsorden.

ringerne og historien fra Bornholm

kompetenceudvikling af mel-

er ikke indholdet (fx hvilke lean

lemlederne

bedre beslutninger •

Lean værktøjer og tankegang

Strategi for VPB, år 7

værktøjer man har anvendt), men

Alle aktiviteter i strategien målrettes

de generelle forhold som kende-

Medarbejdere skal inddrages i

ledelsessystem så det bliver en

visionen. Herunder målene (hvor

tegner forløbet, og som har haft

arbejdet med forbedringer. Det

naturlig del af arbejdets plan-

meget bedre vil man være når året

afgørende betydning for resultater-

er det mere effektivt, men også

lægning og udførelse

er omme?), indsatserne (hvordan

ne. Det gælder:

nødvendigt for at opnå kompe-

skal integreres i virksomhedens •

vil man nå målene) samt hvordan der skal følges op så strategien føl-

•

Ønsket om forbedring er initie-

ges (nøje planlagt mødestruktur på

ret af den øverste ledelse. Moti-

alle niveauer i virksomheden).

vationen om forbedringer er

tence og holdningsændring

Det er med andre ord i høj grad en

blandt medarbejderne

visionær, resultatorienteret og kontinuerlig ledelsesindsats, der er

•

Samarbejdende teams er den

grundlaget for succes med Lean –

tæt knyttet til virksomhedens

bedste måde at opnå bedre

spørgsmålet et hvor godt det kom-

Konklusioner

eksistens og derfor en vigtig del

resultater på

munalpolitiske system er gearet til

Begge historier viser, at det er van-

af strategiarbejdet

skeligt at planlægge et samlet lean

at sikre disse ledelsesforhold er til •

Læring er grundlaget for forbed-

stede.

56 TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE

Historien om Toyotas indførelse af Lean Toyotas barndom – kopiering og læring

grundholdninger

Toyota begyndte at producere de første biler i

indgår i Toyotas

starten af 30érne. Ford, GM og Chrysler var

virksomheds-

allerede dengang store på verdensplan og

grundlag.

den dag i dag

havde også fabrikker i Japan. Ved at kopiere

man på studieture USA for at lære om Fords

Brug af målinger og objektive data som grundlag for forbedringer

metoder og bilproduktion i stor skala. De

I årene efter anden verdenskrig havde Toy-

første år var ingen stor succes. Man opnåede

ota og japanske industriprodukter lavstatus og

den fra 1960 – 1980 kendetegnet ved høje

3% af det japanske marked, hvoraf de ameri-

et ry for at lave billige kopier af ringe kvalitet.

vækstrater og stigende markedsandele glo-

kanske bilproducenter havde mere end

Hos Toyota må man forestille sig, at det har

balt set. Det som gjorde Toyota så succesfuld

90%. I 1936 blev de amerikanske bilprodu-

været en hvis ydmyghed i forhold til den

var en overlegen evne til på samme tid at

center smidt ud af Japan. Det og den japan-

amerikanske måde at drive ledelse på. Dels

opnå hurtig udvikling, stor ekspansion, kon-

ske regerings behov for køretøjer til den

havde amerikanerne vundet krigen, dels var

trollere omkostninger og levere høj kvalitet.

japanske hær satte for alvor gang i Toyotas

den amerikanske bilindustri totalt domineren-

produktion, og i perioden 1936 til 1938 steg

de. Det var derfor Fords Tayloristiske meto-

Toyota i dag

den fra 150 til 2000 enheder per måned.

der man studerede og anvendte til produkti-

Til afslutningen på historien om Toyota og

vitetsforbedringer. I årene 1950 og 1951

Leans oprindelse hører, at Toyotas øverste

Krise gav anerkendelse til medarbejderne

besøgte den amerikanske kvalitetsekspert

chef siden 1999, Fujio Cho allerede i 1960

Edward Deming Japan og underviste mange

arbejdede som produktionsingeniør under

I perioden op til krigen og under krigsårene

ledere i kvalitetsstyring, herunder brug af sta-

Taiichi Ohno, der regnes blandt fædrene til

forsøgte Toyota at bevæge sig fra den hånd-

tistiske metoder og kvalitetscirkler. Det er

Lean. At chefen før ham, Hiroshi Okuda hav-

værksprægede femstilling hen mod en mere

anerkendt, at Demings foredrag og ideer gjor-

de arbejdet i virksomheden siden 1955. Det

Ford inspireret masseproduktion, og Toyotas

de et stort indtryk ikke alene hos Toyota men

er værd at bemærke, at den livslange erfaring

ledelsesform begyndte så småt at tage form.

i store dele af den japanske industri, og at

med virksomheden disse ledere har, udgør et

Efter krigen indtraf en kraftig afmatning i mar-

hans foredrag var med til at sætte gang i den

godt grundlag for fastholdelse, disciplin og

kedet og Toyota var tvunget til at øge produk-

japanske industri for alvor.

tålmodighed når det gælder udvikling af virk-

dele fra amerikanske biler fik man på kort tid den første prototype klar. Allerede tidligt tog

den globale bilindustri. For Toyota var hele fra perio-

tiviteten for at overleve. Det lykkedes at for-

Demings præsentation af kvalitetsstyring

bedre produktiviteten bl.a. ved brug af Fords

og løbende forbedringer har uden tvivl bidra-

me elementer findes i øvrigt blandt store

metoder, men det skabte nye problemer.

get med de brikker, der fik Toyotas ledelses-

danske industrivirksomheder som fx AP Møl-

Håndværkerne følte sig overflødiggjort, hvilket

praksis til at udgøre kernen i det, som vi i dag

ler, Novo, Grundfoss og Danfoss.

skabte intern brok, og hvad der var endnu

kalder Lean.

somhedens kultur og ledelsessystemer. Sam-

Værd at bemærke er det også, at man stadig (selvfølgelig) udvikler på ledelsessystemet

værre, var der opstået en overproduktion,

i Toyota. Således har indsatsen de sidste 20

stod i den hidtil største krise og for at overle-

Lean – hurtigere, mere, billigere og bedre kvalitet

ve var man nød til at opsige en betydelig del

I 1960’erne eksploderede markedet for per-

på medarbejdersiden, herunder, at udvikle

af medarbejderne. Fyringerne førte til en

sonbiler og produktionstallene steg fra

effektive teams og gode arbejdsforhold for

omfattende strejke, der endte med, at ledel-

500.000 til 5.000.000 enheder per år. Kun-

den enkelte.

sen og medarbejdere indgik en fælles tillids-

derne ønskede flere modeller og varianter og

erklæring, som bl.a. indeholdt livstidsansæt-

bilerne fik stadig kortere levetid. Det havde

tøjer og overtog derved GMs hidtidige plads

telse for udvalgte medarbejdere, og hvis

en enorm betydning for udviklingen i hele

som verdens største bilproducent.

som førte til en truende bankerot. Toyota

år (også kaldet ”post lean”) fokuseret meget

I 2006 solgte Toyota 8.808 millioner køre-

TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE 57

Ny håndbog:

Kommunale chefer får hjælp til klimaledelse Klimaledelse er en ny og højaktuel ledelsesdisciplin, som alle offentlige og private ledere, der ønsker at optræde ansvarligt over for klimaproblemerne, bør beherske. En ny håndbog giver råd til den ambitiøse klimaleder, der søger kontante besparelser for kommunen og virksomheden.

Klimaadfærd påvirker bundlinjen

nal klimaplanlægning og de barrie-

”Håndbogen er konkret og prak-

munale klimaleder skal overvinde.

sisorienteret inspiration og rådgiv-

For kommuner, der ønsker at gå

ning, som lederne nemt kan bru-

samme vej som eksempelvis Skive

ge”, fortæller divisionsdirektør

Kommune, er der endvidere inspi-

Hans-Martin Friis Møller fra Gront-

ration at hente i kapitlet ”Energi-

mij | Carl Bro. Bogen giver gode råd

kommuner – idé og koncept”.

rer i klimaarbejdet, som den kom-

om bl.a. klimastrategier, bæredygtigt byggeri, grønne regnskaber,

Godt i gang med håndbogen

brugerdreven innovation i klimaind-

Den intense samfundsdebat om

satsen, barrierer for kommunernes

klimaudfordringerne viser, at virk-

indsats, scenarier som værktøj samt

somheder og offentlige myndighe-

klimamarketing og -branding.

der tager klimaansvaret alvorligt.

”Klimaledelse er ikke bare et

”Hos Grontmij | Carl Bro får vi flere

Grontmij | Carl Bro har sammen

spørgsmål om at opføre sig

og flere rådgivningsopgaver for virk-

med Forlaget Andersen udgivet en

moralsk ansvarligt. Klimaledelse

somheder og kommuner, der

ny håndbog, der definerer og giver

kan måles direkte på bundlinjen,

ønsker en professionel klimastrate-

konkrete råd om klimaledelse. Bag-

Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij | Carl Bro, udgiver Håndbog i Klimaledelse.

både på den moralske og den øko-

gi, som forholder sig systematisk til

nomiske”, understreger Hans-Mart-

alle de ledelsesmæssige udfordrin-

in Friis Møller.

ger. De 33 artikler i erhvervshånd-

tilgange og konkrete anvisninger,

Jentsch, Jørgen Mads Clausen fra

Klimaledelse i kommunerne

tisk sted at begynde arbejdet”, slut-

når klimaudfordringerne skal hånd-

Danfoss og Johan Peter Paludan fra

En del af håndbogen sætter fokus

ter Hans-Martin Friis Møller.

teres, både i forhold til klimatilpas-

Institut fra Fremtidsforskning er blot

på kommunernes klimaindsats.

ning og CO2-reduktion.

3 af de i alt 29 eksperter og rådgi-

Som nævnt er en af bidragyderne

Opdateres fire gange årligt

vere, der øser af deres viden, erfa-

til bogen KTC-formand Mikael

Håndbog i Klimaledelse udkommer

delse som en tankegang, hvor hele

ring og personlige holdninger.

Jentsch, der skriver om ”Forvalt-

både i en trykt og en elektronisk

organisationen arbejder ud fra en

Håndbogen viser teoretiske tilgan-

ningschefen som central aktør” i de

version. Den opdates fire gange

række principper baseret på en

ge, men giver også konkrete værk-

klimaudfordringer, som kommuner-

årligt, så den altid indeholder den

kombination af forretningssans og

tøjer, standarder, casestudier og

ne står overfor. Endvidere ser chef-

mest aktuelle viden. Håndbogen

en bæredygtig strategi. KTC-for-

idéer til nytænkning omkring klima-

rådgiver Sigurd Lauritsen fra Gront-

kan bestilles på

mand, teknisk direktør Mikael

ledelse.

mij | Carl Bro nærmere på kommu-

grunden er, at alle ledere i offentlige og private virksomheder nu står

bogen er et inspirerende og prak-

med et behov for inspiration til nye

I håndbogen defineres klimale-

www.grontmij-carlbro.dk.

58 TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE

Lean som fusionsværktøj Efter kommunalreformen fik kontoret Industrimiljø i Odense Kommune ikke kun flere nye opgaver, men også en hel del nye kollegaer. Kontoret gik fra 8 til 27 medarbejdere, og udfordringen blev at skabe en fælles kultur og platform i miljøarbejdet. Løsningen blev Lean.

Arbejdspladser skulle indrettes,

opfriskning af sprogregler og hånd-

for løsning af de enkelte forslag, og

organisationen med selvstyrende

hævelsesregler, behov for udpeg-

der blev fastsat deadline for frem-

teams skulle på plads, og arbejds-

ning af branchepersoner og udar-

læggelse af løsningsmuligheder.

opgaver skulle fordeles. Det betød

bejdelse af tjekskemaer til tilsyn,

desværre også, at der kun blev

behov for en fælles vidensdatabase

lean-sammenhæng. Små og store

udført 97 miljøtilsyn ud af de plan-

og mange andre emner. Langt hen

problemer kommer frem i lyset, og

lagte 160.

ad vejen havde der været styr på

der tages straks hånd om de opga-

den slags ting på vores gamle

ver, der kan løses her og nu. Vi får

og udførelse af miljøtilsyn var for-

arbejdspladser, men vi manglede

den gode oplevelse af, at der sker

skellig, og vi syntes derfor, at der

simpelthen at få et fælles arbejds-

noget, når der sættes gang i en

var brug for en fælles platform og

grundlag med alle de nævnte ele-

en fælles kultur i miljøarbejdet. Vi

menter - herunder ejerskab og

så muligheden i at anvende Lean

engagement.

Vores tilgang til opgaveløsning

som et fusionsværktøj både i for-

/ Af Jane Immerkær, Odense Kommune

For at få gang i processen med

bindelse med planlægningen og

nedbringelse af hængepartierne,

udførelsen af miljøtilsyn. Lean skul-

nedsatte vi en lille arbejdsgruppe,

le tillige være med til at optimere

som i tre dage arbejdede koncen-

arbejdsgange og sikre en bedre

treret med at få udarbejdet arkivli-

kvalitet omkring miljøtilsyn.

ste, forskellige skabeloner for varslingsbreve og tilsynsbreve, generel

Tavlemøderne er væsentlige i

Fakta om Lean Lean handler om at skabe overblik og flow i opgaveløsningen, synlighed via planlægningstavler og kaizentavler og ikke mindst at omsætte tanker til handling. Alle skal

Det gode miljøtilsyn

tjekliste til tilsyn, kvalitets- og under-

Medarbejderne i Industrimiljø,

Med assistance fra konsulentfirma-

skriftsprocedure osv. Arbejdet blev

Odense Kommune, oplevede store

et Implement gennemgik vi vores

præsenteret en sommerdag i gård-

omvæltninger i forbindelse med

arbejdsgange i en værdistrømsana-

haven og fejret med jordbær og

kommunalreformen i 2007. Mange

lyse og fandt, at vi i store træk hav-

champagne. Der var god stemning,

miljømedarbejdere fra Fyns Amt og

de ens arbejdsgange og ingen

og nu var vi rigtigt i gang med lean-

Fakta om Industrimiljø

det fælleskommunale Miljøcenter

ansvarsskift. Der var udpeget sags-

arbejdet.

Industrimiljø udarbejder mil-

Fyn/Trekantområdet blev virksom-

behandler på alle tilsynspligtige

hedsoverdraget til kommunen

virksomheder, og tilsynene var

Kaizenmøder

ladelser og foretager miljøtil-

sammen med en masse miljøop-

planlagt.

Vi har holdt kaizenmøder (tavlemø-

syn. Kontoret behandler klage-

der) en halv time ugentligt. Nye

sager i forbindelse med lugt-,

have fokus på, hvordan aktiviteterne skaber værdi for kunden.

jøgodkendelser, spildevandstil-

gaver. Desuden blev der ansat helt

Derfor rettede vi fokus mod for-

nye kolleger, så Industrimiljø ænd-

bedring af arbejdsgange, kvalitet og

ideer og forbedringsforslag blev i

støj og røggener og admini-

rede sig fra at være et kontor med

design af "Det gode miljøtilsyn". I

løbet af ugen sat på tavlen, og på

strerer jordflytnings- og affalds-

8 medarbejder til at rumme 27

designfasen fik vi kortlagt hænge-

mødet vurderede vi forslagenes

reglerne samt foretager støj-

medarbejdere.

partier, blandt andet manglende

omfang og værdi for kontoret, kom-

og miljøvurderinger i forbindel-

overblik over arkivsystemer, mang-

munen og/eller virksomheden. Kol-

se med nye planer.

lende brevskabeloner, behov for

legaerne meldte sig som ansvarlig

I 2007 brugte vi en del energi på at finde fodfæste i kommunen.

TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE 59

opgave, for allerede ugen efter er

ventning, at vi også i år vil udføre

der opfølgning på opgaveløsningen.

flere tilsyn end minimumsfrekven-

Dynamikken på tavlemøderne ska-

sen. Tilsynsgruppen diskuterer kva-

ber en ”aktiv stemning”, så det er

litet, kampagner og sikrer i det hele

ikke noget problem at få fordelt

taget en ensartethed i den måde,

opgaverne blandt medarbejderne.

vi møder virksomhederne på.

Tilsynskampagne

været et af de værktøjer, vi har

Efter sommerferien kunne vi kon-

benyttet i processen med at skabe

statere, at der kun var kørt en lille

en ny, fælles driftskultur. Vi er ble-

del af de miljøtilsyn, der var plan-

vet inspireret af principperne og har

lagt for året. Vi stilede efter mini-

koblet dem med vores almindelige

mumsfrekvensen og indhentning af

snusfornuft. Projektet har sat fokus

For Industrimiljø har Lean har

det efterslæb, vi havde fra 2007, og

Tavlemøder er væsentlige i lean-sammenhæng.

på driftsopgaven med tilsyn, men samtidig givet os et forum, hvor det

målet var derfor at gennemføre

var muligt at snakke om kultur og

250 samlede miljøtilsyn. digvis målet om at få gennemført

påbud i forbindelse med tilsyns-

tænke lean, for bunken af venten-

alle 250 miljøtilsyn, og vi fejrede

kampagnen!

de miljøtilsyn var stor, og derfor var

succesen med en fælles frokost på

beslutningen om en tilsynskampag-

restaurant for hele kontoret. Det var

Fortsætter med Lean

miljøarbejdet. Tavlemøderne

ne nærliggende.

dejligt at være i mål, selv om nogle

Vi har nedsat en tilsynsgruppe, som

fortsætter, og deltagerskaren er

af tilsynsbrevene først blev skrevet i

varetager størsteparten af miljøtil-

udvidet, så hele kontoret nu delta-

løbet af årets sidste måneder.

synene, og derudover fordelt enkel-

ger. Men man skal huske på, at de

te tilsyn på specialister, som har et

løbende forbedringer i de admini-

Nu kunne vi rigtigt begynde at

Alle miljøtilsyn skulle være udført i løbet af september og oktober, og så vidt muligt skulle alle tilsynsbreve

I forbindelse med tilsynskam-

organisation. Vi er bestemt ikke færdige med at få skabt den fælles platform for

også være skrevet. For at frigøre tid til

pagnen gennemførte vi også en

særligt kendskab til en branche

strative processer kun sker, hvis

tilsynsarbejdet blev de fleste team-

brugerundersøgelse hos de besøg-

eller konkrete virksomheder. Vi for-

ledelse og medarbejdere er enga-

og kontormøder aflyst i de måneder,

te virksomheder. Vi bad dem give

venter, at tilsynene bliver udført

gerede og motiverede.

og nogle af de andre opgaver blev

os en tilbagemelding på varslings-

mere jævnt fordelt hen over året,

udskudt. Vi fastholdt dog tavlemø-

brevet, oplevelsen af selve tilsynet

men skulle vi efter sommerferien

dig i støbeskeen, men vi har mas-

derne, som også blev anvendt til

og tilsynsbrevet. Resultatet har

konstatere, at der ligger en "bunke"

ser af gode forslag. Fokusområder

drøftelse af tilsynskampagnen.

været meget positivt. Langt de fle-

og venter, vil vi ikke være tilbage-

kunne være spildevandstilladelser,

ste virksomheder er meget tilfredse

holdende med at gennemføre en

miljøgodkendelser og klagesager,

delt på tilsynsmedarbejderne, og

med vores sagsbehandling og den

ny tilsynskampagne. Tilsynsgruppen

men forhåbentlig får vi gang i et

derfor var der nogle, som blev

måde, vi fører tilsyn på – og det er

tager stilling til antallet af og hvilke

fælles projekt med Byggesag om

hårdt belastet i de to måneder,

ikke fordi vi har været tilbagehol-

virksomheder, vi foretager differen-

miljøforhold i forbindelse med byg-

kampagnen stod på. Vi nåede hel-

dende med indskærpelser og

tieret tilsyn på, og det er vores for-

geansøgninger.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

konference

Miljøtilsynene var ikke jævnt for-

Vores næste lean-projekt er sta-

To DAKOFA-konferencer i maj 2009 Affald & klima – en dansk ouverture Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 09.00-15.55 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Konferencen gennemføres som en dansk ouverture til Waste & Climate-konferencen i december og beskriver klimaeffekter ved forskellige behandlingsformer og -systemer. Sammentænkning af affaldssystemer og klimapolitik er et must i f.m. den igangværende affaldsplanlægning, og kommuner og rådgivere vil få talrige input med sig hjem til affaldsplanlægningen.

Vugge-til-Vugge i Danmark Torsdag den 28. maj kl. 8.30 – 13.00 hos Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup. Designkonceptet ’Vugge-til-Vugge’ vil blive præsenteret af ophavsmanden Michael Braungart, og bl.a. det hollandske affaldsselskab Van Ganzewinkel beretter om, hvordan og hvorfor de netop har bevæget sig ind i dette nye forretningsområde. OBS: Kr. 2.000,- excl moms for medlemmer, 3.500 for ikke-medlemmer. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

60 TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE

Konference på COK:

Lederskabelse - Perspektiver og udfordringer værk og politikere. Der er en ten-

Et klart og veldefineret ledelsestema gav bonus på årets udgave af konferencen ”Chef i Teknik og Miljø”: Flere deltagere og bred tilfredshed med arrangementet.

dens til, at embedsværket tænker strategisk, mens politikerne kaster sig over noget mere håndfast som de kan forholde sig til. På programmet var også Ole Bach, fra firmaet Ledelsesforståelse, der bl.a. igangsatte et vellykket dialogrum og bidrog godt til en vellykket konference. Læs bl.a. også en

/ Af Michael Nørgaard

artikel af Ole Bach i dette blad.

Den traditionsrige konference på

Konferencen gav også mulighed for rundbordsdiskussioner

COK – ”Chef i Teknik og Miljø” blev

Professionel mediehåndtering Konferenceprogrammet var en vek-

revitaliseret i 2009. Dels var der et

selvirkning mellem fælleskonferen-

klart ledelsestema, hvor de mere

Professionelle politikere

opmærksom på udfordringen og

ce og delmøder, hvor der var plads

traditionelle faglige temaer var ude-

Blandt de mange spændende

skaber processer og oplæg, der

til at fordybe sig i forskellige emner.

ladt. Dels rundede deltagerantallet

oplægsholdere var professor,

giver politikerne værktøjer til det

Bl.a. havde journalist Mette Mørk et

105, hvilket er 50 % flere end sid-

cand.scient.pol. Eva Sørensen, RUC,

strategiske arbejde. Politikerne skal

indlæg om ” Professionel medie-

ste år. Det blev også understreget,

der bl.a. er medforfatter til bogen

ikke ”bare” sidde som politikere,”

håndtering – fra reaktiv til proaktiv

at mange faktisk opfatter konferen-

“Ledelse efter kommunalreformen”.

sagde Eva Sørensen. ”På den

strategi”

cen som stedet, hvor man plejer

Eva Sørensen fortalte bl.a., at strate-

anden side er det også vigtigt, at

netværket. Mange havde valgt at

gisk ledelse handler om at forstå

de folkevalgte kan møde borgerne

ne bedst kan lide historierne om

tage imod tilbuddet om at ankom-

hvad der sker i den offentlige sek-

og kender sagerne. Måske er tiden

”den lille mand mod systemet”.

me aftenen før konferencen starte-

tor – og hvordan den fungerer i

løbet fra lægmandspolitikere. Et

Derfor bliver det ofte de dårlige

de, til socialt samvær.

samspillet med omgivelserne. Om

udviklingsperspektiv kunne være

historier der kommer frem. Det kan

forholdet mellem politikere og

professionelle politikere som også

være svært at styre, selvom man

program som arrangementsgrup-

embedsfolk sagde Eva Sørensen.

kan møde borgerne,” sagde Eva

har pressemedarbejdere, for jour-

pen havde stykket sammen. Konfe-

”Der er behov for et mere strate-

Sørensen.

nalisterne vil helst tale med fag-

rencen afholdes og tilrettelæges i

gisk fokus i kommunerne og politi-

et samarbejde mellem COK og

kerne skal ind i den del af spillet.

de med oplevelsen af, at der er

noget om sagerne,” sagde Mette

KTC.

Det er vigtigt, at embedsværket er

kommet et gab mellem embeds-

Mørk.

Og så var det et spændende

En konferencedeltager supplere-

”Udfordringen er, at journalister-

medarbejderne; dem der ved

skelig situation som kommunale

”Det er vigtigt, at I er udadvend-

arbejdsgivere.

te og fortæller jeres historier. Pres-

Derfor skal vi vedholdende sat-

semeddelelserne skal også handle om de dårlige historier. Man kan

se på praktikordninger og formid-

komme langt med en lille plan for

ling på jobmesser,” sagde Ole Møl-

sit pressearbejde,” sagde Mette

ler.

Mørk. ”Sæt begivenheder på planen, beslut hvornår historierne skal

Konferenceevaluering

i luften og hvad vinklen skal være,”

Det var en tilfreds konferenceledel-

sagde Mette Mørk, der også gjorde

se, bestående af teknisk direktør

opmærksom på, at der på KLs

Anders Thanning, teknisk direktør

hjemmeside ligger en del spænd-

Ole Møller og chefkonsulent Hanne

ende materiale om kommunikation

Lykke fra COK, der kunne lukke

og pressestrategier.

konferencen.

Charmeoffensiv på kanten af Danmark

tema siger næstformand i KTC, tek-

Omkring det ledelsesmæssige

De gode råd om kommunikation,

Blandt andre KTC-næstformand Anders Thanning var med i ledelsen af COKkonferencen.

nisk direktør Anders Thanning: ”Vi havde lyttet til deltagerne i konferencen i 2008 og rettet ind. Bl.a. på

dem har de lyttet til i Thisted. Tek-

denne baggrund var temaet for

nisk direktør Torben Juul Olsen fortalte om kommunens aktiviteter for

åbent hus og inviteret læreranstal-

valtningen til en attraktiv arbejds-

konferencen i år ” Lederskabelse –

at tiltrække og fastholde medarbej-

terne inden for. Vi havde 30 på

plads.”

perspektiver og udfordringer” så

dere. ”Vi har i en periode på to år

besøg til et åbent hus arrangement

haft en udskiftning af 35 medarbej-

og endte faktisk med at få 230

deltaget i KTCs jobmesse-projekt,

fredse med forløbet og dialogen af

dere ud af en samlet medarbejder-

ansøgninger til 11 ledige stillinger.

”Vi skaber virkeligheden”, som for-

konferencen,” siger Anders Than-

stab på 90 i Forvaltningen. Det

Det synes vi er utroligt positivt, ”

manden for KTCs faggruppe for

ning.

understreger vist den udfordring

sagde Juul Olsen. ”Vi tror også, at

Ledelse og organisation, Ole Møller

Og udsagn fra en række konfe-

som vi står over for,” sagde Torben

det er vigtigt, at vi kan vise, at vi er

fortalte om. ”Vi tror det er vigtigt, at

rencedeltagere viser den brede til-

Juul Olsen. ”Vi har derfor besluttet

aktive på det faglige felt. Bl.a. er

have en langsigtet rekrutteringsstra-

fredshed med arrangementet.

at prale lidt mere af alle vores her-

Thisted jo klimakommune og har

tegi. Selvom det letter lige nu og på

ligheder, både de faglige og de

mange andre spændende projekter

den korte bane med rekrutterings-

rekreative muligheder som er i

i gang.

situationen, så vil vi i løbet af 5-10

vores område, Bl.a. har vi holdt

Dette bidrager også til at gøre for-

år formentligt stå i en meget van-

Thisted Kommune har bl.a. også

klart fokuseret. Vi er utroligt godt til-

Det sagde de om konferencen Afdelingschef Birgit Toudal, Syddjurs:

Kontorchef Jens August Borg, Hjørring:

”Det er rigtigt dejligt at konferencen har så klart

”Vi er af sted hele chefgruppen – det synes vi er

et ledelsestema – jeg tror, at tiden er helt

helt oplagt, når temaet så klart er fokuseret på

moden til dette på bekostning af de mere faglige

ledelse. Konferencen rammer godt på dette tids-

emner. Dialog-formerne synes jeg har fungeret

punkt efter kommunalreformen, hvor vi i den sam-

rigtigt godt,” siger Birgit Toudal. ”Og så glæder

lede chefgruppe har brug for ny fælles inspiration

det mig, at COK og KTC har et nyt og stærkt

til ledelsesudgaven,” siger Jens August Borg.

partnerskab om konferencen.”

”Jeg tror også det er vigtigt fremover, at konferencen fokuserer sådan, hvis man ønsker at lave

Direktør for Teknik og Miljø, Lene Jensen,

en attraktiv konference for de samlede chefgrupper.”

Lejre: ”Som relativt nytiltrådt var det helt oplagt for mig

Natur- og miljøchef Lars Højmark,

at vælge konferencen. Det er en god indgang til

Mariagerfjord:

netværket efter jeg har været væk fra den kom-

”Temaet trækker – det er meget relevant med ind-

munale verden i nogle år,” siger Lene Jensen. ”

læg om både de meget personlige og nærværen-

Jeg synes, at formen er god. Vekselvirkningen

de vinkler på lederskabet og så verdensudsynet,”

mellem fælles konferencen og de mindre dia-

siger Lars Højmark. ”Denne konference er en god

logrum er fin. Dialogforummene giver mulighed

tradition, hvor man kan pleje netværket.”

for at flere kan være aktive i debatten.”

62 TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE

Resultatforståelse i den offentlige sektor I februarudgaven af Teknik & Miljø blev begrebet ”ledelsesforståelse” defineret og omtalt i den første af seks artikler om offentlig ledelse. I denne artikel udfoldes begrebet resultatforståelse.

• • • •

Kunderne er utilfredse med

der tilføjes en parameter mere:

ydelsen/produktet

Samfundsmæssig ansvarlighed.

Den faglige kvalitet af produktet er ikke i orden

Hele spektret med

Produktionen er ikke økono-

Nu har der jo været fokus på resul-

misk effektiv

tater i mange år, kunne man sige.

Arbejdspladsen er ikke præget

New Public Management-bølgen,

af engagement og arbejdsglæ-

som skyllede ind over landet i

80´erne satte netop fokus på effektivitet og resultater. Det førte til et

Det er ikke parametre, som jeg selv

stigende antal målinger, men de

har fundet på. Det er resultatpara-

blev gennemført i flæng mellem de

metrene fra Business Excellence

fem ovennævnte resultatparametre

Modellen, Balance Scorecard og fra

uden en overordnet systematik, der

Kan du som offentlig leder doku-

en række andre bøger omkring

gjorde måleresultaterne anvendeli-

mentere, at du leverer resultater?

ledelse.

ge i et proaktivt ledelsesforløb.

/ Af Ole Bach

De fleste af os mener nok, at vi gør

Det er præcis de samme ting,

Lad mig nævne bestiller-udfører-

det. Men er det nok ”at mene”?

der er styrende for, om en offentlig

modellerne. Meningen med dem

Det er det ikke i det private

organisation er en succes. Forskel-

var netop at gøre det hele mere

erhvervsliv. Her bliver resultatet

len er blot, at den offentlige organi-

effektivt. Ved at bringe udførerne i

benhårdt målt gennem bundlinjen.

sation ikke har en pengebundlinje

konkurrence og måle på deres

Indtjeningen er det private

som indikator for, hvordan organi-

bundlinje og konkurrenceevne,

erhvervslivs kontante indikator for,

sationen performer. Derfor er der

kunne man ligesom i det private

at det leverer resultater. I den

ingen vej udenom, hvis den offent-

erhvervsliv måle effektiviteten.

offentlige sektor har vi ikke sådan

lige organisation vil vide, om den

en indikator. Her kan vi slippe af

producerer resultater.

Men hvad med bestillerne og hvad med myndighedsfunktioner-

sted med ”at mene” i lang tid. Det

Den må måle direkte på oven-

mener jeg ikke er godt nok, hvis vi

nævnte parametre – naturligvis på

bejderne i en offentlig forvaltning er

skal blive ved med at udvikle os.

en velgennemtænkt, ressourcetil-

beskæftigede med denne type

passet måde.

God resultatforståelse God resultatforståelse betyder, at lederen har defineret organisationens resultater til fællesskabet – slutydelserne – meget præcist. Han har undersøgt og beskrevet de behov, organisationen skal imødekomme hos fællesskabet. Han har forholdt sig til, hvordan han følger med i, at ydelserne leveres økonomisk effektivt, samfundsmæssigt bæredygtigt, til borgernes tilfredshed, i den nødvendige kvalitet samt af tilfredse medarbejdere. Det er en del af organisationens kultur, at alle samarbejder om at forbedre resultaterne på baggrund af kvalitative og eller kvantitative data. Dataene indsamles på en balanceret måde, så det er økonomisk overkommeligt og overskueligt.

ne? Langt størstedelen af medar-

arbejde. Hvordan måler man, om

holde os til effektivitet og resultatle-

erhvervsliv ikke er tilfredsstillende,

Da enhver offentlig organisation

de er effektive og skaber resultater?

verancerne fra hele den offentlige

kan det skyldes et eller flere af føl-

har et samfundsansvar, der rækker

Det var der ikke den store fokus på.

sektor. Ikke blot for enkelte dele,

gende forhold:

ud over eget ansvarsområde, kan

Det er en stor svaghed. Vi må for-

som kan tvinges ind i markedslig-

Hvis indtjeningen i det private

TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE 63

Parkering, glatførebekæmpelse og trafikregulering er nogle af de slutydelser, man skal fokusere på som resultater, hvis man arbejder inden for trafik og veje.

nende mekanismer og bekvemt lig-

Trafik og Veje er i de fleste kom-

1. Trafik- og infrastrukturplaner

ovennævnte slutydelser, bliver

ger langt væk fra de øverste chefer.

muner organiseret ud fra faglighe-

2. Parkeringsplaner

arbejdet ikke målrettet og resulta-

Det er min erfaring, at vi ikke

den. Det typiske er, at der er afde-

3. Trafikregulering

terne dermed heller ikke så gode,

bruger nok tid på at forstå, hvilke

linger som Planlægning, Anlæg,

4. Anlæg

som de kunne være. Det gælder

resultater organisationen skal levere

Drift og Myndighedsbehandling.

5. Renholdelse

afdelingerne ”Trafik og Veje”, men

til borgerne – både på kort og lang

Men dette er ikke operationelle

6. Vedligeholdelse

det gælder også alle andre afdelin-

sigt. Desuden har vi ingen tradition

slutydelser, hvor formål og ønskede

7. Glatførebekæmpelse

ger, institutioner, styrelser m.v. i den

for at følge systematisk op på resul-

resultater umiddelbart kan formule-

8. Myndighedsafgørelse vedr. pri-

offentlige sektor.

tatleverancen på de områder, hvor

res. Det er en slags faglige over-

vi har defineret resultaterne. Der er

skrifter, som kan være nyttige for at

altså to hovedproblemer:

holde styr på en kommunes man-

• •

At forstå, hvilke resultater der

ge fagmiljøer. Men hvis kommunen

skal leveres

ikke er gået skridtet videre og har

At forstå, at det skal dokumen-

forholdt sig til den konkrete ydelse

teres, at resultaterne leveres.

til borgerne, stivner resultatforståelsen i dette overskriftsniveau.

vate fællesveje 9. Myndighedsafgørelser vedr. byggemodning/grundejere 10. Myndighedsafgørelser vedr. råden over vejareal 11. Parkeringskontrol og administration

Vi dokumenterer ikke vores resultater Jeg forstår godt, at resultatdokumentationen i den offentlige sektor aldrig for alvor har bevæget sig ud over den traditionelle budgetstyring

12. Politikerbetjening

garneret med stikprøver omkring

13. Borger- og kundeservice

effektivitet m.v. Hvordan skal man

Vi definerer ikke slutydelsen.

Eller sagt på en anden måde:

Enhver offentlig organisation ender

Resultatforståelsen stivner i medar-

med at gøre noget, der påvirker

bejdernes faglighed og egenfor-

Mit postulat er, at hver gang en

mentationen af sine ydelser til bor-

borgernes hverdag. Det er jo deres

ståelse af, hvorfor de er i kommu-

afdeling for Trafik og Veje gør noget,

gerne, hvis man end ikke har for-

eksistensberettigelse. Kernen i

nen. Det daglige ophæng på bor-

der påvirker borgernes og bruger-

muleret disse ydelser på et konkret

resultatforståelse er at forstå, hvad

gerne og brugerne bliver svag og

nes hverdag, sker det under en af

og operationelt niveau jf. oven-

organisationen konkret gør for at

kommer til at hæmme en effektiv

ovennævnte hovedoverskrifter. Jeg

nævnte slutydelser? Det kan bare

forbedre borgernes liv. Lad os se

resultatleverance.

kalder ovennævnte ydelser for Tra-

ikke lade sig gøre.

på et eksempel.

Fortsætter vi tankegangen ud fra

kunne være systematisk i doku-

fik og Vejes politiske slutydelser.

Jeg ved, at jeg bevæger mig ud i

eksemplet Trafik og Veje og ser på,

Altså resultater, som er på et

konfliktfyldt farvand, når jeg siger, at

afdeling, som de kalder ”Trafik og

hvad det er, afdelingen gør, som

niveau, så det er af politisk interes-

enhver offentlig leder ikke alene

Veje”. Hvilke resultater skal den

påvirker borgerne, vil jeg pege på

se at deltage i målformuleringen og

skal definere sine konkrete slutydel-

levere?

følgende slutydelser - som jeg kal-

resultatopfølgningen.

ser, men også skal dokumentere

De fleste kommuner har en

Min pointe er, at hvis kommu-

eller sandsynliggøre, at ydelserne

formulerer på dette spørgsmål, er

skaber en forandring i borgernes

nen stopper sin resultattankegang i

fører til resultater. Resultater som:

helt grundlæggende for dens vide-

levevilkår, når aktiviteten udføres af

de faglige hovedoverskrifter eller

•

re ageren.

kommunen.

kun ad hoc interesserer sig for

Det svar, som organisationen

der dem. Altså ydelser, der konkret

Borgerne er tilfredse på kort og lang sigt

64 TEKNIK & MILJØ I LEAN OG LEDELSE

Figur 1: Den Offentlige sektors resultatcyklus Cirkel 1 og 3 er i dag organisationernes hovedfokus. Større effektivitet i den offentlige sektor forudsætter en skarp definition af organisationens ansvar (uddybes i næste artikel) og en klar definition af, hvilke konkrete ydelser (slutydelser), som organisationen leverer til borgerne og med hvilken kvalitet den leveres – altså større fokus på cirkel 2 og 4.

•

Har den nødvendige faglige kvalitet

•

Leveres økonomisk effektivt

•

Leveres i et godt arbejdsmiljø

•

Er afstemt med øvrige samfundshensyn.

Måletyranni, fjernelse af ressourcer

ikke, bliver hans ledelse uforplig-

og fokus fra borgerne, kontrol,

tende.

Hvis den offentlige leder ikke

ydelser. Ledelsesmæssige slutydel-

skaffer sig en metode til løbende at

ser er de aktiviteter, som lederen

følge med i status for leverancen af

beslutter at gennemføre for, at den

slutydelserne til borgerne, kan han

politiske slutydelse leveres i den

sige. Efter min opfattelse er det blot

Forudsætningen for al videre ledelse

ikke udøve proaktiv ledelse. Han

ønskede kvalitet.

dårlige undskyldninger for at gøre

Men vi er jo blevet bedre til at lave

bliver tvunget i defensiven og vil

det, som må forventes af enhver

borgerundersøgelser, effektunder-

kun kunne agere reaktivt, når pro-

til de interne slutydelser, altså de

leder: Nemlig at han dokumenterer,

søgelser osv., vil mange indvende-

blemerne har vokset sig så store, at

leverancer fra interne støttefunktio-

at han leverer resultater.

Det er også korrekt, men jeg taler

de bliver synlige uden tal.

ner, som bidrager til, at organisatio-

umuligt i en politisk styret organisation med skiftende mål vil nogen

Ligeledes skal man forholde sig

om et paradigmeskift i tankegan-

Mit synspunkt er altså, at hvis

jeg gerne dvæle ved ordet ”doku-

gen – ikke en mindre justering af

lederen ikke definerer sine slutydel-

borgerne. Omkring disse og andre

mentere”.

det igangværende. Når der i dag

ser og løbende følger med i effek-

problemstillinger må jeg henvise til min bog, når den udkommer.

For at undgå misforståelser vil

laves resultatdokumentation, sker

ten af indsatsen, lammes hans

ret stalinistisk kontrolsystem. Jeg

det en gang årligt eller måske hvert

mulighed for at udøve god ledelse.

taler om et fleksibelt målesystem,

andet år. På den måde løsrives

Slutydelses- og dokumentationstan-

som i hovedsagen defineres af

resultatdokumentationen fra den

kegangen er således springbrættet

lederen selv i forståelse med egen

daglige ledelse og den daglige drift

ind i en langt mere effektiv offentlig

leder eller bestyrelse.

af virksomheden.

ledelsesform.

Jeg taler ikke om et centralt sty-

Jeg ved godt, at ikke alt kan

Private virksomheder laver et

måles. Men så kan det sandsynlig-

årsregnskab, men de nøjes jo ikke

gøres ved kvalitative vurderinger m.v.. Naturligvis skal der findes

nen effektivt kan levere varen til

Ole Bach har egen virksomhed ved navnet Ledelsesforståelse. Ole Bach har været leder både i det

med det. Hver måned ser ledelsen

Andre sider af resultatforståelse

og organisationen på udviklingen i

Der er mere at sige om resultatfor-

ge sektor, senest direktør for Vej og

målemetoder, der er tilpasset faget,

bundlinjen. Går det ikke som

ståelse. Eksempelvis håndteringen

Park i Københavns Kommune i

og som er balanceret ressource-

ønsket, forholder man sig til proble-

af modstridende resultatønsker fra

perioden fra 1999-2008. I 2008

mæssigt. Det er lederens egen

met og agerer. Man venter ikke et

forskellige borger-/brugersegmen-

har Ole Bach formuleret de tanker,

opgave at fastlægge sine succeskri-

år eller to, til der ved en særlig

ter eller underdelingen af det, jeg i

der præsenteres i denne og føl-

terier og dokumentere dem. Han er

begivenhed er gennemført en

denne artikel kalder de politiske

gende artikler. De udkommer

den bedste til det. Gør han det

”bundlinjeundersøgelse”.

slutydelser, i ledelsesmæssige slut-

senere i år i bogform.

private erhvervsliv og i den offentli-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KTC Studietur til Budapest, Ungarn – den klassiske storby og spildevandet

onsdag d. 10.6 – lørdag d. 13.6 2009 Praktiske oplysninger Prisen for turen er 8.450 kr. Prisen inkluderer fly tur/retur Kastrup – Budapest, lokal transport og ophold i enkeltværelse samt frokoster og middage. Der benyttes lokale guider og fagfolk; sprog vil være engelsk og dansk. Fly bestilles ved tilmelding og der tages forbehold for ledige pladser. Hurtig tilmelding tilrådes. Mere detailleret program er under udarbejdelse – mindre ændringer i programmet kan forekomme. Tilmelding via www.ktc.dk – hurtigst muligt.

Ungarn har siden 2004 været medlem af EU og det har sat skub i en række miljøprojekter, der skal forbedre miljøstandarden, bl.a. på spildevandsområdet. Vand har i årtusinder spillet en stor rolle i hovedstaden Budapest – Donau løber gennem hjertet af byen og varme kilder har bidraget til kultur og erhverv på en unik måde. Men miljøbeskyttelse har ikke stået højt på dagsordnen og Donau har – også i Budapest – været anvendt som åben kloak. Samtidigt har tilfælde af ”monsterregn” oversvømmet floden og skabt store problemer. Studieturens formål er at give inspiration og indsigt i de politiske, økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer, der er for området i et nyt EU-land som Ungarn. Vi kommer også tæt på tekniske løsninger, og besøger bl.a. byggeriet af et af Europas største spildevandsrensningsanlæg, der bygges på bar mark, hvor de snildeste teknologier tages i anvendelse. Ligeledes ser vi eksempler på mere alternative, lavteknologiske spildevandsløsninger og besøger én af Europas fremmeste virksomheder på dette felt. Vi ser også nærmere på den betydning som vandet har for kulturen i byen. Målgruppe Målgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med forsyning og spildevand.

Foreløbigt program Onsdag d. 10.6

Afgang fra København kl. 14.40 Indkvartering og middag i Budapest Introduktion til Budapest Torsdag d. 11.6

Formiddag Oplæg fra Budapests miljømyndighed Oplæg om EU – spildevandsregulering Eftermiddag Besøg på CSEPEL – Europas største renseanlæg, der bygges på bar mark Fredag d.12.6 Formiddag Oplæg om grøn spildevandsrensning og besøg på ”grønt renseanlæg” Eftermiddag Vandet i byen - vi ser nærmere på Budapest` kilder og Donau Med lokal guide Lørdag d. 13.6 Det historiske Budapest med lokal guide Hjemrejse, ankomst København kl. 19.35

Nyt om Jura

Større Campinghytter på vej Miljøminister Troels Lund Poulsen(V) har opnået enighed mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om, at man vil give lov til at sætte campinghytter op med en størrelse på 35m2. I dag er der mulighed for at opsætte campinghytter på indtil 25m2. Man kan efter forslaget opsætte campinghytter, hvis man har søgt og fået landzonetilladelse. Opsætning af hytter indenfor strandbeskyttelseslinjen (300 meter fra strandkanten) vil fortsat kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelser skal offentliggøre, når der er givet tilladelse til opsætning af nye campinghytter, hvilket medfører at berørte borgere har mulighed for at anke beslutningen til Naturklagenævnet. Der er ikke tale om en ret til at opføre hytter på 35m2. Det er kommunen, der afgør, om der kan gives tilladelse til opsætning af

Byggesagsgebyrer Roskilde Kommune kunne lovligt opkræve byggesagsgebyr på 1.850,00 kr. for behandling af 178 sager vedrørende opførelse af altaner i en andelsboligforening. Roskilde Kommune havde opkrævet et byggesagsgebyr på 329.300,00 kr. i forbindelse med opførelse af 178 altaner. Andelsboligforeningen mente, at dette gebyr var urimeligt højt, da der var tale om ens altaner, fordelt på 6 forskellige altantyper (gentagelsesprincippet). Kommunen anførte, at byrådet den 1. september 2006 havde fastsat taksterne, og at dette var sket på grundlag af en opgørelse af de samlede udgifter i forbindelse med byggesagsadministrationen i kommunen. Taksten for udstedelse af byggetilladelse til om- og tilbygninger i boligbebyggelse udgør 1.850,00 kr. per byggeri. Statsforvaltningen forelagde spørgsmålet om gentagelsesvirkning for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen svarede, at der med hjemmel i byggelovens § 28 kan opkræves byggesagsgebyr. Gebyret skal i så fald modsvare udgifter i direkte eller indirekte forbindelse med sagsbehandlingen. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen er det kommunen, der afgør, om gebyret skal opkræves for hver enkelt tilbygning eller som et samlet gebyr. Der er endvidere ikke støtte i lovgivningen for, at kommunen skulle være forpligtet til at give nedslag i byggesagsgebyrer i tilfælde, hvor der bygges flere ens enheder. Roskilde Kommune kunne derfor lovligt opkræve byggesagsgebyrer, og der kunne heller ikke kræves nedslag for flere ens byggerier. (Tilsynet, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af 10. marts 2009, )

hytterne samt deres maksimale størrelse. Der skal i afvejningen tages planlægningsmæssige hensyn i betragtning. Således skal hensynet til Forslaget kræver en ændring af sommerhusloven og planloven. Der

Kommunes udlejning af ejendom - kommunalfuldmagten

skal også ske en revision af campingreglementet og vejledning.

Skive Kommune kunne efter Statsforvaltningens opfattelse lovligt indgå en

Lovforslaget forventes derfor tidligst at træde i kraft i foråret 2010.

lejeaftale med en privat virksomhed vedrørende en ejendom, som kom-

(Miljøministeriets pressemeddelelse af 26. marts 2009, )

munen havde købt af Danish Crown.

naturen og landskabelige værdier vurderes.

Kommunen solgte i 2003 en ejendom til Danish Crown. I aftalen var fast-

Lovforslag om begrænsning af kommuners adgang til at ekspropriere fremsat Der er fremsat forslag om en ændring af planloven, så kommuner ikke længere kan ekspropriere for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen. Som følge af debatten om kommuners ekspropriation til bl.a. byudvikling, er der blevet udført et serviceeftersyn af planlovens ekspropriationsbestemmelser. Selvom serviceeftersynet hverken be- eller afkræfter, at adgangen til at ekspropriere misbruges af kommunerne, vil kommunernes adgang til at ekspropriere blive begrænset med lovforslaget. Bliver forslaget vedtaget, kan kommuner kun ekspropriere med hjemmel i planloven, hvis det sker for at virkeliggøre en lokalplan. Der sigtes efter, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2009. (Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (begrænsning i adgangen til ekspropriation, opførelse af mindre bygninger i landzone m.v.) nr. 135 af 19. februar 2009 - )

sat, at kommunen skulle have forkøbsret til ejendommen. I 2008 ønskede Danish Crown at sælge ejendommen. En anden virksomhed ønskede at overtage ejendommen og indgik aftale med Danish Crown under forudsætning af, at kommunen ikke ønskede at benytte sin forkøbsret. Kommunen ønskede imidlertid at tilbagekøbe ejendommen, idet kommunens interesse dog var begrænset til en del af ejendommen, som skulle indgå i en forestående kommuneplanlægning. Kommunen ønskede at udleje den del af ejendommen med bygninger, som kommunen ikke selv ville benytte til kommunale formål. Lejemålet skulle indgås på markedsvilkår. Statsforvaltningen udtaler, at det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at eje bygninger, som kommunen ikke selv har brug for. Kommunen kan dog i visse tilfælde udleje overskudskapacitet, såfremt det ikke er muligt af afhænde bygningerne. Statsforvaltningen forudsætter i sin afgørelse, at kommunen vil forsøge at afhænde bygningerne ved salg, når der er anledning dertil. (Tilsynet, Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 18. marts 2009,)

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Nedlukning af H.J. Hansens depot for schredderaffald Virksomheden H.J. Hansen, der forestår affaldsbehandling, skulle nedlukkes. Herefter opstod der uenighed om hvorledes nedlukningen teknisk skulle ske. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt man ved aflukning af depoterne skulle give lov til at forsegle disse med en membran. Nordjyllands amt havde ikke givet tilladelse til lukning af depotet med en overflademembran. H.J. Hansen anførte til fordel for dette, at det ville lette et eventuelt senere oprydnings- og genanvendelsesarbejde. Man ville ved at lægge en membran over depoterne, kunne holde det deponerede schredderaffald tørt og dermed bevare den maksimale nytteværdi af affaldet. Der var derudover en række punkter hvor kommunen og H.J. Hansen var uenige. Disse vedrørte bl.a. kontrol med overfladevand samt indsendelse af meteorologiske data. Miljøklagenævnet stadfæster Nordjyllands amts påbud om nedlukning senest 15. juni 2009, og reviderede vilkår for drift og nedlukning. Miljøklagenævnet bemærker, at Miljøstyrelsen har udsendt et høringsudkast til revideret deponeringsbekendtgørelse, som vil kunne åbne op for en tidsbegrænset tæt slutafdækning. Derefter vil H.J. Hansen kunne ansøge om ændring af afgørelsen. (Miljøklagenævnets afgørelse af 3. marts 2009, )

Udledning af drænvand til Hornbæk Sø fra jernbaneterræn Miljøklagenævnet blev i denne sag anmodet om, at vurdere om Helsingør Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand fra et sporterræn, var i strid med gældende lovgivning på området. Klageren var Hornbæk Vandværk, som mente, at afgørelsen ville forringe vandkvaliteten i Hornbæk Sø. Hornbæk Vandværk anførte, at sporarealet var forurenet som følge af, at der blev sprøjtet mod ukrudt hver sommer, hvorfor også drænvandet måtte være forurenet. Helsingør Kommunes Kloakforsyning afviste, at vandet kunne ledes til vejbrønde, idet disse i forvejen var overbelastede. Udledningen til søen ville ske gennem olieudskiller og sandfang, hvorved der ville finde rensning sted. Hvis regnvandet ikke blev afledt fra grøfterne, var der en risiko for at baneterrænet ville blive ustabilt som følge af udvaskning af underliggende materialer. Kommunens tilladelse blev givet under forudsætning af, at der ikke skete biologiske forandringer i søen, samt at søbrinken ikke tog skade. Miljøklagenævnet nåede i sin afgørelse frem til, at der ikke var grundlag for at ændre kommunens afgørelse. Der blev lagt vægt på, at der var tale om en forholdsvis begrænset udledning (hidrørende fra ca. 1500 m2 terræn). Der skete i forvejen en betydelig tilstrømning til søen fra arealet. Miljøklagenævnet mente i øvrigt ikke, at der ville være en målelig effekt ved udledningen. (Miljøklagenævnets afgørelse af 6. marts 2009, )

Lovforslag om fremtidig organisering af affaldssektoren fremsat Lovforslagets formål er at styrke konkurrencen på genanvendelsesmarkedet, forenkle reglerne, skabe større gennemsigtighed på deponerings- og forbrændingsområdet og styrke innovationen. Det foreslås, at virksomhederne fremover kan vælge mellem anlæg, der kan genanvende affaldet mulighed for at overdrage ansvaret for behandling af affaldet til en god-

Ophævelse af påbud om begrænset tidsrum for varetransport

kendt affaldsindsamler. Endelig får virksomhederne i hele landet adgang

En kommune havde givet et påbud om, at leverancer til og fra en virk-

til de kommunale genbrugspladser og skal betale et gebyr for det. Lovfor-

somhed skulle foregå indenfor et nærmere angivet tidsrum. Miljøklage-

slaget indeholder desuden regelforenkling og ens gebyrprincipper. De

nævnet fandt ikke, at dette påbud var sagligt begrundet og ophævede

foreslåede regler skal øge gennemsigtigheden ved færre og mere ensar-

herefter påbuddet.

tede kommunale affaldsregulativer.

Virksomheden, der forarbejder kød til restaurationsbranchen, havde efter det

Efter forslaget skal forbrændings- og deponeringsanlæg deltage i årlig

af kommunen oplyste, en daglig transport til og fra virksomheden på ca. 2,5

benchmarking, og der kan fastsættes krav om, at anlæggene skal aflægge

kørsler. Virksomheden ligger i erhvervsområde men grænser op til et boli-

funktionsopdelte regnskaber og etablere åbningsbalancer efter ens ret-

gområde. De nærmeste boliger ligger ca. 50 meter væk. Kommunen med-

ningslinjer.

delte påbud, hvorefter der måtte ske transport til og fra virksomheden

Endelig rummer forslaget redskaber til at fremme den nyeste teknologi

indenfor et tidsrum mellem 08.00 - 18.00 i hverdage og 09.00 – 14.00

ved at stille krav til behandlingen af affaldet og give udvalgte nye miljøtek-

lørdage. En privatperson, der boede i boligområdet, klagede denne afgørel-

nologier til affaldsbehandling et løft, hvilket skal løse miljømæssige udfor-

se til Miljøklagenævnet, idet han ønskede strengere vilkår i påbudet. Mil-

dringer og samtidig give danske virksomheder et konkurrencemæssigt for-

jøklagenævnet fandt ikke, at den kørsel, der foregik i forbindelse med virk-

spring.

somhedens arbejde, kunne begrunde fastsættelse af begrænsninger i tids-

Det forventes, at den nye regulering kan træde i kraft i 2010.

rummet for varetransport til og fra virksomheden, Kommunens afgørelse

(Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ny organisering af

blev derfor ophævet, og klagerens situation blev dermed forringet.

affaldssektoren) - lovforslag L 152 – www.ft.dk)

(Miljøklagenævnets afgørelse af 6. marts 2009, )

forsvarligt, og som konkurrerer på pris og kvalitet. Samtidig skabes der

68 TEKNIK & MILJØ I ERHVERVSNYT

Erhvervsnyt

Varedeklaration af bæredygtigt byggeri Som noget nyt er det nu muligt at varedeklarere bæredygtigt byggeri i Danmark. Varedeklarationer gør det nemmere at afgøre, hvilken af to bygninger der er mest bæredygtig. Bygherrer, bygningsejere og investorer har ind til nu kun haft deres mavefornemmelse at stole på, når de skulle afgøre, hvilken af to bygninger der er mest bæredygtig. Med de to mærkningsordninger, LEED og BREEAM får de nu sammenlignelige mål at gå ud fra. Lidt ligesom når man sammenligner fødevarer i butikkerne. Begge ordninger inkluderer både økonomiske, sociale og klimamæssige aspekter af bæredygtighed. Ligesom med den velkendte kostpyramide er det vigtigt at tænke varieret frem for ensidigt, hvis et hus skal varemærkes. "Tænker man kun energi og isolering ind i sit byggeri, kan man slet ikke blive certificeret," forklarer Niels Varming, der arbejder med LEED-certificering i COWI. I et nybyggeri kan bygherren f.eks. overveje at bruge materialer, der er lokalt producerede. Det giver point, fordi den korteste vej til byggepladsen sparer miljøet for CO2-belastende transport.

Ny hjemmeside for dansk energiteknologi Danmark er førende i klima- og energiteknologi. Men det ved vi bedst selv i Danmark, og derfor skal udlandet nu have en fælles indgang til dansk energi- og klimateknologi. EnergyMap.dk er portalen, hvor både uden- og indenlandske indkøbere, investorer, forskere, journalister og politiske beslutningstagere skal kunne få et samlet overblik over dansk energi- og klimateknologi. Meningen er, at hjemmesiden skal hjælpe danske virksomheder inden for energi- og klimateknologi med at markedsføre sine løsninger overfor udlandet. Bag hjemmesiden står Klimakonsortiet i samarbejde med DI Energibranchen. ”Den primære målgruppe er udlandet. Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark er meget stærk på det her felt, og der kommer mange udenlandske aktører på besøg i Danmark for at se på danske energi- og klimaløsninger. EnergyMap.dk skal være stedet, hvor de starter med at finde viden om energi- og klimateknologi i Danmark,” siger branchedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen. Kilde: DI

"Et godt designet hus er også bæredygtigt, fordi det ikke bliver revet ned eller bygget om efter en kort årrække, men har lang holdbarhed," forklarer Morten Buus, der vurderer byggerier efter BREEAMordningen. Begge ordninger har mærker til både store og små nybyggerier, renoveret byggeri og enfamilieshuse. Kilde: Cowi

Nyt videncenter for energibesparelser i bygninger Rådgivere, håndværkere, leverandører og entreprenører ved for lidt om helt konkrete og praktiske muligheder for at skære energiforbruget i bygninger ned. Det mener klima- og energiminister Connie Hedegaard, som derfor har åbnet et nyt videncenter for energibesparelser i bygninger. ”Der er ufatteligt mange gode løsninger derude. Derfor er det oplagt, at vi nu får dem samlet, så flere kan få lejlighed til at kende dem,” siger ministeren, der er sikker på, at hun med det nye center tager et stort skridt i den rigtige retning. ”Det handler om at tænke energibesparelser ind, hver gang der bliver renoveret et hus, og få sat fokus på de gode løsninger,” siger Connie Hedegaard, der ser frem til, at også politikerne får bedre indblik i de forhåndenværende barrierer og muligheder. 32 millioner kroner har regeringen sat af frem til 2011 til at drive centret, som er en del af den energipolitiske aftale fra februar i fjor. Bag centeret står et konsortium af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand og Maagøe samt Kommunikations Kompagniet. Konsortiet har desuden Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Energi og Sebra som faste underleverandører. Videncenter for energibesparelser i bygninger vil fysisk blive placeret på Teknologisk Institut i Taastrup. Kilde: Ing.dk

TEKNIK & MILJØ I ERHVERVSNYT 69

Erhvervsnyt

Rambøll vinder tunnelprojekt på Femern Bælt Femern Bælt A/S har valgt at skrive kontrakt med to konsortier af rådgivere, som over de næste få år skal detailplanlægge og designe en bro såvel som en tunnel under Femern Bælt. Når dette arbejde er tilendebragt, vil én af de to løsninger blive ført ud i livet, og vurderingen vil blandt andet ske ud fra, hvilken løsning der tilgodeser de miljømæssige forhold, samt ud fra hvilken løsning, der er den teknisk mest realiserbare. Rambøll vil i et joint venture med Ove Arup & Partners International Ltd. fra UK og hollandske Tunnel Engineering Consultants (TEC) designe tunnelen og afdække konsekvenserne ved tunnelløsningen. Tyskland og Danmark er enige om, at en fast forbindelse over Femern Bælt skal bestå af en dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej mellem Puttgarden og Rødbyhavn. Hvis der vælges en tunnelløsning, vil Femern Bælt tunnelen med sine 19 km være mere end fem gange så lang som tunnelen under Øresund.

NCC indvier grønt kontorbyggeri

Rekordresultat i HedeDanmark

Det tredje kontorbyggeri i Kolding Company Park er samtidig en Green

HedeDanmark a/s realiserede i 2008 et rekordstort resultat før skat

Building. Dermed opfylder byggeriet EU’s krav til energibesparende

på 28,7 mio. kr. baseret på en omsætning på 1,2 mia.kr. Det svarer

erhvervsbyggeri. Kravet er, at bygningen bruger 25 procent mindre energi

til en indtjeningsmæssig vækst på 6 procent.

end den eksisterende nationale energiramme.

– HedeDanmark fortsatte sin stabile vækst siden etableringen i

”Det nyeste byggeri i Kolding Company Park understreger kommunens

2004, og vi betragter resultatet som meget tilfredsstillende, siger

status som energiby,” vurderer Bjarke Wolmar, der er direktør i Business

HedeDanmarks bestyrelsesformand Ove Kloch.

Kolding, udviklingsorganisation for kommunens erhvervs- og handelsliv

Trods den finansielle og økonomiske krise præsterede selskabet en

samt turismen.

meget positiv udvikling på det danske marked, eksempelvis inden

Kilde: NCC

for grøn service på udendørsarealer for virksomheder og offentlige kunder. Fra midten af 2008 fik den globale finanskrise stor negativ betydning for aktivitetsomfanget og indtjeningen i HedeDanmarks

Dialogproces afprøves på OPP-vejprojekt

udenlandske datterselskaber. På det danske marked mærkede selskabet først krisen fra sidste kvartal.

Vejdirektoratet tager nu hul på den såkaldte konkurrenceprægede dialog med de fire konsortier, der vil byde på projektet Kliplev Søn-

Det er første gang, at der i Danmark prøves kræfter med en sådan

Park og vejdrift bliver i Billund

dialogproces i forbindelse med et større anlægsprojekt.

I de næste 4 år varetages park- og vejdriften i Billund Kommune in-

Frem til september 2009 er der planlagt fire møder mellem Vejdirek-

house. Kontrolbuddet fra driftsenheden Park og Vej blev vurderet

toratet og de enkelte konsortier. På møderne får konsortierne hver

som det økonomisk mest fordelagtige, mens NCC Roads tilbud blev

for sig mulighed for at kommentere det udbudsmateriale, Vejdirekto-

nummer to i udbuddet. Socialdemokraterne i Billund Byråd glæder

ratet har fremstillet og præsenteret for konsortierne i februar i år.

sig over, at opgaven bliver i kommunen, mens de konservative

Inden konsortierne til efteråret skal afgive tilbud på projektet, vil Vejdi-

mener, at kommunen burde drage mere nytte af de private leve-

rektoratet justere udbudsmaterialet, så det også rummer de gode og

randørers erfaringer og ekspertise.

konstruktive idéer, konsortierne har tilført projektet gennem dialogen.

Kilde: www.udbudsportalen.dk

derborg. Projektet udbydes som et offentlig-privat partnerskab (OPP), hvor konsortiet skal stå for projektering, anlæg, drift og finansiering.

70 TEKNIK & MILJØ I NYT

Ny sekretær i KTC Efter en tid med forskellige vikarer er Marianne Dahlhus Hoffmann tiltrådt som sekretær/bogholder i KTC-sekretariatet og dermed KTC´s

Nyt fra COK

stemme over for medlemmer og kunder. Marianne er 35 år og kommer fra en stilling som bogholder /controller hos et vikarbureau med speciale i tyske håndværkere. Forud for dette har hun en uddannelse inden for handel, bogholderi og revision. Runde dage Direktør Erik Christensen, Odsherred forsyning, fylder 60 år d. 24. maj Nye medlemmer Afdelingschef for Teknik & Miljø Søren H. Johnsen, Ballerup Kommune Direktør for Teknik & Miljø Henrik Narud, Lemvig Kommune Teknisk direktør Niels Thygesen, Furesø Kommune Teknik & Miljødirektør Minor Vedel, Favrskov Kommune.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier.................29. apr. Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet.........................................30. apr. Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn.....................................30. apr.-1. maj Ådalsprojekter .......................................................................................4.-5. maj Miljøgodkendelse af husdyrbrug for viderekomne ...................6.-7. maj Habitatdirektivet - De danske padder...........................................6.-7. maj Grundkursus for naturplejere ......................................................11.-12. maj Besigtigelse af naturarealer.........................................................12.-13. maj Restaurering af mindre vandløb ................................................13.-14. maj Nedsivningstilladelser............................................................................14. maj Procesteknik 1 på Fyn....................................................................18.-20. maj Naturpleje for adminstrative.......................................................19.-20. maj Luftvejledningen .....................................................................................26. maj Administration af lokalplaner.............................................................28. maj Vedligehold af spildevandsmateriel...............................................2.-3. juni Administration af naturbeskyttelseslovens §3 ...........................3.-4. juni Afværge ved villaolietanksager ............................................................4. juni Virksomhedstilsyn og -administration........................................8.-10. juni Procesteknik 2 ....................................................................................8.-10. juni IT i kloakforsyningen ......................................................................10.-11. juni Plantebestemmelse for §3 sagsbehandlere .............................10.-11. juni

Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Lær at håndtere de sundhedsfarlige boliger Dagen omhandler de juridiske og praktiske procedurer efter Byfornyelsesloven og Retssikkerhedsloven i forbindelse med besigtigelse, forbud, påbud og genhusning gennemgås. Ringsted Kongrescenter den 30.04.09 og på Scandic Bygholm Park Horsens den 05.05.09 Byfornyelse A-Z Dagen omhandler basisviden i Byfornyelsesloven og mulighederne for at udnytte Statens afsatte midler til byfornyelse m.v. Ringsted Kongrescenter den 26.05.09 og på Scandic Bygholm Park Horsens den 28.05.09 Find vej i masteskoven Bliv klogere på den gode sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om opstilling af master og antenner til radiokommunikation og få en grundlæggende indsigt i Masteloven og samspillet med bygge- og planrådgivningen Ringsted Kongrescenter den 28.05.09 og på Scandic Bygholm Park Horsens den 09.06.09. Byggesagsbehandling – juridisk set Kurset giver dig – med afsæt i BR 08 - et overblik over de juridiske forhold du skal have styr på i din byggesagsbehandling – både i henhold til Byggeloven og i henhold til Forvaltningsloven Kurset holdes regionalt 4 steder i landet Årsregnskabsloven Kurset sætter fokus på de væsentligste forskelle mellem det kommunale regnskabssystem og Årsregnskabsloven Den Kommunale Højskole 15-16.06.2009 Miljømedarbejderen - grunduddannelse Du får det grundlæggende fundament for dit daglige arbejde, herunder kendskab til Miljøbeskyttelsesloven, Offentlighedsloven, Forvaltningsloven samt snitfladerne til Planloven Den Kommunale Højskole – modul 1: 25.-28.05.09 og modul 2: 19.-21.08.2009 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

ARBEJDSMILJØ Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Broconsult www.broconsult.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BROER OG TUNNELLER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup

Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Leverandør til teknisk forvaltning PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

ALECTIA A/S Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere. ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Invitation til konference for kommunale ledere og medarbejdere, som beskæftiger sig med drift og vedligeholdelse af parker, natur og veje

”Erfaringer med styring og organisering på park og vej området” Kommunale Park- og Naturforvaltere og CairosConsult A/S har hermed fornøjelsen af at invitere til konferencen ”Erfa-

Konferencen finder sted onsdag den 27.maj 2009 på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense

ringer med styring og organisering af

Dagens program

driften på vej og park området ”. I disse år udvikles en række nye sty-

9.30 – 10.00

Registrering og kaffe

opnå en effektiv og professionel drift af

10.00 – 10.15

Velkomst ved Jan Nørgaard Knudsen, Adm. direktør i CairosConsult A/S

kommunernes vej og park områder.

10.15 – 10.25

Velkomst ved Lene Holm, Formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere

Men hvad går de forskellige modeller ud

10.25 – 11.00

Vilkår, udfordringer og muligheder. Perspektivering i forhold til privat /offentligt samabejde, styring og dokumentation samt organisering ved Anette Nielsen-Friis, CairosConsult A/S

ne og prøver at finde svar på, i hvilken

11.00 – 11.30

Debat om fremtidens vilkår, udfordringer og muligheder

grad de nye modeller skaber rammer

11.30 – 12.30

Præsentation af forskellige perspektiver på styring og organisering: Fredensborgmodellen v/ Stig Bøgh Larsen, Park og Vej Chef, Fredensborg Kommune Københavnermodellen v/ Jon Pape, Centerchef for Park og Natur, Københavns Kommune Køgemodellen v/ Tove Frederiksen, Afdelingschef i Køge Kommune (driftsselskab, som også løser opgaver for andre kommuner).

12.30 – 13.30

Frokost

13.30 – 14.30

Herningmodellen v/ Thomas Ramsay, Driftschef, Herning Kommune (Samarbejde som en helhedsforvaltning, samt udlicitering som læringsbidrag) Odensemodellen v/ Lene Holm, kontorchef, Odense Kommune (fuld udlicitering af driftsafdeling)

14.30 – 16.30

Metode og procesmulighed: Udviklingsprocessen, den politiske beslutningsproces og den organisatoriske implementeringsproces v/ Anette Nielsen-Friis Udviklingsprocessen v/ Erik Karup, Chef for Teknisk Service i Herning Kommune Den politiske beslutningsproces v/ Thomas Ramsay, Driftschef i Herning Kommune Implementeringsprocessen v/ Eva Meyle, Souschef i Park og Vej, Fredensborg Kommune

rings- og organiseringsmodeller for at

på, og hvad er erfaringerne med dem? Konferencen sætter fokus på erfaringer-

for løbende nytænkning og forbedring af driftsopgaven. På konferencen præsenteres forskellige perspektiver på styring og organisering ved udvalgte kommuner med efterfølgende dialog og debat.

Tilmelding til: Katrine Haumann fra CairosConsult på mail katrine@cairosconsult.dk. Oplys venligst: Kommuneadresse, kontaktperson, EAN nummer og navne på deltagere. Eventuelle nærmere oplysninger hos CairosConsult, Anette Nielsen-Friis, tlf. 6128 8004

Pris pr. deltager: 700 kr. + moms.

Paneldebat 16.30 – 16.55

Networking

16.55 – 17.00

Afslutning